Spring til indhold

Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1650)

Tilføj links
Fra Wikisource, det frie bibliotek

G.E.C. Gads Forlag København


Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1650).pdf Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1650).pdf/1 Forside-535

w:da:Creative Commons
kreditering 		Dette værk er udgivet under Creative Commons Navngivelse 4.0 Generisk-licensen.
Du må frit:
  • at dele – at kopiere, distribuere og overføre værket
  • at remixe – at tilpasse værket
Under følgende vilkår:
  • kreditering – Du skal give passende kreditering, angive et link til licensen, og oplyse om der er foretaget ændringer. Du må gøre det på enhver fornuftig måde, men ikke på en måde der antyder at licensgiveren godkender dig eller din anvendelse.


KANCELLIETS BREVBØGER VEDRØRENDE DANMARKS INDRE FORHOLD I UDDRAG UDGIVET VED JENS HOLMGAARD AF RIGSARKIVET 15 1650 KØBENHAVN I KOMMISSION HOS G.E.C. GADS FORLAG 1995 Udgivet med støtte fra CARLSBERGFONDET © 1995 Rigsarkivet Trykt i Frederiksberg Bogtrykkeri a-s ISBN 87-7497-144-1 Indledning Indholdsfortegnelse Forkortelser... Kancelliets Brevbøger 1650 Ordliste..... Personregister Stedregister Sagregister... Tidligere udgivne bind 7 9 13 443 457 479 505 536 Indledning Om udgivelsesprincipperne henvises generelt til indledningerne i bindene for 1646, 1647, 1648 og 1649. Specielt bemærkes, at der ved gengivelse af normale forleningsbreve henvises til skabelonen for forleningsbreve i indledningen til 1648-bindet. Det samlede omfang af indførslerne i Registre og Tegnelser for 1650 er med i alt ca. 2.150 protokolsider væsentligt større end noget tidligere års. Til sammenligning fylder indførslerne for 1649 i alt kun ca. 1.410 sider. Det større omfang skyldes blandt andet, men langt fra alene, de mange skøder på grunde i København, som de nye store fæstningsanlæg gav anledning til. Ved stramning overalt, hvor det er skønnet forsvarligt, er omfanget af det foreliggende bind søgt begrænset. Det gælder ikke mindst ved gengivelsen af de nævnte skøder, hvis fulde ordlyd kan findes i Kjøbenhavns Diplomatarium. Desuden er som regel i disse som i skøder af enhver art (fx også i skøder på jus patronatus) og kvittansiarier m.v. omtale af arvinger og efterkommere udeladt, hvor det er en selvfølge, at en adkomst eller en fritagelse for videre skyldighed også omfatter den pågældendes arvinger og efterkommere. Da indførslerne i Sjællandske Tegnelser for 1650 synes at rumme særlig mange fejl og misforståelser, som det, når koncept mangler, ikke altid er muligt at redressere, kan der være grund til - uden at det skal friholde udgiveren for ansvar - generelt at understrege den usikkerhed i gengivelsen af brevene, der nu og da bør regnes med. De hyppige uoverensstemmelser mellem koncepter og indførsler har medført, at gengivelserne ofte er justeret efter koncepterne, uden at der ved noter er redegjort herfor, da dette er skønnet at ville føre for vidt. Der er i dette som i de foregående bind undertiden anvendt kursivering af stednavne. Dette er sket af hensyn til overskueligheden og forekommer derfor kun i meget lange opregninger af lokaliteter i jordebøger til skøder og i breve om nedsættelse af landgildeydelser m.v. for større områder. Opmærksomheden henledes på, at der sidst i bindet foruden enkelte udaterede breve også er gengivet enkelte breve fra 1649, som skriverne fejlagtigt først har indført blandt brevene fra 1650, uden at der, som det undertiden kan forekomme, er henvist til dem fra deres rette kronologiske plads. Under henvisningerne til indlæg til Registrene og Tegnelserne er i enkelte tilfælde medtaget henvisning til indlæg, som ikke er den direkte anledning til eller følge af det refererede brev, men som dog skønnes at have en sådan relation til dets indhold, at benytteren bør kende eksistensen af indlægget. I så fald er anført fx: Jf. indl. 31. jan. Til slut henledes opmærksomheden på en fejl i 1647-bindet, side 335 (om ligprocessionen efter den udvalgte prins). I linie 14 f.n. omtales >>tværfanen«, der imidlertid, som arkivar Nils G. Bartholdy har oplyst, skal være »trauerfanen«<, sørgefanen. Forkortelser Foruden de i almindeligt skriftsprog gængse forkortelser er nedenstående anvendt. En del af dem er dog kun brugt i tilføjelser, noter og registre. Brugen af forkortelser kan bero på et skøn i hvert enkelt tilfælde. Generelt gøres opmærksom på, at personnavne, der forekommer flere gange i samme indførsel, skrives ud første gang, men derefter kun nævnes ved forbogstaver, hvis forveksling er udelukket. -adm. -admiral dl. daler afd. afdøde (afgangne) dr. afregn. afregning dronn. akad. akademi Dsk.K.L. alm. almindelig -ark. -arkiv doktor dronning(en) I tidl. bind lejlighedsvis anvendt forkortelse for Danske Kirkelove. Jf. DKL. -b. -borg bestall. bestalling bev. bevilget bevill. bevilling CCD Corpus Constitutionum e.e. enke efter el. eng. f. eller engelsk (e) følgende (den, det nær- Daniæ. Forordninger, Recesser og andre konff.

mest følgende) følgende (de nærmest gelige Breve, Danmarks følgende) Lovgivning vedkom- -fg. -foged mende, 1558-1660. Ed. fg. fungerende V.A. Secher. forp. forpagter forst. forstander -d. datter forv. forvalter d. død FR Fynske Registre da. dansk(e) frd. forordning (en, -er) Da.Mag. Danske Magazin FT dat. dateret fuldm. dgl. daglig(e) DKL Danske Kirkelove. Ed. gd., gde H.F. Rørdam. g.m. Fynske Tegnelser fuldmægtig (e) gård, gårde gift med h. -h. herred 1650 -1. -holm (Bornh., LAK Bremerh.) -hdl. -handler landsd. landsdommer(e) hgd., hgde hovedgård, hovedgårde LAO holl. hollandsk (e) LAV -land (ske) Landsarkivet for Sjælland m.m. Landsarkivet for Fyn Landsarkivet for Nørrehosp.

hospital jylland hr. betegner ridder el. ljtn. løjtnant præst -lt. -løjtnant (kaptajnlt., htk. oblt.) hartkorn (også hvor teksten har korn = hartkorn) m. -m. indl. indlæg (til Registre og m. Tegnelser) mag. ing. ingeniør magesk. -md. magister el. mester -mand el.-mester med magister mageskifte -mand j. -junker mdl. månedlig (e) jf. jævnfør mk. mark jfr. jomfru ml: mellem JR Jyske Registre ml. mølle J.R. Hübertz J.R. Hübertz: Aktstykms.

missive (r) ker vedk. Staden og mul. mulig (vis) Stiftet Aarhus JT Jyske Tegnelser N. N K. i stednavne: Kirke ndf. K koncept no. Norder(-re), Nørre ukendt person el. sted nedenfor norsk(e) kanc. kancelli (et) kap. kapitel 0. kapt. kaptajn ob. KB Kancelliets Brevbøger (udgaven) off. Kbh. København (s) opl. KD Kjøbenhavns Diplomaorig.

over oberst (i sammensætn. el. foran navn) officer (er) oplysning original (t kongebrev) tarium. Ed. O. Nielsen. kl. kloster pd. pund K. M. Kongelig Majestæt pr. præst -komm. kommissær (er) priv. privilegium (-er), privikomp.

kompagni legeret konf. konfirmation, konfirprof.

professor meret kron. kronologisk RA Rigsarkivet (i Kbh.) Kr.Sk. Kronens Skøder paa afrd.

rigsdaler hændet og erhvervet rgsk. regnskab (er) Jordegods i Danmark. kv. Ed. F. J. West. kvarter Rise Hansen: Aktst. og Opl. t. RR.s og St. t. mødernes td. Hist. C. Rise Hansen: Aktstykteol.

1650 sædv. sædvanlig(e, t) 11 til (hovedgd. el. sogn) tønde (r) teologisk(e) ker og Oplysninger til tidl. tidligere Rigsrådets og Stændertilf.

tilføjelse mødernes Historie i till. tilladelse Frederik III's Tid. till. tillige Rtk. rentekammeret -tj. S. S. SSS salig sogn T.K.U.A. -tjener Tyske kancelli, udenrigske afdeling t.l. og v. til lands og vands S. Sønder(-re) tr. trykt sekr. sekretær ty. tysk(e) SjR Sjællandske Registre SjT Sjællandske Tegnelser u. uden sk. skilling u. under skbl. skabelon, se Indledning u.d. uden dag skp. skæppe (r) udat. udateret SKR Skånske Registre udt. udtog skr. skriver ugl. ugentlig, om ugen skt. sankt u. st. uden sted SKT Skånske Tegnelser sldl. slet (te)daler V. ved SmR Smålandske Registre V. Vester(-re) SmT Smålandske Tegnelser spdl. speciedaler 0. Øster(-re) St., St. store, Store superint. SV. superintendent å.b. åbent brev svensk(e) årl. årlig (e) 1650 2. jan. (Kbh.) Bevilling. Even Villumsen har andraget, at han har antaget en mølle i Vindekilde på Dragsholm len, som en rum tid har stået næsten øde, og ikke alene på egen store bekostning har ladet den istandsætte, men også har lovet kronen landgilde deraf til jordebogens forbedring, skønt ingen landgilde er givet af møllen før. Han har begæret derfor at måtte nyde møllen med tilbehør til sin gd. i sin og hustrus livstid. Da hr. Christoffer Urne bekræfter, at EVs begæring kan efterkommes uden kronens skade, og at det vil være almuen i Ods h. til bekvemmelighed og stor hjælp, bevilges det, at EV i sin og hustrus livstid må nyde møllen til den gd., han nu bebor, dog at han efter eget tilbud skal svare den udlovede landgilde deraf og desuden male frit til Dragsholms slots fornødenhed. SjR, 22, 248. 2. jan. (Kbh.) Proklama. Afd. Holger Axelsen Rosenkrantz' enke og børn har andraget, at en stor del af deres husbonds og faders skadesløsheds - og andre breve i sidst forleden fejde såvel på Bornholm som andetsteds er bortkommet, så de ikke sikkert kan vide, for hvilke løfter hans hånd og segl findes udestående. Da alle HARs arvinger har vedtaget snarest at ville indløse dem, hvor de findes, og contentere enhver, som med rette kan have tilkrav til ham, begærer de forkyndelse af kgl. proklama på alle landsting i Danmark og i købstæderne Kbh., Malmø, Odense og Ribe. Kongen befaler derfor enhver, som har noget at fordre hos HAR for forløfter eller anden forskrivning, inden år og dag at give enken og arvingerne det til kende og fremlægge rigtige breve og dokumenter. I modsat fald skal disse i kraft af dette åbne brev være døde og magtesløse. SjR, 22, 249. (Efter hr. kanslers ordre) K. Indl. 15. jan. (heri det orig. proklama af 2. jan.). 2. jan. (Kbh.) Bevilling. Mikkel v. Hauen får bevill. indtil videre at rejse i fremmede lande for at »forsette« sin kunst og at modtage 100 rd. årl. imod at tilsende kongen stykker og skilderier derfor. SjR, 22, 250. K. 2. jan. (Kbh.) Bevilling. Efter anmodning af borgmester og råd i Holbæk på borgerskabets vegne bevilges det, at der herefter i Holbæk, som det sker en del andre steder, må holdes et kvæg- og hestemarked om onsdagen i hver uge i fasten fra fastelavnsugen til ugen før påske. SjR, 22, 250. (Efter Otte Krags ordre) K. Orig. i Holbæk rådstueark., LAK. 2. jan. (Kbh.) Ms. til Flemming Ulfeldt og dr. Jesper Brochmand. Fru Anne Ramel, afd. Malte Juuls, har anholdt om jus patronatus til Nr. Jernløse kirke i Roskilde len, som er sognekirke til hendes gd. Birkholm. De skal erklære sig om beskaffenheden, om der findes adelspersoner i sognet, som det kunne være præjudicerligt, om kirken har jordegods, hvad beholdning og forråd den har, om kongetienden er tillagt nogen, og om den i så fald kan forundes AR, når hun svarer den årl. afgift og fæste, når den bliver ledig, eller om nogen anden consideration kan være til hindring for hendes begæring. SjT, 31, 167. 2. jan. (Kbh.) Ms. til hr. Henrik Bielke. Kongen har bevilget Mikkel van Hauen 100 rd. in specie årl. til at rejse i fremmede lande for til udvikling af sin malerkunst, mod at han årl. tilsender kongen [åben plads til antal] stykker. HB skal på kongens vegne af sit lens afgift lade ham få beløbet indtil videre. SjT, 31, 168. K. 2. jan. (Kbh.) Ms. til hr. Tage Thott og bispen i Skåne. Hr. Christoffer Ulfeldt t. Svenstrup har anholdt om bevill. på jus patronatus til Iløse og Odersløeff kirker i Malmøhus len i Torne h., som er sognekirker til Svenstrup. De skal undersøge beskaffenheden heraf og erklære, om der er andre adelspersoner i sognene, som det kunne være præjudicerligt, om nævnte jus blev bevilget CU, om kirkerne har jordegods, hvad beholdning og forråd de har, og, hvis kongetienderne er tillagt nogen, om det kunne være dem til præjudice, at jus undtes CU, når han svarede dem den årl. afgift og betalte stedsmål deraf, når de måtte blive ledige, eller om nogen anden consideration er til hinder for efterkommelse af hans begæring. SkT, 8, 83. Tilf.: Ligesådant brev fik hr. Henrik Lindenov og dr. Peder Vinstrup at erklære sig om jus patronatus til Kiøbinge kirke, som er sognekirke til Ugerup i Gers h. i Kristianstad len, som CU også begærer.

2. jan. (Kbh.) Ms. til hr. Tage Thott og dr. Peder Vinstrup. Fru Anne Ramel, afd. Malte Juuls, har anholdt om bevill. på jus patronatus til Hybye kirke i Skåne, som er sognekirke til hendes gd. Klågerup. De skal undersøge beskaffenheden heraf og erklære, om der findes andre adelspersoner i sognet, som det kunne være præjudicerligt, om kirken har jordegods, hvad beholdning og forråd den har, og, hvis kongetienden er tillagt nogen, om det kunne være til præjudice for vedkommende, at jus forundes AR, når hun svarer den årl. afgift deraf og betaler stedsmål, når den måtte blive ledig, eller om nogen anden consideration er til hinder for efterkommelse af hendes begæring. SkT, 8, 83. 2. jan. (Kbh.) Ms. til hr. Henning Valkendorf. Sognepr. i Odense mester Jacob Sperling og rigens skriver og rådmand smst. Thomas Brodersen har andraget, at de efter kongens befaling af HV er forordnede til formyndere for Catrine von der Hamsfort. De har forestået værgemålet, indtil hun selv ved 2 mænd offentligt har ladet dem værgemålet opsige. De begærer derfor at forskånes for det, og at byens øvrighed må befales at have tilbørlig inspektion dermed. Da HV bekræfter, at byens øvrighed bedst kan have dette opsyn, skal han tilholde borgmester og råd således at forholde sig med formynderskabet efter recessen, at både kongen, CHS rette arvinger og byen for fremtiden kan være uden skade. FT, 7, 56. 2. jan. (Kbh.) Ms. til Erik Lunov. Da Margrete Andersdatter har begæret ham til værge, og da han har indvilliget, befales det ham at påtage sig hendes værgemål. JT, 12, 181. Indl. 9. okt. 1649. 2. jan. (Kbh.) Ms. til Henrik Thott. Kronens bønder under Dronningborg slot har andraget, at de ikke alene pga. meget stor besværing frem for andre i forleden svenske fejde, men endog efter krigen ved 2 på hinanden følgende års ulykkelige misvækst er blevet så forarmede, at de ikke kan svare deres landgilde eller blive ved magt uden noget afslag. Da HT bekræfter deres angivende, godkender kongen, at kronens bønder i Dronningborg len i indeværende år får flg. afslag efter HTs i rentekammeret indgivne takst: Essenbæk birk, Assentoft Jens Nielsen, Kjeld Mikkelsen, Søren Christensen og Jens Nielsen hver 1 ørte rug, Niels Nielsen ½ ørte rug, ½ ørte byg, Drastrup Jep Pedersen 1½ ørte rug, Virring s., [Lang] Kastrup Niels Mikkelsen og Peder Olufsens enke 2 ørte rug, 1 ørte malt, Gregers Lauridsen ½ ørte rug, Christen Pedersen Smed ½ ørte rug, 1 ørte malt, Tøger Pedersen og Mads Nielsen hver 1 ørte rug, 1 ørte malt, Rasmus Olufsen, Niels Ibsen og Niels Jensen 1 ørte byg, Niels Christensen og Rasmus Boesen 1 ørte byg, Rasmus Olufsen og Niels Ibsen hver ørte malt, Rasmus Jensen 1 ørte malt, Kristrup birk, Kristrup s. og by Peder Mogensen ½ ørte rug, Oluf Andersen 1½ ørte rug, Erik Andersen og Niels Madsen ½ ørte rug, Anders Christensen 1 ørte rug, Jens Væver og Laurids Poulsen 2 ørte rug, Christen Sørensen 1 ørte rug, Niels Sørensen ½ ørte rug, Frands Jensen 1 ørte rug, Rasmus Sørensen ½ ørte rug, Lars Sørensen 1 ørte rug, Anders Knudsen ½ ørte rug, Romalt Niels Knudsen og Søren Nielsen 2 ørte rug, Christen Madsen 1 ørte rug, Søren Rasmussen, Jens Rasmussen og Peder Nielsen hver 2 ørte rug, Christen Mikkelsen, Mikkel Christensen og Niels Sørensen hver 2 ørte rug, Christen Christensen 2 skp. rug, Galten h., Nielstrup Jens Nielsen 1 ørte malt, Bramstrup Mads Ibsen 1 ørte malt, Galten s. og by Lars Pedersen Dal 1 ørte rug, Erslev Rasmus Pedersen 1 ørte rug, 1 ørte byg, Hallings. og by Søren Ingvarsen og Mads Andersen hver 1 ørte rug, Værums. og by Jens Ibsen Gieding og Jens Jensen Kier hver 1 ørte rug, Ørum s., Jebjerg Mads Jensen 1 ørte rug, Rasmus Nielsen ½ ørte rug, Niels Olufsen 1 ørte rug, Rasmus Jensen, Anders Ibsen, Anders Larsen og Morten Mikkelsen hver ½ ørte rug, Vath Amdi Jensen, Jens Andersen, Rasmus Rasmussen, Joen Jensen, Peder Clemmensens enke hver 1 ørte rug, Laurids Trogelsen [og] Rasmus Andersen 1 ørte rug, Haslund s. og by Jep Sørensen 1 ørte rug, 1 ørte byg, Tebbestrup Jens Rasmussen Gieregaard og Mads Lassen, Rasmus Jensen og Kjeld Christensen hver 1 ørte rug, Jens Rasmussen ½ ørte rug, Mads Christensen Schouffgaard 1 ørte rug, Amstrup Søren Pedersen 1 ørte rug, ½ ørte byg, Selling Jens Pedersen ½ ørte rug, Knud Poulsen 1 ørte rug, Jens Pedersen ½ ørte rug, Anders Pedersen 1 ørte rug, Ølst s., Robdrup Mads Jensen 1 ørte rug, ½ ørte malt, Clemid Rasmussen 1 ørte rug, 1 ørte byg, Søren Jensen og Søren Knudsens enke hver 1 ørte rug, Nielstrup Niels Jensen ½ ørte rug, ½ ørte malt, Niels Jensen ½ ørte rug, ½ ørte byg, Vissing s. og by Mads Pedersen, Las Jensen og Søren Nielsens enke hver 1 ørte rug, Randers [Skt. Mortens] s., Vorup Søren Nielsen, Søren Andersen og Niels Jensen hver 1 ørte rug, Rasmus Sørensen og Anders Olufsen hver 2 ørte rug, Houlbjerg h., Vellev s. og by Christen Nielsens enke, Anders Sørensen, Christen Andersen og Jens Andersen hver 1½ ørte 1 skp. rug, 9½ skp. byg, 9 skp. malt, Jens Christensen og Rasmus Madsen 12 skp. rug, 3½ skp. byg, 9 skp. malt, Søren Lassen, Niels Christensen og Steffen Pedersen hver 1½ ørte 1 skp. rug, 9½ skp. byg, 9 skp. malt, Niels Knudsen og Thomas Pedersen 6 skp. rug, 3½ skp. byg, 9 skp. malt, Mikkel Jensen, Søren Jensen, Anders Jensen, Søren Nielsen, Peder Christensen, Søren Jørgensen og Ebbe Nielsen hver 1½ ørte 1 skp. rug, 9½ skp. byg, 9 skp. malt, Enslev Morten Tygesen 1 ørte rug, 1 ørte byg, 1 ørte malt, Jørgen Rasmussen 1½ ørte rug, 9 skp. byg, ½ ørte malt, Jens Madsen 3 ørte rug, 1 ørte byg, Christen Sørensen 1 pd. rug, ½ pd. byg, Overmølle Peder Jensen 8 ørte mel, af en toft 1 ørte rug, ½ ørte byg, Tostumb [Tostrup?] Jørgen Pedersen og Rasmus Jørgensen 1½ ørte rug, 1½ ørte byg, Kovdal Erik Pedersen 2 ørte rug, 1 ørte byg, Gullevs. og by Jens Lassen ½ ørte rug, 9½ skp. malt gæsteri, Peder Sørensen og Jørgen Pedersens enke ½ ørte rug, 19½ skp. malt, Rasmus Jensen ½ ørte rug, 20 skp. malt, Christen Sørensen 7½ skp. rug, 1½ ørte malt, Mads Nielsen ½ ørte rug, ½ ørte byg, Peder Nielsen 7½ skp. malt, Jens Nielsen ½ ørte byg, Peder Nielsen 7½ skp. malt, Jens Nielsen ½ ørte rug, 2 ørte byg, ½ ørte havre, Jens Thommesen 7½ skp. malt, Jens Rasmussen og enken Ane Nielsdatter 1 ørte rug, 1 ørte byg, 1 ørte havre, Nøddelund Peder Sørensen og Peder Nielsen hver ½ ørte rug, Mikkel Jensen ½ ørte byg, Jens Sørensens enke, Jens Nielsen og Hans Pedersen hver ½ ørte rug, Gernings. og by Jens Poulsen, Mads Lassen, Mogens Jensen og Niels Mortensen hver 1 ørte rug, ½ ørte byg, Danstrup Claus Andersen 1 ørte rug, ½ ørte byg, Søren Madsen ½ ørte rug, ½ørte byg, Jens Lassen, Christen Sørensen og Christen Christensen hver 1 ørte rug, ½ ørte byg, Tind Joen Sørensens enke, Peder Christensen, Jens Sørensen og Anders Christensens enke hver ½ ørte rug, Borridsø Mikkel Clemmensens enke ½ ørte rug, Niels Jensen 7½ skp. rug, Poul Nielsen ½ ørte rug, Niels Jensen 7½ skp. rug, Poul Nielsen ½ ørte rug, Jens Christensens enke 3½ skp. rug, Christen Sørensen 1 ørte rug, Hesselbjerg Niels Gregersens enke 1½ ørte rug, 9 skp. byg, Skibelund Anders Jensen ½ ørte byg, 1 ørte havre, Vinkelholm Anders Nielsen ½ ørte rug, ½ ørte byg, Hvorslev s. og by Jens Jørgensen Degen 1 ørte rug, Christen Nielsen 1 ørte rug, ½ ørte byg, Seyer Lassen ½ ørte rug, Niels Lassen 1 ørte rug, ½ ørte byg, Christen Sørensen 1½ ørte rug, 9 skp. byg, Peder Lassen 2 ørte rug, 1 ørte byg, Niels Jensen 2 ørte rug, ½ ørte byg, Amstrup Poul Tommesen 1 ørte rug, 1 ørte byg, Niels Pedersen ½ ørte rug, ½ ørte byg, Jens Nielsen 1 ørte rug, 1 ørte byg, Christen Nielsen 1 ørte rug, 1 ørte byg, Christen Sørensen ½ ørte rug, Aarier [hvor?] Jens Christensen 1 ørte rug, 9 skp. byg, Niels Villumsen 1 ørte rug, Støvring h., Råsted s. og by Rasmus Pedersen 1 ørte [rug], ½ ørte byg, Niels Christensen og Peder Jensen ½ ørte rug, 1 ørte byg, Jens Jensen og Christen Poulsen hver 1 ørte rug, 1 ørte byg, Svejstrup Knud Madsen 1 ørte rug, ½ ørte byg, Helsted Lauge Christensen og Søren Pedersen ½ ørte rug, ½ ørte byg, Kondrup Christen Jensen, Anders Christensen, Niels Pedersen og Knud Mikkelsen hver 1 ørte rug, Lem s. og by Niels Nielsen, Villads Andersen og Jens Christensen hver 1 ørte rug, Anders Pedersen Harboe 2 ørte rug, Lille Niels Christensen [og] Joen Nielsen 2 ørte rug, Mads Christensen 1½ ørte rug, Søren Pedersen 2 ørte rug, Gimming s. og by Christen Jensen 1 ørte rug, Niels Sørensen 3 ørte rug, Niels Lassen 1½ ørte rug, Niels Pedersen Gris 2 ørte rug, Mette Mortensens enke [!] 1½ ørte rug, Las Pedersen, Christen Andersen og Niels Christensen hver 2 ørte rug, Maren, Jens Poulsens enke og Tommas Ibsen 3 ørte rug, Tjærby Jens Christensen, Christen Jensen Mielbye, Peder Pedersen, Christen Poulsen, Peder Nielsen, Anders Jensen, Mads Jespersen og Peder Jensen Rolpi hver 2 ørte rug, Harridslev s. og by Ytte Christensen 1 ørte rug, Niels Thøgersen ½ ørte rug, Søren Poulsen og Christen Christensen Manderup hver 1 ørte rug, Peder Lassen ½ ørte rug, Christen Jensen og Christen Christensen Fusing 1 ørte rug, Peder Mikkelsen, Christen Christensen Manderup, Christen Jensen Moustrup, Christen Christensen Fusing og Jens Rasmussen hver 1 ørte rug, Lindbjerg Søren Andersen, Peder Pedersen og Mads Christensen hver 2 ørte rug, Peder Christensen 1 ørte rug, Mejlby Eske Christensen Lauridsen, Jens Frandsen og Peder Pedersen hver 1 ørte rug, Peder Lassen og Kirsten Iversdatter 1 ørte rug, Søren Lauridsen og Niels Christensen hver 1 ørte rug, Knud Sørensen og Niels Pedersen 1 ørte rug, Lauers Andersen og Anders Olufsen hver 1 ørte rug, Mellerup s. og by Gunde Eskesen 2 ørte rug, Anders Mortensen og Rasmus Sørensen 2 ørte rug, Jens Sørensen og Niels Thorbensen hver 2 ørte rug, hr. Jens i Støvring 1 ørte, Peder Nielsen og Christen Iversen Færgemand hver 2 ørte rug, Niels Knudsen og Morten Sørensen hver 2½ ørte rug, Albæk s. og by Søren Jensen, Kjeld Olufsen, Ytte Christensen, Gunde Knudsen og Poul Andersen hver 2 ørte rug, Christen Nielsen, Rasmus Christensen, Poul Andersen og Ytte Christensen 3 ørte rug, Christen Sørensen Møller 2 ørte rug, Niels Andersen og de andre inderster af en øde gd. 2 ørte rug, Søren Frandsen og hans moder, Rasmus Christensen og Jens Jensen hver 2 ørte rug, Kjeld Olufsen og de andre inderster 2 ørte rug, Vestrup Jens Christensen og Laurids Mortensen 2 ørte rug, Niels Nielsen, Christen Nielsen, Søren Jensen Moustrups enke, Las Nielsen og Mikkel Lassen hver 2 ørte rug, Tånum birk, Tånum s. og by Søren Christensen, Christen Lassen, Hans Madsen, Søren Lauridsen, Anders Christensen, Anders Christensen Kousted og Niels Christensen hver 1 ørte rug, Anders Lassen 1 ørte rug, 1 ørte byg, Laurids Sørensen 1 ørte rug, Søren Nielsen og Morten Jensen 1 ørte rug, Niels Nielsen Lange 1 ørte rug, Jens Sørensen og Jens Nielsen hver 2 ørte rug, 1 ørte byg, Jens Lauridsen, Mourids Madsen, Mads Lassen, Christen Pedersen, Anders Andersen og Jens Lassen hver 1 ørte rug, Over Hornbæk s. og by Niels Lassens enke og Søren Christensen 1 ørte rug, Peder Christensen og Peder Knap 1 ørte rug, Poul Christensen 1 ørte rug, Toer Christensen 2 ørte rug, Las Nielsen og Niels Jensen 1 ørte rug, Jens Madsen ½ ørte rug, Anders Madsen 2 ørte rug, Jens Thomesen og Mogens Sørensen ½ ørte rug, Laurids Nielsen ½ ørte rug, Jep Rasmussen 7½ skp. rug, Neder Hornbæk Anders Sørensen 1 ørte rug, Niels Sørensen 1½ ørte 4 skp. rug, Peder Jensen 1½ ørte 3 skp. rug, Velling birk, Øster Vellings. og by Anders Pedersen 1 ørte rug, Anders Nielsen ½ ørte rug, Mads Jensen 1 ørte rug, Mads Andersen og Christen Nielsen hver ½ ørte rug, Hans Nielsen af 2 boliger ½ ørte rug, Grensten s. og by Niels Jensen 2 ørte rug, 1 ørte havre, Søren Knudsen og Niels Jensen 2 ørte rug, 1 ørte havre, Jens Lauridsen 1 ørte rug, ½ ørte havre, Peder Andersen 3 ørte rug, 1½ ørte havre, Per Nielsen 2 ørte rug, 1 ørte havre, Lille Peder Andersen Østerballe 2 ørte rug, ½ ørte havre, Niels Mogensen og Jacob Nielsen 3 ørte rug, 1½ ørte havre, Niels Andersens enke 2 ørter rug, 1 ørte havre, Stevnstrup Las Sørensen ½ ørte rug, 1 ørte havre, Anders Nielsen og Rasmus Jensen 1 ørte rug, 4 skp. havre, Niels Jensen og Peder Poulsen 1½ ørte rug, 4 skp. havre, Peder Jensen 1 ørte rug, 3 skp. havre, Anders Sørensen ½ ørte rug, Magnus Nielsen ½ ørte rug, Knud Christensen Brøger 1 ørte rug, Helstrup s. og by Mads Mikkelsen, Jens Mikkelsen, Søren Poulsen, Søren Lassen og Thammis Iversen Smed hver 1 ørte rug, 1 ørte byg, Laurids Pedersen og Niels Jensen ½ ørte rug, ½ ørte byg, Niels Jensen ½ ørte rug, ½ ørte byg, Jens Christensen 1 ørte rug, 1 ørte byg, Laurids Pedersen 1 ørte rug, ½ ørte byg, Niels Mouridsen og Mogens Pedersen hver 1 ørte rug, 1 ørte byg, Jens Andersen ½ ørte rug, ½ ørte byg, Skjern birk, Vester Velling s. og by Peder Rasmussen 2 ørte rug, Peder Sørensen og Steffen Andersen 2 ørte rug, Søren Jensen og Mikkel Christensen hver 2 ørte rug, [Ll.] Torup Christen Simonsen 1 ørte rug, Terp Mads Affuesen og Peder Andersens enke 1 ørte rug, Niels Madsen 1 ørte rug, Niels Sørensen og Peder Mikkelsen 1 ørte rug, Dengsø Clemend Pedersen 1 ørte rug, Ilshøye [Ilsø] Jeest Lauridsen 1 ørte rug, Christen Jensen 1 ørte rug, Nørhald h., Ejstrup Marin Christen Pedersen 1 ørte rug, Gassum s. og by Christen Andersen 1 ørte rug, Niels Lassen og Anders Nielsen 1 ørte rug, Christen Lassen 1 ørte rug, Peder Nielsen og Peder Sørensen 1 ørte rug, Hvidsten Niels Lassen 1 ørte rug, Christen Knudsen 7½ skp. rug, Syerbye [Dyrby?] Søren Andersen 1 ørte rug, Jeeumb Niels Nielsen 1 ørte rug, Hadstrup Christen Pedersen 1 ørte rug, Hald s. og by Niels Christensen 1 ørte rug, Vester [hvor?] Knud Pedersen 1 ørte rug, Maren Christen Smeds ½ ørte rug, Jens Jensen Vester og Peder Jensen 1 ørte rug, Niels Findesen [?] 1 ørte rug, Hans Sørensen og Niels Madsen hver 1 ørte rug, Christen Christensen og Christen Jensen Øster 1½ ørte rug, Niels Mikkelsen 1 ørte rug, Mads Jensen ½ ørte rug, Mads Andersen 1 ørte 4 skp. malt, Knud Jensen 1 ørte rug, Marin Christen Nielsens 7½ skp. rug, Stovby Christen Christensen 1 ørte rug, Niels Jensen ½ ørte rug, Mostrup Thomas Christensen 1½ ørte rug, Linde s. og by Christen Pedersen og Mikkel Pedersen hver 1 ørte rug, Jep Pedersen 2 ørte rug, Poul Sørensen, Niels Andersen Huiding, Christen Christensen, Peder Pedersen og Jep Jensen hver 1 ørte rug, Sønderlyng h., Hammershøj s. og by Jens Nielsen ½ ørte rug, Rasmus Sørensen og Jens Christensen 1 ørte rug, Las Pedersen og Mikkel Nielsen hver ½ ørte rug, Hvidding Mogens Persen 1½ ørte rug, Hulbæk Jens Sørensen 1 ørte rug, Læsten s. og by Mikkel Lassen og Christen Villadsen ½ ørte rug, Mads Nielsen og Jens Villadsen ½ ørte rug, Christen Kjeldsen 1 ørte rug, Peder Nielsen og Peder Pedersen 1½ ørte rug, Søren Mikkelsen og Niels Christensen ½ ørte rug, Gjerlev h., Gjerlev s. og by Mikkel Jensen 1½ ørte rug, 1½ ørte malt, Christen Andersens enke [og] Anders Ibsen 1½ ørte rug, 1½ ørte malt, Poul Nielsen 2½ ørte rug, Christen Christensen 2½ ørte rug, 27 skp. byg, Jep Andersens enke 1½ ørte rug, Joen Lassens enke 1½ ørte rug, Blenstrup Jens Ibsen 1½ ørte rug, Anders Pedersen 2½ ørte rug, 2 ørte byg, Christen Jensen 1 ørte malt, Rasmus Madsen 1½ ørte malt, Stangerum Niels Mikkelsen, Christen Persen og Mikkel Nielsens enke hver 2 ørte rug, 1½ ørte malt, Jens Sørensen 12 skp. rug, Vinstrup Peder Andersen og Christen Nielsen Sommer hver 1½ ørte rug, Niels Ibsen ½ ørte rug, Christen Nielsens enke 1½ ørte rug, Tørslev s. og by Laurids Christensen 1½ ørte rug, Niels Christensen 2½ ørte rug, Heyer Mikkelsen 1½ ørte rug, Lauers Andersen 2 ørte rug, 1½ ørte byg, Søren Andersen ½ ørte rug, Hans Pedersen og Jørgen Thommesen 2 ørte rug, 1½ ørte 9 skp. byg, Niels Christensen Parch 2 ørte rug, Jens Andersen 1 ørte rug, Jesper Mortensen ½ ørte rug, Søren Persen 2 ørte rug, Jens Nielsen og Christen Rasmussen hver 1 ørte rug, Jørgen Thommesen og Niels Kjeldsen 1 ørte rug, Niels Ibsen 2 ørte rug, Jens Nielsen 9 skp. rug, Christen Thommesen 2½ ørte rug, Christen Christensen 1½ ørte rug, Knejsted Anders Christensen 2 ørte rug, Jens Andersen 1 ørte rug, Onsild h., Brøndum Jacob Laursen og Mogens Nielsen 1 ørte byg, Skjellerup s. og by Niels Sørensen 3 skp. rug, Christen Poulsen og Jens Christensens enke 2 ørte rug, Gettrup Niels Lauridsen, Anders Madsen og Jens Nielsen hver ½ ørte malt, Jens Sørensen eller Anders Christensen ½ ørte malt, Mikkel Ibsen og Niels Sørensen 1 ørte malt, Sønder Onsild s. og by Bendt Nielsen 1 ørte malt, Niels Jensen og Peder Nielsen 1 ørte malt, Peder Jørgensen og Jørgen Pedersen 1 ørte malt, Nørre Onsild s. og by Niels Jensen, Niels Persen og Jens Laursen 1 ørte byg, Lille Mikkel Christensen og Peder Nielsen 9 skp. byg, Jens Nielsen og Anders Andersen Fersløff ½ ørte malt, Peder Bertelsen 3 skp. byg, Børre Sørensen og Eske Christensen ½ ørte byg, Mikkel Christen Dons og Villads Jensen 1 ørte malt, Snæbum s. og by Jens Pedersen og Niels Thorsen N: 5 skp. rug, 1 ørte malt, Mikkel Thomesen ½ ørte rug, Søren Sørensen og Søren Tommesen 5 skp. malt, Edderup Christen Christensen 14 skp. byg, Mikkel Jensen og Ll. Christen Lauridsen 1 ørte rug, Christen Thommesens enke 14 skp. byg, St. Christen Laursen ½ ørte malt, Mikkel Jensen 9 skp. malt, Christen Laursen 1½ ørte malt, Sønderhald h., Hørning s. og by Mads Sørensen 9 skp. malt, Rasmus Mikkelsen 1 ørte rug, Tommis Andersen 1 ørte byg, Årslev Mogens Jensen 1 ørte rug, Hindtz) h., Torstumb Simon Mikkelsen 1 ørte rug. JT, 12, 181-189. K. Orig. i Dronningborg lensrgsk. 1) Således K. Indførslen har Huidtz h. Hvilket der er tale om, er uklart. Mest nærliggende var vel Hindsted h., men dels hører dette ikke til Dronningborg len, dels ses her ikke at være nogen lokalitet ved navn Torstumb el. lign. 3. jan. (Kbh.) Privilegier for gejstligheden i Sjæll. Kongen bekræfter de privilegier for superintendent, professorer, provster, præster og menige kleresi i Sjæll. stift, som er givet og konfirmeret af Christian 4., Frederik 2. og Christian 3. SjR, 22, 250. K. (Jf. CCD, V, 617). 3. jan. (Kbh.) Bevilling. Kongen har for nogen tid siden givet superintendent over Sjæll. stift, dr. Jesper Brochmand ekspektancebrev på det første ledige kannikedømme i Roskilde kapitel. Da der nu er et ledigt efter afd. hr. Augustinus Sandt, bevilges JB det efter kapitlets statutter ad gratiam med bønder og tjenere og dets rente og rette tilliggende, intet undtaget. Dog skal JB, når hans ordinære bestilling tillader det, residere ved beneficiet og gøre tynge og tjeneste uden og inden kirken som andre residerende kanniker smst. Han skal holde den gd. og residens, han får, ved god hævd og bygning og bønderne ved lov, skel og ret og ingen forurette mod loven eller besvære dem med noget usædvanligt pålæg, ej heller forhugge eller lade forhugge skovene til upligt. SjR, 22, 253. 1) Indført ml. breve af 4. jan. 3. jan. (Kbh.) Ms. til hr. Frederik Reedtz. Lensmand på Jungshoved Jørgen Kaas har anholdt om dér ved gden at måtte opsætte en vejrmølle. FR skal erklære, om det kan ske uden skade for andre møllere i lenet, og hvor meget møllen kan svare til kronen i årl. landgilde. SjT, 31, 168. Indl. 7. jan. 3. jan. (Kbh.) Ms. til Oluf Brockenhuus. Enre Roberts har anholdt om at måtte opsætte en teglovn ved Skovshoved til brænding af teglsten på en måde, som ikke hidtil er brugt, og har dertil begæret en plads på 40x40 roder. OB skal nøje erkyndige sig om stedet og forhandle mellem ER og bønderne, som bor derved, om, hvad han bør give dem, hvis noget af deres ejendom fragår dem, og sende udførlig beretning herom til kancelliet. SjT, 31, 169. (Efter Otte Krags ordre) K. 3. jan. (Kbh.) Ms. til Otte Pogwisch. Der har været misvækst i hans len, især på rugen, men nogle steder også på vårkornet, som er slået ned af en »>uformodelig« hagl, så bønderne ikke kan blive ved magt uden afslag på deres landgilde for forgangen år. OP skal ikke alene ved tingsvidne, men selv forfare, hvilke bønder der især behøver afslag, og med hvor stort enhver i det ringeste kan hjælpes, om han skal blive ved gden. Herom skal han til kancelliet indsende specifikation med hver mands navn og angivelse af, hvor stort afslag han behøver. Han skal derved søge kronens gavn, så der afgår den mindst muligt. SjT, 31, 169. K. 3. jan. (Kbh.) Ms. til Christoffer Mormand og Johan Urne. Hvad afd. Willum Dichmans børns formyndere har andraget imod dem, kan de se af hosføjede kopi af deres klagemål. Det forekommer kongen betænkeligt, at de mod landsdommers tilfindelse, skønt 2 gange anmodet derom samt skriftligt gennem dannemænd, ikke har villet gøre WDs børn udlæg. De skal snarest erklære sig udførligt for kongen om sagens beskaffenhed, og de advares om, efter landsdommers nævnte tilfindelse, snarest at gøre WDs børn tilbørligt udlæg. SkT, 8, 84. 3. jan. (Kbh.) Ms. til Henrik Thott. Hvad ridefoged på Helsingborg slot Jens Mourisen har andraget ang. en person ved navn Poul Nielsen, kan han se af hans hosføjede beretning. Han skal så vidt muligt på rettens vegne være JM behjælpelig og gøre sit bedste til at pågribe personen og sende ham velforvaret til Kbh." JT, 12, 189. 1) Af overskriften fremgår, at der er tale om en fange, som har begået drab i Skåne. 4. jan. (Kbh.) Bestalling for Steffen Arent som skovrider i Roskilde len fra 1. jan. 1650. Af samme indhold som bestall. for Hans Hollaker som skovrider i Svenstrup len af 9. juli 1647 [se KB 1647, 233]. SjR, 22, 251-252. K. 4. jan. (Kbh.) Bevilling. Da der er et vikarie ledigt ved Roskilde kapitel efter afd. Augustinus Sandt, har kongen bevilget hofmønsterskriver Hans Boyesen det ad gratiam med bønder og tjenere og al dets rente og rette tilliggende. Når han ikke er i kongens daglige tjeneste, skal han residere ved domkirken og gøre samme tynge og tjeneste uden og inden kirken som andre residerende kanniker smst. efter den gejstlige ordinans og kapitelsstatutterne. Han skal holde den gd. og residens, han får, ved god hævd og bygning og bønderne ved lov, skel og ret og ingen forurette mod loven eller besvære dem med usædvanligt pålæg, ej heller forhugge eller lade forhugge skovene til upligt. SjR, 22, 253. 4. jan. (Kbh.) Ms. til hr. Frederik Reedtz. Det berettes, at apotekeren i Næstved har begivet sig fra byen. FR skal erklære, om han har opgivet sit apotek, eller hvorledes det dermed er beskaffent. SjT, 31, 170. (Efter Otte Krags ordre) K. Indl. 18. febr. 4. jan. (Kbh.) Ms. til hr. Niels Krabbe. Hvad hr. Axel Urup har andraget om den mangel på proviant, som findes i Kristianopel fæstning både blandt borgerskabet og soldaterne, kan han se af hosføjede kopi af hans memorial. Da Kristianopel er grænsefæstningerne, hvis konservation er kongen og riget yderst magtpåliggende, skal han være betænkt på alle mulige midler, hvoren af med fæstningen med det allersnareste kan undsættes. SkT, 8, 85. Jf. indl. 28. juli. 4. jan. (Kbh.) Bestalling. Ernst Parll får bestall. som skovrider i Åkær len fra 1. jan. 1650. Han skal se til, at intet dyr, lille eller stort, skydes eller ødelægges. Hvis kan kommer over nogen, der skyder eller ødelægger dyr på kronens skove og ejendom, som ikke har lod deri, eller som går med lange rør uden for alfarvej i skovene, skal han stræbe at gøre sig dem mægtig og føre dem til Åkær slot. Og hvis han ikke kan overmande dem, skal han følge efter dem og udspørge, hvem de er eller tilhører, og siden give lensmanden det til kende, og ikke se gennem fingre med noget. Fordrister krybskytter af almuen sig til at skyde eller ødelægge dyr eller gå med lange rør i kronens skove uden for alfarvej, og han ikke kan blive dem mægtig, og de ikke vil følge med ham eller give til kende, hvem de tilhører, må han skyde et lod i dem uden videre at lide tiltale eller skade derfor. Han skal forholde sig flittig efter sin ed og intet forsømme, hvilket lensmanden skal have indseende med, ligesom denne skal befale ham, hvor vidt han skal have tilsyn og befaling på skovene. Han skal i alle måder være lensmanden hørig og lydig. Det skal under højeste straf være ham forment selv at skyde noget stort eller lille dyr og at forurette kronens bønder. Hvis han befindes i nogen sådan forseelse, skal lensmanden på kongens vegne lade ham straffe uden al nåde. Da en del af kronens bønder imod forbud understår sig i at holde geder til skade for skovene, skal han, hvis han ser geder i skovene, undersøge, hvem de tilhører, og give lensmanden det til kende. Han skal have tilsyn med, hvad der udvises og hugges i kronens skove, og selv være til stede, når det udvises af skovfogderne, og selv mærke det. Han skal for sin bestilling i besolding have 16 dl. årl., i kostpenge 4 dl. mdl. og en sædv. hofklædning samt foder og mål på en hest, hvilket lensmanden skal levere ham. JR, 11, 256-258. 4. jan. (Kbh.) Skøde. Anders Bille får skøde på jus patronatus til Vindum og Brandstrup sogne, som er sognekirke og anneks til hans gd. Vindum Overgård i Hald len, samt kirketienderne af samme sogne, som af Vindum kirke er 9 boskæpper rug, 3 boskæpper byg og 2 td. havre, af Brandstrup, som kaldes Faldborg kirke, 6 boskæpper rug, 4 boskæpper byg og 3 td. havre. Men kongekorntienden af sognene, hvoraf halvdelen er henlagt til bispens underhold, og halvdelen er tillagt præsten for kaldets ringheds skyld, skal forblive dem perpetueret. AB får desuden herligheden til præstegd. og degnestavn samt kronens og kirkernes rettighed i flg. jordegods: til Vindum kirke 1 hus i Fårup, som skylder til kirken 12 sk., og til Brandstrup kirke 4 agre på Rindsmark, som årl. giver til kirken 6 sk. AB må ikke afkorte præst eller degn det mindste af deres rettighed og tilliggende, han skal svare det årl. bispe- og provstegæsteri som af arilds tid. Ingen må kaldes til præst uden at være forhørt af bispen og fundet duelig. AB må selv tilsætte kirkeværger, forhøre kirkernes regnskaber og disponere over indkomsten til kirkernes bedste. Han skal holde dem og deres indkomster ustraffeligt ved lige. Han må selv bruge kirkernes tiender eller forunde dem til hvem, ham lyster, for billig fæste og afgift. Men hvis nød tilstøder riget, skal kirkerne og deres tjenere komme til hjælp lige med andre gejstlige og kirker. JR, 11, 258-261. (Jf. Kr.Sk., II, 11). 4. jan. (Kbh.) Ms. til Ebbe Gyldenstierne. Da kongen sidst var på Koldinghus, fik EG bevill. til at måtte modtage byg i stedet for rug, tønde for tønde, af dem, som ikke kunne tilvejebringe rug. Men da der derved vil afgå kronen for meget, og for at der kan holdes lighed i alle len, vil kongen, at der i EGs len skal forholdes som i de øvrige, nemlig at der for en td. rug, beregnet til 8 skp., skal gives 10 skp. byg. JT, 12, 189. K. 4. jan. (Kbh.) Ms. til hr. Niels Krag. Da der har været stor misvækst i hans len, især på rugen, godkender kongen, at de bønder, som ikke kan svare rug, i stedet må give penge eller byg, således at der for hver td. rug à 8 skp. svares 10 skp. byg eller 16 mk. penge. Hvis nogen heller ikke kan svare byg, gives for hver td. 11 mk. Men han skal gøre sit bedste for at få korn efter jordebogen, og kun hos dem, hvor det er umuligt, tage penge i stedet. JT, 12, 189. K. Orig. i Dronningb., Skanderb. og Åkær lensrgsk. Tilf.: Ligesådant brev fik hr. Oluf Parsberg, Henrik Thott, Erik Juel, Ebbe Gyldenstierne, Joakim Beck, Gunde Rosenkrantz og Laurids Ulfeldt. 5. jan. (Kbh.) Bevilling. Kongens skibshøvedsmand Iver Hansen har andraget, at han er flyttet fra Kbh., fordi hans kreditorer har forfulgt og eftertragtet ham med rigets dele, og at han har antaget en øde gd. på kronens gods i Tikiøbing [Tikøb] s. i Kronborg len, kaldet Hellebæk. Han begærer, at kongen vil forunde ham gden fri for landgilde. Det bevilges, at han indtil videre må nyde den fri for den hidtidige landgilde på 14 mk. dansk. SjR, 22, 254. (Efter hr. kanslers ordre) K. Indl. 28. dec. 1649. 5. jan. (Kbh.) Breve udgangne i Danmark, at herredag holdes i Kbh. mandag efter helligtrefoldigheds søndag, som indfalder den 10. juni. Brevene lyder som her i bogen er indført fol. 47. [4. jan. 1649]. Udt. i SjT, 31, 170. 5. jan. (Kbh.) Ms. til fru Regitze Urne. En stor del korn er på adskillige steder i Falster og Loll. udskibet, efter at forbudet mod udførsel var forkyndt. Kongen kan ikke lade en sådan uforsvarlig overtrædelse af sin anordning ske ustraffet, og RU skal derfor straks afsætte alle toldere på de steder, hvor det er sket, og tilholde toldskriveren på hvert sted indtil videre at forestå deres bestilling. SmT, 8, 12. K. 6. jan. (Kbh.) Ms. til Roskilde kapitel. Frands Lykke t. Overgård har til mageskifte begæret flg. Roskilde kapitels gods: i Horns h. i Krogstrup s. i Dalby [2 gde] (Jens Jyde og Niels Lauridsen), i Skuldelev s. og by [1 gd.] (Laurids Jensen), i Onsved [5 gde] (Jørgen Olufsen, Oluf Knudsen, Svend Olufsen, Poul Henriksen og Oluf Jørgensen), i Skibby s. og by [1 gd.] (Hagen Skreder), i Ferslev s. og by [6 gde] (Jep Olufsen, Jens Christensen, Peder Jørgensen, Jens Nielsen, Oluf Jensen og Laurids Hansen), i Gerlev s. i Tørslev [1 gd.] (Niels Hermansen), på Orø [nu Tuse h.] i Gamløse [3 gde] (Henning Knudsen, Anders Pedersen og Jens Lauridsen), i Næsby [1 gd.] (Oluf Jensen), i Volborg h. i Ejby [1 gd.] (Jens Olufsen) med tilliggende gadehuse - imod flg. gods: i Ramsø h. i Ølsemagle s. og by [3 gde] (Oluf Jensen, Peder Jensen Begger og Hans Pedersen), [i Tune h.] i Jersie s. og by [1 gd.] (Jes Jepsen), i Ishøj [1 gd.] (Mikkel Olufsen), i Karlslunde [1 gd.] (Simon Jensen), [i Ringsted h.] i [Øde] Førslev s. i Levetofte [2 gde] (Jacob Mikkelsen og Niels Pedersen), i Simmendrup [1 gd.] (Erik Lauridsen), i Bårse h. i Snesere s. i Snesere Torp [6 gde] (Jens Nielsen, Hans Lauridsen, Mogens Nielsen, Christen Jensen, Jep Hansen og Laurids Hansen), i Brøderup [2 gde] (Hans Nielsen og Jens Nielsen), i Løve h. i Rye [1 gd.] (Anders Jensen), i Slagelse h. i Sønderup s. i Hallelev [1 gd.] (Jens Dynesen), i Antvorskov birk i Erdrup 1 ejendom, i Tuse h. i Bennebo [1 gd.] (Jens Smed), i Harløse [hvor?] [2 gde] (Peder Rasmussen og Peder Pedersen), i Teestrup [Ringsted h.] s. og by [2 gde] (Svend Skomager og Oluf Axelsen). Kapitlet skal erklære, om det begærede gods kan undværes, og om det tilbudte er fyldestgørende vederlag. SjT, 31, 170. K. 1) Da gårdantallene ikke anføres, kan det ikke udelukkes, at i enkelte tilfælde 2 bønder sidder på samme gd., og at der altså er færre gde end brugernavne. 6. jan. (Kbh.) Ms. til hr. Joakim Gersdorff. Kongen har til rigens marsk Anders Bille afstået jus patronatus til Brandstrup og Vindum sogne i Nørrejyll. [i Middelsom h.] samt herligheden til præstegd. og degnebolig smst. JG skal lade anslå i htk., hver td. regnet til 25 rd., kirketienden af de to sogne, nemlig af Vindum kirke 9 boskæpper rug, 3 boskæpper byg og 3 td. havre, af Brandstrup, som kaldes Faldborg, 6 boskæpper rug, 4 boskæpper byg, 3 boskæpper havre, samt jordegodset til kirkerne, nemlig til Vindum et hus, som skylder årl. 12 sk. til kirken, og til Brandstrup 4 agre, som årl. skylder 16 sk. til kirken. Beløbet skal han afskrive på Christian 4.s gældsbrev til AB for forstrækning. SjT, 31, 171. K. 6. jan. (Kbh.) Ms. til Falk Gøye. Han skal, når der bliver plads, i Sorø skole optage Cornelius Madsen af Nyborg. SjT, 31, 172. 6. jan. (Kbh.) Forleningsbrev¹) til Bjørn Ulfeldt på Helsingborg slot og len fra philippi jacobi 1649. Genant: 5 læster rug og 11 læster byg, regnet 40 td. rug i hver læst og 48 td. byg i hver læst, 700 td. havre, 12 td. smør, 30½ ko, 266 får og lam, 257 gæs, 60 bolsvin, 62 sider flæsk eller ½ rd. for hver side, 318 par høns, 2 [td.?] spegelaks, 2 td. ål, 347½ kurantdl. Hvad den årl. rente og indkomst efter jordebogen andrager over genanten, skal BU gøre regnskab for, kongen til bedste. Og samme overskud og lenets øvrige indkomst, være sig penge, korn, smør eller andet, skal han årl. levere i rentekammeret og provianthuset inden skt. martini dag. (Skbl. 2, 3, 4 (10 af det uvisse), 5, 6, 7, 8, 9, 10 (møde m. 12 geruste heste), 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18 og 19). SkR, 6, 129-133. K. Orig. i Helsingborg lensrgsk. 1) Der henvises til skabelon for forleningsbreve i KB 1648, side 10 f. 6. jan. (Kbh.) Ms. til hr. Henning Valkendorf. Forrige biskop i Århus, afd. dr. Mortens søn Frederik Mortensen har på sin moders og søskendes vegne andraget, at de er til sinds ved retten at lade påtale deres afd. faders efterladte bo og formue, som i forleden fejde er blevet >>forrykket og bortkommen«. Men ingen, som forstår at udføre retten, vil antage sig sagen for dem som umyndige. De begærer derfor, at borger i Odense Henrik Therkelsen må befales at føre sagen til ende, såvidt det lovligt kan ske. HV skal [tilholde] HT, såfremt han kan akkordere med enken og børnene om, hvad de med billighed skal give ham derfor, at udføre sagen. FT, 7, 57. Indl. 8. marts. 6. jan. (Kbh.) Ms. til Erik Juel. Frands Lykke begærer til mageskifte flg. Ålborg hospitals gde i Kær h.: i Vadum s. og by 3 gde, i Øster Halne 1 gd. og i Vester Halne 1 gd., alle med tilhørende gadehuse - imod flg. gde i [Øster] Han h.: i Bejstrup 2 gde, i Manstrup 3 gde samt Tandrupgård¹), alle med deres gadehuse. EJ skal erklære, om hospitalet kan undvære de begærede gde, og om det tilbudte er nøjagtigt vederlag. JT, 12, 190. K. 1) Tandrupgård nævnes i K, men mangler i indførslen. 6. jan. (Kbh.) Ms. til Niels Krag. Afd. forrige biskop i Århus, dr. Mortens søn Frederik Mortensen har på sin moders og fattige søskendes vegne begæret befaling om, at kannikerne såvel som borgmester og råd i Århus uden videre trætte og vidtløftighed skulle levere dem en designation over det, som fandtes i deres afd. faders bo, da de ikke har midler til at udstå omkostningerne ved at lade dem stævne. NK skal tilholde kapitlet eller borgmester og råd, hvis noget derom er dem bevidst, på begæring at give beskrevet fra sig, hvad de ved om dr. Mortens bo. JT, 12, 190. Indl. 28. dec. 1649. 7. jan. (Kbh.) Ms. til Falk Gøye. Laurids Pogwisch begærer til mageskifte af Sorø klosters gods i Jyll. 2 gde i Sønderbæk s. og by i Nørherrett [vel Sønderlyng h.] - imod en gd. i Kvisselby i Åsted s., Vennebjerg h. FG skal erklære, om klosteret kan undvære det begærede, og om det er nøjagtigt vederlag for det tilbudte. JT, 12, 191. K. 7. jan. (Kbh.) Ms. til Gunde Rosenkrantz. Kongen har bevilget møllerne i hans len, at de i år må give 4 sldl. i penge i stedet for hver td. mellandgilde, da de beklager sig over, at rugen er i så høj pris, at de ikke kan få den for penge uden at geråde i fattigdom. GR skal derfor i stedet for melet modtage pengene. JT, 12, 191. (Efter Otte Krags ordre) K. 7. jan. (Kbh.) Ms. til Erik Grubbe. Sognepr. på Jegindø hr. Poul Jensen har andraget, at hans præstegds ejendom på mange steder ligger i kast mellem bøndernes og er langt mere bekvem for dem at bruge end for ham til hans præstegd. Han begærer derfor at måtte mageskifte sin langt fraliggende jord med de bønder, som hans jord ligger mest belejligt, mod deres nærmere ved præstegden liggende jord, hvor det kan ske uden bøndernes skade. EG skal undersøge forholdet og sende sin erklæring til kancelliet, hvorpå kongen vil resolvere. JT, 12, 191. K. 8. jan. (Kbh.) Ms. til Niels Olufsen. Der klages til kongen over, at der af ham til hofholdningen hverken leveres så mange eller så gode fisk, som der burde. Han skal, under sin stillings fortabelse, være betænkt på at følge den ordre, som efter tidens beskaffenhed gives ham af hofmarskallen. SjT, 31, 172. K. Indl. 7. jan. Tilf.: Ligesådant brev fik Hans Merckel. 8. jan. (Kbh.) Ms. til hr. Wentzel Rothkirck. Berider Morten Creutz har begæret, at der af Antvorskov lens indkomst må betales ham, hvad der efter hans bestalling tilkommer ham for hans tjeneste. Kongen godkender, at MC, så længe han bliver på Antvorskov, må betales, hvad der tilkommer ham for hans tjeneste. SjT, 31, 173. K. 8. jan. (Kbh.) Ms. til jægermester. Han skal alvorligt tilholde dem, som er forordnet til at skaffe »ager = birch« - og urhøns til hofholdningen, at de hidsender så mange som muligt, om de ikke for deres forsømmelse vil afsættes og erstattes med andre, som vil forrette det med flid. SjT, 31, 173. K. 8. jan. (Kbh.) Ms. til Falk Gøye. Han skal, når der bliver plads, i Sorø skole optage sognepr. t. Soderup hr. Anders Svendsens søn Svend Andersen. SjT, 31, 173. 8. jan. (Kbh.) Ms. til Falk Gøye. Berider Morten Creutz har begæret at måtte forskånes for hver uge at rejse 4 gange til Sorø for at undervise herremændene. Kongen har derfor anordnet, at MC må forblive på Antvorskov og dér som tilforn tage vare på [hvilket er ikke oplyst, ej heller i K], og derimod befalet hr. Wentzel Rothkirck at sende berider Peder Pedersen til Sorø, hvor han skal forblive og undervise herremændene i ridning indtil videre. FG skal akkordere med ham om, hvad der skal gives ham derfor. SjT, 31, 173. K. 8. jan. (Kbh.) Ms. til hr. Wentzel Rothkirck. Berider Morten Creutz har begæret at måtte forskånes for at rejse til Sorø 4 gange hver uge, da det falder ham besværligt, eller at måtte forblive på Sorø og akkomoderes dér. Kongen godkender, at han forbliver på Antvorskov, og befaler, at Peder Pedersen, som nylig har fået bestalling som berider, tilholdes at begive sig til Sorø og der indtil videre undervise herremændene, hvorom hofmesteren dér skal akkordere med ham. SjT, 31, 174. K. Indl. 2. jan. 8. jan. (Kbh.) Ms. til hr. Oluf Parsberg. Kongen har bevilget sin sekretær Mogens Friis t. Favrskov, at han og hans fader Niels Friis t. Favrskov i år må nyde afgiften af Haldum bys og Lyngå sogns rugtiende, som er forfalden til førstkommende fastelavn, for penge, hver td. rug beregnet til 4 slettedaler, om det ellers kan falde dem lettere end at give rug. Dette meddeles OP til underretning, for at han kan oppebære afgiften således af dem eller deres fuldmægtig og føre sig den til regnskab. SjT, 31, 174. (Efter hr. kanslers ordre) K. Indl. 8. jan. 8. jan. (Kbh.) Ms. til Mogens Friis. Han har anholdt om, at hans fader Niels Friis t. Favrskov og han selv i år må nyde afgiften af de rugtiender, de har i fæste, på penge. Det bevilges, at de begge i år må give penge for de rugtiender, som forfalder nu til fastelavn, både konge- og kirketienden, nemlig 4 sldl. for hver td. JT, 12, 192. K. 8. jan. (Kbh.) Ms. til hofprædikant hr. Laurids Jacobsen. Mogens Friis har andraget, at hans fader Niels Friis nu nogle år efter hinanden har taget stor skade på Haldum bys rugtiende, og især i år fast intet fået til afgiften deraf. Han har derfor begæret, at NF i år måtte nyde Haldum bys kirketiende, som han har i fæste, på penge. Kongen har bevilget, at NF i år må give 4 sldl. for hver td. rug, som han giver deraf til kirken. LJ skal snarest underrette kirkeværgerne i sognet om, at de skal modtage pengene i stedet for rugtienden og kvittere derfor, hvilket LJ enten selv eller ved sin prokurator, residerende ved kapitlet, skal lade dem godtgøre. JT, 12, 192. K. 8. jan. (Kbh.) Ms. til dr. Henrik Ernst. Mogens Friis har andraget, at han nogle år efter hinanden har taget ikke ringe skade på rugtienden af Mårslet og Lyngå sognes kirker. Da han i år næsten intet deraf har fået til afgiften, har han begæret at måtte bevilges afgiften deraf på penge, idet rugen i de egne ikke er til at få. Det er bevilget ham i år at måtte give 4 sldl. i penge for hver td. af de to kirkers rugtiende. HE skal snarest underrette kirkeværgerne om at modtage pengene og kvittere derfor, hvilket han siden i sine regnskaber selv eller ved sine prokuratorer, residerende ved kapitlet, skal lade dem godtgøre. JT, 12, 193. K. 9. jan. (Kbh.) Ms. til hr. Frederik Reedtz. Han har anholdt om, at skriver Marcus Lemke, som af kongens broder prinsen er adjungeret de to andre i hans len, må leveres hammeren til at afmærke skovene, som udvises til bønderne, da den gamle skovrider i Hammer h. Larsen [!] Hansen pga. skrøbelighed og blindhed ikke personligt kan være til stede, hvorved megen ulejlighed forårsages. Kongen godkender, at ML får overleveret hammeren. SjT, 31, 175. (Efter Otte Krags befaling) K. 9. jan. (Kbh.) Ms. til hr. Christoffer Urne. Kronens bønder i Dragsholm len har andraget, at de formedelst stor ulykkelig misvækst og deres kvægs >>affald«< i de sidste 2 år er blevet så forarmede og kommet således til agters, at de ikke kan betale deres landgilde eller blive ved magt uden afslag. Kongen godkender, at der i indeværende år efter den i kancelliet indgivne 8 mænds afsigt gives dem flg. afslag: i Højby s. og by Søren Andersen 5 td. byg¹), Jens Pedersens øde gd. 1½ pd. 1 td., Laurids Mogensen 2½ pd., Rasmus Nielsen 5 td., Peder Madsen 1 pd., Arild Jørgensen 2 pd., Hans Ibsen 2½ td., Laurids Christensen 2½ td., Ove Olsen 1 pd., Jens Lauridsen 2 td., Mikkel Bryde 3 td., Mads Christensen 1 pd., Jens Laursen 2 td., Anders Pedersen 3 td., Mikkel Ploug 3 td., Peder Olsen 2 pd., i Gudmindrup Søren Augesen 3 td., Peder Madsen 1 pd., Jens Christoffersen 3 td., Søren Madsen 2 td., Jens Jude 1 pd., Peder Lauridsen 3 td., Jens Rasmussen 1 pd., Peder Ibsen 3 td., i Stenstrup Niels Laursen ½ pd., Jens Sørensen ½ pd., i Lumsås Anders Pedersen 3 td., Mads Andersen 3 td., Mads Nielsen 2 pd., 1 td., gl. Peder Nielsen 3 td., Hans Tygesen 1 td., Niels Madsen 1 pd., Jens Laursen 3 td., Søren Andersen 3 td., Jens Thygesen og Iver Jensen, ødegd., ½ pd., i Holmstrup Jep Olsen 2 td. rug, i Sonnerup Hans Olsen 2 td. rug, Poul Olsen 9 skp., Ole Jensen 9 skp., i Tengslemark Anders Olsen 5 td., Mikkel Laursen 1 pd., Anders Nielsen 1 pd. 2 td. rug, Anders Jensen 2 pd., Niels Andersen ½ pd. 1 td., Oluf Olsen 1 td. rug, Laurs Boesen 3 td., i Nyrup Jens Christensen 2 td. rug, 1 td. byg, Rasmus Grand ½ pd. rug, ½ td. byg, Anders Eriksen 2 td. rug, 1 td. byg, Tyge Pedersen 2 td. rug, 2 td. byg, Søren Jude ½ pd. rug, ½ pd. byg, Niels Pedersen ½ pd. rug, ½ pd. byg, Mads Olsen 2 td. rug, 1 td. byg, Chrirug, sten Jensen og Mads Andersen 2 td. rug, 1 td. byg, Morten Ingvorsen 2 td. rug, 1 td. byg, Mads Grand 2 td. rug, 1 td. byg, Jep Pedersen 2 td. rug, 1 td. byg, i Stårup Peder Jacobsen 2 td. rug, 2 td. byg, Rasmus Piel ½ pd. rug, ½ pd. byg, unge Mikkel Andersen 2 td. 12 1 td. byg, gl. Mikkel Andersen og Hans Madsen »begge for 2 td. rug, 1 td. byg«<, Villum Ibsen og hans medfølger af en øde gd. 2 td. rug, 1 td. byg, Peder Svendsen ½ pd. rug, ½ pd. byg, Mads Jensen ½ pd. 12 rug, 1½ pd. byg, Hans Madsen 2 td. rug, 1 td. byg, Ole Olsen 2 td. rug, 3 td. byg, Laurids Olsen 1½ pd., i Ellinge Peder Jensen 1½ pd. rug, 1 pd. byg, Mads Laursen ½ pd. rug, i Overby Mads Jensen 1 pd. byg, Anders Pedersen 1 pd., Niels Mikkelsen 2 pd., i Yderby Mikkel Lauridsen 4 td. byg, Niels Andersen ½ pd., Anders Nielsen ½ pd., i [Nr.] Asmindrup s. og by Hans Pedersen 1 pd. 3 td., Mads Nielsen 3 td., Ane Mikkelsen 3 td., i Svinninge Ole Laursen ½ pd. rug, Peder Laursen ½ pd. rug, Ole Laursen og Jep Jensen af en liden gd. ½ pd. byg, Mads Mouritsen 1 pd. rug, i Vig s. og by Søren Ibsen 1 pd., Niels Smed 3 td., Fissentz Nielsen ½ pd., Boel Efferts 3 td., Laurs Nielsen 2 td., unge Niels Jensen 1 td., Hans Skomager 1 td., Ole Jensen 1 td., i Jyderup Christoffer Knudsen 2 td. rug, 1 td. byg, Peder Skreder og Laurs Jensen af Piechergaarden 2 td. rug, 2 td. byg, Jens Sørensen 2 td. rug, 2 td. byg, Peder Christensen 2 td. rug, 2 td. byg, Peder Mikkelsen 2 td. rug, 2 td. byg, Mads Jensen 2 td. rug, 2 td. byg, Laurids Jensen 2 td. rug, 2 td. byg, Søren Jensen 2 td. rug, 1 td. byg, Niels Jacobsen og Poul Pedersen 2 td. rug, 2 td. byg, Laurids Jensen 2 td. rug, 1 td. byg, Niels Olsen 2 td. rug, Ole Andersen 2 td. rug, 1 td. byg, Anders Laursen 2 td. rug, 1 td. byg, Jens Ibsen 2 td. rug, 2 td. byg, Jens Laursen 1 pd. rug, 1 pd. byg, Mads Pedersen 2 td. rug, 1 td. byg, Peder Klausen 2 td. rug, 2 td. byg, Niels Olsen af det øde 1 td. rug, Mogens Nielsen 2 td. rug, 1 td. byg, Laurs Jensen 2 td. rug, 1 td. byg, i Kelstrup Laurids Madsen 2 td. byg, Jens Nielsen 2 td. byg, Søren Jensen 2 td. byg, Mads Nielsen 2 td. byg, Niels Jensen 1 td. byg, i Hønsinge Hans Olsen 2 td. byg, 1 td. rug, Peder Jensen 2 td. byg, 1 td. rug, Jens Jørgensen 1 pd. rug, ½ pd. byg, 12 Jens Nielsen 1 pd. rug, 1 pd. byg, Anders Mikkelsen 2 td. byg, Jens Jensen 2 td. rug, Mads Rasmussen 3 td. rug, 3 td. byg, Anders Bunde 3 td. byg, Ole Christensen 1 td. byg, Laurids Mortensen 1 td. byg, i Bognæs Hans Ibsen 3 td. byg, Abraham Laursen 3 td., Abraham Jensen 3 td., Anders Jensen 2 td., i Sejstrup Jens Lauridsen 1. pd., i Eskilstrup Niels Olsen 3 td. byg, Peder Eriksen 3 td., Bertel Hansen 3 td., i Kollekolle Jens Madsen 2 td. byg, i Grevinge s. og by Anders Nielsen 1 pd., Anders Jensen Locher 3 td., Peder Jensen 1 pd., Laurids Nielsen 3 td., Peder Ibsen 1 pd., Mads Nielsen 1 pd., Hans Rasmussen 1 pd., Søren Nielsen 1 pd., Jens Pedersen 2 pd., Peder Bryde 2 td., Niels Andersen, ødegd. 1 pd., Herman Lauridsen 2 pd., Christen Nielsen 3 td., gl. Peder Nielsen 4 td., Anders Jensen 2 td., Christoffer Jørgensen 2 td., Claus Christensen, ødegd. 2 td., Mads Jensen 4 td., i Engelstrup Niels Laursen 1 pd., Anders Poulsen 1 pd., Saxe Nielsen 2 pd., i Herrestrup Søren Poulsen 2 pd., Jens Sørensen 1 pd., Ole Jensen 1 pd., Laurs Smed 3 td., Helle Pedersen og Niels Saxsen af en øde gd. begge 2 pd., Niels Knudsen 1 pd., Rasmus Nielsen 2 pd., Erik Madsen 2 td., i Frenderup Peder Sørensen ½ pd., Jens Madsen 2 td. rug, 2 td. byg, Anders Laursen og Peder Laursen begge en gd. 3 td., Peder Sørensen og Peder Nielsen begge en gd. 3 td., Abraham Lauridsen 3 td., i Atterup Oluf Hansen 2 pd., i Torrendrup Iver Jensen ½ pd., i Gundestrup Jens Laursen ½ pd., Anders Mortensen 2 td., Mogens Jensen 1 pd., Mads Jensen 1 pd., Ole Mortensen 3 td., Anders Børgesen 1 td., Ole Nielsen 3 td., Laurids Nielsen 3 td., Ole Ibsen 1 pd., Morten Olsen 3 td., Ole Laursen 2 td., Jens Pedersen 2 td., Laurids Jensen 5 td., Laurids Mortensen 2 td., i Prejlerup Jens Pedersen Due 2 td., i Rørvigs. i Nakke Laurids Jensen 1 td. byg, Søren Jyde 1 td., Peder Nielsen 1 td., Peder Henningsen 1 td., Peder Mikkelsen 1 td., Peder Abrahamsen 1 td., i Egebjerg s. i Bråde Jens Sørensen 1½ pd., Anders Remsnider 3 td., Mogens Nielsen 2 td., i Abildøre Ole Eriksen 2 td., Peder Eriksen 2 td., Mikkel Andersen 2 td., Rasmus Andersen ½ pd., Erik Poulsen 2 td., i Unnerød Oluf Schrutt 1½ pd., i Hølkerup Oluf Boesen 1½ pd., Erik Olsen 1½ pd., Anders Olsen 1½ pd., Laurids Nielsen 1½ pd., Peder Nielsen 1½ pd., i Dragsholm birk i Fårevejle s. i Ordrup Laurids Svendsen 3 td. rug, 1 td. byg, Rasmus Sørensen 1 td. rug, 1 td. byg, Laurids Pedersen 1 td. rug, 1 td. byg, Hans Smid 1 td. rug, 1 td. byg, Jørgen Jensen 1 td. rug, 1 td. byg, Anders Madsen 1 td. rug, 1 td. byg, Karen Mouridses 1½ pd. rug, 2 td. byg, Niels Pedersen 1 td. rug, 1 td. byg, Niels Madsen 4 td. rug, 1 pd. byg, i Kårup Rasmus Ploug 3 pd. rug, 1 pd. byg, Jens Pedersen ½ pd. rug, 1 td. byg, Niels Rasmussen 1 td. rug, 1 td. byg, Erik Jacobsen ½ pd. rug, 1 td. byg, i Veddinge Niels Schradler 2 pd. byg, gl. Niels Nielsen 1½ pd. ½ td., Jens Skreder [og?] Rasmus Pedersen ½ pd., Niels Skreder ½ pd., Laurids Olsen 1½ pd., Niels Rasmussen 1 pd., Laurids Pedersen 3 td., Simon Nielsen af Rasmus Laursens gd. 2½ pd. 1 td., Hans Pedersen 1½ pd., Rasmus Bache og Simon Nielsen af nogen øde jord 1 pd., Laurids Nielsen 1½ td., Anders Enevoldsen 1½ td., Enevold Andersen 1 td., Truen Andersen 1 td., i Fårevejle Anders Christensen 1 pd. byg, Oluf Ibsen ½ pd., Peder Christensen 1 pd., Jens Hansen 3 td., Mads Andersen 1 pd., Mogens Rasmussen 1 pd., Laurids Andersen 1 pd., Ole Skomager 3 td., i Stubberup Jens Mogensen 1 pd., Laurids Laursen 3 td., Bent Andersen 1 pd., Jens Pedersen 3 td., Jep Olufsen 3 td., Jens Sørensen 3 td., i Asnæs s. i Høve Jep Laursen 1 pd., Rasmus Ibsen 1½ pd., Oluf Madsen 1 pd. byg, Jens Pedersen 1½ pd., Niels Andersen ½ pd., i Åstofte Rasmus Nielsen 1½ pd. rug, Ingvar Laursen 3 td., i Asnæs Morten Laursen [og?] Oluf Laursen 2 pd., Hans Mogensen 1 pd. byg, Rasmus Olufsen 1 pd. 1 td., Jep Olufsen 1 pd., i Vallekilde s. i Bjergesø Morten Mouritsen 1 pd. byg, Anders Bunde 1 pd., Ole Ibsen 2½ pd., Niels Ibsen 1 pd., Jens Olufsen 1½ pd., Jens Hansen ½ pd. byg, Knud 12 Ibsen ½ pd., Jens Pedersen 1 td., Hans Corfitzen 1 td., Niels Hansen ½ pd., i Vallekilde Villum Kjeldsen 3 pd., Niels Andersen 2 pd., Laurids Laursen 1½ pd., Niels Nielsen 3 td., Anders Ibsen 1 pd., i Skippinge Peder Laursen 1 pd. rug, Jens Knudsen ½ pd., Jens Madsen ½ pd. byg, i Egemarke Jens Mogensen 2 pd. rug, Ole Jensen 1½ pd., Jens Ibsen 5 skp. ½ td. byg, i Starreklinte Jens Sørensen 1 td. rug, 1 td. byg, Anders Eriksen 1 td. rug, 1 td. byg, Peder Bunde 1 td. rug, 1 td. byg, Peder Laursen 1 td. rug, 1 td. byg, Rasmus Jyde 1 td. rug, 1 td. byg, Anders Skaaning 1 td. rug, 1 td. byg, Laurids Rasmussen 1 td. rug, 1 td. byg, Jep Laursen 1 td. rug, 1 td. byg, Oluf Nielsen 1 rug, i Havnsø Peder Nielsen ½ pd. byg, Peder Ibsen ½ pd., i Vejleby Peder Madsen 1 pd. rug, 1 pd. byg, i Torslunde Oluf Jørgensen 1 rug, 3 td. byg, i Arnakke Mads Hansen ½ pd. rug, i Snertinge Laurids Jensen 1 pd. byg, i Særslev s. i Favrbo Laurids Jensen 1 pd. byg, Frands Sørensen 1 pd., Niels Madsen 1 pd., Laurids Andersen 1 pd., Niels Laursen ½ pd., Mogens Olsen ½ pd., i Bregninge s. i Eskebjerg Morten Andersen 1 pd. rug, ½ pd. byg, i Asmindrup Hans Nielsen ½ pd. rug, Thomas Simonsen 1½ pd. byg, Jens Jensen ½ pd. rug, i Hagendrup Oluf Andersen 1½ pd. rug, ½ pd. byg, Henning Olufsen 1 12 pd. rug, 1 pd. byg, Mads Sørensen 1 pd. rug, Christen Jensen 1 pd. rug, 1 pd. byg, Niels Madsen ½ pd. rug, Jens Jørgensen ½ pd. rug, Niels Pedersen ½ pd. rug. SjT, 31, 175-179. (Efter Otte Krags ordre) K (hvorefter gengivet, da der er overspringelser i indførslen). Indl. 1. jan. (kun følgeskr.). td. td. 1) Det må antages, at talen i det flg. er om byg, når intet andet er nævnt. 10. jan. (Kbh.) Bevilling. Borger i Kbh. Oluf Pedersen har andraget, at nogle har understået sig i at tillægge ham et usømmeligt navn, som geråder ham til forklejning på hans gode navn og rygte. Skønt lands lov noksom tilsteder og udviser, hvorledes sådanne æreskændere skal tiltales, forfølges og straffes, har kongen på OPs ansøgning bevilget, at han ved lov og ret må søge og tiltale dem, som han lovligt kan bevise at tillægge ham utilbørligt øgenavn, til afsky og eksempel for andre, som således søger at tilføje nogen skade og forklejning på deres gode navn og rygte. SjR, 22, 254. K. 10. jan. (Kbh.) Ms. til Vincents Bille og Oluf Brockenhuus. Fru Sofie Rantzau, afd. Mogens Gyldenstiernes t. Søholm, har i magelæg begæret flg. gods i Tryggevælde len i Stevns h.: i Strøby s. og by 3 gde (Rasmus Pedersen, Niels Hansen og Peder Olufsen) og smst. af kirkegods 3 gde, som Jep Knudsen, Christen Ladefoged og Jep Pors Munch har i fæste, i Varpelev s. og by 1 gd. (Laurids Pedersen), 1 kirkegd. smst. (Jens Andersen) imod flg. gods i Stevns h.: i Højerup s. [nu Smerup s.] i Torøje 3 gde (Jens Madsen, Jens Laursen og Jacob Rasmussen), i Havnelev s. i Skørpinge 1 gd. (Laurids Nielsen). Adressaterne skal besigtige godset. SjT, 31, 180. K.

— 10. jan. (Kbh.) Ms. til Niels Olufsen og Hans Merckel. Adam Henrik Pentz har andraget, at køkkenskriveren af mangel på fisk til hofholdningen har måttet købe strand- og andre fisk. De skal begive sig hid for at afregne med ham og erstatte ham, hvad han har udgivet til fisk. SjT, 31, 181. K. Indl. 7. jan. 10. jan. (Kbh.) Ms. til Sigvard Urne. Han skal på kongens vegne overvære besigtigelsen af det gods, fru Sofie Rantzau ønsker mageskiftet. SjT, 31, 181. K. 10. jan. (Kbh.) Ms. til hr. Wentzel Rothkirck. Han skal snarest sende 2 heste, som er dygtige til skydeheste, fra Antvorskov til hofmarskal Adam Henrik Pentz, som skal tilstille hofskytterne dem. SjT, 31, 181. K. 11. jan. (Kbh.) Konfirmation af Christian 4.s åbne brev af 14. juni 1647 [KB 1647, 210] om, at Holmens aftakkede folk må forblive under Bremerholms jurisdiktion. SjR, 22, 255. K. (Tr.: KD, III, 319; jf. CCD, V, 617). 11. jan. (Kbh.) Ms. til hr. Axel Urup. Der tilkommer afd. Claus Voldmester 325 rd. for arbejde, han har udført i Christian 4.s tid og efter dennes befaling, hvoraf en del med gravens efterfyldning kommer den igangværende fortifikation til gode. AU skal af de til fortifikationen designerede penge betale enken beløbet. SjT, 31, 132. K. Orig. i DKanc. B 167f. Indl. u.d. nov. 1649. 11. jan. (Kbh.) Ms. til hr. Axel Urup. Han har andraget, at fundamentet og muren til forterne bekvemmest og med ringeste bekostning kan opføres af graverne, mens man har kampesten i mængde ved hånden. Han skal til foråret straks begynde dermed og til den ende bestille de fornødne materialer. Han skal straks i marts begynde at udstikke pladserne, og begynde med fortifikationen, så snart jorden er åben [frostfri]. SjT, 31, 182. K (hvorefter gengivet, da indførslen er ufuldstændig og til dels misforstået). (Tr.: KD, V, 330). Indl. 11. jan. 11. jan. (Kbh.) Ms. til Otte Pogwisch og hr. Laurids [Jacobsen]. Lensmand på Kalø Gunde Rosenkrantz har andraget, at han for nogle år siden til Frederiksborg skole har pantsat sit gods i Skåne og Sjæll. til sikkerhed for 19.000 rd., som han skylder skolen. Han forhandler nu med Henrik Gyldenstierne t. Skovsbo, som for 15.000 rd. skal indløse hans hånd og segl hos Frederiksborg skole, hvorimod HG tilbyder til skolen at ville pantsætte sin gd. Broløkke med tilliggende gods på 400 td. htk. i Fyn, således at nævnte sum af skolens penge skal blive stående på rente hos ham og hans arvinger, indtil de efterhånden betales, hvorfor GR har begæret, at hans pantebrev må tilbageleveres ham og HGs modtages af skolen. Hvis adressaterne eragter, at Broløkke er tilstrækkeligt underpant for 15.000 rd., godkender kongen, at GR får sit pantebrev tilbage. Dog skal de på skolens vegne for 15.000 rd. af HG modtage hans hånd og hans gd. Broløkke med 400 td. htk. efter medfølgende jordebog til underpant. Og for de øvrige 4.000 rd. skal GR selv på ny give skolen sikkerhed i det jordegods, som han efter medfølgende fortegnelse tilbyder at pantsætte til skolen, idet de ser til, at skolen i alle måder sker fyldest. SjT, 31, 182. K. Indl. 28. dec. 1649. 12. jan. (Kbh.) Å.b. Herredsfoged i Ods h. Jens Mikkelsen har andraget, at en del af kronens tjenere i Ods h. forholder ham en skp. byg, som hver bonde hidtil har givet ham og tidligere herredsfogder smst. Kongen befaler kronens bønder og tjenere i Ods h. i rette tid at yde JM en skp. korn som hidtil. Til gengæld skal JM forholde sig efter forordningen af 9. sept. 1649 om brevpenge og skriverløn og intet derimod besvære bønderne med. SjR, 22, 255. K. Indl. 4. jan. 12. jan. (Kbh.) Ms. til hr. Henrik Lindenov og bispen i Skåne. Der er tvist mellem hr. Ove Giedde t. Tommerup og Frederik Skade t. Arløse om deres stolestader i Melby kirle. De skal med kgl. fuldmagt forlige dem eller skille dem ved endelig dom. SkT, 8, 85. 12. jan. (Kbh.) Ms. til kommissærerne i Skåne. Der er stor mangel på proviant i Kristianopel fæstning, både blandt borgerskabet og soldaterne, som ikke nu så hastigt kan forekommes anderledes end ved garnisonens formindskelse. De skal derfor indtil videre reducere garnisonens gevorbne folk til så meget, som i det ringeste kan underholdes af den proviant, som nu findes. Det øvrige af garnisonen, som således føres bort, skal de indkvartere i nærmeste købstæder og fæstninger. De skal desuden fastsætte en takst, hvorefter soldater kan underholdes nødtørftigt hos borgerskabet, og på kongens vegne forsikre dette om betaling snarest muligt. Når garnisonen således er forlagt, skal borgerskabet i Kristianopel tillige med landfolket og bøndersoldaterne i lenet indtil videre efter rigtig omgang på egen tæring og omkostning forrette vagten på fæstningen. SKT, 8, 86. 12. jan. (Kbh.) Ms. til hr. Mogens Kaas, hr. Jørgen Brahe og hr. Wentzel Rothkirck. Færgemændene i Nyborg") forlanger imod derom udgangne forordning ubillig fragt af de rejsende og af postbudene til ikke ringe skade og ophold for dem og til ikke ringe >>eftertale << blandt fremmede. De skal alvorligt tilholde borgmestre og råd i Nyborg¹) at have flittig tilsyn med færgemændene, at de ikke tager mere i fragt, end Christian 4.s forordning formelder, under den deri påbudte straf, så fremmede og andre rejsende ikke kan beklage sig derover. FT, 7, 57. K. 1) Her må fmtl. også være underforstået Assens og Korsør. Overskriften lyder: >>...breve om færgemændene i deres len<<. 12. jan. (Kbh.) Ms. til fru Regitze Urne. Christen Hansen Aarhus har andraget, at han i forleden fejde har været »kommanderet hos stykkerne«<, og at der endnu af Nakskov resterer halvtredie års kostpenge, som de forholder ham. Da det altid har været sædvane, at når en konstabel fra tøjhuset er kommanderet noget sted hen med stykkerne, at hans navn da er slettet af tøjhusrullen, og at han ikke som de andre arsenalsbetjente får besolding eller kost af kronen, men er underholdt af den købstad, hvor han har været kommanderet hen med stykkerne, så længe de har stået der, skal RU alvorligt tilholde borgmester og råd i Nakskov at lade CHA få sit tilgodehavende. SmT, 8, 13. (Efter Otte Krags ordre) K. 12. jan. (Kbh.) Bevilling. Borgmester og råd i Horsens har begæret, at deres torvedag, som hidtil har været holdt om fredagen, må ændres, da bededagen falder på denne dag, og tjenesten i kirken derved mærkbart forhindres og forsømmes. Det bevilges, at torvedagen herefter må holdes om torsdagen. JR, 11, 261. Orig. i Horsens rådstueark. (D 13-104), LAV. (Jf. CCD, V, 618). Indl. 21. nov. 1649. 12. jan. (Kbh.) Bestalling. Isack von Gelkerch får med virkning fra 1. jan. 1650 bestall. som ingeniør og skal gøre tjeneste, hvor kongen behøver det. Han skal herfor have 600 rd. årl., som udbetales med 150 rd. hvert kvartal. JR, 11, 261. 12. jan. (Kbh.) Ms. til Niels Krag. Han har den 7. dec. 1649 fået befaling [KB 1649, 285] til sammen med borgmester og råd i Århus at forhandle med dr. Johan Christoffer Creutzhawer og forr. apoteker i Århus, afd. Folmar Thomsens enke Catrine Jørgensdatter om, at hun for betaling skulle afstå apoteket smst. til ham. Hun har nu begæret at måtte beholde det til sit og sine umyndige børns underhold, da hun frygter, at hendes kreditorer straks vil melde sig og enhver søge sit hos hende, hvis apoteket bliver en anden forundt. Kongen godkender derfor, at hun må beholde det med samme friheder som hendes afd. husbond. Dog skal hun altid holde en dygtig og erfaren apotekersvend, og forsyne apoteket med fornødne gode og forsvarlige varer, så ingen med billighed skal kunne besvære sig. Hermed skal doktorerne i Århus have tilbørligt indseende. JT, 12, 193. K. Indl. 2. jan. 12. jan. (Kbh.) Ms. til Laurids Ulfeldt. Rådmand i Horsens Jens Sørensen Ørbeck har begæret at måtte entlediges fra sin rådmandsbestilling, men at måtte betjene byskriverbestillingen, som han har forestået i nogen tid. Kongen har imødekommet begæringen, og LU skal forordne en anden dygtig mand til rådmand. JT, 12, 194. K. Indl. 28. dec. 1649. 13. jan. (Kbh.) Ms. til Philip Bornemann. Fru Margrete Holck, afd. Jens Høegs t. Vang, har andraget, at hun i år pga. misvækst har lidt stor skade på tienden af Sulsted s. Kongen har bevilget, at hun i år må give for hver td. rug, hun deraf giver til kirken, 4 sldl., og for hver td. byg 11 mk., hvilket PB skal befale kirkeværgerne at oppebære af hende og gøre regnskab for. SjT, 31, 183. (Efter Otte Krags befaling) K. Indl. 28. okt. 1649. 13. jan. (Kbh.) Ms. til Oluf Brockenhuus. Søren Terkelsen har vægret sig ved at aflægge sin borgerlige ed for borgmester og råd i Køge, hvor han har nedsat sig. OB skal tilholde ham som andre i byen boende at aflægge eden. Dog skal han uperturberet beholde sine den 6. maj 1647 forundte [KB 1647, 142] og den 26. febr. 1649 konfirmerede privilegier. SjT, 31, 183. 13. jan. (Kbh.) Ms. til hr. Axel Urup. Kongen har befalet kommissærerne i Skåne lensmand på Sølvesborg hr. Niels Krabbe, Otte Thott t. Næs og landsdommer Kjeld Krag at lade reducere garnisonen i fæstningen Kristianopel pga. mangel på proviant og at lade det, som deraf vedkommer fæstningen, indkvartere og underholde i nærmeste købstæder. Borgerskabet dér i byen samt landfolket skal de tilholde på egen tæring og omkostning indtil videre, så vidt ske kan, på skift at forsyne fæstningen med vagter. SkT, 8, 85. 13. jan. (Kbh.) Ms. til Henrik Thott. Felttøjmester hr. Christian Friis t. Vår har andraget, at Christian 4. af hans hustrus fader, afd. Axel Gyldenstierne har fået en gd. i Skanderborg len i Ejer, for hvilken hidtil intet vederlag er givet. CF begærer nu til vederlag herfor en kronens gd. i HTs len ved Bestrup [Bøstrup?], kaldet Østergård. HT skal erklære, om denne kan undværes fra lenet. JT, 12, 194. K. 13. jan. (Kbh.) Ms. til hr. Oluf Parsberg. Hr. Christian Friis har andraget, at Christian 4. for rum tid siden til magelæg af afd. hr. Knud Gyldenstierne har begæret en gd. i Ejer, men at KGs gods da allerede var delt mellem hans børn, at nævnte gd. var faldet i afd. Axel Gyldenstiernes lod, og at Christian 4. dog nogen tid efter har fået den af AG, uden at der hidtil er givet noget vederlag for den. OP skal erklære, hvad adkomstbrev på gden der findes ved lenet, og hvad underretning han har om, hvorvidt der er ydet vederlag for den. JT, 12, 195. (Efter hr. kanslers befaling) K. 17. jan. (Kbh.) Ms. til Laurids Ulfeldt. Kongen har bevilget møllerne i Stjernholm len i år at måtte give 4 sldl. i penge for hver td. af deres mellandgilde, da de klager over, at rugen i år er i så høj pris, at de ikke ved at få den for penge uden at geråde i armod. Han skal derfor modtage penge af dem som anført og føre sig det til regnskab. JT, 12, 195. (Efter Otte Krags ordre) K. 19. jan. (Kbh.) Ms. til Roskilde kapitel. Frederik Lykke t. Overgård begærer til magelæg flg. Roskilde kapitel tilhørende gods i Horns h.: i Ferslev s. i Venslev [6 gde] (Niels Jensen, Iver Christensen, Staffen Laursen, Bertel Smid, Peder Andersen og Anders Laursen), i Skuldelev s. og by [3 gde] (Jens Eglersen, Christen Smid og Niels Mand) - imod flg. gods: i Tune h. i Karlslunde s. og by [3 gde] (Jens Mogensen, Peder Skaaning og Oluf Andersen), i Ramsø h. i Ørsted [1 gd.] (Gregers Madsen). Kapitlet skal erklære, om det begærede kan undværes mod det tilbudte. SjT, 31, 184. K. 19. jan. (Kbh.) Å.b. Kedelsmede og grydestøbere i Nørrejyll. har andraget, at der findes en del kedelførere, boende både der i landet og andre steder, som daglig rejser omkring både i købstæderne og landsbyerne og køber gammelt kedel- og grydekobber, som de udfører af landet til stor skade på deres næring, som bor i købstæderne. De begærer sådant misbrug afskaffet, og at det ikke må tillades nogen således at omrejse med deres varer undtagen til almindelige markeder i købstæderne. Det forbydes strengt kedelførere således på landet eller i købstæderne at omrejse med deres varer undtagen til de almindelige markeder. Hvis de antræffes, skal de efter foregående dom have forbrudt deres varer, heste og vogne. Men enhver mester skal bruge sit håndværk i sin købstad og ved sin bopæl og dér ustraffeligt arbejde, sælge og købe for billig pris, så ingen klager forekommer. JR, 11, 262.1) 1) Overskriften lyder: Tvende enslydende breve om kedelsmede og grydestøbere. 24. jan. (Kbh.) Laurits Ibsen, født på Kronborg len i Udsholt, fik frihedsbrev på sit fødested for sig og sine børn, børnebørn og efterkommere til evig tid. Udt. i SjR, 22, 256. K. 24. jan. (Kbh.) Å.b. Tidl. borger i Flensborg, nu kongens skibskaptajn Jørgen Bjørnsen har til Christian 4. og kronen tillige med sine medredere, hr. Kaj v. Ahlefeldt, fru Christina Sehested, Lorentz Nissen Olmenstofft, Peder Lorentzen, Johan Witmarken, Peder Jensen, Bertholt Thomesen og Asmus Eybrick, afstået et skib, kaldt >>Den forgyldte Bjørn«< med anker, tov, sejl, løbende og stående redskaber, som på samme tid er blevet vurderet tilsammen af skibsbyggere og af dem såvel som andre da tilbetroede eragtet tjenligt til rigets defension for samme pris: 10.250 rd., såvel som det munition, nemlig 9 jernstykker, 9 skibslader, 8 lispd. »taffll«< i taljer, og »taffll forsetter<<, 5 kobberladestokke med visker og »forsetter«<, 2 »falkenetter «<, der tilsammen på tøjhuset af tøjmesteren er vurderet til 776 rd. 2 ort 16 sk. Kongen lover for sig og efterkommere, af de til afbetaling af rigets gæld destinerede midler så snart som muligt til JB eller arvinger at betale 5.523 rd., som er hans anpart af de 11.026 rd., som skib og munition er vurderet til. SjR, 22, 256. Tilf.: Ligesådant brev fik KA på 593 rd. 30 sk., CS på 529 rd. 6 sk., LNO på 1.238 rd. 21 sk., PL på 1.320 rd. 12 sk., JW på 501 rd. 30 sk. PJ på 660 rd. 6 sk., BT og AE på 660 rd. 6 sk. 24. jan. (Kbh.) Ms. til hr. Niels Trolle. Der er klaget over, at Havdrup og Skensvedmagle [Kirke Skensved] sognekald i Tune h. er så ringe, at det ikke kan føde en præst, og det er begæret, at kaldet må forbedres på flg. måde: 1. at kirketienden uden fæste må følge kaldet for sædv. afgift; Havdrups tiende har præsten selv i fæste og skylder årl. 3 pd. byg, 3 td. havre; annekset Skensvedmagles halve kirketiende har bonden Laurids Ibsen i fæste og giver deraf årl. 1½ pd. byg og 1 sldl., den anden halvpart har sal. Nicolay Engelbrets enke i fæste for 1½ pd. korn og 1 sldl.; at altså disse tiender, når bonden og enken dør, må følge præsten for den sædv. afgift, 2. at præsten må bevilges den kirkejord, som Laurids Hemmingsen i Snoldelev har i fæste, hvori kan sås 1 td. byg, og som til Havdrup kirke skylder 18 sk. og ligger på Solrødmark, desuden en anden kirkejord på Solrødmark, som Christen Lauridsen i Solrød bruger, og som årl. skylder til Havdrup kirke 5 td. byg, herforuden er en øde jord, som ligger til hans anneks Skensvedmagle kirke, hvori kan sås 12 td. havre og avles 5 læs enghø, og som skylder årl. til kirken 1 pd. byg, som præsten har i brug ligesom hans formand, at den for årl. og sædv. landgilde til kirken må følge præsten. NT skal undersøge beskaffenheden heraf, og om det vel kan bevilges. SjT, 31, 184. K. 24. jan. (Kbh.) Ms. til Falk Gøye. Præsten i Næsby og Tyvelse sogne i Tybjerg h. har andraget, at der for Næsby kalds ringheds skyld af arilds tid har været tillagt det 6 mensalia, som tilsammen har skyldet 13 pd. byg, 2 pd. rug, 15 sk. grot, 2 sider flæsk, 2 lam, 2 gæs og 4 høns, som stiftsbogen udviser. Men da dokumenterne er forkommet, nyder præsten smst. både for annekspræstegden og Tyvelse samt af mensalierne kun 5 pd. byg og 5 sk. grot. Da han mener, at der i Sorø klosters sakristi findes underretning herom, beder han om at måtte hjælpes til rette heri. FG skal, hvis sådan efterretning findes, sende relation herom til kancelliet. SjT, 31, 185. K. 24. jan. (Kbh.) Ms. til Sigvard Urne. Superintendent over Sjæll. stift dr. Jesper Brochmand har andraget, at Havnelev kald i Stevns h. er så ringe, at det ikke kan føde en præst. SU skal undersøge, med hvilke midler kaldet kan forbedres. SjT, 31, 186. K. 24. jan. (Kbh.) Ms. til Oluf Brockenhuus. Superintendent over Sjæll. stift dr. Jesper Brochmand har andraget, at Dalby kald i Ramsø h. er så ringe, at det ikke kan føde en præst. OB skal undersøge, med hvilke midler kaldet kan forbedres. SjT, 31, 186. K. 24. jan. (Kbh.) Ms. til hr. Flemming Ulfeldt. Superintendent over Sjæll. stift dr. Jesper Brochmand har andraget, at Niløse kald i Merløse h. er så ringe, at præsten ikke kan ernære sig deraf. Han begærer derfor, at præsten må få brugen af en lille gd. dér i byen samt kirketienden uden fæste mod sædv. afgift. FU skal erklære, om der findes en gd., som uden kronens skade kan forundes præsten, og om kirken kan undvære sin tiende uden fæste. SjT, 31, 186. K. 24. jan. (Kbh.) Ms. til Otte Pogwisch. Superintendent over Sjæll. stift dr. Jesper Brochmand har andraget, at Sæby og Gershøj kald er meget ringe, og at præsten kunne hjælpes, om han måtte bevilges en lille ødegd. i annekset i Vinderup, liggende under Abrahamstrup, for sædv. afgift, men fri for arbejde og anden tynge. OP skal undersøge beskaffenheden og erklære sig derom. SjT, 31, 187. K. Orig. i Frederiksb. lens ark., LAK. 24. jan. (Kbh.) Ms. til hr. Frederik Reedtz og dr. Jesper Brochmand. Præsten i Skt. Mortens s. i Næstved har andraget, at kaldet er så ringe, at han ikke kan ernære sig nødtørftigt deraf. Adressaterne skal undersøge, om det er rigtigt, og om i så fald enten sognemændene kan forbedre det, eller om kaldet, når præsten dør, bør lægges til det andet kald i Næstved. SjT, 31, 187. K. 24. jan. (Kbh.) Ms. til hr. Christoffer Urne og dr. Jesper. Præsten i Fårevejle har andraget, at hans kald er så ringe, at han ikke kan ernære sig deraf med kone og børn, og at der er 3 byer, Ordrup, Kårup og Stubberup, som har al deres tjeneste af ham med prædiken, sakramenters forrettelse og besøg under sygdom, intet undtaget, men som alligevel giver deres rug-, byg- og havretiende til præsten i Vallekilde, og til Fårevejle-præsten alene giver de små accidenser. Han begærer derfor, at de må tiende til ham, da alene han på salighedens vegne betjener dem. Adressaterne skal undersøge beskaffenheden og erklære sig herom. SjT, 31, 187. K. 24. jan. (Kbh.) Ms. til hr. Axel Urup. Han skal bestille de nødvendige materialer til broer foran fæstningen og siden begynde på dem snarest muligt. SjT, 31, 188. K. (Tr.: KD, V, 330). 24. jan. (Kbh.) Ms. til Laurids Ulfeldt. Der har været så stor misvækst på rugen i Stjernholm len, at bønderne ikke kan blive ved magt uden afslag på landgilden for det forgangne år. Han skal ikke alene ved tingsvidne, men også selv nøjagtigt erfare, hvilke bønder der uomgængeligt behøver afslag, og hvor lidt de hver især kan hjælpes med, om de skal blive ved gdene. Herpå skal han med angivelse af navne, og hvad hver enkelt behøver i afslag efter sin nu befundne situation, indsende en specifikation til kancelliet, hvorpå kongen vil resolvere. Men der skal i alt søges kongens gavn, så mindst muligt afgår ham. JT, 12, 196. K. Indl. 7. og 12. nov. 1649. 25. jan. (Kbh.) Ms. til jægermester. Han skal på ansøgning lade Johan Alter til sin datters bryllup uden betaling få et rådyr, som skal skydes, hvor det skader vildtbanen mindst. SjT, 31, 188. (Tr.: KD, V, 331). 26. jan. (Kbh.) Bevilling. Bager i Hillerød Daniel Steendall har på egne og en anden i Hillerød boende bagers vegne andraget, at en bagersvend snarest agter at nedsætte sig smst. Da de to bagere noksom kan forsyne Hillerød med brød, og flere ikke kan ernære sig derved, begærer de bevill. til, at de og ikke flere må bruge bagerhåndværket dér. Da Otte Pogwisch bekræfter dette, bevilges det ansøgte, dog på det vilkår, at de to sælger brødet for samme pris, som det kan fås for i nærmest liggende købstæder. SjR, 22, 257. K. 26. jan. (Kbh.) Ms. til Arent von der Kuhla. Færgemændene i Helsingør har begæret at forskånes for al kgl. og byens skatter, indkvartering, vagt og anden tynge, da de næsten altid året igennem, dag og nat, bebyrdes med efter recessen at overføre kongens egne folk og bude, og nu intet herfor som tidligere får af byen. AK skal kalde færgemændene til sig og forsøge, om ikke den ordning kan træffes, at på skift hvert år 6-8 eller flere kunne tilforordnes at overføre kongens folk, bude eller andet, som har pas, og imens være fri for al borgerlig tynge. Hvad AK eragter at kunne ske heri, skal han snarest erklære sig om for kongen. SjT, 31, 188. K. Indl. 14. jan. 26. jan. (Kbh.) Ms. til hr. Joakim Gersdorff. Han skal på kongens vegne betale 200 rd. til dansemester Daniel Wasmund for et halvt års opvartning ved hove. SjT, 31, 189. K. 26. jan. (Kbh.) Ms. til rentemestrene. Frederik Boyesen har andraget, at hans løn, som efter bestallingsbrevet tilkommer ham som generalvisitør i Norge, gøres ham til mangel. De skal lade ham lønnen, indtil han igen kvitterede bestillingen, passere og godtgøres, da han imidlertid selv har lønnet alle undervisitører. SjT, 31, 189. K. Orig. i DKanc. B 179g. 26. jan. (Kbh.) Ms. til hr. Henning Valkendorf. En af borgmestrene i Odense har for nogen tid siden forladt byen pga. gæld og derpå følgende tiltale, så retten en rum tid har været administreret af én borgmester alene. HV skal derfor forordne rigens skriver Thomas Brodersen til borgmester sammen med denne. FT, 7, 58. K. 26. jan. (Kbh.) Ms. til Ebbe Ulfeldt og mag. Frands Rosenberg. Fru Anne Skade, afd. Erik Pors' t. Nørgård, har anholdt om at måtte lade sin begravelse i Grinderslevklosters kirke forlænge med en anden hosliggende grav, som har tilhørt afd. Bertel Kaas, mens han ejede Nørgård, da der ikke findes plads til at nedsætte flere ligkister i hendes egen grav. Adressaterne skal undersøge, om ASs begæring kan imødekommes uden nogens præjudice eller skade for Grinderslevkloster. JT, 12, 196. K. Indl. 25. jan. 26. jan. (Kbh.) Ms. til Ebbe Gyldenstierne og dr. Erik Monrad. Sognepr. t. Thyregod hr. Jørgen Hansen har andraget, at han ikke kan ernære sig af sit kalds ringe indkomst, medmindre han benådes med en ringe hjælp. Af herredsprovstens beretning ses, at kaldet kan forbedres uden skade for kongen, hvis præsten i Nørre Snede, som har 100 decimanter, hans annekssogn Ejstrup blev annekteret til Thyregod s. og Vester s. til Ejstrup s., som ligger begge præster belejligt. De skal undersøge sognenes beskaffenhed, og om den begærede forandring kan ske og på hvilken måde. JT, 12, 196. (Efter hr. kanslers befaling) K. 26. jan. (Kbh.) Ms. til hr. Mogens Sehested. Sognepr. t. Lomborg hr. Christen Christensen Meystrup har andraget, at der i Christian 4.s tid til en af hans forgængere hr. Peder Jensen for kaldets ringheds skyld er lagt 2 pd. korn, som efter PJs død ikke længere har fulgt præstegden. Han begærer at benådes med samme korn, da kaldet er så ringe, at han ikke kan ernære sig af det. MS skal undersøge, hvorfor kornet ikke mere følger kaldet. JT, 12, 197. (Efter hr. kanslers befaling) K. 26. jan. (Kbh.) Ms. til Palle Rosenkrantz. Sognepr. t. Gørding hr. Christen Pedersen begærer for sit kalds ringheds skyld at måtte nyde hele kongetienden af Gørding og halvdelen af kongetienden af Vemb, da den i mange år har fulgt 4 af hans forgængere. PR skal undersøge, hvorledes det er beskaffent med tienden, og hvorfor den ikke som tidligere følger præsten. JT, 12, 197. (Efter hr. kanslers befaling) K. Indl. 30. marts. 26. jan. (Kbh.) Ms. til Joakim Beck. Sognepr. t. Haderup og provst i Ginding h. hr. Jens Christensen har andraget, at hans sogn er meget forringet, fordi annekset Trandum er frakommet, idet kirken blev nedbrudt og beboerne måtte søge Sevel kirke. Han begærer at måtte få en gd. ved navn Trandum Kirkegård, som ligger i JBs len, og at måtte gøre sig den nyttig efter sin vilje, for at han ikke ganske skal forarmes og med kone og børn lide nød. JB skal undersøge gdens beskaffenhed og erklære, om den kan undværes fra lenet. JT, 12, 198. (Efter hr. kanslers befaling) K. 26. jan. (Kbh.) Ms. til hr. Gregers Krabbe. Hvad sognepr. t. Alslev hr. Oluf Jørgensen har andraget om en annekspræstegd. i Hostrup, som er frataget kaldet, tilsendes ham med befaling om at tale derpå og hjælpe præsten til sin ret eller snarest at erklære, om intet er at vinde heri. JT, 12, 198. (Efter hr. kanslers befaling) K. 26. jan. (Kbh.) Ms. til hr. Frands Pogwisch. Sognepr. t. Bording s. i Ginding [nu i Hammerum] h. hr. Niels Sørensen har begæret for kaldets ringheds skyld at måtte få en gd., som ligger næst vest for præstegden, og nyde den for sædv. landgilde, men uden ægt og arbejde samt anden tynge, da præsten tidligere har haft den i brug, og den nu pga. svogerskab er kommet derfra og lagt under FPs len. FP skal snarest erklære sig om gdens beskaffenhed, og om den kan undværes fra lenet og forundes præsten. JT, 12, 198. (Efter hr. kanslers befaling) K. 26. jan. (Kbh.) Ms. til dr. Erik Monrad. Sognepr. t. Skrydstrup i Gram h. hr. Niels Jensen har andraget, at hans kald er så ringe, at han ingenlunde kan ernære sig deraf uden nogen hjælp. EM skal erklære, om han kunne hjælpes med kongetienden, som lensmand på Haderslevhus hr. Kaj v. Ahlefeldt hidtil har forundt ham, hvis den bliver bevilget ham. JT, 12, 199. (Efter hr. kanslers befaling) K. Indl. 21. marts. 28. jan. (Kbh.) Ms. til hr. Wentzel Rothkirck. Han skal lade hertugen af Holstens staldkarl få 4 rideheste af dem, som findes i stalden på Antvorskov, da kongen har foræret hertugen selv 2 og den unge landgreve Ludvig af Darmstadt 2. SjT, 31, 190. K. 29. jan. (Kbh.) Konfirmation på mageskifte mellem Jørgen Seefeld t. Refs og Roskilde kapitel af 16. jan. 1650. JS får i Tolstrup i Ringsted h. 2 gde, liggende til portionen Kamstrup, som sognepr. ved Roskilde domkirke mag. Enevold Nielsen er forlenet med: 1. (Rasmus Henningsen), skylder 2 pd. byg, 2 td. havre, 18 sk. penge, 2. (Hans Rasmussen), skylder 2 pd. byg, 2 td. havre, 18 sk. penge; desuden et gadehus, skylder 1 td. havre - imod 2 gde af provstegodset, som han er forlenet med: 1. (Jens Lauritsen) i Bukkerup i Merløse h., skylder 1½ pd. rug, 1½ pd. byg, 2 td. havre, ½ får, ½ lam, 2 gæs, 2 høns, ½ dl. [!] bolgalt, 3 sk. grot, 2. (Hans Lauritsen) i Sæby i Volborg h., skylder ½ pd. rug, ½ pd. byg, 1 td. havre, 1 sk. grot. De residerende kapitularier skønner, at mageskiftet kan ske uden skade for portionen Kamstrup, da JS tilbyder at løse gden i Sæby, som er udlagt til en halv rytter, fra denne forpligtelse enten ved at udlægge en anden halvgd. eller at betale den halve rytters besolding med penge som tilforn. SjR, 22, 257. (Jf. Kr.Sk., II, 11). 29. jan. (Kbh.) Ms. til hr. Niels Trolle og bispen i Sjæll. Kongens sekretær Oluf Rosenkrantz har begæret jus patronatus til sin sognekirke [Sæby] til Egholm, hvorom de tidligere har fået befaling til at erklære sig. OR giver nu til kende, at kongetienden ligger til Duebrødre i Roskilde. Da han for nøjagtigt vederlag også gerne vil have den, skal de undersøge beskaffenheden og erklære, om han uden nogens præjudice kan forundes den, når han gør Duebrødre fyldest efter eget tilbud, og hvad han vil give til vederlag derfor. SjT, 31, 190. K. 29. jan. (Kbh.) Ms. til hr. Tage Thott. Kongen har bevilget borgmester og råd i Ysted, at byen i 2 år må være fri for skat og tynge, mod at de imidlertid efter eget tilbud så vidt muligt opbygger deres ruinerede kirke. TT skal se til, at dette sker. SkT, 8, 87. 29. jan. (Kbh.) Ms. til Laurids Pogwisch og Jesper Vognsen. Erik Krag har til magelæg begæret en kronens selvejergd. i Riberhus len, kaldet Lyne Husted - imod en fæstegd. i Hyllerslev by i samme len. De skal snarest besigtige det begærede og det tilbudte, og hr. Gregers Krabbe skal overvære besigtigelsen. JT, 12, 199. (Efter hr. kanslers befaling) K. 29. jan. (Kbh.) Ms. til hr. Gregers Krabbe om at overvære ovenn. besigtigelse. JT, 12, 200. 30. jan. (Kbh.) Å.b. Det er berettet for kongen, at adskillige udenlandske studenter opholder sig temmelig lang tid, ja i årevis, ved akademiet i Kbh. uden at angive deres navn for rektor og lade sig indskrive, og at en del af dem imidlertid ikke desto mindre antager pædagogier hos borgerskabet og andre og lader sig bestille som præceptorer, selv om de her ingen præceptorer eller deres rette magistrum vil erkende eller »sig til forstå«. Ligeledes føres det kongen til sinde, at det i akademiets fundats udtrykkeligt forbydes nogen student at opholde sig her uden indskrivning, og det begæres, at eftersom de progammata, som rektorerne tid efter anden lader opslå for at formane de studerende til billig skyldighed mod akademiets love, ikke har kunnet være så kraftige, at de fremmede ikke snarere synes at foragte end agte dem, at kongen da med sin befaling vil skaffe sådan lovlig og »så mange steder vel øvede« anordning billig agt og myndighed. Kongen har derfor, i betragtning af, hvor berømmeligt og velbetænkt hans forfædre har funderet og med nødvendige statutter indrettet og beskikket dette akademi, ikke villet undlade at advare alle fremmede studenter, som opholder sig her, derom, og befale, at de hos rektor lader sig indskrive, især hvis de vil antage nogen bestilling med at informere ungdommen. Det forbydes desuden borgerskabet og andre i Kbh., som ikke har særlig rettighed over deres tjenere, til deres børns undervisning at bruge fremmede, som ikke findes indskrevet hos rektor. SjR, 22, 258. (Efter hr. kanslers befaling og egen konciperede form) K. 30. jan. (Kbh.) Ms. til rigens hofmester. Kongen sender ham sin anordning om fremmede og udenlandske studenter, som opholder sig her på akademiet. Han skal tilstille borgmester og råd i Kbh. den og på kongens vegne befale dem at tilholde borgerskabet under straf at rette sig tilbørligt efter den. SjT, 31, 190. K. 30. jan. (Kbh.) Bevilling. Borgmester og råd i Ysted har begæret nogle års forskånelse for skatter og tynge, for at de nogenledes kan komme på fode og genopbygge deres ruinerede kirke. Der bevilges borgerskabet 2 års frihed for skat og tynge, mod at de efter eget tilbud, så vidt muligt, opbygger kirken. SkR, 6, 133. K. 30. jan. (Kbh.) Ms. til hr. Tage Thott og hr. Henrik Huitfeldt. De har for nogen tid siden fået befaling om enten i mindelighed eller ved endelig dom at adskille købstæderne Kristianstad og Væ i en tvist. Ifølge deres i kancelliet indleverede erklæring har de ikke kunnet efterkomme befalingen, da der i sagen blev fremlagt en kommissariedom og et oldingetog, som de ikke havde fuldmagt til at dømme på. For at sagen kan få ende, skal de snarest indstævne oldingetoget og derpå endeligt dømme if. den tidligere befaling. SKT, 8, 86. 30. jan. (Kbh.) Ms. til Ejler Høeg. Markus Rodsteen t. Lundegård har andraget, at hans søster jfr. Helvig Rodsteen for nogen tid siden har fået bevill. til at afhænde noget af sit jordegods i Fyn, som hun har arvet efter sin fader, og som han som hendes broder og værge er befalet at sælge på hendes vegne. Blandt godset er en gd. (Christen Nielsen) i Bregnør i Drigstrup s., Bjerge h., som ligger ham belejligt, og som han begærer at måtte købe. Da han som sin søsters værge ikke selv kan afhænde den, skal EH, hvis HR vil sælge gden til broderen, på hendes vegne skøde den til ham, idet han ser til, at der fås nøjagtig betaling eller forsikring for pengene, så begge parter kan være tjent dermed. FT, 7, 58. K. 31. jan. (Kbh.) Ms. til jægermester. Han skal uden betaling lade Hans Sølvpop og rejsesmed Johan Grimberg til deres bryllup få hver et »draa dyer«. SjT, 31, 191. 31. jan. (Kbh.) Ms. til fiskemester Hans Merckel. Han skal lade rejsesmed Johan Grimberg få 10 retter fisk til sit bryllup. SjT, 31, 191. Tilf.: Ligesådant brev fik fiskemester på Kronborg Niels Olufsen at lade Hans Sølvpop få 10 retter fisk til sit bryllup. 31. jan." (Kbh.) Ms. til hr. Frands Pogwisch og bispen i Viborg. Sognepræsterne hr. Jens Jensen Korning og hr. Jens Christensen Torup t. Langå, Torup, Vinge, Øster Velling, Helstrup og Grønstrup [Grensten] sogne i Middelsom h. har andraget, at de og deres sognemænd pga. >>stor Guds vejrlig« i forgangen sommer har lidt stor skade på deres sæd, så de næsten intet har fået af deres gdes avling at høste og desuden har mistet deres tiender. De begærer derfor for denne gang at forskånes for præsteskat. Da adressaterne bekræfter deres angivende, bevilges dette. JT, 12, 180. K. 1) Indført som første brev i januar. 1. febr. (Kbh.) Bevilling. Apoteker i Kbh. Esaias Fleischer har begæret, at hans hustru, hvis hun overlever ham, må beholde apoteket, til en af hans sønner kommer til den alder og erfaring, at han kan forestå det, da EF har anvendt stor bekostning derpå. Det bevilges, at hustruen i sit enkesæde må beholde apoteket, til en af hans sønner efter behørig eksamen af medicis eragtes så dygtig i apotekerkunst, at han kan forestå det, og at han må beholde det, så længe han forestår det tilbørligt. Hun skal i sit enkesæde holde apoteket forsvarligt med friske, tjenlige og fornødne varer og med så dygtige svende, at de uden klager kan forestå, hvad der vedkommer deres bestilling. SjR, 22, 259. 1. febr. (Kbh.) Konfirmation. Apoteker i Kbh. Esaias Fleischer har begæret, at han må forskånes for indkvartering og nyde sine privilegier på sit apotek smst., som for mange år siden er forundt ham af Christian 4. Det bevilges ham, at han må være fri for indkvartering i sit hus og må nyde de friheder, som af Christian 4. er forundt. ham [12. sept. 1620, se KB 1616-20, 899, jf. KD, II, 629ff., hvor privilegierne er trykt]. SjR, 22, 260-262. (Tr.: KD, III, 320). 1. febr. (Kbh.) Å.b. Kongen har erfaret, at nogle bådsfolk og skibstjenere >>ubetænkelig« understår sig i at rotte sig sammen og i hobetal med >>ubeskedelige«< ord at søge og forfølge kongens fornemste tjenere på gaderne og i deres huse. For at sådan >>vidt udseende<< ulempe kan forekommes, og de, der lader sig bruge dertil og fordrister sig til at gøre sådant, kan blive straffet, andre modvillige til afsky, forbydes det alvorligt alle bådsfolk, som er eller har været i tjeneste, at samle og sammenrotte sig utilbørligt, som foran meldt, eller med >>ubeskedelige<< ord eller gerninger at anfalde kongens tjenere. Hvis de trods denne alvorlige advarsel betrædes heri, vil de blive straffet uden al nåde som oprørske. Men hvis nogen begærer at forebringe sin nød og sit anliggende, skal det være enhver uforment, når det sker skriftligt og »beskedenlig«, og enhver skal da så vidt muligt og efter sagens beskaffenhed blive hørt og hjulpet til rette, så ingen skal have billig årsag til at beklage sig. SjR, 22, 262. K. Orig. i DKanc. B 165b. (Tr.: CCD, V, 618 og KD, III, 322). 1. febr. (Kbh.) Ms. til Falk Gøye. Han skal, når der er plads ledig, i Sorø skole indtage afd. Niels Foss' søn i Lund Laurits Foss. SjT, 31, 191. 1. febr. (Kbh.) Forleningsbrev for Køn Jokum Grabow på kronens gde og gods i Graastrup, Tommerup, Østerglimminge og Brammerup, som Peder Nielsen, Niels Mogensen, Jens Gudmansen, Niels Eriksen og Mogens Karlsen påbor. De skal indtil videre følge og svare ham uden nogen afgift til Jerrested h., som han tilforn er forlenet med. Han skal holde dem ved lands lov, skel og ret og ikke forurette dem mod loven eller besvære dem med noget nyt pålæg. SKR, 6, 133. K. 3. febr. (Kbh.) Bevilling. På Johan Ettersens begæring bevilges det ham, at han indtil videre alene må holde gæsteri og værtshus på en gd., som han har fæstet i Vedbæk, liggende ved strandsiden, på Kbh. len. Han skal forholde sig således mod alle, som dér behøver hans tjeneste, at ingen med rette kan beklage sig over ham. SjR, 22, 263. Indl. 3. febr. 3. febr. (Kbh.) Ms. til hr. Wentzel Rothkirck. Han skal i sagen mod Erik Herlufsen for ulovlig skovhugst m.v. i WRs len straks rejse tiltale og udføre sagen ved lov og ret og siden indberette herom til kancelliet. SjT, 31, 192. 4. febr. (Kbh.) Ms. til hr. Frederik Reedtz, Frederik Parsberg, Falk Gøye og Vincents Bille. Der er tvist mellem fru Karen Krabbe, afd. Holger Rosenkrantz', fru Karen Gyldenstierne, afd. Godske Lindenovs, og fru Edle Urne, afd. Pros Munds, om et oldingetog, som Mikkel Hald i Listrup [Lestrup, Kongsted s.?] med medfølgere har gjort mellem Ebbeskov og Stubberup, hvori KK anser sig brøstholden, da hun mener, at oldingene ikke har gjort deres tog og afsigt så nøjagtigt og specificeret, som de burde, hvorfor hun frygter, at hun, hendes arvinger og efterkommere skal lide skade på deres hovedgrund og ejendom. Hun har derfor været forårsaget til at indstævne oldingetoget til landstinget, som har henfundet sagen til ride- og gode mænds granskning. Da de interesserede har tiltroet adressaterne dertil, skal de snarest begive sig til de omtvistede åsteder og efter de breve og dokumenter, de interesserede fremlægger, undersøge, om oldingenes tog og skel er gjort så retfærdigt, at det bør stå ved magt. Hvis ikke, skal de efter gammel hævd, vidnesbyrd og de fremlagte dokumenter gøre, ride og udvise kristeligt og retfærdigt skel og sætte sten og stabel. SjT, 31, 192-193. 4. febr. (Kbh.) Ms. til dr. Jesper Brochmand. Hr. Iver Krabbe t. Jordberg begærer jus patronatus til Tryde kirke i Skåne i Ingelsted h. Kongen har af Tage Thotts og Peder Vinstrups erklæring erfaret, at kongetienden af hospitalsforstanderen i Helsingør er fæstet til sognefolkene, hvoraf det synes, at tienden er henlagt til de fattiges ophold i hospitalet. JB skal undersøge, om den uden disses skade kan undes IK, når han svarer den årl. afgift og der gives stedsmål, når den måtte blive ledig, eller om nogen anden consideration kan hindre opfyldelsen af hans begæring. SjT, 31, 193. K. 4. febr. (Kbh.) Ms. til hr. Knud Ulfeldt. Han skal indtil videre af kronens skove i sit len, nemlig Panter Huess skove, lade skibskaptajn Køn Jokum Grabow få 50 læs ved, som han selv skal lade hente med Jerrested herreds og lens bønder og føre til Borrebygård. SkT, 8, 87. 5. febr. (Kbh.) Mageskifte. Hieronymus Kratz giver i mageskifte Lunde kapitel en gd. (Peder Nielsen) i Borrebye i Jerrested h., som årl. skylder ½ mk. landgildepenge, 2 pd. byg, 1 fødenød, 1 dl. gæsteri og 1 dl. dagsværk - imod en gd. (Niels Haagensen) i Kleisinge i Rønneberg h., som årl. skylder 1½pd. 6 skp. byg, 1 teje, 3 mk. gæsteri, 2 læs ved, og af en fæstejord 12 sk. landgildepenge og 1 par høns. Kapitlet skal af gden i Borrebye oppebære tredingstienden så frit og fuldkomment som hidtil af gden i Kleisinge efter gamle konfirmerede friheder, men kongen selv vil lade oppebære tredingstienden af gden i Kleisinge. SkR, 6, 134-136. (Jf. Kr. Sk., II, 11). 5. febr. (Kbh.) Genbrev fra Hieronymus Kratz på ovenn. mageskifte. SkR, 6, 136-137. 5. febr. (Kbh.) Ms. til Bjørn Ulfeldt. Jens Lauritsen i Storegaarde i Huarille i Skrøffuelstrup s., S. Åsbo h. har begæret afslag pga. misvækst og anden skade, idet hans kvæg forleden vinter »fast«< er ham fradøde. Da BU bekræfter hans angivende, godkender kongen, at han i år må forskånes for ½ års landgilde. SkT, 8, 88. 5. febr. (Kbh.) Ms. til hr. Christian Rantzau. Sognepr. t. Tryggelev og Fodslette s. hr. Erik Christensen Humble begærer for sit kalds ringheds skyld at bevilges som i forleden tider at nyde fri skov på kronens skove, og at begge parter af tienderne for gammel og sædv. afgift må følge ham, som det engang har været bevilget hans forgænger. CR skal undersøge beskaffenheden heraf, og af hvad årsag præsten har nydt fri skov, og hvorfor tienderne ikke følger ham, som de har fulgt forgængeren. FT, 7, 59. K. 5. febr. (Kbh.) Ms. til hr. Mogens Kaas. Sognepr. i Nyborg mag. Mads Pedersen har andraget, at hans 2 sidste forgængere, afd. mag. Hans Sørensen og hr. Iver Hansen, uforment har haft i brug et lille vænge, kaldet Præstevænget, ved Nermersøen, hvilken brug nu af MK skal være ham forment, liggende under fædrift, uanset det af Christian 4. er konfirmeret ham at nyde det, ligesom hans forgænger hr. Iver har nydt det. MK skal snarest erklære, hvorfor det forholdes præsten. FT, 7, 60. K. 5. febr. (Kbh.) Ms. til fru Regitze Urne. Sognepr. t. Idestrup på Falster hr. Peder Nielsen Stub har andraget, at en salt engbund »>hos<< Elkenøre ø, kaldet Præstholmen, er kommet fra hans præstegd. i afd. hr. Bents tid, som blev afsat »med« sognet. PNS begærer, at han for kaldets ringheds skyld må få engbunden igen, og at til præstegden må perpetueres en øde jord i Ørslev mark, som han selv nu har i fæste, og som ligger på hospitalets grund. RU skal undersøge, hvordan engbunden er kommet fra præstegden, og om den begærede øde jord kan undes præsten uden skade for hospitalet eller andre. SmT, 8, 13. K. Indl. 18. marts. 5. febr. (Kbh.) Bevilling. Jost Thomesen i Koldinghus len har andraget, at han smst. er forordnet til som skovfoged i Holmans h. at tage vare på kronens skove, især ved strandsiderne. Han begærer, at han som sin formand for sin bestilling må forundes den gd., han påbor, fri for landgilde. Da Ebbe Gyldenstierne bekræfter, at hans formand var forundt en kronegd. fri for landgilde, bevilges det, at JT må nyde den gd., han påbor i Andkær, for halv landgilde. JR, 11, 263. 6. febr. (Kbh.) Bevilling. Da der ikke nu findes andre midler til at aflægge Steen Reedtz t. Tygestrup med for de tjenester, han har gjort Christian 4. og kongen selv, bevilges der ham indtil anden anordning sker, fra brevets dato 400 rd., som skal erlægges ham af rentekammeret. SjR, 22, 263. 6. febr. (Kbh.) Ms. til hr. Niels Krabbe. Han skal i sit len lade hugge 40.000 enebærstager og henføre dem til et belejligt sted ved stranden, hvor kongen selv kan lade dem afhente med sine skibe, og forud advisere om stedet, hvor de er at finde. SkT, 8, 88. Tilf.: Ligesådant brev fik hr. Axel Urup om at forskaffe 20.000 enebærstager. 7. febr. (Kbh.) Bevilling. Det bevilges efter ansøgning skovrider Lutz Valter at bosætte sig i Kbh., da der på de steder, hvor han ellers burde bo, ikke er husværelse, som han kan opholde sig i med sin familie. Dog skal han forvalte sin stilling med samme flid, som han burde og kunne, hvis han boede på den til hans bestilling assignerede plads og våning. SjR, 22, 263. (Efter oversekretær Otte Krags ordre) K. (Tr.: KD, III, 322). 7. febr. (Kbh.) Konfirmation. Samuel Mejer fik konfirmation på Christian 4. s privilegiebrev til ham som apoteker i Kbh. af 29. marts 1644 [KB 1644-45, 65]. SjR, 22, 264. (Tr.: KD, III, 322). 7. febr. (Kbh.) Ms. til Oluf Brockenhuus. Tolder i Kbh. Henrik Møller har andraget, at han er til sinds på Hjortholm mølle at oprette et værk til forarbejdning af adskillige messing-, kobber- og jernvarer, hvortil han for billig betaling begærer nogen skov til kul og andet til værkets drift. Skønt kongen eragter det betænkeligt at undvære noget af kronens skove i Kbh. len, især da det begæres så nær ved kongens residens og hofholdning, hvor det daglig behøves til en og anden fornødenhed, skal OB snarest erklære, hvor han eragter, at nogen skov bekvemmest kunne forundes HM til mindst skade for skovene og hofholdningen, og til hvor mange penge, det kunne anslås. SjT, 31, 194. K. 7. febr. (Kbh.) Ms. til hr. Joakim Gersdorff. Kongens sekretær Gabriel Knudsen Akeleye t. Hjulerød har andraget, at han forleden sommer, da han efter kongens befaling skulle sejle til Island, til sørejsen hos JG har optaget 100 rd., som han begærer at måtte godtgøres uden afkortning i sin årl. kancelligage. Kongen godkender dette, og JG skal forskaffe ham de 100 rd., han har brugt på sin udmundering på islandsrejsen, uden at de afkortes i hans kancelligage. SjT, 31, 194. K. 7. febr. (Kbh.) Ms. til hr. Niels Krabbe. Skomager i Kbh. Hans Graff har andraget, at der imod kongens benådning på indkøb af birkebark i Blekinge sker ham indpas og forhindring af sognepræsten i Ronneby mag. Hans Sørensen efter en bevill., som denne har fået af Christian 4. på en barkmølle. NK skal lade holde tilbørligt over begge benådningsbreve og advare hver især alvorligt om at blive ved den ham givne benådning og ikke misbruge den til skade for den anden. SkT, 8, 88. 8. febr. (Kbh.) Bestalling for Albert Mathiesen som kgl. bygmester. Han skal have flittig opsigt med alle kongens bygninger, hvadenten de nyopføres eller repareres, at arbejdet gøres godt, bestandigt og trygt, og at der intet underslæb sker med materialerne. Han skal i årl. løn og besolding have 400 rd. in specie fra rentekammeret, regnet fra påske 1650. SjR, 22, 265. 8. febr. (Kbh.) Ms. til hr. Wentzel Rothkirck. Der begæres på nogle kronens bønders vegne under Korsør slot afslag fra philippi jacobi 1649 til årsdagen 1650, da de forleden sommer har lidt stor misvækst på deres korn, hvorved de er kommet således til agters, at de ikke kan blive ved gdene. Da WR bekræfter deres angivende, godkender kongen flg. afslag: i Slagelse h. i Svenstrup Morten Nielsen 4 td. byg, Mads Jensen 1 td. byg, Peder Laursen 2 td. byg, Staffen Mikkelsen 2 td., i Frølund Ole Sochene 4 td., Søren Christensen 4 td., Laurids Staffensen 4 td., Jens Due 4 td., Niels Juell 2 td., Laurids Andersen 1 td., Morten Jørgensen 2 td., i Halseby Anders Christensen 2 td., Anders Sørensen 2 td., Ole Madsen 2 td., Hans Nielsen 3 td., Jens Hansen 2 td., Hans Andersen 1 td., i Tjæreby Peder Hansen 2 td., Anders Knudsen 3 td., Anders Mortensen 4 td., Laurids Svendsen 4 td., Jørgen Petersen 4 td., Niels Andersen 2 td., i Hemmeshøj Ole Ibsen 2 td., i Erdrup Jens Mortensen 3 td., i Stude Niels Hansen 1 td., Jens Hansen 1 td., Erik Nielsen 4 td., Jørgen Aagesen 1 td., Laurids Sørensen 1 td., Poul Nielsen 3 td., i Hulby Hans Svendsen 3 td., Jens Skibbøeger 3 td., Frands Rasmussen 4 td., Laurids Andersen 2 td., Anders Herring 4 td., Jacob Sørensen 1 td., Mikkel Knudsen 1 td., i Gryderup Mikkel Drage 4 td., Laurids Nielsen 4 td., Rasmus Pedersen 2 td., i Neble Jørgen Pedersen 4 td., Jens Olsen 2 td., i Egerup Niels Boesen 4 td., i Tranderup Christen Mortensen 4 td., Christen Jensen 4 td., Morten Nielsen 4 td., Jørgen Laursen 2 td., Boe Nielsen 4 td., Hans Nielsen 4 td., Ole Boesen 4 td., i Lindeskov Villads Sørensen 2 td., Jørgen Ibsen 4 td., Rasmus Skreder 3 td., i Bonderup Niels Madsen 3 td., Niels Ibsen 1½ td., Rasmus Andersen 1½ td., Hans Madsen 1 td., Mikkel Christensen 1 td., i Flakkebjerg Niels Andersen 4 td., Anders Hansen 4 td., Peder Nielsen 3 td., Laurids Olsen 2 td., i Skørpinge Anders Nielsen 3 td., Laurids Rasmussen 4 td., Søren Rasmussen 4 td., Frands Sørensen 4 td., i Vemmeløse Jens Kjeldsen 3½ td., i Fårdrup Jens Jensen 4 td., Hans Pedersen 4 td., i Egeslevlille Peder Mortensen 4 td., Oluf Laursen 3 td., i Hyllested Peder Nielsen 3 td., Hans Andersen 1½ td., i Oreby Thomis Pedersen 3 td., Jørgen Hemmingsen 4 td., i Bieresønder [Sønder Bjerge] Peder Ibsen 3 td., Hans Mikkelsen 4 td., Søren Hansen 3 td., Laurids Thoerdsen 1½ td. SjT, 31, 194. K. Jf. indl. 31. jan. 8. febr. (Kbh.) Ms. til kommissærerne i Skåne. De tilsendes en supplikation fra borgmester og råd i Kristianstad på egne og borgerskabets vegne, hvis indhold de selv kan erfare. De skal gøre deres flid for mest muligt at contentere soldatesken, så borgerskabet kan befries for besværing og tynge og [kongen] for deres overløb. SKT, 8, 89. 9. febr. (Kbh.) Ms. til Peder Reedtz. Kongen har for nogen tid siden sendt Marie Anne Soigny til Paris for at købe adskilligt til hans gemals fornødenhed. PR skal hjælpe hende med, hvad hun har at forrette, og, hvis det er muligt, skaffe hende den franske konges bevill. på toldfri udførsel af det, hun indkøber. Hvis det mod formodning ikke kan opnås, skal han skaffe hende et pas, så hun uhindret kan rejse ud af Frankrig med godset. SjT, 31, 195. K. 9. febr.¹) (Kbh.) Ms. til hr. Henrik Lindenov. Han har for nogen tid siden fået befaling at tiltale ridefogden i sit len Jesper Holst for den drabssag, som han burde have svaret for. Kongen godkender efter JHs anmodning, at sagen eftergives ham og forbliver upåtalt. Dog skal han give 20 dl. til hospitalet i Kiøbstianstad [Kristianstad]. SkT, 8,98. 1) Indført ml. breve af 8. og 9. marts. 9. febr. (Kbh.) Ms. til hr. Oluf Parsberg. Han har fremsendt fortegnelse over de afslag på landgilde i sit len, som han anser for uomgængelige. Da kongen formoder, at han har haft det tilbørlige opsyn dermed, som bør ske på kongens vegne, godkender han, at de foreslåede afslag for denne gang passerer, dog således, at OP efter den anordning, som Christian 4. for nogen tid siden har gjort på renteriet om øde og forarmet gods, også lader korte sin kvota i genanten, da kongen af mange årsager langt mindre end i forrige tider kan tåle at bære skaden alene, som sådanne onde og besværlige tider medfører. JT, 12, 200. K. Orig. i Skanderb. og Åkær lensrgsk. 10. febr. (Kbh.) Ms. til jægermester. Han skal snarest muligt på Samsø lade fange 200 harer og velforvaret føre dem levende til Amager, og ellers lade dem sætte omkring Kbh. slot. SjT, 31, 196. K. 10. febr. (Kbh.) Ms. til hr. Hans Lindenov. Han skal med folk, vogne, kister og, hvad ellers behøves, bistå jægermester med indfangningen af 200 harer på Samsø. SjT, 31, 196. K. 10. febr. (Kbh.) Ms. til borgmester og råd i Kbh. Hofapoteker Samuel Meyer har andraget, at han på vegne af Gierløff Langebeck af Hamborg for kort tid siden ved rettens middel her i Kbh. har ladet. tiltale borger og handelsmand smst. Jost Stemand efter en bytingsdom på 784 mk. 14 sk. lybsk, som han skylder GL, på hvilken dom adressaternes konfirmation er erhvervet, hvorimod JS til sagens ophold har erhvervet kongens stævning til herredage for at hindre rettens eksekution, da han siden ved bytinget har pantsat til sin svoger alt sit gods og formue, hvorved GL kan lide skade på sin betaling. Han begærer kongens hjælp til, at JS må tilholdes til sagens uddrag at stille nøjagtig borgen med penge eller varer. Adressaterne skal på rettens vegne tilholde JS til sagens uddrag at deponere nævnte gods og formue hos retten. SjT, 31, 196. (Tr.: KD, V, 331). Indl. 10. febr. 10. febr. (Kbh.) Konfirmation. Jørgen Juul t. Agersbøl får konf. på fæstebrev af 2. april 1649 fra fiskemester på Kronborg len og provst over Jelling syssels provsti Niels Olufsen, boende på Lappen ved Helsingør, på kirkekorntienden af Sindbjerg kirke i henhold til Ribe kapitels privilegier. Fæstet er på JJs livstid. Han har givet 18 rd. i indfæstning og skal i årl. afgift til kirkeværgerne levere 5 ørte rug, 5 ørte byg, 8 ørte havre. Han har desuden fæstet kvægtienden. Hvis kongen selv vil bruge korntienden, kan han deri gøre efter behag. JR, 11, 263. 11. febr. (Kbh.) Bestalling for Willum Rechter som kgl. falkefænger. Han skal fra 7. dec. 1649 af rentemestrene have 500 rd. in sp. årl., dog på det vilkår, at han på egen bekostning skal underholde en tjener og 8 gode, velafrettede falke til kongens tjeneste. SjR, 22, 265. (Efter Otte Krags ordre) K. 11. febr. (Kbh.) Ms. til hr. Tage Thott. Der har været stor misvækst i hans len, især på rugen. Hvis det falder bønder, som ikke kan svare rug, lideligere at give penge eller byg i stedet, må TT for forleden års landgilde for hver td. rug, beregnet til 8 skp., modtage 10 skp. byg, eller, hvis bonden hellere vil give penge, 16 mk. dansk for en td. rug. Og hvis nogen ikke kan svare byg, må han i stedet give 10 mk. pr. td. Dog skal TT gøre sig største flid for at få kornet efter jordebogen, hvor det er muligt, og kun lade dem give penge, som ikke kan svare korn. SkT, 8, 89. 12. febr. (Kbh.) Ms. til hr. Joakim Gersdorff. Borger i Helsingør Hans Pipper har andraget, at der efter afregning af forrige rentemestre Steen Beck og Melchior Oldeland af 15. febr. 1642 tilkommer ham 416 rd. samt 128½ rd. 7 sk. for resterende besolding. JG skal, når han har midler dertil, betale ham, hvad han med rette kan fordre. SjT, 31, 197. 12. febr. (Kbh.) Ms. til hr. Joakim Gersdorff. Kongen har bevilget en del af kronens tjenere i adskillige len det afslag på deres landgilde i nærværende år, som lensmændene efter deres fremsendte fortegnelser har eragtet, at de uomgængeligt behøver. Da kongen formoder, at de dermed har haft det tilbørlige opsyn på kronens vegne, som ske burde, bestemmer han, at de efter den anordning, Christian 4. for nogen tid siden har gjort på renteriet om øde og forarmet gods, også skal lade korte deres kvota i deres genant, da kronen for mange årsagers skyld langt mindre nu end tidligere alene kan tåle at bære den skade, som sådanne onde og besværlige tider medfører. Dette meddeles JG til efterretning, at han kan forholde sig herefter, når lensmændenes regnskaber fremkommer, og at han på kongens vegne kan underrette rentemestrene derom. SjT, 31, 197. K. 12. febr. (Kbh.) Ms. til nogle lensmænd. Kongen har bevilget kronens bønder og tjenere i deres len det afslag i nærværende års landgilde, som det efter deres fremsendte fortegnelser er eragtet, at de uomgængeligt behøver. Da kongen formoder, at de dermed på hans vegne har haft det tilbørlige opsyn, som burde ske, bestemmer han, at de efter den anordning, Christian 4. for nogen tid siden har gjort på renteriet om øde og forarmet gods, også lader korte deres kvota deraf i deres genant, da kronen for mange årsagers skyld langt mindre nu end tidligere alene kan tåle at bære den skade, som sådanne onde og besværlige tider medfører. SjT, 31, 198. Indl. 23. febr. (Henrik Thott). Tilf.: Flg. har fået brev: Niels Krag, Laurids Ulfeldt, Wentzel Rothkirck, Christoffer Urne, Otte Pogwisch, Henrik Thott, Gunde Rosenkrantz, Bjørn Ulfeldt, Erik Juel, Joakim Beck og Niels Krabbe. 12. febr. (Kbh.) Ms. til Otte Pogwisch. Kronens bønder under Frederiksborg slot har andraget, at en del pga. den store misvækst forleden sommer, en del pga. fæsyge og en del, fordi de har antaget ødegde, er således forarmede og kommet til agters, at de ikke kan blive ved magt uden afslag. Da OP bekræfter deres angivende, godkender kongen flg. afslag fra 1649 til 1650: i Jørlunde s. og by Morten Jensen Brockens øde gd. 17½ skp. rug, 12 skp. byg, 2 td. havre, 2 lam, 2 høns, 1 gås, Børge Andersen 5 skp. rug, 6 skp. byg, Anders Pedersen 17½ skp. rug, 21 skp. byg, Christen Jensen 1 pd. rug, 1 pd. byg, Hans Knudsen 12½ skp. rug, 16 skp. byg, Christen Hansen Jyde 25 skp. rug, i Sperrestrup Jens Hemmingsen 25 skp. rug, i Sundbylille Hans Jensen 17 skp. rug, Salomon Nielsen 1 pd. 5 skp. rug, 12 skp. byg, Mogens Jensen 13 skp. rug, Oluf Sørensen 25 skp. rug, Hans Nielsen 19 skp. rug, 12 skp. byg, Jens Andresen 25 skp. rug, Hans Simonsen 19 skp. rug, i Skenkelsø Hans Jørgensen 20 skp. rug, 1 pd. byg, Jens Mortensen Brocker og Jørgen Jensen 20 skp. rug, Morten Mogensen 20 skp. rug, Anders Pedersen 1 pd. rug, 1 pd. byg, 2 td. havre, i Hagerup Søren Skreder 2 mk. 4 sk. slette, i Slangerup s. i Hørup Christen Jensen 1 pd. rug, Hans Andersen 1 pd. rug, Jens Mortensen 25 skp. rug, 15 skp. byg, 2½ td. havre, 20 høns, 20 æg, 13 skp. rug, kgl. maj. har ladet så til gden, Morten Jensen 25 skp. rug, Hans Gudmansen 13 skp. rug, i Jordhøj Hans Mikkelsen 25 skp. rug, Laurids Laursen 25 skp. rug, 12 skp. byg, Peder Pedersen 25 skp. rug, i Græse s. og by Laurids Pedersen 7 skp. rug, Niels Andersen af en øde jord 6½ skp. rug, Hans Nielsen 13 skp. rug, Rasmus Nielsen 13 skp. rug, Søren Laursen 13 skp. rug, Jens Laursen 13 skp. rug, 15 skp. byg, 1½ td. havre, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 20 æg, Poul Pedersen 13 skp. rug, Peder Pedersen 13 skp. rug, Mads Nielsen Fuel 4 skp. byg, Hans Jensen 4 skp. byg, Christen Jensen 4 skp. byg, Morten Nielsen 4 skp. byg, Anders Nielsen 4 skp. byg, i Sigerslevvester [s. og by] Morten Nielsen Møller 13 skp. rug, 15 skp. byg, 1½ td. havre, 1 lam, Laurids Ibsen 13 skp. rug, i Oppe Sundby s. og by Oluf Jensen Somer og Niels Hansen 26 skp. rug, 1 pd. 8 skp. byg, Hans Jensen 25 skp. rug, 1 pd. 6 skp. byg, 4 høns, Hans Laursen og Jens Christensen 1 pd. rug, 21 skp. rug, som kgl. maj. har ladet så til gden, Jens Nielsen 16 skp. rug, Erik Andersen 24 skp. rug, 28 skp. byg, 4 høns, Peder Hansen 2 pd. rug, 1 pd. byg, 2 td. havre, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 29 skp. rug, som kgl. maj. har ladet så til gden, i Ude Sundby s. og by Peder Svendsen 11 skp. rug, Ole Mortensen 16 skp. rug, Jon og Henrik Olufsen 1 pd. 3 skp. byg, 2 td. havre, 1 lam, 1 gås, 4 høns, Niels Hansen 23 skp. rug, Jens Olsen 1 pd. 3 skp. rug, 1 pd. 3 skp. byg, 2 td. havre, 1 lam, 1 gås, 4 høns, Niels Pedersen og Peder Madsen 8 skp. rug, Niels Mogensen 23 skp. rug, Ole Møller 15 skp. rug, 1½ td. havre, Anders Jensen 15 skp. rug, 1 lam, 2 høns, i Bonderup Jep Jensen 15 skp. rug, i Sundbylille Rasmus Jørgensen 25 skp. rug, Anders Madsen 12 skp. rug, 1 td. havre, i Strø s. og by Oluf Poulsen 2 pd. rug, 2 pd. byg, 5 td. havre, Anders Hemmingsen 2 pd. rug, 1 pd. byg, 17½ skp. rug, som kgl. maj. har ladet så til gden, hr. Niels Frandsen [s] bondegd., som afbrændte, 1 pd. 7½ skp. rug, 1 pd. 9 skp. byg, 3 td. havre, 1 lam, 1 gås, 4 høns, endnu af en øde jord 5 skp. rug, 6 skp. byg, 3 slettemark, i Strølille Anders Hansen 2 pd. rug, 2 pd. byg, Jens Ibsen 1½ pd. rug, Anders Pedersen 1 pd. rug, Oluf Lauridsens gd. 13 skp. rug, i Sigerslevøster Mads Bertelsen 17½ skp. rug, Niels Arildsen 15 skp. rug, 6 skp. byg, Peder Hemmingsen 17½ skp. rug, Niels Olufsen 25 skp. rug, af den jord, som lå til Hans Mortensens gd. 2½ skp. rug, Oluf Rasmussen 17½ skp. rug, 21 skp. byg, 2 td. havre, 1 gås, 2 høns, 13 skp. rug, som kgl. maj. har ladet så til gden, Hans Duchertsen 17½ skp. rug, Anders Jørgensen 17½ skp. rug, 9 skp. byg, Anders Hansen 22½ skp. rug, af en jord, som lå til Jens Mortensens gd., 2½ skp. rug, Hans Nielsen Skomager 1 pd. rug, Peder Hansen 25 skp. rug, 1 td. byg, i Skævinge s. og by Jens Lauridsen 10 skp. rug, 1 pd. byg, 1½ td. havre, 5 sk. slette, ½ lam, 1 gås, 1 skp. havre, Anders Hansen ½ pd. rug, Jens Rasmussen ½ pd. rug, 1 pd. byg, 1½ td. havre, Peder Rasmussen ½ pd. rug, Anders Klausen ½ pd. rug, Jep Nielausen 1½ pd. rug, 3 td. byg, Jacob Rubertsen 1½ pd. rug, 1½ pd. byg, 3 td. havre, 11½ sk. slette, 1 lam, 1 gås, 1 skp. havre, 4 høns, 20 æg, 1 pd. rug, som kgl. maj. har ladet så til gden, Nielaus Pedersen ½ pd. rug, 1 pd. byg, 1½ td. havre, unge Hans Olufsen ½ pd. rug, unge Jens Olufsen, Anders Hansen og Peder Rasmussen 1½ pd. rug, 1½ pd. byg, 3 td. havre, Peder Poulsen 1 pd. rug, 20 skp. byg, 2 td. havre, ½ lam, 1 gås, 1 skp. havre, 4 høns, Hans Andersen 25 skp. rug, Laurids Rasmussen 5 skp. rug, Anders Andersen 4 skp. rug, Jens Pedersen ½ pd. byg, Oluf Pedersen ½ pd. byg, i [Ll.] Lyngby s. og by Jens Andersen af en øde jord ½ pd. rug, Jens Rasmussen 14 skp. rug, Niels Jensen Bryde 7 skp. rug, Jens Jensen Møller 12 skp. rug, 7 skp. byg, Jørgen Jensen [Hansen?] Deiger 3½ skp. rug, i Lyngbymagle [St. Lyngby] Oluf Andersen 14 skp. rug, Oluf Olufsen 9 skp. rug, gl. Rasmus Ibsen 19 skp. rug, 3 td. byg, Peder Jørgensen 10 skp. rug, 1 td. byg, Peder Børgesen 10 skp. rug, unge Rasmus Ibsen 5 skp. rug, Jens Olufsen 5 skp. rug, Søren Lauridsen 5 skp. rug, Jacob Jørgensen 10 skp. rug, i Meløse Hans Nielsen 25 skp. rug, Peder Nielsen 12½ skp. rug, Mogens Lauridsen 18½ skp. rug, Morten Nielsen 12½ skp. rug, Niels Jensen 12½ skp. rug, 15 skp. byg, 1 td. havre, 1 otting smør, Hans Jensen 12½ skp. rug, Oluf Andersen 12½ skp. rug, Morten Nielsen 12½ skp. rug, Jørgen Hansen 12½ skp. rug, 15 skp. byg, Anders Mikkelsen 12½ skp. rug, 15 skp. byg, Oluf Ibsen Blach 12½ skp. rug, Peder Nielausen 18½ skp. rug, i Tjæreby s. i Ullerød Rasmus Jensen 1 fj. smør, 2 høns, i Harløse Anders Olufsen 15 skp. rug, Jens Hansen Bendtsen 15 skp. rug, Laurids Nielsen 7 skp. rug, Hans Lauridsen 15 skp. rug, 1 pd. byg, Oluf Jørgensen 7 skp. rug, Anders Jensen 15 skp. rug, Rasmus Olufsen 10 skp. rug, ½ pd. byg, 1 td. havre, 1 lam, 1 gås, 4 høns, i Alsønderup s. og by Peder Svendsen ½ pd. rug, 18 skp. byg, 2 mk. 4 sk. slette, 20 æg, ½ otting smør, Peder Andersen Bryde 2 pd. rug, Jens Laursen ½ pd. rug, 18 skp. byg, 2 mk. 4 sk. slette, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 20 æg, ½ otting smør, i Tulstrup Peder Jørgensen ½ pd. rug, Jens Pedersen ½ pd. rug, Laurids Clausen ½ pd. rug, 1 skp. byg, 4 mk. 1 sk. slette, 1 lam, 1 gås, 4 høns, Svend Lauridsen ½ pd. rug, ½ pd. byg, 4 mk. 1 sk. slette, 1 lam, 1 gås, 4 høns, unge Søren Jensen ½ pd. rug, i Nejede Oluf Gundisen 6½ skp. rug, Niels Hansen 14 skp. rug, Søren Rasmussen 6½ skp. rug, Peder Olufsen 14 skp. rug, Rasmus Hansen ½ pd. rug, Hans Pedersen 6½ skp. rug, Laurids Jensen 6½ skp. rug, i Nødebo s. og by Jens Eriksen ½ fj. smør, Hans Pedersen ½ otting smør, Christoffer Lauridsen ½ fj. smør, Peder Melcherdtsen ½ otting smør, i Pederstrup Eiler Eilersen 2 otting smør, i Grønholts. og by Anders Pedersen ½ fj. smør, Peder Pedersen ½ fj. smør, Hans Andersen 1 otting smør, Hans Rasmussen ½ otting smør, Niels Sørensen 1 fj. smør, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 20 æg, Villum Hansen ½ otting smør, i Lønholt Jens Olufsen 15 skp. rug, Niels Andersen 15 skp. rug, 1 td. byg, 1 td. havre, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 20 æg, Niels Jensen Suder 6 skp. rug, Jørgen Pedersen 6 skp. rug, 6 skp. byg, ½ td. havre, m. Jens Pedersen 6 skp. rug, Oluf Pedersen Smed 15 skp. rug, ½ pd. byg, 1 td. havre, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 20 æg, desuden af et hus 2 slettemk., Peder Villumsen ½ pd. rug, Hans Nielsen 6 skp. rug, af en øde jord 3 skp. rug, Peder Pedersen Yede 13 skp. rug, Peder Andersen 6 skp. rug, 6 skp. byg, 1 lam, 2 høns, 20 æg, Jens Rasmussen 6 skp. rug, Niels Pedersen Holst 15 skp. rug, Peder Nielsen 6 skp. rug, Henning Pedersen 4 skp. rug, i Sørup Niels Hansen 6 skp. rug, Svend Rasmussens gd. 5 skp. rug, Niels Tingmand 6 skp. rug, 7½ skp. byg, 1 lam, 1 gås, 8 høns, 30 æg, Hans Madsen Holst 6 skp. rug, i Lillerød s. og by Jens Jensen 12 skp. rug, Nielaus Thomesen 12 skp. rug, Peder Pedersen 9½ skp. rug, Laurids Bendtsen og Bendt Bendsen 12 skp. rug, i Børstingerød Mikkel Christensen 15 skp. rug, 1 td. byg, i Herholt Henrik Jensen 15 skp. rug, Ole Jensen 15 skp. rug, ½ pd. byg, 2 skp. havre, 2 høns, i Lynge s. og by Hans Hansen 1 pd. rug, 20 skp. byg, 2 td. havre, 1 lam, 1 gås, 2 høns, Niels Andersen 1 pd. rug, 20 skp. byg, Peder Hansen Brun 1 pd. rug, 20 skp. byg, 2 td. havre, 1 lam, 2 høns, unge Hans Olufsen 1 pd. rug, Peder Madsen 1 pd. rug, 20 skp. byg, Morten Andersen 1 pd. rug, Peder Nielsen 1 pd. rug, 20 skp. byg, 2 td. havre, 1 lam, Jens Pedersen 1 pd. rug, Bendt Olufsen 5 skp. rug, 6 skp. byg, Esper Pedersen 5 skp. rug, Isach Mikkelsen 1 pd. rug, Jens Olufsen 15 skp. rug, Joen Torstensen ½ pd. rug, Hans Olufsen Ibsøe 1 pd. rug, 18 skp. byg, Hans Olufsen Skomager 1 pd. rug, 20 skp. byg, 1½ gås, Jens Rasmussen 4 slettemk., i Kollerød Frederik Due 1½ pd. rug, 1½ pd. byg, Niels Andersen 10 skp. rug, Erik Pedersen 15 skp. rug, Oluf Pedersen Schonning 5 skp. rug, Jep Pedersen 15 skp. rug, Jørgen Jensen 15 skp. rug, Anders Hansen 15 skp. rug, Oluf Sørensen 15 skp. rug, Jens Andersen Skomager 15 skp. rug, 12½ skp. byg, Peder Eskildsen 15 skp. rug, Peder Jensen 15 skp. rug, i Uggeløse s. og by Hans Pedersen 15 skp. rug, Jep Gregoresen 25 skp. rug, Jens Olufsen 25 skp. rug, 3 td. byg, Hans Nielsen Holst 1 pd. rug, ½ pd. byg, 1 lam, 1 gås, 2 høns, Hans Eriksen 25 skp. rug, 6 skp. byg, 3½ td. havre, 1 lam, 1 gås, 2 høns, Oluf Ibsen 25 skp. rug, Hans Hansen 25 skp. rug, Niels Andersen 1½ pd. rug, Jacob Andersen Degen 7½ skp. rug, Anders Olufsen 7½ skp. rug, Peder Nielsen 27½ skp. rug, Peder Ibsen 27½ skp. rug, 19 skp. byg, i Lindholm Anders Lauridsen 1½ pd. rug, i Mørdrup Jens Hansen 28½ skp. 1 fjk. rug, Bertel Bertelsen 28½ skp. 1 fjk. rug, i Vassingerød Hans Andersen 1 pd. rug, Jens Villumsen 1 pd. rug, Niels Mogensen ½ pd. rug, Hans Olufsen 12 ½ pd. rug, Christen Lauridsen 1 pd. rug, Poul Rasmussen 1 pd. rug, unge Anders Jensen Schreder 1 pd. rug, i Bastrup Anders Mortensen ½ pd. rug, Jens Olufsen 5 skp. rug, 6 skp. byg, ½ td. havre, Søren Andersen ½ pd. rug, Rasmus Nielsen ½ pd. rug, Hans Andersen ½ pd. rug, Niels Jensen ½ pd. rug, Peder Nielsen ½ pd. rug, Søren Pedersen ½ pd. rug, Niels Olufsen ½ pd. rug, ½ pd. byg, Villum Hansen ½ pd. rug, af en liden lund 5 skp. rug, Jens Pedersen 25 skp. rug, Laurids Mortensen 5 skp. rug, Laurids Pedersen 5 skp. rug, 6 skp. byg, i Uvelse s. og by Anders Christensen 1½ pd. rug, 1½ pd. byg, 3 td. havre, 18 sk. slette, 1 lam, 1 gås, 2 høns, Hans Christoffersen 1 pd. rug, Oluf Johansen 1½ pd. rug, 1½ pd. byg, 3 td. havre, 25 sk. slette, 1½ lam, 1½ gås, 3 høns, Hans Nielsen 1½ pd. rug, 1½ pd. byg, 3 td. havre, 25 sk. slette, 1½ lam, ½ gås, 3 høns, Jep Pedersen 1 pd. rug, Hans Biørensen 2 pd. rug, Hans Hansen 2 pd. rug, 2 pd. byg, 4 td. havre, 19 sk. slette, 1 lam, 1 gås, 4 høns, Ingvor Hansen 1 pd. rug, Niels Hansen 1½ pd. rug, Jørgen Hansen 1 pd. rug, 1 pd. byg, Mads Pedersen 1½ pd. rug, 1½ pd. byg, 3 td. havre, 18 sk. slette, 1 lam, 1 gås, 2 høns, Hans Christoffersen og Ingvor Hansen 1 pd. rug, 1 pd. byg, i Lystrup Hans Hansen 15 skp. rug, 18 skp. byg, 1½ td. havre, Knud Andersen 7½ skp. rug, Niels Jensen ½ pd. rug, ½ pd. byg, 1 td. havre, Knud Andersen ½ pd. rug, i Gørløse s. og by Niels Knudsen 15 skp. rug, 1 pd. byg, 2 td. havre, 2 gæs, 4 høns, Nielaus Pedersen 8 skp. rug, ½ pd. byg, Oluf Jensen 15 skp. rug, Oluf Lauridsen 8 skp. rug, ½ pd. byg, Laurids Smid og Knud Jensen 5 skp. rug, Christen Rasmussen 15 skp. rug, Laurids Andersen Jyede 8 skp. rug, Laurids Sørensen og Tyge Nielsen 15 skp. rug, 1 td. havre, 1 lam, 2 høns, Jens Olufsen 15 skp. rug, Joen Pedersen 15 skp. rug, 1 pd. byg, 2 td. havre, Oluf Nielsen 15 skp. rug, 1 pd. byg, 2 td. havre, Laurids Pedersen Steensøe 1 pd. rug, ½ pd. byg, i [N.] Herlev s. og by Laurids Trudsen 15 skp. rug, Peder Jensen Jyede 15 skp. rug, Svend Andersen 15 skp. rug, 1 pd. byg, Niels Thuresen 15 skp. rug, Villum Olufsen 15 skp. rug, 1 td. byg, 2 td. havre, 1 lam, 1 gås, 4 høns, Rasmus Nielsen 15 skp. rug, 1 pd. byg, Laurids Sørensen 15 skp. rug, 1 pd. byg, 2 td. havre, 1 lam, 1 gås, 4 høns, i Hammersholt Søren Andersen ½ pd. rug, Jørgen Hansen ½ pd. rug, Jacob Mortensen ½ pd. rug, Peder Nielsen ½ pd. rug, i Freerslev Anders Olufsen 15 skp. rug, Niels Pedersen 15 skp. rug, 18 skp. byg, 1½ td. havre, Jørgen Olufsen Sommer 15 skp. rug, Peder Andrisen 15 skp. rug, Peder Rasmussen Due 15 skp. rug, 18 skp. byg, 1½ td. havre, Oluf Hansen 5 skp. rug, 9 skp. byg, ½ td. havre, Hans Jensen 5 skp. rug, 9 skp. byg, Niels Jensen 5 skp. rug, 9 skp. byg, ½ td. havre, Oluf Sørensen 5 skp. rug, i Børstingerød Peder Pedersen 15 skp. rug, i Ølstykke s. og by Mikkel Nielsen 1½ pd. rug, ½ pd. byg, unge Oluf Hansen 1 pd. rug, 2 pd. byg, 3 td. havre, 2 høns, Jens Jensen 25 skp. rug, 3 td. byg, 2½ td. havre, 1 lam, Laurids Madsen 2½ pd. rug, 26 skp. byg, 2½ td. havre, Adser Pedersen 1½ pd. rug, 13 skp. byg, 13 td. havre, Laurids Christoffersen 2 pd. rug, 1 pd. byg, Bertel Simonsen 1 td. havre, Peder Jensen Madsen 2 pd. rug, 2 pd. byg, 4 td. havre, 1 lam, 1 gås, 4 høns, Rasmus Tygesen 2 pd. rug, 2 pd. byg, Jens Lauridsen 1½ pd. rug, 1½ pd. byg, 3 td. havre, 1 lam, 1 gås, 4 høns, Jens Andersen 25 skp. rug, 12½ skp. byg, Ludtzius Jensen 1 pd. rug, 1½ pd. byg, 2½ td. havre, i Udlejre Villum Andersen 15 skp. rug, 18 skp. byg, 1½ td. havre, 1 lam, 1 gås, 4 høns, Jens Nielsen 1½ pd. rug, Laurids Jensen 25 skp. rug, 30 skp. byg, 2½ td. havre, 2 mk. 4 sk. slette, Niels Pedersen 1½ pd. rug, i Svestrup Peder Madsen Olsen 1 pd. rug, 1 pd. byg, 2 td. havre, 1 lam, 4 høns, Søren Christensen 1 pd. rug, 1 pd. byg, 2 td. havre, 2 mk. 4 sk. slette, Oluf Madsen 1 pd. rug, 1 pd. byg, Anders Nielsen 1 pd. rug, 15 skp. byg, 2 td. havre, i Snostrups. og by Laurids Nielsen 1½ pd. rug, 1½ pd. byg, 2 td. havre, hr. Hans Simonsen 1 pd. rug, Anders Nielsen 1 pd. rug, 3 td. byg, 1 td. havre, ½ fj. smør, i Store Rørbæk Oluf Pedersen 1½ pd. rug, Hans Lauridsen 1 pd. rug, 1 pd. byg, 2 td. havre, Jens Sørensen Yede 15 skp. rug, Mads Jensen 1 pd. rug, Hans Madsen 1 pd. rug, Peder Jørgensen 1 pd. rug, Rasmus Andersen 2 td. havre, i Lille Rørbæk gl. Hans Jensen Schreder 1½ pd. rug, Peder Madsen 1½ pd. rug, 1½ pd. byg, 3 td. havre, 1 lam, 1 gås, 4 høns, i Kregme s. og by Anders Olufsen 15 skp. rug, Niels Pedersen 1 pd. rug, 1 td. byg, Jens Lauridsen 7½ skp. rug, 9 skp. byg, Mogens Hansen 5 skp. rug, Niels Hansen Hammer 25 skp. rug, 3 td. byg, unge Oluf Lauridsen 25 skp. rug, gl. Oluf Lauridsen 25 skp. rug, 1 td. byg, Laurids Andersen 5 skp. rug, i Sonnerup Jens Lauridsen 1 pd. rug, 1 pd. byg, Hans Jørgensen 2½ pd. rug, i Anderød [Auderød] Christoffer Pedersen 20 skp. rug, 19 skp. byg, Oluf Pedersen Schoning 13 skp. rug, 15 skp. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, Anders Lauridsen 13 skp. rug, 15 skp. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, Niels Jensen Tørch 20 skp. rug, 25 skp. byg, Peder Pedersen 2½ skp. rug, Laurids Ibsen 20 skp. rug, 13 skp. byg, Jens Nielsen 20 skp. rug, 25 skp. byg, Oluf Ibsen 13 skp. rug, 15 skp. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, Jep Hansen 20 skp. rug, 13 skp. byg, Rasmus Madsen 17 skp. rug, 16 skp. byg, Niels Olufsen ½ pd. rug, ½ pd. byg, i Vinderød 12 s. og by Christoffer Jørgensen 1½ pd. rug, ½ pd. byg, Laurids Olufsen 18 skp. rug, 9 skp. byg, Jens Nielsen 13 skp. rug, 9 skp. byg, Laurids Andersen 12 skp. rug, Hans Lauridsen 5 skp. rug, Niels Jørgensen 13 skp. rug, 15 skp. byg, 1 gås, 4 høns, Hans Jensen 1 skp. rug, 3 skp. byg, Peder Ibsen 11 skp. rug, 2 td. byg, Laurids Tornsen 4 skp. rug, 4 skp. byg, Svend Jørgensen 5 skp. rug, i Karsemose Laurids Pedersen 8½ skp. rug, 1 td. byg, Anders Andersen 20 skp. rug, Jep Villumsen 9½ skp. rug, Mogens Jørgensen 4 skp. rug, 1 skp. byg, i Brederød Jørgen Ibsen af »Øruids « jord 2 skp. rug, Anders Nielsen af en »Øruids<<jord 4 skp., Jens Pedersen 6 skp. rug, Oluf Jørgensen 9 skp. rug, af »Oruids<< jord 2 skp. rug, Oluf Knudsen 6 skp. rug, Niels Andersen 12 skp. rug, ½ pd. byg, Niels Knudsen 12 skp. rug, Erik Lauridsen 12 skp. rug, Peder Hansen i Sonnerup af en øde jord 1 pd. rug, i Ølsted s. og by Laurids Hansen ½ pd. rug, Niels Jensen 25 skp. rug, 30 skp. byg, 2 td. havre, 1 lam, 1 gås, 2 høns, Laurids Nielsen 1 pd. rug, 1 td. byg, Niels Pedersen 25 skp. rug, 3 td. byg, 2 td. havre, Mads Pedersen 1½ pd. rug, 1½ pd. byg, 3 td. havre, 1 lam, 2 høns, Hans Nielsen 15 skp. rug, 1 td. byg, Laurids Ibsen 1½ pd. rug, 1½ pd. byg, i Havelselille [Ll. Havelse] Søren Olsen 2 pd. rug, 2 pd. byg, Anders Laursen Sterch 1½ pd. rug, 1½ pd. byg, Niels Sørensen 1½ pd. rug, 1½ pd. byg, Niels Mikkelsen 1 pd. rug, 1 pd. byg, 2 td. havre, Jens Nielsen 2 pd. rug, ½ pd. byg, i Havelsemagle [St. Havelse] Niels Jensen 2½ pd. byg, 2½ pd. rug, Niels Villumsen ½ pd. rug, Hans Olufsen 15 skp. rug, 1 td. byg, Mikkel Olufsen 12 skp. rug, Jens Madsen Loch 15 skp. rug, 1 td. byg, Laurids Steffensen ½ pd. rug, ½ pd. byg, 1 td. havre, 4 høns, 20 æg, Claus Clausen 15 skp. 1/2 rug, 1 td. byg, unge Laurids Pedersen Tingmand ½ pd. rug, ½ pd. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 20 æg, Jens Laursen Sterch 15 skp. rug, 18 skp. byg, 2 høns, 20 æg, Laurids Pedersen ½ pd. rug, Peder Sørensen 2 td. byg, i Grimstrup Jep Olsen 1 pd. rug, Ole Hansen 1 pd. rug, Jep Jensen i Ølsted 12 skp. rug, i Melby s. og by Poul Sørensen ½ pd. byg, Niels Jensen Hyffuelmand [Hjulmand?] ½ pd. rug, Hans Pedersen Ingemersen 1 pd. rug, Jørgen Jensen 3 slettemk., 1 lam, 1 gås, 4 høns, Jep Olufsen ½ pd. rug, ½ pd. byg, unge Laurids Jensen Bunde 4 skp. rug, 1 td. byg, Laurids Hansen 1 pd. byg, unge Laurids Jensen 4 skp. rug, 1 td. byg, Jep Laursen Gregersen ½ pd. rug, 1 td. byg, Peder Olufsen 3 slettemk., 1 lam, 1 gås, 4 høns, Anders Jensen Bay 1 pd. rug, Søren Nielsen ½ pd. byg, Oluf Pedersen 4 slettemk., i Hågendrup Rasmus Pedersen 15 skp. rug, 1 td. byg, Mads Olufsen Truelsen 15 skp. rug, Niels Andersen 15 skp. rug, 18 skp. byg, Jørgen Madsen 15 skp. rug, 18 skp. byg, Mads Christoffersen Loch 15 skp. rug, Peder Olufsen 15 skp. rug, i Tollerup Morten Olufsen 10 skp. rug, 3 skp. byg, 27 sk. slette, 1 lam, 1 gås, 2 høns, Peder Madsen 10 skp. rug, Hans Sørensen 10 skp. rug, Jørgen Olufsen 10 skp. rug, 1 skp. byg, 27 sk. slette, 1 lam, 1 gås, 2 høns, Hans Sørensen 1 skp. rug, 1 td. byg, Niels Madsen 1 skp. rug, Niels Hansen 4 skp. rug, 4 skp. byg, Niels Olufsen 1 skp. rug, 1 td. byg, i Evetofte Jørgen Lauridsen 2 skp. rug, 1 td. byg, Jørgen Jensen 10 skp. rug, Villum Madsen 4 skp. rug, 1 td. byg, Laurids Mikkelsen 1 td. byg, Jørgen Ibsen 1 td. byg, Laurids Jensen 4 skp. rug, 1 td. byg, Peder Hansen 10 skp. rug, ½ td. byg, 2 mk. 4 sk. slette, 1 lam, 1 gås, 2 høns, Laurids Olufsen 3 skp. byg, Niels Mogensen 3 skp. byg, Morten Pedersen i Melby ½ pd. byg, i Torup s. og by Niels Lexsen 25 skp. rug, 12 Tage Lexsen 25 skp. rug, hr. Christen Rasmussen 15 skp. rug, Laurids Pedersen ½ pd. rug, ½ pd. byg, Christen Christensen ½ pd. rug, 12 Niels Mortensen ½ pd. rug, unge Niels Jensen ½ pd. rug, Jep Lauridsen ½ pd. rug, i Ellingegård Laurids Sørensen 6 skp. byg, Hans Andersen 5 skp. rug, 6 skp. byg, i Hald Børge Ibsen 14 skp. rug, Morten Pedersen 19 skp. rug, Morten Jensen Kappen 10 skp. rug, Oluf Ibsen 15 skp. rug, Peder Olufsen ½ pd. rug, ½ pd. byg, Mikkel Pedersen 15 skp. rug, Villum Sørensen 5 skp. rug, Peder Jensen 6 skp. rug, i Rorup Bo Pedersen 1 pd. rug, Peder Olufsen 16 skp. rug, i Torpmagle Haagen Mortensen 14 skp. rug, Jens Andersen, kgl. maj.s øde gd., 6 td. byg, som kgl. maj. har ladet så til gden, 1 pd. rug, ½ pd. byg, 2 mk. 4 sk. slette, 1 lam, 1 gås, 2 høns, Mads Ibsen 5 skp. rug, 6 skp. byg, i Ugelstrup [Ullerup] Peder Pedersen 5 skp. rug, 3 skp. byg, Jens Andersen Knap 5 skp. rug, 3 skp. byg, Christen Nielsen Knap 5 skp. rug, 3 skp. byg, Laurids Henningsen 5 skp. rug, 3 skp. byg, Rasmus Mortensen 5 skp. rug, 3 skp. byg, Rasmus Rasmussen 5 skp. rug, 3 skp. byg, Morten Andersen Knechts øde gd. 5 skp. rug, 3 skp. byg, 1½ slettemk., 1 lam, 1 gås, 2 høns, 3 td. byg, som kgl. maj. har ladet så til gden, Morten Nielsen 5 skp. rug, 3 skp. byg, Laurids Lauridsen Bunde 10 skp. rug, 6 skp. byg, Jens Rasmussen 5 skp. rug, 3 skp. byg, Niels Pedersen 10 skp. rug, 6 skp. byg, Peder Nielsen 3 skp. rug, 3 skp. byg, Niels Olufsens øde gd. 5 skp. rug, 3 skp. byg, 1½ slettemk., 1 lam, 1 gås, 2 høns, 3 td. byg, som kgl. maj. har ladet så til gden, gl. Niels Jensen 5 skp. rug, 3 skp. byg, i Tømmerup Niels Oluf Bonde 6 mk. 14 sk. slette, 2 høns, Niels Ibsen Børgesen 6 mk. 14 sk. slette, 1 lam, i Torplille Peder Herløffsen 13 skp. 12 rug, 10 skp. byg, Mogens Erlandsen 13 skp. rug, 16 skp. byg, Bo Mortensen 13 skp. rug, 10 skp. byg. - De andre bønder i lenet, som efter OPs til kancelliet indsendte fortegnelse ikke kan yde deres ruglandgilde, bevilges det at betale den i byg, dog at de for hver td. rug, beregnet til 8 skp., skal give 10 skp. byg. SjT, 31, 198-207. (Efter Otte Krags ordre) K. Orig. i Frederiksb. lensrgsk. 1) Indførslen har 17., som må være fejllæsning af 12. i K. 12. febr. (Kbh.) Ms. til Ejler Høeg. Henrik Bille t. Tirsbæk agter snarest at skifte med sine børn. EH skal påtage sig værgemålet for døtrene jomfruerne Hilleborg, Gertrud og Vibeke Bille. FT, 7, 60. K. Indl. 30. jan. og 10. febr. 12. febr. (Kbh.) Ms. til Ebbe Gyldenstierne. Da møllerne i hans len ikke vel kan levere mel, har kongen tilladt, at de, som ikke kan det, i år må give 4 sldl. i penge for hver td. mel, idet de klager over, at rugen er i så høj pris, at de ikke kan få den for penge uden at geråde i armod. Han skal derfor modtage penge som anført, men dog gøre sit bedste til at få mest muligt mel efter jordebogen. JT, 12, 201. Tilf.: Ligesådant brev fik Otte Pogwisch, »som udi den sjællandske bog burde at indføres<<. 12. febr. (Kbh.) Ms. til hr. Gregers Krabbe og Henrik Thott. De har for nogen tid siden fået befaling til at være kommissærer på skiftet, som Henrik Bille agter snarest at holde med sine børn. Og Ejler Høeg er befalet at møde og påtage sig værgemålet for HBs døtre, jomfruerne Hilleborg, Gertrud og Vibeke Bille. Hvis EH pga. lovligt forfald ikke kan møde, skal de, for at skiftet kan få ende, med kgl. fuldmagt udnævne en anden god mand til at varetage døtrenes værgemål. JT, 12, 201. Indl. 10. febr. 13. febr. (Kbh.) Bestalling for Erik Jørgensen til at lade sig bruge som ingeniør eller andet, hvortil kongen behøver hans tjeneste ved artilleriet. Han skal derfor af rentemestrene fra brevets dato have 300 rd. i årl. løn. SjR, 22, 266. 13. febr.¹) (Kbh.) Bestalling for Anders Wilken som stykhopmand til lands og vands. Han skal herfor fra brevets dato af rentemestrene have 360 rd. årl. SjR, 22, 270. 1) Indført ml. breve af 17. febr. 14. febr. (Kbh.) Bevilling. Kongens medicus dr. Jacobus Janus er forordnet at være residerende medicus i Viborg. For den tjeneste, han har gjort kongens fader og faster og kongen selv, har kongen indtil videre fra brevets dato bevilget ham 400 rd. årl. fra rentekammeret. SjR, 22, 267. 14. febr. (Kbh.) Skøde. Hr. Joakim Gersdorff t. Tunbyholm får skøde på en plads, jordfri grund og ejendom uden for JGs egne våninger mellem hans gård på Østergade og Grønnegade. Den er i længden på den side hen ved nævnte våninger fra sydøst mod nordvest 168 al., på den anden side ud til den ny gade fra sydøst mod nordvest 156 al. Bredden er fra JGs plankeværk ud til den ny gade mod sydøst 93 al., fra Grønnegaden til den ny gade mod sydøst 27 al., fra hjørnet af JGs hus og til »staket verket« [stakittet?], som nu skal sættes, er 10 al., fra hjørnet af samme »staketverk«< og til samme plads er 66 al. JG skal på grunden bygge og vedligeholde en god købstadbygning. SjR, 22, 268. (Tr.: KD, III, 323). 14. febr. (Kbh.) Bevilling. Toldskriver i Helsingør Laurits Madsen har for adskillige i forleden fejde gjorte forstrækninger til Halmstad fæstning en del at fordre hos kronen, og desuden har han tilbudt at levere et parti egeplanker til kronens fornødenhed. Da de ikke behøves, og da han har fået dem i betaling i stedet for rede penge, begærer han at måtte lade dem udføre mod at erlægge told. Det bevilges, at han for denne ene gang må udføre 100 »stock« egeplanker, stokken beregnet til 60 stk., 45 og 36 fod lange ungefær, når tolden erlægges på behørige steder. Hvor tolden erlægges, skal han på dette brev lade afskrive, at bemeldte planker er udført derfra og fortoldede. Og hvis han lader dem udføre fra forskellige steder, skal han på brevet lade afskrive, hvor mange planker der er fortoldet og udført på hvert sted, for at det kan erfares, at ikke flere end de bevilgede udføres. SjR, 22, 269. K. 14. febr. (Kbh.) Ms. til nogle lensmænd¹). De har den 4. sept. 1649 [KB 1649, 243] fået befaling til at hidsende, gjort til malt, det byg, som i deres len ikke kunne indsamles før vinteren. De skal imidlertid ingen yderligere malt lade gøre, og de skal med nærværende bud lade kongen vide, om noget, og da hvor meget, af nævnte byg allerede er gjort i malt. Resten af lenets byg skal de snarest hidsende i godt og rent landgildebyg, som er tjenligt til sædebyg. Og hvis der kan skaffes byg i stedet for det, som allerede er gjort i malt, skal de deres bedste herfor. SjT, 31, 208. K. gøre Tilf.: Ligesådant brev fik Wentzel Rothkirck, Hans Lindenov, Christoffer Urne, Arent von der Kuhla, Tage Thott, Sigvard Urne, Frands Pogwisch, Henrik Lindenov, Niels Krabbe, Axel Urup, Oluf Parsberg, Erik Juel, Steen Holgersen Bille, Laurids Ulfeldt, Gunde Rosenkrantz og Henrik Thott. Indl. 23. febr. (Henrik Thott), 27. febr. (Sigvard Urne), 1. marts (Frands Pogwisch), 11. marts (Laurids Ulfeldt), 23. marts (Steen Holgersen Bille). 1) Det gengivne ms. er til Niels Krag. 14. febr. (Kbh.) Ms. til rentemestrene. Teltmager Niels Erlandsen har anholdt om afregning for, hvad han kan tilkomme for den tid, han i forleden krigstid har været i marken med Christian 4.s telte, da Christian 4.s befaling til rentemestrene Steen Beck og Melchior Oldeland om sådan afregning ikke er efterkommet. De skal gøre denne afregning med ham. SjT, 31, 208. (Efter Otte Krags ordre). K. Orig. i DKanc. B 179g. 14. febr. (Kbh.) Ms. til Henrik Møller. Han skal snarest til oberstljtn. t. fods Jørgen Walter af hans resterende årl. traktement betale 1.000 rd. in specie af kommissarietolden i Kbh. mod hans kvittering. SjT, 31, 208. K. 14. febr. (Kbh.) Ms. til hr. Frederik Reedtz. Han skal snarest muligt i kronens skove i sit len lade fælde og save 16 stk. 12 alens fodstykker, 24 stk. 5 alens stolper og 48 stk. 2½ alens løsholter og stivere, som prinsessen vil lade afhente ved færgegården. SjT, 31, 209. K. 14. febr. (Kbh.) Ms. til nogle lensmænd¹). Kongen har for nogen tid siden befalet dem, og dette var indført i Joakim Becks brev, at Henrik Thott t. Boltinggård i JBs fravær skulle gøre overslag over, hvad bønderne i Silkeborg len uforbigængeligt kunne behøve af afslag i deres landgilde i nærværende år pga. den store skade, som var tilføjet dem ved misvækst, især på rugen, og til kancelliet at indsende en specifikation herover. Kongen tvivler ikke om, at de efter den anordning, Christian 4. for nogen tid siden har gjort om øde og forarmede gde på renteriet, lader afkorte deres kvota heraf i deres genant, da kronen for mange årsagers skyld langt mindre nu end i forrige tider alene kan tåle at bære den skade, som sådanne onde og besværlige tider medfører. SjT, 31, 209. Tilf.: Ligesådanne breve fik Laurids Ulfeldt, Gunde Rosenkrantz, Bjørn Ulfeldt, Erik Juel, Niels Krabbe og Joakim Beck. 1) Det kan ikke ses, hvem modtageren af det indførte brev er. Og da indførslen øjensynligt rummer flere fejl og udeladelser, må referatet tages med stort forbehold. 14. febr. (Kbh.) Bevilling. Der er i Viborg domkirke et kannikedømme ledigt efter afd. residerende medicus i Viborg dr. Christen Skytte. Det bevilges kongens medicus dr. Janus, da Christian 3. har perpetueret det til en medicus i Viborg. Han får det med bønder, tjenere og al dets rente og rette tilliggende kvit og frit indtil videre. Han skal residere ved Viborg domkirke, og, når nogen behøver det, lade sig bruge. Han skal gøre tynge og tjeneste inden kirken og uden som andre residerende kanniker smst. og være undergivet den gejstlige ordinans og kapitlets statutter. Residensen skal han holde ved magt og bønderne ved lov, skel og ret og ingen forurette mod loven eller besvære dem med ny indfæstning eller andet usædv. pålæg. Han må ikke forhugge eller lade forhugge skovene. JR, 11, 264. 15. febr. (Kbh.) Skøde. Indvåner i Kbh. Johan Bannermand får skøde på en plads, jordfri grund og ejendom på Skarnholmen ved Kbh. slot. Den er fra plankeværket mellem kongens staldgård og Skarnholmen til gaden mod rivieren på østre side fra Henrik Balks plads i syd og i nord 140 al. lang, den anden side ved HBs plankeværk er herfra og til strædet ved rivieren fra syd til nord 136 al. lang, desuden fra HBs plankeværk mod øst ved begge ender 29 al. bred. SjR, 22, 267. (Tr.: KD, I, 672). 15. febr. (Kbh.) Jens Lauritsen, født i Lyndbylille, fik frihedsbrev på sit fødested for sig, børn, børnebørn og afkom til evig tid. Udt. i SjR, 22, 269. K. 15. febr. (Kbh.) Ms. til rigsråderne. Da kongen erfarer, at potaske i stor mængde udføres af riget, skal de snarest afgive betænkning over, om ikke tolden til rigets bedste bør forhøjes. SjT, 31, 210. K. Indl. efter 15. febr. (Jørgen Seefeld), 22. febr. (Christoffer Urne). Tilf.: Disse efterskrevne fik brev: hr. Corfitz Ulfeldt, hr. Christian Thomesen, hr. Anders Bille, hr. Ove Giedde, hr. Hannibal Sehested, hr. Mogens Kaas, hr. Tage Thott, hr. Christoffer Ulfeldt, hr. Christoffer Urne, hr. Oluf Parsberg, Jørgen Seefeld, hr. Gregers Krabbe, hr. Hans Lindenov, hr. Iver Vind, hr. Jørgen Brahe, hr. Frederik Reedtz, hr. Niels Trolle, hr. Joakim Gersdorff, Henrik Ramel, Niels Krag, Mogens Høeg, hr. Henrik Rantzau, Christen Skeel. 16. febr. (Kbh.) Ms. til Henrik Willomsen. Han har adskillige gange anholdt om at forløves fra sin bestilling i Madrid. Kongen har nu fundet for godt at forordne og sende en anden til at overtage den, så HW, når denne ankommer, kan tage sin tilbørlige afsked og imidlertid berede sig på hjemrejsen. Kongen tvivler ikke på, at HW i den tid, han endnu bliver der, gør sit bedste for at bringe hans fordring og den til den ende oprettede kontrakt med Emanuel Pantaxa bedst muligt til rigtighed og ikke forsømmer, hvad der ellers kan forrettes i kongens tjeneste. Det godkendes, at HW rejser hjem over England for dér at bruge de midler, som kan være tjenlige til at recuperere hans helbred. SjT, 31, 210. K. 16. febr. (Kbh.) Ms. til Oluf Brockenhuus. Dronningen har forpagtet Ibstrup ladegd. til Hans Christoffer Claudi på samme vilkår, som skriver på bryggerset ved Kbh. slot Peder Pedersen havde den. OB skal tilholde bønderne, som hidtil har arbejdet dertil, at de for betaling som hidtil skal forrette arbejdet med at drive avlingen, lukke gærder med mere. Der er tilsagt HCC 80 læs ved årl., og OB skal mod betaling udvise ham det på kronens skove, hvor det skader mindst, og ligeledes nødvendige stavre og ris til at lukke og vedligeholde gærder med. SjT, 31, 210. K. 16. febr. (Kbh.) Ms. til hr. Steen Bille og Erik Qvitzow. Gunde Rosenkrantz t. Vindinge har til mageskifte begæret gods i Sjæll. af det, som i Antvorskov len er udlagt til kronens gæld - imod flg. gods i Fyn: i Vends h. i Udby 3 gde: 1. (Jens Jensen) skylder 1 ørte byg, 1 fj. smør, 1 skp. boghvedegryn, 1 fodernød, 2. (Laurits Hansen) skylder ½ pd. byg, 1 mk. erritspenge, 3. (Laurits Nielsen) skylder 14 skp. byg, 1 ørte havre, Gunde Møller skylder 1 mk. penge, i Viby 5 gde: 1. (Peder Mortensen) skylder 3 pd. byg, 1 ørte havre, 1 okse at stalde, 2. (Jørgen Olsen) skylder 2 pd. byg, 6 mk. 2 sk., 1 fodernød, 3. (Hans Rasmussen) skylder 1 pd. havre, 6 mk. erritspenge, 1 fodernød, 4. (Espen Rasmussen) skylder 5 ørte byg, 1 fj. ål, 8 sk. erritspenge, 21 sk., »1 all. veed«, 1 fodernød, 1 dl. gæsteri, 5. (Hans Lauritsen) skylder 2 pd. byg, 10 skp. havre, 1 dl. erritspenge, 1 staldokse, i Pallesløff [Balslev]¹) 4 gde: 1. (Oluf Pedersen) skylder 1 ørte byg, 1 dl. penge, 2. (Hans Madsen) skylder 1 ørte byg, 1 dl. penge, 3. (Niels Jensen) skylder 3 ørte byg, 10 skp. havre, 2 mk. pengegæsteri, 4. (Niels Joensen) skylder 3 ørte byg, 10 skp. havre, 2 mk. pengegæsteri²), Mosegård (Jens Ibsen) skylder 3 pd. byg, 5 mk. 5 sk. 1 alb. gæsteri, 1 foderokse. Adressaterne skal besigtige godset. FT, 7, 60. K. 1) K har Ballesløff. 2) Oplysningerne om den 4. gd. er oversprunget i indførslen og her gengivet efter K. 17. febr. (Kbh.) Å.b. Forpagter på Ibstrup ladegd. Hans Christoffer Claudi tilsiges fra philippi jacobi 1650 indtil videre årl. 200 rd. af kongens eget kammer og 100 td. havre af provianthuset ved Kbh. slot. SjR, 22, 269. 17. febr. (Kbh.) Bevilling. Helvig, afd. Hans Abelstens, bevilges for sin husbonds lange tjeneste til sit og sine børns underhold indtil videre halvparten af den genant, der var undt HA, nemlig ½ okse, 2 svin, 2 lam, 2 gæs, 1 pd. rug, 1½ pd. malt, 1 fj. sild, 1 otting gryn, 1 otting smør, som proviantskriveren skal levere hende. SjR, 22, 271. K. 17. febr. (Kbh.) Ms. til hr. Wentzel Rothkirck. Han skal lade Gunde Rosenkrantz t. Vindinge få den »schech«, som er faldet i Stift Bremen og nu står på Antvorskov, når GR efter eget tilbud i stedet sender en anden hest, tjenlig til at bruges på det kgl. adelige akademi Sorø. Denne skal WR straks sende til Sorø. SjT, 31, 211. 17. febr. (Kbh.) Ms. til hr. Tage Thott. Indvåner i Kbh. Laurits Eskelsen har hos kongen "aftalt" [betalt for, aftinget] den forseelse, han har begået ved lejermål med et kvindfolk i TTs len. TT skal derfor ikke procedere videre i den sag, men lade alting falde. Hvad angår kirkens disciplin, har kongen bevilget, at LE må stå åbenbar skrifte i Høyby kirke og sogn, hvor forseelsen formenes begået. SkT, 8, 89. Tilf.: Efter hr. kanslers befaling. 17. febr. (Kbh.) Ms. til hr. Ebbe Christoffersen Ulfeldt. Han forløves for nogen tid fra Bornholm, men skal før sin bortrejse anordne, at intet forsømmes på slottet og i lenet under hans fravær. SkT, 8, 90. 17. febr. (Kbh.) Ms. til Ebbe Gyldenstierne. Bønderne i hans len trænger så meget til sædekorn, at det må befrygtes, at meget bliver usået, hvis de ikke undsættes. Kongen godkender derfor, at EG på hans vegne låner dem 500 td. byg i år. Dog skal han vel iagttage, at det udlånes på de steder, hvor det i tilkommende år kan fås igen. JT, 12, 202. K. 18. febr. (Kbh.) Bestalling for Arent Prentzler til at opvarte i stalden som smed. Han skal være staldmesteren, eller hvem han forordner dertil, hørig og lydig. Han skal herfor fra nytårsdag 1650 af rentekammeret i årl. løn have 50 rd. og til kostpenge på sin person 5 rd. mdl. i Danmark og 6 rd. i Slesvig og Holsten, når han er dér. Desuden skal han til en svend have 22 rd. i årl. løn og 4 rd. mdl. i kostpenge. Han skal holde en dygtig svend, som kan være færdig at rejse og forrette, hvad der på rejsen befales ham. SjR, 22, 271. K. 18. febr. (Kbh.) Forpagtningsbrev. Dronning Sophia Amalia forpagter til Hans Christoffer Claudi for 3 år fra philippi jacobi 1650 Ibstrup ladegd. med avlen af kornsæd, høbjærgning, staldøksnes fodring og tilfødning samt hvad anden nytte og fordel, der kan fås deraf. Bønderne dertil skal som hidtil drive avlen med pløjning, såning, høstarbejde, lukning og vedligeholdelse af gærder, kørsel med avlen til Kbh. m.m. HCC må nyde fiskeriet i fiskevandet neden for ladegden. Han skal betale rugsæden, som nu er sået, med frøgæld, og han må mod betaling i andet korn eller rede penge få så meget byg og havre af ladegdens forråd, som behøves til vårsæden. Han må til inventar få det boskab og husgeråd, som nu er på ladegden, såvel som hvad der, dronningen tilhørende, nu findes af køer, kvæg og andet, mod at aflevere det så godt, som han har modtaget det, når han igen bliver ladegden kvit. Når der er olden, må han nyde fri olden til ladegdens egne opfødte svin, hvorimod han og hans arvinger, én for alle og alle for én, uden nogen afkortning skal erlægge til dronningen selv 800 enkende rd. in sp. med halvdelen hvert halve år forud, da han ingen loven eller vissen kan sætte. Desuden skal han betale 80 læs ved, som er bevilget ham til ildebrændsel, og som skal udvises på kronens skove af lensmanden på Kbh. slot, såvel som nødtørftige stavrer og ris til gærdernes lukning og vedligeholdelse. Han må ikke afhænde eller andetsteds henføre noget af ladegdens hø eller rugfoder, men skal lade det fortære på stedet, for at gdens marker ikke skal forsømmes eller fordærves for gødningens skyld. Da dronningen selv vil lade bygningerne vedligeholde, må han ikke tilskrive hende noget for flikkeri, men han skal flittigt se til, når vinduerne er reparerede, at de ikke skades af storm og uvejr eller ved hans forsømmelse. Hvis dronningen lader noget ved lægge til tørring på ladegden, skal han ikke på nogen måde befatte sig med det. SjR, 22, 272-274. K. 18. febr. (Kbh.) Ms. til Oluf Brockenhuus. Dronningen har forpagtet Ibstrup ladegd. for 3 år fra philippi jacobi 1650 til Hans Christoffer Claudi. OB skal forordne nogle, som har forstand derpå, til at besigtige ladegden og antegne, hvilket inventarium af boskab, kvæg og andet der findes, og levere deres forretning beskrevet til HCC, da han skal levere det fra sig igen lige så godt, når forpagtningen er til ende. SjT, 31, 211. K. 18. febr. (Kbh.) Ms. til Otte Pogwisch. Snedker på Frederiksborg slot Claus Gabriell har begæret, at han for sit arbejde må få noget til at lønne sine svende med. OP skal af lenets indkomst betale ham noget af hans tilkommende rest for gjort arbejde efter den pris, det nu gælder. Han skal desuden underskrive og af dem, som har forstand derpå, lade taksere det arbejde, han til kongens behov udfører. SjT, 31, 212. K. 18. febr. (Kbh.) Ms. til Arent von der Kuhla. Kongen erfarer, at bønderne i hans len, som i nærværende år pga. misvækst får afslag i deres landgilde og bevilges at give byg for rug, ikke kan blive ved magt, hvis de, som sket er i andre len, skal give 10 skp. byg for 8 skp. rug. Det godkendes derfor, at de, som er bevilget at give byg for rug, må give skp. byg for skp. rug i dette år. SjT, 31, 212. K. Orig. (til Otte Pogwisch) i Frederiksb. lens ark., LAK. Jf. indl. 31. jan. Tilf.: Ligesådant brev fik Otte Pogwisch. 19. febr. (Kbh.) Bevilling. Hofmønsterskriver Hans Boyesen bevilges efter kapitlets statutter det kannikedømme, som Laurits Eskildsen hidtil har haft i Roskilde domkirke. Han må beholde det indtil videre med bønder, tjenere og al anden rettighed. Dog skal LE nyde nådsens år, og HB skal være den gejstlige ordinans og kapitlets statutter undergivet og gøre lige tynge og tjeneste inden og uden kirken som andre kanniker smst. Han skal bygge og forbedre den gård og residens, han får, og holde den ved magt og bønderne ved lov, skel og ret. Han må ingen forurette mod loven eller besvære med usædv. pålæg, ej heller forhugge eller lade forhugge skovene. Og når han ikke længere er i kongens daglige tjeneste, skal han residere ved kapitlet og gøre tynge og tjeneste som andre residerende kanniker smst. SjR, 22, 274. 19. febr. (Kbh.) Bevilling. Rådmand i Vejle Mads Jensen har andraget, at der ved byen ligger en eng, kaldet Raadtzkier, som hører til Koldinghus slot og bl.a. var forundt lensmanden i hans genant. Da engen, fordi den ligger så langt fra Koldinghus og pga. andet besvær, ikke kan bruges dertil, er dens afgrøde forundt MJ. Men da den kun med stor omkostning kan forsynes med nødvendige grøfter og >>opkastelse«<, tilbyder han at påtage sig dette og at forbedre den til såvel lensmandens som kronens gavn, hvis han og hans hustru for billig fæste og årl. afgift må forundes den på livstid. Da Ebbe Gyldenstierne bekræfter hans angivende, bevilges det ansøgte. JR, 11, 265. Indl. nov. 1649 (u.d.). 20. febr. (Kbh.) Å.b. Kongen har for nogen tid siden bevilget Ejler Gabrielsen Akeleye i stedet for gden Dybvad, som han havde Christian 4.s livsbrev på, men som major over det jyske regiment Valdemar Lykke siden er blevet tillagt for sin bestilling, at skulle få en af de første gde i Skanderborg, Dronningborg eller Århusgård len, som lovligt blev ledig, og som han måtte ønske at få. Lensmændene i de 3 len skal hjælpe EGA til rette heri, så han snarest muligt kan få en gd., hvoraf han skal svare landgilden. Dog skal alt gå således til, at ingen med billighed kan beklage sig. JR, 11, 266. 20. febr. (Kbh.) Ms. til hr. Oluf Parsberg og Niels Krag. Da melet, som møllerne i år skal give i landgilde, mange steder er helt vogt, og da en del af dem hellere vil give penge derfor, godkender kongen, at de møllere i adressaternes len, som ikke kan levere ydefærdigt mel eller hellere vil give penge, i år må give 16 mk. dansk for hver td. mel. JT, 12, 202. K. 21. febr. (Kbh.) Ms. til hr. Niels Krabbe. Kronens bønder i Lister h., der tjener til Sølvesborg slot, er pga. af de 2 nærmest foregående års store misvækst samt fæsyge så forarmede, at de ikke kan blive ved magt uden noget afslag på deres landgilde, hvilket NK har bekræftet. Iht. NKs til kancelliet indsendte fortegnelse godkendes derfor flg. afslag fra 1649 til 1650¹): i Oxene s. og by Svend Jørgensen, Niels Jørgensen, Jens Nielsen og Laurids Olsen på halvdelen byg og havre, Oluf Olufsen på 4 skp. byg og 1 td. havre, Hogen Ulff, Engell Pedersen på halvdelen af mel, byg, havre og honning, Jens Andersen, et bol, på 2 skp. byg og 1 skp. mel, Hans Mikkelsen, et bol, på 1 skp. mel og ½ pd. smør, i Nørre Tolle Eus [?] Oluf Hansen og Mikkel Madsen og halvdelen mel, byg, havre og honning, Niels Jørgensen på ½ pd. smør, Joen Pedersen på 1 skp. mel og 2 skp. byg, i Mielby s. i Løffuer by Anders Svensen og Sven Jensen på halv mel, byg og havre, Erik Pedersen, et bol, som [ulæseligt ord] mel skp. [antal ikke nævnt], 2 skp. byg, 18[?] mk. smør, Laurids Jensen på >>halv 1½ skp.<< mel, 3 skp. byg, 1 td. havre, Erik Eriksen, Peder Nielsen, Hans Henriksen på halv mel, byg og havre, Svend Pedersen, Hans Svendsen på halv mel, byg og havre, Niels Jensen, Peder Eriksen, Maties Pedersen på ½ mel, byg og havre, i Stibye Mads Nielsen, øde, 2 skp. mel, 5 skp. byg, 2 td. havre, 5 mk. smør, 1 lam, 3 høns, 10 læs ved, Mads Brek, øde, 1½ skp. mel, 4½ skp. byg, 2 td. havre, 5 mk. smør, ½ lam, 3 høns, 10 læs ved, Bendt Nielsen, øde, 2 skp. mel, 5 skp. byg, 2 td. havre, 5 mk. smør, 1 pd. honning, 1 lam, ½ gås, ½ skp. gåsehavre, 2 høns, 10 læs ved, Mads Pedersen på halv mel, byg og havre, Lasse Joensen på 1 skp. rug, 2 skp. byg, 1 td. havre, ½ pd. smør, i Sterby Jørgen Henike, Jens Eriksen og Laurids Pedersen på halv mel, byg og havre, ligeledes de fornævnte 2[!] mænd og Jens Pedersen af en øde jord på halv mel, byg og havre, Peder Olufsen af en øde jord på halv mel og havre, Oluf Bagge, øde, 3 skp. mel, 7 skp. byg, 1 td. havre, 5 mk. smør, 1 lam, ½ gås, ½ skp. gåsehavre, 2 høns, 10 [læs] ved, Mads Bagge, Heniche Nielsen på halv mel, byg og havre, Peder Svensen [afslag ikke nævnt], i Kulerup Mikkel Nielsen på halv mel, byg og havre, i Mørbye Henning Olufsen, halv øde, på 1 skp. rug, 8 skp. byg, 1 td. havre, Jep Nielsen på halv mel, byg og havre, Mogens Svensen på halv mel, byg og havre, Toldsen Jeppen, øde, 3 skp. mel, 6 skp. byg, 2 td. havre, 4 mk. smør, 1 får, 1 lam, ½ gås, skp. gåsehavre, 2 høns, 10 læs ved, i Hirretorp[?] Oluf Nielsen, Mogens Nielsen og Svend Pedersen på halv mel, byg og havre, Knud Svendsen, Jens Joensen, Peder Lauridsen på halv mel, byg og havre, Jens Olsen, Niels Jensen på halv mel, byg, havre og smør, i Hoseby Malen Peder Jensens, Jeppe Hansen, Joen Jeppesen på halv mel, byg og havre, Peder Jensen på halv mel, byg og havre, i Hørby Mads Pedersen på 1 skp. mel, 2 skp. byg, ½ td. havre, i Sølffue Jens Nielsen, Peder Andersen, Svend Mattisen på halv mel, byg og havre, i Vedeby Arvid Nielsen 2 td. havre »paa Listerrert«<, i Gammelstrup s. i Holibech Jens Kier »wforschit«, i Gammelstrup Joen Binder, Svend Ingvorsen, Jep Sønneson, Aage Svendsen og Bendt Ingvorsen på halv af deres smørlandgilde, Svend Pomme, Niels Madsen, hr. Mogens »>i Gammelstrup i Juchrup, Peder Olsen Jens Rasmussen, Trøels i Mørmølle<< på halvdelen af deres smørlandgilde, Lister »herreds herred«< i Mielby s. og by Ole Rasmussen, øde, 7 skp. byg, 3 skp. havre, 7 sk. landgildepenge, 10 sk. 2 alb. gæsteripenge, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 3 pd. gæsteriål, 1 pd. »weed aalle«, 1 pd. smør, 10 æg, Lau- ½ rids Mads, halv øde, på halv byg, havre, smør og ål, Esbjørn Olufsen på halv byg, havre, smør og ål, Svend Nielsen »bat [slet?] øde«, 7 sk. 2 alb. landgildepenge, 10 sk. 2 alb. gæsteripenge, 7 skp. byg, 4 skp. havre, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 3 pd. gæsteriål, 1 pd. »weed aald«<, 10 æg, Ole Hagensen, øde, 6 sk. 2 alb. landgildepenge, 10 sk. 2 alb. gæsteri, 7 skp. byg, 3 skp. havre, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 3 pd. gæsteriål, 1 pd. »weed oll«, 10 æg, Esbjørn Olsen, øde, 6 sk. 2 alb. landgildepenge, 10 sk. 2 alb. gæsteri, 7 skp. byg, 3 skp. havre, 1 lam, 1 gås, høns [antal ikke nævnt], 3 pd. gæsteriål, 1 pd. 18 mk. >>weed aall«<, 10 æg, Mads Lauridsen, øde, 6 sk. 2 alb. landgildepenge, 10 sk. 2 alb. gæsteri, 7 skp. byg, 3 skp. havre, 1 lam, 1 gås, 3 pd. gæsteriål, 1 pd. >>weed aall«, 10 æg, 2 høns, Rasmus Olufsen, øde, 6 sk. 2 alb. landgildepenge, 3 pd. gæsteriål, 1 pd. »weed aall«<, 10 æg, Mogens Tygesen, øde, 6 sk. 1 alb. landgildepenge, 10 sk. 2 alb. gæsteri, 7 skp. byg, 3 skp. havre, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 3 pd. gæsteriål, 1 pd. >>weed aall<«<, 10 æg, Bendt Svendsen 6 sk. 2 alb. landgildepenge, 3 pd. gæsteriål, 1 pd. 18 mk. »weed all«<, 7 skp. byg, 4 skp. havre, 10 sk. gæsteri, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 10 æg, Peder Jensen, halv øde, på 4 skp. byg, 1½ skp. havre, 2 pd. ål. Terkel Hansen på halv byg, havre, ål og smør, Ole Jepsen, øde, 3½ sk. 1 alb. landgildepenge, 6 sk. [gæsteri?], 1½ skp. byg, 1½ pd. gæsteriål, ½ pd. >>weed aal<<, 5 æg, Niels Gammelsen på halv byg og ål, Erik Nielsen, øde, 1 pd. ål, Laurids Olufsen på halv byg, havre og smør, Poulsgaard [ingen personer nævnt] 6 sk. 2 alb. i landgildepenge, 10 sk. 2 alb. gæsteri, 7 skp. byg, 3 skp. havre, 1 pd. smør, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 3 pd. ålegæsteri, 1 pd. >>weed aall«<, 10 æg, Laurids Olesen, øde, 6 sk. 1 alb. landgildepenge, 10 sk. 2 alb. gæsteri, 7 skp. byg, 3 skp. havre, 1 lam, 1 gås, 2[?] høns, 3 pd. gæsteriål, 1 pd. »weed aall«<, 10 æg, ligeledes forannævnte mænd i Mielby 2 skattekøer, 1 skattegalt, i Løffuerbye Niels Pedersen halv byg, smør og ål, Peder Nielsen på 4 skp. byg, 2 pd. ål, Joen Hogensen på 1 pd. ål og ½ pd. smør, Lasse Bendtsen, Jens Madsen, Niels Madsen på halv byg og ål, i Kosseby Jens Nielsen på halv byg, Tyge Madsen på halv byg, Jens Bendtsen, øde, 1 mk. biskopsgæsteri, 23 skp. byg, 1 lam, 3 pd. ål, 1 pd. »weed aal«<, Peder Nielsen, Christian Andersen på halv byg, Mads Olufsen på halv byg og ål, Christen Andersen 5 pd. smør, Peder Nielsen 3 pd. smør, Niels Madsen på halv byg, smør og ål, Mattias Olufsen, Niels Olufsen, Niels Tygesen, Mogens Tygesen på halv byg og ål, Jacob Olsen Valborig [ulæseligt tegn] på halv smør og ål, i Stibye Mikkel Pedersen, Toer Smed, Svend Nielsen på halv byg, havre og ål, i Isterby Ole Jensen, i Mørbye Peder Mogensen, et bol, på halv byg og ål, i Yssenne s. i Nørrie Laurids Eriksen, Ole Nielsen, Svend Hogensen på halvdelen byg, havre og ål, Peder Jensen på halv rug, byg, havre og ål, Anders Jacobsen, Ole Henriksen, Bendt Rompe på halv rug, byg, havre og ål, Laue Jensen på halv rug, havre og ål, Anders Jørgensen på halv rug, havre og ål, i Mørumbs. og by Bomer Jensen, Carl Nielsen, Ole Jensen Mørch, Ole Mikkelsen, Jens Thomesen på halv for ål og smørlandgilde, Jep Madsen, Jens Nielsen, Jens Sømmesen, Peder Madsen på halvdelen smør og al deres landgilde, Poul Schiøtte, Anders Jensen, Peder Madsen, Mikkel Andersen på halvdelen af deres landgildesmør, i Kesserye Mads Joensen, Gudmand Truelsen, i Bierkenes Anders Olsen, Hertuig von Arendt, Knell[?] af Krael[?] på halvdelen af deres smørlandgilde, ligeledes foranskrevne mænd på ½ pd. smør Blanche Moese, som ligger til Bierkenes, i Mageleholmb Peder Mortensen, i Skierpinge Giesell og Trued Hemmingsen, i Gustorup Mogens Joensen på halvdelen af deres smørlandgilde, Anders Gendsen, Svend Mogensen, i Gallerye Peder Aagesen, i Krogetorp Mads Olsen, i Forneboe Jep Joensen på halvdelen af deres smørlandgilde, i Hiortholmb Mads Hogensen, i Bregnebye Jens Nielsen, i Faarager Anders Aagesen, i Wedschoule Mads Jensen på halv deres smørlandgilde, i Rønnebøgit Oluf Troelsen, i Holtebye Aage Eskilsen, i Tønnemagle Hans Pedersen, i Feueryg Mogens Jensen, i Kyllingerye Mads Holgersen, i Chesgaard[?] Jeppe Mogensen på halv deres smørlandgilde, i Wegger[u]mb Peder Nielsen på ½ pd. smør, i Listerherrit, Mørum s., i Korsemose Niels Jensen, i Holted Niels Jensen på halv deres smørlandgilde, i Tosteboe Niels Trudsen, i Biørnstrup Jep Nielsen, i Bromaale Peder Jensen på halv deres smørlandgilde, i Brinkemaale Oluf Jensen, i Weylyste[?] Jens Pedersen på halv deres smørlandgilde. SkT, 8, 90-94. (Jf. SkT, 8, 141-146). Tilf.: Efter Otte Krags ordre. 1) Indførslen rummer forskrivninger og uklarheder, som i mangel af koncept ikke kan afklares. Der tages derfor forbehold mht. rigtig gengivelse og tolkning i alle detaljer.

21. febr. (Kbh.) Ms. til hr. Niels Krabbe. Han har anholdt om, at kronens tjenere i Lister h. pga. den store armod efter 2 på hinanden følgende års misvækst samt fæsyge må forskånes, indtil bedre tider, for den rd., de som den 3. og sidste skulle svare i forgangne år til Kristianopels befæstning. Det bevilges, at de indtil videre må forskånes for den. SkT, 8, 94, Orig. i DKanc. B 167c. 22. febr. (Kbh.) Bevilling. Dorte, afd. Peder Clausens i Utterslev, har andraget, at hendes husbond i henved 22 år har betjent først tingskriver- så herredsfogedbestillingen i Sokkelund h., og begæret at måtte nyde godt af hans lange tjeneste, så hun må nyde den gd. i Utterslev, som han har fæstet for hendes livstid, fri for ægt og arbejde. Det bevilges hende at nyde den indtil videre fri for ægt og arbejde. SjR, 22, 275. K. 22. febr. (Kbh.) Bevilling. Enre Roberts har anholdt om bevill. til at opsætte en teglovn ved Skovshoved og deri brænde alle slags sten på en måde, som ikke hidtil er brugt i Danmark. Han begærer desuden dertil en plads smst. på 40 x 40 roder. Af Oluf Brockenhuus' erklæring erfares, at OB har akkorderet ER og 8 af Ordrup bys bomænd, som den begærede plads tilhører, imellem, at ER skal give. hver for hans anpart, som er 4 skp. sædeland og en del engbund, 1, td. rug, når der sås rug i deres omkringliggende vang, og 1 td. byg, når der sås byg, hvorfor ER årl. skal give i penge 10 mk. for en td. rug og 9 mk. for en td. byg, enten kornprisen stiger eller falder, så der intet skal afgå kronen i dens jordebog, og at aftalen heller ikke er nogen anden til hinder eller præjudice. Kongen har derfor bevilget ER pladsen og tilladelse til en teglovn og forbudt nogen anden på kronens gods i de næste 8 år fra brevets dato at gøre ham indpas eller brænde sten på den måde, han nu vil gøre det, og som endnu er ubekendt. Dog skal det ikke hermed være nogen forment at brænde tegl på den gammelkendte måde. SjR, 22, 275. K. 22. febr. (Kbh.) Ms. til lensmændene i hele Danmark. Den store armod, som nu pga. misvækst og andre tilfælde findes blandt menigmand, forårsager mange til, at de ikke véd at hjælpe sig anderledes end ved betleri, hvorover hele landet finder sig besværet. Næst Guds hjælp kan dette ikke forekommes og forhindres på anden måde end ved god anordning og flittig opsyn, som dog er forgæves, medmindre på det ene som på det andet sted med lige iver og tilsyn det efterkommes, som er befalet. Da intet mangler i, at alt derom tilforn er viseligt anordnet, påmindes lensmanden alvorligt om, at såsom det tilkommer enhver kristen øvrighed at have omsorg for den fattige, skal han i sit len, om det ikke allerede er sket, anordne, at hvad der er befalet i recessen og forordninger om betlere og fattige, ufejlbarligt overholdes, for at sådant overalt med samlet omsorg og flid kan blive iværksat, så ikke en og andens efterladenhed skal tilintetgøre al den umage, som nogen kan gøre sig, da den, som findes forsømmelig heri ikke alene synes at agte kongens befalinger lidet, men også bør anses som den, der ved sin forsømmelse skærper og forøger denne landeplage og landestraf. SjT, 31, 212. K. (Tr.: DKL, III, 356). 22. febr. (Kbh.) Ms. til Peder Vibe. Han skal indtil videre hver 8. dag gennemse køkken- og kælderregnskaberne. SjT, 31, 213. K. 22. febr. (Kbh.) Ms. til Adam Henrik Pentz. Kongen har befalet rentemester Peder Vibe herefter indtil videre hver 8. dag at gennemse køkken- og kælderregnskabet. SjT, 31, 214. K. 22. febr. (Kbh.) Ms. til Manderup Due og Christen Lange. Hr. Mogens Kaas og Erik Juel har andraget, at mange både indenlandske og fremmede pga. gæld, som afd. Jens Bang i Ålborg har været dem skyldig, er gjort indvisning og udlæg i hans gård og hovedejendom i Ålborg og i hans tilgodehavende gæld i bøger, breve og regnskaber, som findes efter ham, hvoriblandt også skal findes breve, beskeder og værgemål, som han har haft under hænder i sin velmagt, og det har nu henstået næsten 7 år efter hans død, så enhver ikke kan komme til sit udlæg og heller ikke borthandle noget deraf og gøre sig det så nyttig som ellers. Adressaterne skal derfor med kgl. fuldmagt i borgmesters og råds nærværelse åbne de kister og skrin, som findes i hans gård eller på rådhuset, og udfærdige en reversal derpå, så enhver siden deraf kan få, hvad der er beregnet ham. JT, 12, 202. Indl. 24. jan. 23. febr. (Kbh.) Ms. til hr. Christian Friis. Han skal snarest på kongens vegne tage alle tøjhusets betjente i ed. SjT, 31, 214. K. 23. febr. (Kbh.) Ms. til Christoffer Lindenov. Skipper i Kbh. Jens Iversen har begæret at bevilges en jagt, som af Joakim Beck t. Gladsaxe i forleden fejde er solgt til kronen, for den skade han [JI] har lidt i fejden, idet hans skude, som var befalet at indtage ved i Sølvesborg og henføre det til fæstningen Malmø, med dens ladning blev frataget ham i søen af 2 svenske orlogsskibe. Da kongen erfarer, at det koster daglig at holde jagten, og at den dog intet duer til, godkender han, at JI får den for den ham tilføjede skade. SjT, 31, 214. K. Indl. 26. nov. 1649. 23. febr. (Kbh.) Ms. til hr. Niels Krabbe. Officererne Johannes Albinus, Søren Ostersen, Johan Bastian, Christian Hincke, Peder Suenstrup, Hans Snok, Andreas Uldrich, Bles Smidt, Hans Nielsen, Johan Liuche, Peder Kruesse, Thammis Hansen og Jens Jørgensen har andraget, at de den 1. okt. 1649 er aftakket fra det skånske regiment, hvorunder de nogen tid har tjent, hvorfor der resterer dem et års besolding. De begærer, ligesom officerer, der i andre provinser har været i tilsvarende tjeneste og nu er aftakket, at måtte få deres betaling. NK skal erklære, hvorledes det forholder sig med deres aftakning og rest, så kongen kan resolvere og forskånes for deres videre overløb. SkT, 8, 94. 23. febr. (Kbh.) Ms. til Erik Juel. Jørgen Kruse, som for nogen tid siden er befalet sammen med Steen Bille t. Hedegård at være kommissær på skiftet efter afd. Jørgen Orning mellem hans enke og 2 kuld børn, er så svag, at han ikke kan efterkomme befalingen, hvorfor den endnu ikke er fyldestgjort. EJ skal i hans sted med kgl. fuldmagt være kommissær med SB, og de skal, hvis tvist opstår, forlige de interesserede eller skille dem ved endelig dom. JT, 12, 203. Indl. 5. nov. 1649 og 9. febr. 1650. 23. febr. (Kbh.) Ms. til Ebbe Gyldenstierne. Mølleren i Nebbe [hvor?] mølle i EGs len har andraget, at hans mølle er ganske ødelagt i forleden svenske fejde, og begærer materialer til dens genopbyggelse, for at han igen kan bringe den på fode, og kongen få sin rettighed af den. Da EG bekræfter møllerens angivende, godkender kongen, at han af kronens skove, hvor det skader mindst, må lade ham få flg. tømmer, sten og jern: til brøstværket 9 boelle [buller] à 8 al. og 6 pæle à 6 al., til malekværnen 6 boelle à 12 al. og 4 bjælker à 12 al. og til indkværnen 4 bjælker à 9 al., 6 stænger à 4 al. og 4 tværbjælker à 5 al., desuden skal EG skaffe ham 2 møllesten, 4 kvarter brede, og 16 lispd. jern. Mølleren Peder Nielsen skal efter eget tilbud selv betale arbejdsløn og anden bekostning, og EG skal se til, at det straks sættes i værk, så der siden intet fragår kongen i møllens landgilde. JT, 12, 203. K. Orig. i Koldinghus lensrgsk. Indl. før 14. dec. 1649. 24. febr. (Kbh.) Ms. til Vincents Bille og Gunde Rosenkrantz. Der skal snarest skiftes efter Regitze Grubbe, afd. Alexander Rabe von Papenheims. De skal møde på Snedingegård, når skiftet skal foretages, og se til, at arvingerne vederfares ret. Hvis tvist opstår, skal de forlige parterne eller skille dem ved endelig dom. SjT, 31, 214. 24. febr. (Kbh.) Ms. til hr. Christian Friis. Der findes ved tøjhuset en del ubrugeligt jernfang og ubrugelige lodder. Han skal lade jernet afslå af lodderne og siden lade jernfanget anvende nyttigst muligt. Hvad der smst. findes af ubrugelige jernstykker og mørser, skal han lade borttuske så fordelagtigt som muligt for gode nye stykker og mørser. SjT, 31, 215. K. 24. febr. (Kbh.) Ms. til Niels Parsberg. Der skal snarest på Snedinge skiftes efter fru Regitze Grubbe. Han skal møde, når skiftet foretages, og være værge for jomfruerne Else Amalie og Hilleborg Grubbe. Når skiftet er overstået, skal han overlevere, hvad der tilkommer dem, til deres moder fru Lene Rud, afd. Jørgen Grubbes. SjT, 31, 215. Tilf.: Ligesådant brev fik Rønnow Bille t. Sandbygård at være værge for Alexander, Ejler og Sigvard Grubbe, og Falk Gøye at være værge for Regitze Grubbe, afd. Hans Ulriks, og siden til hende at overlevere, hvad der tilkommer hende på skiftet. 24. febr. (Kbh.) Ms. til Frederik Parsberg og Køn Jokum Grabow. Der skal snarest skiftes på Snedingegård efter fru Regitze Grubbe. De skal til den dertil berammede tid begive sig dertil og taksere Snedingegård og dens bygninger. SjT, 31, 216. K. 24. febr. (Kbh.) Ms. til hr. Joakim Gersdorff. Kongen har til hr. Iver Krabbet. Jordberg afstået jus patronatus til Treide kirke i Skåne og herligheden af præstegden og degneboligen smst. JG skal i hartkorn anslå den årl. afgift og indkomst af kirkens jordegods, nemlig: Anders Mikkelsen i Hanninghøy årl. 1 pd. byg, Bent Haagensen i Soelsøe årl. 30 sk. m. penge, Anders Mortensen ibm. årl. 1 mk. m. penge, Jens Andersen og Staffen Troelsen ibm. 6 sk. penge, Mogens Pedersen ibm. årl. 6 sk. penge, Aage Andersen ibm. 2 sk. penge, Anders Mogensen ibm. årl. 6 sk. penge, Oluf Jensen og Lasse Mogensen ibm. årl. 13 sk. 1 alb. penge, Iver Degn i Tryde og den øde bolig på kronens gods, som han bruger til Sellsøe mark, årl. landgilde til kirken 13 sk. 1 alb. penge, Morten Laursen i Efred årl. 2 sk. penge, Niels Olufsen ibm. årl. 3 sk. 2 alb. penge, Anders Mogensen i Ramsaars årl. 2 mk. 4 sk. penge, ligeledes findes i landebogen 2 kronens bønder i Spystrup, som giver årl. til degnen 4 sk., såvel som kirkens anpart af tienden, som er 1½ pd. rug, 3 pd. byg og 6 td. havre. Hver td. hartkorn skal beregnes til 25 rd., og beløbet skal JG afskrive på Christian 4.s gældsbrev til IK for forstrækninger. SjT, 31, 216. K. Orig. I DKanc. B 172. 24. febr. (Kbh.) Skøde. Lensmand på Båhus hr. Iver Krabbe t. Jordberg får skøde på jus patronatus til Treyde kirke i Ingelsted h. med kirketienden af sognet, som er 1½ pd. rug, 3 pd. byg, 6 td. havre, samt kongekorntienden af sognet, som af hospitalsforstanderen i Helsingør er fæstet til sognemændene. Da den årl. afgift hidtil er erlagt til de fattiges ophold dér i hospitalet, skal den herefter som tilforn forblive perpetueret dertil, og, så tit den bliver ledig, fæstes af hospitalets forstander som tilforn. Desuden herligheden til præstegd. og degnestavn smst. og flg. kirkens jordegods [se foregående indførsel]. IK må ikke afkorte præst eller degn det ringeste af deres rente eller rette tilliggende. Ligeså forbeholdes det, som hidtil er givet til universitetet i Kbh. Han skal yde bispens og provstens gæsteri, som af arilds tid er svaret af kirken. Kirken skal beholde sin tiende og anden indkomst og provsten sin rettighed. Dog skal IK som rette patron beholde herligheden over alt det nævnte, men når præst skal kaldes, må det ikke ske, før han er overhørt af bispen og fundet duelig. IK må selv udnævne kirkeværger, forhøre kirkens regnskaber og disponere over dens indkomst til dens bedste og skal holde den ustraffeligt ved lige af dens indkomst. Han må selv bruge kirketienden eller for billig fæste og afgift unde den til hvem, han vil. Hvis nogen nød tilstøder riget, skal kirken og dens tjenere komme deres fædrene rige til hjælp lige med andre gejstlige og kirker. SkR, 6, 137-140. K. (Jf. Kr. Sk., II, 11). 24. febr. (Kbh.) Brev fra hr. Iver Krabbe til Helsingør hospital. Kongen har bevilget ham jus patronatus til Treyde kirke med dens korntiende og landgilde på det vilkår, at han selv holder kirken ved lige af dens indkomst, og at han på tilbørlige steder i rette tid efter fundatsen leverer kongekorntienden, som skal forblive perpetueret til hospitalet, og som udgør 1½ pd. rug, 3 pd. byg og 6 td. havre. Han forpligter sig derfor, så ofte denne tiende bliver ledig, til at fæste den for sædv. fæste og afgift og levere den som anført. SkR, 6, 140. K. 24. febr. (Kbh.) Å.b. til undersåtterne på Loll. og Falster. Kongen har anset for godt, at landstinget i Loll. og Falster herefter alene skal holdes i Maribo. SmR, 7, 17. K. (Jf. CCD, V, 619). 24. febr. (Kbh.) Ms. til Axel Juul og Ove Blik. Niels Fredberg t. Fredbjerggård har andraget, at der er tvist mellem ham og Gert Thomsen (Dan) i Ørndrup om: 1. noget jordegods, som GT har haft i forlening, da han levede i ægteskab med hans søskendes og hans moder, afd. Anne Munk, hvilket de imidlertid i deres umyndige år efter deres moders tilskyndelse havde bebrevet og forlenet ham med på livstid, ligesom jfr. Anne Brun, der var deres medarving, og som Poul Fredberg var værge for, i sine umyndige år havde bebrevet og forlenet ham med sin anpart, 2. dernæst skal, mens GT havde godset i hånd og hævd, alle de ejendoms- og andre breve, som NF mener at vedrøre hans gd. og gods, og som han mener burde tilstilles ham til hans gods' og ejendoms forsvar, være bortkommet, 3. for det tredie skal GT ligeledes, da han rådede for gods og ejendom, have ladet Fredbjerggård næsten forfalde til ikke ringe skade og omkostning for NF, og 4. ligeledes skal han i deres umyndige år have bortsolgt af deres mødrene gods til sin egen gavn. NF har derfor begæret denne befaling til adressaterne, at de skal mægle mellem parterne eller adskille dem ved endelig dom. De får befaling i overenstemmelse hermed. JT, 12, 204. Indl. u.d. dec. 1649. 25. febr. (Kbh.) Bevilling. Henrik Rosendal får bevill. til fra Falster denne ene gang toldfrit at udføre 14 øksne og køer, 4 heste og 20 svin. Dog skal han til tolderne, hvor de udføres, aflevere dette åbne brev og pas. SmR, 7, 17. K. 26. febr. (Kbh.) Ms. til Peder Rock. Han har anholdt om forløvelse fra residentbestillingen i Holland. Kongen godkender, at han må entlediges til førstkommende påske, og sender ham til den ende sit kreditiv til generalstaterne, hvormed han på behørig manér skal tage afsked. SjT, 31, 189. K. 26. febr. (Kbh.) Ms. til Falk Gøye. Han skal med en af de to beridere på Antvorskov billigst muligt akkordere, hvad han skal have for at begive sig til Sorø og undervise herremændene. Han skal blive der indtil den, som er indforskrevet, ankommer, hvorefter han som hidtil skal varetage sin bestilling på Antvorskov. SjT, 31, 217. K. 26. febr. (Kbh.) Ms. til hr. Wentzel Rothkirck. Kongen har befalet Falk Gøye at akkordere med en af de to beridere på Antvorskov om at begive sig til Sorø for at undervise herremændene. WR skal tilholde den berider, som FG akkorderer med, snarest at begive sig til Sorø og undervise herremændene, indtil den, som er indforskrevet, ankommer dertil. Siden skal han have sin bestilling på Antvorskov igen, som skal stå ham åben, mens han er på Sorø. SjT, 31, 217. K. 26. febr. (Kbh.) Ms. til hr. Ove Giedde. Han skal snarest her i byen kalde til sig så mange af de højlærde og af borgerskabet, der er participanter i det ostindiske kompagni, og som skriftligt skal erklære sig efter den beretning, der nu her af både Willem Leiell og hans modparter er at få om tilstanden i Ostindien, om de, til at underholde værket smst. og forekomme, at andre til både kongens og rigets og hele nationens spot og skade skulle bemægtige sig det, vil indskyde og bidrage noget til ny udredning og undsætning >>eller slet sig sådant begive«, for at kongen i slige tilfælde kan tænke på andre midler til, at spotten ikke skulle blive større end skaden, som nu næppe synes at kunne remederes eller forekommes. Herom skal OG indsende sin skriftlige erklæring i kancelliet. SjT, 31, 218. (Efter hr. kanslers ordre) K. 26. febr. (Kbh.) Bevilling. Christoffer Hvas t. Hennegård har begæret straks at måtte sende sin søn Jens Hvas, som nu er i sit 19. år, ud af landet, skønt han ikke er fyldt 19. Dette bevilges. JR, 11, 267. Indl. 10. febr. 26. febr. (Kbh.) Bevilling. Skovrider i Koldinghus len Henrik Wichmand har begæret, at et af hans børn for fæste og sædv. afgift må få den gd., han nu påbor, da han på egen bekostning har ladet den genopbygge, da den var blevet ruineret af de kejserlige. Da Ebbe Gyldenstierne bekræfter hans angivende og erklærer, at HW i sin skovridertjeneste har forholdt sig vel, bevilges det, at et af hans børn, som befindes dygtig dertil, efter faderens død må få gden for fæste og sædv. afgift og mod på rette tid og sted at levere landgilde og andet, som påbydes. JR, 11, 267. 27. febr. (Kbh.) Bevilling. Borgmester og råd i Korsør har andraget, at deres kirke er helt brøstfældig og meget lille til almuen smst., og begæret, at den til sin egen nødvendige reparation må beholde den trediedel af sin beholdning, som er befalet afleveret til Sorø kirkes reparation. Dette bevilges. SjR, 22, 277. K. 27. febr. (Kbh.) Ms. til Falk Gøye. Kongen har bevilget Johannes Salomons, Didrik Berentz' og oberstljtn. Jørgen Walter[s sønner?] at komme i Sorø skole, og FG skal indtage dem, når der bliver plads ledig. SjT, 31, 218. 27. febr. (Kbh.) Ms. til Vincents Bille og Lave Beck. Gunde Rosenkrantz t. Vindinge har i magelæg begæret noget af Sorøs gods i Kvislemark, Nyrup og Lysterup [K: Liuserup] - imod til Sorø at udlægge lige så godt gods både på ejendom, herlighed, indkomst og rente og lige så belejligt. De skal besigtige det begærede og det tilbudte gods, og Falk Gøye skal overvære besigtigelsen. SjT. 31, 218. K. 27. febr. (Kbh.) Ms. til Roskilde kapitel. Det skal lade sin fuldmægtig overvære Vincents Billes og Lave Becks besigtigelse af gods, som af Gunde Rosenkrantz ønskes magelagt med kapitlets gods. SjT, 31, 220. K. 27. febr. (Kbh.) Ms. til Falk Gøye. Han skal overvære Vincents Billes Lave Becks besigtigelse af gods, som Gunde Rosenkrantz ønsker magelagt med Sorø akademi. SjT, 31, 220. K. og 27. febr. (Kbh.) Ms. til Vincents Bille og Lave Beck. Gunde Rosenkrantz har til magelæg af Roskilde kapitel begæret jus patronatus til Kvislemark kirke - imod en gd. i Højerup. De skal besigtige det begærede og det tilbudte. Kapitlets fuldmægtig skal overvære besigtigelsen. SjT, 31, 220. K. 28. febr. (Kbh.) Bevilling. Byskriver i Kbh. Arent Berntsen har andraget, at han har købt en kronens gd. i Brønshøj, hvor han er til sinds at oprette et teglværk. Men da der på gdens grund ikke er en sådan mængde ler, at det i længden kan betale hans omkostning, har han begæret at bevilges fri lergravning i de nærmest tilgrænsende jordsmon, som egner sig dertil og hverken til ager eller eng, og at han og arvinger siden ubehindret må nyde værket, da han skal anvende stor bekostning til det. Oluf Brockenhuus har erklæret, at begæringen vel kan imødekommes på det vilkår, at hvis AB med naboerne i Brønshøjs minde kan have nogen gravning i deres tilgrænsende jord, det da betales dem med lige og belejligt udlæg til deres tilfredshed. Kongen har derfor bevilget AB, at han på den købte gds grund må oprette et teglværk og brænde sten dér, dog på den måde som hidtil har været brugeligt i Danmark, så intet foretages mod det Enre Roberts givne privilegium. Hvis lergravningen finder sted, hvor det kan være naboerne eller nogen anden til skade, skal AB i overensstemmelse med OBs erklæring og eget tilbud efter dannemænds sigelse erstatte skaden med lige så godt og belejligt jordsmon, så ingen derved lider noget forfang. SjR, 22, 277. K. Indl. 22. jan. 28. febr. (Kbh.) Ms. til Roskilde kapitel. Dets fuldmægtig skal overvære, at gods mellem Frands Lykke og kapitlet besigtiges af Vincents Bille og Otte Pogwisch. SjT, 31, 221. K. 28. febr. (Kbh.) Ms. til Peder Vibe. Han har fået kongens befaling om hver uge at forhøre køkken- og kælderregnskaberne. Han skal derved have i agt, at alt foregår efter en ordinans, som kongen allerede har ladet gøre for køkken og kælder, og at det, som indkøbes til kongens fornødenhed, ikke betales højere, end hvad andre kan få det for her i byen. SjT, 31, 222. K. 28. febr. (Kbh.) Ms. til Falk Gøye. Kongen har bevilget hr. Jørgen i Orbyegaard hans 2 sønner Markus og Jørgen Jørgensen at komme i Sorø skole. FG skal indtage dem, når der er plads ledig. SjT, 31, 222. Tilf.: Deslige at indtage hr. Henning Krarups søn Jørgen Henningsen og hr. Jens i Engensee[?] hans søn Mogens Jensen. 28. febr. (Kbh.) Ms. til hr. Ove Giedde, hr. Niels Trolle og Christoffer Lindenov. De skal snarest samles i Kbh. og rådslå om, hvordan søetaten i fredstid bedst kan underholdes med nødvendige officerer og bådsfolk, og hvad andet der uomgængeligt behøves, når kongen årl. dertil assignerer og anvender 100.000 rd. De skal indsende deres udførlige erklæring herom i kancelliet. SjT, 31, 223. K. 28. febr. (Kbh.) Ms. til Vincents Bille og Otte Pogwisch. Frands Lykke begærer til magelæg en del af Roskilde kapitels gde og gods imod andet jordegods i Sjæll. De skal besigtige det begærede og det tilbudte. Da kapitlets gods skylder halvparten af landgilden i rug, og FLs gods skylder den hele i byg, undtagen 1 pd. rug, og da FLs gods desuden skylder langt mere af landgilden i penge end kapitlets, som bliver anslået ganske højt i taksten mod hartkorn, skal de efter FLs eget tilbud anslå 1 pd. landgilde af hans gods mod 1 pd. af kapitlets og regne 1 dl. landgilde af FLs gods for 1 td. htk. I besigtigelsen skal udelukkes det af FL begærede kapitelsgods, som professor medices dr. Tommes Finke her på universitetet er forlenet med; ligeså de 4 gde på Orø og gden i Ejby i Volborg h. samt en gd. i Skuldelev i Horns h., som Hans Ejlersen påbor, til det vikariat, som professor theologiae Widtzleben på det kgl. adelige akademi Sorø er forlenet med, som for adskillige årsagers skyld ikke kan undværes og derfor er afstået af FL. Godset skal beregnes, så de interesserede kannikers og vikariers landgildeindkomst ikke forringes. Det gods, som fås til vederlag, skal de dele mellem participanterne i kapitlet. Og de residerende kapitularer ved domkirken skal de forud advare om, hvornår besigtigelsen sker, så de eller deres fuldmægtige kan overvære den. SjT, 31, 223-225. K. 28. febr. (Kbh.) Bevilling. Ritmester Iver Krabbe t. Vegholm bevilges det vikarie i Lund domkirke, som Laurs Eskildsen hidtil har været forlenet med. LE skal nyde nådsens år, og IK skal være undergivet den gejstlige ordinans og kapitlets statutter. Han skal forbedre den gård og residens, han får, og holde bønderne ved lov, skel og ret og ikke forurette dem mod loven eller besvære dem med noget usædv. pålæg. Han må ikke forhugge skovene, og når han ikke længere er forhindret i kongens tjeneste, skal han residere ved kapitlet og gøre tynge og tjeneste inden og uden kirken som andre residerende kanniker smst. SkR, 6, 141. 28. febr. (Kbh.) Ms. til hr. Tage Thott. Broen ved Malmøhus slot er meget brøstfældig, og TT skal på kronens skove i sit len lade det fornødne tømmer fælde, hugge og tilskære. SkT, 8, 95. og ar- 28. febr. (Kbh.) Ms. til hr. Mogens Kaas. Da den næst forgangne storm og uvejr har gjort stor skade på Nyborg slot og lenets skove, skal han forordne bygmestre, som har forstand derpå, til at besigtige de skader på slottet, som det sidste uvejr har forårsaget, og taksere, hvad de med mindste udgifter vil koste i materialer bejdsløn at reparere. MK skal til kancelliet indsende deres besigtigelse og sin egen erklæring, hvorefter kongen vil resolvere. Vindfælderne i skovene må han lade henføre til »stedet«< og bruge til nødtørftigt ildebrændsel og til bygningstømmer for bønder, som behøver det. FT, 7, 62. K. 28. febr. (Kbh.) Ms. til fru Regitze Urne. Hun har under 5. jan. 1650 fået kongens alvorlige befaling om at afsætte tolderne på de steder i Loll. og Falster, hvor ulovlig udskibning og udførsel af korn er sket, og at tilholde toldskriverne at forvalte deres bestilling. Da endnu ikke noget derved fornemmes at være foretaget, skal hun straks redegøre for beskaffenheden dermed, så kongen kan erfare, hvorledes hans alvorlige befaling er efterkommet. SmT, 8, 14. K. 28. febr. (Kbh.) Bevilling. Catharina Jørgensdatter, afd. apoteker i Århus Folmer Thomesens enke bevilges indtil videre at måtte beholde apoteket med samme friheder og benådninger som hendes husbond. Dog skal hun altid holde en dygtig og erfaren svend og forsyne apoteket med gode, friske og tjenlige medikamenter og varer, så enhver for billig pris kan få, hvad der behøves. JR, 11, 268. Indl. 18. febr. 28. febr. (Kbh.) Ms. til Niels Krag. Kongen har bevilget Catharina Jørgensdatter, afd. apoteker i Århus Folmer Thomesens enke at måtte beholde apoteket med samme friheder som hendes afd. husbond havde det, på den betingelse, at hun forsyner det med gode varer og altid holder en god svend. NK skal tilholde doktoren i Århus at have tilbørligt tilsyn hermed, så ingen med billighed kan beklage sig. Han skal desuden i doktorens samt borgmesters og råds nærværelse tage den apotekersvend, hun begærer ved apoteket, i ed. JT, 12, 205. (Jf. J. R. Hübertz, II, 139). 28. febr. (Kbh.) Ms. til hr. Oluf Parsberg. Hvad Mads Frandsen på Ringkloster har andraget, kan han se af hans hosføjede supplikation. Han skal snarest erklære sig om beskaffenheden heraf. Desuden skal han lade MF nyde samme forskånsel på sin landgilde, som OP på kongens behag har undt andre i lenet i tilsvarende tilstand. JT, 12, 206. Indl. 12. febr. 1. marts (Kbh.) Bevilling. Det er på vegne af de fattige i Vartov andraget, at de lider stor besværing for ildebrændsel, fordi den tørvemose og det tørveskær, som hidtil af kongerne er forundt dem, er helt opbrugt. Der ansøges derfor om en lille tørvemose på Kbh. len i Søllerød s., kaldet Søllerød mose. Af Oluf Brockenhuus' erklæring erfares, at denne tørvemose vel kan forundes de fattige i Vartov på det vilkår, som præsten og 2 mænd i Søllerød har samtykket i, at Vartov skal lade lyng og mose indkaste med grøfter, forvare den og holde den ved god lige og hævd, så længe man nyder tørvegravningen, for at deres kvæg ikke skal kunne komme derind og derved tage skade. Og hvis det bevises, at deres kvæg pga. grøfter og tørvegrave kom til skade, da skal Vartov efter uvildige dannemænds sigelse erstatte det. Og da nævnte 2 mænd i byen frygter at lide nogen skade på deres engjord pga. lyngens indelukkelse, skal de gives deres anpart i kongetienden, som ligger til Vartov, så længe tørvemosen bruges af Vartov. Med de nævnte konditioner bevilger kongen, at Vartovs fattige indtil videre må bruge Søllerød mose og lyng til deres ildebrændsels fornødenhed. SjR, 22, 282. (Tr.: KD, III, 323). 1. marts (Kbh.) Ms. til rigsråderne. Kongen er til sinds med det første at gøre til ende med udlægget af gods til betaling af rigets gæld. De skal derfor møde i Kbh. den 25. marts for at rådslå herom og om andet riget magtpåliggende. SjT, 31, 225. K. 1. marts (Kbh.) Ms. til Sigvard Urne. Han har fået befaling om fra sit len at hidsende korn. Han beretter, at det er sendt på nær 16½/2 pd. 11 skp. byg, hvoraf 6 pd. er i forråd, men 10% pd. 11 skp. endnu resterer hos bønderne. Han begærer, at det må forstrækkes disse til sædekorn, idet han, om de skal forblive ved magt, desuden må undsætte dem med nogle læster. Da kornet højligt behøves i Kbh., skal han imidlertid efterkomme den tidligere befaling og gøre sit bedste til, at kornet leveres snarest muligt. SjT, 31, 225. K. 1. marts (Kbh.) Ms. til tolderne i Sundet. Kongen har bevilget hertug Ernst Bugislav t. Croy og Arschot at lade 12 foder rhinskvin passere toldfrit gennem Sundet. De skal derfor lade hans fuldmægtig Joakim Wulffrath passere toldfrit med det. SjT, 31, 226. K. Tilf.: I lige måde fik tolderne brev at lade fru Eleonora Marias fuldmægtig Didrich Bodden denne ene gang passere med 12 foder rhinskvin. 1. marts (Kbh.) Ms. til hr. Mogens Kaas. Der har i hans len været stor misvækst, især på rugen. Hvis det derfor falder nogle af bønderne, som ikke kan præstere rug, lideligere at give penge eller byg i stedet, godkender kongen, at MK for foregående års landgilde i stedet for hver td. rug, tønden beregnet til 8 skp., må modtage 10 skp. byg. Hvis bønderne tilbyder hellere at ville give penge end korn, skal de for hver td. rug give 16 mk. dansk, og hvis nogen ikke kan give byg, må de for hver td. byg give 11 mk. i penge. Men MK skal gøre sit bedste for at få kornet efter jordebogen, hvor det er muligt. Kun de, som ikke kan præstere korn, må svare penge i stedet. FT, 7, 62. K. Orig. i Nyborg lensrgsk. 1. marts (Kbh.) Ms. til Mogens Arenfeldt og hr. Frands Pogwisch.

— Kronens bønder i Thorsager og Feldballe birker under Kalø slot har andraget, at det falder dem for tungt at drive avlingen til slottets ladegd., som de hidtil har gjort, uden hjælp fra de andre lens bønder. Da Gunde Rosenkrantz bekræfter deres angivende og erklærer, at de, som driver avlingen, dermed er ganske »forlagt«<, så de endog med deres største skade ikke kan drive den lovligt, eftersom af 600 bønder alene dertil nu skal bruges 51 plove, og da det eragtes billigt, at de andre nærmest ved slottet liggende, som kan gøre det uden deres skade, kommer dem til hjælp heri, skal adressaterne snarest begive sig til Kalø og der ligne og lægge, hvad arbejde de bønder, som ligger så nær slottet, at de uden skade kan komme bønderne i Thorsager og Feldballe birker til hjælp, efter deres tilstand og beliggenhed hver især herefter skal gøre til Kalø ladegd. Deres forretning skal de give beskrevet til GR. JT, 12, 206. K. Indl. 6. febr. 2. marts (Kbh.) Oprejsning. Kirkeværger i Veksø Jørgen Brun og Jacob Pedersen har andraget, at de på Veksø kirkes vegne er kommet i trætte med kirkebonde til Veksø kirke Holger Jacobsen i Ølsted [fejl for Ølstykke?] om 10 rd. eckepenge, som han resterer med til kirken for årene 1639 og 40 af den gd., han påbor. Da sagen ikke er forfulgt straks, som det lovligt skulle ske, begærer de oprejsning til igen at påtale den. For at kirken ikke skal lide for stor skade, bevilges det, at de igen må begynde sagen mod HJ. SjR, 22, 283b. 2. marts (Kbh.) Bevilling. Det bevilges indtil videre Gunde Rosenkrantz som avlsgd. at måtte bruge Skårupgård i Øster Lisbjerg h., som nu ligger øde, med dens tilliggende ager, eng og ejendom. Dog skal han selv drive avlingen uden at besvære bønderne dermed og årl. efter jordebogen svare den sædv. landgilde, så intet fragår kronen. JR, 11, 268. Indl. 23. febr. 3. marts (Kbh.) Ms. til Jørgen Seefeld, Niels Trolle, Jørgen Rosenkrantz og Oluf Daa. Der er trætte mellem borgmester i Christianshavn Jacob Madsen og Carsten Andersen af Narven. Selv om kongen efter dronningen af Sveriges nabovenlige intercession tidligere har befalet rentemestrene at forlige dem, har parterne dog ikke villet bekvemme sig til noget forlig, men JM har derimod på sin side begæret kgl. befaling til JR og OD og CA på sin side til hr. Tage Thott¹) og NT til efter sagens befundne beskaffenhed at forlige dem eller skille dem ved endelig dom. Adressaterne skal derfor med kgl. fuldmagt stævne parterne for sig og efter de fremlagte dokumenter og sagens beskaffenhed med største flid søge at forlige dem og ellers skille dem ved endelig dom. SjT, 31, 227. K. (Tr.: KD, V, 331). 1) Tage Thott er i adressefortegnelsen i K udstreget og erstattet med Jørgen Seefeld. 1G 3. marts (Kbh.) Ms. til Steen Bille. Der har været stor misvækst i hans len, især på rugen, såvel som nogle steder også på "voris" [vel vår] korn, som er slået ned af hagl, så bønderne ikke kan blive ved magt uden afslag på landgilden for forgangen år. Han skal ikke blot ved tingsvidner, men også selv nøje erfare, hvilke bønder der uomgængeligt behøver afslag, og hvad det mindste er, enhver kan hjælpes med, om de skal blive ved gdene. Herover skal han med angivelse af navne og af, hvad enhver efter sine nuværende forhold behøver af afslag, sende en specifikation til kancelliet, hvorpå kongen vil resolvere. Men han skal i alt søge kongens gavn, så der afgår ham mindst muligt ved afslagene. JT, 12, 207. K. 4. marts (Kbh.) Bestalling for Cornelius Lerche som resident i Spanien. Han skal med virkning fra 1. febr. 1650 det første år i pension og besolding have 4.000 rd. og siden årl. 3.500 rd. in sp., hver daler beregnet til 96 sk. dansk, eller deres værd. Disse beløb må han selv tage, så vidt det kan strække, af de første midler, som falder i Spanien, være sig af den kendelse, købmændene, som sejler dertil, giver af hver læst, eller, hvis det ikke strækker til, af det salt eller pengene derfor, som fås af kongen af Spanien efter kapitulationens indhold. Hvis disse midler mod forhåbning skulle slå fejl, skal beløbet blive remitteret ham ved veksel her fra riget. SjR, 22, 283b. 4. marts (Kbh.) Ms. til Otte Thott og Kjeld Krag. Gunde Rosenkrantz t. Vindinge begærer til magelæg gods tilhørende Lunde kapitel, nemlig 3 gde i Hexisted [SkR, 6, 187: Hunsted], 2 gde i Gedinge, 1 gd. i Rinkebye, 4 gde i Fielckinge og 1 gd. i Taagerup - imod andet gods i Skåne. De skal besigtige det begærede og det tilbudte gods. SkT, 8, 95. (Jf. Kr.Sk., II, 20). 4. marts (Kbh.) Ms. til Lunde kapitel om ved fuldmægtig at overvære ovenn. besigtigelse af gods mellem kapitlet og Gunde Rosenkrantz. SkT, 8, 96. 4. marts (Kbh.) Ms. til Bjørn Ulfeldt. Mester Jacob Madsen Husvig har andraget, at sognepræsten i Helsingborg er død, og begæret forfremmelse til kaldet. Da kongen selv har hørt ham, skal BU så vidt muligt anbefale ham til borgmester og råd og iøvrigt være ham behjælpelig, dog at ordinansen og andre om kald udgangne forordninger overholdes. SkT, 8, 97. 4. marts (Kbh.) Kvittansiarum. Fru Margrete Lunge har nu gjort endeligt regnskab for den årl. visse og uvisse rente og indkomst til Koldinghus slot og len, hvormed hendes husbond, afd. Mogens Bille, var forlenet fra philippi jacobi 1643, da han fik det efter afd. Ernst Normann t. Selsø, og til philippi jacobi 1646, da hans forleningsbrev blev forandret. Hun har desuden gjort regnskab for hans afgifter og den årl. visse og uvisse rente og indkomst fra philippi jacobi 1646, da han fik lenet på afgift, til philippi jacobi 1648, da han var afgået ved døden, fra hvilken tid hun ligeledes har gjort regnskab til philippi jacobi 1649, da Ebbe Gyldenstierne er blevet forlenet dermed. Hun har endvidere gjort regnskab for de pengeskatter, 2 procent af de penge, en del borgere og bønder i lenet har haft udestående på rente, og andre kontributioner, der har været. påbudt. Ligeledes har hun med rigtig registrering forklaret det inventarium, hendes husbond har modtaget med slottet, og som hun selv har afleveret, samt betalt de antegnelser ved sin husbonds og egne regnskaber, som ikke har kunnet passere. Og hun har indleveret deres forleningsbreve. Hun er intet blevet skyldig, og de lades begge kvit, fri og kravsløse. JR, 11, 268-270. 4. marts¹) (Kbh.) Ms. til hr. Anders Bille. Han har for nogen tid siden fået befaling til ved retten at påtale nogen selvejerejendom, som hr. Oluf Parsberg havde købt i hans len. Da OP har tilbudt igen at afstå Schieches skov og dens ejendom, godkender kongen, at AB må modtage den med ejendom, skøde og adkomstbrev under Skanderborg len, og lade det bero med videre tiltale. JT, 12, 325. Tilf.: NB. Dette brev skulle have været indført udi forrige år. - Ligesådant brev fik Mogens Høeg at måtte lade det bero med tiltalen for selvejergods i Farre. 1) Indført blandt brevene for marts 1651. 5. marts (Kbh.) Skøde. Sidsel Mortensdatter, afd. Mads Pedersens, får skøde på en plads i Christianshavn på Overgaden mod vest næst op til afd. Jochum Lauritsens gård, som i længden fra nord til syd strækker sig fra Overgaden til Jens Poulsens have 30 sjæll. al. og i bredden fra JLs plads til Laurits Knudsens plads, på begge ender 12 sjæll. al., så at pladsen er indhegnet og bebygget på begge sider i længden 30 al. og i bredden 12 al. SM eller arvinger skal på pladsen bygge og vedligeholde en god købstadbygning. SjR, 22, 284. (Tr.: KD, III, 324). 5. marts (Kbh.) Ms. til Adam Henrik Pentz. Kongen har bevilget, at vognmester Marturin Dupun¹) indtil videre må beholde de kostpenge, han hidtil har haft til sin tjener. SjT, 31, 228. K. 1) K har Dipan. 5. marts (Kbh.) Ms. til Bjørn Ulfeldt. Aage Svendsen og Christen Gudmandsen i Faroldt har givet til kende, at deres gde er brændt, og begærer afslag på deres landgilde og frihed for ægt og arbejde. Da BU bekræfter deres angivende, skal han forskåne dem for et års landgilde og give dem 3 års frihed for ægt og arbejde. SKT, 8, 97. 6. marts (Kbh.) Bevilling. M. Caspar Herbach og arvinger bevilges den mølle i Lyngby, som Jacob Petz smst. tilforn har haft og nu afstået til kongen for 2.000 rd. CH og arvinger må nyde den fri for al afgift og gøre sig den så nyttig, han og de kan. Dog skal han dér uden videre betaling end den, der er tilsagt ham i hans bestalling af 30. jan. 1649 [KB 1649, 33] så vidt han kan det, udføre det arbejde, der befales ham. Desuden skal han, regnet fra philippi jacobi 1651, i sin besolding kvitte 100 rd. årl., indtil 1.200 rd., som endnu resterer af de 2.000 sldl., kongen har givet for møllen, fuldstændigt er betalt af ham, idet han i indeværende år allerede har kvittet 200 sldl. Der er desuden bevilget ham frit fiskeri i Amoos sø med >>thaager «[?] og »feire «[?] ruser. SjR, 22, 285. (Jf. Kr.Sk., II, 12). 1) Indførslen har fejlagtigt februar. 6. marts (Kbh.) Ms. til Hans Dibolt v. Denen. Kongen har bevilget Mogens Høeg t. Kærgårdsholm til hans datters begravelse 2 store stykker vildt, som HDD skal lade ham få uden betaling og lade skyde i Skanderborg len. SjT, 31, 228. 7. marts (Kbh.) Bestalling for Christoffer Trop som skipper. Han skal med virkning fra brevets dato i årl. kost og løn nyde så meget som den skipper i kongens tjeneste, der nyder mindst. SjR, 22, 286. K. 7. marts (Kbh.) Skøde. Skibstømmermænd Espen Pedersen Aars og Anders Andersen Hals får skøde på en våning på den gamle Mønt nærmest op til Klandermøllen, dog på det vilkår, at hvis kongen i fremtiden igen behøver den, skal de for samme pris, de nu modtager den for, nemlig 300 sldl., igen afstå den. Hvad de bekoster på den, skal dog efter vurdering godtgøres dem. Våningen er 16½ al. 1 toll lang og 10 al. 1 kvarter bred. Gårdsrummet dertil er 16 al. ind mod gjethuset. SjR, 22, 287. (Tr.: KD, III, 325). 7. marts (Kbh.) Bevilling. Borger i Roskilde Niels Rasmussen bevilges indtil videre til sit værtshus' fornødenhed accisefrihed for 8 oksehoveder fransk vin og 4 læster tysk øl. SjR, 22, 288. 7. marts (Kbh.) Ms. til Arent von der Kuhla. Jørgen Rasmussen Hellebech har andraget, at den gd. i Hornbæk, hvoraf kongen til hans livsophold for nogen tid siden har bevilget ham landgilden, nu er ledig, og har begæret, at den må forundes ham. Hvis hans angivende er sandfærdigt, godkender kongen, at han får gden at beholde kvit og fri. SjT, 31, 228. 8. marts (Kbh.) Ms. til Oluf Brockenhuus. Han skal på det nøjeste akkordere med tømmermænd om at forfærdige og reparere kongens vej i OBs len. Hvad han lover dem derfor, må han betale af lenets indkomst. SjT, 31, 228. K. 8. marts (Kbh.) Ms. til bisperne i begge riger. Gud har velsignet dronningen med livsfrugt, og de skal tilholde præsterne i deres prædiken at gøre bøn om, at hun, rigerne til glæde, må forundes en nådig og god forløsning til rette tid. SjT, 31, 229. K. Orig. i Ribe bispeark. (C4-252), LAV. 8. marts (Kbh.) Ms. til Bjørn Ulfeldt. Hvad Erik Kruse t. Engeltoft har andraget, kan han se af hans hosføjede supplikation. Han skal undersøge beskaffenheden heraf og snarest sende sin erklæring til kancelliet. SkT, 8, 97. 8. marts (Kbh.) Ms. til Steen Bille. Han har givet til kende, at sidstforleden storm og uvejr har gjort stor skade på Rugårds bygning. Kongen godkender, at han til nødvendig reparation på borggårdens bygning må anvende 300 rd. FT, 7, 63. K. 8. marts (Kbh.) Ms. til Palle Rosenkrantz og hr. Frands Pogwisch. Rigsrådet har anset for nødvendigt, at noget af kronens jordegods sælges til betaling af noget af dens gæld. Da det er besluttet med andet gods at sælge Lønborg Bispegård, skal de efter billigt landekøb og gdens beskaffenhed taksere den med dens tilliggende til, hvad særskilt hver td. htk. i hovedgden og særskilt hver td. i bøndergodset bør og kan sælges for, og hvad der bør gives for gdens bygning. De skal snarest og uden forsømmelse indsende taksationen til kancelliet, da der ligger riget største magt på, at det bliver iværksat snarest. JT, 12, 207. K. 8. marts (Kbh.) Ms. til hr. Anders Bille. Rigsrådet har anset for nødvendigt at sælge noget af kronens jordegods til betaling af en del af dens gæld. Til den ende er det tidligere forordnet, at af Skanderborg len skulle udlægges 1.000 td. htk. Men kongen har nu fundet. for godt i stedet at udlægge dem fra Vestervig len. AB skal derfor af det gods, han skønner bedst at kunne undværes fra lenet, i Mogens Sehesteds og Hans Juels overværelse af lenets gamle jordebog udskille de 1.000 td. htk. Og sammen med dem skal han for billigt landekøb efter godsets beskaffenhed taksere dem til salg. Indtil de bliver solgt, skal AB gøre særskilt regnskab for dem. De skal uden forsømmelse til kancelliet indsende deres forretning, da der ligger riget den største magt på, at det snarest iværksættes. JT, 12, 208. K. 8. marts (Kbh.) Ms. til hr. Mogens Sehested og Hans Juel. De skal sammen med hr. Anders Bille af Vestervig len udskille 1.000 td. htk. til betaling af kronens gæld og taksere dem til salg. JT, 12, 208. K. 8. marts (Kbh.) Ms. til Niels Parsberg og Viffert Seefeld. Fru Anne Kaas, afd. Albret Rostrups, er for nogen tid siden bortkaldet. De skal med kgl. fuldmagt snarest registrere hendes bo og taksere hendes hovedgd. med dens bygning, stævne arvingerne og kreditorerne for sig og gøre sidstnævnte nøjagtigt udlæg af gods og formue, såfremt alle vil nøjes dermed, så arvingerne siden kan vide, hvad der bliver til overs til dem. JT, 12, 209. Indl. 25. febr. 9. marts (Kbh.) Ms. til flg. lensmænd, som har deres len på afgift: hr. Niels Trolle, Oluf Brockenhuus, hr. Hans Lindenov, hr. Frederik Reedtz, Sigvard Urne, Jørgen Seefeld, hr. Flemming Ulfeldt, hr. Jørgen Brahe, hr. Steen Bille, hr. Christoffer Lindenov, hr. Mogens Sehested, Christoffer Hvas, Steen Bille, Ebbe Ulfeldt, Manderup Due, Mogens Arenfeldt og Ebbe Ulfeldt. De skal til førstkommende philippi jacobi ufejlbarlig hidsende alle toldpenge, som er indkommet i deres len fra sidste philippi jacobi. SjT, 31, 229. 9. marts (Kbh.) Ms. til flg. lensmænd, som har deres len på regnskab: Arent von der Kuhla, Otte Pogwisch, hr. Christoffer Urne, hr. Wentzel Rothkirck, hr. Mogens Kaas, hr. Henning Valkendorf, Niels Krag, Ebbe Gyldenstierne, hr. Oluf Parsberg, Gunde Rosenkrantz, Joakim Beck, Henrik Thott, Laurids Ulfeldt, Erik Juel, hr. Tage Thott, Bjørn Ulfeldt, hr. Henrik Lindenov, hr. Niels Krabbe, hr. Axel Urup, hr. Corfitz Ulfeldt, Erik Rosenkrantz og fru Regitze Urne. De skal til førstkommende philippi jacobi ufejlbarlig hidsende alle toldpenge, som er indkommet i deres len fra sidste philippi jacobi, og de penge fra bønderne, som med kongens bevill. er givet i stedet for forleden års kornlandgilde. SjT, 31, 229. K. Orig. (til Otte Pogwisch) i Frederiksb. lens ark., LAK. 9. marts (Kbh.) Ms. til Jørgen Steding. Han får forlov til at rejse herned i 6 uger den 25. marts. SkT, 8, 98. Indl. 10. marts. 9. marts (Kbh.) Ms. til hr. Jørgen Brahe, hr. Gregers Krabbe, fru Christence Lindenov og Ebbe Gyldenstierne. De skal i april måned, så snart udskibning og driven af øksne er forbi, til renteriet sende de penge, som i år er svaret i øksentold i deres len. JT, 12, 209. K. 10. marts (Kbh.) Ms. til nogle lensmænd¹). Da kongen for at forsyne de rigsråder med len, som endnu intet har, nødes til at foretage nogen forandring, har han anset for godt at gøre forandring med Oluf Parsbergs len* til philippi jacobi førstkommende og derimod forlene ham med kronens len** Vestervig kloster. SjT, 31, 230. K. Tilf.: I Ove Gieddes brev ved dette tegn* blev indført Herredsvad kloster og Bratsberg len. Ligesådant brev fik hr. Ove Giedde, dog med den forandring ved dette tegn** Helsingborg med så stor genant som forrige rigens admiral har haft det. 1) Det gengivne brev er til hr. Oluf Parsberg. 10. marts (Kbh.) Ms. til hr. Anders Bille. Kongen agter til philippi jacobi førstkommende at gøre forandring med hans len og derimod at forlene ham med Skanderborg slot. SjT, 31, 230. K. Tilf.: Sådant brev fik hr. Sigvard Urne om Bratsberg len i Norge, Bjørn Ulfeldt om Lyse kloster, Manderup Due om Ørum, Henrik Below om Åstrup og Christoffer Hvas om Pandum. 10. marts (Kbh.) Ms. til Henrik Ramel. Kongen vil til philippi jacobi førstkommende forlene ham med Herredsvad klosters len. SjT, 31, 231. K. Tilf.: Sådant brev fik Mogens Høeg om Silkeborg len, Henrik Rantzau om Åkær og Christen Skeel om Tryggevælde. 10. marts (Kbh.) Ms. til Kjeld Krag. Han får efter anmodning tilsendt kgl. åbent mandat til bønderne i Froste h., som han skal lade læse og forkynde på behørige steder i lenet. SkT, 8, 98. 10. marts (Kbh.) Befaling til bønderne i Froste h., som svarer til Helne Kirke. Kjeld Krag har klaget over, at størstedelen af dem modvilligt og genstridigt nægter ikke alene at age ved, men også at forrette andre ægter og andet arbejde til lenet, skønt han i denne besværlige tid har efterladt dem meget, som de tidligere har udført. Og skønt han desuden har gjort dem opmærksom på, hvilke kgl. befalinger og >>feldingsdomme«<, som for deres ulydighed mod KKs formand Gunde Rosenkrantz er erhvervet mod dem i foregående åringer, har dog en stor del af dem agtet lidet eller intet derpå, men har fortsat deres uforsvarlige modvillighed. Da Helne Kirkes ugedagsbønder pga. deres store armod, forårsaget af forrige fejde, ikke alene kan tåle den ægt og det arbejde, som de andre er pligtige at gøre sammen med dem, har KK begæret kongens alvorlige befaling til dem om efter recessen og hans forleningsbrevs indhold at forrette, hvad de er pligtige til. Kongen befaler dem derfor strengt herefter at udføre det arbejde, de vedægter og andet, som de efter tidligere anordninger, breve og domme er tilkendt at forrette. Hvis nogen herefter findes modvillige, vil de blive alvorligt og vedbørligt straffet. SKT, 8, 98. 11. marts (Kbh.) Bevilling. Hospitalet i Roskilde bevilges udvisning af 100 læs brændeved årl. af kronens skove i Abrahamstrup len. SjR, 22, 288. (Efter hr. kanslers befaling) K. 11. marts (Kbh.) Ms. til Sigvard Urne. Fakse herredsting er nylig >>split ad<< pga. nogle skændsord af Hans Duffrichs søn mod retsbetjenten, som er faldet dér. SU skal tilforordne vederhæftige mænd, som kan betjene tinget og retten i deres sted, indtil nævnte sag bliver lovligt ført, og desuden skal der straks føres tingsvidner om det passerede. SjT, 31, 231. Indl. 9., 10. og 18. marts. 11. marts (Kbh.) Ms. til Bjørn Ulfeldt og bispen i Skåne. Fru Rigborg Bille, afd. Ejler Holcks t. Gedsholm, har anholdt om jus patronatus til Eegby kirke, som er sognekirke til Gedsholm i Helsingborg len. De skal undersøge beskaffenheden og erklære, om der er andre adelspersoner i sognet, som det kunne være præjudicerligt, om RB fik nævnte jus, om kirken har gods, hvad beholdning og forråd den har, og, om kongetienden er tillagt nogen, det kunne være vedkommende til præjudice, at jus blev hende og arvinger bevilget, når de svarede den årl. afgift og betalte stedsmål, når den måtte blive ledig, eller om nogen anden consideration kunne være til hinder for at efterkomme hendes begæring. SkT, 8, 99. Tilf.: Efter hr. kanslers befaling. 11. marts (Kbh.) Ms. til lensmændene i Skåne og Blekinge. Kongen har besluttet at forhøje tolden på potaske. De skal tilholde tolderne af hvert skippd. potaske, som herefter udføres, at oppebære i told 2 rigsort og at have flittig indseende med, at intet udføres ufortoldet. SkT, 8, 100. (Jf. CCD, V, 619). Tilf.: Flg. lensmænd i Skåne og Blekinge, hvor toldstederne findes, fik brevet: hr. Tage Thott, hr. Knud Ulfeldt, Bjørn Ulfeldt, hr. Henrik Lindenov, hr. Niels Krabbe og hr. Axel Urup. 11. marts (Kbh.) Ms. til Wulff Hieronimus Kratz. Han skal straks kommandere en af de kaptajner under hans regiment, som han skønner dygtig dertil, til at ligge i slotsloven i fæstningen Kristianopel i Georg Stedings fravær i 6 uger fra 25. marts. SkT, 8, 100. 12. marts (Kbh.) Ms. til Jørgen Kruse, Christoffer Hvas, Axel Urne og Claus Dyre. Niels Arenfeldt har begæret konfirmation på den dem tidligere befalede kommission mellem ham og hans hustru fru Karen Dyre. Da de imidlertid efter denne kommission ikke har dømt endeligt mellem dem, men alene gjort sådant forslag, som de fandt, at begge parter kunne hjælpes med, idet kongens befaling ikke tilholdt dem videre, skal de nu, for at sagen kan komme til ende, med kgl. fuldmagt stævne NA og KD for sig og søge at forlige dem. Hvis KD ikke vil bekvemme sig til det, adressaterne finder billigt og ret, eller hvis hun ikke vil indfinde sig, skal de, hvadenten hun møder eller ej, adskille dem ved endelig dom. JT, 12, 210. Indl. 10. febr. 13. marts (Kbh.) Bevilling. Tilforordnet resident i Spanien Cornelius Lerche har andraget, at han med sine søskende i forleden fejde har solgt Christian 4. et skib »Skt. Peder« med stykker, gewehr og anden munition, hvorfor de af kronen har til gode med forfaldne rd. in specie 4 mk. 4 sk., daleren beregnet til 96 sk. dansk, som efat måtte blive betalt denne sum. Det bevilges, at han frem for nogen må tage sig selv betalt i de først indkommende midler af det salt eller de penge, kongen efter kapitulationen får af kongen af Spanien, dog uden nogen rente. Og hvis sådanne midler i Spanien mod forhåbning slår fejl, skal han blive contenteret for den nævnte sum her i riget. Hvad renten på 547 rd. 4 mk. 4 sk. angår, såvel som anden rente af kapitalen herefter, indtil denne bliver betalt, skal der med CL forholdes som med andre af kongens undersåtter, som har gjort tilsvarende forstrækning, så at når de bliver betalt for deres fordring og renter, skal renterne også blive ham betalt. SjR, 22, 288. Indl. 14. marts. 16. marts (Kbh.) Ms. til hr. Frederik Reedtz. Han har endnu ikke på rentekammeret klareret for lenets regnskaber samt afgiften af Beldringe og Lemige [Lækkende] ladegde fra 1648 til 1649, men resterer endnu dermed og med regnskaber for de penge, han i andre len har oppebåret til officerers underhold. Han skal ufejlbarlig til førstkommende philippi jacobi på tilbørlige steder klarere og gøre rigtighed derfor. SjT, 31, 231. 18. marts (Kbh.) Ms. til hr. Hans Lindenov, Ebbe Ulfeldt og hr. Henrik Bielke. Nærværende tid og rigets tilstand tillader ikke nogen særlig pension, og kongen opsiger derfor den pension, de hidtil har haft. De skal ikke nyde den længere og må ikke gøre fordring på den, hvilket herved meddeles dem såvel som hr. Hannibal Sehested t. Nøragergård, som også er tilskrevet derom. SjT, 31, 231. Tilf.: Ligesådant brev fik hr. Ebbe Christoffersen Ulfeldt og hr. Henrik Bielke. 18. marts (Kbh.) Ms. til hr. Sigvard Urne. Kongen har med forundring erfaret, at han efter adskillige påmindelser endnu ikke har gjort rigtighed, hverken på renteriet for, hvad han resterer med til kronen, eller hos landkommissærerne for Roskilde lens resterende skatter, mandtaller og registre, eller for de pengeskatter til bådsmænds hvervning og postbudes underhold, som han har modtaget af andre len og købstæderne i Sjæll. Ej heller af Tryggevælde len for den proviant, han har modtaget af landet i 1645, NB¹). Kongen har derfor endnu denne gang villet påminde ham og advare ham om til førstkommende philippi jacobi ufejlbarlig at gøre rigtighed for sine restancer både på renteriet og andre tilbørlige steder og derpå tage kvittansiarum, såfremt kongen ikke uden videre påmindelse skal nødes til at lade procedere anderledes dermed. SjT, 31, 233. 1) Til dette NB svarer ikke nogen tilføjelse. 18. marts (Kbh.) Ms. til hr. Hans Lindenov. Han har endnu ikke efter kongens tidligere befalinger gjort rigtighed, hverken på renteriet eller hos landkommissærerne, for sit lens afgifter og visse og uvisse indkomst eller for alle unionsskatter, mandtaller, kornskatter, bådsmandsskatter og andre kontributioner, påbudne på lenet siden fastelavn 1641. Kongen vil derfor hermed endnu [en gang] have ham påmindet om snarest og inden førstkommende philippi jacobi på renteriet og andre tilbørlige steder at gøre sin skyldige rigtighed for alle sine restancer, medmindre kongen skal nødes til at bruge andre midler. SjT, 31, 233. 18. marts (Kbh.) Ms. til fru Ingeborg Arenfeldt. Hun har endnu ikke, efter kongens befalinger, på sin afd. husbonds vegne gjort rigtighed, hverken på renteriet eller andre tilbørlige steder, for Koldinghus lens regnskaber fra philippi jacobi 1642 til 1643 med de penge- og madskatter, som hun, tillige med lenets uforklarede antegnelser, kan blive skyldig. Kongen vil derfor »etc. ligesom det forrige [til Hans Lindenov]«. SjT, 31, 234. [18. marts] (Kbh.) Hr. Henning Valkendorf [fik brev] at klarere de regnskaber, han resterer med for 2 pct. rentepenge og for de penge, han har modtaget af adelen og andre i Fyns stift til Kbh.s befæstning i 1642, som skal være leveret til Henrik Müller; desuden [er] nogle antegnelser på skatterne uforklaret. Udt. i SjT, 31, 234. 1) Udat., men indført ml. tilsvarende breve af 18. marts. 18. marts (Kbh.) Sal. Ejler Qvitzows arvinger¹) fik brev, at da de 3 sidste års, i renteriet indleverede, regnskaber fra philippi jacobi 1631 af Rugårds len, som hendes afd. husbond var forlenet med, resterer uklarerede, hvorpå hun bliver en sum penge skyldig, skal hun inden førstkommende philippi jacobi ufejlbarlig lade dem klarere. Udt. i SjT, 31, 234. 1) Må efter brevets tekst være enken Anne Axelsdatter Brahe. 18. marts (Kbh.) Ms. til Erik Pors' arvinger. Afd. Erik Pors skylder endnu kronen 190 rd. 27 sk. foruden rente på sit regnskab fra han i 1630 var med kongens gesandt hr. Otte Skeel i Danzig. De skal til førstkommende philippi jacobi ufejlbarlig klarere herfor på tilbørlige steder. SjT, 31, 235. [18. marts]¹) (Kbh.) Gunde Lange resterer med at fordre kvittansiarum for Koldinghus, med hvad han derpå kan blive skyldig. Af Ålborghus len resterer han med mandtaller på bådsmandsskatter til johannis 1644 og 1645 samt kornskatter til fastelavn 1644, med afgiften fra 1646 til 1648, og af Ørum len med at fordre kvittans på sin indleverede kornskat til fastelavn 1633 og på pengeskatten til martini 1634, hvad han derpå kan blive skyldig til Otte Marsvins arvinger. Udt. i SjT, 31, 235. 1) Udat., men indført ml. tilsvarende breve af 18. marts. [18. marts] (Kbh.) Afd. Otte Marsvin resterer med pengeskatten af Ålborghus len og af Skagen, som hans fuldmægtig skal have modtaget 1647, samt med at fordre kvittansiarum, med hvad han skylder derpå. Udt. i SjT, 31, 235. 1) Udat., men indført umiddelbart efter tilsvarende breve af 18. marts. 19. marts (Kbh.) Bevilling. Det bevilges Otte Krag, at han for den årl. landgilde, men uden ægt og arbejde eller anden tynge indtil videre må beholde en bondegd. i Tåstrup Valby på Kbh. len, som hans bonde nu påbor, men for armods og andre tilfældes skyld efter den forhvervede dom ikke længere kan besidde. Hvad angår den nuværende bygning, som af OK sættes derpå, skal forholdes som med andre bøndergdes bygning dér på lenet. SjR, 22, 289. K. 19. marts¹) (Kbh.) Ms. til nogle lensmænd.2) Han har endnu ikke på rentekammeret klareret Skanderborg lens regnskaber og de påbudne skatter fra 1648 til 1649 og resterer desuden med afgiften for samme år af Regstrupgård. Han skal ufejlbarlig til førstkommende philippi jacobi på tilbørlige steder klarere og gøre rigtighed derfor. SjT, 31, 232. Tilf.: Palle Rosenkrantz resterer med at fordre kvittans for sit indleverede regnskab for Lundenæs fra 1648 til 1649. - Claus von Ahlefeldt resterer med afgift af Kalø len fra 1647 til 1648, ligesom de påbudne skatter er uklarerede. - Falk Lykke resterer med afgiften af Skt. Peders kloster, og regnskab siden philippi jacobi 1642 [er] ukvitteret. Fru Viveke Gris' arvinger resterer med regnskab for - det uvisse fra 1638 til 1640 af Hørje len og med at fordre kvittansiarum. - Christian Sinklars arvinger resterer med regnskab fra philippi jacobi 1643 til 1646 af Hørje len såvel som med at fordre kvittansiarum. Hr. Henrik Lindenov resterer med at forklare regnskab fra philippi jacobi 1646 til 1649 for Hørje len og med at fordre kvittansiarum. - Otte Thott resterer med at fordre kvittans for Sølvesborg len på hans regnskab fra philippi jacobi 1642, da han fik lenet, til philippi jacobi 1646, da han blev det kvit, og på alle skattemandtaller siden 1. marts 1643, som er ukvitterede, samt at fordre kvittansiarum. - Mogens Gyldenstiernes arvinger resterer med at fordre kvittansiarum for Varberg len, som MG var forlenet med, med hvad de derpå kan blive skyldige. - Arent von der Kuhla resterer med at fordre kvittans på sit regnskab og sine skattemandtaller fra 1645 til 1648, da han dermed [Frederiksb. len] er blevet kvit, og med at fordre kvittansiarum. 1) Indført ml. breve af 18. marts. Kan evt. læses som 29. marts. 2) Det indførte ms. er til hr. Oluf Parsberg. 19. marts (Kbh.) Ms. til Vincents Bille og Oluf Brockenhuus. De har den 10. jan. 1650 fået befaling til at ligne og lægge i det mageskifte, fru Sofie Rantzau begærer, det ene gods mod det andet. Da der i den likvidation, de har indsendt, ikke er gjort forskel mellem det gods, SR skulle udlægge til kronen, og det, hun skulle udlægge til kirken, i stedet for det, hun får, hvilket burde ske, for at det kan vides og i skødet indføres, hvilket vederlag kronen får for sit, og hvilket kirken får for sit, skal de straks fyldestgøre den tidligere befaling og i deres likvidation navngive, hvilket gods kronen får til vederlag, og hvilket kirken får. SjT, 31, 235. K. 19. marts (Kbh.) Seddel. Foged på Rosenborg Bertel Jensen skal lade Ulrik Christian Gyldenløves fuldmægtig Johan Stenkull få en grøn kiste, 2 beslagne skrin og en »flaschfoder« med, hvad deri findes og tilhører ham efter den designation, som BJ har gjort derpå, og som findes i kancelliet. SjT, 31, 236. K. 19. marts (Kbh.) Ms. til Joakim Beck. Kongen har med forundring erfaret, at han endnu ikke efter adskillige påmindelser har gjort rigtighed på renteriet for de sidste års skattemandtaller og regnskaber af Kristianstads len fra 1641 til 1642, hvorpå han er en sum penge skyldig, og at han ligeledes resterer med afgiften af Silkeborg len fra 1647 til 1648 og med samme lens regnskaber, skatter og mandtaller fra 1648 til 1649. Kongen har derfor »etc. lydende ord fra ord ligesom det forrige til hr. Sigvard Urne«. SjT, 31, 236. 19. marts (Kbh.) Ms. til hr. Ebbe Ulfeldt. Kongen har med forundring erfaret, at han endnu ikke har gjort rigtighed, hverken på renteriet eller hos landkommissærerne, for Kristianstads lens regnskaber, skatter og mandtaller fra 1642 til 1644, hvorpå han er en sum penge skyldig. Desuden resterer han endnu med regnskaber ukvitterede for øksne og proviant, som han samt hans fader hr. Christoffer Ulfeldt har modtaget i Kristianstad. Ligeledes resterer han med regnskab af Arensborg på Øsel til den 31. okt. 1645 og med afgifter, skatter og mandtaller af Bornholm ukvitterede fra 1646 til 1649. Kongen har derfor »etc. ligesom det forrige«. SjT, 31, 237. 19. marts (Kbh.) Ms. til hr. Axel Urup og hr. Niels Krabbe. Der tilføjes kongen ikke ringe skade på hans toldrettighed ved udførslen af potaske, idet den fra adskillige havne er blevet udskibet i stor >>mangel<< [vel forskrivning for mængde]. De skal undersøge, på hvilke steder og fra hvilke havne i deres len potasken hidtil er udført, og hvilke havne der herefter bedst kan bevilges til udførsel, så toldunderslæb desto bedre kan forhindres. SkT, 8, 101. 20. marts (Kbh.) Bestalling for Johan Vilhelm Eding som resident hos generalstaterne i De Forenede Nederlande. Han skal herfor med virkning fra 20. marts 1650 i årl. pension og besolding have 3.000 rd. og til ekstraordinære udgifter, der særligt angår hans bestilling, årl. 1.000 rd., hvilke 4.000 rd. uden afkortning skal oversendes ham fra Danmark til 2 terminer: påske og michaelis. SjR, 22, 290. 20. marts (Kbh.) Ms. til hr. Joakim Gersdorff. Hvad borger og bogfører i Kbh. Jørgen Holst har andraget angående bøger, som han beretter at have købt og leveret i Christian 4.s tid, kan han se af hans hosføjede supplikation. JG skal, når han har midler dertil, betale ham, hvad han beviser med rette at tilkomme. SjT, 31, 237. K. 20. marts (Kbh.) Ms. til hr. Hans Lindenov. Der er efter tidligere til ham udgangne befalinger kun fremkommet lidet eller intet fra hans lens kirkers beholdning til opførelsen af regenskirken. Han skal snarest indsende en udførlig erklæring herom til kancelliet. SjT, 31, 237. K. 21. marts (Kbh.) Joen Mortensen, født i Sundbylille, fik frihedsbrev på sit fødested for sig, sine børn, børnebørn og efterkommere til evig tid. Udt. i SjT, 31, 291. K. 21. marts (Kbh.) Ms. til hr. Hans Lindenov. Tidl. byfoged i Kalundborg Gabriel Sandroe har andraget, at han pga. Frederik Jacobsens undvigelse er entlediget fra den byfogedbestilling, han i lang tid har betjent. Han anholder om at måtte få den på ny. Kongen har forladt ham hans forseelse og bevilget ham at tiltræde bestillingen igen, hvorfor HL skal indsætte ham i den. SjT, 31, 238. (Efter Otte Krags ordre) K. 21. marts (Kbh.) Ms. til Christoffer Gøye. Han har anholdt om ved en lille å i Halleby Ore (ved Sæbygårds bønder)") at måtte rejse et stengærde og opsætte et lille hus samt et led. Da det kan ske med ringe bekostning og uden skade for lenets bønder, godkender kongen andragendet. SjT, 31, 238. (Efter hr. kanslers befaling) K. 1) Denne tilføjelse i K er oversprunget i indførslen. 21. marts (Kbh.) Å.b. til købstæderne i Loll.-Falster. De skal fra førstkommende philippi jacobi svare Erik Rosenkrantz t. Rosenholm og være ham og ingen anden hørig, lydig og følgagtig i, hvad han på kongens vegne befaler. Han skal til gengæld holde dem ved lov, skel og ret og ikke tilstede nogen at forurettes mod loven. SmR, 7, 18. K. 21. marts (Kbh.) Å.b. Kongen har bragt i erfaring, at bønderne og almuen i Halstedklosters len understår sig i »ubetænkeligen«< at holde adskillige møder og samlinger, som synes at »løbe« mod den lydighed, de skylder kongen og dem, som på hans vegne har at befale. For at sådan vidtudseende ulempe måtte forekommes, og at de, som fordrister sig til at gøre sådant, kan blive straffet derfor, andre modvillige til afsky, forbydes det strengt alle bønder og almuen i lenet at samle sig utilbørligt eller at holde herredsmøder, medmindre de har lensmandens samtykke. SmR, 7, 18. K. Tilf.: Efter hr. kanslers befaling. 21. marts (Kbh.) Ms. til Erik Rosenkrantz. Det befales ham at have inspektion over købstæderne i Loll. og Falster. Han skal herfor have lige så meget som sin formand. SmT, 8, 14. K. 21. marts (Kbh.) Ms. til Erik Rosenkrantz. Kongen har for nogen tid siden befalet fru Regitze Urne at undersøge, om nogen ulovlig udskibning og udførsel af korn fra Loll. og Falster er sket, efter at forbudet derimod var forkyndt. Til videre efterretning sendes ham hosføjet hendes erklæring. Han skal fremdeles undersøge nævnte ulovlige udskibning og straks afsætte tolderne på de steder, hvor det er sket, og tilforordne toldskriverne. Når det er foretaget, skal han udførligt underrette kongen herom. SmT, 8, 14. K. 21. marts¹) (Kbh.) Ms. til Erik Rosenkrantz og bispen i Fyn. Lave Bille t. Havløkke har begæret jus patronatus til sin sognekirke ved Havløkke, kaldet Østofte kirke, med hvad der tilhører kirken, samt herligheden til præstegden og dens tilbehør såvel som kapellanens bolig og degneboligen med tilliggende. De skal undersøge beskaffenheden heraf og erklære, om der ikke er andre adelspersoner i sognet, som det kan være præjudicerligt, om kirken har jordegods, hvad beholdning der findes ved den, og, om kongetienden er tillagt nogen, jus da uden nogens præjudice kan forundes LB, når han og arvinger svarer den årl. afgift og, når den bliver ledig, giver stedsmål, eller om nogen anden consideration kan være til hinder for hans begæring. SmT, 8, 16, K. 1) Indført under breve fra maj. 22. marts (Kbh.) Bevilling. Kaptajn til fods Peder Stenberg får bevill. på, at der med bygningerne på den gd. i Antvorskov len, som han nu besidder, og med bygninger, som herefter opføres af ham eller arvinger, så længe de nyder bevillingen, skal forholdes, som det er brugeligt med bøndergdes bygninger på Kbh. og Kronborg len. SjR, 22, 291. K. 22. marts (Kbh.) Ms. til Jørgen Rosenkrantz, Oluf Brockenhuus, Peder Vibe og Otte Krag. Der er tvist mellem Peiter Backtzasagensen¹) og Mikkel Langemarch. De skal med kgl. fuldmagt forlige dem eller skille dem ved endelig dom. SjT, 31, 239. K. 1) Betegnes i udskriften på K som »en svensker<<. 22. marts (Kbh.) Ms. til hr. Sigvard Urne. Hans Duffrich beklager sig over, at SUs ridefoged Markus Nielsen, dog uden SUs vidende, ikke alene forholder ham hans herredsfogedkorn, som er forfaldet til martini sidst forleden, men endog derved har bragt andre adelstjenere til at gøre det samme. SU skal undersøge sagen og sende erklæring til kancelliet. SjT, 31, 240. K. 22. marts (Kbh.) Ms. til hr. Knud Ulfeldt. Hans Duffrich klager over, at KUs foged på Totterupholm [nu Rosendal] forholder ham hans herredsfogedkorn, der er forfaldet til martini sidstleden, af KUs tjenere i Fakse h. KU skal undersøge sagen og sende erklæring til kancelliet. SjT, 31, 240. K. Tilf.: Ligesådant brev fik fru Karen Krabbe om hendes foged på Vemmetofte Niels Haar, og fru Margrete Marsvin om hendes foged på Alslev Jacob Pedersen. 22. marts (Kbh.) Ms. til hr. Christoffer Ulfeldt. Kongen har for nogen tid siden på hans begæring forlenet hans søn Bjørn Ulfeldt med Helsingborg, som han pga. alderdom og skrøbelighed oplod til ham. Hermed nødes kongen nu til at gøre forandring for at kunne forsyne de rigsråder, som intet len har. Kongen kan derfor på CUs skrivelse om Helsingborg svare, at det aldrig havde været hans mening at fratage CU, som så mange år trolig og vel har tjent Christian 4. og riget, hans len, uden at han selv havde ansøgt derom. Og for at CU kan erfare hans kgl. gunst, tillægges der ham en årl. pension på 2.000 speciedl. SkT, 8, 101. 22. marts (Kbh.) Ms. til hr. Henrik Lindenov. Aage i Suendstrop, Svend i Suendstrop, Oluf i Kultalt, Niels Krogsen i Maemarp, Oluf i Aagerup, Ored og Knud i Rillebierre, Abrahim i Skarmvig, Mogens Troelsen i Brenskull, Jens Svendsen i Kuld, Jens Bentsen i Wrangeselle, Tyge Olsen og Forsten [Torsten?] Mattesen i Blanckeldt, Simens og Jens i Fereskiøb i HLs len har andraget, at de i deres jordegne skove har begyndt nogle såre ringe potaskeværker. De begærer tilladelse til at fortsætte dem, for at de i denne besværlige tid kan svare skatter og landgilde til kronen. Da kongen mod årl. afgift af hver 10. td. har bevilget visse participanter eneret til at brænde potaske i HLs len, kan det ansøgte ikke bevilges, men det skal dog ikke være ansøgerne forment at sælge af deres egne skove¹) til nævnte participanter og selv nyde pengene derfor, når ikke mere dertil hugges og sælges, end HL udviser. SkT, 8, 102. 1) Det er uklart, om hermed menes træ el. potaske. 22. marts (Kbh.) Ms. til Folmer Urne og Henrik Sandberg. Efter begæring fra Jørgen Kruse skal de på Kærsgård åbne, vurdere og registrere det forseglede bo og give ham det beskrevet. JT, 12, 210. Indl. 8. marts. 23. marts (Kbh.) Konfirmation på Christian 4.s bevill. af 26. april 1647 [KB 1647, 127] til kaptajn Peter Stenberg på fritagelse for ægt og arbejde af sin gd. Skovsgård i Antvorskov len. SjR, 22, 291. 23. marts (Kbh.) Konfirmation på Christian 4.s bevill. af 6. maj 1647 [KB 1647, 141] til kaptajn Peter Stenberg på, at hans hustru og, efter hendes død, et af deres børn må fæste hans gd. Skovsgård i Antvorskov len. SjR, 22, 292. 23. marts (Kbh.) Skøde. Hofapoteker Samuel Mejer får skøde på kronens huse og frie ejendomme i Kbh., kaldet Tugthuset, dog at Vartov hospital forbeholdes den jordskyld på 13 mk. 5 sk. 1 alb.,. som de fattige hidtil årl. har haft deraf. [For den omfattende og detaljerede beskrivelse af grund og bygninger henvises til KD, III, 325- 327]. SjR, 22, 293-296. 23. marts (Kbh.) Bevilling. Valdemar Lykke har anholdt om et stolestade i Grinderslevkloster kirke på altergulvet. Da hr. Ebbe Jacobsen Ulfeldt har erklæret, at det uden »rigens«< [fejl for nogens?] præjudice kan forundes ham, bevilges det ham, dog at han skal afstå det stolestade »>hos«< Niels Parsberg, som han hidtil har brugt. JR, 11, 270. 23. marts (Kbh.) Ms. til Gunde Rosenkrantz. Henrik Thott agter snarest at skifte med sine og sin afd. frue Beate Rosenkrantz' børn. GR skal være børnenes værge på skiftet. JT, 12, 211. 23. marts (Kbh.) Ms. til Henrik Thott. Der sendes ham efter begæring et missive til Joakim Beck om 50 egetræer, som denne skal lade ham få af Silkeborg lens skove på de steder, som ligger nærmest Guden [Gudenåen], til reparation af ladegden på Dronningborg, som i forleden storm er næsten helt nedblæst. Hvad anden omkostning såvel som arbejdsløn, der anvendes på ladegdens reparation, eragter kongen det billigt, at HT selv bekoster, da han nyder indkomsten deraf. Dog vil kongen anordne, at HTs efterfølgere betaler ham eller hans arvinger det, han anvender derpå af sit eget, efter uvildig taksering. Kongen godkender desuden, at de bønder i Galten h., Kristrup, Essenbæk, Skjern og Velling birker og de bønder i Dronningborg len, som kaldes skursnævninger, som ellers er fri for ægt og arbejde, så længe ladegårdsbyggeriet står på, med noget arbejde må komme lenets andre bønder til hjælp. JT, 12, 211. K. Indl. 2. marts. 23. marts (Kbh.) Ms. til Joakim Beck. Han skal lade Henrik Thott få 50 ege af Silkeborg lens skove til reparation af Dronningborg slots ladegd. Han skal lade dem hugge, »>slindre« og »schiørte<< i skovene nærmest Guden [Gudenåen], og når det på HTs egen bekostning er savet, skal Silkeborg lens bønder køre det til Stærkær i Dronningborg len, hvorfra HT skal lade det hente. JT, 12, 212. 24. marts (Kbh.) Ms. til hr. Joakim Gersdorff. Samtlige kancelliherremænd har anholdt om forbedring af deres besolding. Kongen har bevilget, at de herefter hver skal have 20 rd. in specie mdl., hvilket JG skal anordne, at de får fra 1. marts sidstforleden, måneden beregnet som hidtil sædvanligt, og daleren beregnet til 96 sk. dansk. Dog skal de derimod ingen hofklædning have, som de hidtil årl. har fået. SjT, 31, 240. 24. marts (Kbh.) Ms. til Hans Boyesen. Han skal fra 1. marts sidstleden give kancellijunkerne hver 20 rd. mdl., daleren beregnet til 96 sk. dansk, og måneden beregnet som hidtil. SjT, 31, 241. 24. marts (Kbh.) Ms. til Hans Boyesen. Han skal afregne med hele hofstaten og dem, han plejer at betale, hvad enhver til den 1. marts sidstforleden med rette kan tilkomme. SjT, 31, 241. K. 24. marts (Kbh.) Ms. til hr. Henrik Lindenov. Han forloves i 8 dage til at rejse til Kbh. for at forrette noget magtpåliggende. Han skal anordne, at intet imidlertid forsømmes på fæstningen og i lenet. SKT, 8, 103. 24. marts (Kbh.) Ms. til hr. Frands Pogwisch. Hvad Magdalene Andersdatter har andraget, kan han se af hendes supplikation. Han skal hjælpe hende til ret, så kongen kan forskånes for hendes videre overløb. JT, 12, 212. 25. marts (Kbh.) Ms. til Falk Gøye. Kongen har bevilget hr. Hans Høyer t. Borup og Kimmerslev, at hans søn Christen Hansen Høyer må komme i Sorø skole. FG skal modtage ham, når der er plads ledig. SjT, 31, 241. 25. marts (Kbh.) Ms. til tolderne i Sundet. Kongen har bevilget hertuginde Anna t. Stettin og Pommern 12 foder rhinskvin toldfri gennem Sundet. De skal lade hendes fuldmægtig passere dermed. SjT, 31, 242. K. 25. marts (Kbh.) Oprejsning. Jens Sørensen har berettet, at han for nogle år siden er beskyldt for at have ligget i blodskam og avlet barn med sin steddatter Johanne Christensdatter, hvilket han mener at være uskyldig i. Han begærer at måtte tilstedes på fri fod uden fængsel og jern at udføre denne sag. Det bevilges. Dog skal han gøre det uden forhaling og altid i egen person møde i retten, hvor og når der dømmes og påtales i sagen. JR, 11, 270. Indl. 16. marts. 26. marts (Kbh.) Å.b. Kronen, adelstanden og gejstligheden afholder stor fortifikationsbekostning ved den påbegyndte udvidelse af Kbh. Hvad overdrev, der hertil behøves af gemene byens mark, kommer kun i ringe betragtning mod denne store forbedring og befæstning. Kongen har derfor forordnet, at alle forstæder med deres haver og bygninger skal vige for byens befæstning, gader, stræder, pladser og bygninger, som det af kongen underskrevne kort udviser. Og som forstæderne med haver og bygninger viger for byen, skal marker og jorder uden for byen vige for de nye haver, der skal anlægges. De, som herved mister noget, skal ikke blot gengives haver, pladser, jorder og byggesteder, men desuden skal enhver inden eller uden for byen nyde så meget af sine havepladser, som han i byen inden år og dag indplanker med forsvarlig købstadbygning, og uden for byen med haver. Enhver skal udføre og brolægge sin anpart foran sin plads mod gaden så lovligt, som det bør sig. Inden 3 år skal enhver forsyne sin plads med lovlig købstadbygning. De, som forbryder sig herimod, skal uden særlig nåde ikke nyde deres pladser, men det, de har bygget, skal takseres og overlades andre, som vil bygge. De, som vil have plads ved den forordnede kanal og nyde den herlighed, som sådanne pladsers beliggenhed medfører, skal, hver foran sin grund, inden 2 år forfærdige kanal og bolværk tilbørligt. Adelige, som vil bygge, må forundes plads til borggård, staldgård og haver, når de bygger inden for en berammet tid, borgerskabet, som vil bygge og holde staldrum, kan også gives plads hertil samt haverum, efter som lejligheden tilsiger det. Hvor nogen gade, torv eller plads rammer på nogens have, fiskepark eller anden jord, skal gade, stræde, torv eller plads have sin gænge, og plankeværket flyttes alt efter, hvor gade, stræde, torv eller plads skal gå. Rammer det på nogens bygning, som er af nogen værdi, skal det afhænge af kongens særlige benådning, om den kan blive stående, til den enten forældes, eller ejermanden bygger til gaden, og der må aldrig på det sted bygges nyt. Alle, som begærer pladser eller jorder, skal ansøge derom hos kongen, og, når de er udvist, få skøde derpå. SjR, 22, 297-2991). (Tr.: KD, III, 327). 1) Pagina 298 og 299 er slået sammen til én. 26. marts (Kbh.) Mageskifte. Fru Sofie Rantzau, afd. Mogens Gyldenstiernes, har i mageskifte til kronen udlagt flg. gods i Tryggevælde len i Stevns h.: i Højerup s. og by 1 gd. (Peder Brun), skylder 2½ pd. byg, 2 td. havre, i Smerup s. i Torøje 2 gde: 1. (Jens Mortensen), skylder 2 pd. byg, 4 mk. landgildepenge, 2. (Hans Lauritsen), skylder 1 mk. landgildepenge, 2 pd. byg, 2 td. havre, i Holtug s. og by 1 gd. (Peder Hansen), skylder 22½ sk. erritspenge, 2½ pd. byg, 3 td. 1 skp. havre, 1 fodernød, 1 bolgalt, 1 gås, 2 høns, i en gd. i Holtug s. og by (Henrik Lauritsen) 2 td. landgildebyg; desuden har SR til Strøby kirke udlagt 1 gd. (Jacob Rasmussen) i Smerup s. i Torøje, som skylder 3 mk. 1 sk. landgildepenge, 3 td. 1 skp. havre, 1 fodernød, 1 lam, 1 gås, 4 høns; desuden udlagt i en gd. (Henrik Lauritsen) i Holtug s. og by 2 td. landgildebyg, endvidere udlagt til Varpelev kirke i Havnelev s. i Skørpinge 1 gd. (Laurits Nielsen), skylder 1½ pd. byg, 2 td. havre - imod flg. gods i Tryggevælde len i Stevns h.: i Strøby s. og by 3 gde: 1. (Niels Madsen), skylder 1½ pd. byg, ½ gås, 2 høns, skov til 6 svins olden, 2. (Niels Hansen), skylder 1½ pd. byg, ½ bolgalt, ½ gås, 2 høns, skov til 6 svins olden, 3. (Niels Rasmussen), skylder 21 sk. 1 alb. landgildepenge, 2 pd. byg, 2 td. 1 skp. havre, 1 lam, 1 gås, 4 høns, skov til 6 svins olden, samt 3 gadehuse på dette gods' grund i Strøby: 1. (Niels Smid og Christen Jørgensen), giver hver 1 td. havre, 2. (Hans Pedersen), giver 1 td. havre, 3. (Peder Olsen), skylder 1 par høns, i Varpelev s. og by 1 gd. (Laurits Pedersen), skylder 2½ mk. landgildepenge, 3 pd. byg, 2 td. havre, 1 fodernød, 10 æg, 4 hampebrøder, 1 skriverskp.; desuden flg. kirkegods: til Strøby kirke af den kirkegd., som Jens Drucken i Strøby har i fæste, skylder til kongen 1 td. havre, til kirken 1½ mk. landgildepenge, skov til 3 svins olden, hr. Pors Munk skylder til kongen 1 td. havre, til kirken 1½ mk. landgilde, skov til 3 svins olden; desuden Varpelev kirkes gods: Jens Andersen skylder til kongen 1 td. havre, til kirken 1½ pd. byg. SjR, 22, 299-301. (Jf. Kr.Sk., II, 12). 26. marts (Kbh.) Sofie Rantzaus genbrev på ovenn. mageskifte. SjR, 22, 301-303. 26. marts (Kbh.) Christian Jørgensen Urne og hans medsøskende fik bevill. at lade deres sal. moders, fru Margrete Marsvins lig stå ubegravet i 4 uger. Udt. i SjR, 22, 304. Indl. 25. marts. 26. marts (Kbh.) Bestalling for dr. Simon Pauli som hofmedicus for den benådning, som for nogen tid siden er bevilget ham. SjR, 22, 304. 26. marts (Kbh.) Ms. til hr. Sigvard Urne. Han skal på kongens samt Strøby og Varpelev kirkers vegne modtage det gods, fru Sofie Rantzau under samme dato har mageskiftet til kronen og kirkerne, indskrive det i jordebogen og kirkernes bøger og siden gøre kongen og kirkerne regnskab for den visse og uvisse rente og indkomst. SjT, 31, 242. 26. marts (Kbh.) Ms. til Oluf Brockenhuus. Der begæres på vegne af en del af kronens bønder på Kbh. len afslag på deres landgilde fra philippi jacobi 1649 til årsdagen 1650, da en del af dem er så forarmede og kommet til agters, at de ikke uden afslag kan blive ved magt. Kongen godkender, at de nedennævnte må nyde flg. afslag: På Amager land i Sundbyvester Laurids Sørensen 1 pd. byg, ½ gås, 2 høns, 1 td. havre, Laurids Ibsen 2 pd. byg, 3 td. havre, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 12 dl. penge, Søren Rasmussen ½ pd. byg, Anders Olsen 2 pd. byg, 1 lam, 4 td. havre, Anders Nielsen 4 td. havre, i Sundbyøster Hans Madsen 2 pd. byg, 2 td. havre, i Brøndbyvester Laurids Holgersen 1 pd. byg, 3 rd. eckepenge, Ole Pedersen 1 pd. byg, 1 lam, 2 gæs, 8 høns, 1 td. havre, i Glostrup s. og by Jørgen Olsen 1 pd. byg, 1 lam, 3 rd. eckepenge, Mikkel Sørensen 1 pd. byg, 2 td. havre, 3 rd. eckepenge, Niels Madsen 1 pd. byg, 2 td. havre, 3 rd. eckepenge, Laurids Sørensen 1 pd. byg, i Avedøre Hans Rasmussen 2 pd. byg, 2 td. havre, 3 rd. eckepenge, Hans Christoffersen 1 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 2 sk. grot, 2½ td. havre, 3 rd. eckepenge, Jørgen Kjeldsen 1 pd. byg, Hans Olsen 2 td. byg, Jens Laursen 1 td. byg, 2½ td. havre, i Hvissinge Peder Jyde 1 pd. byg, Laurids Sørensen 1 pd. byg, Erik Ibsen 3 td. 4 skp. byg, 2 td. havre, i Brøndbyvester Laurids Lauridsen 2 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 2 mk., 2 td. havre, 3 rd. eckepenge, Niels Sørensen 2 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 1 td. havre, 3 rd. eckepenge, Rasmus Nielsen 2 pd. byg, 1 lam, 2 mk., 2 td. havre, 3 rd. eckepenge, Bertel Tømmermand 3 pd. byg, 1 lam, 4 høns, 4 td. havre, 3 rd. eckepenge, Anders Olsen 1 pd. byg, 1 td. havre, 1½ rd. eckepenge, Claus Pedersen 4 pd. byg, 1 par høns, 4 td. havre, Laurids Hansen 1 td. havre, Jørgen Trudsen 1 pd. byg, 1 lam, 1 td. havre, 3 rd. eckepenge, Anne, sal. Jørgen Nielsens 1 pd. byg, 4 høns, 2 td. havre, 3 rd. eckepenge, i Herstedvester Peder Rasmussen 2 pd. byg, 2 td. havre, 3 rd. eckepenge, i Herstedøster Mads Rasmussen 7 td. byg, 1 lam, 1 gås, 6 mk. 7 sk., 3 rd. eckepenge, i Ballerup Anders Sørensen 1 pd. byg, 1 fj. smør, 2 td. havre, 3 rd. eckepenge, i Skovlunde Svend Saxesen 3 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 3 td. havre, 3 rd. eckepenge, i Herlev s. Peder Christensen 2 pd. byg, 2 td. havre, 3 rd. eckepenge, Jens Nielsen 2 pd. byg, 1 lam, 2 høns, 3 td. havre, 3 rd. eckepenge, i Tubberup Peder Hansen 1 otting smør, Christen Mikkelsen 1 otting smør, i Ledøje s. Peder Jensen 3½ pd. 6 skp. byg, 4 td. havre, 1½ rd. eckepenge, Anders Nielsen 2 pd. byg, 3 td. havre, 3 rd. eckepenge, Oluf Olsen Hugger 1 pd. 6 skp. byg, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 1 sk. grot, 1½ td. havre, 1½ rd. eckepenge, Jens Hansen 2½ pd. 6 skp. byg, 3 td. havre, Anders Skomager 3 pd. 6 skp. byg, 3 td. havre, Peder Madsen 1 pd. 6 skp. byg, 1½ td. havre, Jep Pedersen 2½ pd. 6 skp. byg, 3 td. havre, Laurids Madsen 2 pd. byg, 1 lam, 3 td. havre, 1½ rd. eckepenge, Anders Olsen 1½ pd. 1 td. byg, 3 td. havre, Christen Jensen 2 pd. byg, 3 td. havre, Niels Greigersen ½ pd. byg, 1½ td. havre, 1 lam, 9 mk. eckepenge, Niels Ibsen 18 skp. byg, 3 td. havre, i Ishøj Anders Pedersen 2 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 2 td. havre, 3 rd. eckepenge, Oluf Hansen 2 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 1 fodernød, 2 mk. penge, 2 td. havre, 3 rd. eckepenge, i Tranegilde Anders Andersen 1½ pd. 6 skp. byg, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 1 snes æg, 2 td. 1 skp. havre, 3 rd. eckepenge, i Tåstrup Morten Adtzersen ½ pd. byg, 3 rd. eckepenge, Niels Simonsen 16 skp. byg, 1 td. havre, 3 rd. eckepenge, Knud Knudsen 3 rd. 10 sk., 1½ rd. eckepenge, i Tåstrup Valby Oluf Lauridsen 3 td. byg, 1 løde mk., % lam, høns, 3 rd. eckepenge, Hans Bunde 3 pd. byg, 21 sk. 1 alb., 4 høns, 1 lam, 3 rd. eckepenge, Peder Hansen ½ td. havre, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 1½ rd. eckepenge, i Rødovre Johan Lauridsen 1½ pd. byg, 1 lam, 3 rd. eckepenge, Hans Rasmussen 6 td. byg, 1 lam, 3 rd. eckepenge, Ole Jensen 3 td. byg, Laurids Jensen 1 td. byg, 3 rd. eckepenge, Jeppe Lauridsen 2 pd. byg, 3 rd. eckepenge, Peder Jensen 3 td. byg, 1½ rd. eckepenge, Ole Jørgensen 1 pd. byg, ½ lam, 2 td. havre, 3 rd. eckepenge, i Ølstykke h. i Farum s. Paasche Pedersen 14½ skp. rug, 16 skp. byg, 1 sk. grot, 1 td. havre, 1½ rd. eckepenge, Anders Lauridsen 15 skp. rug, 16 skp. byg, 1 lam, 1 sk. grot, 1½ rd. eckepenge, Jens Olsen 15 skp. rug, Peder Lauridsen 16 skp. rug, 1 sk. grot, 1 td. havre, 1½ rd. eckepenge, i Stavnsholt Peder Mikkelsen ½ pd. rug, 1 otting smør, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 1 sk. grot, 1 td. havre, 1½ rd. eckepenge, Ole Andersen ½ pd. rug, ½ fj. smør, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 1 td. 1 skp. havre, 1 sk. grot, 1½ rd. eckepenge, Jens Hansen ½ pd. rug, ½ fj. smør, 1 sk. grot, 1½ rd. eckepenge, Jens Aagesen ½ pd. rug, ½ fj. smør, 1 sk. grot, 1 td. havre, 1½ rd. eckepenge, Mads Madsen 5 skp. rug, ½ otting smør, ½ lam, ½ gås, 2 høns, 1 sk. grot, ½ td. havre, 1 rd. eckepenge, unge Ole Nielsen 15 skp. rug, 1½ otting smør, ½ lam, ½ gås, 1½ sk. grot, 1½ td. havre, 1½ rd. eckepenge, Christoffer Ibsens enke½ pd. rug, Saxe Lauridsen ½ pd. rug, ½ fj. smør, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 1 sk. grot, 1 td. havre, 1½ rd. eckepenge, i Værløse s. og by Peder Andersen 1 pd. rug, 1 pd. byg, 1 lam, 2 td. havre, 2 sk. grot, 3 rd. eckepenge, Ole Rasmussen 1½ pd. rug, Jens Madsen 1½ pd. rug, Jens Høg 1 pd. rug, 1 pd. byg, Børge Bendtsen 2 pd. rug, 1 pd. byg, Mads Hansen 1 pd. rug, 1 pd. byg, 2 td. havre, 3 rd. eckepenge, Rasmus Jensen Høg 1 pd. rug, Salomon Madsen 15 skp. rug, 18 skp. byg, 1 gås, 2 høns, 1 ort 2 sk., 2 td. havre, 3 rd. eckepenge, Morten Jensen Kragh 1 pd. rug, 1 pd. byg, 2 høns, 1 ort 2 sk., 2 td. havre, 3 rd. eckepenge, Peder Lauridsen, øde, 2 pd. rug, 2 pd. byg, 1 lam, 4 td. havre, 3 rd. eckepenge, Niels Børgesen 1 pd. rug, i Værløselille [Lille Værløse] Zidtze Jens Pedersens 1 pd. rug, Poul Pedersen 1 pd. rug, Christen Hansen 1 pd. rug, Niels Madsen 1½ pd. rug, Ole Pedersen 2 pd. rug, Knud Jensen 1 pd. rug, Peder Madsen 3 pd. rug, Børge Bundesen 2 pd. rug, i Kollekolle Laurids Madsen 1½ pd. rug, Rasmus Madsen 1½ pd. rug, i Bringe Jens Lauridsen 1 pd. rug, 1 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 2 td. havre, 3 rd. eckepenge, Peder Knudsen 1 pd. rug, Laurids Lauridsen 1 pd. rug, Laurids Knudsen 1 pd. rug, 1 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 3 rd. eckepenge, Mads Olsen, øde, 1 pd. rug, 1 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 3 td. havre, 3 rd. eckepenge, Hans Jensen 1 pd. rug, i Veksø Bunde Lauridsen 1½ pd. 5 skp. rug, 3 td. byg, ½ td. havre, 3 rd. eckepenge, Christoffer Jensen ½ pd. rug, Anders Jørgensen 1½ pd. 5 skp. rug, Peder Olsen 1 pd. rug, Laurids Jensen 1 pd. 5 skp. rug, Niels Rasmussen 1½ pd. rug, Jens Olsen 1½ pd. rug, 1½ pd. byg, 3 td. havre, Hans Madsen 1 pd. rug, i Slagslunde Søren Ibsen 15 skp. rug, 18 skp. byg, ½ lam, ½ gås, 2 høns, ½ svin, 2 td. havre, 3 mk. 6 sk., 1½ rd. eckepenge, Anders Skomager 1½ pd. rug, 1½ pd. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 3 mk. 5½ sk., 3 rd. eckepenge, Laurids Madsen 15 skp. rug, 18 skp. byg, 2 td. havre, 1½ rd. eckepenge, Ole Poulsen 1½ pd. rug, 3 td. havre, Hans Jørgensen 1½ pd. rug, ½ pd. byg, ½ svin, Ole Jørgensen 6 skp. rug, ½ pd. byg, 1 lam, 1½ rd. eckepenge, Anders Madsen 1½ pd. rug, Niels Nielsen 1½ pd. rug, i Ganløse s. og by Christen Pedersen 1½ pd. rug, 1½ pd. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 4½ ort, 3 rd. eckepenge, unge Knud Hansen 4 td. rug, 3 rd. eckepenge, Jep Christoffersen 15 skp. rug, 3 rd. eckepenge, Peder Jørgensen 1 pd. rug, 3 rd. eckepenge, Hans Nielsen, øde, 1½ pd. rug, 1½ pd. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 4½ ort, 3 rd. eckepenge, Morten Hansen 26 skp. rug, 3 rd. eckepenge, gl. Knud Hansen 4 td. rug, 3 rd. eckepenge, Laurids Olsen 4 td. rug, rd. eckepenge, Ole Pedersen, øde, 1½ pd. rug, 1½ pd. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 4½ ort, 3 rd. eckepenge, gl. Hans Olsen 1 pd. rug, 3 rd. eckepenge, Mads Hansen 1 pd. rug, 3 rd. eckepenge, Morten Jensen 24 skp. rug, 3 rd. eckepenge, Christen Jacobsen, øde, 1½ pd. rug, 1½ pd. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 4½ ort, 3 rd. eckepenge, Peder Iversen 8 td. rug, unge Hans Olsen 3 td. byg, 1½ pd. rug, 3 rd. eckepenge, gl. Rasmus Andersen 1½ pd. rug, 3 rd. eckepenge, Rasmus Andrisen 1½ pd. rug, ½ pd. 1 td. byg, 3 rd. eckepenge, i Knardrup Niels Ibsen 1½ pd. rug, 3 rd. eckepenge, Hans Engelbredtsen 1½ pd. rug, 1½ pd. byg, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 3 td. havre, 3 rd. eckepenge, Anders Hansen, slet øde, 1½ pd. rug, 1½ pd. byg, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 3 td. havre, 3 rd. eckepenge, Mads Iversen 1½ pd. 3½ skp. rug, 1½ pd. 4 skp. byg, 2 td. havre, 3 rd. eckepenge, Laurids Pedersen 1½ pd. rug, 1½ pd. byg, 3 td. havre, 3 rd. eckepenge, Ole Christoffersen 1½ pd. 3% skp. rug, 2 td. havre, 3 rd. eckepenge, Hans Christensen 2 pd. 3½ skp. rug, Niels Ottesen 1½ pd. rug, i Stenløses. Hans Iversen 1 pd. rug, Alff Pedersen ½ pd. rug, Hans Pedersen 1½ pd. rug, 1½ pd. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 4 td. havre, 3 rd. eckepenge, Oluf Andersen 1 pd. rug, Christen Pedersen 1½ pd. rug, Ingel [?] Nielsen 1½ pd. rug, 1½ pd. byg, Mads Nielsen, øde, 1½ pd. 5 skp. rug, 1½ pd. 6 skp. byg, 1 lam, 1 gås, 5 høns, 3½ td. havre, 3 rd. eckepenge, Peder Bunde 1½ pd. rug, Hans Andersen 15 skp. rug, Poul Andersen 1 pd. rug, Laurids Nielsen, øde, 1½ pd. 5 skp. rug, 1½ pd. 6 skp. byg, 1 lam, 1 gås, 5 høns, 3½ td. havre, 3 rd. eckepenge, Jens Andrisen 1½ pd. rug, Jens Rasmussen, øde, 1½ pd. rug, 1½ pd. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 3 td. havre, 3 rd. eckepenge, Peder Pedersen 2½ pd. rug, 2½ pd. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 5 td. havre, 3 rd. eckepenge, i Søsum Anders Torbensen 1 pd. rug, ½ pd. byg, Ole Jensen 18 skp. rug, 1 td. byg, Jens Mouridsen 14 skp. rug, Mikkel Jensen 1 pd. 4 skp. rug, ½ pd. 3 skp. byg, Jens Adtzersen ½ pd. rug, 1 td. byg, Andries Olsen ½ pd. rug, Søren Enevoldsen, øde, 17 skp. rug, 18 skp. byg, 2 høns, 1½ rd. eckepenge, Niels Joensen 1 pd. rug, Morten Jensen ½ pd. rug, 1 td. byg, Laurids Ibsen 1 pd. rug, 1 pd. 6 skp. byg, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 2½ td. havre, 3 rd. eckepenge, Peder Godsche 14 skp. rug, Mads Ibsen 1 pd. rug, 3 td. byg, Niels Andersen, øde, 1 pd. rug, 1 pd. 6 skp. byg, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 2½ td. havre, 3 rd. eckepenge, Jens Pedersen 17 skp. rug, Niels Madsen 1 pd. rug, ½ pd. byg, Christen Mikkelsen 2 pd. 1 td. rug, Mogens Madsen ½ pd. rug, Morten Nielsen, øde, 1 pd. rug, 1 pd. 6 skp. byg, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 2½ td. havre, 3 rd. eckepenge, Claus Rasmussen, øde, 1 pd. rug, 1 pd. 6 skp. byg, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 2½ td. havre, 3 rd. eckepenge, Anders Andersen 17 skp. rug, 3 td. byg, 2 høns, 1½ rd. eckepenge, Joen Nielsen 15 skp. rug, Peder Bendtzen 1½ pd. rug, i Stenlille Jens Christoffersen 1½ pd. rug, Mette Christen Christensens, øde, 1½ pd. rug, 1½ pd. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 3 td. havre, 3 rd. eckepenge, Anders Olsen 1½ pd. rug, Søren Christensen 1½ pd. rug, Christen Mikkelsen 2 pd. rug, Jens Pedersen 1½ pd. rug, i Smørum s. og by Ole Jensen 12 skp. rug, ½ pd. 9 skp. byg, 3 td. havre, 3 rd. eckepenge, Jens Sørensen 2½ pd. byg, 3 td. havre, 18 sk., 3 rd. eckepenge, Erik Mogensen 1½ pd. byg, 3 td. havre, 18 sk., 3 rd. eckepenge, i Nybølle Anders Nielsen 12 skp. rug, 1 pd. ½ td. byg, 4 sk. grot, 2 td. havre, 3 rd. eckepenge, Anders Andersen 1 pd. rug, 1 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, ½ får, 1½ td. havre, 3 rd. eckepenge, Adtzer Christensen 1 pd. rug, Hans Nielsen 1 pd. rug, Ole Hansen ½ pd. 2 skp. rug, Laurids Andersen ½ pd. 2 skp. rug, Anders Nielsen 1 td. rug, Anders Pedersen 9 skp. rug, i Smørumnedre Niels Andersen, øde, 1 pd. rug, 1 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 1½ får, 2 td. havre, 3 rd. eckepenge, Anders Laursen 1 pd. rug, 1 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, ½ får, 2 td. havre, 3 rd. eckepenge, Søren Pedersen 1 pd. rug, 1 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, ½ får, 2 td. havre, 3 rd. eckepenge, Mads Jensen 1 pd. rug, 1 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, ½ får, 2 td. havre, 3 rd. eckepenge, Peder Olsen, øde, ½ pd. rug, ½ pd. byg, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 1 td. havre, 1½ rd. eckepenge, Niels Hansen 1 pd. rug, Peder Jørgensen 1 pd. rug, Poul Hansen 1 pd. rug, Rasmus Pedersen 1 pd. rug, Mads Hansen 1 pd. rug, Hans Hansen 3 pd. rug, Andries Sørensen 1 pd. rug, 1 pd. byg, i Rompe Hans Nielsen 1 pd. rug, Anders Lauridsen 1 pd. rug, i Måløv s. Ole Christensen i Ole Andersens gd. 1 pd. rug, 1 pd. byg, 2 pd. lånebyg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 1½ mk. 4 sk., 2 td. havre, 3 rd. eckepenge, Hans Olsen 1 pd. rug, 1 lam, 1 gås, 1½ mk. 2 sk., 1 td. havre, 3 rd. eckepenge, Morten Henningsen 1 pd. rug, 1 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 2½ mk. 2 sk., 2 td. havre, 3 rd. eckepenge, Niels Jensen 1 pd. rug, 1 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 2½ mk. 2 sk., 2 td. havre, 3 rd. eckepenge, Mads Jensen 1 pd. rug, Ole Christensen Bryde 1 pd. rug, ½ pd. byg, 2½ mk. 2 sk., 3 rd. eckepenge, Laurids Knudsen 1 pd. rug, 1 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 2½ mk. 2 sk., 3 rd. eckepenge, 2 td. havre; de andre Måløv sognemænd, som ikke formår at yde deres landgilderug, må derpå forundes >>dag til tilkommende aar«<, i Sørup Peder Henningsen 1 pd. rug, 1 pd. byg, Anders Staffensens enke 1 pd. rug, 1 pd. byg, 2 td. havre, Jens Hansen 1 pd. rug, 1 pd. byg, ½ lam, ½ gås, 1 høne, 2 td. havre, 3 rd. eckepenge, i Sokkelund h. i Gladsakse s. og by Jørgen Jensen, øde, 1½ pd. rug, 1 pd. 6 skp. byg, 3 td. havre, 3 rd. eckepenge, Hans Nielsen og Niels Hansen 1½ pd. rug, 1 pd. 6 skp. byg, 3 td. havre, 3 rd. eckepenge, Peder Laursen 1½ pd. rug, 3 td. havre, 3 rd. eckepenge, Jens Olsen 1½ pd. rug, 3 td. havre, 3 rd. eckepenge, Niels Pedersen 1 pd. 4 skp. rug, 3 td. byg, 1½ td. havre, 3 rd. eckepenge, Peder Nielsen 1½ pd. rug, 1 td. 1 skp. byg, 3 td. havre, gl. Peder Andersen 1 pd. rug, 7 td. byg, 1 sk. grot, 3 td. havre, 3 rd. eckepenge, Ole Jensen 1 pd. rug, unge Peder Andersen 1½ pd. rug, 3 td. havre, 3 rd. eckepenge, i Buddinge Hans Olsens gd., øde, 1½ pd. rug, 1 pd. byg, 3 td. havre, 3 rd. eckepenge, Anders Olsen 1½ pd. rug, 3 rd. eckepenge, gl. Peder Olsen 12 skp. rug, 1½ pd. byg, 3 rd. eckepenge, Peder Nielsen 1 pd. rug, 3 td. byg, 2 td. havre, 3 rd. eckepenge, unge Peder Olsen, øde, 1 pd. rug, 3 td. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 2 td. havre, 2 rd. eckepenge, Claus Andersen 1 pd. byg, 2 td. havre, 3 rd. eckepenge, Mads Olsen 1 pd. rug, 3 rd. eckepenge, Niels Tidemandsen, øde, 1 pd. 5½ td. byg, 2 td. havre, 3 rd. eckepenge, gl. Peder Lauridsen 15 skp. rug, i Bagsværd Mads Mortensen 1 pd. rug, 1 pd. byg, 2 td. havre, 3 rd. eckepenge, Jens Hansen 1 pd. rug, 2 td. havre, 3 rd. eckepenge, Helle Olsen 1½ pd. rug, Peder Nielsen 1 pd. 2 td. havre, 3 rd. eckepenge, Svend Freddersen 2 pd. rug, 1 pd. byg, 2 td. havre, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 3 rd. eckepenge, Hans Ibsen 1 pd. rug, 1 pd. byg, 2 td. havre, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 3 rd. eckepenge, Jørgen Poulsen 1 pd. rug, 2 td. havre, Peder Olsens gårdspenge 9 mk. 6 sk., ½ pd. rug, ½ pd. byg, 1 td. havre, 3 rd. eckepenge, i Mørkhøj Hans Clemindsen 2 pd. byg, 2½ td. havre, 3 rd. eckepenge, i Lyngby s. i Lundtofte unge Niels Jensen 1 pd. rug, Laurids Sørensen 1 pd. rug, Ole Nielsen 6 skp. rug, Peder Ibsen ½ pd. rug, ½ fj. smør, unge Hans Nielsen ½ pd. rug, Anders Nielsen ½ pd. rug, Hans Hansen ½ pd. rug, i Gentofte s. i Ordrup Svend Svendsen 15 skp. rug, 1½ td. havre, Laurs Olsen 15 skp. rug, 1½ td. havre, Laurids Pedersen 15 skp. rug, Laurids Olsen 15 skp. rug, 1½ td. havre, Jep Mogensen 15 skp. rug, Peder Børgesen 15 skp. rug, ½ td. havre, Mogens Olsen 15 skp. rug, ½ td. havre, Peder Laursen 1 pd. rug, 1 td. havre, i Vangede Tidemand Olsen 1½ pd. rug, Niels Hansen 7 td. byg, 1 lam, Jep Ibsen 1½ pd. rug, ½ pd. byg, 2 td. havre, Peder Hansen 1½ pd. 5 skp. rug, ½ pd. byg, 1 lam, 3 td. havre, Jep Tidemandsen 1 pd. 5 skp. rug, 3 td. havre, Anders Pedersen 2 td. havre, i Gentofte Poul Jensen 1½ pd. rug, 1 td. byg, 1 td. havre, 3 rd. eckepenge, Niels Hansen 1½ pd. rug, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 3 td. havre, 3 rd. eckepenge, Hans Jensen og enken Apelone ½ pd. rug, Laurids Hansen Bunde½ pd. rug, Hans Nilausen 1 pd. rug, Peder Laur- 1/2 sen 15 skp. rug, Joen Henningsen 15 skp. rug, Niels Eriksen 15 skp. rug, 1 lam, Laurids Nielsen 10 skp. rug, Rasmus Ibsen 10 skp. rug, Laurids Hansen 1 pd. rug, Birte Mads Jensens 1½ pd. rug, 1 pd. byg, unge Niels Pedersen 1 pd. rug, Ole Jensen 10 skp. rug, Peder Jyde, øde, 1½ pd. rug, 1½ pd. byg, 3 td. havre, 3 rd. eckepenge, Laurids Jørgensen 1½ pd. rug, i Brønshøj s. i Husum Birte Peder Madsens 1 pd. rug, 1 lam, Peder Christensen, øde, 1 pd. rug, 1 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 2 td. havre, 3 rd. eckepenge, i Søllerød s. i Nærum Torben Andersen 1 pd. rug, Hans Ibsen 1 pd. 5 skp. rug, 3 rd. eckepenge, Jep Tidemandsen 1 pd. rug, Hans Joensen ½ pd. 2½ skp. rug, Peder Christensen 2 pd. rug, Peder Nielsen 2 pd. rug, i Trørød Hans Jørgensen 1½ otting smør, 1½ ort 12 sk., 1½ rd. eckepenge, Jens Ibsen 1½ fj. smør, 5 mk. 2 sk., 1½ rd. eckepenge, Rasmus Nielsen, øde, 2½ mk. 4½ sk. ½ alb., Søren Ibsen 1½ otting smør, 1½ ort 12 sk., 1½ rd. eckepenge, i Holte Jens Andersen 2 pd. rug, Peder Jensen 1½ pd. rug, Anders Jensen ½ pd. rug, Jep Nielsen ½ pd. rug, Svend Pedersen ½ pd. rug, 1½ rd. eckepenge, Niels Svendsen ½ pd. rug, 1½ rd. eckepenge, Hans Nielsen ½ pd. rug, 1½ rd. eckepenge, i Øverød Laurids Jensen ½ pd. rug, Peder Hansen ½ pd. rug, 1½ rd. eckepenge, Niels Hansen ½ pd. rug, 1½ rd. eckepenge, Espen Ibsen 1/2 pd. rug, 9 skp. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, ½ svin, 1 td. havre, 1½ rd. eckepenge, Niels Jørgensens gd., øde, ½ pd. rug, 9 skp. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, ½ svin, 1 td. havre, 1½ rd. eckepenge, Jørgen Tuesen ½ pd. rug, i Søllerød Laurids Nielsen 17 skp. rug, 3 rd. eckepenge, Helle Eriksen 17 skp. rug, 3 rd. eckepenge, Jørgen Laursen 15 skp. rug. SjT, 31, 243-252. K.1) 1) Der er uden særlig anmærkning foretaget en del korrektioner i indførslens tekst på grundlag af K. 26. marts (Kbh.) Ms. til hr. Niels Krabbe. Han har ikke kunnet bilægge tvisten mellem sognepr. i Ronneby mester Hans Jørgensen og skomager i Kbh. Hans Graff om de af Christian 4. og kongen selv givne benådninger. Kongen godkender derfor NKs forslag, at HJ bevilges at måtte hos bonden indkøbe 300 td. grov birke- eller egebark, lade dem male på sin mølle og sælge dem til hvem, han vil, dog at ingen bark andetsteds i byen må males end på hans mølle, såfremt møllerlønnen er billig, idet præsten efter NKs skøn derved har nøjagtig profit for den prædiken, han en gang om ugen skal holde i Ronneby, og HG derved tilføjes ringe eller ingen afbræk i den ham bevilgede barkhandel. SkT, 8, 103. 26. marts (Kbh.) Mageskifte. Kongens sekretær Erik Krag t. Lydumgård har i magelæg til kronen udlagt 1 gd. (Niels Pedersen) i Vester [Horne] h., Janderup s., Hyllerslev by, som skylder årl. 1 svin - imod kronens selvejergd. (Jørgen Staffensen og Christen Lassen) i Kvong s. i Lyne Husted, som skylder årl. 1 skp. havre, 4 sk. penge, »>Hellermes << 4 sk., »>Vollermes Thoffte« penge 3½ alb. EK må ikke bruge heden til tørvegravning eller lyngslet mere, end fælled kan tåle, da der ingen markskel er mellem Lyne Husted og Hallumby. JR, 11, 271-272. (Jf. Kr.Sk., II, 12). 26. marts (Kbh.) Genbrev fra Erik Krag på ovenn. mageskifte. JR, 11, 272-274. 26. marts (Kbh.) Ms. til hr. Gregers Krabbe. Erik Krag har i magelæg til kronen udlagt en gd. (Niels Pedersen) i Riberhus len i Hyllerslev by, Janderup s. i Vester [Horne] h., som årl. skylder 1 svin. GK skal indtage den under lenet, indskrive den i jordebogen og gøre regnskab for dens visse og uvisse indkomst. JT, 12, 212. 27. marts (Kbh.) Ms. til hr. Henrik Gyldenstierne. Fru Margrete Pax, afd. Erik Qvitzows t. Grenhollm¹) har andraget, at det på sidste herredage af kongen og rigsrådet blev dømt, at Henning Qvitzow og Erik Quitzow skulle kaste lod om, hvem der skulle være forstander for Skt. Jørgens hospitals gods ved Svendborg. Hun begærer derfor befaling til HG om som hendes søns værge at overvære lodkastningen. Han får befaling i overensstemmelse hermed. FT, 7, 63. (Efter Otte Krags ordre) K. Indl. 9. marts. 1) Stavet således i K. Har ikke kunnet identificeres. 27. marts (Kbh.) Ms. til hr. Oluf Parsberg. På afd. Søren Jensen i Skanderborgs umyndige børns vegne er begæret, at tidl. kornmåler på Skanderborg slot Hans Nielsen må forordnes til deres formynder, da han er beslægtet med dem ved svogerskab, og da deres ældste broder tjener i Norge. OP skal, hvis han finder ham vederhæftig, indtil videre forordne HN til som børnenes værge at have indseende med, hvad der er tilfaldet i arv efter forældrene. JT, 12, 212. Indl. 9. marts. 28. marts (Kbh.) Konfirmation på Arent von der Kuhlas bevill. for Hans Pedersen, som har fæstet en kirkegd. i Alume, på at være fri for arbejde og lodskifte til klostret ligesom sine formænd, da de og han var og er forpligtet til at gøre arbejde og age materialer til kirken, når nødvendigheden kræver det. SjR, 22, 304. K. Indl. 6. april 1649. 28. marts (Kbh.) Ms. til hr. Axel Urup. Nogle, som i Christian 4.s tid har fået jorder uden for den nye Østerport, mister dem igen, da de udlægges til andre, som har mistet haver inden for voldene. Kongen godkender, at AU i stedet udviser dem andre jorder på ladegårdsmarken, hvor det kan ske mest bekvemt og til mindst skade, hvorpå de siden har at anholde om skøde. SjT, 31, 252. K. (Tr.: KD, V, 332). 28. marts (Kbh.) Ms. til Vincents Bille og Peder Grubbe.) De skal med kgl. fuldmagt snarest begive sig til Alslevgård, som tilhører afd. Jørgen Urnes børn, og dér registrere alt boskab, kvæg og andet, som findes dér, og, så vidt det ikke behøves til gdens dagl. drift, hensætte det under forsegling i god forvaring. De skal ligeledes forsegle brevkammerset, om et sådant findes på gden. Deres forretning skal de beskrevet sende til hr. Christoffer Urne t. Årsmarke som JUs børns værge. SjT, 31, 252. Indl. 27. marts. Tilf.: Ligesådant brev fik Jørgen Friis og Frederik Parsberg at registrere på Sonnerupgård i Sjæll., Palle Urne og Lave Bille at registrere på Marsvinsholm i Skåne, samt Jørgen Kruse og Jørgen Marsvin at registrere på Næs i Jyll. 1) Det drejer sig if. overskriften om afd. fru Margrete Marsvins gods på hendes forskellige gårde. 28. marts (Kbh.) Ms. til hr. Joakim Gersdorff. Kongen har til hofapoteker Samuel Meyer i betaling for hans fordring hos kronen afhændet Tugthuset med det nagelfaste for 16.000 rd. og det øvrige boskab for 1.000 rd., i alt 17.000 rd., som JG skal afskrive på SMs fordring. SjT, 31, 253. K. (Tr.: KD, V, 333). 28. marts (Kbh.) Ms. til tolderne i Sundet. De skal forskaffe fiskemester Niels Olufsen 500 store fladholter, som behøves til fiskeriet. SjT, 31, 253. K. 28. marts (Kbh.) Ms. til hr. Frederik Reedtz. Kongen har tilsendt skovrider Markus på Jungshoved len en hest, som han på kongens vegne skal afrette. FR skal forskaffe ham fri foder og mål til den. SjT, 31, 253. 28. marts (Kbh.) Konfirmation på Lunde borgeres tilladelse af 8. april 1578 [KB 1576-1579, 333] til årl. sisefrit at købe 6 læster rostockerøl til deres lav og gildehus. SkR, 6, 141. K. 1) K har 9. april. 28. marts (Kbh.) Ms. til hr. Tage Thott. Indvånerske i Malmø Anne, afd. Jacob Clausens, har andraget, at 7 hende tilhørende boliger ved stadsmuren i forleden krigstid er blevet nedbrudt, ligesom et nyt hus i hendes have er flyttet til torvet til en corps de guarde, og begærer bevilget noget vederlag derfor. Da det er sket til byens forsvar, agter kongen det billigt, at byen contenterer hende derfor, og TT skal tilholde borgmestre og råd at betale hende noget, dog sådan at det går lideligt til på begge sider. SkT, 8, 104. Tilf.: Efter Otte Krags ordre. 28. marts (Kbh.) Ms. til hr. Axel Urup. Da en del af de penge, som er bevilget til reparation af fæstningen Kristianopel er indkommet, skal han anvende dem til reparation af muren, der er så brøstfældig, at den straks må udbedres, og til broen og anden nødvendig istandsættelse, så vidt pengene rækker. SkT, 8, 104. Indl. 28. marts. Tilf.: Efter Otte Krags ordre. 29. marts (Kbh.) Ms. til hr. Tage Thott. Jens Andersen på Dragøe har klaget over, at 7 slagteøksne, som han havde købt i Skåne, på slagternes begæring er arresteret i Malmø og siden, fordi det var landkøb og imod recessen, tildømt kongen, hvorefter de, fordi det i denne dyre fodringstid koster meget at underholde dem, er solgt efter vurdering. Da TT bekræfter hans angivende, og det, som han har gjort, er sket af »vanvittighed« [uvidenhed el. uagtsomhed], og at en stor del af hans velfærd afhænger heraf, godkender kongen, at forseelsen for denne gang må efterlades ham, og at pengene for øksnene må tilbagebetales ham efter fradrag af omkostningerne. SKT, 8, 104. 29. marts (Kbh.) Ms. til hr. Henning Valkendorf. Han skal tilholde borger i Odense Henrik Terkelsen mod billig betaling at påtage sig Kirsten Johansdatters sager og udføre dem ved lov og ret såvel mod Erik Grubbe, dr. Jonas Matissen og andre, som hun kan have tiltale til. FT, 7, 63. 30. marts (Kbh.) Bestalling for m. Markus Smidt som hofbarber. Han skal alle vegne og på rejser i egen person befinde sig ved hofstaten og uden særskilt betaling forbinde og kurere kongens gemene hoftjenere i stald og køkken, som uden egen skyld kommer til skade i deres bestilling. Han skal til den ende medføre et eget rejseapotek og på egen bekostning dertil skaffe de fornødne medicinalia. Han skal i årl. pension og besolding have 100 rd. in sp. og 10 kurantdl. mdl. i kostpenge samt 20 kurantdl. til 2 heste og 2 sædv. hofklædninger. Til husly, indtil han forsynes med fri våning, skal han årl. have 80 dl. in sp. og til en svend 4 rd. in sp. mdl. og til en dreng 4 kurantdl. i kostpenge, hvilket med virkning fra 4. juli 1648 skal betales ham af renteriet eller hofmønsterskriveren. SjR, 22, 305. 30. marts (Kbh.) Ms. til Otte Pogwisch. Nedennævnte kronens bønder i Lynge s. og by i Frederiksborg len har andraget, at de pga. misvækst på både rug og byg er kommet så ganske til agters, at de ikke kan blive ved magt uden afslag i nærværende års landgilde. Da OP bekræfter deres angivende og erklærer, at de ikke alene ikke kan svare deres ruglandgilde, men heller ikke i stedet levere byg skæppe for skæppe, godkender kongen flg. afslag: Frederik Jensen og Hans Andersen må hver i stedet for 1 pd. rug give 1 td. byg, Peder Jensen i stedet for 2 pd. rug give 2 td. byg, og Ole Nielsen i stedet for 15 skp. rug give 1 td. byg. SjT, 31, 254. K. 30. marts (Kbh.) Ms. til Peder Lange, Erik Juel, hr. Mogens Sehested og Palle Rosenkrantz. De har for nogen tid siden fået befaling til snarest at begive sig til de omtvistede åsteder mellem borgerskabet i Ribe og bønderne i Kærbøl, Therup og Nygård, tage de interesseredes breve og dokumenter for sig og enten forlige dem eller adskille dem ved endelig dom. De har også til den ende udgivet stævning. Men da den dertil berammede tid vil falde alt for kort, skal adressaterne udgive en ny stævning og siden fyldestgøre deres kommission, så sagen kan komme til ende inden førstkommende 12. maj. De skal underrette hr. Kaj v. Ahlefeldt om den nye termin, som bliver berammet af dem til påkendelse af den tvistige sag. JT, 12, 213. 31. marts (Kbh.) Ms. til hr. Christian Friis. Han skal af tøjhuset lade foged på Færøerne Christen Madsen til disses fornødenhed få 3 halvtønder krudt og ½ td. »hammerscheel«< [og] nogle »haand og wische spiger<<. SjT, 31, 254. K. 31. marts (Kbh.) Ms. til Christoffer Lindenov. Han skal lade foged på Færøerne Christian Madsen efter ansøgning få 2 »>flager«<, 1 td. værk, 1 stålstang og 1 økse. SjT, 31, 254. K. 31. marts (Kbh.) Bevilling. Efter ansøgning fra borgmester, råd og menige borgerskab i Rønne på Bornholm og hr. Ebbe Ulfeldts erklæring bevilges det, at de til reparation af havnen, som er brøstfældig, i de 2 flg. år fra brevets dato må beholde havne- og lastepengene og de penge, som dér på øen kan falde til Helsingborg bro. SkR, 6, 142. K. (Jf. CCD, V, 619). 31. marts (Kbh.) Bevilling. Det bevilges Las Kjeldsen i Ritterop i Nørrejyll. at ægte Anna Sørensdatter i Ejsing s., som er ham beslægtet i 3. led. Dog skal de begge bevise ikke at være nærmere beslægtet, og de skal for denne bevill. give 6 rd. til de fattige i Ejsing s. JR, 11, 274. Indl. 4. marts. 31. marts (Kbh.) Ms. til hr. Oluf Parsberg. Kongen erfarer af den til kancelliet sendte erklæring, at der til reparation af de forfaldne broer ved Fuldbro mølle behøves 34 rd. 4 sk., når tømmeret dertil tages på kronens skove. Kongen godkender, at han må lade tage og save tømmeret på de steder, hvor det skader skovene mindst, og at han anvender det nævnte beløb til arbejdsløn. JT, 12, 213. K. Orig. i Skanderb. og Åkær lensrgsk. Indl. 17. marts. 31. marts (Kbh.) Ms. til Henrik Lange. Provsten i Ginding h., sognepræsten t. Ejsing s. og sognemændene smst. begærer, at ½ af kirkens beholdning, som er bevilget til Sorø akademis kirke, må forblive i sognet og bruges til Ejsing kirkes egen reparation, da den er meget brøstfældig. Dette bevilges. JT, 12, 213. K. Indl. 3. marts. 1. april (Kbh.) Bestalling for Markus Henrick som skovrider i Vordingborg len. Af samme indhold som bestall. for Hans Hollaker som skovrider i Svenstrup len af 9. juli 1647 [se KB 1647, 233]. SjR, 22, 307-308. 1. april¹) (Kbh.) Ms. til Christen Skeel. Han har andraget, at lensmand på Tryggevælde hr. Sigvard Urne har en hel hob restancer stående hos bønderne, som de i denne dyre tid ikke så snart kan betale, hvis de skal blive ved magt. Kongen godkender, at når der til kancelliet sendes en fortegnelse over, hvad SU resterer med hos bønderne, og CS vil påtage sig at indkræve restancen og indbetale den over de 3 flg. år, at den så afkortes i det, som SU skylder af lenet. Desuden godkendes det, at SU godtgøres det sædekorn, han forstrækker til bønderne, hvilket CS skal skaffe kronen igen af nærværende års grøde, dog at der tilstilles kancelliet en fortegnelse over SUs sædekornforstrækning til bønderne. SjT, 31, 226. K. 1) Indført ml. breve af 1. og 3. marts. K er dat. 1. april, men udskriften på K har 1. marts. 1. april (Kbh.) Ms. til hr. Anders Bille, Jørgen Seefeld, hr. Niels Trolle og Henrik Ramel. Hr. Ebbe Ulfeldt t. Ovesholm har andraget, at han efter Christian 4.s ordre i sidste svenske fejde på Øsel har hvervet, underholdt og aftakket en del krigsfolk og derpå, såvel som på gewehr, munition, fæstningens reparation og anden nødvendighed smst., anvendt en del af sin egen formue ud over det, han har fået af kronen. Adressaterne skal med kgl. fuldmagt snarest afregne med ham, så det kan vides, hvad han har til gode hos kronen. De skal sende deres forretning både til EU og til kancelliet. SjT, 31, 255. K. Indl. 1. april. 1. april (Kbh.) Ms. til hr. Anders Bille og flere af rådet: Jørgen Seefeld, hr. Niels Trolle, Henrik Ramel, hr. Henrik Rantzau og hr. Knud Ulfeldt. Hr. Ebbe Ulfeldt t. Ovesholm har andraget, at [osv. ganske enslydende med foregående ms.]. SjT, 31, 255. K.1) 1) Mens K til det foregående ms. er et egentligt koncept, synes dette at være en ikke benyttet renskrift. Den, der har foretaget indførslerne, har muligvis ikke været opmærksom på, at der var tale om et og samme ms. 1. april (Kbh.) Bevilling. Det er på Voer herredsmænds vegne begæret, at tingdagen, som hidtil er holdt om onsdagen i hver uge, må holdes om fredagen. Da hr. Oluf Parsberg erklærer, at kirken og gudstjenesten forsømmes, fordi tinget holdes om onsdagen, på hvilken dag bededag falder, bevilges det, at det herefter må holdes om fredagen. JR, 11, 275. K. (Jf. CCD, V, 619). Indl. 6. marts. 1. april (Kbh.) Bevilling. Det er bevilget Godskalk Beer på én gang at måtte udføre toldfrit 5 heste. Han skal levere bevill. og pas dér, hvor udførslen sker. JR, 11, 275. 1. april (Kbh.) Ms. til hr. Oluf Parsberg. En manddraber ved navn Niels Sørensen har begået mord på Jens Sørensen Hjulmager og er derfor af sandemændene i Hads h. svoret fra sin fred. Han er nu fundet på kongens len. OP skal, når han bliver ham tilsendt, lade ham modtage og efter lovlig proces og efter den medfølgende sandemændstog lade ske eksekution. JT, 12, 214. 1. april (Kbh.) Ms. til hr. Gregers Krabbe. Han begærer at vide, hvordan kongen vil have forholdt med en del købmænd, som i 1649 har fortoldet flere øksne, end de havde skibsrum til. Kongen godkender, at de, som med toldbøgerne og anden nøjagtig underretning kan bevise at have fortoldet flere øksne, end de har drevet eller udskibet, i år må få så mange toldfri, som de forleden år fortoldede, men ikke udførte. JT, 12, 214. Indl. 31. marts. 2. april (Kbh.) Mageskifte. Gunde Rosenkrantz har ved magelæg til kronen udlagt flg. gods: i Flakkebjerg s. og by 1 gd. (Jens Nielsen), skylder 1 pd. rug, 3 pd. byg, 1 fødenød og af et øde møllested 1 dl., i Osted s. i Manderup 1 gd. (Laurits Knudsen), skylder ½ td. smør, 3½ td. [art ikke anført], 1 fødenød, 1 lam, 1 gås, 2 høns og med skov til 12 svins olden - imod flg. gods: i Kvislemark s. og by 1 gd. (Henning Nielsen), skylder 3 pd. byg, 3 td. havre og med skov til 60 svins olden, i Vindinge s. [Fyrendal] i Bisserup 1 gd. (Iver Hansen), skylder 3 td. byg, 1 gd. smst. (Jep Olsen), skylder 3 td. byg. SjR, 22, 308. (Jf. Kr.Sk., II, 13). 2. april (Kbh.) Genbrev fra Gunde Rosenkrantz på ovenn. mageskifte. SjR, 22, 309. 2. april (Kbh.) Mageskifte. Gunde Rosenkrantz t. Vindingegård har til kronen på Roskilde klosters vegne udlagt 1 gd. (Oluf Madsen) i Højerup, skylder 2½ pd. byg, 3 td. havre og 1 fødenød - imod jus patronatus til Kvislemark kirke med dens årl. indkomst: kirketienden, som er 1 pd. rug, 1 pd. byg, 2 td. havre, samt landgilden af flg. bøndergods: Rasmus Lok 2 pd. byg, Niels Jensen 1 pd. 2 skp. byg, Hans Olsen 1 pd. byg og Henrik Rasmussen 7 skp. byg, desuden gives til patronen årl. 1 td. havre. GR og arvinger skal selv holde kirken ved lige, præsten skal beholde sin gård med dens rettighed fra arilds tid, GR skal svare bispe- og provstegæsteri som af arilds tid. Ingen præst må kaldes, som ikke af bispen er overhørt og fundet duelig. GR må som patron selv indsætte kirkeværger, forhøre kirkens regnskaber og selv disponere over dens indkomst til kirkens tarv. Han må selv bruge tienden eller fæste den til hvem, ham lyster. Tilstøder der riget nød, skal kirken og dens tjenere komme til hjælp som andre gejstlige og kirker. SjR, 22, 310-312. (Jf. Kr.Sk., II, 13). 2. april (Kbh.) Gunde Rosenkrantz' genbrev på ovenn. mageskifte. SjR, 22, 312-314. 2. april (Kbh.) Ms. til rentemestrene. Hvad der andrages ang. forstrækning i sidste svenske fejde til Halmstad fæstnings fornødenhed, kan de se af hosføjede indlæg. De skal i renteriet lade efterse i de indleverede bygnings- og proviantregnskaber, hvorledes det er beskaffent med fordringen, og meddele supplikantens fuldmægtig efterretning derom. SjT, 31, 256. K. Orig. i DKanc. B 179g. 1) Overskriften lyder: Rentemester fik brev anl. nogle udi Holland, som har gjort forstrækning. 2. april (Kbh.) Ms. til rentemestrene. De skal snarest fordre enhver af kongens undersåtter i Kbh. og Christianshavn, hvem som helst. det må og kan være, som har nogen gældsfordring på kronen, for sig, aldeles ingen undtaget, og gøre et rigtigt overslag og fortegnelse over, hvoraf fordringen hidrører, og hvor meget der er afbetalt; herom skal de gøre rigtig afregning med dem på kongens vegne. Hvis nogen vægrer sig derved og ikke for dem vil angive sig, skal de tilregne sig selv skaden og betalingens udsættelse, fordi de ikke vil angive sig dermed og give rentemestrene på kongens vegne fuldkommen efterretning, hvilket rentemestrene skal tilstille kongen selv beskrevet. SjT, 31, 256. K. 2. april (Kbh.) Ms. til hr. Wentzel Rothkirck. Jacob Laursen har andraget, at han i Korsør har en »retthendig«< sag, som han har givet borger dér i byen Hans Must fuldmagt til at føre. Men borgmester og råd har ikke villet tilstede ham at procedere, fordi han ikke er svoren prokurator. Da kongen agter det billigt, at det bevilges ham at føre sine sager ved hvem, han vil, skal WR tilholde borgmester og råd at tilstede HM at føre sagen som prokurator, dog skal WR først tage ham i ed i denne sag. SjT, 31, 257. 2. april (Kbh.) Ms. til Falk Gøye. Gunde Rosenkrantz t. Vindinge har i magelæg til kronen udlagt flg. gods: i Flakkebjerg s. og by 1 gd. (Jens Nielsen), skylder 1 pd. rug, 3 pd. byg, 1 fodernød, 1 dl., af et øde møllested (Laurids Knudsen) skyldes 1 td. smør, 3½ td. havre, 1 fodernød, 1 lam, 1 gås, 2 høns, til samme gd. findes skov til 12 svins olden. FG skal indtage det under Sorø len, indskrive det i jordebogen og årl. gøre regnskab for dets visse og uvisse rente og indkomst. SjT, 31, 258. 2. april (Kbh.) Bevilling. Medicus i Skåne, dr. Johan Melchior Hiphoff, som for nogen tid på visse år er bevilget de 2 vikarier, som er tillagt en gymnasieprofessor i Lund, får bevill. på at beholde dem, til en professor igen udnævnes til gymnasiet. SkR, 6, 143. 2. april (Kbh.) Ms. til Gregers Krabbe. Laurids Hansen i Jernvedlund, Grumme Hansen i Ilsted samt Peder Pedersen og Jesper Rasmussen i Ballum har andraget, at de har lidt stor skade af ildebrand, så de ikke kan blive ved magt uden afslag i deres landgilde. Da deres angivende bekræftes af GK og ved tingsvidne, godkender kongen, at de forskånes for 1 års landgilde. JT, 12, 214. Indl. 7. nov. 1649, 15. febr. og 2. marts 1650. 3. april (Kbh.) Mogens Kruse fik forlov at rejse ud af landet og lertid beholde sin plads og gage til hove. Udt. i SjR, 22, 314. K. imid- 3. april (Kbh.) Skøde. Skriver på klædekammeret Baltzer Sekmand får skøde på en plads, jordfri grund og ejendom, liggende mellem klædekammeret og Islandske kompagni, fra klædekammeret til kompagniets plads ud til stranden 20 al. bred, til den anden side mod kongens staldgård fra vagtmesterens plankeværk til kompagniets plads 21 al. bred, fra plankeværket ud til stranden og til plankeværket ud til staldgården til kompagniets side 33 al. lang, fra plankeværket ud til stranden og til siden til vagtmesterens plankeværk ud til stalden 29½ al. lang. SjR, 22, 314. (Tr.: KD, III, 328). 1) Skødet er udstreget, og i margen er anført: Dette skøde er forandret og indført tillige hos de 4 fag af klædekammerets hus, dat. den 13. dec. 1659, hvorfor originalen er indleveret igen i kancelliet og kasseret. 3. april (Kbh.) Ms. til nogle lensmænd i Sjæll., Skåne, Fyn og Loll. Kongen har erfaret, at nogle understår sig i at lokke en del undersåtter af den tåbelige almue til sig og siden udføre dem af riget¹) og afhænde dem til ulidelig trældom og tjenstbarhed, som de siden ikke kan slippe fra, hvor gerne de vil. Det befales lensmændene, hver i sit len, at have flittig indseende med, at aldeles ingen sådan udførsel sker. Kan nogen betrædes, som tilholder sig sådanne folk og samler dem til at udføres, skal han straks anholdes og tiltales som kongens mandats foragter. Den skipper, som understår sig i at indtage og udføre sådanne folk, skal for hver person bøde 20 rd., og hver tolder skal have flittig indseende og ingen lade passere, som fører folk uden pas og besked ud af riget. SjT, 31, 258. K. Orig. (til Otte Pogwisch) i Frederiksb. lens ark., LAK. (Tr.: CCD, V, 620). Tilf.: Disse efterskrevne fik brev: Bjørn Ulfeldt, hr. Ebbe Ulfeldt, hr. Knud Ulfeldt, hr. Tage Thott, hr. Henrik Lindenov, hr. Axel Urup, hr. Niels Krabbe, Oluf Brockenhuus, hr. Corfitz Ulfeldt, hr. Sigvard Urne, hr. Frederik Reedtz, hr. Wentzel Rothkirck, hr. Christoffer Urne, Arent von der Kuhla, Otte Pogwisch, hr. Flemming Ulfeldt, hr. Hans Lindenov, Erik Rosenkrantz, fru Regitze Urne, hr. Mogens Kaas, hr. Jørgen Brahe, hr. Henning Valkendorf, fru Christence Lindenov og hr. Christian Rantzau. 1) Overskriften taler om udførsel af folk til Tyskland. 3. april (Kbh.) Ms. til hr. Joakim Gersdorff. For Kbh. af ganske samme indhold som ms. til lensmændene om udførsel af folk af riget. Også overskriften til dette ms. nævner udtrykkeligt Tyskland. SjT, 31, 259. K. 3. april (Kbh.) Ms. til hr. Ove Giedde og hr. Niels Trolle. De skal ved folk, som har forstand derpå, lade skibet »Frederik«< med tilbehør, som er hidskikket, taksere til, hvor meget det med billighed kan koste. SjT, 31, 260. (Efter Otte Krags ordre) K. 3.1) april (Kbh.) Ms. til lensmændene i Danmark. Kongen erfarer, at købmænd og andre fremmede, som vil indføre korn i riget, ikke alene hindres i at indløbe i havnene, men også i at sælge det i købstæderne. Lensmanden skal i denne dyre og besværlige tid indtil videre have flittig indseende med, at de, som fører korn til købstæderne i hans len, ikke hindres deri. Hvis borgerne inden 3 dage, efter at kornet er indbragt, ikke ønsker at beholde eller købe det, skal det være den, som har indført det, tilladt at sælge det til hvem som helst, der vil købe det, være sig bønder eller andre udenbys. SjT, 31, 261. K. Orig. (til Otte Pogwisch) i Frederiksb. lens ark., LAK. Tilf.: [Fortegnelse over lensmændene i Sjæll., Fyn, Jyll. og Skåne]. 1) Indført ml. breve af 4. april. 3. april (Kbh.) Ms. til Erik Rosenkrantz. Borgmestre og råd i Lybæk har intercederet for 2 af deres borgere ved navn Herman Rohder og Jürgen Peckel¹), som if. deres beretning i nov. 1649 i Nysted har købt skibet og fortoldet 2 læster hvede og 8½ læst byg, som dog pga. skipperens forsømmelse og indfaldende frost ikke kunne udskibes, før forordningen om forbud på kornudførsel blev forkyndt. Han kan af indlagte supplikation og skrivelse se det videre herom. Han skal undersøge, om det forholder sig som angivet. SmT, 8, 15. (Efter Otte Krags ordre) K. 1) Således if. K. Indførslen har Vechel. 3. april (Kbh.) Ms. til Steen Holgersen Bille. Der har været stor misvækst i hans len, især på rug. Hvis nogen af bønderne, som ikke kan levere rug, derfor bedre kan svare penge eller byg, godkender kongen, at SHB for forleden års landgilde for hver td. rug à 8 skp. må modtage 10 skp. byg. Men hvis bønderne tilbyder penge for korn, skal de give 16 mk. for en td. rug og 11 mk. for en td. byg. SHB skal dog gøre sit bedste for at få korn efter jordebogen, hvor det er muligt, og kun tage mod penge fra dem, som ikke kan svare korn. JT, 12, 215. K. 4. april (Kbh.) Ms. til Otte Pogwisch. Christen Skeel t. Fussingø var for rum tid siden befalet tillige med Peder Lange t. Kærgård, Falk Gøye t. Hvidkilde og hr. Niels Krabbe t. Skillinge at forhøre alle de tolderes regnskaber, som oppebærer kommissarietolden, og som hidtil ikke er forhørt. Da CS og FG nu ikke kan forrette det, skal OP møde til førstkommende herredage i Kbh. og tillige med PL og NK samt Henrik Gyldenstierne t. Skovsbo, som har fået befaling derom, forhøre de nævnte tolderes regnskaber i begge rigerne. SjT, 31, 260. (Efter hr. kanslers befaling) K. Tilf.: Ligesådant brev fik Henrik Gyldenstierne om i Falk Gøyes sted med PL og NK at forhøre toldernes regnskaber. 4. april (Kbh.) Ms. til hr. Joakim Gersdorff. Kongen har befalet hr. Niels Krabbe i sit len at lade hugge 60.000 enebærstager, som skal bruges til lukkelse om vildtbanen i Vordingborg len, at lade dem føre til en belejlig havn og at underrette JG, når de er i beredskab. Han skal, når NK underretter ham herom, straks afsende fornødent skibsrum til at føre dem til Vordingborg. SjT, 31, 260. (Efter Otte Krags ordre) K. 4. april (Kbh.) Ms. til Otte Pogwisch. En del af kronens bønder i Frederiksborg len har andraget, at de pga. misvækst både på rug og byg er kommet således til agters, at de ikke kan blive ved magt uden afslag på nærværende års landgilde. Da OP bekræfter deres angivende, og at de hverken kan svare deres ruglandgilde eller give byg derfor skæppe for skæppe, godkender kongen nedennævnte bønder flg. afslag: i Jørlunde s. og by må Jens Madsen give 10 skp. byg i st.f. 10 skp. rug, Peder Clausen 12 skp. byg for 27½ skp. rug, hr. Gudmand Svendsen 20 skp. byg for 20 skp. rug, Peder Hansen do., i Sperrestrup Laurids Jensen 20 skp. byg for 25 skp. rug, Rasmus Svendsen 2 td. byg for 25 skp. rug, i Skenkelsø Niels Knudsen 20 skp. byg for 20 skp. rug, Peder Nielsen do., Anders Villumsen do., Jens Nielsen do., Laurids Jensen 17 skp. byg for 17 skp. rug, Peder Pedersen 20 skp. byg for 20 skp. rug, Laurids Andersen do., Knud Nielsen do., af en halv øde jord 10 skp. byg for 10 skp. rug, i Hagerup Christen Andersen 27 skp. byg for 27 skp. rug, Peder Jensen do., Anders Knudsen 40 skp. byg for 2 pd. rug, Hans Rasmussen 27 skp. byg for 27 skp. rug, i Påstrup Peder Hansen 4 td. byg for 2½ pd. 2 skp. rug, i Slangerup s. i Hørup Joen Mortensen 20 skp. byg for 25 skp. rug, Oluf Lauridsen do., i Kvinderup Stephan Aagesen 20 skp. byg for 25 skp. rug, Anders Hansen 20 skp. byg for 23 skp. rug, Peder Nielsen 12 skp. byg for 17 skp. rug, Jens Sørensen 3 td. byg for 25 skp. rug, i Jordhøj Jens Olufsen 25 skp. byg for 25 skp. rug, Poul Ibsen do., Jens Olufsen 15 skp. byg for 25 skp. rug, i Græse s. og by Niels Pedersen 12 skp. byg for 13 skp. rug, Niels Andersen do., Christoffer Hansen 6 skp. byg for 13 skp. rug, Niels Olufsen do., Jep Nielsen do., Laurids Jensen af en halv øde jord 6 skp. byg for 9½ skp. rug, i Sigerslevvester Jens Madsen 2 td. byg for 18 skp. rug, Jep Madsen 1 td. byg for 13 skp. rug, Hans Henriksen do., Hans Lauridsen Bryde do., Niels Olufsen 2 td. byg for 13 skp. rug, Oluf Nielsen 1 td. byg for 13 skp. rug, Mikkel Hansen 2 td. byg for 18 skp. rug, i Græsegård Mads Lauridsen 2½ pd. byg for 3 pd. rug, i Oppe Sundby s. og by Laurids Hansen 41 skp. byg for 41 skp. rug, Peder Nielsen 3 td. byg for 25 skp. rug, Peder Rasmussen 13 skp. byg for 25 skp. rug, Hans Eriksen 10 skp. byg for 25 skp. rug, Jens Christensen 20 skp. byg for 20 skp. rug, Jens Andersen 1 skp. byg for 1 skp. rug, Oluf Lauridsen 3 td. byg for 26 skp. rug, Hans Madsen 15 skp. byg for 25 skp. rug, Hans Lauridsen 20 skp. byg for 20 skp. rug, i Tollerup Svend Rasmussen 2 pd. byg for 3 pd. rug, Peder Lauridsen 2½ pd. byg for 3 pd. rug, i Oppe Sundby Jens Andersen 45 skp. byg for 45 skp. rug, i Bonderup Jens Hansen 2 pd. byg for 2½ pd. rug, Henning Hansen 3 td. byg for 25 skp. rug, Mogens Nielsen 9 skp. byg for 15 skp. rug, i Sundbylille Jørgen Mikkelsen 42 skp. byg for 56 skp. rug, i Strø s. og by Oluf Nielsen 1 pd. byg for 2 pd. rug, Anders Christensen 3 td. byg for 25 skp. rug, Jens Nielausen Degn 9 skp. byg for 18 skp. rug, Laurids Pedersen 3 td. byg for 27½ skp. rug, Jens Poulsen 2 td. byg for 27½ skp. rug, i Strølille Jesper Rasmussen 1 td. byg for 17½ skp. rug, Peder Christensen 1 td. byg for 1 pd. rug, Hans Svendsen 3 td. byg for 1 pd. rug, i Sigerslevøster Anders Nielsen 3 td. byg for 37½ skp. rug, Oluf Jensen 1 skp. byg for 1 pd. rug, Peder Nielsen 35 skp. byg for 35 skp. rug, i Skævinge s. og by Oluf Lauridsen 2 td. byg for 1 pd. rug, Oluf Jensen 3 td. byg for 35 skp. rug, Peder Lauridsen 3 td. byg for 1½ pd. rug, Søren Hansen ½ pd. byg for 1 pd. rug, i Lyngby s. og by Niels Andersen Due 2 td. byg for 19 skp. rug, Jens Andersen 3 skp. byg for 4 skp. rug, Hans Nielsen 1 td. byg for 7 skp. rug, Peder Lauridsen 1 td. byg for 14 skp. rug, Laurids Nielsen ½ td. byg for 7 skp. rug, Lyngbymagle [Store Lyngby] Laurids Andersen 3 td. byg for 24 skp. rug, Niels Rasmussen 1 td. byg for 19 skp. rug, Mads Nilausen [tal ikke anført] td. byg for 19 skp. rug, Oluf Jensen 1 td. byg for 10 skp. rug, Peder Pedersen 1 td. byg for 10 skp. rug, Peder Hansen do., Jørgen Lauridsen 30 skp. byg for 34 skp. rug, Jens Olufsen 1 td. byg for 7 skp. rug, Anders Christoffersen Basse 1 td. byg for 10 skp. rug, Knud Rasmussen do., i Meløse Mads Rubertsen 3 td. byg for 25 skp. rug, Jens Ibsen 1 td. byg for 25 skp. rug, Mads Pedersen do., Peder Jensen Kempe 3 td. byg for 25 skp. rug, Mads Espensen 1 td. byg for 12½ skp. rug, Oluf Jensen Kappen do., i Harløse Hans Lauridsen 10 skp. byg for 10 skp. rug, Hans Olufsen 1 td. byg for 15 skp. rug, P. Jens Hansen do., Oluf Sørensen 9 skp. byg for 15 skp. rug, i Alsønderup s. og by Laurids Jørgensen 3 skp. byg for 5 skp. rug, Morten Pedersen do., Knud Hansen 1 td. byg for ½ pd. rug, i Bendstrup Jens Olufsen 2 td. byg for 14 skp. rug, Hans Pedersen do., Laurids Villumsen 9 skp. byg for 14 skp. rug, Hans Villumsen do., Villum Olufsen do., i Tulstrup Søren Jensen 10 skp. byg for ½ pd. rug, i Mosegård Albert Johansen 1 pd. byg for 2 pd. 8 skp. rug, i Søerup Peder Nielsen 1 td. byg for 6 skp. rug, i Lillerød s. og by Rasmus Jørgensen 9 skp. byg for 12 skp. rug, Mads Torbensen 1 td. byg for 12 skp. rug, Nielaus Thommesen 3 td. byg for 18 skp. rug, al Lillerød by af Borød mark 40 skp. byg for 2 pd. rug, i Børstingerød Mikkel Andersen 10 skp. byg for 15 skp. rug, Rasmus Olufsen 1 td. byg for 7½ skp. rug, af Borøds mark al byen 20 skp. byg for 1 pd. rug, i Lerholt Laurids Pedersen 1 td. byg for ½ pd. rug, i Lynge s. og by Frederik Jensen 1 td. byg for 1 pd. rug, Bendt Olufsen do., Hans Andersen do., Niels Mortensen 20 skp. byg for 1 pd. rug, Jens Rasmussen 30 skp. byg for 1½ pd. rug, Oluf Nielsen 1 td. byg for 15 skp. rug, Rasmus Olufsen 20 skp. byg for 1 pd. rug, Peder Jensen 2 td. byg for 1½ pd. rug, Jens Nielsen 10 skp. byg for 10 skp. rug, i Uggeløse s. og by Mikkel Mikkelsen 2 td. byg for 1½ pd. rug, Villads Nielsen do., Niels Jensen 20 skp. byg for 25 skp. rug, Christen Ibsen 25 skp. byg for 25 skp. rug, Laurids Hansen 2 td. byg for 25 skp. rug, Christen Ibsen 10 skp. byg for ½ pd. rug, i Lindholm Svend Jonasen 3 td. byg for 1½ pd. rug, i Uvelse s. og by Niels Laursen 40 skp. byg for 40 skp. rug, Peder Lauridsen 30 skp. byg for 1½ pd. rug, i Lystrup Oluf Hansen og Hans Olufsen 30 skp. byg for 1½ pd. rug, Svend Mogensen 7½ skp. byg for 7½ skp. rug, i Gørløse s. og by Jørgen Nielsen 3 td. byg for 1½ pd. rug, Peder Hansen 20 skp. byg for 1 pd. rug, Hans Nielsen 1 td. byg for 15 skp. rug, Anders Rasmussen Due 2 td. byg for 15 skp. rug, Christoffer Pedersen do., Tyge Nielsen do.,,Laurids Sørensen 1 td. byg for 15 skp. rug, Svend Pedersen 9 skp. byg for 15 skp. rug, Peder Christensen 35 skp. byg for 35 skp. rug, i [Nørre] Herlev s. og by Hans Nielsen 15 skp. byg for 15 skp. rug, Christen Mikkelsen do., Jørgen Isaksen do., Jacob Jensen 2 td. byg for 15 skp. rug, Anders Henriksen 15 skp. byg for 15 skp. rug, Peder Jensen do., Peder Hansen do., i Hammerholt Hans Mortensen 10 skp. byg for ½ pd. rug, Laurids Hansen 1 td. byg for ½ pd. rug, Rasmus Olufsen 10 skp. byg for ½ pd. rug, Henning Andersen 5 skp. byg for 5 skp. rug, Torben Børgesen do., Peder Olufsen 10 skp. byg for ½ pd. rug, i Freerslev Jens Mortensen 15 skp. byg for 15 skp. rug, Rasmus Lauridsen do., Jørgen Knudsen do., Rasmus Jørgensen do., Oluf Jensen Bloch do., Christen Hellersen 9 skp. byg for 15 skp. rug, Oluf Andersen do., Knud Madsen 15 skp. byg for 15 skp. rug, Anders Nielsen do., Frands Pedersen og Oluf Frandsen 9 skp. byg for 15 skp. rug, Rasmus Ibsen 5 skp. byg for 5 skp. rug, i Ølstykke s. og by Christoffer Olufsen 10 skp. byg for ½ pd. rug, Niels Mortensen 3 td. byg for 1½ pd. rug, Anders Mogensen do., i Udlejre Joen Andersen 1 pd. byg for 45 skp. rug, Christoffer Hansen 20 skp. byg for 1 pd. rug, i Svestrup Nielaus Andersen 20 skp. byg for 1 pd. rug, Oluf Hansen 2 td. byg for 1 pd. rug, Hans Jensen do., i Snostrups. og by Peder Jensen 1 pd. byg for 30 skp. rug, i Store Rørbæk Peder Jensen 3 td. byg for 1½ pd. rug, i Lille Rørbæk Anders Hansen 2 td. byg for 1½ pd. rug, Jens Andersen 1 td. byg for 15 skp. rug, Laurids Madsen 20 skp. byg for 1½ pd. rug, Bendt Lauridsen 2 td. byg for 1½ pd. rug, Mads Jensen 1 td. byg for 15 skp. rug, i Kregmes. og by Jørgen Hansen 2 td. byg for 25 skp. rug, Laurids Pedersen 5 skp. byg for 5 skp. rug, i Auderød Hans Pedersen 5 skp. byg for 5 skp. rug, i Karsemose Peder Nielsen 13 skp. byg for 17½ skp. rug, i Brederød Jørgen Ibsen 1 td. byg for ½ pd. rug, Anders Nielsen 2 td. byg for 1 pd. rug, i Ølsted s. og by Jørgen Christensen 2 td. byg for 17½ skp. rug, Jørgen Rasmussen 1 td. byg for 9 skp. rug, i Havelsemagle [Store Havelse] Peder Olufsen Skreder 1 td. byg for 12 skp. rug, Anders Espensen 1 td. byg for 12½ skp. rug, Peder Hansen 1 td. byg for 1 pd. rug, i Grimstrup Villum Olufsen 20 skp. byg for 20 skp. rug, i Hald Hans Pedersen 1 td. byg for ½ pd. rug, i Torpmagle Jens Lauridsen 1 td. byg for ½ pd. rug, Laurids Nielsen Bendtsen 1 td. byg for 1 pd. rug, i Tømmerup Haagen Ibsen 2 td. byg for 1 pd. rug, i Torup Hans Ibsen 10 skp. byg for 1½ pd. rug. SjT, 31, 262-269. K. 4. april (Kbh.) Ms. til Niels Krabbe. Han skal i Sølvesborg len lade hugge 60.000 enebærstager til hegn om vildtbanen i Vordingborg len, lade dem føre til en belejlig havn og underrette hr. Joakim Gersdorff om, hvor og når de er i beredskab, så han kan sende fornødent skibsrum. SkT, 8, 105. Tilf.: Efter Otte Krags ordre. 4. april (Kbh.) Bevilling. Kirsten, Oluf Ellegaards, får bevill. til at lade sin husbonds legeme, som for sin forseelse er aflivet og begravet i >>heden jord«<, optage igen og begrave i kristen jord. FR, 6, 66. 4. april (Kbh.) Ms. til hr. Iver Vind. Han har andraget, at broen og dæmningen mellem Dalum og Odense for nogen tid siden er nedbrudt af stor vandflod og absolut kræver reparation. Han må lade bro og dæmning reparere, men med mindst mulig bekostning. FT, 7, 64. (Efter Otte Krags ordre) K. Orig. i Dalum kl. lensrgsk. 4. april (Kbh.) Ms. til hr. Mogens Sehested t. Holmegård og hr. Frands Pogwisch. Kongen har forlenet Mogens Høeg med Silkeborg len. De skal med kgl. fuldmagt overvære, at Joakim Beck til MH overleverer inventarium, breve, registre, jordebøger og alt andet, som findes ved lenet og bør overleveres. De skal desuden besigtige bygningerne på Silkeborg slot og ladegden, om de findes ved magt. Og de skal granske skovenes tilstand, om de er fredede og holdt ved magt. JR, 11, 275. Tilf.: Ligesådant brev fik 1. Manderup Due og Hans Juel om at overlevere Vestervig til hr. Oluf Parsberg - 2. Axel Juul og Jørgen Marsvin at overlevere Pandum til Christoffer Hvas - 3. Christen Lange og Jacob Lindenov at overlevere Åstrup til Henrik Below - 4. Mogens Kaas og Iver Kaas at overlevere Ørum til Manderup Due - 5. hr. Steen Bille og Erik Qvitzow at overlevere Hindsgavl til Tyge Below 6. Hans Bille og Corfitz Ulfeldt at overlevere Skanderborg til hr. Anders Bille - 7. Peder Gersdorff og Jørgen Høeg at overlevere Åkær til hr. Henrik Rantzau - 8. Vincents Bille og Peder Grubbe at overlevere Tryggevælde til Christen Skeel - 9. Iver Krabbe og Erik Kruse at overlevere Helsingborg til hr. Ove Giedde 10. Jacob Grubbe og hr. Henrik Lindenov at overlevere Herredsvad kloster til Henrik Ramel. JR, 11, 276.

— 4. april (Kbh.) Følgebrev til bønderne i Silkeborg len. Det befales dem fra førstkommende philippi jacobi at svare og give Mogens Høeg på kongens vegne og ingen anden deres årl. landgilde og al anden rente, herlighed og rettighed, som de plejer at gøre og give og fra arilds tid har gjort og givet. MH skal til gengæld holde dem ved lov, skel og ret og ikke tilstede, at nogen forurettes. JR, 11, 276. K. Tilf.: Ligesådant brev fik 1. bønderne i Åkær len at svare hr. Henrik Rantzau - 2. i Skanderborg len at svare hr. Anders Bille - 3. i Ørum len at svare Manderup Due - 4. i Åstrup len at svare Henrik Below 5. til Pandum at svare Christoffer Hvas - 6. til Vestervig at svare hr. Oluf Parsberg - 7. til Tryggevælde at svare Christen Skeel - 8. til Helsingborg at svare hr. Ove Giedde - 9. til Herredsvad kl. at svare Henrik Ramel - 10. til Hindsgavl at svare Tyge Below. JR, 11, 276.

— 4. april (Kbh.) Ms. til hr. Gregers Krabbe. Der har været langvarig trætte mellem hertugen af Gottorps undersåtter i Tønder på den ene side og kronens tjenere i Møgeltønder på den anden om nogle slusers og digers vedligeholdelse, om vore eller hertugens undersåtter eller om de i fællesskab skal vedligeholde dem. Kongen har tilforordnet og befuldmægtiget Mogens Høeg t. Kærsholm, hr. Henrik Rantzau t. Møgelkær og holstensk råd, dr. Christoffer von der Lippe til sammen med hertugens gode mænd den 6. maj i Tønder at møde på de omtvistede åsteder for at dømme parterne endeligt imellem. GK skal komme til stede og varetage kongens undersåtters gavn. JT, 12, 215. K. 4. april (Kbh.) Ms. til Mogens Høeg, hr. Henrik Rantzau og dr. Christoffer von der Lippe. De skal som kongens repræsentanter og med kgl. fuldmagt mødes med hertugens repræsentanter i Tønder den 6. maj og dømme endeligt i tvisten mellem kongens tjenere i Møgeltønder og hertugens undersåtter i Tønder om vedligeholdelsen af sluser og diger. JT, 12, 216. 5. april (Kbh.) Ms. til hr. Anders Bille. Achim von Bredow har andraget, at der resterer ham ubetalt en del af den årl. pension, som efter Christian 4.s bestallingsbrev er forundt ham. Han begærer betaling heraf snarest. AB skal, så snart han har midler dertil, af de penge, som er forordnet til militiens betaling, betale ham resten og siden hvert kvartal lade ham få sin besolding pro quota lige med andre officerer. SjT, 31, 269. K. 5. april (Kbh.) Ms. til hr. Axel Urup og bispen i Skåne. Menige almue på Storkøe har anholdt om, at der må bevilges dem en egen præst, da præsten til Lychebye nu er død. Da de ikke med mindre fare kan komme til Torme end til Lyckebye, har kongen bevilget, at de må have egen præst, hvilket AU skal iværksætte på tilbørlig måde. SkT, 8, 105. 5. april (Kbh.) Ms. til Steen Holgersen Bille. Af hans angivende og medfølgende synsvidner erfares, at Sejlstrup mølledæmning i forleden storm er ganske gennembrudt, og møllehuset nedblæst på nær nogle få stolper og løsholter og møllestenen og hjulene, hvilket ikke kan repareres uden en betydelig sum penge. Hvis der findes nogen, som på egen bekostning vil genopbygge møllen, godkender kongen, at SHB akkorderer med ham om at måtte oppebære mølleskylden i nogle år, indtil han kan gøre sig betalt for sin bekostning. Hvad angår de øde og forarmede gde i lenet, som SHB angiver, at ingen vil antage, medmindre de får nogen forskånsel, godkender kongen, at han må fæste dem til hvem, der ønsker dem, uden stedsmål og med nogle års frihed for ægt og arbejde. På de gde, hvorpå der ikke findes huse, skal han lade føre tingsvidne om, hvorledes de forefindes, og siden udførligt erklære, hvad forskånsel i landgilden han skønner, at de, som skulle antage dem, behøver. JT, 12, 217. K. Indl. 23. marts og 5. april. 6. april (Kbh.) Ms. til lensmændene i Danmark. De skal, hver i sit len, give alle i lenet, som i den sidste krig har gjort forstrækning, besked om til forestående herredage i Kbh., der er berammet til 10. juni 1650, at indfinde sig medbringende deres beviser, hvis de ikke vil tilskrive sig selv betalingens udeblivelse. SjT, 31, 270. K. Orig. (til Otte Pogwisch) i Frederiksb. lens ark., LAK. Tilf.: Post scriptum. I lige måde skal de hver især advare alle det ostindiske kompagnis participanter i deres len, om der findes nogen, om til førstkommende herredage at erklære, om de er til sinds at indlægge noget til værkets fortsættelse, eller om de agter at forlade kompagniet og således afstå deres prætention deri. [Herefter følger alle lensmændenes navne]. 6. april (Kbh.) Ms. til hr. Henning Valkendorf. Kongen har bevilget Kirsten, Oluf Ellegaards, at hun må optage sin husbonds døde legeme, som pga. af hans begåede forseelse efter aflivelse er begravet i hedensk jord, og begrave det i kristen jord. Hvis det forholder sig således, som hun angiver i sin supplikation, hvoraf en kopi medsendes, at ridefoged på Skt. Hans Kloster Hans Christensen og sagvolderen Anders Kaarseberg hidtil har hindret hende i at gøre det, anser kongen det for billigt, at det nu sker på deres bekostning, da ingen udædisk gerning var OE overbevist. HV skal tilholde dem på egen bekostning at flytte OE til kristen jord. FT, 7, 64. 7. april (Kbh.) Bestalling for Henrik Linderot som major over det gevorbne regiment til fods. SjR, 22, 315. K. 7. april (Kbh.) Ms. til Arent von der Kuhla. Skibskaptajn Søren Christensen har andraget, at han har 5 stedbørn, hvem der er tilfaldet 200 sldl., som skal blive stående hos ham, mod at han af deres rente, 12 sldl., if. skiftet i nogle år har påtaget sig at underholde dem, hvilket falder ham alt for besværligt af så ringe midler. Han begærer, at da der efter deres farmoder videre er tilfaldet børnene 450 sldl., det da må bevilges ham at underholde børnene med renten af denne hovedstol. AK skal tilholde borgmester og råd i Helsingør at lade SC få renten af de 450 sldl. og at gøre akkord med ham om, i hvor mange år han til børnenes underhold bør oppebære denne rente. SjT, 31, 271. K. 7. april (Kbh.) Ms. til hr. Anders Bille. Da AB mener, der findes midler til at forfærdige og reparere skansen ved Bersodde, skal han snarest og bedst muligt lade den reparere og forfærdige efter den dessein, som kongen har befalet ham. JT, 12, 217. K. 8. april (Kbh.) Ms. til Hans Boyesen. Han skal herefter, at regne fra 1. marts sidstforleden, hver uge til kostpenge betale hver af kongens drabanter 1 rd., beregnet til 96 sk. dansk, i stedet for 1 kurantdl., som de hidtil har fået. SjT, 31, 272. 8. april (Kbh.) Konfirmation. Fru Maren Munk, afd. Patrick Dumbars t. Spannerop [Spannarp] får konf. på køb, dat. 15. marts 1650, af Laurids Nielsen og Jens Lauridsen i Hvarald af et lille stykke jord og fællesmark midt i hendes mark og mellem 2 af hendes gærder, som hører til en kronens skattegd. i Helsingborg len. SkR, 6, 143. (Jf. Kr.Sk., II, 13). Tilf.: Efter hr. kanslers befaling. 8. april (Kbh.) Ms. til Henrik Ramel. Han har begæret at måtte beholde noget af det gods, som fra Herredsvad kloster er udlagt til betaling af kronens gæld, og i stedet udlægge andet af lenets gods. Det godkendes, og Jacob Grubbe og Iver Krabbe skal i HRs overværelse taksere det ene mod det andet efter billigt landekøb. SkT, 8, 106. 8. april (Kbh.) Ms. til Jacob Grubbe og Iver Krabbe. Det er bevilget Henrik Ramel at måtte foretage nogen forandring med det gods, som er udlagt til gældens betaling fra Herredsvad klosters len, som han er forlenet med. De skal tillige med HR taksere det, han vil beholde, mod det, han vil udlægge i stedet, efter billigt landekøb og godsets beskaffenhed. SkT, 8, 106. 8. april (Kbh.) Ms. til hr. Henning Valkendorf. Tidl. sognepr. t. Lumby i Lunde h. hr. Oluf Andersen har andraget, at han pga. sin høje alder, mangler og brøst på sin hørelse ikke har kunnet forestå sit embede tilbørligt, hvorfor han har måttet afstå kaldet til en, der kunne forrette det dygtigere. Han begærer, at han, da han i 40 år har forestået sit embede troligt og vel, og da hans efterkommer for kaldets ringheds skyld ikke kan give ham så meget, som han kan underholde sig selv og sine børn nødtørftigt med, at der må bevilges ham noget til underhold. Kongen har bevilget ham 10 td. byg årl., så længe han lever, og HV skal levere ham dem. FT, 7, 65. 8. april (Kbh.) Ms. til Henrik Thott. Det erfares af hans beretning, at hospitalet i Randers skylder den forrige forstanders arvinger 900 sldl. efter det forlig, HT på hospitalets vegne har gjort med dem. Da det af beretningen videre erfares, at det vil være til hospitalets gavn at komme til ende med gælden, godkender kongen, at den må betales, hvad HT skal forordne. JT, 12, 218. K. Indl. 8. april. 9. april (Kbh.) Ms. til Falk Gøye. 4 ryttere, som har haft deres underhold i Børglum klosters len indtil michaelis sidstforleden, klager over, at de nu intet kan få af lenet til underhold, hverken penge eller gods. De begærer at måtte forskaffes, hvad der tilkommer dem siden michaelis, og at måtte assigneres gde ligesom i andre len. FG skal snarest erklære, hvorfor han mener, at det ikke tilkommer ham lige så vel på Børglum klosters gods at underholde ryttere, som det sker i andre len i riget. SjT, 31, 272. K. Indl. 20. dec. 1649. 1) K har gårde. 9. april¹) (Kbh.) Ms. til hr. Frederik Reedtz. Tidl. byfoged i Præstø Peder Jensen, som forleden sommer uden lov og dom har ladet to personer kagstryge og derfor blev afsat fra sin byfogedbestilling, anholder om at måtte efterlades denne forseelse og forskånes for videre straf. Kongen godkender, at han forskånes for videre tiltale, men han skal ikke mere betjene byfogedbestillingen, og FR skal på kongens vegne aftinge med ham for sagen efter hans formue. SjT, 31, 284. 1) Indført ml. breve af 8. og 10. maj. 9. april (Kbh.) Å. b. Kongen erfarer, at Boe Boesen på adskillige måder lader sig bruge til tinge, skønt det af den udvalgte prins har været ham forbudt. Det befales derfor, at han afholder sig fra al rettergang og andre forretninger til tinge, og det forbydes landsdommere, fogder og alle andre vedkommende at tilstede ham noget sådant uden kongens særlige tilladelse. SmR, 7, 19. K. 9. april (Kbh.) Å.b. Kapitlet ved Ribe domkirke har andraget, at det er gjort dem til antegnelse på rentekammeret, at den påbudne skat, som af kapitlet skulle være svaret til martini 1643 ikke efter skattebrevets indhold er fremkommet, og har begæret, at den må eftergives, da det fjendtlige indfald, som skete på de tider, har forhindret, at skatten blev oppebåret og leveret. Skatten eftergives. JR, 11, 277. K. Indl. før 9. april 1650. 10. april (Kbh.) Søpas. Bagge Vandell er befalet med kongens jagt >>Den Dynkerker Bojert«< at begive sig til Øster- og Vestersøen samt til Bæltet og andre steder for at afmåle dybene, havne og grunde og siden forfatte dem i kortet. Lensmænd, fogder og alle andre, som han kommer for, må ikke gøre ham nogen hindring, men skal være ham beforderlig og yde ham assistance i alle måder, så vidt han behøver deres hjælp. SjR, 22, 315. K. Indl. 10. april. 10. april (Kbh.) Erik Jacobsen fik brev at måtte ægte Margrete Holgersdatter, som er ham beslægtet i 3. led. Dog skal han give 6 rd. til nærmeste hospital. Udt. i SjR, 22, 316. 10. april (Kbh.) Ms. til hr. Christoffer Urne og hr. Henrik Rantzau. Lisabet Bødkers har begæret, at kongen vil bevilge hende en bondegd. i et af deres len, når der bliver en ledig, som hun må nyde sin livstid til sit og sine børns underhold. De skal lade hende få den første gd., som ved nogens død eller på anden måde lovligt bliver ledig i et af deres len, og som hun begærer. Dog at ingen gives billig årsag til klage. Og når en gd. således er hende udvist, har hun at ansøge hos kongen, som vil vide at resolvere, med hvilke konditioner han vil unde hende gden. SjT, 31, 272. 10. april (Kbh.) Ms. til hr. Joakim Gersdorff. Kongen har foræret sin livbarber 500 rd. til bekostning af hans bryllup. JG skal erlægge ham dem. SjT, 31, 273. 10. april (Kbh.) Ms. til Christoffer Lindenov. Han skal efter den ham herhos tilsendte fortegnelse straks aftakke en del skippere, styrmænd og andre Holmens folk og betjente. Og da kun få forbliver i tjenesten, advares han om at aftakke de sletteste, som bedst kan undværes, og beholde de dygtigste, såfremt han ikke, om anderledes befindes, vil have at formode en unådig herre og konge. SjT, 31, 273. (Efter kgl. maj:ts egen nådigste befaling) K. 10. april (Kbh.) Ms. til hr. Tage Thott. Knud Knudsen, som har tjent kongens broder prinsen som livkarl, har andraget, at der er bevilget ham en gd. i TTs len i Børinge s., kaldet Niødesøe, som han i nogle år har besiddet kvit og fri uden landgilde, ægt og arbejde. Han begærer fremdeles at måtte nyde den som hidtil. Kongen har herpå erklæret, at den landgilde, som hidtil skulle være svaret, må efterlades KK, men at han herefter skal svare landgilde efter jordebogen. Men for ægt og arbejde må han forblive fri. SkT, 8, 107. 10. april (Kbh.) Forleningsbrev¹) til Mogens Høeg på Silkeborg len fra philippi jacobi 1650. Genant til underhold af sig, sine svende samt ladegdens folk og tjenere: 555 kurantdl., 13 læster rug, hver læst beregnet til 30 td., 16 læster byg, 36 td. til læsten, 8½ læst og 4 td. havre, 60 td. i læsten, 20 td. smør, 24 nødkroppe, 100 fårekroppe, 100 lam, 300 gæs, 350 høns, 5 td. ål, 300 brændsvin, 8 td. gryn, 4 td. honning, 3 fede køer. Hvad indkomsten efter jordebogen overstiger genanten med, skal alene efter regnskab komme kongen til bedste. (Skbl. 2 (men af Vinderslevgårds avl skal han årl. give kongen 100 gode enkende rd. fri penge uden al afkortning), 3, 4 (½ af det uvisse og ½ af oldengælden), 5, 6, 7, 8, 9, 10 (tjene m. 10 geruste heste), 11, 12, 13, 14, 15, 16). Hvis noget af lenets indkomst skal sendes til kongens hofholdning eller andre steder, vil kongen i tide lade ham meddele ordre herom. (Skbl. 19). JR, 11, 277-281. K. 1) Der henvises til skabelon for forleningsbreve i KB 1648, side 10 f. 11. april (Kbh.) Bevilling. Forvandter i tyske kancelli Simon Vibe har andraget, at Jep Lauritsen, som hidtil har boet på en gd. i Roskilde len, kaldet Udlejre, er død, og begæret at forundes gden for samme afgift og på samme vilkår, som Christian 4. har bevilget JL den. Dette bevilges. SjR, 22, 316. 11. april (Kbh.) Ms. til hr. Ebbe Ulfeldt. Han får tilsendt landsdommer på Bornholm Hans Pedersens dom over Beate Svendsdatter, som har født et barn i dølgsmål, haft det dødt hos sig i 7 dage og båret det til dåben. Han skal lade ske eksekution over hende efter dommens indhold. SkT, 8, 107. 11. april (Kbh.) Bevilling. Medicus i Århus dr. Johan Christopher har andraget, at han har i fæste Framlev kirketiende, hvoraf han giver en temmelig stor afgift, som han i år pga. den igen indfaldne misvækst på kornet ikke kan betale. Han begærer derfor nogen forskånsel på den for sidste år forfaldne afgift. Der bevilges afslag på den forfaldne afgift, således at han ikke skal svare mere end 15 td. rug, 19 td. byg og 16 td. havre. JR, 11, 281. 12. april (Kbh.) Bevilling. Christian 4. har for nogen tid siden [28. okt. 1641, se KB 1640-41, 633] bevilget borgere i Kbh. kleinsmed Christian Alckenbrecht og »zeise smied« Hans Vindber, at de fra fremmede steder må forskaffe fremmede mestre og på Sjæll. gøre høleer og skæreknive med ret til at forhandle dem dér. For at ikke fremmede skal gøre dem indtrængsel i denne handel, har kongen i 10 år fra brevets dato pålagt alle høleer og skæreknive, som fremstilles uden for riget, en told på 2 rd. pr. dusin. Til gengæld skal CA og HV sælge hvert dusin høleer og skæreknive for 7 sldl. Dem, de sælger på veksel, så der kan være brøstfældige iblandt, som de må tage tilbage, skal de sælge for 7½ sldl. dusinet. SjR, 22, 316. K. (Tr.: KD, III, 392, jf. CCD, V, 620). 12. april (Kbh.) Mageskifte. Frands Lykke t. Overgård har i magelæg til kronen på Roskilde kapitels vegne udlagt flg. gods: til m. Hans Lauritsen i Tune h. i Karlslunde s. og by [2 gde]: 1. (Jens Mogensen), skylder 3½ mk. landgilde, 2½ pd. byg, ½ td. havre, ½ får, 1 lam, 1 gås, 1 skp. havre, 4 høns, 4 ko, 2. (Peder Skaaning og Oluf Andersen), skylder 4½ mk. landgilde, 3 pd. byg, ½ td. havre, 1 får, 1 lam, 1 gås, 1 skp. havre, 4 høns, 4 ko; i Ramsø h. i Ørsted [1 gd.] (Gregers Madsen), skylder 3 pd. byg, 1 dl. 14 sk. landgilde, i Ølsemagle [1 gd.] (Peder Bager og Hans Pedersen), skylder 3 pd. byg, 4 td. havre; i Løve h. i Gørlev s. i Rye [1 gd.] (Anders Jensen), skylder 1 pd. byg, 1 td. havre; i Ringsted h. i [Øde] Førslev s. i Simmendrup [1 gd.] (Mads Lauridsen), skylder 1 pd. byg, 2½ mk. 3½ sk. landgilde; i Bårse h. i Snesere s. i Brøderup en part i [1 gd.] (Jens Nielsen), skylder 3 mk. 4 sk. landgilde, ½ fodernød; i Tuse h. i Bennebo anparti [1 gd.] (Mads Smid), skylder ½ fj. smør; til Mads Mortensen i Tune h. i Karlslunde [1 gd.] (Jep Nilausen), skylder 3 pd. byg, 2 mk. 1½ sk. landgilde; i Ramsø h. i Ølsemagle s. og by [1 gd.] (Oluf Bjørnsen), skylder 3 pd. byg, 2 td. havre, i Jersie s. og by [1 gd.] (Jens Ibsen), skylder 2 pd. byg; i Ringsted h. i Teestrup s. og by [1 gd.] (Rasmus Ibsen), skylder 1 pd. byg, 2 mk. penge, i [Øde] Førslev s. i Levetofte [1 gd.] (Jacob Mikkelsen), skylder 2½ pd. byg, 2½ td. havre; til mester Jørgen Bertelsen i Ringsted h. i Teestrup s. og by [1 gd.] (Rasmus Nielsen), skylder 1 pd. byg, 4 td. havre, 1 fj. smør, 1 fodernød; til Roskilde skole i Antvorskov birk i Erdrup [1 gd.] (Morten Mogensen), skylder 1 pd. rug, 1 pd. byg; i Tuse h. i Bennebo anpart i [1 gd.] (Mads Smid), skylder ½ fj. smør; til Hans Boyesen i Smørum h. i Søffue [Ishøj?] s. og by [1 gd.] (Mikkel Olsen), skylder 3 pd. byg; i Slagelse h. i Sønderup s. i Hallelev [1 gd.] (Jens Dinesen), skylder 2 pd. byg; i Fakse h. i Værløse [1 gd.] (Jens Pedersen), skylder 1 pd. byg, 1 fj. smør, 6 sk. landgilde; til Philip Bornemann i Fakse h. i Værløse [1 gd.] (Hans Rasmussen og Jens Pedersen), skylder 2 pd. byg, 1 fj. smør, 10 sk. landgilde; til dr. Witzleben i Ringsted h. i [Øde] Førslev s. i Levetofte [1 gd.] (Niels Pedersen), skylder 2½ pd. byg, 2½ td. havre; i Bårse h. i Snesere s. i Brøderup anpart i [1 gd.] (Jens Nielsen), skylder 3 mk. 4 sk. landgilde, ½ fodernød - imod flg. Roskilde kapitels gods: af mester Hans Lauritsens kanoniegods i Venslev [5 gde]: 1. (Iver Christensen), skylder 1½ pd. rug, 1½ pd. byg, 1 bolsvin, 2 skåle smør, 20 sk. 11 alb. penge, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 1 fodernød, 1 skp. havre, 2. (Steffen Lauridsen), skylder 15 skp. rug, 18 skp. byg, ½ bolsvin, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 2 td. havre, 1 fodernød, 3. (Bertel Smid og Steffen Lauridsen), skylder 1½ pd. rug, 1½ pd. byg, 1 bolsvin, 2 skåle smør, 20 sk. 11 alb. penge, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 1 fodernød, 1 skp. havre, 4. (Peder Andersen), skylder 1½ pd. rug, 1 pd. 18 skp. byg, 5 mk. penge, 1 fodernød, 5. (Anders Lauridsen), skylder 1 pd. rug, 3½ td. 1½ skp. byg, 1 fodernød, 12 sk. 2 alb. penge, i Onsved [gd.?] (Oluf Jørgensen Kirketjener), skylder 1 td. havre; af Mads Mortensens kapitelsgods i Skuldelev s. og by [1 gd.] (Laurids Jensen), skylder 1½ pd. rug, 1½ pd. byg, 1½ td. havre, 1 mk. 7 sk. 1 alb., 1 fodernød, i Onsved [1 gd.] (Poul Henriksen), skylder ½ pd. rug, ½ pd. byg, i Krogstrup s. i Dalby [2 gde]: 1. (Jens Christensen), skylder 1 pd. rug, 1 pd. byg, 2 td. havre, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 2. (Niels Lauridsen), skylder 1 pd. rug, 1 pd. byg, 2 td. havre, 1 lam, 1 gås, 4 høns, i Skibby s. og by [1 gd.] (Haagen Skredder), skylder 1½ pd. rug, 1½ pd. byg, 2 td. havre, 1 lam, 1 gås, 4 høns; af mester Jørgen Bertelsens kapitelsgods i Horns h. i Ferslev s. og by [1 gd.] (Laurids Hansen), skylder 1 pd. rug, 1 pd. byg, 2 td. havre, 1 lam, 1 gås, 1 skp. havre, 2 høns; af Roskilde skoles gods i Venslev [1 gd.] (Niels Jensen), skylder 1 pd. rug, 1 pd. byg, 1 fodernød, 1 rigsmk.; af Hans Boyesens kanoniegods i Horns h. i Ferslev s. og by [3 gde]: 1. (Christen Christensen), skylder 15 skp. rug, 18 skp. byg, 1 td. havre, 1½ mk. 7½ sk. penge, 1 fodernød, 2. (Jens Nielsen), skylder 1 pd. rug, 1 pd. byg, 1 lam, 4 høns, 1 mk. 15 sk. penge, 1 fodernød, 3. (Oluf Jensen), skylder 1 pd. rug, 1 pd. byg, 1 lam, 4 høns, 1 mk. 15 sk. penge, 1 fodernød; af Philip Bornemanns gods i Onsved [1 gd.] (Jørgen Olsen), skylder 1 pd. 7 skp. rug, 1 pd. 8 skp. byg, 1 lam, 1 gås, 2 høns; af dr. Witzlebens vikarie i Skuldelev s. og by [1 gd.] (Hans Eylersen), skylder 1 pd. 5 skp. rug, 1 pd. 6 skp. byg, 1 td. havre, 14 sk. penge, 1 fodernød. SjR, 22, 317-320. (Jf. Kr.Sk., II, 13). 12. april (Kbh.) Genbrev fra Frands Lykke på ovenn. mageskifte. SjR, 22, 320-322. 12. april (Kbh.) Ms. til Henrik Thott. Frands Lykke har andraget, at han, for at komme til ende med sine regnskaber for Dronningborg len, som han var forlenet med fra 1647 til 1648, og få kvittansiarum, har klareret og i rentekammeret udlagt den skat, som i nævnte år var påbudt af kongetienden i Tapdrup, Spjellerup, Falslev, Svenstrup og Tørslev sogne samt halvparten af Randers, som beløber sig til 22 rd., samt den anden halvpart af kongetienden og hele kirketienden i Randers s., som beløber sig til 6 rd., hvilke 28 rd. endnu ikke er betalt. HT skal derfor tilholde dem, som i nævnte år har oppebåret disse tiender, at erstatte FL den for dem i rentekammeret udlagte skat. JT, 12, 218. 13. april (Kbh.) Ms. til hr. Joakim Gersdorff. Kongen har bevilget hr. Christian Rantzau t. Breitenburg, at der årl. af Tranekær len må godtgøres ham 250 rd. for omkostning på årl. rejser og fortæringer foruden den ordinære rente, som det efter obligationens indhold for forstrækning er bevilget ham at oppebære af lenet, eftersom det også har været ham bevilget af Christian 4. SjT, 31, 273. K. 15. april (Kbh.) Ms. til Hans Dibolt v. Denen. Han skal lade kongens overskænk Holger Vind t. Gundestrup til hans søsters bryllup få 3 store stk. dyr og 5 rådyr, som han »ickun[?]« har betalt i kongens eget kammer¹), og lade dem skyde, hvor det skader vildtbanen mindst. SjT, 31, 274. 1) I overskriften hedder det, at HDD skal lade HV få vildt foruden betaling. 15. april (Kbh.) Ms. til hr. Iver Vind og hr. Jørgen Brahe. De skal snarest undersøge, hvad penge der i dette år er indkommet af skatterne til militiens underhold, og hvad årsag der er til, at reduktionen efter kongens forrige befaling ikke i rette tid med betalingen har haft sin fremgang. De skal ligeledes erfare, hvortil de penge i Fyn er udgivet, for hvilke hr. Anders Bille har måttet kvittere hos en del af lensmændene, mens nævnte reduktion skulle fortsættes, og ingen kommissærer på de tider i nævnte provins fandtes, for at AB derefter kan kvitteres eller hans udgivne beviser igen tilstilles ham. Desuden skal de undersøge, om ryttergdene efter forrige befaling over alt findes udlagt og bragt til rigtighed, da sådant angår hele rigets defension og ingen derfor bør befries. SjT, 31, 274. K. Indl. 6. april. Tilf.: Ligesådant brev fik hr. Niels Trolle og Christen Skeel i Sjæll. og Mogens Høeg og hr. Henrik Rantzau i Jyll. 151) april (Kbh.) Skøde. Tolder i Kbh. Henrik Møller og arvinger får skøde på flg. skove og skovsparter ved Hjortholm mølle i Kbh. len: Aasen for Kollekolle »Brøde« og frem for Huellsøe til møllevangen, ansat til 150 svins olden, mølleskoven ud på næsset, så vidt den er beliggende til møllen, og et lille stykke skov oven for møllen, kaldet Spurveskjul, inden for til den gamle grøft. Begge stykker er tilsammen ansat til 170 svins olden. Skovene er af uvildige mænd takseret til 320 svins olden. HM må lade skovene indgrøfte, som de er afpælet af synsmændene. SjR, 22, 325. (Jf. Kr.Sk., II, 14). Jf. privilegier 1) Indført ml. breve af 16. og 18. april. 15. april (Kbh.) Bevilling. Hofjunker Erik Banner t. Ringstedgård får bevill. til på sin gård Boserup i Skåne at vies til jfr. Sofie Rosenkrantz. SkR, 6, 144. K. 15. april (Kbh.) Konfirmation på mageskifte af 10. april 1650 mellem Erik Krag og ridefoged over Riberhus len Peder Børgesen. EK har efter kongens tilladelse af PB tilskiftet sig selvejendommen af en selvejer bondegd. i Kvong s., kaldet Lyne Husted, hvilket de begge søger og får konf. på. Mageskiftet har flg. indhold: EK får af PB bondeejendommen i gden Lyne Husted, som Jørgen Steffensen og Christen Lassen påbor, og som er årl. 4 ørte rug, samt af en mølle smst., som mølleren selv holder ved lige indvendig og udvendig og årl. skylder 6 ørte mel - imod at PB af EK får landgilde og ejendom af en gd. (Niels Pedersen og Hans Gaardmand) i Hyllerslev, som årl. skylder 3 ørte rug, 3 ørte byg og 1 dl. af Stuug eng, med lige så meget herlighed deraf, som PB mister i Lyne Husted, samt frihed for ægt og arbejde, ligesom han har nydt af Lyne Husted, og al anden gdens ejendom, landgilde, herlighed, rente og rette tilliggende, så vidt han deraf med rette kan tilkomme, og ikke allerede af EK er skødet til kongen. JR, 11, 281-283. K. 15. april (Kbh.) Konfirmation på skøde fra Birgitte Stygge af 24. jan. 1649 til Claus Dyre på flg. jordegods i Harsyssel og Thy: i Hammerum h. i Ørre og Nøvling sogne Ørregård, hvorpå nu bor Dorrette Christens, som skylder årl. 4 td. rug, 3 pd. smør, 1 skovvogn, 1 skovsvin, 1 fødenød, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 1½ rd. gæsteri, og Simon Pedersen, som skylder 4 td. rug, 3 pd. smør, 1 skovvogn, 1 skovsvin, 1 fødenød, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 1½ rd. gæsteri, Gridmølle¹), skylder årl. 12 td. tør rug, i Østerhoved [1 gd.] (Peder Andersen), skylder 3 td. rug, i Tonneberg2) (Peder Torstensen) 1 harbomark smør; i Thy i Hillerslev h. i Østerild 1 gd. (Peder Pedersen), skylder 6 td. byg, 1 td. havrelandgilde, 1 svin, 1 fødenød, 2 gæs, 1 rd. gæsteri, Christen Jensen Møller smst., skylder 12 td. byg, 1 fødenød, 2 gæs, 12 td. havregæsteri, Christen Pedersen Vester smst., skylder 7 td. byg, 1 svin, 1 fødenød. JR, 11, 283-283.3) K. Indl. 16. marts. 1) Det er uklart, om der er tale om et stednavn el. en særlig betegnelse på møllen. 2) Kan ikke identificeres. 3) Fol. 283 og 284 forekommer 2 gange: 283, 284, 283, 284. 16. april (Kbh.) Privilegium. Tolder i Kbh. Henrik Møller har andraget, at han er til sinds på Hjortholm mølle at indrette et værk, hvor først messingtråd og siden adskilligt andet messing-, kobber- og jernarbejde kan tilvirkes, og derved de penge, som herfor går ud af riget, forblive her til ikke ringe fordel for landsens indbyggere. Til værkets bedre drift har han begæret visse privilegier. Der bevilges ham og arvinger i 5 år fra brevets dato toldfri indførsel af 200 skippd. kobber årl. til forarbejdelse på værket, og toldfri udførsel af lige så meget dér forarbejdet arbejde, hvis det ikke kan afsættes her i riget. Desuden bevilges for de efterfølgende 5 år ind- og udførsel mod halv told af samme kvantum i årl. gennemsnit. Endvidere bevilges, at de fremmede mestre og svende, som han indforskriver til værket, må nyde de friheder og privilegier, som andre fremmede, der begiver sig ind i riget og nedsætter sig her, er forundt ved tidligere forordninger, og at ingen i de første 10 år på Sjæll. må begynde et sådant værk til hans skade. Dog formenes det ingen at fortsætte de værker, de allerede bruger. Kongen har desuden til værkets fornødenhed til HM og arvinger for 800 rd. solgt flg. skove i Kbh. len [se skøde af 15. april 1650]. Ydermere har kongen på HMs livstid bevilget ham herefter at nyde kronens tjenere i Virum, som han efter kongens brev af 1. febr. 1649 [KB 1649, 36] har haft i forpagtning, uden nogen afgift kvit og fri med deres landgilde, ægt og arbejde og al anden vis og uvis indkomst. Hverken lensmanden eller fogder skal, bortset fra skatten, som herefter kan blive påbudt, på nogen måde befatte sig med byen eller dens bønder. Fremdeles er det bevilget HM under Hjortholm mølle at lægge 2 ødegdes jorder i Virum, som Oluf Nielsen og Christen Clemedsen sidst påboede. Og HMs hustru og datter Anne Cathrine må efter hans død nyde dem kvit og fri for landgilde, ægt og arbejde, og efter deres død må de forblive ved Hjortholms mølle, mod at den sædv. landgilde deraf efter jordebogen svares. SjR, 22, 323-325. 16. april (Kbh.) Bevilling. Hr. Christoffer Ulfeldt t. Svenstrup bevilges på livstid af rentekammeret 3.000 rd. fra philippi jacobi 1650. SKR, 6, 144. 18. april (Kbh.) Forleningsbrev til Christen Skeel t. Vallø på Tryggevælde og Højstrupgård len fra philippi jacobi 1650. Afgift for lenets visse rente og indkomst og mageskiftegods, som jordebogen er forbedret med, 150 enkende rd. og 1½ ort uden al afkortning, være sig for mageskiftegods eller gods, som er udlagt til betaling af rigets gæld, øde og forarmede bønder, herredsfogder, delefogder, tingskrivere, gde udlagt til officerer og andre privilegerede, som er forlenet med krongods, reparation af møller eller anden afkortning. Og hvad jordebogen yderligere kan andrage, må han selv nyde til underhold af sig, sine svende og gårdens daglige folk og tjenere. (Skbl. 2, 3, 4 (½ af det uvisse), 5, 6, 7, 8, 9, 10 (tjene m. 4 geruste heste), 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17 og 18). SjR, 22, 326-330. K. 1) Der henvises til skabelon for forleningsbreve i KB 1648, side 10 f. 18. april (Kbh.) Forleningsbrev¹) til hr. Ove Giedde på Helsingborg slot og len fra philippi jacobi i stedet for Tranekær slot og len, som han ellers skulle have været forlenet med for sin admiralsbestilling. [Genant]: 400 rd., 3 læster rug og mel, 8 læster byg, både rug og byg beregnet til 40 td. læsten, 800 td. havre, 43 td. smør, 5 td. honning, 51 køer, 90 galte, 250 får og lam, 250 gæs, 806 høns, 1 td. torsk, 17 td. saltede kuller, 17 td. tørre kuller, »en fisch, spægelse toe fisch«<, 247 læs hø, 2.000 læs ved. Hvad den årl. rente og indkomst yderligere andrager, skal han gøre kongen regnskab for. (Skbl. 2, 3, 4 (% af det uvisse), 5, 6, 7, 8, 9, 10 (tjene m. 7 geruste heste), 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18 og 19). SkR, 6, 145-148. K. Orig. i DKanc. B 167b. 1) Der henvises til skabelon for forleningsbreve i KB 1648, side 10 f. 18. april (Kbh.) Forleningsbrev¹) til hr. Oluf Parsberg på Vestervig kloster fra philippi jacobi 1650. Genant til underhold af sig, sine svende, klosterets og ladegdens daglige folk og tjenere: 250 rd., 140½ td. rug og mel, 668 td. byg og malt, 312 td. havre eller, for hver td. havre, som han ikke kan få af jordebogens indkomst, 2½ rigsort, 11 td. smør, 8 skippd. flæsk, 57 skovsvin, 149 får, 40 lam, 224 gæs, 384 høns, 11.400 hvilling, 10% td. gårdål, 49 fødenød. Hvad indkomsten efter jordebogen overstiger genanten, skal alene efter regnskab komme kongen til bedste. (Skbl. 2, 3, 4 (½ af det uvisse), 7, 8, 9, 10 (tjene m. 4 geruste heste), 11). Hvad tiende og gejstlig rente, som kan falde i lenet og hidtil har været til Vestervig kloster, skal han gøre regnskab for, kongen alene til bedste. (Skbl. 16). Alt, hvad der bliver til overs af lenets indkomst, skal han sælge, som han sælger sit eget, men hvis kongen ønsker at bruge noget af lenets indkomst til hofholdningen, vil han i tide meddele ham ordre herom. (Skbl. 19). JR, 11, 283-286. K. 1) Der henvises til skabelon for forleningsbreve i KB 1648, side 10 f. 18. april (Kbh.) Forleningsbrev¹) til Henrik Below på Åstrup len fra komst: 200 gode enkende rd. uden afkortning, være sig for mageskiftegods, øde og forarmede bønder, herredsfogder, delefogder, tingskrivere, gde udlagt til officerer eller andre privilegerede personer, som er forlenet med kronens gods, for reparation af møller eller anden afkortning. Hvad jordebogen yderligere kan indbringe, må han selv nyde til underhold for sig, sine svende, slottets og ladegdens daglige folk og tjenere. (Skbl. 2, 3, 4 (10 af det uvisse), 5, 6, 10 (tjene m. 2 geruste heste). Han må oppebære al den gejstlige rente og indkomst i lenet og bruge den sig selv til bedste, dog skal han holde riget 2 geruste heste af nævnte gejstlige rente og holde kirkerne ved god hævd og bygning. (Skbl. 7, 8, 9). Han skal bygge og forbedre Åstrup slot og holde det ved god hævd. (Skbl. 11, 14, 15, 16, 17, 18 og 19). JR, 11, 286-289. K. 1) Der henvises til skabelon for forleningsbreve i KB 1648, side 10 f. 18. april (Kbh.) Forleningsbrev¹) til Manderup Due på Ørum len fra philippi jacobi 1650. Afgift for lenet med dets visse rente og indkomst efter jordebogen samt af Thisted bispegårds gods, som afd. Christen Skeel havde i pant, og en gd. i Ydby, ligeledes af stiftets gods dér i lenet, i alt 2.303 gode enkende rd. at levere på eget ansvar og egen bekostning i rentekammeret uden al afkortning, være sig for mageskiftegods, øde og forarmede bønder, herredsfogder, delefogder, tingskrivere, gde udlagt til officerer eller andre privilegerede personer, som er forlenet med kronens gods, for reparation af møller eller anden afkortning. Hvad jordebogen yderligere kan indbringe, må han selv nyde til underhold for sig, sine svende, slottets og ladegdens daglige folk og tjenere. (Skbl. 2, 3, 4 (0 af det uvisse), 7, 8, 9, 10 (tjene m. 6 geruste heste), 11, 12, 13, 16, 17, 18 og 19). JR, 11, 290-293. K. 1) Der henvises til skabelon for forleningsbreve i KB 1648, side 10 f. 18. april (Kbh.) Forleningsbrev til Christoffer Hvas på Pandumgård fra philippi jacobi 1650 med tilliggende gods samt en bondegd., kaldet Snorup, og et møllested smst., som Henrik Below senest har haft det i værge. Han må nyde det kvit og fri for nogen afgift undtagen den uvisse indkomst, som han skal gøre regnskab for mod at få to deraf for sin umage. Han skal tjene med 1 gerust hest. Og for den visse rente og indkomst af det gods, som fra Ålborghus er lagt under Pandumgård, skal han årl. svare 160 gode enkende rd. 1 ort uden al afkortning, ligesom han af samme gods skal gøre regnskab for den visse rente og indkomst mod at få o deraf. Han skal holde Pandumgård ved god hævd og magt og ikke tilskrive kongen noget derfor. Han skal holde bønderne ved lov, skel og ret og ikke forurette dem mod loven og jordebogen eller med noget nyt usædv. pålæg. Han skal have tilsyn med, at veje og broer holdes tilbørligt ved lige. JR, 11, 293-294. 25. april (Kbh.) Ms. til hr. Flemming Ulfeldt og Achim von Bredow. Christoffer Lindenov har til magelæg begæret noget af det gods, som er udlagt til gældens betaling i Vordingborg og Tryggevælde len - imod flg. gods i Tuse h. i Hørby s. i Uglerup: 1 gd. (Christen Ibsen), skylder 1½ pd. rug, 1½ pd. byg, 3 td. havre, 2½ mk. 2 sk. 2 alb. gårdspenge, 1 gd. (Peder Jensen), skylder do. og 1 gd. (Oluf Styrmand), skylder 1 pd. 4 skp. rug, 1 pd. 4 skp. byg, 2 td. havre, 4 sk. gårdspenge. Adressaterne skal med kgl. fuldmagt besigtige det tilbudte gods og efter billigt landekøb taksere, hvad det kan være værd pr. td. htk. SjT, 31, 275. 26. april (Kbh.) Ms. til Falk Gøye og Gunde Rosenkrantz. Rentemester Oluf Daa t. Holmegård har givet til kende, at han er til sinds at skifte med sine børn efter deres moder, og han har oplyst om den vidtløftighed, der tilforn var efter afd. Tyge Brahe¹), hans afd. hustrus fader, ved et møde i Kolding 1640 for Christian 4. og rigsrådet, hvorfor OD mener, at der endnu kan rejse sig adskillige tvistigheder mellem ham og hans børn. Han har derfor været forårsaget til at forhverve denne befaling til adressaterne, da TBS vidtløftige gæld og skiftet efter ham bedst kendes af dem som dem, der da havde haft hans gods og hans efterladte børns værgemål under hænder, og også er ODs børns nærmeste venner og slægt på mødrene side. De skal derfor med kgl. fuldmagt på skiftet forlige OD og hans børn på føjeligste måde, som kan være billig og ret på begge sider. Hvad de forretter, skal de forelægge kongen til konfirmation, så det i fremtiden kan være udisputerligt. SjT, 31, 276. 1) Indførslen har Tyge Brockenhuus, men det må skyldes, at skriveren har læst. >>Brahe hans<< som Brockenhuus. 27. april (Kbh.) Søpas. Kongen har afsendt sin skipper Niels Sørensen til Island med skibet »Delmenhorst«. Han beder, med løfte om gensidighed, sine venner, naboer og forvanter og byder sine egne undersåtter at lade ham passere frit og uhindret, og hvis han af storm og uvejr indtrænges i nogens havn, da at undsætte ham med anker, tov, folk og fetalje, og hvad han ellers behøver. SjR, 22, 330. 27. april (Frederiksborg) Ms. til Christoffer og Erik Steensen. Fru Lene Rud, afd. Jørgen Grubbes t. Vedbygård, agter snarest at overdrage sin søn Christian Grubbe t. Vedbygård hans værgemål. De skal med kgl. fuldmagt overvære overdragelsen og mellem hendes sønner skifte gårdens bygning, skov og mark, så hver af dem kan vide sin anpart deraf. SmT, 5, 15. K. 28. april (Kbh.) Bevilling. Erik Kruse t. Engeltoft bevilges, at de af afd. Gabriel Kruses børn, som har Førseløff og Hiermerup kirketiender i Bjerge h. i fæste, 3 år fra brevets dato må beholde dem for den sædv. afgift, som svaredes før sidste forhøjelse, da det af Bjørn Ulfeldts erklæring erfares, at bønderne i Bjerge h. siden sidste fejde er forarmede og pga. de følgende års misvækst ikke er kommet på fode endnu, så de kunne have sået alle deres jorder til fulde. Men efter 3 år skal de svare den afgift, som nu går af nævnte tiender. SKR, 6, 148. 28. april (Kbh.) Forleningsbrev¹) til Tyge Below på Hindsgavl fra philippi jacobi 1650. Afgift: 225 gode enkende rd. uden afkortning, være sig for mageskiftegods, øde og forarmede bønder, herredsfogder, delefogder, tingskrivere, gde udlagt til officerer eller andre privilegerede personer, som er forlenet med krongods, ej heller for reparation af møller og al anden afkortning. Hvad lenets jordebog ydermere kan indbringe, skal han selv nyde til underhold for sig, sine svende, slottets og ladegdens daglige folk. Han må desuden under samme afgift nyde avlen, affødningen og anden fordel af ladegdene, men heller ikke tilskrive kongen nogen omkostning derpå. (Skbl. 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 (tjene m. 3 geruste heste), 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18 og 19). FR, 6, 66-70. K. 1) Der henvises til skabelon for forleningsbreve i KB 1648, side 10 f. 29. april (Frederiksborg) Ms. til hr. Frederik Reedtz. Borger i Kbh. Niels Aagesen har andraget, at der tvistes om, hvem der med rette bør være arving til afd. Laurits Koch i Næstved, således som hans hosføjede indlæg viser. Kongen har i betaling for, hvad NA har at fordre hos ham og kronen, overladt ham sin ret i arven, og FR skal hjælpe ham til ret i sagen, som han agter at påtale, så han kan komme til ende med den. SjT, 31, 277. 29. april (Frederiksborg) Ms. til hr. Joakim Gersdorff. Indvåner i Malmø Hans Wullenweffuer har for kort tid siden af riget udført 2 læster havregryn, som han har angivet og fortoldet som »hampe fiere <<1), hvorfor de af tolderen i Kbh. er taget under arrest. HW begærer at få dem igen mod betaling, og JG skal lade ham få dem igen. for deres værd. SjT, 31, 277. 1) Evt. forskrivning for hampefrø. 29. april (Frederiksborg) Å. b. Ifølge hr. Niels Krabbes erklæring er Sølvesborg, Bodekul og Ronneby havne bekvemme nok både til udskibning af potaske og til ind- og udførsel af andre varer i Sølvesborg len, undtagen tømmer og brændeved. For bedre at kunne forekomme alt underslæb med tolden herefter skal det fra førstkommende pinsedag, under varernes fortabelse, være strengt forbudt at udføre potaske og andre varer, undtagen tømmer og brændeved, fra andre havne i Sølvesborg len. SkR, 6, 149. K. (Tr.: CCD, V, 621). 29. april (Frederiksborg) Ms. til hr. Niels Krabbe. Han får tilsendt et åbent brev om udførsel af potaske og andre varer fra hans len, som han skal lade læse og forkynde på tilbørlige steder og siden holde vedbørligt over. SkT, 8, 108. 29. april (Frederiksborg) Ms. til Bjørn Machabæus og Jens Gagge. De skal snarest efter anmodning indføre Jørgen Munk i Margrete Andersdatters gods og løsøre, hvor det findes, og gøre annammelse deri og give det beskrevet fra sig. SkT, 8, 108. Tilf.: Efter hr. kanslers ordre. 29. april (Kbh.) Bevilling. Indvånerske i Odense Maren, afd. Antonii Johansens, bevilges samme privilegier, som hendes husbond var bevilget af Christian 4., nemlig frihed for skat, indkvartering og anden borgerlig og bys tynge, så længe hun holder et godt og ustraffeligt åbent herberge og værtshus i Odense for rejsende. FR, 8, 70. K. 29. april (Kbh.) Ms. til hr. Iver Vind og Laurids Ulfeldt. Fru Helvig Bille, afd. Johan Brockenhuus' t. Lerbæk, agter snarest at skifte med sine børn. De skal med kgl. fuldmagt overvære skiftet på Lerbæk og, om tvist opstår, forlige parterne eller adskille dem ved endelig dom. FT, 7, 65. K. 29. april (Kbh.) Ms. til hr. Steen Bille. Fru Helvig Bille, afd. Johan Brockenhuus', agter snarest at skifte med sine børn. Da farbroder efter loven ikke er til, skal han være hendes søn Erik Brockenhuus' værge. FT, 7, 66. K. Tilf.: Ligesådant brev fik Laurids Skinkel at være hendes datter Edel Brockenhuus' værge. 29. april (Kbh.) Bevilling. Indvåner i Århus Christen Jensen får bevill. til at være fri for al byens skat, tynge og indkvartering, så længe han holder et offentligt ulasteligt herberge og værtshus i Århus, så ingen med billighed kan beklage sig derover. JR, 11, 294. Indl. 9. april. 29. april (Kbh.) Ms. til Palle Rosenkrantz og Laurids Pogwisch. Erik Krag begærer til magelæg kongetienden af Nykirke s., som til kronens gæld er udlagt fra Riberhus len - imod til kronens gæld i stedet at udlægge i Oksby 2 gde: 1. (Jens Lauridsen), skylder 2½ rd. penge, 2. (Mads Sørensen og Christen Jepsen), skylder 2½ rd. penge, og flg. gadehuse smst.: Karen Svendsdatter, skylder 4½ mk."), Niels Jensen 2), 3 mk., Christen Boyesen, 3 mk., Søren Christensen, 3 mk., Maren Hansdatter, 3 mk. Adressaterne skal med kgl. fuldmagt besigtige godset og taksere det efter dets beskaffenhed og billigt landekøb. JT, 12, 218. K. 1) Således K. Indførslen har 3 mk. 2) Således K. Mangler i indførslen. 29. april (Kbh.) Ms. til Jørgen Marsvin og Jørgen Kruse. De har for nogen tid siden fået befaling til registrering på Næs [nu Lindenborg]. De skal, når den er foretaget, med kgl. fuldmagt lade 4 dannemænd vurdere boskab, heste, kvæg og andet, som findes på gden, og tage det beskrevet af dem. Selv skal de taksere hovedgdens bygning og al dens ejendom og anslå ejendommen i hartkorn. Registrering, vurdering og taksering skal de senest inden første herredage give hr. Christoffer Urne som hans afd. broder Jørgen Urnes børns værge beskrevet. JT, 12, 219. Tilf.: Ligesådant brev fik Vincents Bille og Peder Grubbe om Alslev på Sjæll. og Jørgen Friis og Tønne Juul om Sonnerup på Sjæll. 30. april (Kbh.) Bevilling. Forrige kaptajn t. fods Villum Nielsen bevilges endnu et år fra brevets dato at måtte beholde en gd. i Kværkeby i Ringsted len på samme vilkår som hidtil. SjR, 22, 331. K. 30. april (Frederiksborg) Ms. til hr. Christian Friis. Toldskriver i Helsingør Laurids Madsen har begæret, at de stykker med tilbehør, som har været på skibet »Sankt Michell«<, da det blev købt til kronens tjeneste, må overlades ham for billig betaling. CF skal erkyndige sig om dem og erklære, om de kan undværes, og hvad de i så fald kan anslås til i penge. SjT, 31, 277. 30. april (Kbh.) Bevilling. Christen Pedersen i Århus får bevill. til i indeværende år at købe og udføre 1.000 læs bøgeved til Holland, dog kronens told deraf uforkrænket. JR, 11, 294. Indl. 11. marts. 30. april (Kbh.) Ms. til Niels Krag. Anne, afd. Berentt Klaatz' i Århus mølle, har anholdt om afslag på sin landgilde i år, da malingen pga. misvækst er meget ringe. Da hendes angivende bekræftes af NK og tingsvidne, godkender kongen, at hun må forskånes for halv landgilde, hvilket skal godtgøres i NKs regnskaber uden nogen afkortning, da møllen er udlagt til rigets gæld. JT, 12, 220. Indl. 12. marts. 2. maj (Frederiksborg) Bevilling. Lisbet Jensdatter, afd. Laurits Lauritsens enke, bevilges indtil videre at måtte beholde den gd., hun nu påbor, kvit og fri for ægt og arbejde, men hun skal svare landgilden efter jordebogen, og hvad der ellers bliver påbudt. SjR, 22, 331. Indl. 20. marts. 2. maj (Frederiksborg) Bevilling. Niels Pedersen og Kjeld Pedersen bevilges at være fri for deres fødested og at tjene og blive, hvor dem lyster. SjR, 22, 331. K. 2. maj (Frederiksborg) Skøde. Kongens bygningsskriver og indvåner i Kbh. David Klage har pga. Kbh.s fortifikation mistet sin have uden for Nørreport. Til vederlag er udlagt ham en plads uden for Vesterport tværs over for apoteker Esaias Fleischers haveplads. Den er fra syd til nord 60 al. bred og fra øst til vest 80 al. lang. DK skal forfærdige og vedligeholde halvdelen af gaden foran grunden. SjR, 22, 332. K. (Tr.: KD, III, 329). 2. maj (Frederiksborg) Bevilling. Hans Bertelsen har andraget, at han af herredsfoged i Holbo h. Gregers Pedersen har tilforhandlet sig Fredebogård [i Græsted s.] at nyde sin livstid med samme frihed, som GP er forundt den for sin bestilling, efter derom oprettet købe- og fæstebrev. Han begærer og får bevilget at måtte nyde den med den frihed, hvormed han har tilforhandlet sig den, og som hans formand har nydt den med. SjR, 22, 332. K. Indl. 26. april. 2. maj (Frederiksborg) Ms. til Otte Pogwisch. Der behøves højligt en husmand ved Vesterstrand i Abrahamstrup len til at tage vare på skovene. OP skal lade et hus opsætte der og forordne en husmand til at bo dér og tage vare på skovene. Han må også, så vidt det kan ske uden skade, [give]¹) ham nogle skæpper sæd. SjT, 31, 278. K. 1) Dette eller evt. et andet verbum mangler både i indførslen og i K. 2. maj (Frederiksborg) Ms. til Otte Pogwisch. Kroen ved Frederiksborg er meget brøstfældig og behøver endelig reparation. OP skal lade den reparere, hvor det absolut behøves, og ved rigtig syn levere den til kromanden, som bor i den, hvorefter denne skal give den fra sig i lige så god stand, som han nu får den, når han engang kommer fra den. Herpå skal OP tage hans forpligtelse. SjT, 31, 278. K. Orig. i Frederiksb. lens ark., LAK. Indl. 17. april. 2. maj (Frederiksborg) Ms. til hr. Wenzel Rothkirck. Han skal lade kongens kammersekretær Theodor Lente få 2 gode heste »på et hår<< af dem, som findes på Antvorskov. SjT, 31, 279. 2. maj (Frederiksborg) Ms. til Arent von der Kuhla. Han har begæret at vide, hvordan der skal forholdes med Niels Ibsen og Søren Laursen, som for deres tyveri er dømt til galge og gren. De skal sendes til Bremerholm og på livstid arbejde i jern. SjT, 31, 279. 2. maj (Frederiksborg) Ms. til hr. Frederik Reedtz. Maren Laursdatter, i >>Snes herrett«< [Snesere] i Bårse h. har andraget, at den gd., hun påbor, er brændt med størstedelen af hendes formue, og begærer afslag på sin landgilde for bedre igen at kunne komme på fode. Da FR bekræfter hendes angivende, bevilges der hende forskånelse for et års landgilde og noget bygningstømmer af kronens skove. SjT, 31, 279. Indl. 26. april. 2. maj (Frederiksborg) Ms. til hr. Joakim Gersdorff. Hvad Arent Sunton har andraget, kan han se af hans hosføjede supplikation. Han skal undersøge sagens beskaffenhed og gøre indberetning herom, så kongen kan vide at resolvere. SjT, 31, 280. 2. maj (Frederiksborg) Ms. til hr. Henrik Lindenov. En del af kronens bønder i Villands h. i hans len har anholdt om at bevilges sædekorn, da de pga. misvækst ingen midler har dertil. Da HL bekræfter deres angivende, godkender kongen, at de hver især efter deres forhold må låne sædekorn, dog ingen mere end højst 4 td., og de skal snarest muligt efter høst betale det tilbage. SkT, 8, 108. 2. maj (Frederiksborg) Bevilling. På begæring af hr. Christian Rantzau bevilges, at fru Olive Lykkes begravelse, når hun dør¹), må opsættes 6 uger over den tid, forordningen foreskriver, for at CR eller hans frue forinden kan blive underrettet, da de er til sinds at gøre og bekoste begravelsen. JR, 11, 294. 1) Hun døde, if. Danmarks Adelsårbog 1903, 269, først i 1653. 3. maj (Frederiksborg) Bestalling for Carl Rytter som tilsynsmand og opvarter på Frederiksborg slot. Han skal iagttage, at husene, så vidt ham vedkommer, holdes vel ved magt, og i tide tilkendegive det, om nogen brøstfældighed findes. De kostelige mobilier, sengeklæder, malede stykker og alt andet, som er leveret ham til inventarium, skal han have god opsigt med, at intet fjernes eller fordærves, men tværtimod forvares og konserveres vel, så han på anfordring kan gøre regnskab derfor. Han må heller intet deraf bortlåne uden kongens særlige tilladelse. Han skal desuden have opsigt på kongens drejekammer og dér lade sig bruge med arbejde, når det befales ham. Han skal med virkning fra 1. maj 1650 i årsløn have 100 rd. in sp. og 10 rd. in sp. i kostpenge. Desuden skal han have fri værelse ved slottet, som hans formand har haft det. Løn og kostpenge skal gives ham på steder, hvor hans formand har fået dem. SjR, 22, 333. K. Indl. 2. maj. 3. maj (Frederiksborg) Bevilling. Det bevilges Adam Berg at beholde landgilden af Øvremølle på Frederiksborg len, så længe enken, der nu påbor den, lever og besidder den. Efter hendes død må han selv nyde den med alt tilliggende, som hans formand før ham har haft den, og den af arilds tid har ligget dertil, for den halve landgilde, som bør svares efter jordebogen. SjR, 22, 334. Indl. 17. april. 3. maj (Frederiksborg) Bevilling. Sognepr. t. Grønholt og Asminderød sogne Rasmus Jørgensen Munck har begæret noget afslag på den årl. afgift af Grønholts kirketiende, da bønderne dér i sognet er meget forarmede, og en stor del af dem er kommet fra deres sæd. Da Otte Pogwisch og hosføjede tingsvidne bekræfter hans angivende, bevilges det RJM indtil videre, og til bønderne kommer på fode igen, eller andre vil give mere deraf, at måtte beholde Grønholts kirketiende for 3 pd. byg i årl. afgift. SjR, 22, 335. Indl. 14. marts. 3. maj (Frederiksborg) Ms. til hr. Frederik Reedtz. Bønderne i Hammer og Bårse herreder, i Stensby birk og i Balle og Viemose har anholdt om at låne sædekorn, da de ingen råd har dertil. Da FR bekræfter, at de højligt behøver det, godkender kongen, at de må få 800 td. byg, dog at FR har i agt, at det snarest muligt, når de får indhøstet, betales tilbage. Da bønderne desuden pga. af nærværende års misvækst anholder om afslag på landgilden, skal FR indsende en specifikation på hver, som behøver afslag, og på, hvor stort det uomgængeligt må være, hvis de skal blive ved magt. SjT, 31, 280. K. Indl. 27. april. 3. maj (Kbh.) Ms. til Otte Pogwisch. Der findes adskillig brøstfældighed på Frederiksborg slot. Det, som nødvendigvis kræver reparation, skal han straks lade reparere. Kongen godkender desuden, at der må indrettes et kammer til kammerjunker Hugo Lützow dér, hvor han nu ligger, da han intet bekvemt kammer har. Alt skal ske med mindst mulig bekostning. SjT, 31, 281. K. Orig. (dat. 2. maj) i Frederiksb. lens ark., LAK. 3. maj (Frederiksborg) Ms. til Otte Pogwisch. Han skal af lenets indkomst indtil videre betale m. Enevold Brun, hvad han efter sit bestallingsbrev kan tilkomme til sig selv og sine svende. SjT, 31, 281. K. Orig. i Frederiksb. lens ark., LAK. 3. maj (Kbh.) Ms. til Falk Gøye. Han skal indtage sognepr. t. Lyngå og Skjød sogne, hr. Søren Madsens søn Mads Sørensen i Sorø skole, når der bliver plads ledig. SjT, 31, 281. 3. maj (Frederiksborg) Ms. til Christoffer Gabel. Han skal betale Otte Pogwisch 200 rd., som på kongens vegne er optaget hos ham. SjT, 31, 282. 3. maj (Frederiksborg) Ms. til hr. Joakim Gersdorff. Hvad der tilkommer urtegårdsmanden på Frederiksborg til hans svende og dreng, udviser hans hosføjede regning, som JG skal betale, for at arbejdet bedre kan fortsætte. SjT, 31, 282. K. 5. maj (Frederiksborg) Bevilling. Kongens kammertjener Christian har anholdt om forbedring på sin løn, og der bevilges ham fra 1. 5. maj (Frederiksborg) Ms. til Otte Pogwisch. Kongen har forordnet Karl Dreyer til tilsynsmand på Frederiksborg slot. OP skal tilforordne 2 dygtige personer på stedet til at udfærdige et inventarium, hvoraf KD skal have en kopi, og en anden skal leveres kancelliet til efterretning. OP skal desuden tilholde Adam Berg straks at levere inventariet til KD og at ryddeliggøre ham sin våning på slottet. SjT, 31,282. K. 5. maj (Frederiksborg) Ms. til Niels Olufsen. Han skal lade tolder i Øresund Jonas Hundermarch få 12 retter fisk til hans datters fæstensøl. SjT, 31, 282. 5. maj (Frederiksborg) Ms. til hr. Joakim Gersdorff. Da kongens betjente på Frederiksborg slot i nogle år ingen løn har fået, skal han være betænkt på midler til, at de snarest kan blive betalt, hvad de har til gode, og hvorledes de herefter, som det er sket tilforn, kan blive betalt årlig. SjT, 31, 283. K. 5. maj (Frederiksborg) Ms. til hr. Joakim Gersdorff. Kongen har forundt Hans Frandsen Lamand i Vigen og borger i Christianshavn Hans Svendsen Barebos jernværk ved Arendal i Agdesidens len. JG skal tage kaution af dem for, at den årl. afgift, de skal svare deraf til kronen efter deres privilegiers indhold, årl. til rette tid indleveres i kongens eget kammer. SjT, 31, 283. K. 5. maj) (Frederiksborg) Ms. til hr. Christian Thomesen. Generaltoldforvalter i Norge Antonii Knip er kommet herned. Men tiden her tilsteder ikke [kongen] at høre hans udførlige beretning om hans bestillings forvaltning og om et og andet, som synes at behøve forandring i toldrullen til rigets bedste. CT skal derfor straks fordre ham for sig og erfare hans forretning og forslag og siden gøre kongen udførlig relation herom, så han kan vide at resolvere derpå. SjT, 31, 287. Tilf.: Ligesådant brev fik Ove Giedde, hr. Niels Trolle og Joakim Gersdorff. 1) Indført ml. breve af 11. maj. 8. maj (Frederiksborg) Hans Dibolt fik brev at lade Jonas Hundermark få 2 rådyr. Udt. i SjT, 31, 284. 9. maj (Frederiksborg) Skøde. Kongens kammerskriver Christoffer Gabel får skøde på 5 våninger og jordfri grund tværs over for Holmens kirke ud mod skipperboderne, der fra hjørnehuset, som Hermand Compasmager nu ibor, og til stolpen af den 6. våning i længden er 41 al. Desuden 5 andre våninger på den anden side i Hummerstrædet, som ligeledes i længden fra hjørnet og til stolpen af den 6. våning er 41 al. lang. Begge de 2 rader våninger med dertil hørende gårdsrum er i begge ender 42½ al. brede. SjR, 22, 336. (Tr.: KD, III, 330). 10. maj (Kbh.) Ms. til rentemestrene. De skal indtil videre godtgøre Kjeld Krag hans årl. visse afgift af Froste herred og Helne Kirke, nemlig 200 rd., da afgiften er ham efterladt for Lyse kloster len, som han var forlenet med og nu er blevet kvit. SjT, 31, 284. Orig. i DKanc. B 179g. 10. maj (Kbh.) Ms. til hr. Anders Bille, hr. Tage Thott og Henrik Ramel. De skal til første forestående herredag, når det mest bekvemt kan ske, i Kbh. forhøre hr. Niels Krabbes skånske kommissarieregnskaber fra 1. okt. 1648 til årsdagen 1649, da han i den tid alene har forestået kommissærbestillingen i Skåne, såvel som arkelimesterens og bygningsskriverens regnskaber samt indtægter og udgifter på den bevilgede rd. af hver helgd. i Blekinge og Giemsøe s. med andet fæstningen Kristianopel vedkommende, hvorfor de også efter befunden rigtighed skal kvittere ham, så vidt ham vedkommer. SjT, 31, 284. K. 10. maj (Kbh.) Ms. til Otte Pogwisch. Der er bevilget urtegårdsmanden på Frederiksborg en hest til at arbejde i haven. OP skal indtil videre lade ham få fornødent foder og mål af havre og hø til den. SjT, 31, 285. K. Orig. i Frederiksb. lens ark., LAK. 10. maj (Kbh.) Ms. til hr. Joakim Gersdorff. Kongen har til Anne Ramel, afd. Malte Juuls, afstået jus patronatus til Højby kirke og herligheden af præstegden og degneboligen smst. JG skal i hartkorn à 50 rd. tønden lade anslå kongekorntienden af Højby s., som er 5 pd. rug, 7 pd. byg, 10 td. havre, og af det jordegods, kirken får landgilde af, som årl. beløber sig til 3 rd. 12 sk., og afskrive beløbet på det MJ af Christian 4. meddelte gældsbrev for gjort forstrækning. SjT, 31, 285. K. kirke- 10. maj (Kbh.) Skøde. Fru Anne Ramel, afd. Malte Juuls t. Gjessinggård, får skøde på jus patronatus til Høyby sognekirke i Skåne med og kongetienderne af sognet, som hver udgør 5 pd. rug, 7 pd. byg, 10 td. havre, samt herligheden til præstegd. og degnestavn og kirkens herlighed af noget jordegods, som den modtager 3 dl. 12 sk. i landgilde af. Hun må ikke afkorte præst eller degn det mindste i deres rente og rette tilliggende eller det landgildesmør og de landgildepenge, som af adskillige gde i adskillige herreder gives til mensam pastoris, og som stykkevis er specificeret i landebogen. Der skal af kronens skove i sognet til præstegden if. kgl. bevill. ydes fornødent bygningstømmer og »tepperiis«< iht. landebogen. Hun skal som af arilds tid svare ordinær studieskat og cathedraticum samt bispe- og provstegæsteri. Kirken skal beholde sin tiende og anden indkomst og provsten sin rettighed. Dog skal hun som rette patron beholde herligheden af alt det nævnte. Ingen præst må kaldes, som ikke er overhørt af bispen og fundet duelig. Hun må selv ansætte kirkeværger, forhøre kirkens regnskaber og råde over dens indkomst til dens bedste. Hun skal holde den ustraffeligt ved lige af dens indkomst. Hun må selv bruge tienderne eller for billig fæste og afgift fæste dem til hvem, hun lyster. Hvis nogen nød påkommer riget, skal kirken og dens tjenere komme til hjælp som andre gejstlige og kirker. SkR, 6, 149-151. (Jf. Kr.Sk., II, 14). 10. maj (Kbh.) Ms. til hr. Tage Thott. Han skal indtil videre fra 1. maj 1650 hver philippi jacobi til Kjeld Krag t. Trudsholm betale sin årl. afgift af ladegdene Lindholm, Hageløse og Børringe Kloster, som han er forlenet med, i alt 1.180 rd., mod KKs bevis, som vil blive godtgjort på renteriet. SkT, 8, 109. Orig. i Malmøhus' lensrgsk. 10. maj (Kbh.) Ms. til Kjeld Krag. Da Lyse kloster, som han hidtil har været forlenet med, til philippi jacobi 1650 er bevilget Bjørn Ulfeldt, bevilges ham i stedet for den årl. indkomst af Lyse kloster på 1.380 rd. de 1.180 rd., som hr. Tage Thott årl. svarer af Lindholm, Hageløse og Børringe Kloster ladegde, samt 200 rd., som er den visse afgift af Froste herreds og Helne Kirkes len, som han selv er forlenet med. Disse 1.380 rd. skal han nyde fra philippi jacobi 1650, til han bliver anderledes betænkt. TT og rentemestrene har fået befaling herom. SkT, 8, 109. 10. maj (Kbh.) Ms. til hr. Ove Giedde. Hr. Axel Urup t. Belteberg begærer til mageskifte 3 gde i Helsingborg len i Rye (Henrik Johansen, Niels Bendsen og Jens Gundesen) - imod 1 gd. (Rasmus Pedersen) i Quistoffte, 1 gd. (Anders Reeff) i Ørebye og 1 gd. (Ole Mogensen) i Lyskiøbing. OG skal erklære, om de begærede gde kan undværes fra lenet, og om de tilbudte er nøjagtigt vederlag. SKT, 8, 110. Tilf.: Efter hr. kanslers befaling. 10. maj (Kbh.) Ms. til hr. Gregers Krabbe. Superintendent i Ribe stift dr. Erik Monrad har andraget, at hans residens i Ribe er noget bygfældig, og at reparationen vil blive bekostelig, hvis den ikke foretages i tide. Han begærer bevilget 200 rd. hertil. GK skal erlægge ham beløbet. JT, 12, 220. K. Indl. 10. maj. 11. maj (Kbh.) Bevilling. Urtegårdsmand på Frederiksborg Henrik Olpmand har på sine urtegårdssvendes vegne begæret, at deres løn og kostpenge forbedres, så de får lige så meget som urtegårdssvendene i haven ved Kbh. Det bevilges, at HO indtil videre på hver af de 2 svende, som han if. sin bestall. skal holde, gives 20 rd. til årl. løn og 4 kurantdl. mdl. i kostpenge. SjR, 22, 337. 11. maj (Kbh.) Skøde. Tolder i Kbh. Henrik Møller får skøde på en plads mellem Øster- og Nørreport ved den vej, som går her fra byen og til Vartov, ved den østre side. Den er fra øst til vest 336 al. lang og fra syd til nord 216 al. bred. HM eller arvinger må ikke opsætte nogen bygning eller våninger på den søndre side, som vender mod fæstningen, men kun et plankeværk, uden kongens særlige bevill. derpå. SjR, 22, 337. (Tr.: KD, III, 330). 11. maj (Kbh.) Ms. til rentemestrene. Daniel v. Buchwald har andraget, at han, efter en assignation, som renteskriver Sigvard Friis i 1638 har givet Oehe[?] og Poul Volquarts for den leverance, de i 1627 har gjort til provianthuset i Glückstadt, og som skal være indberegnet i DBS overgivne regnskaber 1627 til 1628, at han skal have fået sin fulde betaling derfor, er dømt til at betale dem. Han finder sig højligt forurettet herover og agter at bevise noget andet. Adressaterne skal med kgl. fuldmagt indstævne DB og SF for sig og gennemse deres dokumenter og besværinger og derpå dømme dem imellem. SjT, 31, 286. Orig. i DKanc. B 179g. 11. maj (Kbh.) Ms. til hr. Joakim Gersdorff. Hr. Ebbe Ulfeldt har begæret, at hans uklarerede restancer på rentekammeret må afkortes i hans fordring på kronen. Kongen godkender, at han må afkortes for resterende skatter af Kristianstads len, og JG skal afskrive dem på hans fordring. Men hvad han efter regnskab skal svare af afgift, skatter og andet af Bornholm, skal han efter forleningsbrevet og tidligere befalinger til ham gøre tilbørligt rede og regnskab for til de bestemte terminer. SjT, 31, 287. 11. maj (Kbh.) Ms. til rentemestrene. Barbara, afd. Oluf Olufsens, har andraget, at hun på rentekammeret i hendes husbonds regnskaber for Odensegård fra 1642 til 1645 gøres til antegnelse, at det års¹) rug og byg er solgt til for ringe pris, hvorfor hun tilregnes efter OO at betale 368 rd. 3 ort. Da det imidlertid bevises, at rugen det år ikke har været i højere pris end 11 mk. tønden og byggen 9 mk. 4 sk., som det også er ført til regnskab for, godkender kongen, at beløbet godtgøres i regnskaberne. SjT, 31, 288. Orig. i DKanc. B 179g. 1) Det fremgår ikke, hvilket af årene fra 1642 til 1645 talen er om. 11. maj (Kbh.) Ms. til hr. Ebbe Ulfeldt. Han har anholdt om, at hans uklarerede restance i rentekammeret må afkortes i hans fordring på kronen. Kongen godkender, at hans restance for skatter i Kristianstads len må afkortes i hans fordring; men hvad der skal gøres regnskab for af Bornholm for afgifter, skatter og andet, skal til bestemte terminer gøres regnskab for efter lensbrevets indhold og kongens tidligere befalinger. SkT, 8, 110. 11. maj (Kbh.) Ms. til Henrik Thott. Jens Jensen, Jens Nielsen, Jens Andersen, Niels Pedersen og Søren Rasmussen i Hagenstrup, Kærby, Tørslev, Velling og Neder Årup møller i HTs len har begæret afslag i deres landgilde i år, da bønderne pga. misvækst lidet eller intet har haft at male. Da HT bekræfter, at de behøver afslag på ½ af landgilden for at blive ved magt, godkender kongen dette afslag i forleden års landgilde. JT, 12, 220. K. Orig. i Dronningb. lensrgsk. Indl. 10. marts og 13. april. 12. maj (Kbh.) Skøde. Da der er forordnet adskillige stræder at gå gennem Henrik Rotgens havepladser uden for den gamle Østerport, og han desuden skal miste en have uden for Nørreport pga. Kbh.s fortifikation, er der til vederlag udlagt ham en plads uden for den gamle Østerport. Den er fra øst til vest 156 al. bred og fra syd til nord 197 al. lang. Han skal forfærdige og siden vedligeholde halvparten af gaden langs pladsen. SjR, 22, 338. K. (Tr.: KD, III, 330). 12. maj (Kbh.) Bevilling. Villads Nielsen i Ålborg beretter, at han i nogle og tredive år har leveret kød til kronens fornødenhed, og beviser med bytingsvidne, at han imidlertid ingen borgerlig næring har brugt, andre medborgere til forprang, og begærer derfor frihed for borgerlig tynge og besværing. Det bevilges, at han indtil videre må være fri for skat, vagt, indkvartering og anden byens tynge og besværing. JR, 11, 295. Indl. 11. maj. 13. maj (Kbh.) Forleningsbrev¹) til Niels Krag på Århusgård fra philippi jacobi 1650. Genant til underhold for sig, sine svende og gårdens daglige folk og tjenere: 500 dl. kurant, 7 læster rug, 8 læster byg, 450 td. havre, 10 td. smør, 4½ td. honning, 26½ ko, ½ bolgalt, 248 brændsvin, 150 får og lam, 151½ gås, 218 høns, 5 td. salt, 1 skp. bønner, 38% øksen at stalde, 35 fodernødshold og 3 stod. Hvad gårdens visse rente og indkomst efter jordebogen yderligere kan andrage, skal efter regnskab alene komme kongen til bedste; og over denne genant må NK intet tilskrive sig. (Skbl. 2, 3, 4 (½ af det uvisse), 5, 6, 10 (tjene m. 8 geruste heste), 7, 8, 9, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18 og 19). JR, 11, 295-299. K. Orig. i Århusgård lensrgsk. 1) Der henvises til skabelon for forleningsbreve i KB 1648, side 10 f. 13. maj (Kbh.) Ms. til Ebbe Gyldenstierne. Da kongen har bevilget hans skriver Laurids Boyesen skriverskæppen i hans len, skal han tilholde bønderne at levere den iht. hans forleningsbrev. EG skal desuden have indseende med, at LB ingen yderligere genant oppebærer af bønderne. JT, 12, 221. Indl. 18. juni. 14. maj (Kbh.) Bevilling. På Caspar Finckes begæring får sønnen Morten Fincke bevill. til pga. CFs alderdom og skrøbelighed at forrette faderens tjeneste og opvartning på Kronborg og Frederiksborg. Mens CF lever, skal MF ikke lønnes af kongen, men af faderen for det arbejde, han udfører. Efter faderens død skal MF anholde om bestalling. SjR, 22, 339. K. Indl. 10. maj. 14. maj (Kbh.) Bevilling. Bogtrykker i Kbh. Melchior Martzan har andraget, at han er til sinds på egen bekostning på dansk at udgive en bog Praxis Testamenti avaμvnσews¹) Jesu Christi, og han har begæret privilegium derpå. For at han kan komme til nogen opretning for sin bekostning, bevilges det, at ingen mod hans vilje i 10 år må lade bogen eftertrykke eller, trykt andetsteds, sælge den her i riget under straf af oplagets forbrydelse med halvparten til kongen og halvparten til MM. SjR, 22, 339. K. 1) anamneseos. 14. maj (Kbh.) Ms. til Ebbe Gyldenstierne. Færgemændene ved Snoghøj har begæret at forskånes for den told, som er påbudt færgerne. Kongen godkender, at de forskånes for den indtil videre. JT, 12, 221. K. Indl. 29. april. 15. maj (Kbh.) Bevilling. Hjulmand på Frederiksborg Peder Pedersen bevilges at måtte nedbryde blegehuset på den lille ladegds mark og gøre sig det så nyttigt, han kan. SjR, 22, 340. K. 15. maj¹) (Kbh.) Ms. til Falk Gøye. Han skal, når der bliver plads ledig, indtage Jens [åben plads til efternavnet] i Sorø skole. SjT, 31, 283. 1) Indført ml. breve af 5. og 8. maj. 15. maj (Kbh.) Ms. til Hieronimus Kratz. Da oberstljtn. Georg Steding er forløvet til Kbh. til førstkommende herredage, skal HK befale en af sine kaptajner til i hans sted at ligge i slotsloven i fæstningen Kristianopel. SkT, 8, 111. 15. maj (Kbh.) Ms. til Georg Steding. Kongen har efter anmodning forløvet ham til Kbh. til forestående herredage og har befalet Hieronimus Kratz at indkommandere en af sine kaptajner til fæstningen til at tage vare på alting under hans fravær. SkT, 8, 111. 16. maj (Kbh.) Konfirmation og bevilling. Lensmand på Vordingborg hr. Frederik Reedtz har ved fæstebrev af 12. juli 1647 til Otte Steensen Brahe t. Næsbyholm på Christian 4.s vegne bortfæstet kirketienden af Glumsø s. for 30½ rd. i fæste og den sædv. årl. afgift på 4 pd. rug og 3 td. havre. Fæstet gælder på livstid, medmindre kongen vil bruge tienden til nogen af sine slotte eller gde. OSB begærer og får dels konf. herpå, dels bevill. at måtte forskrive tienden til sine arvinger og efterkommere på Næsbyholm. SjR, 22, 340-342. 16. maj (Kbh.) Skøde. Vognmand Jens Christensen Gumme mister pga. Kbh.s fortifikation sit hus og sin have uden for Vesterport. Til vederlag er udlagt ham en plads og have uden for Vesterport ved landevejen tværs over for Hans Mandixens, midt imellem Christen Nielsens og Mikkel N Bagers pladser. Den er for til mod landevejen eller mod nord og bag til mod syd 25 al. bred og på begge sider 124 al. lang. Ved enden af samme plads støder et andet stykke jord til den næste hosliggende gade, som er fra syd mod nord 39 al. bred og på begge sider fra øst mod vest 62 al. lang. Begge pladser må JCG og arvinger nyde til fri evindelig ejendom. Dog skal han forfærdige og vedligeholde halvparten af gaden, så langt pladserne strækker sig. SjR, 22, 342. K. (Tr.: KD, III, 331). 16. maj (Kbh.) Skøde. Jens Biørnsen har mistet sit hus uden for Vesterport pga. Kbh.s fortifikation. Til vederlag er udlagt ham en plads uden for Vesterport ved landevejen tværs over for Hans Mandixens, nærmest ved Johan Falcks plads, ved landevejen 18 al. bred og i længden, som går imod tværgaden¹), 36 al. Han skal forfærdige og vedligeholde halvparten af gaden, så langt pladsen strækker sig. SjR, 22, 343. K. (Tr.: KD, III, 331). 1) Indførslen har -gaarden, men K-gaden. 16. maj (Kbh.) Ms. til Adam Henrik Pentz. Han skal sammen med kammerskriver Christoffer Gabel undersøge, hvor meget sølv betjentene i sølvkammeret har i forvaring til kongens daglige brug, hvor meget hvert enkelt stykke vejer, og i hvad stand det nu findes, helt eller brøstfældigt. Herpå skal de lade udfærdige et inventarium, hvoraf de selv skal beholde en genpart og tilstille sølvkammerets betjente en anden. SjT, 31, 288. K. 17. maj (Kbh.) Genbrev på mageskifte¹). Oberstljtn. t. fods, admiral på Bremerholm Christoffer Lindenov t. Lindersvold har i magelæg af kronen fået flg. gods: i Hammer h. i Everdrup s. i Størlinge [2 gde]: 1. (Hans Ibsen), skylder 1 mk. 5 sk. 1 alb. fæskat, 8 skp. havre, 1 mk. 5 sk. 1 alb., 2. (Rasmus Lauridsen), skylder 1 mk. 5 sk. 1 alb. fæskat, 1 pd. byg, 1 mk. 5 sk. 1 alb., 1 td. havre, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 1 skp. havre, og 2 huse: 1. (Oluf Pedersen), skylder 1 mk. 5 sk., 2. (Ingvor Olufsen), skylder 1 td. havre, til gdene er der desuden olden til 80 svin, når der er fuld olden, i Snesere s. i Blangslev [1 gd.] (Thiis Hansen), skylder 9 sk. erridspenge, 1 pd. byg, og 1 hus (Jørgen Dinesen), skylder 1½ mk., i Rønnebæk s. i Stenstrup [1 gd.] (Frands Sørensen), skylder 5 mk., i Bårse h. i Everdrup s. i Engelstrup [1 gd.] (Oluf Jensen), skylder 3 mk., i Bøgesø [1 gd.] (Rasmus Mikkelsen), skylder 1 mk., 1 td. havre gæsteri, 2 kirketjenere (Peder Olufsen og Claus Hansen), skylder hver 1 td. havre, i Snesere s. i Brøderup [1 gd.] (Mads Lauridsen), skylder 3 mk. 12 sk., 2 td. havre, i Sjolte [1 gd.] (Niels Olufsen), skylder 1 mk. 4 sk., ½ pd. byg, ½ mk. 2 sk., td. havre gæsteri, hertil er 6 svins olden, når der er fuld olden; i Fakse h. i Roholte s. i Akselshoved [2 gde]: 1. (Anders Hansen), skylder 1 otting smør, 2. (Gertrud Sackis), skylder 2½ mk. 2 sk. 1 alb., og 3 huse: 1. (Hans Simensen), skylder 10 sk., 2. (Peder Espensen), skylder 12 sk., 3. (Jens Nielsen), skylder 12 sk. 1 alb., i Mosebølle [1 gd.] (Verner Rasmussen), skylder 1 pd. byg, 1 td. havre, 9 sk. hedepenge, 1 gås, 1 par høns, i Kongsted s. i Eskilstrup [1 gd.] (Oluf Nielsen), skylder 1 fj. smør, 1 fodernød, skov til 20 svins olden, når der er fuld olden; i Smørum h. i [Høje] Tåstrup i Waldersbrønnd [Baldersbrønde] [1 gd.] (Peder Eskilsen), skylder 2 td. 2½ skp. byg- imod i Tuse h. i Hørby s. i Uglerup [3 gde]: 1. (Christen Ibsen), skylder 2 pd. rug, 1½ pd. byg, 3 td. havre, 2½ mk. 2 sk. 2 alb. gårdspenge, 2. (Peder Jensen), skylder 1½ pd. rug, 1½ pd. byg, 3 td. havre, 2½ mk. 2 sk. 2 alb. gårdspenge, 3. (Oluf Styrmand), skylder 1 pd. 4 skp. rug, 1 pd. 4 skp. byg, 2 td. havre, 4 sk. gårdspenge. Da dette gods er nogle td. korn ringere end kronens, har CL med rede penge fornøjet kongen herfor. SjR, 22, 344-346. (Jf. Kr.Sk., II, 14). 1) Kun Christoffer Lindenovs genbrev er indført. Til selve mageskiftebrevet er der afsat plads på de flg. folier (346-349), men kun overskriften og G.A.V. [Gøre Alle Vitterligt] er blevet indført. 17. maj (Kbh.) Bevilling. Efter ansøgning af Rasmus Rasmussen, Bartholomeus Mikkelsen, Niels Olufsen, Børckert Lydersen og Hieronimus Karll, der bor på slotspladsen ved børsen, bevilges det, at skippere, som vil have deres skibe liggende i vinterleje foran deres fortov, skal give dem derfor, hvad billigt og ret er, til bolværkets og havnens vedligeholdelse, og at de, som om sommeren vil losse, lade eller fortøje ved deres bolværk, skal gøre det med deres tilladelse, foran hvis fortov det sker, dog det uforment, som gives til kongen, og hvorfor der skal gøres rigtighed på toldboden, da de med største bekostning har ladet forfærdige og vedligeholde bolværket foran deres fortov ud mod havnen og så langt, det strækker sig rundt om deres ejendom. SjR, 22, 349. (Tr.: KD, III, 331). Indl. før 17. maj. 17. maj (Kbh.) Ms. til rentemestrene. Christoffer Lindenov har i magelæg til kronen udlagt flg. gods i Tuse h. [se ms. af 25. april 1650 og CLs genbrev af 17. maj 1650]. De skal ligne det mageskiftede gods mod hinanden, tønde mod tønde, og hvad det af kronen til CL udlagte andrager mere end det af CL til kronen udlagte, er det bevilget CL at betale med penge. De skal afregne med ham, tønden anslået til 50 rd., som CL straks mod deres kvittering skal betale. SjT, 31, 289. Orig. i DKanc. B 179g. 17. maj) (Kbh.) Forordning om forbud mod udførsel af hopper, køer, græsøksne, magre svin og får. Trods det herom udgangne forbud udføres hopper og køer i stor mængde til skade for undersåtterne i det lange løb. Det af Christian 4. udstedte forbud renoveres og forkyndes derfor, og det forbydes under straf af forbrydelse af det, der søges udført, og tiltale som kongens anordnings foragter, af Danmark at udføre hopper, køer, græsøksne, magre svin og får. SjT, 31, 290. K. (Tr.: CCD, V, 621, m. henv. til de tidl. forbud). 1) K er udat., men udskriften på K og indførslen er dat. 17. maj. Den ved K liggende trykte forordning er dat. 18. maj. CCD har 17. maj. og 17. maj (Kbh.) Bevilling. Poul Ehrman får bevill. på apotek i Lund dér alene at handle med speceri og nyde samme benådning og friheder som den foregående apoteker smst. Han skal altid have forråd af gode og friske medikamenter og andre varer og sælge dem til hvem, der ønsker dem, til billig pris. Han skal flittigt og ufortrødent komponere, hvad patienter behøver, og holde dygtige apotekersvende og i øvrigt forholde sig som en god og erfaren apoteker, som ingen med billighed kan klage over. SkR, 6, 152. K. 17. maj (Kbh.) Ms. til Frederik Skade og Peder Bille. Jørgen Munk t. Haraldskær har andraget, at han i Nørrejyll. er tilfundet for gæld at søge udlæg i Peder Galts jordegods og løsøre, hvor det findes. De skal på anfordring indføre JM i PGs gods og løsøre i Skåne. SkT, 8, 111. 17. maj (Kbh.) Ms. til hr. Knud Ulfeldt. Kongen har erfaret om den store hungersnød og trang, der er i Skåne. For at de arme mennesker i denne hårde tid, indtil hund[!! Gud] igen giver grøde, ikke videre skal omkomme af hunger og lide nød, skal han anordne, at der i hvert sogn, hvor så mange fattige findes, at de ikke efter tidligere kgl. anordning kan underholdes, til grøden igen kommer af jorden, eller anderledes forordnes, hver uge skal tages en daler eller det halve af kirkens forråd, alt efter hvilke midler der findes hos kirken, og leveres til sognepræsten, som skal lade bage brød og uddele det til de fattige, som sognet ikke kan føde, så hver kan få brød for en skilling om dagen. SkT, 8, 112. Tilf.: Ligesådant brev fik hr. Henrik Lindenov i Kristianstads len. 17. maj (Kbh.) Bevilling. Bogfører og bogbinder i Viborg Thomas Sørensen Spenster bevilges at måtte beholde samme friheder og privilegier, som hans formænd smst. har nydt efter Christian 3.s bevill., dat. Nyborg slot torsdagen næstefter Vor Frue dag 1555, og at være fri og kvit for kronens og byens tynge ligesom kannikerne smst. JR, 11, 299. Indl. 4. maj. 17. maj (Kbh.) Bevilling. Det bevilges Gotskalprin toldfrit denne ene gang at udføre 20 øksne fra Danmark. Han skal aflevere bevillingen til tolderen, hvor udførslen sker. JR, 11, 299. 17. maj (Kbh.) Ms. til Mogens Høeg. Kronens tjenere i Sporup s. har begæret, at kongetienden af sognet for tilbørlig fæste og afgift må forundes Peder Pedersen og Laurids Lauridsen på sognemændenes vegne, da den er blevet ledig ved herredsfogden i Gjern herreds død. De tilbyder til gengæld at komme deres brøstfældige kirke til hjælp med bygning og reparation. Kongen godkender, at de må fæste tienden på de anførte vilkår. JT, 12, 221. K. Indl. 8. maj. 17. maj (Kbh.) Ms. til Viborg kapitel. Hvad Maren Lauridsdatter, afd. Niels Hansens på Læsø har andraget ang. drabet på sin mand, kan de se af hendes hosføjede supplikation. De skal hjælpe hende til ret, så kongen kan forskånes for hendes videre overløb, og manddraberen blive tilbørligt straffet, hvis han ellers findes skyldig. JT, 12, 222. 17. maj (Kbh.) Ms. til Niels Krag. Hvad der andrages hos kongen, kan han se af hosføjede supplikation. Han skal hjælpe supplikanten til ret, så kongen kan forskånes for videre overløb. JT, 12, 222. 18. maj (Kbh.) Skøde. Indvåner i Kbh. Jørgen Nielsen får skøde på en plads, han skal lade bygge på, ved den ny Prinsens Kanal i den ny by. Den er for til mod kanalen og bag til mod Hans Jacobsen Skippers bygnings plads, som den støder op til, 30 al. bred, og på den ene side ved den holstenske gade og langs Jens Jensens bygnings plads på den anden side er den 36 al. lang. JN skal på egen bekostning vedligeholde halvparten af kanalen og hele kajen langs pladsen og ligeledes belægge med stenbro og siden vedligeholde halvparten af den holstenske gade. Han må ikke opføre nogen bygning ud på gaden til rendestenen, men den, der vil sætte skure, udbygninger eller svibuer¹) foran sit hus, skal dermed vige ind på sin egen grund, så gaden, som er ordineret, beholder sin bredde uhindret. SjR, 22, 349. K. (Tr.: KD, III, 332). 1) Indførslen har åben plads til dette ord i K, som skriveren enten ikke har kunnet læse eller ikke forstået. K er dog ret tydelig, og ordet betyder stræbebuer, hvæl vingsbuer el. lign. 18. maj (Kbh.) Skøde. Øverstesekretær Otte Krag får skøde på en haveplads uden for voldene ved den sorte dam ved Bornholmsgade. Den er ved Bornholmsgade 112 al. bred og ved Vendsysselsgade 249 al. lang, langs den sorte dam er den 139 al. bred og fra samme sø til Bornholmsgade 130 al. lang. SjR, 22, 349. K. (Tr.: KD, III, 332). 18. maj (Kbh.) Skøde. Johan Bøgvad får skøde på nogle jorder ved Hillerød, liggende mellem »præstekaffsgierde« og JBs dæmning, som i længden er 11 roder og i bredden langs kongens vej mellem Kbh. og Frederiksborg slot 5 roder, og et stykke jord »fremb bedre<< ved bemeldte vej, som i længden er 12 roder og i bredden fra vejen til dammene 1½ rode, mellem begge dammene er længden fra vejen til Eyler Bagers vangs gærde 14 roder, og bredden mellem begge dammene 2½ rode; det yderste stykke jord er spidsagtigt til enden og strækker sig langs den dæmning, der er ved siden på JBs dam, 21 roder, og i bredden midt over fra kongens vej til samme dæmning 7 roder, med den skov og de træer, som findes på nævnte jorder. SjR, 22, 352. (Jf. Kr.Sk., II, 15). Indl. 6. april. 18. maj (Kbh.) Bevilling. Johan Bøgvad får bevill. til på egen bekostning at opsætte en port med tømmer, lås og hængsler uden for præstevangen på kongens vej mellem Kbh. og Frederiksborg slot. Dog skal han efter eget tilbud ret og forsvarligt vedligeholde vejen fra Frederiksborg til præstevangen. SjR, 22, 353. K. 18. maj) (Kbh.) Jægermester fik brev at lade Laurids Galtung få 2 dyr. Udt. i SjT, 31, 289. 1) Indført ml. breve af 16. og 17. maj. 18. maj (Kbh.) Ms. til hr. Corfitz Ulfeldt. 8 ryttere, som er henvist til underhold på Møn, har klaget over, at de i næsten 7 måneder intet har fået, hverken bøndergde eller andet. CU skal anordne, at de enten får bøndergde efter den anordning, som i andre len overalt i riget for nogen tid siden er sket, eller at bønderne tilholdes at give penge, som de gjorde tidligere, så rytterne såvel dér som andre steder i riget bliver forsørget indtil videre, og kongen kan blive forskånet for deres videre overløb. SjT, 31, 290. K. 18. maj (Kbh.) Ms. til lensmændene i Danmark. De får tilsendt kongens åbne trykte mandat¹), som de skal lade forkynde på tilbørlige steder og derefter se vedbørligt overholdt. SjT, 31, 291. K. Orig. (til Otte Pogwisch) i Frederiksb. lens ark., LAK. 1) Der er fmtl. tale om forordningen om forbud mod udførsel af hopper m.m. 18. maj (Kbh.) Ms. til Otte Pogwisch. Johan Bøgvad har begæret bevilget jorden og træerne omkring sine damme. Da OP erklærer, at jorden »ej synderligt har på sig«, men at træerne derpå, både store og små, af 4 mænd er optalt til 43 og takseret til 150 læs ved, som er 6 rd. 1 ort værd, efter som bønderne køber deres ildebrændsel, har kongen forundt JB jorden, men for træerne skal han betale takseringssummen. SjT, 31, 291. 18. maj (Kbh.) Bevilling. Skibskaptajn og lensmand over Hørje len Laurids Galtung får bevill. til at vies til jfr. Barbara Grabow på Steensgård på Langeland. SkR, 6, 152. K. 19. maj (Kbh.) Gældsbrev. På Christian 4.s [fornyede] gældsbrev af 25. maj 1646 [KB 1646, 173] på 1.000 rd. til hr. Henrik Huitfeldt er den 30. maj 1646 betalt 4 års rente til 4. marts 1646. Til 1. maj 1650 er nu betalt i rente 249 rd. 2 sk. Gældsbrevet på de resterende 1.000 rd. har HH afstået til hr. Joakim Gersdorff, og kongen har forpligtet sig til til 1. maj 1651 at indløse det tillige med 6% rente. Hvis det bliver stående længere, skal renten årl. betales af rentekammeret. Gældsbrevet kan fra begge sider opsiges med ½ års varsel. SjR, 22, 351. 19. maj (Kbh.) Gældsbrev. På Christian 4.s [fornyede] gældsbrev af 31. maj 1646 [KB 1646, 195] til hr. Henrik Huitfeldt på 895 rd. 1½ ort er den 24. maj 1647 i rente for 4 år til 6. april 1646 betalt 214 rd. 28 sk. Til 1. maj 1650 udgør renten 195 rd. 3 ort 19 sk., som med hovedstolen udgør 1.091 rd. 2 ort 7 sk., hvorpå nu er betalt 91 rd. 2 ort 7 sk. Gældsbrevet på resten, 1.000 rd., har HH afstået til hr. Joakim Gersdorff, og kongen har forpligtet sig til til 1. maj 1651 at indløse det tillige med 6% rente. Hvis det bliver stående længere, skal renten årl. betales af rentekammeret. Gældsbrevet kan fra begge sider opsiges med ½ års varsel. SjR, 22, 353. 20. maj (Kbh.) Bevilling. Borgmester og råd i Helsingør har andraget, at en mose dér ved byen, kaldet Orem, af Christian 4. er bevilget borgerskabet til tørveskær. Da mosen ikke er så tjenlig dertil som formodet, begærer de at få bevilget en anden, da intet brændeved er at få til købs. Da Arent von der Kuhla bekræfter deres angivende, bevilges det indtil videre borgerskabet at måtte skære tørv i >>bemeldte lyngmose«<¹) i Orems sted. SjR, 22, 355. 1) Denne er ikke nærmere angivet i bevillingen. 20. maj (Kbh.) Bestalling for Hans Rustgaard som foged i kongens have i Kbh. fra 1. maj 1650. Han skal flittig agte på huset [Rosenborg], og at intet fjernes. Han skal have agt på, at urtegårdsmanden med sit mandskab gør, hvad de bør, og at intet kommer på steder, det ikke bør. Når noget skal bygges, skal han se til, at kalk, sten og tømmer anvendes efter hensigten. Han må intet lade komme ud af dammene, slotsgravene og hosliggende søer uden kongens befaling. Han må ikke tilstede uvedkommende adgang til haven. Han må ikke tillade urtegårdsmanden, apotekeren eller destillereren at holde samkvem eller laug i deres logement, at herberge nogen om natten eller at indføre nogen i haven. Han skal have sit logement, hvor hans formand har haft det. Her må han ingen herberge eller holde gæsteri, ølsalg eller andet sligt. Han skal årl. holde regnskab med urtegårdsmændene, hvor mange unge træer de har sat og podet om året, og hvor mange rosentræer og andet sligt de har i forråd, som kan bruges i haven. Frugt og andet, som sælges af haven, skal han gøre kongen regnskab for. Han skal årl. levere fortegnelse over, hvad sur- og grønkål, agurker og andet sligt af haven der kan være i forråd. Endelig skal han give agt på, at de folk, som efter tidens lejlighed forordnes til havens røgt, ikke bruges til andet arbejde. Han skal i årsløn af rentekammeret have 100 kurantdl. og 11 kurantdl. mdl. i kostpenge til sig selvanden og foder og mål til en hest. SjR, 22, 355-357. 20. maj (Kbh.) Bevilling. Hr. Axel Urup har andraget, at hans søsterdatter jfr. Helle Margrete Nold, som han er værge for, har en bondegd. med en mølle i Lummerupby i Gønge h. og intet andet gods i herredet. Den ønskes til købs, og han begærer at måtte sælge den, da pengene kan forrentes højere end gden. Det bevilges, at han sælger den til bedste for HMN. SKR, 6, 152. K. Indl. 18. maj. 20. maj (Kbh.) Forleningsbrev til Erik Krag på det prælatur i Ribe domkirke, kaldet Varde syssel provsti, og på det kannikedømme smst., som er ledigt efter afd. Niels Krag. Han må nyde det med bønder og tjenere og al dets rente og rette tilliggende kvit og frit ad gratiam. Han skal have nøje indseende med, at kirkerne, hvis regnskaber han skal forhøre, sker ret og fyldest og holdes ved magt, og at deres rente alene bruges til deres bedste. Når han ikke længere forhindres deri af kongens daglige tjeneste, skal han residere ved domkirken og gøre tynge og tjeneste inden kirken og uden som andre residerende kanniker smst. og være den gejstlige ordinans og kapitlets statutter undergivet. Han skal holde de gde og residensen, han får dertil, ved god hævd og bygning og holde bønderne ved lov, skel og ret og ikke forurette dem mod loven eller besvære dem med noget usædv. pålæg, ej heller forhugge eller lade forhugge skovene til upligt. JR, 11, 300. 20. maj (Kbh.) Forleningsbrev til Gabriel Knudsen Akeleye på det prælatur i Viborg domkirke, kaldet Nørholms provsti, som nu er ledigt efter afd. Niels Krag. [Fortsættelse ordret som brevet til Erik Krag af samme dato]. JR, 11, 301. 20. maj (Kbh.) Ms. til Clemend Clemensen. Kongen har bevilget fru Jytte Høeg, afd. Niels Krags, 60 retter fersk fisk uden betaling til hendes husbonds begravelse. CC skal på anmodning lade hende få dem. JT, 12, 222. K. 21. maj (Kbh.) Bevilling. Borgmester i Helsingør Jørgen Andersen har andraget, at Arent von der Kuhla på kongens behag har bevilget ham, at han i en lille mose på byens overdrev mellem Jørgen Beyers mose og en sø, kaldet den sorte sø, inde i skoven mellem små birkeris, må skære tørv til sit ildebrændsel. Han søger og får indtil videre konfirmation herpå. SjR, 22, 357. 21. maj (Kbh.) Bevilling. Kongens smed Hans Ulrik Suidzer har begæret, at han søn Henrik Draghe årl. må få 60 rd. til rejser udenlands for på fremmede steder at perfektionere sit håndværk. Det bevilges ham indtil videre, og han skal straks begive sig af sted og beflitte sig på, hvad han for fremtiden kan tjene sit fædreland med. Pengene skal betales ham af rentekammeret. SjR, 22, 357. 21. maj (Kbh.) Bevilling. Anne Heltreigels får bevill. til i en sag ang. sin søn at måtte bruge til prokurator, hvem hende lyster. Dog skal den, hun ønsker at bruge, tages til ed, og der skal i øvrigt forholdes efter recessen. SjR, 22, 358. Indl. 8. maj. 21. maj (Kbh.) Bevilling for Jørgen Hansen, født på Frederiksborg len i Hestetangs mølle [Uggeløse s.], at være fri for sit fødested og tjene og blive, hvor ham selv lyster. SjR, 22, 358. K. 21. maj (Kbh.) Bevilling. Borger i Marstrand Oluf Aslagsøn har andraget, at hans søn er fanget i Barbariet, og begærer at måtte søge godt folk om hjælp til hans rançon, hvilket bevilges. SjR, 22, 358. 21. maj (Kbh.) Bevilling. Tidl. renteskriver Anders Lauritsen bevilges for lang og villig tjeneste til sit underhold 100 kurantdl. årl. af rentekammeret. SjR, 22, 359. 21. maj (Kbh.) Ms. til Falk Gøye. Lave Bille begærer at måtte tilmageskifte sig et overdrev, kaldet Wried, som mestendels ligger til hans gd. Haveløkke og hans bønder, men hvis fælleslodsejere er 5 bønder i Nørreballe under Sorø adademi. Han tilbyder i stedet til dem at udlægge følgende: til Peder Mortensen for 2 gdes lodders græsning på Wried vil han i Fuglebæks mark ved Nørreballegade ved sin gds eng og jord udlægge en eng til 2 læs hø og 1 skp. såland derved for enden af engen, desuden ½ skp. land i Fuglebæks mark ved Padetofft og ½ skp. land i Wrieds mark, der støder op til Dambs Moesen, til Jørgen Pedersen noget af sin jord i Wrieds mark, kaldes Fulle Vraa, 2 skp. land, [som] Jørgens gårds jord »venden paa«<, og til Simon Hansen for begge hans gds lodder, den ene en fæstegd., den anden en liden selvejergd., vil han udlægge af sin jord i Wrieds mark »>om reen«< med hans gds jord 2½ skp. land, kaldet Nørre Øxenet, og 1 skp. såland smst, kaldet »Synder Øxenet«, desuden tilbyder han 2 af akademiets bønder i Pårup, Jørgen Grimmer og Hans Mortensen, på den betingelse, at han må nyde hele Wried fang, at han vil erlægge dem stykker jord ved Pårup ved vejrmøllen med 4 skp. såland, for den liden gribsjords indtægt, som de to mænd har haft i brug på Wried overdrev uden dog at være rette lodsejere. Desuden begærer LB at måtte mageskifte med Sorø akademis bonde Mads Kroermand i Fuglebæk, som har nogen jord ved Bulberholt med 5 skp. land, hvorimod han tilbyder at udlægge MK jord i Fuglebæk mark. FG skal erklære, om mageskifterne kan ske uden skade for bønderne. SjT, 31, 291. K. - 21. maj (Kbh.) Ms. til Vincents Bille og Otte Pogwisch. Hr. Frederik Reedtz har til magelæg begæret kronens andel i en gd. (Hans Olufsen) i Sjæll., kaldet Sneffre imod sin anpart i en gd. i Teestrup. Desuden begærer han til magelæg en Roskilde kapitels gd. (Hans Jürgensen) i Adderup [Atterup] - imod en gd. (Jacob Hansen) i Førslev s. og by i Ringsted h. De skal besigtige gdene, og Jørgen Seefeld skal på kongens og Roskilde kapitels vegne overvære besigtigelsen. SjT, 31, 293. K. 21. maj (Kbh.) Ms. til Falk Gøye og dr. Jesper [Brochmand]. Sognepr. t. Stenmagle og Stenlille sogne hr. Villum Domianus har givet til kende, at der for 11 år siden, da han blev kaldet, blev lovet en stor pension til formandens enke, hvilken han pga. kaldets ringhed ikke kan betale uden nogen forlindring derpå. Adressaterne skal akkordere mellem præsten og enken, at hun får, hvad der efter kaldets nuværende tilstand er muligt og skal lade sig nøje dermed. SjT, 31, 294. (Efter hr. kanslers befaling) K. 21. maj (Kbh.) Ms. til hr. Wentzel Rothkirck. Han skal lade kammerskriver Christoffer Gabel få 2 unge heste, da kongen selv har fået 2 af ham. SjT, 31, 295. 21. maj (Kbh.) Ms. til Jørgen Seefeld. Han skal på kongens og Roskilde kapitels vegne overvære Vincents Billes og Otte Pogwisch' besigtigelse af det gods, hr. Frederik Reedtz ønsker mageskiftet. SjT, 31, 295. K. 21. maj (Kbh.) Ms. til Hans Dibolt von Denen. Han skal lade Dorette, afd. Hans Høyers i Slagslunde, til hendes bryllup få et rådyr, hvorfor han [!] straks har erlagt betalingen i kongens eget kammer. SjT, 31, 296. 21. maj (Kbh.) Ms. til hr. Joakim Gersdorff. Kongen har til hr. Niels Trolle afhændet jus patronatus til Staby kirke i Jyll. samt herligheden af præstegd. og degnestavn smst. JG skal anslå kongekorntienden af Staby s., som er 15 ørte rug og 15 ørte byg, i hartkorn à 50 rd. tønden og afskrive beløbet på Christian 4.s gældsbrev til NT for forstrækning. SjT, 31, 296. K. 21. maj (Kbh.) Ms. til Oluf Brockenhuus. Han skal lade Claus von Anefelds [Ahlefeldts] tjenere få det løsøre på Kbh. slot, som tilhører hans hustru, så vidt hendes navn står på det. SjT, 31, 296. 21. maj (Kbh.) Ms. til hr. Tage Thott. Han skal, det første muligt er, lade indsamle i sit len så mange lillia convallia blomster som muligt og velforvaret sende dem hid, stødt med en træmorter i rent træ, efter at træet først er besprængt med salt. SjT, 31, 297. K. Orig. (til Otte Pogwisch) i Frederiksb. lens ark., LAK. Tilf.: Ligesådanne breve fik hr. Ove Giedde, hr. Knud Ulfeldt, hr. Henrik Lindenov, Otte Pogwisch, Arent von der Kuhla, Jørgen Seefeld, hr. Niels Trolle og Oluf Brockenhuus. 21. maj (Kbh.) Å.b. Bjørn Ulfeldt har andraget, at han på reparationen af Helsingborg slot har anvendt en stor del over de 400 rd., som var bevilget ham dertil, og begæret, at det overskydende beløb må erstattes ham af hr. Ove Giedde, som nu er forlenet dermed. Kongen godkender, at OG erstatter ham, hvad der efter uvildige mænds taksering er anvendt på reparationen. SkT, 6, 153. 21. maj (Kbh.) Ms. til Knud Gabriel og Palle Urne. Jørgen Munk t. Haraldskær har andraget, at de for nogen tid siden har været kommissærer på det udlæg, som skete efter afd. hr. Tage Andersen Thott, og da for sig har haft adskillige ham vedkommende lodder og breve. Han begærer, at de må underrette ham om, hvilke breve de da havde for sig, da han beretter at være interesseret deri. De skal underrette JM herom. SkT, 8, 112. [21. maj (Kbh.)] Bjørn Ulfeldt fik brev, at hr. Ove Giedde skal erstatte ham, hvad han over 400 dl. har bekostet på slottet. NB. Dette er registreret i de åbne breve. SkT, 8,113. 21. maj (Kbh.) Ms.til hr. Henrik Lindenov og bispen i Skåne. Jørgen Marsvin t. Aunsbjerg har anholdt om jus patronatus til Gumbløse og Sandbye kirker i Skåne. De skal undersøge beskaffenheden og erklære, om der er andre adelspersoner i sognene, som det kunne være præjudicerligt, og om tienderne kan undværes mod erlæggelse af afgift og stedsmål, om kirkerne har jordegods og forråd, eller om nogen anden consideration kan være til hinder for bevillingen. SkT, 8, 113. Tlf.: Efter hr. kanslers befaling. 21. maj (Kbh.) Ms. til fru Regitze Urne. Kongens moder har til Nykøbing skoles betjentes løns forbedring funderet 3.000 spdl.¹) Renten deraf skal efter fundatsen af 2. juli 16292) årl. deles mellem dem. De beklager nu, at de på 5. år intet deraf har fået. Da det tilkom hendes afd. husbond som lensmand at have tilbørligt indseende med, at pengene blev udsat på rente på sikre steder, og renten til rette terminer leveret skolens betjente, skal hun snarest erklære sig om sagens beskaffenhed. SmT, 8, 16. K. 1) Således K. Indførslen har rd. 2) Således K. Indførslen har 1649. 21. maj (Kbh.) Bevilling. Kongens vognmester Maturin du Pont har begæret, at hans hustru med samme friheder, som den er forundt ham, må nyde gden Vormstrup i Dronningborg len, som Christian 4. og kongen selv har bevilget ham kvit og fri på livstid. Det bevilges, at hun må beholde den sin livstid med samme vilkår og friheder, som han har den, hvis hun overlever ham. JR, 11, 302. 21. maj (Kbh.) Konfirmation. Mogens Friis har andraget, at der mellem hans fader Niels Friis og fru Christence Lindenov af gode mænd er oprettet en kontrakt efter den befaling af 28. febr. 1640 [KB 1640-41, 42], som de har fået af Christian 4., om nogen trætte, der har været mellem parterne om en ejendom. MF begærer og får nu kontrakten konfirmeret. Den er sluttet den 29. juli 1640 ved mægling af hr. Jørgen Urne, Niels Krag, Henrik Rantzau, tiltaget i Tyge Brahes sted, og Ove Juel, tiltaget i Erik Juels sted, og har flg. indhold: De har med kgl. fuldmagt været på de omtvistede åsteder og forligt parterne således: NF skal have CLs anpart i Svejstrup skov til hendes 3 gde og al hendes anpart i gden i Vivild med dens tilliggende skov samt flg. skovsparter, der ligger til hendes gde i Lyngå by: 1. på Biergen Rasmus Andersens skovskifte ved Haffuerdalet i Lyngå skov, som er sat for 4 svins olden, 2. Christen Pedersens, Jens Pedersens og Poul Christensens skovskifte, sat for 5 svins olden, 3. Niels Terkelsens skovskifte, takseret for 4 svins olden, 4. al Biørndals >>berig hendes anpart«<, som er sat for 2½ svins olden, 5. Poul N.s part, kaldet Reffslund, takseret for 2 svins olden, og endelig hendes anpart, som er ½, i al Vester Mølberg skov, som er 6 svins olden, hvilke skovsparter NF og arvinger skal have til evindelig ejendom, dog således at CLs bønder i Lyngå og Svejstrup skal have deres fri fædrift og græsning dér i skovene, undtagen når olden findes. Herimod har NF til fuldt vederlag udlagt til CL al sin anpart i Beggeskouff med den ejendom sønden for skoven, som de nu har trættedes om, desuden den kirkegd. i Schiød med al dens tilliggende skov og herlighed, hvilke ejendomme og skovsparter CL og arvinger skal have til evindelig ejendom. JR, 11, 302-304. K. 21. maj (Kbh.) Ms. til Laurids Ulfeldt og dr. Jacob Matthiesen. Christoffer Pax har andraget om bevilling på jus patronatus til Hvirring kirke i Nim h. De skal undersøge beskaffenheden heraf og erklære sig herom, i særdeleshed om der ikke findes andre adelspersoner i sognet, som det kunne være præjudicerligt, om tienden kan undværes mod erlæggelse af afgiften og stedsmål, som han tilbyder at ville gøre fyldest for, om kirken har jordegods, hvilket forråd der findes ved den, eller om nogen anden consideration kan omstøde hans begæring. JT, 12, 222. (Efter hr. kanslers befaling) K. 22. maj (Kbh.) Skøde. Kongens destillerer Niels Jensen Holst mister ved Kbh.s fortifikation sin gård uden for fæstningen. Til vederlag er udlagt ham en byggeplads inden for fæstningen ved den ny Nørreport i Frederiksborggade nærmest ved Hans Merckels byggeplads. Den er til gaden 28 al., på HMs side 48 al., på den anden side også 48 al., endelig er den på den bageste ende 28 al. NJH skal ud for sin anpart nedbryde den gamle vold og forfærdige og vedligeholde strædet på egen bekostning. Han må ikke bygge ud på gaden til rendestenen. Men hvem der vil have skure, udbygninger eller svibuer foran sit hus, skal dermed vige ind på sin egen grund, så gaden beholder sin ordinerede bredde. Han skal på grunden opføre og vedligeholde en god købstadbygning. SjR, 22, 359. K. (Tr.: KD, III, 333). 22. maj (Kbh.) Skøde. Bager Mikkel Thyde mister ved Kbh.s fortifikation sin have og sit hus uden for Vesterport. Til vederlag er udlagt ham en bygge- og haveplads uden for Vesterport i Roskildegade mellem Jens Christensen Gummes og skipper Peder Andersens pladser. Den er for til mod gaden 14 al., på JCGs side 144 al., på PAS side 144 al. og på den bageste ende 14 al. MT skal ud for sin anpart forfærdige, brolægge og vedligeholde gaden, og han må ikke bygge ud på gaden til rendestenen. Den, der vil have skure, udbygninger eller svibuer foran deres huse, skal vige ind på sin egen grund dermed, så gaden beholder sin ordinerede bredde. SjR, 22, 360. K. (Tr.: KD, III, 333). 22. maj (Kbh.) Skøde¹). Felttøjmester hr. Christian Friis får skøde på en byggeplads inden for fæstningen. Den måler på den side, som går ud til Danmarks torv, 123 al., på den side, som går ud til Norges torv, 159 al., til Ditmarskens gade ligeledes 123 al. og til den Oldenborgske gade 159 al. CF skal, så langt pladsen strækker sig langs gaden, lade denne brolægge og vedligeholde den. Det er forbudt at bygge ud til rendestenen. [Slutn. som skøde 22. maj til Niels Jensen Holst]. SjR, 22, 361. (Tr.: KD, III, 333). 1) Overskriften: Hr. CF fik skøde på en plads ved Skt. Anna bro. 22. maj (Kbh.) Skøde. Felttøjmester hr. Christian Friis får skøde på en haveplads uden for fæstningen ved kastellet. Den er på den østre side 336 al., på den søndre 216 al., på den vestre også 316 al. og på den nordre også 216 al. CF skal, så vidt hans plads strækker sig, lade halvparten af broen brolægge og vedligeholde. [Slutn. som skøde 22. maj til Mikkel Thyde]. SjR, 22, 362. K. (Tr.: KD, III, 334). 22. maj (Kbh.) Skøde. Tømmermand Daniel Baldtezar mister ved Kbh.s fortifikation sin have og våning uden for Nørreport. Til vederlag er udlagt ham en byggeplads inden for fæstningen ved kongens nye boder på det ny afstukne Danmarks torv. Den er på siden ved torvet 30 al., på den østre side 56½ al., på den søndre side 52½ al. og på den vestre side 61 al. DB skal uden for sin gård og bygning brolægge sin anpart og vedligeholde den. Han må ikke bygge ud til rendestenen. [Slutn. som skøde 22. maj til Niels Jensen Holst]. SjR, 22, 363. K. (Tr.: KD, III, 334). 22. maj (Kbh.) Skøde. Cort Trap har ved Kbh.s fortifikation mistet sin have og våning uden for Nørreport. Til vederlag er udlagt ham en byggeplads inden for fæstningen ved den ny Nørreport i Voldgaden nærmest ved Christen Christensens byggeplads. Den er ud til gaden 24 sjæll. al., på den nordøstre side 74 al., på den søndre 28½ al. og på den søndre [!] 61 al. CT skal nedbryde sin del af den gamle vold og gøre [anlægge] og vedligeholde gaden på egen bekostning. Han må ikke bygge ud til rendestenen. [Slutn. som skøde 22. maj til Niels Jensen Holst]. SjR, 22, 364. K. (Tr.: KD, III, 334). 22. maj (Kbh.) Ms. til lensmændene i Sjæll. Kongen sender dem kopi af borgere i Kbh. kleinsmed Christian Alchenbrechts og >>zeissesmid << Hans Winbers privilegier. De skal tilholde tolderne og andre i deres len, som det vedkommer, at de overholder dem vedbørligt, så kongen kan blive forskånet for deres videre overløb. SjT, 31, 297. K. 22. maj (Kbh.) Ms. til hr. Joakim Gersdorff. Hvad borgere i Kbh. Nicholaus Rein og Gert Piper har andraget om indpas i deres håndværk, kan han se af deres hosføjede indlæg med bilag. Han skal gøre fornøden anordning heri, så kongen kan forskånes for deres videre overløb. SjT, 31, 297. 22. maj (Kbh.) Ms. til hr. Ove Giedde. Hvad Poul Ingelsen i Høye i Åsbo h. har klaget over, kan han se af hans hosføjede supplikation. Han skal, så vidt med rette kan ske, hjælpe ham til ret, så kongen kan forskånes for hans videre overløb. SkT, 8, 114. 23. maj (Kbh.) Ms. til hr. Christian Friis. Toldskriver i Helsingør Laurids Madsen har begæret i betaling for sin forstrækning under forleden fejde at måtte få de stykker med tilhørende ammunition, der har været på skibet »St. Michel«<, som han tidligere har fået i betaling. Da det af CFs erklæring erfares, at det begærede er af de sorter, som let og for penge kan fås alle vegne, og da prisen på det, som var på skibet, da kongen fik det efter den takst, kongen har betalt, var 1.227 rd. 5 mk. 4 sk., og det, han yderligere begærer, efter samme takst andrager 280 rd. 6 sk., i alt 1.507 rd. 5 mk. 10 sk., godkender kongen, at LM må få det for denne sum, mod at han lader den afskrive på sin fordring. SjT, 31, 297. K. 23. maj (Kbh.) Ms. til hr. Knud Ulfeldt. En del underofficerer af det skånske regiment landfolk, der ligger i Landskrone, har andraget, at de er kommet i gæld og vidtløftighed hos borgerskabet, hvorfor de nu ved retten og byfogden søges for betaling, hvortil de ingen midler har, fordi der hos kronen resterer dem nogle kvartaler i deres besolding. De begærer, at kongen vil hjælpe dem til rette hos borgerskabet, så det stiller sig tilfreds, indtil deres resterende besolding falder hos landkommissærerne. Da KU bekræfter deres angivende, skal han på bedste måde forene borgerskabet og officererne, så borgerskabet har nogenlunde tålmodighed, til den resterende besolding kan falde, hvoraf det efterhånden, som billigt er, kan blive betalt. SjT, 31, 298. K. 23. maj (Kbh.) Ms. til hr. Knud Ulfeldt. [Af ganske samme indhold, som det foregående, der vel ved en fejl er indført i SjT]. SkT, 8, 114. 23. maj (Kbh.) Ms. til Ebbe Gyldenstierne. Mette, afd. sognepr. i Vejle mag. Niels Frandsens, har begæret bevilget noget til sit underhold. EG skal årl., så længe hun lever, lade hende få 5 td. rug og 5 td. byg. JT, 12, 223. Orig. i Koldinghus lensrgsk. 24. maj (Kbh.) Ms. til hr. Mogens Kaas og bispen. De har for nogen tid siden fået befaling om at erklære, om Preben Banner uden andres præjudice kunne forundes stolestader til sig og sine folk i sin sognekirke Espe. Da de endnu ikke har erklæret, skal de gøre det snarest. FT, 7, 66. K. 24. maj (Kbh.) Ms. til Ebbe Gyldenstierne. Han har andraget, at en del af kronens tjenere i hans len ikke uden noget afslag i det forgangne års landgilde kan blive ved magt. Kongen godkender derfor flg. afslag i deres landgilde: i Holmans h. i Smidstrup Maren, Jens' kone, 5 skp. rug, i Sellerup by Thomis Hansen 1 td. rug, Peder Sørensen do., Peder Andersen do., Jesper Jørgensen do., Peder Erlassen [?] do., Hans Hansen do., Morten Olsen do., i Vinding Thomis N 2 skp. rug, Oluf Olsen do., i Store Velling Oluf Hansen 1 td. rug; i Brusk h. i Vilstrup Thomis Sørensen 15 skp. rug; i Elbo h. i Taulov Nebel Niels Jensen 6½ skp. rug, 1 td. byg; desuden byg i stedet for rug, skp. for skp.: i Elbo h. i Stallerup Peder Pedersen 10 skp. byg for 10 skp. rug, Niels Pedersen do., Christen Mikkelsen do., Hans Knudsen do.; i Tørrild h. i Jelling Jep Lassen 10 skp. byg for 10 skp. rug, Peder Mortensen do., Peder Jensen do.; i Anst h. i Lunderskov Jens Sørensen 20 skp. byg for 20 skp. rug; desuden i Erritsø Peder Hansen og i Store Ullerup Maren, Hans' kone, begge at forskånes aldeles for hele deres landgilde for forgangen år. JT, 12, 223. K. 26. maj (Kbh.) Å.b. Christen Skeel t. Vallø har andraget, at han på egne vegne og på vegne af afd. Mogens Bille, hvis efterladte hustru han siden har ægtet, har en anselig sum penge til gode hos kongen både for tjeneste, han selv for rum tid siden har gjort i den tyske krig, og for tjeneste, som MB har gjort til hove. Han beretter derhos, at han har birkefrihed for sin gård Fussingø, der ganske tilhører ham, bortset fra præstegden, og han tilbyder at kvittere for sit tilgodehavende, mod at kongen til ham og arvinger afstår retten til at jage i birket, så vidt præstegden vedkommer, så at hverken lensmanden eller andre på kongens vegne må befatte sig med jagten. Kongen accepterer tilbuddet på de anførte vilkår. JR, 11, 305. K. 28. maj (Kbh.) Ms. til Christen Skeel. Han har påtaget sig at betale en del af den restance, som tidl. lensmand på Tryggevælde hr. Sigvard Urne har haft udestående hos bønderne i lenet, der beløber sig til 2.000 rd., til næstfølgende år, hvorimod samme restance skal godtgøres SU i det, han er blevet skyldig på lenet. Da CS nu begærer at måtte anvende den ene termin på reparation af gårdens bygning, godkender kongen, at han må anvende den sidste, nemlig 666 rd., på borggårdens reparation, mens de 2 første terminer skal erlægges til den bestemte tid. Og hvad ladegden angår, skal han selv udstå omkostningen, dog at han efter billigt syn må betales af sin efterfølger, hvad han anvender herpå. SjT, 31, 299. (Efter hr. kanslers befaling) K. Indl. 5. juli. 28. maj (Kbh.) Bevilling. Peder Hansen Kloster i Vffrøe [Viuf?] har klaget over, at en kvinde i Kolding ved navn Krøbbel Jahanne, som for nogle år siden er henrettet for trolddom, under pinsel har sigtet hans moder Anne Klosters for, at hun engang skal have signet Krøbbel Jahanne. AK har ikke kunnet indstævne sigtelsen for landstinget til svækkelse, hvorfor hendes sognepræst siden den tid ikke har turdet eller villet modtage hende til sakramentet, skønt hun mener, at ingen har overbevist hende om sigtelsen, eller at bekendelse af det udædiske menneske, som er henrettet for sin misgerning, burde komme hende til skade. Da kongen erfarer, at AK pga. sin fattigdom ikke formår at indstævne bekendelsen til landstinget, bevilges det, at den henrettede kvindes sigtelse ikke bør hindre hende i at modtages til skrifte og sakramente. JR, 11, 305. 28. maj (Kbh.) Bevilling. Sognepr. t. Kongsted kirke i Koldinghus len hr. Iver Nielsen og sognemændene har andraget, at kirken er meget brøstfældig, så det må befrygtes, at den bliver ganske øde, om den ikke snart repareres, hvortil den ikke selv har midler. Det bevilges, at de andre kirker i Ribe stift, som har forråd, må komme den til hjælp med 1 rd. JR, 11, 306. K. Indl. 17. maj. 28. maj (Kbh.) Ms. til Ebbe Gyldenstierne. Jens Thomsen i Nebel mølle i Koldinghus len har andraget, at møllen forgangen år er ganske ødelagt ved ildebrand, og at derved næsten hele hans formue er gået til. Af denne grund og pga. dette års misvækst formår han ikke at svare sin landgilde i år eller at blive ved magt, medmindre han får nogen forskånsel. Han begærer derfor efterladelse af forleden års landgilde. Da hans angivende bekræftes af EG og ved tingsvidne, godkender kongen, at han forskånes som begæret. JT, 12, 224. Orig. i Koldinghus lensrgsk. Indl. 17. maj. 29. maj (Kbh.) Privilegier for dem, som vil bygge i den nye by. Kbh. er pga. den nye fortifikation mærkbart udvidet, og kongen ser gerne de ubebyggede pladser bebygget snarest. Og for at det des bedre og snarere kan ske, meddeles enhver, som vil bygge i den nye by, flg. privilegier: 1. Enhver, som vil bygge og bo i den nye Københavns by, skal for sig selv og efterkommere nyde samme friheder og rettigheder inden - og udenbys som Kbh.s indbyggere. 2. Alle, som bygger fra nyt, og de, som for byens bedste til gader, stræder, torve el. lign. må nedbryde og genopbygge, skal i 12 år være fri for al skat og indkvartering. 3. De, som i nævnte 12 år vil bygge, bevilges toldfri de bygningsmaterialer, de for statholderen beviser at behøve til deres bygninger og bolværker ved stranden og kanalerne. 4. De, som ved stranden vil opfylde på de steder, som kaldes Kongens Dam eller Dronningens Dam eller Dæmning, eller som vil opgrave Kongens Kanal, Dronningens Kanal eller Prinsens Kanal, skal for sig og efterkommere nyde al den profit, de kan have deraf, hver ud for sit fortov, og derimod være forpligtet til at underholde samme kanal og havn med bolværker; dog må de ikke gravere skibe eller skuder over den sædv. takst, som sættes af borgmester og råd. 5. Alle advares om, at de ikke må bygge ud på gaden til rendestenen, men hvem der vil sætte skur, udbygning eller svibuer foran sit hus, skal indvige på sin egen grund, og gaderne, som er ordineret, skal beholde deres bredde ubehindret. SjR, 22, 365. (Efter hr. kanslers befaling) K. (Tr.: KD, III, 335, og CCD, V, 622). 29. maj (Kbh.) Ms. til Christoffer Friis og Hans Bille. De skal straks begive sig til Bustrup i Salling og taksere Bustrup hovedgd. med tilliggende gods til billig værd efter godsets beskaffenhed og landekøb, specificerende hvad hver td. htk. af hovedgden og hver td. af bøndergodset bør og kan afhændes for, samt hvad der bør gives for bygningen på gården. Deres forretning skal de med det allersnareste sende til kancelliet. JT, 12, 224. (Efter kgl. m:tts egen nådigste befaling) K. 29. maj (Kbh.) Ms. til hr. Frands Pogwisch. Sognepr. t. Vium s. hr. Thøger Thomesen har andraget, at hans præstegd. i forleden svenske krigstid er blevet meget ruineret og nu er næsten forfalden. Han begærer hjælp med noget bygningstømmer. Da der til hans annekspræstegd. ligger særskilte skovlodder i Hald len efter derpå udgangne kommissionsdom år 15821), hvoraf erfares, at annekspræstegden har skovlodder i Testrup, Lysgård og Visballe [Bisballe] skove, skal FP lade ham udvise noget tømmer til en huslade i nævnte præstegds skovlodder. JT, 12, 225. K. 1) Således K. Indførslen har 1580. 29. maj (Kbh.) Ms. til Ebbe Gyldenstierne. Bonde i Gårslev i Koldinghus len Poul Hansen har andraget, at skoven til hans gd. er så ringe, at han ikke kan få de 20 læs ved årl. derpå, som han blandt andre species skal give i landgilde, uden at skoven snart bliver øde. Han begærer i stedet for at måtte give 1 rd. årl. Da EG bekræfter hans angivende, godkender kongen, at PH indtil videre må svare 1 rd. årl. i stedet for ved. JT, 12, 225. K. Indl. 17. maj. 30. maj (Kbh.) Bevilling. Albret Lauritsen, som for nogle år siden pga. forseelse er dømt fra sit kald, har begæret at måtte kaldes til det første kald, hvortil han efter ordinansen lovligt måtte kunne kaldes, hvilket bevilges. SjR, 22, 367. 30. maj (Kbh.) Forpagtning. Rentemester Jørgen Rosenkrantz har på kongens behag akkorderet med borger i Ringsted Werner Meyer om tolden i Ringsted af øl, dansk øl, malttold, mjød, eddike, most og dansk brændevin i 3 år fra philippi jacobi 1650 til årsdagen i 1653. Kongen ratificerer akkorden, og WM må mod i rentekammeret at erlægge 50 rd. årl. uden al afkortning, bortset fra det rostockerøl, adelen og andre privilegerede får accisefrit, oppebære tolden. SjR, 22, 367. K. 30. maj (Kbh.) Ms. til Arent von der Kuhla. Anne Jørgensdatter af Bergen har andraget, at en arv for nogle år siden er tilfaldet hende i Helsingør, på hvilken Christian 4.s arrest er udstedt den 21. sept. 1639 [KB 1637-39, 898] pga. nogle penge, som AJs stedfader har været afd. Bertel Hansen skyldig. Arven findes endnu i arrest hos den tidl. byfoged, afd. Jørgen Baltzersens arvinger. Da AJ nu formener, at det arresterede gods er hendes fædrenearv og ej hendes stedfaders egen gæld, og da BH tilmed er død, og ingen efter så mange års forløb har talt derpå, godkender kongen, at godset må løsgives af arresten og tilstilles AJ, hvilket AK skal anordne. SjT, 31, 299. 31. maj (Kbh.) Ms. til hr. Frederik Reedtz, Christen Skeel og Oluf Brockenhuus. Frøken Christian [!]), hertuginde af Slesvig-Holsten forventes med det første til Kbh. De skal anordne, at hun i deres len bliver defrayeret og forsørget med nødtørftige vogne og befordring. SjT, 31, 300. K. 1) Således både indførslen og K. 31. maj (Kbh.) Ms. til Erik Rosenkrantz. Han tilsendes en supplikation fra Boe Boesen i Nakskov, hvis indhold kan skal sætte sig udførligt ind i. Han skal snarest erklære sig derom, især om det ikke er ham vitterligt, at der er fældet ærerørige domme over BB, hvad denne dog benægter. SmT, 8, 17. K. 1. juni (Kbh.) Pas. Kongen har afsendt 2 personer med 3 heste til sin svoger hertug Georg Wilhelm t. Brunsvig og Lyneborg. Fogder, embedsmænd og andre, som har befaling på kongens vegne, skal ikke blot lade dem passere frit, men også forskaffe dem nødtørftigt underhold med mad og øl samt foder til hestene samt 3 personer til at fremføre disse heste og en vogn frem og tilbage. SjR, 22, 368. 1. juni (Kbh.) Ms. til dr. Jesper Brochmand. Kongen har fundet for godt, at der med det første skal holdes 3 almindelige bededage. Han skal i trykken på dansk lade udgå teksten og forklaringen derover som på den tid skal forhandles, for at den menige almue både før og efter bedre kan gøre sig den til nytte og desto bedre forstå den. SjT, 31, 300. (Efter hr. kanslers befaling) K. 2. juni (Kbh.) Kvittansiarum. Otte Thott har gjort endeligt regnskab for den årl. rente og indkomst af Sølvesborg slot og len fra philippi jacobi 1642, da han fik det efter hr. Tage Andersen Thott, til årsdagen 1646. Han har tillige gjort regnskab for de penge-, korn- og madskatter, som er oppebåret i lenet, forklaret kirkernes forråd og det tiloversblevne inventariums boskab, som fjenderne har efterladt, og er intet deraf blevet skyldig efter forleningsbrevet. Ligeledes de regnskaber, mandtaller, registre, kvittanser og beviser, som han har indleveret i rentekammeret. Kongen lader derfor ham og arvinger aldeles kvit, fri og kravsløse fra sig og efterkommere. SKR, 6, 154. K. 3. juni (Kbh.) Forleningsbrev til Jørgen Kaas på Jungshoved fra philippi jacobi 1649 kvit og frit efter rigsadmiral Ove Giedde. Kongen forbeholder sig dog al oldengæld, told, zise og vrag, hvad der oppebæres af rodhugget skov samt sagefald af præster og degne. (Skbl. 5, 6). Han skal holde slot og ladegd. ved god hævd og bygning og ingen udgift herfor tilskrive kongen. (Skbl. 9, 10 (tjene m. 1 gerust hest), 14, 15 og 16). SjR, 22, 368-370. K. Jf. indl. 17. dec. 1649. 1) Der henvises til skabelon for forleningsbreve i KB 1648, side 10 f. 5. juni (Kbh.) Skøde. Torsten Bentsen får skøde på en byggeplads inden for fæstningen i Stenkulgaden. Den er 16 al. mod gaden, 24 al. på begge sider og på den bageste ende 16 al. Han skal forfærdige og brolægge sin anpart af gaden. Han må ikke bygge ud til rendestenen. [Slutn. som skøde af 22. maj til Niels Jensen Holst]. SjR, 22, 370. K. (Tr.: KD, III, 336). 5. juni (Kbh.) Bevilling. Violdigambist[?] Alexander Levrentz fik bevilget 50 rd. tillæg til sin årl. besolding, at betale af rentemestrene. SjR, 22, 371. 1) Ordet er rettet og delvist ulæseligt. 5. juni (Kbh.) Ms. til Otte Pogwisch. Han skal befale forvalteren på Frederiksborg slot straks at hidsende tapeterne, som plejer at bruges på den store sal på Kbh. slot. SjT, 31, 301. K. Orig. i Frederiksb. lens ark., LAK. 5. juni (Kbh.) Ms. til Arent von der Kuhla. Indvåner i Kbh. Christen Madsen Vitrup har klaget over, at da han den [ulæseligt tal] maj sidstforleden med sin skude, ladet med 300 td. rug og andre varer, var kommet fra Danzig og nået under Dragør, ankom en lybsk skipper ved navn Wolter Reinholt med sit skib og løb ham med skude og alt ombordværende gods i sænk, så han med nød og næppe selv undkom med livet i behold. Han har derfor begivet sig til Helsingør og dér fået arrest på den lybske skipper. Derefter har borgmester og råd i Helsingør tilforordnet nogle mænd til at forlige CMV og WR om den CMV tilføjede skade. Sagen blev af begge parter voldgivet disse mænd, som har tilfundet WR til at betale CMV 450[750?] rd. og at stille ham nøjagtig borgen derfor. Desuagtet er han med skib og gods bortløbet og undvigt arresten. CMV har derfor begæret arrest på WR, når han igen måtte komme i Sundet, for at han kunne få nogen skadesoprejsning. AK skal tilholde tolderne i Helsingør, hvis WR igen ankommer til Sundet, da at lade ham med skib og gods arrestere, indtil han efter de nævnte mænds afsigt har fyldestgjort CMV. SjT, 31, 301. Indl. 31. maj. Tilf.: Ligesådant brev fik Mogens Kaas at tilholde tolderne i Nyborg at arrestere WR, hvis han ankommer til Bæltet. 6. juni (Kbh.) Ms. til hr. Henrik Lindenov. Han forløves efter anmodning for en kort tid til at komme til Kbh. til de forestående herredage, dels fordi han har noget at bestille her, dels fordi han er en af ridderskabet i Skånes deputerede til denne forestående forsamling. Han skal forinden anordne, at intet imidlertid forsømmes i fæstningen og lenet, og kongen har befalet major ved det skånske regiment Staffen Thim til i hans fravær at ligge i slotsloven. SkT, 8, 114. 6. juni (Kbh.) Ms. til major Staffen Thim. Kongen har forløvet hr. Henrik Lindenov til at komme til Kbh. ST skal under hans fravær ligge i slotsloven i Kristianstad. SkT, 8, 115. 6. juni¹) (Kbh.) Ms. til Jacob Grubbe og Christoffer Valkendorf. Hr. Axel Urup t. Belteberg begærer i mageskifte nogle gde i Rye i Helsingborg len - imod gde i Quistorff, Ørebye og Liusekiøbing. De skal besigtige godset og ligne og lægge det ene mod det andet. Hr. Ove Giedde skal overvære besigtigelsen. SkT, 8, 120. Tilf.: Efter hr. kanslers ordre. 1) Indført som sidste brev i juni. 6. juni (Kbh.) Kvittansiarum. Afd. Jørgen Krags hustru og arvinger har gjort endeligt regnskab for den visse og uvisse rente og indkomst af Dueholm kloster og len og det Skarpenbergs gods på Mors, som JK har været forlenet med fra philippi jacobi 1639, da han fik det efter afd. Mogens Kaas t. Frøstrup, og til philippi jacobi 1644, da rigets fjender havde bemægtiget sig landet. De er intet blevet skyldig efter JKs forleningsbrev og lades kvit, fri og kravsløs. JR, 11, 307. K. 7. juni (Kbh.) Ms. til dr. Peder Vinstrup. Hvad Hans Lauritsen Mus af Kbh. har andraget om, hvordan sognepr. i Mielbye i Gønge h. hr. Arnoldus har påsagt ham adskillige ærerørige ord, da han kom i præstens hus for at kræve udlæg for gæld, som præsten dog igen med gevalt har frataget ham, kan PV se af hans hosføjede supplikation. Han skal undersøge sagen, og, hvis det befindes, som supplikanten angiver, forbyde præsten prædikestolen til sagens afslutning. SkT, 8, 115. 8. juni (Kbh.) Skøde. Indvåner i Kbh. Giøder Bram får skøde på en bygge- og haveplads uden for fæstningen ved Vartov. Den er 336 al. langs Helsingørgade, 216 al. langs Strandgaden, 336 al. langs den Sjæll. gade og 216 al. langs Søgaden. Han skal på alle 4 sider lade lægge og vedligeholde halvparten af stenbroen. Han må ikke bygge ud til rendestenen. [Slutn. som skøde 22. maj til Mikkel Thyde]. SjR, 22, 371. K. (Tr.: KD, III, 336). 8. juni (Kbh.) Ms. til hr. Tage Thott. Sognepr. t. Steffuie og Lachelenge sogne i Skåne hr. Anders Lauritsen har andraget, at han af lenets ridefoged stævnes og kræves for nogen landgilde, som kaldes >>alter- og formasch«< havre, i alt 6 td. 1 skp., som han skal yde årl. af sin annekspræstegd. i Lachelenge, som han beretter at være nedbrudt af de svenske i forleden fejde. Han begærer at forskånes for denne havre. Det er bevilget, at han må forskånes for, hvad han resterer med heraf fra sidste fejde og til nu. SkT, 8, 115. Orig. i Malmøhus lensrgsk. Tilf.: Efter hr. kanslers befaling. 9. juni (Kbh.) Ms. til hr. Niels Trolle. Frøken Christian [!]¹), hertuginde t. Slesvig-Holsten agter nu at begive sig ud af riget. Han skal anordne, at hun og hendes medhavende folk og tjenere i hans len bliver defrayeret og friholdet og befordres med heste og 12 vogne. SjT, 31, 302. K. Orig. (til Mogens Kaas) i Nyborg lensrgsk. Tilf.: Ligesådanne breve fik Jørgen Seefeld, hr. Wentzel Rothkirck, item fri færge over færgestedet, hr. Mogens Kaas. Hr. Henning Valkendorf og hr. Jørgen Brahe fik hver ligesådant brev, ingen vogne, men fri færge over færgestederne. 1) Således både indførslen og K. 11. juni (Kbh.) Skøde. Thilge Snuffer mister ved Kbh.s fortifikation sin våning og have uden for Nørreport. Til vederlag er udlagt ham en byggeplads inden for fæstningen i den nye by i Prinsegaden mellem Adelsgaden og Borgergaden. Den er til gaden 18 al., på begge sider 24 al. og på den bageste side 18 al. Han skal ud for sin anpart forfærdige, brolægge og vedligeholde gaden. Han må ikke bygge ud til rendestenen. [Slutn. som skøde 22. maj til Niels Jensen Holst]. SjR, 22, 372. K. (Tr.: KD, III, 336). 11. juni (Kbh.) Skøde. Hans Jobsen mister ved Kbh.s fortifikation sin våning og have uden for Nørreport. Til vederlag er udlagt ham en byggeplads inden for fæstningen i Prinsegaden mellem Adelsgaden og Borgergaden. Den er 16 al. mod gaden, på begge sider 24 al. og på den bageste ende 16 al. Han skal ud for sin anpart forfærdige, brolægge og vedligeholde gaden. Han må ikke bygge ud til rendestenen. [Slutn. som skøde 22. maj til Niels Jensen Holst]. SjR, 22, 374. K. (Tr.: KD, III, 337). 11. juni (Kbh.) Skøde. Christen Nielsen mister ved Kbh.s fortifikation sin våning og have uden for Vesterport. Til vederlag er udlagt ham en bygge- og haveplads uden for Vesterport mellem Johan Falcks og Jens Christensens pladser. Den er ud til Roskildegaden 17 al., på siderne 186 al. og på den bageste ende i Beltgaden 17 al. Han skal ud for sin anpart forfærdige, brolægge og vedligeholde gaden. Han må ikke bygge ud til rendestenen. [Slutn. som skøde 22. maj til Niels Jensen Holst]. SjR, 22, 375. K. (Tr.: KD, III, 337). 11. juni (Kbh.) Skøde. Handskemager Hans Pedersen mister ved Kbh.s fortifikation sin våning og have uden for Vesterport ved den gamle bys grave. Til vederlag er udlagt ham en haveplads uden for Vesterport nærmest ved trenchementen tværs over for de otte skomagere en trekantet plads deraf, der af den første linie til gaden er 60 al., den anden linie mod øst-nordøst er også 60 al., men den tredie. støder an på den inderste grav og trenchementen. Desuden en plads at bygge på uden for Vesterport ved landevejen, tværs over for Hans Therkelsens boder. Den er ved landevejen og bag til mod syd 22 al. bred, på begge sider 30 al. lang. Han skal foran sin anpart af begge pladser forfærdige, brolægge og vedligeholde gaderne. Han må ikke bygge ud til rendestenen. [Slutn. som skøde 22. maj til Niels Jensen Holst]. SjR, 22, 376. K. (Tr.: KD, III, 337). 11. juni (Kbh.) Niels Andersen fik skøde på en byggeplads inden for fæstningen i Prinsegaden mellem Adelsgaden og Borgergaden, nærmest ved Rasmus Mikkelsens byggeplads, på RMs side 24 al., på den anden side også 24 al., og på den bageste ende 12 al. Udt. i i SjR, 22, 377. K. (Tr.: KD, III, 338). Tilf. dat. 23. febr. 16541): Eftersom NA, siden dette skøde udgik, har fået mere jord til pladsen, har han igen indleveret dette skøde i kancelliet, hvor det er blevet kasseret, og fået et fuldkomment skøde på hele pladsen. 1) Denne datering viser, at indførslerne i registranten tidligst kan være foretaget næsten 4 år efter brevenes udstedelse. 11. juni (Kbh.) Skøde. Johan Falck mister ved Kbh.s fortifikation sin have uden for Vesterport. Til vederlag er udlagt ham en anden plads uden for Vesterport i Roskildegaden, nærmest ved Jens Biørnsens, imod Hans Mandixens boder. Den er mod nævnte gade 18 al., på begge sider 69 al. og på den bageste ende 18 al. Han skal ud for sin anpart forfærdige, brolægge og vedligeholde gaden. Han må ikke bygge ud til rendestenen. [Slutn. som skøde 22. maj til Niels Jensen Holst]. SjR, 22, 378. K. (Tr.: KD, III, 338). 11. juni (Kbh.) Skøde. Peder Andersen mister ved Kbh.s fortifikation sine våninger og sin have uden for Vesterport. Til vederlag er udlagt ham en bygge- og haveplads uden for Vesterport, mellem Poul Gudmandsens og Mikkel Thyde Bagers pladser i Roskildegaden. Den er mod gaden 19 al., på begge sider 186 al. og på den bageste ende 19 al. Han skal ud for sin anpart forfærdige, brolægge og vedligeholde gaden. Han må ikke bygge ud til rendestenen. [Slutn. som skøde 22. maj til Niels Jensen Holst]. SjR, 22, 379. K. (Tr.: KD, III, 338). 11. juni (Kbh.) Skøde. Borger i Kbh. Jørgen Løbenthal får skøde på en byggeplads i den nye by i Holstenske gade. Den er til gaden 21 al., på begge sider 55 al. og på den bageste ende 21 al. Han skal ud for sin anpart forfærdige, brolægge og vedligeholde gaden. Han må ikke bygge ud til rendestenen. [Slutn. som skøde 22. maj til Niels Jensen Holst]. SjR, 22, 380. K. (Tr.: KD, III, 339). 11. juni (Kbh.) Skøde. Indvåner i Kbh. Augustinus Peitersen Skomager får skøde på en plads til en have uden for Vesterport i Roskildegaden. Den er til gaden 36 al. Han skal forfærdige, brolægge og vedligeholde begge gaderne ud for sin anpart. Han må ikke bygge ud til rendestenen. [Slutn. som skøde 22. maj til Niels Jensen Holst]. SjR, 22, 382. K. (Tr.: KD, III, 339). 11. juni (Kbh.) Bevilling. Augustinus Jensen har andraget, at han på egen bekostning i forleden krig har hvervet en del ryttere og intet vederlag fået derfor. Han begærer derfor at måtte bo i Vejle fri for skat samt borgerlig og bys tynge og besværing. Det bevilges ham indtil videre, dog skal han efter eget tilbud være villig til efter begæring, eller når nødvendigheden kræver det, at være til tjeneste for fædrelandet. JR, 11, 308. 11. juni (Kbh.) Ms. til hr. Anders Bille. Kongen sender ham kopier af 2 i kancelliet indkomne supplikationer om Skæggeskovs ejendom, hvis indhold han selv kan erfare udførligt. Han skal informere sig om beskaffenheden og erklære sig derom. JT, 12, 226. Indl. 22. maj. 11. juni (Kbh.) Ms. til Jørgen Marsvin og Valdemar Daa. Verner Parsberg og hans søster¹) jfr. Dorete Galde agter snarest at holde skifte på Nørlund gårds skov og mark, så vidt det endnu er uskiftet mellem dem. Adressaterne skal med kgl. fuldmagt som kommissærer overvære skiftet. Hvis der opstår tvist, skal de forlige parterne eller adskille dem ved endelig dom. JT, 12, 226. Indl. 4. juni. Tilf.: I lige måde fik Erik Juel og Valdemar Daa brev om skiftet mellem Verner Parsberg og hans søster jfr. Dorete Galde. 26. febr. 1651. 1) Dvs. svigerinde. 11. juni (Kbh.) Ms. til hr. Oluf Parsberg. Kongen sender ham kopier af 2 i kancelliet indkomne supplikationer om Skæggeskov [osv. som i ms. samme dag til Anders Bille]. JT, 12, 227. 12. juni (Kbh.) Skøde. Joen Joensen Islænder får skøde på en byggeplads inden for fæstningen i Holsteinsgade mellem Hans Jacobsen Skippers og Jørgen Løbenthals byggepladser. Den er 16 al. bred og 30 al. lang. Han skal ud for sin anpart forfærdige, brolægge og vedligeholde gaden. Han må ikke bygge ud til rendestenen. [Slutn. som skøde 22. maj til Niels Jensen Holst]. SjR, 22, 383. K. (Tr.: KD, III, 339). 13. juni (Kbh.) Skøde. Beate, afd. Reinholt Thims, får skøde på en byggeplads uden for den gamle Østerport. Den er i Prinsegaden 159 al., i Gothersgaden 109 al. og på den bageste ende mod nordøst 159 al. Hun skal forfærdige, brolægge og vedligeholde gaderne ud for sin anpart. Hun må ikke bygge ud til rendestenen. [Slutn. som skøde 22. maj til Niels Jensen Holst]. SjR, 22, 384. K. (Tr.: KD, III, 339). 13. juni (Kbh.) Ms. til hr. Frederik Reedtz. Niels Væver i Lundby har begæret afslag på sin årl. landgilde, da han for nylig er kommet til en ødegd., som er for højt sat i landgilde. Da FR bekræfter hans angivende, godkender kongen, at han de 2 første år årl. må forskånes for 1 pd. byg. SjT, 31, 302. K. 13. juni (Kbh.) Ms. til hr. Frederik Reedtz. Borgmester i Præstø Laurids Nielsen har andraget, at FR for nogen tid siden har bevilget ham en øde moradsplads uden for byen ved overdrevet, kaldet Nye Søe, hvorpå han har gjort nogen bekostning og vel muligt forårsages at gøre endnu større. Han begærer derfor for betaling at måtte forundes pladsen, for at det kan komme hans arvinger til bedste. Da FR erklærer, at pladsen er øde og ubrugelig, så den uden skade kan undværes, godkender kongen, at den må vurderes af uvildige mænd og afhændes til ham. Dog skal han efter eget tilbud lade den afpæle og siden således »lade flye«<, at der bliver gjort et udløb derfra med vand, så byens kvæg bekvemt der kan vandes, hvorpå han siden har at anholde om kongens ratifikation. SjT, 31, 303. K. 13. juni (Kbh.) Konfirmation på Christian 4.s benådningsbrev af 11. febr. 1641 til Middelfarts borgere på begrænsning i deres vognægter. [Se KB 1640-41, 380]. FR, 6, 71. K. (Jf. CCD, V, 623). 13. juni (Kbh.) Å.b. til bønderne i Koldinghus len. Skriveren på Koldinghus har berettet, at de findes efterladende med at give ham den skriverskæppe, som de skylder ham efter Ebbe Gyldenstiernes forleningsbrev. Det befales dem under vedbørlig tiltale og straf at svare ham den. JR, 11, 308. K. Indl. 18. juni. 13. juni (Kbh.) Ms. til Ebbe Gyldenstierne. Mikkel Hansen i Erritsø har begæret afslag i sin landgilde pga. forleden års misvækst og anden uformodet tilføjet skade. Da EG bekræfter, at han er kommet i stor armod, godkender kongen, at han forskånes for 2 parter [2/3?] af sin landgilde i næst forleden år. JT, 12, 227. Orig. i Koldinghus lensrgsk. Indl. 2. maj. 13. juni (Kbh.) Ms. til Peder Lange og Henrik Thott. Der er trætte mellem Jørgen Seefeld t. Visborggård og Hans Friis om rente og afgiften af Rye [?] såvel som 1.000 rd., som HF mener at tilkomme ham af JS. De har begæret denne befaling til adressaterne. De skal med kgl. fuldmagt stævne parterne for sig og forlige dem eller adskille dem ved endelig dom. JT, 12, 228. Indl. 4. febr. 13. juni (Kbh.) Ms. til Laurids Ulfeldt og bispen i Århus. Borgmester og råd i Mariager har andraget, at der i byen tidligere har været et fattighus for de »>byes arme« og vanføre hospitalslemmer, som ikke kunne ernære sig selv. Hertil har også været givet en del jordegods, som de fattige smst. årl. har nydt til deres livsophold. Dette jordegods og den ejendom, de havde i byen, er nu for rum tid siden lagt under Horsens sygestue, så deres fattige nu aldeles intet nyder af dette gods, skønt deres by har mange fattige og husarme, hvis tal daglig tiltager. De begærer, at deres fattige igen enten må nyde deres livsophold af det gods, der er kommet fra stedet til Horsens sygestue, og at de må indkomme i denne, eller at godset igen må komme til byen. I så fald vil de og deres efterfølgere skaffe deres fattige husværelse og forsyne dem redeligt og vel af godset og desuden årl. hjælpe dem af deres egne midler så vidt muligt. Adressaterne skal informere sig herom og snarest erklære, hvorfor og med hvilket vilkår nævnte gods, som er givet til de fattige i Mariager, er henlagt til Horsens sygestue, og om det ikke er sket med det vilkår, at de fattige af Mariager skal indtages i Horsens hospital. JT, 12, 228. K. Indl. 4. juni. 13. juni (Kbh.) Ms. til Peder Lange, Erik Juel og Ebbe Gyldenstierne. En del bønder i Sindbjerg s. i Koldinghus len har andraget, at fiskemester Niels Olufsen har bortfæstet Sindbjerg kirketiende til Jørgen Juul, hvorpå der siden er erhvervet kgl. konfirmation, skønt de har Christian 4.s konfirmation på afd. provst i Jelling syssel Clemen Sørensens fæstebrev på samme tiende til Peder Eriksen på sognemændene i Sindbjergs vegne, hvilken tiende efter deres beretning ikke er forbrudt, ligesom PE endnu lever. De mener sig forurettet herved og tilbyder desuden at ville forhøje afgiften til kirken, hvis de må beholde tienden. Alt således som deres hosføjede supplikation, Christian 4.s konfirmation og andre medfølgende dokumenter udviser. Adressaterne skal fordre JJ og sognemændene for sig, overhøre dem og siden sende udførlig beretning til kancelliet, så kongen derefter kan resolvere. JT, 12, 229. K. 13. juni (Kbh.) Ms. til Erik Juel, Peder Lange og Ebbe Gyldenstierne. Ordret gentagelse af det foregående ms. til samme.¹ JT, 12, 230. K. 1) Der foreligger også 2 ligelydende koncepter, hvoraf det ene synes at være en rettet og kasseret renskrift. 13. juni (Kbh.) Ms. til Henrik Thott. Gertrud Pedersdatter i Randers, dr. Søren Hoffmanns enke, har andraget, at borgmester og råd smst. kræver skat af hende lige med andre borgere, skønt hun ikke bruger borgerlig næring. Hun begærer at måtte nyde samme privilegium og friheder, som andre enker efter gejstlige og graderede mænd her i riget nyder. HT skal se til, at der intet vederfares hende imod den frihed, som andre enker efter gejstlige og graderede mænd nyder, da sådant også særskilt udtrykkeligt stadfæstes og konfirmeres i 6. artikel i den borgerskabet forleden år på dets indlæg givne resolution. JT, 12, 230. Indl. 29. maj. 14. juni (Kbh.) Ms. til hr. Joakim Gersdorff. Kongen har til hr. Knud Ulfeldt afstået jus patronatus til Iløse og Odersløff kirker i Skåne i Torne h. samt kirketienden af samme sogne. JG skal afregne med KU for så vidt angår kirketienden, som af Iløse s. er 3 pd. byg, af Odersløff s. 4 pd. byg, og ligeledes for kronens og kirkernes rettighed i flg. jordegods: Jens Nielsen i Gudmantorp s. i Froste h., giver årl. til kirken af et fæste i Roelsberg 12 sk., et stykke jord i Vester Odersløff i Søndervangen, hvoraf til kirken gives 4½ sk., en eng i Vester Odersløff i Søndervangen midt i skellet mellem Helne Kirkemark og Odersløff, der af arilds tid har ligget til sognepræsten, som derfor holder kirken med brød og vin, desuden af Odersløff kirke Mogens Torstensen af Odersløff af en kirkegrund, som han påbor, og som giver årl. til kirken i landgilde 24 skp. byg og for en teje 3 mk. 12 sk., et stykke jord i Barsebæk, som Oluf Mikkelsen smst. bruger og deraf til kirken giver 8 sk., af et stykke jord, som Svendstrup mølle bruger, 8 sk., af et stykke jord i Schielshøy, som Christen Hansen smst. bruger, 2 sk. 2 alb., en eng i Øster Odersløff Vestervang ved Boerhøy, som præsten af arilds tid har haft i brug, og holder kirken vedlige for med brød og vin både de år, da den ligger ude, og når den ligger inde, et lille kirkehus i Øster Odersløff, hvortil kan sås i en vang 3 skp. byg, i de andre intet, ej heller er der eng i nogen af vangene, af denne modtager præsten billigt selv landgilden med 18 sk. med hominio¹) og herlighed, en td. korn af kirkernes beregnet til 25 rd., hvilket JG skal afskrive på Christian 4.s gældsbrev til KU for forstrækning. SjT, 31. 303. K. Orig. i DKanc. B 172. Indl. 14. juni. 1) Skødet, i SkR, 6, 154-157, har dominio. 14. juni (Kbh.) Ms. til hr. Ove Giedde. Der skal snarest skiftes mellem afd. hr. Jørgen Urnes og fru Margrete Marsvins børn. OG skal med kgl. fuldmagt møde og påtage sig deres datter jfr. Birgitte Urnes værgemål. SjT, 31, 304. Indl. 11. juni. Tilf.: Ligesådant brev fik hr. Iver Krabbe at være værge for jomfruerne Sofia og Else Urne, hr. Sigvard Urne for jfr. Malene Sibylla Urne, Lave Bille for jfr. Helle Urne, Hans Friis for jfr. Merete Sofie Urne og hr. Christoffer Urne for Otte og Axel Urne samt jomfruerne Eline og Dorete Urne. 14. juni (Kbh.) Arent von der Kuhla og bispen fik brev at modtage Oluf Hansen i hospitalet i Helsingør. Udt. i SjT, 31, 305. 14. juni (Kbh.) Ms. til hr. Corfitz Ulfeldt. Kongen sender ham sit åbne brev om udlæg af en gd. til rytteriet for hver 400 td. htk. på Møn. Han skal lade det forkynde på tilbørlige steder og siden holde derover. SjT, 31, 305. K. 14. juni (Kbh.) Å.b. til bønderne på Møn. Christian 4. har anset for godt, at der af så mange gde, som skylder 400 td. korn, skal udvælges en »bygget«< gd., god på ejendom og brug, hvorpå en rytter kunne bosætte sig. Da dette, fordi rytterne ikke har villet antage dem, ikke er blevet iværksat, og da samtidig bønderne vægrer sig imod at underholde rytterne på den måde, det nu sker, har kongen anset for godt, at der på Møn snarest af hver 400 td. korn til underhold for rytteriet skal udlægges en gd. på 8, 9 eller 10 td. korn, som er god for sin landgilde. Og hvis nogen af de gde, som udlægges, ikke er så ledig, at rytteren straks kan få den, skal han nyde afgiften af den. Ingen rytter må befatte sig med jagt, skov eller fiskeri, men skal være fri for skat, ægt, arbejde, skyld, landgilde og al kgl. tynge, men tiende bør han svare af gden som andre bønder. Landgilden, som den gd. giver, der forordnes rytteren, skal pålægges og skiftes mellem de bønder, som skylder 400 td. korn, for at ingen landgilde skal afgå kronen. SjT, 31, 305. K. 14. juni (Kbh.) Skøde. Hr. Knud Ulfeldt t. Svenstrup får skøde på jus patronatus til Iløse og Odersleff kirker i Torne h. med kirketienden af samme sogne, som er af Iløse s. »pund«<¹) og af Odersleff s. 3½2) pd. byg. Desuden kongetienden af sognene, hvoraf den sædv. afgift af Svenstrupgård hidtil er erlagt til hospitalet i Landskrone, da den hidtil er givet til de fattiges underhold dér, hvortil den forbliver perpetueret, og så tit den bliver ledig, skal den efter fundatsen fæstes af hospitalets forstander. Endvidere herligheden til præstegd. og degnestavn og kronens og kirkernes herlighed i flg. kirkernes jordegods: Jens Nielsen i Roelsbierg i Gudmandstorp s. i Froste h., giver årl. til kirken af et fæste i Roelsbierg 12 sk. penge, et stykke jord i Vester Odersleff i Søndervangen, midt i skellet mellem Helne Kirkemark og Odersleff mark, der af arilds tid har ligget til sognepræsten, som derfor holder kirken med brød og vin, desuden af Odersleff kirke Mogens Tostesen i Øster Odersleff af en kirkegrund, som han bor på, giver årl. til kirken 24 skp. landgildebyg for 1 teje, 3 mk. 6 sk., et stykke jord i Barsebæk, som Oluf Mikkelsen smst. bruger og giver 8 sk. penge til kirken af, af et stykke jord, som Svenstrup møller bruger, 8 sk. penge, af et stykke jord i Skelshøy, som Christen Hansen smst. bruger, 2 sk. 2 alb., en eng i Øster Odersleff Vestervang ved Boerhøy, som præsten fra arilds tid har haft i brug og holder kirken med brød og vin af, såvel de åringer den ligger ude, som når den ligger inde, et lidet kirkehus i Øster Odersleff, hvori kan såes i én vang 3 skp. byg, i de andre intet, ej heller er der eng i nogen af vangene, af denne bolig modtager præsten selv landgilden 18 sk. med dominio og herlighed. KU må ikke afkorte præst eller degn det mindste i deres rente eller rette tilliggende. Hvad der hidtil er givet til universitetet i Kbh., forbeholdes. Han skal yde bispe- og provstegæsteri som af arilds tid. Kirken skal beholde sin indkomst og provsten sin rettighed. KU skal som rette patron beholde herligheden over alt det nævnte. Ingen præst må kaldes, som ikke er overhørt af bispen og fundet duelig. KU må selv indsætte kirkeværger, forhøre kirkernes regnskaber og selv råde over kirkernes indkomst til deres bedste. Han skal af deres indkomst holde dem ustraffeligt ved lige. Han må selv bruge kirkernes tiender eller forunde dem til hvem, han lyster, for billig fæste og afgift. Hvis der tilstøder riget nød, skal kirkerne og deres tjenere komme til hjælp som andre gejstlige og kirker. SkR, 6, 154-157. (Jf. Kr.Sk., II, 15). 1) Mængde og art er ikke nævnt. 2) Ms. til Joakim Gersdorff om skødet (s. 190) har 4 pd. 14. juni (Kbh.) Bevilling. Jens Munk, som en rum tid har tjent Christian 4., i sidste fejde som kaptajnløjtnant t. fods, har begæret en øde gd. i Horne i Kristianstads len, som Niels Eriksen har beboet, og som nu er næsten ruineret, og at den må nydes i hans og hustrus livstid uden afgift, imod at han på egen bekostning opbygger den og desuden kvitterer 250 rd., han har til gode for sin tjeneste i krigens tid. Det bevilges på de anførte vilkår. SkR, 6, 157. Tilf.: Efter Otte Krags ordre. 14. juni (Kbh.) Ms. til hr. Ove Giedde og bispen i Skåne. Johanne Kjeldsdatter har besværet sig over, at hun forholdes alterets sakramente, fordi hun ikke vedgår at have levet letfærdigt og uskikkeligt. Hvad hovedsagen angår, skal hun udføre den lovligt på tilbørlige steder, men det agtes ubilligt, at hun holdes derfra, såfremt hun efter sand og alvorlig pønitens [?] inderligt begærer at få adgang dertil. SkT, 8, 116. 14. juni (Kbh.) Bevilling. På begæring af borgmester og råd i Middelfart bevilges det, at det marked, som tilforn holdtes i Fjelsted i Vends h., og siden ved kgl. befaling er afskaffet [KB 1649, 226], må henlægges til Middelfart på Lamberti dag den 17. sept. FR, 6, 72. (Efter Otte Krags ordre) K. (Jf. CCD, V, 624). 14. juni (Kbh.) Bevilling. Indvånerske i Randers Gertrud Pedersdatter, afd. dr. Søren Hoffmanns, har andraget, at borgmester og råd smst. kræver skat af hende lige med andre borgere i byen, skønt hun ingen borgerlig næring bruger, og hun begærer at måtte nyde samme privilegier og friheder som andre gejstlige og graderede mænds enker i riget nyder. Da sådanne privilegier forleden år i den på borgerskabets indlæg givne resolution i 6. artikel udtrykkeligt konfirmeres, bevilges det GP at nyde samme privilegier og friheder som andre gejstlige og graderede mænds enker. JR, 11, 309. Indl. 29. maj. 14. juni (Kbh.) Konfirmation på bestalling fra Christian 4. af 19. jan. 1640 for Laurids Pedersen i Vejle til at have tilsyn med skovene i Koldinghus len. [Se KB 1640-41, 31]. JR, 11, 309. K. 14. juni (Kbh.) Ms. til Erik Juel. Jørgen Seefeld t. Visborggård har andraget, at hans farfader Jacob Seefeld af Frederik 2. er bevilget birk og birkeret til Visborggård i Hindsted h. Jørgen Seefeld har nu købt noget mere gods i Hindsted h., nemlig Overgård i Ove s., og begærer, at dette gods må svare under Visborg birk som de andre sogne i birket. Til gengæld tilbyder han at afstå Solbjerg s. af birket. EJ skal erklære, om dette kan ske uden kronens skade. JT, 12, 231. K. 15. juni (Kbh.) Skøde. Borger i Kbh. Henrik Dreyer mister ved Kbh.s fortifikation sine boder uden for Nørreport. Til vederlag er udlagt ham 2 byggepladser inden for fæstningen ved Nørreport. Den ene er i Voldgaden 15 al. bred og 38 al. lang, den anden er i Frederiksborggaden 25 al., på siden mod Diderick Dreyers byggeplads 30 al., på den anden side 35 al. og på den bageste ende nærmest ved Cort Traps byggeplads 8½ al. med et lille stykke jordsmon nærmest derved i Frederiksborggaden 13 al. bred, på den ene side 9 al., på den anden 13 al. og på den bageste ende 9½ al. Han skal nedbryde sin anpart af den gamle vold og forfærdige, brolægge og vedligeholde gaderne. Han må ikke bygge ud til rendestenen. [Slutn. som skøde 22. maj til Niels Jensen Holst]. SjR, 22, 385. K. (Tr.: KD, III, 340). 15. juni (Kbh.) Skøde. Borger i Kbh. Diderik Dreyer mister ved Kbh.s fortifikation sine boder uden for Nørreport. Til vederlag er udlagt ham 2 byggepladser inden for fæstningen ved Nørreport, den ene i Voldgaden 15 al. bred og 38 al. lang, den anden nærmest derved i Frederiksborggaden 26 al. bred og 30 al. lang. Han skal nedbryde sin anpart af den gamle vold og forfærdige, brolægge og vedligeholde gaderne. Han må ikke bygge ud til rendestenen. [Slutn. som skøde 22. maj til Niels Jensen Holst]. SjR, 386. K. (Tr.: KD, III, 340). 15. juni (Kbh.) Falk Gøye fik brev at indtage Anders Nielsen i Sorø skole. Udt. i SjT, 31, 306. 16. juni (Kbh.) Bevilling. Jfr. Margrete Rosenkrantz t. Gundestrup får bevill. til at handle med selvejerbønderne Mogens Nielsen og Jens Lauridsen på Slusaas i Allerum s., som hun for nogen tid siden ved mageskifte har fået af kongen, om deres selvejerbondeejendom. SkR, 6, 157. K. (Jf. Kr.Sk., II, 15). 16. juni (Kbh.) Ms. til hr. Niels Krabbe. Kjeld Krag t. Trudsholm har tilfundet Else Svendsdatter til til første landsting efter herredagene at forskaffe rigtighed fra NK for, at han har sat afd. Laurits Jensen til hendes formynder i hendes enkesæde. Han skal til sagens oplysning meddele fornøden rigtighed. SkT, 8, 116. 16. juni (Kbh.) Bevilling. Det bevilges sognepr. t. Kettinge s. på Loll. hr. Peder Andersen, at hans ældste søn Peder Pedersen må være hans kapellan, hvis han lovligt kan kaldes dertil og efter foregående eksamen findes dygtig dertil, skønt han ikke er fuldt 25 år gammel. SmR, 7, 19. K. 16. juni (Kbh.) Ms. til Frederik von Barnewitz. Skolens betjente i Nykøbing har besværet sig over, at renten af 3.000 rd., som kongens moder har perpetueret til deres løns forbedring, i 5 år er forholdt dem. Da FB som lensmand har kvitteret fru Regitze Urne, afd. Jobst Frederik von Papenheims enke, for gældsbrevene, som er udgivet på nævnte penge, med flere »leningsbreve«<, skal han have tilbørlig indseende med, at skolebetjentene årl. og i rette tid får, hvad der efter fundatsens indhold med rette tilkommer dem. SmT, 8, 17. K. 16. juni (Kbh.) Bevilling. Søren Jensen i Tvingstrup i Voer h. i Skanderborg len har begæret, at han og hans hustru på livstid kvit og fri for al kgl. tynge må forundes en selvejergd. smst., som han nu bebor, idet han tilbyder at give kronen en anden selvejergd. med tilliggende ejendom og 2 bol, da han ikke formår igen at opbygge 2 selvejergde, som nu er forfaldne, og holde dem ved magt. Det begærede bevilges, mod at han for den tilbudte gd. gør lensmanden hr. Anders Bille på kongens vegne forvaring og forsikring. JR, 11, 310. (Jf. Kr.Sk., II, 15). Indl. 1. juni. 16. juni (Kbh.) Ms. til hr. Anders Bille. Kongen har bevilget Søren Jensen i Tvingstrup i Voer h., at han og hans hustru på livstid må besidde en selvejerbondegd. i Tvingstrup kvit og fri for al kgl. tynge og besværing, skat undtaget, fordi han har tilbudt til kronen at afstå en anden hans selvejerbondegd. med underliggende ejendom og bol smst. AB skal på kronens vegne tage denne i forvaring, hvorimod landgilden af den gd., SJ og hustru er forundt fri på livstid, skal blive AB afkortet, så længe de lever. JT, 12, 231. Indl. 1. juni. 16. juni (Kbh.) Ms. til Peder Seefeld og Vil Orning. Jørgen Seefeld t. Visborggård har andraget, at de ved Viborg landsting er udnævnt til at gøre ham fyldest og likvidering for, hvad han med rette for forstrakte penge kunne tilkomme af noget af afd. Tyge Kruses til ham pantsatte jordegods, hvilket ikke er efterkommet af dem, fordi PS på den tid ikke var i Nørrejyll. De skal nu snarest fyldestgøre landstingsdommen. JT, 12, 232. Indl. 2. maj. 16. juni (Kbh.) Ms. til Mogens Arenfeldt og bispen i Århus. Borgmester, råd og menige borgerskab i Mariager, som smst. bruger avl, har berettet, at deres medborgere, som ingen avl bruger, men dog er de fleste og vel ved så gode midler som de andre, intet vil give til kirkens vedligeholdelse, skønt mere dertil behøves end indkomsten af tienden, og skønt de lige så vel bruger kirkens og præstens tjeneste som de andre. Adressaterne skal gøre en vis anordning og takst på, hvad de borgere, som ingen avl bruger og derfor ikke giver kirken tiende, årl. skal give til dens vedligeholdelse for deres stolestader og begravelser, eftersom de efter deres formue finder det billigst og tåleligst. Herefter kan kongens ratifikation på taksten søges. JT, 12, 232. K. 17. juni (Kbh.) Skøde. Hr. Niels Trolle får skøde på jus patronatus til Staby kirke ved hans gd. Pallisbjerg samt kongekorntienden af sognet, som er 15 ørte rug og 15 ørte byg, og kirketienden, som ligeledes er 15 ørte rug og 15 ørte byg, nok [ulæseligt ord] til Bøvling slot blev >>udgifft« af kirken 6½ mk. 2 sk. 1 alb. og af præsten 2 rd. gæsteri; desuden på herligheden til præstegd. og degnestavn smst. samt kronens og kirkens rettighed, højhed og herlighed til de jorder, som i Staby kirkebog findes indført, og som præsten og sognedegnen smst. har i fæste, hvoraf årl. leveres til vin og brød 2 td. rug og 2 td. byg. NT må ikke afkorte præst eller degn noget af deres rente eller rette tilliggende. Han skal svare bispe- og provstegæsteri som af arilds tid. Ingen præst må kaldes uden at være overhørt af bispen og fundet duelig. Han må selv ansætte kirkeværger, forhøre kirkens regnskab og disponere over dens indkomst til dens bedste. Han skal holde kirken ustraffeligt ved lige af dens indkomst. Han må selv bruge kirketienden eller forunde den til hvem, han lyster, for billig fæste og afgift. Men hvis nød tilstøder riget, skal kirken og dens tjenere komme til hjælp lige med andre gejstlige og kirker. JR, 11, 311-313. (Jf. Kr.Sk., II, 15). 18. juni (Kbh.) Brev om hertug Christians hylding fra rigsrådet og den menige adels fuldmægtige. (Rigsråderne: rigshofmester hr. Corfitz Ulfeldt, kongens kansler hr. Christian Thomesen, rigens marsk hr. Anders Bille, rigens admiral hr. Ove Giedde, rigens kansler hr. Christoffer Urne, statholder i Norge hr. Hannibal Sehested, hr. Mogens Kaas, hr. Tage Thott, hr. Christoffer Ulfeldt, hr. Oluf Parsberg, landsdommer i Sjæll. Jørgen Christoffersen Seefeld, hr. Gregers Krabbe, rigens viceadmiral hr. Niels Trolle, hr. Hans Lindenov, hr. Iver Vind, hr. Jørgen Brahe, hr. Frederik Reedtz, statholder i Kbh. hr. Joakim Gersdorff, Henrik Ramel, Mogens Høeg, hr. Henrik Rantzau og Christen Skeel t. Fussingø. - Adelens fuldmægtige: Nørrejyll.: Peder Lange t. Kærgård, landsdommer Erik Juel t. Hundsbæk, Jørgen Kruse t. Hjermeslevgård, Manderup Due t. Halkær, hr. Mogens Sehested t. Holmgård, Gunde Rosenkrantz t. Vindinge, Peder Gersdorff t. Sæbygård, Laurids Ulfeldt t. Harridslevgård, Henrik Thott t. Boltinggård, Mogens Arenfeldt t. Rugård, hr. Frands Pogwisch t. Ravnholt, hr. Ebbe Ulfeldt t. Egeskov. - Fyn: Henrik Gyldenstierne t. Skovsbo, Henrik Podebusk t. Kørupgård, Falk Henriksen Gøye t. Hvidkilde, Ejler Høeg t. Dallund, Erik Kaas t. Lindskov, Erik Qvitzow t. Sandager. - Sjæll., Loll. og Falster: Frederik Parsberg t. Vognserup, oberst o. det sjæll. regiment Christoffer Steensen t. Grimstedgård, hr. Sigvard Urne t. Rårup, Vincents Bille t. Valbygård, hr. Flemming Ulfeldt t. Orebygård, Oluf Brockenhuus t. Hjuleberg, Erik Rosenkrantz t. Rosenholm, Lave Beck t. Førslev og Otte Pogwisch. - Skåne og Blekinge: hr. Henrik Huitfeldt t. Lillø, hr. Falk Lykke t. Gersnæs, hr. Holger Rosenkrantz t. Ørup, hr. Iver Krabbe t. Jordberg, hr. Henrik Lindenov t. Øvedskloster, Otte Thott t. Næs, hr. Niels Krabbet. Skillinge, Jacob Grubbe t. Røgle og Bjørn Ulfeldt t. Møllerød). De har været forsamlede til de almindelige herredage i Kbh. og gør på egne og menige adels vegne alle vitterligt, at da kongen har foreholdt dem adskillige højvigtige årsager til, at det var gavnligt til rigernes fred og »bistand << i kongens levende live at udvælge en til konge efter hans majestæts død, har de på egne og adelens vegne frivilligt eligeret, kejset, kåret og udvalgt den unge prins, hertug Christian til konge, dog på det vilkår, at dette ikke skal regnes dem eller deres efterkommere til nogen ufrihed eller komme dem eller deres efterkommere til nogen hindring i deres frie valg eller andre af deres forfædre dyrt erhvervede, urgamle immuniteter, friheder og privilegier. Og når hertug Christian indtræder i fuldkommen regering, skal han give, gøre og konfirmere adelen håndfæstning derpå, som sædvanligt har været, og som andre konger tilforn har gjort, efter indholdet af det brev, som kongen til yderligere vidnesbyrd har givet dem derpå. SjR, 22, 387- 391. (Tr.: CCD, V, 624-627). 18. juni (Kbh.) Forsikringsbrev til adelen. Da rigsrådet og adelen har udvalgt, kejset og kåret hertug Christian til konge efter kongens død, bekender kongen, at denne godvillighed ikke skal komme dem eller deres efterkommere til skade, hinder eller forfang i nogen måde, og forpligter med dette brev sig og efterkommende konger til, at det ikke skal regnes dem eller deres efterkommere til nogen sædvane eller pligt imod deres frie kår og udvælgelse, men at Danmark må og skal forblive et frit kårerige, som det er, og af arilds tid har været. Ej heller skal det komme Danmarks riges råd og adelen og deres efterkommere til hinder eller forfang på deres friheder og privilegier. Desuden skal hertug Christian, når han kommer til lavalder, lade sig hylde på alle landstingene i Danmark og på landstinget i Kristiania efter gammel sædvane. Og når han kommer til regimentet efter kongens død, skal han give, besegle og konfirmer rådet og adelen deres friheder og privilegier og give dem håndfæstning derpå, som det har været sædvanligt, og som tidligere konger har gjort. SjR, 22, 391-392. K. Orig. (til Henrik Podebusk) i Vorpommersches Landesarchiv Greifswald Rep. 2, Putbus Nr. 243a. (Tr.: CCD, V, 627). 18. juni (Kbh.) Forsikringsbrev til købstæderne. Da borgerskabet ved deres fuldmægtige har eligeret hertug Christian til konge efter kongens død, har kongen lovet, at dette ikke skal komme dem eller deres efterkommere til nogen forkrænkelse i deres købstæders privilegier og friheder. Og da kongens søn pga. sin ringe alder ikke nu kan forsyne privilegierne med sin konfirmation, forbinder kongen ham til at gøre det, inden han tiltræder regeringen. SjR, 22, 392. K. Orig. i Helsingør og Maribo rådstueark., LAK, i Kerteminde og Fåborg rådstueark., LAO. 18. juni (Kbh.) Forsikringsbrev til gejstligheden. Da rektor og menige professorer ved universitetet i Kbh., dekan og menige professorer ved det kgl. og adelige akademi i Sorø samt bisperne, provster og præster i alle stifterne såvel som prælater, kanniker og menige kapitler ved alle domkirkerne ved deres fuldmægtige har eligeret hertug Christian til konge efter kongens død, lover kongen, at dette ikke skal komme dem eller deres efterkommere til nogen forkrænkelse i deres statutter, friheder og privilegier. Og da kongens søn pga. sin ringe alder ikke nu kan konfirmere dem, forpligter kongen ham til at gøre det, inden han tiltræder regeringen. SjR, 22, 393. K. (Tr.: CCD, V, 629 og DKL, III, 359). 18. juni (Kbh.) Ms. til Arent von der Kuhla. Borger i Helsingør Jørgen Johansen har andraget, at han smst. har en »rethængig<< sag, som han vil give Oluf Pedersen Nederland fuldmagt til at føre. Kongen eragter det billigt, at det bevilges ham at føre sin sag ved hvem, ham lyster, og AK skal tilholde borgmester og råd at tilstede OPN som prokurator at føre sagen. Dog skal AK først tage ham i ed. SjT, 31, 307. 18. juni (Kbh.) Forleningsbrev¹) til Henrik Ramel på Herredsvad kloster fra philippi jacobi 1650. I afgift for al den visse rente og klosterets avl og den fordel, deraf kan komme, samt for det uvisse: stedsmål og sagefald, oldengæld, vindfælder og andet mere [som derfor] kan og bør regnes, skal han svare 188 enkende rd., som han på egen bekostning og eventyr skal levere på rentekammeret uden nogen afkortning. Men hvad der på lenet kan falde af told og accise samt sagefald af præster og degne, forbeholder kongen sig efter regnskab. (Skbl. 10 (tjene m. 4 geruste heste), 8, 11, 12, 13 (delvis)). Da Resebierigs, Fieringtoffte og Svaloff kirkers jus ligger til Herredsvad kloster, må han oppebære disse kirkers rente og derimod holde dem ved god magt. (Skbl. 9, 16 og 14). SkR, 157-159. K. 1) Der henvises til skabelon for forleningsbreve i KB 1648, s. 10 f. 19. juni (Kbh.) Bestalling. Wulff Mormand") fik bestall. med virkning fra 1. juni på at være kongens »>bruggemester «2). Han skal herfor, foruden kaptajns bestalling, som er bevilget ham på et kompagni t. fods i Norge, have 160 rd. in specie af rentemestrene. SjR, 22, 394. K. 1) Overskrift og K har tydeligt Mormand, teksten i indførslen har Normand, registret har Normand, der synes rettet fra Mormand. Udskrift på K har en blækklat, der kan være en rettelse af M til N. 2) Den, der har indført brevet i SjR, har i overskriften været på nippet til at skrive borgmester, men har udstreget-bor-. I teksten har der stået borgemester, men -or- er udraderet og erstattet med -ru-. 19. juni (Kbh.) Bestalling. Walter Roland von Stenwyck får med virkning fra 1. juni bestall. som vogn- og geschiermester. Han skal i årl. løn og besolding have 100 rd. in specie og gemen mands kost af hhv. rentemestre og proviantskriver. SjR, 22, 395. K. 19. juni (Kbh.) Bevilling. Sprogmester på det kgl. og adelige akademi Sorø Daniel Matras får fra brevets dato bevilget 100 sldl., som årl. skal betales ham af rentekammeret. SjR, 22, 396. K. 19. juni (Kbh.) Ms. til rentemestrene. Fru Merete Grubbe, afd. Knud Grubbes, har begæret afregning om Bækkeskov gård og gods. De skal snarest på kongens vegne gøre fuldkommen afregning med hende om godsets værdi og taksering samt, hvad der allerede af hende kan være leveret derpå og betalt til kronen. Til den ende medsendes til deres efterretning hr. Frederik Reedtz' efter befaling foretagne taksering af Bækkeskov gård og gods. SjT, 31, 306. K. Indl. 16. juni. 19. juni (Kbh.) Ms. til hr. Henrik Lindenov. Borgere i Kbh. Albret Issen og Jochum Wolff har på egne og medparticipanters vegne andraget, at der imod deres bevilling på potaskebrænding i HLs len gøres dem stort indpas af en del bønder. HL skal have tilbørligt indseende med, at de håndhæves i deres privilegier. Hvis nogen gør dem indpas, skal han tiltale dem og hænde dom over dem, om ikke det ulovligt brændte bør være forbrudt til kronen. SkT, 8, 117. 19. juni (Kbh.) Ms. til hr. Tage Thott. Borgere i Ysted Jens Henningsen og Jacob Ebbesen har andraget, at den ene er frakendt og kongen tildømt 8 par øksne, den anden 5 par, fordi de har forset sig mod forordningen om øksnehandel. De begærer at måtte denne ene gang efterlades forseelsen og få øksnene eller deres værdi tilbage. Kongen har efterladt dem forseelsen, og TT skal lade dem få øksnene igen, eller, om de er solgt, deres værdi. Dog skal de advares mod igen at forse sig. SkT, 8, 117. 19. juni (Kbh.) Ms. til Jacob Grubbe og Iver Krabbe. En skotsk oberst Monroy har for nogen tid siden overladt afd. Patrick Dumbar nogle restsedler, som endnu findes hos dennes enke. De skal snarest registrere dem og siden indlægge og forsegle dem velforvaret i et skrin og tilstille kapitlet i Lund det til videre forvaring, indtil de bliver krævet af obersten eller hans fuldmægtig. Deres underskrevne og forseglede forretning skal de give PDs enke til forsikring for hende og hendes barn mod al ulykkelig hændelse. SKT, 8, 118. 19. juni (Kbh.) Bevilling. Borgmester i Maribo Jens Pedersen har andraget, at han for nogen tid siden ved ildebrand har lidt stor skade på sin gård og formue, og at han med hustru og børn næppe kom derfra med livet. Han begærer derfor nogle års frihed fra skat, tynge og indkvartering. Da Henrik Ramel t. Bækkeskov bekræfter hans angivende, bevilges der ham i 3 år fra brevets dato frihed for skat, tynge og indkvartering. SmR, 7, 20. K. 19. juni (Kbh.) Bevilling. Herredsskriver i Gørding h. i Riberhus len Hans Malved har begæret nogen frihed for sin bestilling. Det bevilges, at han må nyde den halve selvejergds ejendom i Terp, som han har tilhandlet sig, kvit og fri for ægt og arbejde, så længe han tilbørligt betjener herredsskriverbestillingen. JR, 11, 313. K. Indl. 20. maj. 19. juni (Kbh.) Bevilling. Kronens tjenere og selvejere i Sabro, Gjern, Voer, Framlev og Tyrsting herreder samt Rye birk, så mange som ligger til Skanderborg slot, har andraget, at da Åkær lens bønder og tjenere, som sammen med dem og flere Skanderborg lens tjenere plejer at gøre arbejde og drive avlen til Skanderborg ladegd., nu er kommet derfra til Åkær slot med deres ægt og arbejde, befrygtes det, at det herefter vil falde dem, som både bor langt fra slottet, og for en stor del er fattige og forarmede, alt for tungt og besværligt at drive avlen og ladegårdsarbejdet, som det bør sig. De begærer derfor at befries herfor og tilbyder derimod af hver fuld redselsgård årl. at give 2 rd. Det bevilges, at de indtil videre må være fri for ladegårdsavling og -arbejde, bortset alene fra engbjærgningen, mod at hver fuld gd. årl. giver 2 rd. og halve eller mindre gde forholdsmæssigt til lensmanden. JR, 11, 313. K. Indl. 31. maj og 1. juni. 19. juni (Kbh.) Bevilling. Det bevilges borgmester i Århus Hans Pedersen at købe 2.000 læs ved i Nørrejyll. og udskibe dem til fremmede steder, hvor det lyster ham, dog mod sædv. told. JR, 11, 314. 19. juni (Kbh.) Ms. til Erik Juel og hr. Niels Krabbe. Der er trætte mellem hr. Sigvard Urne og Falk Gøye om Vragsbye [Vråby?] kirkes beholdning i Tryggevælde len, som SU mener, at Tyge Brahes arvinger med rette skal svare til. De skal med kgl. fuldmagt snarest fordre parterne for sig, høre dem og siden efter sagens befundne beskaffenhed og fremlagte dokumenter forlige dem eller adskille dem ved endelig dom. JT, 12, 233. 20. juni (Kbh.) Skøde. Jesper Pedersen Skow får skøde på en byggeplads inden for fæstningen i Slesviggaden. Den er mod gaden 26 al. og på begge sider mod hhv. hofmarskal Adam Henrik Pentz' og Jørgen Lends pladser 55 al. og på den bageste ende 26 al. Han skal forfærdige, brolægge og vedligeholde sin anpart af gaden. Han må ikke bygge ud til rendestenen. [Slutn. som skøde 22. maj til Niels Jensen Holst]. SjR, 22, 396-397. K. (Tr.: KD, III, 340). 20. juni (Kbh.) Skøde. Otte Skomager, Hans Giute Groffve, Oluf Bentsen, Lorenz Suede, Simon Kongerbe¹), Mads Madsen, Søren Jensen, Jochim Willand og Peder Bannicke mister ved Kbh.s fortifikation deres garveri og arbejde med tilhørende derpå stående bygninger. Til vederlag er udlagt dem en anden plads til deres garveri og bygninger uden for Vesterport mellem Roskildegaden og Beltgaden. Den er mod Roskildegaden 51 al., på den østre side 186 al., på den søndre side 12½ al., på den søndreste side imod tranchementet 57 al. og på den vestre side 144 al. De skal forfærdige, brolægge og vedligeholde deres anparter af gaderne. De må ikke bygge ud til rendestenen. [Slutn. som skøde 22. maj til Niels Jensen Holst]. SjR, 22, 397. K. (Tr.: KD, III, 341). 1) K: Koeberge. 20. juni (Kbh.) Falk Gøye fik brev at modtage Hans Laursen i Sorø skole, når der bliver plads ledig. Udt. i SjT, 31, 307. 20. juni (Kbh.) Bevilling. Sognepr. t. Halmsted og Sierkiøbing sogne i Skåne hr. Ave Clausen har andraget, at hans præstegd., som han selv for få år siden har opbygget med stor bekostning, samt en stor del korn og andet gods og formue for kort tid siden er ødelagt ved ulykkelig ildebrand, hvorved, såvel som ved anden ham tilslagen besværing og genvordighed, han frygter at geråde i stor fattigdom og elendighed, om ikke han i tide kan få hjælp. Det bevilges, at hver kirke i Skåne, som har forråd, må komme ham til hjælp med 1 rd., som lensmænd og andre, der på kongens vegne har befaling over kirkerne, skal hjælpe ham med at få. SkR, 6, 159. Tilf.: Efter hr. kanslers befaling. 20. juni (Kbh.) Ms. til hr. Ove Giedde. Jacob Grubbe og Christoffer Valkendorf er befalet at ligne og lægge gods mellem kongen og Axel Urup. Han skal overvære mageskiftet og se til, at der sker kronen skel og fyldest. SkT, 8, 118. Tilf.: Efter hr. kanslers ordre. 20. juni (Kbh.) Ms. til fru Jytte Høeg. Flg. kronens bønder i Ning og Hasle herreder, som yder deres landgilde på Århusgård, men med ægt og arbejde tjener til Ristrup: Rosing Jørgensen i Tulstrup, Niels Sørensen, Jørgen Offersen, Rosing Jensen, Anne Seyers og Søren Johansen i Prestrup [Pederstrup?], Simon Mogensen i Løjenkær, Rosing Sørensen i Bustrup [Bjøstrup?] og Store Søren Nielsen i Brabrand, har begæret afslag i indeværende år for misvæksts skyld. Da deres angivende er bekræftet af hendes afd. husbond og med tingsvidne, godkender kongen, at hver af dem pga. misvæksten forleden år på byg og rug må forskånes for halvdelen af deres rug- og byglandgilde. JT, 12, 226. Indl. 12. og 25. febr. 21. juni (Kbh.) Skøde. Poul Høyer Smed får skøde på en byggeplads inden for fæstningen i Holsteinsgaden, 33 al. bred, på begge sider mod hhv. hofmarskal Henrik Adam Pentz' og Jørgen Løbentalls pladser 55 al. og på den bageste ende 33 al. Han skal forfærdige, brolægge og vedligeholde sin anpart af gaden. Han må ikke bygge ud til rendestenen. [Slutn. som skøde 22. maj til Niels Jensen Holst]. SjR, 22, 399. K. (Tr.: KD, III, 341). 21. juni (Kbh.) Skøde. Mathis Laurentz Mellhøren får skøde på en byggeplads inden for fæstningen i Slesviggaden, 15 al. bred og 55 al. lang. Han skal forfærdige, brolægge og vedligeholde sin anpart af gaden. Han må ikke bygge ud til rendestenen. [Slutn. som skøde 22. maj til Niels Jensen Holst]. SjR, 22, 400. K. (Tr.: KD, III, 341). 21. juni (Kbh.) Bisperne i Danmark og Norge fik brev at tilholde præsterne at gøre taksigelse for dronningens forløsning. Udt. i SjT, 31, 307. K. 21. juni (Kbh.) Falk Gøye fik brev at modtage Tobias Slagters søn på Sorø skole, når der bliver plads. Udt. i SjT, 31, 307. 21. juni (Kbh.) Ms. til hr. Ove Giedde. Poul Ingelsen i Høye i Sønder Åsbo h. er dømt fra sin gd., fordi han ikke kunne holde den, som han burde. Af tidl. lensmand på Helsingborg Bjørn Ulfeldts og fogdens erklæring erfares, at en person ved navn Bendt Joensen blev forundt gden på det vilkår, at han ægtede PIs datter, men slog sig derfra, så snart han fik gden i fæste, og dog imod fogdens skriftlige forbud endnu besidder den. Kongen eragter det derfor kristeligt, at den unge karl Oluf Andersen, som nu vil ægte PIs datter, nyder gden. OG skal på kongens vegne give ham den i fæste, når han ægter datteren og under de gamle folk ophold og husly samt giver BJ hans fæste igen, såvidt det er betalt. SkT, 8, 119. 21. juni (Kbh.) Å.b. Superintendent over Ålborg stift mag. Anders Andersen har andraget, at kongetienden af Saltum s. i Hvetbo h., som tidligere er lagt til superintendentens underhold, for rum tid siden er kommet derfra og lagt under Ålborg slot, skønt superintendenten ikke har fået vederlag derfor. Og da kongen erfarer, at en del af hans forgængere har været forlenet med et kannikedømme i Viborg kapitel, som har været dem belejligt både med ildebrændsel, hø til deres heste og på andre måder, hvilket superintendenten nu ikke nyder, godkender han, at AA, indtil han på anden måde kan blive aflagt, må nyde kongetienden af Saltum s. JR, 11, 315. Indl. 17. juni. 21. juni (Kbh.) Konfirmation på fæstebrev af 1. aug. 1649 fra Manderup Due til fru Johanne Kaas på Jerslev sogns kongetiende, udstedt på kongens vegne og behag på hendes livstid mod årl. på Åstrup slot eller i Ålborg, alt efter hvor det tilsiges, at levere den årl. afgift på 3 pd. rug, 3 pd. byg og 2½ pd. havre. JR, 11, 315. Indl. 7. juni. 21. juni (Kbh.) Ms. til Iver Kaas og Erik Lunov. De skal snarest til hartkorn anslå Handbjerg Hovgård med tilliggende gods, hovedgden for sig og bøndergodset for sig, og taksere hver td. deraf i penge. JT, 12, 233. K. 21. juni (Kbh.) Ms. til borgmester og råd i Viborg. Sognepræster ved Gråbrødre kirke mag. Oluf Christensen og Laurids Nielsen har andraget, at deres forgængere såvel som den ældste af dem, der endnu betjener kaldet, af arilds tid uden modsigelse har haft årl. korntiende af en kronens agerjord, kaldet Bispegårds Toft, liggende i byens mark i Gråbrødre s., indtil det kejserlige indfald i Jyll. skete, hvilken korntiende siden da er forvendt dem. De begærer, at den må restitueres dem. Adressaterne skal tale på præsternes vegne imod dem, som har forholdt dem korntienden. JT, 12, 233. (Efter Otte Krags ordre) K. 22. juni (Kbh.) Skøde. Hans Olufsen får skøde på en plads inden for fæstningen i den nye by ved Dronningens Kanal. Den er mod kanalen 24 al., på begge sider 48 al. og på den bageste ende 24 al. Han skal forfærdige og vedligeholde sin andel af gaden og kanalen med stenbro og bolværk. Han må ikke bygge ud til rendestenen. [Slutn. som skøde 22. maj til Niels Jensen Holst]. SjR, 22, 401. K. (Tr.: KD, III, 342). 22. juni (Kbh.) Seddel. Kongen befaler, at Hans Christoffer skal lade dronningens mynder øve og »behedtzige«< så ofte, det er nødvendigt, for at de ikke skal fordærves, og det på hin side af Roskilde kro og Køge Stang[!]), efter den erklæring, som Hans Stibolt har afgivet til kongen. Hvad HC fanger med dem, skal han levere i kongens køkken. Det skal, for at forekomme videre ulejlighed, være ham forment at bruge og ride med nogen lang bøsse. SjT, 31, 307. K. 1) Således tydeligt i K. I overskriften til indførslen tales om Køge fang, men selve teksten har som K Stang. 22. juni (Kbh.) Ms. til Christoffer Gøye. Hr. Wentzel Rothkirck har i 1644 [29. marts 1644, se KB 1644-45, 67] fået Christian 4.s befaling til at forordne formyndere i Antvorskov og Sæbygårds len til afd. Rasmus Ibsens¹) og hustru Sille Lambertsdatter på Mørups efterladte børn, en søn og en datter. Han har da også forordnet 3 mænd i Sæbygårds len, nemlig Erik Madsen i Mullerup, Hans Jensen i Aufførup [Ågerup] og Laurids Jensen i Ågård til formyndere for datteren Ane Rasmusdatter for hendes arvepart, som i gods og tilstående gæld beløber sig til 651 sldl. 7½ sk. 3 d. Da CG er forlenet med Sæbygårds len, hvor de 3 formyndere er, skal han have opsyn med ARs arvepart, og, hvis en af de 3 mænd dør eller i andet tilfælde kom til kort eller agters, skal han tilforordne en anden i lenet til at overtage værgemålet, så børnene ikke derved tilføjes skade. SjT, 31, 308. Indl. 16. juni. 1) Christian 4. s sadelknægt. 22. juni (Kbh.) Bevilling. Borgmester i Kristianopel Søren Poulsen har andraget, at han i sidste krigstid i Stockholm blev frataget gods for 800 rd., som kom derop, før krigen begyndte, og hvoraf han intet har fået igen. Han oplyser desuden, at der ved Kristianopel fæstning findes et stykke jord, kaldet Effuertz Lyche, der for nogen tid siden er forfalden til kongen og byen, og som han straks efter krigen har ladet indhegne. Han begærer den til ejendom som nogen hjælp mod den lidte skade. Det bevilges, imod at han afstår, hvad fordring han kan have for den skade, han har lidt i Sverige. SkR, 6, 160. K. (Jf. Kr. Sk., II, 15). 22. juni (Kbh.) Bevilling. Borger i Kristianstad Christen Lund har for adskillige forstrækninger i forleden fejde til Kristianstads fæstning en del at fordre af kronen, og desuden beretter han, at han i den svenske fejde en tid lang til kongens og rigets tjeneste har holdt 4 ryttere, hvorfor han ingen besolding begærede. Han har tilbudt at levere et parti egeplanker til kongens fornødenhed, men da denne ikke behøver dem, har han på CLs ansøgning bevilget, at han denne ene gang af riget må udføre 100 skokke egeplanker, skokken beregnet til 60 stykker, mod tilbørlig told. Han skal på det eller de steder, hvor tolden erlægges, på dette brev lade afskrive, hvor mange der er udført og fortoldet, for at det kan erfares, at ikke flere egeplanker udføres end bevilget. SkR, 6, 160. K. 23. juni (Kbh.) Ms. til hr. Ove Giedde, hr. Tage Thott og Henrik Ramel. Hvad en del af kronens bønder i Øster Gønge h. i Kristianstads len anklager såvel den nuværende som den forrige skriver smst. for, og hvad der svares dem derpå, kan de se af hosføjede indlæg og medfølgende dokumenter. De skal fordre bønderne og de to skrivere for sig, i lensmanden hr. Henrik Lindenovs overværelse høre deres anbringende på begge sider og aflægge kongen fuldkommen beretning, så han kan se, om bønderne har haft føje til klagen. SkT, 8, 119. 23. juni (Kbh.) Bevilling til Christen Nielsen i Øsløs s. på Hannæs på indtil videre at nyde gden Søndergård kvit og fri for ægt og arbejde. JR, 11, 316. K. Indl. 8. juni. 23. juni (Kbh.) Konfirmation på Christian 4.s bevill. af 12. marts 1636 [KB 1635-36, 452 (har 11. marts)] til sognepr. t. Viby og Tisinge [Tiset] s. hr. Jens Lauridsen Mariager på et stykke skovjord. JR, 11, 317. K. 25. juni (Kbh.) Bevilling. Borger i Kbh. Jørgen Mathisen har begæret at måtte udføre 20 skok 3-tommer egeplanker og 20 skok små egebord. Det bevilges ham denne ene gang at udføre det nævnte, hver skok beregnet til 60 stykker, mod at tolden erlægges på behørige steder. Han skal på det sted, hvor tolden erlægges, på dette brev lade afskrive de nævnte planker og bord. Hvis han udfører dem på flere steder, skal han hvert sted lade afskrive, hvor mange der udføres, for at det kan ses, at han ikke udfører flere end bevilget. SjR, 22, 402. K. 25. juni (Kbh.) Bevilling. Foleknægt på Antvorskov Jørgen Hoppe får bevill. på, hvis han pga. alder eller andet tilfælde ikke kan blive i tjenesten, på livstid at måtte nyde den besolding, han nu får på Antvorskov, og at bo i Slagelse fri for skat og anden byens tynge. SjR, 22, 403. K. 25. juni (Kbh.) Ms. til borgmester og råd i Kbh. Hr. Niels Krabbe t. Skillinge har på forleden herredage frivilligt påtaget sig afd. Lave Jensens børns værgemål, som han også hidtil har forestået, men af vigtige årsager nu må levere fra sig igen. Da der er efterladt børnene en temmelig [stor] formue, skal de her i Kbh. tilforordne vederhæftige borgere, som kan påtage sig og forsvarligt forestå værgemålet. SjT, 31, 308. 25. juni (Kbh.) Bevilling. Arkelimester på Landskrone slot Ludvig Nielsen har andraget, at Willum Ført, som har boet i Landskrone, for nogle år siden er død dér uden arvinger og har efterladt boskab af husgeråd, kobber, tin, sengeklæder, duge, lagner og adskillige trævarer, som er vurderet til 129 dl. mønt. Byfogden har på kongens vegne taget det til sig, men har ikke kunnet afhænde det for vurderingen. LN begærer at få det mod afskrivning på sin restseddel. Det bevilges, at han må få det til vurderingen mod afskrivning på sin restseddel. SkR, 6, 161. (Otte Krags ordre) K. 25. juni (Kbh.) Ms. til Otte Thott. Hr. Niels Krabbet. Skillinge har begæret at entlediges fra afd. Laurits Jensens børns værgemål, som han påtog sig forgangen sommer. OT skal overvære, at han leverer det fra sig til dem, som er befalet at overtage det. SkT, 8, 120. 25. juni (Kbh.) Bevilling. Det berettes, at der på Mors undertiden er stor mangel på vin, så præsterne undertiden må lade hente langvejs fra både til lands og vands det, som skal bruges til kirkens fornødenhed, hvilket bekræftes af hr. Frands Pogwisch. Det bevilges derfor borgmester i Nykøbing Knud Berntsen indtil videre at holde fransk vin til salg dér i byen, dog skal det være god, uforfalsket vin, som sælges for billig pris, så ingen kan beklage sig derover. JR, 11, 317. K. Indl. 26. maj. 25. juni (Kbh.) Bevilling. Undersåtterne ved Skanderborg slot har andraget, at Skanderup kirke er meget brøstfældig, og begæret at måtte forundes noget til dens reparation. Da konge- og kirkekorntienden hidtil på kongens vegne er oppebåret af lensmanden, som har gjort regnskab derfor, bevilges det, at tienderne indtil videre må bruges til kirkens reparation, som skal begyndes straks og fremmes mest muligt. JR, 11, 318. K. Indl. (1650) VI. 25. juni (Kbh.) Konfirmation på fæstebrev af 26. juli 1629 fra domprovst i Ribe Henrik Lange t. Oldager og Dejbjerglund til Peder Jensen i Trabjerggård, Jens Olufsen i Højbjerg, Peder Jensen på Lind og Peder Mørk i Østergård på egne og sognemændenes vegne på kirkekorntienden af Gudum s. på livstid på flg. vilkår: De skal til kirkeværgerne årl. svare 11 td. rug og 21 td. byg og i indfæstningspenge 1 rd. af hver td. htk. Så længe vilkårene overholdes, skal tienden ikke frafæstes dem. Hvis nogen af sognemændene findes modvillige og trykker sig ved at yde dem godt korn i rette tid, skal de, for at nævnte 4 mænd kan være skadesløse, være forpligtet efter recessen til at yde dem deres korn i kærven. Sognemændene skal derfor tiende retfærdigt, som de 4 bedst kan forenes med dem om. Og når nogen af de 4 dør, skal det stå kirken frit at fæste hans andel til en anden af sognemændene, som tiender. JR, 11, 318. 25. juni (Kbh.) Bevilling for tidl. byfoged i Århus Niels Jensen, som i sin bestilling har mistet synet, til indtil videre at være forskånet for al borgerlig og bys tynge og besværing. JR, 11, 319. Indl. 1. juni. 25. juni (Kbh.) Bevilling. Elling mænd i Skanderborg len har begæret at forskånes for 18 ørter mel, som de kræves for af Tingsted mølle, som findes indført i Skanderborg jordebog, og som de derefter er tilfundet at svare. Da det af hr. Oluf Parsbergs erklæring og af medfølgende dom erfares, at møllen er øde, og at melet ikke i mands minde er svaret, bevilges det, at de indtil videre må forskånes herfor. JR, 11, 319. Indl. 15. april. 25. juni (Kbh.) Bevilling for hr. Frederik Buchwald på til sit gods' fornødenhed, som hidtil har ligget under Christianpris, og som han har købt af kronen, at udføre fra Danmark 100 køer eller kvier samt 100 øksne »og det udi 3 næstfølgende år, så meget ungt fæ, som han efterhånden på hans egen gård på vort land Langeland kan tillægge og opføde, beregnet fra den 2. dec. 1648«. Han skal betale sædv. told og på de steder, hvor kvæget udføres, lade afskrive, hvor meget han udfører. JR, 11, 320. 25. juni (Kbh.) Ms. til hr. Anders Bille. Slotspr. på Skanderborg mag. Jesper Hansen har andraget, at han og hans forgængere har haft ildebrændsel af kronens skove smst. AB skal efter JHS bestallingsbrevs indhold årl. lade ham få 150 læs ved på de steder, hvor det bedst kan ske uden skovens skade. JT, 12, 234. K. 25. juni (Kbh.) Ms. til hr. Anders Bille. Kongen har indtil videre bevilget konge- og kirkekorntienden af Skanderup s. til Skanderup kirkes reparation, da den er brøstfældig, dog at der straks skal begyndes på reparationen og siden så vidt muligt fortsættes. Han skal forordne vederhæftige kirkeværger, som kan have tilbørlig indseende hermed og med, at det dertil bevilgede anvendes tilbørligt derpå. Tienderne vil blive AB godtgjort i hans afgift. JT, 12, 234. K. 25. juni (Kbh.) Ms. til Erik Juel og Steen Bille. Der skal snarest skiftes efter afd. Jørgen Orning. De skal med kgl. fuldmagt som kommissærer overvære skiftet. Hvis tvist opstår, skal de forlige parterne eller adskille dem ved endelig dom. JT, 12, 234. 25. juni (Kbh.) Ms. til Erik Lunov, hr. Ebbe Ulfeldt, Valdemar Lykke og Valdemar Daa. Der er trætte mellem på den ene side Mogens Arenfeldt og hr. Frands Pogwisch på vegne af kronens tjenere i Roum, Christen Harbou t. Hvolris, jfr. Berte Stygge t. Lund på vegne af deres tjenere i Roum og borgmester i Mariager, jordejer til en bondegd. i Roum Hans Nielsen på egne vegne og på den anden side ejer af Møldrupgård Laurids Skinkel t. Gerskov på egne vegne om nogen eng og ejendom øst for Møldrup mølle mellem Roum by og Møldrupgård. Da trætten har været langvarig og ikke kommer til ende, medmindre åstederne bliver gransket og beset af gode mænd, har alle de interesserede begæret flg. befaling til adressaterne: De skal med kgl. fuldmagt snarest begive sig til åstederne med parterne og dér granske åstederne og de breve og dokumenter, de måtte have på begge sider, og siden give deres forretning beskrevet fra sig. JT, 12, 235. 25. juni (Kbh.) Ms. til hr. Frands Pogwisch. Lensmand på Skivehus hr. Ebbe Ulfeldt t. Urup har andraget, at det ildebrændsel, han i år skulle have haft til sit hus' fornødenhed, er ganske fordærvet pga. >>overflødig<< regn, og at det nu ikke er »tjenligt« at lade skære videre tørv i år. Han begærer derfor mod betaling at få noget af den vindfaldne skov i FPs len til ildebrændsel. Kongen godkender, at FP lader ham få 200 læs ved af det, som findes omblæst i lenets skove, for den pris, som andre dér i egnen betaler i år. JT, 12, 236. K. Indl. 20. juni. 26. juni (Kbh.) Skøde. Hofmarskal Adam Henrik Pentz får skøde på en byggeplads inden for fæstningen på Danmarks torv. Den er 30 al. bred, i Holsteinsgaden og på den anden side ved Daniel Baldtazars byggeplads 55 al. lang og på den bageste ende 30 al. Desuden et andet stykke jordsmon i Holsteinsgade, fortil mod denne 34½ al., både på den ene side ved DBs plads og på den anden side 82½ al. lang, på den bageste ende mod kongens boder 34% al. Han skal forfærdige, brolægge og vedligeholde begge gaderne ud for sin anpart. Han må ikke bygge ud til rendestenen. [Slutn. som skøde 22. maj til Niels Jensen Holst]. SjR, 22, 403. K. (Tr.: KD, III, 342). 26. juni (Kbh.) Skøde. Hofmarskal Adam Henrik Pentz får skøde på et stykke jordsmon uden for fæstningen i Sundgaden. Det er i Sundgaden 336 al., i Strandgaden 120 al., på siden mod fæstningen 101 al. og på den bageste ende imod tranchementet indtil den inderste grav foran dette [intet mål anført]. Ind mod fæstningen må ikke uden kongens særlige benådning bygges andet end planker. Herved er også afmålt ham et andet stykke jordsmon til bygninger, nemlig i Sundgade 108 al. lang, i Strandgaden 56 al. bred, ved tranchementet 109 al. lang og på den bageste ende 108 al. Han skal ud for sin anpart forfærdige, brolægge og vedligeholde gaderne. Han må ikke bygge ud til rendestenen. [Slutn. som skøde 22. maj til Niels Jensen Holst]. SjR, 22, 404. K. (Tr.: KD, III, 342). 26. juni (Kbh.) Skøde. Oluf Steenwinckel får skøde på en byggeplads inden for fæstningen i Ny Kongensgade ved Grønnegade, 45 al. bred og 69 al. lang. Han skal nedbryde volden og forfærdige, brolægge og vedligeholde gaderne ud for sin anpart. Han må ikke bygge ud til rendestenen. [Slutn. som skøde 22. maj til Niels Jensen Holst]. SjR, 22, 405. K. (Tr.: KD, III, 343). 26. juni (Kbh.) Bevilling. Borgmester og råd i Slagelse har på egne og borgerskabets vegne andraget, at de tidligere har haft fri græsgang til deres kvæg i et overdrev, kaldet Storskov, under Antvorskov slot stødende op til deres bymark. Det er for nogle år siden blevet dem fralukket, fordi nogle enemærker af overdrevet er indtaget til kongens stutteri. De begærer at måtte nyde græsgangen igen. Da overdrevet er stort, bevilges det indtil videre borgerskabet i Slagelse at nyde fri græsgang deri. Dog må de ikke indslå mere derpå, end hvad lensmanden tillader, og de skal først hos ham lade det indskrive og brænde, og lensmanden skal have tilbørligt indseende hermed. SjR, 22, 405. K. 26. juni (Kbh.) Bevilling. Borgmester og råd i Slagelse har begæret på egen bekostning at måtte opsætte et hus eller to ved en havn, kaldet Skibsholms havn, som ligger en mil fra byen, og som den er privilegeret med, og at måtte indhegne dem med plankeværk og dér oplægge deres købmandsvarer, når vejen er så ond, at de ikke kan føre dem til Slagelse, og det, som de skal udskibe, men pga. storm eller anden forhindring ikke kan udføre. Det ansøgte bevilges, dog at de på egne og borgerskabets vegne, under tilbørlig straf, til lensmanden skal give deres strenge forpligtelse til ved havnen intet hverken korn eller andet undtagen tømmer at ville sælge, men hvad der skal sælges, skal herefter som tilforn ske i Slagelse, for at byen ikke derved skal lide skade på sin næring, og at akseltorvet og andet, som den gemene mand skal have sin næring af, ikke skal forringes derved, hvormed lensmanden skal have indseende. SjR, 22, 406. K. (Tr.: CCD, V, 630). 26. juni (Kbh.) Bevilling. Indvåner i Køge Erik Christensen har andraget, at han har 2 jordegne ejendomsgde i Tryggevælde len, den ene i Smerup s. i Torøje, som Ingvar Henningsen har påboet, den anden i Hellested i Arnøje, som Niels Ploug har påboet, men som nu begge er øde og husene næsten nedfaldne, og som han pga. pga. den besværlige tid, det nu har været, ikke har formue til selv at lade genopbygge begge to, så nogen kunne besidde dem og kronen få sin årl. rettighed deraf. EC har derfor begæret at måtte nyde den ene gd. i Torøje med tilliggende øde jorder og ejendom kvit og fri for hoveri og påbuden skat lige med en af kronens bønder, som har lige brug i marken med den, for at gden igen kan blive besat. Han tilbyder derimod til kronen at afstå den anden gd. i Arnøje, som årl. til bondeskyld skylder 4 td. byg og skov til 15 svins olden. Det ansøgte bevilges, dog skal EC på den øde gd. i Arnøje opsætte 2 længer, hver på 14 væggerum, den ene fra nyt og den anden af det gamle, som nu findes på boligen, med tømmer, ler og tag, så vidt det kan stå for 8 mænds syn, og desuden af gden i Torøje som tilforn svare dens rettighed til kongens gd. Tryggevælde. SjR, 22, 407. K. (Jf. Kr.Sk., II, 16). 27. juni (Kbh.) Forpagtningsbrev. Tolder i Kbh. Henrik Møller bevilges fra 1. maj 1650 5 års forpagtning af Jonstrup mark og indgrøftede enghave, så han må gøre sig den høbjærgning og fordel, som kan falde deraf, så nyttig, han kan, medmindre kongen selv behøver noget deraf. Det skal da undes denne for 1 rd. for hvert godt bondetorvelæs, som skal afkortes HM i afgiften. Bønderne skal forrette, som de hidtil har gjort, med at høste, føre høet til Kbh. eller Hjortholms mølle, grøfte, vedligeholde gærder, og hvad der ellers forefalder. HM skal herfor årl. til philippi jacobi på rentekammeret svare 300 rd. in specie og selv underholde og lønne dem, som er forordnede til at tage vare på marken, hvis nogen hidtil har gjort det og derfor nydt fri våning og en vis årl. genant, hvis han vil beholde dem i tjenesten, hvilket skal stå ham frit for. Han skal vedligeholde broer og porte uden at tilskrive kongen noget herfor. Når forpagtningstiden er forbi, og kongen ikke længere vil unde ham forpagtningen for årl. afgift, skal han blive advaret herom et fjerdingår forud. SjR, 22, 408. K. 27. juni (Kbh.) Forpagtningsbrev. Øverste renteskriver Peder Pe- og eng, kaldet Islevmark. [Brevet svarer ganske nøje til brevet af samme dato til Henrik Møller. Dog er den årl. afgift 1.000 rd., og bøndernes pligt til at føre høet omfatter kun Kbh.]. SjR, 22, 409. K. 27. juni (Kbh.) Bevilling. Sognepr. t. Pedersborg og Kindertofte hr. Peder Hansen Faxøe har andraget, at han har et ganske ringe kald, ikke alene fordi decimanterne i Pedersborg s. er få, men også fordi han ingen præstegd. har i annekssognet Kindertofte. Han begærer derfor at måtte udvises et stykke jord af Kindertofte overdrev til et græsvænge, som han og efterfølgere må bruge uden afgift. Da Wentzel Rothkirck erklærer, at begæringens opfyldelse er til ringe skade for kronen og til stor hjælp for præsten, bevilges det indtil videre, at han må aflukke et stykke af Kindertofte overdrev til græsvænge, dog at lensmanden skal udvise ham det, og at det sker bønderne uden skade og klage. SjR, 22, 410. 27. juni¹) (Kbh.) Forpagtningsbrev. Ridefoged på Kbh. slot Wulf Iversen Rafn får på 5 år fra 1. maj 1650 forpagtningsbrev på Valby birk enghave²), liggende ved stranden. Han må gøre sig høbjærgning, afgrøde, nytte og fordel deraf så nyttig, han kan. Bønderne skal som hidtil forrette høstning, førsel af høet til Kbh., vedligeholdelse af grøfter og gærder, og hvad der ellers forefalder. WIR skal herfor årl. til philippi jacobi på rentekammeret svare 100 rd. in specie. Hvad hø, kongen selv måtte behøve deraf, skal han lade ham få for 1 rd. for hvert godt bondetorvelæs, som skal afkortes i hans afgift. Han skal selv underholde og lønne dem, som er forordnede til at tage vare på enghaverne, hvis nogen hidtil har gjort det og derfor nydt fri våning og en vis årl. genant, hvis han vil beholde dem i tjenesten, hvilket skal stå ham frit for. Han skal vedligeholde broer og porte uden at tilskrive kongen noget herfor. Når forpagtningstiden er forbi, og kongen ikke længere vil forunde ham den, skal han blive advaret et fjerdingår forud. SjR, 22, 445. K. Indl. 1. nov. 1) Indført mellem brevene i slutn. af juli. K er dat. 27. juni. 2) Indførslen har fejlagtigt Valby kirke enghave. 27. juni (Kbh.) Ms. til hr. Christoffer Urne og hr. Frederik Reedtz. De skal snarest forhøre Erik Rosenkrantz' kommissarieregnskaber, så vidt de endnu findes uforhørte, og efter deres befundne beskaffenhed kvittere dem. SjT, 31, 309. K. 27. juni (Kbh.) Bevilling. Borgmester i Kristianopel Søren Poulsen og rådmand smst. Erik Giese, som er privilegerede til at brænde potaske i Blekinge, har begæret at måtte forskånes for udførselstold af potaske, da de til kongen svarer hver 10. td. foruden den årl. afgift og betaler de grønne bøge, som behøves til værket, foruden at de har anden omkostning. I betragtning af de anførte årsager bevilges der dem frihed for udførselstold. SkR, 6, 162. (Efter Otte Krags ordre) K. Tilf.: Ligesådant brev fik Albert Idtzen og Jokum Wulff og deres medparticipanter at brænde potaske i Kristianstads len, og Thomas Bromme i Kristianstad og Arent Siversen og deres medparticipanter at brænde potaske i Giemse og Nesum sogne. (Jf. SkR, 6, 165, 8. juli, s. 232). 27. juni (Kbh.) Benådning. Der begæres benådning for Mikkel Pedersen i Mellerød s., som for sin forseelse er dømt i jern på Bremerholm og desuden er fredløs. Da hr. Ove Giedde erklærer, at der er håb om hans forbedring, bevilges det, at han igen må nyde sin fred, dog på det vilkår, at han forholder sig skikkeligt. Hvis han igen betrædes i nogen grov og forargelig forseelse, skal den nu idømte straf stå ham åben. SkR, 6, 162. 27. juni (Kbh.) Ms. til hr. Ove Giedde. Han har tidligere fået befaling til på skiftet efter hr. Jørgen Urne og fru Margrete Marsvin at være værge for jfr. Birte Urne. Han skal også påtage sig værgemålet for jfr. Helle Urne. SkT, 8, 120. Tilf.: Efter Otte Krags ordre. 27. juni (Kbh.) Bevilling. Det bevilges Christen Bloch, at en af hans sønner, som efter hans og hans hustrus død får det selvejerbol i Lundenæs len, som han nu påbor, må nyde det sin livstid fri for ægt og arbejde, ligesom forældrene nu på begges livstid nyder det efter Christian 4.s benådningsbrev af 18. juni 1637 [KB 1637-39, 182 f.], da han derimod nu har kvitteret og afleveret en restseddel fra Christian 4. på 130 rd. for tjeneste i sidstforleden svenske fejde. JR, 11, 320. K. Indl. 20. juni. 27. juni (Kbh.) Ms. til hr. Oluf Parsberg. Han skal straks til hr. Anders Bille overlevere en af ham selv underskrevet jordebog over Skanderborg slot og dets underliggende gods, ligesom han har fået det af afd. Laurids Ebbesens arvinger. JT, 12, 236. K. 27. juni (Kbh.) Ms. til hr. Anders Bille, hr. Tage Thott og Henrik Ramel. Hvad Giemsøe sognemænd har beklaget sig over vedr. arbejde til Sølvesborg slot og andre poster, kan de se af deres hosføjede supplikationer og medfølgende dokumenter. De skal snarest fordre hr. Niels Krabbe og bøndernes fuldmægtige, som her er til stede, for sig, høre begge parter om sagens beskaffenhed og siden gøre kongen relation om alt, så han kan se, om bønderne har føje til sådan klage. JT, 12, 236. 28. juni (Kbh.) Skøde. Lensmand på Nykøbing og Ålholm Frederik Barnewitz får skøde på 2 byggepladser inden for fæstningen i Kbh., den første på Venders torv 56% al. bred, på Gothers torv 164½ al. lang, i Adelsgaden 96½ al. bred og i Hestegaden 134½ al., den anden på Dronningens Kanal, 30 al. bred, 98 al. lang. Han skal ud for sin anpart forfærdige og vedligeholde gaderne og kanalen. Han må ikke bygge ud til rendestenen. [Slutn. som skøde 22. maj til Niels Jensen Holst]. SjR, 22, 411. K. (Tr.: KD, III, 343). 28. juni (Kbh.) Skøde. Anders Sillffchen får skøde på en byggeplads inden for fæstningen i Klerkegaden mellem Rigensgade og Herregaden, 16 al. bred og 30 al. lang. Han skal ud for sin anpart forfærdige, brolægge og vedligeholde gaden. Han må ikke bygge ud til rendestenen. [Slutn. som skøde 22. maj til Niels Jensen Holst]. SjR, 22, 412. K. (Tr.: KD, III, 343). 28. juni (Kbh.) Å.b. Kronens bønder og tjenere på Samsø har andraget, at de kræves for 4 års resterende penge for bådsmænds udskrivelse, nemlig for 1643, 1644, 1645 og 1646, skønt de i forleden fejde ikke alene var udskrevet dér af landet, men endog ydede adskillig proviant og rytterheste og anden skat og tynge. De begærer derfor at forskånes for de bådsmandsskatter, de nu kræves for. Da Hans Lindenov bekræfter deres angivende og erklærer, at det vil være dem til stor hjælp, om de forskånes, da ellers en stor del ville blive forarmede, bevilges det, at de må forskånes for skatterne, så længe krigen varede, og der skete udskrivning. Dog skal de for de år, da ingen udskrivning skete, svare 250 rd. årl., og ligeså herefter, men derimod indtil videre forblive fri for udskrivning. SjR, 22, 413. K. 28. juni (Kbh.) Ms. til rentemestrene. De skal slette Gunde Lange t. Kølbygård af restancebøgerne på rentekammeret og give ham endeligt kvittansiarum for alle de len, han hidtil har været forlenet med. SjT, 31, 309. Orig. i DKanc. B 179g. 28. juni (Kbh.) Bevilling. Byfoged i Kerteminde Niels Hansen har andraget, at det tidligere var bevilget hans forgængere og ham pga. byfogedbestillingens ringhed også at være tinghører på Hindsholm, hvilket dog nu for få år siden er forment ham. Han begærer igen at måtte få den, hvilket bevilges på den betingelse, at han betjener den således, at enhver vederfares lov og ret. FR, 6, 72. 28. juni (Kbh.) Bevilling. Berndt Lauritsen får bevill. til at ægte Maren Hansdatter i Hjorte, skønt de er beslægtede i 3. led, mod til de fattige at erlægge 40 sldl. og bevise, at de ikke er nærmere beslægtet. FR, 6, 73. K. 29. juni (Kbh.) Ms. til hr. Frederik Reedtz. Kronens tjenere i Stensby og Jungshoved birker og Næs' bymænd i Hammer h., alle under Vordingborg slot, har anholdt om afslag og eftergivelse i deres landgilde for 1649/50, da de pga. misvækst er blevet så forarmede, at de ikke kan svare den eller blive ved magt uden afslag. Da FR bekræfter deres angivende, godkender kongen, at nedennævnte bønder efter FRs specifikation må nyde flg. afslag: i Stensby birk i Kalvehave 26 hele gde ½ pd. rug, 3 td. byg, 4 gde hver 2½ otting smør, i Rødsbjerggård Daniel Pedersen 2 td. havre, i Skovledgård Oluf Pedersen og Jens Knudsen 1 fj. smør, 1 td. havre, i Langebæk Niels Hemmingsen 1 bolsvin, Knud Pedersen do., Laurids Pedersen 1 otting smør, Peder Hansen Staale 1 bolsvin, Laurids Jyde og Rasmus Hansen 1 bolsvin, 2 skp. havre, Poul Jensen 1 rd., Peder Trau 1½ rd., Jens Trau 1½ ort 7 sk. »koep«<, Peder Klocher 1 bolsvin, Peder Muus 1½ ort 7 sk., Rasmus Pedersen og Peder Christoffersen 1 bolsvin, Niels Jensen Staall do., Henning Hansen do.; i Hammer h. nok Oluf Pedersen 1 pd. rug, Jørgen Møller ½ pd. rug, Steffen Ibsen do., Peder Mortensen 1 rd., i Stensby, Tærø 4 gde hver 1 fj. smør, i Stensby Henning Pill 1 fj. smør, ½ bolsvin, Jørgen Olufsen 1 fj. smør, Jens Pedersen ½bolsvin, Jens Skaaning 1 bolsvin, 1 td. havre, Rasmus Laursen Brygger 1 otting smør, 1 skp. havre, Peder Jensen Boncke 1 bolsvin, 3 skp. havre, Hans Juell do., Rasmus Olsen do., Rasmus Lolle½ rd., Anders Madsen 1 fj. smør, Mads Pedersen 1 otting smør, Niels Olufsen Banche ½ rd., Mads Laursen do., Henning Laursen 1 bolsvin, 3 skp. havre, Niels Olufsen Pipper do., Hans Pedersen 1 otting smør, Oluf Hansen Myre 1 rd., Hans Ibsen Koch ½ rd., Oluf Henningsen Boncke 1 bolsvin, 3 skp. havre, Niels Rasmussen do., Hans Poulsen do., Hans Piell ½ rd., Morten Ploumand og Hans. Rasmussen Myre do., Troels Pedersen 1 otting smør, Henning Olufsen do., Peder Laursens 8 [!] gde er ganske øde, landgilden deraf er 1 mk. 5 sk. 1 alb., 1 bolsvin, 1 får, 1 gås, 1 fj. smør, 3 skp. havre, 1 rd. >>koep«<, 1 slet mk., »= 66«< og spindepenge, 10 sk. honningspenge, Jep Pedersen 1 bolsvin, 3 skp. havre, Rasmus Jensen do., i Vrangsgård Rasmus Laursen 1 fj. smør, i Vestenbæk Laurids Olufsen 1 otting smør, Jep Olufsen 1 bolsvin, ½ td. havre, Hans Mikkelsen 1 fj. smør, 3 skp. havre, Oluf Hemmingsen 3 ort, Hemming Sørensen 1 bolsvin, 3 skp. havre, Hans Pedersen Skaaning ½ rd., Niels Rasmussen Bunde 1 fj. smør, Jens Pedersen 1 otting smør, i Bakkebølle Oluf Kremmer 1 otting smør, Jens Jensen Bunde 1½ otting smør, Søren Brus 1 bolsvin, Jens Nielsen 3 ort, Hans Olufsen Steer 1 rd., 1 otting smør, Niels Pedersen Stage 1 fj. smør, ½ bolsvin, Knud Madsen Staage 1 otting smør, 1 skp. havre, Oluf Sørensen 1 bolsvin, 3 skp. havre, Peder Jensen Bunde ½ rd., Morten Rasmussen Piell ½ rd., Rasmus Rasmussen 1 fj. smør, Søren Kaare 1 otting smør, 2 skp. havre, Peder Kiemener 1 fj. smør, 3 skp. havre, Rasmus Hansen 1 bolsvin, 4 skp. havre, Claus Henningsen 1 rd., 1 bolsvin, Niels Jensen Bunde 1 fj. smør, 1 bolsvin, i Vintersbølle Laurids Rasmussen 1½ ort, Morten Pedersen Brager, hans gd. er ganske øde, deraf ingen landgilde at få, som er 1 fj. smør, 1 mk. 5 sk. 1 alb., 1 bolsvin, 1 lam, 1 gås, 3 skp. havre, 1 rd. »koep«, 1 slet mk. »brodb.p.« [brødbagningspenge?], 12 sk. honningspenge, Rasmus Nielsen 1 fj. smør, Knud Pedersen 1 fj. smør, i Kiedehaffue Peder Mortensen 1 bolsvin, 4 skp. havre, i Jungshoved birk i Balle og Viemose er 36 hele gde, giver alle lige landgilde, er fornøden til afslag på hver gd. dette år ½ pd. rug, ½ pd. byg og 1 rd. penge, Arents Christensen ½ pd. byg, ½ rd., Oluf Madsen 8 skp. rug, 2 td. byg, Anders Christensen 1 td. byg, Niels Mikkelsen 1 otting smør. SjT, 31, 309-311. K. Indl. 20. april. 29. juni (Kbh.) Bevilling. Borgmester og råd i Rønne på Bornholm har på egne og borgerskabets vegne andraget, at der til reparation af deres skibshavn kræves endnu mere hjælp end den, kongen allerede har bevilget, hvorfor de nu selv godvilligt tilbyder at betale lidt af de varer, som udskibes i byen, nemlig af en td. smør 2 sk., af en td. talg 2 sk., af hver læst byg, beregnet til 24 td. til læsten, 4 sk., af en læst havre med samme mål 2 sk., af en hest og en okse hver 2 sk., af en degger huder hver 2 sk., af en skudeladning blekingsk ved 1 slet mk., af en skude gullandsk tømmer 2 mk. Det bevilges, at rønneborgerne indtil videre må oppebære disse penge og bruge dem til havnens reparation. Og da det ikke alene er til gavn for byens indbyggere, men også for fremmede, som handler i Rønne, har kongen anset for godt, at alle fremmede, hollænderne undtaget, som handler på Rønne, skal svare de nævnte afgifter af de varer, de dér udfører. SkR, 6, 163. K. (Tr.: CCD, V, 632). 29. juni (Kbh.) Bevilling. Borgmester og råd i Ribe har andraget, at de af hr. Gregers Krabbe anmodes om en sum penge, 130 rd. årl., efter et forpagtningsbrevs indhold, som afd. Peder Skriver i borgmesters og råds navn, men uden deres vidende og samtykke, har indgået om kronens told, som dér i byen i 3 år kunne falde af fremmed og dansk øl, malt, mjød samt dansk eddike og brændevin, som skulle løbe fra philippi jacobi 1643 til årsdagen 1646, hvoraf de aldeles intet har oppebåret, fordi der ingen told blev oppebåret i de 2 år under det svenske indfald. De begærer derfor fritagelse for de 2 års resterende told. Da GK bekræfter deres angivende, bevilges forskånelse for de 2 års resterende småtold, så længe krigen varede. Men den øvrige resterende afgift skal de efter eget tilbud klarere. JR, 11, 321. K. Indl. 20. juni. 29. juni (Kbh.) Å.b. Kongen har erfaret, at størstedelen af borgerskabet i Randers til skade for byen og dens tjenere findes ganske modvillige til at svare den sædv. jordskyld og årl. skat, som hver juleaften af borgerskabet plejer at svares til sognepræsternes, skolemesterens og hørernes husleje og ophold, og til at betale byens tjeneres løn med, såvel som hvad der behøves til vedligeholdelse af byens tårne, bryggers og til anden byens fornødenhed. Det befales derfor alvorligt, at borgerskabet, ingen undtaget, som med rette bør gøre det, skal betale jordskylden og skatten. Den, som sidder befalingen overhørig, skal første år give dobbelt, andet år tredobbelt, og den, som i 3 år forser sig herimod, skal efter tiltale og dom have forbrudt sin ejendom med halvparten til kronen og halvparten til byen. JR, 11, 322. K. (Tr.: CCD, V, 633). Indl. 17. april. 29. juni (Kbh.) Å.b. Borgmester og råd i Randers har andraget, at der begås stor uskikkelighed med møgagen over Sønderbroen, hvorved fjorden og sejldybet år efter år meget fordærves og formindskes, borgerskabet til allerstørste skade på deres næring og handel og broen til brøstfældighed. De begærer kongens forbud herimod. Det forbydes alvorligt at føre møg eller andet, hvormed havnen og broen kan tilføjes skade, over Sønderbroen under straf af hestes og vogns fortabelse eller at løses for 10 dl., hver gang det sker. JR, 11, 322. K. (Jf. CCD, V, 633). Indl. 17. april. 29. juni (Kbh.) Bevilling. Kongen har erfaret, at afgiften af Tolstrup sognetiende i Voer h. for kaldets ringheds skyld tidligere har været forlenet sognepræsterne i Horsens. Nuværende sognepræster smst. hr. Giord Pedersen og hr. Poul Brun begærer konfirmation på afgiften af nævnte tiende, da deres kalds indkomst er meget ringe. Da Laurids Ulfeldt bekræfter, at det forholder sig således, bevilges det GP og PB at oppebære afgiften af kongekorntienden af Tolstrup s. indtil videre. JR, 11, 323. Orig. i DKanc. B 165a. Indl. 28. maj. 29. juni (Kbh.) Bevilling. Borgmester og råd samt menige almue i Horsens har andraget, at dæmningen på begge sider langs åen, til største skade for byen, i sidst forleden fejde er blevet øde, og at byen ikke selv formår uden hjælp at reparere den. De begærer derfor at måtte bevilges i bropenge en dansk søsling af hver daler af det gods, som indføres til deres by af fremmede skuder eller skibe. Da Laurids Ulfeldt bekræfter deres angivende, bevilges det, at borgerne i Horsens i næstfølgende år til reparation af dæmningen må oppebære en søsling af hver daler af det gods, fremmede skuder og skibe, undtagen hollændere, hidfører. Dog skal pengehjælpen kun bruges til reparation af dæmningerne. JR, 11, 324. K. (Jf. CCD, V, 631). Indl. 2. juni. 29. juni (Kbh.) Ms. til Palle Rosenkrantz. Han har andraget, at Sinding kirke den 13. febr. sidstforleden er blevet meget beskadiget af stor storm, så den ikke kan repareres af sin egen indkomst eller beholdning. Han skal derfor tilholde sognemændene, at de så vidt muligt kommer kirken til hjælp. JT, 12, 237. K. Indl. 29. maj. 29. juni (Kbh.) Ms. til hr. Anders Bille. Han har oplyst, at Mads Frandsen for nogen tid siden er udflyttet på Ringklosters mark i en gd., han selv har opbygget, til stor skade for menige mænd og kronens tjenere i Hvolbæk, Gjesing, Ringkloster og Rindelev, at gden er fradømt ham, fordi han ikke i rette tid og på tilbørlige steder havde givet sin skyld og landgilde, og at gden desuden var næsten øde og nedfalden. MF havde derfor heller ikke kunnet sætte loven og vissen for næstfølgende skyld og landgilde og gdens vedligeholdelse. Kongen godkender, at kronens tjenere i nævnte byer, hvem gdens jord ligger mest belejligt, må bruge den, dog mod tilbørlig afgift og landgilde efter jordebogen, så kronen ingen skade eller afkortning tilføjes i nogen måde. JT, 12, 237. K. Indl. 12. febr. og 12. juni. 30. juni (Kbh.) Bestalling for Jens Mikkelsen som skovrider i Kronborg len og birk. Ligelydende med tilsvarende tidligere bestallinger, se fx KB 1647, 233 (Svenstrup len og Roskilde h.) og KB 1647, 320 (Antvorskov len). SjR, 22, 414-415. K. 30. juni¹) (Kbh.) Bestalling for Claus Henriksen som skovrider i Jungshoved len. Ligelydende med tilsvarende tidligere bestallinger. Se foregående indførsel. SjR, 22, 443-445. K. 1) Indført efter breve af 30. juli. K er dat. 30. juni, men udskriften på K 23. juni. 1. juli (Kbh.) Ms. til Oluf Daa og Axel Juul. Der er tvist mellem afd. Otte Marsvins arvinger og 3 af hans skrivere, som har tjent ham i hans levende live, nemlig Mikkel Tygesen, Bartolomeus Mikkelsen og Jens Nielsen, om deres regnskaber. Adressaterne skal med kgl. fuldmagt snarest fordre parterne for sig med regnskaberne og de deri gjorte mangler, og forlige dem eller adskille dem ved endelig dom. SjT, 31, 311. 1. juli (Kbh.) Bevilling. Borgmester i Kristianopel Søren Poulsen og rådmand smst. Erik Giese er for nogen tid siden blevet privilegeret til at brænde potaske i Blekinge. De har nu andraget, at en del af pladserne ligger noget langt fra byen, så de kun med stor bekostning kan få noget ind til værkerne eller derfra, og begærer at måtte oprette 2 små værker ved deres huse uden for fæstningen, som hverken er kongen eller byen til skade, men at de dér som andre steder vil erlægge kongens og kronens rettighed. Det bevilges under de anførte forudsætninger og vilkår. SkR, 6, 164. K. 1. juli (Kbh.) Ms. til Claus Gagge. Der er trætte mellem landsdommer på Langeland Vincents Steensen t. Steensgård og Niels Harbout. Egeløkke om nogen jagt. Han skal, når sagen bliver indstævnet for ham, dømme i den. SmT, 8, 18. K. 1. juli (Kbh.) Ms. til Mogens Arenfeldt. Borgmester i Mariager Hans Nielsen har til mageskifte begæret en selvegen bonderettighed og -landgilde af en fæstegd. (Niels Thomsen), liggende til Mariager kloster i Skjellerup s. og by, med 3 gadehuse smst. og tilhørende landgilde og ejendom, så vidt han kan gøre kongen og kronen fyldest for - imod al hans selvegne bonderettighed, -landgilde og -rettighed i en selvegen bondegd. (Christen Knudsen) i Sem, som skylder 6 ørter korn, en ålegård, som giver 1 dl., og 4 gadehuse, som giver 6 dl. mønt. Da MA erklærer, at mageskiftet er kongen mere til gavn end skade, og at det tilbudte gods ligger lenet belejligere end det begærede, skal han på kongens ratifikation afslutte mageskiftet. JT, 12, 237. 1. juli (Kbh.) Ms. til Erik Lunov. Der skal snarest holdes skifte mellem Tyge Kruses enke og 2 børn. Han skal påtage sig børnenes værgemål, og, når skiftet er holdt, overlevere det med vedkommende breve og dokumenter til deres rette lavværge. JT, 12, 238. 1. juli (Kbh.) Ms. til fru Ide Skeel. Hvad Anne Mogensdatter i Lystrup i Vester Lisbjerg h. i Havreballegårds len har andraget, kan hun se af hendes hosføjede supplikation. Hun skal snarest over for kongen erklære sig udførligt om sagens beskaffenhed. JT, 12, 238. Indl. 8. juli. 1. juli (Kbh.) Ms. til hr. Anders Bille. Christoffer Pax har til mageskifte begæret 12 agre sædejord og et lille stykke eng, liggende til præstegden i Vær s. i Stensballe birk i Skanderborg len, samt 4 agre sædejord, liggende til 2 bøndergde i Blirup, hvilke agre og eng strækker sig ind mod hans ejendom - imod lige så meget jord på samme marker. AB skal erklære, om det begærede kan undværes imod det tilbudte. JT, 12, 238. K. 3. juli (Kbh.) Bevilling. Hofjunker Mogens Krag t. Kås får bevill. til i 2 år fra brevets dato at rejse udenlands og opholde sig, hvor ham lyster, og i den tid at beholde sin mdl. besolding lige med andre hofjunkere. SjR, 22, 416. Tilf.: Ligesådant brev fik Ejler Holck og Axel Gyldenstierne. 3. juli (Kbh.) Ms. til hr. Joakim Gersdorff. Lensmand på Lund i Mors Erik Grubbe har andraget, at han efter den sidste svenske fejde har anvendt 638 rd. 14 sk. på at reparere Havreballegård, som var meget ruineret af fjenden. JG skal i rentekammeret lade ham godtgøre beløbet, så vidt det af regnskabet bevises at være anvendt. SjT, 31, 312. K. Indl. 16. juni. 3. juli (Kbh.) Ms. til hr. Flemming Ulfeldt og bispen i Sjæll. Tønne Juul t. Søgård har andraget, at provsten med 6 kaldsmænd til [Sønder] Asmindrup og Grandløse sogne har kaldet en person ved navn Christian Frederiksen, hvilket han ikke mener, er gået lovligt til efter ordinansen og andre om kald udgangne forordninger. De skal indstævne de interesserede for sig og efter sagens befundne beskaffenhed dømme om, hvorvidt kaldelsen skal stå ved magt eller ej. SjT, 31, 312. K. Indl. 3. juli. 3. juli (Kbh.) Ms. til hr. Niels Krabbe. Borgmester og råd i Ronneby begærer, at de soldater, som forleden vinter fra Kristianopel fæstning er indkvarteret dér, igen må vende tilbage til fæstningen, da de hidtil har underholdt dem med stort besvær og stor omkostning. Kongen godkender, at de vender tilbage, hvilket også er meddelt hr. Axel Urup. SkT, 8, 121. Indl. 22. juni. 3. juli (Kbh.) Ms. til hr. Axel Urup. Kongen har på begæring af borgmester og råd i Ronneby bevilget, at de soldater, som forleden vinter blev sendt dertil fra Kristianopel fæstning, må vende tilbage hertil, hvorom også hr. Niels Krabbe er tilskrevet. SkT, 8, 122. 3. juli (Kbh.) Ms. til Peder Lange, Erik Juel, Erik Grubbe og Peder Gersdorff. Der er trætte mellem afd. fru Sidsel Høegs, Eske Brahes, Tyge Brahes og fru Else Vifferts arvinger om halvdelen af Fjællebros bygning, hvori SHs arvinger mener efter recessen at være berettiget, da de derfor alene på EVs vegne har fået 2.000 rd. af hr. Jørgen Brahe t. Hvedholm. De mener derfor, at de for det øvrige bør fornøjes af EBs og TBs arvinger. Og da afd. Ebbe Munk ved et morgengavebrev har forskrevet og givet SHs arvinger 2.000 rd., som skal erlægges dem efter hendes død af hans arvinger, mener de ligeledes, at nævnte 2.000 rd. uden videre ophold bør betales dem. Adressaterne skal med kgl. fuldmagt snarest indstævne SHs arvinger og andre interesserede samt Oluf Daa og Jacob Lindenov på egne og Axel Brahes vegne og desuden afd. Eske Brahes, Tyge Brahes og fru Else Vifferts arvinger samt hr. Jørgen Brahe, for så vidt Fjællebros bygning vedkommer, og forlige dem eller adskille dem ved endelig dom. JT, 12, 239. 3. juli (Kbh.) Ms. til Erik Juel. Kronens tjenere i Ålborghus len har andraget om afslag og eftergivelse i landgilden af forgangne år, regnet fra 1649 til 1650, da de pga. armod og stor misvækst i foregående åringer er så forarmede, at de ikke kan svare landgilden eller blive ved magt uden afslag. Da EJ bekræfter deres angivende, godkender kongen efter EJs specifikation flg. afslag: i Himmer syssel, Fleskum h., Gunderup s. i Fjellerad Jens Jensen ½ ørte rug, 1 ørte byg, Søren Nielsen og Jens Pedersen ½ ørte rug, ½ ørte byg, Christen Andersen, Mads Madsen og Niels Jensen 2 ørte rug, ½ ørte byg, Peder Lauridsen 1 ørte rug, ½ ørte byg, Peder Nielsen do., Mads Christensen og Peder Jensen ½ ørte byg, Knud Pedersen 2½ skp. rug, ½ ørte byg, Laurids Nielsen do., Niels Jensen Smed 12½ skp. rug, 1 pd. byg, Christen Rasmussen 12½ skp. rug, ½ td. byg, i Vårst Niels Christensen ½ ørte rug; Hellum h., Lyngby s. i Terndrup Niels Jensen ½ ørte rug, Søren Jensen do., Fræers. og by Christen Jensen 1 ørte rug, Jens Jensen Smed, Søren Christensen og Las Jensen 2 ørte rug, 2 ørte byg, Jens Knudsen 1 ørte rug, 1 ørte byg, Jørgen Nielsen do., Rasmus Pedersen Smed, Jens Jensen Skræder 1½ ørte rug, 1½ ørte byg, Jens Rasmussen do., Laurids Sørensen 1½ ørte rug, 1 ørte byg, Mads Jensen 1 ørte rug, 1 ørte byg, Frands Christensen 1 ørte byg, Peder Rasmussen 1 ørte rug, 1 ørte byg, Jens Nielsen og Niels Sørensen 1½ ørte rug, 1½ ørte byg, Torup s. og by Christen Christensen og Poul Lauridsen ½ ørte rug, Bertel Pedersen ½ ørte rug, Søren Jensen Smed 1 ørte rug, Poul Lauridsen do., Gerdings. og by Jens Jensen og Poul Pedersen ½ ørte rug, Niels Nielsen do., Niels Mikkelsen 2½ skp. rug, Niels Pedersen og Niels Madsen ½ ørte rug, 1 ørte byg, Jens Poulsen 2½ skp. rug, Skørping s. og by Laurids Jensen 1 ørte rug, Søren Villadsen do., Niels Sørensen do., Anders Christensen og Christen Pedersen do., Niels Nielsen og Niels Andersen do., Poul Christensen Lauridsen og Christen Christensen do., Mogens Nielsen og Anders Nielsen do., Peder Nielsen og Niels Jacobsen do., Christen Sørensen do., menige Skørpinge mænd, som de giver af Egholms mølle 2 pd. rug, Store Brøndum s. og by Christen Lauridsen 12½ skp. rug, Søren Nielsen 1½ ørte rug; Hindsted h., Vebbestrup s. i True Christen Byrialsen og Byrial Christensen ½ pd. rug, Rolds. og by Thomas Jensen og Niels Glerup 1 ørte rug, Rostrup s. i Monstrup Jep Thomesen og Marquard Bertelsen 1 ørte rug, Peder Reinvoldsen og Jens Jensen do., Anders Marquersen og Jep Thomsen do.; Års h., Flejsborgs. og by Poul Throgelsen og Jens Christensen 2½ skp. rug, ½ ørte rug [! vel fejl for byg], Hornum s. og by Anders Lauridsen 1 ørte rug, Branstrup [hvor?] Anders Pedersen og Peder Mortensen 1 ørte rug, Ulstrup s. i Jelstrup Thomes Mikkelsen 1 pd. rug, Jesper Christensen do., Års s. i Pisselhøj Søren Christensen og Niels Pedersen 1 ørte rug, Las Kjeldsen ½ pd. rug, Gundestrup Morten Jespersen og Christen Nielsen 1 ørte rug, Blære s. og by Peder Dynessen og Jens Nielsen 1 ørte rug, Troelstrup Niels Christensen Vinter 4 skp. rug, Morten Sørensen 1 ørte rug, Peder Jensen ½/2 ørte rug, Skivum s. og by Jens Jensen 1 ørte rug, Jens Nielsen og Giermand Jensen do., unge Jens Nielsen do., Christen Mouridsen do., Christen Lassen og Jens Vagnsen do., Christen Simonsen og Anders Lauridsen do., Oluf Christensen og Simon Christensen do., Jens Jensen og Thomes Christensen do., Mads Lauridsen do., Jens Hansen do., Anders Jensen og Anders Nielsen 2 ørte rug, Tolstrup Niels Nielsen 1 ørte rug, Biøstrup [hvor?] Søren Dall og Poul Sørensen 1 ørte rug; Gislum h., Støttrup Niels Jensen 1 ørte rug, Christen Therkelsen ½ ørte rug; Slet h., Vindblæs s. og by Poul Poulsen 1 ørte byg, Sallings. og by Niels Pedersen og Søren Christensen 1 pd. rug, Oudrup s. i Hornbæk Villum Jensen 1 ørte rug, Løgsted s. og by Christen Pedersen Brun ½ ørte rug, Morten Jensen ½ pd. rug, Mads Jensen og Niels Christensen ½ ørte rug, Ravnstrup Laurids Nielsen ½ ørte rug, Peder Laursen 1 ørte rug, Engelstrup Anders Jensen 1 ørte rug, Hornum s. og by Søren Marquorsen og Marquor Sørensen 1 ørte rug, Christen Christensen og Søren Jensen do.; Hornum h., [Øster Hornum s.] i Estrup Christen Sørensen ½ ørte rug, Mikkel Sørensen do., Mads Espersen do., Morten Jørgensen og Tord Jensen 7½ skp. rug, Hornum Søren Andersen og Jens Bertelsen 1 ørte rug, Niels Lauridsen og Peder Pedersen do., Moldbjerg Peder Thommesen 1 ørte havre, Ellidshøj s. og by Jens Jacobsen ½ ørte byg, Svenstrup s. og by Jens Mikkelsen ½ ørte rug, Mads Poulsen ½ ørte rug, Veggerby s. og by Morten Pedersen ½ pd. byg, Buderups. i Støvring Oluf Nielsen og Isak Pedersen 1 ørte rug, Niels Ibsen og Christian Laursen do., Niels Mogensen og Christen Ibsen ½ ørte rug, Laurids Sørensen do., Ingvar Ibsen do., Jens Nielsen do., Lars Sørensen 1 skp. rug, Gravlev s. i Flø Peder Laursen 1 ørte rug, Niels Sørensen 1 ørte rug, Vokslev s. i Gelstrup Niels Madsen 1 ørte byg, Las Thommesen ½ ørte rug, Binderup Jens Poulsen ½ ørte rug, Frejlev s. i Drastrup Jens Sørensen og Anders Christensen ½ ørte rug; Vendsyssel, Kærh., Vester Hassings. og by Niels Sørensen ½ pd. byg, Peder Simonsen 1 td. byg, Hvolgård Peder Laursen ½ pd. byg, Stae Jens Lauridsen 1 td. byg, Niels Marquorsen 2½ td. byg, Jens Jensen ½ pd. byg, Gandrup Jens Nielsen 1½ td. byg, Mandstrup Christen Thøgersen 1 td. byg, Grydelund Las Andersen 1 td. rug, Gåserby Niels Pedersen ½ td. byg, Øster Hassing s. og by Las Thomsen ½ pd. byg, Ryborg Rasmus Madsen 1 td. byg, Gåserby Anders Christensen og Christen Andersen 2 td. byg, Sundby s. i Lindholm Jens Rasmussen 1 pd. byg, Jørgen Lauridsen og Mads Christensen 1½ td. byg, Hals birk, Hals s. og by Niels Lauridsen og Niels Andersen 1½ dl. gæsteri, Peder Nielsen 1 pd. tørre ål, Peder Jensen Bech ½ pd. tørre ål, Søren Bertelsen og Hans Mikkelsen 1 dl. gæsteri, Peder Lauridsen 1 mk. gæsteri, Laurids Rasmussen, Peder Andersen og Laurids Madsen 1½ pd. tørre ål, 1 dl. gæsteri, Mads Pedersen Bech ½ pd. tørre ål, 1½ dl. gæsteri, Peder Poulsen og Peder Nielsen 1 dl. gæsteri, Christen Gregersen og Jens Knudsen ½ pd. tørre ål, 1 dl. gæsteri, Mads Pedersen 1 dl. gæsteri, Mads Pedersen og Anders Marquorsen ½ pd. tørre ål, 1 dl. gæsteri, Peder Pedersen og Laurids Pedersen do., Rasmus Jensen 1 pd. tørre ål, Jep Jensen og Knud Nielsen 1 dl. gæsteri, Christen Pedersen Gølboe ½ pd. tørre ål, Christen Gregersen, Peder Nielsen og Peder Poulsen 2 mk. 5 sk. 1 alb. gæsteri, Peder Lauridsen og Christen Clemindsen ½ pd. tørre ål, 2 mk. gæsteri, Svend Jensen ½ pd. tørre ål, Jacob Jensen 1 pd. tørre ål, Jens Andersen 2½ mk. 2½ sk. alb. gæsteri, Jens Hansen 1 fj. saltet ål, Christen Andersen 2 dl. gæsteri, Laurids Christensen ½ pd. tørre ål, 1 sk. grot, Anders Knudsen ½ pd. tørre ål, 1 dl. gæsteri, Jens Sørensen 1 sk. grot, Mads Pedersen 1 sk. grot, Laurids Nielsen og Mads Pedersen 1 mk. gæsteri, Skovshoved Jens Jensen og Christen Jensen 1 pd. tørre ål, ½ dl. gæsteri, Clemind Jensen og Søren Jensen ½ dl. gæsteri, Jens Jensen og Simon Espensen 2 dl. gæsteri, Rasmus Jensen ½ dl. gæsteri, Christen Jensen Vester og Niels Pedersen Tyboe ½ pd. tørre ål, ½ dl. gæsteri, Niels Nielsen og Clemind Jensen 2 dl. gæsteri, Mads Nielsen og Rasmus Christensen ½ pd. tørre ål, Hou Bertel Gregersen ½ td. salt, Niels Pedersen og Las Sørensen 1 dl. gæsteri, Peder Tuesen 1 td. salt, Laurids Jensen og Christen Andersen 1 pd. tørre ål, 1 td. salt, Jens Svendsen og Poul Pedersen 1 pd. tørre ål, 1 td. salt, Niels Pedersen ½ td. salt, Anders Lauridsen 1 pd. tørre ål, Laurids Mikkelsen og Anders Lauridsen 1 td. salt, Jep Christensen og Poul Pedersen 1 pd. tørre ål, 1 td. salt, Niels Pedersen 1 fj. salt, Peder Bødicher 1 fj. salt, Laurids Jacobsen do.; Hvetbo h., Saltum s., Sønder Saltum Anders Jørgensen 1 td. byg, Christen Tordsen 1 pd. byg, Niels Jensen 1 pd. byg, Niels Andersen og Laurids Christensen ½ pd. byg, Søren Thomsen og Christen Lauridsen 1 pd. byg, Fårup Jens Nielsen og Niels Christensen ½ pd. byg, Jens Lauridsen ½ pd. byg, Drustrup Jens Christensen ½ pd. byg, Norbroegaard Anders Sørensen og Niels Sørensen 1 pd. byg, Jetsmark s. i Hedegård Jesper Andersen ½ pd. byg, Halsensgaard [= Kalsensgårde?] Christen Nielsens hustru 1½ pd. byg, Pandrup Christen Nielsen 2 td. byg, Sønderby Søren Olufsen ½ ørte byg, Hønsholm Anders Espensen 1 pd. byg, Huorup [= Kvorup?] Oluf Christensen og Kjeld Nielsen 2½ td. byg, Kjeld Mortensen 1 pd. byg, Hietterup [= Kettrup?] s. og by Laurids Nielsen og Peder Lauridsen ½ pd. byg, Ersted [= Ejersted?] Niels Sørensen 1 td. byg, Ingstrup s. i Brødslev Laurids Nielsen 2 td. byg, Anders Christensen ½ td. byg, Christen Sørensen ½ pd. byg, Jens Andersen do., Niels Lauridsen 2 td. byg, Jens Jensen Windelboe 2 td. byg, Mads Lauridsen 1 td. byg, Ingstrup Søren Thomsen og Christen Jensen 4 td. byg, Trudslev Christen Kjeldsen 3 td. byg, Thomas Madsen 1½ td. byg, Jep Eriksen 1 td. byg, Jerslev h., Vrensted s. og by Laurids Nielsen og Claus Clausen 3 td. byg, Christen Simonsen 2 td. byg, Øster Brønderslev s. i Linderup Christen Nielsen 18 skp. rug, 2 td. byg, Jens Lauridsen 2 td. byg, Hallind Lund [Hallund] Anders Nielsen og Christen Madsen 7½ skp. rug, Øster Brønderslev Laurids Nielsen og Hans Villumsen 2 td. byg, Søren Pedersen 1 td. byg, Anders Nielsen 2 td. byg, Jerslev s. og by Jens Andersen 6 skp. rug, 1 td. byg, Niels Ibsen 1 td. byg, Søren Pedersen 8 skp. rug, Christen Knudsen 1 td. byg, Klæstrup Jens Mortensen 8 skp. rug, 1 td. byg, Jens Nielsen 16 skp. rug, 1 td. byg, Sterup Christen Christensen 3 td. byg, Peder Pedersen 1 td. byg, Serreslev s. og by Niels Lauridsen Strer 1½ td. byg, Hallumb [= Kalum?] Peder Jensen 1 td. byg, Underåre Jens Jensen og Niels Pedersen 3 td. byg, Ørum s. og by Anders Lauridsen og Søren Lauridsen 16 skp. rug, Rasmus Sørensen 2 td. byg, Søren Nielsen og Las Sørensen 16 skp. rug, 2 td. byg, Terkild Christensen ½ td. byg, Christen Villadsen 8 skp. rug, Tommis Degen 8 skp. rug, Las Rasmussen 2 td. byg, Bjørnholm Peder Ibsen 2 td. havre, Ørumbstued [Tveden] Hans Lauridsen 2 td. havre, Hellevad s. i Trøgdrup, Klausholm Ove Jensen 1 td. byg, Lem Erik Lauridsen og Jep Thomsen 8 skp. rug, Laurids Eriksen 1 td. byg, Christen Thomsen og Tøger Pedersen 2 td. byg, Store Landvad Las Lassen og Anders Lauridsen 8 skp. rug, Lille Landvad Poul Sørensen 1 td. byg, Hellevad Niels Pedersen 1 td. byg, Anders Nielsen do., Allerup Christen Skomager og Tøger Pedersen 1 td. byg, Vester Hjermeslev Laurids Christensen 3 td. byg, Fårup Christen Christensen og Niels Lauridsen 1 td. byg. JT, 12, 240-245. K. Indl. 1. marts. 3. juli (Kbh.) Ms. til Ebbe Gyldenstierne. Hans Lassen, der en tid lang har tjent som ligger på Kbh. slot, har andraget, at portnertjenesten på Koldinghus er ledig, og har begæret at forfremmes dertil frem for andre. Hvis hans angivende er sandt, godkender kongen, at han forfremmes. JT, 12, 245. K. 4. juli (Kbh.) Hans Stibolt fik brev at skaffe kansleren et stort dyr. Udt. i SjT, 31, 313. 4. juli (Kbh.) Ms. til hr. Henrik Lindenov. Menige sognemænd i Ousbye s. i Gønge h. har begæret, at de selv må nyde konge- og kirketienderne af sognet efter afd. dr. Melchior Hyphauffs enke, som nu har dem i fæste. Da det af HLs erklæring erfares, at de af formanden Malte Juul er fæstet til hende, skal HL undlade at bortfæste dem, når de bliver ledige, indtil han har erfaret kongens vilje. SKT, 8, 122. 4. juli (Kbh.) Konfirmation på bevill. af 6. juni 16411) fra Christian 4. for borger i Kolding Henrik Raffn på frihed for kgl. skat og indkvartering. [Se KB 1640-41, 494]. JR, 11, 324. K. 1) Indførslen har ingen dato. K har 6. juni 1641, men KB 1640-41, 494 har 5. juni. 5. juli (Kbh.) Oprejsning. Henrik Podebusk t. Kørup har andraget, at en skipper ved navn Jens Pedersen i Ebeltoft, som for nogle år siden har sluttet kontrakt med hans fuldmægtig Johan Dehndorph om at indtage en skibsladning rug og byg ved Kørup og med hans nævnte fuldmægtig føre den til hans gård Gaasevad i Halland, hvilken ladning skipperen siden modvilligt ved Helsingør har »forsat og omkommet«<, hvorfor HP og hans fuldmægtig har søgt og tiltalt skipperen ved retten, og byfogden i Ebeltoft afsagt 2 uendelige domme i sagen. De er dog siden blevet forsømt og ikke i rette tid indstævnet for deres overdommer, fordi fuldmægtigen har været forhindret af vigtige sager i Halland og Sverige, og byfogden i Ebeltoft siden er død. HP har derfor begæret og får hermed oprejsning til at søge skipperen ved retten. FR, 6, 73. K. 5. juli (Kbh.) Bevilling. Landstingsskriver i Fyn Jørgen Christensen Naffuer bevilges formedelst sin landstingsskriverbestilling at bygge og bo i Odense kvit og fri for al borgerlig tynge og besværing, så længe han betjener den og ikke driver borgerlig handel og næring. FR, 6, 74. K. Tilf.: Ligesådant brev fik landstingsskriver på Langeland Peder Nielsen at måtte bo i Rudkøbing fri for al borgerlig tynge og besværing.

5. juli (Kbh.) Ms. til Erik Hansen Kaas. Kongen har for nogen tid siden forløvet landsdommer på Langeland Vincents Steensen til Nørrejyll. for at forrette sine ærinder dér. EHK skal under hans fravær holde landsting. SmT, 8, 18. K. 5. juli (Kbh.) Bevilling for medtjener til Gangsted og Søvind s. hr. Anders Sørensen Glad til at ægte pigen Karen Jensdatter, som han er beslægtet med i 3. led, mod til de fattige at give 50 rd. og på behørige steder bevise, at de ikke er nærmere beslægtet. JR, 11, 325. 5. juli (Kbh.) Bevilling. Der er i Ribe kapitel et kannikedømme ledigt efter afd. superintendent over Ribe stift dr. Erik Monrad. Det bevilges hans ældste søn Johan Monrad til sit, sin moders og sine søskendes underhold i de næste 6 år. Han skal gøre samme tynge og tjeneste inden kirken og uden som andre residerende kanniker smst. og være den gejstlige ordinans og kapitlets statutter undergivet. Han skal holde gård og residens ved magt og bønderne ved lov, skel og ret og ikke forurette nogen mod loven og jordebogen, ej heller besvære dem med nogen ny indfæstning eller andet usædv. pålæg. Han må ikke forhugge eller lade forhugge skovene til upligt. JR, 11, 325. 5. juli (Kbh.) Ms. til hr. Anders Bille. Han skal gøre sit bedste for at bemægtige sig Kjeld Gyldenstierne, som har begået det skammelige lejermål med sin egen søster, så han kan blive tilbørligt straffet. JT, 12, 245. (Efter Otte Krags ordre) K. 5. juli (Kbh.) Ms. til Århus kapitel. Hvad Henrik Podebusk har andraget om sin faders lejersted i Århus domkirke, kan de se af hans hosføjede supplikation. De skal snarest erklære, om de på kapitlets vegne har noget at sige dertil eller formener, at kapitlet kan vederfares nogen præjudice derved. JT, 12, 245. 5. juli (Kbh.) Ms. til hr. Anders Bille. Jens Poulsen i Illerup under Skanderborg len har andraget, at han for nogen tid siden har lidt stor skade af ildebrand, hvorved en stor del af hans gd. og næsten hele hans formue er ødelagt, foruden at anden besværing har ramt ham - både pga. krigen og indfalden misvækst. Han begærer derfor nogen forskånsel på sin efterstående landgilde. Da kongen erfarer, at hans angivende er sandfærdigt, godkender han, at JP må forskånes for et års landgilde. JT, 12, 245. 6. juli (Kbh.) Befaling til bønderne i Fakse h. Landevejen på Trygvegne, gevælde mark er så ond og slem vinter og forår, at man ikke uden største besvær kan komme frem. Deres husbonder: lensmændene på kongens vegne og adelen og gejstligheden på deres bønders så mange som i herredet er interesserede deri, har vedtaget det, og kongen befaler det, at samtlige herredsmænd, som har hele og halve gde og har kornsæd, aldeles ingen undtaget, skal fordele landevejen mellem sig på Tryggevælde mark fra Karise led til leddet ved ridehuset og vedligeholde den med vaser og stenbroer, hvor det gøres nødigt. Hvis de findes forsømmelige, skal de tiltales og straffes vedbørligt. SjT, 31, 313. K. Indl. 5. juli. 6. juli (Kbh.) Ms. til hr. Corfitz Ulfeldt. Hvad borgmester og råd i Stege har andraget, kan han erfare af deres hosføjede supplikation. Han skal erkyndige sig om den omtvistede marks beskaffenhed og indsende udførlig beretning til kancelliet, så det kan ses, hvem der har størst føje heri, borgmester og råd eller bønderne. SjT, 31, 314. K. 6. juli (Kbh.) Ms. til hr. Joakim Gersdorff. Christen Skeel t. Vallø har med kongens bevill. påtaget sig i de 2 efterfølgende terminer at betale 2.000 rd. af den restance, tidl. lensmand på Tryggevælde hr. Sigvard Urne har udestående hos lenets bønder, og kongen har bevilget, at de må afkortes SU i det, han er blevet skyldig på lenet. JG skal anordne, at de 2.000 rd., som bliver betalt af CS, godtgøres SU på rentekammeret. SjT, 31, 314. K. 6. juli (Kbh.) Bevilling. Niels Svendsen, som for nogle år siden i sit ægteskab har forset sig med lejermål og derfor ved kapitelsdom er skilt fra sin hustru, får bevill. at ægte en anden person, da han beviser, at han siden har forholdt sig vel. Dog at alt går lovligt til. SkR, 6, 164. K. 6. juli (Kbh.) Ms. til hr. Tage Thott. Hr. Marcus Augustinussen i Wiindløff har andraget, at hans præstebondegd. i Webre er næsten nedbrændt med en del af hans kvæg og boskab. For at præstebonden kan komme på fode igen, godkender kongen, at TT udviser ham bygningstømmer i kronens skove, hvor det skader mindst, og forskåner ham for et års landgilde til Malmøhus. SkT, 8, 123. 6. juli (Kbh.) Ms. til hr. Tage Thott. Sognepr. i Ingelsted h. i TTs len hr. Diedrich Henriksen har andraget, at hans kald er meget ringe, og begærer at måtte efterlades 4 td. 1 skp. alterhavre, som gives af en gd., der ligger til præsten i annekset, både for den tid, svensken var landet mægtig og siden, da han kræves for den tid, svenskerne var i Skåne. Kongen godkender, at han forskånes for den tid, svenskerne var der, men derefter skal han svare alterhavren efter jordebogen, da kongen ikke vil bevilge noget afslag på kronens indkomst. SkT, 8, 123. 6.") juli (Kbh.) Kvittansiarum. Lensmand på Rugård hr. Steen Bille har gjort endeligt regnskab for den årl. rente og indkomst af Rugård slot og len fra philippi jacobi 1634, da han fik det efter hr. Anders Bille t. Damsbo, til årsdagen 1649. Han har desuden gjort regnskab for de penge-, korn-, kobber- og tinskatter, som i den tid er påbudt og oppebåret i lenet. Han er intet blevet skyldig, og kongen lader ham og arvinger aldeles kvit, fri og kravsløs fra sig og efterkommere. FR, 6, 74. K. Tilf.: [Den sædv. påtegning med rentemestrenes underskrift, der normalt ikke medtages eller omtales i indførslerne]. 1) Således K. Udskriften på K har 9. juli. Indførslen har kun årstallet. 6. juli (Kbh.) Bevilling. Borgmester i Nakskov Niels Nielsen bevilges i Nakskov kirke at måtte lade mure sig en grav til sit lejersted. Dog må det ikke opmures højere end til gulvet, da det berettes, at jorden dér er så >>westworder«<¹), at den straks giver overflødig vand fra sig, så kisterne tit flyder i vandet. SmR, 7, 20. K. 1) Synes i K stavet »weschworden«. Betydningen usikker. 6. juli (Kbh.) Ms. til Ebbe Gyldenstierne. Hvad Bertel Marquorsen har andraget, kan han se af hans hosføjede supplikation. Han skal betale den nødvendige bekostning, der bevises at være foretaget på Sekebret¹) [Skibdræt] mølle med håndværksfolks arbejde og løn. Men hvis noget befindes at være bekostet, som ikke er nødvendigt, skal mølleren selv betale det. JT, 12, 246. Orig. i Koldinghus lensrgsk. Indl. 18. maj. 1) Således K. Indførslen har Sekebrot. 6. juli (Kbh.) Ms. til Jørgen Kruse, Henrik Thott, Gunde Rosenkrantz og Mogens Arenfeldt. Der er trætte mellem sognepr. i Ebeltoft hr. Niels Pedersen og borgmester, råd og borgere smst. om løfte og udlæg, [han?] i forleden ufredstid har gjort Ebeltoft-borgerne, samt om præstegdens husleje smst. De skal med kgl. fuldmagt indstævne de interesserede for sig og forlige dem eller adskille dem ved endelig dom. JT, 12, 246. K. Indl. 5. juni. 8. juli (Kbh.) Skøde. Kongens sekretær Oluf Rosenkrantz t. Egholm får skøde på jus patronatus til Sæby kirke i Volborg h. samt kirketienden af Sæby s., som er 3 pd. rug, 5 pd. byg, 6 td. havre og 2 skp. boghvedegryn. Desuden kongetienden af sognet, hvoraf den sædv. årl. afgift hidtil er blevet erlagt og fortsat skal forblive perpetueret til Duebrødre hospital i Roskilde. Og når den bliver ledig, skal den fæstes af hospitalets forstandere efter den kontrakt, som OR har gjort med dem. Endvidere herligheden af degnestavnen smst. og kronens og Sæby kirkes højhed og rettighed iflg. kirkens jordegods: i Sæby 1 gd. (Jens Hansen Skredder), skylder 1 pd. rug, 1 pd. byg, desuden jordskyld af Biltris, når den er i vang, 6 sk. og husleje af kirkeladen 6 mk. OR må ikke afkorte præst eller degn noget af deres tilliggende, men skal lade dem nyde det efter ordinansen, som de nu nyder det. Ligeledes forbeholdes universitetet i Kbh. det, som hidtil er svaret. Han skal svare bispe- og provstegæsteri som af arilds tid. Ingen sognepræst må kaldes, som ikke er overhørt af bispen og fundet duelig. Han må selv ansætte kirkeværger og forhøre kirkens regnskaber og disponere over dens indkomst til dens bedste. Han skal af indkomsten vedligeholde kirken ustraffeligt. Han må selv nyde tienden eller for billig fæste og afgift forunde den til hvem, ham lyster. Hvis nogen nød tilstøder riget, skal kirken og dens tjenere komme til hjælp lige med andre gejstlige og kirker. SjR, 22, 416-419. (Jf. Kr.Sk., II, 16). 8. juli (Kbh.) Konfirmation på adelsbrev. Det erfares, at Johan Galtung er født af adel både på fædrene og mødrene side i Norge, men at hans fader ikke var så formuende, at han har kunnet vedligeholde sin adelstand. JG har derfor begæret, at kongen på ny vil stadfæste hans adelskab. Kongen konfirmerer, at JG, hans ægtebørn og rette afkom må nyde samme adelige privilegier og friheder som andre riddere og svende i Danmark med skjold og hjelm, som han og hans forfædre tilforn har brugt. SjR, 22, 420. (Efter hr. kanslers befaling) K. 8. juli (Kbh.) Falk Gøye fik brev at indtage Evert Willom Digmon i Sorø skole. Udt. i SjT, 31, 314. 8. juli (Kbh.) Ms. til hr. Joakim Gersdorff. Kongen har til sin sekretær Oluf Rosenkrantz t. Egholm afstået jus patronatus til Sæby kirke samt herligheden til præstegd. og degnebolig smst. JG skal i hartkorn à 25 rd. anslå kirketienden af sognet, som er 3 pd. rug, 5 pd. byg, 6 td. havre og 2 skp. boghvedegryn, samt den årl. afgift og indkomst af kirkens gods [se skøde af samme dato til OR]. Beløbet skal JG afskrive på Christian 4.s gældsbrev til OR. SjT, 31, 314. K. Orig. i DKanc. B 172. 8. juli (Kbh.) Ms. til Vincents Bille og Jørgen Friis. Fru Kirsten Rantzau, afd. Falk Lykkes, har angivet, at hendes husbonds efterladte bo og løsøre, så vidt som det forefindes i hans gård i Christianshavn, er blevet forseglet af gode mænd. Da hun både til hans begravelse og sin egen daglige brug behøver en del deraf, har hun begæret befaling til adressaterne om at bryde forseglingen, registrere boet og tilstille hende, hvad hun behøver til begravelsen og til daglig brug. De skal derfor i Henning Qvitzows nærværelse åbne boet, tilstille KR det fornødne og registrere det øvrige. SjT, 31, 315. 8. juli (Kbh.) Antonii Knip fik brev at møde på rentekammeret ang. Anders Andersens sag. Udt. i SjT, 31, 316. 8. juli (Kbh.) Ms. til rentemestrene. Indvåner i Kbh. Eggert Eggertsen har andraget, at Maren, afd. Christen Bentzens smst., if. hendes til ham givne håndskrift skylder ham 1.100 dl. hovedstol, for hvilken gæld han har erhvervet borgmesters og råds dom smst., at han burde nyde indførsel og udlæg i hendes gods, hvor det findes, hvorefter der også efter dom ved bytinget er forelagt hende lovdag for betaling af hovedstol med forfaldne renter og anvendte omkostninger. Da hun ikke har efterkommet det, er hendes bo den 28. maj sidst forleden søgt udlagt. Men da der intet gods er fundet til gældens betaling, er hun anmodet om i betaling at udlægge en restseddel fra Christian 4., hvad hun heller ikke har villet gøre. Herpå er hun dog af borgmester og råd tilfundet straks at contentere EE og enten levere ham restsedlen eller stille borgen eller selv blive borgen, hvilket hun dog ikke har efterkommet. Da EE beretter, at han intet andet middel véd til sin betaling, må adressaterne ikke betale hende eller nogen anden på hendes vegne noget på CBs restseddel, før EE forlods frem for andre kreditorer iht. dommene er betalt hovedstol, renter og omkostninger. SjT, 31, 316. Orig. i DKanc. B 179g. (Tr.: KD, V, 333). 8. juli (Kbh.) Ms. til de teologiske og juridiske professorer i Kbh. Af hosføjede supplikation kan de videre erfare om det deri ved navn specificerede tilfælde. De skal snarest til kancelliet indsende deres betænkning om, hvorledes der i denne sag og hændelse) bør procederes. SjT, 31, 317. 1) Det fremgår af overskriften, at talen er om en ægteskabssag. 8. juli (Kbh.) Bevilling. Hans Nielsen i Klemensker på Bornholm har andraget, at hans gd. i forleden svenske fejde er afbrændt, og begærer nogen forskånsel, så han des bedre kan komme på fode igen. Da hr. Ebbe Ulfeldt bekræfter hans angivende, bevilges der ham i 3 år fra brevets dato fritagelse for ægt og arbejde¹). Dog skal han imidlertid så vidt muligt genopbygge gden. SkR, 6, 165. 1) If. overskriften skal han være forskånet for landgilde i 3 år, men herom tales der ikke i brevet. 8. juli (Kbh.) Bevilling. Menige potaskeparticipanter, som er privilegerede til at brænde potaske i Blekinge, har begæret at måtte forskånes for udførselstold af potaske, da de til kongen svarer hver 10. td. foruden den årl. afgift og betaler de grønne bøge, som behøves til værket, foruden at de har anden omkostning. I betragtning af de anførte årsager bevilges der dem frihed for udførselstold. SkR, 6, 165. K. (Jf. SkR, 6, 162, 27. juni, s. 213). Indl. 26. juni. 8. juli (Kbh.) Ms. til hr. Axel Urup. Oberstljtn. Steding, som var forordnet at være kommandant i fæstningen Kristianopel, er nu forløvet derfra. Otte Skade skal derfor være kommandant der i AUS fravær. SkT, 8, 124. Indl. 7. juli. 8. juli (Kbh.) Ms. til hr. Mogens Kaas. Han har fået befaling til at lade taksere og sælge et gammelt utjenligt hus på marken ved Nyborg slot. Hvad der findes dér af brugbare mur- og tagsten, skal han bruge til den nødvendige reparation af slottet. De øvrige materialer skal han lade taksere og sælge, og hvad der fås derfor, skal han anvende på slottet. FT, 7, 67. K. Orig. i Nyborg lensrgsk. 8. juli (Kbh.) Konfirmation på fæstebrev af 8. april 1649 til forrige slotsskriver på Åkær Peder Pedersen og hustru Maren Nielsdatter fra hr. Oluf Parsberg på livstid på 2 stykker jord uden for byen¹), det ene kaldet Rølluff ved dyrehaven, det andet her næst ved byens port på venstre hånd, når man drager ud af byen, på et gammelt voldsted, næst op til Mette Kældersvends jordskifte, ved navn Skantze, og som afd. Jacob Jacobsen Koch i Fuldbro mølle tidligere havde i fæste og i 1641 oplod til ham [PP] for en god færdig okse i stedsmål. Hvis ikke kongen anordner andet, må de beholde det på livstid mod sædv. jordskyld efter jordebogen. JR, 11, 326. 1) Det nævnes ikke hvilken, men det må vel være Skanderborg. 8. juli (Kbh.) Konfirmation på bevill. fra Christian 4. af 27. sept. 1639 [KB 1637-1639, 899] til Jacob Nielsen i Randers på frihed for kgl. skat og byens tynge, da han ikke bruger borgerlig næring. JR, 11, 327. K. " 8. juli (Kbh.) Konfirmation på bevill. fra Christian 4. af 9. febr. 1641 [KB 1640-1641, 377] til Hans Iversen i Vranderup på at nyde sin påboende gd. for sin og hustrus livstid, og at et af deres børn for billig indfæstning og sædv. afgift må få den efter dem. JR, 11, 327. K. 9. juli (Kbh.) Bevilling. Sognepr. t. Hårlev og Himlingøje hr. Hans Andersen har andraget, at hans præstegd. for kort tid siden i hans fravær er helt nedbrændt med alt hans gods og formue, så han derved til sit, sin hustrus og sine børns ophold forårsages til at besøge godt folk om hjælp. Da Christen Skeel bekræfter hans angivende, at han ikke selv har midler til genopbygning, og at hans sogne pga. bøndernes armod er så ringe, at han ingen hjælp kan forvente ud over hans fortæring af sin tiende og indkomst, bevilges det, at alle kronens kirker i Sjæll. stift, som har forråd, må komme ham til hjælp med 2 rd. SjR, 22, 419. (Jf. DKL, III, 360). Indl. 5. juli. 9. juli (Kbh.) Otte Pogwisch fik brev at forskaffe så mange hindbær som muligt. Udt. i SjT, 31, 317. K¹). Orig. i Frederiksb. lens ark., LAK. 1) Af K, men ikke af indførslen, fremgår, at Arent von der Kuhla fik tilsvarende ordre, og at bærrene skal bruges til hindbærvin. 9. juli (Kbh.) Christen Skeel fik brev at tilvejebringe 10 td. kirsebær). Udt. i SjT, 31, 317. K. 1) If. K til kirsebærvin. 9. juli (Kbh.) Oluf Brockenhuus fik brev at forskaffe 3 læs malurter og så mange hindbær, som kan fås, og levere dem til vinskænken på Kbh. slot. Udt. i SjT, 31, 317. K. 9. juli (Kbh.) Ms. til Gunde Rosenkrantz. Det godkendes, at han for det tømmer, han efter kontrakt med Christian 4. nylig har leveret, efter granskning og vurdering må tage sin betaling i de vindfælder, der findes i Kalø lens skove, så vidt det leverede tømmer beløber sig til. SjT, 31, 317. (Efter Otte Krags ordre) K. 9. juli (Kbh.) Ms. til Christen Skeel. Sognepr. t. Hårlev og Himlingøje hr. Hans Andersen og degnen Oluf Nielsen smst. har andraget, at præstegd. og degnegd. for nylig er helt nedbrændt, så de med hustruer og børn er gerådet i stor elendighed. De begærer tømmer af kronens skove til gdenes genopbygning. Da CS bekræfter deres angivende, skal han, hvor det skader skovene mindst, udvise dem tømmer. SjT, 31, 318. Indl. 5. juli. 9. juli (Kbh.) Bevilling for hr. Joakim Gersdorff m.fl. til at opsøge stenkul. Den her fejlagtigt indførte bevill. er inden udstedelsen ændret og i sin endelige form indført under 14. juli (fol. 169-170, se s. 242). SkR, 6, 165. 9. juli (Kbh.) Ms. til hr. Henrik Huitfeldt, Jacob Grubbe og Iver Krabbe. Der er tvist om en »handgierning« på Siisebechs mølledam, begået af Grøbye mænd, hvilket af Kjeld Krag er henvist til påkendelse af gode mænd, hvad samtlige lodsejere har tilbetroet adressaterne. De skal med kgl. fuldmagt snarest stævne lodsejerne for sig og forlige dem eller adskille dem ved endelig dom. SkT, 8, 124. 9. juli (Kbh.) Ms. til hr. Niels Krabbe. Kongen har efterladt borger i Ronneby Henrik Possraad den forseelse, han har begået med potaske, som han imod ordinansen har ladet udskibe fra Pugevig og siden for Ronneby uden angivelse ladet indføre hos 2 hælere, da kongen dog formener [mon forskrivning for fornemmer?], at HP siden har givet den ordinære told deraf. SkT, 8, 125. 9. juli (Kbh.) Ms. til Christoffer Mormand og Johan Urne. Fru Kirsten Rantzau, afd. Falk Lykkes t. Gersnæs, har andraget, at hendes husbond nylig er død her, og at hun ikke kan begive sig herfra, før hans begravelse er overstået. Hun begærer derfor befaling til 2 gode mænd om at forsegle og registrere hans bo. De skal snarest begive sig til Gersnæs og en anden lille gd., som er bygget på Fulstofft mark, og dér forsegle, hvad der findes under lås og lukke, og registrere, hvad der findes til daglig fornødenhed, samt kvæget. SkT, 8, 125. 9. juli (Kbh.) Bevilling. Hans Nielsen, der har tjent som fænrik i forleden fejde og underholdt sig selv, bevilges efter ansøgning indtil videre frihed for borgerlig tynge i Odense¹), så længe han ingen borgerlig næring driver. Til gengæld skal han være villig til, når det begæres, igen at tjene fædrelandet. FR, 6, 75. K. 1) Odense nævnes hverken i selve indførslen eller i K, men i udskriften på K og i indførslens overskrift. 9. juli (Kbh.) Konfirmation. Ridefoged i kongens gård i Odense Hans Christensen får konfirmation på Christian 4.s bevill. af 16. dec. 1643 på frihed for borgerlig tynge [se KB 1642-43, 642]. FR, 6, 76. K. 9. juli (Kbh.) Bevilling. Sognepr. t. Ryslinge hr. Mathias Reutze bevilges, at en kronens halvgd. i Ryslinge, som Hans Andersen bebor, og som årl. skylder 7 ort skyld til Nyborg slot, må, når den enten ved bondens død, med hans minde eller på anden måde bliver ledig, tillægges kaldet til forbedring, og sognepræsten og hans efterkommere må nyde den kvit og fri for ægt og arbejde, dog mod sædv. landgilde efter jordebogen til Nyborg slot. FR, 6, 76. (Jf. Kr.Sk., II, 16). 9. juli (Kbh.) Ms. til Erik Rosenkrantz. Mette, afd. Giødert Bartskærs i Nakskov, har andraget, at hendes husbond i den svenske fejde efter ordre har kureret en del soldater, som i Christianpris var blevet kvæstede og sårede. Han skal lade hende vederfares, hvad der er sket andre i lignende tilfælde, og contentere hende for, hvad hun beviser at tilkomme derfor. SmT, 8, 18. 9. juli (Kbh.) Ms. til hr. Gregers Krabbe. Birgitte, Hans' kone i Grimstrup i Skast h., har andraget, at en stor del af hendes gd. og hendes øvrige formue er fortæret ved ulykkelig ildebrand i forleden høst, og begærer nogen forskånsel i landgilden for bedre at kunne komme på fode. Da GK bekræfter hendes angivende, godkender kongen, at hun forskånes for et års landgilde. JT, 12, 247. Orig. i Riberhus' lensrgsk. Indl. 25. febr. 9. juli (Kbh.) Ms. til Mogens Høeg. Menige sognemænd i Horensbye [Horn, Tvilum s.?], Sporup [Skorup], Linå, Schaderup [Skannerup] og Gjern sogne i Gjern h. samt Tvilum birks mænd har be- MH erklærer, at de, såvel som bønderne under Silkeborg, ville geråde i stor elendighed, hvis de skulle klarere deres restance, godkender kongen, at de bønder under Silkeborg len, som uomgængeligt behøver det, i henhold til MHs eget forslag, så vidt 400 rd. restance kan andrage, må gives [henstand] på deres resterende landgilde til michaelis 1650, dog på den betingelse, at de til den tid klarerer restancen. JT, 12, 247. K. Indl. 18. juni. 9. juli (Kbh.) Ms. til Gunde Rosenkrantz. Kongen godkender, at han må lade reparere den brøstfældighed på Kalø slot, som findes efter sidste syn og vidne, dog med mindst mulig bekostning. Ladegden, som er meget forfalden, skal han, efter eget tilbud, lade reparere på egen bekostning. Dog skal det, han anvender derpå, således som han efter billig taksering efterlader den, betales af efterfølgeren. JT, 12, 248. (Efter Otte Krags ordre) K. Indl. 28. juni. 9. juli (Kbh.) Ms. til Otte Marsvins arvinger. Hvad Margrete Hansdatter, afd. Christen Skrivers, har andraget, kan de se af hendes hosføjede supplikation. De skal snarest forhjælpe hende til endelighed med hendes begæring og indsende beretning herom til kancelliet. JT, 12, 248. Indl. 30. juni. 10. juli (Kbh.) Ms. til hr. Joakim Gersdorff. Kongen har til Otte Thott t. Næs afhændet jus patronatus til Strøe kirke i Onsø h. i Landskrone len og herligheden til præstegd. og degnestavn smst. JG skal i hartkorn à 25 rd. td. anslå kirkekorntienden af Strøe s., som er 4 pd. byg og 4 td. havre, desuden den årl. afgift og indkomst af kirkens jordegods: Oluf Madsen i Strøe, giver årl. til kirken 1 pd. byg, af en eng 2 mk. rigs, degnebonden af en eng 10 sk. 1 alb. rigs, Mads Skomager af sit hus 1 mk. rigs, Peder Smid af en ager og eng 11 sk., Bjørn Jensen i Øsløff 14 sk. rigs landgildepenge, Peder Nymand i Hasløff 12 sk. rigs, Bent Ibsen i Næs 6 sk. rigs, af 2 mænd i Thoerløff ved Malmø 30 sk. rigs, af en eng i Strøe, som nu bruges til Næs, 2 mk. landgilde, Anders Nielsen i Strøe af en eng 20 sk. 1 alb. rigs, og af en øde gd., som Bent Jullis tilforn har påboet, 1 mk. rigs, Anders Jensen i Wragett i Strøe af en eng 2 sk. rigs, af annekspræstegden i Strøe s. 4 td. havre, som hidtil er givet til Landskrone slot. Beløbet skal han afskrive på Christian 4.s gældsbrev til OT for forstrækning. SjT, 31, 318. K. Orig. i DKanc. B 172. 10. juli (Kbh.) Ms. til hr. Knud Ulfeldt. Han skal snarest fra sit len sende 300 traver »koster« til tøjhuset. Udt. i SjT, 31, 319. K. Orig. (til Otte Pogwisch) i Frederiksb. lens ark., LAK. Indl. 12. juli. Tilf.: Otte Pogwisch skal fra Frederiksborg len sende 200 traver og Arent von der Kuhla fra Kronborg len 200 traver. 10. juli (Kbh.) Skøde. Otte Thott t. Næs får skøde på jus patronatus til Strøe kirke i Onsø h. med kirketienden, som er 4 pd. byg og 4 td. havre, samt herligheden til præstegd. og degnestavn smst. og til flg. kirkens jordegods: af annekspræstegden i Boserup, som hidtil er givet til Landskrone slot, 4 td. havre, 1 skriverskæppe, foruden 1 pd. korn, som han årl. giver til præsten smst., dog skal præstebonden svare skat som andre lejebønder, ligesom der også svares skat af degneboligen som for halv lejegd. og så vidt deraf hidtil er svaret, Oluf Madsen i Strøe giver årl. til kirken 1 pd. byg og af en eng 2 mk. penge, degnebonden af en eng 1 sk. 1 alb. penge, Mads Skomager af sit hus 1 mk. penge, Peder Smed af en ager og eng 10 sk. penge, Bjørn Jensen i Osleff 14 sk. landgildepenge, Peder Nymand i Hasle 12 sk. landgildepenge, Erland Affuesen af et hus, kaldet Slottet, 1 mk. penge, Bent Ibsen i Næs 6 sk. penge, af 2 mænd i Aarleff ved Malmø 30 sk. penge, af en eng i Strøe, som nu bruges til Næs, 2 mk. landgilde, Anders Nielsen i Strøe af en eng 20 sk. 1 alb. penge, og af et øde gadehussted, som Bendt Tulles tilforn har beboet, 1 mk., Anders Nielsen i Wragaard i Strøe af en eng 2 sk. penge, dog skal de enge og ejendomme, som ligger til kronens gde, altid forblive dertil for den afgift og rettighed, som af arilds tid er svaret deraf. Kongen forbeholder sig, hvad hans forfædre har forordnet og funderet om kongetienden af sognet. OT må ikke afkorte præst eller degn det mindste af deres rente eller rette tilliggende. Studieskat og cathedraticum forbeholdes de berettigede. Han skal yde bispe- og provstegæsteri, som af arilds tid er ydet af kirken. Kirken skal beholde sin tiende og anden rettighed og provsten sin. OT skal som patron beholde herligheden af alt det nævnte. Ingen præst må kaldes, som ikke er forhørt af bispen og fundet duelig. OT må tilsætte kirkeværger, forhøre kirkens regnskaber og selv råde over dens indkomst til dens bedste. Han skal vedligeholde kirken ustraffeligt af dens indkomst. Hvis nød tilstøder riget, skal kirken og dens tjenere komme til hjælp lige med andre gejstlige og kirker. SkR, 6, 166-168. (Jf. Kr.Sk., II, 16). 10. juli (Kbh.) Konfirmation på privilegium fra Christian 4. af 25. juli 1630 [KB 1630-32, 176] til Johannes Borchsenius på at holde apotek i Viborg med samme privilegier som sine formænd. JR, 11, 328. K. Indl. 8. juli. 10. juli (Kbh.) Ms. til hr. Frands Pogwisch og mag. Frands Rosenberg. Hr. Anders Bille har begæret bevill. for sig og sine efterkommere til at antage en sædedegn til Brandstrup og Vindum sogne i stedet for den skoleperson, som hidtil har været forordnet fra Viborg skole. Han tilbyder herfor til skolen at give 100 rd., hvis renter kan anvendes til dens nytte, mens sædedegnen kan nyde den indkomst, som af de 2 sogne hidtil har været givet til Viborg skole. Da adressaterne erklærer, at det kan ske uden nogens præjudice, godkender kongen, at de modtager de 100 rd. og sætter dem på rente hos vederhæftige folk. JT, 12, 248. Indl. 2. og 16. juni. 11. juli (Kbh.) Bevilling. Jens Pedersen Mørcke får bevill. til indtil videre på sin påboende gd. at bruge en hestemølle til sit maltkorn til eget husbehov, da lensmanden erklærer, at hans gd. ligger i et morads, så han kun med besvær kan komme til eller fra gden. Han må ikke male for andre, kronens andre møller til skade, og han skal til kongen svare en erkendelse på 2 rd. årl. sammen med landgilden. SjR, 22, 420. K. 11. juli (Kbh.) Ms. til Oluf Brockenhuus. Der er bevilget Konst Casper årl. 10 favne ved, som det ville falde besværligt herfra at føre ud til Lyngby, hvor han nu bor. Kongen godkender derfor, at OB i stedet indtil videre af kronens skove, hvor det skader mindst, lader ham få 40 læs brændeved. SjT, 31, 319. K. 12. juli (Kbh.) Skøde. Hans Thesche har mistet det meste af sin have ved Kbh.s fortifikation. Til vederlag er udlagt ham et andet stykke jordsmon til have uden for fæstningen uden for Helsingørs port ved den >>affstikte ballemaillie«<, 67 al. bred og 96 al. lang. Han skal ud for sin anpart forfærdige, brolægge og vedligeholde gaden. Han må ikke bygge ud til rendestenen. [Slutn. som skøde 22. maj til Mikkel Thyde]. SjR, 22, 421. K. (Tr.: KD, III, 343). 12. juli (Kbh.) Skøde. Jørgen Lends får skøde på en byggeplads inden for fæstningen i Slesviggaden mellem Jesper Skows og Mathias Lorentz Melhorns byggepladser, 26 al. bred og 55 al. lang. [Slutn. som skøde 22. maj til Niels Jensen Holst]. SjR, 22, 422. K. (Tr.: KD, III, 344). 12. juli (Kbh.) Skøde. Hans Thesche har ved Kbh.s fortifikation mistet 2 bygninger med den meste part af sin have i den ny by foran den gamle østre vold. Til vederlag er udlagt ham en anden byggeplads inden for fæstningen ved Prinse Kanalen, 25 al. bred og 70 al. lang. [Slutn. »efter den ordinære stil«<]. SjR, 22, 422. K. (Tr.: KD, III, 344). 12. juli (Kbh.) Instruktion. Holmens admiral Christoffer Lindenov skal straks tage til sig 6 gode officerer og med dem forføje sig i søen med det nye skib »Frederich« og dermed krydse hid og did, så længe den indtagne proviant tillader, og imidlertid have vel i agt, hvorledes skibet sejler, og ellers, så vidt det kan erfares, hvorledes det er beskaffent til at bruges i »feckte« og andre forefaldende occasioner. Herom skal han, når han kommer tilbage, gøre kongen udførlig skriftlig relation. SjR, 22, 423. K. 12. juli (Kbh.) Skøde. Mestersvend på Bremerholm Hans Ulrik Suidser får skøde på en byggeplads ved Holmens Kanal, 24 al. mod kanalen, på den nordre side 27 al. og på den søndre 37 al. Han skal forfærdige og vedligeholde sin anpart af kanalen og gaden, og gaden skal han brolægge. Han må ikke bygge ud til rendestenen. [Slutn. som skøde 22. maj til Mikkel Thyde]. SjR, 22, 423. (Tr.: KD, III, 344). 12. juli (Kbh.) Bevilling. Elisabet Bøcker bevilges indtil videre af Dragsholm lens indkomst 3 pd. byg, 3 pd. rug, 3 td. havre, 1 lam, 1 gås, 1 skp. havre og 2 høns, som skal leveres hende af lensmanden og godtgøres denne på rentekammeret. SjR, 22, 424. 12. juli (Kbh.) Ms. til rentemestrene. Afd. Laurids Ebbesens arvinger andrager, at de af adressaterne anmodes om kvittans for den kornskat, som var påbudt til fastelavn 1644, og bådsmandsskatten 1644 og 45, da svensken var landet og indbyggerne mægtig. Kongen godkender, at de må forskånes for disse skatter. SjT, 31, 320. Orig. i DKanc. B 179g. 12. juli (Kbh.) Jægermester fik brev at forskaffe Ebbe Gyldenstierne 2 rådyr og 2 dådyr mod betaling. Udt. i SjT, 31, 320. 13. juli (Kbh.) Konfirmation af kontrakt af 29. nov. 1639, læst på konsistorium for >>siddende ret og dom« den 30. nov. 1639, hvorved Sille Tønnesdatter til sin husbond, superintendent over Sjæll. stift, professor theologiæ ved Kbh. universitet, dr. Jesper Brochmand, da ægteskabet ikke har levende arvinger, efter Sjællandske Lov skænker sin halve hovedlod efter sin død. SjR, 22, 424. K. 13. juli¹) (Kbh.) Konfirmation af Roskilde kapitels bestalling af 1. aug. 1649 for bassist, stud.theol. Jacob Nielsen som kantor ved Roskilde domkirke og skole. Han skal undervise skolens disciple i musik, både vocali og instrumentali. Han skal altid forestå og dirigere sangen i domkirken, så ofte der er ordinær eller ekstraordinær tjeneste eller prædiken. Han skal under tjenesten holde ungdommen i koret tilbørligt under disciplin og stilhed, og hver søndag aften skal han, selv eller ved en anden, undervise byens ungdom i katekismen. Han skal have skolens instrumenter i forvaring og have tilsyn med, at de ikke kommer til skade. Han skal årl. af domkirken have 100 rd. til løn og kostpenge, som i 2 terminer skal betales af begge tutoribus templi, desuden 10 sldl. af præstepengene og offer i kirken de 3 højtidsdage samt accordentia af brude, børn og lig, som der synges for i domkirken, ligesom de forrige kantorer har haft. Hvad hans session angår, skal han have samme iblandt de andre hørere efter sit senium, beregnet fra brevets dato. Og skolens disciple skal være ham hørige og lydige i alt, hvad musikken angår, både i kirken og skolen og alvorligt holdes dertil af rektor, konrektor og de øvrige kolleger. SjR, 22, 426. K. 1) Indførslen er dat. 13. aug., men indført ml. breve af 13. juli. K er dat. 13. juli. 13. juli (Kbh.) Skøder. Hans Holst i Bochuld får skøde på en byggeplads inden for fæstningen i Ditmarskergaden, 32 al. bred og 48 al. lang. [Slutn. »efter den ordinære stil«<]. SjR, 22, 427. K. Samme får skøde på en byggeplads inden for fæstningen på Dronningens Kanal, nærmest ved Hans Olufsens byggeplads, 32 al. bred og 48 al. lang. [Slutn. »efter den ordinære stil<<]. SjR, 427. K. (Tr.: KD, III, 344). Anm.: Begge skøder er udstreget, og i margen er tilføjet: Disse to skøder er igen i kancelliet indleveret og kasseret og pladsen igen i et andet skøde indført, som er givet kongens køkkenskriver Hans Olufsen den 28. okt. 1661. 13. juli (Kbh.) Ms. til hr. Frederik Reedtz. Der er på hans begæring bestilt 60.000 enebærstager i Sølvesborg len til vildtbanen i hans len. De er allerede i beredskab, og han skal befragte fornødent skibsrum til at hente dem til Vordingborg. SjT, 31, 320. K. 13. juli (Kbh.) Ms. til hr. Ove Giedde, hr. Tage Thott, hr. Joakim Gersdorff og Henrik Ramel. Kongen sender dem adskillige supplikationer samt fuldmagter og andet, som fra Bornholm er indleveret i kancelliet mod hr. Ebbe Ulfeldt, med hans erklæring derpå, hvis indhold de selv kan erfare. Skønt kongen er til sinds snarest at sende kommissærer til Bornholm, som kan forhøre om alt og gøre relation, har han dog på EUs begæring bevilget, at adressaterne her måtte forhøre nævnte »klagter«<¹) [klager?]. De skal snarest i de interesseredes nærværelse tage nævnte »klagter<< for sig og siden gøre udførlig relation om alt. SjT, 31, 320. K. 1) Således også K. 13. juli (Kbh.) Bevilling. Sognepr. t. Husie og Skrebeling sogne i Malmøhus len hr. Jens Jensen har andraget, at han af landemodet er dømt fra sit kald, fordi han var flyttet fra hovedsognet og havde nedsat sig i annekset, da hans præstegd. i sidste krig var nedbrudt, og han ikke så snart kunne genopbygge den. Hans forseelse efterlades, og det bevilges, at han må beholde sit kald. SkR, 6, 169. (Efter Otte Krags ordre) K. 13. juli (Kbh.) Ms. til hr. Henrik Huitfeldt, hr. Niels Krabbe, Jacob Grubbe og Iver Mogensen Krabbe. Henrik Ramel t. Bækkeskov har andraget, at der er trætte mellem hr. Henrik Lindenov t. Øvids kloster på kronens gd. Steffueseues vegne på den ene side og HR på hans gde til Hemmingsløche liggende, deres vegne på den anden side, hvor 12 oldinge for kort tid siden har gået og svoret de nævnte gdes markskel. Da begge parter har tilbetroet adressaterne at gøre et kristeligt markskel, skal de med kgl. fuldmagt på åstederne stævne de interesserede for sig og syne og se, om oldingenes gangne og svorne markskel bør blive ved magt eller ej. SkT, 8, 126. 13. juli (Kbh.) Bevilling til, at fru Vibeke Billes (Bilds) begravelse på hr. Mogens Kaas' anmodning må opsættes 14 dage over den rette og forordnede tid. JR, 11, 329. 14. juli (Kbh.) Skøde. Dansk kancellitjener Christen Poulsen får skøde på en byggeplads inden for fæstningen i Klerkegaden nærmest ved Svend Andersens byggeplads, 25% al. bred og 52 al. lang. [Slutn. »efter den ordinære stil«]. SjR, 22, 428. K. (Tr.: KD, III, 345). 14. juli (Kbh.) Skøde. Borger i Kbh. Jens Jensen får skøde på en byggeplads inden for fæstningen på Prinsegaden, 35 al. bred, på den ene side i Slesviggaden 54 al. lang og på den anden også 54 al. På den bageste side ved Mathias Laurits Melhøren er den 35 al. [Slutn. >>efter den ordinære stil«<]. SjR, 22, 428. K. (Tr.: KD, III, 345). 14. juli (Kbh.) Skøde. Hofmarskal Adam Henrik Pentz har fået skøde på en plads inden for fæstningen. Det bevilges, at der hertil kommer i Prinsestrædet af bådsmændsvåningerne 3 al. 10 tommer, og på den anden side i Kattegaden til samme plads af samme våninger 27 al. 3 kvarter i bredden af samme våninger med tilliggende gårdsrum, som i bredden fra Prinsegaden til Kattegaden er 35 al. 3 kvarter. SjR, 22, 428. (Tr.: KD, III, 345). 14. juli (Kbh.) Skøde. Tyske kancellitjener Søren Andersen får skøde på en byggeplads i Klerkegade nærmest ved Claus Mortensens byggeplads, 24 al. bred og 50 al. lang. [Slutn. »efter den ordinære stil<<]. SjR, 22, 429. K. (Tr.: KD, III, 346). 14. juli (Kbh.) Bevilling. Hr. Joakim Gersdorff, hr. Axel Urup, Iver Krabbet. Vegholm og øverstesekretær Otte Krag har andraget, at de har gjort bekostning på et stenkulsværk på IKs¹) grund ikke langt fra Helsingborg og er til sinds at gøre endnu mere, for at stenkul til ikke ringe gavn for indbyggerne kan tilvejebringes her i riget. De begærer, til erstatning for den gjorte og yderligere påtænkte bekostning, at måtte bevilges på egen bekostning at søge og optage stenkul på kronens gods i Danmarks rige. Det bevilges dem, frem for nogen anden, at eftersøge stenkul, hvor det kan findes på kronens grund, og drive stenkulsværker bedst muligt. Det bevilges desuden, at hvis de hertil behøver nærliggende kronens bøndergde, må de forundes dem mod godtgørelse for landgilde og rettighed, så intet fragår kongen. De arbejdsfolk, de bruger til værkerne, må være forskånet for al kgl. tynge og besværing. Participanterne må i 2 år være fri for at svare noget til kronen for de kul, de optager, men derefter skal de svare hver 10. td. uden bekostning. SkR, 6, 169-170. K. (Jf. 9. juli, fol. 165, s. 234). 1) Betegnes i indførslerne, men ikke i K, fejlagtigt hr. Iver Krabbe, skønt der er tale om Iver Mogensen Krabbe t. Vegholm, og ikke hr. Iver Tagesen Krabbe t. Jordberg. 15. juli (Kbh.) Skøde. Borger i Kbh. Claus Mortensen skal pga. Kbh.s fortifikation nedbryde sin bygning i Gothersgaden¹). Til vederlag er udlagt ham en anden byggeplads inden for fæstningen i Klerkegaden imellem Rigensgade og Herregaden, til gaden 16 al., på siderne 52 al. og i den bageste ende 16 al. [Slutn. »efter den ordinære stil«<]. SjR, 22, 429. K. (Tr.: KD, III, 346). 1) Således if. K. 15. juli (Kbh.) Bevilling. Margrete¹), enke efter Peder Graa, har andraget, at hendes husbond i 7 år har været hospitalsforvalter i Helsingør, og at der i hospitalets regnskaber er gjort ham antegnelse for 200 sldl., fordi han i begyndelsen ingen vis takst havde, hvorefter han skulle spise. Hun begærer, at beløbet med renter må eftergives hende og hendes umyndige børn, da hun har ringe midler til at betale. Dette bevilges. SjR, 22, 430. Indl. 5. april. 1) Kaldes i overskriften Maren, men 2 gange i teksten Margrete. 15. juli (Kbh.) Bevilling. Sognepr. t. Gimlinge hr. Ebbe Jensen Bruun har andraget, at der i Gimlinge by findes en gd., som af arilds tid har givet »små« landgilde og endnu giver præsten i Gimlinge alle 3 tiender, som en erkendelse af, at gden egentlig har tilhørt præsten som anneksgd. Han begærer, at også arbejde af gden må følge præstegden til forbedring af dennes ringe avling. Det bevilges, at også ægt og arbejde af gden tillige med alle 3 tiender og landgilden indtil videre må følge Gimlinge præstegd. pga. kaldets ringhed. SjR, 22, 430. 15. juli (Kbh.) Ms. til fru Jytte Høeg og dr. Jacob Matthiesen.") M. Lave Christensen har i nogle år både til lands og vands tjent Christian 4. og kongen selv som skibspræst, og kongen vil nu gerne se ham befordret. Adressaterne skal være ham beforderlig med, at han det første muligt kan forfremmes til et kald eller kapellani, dog at alt går lovligt til efter ordinansen og de om kald udgangne forordninger. SjT, 31, 321. K. Tilf.: Ligesådanne breve fik hr. Gregers Krabbe og superintendenten i Ribe stift om m. Hans Skov, Erik Juel og bispen i Ålborg om hr. Peder Madsen, hr. Frands Pogwisch og bispen i Viborg om hr. Hans Faxe, hr. Henning Valkendorf og bispen i Fyn om m. Christen Marcussen, hr. Tage Thott og bispen i Skåne om hr. Peder Christensen, hr. Hannibal Sehested og bispen i Oslo om hr. Mikkel Rasmussen, Malte Sehested og bispen i Stavanger om hr. Niels Hansen samt Ove Bielke og bispen i Bergen om hr. Claus Friis. 1) Overskriften lyder: Stiftslensmændene og bisperne i Danmark og Norge fik breve skibspræsterne at befordre. 15. juli (Kbh.) Ms. til hr. Frederik Reedtz. Prinsessen agter sig i dag herfra til Falster. Han skal, når hun med følge kommer til Vordingborg, på kongens vegne holde hende frit og skaffe fornødne vogne. SjT, 31, 321. K. Tilf.: Ligesådant brev fik Christen Skeel at holde prinsessen frit og forskaffe hende fornødne vogne ved hendes ankomst til Tryggevælde.

15. juli (Kbh.) Ms. til teologerne ved Kbh. universitet. Af medfølgende relation fra Ove Giedde og superintendent i Skåne dr. Peder Vinstrup kan de nærmere erfare om Johan [ne] Kjeldsdatters deri specificerede tilfælde. De skal snarest til kancelliet indsende betænkning om, hvorledes der i denne sag bør procederes. SjT, 31, 322. 15. juli (Kbh.) Ms. til hr. Wentzel Rothkirck. Gunde Rosenkrantz t. Vindinge har begæret mod betaling at forundes konge- og kirketienden af 2 sogne i Antvorskov len, nemlig Gimlinge og Hoestede [Hårslev] med annekset Ting Jellinge. WR skal erklære sig om kirkernes beskaffenhed, især om kongetienden er tillagt nogen, og om den i givet fald kan undes GR uden nogens præjudice, når han og arvinger svarer den årl. afgift deraf og stedsmål, når den måtte blive ledig, eller om nogen anden consideration kunne være til hinder for hans begæring. SjT, 31, 322. (Efter hr. kanslers befaling) K. 15. juli (Kbh.) Bevilling. Det bevilges, at de, der bor på Store Poffuelskiøbsgaard ved Helsingborg, indtil videre må være fri for kgl. skat, da der på gdens grund drives et stenkulsværk. SkR, 6, 170. K. 15. juli (Kbh.) Ms. til hr. Tage Thott og Erik Krag. En del af godset i Malmøhus len er så højt skyldsat, at dets landgilde absolut må nedsættes, hvis det efter sidste fejde skal komme på fode igen, mens andre smst. giver så ringe landgilde, at den uden deres skade kan forhøjes med det, som de for højt skyldsatte nedsættes, så kronen intet afkortes i sin rettighed. De skal derfor snarest begive sig til de pågældende gde og regulere landgilden som anført. Deres erklæring herom skal de indsende til kancelliet. SkT, 8, 127. Indl. 1. juli. 15. juli (Kbh.) Ms. til Tyge Below. Kongen godkender, at han i år af lenets indkomst anvender 100 rd. på at reparere kongens gemakker på Hindsgavl og holde dem under tag. FT, 7, 67. K. Orig. i Hindsgavl lensrgsk. 15. juli (Kbh.) Bevilling til Henrik Thott til at lade sig vie på salen. JR, 11, 329. 15. juli (Kbh.) Kvittansiarum. Kongen har efterladt Gunde Lange alt, hvad han er blevet skyldig på alle sine len, som han hidtil har været forlenet med af Christian 4. Han lades med sine arvinger aldeles kvit, fri og kravsløs. JR, 11, 330. K. 15. juli (Kbh.) Kvittansiarum. Fru Sofie Staverskov, afd. Laurids Ebbesens, har gjort endeligt regnskab for al den visse og uvisse rente og indkomst af Skanderborg og Åkær slotte og len, hvormed hendes husbond en tid lang har været forlenet af Christian 4., fra philippi jacobi 1608, da han fik dem efter afd. Peder Mund, og til philippi jacobi 1646, da SS er blevet dem kvit, og hr. Oluf Parsberg blev forlenet med dem. Hun har desuden gjort regnskab for stiftets indkomst og den gejstlige jurisdiktion i lenet og for de penge-, korn- og madskatter, som er påbudt i lenene. Endvidere betalt alle antegnelser, som ikke har kunnet passere, og gjort rede for det inventarium, han har modtaget med slottene. Hun er intet blevet skyldig og lades kvit, fri og kravsløs. JR, 11, 331. K. 15. juli (Kbh.) Ms. til fru Jytte Høeg. Indvåner i Århus Søren Sørensen har understået sig i at sælge et skib udenlands, før det efter Christian 4.s forordning var tilladt. Hun skal tiltale ham ved retten herfor. JT, 12, 249. 15. juli (Kbh.) Ms. til fru Jytte Høeg og bispen i Århus. En billedskærer i Århus er arresteret, fordi han er trolovet med 2 kvinder, som begge lever endnu. Den sidste har han fået i Århus. JH skal hos den præst, som har viet ham til denne, erfare, om han for ham har udgivet sig for enkemand eller ugift. Desuden skal hun erkyndige sig om, hvorvidt der findes tegn til, at han har været forstyrret eller manglet sin forstand. JT, 12, 249. K. 15. juli (Kbh.) Ms. til Ebbe Gyldenstierne. Der tilsendes ham en rådstuebog fra Vejle og et rådstuevidne, som ikke stemmer overens med den. Han skal ved retten tiltale dem, som har udstedt og underskrevet vidnet, for, om de ikke har handlet mod deres ed og derfor bør stå til rette. JT, 12, 250. (Efter hr. kanslers befaling) K. 16. juli (Kbh.) Wentzel Rothkirck fik brev at forskaffe Otte Krag 2 heste. Udt. i SjT, 31, 323. 16. juli (Kbh.) Ms. til hr. Jørgen Brahe, Gunde Rosenkrantz, Jørgen Rosenkrantz og Christen Skeel. Falk Gøye t. Hvidkilde har andraget, at han nogle år har forestået værgemålet for Axel Brahe t. Eskebjerg og endnu ingen kvittering derfor har kunnet få, hvilket han befrygter i længden kan geråde ham og hans børn til vidtløftighed. Adressaterne skal derfor som ABS nærmeste slægt og frænder fastsætte, hvad FG årl. bør give af ABS gd. og gods, og hvad de eragter efter ABS stand og de vilkår, han nu lever i, til hans persons og hus' underhold og anden udgift og udredning, som med rette bør svares af hans gods, bør kortes og godtgøres, så AB bliver vel opholdt af de midler, Gud har givet ham, og at det øvrige kan komme ham og hans arvinger til bedste. FT, 7, 67. K. 16. juli (Kbh.) Kvittansiarum. Hr. Anders Bille har gjort endeligt regnskab for afgiften af den visse rente og indkomst til Vestervig klosters len, hvormed han en tid lang har været forlenet af kongen [Fr.3.]. Desuden for al andet uvist, som er for vrag, told, spindepenge og »boedsted leye«<, og for de skatter, som er påbudt i lenet. og birket, nemlig til »unions efterkommelse«<, rigens særdeles nødtørft, bådsmandshvervning og de ordinære postbudes underhold samt kornskatter, beregnet fra philippi jacobi 1648, da han sidst fik kvittansiarum for samme len, og til philippi jacobi 1650, da han er blevet lenet kvit, og hr. Oluf Parsberg er blevet forlenet med det. Han er intet blevet skyldig og lades kvit, fri og kravsløs. JR, 11, 330. K. 16. juli (Kbh.) Ms. til Steen Bille. Der begæres på vegne af nogle af kronens bønder under Sejlstrup slot afslag på landgilden fra philippi jacobi 1649 til årsdagen 1650, da de ikke dette år kan svare mere, end følgende for hver enkelt udviser, hvis de skal blive ved gdene. Kongen godkender i overensstemmelse med SBs angivende flg. afslag: Børglum h.: Christen Jensen i Sejlstrup mølle giver dette år ingen landgilde, da møllen er nedbrudt, Lyngby Christen Poulsen YA, Rakkeby Niels Simonsen ½, Thomas Pedersen, forarmet, giver intet, Lars Jensen ½, Las Sørensen, er øde, giver intet, Simon Markussen giver, Søren Christensen ½, Jens Jensen, er forarmet, giver intet, Hans Nielsen ½, Peder Thomsen ½, Kjeld Jensen ½, Peder Lauridsen, Hans Stephansen, er øde, giver intet, Peder Jensen do., Christen Pedersen, Oluf Poulsen ½, Jesper Nielsen ½, Jens Andersen, Jens Nielsen do., Smidstrup Peder Jensen ½, Svenning Christensen, er forarmet, giver intet, Søren Christensens bol er øde, Christen Madsen og Mads Christensen giver %, Jens Gregersen ½2, Jens Jensen, er forarmet, giver intet, Gregers Jensen »>de 2 parter «<, Anders Lauridsen ½, Christen Svenningsen [?] og Hans Christensen do., Niels Nielsen do., Jens Stryger, er forarmet, giver intet, Stagsted Jens Andersen, er forarmet, giver intet, Gunderup Ove Olufsen og Christen Nielsen ½, Christen Pedersen og Peder Jensen, er forarmet, giver intet, Svend Jensen og Christen Jensen do., Mads Christensen ½, Årup Søren Jensen og Christen Nielsen, er forarmet, giver intet, Sønder Vrå Peder Christensen ½, Hans Mikkelsen, er forarmet, giver intet, Jens Christensen »de 2 parter«, Jens Sørensen 13, Jens Christensen i Bundegaarden ½, hr. Daniel Jensen og Niels Jensen, Søren Mogensen do., Peder Jensen, er forarmet, giver intet, Niels Christensen do., Søren Sørensen do., Nørre Vrå Anders Johansen >>de 2 parter«, Rasmus Poulsen ½ part, Jens Andersen ½ part, Christen Nielsen ½, Christen Christensens kvinde ½, Kjeld Poulsen, er forarmet, giver intet, Ove Andersen ½, Søren Andersen, er forarmet, giver intet, Vollerup Las Christensen, er forarmet, giver intet, Borup Morten Mortensen, den halve gd., er øde, giver af den halve gd. 12, Mads Pedersen og Søren Pedersen, er forarmet, giver intet, Erik Jensen »de 2 parter«, Torp Anders Andersen »de 2 parter «<, Laurs Nielsen, er forarmet, giver intet, Niels Lauridsen ½, Koldbro Oluf Rasmussen ½, Jens Ibsen i Krags Damb½2; Vennebjerg h.: Jelstrup Niels Jensen ½, Helle Jensen ½, Jens Laursen »de 2 parter<<, Gølstrup Mattias Nielsen og Svend Troelsen »de 2 parter«<, Laurs Christensen do., Peder Laursen do., Hundelev Jens Olufsen ½, Anders Troelsen »de 2 parter«, Anders Pedersen ½, Christen Thommesen og Christen Christensen do., Peder Sørensen >>de 2 parter<<, Anders Svendsen ½, Thomas Lauridsen og Ejler Thøgersen do., Laurs Nielsen do., Peder Nielsen, er forarmet, giver intet, Stephan Laursen ½, Peder Pedersen do., Ulstrup Jens Thomsen og Christen Christensen, er forarmet, giver intet, Vester Vidstrup Peder Christensens gd. er øde, giver intet, Nørlev Niels Pedersen og Morten Jensen V2, Nørum Søren Jensen og Svend Sørensen ½, Peder Christensen, er forarmet, giver intet, Øster Vidstrup Christen Nielsen ½, Krustrup Jens Sørensen ½, Gjurup Christen Bertelsen 2, Peder Christensen 13, Skisby Peder Lauridsen og Christen Pedersen ½, Jens Jensen og Christen Jensen »de 2 parter«, Gårestrup Jens Madsen ½, Christen Christensen og Christen Christensen [!] ½, Houbech [hvor?] Christen Andersen 2, Favrholt Christen Thomsen, er forarmet, giver intet, Ludum [hvor?] Laue Nielsen, er forarmet, giver intet, Burholt Jens Krafft, er forarmet, giver intet, Jens Mortensen do., Vennebjerg Niels Thomsen ½, Christen Nielsen do., Peder Andersen, er forarmet, giver intet, Gølstrup Jens Jespersen ½, Horns h., Sønder Bindslev Søren Jensen ¼ og Christen Jensen ½, Søren Jensen ½, Christen Christensen ½, Nørre Bindslev Laurs Therkelsen og Peder Poulsen ½, Råbjerg Mads Nielsen og Christen Mogensen ½, Svend Thomesen i Lundholm [hvor?] ½, Daal [hvor?] Peder Christensen %; Kær h., Biersted Peder Nielsen %, Hvorup Jens Christensens kvinde, forarmet; Jerslev h., Hølled [hvor?] Søren Laursen ½, Allerup Niels Smid ½, Christen Christensen ½ og Villads Therkelsen, er forarmet, giver intet, Otte Christensen, Christen Mikkelsen do., Jens Jensen og Jens Sørensen, er forarmet, giver intet, Søren Lauridsen og Christen Jensen do., Laurids Jensen ½, Sterup Jens Jensen, er forarmet, giver intet, Christen Pallesen, Jerslev Christen Thomesen og Mads Jensen, Peder Tøgersen, er forarmet, giver intet, Scharen Ager [hvor?] Thomis Christensen %s, Serreslev Peder Lauridsen ½, Felden Mads Pedersen, er forarmet, giver intet, Christen Terkelsen ½, Krogshave Just Pedersens enke, er forarmet, giver intet, Jens Nielsen Ys, Skarnvad Søren Jensen, er forarmet, giver intet, Hellum Thøger Nielsen ½, Sindel Bertelsen og Bertel Christensen i Hiegaard [hvor?], Sørhede [hvor?] Jørgen Andersen, er forarmet, giver intet, Peder Lauridsen do.; Hvetbo h., Sønder Saltum Peder Christensen YA, Niels Mikkelsens bol er øde, giver intet, Bent Nielsen og Jens Poulsen 4, Christen Lauridsen ½, Østrup Jens Jespersen ½, Nørre Saltum Niels Nielsens bol er øde, giver intet, Thomas Nielsen og Laurids Christensen ½, Christen Madsen og Henrik Hansen, er forarmet, giver intet, Frands Christensens værested er øde, giver intet, Trudslev Morten Jensen, er forarmet, giver intet, Christen Schoubi i Alstrup er forarmet, Borup Peder Jensen ½, Ingstrup Laurids Pedersen, er forarmet, giver intet, Hjermeslev Christen Poulsen ½, Anders Lauridsen ½, Søren Lauridsen, er forarmet, giver intet, Mads Andersens kvinde og Mikkel Christensen do., Peder Sørensen i Hvorup, er forarmet, giver intet, Fårup Christen Nielsen ½, Christen Nielsen samme bol, forarmet, Ejersted Mathias Bertelsen ½, Sønder Saltum Christen Andersen 4, Anders Jensen ½, Alstrup Niels Jensen 12, Hjermeslev Simon Christensen, øde, giver intet, Las Jensen ½, Jens Tamesen do., Stephan Jensen 4, Hundborg Søren Nielsen 4, Vester Hjermeslev Peder Lauridsen ½, Laurs Andersen do.; Han h., Schanderup [hvor?] Niels Thomsen ½, Las Christensen i Bunderup [hvor?], er forarmet, Niels Pedersen i Trustrup ½, Peder Mikkelsen i Vester Svenstrup ½, Jens Nielsen i Telling, er forarmet, giver intet; Thy, Thisted Bolle Jensen, er forarmet, giver intet, Bertel Nielsen do., Bollerup [K: Gollerup = Kollerup?] Jens Sørensen ½, Peder Pedersens gd., øde, giver intet, Jerslev Jens Sørensen og Anne Madsdatter. JT, 12, 250-255. Orig. i Sejlstrup lensrgsk. Indl. 19. april. 16. juli (Kbh.) Ms. til Viffert Seefeld og Ove Blik. Der skal snarest foretages skifte mellem fru Margrete Steensen, afd. Tyge Kruses, og hendes børn. De skal med kgl. fuldmagt som kommissærer overvære skiftet. Hvis der opstår tvist mellem de interesserede, skal de forlige dem eller adskille dem ved endelig dom. JT, 12, 255. 17. juli (Kbh.) Ms. til Erik Juel. Han skal holde søtønderne færdige til at udlægges på Trindelen efter de benådninger, der er forundt kapitlet i Viborg. Desuden skal han med mindst mulig bekostning lade veiderne ved Hals forfærdige. JT, 12, 255. K. 17. juli (Kbh.) Ms. til Erik Juel. Han skal tilholde kongens sildesalter i Ålborg, at han i kommende høst til kongens fornødenhed skal salte flest mulig sild, som EJ derpå snarest skal sende til Kbh. Hertil skal han tilstille ham de fornødne penge af lenets indkomst og, om nødvendigt, af toldkisten i Ålborg. Desuden skal EJ i de 2 følgende år, med halvdelen hvert år, afbetale sildesalteren, hvad der resterer ham for de sild, han allerede har leveret. JT, 12, 255. K. 17. juli (Kbh.) Ms. til Erik Juel. Han skal snarest til provianthuset i Kbh. sende al indeværende års smørlandgilde af lenet samt rugen og havren, så vidt den kan fås, men byglandgilden skal han først lade gøre i malt og derefter ligeledes snarest mod kvittering sende til provianthuset. JT, 12, 256. K. 18. juli (Kbh.) Bevilling. Samtlige afd. hr. Jørgen Urnes børn og de umyndiges formyndere får bevill. til, til betaling af JUs og fru Margrete Marsvins gæld, at sælge noget af deres jordegods, nemlig Næs hovedgd. med tilliggende jordegods i Nørrejyll. til bedste for børnene og de umyndige. SjR, 22, 431. (Efter Otte Krags ordre) K. Indl. 11. og 18. juli. 18. juli (Kbh.) Fiskemestrene i Kronborg og Frederiksborg len fik brev at forskaffe Jørgen Rosenkrantz fisk. Udt. i SjT, 31, 323. 18. juli (Kbh.) Jægermester Hans Stiebolt v. Dehnen fik brev at forskaffe Jørgen Rosenkrantz 1 stort dyr, 1 dådyr og 2 rådyr. Udt. i SjT, 31, 323. 18. juli (Kbh.) Ms. til Peder Lange og Erik Juel. Jørgen Munk har for nogen tid siden erhvervet kongens befaling til EJ og Jørgen Seefeld t. Visborggård om likvidering mellem de interesserede i Stubbergård. Han beretter nu, at befalingen ikke er efterkommet, fordi JS en tid lang har været i Norge. Og da han nu med det første agter sig derop igen, har han anholdt om ny befaling til adressaterne. De skal med kgl. fuldmagt fordre de interesserede i Stubbergård for sig og likvidere dem imellem, hvad der kan tilfalde enhver, når den bliver ledig efter Christence Juels død, da hun er forlenet med den på livstid, så enhver kan vide sin anpart. JT, 12, 256. Indl. 11. maj. 18. juli (Kbh.) Ms. til Falk Gøye. Da det af Børglum klosters fundats ses, at det med sine bønder og tjenere er ganske afhændet fra kronen og perpetueret til løn for hofmesteren på Sorø akademi, finder kongen ikke, at der af dets gods kan udlægges gde til rytteri, som det sker på kronens len. Men da de ryttere, som i FGs formands tid er henviste til at have deres underhold dér, og dengang, såvel som nogen tid efter at FG, efter at være forordnet til hofmester på Sorø, har fået det, nu heller ikke kan forvente at have det andetsteds, skal FG anordne, at de får deres resterende månedlige deputat. Siden eragter kongen ikke, at Børglum og tilhørende gods kan besværes med at holde ryttere, medmindre adelen samtykker i sådant til rigets defension. JT, 12, 257. (Efter hr. kanslers koncept) K. 19. juli (Kbh.) Ms. til hr. Henrik Rantzau, Christen Skeel, Peder Lange og Erik Juel. Falk Gøye t. Hvidkilde har andraget, at han i nogle år har forestået Axel Brahe t. Eskebjergs værgemål, hvis tilstand nu befindes således, at han efter rigtig regnskabs forhør ikke kan kvittere FG derfor, hvorfor denne befrygter, at han pga. sådan uendelighed skal komme i skade og vidtløftighed og derfor har begæret denne befaling til adressaterne. De skal snarest indstævne for sig FG med sine regnskaber og andre forretninger, ABS svoger, rentemester Oluf [Daa] t. Holmgård med hans børns rette lavværge samt Jacob Lindenov t. Hundslund, og erfare, om de har noget at sige mod regnskaberne, som fremlægges af FG, såfremt de ikke dermed vil have al tiltale fortabt, eftersom FG formener det ubilligt, at det skal bero så længe dermed til skade for ham og hans arvinger, indtil ABS arvinger efter hans død kunne kvittere derfor. Og hvis ABS svoger ikke vil eller pga. lovligt forfald ikke kan møde, skal de alligevel som kommissærer gennemse FGs regnskaber, og hvis der findes mangel deri, kende og dømme derom, og ellers kvittere ham, så han for sig og sine arvinger kan blive befriet for forventelig skade.¹ SjT, 31, 323. 1) Der må tages et vist forbehold for referatets korrekthed, da indførslen rummer flere meningsforstyrrende gentagelser og fejl, som, da K ikke findes, ikke med sikkerhed kan korrigeres. 19. juli (Kbh.) Ms. til hr. Ove Giedde. Han skal i sit len, når det er mest bekvemt, lade hugge 600 knipper hasseltræ til musketter og >>stoche<<-krudt samt 300 knipper tørstetræ [?] til pistoler og >>skiøtte<< krudt. I hvert knippe skal være 100 stk., hvert stykke i størrelse som små tøndebåndstager med sin hele længde, så spidsen ikke frahugges, og barken skal ren afskalles af begge slags træ, mens de er grønne og nyhuggede. SkT, 8, 127. Tilf.: Ligesådant brev fik hr. Niels Krabbe at lade hugge 400 knipper hassel og 200 tørstetræer [?]. 19. juli (Kbh.) Bevilling. Skolemester i Odense mester Henning Christensen har andraget, at han af byfogden smst. tiltales for et fortinnet beslag om en ligkiste, hvori hans hustrus forrige husbond for 5 år siden blev begravet. Han begærer, at forseelsen må efterlades dem. Det bevilges, at de må være fri for videre tiltale. FR, 6, 77. K. 19. juli (Kbh.) Skøde. Hr. Anders Bille får skøde på jus patronatus til Hårby kirke i Hagenskov len og kongetienden af sognet, som er 4½ pd. rug, 2 pd. byg, samt kirketienden på 9 ørte rug, 8 ørte byg, 4 skp. boghvedegryn og 1 ørte havre. Desuden herligheden til præstegd. og degnestavn smst. samt kirkens rettighed i flg. jordegods: Hans Hansen i Hårby, der årl. giver 1 pd. byg, som sognepræsten nyder for at holde vin og brød til kirken, og Gertrud Peters, der årl. af kirkeladen giver 1½ mk., desuden kirkehalmen[?], som degnen har, hvoraf han holder strenge til klokken. AB må ikke afkorte præst eller degn det mindste af deres rette tilliggende, han skal svare studieskat og cathedraticum som af alders tid. Den ørte havre, som efter jordebogen altid har fulgt Assens provsti, skal han svare til Henning Pogwisch, der er forlenet dermed. Han skal yde bispe- og provstegæsteri som af arilds tid. Kirken skal beholde sin tiende og anden indkomst og provsten sin rettighed. Dog skal AB som rette patron beholde højhed og herlighed over det nævnte. Ingen præst må kaldes uden at være hørt af bispen og fundet duelig. AB må selv forordne kirkeværger, forhøre kirkens regnskaber og selv disponere over indkomsten til forbedring af kirken, som han skal holde ustraffeligt ved lige. Han må selv bruge kirketienden eller for billig fæste og afgift unde den til hvem, ham lyster. Hvis nogen nød tilstøder riget, skal kirken og dens tjenere komme til hjælp lige med andre gejstlige og kirker. FR, 6, 77-80. (Jf. Kr.Sk., II, 16). 19. juli (Kbh.) Ms. til hr. Henning Valkendorf, Vincents Steensen, hr. Steen Bille og Erik Kaas t. Lindskov. Kongen og rigsrådet har henfundet hr. Henrik von Buchwald og medarvinger efter afd. Claus von Buchwald til rigtig likvidation ved adressaterne efter afd. Claus Brockenhuus på kapital, rente og omkostning og afkortning af, hvad der til forskellige tider er betalt derpå, og endelig afgørelse af, hvad der kan restere Buchwalderne efter kongens og rigsrådets dom. De skal derfor indstævne parterne til Svendborg og dér gøre til ende med likvidationen. Og hvis nogen tvist opstår, hvori der ikke allerede er dømt, skal de forlige parterne eller adskille dem ved endelig dom. FT, 7, 68. K. Indl. 19. juli. 19. juli (Kbh.) Bevilling. Udsen Rasmussen har andraget, at han ved kapitelsdom af Århus kapitel er forbudt at gifte sig med et kvindfolk ved navn Margrete Rasmusdatter, som han tidligere har avlet et barn med. Han begærer at måtte ægte hende. Det bevilges, mod at han til hospitalet i Århus giver 30 sldl. og på tilbørlige steder beviser, at de ikke er beslægtede i forbudte led. JR, 11, 332. Indl. 1. juni. 19. juli (Kbh.) Ms. til hr. Oluf Parsberg. Forrige skriver på Skanderborg slot Clemend Clemensen har andraget, at der på hans regnskab tilkommer ham 479 rd. 11 sk. 3 alb. Da han har sat sig i gæld hos andre, begærer han at måtte få beløbet betalt af den restance, som lenets bønder har. Kongen godkender dette, dog at det sker af den restance, som betales sidst af dem, da det, som først klareres, skal komme kongen til gode. JT, 12, 257. K. Indl. 18. juli. 20. juli (Kbh.) Skøde. Borger i Kbh. Hans Madsen får skøde på en byggeplads inden for fæstningen i Prinsegaden mellem Adelsgaden og Borgergaden, 14 al. bred og 24 al. lang. [Slutn. »efter den ordinære stil<<]. SjR, 22, 431. K. (Tr.: KD, III, 347). 20. juli (Kbh.) Skøde. Borger i Kbh. Hans Rasmussen får skøde på en byggeplads inden for fæstningen i Prinsegaden mellem Adelsgaden og Borgergaden, 14 al. bred og 24 al. lang. [Slutn. »efter den ordinære stil<<]. SjR, 22, 432. K. (Tr.: KD, III, 347). 20. juli (Kbh.) Falk Gøye fik brev at modtage m. Augustinus Poulsens sønner i Sorø skole. Udt. i SjT, 31, 324. 20. juli (Kbh.) Ms. til Henrik Ramel. Det har i Christian 4.s tid altid været sædvane, at en af rigsråderne sammen med rigens marsk skulle have inspektion med fæstningerne i Skåne. HR skal sammen med rigens marsk have sådan inspektion. SkT, 8, 128. slot og 20. juli (Kbh.) Forleningsbrev¹) til hr. Anders Bille på Skanderborg len fra philippi jacobi 1650 med tilliggende bønder og tjenere, landgilde, ladegds avl og tilfødning, vist og uvist, intet undtaget, mod i afgift for den visse rente, stiftets indkomst efter jordebogen samt ladegds avl og tilfødning og for alt det uvisse, være sig gårdfæstning, sagefald, husbondhold, førlov, drift, forbrudt og rømningsgods, oldengæld, told og accise og alt andet, som nævnes kan, at svare 5.000 gode enkende rd. og ingen anden mønt eller varer uden nogen afkortning hver philippi jacobi i rentekammeret, og at tjene med 12 geruste heste, inden riget på egen, uden riget på kongens bekostning. Afgiften og skatter, som årl. påbydes, skal han med egne tjenere og på eget ansvar og egen bekostning fremføre til lands og vands og levere på de befalede steder uden at tilskrive kongen nogen fortæring, fragt eller anden omkostning. (Skbl. 3, 8, 7). Han skal på egen bekostning anskaffe og vedligeholde postvogn med gode, stærke heste, vogntøj, kuske og alt tilbehør. Han må ikke tilskrive kongen nogen udgift eller afkortning for herredsfogder, delefogder, tingskrivere, skovridere, hederidere, sandemænd eller andre, som har haft pengegenant, frigårde eller andet, og som hidtil er blevet godtgjort i regnskaberne på rentekammeret, meget mindre for afkortet landgilde, skat eller andet for de gde, som er udlagt til over- eller underofficerer. Ej heller må han anmode om afkortning for mageskiftet, afbrændt, øde og forarmet gods eller i skatter, for landgilde eller i andre måder. Al fortæring, folkeløn, genanter og al anden udgift skal han selv betale af den nytte, han har af lenet og ladegdens visse og uvisse rente og indkomst. (Skbl. 9, 11). Ej heller for reparation af møller må han tilskrive kongen noget. (Skbl. 12 (undtagen regnskab, kongen til bedste, for stiftets indkomst), 13, 14, 15, 17, 16). Det inventar og boskab på slottet, som tilhører kongens fadebur, må AB ikke bruge, men det skal gemmes og forvares vel til kongens behov. Afgiften og skatterne og alt, hvad der skal gøres regnskab for, skal han årl. fremsende i rette tid og gøre regnskab for. JR, 11, 332-336. K. 1) Der henvises til skabelon for forleningsbreve i KB 1648, s. 10 f. 20. juli (Kbh.) Konfirmation på fæstebrev af 20. aug. 1649 fra Joakim Beck til Henrik Meyn i Kielstrup [Kejlstrup] på Gødvad sogns kirkekorntiende, som Laurids Sørensen i Øster Kejlstrup og Niels Jensen i Gødvad har haft i fæste og er fradøde. Han får den på livstid for 4 ørte rug og 2 ørte byg i årl. afgift. Til stedsmål skal han give 6 rd. JR, 11, 336. 21. juli (Kbh.) Bestalling for Henrik Niemand som kgl. konditor og sukkerbager. Han skal forrette, hvad der befales ham af kongen, hans kunst vedkommende, hvortil efter rigtig specifikation hver gang skal forskaffes ham, hvad der behøves af urter, gewurtz, sukker og andet. Han skal i årl. løn til sig selv have 100 rd. og i kostpenge 6 rd. mdl. og til en dreng 20 rd. i årl. løn og 4 rd. mdl. i kostpenge, alt in specie og at betale af kongens eget kammer. Hans løn skal begynde den 6. juni 1648 og kostpengene den 21. maj 1650. SjR, 22, 432. 21. juli (Kbh.) Skøde. Rådmand i Randers Mikkel Thygesen får skøde på en byggeplads i Kbh. inden for fæstningen i Ditmarskergaden, ret imod Hans Holsts byggeplads, 32 al. bred og 70 al. lang. Han skal slette sin anpart af kronværket samt forfærdige, brolægge og vedligeholde gaden. [Slutn. »efter den ordinære stil«<]. SjR, 22, 433. K. (Tr.: KD, III, 347). 21. juli (Kbh.) Skøde. Borger i Kbh. Jens Thomasen får skøde på en byggeplads inden for fæstningen i Ditmarskergaden nærmest ved Hans Holsts byggeplads, 24 al. bred og 48 al. lang. Han skal slette kronværket foran sin anpart samt forfærdige, brolægge og vedligeholde gaden. [Slutn. »efter den ordinære stil«<]. SjR, 22, 434. K. (Tr.: KD, III, 347). Tilf. i margen: Dette skøde er igen indleveret i kancelliet og kasseret, og pladsen er igen indført i et skøde til Hans Olufsen, p.t. kongens køkkenskriver, den 28. okt. 1665. 21. juli (Kbh.) Skøde. Destillerer i kongens laboratorium i Rosenborg have Niels Holst får skøde på en byggeplads inden for fæstningen i Rosenborggade, nærmest ved Hans Merckels byggeplads, 24 al. bred og 52 al. lang. Han skal foran sin anpart forfærdige, brolægge og vedligeholde gaden. [Slutn. »efter den ordinære stil<<]. SjR, 22, 434. K. (Tr.: KD, III, 347). 21. juli (Kbh.) Ms. til Ebbe Gyldenstierne. Hvad borger i Kolding Mikkel Hansen har andraget, kan han se af hans hosføjede supplikation. Han skal nøje undersøge hans angivende og sende beretning herom til kancelliet. Han skal desuden tilholde borgmester og råd i Kolding at erklære sig skriftligt derom og medsende deres erklæring med sin egen. JT, 12, 258. Indl. 6. juli. 21. juli (Kbh.) Ms. til Søren Munk. Det berettes, at afd. Niels Munk har efterladt sig 5 sønner og 2 døtre, og at SM efter loven er deres rette fødte værge. Han skal derfor påtage sig de umyndige børns værgemål. JT, 12, 258. Indl. 10. juni. 21. juli (Kbh.) Ms. til Philip Bornemann. Han har andraget, at en del kirker i Vendsyssel provsti er så forarmede og brøstfældige, at de ikke kan repareres, medmindre de får undsætning af andre kirker i provstiet, som har midler. Kongen godkender, at han må låne penge af disse til reparation af de andre, indtil de kan komme i den stand, at de kan tilbagebetale pengene. JT, 12, 258. Indl. 21. juli. 21. juli (Kbh.) Ms. til hr. Henrik Rantzau. Kronens tjenere i Hads h. har begæret, at der må forundes dem nogen »dag<< på deres efterstående restance, da det vil geråde dem til største skade, om de på én tid straks skulle søges. Kongen godkender, at der må gives Hads h.s bønder nogen »dag« og respit på deres efterstående restance, så de ufejlbar yder halvparten deraf til michaelis førstkommende og den anden halvpart til påske næstefter, skæppe korn for skæppe korn, såfremt de ikke vil tiltales og straffes vedbørligt. JT, 12, 259. Indl. 12. juli. 22. juli (Kbh.) Bevilling. Apoteker i Kbh. Esaias Fleischer har tilbudt på egen bekostning at oprette et apotek i Roskilde, hvis det må ske med kgl. bevill. Det bevilges, til de dér omkring boende undersåtters gavn, at EF må oprette dette apotek. Han skal dér altid holde gode, friske og ustraffelige varer, som hører til et velordnet apotek, og sælge dem for billig pris til dem, der behøver dem. Han skal holde en erfaren provisor, og i alle måder forholde sig, så ingen har noget at klage over. Og da der, særlig i begyndelsen, behøves et stort forlag, bevilges EF i Roskilde frihed for al kgl. og byens tynge. Desuden må han sælge allehånde speceri og holde vinkælder, dog andre urtekræmmere og vintappere deres næring uforment. Men ingen anden af borgerskabet må under straf understå sig i at holde apotek eller sælge medicinske varer eller sådanne varer, som bør findes på et færdigt apotek. SjR, 22, 435. K. 22. juli (Kbh.) Bestalling for Tousaint de Beaufort som oberstvagtmester. Han skal indtil videre fra brevets dato herfor årl. af rentemestrene have 500 rd. SjR, 22, 436. 22. juli (Kbh.) Bestalling for Anthoni Gynter som fuglefænger. Det skal være ham tilladt, på hvilken måde [han vil] og med alle de redskaber, som kan bruges af fuglefængere, at anstille fuglefangsten på Kronborg, Frederiksborg og Københavns len, undtagen Ibstrup mark, og deri gøre sin yderste flid for at skaffe kongens køkken flest mulige fugle, når hofholdningen befinder sig på Kbh. eller Frederiksborg slotte. Han må ikke, under sin tjenestes fortabelse, sælge til andre. Og hvis han finder andre fuglefængere på lenene, som ikke er bestilt af kongen, og som gør ham hindring, skal han hindre sådant og anklage dem på behørige steder. Når han skal føre fugle til hofholdningen eller transportere sine redskaber, skal bondefogderne forskaffe ham heste og en vogn, så han ufortøvet kan fremkomme dermed. Han skal for sin tjeneste have fri våning i Emdruplund, hvor han også skal have agt på kongens vej og det derved liggende fiskevand. Desuden skal han af provianthuset have en bådsmandskost, og dertil skal hofmarskallen, når han befindes flittig med at skaffe kongens køkken fugle, lade køkkenskriveren betale ham 50 kurantdl. årl. SjR, 22, 437. K. Indl. 18. juli. 22. juli (Kbh.) Ms. til fru Jytte Høeg. Hvad sandemændene i Århus, som har gjort deres tog i Kirsten, afd. dr. Morten Madsens sag, er tilfundne at lide til denne herredag, fordi de i deres indlæg har indført noget bag på forrige herredags dom, denne og den højeste ret for nær, kan hun se af hosføjede slutning. Hun skal på kongens vegne lade sandemændene søge og tiltale derfor med retten. JT, 12, 259. 22. juli (Kbh.) Ms. til hr. Gregers Krabbe. Borgmester, byfoged og byskriver i Ribe har forset sig højligt med at udstede et falsk tingsvidne og dermed handlet græsseligt imod deres ed og pligt. Han skal derfor på kongens vegne aftinge med dem på deres yderste formue, og de skal herefter ikke mere betjene deres bestillinger. JT, 12, 260. 23. juli (Kbh.) Ms. til hr. Joakim Gersdorff. Kongen har til Anders Bille t. Damsbo afhændet jus patronatus til Hårby kirke i Hagenskov len samt konge- og kirketienderne og herligheden til præstegd. og degnestavn smst. JG skal til hartkorn à 50 rd. anslå kongetienden, som er 4½ pd. rug, 2 pd. byg, hvilket han skal lade afkorte på det udlæg, som af Hagenskovs jordebog er gjort til gældens betaling, og siden afskrive på Christian 4.s gældsbrev til AB for forstrækning. SjT, 31, 324. K. Orig. i DKanc. B 172. 23. juli (Kbh.) Ms. til hr. Joakim Gersdorff. Samtlige vognmænd i Kbh. har beklaget sig over, at de besværes meget med at udføre kongens ecker og rejser, for hvilke der resterer dem en hel hob, som de begærer at få betalt. JG skal, når det er muligt, og midlerne strækker til, betale, hvad de bevisligt resterer. Kongen godkender desuden, at hver vognmand herefter som hidtil ikke skal gøre mere end 8 fri ecker. JG skal anordne, at rejser på kongens vegne derudover betales straks. Ellers skal de ikke være pligtige at gøre dem. SjT, 31, 325. K. (Tr.: KD, V, 334). 23. juli (Kbh.) Konfirmation på fæstebrev uden dato fra Joakim Beck til Henrik Meyn i Kejlstrup på Lemming sogns kongekorntiende, som Erik Pedersen i Lemming og Laurids Jensen i Nisset har haft i fæste og er fradøde. Han får den på livstid for 3 ørte rug, 3 ørte byg og 3 ørte havre at levere på Silkeborg. I stedsmål skal han give 9 rd. JR, 11, 337. 23. juli (Kbh.) Konfirmation på fæstebrev af 3. april 1650 fra Joakim Beck til Henrik Meyn på halvdelen af både konge- og kirkekorntienden af Kragelund s., som Søren Christensen i Kragelund har haft i fæste og er fradød. Han får dem på livstid og skal af den halve kongetiende årl. give 2½ ørte 2½ skp. rug, 1 ørte 3 skp. byg, og for den halve kirketiende 2½ ørte 2½ skp. rug, 1 ørte 3 skp. byg. I stedsmål skal han for kongetienden give 4 rd. og for kirketienden 4 rd. JR, 11, 338. 23. juli (Kbh.) Ms. til Mogens Arenfeldt. Hvad Christian Siller har andraget, kan han se af hans hosføjede supplikation. Han skal forhjælpe ham til ret, så kongen kan forskånes for hans videre overløb. JT, 12, 260. 24. juli (Kbh.) Kvittansiarum. Fru Sofie Staverskov, afd. Laurids Ebbesens, har gjort endeligt regnskab for den årl. afgift og for al den visse og uvisse rente og indkomst af Saltø slot og len, hvormed LE en tid lang har været forlenet, fra philippi jacobi 1637, da han fik lenet efter afd. fru Karen Rostrup, til årsdagen 1646, da SS efter sin husbonds død blev det kvit, og grev Valdemar Christian ved mageskifte med Christian 4. fik slottet og lenet. Hun har desuden gjort regnskab for den visse og uvisse indkomst af noget gods, som Christian 4. i 1643 har fået til magelæg af afd. Jørgen Vind. Og hun er intet blevet skyldig efter de regnskaber, inventarier, registre, kvittanser og beviser, som er indleveret til rentekammeret, hvorfor hun lades kvit, fri og kravsløs. SjR, 22, 438. K. 24. juli (Kbh.) Ms. til Axel Juell og Laurids Below. Der er tvist mellem afd. Otte Marsvins arvinger og 2 af hans skrivere, Mikkel Tygesen og Jens Nielsen, om nogle mangler i deres regnskaber for OMS genant af Dronningborg slot. De skal med kgl. fuldmagt snarest fordre for sig arvingerne og de 2 skrivere med deres regnskaber og de deri gjorte mangler, og forlige parterne eller adskille dem ved endelig dom. SjT, 31, 325. Indl. 23. juli. 24. juli (Kbh.) Hans Stipholt v. Dehnen fik brev at forskaffe hr. Mogens Kaas 3 rådyr mod betaling til sal. fru Vibeke Billes begravelse. Udt. i SjT, 31, 326. 24. juli (Kbh.) Hans Stibholt v. Dehnen fik brev mod betaling at forskaffe fru Kirsten Rantzau, afd. Falk Lykkes, en hind til hendes mands begravelse. Udt. i SjT, 31, 326. 24. juli (Kbh.) Mageskifte. Otte Thott t. Næs giver i mageskifte kronen flg. gods i Malmøhus len: i Giesie 3 gde: 1. (Peder Troelsen), skylder årl. 1 dl. gæsteri, 2½ [3½?] pd. byg, 4 td. fodernødhavre, 1 teje, 2. (Troels Andersen), 1 dl. gæsteri, 28 skp. byg, 4 td. fodernødhavre, 3. (Peder Jensen), 1 gæsteri, 28 skp. byg, 4 td. fodernødhavre, 1 teje; i Kleystrup[?] 1 gd. (Erik Eriksen), 1 dl. gæsteri, 25 skp. byg, 22½ sk. »monsterpenge«, 1 teje, i Høkiøbing 2 gde: 1. (Anders Jensen), 1½ pd. byg, 1 td. havre, 1 dl. gæsteri, 1 teje, af et fæste 4½ sk. grot, 1½ mk. penge, 6 mk. gæsteri, 2. (Jens Frandsen), 1½ pd. byg, 6 td. havre, 1 teje, 4½ mk. 2 sk. gæsteri; i Tyelse 3 gde: 1. >>Wester<< (Anders Jensen), 1 dl. gæsteri, 1 mk. »monsterpenge<<, 2 pd. byg, 4 td. havre, fodernød, 1 teje, desuden 4 sk. grot, 1 teje, 2. (Anders Knudsen), 1 pd. byg, 2 td. havre, 1 teje, 1 dl. dagsværk, 1 dl. gæsteri, 3. (Jens Fayersen?), 2 pd. byg, 4 td. havre, 1 teje - imod 16 gde i Klørup i Malmøhus len: 1. (Peder Jensen), 4½ mk., 2. (Rasmus Hansen), 6 mk., 3. (Troels Andersen), 4½ mk., 4. (Hans Knudsen), 3½ mk. 4 sk., 5. (Svend Pedersen) 4½ mk., 6. (Jep Iversen), 2 mk. 4 sk., 7. (Anders Boesen), 4½ mk., 8. (Gudmand Olsen), 2 mk. 4 sk., 9. (Oluf Andersen), 3½ mk. 4 sk., 10. (Jep Pedersen), 4½ mk., 11. (Laurs Pedersen), 4 mk. 4 sk., 12. (Anders Pedersen), 1½ mk. 4 sk., 13. (Oluf Troelsen), 4½ mk., 14. (Gudmand Oelsen), 4 mk., 15. (Anders Hansen), 4 mk. 4 sk., 16. (Christoffer Gundersen), 21 sk. 1 alb. Desuden gives af byen 16 mk. herregæsteri, 8 mk. 8 alb. fogedgæsteri, 30 td. havre. Endvidere findes i byen 4 gadehuse. SkR, 6, 170-172. (Jf. Kr.Sk., II, 16). 24. juli (Kbh.) Genbrev fra Otte Thott på ovenn. mageskifte. SkR, 6, 172-175. 24. juli (Kbh.) Oprejsning. Niels Lolle på Bornholm havde for rum tid siden haft trætte med Hans Ibsen på Bornholm og Hans Jensen i Christianshavn om nogle skældsord, han har haft med Hans Jensen, for hvilke ord han på landstinget er kendt »nederfellig<<. Da han nu har tilfredsstillet HJ, bevilges det, at han igen må være »>gild og gieff«<, stå i lov og tov med »gilde« mænd og »gieffue« og ej at være mand desmindre for den sag i nogen måde. SkR, 6, 175. K. 24. juli (Kbh.) Ms. til hr. Tage Thott. Otte Thott t. Næs har i magelæg til kronen udlagt flg. gods i Malmøhus len [se mageskiftet af samme dato]. TT skal indtage godset under lenet, indføre det i jordebogen og årl. gøre regnskab for dets visse og uvisse rente og indkomst. SkT, 8, 128. 24. juli (Kbh.) Å.b. Slotsskriver på Riberhus Jørgen Pedersen har andraget, at han har afkøbt indvåner i Kbh. Jens Jensen alt Riberhus og Møgeltønder lens landgildekorn for 1643, hvorpå JJ havde indvisning for sin gældsfordring. JP har straks betalt JJ 1.540 rd., som er blevet afkortet denne i hans fordring på rentekammeret. Da JP imidlertid pga. det svenske indfald intet har fået af kornet, begærer han at måtte få noget vederlag derfor, idet pengene er blevet anvendt til betaling af kronens gæld. Da hr. Gregers Krabbe bekræfter hans angivende, og at en del af kornet på Riberhus var ydet, da svensken bemægtigede sig landet, skønner kongen det billigt, at JP selv lider skaden, så vidt kornet var leveret og blev taget af de svenske, idet det tilhørte ham og ikke kongen. Men hvis dette korn ikke opløber til de 1.540 rd., som han nu kræver efter 1643-års landekøb, skal det, der mangler, godtgøres JP og betales af de midler, som allerede er forordnede eller herefter bliver det, til gældens afbetaling. JR, 11, 338. K. Indl. 15. juni. 24. juli (Kbh.) Bevilling, at Tvilum og Vejerslev birker, som ligger under Silkeborg slot og med sogne og marker nær op ad hinanden, og som hidtil har holdt deres birketing på to dage i ugen, for større bekvemmeligheds skyld må holde det på én dag, nemlig om fredagen, og at ét ting anordnes på et belejligt sted for begge birkers indbyggere, hvor de, som behøver det, kan vide at søge deres ret. JR, 11, 339. (Efter Otte Krags ordre) K. 24. juli (Kbh.) Ms. til hr. Gregers Krabbe, Mogens Høeg, Henrik Rantzau og Christen Skeel. Hans Friis har andraget, at der er trætte mellem ham og hans medarvinger om skiftet efter deres afd. fader Otte Marsvin, hvorfor de begærer flg. befaling til adressaterne. De skal med kgl. fuldmagt forlige parterne eller adskille dem ved endelig dom. JT, 12, 260. 24. juli (Kbh.) Ms. til Mogens Høeg. Han skal anordne, at Tvilum og Vejerslev birker i hans len, som hidtil har haft deres birketing på to dage i ugen, herefter holdes på én dag, nemlig om fredagen, og at ting bliver anordnet på et belejligt sted for begge birkers indbyggere, hvor de, som behøver det, kan søge deres ret. JT, 12, 261. (Efter Otte Krags ordre) K. (Jf. CCD, V, 634). Indl. 7. juli. 24. juli (Kbh.) Ms. til Otte Marsvins arvinger. Margrete Hansdatter, tidl. hospitalsforstander i Randers Christen Skrivers enke, har beklaget sig over, at hun ikke kan komme til ende med sine regnskaber, fordi de har undskyldt sig med, at intet var dem bevidst derom. Da regnskaberne angår den tid, da afd. Otte Marsvin var forlenet med lenet, og han og arvinger har været årsag til, at hun er blevet opholdt så længe, og det også bevises, at en af dem har taget 2 års regnskaber til sig og lovet at ville gennemse dem, og tilmed også den lensmand, som nu er forlenet med Dronningborg, såvel som bispen lige så lidt er bevidst derom som de, skal de snarest lade regnskaberne gennemse og, så vidt ske kan, gøre til ende dermed. JT, 12, 261. K. 26. juli (Kbh.) Befaling til gejstlighedens og Vartov hospitals bønder i Kbh. len. Det er andraget for kongen, at de findes ganske fortrædne i at istandsætte deres parter på både kongens vej og landevejene, som de hidtil har vedligeholdt, mens dog kronens bønder har færdiggjort deres anpart. Det befales dem alvorligt herefter som hidtil at istandsætte deres anpart, såfremt de ikke vil straffes vedbørligt for deres forsømmelighed. SjT, 31, 326. K. (Tr.: KD, V, 334). 26. juli (Kbh.) Ms. til lensmændene i Danmark. Kongen har med rigsrådets tilslutning anset for godt igen indtil videre at ophæve forbudet mod udførsel af alle slags korn, hvilket de på tilbørlige steder i deres len skal publicere. SjT, 31, 327. (Efter Otte Krags ordre) K. (Jf. CCD, 6341)). 1) Heri er datoen fejlagtigt angivet som 20. juli, og henvisningen til SjT har fejlagtigt 81 for 31 som brevbogens nummer. 26. juli (Kbh.) Skøde. Fru Rigborg Bille, afd. Ejler Holcks t. Geddesholm, får skøde på jus patronatus til Eyby kirke, som er sognekirke til hendes gd. Geddesholm i Helsingborg len, med kirkens tiende og indkomst af sognet, som er 16 td. byg, 2 td. havre, 9 mk. 12 sk. jordskyldspenge, samt herligheden til præstegd. og degnestavn smst., desuden kronens og Eyby kirkes rettighed i 8 td. 3 skp. sædejord, samt 4½ læs »strak« eng, som kirken har på forskellige steder. Hvad kongetienden angår, er den lagt til Helsingør hospital og skal forblive perpetueret dertil, og RB skal derfor på tilbørlige steder yde den sædv. afgift deraf samt stedsmål, når den bliver ledig. Hun må ikke afkorte præst eller degn det mindste af deres rente eller rette tilliggende. Studieskat og cathedraticum forbeholdes de dertil berettigede. Hun skal svare bispe- og provstegæsteri som af arilds tid. Kirken skal beholde sin tiende og anden indkomst og provsten sin rettighed. Men RB skal som rette patron beholde herligheden til alt det nævnte. Ingen præst må kaldes, som ikke er forhørt af bispen og fundet duelig. Hun må selv tilsætte kirkeværger og råde over kirkens indkomst til dens bedste, og skal holde den ustraffeligt ved lige. Hun må selv bruge kirketienden eller for billigt fæste forunde den til hvem, hun lyster. Skulle nød tilstøde riget, skal kirken og dens tjenere komme til hjælp lige med andre gejstlige og kirker. SkR, 6, 175-177. (Jf. Kr.Sk., II, 17). Indl. 8. dec. 27. juli (Kbh.) Skøde. Skipper Hans Jacobsen får skøde på en byggeplads inden for fæstningen ved Johan Jensen Islænders byggeplads, 18 al. bred og 30 al. lang. Han skal foran sin anpart brolægge og vedligeholde gaden. Han må ikke bygge ud til rendestenen. [Slutn. som skøde 22. maj til Niels Jensen Holst]. SjR, 22, 439. K. (Tr.: KD, III, 348). 27. juli (Kbh.) Bevilling. Svend Lauridsen i Vester Aae i Villands h. i Kristianstads len begærer nogen forskånsel, da den gd., han bebor, ligger på et vanskeligt sted og er højt sat i landgilde. Da hr. Henrik Lindenov bekræfter hans angivende, bevilges der ham indtil videre frihed for ægt og arbejde. SkR, 6, 177. K. 27. juli (Kbh.) Ms. til Erik Juel og Henrik Below. EJ har den 25. juni fået befaling til sammen med Steen Holgersen Bille at være kommissær på skiftet efter Jørgen Orning. SHB har imidlertid andraget, at han af vigtige årsager ikke så snart kan efterkomme befalingen. For at de interesserede ikke skal opholdes med skiftet, skal EJ sammen med HB med kgl. fuldmagt snarest som kommissærer fordre de i skiftet interesserede for sig. Hvis der under skiftet opstår tvist, skal de forlige parterne eller adskille dem ved endelig dom. JT, 12, 262. 27. juli (Kbh.) Ms. til Steen Holgersen Bille. Da han har et og andet ham magtpåliggende at forrette i fyrstendømmet, fritages han for at være kommissær i skiftet efter Jørgen Orning. JT, 12, 262. Indl. 9. febr. 27. juli (Kbh.) Ms. til Steen Holgersen Bille. Henrik Gyldenstierne [fejl for Bille] har andraget, at han pga. alderdom og svaghed ikke kan forestå sin broderdatter jfr. Karen Billes værgemål og begærer derfor, at SHB som den nærmeste efter ham må befales at påtage sig det, hvilket sker. JT, 12, 263. Indl. 16. og 19. juli. 27. juli (Kbh.) Ms. til hr. Anders Bille. En del af de efter kongens befaling reducerede og aftakkede officerer har tjent i 20, 30 og flere år og frygter nu med hustruer og børn at geråde i største armod, medmindre de må nyde de gde, som er deputerede til officerer. Kongen godkender derfor, at de, som har tjent så længe, indtil videre må nyde gdene. JT, 12, 263. (Efter hr. kanslers befaling) K. 28. juli (Kbh.) Ms. til Lave Bille. Kongen havde befalet hr. Sigvard Urne at være værge for jfr. Magdalena Sibilla Urne på skiftet efter afd. hr. Jørgen Urne og fru Margrete Marsvin. Da SU nu er rejst til Norge og derfor ikke kan efterkomme det, skal LB i hans sted påtage sig værgemålet. SjT, 31, 327. Indl. 28. juli. 28. juli (Kbh.) Ms. til hr. Gregers Krabbe, hr. Jørgen Brahe, Christen Skeel og Erik Qvitzow. Fru Anne Brahe, afd. Ejler Qvitzows t. Elved, har andraget, at der er trætte mellem hende og Gunde Rosenkrantz t. Vindinge, og har begæret befaling til adressaterne om at forlige eller ved endelig dom adskille parterne. De får befaling i overensstemmelse hermed. FT, 7, 69. K. 29. juli (Kbh.) Bevilling. Peder Nielsen Østrup har andraget, at han i 11 år til philippi jacobi 1642 har været hospitalsforstander i Randers. Han har imidlertid haft en del restance udestående på de fattiges vegne, for hvilken han nu tilholdes at gøre regnskab, hvilket er ham umuligt, da dels en del af dem, han havde noget at fordre hos, både i forleden fejde og siden ved misvækst og på anden måde er kommet i armod, og da dels han selv i fejden er kommet meget til agters og i armod. Han begærer at forskånes for så meget af restancen, som bevises ikke at kunne fås, og fra de steder, hvor godset bevises at være ganske øde og forarmet. Dette bevilges, dog at han skal klarere den del af restancen, som han kan få ind. SjR, 22, 440. Indl. 6. juli. 29. juli (Kbh.) Pas. Caspar Brunazo, som nogen tid har opholdt sig i Kbh. og ladet sig bruge til at blæse glas, agter nu at begive sig ud af riget, hvormed kongen også er tilfreds. Alle betjente, lensmænd, fogder og andre skal lade ham med sine brændefolk passere og repassere frit og uhindret. SjR, 22, 441. (Tr.: KD, III, 348). 29. juli (Kbh.) Ms. til hr. Iver Vind. 5 kaptajner og 5 løjtnanter, som i sidste fejde har betjent Langeland, har anholdt om noget for deres besværing. Det bevilges, at hver gd. på krongodset på Langeland må bidrage med noget, så hver kaptajn kan få 60 rd. og hver løjtnant 20 rd., i alt 400 rd., dog på det vilkår, at også adelen bevilger, at dens tjenere må bidrage, hvorom IV snarest skal anmode den. Hvad den bevilger, skal IV indberette til kancelliet. FT, 7, 69. (Efter hr. kanslers ordre) K. Indl. 15. okt. 29. juli (Kbh.) Ms. til Steen Bille. Jørgen Christoffersen Seefeld har andraget, at afd. Iver Krabbe t. Albæk for nogle år siden til mageskifte af kronen i Sejlstrup len har fået en bondegd. i Hindsted h. i Vive s. og by, og at der i samme by findes nogle gadehuse, som ikke er nævnt i skødet eller kommissærernes erklæring og besigtigelse, hvorfor JCS, som nu ejer bondegden, ikke tør befatte sig med dem, før han erfarer kongens vilje deri. SB skal derfor erklære, om der er jord og ejendom til husene, og om den i bekræftende fald kan regnes for landgilde, og om de da uden lenets skade kan undværes og forundes JCS mod nøjagtigt vederlag. JT, 12, 264. K. 30. juli (Kbh.) Skøde. Albret Olufsen får skøde på en byggeplads inden for fæstningen bag ved Joen Olufsens byggeplads i Stormarngade, 24 al. bred og 79 al. lang. Han skal ud for sin anpart nedbryde kronværket samt forfærdige, brolægge og vedligeholde gaden. Han må ikke bygge ud til rendestenen. [Slutn. som skøde 22. maj til Niels Jensen Holst]. SjR, 22, 441. K. (Tr.: KD, III, 348). 30. juli (Kbh.) Skøde. Joen Olufsen får skøde på en byggeplads inden for fæstningen nærmest ved Mikkel Thygesens byggeplads i Ditmarskengade, 24 al. bred og 79 al. lang. Han skal ud for sin anpart nedbryde kronværket samt forfærdige, brolægge og vedligeholde gaden. Han må ikke bygge ud til rendestenen. [Slutn. som skøde 22. maj til Niels Jensen Holst]. SjR, 22, 442. K. (Tr.: KD, III, 348). 30. juli (Kbh.) Ms. til Jørgen Hoffmand. Han skal snarest begive sig til Bersodde skanse og dér udfærdige et rigtigt kort over de værker, som efter den designation, der allerede er overleveret kongen derpå, egner sig bedst, og overlevere det til kongen, så det kan blive underskrevet, og værkerne derefter blive udført. SjT, 31, 327. K. Indl. 30. juli. 30. juli (Kbh.) Ms. til Peder Vibe. Han vil efter begæring påtage sig Laurids Jensens børns værgemål, som hr. Niels Krabbe hidtil har forestået, på den betingelse, at han må overtage det på samme vilkår som NK. Kongen godkender, at han overtager det i den stand, det nu findes i, og at han ikke skal være pligtig at svare til mere, end der nu bliver leveret ham af NK. PV begærer videre, da han ingen værgemålspenge vil modtage, at han heller ikke skal være forpligtet til at svare rentes rente, før den første rente af hovedstolen, som nu leveres ham, beløber sig til 600 rd., som da skal sættes på rente til bedste for børnene. Også dette godkendes. For det tredie begærer PV at måtte opsige formynderskabet igen til kongen om 2 år, hvis hans forhold ikke da tillader ham at forvalte det længere, så han ikke skal være forpligtet til at give børnenes farbrødre eller andre af deres nærmeste slægt kald og varsel derom, da de opholder sig så langt fra hinanden. Da børnenes slægt allerede tidligere, da NK overtog værgemålet, erklærede sig fornøjet hermed, godkendes det også for PV. SjT, 31, 328. 30. juli (Kbh.) Ms. til hr. Anders Bille. Han skal på kongens vegne befale kaptajn t. fods Jørgen Hoffmand snarest at begive sig til Bersodde og dér efter den designation, som allerede er overleveret kongen, udfærdige et kort over de værker, som dér på stedet bekvemmer sig bedst. Han skal derpå overantvorde kongen det, så han kan underskrive det, og værkerne derefter udføres. JT, 12, 264. K. Indl. 30. juli. 30. juli (Kbh.) Ms. til Ebbe Gyldenstierne. Han skal undersøge, hvor der nærmest ved Bersodde skanse kan opsættes en teglovn, hvor leret nærmest ved bedst kan findes, og fornødent ildebrændsel, ved eller tørv, dertil mest belejligt kan fås. Han skal ligeledes undersøge, hvor fornødent tømmer til en skibsbro til fæstningen såvel som materialer og det fornødne [til] huse »uden mindst skade<< kan fås, hvortil dog en del af den skov, som findes på stedet, og som alligevel skal nedhugges, kan anvendes. Herom skal han snarest indsende sin udførlige erklæring til kancelliet. JT, 12, 265. K. 31. juli (Kbh.) Ms. til hr. Joakim Gersdorff. Kongen har til fru Rigborg Bille, afd. Ejler Holcks t. Gedsholm, afhændet jus patronatus til Eybye kirke i Skåne. JG skal i hartkorn à 25 rd. anslå kirketienden og indkomsten af sognet, som er 16 td. byg, 2 td. havre og 9 mk. 12 sk. jordskyldspenge, og lade beløbet afskrive i Christian 4.s gældsbrev til Ejler Holck for forstrækning. SjT, 31, 328. Orig. i DKanc. B 172. 31. juli (Kbh.) Ms. til rentemestrene. Participanterne i manufakturværket i Sønder Broby i Fyn har andraget, at de har leveret en del gewehr til kronens fornødenhed, som endnu ikke er betalt. Adressaterne skal på kongens vegne akkordere med dem om prisen derfor og siden afregne med dem over, hvad kronen skylder dem, og forhandle med dem om betalingens terminer. SjT, 31, 329. (Efter hr. kanslers ordre) K. 31. juli (Kbh.) Ms. til Rudbeck Pors. Da Lave Beck pga. adskilligt magtpåliggende ikke selv kan holde landsting i Maribo den 7. aug. det følgende landsting, skal RP holde dem i hans sted. SmT, 8, 19. K. og 31. juli (Kbh.) Bevilling. Sognepr. t. Rørbæk og Grynderup s. i Gislum h. hr. Eske Gynterberg har begæret, at han for sit nuværende kalds ringheds skyld må lade sig høre til kaldet i Hobro, som er ledigt. Det bevilges, at han må lade sig høre, og at han må nyde det, hvis han efter ordinansen og andre om kald udgangne forordninger lovligt kan kaldes. JR, 11, 340. Indl. 20. juli. 1. aug. (Kbh.) Å.b. Christen Ostersen har andraget, at han med stor bekostning har kompletteret og forbedret bogen Glossarium Juridico -Danicum, som han nu igen har forfærdiget til trykken under titlen Glossarium Juridicum Danico-Norvegicum. For at han kan få nogen opretning på sin gjorte bekostning, tillades det, at ingen i 15 år må lade bogen trykke eller, trykt andetsteds, indføre den uden COs eller arvingers tilladelse under straf af oplagets forbrydelse med halvparten til kongen og halvparten til CO. SJR, 22, 448. K. Indl. 28. juli. 1. aug. (Kbh.) Jægermester fik brev at forskaffe Jørgen Skulte 3 store dyr uden betaling. Udt. i SjT, 31, 329. 1. aug. (Kbh.) Hr. Wentzel Rothkirck fik brev straks at sende 6 af de bedste heste til Kbh. Udt. i SjT, 31, 332. K. 1. aug. (Kbh.) Ms. til hr. Niels Krabbe. Kongen har befalet Peder Vibe at overtage værgemålet for Laurids Jensens børn, som NKinogen tid har forestået, på de vilkår, som kongens missiver til ham omtaler. NK skal straks mod kvittering overlevere ham værgemålet. SjT, 31, 329. 1. aug. (Kbh.) Ms. til hr. Tage Thott. Hvad borger i Kristianstad Søren Jensen har andraget, kan han se af hans hosføjede supplikation. Han skal, så vidt muligt og det efter lands lov kan ske, hjælpe ham til rette, så kongen kan forskånes for hans videre overløb. SKT, 8, 129. 1. aug. (Kbh.) Ms. til hr. Henrik Lindenov. En del af kronens bønder i Kristianstads len har understået sig i mod kongens forbud ulovligt at brænde potaske, hvorfor de er dømt i kongens unåde og nåde. HL skal ikke alene konfiskere den ulovligt brændte potaske, men også aftinge dem deres forseelse på deres formue. Hermed skal for denne gang deres forseelse være tilgivet, men han skal alvorligt advare dem og alle andre i lenet mod at brænde potaske, såfremt de ikke vil straffes hårdere. Han skal have tilsyn med, at kun de dertil berettigede brænder, og det på de af ham udviste steder, for at skovene ikke derved skal fordærves til skade for efterkommerne i landet. SkT, 8, 129. Tilf.: Efter Otte Krags ordre. 1. aug. (Kbh.) Kvittansiarum. Hr. Henning Valkendorf har gjort endeligt regnskab for den visse og uvisse rente og indkomst af Odensegård og for dens afgift de år, da dens visse og uvisse var forpagtet til ham. Han har desuden gjort regnskab for de unionspenge, korn- og madskatter, kobber- og tinskat samt andre kontributioner, som er påbudt i lenet. Endvidere har han forklaret de skatter, han som kommissær har modtaget af en del len og købstæder samt gejstligheden i Fyn og igen udgivet, og en del guld og sølv, adelen og andre smst. i forleden fejde har forstrakt, alt beregnet fra philippi jacobi 1635, da HV senest har fået Christian 4.s kvittansiarum, og til årsdagen 1649, hvori er medregnet de antegnelser, som er gjort. Han er intet blevet skyldig og lades med arvinger aldeles kvit, fri og kravsløs. FR, 6, 80. K. Tilf.: [Den sædv. påtegning med rentemestrenes underskrifter, der normalt ikke medtages eller omtales i indførslerne]. 1. aug. (Kbh.) Bevilling. Borgmester og råd i Sæby har andraget, at 68 rd. påbudt skat, som var betalt af borgerskabet, er stjålet fra den, som havde dem i forvaring, og har begæret at måtte forskånes for beløbet, da hverken borgerskabet eller den bestjålne har midler til igen at betale dem. Da Steen Bille bekræfter, at deres armod er stor, bevilges det, at de må forskånes, hvis de nøjagtigt beviser, at pengene er stjålet. JR, 11, 340. Indl. 2. juni. 1. aug. (Kbh.) Ms. til fru Jytte Høeg og bispen i Århus. Hvad der andrages om Kasted kirkes brøstfældighed, kan de se af hosføjede tingsvidne. De skal undersøge sagen, og om der hos kirkerne i Havreballegårds len findes forråd, hvormed brøstfældigheden kan afhjælpes. JT, 12, 265. K. 1. aug. (Kbh.) Ms. til Mogens Høeg. Fru Dorthe Friis, afd. Mogens Godskes, har af Christian 4. været bevilget på livstid af Skanderborg lens indkomst årl. 48 td. rug, 48 td. malt, 2 td. smør, 1 td. gryn, 10 gode svin af olden, når olden er, eller, når ingen olden er, 1 skippd. flæsk, og 12 lam. Han skal, så længe hun lever, levere hende det af Silkeborg len. JT, 12, 265. K. 2. aug. (Kbh.) Konfirmation på jomfruerne Karen og Lisbet Godske t. Lidemarksgård deres gavebrev af 25. juli 1650 til Lidemark kirke på en gd. i Gummerød til vedligeholdelse af kapellet nord for kirken, som af Christian 4. er bevilget dem til begravelse og lejersted. For at det bedre kan holdes ved lige, har de hertil perpetueret nævnte gd. (Jens Espensen), som årl. skylder 1 fj. smør, der skal ydes til kirkeværgerne. Ligeså [ind] fæstningen, når den falder. Foruden vedligeholdelsen skal støv og andre uhumskheder, der falder på ligkisterne eller i kapellet, fjernes 2 gange årl. Tilsynet hermed har sognepræsten hr. Bertel Jensen og hans efterfølgere, som herfor skal nyde ægt og arbejde af nævnte gd. SjR, 22, 448-450. K. (Jf. Kr.Sk., II, 17). 2. aug. (Kbh.) Å.b. til både kronens og andre bønder på Møn. Præsterne på Møn har andraget, at bønderne mod kirkeordinansen og sædv. brug i de andre af rigets provinser forholder dem deres tiende og alene yder den i skæppen. Det skyldes, at øen tidligere har været anset for et fiskerleje, og at undersåtterne da mere har beflittet sig på fiskeri og mere har haft deres næring deraf end af avlen, som de på de tider ikke har haft særlig i agt og drevet, hvorfor de også da har tiendet af fiskeriet. Men efter at dette har slået fejl, og indbyggerne derfor har været nødt til at dyrke jorden, er de blevet tilholdt at svare tiende til præsterne af korn i stedet for af fisk. Men da sæden i begyndelsen har været ringe, idet en ringe del af jorden da blev dyrket, har indbyggerne kun givet en ringe tiende og i skæppen. Da kongen nu har erfaret, at landet [Møn] dyrkes vel overalt, hvor det kan ske, og bærer god frugt, og undersåtterne alligevel ikke endnu svarer mere tiende i skæppen end tilforn, befaler han, at de skal tiende til præsterne efter ordinansen, og som det bruges andre steder i riget, medmindre de kan forenes anderledes med præsterne, da disses forhold kun er ringe, og de ikke desto mindre gør lige tynge med andre præster i Danmark. SjR, 22, 450. K. Indl. før 31. juli. 2. aug. (Kbh.) Hans Stibolt fik brev at forskaffe Hannibal Sehested 3 store dyr uden betaling. Udt. i SjT, 31, 330. 2. aug. (Kbh.) Ms. til hr. Christian Thomesen og hr. Joakim Gersdorff. De skal forhøre rigens regnskaber, så vidt afd. rentemester Steen Beck har forvaltet dem, beregnet fra philippi jacobi 1646 til 30. sept. 1649, og efter deres befundne rigtighed kvittere hans efterladte frue og arvinger derfor. SjT, 31, 330. K. 2. aug. (Kbh.) Falk Gøye fik førlov fra Sorø kloster på 3 ugers tid. Udt. i SjT, 31, 330. 2. aug. (Kbh.) Hans Stibolt fik brev at lade slå en læst stort vildt i Haderslevhus len til kongens egen fornødenhed. Udt. i SjT, 31, 330. K. 2. aug. (Kbh.) Ms. til rentemestrene. Hr. Oluf Parsberg har andraget, at han i 2 år intet forleningsbrev har haft på Skanderborg len, og begærer derfor at vide, hvorledes han for nævnte 2 år skal gøre regnskab deraf. Kongen godkender, at den samme genant, som afd. Laurids Ebbesen har haft før ham, for de 2 år må godtgøres ham, foruden hvad han kan tilkomme for sin rådsbestilling mere end andre lensmænd. SjT, 31, 330. K. Orig. i DKanc. B 179g. Jf. side 275. 2. aug. (Kbh.) Ms. til rentemestrene. Det er af kongen og rigsrådet besluttet, at der af alle len i Danmark skal udlægges 20.000 td. htk. til betaling af den gæld, kronen og riget er kommet i pga. det, der til den sidste fejde er forstrakt, som beløber sig til 10 td. guld. De skal efterse, om de er indkommet så rigtigt, som de burde, og »overslå << jordebøgerne efter rostjenestetakst og taksere hver gård og i margen sætte, hvor meget hartkorn den beløber sig til. Dernæst skal de separere den gæld, der er forstrakt til sidste fejde (fra indfaldet her i riget skete, til freden blev sluttet), som dette gods er deputeret til, fra al anden gæld. De skal også give agt på, at for dem, som har fået eller herefter får afregning på deres krav, det, som er forstrakt til sidste fejde, i lige måde separeres fra anden gæld. Desuden skal de gøre overslag over hovedstolen for sig og renten for sig. Hvad der findes afbetalt på det, der er forstrakt, og påskrevet at være betalt af det, som er forstrakt til denne sidste fejde, derfor tages intet af dette gods, men hvad der ellers er betalt på deres fordring, regnes for deres anden forstrækning. Men hvem, der har indvisning, skal beholde det. De skal selv konferere alle beviserne. og se til, at alle rigtige fortegnelser med regnskaberne og beviserne, hvorefter de kræver, findes til stede. SjT, 31, 331. K. Orig. i DKanc. B 179g. (Tr.: Rise Hansen: Aktst. og Opl. t. RR.S og St.mødernes Hist., I, 399). Indl. 2. aug. 2. aug. (Kbh.) Benådning. Christian Maccabæus har andraget, at han for nogen tid siden af Christian 4. og rigsrådet er dømt i kongens nåde og unåde og derfor har måttet rømme hans riger og lande og leve i landflygtighed. Han begærer sin fred igen og tilladelse til at bo på Bornholm, hvor han tilforn har boet. For adskillige forbønners skyld bevilger kongen det ansøgte, såfremt han herefter forholder sig skikkeligt. Men betrædes han i utroskab mod kongen eller anden grov forseelse, enten mod kongen eller andre, som hans nu begåede forseelse angår, skal dommen stå ham åben og eksekveres uden al nåde. SkR, 6, 178. K. 2. aug. (Kbh.) Ms. til hr. Iver Vind. Han har anholdt om, at der bevilges noget til reparation af borggården på Dalum. Det bevilges, at der af dette års uvisse indkomst af lenet anvendes 200 rd., som skal blive godtgjort, >>anseendes at vi ej mere herefter dertil vil bevilge<<. FT, 7, 70. K. 2. aug. (Kbh.) Ms. til hr. Jørgen Brahe. Han har for nogen tid siden fået befaling til enten ved skrivelser i mindelighed eller ved retten at tilholde fru Hilleborg Aschersleben, afd. Niels Skinkels, at erlægge, hvad hun skyldte Sorø akademi for hendes søns og hans præceptors kost og eksercitier og forrige berider smst. Steffen Schmaltz for hans resterende besolding. Siden er der sket indvisning for det, hun på sønnens vegne skyldte Sorø akademi. Men skønt SS skriftligt har akkorderet med hende om til 2 terminer at modtage sit tilgodehavende, er den første termin forløbet og den anden nær forestående, uden at han har modtaget noget. JB skal derfor, som efter den forrige befaling, enten skriftligt i mindelighed eller ved retten tilholde HA inden terminens udløb at betale SS hans tilgodehavende. FT, 7, 70. (Efter Otte Krags ordre) K. 2. aug. (Kbh.) Ms. til hr. Oluf Parsberg. Han har andraget, at han i 2 år intet forleningsbrev har haft på Skanderborg slot, og begærer derfor at vide, hvordan kan skal gøre regnskab i de 2 år. Kongen godkender, at den samme genant, som Laurids Ebbesen havde, må godtgøres ham foruden det, der for hans bestilling som rigsråd kan tilkomme ham mere end en anden lensmand. JT, 12, 266. K. Orig. i Skanderb. og Åkær lensrgsk. Jf. side 275. 2. aug. (Kbh.) Ms. til Clemend Clemensen. Kongen er ikke til sinds længere at holde fiskeri ved Skanderborg. Han skal derfor snarest fra Århus til skibs sende alle de fiskeredskaber, der findes i lenet og tilhører kongen, til Kbh. JT, 12, 266. K. Indl. 18. juni. 2. aug. (Kbh.) Ms. til hr. Mogens Sehested. Af hr. Gregers Krabbes og Mogens Høegs relation erfares, at Frands Jensen i Overby og Jens Christensen i Nordenkær har været første begyndere til den fortræd og falske angivende, som kronens tjenere i Lomborg, Rom og Tørring sogne for nogen tid siden har anstillet mod MS. Han skal derfor snarest fængsle dem og for deres grove forseelse sende dem til Kbh. til arbejde i jern på Bremerholm. De andre, som har deltaget i forseelsen, skal han, efter at der allerede er erhvervet dom på deres fæste, tage større og lideligt fæste af for deres gde, efter som han selv eragter, at deres deltagelse i forseelsen har været grov til, hvilket han siden skal føre til regnskab. JT, 12, 266. K. 3. aug. (Kbh.) Å.b. Borgmester og råd i Helsingør har på kongens behag udvalgt Iver Nielsen til hospitalsmester¹) i hospitalet smst. Kongen samtykker heri indtil videre. SjR, 22, 452. (Efter Otte Krags ordre) K. 1) Overskriften har hospitalsforstander. 3. aug. (Kbh.) Bestalling. Mag. Vitus Bering forordnes til kgl. historicus i afd. mag. Stephan Hansens sted med samme besolding og salarium som denne havde, nemlig 600 rd., fra brevets dato. SjR, 22, 452. 3. aug. (Kbh.) Ms. til Christian Urne. Han skal være sin broder Axel Urnes værge og have inspektion med hans gods og formue i hans umyndige år. Han skal desuden forhøre hr. Christoffer Urnes regnskaber fra fru Margrete Marsvins død og til denne dag, og kvittere derfor. SjT, 31, 331. Indl. 31. juli og (1650) XXXII. Tilf.: Ligesådant brev fik hr. Iver Krabbe at være værge for jomfruerne Birgitte, Sofie og Mette Sofie Urne. Ligeså Lave Bille at være værge for jfr. Magdalene Sybilla Urne, Hans Friis at være værge for jomfruerne Dorette og Hille Urne og hr. Christoffer Urne at være værge for Otte Urne og jomfruerne Ellen og Else Urne. NB. I Christoffer Urnes brev blev indført således: Herhos skal han også lade forhøre sine regnskaber af afd. hr. Jørgen Urnes børns arvinger fra fru Margrete Marsvins død og til denne dag, hvem det også er befalet at kvittere derfor. 3. aug. (Kbh.) Å.b. til alle, uanset stand, som efter fundatsen skal svare noget til Randers hospital. Hospitalsforstander Antonii Carlsen har andraget, at han ikke uden stor besværing og omkostning kan få indkomsten, som efter fundatsen skal indfordres til de fattiges ophold, indsamlet, fordi en del findes efterladne med tiender, provstekorn, plovhavre, jordskyld og andet, som efter fundatsen skal ydes. Kongen befaler alle vedkommende at levere, hvad de bør, uden ophold, såfremt de ikke vil stå til rette efter recessen og forordningerne. JR, 11, 341. K. Indl. (1650) V. 4. aug. (Kbh.) Ms. til hr. Ove Giedde, hr. Tage Thott, Henrik Ramel og Mogens Høeg. Hr. Christoffer Ulfeldt t. Svenstrup agter snarest at skifte med sine børn og at afstå til dem sit arve- og købegods og en del af deres mødrene gods imod den gæld og besværing, han pga. køb og disse onde tider er gerådet i. Adressaterne skal med kgl. fuldmagt overvære skiftet her i byen og ved forlig eller endelig dom adskille parterne, om tvist skulle opstå. Desuden skal de ved dom eller i mindelighed ligne børnene imellem ang. det, som de hidtil af deres forældres gods eller indkomst har fået, på hvad måde det måtte være. SkT, 8, 130. Tilf.: Efter Otte Krags ordre. 5. aug. (Kbh.) Anne, hr. doktor Eriks, fik bevill. at måtte lade sin afd. søn Hans Eriksen Resens lig føre fra Kbh. til Lund domkirke og dér nedsætte det ved hendes afd. husbonds, og at også hendes eget lig, når hun dør, må nedsættes smst. Udt. i SjR, 22, 452. 5. aug. (Kbh.) Bevilling. Christen Jensen i Gilleleje mølle på Kronborg len har begæret at måtte opsætte endnu en maltkværn, da der kun er én, hvorved malingen lider skade, idet rug og malt males derpå, og melet derved tit fordærves. Det bevilges, at han på egen bekostning må opsætte endnu en maltkværn. Dog skal han, efter eget tilbud, siden vedligeholde den og svare kronen i årl. landgilde deraf 1 pd. malt i det mindste eller mere, hvis den af lovligt udnævnte uvildige dannemænd takseres højere. SjR, 22, 453. Indl. 3. aug. 5. aug. (Kbh.) Ms. til Oluf Brockenhuus. Følgende kronens bønder i Gentofte vil miste en del hø og græsgang pga. den dyrehave, kongen har ladet afpæle til dronningen: Laurids Nielsen, Hans Nilausen, Tomas Nielsen og Laurids Hansen, Laurids Jørgensen, Birgitte Mads Jensens, Niels Marcussen, Oluf Jensen, unge Niels Pedersen, Niels Hansen, Rasmus Hansen, Rasmus Ibsen, Jens Pedersen, Niels Jensen, Peder Laursen, Jens Henningsen, Niels Eriksen, Hans Nielsen ¹) Jensen, Peder Olufsen og Poul Jensen. For at de kan blive ved magt og ikke derover lide for stor skade, godkender kongen, at hver af dem årl. må efterlades 1 td. rug af deres ruglandgilde, så længe dyrehaven opretholdes, og de derfor mister græsgang, der tilsammen beløber sig til 19 td. rug. SjT, 31, 332. 1) Nielsen er muligvis udstreget, men det kan ikke afgøres med sikkerhed. 5. aug. (Kbh.) Ms. til Oluf Brockenhuus og Christoffer Lindenov. Hr. Christoffer Urne agter snarest at overlevere til sin broders sønner Christian Urne, så vidt denne og hans broder Axel Urne vedkommer, og Knud Urne deres arvelod efter deres afd. forældre. Adressaterne skal overvære overleveringen og tillige med brodersønnerne Christian og Knud Urne efter befunden rigtighed kvittere CU samt underskrive de forhandlinger, der på skiftet er gjort mellem dem og deres søskendes formyndere. Og hvis nogen tvist skulle opstå, skal de forlige parterne eller adskille dem ved endelig dom. SjT, 31, 333. 5. aug. (Kbh.) Ms. til Arent von der Kuhla. Christen Jensen i Gilleleje mølle har anholdt om at måtte opsætte endnu en maltkværn i møllen. Det godkendes, mod at han efter eget tilbud selv bekoster og vedligeholder den og årl. i landgilde giver mindst 1 pd. malt eller mere, hvis han af uvildige mænd sættes højere. AK skal se til, at han sættes for billig landgilde af kværnen, og indskrive den i jordebogen. SjT, 31, 333. Indl. 3. aug. 5. aug. (Kbh.) Ms. til Axel Juell og Laurids Below. Der er tvist mellem afd. Otte Marsvins [arvinger og hans] forrige håndskriver om et regnskab, som han har forelagt dem, hvilket han hverken mener sig pligtig til at underskrive eller at svare til. Adressaterne skal med kgl. fuldmagt snarest dømme derom. SjT, 31, 334. Indl. 5. aug. 5. aug. (Kbh.) Ms. til Oluf Brockenhuus. Han skal tilholde kronens bønder på Kbh. len som hidtil at »læse «¹) og rengøre, slå, rive og på forordnede steder at indage de enge, som er bortforpagtede, samt at vedligeholde digerne omkring dem, som det har været sædvanligt, dog at de dermed ikke besværes med videre tynge, end hidtil er sket. SjT, 31, 334. K. 1) Betyder fmtl. samle sten af. 5. aug. (Kbh.) Ms. til hr. Joakim Gersdorff. Peder Svenske har andraget, at der i forleden storm af ladegdenes huse ved Kbh. og Frederiksborg er blæst henved 1.500 tagsten af, og at der findes nogen mangel på blyrenderne og andetsteds på den store lade ved Kbh., hvorefter det er at befrygte, at tømmerværket tager skade, hvis manglerne ikke i tide efterhjælpes. JG skal anordne, at brøstfældigheden snarest bliver besigtiget og repareret. SjT, 31, 334. K. (Tr.: KD, V, 335). 5. aug. (Kbh.) Ms. til hr. Henrik Lindenov. Hr. Christoffer Ulfeldt t. Svenstrup agter at skifte mellem sine børn, og HL skal, efter CUS ansøgning, komme her til skiftet og forblive her, mens delingen og skiftet holdes. SkT, 8, 131. Tilf.: Efter Otte Krags ordre. 5. aug. (Kbh.) Ms. til hr. Anders Bille. Hr. Henrik Lindenov er for nogen tid siden forløvet fra fæstningen Kristianstad til Kbh., og AB skal kommandere major Staffen Thim til straks at begive sig dertil for at ligge i slotsloven. SkT, 8, 131. 5. aug. (Kbh.) Ms. til fru Jytte Høeg. Det ses af hendes erklæring, at billedhugger i Århus Jørgen Mortensen har angivet sig som ledig og ugift, da han lod sig trogive til den sidste kvinde i Århus, og at der ingen tegn har været til, at han skulle have manglet sin fornuft. Hun skal derfor på behørige steder efter lovlig proces hænde dom for hans forseelse, og siden skal hun erfare kongens vilje deri. JT, 12, 267. Indl. 30. juli. 6. aug. (Kbh.) Bevilling. Felttrompeter Bertel Dedelow har for lang tjeneste hos Christian 4. og kongen begæret nogen frihed på en bondegd., han har fæstet i Harreshøj i Tikøb s., som årl. skylder 1 pd. rug, 1 pd. byg, 2 td. havre, 1 lam, 1 gås, 2 par høns og 20 æg. Det bevilges, at han i landgilde indtil videre kun skal give 1 pd. rug, ½ pd. byg, 1 td. havre, ½ lam, ½ gås, 1 par høns og 10 æg, og at han forskånes for ægt og arbejde. Dog skal han svare de skatter, som påbydes. SjR, 22, 453. Indl. 17. juli. 6. aug. (Kbh.) Ms. til Jørgen Rosenkrantz, Oluf Daa og Peder Vibe. Kongen har bevilget, at Casper Gersdorff t. Bustrup mod denne hans gd. i mageskifte må få Ristrup og Lyngballe samt noget andet fra grev Valdemar Christian til kronen tilskiftet gods if. hosføjede fortegnelse. Adressaterne skal efter fortegnelsen og de til rentekammeret indsendte takster på det nævnte gods ligne og likvidere det mod hinanden og sende likvidationen til kancelliet. SjT, 31, 335. (Efter Otte Krags ordre) K. 6. aug. (Kbh.) Ms. til dr. Ole Worm og dr. Thomas Bartholin. De skal snarest eksaminere, om Johannes Walter, der agter at nedsætte sig som badskær i Køge, forstår og er dygtig til sådant embede, for at de, som behøver hans hjælp, ikke skal blive bedraget. De skal indsende deres udførlige mening herom til kancelliet. SjT, 31, 335. (Efter Otte Krags ordre) K. 6. aug. (Kbh.) Ms. til rentemestrene. Ord til andet enslydende med ms. af samme dato til Jørgen Rosenkrantz, Oluf Daa og Peder Vibe. Blot står der efter »til kronen tilskiftet gods«: »og andet, som til kronens gæld at betale er udlagt«. SjT, 31, 336. K. 6. aug. (Kbh.) Ms. til fru Kirsten Rantzau. Espholt lens gods under Skt. Peders kloster, som hendes afd. husbond har været forlenet med, og som han var befalet at udlægge og taksere til gældens betaling, er udeladt af den indsendte jordebog og ikke fremkommet. Hun skal straks for kongen erklære, hvorfor Espholt lens jordebog ikke er fremkommet med den anden jordebog. SkT, 8, 131. Tilf.: Efter Otte Krags ordre. 6. aug. (Kbh.) Forleningsbrev¹) til hr. Oluf Parsberg på Skanderborg og Åkær slotte og len fra philippi jacobi 1648 til philippi jacobi 16502). Af lenenes indkomst må han først, i stedet for 500 rd., som han skal have som råd [rigsråd], årl. skrive til udgift 500 td. byg og 500 dl. kurant, både på sig selv og til at lønne sine svende og folk, og i stedet for hofklædning til svende og folk må han, som hidtil har været sædvane på slottet, afkorte 66 dl. Iøvr. flg. genant og underhold: 6 læster 4 pd. 8 skp. rug, 9 læster 8½ pd. 5½ skp. malt, 4½ skippd. humle, 12 skippd. 2 lispd. flæsk, 37½ levende øksne, 7 td. 3 fj. ½ otting smør, 5 levende fedesvin, 207 får og lam, 227 gæs, 115 svinehoveder, 115 svinerygge, 2 læster sild, ½ td. torsk, 1 læst kuller, 6½ skippd. 7½ lispd. bergefisk, 4 vorder kabliau, 3 vorder rokker, 1 td. laks, 3 td. ål, 1.000 hvilling, 1.500 flynder, 3 td. eddike, 3½ td. 1 otting ærter, 15 td. 1 otting byggryn, 2½ td. lyneborgsalt, 15 td. bajsalt, 210 høns, 10 ol æg. Med denne genant skal underholdes lensmanden, hans hustru og deres egne folk selvfjortende samt flg. slottets folk og daglige tjenere: slotsfogden, skriveren, underskriveren, en skriverdreng, som også skal passe sejerværket, en kornmåler, huskokken selvtredie, som også skal slagte, en kældersvend, en kælderdreng, en bager selvanden, som også skal være brygger, fadebordskvinden selvanden, en gartner og hans dreng, 2 liggere, en postvognsdriver, en ålefisker, en anden fisker ved slottet, en vægter og en portner. Og hvad deres løn angår, skal de have, som det hidtil har været sædvane, og det tilskrives kongen i regnskabet, ligesom slotsskriveren må nyde frit foder og mål på en hest, som det er sædvane på kongens andre huse. OP skal derimod gøre årl. regnskab for begge slottes øvrige visse og uvisse indkomst samt for afgifterne af begge slottes ladegde, som det har været sædvane i forrige lensmands tid. Han må ikke tilstede fogden eller skriveren, meget mindre slottenes andre folk, at have nogen genant i lenene, undtagen fogden sine tiendepenge og skriveren sin skriverskæppe. (Skbl. 4 (½ af det uvisse), 5 (% af oldengælden), 6, 9, 10 (tjene m. 4 geruste heste)). Til de geruste heste og 2 vognheste må han have frit foder mål af slottet ligesom de forrige lensmænd. (Skbl. 12, 13, 15 og 16). Alt, hvad der bliver til overs af lenene til salg, skal han sælge, som han sælger sit eget, hvis han ikke inden philippi jacobi dag får kongens særlige befaling. Han må intet byggeri foretage på slotte og ladegde uden kongens befaling. (Skbl. 17, 18 og 19). OPs regnskab, genant og »udretning« skal begynde og angå fra phil. jac. dag 1648 og endes phil. jac. næst forleden »udi nærværende år, 1650, at han med forn:te len igen kvit er bleven«. JR, 11, 341-346. K. 1) Der henvises til skabelon for forleningsbreve i KB 1648, side 10 f. og 2) Der er ikke i 1648 udstedt forleningsbrev på disse len til OP. Se side 269 og 271. 6. aug. (Kbh.) Ms. til Steen Bille. Han har andraget, at en købmand i Hamborg har angivet at ville indrette et glasværk på hans grund, hvis der kan tilvejebringes ham bevill. herpå. Kongen vil på SBs begæring anordne, at der af hver kiste fremmed glas og af hver 1.000 hule glas, som indføres her i riget, af hver slags skal gives 1 rd. mere i told end hidtil. Dog skal købmanden være pligtig at forskaffe så meget både af hule og af andet glas, som behøves i hele riget, for så billig pris, som det kan fås for i Lybæk, Hamborg eller Holland. Og hvad han udfører, må han udføre mod sædv. told. Dog skal han først forsyne riget med så meget, som behøves. JT, 12, 268. (Efter hr. kanslers ordre) K. 6. aug. (Kbh.) Ms. til Mogens Høeg og hr. Henrik Rantzau. En stor del af kronens bønder og tjenere, såvel som selvejerbønder i Skanderborg len har suppliceret om afslag på deres resterende, forleden år forfaldne landgilde, som det nærmere kan ses af hosføjede supplikationer. Da mange af Skanderborg lens tjenere allerede har fået afslag, skal de undersøge, hvilke bønder uomgængeligt behøver det, og hvor meget enhver kan hjælpes med, om de skal blive ved magt og ved gdene. JT, 12, 268. (Efter Otte Krags ordre) K. 7. aug. (Kbh.) Skøde. Herman Grave får skøde på en byggeplads inden for fæstningen i Oldenborgsgade nærmest ved Jens Jensens byggeplads, 39% al. bred og 46% al. lang. Han skal ud for sin anpart forfærdige, brolægge og vedligeholde gaden. Han må ikke bygge ud til rendestenen. [Slutn. som skøde 22. maj til Niels Jensen Holst]. SjR, 22, 454. K. (Tr.: KD, III, 349). 7. aug. (Kbh.) Skøde. Jens Jensen får skøde på en byggeplads inden for fæstningen i Oldenborgsgaden, 39½ al. bred og 46½ al. lang, nærmest ved Herman Graves byggeplads. Han skal ud for sin anpart nedbryde kronværket samt forfærdige, brolægge og vedligeholde gaden. [Slutn. »ligesom det foregående«<]. SjR, 22, 455. K. (Tr.: KD, III, 349). 7. aug. (Kbh.) Bevilling. Dines Andersen har begæret nogen forskånelse for byens bestillinger i Nykøbing i Ods h., hvor han har købt en gård. Da Christoffer Urne erklærer, at DA længe har tjent på Aggershus slot og som ridefoged på Dragsholm og Tranekær len og forholdt sig troligt og vel i tjenesten, bevilges det, at han indtil videre må være fri for alle byens bestillinger og for 4-, 8-, 12- og 16- mændssager og -nævn smst. SjR, 22, 457. K. 7. aug. (Kbh.) Konfirmation. Præst på Orø hr. Jens Danielsen får konfirmation på den gd. i Gamløse, som Niels Tomesen og Søren Nielsen påbor, og som kapitlet i Roskilde for kaldets ringheds skyld på kongens behag har bevilget ham og hans efterfølgere fri for ægt og arbejde mod at svare den sædv. landgilde efter jordebogen til den, som besidder præbendam Glostrup, og at holde gden med husene og jorden ved hævd. Og hvis nogen præst, som ikke ægter formandens enke, kommer til kaldet, da skal præsteenken nyde gden for den årl. landgilde, så længe hun sidder i sit ærlige enkesæde, hvorimod hun ikke skal have anden pension af præsten. SjR, 22, 458. 7. aug. (Kbh.) Benådning. Tidl. borger i Roskilde Peder Smid, som for begåede forseelser af kongen og rigsrådet på herredagen i 1649 er dømt til at rømme landet, har andraget om at måtte blive i landet igen. Det bevilges, at han igen må bygge og bo i riget, hvor ham lyster, undtagen i Roskilde, hvor forseelsen er sket. Hvis han igen betrædes i samme forseelser, skal straffen stå ham åben og eksekveres uden al nåde. SjR, 22, 459. K. 7. aug. (Kbh.) Adelsbrev. Christoff Philip Kützer von Reichelsdorff har anholdt om at blive delagtig i alle privilegier og friheder, som adelen i Danmark nyder, da han agter at indgå ægteskab og nedsætte sig her i riget. Da han nogen tid har været i kongens og rigets tjeneste og ved nøjagtige testimonier har bevist sin adelige herkomst, har kongen med rigsrådets råd og vilje bevilget ham og hans rette ægtebørn og afkom at antages for danske herremænd og adelsfolk og at nyde alle de friheder, immuniteter og privilegier, som danske indfødte ædlinge er forlenet med, så snart han efter håndfæstningen har aflagt sin ed. SjR, 22, 459. (Efter Otte Krags ordre) K. Indl. 6. juni. 8. aug. (Kbh.) Skøde. Slotsfoged på Kbh. slot Jokum Walspurger skal miste sin have og nedbryde sine bygninger, som står der, uden for Vesterport pga. Kbh.s fortifikation. Til vederlag er udvist ham en anden byggeplads inden for fæstningen i Gotersgade, 42 al. bred, på den ene side ved Mikkel Mass' byggeplads 158 al. lang, i Borgergaden 42 al. bred og på den anden side mod nordøst også 158 al. lang. [Slutn. »ligesådan som Herman Graves skøde<<]. SjR, 22, 460. K. (Tr.: KD, III, 349). 8. aug. (Kbh.) Oluf Henriksen fik søpas på sit skib >>St. Johannes<<, hvormed han agter at begive sig på Flandern, Frankrig, Portugal, Spanien eller de »Vestqvarterer«<, Udt. i SjR, 22, 461. K. 8. aug. (Kbh.) Ms. til hr. Frederik Reedtz. Margrete Poulsdatter, afd. Laurits Kochs i Næstved, har anholdt om befaling til borgmester og råd smst. om, at de snarest måtte foretage skifte efter hendes mand, som berettes ingen livsarvinger at have efterladt, og dele mellem hende og dem, som skal arve, boet med tilstående og bortskyldige gæld, så hun kan vide at drage sig sin part til nytte og forskånes for den fare og eventyr, hun er i for samme gods pga. adskillige uformodende tilfældes skyld, og at den anden arvende part af borgmester og råd måtte hensættes i gode mænds gemme. FR skal tilholde borgmester og råd snarest at foretage skifte og efter loven dele boet mellem hende og dem, som skal arve, samt anordne, at den resterende del hensættes i gode mænds forvaring, til det vides, hvem rette arvinger er, eller hvem nævnte arvepart tilkommer. SjT, 31, 336. Indl. 29. juli. 8. aug. (Kbh.) Ms. til nogle lensmænd. De skal advare alle i deres len, som har noget at fordre af kronen for forstrækning i forleden krigstid, om ufejlbar at indfinde sig i Kbh. til den 14. okt. medtagende fortegnelse med regnskaber og beviser over, hvad de har at kræve, såfremt det ikke allerede er sket, for at man uden videre ophold kan komme til ende dermed. SjT, 31, 337. K. Orig. (til Otte Pogwisch) i Frederiksb. lens ark., LAK. Tilf.: Erik Rosenkrantz, Frederik Barnewitz, hr. Hans Lindenov, hr. Flemming Ulfeldt, Otte Pogwisch, Arent von der Kuhla, hr. Corfitz Ulfeldt, Falk Gøye og Kjeld Krag - disse ovenn. fik også brev. 8. aug. (Kbh.) Ms. til Oluf Brockenhuus). Nr. 1. En del lensmænd har til betaling af kronens gæld bl.a. udlagt jordegne skove og gods, som er ført til omdrag i rentekammeret. Han skal, hvis enten sådanne jordegne skove, som tilhører bønderne, og er regnet for hartkorn, eller gods, som føres til omdrag i rentekammeret, findes udlagt fra hans len, i stedet udlægge andet gods og derover forfatte en særskilt jordebog og siden (B) med Arent von der Kuhla og Otte Pogwisch (A) taksere det for billigt landekøb efter godsets beskaffenhed til at sælges, og indsende forretningen til kancelliet senest inden 30. sept., da der ligger kongen og riget den største magt på, at det snarest iværksættes, da han samtidig i sit len skal advare alle, som har krav på kronen for forstrækning i forleden krigstid, om at indfinde sig i Kbh. til den 14. okt. med deres regnskaber og beviser. SjT, 31, 339. K. Tilf.: Lensmændene, som fik brev efter dette koncept [foruden Oluf Brockenhuus]: hr. Niels Trolle, Jørgen Seefeld, hr. Wentzel Rothkirck, Mogens Høeg, hr. Oluf Parsberg, Henrik Below, Hans Juel, hr. Ebbe Jacobsen Ulfeldt, Gunde Rosenkrantz, hr. Jørgen Brahe, hr. Steen Bille, Tyge Below, hr. Tage Thott, Henrik Ramel og hr. Axel Urup. Af dette slags findes 10 nummererede kopier.

— 1) Overskriften lyder: Missive til en del lensmænd ang. det gods, som fra kronens [gods] til gældens aflæggelse skal udlægges. Nr. 1. Samme ms. er fejlagtigt også indført fol. 338. 8. aug. (Kbh.) Ms. til hr. Mogens Sehested. Nr. 2. Kongen har anset for godt, at foruden det gods, som er udlagt fra Bøvling len til gældens betaling, skal endnu 33½ td. htk. udlægges, hvilket giver i alt, som i lenet skal udlægges, 283½ td. htk. Han skal udlægge disse 33½ td. htk., men have i agt, at ingen jordegne skove, som tilhører bønderne, eller gods, som føres til omdrag i rentekammeret, udlægges. Og hvis noget sådant findes blandt det allerede udlagte, skal han udlægge andet gods i stedet, og på alt dette skal han forfatte en særskilt jordebog og siden med Palle Rosenkrantz t. Vesløsgård og Jacob Grubbe t. Kabbel »etc. vide nr. 1, litt. A«<<. SjT, 31, 339. K. Tilf.: Hr. Mogens Kaas skal udlægge fra Nyborg 248 td. foruden det forrige, i alt 648 td., hr. Henning Valkendorf skal udlægge 212 td., i alt 412 td., hr. Iver Vind 133½ td., i alt 233½ td., hr. Ove Giedde skal udlægge 292 td., i alt 592 td., hr. Niels Krabbe 38½ td., i alt 288½ td. og hr. Ebbe Christoffersen Ulfeldt af Bornholm 422 td., i alt 822 td. 8. aug. (Kbh.) Ms. til Christen Skeel. Nr. 3. Der mangler fra Tryggevælde len 1½ td. htk., som efter den tidligere befaling endnu ikke er udlagt til kronens gælds betaling. Han skal yderligere udlægge dette (C), men have i agt, at ingen jordegne skove, som tilhører bønderne, eller gods, som føres til omdrag i rentekammeret, udlægges. Og hvis noget sådant findes blandt det, som allerede er udlagt, skal han udlægge andet gods i stedet, og på alt dette skal han forfatte en særskilt jordebog, og siden »forfølges fra B, nr. 1<<. SjT, 31, 341. K. Tilf.: Herremændenes navne [som skal deltage i takseringen] indføres efter registret. - Ligesådan begyndes hr. Gregers Krabbes brev og fattes som ikke udlagt 1½ td. htk.; Knud Ulfeldt på Landskrone resterer med 3/4 td., begyndes ligeså. - Ebbe Gyldenstierne på Koldinghus resterer med 6½ td., begyndes ligeså. 8. aug. (Kbh.) Ms. til Erik Juel, Henrik Thott, Palle Rosenkrantz og fru Jytte Høeg. Nr. 4. Det var anset for godt, at alt det gods, som grev Valdemar Christian har udlagt til kronen, særskilt skulle afhændes til betaling af kronens gæld. Da det nu befindes, at en del lensmænd har udlagt af dette gods i stedet for det, de skulle udlægge af lenene, skal adressaterne, hvis det forholder sig således i deres len, i stedet derfor udlægge andet gods og fremsende en jordebog særskilt over kronens gods og særskilt over VCs, da alt dennes gods skal udlægges foruden det andet, som fra hvert len bortkommer efter særskilt ordre. Dog skal de derved have i agt >>vide nr. 3, litt. C«. SjT, 31, 348. K. [8. aug. (Kbh.)]¹) Ms. til hr. Henrik Lindenov. Kongen har anset for godt, at foruden det gods, som er udlagt fra Kristianstads len til gældens betaling, skal endnu 265½ td. htk. udlægges, hvilket giver i alt, som i lenet skal udlægges, 665½ td. htk. Han skal udlægge disse 265½ td. htk. Og da han bl.a. allerede har udlagt jordegne bønderskove til 45 td. htk., som kommissærerne ikke har villet taksere, da de tilhører bønderne, og desuden har udlagt en skov, kaldet Maglehiemsaare, takseret til 3.000 svins olden, hvoraf til én gd. hører 300 svins olden, mens det andet forbliver til gældens betaling, hvilket menes både at være takseret for højt og ikke vel at kunne skilles fra den by, som skoven ligger til, og det endvidere berettes, at samme skov ikke vel kan undværes til søs at hente ildebrændsel fra til kongens behov, skal han også for disse 2 poster i stedet udlægge andet gods. Og hvis der er udlagt mere jordegen skov, som tilhører bønderne og er regnet for hartkorn, eller noget gods er udlagt, som i rentekammeret føres til omdrag, skal han også for dette udlægge andet gods. Og over alt dette skal han forfatte en særskilt jordebog, og det siden »vide lit. B, nr. 1«. SjT, 31, 342 K. 1) Udat., men skal efter hele sammenhængen være 8. aug. 1650. 8. aug. (Kbh.) Ms. til hr. Frands Pogwisch. Nr. 6. Kongen har anset for godt, at foruden det gods, som er udlagt fra Halds len, skal endnu 46 td. htk. udlægges, hvilket giver i alt, som i lenet skal udlægges, 446 td. htk. Han skal udlægge disse 46 td. htk. Og da det var anset for godt, at alt det gods, grev Valdemar Christian har udlagt til kronen, særskilt skulle afhændes til gældens betaling, og det nu befindes, at en del af lensmændene har udlagt af dette i stedet for af det gods, som skulle udlægges af lenene, skal han, hvis det forholder sig således i hans len, udlægge andet gods i stedet og fremsende jordebog særskilt over kronens og særskilt over VCs udlagte gods, da det sidste skal udlægges foruden det andet, som efter særlig ordre bortkommer fra lenet. Han skal dog have agt på, at ingen jordegne skove, som tilhører bønderne, eller gods, som i rentekammeret føres til omdrag, udlægges. Og hvis der er noget sådant blandt det udlagte, skal han udlægge andet gods i stedet. Og over alt dette skal han forfatte en særskilt jordebog og siden tillige med Mogens Høeg t. Kærgårdsholm og Hans Bille t. Jungetgård taksere det til salg efter billigt landekøb og godsets beskaffenhed. Og de skal allersenest inden 30. sept. indsende deres forretning til kancelliet, da der ligger kongen og riget største magt på, at sådant snarest iværksættes, da han samtidig i sit len skal advare alle, som har krav på kronen for forstrækning i forleden krigstid, om at indfinde sig i Kbh. til den 14. okt. med deres regnskaber og beviser. SjT, 31, 342. K. 8. aug. (Kbh.) Ms. til Manderup Due. Nr. 7. Kongen har anset for godt, at foruden det gods, som er udlagt fra Ørum len, skal endnu 58 td. htk. udlægges, hvilket giver i alt, som i lenet skal udlægges, 308 td. htk. Han skal udlægge disse 58 td. htk. Da der desuden blandt det gods, som er udlagt, intet gæsteri er regnet, men hele jordebogen er beregnet for hartkorn, skal han, hvis det er sket ved en fejl, og noget af det bør regnes for gæsteri, udlægge andet gods i stedet. Da det desuden var bestemt, at alt det gods, som grev Valdemar Christian har udlagt til kronen, særskilt skulle sælges til gældens betaling, og da en del lensmænd har udlagt af dette gods i stedet for det, de skulle udlægge af lenene, skal han, hvis det forholder sig således i hans len, udlægge andet gods i stedet og fremsende jordebog særskilt over kronens og særskilt over VCs gods. Dog skal han have i agt, at intet gods, som i rentekammeret føres til omdrag, udlægges. Og hvis noget sådant findes i det hidtil udlagte, skal han i stedet udlægge andet gods. Og på alt dette nævnte skal han forfatte en særskilt jordebog og siden tillige med Hans Bille t. Jungetgård og Hans Juel t. Skovgård taksere det til salg efter billigt landekøb og efter godsets beskaffenhed. Og forretningen skal de allersenest inden 30. sept. indsende til kancelliet, da der ligger kongen og riget største magt på, at det snarest iværksættes, da han samtidig i sit len skal advare alle, som har krav på kronen for forstrækning i forleden krigstid, om at indfinde sig i Kbh. til den 14. okt. med deres regnskaber og beviser. SjT, 31, 344. K. 8. aug. (Kbh.) Ms. til Mogens Arenfeldt. Nr. 8. Kongen har anset for godt, at foruden det gods, som er udlagt fra Mariager kloster til gældens betaling, skal endnu 90 td. htk. udlægges, hvilket giver i alt, som i lenet skal udlægges, 340 td. htk. Han skal udlægge disse 90 td. htk. Da der desuden mangler 6½ td. htk., som endnu ikke efter den tidligere befaling er udlagt, og da han har udlagt 10 td. htk., som en præst i Stovby skulle svare, men som ikke er svaret i et halvt hundrede år, skal han udlægge de 6½ td. htk. og i stedet for de 10 td. htk. udlægge andet gods. »Vide nr. 3, litt. C«<. SjT, 31, 345. K. 8. aug. (Kbh.) Ms. til Laurids Ulfeldt. Nr. 9. Kongen har med rigsrådet anset for nødvendigt og godt, at der til betaling af kronens gæld skal udlægges noget af kronens gods til salg. Da det er forordnet, at der af hans len [Stjernholm] skal udlægges 237 td. htk., skal han af det gods, som han eragter, at lenet bekvemmest og kronen med mindst skade kan undvære, udlægge 237 td. htk. i nærværelse af Corfitz Ulfeldt t. Mattrup og Ebbe Gyldenstierne. Han skal udskille det fra lenets gamle jordebog og indføre det særskilt i en anden. Han skal tillige med CU og EG til salg taksere det for billigt landekøb efter godsets beskaffenhed, hvorefter der skal føres særskilt regnskab over det, indtil det kan sælges. Deres forretning skal de allersenest inden 30. sept. indsende til kancelliet, da der ligger kongen og riget største magt på, at det snarest iværksættes, da han samtidig i sit len skal advare alle, som har krav på kronen for forstrækning i forleden krigstid, om at indfinde sig i Kbh. til den 14. okt. med deres regnskaber og beviser. SjT, 31, 345. K. [8. aug. (Kbh.)] Ms. til hr. Anders Bille. Nr. 10. Da det er bestemt, at alt det gods, som grev Valdemar Christian har udlagt til kronen, særskilt skulle afhændes til betaling af kronens gæld, og da det nu befindes, at en del lensmænd har udlagt af dette gods i stedet for det, som skulle udlægges af lenene, skal han, hvis der i hans len findes noget af VCs gods, som endnu ikke er udlagt, udlægge det og fremsende en særskilt jordebog derover samt tillige med Gunde Rosenkrantz og Corfitz Ulfeldt til salg taksere det til billigt værd efter landekøbet. De skal indsende deres forretning til kancelliet allersenest inden 30. sept., da der ligger kongen og riget største magt derpå. Han skal desuden advare alle og enhver i sit len »etc.<<. SjT, 31, 346. K. Tilf.: Ligesådant brev fik hr. Henrik Rantzau med hr. Anders Bille og Mogens Høeg. 1) Udat., men skal efter hele sammenhængen være 8. aug. 1650. 8. aug. (Kbh.) Ms. til 2 herremænd i hvert len. Nr. 1. En del lensmænd har til betaling af kronens gæld bl.a. udlagt jordegne skove og gods, som er ført til omdrag i rentekammeret. Kongen har derfor befalet lensmand Ni N len, at såfremt noget sådant gods dér findes udlagt, skal han i stedet udlægge andet gods, og hvis nogen forseelse ellers er sket i det tidligere foretagne udlæg, remedere det. Adressaterne skal derfor tillige med N til billig værd efter landekøb og godsets beskaffenhed taksere det gods til salg, som på ny udlægges. Deres forretning skal de senest den 31.[!] september indsende til kancelliet. SjT, 31, 337. (Efter Otte Krags ordre) K. Tilf.: Af dette slags findes 4 nummererede kopier. [8. aug. (Kbh.)]¹) Ms. til 2 herremænd i hvert len. Nr. 2. Kongen har befalet N at udlægge endnu noget gods fra lenet til betaling af kronens gæld foruden det forrige, som allerede er udlagt. Da en del af lensmændene desuden bl.a. har udlagt jordegne skove og gods, som i rentekammeret føres til omdrag, har kongen befalet bemeldte NN >> Vide nr. 1«. SjT, 31, 347. K. Tilf.: Herremændenes navne indføres efter registret. 1) Udat., men skal efter hele sammenhængen være 8. aug. 1650. 8. aug. (Kbh.) Ms. til Corfitz Ulfeldt og Ebbe Gyldenstierne. Nr. 3. Kongen har befalet Laurids Ulfeldt i deres overværelse i sit len at udlægge 237 td. htk. til gældens betaling. De skal begive sig til Stjernholm og overvære udlægget og tillige med CU til salg taksere det udlagte gods for billig værd efter landekøbet og godsets beskaffenhed. Deres forretning skal de senest inden 30. sept. indsende til kancelliet, da der ligger kongen og riget største magt på, at det snarest iværksættes. SjT, 31, 347. K. 8. aug. (Kbh.) Ms. til hr. Anders Bille og Mogens Høeg. Nr. 4. Kongen har befalet hr. Henrik Rantzau at udlægge det gods, som grev Valdemar Christian har udlagt til kronen, og som findes dér i lenet. De skal, hvis noget deraf findes i lenet, tillige med HR taksere det til salg til billigt værd efter landekøb og godsets beskaffenhed. De skal allersenest inden 30. sept. indsende deres forretning til kancelliet, da der ligger kongen og riget den største magt på, at sådant snarest bliver iværksat. SjT, 31, 341. K. Tilf.: Ligesådant brev fik Mogens Høeg og Corfitz Ulfeldt. [8. aug. (Kbh.)]) Oversigt over krongods, som resterer at udlægges: Jylland: Koldinghus resterer Riberhus Mariager

— 6½ td. htk. 11/2 6/2 1

— Sjælland: Tryggevælde resterer Skåne: Landskrone resterer 1½ td. htk. 1 td. 3 skp. htk. Esperholts jordebog fattes og er ikke indkommet. SjT, 31, 347. K. 1) Udat., men hører til brevene af 8. aug. 1650 om udlæg af krongods. [8. aug. (Kbh.)] Oversigt over lenenes hartkorn, deres oprindeligt befalede udlæg til gældens betaling, tillægget hertil og det samlede udlæg, alt i td. htk.: Len Htk. Opr. udlæg Tillæg Saml. udlæg Stjernholm 1.897 237 Bøvling 2.265 250 33½ 283/2 Ørum 2.467 250 58 308 Mariager 2.721 250 90 340 Hald 3.570 400 46 446 Nyborg 5.184 400 248 648 Odense 3.297 200 212 412 Dalum 2.674 200 133/2 233% [!] Helsingborg 4.743 300 292½ 59212 Sølvesborg 3.308 250 38½2 288/2 Bornholm 6.578 400 422 822 Kristianstad 6.044 400 265/2 665%2 Antvorskov 9.074 650 484 1.134 SjT, 31, 349. K. 1) Udat., men hører til brevene af 8. aug. 1650 om udlæg af krongods. [8. aug. (Kbh.)]¹) Fortegnelse over lensmænd og herremænd, som har fået breve om udlæg af krongods: Len Herremænd Lensmænd Sjælland: Oluf Brockenhuus Kbh. Arent von der Kuhla og Otte Pogwisch Niels Trolle Roskilde Vincents Bille og Oluf Brockenhuus Jørgen Seefeld Ringsted Niels Trolle og Wentzel Rothkirck Christen Skeel Tryggevælde Frederik Reedtz og Niels Trolle Wentzel Rothkirck Antvorskov og Jørgen Seefeld og Korsør Falk Gøye Jylland: Jytte Høeg Århusgård Henrik Thott og Laurids Ulfeldt Ebbe Gyldenstierne Koldinghus Gregers Krabbe og Peder Lange Anders Bille Skanderborg Mogens Høeg og Corfitz Ulfeldt Henrik Rantzau Åkær Anders Bille og Gregers Krabbe Riberhus Mogens Høeg Peder Lange og Palle Rosenkrantz Palle Rosenkrantz Lundenæs Gregers Krabbe og Mogens Sehested Mogens Høeg Silkeborg Jørgen Høeg og Frands Pogwisch Mogens Sehested Bøvling Palle Rosenkrantz og Oluf Parsberg Vestervig Manderup Due Ørum Steen Bille Henrik Below Sejlstrup Åstrup Hans Juel Dueholm Ebbe Ulfeldt Skivehus Jacob Lauridsen Grubbe Manderup Due og Hans Juel Hans Bille og Hans Juel Erik Juel og Henrik Below Erik Juel og Christen Lange Hans Bille og Sigvard Brockenhuus Christoffer Friis og Peder Gersdorff Mogens Arenfeldt Mariager kl. Jørgen Kruse og Jacob Seefeld Gunde Rosenkrantz Kalø Jørgen Kruse og Mogens Arenfeldt Erik Juel Ålborghus Mogens Arenfeldt og Henrik Thott Henrik Below Dronningborg Mogens Høeg og Gunde Rosenkrantz Frands Pogwisch Hald Mogens Høeg og Hans Bille Laurids Ulfeldt Stjernholm Corfitz Ulfeldt og Ebbe Gyldenstierne Fyn: Jørgen Brahe Hagenskov Steen Bille og Tyge Below: Mogens Kaas Nyborg Henning Valkendorf Odensegård Iver Vind Dalum Steen Bille Tyge Below Rugård Hindsgavl Jørgen Brahe og Henning Pogwisch Iver Vind og Steen Bille Henning Valkendorf og Henning Pogwisch Ejler Høeg og Tyge Below Henrik Podebusk og Steen Bille Skåne: Tage Thott Malmøhus Henrik Huitfeldt og Kjeld Krag Knud Ulfeldt Landskrone Wulf Hieronimus Kratz og Ove Giedde Helsingborg Henrik Ramel Steen Brahe Jacob Grubbe og Herredsvad kl. Knud Ulfeldt og Bjørn Ulfeldt Iver Krabbe Henrik Lindenov Kristianstad Stalder Kaas og Otte Thott Niels Krabbe Sølvesborg Henrik Lindenov og Axel Urup Axel Urup Kristianopel Henrik Lindenov og Niels Krabbe Ebbe Ulfeldt Bornholm Henrik Ramel og Christen Skeel SjT, 31, 349-352. K. Skt. Peders kl.2) Otte Thott og Kjeld Krag 1) Udat., men hører til brevene af 8. aug. 1650 om udlæg af krongods. 2) Ingen lensmand anført her. 8. aug. (Kbh.) Ms. til Jørgen Seefeld, hr. Joakim Gersdorff og hr. Henrik Rantzau. Niels Lange er ankommet fra Norge med sine kommissarieregnskaber for, hvad der er passeret i krigen. De skal snarest gennemse dem og til videre efterretning gøre kongen relation om deres beskaffenhed. SjT, 31, 391. K. 1) Indført ml. breve af 30. aug. og 6. sept. 8. aug. (Kbh). Ms. til hr. Gregers Krabbe. Maren, afd. tolder i Ribe Peder Bagesens enke, har andraget, at GK på kongens vegne kræver hende for 4 års resterende malttold og accise af fremmed og dansk øl, mjød, brændevin og eddike, regnet fra 1646 til 1650, skønt hverken hendes husbond eller hun har oppebåret noget, da de ikke vidste bedre, end at borgmester og råd havde det i forpagtning disse 4 år, som de havde haft det tidligere. Da GK bekræfter hendes angivende, og da det ville falde hende for besværligt og næsten umuligt at indkræve så mange års restance hos borgerskabet, skal GK tilholde borgmester og råd at indfordre disse 4 års resterende småtold og accise hos borgerskabet og snarest klarere det på tilbørlige steder. JT, 12, 269. 9. aug. (Kbh.) Skøde. Hans Sørensen får skøde på en byggeplads inden for fæstningen i Ditmarskgaden, nærmest ved Hans Pedersen Kleins byggeplads, 46% al. bred og 79 al. lang. »Etc.<< SjR, 22, 455. K. (Tr.: KD, III, 349). 9. aug. (Kbh.) Skøde. Hans Pedersen Klein får skøde på 2 byggepladser inden for fæstningen, den ene i Stormarngade, mellem Jens Jensens og Allerd¹) Olufsens, 24 al. bred og 79 al. lang, den anden ud mod Ditmarskgaden mellem Jon Olufsens og Hans Sørensens, 24 al. bred og 79 al. lang. »Etc.« SjR, 22, 456. K. (Tr.: KD, III, 350). 1) Således if. K. 9. aug. (Kbh.) Skøde. Mads Rasmussen får skøde på en byggeplads inden for fæstningen i Stormarngade, nærmest ved Jon Olufsens byggeplads, 32 al. bred og 79 al. lang. »Etc.«< SjR, 22, 456. K. (Tr.: KD, III, 350). 9. aug. (Kbh.) Ms. til fru Jytte Høeg. Hun skal så snart som muligt til provianthuset i Kbh. sende alt det rug, byg, havre og smør, som efter jordebogen tilkommer kongen af Havreballegård len i år, og som bør fremsendes. Desuden det flæsk, som smst. »os til forrige i år bekommes<<), da kongen ingen penge til oldengæld begærer, men vil, at svin i stedet skal modtages. Dog skal hun fremfor alt have vel i agt, at flæsket forvares vel. Det skal siden fremsendes sammen med lenets anden indkomst og leveres i provianthuset ikke blot efter tal, men også efter vægt. Fragten vil blive godtgjort efter billighed. SjT, 31, 351. K.

— Tilf.: Ligesådanne breve fik i Sjæll.: Oluf Brockenhuus, hr. Frederik Reedtz, hr. Wentzel Rothkirck, hr. Hans Lindenov, hr. Christoffer Urne. I Skåne: hr. Tage Thott, hr. Henrik Lindenov, hr. Axel Urup. I Jyll.: hr. Henrik Rantzau, Erik Juel, Steen Bille, Ebbe Gyldenstierne, hr. Frands Pogwisch, Laurids Ulfeldt, Mogens Høeg, Gunde Rosenkrantz, Henrik Thott. - I Fyn: hr. Mogens Kaas, hr. Henning Valkendorf.

— 1) Således både indførsel og K. 9. aug. (Kbh.) Oprejsning. Lensmand på Hindsgavl Tyge Below t. Spøttrup har givet til kende, at der har været et slagsmål på Hindsgavl mellem en Laurits Lauritsen Rendemester, som bor i et hus uden for slottet, og Christen Jensen af Stenderup, som tjener til Haderslev slot, hvoraf CJ efter 3 dage er død. Da drabet pga. den afdødes venners armod, og fordi de ikke har været så nær til stede, ikke er blevet forfulgt, men i lang tid upåtalt, begærer og får TB kongens oprejsning til at forfølge drabet, som var det nylig sket. FR, 6, 82. (Efter Otte Krags ordre) K. 9. aug. (Kbh.) Å.b. Sognepr. t. Fårevejle i Dragsholm len mag. Peder Kragelund er kaldet til superintendent over Ribe stift efter afd. dr. Erik Monrad. Da PK nu har aflagt ed, stadfæstes kaldelsen. Han skal nyde al den rente og rettighed, som er tillagt en superintendent smst. Han skal forestå embedet troligt og redeligt, have flittig indseende med, at Guds ord prædikes og læres rent og purt, at skolerne forsørges med skikkelige skolemestre, som retteligt kan opdrage ungdommen i gudsfrygt og boglige kunster, og at alt går ordentligt til med religionen efter ordinansen, og i visitats og anden bestilling, som hans kald »udviser«, lader sig finde flittig og uforsømmelig. Alle provster, sognepræster, sognedegne og alle andre gejstlige i stiftet skal holde ham for deres superintendent og i alle tilbørlige sager være ham hørige og lydige. JR, 11, 346. K. Jf. indl. 30. juli. 9. aug. (Kbh.) Å.b. til alle undersåtter, adel og ridderskab, fogder og lensmænd i Ribe stift om at yde superintendent mag. Peder Kragelund den hjælp og bistand, han behøver i sit embede, og at beskærme ham mod overvold og uret. JR, 11, 347. K. 9. aug. (Kbh.) Ms. til hr. Anders Bille. Da taget på Skanderborg slot er helt brøstfældigt, skal han snarest lade det sætte fornødent i stand. De tagsten, der mangler til reparationen, må han tage på Jægergården. JT, 12, 269. K. 10. aug. (Kbh.) Skøde. Mikkel Mass får skøde på 2 byggepladser inden for fæstningen, den ene i Gotersgade mellem Prinsekanalen og Prinsegaden, 30 al. bred og 79 al. lang, den anden nærmest derved bag denne i Borgergaden, 30 al. bred og 79 al. lang. »Etc.« SjR, 22, 456. K. (Tr.: KD, III, 350). 10. aug. (Kbh.) Mandat om dukaters »afsættelse« [nedsættelse]. Kongen har med rigsrådets råd og betænkning anset for godt at >>afsætte dukater, så de indtil videre ikke skal gælde for mere end 11½ mk. dansk. SjT, 31, 352. K. (Jf. CCD, V, 637). 10. aug. (Kbh.) Bevilling. Karen, afd. Rasmus Jensens, har begæret at måtte til fremmede uden for riget, hvor det kan ske, sælge sit skib kaldet [åben plads til navnet]¹) på ungefær 80 læster, bygget af en skibsbygger, som hendes husbond med Christian 4.s bevill. havde antaget, da skibet har fået nogen skade, så hun har svært ved at få redere. Det ansøgte bevilges. SjR, 22, 461. K. 1) Heller ikke K har navnet. 10. aug. (Kbh.) Ms. til hr. Joakim Gersdorff. Hvad Reinholt Brant har andraget, kan han se af hans hosføjede supplikation. Han skal tilholde de deri specificerede personer, at de skal tilstå og på behørige steder til rettens befordring sige, hvad de ved om den omtvistede sag, så kongen kan forskånes for videre overløb heri. SjT, 31, 352. 10. aug. (Kbh.) Ms. til lensmændene i Danmark og Norge. Kongen har anset for godt og rådeligt, at der i begge riger holdes almindelige bededage den 28., 29. og 30. okt. førstkommende for at afbede Guds retfærdige vrede og vore synders velfortjente straf. Adressaterne skal forordne, at der på disse bededage ikke holdes tingstævne eller anden verdslig handel eller forsamling, men at det såvel som al >>bencketing«, drik, øl- og vintapning og al anden »ubekvemmelighed « alvorligt forbydes, så bededagene kan holdes med tilbørlig reverens, kristelig andagt og alvor. SjT, 31, 353. K. Orig. (til Otte Pogwisch) i Frederiksb. lens ark., LAK. Tilf.: Der tilstilles dem også et åbent brev og mandat [fmtl. det om dukaters >>afsættelse<<], som de skal forkynde på tilbørlige steder og derefter holde over. 10. aug. (Kbh.) Ms. til bisperne i Danmark og Norge. [Indledn. som i ms. til lensmændene]. De skal i deres stifter anvende den yderste flid til, at de [bededagene] forrettes gudeligt og frugtbart. Først skal de formane provster og præster til selv med deres ganske hus som ordets retsindige tjenere, deres tilhørere til et godt eksempel, at skikke sig alvorligt heri og omvende sig fra deres onde veje til Gud, og foreholde dem den store fare, som for døren overhænger kongens riger og lande, hvor stor årsag vi med vor daglige sikkerhed og ubodfærdighed har givet den langmodige Gud til at tilstede, at samme plager overgår os, og hvor stor magt der påligger dem og os alle, ved alvorlig pønitense endnu i nådens tid at forekomme og afvende sådant, og hvor visseligt Gud enten ganske vil afværge eller lideligt formilde sådant, om vi inderligt og retsindigt omvender os til ham. Dernæst skal de ikke alene gudeligt føre sig selv og hele deres hus sådant til sinds, men også lære og foreholde deres tilhørere det samme med en kristelig retsindig iver og gudsfrygt, og derhos påminde dem om nogle af de nærmeste prædikener og søndage før nævnte bededage, både at de skal berede sig alvorligt til at holde dem gudfrygtigt, og at de skal betænke og fortryde, hvor løseligt og uandægtigt de hidtil har »beganget« de bededage, som er anordnet i købstæderne hver fredag og på landet hver måneds onsdag, og at de desuden nu skal betænke ikke alene alvorligt og kristeligt at berede sig til og holde over disse bededage, mens de »påstår«, men også at lade dem være en begyndelse til en sand og alvorlig omvendelse, som herefter kan lade sig til syne i al deres liv og levned, Gud den Allerhøjeste give dertil sin ånd, nåde og velsignelse for Jesu Christi skyld, med hvad videre bisperne selv gudfrygtigt kan betænke heri til Guds æres forfremmelse. SjT, 31, 353. K. Orig. i Ribe bispeark. (C4-252), LAV. (Jf. DKL, III, 360). 10. aug. (Kbh.) Ms. til landsdommerne. Enslydende med ms. til lensmændene om bededage, blot at landsdommerne skal forkynde det på landstinget. SjT, 31, 354. K. Tilf.: Sjæll.: Jørgen Seefeld. - Fyn: Henning Pogwisch. - Jyll.: Peder Lange, Erik Juel. - Loll.-Falster: Lave Beck. - Langel.: Vincents Steensen. Skåne: Kjeld Krag. - Blekinge: Villom Thomesen. - Møn: Hans Clausen. - Bornh.: Hans Pedersen. 10. aug. (Kbh.)¹) Ms. til Oluf Brockenhuus, Peder Vibe, Erik Krag og Oluf Rosenkrantz. Der skal if. kongens og rigsrådets dom udnævnes kommissærer til at overvære skiftet efter Falk Lykke og gøre udlæg til kreditorerne. Dertil er adressaterne betroet, og de skal med kgl. fuldmagt snarest åbne hans forseglede bo, lade det registrere og iht. dommen foretage udlæggene samt skifte mellem de interesserede, så alt kan komme til en venlig endelig ende. SjT, 31, 355. 1) I margen ud for denne indførsel står: Erik Billes skrift, begyndt den 14. aug. 1652. - Heraf kan sluttes, at indførslen af koncepterne på dette tidspunkt er 2 år bagud. 10. aug. (Kbh.) Privilegier. Jacob Peetz har andraget, at han af Christian 4. er privilegeret i et nyt jernværk og -brug, som han har oprettet i Skåne på et sted, hvor der ikke tidligere har været et sådant værk. Han agter med sine medparticipanter fortsat på deres egen bekostning at drive det og forsyne det med arbejdere og folk samt anden fornødenhed, så det fortsat skal have sin fortgang. Han har derfor anholdt om, at kongen til værkets bedre fremgang vil forunde dem og deres arvinger følgende bjergværksprivilegier, hvilke hermed bevilges: 1. Det skal være dem tilladt frit at bruge de vandkær og strømme, som befindes tjenlige dertil, dog må det ikke skade nogens ager eller eng, medmindre participanterne efter billig vurdering og lovlig kendelse kan forlige sig i mindelighed med ejermanden derom. 2. Det bevilges participanterne og deres kompagni samt arvinger og efterkommere at oprette en ny masovn på Fiedingholdtz og Sandholtz strømme og grund, og til værkets bedre drift og fremgang bevilges dem Fiedingholdtz og Sandholdtz gårde samt Rinderup og Perskoffgaarde, dog kongens landgilde forbeholdt i alle måder, hvorfor kompagniet skal yde kongen billig betaling, såvel som også for skat og andet, som årl. svares af disse gde, så aldeles intet afgår kongen. 3. Det tillades kompagniet uhindret i alle måder på egen bekostning at søge og optage jernmalm og materie i alle omliggende søer, moradser og bjerge, hvor det kan findes på kronens grund i Skåne, og kan være tjenligt dertil. 4. Alle jernvarer, som tilvejebringes ved værket må henføres og sælges overalt inden og uden for kongens riger, når han ikke selv ønsker dem efter ordinært markedskøb, dog skal af hvert skippd. støbt eller smedet jern, som udføres, erlægges 24 sk. eller 1 rigsort. 5. For at værket, som for nylig på deres egen bekostning er påbegyndt og fremdeles med stor besværing og pengeudgift skal drives, desto bedre kan komme i drift, bevilges der 3 års frihed for nogen afgift af det, der tilvejebringes, men derefter skal de til kongen svare de nævnte 24 sk. SkR, 6, 178-180. K. (Tr.: CCD, V, 634-36, jf. Kr.Sk., II, 17). Tilf.: Efter hr. kanslers befaling. 10. aug. (Kbh.) Instruks for lensmand i Herredsvad kloster Henrik Ramel, Christen Skeel t. Vallø og kongens sekretær Jørgen Reedtz om, hvad de som kgl. kommissærer skal forrette på Bornholm, hvortil de snarest skal begive sig. Kongen har i nogen tid modtaget adskillige klager, hvori ikke alene en del af kongens undersåtter i særdeleshed beklager sig over adskilligt, som hr. Ebbe Ulfeldt samt hans ridefoged og andre tjenere har forurettet dem med, men også samtlige bønder og menige almue fremfører adskillige besværinger, hvormed de mener at være betynget usædvanligt og tiere end i forrige tider af EU og hans tjenere, med videre, som kommissærerne af de dem herhos medgivne nummererede supplikker og EUs erklæring derpå selv kan erfare. De skal med største flid gennemse og overveje disse dokumenter, fordre alle interesserede personligt for sig, høre dem og lade sig udførligt informere om sagernes egentlige beskaffenhed. Hvad de finder at kunne afgøre uden videre, skal de dømme endeligt i. Men hvis noget synes at være af den vidtløftighed, at de ikke selv kan dømme deri, skal de ved hjemkomsten referere det for kongen, for at han kan statuere det fornødne. Hvis yderligere klager fremkommer, være sig af hvem eller over hvem og hvadsomhelst det være vil, skal de efter instruksens intention undersøge dem og enten selv dømme endeligt deri eller referere dem for kongen. Hvis kommissærerne befinder, at lensmanden, hans fogder eller andre har fraskattet eller frataget bønderne noget med urette, skal de, før de forlader øen, tilholde dem straks at erstatte enhver skaden efter den dom, de afsiger derom, for at den uret, som er vederfaret kongens undersåtter, som bor så langt fra ham, ikke skal fordølges og blive kongen ubevist til skade for dem i fremtiden. Hvis nogen befindes at have forebragt ubeviselige og utilbørlige klagemål, skal kommissærerne dømme, hvilken straf de bør lide derfor. Derefter skal de snarest rejse tilbage og i kancelliet indlevere udførlig relation om deres forretning samt de dem medgivne dokumenter. SkR, 6, 180-181. (Efter hr. kanslers befaling) K. Indl. 10. maj. 10. aug. (Kbh.) Ms. til Henrik Ramel og Christen Skeel. Forrige ridefoged på Bornholm Mads Holst er »>interesseret og angiven«< i adskillige supplikationer, som i forleden og indeværende år er indkommet i kancelliet fra Bornholm. Da de er befalede at forhøre nævnte klager og supplikationer efter den dem givne kommission, skal de stævne MH til at møde på Bornholm i egen person og, når klagen forhøres, svare til, hvad han beskyldes for. SkT, 8, 132. 10. aug. (Kbh.) Å.b. til indbyggerne på Bornholm. Der er i nogen tid til kongen fremkommet adskillige klagemål fra undersåtterne på Bornholm, hvori ikke alene en del særskilte personer klager over hr. Ebbe Ulfeldt og hans ridefogder og andre tjenere over adskilligt, som de er forurettet med, men også samtlige bønder og menige almue fremfører adskillige besværinger, hvormed de mener at være mere betyngede af EU og hans tjenere end i forrige tider. For at undersåtterne, som mener sig forurettede, kan blive hjulpet til ret, har kongen besluttet at sende Henrik Ramel, Christen Skeel og kongens sekretær Jørgen Reedtz til Bornholm med kgl. fuldmagt til at dømme i disse sager efter den instruks, der medgives dem. Deres domme skal gælde, som havde kongen personlig været til stede og dømt. SkT, 8, 132. Tilf.: Efter hr. kanslers befaling. 10. aug. (Kbh.) Ms. til hr. Ove Giedde. Kongen har bevilget Jacob Petz og hans medparticipanter og alle deres arvinger til desto bedre fortsættelse af de jernværker, de har begyndt, Rinderop og Perslop gårde i OGs len, dog at de skal betale landgilden og de årl. skatter og andet med penge, som det kan eragtes billigt. OG skal lade disse ydelser anslå i penge, hvorefter de årl. skal betale dem. SKT, 8, 134. 10. aug. (Kbh.) Ms. til hr. Ove Giedde og Jørgen Seefeld. De skal snarest forhøre hr. Christoffer Ulfeldts og hr. Knud Ulfeldts kommissarieregnskaber for Skåne og efter befundne beskaffenhed kvittere dem derfor. SkT, 8, 134. 10. aug. (Kbh.) Ms. til hr. Tage Thott og Henrik Ramel. De skal snarest undersøge, hvor mange penge der i dette år er indkommet af skatterne i Skåne til militiens underhold, af hvad årsag reduktionen med betalingen efter kongens tidligere befaling ikke har haft fremgang i rette tid, og om ryttergde overalt er udlagt og bragt til rigtighed efter tidligere befaling, da dette angår hele rigets defension, og ingen bør befries derfor. SkT, 8, 134. (Tr.: Rise Hansen: Aktst. og Opl. t. RR.s og St.mødernes Hist., I, 487). 11. aug. (Kbh.) Å.b. På rigsrådets erindring om den udvalgte prins' education og om, at en vis form for regering må opsættes i kongens levende live, som kunne bruges i prinsens minorennitet, er kongens resolution: om det første, at det er ham allerhøjst magtpåliggende, at prinsen opdrages således, at han kan opvokse Gud til ære, kongen til glæde og disse lande og riger til gavn og bedste, og intet ville være kongen mere imod, end at han ikke altid skulle blive tilholdet at elske og favorisere den danske nation. Kongen vil heller ikke undlade til hans education at betjene sig af indfødte danske mænd og i alle andre måder at bevise sin affektion for sit kære fædreland. Ang. at lade forfatte en vis form og regering, som kunne bruges tempore interregni, anser kongen ikke alene dette som meget gavnligt, men også nødvendigt, og han vil have i agt, at det også iværksættes, så snart i en så vigtig sag, som angår fremtiden og alle undersåtternes velfærd, noget derom kan blive fuldkommeligt delibereret og besluttet. SjR, 22, 461. K. (Tr.: Rise Hansen: Aktst. og Opl. t. RR.s og St.mødernes Hist., I, 415). 1) 11. aug. (Kbh.) Bestalling for Ulrik von Cronacher som oberstljnt. Han skal lade sig bruge ved arsenalet og i artilleriet, eller hvor kongen befaler det. Han skal i årl. pension og besolding fra 1. maj 1650 have 1.000 rd. af rentekammeret. SjR, 22, 473. 1) Indført ml. breve fra september. 11. aug. (Kbh.) Ms. til hr. Christoffer Urne. M. Peder Kragelund er forordnet til superintendent over Ribe stift, hvorved Fårevejle kald er blevet vakant. CU skal gøre sit bedste til, at sognepr. i Karleby på Falster m. Marcus Christensen Humble kan blive kaldet dertil, idet kongen gerne ser ham forfremmet dertil, da hans gaver er ham bekendt. Dog skal alt gå til efter ordinansen og andre om kald udgangne forordninger. SjT, 31, 356. 11. aug. (Kbh.) Ms. til hr. Anders Bille. Hr. Ebbe Ulfeldt har begæret, at en ingeniør må sendes til Bornholm for at besigtige Hammershus slot og afgive betænkning om, hvordan det bedst og med mindst bekostning kan fortificeres. AB skal anordne, at en ingeniør medsendes de kommissærer, som det er befalet snarest at begive sig dertil. JT, 12, 270. K. 12. aug. (Kbh.) Privilegium. Skomagere i Kbh. Hans Gøyte Grave, Jokum Wiland, Ditmar Lorentzen og Mikkel Maess har andraget, at de er til sinds på egen bekostning i Kbh. at anstille korduanberedning. De begærer derfor særlig bevill. hertil, for at de kan genoprette deres umage og bekostning herved. Det bevilges, at de i 6 år fra brevets dato toldfrit må indføre alle de bukkehuder andetsteds fra, som behøves hertil. Desuden har kongen på 16 år privilegeret dem, så ingen andre i Kbh. må gøre dem indpas med fremstilling af korduan under straf af konfiskation med halvdelen til kongen og halvdelen til participanterne. Det skal dog ikke være nogen forment, som hidtil har indført korduan andetsteds fra, fortsat at gøre det. Participanterne skal derimod efter eget tilbud være forpligtede til at forskaffe så meget korduan, som behøves i Kbh., og at sælge det billigere eller i det mindste lige så billigt, som det kan købes andetsteds uden for riget. SjR, 22, 462. K. (Tr.: KD, III, 350). 12. aug. (Kbh.) Forsikring. Fru Anne Lunge, afd. hr. Just Høegs t. Gjorslev, har andraget, at der af den genant, der var bevilget hendes husbond, mens han var forlenet med Kalø len, beregnet fra philippi jacobi 1645 til årsdagen 1646, endnu resterer hende flg. species: 175 rd. 10 sk. i penge, 271 td. 2 skp. rug, 429 td. 6 skp. byg, 600 td. havre, 14 td. smør, 44½ brændsvin, 74 får, 193 lam, 209 gæs, 983 høns, 39 levende køer, 3 td. ål, 6.000 hvilling, 5.000 flynder, 4 td. bergefisk, 2 læster gryn, 54 td. bajsalt og 8 td. lyneborgsalt. Da kongen af rentekammeret erfarer, at det forholder sig således, lover han at lade AL eller arvinger få denne genant eller dens værd, efterhånden som rigets tilstand kan tåle det. SjR, 22, 463. 12. aug. (Kbh.) Konfirmation på 2 tiendefæstebreve fra lensmand på Kbh. slot Oluf Brockenhuus til ridefoged smst. Wulf Raffn. Det første af 14. maj 1650 på halvdelen af Herstedvester kirkes korntiende, som afd. Anders Jørgensen i Risby har haft i fæste. Han skal til kirkeværgerne svare den sædv. afgift og i indfæstning 10 rd. in specie. Bønderne skal tilbørligt til WR tiende hans anpart »af ageren i negen<< efter recessens 47. kapitel; det andet af 7. aug. 1650 på Torslundemagle kirkes korntiende, som afd. Laurits Pedersen smst. har haft i fæste. [Samme vilkår og samme indfæstning som i det første fæstebrev]. SjR, 22, 464-465. 12. aug. (Kbh.) Ms. til hr. Christian Friis. Han skal anordne, at der snarest leveres Hans Christoffer Claudi på Ibstrup 50 spader, 50 skovle, 20 hakker, 10 økser, 2 jernstænger og 6 hjulbøre, som skal bruges til færdiggørelse af den dyrehave, som skal udføres smst. Når det er brugt, skal det igen afleveres til tøjhuset. SjT, 31, 356. 12. aug. (Kbh.) Oprejsning. Esbjørn Lauridsen på Bornholm har andraget, at han for nogen tid siden er dømt nederfældig for ærerørige ord mod sin nabo Jens Olsen, og begærer oprejsning. Da han har tilfredsstillet modparten, bevilges det ansøgte. SkR, 6, 181. K. 12. aug. (Kbh.) Bevilling. Det er for nogen tid siden bevilget, at afd. Jobst Frederik von Papenheim for betaling måtte få til sig, sin hustru, sine børn og arvinger en udbygning, stående sønden op til Nysted kirke ved koret. Hans enke, fru Regitze Urne begærer at måtte gøre sig en indgang til dette kapel fra kirken. Det bevilges hende at måtte bryde hul på kirkemuren til en dør til begravelsesstedet, dog på egen bekostning og uden at tilføje kirken skade. SmR, 7, 21. K. 13. aug. (Kbh.) Ms. til hr. Wentzel Rothkirck. Han skal lade Anders Bille til Damsbo få 2 gode foler, da kongen har foræret ham dem. SjT, 31, 356. 13. aug. (Kbh.) Ms. til dr. Jesper Brochmand. Mester Peder Kragelund er forordnet til superintendent over Ribe stift. JB skal snarest vie og ordinere ham til biskop, så han straks kan indtræde i sit embede. SjT, 31, 356. (Efter hr. kanslers ordre) K. 13. aug. (Kbh.) Ms. til lensmændene hr. Knud Ulfeldt, Bjørn Ulfeldt, hr. Ebbe Ulfeldt, hr. Henrik Lindenov, hr. Axel Urup, Kjeld Krag og hr. Niels Krabbe. De skal straks meddele, om de forleden år påbudne skatter i deres len er leveret til kommissærerne, og hvornår det er sket, og derpå fremsende fortegnelse over, hvor meget der er leveret til dem, og hvor meget der er fremsendt af den rigsort, som var befalet indlagt i landekisten. SkT, 8, 135. Indl. 26. aug. 14. aug. (Kbh.) Ms. til hr. Christoffer Urne¹). En del af den store gæld, som riget er i til omslag, og som nu er opsagt, skal nødvendigvis betales, om ikke kongens og kronens kredit ganske skal forgå. Kongen kan umuligt betale den af sin ordinære indkomst, så rigsrådet har ikke kunnet optænke andet middel dertil, end at alle de, som har forlening eller gejstligt beneficium af kronen i begge riger, vil angribe sig og forstrække noget anseligt deraf, hvilket rigsråderne også for deres personer godvilligt har tilbudt, såfremt alle uden undtagelse, som nyder sådan benådning, vil bekvemme sig til det samme, og det på den måde, at ligesom de, såvel som andre lensmænd, af deres forlening på 3 år forstrækker ét års genant, så skal også alle de, som har gejstlige beneficier, ingen undtaget, på 3 år forstrække et års indkomst efter jordebogen og anslået efter renteritakst, hvorimod deres hustru og arvinger, eller arvinger alene, hvis hustruen ikke lever, efter deres død skal nyde samme gejstlige beneficiers indkomst et år længere end ellers, og siden nådsensår som sædvanlig. Men hvis nogen dør, før det fulde års indkomst på de 3 terminer er svaret, skal hans efterfølger til hustruen og arvingerne svare, hvad der er udlagt, når det fulde års indkomst efter de 3 års forløb er betalt. Så da enhver fornuftig patriot vel forstår, hvad magt der ligger på, at kongens og kronens kredit opretholdes, og at ingen particulier kan »lide vel«, når det, som vedkommer hele staten, pericliterer, og kongen ganske fortrøster sig til, at ingen, som nyder nogen benådning af kronen, skulle være så utaknemmelig mod ham og kronen, at han ikke skulle ville være ham til vilje, begærer han, at CU til 11. dec. i Kbh. til omslagsforvalteren, hvis kvittering skal gælde fuldt ud, og hvorfor på renteriet kongens forsikring skal udstedes, erlægger i enkende rd. in specie 310 rd. 2 mk., som er trediedelen af det, CU efter jordebogen nyder af Odense provsti. Derimod godkender kongen, at hvis CU på 3 terminer erlægger ét års fulde indkomst, skal hans hustru eller arvinger beholde provstiet et år længere, end det med nådsens år plejer at ske. Og hvis inden 3 år et års fulde indkomst pga. hans død ikke bliver betalt, skal af hans efterfølger til hans hustru eller arvinger så meget betales, som bliver forstrakt. Og da kongen med al kgl. gunst og nåde vil erkende slig velvillighed, fortrøster han sig også til, at CU ikke vil gøre hans forhåbning til intet. SjT, 31, 357. Jf. fol. 375 f. Orig. (til Vincents Steensen) i DKanc. B 167e. Tilf.: Register over alle lensmændene i Danmark og Norge samt over de små underliggende len: Sjæll.: Oluf Brockenhuus, Kbh. og Svendstrup. - Arent von der Kuhla, Kronborg. - Hr. Niels Trolle, -

—

—

—

— 1650 299

— Roskilde. - Otte Pogwisch, Frederiksborg. - Hr. Flemming Ulfeldt, Holbæk. Hr. Christoffer Urne, Dragsholm. - Hr. Hans Lindenov, Kalundborg. Jørgen Seefeld, Ringsted. - Falk Gøye, Sorø. - Hr. Wentzel Rothkirck, Antvorskov. - Christoffer Gøye, Sæbygård. Christen Skeel, Tryggevælde. - Hr. Frederik Reedtz, Vordingborg. - Hr. Corfitz Ulfeldt, Møn og Hørsholm. - Jørgen Kaas, Jungshoved. Jørgen Schulte, Abrahamstrup. - Loll. og Falster: Erik Rosenkrantz, Halstedkloster. - Frederik Barnewitz, Nykøbing og Ålholm. - Lave Beck, Havgård. Skåne og Blekinge: Hr. Tage Thott, Malmøhus. Hr. Knud Ulfeldt, Landskrone. - Kjeld Krag, Froste herred og Helne Kirke. - Hr. Ove Giedde, Helsingborg. - Hr. Henrik Lindenov, Kristianstad. - Henrik Ramel, Herredsvad kloster. - Hr. Niels Krabbe, Sølvesborg. - Hr. Axel Urup, Kristianopel. - Hr. Ebbe Ulfeldt, Bornholm. - Laurids Galtung, Hørje. - Køn Joakim Grabow, Jerrested herred. - Fru Kirsten Rantzau, Skt. Peders kloster. Fyn: Hr. Mogens Kaas, Nyborg. - Hr. Henning Valkendorf, Odense. Hr. Iver Vind, Dalum. - Hr. Christian Thomesen, Skt. Knuds kloster. - Hr. Jørgen Brahe, Hagenskov. - Hr. Steen Bille, Rugård. Tyge Below, Hindsgavl. - Hr. Christian Rantzau, Tranekær. Hr. Christoffer Urne, Odense provsti. - Henning Pogwisch, Assens provsti. - Preben Banner, noget gods i Sallinge herred. - Jyll.: Hr. Gregers Krabbe, Riberhus. - Ebbe Gyldenstierne, Koldinghus. - Palle Rosenkrantz, Lundenæs. - Hr. Mogens Sehested, Bøvling. - Hr. Ebbe Ulfeldt, Skivehus. - Manderup Due, Ørum. - Hr. Oluf Parsberg, Vestervig kloster. Erik Grubbe, Lund i Mors. - Hans Juel, Dueholm kloster. - Steen Bille, Sejlstrup. - Henrik Below, Åstrup. - Erik Juel, Ålborghus og Gudumkloster. - Mogens Arenfeldt, Mariager kloster. - Hr. Frands Pogwisch, Hald. - Henrik Thott, Dronningborg. Fru Jytte Høeg, Århusgård. Mogens Høeg, Silkeborg. - Hr. Anders Bille, Skanderborg. - Hr. Henrik Rantzau, Åkær. - Gunde Rosenkrantz, Kalø. Laurids Ulfeldt, Stjernholm. Christoffer Hvas, Panum. - Falk Gøye, Børglum kloster. Peder Lange, Asmildkloster. - Hartvig Sax, Lønborg Bispegård. - Hr. Mogens Kaas, Ålegård. - Fru Dorete Juel, Ristrup. - Jfr. Alhed Poel, Lyngballegård. - Norge: Hr. Hannibal Sehested, Aggershus. - Hr. Iver Krabbe, Båhus. - Jørgen Seefeld, Agdesiden. - Jørgen Kaas, Lister. - Hr. Sigvard Urne, Bratsberg. - Malte Sehested, Stavanger. Ove Bielke, Bergenhus. - Frederik Urne, Trondhjem. - Preben v. Ahnen, Nordlandene. Hans Kiøning, Vardøhus. - Vincents Bildt, Tønsberg. – Daniel Bildt, Bakke kloster. - Sigvard Gabriel [sen Akeleye], Verne kloster. - Jørgen Bielke, Ide og Mar-

—

—

—

— - ker. Niels Lunge, Brunla. - Ove Skade, Tune, Aabyde og Vemb skibrede. Bjørn Ulfeldt, Lyse kloster. - Christian Ulfeldt, Munkeliv kloster. Jacob Ulfeldt, Rejns kloster. - Otte Krag, Halsnø kloster og Hardanger. - Peder Vibe, Apostelgodset. - Participanterne ved sølvbjerget Numedal og Sandsøer. - Thomas Dyre, Dragsmark kloster. Jacob Grubbe, Utstein kloster. - Vincents Steensen, Tønsberg provsti. Achim v. Bredow, Lofoten. - Christoffer Lindenov, Helgeland. Indl. 14. aug.

— 1) Dette og de følgende missiver om forstrækning af % af indkomsten af len og gejstlige beneficier, hvortil der ikke findes koncepter, rummer en del fejl og ufuldstændigheder, se fx de to breve til Christoffer Urne om Odense provsti, hvoraf det ene fmtl. skulle have drejet sig om hans len Dragsholm. Der må derfor tages et vist forbehold for gengivelsernes korrekthed. 14. aug. (Kbh.) Ms. til hr. Corfitz Ulfeldt, hr. kansler m.fl.) [Indledn. som i ms. til Christoffer Urne]... på den måde, at enhver som har len, på 3 år forstrækker kongen ét års indkomst efter jordebogen og anslået efter renteritakst, hvorimod deres hustruer eller arvinger, eller arvinger alene, hvis hustruerne ikke lever, skal nyde et nådsens år foruden det, som sædvanligt plejer at ske, med samme vilkår, som er brugeligt i nådsens år. Så da enhver fornuftig patriot vel forstår, hvad magt der ligger på, at kongens og kronens kredit opretholdes, og at ingen particulier kan »>lide vel«<, når det, som vedkommer hele staten, pericliterer,* og kongen ganske fortrøster sig til, at ingen, som nyder nogen benådning af kronen, skulle være så utaknemmelig mod ham og kronen, at han ikke skulle ville være ham til vilje,* begærer han, at de til 11. dec. i Kbh. til omslagsforvalteren, hvis kvittering skal gælde fuldt ud, og hvorfor på renteriet kongens forsikring skal udstedes, erlægger [her forudsættes indsat et tal] enkende rd. in specie** den tredie del af det, de af deres len efter jordebogen og renteritaksten nyder + **. Derimod godkender kongen, at hvis de på 3 terminer erlægger ét års fulde indkomst, skal deres hustruer og arvinger beholde lenet et år længere, end med nådsens år plejer at ske. Og hvis inden 3 år et års fulde indkomst pga. deres død ikke bliver betalt, skal af deres efterfølgere, i hvis forleningsbrev det skal blive indført, til deres hustruer eller arvinger så meget betales, som bliver forstrakt. Og da kongen med al kgl. gunst og nåde vil erkende slig velvillighed, fortrøster han sig til, at de ikke vil gøre hans forhåbning til intett. SjT, 31, 361. Tilf.: NB. I hr. Knud Ulfeldts brev blev således ved dette tegn †† indført: og siden for det andet og tredie år årl. 726 ½ rd. 39 sk. 3% d. formedelst det gods, som fra lenet til kronens gæld bliver udlagt. - - Imellem disse tegn ** blev således i rigens hofmesters brev indført: nemlig den tredie part af det, han såvel som hans søn Christian Ulfeldt af kronen nyder. - NB. I hr. kanslers brev skal hustru ikke indføres. NB. I hr. Knud Ulfeldts og Jørgen Kaas' breve blev denne slutning alene indført: Skete det mod al formodning, da skal vi ugerne forårsages, efter rigsrådets foregående betænkning, sådant videre at ihukomme. - Det mellem disse tegn * udelades i rigens råds breve. - NB. I Erik Juels brev blev ved dette tegn

    • således

indført: den tredie del, som han nyder for landsdommerbestillingen af kronen efter den renteritakst, som herhos sendes ham, og inden nytårsdag skal lade erlægge i Kolding til omslagsforvalteren, når han rejser dér igennem, hvis kvittering etc. - I lige måde til Henning Pogwisch og levere det til hr. Iver Vind mutatis mutandis. Men Peder Lange at levere det til stiftslensmanden. Lave Beck til omslagsforvalteren til den 11. dec. 1) Det er ikke oplyst, hvem disse er. 14. aug. (Kbh.) Ms. til lensmændene i hele Danmark, som havde len på afgift. [Indledn. som i ms. til Christoffer Urne]... på den måde, at hver som har len, på 3 år forstrækker kongen et års indkomst af sin genant efter jordebogen og renteritakst, hvorimod deres hustruer eller arvinger eller arvinger alene, hvis hustruerne ikke lever, skal nyde et nådsens år foruden det, som sædvanligt plejer at ske, med samme vilkår, som er brugeligt i nådsens år. Så da enhver fornuftig patriot vel forstår, hvad magt der ligger på, at kongens og kronens kredit opretholdes, og at ingen particulier kan »>lide vel«<, når det, som vedkommer hele staten pericliterer, og kongen ganske fortrøster sig til, at ingen som nogen benådning af kronen nyder, skulle være så utaknemmelig mod ham og kronen, at han ikke skulle ville være ham til vilje, begærer han, at de † til 11. dec. i Kbh. til omslagsforvalteren, hvis kvittering skal gælde fuldt ud, og hvorfor på renteriet kongens forsikring skal udstedes, erlægger [her forudsættes indsat et tal] enkende rd. in specie, som er ½ af det, de over deres afgift nyder frit af jordebogens visse indkomster, anslået efter renteritakst †, hvorimod (da de rettigheder, de ellers af lenet er pligtige til philippi jacobi, ikke hermed er ment) kongen godkender, at hvis de på 3 terminer erlægger et års fulde indkomst, skal deres hustruer og arvinger [osv. som i ms. til Christoffer Urne]. * Skete det mod al formodning, da skal kongen ugerne forårsages til, efter rigsrådets foregående betænkning sådant videre at ihukomme

  • . SjT, 31, 363-365. (Tr.: CCD, V, 637-39). Tilf.: Det, som står mellem disse tegn **, skal udelades i rigsrådets

breve. - Imellem disse tegn†† skal i de fynske [breve] indføjes: nemlig til hr. Iver Vind etc. inden jul i enkende rd. (som er den tredie part af det, du over din afgift af jordebogens visse indkomst nyder frit, anslået efter renteritakst) erlægge, som skal kvittere dig derfor og siden mod kvittering tilstille omslagsforvalteren det i Odense, når han rejser dér igennem, hvis kvittering skal gælde fuldt ud, og hvorfor på renteriet skal udstedes kongens forsikring. - I de jyske [breve indføres]: således til stiftslensmændene inden nytår i enkende rd. [osv.]. - NB I Århus stift at levere til Mogens Høeg: Mariager og Skanderborg. - I hr. Iver Vinds brev skal således ved disse tegn++ indføres: inden jul i enkende rd. den tredie part. - I hr. Jørgen Brahes brev skal således indføres: som er den tredie part af det, som [I] over eders afgift af lenets visse og uvisse indkomst frit nyder. - [Lenene på afgift]: Sjæll.: Tryggevælde, Holbæk, Svenstrup. Fyn: Rugård, Dalum, Hindsgavl, Hagenskov. - Jyll.: Hald, Lundenæs, Bøvling, Ørum, Skivehus, Åstrup, Mariager kloster, Dueholm kloster, Skanderborg. Skåne: Froste herred og Helne Kirke, Herredsvad kloster. - Bornholm: Hammershus.

— 14. aug. (Kbh.) Ms. til lensmændene i hele Danmark, som har lenene på regnskab. NB. Således var de sjællandske og skånske lydende efter denne koncept. [Ord til andet ligelydende med ms. til lensmændene, som havde len på afgift]. SjT, 31, 365-368. (Jf. CCD, V, 639). Tilf.: [Tegnene, hvortil der henvises, er de samme og står på samme steder som i ms. til afgiftslenene]: NB. Det, som står mellem disse tegn**, udelades i rigsrådets breve. - Imellem disse tegn †† skal i de fynske [osv.]. - I de jyske [osv.]. NB. I Århus stift at levere til Mogens Høeg: Kalø, Stjernholm, Dronningborg og Åkær. - I Mogens Høegs, hr. Gregers Krabbes og Erik Juels breve blev ved disse tegn ++ således indført: inden nytårsdag i enkende rd. [her forudsættes beløbet], som er den tredie part af eders genant... at erlægge til omslagsforvalter i Kolding, når han rejser derigennem [osv.]. - [Lenene på regnskab]: Sjæll.: Kbh., Kronborg, Frederiksborg, Kalundborg, Dragsholm, Antvorskov og Korsør, Ringsted, Roskilde, Vordingborg. Fyn: Nyborg, Odensegård. - Jyll.: Åkær, Riberhus og Møgeltønder, Koldinghus, Kalø, Silkeborg, Dronningborg, Stjernholm, Ålborg, Vestervig. - Skåne: Malmøhus, Helsingborg, Kristianstad, Sølvesborg, Kristianopel.

— Tilføjelser, som er indført fol. 372-373: Ved dette tegn + skal flg. indføres i det brev, som fru Jytte Høeg fik, thi det forrige lyder ord fra ord mutatis mutandis som det til lensmændene på afgift: kongen begærer derfor, at hun inden nytårsdag til Mogens Høeg leverer [her forudsættes beløbet] i enkende rd., som er tredieparten af hendes genant [osv. om kvittering og kgl. forsikring og ekstra nådsens år]. >>Et sic consequenter som i bemeldte breve til lensmændene, som har deres len på afgift, pag. 366«. Ved dette tegn + skal i brevene til lensmændene i Norge indføres, thi det forrige lyder ord fra ord mutatis mutandis som i brevene til lensmændene på afgift: [som i brevet til Jytte Høeg, blot at beløbet skal erlægges i Kbh. til 11. dec. til omslagsforvalteren]. - I brevene til hovedlensmændene i Norge kom dette post scriptum: Kongen sender dem herhos sin trykte toldrulle, hvorefter der skal forholdes med alt tolden vedkommende. De skal lade den læse og forkynde på tilbørlige steder og siden holde derover. 15. aug. (Kbh.) Ms. til råderne i hver provins." Kongen er opmærksom på den store ulighed, der findes i dette riges provinser, idet en del består af øer og en del af landfaste lande, så den ene næsten kan hjælpes og forsynes anderledes med sin defension end den anden. De skal derfor samles med landkommissærerne og nogle af de mest erfarne af ridderskabet i Jyll. og opsætte deres skriftlige betænkning over, hvorledes de mener, at provinsen, næst Guds faderlige bistand, bedst kan forsvares mod alle uformodelige tilfælde. De skal have den i beredskab ved deres første ankomst til Kbh., så noget endeligt kan besluttes og iværksættes af kongen og samtlige rigsråder uden videre udsættelse. SjT, 31, 371. (Efter hr. kanslers eget koncept) K. Tilf.: Fortegnelse over rigsråderne. 1) Det indførte ms. er til de jyske råder. 15. aug. (Kbh.) Ms. til hr. Ove Giedde og hr. Niels Trolle. De skal hos de betjente, som har viden om det sidst byggede skib »Frederik «<, erkyndige sig om dets beskaffenhed og tilstille kongen udførlig beretning derom. SjT, 31, 368. K. 15. aug. (Kbh.) Ms. til råderne i hver provins. Samtlige rigsråder har befundet det rådeligt at forelægge ridderskabet i hver provins adskilligt, som eragtes nødigt og gavnligt efter denne tids tilstand. De skal derfor snarest muligt indkalde ridderskabet i Jyll., Sjæll., Fyn og Skåne og foreholde dem følgende: 1. Da landet desværre daglig mere og mere forarmes af den store pragt og overflødighed, som mere og mere tiltager, og af andre unødige og i andre lande næsten ikke brugelige bekostninger, begærer kongen, at ridderskabet fornuftigt vil overveje dette og selv gøre forslag til, hvorledes en sømmelig tarvelighed kan observeres, og deres egen stand bedst befries fra det, som er dem selv skadeligt.

2. Da der nu ingen forråd findes i landekisterne, og enhver vel kan indse, hvad hjælp det kunne være i nødstid, om der efterhånden kunne samles noget deri, begærer kongen, at ridderskabet endeligt vil beslutte, som tidligere har været omtalt, noget af hver td. htk., som de i nogle år vil indlægge i landekisten, og at dermed måtte begyndes, og desuden, at de, som har penge på rente over deres gæld, vil bevilge noget af hver hundrede. Kongen har endnu ingen erklæring fået om den godvillige accises tilståelse i nogle år, som blev foreslået ridderskabets deputerede i Kbh., og hvoraf kronen kunne have stor gavn, mens det er til ringe skade for dem, det er bevilget. Hvis ridderskabet endnu gør vanskeligheder, da begærer kongen, at enhver for 6 eller 8 år vil bevilge at indlægge lige så meget i landekisten, som han giver ziseseddel på. 3. At adelen også vil bevilge noget til magasinkorn. 4. Da tiden nu er ude, hvor ridderskabet havde lovet at holde rytteri og soldater af deres gods samt hjælp med deres bønder til arbejde på fæstninger, begæres, at sådant fortsættes nogle år. 5. Og da sådanne frivillige bevillinger mestendels gøres ufrugtbare derved, at en del giver og en del ikke, og en del end efter forskrivning hverken møder eller sender befuldmægtigede, siden en del af adelen således er sig selv og deres fædrelands velfærd hinderlige, da skal adressaterne tilskrive alle af adel, såvel enkefruerne som andre, at de enten selv skal møde eller give en adelsperson fuldmagt til at handle, som var de selv personligt til stede. Og hvis sådant ikke efterkommes, da skal deres navne optegnes, så middel kan overvejes, hvorved de, som ikke forstår ret at bruge deres frihed, kunne bringes til det, som i sig selv er ret og billigt, for at de ikke skal forhindre andre fornuftige patrioter i deres redelige forsætter og gøre dem fortrædelige. Herpå formoder kongen, at både rigsrådet og ridderskabet denne gang således betænker og forener sig, at kongen og fædrelandet ikke længere skal frustreres fra alle gode forhåbninger, og at de siden gør ham omstændelig relation herom. SjT, 31, 368. (Efter hr. kanslers eget koncept) K. Tilf.: Til rigens råd i hver provins: I Jyll.: hr. Anders Bille, hr. Oluf Parsberg, hr. Gregers Krabbe, Mogens Høeg, hr. Henrik Rantzau. - I Sjæll.: hr. Christoffer Urne, Jørgen Seefeld, hr. Hans Lindenov, hr. Frederik Reedtz, hr. Niels Trolle, Christen Skeel. - I Fyn: hr. Mogens Kaas, hr. Iver Vind, hr. Jørgen Brahe. - I Skåne: hr. Ove Giedde, hr. Tage Thott, hr. Christoffer Ulfeldt, Henrik Ramel. 15. aug. (Kbh.) Ms. til hr. Wentzel Rothkirck. Han skal lade hr. Anders Billet. Damsbo efter eget valg få 2 gode foler af dem, som nu er på græs på Antvorskov, da kongen har foræret ham dem. SjT, 31, 370. Indl. 13. aug. 15. aug. (Kbh.) Ms. til Palle Urne og Christoffer Mormand. De skal begive sig til afd. hr. Falk Lykkes gde Gersnæs og Cranevold og i overværelse af enken og arvingerne eller deres fuldmægtige bryde forseglingen og i kister og vinfade indpakke og under deres forsegling med fuldmægtigene hertil sende de breve og det fornemste af silke, silkeboskab, fløjl, linned og uldent samt gangklæder, bøger, malerier og kobberstykker, som findes dér. Hvad der er ringe, gammelt eller ubrugeligt af linned eller uldent, skal de registrere og efter vurdering hensætte i forvaring på stedet. Og hvad andet, der bør registreres, skal de ligeledes registrere og siden lade taksere tillige med bygningerne på gdene og kvæget og andet, som bør vurderes. Desuden skal de forfatte en jordebog over FLs jordegods i Skåne og til den ende fordre alle FLs bønderfogder og lensmænd for sig og af dem lade sig oplyse derom. Deres forretning skal de sende til Christianshavn, hvor skiftet mellem FLs enke og arvinger allerede holdes. SkT, 8, 135. 16. aug. (Kbh.) Skøde. Hans Friis t. Clausholm får skøde på en byggeplads inden for fæstningen på Goterstory, 97% al. bred mod sydvest, 192 al. lang, i Jerngaden 133 al. og mod nordøst 102 al. »Etc.<< SjR, 22, 457. K. (Tr.: KD, III, 351). 16. aug. (Kbh.) Ms. til kapitlerne i Danmark. Mutatis mutandis som ms. af 14. aug. til Christoffer Urne. Der tales om ½ af indkomsten af præbenderne, nådsens år if. kapitlets statutter, beløbet skal tilstilles stiftslensmanden, og så betids, at han kan levere det i Kbh. til 11. dec. til omslagsforvalteren. Flg. slutning: Men skete det mod forhåbning, at nogen ville lade sig befindes modvilligt heri, skal kongen ugerne forårsages med sådanne, som nyder slige beneficia ad gratiam, at gøre den forandring, som ikke behager dem. SjT, 31, 373. Orig. (til Viborg kap.) i DKanc. B 174. Tilf.: Kapitlerne skal alle steder erlægge deres kvota til stiftslensmændene undtagen i Århus, hvor den skal tilstilles Mogens Høeg. I brevene til kapitlerne i Jyll. skal ved dette tegn *1) indføres således: så han [stiftslensmanden/Mogens Høeg] siden inden nytårsdag ufejlbar kan levere det på de ham befalede steder. - De 2 kapitler i Sjæll. og Skåne og alle kapitler i Norge skal tilskrives efter konceptet. 1) Der forekommer intet sådant tegn i missivet. 16. aug. (Kbh.) Ms. til hr. Christoffer Urne. Er næsten ord til andet enslydende med ms. til samme af 14. aug. (fol. 357, se s. 298). Dog nævnes i dette ikke som i det første noget beløb, og afleveringen af 1/3 af indkomsten af Odense provsti skal ske til hr. Iver Vind, som siden til jul skal aflevere den på de steder, ham befales. Slutning som i ms. til kapitlerne i Danmark, men denne slutning skal if. tilføjelse netop ikke med i brevet til CU. SjT, 31, 375-376. Tilf.: Ligesådant brev fik Henning Pogwisch om Assens provsti, Otte Krag om Thyholm provsti, Iver Krabbe om Han herreds provsti, Philippus Julius Bornemann om Vendsyssel provsti og Niels Olufsen om Jelling provsti. - I de 4 breve til provsterne i Jyll. skal ved tegnet

  • 1) indføres: tilstille deres stiftslensmand det [osv.].

1) Et sådant tegn findes ikke i missivet til Christoffer Urne. 16. aug. (Kbh.) Ms. til hr. Hannibal Sehested"). Mutatis mutandis som brevene til lensmændene i Danmark om 3 af indkomsten af deres len. Foruden ½ af genanten omtales ½ af tiender og save. Beløbet skal afleveres i Kbh. til 11. dec. til omslagsforvalteren. SjT, 31, 377. 1) Tilsvarende er fmtl. sendt til de øvrige norske lensmænd, selv om dette ikke er nævnt. 16. aug. (Kbh.) Ms. til Christen Skeel og dr. Jesper. Landsdommer i Loll. og Falster Lave Beck har på sin moder fru Lisbet Billes vegne anholdt om bevill. af jus til Gjorslev kirke med kongetienden. De skal undersøge beskaffenheden heraf og erklære, om der ikke er andre personer i sognet, som det kunne være præjudicerligt, om kirken har jordegods, hvad beholdning der findes ved den, og, da afgiften af kongetienden svares til Duebrødre kloster i Roskilde, om jus og kongetiende kan forundes hende, når hun og arvinger svarer den årl. afgift og, når tienden måtte blive ledig, stedsmål, eller om nogen anden consideration kunne være til hinder for hendes begæring. SjT, 31, 378. (Efter hr. kanslers befaling) K. 16. aug. (Kbh.) Ms. til hr. Joakim Gersdorff. Karen, afd. Bertel Jensens, har andraget, at der tilkommer hende 1.545 rd. for arbejde, udført i Christian 4.s tid. JG skal, når han har midler dertil, lade hende få noget af hendes tilgodehavende. SjT, 31, 379. 16. aug. (Kbh.) Ms. til hr. Joakim Gersdorff. Hvad borger i Kbh. Niels Aagesen begærer, kan han se af hans hosfølgende supplikation. Han skal lade ham få 60 skippd. islandske fisk for billig pris, og, når han har midler dertil, nogle penge, for at han desto bedre kan fortsætte sin begyndte klædehandel. SjT, 31, 379. 16. aug. (Kbh.) Ms. til hr. Niels Trolle. Han har for nogen tid siden fået befaling om at tilholde borgerne i Roskilde at tække deres huse med tegl for at forekomme videre skade af ildebrand. Da borgerne har andraget om nogen udsættelse dermed, skal han befale borgmester og råd at tilholde de borgere, som har midler dertil, at efterkomme befalingen, men de, som pga. armod ikke formår det, må nogen tid forskånes derfor. SjT, 31, 379. (Efter hr. kanslers ordre) K. Indl. 12. juni. 16. aug. (Kbh.) Ms. til hr. Wentzel Rothkirck og bispen. Landsdommer i Loll. og Falster Lave Beck t. Førslev har anholdt om jus patronatus til Marvede kirke i Antvorskov len, idet han dog, hvis det er nogen præjudicerligt, ikke begærer jus vocandi, men alene tienderne, og at, når kongetienden bliver ledig, hans arvinger da igen må fæste den for billig og retmæssig afgift af Slagelse hospital, som den nu er tillagt; thi kongetienden begæres ikke perpetueret til Førslevgård. Adressaterne skal undersøge beskaffenheden af jus patronatus og tienderne og især erklære, om der ikke findes andre adelspersoner i sognet, som det kunne være præjudicerligt, om kirken har jordegods, hvad beholdning der findes ved den, om, da kongetienden er lagt til Slagelse hospital, jus kan forundes LB, når han og arvinger svarer den årl. afgift deraf og, når tienden måtte blive ledig, stedsmål, eller om nogen anden consideration kunne være til hinder for hans begæring. SjT, 31, 380. (Efter hr. kanslers ordre) K. 16. aug. (Kbh.) Ms. til hr. Ove Giedde og hr. Niels Trolle. De skal efter den underretning, de kan få af admiral på Bremerholm Christoffer Lindenov og andre kgl. betjente, som har prøvesejlet skibet >>Frederik«<, udførligt for kongen erklære, om de eragter, at det er uden mangler og sådan, at det kan anses for tjenligt og gavnligt for kronen at beholde det, som det nu er. SjT, 31, 381. K. 16. aug. (Kbh.) Ms. til hr. Corfitz Ulfeldt. Undersåtterne på Møn begærer konfirmation på adskillige dem af kongens forfædre forundte privilegier og friheder, som sendes ham hoslagt. Han skal erkyndige sig om, hvilke af disse privilegier hidtil har været i observans og brug, så nævnte undersåtter uden nogens modsigelse har brugt dem. SjT, 31, 381. K. Indl. 10. aug. 16. aug. (Kbh.) Ms. til Steen Holgersen Bille. Kongen har med rigsrådets råd fundet for godt, at Sejlstrup slot med alt tilliggende gods, som SHB har været forlenet med, tillige med andet krongods skal afhændes til gældens betaling. Han skal snarest tillige med Erik Juel t. Hundsbæk og Henrik Below t. Hvidstedgård taksere Sejlstrup hovedgd. med alt tilliggende gods til salg for billigt landekøb efter dets beskaffenhed, idet de navngiver, hvad hver td. htk., især af bøndergodset, bør og kan sælges for, såvel som hvad der bør gives for bygningen på gden. Forretningen skal de inden 30. sept. indsende til kancelliet, da der ligger kongen og riget største magt på, at det iværksættes uden videre forhaling. SjT, 31, 381. K. Jf. indl. 27. juli. 16. aug. (Kbh.) Ms. til Erik Juel og Henrik Below. De skal tillige med lensmand på Sejlstrup Steen Holgersen Bille taksere Sejlstrup hovedgd. med tilliggende gods til salg. SjT, 31, 382. K. 16. aug. (Kbh.) Ms. til alle kapitlerne i Norge. Som til kapitlerne i Danmark af samme dato. De skal aflevere af indkomsten af præbenderne til stiftslensmændene så betids, at de kan levere den til den 11. dec. i Kbh. til omslagsforvalteren. SjT, 31, 383. 16. aug.¹) (Kbh.) Ms. til de højlærde i Kbh. Der sendes dem adskillige dokumenter om et drab, begået i hospitalet [Vartov] ved Kbh. af en, som formenes ikke at være ved sin fulde fornuft. Da borgmester og råd i Kbh. har begæret at måtte meddeles adressaternes mening, før de dømmer, skal de overveje det passerede, fordre den, som har begået drabet, for sig og efter sagens befundne beskaffenhed tilstille kongen deres betænkning over, hvorledes der billigt og forsvarligt bør procederes. SjT, 31, 385. (Tr.: KD, V, 335). 1) Indført ml. breve af 17. aug. 16. aug.¹ (Kbh.) Ms. til Falk Gøye. Han skal, når plads bliver ledig, i Sorø skole optage hr. Johannes Jensens søn Mattis Jensen. SjT, 31, 459. 1) Indført ml. breve af 16. dec. 16. aug. (Kbh.) Bevilling. Menige borgere i Landskrone har andraget, at de har lidt stor skade af fjenden i sidste fejde, og begæret en tids toldfrihed af varer, som ud- og indskibes i byen. Den ansøgte frihed bevilges i 6 år. SkR, 6, 182. 16. aug. (Kbh.) Ms. til hr. Mogens Kaas. Erik Kaas t. Lindskov har til magelæg begæret nogle jorder i Fyn, der ligger til nogle af kronens bønder i Vejstrup og Ryslinge og til sognepræsten i Ryslinges præstegd. – imod lige så gode og velbelejlige jorder til nævnte gde og præstegd. MK skal erklære, om det kan ske uden gdenes skade, og om vederlaget er fyldestgørende. FT, 7, 71. (Efter hr. kanslers ordre) K. 1)

— 16. aug. (Kbh.) Ms. til hr. Christian Rantzau. Erik Kaas t. Lindskov begærer til magelæg nogle jorder på Langeland under Tranekær len, liggende til sognepræsten t. Egeløkke og Fodslette hans annekspræstegd. i Fodslette - imod lige så gode og velbelejlige jorder til samme annekspræstegd. CR skal erklære, om det kan ske uden skade for annekspræstegden, og om vederlaget er fyldestgørende. FT, 7, 71. K. 1) Således if. K. Indførslen mangler dato. 16. aug. (Kbh.) Ms. til hr. Henning Valkendorf. Han skal hos borgmester og råd i Odense erkyndige sig om, hvor mange dér i byen på et år har fået fri borgervogne, og på hvis pas de har fået dem. FT, 7, 72. K. 16. aug. (Kbh.) Ms. til hr. Oluf Parsberg. [Sognepr. t. Adslev og Mesing] hr. Peder Pedersen Mariager har andraget, at han pga. misvækst ikke kan svare afgiften af kongetienden af Adslev s., som han pga. kaldets ringhed har i fæste, og heller ikke kan skaffe penge derfor. Kongen godkender, at han forskånes for forleden års afgift, nemlig 3 ørte rug, 2½ ørte byg, 14 skp. havre og 2½ skp. boghvedegryn. JT, 12, 270. Orig. i Skanderb. og Åkær lensrgsk. Indl. 27. maj. 17. aug. (Kbh.) Konfirmation på forleningsbrev fra Christian 4. af 25. aug. 1645 [KB 1644-45, 411] til Regitze Grubbe, afd. Hans Ulrik Gyldenløves, på Hven, så længe hun sidder i enkesæde. SJR, 22, 466. K. 17. aug. (Kbh.) Ms. til Arent von der Kuhla og hospitalsforstanderne i Helsingør. De skal i Helsingør hospital, når der bliver plads ledig, optage Amund Tollesen, som har været i kongens og rigets tjeneste i 42 år. SjT, 31, 384. 17. aug. (Kbh.) Ms. til rentemestrene. De skal straks lade efterse, om det af noget indkommet norsk regnskab ses, at der til kronen er betalt 24 sldl. af hvert skippd. jern, som ved jernværkerne smst. er udvundet, efter at de participanterne forundte frihedsår er forløbet, da deres privilegier tilholder dem at svare nævnte 24 sldl. SjT, 31, 385. K. Orig. i DKanc. B 179g. 17. aug. (Kbh.) Ms. til hr. Corfitz Ulfeldt. Kongen har den 2. aug. i år befalet bønderne på Møn at svare tiende til præsterne efter ordinansen, og som det er brugeligt andetsteds i Danmark, medmindre de kunne anderledes derom enes med præsterne. Da bønderne besværer sig herover, godkender kongen, at de til kongen og kirken indtil videre må svare tiende i skæppen som hidtil, hvis de ikke ved CUs mægling på kongens behag kan forenes anderledes med præsterne. SjT, 31, 385. K. 17. aug. (Kbh.) Ms. til Adam Henrik Pentz. Hvad Margrete, afd. Jens Lauridsens, klager over kongens buntmager Johan Løvig, kan han erfare af hendes hosføjede supplikation. Han skal snarest holde gårdsret derover og deri dømme ret og forsvarligt. SjT, 31, 386. K. 17. aug. (Kbh.) Ms. til hr. Knud Ulfeldt. Sebastian Treshart og Jochum Vogler har andraget, at KU for nogen tid siden har gjort afregning med dem for hele deres kompagni. Nu begærer de af kongen særskilt afregning. KU skal derfor af sin afregning uddrage, hvad de hver især tilkommer på deres egne personer. SkT, 8, 136. Indl. 21. dec. 1649. 17. aug. (Kbh.) Ms. til hr. Tage Thott og bispen i Skåne. Lave Bille t. Havløkkegård har anholdt om jus patronatus til Schyffuerop kirke i Vemmenhøgs h. med tilhørende. De skal undersøge beskaffenheden heraf og erklære, om der er andre adelspersoner i sognet, som det kunne være præjudicerligt, om kirken har jordegods, hvad beholdning den har, og, om kongetienden er tillagt nogen, jus da uden vedkommendes præjudice kan undes LB, hvis han betalte den årl. afgift af tienden, og, når den blev ledig, svarede stedsmål, eller om nogen anden consideration kan være til hinder for hans begæring. SkT, 8, 136. 17. aug. (Kbh.) Forleningsbrev¹) til Steen Holgersen Bille på Sejlstrup slot og len fra philippi jacobi 1648. Genant til underhold af sig, slottets, ladegdens og hans egne folk: 300 kurantdl., 3½ læst 13 td. rug og mel, beregnet til 30 td. i læsten, 10 læster byg, beregnet til 36 td. i læsten, 300 td. havre, 6 td. smør, 12 slagtenød eller 5 rd. for hver, 85 brændsvin, 100 lam eller 1½ ort for hvert, 100 gæs eller ½ ort for hver, 200 høns. Hvad indkomsten overstiger genanten med, skal han gøre regnskab for, kongen til bedste. (Skbl. 2, 3, 4 (10 af det uvisse), 5, 7, 8, 9, 10 (tjene m. 4 geruste heste), 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18). Hvad der bliver til overs af lenets indkomst, skal han sælge, som han sælger sit eget, hvis han ikke inden philippi jacobi får særlig befaling derom. (Skbl. 19). JR, 11, 347-351. K. Orig. i Sejlstrup lensrgsk. 1) Der henvises til skabelon for forleningsbreve i KB 1648, s. 10 f. 17. aug. (Kbh.) Ms. til Mogens Arenfeldt og bispen i Viborg. Axel Juul begærer jus patronatus til Strandby kirke, som er sognekirke til hans gd. Gunderup i Gislum h. De skal erklære sig herom, især om der ikke er andre adelspersoner i sognet, som det kunne være præjudicerligt, om kirken har jordegods, hvad beholdning den har, om kongetienden er tillagt nogen, og om i så fald jus uden nogens præjudice kan undes ham, når han og efterkommere svarer den årl. afgift og giver stedsmål, når tienden bliver ledig, eller om nogen anden consideration han hindre hans begæring. JT, 12, 271. (Efter kanslers befaling) K. 17. aug. (Kbh.) Hr. Mogens Sehested fik brev at hjælpe forstander i Opsløe [?] Jacob Brantt til ret, så kongen kan forskånes for hans videre overløb. Udt. i JT, 12, 271. 17. aug. (Kbh.) Ms. til Steen Bille. Det er besluttet, at Sejlstrup slot med tilliggende gods, som han er forlenet med, skal sælges til afbetaling på kronens gæld. Kongen vil anordne, at SB, når det sker, bliver aflagt med et andet len. JT, 12, 271. K. 18. aug. (Kbh.) Skøde. Jens Iversen får skøde på en byggeplads inden for fæstningen, på pladsen foran Helsingør port 22 al. og på den anden side i Stenkulgaden 33 al. og i den bageste ende 22 al. >>Etc.<< SjR, 22, 457. K. (Tr.: KD, III, 351). 18. aug. (Kbh.) Poul Struck fik bevill. at måtte forfremmes til præstekald eller skoletjeneste i Danmark og Norge, som først er vakant. Udt. i SjR, 22, 465. (Efter hr. kanslers befaling) K. 18. aug. (Kbh.) Peter Henriksen og Anthoni Ottesen fik privilegier på beredning af korduan i Helsingør, i 4 år toldfrit at indføre bukkehuder, og at ingen anden i 10 år i Helsingør må berede korduan. >>Stilen og formen på brevet er ellers ligelydende med skomagerne af Kbh. deres frihedsbrev... sub dato 12. aug. 1650«. Udt. i SjR, 22, 465. K. 18. aug. (Kbh.) Ms. til hr. Gregers Krabbe. Kongen har befalet lensmændene i Ribe stift og Ribe kapitel til ham at erlægge tredieparten af deres indkomst efter jordebogen og renteritakst. Han skal modtage den og kvittere dem derfor. Og når han har modtaget den, skal han inden nytårsdag fremsende det altsammen i Kolding til omslagsforvalteren, når han rejser derigennem, hvis bevis derpå skal gælde fuldt ud, og for hvilket der på renteriet skal udstedes kgl. forsikring. SjT, 31, 371. Tilf.: Ligesådant brev fik Erik Juel om lensmændene i Ålborg stift og Otte Krag, Iver Krabbe og Philip Bornemann¹) samt hr. Frands Pogwisch i Viborg stift såvel som Viborg kapitel. - Hr. Iver Vind af lensmændene i Fyn og levere det til omslagsforvalteren i Odense, samt hr. Christoffer Urne og Henning Pogwisch2). - Desuden Mogens Høeg af lensmændene i Århus stift såvel som Århus kapitel. - Desuden til hr. Tage Thott at modtage af Lunde kapitel og hr. Niels Trolle af Roskilde kapitel. - Ligesådant brev fik stiftslensmændene i Norge at modtage tredieparten smst., nemlig hr. Hannibal Sehested af Oslo kapitel, Ove Bielke af Bergen kapitel, Frederik Urne af Trondhjem kapitel og Malte Sehested af Stavanger kapitel - og samtlige at fremsende det til 11. dec. førstkommende til Kbh. til omslagsforvalteren. 1) Hvorfra de 3 sidstnævnte skal modtage pengene, er uklart. 2) Hvorfra de 2 sidstnævnte skal modtage dem, er ligeledes uklart. 18. aug. (Kbh.) Ms. til Otte Thott og Kjeld Krag. Christian Urne har anholdt om befaling til dem om at fastsætte, hvad han som værge bør betale sin broder Axel Urne i forpagtning af den del af Marsvinsholms hovedgd. og bøndergods, som er dennes arvepart, for at det ikke til sin tid skal menes, at han har gjort ham nogen uret. De får befaling som begæret. SkT, 8, 137. Indl. (1650) XXXII. 18. aug. (Kbh.) Ms. til hr. Mogens Kaas. Hvad de juridiske doktorer Henrik og Christen Peter Thoden har andraget, kan han se af deres hosfølgende supplikation og vedføjede dokumenter. Han skal informere sig om sagens beskaffenhed og gøre udførlig relation derom. FT, 7, 72. 18. aug. (Kbh.) Ms. til hr. Mogens Kaas. Hvad Detlef Borchers i Echelenførd [Eckernførde?] har andraget, kan han se af hans hosføjede supplikation. MK skal forhjælpe ham til ret, så kongen kan forskånes for hans videre overløb. FT, 7, 72. K. Indl. 6. april. 19. aug. (Kbh.) Bevilling. Timotheus Vake foregiver at kende adskillige hemmeligheder til at kurere store sygdomme, nemlig podagra, vatersot, sten etc. Det bevilges, at han uhindret må forblive i Kbh. og lade sig bruge af hvem, der behøver og begærer hans tjeneste. SjR, 22, 466. K. (Tr.: KD, III, 352). 19. aug. (Kbh.) Bestalling for Caspar Gersdorff t. Bustrup som hofkøgemester og som øverste inspektionshavende med kongens fiskeri og dets betjente. Han skal have opsyn med kongens køkken, og hvad dertil hører, og holde enhver dér til god orden og disciplin. Han må ikke tilstede nogen uvedkommende at komme der, meget mindre at der holdes gæsteri eller sker fylderi. Han skal især have agt på, hvad der købes eller på anden måde anskaffes, og hvad der igen udgives. Hvad indkøbet angår, skal han erkyndige sig om, hvor og hvorledes det bedst kan ske hos lensmændene eller andetsteds, og han skal befale køkkenskriveren at rette sig herefter. Han skal se til, at køkkenskriveren indkøber og modtager gode og ufordærvede varer, og at det, der købes, ikke ved forsømmelse eller dårlig opbevaring fordærves. Til desto større rigtighed skal køkkenskriveren altid give ham seddel på det, som købes og modtages, og derhos antegne, hvad det har kostet, eller hvorfra det er kommet, og hvor meget af hver slags. Ved udgifter skal han beflitte sig på størst mulig sparsommelighed og deri forholde sig efter kongens ordre, og især give agt på, at maden henbæres på de af kongen forordnede steder og borde, og ikke tilstede nogen mad at henbæres andetsteds under nogen som helst prætext eller til hvem, det være måtte. Dog hvis nogen af hofbetjentene bliver syge og ikke har mulighed for at få frisk mad, må han efter betænkning af hofmedicus lade den pågældende få noget. For at forekomme underslæb skal han lade skrive rigtige sedler på, hvad der koges til hvert måltid, at det på hvert bord, det forordnes til, anrettes, og hver uge med køkkenskriveren collationere disse sedler med de nævnte sedler på indtægt og udgift, og underskrive dem og overantvorde dem på tilbørlige steder, når han finder dem rigtige. På de specerier, som hver uge udleveres ham, skal han ligeledes have flittig agt, at ingen underslæb begåes dermed, eller at det bruges anderledes end til det forordnede. Det vildt, som behøves, skal han efter bordenes antal kræve hos jægermesteren, og hvis denne findes forsømmelig med at skaffe det, skal han tilkendegive det til videre indseende. Han skal have i agt, at det saltede vildtbrad, som indleveres af jægermesteren, er tilbørligt forvaret med salt, ellers må han ikke modtage det. Er nogen fiskeribetjent forsømmelig eller udygtig, skal han have magt at afsætte ham og antage en anden, dog med kongens vidende. Han skal holde køkkenet sobert og rent og »al omflat hver måltid lade bortfeje«, og ikke lade det ligge fra ét måltid til et andet. Han skal se til, at alle kar uden forskel bliver rengjort straks efter, at der er blevet anrettet, og lade hver af dem hensætte på sit sted. Han skal have tilbørlig inspektion med samtlige kokke, at hver tager vare på sin bestilling og retter sig efter det af kongen forordnede. Endelig skal han have flittig tilsyn med ild og ved, som bruges i køkkenet, for at intet skal bruges til unytte. Han skal fra brevets dato i årl. besolding have 1.000 rd. og foder og mål til 2 heste. SjR, 22, 466-469. 19. aug. (Kbh.) Ms. til hr. Jørgen Seefeld, hr. Joakim Gersdorff og hr. Henrik Rantzau. De har for nogen tid siden fået befaling om at forhøre Niels Lange t. Fritzøes kommissarieregnskaber for, hvad der er passeret i krigen. Da kongen erfarer, at det ikke kan ske straks, skal de en måned efter brevets dato igen indfinde sig, efter den forrige befaling forhøre samt efter befundne beskaffenhed kvittere NLs regnskaber og siden gøre kongen relation herom. SjT, 31, 386. 19. aug. (Kbh.) Barselsbreve. Da kongen er til sinds at holde sin unge datters barsel på Kbh. slot den 13. okt., skal modtagerne af brevet møde i Kbh. den 12. okt., medtagende hustru og hendes jomfruer. SjT, 31, 387. K. Tilf.: I enkernes og de ugiftes breve udelades det om deres hustruer og jomfruer. - Flg. herremænd fik brev at møde, foruden rigsråderne og de andre lensmænd i hele Danmark: Otte Steensen Brahe, Frederik Parsberg, Vincents Bille, Achim von Bredow, Oluf Daa, Peder Grubbe, Henrik Lindenov, Niels Parsberg, Christoffer Lindenov, Jørgen Kaas, Otte Krag, Rønnow Bille, Jørgen Friis, Jørgen Rosenkrantz, Peder Vibe, Tønne Juul, Ove Skade, hr. Christian Friis, Axel Juul, Henrik Podebusk, Henrik Gyldenstierne, Ejler Høeg, Jørgen Schulte, Henning Pogwisch, Laurids Skinkel, Predbjørn Banner, Peder Brockenhuus, Ejler Evert Banner, Erik Qvitzow, Niels Friis, Herman Kaas, Henning Qvitzow, Erik Kaas, Erik Steensen, Erik Kaas, Christoffer Steensen, Lave Beck, Frands Rantzau, Bjørn Ulfeldt, Jacob Grubbe, Wulf Hieronimus Kratz, Stalder Kaas, Otte Thott, Christoffer Valkendorf, Erik Hardenberg Gyldenstierne, hr. Henrik Huitfeldt, Erik Kruse, Enevold Kruse, hr. Holger Rosenkrantz, Lave Bille og Steen Reedtz. 19. aug. (Kbh.) Ms. til hr. Joakim Gersdorff. Af de gamle breve, som er udgået til afd. Ebbe Munk på Antvorskov slot, erfares, at en del gods, som nu er indført i Sæbygårds jordebog, er lagt under Antvorskov og at høre derunder, og noget til Sæbygård hørende er indført i Antvorskovs jordebog. Han skal derfor befale rentemestrene at forandre Sæbygårds og Antvorskovs jordebøger efter nævnte kongebreve, at det, som med rette hører til Antvorskov, kan forblive dér, og det, som hører til Sæbygård, også egentlig kan vides og anvises Christoffer Gøye. SjT, 31, 388. (Efter hr. kanslers koncept) K. Orig. i DKanc. B 172. 19. aug. (Kbh.) Ms. til en del lensmænd og andre, fruer og jomfruer. Kongen har besluttet i Kbh. den 15. okt. at gøre resident i Sverige, Peder Juel t. Hundsbæks bryllup med dronningens hofjomfru jfr. Margrete Juel. Adressaterne skal give møde, * medtagende hustru og hendes jomfruer*. SjT, 31, 388. K. Tilf.: I enkers og de ugiftes breve udelades det, som findes mellem disse tegn **, såvel som i jomfruernes. - I enkefruernes indføres således: tagende deres jomfruer med. Anm. Vedlagt K findes flg. fortegnelse over de indbudte, som ikke er indført i brevbogen: Fortegnelse på dem, som blev budt til Peder Juels og jfr. Margrete Juels bryllup, efter de fortegnelser, som af begges venner er indleveret: Rigsråderne: hr. Corfitz Ulfeldt, hr. Christian Thomesen, enkemand, hr. Anders Bille, hr. Ove Giedde, hr. Christoffer Urne, hr. Hannibal Sehested, hr. Mogens Kaas, enkemand, hr. Tage Thott, hr. Christoffer Ulfeldt, hr. Oluf Parsberg, Jørgen Seefeld, ugift, hr. Gregers Krabbe, hr. Hans Lindenov, hr. Iver Vind, hr. Jørgen Brahe, hr. Frederik Reedtz, hr. Niels Trolle, hr. Joakim Gersdorff, Henrik Ramel, Mogens Høeg, hr. Henrik Rantzau, Christen Skeel. - De andre lensmænd i Danmark: hr. Mogens Seefeld [må være fejl for Sehested], hr. Ebbe Ulfeldt, hr. Frands Pogwisch, hr. Steen Bille, hr. Henning Valkendorf, hr. Wentzel Rothkirck, hr. Flemming Ulfeldt, hr. Knud Ulfeldt, hr. Henrik Lindenov, hr. Niels Krabbe, enkemand, hr. Axel Urup, hr. Ebbe Ulfeldt, hr. Iver Krabbe, hr. Sigvard Urne, Ebbe Gyldenstierne, Palle Rosenkrantz, Manderup Due, Erik Grubbe, enkemand, Hans Juel, Steen Bille, Henrik Below, Erik Juel, Mogens Arenfeldt, enkemand, Henrik Thott, Gunde Rosenkrantz, Laurids Ulfeldt, Tyge Below, ugift, Erik Rosenkrantz, Frederik Barnewitz, Oluf Brockenhuus, Otte Pogwisch, Arent von der Kuhla, Falk Gøye, Jørgen Kaas, Christoffer Gøye, Kjeld Krag. - Andre af adel i Danmark og Norge: Jørgen Seefeld t. Visborggård, Malte Sehested, Hans Bielke, Ove Bielke, Frederik Urne, Peder Lange, Henning Pogwisch, Lave Beck, Jacob Ulfeldt, Gregers Høeg, Gunde Lange, Erik Høeg, Niels Lykke, Predbjørn Banner, Otte Krag, Ejler Høeg, Wulf Hieronimus von Kratz, Christoffer Valkendorf, Otte Thott, Christoffer Lindenov, Henrik Podebusk, Holger Rosenkrantz, Peder Grubbe, Marchor Rodsteen, Peder Gestruo [Gersdorff?], Corfitz Ulfeldt, enkemand, Casper Gersdorff, Henrik Bille, Henrik Lindenov t. Gavnø, Hans Bille, Steen Brahe, Henrik Gyldenstierne, Morten Skinkel, Rønnow Bille, enkemand, Vincents Bille, Jørgen Hansen Kaas, Jørgen Kruse, Frands Lykke, Valdemar Lykke, Steen Reedtz, Preben Gyldenstierne, Johan Brockenhuus, Laxmand Gyldenstierne, hr. Henrik Huitfeldt, enkemand, Henrik Sandberg, Sigvard Brockenhuus, Otte Steensen Brahe, Niels Parsberg, hr. Christian Friis, Jacob Lindenov, Enevold Seefeld, Erik Kruse, Christian Grubbe, Frands Rantzau, Niels Friis, enkemand, Jørgen Marsvin, Lave Bille, Valdemar Daa, Erik Gyldenstierne, Axel Juul, Axel Brahe, ugift, Børge Rosenkrantz, Daniel Bille t. Morlandgård, Ejler Evert Banner, Erik Quitzow, Frederik Parsberg, Gunde Rostrup, Hans Friis, Herman Frandsen Kaas, Jørgen Juul, Laurids Pogwisch, Niels Lange, Ove Juel, Oluf Daa, enkemand, Ove Skade, enkemand, Jørgen Rosenkrantz, Peder Vibe, Adam Henrik Pentz, k.m. hofmarskal. - Kancelliherremændene: Laurids Below, Erik Krag, Gabriel Akeleye, Oluf Rosenkrantz, Mogens Friis, Herman Kaas, Jørgen Reedtz, Christian Urne, Steen Hohendorf. - Hofjunkerne: Holger Vind, overskænk, Niels Banner, kongens kammerjunker, Hugo Lützow, do., er forrejst, Peter Reedtz, Jørgen Bielke, Claus Juel, Tyge Sandberg, Christen Jørgensen Skeel, Jacob Seefeld, Henning Qvitzow, Knud Axelsen Urne, Jochum Philip Barsdorff, dronningens kammerjunker, Tønne Reedtz, kapt. over livgarden, Johan Frederik Marschalch, Frands Brockenhuus, Ove Brockenhuus, Ove Thott, er forrejst, Jørgen Daa, Manderup Brahe, Ejler Holck, Gregers Friis, Axel Gyldenstierne, er forrejst, Knud Urne, Mogens Krag, er forrejst, von der Wisch, Jens Kaas, Bjørn Kaas. - Enkefruer: fru Ide Gøye, sal. Jens Juels, fru Berette Sehested, sal. Hans Lykkes, fru Anne Lunge, sal. hr. Just Høegs, fru Jytte Høeg, sal. Niels Krags, fru Margrete Holck, sal. Jens Juels, fru Ane Høeg, sal. Axel Rosenkrantz', fru Susanne Krabbe, sal. Niels Friis', fru Anne Ulfstand, sal. Frederik Belows, fru Margrete Ulfstand, sal. Mogens Juel, fru Mette Rosenkrantz, sal. Niels Vinds, fru Karen Krabbe, sal. Holger Rosenkrantz', fru Ingeborg Ulfstand, sal. Jørgen Vinds, fru... Ulfstand, sal. ..., fru Sofia Rantzau, sal. Hans Oldelands, fru Anne Ramel, sal. Malte Juuls, fru Ingeborg Parsberg, sal. Iver Juels, fru Lisabet Bille, sal. Sigvard Becks, fru Lene Rud, sal. Jørgen Grubbes, fru Sofia Brahe, sal. hr. Jørgen Lunges, fru Berette Thott, sal. Otte Gøyes, fru Maren Below, sal. Christian Holcks, fru Lisabet Daa, sal. Jacob Ulfeldts, fru Ide Lunge, sal. Otte Skeels, fru Ellen Gøye, sal. Maurids Ascherslebens, fru Ide Lindenov, sal. Steen Becks, fru Helvig Rosenkrantz, sal. Borchar Ruds, fru Regitze Grubbe, sal. Hans Ulrik Gyldenløves, fru Lene Barnekow, sal. Tønne Friis', fru Anne Friis, sal. Laurids Lindenovs, fru Anne Gyldenstierne, sal. Ulrik Sandbergs, fru Abel Sandberg, sal. Melchior Oldelands, fru Elsebe Ulfeldt, sal. Jesper Friis', fru Berette Brahe, sal. Niels Sehesteds, fru Ide Skeel, sal. Frederik Rantzaus, fru Rigborg Bille, sal. Ejler Holcks, fru Lisabet Beck, sal. hr. Tage Thotts, fru Ide Daa, sal. Christian Holcks, fru Karen Lykke, sal. Gabriel Kruses, fru Lisabet Lunge, sal. Palle Rosenkrantz ', fru Anne Thott, sal. Frands Brockenhuus', fru Anne Brockenhuus, sal. Henning Valkendorfs, fru Birgitte Brockenhuus, sal. Jacob Ulfeldts, fru Berte Friis, sal. Albret Skeels, fru Christence Juel, sal. Knud Gyldenstiernes, fru Elsebe Juel, sal. Ove Juels, fru Karen Rostrup, sal. Frands Juels, fru Marie Ulfeldt, sal. Axel Arenfeldts, fru Sofia Staver [skov], sal. Laurids Ebbesens. - Jomfruerne: jfr. Lene Juel, jfr. Margrete Juel, jfr. Anne Sehested, jfr. Mette Høeg, jfr. Lene Ramel, jfr. Margrete Jacobsdatter Rosenkrantz. 19. aug. (Kbh.) Bevilling. Borger og rådmand i Århus Hans Jostsen har andraget, at han har købt en gammel gård og ejendom smst., liggende på Torvegaden, hvorpå han agter at opføre 2 borgerlige våninger. Han begærer at måtte købe en lille gyde, tilhørende byen, som i >>nogle til 20 år«< har været tillukket og fyldt med urenlighed, så byen ingen gavn har haft af den. Det bevilges, at han må købe den, da fru Jytte Høeg, afd. Niels Krags, bekræfter, at det kan ske uden byens skade. Han skal efter eget tilbud betale byen for den efter billige og uvildige mænds vurdering. JR, 11, 351. K. Indl. 10. aug. 1) 22. aug. (Kbh.) Skøde. Fru Merete Grubbe, afd. Knud Urnes, får skøde på Bækkeskov hovedgd. med skov til 1.120 svins olden og flg. gde og gods: ved hovedgden en vandmølle, skylder 3 pd. mel, i Bårse h. [i Snesere s.] i Sølperup 4 gde: 1. (Svend Therkelsen), skylder 1 pd. byg, 2. (Jørgen Grib), skylder do., 3. (Oluf Nielsen), skylder do., 4. (Jens Madsen), skylder do., i Sjolte 2 gde: 1. (Rasmus Eskesen), skylder 5 td. byg og 2. (Rasmus Nielsen), skylder do., i Brøderup 2 gde: 1. (Peder Holm), skylder 14 mk., ½ pd. byg af en øde jord, 2. (Knud Jyde), skylder 10 mk., ½ pd. byg af en øde jord, desuden 2 husmænd i samme by, i [Everdrup s.] i Stavnstrup 6 gde: 1. (Jep Sporre), skylder 1 pd. byg, 2. (Oluf Ingvarsen), skylder do., 3. (Peder Ibsen), skylder ½ pd. byg, 4. (Peder Nielsen), skylder 1 pd. byg, 2 td. havre, 5. (Laurids Madsen), skylder 1 pd. byg, 1 td. havre og 6. (Jep Lauridsen), skylder 1 pd. byg, [i Fakse h. i Kongsted s.] i Lestrup 1 gd. (Jens Bruun), skylder 1 otting smør, 1 gås, 2 høns, i Bækkeskov 1 hus Wibecks Kroes (Jacob Tromslager), skylder 10 mk. landgildepenge. SjR, 22, 446-447. (Jf. Kr.Sk., II, 17). Tilf. i margen: NB. Dette hører til aug. måneds breve. 1) Indført som sidste brev i juli. 22. aug. (Kbh.) Bevilling. Søren Jensen har andraget, at Christian 4. har bevilget ham uden stedsmål kvit og fri en mølle på Kbh. len, kaldet Stubbe mølle, dog på det vilkår, at han skulle udminde mølleren, som boede der, og betale bygningen, der fandtes derpå, som det har været sædvanligt dér i lenet, og igen lade opføre en krudtmølle, som riget kunne have tjeneste af. Til vidnesbyrd herom har han fremvist et brev fra kongens broder, den udvalgte prins. På hans begæring bevilges det, at han må få møllen på de nævnte vilkår. SjR, 22, 469. 22. aug. (Kbh.) Mageskifte. Caspar Gersdorff har i magelæg til kronen udlagt flg. gods: Bustrup hovedgd. med møllen, der ligger til gden og skylder årl. 34 td. mel og feder 4 svin, som skal leveres mølleren, og flg. jordegods i Salling: i Rødding h. i Lem, Ramsing og Håsum sogne i Over Torp 1 gd. (Jens Kjeldsen og Erik Simonsen), skylder 4 tolvmandsørte rug, 4 do. byg, 4 do. havre, ½ td. smør, 1 fødefole, 1 svin, 1 skovvogn, 1 gås, 4 snese ål, 1 dl. gæsteri, i Neder Torp [1 gd.] (Søren Knudsen), 2 tindelørte rug, 2 do. byg, 2 do. havre, 2 pd. smør, 1 skovsvin, 1 skovvogn, 1 fødenød, 4 snese ål, ½ dl. gæsteri, i Knapsdal [1 gd.] (Niels Madsen), 1 tindelørte rug, 1 do. byg, 1 td. havre, 1 skovsvin, 1 skovvogn, 1 fødenød, 4 snese ål, 1 mk. gæsteri, i Ramsing s. og by Skydtzgaard (Niels Hansen og Laurids Jensen), 2 tindelørte rug, 2 do. byg, 2 do. havre, 2 pd. smør, 1 fødefole, 1 skovsvin, 4 snese ål, 1 dl. gæsteri, Østergaard (Søren Christensen), 2 tindelørte rug, 2 do. byg, 1 pd. 4 mk. smør, 1 okse at stalde, 1 svin, 1 skovvogn, 1 lam, 1 gås, 1 par høns, 4 snese ål, ½ dl. gæsteri, Begsgaard (Henrik Olsen og Søren Thuesen), 3 tolvmandsørte rug, 3 do. byg, 1½ pd. 4 mk. smør, 1 fødefole, 1 svin, 1 skovvogn, 1 får, 1 lam, 1 gås, 1 par høns, 4 snese ål, 1 dl. gæsteri, Kiermsgaard (Jens Jørgensen), 3 tolvmandsørte rug, 3 do. byg, 1½ pd. 4 mk. smør, 1 fødefole, 1 svin, 1 skovvogn, 4 snese ål, 1 dl. gæsteri, Kønnigsgaard [el. Køningsgaaard] 10 gde: 1. (Jens Jepsen), 1 tolvmandsørte rug, 1 do. byg, 1 do. havre, 1 pd. smør, 1 skovsvin, 1 skovvogn, 1 fodernød, 4 snese ål, 2. (Peder Thomsen), 4 td. byg, 1 pd. smør, 1 skovsvin, 1 skovvogn, 1 fødenød, 4 snese ål, ½ dl. gæsteri, 3. (Kjeld Jensen Reff), 1 tindelørte rug, 1 do. byg, 1 do. havre, 2 pd. smør, 1 svin, 1 fødenød, 1 får, 1 gås, 1 par høns, 4 snese ål, 1 mk. gæsteri, 4. (Thomas Jensen), 10 skp. rug, 10 skp. byg, 20 skp. havre, 1 lam, 1 gås, 1 par høns, 4 snese ål, 5. (Peder Mortensen Haff), 1 tindelørte rug, 1 do. byg, 1 svin, 1 fødenød, 6. (Kirsten Christensdatter), 2 tolvmandsørte rug, 2 do. byg, 1 svin, 4 snese ål, ½ dl. gæsteri, 7. (Christen Bertelsen), ½ td. rug, 4 td. byg, 1 skovsvin, 1 skovvogn, 1 fødenød, 2 pd. smør, 4 snese ål, 1 dl. gæsteri, 8. (Christen Andersen), 1 td. byg, 1 pd. smør, 9. (Erik Pedersen Skreder), 1 pd. smør, 4 snese ål, 10. (Maren Pedersdatter), 1 pd. smør, 4 snese ål, desuden flg. gadehuse smst.: Jens Lauridsen, 1 mk., 4 snese ål, Maren Andersdatter, 1 rigsmk., 4 snese ål, 1 gadehussted, 1 mk., i Anderup [Sønder Andrup] [1 gd.] (Thomas Madsen Hanff), 1 td. rug, 1 td. 2 tindelskp. byg, 2 td. havre, 2 pd. smør, 1 svin, 1 skovvogn, 1 fødenød, 4 snese ål, 1 mk. gæsteri, 1 gadehus smst., 1 mk., i Balling s. og by >>Søren Christensen i Gust påbor«<, 1 td. rug, 1 td. 2 tolvmandsskp. byg, ½ skovsvin, 2 snese ål, 12 sk. gæsteri, i Nittrup 3 gde: 1. (Sidsel Pallesdatter), 2 tindelørte rug, 2 do. byg, 2 do. havre, 1 svin, 2. (Søren Jensen Bunde), 1 tolvmandsørte rug, 1 do. byg, 1 do. havre, 20 mk. smør, 2 snese ål, 12 sk. gæsteri, 3. (Jens Jensen), 1 tolvmandsørte rug, 1 do. byg, 1 td. havre, 1 gås, 1 par høns, 4 snese ål, samt Anders Nielsen i Balling Nedermølle, 20 td. rug; i Hindborg h. i Dølby 1 gd. (Thøger Thøgersen), 1 tindelørte rug, 1 do. byg, 1 do. havre, 2 pd. smør, 1 skovsvin, 1 fødenød, 1 gås, 4 snese ål, i Øksenvad [1 gd.] (Jep Jensen), 1 td. rug, 1 harbopd. smør, 1 svin, 1 skovvogn, 1 fødenød, i Volling 1 gd. (Christen Svendsen), 1 tolvmandsørte rug, 1 do. byg, 4 snese ål, 2 mk. gæsteri, i Hvidbjergs. i Bønding 1 gd. (Søren Nielsen og Anne Jensdatter), 4 tolvmandsørte rug, 4 do. byg, 4 do. havre, 1 fødefole, 1 skovsvin, 1 skovvogn, 4 snese ål, 1 dl. gæsteri, Hvidbjerg by 1 gd. (Ebbe Lassen), 1 td. byg, 4 snese ål, i Lem s. i Sønder Lem i Abildgård 7 gde: 1. (Niels Pedersen og Jens Vognsen), 3½ tindelørte rug, 3½ do. byg, 1 svin, 1 skovvogn, 1 fødefole, 4 snese ål, 1 dl. gæsteri, af Kielderup Hede 1 td. havre, 2. (Hans Villumsen), 1½ tindelørte rug, 1½ do. byg, 1 skovsvin, 1 skovvogn, 1 par høns, 4 snese ål, 1 mk. gæsteri, 3. (Christen Pedersen), 1½ tindelørte rug, 2 do. byg, 1 svin, 1 skovvogn, 1 gås, 1 par høns, 4 snese ål, ½ dl. gæsteri, 4. (Anders Sørensen), 1 tindelørte rug, 1 do. byg, 1 do. havre, 40 mk. smør, 1 svin, 1 skovvogn, 1 fødenød, 1 får, 1 gås, 1 par høns, 4 snese ål, 1 mk. 5 sk. 1 alb. gæsteri, 5. (Jens Lassen Raffn), 3 pd. smør, 1 svin, 4 snese ål, ½ dl. gæsteri, 6. (Jens Christensen), 1½ tindelørte rug, 1½ do. byg, 1 svin, 1 skovvogn, 1 fødenød, 4 snese ål, 1 mk. gæsteri, 7. (Thomas Pedersen Raffn), 2½ tindelørte rug, 1 do. byg, 2 pd. smør, 1 svin, 1 skovvogn, 1 gås, 1 par høns, 8 snese ål, ½ dl. gæsteri, desuden flg. gadehuse smst.: Drude Madsdatter, 1 mk., 4 snese ål, Jens Jensen, do., Anne Nielsdatter, do., Anders Skotter, do., Maren Mikkelsdatter, do., Jens Andersen, do., Peder Haff, do., i Vester Lem 1 gd. (Dorte Pedersdatter), 1½ tindelørte rug, 1½ do. byg, 1 svin, 1 skovvogn, 4 snese ål, 21 sk. gæsteri, i Nørre Lem 4 gde: 1. (Jacob Jensen), 2½ tindelørte rug, 2½ do. byg, 1 svin, 1 skovvogn, 1 fødenød, 1 får, 1 gås, 1 par høns, 4 snese ål, ½ dl. gæsteri, 2. (Peder Andersen), 2 tindelørte rug, 2 do. byg, 1 do. havre, 1 pd. smør, 1 svin, 1 skovvogn, 1 fødenød, 1 lam, 1 gås, 1 par høns, 4 snese ål, 1 mk. gæsteri, 3. (Niels Andersen Beeg), 1 tindelørte rug, 1 do. byg, 1 do. havre, 2 pd. smør, 1 svin, 1 skovvogn, 1 fødenød, 1 gås, 1 par høns, 4 snese ål, 4. (Søren Troelsen), 2 tindelørte rug, 2 do. byg, 2 pd. smør, 1 svin, 1 skovvogn, 1 lam, 1 gås, 1 par høns, 4 snese ål, 1 mk. gæsteri, desuden flg. gadehuse: Jens Christensen, 1 mk., 4 snese ål, Jens Olufsen, do., i Vejby s. og by 7 gde: 1. (Niels Olufsen), 6 tolvmandsørte byg, 6 do. rug, 1 pd. smør, 1 skovvogn, 1 lam, 1 gås, 1 par høns, 8 snese ål, 1 dl. gæsteri, 2. (Mads Andersen og Anders Nielsen), 2½ td. rug, 3 td. byg, 5 td. havre, 1 pd. smør, 1 svin, 1 lam, 1 gås, 1 par høns, 8 snese ål, 1 dl. gæsteri, 3. (Jens Nielsen Herup), 1 tolvmandsørte rug, 1 do. byg, 1 do. havre, 1 pd. smør, 1 svin, 1 lam, 1 gås, 1 par høns, 4 snese ål, 4. (Laurids Jensen), 3 tolvmandsørte rug, 3 do. byg, 3 do. havre, 1 viborgpd. smør, 1 svin, 1 lam, 1 gås, 1 par høns, 8 snese ål, 1 dl. gæsteri, 5. (Peder Jørgensen Børgeskouff), 1 tolvmandsørte rug, 1 do. byg, 1 do. havre, 1 viborgpd. smør, 1 svin, 1 lam, 1 gås, 1 par høns, 4 snese ål, 6. (Anders Sørensen Storch), 1 tindelørte rug, 1 do. byg, 1 do. havre, 1 pd. smør, 1 skovsvin, 1 lam, 1 gås, 1 par høns, 4 snese ål, 7. (Jens Nielsen Loring), 2 pd. smør, 4 snese ål, desuden flg. gadehuse: Søren Tomesen 12 sk., Peder Raffn 1 mk., Maren Jacobsdatter 12 sk., Anne Laugesdatter 1 mk., Morten Jensen 12 sk., endnu et gadehus, 1 mk., i Spøttrup birk, Krejbjergs. i Kærsgård 5 gde: 1. (Christen Jensen og Jens Nielsen), 3 tolvmandsørte rug, 3 do. byg, 3 do. havre, 2½ ørte 1 skp. byg gæsteri, 7 skp. »beeroug«, 3 pd. smør, >>sammelskat«, 1 skovsvin, 1 skovvogn, 1 fødenød, 4 gæs, 4 snese ål, 1 lang ægt, 2. (Thomas Andersen, Jep Nielsen og Thomas Olsen), 2 tolvmandsørte rug, 2 do. byg, 2 do. havre, 1½ ørte 3 skp. byggæsteri, 7 skp. »beeroug«, 3 pd. smør »sammelskat«<, 1 svin, 1 skovvogn, 1 fødenød, 4 gæs, 4 snese ål, 3. (Niels Sørensen), 1 tolvmandsørte rug, 1 do. byg, 1 do. havre, 10% skp. byggæsteri, 3 skp. >>beeroug«<, 2 pd. smør, 1 svin, ½ skovvogn, fødenød, 4 gæs, 4 snese ål, ½ lang ægt, 4. (Niels Jensen), 1 tolvmandsørte rug, 1 do. byg, 1 do. havre, 10½ skp. byggæsteri, 1½ pd. smør, 1 svin, ½ skovvogn, ½ fødenød, 4 gæs, 4 snese ål, 5. (Søren Mogensen Skomager), 2½ tolvmandsørte byg, 6 mk. smør, 4 snese ål, desuden flg. gadehuse: Jacob Thomesen Smed, 1 mk., 4 snese ål, Baldtzer Mogensen do., Anne Andersdatter do., Hollumb 1 gd. (Laurids Jensen), 1 tolvmandsørte rug, 2 do. byg, ½ fødenød, 4 snese ål, [Nørre] Andrup 5 gde: 1. (Knud Sørensen Høeg og Peder Sørensen Høeg), 2 tolvmandsørte rug, 2 do. byg, 2 do. havre, 3 skp. byggæsteri, 5 skp. »beeroug«, 46 mk. smør, 1 svin, 1 skovvogn, 1 fødenød, 4 gæs, 4 snese ål, 2. (Peder Olufsen), 1 tolvmandsørte rug, 1 do. byg, 1 do. havre, 10½ skp. byggæsteri, 2½ skp. »beeroug«, 1 pd. 7 mk. smør, 1 svin, ½ skovvogn, ½ fødenød, 4 gæs, 4 snese ål, 3. (Christen Pedersen), 1 tolvmandsørte rug, 1 do. byg, 1 do. havre, 1 ørte 3 skp. byggæsteri, 50½ mk. smør, 1 svin, ½ skovvogn, ½ fødenød, 4 gæs, 4 snese ål, 4. (Jens Sørensen Høg), 1 tolvmandsørte rug, 1 do. byg, 1 do. havre, 10% skp. byggæsteri, 7½ mk. smør »samelskat«<, 1 svin, ½ skovvogn, ½ fødenød, 4 gæs, 4 snese ål, 5. (Christen Andersen), 2 tolvmandsørte byg, 4 snese ål, desuden flg. gadehuse: Jens Andersen, 1 mk., 4 snese ål, Kirsten Nielsdatter, do., Christen Andersen, do., Rasmus Pedersen, do., Jens Vistesen, do. - Derimod udlægges fra kronen som vederlag til Caspar Gersdorff flg. gods: Hovedgden Ristrup i Sabro h. og s. og Lyngballegård med alt deres tilliggende gods: til Ristrup i Lading s. og by 8 gde: 1. (Jens Jensen), 2 ørte rug, 3 ørte byg, 2½ ørte havre, 1 skp. 1 fj. smør, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 1 brændsvin, 2. (Jens Sørensen), 1 ørte rug, 2 ørte byg, 1 ørte havre, 1 brændsvin, 1 fødenød, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 1 dl. gæsteri, 3. (Rasmus Jensen), 2 ørte rug, 2 ørte byg, 2 ørte havre, 1 brændsvin, 1 fodernød, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 2 ort engpenge, 1 dl. gæsteri, 4. (Niels Pedersen), 2 ørte rug, 2 ørte byg, 2 ørte havre, 1 fj. smør, 1 brændsvin, 1 fodernød, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 1 dl. gæsteri, 5. (Søren Jensen), 1 ørte rug, 1 ørte byg, 1 ørte havre, 1 brændsvin, 1 fodernød, 1 mk. 5 sk. 2 alb. erritspenge, 10 sk. engpenge, 5 mk. gæsteripenge, 6. (Jens Jespersen), 1 ørte rug, 1½ ørte byg, 1 ørte havre, 1 fj. smør, 1 brændsvin, 1 fodernød, 1 mk. 5 sk. 1 alb. erritspenge, 1½ dl. 10 sk. 2 alb. gæsteri, 7. (Rasmus Jensen), 1½ ørte rug, 1½ ørte byg, 1 ørte havre, 1 svin, 1 fødenød, 12 sk. engpenge, 1 mk. 5 sk. 1 alb. erritspenge, 1½ dl. 10 sk. 2 alb. gæsteri, 8. en selvejergd. (Anders Mikkelsen), 2 leding grot, 1 td. rug, 10 skp. byg, 2 td. havre, 1 skp. gryn, 1 »kongstød«<, 1 svin, ½ får, 1 lam, 1 gås, 2 par høns, 12 »hoffheste«, 4 »jegeheste«, 20 æg, 1 mk. lysegarn, derforuden gives årl. til sammen skat 1 fjerding, ½ >>støch<< af en fed ko, 1½ kande 1 pot honning, 1½ pd. 10 mk. smør, 1 fj. af en fed galt, skov til samme gd. til 12 svins olden, Søren Sørensen, halvgårdsmand ibd. skylder årl. 1 ørte rug, 1 ørte byg, 1 ørte havre, 1 otting smør, 1 brændsvin, 1 lam, 21 sk. 1 alb. gæsteri, desuden Søren Sørensen ibd. skylder årl. 2 ørte byg, 2 ørte havre, 1 fj. smør, 1 svin, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 1 dl. gæsteri, Las Pedersen af ½ selvejergd. ibd. skylder årl. 1 »kongstød«, 1 svin, 1 fed ko, ½ får, 6 >>hoffheste«<, 2 »jegerheste«<, skov til 4 svin, Niels Jensen af en præstegd. ibd. skylder årl. 1 brændsvin, 2 td. malt gæsteri, derforuden giver han til præsten 2 ørte rug, 2 ørte byg, 2 ørte havre, Rasmus Lauridsen af en kirkegd., der ligger til Lading kirke, skylder årl. til kirken 1 ørte rug, 1 ørte byg, 1 ørte havre, skov til 1 svins olden, Jens Nielsen af et bol ibd. skylder årl. 1 ørte byg, ½ ørte havre, 1 brændsvin, desuden flg. huse: Hans Jensen, 2 mk., Søren Poulsen, 1½ mk., Johan Lassen, 2 mk., Jens Mortensen, 1 mk. 6 sk., Jens Gregersen, ½ rd., Peder Tomsen, 2 mk., Christen Jensen, 1 rd., Christen af smedjehuset [afgift ikke nævnt], Sabro mølle (Christen Rasmussen), 12 ørte mel, 1 fj. smør, som Laurids Ebbesen skal have påsat og årl. ført til afkortning, i Skjoldelev 1 gd. (Niels Clausen), 2 ørte rug, 2 ørte byg, 1 svin, 1 fødenød, 1 gås, 2 høns, Jens Nielsen ibd. af et hus, 1 rd., i Fajstrup Niels Christensen skylder årl. af et præstebol 1 td. malt gæsteri, 1 brændsvin, Jens Gregersen ibd., 30 skp. humle, 10 sk. 2 alb., skov til 3 svins olden, Christen Pedersen af et hus ibd., 2 mk., desuden 2 gadehuse, der ligger til den gd. i Lading, som Anders Mikkelsen påbor, Jens Mortensen af en kirkejord ibd., 24 sk., til Lading kirke 6 skp. byg, endvidere Liboris Smed af et hus [afgift ikke nævnt], Søren Rasmussen af et hus [do.]. Lyngballe hovedgd., regnet for landgilde 1 ørte rug, 1 ørte byg, 1 ørte havre, 1 fj. smør, 1 svin, med alle dertil liggende gde og gods, nemlig: i Hadsten s. og by 2 gde: 1. (Jens Mikkelsen), 2 ørte rug, 2 ørte malt, 2 ørte havre, 3 pd. smør, 5 sk. 1 alb. smørpenge, 1 brændsvin, 1 gås, 2 høns, 1 lam, 3 td. havre gæsteri, Peder Nielsen Skomager af et hus på gdens grund og toftejord, 2 mk., 2. (Las Poulsen), 2 ørte rug, 2 ørte malt, 2 ørte havre, 1½ viborgpd. smør, 4 sk. smørpenge, 1 brændsvin, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 8 heste gæsteri, 2 heste gæsteri, skov til 200 svins olden til forn:te 2 gde, Christen Nielsen af et hus ibd., 2 mk., i Tilst s., Geding 1 gd. (Jens Lauridsen), 2 ørte rug, 2 ørte byg, 2 ørte havre, 1 fj. smør, 1 svin, 1 ørte byggæsteri; i Framlev h., Skivholmes., Terp 3 gde: 1. (Peder Dinesen), 13 skp. rug, 2½ ørte byg, 3 td. 3 skp. havre, 1 fj. smør, 1 brændsvin, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 2. (Morten Rasmussen), do., 3. (Niels Rasmussen), do., desuden giver de 3 mænd tilsammen 1 skp. rug, skov til 48 svins olden til forn:te Terp, Terp mølle (Niels Jensen), 12 ørte mel, ½ td. ål, i Herskind 1 gd. (Dines Pedersen), 1½ ørte rug, 1½ ørte byg, 1 ørte havre, 1 fj. smør, 1 brændsvin, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 1½ mk. engpenge, 1 dl. gæsteri, skov til 6 svins olden, Laurids Knudsen af et hus, 2 rd., i Lading s. og by 1 gd. (Rasmus Jensen), 1 ørte rug, 1 ørte byg, 1 ørte havre, 1 fj. smør, 1 brændsvin, Mikkel Andersen af et stk. jord kaldet Lading Østerskov, 1 ørte rug, 3 td. havre; i Silkeborg len, i Gjern h., i Voldby s. og by 12 gde: 1. (Søren Rasmussen), 2½ ørte rug, 2½ ørte byg, 1 ørte havre, 1 td. smør, 1 brændsvin, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 1 fodernød, »noget<< gæsteri, 2. (Christen Pedersen), 1 ørte byg, 1 brændsvin, 21 sk. 1 alb. gæsteri, 3. (Jens Andersen), ½ ørte rug, 2 ørte byg, ½ fj. smør, 1 brændsvin, 1 gås, 2 høns, 4. (Jens Nielsen), 1½ ørte rug, 2 ørte byg, ½ fj. smør, 1 brændsvin, 1 gås, 2 høns, 5. (Christen Ibsen), 1 ørte rug, 1½ ørte 4 skp. byg, 1 ørte havre, ½ fj. smør, 1 brændsvin, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 2 mk. 10 sk. 2 alb. gæsteri, 6. (Peder Jensen), 1½ ørte rug, 3 ørte byg, 1 ørte havre, 1 brændsvin, 2 høns, 21 sk. 1 alb. gæsteri, 7. (Jens Rasmussen og Rasmus Pedersen), 1½ ørte rug, 2½ ørte byg, 1 ørte havre, ½ fj. smør, 1 brændsvin, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 21 sk. 1 alb. gæsteri, 8. (Jens Andersen og Søren Andersen), 1 ørte rug, 1½ ørte 3 skp. byg, 1 ørte havre, 1 brændsvin, 2 høns, 21 sk. 1 alb. leding, 21 sk. 1 alb. gæsteri, 9. (Niels Gregersen), 1 ørte rug, 1 ørte 3 skp. byg, 1 ørte havre, 1 svin, 2 høns, 21 sk. 2 alb. gæsteri, 21 sk. 1 alb. leding, 10. (Jens Rasmussen og Poul Mortensen), 1 ørte rug, 1 ørte byg, 1 ørte havre, 1 fj. smør, 1 brændsvin, 1 gås, 2 høns, 2 mk. 3 sk. sletgæsteri [?], 11. (Anders Jensen), 1 ørte rug, 1½ ørte byg, 1 ørte havre, 1 brændsvin, 2 høns, 21 sk. 1 alb. gæsteri, 12. (Jens Jørgensen), 1½ ørte 3 skp. byg, 1 otting smør, desuden Rasmus Pedersen på et bol ibd., 2 ørte byg, Jens Grauffgaards enke Mette N. ibd., ½ ørte havre, 1 td. rug, 1 td. byg, desuden flg. huse ibd.: Niels Hansen Skomager, 2 skp. byg, Jens Thomesen, do., Niels Jensen og Erik Nielsens enke ibd., 3 mk. huspenge, Peder Sørensen, 5 slettemk. huspenge, Rasmus Saugmands hus, Las Grauffers hus, Peder Pedersens hus og Peder Jensen, skylder årl. 2 rigsort huspenge, Søren Snecker giver årl. 2 rd. huspenge og arbejdspenge, Mølgård (Jens Pedersen), 1½ ørte rug, 1½ ørte byg, 1 ørte havre, 1 otting smør, 1 svin, 1 dl. gæsteri, 4 sk. spindepenge, 22 sk. »B:B:penge<<; i Kalø len, i Mols h., i Agri og Tved sogne, i Strandkær 2 gde: 1. (Mikkel Knudsen), 5 ørte rug, 1 ørte byg, ½ fj. smør, 1 brændsvin, 8 »hoffheste«<, 2. (Søren Rasmussen), do., i Blåkær 3 gde: 1. (Søren Rasmussen), 4 sk. leding, 3 sk. jægerskat, 1 ørte rug, 12 skp. byg, 10 skp. havre, 1 får, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 1 brændsvin, 2. (Anders Mikkelsen), 4 sk. leding, 3 sk. jægerskat, 1 ørte rug, 14 skp. byg, 10 skp. havre, 1 får, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 1 brændsvin, 3. (Laurids Sørensen Smed), 2 sk. leding, 3 sk. jægerskat, 9 skp. rug, 14 skp. byg, 1 td. havre, 1 får, 1 lam, 1 gås, 6 høns, 1 brændsvin, 8 »hoffheste«<, i Lunde- nes[!] len, Mols h., Helnæs birk, i Borup 1 gd. (Søren Andersen), 1½ ørte rug, 1½ ørte byg, 1 svin, 1 får, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 2 mk. 6 sk. penge, desuden 2 stk. jord, det ene ved Raffnsmose, det andet ved Brøndbeck, som Anders Christensen bruger, skylder 1 lam, dertil følger 2 gadehuse, hvoraf Jens Sørensen skylder 12 sk., Jens Andersen 12 sk.; i Dronningborg len, i Skjern s. og birk, Skjern mølle, Laurids Ebbesens anpart, (Peder Jensen), 5 ørte mel, 1½ fj. ål, i Tinbæk 1 gd. (Morten Nielsen), 1 ørte rug, 1 ørte byg, 1 ørte havre, 1½ pd. smør, 1 svin, når olden er, 1 td. kul, 5 alb. sildepenge, Niels Hammel af et hus ibd., 1 mk., i Løvskal (Laurids Jensen), 1 ørte rug, 1 ørte byg, 1 ørte havre, 1 pd. smør, 1 svin, når olden er, 1 td. kul, 5 alb. sildepenge, Jacob Skomager af et hus ibd., 1 mk., Anders Jacobsen, 1 mk., Mikkel Skreder af et hus, 1 mk., i Therup 1 gd. (Arkeld Pedersen), 1 ørte rug, 1½ ørte byg, 2 td. havre, 1 brændsvin, når olden er, 8 sk. kopenge, 2 fj. gryn, 1 fodernød, 1 mk. lysegarn, 2 td. kul, ½ ørte >>tindbyg<<, Laurids Nielsen af et hus ibd., 6 mk.; er skov til forn:te gods 375 svins olden; disse 4 gde i Skjern birk giver skovsvin, når der er olden på skovene, ellers ingen svin; i Vester Vellings. og by [1 gd.] (Søren Mikkelsen), 2 ørte rug, 2½ ørte byg, 1 ørte havre, 1 svin, når olden er, 1 får, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 1 fodernød, 2 sk. sildepenge, 7½ sk. kopenge, 3 fj. salt, 3 fj. gryn, 2 td. kul, 1 mk. lysegarn, 12½ sk. gæsteri, ½ ørte tiendebyg, Anders Mikkelsen af et hus ibd., 2 mk. JR, 11, 351-364. (Jf. Kr.Sk., II, 17-19). Tilf.: Caspar Gersdorffs genbrev lyder ord fra ord efter ord [inær] stil mut[atis] mutand [is]. 23. aug. (Kbh.) Skøde. Byskriver i Kbh. Arent Berntsen får skøde på en byggeplads inden for fæstningen, 68 al. bred i Ny Kongensgade, 130½ al. lang i Borgergaden og på den anden side langs Hans Envoldsens byggeplads også 130% al. og i den bageste ende 68 al. Han skal foran sin anpart forfærdige, brolægge og vedligeholde gaderne. Han må ikke bygge ud til rendestenen. [Slutn. som skøde 22. maj til Niels Jensen Holst]. SjR, 22, 471. K. (Tr.: KD, III, 352). Tilf.: Endnu fik AB et ligelydende skøde på en plads inden for fæstningen i Ny Kongensgade 40 al. bred, i Adelgaden og på den anden side 84 al. lang. I den bageste ende 40 al. Dat. 22. aug. 1650. 24. aug. (Frederiksborg¹)) Konfirmation på artikler for badskærlavet i Odense, meddelt af borgmester og råd den 17. febr. 1647, af flg. indhold: Christian 4. og rigsrådet har, for at håndværkerne i Odense må »>føyes paa fode«<, anset for rådeligt, at alle mestre i hvert håndværk skal forfatte nogle vilkår med borgmesters og råds betænkende, hvorefter de kan have at forholde sig. Da badskærerne i Odense har overgivet borgmester og råd nogle artikler, som disse har gennemset og forbedret, har de til deres lavs »opretning << givet dem flg. artikler: 1. Til oldermand skal indstilles 2 lavsbrødre, hvoraf borgmester og råd for et år udpeger den ene, hvis navn indskrives i rådstuebogen, og som formanes til at forrette bestillingen med flid og uden al argelist. 2. Der skal herefter kun være 4 mestre, dog at de overskydende, der nu findes, må forblive deres levetid. Og når nogen af de 4 dør, må enken, så længe hun holder en dygtig svend, beholde embedet. i sit enkesæde, og da er den af de øvrige mestre, hun begærer, pligtig at følge hendes svend til patienten for at have tilsyn med ham. Og når en anden dygtig præsenterer sig til optagelse i lavet, skal han først stille den afdødes enke og arvinger tilfreds, og efter at ham er forundt borgerskab, skal han af en velforfaren medicus prøves, om han kan kendes dygtig, og derefter til indgang i lavet give 1 gylden efter det 70. kapitel i Christian 3.s reces, eller i stedet 5 specie ort eller dets værd i anden gangbar mønt, og efter det første års forløb give 4 rd., hvoraf halvparten skal forvares til lavets bedste, og den anden halvpart til bistand for de fattige lavsbrødre og -søstre, som trænges af sot eller armod, og til at hjælpe dem til jorden, når de dør, og ellers skal de ingen bekostning gøre hverken med mad eller drikke i slige eller andre deres sammenkomster på nogen måde, og siden skal de være berettiget i alle artikler, og hvad disse medfører. Men hvis nogen mesterinde, som før er meldt, af de nævnte 4 bliver ved nogen dygtig person befriet »på embedet«<, skal samme person være forskånet for indgangspenge. 3. Ingen, være sig hvem det være kan, (i særdeleshed badere uden for huset) 2) må tillades, under straf af lønnens fortabelse og i straf til lavet og de fattige, for hver gang det sker, 2 rd., at foretage forbinding, klipning, [åre] laden og deslige, som vedkommer badskærer, men fuskere skal aldeles efter recessen være afskaffet og må under vedbørlig straf ikke opholde sig her. 4. Menige lavsbrødre skal møde, når oldermanden tilsiger dem til forhandling om lavets bestilling, eller bøde til lavet 1 ortsdaler, hver gang de uden lovligt forfald udebliver. 5. Ingen må give oldermanden »unøttig ord«, og endnu mindre, under 1 rd. til lavet, forårsage slagsmål eller æreskælden. Dog skal den frihed være oldermanden forundt at måtte bilægge hvad tvist, der således kan forefalde, såsom »ære lempe blodviide« vold og deslige angående, og hvad irringer og tvistighed der således bliver forligt og af parterne brydes, derfor skal der til lavet bødes 2 sldl. og til de fattige 1 sldl. 6. Hvis nogen hemmeligt lokker eller fæster sin lavsbroders eller -søsters svend eller dreng, skal han bøde og stå til rette derfor efter recessen. 7. Ingen mester eller svend må uden øvrighedens befaling og tilladelse gå på nogen hans lavsbrødres eller -søstres >>baand patientier << uden >>will och widschab att biude«<, og skal, hvis det sker, bøde så meget, som derfor af samme skade kan fortjenes. 8. Befindes nogen mester ved »laug, forbinding eller og forsætlig forsømmelse<< svigefuldt at omgås med nogen patient, skal han derfor stå vedbørligt til rette efter øvrighedens sigelse. 9. Når nogen mester vil antage sig en læredreng, skal han først angive det for lavet og bevise, at drengen er født af ærlige folk. Når det er sket, skal drengen tjene for sin lære i 3 år. 10. Når en læredreng har været ved håndværket i den tid, må han dog ikke tillades straks at nedsætte sig, før han har »forsøgt sig<< i fremmede lande, så at medici, som meldt, har approberet ham dygtig deri. 11. Ingen svend må give sig af sin mesters tjeneste til en anden, uden han efter recessen 8 uger i forvejen har opsagt sin tjeneste, om han ikke derfor vil stå tilbørligt til rette. 12. Herimod skal nævnte badskærer og deres efterkommere findes billige med deres badskærløn, så deres patienter ikke skal besværes ulideligt. Og hvis nogen fremmed patient kommer til byen, som er så fattig, at han ikke har midler til at lade sig hjælpe, og det af borgmester og råd begæres, at de forbinder ham uden betaling, skal de efterkomme det uden modsigelse, medmindre skaden er så stor, at de ikke kan gøre det uden stor bekostning. 13. Endvidere skal badskærerne eller deres efterkommere altid holde i beredskab en badskærkiste med fuldt tilbehør af alle slags, som de med en tjenlig badskær eller svend på egen bekostning skal fremsende til kongens tjeneste, når behov gøres og det påbydes. Og hvis mere end én kiste blev begæret af byen, da skal de, foruden deres egen, med samme kiste også forskaffe en dygtig badskær eller svend dertil. FR, 6, 83-87. K. 1) Således K. I indførslen er sted ikke anført. 2) 2. del af parentesetegnet mangler, så det kan ikke med sikkerhed afgøres, hvor parentesen skal slutte. 24. aug. (Kbh.) Ms. til rigsråderne i Jyll. Kongen anser det til landets defension rådeligt, at der med alvor tages fat på fæstningen ved Bersodde. De skal foreholde adelen i Jyll. som noget, der anses til dens eget bedste, at den med sin hjælp vil befordre det. Kongen vil også forsyne stedet med privilegier og på andre måder hjælpe og fremme det, hvis han erfarer, at de, som bor i landet, tilbørligt vil forstå sig dertil. JT, 12, 272. (Efter hr. kanslers befaling) K. (Tr.: Rise Hansen: Aktst. og Opl. t. RR.s og St.mødernes Hist., I, 488). 1) K er dat. Frederiksborg. 25. aug. (Frederiksborg) Ms. til hr. Mogens Kaas og Laurids Skinkel. De skal taksere noget af hr. Jørgen Brahes jordegods, som han selv skal forevise dem, og specificeret angive, hvor meget hver td. htk. bør og kan sælges for. Deres taksering skal de snarest indgive til kancelliet. FT, 7, 73. 26. aug. (Frederiksborg) Ms. til hr. Flemming Ulfeldt. Kongen sender ham en supplikation fra tidl. skriver på Holbæk slot Knud Andersen, hvis indhold han selv kan gøre sig bekendt med. Da sagen, så vidt kongen kan fornemme, er af nogen betydning, skal FU snarest udførligt erklære sig om dens beskaffenhed. SjT, 31, 390. Indl. 23. dec. 26. aug. (Kbh.) Følgebrev til kronens bønder og tjenere i Sabro h., Lading s. og by, Sabro mølle, Skjoldelev og Fajstrup, Hadsten s. og by, Tilst s., Geding, i Framlev h., Skivholme s., Terp, Terp mølle, Herskind, så mange som tjener til Ristrup og Lyngballe, samt kongens tjenere i Gjern h., Voldby s. og by og Mølgård, og i Kalø len i Mols h. i Agri og Tved sogne, Strandkær og Blåkær, og i Lundenes [!] len, Mols h., Helnæs birk i Borup, i Dronningborg len, Skjern s. og birk, kronens anpart i Skjern mølle og i Tindbæk, Løvskal, Terup og Vester Velling s. og by. De skal herefter svare Caspar Gersdorff t. Bustrup, gøre og give ham og ingen anden, hvad de plejer at yde kronen. JR, 11, 365. 30. aug. (Kbh.) Ms. til officererne på fæstningen Dansborg i Ostindien. Af deres for rum tid siden med Villum Leyel hjemsendte skrivelse og medfølgende skrifter og dokumenter har kongen udførligt forstået og erfaret, hvorfor de mener, at VL ikke har forholdt sig, som han burde, og hvorfor de har sendt ham hjem som den, de mente ikke var kongen og riget tjenlig. De har samtidig begæret ordre om, hvordan der skal forholdes i fæstningen Dansborg, og bedt om snarest at måtte blive assisterede, idet de tilbyder efter pligt og skyldighed så længe som muligt, og til de kan få hjælp og besked, til rigets tjeneste at holde fæstningen ved lige og ved magt. Kongen optager deres tilbud med behag og havde intet hellere ønsket end forlængst at have kunnet assistere med al tjenlig hjælp og undsætning, men da der i begyndelsen af hans regeringstid er indfaldet adskillige forhindrende vanskeligheder, har han ikke så hurtigt, som han gerne ville, kunnet komme til hjælp med den begærede og så højt magtpåliggende undsætning. Og hvad sagen med VL angår, vil han snarest lade den foretage, og lade gøre sådan ordre, som dens beskaffenhed samt ret og billighed udkræver. Kongen vil ej heller undlade med det allersnareste at undsætte dem med folk, skibe og al fornødenhed. Til da skal de med muligste flid fortsætte »trafikken «<, indtil skibe kan ankomme for at afhente varerne. Og som han stoler på, at de vil fortsætte i troskab og lydighed mod ham og riget, kan de være forsikret om, at det ikke vil blive dem glemt. SjT, 31, 390. K. 5. sept. (Kbh.) Ms. til hr. Ebbe Ulfeldt. Skrædder i Kbh. Guff Hansen har andraget, at landsdommer på Bornholm Hans Pedersen skylder ham en sum penge, som han ofte har krævet ham for, men ikke har kunnet få. Da der ingen edsvoren prokurator er på Bornholm, som han kunne give fuldmagt til at føre sagen, og det ville blive ham til stor bekostning at skulle sende en derover indtil sagens afslutning, begærer han forordnet en på øen bosiddende person til at føre sagen. EU skal forordne en dygtig person til enten at forlige parterne eller for billig betaling føre sagen for retten. SkT, 8, 138. 6. sept. (Kbh.) Ms. til Oluf Brockenhuus. Hans Christoffer Claudi på Ibstrup har begæret bevilget noget ildebrændsel til brug både, når kongen selv eller dronningen kommer dertil, og til anden kongens fornødenhed. OB skal anordne, at der indtil videre hver uge leveres og tilføres ham 2 læs ved, som han skal lade hugge, hvor det skader skovene mindst. SjT, 31, 391. 6. sept. (Kbh.) Ms. til Tyge Below. Hr. Steen Bille t. Kærsgård har til mageskifte begæret flg. gods i Hindsgavl len: i Brenderup 5 gde (Peder Knudsen, Oluf Nielsen, Laurids Kaare, Christoffer Hansen og Morten Jensen), i Graderup 1 gd. (Anders Kok), i Køstrup 1 gd. (Gregers Fynboe), i Fjelsted 4 gde (Rasmus Nielsen, Hans Pedersen, Niels Bertelsen og Laurids Olufsen), i Kåberbølle 3 gde (Rasmus Andersen, Niels Hansen og Simon Olesen Bang), i Bubel 1 gd. (Jørgen Hansen) - imod flg. gods: i Vejlby 3 gde (Hans Pedersen, Jens Lauridsen og Niels Knudsen), i Gelsted Tårup 1 gd. (Anders Hansen), i Gelsted 1 [gd.] (Anders Ellegaard), i Balslev 2 gde (Christen Pedersen og Poul Grøn), i Voldby 1 gd. (Bertel Andersen), i Asperup 1 gd. (Find Nielsen), i Ejby 2 gde (Laurids Mikkelsen og Jørgen Jensen). Hvis dette gods ikke strækker til mod det begærede, tilbyder SB andet gods nærmere og mere belejligt for Hindsgavl slot end det, han får. TB skal erklære, om det begærede kan undværes fra Hindsgavl len mod det tilbudte. FT, 7, 73. K. 6. sept. (Kbh.) Ms. til Gunde Rosenkrantz. Hr. Frederik Reedtz har til mageskifte begæret flg. gods i Kalø len i Sønderhald h.: Koude [Koed?] kirkegd. (Mads Andersen) og 2 gadehuse på samme gods; i Mols h. i Strandkær 2 gde (Mikkel Knudsen og Søren Rasmussen) - imod 2 gde (Søren Sørensen, Anders Pedersen og Enevold Nielsen) i Lundum s. og by, Voer h., samt 3 gadehuse i Lundum skov. GR skal erklære, om det begærede kan undværes mod det tilbudte. JT, 12, 272. 7. sept. (Kbh.) Skøde. Ole Torbensen får skøde på en byggeplads inden for fæstningen i den »Reengade«<, 57 al. lang, forneden 20% al. bred, på nordvestsiden 50½ al. lang, i den bageste ende 2 al. bred. »Etc. lyder ligesom det næst foregående«. SjR, 22, 471. K. (Tr.: KD, III, 352). 7. sept. (Kbh.) Ms. til Henrik Villumsen. Han skal overlevere kongens resident ved hoffet i Spanien Cornelius Lerche de akter og dokumenter, han har vedkommende de affærer, som det efterlades ham at negociere dér. Kongen har bevilget CL i betaling at måtte oppebære og modtage, hvad der tilkommer ham i årl. pension og besolding, såvel som for 3.814 rd. in specie 4 mk. 3 sk. kapital, der tilkommer ham for gjort forstrækning i forleden krigstid, af de midler, som falder i Spanien, være sig af den kendelse, købmændene, som sejler dertil, giver af hver læst, eller, hvis det ikke strækker til, da for det øvrige at måtte gøre sig betalt i det salt, eller pengene derfor, som kongen if. kapitulation får af kongen af Spanien. HV skal af nævnte midler uhindret lade CL få, hvad der tilkommer ham i besolding og for sin forstrækning. SjT, 31, 392. 7. sept. (Kbh.) Ms. til hr. Anders Bille. Kongen har erfaret, at fæstningerne i Skåne ikke er forsynet med allehånde nødtørft, som de burde, og at der ikke findes så meget forråd i den skånske landekiste, som behøves dertil. AB skal undersøge, hvad beholdning der er i de andre provinsers landekister, for at de skånske fæstninger så vidt muligt kan forsynes, ved at den ene provins hjælper den anden. SkT, 8, 138. (Tr.: Rise Hansen: Aktst. og Opl. t. RR.s og St.mødernes Hist., I, 489). 7. sept. (Kbh.) Ms. til Ebbe Gyldenstierne. Han skal vente med tiltalen mod borgmester og råd i Vejle i den sag, der gik dom i på seneste herredag, indtil den forsamling, som er berammet til oktober, er forbi, da borgmester og råd har anholdt derom. JT, 12, 273. Indl. før okt. 1650. 8. sept. (Kbh.) Bestalling for Jørgen Brandt som skibsbygmester. Han skal lade sig finde flittig, villig og ufortrøden i, hvad der bliver ham befalet, så ingen med rette kan klage over ham. Han skal fra brevets dato i pension og besolding have 300 dl. SjR, 22, 472. 8. sept. (Kbh.) Ms. til hr. Anders Bille. På vegne af afd. Søren Jensen i Skanderup ved Skanderborg slot hans efterladte børn begæres, at forrige kornmåler smst. Hans Nielsen må forordnes til deres værge, da SJ har været besværet med sin hustrus arvepart og værgemål. AB skal forordne HN til værge som begæret. JT, 12, 273. 9. sept. (Kbh.) Bevilling. Fru Regitze Grubbe, afd. Hans Ulrik Gyldenløves, bevilges årl. indtil videre i stedet for det ved, som har været bevilget hende i Kbh. lens skove, 100 rd. fra rentekammeret. SjR, 22, 473. 9. sept. (Kbh.) Ms. til Oluf Brockenhuus. Kongen har bevilget m. Caspar Herbach i Lyngby 40 td. havre årl. til underhold af en hest. OB skal indtil videre lade ham få dem af lenets indkomst. SjT, 31, 392. 9. sept. (Kbh.) Ms. til Falk Gøye. Kongen har bevilget afd. sognepr. i Odense mag. Ludvigs søn Just Ludvigsen at måtte komme i Sorø skole, når der bliver plads ledig. FG skal modtage ham. SjT, 31, 392. K. 9. sept. (Kbh.) Ms. til hr. Christoffer Urne. Kronens tjenere i hans len har ikke siden 1646 svaret spindepenge. Han skal tilholde dem at betale de resterende spindepenge fra 1646, i hvilket år de har spundet og derfor ingen penge skal give, og fremdeles årl. at betale deres pligtige spindepenge, hvorfor CU årl. skal gøre regnskab på rentekammeret, medmindre anderledes herefter forordnes. SjT, 31, 392. K. 9. sept. (Kbh.) Ms. til hr. Gregers Krabbe. Kongen har for nogen tid siden til ham forskrevet m. Hans Skouff, som i nogle år har tjent Christian 4. og kongen selv som skibspræst. GK skal årl. af lenets uvisse indkomst lade ham få den ham hidtil af kongen forundte sædvanlige besolding på 130 kurantdl., som skal godtgøres GK i sit regnskab. Det skal begynde fra sidste philippi jacobi, da HS har fået afregning, og fortsætte, til han efter kongens tidligere missive til GK og superintendenten forfremmes til et kald eller kapellani. SjT, 31, 393. K. Tilf.: Ligesådant brev fik lensmand på Ålborghus Erik Juel om hr. Peder Madsen, hr. Frands Pogwisch på Hald om hr. Hans Faxøe, fru Jytte Høeg på Århusgård om m. Lave Christensen, hr. Henning Valkendorf på Odensegård om m. Christen Mathisen, hr. Tage Thott på Malmøhus om hr. Peder Christensen - i Norge hr. Hannibal Sehested på Aggershus om hr. Mikkel Rasmussen, Malte Sehested på Stavanger om hr. Niels Hansen og Ove Bielke på Bergenhus om hr. Claus Friis. 9. sept. (Kbh.) Ms. til hr. Christoffer Ulfeldt om forstrækning med ½ af hans indkomst. Som ms. af 14. aug. til Corfitz Ulfeldt m.fl. Dog omtales her foruden forleninger og gejstligt gods også »store besoldinger af kronen«, og beløbet er angivet, nemlig til 1.000 rd. i hver af de 3 terminer. SjT, 31, 393. Tilf.: Ligesådant brev fik hr. Joakim Gersdorff at erlægge 1.666 rd. 4 mk. og hr. Christian Friis at erlægge 1.333 rd. 2 mk. 9. sept. (Kbh.) Ms. til Iver Kaas og Christen Lange. Der skal snarest skiftes efter afd. fru Maren Prip, afd. Henrik Bildts t. Hassinggård. Hendes arvinger har begæret, at adressaterne må befales at overvære skiftet. De skal, hvis tvist opstår, forlige parterne eller adskille dem ved endelig dom. JT, 12, 273. Indl. 24. aug. 9. sept. (Kbh.) Ms. til hr. Frands Pogwisch. Superintendent over Viborg stift mag. Frands Rosenberg har andraget, at den store storm, som fandt sted forleden februar, har gjort betydelig skade på hans residens, og begæret, at kongen vil lade denne brøstfældighed reparere. Da det bekræftes af synsvidne og FPs erklæring, godkender kongen, at FP må lade residensen reparere, så vidt det er nødvendigt, af lenets indkomst. JT, 12, 274. K. Indl. 8. maj. 10. sept. (Kbh.) Ms. til Arent von der Kuhla. Kongen har erfaret om stort ulovligt skovhug i Kronborg len til mærkbar skade for kronen. AK befales alvorligt at have tilbørligt opsyn med, at sådant i fremtiden så vidt muligt forekommes, og at tilholde skovriderne og skovfogderne at have flittigt tilsyn dermed. Hvis nogen gribes i trods forbud og uden hjemmel at hugge i kronens skove, skal han lade dem tiltale, hænde dom over dem og straffe dem vedbørligt. SjT, 31, 394. K. 10. sept. (Kbh.) Bevilling. Sognepr. i Grenå hr. Sejer Rasmussen har andraget, at hans præstegd. og næsten hele hans formue for nogen tid siden er ødelagt i den ildebrand, som ramte næsten hele byen. Han kunne derfor komme i stor armod, om ikke han får nogen undsætning, da hans tilhørere, som har fået næsten lige skade med ham, ikke kan komme ham til hjælp. Det bevilges, at hver af kronens kirker i Århus stift, som har forråd, må komme ham til hjælp med 2 rd. JR, 11, 365. Indl. 24. maj. 11. sept. (Kbh.) Ms. til fru Ingeborg Arenfeldt. Rådmand i Kbh. Peder Pedersen har andraget, at der på herredagene i 1649 er gået dom mellem hende og ham om deres fælles gavl, og at han da er tildømt efter en kontrakt at lade sine bjælker indlægge og befæste med ankre i samme gavl, hvor fornødent gøres, og hun på sin side at lade svibuerne »følde«. Efter at han har ladet bjælkerne indlægge og ville lade dem fæste med ankre, har hun i begyndelsen bevilget det, men da murermesteren ville fortsætte dermed, har hun forment ham det og er siden bortrejst og har taget nøglen med sig til stedet, hvor ankrene skulle fæstes, til hindring og skade for hans igangværende bygning. Han har begæret at hjælpes til sin ret. Hun må ikke længere mod dommen forhindre PP i at fæste sine ankre, men skal lade stedet, hvor det skal ske, være åbent, og hun skal efter dommens indhold straks lade svibuerne på sin side >>folde<<, som det sig bør. SjT, 31, 395. K. (Tr.: KD, V, 336). 12. sept. (Kbh.) Skøde. Erik Jørgensen får skøde på en byggeplads inden for fæstningen i Kirkegade, 16 al. bred, langs Rasmus Mikkelsens plads 30 al. lang, på den anden side også 30 al. og i den bageste ende 16 al. »Etc. Lyder ord fra ord som de første«. SjR 22, 472. K. (Tr.: KD, III, 353). 12. sept. (Kbh.) Bevilling. Johan Gremberg), som tilforn er antaget som hof- og rejsesmed, og som nu har påtaget sig at sørge for kongens kuskheste med hov[be]slag og andet mere, som sligt bringer med sig, bevilges at måtte antage endnu en svend, som af rentekammeret i årl. løn skal have 22 rd. og 4 rd. mdl. i kostpenge at regne fra 1. maj 1650. SjR, 22, 474. 1) Kaldes i bestall. af 13. dec. 1649 Johannes Grimberg. 12. sept. (Kbh.) Bevilling. Borger i Flensborg Hans Hiort har andraget, at han på egne og sin søsters vegne i Christianshavn har en arvepart at fordre efter sin afd. broder Naman Hiort, og at borgmester og råd smst. på byens vegne vil afkorte tiendepenge og byfogden på kongens vegne sjettepenge af denne arvepart, fordi den skal føres til fyrstendømmet Slesvig. Han begærer at måtte forskånes herfor, da arven føres fra den ene til den anden af kongens købstæder. Da arveparten forbliver i kongens egne lande og fyrstendømmer, og da det af adskillige eksempler erfares, at sådant i lige tilfælde på begge sider har været brugeligt, bevilges det HH at føre arven til Flensborg uden at svare sjette- og tiendepenge. SjR, 22, 474. K. Indl. 5. dec. 12. sept. (Kbh.) Ms. til hr. Anders Bille. Frands Hansen har længe overløbet kongen og ansøgt om nogen forfremmelse eller livsophold. Han beviser nogenledes at have forholdt sig vel mod rigets fjender i forleden krigstid og at have gjort, hvad der har været ham muligt, hvilket AB selv videre kan erfare af ham. Han skal derfor befordre ham til en eller anden plads under militien, hvis han skønner ham dygtig, så han kan have noget at leve af, og kongen forskånes for hans videre overløb. JT, 12, 274. 12. sept. (Kbh.) Ms. til hr. Frands Pogwisch. Kongen sender ham en supplikation fra sognemændene i Fjelsø s. i Rinds h. om kirkekorntienden, som de har haft i fæste, og som de mener ubilligt er >>forvendt<< dem og bortfæstet til en udensogns, hvilket han nærmere kan se af deres hosføjede supplikation. Da tienden befindes i så lang tid at have fulgt sognemændene, og da den mand, som på deres vegne har fæstet den, og på hvis navn fæstebrevet lyder, lever endnu, skal FP snarest erklære, hvorfor han ikke har ladet sognemændene, som mest er kronens tjenere, beholde tienden, og hvorfor han ikke har villet skrive på deres supplikation og derved har opholdt dem og forårsaget dem bekostning. Og hvis sognemændene ikke har forbrudt tienden, skal han forhjælpe dem til fremdeles at nyde den, hvis det ellers befindes, at de med rette bør beholde den, som det synes at kunne erfares af de breve, som er blevet fremvist her. JT, 12, 275. K. 1) 13. sept. (Kbh.) Ms. til de højlærde. Af det tilsendte kan de erfare, hvorledes tidl. hospitalsmester i Helsingør Carsten Kordtsen har begået lejermål med sin afd. hustrus søsterdatter. De skal afgive skriftlig betænkning om sagen og tilkendegive, om de formener, at nævnte personer kan benådes på livet. SjT, 31, 395. K. 1) Rettet fra 11. til 13. K har 13., men udskriften på K 11. sept. 13. sept. (Kbh.) Ms. til hr. Tage Thott. Joen Smid og Las Skomager i Hollmbye, som har skudt dyr i kongens vildtbane og er brudt ud af fængslet, understår sig dristigt i stadig at skyde i vildtbanen. Han skal gøre sit bedste for at bemægtige sig de to personer og lade ske eksekution over dem efter den sidste dom. SkT, 8, 139. 13. sept. (Kbh.) Henrik Thott, dr. Jacob Mathisen og hospitalsforstanderen fik brev at modtage Hans Gryderup i Randers hospital. Udt. i JT, 12, 276. 14. sept. (Kbh.) Ms. til Falk Gøye. Kongen har bevilget tolder i Øresund Jonas Heinemark, at hans søstersøn Philip Gosler må komme i Sorø skole, når der er plads ledig. FG skal modtage ham. SjT, 31, 395. K. 14. sept. (Kbh.) Bestalling. Ejler Sørensen antages til at fange og skyde agerhøns i Skåne til kongens egen fornødenhed. Han skal tilvejebringe så meget, at i det mindste hans besolding kan fortjenes og betales. Hvad han tilvejebringer af agerhøns, urhøns eller andet fjedervildt, skal han mod kvittering levere til kongens køkkenskriver. Han skal årl. af lensmanden på Helsingborg have 100 sldl. og 30 td. havre - pengene fra den tid, han sidst blev betalt, og havre fra brevets dato. Lensmændene i Skåne skal, når det behøves, yde ham heste og vogn, og alle, som har befaling på kongens vegne, skal være ham beforderlig i hans bestilling. SkR, 6, 182. K. 16. sept. (Kbh.) Ms. til hr. Wentzel Rothkirck. Han har givet til kende, at en af hans sønner er død, og har begæret at måtte gøre hans begravelse på Antvorskov slot, hvilket bevilges. SjT, 31, 396. 16. sept. (Kbh.) Ms. til de højlærde om forstrækning med ½ af deres indkomst. Som ms. af 16. aug. til kapitlerne i Danmark. Skal aflevere til 11. dec. i Kbh. til omslagsforvalteren. Slutningen: Men skete det mod al forhåbning, da skal kongen ugerne forårsages sådant mod enhver videre at ihukomme. SjT, 31, 396. 16. sept. (Kbh.) Ms. til Ebbe Gyldenstierne. Han skal af tolden i Kolding give kongens livmedicus dr. Jacob Janus 600 rd. JT, 12, 276. [16.] 1) sept. (Kbh.) Ms. til borgmester og råd i Varde. Christoffer Hvas har andraget, at han er til sinds at kalde på sandemænd mellem Vittarp by på den ene side og Vorting [Orting?] by på den anden, i hvilken by Varde har en gd. Han begærer derfor, at borgmester og råd på borgerskabets vegne må »stå ham for varsel«. De skal, når sandemændene af CH skal påkaldes mellem nævnte byer, stå ham for varsel på byens vegne. JT, 12, 276. 1) Månedsdagen er overstreget, dog muligvis ved en fejl, idet et fejlagtigt gentaget: Hafnia er udstreget. 17. sept. (Kbh.) Ms. til borgmester og råd i Kbh. Marine, afd. indvåner i Kbh. Christoffer Threners, har andraget, at Peder Mamon her i byen skylder hende en sum penge, som han af byfogden er tildømt at betale hende, hvilket også er konfirmeret af adressaterne. Da hun har villet søge ham om betaling ved nam, har han i samme sag erhvervet kongens stævning til førstkommende herredag, hvilket hun mener alene er gjort for at forhale sagen, hvorover hun frygter, at han imidlertid vil søge årsag til at begive sig fra byen. De skal tilholde PM i retten at deponere så mange penge eller deres værd, som han er tildømt at betale hende, eller at stille nøjagtig kaution derfor, til førstkommende herredage er forbi. SjT, 31, 397. K. (Tr.: KD, III, 336). 17. sept. (Kbh.) Ms. til Falk Gøye. Landgreve Jørgen af Hessen har tilkendegivet, at han er til sinds snarest at sende sin anden søn, landgreve Jørgen den Yngre, til Sorø for dér at fortsætte sine studier og eksercitier, og at han allerede er på vej og forventes at ankomme om kort tid. FG skal modtage ham og hans medhavende i folk og på landgrevens egen bekostning akkommodere dem, og øvrigt forholde sig mod ham, som det er sket med andre fyrstelige personer dér på stedet. SjT, 31, 397. K. 17. sept. (Kbh.) Ms. til Århus kapitel. Hofmønsterskriver Hans Boyesen har andraget, at de anmoder ham om at lade den residens, som ligger til hans præbende, reparere. Da det befindes, at den, før HB er blevet forlenet med den, har været forfalden, og at det ikke er sket i hans tid, skal de lade ham være umolesteret for den anmodning. JT, 12, 276. K. Indl. 27. marts. 18. sept. (Kbh.) Skøde til fru Merete Grubbe på Bækkeskov gods. Enslydende med det den 22. aug. 1650 daterede, men mellem breve fra juli indførte skøde (SjR, 22, 446, s. 318). SjR, 22, 475. (Jf. Kr.Sk., II, 19). 18. sept. (Kbh.) Ms. til Jørgen Kruse og Erik Grubbe. De har for nogen tid siden efter kongens befaling forhørt Århus domkirkes regnskab, hvorpå de ikke har kvitteret, men alene gjort mangler i det. Da der siden er svaret til disse mangler, skal de, hvis de finder svarene nøjagtige, efter befunden beskaffenhed kvittere regnskabet. JT, 12, 277. K. Indl. 17. sept. 21. sept. (Kbh.) Kvittansiarum. Fru Mette Rosenkrantz, afd. Niels Vinds t. Grundet, har aflagt endeligt regnskab for den visse rente og indkomst efter jordebogens indhold af Kbh. len, som NV var forlenet med fra philippi jacobi 1641, da han fik det efter hr. Niels Trolle, til philippi jacobi 1646, da han var død, og Oluf Brockenhuus blev forlenet dermed. Hun har ligeledes gjort regnskab for den uvisse indkomst og for alle unionspenge og korn- og madskatter, som er påbudt i lenet. Hun har afleveret hans forleningsbrev og forklaret det inventarium, han har modtaget på slottet og ladegdene, og som hun nu har leveret fra sig igen. Hun er intet blevet skyldig efter forleningsbrev, inventarium, regnskaber, kvittanser og beviser, som hun har afleveret til rentekammeret, og kongen lader hende og arvinger kvit, fri og kravløs. SjR, 22, 476. K. 24. sept. (Kbh.) Forrige feltprædikant hr. Christen Nielsen fik brev at måtte lade sig høre til kald i Danmark eller Norge. Udt. i SjR, 22, 477. 24. sept. (Frederiksborg) Ms. til nogle lensmænd (hr. Christoffer Urne, hr. Wentzel Rothkirck, Oluf Brockenhuus, Arent von der Kuhla og Otte Pogwisch). De skal på hofmarskallens anfordring til køkkenskriveren i Kbh. uden ophold levere, hvad der efter jordebogen tilkommer kongen af småredsel i deres len. SjT, 31, 398. K. 24. sept. (Frederiksborg) Ms. til alle lensmændene. For nogle år siden [12. dec. 1646. KB 1646, 327], da det blev påbudt, at der på krongodset for hver 400 td. htk. skulle udlægges en gd. til en rytter, blev det samtidig bestemt, at den landgilde, som ryttergden giver, skal pålignes de øvrige bønder i lægget, for at ingen landgilde skulle afgå kronen. Da kongen erfarer, at det i en del len endnu ikke er iværksat, skal lensmændene, hvor det ikke allerede er sket, straks anordne det. SjT, 31, 398. K. Orig. (til Otte Pogwisch) i Frederiksb. lens ark., LAK. 26. sept. (Kbh.) Ms. til Oluf Brockenhuus. Kongen har af et overslag, som er gjort på rentekammeret, erfaret, at der af den småredsel, som på hans len efter jordebogen tilkommer kongen, når al afkortning er frataget, resterer 200 får, 443 lam, 600 gæs, 2.160 høns, 6 ol 10 stk. æg, hvilket altsammen kongen har deputeret til hofholdningens fornødenhed. OB skal på hofmarskal Adam Henrik Pentz' anfordring uden ophold levere det i Kbh. til køkkenskriveren mod kvittering. Hvis det på anfordring ikke i rette tid fremkommer, skal han betale det stykvis, hvad det gælder for her. SjT, 31, 398. K. Tilf.: Ligesådanne breve fik Arent von der Kuhla om Kronborg len, som resterer med 485 lam, 503 gæs, 1.660 høns og 77 ol 10 stk. æg, Otte Pogwisch af Frederiksborg len med 479 lam, 440 gæs, 1.810 høns, 32 ol 5 stk. æg, hr. Christoffer Urne af Dragsholm len med 100 får, 417 lam, 868 høns, hr. Frederik Reedtz af Vordingborg len med 360 får og lam og hr. Hans Lindenov af Kalundborg len med 86 får. 26. sept. (Kbh.) Ms. til hr. Ove Giedde. Peder Andersen er befalet at begive sig til Skåne for i OGs len at købe en del hummere og tasker og andet til kongens fornødenhed. OG skal være ham behjælpelig med for billig betaling og uden langt ophold at få dem. SkT, 8, 139. 27. sept. (Kbh.) Ms. til rektor og professorerne ved universitetet. De har givet til kende, at superintendent i Sjæll. dr. Jesper Brochmand for rum tid siden med sin hustrus samtykke til universitetet har legeret sit bibliotek, som det nu findes og herefter forbedres. Da det ikke endnu er belejligt at flytte det til den nybyggede kirke, godkender kongen på deres anmodning, at det efter universitetets revers til JB må blive stående i bispens residens i det kammer ud mod Studiestræde, hvor det nu findes, og at det ikke skal komme universitetet til præjudice, at biblioteket forbliver dér i nogen tid. SjT, 31, 399. K. 27. sept. (Kbh.) Ms. til jægermester. Han skal lade hr. Wentzel Rothkirck til sin søns begravelse få 4 rådyr, som han har betalt til kongen selv. SjT, 31, 399. K. Tilf.: Desuden fik han brev at skaffe hofmarskal Adam Henrik Pentz 2 store hjorte og 2 rådyr uden betaling. 28. sept. (Kbh.) Bevilling. Borger i Kbh. Jens Sørensen, som en rum tid har tjent Christian 4. som foged i Island, har begæret i betragtning af sin lange tjeneste at være fri for indkvartering, hvilket indtil videre bevilges. SjR, 22, 477. 28. sept. (Kbh.) Ms. til Falk Gøye og hr. Wentzel Rothkirck. De skal tilholde skovriderne i deres len til den unge landgreve af Hessen, som snarest forventes til Sorø akademi, hver måned at lade skyde og levere et stort dyr og hver uge et rådyr og 2 harer. Vildtet skal skiftevis skydes på Sorø og Antvorskov len. SjT, 31, 399. K. 28. sept. (Kbh.) Ms. til dr. Jesper Brochmand. Kongen har erfaret, at der undertiden i hans stift begås misbrug, idet, når nogen skal kaldes, ofte 2 personer lader sig høre på én dag og undertiden på en onsdag, hvor den største del af menigheden ikke er til stede. JB skal tilholde provsterne, at de i sådanne tilfælde herefter forbyder og ser til, at ikke mere end én person og kun om søndagen, som ordinansen byder, lader sig høre. Og hvis nogen herefter forser sig herimod, må provsterne ikke underskrive kaldsbrevet, selv om han kunne blive kaldet af menigheden. Da kongen desuden erfarer, at en del unge personer, som enten for øvelsens skyld eller på anden måde lader sig høre med prædiken, træder på prædikestolen i fremmed habit og klædedragt, hvorover menigheden kunne forarges, skal han anordne, at den, der herefter begærer at prædike, skal iføre sig præstelig habit. SjT, 31, 400. K. (Tr.: CCD, V, 646, og DKL, III, 361). 28. sept. (Kbh.) Ms. til hr. Niels Trolle og dr. Jesper Brochmand. De skal, når plads bliver ledig, i Roskilde hospital indtage Jens Nielsen. Mønboe, som i mange år har tjent Christian 4. som bådsmand, bøsseskytte og arkelitømmermand. SjT, 31, 400. K. 28. sept. (Kbh.) Ms. til hr. Niels Trolle. Hertuginde Sofie Hedevigt. Slesvig, Holsten og Glyksborg ventes med det første at begive sig ind i riget. Hvis hun, som det forventes, ankommer til hans len, skal han defrayere og friholde hende og hendes medhavende folk og med fornødne vogne og befordringsskab føre dem gennem lenet. SjT, 31, 400. Tilf.: Ligesådant brev fik Jørgen Seefeld, hr. Wentzel Rothkirck, hr. Mogens Kaas, fri færge over færgestedet, hr. Henning Valkendorf og hr. Jørgen Brahe. 28. sept. (Kbh.) Ms. til Falk Gøye. Han har for kort tid siden fået befaling om bedst muligt at akkommodere den unge landgreve af Hessen, som snart ventes til Sorø akademi. Han skal skaffe et bekvemt logement dér i byen, hvor han kan drage ind, når han kommer, og straks besøge ham dér og forklare, at der på klosteret kun er ringe commoditet, så han befrygter, at landgreven ikke dér kan blive akkommoderet, som han burde, og begære, at han vil lade sig nøje med et af logementerne i byen, som han bedst selv kan lade bese, hvormed FG skal tilbyde at være ham behjælpelig. SjT, 31, 401. K. 28. sept. (Kbh.) Ms. til hr. Henning Valkendorf. Hertuginde Sofie Hedevig t. Slesvig, Holsten og Glyksborg forventes snarest til riget. Han skal møde hende i Assens og ledsage hende til Kbh. Kongen har befalet lensmændene, hvor hun kommer frem, at defrayere og friholde hende og hendes medhavende folk. FT, 7, 74. K. 29. sept. (Kbh.) Oprejsning. Rådmand i Slangerup Christoffer Penshorn har andraget, at han for nogen tid siden er gerådet i vidtløftig trætte og rettergang med borgmester smst. Falk Olsen om et lille stykke eng på den anden side af åen ved Slangerup, som har været indelukket til en enghave med ris og staver og kaldes Brobeckes enghave. Han har fået den med noget børnegods i formynderskab for afd. m. Hans Pedersens børn. Men FO mener, at det er hans, og på Slangerup byting er udmeldt først 8 og siden 16 mænd, som skulle adskille dem. De 8 mænd har afsagt, at engen hører til m. Hans' Brobeckes have, mens de 16 mænd, som FO siden har fået udmeldt derpå, er gået tvært imod og har sagt, at engen hører til FOs enghave, og at åen er ret skel mellem de 2 haver. Byfogden i Slangerup har fulgt de 16 mænds afsigt og tildømt CP at fjerne gærdet og gøre FO pladsen ryddelig samt at bøde sine 3 40-marksbøder til deling mellem kongen, byen og FO, hvormed CP mener sig højligt forurettet. Men da han har undladt at påtale sagen i rette tid og efter birkerettens formelding at indstævne den for landstinget inden 6 uger, og heller ikke har rettet for sig efter dommen, har FO påny forhvervet byfogdens dom, at CP skal fyldestgøre den første dom efter recessen. CP andrager nu, at han har fået ny oplysning i sagen, og begærer den oprejst. Kongen godkender, at den rejses og fornyes, så CP må indstævne den for landsdommerne, dog skal han tage stævning inden 6 uger. SjR, 22, 478. 30. sept. (Kbh.) Bevilling. Det bevilges hr. Peder Pedersen Sommer at ægte eneste datter af sognepr. t. Skarrild og Arnborg s. i Hammerum h. hr. Laurids Nielsen, som han er beslægtet med i 3. led, mod på behørige steder at bevise, at de ikke er nærmere beslægtet. JR, 11, 366. 30. sept. (Kbh.) Ms. til Henrik Thott og bispen i Århus. De skal snarest tage hospitalspræst og tidligere hospitalsforstander i Randers hr. Lave Gundesens regnskaber fra 25. nov. 1644 til 28. sept. 1646 for sig, og, efter nøjagtigt forhør, alt efter dets befundne rigtighed, kvittere ham endeligt. JT, 12, 277. (Efter hr. kanslers ordre) K. 1. okt. (Kbh.) Ms. til Falk Gøye. Kongen har bevilget sognepr. t. Grejs og Sindbjerg hr. Jens, at hans søn Peder Jensen må komme i Sorø skole, når der bliver plads ledig, og FG skal modtage ham. SjT, 31, 401. K. 1. okt. (Kbh.) Bevilling. Borgmestre og råd i Nyborg har på egne og borgerskabets vegne beklaget sig over, at borgmester og råd i Odense i nogle år har forment dem at søge Skt. Mikkels marked, som årl. holdes i Odense, idet de foregiver, at ingen fremmede, hverken kræmmere eller håndværksfolk, er tilladt at udestå med deres varer, og ej heller nogen af de omliggende købstæder at indkøbe varer på dette marked, men at det alene skal holdes til bedste for Odenses borgere. Herimod beretter borgmestre og råd i Nyborg, at det altid har været borgere og håndværkere i Nyborg uforment at søge markedet og dér at sælge deres varer og indkøbe, hvad de lystede både til og af borgere, bønder og alle, som søgte markedet, indtil Odenses borgere for kort tid siden har forment dem det. Da Odense intet særligt privilegium kan fremvise, hvorved det tillades dem alene at nyde markedet, og der heller ikke er gjort noget forbud mod, at Nyborgs borgere søger det, forordner kongen, at det skal være sidstnævnte tilladt herefter som tilforn at besøge Skt. Mikkels marked i Odense og dér at handle, købe og sælge, som det har været sædvanligt. FR, 6, 94. K. (Tr.: CCD, V, 647). 1) Indført som sidste brev i okt. 2. okt. (Kbh.) Skøde. Kongens forrige livkusk Anders Olufsen får skøde på et byggested ved Frederiksborg slot. Det ligger nærmest op til det byggested, som er udvist Claus Krøger, og strækker sig herfra i bredden mod slottet ud med vejen 50 al. og i længden på begge sider ned mod møllegrøften i øst og vest 216 al. Ligeledes i bredden ved møllegrøften 50 al. SjR, 22, 479. (Jf. Kr.Sk., II, 19). Indl. 21. sept. 2. okt. (Kbh.) Student Oluf Hansen, som er kommet i ulejlighed med nogle kokkedrenge, så en af dem er blevet slået ihjel, fik brev at måtte komme til teologisk eksamen og siden lade sig høre til hvilket præstekald, han lovligt kan kaldes til, da borgmester og råd har frikendt ham for drabet. Udt. i SjR, 22, 479. 2. okt. (Kbh.) Ms. til Otte Pogwisch. Peder Svenske, som har ladegden ved Frederiksborg i forpagtning, skal afstå den til førstkommende philippi jacobi og levere den fra sig med sæden, ligesom han modtog den. OP skal tilholde bønderne i lenet, hvor den bedste rug falder, i rette tid at yde så meget rug af deres landgilde, som behøves til ladegdens fornødne udsæd, hvilket de skal levere på behørige steder, så det kan blive sået i tide. Siden skal han underrette kongen om, hvor meget sæd der er leveret, da PS til vederlag derfor straks igen skal lade levere lige så meget godt, ustraffeligt rug i provianthuset. SjT, 31, 401. K. Orig. i Frederiksb. lens ark., LAK. 2. okt. (Kbh.) Ms. til Christen Skeel. Han skal straks komme til Kbh. for sammen med landsdommer Jørgen Seefeld, hr. Frederik Reedtz, hr. Joakim Gersdorff, Henrik Ramel og hr. Henrik Rantzau at forhøre Niels Lange t. Fritzøes kommissarieregnskab for det, som er passeret i krigen, og siden, efter kongens forrige derom udgangne befaling, gøre ham udførlig relation herom. SjT, 31, 402. K. Tilf.: Ligesådant brev fik hr. Frederik Reedtz og Henrik Ramel. 2. okt. (Kbh.) Ms. til hr. Wentzel Rothkirck. De udmønstrede og >>affsette<< mærføl i år skal sælges, men de andre, som beholdes, skal han tilholde stodmesteren denne gang at bringe til Ibstrup. SjT, 31, 403. K. 3. okt. (Kbh.) Ms. til resident i Holland Johan Vilhelm Eding. Jacob Sinklar, der er kongens og rigets indfødte undersåt, og som i nogle år har tjent Christian 4. og kongen selv som kaptajn i Norge, har givet til kende, at han er rejst til Nederlandene for at søge sin lykke, da det er på tale, at generalstaterne skal udruste en armé på nogle tusinde mand, som skal gå til Brasilien imod portugiserne. Han har begæret, at kongen vil rekommandere ham til generalstaterne eller prinsen af Oranien, så han kan blive befordret til en charge enten i arméen til Brasilien eller andre steder. JVE skal på kongens vegne rekommandere ham til de herrer stater og prinsen af Oranien, om det for kongens skyld var muligt, at han måtte akkommoderes med en charge. SjT, 31, 402. K. 3. okt. (Kbh.) Ms. til hr. Joakim Gersdorff. Hvad Johan Raht i Køln har andraget om rhinskvin, som han beretter at have leveret til kongens hylding, kan han se af hans hosføjede indlæg. Han skal, når han har midler dertil, betale ham, hvad han med rette kan tilkomme for vinen. SjT, 31, 402. K. 3. okt. (Kbh.) Ms. til Ebbe Gyldenstierne. Kongen har den 2. jan. 1649 [KB 1649, 13] bevilget færgemændene i Middelfart 3 ege i ladegdens skove, hvor det skader dem mindst, til reparation af deres færger. Da det berettes, at de ikke har fået dem, skal han, hvis deres beretning er sand, lade dem få dem. JT, 12, 277. K. 5. okt. (Kbh.) Ms. til Niels Krabbe. Han skal snarest i sit len lade hugge 35.000 enebærstager og så snart som muligt med fornødent skibsrum sende dem til Kbh., da de skal bruges til en dyrehave ved Ibstrup. SkT, 8, 139. 7. okt. (Kbh.) Gældsbrev. Borger i Kbh. Henrik Bischop har andraget, at han på forleden herredage er tilkendt at give borger smst. Gødert Braem rente af 3.380 rd., som hans søn Thomas Bischop har udgivet sit håndskrift på til en mand i Danzig, kaldet Nicolai Toder. Han begærer derfor, at der også måtte gives ham rente af nævnte sum, da der for den er købt uld til børnehusets behov, og da betalingen derfor er ham tilsagt efter 3 måneder, men dog ikke sket pga. den uventede fejde. Kongen har derfor bevilget HB rente af nævnte 3.380 rd. fra den tid, han beviser at have givet GB rente deraf, og til han bliver betalt derfor. SjR, 22, 479. 7. okt. (Kbh.) Skøde. Jens Nielsen Smid får skøde på en byggeplads inden for fæstningen foran Helsingør port, 23 al. bred, i Kobbergade 42 al. lang og ligeså på den anden side, samt 23 al. i den bageste ende. Han skal foran sin anpart forfærdige, brolægge og vedligeholde gaderne. »Etc. efter sådanne skøders ordinære stil<<. SjR, 22, 480. K. (Tr.: KD, III, 353). 7. okt. (Kbh.) Ms. til borgmestre og råd i Kbh. Kongen har daglig for øje den store uskikkelighed, der findes i Kbh. pga. de mange betlere, som opholder sig her, hvilket vel delvis skyldes den besværlige dyrtid, men mest, at de velmente forordninger herom ikke efterkommes, som de burde. Han befaler derfor strengt adressaterne at have tilbørligt tilsyn dermed. Det er i Frederik 2.s forordning [27. dec. 1587, KB 1584-88, 878 m. henv. til CCD, II, 497-508] noksom beskikket, hvorledes der skal forholdes med føre og stærke, som vil nære sig ved betleri, og hvorledes de arme, som er født og hjemmehørende i menigheden, skal adskilles fra de andre, antegnes i visse registre og forsynes med tegn, mens de andre skal forvises fra byen, og de, som huser dem, straffes. Der mangler da ikke andet, end at denne menighedens beskaffenhed bliver tilbørligt efterkommet, iværksat og vedligeholdt ved uafladeligt og skarpeste tilsyn. Adressaterne skal forholde sig herefter. De, som uden tegn beder om almisse, skal pågribes af stodderkongerne og forhøres af fattigforstanderne. Hvis de hører menigheden til og er rette almissehoveder, skal de forsynes med tegn. Hvis ikke, skal de forvises af byen og straffes. For at forekomme bedrageri med tegnene skal alle betlere hvert fjerdingår samles i de fattiges huse, når det forkyndes fra prædikestolen, og da efter den bog, hvor deres navne er antegnede, efterses, om de har deres tegn, og tegnene fra dem, der er døde, gives til andre. Missivet skal årl. forkyndes af prædikestolen i alle kirkerne på de 2 tider, da de andre kgl. forordninger oplæses. SjT, 31, 403. K. (Tr.: KD, V, 337, og CCD, V, 648- 50). Indl. 3. okt. 8. okt. (Kbh.) Ms. til Roskilde kapitel. Hr. Ove Giedde har anholdt om klosterskov i Sjæll. under kapitlet til mageskifte mod andet nøjagtigt vederlag. De skal undersøge beskaffenheden og erklære, om det begærede kan undværes fra kapitlet. SjT, 31, 404. (Efter hr. kanslers ordre) K. 8. okt. (Kbh.) Ms. til Erik Juel, Jørgen Kruse, Jørgen Seefeld og Verner Parsberg. Der er trætte mellem fru Ingeborg Parsberg, afd. Iver Juuls, og Erik Høeg t. Bjørnholm på den ene side og fru Anne Urne, afd. Enevold Seefelds, på den anden om nogen ejendom, hvorpå AU allerede har ladet føre sandemænd, som har gjort skel mellem dem med sten og stabel, som deres ed og tog udviser. Herom har de interesserede dog siden tvistedes, hvorfor de alle har betroet adressaterne at granske rigtigheden. De skal derfor med kgl. fuldmagt på de omtvistede steder snarest stævne de interesserede for sig med deres breve og dokumenter og undersøge, om sandemændene har gjort ret skel eller ej. Hvis ikke, skal de gøre et kristeligt og ret skel. JT, 12, 278. 9. okt. (Kbh.) Bestalling for Joen Hansen til at tage vare på Frydenborg samt kaninerne og andet, som findes dér, i den lille dyrehave ved Frederiksborg. Han skal i årl. løn have 24 kurantdl. og 3 kurantdl. mdl. i kostpenge fra kyndelmisse, at betale af lensmanden på Frederiksborg. SjR, 22, 481. K. 9. okt. (Kbh.) Polakkerne Nicolai Zerbinowschi og Jacob Drockomitetschi fik bevill. at besøge godt folk her i Danmark om hjælp til at indløse deres i Tyrkiet fangne fader og børn. Udt. i SjR, 22, 481. 9. okt. (Kbh.) Bevilling. Hofsmed Enevold Bruun bevilges til ejendom at måtte indhegne et stykke engjord, liggende ved tinghuset foran Frederiksborg slot og strækkende sig i længden syd til nord fra tinghuset imod Eglebroen 130 roder og i bredden i begge ender fra tinghuset og ned til mølleåen i øst og vest 26 roder, da det af Otte Pogwisch' erklæring erfares, at nævnte jordstykke ikke har været brugt uden i år, og at det uden kongens skade kan undværes. SjR, 22, 481. (Jf. Kr.Sk., II, 19). 9. okt. (Kbh.) Konfirmation på Christian 4.s bevill. af 13. maj 1646 [KB 1646, 139] til organist Jørgen Lorentz på at opsætte og betjene et orgelværk i Holmens kirke. SjR, 22, 481. K. (Tr.: KD, III, 353). 9. okt. (Kbh.) Ms. til rentemestrene. De skal fordre tolder i Kbh. Henrik Møller for sig med hans regnskaber og tilhørende dokumenter, hvorefter han har fået indvisning på kronens told adskillige steder i Danmark og Norge, først for 101.946 rd. 4 mk. 2 sk. kapital med rente fra jul 1648 og siden for 229.707 rd. 1 mk. 9 sk. kapital med rente fra påske 1649. De skal forhøre regnskaberne og dokumenterne og derefter afregne med ham og gøre kongen udførlig relation om alt. SjT, 31, 404. 9. okt. (Kbh.) Ms. til hr. Wentzel Rothkirck. Han har andraget, at en svinesnider ved navn Jochum Holbech, som har haft Christian 4.s bestallingsbrev på at rejse til alle kongens slotte, lade- og jægergde i Sjæll., når behov gjordes, og udskære, hvad der blev ham befalet, uanset, at han af Christian 4. for sin modvillighed og forsømmelse, og fordi han har ihjelslået adskillige heste og foler, som han efter sit bestallingsbrev skulle stå til rette for, er blevet kasseret og aftakket, nu understår sig i at gøre sig bestallingsbrevet nyttigt, idet det ikke blev ham frataget straks, da han blev aftakket, og ved proces at søge sin besolding for alle de år, han har været kasseret. Kongen tilbagekalder hermed hans bestallingsbrev, og JH må ikke mere gøre sig det nyttigt eller søge besolding efter det, fra han blev aftakket, da han heller ikke siden Christian 4.s befaling til WR i 1644 har været brugt af ham. SjT, 31, 404. (Efter Otte Krags ordre) K. 9. okt. (Kbh.) Konfirmation. Sekretærer og hofjunkere Christian og Knud Urne får konfirmation på kontrakt om omveksling af deres arvelodder efter deres afd. forældre. CU skal have KUs lod i Marsvinsholm i Lunids h. i Balschager s., mens KU skal have CUs lod i Sonnerupgård i Volborg h. i Kirke Hvalsø s. SkR, 6, 183-184. K. 9. okt. (Kbh.) Bestalling. Kongen har siden tronbestigelsen anvendt største flid på at bringe alt vedr. rigernes velstand i god skik, og især ladet sig være angelegen, hvorledes toldordinanserne kunne eksekveres rigtigt, så kongen ikke led skade i sine indkomster, og ingen forurettedes ved toldens oppebørsel. Han har derfor anset for godt at indsætte provinsialtoldforvaltere i Danmark. Og med dette åbne brev antages Mikkel Langemack og Henrik Tillemand som forvaltere af told- og acciseinspektionen i Jyll., Fyn, Langeland, Falster og Loll. De skal se til, at allerede udgangne eller kommende toldruller efterkommes, og at ingen mod billighed graveres, hvorfor alle toldere, accisemestre, told- og accisebetjente i nævnte provinser skal svare dem og være dem hørige og lydige, hvad toldens administration angår, så vidt den dem meddelte instruktion tillader det. De skal have 5 rd. af hver 100, som told og accise i nævnte provinser indbringer, og skal udtage dem, når told- og accisekisten åbnes. De skal deraf selv lønne og underholde alle told- og accisebetjente, undtagen tolderne og accisemestrene på de steder, hvor de behøves, som kongen selv vil lønne. For at de kan have bedre midler til at udstå de omkostninger, de må gøre, bevilges dem, foruden de 5%, fra michaelis dag 1650, % af det, der konfiskeres for told- og accisesvig. Den anden trediedel tilfalder de told- og accisebetjente, som afslører svigen, og den sidste trediedel kongen. Herfor skal de gøre regnskab på renteriet. Deres bestilling skal vare i 10 år, såfremt de forestår den forsvarligt. Derefter kan bestallingen forlænges for dem frem for andre, når de i deres 10 års bestilling har vist sig tro og flittige. JR, 11, 366. 9. okt. (Kbh.) Ms. til fru Jytte Høeg. Borgere i Århus Søren Sørensen Prydtz, Søren Olufsen, Jesper Jensen og Jens Broegaard[?] er smst., fordi de »bag på« kongens og rigsrådets dom i retten har fremlagt deres indlæg og forsæt, den højeste ret og nævnte dom for nær, dømt i kongens nåde og unåde. Hun skal for den nævnte forseelse på kongens vegne aftinge med dem efter deres formue. JT, 12, 279. (Jf. J.R. Hübertz, II, 143). 9. okt. (Kbh.) Ms. til Henrik Thott. Fru Christence Lindenov, afd. Claus Sesteds, har andraget, at hun i 12-13 år har haft kongetienden af Granslev s. ved hendes hovedgd. Bidstrup, og at brevene, hvorefter hun så længe har nydt tienden, er kommet fra hende i forgangen fejde, hvorfor hun frygter, at tienden skal frakomme hende. Hun begærer at måtte beholde den og tilbyder, hvis brevene ikke kan findes igen, hellere på ny at ville fæste tienden, end at der skulle ske hende indpas derpå. Da hun ikke synes at kunne have haft tienden så længe uden adkomst, skal HT undersøge, hvem der vil gøre hende indpas heri, og sende sin erklæring til kancelliet, hvorpå kongen vil resolvere på hendes ansøgning. JT, 12, 279. 9. okt. (Kbh.) Ms. til Niels Olufsen. Peder Lange, Erik Juel og Ebbe Gyldenstierne har erklæret om den tvist, der er mellem Jørgen Juul og menige Sindbjerg sognemænd om Sindbjerg tiende, at NO har bortfæstet kirketienden til JJ, skønt den var forundt Peder Eriksen på Sindbjerg sognemænds vegne if. fæstebrevets og derpå fulgte konfirmations indhold på hans livstid, og at fæstet desuden ikke befindes at være forbrudt eller lovligt ved dom underkendt, men at kirken i de omtvistede år såvel som i andre har fået sin sædvanlige afgift uden restance, så den ingen skade har lidt derved. Kongen finder det derfor billigst, at sognemændene efter fæstebrevet og den kgl. konfirmation i PEs levetid nyder kirketienden, så længe de i rette tid giver kirken deraf, hvad de er skyldige. JT, 12, 280. K. 10. okt. (Kbh.) Ms. til hr. Tage Thott. Hvad Hans Underskrivers enke Maren Pedersdatter har andraget, kan han se af hendes hosføjede supplikation. Han skal så vidt muligt hjælpe hende til rette, så kongen kan forskånes for hendes videre overløb. SkT, 8, 139. 11. okt. (Kbh.) Ms. til hr. Knud Ulfeldt. Tyge Nielsen, som i hans len har begået et drab, hvorfor han er dømt til at lide på sin hals, har begæret, at sagen må tages i forhøring. Kongen godkender, at sagen forhøres ved rigsrådets forestående møde i Kbh., og KU skal da sende fangen velforvaret hertil. SkT, 8, 140. 11. okt. (Kbh.) Bevilling. Borgmestre og råd i Odense har på borgerskabets vegne forebragt, at det ville falde byen alt for tungt at gøre så mange vognægter, som hidtil er sket, da byen ingen avl har, og den desuden ligger midt i landet, så der tages vogne derfra til alle sider. For at byens undersåtter kan få nogen lettelse og byen bedre bringes på fode, bevilges det, at der, beregnet fra michaelis sidstleden, herefter indtil videre af Odense kun skal ydes 100 vognægter årl. til hvilket færgested det befales. Disse skal byfogden uddele til dem, der har pas på at befordres med fri vogn. Han skal årl. gøre lensmanden på Skt. Hans kloster regnskab herfor. FR, 6, 89. K. Orig. i Odense rådstueark., LAO. (Tr.: CCD, V, 650). 11. okt. (Kbh.) Ms. til hr. Henning Valkendorf. Kongen har bevilget borgmestre og råd i Odense på borgerskabets vegne, at de indtil videre fra michaelis 1650 kun skal gøre 100 fri ægter, som byfogden skal uddele til dem, som efter pas skal befordres med fri vogne, og som han på tilbørlige steder skal gøre regnskab for. Hvis nogen ankommer med kongens eget pas, som skal befordres med fri borgervogne, skal HV, når de 100 ægter, som Odense by skal betale, er ydet, på kongens vegne betale borgervognene. Andre, som skal have fri vogne, når de 100 ægter er ydet, skal HV forsyne og befordre med bøndervogne. FT, 7, 74. K. 11. okt. (Kbh.) Bevilling. Otte Krag har andraget, at afd. Otte Kaas, da han boede på Hindø, i 1626 efter ordre havde fået udvist til sig, sin hustru og sine folk nødtørftige stolestader i Ny Kirke på Holmsland af Henrik Lange t. Dejbjerglund, som på Ribe kapitels vegne har jus patronatus til Ny Kirke. Otte Krag begærer, da hans afd. fader har købt Hindø af Otte Kaas og lagt den under Voldbjerggårds takst, som ved arv er tilfaldet Otte Krag, at nævnte stolestader, som endnu findes, må følge hans hovedgd. Voldbjerg. Det bevilges, at stolestaderne må perpetueres til Voldbjerg. JR, 11, 367. K. 11. okt. (Kbh.) Ms. til Ebbe Gyldenstierne. Otte Krag har begæret af vindfælder at måtte få 20 til bygningstømmer tjenlige ege i skovene i EGs len. Kongen godkender, at han må få dem, og hvis der ikke findes vindfælder, som han kan være tjent med, må han få 20 friske ege. JT, 12, 280. K. 13. okt. (Kbh.) Bevilling. Lutenist Gotschal Bær bevilges at udføre 2 heste toldfrit af riget. Bevillingen skal tilstilles tolderen på det sted, hvor han udfører dem. SjR, 22, 489. 14. okt. (Kbh.) Christen Barnekow fik bevill. til at ægte jfr. Else Ramel, som er ham beslægtet i 3. led. Udt. i SjR, 22, 482. 14. okt. (Kbh.) Å.b. Forrige skriver på Holbæk slot Knud Andersen har andraget, at han har en »temmelig« restance hos Holbæk lens bønder. Det befales alle retsbetjente, som han besøger herom, at hjælpe ham til at få de restancer, som han beviser med rette at tilkomme ham. SjR, 22, 482. K. 14. okt. (Kbh.) Konfirmation på en kontrakt af 19. aug. 1650 mellem kongens sekretær Oluf Rosenkrantz t. Egholm og kapitlet ved Roskilde domkirke om kongetienden af Sæby s. i Volborg h. Den er perpetueret til Duebrødre hospital i Roskilde, men OR og efterfølgende indehavere af jus patronatus til Sæby kirke skal nyde den uden fæste lige med kirketienden, så snart den først bliver fæsteledig, på det vilkår, at OR hvert år til jul til hospitalet skal yde 4 pd. rug, 6 pd. byg, 6 td. havre og 2 skp. boghvedegryn, og desuden skal årl. i stedet for fæste betales 5 dl., hver daler beregnet til 64 sk. dansk. Dog skal i afgiften kvittes, hvad der på begge sider kan eragtes billigt, hvis sognet pga. fjendtligt indfald således ruineres, at intet deri blev sået, eller hvis afgrøden ved stor almindelig usædvanlig misvækst, hagl eller andet sådant tilfælde blev meget fordærvet, så der ingen rettighed kunne fås af tienden. Kapitularerne finder, at denne kontrakt ikke imod fundatsen forringer tienden, men at de fattige ikke blot får den sædvanlige afgift, men at tienden tværtimod i 2 poster forbedres mærkbart: dels afgiften med 1 pd. rug og 1 pd. byg, og dels fæstet ved at 5 sldl. årl. for hver 6 år opløber til mere, end der tilforn blev givet i fæste ved ledighed, beregnet til 12 rd. på pundet, og derfor har de i forventning om kongens konfirmation indgået kontrakten. SjR, 22, 483-484. K. 14. okt. (Kbh.) Ms. til Kjeld Krag. Han har fået befaling om over 3 år at forstrække kongen med et års indkomst af det, han nyder af kronen. Da aldeles ingen forskånes for denne forstrækning, skal han ligeledes i 3 år forstrække kongen med ½ af de 1.380 rd., som er bevilget ham for Lyse kloster, og levere dem på de befalede steder. Hans arvinger skal blive dem tilbagebetalt af kronen. SkT, 8, 140. 14. okt. (Kbh.). Ms. til hr. Niels Trolle og Mogens Sehested. Otte Krag er efter tilfindelse af landsdommerne i Nørrejyll. ved Erik Lindenov og Niels Lykke indført i noget af Timgårds gods i Hee s., og der er tvist om, hvorvidt 10 mk. af en gd. (Iver Lauridsen og Niels Jensen) i Hvingel skal regnes for landgilde eller for gæsteri. Adressaterne skal med kgl. fuldmagt fordre OK og hr. Christian Friis for sig med deres til sagen hørende dokumenter og enten forlige dem eller adskille dem ved endelig dom. JT, 12, 281. K. 15. okt. (Kbh.) Ms. til Jørgen Seefeld og dr. Jesper Brochmand. Hvad kapellan i Ringsted hr. Oluf Nielsen har andraget, kan de se af hans hosføjede supplikation. De skal foreslå kongen, hvorledes han bedst kunne hjælpes. SjT, 31, 405. K. 15. okt. (Kbh.) Skattebrev til stænderne i Danmark. Kongen har i denne farlige tid ikke kunnet undlade til rigernes forsvar endnu en tid at fortsætte den ringe milits til hest og fods, hvortil en anselig sum penge behøves. Han har derfor med rigsrådets samtykke fundet for godt at påbyde dem, som andre undersåtter i hele riget, en almindelig pengeskat på flg. måde: Hver 10 jordegne bøndergde, hvad enten de besiddes af dem, som bondeejendommen selv tilhører, eller er fæstet til andre, skal lægges i læg og give 20 rd. in specie eller deres værd, daleren beregnet til 6 mk. dansk, den rige hjælper den fattige. Ligeledes skal hver 10 bønder, som ikke har frit jordegods, men har fæstet deres gde og bruger avl, lægges i læg og give 10 rd. eller deres værd, den rige hjælper den fattige. Desuden skal hver smed, skrædder, skomager, murermester og møller, som bor på landsbyen og bruger avl, give 1 rd., og de, som ikke bruger avl, ½ rd. Endvidere skal hver pebersvend give 1 enkende dl., hver tjenestedreng, som tjener for fuld løn, hvad enten han har kornsæd eller ej, skal give ½ enkende dl., og de, som ikke tjener for fuld løn, 1 rigṣort. Ligeså skal de bondesønner, som er hjemme hos foræl drene, give skat lige med de andre tjenestekarle og -drenge, efter som de er dygtige til at tjene for hos andre enten for fuld eller halv løn. Og når skattebrevene er læst og til tinge forkyndt, må ingen tjenestekarl, søn eller dreng, begive sig andetsteds hen, uden han tilforn har leveret sin husbond, hvad han bør, i denne skat, eller han skal levere det til den, hvor han har sit ophold og siden befindes. Han skal da bevise, til hvem han således har betalt sin skat, ellers skal husbonden selv svare til den, om han lader ham bortkomme før skattens betaling. Hvor flere bønder bor på én gd., hvad enten det er jordeget eller fæstegods, såfremt de ellers bruger avl, skal hovedmanden, den bedste i gden bor, skrives for hel og de andre for inderster og halve. Ligeledes skal hver ugedagsmand, som bor ved kongens egne slotte, klostre eller gde, give ½ enkende dl., og aldeles ingen skal være fri for skatten, hverken fogder eller skrivere eller andre, uden alene adelens egne ugedagsbønder, som bor ved deres sædegde, som de holder avl på, og ligger i samme sogn som sædegden, og de, som af arilds tid har været fri. Og intet tingsvidne skal gælde eller nogen derefter forskånes, uden de bønder, som er så forarmede, at de ikke kan svare deres landgilde eller skat, hvad enten det er kronens eller adelens tjenere. Og lensmanden skal selv på tingsvidnet skrive, at han har eragtet og befundet det således. Desuden skal lensmanden nøje se til, at ingen regnes for ugedagsmænd uden dem, som bør regnes derfor. Kongen har bevilget adelen selv at lægge deres tjenere, men hvis de forsømmer det, skal lensmanden have det i agt. Pengene skal være betalt til martini førstkommende i rd. in specie eller anden god gangbar mønt, hver rd. regnet til 6 slette mk. dansk. Kongen har befalet lensmanden i egen person og ikke ved nogen anden at lade skatterne skrive og at lægge i læg, så den rige hjælper den fattige, og at se til, at det går ligeligt og ret til, og siden at oppebære skatten og fremsende den til de steder, kongen har befalet. Og skriveren skal ingen penge have, fordi han skriver skatten. Bønderne skal møde de steder, lensmanden tilsiger dem, og dér lade sig lægge af ham og skrive for skatten, som de siden skal betale så betids, at han kan nå at lade den levere til den bestemte tid. SjT, 31, 405-407. (Efter kanslers befaling) K. Orig. i DKanc. B 165a. (Jf. CCD, V, 650). 15. okt. (Kbh.) Ms. til lensmændene i Danmark. Kongen har i denne farlige tid ikke kunnet undlade til rigernes forsvar endnu en tid at fortsætte den ringe milits til hest og fods, hvortil en anselig sum penge behøves. Han har derfor med rigsrådets samtykke fundet for godt at besøge undersåtterne om en almindelig pengeskat og landehjælp, som de kan se af medfølgende åbne brev. De skal straks lade det læse og forkynde for bønderne og almuen og siden snarest i egen person og ikke ved deres skrivere, fogder eller andre tjenere lade dem lægge og skrive for skatten og se til, at det går ret og ligeligt til, så den rige hjælper den fattige. Og aldeles ingen skal forskånes for skatten, hverken fogder, skrivere eller andre, som bør svare den. Og ingen tingsvidner skal gælde, eller nogen forskånes derefter, undtagen de bønder, som er så forarmede, at de ikke kan svare deres landgilde eller skat, og lensmændene skal selv på tingsvidnerne skrive, at de har befundet det således. Men hvis nogen bonde forskånes, som burde svare skat og tilforn har været i mandtallet, skal de udførligt tilkendegive, hvorfor det sker. Kongen har dog bevilget adelen selv at lægge deres egne tjenere. Men hvis de forsømmer det, skal lensmændene have det i agt, og de skal især se til, at ingen regnes for halve gde, som ikke bør være det og har været regnet derfor fra arilds tid. De skal se til, at ågerkarle og de, som bruger stort køb, forprang og handel med korn og øksne eller andet, også lægges i denne skat og svarer efter deres formue. Og for at intet underslæb skal begås, skal de tilholde alle sognepræsterne, når det begæres, at levere mandtal på alle karle og drenge i sognene, og hvilke bønder de tjener eller opholder sig hos, hvad enten det er på kronens, adelens eller gejstlighedens gods, så ingen bliver skånet, undtagen en karl hos hver sognepræst, som if. ordinansen skal være fri, og de, som er soldater. Og de bondesønner, der er hos forældrene, skal svare skat lige med tjenestekarle og -drenge, efter som de er dygtige til at tjene hos andre enten for fuld eller halv løn. Og når skattebrevene er forkyndt, må ingen tjenestekarl, søn eller dreng, begive sig andetsteds bort, før han har leveret sin husbond, hvad han bør svare i skat, eller leverer det til den, hvor han har ophold, og hvor han da befindes, skal han bevise, til hvem han har betalt, eller også skal husbonden selv svare til skatten. NB. Lensmændene skal indfordre skatten til førstkommende martini dag * og overlevere den til landkommissærerne i N land *. Og de skal gøre deres største flid til, så vidt muligt, at tilvejebringe skatten i rigsdaler in specie. Dog godkender kongen, at de, som ikke har hele dalere, i stedet må give 6 slette mk. for hver daler. SjT, 31, 407-408. (Efter kanslers befaling) K. Orig. (til Otte Pogwisch) i Frederiksb. lens ark., LAK. Tilf.: NB. Det flg. skal alene indføres i de lensmænds breve, som har købstæder i deres len: Ligeledes tilsendes dem åbent brev til købstæderne, hvis indhold de deraf kan erfare. De skal tilstille borgmester og råd i hver købstad det, så de og menige borgerskab, købsvende og tjenestedrenge kan vide at forholde sig derefter, og lensmændene skal selv se til, at skatten udskrives ligeligt og retfærdigt, og at aldeles ingen tjenestedreng forskånes, hvem han end tilhører, og de skal fordre borgmester og råd for sig og med dem lempe det og se til, at købsvendene svarer skat efter deres formue. - I Sjæll. fik hofmester på Sorø intet brev om købstæderne, og i Skåne fik hr. Niels Krabbe og Kjeld Krag ej heller. Imellem disse tegn * skal i de lensmænds breve, som er kommissærer, indføres således: og modtage dem og levere dem på de steder, som er befalet dem. 15. okt. (Kbh.) Å.b. til købstæderne i Danmark. [Indledn. som i skattebrev til bønderne]. Kongen har derfor med rigsrådets samtykke fundet for godt at lade N købstad, såvel som andre købstæder i riget, besøge om en mulig hjælp. Han har ladet N købstad taksere for N rd. in specie, eller dets værd, nemlig 6 slette mk. for hver daler i god gangbar mønt. Desuden skal hver tjenestedreng i byen give 1 rd. in specie og hver købsvend mere, efter deres formue. Pengene skal erlægges til førstkommende martini og fremsendes til lensmanden, som leverer dem, hvor det befales ham. Han skal også have tilsyn med, at hjælpens og kontributionens ligning foregår retfærdigt, så den rige hjælper den fattige, og at hver dertil bidrager, efter som han har handel, brug og næring, og at ingen købsvend eller tjenestedreng forskånes. SjT, 31, 409. K. Orig. i Kalundborg rådstueark., LAK, i Kerteminde rådstueark., LAO, og i Ålborg (D1- 118), Århus (D2-198), Hobro (D11-72) samt Kolding (D14-217) rådstueark., LAV. Tilf.: Liste over, hvad de enkelte købstæder skal svare: Sjæll. Kbh. 1.500 rd., Helsingør 400, Køge 300, Næstved 200, Skælskør 125, Slagelse 200, Roskilde 100, Kalundborg 200, Slangerup 75, Holbæk - 175, Korsør 50, Ringsted 30, Nykøbing S. 30, Præstø 30, Vordingborg 50, Stege 50, Store Heddinge 30. - Loll. og Falster: Nakskov 300, Maribo 75, Nykøbing F. 125, Stubbekøbing 75, Nysted 40, Sakskøbing 30. Fyn: Odense 572, Assens 177, Svendborg 281, Kerteminde 135, Nyborg 281, Middelfart 114, Fåborg 68, Bogense 104, Rudkøbing 50. - Skåne: Helsingborg 150, Ysted 300, Lund 100, Falsterbo 5+1), Simmershavn 30, Kristianstad 104, Sølvesborg 30, Ronneby 60, Skanør 20. - Jyll.: Ålborg 800, Ribe 520, Århus 451, Randers 384, Viborg 261, Horsens 312, Kolding 302, Vejle 190, Varde 156, Thisted 120, Nykøbing M. 21, Sæby 68, Lemvig 108, Ebeltoft 50, Hjørring 45, Hobro 21, Skive 32, Mariager 78, Ringkøbing 111, Holstebro 54. 1) Således også K. Betydningen uvis. 15. okt. (Kbh.) Ms. til borgmester og råd i Kbh. Kongen har med rigsrådets samtykke påbudt en enfacht skat, som skal svares til førstkommende martini dag. De skal forholde sig efter det forrige til dem udgangne brev ang. drengeskatten af Kbh. og for denne inden nævnte tid til kommissærerne i Sjæll. levere 300 rd. in specie. SjT, 31, 411. K. (Tr.: KD, V, 338). 15. okt. (Kbh.) Ms. til kommissærerne i Skåne (hr. Niels Krabbe, Otte Thott og Kjeld Krag). Den nylig påbudte skat og landehjælp af Skåne og Blekinge er befalet leveret til dem af lensmændene, nemlig af fæstegdene i Skåne og Blekinge hhv. 1 og ½ rd. og af selvejergdene hhv. 2 og 1 rd., samt den anden skat, som efter skattebrevenes indhold oppebæres af andre. Disse skatter skal af adressaterne anvendes til soldateskens betaling. SjT, 31, 411. K. 15. okt. (Kbh.) Ms. til kommissærerne i Sjæll. (Lave Beck og Otte Pogwisch), Fyn (Henrik Gyldenstierne og Henrik Podebusk), Loll. og Falster (Erik Rosenkrantz) og Jyll. (Peder Lange, Erik Juel, Manderup Due og Peder Gersdorff). Som ms. til kommissærerne i Skåne og Blekinge, kun at der svares 1 rd. af alle fæstegde og 2 rd. af alle selvejergde. SjT, 31, 411. K.

— 15. okt. (Kbh.) Register på lensmændene, som fik skattebreve. Sjæll.: Arent von der Kuhla, Kronborg og Hven. Otte Pogwisch, Frederiksborg og Abrahamstrup. - Hr. Niels Trolle, Roskilde. - Hr. Flemming Ulfeldt, Holbæk. - Hr. Christoffer Urne, Dragsholm. - Hr. Hans Lindenov, Kalundborg. - Falk Gøye, Sorø birk og len. Jørgen Seefeld, Ringsted. - Hr. Wentzel Rothkirck, Antvorskov, Korsør og Sæbygård. - Oluf Brockenhuus, Kbh. og Svenstrup. - Christen Skeel, Tryggevælde. - Hr. Frederik Reedtz, Vordingborg. - Hr. Corfitz Ulfeldt, Møn. - Jørgen Kaas, Jungshoved. - Loll. og Falster: Frederik Barnewitz, Nykøbing og Ålholm. - Erik Rosenkrantz, Halstedkloster. Fyn: Hr. Mogens Kaas, Nyborg. - Hr. Henning Valkendorf, Odense. - Hr. Steen Bille, Rugård. - Hr. Jørgen Brahe, Hagenskov. Hr. Christian Rantzau, Tranekær.

—

—

—

— Tyge Below, Hindsgavl. Skåne: Hr. Tage Thott, Malmøhus og Jerrested h. - Hr. Knud Ulfeldt, Landskrone. - Hr. Ove Giedde, Helsingborg. - Kjeld Krag, Froste herred og Helne Kirke. - Henrik Ramel, Herredsvad kloster. Hr. Henrik Lindenov, Kristianstad. Hr. Ebbe Ulfeldt, Bornholm. Hr. Niels Krabbe, Sølvesborg. - Hr. Axel Urup, Kristianopel. Jyll.: Ebbe Gyldenstierne, Koldinghus. - Laurids Ulfeldt, Stjernholm. Hr. Oluf Parsberg, Vestervig kloster. - Fru Jytte Høeg, Århus. - Gunde Rosenkrantz, Kalø. - Henrik Thott, Dronningborg. Mogens Arenfeldt, Mariager kloster. Erik Juel, Ålborghus. - Manderup Due, Ørum. - Steen Bille, Sejlstrup. - Henrik Below, Åstrup. - Hr. Frands Pogwisch, Hald. - Hr. Anders Bille, Skanderborg. - Hr. Ebbe Ulfeldt, Skivehus. - Palle Rosenkrantz, Lundenæs. - Mogens Høeg, Silkeborg. - Hr. Mogens Sehested, Bøvling. - Hr. Gregers Krabbe, Riberhus. - Hr. Henrik Rantzau, Åkær. SjT, 31,

— 412-413. K.

— 15. okt. (Kbh.) Ms. til Roskilde kapitel. [Indledn. mutatis mutandis som i skattebrev til bønderne]. De, som har noget pro persona, skal til martini dag svare 297 rd. 2 ort, 7½ sk. 2½ p., dog således, at de, som har noget pro officio forskånes heri, * og af det gods, som kapitlet har mistet, gives ej heller noget, ej heller af det, som ligger til universitetet i Kbh. *1), og de skal ligne og ordinere det således, at hver giver af sit præbende, efter som han har oppebørsel i kapitlet. Hjælpen skal uden undskyldning til nævnte tid svares til landkommissærerne i Sjæll. og det i rigsdaler in specie. SjT, 31, 413. K. (Jf. CCD, V, 651). Tilf.: Ligesådant brev fik Lunde kapitel at skulle svare 350 rd., Århus at give 182 rd., Ribe kapitel at give 300 rd., dog at afkortes i denne sum, hvad m. Søren Andersen, som nyder sit pro officio, deri kan tilkomme at give, og Viborg kapitel at give 150 rd., når 50 rd. bliver frataget, som de i kapitlet pro officio bliver forskånet for.

1) I margen tilføjet: dette mellem disse tegn skal alene i Roskilde kapitel indføjes. 15. okt. (Kbh.) Skattebrev til provster og præster i Skåne. [Indledn. mutatis mutandis som i skattebrev til bønderne]. Kongen har anset det nødvendigt at besøge provster og præster om en mulig hjælp, således at hver provst eller sognepræst i købstæderne som på landsbyerne i Skåne og Bornholm skal give 4 rd. in specie og i Blekinge 2 rd. in specie, eller dets værd 6 slette mk. for hver daler. Provsterne skal i hvert herred ligne hjælpen præsterne imellem, så det går ligeligt og ret til, og den rige hjælper den fattige. De skal uden al undskyldning levere pengene til superintendent over Sjæll. stift dr. Jesper Brochmand så betids, at han inden martini kan levere dem på de steder, det er befalet ham. SjT, 31, 414. (Efter kanslers befaling) K. Orig. i Ribe Bispeark. (C4-252), LAV. (Jf. CCD, V, 651). Tilf.: Ligesådant brev fik hvert af de andre stifter i Danmark. 15. okt. (Kbh.) Ms. til bisperne i Danmark. [Indledn. som i skattebrevet til provster og præster]. Indholdet af skattebrevet kan de erfare af dette. De skal under deres hånd og segl tilstille hver provst i stiftet en kopi deraf, som, når kalente holdes, eller på anden belejlig tid skal læses for de menige præster i herredet, og de skal tilholde provsterne at ligne skatten præsterne imellem, så den rige hjælper den fattige. De skal siden indfordre skatten og med klare registre og mandtal sende den til kommissærerne i N land, så den fremkommer senest til martini. SjT, 31, 415. K. Orig. i Ribe bispeark. (C4-252), LAV. Tilf.: Dr. Jesper Brochmand i Sjæll., dr. Peder Vinstrup i Skåne, dr. Hans Mikkelsen i Fyn, dr. Jacob Mathiesen i Århus, m. Frands Rosenberg i Viborg, m. Anders Andersen i Ålborg, m. Peder Kragelund i Ribe. 15. okt. (Kbh.) Bevilling. Kongen har bevilget sognepr. t. Bjerregrav i Dronningborg len hr. Hans Pedersen 20 læs ved af Skjern skove indtil videre, som lensmanden eller hans fuldmægtig skal udvise ham af vindfælder og tophalne træer. JR, 11, 368. (Efter Otte Krags ordre) K. 15. okt. (Kbh.) Ms. til hr. Gregers Krabbe, Mogens Høeg, hr. Mogens Sehested og hr. Frands Pogwisch. Fru Margrete Holck, afd. hr. Jens Høegs, har andraget, at hun er til sinds snarest at skifte med sine børn efter deres afd. fader. De skal som kommissærer med kgl. fuldmagt overvære skiftet, og hvis trætte opstår, skal de forlige parterne eller adskille dem ved endelig dom. JT, 12, 281. 15. okt. (Kbh.) Ms. til Peder Lange og hr. Frands Pogwisch. Birgitte Juul, afd. Knud Galts, har andraget, at hendes afd. husbond havde haft Gjord Axelsen Galts værgemål i hænde, som hun nu er til sinds at levere fra sig. Adressaterne skal indstævne de i overleveringen interesserede, og hvis der opstår tvist om værgemålet, skal de forlige parterne eller adskille dem ved endelig dom. JT, 12, 282. 17. okt. (Kbh.) Bestalling for borger i Kbh. Laurits Eskelsen til at forvalte acciseinspektionen i Sjæll. og Skåne. Kongen har siden sin tiltræden ladet sig være særdeles angelegen, hvorledes alt vedr. rigets velstand kan bringes i god orden, og hvorledes toldordinanserne kan eksekveres således, at kongen ikke skal lide skade i sin indkomst, og ingen forurettes ved toldens oppebørsel. Han har derfor fundet for godt at konstituere provinsialtoldforvaltere i Danmark og antager LE til at forvalte acciseinspektionen i Sjæll. og Skåne. Han skal se til, at toldrullerne efterkommes, og at ingen mod billighed graveres. Alle accisemestre og -betjente i nævnte provinser skal svare ham og være ham hørige og lydige. Han skal til vederlag have 5 af hver 100 rd. af det, som accisen andrager, og må udtage denne sin andel, når accisekisten åbnes. Heraf skal han selv lønne og underholde alle accisebetjente undtagen accisemestrene på de steder, hvor disse behøves, hvilke kongen selv vil lønne. Og for at han des bedre kan have midler til at udstå de omkostninger, han får at gøre i sin forvaltning, bevilges ham foruden de 5 procent, at regne fra skt. michaelis dag 1650, også ½ af alt det, som konfiskeres for accisesvig. En trediedel forundes de accisebetjente, som afslører accisesvig, og resten forbeholder kongen sig. Der skal årl. gøres regnskab herfor på renteriet. Bestallingen gælder for 10 år, hvis han forestår den forsvarligt. Og derefter skal han frem for andre nyde continuation. SjR, 22, 484-486. 17. okt. (Kbh.) Bestalling. Kongen har siden sin tiltræden [osv. som i bestall. for Laurits Eskelsen ovenf.]. Han har betroet Ludvig Lorentz told- og acciseinspektionen i Bornholm og Blekinge og toldinspektionen i Skåne. LL skal se til, at allerede udgangne og herefter udgående toldruller efterkommes, og at ingen mod billighed graveres. Alle toldere, accisemestre, told- og accisebetjente skal derfor være ham hørige og lydige, så vidt den ham meddelte instruks tillader det. Han skal have 5 af hver 100 rd. af alt, hvad tolden og accisen i Bornholm og Blekinge og tolden i Skåne beløber sig til, hvilken anpart han skal udtage, når told- og accisekisten åbnes, og hvoraf han selv skal lønne og underholde alle told- og accisebetjente undtagen tolderne og accisemestrene, hvor disse behøves, og som kongen selv vil lønne. Og for at han kan have desto bedre midler til at afholde de omkostninger, hans bestilling medfører, skal han fra michaelis dag 1650 have ½ af det, som konfiskeres for told- og accisesvig. ½ skal told- og accisebetjentene have, som afslører svig, og forbeholder kongen sig. For konfiskationerne skal der gøres årl. regnskab i renteriet. Bestallingen gælder for 10 år og kan derefter efter udvist flid forlænges. SkR, 6, 185-186. 17. okt. (Kbh.) Ms. til hr. Knud Ulfeldt. Kaptajn Krantz har begæret, at der må afregnes særskilt med ham for det, ham på sin egen person tilkommer for sin tjeneste for kongen og riget. KU skal af den afregning, som er gjort med K på ham og hans kompagni, uddrage, hvad han på sin egen person resterer med, og meddele ham det skriftligt. SkT, 8, 140. 17. okt. (Kbh.) Ms. til fru Jytte Høeg. Den billedsnider ved navn m. Jørgen, som for sin forseelse sad fanget i Århus, er udbrudt og bortkommet. Hun skal lade de 2 bysvende, som havde taget vare på ham, tiltale og hænde dom over dem, hvilken dom hun siden skal tilstille kongen til resolution. Desuden skal hun tilholde borgmester og råd at lade byens fængsel reparere tilbørligt, så en sådan uorden ikke mere skal finde sted. JT, 12, 283. 17. okt. (Kbh.) Ms. til Erik Juel, bispen og hospitalsforstanderen i Ålborg. Fru Birgitte Sehested, afd. Hans Lykkes, begærer til mageskifte et stykke havrelandsjord, som ligger til en gd. i Nors s., kaldet Schinderup, der tilhører Ålborg hospital - imod at udlægge lige så meget jord til gden, som hun får. De skal besigtige de nævnte jorder, og hvis de finder, at mageskiftet kan ske uden skade for begge parter, skal de på kongens behag gennemføre det. JT, 12, 283. (Efter hr. kanslers befaling) K. 17. okt. (Kbh.) Ms. til hr. Anders Bille. Kongen formoder, at det er ham bekendt, at Christoffer Pax for kort tid siden på morderisk vis er blevet ombragt, og at en studiosus ved navn Christoffer Clemensen er mistænkt derfor og undveget. AB skal gøre sit yderste for at lade CC opsøge og blive hans person mægtig, for at der kan ske inkvisition i sagen og »deri gåes og gøres, hvad ret er«. JT, 12, 283. 1) 17. okt. (Kbh.) Ms. til Laurids Ulfeldt. En smed, som er mistænkt for at være medvider i mordet på Christoffer Pax, som desuden tidligere har været gjort fredløs, og i hvis hus drabsmanden også skal have opholdt sig nogle dage, sidder nu fanget på en af CPs gde. Da kongen frygter, at han ikke dér er i så god forvaring, som han burde være, skal LU snarest lade ham føre til Stjernholm og lade ham blive dér i god og tryg forvaring, til der kan blive procederet i sagen. JT, 12, 305. 1) Indført ml. breve af 16. og 19. dec. 18. okt. (Kbh.) Ms. til alle lensmænd i Danmark. Fra de fleste steder i riget erfares, at kornvæksten ikke er som forhåbet, hvorved der er forårsaget stor dyrtid, som daglig vil tiltage, medmindre der i tide optænkes tjenlige midler derimod. Kongen har derfor med rigsrådets råd fundet for godt, for til undersåtternes bedste så vidt muligt at forekomme videre dyrtid, at gøre forbud på alle slags korn. Lensmændene skal derfor alle vegne i deres len forbyde og siden have alvorligt tilsyn dermed, at noget korn, være sig rug, byg, ærter, boghvede, havre og alle slags gryn efter den 4. nov. udskibes eller udføres fra riget til fremmede steder. Hvad der til og med denne dato indskibes og fortoldes, må udføres, men indtil videre ikke noget derefter. Hermed er ikke forment at tilføre Norge korn, dog således, at den, der udskiber korn dertil, skal stille kaution for, at det ikke føres andetsteds hen, og siden få bevis med tilbage, at kornet er kommet til Norge. SjT, 31, 416. K. (Tr.: CCD, V, 651). 1) 18. okt. (Kbh.) Kgl. befaling. Borger i Christianshavn Hans Jensen har forset sig groft mod retten og øvrigheden, idet han ikke ville tilstede de mænd, som af borgmester og råd lovligt var tilforordnet til efter recessen at gøre Laurids Eskildsen udlæg i hans bo for 100 rd., at komme ind i sit hus, men både slog døren til og, retten til foragt, mødte dem med mange unyttige, grove og ubeskedne ord if. derpå erhvervet tingsvidne. Kongen befaler, at LE skal udføre nævnte sag mod HJ ved lov og ret. SjT, 31, 441. 1) Indført ml. brevene i nov. 18. okt. (Kbh.) Ms. til Erik Juel og Manderup Due. Kongen har bevilget, at Henrik Below må udlægge noget af kronens gods fra Åstrup slot imod til Åstrup at få noget af det under Sejlstrup liggende, som er deputeret til afbetaling af kronens gæld. Adressaterne skal tillige med HB taksere det gods, han vil udlægge, til billig værd efter landekøb og godsets beskaffenhed. JT, 12, 284. K. Tilf.: Ligesådant brev fik Manderup Due og Henrik Below at taksere det gods, Erik Juel vil udlægge fra Ålborg len imod noget af Sejlstrups gods. 18. okt. (Kbh.) Ms. til Henrik Below. Det er besluttet, at Sejlstrup slot med underliggende gods skal sælges til afbetaling af kronens gæld. HB har andraget, at en del deraf ligger belejligt for Åstrup slot, og har begæret, at det må magelægges med dette mod andet gods herfra. Dette godkender kongen, dog at HB skal have i agt, at han igen udlægger sådant gods, som kan anses godt og nøjagtigt for det, som det bliver takseret for, så rigets kreditorer kan få deres betaling. Kongen har desuden befalet Erik Juel og Manderup Due sammen med HB at taksere det gods, som udlægges fra Åstrup. Det er desuden kongens vilje, at når Sejlstrup len bliver udlagt (NB), HB da under Åstrup len skal overtage herredsretten i Børglum h. med fogden og sandemænd, som nu ligger under Sejlstrup len, og dermed såvel som med anden rettens administration i nævnte herred, hvortil herredsfogdens gd. og 4 sandemændsgde skal forblive, have billig indseende. Da forstranden nu ligger til Sejlstrup til en by, der kaldes Lyngby, som beløber sig til henved 17 td. htk., skal forstranden og denne by følge Åstrup, når Sejlstrup gods udlægges. Denne by skal derfor tillige med herredsfogdens og de 4 sandemænds gde udtages fra godset under Sejlstrup og skal ikke takseres eller udlægges efter den befaling, som HB og EJ for nogen tid siden har fået. JT, 12, 285. K. Tilf.: Ligesådant brev fik Erik Juel at måtte få noget af Sejlstrups gods til mageskifte under Ålborg slot imod andet gods, hvilket Manderup Due og Henrik Below sammen med ham skal taksere. Dette brev skal mutatis mutandis lyde ligesom dette indtil dette tegn: NB. Derefter skal det fortsætte således: han skal da overtage under Ålborghus slot den gejstlige jurisdiktion, som hidtil har fulgt Sejlstrup slot, og dermed administrere og forestå al deraf følgende rettighed, som er bevilget andre steder. 19. okt. (Kbh.) Ms. til Oluf Brockenhuus. Laurids Olufsen i Husum har andraget, at han har lidt stor skade ved ildebrand, så han ikke vel kan blive ved magt eller komme til rette uden afslag på sin landgilde. Da OB og et tingsvidne bekræfter hans angivende, må han forskånes for et års landgilde og få en tylt stolper til bygningstømmer, hvor det kan ske med mindst skade for skovene. SjT, 31, 417. 19. okt. (Kbh.) Ms. til Falk Gøye. Han skal, når der bliver plads ledig, i Sorø skole optage nærværende 2 personer: Oluf og Laurids Knudsen. SjT, 31, 428. 1) Indført efter breve fra nov. 19. okt. (Kbh.) Bevilling. Det bevilges Jens Jensen at ægte Bodil Jensdatter, som han er beslægtet med i 3. led, imod at han på tilbørlige steder beviser, at de ikke er nærmere beslægtet, og betaler 6 rd. til de fattige. JR, 11, 368. 19. okt. (Kbh.) Ms. til hr. Henrik Rantzau og Gunde Rosenkrantz. Samtlige afd. jfr. Ide Arenfeldts arvinger har andraget, at de agter snarest at skifte efter hende. Adressaterne skal med kgl. fuldmagt som kommissærer overvære skiftet. Hvis tvist opstår mellem arvingerne og hendes broder Jørgen Arenfeldt, som efter Christian 4.s bestalling har været hendes værge, skal de forlige dem eller adskille dem ved endelig dom. JT, 12, 286. 20. okt. (Kbh.) Ms. til Gunde Rosenkrantz og Erik Qvitzow. Falk Gøye har til magelæg begæret noget af det gods under Nyborg, som er udlagt til kronens gæld - imod 1 gd. (Helle Nielsen) i Vindinge h., Årslev s. og by, som skylder årl. 2 pd. byg, 1 otting smør, 9 sk. penge, 1 fødenød, 1 ørte havre, 1 lam, 2 gæs, 2 skp. havre, 4 høns. De skal besigtige det tilbudte og det begærede. FT, 7, 75A. K. 21. okt. (Kbh.) Mageskifte. Falk Gøye har i magelæg til kronen udlagt 1 gd. (Helle Nielsen) i Årslev s. og by, Vindinge h., som skylder årl. 2 pd. byg, 1 otting smør, 9 sk. penge, 1 fødenød, 1 ørte havre, 1 lam, 2 gæs, 2 skp. havre og 4 høns - imod flg. gods i Nyborg len: i Dubye¹) 3 gde: 1. (Dynes Madsen), skylder 4 skp. byg, 1 korter smør, gås, 3 mk. 15 sk. kopenge, 6 sk. 2 alb. »store« penge, 2 mk. gæsteri, 2. (Peder Madsen Lerke), 4 skp. byg, 1 korter smør, 1 gås, 1 mk. 4 ½ sk. kopenge, 6 sk. 2 alb. »store« penge, 2 mk. gæsteri, 3. (Hans Henriksen), 2 skp. byg, ½ korter smør, 8 alb. kopenge, 1 mk. gæsteri, i Vester Skerninge 1 gd. (Hans Christoffersen), skylder 1 ørte hartkorn, 4 korter »koe«, 3 korter smør, ½ får, ½ lam, 1 mk. 4 sk. >>store<< penge, 1 gås, 6 mk. gæsteri. FR, 6, 90-92. (Jf. Kr.Sk., II, 19). 1) Genbrevet har Ovbye. Skal fmtl. være [Nørre] Åby. 21. okt. (Kbh.) Genbrev fra Falk Gøye på ovenn. mageskifte. FR, 6, 92-94. 21. okt. (Kbh.) Ms. til hr. Oluf Parsberg og bispen i Ålborg. Sognepræst og almue i Vestervig s. begærer at måtte af Vestervig kirkes indkomst anvende 12 td. korn årlig til underhold af en skolemester, som kunne undervise det temmelig vidtløftige sogns ungdom. De skal indsende deres betænkning over, hvorledes det bedst kunne iværksættes uden skade for kirken og til bedste for sognet. JT, 12, 287. K. 22. okt. (Kbh.) Ms. til lensmændene og dem, som har provstier i Danmark og Norge. Kongen har anset det for nødvendigt at stifte et børnehus i Ålborg, hvortil der behøves et anseligt pengebeløb. Han har derfor bevilget, at der af alle kronens kirker i Danmark og Norge, som har forråd, må gives 1 rd. De skal anordne, at de svares og inden skt. hans dag overantvordes til superintendenten, som siden skal levere dem til landsdommer og lensmand på Ålborghus Erik Juel og bispen smst. mester Anders Andersen. SjT, 31, 419. (Efter hr. kanslers befaling) K. Orig. (til Otte Pogwisch) i Frederiksb. lens ark., LAK. Tilf. if. K: I Erik Juels brev skal slutningen indføres, som følger, fra dette tegn*: til dig og AA, som skal se til, at pengene anvendes på det børnehus, som kongen har bevilget at oprettes i Ålborg. - Provsterne er [if. K]: hr. Christoffer Urne, Henrik Lange, Otte Krag, Gunde Lange, Iver Krabbe, Erik Krag, Philip Bornemann, Niels Olufsen og Henning Pogwisch. 22. okt. (Kbh.) Ms. til Gunde Rosenkrantz. Kongen har for hans fordring på kronen forundt borger i Kbh. Niels Aagesen indvisning i Kalø lens korn, rug og byg, for et år. GR skal lade ham eller hans fuldmægtig i et år få lenets kornlandgilde med ustraffeligt og sædvanligt mål. JT, 12, 287. Orig. i Kalø lensrgsk. 23. okt. (Kbh.) Bevilling. Peder Christensen Svenske bevilges græsning til sit kvæg på ladegårdsmarken ved Kbh. og at måtte beholde køerne, som findes derpå, for billig afgift til skt. michaels dag førstkommende, hvis kongen til førstkommende philippi jacobi, da PCSs forpagtning er forbi, bliver til sinds at gøre nogen forandring dermed, så PCS ikke selv beholder forpagtningen længere. SjR, 22, 486. K. (Tr.: KD, III, 353). 23. okt. (Kbh.) Skøde. Forrige sadelmager på Frederiksborg Hans Kause får skøde på et byggested ved Frederiksborg slot, nærmest op til det Anders Olufsen Kusk anviste, 40 al. bredt syd til nord og 216 al. langt på begge sider ned til møllegrøften og 40 al. ud med denne. Han skal på grunden opføre og vedligeholde en god købstadbygning. SjR, 22, 486. K. (Jf. Kr.Sk., II, 19). 23. okt. (Kbh.) Kvittansiarum. Tidligere rentemester Steen Becks arvinger har gjort endeligt regnskab for de årl. afgifter af den visse og uvisse indkomst af Herredsvad klosters len, som SB var forlenet med fra philippi jacobi 1641, da han overtog det efter afd. Jørgen Vind, og til årsdagen 1649, da arvingerne blev det kvit, og hr. Ove Giedde blev forlenet med det. De har indleveret SBs forleningsbrev og gjort rigtighed for det inventarium, som er befundet ved klosteret, efter at de svenske var draget ud af landet, og som de har overleveret OG. De er intet blevet skyldig, og kongen lader dem aldeles kvit, fri og kravsløse. SkR, 6, 186. K. 23. okt. (Kbh.) Bevilling. Det bevilges borger i Viborg Claus Christensen, at han til ejendom må få 9 agre, som af borgmester i Viborg, afd. Gunde Skriver blandt anden hans markjord er udlagt for gæld til byen. De ligger vest for byen i et fald jord, der kaldes Galletofte eller Rosjord, og er ligesom den i længde og bredde. Han må få dem for den værdi, de er vurderet til og udlagt byen for. Pengene skal sættes på rente til byens gavn. Hr. Frands Pogwisch har erklæret, at det i alle måder forholder sig, som CC har anført, og at det kan ske uden skade for byen. JR, 11, 369. (Efter Otte Krags ordre) K. 24. okt. (Kbh.) Ms. til hr. Mogens Kaas og dr. Hans Mikkelsen. En af fru Karen Krabbes, afd. Holger Rosenkrantz', tjenere ved navn Søren Høg har andraget, at hans hustru nu 2. gang har ligget sit barn ihjel, og, da han befrygter, at retten vil blive hende for streng, begæret, at der ikke gås frem mod hende på strengeste måde. Adressaterne skal lade de pågældendes vilkår undersøge, i særdeleshed om deres formue ikke er så stor, at de kunne holde folk til at tage vare på deres børn, så de ikke havde behøvet at tage det spæde barn til sig i sengen, og hvad der ellers kan haves til sagens oplysning, og sende deres erklæring til kancelliet, så kongen kan vide at resolvere sig. FT, 7, 75B. K. 25. okt. (Kbh.) Ms. til Oluf Brockenhuus. Jægermester Hans Dipholt von Dehn Rottfelsen har andraget, at han i kongens vildtbane ved Ibstrup har antruffet Hans Christoffer Claudi på Ibstrups tjener med lang bøsse og en hare, han har skudt i vildtbanen, hvorfor han har taget bøssen, skydehesten, haren og et agerhønsegarn fra ham, hvorefter tjeneren er rømt. OB skal tilholde sin ridefoged over Kbh. len på kongens vegne at føre sagen mod ham, hænde dom og lade ham straffe for forseelsen, da kongen ikke vil lade sådan uforsvarlig dumdristighed hengå ustraffet. SjT, 31, 419. K. 25. okt. (Kbh.) Ms. til hr. Wentzel Rothkirck. Nogle af kronens bønder i hans len, nemlig 18¹) i Næsby ved Stranden, 10 i Kelstrup, 12 i Valbyøster [Lille Valby], 10 i Valbyvester [Store Valby], 9 i Gudum og 10 i Årslev har andraget, at de pga. stor og unaturlig hagl, som helt har nedslået deres korn, er gerådet i så stor armod, at de ikke kan svare deres landgilde. De begærer derfor efterladelse af eller afslag på dette års landgilde. Da WR bekræfter deres angivende, bevilges der dem flg. forskånelse: dem i Valbyøster for 1 års landgilde, dem i Næsby ved Stranden og i Kelstrup for 2 års og dem i Gudum, Valbyvester og Årslev for 1 pd. korn. SjT, 31, 420. (Efter Otte Krags ordre) K. 1) Tallene i indførslen er helt forkerte. Her gengivet efter K. 25. okt. (Kbh.) Ms. til hr. Wentzel Rothkirck. Han skal på anfordring lade hr. Steen Bille t. Kærsgård få en god sortbrun hest, tjenlig til at bruges for hans vogn. SjT, 31, 420. K. 25. okt. (Kbh.) Ms. til Jørgen Friis og Jacob Seefeld. De skal snarest sammen med Steen Holgersen Bille begive sig til afd. Christoffer Pax' gde Eriksholm og Torup for at registrere hans løsøre og siden tilstille SHB en fortegnelse derover. SjT, 31, 421. K. 25. okt. (Kbh.) Ms. til Christen Skeel. Fru Elsebet Ulfeldt, afd. Jesper Friis' t. Ørbæklunde, har andraget, at hun snarest agter at skifte med sine børn. De skal med kgl. fuldmagt overvære skiftet og påtage sig hendes 2 sønner Jacob og Henrik Friis' værgemål. FT, 7, 75B. Tilf.: Ligesådant brev fik Peder Lange at være hendes døtre Vibeke, Anne, Lisbet Sofia og Karen Friis' værger og Laurids Ulfeldt at være EUs egen værge. 25. okt. (Kbh.) Ms. til hr. Gregers Krabbe og Erik Juel. Fru Elsebet Ulfeldt, afd. Jesper Friis' t. Ørbæklunde, har andraget, at hun agter snarest at skifte med sine børn. De skal med kgl. fuldmagt overvære skiftet og som kommissærer forlige parterne eller adskille dem ved endelig dom, om tvist skulle opstå. FT, 7, 76. K. 26. okt. (Kbh.) Ms. til Jørgen Seefeld. Da der er adskillig brøstfældighed på Ringsted kloster, som endelig behøver reparation, godkender kongen, at han herpå anvender 400 rd. SjT, 31, 421. K. 26. okt. (Kbh.) Ms. til bisperne i Danmark og Norge. Kongen har anordnet, at alle kronens kirker, der har forråd, skal give 1 rd. til et børnehus, som han har ladet oprette i Ålborg, og at pengene senest til skt. hans dag skal tilstilles dem af lensmændene i hvert stift. De skal modtage pengene og uden forsømmelse levere dem videre til landsdommer og lensmand på Ålborghus Erik Juel og superintendent mester Anders Andersen smst. mod deres kvittering. SjT, 31, 418. (Efter hr. kanslers befaling) K. Orig. i Ribe bispeark. (C4-252), LAV. (Jf. DKL, III, 362). 26. okt. (Kbh.) Ms. til Erik Juel og bispen i Ålborg. De skal modtage og kvittere bisperne for pengene til børnehuset i Ålborg og se til, at pengene anvendes dertil. SjT, 31, 418. (Efter hr. kanslers befaling) K. 26. okt. (Kbh.) Pas. Peder Gersdorff må ofte i den ham betroede kommissariatsbestilling rejse fra et sted til et andet i Danmark. Lensmænd, fogder, borgmestre, rådmænd og andre, som har befaling på kongens vegne, skal derfor, når han behøver det, skaffe ham 2 borgervogne eller 2 gode bøndervogne med fornødne heste og færger over færgestederne. JR, 11, 369. 26. okt. (Kbh.) Å.b. Kongen har for nogen tid siden bevilget adelen i Danmark, at der i hver provins må forordnes nogle landkommissærer, hvorom adelen i hver provins skal votere, når de først for rigsrådet har gjort deres ed på kun at ville foreslå dem, de fandt tjenligst dertil. Da Peder Gersdorff nu af adelen i Jyll. på denne måde lovligt er eligeret, og da han har aflagt kongen troskabsed, tilforordnes han som landkommissær i Jyll. Han skal, som dem, der i samme provins er forordnet til denne bestilling, en gang om året, eller tiere, hvis tidernes tilstand kræver det, samles med rigsråderne i Jyll. og i fortrolighed rådslå om det, som er eller bliver anordnet til landets defension, tarv og forbedring, og have nøje opsyn med, at det tilbørligt efterkommes og iværksættes. De skal, så vidt muligt, remedere alle fejl og mangler, og hvis det ikke kan ske ved dem selv, skal de give kongen det til kende. Hvis nogen, være sig af gejstlig eller verdslig stand, har noget at besvære sig over og begærer at andrage det for rigsråderne og kommissærerne, skal det stå dem frit for, og siden skal rigsråder og kommissærer uden persons anseelse give det til kende, for at kongen kan anordne deri, hvad der er kristeligt og ret. Dog skal ingen være forment at forebringe deres nødtørft for kongen selv eller på andre tilbørlige steder. JR, 11, 370. K. 26. okt. (Kbh.) Bevilling. Hans Juel har andraget, at der er stor brøstfældighed på Dueholm kloster og len, hvorfor han allerede på dets reparation har anvendt omkostning og uomgængeligt må anvende mere. Han begærer derfor at måtte nedbryde en ubrugelig kirkemur og et tårn, som findes dér, sælge stenene og anvende pengene dertil, og at hans efterfølgere dér på stedet må godtgøre ham eller hans arvinger 500 rd., da han har anvendt, og endnu må gøre det, mindst så meget til klosterets nødvendige reparation. Det ansøgte bevilges, dog at det efter uvildig taksering og rigtigt bevis befindes, at så meget af hans eget er anvendt ud over, hvad der bevilges dertil af de penge, som fås for stenene fra kirkemuren og tårnet. JR, 11, 371. K. 27. okt. (Kbh.) Ms. til hr. Mogens Kaas. Af hans erklæring erfares, at de jorder på Fyn, som Erik Kaas t. Lindskov begærer til magelæg, kan undværes, og at de, han vil give til vederlag, er velbeliggende for kronens gde og udgør fuldkomment vederlag. Han skal derfor på kongens behag afslutte mageskiftet. FT, 7, 77. (Efter hr. kanslers ordre) K. 27. okt. (Kbh.) Konfirmation. Mogens Arenfeldt har på kongens behag if. missive til ham af 1. juli 1650 [JT, 12, 237, se s. 219] ved mageskiftebrev af 30. juli 1650 til borger i Mariager Hans Nielsen mageskiftet en selvejerbonderettighed og landgilde af en fæstegd. (Niels Tomesen) i Skjellerup s. og by, som skylder årl. 2 ørte rug, 11 skp. byg, 2 ørte havre, 2 pd. smør, samt 3 gadehuse smst.: Søren Boesen, 21 mk. 1 alb., Mikkel Tygesen, 11 sk. 1 alb., Jens Karlbye Findmarch, 18 svins olden »regnet skoven for efter gamle jordebøger, og som det mig udi forseglede jordebog er leveret«< - imod HNS selvejerbonderettighed, landgilde og ejendom af en selvejerbondegd. (Christen Knudsen) i Siem, som skylder 2 ørte rug, 1 ørte byg, 2 ørte havre, og af en ålegd. 1 dl. mønt, [og?] 1 ørte byg eller 3 sldl. af Christen Styrmands hus og toft, hvilken ørte byg ikke er regnet for landgilde, desuden gadehuse, som skylder årl. hus- og arbejdspenge: Peder Markvogter, 3 dl. mønt, Peder Lassen, 1½ dl. mønt, Tomas Graver, 5% mk., forn:te Christen Styrmand, 8 sk., videre en endels toft ungefær på 8 td. kornsæd, liggende ved gden i Siem, og et stykke endels eng ungefær på 30 læs hø årl., »som ej heller regnes og er foruden hans rette mål og foringer over byens mark og eng til for:ne gård«. Mageskiftet konfirmeres i alle sine klausuler og punkter. JR, 11, 372-374. (Jf. Kr.Sk., II, 19). 27. okt. (Kbh.) Ms. til Laurids Ulfeldt. Han har fået befaling til straks at modtage den smed, hos hvem den morder, som ombragte Christoffer Pax, lå om natten, før han iværksatte sin morderiske gerning. Han skal ligeledes tage hans kvinde i hæfte og siden holde dem begge i god forvaring på Stjernholm slot. Da det også må formodes, at de ved noget om mordet og personen, der har begået det, skal LU ved sin fuldmægtig lade udføre sagen mod dem ved lov og ret. Dog skal alt ske på CPs enkes bekostning. JT, 12, 287. 27. okt. (Kbh.) Henrik Thott og hospitalsforstander fik befaling til, når plads bliver ledig, at indtage i Randers hospital Jens Sørensen af Framlev. Udt. i JT, 12, 288. Tilf.: I lige måde fik Laurids Ulfeldt og Horsens forstander brev at indtage Jacob Christensen af Skanderborg i Horsens hospital. 27. okt. (Kbh.) Ms. til mag. Frands Rosenberg. Christen Skeel t. Vallø har andraget, at en karl ved navn Knud Ladefoged nu på 3. år har været udelukket fra alterets sakramente, fordi han af et kvindfolk er udlagt som barnefader, hvilket han dog ved højeste ed benægter, og at han aldrig har haft omgængelse med hende. Han begærer derfor tilladelse til at stå åbenbar skrifte og således tilstedes alterets sakramente. Da han dog, pga. den forargelse, han i så måde med sit levned havde fremkaldt, er udelukket fra sakramentet, er det bevilget, at han må admitteres til åbenbar skrifte, hvorfor FR skal tilholde hans sognepræst at modtage ham til åbenbar skrifte og til alterets sakramente med alvorlig formaning om herefter at forholde sig skikkeligt og vel uden videre forargelse. JT, 12, 288. Indl. 12. juni. 28. okt. (Kbh.) Ms. til hr. Frederik Reedtz. Borger i Præstø Lave Raun har andraget, at han den 4. okt. sidstforleden i storm og uvejr mellem Sandhammeren og Simmershavn har mistet sin skude med indehavende ladning af 1.500 enebærstager, som han skulle føre fra Blekinge til vildtbanen i Vordingborg len. Han begærer, at kongen vil komme ham til hjælp med nogle træer til skibsbygning. FR skal af kronens skove udvise ham 3 træer, tjenlige hertil. SjT, 31, 421. K. 28. okt. (Kbh.) Konfirmation af Henning Valkendorfs og Henning Pogwisch' kvittering af 2. maj 1650 for skriver på Dalum kloster Baldtzer Nielsens regnskab for reparationen af Dalum kirke, som de if. Christian 4.s ms. af 18. nov. 1647 [KB 1647, 355] har forhørt og kvitteret for. FR, 6, 87-89. K. 28. okt. (Kbh.) Bevilling. Slotspr. på Skanderborg slot mag. Jesper Hansen bevilges indtil videre skattefrihed ligesom andre slotspræster. JR, 11, 374. Orig. i DKanc. B 165a. (Jf. DKL, III, 362). 28. okt. (Kbh.) Bevilling. Slotspr. på Skanderborg mag. Jesper Hansen har begæret at måtte bevilges noget til vedligeholdelse af sin residens. Da den hidtil, når det behøvedes, er blevet repareret af kronen, bevilges det, at han fra brevets dato indtil videre på kongens vegne af lensmanden må få udbetalt 10 rd. årl. mod selv at vedligeholde den. JR, 11, 374. 28. okt. (Kbh.) Ms. til hr. Anders Bille. Slotspr. på Skanderborg mag. Jesper Hansen har begæret, at der årl. til vedligeholdelse af hans præsteresidens må forundes ham noget, da den tidligere er sket på kronens bekostning. Kongen godkender, at AB indtil videre på hans vegne betaler ham 10 rd. hertil. Til gengæld skal JH selv vedligeholde residensen. JT, 12, 289. 29. okt. (Kbh.) Å.b. Laurids Knudsen har for nogle år siden for retten indstævnet forvalter [forpagter] på Abrahamstrup Christen Boelsen [Bollesen] til at »aflægge sin sandhed«< i en sag, som »hannem var bevist«<, og som var LK meget angelegen. Men CB har efter 5 stævninger ikke villet comparere i retten, men, LK til skade, foragtet den. LK mener derfor af kronen at kunne tilkomme de bøder, CB for sådan rettens foragt kan være ifaldet. Kongen godkender, at LK må tale på den sag, så vidt det kan ske med lov og ret, og at han må nyde tredieparten af de bøder, CB kan ikendes til kronen. Dog skal han efter eget tilbud føre sagen på egen bekostning. SjR, 22, 487. K. 29. okt. (Kbh.) Å.b. Rådmand i Vejle Mads Thorsen har nu på de interesseredes vegne smst. tilfredsstillet kongen for en tiltale, han havde til dem for et rådstuevidne, som ikke stemmer overens med rådstuebogen. Det skal derfor stå ham frit for hos borgmester og råd, hans medbrødre og dem, som har underskrevet og beseglet tingsvidnet, at søge erstatning for det, han har lovet til kongen, så vidt enhvers kvota deri med rette kan udgøre. JR, 11, 375. K. 29. okt. (Kbh.) Ms. til hr. Mogens Sehested. Han har andraget, at kongekorntienden af Flynder s. i Skodborg h. ligger under Bøvling slot under lensmandens afgift smst. Han begærer for fæste og sædv. afgift at måtte forundes den til en lille avlsgd., han har i Flynder s., og at det i stedet må bevilges, at en anden lige så god tiende, når der i lenet, belejligt for slottet, måtte blive nogen ledig, udlægges under lensmandens afgift. Kongen godkender, at kongekorntienden af Flynder s. forundes ham i fæste for sædv. afgift. Dog skal han i stedet udlægge en anden lige så god og slottet belejlig tiende under lensmandens afgift, så kongen kan få sin fulde rettighed både af stedsmål og tiendeafgift, og nuværende og kommende lensmænd kan få fuldt vederlag af den tiende, som udlægges imod tienden af Flynder s. JT, 12, 289. 29. okt. (Kbh.) Ms. til Ebbe Gyldenstierne. Han har den 15. juli 1650 fået befaling at tiltale borgmester og råd i Vejle for et rådstuevidne, som ikke stemte overens med rådstuebogen. Kongen godkender, at han lader sagen bero og ikke tiltaler borgmester og råd. Dog da byskriveren har skrevet både, hvad der står i rådstuebogen og i vidnet, skal EG tiltale ham, og når sagen mod ham er endt, igen levere borgmester og råd rådstuebogen, som er tilsendt ham. JT, 12, 290. K. 31. okt.¹ (Kbh.) Bevilling²). Borger i Kbh. Hans Sørensen har andraget, at han er blevet ejer af det hus med tilhørende grund, som ligger ved sydvestenden af Christianshavns store bro. Han har hidtil ikke kunnet gøre sig den nyttig, fordi det ved bygningen og forbedringen af broen er forsømt at rette og udvide den yderste og nærmest huset stående stenkiste eller brokar, hvorved det gamle brokar fører vejen i en bue ind på grunden og ikke alene medfører, at en del af grunden bliver liggende ubebygget, men også at vejen ender ufuldført i et morads. HS tilbyder derfor på egen bekostning at lade vejen forfærdige med brokar og pæle langs hans fortov, for at han kan gøre sig pladsen nyttig. Det bevilges, at han 24½ al. langs fra broen må lade brokarret udvide, opfylde og forbedre, og han skal der lade store pæle indramme [vel = nedramme] og forvare med bolværk. Og for at pladsen og vejen kan få sin fulde bredde, skal han fra sydvesthjørnet af huset opfylde og brolægge pladsen 10 al. mod stranden, så der kan være tilstrækkelig bred gade til, at en vogn kan vige for den anden, således som det er blevet ham forevist af kongens dertil betroede. Og han skal, så langt hans plads strækker sig, lægge og vedligeholde gaden. HS klager desuden over, at der tilføjes ham skade på huset og dets fundament af skibe, som lægger til ved eller passerer huset. Han begærer derfor ved huset langs dybet [sejldybet?] at måtte nedramme afskånselspæle og derimod nyde havnepenge for sit fortov af de skibe, som fortøjer dér. Det bevilges, at han på nordsiden af huset 17 al. fra bygningen og fra broen mod øst-nordøst langs dybet foran fortovet, som skal være 44 al., må nedramme afskånselspæle og derimod nyde billige havnepenge efter borgmesters og råds sigelse af skibe, der fortøjer. SjR, 22, 488-489. K. (Tr.: KD, I, 672). Indl. 18. okt. 1) I KD, I, 672 gengivet efter orig. i Geheimeark. og dat. 14. nov. 1650. Indførslen har 30. okt., men K 31. okt. 2) Kaldes i overskriften skøde. 31. okt. (Kbh.) Ms. til Otte Pogwisch. Han skal i indeværende år i Frederiksborg og Abrahamstrup len lade indsamle så mange slåen, som kan fås, når de bliver tjenlige til at bruge, og levere dem til vinskænken på Frederiksborg slot, som skal bruge dem til slåenvin til kongens fornødenhed. SjT, 31, 422. K. Tilf.: Ligesådant brev fik Arent von der Kuhla og Oluf Brockenhuus at lade indsamle slåen og levere dem til vinskænken på Kbh. slot. 31. okt. (Kbh.) Ms. til Oluf Brockenhuus. Hvad Peder Hansen og Peder Mortensen i Nakskov har andraget, kan han erfare af deres hosføjede supplikation. Han skal, så vidt lov og ret tilsteder, hjælpe dem til rette heri. SjT, 31, 422. K. 31. okt. (Kbh.) Benådning. Sigvard Gagge har andraget, at han for nogen tid siden af Christian 4. og rigsrådet er blevet dømt i kongens nåde og unåde, hvorfor han har måttet rømme land og rige og leve i landflygtighed. Han begærer at måtte få sin fred igen og komme til Bornholm, hvor han tilforn har boet. Det bevilges, mod at han forholder sig skikkeligt. Men begår han nogen utroskab mod kongen eller anden grov forseelse mod ham eller andre, som hans forseelse angår, skal dommen stå ham åben og eksekveres uden nåde. SKR, 6, 186. K. 31. okt. (Kbh.) Bevilling. Borgmester og råd i Kerteminde har klaget over, at de af deres by resterer med en del skatter, som de pga. adskillig stor tynge og besværing, som de har udstået i forleden fejde, ikke har midler til at betale, og begærer, at de må afkortes i det, de kan have at fordre af kronen for rede penge og anden forstrækning. Det bevilges, at de resterende skatter må afkortes i det, de havde at fordre, før forleden krig påkom. FR, 6, 87. 31. okt. (Kbh.) Ms. til hr. Frands Pogwisch. Han har andraget, at en del af bønderne i hans len har anstillet sig modvilligt og besværet sig over at gøre det arbejde, som kan tilfalde dem ved ladegden, lige med kongens andre tjenere, uanset at de if. hans angivende har gjort det af arilds tid, og det ikke kan være dem til synderlig tyngsel og besværing. Han skal derfor tilholde dem at gøre arbejde lige med de andre bønder. JT, 12, 291. 1. nov. (Kbh.) Ms. til Christoffer Gabel. Tiden tilstunder, til hvilken lensmændene og andre, som nyder beneficium af kronen, har lovet at erlægge en del penge til betaling af rigets gæld. De har fået ordre til at levere dem til CG, og han skal modtage dem, når de tilbydes ham, og kvittere for dem efter hosføjede kvittering [sformular]. SjT, 31, 425. K. 1) Indført ml. breve af 20. og 19. nov. Rækkefølgen af indførslerne i november er i det hele kronologisk meget tilfældig. Et enkelt brev er endog dat. 19. okt. 1. nov. (Kbh.) Ms. til hr. Wentzel Rothkirck. Han skal på anfordring lade Laurids Ulfeldt få en god hest, som kongen har foræret ham. SjT, 31, 429. 1. nov. (Kbh.) Ms. til Laurids Ulfeldt og bispen i Århus. Hvad Margrete Holgersdatter, afd. hr. Henrik Jørgen [sen]s t. Gammelby, har klaget over, kan de se af hendes hosføjede supplikation og medfølgende bilag. De skal »sige« mellem m. Laurids Ernstsen") og hende efter ordinansen, og som ret og billigt kan være, så der forholdes med hende som med andre præsteenker, og som det plejer at ske i lignende tilfælde. JT, 12, 291. 1) Laurids Ernstsen Baden, sognepr. t. Stouby-Hornum. 1. nov. (Kbh.) Ms. til hr. Henrik Rantzau. Der er mangel på ildebrændsel ved Stjernholm slot, hvorfor 600 læs ved årl. i nogle år if. kgl. befaling er leveret lensmanden smst. af kronens skove i Åkær len. HR skal anordne, at 300 læs ved i hans len årl. herefter som hidtil leveres til Laurids Ulfeldt eller hans efterfølgere. JT, 12, 292. K. 2. nov. (Kbh.) Forordning om det gods, som skal udlægges til betaling af kronens gæld. Indholdet er i meget summarisk referat følgende:

Forordningen foreskriver, at gælden skal specificeres. Den fastslår, at al gæld skal betales, men at krongodsudlægget kun skal ske til gæld, der hidrører fra den sidste krig. Det anføres, i hvilken rækkefølge udlæggene skal ske, idet det bestemmes, at der ikke skal prioriteres efter stand (adelig, gejstlig og borgerlig). Først skal de betales, som har undsat kongen og kronen med guld, sølv, klenodier og rede penge. Af dem, der har udrustet skibe på egen bekostning, skal de ikke have vederlag, som på fribytteri selv har gjort sig betalt. De, som har købt gældsfordringer til mindre end gældens pålydende, kan kun kræve dækning for, hvad de har betalt for dem. Det anføres, hvorledes godset skal inddeles i lodder à 1.000 dalers værdi, og hvorledes udlodningen skal foregå. Hvis nogen ikke er tilfreds med udlodningen, står det ham frit for at undlade at modtage gods, men i stedet at opretholde sin fordring til senere afgørelse. På gods, som gejstlige eller borgerlige får udlagt, forbeholder kongen sig jagtretten. Skovene må ikke forhugges og godset ikke forringes. Afgrøden må ikke føres bort. Da alt godset igen kan indløses, skal lensmændene have inspektion med det og med, at bønderne ikke forurettes. Gods, som udloddes til gejstlige eller borgerlige, skal årl. opbydes på landsting, først til kronen, derefter til adelen. Dog skal ingen være pligtig at sælge det for mindre end lodsedlernes pålydende. Hvis flere får udlæg i samme gård, er den, der har den største part, berettiget til at udløse de øvrige. Der skal svares rostjeneste eller afløsning i penge herfor af godset. Skat af godset skal svares som hidtil. Tvist om udlægget afgøres af kongen og rigsrådet. Kongen forbeholder sig ved ledighed i len at pantsætte disse til indløsning af udlagt gods. Da flere af forordningens formuleringer er vanskeligt gennemskuelige og rummer fare for fejlfortolkninger i et mere detaljeret referat, henvises der til den ord- og bogstavrette gengivelse i CCD, V, 652-56). SjR, 22, 490-493. 2. nov. (Kbh.) Bevilling. Christian 4. havde for en vis årl. afgift forpagtet jfr. Alhed Pohl Lyngballegård. Da Caspar Gersdorff nu har fået den i mageskifte, bevilges der AP årl. 10 td. rug, 10 td. byg, 4 lam og 4 svin, når der er olden, hvilket fra førstkommende martini skal leveres hende af lensmanden på Havreballegård. JR, 11, 376. 3. nov. (Flensborg¹)) Å.b. Nærværende brevviser er udsendt til Fyns og Jyll.s købstæder for at indfordre borgelejepenge. Lensmændene skal tilholde borgerskabet uden forsømmelse at erlægge den fastsatte takst og fra hvert sted at medgive budene bevis for, hvornår de ankommer, og hvornår de igen rejser bort, for at det kan ses, hvis forsømmelse det er, om pengene ikke fremkommer rettidigt. De skal ligeledes på egen bekostning skaffe dem fri vogn til nærmeste købstad, fri færge over færgestederne og frit underhold med mad og øl. SjR, 22, 493. 1) Rettet fra Kbh. 3. nov. (Flensborg) Å.b. Kongen har forordnet flg. købstæder at skulle svare borgelejepenge, som fortegnelsen udviser [se tilføjelsen]. Borgmestre og rådmænd i nævnte købstæder skal anordne, at de borgelejepenge, som skal svares fra 1. nov. 1650 til påskeaften den 29. marts 1651 med 9 sk. om dagen for hver person, straks fremsendes med nærværende bud i god gangbar mønt, som tidligere sket er. SjR, 22, 496. Tilf."): Efterskrevne købstæder leverer årl. borgelejepenge til kongens klædekammer efter flg. takst fra 1. nov. 1650 til påskeaften den 29. marts 1651, beregnet på hver person 9 sk. dansk om dagen: Jyll.: Ribe 42 personer, Ålborg 52, Randers 29, Vejle 14, Grenå 8 (i margen tilf.: efter k.m.s brev dat. 5. sept. 1649 3 års forskånelse til 5. sept. 1652), Ebeltoft 10, Århus 33, Kolding 24, Lemvig 12, Horsens 18, Varde 10, Thisted 10, Ringkøbing 10, Skive 8, Hobro 6, Sæby 11, Holstebro 7, Hjørring 9, Viborg 26, Nykøbing 11, Skagen 4. Fyn: Odense 36, Nyborg 16, Kerteminde 16, Fåborg 8, Bogense 8, Rudkøbing 10, Middelfart 11, Svendborg 19, Assens 10. - Sjæll.: Næstved 18, [Store] Heddinge 7, Skælskør 10, Stege 4, Ringsted 4, Kalundborg 16, Holbæk 16, Slangerup 9, Præstø 6, Køge 24, Vordingborg 7, Nykøbing 9, Slagelse 15, Helsingør 20, Roskilde 6, Korsør 4, Hillerød 1. - Loll. og Falster: Nakskov 28, Nysted 9, Stubbekøbing 10, Sakskøbing 6, Maribo 14. - Skåne: Malmø 30, Lund 14, Landskrone 15, Helsingborg 8, Skanør 5, Falsterbro 5, Ysted 28, SjR, 22, 494-496. 1) Er anført foran det åbne brev. 3. nov. (Kbh.) Ms. til hr. Niels Trolle. Skovrider i Roskilde len Steffen Arendt har begæret, at hans våning i Wrup ved Saarsløff [Svogerslev?] kirke må repareres, da den er ganske brøstfældig og er overtaget således af ham. Kongen godkender, at NT lader huset reparere for ringest mulige bekostning. Hvis der ved våningen findes andre huse, som bruges til avl eller andet, skal SA selv vedligeholde dem. SjT, 31, 429. 3. nov. (Kbh.) Ms. til hr. Christian Thomesen, hr. Christoffer Urne, hr. Gregers Krabbe og hr. Joakim Gersdorff. Hvad på vegne af kronens undersåtter i Javngyde og Thilstrup [Tulstrup] i Gjern h. i Skanderborg len »>udi Schegeschouffs eyedomme« andrages, og hvad hr. Oluf Parsberg skriftligt erklærer derpå, kan de se af hans hosføjede erklæring og deres supplikation. De skal i overværelse af hr. Anders Bille, som nu er forlenet med Skanderborg slot, og af OP tage sagen for sig, høre, hvad der af begge parter anføres, og gøre kongen relation om sagens beskaffenhed, så han kan resolvere derpå. SjT, 31, 430. 3. nov. (Kbh.) Mageskifte. Hr. Jørgen Brahe t. Hvedholm har i magelæg til kronen udlagt flg. gods: i Vindinge h. i Rolsted s. i Hudevad 1 gd. (Hans Greysøn), skylder årl. 3 pd. byg, 1 ørte havre, 1 otting smør, 27 sk. erridspenge, 1 foderokse, 3 svins olden, i Skellerup s. og by 1 gd. (Niels Andersen), 1½ pd. byg, 1 fj. smør, 27 sk. erridspenge, 1 dl. høstpenge, 1 lam, 1 gås, 2 skp. [havre], 4 høns, 1 fødenød, i Søllinge s. i Eskilstrup 1 gd. (Claus Hansen), 1½ ørte byg, 1 fj. smør; i Odense h. i Verninge s. i Bregnemose 1 gd. (Niels Tammissøn), 1 ørte byg, 1 ørte havre, 1 fj. smør, 27 sk. erridspenge, 1 fødenød, i Nørrebrobye [Næsbyhoved Broby] s. og by 1 gd. (Laurids Madsen), 1 ørte rug, 1 ørte byg, 5 skp. havre, 2 mk. erridspenge, 1 dl. høstpenge, 1 fødenød, i Fangel s. og by 1 gd. (Rasmus Ibsen), 1 pd. byg, 1 ørte havre, 1 fj. smør, 1 fødenød, 1 lam, 1 gås, ½ mk. lysegarn; i Sallinge h. i Heden s. og by 1 gd. (Rasmus Mikkelsen), 1 fj. smør, 1 gås, 1 skp. havre, 2 høns - imod flg. gods: i Vistorp 3 gde: 1. (Anders Nielsen), 1 ørte byg, 42 skp. havre, 1 får, 1 lam, 2 gæs, 2 høns, 4 mk. 5 sk. 1 alb., 1 læs hø, 2 dl. gæsteri, 2. (Anders Nielsen), 2 ørte byg, 2 ørte havre, 1 ko, 1 får, 1 læs hø, 2 mk. 4 sk., 2 dl. gæsteri, 3. (Niels Støffle), 22 skp. havre, 5 mk. 5 sk. 1 alb., 1 dl. gæsteri, i Søllested i Nybo 1 gd. (Laurids Jørgensen), 22 skp. havre, 5 mk. 5 sk. 1 alb., 1 dl. gæsteri, i Smerup 1 gd. (Hans Ejlersen), 1½ ørte byg, 1 dl. 13 sk., 2 dl. gæsteri, i Barløse 1 gd. (Anders Jensen), 2 mk. 10 sk. 2 alb., 8 sk. gæsteri, af en »chrone«<jord på Assens mark, Ejler Snedkers jord 1 pd. byg, og Ane Bendts af en krone jord ½ ørte rug, desuden Karup jorder, hvoraf gives til Hagenskov slot 2 ørte byg, 22 skp. havre, 2½ mk., 1 dl. gæsteri, i Ørsted Christen Andersen af en kirkebolig skylder til Hagenskov 20 skp. havre; i Sallinge h. i Espe s. og by 1 gd. (Hans Henriksen), skylder 2½ ørte byg, 15 skp. havre, 1 otting smør, 1 bolgalt, ½ foderokse, skov til 30 svins olden. FR, 6, 99-101. (Jf. Kr.Sk., II, 19). 3. nov. (Kbh.) Genbrev fra hr. Jørgen Brahe på ovenn. skøde. FR, 6, 101-104. 1) Indførslen har 3. okt., men enten er dette fejl for nov., eller skødets dato skal være 3. okt. 3. nov. (Kbh.) Bevilling for Johan Skult til denne ene gang i næstfølgende år toldfrit at udføre 55 par staldøksne, som han vil købe i Danmark. I øvrigt skal han iagttage forordningen om øksne og tilstille tolderen, hvor han udfører dem, bevillingen og derpå lade afskrive, at de er »indkommen«. JR, 11, 376. 3. nov. (Kbh.) Ms. til Claus Dyre. Der skal snarest skiftes mellem fru Birgitte Juul, afd. Knud Galts, og hendes børn. CD skal overvære skiftet og påtage sig børnenes værgemål. JT, 12, 292. 3. nov. (Kbh.) Ms. til Ove Blik og Laurids Pogwisch. Fru Birgitte Juul, afd. Knud Galts, agter snarest at skifte med sine børn efter sin husbond. De skal som kommissærer overvære skiftet, og hvis tvist opstår, skal de forlige parterne eller adskille dem ved endelig dom. JT, 12, 292. 4. nov. (Kbh.) Konfirmation på kontrakt af 20. sept. 1650 om en forpagtning, som Otte Thott og Kjeld Krag efter kongens befaling af 18. aug. 1650 [se s. 313] har gjort mellem kongens sekretær Christian Urne t. Marsvinsholm og hans broder Axel Urne. CU har som værge for AU, for ikke at skulle mistænkes for at gøre denne uret, begæret, at OT og KK sætter og takserer, hvad han rettelig bør give i forpagtning for broderens arveparti Marsvinsholm. De har efter 8 mænds afsigt eragtet flg.: I alle Marsvinsholm hovedgds 3 vange kan sås 521) pd. byg, hvoraf de 2 dele er 28 pd. eller 93 td. 2 skp., hvoraf der efter hver tønde kan avles tre, eller 280 td., som i penge anslås til 9 mk. td., i alt 420 rd. I al havrejorden kan sås 257 td., hvoraf den tredie del er 85 td. 4 skp., som med tre efter én udgør 2552) td., der i penge med 4 mk. td. udgør 170 rd. Når intet andet kvæg opsættes på gden, kan der staldes 60 par øksne til 4 rd. pr. par, er 240 rd. Af disse beløb er halvparten 415 rd. Det er herhos at agte, at da nogle af CUs søstre på skiftet efter deres moder er tilfaldet en del af Marsvinsholms tilliggende bønder, vil der til at drive gdens avl behøves 4 plove. Dertil behøves 8 karle til 5 rd. i løn hver, er 40 rd., og til kost i 2 måneder 10 rd. hver, er 80 rd. Til at drive plovene kræves 16 par øksne til 3 rd. parret i leje, er 48 rd. I alt beløber hele den udgift, som CU billigt kan eragtes at skulle give AU i årl. forpagtning for det halve af gden, sig til 3513) rd. Hvad angår det, som bønderne skal svare efter jordebogen, og alt andet uvist, eragtes det efter CUs eget forslag bedst, at han gør broderen årl. regnskab herfor. SjR, 22, 496-498. 1) Fmtl. fejl for 42. 2) Må være fejl for 257, men det flg. er regnet efter 255. 3) Udregnet efter de enkelte beløb for indtægter og udgifter skulle dette blive 331 rd. 4. nov. (Kbh.) Ms. til rentemestrene. Kongens faktorer i Hamborg Albret Baltzar Berns og Leonart Marselis har en stor sum penge til gode hos kongen og kronen, og kongen har stillet dem i udsigt, at de skal blive contenteret for en stor del af deres fordring i det gods, som afhændes til rigets gælds betaling. Kongen har derfor anset for godt, at gden Lund på Mors og Bustrup med begges tilliggende forundes dem i deres betaling. Rentemestrene skal derfor fraskille nævnte gde med tilliggende, så det ikke kommer under lod med det øvrige, og siden gøre overslag over, hvad gdene kan beløbe sig til, og på kongens ratifikation afregne med ABB og LM. SjT, 31, 423. 4. nov. (Kbh.) Ms. til rentemestrene. De forrige kommissærer i Fyn har forhørt Hans Villumsens regnskaber og deri gjort antegnelser, som rigsrådet, der siden blev befalet at gennemse dem, har godtgjort. Rentemestrene skal »gøre rigtig opslag på«, hvor meget de mangler, som således er godtgjort HV af rigsrådet, beløber sig til. SjT, 31, 428. Orig. i DKanc. B 179g. 4. nov. (Kbh.) Ms. til hr. Christian Friis. Hr. Iver Krabbe t. Jordberg har andraget, at der på fæstningen Båhus findes et parti utjenligt krudt. Kongen har befalet ham snarest at sende det til tøjhuset. CF skal, når det hidsendes, modtage det på tøjhuset og kvittere IK derfor. Siden skal han meddele kongen, om han mener, det kan gøres tjenligt. SjT, 31, 429. K. 4. nov. (Kbh.) Ms. til hr. Anders Bille. Han har for nogen tid siden fået befaling om ved retten at påtale nogen selvejerejendom, som hr. Oluf Parsberg »sig haffuer erbudett Schekisschoff[?]« og dens ejendom igen at ville afstå. Kongen godkender, at AB nævnte >>Schiffsschov<< med dens ejendom, skøder og »komstbreffue<< igen må lade modtage under Skanderborg len, og med videre tiltale, så vidt nævnte >>Schiffsschoff« sig betræffer, lade bero. SjT, 31, 443. Tilf.: Ligesådant brev fik Mogens Høeg at måtte lade bero med den tiltale for selvejergods i »Fore[?]<<. 4. nov. (Kbh.) Konfirmation på en kontrakt imellem Christian Urne og Axel Urne ang. Marsvinsholm. SkR, 6, 189. (Efter Otte Krags ordre) K. Tilf.: Dette findes registreret i den sjællandske registrant 1650, fol. 491 [skal være 496, se s. 375]. 4. nov. (Kbh.) Skøde. Manderup Due får skøde på jus patronatus til Blære og Ejdrup kirker med kirketienderne, som af Blære s. er 3½ pd. rug, 3½ pd. byg, og af Ejdrup s. 3 pd. rug, 3 pd. byg, desuden landgilden af et bol, degnen i Blære s. bor i, 10 skp. byg og 6½ mk. 2 sk. dansk, som kirken hidtil har givet kronen, og 6 mk. 14 sk. dansk, som Ejdrup kirke hidtil har givet kronen, dertil herligheden til præstegdene og degnestavnene i begge sogne. Undtaget er kongekvægtienden af begge sogne, som fra gammel tid er tillagt hospitalet i Ålborg. MD må ikke afkorte præst eller degn det ringeste af deres rente eller tilliggende, studieskat og cathedraticum forbeholdes dem, som altid har været berettiget dertil, bispe- og provstegæsteri skal svares som af arilds tid. Ingen må kaldes til præst, som ikke er overhørt af bispen og fundet duelig. MD må selv ansætte kirkeværger, forhøre kirkernes regnskaber og selv disponere over deres indkomst til deres bedste. Han skal holde dem ustraffeligt ved lige af deres indkomst. Han må selv bruge kirketienderne eller unde dem til hvem, ham lyster, for billig fæste og afgift. Hvis nød tilstøder riget, skal kirkerne og deres tjenere komme til hjælp lige med andre gejstlige og kirker. JR, 11, 376-379. (Jf. Kr.Sk., II, 20). 5. nov. (Kbh.) Bevilling. Dr. juris og amt:¹) af Candia2) Basilius de Rubus har tilkendegivet, at da byen Retino i Candia blev erobret, er hans fader, som også er dr. juris, og 2 af hans brødre, hvoraf den ene var borgmester, tillige med andre af hans slægt og venner blevet fanget og gerådet i kristendommens fjender, tyrkens, vold, hvor de endnu holdes i ulidelig trældom. Deres rançon er sat til 2.000 dukater, hvoraf det ene tusinde er betalt, og for det andet tusinde har han måttet forpligte sig til, at hvis det ikke inden kort tids forløb kan erlægges, skal de allerede betalte 1.000 dukater være tabt, og fangerne føres til Tyrkiet for at sælges og trakteres på ukristelig, barbarisk vis. Han har begæret at måtte besøge kongens undersåtter om hjælp til deres rançonnering, hvilket bevilges, da det for kongen er bevist, at det forholder sig nøjagtigt som beskrevet. SjR, 22, 498. 1) Det er uklart, hvad forkortelsen står for. 2) Herakleion eller Candia på Kreta. 5. nov. (Kbh.) Ms. til hr. Joakim Gersdorff. Kongen har til hr. Knud Ulfeldt t. Svenstrup afstået jura patronatus med tilhørende kirketiender ¹). JG skal, hver td. htk. beregnet til 25 rd., afskrive beløbet på den afregning og forsikring, som Christian 4. i en restseddel har givet KU den 3. juni 1646 for den bekostning, han har anvendt på at oprette et kompagni til hest uden at have fået hvervepenge dertil. SjT, 31, 430. Orig. i DKanc. B 172. 1) Et helt afsnit af missivet må være oversprunget. Det er end ikke nævnt, hvilke kirker der er tale om. 5. nov. (Kbh.) Ms. til Falk Gøye. Han skal, når der bliver plads ledig, i Sorø skole indtage Romoer og Friderich Friis. SjT, 31, 442. 5. nov. (Kbh.) Bevilling. Lave Bille t. Havløkkegård får bevill. til at udsætte sin hustru Pernille Marsvins begravelse 8 dage længere, end det her i riget plejer at ske med adelens begravelser, så hendes begravelse skal holdes 4-ugersdagen, efter at hun er død. SkR, 6, 189. 5. nov. (Kbh.) Ms. til hr. Anders Bille og Vincents Steensen. Hr. Frands Pogwisch t. Ravnholt agter snarest at gøre sine stedbørn regnskab for det, han har oppebåret af deres gods, før og mens de har været udenlands. De skal med kgl. fuldmagt overvære det og gøre likvidation mellem parterne for det, FP har oppebåret. FT, 7, 77. K. 5. nov. (Kbh.) Ms. til Henrik Thott. Når Vissing sogns kongetiende bliver ledig, må han ikke bortfæste den til nogen, før han har underrettet kongen og fået hans vilje at vide. JT, 12, 293. 6. nov. (Kbh.) Ms. til hr. Ove Giedde. Et stort stykke af nordvestmuren på Helsingborg slot er faldet ned og har taget et meget stort stykke jord med sig, som er faldet på landevejen ind til byen. Da det ville falde denne alt for tungt alene at lade det bortføre, godkender kongen, at lenets bønder hjælper til med det. SkT, 8, 141. Indl. 23. okt. 6. nov. (Kbh.) Ms. til hr. Steen Bille og Erik Qvitzow. Fru Ellen Gøye, afd. Mourits Ascherslebens, har andraget, at hun af Bederslevs tiende, som hun har i fæste, hidtil årl. har givet fuld afgift, hvori hun nu mener at være sket hende forkort, da hr. Laurits i Uggerslev i 15 år uden nogen afgift har brugt et stykke jord, der hører til denne tiende, hvoraf der årl. burde svares 14 skp. byg. Adressaterne skal udførligt undersøge sagens beskaffenhed, om EG bør forundes årl. afslag på Uggerslev tiendes afgift, eller om præsten herefter bør svare nogen afgift af jorden såvel som for de 15 resterende år. FT, 7, 78. 1) Således K. Indførslen mangler dato. 6. nov. (Kbh.) Ms. til Erik Kaas, Ejler Høeg, Markus Rodsteen og Niels Friis. Oberstljtn. Zigler har andraget, at han af sin hustrus medarvinger forholdes hendes efter hendes forældre tilfaldne arveandel, hvorved han er gerådet i stor vidtløftighed og ruin. Adressaterne skal stævne ham og hans modparter for sig og forlige dem eller adskille dem ved endelig dom. FT, 7, 78. 6. nov. (Kbh.) Ms. til hr. Mogens Kaas. Hvad Hans Krag på Hindsholm har andraget, kan han se af hans hosføjede supplikation og medfølgende bilag. Han skal snarest erklære sig om sagens beskaffenhed. FT, 7, 79. K. 6. nov. (Kbh.) Bevilling. Det bevilges Hans Henrik Below denne ene gang toldfrit at udføre 3 heste, som han agter at bruge til sin fornødenhed. Han skal levere bevillingen til tolderen, hvor hestene udføres. JR, 11, 379. 6. nov. (Kbh.) Ms. til hr. Anders Bille. Der er mangel på ildebrændsel ved Stjernholm slot, hvorfor 600 læs ved årl. i nogle år if. kgl. befaling er leveret lensmanden smst. af kronens skove i Skanderborg og Åkær len. AB skal derfor anordne, at 300 læs ved i kronens skove ved Rye eller andetsteds i hans len, hvor det bedst kan ske uden skovens skade, årl. som hidtil leveres til Laurids Ulfeldt, da det ikke kan ske i de nærmeste skove ved Stjernholm. JT, 12, 293. K. 7. nov. (Kbh.) Ms. til Oluf Daa og Jacob Lindenov. Falk Gøye har andraget, at de af kongen tidligere forordnede kommissærer over hans regnskaber, som han skulle gøre adressaterne som hr. Axel Brahes svogre, har indstævnet dem og ham til at møde i Kbh. den 16. okt. sidstforleden til fyldestgørelse heraf, hvor da af OD på egne og JLs vegne er blevet svaret, at intet kunne foretages dermed, før kongens befaling til dem herom udgik, hvorfor kommissærerne har opsat sagen til næst forestående herredage. FG har derfor begæret flg. befaling til dem. De skal til den tid og det sted, herredage berammes, møde kommissærerne og dér gennemse regnskaberne, som FG er pligtig at gøre AB, og hvis de agter det billigt at gøre nogen mangler deri, skal de samtidig specificere dem og give dem skriftligt fra sig, så af kommissærerne uden videre forhaling kan påkendes, hvad ret og forsvarligt er, og efterkommes kongens tidligere befaling til dem om regnskabernes forhør og kvittering. SjT, 31, 431. K. 7. nov. (Kbh.) Ms. til Falk Gøye. Hr. Iver Krabbe t. Jordberg begærer til mageskifte flg. Sorø akademis gods: 2 gde i Lund i Vallensved s. i [Ø.] Flakkebjerg h., 2 gde i Nåby i Skelby s. i Tybjerg h., 1 gd. i Backåkra s. og by i Skåne - imod i Ugerløse s. 2 gde i Brændholt og 1 gd. i Nyrup, i Kvanløse s. og by 1 gd., i [S.] Jernløse s. 1 gd. i Mogenstrup, i Tølløse s. 1 gd. i Nørre Vallenderød, i Allindemagle s. 2 gde i Estrup og i [St.] Tåstrup s. og by 2 gde, af hvilket gods han tilbyder, at der må tages så meget, som Sorø akademis gods kan beløbe sig til. FG skal erklære, om det begærede kan undværes fra Sorø akademi, og om det tilbudte er nøjagtigt vederlag. SjT, 31, 433. K. 7. nov. (Kbh.) Ms. til Oluf Brockenhuus. Johan Ettersen begærer 2 bøge til reparation af sin mølledæmning, som for nogen tid siden er gennembrudt. Kongen godkender, at han mod betaling efter uvildige mænds vurdering må udvises dem på steder, hvor det skader skovene mindst. SjT, 31, 442. K. 7. nov. (Kbh.) Ms. til hr. Niels Trolle og Jørgen Seefeld. Den unge landgreve af Hessen er på rejse fra Kbh. til Sorø. De skal defrayere og friholde ham og hans folk, når han ankommer til dem. SjT, 31, 443. K. 7. nov. (Kbh.) Ms. til hr. Mogens Kaas. Falk Gøye t. Hvidkilde begærer mod nøjagtigt vederlag til mageskifte nogle agre og enge, nemlig fra præsten i Vester Åby i Sallinge h. og fra kronens tjenere i Pejrup samt fra Åstrup kirke. MK skal, hvis mageskiftet kan ske uden skade for kronen, kirkerne og andre interesserede, snarest på kongens behag gennemføre det. FT, 7, 80. (Efter Otte Krags ordre) K. 7. nov. (Kbh.) Bevilling. Peder Nielsen i Nunballe [Nonbo]¹) har andraget, at han i 1645 kort før michaelis blev overfaldet af en svensk ritmester og medhavende folk og frataget den formue, han havde i behold, deriblandt 174 rd. 11 sk., der tilkom kronen for stedsmål og oldengæld, som han havde indsamlet. Han begærer eftergivelse af dette beløb. Da hans angivende bekræftes ved tingsvidne og af Jørgen Seefeld t. Visborg, og da han ingen midler har til at betale med, »om han dertil skulle anstrenges«<, bevilges der ham eftergivelse. JR, 11, 379. K. 1) K har Nunboe. [8. nov.] (Kbh.) Forordning om accise og rostockerøls afskaffelse. Kongen har med rigsrådet måttet overveje, hvorledes blandt andre store bekostninger, som rigerne er betynget med, den farlige mangel, der befindes med flådens udredning, med tiden kan afhjælpes, i betragtning af den øjensynlige fare, kongen og alle undersåtterne må leve i, så længe det bedste middel, næst Guds faderlige beskærmelse, hvorved de kunne fatte rimeligt mod og fortrøstning, skulle forblive i et så uforsvarligt uberedskab. Det er hele landet bekendt, at kongen har måttet aftakke en stor del af skibsfolket og officererne, fordi midlerne til deres underhold savnedes, og kongen ikke har ment, at undersåtternes vilkår tillod at afse den hjælp, som nøden og deres egen sikkerhed kræver. Han har derfor, da stænderne efter hans anmodning intet tjenligt forslag har villet gøre til lettelse af rigets besværing, været omhyggelig efter at oplede midler til så mange store, påtrængende udgifter, som ville ramme den fattige mand mindst, og mest ville falde på dem, der havde mest at undvære. Rigsrådet har derfor eragtet det rådeligt, at der i 5 år skal svares noget i købstæderne for alt dansk øl og brændevin, der drikkes, dog undtaget det ringeste øl for de fattige, og at al forpagtning på sådan accise skal ophøre. Og for at man des bedre kan nære sig ved sit eget og ikke uagtsomt »skulle trænge til det, som af Guds runde velsignelse i landet og dets frugtbarhed noksom kunne bringes til veje«<, har kongen eragtet det gavnligt fra 4 uger efter martini at forbyde indførsel her i riget af rostockerøl. Den, der handler herimod, skal ikke blot have øllet forbrudt, men også straffes som den, der ikke agter kongens forordning. Det er ligeledes anset for godt, at der af alle fremmede drikkevarer skal gives, som herefter formeldes, men først angående det danske øl: Ordning for bryggerne og dem, som sælger dansk øl eller brændevin i Danmark, om hvad deraf skal gives i accise. 1. Alle bryggere, brændevinsbrændere og indenlandske øltappere, som hidtil har næret sig eller herefter agter at nære sig, skal lade sig indtegne hos øvrigheden, der ikke må vægre nogen det, uden hvor der er et sluttet lav. Hvis nogen uden indtegning brygger, brænder brændevin eller tapper øl eller brændevin, skal han/hun have forbrudt, hvad han/hun befindes med og desuden straffes for ulydighed. 2. Over dem, som har ladet sig indskrive, skal øvrigheden tilstille accisemesteren en designation. 3. Den, der igen ophører med sådan næring, skal anmelde det, og øvrigheden skal skriftligt meddele accisemesteren det til efterretning for ham og accisebetjentene. 4. Når nogen er indskrevet, skal han, hvadenten han vil brygge eller brænde, før han tænder ild, hos accisemesteren angive, hvor meget malt, hvede eller korn han hver gang brygger, brænder eller forbruger, idet han hver gang klarerer hos accisemesteren 10 sk. dansk for hver tønde, hvilket denne straks bogfører og ved betjentene lader kontrollere. Findes ilden tændt, før det er angivet og accisen svaret, skal det, som er fortiet, være forbrudt, og som straf betales 10 rd. til lige deling mellem hospitalet og accisebetjentene. 5. Ingen brygger må, hvor der er sluttet bryggerlav, tappe eller sælge øl i kande- eller pottetal under straf af 1 td. øl og anden vilkårlig straf. Ej heller må de, som tapper, selv brygge, men skal tage deres øl hos bryggerne. Men i små købstæder, hvor bryggerne selv brygger og desuden udtapper i kande- og pottetal, skal de give øl- og maltaccise efter 4. og 7. pkt. 6. Men de, som brygger til eget husbehov, skal kun give 16 sk. af 1 td. malt. 7. Kromænd eller -koner, som efter pkt. 1 er indtegnet og antaget som indenlandske øltappere, skal, når de vil tage øl i tøndetal hos bryggerne, forud angive hos accisemesteren, hvad slags og hvor meget de agter at hente og indlægge, og straks erlægge accisen derfor efter den takst, som er fastsat 16282), nemlig af en pot 3 dalers Øl 1½ penge, er af 4 potter ½ sk., af ringere øl gives intet, hvilket accisemesteren bogfører og giver betaleren seddel derfor, som vises bryggeren og følger med øllet, til det er kommet i tapperens kælder. Siden leveres den til bryggeren, som igen hver måned efter accisemesterens tilsigelse afleverer den på siseboden. 8. Hvis bryggeren leverer øl til nogen uden sådan fremgangsmåde, udelukkes han af bryggerlavet, tillades ikke mere at brygge og mister desuden den hele brygning øl. 9. Hvad dansk øl, der i tøndetal føres ud af staden, skal angives for accisemesteren, og der skal gives i accise 1½ slette mk. pr. td. Det, der antræffes uden acciseseddel, skal være forbrudt til hospitalet og accisebetjentene. 10. Danskøltappere må tillige sælge dansk brændevin og hjemmedestilleret vand mod 2½ sk. accise pr. pot. 11. Øl og brændevin skal sælges med ret bymål efter den takst, byens øvrighed sætter, og under straf ikke anderledes. 12. Accisemesteren og hans betjente har ret til, hvor og når de vil, at bese ethvert bryggerhus, tappehus eller -kælder for i tide at forekomme underslæb. Heri må under straf ingen hindre dem eller gøre dem forfang. Ordning og takst, hvorefter accisen af fremmede drikkevarer, som i Danmark udtappes og sælges i potte- og kandetal, skal modtages og oppebæres.³) 1. Alle, som nu eller herefter vil ernære sig ved at udtappe fremmede drikkevarer, skal angive sig hos stadens øvrighed, som efter stedets beskaffenhed tilsteder det. Og ingen andre må herefter nære sig ved tapning af fremmede drikkevarer. Den, som gør det uden øvrighedens tilladelse, skal have forbrudt varerne og straffes for ulydighed. Dog må byøvrigheden ingen hindre eller formene som borger eller borgerske, som er i byen og angiver at ville bruge sådan udtapning. 2. Der skal i hver stad forordnes en beediget accisemester, som skal oppebære accisen efter flg. ordinans, og som efter byens størrelse skal have et antal accisebetjente, som ligeledes skal tages i ed. Til ham skal byens øvrighed levere en rulle over de folk, som vil ernære sig ved udtapning af fremmede drikkevarer, hvori specificeres, hvad enhver vil udtappe. Forandres rullen, ved at nogle opsiger handelen eller nogen ny kommer til, skal øvrigheden skriftligt notificere accisemesteren. 3. De admitterede skal først angive for accisemesteren, hvad de allerede har i forråd, og svare accisen deraf. Hvis noget forties, skal de straffes, som flg. artikel melder. 4. Fremmede drikkevarer, som de admitterede får til søs, skal først angives hos tolderen: hvad slags, hvor meget og i hvad fading. De får dog ikke losseseddel, før de har været hos accisemesteren og ladet accisen optegne og beregne efter pottetal. Accisemesteren giver dem seddel med tilbage til tolderen, og så først får de losseseddel. Fører de noget i land og indlægger det i bod, hus eller kælder, før dette rigtigt er sket, skal de miste de oplagte drikkevarer og første gang straffes for ulydighed med 10 rd. til lige deling mellem de fattige og accisebetjentene eller angiveren. 5. Da det ofte sker, at de, som sælger fremmede drikkevarer i pottetal, også forhandler en del i ankre, halve eller hele ammer, oksehoveder, fade eller tønder, skal de, når det sker, straks give det til kende for accisemesteren, som udsteder seddel derpå. Den sælgende må hvert kvartal, når accisen betales, føre sig det, som således er solgt en gros, til afkortning og deraf kun betale accise, medmindre det er solgt til dem, som er fritaget for accise, og det bevises med accisesedler. 6. Alle andre indenlandske, som handler med fremmede drikkevarer og ankommer dermed til nogen af kongens købstæder, skal ligeledes på toldboden angive og hos accisemesteren forklare, hvad, hvor meget og på hvad sted de skal indskibes og indlægges, og kun give ½ så megen accise som den, der udtapper. Når han efterhånden bortforhandler samme drikkevarer, skal han ligeledes angive det hos accisemesteren, for at det kan sikres, at de pågældende, under straf som i art. 4, betaler fuld accise deraf. 7. Ingen accisemester eller accisebetjent må handle med brændevin, øl eller nogen anden drik, hverken i stort eller udtapning. 8. For at det ikke skal falde borgerskabet for tungt og besværligt straks at skulle betale accisen, er det dem tilladt at klarere og erlægge accisen til accisemesteren hvert fjerdingår, idet da decorteres efter 5. artikel. 9. Ingen må, under tilbørlig straf, bruge eller udtappe med andet end byens sædvanlige mål og måde og efter den takst, borgmester og råd hvert sted sætter. 10. De, som sælger spansk, rhinsk eller fransk vin, må falholde allehånde fremmed øl. 11. Træffer accisebetjente før solopgang eller efter solnedgang nogen på gaden, som fører drikkevarer fra et sted til et andet i tønder, større eller mindre fading, eller om dagen uden acciseseddel, skal varerne være forbrudt. 12. Accisebetjentene må, når mistanke eller tvivl opstår, bese enhvers pakhus eller kælder, hvilket ingen under straf må hindre. 13. Accisemesteren skal flittig lade sig befinde på acciseboden på den forordnede tid, for at enhver uden ophold kan blive befordret og accisen administreret efter flg. takst: 1 pot frontinac eller vin de Loc 2½ sk. dansk, - 1 pot alicantvin eller malvasier 2 sk. - 1 pot rhinsk eller spansk vin 2 sk. - 1 pot fransk vin eller vineddike 1 sk. - 1 pot mjød 1 sk. - 1 pot fransk brændevin 2½ sk. 1 pot destilleret akvavit 3 sk. - 1 pot øleddike ½ sk. - 1 pot must [most?] ½ sk. - 1 pot mumme 1 sk. - 1 pot rostockerøl eller andet fremmed øl ½ sk. SjT, 31, 435-441. K. (Tr.: CCD, V, 639-46). Jf. indl. 20. nov.

— 1) Forordningen er i både K og indførsel dateret aug. 1650. Udskriften på K til forordningens indledning er imidlertid dateret 8. nov., og da den trykte forordning er sendt lensmændene til forkyndelse den 11. nov., er denne dat. fmtl. mest sandsynlig som den endelige. 2) Ved mandat af 15. maj 1628 (KB 1627-29, 424 m. henv. til CCD, IV, 412). 3) Denne ordning og takst er i CCD, V, 639, opfattet som en selvstændig forordning og anbragt foran det foregående, selv om den i SjT er indført i forlængelse heraf og if. indledningens afsluttende sætning skal følge efter bestemmelserne om dansk øl og er en del af det samlede forordningskompleks. 8. nov. (Kbh.) Ms. til hr. Niels Krabbe. Det er andraget, at kronens bønder i Lister h., der tjener til Sølvesborg slot, pga. dyrtiden forgangen år på alle slags korn kun havde sået en ringe del, og at det, de havde sået, fordærvedes og gik ud pga. solhede og tørke, hvorved de er således forarmet og kommet til agters, at de ikke kan blive ved magt, medmindre kongen til foråret vil forstrække dem med byg og havre til sædekorn og desuden give dem afslag på landgilden. Da NK bekræfter deres angivende, godkender kongen efter NKs til kancelliet indsendte fortegnelse, at bønderne må undsættes med 400 td. byg og 200 td. havre, og fra 1650 til 51 få flg. afslag i landgilden: I Oxene s. og by Svend Jørgensen på halv mel, byg og havre, Niels Jørgensen, 3 skp. rug, 5 skp. byg, 1 td. havre, ½ pd. honning, Henrik Jørgensen, 3 skp. rug, 1 td. byg, 1 td. havre, Oluf Olufsen, 2 skp. rug, 5 skp. byg, 1 td. havre, Niels Rasch, halv mel, byg og havre, Engele Pedersen, halv mel, byg og honning, Jens Andersen, halv mel og byg, Peder Hemrisen på 1 skp. mel, ½ pd. smør, Naxxie Oluf og Thoele Rues, Oluf Hansen og Mikkel Madsen, halv mel, byg og honning, Joen Pedersen Rub, 1 skp. rug, 3 skp. [byg?], Laurids Eriksen, Oluf Nielsen og Svend Hogensen, halv byg, havre og ål, Inger Olsen, Peder Jensen og Ture, halv byg, rug og ål, Ole Hennigsen, halv øde, på landgilde, den anden halve part, halv rug, byg, havre og ål, Oluf Henriksen, ½ skp. byg, 1 pd. ål, Oluf Pedersen, ganske landgilde, Jens Rasmussen, Jep Svendsen, Lauge Jensen, Anders Jørgensen, halv rug, byg, havre og ål, i en ko, som fornævnte Elleholms bønder årl. giver, kortes, hvad de øde gde og de, som ikke har sået, bør give dertil, i Gammelstrops. Svend i Wehreholt, ½ td. mel, 1 td. byg, Jens Kier i Huliebech, Gammenstrop s. Joen Byder, Svend Ingvorsen, Jep Sønnesen, Peder Smids enke, Agge Timmer, Bendt Ingvorsen, Svend Pamme, Hogen Sønnesen, halv smør, i Jucherop Peder Olesen, Jens Rasmussen, halv smør, i Meelbye s. og by Oluf Rasmussen, Laurids Madsen, Oluf Biørsen, Svend Nielsen Batt, Oluf Hogensen, Esbiørn Olesen, Mads Lauridsen, Rasmus Olesen, Mogens Gryesen, Bendt Svendsen, øde, deres ganske landgilde, Peder Lensmand, Truchel Giøng hans gde er halv øde, de andre halve parter, som intet har sået, deres ganske landgilde, Oluf Jeppesen, øde, ganske landgilde, Jens Madsen, halv byg og ål, Erik Nielsen 1 pd. ål, Laurids i Skudgaarden, halv byg, havre og smør, i Poulsgaard Laurids Sniecker, øde, ganske landgilde, desuden 2 skattekøer og 1 skattegalt, som fornævnte mænd i Mielbye giver årl., i Løffuerbye Anders Svendsen, halv mel, byg og havre, Svend Jensen, som intet har sået, Erik Pedersen, øde, deres ganske landgilde, Laurids Jensen, Erik Eriksen, halv mel, byg og havre, Peder Nielsen, øde, ganske landgilde, Arvid Bentsen, halv øde, på landgilden deraf, den anden halve part, 2 skp. byg, ½ skp. mel, ½ td. havre, Svend Pedersen, halv mel, byg og havre, Anders Aggesen, halv øde, på landgilden deraf, den anden halve part, 1 skp. rug, 2½ skp. byg, ½ td. havre, Oluf Nielsen, Peder Eriksen, halv mel og havre, Mads Pedersen, øde, 1 pd. byg, 2 td. havre, Elleholms gods Jens Nielsen, halv byg, smør og ål, Svend Madsen, Toer Nielsen, halv byg, havre og ål, Lasse Bentsen, halv byg og ål, Joen Hogensen, halv smør, byg og ål, Niels Madsen, halv øde, landgilden deraf, den anden halve part, 2 skp. byg, halv havre, 2 pd. ål, Jens Madsen, halv ål og smør, af en ko og 1 skattegalt, for fornævnte mænd i Løffuerbye giver årl., kortes, hvad de øde gde og de, som intet har sået, skal give dertil, i Hosebye Malene og Peder Jensen, halv mel, byg og havre, Jeppe Hansen, som har sået ringe, 2 skp. rug, 6 skp. byg, 1 td. havre, 1 pd. honning, Joen Jepsen ¼ øde, landgilden deraf, den anden på 1½ skp. rug, 6 skp. byg, 1 td. havre, 1 pd. honning, Peder Jensen, halv mel, rug og havre, Elleholms gods Jens Nielsen, halv byg, Tyge Nielsen, landgilden af den halve gd., hvortil han intet har sået, den anden halve part, 6 skp. byg, 1 pd. ål, Jens Bendtsen, øde, ganske landgilde, Niels Lauridsen, byg og ål, Laurids Jensen, halv øde, landgilden deraf, den anden halve part, 2 skp. byg, 1 pd. ål, Niels Pedersen, 4½ pd. smør, Jens Knudsen, 3 pd. smør og ål, Mads Olsen, øde, ganske landgilde, Henrik Hansen, halv øde, landgilden deraf, den anden halve part, 2½ skp. byg, 2 skp. ål, gl. Peder Nielsen, halv byg, smør og ål, Niels Tygesen, landgilden af den halve gd., hvortil han intet har sået, den anden part, 2 skp. byg, 6 mk. smør og 1 pd. ål, Niels Hansen, halv byg og ål, Oluf Jensen, Jacob Nielsen og Volborig, halv byg, ål og smør, af 2 skattekøer og 2 skattegalte, som fornævnte Elleholms bønder i Hosebye årl. giver, kortes, hvad de øde gde og de, som intet har sået, dertil bør give, i Hørbye Mads Pedersen, 1 skp. mel, i Stibye Mads Nielsen, øde, halv landgilde, Mads Beck, Bentte Nielsen, Mads Pedersen, halv landgilde, Peder Esche, halv mel, byg og havre, Las Joensen, øde, al landgilde, Elleholms gods Mikkel Pedersen, halv byg, havre og ål, Trunde Smed, øde, al landgilden, Svend Nielsen, som intet har sået, al landgilden, i Isterbye Henrik Nielsen, halv øde, landgilden deraf, den anden halve part, 1 skp. mel, 2 skp. byg, 2 td. havre, Jens Eriksen og Jøst Hemmesen, halv mel, byg og havre, desuden fornævnte Peder Jensen, landgilde af en øde jord, som han ej har sået til, Jens Pedersen, halv mel, byg og havre, Peder Olsen af en øde jord, halv mel og byg, Oluf Gagge, øde, al landgilden, Mads Baggesen, har intet sået, al landgilden, Hemmecke og Bendt Henriksen, halv mel, byg og havre, Peder Svendsen, al landgilden, desuden landgilden af en øde jord, Kullerupgaard, som 2 mænd påbor, nemlig Mikkel Nielsen, som intet har sået, på den part, han besidder, og Mikkel Pedersen, 2 skp. rug, 8 skp. byg, 1 td. havre, Oluf Jensen, halv byg, smør og ål, i Sirretorp Oluf Nielsen i Nørgaard, Bendt Olufsen, Svend Hønne, halv mel, byg og havre, Knud Svendsen og Niels Olufsen, 1 skp. rug, 5 skp. byg, 1 td. havre, Jens Jensen, halv mel, byg og havre, Erik Brage, øde, al landgilden, Jens Olufsen, 2 skp. rug, 6 skp. byg, 1 td. havre, Niels Jensen og Niels Tuesen, »>som en gård påbor<<, den ene, NT, som intet har sået, landgilden af det, han besidder, den anden [NJ], ½ skp. rug, 2½ skp. byg, ½ td. havre, desuden fornævnte mænd, landgilden af en øde jord, i Mørbye Hemming Olsen, halv øde, landgilden deraf, den anden halve part, 1 skp. rug, 8 skp. byg, 1 td. havre, desuden fornævnte mænd, landgilden af en øde jord, Jep Nielsen og Mogens Svendsen, halv mel, byg og havre, af en bolgalt, som fornævnte mænd i Mørbye giver årl., kortes, hvad de øde gde, som intet har sået, skal give dertil, Toldsen Jepsen, øde, al landgilden, Peder Madsen, 1 pd. ål, i Sølffue Mogens Aggesen, al landgilden, Jens Nielsen, Peder Andersen, Svend Lauridsen, halv mel, byg og smør, i Ondebye Peder Tordsen, 2 td. havre, 1½ td. torsk; i dette efterskrevne, nemlig sommerkøer: af Isterbye og Sirretorp Fjerding 1 ko, Løffuerbye og Oxene Fjerding 2 køer; vinterkøer: af Isterbye Fjerding 1 ko, af Oxene Fjerding 1 ko, af Siretorp Fjerding 1 ko, af Løffuerbye Fjerding 1 ko, må afkortes, hvad de øde gde og de, som intet har sået, skal give; ligeså også flg. »aallesetter«, de, som er øde og ikke bruges, og som ligger i Sølvesborg len og skylder, når de bruges: 40 ål og sommer »aar« [ål?] 2 fjerding: Tort Nielsen i Løffuebye af et >>aallsæt«<, kaldet Sprage, »>hol<< ål ½ td., i Esby Ørn Madsen i Hestebye af et lille fiske, kaldet Tosteboe 1 fj. ål, Jep Nielsen og Peder Olesen i Mørbye af et »aallesett«< 1 fj. ål, Peder Lauridsen og Peder Bendtsen i Isterbye af et »aalleset<< under Isterbye Lund ved Toste bække 2 pd. ål, i Morumb s. og by Barmmer Jensen, Carel Nielsen, Oluf Jensen Morck, Oluf Mikkelsen og Jens Gaumensen, halv smørlandgilde og havre, Niels Jensen, Jens Madsen af Ladegaarden, Jep Madsen og Isach, Jens og Laurids Nielsen, Morten og Jens Sørensen og Jacob Madsen, halv landgildesmør og havre, Poul Schiøt, Niels Olsen og Anders Jensen, Peder Madsen, Mikkel Andersen, Throels i Boellet, halv smør og havre, i Hesterye Peder Kmolde, Mads Jensen, Gudmand Troelsen, halv smør og havre »af det, som disse forskrevne mænd giver årl. tilsammen«<, ½ pd. smør og 10 skp. byg, Anders i Bierkenes, Anders Jacobsen af Magleholmb, Gissel i Skierpinge, i Gustorp Mogens og Oluf, Anders Gundersen og Jens Trudtsen, halv smør og havre, i Gallerye Peder Agesen, Mads Kragstorp, Niels og Aage i Fornneboe, Mads i Hiortholden, Kjeld i Bølle, Aage i Forkholden, Jens i Bregneboe og Anders i Faareager, halv smør og havre, Mads i Viskoulle, Oluf i Hounebyget, Aage i Holtebo, Hans i Loune, Peder i Feneyre og enken i Kylingerye, halv smør, Niels i Korsemos, som til den halve gd. intet har sået, landgilden deraf, den anden halve part, ½ pd. smør, Jeppe i Skousgaard, halv smør og havre, Hans i Egeborig, Mads i Thosteboe, Jeppe i Biørstrup, Sønne i Bromaalle, Peder i Runealle og Peder i Wegeromb, halv smør og havre, Oluf i Brinechemaalle, Jens i Vellyste og Niels Jensen i Holleste[?], halv smør, i Giemsøe s. i Grenumb Svend Jeppesen, al landgilden, desuden fornævnte mænd i en skatteko med Peder Jensen 2 rd. af biskopstienden, som årl. gives til Sølvesborg slot, som er kongekorntienden af Lister h. og Vielby s., nemlig 12 pd. byg, desuden af Gammelstrups. det, som årl. gives til Sølvesborg slot og kaldes biskopstiende, nemlig 3 mk. penge, Sirretorp Fjerding 2 fodernød, Løffuerbye Fjerding 2 fodernød, Isene Fjerding 2 fodernød, må afkortes, hvad de øde gde og de, som intet har sået, deri [plejer?] at give. SkT, 8, 141-146. (Jf. SkT, 8, 90-94). Orig. i DKanc. B 167c. Indl. 9. okt. 1) Indførslen rummer (ligesom den i SkT, 8, 90-94) mange forskrivninger, overspringelser og uklarheder, hvorfor der tages forbehold mht. gengivelse og tolkning i alle detaljer. 8. nov. (Kbh.) Bevilling. Mads Jensen Ringkøbing har andraget, at han har tiltale til sine svogre Laves Baggesen og Jens Nielsen, rådmænd i hhv. Ribe og Varde, ang. en del af hans fædrenearv, som de i hans fravær har taget til sig. Til at udføre sagerne mod dem vil han give Niels Nielsen Obling fuldmagt, da de ikke vil bekvemme sig til nogen rettighed [vel fejl for rigtighed] godvilligt, skønt det tit er forsøgt. Det bevilges, at han må bruge NNO til at udføre sagerne, når denne forinden tages i ed på behørige steder. JR, 11, 380. 9. nov. (Kbh.) Ms. til hr. Christian Thomesen, hr. Hannibal Sehested og hr. Joakim Gersdorff. Hr. Ove Giedde har andraget, at han har forstrakt nogle og tyve tusinde daler, for at Christian 4. og kongen kunne forskånes for kreditorernes overløb. Han begærer, at adressaterne må revidere hans forstrækning, så han derfor i fremtiden kan blive betalt, da det ikke har været eller er i hans tanke at begære noget af kronens gods til forsikring, men »fast mere dermed sagt [søgt?] vores og sit fædrelands tjeneste«. De skal snarest revidere OGs forstrækning og udgift og siden give fra sig beskrevet, hvad deraf befindes så nøjagtigt og legitimeret at være forstrakt, at det bør betales. De skal give OG en kopi af deres forretning, så han i fremtiden kan blive betalt derfor af kronen. SjT, 31, 430. K. Indl. 6. nov. 9. nov. (Kbh.) Ms. til hr. Wentzel Rothkirck. Han skal indtil videre skaffe fornødent foder og mål til 6 dronningen tilhørende heste, som allerede er sendt til Antvorskov. SjT, 31, 432. K. 9. nov. (Kbh.) Ms. til hr. Christoffer Urne. Han må til reparation på Dragsholm slot anvende 388 rd., som dog først godtgøres ham i regnskabet for 1651/52. SjT, 31, 484. Indl. 23. okt. 9. nov. (Kbh.) Ms. til Otte Pogwisch. Henrik Olpmand har andraget, at han endnu ikke har fået 4 pd. rug, som i 1649 blev bevilget ham, fordi han ikke fik nogen skriftlig ordre derom. Hvis han endnu ikke har fået dem, skal OP lade ham få dem. SjT, 31, 443. K. 9. nov. (Kbh.) Mageskifte. Gunde Rosenkrantz t. Vindinge giver i mageskifte Lunde kapitel flg. gods i Skåne: i Willie 1 gd. (Tue Bendtsen), skylder årl. 1½ pd. byg, 1 mk. skat, 1 mk. gæsteri, 5½ mk. dagsværk, i Espe 1 gd. (Peder Lauridsen), 1 sk. grot, 2 pd. byg, 2 td. havre, 1 teje, 1 fødenød, 2 dl. gæsteri, i Katterup 1 gd. (Jens Poulsen), 2 pd. grot [mon fejl for byg?], 2 sk. grot, 1 td. havre, 1 fødenød, 1 dl. gæsteri, i Arresloff 1 gd. (Anders Bendtsen), 3 pd. smør, 1 sk. grot, 2 td. havre, 1 teje, 1 dl. gæsteri, 1 dl. dagsværk, i Mierup Arrild Mogensens gd., som Svend Ebbesen påbor, 2 pd. 5 skp. byg, 1 fødenød, 1 teje, 4 mk. gæsteri, smst. Sigvard Poulsens gd., som Kirsten Peder Ibsens påbor, 2 pd. 5 skp. byg, 1 fødenød, 4 mk. gæsteri, smst. Peder Ebbesens gd., som Niels Pedersen påbor, 30 skp. byg, 1 fødenød, 4 mk. gæsteri, i Harpholt 1 gd. (Oluf Bendtsen), 4 pd. smør, 1 rd. gæsteri, 1 fødenød, 2 mk. høstepenge, til samme gd. er 100 svins olden, i Falckestrup 1 fæste (Anders Tomesen), 8 skp. byg, 1 dl. gæsteri - imod flg. hospitalets gods i Skåne: i Hunsted 1 gd. (Mogens Lauridsen), 1 mk. landgilde, 1 td. havre, 1 rd. gæsteri, 2 læs ved, 1 teje, smst. Torsten Nielsens gd., som Oluf Lassesen påbor, 1 pd. byg, 1 td. havre, 1 teje, 1 dl. gæsteri, 2 læs ved, smst. Borcker Nielsens gd., som Peder Lauridsen påbor, 3 pd. byg, 3 td. havre, 1 dl. gæsteri, 1 teje, 2 læs ved, 1 pd. byg for tiende, i Giedinge 2 gde: 1. (Peder Olufsen), 1 pd. byg, 1 teje, 1 dl. gæsteri, 2 læs ved, 2. (Erik Andersen), 1 pd. byg, 1 teje, 1 dl. gæsteri, 2 læs ved, i Fielekinge 4 gde: 1. (Valdemar Philipsen), 1½ pd. byg, 9 sk. skat, 2 td. havre, 3 mk. gæsteri, 2. (Niels Hansen), 24 skp. byg, 2 sk. skat, 2 td. havre, 4 mk. gæsteri, 3. (Oluf Olufsen), 1 pd. byg, 9 sk. skat, 2 td. havre, 4 mk. gæsteri, 4. (Niels Lauridsen), 1½ pd. byg, 9 [sk.] skat, 2 td. havre, 4 mk. gæsteri, i Rinkebye 1 gd. (Svend Olufsen), ½ td. ål, 1 mk. gæsteri. SkR, 6, 187-188. (Jf. Kr.Sk., II, 20). 9. nov. (Kbh.) Genbrev fra Gunde Rosenkrantz på ovenn. mageskifte. SkR, 6, 188. 9. nov. (Kbh.) Ms. til hr. Ove Giedde og hr. Axel Urup. En del gods er ved mageskifte kommet fra Skt. Peders kloster til Landskrone slot, hvorimod der herfra er udlagt gods i Fers h. til kronens gæld. Da dette gods endnu ikke er takseret, skal de straks »her i byen«< sammen med hr. Knud Ulfeldt taksere det, for at udlægget for gælden ikke derved skal opholdes. SkT, 8, 146. 9. nov. (Kbh.) Bevilling. Det begæres, at der af kirkerne i Ålholm len må lånes nogle hundrede rd. til færdiggørelse af det nye spir på kirken i Nysted, som er under bygning og ikke færdiggjort. Det bevilges, at Nysted kirke af kirkerne i lenet, som har forråd, må låne 600 sldl. til tårnets færdiggørelse. Dog skal borgmester og råd i Nysted stille lensmanden på kirkernes vegne forsikring for skadesløs tilbagebetaling med 100 rd. [!] årl. SmR, 7, 22. K. 9. nov. (Kbh.) Ms. til Frederik von Barnewitz. Kongen har bevilget, at der hos kirkerne i hans len, som har forråd, må lånes 600 sldl. til at færdiggøre det påbegyndte spir i Nysted. Dog skal borgmester og råd smst., før pengene optages, gøre FB forsikring om, at kirkerne holdes skadesløse, og at 100 sldl. årl. vil blive dem tilbagebetalt. SmT, 8, 19. K. 9. nov. (Kbh.) Ms. til Erik Grubbe. Han skal snarest indlevere en af ham underskrevet og beseglet jordebog over Lund gård på Mors med dens underliggende gods. JT, 12, 294. K. 9. nov. (Kbh.) Ms. til Erik Juel. Da bispens residens i Ålborg er meget brøstfældig og endelig behøver reparation, skal han snarest lade den reparere, men med mindst mulig bekostning. JT, 12, 294. K. 9. nov. (Kbh.) Ms. til Erik Juel. Der findes i Slotsgaden i Ålborg 3 kongen tilhørende boder, som er meget øde og forfaldne, så der til deres reparation kræves ret stor bekostning. Kongen godkender, at EJ sælger dem efter uvildige mænds vurdering. JT, 12, 294. K. 9. nov. (Kbh.) Ms. til Erik Juel. Kongen godkender, at bønderne i Ålborghus len må give korn for korn af alle slags, som de i forgangen år er blevet kongen skyldig. JT, 12, 295. K. 10. nov. (Kbh.) Bevilling. Resident i Sverige Peder Juel t. Hundsbæk får bevill. til til sin husholdnings fornødenhed i Stockholm, uagtet det derom gjorte forbud, fra Danmark straks at udføre 60 td. havre, 20 td. hvede, 20 td. byg, 4 td. saltet oksekød, 2 td. saltet lammekød, 10 td. rug og 8 td. mel. SjR, 22, 500. K. 10. nov. (Kbh.) Ms. til hr. Wentzel Rothkirck. Han skal tilholde kongens berider på Antvorskov Morten snarest at begive sig til Sorø akademi for dér at undervise landgreven og anden adelig ungdom i ridning. Han skal melde sig hos hofmester Falk Gøye, som efter kongens befaling indtil videre skal give ham 600 rd. årl., fri og fornøden husvåning og foder og mål på 2 heste. SjT, 31, 432. K. 10. nov. (Kbh.) Ms. til Arent von der Kuhla. Kronens tjener Peder Ibsen i Stokkerup har andraget, at han pga. sygdom ikke har kunnet >>laugverge<< sig for det kvindfolks beskyldning inden den tid, som kongens og rigsrådets dom tilholdt ham. Han begærer derfor at benådes og at aftinge efter sin formue. Kongen godkender, at han må aftinge for sin forseelse, og AK skal gøre det efter Pls yderste formue. SjT, 31, 432. 10. nov. (Kbh.) Bevilling. Sognepr. på Størkøen i Kristianopel len hr. Daniel Jacobsen bevilges for kaldets ringheds skyld at måtte befordres til et andet kald, hvortil han efter ordinansen og andre om kald udgangne forordninger lovligt kan kaldes. SkR, 6, 189. K. Indl. 7. nov. 11. nov. (Kbh.) Ms. til lensmændene i Danmark. Kongen sender dem sit trykte mandat om accisen, som de skal lade læse og forkynde på tilbørlige steder og siden holde vedbørligt over. SjT, 31, 422. K. Orig. (til Otte Pogwisch) i Frederiksb. lens ark., LAK. 12. nov. (Kbh.) Ms. til kirkeværgerne ved Holmens kirke. M. Bertel Glarmesters kvinde har hos Christian 4. anholdt om betaling for vinduerne, som hendes husbond har udført i Holmens kirke, og har erhvervet Christian 4.s befaling til kirkeværgerne om, at arbejdet skal betales af kirkens forråd. Hun klager over, at det endnu ikke er sket, og kongen befaler, at kirkeværgerne skal betale if. den nævnte befaling. SjT, 31, 433. K. (Tr.: KD, V, 338). 12. nov. (Kbh.) Bevilling. Borger i Viborg Herman von der Hude har andraget, at han i 1646 er forordnet til at holde værtshus smst., og begærer derfor at forskånes for byens skat og tynge. Det bevilges, så længe han ustraffeligt holder værtshus. JR, 11, 381. 12. nov. (Kbh.) Oprejsning. Hr. Anders Bille har andraget, at han har tiltale til Peder Lauridsen og Laurids Nielsen i Reener [Rind?], Christen Peder Møller i Vinkel, Niels Sørensen, Søren Sørensen, Niels Pedersen Fil, Søren Rend, Mads Jensen, Christen Christensen, Jørgen Sørensen, Christen Sørensen, Clausten Nielsen, alle boende i Vinkel, desuden Christen Pedersens søn i Nabe, Christen Christensen og Niels Mikkelsen smst. for skovhugst, som de i 1645 efter de svenske folks bortdragen har begået i Harsdal skov. Han kan ikke udføre sagen mod dem, som han agter, fordi den ikke er blevet rejst inden år og dag iht. forordningen af 20. okt. 1645. Han søger og får oprejsning til at påtale sagen, som var den nylig sket. JR, 11, 381. 12. nov. (Kbh.) Ms. til Erik Juel. Kongen har for nogen tid siden forundt undersåtterne i Løgstør by, at ejendommen af kronens gde i Vormstrup må lægges under byens frihed [KB 1649, 166]. Da det nu erfares, at Elsebe Ulfeldt, afd. Jesper Friis', har en gd. i Vormstrup, godkender kongen, at EJ på hans behag mageskifter den med en anden gd., så hele Vormstrup by kan lægges samlet under Løgstør bys frihed og birkeret, da det af EJs beretning erfares, at kongen aldeles ingen skade har deraf, men gavn og fordel. JT, 12, 295. K. 13. nov. (Kbh.) Ms. til hr. Wentzel Rothkirck. Han skal anordne, at 7 af de bedste heste på Antvorskov, enten de er unge eller gamle, sendes til kongens livstald i Kbh. SjT, 31, 441. K. 13. nov. (Kbh.) Ms. til Erik Rosenkrantz. Kongen har bevilget prinsessen, at Johan Cornelius von der Neuen denne gang må udføre 200 store læster korn og 2.000 td. havre, som han, før forbudet mod kornudførsel blev publiceret, har købt af hende. ER skal tilholde tolderne, at de, forbudet uagtet, skal lade det passere uhindret. SmT, 8, 19. K. 14. nov. (Kbh.) Ms. til Henrik Møller. Han skal snarest til landkommissærerne i Skåne mod deres bevis aflevere al kommissarietolden, som er indkommet i Kbh. til martini sidstforleden. SjT, 31, 435. K. 14. nov. (Kbh.) Bevilling. Participanterne ved Brobyværk tilkommer en sum penge hos kronen for leveret gewehr. Det bevilges på deres ansøgning, at de i betaling herfor i indeværende år må beholde kronens indkomst af rug, byg og havre af Skt. Hans klosters bønder, så vidt det kan beløbe sig til efter landekøbet, som de skal modtage det til og kvittere derfor. FR, 6, 95. 15. nov. (Kbh.) Konfirmation. Bjørn Ulfeldt får konfirmation på fæstebrev fra Malte Juul, dat. Kristianstad den 9. marts 1648, på kongetienden af Hørie s. SkR, 6, 189. Indl. 14. nov. 15. nov. (Kbh.) Skøde. Jørgen Brahe t. Hvedholm får skøde på jus patronatus til Herringe og Espe kirker samt kirketienden af samme sogne, som er af Herringe kirke 3 ørter rug, 3 ørter 7 skp. byg, 30 skp. havre, af Espe kirke 3 pd. rug, 3½ pd. byg, 1 pd. havre, desuden herligheden af præstegd. og degnestavn samt kronens og kirkernes rettighed, højhed og herlighed i flg. kirkejorder: til Herringe kirke 1 gd. i Gueeredrup [Kværndrup] s., kaldet Fulesang, som nu ligger med herligheden til Egeskov gård og skylder til Herringe kirke hvertandet år 1 otting smør, 1 gd. i Agerup i Espe s., liggende til Fjællebro og skylder til Herringe kirke årl. 1 pd. byg, 1 gd. i Vester Hæsinge, som også tjener til Fjællebro, og som afd. Ebbe Munk og fru Sidsel Høeg har givet til Herringe kirke til det kapel, som de smst. har ladet bygge, til dets fremtarv, bygning og forbedring, og som årl. skylder 1 ørte rug, 1 otting smør, 2 dl. for ½ bolgalt, 1 foderokse, 1 gås, 2 høns, 4 sk. aridspenge, 4 sk. græspenge af Herringe kirkeskov; til Espe kirke 2 stk. jord i Findinge »Turd«<, som årl., når vang er, skylder 3½ sk., 1 gd. kaldet Kirketoft, som, når vang er, giver 8 sk., 1 gd. kaldet Rorsnesiord, skylder årl. 3 sk., 1 gd. kaldet Damsager og 1 jord kaldet Gradsløse, skylder årl. 2 sk., 4 stk. jord på Espemark, skylder årl. 5 skp. byg, kirken har en skov liggende vesten op til præstens skov, hvori præsten fra arilds tid har brugt græsset til sine køer og bruger underskoven til at gærde broen med; kirken har også en ager på Rokelyche næst op til gærdet, for hvilken degnen tilforn har strenget klokken. Kongen forbeholder sig, at den årl. afgift af kongetienden, som af Herringe s. udgør 3 ørter rug, 3 ørter 7 skp. byg, 30 skp. havre, og af Espe s. 3 pd. rug, 3½ pd. byg, 2 pd. havre, herefter som tilforn skal forblive perpetueret til hospitalet¹) efter fundatsen, og JB og arvinger og efterkommere skal fæste den, så tit den falder til fæste. JB må ikke afkorte præst eller degn noget af deres rente eller tilliggende. Studieskat og cathedraticum forbeholdes de dertil fra alders tid berettigede. Bispe- og provstegæsteri skal svares som af arilds tid. Kirken skal beholde sin tiende og anden indkomst og provsten sin rettighed. Dog skal JB som patron beholde højhed og herlighed over alt det nævnte. Ingen må kaldes til præst, som ikke er overhørt af bispen og fundet duelig. JB må selv tilsætte kirkeværger, forhøre kirkernes regnskaber og selv disponere over deres indkomst til deres bedste. Han skal holde dem ustraffeligt ved lige. Han må selv bruge kirketienderne eller for billig fæste og afgift unde dem til hvem, ham lyster. Hvis nød tilstøder riget, skal kirkerne og deres tjenere komme til hjælp lige med andre gejstlige og kirker. FR, 6, 96- 99. (Jf. Kr.Sk., II, 20). 1) Stedet er ikke anført. 15. nov. (Kbh.) Ms. til Erik Rosenkrantz. Hvad Laurids Nielsen har andraget, kan han se af hans hosføjede supplikation. Han skal forhjælpe ham til ret, så kongen kan forskånes for videre overløb. SmT, 8, 20. 15. nov. (Kbh.) Ms. til dr. Henrik Ernst. Kronens tjenere i Ødum s. i Dronningborg len har andraget, at han ved sin fuldmægtig hr. Svend Hansen i Århus har ladet fæste fra dem en fjerdepart af sognets tiende til deres sognepræst hr. Niels Nielsen, som det videre ses af deres hosføjede supplikation. HE skal, hvis det forholder sig således, som deres angivende lyder, lempe det således, at kronens tjenere, som hidtil har nydt tienden og endnu med kirkens fordel tilbyder alt, hvad der er billigt, ikke forårsages at molestere kongen videre med deres billige klage. JT, 12, 296. (Efter hr. kanslers ordre) K. Indl. 7. juni. 16. nov. (Kbh.) Ms. til Christoffer Svenske og Peder Falk. De skal straks aflevere alt, hvad der vedkommer tøjhusskriverstuen, såsom kopier af regnskaberne, skiftebøger, arsenalets retterbog, skibes på- og afrustning, hovedruller, breve og dokumenter, intet undtaget af det, som vedkommer tøjhuset, som stedse bør være i skriverstuen, for at man, når der spørges om noget, kan finde underretning derom. SjT, 31, 434. K. 16. nov. (Kbh.) Ms. til hr. Christian Friis. Participanterne i Brobyværk har med kgl. bevill. allerede leveret et parti gewehr på tøjhuset. Han skal modtage det og kvittere derfor. SjT, 31, 434. K. 16. nov. (Kbh.) Ms. til hr. Christian Friis. I Loll. og andetsteds findes der stykker og ammunition, som er henført dertil i forleden svenske fejdetid. Han skal snarest med mindst mulig bekostning affordre det og bringe det hid. SjT, 31, 435. K. 16. nov. (Kbh.) Ms. til Falk Gøye. Kongen sender ham sprogmesteren på Sorøs supplikation, hvis indhold han selv kan erfare. Han skal se til, at der, så snart der bliver midler dertil, contenteres ham så vidt, som han befindes at restere med af sin besolding i FGs tid, så kongen kan blive forskånet for hans videre ansøgninger. SjT, 31, 442. (Efter Otte Krags ordre) K. 16. nov. (Kbh.) Bevilling. Peder Hansen i »vor stad« Hamborg har andraget, at der i betaling for hans tilkrav pga. af mangel på penge i >>vor købstad << Oddevald er givet ham en 5 år gammel kreyer på 50 læster, og i »>vor købstad« Marstrand 2 fiskeskuder af Carl Offe smst. Han begærer at måtte sælge dem til hvem, han bedst kan. Det bevilges, at han må sælge dem til hvem, han bedst kan, og ellers gøre sig dem så nyttige som muligt. JR, 11, 382. 16. nov. (Kbh.) Ms. til hr. Anders Bille. Hr. Oluf Parsberg har uden tilladelse købt frit bondegods i ABS len. Han skal på kongens vegne lade tale derpå ved lov og ret. JT, 12, 296. Tilf.: Ligesådant brev fik Mogens Høeg. 17. nov. (Kbh.) Ms. til hr. Wentzel Rothkirck. Han skal på anfordring lade kammerjunker Niels Banner få 2 gode rideheste, da kongen har foræret ham dem. SjT, 31, 422. 17. nov. (Kbh.) Ms. til rentemestrene. Kongen erfarer, at de rigsråder, som har gennemset de mangler, der var gjort Hans Villumsen i hans regnskaber af kommissærerne, deri har godtgjort ham nogle tusinde rd. Han godkender derfor, at HV for 10.000 rd. af det, der er godtgjort ham, må indskrives blandt dem, der nu søger betaling af de forordnede midler. SjT, 31, 428. K. Orig. i DKanc. B 179g. 17. nov. (Kbh.) Bevilling. Erik Krag har begæret, at det kirkebol i Størsbøl i Nykirke s., som Tøste Hansen nu påbor, herefter må bruges til degnebol, så sognedegnen til Nykirke s. kan bo derpå og residere ved kirken, da ingen anden degnebolig findes i sognet. Det bevilges, at kirkeboligen må bruges til degnebolig, når den bliver ledig, så sædedegnen i sognet kan bo ved kirken. Sædedegnen skal derimod svare den landgilde og anden rettighed, som hidtil er svaret af boligen. Og når den ved degnens død eller i andre tilfælde bliver fæsteledig, skal den følgende sognedegn tage den i fæste af dekanen i Ribe domkapitel, så kirken og dekanen intet mister af deres rettighed eller herlighed. JR, 11, 382. K. (Jf. Kr.Sk., II, 20). 18. nov. (Kbh.) Ms. til hr. Joakim Gersdorff. Kongen har til hr. Jørgen Brahe t. Hvedholm afhændet jus patronatus til Herringe og Espe kirker i Fyn og herligheden til præstegd. og degnestavn smst. JG skal til htk. à 25 rd. td. anslå kirketienderne, som af Herringe kirke er 3 ørter rug, 3 ørter 7 skp. byg, 30 skp. havre, og af Espe kirke 3 pd. rug, 4 pd. byg, 2 pd. havre, desuden den årl. afgift og indkomst af flg. kirkernes gods: [se herom skødet af 15. s.m.]. Beløbet skal JG afskrive på det af Christian 4. JB meddelte gældsbrev for hans forstrækning. SjT, 31, 427. K. Orig. i DKanc. B 172. 18. nov. (Kbh.) Skøde. Henrik Ramel t. Bækkeskov får skøde på jus patronatus til Vesterstad kirke i Landskrone len samt herligheden til præstegd. og degnestavn og kirketienden af sognet, som er 3 pd. rug, 4½ pd. byg, kongetienden, som er 3 pd. rug og 4 pd. byg, og kongens øvrige indkomst: præsten giver årl. 4 td. alterhavre og for maskpenge 18 sk., degnen for maskpenge 6 sk., kongens og kirkens herlighed og rettighed i flg. kirkens jorder og landgilde: et lille stykke agerjord, som præsten har i fæste for 4½ sk. årl., kirkens landgildepenge 22 sk. 2½ alb., af en smedje gives i årl. landgilde 2 mk. 10 sk. 2 alb. HR må ikke afkorte præst eller degn det ringeste, studieskat og cathedraticum forbeholdes de dertil berettigede, han skal svare bispe- og provstegæsteri som af arilds tid. Kirken skal beholde sin indkomst og provsten sin rettighed. HR skal som patron beholde herligheden af det nævnte. Ingen præst må kaldes, som ikke er overhørt af bispen og fundet duelig. HR må selv ansætte kirkeværger, forhøre kirkens regnskaber og selv disponere over indkomsten til dens bedste. Han skal holde den ustraffeligt ved lige. Hvis nød tilstøder riget, skal kirken og dens tjenere komme til hjælp lige med andre gejstlige og kirker. SkR, 6, 190-192. (Jf. Kr.Sk., II, 20). Tilf.: Efter hr. kanslers ordre. L. Below. 19. nov. (Kbh.) Skøde. Claus Nagel skal nedbryde sin mølle uden for Vesterport pga. Kbh.s fortifikation. Til vederlag er udlagt ham en belejlig plads til en møllebanke i det nye bolværk mod nord ved Nørreport. Han må dér bygge sin mølle og nyde den for sig og sine arvinger, så længe møllen kan stå der uden at hindre fortifikationen. Møllebanken må intetsteds røre ved volden, og han må intet bruge af jorden i bolværket foruden til møllebanken og fri vej til møllen, alt uden skade for fortifikationen og på hans egen bekostning. SjR, 22, 503. K. (Tr.: KD, III, 354). 19. nov. (Kbh.) Ms. til Arent von der Kuhla. Hvad afd. Niels Jørgensen »af hans sognepræst på sit yderste at skal have givet til Ringsted skole<<), kan han se af hans hosføjede bilag. Han skal erkyndige sig om beskaffenheden og erklære sig derom til kongen, for at denne siden kan gøre videre fornøden anordning. SjT, 31, 424. 1) Der er fmtl. ved indførslen oversprunget noget, eller sætningen, der er gengivet mellem anførselstegn, er forskrevet. 19. nov. (Kbh.) Ms. til hr. Christoffer Urne. Kongen har for kaldets ringheds skyld bevilget sognepr. t. Fårevejle m. Marcus Christensen og hans efterfølgere 3 pd. byg og 1 pd. rug årl. af Højby kirketiende og 1 pd. rug og 1 pd. byg af Vig kirketiende. CU skal anordne, at nævnte korn leveres ham og efterfølgerne. SjT, 31, 426. (Efter Otte Krags ordre) K. Indl. 15. april. 19. nov. (Kbh.) Ms. til Oluf Brockenhuus. Han skal, på de steder, hvor det skader skovene mindst, lade udvise Bagge Wandell til ildebrændsel 2 træer, som han dog selv skal afhente. SjT, 31, 426. 19. nov. (Kbh.) Ms. til Casper Gersdorff. Han skal tilholde fiskemestrene at skaffe Otte Krag t. Voldbjerg 10 retter fisk. SjT, 31, 426. 19. nov. (Kbh.) Ms. til jægermester. Han skal uden betaling lade Otte Krag t. Voldbjerg få 2 dådyr. SjT, 31, 429. 19. nov. (Kbh.) Konfirmation. Hr. Christoffer Ulfeldt t. Svenstrup har i overværelse af rigsråderne hr. Ove Giedde, hr. Tage Thott, Henrik Ramel og Mogens Høeg med sin hustrus samtykke holdt skifte mellem sine børn, og de har derpå med hverandre den 4. nov. 1650 oprettet en hermed med rigsrådets samtykke af kongen. konfirmeret kontrakt og »foræring« af flg. indhold: OG, TT, HR og MH vitterliggør, at de efter kongens missive af 4. aug. 1650 straks i Kbh. har sammenkaldt CU og hans børn og svogre [svigersønner]. Men af forskellige grunde er sagen forhalet til oktober, da atter for dem i Kbh. er mødt frk. Helvig [Hedevig] for sin mand hr. Ebbe Ulfeldt, der har givet hende og sin broder Bjørn Ulfeldt fuldmagt til at skifte mellem hans fader og søskende, og hr. Knud Ulfeldt, Bjørn Ulfeldt samt hr. Henrik Lindenov og hr. Henrik Bielke på deres hustruers vegne. Børnene og svogrene har først udbedt sig kommissærernes betænkning, om de sikkert i forældrenes levende live kunne skifte efter disses begæring, for at deres gamle fader kunne have rolighed og fred for sine kreditorer og deres moder overtage sit gods efter den jordebogs indhold, som er underskrevet af forældrene, og som hun har antaget til sin egen gælds betaling, da en del af dem har udlagt store summer, hvorfor der skal være gods til forsikring, som afstås i skiftet, når de »fornemmer«, at sådant kan ske uden videre skade og vidtløftighed, hvorom til videre efterretning er fremlagt adskillige skriftlige begæringer af CU og især én, dat. Kbh. 3. juli 1650, som siger, at da han er en gammel, skrøbelig og affældig mand, der er i besværing både for det, han har arvet og købt, og for det, fejde og krig har forårsaget, og da godt folk, som han skylder noget, maner og kræver ham, og han i sin alderdom nu ikke kan tåle det arbejde som tidligere, begærer han af sine børn, at de vil antage sig hans og hans moder [svigermoder] Kirstens gæld, mod at han tilskifter dem så meget af sit gods, at han med det øvrige kan have en rolig alderdom. Desuden er fremlagt et andet af ham underskrevet koncept, dat. Kbh. 7. aug. 1650, if. hvilket han efter afd. hr. Ove Urup antog en gæld på 13.000 rd. og efter afd. fru Kirsten Kaas en gæld på 48.000 rd. hovedstol og renter, som i disse 2 ufredsår er forøget meget, da man intet nød af sin rettighed af godset og dog måtte svare rente og renters rente, hvortil kom hans sønners bekostning udenlands og døtrenes bryllup og tilmed en del af [hans hustru] Maren Urups gæld, som hendes moder havde gjort sig til hovedmand for, hvorfor han begærede kommissærernes skriftlige mening om, hvorvidt det ikke var ret og billigt, at der til sådan antagne mødrene gæld udlægges noget af det mødrene gods til børnene, som forældrene vil hjælpe og hellere forunde godset, end at fremmede kreditorer skulle overtage det. Han eragter, at hertil bedst kunne udlægges Ferløv og Ellinge gårde med tilliggende gods og andet strøgods, og at MU kunne beholde Ugerup og Ovesholm med tilliggende gods og strøgods. Han mener, at for, hvad der er solgt af det mødrene gods, er der købt andet mere belejligt liggende, og at der til de gde, MU beholder, kan lægges noget af det mest belejligt liggende af hans arve- og købegods. Desuden er fremlagt en anden hans skriftlige bevilling, dat. Kbh. 11. aug. 1650, at hans børn må modtage det udlæg, han har til gode hos kronen for forstrækning m.v., og at han selv vil tillægge dem 1.000 rd., som Møllerød tilfalder, da han har samme gård i besiddelse, såfremt hans børn derimod forholder sig imod ham, som det sig bør. Ligeledes begærer han, at skiftet uden forhaling må foretages i Landskrone og dér trækkes lod om gods og gæld, ligesom han, da han på Råbelev og andetsteds har modtaget så meget af kvæg og får, som han vil have, begærer, at hans børn skifter det øvrige mellem sig til betaling af gælden, så vidt det kan strække til, således som hans 2 skriftlige indlæg, dat. Møllerød den 22. sept. 1650, udviser det. Fremdeles er af CUs børn og svogre berettet, at da deres faders gæld var stor, og nogle tusinde rd. opsagt, som absolut skulle betales, og for hvilke han tid efter anden blev manet og beængstiget, kunne de ikke tænke sig andet middel til at efterkomme hans begæring og i hans alderdom befri ham for sådan besværing, end at gods og gæld efter hans begæring og deres moders samtykke blev skiftet mellem dem, så enhver kunne påtage sig sin andel af gælden og godset og indfri deres faders hånd og segl, og at de også godvilligt ville påtage sig den, mod at godset til at betale gælden med blev dem overdraget, dog med sikkerhed for, at de herefter skulle være fri og kravsløse for videre gæld, hvad det end måtte være. Der er ligeledes for kommissærerne fremlagt en jordebog over Ovesholm og Ugerup hovedgde med underliggende bønder og tjenere, beregnet til 1.000 td. htk., som slutter således: »Disse 1.000 td. htk. med Ugerup og Ovesholm (foruden skovene til bøndergodset, som ikke er regnet), og er til overs, når udlæg er sket til mine sal. forældres efterladte gæld, vil jeg, Maren Urup, straks antage herefter selv at oppebære og annamme alt vist og uvist, efter denne jordebogs formelding, hvorimod jeg har selv at svare til, hvis gæld og besværing jeg har eller herefter mig gørendes vorder, dog med så skel, at hr. CU det straks underskriver og er tilfreds, at jeg herefter må gøre mig disse 1.000 td. htk. så nyttig, som jeg selv synes, efterdi han for svagheds skyld og vidtløftigheds skyld nødes til at afstå alt det andet gods og gæld til vores børn, på det kreditorerne det ej skal borttage, desligeste at mine børn forsikrer mig for, at jeg ikke skal kræves eller komme i videre skade for deres faders eller mine forældres gæld, men derfor blive umolesteret. Ugerup, 31. aug. 1650«. Underskrevet af CU og MU. Da således alle parter er indforstået, finder kommissærerne en sådan kontrakt billig og retmæssig, så vidt angår forældre og børn. Og da børnene forpligtes til at betale CUs forskrivninger til dette tidspunkt, kan skiftet lovligt foretages, hvilket skøn man formoder vil blive ratificeret af kongen og rigsrådet. Kommissærerne har derefter >>lignet, lagt og samlet<< hovedgde og nærmest liggende gods i lodder efter CUs jordebøger. Samtlige har vedtaget at taksere dem i htk. som følger: Svenstrup hovedgd. med begge møller 40 td., Råbelev med jus patronatus 44 td., Ferløvsholm med sin egelund 36 td., Aridslev 32 td., Ellingegård 32 td., Møllerød med møllen og Vankivgård tilsammen 40 td., Billesholm med møllen og graven 36 td. Heraf er med alle brødres og svogres samtykke udlagt til hr. Henrik Lindenov og hr. Henrik Bielke for 2 søsterlodder Billesholm, Møllerød og Vandkiv. Bygningerne herpå skal frit hjemfalde dem uden betaling mod afståelse af deres anparter i en købstadgård i Kristianstad, som brødrene alene må beholde. Ej heller skal svogrene have noget vederlag for bygningerne på de andre gårde, som tilskiftes brødrene. Og da CU sin livstid forbeholder sig Møllerød, har brødrene Knud, Bjørn og Ebbe Ulfeldt lovet svogrene årl. 300 rd. in specie, hver broder 100 rd., som hvert år i CUs levetid den 10. dec. skal betales i Kbh., første gang i 1651. Desuden har CU lovet svogrene til samme terminer 1.000 rd. årl., som brødrene har forpligtet sig til, hver med sin andel, at betale, hvis CU ikke vil eller kan, imod ret til at indkræve dem på renteriet af faderens tilgodehavende. Dernæst er brødrene og svogrene enedes om flg. poster: 1. Hvis nogen lod har mere skov end de andre, skal den dog uden videre regning eller granskning følge lodden. 2. Ligeså skal der forholdes med jordebøgerne, der forbliver, som de nu er, medmindre de er forregnede eller noget er afhændet og ikke burde medregnes. I så fald skal det erstattes af de andre inden et fjerdingår med godt gods eller 50 rd. pr. td. htk. Hvis der findes gods, som ikke er medregnet, skal det komme dem alle til gode. 3. Da gælden er stiftet og godset først antaget til philippi jacobi dag, skal den efterstående rente erlægges af alle brødre og svogre, og dertil bruges dette års indkomst, restancer og tilgodehavender. Dog skal enhver svare det, han efter kontrakten er skyldig, i hvilke kontrakter, ikke alene oprettet med deres fader, men også mellem dem indbyrdes, enhver skal forsikre de andre at indfri deres faders hånd, som i gæld tilfalder ham. Og før skal ingen modtage sin lod. Forsikrer han ikke, og nogen af de andre kræves og må udlægge penge, skal brødre og svogre beholde dens lod, som findes forsømmelig, forrente hans tilfaldne gæld og ikke levere lodden fra sig, før de udlagte penge, hovedstol og renter, erstattes dem, og de forsikres mod videre udlæg. 4. Ej heller skal de, som således udlægger for andre, være skyldige at gøre nogen regnskab, videre end at de forrenter gælden, som hører til lodden, fra den tid de modtager godset. Hvis en alene af brødrene og svogrene bliver krævet, manet eller kommer i skade for andre, må han søge en eller flere for sin betaling, hvem ham synes godt, »og sin kvota alene at korte i fordringer, så vidt ham tilkommer med rette<<. 5. Alle interesserede skal være forpligtet at ansige alt, hvad der mangler dem i deres lod, inden ½ år efter at de modtager godset, og da at give hinanden afkald. 6. Findes der yderligere gæld end den, der nu er skiftet, eller hvad forløfter deres fader kan være i, skal de alle svare lige dertil. Har han lovet for nogen af dem selv eller udlagt rede penge til dem, skal den, han har lovet for, forsikre de andre for skade, før han modtager sin lod. Og er nogen af dem tilfaldet gæld, som er delvis eller helt betalt, skal det komme dem alle til gode, og den pågældende tage det i anden gæld eller betale lige så mange penge. Og når afkald skal »gå«<, skal deres faders hånd og segl være til stede samt rigtighed for, hvad enhver har betalt. 7. Enhver af dem skal også være forpligtet til inden philippi jacobi, da godset skal modtages, at gøre ligning mod de andre om, hvad de har haft af deres forældre og igen udgivet, hvad hovedstol de har betalt eller forrentet, hvad de resterer med, eller hvad de nødvendigt og efter kontrakterne har »forbygt«<, med hvad videre i sådant må agtes fornødent. 8. Hvis nogen hovedstol opsiges nogen af de andre af den lod, som der ikke forsikres for, og de andre må betale den, skal de være berettiget til at sælge så meget af den lod, som den udlagte sum beløber sig til, hvis ikke de udlagte penge godtgøres inden år og dag, således som de interesseredes forskrivning, dat. Kbh. d. 26. okt. 1650, siger. Og da der blandt det gods i CUs jordebog, som er overladt hans børn mod gældens betaling, er noget gods i Jyll. i Thy, som er ringe og ikke at ligne mod det andet, har de skiftet og udloddet det mellem sig i broder- og søsterlodder, som de beskrevne og af de interesserede underskrevne lodder noksom forklarer det. Ang. bygningerne på de hovedgde, som er tilfaldet brødrene, skal intet vederlag ydes indbyrdes af nogen af brødrene eller svogrene. Kun på Ferløvsholm er der for at fuldgøre<< dens ringe bygning tillagt den købstadgården i Kristianstad. Underskrevet af Ove Giedde, Tage Thott, Henrik Ramel, Mogens Høeg, Knud Ulfeldt, Bjørn Ulfeldt, Henrik Lindenov, Henrik Bielke og på Ebbe Ulfeldts vegne Hedevig. SkR, 6, 192-199. (Efter hr. kanslers ordre) K. 19. nov. (Kbh.) Bevilling. Sognepr. t. Fårevejle i Ods h. mag. Marcus Christensen og efterkommere bevilges for kaldets ringheds skyld årl. af Højby kirketiende 3 pd. byg og 1 pd. rug og af Vig kirketiende 1 pd. rug og 1 pd. byg, hvilket korn lensmanden på Dragsholm skal lade levere. SmR¹), 7, 22. K. Indl. 15. april. Tilf.: Efter Otte Krags ordre. 1) Hører rettelig hjemme i SjR. 20. nov. (Kbh.) Bevilling. Hofapoteker Samuel Meyer bevilges indtil videre frihed for al borgerlig og byes tynge og besværing. SjR, 22, 500. K. (Tr.: KD, III, 354). 20. nov. (Kbh.) Ms. til hr. Joakim Gersdorff. Kongen har til Henrik Ramel t. Bækkeskov afhændet jus patronatus til Vesterstad kirke i Landskrone len. JG skal i hartkorn anslå kongetienden af sognet, som er 4 pd. rug, 4 pd. byg, alterpenge, som præsten giver 4 td. for årl., 18 sk. marchpenge [?], degnen for marchpenge [?] 6 sk., hver td. htk. beregnet til 50 rd. Desuden kirkens, præstens og degnens herlighed, beregnet til 10 td. korn, ligeledes anslået til 50 rd. Det hele skal han afskrive på HRS gældsbrev for forstrækning. SjT, 31, 424. K. 20. nov. (Kbh.) Ms. til Arent von der Kuhla. Mester Casper Fincke har efter kongens befaling forfærdiget 2 store jern »røste«<, som efter bevis fra vejerboden i Helsingør vejer 2 skippd. 13 lispd. og 8 pd., og tilstillet rotgieteren i Helsingør dem. AK skal underskrive regnskabet for dette arbejde og for andre, som CF har udført i hans len. SjT, 31, 425. K. 20. nov. (Kbh.) Ms. til Otte Pogwisch. Han skal anordne, at 20 egeplankestolper af dem, som ligger hugget i den store digehave ved Frederiksborg slot, straks henføres til den lange have og tilstilles kongens urtegårdsmand Henrik Olpmand. SjT, 31, 427. 20. nov. (Kbh.) Å.b. Sveriges riges tøjmester Arvid Wittenberg von Debers fuldmægtig Erich von Birchholt har givet til kende, at han mener, at en del af AWDs for nylig under Sandhammeren strandede gods findes hos en del bønder, hvoraf nogle skal være adelens tjenere, som har købt noget af det eller tilegnet sig det på anden måde og endnu holder det skjult hos sig. Han har begæret kongens befaling til alle vedkommende om at hjælpe ham i besiddelse af det igen. Kongen befaler alle, adel og uadel, befalingsmænd eller ikke, gejstlig og verdslig, høj eller lav, borgmestre og råd, fogder og alle andre, som EB på AWDs vegne besøger hermed, ikke alene ikke at hindre ham i at opsøge godset, men at yde ham al mulig hjælp. Og hvis han skulle få nødig at tiltale nogen ved retten, skal han hjælpes til uden forhaling at komme til ende dermed. SkR, 6, 199. (Efter Otte Krags ordre) K. Indl. 20. nov. 20. nov. (Kbh.) Bevilling. Studiosus Hans Knudsen har andraget, at han for 2 år siden har forset sig med lejermål, og anholder om igen at måtte betjene en gejstlig bestilling, som han efter ordinansen lovligt kunne kaldes til. Da det af biskop over Fyns stift dr. Hans Mikkelsens erklæring erfares, at han siden forseelsen har forholdt sig skikkeligt, bevilges det HK at måtte befordres til hvilken gejstlig eller kirkelig tjeneste, han efter ordinansen lovligt kan kaldes til, dog at det går lovligt til efter forordningen om studenter, som forser sig med lejermål. FR, 6, 104. K. 21. nov. (Kbh.) Bevilling. Caspar Gersdorff har andraget, at en del bønder ved Lyngballe og Ristrup, som han har fået i magelæg, er så forarmede, at de pga. armod og stor misvækst ikke uden deres største skade kan overkomme deres landgilde for 1649, og at ligeledes en del møllere på godset ikke formår at svare deres mølleskyld for 1649, da møllerne står øde og er brøstfældige for sten og andet. Han begærer derfor, at de forskånes for den for 1649 forfaldne landgilde og mølleskyld. Det bevilges, så vidt det med tingsvidne lovligt bevises, at de ikke kan svare den forfaldne landgilde. JR, 11, 383. K. 21. nov. (Kbh.) Ms. til hr. Anders Bille. Hospitalsforstanderen i Århus har på de fattiges vegne andraget, at Frederik 2. har bevilget de fattige i Århus hospital årl. i kronens skove under Skanderborg slot at måtte få 100 læs ved til ildebrændsel af fornede træer og vindfælder, hvor det kan være de fattige mest belejligt at lade det hente og hugge, samt 100 svins olden, når der er olden. Han begærer, at kongen vil konfirmere denne benådning. AB skal lade hospitalsforstanderen til de fattiges fornødenhed nyde det nævnte. JT, 12, 297. K. 22. nov. (Kbh.) Konfirmation på Wentzel Rothkircks fæstebrev af 24. nov. 1648 til Lave Beck t. Førslevgård på kongekorntienden af Marvede s., som er lagt til Slagelse hospital, og som hans broder Steen Beck fradøde. Han skal derfor svare årl. 3 pd. rug og 4 pd. byg i Slagelse, Næstved eller Korsør, hvor hospitalsforstanderne begærer det, inden skt. mortens dag. Sognemændene skal levere tiende i negen på Førslevgård. LB har betalt 30 rd. i indfæstning. Fæstebrevet konfirmeres, og efter LBS begæring perpetueres tienden til kommende ejere af Førslevgård, mod at de fæster den, hver gang den bliver ledig, og når nogen fæster dør, og at fundatsen på tienden til Slagelse hospital forbliver ved fuld magt. SjR, 22, 500. 23. nov. (Kbh.) Bestalling for Jonas Clausen Heinemark som tolder i Kristianstad. Han skal med virkning fra nytårsdag 1651 have samme løn og besolding som hans formand smst. har haft. SkR, 6, 200. 23. nov. (Kbh.) Ms. til hr. Gregers Krabbe. Hans Federsen i Spydholm i Møgeltønder s. og birk har andraget, at det vedholdende regnvejr har borttaget alt hans hø og korn, så han ikke har kunnet bjærge det ringeste. Han begærer derfor at forskånes for nærværende års landgilde. Da GK og medfølgende tingsvidne bekræfter hans angivende, godkender kongen, at han må forskånes for et års landgilde. JT, 12, 297. 24. nov. (Kbh.) Ms. til Oluf Brockenhuus. Han skal indtil videre af Kbh. [lens] indkomst årl., beregnet fra philippi jacobi sidstforleden, lade mester Casper Heerbach i besolding få så meget rug, byg eller havre, som anslået efter kapitelstakst andrager 500 rd. SjT, 31, 426. 24. nov. (Kbh.) Ms. til Oluf Brockenhuus af ganske samme indhold som det foregående, kun at beløbet her er 400 rd. SjT, 31, 442. (Tr.: KD, V, 339). 25. nov. (Kbh.) Konfirmation på Christian 4.s bevill. af 4. okt. 1645 [KB 1644-45, 477] for skibstrompeterne på eneret til at opvarte ved bryllupper for kongens tjenere, som hører under Holmens kirke. SjR, 22, 502. K. 25. nov. (Kbh.) Bevilling. For at købstaden Lund) bedre kan komme på fode og tiltage, har kongen anset for godt at bevilge den forskånelse i 5 år for ½ af borgelejepengene, regnet fra 1. nov. 1650. Hvad der tilkommer dens indbyggere at svare indtil 1. nov., skal de svare. SjR, 22, 502. Orig. (til Nykøbing S.) i DKanc. 165a. Desuden i Kalundborg rådstueark., LAK, og i Kerteminde rådstueark., LAO. Indl. 21. okt. 1) Overskriften lyder: Alle købstæderne i Danmark fik breve at være forskånet for bådsmandsskat i 5 år. 25. nov. (Kbh.) Ms. til Baltzar Seehmand [Sechmand?]. Det meddeles ham til efterretning, at kongen for 5 år, regnet fra 1. nov. sidstforleden, har bevilget købstæderne i Danmark forskånelse for ½ af deres borgelejepenge. SjT, 31, 424. 25. nov. (Kbh.) Ms. til Christoffer Lindenov. Mads Holdst, som har været ridefoged på Bornholm, er for sine grove forseelser dér på landet af rigsrådet dømt til arbejde i jern på livstid på Bremerholm. CL skal modtage ham og se til, at han bliver vel forvaret og arbejder i jern lige med de andre fanger. SjT, 31, 424. Indl. 27. nov. 25. nov. (Kbh.) Bevilling. Laurids Jensen i Engelholm har begæret, at hans gd. smst. må bruges til offentligt herberge. Da hr. Ove Giedde erklærer, at ingen bedre gd. findes dér og heller ingen mere tjenlig mand, bevilges det LJ indtil videre at bruge sin gd. til herberge, imod at han forholder sig således mod dem, der logerer hos ham, at ingen med billighed kan klage. SkR, 6, 200. K. 25. nov. (Kbh.) Ms. til hr. Oluf Parsberg. Han har givet til kende, at der i Vestervig len findes 10 gde øde, fordi de er sat så højt i landgilde, at ingen vil antage dem, og begærer, at der må gøres billigt afslag herpå. Kongen godkender, at OP gør noget afslag. Men for at der intet skal afgå kronen i landgilde, skal han øge den på de gde i lenet, som kan tåle det. Dog skal alt ske således, at ingen klage fremkommer. JT, 12, 298. Orig. i DKanc. B 167d. 25. nov. (Kbh.) Ms. til Mogens Høeg. Da der er stor brøstfældighed på Silkeborg slot, godkender kongen, at han på den nødvendige reparation anvender 400 rd., hvoraf de 200 vil blive godtgjort i nærværende års regnskab og 200 i det flg. års. JT, 12, 299. K. Indl. 7. juli. 25. nov. (Kbh.) Ms. til Mogens Høeg. Kronens tjenere til Silkeborg slot vægrer sig, nu hvor det mest behøves, og imod hvad de plejer at gøre, ved at skaffe fornødent stråtag til ladegden. Kongen godkender, at MH tilholder hver helgd. at levere ½ læs stråtag og hver halvgd. halvt så meget. JT, 12, 299. K. 26. nov. (Kbh.) Skøde. Jens Jacobsen får skøde på en byggeplads inden for fæstningen uden for Prinsens Kanal, nemlig 20 al. bred langs Jens Jensens plads, 54 al. lang, på den anden side langs Hans Thesches plads også 54 al. og i den bageste ende 20 al. Han skal ud for sin anpart forfærdige, brolægge og vedligeholde kanalen og gaderne. Han må ikke bygge ud til rendestenen. [Slutn. som skøde 22. maj til Niels Jensen Holst]. SjR, 22, 504. K. (Tr.: KD, III, 354). 26. nov. (Kbh.) Forordning om glastolden. For at glasbrænderi i Danmark desto bedre kan iværksættes, har kongen anset for godt at pålægge alt fremmed glas flg. told: af hver kiste glas og af hver 1.000 hule glas af alle slags, som, andetsteds brændt, herefter indføres, skal fra førstkommende pinsedag svares 1 rd. mere i told end hidtil. SjT, 31, 423. K. (Tr.: CCD, V, 656).- 27. nov. (Kbh.) Konfirmation på tidl. lensmand på Antvorskov Ernst Normands fæstebrev af 18. juni 1628 til fru Lisabet Bille, afd. Sigvard Becks t. Førslevgård, på kirkekorntienden af Marvede s., som herredsfoged i Hårslev[?] Jens Hansen fradøde. Hun skal i årl. afgift inden skt. mortens dag levere 3 pd. rug, 4 pd. byg og 6 td. havre i Næstved, Slagelse eller Korsør, hvor kirkeværgerne begærer det. I indfæstning har hun betalt 31 rd. in specie. Bønderne skal yde tienden i kærven på Førslevgård. Det bevilges Lave Beck, som nu ejer Førslevgård, at tienden, når den bliver ledig, perpetueres til Førslevgård, mod at den genfæstes, når den bliver ledig, og når nogen fæster dør. SjR, 22, 505. 28. nov. (Kbh.) Pas. Mester Thomas Höpffer med andre udsendinge og fuldmægtige fra Augsburg er på rejse til Sverige og siden tilbage igen. Lensmænd, fogder og andre, som har befaling på kongens vegne, skal forskaffe dem gode vogne og fri færgeoverfart, så de kan komme frem velbefordret og uden ophold. SjR, 22, 506. 28. nov. (Kbh.) Bevilling. Iver Kier bevilges indtil videre årl. proviant for 100 rd., som proviantskriveren ved Kbh. slot fra brevets dato skal levere ham, anslået efter landekøbet. SjR, 22, 507. 28. nov. (Kbh.) Å.b. Det er fundet rådeligt, at en del af kronens gods skulle udlægges til betaling af den gæld, som er gjort i forleden fejde. Kongen erfarer nu, at godset næppe ville forslå, hvis gælden helt skulle afbetales, og at også alle andre kreditorer, som har billige fordringer, ville forblive ganske ubetalt. Han har derfor anset for godt, at de, som nu modtager af det udlagte gods for forstrækning i krigen, kun skal have % og patientere med ½ og renten, til riget kommer i bedre velstand, og resten af det gods, som siden bliver til overs, distribueres blandt andre kreditorer. SjR, 22, 507. (Tr.: CCD, V, 657). 28. nov. (Kbh.) Konfirmation. Menige bønder og almue på Bornholm har anholdt om konfirmation på en konstitution og forordning mellem indbyggerne og de lybske, som er gjort af nogle kommitterede rigsråder på kongens faders farfaders tid og i Christian 4.s umyndige år, på dennes vegne efter undersåtternes ansøgning konfirmeret af de til regeringen forordnede rigsråder. Den lyder, som følger: »Vi Christian den fjerde etc. NB Findes ord fra ord udi det skånske register anno 1593, fol. 140«). Konstitutionen konfirmeres i alle dens ord og punkter. SkR, 6, 201. (Jf. CCD, V, 657). Indl. 7. okt. 1) Ses ikke medtaget i KB 1593-96. 28. nov. (Kbh.) Bevilling. Borger i »vor stad«< Hamborg Henrik Liphart har andraget, at han agter at oprette et glasbrænderi på Steen Billes grund [på Hedegård i Glesborg s.] og begærer at forundes visse privilegier. Det bevilges, at han, mod sædv. told, hvortil han vil, må udføre det glas, han brænder i Danmark og ikke kan sælge her. I 4 år må han for halv told føre glas fra den ene provins her i riget til den anden. Og for at der ingen indpas skal gøres ham af fremmede, vil ingen fremmede i 10 år blive forundt sådanne privilegier her i riget, men der vil tværtimod blive lagt større told end hidtil på andetsteds brændt glas, som indføres, nemlig 1 rd. af hver kiste glas og af hver 1.000 hule glas af alle slags. Dog må HL i et år fra brevets dato for den nugældende told indføre andetsteds brændt glas. Hvis der, mens han er her i riget, opstår tvist mellem ham og hans betjente ved glasværket, skal han heri, så vidt lov og ret tilsteder det, hjælpes til rette. Til gengæld skal han efter eget tilbud fremme glasbrænderiet mest muligt og siden forsyne riget med glas af alle slags til lige så billig pris, som det kan fås for i Holland, Hamborg eller Lybæk, og desuden årl. uden betaling levere kongen glas for 50 rd. JR, 11, 384. K. Jf. indl. 17. sept. 28. nov. (Kbh.) Ms. til fru Jytte Høeg. Borger i Århus Søren Sørensen har for nogen tid siden forset sig ved uden bevill. at have solgt femten parter i et skib til fremmede og alene forbeholdt sig selv 1/16 deri, hvorfor JH også på kongens vegne har ladet ham tiltale ved retten og erhvervet dom over ham for som overtræder af kongens mandat at skulle stå til rette og afsone eller være i kongens nåde og unåde. Da han til sin undskyldning har forebragt et og andet, godkender kongen, at JH må aftinge forseelsen med ham for 50 rd., hvormed han skal være fri for videre tiltale. JT, 12, 299. 29. nov. (Kbh.) Ms. til rentemestrene. Kongen erfarer, at siden Sejlstrup gods er udlagt til betaling af gælden for forstrækninger i sidste fejde, beløber taksten af jordebøgerne sig da til 20.000 td. foruden det udlæg, som skal ske fra Tryggevælde og Stjernholm. De skal derfor ikke regne det gods, som skal udlægges fra nævnte len, blandt det gods, som udlægges til gældens betaling. SjT, 31, 422. (Efter hr. kanslers befaling) K. Orig. i DKanc. B 179g. 30. nov. (Kbh.) Skøde. Hr. Jørgen Brahe t. Hvedholm får skøde på jus patronatus til Konge kirke i Landskrone len i Onsø h. med herligheden til præstegd. og degnestavn samt den årl. afgift af kirketienden, som ligger til Knudstrup og er 1 pd. rug og 1 pd. byg, desuden kongetienden af samme sogn: 7 skp. byg, 4 skp. havre, som i jordebogen kaldes biskopstiende, og som hidtil er ydet til Herredsvad kloster. Præst og degn skal nyde deres rettighed som hidtil. JB skal svare bispe- og provstegæsteri som af arilds tid. Præst og degn skal svare alterhavre og penge til Landskrone slot som hidtil. JB skal som patron beholde højhed og herlighed af alt det nævnte. Han må selv tilsætte kirkeværger, forhøre kirkens regnskaber, selv disponere over indkomsten til dens bedste og vedligeholde den ustraffeligt. Han må selv bruge kirketienden eller for billig fæste og afgift fæste den til hvem, ham lyster. Skulle nød tilstøde riget, skal kirken og dens tjenere komme til hjælp lige med andre gejstlige og kirker. SkR, 6, 201. (Jf. Kr.Sk., II, 21). 30. nov. (Kbh.) Forordning om færgeløn mellem Helsingborg og Helsingør. Færgemændene i Helsingborg kan i denne besværlige og dyre tid ikke blive ved magt, hvis de skal gøre overførsel til den betaling, recessen tilholder dem. Da de nødvendigvis må have så meget, at de kan holde færgerne ved lige og opholde sig selv og deres fattige hustruer og børn, godkender kongen, at de efter borgmesters og råds forslag indtil videre i fragt må tage: af hver »>ledig<< person fra Helsingborg til Helsingør 4 sk., til Kbh. 8 sk., for at overføre en af de største færger til heste til Helsingør 2 dl., for en båd med rorkarle til Helsingør om sommeren 1 dl., af en jolle med 2 mand 2 mk., men om vinteren, når der er is i Sundet, gives af færger og både, alt efter vejrlig og tid, til fragt af en af de største færger til Kbh. 6 s.dlr. [slettedaler?] og af en båd til Kbh., når vinden er god, og man kan sejle, 3 s.dlr. SkR, 6, 203. (Efter Otte Krags ordre) K. (Tr.: CCD, V, 658). Indl. 4. nov. 30. nov. (Kbh.) Ms. til hr. Anders Bille. Han skal, med mindst mulig bekostning, lade reparere den brøstfældighed på vinduer og tag, som findes på Skanderborg slot, og som behøver reparation straks. JT, 12, 300. K. 30. nov. (Kbh.) Ms. til Ebbe Gyldenstierne. Den forordnede fæstning ved Bersodde kan ikke begyndes, før den dertil fornødne plads bliver gjort ryddelig. Han skal derfor ligne og lægge mellem kronens bønder i sit len, at de snarest gør den fornødne plads ryddelig til fæstningen. Det tømmer, der findes på stedet, som er tjenligt til bygningstømmer, skal han lade henlægge i forvaring, men det øvrige må han fordele mellem bønderne, som rydder pladsen, for at de skal befindes desto villigere dertil. JT, 12, 300. K. 1. dec. (Kbh.) Ms. til rentemestrene. Kongen har erfaret, at det jordegods, som allerede er udlagt fra lenene i Danmark til gældens betaling, udgør over 20.000 td. htk. De skal udlægge det overskydende til de len i Sjæll. og Fyn, som er ved landevejene, og som de kan erfare, at det er mest fornødent og belejligt for. SjT, 31, 444. K. Orig. i DKanc. B 179g. 1. dec. (Kbh.) Proklama. Afd. Laurids Lindenovs arvinger har andraget, at LLs efterladte hustru fru Anne Friis t. Oregård har påtaget sig at betale al hans gæld, men at de ikke kan vide, om LL har lovet for nogen eller selv endnu står ude med noget, som ikke er indløst. De begærer derfor kgl. proklama, at alle, som har noget at fordre, inden år og dag angiver sig for arvingerne. Det begærede proklama bevilges og skal læses på landstingene. FR, 6, 105. K. 2. dec. (Kbh.) Ms. til hr. Tage Thott, hr. Gregers Krabbe, hr. Jørgen Brahe og hr. Niels Trolle. Kongen godkender, at de 3 kreditorer: borgmester i Christianshavn Jacob Madsen, tolder i Kbh. Henrik Møller og indvånerske i Kbh. Karen, afd. Rasmus Jensens, som har gjort riget største undsætning i sidst forleden svenske fejde, for %/ parter af deres tilkrav hver må få en del samlet gods eller udlæg i deres betaling. Der er ligeledes bevilget borger i Lybæk Hendrich Wurger til godtgørelse for hans tjenester i forleden fejde gods forud for 1.000 dl. SjT, 31, 444. K. 2. dec. (Kbh.) Ms. til hr. Tage Thott, hr. Gregers Krabbe, hr. Jørgen Brahe og hr. Niels Trolle. Kongen godkender, at borger i Kbh. Gøder Braem for sit tilkrav for tjenester i forleden fejde i betaling må få de ½ parter i samlet gods eller udlæg. SjT, 31, 445. K. (Tr.: KD, V, 339). 2. dec. (Kbh.) Kvittansiarum. Hr. Christian Rantzau t. Breitenburg har aflagt endeligt regnskab for den visse rente og indkomst af Tranekær slot og len, som han blev forlenet med og fik i underpant for en anselig sum penge, han havde forstrakt kronen med, fra philippi jacobi 1645 efter hr. Christoffer Urne, og til philippi jacobi 1650. Han har desuden gjort regnskab for den uvisse indkomst i lenet og for unionspengeskatter, kornskatter, bådsmandsskatter, kobber - og tinskatter samt kirkernes beholdninger på Langeland og for andre kontributioner, som imidlertid er faldet. Han har betalt alle antegnelser, som ikke har kunnet passere, og indleveret genparten af sit forleningsbrev, som er givet ham til underpant på lenet. Han er intet blevet skyldig og lades med arvinger aldeles kvit, fri og kravsløs. Dog skal han i næstfølgende års regnskab fra philippi jacobi til årsdagen 1651 gøre rigtighed for, hvad fordring ham tilkommer efter det seneste i rentekammeret forklarede regnskab, og hvad derimod er i behold ved lenet. SmR, 7, 23-25. K. 2. dec. (Kbh.) Bevilling for jfr. Lene Gyldenstierne til selv at måtte oppebære landgilde, stedsmål og anden oppebørsel af sit jordegods og selv forestå sit værgemål. Dog må hun ikke sælge af sit gods uden samtykke af sin lavværge, som også skal se til, at det ikke anvendes til unytte. Og hvis der opstår trætte om hendes gods og ejendom, skal han forsvare det. JR, 11, 385. 2. dec. (Kbh.) Bevilling. Skipper Claus Adriansen Brouwer fra Amsterdam har andraget, at han med sit skib, kommende fra Malaga, ladet med spansk vin er strandet ved Anholt, hvor indbyggerne har bjærget en del af det, hvorfor han har tilsagt dem ½ af vinen i bjærgeløn. Han begærer, at han igen mod billig betaling må få denne vin af indbyggerne. Da kongen finder dette billigt i sig selv, bevilges det ansøgte. JR, 11, 385. Orig. i DKanc. B 166-1. 3. dec. (Kbh.) Bevilling. Kongen har bevilget, at underfoged i Helsingør Jacob Jensen, som er fængslet, fordi han ved forsømmelse og dårlig varetægt havde ladet et kvindfolk undkomme, som pga. lejermål med hospitalsforstander i Helsingør Carsten Cortsen var givet ham i forvaring, må udlades af sit fængsel, når han stiller borgen for at skaffe hende til veje igen eller at indfinde sig igen, hvis han ikke kan blive hende mægtig igen. SjR, 22, 507. 3. dec. (Kbh.) Å.b. Kongen har fundet for godt at forandre navnet på den plads ved Kbh. slot, som hidtil almindeligt er kaldt Skarnholmen, til Slotsholmen. Det forbydes alvorligt under strafansvar herefter at kalde den Skarnholmen. SjR, 22, 508. (Efter Otte Krags ordre) K. (Tr.: KD, III, 355). 3. dec. (Kbh.) Oprejsning. Jens Asmundsen af Hegenis i Froste h. har andraget, at nogle personer: Gunde i Sætofft, Jep Vinter i Hør, Niels Hogensen og Niels Tordsen i Nybye er indgået i hans frændes Jep Eskildsen i Hegenis' hus og hjem »med raad raad, ured hu og vebnede hender« og dér uden årsag har slået hans nævnte frænde, så han klagede over at have fået sin død deraf. Herom er der ikke >>eftermeldt eller påklaget«< efter lovens og recessens tilhold. Han begærer oprejsning til at påtale sagen og udføre den efter lov og ret, hvilket bevilges. SkR, 6, 203. Indl. 24. nov. 3. dec. (Kbh.) Ms. til hr. Knud Ulfeldt. Heesløff kald i Rønneberg h. er ledigt. Hr. Enhort Hansen har begæret at få det, og kongen godkender, at han frem for andre må lade sig høre dertil og nyde det, hvis han efter ordinansen og andre om kald udgangne forordninger lovligt kan kaldes. SkT, 8, 147. 3. dec. (Kbh.) Ms. til hr. Henrik Rantzau og Erik Juel. Kongen har efter ansøgning til postens befordring i Nørrejyll. bevilget, at nogle af kronens bøndergde må forordnes dertil, som kan føre posten fra et sted til et andet, og forundt de derpå boende bønder frihed for alle andre ægter og arbejde, nemlig i Skanderborg len 2 gde, i Stjernholm len 4, i Havreballegård len 4, i Dronningborg len 6, i Koldinghus len 6, i Hald len 4, i Mariager len 2 og i Ålborg len 6 gde. Adressaterne skal på kongens ratifikation snarest gøre en vis anordning, hvorledes de mener, at nævnte postværk kan iværksættes, og brevene bedst fremføres fra et sted til et andet. Da der også søges om, at en post lige så vel må anordnes til Ringkøbing som andetsteds hen, godkender kongen også dette, og at dertil på fornødne steder må udvises gde med samme frihed. De skal snarest til kancelliet indsende deres anordning om dette postværk til kongens ratifikation. JT, 12, 301. K. 4. dec. (Kbh.) Skøde. Borger i Kbh. Hans Enevoldsen skal pga. fortifikationen nedbryde sine våninger uden for Nørreport og mister en have. Til vederlag er udlagt ham en byggeplads inden for fæstningen i Ny Kongensgade, 68 al. bred, langs Adelsgaden 160% al. lang. Han skal forfærdige, brolægge og vedligeholde gaderne. Han må ikke bygge ud til rendestenen. [Slutn. som skøde 22. maj til Niels Jensen Holst]. SjR, 22, 508. K. (Tr.: KD, III, 355). 4. dec. (Kbh.) Ms. til jægermesteren og fiskemesteren. De skal på anfordring lade hr. Tage Thott til sin frues begravelse få 3 store dyr uden betaling og mod betaling 20 harer samt 30 retter karper og lige så mange retter karudser. SjT, 31, 445. 4. dec. (Kbh.) Ms. til hr. Mogens Kaas. På Hans Krag på Hindholms mod MK indleverede supplikation har MK erklæret, at han ikke længere har kunnet betro HK tingfogderiet, fordi han er adelstjener, og fordi han har påført nogle af kronens bønder unødig trætte. Kongen er tilfreds med erklæringen og vil, at der med tingfogderiet skal forholdes efter Christian 4.s åbne brev af 7. aug. 1608 [KB 1603-1608, 731], så længe byfogden i Kerteminde forestår det forsvarligt. FT, 7, 80. K. 4. dec. (Kbh.) Oprejsning. Jep Sindersen af Smedshave har andraget, at han og hans søskende som umyndige er forurettet, idet deres fædrene og mødrene bondegods er frakommet dem. Han begærer, at kongen vil bevilge oprejsning til at stævne adskillige domme, som er afsagt i sagen, for overdommere, skønt de er ældre, end recessen tilsteder, da dommene er afsagt, mens han var umyndig, og da hans og hans søskendes lavværger ikke alene har ladet deres gods frakomme dem, men også været forsømmelige med i rette tid at tale derpå, og da han selv har været i Christian 4.s tjeneste og derved forhindret i at procedere i sagen. Det bevilges, at JS, dommeren uden skade, må udføre sagen og igen lade den indstævne og påkende for sine tilbørlige dommere. JR, 11, 386. Orig. i DKanc. B 166-1. 4. dec. (Kbh.) Hr. Gregers Krabbe, bispen og hospitalsforstanderen i Ribe fik brev at indtage Søren Jørgensen i Ribe hospital, når der bliver plads ledig. Udt. i JT, 12, 301. Orig. i Ribe bispeark. (C4-252), LAV. 4. dec. (Kbh.) Henrik Thott og hospitalsforstanderen i Randers fik brev at indtage Jep Jensen Bunde i Randers hospital, når der bliver plads ledig. Udt. i JT, 12, 301. 4. dec. (Kbh.) Ms. til Frands Pogwisch. Christen Christensen i Bjerring mølle i Middelsom h. begærer nogen forskånsel på sin landgilde pga. skade, der er tilføjet ham i forleden fejde, og brøstfældighed på sin mølle samt bagvand, hvorved hans maling er blevet hindret. Da FP bekræfter hans angivende, godkender kongen, at han forskånes for et års landgilde. JT, 12, 302. 5. dec. (Kbh.) Ms. til hr. Henrik Lindenov. Hvad Sebastian Treshart har klaget over, kan han se af hans hosføjede supplikation. Han skal, så vidt lov og ret tilsteder, hjælpe ham til rette, så kongen kan forskånes for hans videre overløb. SkT, 8, 147. 5. dec. (Kbh.) Ms. til Johan Christoffer von Körbitz. Gabriel von Rensberg har anholdt om, at kongen vil anordne en formynder for hans datter Magdalena Sibilla, fordi han daglig »tilslages<< stor skrøbelighed, og hun ingen slægtninge har, hverken på fædrene eller mødrene side, som efter hans død kan iagttage hendes velfærd. JCK skal, hvis han overlever GR, overtage datterens formynderskab. SmT, 8, 20. (Efter Otte Krags ordre) K. 5. dec. (Kbh.) Ms. til fru Jytte Høeg. Hvad Søren Sørensen af Århus har andraget, kan hun se af hosføjede bilag. Hun skal tilholde borgmester og råd, at de erkyndiger sig derom og snarest til hende leverer deres erklæring, som hun siden skal indsende til kancelliet tillige med, hvad hun selv kan lade udforske i den sag. JT, 12, 302. K. 5. dec. (Kbh.) Ms. til fru Jytte Høeg. De to bysvende i Århus, Niels Mouridsen og Axel Ebbesen, er for deres forseelse af byfogden smst. dømt i kongens nåde og unåde. Skønt de billigvis, andre til afsky, burde udstå tilbørlig og høj straf, har kongen af kgl. gunst og nåde for denne gang så vidt benådet dem, at de indtil videre skal arbejde i jern på Bremerholm. Hun skal snarest sende dem vel forvaret dertil. JT, 12, 302. (Jf. J.R. Hübertz, II, 144). 6. dec. (Kbh.) Bevilling. Margrete, sal. Poul Clausens, har andraget, at der er sket hende forkort på skiftet efter hendes afd. broder Naman Hiort, hvorfor hun forårsages at tale derpå. Hun begærer, at renteskriver Jørgen Carstensen på hendes vegne må føre sagen, da hun vil betro ham dertil. Det bevilges, når JC først på behørige steder tages tilbørligt i ed. SjR, 22, 509. Indl. 5. dec. 6. dec. (Kbh.) Ms. til hr. Tage Thott, hr. Gregers Krabbe, hr. Jørgen Brahe og hr. Niels Trolle. Borgmester og råd i Malmø har i forleden fejdetid til garnisonens underhold optaget et lån i nogle børnepenge på 1.100 rd. Kongen anser det for billigt, at hele denne kapital betales af det udlagte gods. SjT, 31, 445. K. 6. dec. (Kbh.) Ms. til Oluf Brockenhuus. Hvad Ewere Robberts, som med kgl. bevilling er teglbereder på Kbh. len, anklager Hans Teglbereder for, kan OB se af hans hosføjede supplikation. Han skal tilholde HT at sætte ERs enke nøjagtig loven og vissen, at han tilbørligt vil efterkomme den mellem dem oprettede kontrakt, eller derfor at borge for sig selv. SjT, 31, 446. K. 6. dec. (Kbh.) Ms. til Oluf Brockenhuus, Peder Vibe, Erik Krag og Oluf Rosenkrantz. De har for nogen tid siden fået befaling om at være kommissærer på skiftet efter Falk Lykke. Da hans enke Kirstine Rantzau beklager sig over, at hun ikke kan komme til ende med det, skal de være betænkt på snarest at afslutte det. SjT, 31, 446. 6. dec. (Kbh.) Ms. til Christoffer Gabel. Nogle af lensmændene er til sinds at ville på én gang erlægge og til CG levere de penge, som til betaling af rigets gæld ellers er bevilget at betales over 3 terminer. Kongen godkender, at CG modtager dem og kvitterer derfor samt for et år korter renten en trediedel af og for den anden trediedel for to år. SjT, 31, 446. K. 6. dec. (Kbh.) Bevilling. Borger i Christianshavn Søren Jensen, som er privilegeret til at brænde potaske i Herredsvad klosters len i Skåne, har begæret at forskånes for told af den potaske, som udføres, da han af potasken, ud over den årl. afgift, svarer hver 10. tønde til kongen, foruden at værket ligger langt oppe i landet, og potasken med dyr vognleje skal køres ud til ladestederne, hvortil kommer anden bekostning. Af de nævnte grunde bevilges den ansøgte forskånelse for told. SkR, 6, 204. (Efter Otte Krags ordre) K. 6. dec. (Kbh.) Ms. til hr. Henning Valkendorf, bispen og hospitalsforstanderen i Odense. De skal, når der bliver plads ledig, i Odense hospital indtage Knud Pedersen. FT, 7, 81. K. 6. dec. (Kbh.) Bevilling. Fru Jytte Høeg, afd. Niels Krags, har for nogle år siden fået Christian 4.s brev på for sin livstid, hvis hun overlevede sin husbond, at måtte beholde kongekorntienden af Voense [Oddense] s. i Hindborg h., som NK havde fæstet af skolemesteren i Skive. Hun har nu afstået den til sin søn Mogens Krag, og det bevilges, at han må nyde den efter Christian 4.s brevs indhold, som hans moder har nydt den, dog skolemesteren i Skives rettighed forbeholdt i alle måder. JR, 11, 387. 6. dec. (Kbh.) Kvittansiarum. Fru Anne Lunge, afd. Just Høegs, har gjort endeligt regnskab for al den visse rente og indkomst efter jordebogen til Kalø slot og len fra philippi jacobi 1640, da JH fik det efter hr. Christian Thomesen, til philippi jacobi 1647, da han imidlertid var død, og Claus von Ahlefeldt blev forlenet dermed. Hun har ligeledes gjort regnskab for den uvisse indkomst og for unionspengeskatter, kornskatter, bådsmandsskatter, kobber- og tinskatter >>samt købstædernes der udi lenet forklaret told og accises forretning midlertid forberørt«<. Desuden har hun forklaret slottets inventarium, som JH havde modtaget og igen afleveret, samt betalt alle antegnelser, som ikke har kunnet passere. Hun har indleveret forleningsbrevet. Og hun er intet blevet skyldig og lades kvit, fri og kravsløs. JR, 11, 387. K. 7. dec. (Kbh.) Ms. til rentemestrene. De skal meddele en specifikation over, hvad enhver af kronens kreditorer, som nu bliver betalt med krongods, får i betaling, og i hvilken provins, hvilket herred og sogn og hvilken by det ligger, hvor meget det er anslået til, og hvor meget enhver endnu har fordring på, for at de gennem kancelliet kan kræve skøde. Hvad der denne gang bliver betalt, skal de afskrive på enhvers hovedbrev og forsikring. SjT, 31, 447. K. Orig. i DKanc. B 179g. 1) I indførslen fejlagtigt dat. 7. nov. K har 7. dec. 7. dec. (Kbh.) Ms. til hr. Tage Thott, hr. Gregers Krabbe, hr. Jørgen Brahe og hr. Niels Trolle. Jørgen Marsvin begærer at måtte bevilges noget af det gods, som i Silkeborg len er udlagt til kronens gæld. Kongen godkender, at han forlods må få, hvad der ikke allerede er taget af andre. Og hvad det beløber sig til mere end hans tilkrav denne gang, skal han fornøje andre kreditorer med. Desuden skal han efter eget tilbud på sine øvrige tilkrav, som ikke godtgøres denne gang, kvittere 1.000 rd., som straks skal afskrives derpå. SjT, 31, 447. K. " 7. dec. (Kbh.) Ms. til Henrik Thott. Hvad Margrete, afd. Christen Skrivers, har andraget, kan han se af hendes hosføjede supplikation. Han skal tilholde hospitalsforstanderen i Randers, at han, når hospitalet har midler dertil, betaler, hvad hun beviser, at hendes afd. husbond med rette tilkommer. JT, 12, 303. 8. dec. (Kbh.) Å.b. Det kanonikat i Viborg domkirke, som er ledigt efter afd. sognepr. mag. Hans Hansen, gives øverste renteskriver Peder Pedersen med bønder og tjenere og al dets rente og tilliggende. Han skal rette sig efter det den 16. aug. 1650 til Viborg kapitel udgangne missive og den bevilling, som er sket kongen til rigets gælds betaling. Når han ikke længere er forhindret af kongens daglige tjeneste, skal han residere ved domkirken og give og gøre tynge og tjeneste inden kirken og uden lige med andre residerende kanniker smst. og være den gejstlige ordinans og kapitlets statutter undergivet. Han skal holde den gård og residens, han får, ved magt og bønderne ved lov og skel og ingen forurette mod loven eller besvære dem med ny indfæstning eller andet usædvanligt pålæg. Han må ikke forhugge eller lade forhugge skovene til upligt. JR, 11, 389. 9. dec. (Kbh.) Benådning. Lensmand på Antvorskov hr. Wentzel Rothkirck har tiltalt Erik Herlofsen for noget, som er passeret i kongens vildtbane. Kongen tilgiver og efterlader EH sagen, så den ikke skal komme ham til skade i nogen måde. SjR, 22, 510. 9. dec. (Kbh.) Ms. til hr. Wentzel Rothkirck. Han har for nogen tid siden fået befaling om at tiltale Erik Herlofsen for noget, som er passeret i kongens vildtbane. Da kongen har efterladt EH sagen, skal WR lade det bero med videre tiltale. SjT, 31, 448. 9. dec. (Kbh.) Bevilling. Øverste renteskriver Peder Pedersen har anholdt om i Viborg kapitel at måtte deltage lige med andre residerende kanniker i bonis communibus, da han bruges i kongens dagbe - lige tjeneste og derfor ikke kan residere ved stedet. Det ansøgte vilges. JR, 11, 390. 9. dec. (Kbh.) Ms. til Jørgen Kruse og Erik Grubbe. De har for nogen tid siden fået Christian 4.s brev om at forhøre Århus domkirkes regnskab. Men sognepr. smst. mag. Christen Nielsens regnskab var ikke da blevet vedlagt, fordi han var taget i arrest og derfor ikke kunne udfærdige det til den tid. Da han nu »er overbødig« at overlevere sit regnskab, skal de tage det til sig og efterkomme Christian 4.s brev. JT, 12, 303. (Efter hr. kanslers befaling) K. Indl. før 9. dec. 1650. 10. dec. (Kbh.) Skøde. Axel Pedersen får skøde på en byggeplads inden for fæstningen i Kirkegaden, nærmest ved Rasmus Mikkelsens byggeplads på den vestre side, 30 al. lang på begge sider og mod gaden og i den bageste ende 20 al. bred. Han skal foran sin anpart forfærdige, brolægge og vedligeholde gaden. Han må ikke bygge ud til rendestenen. [Slutn. som skøde 22. maj til Niels Jensen Holst]. SjR, 22, 510. K. (Tr.: KD, III, 355). 10. dec. (Kbh.) Ms. til Arent von der Kuhla og hospitalsforstanderen. Hvad Mads Pedersen har andraget, kan de se af hans hosføjede supplikation. De skal indtage ham i hospitalet i Helsingør, når der bliver plads ledig. SjT, 31, 448. 10. dec. (Kbh.) Ms. til hr. Ove Giedde. Jacob Petz beklager sig over, at hans betjente ved det jernværk, han med sine medparticipanter har begyndt i Skåne, anstiller sig modvilligt og ikke efterkommer de kontrakter, de indgår med ham. Da en del af dem ikke er bosatte, så de kan tiltales ved retten, skal OG på JPs ansøgning hjælpe ham til rette, så kongen kan forskånes for overløb. SKT, 8, 148. 11. dec. (Kbh.) Ms. til Falk Gøye. Kongen godkender, at han flytter Valdemar 4.s monument, som står midt i koret i Sorø klosters kirke, længere op mod alteret, for at der kan blive bedre plads til stolestader i koret. SjT, 31, 448. (Efter hr. kanslers befaling) K. 11. dec. (Kbh.) Ms. til Falk Gøye. Der findes på akademiet i Sorø en ret stor del bøger, hvormed der ikke kan haves tilbørlig rigtighed og forsvarligt opsyn, som efter deres beskaffenhed kræves, medmindre der udnævnes en bibliotekar. Kongen godkender, at eloquentiæ professor, nuværende og kommende, som efter akademiets statutter også er akademiets notarius, herefter forordnes hertil og af akademiets visse indkomst for de to hverv gives 100 rd. årl. Og for at biblioteket kan tiltage og forbedres til bedste for akademiet og de studerende, bevilges, at de tiender, der er tillagt enker dér på stedet, må bruges til bogindkøb, når der midlertidigt ingen enker er. SjT, 31, 448. (Efter hr. kanslers befaling) K. 11. dec. (Kbh.) Ms. til Falk Gøye. Datter af afd. professor ved Sorø akademi Johannes Meursius jfr. Marie Meursie har begæret et vist årl. underhold, imod at hun til akademiet afstår den gård, hun har arvet efter sine forældre. Kongen har på dette vilkår bevilget hende 100 rd. årl. af de penge, professorernes enker plejer at få. SjT, 31, 449. K. 11. dec. (Kbh.) Ms. til Falk Gøye. Da der på Sorø akademi behøves en dansemester, godkender kongen, at FG dertil antager en franskmand, som allerede har angivet sig hos ham, uanset at han er katolik. Dog skal FG tilholde ham at leve skikkeligt og stille i sin religion, så ingen bliver skandaliseret eller forarget derover. SjT, 31, 450. (Efter hr. kanslers ordre) K. 11. dec. (Kbh.) Ms. til hr. Hans Lindenov. Kronens bønder under Kalundborg slot i Ubby, Rørby, Årby, Værslev, Jorløse, Store Fuglede, Lille Fuglede, Tømmerup, Føllenslev og Særslev sogne og en del i Bregninge og Borre [Raklev] sogne i Eskebjerg, Alleshave, Rumperup, Torpe, Gåsetofte, Illerup, Ellede og Kallerup byer har andraget, at de i år har lidt så stor skade af misvækst på deres rugsæd, at de ikke kan blive ved magt, hvis de skulle give deres ruglandgilde efter jordebogen. De begærer derfor at måtte give byg i stedet for rug. Da deres angivende bekræftes af medfølgende tingsvidne og HLs erklæring, godkender kongen, at de i år må give byg for rug, dog for 4 td. rug 5 td. byg. SjT, 31, 450. K. 11. dec. (Kbh.) Ms. til borgmester og råd i Malmø. Indvåner i Kbh. Hans Nummesen har andraget, at borger i Malmø Peder Nobe skylder afd. tolder og rådmand i Malmø Villum Dikmans arvinger en sum penge for gæld, han har gjort i VDs bo, som han af byfogden i Malmø er dømt til at betale eller blive i arrest, til han betaler den eller stiller sikker kaution, hvilket også er konfirmeret af adressaterne. Han er undveget arresten og kommet herover og har erhvervet kongens stævning i sagen til førstkommende herredage, hvilket HN mener alene er sket for at forhale sagen og imidlertid begive sig fra byen. Adressaterne skal derfor tilholde PN enten straks if. dommen at betale VDs arvinger eller stille nøjagtig borgen eller selv at forblive vissen og borgen til sagens afslutning, da han hverken har midler eller nogen vis bopæl, hvor man kan søge ham. SKT, 8, 147. Tilf.: Efter hr. kanslers befaling. 11. dec. (Kbh.) Ms. til Århus kapitel. Jørgen Marsvin har til sin og sine arvingers begravelse begæret et kapel i Århus domkirke. Af kapitlets erklæring ses imidlertid, at der i samme kapel er en begravelse for en adelig biskop af de Hardenbergers slægt, som kapitlet ikke kan eller tør samtykke i at måtte brydes og røres. Men da JM tilbyder, hvis nogle af biskoppens ben endnu findes, da at nedsætte dem i sit begravelsessted og at lade stenen på graven indmure i kapellets væg, har kongen bevilget, at han må få kapellet til sin og sine arvingers begravelse for den pris, kapitlet finder billig og domkirken tjenlig, dog at JM på egen bekostning sætter kapellet i stand, og at han og arvingerne siden vedligeholder det uden skade og udgift for domkirken. JT, 12, 304. K. 12. dec. (Kbh.) Konfirmation. Steen Reedtz t. Barritskov får konf. på fæstebrev af 1. juli 1650 fra lensmand over Kristianstad len Henrik Lindenov på Broby kirketiende, hvoraf han skal svare den sædv. afgift på 4 pd. rug og 6 pd. byg. Desuden skal SR i stedsmål til kirkeværgerne betale 20 rd. SkR, 6, 204. 13. dec. (Kbh.) Å.b. Det kgl. og adelige akademi Sorø savner indkomst til underhold af professorer og eksercitiemestre. Af omhu for den studerende ungdom har kongen derfor anset for godt dertil at perpetuere et prælatur i Ribe domkirke, kaldet Harsyssels provsti, samt et kannikedømme smst., som Hans Lange t. Dejbjerglund er forlenet med, efter dennes død, så hofmesteren på akademiet på dettes vegne må nyde prælatur og kannikedømme efter kapitlets statutter med bønder og tjenere, mensalibus communibus og andet tilliggelse lige med actu residerende kanniker smst. Han skal anvende dem til akademiets bedste og skal udrede tynge lige med andre kanniker. Han skal holde bønderne ved skel og ret og ikke tilstede, at de forurettes eller besværes med noget usædvanligt pålæg. SjR, 22, 511. (Jf. Kr.Sk., II, 21). 13. dec. (Kbh.) Ms. til Falk Gøye. Erik Herlofsen er befalet at levere 1.000 rd. til FG. Han skal deraf give sprogmester på akademiet Daniel Matras 200 rd. på hans resterende besolding, den aftakkede berider Stephen Smaltz 500 rd. og fægtemester Hans Wilhelm 300 rd. SjT, 31, 451. (Efter hr. kanslers befaling) K. 13. dec. (Kbh.) Ms. til lensmændene i hele Danmark. Kongen har anset for godt i det kommende år selv igen som tilforn efter jordebogen at oppebære landgilden og anden kgl. rettighed af de bønder, som er udlagt til ryttergde og assigneret til underhold af rytterne. De skal derfor meddele rytterne, at de til førstkommende philippi jacobi ikke skal befatte sig videre dermed. Desuden vil han siden igen gøre de andre bønder afslag for den landgilde, som efter forrige anordning er pålagt dem for ryttergdes udlæg. Med missivet følger 2 trykte kgl. mandater, som de skal lade forkynde på tilbørlige steder og siden holde over. SjT, 31, 451. K. Orig. (til Otte Pogwisch) i Frederiksb. lens ark., LAK. 13. dec. (Kbh.) Å.b. De vikarier i Lund domkirke, kaldet altare S. Canuti Regis, altare B. Virginis prope horologium og altare B. Virginis in medio Capelle, som i nogle år har været bevilget afd. dr. Johan Melchior Hypfauf, har kongen anset for godt at perpetuere til et stipendium medicum, således at rektor ved universitetet i Kbh. årl. skal oppebære indkomsten og anvende den til en medicinsk student, som efter stipendiets fundats tildeles den. Rektor skal holde de tilliggende bønder ved lov, skel og ret og ikke forurette dem mod loven eller besvære dem med ny indfæstning eller andet usædvanligt pålæg, og han må ikke forhugge eller lade forhugge skovene. SkR, 6, 205. (Jf. Kr.Sk., II, 21). 14. dec. (Kbh.) Forordning om stævningers dom til landstinget og namsdommes eksekution. Det berettes, at nogle i Jyll. understår sig i at forandre stævninger, som én gang er forkyndt for landstinget, hvorved både retten hindres og dommerne og modparten forvildes. Kongen forordner derfor efter rigsrådets betænkning, at når en stævning, som tidligere har været læst og påskrevet, fremlægges på landstinget og findes at være forandret, skal dommerne, hvis stævningerne fremlægges af kronens tjenere, af adelen eller af gejstligheden, om den bruges af deres tjenere, sende dem til lensmændene, som skal tiltale de pågældende til at lide efter sagens beskaffenhed. Da desuden forordningen om at indstævne underdommeres domme til landsting inden visse år misbruges således, at når nogen dom til nam eller udlæg er erhvervet, lader den tiltalende det bero med dommens eksekution, til den tid, inden hvilken dommen kan påkendes til landstinget, er forbi, hvorved den tiltalte let kan forurettes, påbydes det, at dom til nam og udlæg, hvorefter der ikke sker eksekution inden år og dag, ikke gælder længere, men at ny dom skal erhverves, før derefter må ske udlæg, for at den, sagen angår, ikke skal formenes i rette tid at indstævne dommen for overdommere. SjT, 31, 452. K (bestående af den trykte forordn.). (Tr.: CCD, V, 659-60). 14. dec. (Kbh.) Ms. til Arent von der Kuhla. Han har tidligere fået missive om den gave på 2.000 rd., som afd. Niels Jørgensen har givet til Ringsted skole. Han skal forhandle med samtlige arvinger om, at de godvilligt vil bevilge, at de 2.000 rd. udtages af fællesboet efter de breve, som findes derpå, og som nu er modtaget af ridefogden. Og hvis de ikke godvilligt vil bekvemme sig dertil, skal AK snarest sende sin relation om deres mening til kancelliet, så kongen kan lade gøre den fornødne anordning. SjT, 31, 453. (Efter hr. kanslers ordre) K. 14. dec. (Kbh.) Ms. til hr. Joakim Gersdorff. Lensmand over Tønsberg len Vincents Bildt har andraget, at det på rentekammeret er gjort ham til mangel, at han i lensafgiften har ført sig til afkortning, hvad det fra lenet til rigets gæld pantsatte gods kan beløbe sig til. Han begærer, at det må godtgøres ham, da Christian 4. har bevilget andre lensmænd det i tilsvarende tilfælde. Kongen godkender, at så meget må afkortes, som rigtigt bevises, at rente og indkomst af det pantsatte gods kan beløbe sig til, fra den dag det først er blevet pantsat. SjT, 31, 456. (Efter Otte Krags ordre) K. 15. dec. (Kbh.) Ms. til Vincents Bille og Wentzel Rothkirck. Hr. Iver Krabbe har til magelæg begæret flg. Sorø akademis gde og gods: i [Ø.] Flakkebjerg h. i Vallensved s. i Lundby 2 gde, i Tybjerg h. i Skelby s. i Nåby 2 gde, i Barckager s. og by i Skåne 1 gd. - imod [i Merløse h.] i Ugerløse s. i Brændholt 2 gde, i Kvanløse s. og by i Nyrup mark 1 gd., i [S.] Jernløse s. i Mogenstrup 1 gd., i Tølløse s. i N. Vallenderød 1 gd., [i Ringsted h.] i Allindemagle s. i Estrup 2 gde og [i Merløse h.] i [St.] Tåstrup s. og by 2 gde. De skal tillige med Falk Gøye besigtige det begærede og det tilbudte gods. SjT, 31, 454- 455. K. 15. dec. (Kbh.) Ms. til Falk Gøye. Han skal overvære besigtigelsen af ovenn. gods. SjT, 31, 455. 15. dec. (Kbh.) Ms. til hr. Joakim Gersdorff. Hvad kongens urtegårdsmand beklager sig over, kan han se af hans hosføjede supplikation. Han skal anordne, at der, når han til tjenesten i kongens have begærer det, skaffes ham fornødne arbejdsvogne som tilforn. SjT, 31, 456. K. 15. dec. (Kbh.) Ms. til hr. Mogens Kaas og Erik Kaas.¹) Der skal snarest skiftes efter fru Anne Griis. De skal med kgl. fuldmagt være til stede som kommissærer. Hvis der opstår tvist mellem de interesserede, skal de forlige dem eller adskille dem ved endelig dom. FT, 7, 81. K. 1) Således K. Indførslen har Jørgen Kaas. 15. dec. (Kbh.) Privilegier. Kongen har med rigsrådets samtykke anset for godt til sine rigers og landes defension og bedste at anlægge en ny købstad og fæstning ved Bersodde. For at den des bedre kan bebygges og tiltage, gives byen og dem, som agter at bygge og bo i den, ikke alene al borgerlig rettighed i almindelighed som andre købstæder, men også i særdeleshed flg. privilegier, friheder og benådninger:

1. Købstaden og alle dens indbyggere skal fra brevets dato i 50 år være ganske forskånet for alle ordinære og ekstraordinære kontributioner og skatter, ægter, told og accise og alle andre borgerlige byrder og udgifter, af hvad navn nævnes kan, som enten nu bruges eller herefter kan optænkes. 2. Alle døde varer, som ved byen ind- eller udskibes, skal i 50 år være fri for al told og pålæg. 3. Ingen manufaktur, som i fremtiden kan fremstilles i byen, må uden dens øvrigheds tilladelse indføres. 4. Alle fremmede og udenlandske, som agter at nedsætte sig og bygge, skal, når de har taget borgerskab, være delagtige i samme frihed og privilegier. Og hvis i fremtiden mere kan optænkes, hvormed uden kronens skade byen og dens indbyggere kan beneficeres, vil kongen, når det begæres af ham, erklære sig således derpå, som han eragter det til byens og indbyggernes bedste. Han har til den ende givet hr. Anders Bille fuldmagt til, at når nogen begærer en plads til at bebygge, skal han anordne, at den bliver dem anvist til at bebygge og besætte inden et vist åremål, hvorefter de siden skal få fuldkomment skøde af kongen. JR, 11, 390. K. (Tr.: CCD, V, 660). 16. dec. (Kbh.) Ms. til borgmestre og råd i Kbh. Hvad Peter Mosfeldt af Køln andrager, kan de se af hans hosføjede supplikation. De skal, så vidt lov og ret tilsteder, og det med rette kan ske, forhjælpe ham til ret, så kongen kan forskånes for hans videre overløb. SjT, 31, 457. (Tr.: KD, V, 339). 16. dec. (Kbh.) Ms. til hr. Frederik Reedtz. Kalvehave færgebro er så brøstfældig, at den absolut må repareres. Da der hertil skal anvendes mindst 300 rd., skal han lade den reparere for dette beløb. SjT, 31, 457. K. Indl. 2. aug. 16. dec. (Kbh.) Ms. til hr. Tage Thott, hr. Gregers Krabbe, hr. Jørgen Brahe og hr. Niels Trolle. Hofapoteker Samuel Meyer har i forleden svenske fejde fra 1. dec. 1643 til 1. sept. 1645 forstrakt Christian 4. [beløbet mangler] rd. Kongen godkender, at han af det øvrige og endnu beholdne gods, der er udlagt til kronens gæld, må contenteres efter rigtig regnskab og likvidation for den tid, krigen varede. Dog skal han ligesom andre deri kvitteres tredieparten af sit tilkrav og renter. SjT, 31, 457. K. 12 16. dec. (Kbh.) Ms. til hr. Flemming Ulfeldt. Frederik Parsberg t. Vognserup har til magelæg begæret flg. gods i Holbæk len: i Merløse h. i Sønder Jernløse i en by ved navn Flad Bonderup 1 øde gds jord, hvoraf årl. i landgilde skal svares ½ td. smør, 1 pd. byg, ½ pd. rug, 2 td. havre, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 1 skp. havre, 1 fødenød, samt 1 kirkegd. på samme bys mark, som i landgilde til Sønder Jernløse kirke, når gden er ved magt, svarer 1 pd. byg i de 2 år, men det 3. år intet, da kirken ingen jord har i den 3. vang, desuden 1 gd. (Knud Jensen) i Lille Knabstrup, som svarer sin landgilde til Sønder Jernløse kirke, mens herligheden følger Holbæk slot - imod i Merløse h. i Kvanløse s. og by 1 gd. (Peder Olufsen), i Horns h. i Vejleby 1 gd. (Andreas Lauridsen). FU skal erklære, om det begærede kan undværes fra lenet, og om det tilbudte er nøjagtigt vederlag. SjT, 31, 458. K. 16. dec. (Kbh.) Ms. til hr. Tage Thott, hr. Gregers Krabbe, hr. Jørgen Brahe og hr. Niels Trolle. Det er bevilget Hans Willumsen at måtte betales 10.000 rd. for sit tilkrav i det til kronens gælds betaling udlagte gods. Der skal, ligesom med andre kreditorer, kvittes ham en trediedel deri, og for det resterende skal de lade ham få betaling. Kongen godkender ligeledes, at borgmester i Helsingør Jørgen Andersen af nævnte gods må betales for 730 td. havre, som han i den svenske fejde har leveret på Kronborg slot, ligesom andre købmænd er blevet betalt i den tid. SjT, 31, 459. K. 16. dec. (Kbh.) Ms. til hr. Tage Thott, hr. Gregers Krabbe, hr. Jørgen Brahe og hr. Niels Trolle. De har for nogle dage siden fået befaling om, at 1.100 rd. børnepenge, som borgmester og råd i Malmø i forleden fejde af nød og trang har optaget til garnisonens underhold, nu ganske skulle betales af det udlagte gods. De skal dog, om rede penge er i forråd af dem, som de, der har fået mere gods, end deres tilkrav andrager, har betalt, så vidt de rækker, heraf betale dem. For det manglende må de forundes gods af Dronningborg jordebogs gods, som endnu ikke er taget. SjT, 31, 460. K. Indl. 7. dec. 16. dec. (Kbh.) Bevilling. Da kongen har erfaret om den store skade, færgemændene i Helsingborg nu sidst forleden har lidt på deres færger og både, bevilges det, at de i et år fra brevets dato må tage dobbelt så stor fragt for overførsel, som det er bevilget ved ordinansen af 30. nov. 1650, som de efter et års forløb indtil videre skal rette sig efter. SkR, 6, 205. 16. dec. (Kbh.) Ms. til hr. Ove Giedde. Da skibsbroen ved Helsingborg er brøstfældig, må han straks anvende de penge derpå, som er deputeret dertil og allerede indkommet. SkT, 8, 148. 16. dec. (Kbh.) Ms. til Ebbe Gyldenstierne. Da kongen gerne ser, at posten i Nørrejyll. bliver noget bedre befordret end hidtil, har han anset for godt, at i en del len visse bøndergde skal forordnes dertil, som kan føre ham fra et sted til et andet. EG skal derfor i sit len udlægge 6 gde ved landevejen dertil, som ved nat og dag kan age og fremføre rejsende postbud. De pågældende bønder skal derimod forskånes for alle andre ægter og arbejde og alene tage vare på, at posten bliver vel befordret efter den ordinans, som bliver gjort derom af Henrik Rantzau og Erik Juel. JT, 12, 304. (Efter hr. kanslers befaling) K. (Jf. J.R. Hübertz, II, 144).. Tilf.: Ligesådant brev fik: hr. Anders Bille, Skanderborg, om 2 bøndergde, Laurids Ulfeldt, Stjernholm, om 4, fru Jytte Høeg, Havreballegård, om 4, Henrik Thott, Dronningborg, om 6, Frands Pogwisch, Hald, om 4, Mogens Arenfeldt, Mariager, om 2 og Erik Juel, Ålborg, om 6 bøndergde. 17. dec. (Kbh.) Ms. til Arent von der Kuhla. De, som på Esrum skal tage vare på kongens hopper og foler, klager over, at de i denne dyre tid ikke kan underholde sig med 2 sldl., som hidtil er givet dem om måneden. Kongen godkender, at AK indtil videre giver dem 3 kurantdl. SjT, 31, 460. K. 17. dec. (Kbh.) Bevilling. Arent von der Kuhla tilkommer en sum penge for forstrækning til lenets fornødenhed. Kongen giver ham derfor indvisning for 2.000 rd., nemlig for 1.000 rd. i småtolden i Helsingør og for de andre 1.000 rd. i forpagtningsafgiften fra bryggerlavet smst. for maltaccisen, beregnet fra philippi jacobi sidstforleden. Bryggerlavet og de, som på kongens vegne oppebærer småtolden, skal på anfordring lade AK få de nævnte 2.000 rd. SjT, 31, 461. K. 17. dec. (Kbh.) Ms. til Frederik Barnewitz. Nørre Ørslev sognemænd har begæret, at det må forbydes deres sognepræst at drage fra den præstebolig, han bebor i deres by, og som hans formænd har beboet, idet han er til sinds at flytte til præstegden i Karleby s., som nu er lagt til hans tidligere kald. Da kongen af FBs erklæring erfarer, at både Karleby og Nørre Ørslev er hovedsogne, og at Karleby sognemænd også begærer, at præsten skal blive boende hos dem, eftersom de har længere vej til den anden kirke end Nørre Ørslev sognemænd, og at Karleby præstegd. desuden er meget bedre end den, som Nørre Ørslevs sognepræst tidligere beboede dér i sognet, godkender kongen, at præsten til residens må udvælge sig hvilken af præstegdene, ham selv lyster, da han nu som sognepræst betjener begge sogne. SmT, 8, 21, K. 18. dec. (Kbh.) Å.b. til kronens bønder og tjenere under Lund på Mors og Jegindø. Da de er pantsatte til Albret Baltzer Berns, skal de fra philippi jacobi 1651 svare ham og give og gøre ham på kongens vegne deres landgilde og al anden rente, herlighed og rettighed, som de plejer at gøre og give kongen og har gjort det af arilds tid, indtil de igen af kongen bliver indløst. ABB skal til gengæld holde dem alle ved lov, skel og ret og ikke tillade, at nogen forurettes. JR, 11, 392. 19. dec. (Kbh.) Bevilling. Frederik Parsberg t. Vognserup og hans søster jfr. Anna Parsberg har begæret til hendes føde og underhold at måtte sælge 1½ bondegd. i Sjæll., hende tilhørende, som skylder 4 pd. [art ikke nævnt, heller ikke i K], hvilket bevilges. SjR, 22, 512. K. 19. dec. (Kbh.) Bevilling. Bernt Andersen i Hillerød har andraget, at han efter dom af Jørgen Seefeld t. Refs tiltales, fordi han har gjort. større bekostning på sin faders begravelse end tilladt efter recessen, og har begæret at efterlades forseelsen. Det bevilges, at forseelsen må være ham efterladt, og at han forbliver utiltalt. SjR, 22, 512. 19. dec. (Kbh.) Ms. til Arent von der Kuhla. Hvad borgere i Helsingør Hans Andersen og Daniel Steendal har andraget ang. noget børnegods, som borgmester og råd i Helsingør vil »påbringe<< dem, uanset de ikke er bosiddende dér, kan AK erfare af deres hosfølgende supplikation. Han skal forhjælpe dem til ret heri, så de ikke forurettes, og så kongen kan forskånes for deres videre overløb. SjT, 31, 461. 19. dec. (Kbh.) Ms. til Arent von der Kuhla og Oluf Brockenhuus. De skal tilholde bønderne i deres len i denne vinter ved godt føre at fælde og til kongens fornødenhed hidføre hver helgd. 4 læs ved og hver halvgd. det halve. Det skal hugges, hvor det bedst kan ske uden skovskade. SjT, 31, 462. K. 19. dec. (Kbh.) Ms. til Oluf Brockenhuus. Han skal til tolder i Kbh. Henrik Møller mod betaling udvise 10 bøge til hans saltværks fornødenhed, hvor det skader skoven mindst. SjT, 31, 462. K. 19. dec. (Kbh.) Ms. til kommissærerne i Skåne. Axel Urup har andraget, at der resterer ham 2 års besolding. De skal betale ham dette, og hvad han herefter if. sin bestalling kan tilkomme. SkT, 8, 149. Indl. 16. dec. 19. dec. (Kbh.) Ms. til Laurids Ulfeldt og dr. Jacob Mathisen. Der er tvist mellem borgmester og rådmænd i Horsens om kaldelse af en person til kapellan. De skal foretage forhør i sagen og dømme, som de skønner billigt og ret, idet de tager i agt, at alt går lovligt til efter ordinansen og andre om kald udgangne forordninger. JT, 12, 305. 19. dec. (Kbh.) Ms. til hr. Gregers Krabbe, hr. Jørgen Brahe, Laurids Ulfeldt og Gunde Rosenkrantz. Der er tvist mellem hr. Henrik Rantzau og Henrik Bille om jagt, skytteri og svin at brænde til olden, »såvel som nogle indtægter og bøge i og over Daugaard skov og mark<<. Sagen er efter vidtløftig proces af landsdommerne i Jyll. endeligt henfundet til gode mænds granskning. De skal derfor snarest begive sig til åstederne, stævne parterne for sig og efter landsdommernes afsigt granske og besigtige de omtvistede poster. Deres granskning og besigtigelse skal de give de interesserede beskrevet. JT, 12, 305. K. 20. dec. (Kbh.) Ms. til Otte Pogwisch. Han skal i dyrehaven ved Frederiksborg snarest lade hugge 300 af de tykkeste ellestager, hver ca. 8 al. lang, og ved varigt godt føre lade lenets bønder føre dem til Ibstrup, hvor de skal bruges til en dyrehave. SjT, 31, 462. K. 20. dec. (Kbh.) Ms. til Hans Boyesen. Kongen har erfaret, at han den 11. juli 1636 af den holstenske landekiste har modtaget 7.240 rd. 21 sk. Han skal straks gøre rigtighed herfor og erklære, hvortil de er anvendt. SjT, 31, 463. K. Tilf.: Ligesådant brev fik Henrik Møller om 11.000 rd., som han den 29. juli 1636 har modtaget af den holstenske landekiste. 20. dec. (Kbh.) Ms. til hr. Joakim Gersdorff. Hr. Niels Trolle har andraget, at 224 rd. 26 sk. er gjort ham til mangel for øde og forarmet gods i Roskilde len for 1641, 1642, 1643, 1644 og 1645, som han forefandt øde og ikke så snart kunne bringe på fode. Han begærer at måtte godtgøres beløbet, hvilket bevilges. SjT, 31, 463. K. Orig. i DKanc. B 172. 20. dec. (Kbh.) Bevilling. Tidl. sognepr. i Lund og Store Råbygård i Skåne Augustinus Andersen har andraget, at han for nogle år siden har forset sig med lejermål og derfor blev dømt fra kaldet. Han begærer at måtte komme i kald igen, og da superintendent dr. Peder Vinstrup erklærer, at han har forholdt sig vel både i levned og lærdom, bevilges det ham at måtte søge kald igen overalt i Danmark og Norge, undtagen i Skåne stift, hvor forseelsen er begået. SkR, 6, 206. 20. dec. (Kbh.) Ms. til hr. Henrik Lindenov. Der behøves adskillige materialer til Herredsvad klosters reparation. Han skal være Henrik Ramel behjælpelig med befordring af flg. materialer dertil: 90 fyrrebjælker, 15 al. lange, 220 spær, 2.000 lægter, 60 tylter deler og 100 læster kalk. SkT, 8, 149. Indl. 13. dec. 20. dec. (Kbh.) Bevilling. Af Gunde Rosenkrantz' angivende erfares, at Lyngsbæk, som er ladegd. til Kalø slot, i forleden storm er ganske ruineret og nedblæst. GR tilbyder, hvis han må bevilges tømmeret til ladegdens genopbyggelse på kronens skove, da selv at gøre al anden bekostning, som kan kræves dertil, uden at tilskrive kongen noget derfor. Det bevilges, at han på kronens skove i lenet må lade hugge det fornødne tømmer, hvor det skader mindst, og at han for den anvendte bekostning må nyde ladegden kvit og fri for afgift eller regnskaber i 3 år, regnet fra philippi jacobi 1649 til årsdagen 1652. Efter de 3 år må han nyde den for 60 rd. årl. afgift, som han uden nogen afkortning skal levere frit på rentekammeret til philippi jacobi dag. Hvis han enten dør, eller der sker forandring med lenet inden de 3 år, skal hans efterfølger i lenet erstatte ham eller hans arvinger de omkostninger, han imidlertid har gjort derpå, og siden skal de nyde ladegden for samme 60 rd. årl. afgift. JR, 11, 392. (Efter Otte Krags ordre) K. 20. dec. (Kbh.) Pantsættelsesbrev. Christian 4. er blevet kongens faktor og residerende kommissær i »vor stad« Hamborg Albret Baltzer Berns 29.386 rd. 16½ sk. skyldig for forstrækning til riget i forleden fejdetid. For denne sum pantsættes ham Lund på Mors med alle tilliggende bønder og tjenere samt ejendom, herlighed, landgilde, rente og rette tilliggende, i alt 672½ td. 3 skp. alb. htk. Hver td. htk. til hovedgden er anslaget for 60 rd., bygningerne med rugsæden for 600 rd., hver td. bøndergods for 40 rd., på Jegindø dog 45 rd., alt efter derpå gjort taksation. Han skal overtage det til philippi jacobi 1651 og, efter det pantebrev, som han skal have, når rigtig jordebog på godset indkommer, nyde det til brugeligt pant, indtil det igen bliver indløst af kongen. JR, 11, 393. 21. dec. (Kbh.) Konfirmation på Christian 4.s åbne brev af 23. okt. 1633 [KB 1633-34, 296] til borgmester og råd i Roskilde om, at byfogden skal betale halvdelen af udgifterne til vognægter i Roskilde. SjR, 22, 513. K. 21. dec. (Kbh.) Bevilling. Kongens destillerer Niels Holst har andraget, at der er udvist ham en byggeplads langs i den dybe gamle grav uden for den gamle vold, hvor han ikke alene med stor bekostning har måttet nedbryde denne, men også hentet jord andetsteds fra til at fylde graven, da den, som tages af den nedbrudte vold, ikke nær kunne forslå. Han begærer derfor på 20 år samme privilegier som på 12 år er undt dem, der opfører købstadbygning i den ny by, hvilket bevilges. SjR, 22, 514. K. (Tr.: KD, III, 356). 21. dec. (Kbh.) Ms. til Falk Gøye. Han skal straks befale dansemesteren, som nylig er blevet antaget på akademiet, ufortøvet at begive sig til Kbh. for at erfare kongens videre vilje. Til den ende medsendes pas på vogne. SjT, 31, 463. K. 21. dec. (Kbh.) Bevilling. En ved navn Søren Høeg i Stenstrup s. i Fyn har andraget, at hans hustru for 2. gang har ligget et barn ihjel af uagtsomhed, og fordi de af fattigdom ikke kunne holde folk til at tage vare på deres børn, og har begæret, at hun måtte benådes på livet. Da hr. Mogens Kaas og superintendent dr. Hans Mikkelsen erklærer, at SH, som bor i en ringe bolig, om vinteren ingen folk holder og om sommeren kun en liden dreng, har kongen bevilget, at hustruen må benådes på livet. Dog skal hun, for sin grove uagtsomhed og misgerning stå åbenbar skrifte, og hendes mand skal give, hvad han efter sin formue kan, til nærmeste hospital. SmR, 7, 25. K. 22. dec. (Kbh.) Ms. til Oluf Brockenhuus. Landsdommer i Sjæll. Jørgen Seefeld er efter kongens befaling optaget af at forhøre de norske regnskaber, så kan ikke selv kan sidde landsting. OB skal, indtil de norske regnskaber er forhørt, i hans sted sidde landsting og dømme i de sager, der indstævnes. SjT, 31, 465. 22. dec. (Kbh.) Ms. til Ebbe Gyldenstierne og bispen i Ribe. Der er tvist om Gauerslund kald, idet 4 af kaldsmændene med provsten har kaldet én person, og en del af de andre sognemænd en anden. De skal indstævne de interesserede for sig, både kaldsmændene og de kaldede, forhøre sagen og dømme deri efter ordinansen og de om kald udgangne forordninger. JT, 12, 306. K. 23. dec. (Kbh.) Bevilling. Der er tvist mellem hr. Flemming Ulfeldt t. Orebygård og tidl. skriver og ridefoged på Holbæk len Knud Andersen om dennes regnskaber, til hvis forhør de på begge sider har betroet 4 gode mænd og erhvervet kongens befaling til disse. KA har yderligere begæret at måtte på fri fod føre sin sag for kommissærerne, hvilket bevilges, dog at han skal efterkomme, hvad han lovligt tilkendes at betale, og bliver til stede til sagens afgørelse. SjR, 22, 515. K. 23. dec. (Kbh.) Ms. til Christen Skeel, Frederik Parsberg, Oluf Daa og Oluf Brockenhuus. Der er tvist mellem hr. Flemming Ulfeldt t. Orebygård og hans tidligere skriver og ridefoged Knud Andersen om dennes regnskaber. Da de har tilbetroet adressaterne at dømme dem imellem, skal de med kgl. fuldmagt stævne parterne for sig og efter de dokumenter, de fremviser, forlige dem eller adskille dem ved endelig dom. SjT, 31, 464. 23. dec. (Kbh.) Å.b. Da afd. Jørgen Vind og Ove Høeg for rum tid siden var kommissærer på Bornholm, har de anordnet 5 rd. kendelsespenge, som skulle svares af de selvegne bønder, når de kom til gdene. Af forskellige grunde er dette ikke blevet konfirmeret af Christian 4., hvilket har forårsaget adskillige tvistigheder. Kongen har derfor anset for godt, at de selvegne bønder skal svare de nævnte 5 rd., når de kommer til gdene. Han har desuden fundet for godt at forbyde al anden vægt og mål på øen, være sig tønde, skæppe, bismer, alen, uden den, som bruges i Kbh. og overalt i Danmark. Det anordnes endvidere, at fæstebønder, som herefter fæster og lejer, skal gøre ægt og arbejde lige med selvejerne, og at ingen gde herefter af lensmanden må bortfæstes uden dette vilkår, da det ville falde selvejerne alt for besværligt og medføre deres ruin, om de alene skulle gøre ægt og arbejde, især da der nu fra lenet er udlagt 800 td. htk. til betaling af rigets gæld. SkR, 6, 488.1) Tilf.: Afskrevet efter en omtrent samtidig kopi, tilhørende amtstuen på Bornholm, lånt Rigsarkivet af kontoret for statsaktiver. Det er dette åbne brev, der nævnes i begyndelsen af det til Ebbe Ulfeldt udfærdigede missive af samme dag, der er indført i Skånske Tegnelser.

1) Afskrift, indført i nyere tid, måske i 1930'rne eller 1940'rne, efter den i Tilf. nævnte kopi. 23. dec. (Kbh.) Ms. til hr. Ebbe Ulfeldt. Han får tilsendt kongens åbne brev, som han skal lade forkynde og siden holde over. Og da kongen af Henrik Ramels og Christen Skeels forretning erfarer, at hvis avlen til Hammershus og Simlegård var delt ligeligt mellem bønderne på øen, ville det ikke falde dem besværligt at drive den på begge steder, da hver ikke fik jord til over en skæppe korns sæd at pløje og avle, og da der nu fra lenet er udlagt 800 td. htk. til betaling af kronens gæld, skal han lade gøre overslag, beskrevet med tingsvidne, over, hvor meget hver bonde efter nævnte udlæg kan tilkomme at avle, særdeles både til slottet og til Simlegård. SkT, 8, 149. Tilf.: Efter hr. kanslers befaling. 23. dec. (Kbh.) Ms. til Preben Banner. Peder Brockenhuus begærer til magelæg et stykke hedejord i Fyn, som ligger til en af kronens bøndergde, som PB er forlenet med, mod til samme gd. at udlægge et lige så langt og bredt og for gden vel beliggende stykke jord. PB skal på kongens ratifikation afslutte mageskiftet, hvis bonden er tilfreds, og kronen får nøjagtigt vederlag. FT, 7, 81. K. 23. dec. (Kbh.) Oprejsning. Christen Pedersen Høg i Bjerring i Hald len har andraget, at Christen Sørensen i Lee har påført ham trætte og i sidst forleden sommer ved Middelsom herredsting på sin hustrus vegne ladet ham fordele for en arvelod efter en dom af Rinds herredsting dat. 15. sept. 1645, næsten 5 år førend han, CPH uafvidende, tog nævnte dele, at nævnte dom eksisterede. CPH begærer derfor at måtte indstævne sagen for sin overdommer. Det bevilges, at han til sagens oplysning og sin uskyldigheds bevisning må indstævne den fortiede herredstingsdom for sin tilbørlige overdommer. JR, 11, 394. 23. dec. (Kbh.) Å.b. Borgmester og råd i Viborg har andraget, at der tilføjes dem stor skade på deres bys mark af svin, som borgerskabet smst. holder i stor mængde. De begærer, da byens og dens indbyggeres velstand består i deres avl, at sådant herefter må forekommes. Kongen har derfor anset for godt til bedste for Viborg by at anordne, at de, som herefter vil have svin, skal holde dem i deres gårde og huse, så de ikke kommer på gaden eller marken, om de ikke vil have dem forbrudt. Det skal herefter være tilladt at inddrive alle svin, som findes på Viborg mark eller gade, i hospitalet og dér at slagte og forbruge dem uden vederlag til bedste for de fattige. JR, 11, 394. K. 23. dec. (Kbh.) Ms. til hr. Frands Pogwisch. Kongen har på begæring af borgmester og råd i Viborg til at forekomme den skade, som hidtil er tilføjet Viborgs indvånere af svin på byens mark, anordnet, at alle, som har svin, skal holde dem i deres huse. FP skal anordne, at de svin, som efter den kgl. anordnings forkyndelse findes på Viborgs gader eller mark, straks skal inddrives i hospitalet og dér anvendes til de fattiges bedste. JT, 12, 306. K. 24. dec. (Kbh.) Ms. til rigsråderne i Jyll. Da en rigsrådsplads er blevet ledig ved Niels Krags død, skal de sammen med hele adelen i Nørrejyll. nominere 6 eller 8 af adelstanden, som de anser for dygtige til rigsrådsbestilling. JT, 12, 307. K. 27. dec. (Kbh.) Gældsbrev. Christian 4. er for forstrækninger af penge, sølv og proviant under forleden svenske fejde blevet hr. Corfitz Ulfeldt 20.492 rd. 3 ort 15 sk. skyldig if. kvittanser, indleverede i renteriet. Kongen forpligter sig til at betale CU eller arvinger beløbet med årl. sædv. renter, til betalingen sker. SjR, 22, 515. 27. dec. (Kbh.) Ms. til rentemestrene. De skal fordre Baltzar Seehmand med hans bøger for sig og undersøge, hvad tolder i Kbh. Henrik Møller og borger smst. Hermand Meerker siden Christian 4.s død har leveret af kramvarer til kongen og kronen, og gøre kongen udførlig relation herom. SjT, 31, 465. (Tr.: KD, V, 340). 27. dec. (Kbh.) Ms. til rigsrådet. Kongen agter at lade holde alm. herredage i Kbh. den 26. maj 1651 og derefter med rigsrådet sidde retterting. Han har ladet åbent brev herom udgå over hele riget. Rigsråderne skal komme til stede og med kongen rådslå om rigets bestillinger og anliggender, som der ligger magt på. SjT, 31, 467. Tilf.: Efterskrevne råder fik brev: hr. Corfitz Ulfeldt, hr. Christian Thomesen, hr. Anders Bille, hr. Ove Giedde, hr. Christoffer Urne, NB. hr. Hannibal Sehested, hr. Mogens Kaas, hr. Tage Thott, hr. Christoffer Ulfeldt, hr. Oluf Parsberg, Jørgen Seefeld, hr. Gregers Krabbe, hr. Hans Lindenov, hr. Iver Vind, hr. Jørgen Brahe, hr. Frederik Reedtz, hr. Niels Trolle, hr. Joakim Gersdorff, Henrik Ramel, Mogens Høeg, hr. Henrik Rantzau, Christen Skeel. 27. dec. (Kbh.) Ms. til stiftslensmændene. Der er berammet alm. herredage i Kbh. til den 26. maj 1651, hvor kongen med rigsrådet vil sidde retterting, hvorom åbent brev er udgået. De skal lade det læse og forkynde ved herredstingene og i købstæderne. SjT, 31, 468. Tilf.: Hr. Tage Thott, Skåne stift; hr. Niels Trolle, Sjæll. stift; hr. Henning Valkendorf, Fyns stift; hr. Gregers Krabbe, Ribe stift; Erik Juel, Vendelbo stift; hr. Frands Pogwisch, Viborg stift; fru Jytte Høeg, Århus stift. 27. dec. (Kbh.) Ms. til landsdommerne. De tilsendes det åbne brev om herredage, som de skal forkynde og siden holde til stede ved landstingene. SjT, 31, 469. Tilf.: Landsdommerne: Jyll.: Erik Juel, Peder Lange; Sjæll.: Jørgen Seefeld; Skåne: Kjeld Krag; Fyn: Henning Pogwisch; Loll.: Lave Beck; Langeland: Vincents Steensen; [Blekinge]: Willum Thomesen; [Møn?]: Hans Clausen; [Bornholm]: Hans Pedersen. 27. dec. (Kbh.) Ms. til lensmændene i Jyll. Adelen har vedtaget af hver 200 td. htk. at ville sende en karl til arbejde ved fæstningen på Bersodde og underholde ham i 4 måender eller i stedet give 1 rd. hver uge, hvis det samme bevilges af kronens og gejstlighedens gods. De skal lade gøre overslag over, hvor mange hundrede td. htk., anslået efter ordinær rostjenestetakst, de har i deres len, og siden anordne, at der af så mange bønder, som udgør 200 td. htk., i den kommende sommer efter 14 dages varsel, og så længe bevillingen varer, sendes en karl til det arbejde, som skal foretages ved Bersodde. Denne karl skal bønderne forsyne med nødvendigt underhold i 4 måneder. Eller de skal, om de hellere vil det, give 1 rd. hver uge til den, som skal kommandere over værket, der skal udføres, så han i stedet kan leje en karl til arbejdet. De skal til kancelliet sende en fortegnelse over, hvor mange folk der skal fremsendes fra deres len, når jordebogen anslås efter de nævnte 200 td. htk. JT, 12, 307. K. Orig. (til Mogens Høeg) i DKanc. B 167b. 27. dec. (Kbh.) Ms. til kapitlerne i Jyll.) [Indledn. som i ms. til lensmændene]. Kongen begærer, at de, ligesom det er bevilget af krongodset og adelens gods, af hver 200 td. htk., anslået efter ordinær rostjenestetakst, vil stille en karl til arbejde på Bersodde [fortsat som ms. til lensmændene]. JT, 12, 308. K. Orig. (til Viborg kap.) i DKanc. B 174. 1) Viborg, Ribe og Århus. 28. dec. (Kbh.) Bevilling. Christian 4. har for nogen tid siden ladet udgå befaling til lensmændene i Sjæll. om at forhandle med kronens bønder og bondesønner om en sum penge for frihed for deres fødested. Da Jens Pedersen, barnefødt i Ballerup s. i Skovlunde i Kbh. len, har contenteret kongen for frihed for sit fødested, har kongen bevilget ham og hans børnebørns børn og afkom frihed til evig tid for deres fødested. SjR, 22, 516. K. Tilf.: I lige måde fik Mads Pedersen, født i Ishøj s. i Tranegilde, frihed for sit fødested. 28. dec. (Kbh.) Å.b. om herredage i Danmark. Det er af kongen og rigsrådet anset for godt at holde alm. herredage i Danmark i tilkommende år i Kbh. mandag før hellig trefoldigheds søndag, den 26. maj. Kongen vil da med rigsrådet sidde retterting og hjælpe hver til ret i de sager, som enten allerede er stævnede eller forinden lovligt stævnes. Alle, som har sager at sætte i rette, og ikke allerede har taget stævning, skal med det første henvende sig til kancelliet, hvor stævninger skal meddeles dem. Dog må ingen sager stævnes til herredage, som ikke allerede er gået dom i ved herredsting og landsting, eller er sager, som endelig bør ordeles for kongen og rigsrådet. SjT, 31, 466. 29. dec. (Kbh.) Ms. til Erik Juel, mag. Anders Andersen og hospitalsforstanderen i Ålborg. Ved hospitalet i Ålborg ligger et stykke ejendom og en bod eller hus, som tilhører hospitalet, hvoraf der årl. gives hospitalet 4 sldl. af ejendommen og 8 sldl. i leje af boden. Af deres erklæring erfares, at bod og ejendom noksom kan afhændes fra hospitalet. Det godkendes, at de på kongens videre ratifikation sælger bod og ejendom til dr. Niels Bentsen. JT, 12, 309. K. 30. dec. (Kbh.) Skøde. Mogens Grave får skøde på en byggeplads inden for fæstningen ved Dronningens og Prinsens Kanal, 90¹) al. langs Dronningens Kanal, på den anden side langs Poul Dues plads også 90 al., mod Prinsens Kanal 32 al. bred og i den bageste ende også 32 al. Han skal forfærdige, brolægge og vedligeholde sin anpart af kanalerne og gaderne. Han må ikke bygge ud til rendestenen. [Slutn. som skøde 22. maj til Niels Jensen Holst]. SjR, 22, 516. K. 1) Således K. Indførslen har fejlagtigt 20. KD, III, 356, anfører både her og i det flg., hvor indførslen dog rigtigt har 90, 20 al. 30. dec. (Kbh.) Ms. til lensmændene i Sjæll., Møn, Loll. og Falster. De har for nogen tid siden fået befaling af Christian 4. om at forunde kronens vornede sønner, som ville betale derfor, frihed for deres fødested. De skal underrette kongen om, hvor mange der i hvert len hidtil har frikøbt sig, og snarest sende en fortegnelse til kancelliet. Herefter må ingen iht. nævnte anordning løsgives af lensmændene, men de, som begærer at være fri for fødested, skal anmode kongen selv derom. SjT, 31, 469. Orig. (til Otte Pogwisch) i Frederiksb. lens ark., LAK. 30. dec. (Kbh.) Ms. til lensmændene i Danmark. En del af kronens tjenere og gods i hver deres len er udlagt til betaling af rigets gæld for forstrækning i Christian 4.s og forleden fejdes tid og pantsat til kreditorerne, indtil det igen indløses af kronen. De skal straks lade enhver, som gods er tilfaldet ved lod, eller som har købt det, få det med ægt og arbejde, landgilde og anden herlighed, vist og uvist, efter deres derpå udstedte skøde, ligesom kronen hidtil har haft det. Dog skal de se til, at skatten af godset, hvadenten det ligger i sognene ved adelens sædegårde, svares som tidligere, når den påbydes, og af dem af den gejstlige og borgerlige stand¹), så længe godset bliver hos dem, modtage penge for rostjenesten med 100 rd. for hver hest, så vidt enhvers andel kan beløbe sig til, og siden indlægge nævnte penge i landekisten. SjT, 31, 470. Orig. (til Otte Pogwisch) i Frederiksb. lens ark., LAK. 1) Læsningen her er pga. rettelse i indførslen usikker. 30. dec. (Kbh.) Ms. til hr. Wentzel Rothkirck. Han skal lade lensmand på Haderslev slot Kaj v. Ahlefeldt på anfordring få en god hest, som kan bruges til stod. SjT, 31, 471. 30. dec. (Kbh.) Ms. til rigsråderne i Jyll. Adelen har bevilget, at de af hver 200 td. htk. vil underholde en karl, når der skal begyndes med arbejdet på fæstningen, og forsyne ham med proviant til 4 måneder, eller i stedet hver uge sende 1 rd., hvorfor der kan lejes en karl. Da arbejdet skal begyndes tilkommende sommer på en fæstning ved Bersodde, idet pladsen dér er befundet bekvem, og da det samme er bevilget af kronens og kapitlernes bønder og gods, skal de straks gøre til ende med adelen i Nørrejyll. herom, så der kan begyndes med fæstningsarbejdet til sommer, og med 14 dages varsel stilles en karl af hver 200 td. htk. med fornøden proviant til 4 måneder, eller i stedet leveres 1 rd. hver uge. De, som ikke har 200 td. htk., kan sammenlægges med andre, til de tilsammen af deres gods kan stille en karl. JT, 12, 309. K. 31. dec. (Kbh.) Ms. til hr. Wentzel Rothkirck. Kongen har forundt landgreven af Hessen-Darmstadt, som opholder sig på Sorø akademi, frit foder og mål til 4 heste, hvilket WR indtil videre skal skaffe ham fra Antvorskov. SjT, 31, 471. 31. dec. (Kbh.) Ms. til rentemestrene. Jacob Pedtz beklager sig over, at en gd. i Ørlingge, som ligger blandt andet kronens gods i Malmøhus len, der er udlagt til gældens betaling, er udlagt til byskriver i Kbh. Arent Berntsen for hans fordring, skønt den af Christian 4. er forundt JP til hans dér oprettede jernværks fortsættelse. Da kongen finder det billigt, at JP fortsat nyder denne benådning, skal de på anden måde af det udlagte gods contentere AB for nævnte gård. SjT, 31, 472. Orig. i DKanc. B 179g. Indl. 28. dec. 31. dec. (Kbh.) Ms. til Erik Juel. Han har andraget, at bolværket på den østre side langs med den østre å mellem slottet og Ålborg omkring slotspladsen ved fjorden, hvor kongens kornhus tidligere har stået, er ganske forfaldent, så det snarest må renoveres, da det ellers må befrygtes, at jorden falder ud i åen og hindrer skuders og prammes indløb til byen, hvorved også kongens møller på strømmen til slottet kan tage skade. Han har videre berettet, at bolværkets istandsættelse, hvis det ellers skal have bestand, kræver stor omkostning, hvoraf kongen dog ingen indkomst har. Kongen godkender derfor, at han efter sit eget forslag må »bortunde<< ejendommen langs åen for årl. jordskyld, dog med det vilkår, at borgerne, som får den, skal forpligte sig til at bebygge den med boder til at lægge gods og varer i, dog må de ikke holde ild, bod eller tapperi, og enhver, som får noget af pladsen, skal på egen bekostning vedligeholde det foran liggende bolværk. JT, 12, 310. K. 31. dec. (Kbh.) Ms. til Christoffer Bille og Morten Skinkel. Der skal snarest skiftes efter afd. fru Anne Kaas. De skal med kgl. fuldmagt som kommissærer overvære skiftet. Opstår der tvist mellem de interesserede, skal de forlige dem eller adskille dem ved endelig dom. JT, 12, 310. u.d.¹) (Kbh.) Kopi af Christoffer Gabels kvittering. »Kendes jeg underskrevne at have annammet af NN N rd., som skal være tredieparten af, hvis han nyder fri af N len, som han nådigst er med forlenet, efter renteritakst og jordebogen anslagen, hvorfor han om kongl. m.s nådigste kvittering herpå selv underdanigst videre har at anholde«. SjR, 22, 499. u.d. og sted". Hans Dibolt fik brev at lade fru Jytte Høeg få vildt. Udt. i SjT, 31, 291. 1) Indført ml. breve af 18. og 21. maj. Der er fmtl. tale om overskrift til et ms., som ved en fejl ikke er blevet indført. Brevet har fmtl. sammenhæng med JHS mand, Niels Krags begravelse. u.d. og sted¹). Falk Gøye fik brev at modtage hr. Jens' 2 sønner Hans og Anders Jensen. Udt. i SjT, 31, 299. Indl. 23. maj. 1) Indført ml. breve af 23. og 28. maj 1650. u.d. og sted¹). Falk Gøye fik brev at indtage Peder Falks dattersøn i Sorø skole. Udt. i SjT, 31, 301. 1) Indført ml. breve af 1. og 5. juni 1650. u.d. og sted¹). Jægermester fik brev at forskaffe Christen Skeel t. Vallø et stk. vildt, når han begærer det. Udt. i SjT, 31, 302. 1) Indført ml. breve af 9. og 13. juni 1650. u.d. og sted¹). Falk Gøye fik brev at indtage hr. Hans Sørensens sønner Hans og Jens Hansen i Sorø skole. Udt. i SjT, 31, 302. 1) Indført ml. breve af 9. og 13. juni 1650. 4. sept. 1649¹) (Kbh.) Ms. til nogle nye kommissærer. Kongen har befalet rigens marsk Anders Bille at reformere militien til hest og til fods og at anordne, at deres betaling kan ske ligeligt efter de midler, som er deputeret dertil. Adressaterne må derfor ikke lade nogen officerer give noget uden hans ordre, for at han efter den givne ordre kan holde lighed i soldatesken og derved forekomme al besværing. Men hvad han giver ordre om til officerer, soldater, garnisoner eller fæstninger, skal de udisputerligt uden ophold lade udlevere. SjT, 31, 391. K. Tilf. i margen: Kommissærerne i Skåne Otte Thott og Kjeld Krag, i Sjæll. Lave Beck og Otte Pogwisch, i Fyn Henrik Podebusk og Henrik Gyldenstierne. - Samme breve udgik efter den gamle dato 4. sept. 1649. 1) Indført ml. breve af 30. aug. og 6. sept. 1650. 11. dec. 16491) (Kbh.) Ms. til hr. Sigvard Urne. Fru Sofie Rantzau, afd. Mogens Gyldenstiernes t. Søholm, har til mageskifte begæret flg. gods i Tryggevælde len: i Stevns h. i Strøby 3 gde (Rasmus Pedersen, Niels Hansen og Peder Olufsen), desuden af stiftets gods i samme len og herred Jep Kruchen, Chresten Boifogit og hr. Per Munch, [i] Varpelev Laurits Pedersen med et gadehus, som Niels Smid påbor, desuden smst. af stiftets gods Jens Andersen - imod i Tryggevælde len i Stevns h. i Højerup Peder Brun, i Torøje 3 gde (Jens Mortensen, Hans Lauridsen og Jacob Rasmussen), og [i] Skørpinge Laurids Nielsen. SU skal erklære, om det begærede gods kan undværes fra lenet, og om vederlaget er fyldestgørende. SjT, 31, 389. 1) Indført ml. breve af 19. og 26. aug. 1650. 22. dec. 16491) (Kbh.) Ms. til Otte Pogwisch. Hofsmed Enevold Brun, urtegårdsmand Henrik Hoepmand [Olpmand] og »sadtler<< Jørgen Dell ved Frederiksborg slot har begæret noget af deres resterende besolding til at lønne deres svende med. OP skal af lenets indkomst betale dem noget på deres rest efter den pris, det nu gælder. SjT, 31, 213. Indl. 16. aug. 1650. 1) Indført ml. breve af 22. febr. 1650. Ordliste og registre Ordliste 1646-1650 Ordlisten i dette bind medtager også de ord, som er forklaret i de foregående 4 bind, og udgør således en samlet ordliste til bindene 1646-1650. Medtaget i ordlisten er ord, hvis betydning ikke skønnes umiddelbart forståelig for alle værkets benyttere, fordi de enten er fremmedord eller danske ord, der er gået af brug eller anvendt i en anden betydning end i nutiden. Ord, som kan findes i almindelige ordbøger eller leksika, eller hvis betydning fremgår af sammenhængen, er dog normalt ikke medtaget. I øvrigt beror udvælgelsen på et skøn, som sikkert let kan anfægtes. Ord, hvis betydning udgiveren ikke har ment at kunne fastslå med rimelig sikkerhed, er som regel udeladt af listen. I øvrigt må også en del af tolkningsforsøgene tages med et vist forbehold. Latinske ord og vendinger er gengivet i den form (tal og kasus), hvori de forekommer i teksten. Udgiveren retter en tak til arkivar, dr. phil. Ole Degn, som har påtaget sig sammenfletningen af ordlisterne til alle 5 bind. abalienere, afhænde. absentes, fraværende, boende andetsteds end i stiftsbyen. accidenser, indtægter. accordentia, aftalte vederlag. actu, virkelig, faktisk. afbede, gøre afbigt for. "affusterne", affutager, kanonunderlag.

affødning, afkom, tillæg af husdyr. afsigt (8 mænds a.), dom el. kendelse, der afsiges af synsmænd el. særlige dommere. afsked, aftale el. overenskomst. afskære fæstning, fmtl. reducere fæstningsarealet.

afskånselspæle, nedrammede pæle til beskyttelse af bolværket. aftinge en sag, afgøre el. sone en forseelse med bøder. akkommodere, skaffe ophold. allecant, fmtl. d.s.s. alcantara, en stærk siciliansk dessertvin. altare B. Virginis in medio Capella, den sal. jomfrues alter midt i kapellet. altare B. Virginis prope horologium, den sal. jomfrues alter nær ved uret. altare S. Canuti Regis, den hellige kong Knuds alter. alterhavre, en afgift af præsterne i Skåne, opr. til ærkebispen, efter reformationen til kongen. altfrue, oldfrue. ambere, tragte, stræbe efter. anhængig, gøre en sag a. hos retten, indbringe en sag for retten. ankerstok, en slags skibsbrød, vel af form som en ankerstok (tværstangen på et anker). "annihere", advisere. annis gratia, nådsensår. annona, årsgrøde. antage ad referendum, uden at binde sig forpligte sig til at forelægge det fremførte (for kongen). arkebusere, henrette ved skydning. arkelimester, bestyrer af artillerimagasin. Ordliste artzney smed, fmtl. smed, der også virker som dyrlæge. Astrea, retfærdighedens gudinde. bagflod, oversvømmelse af vand, der samler sig bag en sluse el. dæmning.

"ballemaillie", mul. d.s.s. pallemaille, en plads til spil med kugle og boldtræ. Jf. Pall Mall i London og Palmaille i Hamborg. barkholter, svære planker, i almindelighed af eg, der danner den del af yderbeklædningen (skibssi- (skibssi den), som ligger lige under dækket og giver skibet langskibs styrke. Der kan være flere over hinanden. barkuner, svære egespir. "barskafft", rede penge (jf. tysk: Barschaft).

Bartholomæi dag, 24. august bartisan, partisan, en slags spyd m. modhager. "baurter", betydningen uvis. beder, ekstraordinære skatter. behag, på kongens, under forudsætning af kongens efterfølgende godkendelse. "bencketing", bænketing, unyttig snak på en bænk, vel: sammenkomst uden særligt formål. beneficia pro personis, personlige beneficier. besnelle, bedrage, føre bag lyset. besøge (i forbindelse med skatter o.l.), henvende sig om hjælp. besøgning, visitering. betees, indrømmes, blive til del. betrædes, overraskes på fersk gerning, pågribes. bewintheber, bewindhebber, overopsynsmand el. forstander for en skibsudrustning el. et handelsselskab.

bibliotecaris ordinarius og perpetuus, fastansat lønnet bibliotekar. "biilegger", håndduge, servietter. birkefrihed, frihed for at høre under den ordinære jurisdiktion og ret til selv at udnævne (birke) dommer, -foged. bismer, foruden et vejeinstrument også en vægtenhed. boden, grund, område. boel-brænde, boel-ved, fmtl. bulbrænde, -ved, brænde af træ stammer, kløvebrænde. boeslod, formue, alt hvad en person ejer bortset fra jord, en ægtefælles andel i det fælles bo. bolgalt, gildet svin, der svares i afgift (af et bol). bolsaner, flag, vimpler. bona altaris Barbara Senioris, den ældste Bs alters gods. bona altaris Erasmi, Erasmus' alters gods. bona altaris Sancti sepulcri, den hellige gravs alters gods. bona altaris Vilhelmi, Vilhelms alters: gods. bona communia og mensalia, fælles- og altergods. bondetorvelæs, norm for størrelse af et læs. bonis communibus tamquam non residens, fælles gods lige med ikke-residerende.

"bordtecher", bordtæpper. borgelejepenge, afløsning for indkvartering i købstæder af hofsinder, faste landsknægte, bøsseskytter m.fl. borskersvend, fmtl. ung, ugift håndværkssvend.

boskappe, mul. d.s.s. byskæppe, svarende til tønde. bottelier, bouteiller, mundskænk. boyert, bojert, ældre betegnelse for et mindre fartøj af jagtform. brandskib, b. eller brander betegner sædv. et mindre skib m. brandbare sager, der sendes mod fjendtlige skibe for at antænde dem; kan muligvis også betegne skib til at fragte brænde med. brevpenge, afgift for udfærdigelse af breve. Ordliste brokar, firkantet kiste fyldt med sten, hvorpå bropælene anbringes. brændsvin, svin, der skal på olden, og derfor brændes m. ejerens bomærke.

buller, træstammer. børnepenge, arvepenge, tilhørende børn, forvaltet af deres værge. "baand patientier", fmtl. faste patienter el. lign. canonici, korherrer, indehavere af kanonikater. canonici cæteri, øvrige kanniker. canonici nobiles, adelige kanniker. canonie, kanonikat. cantoriet, sangkor, kapel. capitain(e) des armes, våbenmester. casu necessitas, af nødvendighed el. tvang. casu conscientie, samvittighedssag. catedraticum, afgift af præster og kirkeejere til biskop el. universitet. censura, bedømmelse. centner, vægtenhed på 112 skålpund. civilitet, høflihed, anstand. collationere, gennemse, jævnføre (med hinanden). comitat, følge. commissarios provinciales, provinskommissærer, landkommissærer. commoditeter, bekvemmeligheder, fordele.

comparere, fremstille sig for, møde for (retten). comportement, adfærd, opførsel, forhold.

composita, sammensatte lægemidler. compositbog, fmtl. nodebog, kan dog også være en håndbog m. anvisning på sammensætning af forskellige bestanddele, fx lægemidler.

corpus, legeme, evt. samling af gods. "dag", udsættelse. dannemænd, pålidelige, hæderlige mænd. davidici, davidi corum, davidsdegne, latinskolekor, der udførte sang i kirker og huse. decimanter, tiendeydere. defrayere, underholde, skaffe fri fortæring, rejse m.m. de nye våninger, se nye våninger, de. dele, retsforfølgelse. delefoged, en af lensmanden udnævnt foged i herredet, der især skulle føre de forefaldende retssager. deler, planker. deleskriver (på Bremerholm), skriver, der syner, måler og holder opsyn med delerne (plankerne) og andet tømmer. deputat, embedsindtægt, som nydes foruden den årl. løn. deputere, henlægge, bestemme. dessein, plan. digehave, fmt. have omgivet af dige. Dionysii dag, 9. oktober. disputere publice absq(ue) præside, disputere offentlig uden bistand (af en respondens). distrahere, kan betyde: fordele. dominium, besiddelse, ejendomsret.

donat, latinsk sproglære. "drage" på søerne, mede drift, indtægter (bøder el. indeholdelse) af husdyr, som træffes uden for områder, som ejermanden har brugsret til. drill, stram militær eksercits. dugsvend, taffeldækker, tjener, som varter op ved bordet. contentere, tilfredsstille, fyldestgøre eckepenge, afløsningspenge for ægter, ved betaling. kørsler. contumacia, trods, ulydighed, ulovlig ecker, ægter, pligtkørsler. udeblivelse. cordeg(u)arde, vagt. corps de garde, vagthus. efter recessen holde maning, se maning. eftermaning, senere rejst krav. eftermålsmænd, i drabssager den Ordliste dræbtes nærmeste mandlige arvinger, som det påhvilede at forfølge drabet. eftertale, bagtalelse, talen ondt om, dårligt ry. "egekaner", egebåde. eloquentiæ professor, professor i veltalenhed.

embede (fx bagerembedet), pga. håndværkerlavenes monopol, der også omfattede pligter, betegnedes udøvelse af håndværket som embede.

empiria (evt. impiria), betydningen uvis. emterne, lavene. enfagt, enkelt. enkend, enkelt. enspænder, bereden tjener, især sådan som benyttedes til ordonnans - el. kurértjeneste. erridspenge, arbejdspenge. erudition, lærdom. esse, (nuværende) tilstand. eventyr, ansvar og risiko. examinatores ordinandores, eksaminatorer af personer, der skal ordineres.

exemptorie, undtagelse, fritagelse (for forpligtelse). fadbord, fadebur, det udstyr som fulgte kgl. personer på rejse. fadbordsægter, kørsel med fadeburet. faldsbøder, bøder for ulovlig udeblivelse fra retten efter lovlig stævning.

falkonetter, små drejelige skibskanoner.

"famstøcker", har med fiskeri at gøre, men betydningen er usikker. fastelavnsborgmestre, if. frd. 7/4 1619, § 9 skulle borgmestrene i lensmandens overværelse omveksles hvert år på fastelavnssøndag. "feldingsdomme", domme, hvorefter de dømte ikke kan stå til troende eller vidne i retten. ede del af kanonlavetten, hvorpå denne, foruden på hjulene, hviler.

"fenneler", fmtl. (små) faner (jf. tysk: Fähnlein). "flaschfoder", flaskefoder, et slags natstol, kloset. "flockalt(?)", har med fiskeri at gøre, men betydningen er uvis. flumbsauger, betydningen af forleddet uvis. flux, snart, næsten. fly (vejene), bringe i orden, istandsætte.

foder, vinmål på 960 potter. fodernød, fødenød, kvæg, som af fæsteren skulle holdes på foder for godsejeren. "foerverk", foderværk, pelsværk. fogedgæsteri, afgift som afløsning for ret for fogden m. hest til overnatning og forplejning. foleknægt, staldkarl. forarges, her: forringes. fordedige, forsvare. "fordele", lade sig, lade sig indstævne 3 gange til tinge for vitterlig gæld. "fordrives" (hvor tolden f.), hvor der drives (stude m.v.) over, uden at der svares told. foretage, behandle, gennemgå (fx et regnskab). forfang, afbræk, hindring. forfare, erfare. forfornede, det samme som fornede, s.d. forfærdige, udfærdige, istandsætte. reparere, forhugge, spærre med fældede træer. forhverve, erhverve. forhøre (et regnskab), gennemgå kritisk, revidere. forkort, forringelse, skade. forlovet, se forløvet. forløbe, løbe bort. forløfte, borgen, kaution. forløvet (forlovet), fået (givet) tilladelse til at rejse. feltlavetsvansen, den bageste opadbu- fornede (træer), frønnede, visnede, Ordliste udgåede, vindfældede. forprang, handel før ankomsten til byens torv. "forrygtt", fjernet. forsat (i landgilde), for højt ansat. forset, forsæt, skriftligt indlæg i retssag.

"forsette" (sin kunst), fmtl. videreudvikle el. lign. "forsnerge" landet, fmtl. fejl for "forsvuerge ", forsværge, der kan betyde give afkald på, love at forlade. forstændige, give at forstå, underrette om. "fortaugd", måske: fortøvet, forhalet. forvandter (i ty. kanc.), ansat, embedsmand.

forvanter, slægtninge. forvendes, fratages, løsrives, berøves. fransk pistol, ældre guldmønt. "fredkeppe", fmtl. frede, indhegne m. risgærde el. lign. frihed (en bys), privilegeret område, hørende til en købstad. "fuld køb gjort", afsluttet bindende handel. fyrrør, geværer, afdeling udstyret m. geværer. 447 geschier (vogn- og geschiermester), seletøj. gevald(t)iger, profos ved et regiment, skulle eksekvere krigsrettens domme.

gewehr, håndvåben af alle slags, (jf. sidegewehr).

gewurtz, krydderier. gitov, tov, hvormed sejl bjerges, el. hvorpå teatertæpper hviler i sammenfoldet stand; her: tov som bruges ved fremstillingen af sejldug.

glapsluse, glapstigbord, sluse, stigbord, som kan glide, er bevægelige. Meningen er fmtl., at de virker automatisk.

gotling, en slags skibskanon. grangivelig, nøjagtig. gravamina, besværinger, klager. gribsjord, jord, som ikke er rebet, og som man frit kan tage af til dyrkning.

grot, møntbetegn., der angiver større værdi end den normale, fx kun 5 sk. grot på 1 mk. i st. f. 6 sk. græsøksne, sommergræsset kvæg, ofte beregnet til eksport. fædrift, kvægavl, græsning, græs- gæsterihavre, afgift i havre i st. f. ningsret. følgagtig (lade være f.), lade få, overlade til. førlov, afgift for tilladelse (for en fæster) til at føre sit gods bort el. for tilladelse til at føre arv ud af den jurisdiktion, hvor den er faldet. "første middel", først indkommende penge. genant, fastsat betaling i penge el. naturaler for bestemte ydelser. generalrestseddel, se restseddel. generalstaterne, fællesregeringen for De forenede Nederlande, bestående af repræsentanter fra de enkelte lande. genet, fordel, indtægt. gæsteri. gårdmand, her: medfæster, jf. hovedmanden.

gåsehavre, afgift i havre som følger med ydelse af gæs. hampebrøde, if. O. Kalkar: Ordb. til det ældre da. Sprog: redskab til at bryde hamp med; må dog fmtl. her (1650, 110) have en anden betydn.

"hamstocker", hammerstænger, stænger på en slags fiskegarn. "hand ross", håndhest, hest som føres ved hånden af en rytter. harbopund, landgildepund på %, %0, 1 el. 2 tønde. hederider, en art skovbetjent. geruste heste, heste tjenlige til krigs- "heringgarn", sildegarn. brug. herregæsteri, afgift til afløsning af Ordliste godsejerens ret for sig og sine heste til overnatning og forplejning. herrelys, bedste slags tællelys. "hoffheste", hovheste, heste, der bruges til hovarbejde; her (1650, 322) fmtl. pligt til at stille en h. et vist antal dage. hofklædning, klæder til hofbrug, stadsklæder, evt. en art uniform. holdsvogn, vogn, som skal holdes i beredskab til befordring over en vis strækning. med rettens følge at foretage eksekution el. udlæg i ejendommen. indgangspenge, afgift ved optagelse i lav. indlager (at holde i.), at forpligte sig til ophold et bestemt sted, til en forpligtelse er opfyldt, fx en gæld betalt.

indtægt, jordstykke taget ind til dyrkning.

intercession, forbøn, mægling, mellemkomst.

holdsægt, pligt til at stille befordring interesse, her: renter. (ægt) til rådighed. hollandsk skrot, se skrot. "hollende" (ege), visne, udgåede. hopmand, hopffmand, hovedmand, befalingsmand, kaptajn (jf. ty.: Hauptmann). "jeffning", fmtl. fordeling, udlodning.

"jegeheste", jægerheste, jagtheste, jf. "hoffheste". jernfang, ting, redskaber af jern. "horsiimer", vel hørsimer, reb flettede jerngøtlinger, skibskanoner. af hør. hovedmanden, her: den ene (den ledende) af to el. flere fæstere på samme gård; jf. gårdmand. hovedsag, den af 2 el. flere i forb. m. hinanden stående retssager, som er den oprindelige og har draget de(n) an den (dre) m. sig. husbondhold, afgift som anerkendelse af underordningsforhold til en husbond, for vornede: afgift for tilladelse til at tage midlertidig tjeneste andetsteds. husere, gå rundt fra hus til hus. husleje, nattelogi. hvid, lille mønt (½ skilling). hænde dom, erhverve, få, opnå dom. håndskrift, dokument med underskrift, gældsbrev. immuniteter, friheder, forrettigheder. impediment, hindring. in bonis communibus, i de fælles goder el. det fælles gods. in publica disputatione, i offentlig disputats.

inconveniens, ubelejlighed, besvær, ulempe, bryderi. indførsel (fx i en gård), adkomst til judices consistoriales, konsistorialdommere.

juramentum fidelitas, troskabsed. jus optandi in capitulo, ret til at vælge i kapitlet. jus patronatus, kaldsret. juxta senium in officio, næst efter den ældre i embede, efter anciennitet. kaldsmænd, 7 mænd, som i tiden før Danske Lov valgtes af sognemændene til at kalde ny præst. kalente, sammenkomst, specielt af et herreds præster, til behandling af sager af fælles interesse. kalentegods, gods, der tilhører el. har tilhørt et gejstligt kalente (broderskab), som modtager afgift heraf. kapitelskøb, kapitelstakst (jf. markedskøb).

kapitular, medlem af kapitel. kapitulation, aftale om vilkår for militær tjeneste, diplomatisk overenskomst.

kartove, kort og tyk kanon. kast (ligge i), ligge i fællesskab, blandet med. kavringbrød, små runde brød. kejse, kåre, vælge. kielegruemunden, Ordliste kedelgrubemunden, indfyringsåbningen til en indmuret kedel. klipper, kleppert, undersætsig, stærk (og hurtigløbende) hest. knapholt, d.s.s. klapholt, mindre planker af eg eller bøg, især til bødkerbrug. knapstob, fmtl. stob (bæger) m. hank. "knipmelinger", har med fiskeri at gøre, men betydningen uvis. kobberstykker, kanoner af kobber. Billeder trykt med kobberplader. komment, skål. kommissarietold, se småtold. "kongstød", kongestød, afgift til kongen, en art landgilde. konsistorium i Ålborg, betegnelsen k. bruges i Danmark normalt kun om den forsaml. af professorer v. universitetet, som udgør dets øverste myndighed. Her er fmtl. tale om tamperretten i Å., bestående af stiftslensmd. biskop og evt. fl. gejstlige, der dømte bl.a. i ægteskabssager. kopenge, dels betaling for køer i fællesgræsning, dels afløsning af ydelse af ko el. part deraf i skat el. landgilde. korduan, særlig slags fint (spansk) læder af bukke- el. gedehud, opkaldt efter den sp. by Cordoba. korer, muligvis kårder. korter, kvarter (smør), ¼ fjerding el. ½ otting. kredens knive, knive til forsmagning før retten serveredes. kulegraver, kirkegårdsgraver. kusk, 1) vogn, 2) vognfører. kuskheste, heste, som tilstodes en højere officer ved en armé på feltfod til hans trænkusk. kvittans, kvittering for det årlige regnskab. kvittansiarum, generalkvittering for en embedsperiode. kæru, neg (tiende i kærven i mod- 449 sætning til tiende i skæppen, dvs. i aftærsket korn). kølemunden, køllemundingen, indfyringsmundingen til (malt) kølle. labores, arbejder. lademager, person, der laver lavetter til kanoner el. skæfter til håndskydevåben.

"lagett" fisk, fisk, som er lagt i lage. Lambertii dag, 17. september. landekøb, faktiske handelspriser, i modsætn. til kunstigt fastsatte priser, fx kapitelstakster. "landkyndiget", kendt i landet (landsdelen).

"lederne", affutager, kanonunderlag af bjælker. leding i havnen, leding er i 1600-tallet en pengeafgift, hvormed den opr. ledingspligt in natura er afløst; havnen er det læg af gde., som skulle stille én mand til ledingen. "leggere", liggere, kgl. bude el. tjenere, slotsfogeder, betjente ved et toldsted. "lehning", lening, udbetaling af sold til soldater. lektier, skoleklasser. licentere, afskedige. "loddingen", udlodningen, jf. "jeffning ". "lodskifte", betydningen uvis, mul. hoveri på afdelte lodder. loven og vissen, borgen, kaution, sikkerhed.

løb(e), smørmål, hvis størrelse varierer fra landsdel til landsdel. løsholter, vandrette tømmerstykker midt i bindingsværk. malvasier, sød vin, opkaldt efter den græske by Malvasia di Romania. maning, adeliges pligt til at blive i indlager (s. d.), dvs. et nærmere fastsat sted, til gæld er betalt. markedskøb, pris i fri handel (jf. kapitelskøb).

mastovn, masovn, højovn til at smelte jern i. mengle (vin), blande. Ordliste mensalibus communibus, fælles mensalgods.

mensam pastoris, præstens bord (underhold).

merseklæde, mærsklæde, mærset er den platform, som på større skibe omgiver den øvre del af den egtl. mast; m.klædet er den sejldug, der omgiver platformen. Michaelis, Mikkelsdag, 29. september.

middel, person (er) udvalgt el. beskikket til at udøve myndighed (fx rettens middel, menige købstæders middel). minorennitet, mindreårighed. motter, mat(t)er, medhjælpere hos orlogspersonel. mutination, oprør. mælkedeje, malkepige, mejerske. mærføl, hoppeføl. mørser, kort, svært kasteskyts (d.s.s. mortér). mål, fodring, malet korn, hestefoder.

nam, domhavers ret til at bemægtige sig noget af den dømtes løsøre til sikkerhed. nederfældig, sagfældet, sagsøger, person som pga. udeblivelse el. mangel på bevis ikke har friet sig for anklage. "ny(e)", vel nymåne (i forventning om, at denne giver udsigt til frost og dermed godt føre til transport af træerne). nye våninger, de, Nyboder. observance, skik og brug. officia capitularia, kapitelembeder. officium procuratoris generalis in capitulo et officium pro curatoris scola una cum episcopo, generalprokuratorebedet i kapitlet og embedet som prokurator for skolen sa. m. biskoppen. oldengæld, afgift for retten til at have svin på olden. oldingegang, udpegning af ret markskel ved oldinge, dvs. de dertil af tinget betroede erfarne mænd. omdrag, henstand. omslag, termin (Kieleromslag). opkræve nævningsmænd, rebsmænd, udnævne, udpege n., r. oprejsning, æresoprejsning, gengivelse af juridiske rettigheder, bevill. til at fortsætte el. påanke en sag, skønt den gældende el. fastsatte frist er udløbet. opskrevne (mænd), skriftligt tilsagde. opskrift, opgørelse over. opskrive, opsige skriftligt. "optages", her: opsættes, udsættes el. hvornår sagen genop tages. optaget sagen, standset, ophævet sagen.

optere, vælge. opvarte, overvære, have tilsyn med, sørge for underhold til. ordele, dømme, afgøre. ordinansen, 1537(39). kirkeordinansen af "orloffsøm", orlovssøm, en slags søm. osmund, jernklumper, jern. overbødig, villig til, indforstået med. overhøre (vidnesbyrd el. dokumenter), granske og vurdere. ovnsmunden, indfyringsåbning til ovnen.

"paltebogen" i Lund, p(j)alte, norsk navn for optegnelser, særl. jordebøger. "En Lunde landebog skulde kaldes Pjalte" (O. Kalkar). pantegård, forskrivning for partgård, s.d. pantsvend, pandsvend, jagtbetjent, som opstiller panderne (jægernettene).

partgård, fmtl. del af en gård, gårdspart.

pasbord, pas. pastores rurales et urbanos, landsby- og købstadpræster. Ordliste pebersvende, ugifte, ofte unge, mænd, som rejser rundt og sælger varer på landet. præsumere, forudsætte, formode. pumplæder, kærnelæder. 451 pædagogier, opdragelsesvirksomhed. pension, regelmæssigt årl. vederlag pøkere, skibsdrenge. for ydet tjeneste. periclitere, komme i fare. perpetuerlig brug, i, i varigt brug. peregrinere, rejse i fremmede lande. perpetuere, henlægge til varig (evig) ejendom el. underhold. petersenum, petersemun, petersemen, en art vin. Philippi Jacobi, 1. maj. pibe, vinmål, ml. 432 og 588 potter. pii vita pia, den frommes fromme liv. pipholt, d.s.s. pipenholt, træ (af eg el. fyr) til render. plitzkarl, pligtskarl, arbejdsmand. plovhavre, en særlig afgift til visse hospitaler.

pochenslager, paukeslager. portion, andel af kapitelsgods. post tertium tutoris annum, tutor, der normalt betyder værge el. formynder, må her stå for prælat el. kannik, som er tillagt et præbende. posteriteten, efterkommerne, eftertiden.

potaske, gl. navn for kaliumkarbonat, der bl.a. anvendes ved glasfremstilling; udvandtes i ældre tid af planteaske, der brændtes i jerngryder.

Praxis Testamenti (anamneseos) Jesu Christi, Udøvelse af Testamentets ihukommelse af Jesus Kristus. (Jf. Lukas 22,19, 1. Korinthierbrev 11, 24-25 og Hebrææerbrevet 10,3). procuratoria, fuldmagter, bemyndigelser.

profect in studiis, fremgang i studierne, standpunkt. professor hebreæ linguæ, prof. i hebræisk sprog. professor mathesos, prof. i matematik. pro residente, som residerende, havende bopæl ved kapitlet. pro tempore, forkortet p.t., for tiden. præceptor, læremester, hovmester. "på et hår", fuldstændig ens. på kongens behag, ratifikation, under forudsætning af, med forbehold for kongens efterfølgende godkendelse.

rançon, løsepenge, løskøbelse. ransvoret, ved ed beskyldt for ran. rapper, (ravn)sort hest. ratione officii, ifølge embedspligt. recessen, når intet andet er anført, er talen om Chr. 4.s reces af 1643. reconsiliere, forsone, forlige, forene på ny. rectâ lineâ, i ret linje. recuperere (sit helbred), genvinde, genoprette. redesvend, husholder, forvalter, jf. dugsvend. "reen" om, ren om ren, sideløbende agre. reitererede, gentagne, fornyede. rejsepenge, afløsningspenge for kørsler (rejser). remedere, råde bod på, forbedre. remsnider, nærmest = sadelmager. renteritakst, en af Rentekammeret fastsat omregningstabel til penge for korn og andre naturalier. replica, gentagelse, gensvar, genmæle. residentes, residerende, på stedet boende.

restseddel, anvisning, obligation på et tilgodehavede restbeløb; generalrestseddel, samling af flere restsedlers beløb i én. revers, forpligtelsesdokument. reversal, fortegnelse over dokumenter.

revieret, bredden. ridemænd, mænd, der skal dømme som overinstans i skeltrætter. riddermændsmænd, væbnere, herremænd, der ikke har modtaget ridderslag. "rochell", rokkel, rokke, hellefisk. rode, længdemål på 6 sjæl. alen. "ronden", i, i omkreds. "rotgieter", metalstøber. rumpere, bryde, sønderrive. Ordliste "rundelet", fmtl. runddelen, fremskudt forsvarsværk. rustbåre, mul. det samme som rustvogn (s.d.). rustvogn, trosvogn, bagagevogn. rustvognsheste, heste til trosvogne. rustvognskusk, trosvognskusk. "ryter bier", fmtl. en omgang rytterøl. rømningsgods, gods, løsøre, ejendele forladt ved rømning. sagefald, bøder, ret til at oppebære retsbøder. sagsvolder, den der rejser sag. salveguardie, sauve-garde, salvegarde, sikkerhedsvagt. sandemænd, livsvarigt udpegede lokale mænd, der skal afgøre markeskeltvister og andre trætter, el. afgive erklæringer herom til brug ved domstolene. savedeler, savskårne planker. "schiørte", fmtl. d.s.s. skørte, afkorte. secret, mindre segl. sejermagere, urmagere. sejerværk, ur. selvanden (-tredje osv.), sig selv og én (to osv.) mere. senium, alder. sentere, afsige dom el. kendelse. sermon, prædiken. session, sæde (i forsamling). sidegewehr, se gewehr. skibslader, lavetter til skibsbrug. skikkelig, kan betyde velegnet, kvalificeret, se indledningen til KB 1647. skoledegn, løbedegn, latinskoleelev, der virker som degn i nærliggende sogne. Jf. sædedegn. skovmærke, redskab til at slå mærke i træer med. skovvogn, forpligtelse til at møde med vogn til transport af tømmer el. brænde. skriverskæppe, en skæppe skriverkorn, afgift af gårdene i korn til retsskriveren. skrot, schrot (holl.), råvægt el. bruttovægt, en mønts hele vægt (i modsætning til værd, lødighed, indhold af ædelt metal). skursnævninger, nævninger (i Jyll.), som opr. skulle afgøre sager om ledingsskatten, der svaredes af selvejerbønder, siden om disses skatterestancer i det hele taget. skydehest, hest afrettet til jagt og til at stå for skud. skærbåd, fladbundet, halv- el. heldæksbåd m. årer og sejl og udstyret m. kanoner. "slindre", slinde, hugge bark af, tilhugge groft, rette op. slotslov, forpligtelse til at holde et slot til rådighed for kongen (el. hvem gældende statsforfatning tilsiger). slåer, planker, revler o.l. smalle tønder, almindelige korntønder, i modsætning til de større Ribetønder.

simplicia (simplicibus), fmtl. lægeur- småtold, både ind- og udførselstold ter. sjettepenge, afgift til kongen på % af arv, der føres ud af riget. skanseklæde, sejldug langs rælingen af skansen, agterdækket. skatteko, skat i form af en ko el. part af en ko, som et læg ydede i fællesskab.

skelne, skielne, fuge, også understryge.

af forsk. varer, fx salt og fisk. Blev fra 1638 opkrævet af landkommissærerne og betegnes derfor også kommissarietold. "snedkniffue", vel snitteknive. soldatesken, betegner ofte helheden af en stats soldater. spargeres, rygtes. specerier, krydderier. specie, rd. in, speciedaler, hele dalerOrdliste mønter, dalere i rede penge, klingende mønt. spindepenge, afgift (på 4 sk. pr. helgård) som afløsning for pligten til at yde hovspind. "stable" ret markskel, markere det rette skel v. hj. af stokke el. sten. "stacke faffner", fmtl. korte favne ved. stafferet (kiste), forsynet med det nødvendige.

"stande for fulde", stå ved fuld magt. stavre, tynde stolper i husvægge, hvorom flettes halm el. ris til lerklining.

stedsmål, indfæstning. "steffne" (dammene... steffnis), stævne, opstemme vand. "steg", pæle, stager, stolper. stelsten (stilsten), stenart, der bruges til indvendig mur el. bund i højovne.

"stennde", fmtl. møde for, stå til ansvar ved. stiffuerie, fmtl. trodsighed, opsætsighed.

stiftbog, bog indeholdende oversigt over de gejstlige embeders indkomster m.m. stilsten, se stelsten. stod, en flok af heste, en hingst og dens hopper. stokknægt, medhjælper for profossen.

stor mil, den gl. danske mil på ml. 9 og 10 km fortrængtes i løbet af 15- og 1600-tallet af den kortere tyske mil på ml. 7 og 8 km. strick, kobbel. studieskat, afgift, som efter reformationen skulle udredes af landsbykirkerne i Sjæll. og Skåne til universitetet.

stug (eng), d.s.s. stuf, jorstykke uden for fællesskab. == styck von acht, spansk mønt = 1 piaster à 8 realer. stykke, vinmål (ml. 960 og 1920 potter).

stykkelader, stykkeladninger, fmtl. affu- 453 tage, underlag for kanonrørene. stykker, kanoner. stykkestøber, kanonstøber. stykknægt, soldat, der kører kanoner el. vogne, virker som oppasser, hestepasser m.v. stylo usitato, i den sædvanlige stil. stævnedag, skiftedag. stødhavre. opr. studhavre, afgift i havre til foder for rytteriets heste. sub poena confiscationis, under straf af konfiskation. sub suspensione ab officio, under embedets fortabelse. sundkorn, afgift i korn for fri fart over sund. svanefjeder, fmtl. en vandhane af en bestemt form og kapacitet. suibuer, stræbebuer, hvælvingsbuer o.l. sædedegn, degn med bopæl i sognet. Jf. løbedegn. sølvpop, hofbetjent, som forestår sølv- og guldtøjet og har ansvaret for sølvkammeret. søsling, seksling, lille mønt på 6 pendinge.

sårmål, retssag ang. tilføjelse af sår. Også alvorlige el. store sår. "tage fred", meningen er fmtl., at han har hindret manddraberen i ved at svare mandebod at blive svoret fred af den dræbtes frænder. tale (derpå med lov og ret), gøre fordring, sagsøge. tartarer, tyrker. "techer", tæpper. teje, afgift bestående af 1 lam, 1 gås og 2 høns. "temper" dage, tamperdage, dvs. de 4 dage årl., hvor tamperretten holdes.

tempore interregni, i tiden mellem den ene konges død og den næstes indsættelse. "tepperiis", gærderis. tiende i kærven, tiende i negene, udtaget på marken. Ordliste tiende i skeppen, tiende af det aftærskede korn. tiendepenge, afgift af udlændinges dødsbo til kongen og byen. "tiengaarn", betydning uvis, måske = tiendegarn, garn af hvis fangst der svares tiende. tilforsict, tillid. tilfødning, forøgelse af husdyrbestanden ved fødsel. tilholde sig, gøre krav på, hævde sin ret til. tindelørte, ørte på 10 skæpper. toll, tomme (r). tolvmandsskæppe, skæppe på ½ tønde.

tolvmandsørte, ørte på 12 skæpper. "tractu", egn. traktere, traktement, underholde, underhold.

trave, optællingsenhed for kornneg, bundter af rør, lyng, koste m.m. tredingstiende, kongens, den tredjedel af tienden, som opr. tilfaldt bispen (bispetiende), overgik ved reformationen til kronen (kongetiende).

tremarksbøder, til idømmelsen af t. er knyttet æreløshed. udstrippe, udpine. "udtares", fortæres, opfodres. uendelig dom, dom, som gør sagens endelige udfald afhængig af bestemte senere indtrædende omstændigheder.

ugedagsmænd, -tjenere, fæstere, som opr. gjorde én ugl. hovdag, og som bor i det sogn, hvori hovedgden ligger. uminde, med, uden tilladelse. uperturbereret, uantastet, uforstyrret. upligt, skade, især ved forhugning af skov. urgere, lægge stor vægt på. uturberet, uforstyrret, uantastet. "vader", mul. vod, fiskegarn. "walbirch", valbirk, ær eller birk med knudret ved. vase, vej dannet af risknipper med påfyldt jord. "wecke" på søerne, hugge hul på isen, holde våger åbne. "vedheftet", fmtl. fæstet. vedtørftig, fattig, trængende. veiderne, vedjerne, vidjerne, sømærkerne.

"weractig", væragtig, våbenfør. ¼8 tribulere, skræmme, ængste, pine, Viborgpund, landgildepund på s plage. "troer hænde, hende til", med pligt til at stå til ansvar. tutores, værger, formyndere. tutoribus templi, kirkeværger. "tycher", fmtl. en slags søm, måske = dykkere. tørstetræ, rhamnus, slægt af vrietorn. uddrag, sagens, sagens endelige afgørelse.

uddrift, adgang til græsning. udliggere, vagtposter, skibe på vagttjeneste.

"udminde", opsige til fraflytning. udmønstrede, vragede, udskudte, udskilte.

"udskuddet", landmilitssoldaterne. udsprenchte discours, udbredt rygte. tønde. vicarii, indehavere af vikarier, kapellaner.

viderligt, noget v. i sinde, noget fjendtligt i sinde. vidt udseende (krig, tider, breve), farlige, uberegnelige, uheldsvangre. "wiitgarn", har med fiskeri at gøre, men betydningen uvis. vildtbane, samlet jagtdistrikt. vissen og borgen, forblive, blive i forvaring som sikkerhed. vognskud, rene egeplanker (til klædning af vægge, skibssider o.l.). voldsvoren, egtl.: med ed svoret skyldig i vold; også: kendt skyldig (i en gældssag) pga. udeblivelse fra retten.

Vor Frue dag, 8. sept. vorder, 1 vorde = 10 fisk. væggerum, fag (fx af en lade). "være om", søge at få fat på. Ordliste 455 ørte, ørtug, mål for korn, mel og malt, bestod alt efter egn og varesort af et vekslende antal skæpper. ydekul, kul (trækul), der skal ydes åbodspenge, kan betyde bl.a.: afgift som landgilde. æreklædning, festklædning. øre skyldjord, sjæll. jordvurderingsenfor forbedring, evt. erstatning for skade på ejendom. årsknægte, soldater hvervede på åremål, ét el. flere. hed (1 mark skyldjord = 8 øre skyldjord). Personregister Personregistret følger samme retningslinier, som er anvendt i Kancelliets Brevbøger 1646, hvortil der henvises. Dog bemærkes, at i nærværende register hverken Frederik 3. eller Christian 4. er medtaget, men derimod tid- ligere konger. Da der eksisterer en del adelspersoner med samme fornavn, og da breve ofte ikke indeholder oplysninger, der giver mulighed for sikker identificering eller for identificering overhovedet, tør det ikke udelukkes, at henvisninger til samme navn kan dække over forskellige personer, eller at en person, der anføres med patronymikon kan være identisk med én af samme fornavn, som anføres uden. Abelsten, Hans, kgl. trompeter, hans enke Helvig 71. Ahlefeldt, Claus von, gen.major, lensmd. på Kalø 1647-48, Chr. 4.s svigersøn 101, 171, 416, - Kaj Be- nediktson von, lensmd. på Hader- slevhus 1649-70 40f., 46, 121, 436. Ahnen, Preben von, lensmd. o. Nordlandenes len 1646ff. 299. Akeleye, Ejler Gabrielsen, major 74, - Gabriel Knudsen, sekr. i danske kancelli 54, 169, 317, - Sigvard Gabrielsen, lensmd. på Verne kl. 1647ff. 299. Albert Mathiesen, kgl. bygmester 54. Albinus, Johannes, officer 79. Albret Lauritsen, teolog 180,- Oluf- sen, i Kbh. 264. Alckenbrecht (Alchenbrecht), Chri- stian, kleinsmed i Kbh. 139, 175. Allerd Olufsen, i Kbh. 288. Alter, Johan, kgl. instrumentalist 43. Amund Tollesen, hosp.lem i Hel- singør 310. Anders Andersen 231, - Andersen, mag., biskop i Ålborg 203, (243), 356, (358), 362, 365, (365), (391), 435, Jensen, elev i Sorø 438, Lauritsen, tidl. renteskr. 170, Lauritsen, sgpr. t. Steffuie og La- - - - chelenge 184, - Nielsen, elev i Sorø 194, Olufsen, kgl. livkusk 342, 363, Svendsen, sgpr. t. So- derup 29. - Anna, hertuginde t. Stettin og Pom- mern 108. Anna Cathrine, Chr. 4.s dronn. (172), (194). Anne, e.e. møller i Århus, Berentt. Klaatz 151, Anne, husejer i Malmø, e. e. Jacob Clausen 120,- Anne, e.e. Erik Resen 272, - Anne Cathrine Henriksd., datter af tol- der i Kbh. Henrik Møller 144, Anne Jørgensd., af Bergen 180,- Mogensd., i Lystrup 220. Anthoni Ottesen, kordianfabrikant i Helsingør 312. Antonii Carlsen, hosp.forst. i Ran- ders 272,-Johansen, afd. borger i Odense 149. apotekeren i Næstved 23. Arenfeldt, Axel 318, - Ide, jfr. 361, - Ingeborg Hansd., e.e. Ernst Nor- mand d. 1645 100, 333,- Jørgen 361, Mogens Hansen, lensmd. på Mariager kl. 1641-53 89, 95, 195f., 209, 219, 229, 258, 283, 287, 299, 311, 316, 355, 366, 426, - Niels Hansen 98. Arent, Steffen, skovrider i Roskilde len 23, 374. Arent Berntsen, byskr. i Kbh., forf. 85, 325, 437, Siversen, potaske- fabrikant 213. - Arnoldus, sgpr. t. Mielbye, Gønge h. 183. Aschersleben, Hilleborg, e.e. Niels Skinkel 270, Maurids (Mourits) 317, 379. - Aslagsøn, Oluf, borger i Marstrand 170. Augustinus Andersen, tidl. sgpr. i Lund 428, Jensen, hverver 186, - Poulsen, mag. 253. Ave Clausen, sgpr. t. Halmsted og Sierkiøbing 202. Axel Ebbesen, bysvend i Århus 415, - Pedersen, i Kbh. 418. Backtzasagensen, Peiter, svensker 105. Baden, Laurids Ernstsen, sgpr. t. Stouby og Hornum 371. Bager, Eyler, i Hillerød 166, - Mik- kel, i Kbh. 161. Baldtezar (Baldtazar), Daniel, tøm- mermd. i Kbh. 175, 209. Baldtzer Nielsen, skriver på Dalum kl. 368. Balk, Henrik, i Kbh. 69. - Bang, Jens, afd. købmd. i Ålborg 79. Banner, Ejler Evert 315, 317, - Erik 143, Niels, kongens kammerjun- ker 317, 396, - Preben (Pred- bjørn) 176, 299, 315f., 432. Bannermand, Johan, indv. i Kbh. 69. Bannicke, Peder, garver i Kbh. 201. Barbara, e.e. Oluf Olufsen 159. Barnekow, Christen 349,- Lene, e.e. Tønne Friis 317. Barnewitz, Frederik von, lensmd. på Ålholm 1650-54 194, 214, 279, 299, 316, 355, 391, 426. Barsdorff, Jochum Philip, dronnin- gens kammerjunker 317. Bartholin, Thomas, dr. 275. Bartholomæus Mikkelsen, i Kbh. 163, Mikkelsen, skriver hos Otte - Marsvin 219. Bartskær, Giødert, afd. bartskær i Nakskov 235. Bastian, Johan, officer 79. Beate, e.e. Reinholt Thim i Kbh. 187, Svendsd., barnemorderske 139. - Beaufort, Tousant de, oberstvagtme- ster 256. Beck, Joakim, lensmd. på Silkeborg 1643-50 25, 45, 58, 68f., 79, 96, 102, 107f., 132, 254, 257, - Lave Sivertsen, landsd. på Loll.-Falster 84f., 197, 266, 292, 299, 301, 306f., 315f., 354, 378, 404, 407, 434, 438, Lisabet, e.e. Tage Andersen? Thott 317, Sigvard 317, 407, - Steen Sivertsen, rentemester d. 1648 57, 68, 269, 317, 363, 404. Beer, Godskalk (Gotschal Bær), lu- tenist 123, 349. - - Below, Frederik 317, - Hans Henrik 379, Henrik Clausen, lensmd. på Pandumgd. 1646-50, i Stavan- ger 1653ff. 96, 132f., 146, 262, 280, 286f., 299, 308, 316, 355, 359f., Laurids Clausen, kancelli- sekr. 258, 273, 317, - Maren, e.e. Christen Holck 317, - Tyge Clau- sen, lensmd. på Hindsgavl 1650ff. 132f., 148, 244, 280, 287, 289, 299, 316, 329, 355. Bentsen, Niels, dr. i Ålborg 435. Bentzen, Christen, afd. indv. i Kbh. 231. Berentz, Didrik 84. Berg, Adam, tilsynsmd. på Fr.borg slot 153, 155. Bering, Vitus, mag., kgl. historicus 271. Berns, Albert (Albret) Baltzer, kon- gens faktor i Hamborg 376, 427, 429. Bernt Andersen, i Hillerød 427. Bertel Hansen, af Bergen? 180, - Jensen, foged på Rosenborg 102, 307, Jensen, sgpr. t. Lidemark 268, Marquorsen, møller i Skib- dræt ml. 229. - Bertholt Thomesen, reder 40. Beyer, Jørgen, i Helsingør 169. Bielke, Hans 316, - Henrik Jensen, ob. 14, 99, 398, 401f., - Jørgen, lensmd. o. Ide og Marker 1648ff. 299, 317, Ove, lensmd. på Ber- genhus 1648ff. 243, 299, 312, 316, 332. - - Bildt, Daniel, lensmd. på Bakke kl. 299, Henrik 332, - Vincents, lensmd. på Tønsberg 299, 422. Bille, Anders Eriksen, rigsråd, rigs- marsk, lensmd. på Vestervig kl. 1642-50, på Skanderb. 1650-58 24, 27, 69, 92, 95f., 123, 133f., 135, 142, 156, 186f., 195f., 208, 213f., 218, 220, 227, 229, 238, 246, 251, 253, (253), 257, 262, 265, 274, 283f., 286, 290, 295, 297, 299, 305, 316, 330f., 334, 355, 358, 368, 374, 377f., 379f., 392, 396, 404, 410, 424, 426, 433, 438, Christoffer 437, Daniel 317, - Erik, kancelli- sekr. 292,- Gertrud Henriksd., jfr. 66,-Hans Steensen 133, 179, 282, 286f., 316, Helvig, e.e. Johan Brockenhuus 149f., - Henrik Knudsen 66, 262, 316, 428, - Hil- leborg Henriksd., jfr. 66, - Karen, Jfr. 262, Lave Eriksen 105, 119, 170, 263, 272, 311, 315f., 378,- Li- sabet, e.e. Sigvard Beck 306, 317, 407, Henriksen, Mogens lensmd. på Koldinghus 1643-48 d. 1648 92, 177, Peder 164, - Rigborg, e.e. Ejler Holck 97, 261, 265, 317, Rønnow Jensen 81, 315f., Steen 80, 408, - Steen Eriksen, lensmd. på Rugård 1634-53 70, 94f., 132, 150, 229, 252, 280, 287, 299, 316, 329, 355, 364, 379, - Steen Holgersen, lensmd. på Sejlstrup 1640–51 68, 91, 95, 128, 134, 208, 246, 262, 264, 267, 277, 286, 289, 299, 308, 311f., 316, 355, 364, Vibeke Henriksd., jfr. 66,- Vibeke (Bild) Prebensd., e.e. Erik Rantzau d. 1627 241, 258, - Vincents Jensen - - - 459 35, 50, 80, 84f., 86, 102, 119, 133, 150, 171, 196, 231, 286, 315f., 422. Birchholt, Erich von, fuldm. for A.W. von Deber 403. Bischop, Henrik, borger i Kbh. 343, - Thomas Henriksen 343. bispen i Bergen 243, - i Oslo 243, -i Stavanger 243. Blik, Ove Christoffersen 82, 249, 375. Bloch, Christen, i Lundenæs len 213. Bodden, Didrich, fuldm. hos fyrst- inde Eleonora Maria 89. Boe Boesen, prokurator? i Nakskov 137, 181. Borchers, Detlef, i Eckernførde 313. Borchsenius, Johannes, apoteker i Viborg 238. - Bornemann, Philip Julius, sekr. i ty. kancelli, provst i Børglum (Ven- delbo, Vendsyssel) provsti 38, 140f., 255, 306, 312, 362. Braem (Bram), Giøder (Gødert), indv. i Kbh. 183, 343, 411. Brahe, Anne Axelsd., e.e. Ejler Qvit- zow 100, 263, Axel Tygesen 221, 246, 250, 317, 380, - Beate, e.e. Niels Sehested 317, - Eske 221, - Jørgen Steensen, rigsråd, lensmd. på Hagenskov 1617-61 37, 69, 95f., 127, 142, 184, 196, 221, 246, 263, 270, 280, 287, 299, 302, 305, 316, 318, 340, 355, 374f., 394, 397, 409f., 411, 415, 417, 424f., 428, 433, Manderup 317, Otte Steensen 161, 315f., - Sofia, e.e. Jørgen Lunge 317, Steen Jør- - - - gensen 287, 316, Tyge d. 1640 147, 173, 201, 221. Brandt, Jørgen, skibsbygm. 331. Brant, Reinholt 290. Brantt, Jacob, forstander i Opsløe? 311. Bredow, Achim von, lensmd. o. Vesterålen og Lofoten 134, 147, 300, 315. Brochmand, Jesper Rasmussen, dr. teol., biskop o. Sjæll. stift 14, 21, 42, (46), 51, 171, 181, (191), (221), 240, 297, 306f., 338f., 339 (hans hustru), 339f., 350, 356. Brockenhuus, Anna, e.e. Henning Valkendorf 317f., - Birgitte, e.e. Jacob Ulfeldt 318, Claus Ejler- sen, landsd. i Fyn d. 1646 252, Edel Johansd., jfr. 150,- Erik Jo- hansen 150, Frands 317, - - - - - - - Frands (afd.) 317, Johan Jør- gensen 316, Johan Kjeldsen d. 1648 149f., Oluf Frandsen, lensmd. på Kbh. slot 1646-51 22, 35, 39, 42, 53, 70, (72), 73, 78, 85, 88, 94f., 102, 105, 111, 171f., 180, 196, 233, 238, 273f., 279f., 286, 289, 292, 296, 298, 316, 329, 331, 337f., 355, 360, 363, 370, 380, 398, 405, 415, 427, 430f., - Ove 317, - Peder 315, 432, Sigvard Jør- gensen 286, 316. Brodersen, Thomas, rådmd. i Odense 15. - - Broegaard?, Jens, borger i Århus 347. Bromme, Thomas, potaskefabrikant 213. - Århus Folmer Thomsen 38, 87f.. Christen Bollesen (Boelsen), forp. på Abrahamstrup 368, - Christen- sen, møller i Bjerring 414, - Chri- stensen, i Kbh. 175, -Jensen, møl- ler i Gilleleje 272f., Jensen, værtshusholder i Århus 150, Madsen, foged på Færøerne 121f., Marcussen (Mathiesen), mag., skibspræst 243, 332, - Nielsen, mag., sgpr. v. Århus domkirke 418, - Nielsen, tidl. feltprædikant 337, -Nielsen, i Kbh. 161, 185, - Oster- sen (Veile), jur. forf. 266, - Peder- sen, sgpr. t. Gørding 45, - Peder- sen, i Århus 151, - Poulsen, kancellitjener 241. - Christian 3., da. konge 21, 69, 165, 326, (408), Christian, den ud- valgte prins d. 1647 31, 137f., 319, - Christian (5.), hertug 196ff., 295, Christian, kgl. kammertje- ner 155, Christian Frederik, præst 221. Christian (e), hertuginde af Slesvig- Holsten 180, 184. Brouwer, Claus Adriansen, skipper i Christoffer Clemensen, Clemensen, student, Amsterdam 411. Brun, Bruun, Anne, jfr. 85, - Ebbe Jensen, sgpr. t. Gimlinge 243, - Enevold, hofsmed 154, 345, 439,- Jørgen, kirkeværge i Veksø 90, - Poul, sgpr. i Horsens 218. Brunazo, Caspar, glaspuster 263. Buchwald, Claus von 252, - Daniel - von 158, Frederik 208,- Henrik von 252, Buchwalderne 252. Bær, Gotschal, se Beer. - Bøcker, Elisabet, på Dragsholm len 239. Bødkers, Lisabet 138. Bøgvad, Johan, i Hillerød 166f. Børchert Lydersen, i Kbh. 163. - Carsten Andersen, af Narven 90, Cordtsen (Kortsen), tidl. hosp. forst. i Helsingør 335, 412. Casper, Konst, i Lyngby 238. mistænkt for mord 358, (367). Christopher, Johan, medicus i Århus 139. Claudi, Hans Christoffer, forp. af Ib- strup ladegd. 70, 71f., 204, 297, 329, 364. - Claus Christensen, borger i Viborg 363, Henriksen, skovrider i Jungshoved len 219,- Mortensen, borger i Kbh. 242. Clemend Clemensen, fiskem. på Skanderb. len, tidl. skriver på Skanderb. 169, 252, 271, se også fiskemestrene, - Sørensen, tidl. provst i Jelling syssel 189. Compasmager, Herman 156. Cornelius Madsen, elev i Sorø 27. Creutz, Morten, berider på Antvor- skov 29, 392. Creutzhawer, Johan Christoffer, apoteker 38. Catharina Jørgensd., e.e. apoteker i Cronacher, Ulrik von, oblt. 295. (Dan), Gert Thomsen, i Ørndrup Dumbar, Patrick 135, 200. 82. Daniel Jacobsen, sgpr. t. Storkøen i Kristianopel len 392. Deber, Arvid Wittenberg von, Sveri- ges riges tøjmester 403. Dedelow, Bertel, felttrompeter 275. Dehn (Denen, Dehnen, Dehn Rott- felsen), Hans Dipholt (Dibolt, Sti- bolt, Stiebolt, Stibholt, Stipholt) von, jægermester (29), (43), (48), (56), 93, 142, 156, (166), 171, 204, 226, (239), 250, 258, (266), 269, (314), (339), 363, (398), (413), 438, (438). Dehndorph, Johan, fuldm. hos Hen- rik Podebusk på Kørup 226. Dell, Jørgen, "sadtler" v. Fr.borg slot 439. Dikman, Villum, afd. tolder og rådmd. i Malmø 22, 420. 461 Dupun (Dipan), Maturin, kgl. vogn- mester 93. Dyre, Claus 98, 143, 375, - Karen 98, - Thomas 300. - Daa, Ide, e.e. Christen Holck 317, - Jørgen 317, Lisabet, e.e. Jacob Ulfeldt 317, - Oluf, rentemester 90, 147, 219, 221, 250, 275, 315, 317, 380, 431, se også renteme- strene, Valdemar 187, 209, 316f. - Ebbesen, Laurids, se Udsen. Eding, Johan Vilhelm, resident i Ne- derlandene 103, 343. Eggert Eggertsen, indv. i Kbh. 231. Ehrman, Poul, apoteker i Lund 164. Ejler Sørensen, kgl. fuglefænger i Skåne 335. Eleonora Maria, hertuginde af Mecklenburg 89. Diedrich Henriksen, sgpr. t. In- Ellegaard, Oluf 132, 135. gelsted 228. Digmon, Evert Willom, elev i Sorø 230. Dines Andersen, i Nykøbing S. 277. Dipan, se Dupun.. Ditmar Lorentzen, garver i Kbh. 296. doktorerne i Århus 38, 88. Dominialius, Villum, sgpr. t. Sten- magle og Stenlille 171. Dorete, e.e. Hans Høyer i Slaglunde 171. Enevold Nielsen, mag., sgpr. v. Ros- kilde domkirke 46. Enhort Hansen, præst i Skåne 412. Erik Christensen, indv. i Køge 211, - Herlufsen (Herlofsen) 50, 417f., 421, Jørgensen, artilleriing. 66, - Jørgensen, indv. i Kbh. 333. Ernst Bugislav, hertug t. Croy og Ar- schot 85. Ernst, Henrik, dr. 30, 395. Even Villumsen, møller i Vindekilde 13. Dorte, e.e. herredsfg. Peder Clausen Eybrick, Asmus, reder 40. 77. Dreyer, Diderick, i Kbh. 193f., - Henrik, borger i Kbh. 193, - Karl, tilsynsmd. på Fr.borg slot 155. Drockomitetschi, Jacob, polak 345. dronningen, se Sofie Amalie. dronningen af Sverige 90. Due, Manderup Jørgensen, lensmd. på Åstrup 1646-50, på Ørum 1650ff. 79, 95f., 132f., 146, 196, 203, 282, 286, 299, 316, 354f., 359f., 377, Poul, i Kbh. 435. Duffrich, Hans, i Fakse, hans søn 97, 105f. - Falck, Johan, i Kbh. 162, 185. Falk, Peder, ansat i tøjhuset 395, 438. Falk Olsen, borgm. i Slangerup 340. Faxe, Hans, skibspræst 243, 332. Faxøe, Peder Hansen, sgpr. t. Pe- dersborg og Kindertofte 212. Finke (Fincke), Caspar, klejnsmed på Kbh., Fr.borg og Kronb. slotte 160, Morten Casparsen, kgl. klejnsmed 160, Tommes, dr. med., professor 86. fiskemestrene 249, 398, 413. Se også Clemend Clemensen, Hans Merckel og Niels Olufsen. Fleischer, Esaias, apoteker i Kbh. 49, 151, 255. Folmer Thomesen, afd. apoteker i Århus 38, 87f. forvalteren på Fr.borg 182. Galde, Dorete, jfr. 187. Galt, Gjord Axelsen 357, - Knud 357, 375, Peder 164. - Galtung, Johan 230,- Laurids 166f., 299. Gelkerch, Isack von, ingeniør 38. Foss, Laurits, elev i Sorø 50,- Niels, Georg Wilhelm, hertug t. Brunsvig- i Lund 50. Frands Hansen, soldat 334. Fredberg, Niels 82, - Poul 83. Frederik 2., da. konge 21, 193, 344, 404. - Frederik Boyesen, generalvisitør i Norge 44, Jacobsen, undveget fange 104, Mortensen, søn af bi- skop Morten Madsen 27f.. - Friis, Anne, e.e. Laurids Lindenov - 317, 410, Anne Jespersd. 364, - Berte, e.e. Albret Skeel 318, Christian Christensen, felttøjme- ster 39, 79, 81, 121, 151, 174f., 176, 297, 315f., 332, 350, 377, 395, - Christoffer 179, 286, - Claus, skibspræst 243, 332, - Dorthe, e.e. Mogens Godske 268, Friderich, elev i Sorø 378, Gregers 317, - Hans 188, 190, 260, 272, 305, 317, - Henrik Jespersen 364, - Jacob Jespersen 364, - Jesper 317, 364, 393, Jørgen 119, 150, 231, 315, - - - - - 364, Karen Jespersd. 364, - Lis- bet Sofia Jespersd. 364, - Mogens Nielsen, kongens sekr. 30, 173, 317, Niels 30, 173, 315, 316, 379, - Niels 317, Romoer, elev i Sorø 378, Sigvard, renteskr. 158,- Tønne 317, Vibeke Jespersd. 364. - - - Ført, Willum, i Landskrone 206. Gabel, Christoffer, kammersekr. og omslagsforv. 154, 156, 162, 171, (298), (300f.) (302f.), (305f.), (308), (312f.), (336), 371, 415, 437. Gabriell, Claus, snedker på Fr.borg slot 73. Gagge, Claus 219,- Jens 149, - Sig- vard 370. Lyneborg 181. - Gersdorff, Caspar, hofkøgemester 275, 313, 316, 319, 322, 325, 328, 373, 398, 404, - Joakim, rigsråd, statholder i Kbh. 27, 44, 54, 57, 67, 70, 81, 103, 108, 119, 127f., 132, 138, 142, 149, 152, 154f., 156, 158, 167, 171, 175, 190, 192, 196, 220, 228, 230, 234, 236, 241f., 257, 265, 269, 274, 288, 290, 307, 314f., 316, 332, 342f., 374, 378, 389, 397, 403, 422f., 428, 433, Peder, land- komm. i Nørrejyll. 133, 196, 221, 286, 316, 354, 365. Gertrud Pedersd., e.e. dr. Søren Hoffmann i Randers 189, 193. Giedde, Ove, rigsråd, rigens adm. 37, 69, 84, 86, 96, 127, 133, 145, 155, 158, 172, 176, 181, 183, 190, 192, 196, 202f., 205, 213, 241, 244, 251, 272, 280, 287, 294, 299, 303, 305, 308, 316, 338, 345, 355, 363, 379, 389f., 398, 402, 406, 418, 425, 433. Giese, Erik, rådmd. i Kristianopel 213, 219. Giord Pedersen, sgpr. i Horsens 218. Glad, Anders Sørensen, præst i Gangsted og Søvind 227. Glarmester, Bertel, mester, hans kvinde 392. Godske, Karen, jfr. 268,- Lisbet, jfr. 268, Mogens 268. - Gosler, Philip, elevi Sorø 335. Gottskalprin 165. Grabow, Barbara, jfr. 167,- Køn Joa- kim 50f., 81, 299. Graff, Hans, skomager i Kbh. 54, 117. Grave (Groffve), Hans Giute (Gøyte), skomager og garver i Kbh. 201, 296, - Herman, i Kbh. - 277f., Mogens, i Kbh. 435. Gregers Pedersen, herredsfg. i Hol- bo h. 151. Griis, Anne 423, - Viveke, e.e. Peder Mund 101. Grimberg, Johan, kgl. rejsesmed 48f., 334. Grubbe, Alexander 81, Jørgensen 148, 316, - - - Christian Ejler Jør- gensen 81, - Else Amalie Jør- gensd., jfr. 81, Erik Lauridsen, lensmd. i Lund på Mors 1649-51 28, 120, 220f., 299, 316, 337, 391, 418, Hilleborg Jørgensd., jfr. 81, - Jacob Knudsen, lensmd. på Ut- stein kl. 133, 136, 183, 200, 202, 234, 241, 287, 300, 315, - Jacob Lauridsen 280, 286, - Jørgen 81, 148, 317, Knud 199 (fejl for Knud Urne), - Merete, e.e. Knud Urne 199, 318, 337, - Peder 119, 133, 150, 315f. - Regitze, e.e. Hans Ulrik Gyldenløve d. 1645 81, 310, 317, 331, Regitze, e.e. Alex- ander von Papenheim 80f., - Sig- vard 81. Gryderup, Hans, hosp.lem i Ran- ders 335. Graa, Peder, afd. hosp.forv. i Hel- singør 243. Guff Hansen, skrædder i Kbh. 329. Gumme, Jens Christensen, vognmd. i Kbh. 161, 174. Gyldenløve, Hans Ulrik d. 1645 81, 310, 317, 331, - Ulrik Christian 102. Gyldenstierne, Anne, e.e. Ulrik Sandberg 317, - Axel (afd.) 39, - Axel, hofjunker 220, 317, - Ebbe, lensmd. på Koldinghus 1649-51 25, 44, 53, 66, 71, (74), 80, 84, 92, 96, 160f., 176f., 178, 180, 188f., 225, 229, 239, 245, 255, 265, 281, 283f., 286f., 289, 299, 316, 331, 336, 343, 347, 349, 355, 369, 410, 425, 430, Erik 317, Erik Har- denberg 315, Henrik 36, 118, 128, 196, 262, 315f., 354, 438, - Karen 51, Kjeld 227,- Knud 39, - - - 463 318, Laxmand 316, - Lene, jfr. - - 411, Mogens 35, 102, 110, 439,- Preben 316. Gynter, Anthoni, fuglefænger 256. Gynterberg, Eske, sgpr. t. Rørbæk og Grynderup 266. - Gøye, Christoffer, lensmd. på Sæby- gård 1646-58 104, 204, 299, 315f. - Ellen, e.e. Mourits Aschersleben 317, 379, Falk Henriksen, hof- mester på Sorø og lensmd. på Børglum kl. 1649ff. 27f., 29, (30), 41, 50, 81, 83f., 85f., 108, 125, 128, 136, 147, 161, 170f., 194, 196, 201f., 203, 230, 246, 250, 253, 269, 279, 286, 299, 309, 316, 331, 336f., 339f., 341, (353), 354, 361, 378, 380f., 392, 395, 418f., (420), 421, 423, 430, 438, - Ide, e.e. Jens Juel 317, Otte 317. - Hald, Mikkel, leder af oldingetog 51. Hals, Anders Andersen, skibstøm- mermd. 93. Hamsfort, Catrine von der, i Odense 15. - - Hans Andersen, borger i Helsingør 427, Andersen, sgpr. t. Hårlev og Himlingøje 233f., Bertelsen, ejer af Fredebogård 151, - Boye- sen, hofmønsterskr. 23, 73, 108, (121), 135, 140, 337, 428, - Chri- stensen, ridefg. på Skt. Hans kl. i Odense 135, 235, Clausen, landsd. på Møn 292, 434, - Ene- voldsen, borger i Kbh. 325, 413,- Hansen, elev i Sorø 438, - Han- sen, mag., sgpr. v. Viborg dom- kirke 417,- Ibsen, på Bornh. 259, - Jacobsen, skipper i Kbh. 262, Jensen, borger i Chr.havn 359, Jensen, elev i Sorø 438, - Jensen, på Bornh. 259,- Jobsen, i Kbh. 184, Jostsen, rådmd. i Århus 318, - Jørgensen, mag., sgpr. i Ron- neby 117, Knudsen, stud. teol. 404, Lassen, tjener på Kbh. slot, porttjener på Koldinghus 225, - - - - Lauritsen, mag., Roskilde kapitel 140, Laursen, elev i Sorø 202, - - - - Madsen, borger i Kbh. 252, Mandixen, i Kbh. 161f., 185, - Mikkelsen, dr. teol., biskop i Fyn (105), (176), (243), 356, 363, 404, (416), 430, Mikkelsen, indv. i Kbh. 334, Nielsen, borgm. i Ma- riager 219, 366, - Nielsen, fænrik 235, Nielsen, tidl. kornmåler på Skanderb. 118, 331, - Nielsen, of- ficer 80, Nummesen, indv. i Kbh. 420, Olufsen, kongens køk- kenskr. (35), 204, 240, (256), (313f.), (335), (338), - Pedersen, borgm. i Århus 201, - Pedersen, handskemager i Kbh. 185, - Pe- dersen, landsd. på Bornh. 139, 292, 329, 434, - Pedersen, mester, i Slangerup 340, - Pedersen, sgpr. t. Bjerregrav 356, Rasmussen, borger i Kbh. 253, Svendsen, borger i Chr.havn, jernværksejer (el. forp.) 155,- Sørensen, borger i Kbh. 288, 369, - Sørensen, mag., tidl. sgpr. i Nyborg 52, Søren- sen, sgpr. i Ronneby 54, - Søren- sen, præst 438, Therkelsen, i Kbh. 185, Villumsen, general- proviantmester 376, 396, 425. Harbou, Christen 209,- Niels 219. Hardenberger, de 420. - - - Hauen, Mikkel van, kunstner 13f. Hedevig (Helvig), Chr. 4.s datter 398, 402. Heinemark, Jonas Clausen, tolder i Øresund, tolder i Kristianstad 1650ff. 335, 405, se også tolderne i Sundet. Hellebech, Jørgen Rasmussen, i Hornbæk 94. Hellekande, Rasmus Jensen, se Ras- mus Jensen (Hellekande). Heltreigels, Anne 170. Helvig, e.e. Hans Abelsten 71. - Hel- vig, se også Hedevig. Henning Christensen, skolemester i Odense 251. Henrick, Markus, skovrider på Vor- dingb. og Jungshoved len 119, 122. Henrik Jørgensen, tidl. sgpr. t. Gam- melby 371, Therkelsen, borger i Odense 28, 120, - Willomsen, re- sident i Madrid 70, 330. Herbach, Caspar, mester, møller i Lyngby 93, 331, 405. hertugen af Gottorp 133, - Holsten 46. Hincke, Christian, officer 79. Hiort, Hans, borger i Flensborg 334, - Naman, i Chr.havn? 334, 415. Hiphoff, se Hyphauff. Hjulmager, Jens Sørensen, drabsof- fer 123. Hoffmand, Jørgen, officer 264f. Hoffman, dr., i Randers 189, 193. Hohendorff, Steen 317. Holbech, Jockum, svinesnider 346. Holck, Christian, g.m. Ide Daa 317, Christian, g.m. Maren Below 317, Ejler, hofjunker 220, 317,- Ejler, g.m. Rigborg Bille 97, 261, 265, 317, Margrete, e.e. Jens Juel 317, Margrete, e.e. Jens Høeg 38, 356. - - Hollaker, Hans, skovrider i Sven- strup len 23, 122. Holst, Hans, i Kbh. 240, 254, - Jesper, ridefg. i Kristianstad len 56,-Jørgen, borger og bogfører i Kbh. 103,Mads, tidl. ridefg. på Bornh. 294, 406, - Niels Jensen, kgl. destillerer (168), 174, 255, 430. Hoppe, Jørgen, foleknægt på Ant- vorskov 206. - hospitalsforst. i Helsingør 51, 82, 310, 418, Horsens 367, - Odense 416, Randers 335, 367, 414, 417, - Ribe 414, Ålborg 358, 435, - Århus 404. - Hude, Herman von der, borger i Vi- borg 392. Huitfeldt, Henrik Jacobsen, lensmd. på Landskrone 1627-46 48, 167, 197, 234, 241, 287, 315f. Humble, Erik Christensen, sgpr. t. - Tryggelev og Fodslette 52, Marcus Christensen, sgpr. t. Kar- leby 295. Hundermarch, Jonas, tolder i Sun- det 155f., se også tolderne i Sun- det. Husvig, Jacob Madsen. mag. 91. Hvas, Christoffer. lensmd. på Pan- dumgd. 1650-52 84, 95f., 98, 132f., 146, 299, 366, - Jens Chri- stoffernsen 84. Hypfauf, se Hyphauff. Hyphauff (Hiphoff, Hypfauf), Jo- han Melchior, medicus i Skåne d. 1650 126, 226, 421. - Høeg, Ane, e.e. Axel Rosenkrantz 317, Ejler Jacobsen 48, 66, 196, 287, 315f., 379,- Erik 316, 345, - Gregers 316,-Jens 38, 356, - Just Styggesen d. 1646 296, 317, 416, - Jytte, e.e. Niels Krag d. 1650 169, 202, 243, 245, 256, 268, 274, 281, 286, 288, 299, 303, 317f., 332, 347, 355, 358, 409, 414, 416, 426, 434, 438, Jørgen 133, 286, Mette, jfr. 318, Mogens Styggesen, rigs- råd, landsd. i Nørrejyll., lensmd. på Silkeborg 1650–58 70, 92f., 97, 132f., 138, 142, 165, 196, 235, 260, 268, 271f., 277, 280, 282, 284f., 286f., 289, 299, 302f., 305f., 312, 316, 355f., 377, 396, 398, 402, 406, 433f., Ove 431, - Sidsel 221, 394. - - - - Høg, Søren, tjener hos Karen Krabbe 363. Höpffer, Thomas, mester, fra Augs- burg 407. Høyer, Christen Hansen, elev i Sorø 108, Hans, sgpr. t. Borup og Kimmerslev 108, Hans, i Slags- lunde 171. - Haar, Niels, foged på Vemmetofte 106. Islænder, Johan Jensen (Joen Joen- sen), i Kbh. 187, 262. Issen (Idtzen), Albret, borger i Kbh. 199, 213. Iver Hansen, kongens skibshøved- - 465 md. 25,- Hansen, tidl. sgpr. i Ny- borg 52, Nielsen, hosp.mester i Helsingør 271, - Nielsen, sgpr. t. Kongsted 178. Jacob Clausen, i Malmø 120,- Ebbe- sen, borger i Ystad 200, - Jensen, underfg. i Helsingør 412, - Laur- sen, i Korsør? 125,- Madsen, borgm. i Chr.havn 90, 411, - Mat- thiesen, dr. teol., biskop i Århus 174, (188), (195), 243, (245), (268), 335, (341), 356, (371), 428, Nielsen, bassist, stud. teol., kantor v. Roskilde domkirke 240, - Nielsen, i Randers 233, - Peder- sen, foged på Alslev 106, - Peder- sen, kirkeværge i Veksø 90. Janus, Jacobus, dr., kgl. medicus 67, 69, (314), 338. - - - - - Jens, sgpr. t. Grejs og Sindbjerg 341, - Jens præst i Engensee? 86, Jens, præst 438, - Andersen, på Dragøe 120, Biørnsen, i Kbh. 162, 185, Christensen, sgpr. t. Haderup, provst i Ginding h. 45,- Christensen, hosp.lem i Horsens 367, Christensen, i Kbh. 185,- Danielsen, præst på Orø 278, - Hansen, elev i Sorø 438, - Hen- ningsen, borger i Ysted 200,- Iver- sen, skipper i Kbh. 79, 312, - Ja- cobsen, i Kbh. 407, Jensen, borger i Kbh. 165, 242, 259, 277, 288, 407, Jensen, sgpr. t. Husie og Skrebeling 241, Jørgensen, officer 80, Lauridsen, afd. hof- funktionær? 310, Mikkelsen, herredsfg. i Ods h. 36, - Mikkel- sen, skovrider i Kronborg len og birk 219, Nielsen, rådmd. i Varde 389, Nielsen, skriver hos Otte Marsvin 219, 258, - Peder- sen, borgm. i Maribo 200, - Pe- dersen, skipper i Ebeltoft 226, Poulsen, indv. i Chr.havn 92, Sørensen, borger i Kbh., tidl. fo- ged i Island 339, Sørensen, hosp.lem i Randers 367, - Thoma- - - - - sen, borger i Kbh. 254. Jep Sindersen, af Smedshave, i Chr. 4.s tjeneste 413. Jesper Hansen, slotspr. på Skanderb. 208, 368,-Jensen, borger i Århus 347. Jochum Lauritsen, tidl. indv. i Chr.havn 92. Joen Hansen, dyrepasser på Fr.borg 345. Johan Ettersen, borger i Kbh., møl- ler 50, 380. Johanne Kjeldsdatter, i Skåne 244. Johannes Jensen, præst 309. Jon Olufsen, i Kbh. 288. Jonas Matissen, dr. 120. Jost Thomesen, skovfg. i Holmans h. 53. Juel, Christence, e.e. Knud Gylden- stierne 250, 318, Claus, hofjun- - - ker 317, Dorete 299,- Elsebe, e.e. Ove Juel 318,- Erik Pedersen, landsd. i Nørrejyll., lensmd. på Ålborghus 1648-58, 25, 28, 58, 68f., 79f., 96, 121, 173, 187, 189, 193, 196, 201, 208, 221, 243, 249f., 262, 281, 286f., 289, 292, 301f., 308, 312, 316, 332, 345, 347, 354f., 358f., 360, 362, 364f., 391, 393, 412, 426, 434f., 437, - Frands 318, - Hans, lensmd. på Dueholm 1644-57 95, 132, 280, 282, 286, 299, 316, 366, - Iver 317, - Jens, afd., g.m. Ide Gøye 317, - Jens, afd., g.m. Margrete Holck 317, - - den Yngre, landgreve af Hessen- Darmstadt, elev på Sorø akademi 336, (339f.), (381), (437), - Jør- gen, i Orebyegaard, præst 86, - Andersen, borgm. i Helsingør 169, 425, Baltzersen, tidl. byfg. i Helsingør 180, Bertelsen, me- ster, i Roskilde kapitel 140f., - Bjørnsen, skibskapt. 40, - Car- stensen, renteskr. 415,- Hansen, sgpr. t. Thyregod 44, - Hen- ningsen, elev i Sorø 86, - Johan- sen, borger i Helsingør 198,-Jør- gensen, elevi Sorø 86, - Mathisen, borger i Kbh. 206, Mortensen, billedhugger i Århus (245), 274, 358, Nielsen, indv. i Kbh. 165,- Pedersen, slotsskr. på Riberhus 259. - kansler, kongens, se Christen Tho- mesen Sehested. Karen, e.e. foged på Rosenborg Ber- tel Jensen 307, - Karen, e.e. han- delsmd. i Kbh. Rasmus Jensen (Hellekande) d. 1648 290, 411, - Jensd., præstekone 227. Karll, Hieronimus, i Kbh. 163. Kause, Hans, tidl. sadelmager på Fr.borg 362. Kier, Iver 407. - Kirsten, e.e. Oluf Ellegaard 132, 135, Johansd., e.e. biskop i Århus Morten Madsen (27f.), 120, 256. Lene, jfr. 318,- Margrete, dronn.s Kiøning, Hans, lensmd. på Vardø- - hofjfr. 315f., Margrete, jfr. 318,- - Mogens 317, Ove 173, 317, - Ove, afd., 318, - Peder, resident i Sverige 315f., 391. Juell, Axel 258, 273. Juul, Axel 82, 132, 219, 311, 315, - 317,- Birgitte, e.e. Knud Galt 357, 375, - Iver 345,- Jørgen 57, 189, 317, 347, Malte Iversen, rigsråd, lensmd. i Kristianstad 1644-48 d. 1648 14, 156f., 226, 317, 394, - Tønne 150, 221, 315. Jørgen, landgreve af Hessen 336f., - hus 299. Klage, David, kgl. bygningsskr. 151. Klein, Hans Pedersen, i Kbh. 288. Kloster, Peder Hansen, i Viuf 178. Klaatz, Berentt, møller i Århus 151. Knip, Antonii, generaltoldforv. i Norge 155, 231. - Knud Andersen, tidl. skriver og ri- defg. på Holbæk slot 328, 349, 431, Berntsen, borgm. i Ny- købing M. 207,- Knudsen, livkarl hos den udvalgte prins 138, - Pe- dersen, hosp.lem i Odense 416. - Koch, Jacob Jacobsen, tidl. møller i Fuldbro ml. 233, Laurits, i Næstved 148, 279. Koeberge (Kongebe), Simon, gar- ver i Kbh. 201. kongens moder, se Anna Cathrine. kongens unge datter, f. 1650 315. kongen af Frankrig 55, - af Spanien 91, 99, 330. Korning, Jens Jensen, sgpr. i Mid- delsom h. 49. Krabbe, Gregers Nielsen, rigsråd, lensmd. på Riberhus 1639-51 45, 47, 66, 69, 96, 118, 124, 126, 133, 158, 196, 217, 235, 243, 257, 260, 263, 271, 280, 286, 288, 299, 302, 305, 312, 316, 332, 355f., 364, 374, 405, 410, 414f., 417, 424f., 428, 433f., Iver 264, 306, 312, - Iver Mogensen, ritm. 87, 241f., - Iver Tagesen, lensmd. på Båhus 51, 81f., 133, 136, 190, 197, 200, 234, 242, 272, 287, 299, 316, 362, 377, 380, 422f. Karen, e.e. Holger Rosenkrantz 50, 106, 317, 363, - Niels Tagesen, lensmd. på Sølves- borg 1648-58 23, 39, 53f., 58, 68f., 74, 77, 79, 96, 98, 103, 117, 127f., 132, 149, 156, 194, 197, 201, 206f., 214, 221, 234, 241, 251, 264, 266, 280, 287, 297, 299, 316, 343, 353f., 355, 385, Susanne, e.e. Niels Friis 317. - Krag, Erik, kancellisekr. 47, 118, 143, 150, 169, 244, 292, 317, 362, 396, 415,- Hans, tingfg. på Hinds- holm 379, 413, - Jørgen, lensmd. på Dueholm d. 1643 183, - Kjeld Nielsen, kancellisekr., landsd. i Skåne, lensmd. i Froste h. og Helne Kirke 1648-58 39, 91, 97, 156f., 194, 234, 279, 287, 292, 297, 299, 313, 316, 350, 353f., 355, 375, 434, 438, Mogens, hofjunker 220, 317, Mogens Nielsen 416, - Niels Mogensen, lensmd. på Århusgård 1649-50 d. 1650 25, 28, 38, 58, 70, 74, 88, 96, 151, 160, 165, 169, 173, (202), 317f., (349), - 467 416, 433, 438, - Otte 398, - Otte Nielsen, øverste sekr. i danske kancelli, provst i Thyholm provsti 14, 22f., 28, 31, 34, 38f., 40, 53, 57, 66, 68, 77, 101, 104f., 118, 120, 128, 132, 166, 192f., 204, 207, 213, 227, 234, 236, 241f., 246, 249, 260f., 267, 270f., 272, 274f., 277f., 284, 289, 300, 306, 312, 315f., 346, 349f., 362, 364, 377, 381, 396, 403f., 410, 412, 414, 416, 422, 429. Kragelund, Peder, mag., sgpr. t. Fårevejle, biskop i Ribe 1650ff. (42), 289f., 295, 297, (332), 356, (414), (430). Krantz, kapt. 358. Krarup, Henning, præst 86. Kratz, Wulf Hieronimus, ob., gen.adjudant 51f., 98, 161, 287, 315f. Kruesse, Peder, officer 80. Kruse, Enevold 315, - Erik 94, 133, 148, 315f., Gabriel Christoffer- sen, landkomm. i Skåne d. 1647 148, 317, Jørgen 80, 98, 106, 119, 150, 196, 229, 287, 316, 337, 345, 418, Mogens 126, Tyge 195, 220, 249. Krøbbel, Jahanne, troldkvinde i Kol- ding 178. - - Krøger, Claus, i Hillerød 342. Kuhla, Arent von der, lensmd. på Kronb. 1645-58 43, 68, 73, 94f., 102, 118, 127, 135, 152, 168f., 172, 180, 182, 191, 198, 233, 237, 273, 279, 286, 298, 310, 316, 333, 338, 354, 370, 392, 398, 403, 418, 422, 426f. køkkenskriver, kongens, se Hans Olufsen. Körbitz, Johan Christoffer von, en- keprinsessens hofmarskal 414. Kaarseberg, Anders 135. - Kaas, Anne, e.e. Albret Rostrup 95, 437, Bertel 44, - Bjørn, hofjun- ker 317, Erik 196, 226, 252, 309, 315, 366, 379, 423, - Herman 315, 317, Iver 132, 204, 332, - Jens, - - hofjunker 317, - Johanne 203, - Jørgen 299, 301, 315f. - Jørgen Mogensen, dronn.s kammerjun- ker, lensmd. på Jungshoved 1649-51 22, 181, 299, 316, 355, 423, - Kirsten 399, Mogens, lensmd. på Dueholm kl. 1629-39 d. 1639 183, - Mogens Eriksen (Sparre), lensmd. på Nyborg på Nyborg 1631-58 37, 52, 69, 79, 87, 89, 96, 127, 132, 176, 182, 184, 196, 232, 241, 280, 287, 289, 299, 305, 309, 313, 316, 328, 340, 355, 363, 366, 379, 381, 413, 423, 430, 433, - Otte 349, Stalder Hermansen (Mur) 287, 315. - Ladefoged, Knud, karl 367. Lamand, Hans Frandsen, jernværks- - ejer (forp.?) i Vigen 155. Lange, Christen 79, 132, 286, 332, - Gunde Hansen, lensmd. på Ål- borghus 1635-48 101, 214, 245, 316, 362, Hans 420, - Henrik 122, 207, 349, 362, Niels, land- komm. i Norge 288, 314, 317, 342, - Peder Hansen, landsd. i Nørre- jyll. 121, 128, 188f., 196, 221, 250, 286, 292, 299, 301, 316, 347, 354, 357, 364, 434. - Langebeck, Gierløff, af Hamborg 56. Langemack, Mikkel, told- og accise- inspektør 105, 346. Lars (en) Hansen, skovrider i Ham- mer h. 31. - Laurids, Laurits, præst i Uggerslev 379, Eskelsen, acciseinspektør 71, 73, 87, 357, 359,- Jacobsen, hofprædikant 30, 36, - Jensen 264, 266, - Jensen, formynder 194, - Jensen, i Engelholm, her- bergsholder 406, - Knudsen, elev i Sorø 361, - Knudsen, indv. i Chr.havn 92,- Knudsen, sagsøger 368, Madsen, toldskr. i Helsin- gør 67, 151, 176, - Nielsen, borgm. i Præstø 187, Nielsen, sgpr. v. Gråbrødre kirke i Viborg 204, Nielsen, sgpr. t. Skarrild og - - - - Arnborg 341, Pedersen, tilsyns- md. m. skovene i Koldinghus len 193. Lave Christensen, mag., skibspræst 243, 332, Gundesen, hosp.præst, tidl. hosp. forst. i Randers 341, - (Laurits) Jensen 206f. Laves Baggesen, rådmd. i Ribe 389. Leiell (Leyel), Willem (Villum), fra Ostindien 84, 328. Lemke, Marcus, skriver 31. Lend, Jørgen, i Kbh. 201, 238. Lente, Theodor, kongens kammer- skr. 152. Lerche, Cornelius, resident i Spa- nien 91, 98f., 330. Levrentz, Alexander, violdegambist 182. - - - Lindenov, Christence, e.e. Claus Sested d. 1649 96, 127, 173, 347,- Christoffer Godskesen, Holmens adm. 79, 86, 95, 122, 138, 147, 162f., 239, 273, 300, 308, 315f., 406, Erik 350, Godske 51, Hans Hansen, rigsråd, lensmd. på Kalundb. 1639-58 68f., 95, 99f., 103f., 127, 196, 214, 279, 289, 299, 305, 316, 338, 354, 419, 433, Henrik 316, Henrik Ottesen, lensmd. i Kristianstad 1648-58 14f., 37, 55f., 68, 96, 98, 102, 106, 108, 127, 133, 152, 164, 172, 182f., 197, 199, 206, 226, 241, 262, 267, 274, 281, 289, 297, 299, 315f., 355, 398, 401f., 414, 420, 429, - Ide, e.e. Steen Beck 317, - Jacob 132, 221, 250, 316, 380, - Laurids 317, 410. - Linderot, Henrik, major 135. Liphart, Henrik, borger i Hamborg, glasbrænder 408. Lippe, Christoffer von der, dr., hol- stensk råd 133. Liuche, Johan, officer 80. Lolle, Niels, på Bornh. 259. Lorentz, Jørgen, organist 345, Ludvig, told- og acciseinspektør 357. Lorentz Nissen, skibsreder 40. Ludvig, landgreve af Darmstadt 46, - Nielsen, arkelimester på Lands- krone 206. 469 - sen, sgpr. t. Fårevejle 398, 403, Jørgensen, elev i Sorø 86, - Niel- sen, Sigvard Urnes ridefg. 105. Lund, Christen, borger i Kristian- Maren, e.e. Antonius Johansen i stad 205. Lunge, Anne, e.e. Just Høeg 296, 317, 416, Ide, e.e. Otte Skeel - - - 317, Jørgen 317, - Lisabet, e.e. Palle Rosenkrantz 317, - Mar- grete, e.e. Mogens Bille 92, Niels, lensmd. på Brunla 300. Lunov, Erik 15, 204, 209, 220. Lykke, Falk Eriksen, ob., lensmd. på Skt. Peders kl. i Lund d. 1650 101, 197, 231, 234, 258, (275), 292, 305, 415, Frands Henriksen, lensmd. på Dronningb. 1647-48 26, 28, 86, 140f., 316, 40, Hans 317, 358, - - - Frederik Karen, e.e. Gabriel Kruse 317, Niels 316, - 350, Olive d. 1653 153, - Valde- - mar 74, 107, 209, 316. Odense 149,- Maren, e.e. indv. i Kbh. Christen Bentzen, 231, - Ma- ren, e.e. tolder i Ribe Peder Bage- sen 288, Lauridsd., e.e. Niels Hansen på Læsø 165, - Nielsd., g.m. slotsskr. på Åkær Peder Pe- dersen 232, Pedersd., e.e. Hans Underskriver 348. Margrete, e.e. Jens Lauridsen 310,- Margrete, e.e. hosp.forv. i Helsin- gør Peder Graa 243, Margrete, e.e. Poul Clausen 415, - Andersd., se Thott, Hansd., e.e. hosp.forst. i Randers Christen Skriver 236, 260, 417, Holgersd., e.e. sgpr. t. Gammelby Henrik Jørgensen 371, - Poulsd., e.e. Laurits Koch i Næst- ved 279. - - Lützow, Hugo, kammerjunker 154, Mariager, Peder Pedersen, sgpr. t. 317. Løbenthal, Jørgen, borger i Kbh. 186f., 202. Løvig, Johan, kgl. buntmager 310. Maccabæus, Bjørn 149,- Christian, landflygtig bornholmer 270. Mads Frandsen, på Ringkloster 88,- Jensen, rådmd. i Vejle 74, - Mad- sen, garver i Kbh. 201, - Morten- sen, i Roskilde kapitel 140f., - Pe- dersen, hosp.lem i Helsingør 418, - Pedersen, tidl. indv. i Chr.havn. 92, Pedersen, mag., sgpr. i Ny- borg 52, Rasmussen, i Kbh. 288, Sørensen, elev i Sorø 154, - Thorsen, rådmd. i Vejle 369. - Magdalena Sibylla, enkeprinsesse Adslev og Mesing 309. Marine, e.e. indv. i Kbh. Christoffer Threner 336. Marschalch, Johan Frederik, kam- merjunker 317. Marselis, Leonhard, kongens faktor i Hamborg 376. Marsvin, Jørgen 119, 132, 150, 187, 316, 417, 420, - Margrete Ottesd. d. 1650, e.e. Jørgen Urne d. 1642 106, 110, 119, 190, 213, 249, 263, 271f. Otte, lensmd. på Dron- ningb. 1629-46 d. 1647 101, 219, 236, 258, 260, 274. Martzan, Melchior, bogtrykker i Kbh. 160. - Mass, Mikkel, i Kbh. 278, 290, 296. Matras, Daniel, sprogmester i Sorø 199, (395f.), 421. Magdalene Andersdatter, suppli- Mattis Jensen, elev i Sorø 309. (68), (244), (393). kant 108. ding h. 200. Maltved, Hans, herredsskr. i Gør- Mamon, Peder, indv. i Kbh. 336. Marcus, Markus, Augustinussen, sgpr. t. Wiindløff 228, Christen- Christen- - Meerker, Hermand, borger i Kbh. 433. Melhorn (Melhøren, Mellhøren), Mathias Lorentz, (Laurenz, Lau- rits), i Kbh. 203, 238, 242. Merckel, Hans, fiskemester på Kbh. og Fr.borg len 29, 35, 49, 174, 255, se også fiskemestrene. Mette, e.e. Giødert Bartskær i Nak- skov 235,- Mette, e.e. sgpr. i Vejle Niels Frandsen 176, - Kælder- svends 233. Meursie, Marie, jfr., Sorø 419. Meursius, Johannes, prof. i Sorø 419. Meyer, Mejer, Samuel, apoteker i Kbh. 53, 56, 107, 119, 403, 424, - Werner, toldforp. i Ringsted 180. Meyn, Henrik, tiendeforp. i Kejl- strup 254, 257. Meystrup, Christen Christensen, sgpr. t. Lomborg 45. Mikkel Hansen, borger i Kolding 255, Rasmussen, skibspræst 243, 332, Thygesen, rådmd. i Ran- ders 254, 264, - Tygesen, skriver hos Otte Marsvin 219, 258. Mogens Jensen, elev i Sorø 86. Monrad, Erik, dr. teol., biskop i Ribe d. 1650 44, 46, 158, 227, 289,-Jo- han, søn af Erik M. 227. Monroy, skotsk ob. 200. Mormand, Christoffer 22, 234, 305, - Wulff 199. Morten Madsen, afd. dr. teol., bi- skop i Århus 27f., 256. Mosfeldt, Peter, af Køln 424. Mourisen, Jens, ridefg. på Helsing- borg 23. Munck, Rasmus Jørgensen, sgpr. t. Grønholt og Asminderød 153. Mund, Peder 245,- Pros 51. Munk, Anne, g.m. Niels Fredberg 83, Ebbe, på Antvorskov 221, 315, 394,-Jens, officer 192,- Jør- gen 149, 164, 172, 250,- Karen, Karen, e.e. Patrick Dumbar 135, - - · Niels 255, Pors, præst 110, Søren 255. - - Mus, Hans Lauritsen, af Kbh. 183. Must, Hans, borger i Korsør 125. Müller, Henrik, se Henrik Møller. Møller, Henrik, tolder i Kbh. 53, 68, 100, 142, 144, (149), 158, 211f., 346, 393, 411, 427f., 433. Mønboe, Jens Nielsen, hosp.lem i Roskilde 340. Mørcke, Jens Pedersen, møller 238. Naffuer, Jørgen Christensen, lands- tingsskr. i Fyn 226. Nagel, Claus, møller i Kbh. 397. Nederland, Oluf Pedersen, prokura- tor? 198. Neuen, Johan Cornelius von der 393. Niels Andersen, i Kbh. 185, - Er- landsen, teltmager 68, Frand- sen, sgpr. i Vejle 176, Hansen, byfg. i Kerteminde 215, - Hansen, skibspræst 243, 332,- Hansen, på Læsø, drabsoffer 165, - Ibsen, dødsdømt tyv 152,- Jensen tidl. byfg. i Århus 208,-Jensen, sgpr. t. Skrydstrup 46,- Jørgensen, legat- stifter t. Ringsted skole 422, Mouridsen, bysvend i Århus 415,- Nielsen, borgm. i Nakskov 229,- Nielsen, sgpr. t. Ødum 395, Olufsen, fiskemester på Kronb. len, provst o. Jelling provsti 29, 35, 49, 57, 119, 155, 189, 306, 347, 362, se også fiskemestrene, Olufsen, i Kbh. 163, - Pedersen, sgpr. i Ebeltoft 229,- Rasmussen, borger i Roskilde 94, - Sørensen, kongens skipper 147,- Sørensen, manddraber 123, Sørensen, sgpr. t. Bording 45,- Aagesen, borger og klædehdl. i Kbh. 148, 307, 362. - - Niemand, Henrik, kgl. konditor og sukkerbager 254. Nobe, Peder, borger i Malmø 420. Nold, Helle Margrete, jfr. 168. Normand, Ernst, lensmd. på Kol- dinghus 1631-43 d. 1645 92, (100), 407, Wulff, fmtl. fejl for Mormand 199. - Obling, Niels Nielsen, prokurator? 389. Offe, Carl, handelsmd.? i Hamborg 396. Oldeland, Hans Hansen d. 1641 - 317, Melchior, rentemester d. 1648 57, 68, 317. Ole Torbensen, indv. i Kbh. 330. Olmenstofft, Lorentz Nissen, reder 40. Olpmand (Hoepmand), Henrik, ur- - tegårdsmd. på Fr.borg (154), (156), 158, 389, 403, 439. Oluf Andersen, sgpr. t. Lumby 136,- Bentsen, garver i Kbh. 201,- Chri- stensen, sgpr. v. Gråbrødre kirke i Viborg 204, Hansen, hosp.lem i Helsingør 191, - Hansen, student, drabsmd. 342, - Henriksen, skip- per 278, Jørgensen, sgpr. t. Al- slev 45, Knudsen, elev i Sorø 361, Nielsen, degn i Himlingøje 234, Nielsen, kapellan i Ring- sted 350, Olufsen, skriver el, fo- ged? på Odensegård 159,- Peder- sen, borger i Kbh. 34. omslagsforvalter, se Christoffer Ga- bel. - - Orning, Jørgen, underadm. d. 1644 80, 208, 262, - Vil 195. Pantaxa, Emanuel, spansk købmd. 70. Papenheim, Alexander Rabe von 80, - Jobst Frederik von, lensmd. på Nykøbing og Ålholm d. 1649 194, 297. - - - Parll, Ernst, skovrider 24. Parsberg, Anna Nielsd., jfr. 427, Frederik Nielsen 50, 81, 119, 196, 315, 317, 424, 427, 431, Inge- borg, e.e. Iver Juel 317, 345, - Niels 81, 95, 107, 315f., Oluf, rigsråd, lensmd. på Skanderb. 1646-50, på Vestervig kl. 1650-61 25, 30, 39, 68f., 74, 88, 92, 96, 102, 118, 122f., 132f., 145, 187, 196, 208, 213, 232, 245f., 252, 269, 271, 275, 280, 286, 299, 305, 309, 316, 355, 362, 374, 377, 396, 406, 433,- Verner 187, 345. Pauli, Simon, hofmedicus 111. Pax, Christoffer, myrdet 1650 174, 471 220, 358f., 364, 367, - Margrete, e.e. Erik Qvitzow 118. Peckel (Vechel), Jürgen, borger i Ly- bæk 127. Peder (Peter) Andersen, kgl. op- køber af fisk 338, Andersen, - - - - - skipper i Kbh. 174, 186, - Ander- sen, sgpr. t. Kettinge 194,- Bage- sen, tolder i Ribe 288,- Børgesen, ridefg. i Riberhus len 143, - Chri- stensen, skibspræst 243, 332, - Clausen, tidl. tingskr. og her- redsfg. i Sokkelund h. 77, - Han- sen, handelsmd.? i Hamborg 396, - Hansen, i Nakskov 370, - Hen- riksen, korduanfabrikant i Hel- singør 312, Jensen, tidl. byfg. i Præstø 137, Jensen, elev i Sorø 341, Jensen, reder 40, - Jensen, sgpr. t. Lomborg 45,- Lorentzen, reder 40, Madsen, skibspræst 243, 332, Mortensen, i Nakskov 370, Nielsen, i Nonbo 381, Nielsen, landstingsskr. på Lange- land 226, Nielsen, møller i Neb- be, Koldinghus len 80,- Peder- sen, berider på Antvorskov 29f., - Pedersen, bryggerskr. v. Kbh. slot, tidl. forp. af Ibstrup 70,- Peder- sen, hjulmd. på Fr.borg 161, - Pe- dersen, kapellan i Kettinge 194, - Pedersen, rådmd. i Kbh. 333, - Pedersen, tidl. slotsskr. på Åkær 232, Pedersen, øverste renteskr. 212, 417f. Penshorn, rådmd.i Slangerup 340. Pentz, Adam Henrik, hofmarskal - - - - (29), 35, 79, 93, 162, 201f., 209, 242, (256), 310, 317, (338), 338f. Petz (Peetz, Pedtz), Jacob, fabrikant 93, 292, 294, 418, 437. Piper, Gert, borger i Kbh. 175. Pipper, Hans, borger i Helsingør 57. Podebusk, Henrik 196f., 226f., 287, 315f., 354, 438. Pogwisch, Frands Hansen, lensmd. på Hald 1648-55 45, 49, 68, 89, 94, 108, 132, 179, 196, 207, 209, 238, 243, 281, 286f., 289, 299, 312, 316, 331, 334, 355f., 357, 363, 371, 378, 414, 426, 433f., - Henning, provst o. Assens provsti, landsd. i Fyn 251, 287, 292, 299, 301, 306, 312, 315f., 362, 368, 434, - Lau- rids 28, 47, 150, 317, 375, - Otte, lensmd. på Fr.borg 1648ff. 22, 36, 42f., 58, 66, 73, 86, 95f., 121, 127f., 134, 152, 154f., 156, 167, 171f., 182, 197, 233, 237, 279, 286, 291, 299, 316, 338, 342, 345, 353f., 362, 370, 389, 392, 403, 421, 428, 436, 438f. Pohl, Alhed, jfr., forp. af Lyngbal- legd. 299, 373. Pont, Maturin du, kongens vognme- ster 173. Pors, Erik 44, 100, - Rudbeck 266. Possraad, Henrik, borger i Ronneby 234. Poul Clausen 415,- Gudmandsen, i Kbh. 186, Ingelsen, i Høye, N.Åsbo h. 176,- Jensen, sgpr. på Jegindø 28. Prentzler, Arent, kgl. staldsmed 72. prinsen, se Christian, den udvalgte prins. prinsen af Oranien 343. prinsessen, e.e. den udvalgte prins, se Magdalena Sibylla. Prip, Maren, e.e. Henrik Bildt 332. proviantskriveren i Kbh. 71, 199, 407. Prydtz, Søren Sørensen, borger i Århus 245, 347, 409, 414. Qvitzow, Ejler, lensmd. på Rugård d. 1640 100, 263, - Erik 118, - Erik Eriksen 70, 118, 132, 196, 263, 315, 317, 379,- Henning Eriksen 118, 231, 315, 317. Raffn, Henrik, borger i Kolding 226, - Wulf Iversen, ridefg. på Kbh. slot 212, 296. Raht, Johan, vinhdl. i Køln, 343. Ramel, Anne, e.e. Malte Juul 14f., - 156f., 317, Else 349, Henrik Henriksen, lensmd. på Herreds- vad kl. 70, 96, 123, 133, 136, 138, - 156, 196, 198, 200, 205, 214, 241, 253, 272, 280, 287, 293f., 299, 305, 316, 342f., 355, 397f., 402f., 429, 432f., Lene, jfr. 318. Rantzau, Christian, lensmd. på Rendsborghus og Tranekær 1649-59 52, 127, 133, 142, 153, 299, 309, 355, 411, - Frands 315f., - Frederik 317, - Henrik, rigsråd, lensmd. på Åkær 1650-60 70, 97, 123, 173, 196, 250, 255, 260, 277, 284, 286, 288f., 299, 305, 314, 316, 342, 355, 361, 372, 412, 426, 428, 433, Kirsten, e.e. Falk Lykke 231, 234, 258, 275, 299, 415, - So- fie, e.e. Mogens Gyldenstierne 35, 102, 110f., 439, - Sofie, e.e. Hans Oldeland 317. - Rasmus Ibsen, Chr. 4.s sadelknægt 204, Jensen (Hellekande), han- delsmd. i Kbh. d. 1648 290, 411, - Mikkelsen, i Kbh. 185, 418, Rasmussen, i Kbh. 163. Raun, Lave, borger i Præstø 367. Rechter, Willum, kgl. falkefænger 57. Reedtz, Frederik Pedersen, rigsråd, lensmd. på Vordingb. 1632-60 22f., 31, 42, 50, 68, 69f., 95, 99, 119, 127, 137, 148, 152, 154, 161, 171, 180, 187, 196, 199, 212, 215, 240, 244, 279, 286, 289, 299, 305, 316, 330, 338, 342f., 355, 367, 424, 433, - Jørgen, kongens sekr. 293f., 317, Peder, resident i Frankrig 55, - Peter, kongens kammerjunker 317, Steen 53, 315f., 420, Tønne, kapt. v. livgar- den 317. Reichelsdorff, - - Kützer von 278. - Christoff Philip Rein, Nicholaus, borger i Kbh. 175. Reinholt, Wolter, skipper i Lybæk 182. rektor v. Kbh. universitet 47, 198, 338, 421. Rendemester, Laurits Lauritsen, på Hindsgavl 289. Rensberg, Gabriel von, oblt. 414, Magdalena Sibilla, jfr. 414. rentemestrene 44, 57f., 66, 68, 90, 125, 156f., 159, 163, 182, 199, 214, 231, 239, 256, 266f., 269, 275, 310, 315, 346, 376, 396, 409f., 416, 433, 437. - Resen, Erik, dr. 272, Hans Eriksen d. 1650 272. Reutze, Mathias, sgpr. t. Ryslinge 235. ridefogden på Bornh. 293, - Kbh. len 364. Ringkøbing, Mads Jensen 389. Roberts (Robberts), Enre (Ewere), teglbrænder 22, 78, 85, 415. Rock, Peder, resident i Holland 83. Rodsteen, Helvig 48, - Markus (Mar- kor) Knudsen 48, 316, 379. Rohder, Herman, borger i Lybæk 127. Rosenberg, Frands, mag., biskop i Viborg 44, (49), 238, (243), (311), 332, 356, 367. Rosendal, Henrik 83. Rosenkrantz, Axel 317, - Beate 107, - Børge 317, - Erik Holgersen, lensmd. på Halstedkloster 1642- 51 96, 104f., 127, 181, 197, 212, 235, 279, 299, 316, 354f., 393, 395, - - Gunde, lensmd. på Kalø 1648-60 25, 28, 36, 58, 68f., 70f., 80, 84f., 89f., 91, 96f., 107, 124f., 147, 196, 229, 234, 236, 244, 246, 263, 280, 283, 287, 289, 299, 316, 330, 355, 361f., 390, 428f., - Hel- vig, e.e. Borchar Rud 317, - Hol- ger 197, 315, Holger d. 1647 51, 317, 363, Holger Axelsen 13, - Jørgen Holgersen, øverste rente- mester 90, 105, 180, 246, 249f., 275, 315, 317, se også renteme- strene, Margrete Jacobsd., jfr. 194, 318, Mette, e.e. Niels Vind 317, 337, Oluf, kongens sekr. 46, 230f., 292, 317, 349, 415, - Palle Børgesen, lensmd. på Lundenæs 1648-51 45, 94, 101, 121, 150, 218, 280f., 286, 299, 316, 355, Palle 317, Sofie 143. - - - 473 Rostrup, Albret 95,- Gunde 317, - Karen, e.e. Frands Juel 318, - Ka- ren d. 1636, e.e. Peder Reedtz d. 1607 258. Rotgen, Henrik, i Kbh. 159. rotgieteren i Helsingør 403. Rothkirck, Wentzel, lensmd. på Ant- vorskov og Korsør 1631-56 29, 35, 37, 46, 50, 54, 58, 68, 71, 83, 96, 125, 127, 152, 171, 184, 204, (211), 212, 244, 246, 266, 280, 286, 289, 297, 299, 305, 307, 316, 336, 338f., 340, 343, 346, 355, 364, 371, 389, 392f., 396, 404, 417, 422, 436f. Rottfelsen, se Dehn. Rubus, Basilius de, dr. jur., fra Kreta 378. Rud, Borchar 317, - Lene, e.e. Jør- gen Grubbe d. 1640 81, 148, 317. Rustgaard, Hans, foged i kongens have i Kbh. 168. Rytter, Carl, tilsynsmd. på Fr.borg slot 153. Salomon, Johannes 84. Sandberg, Abel, e.e. Melchior Olde- land 317, Henrik, oblt. 106, 316, - Tyge 317. - Sandroe, Gabriel, tidl. byfg. i Ka- lundborg 104. Sandt, Augustinus, kannik i Ros- kilde 22f. Sax, Hartvig, lensmd. på Lønborg Bispegård 299. Schulte (Skulte), Jørgen 266, 299, 315. Seefeld, Enevold 316, 345, - Jacob 193, 287, 317,- Jørgen Christof- fersen, rigsråd, landsd. i Sjæll., lensmd. på Ringsted kl. 1630-62 46, 69, 90, 95, 123, 171f., 184, 196, 264, 280, 286, 288, 292, 294, 299, 314, 316, 340, 342, 350, 355, 365, 427, 430, 433f., -Jørgen Enevold- sen, lensmd. på Nedenæs 1648-51 193, 195, 250, 299, 316, 345, 381,- Peder 195, Viffert Christoffer- sen 95. - Sehested, Anne, jfr. 318, - Berete (Birgitte), e.e. Hans Lykke 317, 358, Christian Thomesen, rigs- råd, kongens kansler, lensmd. på Odense Skt. Knuds kl. 1640-57 (13), (26), (39), (44f.), (46f.), (48), 69, (71), (97f.), (104), (128), (136), (149), 155, (158), (171f.), (178), (181), (183f.), 196, (202), (244f.), (250), (263), (266), (269), (277), (293f.), (297), 299, (300f.), (303f.), (307), (309), (312), (315), 316, (328), (341), (345), (352), (356), (358), (362), (365), 374, 389, (395), (397), (402), (409), 416, (418), (420f.), (422), (426), (432), 433, - Christina 40, - Hannibal Clau- sen, rigsråd, statholder i Norge, lensmd. på Aggershus 1642-51 69, 99, 196, 243, 269, 299, 306, 312, 316, 332, 389, 433, - Malte, lensmd. på Stavanger 243, 299, 312, 316, 332, - Mogens Clausen, lensmd. på Bøvling 1646-51 45, 95, 121, 132, 271, 280, 286, 299, 311, 316, 350, 355f., 369, - Niels 317. Sejer Rasmussen, sgpr. i Grenå 333. Sekmand (Seckmand, Seehmand), Baltzer, skriver på klædekamme- ret 126, 406, 433. Sested, Claus Alexandersen, lensmd. på Hindsgavl d. 1649 347. Sidsel Mortensd., e.e. indv. i Chr.havn, Mads Pedersen 92. Sille Lambertsd., e.e. kongens sa- delknægt Rasmus Ibsen 204, Tønnesd., g.m. Jesper Broch- mand 239. Siller, Christian, supplikant 258. Sillffchen, Anders, i Kbh. 214. Sinklar, Christian 102, - Jacob, tidl. kapt. i Norge 343. Skade, Anne, e.e. Erik Pors 44, - Fre- derik 37, 164, - Otte 232, - Ove, lensmd. på Tune m.m. 1648-51 300, 315, 317. Skeel, Albret 318, Christen, rigs- - råd, lensmd. på Tryggevælde 1650-60 70, 97, 122, 133, 142, 144, 177, 180, 228, 233f., 244, 250, 263(?), 280, 286, 287(?), 293f., 299, 306, 316, 342, 355, 364(?), 367, 431, 432(?), 433, 438,- Chri- sten Jørgensen 128, 196, 317, - Christen 146, - Ide, e.e. Frederik Rantzau 220, 317, - Otte, gesandt 101, 317. Skinkel, Laurids 150, 209, 315, 328, - Morten 316, 437, - Niels 270. Skipper, Hans Jacobsen, indv. i Kbh. 165, 187. - Skomager, Augustinus Peitersen, indv. i Kbh. 186, Las, i Hollm- bye i Skåne, krybskytte 335, Otte, garver i Kbh. Skov, Hans, skibspræst 243, 332. Skow, Jesper Pedersen, i Kbh. 201, 238. Skriver, Christen, tidl. hosp.forst. i Randers (136), 236, 260, 417, - Gunde, borgm. i Viborg 363, - Pe- der, i Ribe 217. skriveren på Koldinghus 188. Skult, Johan 375. Skulte, Jørgen, se Schulte. Skytte, Christen, dr., medicus i Vi- borg 69. Slagter, Tobias, hans søn, elev i Sorø 203. Smaltz (Schmaltz), Stephen (Stef- fen), tidl. berider på Sorø 270, 421. Smed, Poul Høyer, i Kbh. 202. Smid, Jens Nielsen, indv. i Kbh. 344, - Joen, i Hollmbye i Skåne, kryb- skytte 335, Peder, tidl. borger i Roskilde 278. - Smidt, Bles, officer 80, - Markus, hofbarber 120. Snok, Hans, officer 80. Snuffer, Thilge, i Kbh. 184. Sofie Amalie, Frederik 3.s dronn. (55), (70), 72f., (94), (203f.), (273), (315), (389). Sofie Hedevig, hertuginde t. Slesvig, Holsten og Glyksborg 340. Soigny, Marie Anne, modehdl.? 55. Sommer, Peder Pedersen, præst 341. Spenster, Thomas Sørensen, bog- fører og bogbinder i Viborg 164f. Sperling, Jacob, sgpr. i Odense 15. stadmester på Kbh. slot 72. Staverskov, Sofie, e.e. Laurids Ebbe- sen Udsen 245, 258, 318. Steding, Jørgen (Georg), oblt. 96, 98, 161, 232. Steendall, Daniel, bager i Hillerød 43, 427. Steensen, Christoffer 148, 196, 315, - Erik 148, 315, Margrete, e.e.. Tyge Kruse 249, - Vincents, landsd. på Langeland 219, 226, 252, 292, 298, 300, 378, 434. Steenwinckel, Oluf, i Kbh. 210. Stemand, Jost, handelsmd. i Ham- borg 56. Stenberg, Peder, kapt. 105, 107. Stenkull, Johan, fuldm. hos Ulrik Chr. Gyldenløve 102. Stenwyck, Walter Roland von, vogn- og geschiermester 199. Ribe 355, ner 242, - 475 Andersen, kancellitje- Christensen, skibskapt. - - i Helsingør 135, -Jensen, garver i Kbh. 201, Jensen, møller på Kbh. len 318,- Jensen, borger i Chr.havn 415, - Jensen, borger i Kristianstad 267, - Jensen, i Skan- derborg 118, 331, Jørgensen, hosp.lem i Ribe 414, Laursen, dødsdømt tyv 152,- Madsen, sgpr. t. Lyngå og Skjød 154, - Olufsen, borger i Århus 347,- Ostersen, of- ficer 79, Poulsen, borgm. i Kri- stianopel 205, 213, 219, - Søren- sen, i Århus, se Prytz. - Terkelsen, i Køge 39. - Teglbereder, Hans 415. Thammis Hansen, officer 80. Thesche, Hans, i Kbh. 238f., 407. Thim, Reinholt, i Kbh. 187, - Staf- fen, major 183, 274. Thoden, Christen Peter, dr. jur. 313, - Henrik, dr. jur. 313. Thomas Brodersen, rigens skriver, borgm. i Odense 44. Stephan Hansen, mag., kgl. histori- Thott, Anne, e.e. Frands Brocken- cus 271. Struck, Poul, teolog 312. Stub, Peder Nielsen, sgpr. t. Idestrup 52. Stygge, Birgitte (Berte) 143, 209. Styrmand, Christen 367. Suede, Lorenz, garver i Kbh. 201. Suenstrup, Peder, officer 79f. Suidzer, Hans Ulrik, mestersvend på Bremerholm 169, 239, Henrik Draghe 169. Sunton, Arent 152. - Svend Andersen, elev i Sorø 29, - Andersen, i Kbh. 242,- Hansen, i Århus, fuldm. for dr. Henrik Ernst 395. Svenske, Christoffer, ansat i tøjhuset 395,- Peder Christensen, forp. af ladegdene v. Kbh. og Fr.borg 274, 342, 362. Sølvpop, Hans, kongens sølvpop 48f. Søren Andersen, mag., kannik i - huus 317, Berete, e.e. Otte Gøye 317, Henrik Christensen, lensmd. på Dronningb. 1648-57 15, 25, 39, 58, 66, 96, 107f., 136, 141, 159, 188f., 196, 229, 245, 281, 286f., 289, 299, 316, 335, 341, 347, 355, 367, 379, 414, 417, 426, Margrete Andersd. 15, 149, Otte Tagesen, lensmd. på Sølves- borg 1632-42 39, 91, 102, 181, 197, 207, 236f., 258f., 313, 315f., 354, 375, 438, - Ove, hofjunker 317, Tage Andersen 172, 181, 317, Tage Ottesen, rigsråd, lensmd. på Malmøhus 1632-51 14f., 47f., 51, 57, 68f., 71, 87, 90, 96, 98, 120, 127, 138, 156f., 172, 184, 196, 200, 205, 214, 228, 241, 243f., 259, 266, 272, 280, 287, 289, 294, 299, 305, 311f., 316, 332, 335, 348, 355, 398, 402, 410f., 413, 415, 417, 424f., 433f.. - Threner, Christoffer, indv. i Kbh. 336. Thyde, Mikkel, bager i Kbh. 174, 186. Thøger Thomesen, sgpr. t. Vium 179. Tillemand, Henrik, told- og accise- inspektør 346. [Tisdorph], Just Ludvigsen, elev i Sorø 331, Ludvig Mikkelsen, mag., sgpr. i Odense 331. Toder, Nicolai, indv. i Danzig 344. tolderne i Nyborg 182,- i Sundet (Øresund) 89, 108, 119, 182, se også Jonas Heinemark og Jonas Hundermarch. Torup, Jens Christensen, sgpr. i Mid- delsom h. 49. Trap, Cort, i Kbh. 175, 193. Treshart, Sebastian, officer 310, 414. Trolle, Niels, rigsråd, viceadm., lensmd. på Roskildegård 1641-56 41, 46, 70, 86, 90, 95, 123, 127, 142, 155, 171f., 184, 195f., 280, 286, 298, 303, 305, 307f., 312, 316, 337, 340, 350, 354, 374, 381, 410f., 415, 417, 424f., 428, 433f. Trop, Christoffer, officer 93. Tyge Nielsen, drabsmand 348. Udsen, Laurids Ebbesen, lensmd. på Salto d. 1646 213, 239, 245, 258, 269, 271, 318. - Uldrich, Anders, officer 80. Ulfeldt, Bjørn Christoffersen, lens- md. på Helsingborg 1649-50, på Lyse kl. 1650ff., 27, 52, 58, 69, 91, 93f., 96f., 98, 106, 127, 148, 157, 172, 197, 203, 287, 300, 315, 394, 398, 401f., Christian Corfitzen, lensmd. på Munkeliv kl. 1640-51 300f., - Christoffer Knudsen, rigsråd, lensmd. på Helsingborg 1629-49 14, 69, 103, 106, 144, 196, 272, 274, 294, 305, 316, 332, 398ff., 433, – Corfitz Jacobsen, rigsråd, rigens hofmester, lensmd. på Møn 1634-51 og Hørsholm 1641-51 (48), 69, 96, 127, 166, - - 191, 196, 228, 279, 299f., (301), 308, 310, 316, 332, 355, 433, - Corfitz Jacobsen t. Mattrup 133, 283f., 285f., 287, 316, Ebbe Christoffersen, lensmd. på Bornh. 1646-51 71, 95, 99, 103, 122f., 127, 139, 158f., 232, 241, 280, 287, 293f., 295, 297, 299, 316, 329, 355, 398, 401f., 431f. Ebbe Jacobsen, lensmd. på Skivehus 1646-54 44, 95, 99, 107, 196, 209, 280, 286, 299, 316, 355, Elsebet, e.e. Jesper Friis 317, 364, 393, - Flemming Jacobsen, lensmd. på Holbæk slot 1643-51 14, 42, 95, 127, 147, 196, 221, 279, 299, 316, 328, 354, 424, 431, - Jacob Corfit- zen d. 1631 317, - Jacob Jacobsen d. 1630 318,- Jacob Mogensen, lensmd. på Rejns kl. 1649ff. 300, 316,- Knud Christoffersen, gen.krigskomm., lensmd. på Landskrone 1646-58 51, 98, 106, 123, 127, 164, 172, 176, 190f., 237, 281, 287, 294, 297, 299f., 301, 310, 316, 348, 355, 358, 378, 391, 398, 401f., 412, Laurids Jacobsen, landkomm. i Fyn, lensmd. på Stjernholm 1648-57 25, 38f., 43, 58, 68f., 96, 149, 174, 188, 196, 218, 283f., 286f., 289, 299, 316, 355, 359, 364, 367, 371f., 380, 426, 428, Marie, e.e. Axel Arenfeldt 318. - - Ulfstand, Anne, e.e. Frederik Below 317, Ingeborg, e.e. rigsadm. Jør- gen Jacobsen Vind d. 1644 317, - Margrete, e.e. Mogens Juel 317. Underskriver, Hans 348. - - - Urne, Anne, e.e. Enevold Seefeld 345, Axel Jørgensen f. 1598 98,- Axel Jørgensen f. 1610 190, 271, 273, 313, 375, 377, Birte (Bir- gitte) Jørgensd., jfr. 213, 272, Christian Jørgensen, hofjunker 110, 271, 273, 313, 317, 346, 375, 377, Christoffer Knudsen, rigs- råd, rigens kansler, lensmd. på Dragsholm 1645-58 13, 31, 42, 58, - - - - - - Personregister 68f., 95, 119, 127, 138, 150, 190, 196, 212, 271f., 273, 277, 289, 295, 298, 299f., 301, 305f., 312, 316, 331, 338, 354, 362, 374, 389, 398, 411, 433, Dorete Jørgensd., jfr. 190, 272, Edle, e.e. Pros Mund 51, Eline Jørgensd., jfr. 190, 272, - Else Jørgensd., jfr. 190, 272, - Folmer 106, Frederik Knudsen, lensmd. på Tronhjem 1642-56 299, 312, 316, - Helle Jørgensd., jfr. 190, 213, 272, -Johan 22, 234, - Jørgen Knudsen, rigens marsk, d. 1642 119, 150, 173, 190, 213, 249, 263, 272, Knud Axelsen, lensmd. på Bergenhus d. 1622 199 (fejlagtigt kaldt Grubbe), 318, Knud Axelsen, kongens kammerjunker 317, Knud Jør- gensen, hofjunker 273, 317, 346,- Malene Sibylla Jørgensd., jfr. 190, 263, 272, - Merete Sofie Jør- gensd., jfr. 190, 272, Otte Jør- gensen 190, 272, - Palle Johansen 119, 172, 305, - Regitze, e.e. Jobst Frederik von Papenheim 26, 37, 52, 87, 96, 105, 127, 172, 194, 297, - Sigvard Knudsen, oblt., lensmd. på Tryggevælde 1641-50, på på Bratsberg og Gimsø kl. 1650-55 35, 42, 68, 89, 95f., 97, 99, 103, 105, 111, 122, 127, 177, 190, 196, 201, 228, 263, 299, 316, 439,- So- fia Jørgensd., jfr. 190, 272. urtegårdsmanden i Kbh. 423. Urup, Axel, ob., lensmd. i Kristiano- pel 1648-51 23, 35f., 39, 43, 53, 68, 96, 98, 103, 119f., 127, 134, 158, 168, 183, 202, 221, 232, 242, 280, 287, 289, 297, 299, 316, 355, 390, 427, Maren 399f., - Ove 399. - - Vake, Timotheus, helbreder 313. Valdemar 4., da. konge 418. Valdemar Christian, greve t. Slesvig og Holsten, Chr.4.s søn 258, 275, 281f., 283f. Valkendorf, Christoffer 183, 202, - 477 315f., Henning 318, Hen- ning Henningsen, lensmd. på Odensegård 1628-55 15, 27, 44, 96, 100, 120, 127, 135f., 184, 243, 252, 267, 280, 287, 289, 299, 309, 316, 332, 340, 348, 355, 368, 416, 434. Walspurger, Jokum, slotsfg. på Kbh. slot 278. Walter, Johannes, badskær i Køge 275,-Jørgen, oblt. 68, 84. Valter, Lutz, skovrider 53. Vandell, Bagge, skibskapt. 137, 398. Wasmund, Daniel, dansemester 44. Veile, Christen Ostersen, se Christen Ostersen (Veile). Vibe, Peder, rentemester, 79, 86, 105, 264, 266, 275, 292, 300, 315, 317, 415, se også rentemestrene,- Simon, forvandter i ty. kancelli 139. Wichmand, Henrik, skovrider i Kol- dinghus len 84. Viffert, Else 221. Wilhelm, Hans, fægtemester på Sorø 421. Villads Nielsen, i Ålborg, leverandør af kød til kronen 160. Willand (Wiland), Jochim (Jokum), garver i Kbh. 201, 296. Wilken, Anders, stykhopmand 66. Villom Thomsen, landsd. i Blekinge 292, 434. - Villum Nielsen, tidl. kapt. 150. Vind, Holger, kongens overskænk 142, 317, Iver Jacobsen, rigsråd, lensmd. på Dalum kl. 1645-59 69, 132, 142, 149, 196, 263, 270, 280, 287, 299, 301f., 305f., 312, 316, 433, Jørgen Jacobsen, rigsadm. d. 1644 (96), 258, 317, 363, 431, - Niels Nielsen, lensmd. på Kbh. slot d. 1646 317, 337. Vindber (Winber), Hans, zeise smid i Kbh. 139, 175. - på vinskænken på Fr.borg 370, Kbh. slot 233, 370. Vinstrup, Peder, dr. teol., biskop i Skåne (14), 14f., 23, (37), 51, (97), (134), (172), 183, (192), (243), 244, (311), 356, 429. Wisch, von der, hofjunker 317. Witmarken, Johan, reder 40. Vitrup, Christen Madsen, skipper i Kbh. 182. Witzleben Wullenweffuer, Hans, indv. i Malmø 149. Wurger, Hendrich, borger i Lybæk 411. Zerbinowschi, Nicolai, polak 345. (Widtzleben), Jørgen, Zigler, oblt. 379. teol. prof. 86, 140f. Vogler, Jochum, officer 310. Vognsen, Jesper 47 Voldmester, Claus 35. Wolff (Wulff), Jochum, borger i Kbh. 199, 213. Volquarts, Poul 158. Worm, Ole, dr. 275. Wulffrath, Joakim, fuldm. hos her- tug Ernst Bugislav 89. Ørbeck, Jens Sørensen, rådmd. i Horsens 38. Østrup, Peder Nielsen, tidl. hosp.forst. i Randers 263. Aarhus, Christen Hansen, konstabel v. tøjhuset 37. Aars, Espen Pedersen, skibstøm- mermd. 93. Stedregister Stedregisteret følger samme retningslinier som i Kancelliets Brevbøger 1646 og 1647, hvortil der henvises. Abildgård, Lem s., Rødding h. 320. Abildøre, Egebjerg s. 33. 389, 392f., 407, 417, birk 26, 140, vildtbane 417. - - Abrahamstrup, slot og len 42, 97, Apostelgodset, i Bergen, len 300. 152, 299, 354, 368, 370. Adslev s., Hjelmslev h. 309. Agdesiden, len 155, 299. Agerup, Espe s. 394. Aggershus, slot og len 277, 299, 332. Agri s., Mols h. 324, 328. Akselhoved, Roholte s. 162. Albæk s. og by, Støvring h. 18. Allerum s., Skåne 194. Allerup, Hellevad s. 225, 248. Alleshave, Bregninge s., Skippinge h. 419. Arendal 155. Arensborg, Øsel 103. Aridslev, hgd., Skåne 401. Arnakke, Ågerup s. 34. Arnborg s., Hammerum h. 341. Arnøje, Hellested s. 211. Arresloff, Skåne 390. Arschot 89. Asmildkloster, len 299. Asminderød s., Lynge-Kronb. h. 153. Asmindrup, Værslev s. 34. Asmindrup, N., s. og by, Ods h. 32. Allindemagle s., Ringsted h. 380, Asmindrup, S., s., Merløse h. 221. 423. Alslev s., Skast h. 45. Alslevgård, hgd., Fakse h. 106, 119, 150. Alstrup s. og by, Hvetbo h. 248. Alsønderup s. og by, Strø h. 60, 130. Alume, Græsted s. 118. Amager land 56, 111. Amoos sø 93. Amsterdam 411. Amstrup, Hvorslev s. 16f. Andkær, Gaverslund s. 53. Andrup, N., Krejbjerg s. 321. Andrup (Anderup), S., Ramsing s. 320. Anholt 412. Anst h. 177. Antvorskov, slot og len 29f., 35, 46, (50), 70f., 83, 105, 107, 152, 204, 206, 210, 244, 285f., 299, 302, 305, 307, 315, 336, 339, 355, (364), Asnæs s., Ods h. 34. Asperup s. og by, Vends h. 330. Assens 37, 340, 354, 373, - mark 375, - provsti 251, 299, 306. Assentoft, Essenbæk s. 15. Atterup, Grevinge s. 33. Atterup (Adderup), hvor? 171. Auderød (Anderød), Kregme s. 63, 131. Augsburg 407. Avedøre, Brøndbyøster s. 111. Backåkra s. og by, Skåne 380. Bagsværd. Gladsakse s. 116. Bakkebølle, Vordingb. lands. 216. Bakke kloster, len 299. Baldersbrønde (Waldersbrønnd), Høje Tåstrup s. 163. Balle, Kalvehave s. 154, 216. Ballerup s. og by, Smørum h. 112, 435. Balling s. og by, Rødding h. 320. Balling Nedermølle, Balling s. 320. Ballum, hvor? 126. Balschager s., Lunids h. 346. Balslev (Pallesløff) s. og by, Vends h. 70f., 330. Barbariet 170. Barckager s. og by, Skåne 423. Barløse s. og by, Båg h. 375. Barsebæk, Skåne 190, 192. Bastrup, Uggeløse s. 62. Bederslev s., Skam h. 379. Beggeskouff, Sabro h.? 173. Bejstrup s. og by, Ø. Han h. 28. Beldringe, hgd. (ladegd.), Bårse h. 99. Bendstrup, Alsønderup s. 130. Bennebo, Skamstrup s. 26. Bergen 180, 243, - hospital 312. Bergenhus, slot og len 299, 332. Bersodde, skanse/fæstning/købstad 135, 264f., 328, 410, 423, 434, 436. Bidstrup, hgd., Houlbjerg h. 347. Bierkenes, Lister h. 77, 388. Biersted s. og by, Kær h. 248. Billesholm, hgd., Skåne? 401. Biltris, Sæby s., Volborg h. 230. Binderup, Vokslev s. 223. Bindslev, S., Bindslev s., Horns h. 248. Bjøstrup (Bustrup), Tranbjerg s., Ning h. 202. Blanche Moese, Lister h. 77. Blanckelt, Kristianstad len 106. Blangslev, Snesere s. 162. Blekinge 54, 98, 156, 197, 213, 219, 231, 292, 299, 354, 356f., 368, 434. Blenstrup, Gjerlev s. og h. 20. Blirup, Vær s. 220. Blære s., by og kirke, Års h. 223, 377. Blåkær, Tved s., Mols h. 324, 328. Bodekul, Bochuld, havn i Sølves- borg len 149, 240. Boellet, Lister h. 388. Boerhøy, Skåne 190, 192. Bogense 354, 373. Bognæs, Vig s. 32. Bonderup, Tårnborg s. 55. Bonderup, Ude Sundby s. 59, 129. Bonderup, Flad, S. Jernløse s. 424. Bording s., Ginding (nu Hamme- rum) h. 45. Bornholm 13, 71, 103, 122, 139, 159, 216, 232, 241, 259, 270, 280, 285, 287, 292f., 294, 296f., 299, 302, 329, 355f., 357, 370, 406, 408, 431, 434. Borre s., se Raklev s. Borrebye, Jerrested h. 51. Birkholm (nu Løvenborg), hgd., Borrebygård, Jerrested h. 51. Merløse h. 14. Bisballe (Visballe), Lysgård s. og h. 179. Bisserup, Fyrendal s. 124. Biørndal, Lyngå s.? 173. Biørnstrup (Biørstrup), Lister h. 77, 388. Biøstrup, hvor? 223. Bjerge h., Fyn 48. Bjerge h., Skåne 148. s., V. Flakkebj. h. 55. Borridsø, Gerning s. 17. Borup, Helgenæs s. 324, 328. Borup s., Ramsø h. 108. Borup, Vrå s.? 247. Borup, hvor? 248. Borød mark, Lillerød s. 130. Boserup, hgd., Skåne 143. Boserup, Ønsø h. 237. Brabrand, Brabrand s. 202. Brammerup, Skåne 50. Bjerge, S. (Bieresønder), S. Bjerge Bramstrup, Rud s., Galten h. 16. Bjergsø, Vallekilde s. 34. Bjerregrav s., Sønderlyng h. 356. Bjerring s., Middelsom h. 432. Bjerring ml., Bjerringbro s. 414. Bjørnholm, Ørum s., Dronningl. h. 225. Brandstrup s. og kirke, Middelsom h. 24f., 27, 238. Brasilien 343. Bratsberg, len 96, 299. Brederød, Kregme s. 64, 131. Bregnebye (Bregneboe), Lister h. 77, 388. Bregnemose, Verninge s. 374. Bregninge s., Skippinge h. 34, 419. Bregnør, Drigstrup s. 48. Bremen stift 71. Brenderup s. og by, Vends h. 329. Brenskull, Kristianstad len 106. Bringe, Værløse s. 113. Brinkemaale (Brinechemaalle), Li- ster h. 77, 388. Broby s., Skåne? 420. Brobyværk, manufakturværket Sønder Broby 266, 393, 395. i Broløkke, hgd., Langelands Sønder h. 36. Bromaale, Lister h. 77, 388. Brunla, len 300. Brusk h. 177. Brændholt, Ugerløse s. 380, 423. Brøderup, Snesere s. 26, 140, 162, 318. Brødslev, Ingstrup s. 225. Børglum h. 246, 360. 481 Børglum kloster, len 136f., 250, 299. Børinge s., Malmøhus len 138. Børringe kloster, ladegd., Malmø- hus len 157. Børsen, se København. Børstingerød, Lillerød s. 61, 63, 130. Bøstrup (Bestrup), Houlbjerg s. og h. 39. Bøvling, slot og len 196, 280, 285f., 302, 355, 369. Båhus, len 82, 299, - fæstning 377. Bårse h. 26, 140, 152, 154, 318. Candia, på Kreta 378. Chesgaard? Lister s. og h. 77. Christianpris, fæstning 208, 235. Christianshavn 90, 92, 125, 155, 231, 259, 305, 334, 359, 411, 415, - Overgaden 92, - store bro 369. Cranevold, hgd., Skåne 305. Brøndbyvester, Brøndbyvester s. 111. Croy 89. Brøndbeck, Mols h. 325. Brønderslev, Ø., s. og by, Børglum h. Dalby, Krogstrup s. 26, 141. 225. Brøndum, S., Hornum s. 21. Brøndum, St., s. og by, Hellum h. 222. Brønshøj s. og by, Kbh. birk 85, 117. Bråde, Egebjerg s. 33. Bubel, Ingslev s. 330. Buddinge, Gladsakse s. 116. Buderup s., Hornum h. 223. Bukkerup, Soderup s. 46. Bulberholt, Fuglse h.? 170. Bundegaarden, Vrå s.? 247. Bunderup, hvor? 248. Burholt, Lendum s. 248. Dalby s., Ramsø h. 42. Dalum kloster, len 132, 270, 285, 287, 299, 302, 368, - kirke 368. Dambs Moesen, Fuglse h.? 170. Dansborg, fæstning i Ostindien 328f. Danstrup, Gerning s. 17. Danzig 101, 182, 344. Daugaard skov, Jyll. 428. Delmenhorst, skib 147. Dengsø, V. Velling s. 20. Dragsholm, slot og len 13, 31, 239, 277, 289, 299f., 302, (331), 338, 354, 389, 403, - birk 33. Bustrup, hgd., Rødding h. 179, 319, Dragsmark kloster, len 300. 376. Bustrup ml., Ramsing s. 319. Bækkeskov, Everdrup s. 318. Dragøe, Skåne 120. Dragør, St. Magleby s. 182. Drastrup, Essenbæk s. 16 Bækkeskov, hgd., Bårse h. 199, 318, Drastrup, Frejlev s. 223. 337. Bæltet 137, 182. Bøgesø, Everdrup s. 162. Bølle, Lister h. 388. Bønding, Hvidbjerg s., Hindborg h. 320. Drigstrup s., Bjerge h. 48. Dronningborg, slot og len 15, 74, 107f., 141, (159), 173, 258, 261, 287, 299, 302, 325, 328, 355f., 395, 413, 425f. Drustrup, Saltum s. 224. Duebrødre hospital, se Roskilde. Dueholm kloster, len 183, 286, 299, 302, 366. Dybvad, kaptajnsgd., Gosmer s. 74. Dynkerker Bojert, Den, kongens jagt 137. Dyrby? (Syrbye), Gassum s. 20. dyrehaven, v. Skanderb.? 232. Dølby s. og by, Hindborg h. 320. Daal, Horns h. 248. Ebbeskov, Fakse s. og h. 51. Ebeltoft 226, 229, 354, 373. Eckernførde (Echelenførd) 313. Edderup, Sem s., Onsild h. 21. Eegby kirke, Skåne 97. Emdruplund, Kbh. len 256. Engelholm, Skåne 406. Engelstrup, Everdrup s. 162. Engelstrup, Grevinge s. 33. Engelstrup, Vindblæs s. 223. Engensee?, hvor? 86. England 70. Enslev, Vellev s. 17. Erdrup, Hemmeshøj s. 29, 55, 140. Eriksholm, hgd., Merløse h. 364. Erritsø s. og by, Elbo h. 177, 188. Esby, Lister h. 388. Eskebjerg, Bregninge s., Ars h. 34, 419. Eskebjerg, hgd., Sallinge h. 246, 250. Effuertz Lyche, jordstykke v. Kristia- Eskilstrup, Kongsted s. 163. nopel 205. Efred, Skåne 81. Egebjerg s., Ods. h. 33. Egeborig, Lister h. 388. Egeløkke s., Langelands Nørre h. 309. Egemarke, Føllenslev s. 34. Egerup, Boeslunde s. 55. Egeskov, hgd., Sunds h. 394. Egeslevlille, Tjæreby s. 55. Egholm, hgd., Horns h. 46. Egholms ml., Skørpinge s. 222. Ejby s. og by, Vends h. 330. Ejby, Rye s., Volborg h. 26. Ejby, gd., Volborg h. 86. Ejdrup s. og kirke, Års h. 377. Ejer, Ovsted s. 39. Ejersted (Ersted), Saltum s.? 225, 248. Ejsing s. og kirke, Ginding h. 122. Ejstrup, Asferg s., Nørhald h. 20. Ejstrup s., Vrads h. 44. Elbo h. 177. Elkenøre ø, Idestrup s., Falsters Søn- der h. 52. Ellede, Raklev s. 419. Elleholm, hgd.?, Lister h. 386f. Ellidshøj s. og by, Hornum h. 223. Elling, Ovsted s. 208. Ellinge, Højby s. 32. Ellinge, hgd., Skåne 399, 401. Ellingegård, Torp s., Strø h. 65. Eskilstrup, Søllinge s. 374. Eskilstrup, Vig s. 32. Espe s., by og kirke, Sallinge h. 177, 375, 394, 397. Esp (er) holt, len 275, 285. Esrum, Esbønderup s. 426. Essenbæk s. og birk, Sønderhald h. 15, 107. Estrup, Allindemagle s. 380, 423. Estrup, Ø. Hornum s. 223. Everdrup s., Bårse h. 162, 318. Evetofte, Melby s., Strø h. 65. Eyby kirke, Helsingborg len 261, 265. Fajstrup, Lading s. 323, 328. Fakse h. 106, 140, 227, 318,-her- redsting 97. Falckestrup, Skåne 390. Faldborg kirke, Middelsom h. 24, 27. Falslev s., Onsild h. 141. Falster 26, 52, 82f., 87, 104f., 196, 244, 292, 295, 305, 307, 346, 354f., 373, 435, landsting 82. - Falsterbo 354, 373. Fangel s. og by, Odense h. 374. Faroldt, Skåne 93. Farum s., Ølstykke h. 112. Favrbo, Særslev s. 34. Favrholt, Vennebjerg h.? 248. Feldballe birk, Djurs Sønder h. 89. Felden, Tårs s. 248. Feneyre, Lister h. 388. Fereskiøb, Kristianstad len 106. Ferløv, Ferløvsholm, hgd., Skåne 399, 401f. Fers h. 390. Ferslev s. og by, Horns h. 26. Feueryg, Lister h. 77. Fiedingholdtz, gd., Skåne 292. 483 set Frydenborg 220,- skolen 36,- tinghuset 345. Freerslev, N. Herlev s., Lynge- Fr.borg h. 63, 131. Frejlev s., Hornum h. 223. Frenderup, Grevinge s. 33. Froste herred, len 97, 156f., 190f., 299, 302, 355, 412. Jf. Helne Kirke. Fielckinge, Fielekinge, Skåne 91, Frydenborg, se Frederiksborg. 390. Fieringtoffte kirke, Skåne 198. Findinge, Espe s. 394. Fjellerad, Gunderup s. 222. Fjelsted s. og by, Vends h. 193, 329. Fjelsø s., Rinds h. 334. Fjællebro, hgd., Sallinge h. 221, 394. Flakkebjerg s. og by, V. Flakkebj. h. 55, 124f. Flakkebjerg, Ø., h. 380, 423. Flandern 279. Flejsborg s. og by, Års h. 222. Flensborg 40, 334. Fleskum h. 222. Flynder s., Skodborg h. 369. Flø, Gravlev s. 223. Fræer s. og by, Hellum h. 222. Frølund, Tårnborg s. 54. Fuglebæk, Østofte s. 170. Fuglede, Ll., s., Ars h. 419. Fuglede, St., s., Ars h. 419. Fuldbro ml., Skanderup s. 122, 233. Fulesang, Kværndrup s. 394. Fulle Vraa, mark v. Havløkke 170. Fulstofft mark, Skåne 234. Fussingø, hgd., Sønderlyng h. 177. Fyn 48, 70, 126f., 142, 196, 226, 266f., 289, 292, 303, 305, 309, 312, 346, 354f., 366, 373, 376, 410, 432, 438, stift 100, 356, 404, 434. - Fyrendal s., Ø. Flakkebj. h. 124. fyrstendømmet (Slesvig?) 262. Fodslette s., Langelands Sønder h. Færgegården, i Vordingborg len 68. 52, 309. Fore?, Silkeborg len 377. Forenede Nederlande, De 103, 343. Forgyldte Bjørn, Den, orlogsskib 40. Forkholden, Lister h. 388. Forneboe, Lister h. 77, 388. Framlev h. 200, 323, 328. Framlev, Framlev s. og h. 139, 367. Frankrig 55, 279. Færøerne 121f. Føllenslev s., Skippinge h. 419. Førseløff, Bjerge h., Skåne 148. Førslev s. og by, Ringsted h. 171. Førslevgård, hgd., Ø. Flakkebj. h. 307, 405, 407. Fåborg 354, 373. Fårdrup s. og by, V. Flakkebj. h. 55. Faareager, Lister h. 77, 388. Fårevejle s. og by, Ods h. 33, 42f., 289, 295, 398, 403. Fredbjerggård, hgd., Gislum h. 83. Fredebogård, Græsted s. 151. Frederik, orlogsskib 127, 239, 303, Fårup, Saltum s. 224f. Fårup, Vindum s. 25. 308. Frederiksborg, slot og len (22), 58, 73, 102, 121, 128, 153f., 155f., 158, 160f., 166, 170, 182, 237, 249, 256, 299, 302, 338, 342, 345, 354, 362, 370, 439,- blegehuset 161, - dyre- haven 345, 428, - Eglebroen 345, -store digehave 403, - kongens drejekammer 153, - kroen 152, ladegden 161, 274, 342, - lysthu- - Gallerye, Lister h. 77, 388. Galletofte (=Rosjord), mark v. Vi- borg 363. Galten h. 16, 107. Galten s. og by, Galten h. 16. Gamløse, Orø s. 26, 278. Gammelby, Stouby s., Bjerre h. 371. Gammelstrup (Gammenstorp) s. og by, Lister h. 75, 386, 389. Gandrup, V. Hassing s. 223. Gangsted s., Voer h. 227. Ganløse s. og by, Ølstykke h. 113. Gassum s. og by, Nørhald h. 20. Gauerslund s., Holmans h. 430. Geding, Tilst s. 323, 328. Gedinge (Giedinge), Skåne 91, 390. Gedsholm (Geddesholm), hgd., Helsingborg len 97, 261. Gelsted s. og by, Vends h. 330. Gelsted Tårup, Gelsted s. 330. Gelstrup, Vokslev s. 223. Granslev s., Houlbjerg h. 347. Gravlev s., Hornum h. 223. Grejs s., Nørvang h. 341. Grensten (Grønstrup) s. og by, Mid- delsom h. 19, 49. Grenumb, Giemsøe s., Lister h. 388. Grenå 333, 373. Grevinge s. og by, Ods h. 32. Gridmølle 143. Grimstrup, Ølsted s., Strø h. 64, 132. Grinderslevkloster, hgd., Salling Nørre h. 44, - kirke 44, 107. Grydelund, V. Hassing s. 223. Gentofte s. og by, Sokkelund h. 116, Gryderup, Boeslunde s. 55. 273. Gerding s. og by, Hellum h. 222. Gerlev s., Horns h. 26. Gerning s. og by, Houlbjerg h. 17. Gers h. 15. Gershøj s., Volborg h. 42. Gersnæs, hgd., Skåne 234, 305. Gettrup, Skjellerup s. 21. Giemse s., Kristianopel len 213. Giemsøe s. og by, Lister h. 156, 214, 388. Giesie, Malmøhus len 258. Gilleleje ml., Gilleleje s. 272f. Gimlinge s. og by, V. Flakkebj. h. 243f. Gimming s. og by, Støvring h. 18. Ginding h. 45, 122. Gislum h. 223, 266, 311. Gjerlev s., by og h. 20. Grynderup s., Gislum h. 266. Græse s. og by, Lynge-Fr.borg h. 59, 129. Græsegård, Græse s. 129. Græsted s., Holbo h. 151. Grøbye, Skåne 234. Grønholt s. og by, Lynge-Kronb. h. 61, 153f. Graastrup, Skåne 50. Gudenåen (Guden), 107f. Gudmantorp, Froste h. 190f. Gudmandstorp s., Gudmindrup, Højby s. 31. Gudum s., Skodborg h. 207. Gudum s. og by, Slagelse h. 364. Gudumkloster, len 299. Gullev s. og by, Houlbjerg h. 17. Gumbløse kirke, Skåne 172. Gummerød, Lidemark s. 268. Gjern h. 165, 200, 236, 324, 328, Gunderup, hgd., Gislum h. 311. 374. Gjern s., Gjern h. 236. Gjesing, Fruering s. 218. Gjorslev kirke, Stevns h.? 306. Gunderup s., Fleskum h. 222. Gunderup, Vrejlev s.? 247. Gundestrup, Grevinge s. 33. Gundestrup, Års s. og h. 222. Gjurup, Skt. Hans s., Vennebjerg h. Gundestrup, hgd., Skåne 194. 247. Gladsakse s. og by, Sokkelund h. Gustorup (Gustorp), Lister h. 77, 115. Glesborg s., Djurs Nørre h. 408. Glostrup s. og by, Smørum h. 111 præbende 278. Glumsø s., Tybjerg h. 161. Glückstadt, provianthuset 158. Gram h. 46. Grandløse s., Merløse h. 221. - - Gust, Balling s. 320. Gødvad s. og by, Hids h. 254. 388. Gølstrup, Jelstrup s. 247f. Gønge h. 168, 183, 226. Gønge, Ø., h. 205. Gørding h. 200. Gørding s., Hjerm h. 45. Gørlev s., Løve h. 140. Gørløse s. og by, Lynge-Fr.borg h. 62, 131. Gårestrup, Skt. Olai s., Vennebjerg h. 247. Gårslev s. og by, Holmans h. 180. Gåserby, Ø. Hassing s. 223. Gåsetofte, Raklev s. 419. Gaasevad, Halland 226. 485 Hammer h. 31, 154, 162, 215. Hammer(s) holt, N. Herlev s., Lyn- ge-Fr.borg h. 62, 131. Hammershus, slot og len 296, 302, 432. Hammershøj s. og by, Sønderlyng h. 20. Hammerum h. 45, 143, 341. Han h. 248. Haderslevhus, slot og len 46, 269, Han, Ø., h. 28. 289, 436. Haderup s., Ginding h. 45. Hads h. 124, 255. Hadsten s. og by, Sabro h. 323, 328. Haffuerdallt, i Lyngå skov, Sabro h. 173. Hageløse, ladegd., Malmøhus len 157. Hagendrup, Bregninge s., Ars h. 34. Hagenskov, slot og len 251, 257, 287, 299, 302, 355, 375. Hagenstrup ml., Hvorslev s. 159. Hagerup, Jørlunde s. 58, 129. Hald, slot og len 24, 179, 281, 285, 287, 302, 332, 355, (371), 413, 426, 432. Hald s. og by, Nørhald h. 20. Hald, Torup s., Strø h. 65, 132. Haldum s. og by, Sabro h. 30. Halland 226. Halleby Ore, Sæby s., Løve h. 104. Hallelev, Sønderup s., Slagelse h. 26, 140. Halling s. og by, Galten h. 16. Hallumby, Kvong s. 118. Hallund (Hallind Lund) s., Dron- ninglund h. 225. Halmstad, fæstning 67, 125. Halmsted s., Skåne 202. Halne, V., Vadum s. 28. Halne, Ø., Vadum s. 28. Han herreds provsti 306. Handbjerg Hovgård, hgd., Hjerm h. 204. Hanninghøy, Skåne 81. Hannæs 206. Hardanger, len 300. Harløse, hvor? 26. Harløse, Tjæreby s., Strø h. 60, 130. Harpholt, Skåne 390. Harreshøj, Tikøb s. 275. Harridslev s. og by, Støvring h. 18. Harsdal skov, Middelsom h. 393. Harsyssel 143, - provsti 420. Hasle h. 202. Hasle, Onsø h. 237. Haslund s. og by, Galten h. 16. Hasløff, Onsø h. 236. Hassing V., s. og by, Kær h. 223. Hassing, Ø., s. og by, Kær h. 223. Hastrup (Hadstrup), Spentrup s. 20. Havdrup s. og kirke, Tune h. 41. Havelse, Ll. (Havelselille), Ølsted s. 64. Havelse, St. (Havelsemagle), Ølsted s. 64, 132. Havgård, len 299. Havløkke (Haveløkke), hgd., Fuglse h. 105, 170. Havnelev s., Stevns h. 42, 110. Havnsø, Føllenslev s. 34. Hals s. og by, Kær h. 224, 249, - birk Havreballegård (= Århusgård, se 224. Halseby, Tårnborg s. 54. Halsnø kloster, len 300. Halstedkloster, slot og len 104, 299, 355. Hamborg 56, 277, 376, 396, 408, 429. også denne), slot og len 220, 268, 288, 413, 426. Hedegård, Glesborg s. 408. Hedegård, Jetsmark s. 224. Heden s. og by, Sallinge h. 374. Hee s., Hind h. 350. Heesløff s., Rønneberg h. 412. Hegenis, Froste h. 412. Helgeland, len 300. Hestebye, Lister h. 388. Hesterye, Lister s. 388. Hexisted, se Hunsted. Hellebæk s. og by, Lynge-Kronb. h. Hestetangs ml., Uggeløse s. 170. 25. Hellested s., Stevns h. 211. Hellevad s. og by, Dronninglund h. 225. Hellum h. 222. Hellum s. og by, Dronninglund h. 248. Hiegaard, hvor? 248. Hiermerup, Bjerge h., Skåne 148. Hillerslev h. 143. Hillerød (jf. Frederiksborg) 43, 166, 373, 427. Himlingøje s., Bjæverskov h. 233f. Helne Kirke, len 97, 156f., 299, 302, Himmersyssel 222. 355. Jf. Froste herred. Helne Kirkemark, Froste h. 190f. Helnæs birk 324, 328. Helsingborg 91, 244, 354, 373, 409f., 425, slot og len 23, 27, 96, 97f., - 106, 133, 136, 145, 158, 172, 183, 203, (251), 261, 285, 287, (294), 299, 302, 335, 355, 379,- bro 122, -skibsbroen 425,- stenkulsværk ved 242. Helsingør (jf. Kronborg) 43, 57, 67, 135, 151, 168f., 176, 180, 198, 226, 243, 271, 312, 353, 373, 409f., 412, - 425f., 427, hospital 51, 82, 191, 243, 261, 271, 310, 335, 412, 418,- den sorte sø ved 169,- vejerboden 403. Helsted, Borup s., Støvring h. 18. Helstrup s. og by, Middelsom h. 19, 49. Hemmeshøj, Hemmeshøj s. 55. Hemmingsløcke, hgd.?, Skåne 241. Heraklion (=Candia), på Kreta 378. Herholt, hvor? 61. Herlev s., Smørum h. 112. Herlev, N., s. og by, Lynge-Fr.borg h. 62, 131. Herrestrup, Grevinge s. 33. Herredsvad kloster, len 96, 133, 136, 198f., 287, 293, 299, 302, 355, 363, 409, 416, 429. Herringe kirke, Sallinge h. 394, 397. Herskind, Skivholme s. 323, 328. Herstedvester s. og by, Smørum h. 111, 296. Herstedøster s. og by, Smørum h. 111. Hesselbjerg, Gerning s. 17. Hindborg h. 320, 416. Hindsgavl, slot og len 132f., 148, 287, 289, 299, 302, 330, 355, - kongens gemakker 244f. Hindsholm 379, 413. Hindsted h. 21, 193, 222, 264. Hindtz, Huidtz h. 21. Hindø, hgd. Hind h. 349. Hiortholmb (Hiortholden), Lister h. 77, 388. Hirretorp?, Lister h. 75. Hjermeslev, V., s., Hvetbo h. 225, 248. Hjorte, Tangerup s. 215. Hjortholm ml., Kbh. len 53, 142, 144, 211. Hjørring 354, 373. Hobro 266, 354, 373. Holbo h. 151. Holbæk 14, 353, 373, slot og len 299, 302, 328, 349, 354, 424f., 431. Holibech (Huliebech), Gammel- strup s., Lister h. 75, 386. Holland 83, 151, 277, 343, 408. Hollmbye, Malmøhus len 335. Holleste?, Lister h. 388. Hollumb, Krejbjerg s. 321. Holmans h. 53, 177. Holmsland 349. Holmstrup, Højby s. 31. Holstebro 354, 373. Holsten 72-landekisten i 428. Holte, Søllerød s. 117. Holtebo, Lister h. 388. Holtebye, Lister h. 77. Holted, Lister h. 77. Holtug s. og by, Stevns h. 110. Horn (Horensbye), Tvilum s. 235. Hornbæk, Hornbæk s., Lynge- Hvorslev s. og by, Houlbjerg h. 17. Kronb. h. 94. Hornbæk, Oudrup s., Slet h. 223. Hornbæk, Neder, Hornbæk s., Søn- derlyng h. 19. Hvorup s. og by, Kær h. 248. Hybye kirke, Skåne 15. Hyllerslev, Janderup s. 47, 118, 143. Hæsinge, V., s. og by, Sallinge h. 394. Hornbæk, Over, Hornbæk s., Søn- Højbjerg, Gudum s., Skodborg h. derlyng h. 19. Horne, Kristianstad len 192. Horne, V., h. 118. Horns h., Sjæll. 26, 40, 86, 141, 425. Horns h., Vendsyssel 248. Hornum h. 223. Hornum s., Bjerre h. 371. Hornum, V., s. og by, Års h. 222f. Hornum, Ø., s. og by, Hornum h. 223. - ho- Horsens 38, 218, 354, 373, 428, dæmningen langs åen 218, - ho- spital 189, 367, - sygestue 188f. Hoseby, Lister h. 75, 386f. Hostrup s., Skast h. 45. Hou, Hals s. 224. Houbech, Vennebjerg h. 247. Houlbjerg h. 16. Hounebyget, Lister h. 388. 207. Højby s. og by, Ods h. 31, 398, 403. Højerup s. og by, Stevns h. 35, 85, 110, 124, 439. Højstrupgård, len, Stevns h. 144. Høkiøbing, Malmøhus len 258. Hølkerup, Egebjerg s. 33. Hølled, hvor? 248. Hønsholm, Jetsmark s. 224. Hønsinge, Vig s. 32. Hør, Skåne 412. Hørby s., Tuse h. 147, 163. Hørbye, Lister h. 75, 387. Hørie s., Skåne 394. Hørje, len 102, 167, 299. Hørning s. og by, Sønderhald h. 21. Hørsholm, len 299. Hørup, Slangerup s. 58, 129. Høve, Asnæs s., Ods h. 34. Huarille, Skrøffuelstrup s., S. Åsbo Høyby s. og kirke, Malmøhus len 71, h. 52. Hudevad, Rolsted s. 374. Huellsøe, Kbh. len 142. Hulby, Vemmelev s. 55. Hulbæk, Ørum s., Sønderlyng h. 20. Hundborg s. og by, Hundborg h. 248. Hundelev, Jelstrup s. 247. Hunsted (Hexisted), Skåne 91, 390. Husie s., Malmøhus len 241. Husum, Brønshøj s. 117, 360. Hvalsø, Kirke, s., Volborg h. 346. Hvarald, Skåne 136. Hven 310, 354. Hvetbo h. 203, 224, 248. 156f. Høye, S. Åsbo h. 176, 203. Hågendrup, Melby s., Strø h. 65. Hårby s., by og kirke, Båg h. 251, 257. Hårlev s., Bjæverskov h. 233f. Hårslev (Hoestede) s., V. Flakke- bjerg h. 244, 407. Håsum s., Rødding h. 319. Ibstrup (nu Jægersborg), ladegd., Sokkelund h. 70f., 72, 256, 297, 329, 343, 364, 428, - kongens vildtbane ved 363f. Ide, len 299. Idestrup s., Falsters Sønder h. 52. Hvidbjerg s. og by, Hindborg h. 320. Illerup, Dover s. 227. Hvidding, Vorning s. 20.. Hvidsten, Gassum s. 20. Hvingel, Hee s. 350. Hvirring kirke, Nim h. 174. Hvissinge, Glostrup s. 111. Hvolbæk, Fruering s. 218. Hvolgård, V. Hassing s. 223. Illerup, Raklev s. 419. Ilsø (Ilshøye), Skjern s., Middelsom h. 20. Iløse s. og kirke, Skåne 14, 190f. Ingelsted h. 51, 82, 228. Ingstrup s. og by, Hvetbo h. 225, 248. Isene Fjerding, Lister h. 389. Ishøj, s. og by, Smørum h. 26, 112, 140, 435. Jf. Søffue. Island 54, 147, 339. Islandske kompagni, Det 126. Isterbye, Lister h. 76, 387f., - Lund - 388, Fjerding 388. Janderup s., V. Horne h. 118. Javngyde, Tulstrup s., Gjern h. 374. Jebjerg, Ørum s., Galten h. 16. Jegindø 28, 427, 429. Jelling, Jelling s. 177. Jelling syssels provsti 57, 189, 306. Jelstrup, Ulstrup s., Års h. 222. Jelstrup s. og by, Vennebjerg h. 247. Jennum (Jeeumb), Spentrup s. 20. Jernløse, N., s. og kirke, Merløse h. 14. Jernløse, S., s. og kirke, Merløse h. 380, 423f. Jernvedlund, Jernved s. 126. Jerrested h., len 50f., 299, 355. Jersie s. og by, Tune h. 26, 140. Jerslev h. 225, 248. Jerslev s. og by, Jerslev h. 203, 225, 248f. Jetsmark s., Hvetbo h. 224. Johannes, St., skib 278. Jonstrup mark, Værløse s., Smørum h. 211. Jordhøj, Slangerup s. 59, 129. Jorløse s., Skippinge h. 419. Juchrup (Jucherop), Gammelstrup s., Lister h. 75, 386. Jungshoved, slot og len 22, 119, 181, 219, 299, 355, - birk 215f. Jyderup, Vig s. 32. Jylland 127, 142, 289, 292, 303, 305f., 327f., 346, 354f., 365, 373, 402, 421, 434, 436. Se også Nørrejyl- land. [Jægersborg] dyrehave 273. Jørgens hospital, Skt. 118. mark s. 224. Kalum (Halumb), Serreslev s. 225. Kalundborg 104, 353, 373, - slot og len (100), (103), (108), 299, 302, 338, 354, 419. Kalvehave, Kalvehave s. 215,- færge- bro 424. Kalø, slot og len (28), 36, 89f., 101, 234, 236, 287, 296, 299, 302, 324, 328, 330, 355, 362, 416, 429. Kamstrup, Vor Frue s., Sømme h. 46. Karise led, Fakse h. 228. Karleby s. og by, Falsters Sønder h. 295, 426. Karlslunde s. og by, Tune h. 26, 40, 140. Karsemose, Vinderød s. 64, 131. Karup jorder, Holevad s. 375. Kasted kirke, Hasle h. 268. Katterup, Skåne 390. Kejlstrup (Kielstrup), N. Snede s. 254, 257. Kejlstrup, Ø., Gødvad s. 254. Kelstrup, K. Stillinge s. 364. Kelstrup, Vig s. 32. Kerteminde 215, 354, 371, 373. Kesserye, Lister h. 77. Kettinge s., Musse h. 194. Kettrup (Hietterup) s. og by, V. Han h. 225. Kiedehaffue (Kildehave?), Vordingb. lands. 216. Kielderup Hede, Lem s., Rødding h. 320. Kiermsgaard, Ramsing s. 319. Kimmerslev s., Ramsø h. 108. Kindertofte s., Slagelse h. 212. Kirke Skensved (Skensvedmagle) s. og kirke, Tune h. 41. Kiøbinge kirke, Gers h. 15. Klausholm, Hellevad s. 225. Kleisinge, Rønneberg h. 51f. Kleystrup?, Malmøhus len 258. Klemensker, Bornh. 232. Klæstrup, Jerslev s. 225. Jørlunde s. og by, Lynge-Fr.borg h. 58,129. Klædekammeret, se København. Kallerup, Raklev s. 419. Klørup, Malmøhus len 259. Klågerup, hgd., Skåne 15. Kalsensgårde (Halsensgaard), Jets- Knabstrup, Ll., S. Jernløse s. 424. Knapsdal, Håsum s. 319. Knardrup, Ganløse s. 114. Knejsted 21. Knuds kloster, Skt., i Odense, len 299. Knudstrup, hgd., Skåne 409. Koed (Koude) kirkegård, Sønder- hald h. 330. Koldbro, Tårs s., Børglum h. 247. Kolding 147, 178, 226, 255, 301f., 312, 336, 354, 373. Koldinghus, slot og len 25, 53, (66), (71), 74, (80), 84, 92, 100f., (160), 178, 180, 188f., 193, 225, 281, 285f., 299, 302, (349), 355, 413. Kollekolle, Vig s. 32. Kollekolle, Værløse s., Smørum h. 113, 142. Kollerup (Bollerup, Gollerup), V. Han h. 249. Kollerød, Lynge s., Lynge-Fr.borg h. 61. Kondrup, Borup s., Støvring h. 18. Konge kirke, Onsø h. 409. Kongsted kirke, Elbo h. 178. Kongsted s., Fakse h. 163, 318. birk 16, 107. Krogetorp, Lister h. 77. Krogshave, Hellum s., Dronning- lund h. 248. Krogstrup s., Horns h. 26, 141. Kronborg (Jf. Helsingør), slot og len 25, 40, 49, 57, (73), 105, 160, 219, 237, 249, 256, 272, 298, 302, 333, 338, 354, 425, (427), - birk 219. Krustrup, Skt. Hans s., Vennebjerg h. 247. Kuld, Kristianstad len 106. Kulerup, Lister h. 75. Kullerupgaard, Lister h. 387. Kultalt, Kristianstad len 106. Kvanløse s. og by, Merløse h. 380, 423, 425. Kvinderup, Slangerup s. 129. Kvislemark s. og by, Ø. Flakkebj. h. 85, 124. ' Kvisselby, Åsted s. 28. Kvong s., V. Horne h. 118, 143. Kvorup (Huorup), Jetsmark s. 225. Kværkeby, Kværkeby s. 150. Kværndrup (Gueeredrup) s., Sunds h. 394. Korsemose, Mørum s., Lister h. 77, Kyllingerye, Lister h. 77, 388. 388. Korsør 37, 84, 125, 354, 373, 405, 407, slot og len 54, 286, 302, 355. - Kosseby, Lister h. 76. Kovdal, Vellev s. 17. Kragelund s., Hids h. 257. Krags Damb, Børglum h. 247. Kregme s. og by, Strø h. 63, 131. Krejbjerg s., Rødding h. 321. Kreta 378. Kristiania, landstinget i 197. Kristianopel 37, 205, 213, 219, fæstning og len 23, 37, 39, 77, 98, 120, 156, 161, 219, 221, 231, 287, 299, 302, 355, 392. Kristianstad 48, 55f., 103, 205, 213, 266, 354, 394, 401f., 405, - len 15, 102f., (106), (153), 159, 164, 183, 192, (199), 205, 213, 262, 267, 281, 285, 287, 299, 302, 355, 420, - fæstning 183, 205, 274. Kristrup s. og by, Sønderhald h. 16,- Kær h. 223, 248. Kærby ml., Kærby s., Gjerlev h. 159. Kærbøl, Farup s., Ribe h. 121. Kærsgård, Krejbjerg s. 321. Kærsgård, hgd., Vennebjerg h. 106. København 13, 23, 56, 68, 71, 86, 89, 108, 125, 144, 151, 156, 161, 166, 178, 180, 182f., 196, 206, 211, 232, 249, 257, 263, 271f., 274, 279, 296, 300, 303, 305f., 308, 313, 315, 336, 338, 340, 342f., 344, 346, 353f., 380f., 393, 399, 410, 424, 430f., - Kbh.s udvidelse 109, 178f. (jf. den nye by), arsenalet 295, 395, bispens residens 339,- Bremer- holm, Holmen 35, 138, 152, 162, 213, 239, 271, 308, 406, - Hol- mens kirke 156, 345, 392, 405, - bryggerset 70,- byting 56, - bør- nehuset 344, børsen 163, - Dronningens Dam 179, fæst- ning, fortifikation 36, 43, 100, - - 109, 210, 238, - gader: Adelsgaden 184f., 214, 252f., 325, 413, - Belt- gaden 185, 201, - Borgergaden 184f., 252f., 278, 325, - Bornholms- gade 166, Ditmarskergaden 174, 240, 254, 264, 288, - Frederiksborg- gaden 174, 193f., - 187, 242, 278, 290, - Gothersgaden Grønnegade 67, 210, Helsingørgade 183, - Her- regaden 214, 243, - Hestegaden 214, Holstensgaden 165, 186f., 202, 209, Hummerstrædet 156,- Jernga- den 305,- Kattegaden 242,- Kirke- gaden 334, 418, - Klerkegaden 214, 241, 242f., Kobbergade 344, - ny gade, den 67,- Ny Kongensgade 210, 325, 413, Oldenborgsgaden 174, 277, Prinsegaden 184f., 187, 242, 252f., 290, Prinsestrædet 242, - >> - - - - - - - Reengade«, den 330,- Rigensgade 214, 243, Rosenborggade 255, Roskildegade 174, 185f., 201, - Sjæl- landske gade, den 183, - Slesvigga- den 201, 203, 238, 242, - Stenkulga- den 182, 312, Stormarngade 264, 288, Strandgaden 183, 209f., - Studiestræde 339, - Sundgaden 209f., Søgaden 183, - Vendsyssels- gade 166, Voldgaden 175, 193f., - Østergade 67, gjethuset 94, - ha- ven ved (Kongens have) 158, 168, - herredage i Kbh., se sagreg. - Holmen, se Bremerholm, - kana- ler: Dronningens Kanal 179, 204, 214, 240, 435, Holmens Kanal 239, Kongens Kanal 179,- Prin- sens Kanal 165, 179, 239, 290, 407, 435. kastellet 175, klander - - - - - møllen 93,- klædekammeret 126, 373f., Kongens Dam 179,- Kon- gens nye boder 175,- ladegårds- marken 119, 362, - len, se slot og len, - Mønt, den gamle 93, - [Ny- boder] bådsmandsvåningerne 242, skipperboderne 156, - nye by, den, nye Københavns by, den 178f., 186, 204, 239, jf. Kbh.s udvi- delse, pladser og torve: Dan- marks Torv 174f., 209, Gothers - - - - - - - Toru 214, 305, - Norges Torv 174,- Skarnholmen (jf. Slotsholmen) 69, 412, - Slotsholmen (jf. Skarnhol- men) 412, Slotspladsen 163, - Ven- derstoru 214,-porte: Helsingør Port 238, 312, 344, Nørreport 151, 158f., 175, 184, 193f., 397, 413, - Nørreport, den nye 174f., Vesterport 151, 161f., 174, 185f., 201, 278, 397,- Østerport 158,- Østerport, den gamle 159, 187,- Østerport, den nye 119, provianthuset 27, 71, 249, 256, 288f., - Regenskirken 103, (339), Rosenborg (have) 102, 168, 255, Skt. Anna bro 175, - slot, se slot og len, sorte dam, den 166, staldgården 72, 126, - sølvkammeret 162, toldboden 163, tugthuset 107, 119, - tøjhu- set 37, 41, 79, 81, 121, 237, 377, 395, universitetet (akademiet) 47, 82, 86, 192, 198, 230, 240, 244, 338f., 355, Vartov hospital 88, 107, 158, 183, 261, 308, - østre vold, den gamle 239. København, slot og len: slot 69, 71, - - - - - - 171, 212, 225, 233, 256, 278, 296, 315, 370, 407, 412, - len 50, 53, 88 (94), 101, 105, 111, 144, 256, 274, 298, 318, 337, 355, 405, 415, (427), 435. Køge 39, 275, 353, 373. Køge Stang 204. Køln 343, 424. Kønnigsgaard (Køningsgaard), Ram- sing s. 319. Køstrup, Brenderup s. 329. Kåberbølle, Fjelsted s. 329. Kårup, Fårevejle s. 33, 42. Lachelenge s., Malmøhus len 184. Ladegaarden, Lister h. 388. Lading s., by og kirke, Sabro h. 322f., 328. Lading Østerskov, Lading s. 323. Landskrone 176, 206, 309, 373, 400, - hospital 191, - slot og len (51), 206, 236f., 281, 285, 287, 299, (348), 355, 390, 397, 403, 409. Landvad, Ll., Hellevad s. 225. Landvad, St., Hellevad s. 225. Langebæk, Kalvehave s. 215. Langeland 167, 208, 219, 226, 263, 292, 309, 346, 411, 434. Lang Kastrup, Virring s. 16. Langå s., Middelsom h. 49. Lappen, ved Helsingør 57. Ledøje, s., Smørum h. 112. Lee s., Middelsom h. 432. Lem, Hellevad s. 225. Lem s., Rødding h. 319f. Lem s. og by, Støvring h. 18. Lem, N., Lem s., Rødding h. 320. Lem, S., Lem s., Rødding h. 320. Lem, V., Lem s., Rødding h. 320. Lemming s. og by, Hids h. 257. Lemvig 354, 373. Lerbæk, hgd., Tørrild h. 149. Lerholt, Lynge s., Lynge-Fr.borg h. 130. Lestrup (Listrup), Kongsted s., Fakse h. 51, 318. Levetofte, Øde Førslev s. 26, 140. Lidemark kirke, Bjæverskov h. 268. Lillerød s. og by, Lynge-Fr.borg h. 61, 130. Lind, Gudum s., Skodborg h. 207. Lindbjerg, Harridslev s. 18. Linde s. og by, Nørhald h. 20. Linderup, Ø. Brønderslev s. 225. Lindeskov, Boeslunde s. 55. Lindholm, Sundby s., Kær h. 223. Lindholm, ladegd., Malmøhus len 157. Lindholm, Uggeløse s. 62, 131. Linå s., Gjern h. 235. Lisbjerg, V., h. 220. Lisbjerg, Ø., h. 90. Lister h., Blekinge 74f., 77, 385, 388. Lister, len, Norge 299. Lofoten, len 300. Lolland 26, 82, 87, 104f., 126, 196, 292, 305, 307, 346, 354f., 373, 395, 434f. landsting 82. - Lomborg s., Skodborg h. 45, 271. Loune, Lister h. 388. Ludum?, Vennebjerg h. 248. Lumby s., Lunde h. 136. Lummerup, Gønge h. 168. Lumsås, Højby s. 31. 491 Lund 120, 126, 354, 373, 405, 428, - apotek 164, domkirke 87, 272, 421, kapitel 51, 91, 200, 312, - - - 355, 390, Skt. Peders kloster, len 101, 275, 287, 299, 390. Lund på Mors, len 220, 290, 299, 376, 391, 427, 429. Lund, Roum s., Rinds h. 209. Lund, Vallensved s. 380. Lundby, Lundby s. 187. Lundby, Vallensved s. 423. Lunde h. 136. Lundenæs, slot og len 101, 213, 286, 299, 302, 355. Lundenes len?, Mols h. 324, 328. Lunderskov, Skanderup s., Anst h. 177. Lundholm, Skagen s. 248. Lundtofte, Lyngby s., Sokkelund h. 116. Lundum s. og by, Voer h. 330,- skov 330. Lunids h. 346. Lybæk 127, 277, 408, 411. Lychebye s., Kristianopel len 134. Lyndbylille, Lyndby s. 69. Lyne Husted, Kvong s. 47, 118, 143. Lyngballegård, hgd., tidl. len, Sabro h. 275, 299, 322f., 328, 373, 404. Lyngby, Lyngby s., Børglum h. 246, 360. Lyngby s., Hellum h. 222. Lyngby (Kongens) s. og by, Sokke- lund h. 93, 116, 238, 331. Lyngby (Ll.) s. og by, Strø h. 60, 130. Lyngby, St. (Lyngbymagle), Ll. Lyngby s., Strø h. 60, 130. Lynge s. og by, Lynge-Fr.borg h. 61, 121, 130. Lyngsbæk, ladegd. t. Kalø slot, Mols h. 429. Lyngå s. og by, Sabro h. 30, 154, 173. Lyse kloster, len 96, 156f., 300, 350. Lysgård s. og by, Lysgård h. 179. Lyskiøbing (Liusekiøbing), Helsing- borg len 158, 183. Lysterup (Liuserup), hvor? 85. Lystrup, Elsted s. 220. Lystrup, Uvelse s. 62, 131. gd.), Bårse h. 99. Merløse h. 42, 46, 423f., 425. Mesing s., Hjelmslev h. 309. Lækkende (Lemige), hgd. (lade- Michell, Sankt, skib 151, 176. Læsten s. og by, Sønderlyng h. 20. Læsø 165. Løffuer (Løffuerbye), Mielby s., Li- ster h. 75f., 386, 388, - Fjerding 388f. Løgsted s. og by, Slet h. 223. Løgstør 393. Løjenkær, Astrup s., Ning h. 202. Lønborg Bispegård, len 94, 299. Lønholt, Grønholt s. 61. Løve h. 26, 140. Løvskal, Skjern s., Middelsom h. 325, 328. Madrid 70. Maemarp, Kristianopel len 106. Maglehiemsaare, skov, Kristianstad len 281. Magleholmb, Lister h. 77, 388. Malaga 411. Malmø 13, 120, 149, 237, 373, 415, 420, 425, broen ved 87, - fæst- ning 79. Malmøhus, slot og len (57), (71), (138), (172), (228), 241, 244, 258f., 287, 299, 302, 332, 355, 437. Manderup, Osted s. 124. Mandstrup, V. Hassing s. 223. Mandstrup, Bejstrup s. 328. Mariager 188f., 195, 209, 219, 354, 366, kloster og len 219f., 283, - 285, 287, 299, 302, 355, 413, 426. Maribo 354, 373, - landsting 82, 266. Marker, len 299f. Marstrand 170, 396. Marsvinsholm, hgd., Skåne 119, 313, 346, 375f., 377. Marvede s. og kirke, Ø. Flakkebj. h. 307, 407. Mejlby, Harridslev s. 18. Melby kirke, Skåne 37. Melby s. og by, Strø h. 64. Mellerup s. og by, Støvring h. 18. Mellerød s., Skåne 213. Meløse, Ll. Lyngby s., Strø h. 60, 130. Middelfart 188, 193, 343, 354, 373. Middelsom h. 49, 414, 432. Mielby s., Gønge h. 183. Mielby (Meelbye) s. og by, Lister h. 75f., 386. Mierup, Skåne 390. Mogenstrup, S. Jernløse s. 380, 423. Moldbjerg, Ø. Hornum s. 223. Mols h. 324, 328, 330. Monstrup, Rostrup s. 222. Mors 183, 207. Jf. Lund på Mors. Morumb, se Mørumb. Mosebølle, Roholte s. 163. Mosegård, Alsønderup s. 130. Mosegård, Balslev s. 70. Mostrup, Hald s., Nørhald h. 20. Mullerup, Drøsselbjerg s. 205. Munkeliv kloster, len 300. Møgeltønder 133, len 259, 302, - s. og birk 405. - Møldrupgård, hgd., Rinds h. 209. Mølgård, Søby Mølgård, Søby s., Gjern h. 324, 328. Møllerød, hgd., Skåne 399, 401. Møn 166, 191, 268, 292, 299, 308, 310, 355, 434f. Mørbye, Lister h. 75f., 387f. Mørdrup, Uggeløse s. 62. Mørkhøj, Gladsakse s. 116. Mørmølle, Lister h. 75. Mørumb (Morumb) s. og by, Lister h. 77, 388. Mørup, hgd., Alsted s. 204. Måløv s. og by, Smørum h. 115. Mårslet s., Ning h. 30. Nabe, Vinkel s., Middelsom h. 393. Nakke, Rørvig s. 33. Nakskov 37f., 181, 229, 235, 354, 370, 373, kirke 229. Narven 90. - Naxxie, Lister h. 385. Nebbe ml., Koldinghus len 80. Nebel ml., V. Nebel s. 178. Neble, Boeslunde s. 55. Nederlandene, se Forenede Neder- lande, De Nejede, Alsønderup s. 60. Nermersøen, ved Nyborg? 52. Nesum s., Kristianstad len 213. Nielstrup, Rud s., Galten h. 16. Niløse s., Merløse h. 42. Nim h. 174. Ning h. 202. Nisset, Lemming s., Hids h. 257. Nittrup, Balling s., Rødding h. 320. Niødesøe, gd., Børinge s., Malmø- hus len 138. Nonbo (Nunballe, Nunboe), Dol- lerup s. 381. Norbroegaard, Saltum s.? 224. Nordlandene, len 299. Norge (norske) 44, 118, 155, 196, 199, 203, 230, 243, 250, 263, 288, 290f., 298, 303, 306, 308, 312, 332, 337, 343, 346, 359, 362, 365, 429f., -jernværkerne i 310. Nors s., Hillerslev h. 358. Numedal, len 300. Nybo, Søllested s., Båg h. 375. Nyborg 27, 37, 52, 182, 341f., 354, 373, slot og len 87, (89), 165, 232, 235, 280, 285, 287, 299, 302, 355, 361. Nybye, Skåne 412. Nybølle, Smørum s. og h. 115. Nye Søe, overdrev v. Præstø 187. Nygård, Ribe h.? 121. Nykirke s., Skast h. 150, 396. Ny Kirke, på Holmsland 349. Nykøbing F. 354, - len 214, 299, 355, - skole 172, 194. Nykøbing M. 207, 354, 373. Nykøbing S. 277, 354, 373. Nyrup, Højby s. 31. Nyrup, Kvislemark s. 85. Nyrup, Ugerløse s. 380, 423. Nysted 127, 354, 373, 391, - kirke 297, 391. Nærum, Søllerød s. 117. Næs (nu Lindenborg), hgd., Hel- lum h. 119, 150, 249. Næs, Kastrup s., Hammer h. 215. Næs, Onsø h. 236f. Næsby s., Tybjerg h. 41. Næsby ved Stranden, Stillinge s. 364. 493 Næsbyholm, hgd., Tybjerg h. 161. Næsbyhoved Broby (Nørrebrobye) s. og by, Odense h. 374. Næstved 23, 148, 279, 353, 373, 405, 407, Skt. Mortens s. 42. - Nøddelund, Gullev s. 17. Nødebo s. og by, Holbo h. 60. Nørgård, hgd., Salling Nørre h. 44. Nørgaard, Lister h. 387. Nørhald h. 20. Nørholms provsti 169. Nørlev, Skallerup s. 247. Nørlund, hgd., Års h. 187. Nørreballe, Østofte s. 170. Nørrejylland 40, 164, 195f., 201, 227, 249, 350, 412, 425, 433, 436. Se også Jylland. Nørrie, Yssene s., Lister h. 77. Nørum, Skallerup s. 247. Nøvling s., Hammerum h. 143. Nåby, Skelby s., Tybjerg h. 380, 423. Oddense (Voense) s., Hindborg h. 416. Oddevald, købstad 396. Odense 13, 15, 28, 44, 120, 149, 226, - 235, 251, 302, 309, 312, 325f., 331, 341, 348, 354, 373, - bro og dæm- ning ml. O. og Dalum 132, -kon- gens gd. 235, - Skt. Mikkels mar- ked 341f., hospital 416, - Skt. Hans kl. 135, 348, 393. Odense h. 374, - provsti 298ff., 306. Odensegård, slot og len 159, 267, 285, 287, 299, 302, 332, 355. Odersløeff (Odensløff) s., by og kirke, Skåne 14, 190f. Odersløff, V., Odersløff s., Skåne 190f. Odersløff, Ø., Odersløff s., Skåne 190f., 192. Ods h. 13, 36, 403. Oksby, Oksby s. 150. Ondebye, Lister h. 388. Onsild h. 21. Onsild, N., s. og by, Onsild h. 21. Onsild, S., s. og by, Onsild h. 21. Onsved, Skuldelev s. 26, 141. Onsø h. 236f., 409. Oppe Sundby s. og by, Lynge-Fr.borg h. 59, 129. Opsløe?, hvor? 311. Ordrup, Fårevejle s. 33, 421. Ordrup, Gentofte s. 78, 116. Oreby, Høve s. 55. Orem, mose v. Helsingør 168. Orting (Vorting), Oddum s.? 336. Orø 26, 86, 278. Oslo 243, kapitel 312. - Osted s., Volborg h. 124. Ostindien 84, 328. Ostindiske kompagni, Det 84, 134. Oudrup s., Slet h. 223. Ousbye s., Gønge h. 226. Ove s., Hindsted h. 193. Overby, Odden s., Ods h. 32. Overgård, hgd., Gjerlev h. 193. Overmølle, Vellev s. 17. Ovesholm, hgd., Skåne 399f. Oxene s. og by, Lister h. 74, 385. Oxene Fjerding, Lister s. 388. Pallisbjerg, hgd., Ulfborg h. 195. Pandrup, Jetsmark s. 224. Pandumgård (Panum), len 96, 132, 146f., 299. Paris 55. Pedersborg s., Alsted h. 212. Peder, Skt., orlogsskib 98. Peders kloster, Skt., se Lund. Pederstrup, Nødebo s. 61. Pederstrup (Prestrup), Tulstrup s., Ning h. 202. Pejrup, V. Åby s. 381. Perskoff (Perslop), gd., Skåne 292, 294. Piechergaarden, Ods h. 32. Pisselhøj, Års s. og h. 222. Poffuelskiøbsgaard, Store, v. Hel- singborg 244. (Polen), polakkerne 345. Portugal (portugiserne) 279, 343. Poulsgaard, Lister h. 76, 386. Prejlerup, Grevinge s. 33. provianthuset, se København og Glückstadt. Præstevænget, v. Nyborg? 52. Præstholmen, Idestrup s., Falsters Sønder h. 52. Præstø 137, 187, 354, 367, 373. Pårup, Østofte s. 170. Påstrup, Jørlunde s. 129. Quistoffte (Quistorff), Helsingborg len 158, 183. Raffnsmose, Mols h. 325. Rakkeby, Rakkeby s., Børglum h. 246. Raklev (Borre) s., Ars h. 419. Ramsing s. og by, Rødding h. 319. Ramsø h. 26, 40, 42, 140. Ramsaars, Skåne 81. Randers 141, 189, 193, 217, 233, 254, 354, 373, - hospital 136, 260, 263, 272, 335, 341, 367, 414, 417,- Sønderbroen 217f., Skt. Mor- tens s. 16. - Ravnstrup, Løgsted s. 223. Reffslund, Lyngå s.? 173. Regstrupgård, se Ristrup. Rejns kloster, len 300. Resebierig kirke, Skåne 198. Retino, på Kreta 378. Ribe 13, 121, 158, 207, 217, 257, 288, - - 354, 356, 373, 389, domkirke 137, 169, 227, 312, 349, 355, 396, - hospital 414, kapitel 57, 137, 227, 312, 349, 355, 396, - stift 158, 227, 243, 289f., 295, 297, 312, 434. Riberhus, slot og len 47, 118, 143, 150, 200, 259f., 285f., 299, 302, 355. Rillebiere, Kristianstad len 106. Rind? (Reener) s., Middelsom h. 392. Rindelev, Fruering s. 218. Rinderup, gd., Skåne 292, 294. Rinds h. 334, 432. Rindsmark, Middelsom h. 25. Ringkloster, hgd., Voer h. 88, 218. Ringkøbing 354, 373, 413. - Ringsted 180, 350, 354, 373, - skole 398, 422, herred 26, 46, 140, 171, 423, kloster og len 150, 286, 299, 302, 355, 365. Rinkebye, Skåne 91, 390. Risby, Herstedvester s. 296. Ristrup (Regstrupgård), hgd., tidl. len, Sabro h. 101, 202, 275, 299, 322, 328, 404. Ritterop, Nørrejyll. 122. Robdrup, Ølst s., Galten h. 16. Roelsberg, Gudmantorp s., Froste h. 190f. Roholte s., Fakse h. 162. Rold s. og by, Hindsted h. 222. Rolsted s., Vindinge h. 374. Rom s., Skodborg h. 271. Romalt, Kristrup s. 16. Rompe, Smørum s. og h. 115. Ronneby 54, 117, 221, 234, 354, 373, -havn 149. Rorup, Torup s., Strø h. 65. Rosjord (Galletofte), mark. v. Vi- borg 363. Roskilde 94, 278, 307, 353, 373, 430, - apotek 255f., - domkirke 23, 46, 73, 87, 240, 349, - Duebrødre ho- spital, Roskilde hospital 46, 97, 230, 306, 340, 349, - kapitel 21, 23, 26, 40, 46, 85f., 87, 140, 171, 278, 312, 345, 349, 355, - kloster 124, skole 140f., 240. - Roskilde h. 219. Roskildegård, slot og len 23, 99, 139, 286, 299, 302, 354, 374, 428. Roskilde kro, Herstedvester s. 204. Rostrup s., Hindsted h. 222. Rønne 122, 216f. Rønneberg h. 51, 412. Rønnebæk s., Hammer h. 162. Rønnebøgit, Lister h. 77. Rørby s., Ars h. 419. Rørbæk s., Gislum h. 266. Rørbæk, Ll., Snostrup s. 63, 131. Rørbæk, St., Snostrup s. 63, 131. Rørvig s., Ods h. 33. Råbelev, hgd., Skåne 400f. Råbjerg s. og by, Horns h. 248. Råbygård, St., Skåne 428. Råsted s. og by, Støvring h. 18. Sabro h. 200, 322, 328. Sabro ml., Sabro s. 323, 328. Sakskøbing 354, 373. Salling 179, 319. Sallinge h. 299, 374f., 381. Saltum s., Hvetbo h. 203, 224. Saltum, N., Saltum s. 248. Saltum, S., Saltum s. 224, 248. Saltø, slot og len 258. Samsø 56, 214. 495 Sandbye kirke, Skåne 172. Sandhammeren, Bornh. 368, 403. Sandholdtz, gd., Skåne 292. Sandsøer, len 300. Schanderup, hvor? 248. Schinderup, gd., Nors s. 358. Schiød, Sabro h.? 173. Schyffuerop kirke, Vemmenhøgs h. 311. Roum, Roum s. 209. Rudkøbing 226, 354, 373. Sellsøemark, Skåne 81. Rugård, slot og len 94, 100, 229, 287, Sejlstrup, slot og len (91), (128), 302, 355. Runealle, Lister h. 388. Rumperup, Bregninge s. 419. Ryborg, Ø. Hassing s. 223. Rye birk 200. Rye s. og by, Tyrsting h. 380. Rye, Gørlev s., Løve h. 140. Rye, Helsingborg len 158, 183. Rye, hvor? 188. Ryslinge s. og by, Gudme h. 235, 309. Rødding h. 319. Rødovre, Rødovre s. 112. Rødsbjerggård, Kalvehave s. 215. Rølluff, jordstykke v. Skanderb. 232. 246, 264, 286, 299, 308, 311f., 355, 359f., 409, mølle 246, - mølle- - dæmning 134. Sejstrup, Vig s. 32. Sellerup, Gauerslund s. 177. Selling, Ødum s., Galten h. 16. Sem, Sem s., Onsild h. 220. Serreslev s. og by, Børglum h. 225, 248. Sevel kirke, Ginding h. 45. Siem s. og by, Hellum h. 366f. Sierkiøbing s., Skåne 202. Sigerslevvester s. og by, Lynge- Fr.borg h. 59, 129. Sigerslevøster, Strø s. 29, 130. Siisebechs mølledam, Skåne 234. Silkeborg, slot og len 68, 97, 102, 107f., 132f., 138, 236, 257, 260, 268, 286, 299, 302, 324, 355, 406, 417, ladegd. 406. - Simlegård, Bornh. 432. Skibdræt (Sekebret) ml., S. Vilstrup s. 229. Skibelund, Sahl s., Houlbjerg h. 17. Skibsholm havn, v. Vårbyåens udløb 210. Skierpinge, Lister h. 77, 388. Skippinge, Vallekilde s. 34. Simmendrup, Øde Førslev s. 26, Skisby, Skt. Olai s., Vennebj. h. 247. 140. Simmershavn 354, 368, 373. Sindbjerg s. og kirke, Nørvang h. 57, 189, 341, 347. Sinding kirke, Hammerum h. 218. Sirretorp, Lister h. 387, - Fjerding 388f. Sjolte, Snesere s. 162, 318. Sjælland 21, 36, 70, 86, 99, 126f., 139, 142, 144, 171, 196, 289, 292, " 298, 303, 305f., 338, 345f., 353f., 355, 357, 373, 410, 427, 430, 434f., 438, – stift 21, 42, 233, 239, (339), 356, 434. Skagen 101, 373. Skanderborg, slot og len 39, (56), 74, (88), 92f., 95f., 101, 118, 133, 195, 200, 207f., 213, 220, 227, 233, 245, 252f., 268f., 271, 275, 277, 286, 290, 299, 302, 331, 355, 367f., 374, 377, 380, 404, 410, 412, 426,- kongens fadebur 254. Skanderup (Skannerup) s. og kirke, Hjelmslev h. 207f., 235f., 331. Skantze, jordstykke v. Skanderb. 233. Skanør 354, 373. Skarmvig, Kristianstad len 106. Skarnholmen, se København. Skarnvad, Hallund s. 248. Skarpenbergs gods på Mors 183. [Skarp] Salling s. og by, Slet h. 223. Skarrild s., Hammerum h. 341. Skast h. 235. Skelby s., Tybjerg h. 380, 423. Skellerup s. og by, Vindinge h. 374. Skelshøy (Schielshøy), Skåne 190, 192. Skenkelsø, Jørlunde s. 58, 129. Skerninge, V., s., Sallinge h. 361. Skibby s. og by, Horns h. 26, 141. Skive 354, 373, 416. Skivehus, slot og len 209, 286, 299, 302, 355. Skivholme s., Framlev h. 323, 328. Skivum s. og by, Års h. 223. Skjellerup s. og by, Onsild h. 21, 220, 366. Skjern birk, Middelsom h. 19, 107, 325, 328, mølle 325, 328, - sogn - 325, 328,-skove 356. Skjoldelev, Lading s. 323, 328. Skjød s., Houlbjerg h. 154. Skodborg h. 369. Skorup (Sporup) s., Gjern h. 235. Skousgaard, Lister h. 388. Skovledgård, Kalvehave s. 215. Skovlunde, Ballerup s. 112, 435. Skovsgård, V. Flakkebj. h. 107. Skovshoved, Hals s. 224. Skovshoved, Kbh. birk. 22, 78. Skrebeling s., Malmøhus len 241. Skrydstrup, Gram h. 46. Skrøffuelstrup s., S. Åsbo h. 52. Skudgaarden, Lister h. 386. Skuldelev s. og by, Horns h. 26, 40, 86, 141. " Skydtzgaard, Ramsing s. 319. Skæggeskov (Schegeschouff, Sche- kissschoff, Schickes skov, Schiffs- schoff), i Skanderb. len 92, 186f., 374, 377. Skælskør 353, 373. Skævinge s. og by, Strø h. 59, 130. Skørping s. og by, Hellum h. 222. Skørpinge, Havnelev s., Stevns h. 35, 110,439. Skørpinge, Skørpinge s., V. Flakkebj. h. 55. Skåne 23, 36f., 39, 55, 91, 97f., 120, 126f., 134, 143, 156f., 164, 172, 183f., 190, 192, 197, 202, 229, 244, 265, 289, 292, 294f., 299, 302f., 305f., 335, 338, 353f., 355, 356f., 380, 390, 393, 418, 423, 427, 434, 438, fæstningerne i 253, 330f., - jernværk 292, 418, - stift 429, 434. Skårupgård, hgd., Ø. Lisbjerg h. 90. Slagelse 206, 210, 353, 373, 405, 407, - akseltorv 210, - herred 26, 54, 140, hospital 307, 405. Slagslunde, Slagslunde s. 113, 171. Slangerup 129, 340f., 353, 373, Brobeckes enghave 340, - byting 340. Slesvig, fyrstendømmet 72, 334. Slet h. 223. Slusaas, Allerum s., Skåne 194. Smedshave, Engebjerg s. 413. Smerup, Holevad s. 375. - Smerup s., Stevns h. 35, 110, 211. Smidstrup, Sejlstrup s. 247. Smidstrup, Smidstrup s., Holmans h. 177. Smørum h. 140, 163. Smørum s. og by, Smørum h. 115. Smørumnedre, Smørum s. 115. Snede, N., s., Vrads h. 44. Snedingegård, hgd., V. Flakkebj. h. 80f. Sneffre, gd. 171. Snesere s., Bårse h. 26, 140, 152, 162. Snesere Torp, Snesere s. 26. Snoghøj, Erritsø s. 161. Snoldelev, Snoldelev s. 41. Snorup, gd., Bislev s. 146. Snostrup s. og by, Ølstykke h. 63, 131. Snæbum s. og by, Onsild h. 21. Soderup s., Merløse h. 29. Soelsøe, Skåne 81. Sokkelund h. 78, 115. Solbjerg s., Hellum h. 193. Solrød, Solrød s. 41, - mark 41. Sonnerup, Højby s., Ods h. 31. Sonnerup, Kregme s., Strø h. 63f. Sonnerupgård, hgd., Volborg h. 119, 150, 346. Sorø 29f., 83, 85, 250, 336, 339, 353, 381, akademi 71, 85f., 122, 170, - 198f., 250, 270, 339f., 380, 392, 497 419f., 421, 423, 430, 437, - birk 354, kirke 84,- kloster og len 28, 41, 126, 269, 299, 340, 354, 418, - skole 27, 29, 50, 84, 86, 108, 154, 161, 194, 202f., 230, 253, 309, 331, 335, 341, 361, 378, 438. Spanien 91, 98, 279, 330. Sperrestrup, Jørlunde s. 58, 129. Spjellerup s., Fakse h.? 141. Sporup s., Gjern h. 165. Sprage, Lister h. 388. Spurveskjul, Kbh. len 142. Spydholm, Møgeltønder s. 405. Spystrup, Skåne 81. Spøttrup birk 321. Staby kirke, Ulfborg h. 171, 195f. Stae, V. Hassing s. 223. Stagsted, Sejlstrup s. 247. Stallerup, Bredstrup s. 177. Stangerum, Dalbyover s. 20. Starreklinte, Vallekilde s. 34. Stavanger 243, 332, - kapitel 312. Stavnsholt, Farum s. 112. Stavnstrup, Everdrup s. 318. Steensgård, hgd., Langelands Nørre h. 167. Steffueseue, kronens gd., Skåne 241. Steffuie s., Malmøhus len 184. Stege 228, 354, 373. Stenderup, V. Hæsinge s. 289. Stenlille, Stenløse s. 115. Stenlille s., Merløse h. 171. Stenløse s., Ølstykke h. 114. Stenmagle s., Alsted h. 171. Stensballe birk 220. Stensby birk 154, 215. Stensby, Kalvehave s. 215. Stenstrup, Højby s. 31. Stenstrup, Rønnebæk s. 162. Stenstrup s., Sunds h. 430. Sterby, Lister h. 75. Sterup, Jerslev s. 225, 248. Stevns h. 35, 42, 110, 439. Stevnstrup, Grensten s. 19. Stibye, Lister h. 75f., 387. Stjernholm, slot og len 39, 43, 283f., 285, 287, 299, 302, 355, 359, 367, 372, 380, 409, 413, 426. Stockholm 205, 391. Stokkerup, Græsted s. 392. Storegaarde, Skrøffuelstrup s., S. Åsbo h. 52. Store Heddinge 354, 373. Storkøe, Størkøen, Kristianopel len 134, 392. Svenstrup (Svendstrup), len 23, 122, 219, 298, 302, 355. Svenstrup, hgd., Skåne 14, 191, 401. Svenstrup, V., Hjortdal s. 249. Sverige 226, 315, 391, 407. Svestrup, Ølstykke s. 63, 131. Svinninge, N. Asmindrup s. 32. Storskov, overdrev v. Antvorskov slot Svogerslev (Saarsløff) kirke, Sømme 210. Stouby s., Bjerre h. 371. Stovby, Hald s., Nørhald h. 20, 283. Strandby kirke, Gislum h. 311. Strandkær, Agri s. 324, 328, 330. Strø s., by og kirke, Strø h. 59, 129. Strøby s., og by, Stevns h. 35, 110f., 439. Strøe s., by og kirke, Onsø h. 236f. Strølille, Strø s. 59, 130. Stubbekøbing 354, 373. Stubbergård, hgd., Ginding h. 250. Stubberup, Fakse s. 51. Stubberup, Fårevejle s. 34, 42. Stude, Hemmeshøj s. 55. Stuug eng, Hyllerslev s. 143. Stærkær, Gerning s. 108. Størlinge, Everdrup s. 162. Størsbøl, Nykirke s., Skast h. 396. Støttrup, Farsø s. 223. Støvring, Buderup s. 223. Støvring h. 18. Støvring s. og by, Støvring h. 18. Stårup, Højby s. 32. Suendstrop, Kristianstad len 106. Sulsted s., Kær h. 38. Sundby s., Kær h. 223. Sundbylille, Jørlunde s. 58f., 104, 129. Sundbyvester, Amager 111. Sundbyøster, Amager 111. Sundet, se Øresund. h. 374. Sæby 267, 354, 373. Sæby s., by og kirke, Volborg h. 42, 46, 230f., 349. Sæbygård, len, Løve h. 104, 204f., 299, 315, 355. Særslev s., Skippinge h. 34, 419. Sætofft, Skåne 412. Søffue (= Ishøj?) s. og by, Smørum h. 140. Sølffue, Lister h. 75, 388. Søllerød s. og by, Sokkelund h. 88, 117, mose 88. Søllested s., Båg h. 375. Søllinge s., Vindinge h. 374. Sølperup, Snesere s. 318. Sølvesborg, slot og len (53), 74, 79, 102, 132, 149, 181, 214, 285, 287, 299, 302, (343), 354f., 385, 388f. - havn 149, vildtbane 240. Sølvkammeret, se København. Sønderby, Jetsmark s. 224. Sønderbæk s. og by, Sønderlyng h. 28. Sønderhald h. 21, 330. Sønderlyng h. 20, 28. Sønderup s., Slagelse h. 26, 140. Sørhede, hvor? 248. Sørup, Grønholt s. 61, 130. Sørup, Måløv s. 115. Søsum, Stenløse s. 114. Søvind s., Voer h. 227. Svaloff kirke, Skåne 198. Svejstrup, Lyngå s. 173. Svejstrup, Råsted s. 18. Tanderupgård, hgd., Ø. Han h. 28. Tapdrup s., Middelsom h.? 141. Svendborg 252, 354, 373, - Skt. Jør- Taulov Nebel, Tavlov s. 177. gens hospital 118. Svendstrup ml., Skåne 190, 192. Svenstrup s. og by, Hornum h. 223. Svenstrup s., Onsild h.? 141. Svenstrup, Tårnborg s. 54. Tebbestrup, Haslund s. 16. Teestrup s. og by, Ringsted h. 26, 140, 171. Telling, Lerup s. 249. Tengslemark, Højby s. 31. Terndrup, Lyngby s., Hellum h. 222. Terp, Bramminge s. 200. Terp, Skivholme s. 323, 328. Terp ml., Skivholme s. 323, 328. Terp (Terup, Therup), V. Velling s. 19, 325, 328. Testrup, Lysgård s. og h. 179. Therup, Ribe h.? 121. Thisted 249, 354, 373. Thisted Bispegård, Thisted lands. 146. Thoerløff, ved Malmø 236. Thorsager birk, Ø. Lisbjerg h. 89. Thy 143, 249, 402. Thyholm provsti 306. Thyregod s., Nørvang h. 44. Tikøb (Tikøbing) s. Lynge-Kronb. h. 25, 275. Tilst s., Hasle h. 323, 328. Timgård, hgd., Hind h. 350. Tinbæk, Skjern s. Middelsom h. 325, 328. Tind, Gerning s. 17. Ting Jellinge s., V. Flakkebj. h. 244. Tingsted ml., Østbirk s. 208. Tiset (Tising) s., Ning h. 206. Tjærby, Gimming s. 18. Tjæreby, Tårnborg s. 54. Tjæreby s., Strø h. 60. Tollerup, Melby s., Strø h. 65, 129. Tolle Eus?, Nørre, Lister h. 74. Tolstrup, Ringsted s. og h. 46. Tolstrup s. og by, Voer h. 218. Tolstrup, Års s. og h. 223. Tommerup, Skåne 50. Tonneberg, hvor? 143. Torme s., Kristianopel len 134. Torne h. 14, 190f. Torp, Børglum h. 247. Torp, Neder, Håsum s. 319. Torp, Over, Håsum s. 319. Torpe, Bregninge s. 419. Torplille, Torup s., Strø h. 65. Torpmagle, Torup s., Strø h. 65, 132. Torrendrup, Grevinge s. 33. Torslunde, Kundby s. 34. Torslundemagle kirke, Smørum h. 297. Torup s. og by, Hellum h. 222. Torup s., Middelsom h. 49. Torup s. og by, Strø h. 65, 132. Torup, Ll., V. Velling s. 19. Torup, hgd., Merløse h. 364. 499 Torøje, Smerup s. 35, 110, 211, 439. Tosteboe (Thosteboe), Lister h. 77, 388. Tostrup? (Tostumb), Vellev s. 17. Tostumb 21. Totterupholm (nu Rosendal), hgd., Fakse h. 106. Trabjerggård, Gudum s. 207. Tranderup, Boeslunde s. 55. Trandum, Sevel s. 45. Tranegilde, Ishøj s. 112, 435. Tranekær, slot og len 142, 145, 277, 299, 309, 355, 411. Trindelen 249. Troelstrup, Blære s. 223. Trondhjem 299, - kapitel 312. Trudslev, Ingstrup s. 225, 248. True, Vebbestrup s. 222. Trustrup, Kettrup s. 249. Tryde (Treide, Treyde) s., by og kirke, Ingelsted h. 51, 81f. Tryggelev s., Langel. Sønder h. 52. Tryggevælde mark, Fakse h. 227f., - slot og len 35, (89), 97, 99, 110, 122, 133, 144, 147, 177, 201, 211, 228, 244, 280, 285f., 299, 302, 355, 409, 439. Trøgdrup, Hellevad s. 225. Trørød, Søllerød s. 117. Tubberup, Herlev s., Sokkelund h. 112. Tugthuset, se København. Tulstrup (Thilstrup) s. og by, Gjern h. 374. Tulstrup, Alsønderup s. 60, 130. Tulstrup, Tulstrup s., Ning h. 202. Tune h. 26, 40f., 140. Tune skibrede, len 300. Tuse h. 26, 140, 147, 163. Tved s., Mols h. 324, 328. Tveden (Øruenstued), Ørum s., Dronningl. h. 225. Tvilum birk 236, 260. Tvingstrup, Ørreslev s. 195. Tybjerg h. 41, 380, 423. Tyelse, Malmøhus len 259. Tyrkiet 345, 378. Tyrsting h. 200. Tyvelse, Tybjerg h. 41. Tærø, Kalvehave s. 215. Tølløse s., Merløse h. 380, 423. Tøjhuset, se København. Tømmerup s., Ars h. 419. Utstein kloster, len 300. Utterslev, Kbh. 77f. Uvelse s. og by, Lynge-Fr.borg h. 62. Vadum s. og by, Kær h. 28. Valby birk 212. Valby, Ll. (Valbyøster), Skt. Mikkels lands., Slagelse h. 364. Tømmerup, Torup s., Strø h. 65, Valby, St. (Valbyvester), Skt. Mikkels 132. Tønder 133. Tønnemagle, Lister h. 77. Tønsberg, len 299, 422, 300. Tørrild h. 177. - lands., Slagelse h. 364. Vallekilde s. og by, Ods h. 34, 43. Vallenderød, N., Tølløse s. 380, 423. provsti Vallensved s., Ø. Flakkebj. h. 380, Tørring s., Skodborg h. 271. Tørslev ml., Mariager lands. 159. Tørslev s. og by, Gjerlev h. 20. Tørslev, Gerlev s., Horns h. 26. Tørslev s., Nørhald h.? 141. Taagerup, Skåne 91. Tånum s., by og birk, Sønderlyng h. 19. 423. Vangede, Gentofte s. 116. Vankiv (gård), hgd., Skåne 401. Varberg, slot og len 102. Varde 336, 354, 373, 389. Varde syssels provsti 169. Vardøhus, len 299. Varpelev s., by og kirke, Stevns h. 35, 110f., 439. Vartov hospital, se København. Tåstrup, Høje, Høje Tåstrup s. 112, Vassingerød, Uggeløse s. 62. 163. Tåstrup, St., s. og by, Merløse h. 380, 423. Tåstrup Valby, Høje Tåstrup s. 101, 112. Ubby s., Ars h. 419. Udby, Udby s., Vends h. 70. Ude Sundby s. og by, Lynge-Fr.borg h. 59. Udlejre, Ølstykke s. 63, 131, 139. Ugerløse s., Merløse h. 380, 423. Ugerup, hgd., Gers h. 15, 399f. Vebbestrup s., Hindsted h. 222. Webre, Malmøhus len 228. Vedbygård, hgd, Løve h. 148. Vedbæk, Søllerød s. 50. Veddinge, Fårevejle s. 33. Vedeby, Lister h. 75. Wedschøule (Viskøulle), Lister h. 77, 388. Veggerby s. og by, Hornum h. 223. Weggerumb, Wegeromb, Lister h. 77, 388. Wehreholt, Gammelstrup s., Lister h. 386. Uggeløse s. og by, Lynge-Fr.borg h. Vejby s. og by, Rødding h. 321. 61, 131, 170. Uggerslev s., Skam h. 379. Uglerup, Hørby s., Tuse h. 147, 163. Ullerup (Ugelstrup), Torup s., Strø h. 65. Ullerup, St., Elbo h. 177. Ullerød, Tjæreby s., Strø h. 60. Ulstrup s., Års h. 222. Ulstrup, Rubjerg s. 247. Underåre, Serreslev s. 225. Universitetet, se København. Vejerslev birk 260. Vejlby s. og by, Vends h. 330. Vejle 74, 176, 186, 193, 245, 331, 354, 369, 373. Vejleby, Ferslev s. 425. Vejleby, Hørve s. 34. Vejstrup s. og by, Gudme h. 309. Veksø s. og by, Ølstykke h. 90, 113. Vellev s. og by, Houlbjerg h. 16. Velling birk 19, 107. Velling ml., Ø. Velling s. 159. Velling, St., Smidstrup s., Holmans Viemose, Kalvehave s. 154, 216. h. 177. Vig s. og by, Ods h. 32, 398, 403. Velling, V., s. og by, Middelsom h. 19, Wiindløff, Malmøhus len 228. 325, 328. Velling, Ø., s. og by, Middelsom h. 19, 49. Vellyste, Lister h. 77, 388. Vemb s., Hjerm h. 45. Vemb skibrede, len 300. Vemmenhøgs h. 311. Vemmeløse, Gimlinge s. 55. Vemmetofte, hgd., Fakse h. 106. Vends h. 70, 193. Vendsyssel 223, - provsti 255, 306. Vennebjerg h. 28, 247. Villands h. 153, 262. Willie, Skåne 390. Vilstrup, Vilstrup s. 177. Vindblæs s. og by, Slet h. 223. Vindekilde, Fårevejle s. 13. Vinderslevgård, hgd., Lysgård h. 139. Vinderup, Gershøj s. 42. Vinderød s. og by, Strø h. 64. Vinding, Vinding s., Holmans h. 177. Vindinge h. 361, 374. Vennebjerg s. og by, Vennebjerg h. Vindinge (nu Fyrendal) s., Ø. Flak- 248. Venslev, Ferslev s. 40, 140f. Verne kloster, len 299. Verninge s., Odense h. 374. Vestenbæk, Kalvehave s. 216. Vester, Nørhald h.? 20. Vester s., Nørvang h. 44. Vester Mølbjerg skov, Lyngå s.? 173. Vesterstad kirke, Landskrone len 397, 403. kebj. h. 124. Vindum s. og kirke, Middelsom h. 24f., 27, 238. Vindum Overgård, Middelsom h. 24. Vinge s., Middelsom h. 49. Vinkel s. og by, Middelsom h. 393. Vinkelholm, Sahl s., Houlbjerg h. 17. Vinstrup, Dalbyover s. 20. Vesterstrand, Abrahamstrup len 152. Vintersbølle, Vordingb. lands. 216. Vestersøen 137. Vestervig kloster, slot og len 95f., 132f., 145, 246, 286, 299, 302, 355, 406, kirke 362, - sogn 362. »Vestqvarterer«<, De 279. - Vestrup, Albæk s., Støvring h. 19. Wibecks Kroes, hus, Everdrup s.? 318. - Viborg 67, 69, 164, 243, 354, 356, 363, 373, 392, 432f., - apotek 238, - Bispegårds Toft 204,- domkirke 69, 169, 203, 417, - gader 433, Gråbrødre kirke 204, hospital 432f., kapitel 69, 165, 249, 306, 312, 355, 417f., - landsting 195,- mark 432f., - skole 238, - stift 312, 332, 434. - Viby s., Ning h. 206. Viby, Udby s., Vends h. 70. Vidstrup, V., Vidstrup s. 247. Vidstrup, Ø., Vidstrup s. 247. Vielbye s., Lister h. 388. Virring s. og by, Sønderhald h. 16. Virum, Lyngby s., Sokkelund h. 144. Visborg birk, Hindsted h. 193. Visborggård, hgd., Hindsted h. 193. Vissing s. og by, Galten h. 16, 379. Vistorp, Søllested s. 374. Vittarp, Oddum s. 336. Vium s., Lysgård h. 179. Vive s. og by, Hindsted h. 264. Vivild, Lyngå s. 173. Voer h. 123, 195, 200, 218, 330. Vokslev s., Hornum h. 223. Volborg h. 26, 46, 86, 230, 346, 349. Voldbjerggård, hgd., Hing h. 349. Voldby, Kavslunde s. 330. Voldby s. og by, Gjern h. 324, 328. Vollerup, Em s. 247. Volling s. og by, Hindborg h. 320. Vordingborg 240, 244, 354, 373, - slot og len (31), (68), 122, 132, 147, 161, 215, 299, 302, 338, 355, 368, vildtbane 128. Vormstrup, Slet h. 393. Vormstrup, gd. Ugilt s. 173. Wragaard, Strøe s., Onsø h. 237. Vranderup, Seest s. 233. Wrangeselle, Kristianstad len 106. Vrangsgård, Kalvehave s. 216. Vrensted s. og by, Børglum h. 225. Wried, overdrev v. Havløkke hgd. 170. Wrup, Svogerslev s. 374. Vrå, N., Vrå s. 247. Vrå, S., Vrå s. 247. Ørslev, N., Falsters Sønder h. 426. Ørsted s. og by, Båg h. 375. Ørsted, Ørsted s., Ramsø h. 40, 140. Ørum s. og by, Dronninglund h. 225. Ørum s., Galten h. 16. Ørum, slot og len 96, 101, 132f., 146, 282, 285f., 299, 302, 355. Øsel 103, 123. Øsløff (Osleff), Onsø h. 236f. Øsløs s., Hannæs 206. Østerglimminge, Skåne 50. Vråby (Vragsbye) kirke, Bjæverskov Østergård, Gudum s. 207. h. 201. Væ, Skåne 48. Vær s., Voer h. 220. Værløse, Fakse s. 140. Værløse s. og by, Smørum h. 113. Værløse, Ll. (Værløselille), Værløse s. 113. Værslev s., Skippinge h. 419. Værum s. og by, Galten h. 16. Væth, Ørum s., Galten h. 16. Vårst, Gunderup s. 222. Ydby, Ydby s., Refs h. 146. Yderby, Odden s., Ods h. 32. Yssene s., Lister h. 76. Ysted 47f., 200, 354, 373,- kirke 47f. Øde Førslev s., Ringsted h. 26, 140. Ødum s., Galten h. 395. Øksenvad, Dølby s. 320. Østergård, Ramsing s. 319. Østergård, Vellev s. 39. Østerhoved, Nøvling s. 143. Østerild s., Hillerslev h. 143. Østersøen 137. Østofte kirke, Fuglse h. 105. Østrup, Saltum s. 248. Øverød, Søllerød s. 117. Øxenet, N., Fuglse h.? 170. Øxenet, S., Fuglse h.? 170. Åby, N.? (Ovbye, Dubye), Nyborg len 361. Åby, V., s. og by, Sallinge h. 381. Aabyde skibrede, len 300. Aae, Vester, Villands h. 262. Ågerup s., Merløse h. 34. Ågerup (Aufferup), Løve h. 205. Aagerup, Kristianstad len 106. Ågård, Gørlev s., Løve h. 205. Ølsemagle s. og by, Ramsø h. 26, Åkær, slot og len 24, 97, 133, 200, 140. Ølst s., Galten h. 16. Ølsted (fejl for Ølstykke?) 90. Ølstykke s. og by, Ølstykke h. 63, 131. Ølstykke h. 112. Ørebye, Helsingborg len 158, 183. Øresund (Sundet) 155, 182, 335, 410. Ørlingge, Malmøhus len 437. Ørndrup, V. Hornum h. 82. Ørre s., Hammerum h. 143. 232, 245, 275, (284), 286, 299, 302, 355, 372, 380. - Ålborg 79, 160, 203, 243, 354, 356, 373, bispens residens 391, - bør- nehus 362, 365,- hospital 28, 358, 377, 435, kongens kornhus 437, - kongens møller 437, - Slotsga- den 391, stift 203, 312, - toldki- sten 249,- østre å 437. Ålborghus, slot og len 101, 146, 203, 221, (249), 287, 302, 332, 355, 360, 362, 365, 391, 399, 413, 426. Ørregård, Ørre s., Hammerum h. Ålegård, len 299. 143. Ørslev mark, Idestrup s. 52. Ålholm, slot og len 214, 299, 355, 391. Årby s., Ars h. 419. Århus 27f., 38, 139, 150f., 188, 201, 208, 245, 256, 268, 271, 274, 318, 347, 354, 356, 358, 371, 373, 395, 409, 414, domkirke 227, 337, 418, 420, - hospital 252, 404, - ka- pitel 227, 252, 312, 337, 355, 420, - stift 302, 312, 333, 434, - Torve- gaden 318. - Århusgård (= Havreballegård, se også denne), slot og len 160, 202, 286, 299, 306, 332, 355. Aarier, Houlbjerg h.? 18. Aarleff, Onsø h. 237. Års s. og h. 222. 503 Årslev s. og by, Sønderhald h. 21. Årslev s. og by, Vindinge h. 361. Årslev, Sønderup s., Slagelse h. 364. Årup, Vrejlev s. 247. Årup, neder, ml., Houlbjerg s. 159. Åsbo, S., h. 52, 176, 203. Åsted s., Vennebjerg h. 28. Åstofte, Asnæs s. 34. Åstrup kirke, Sallinge h. 381. Åstrup, slog og len 96, 132f., 146, 203, 286, 302, 355, 359f. Sagregister Sagregistret følger i alt væsentligt samme retningslinier som beskrevet i Kancelliets Brevbøger 1646 side 399. Accidenser 43. Accise, se Told og accise. Accisefrihed, se Adel. Accordentia 240. Adel (herremænd, ridderskab) 100, 183, 267, 280, 284, 286, 290, 303, 316, 372, 403f., 422. Adelspaten- ter 230, 278. Deltagelse i hyldin- gen af hertug Christian (5.) og forsikringsbrev 196f. Immunite- ter, friheder og privilegier 197, 278. Skal samles m. rigsråderne i hver provins 303f. Skal nominere rigsråder 433. Valg af landkom- missærer 365. Adelsmd. mistet sin status 230. Skånske adels depute- rede til herredag 182f. Herre- mænd skal bistå ved krongodsud- læg 286f. Adelsfruer 317. Adelige enkefruer 304, 317. Accisefrihed 180. Bør bevilge officerers løn 263f., karle til vejarbejde 228, til fæstningsarb. 328, 434, 436. Må selv ligne deres bønder 351. Bevil- ges jus patronaus 14f., 98, 105, 172, 174, 307, 311. Rejser 84f., 126, 142, 220, 343, 378, 399. Bevil- ges vildt og fisk 93, 142, 166, 169, 226, 239, 249f., 258, 266, 339, 398, 413. Begravelser 44, 93, 110, 153, 169, 227, 231, 234, 241, 258, 268, 297, 336, 339, 378, 413, 420. Til- bud om byggegrunde i den nye by 109. Adelsmd. myrdet 359. Kan- celliherremændene 108, 317. Herremændene på Sorø 29f., 83, 270, 392. Jf. Adelsgods, Bønder, Gode mænd, Hovedgårde, Lens- væsen, Rigsrådet, Skiftevæsen, Sæ- degårde, Værgemål. Adelsgods 48, 95, 150, 179, 195, 204, 328, 352, 398ff., 436. Pantsat gods 36. Arvegods 272, 399. Købegods 272, 399. Mødrene gods 83, 272, 399. Strøgods 399. Søsterlodder 401. Bevill. til at drive ødegde som avlsgd. 90. Karle på adelsgodset til arbejde på Bersodde 434. Admiral, se Holmens admiral, Ri- gens admiral, Viceadmiral. Afkald, se Arv. Afkortning 323. Afregning, se Pengevæsen. Afskånselspæle 370. Afståelse i mindelighed, udminding 319. Aftingning 137, 267, 347, 392, 430. Agerhøns 335. Jf. jagt. Agurker, se Frugt, bær og urter. Akkommodering, underhold og be- fordring af rejsende 180f., 184, 244, 337, 340. Jf. Herberger, kroer og værtshuse. Almuen 24, 104, 218, 352, 362. Ulov- lig udførsel af riget af den tåbelige a. 126f. Ammunition 41, 98, 121, 123, 176, 251, 377, 395. Jf. Våben. Andre midler, kongen truer med at bruge, se Kongens trusler. Apotekervæsen 23, 38, 49, 53, 87f., 151, 164, 168, 237f., 255f. Hofapo- teker 56, 107, 119, 403, 424. Provi- sorer 256. Svende 38, 88, 164. Rejseapotek 121. Apoteker forskånes for indkvartering 49. Jf. Medicin, Privilegier, Vin og spiritus. Arbejde, se Bønder. Arbejdspenge, se Bønder. Arkelimestre 156, 206, -tømmer- mænd 340. Arkivalier 132, 158, 205, 209, 214, 305, 313, 315, 328, 330, 345, 347, 350, 395, 431. Brevkamre 119. Kir- kernes bøger (regnskabsb.) 111. Restancebøgerne i Rtk. 214. Råd- stuebog og rådstuevidne stemmer ikke overens 245, 369. Skadesløs- breve 13. Stiftsbøger 41. Toldbøger 124. Falsk tingsvidne 257. Arkivali- erne vedr. tøjhusskriverstuen skal afleveres 395. Jf. Jordebøger. Arrest (fængsel). Gods og penge 118, 149, 180. Personer 23, 182, 245, 271, 335, 358f., 412, 418, 420. Arsenalet 295. Arsenalbetjente 37. Artilleri, se Flåden, Hæren, Våben. Arv 95, 136, 148, 161, 180, 206, 221, 236, 240, 273, 305, 334, 346, 379, 389, 432. Afkald 402. Ingen livsar- vinger 279. " Arvegods, se Adelsgods. Assignationer 86, 158, 421. Badning 326. Badskærer (bartskærer) 325ff. Bad- skærkiste til kongens tjeneste 327. Jf. Håndværk, Lav, Læger og ve- terinærer. Bagere, se Håndværk. Bagvand, se Møller. Barbariet, se Fanger. Bark 251. Birkebark 54, 117. Ege- bark 117. Barkhandel 117. Bark- mølle 54, 117. Bartskærer, se Badskærer. Bededage 38, 291. Der skal holdes 3 alm. b. 181, 290f. Ordinære b. i købstæderne 291, på landet 291. B. forsømmes pga. torvedag 38. Jf. Helligdage. "Beeroug" 321f. Begravelser 195, 229, 272, 438. Ade- lige b. se Adel. Flytning af b. fra heden til kristen jord 132, 135. Større udgift ved b. end recessen tillader 427. Sang for lig 240. Lig- kister 44, 268. Ulovligt beslag på ligkiste 251. "Bencketing" forbudt på bededage 291. Benådning (for straffe), se Rets- væsen. Bergefisk, se Fisk. Beridere, se Ridning. Besigtigelse. Jordegods 147, 150, 361. Ved lensoverdragelse 132. Stormskader 87, 274. Bestalling tilbagekaldes 346. Besværlige tider o.l. 97, 127, 211, 272, 359, 409. Betlere, se Fattigvæsen. Biblioteker, se Bogvæsen. Bigami 245, 274, 358. Jf. Ægteskab. Birkefogder, se Fogder. Birker, birkeret, se Retsvæsen. Biskopper (bisper, superintenden- ter) 21, 24, 27f., 158, 198, 203, 221, 243f., 261, 332, 338f., 356, 362, 365, 404, 429f. Biskopsti- ende, se Tiende. Bispeeksamen, se Præster. Bispegæsteri, se Gæsteri. Bispeskift i Ribe 227, 289f., 295, 297. B. skal anordne. bøn for dronningens gode for- løsning 94, taksigelse for do. 203. B. skal anordne bededage 291, skal søge skibspræster befordret til embede 243. Skattebrev til b. 356. Biskops begravelse 420. Jf. Gejstligheden, Gudstjeneste, Kir- ken, Provster, Præster. Se till. de enkelte b. i personreg. Bismer, se Mønt, mål og vægt. Bispeeksamen, se Præster. Bisper, se Biskopper. Bjerge 292. Bjærgeløn 412. Blegehus 161. Blindhed 31, 208. Blodskam 109, 227, 335. Blomster. Lillia convallia 172. Bly, se Metaller. Bobehandling (registrering, vurde- ring, forsegling m.v.) 28, 79, 95, 106, 119, 150, 200, 206f., 231, 234, 279, 292, 305, 364. Jf. Arv, Skifte- væsen, Værgemål. Boghvede, se Korn. Bogtrykkere. se Bogvæsen, Hånd- værk. Bogvæsen. Priv. på udg. af bøger 160, 164f., 266. Levering af bøger til Chr. 4. 103. Biblioteker 339. Bibliotekar på Sorø 419. Bøger i dødsbo 305. Bol 195, 213, 323f. Præstebol 323. Bolværker, se Havne og skibsbroer. Bolværksleje 179. Bondefogder, se Fogder. Bondeskyld, se Bønder. Bondetorvelæs 211f. Borgelejepenge, se Skatter. Borgen, se Kaution. Borgerlig tynge m.v., fritagelse for 43, 149f., 160, 165, 186, 206, 208, 226, 233, 235, 256, 392, 403. Borgerskab, borgerstand 109, 121, 190, 193, 198, 372, 436. Priv. for dem, der vil bygge i den nye by 178f., i Bersodde 424. Deltagelse i udredning til Ostindien 84. B. i Kbh. må ikke bruge fremmede studenter som præceptorer 47. Deltagelse i eligering af Christian (5.) 198. Lempelse i vognægtsfor- pligtelse 188, 348. Vil ikke deltage i kirkes vedligeholdelse 195. Vægrer sig ved at betale ydelse 217. Mistet græsning til kongens stutteri 210. Jf. Borgmester og råd, Købstæder. Borgmester og råd 28, 125, 288, 307, 309, 348, 353, 365, 414, 430. B. og r. konfirmerer lavsartikler 325. B. og r. i Kbh. skal efterleve Fr. 2.s fat- tigfrd. 344. B. og r. skal modtage borgered 39. Udnævnelse af b. 44. B. og r. får priv. på potaskebræn- ding 213, 219. B. og r. skal dømme i drabssag 308. B. må sælge fransk 507 mod vin 207. B. og r. i trætte m. omegns landsbyer 336. B. og rådmænd i trætte om eng 340. B. i trætte, hvori den sv. dronn. intercederer 90. B. forladt byen pga. gæld 44. B. og byskriver afskediges pga. falsk tingsvidne 257. B. får jord i erstatn. for gods mistet i Sverige 205. B. på Kreta 378. Rådm. fra- træder og bliver byskriver 38. Jf. Borgerskab, Købstæder. Bornholm. Supplikationer lensmd. og ridefg. 241, 293f. Kom- mission til B. for at undersøge kla- gerne 241, 293f., 296. Skatter på B. 159. Besigtigelse af Hammers- hus 294f. Mål og vægt på B. 431. Konf. af konstitution ml. B. og Ly- bæk 408. Kendelsespenge på B. 431. Hoveriet på B. 432. Ridefg. på B. dømt i jern på Bremerholm 406. Injuriesag 297. Forvisning fra B. 270, 370. Rønne må beholde havne- og lastepenge til rep. af havnen 122. Jf. stedreg. Boskæpper, se Mønt, mål og vægt. Brandlidte. Bøndergde 59, 93, 126, 152, 227f., 232, 235, 360. Købstad- bygn. 200, 307. Præstegde 202, 233f., 333. Degnegd. 234. Bremerholm, Holmen, se Køben- havn. Brevkamre, se Arkivalier. Broer, se Havne og skibsbroer, Veje og broer. Brokar, se Havne og skibsbroer. Bryggere, se Håndværk, Øl. Bryllup, se Ægteskab. Brænde, se Tømmer og brænde- (ved). Brændevin, se Vin og spiritus. Brødbagningspenge, se Bønder. Brøduddeling, se Fattigvæsen. Brøstfældighed og reparation. Slotte 87, 94, 154, 172, 177f., 232, 236, 244, 270, 290, 379, 389, 406, 410. Fæstninger 120, 123. Hoved- gde 220. Ladegde 107f., 274. Gde 192, 211, 218, 404. Møller 404, 414. Bispegde 158, 332f., 391. Ka- pitelsresidenser 337. Præstegde 179, 202, 368. Skovriderboliger 374. Kirker 47f., 84, 122, 165, 178, 207f., 218, 255, 268, 366, 368. Klo- stre 365f., 429. Kroer 152. Kon- gens boder i Ålborg 391. Havne, broer, bolværker, skibsbroer 87, 122, 216f., 424f., 437. Færger 343, 409, 425. Dæmninger 132, 134, 218, 380. Jf. Klima. Buntmagere, se Håndværk. Byens tynge, se Borgerlig tynge. Byfogder, se Fogder. Byg, se Gæsteri, Korn. Byggematerialer. Kalk 168, 429. Mur- og tagsten 22, 78, 274, 290, 307, 366. Sten 168. Stråtag 211, 406f. Teglbrænding på ny måde 22, 78. Tømmer 68, 87, 107f., 122, 134, 149, 152, 157, 168, 179, 211, 228, 274, 349, 360, 410, 429. Værk 122. Kørsel m. byggematerialer 119. Toldfri byggemateriale for beboerne i den nye by 179. Bygmestre 54, 87. Byråd, se Borgmester og råd. Bysvende 358, 414. Byting, se Retsvæsen. Bøge, se Træer, Tømmer og brænde- (ved). Bøger se Bogvæsen. Bønder. Selvejere, se Bøndergde. Ugedagsbønder, -tjenere 97, 351. Gejstlighedens b. 228, 261. Kirke- bønder, -tjenere 90, 162. Præste- bønder 237. Sorø akademis b. 170. Lejebønder 237. Herredsbønder 123, 228. Hjemmeværende bon- desønner 351f. Flere b. på én gd., se Bøndergde. Ødegde, se Bøn- dergde. B.s afgifter og ydelser: Landgilde 81f., 86, 140, 143, 180, 191, 195, 202, 218f., 220, 237, 253, 278, 323, 342, 366, 377, 390, 397, 424, 427, 436. Landgildepenge 51, 76, 110, 157, 236, 318, 397. Landgildekorn, kornlandg. 143, 362. Landgildebyg, byglandg. 110, 191. Havrelandg. 143, 184. Land- gilderug, ruglandg. 66, 115, 121, 129, 273. "Små" landg. 243. Land- gildesmør, smørlandg. 77, 157, 388. For høj ansættelse i landg. 187, 244, 262, 406. Nedsættelse, fritagelse el. eftergivelse af landg. 15ff., 25, 31ff., 43, 52, 54f., 56f., 58ff., 68, 73, 74ff., 88, 91, 93, 111ff., 121, 126, 128ff., 139, 151f., 154, 159, 177f., 187f., 195, 202, 215f., 221ff., 227f., 229, 232, 235f., 246ff., 262, 273, 277, 360, 364, 385ff., 404f., 406, 414, 421. Om- bytning af kornydelser (landg., ti- ender m.v.) 25, 73, 121, 129, 177, 255, 391. Betaling m. penge 25, 28, 30, 38f., 57, 66, 73f., 89, 96, 128, 419. Der skal afgå kongen mindst mul. i landg. 22, 43, 80, 90f., 191, 219, 229, 242, 244, 292, 338, 406. Kongen kan ikke bære skaden ved nedsættelser alene 56f., 68. Arbejdspenge 324, 367. Bondeskyld 211. Brødbagnings- penge 216, 324. Eckepenge 90, 111ff. Erridspenge (aridspenge) 70, 110, 162, 322, 374, 394. Gårds- penge 116, 147, 163. Hedepenge 163. Huspenge 324, 367. Høst- penge 374, 390. Jordskyld, jordskyldspenge 107, 217, 230, 233, 261, 265, 272, 437. Kopenge 216, 325, 361. Leding 322, 324. Spindepenge 216, 246, 324, 332. Bønders pligtarbejde 72, 97, 211f., 214, 274, 379, 407, 427. Dagsværk 51, 259, 390. Hoveri, fri- tagelse for 211. Hoveri på Bornh. 432. Høstarbejde 72, 211f., 274, Bønder skal komme andre til hjælp v. ladegdsavling 89f., må ikke besværes m. do. 90, skal ek- straord. yde bygningsarb. 107, fri- tages mod penge for ladegdsarb. 200f., skal reparere landevej 227f. Ægt og arbejde 202, 268, 436, fri- tagelse herfor 42, 45, 78, 93, 101, 107, 118, 134, 138, 143f., 151, 191, 200, 206, 213, 232, 235, 262, 275, 278, 412, 426. Bønder vægrer sig ved at udføre ægt og arbejde 97. Skursnævninger, som er fri for æ. og a., skal komme andre bønder til hjælp 107. Kørsler iøvr. 72, 97, 211f., 427. Bønders restancer 349. Bondelæg til beskatn. 351. Frikøb for vornedskab 40, 69, 104, 151, 170, 435f. Lensmænd må herefter ikke løsgive fra vornedskab 436. Fortegn o. løskøbelse skal indgi- ves 436. Bønderne på Samsø be- gære frihed for bådsmandsskat 214. Bønders opsætsighed o.1l. 36, 97, 104f., 160, 188, 191, 261, 271f., 371, 406. Forbud mod herreds- møder 104. Bønders dom aftinget med øget fæste 271. Bønder gør indpas i potaskebrænding 199. Bønderne på Møn vægrer sig ved at underholde ryttere 191, forhol- der præsterne tiende 268. Bønder klager over lensskrivere 205f., over arbejde til slot 214. Bøndergårde. Selvejere (jordegne bønder, bondeejendom o.l.) 47, 92, 118, 143, 170, 194f., 200, 211, 213, 219f., 277,284, 322, 351, 354, 356, 377, 396. Selvejerne på Bornh. 431. Helgde 228, 407, 427. Halvgde 228, 235, 322, 352, 407, 427. Flere bønder på én gd. 27, 351. Frigde 253. Skattegde 136. Kirkegde 110, 118, 173, 323, 424. Lejegde 237. Ejerforholdet til bøndergdes og møllers bygninger på Kbh. og Kronb. len 105, 319. Ødegde, -gods 25, 31f., 33, 42, 52, 56, 58ff., 61, 65, 68, 75f., 81, 90, 113, 114f., 116f., 124f., 129, 134, 144f., 148, 187, 192, 211, 216, 218, 236f., 246f., 248, 253, 263, 318, 350, 361, 386f., 388f., 406, 424, 428. Taksation af bøndergods 179, 204, 308. Bøndergde forordnet til postbefordring 412f. Kgl bevill. af bøndergde 138f., 192, 195, 233, 235, 275. Bonde dømt fra sin gd. 509 203, 218, har til skade for andre udflyttet sin gd. 218, afslår at ægte forgængerens datter 203, får fæste mod at ægte forgængerens datter og give ophold til hendes foræl- dre 203. Bøndergde må bruges ved kulbrydning 242. Bøndergods frakommet umyndige 413. Skat af fæstegde 354. Jf. Adelsgods, Bøn- der, Officers- og embedsgårde, Ryttergårde. Bønner, se Frugt, bær og urter. Børn 240. Børnegods 340, 427. Bør- nepenge 415, 425. Børnehuset i Kbh. 344, i Ålborg 362, 365. Sted- børn 135, 378. Skifte ml. 2 kuld børn 80. Udlagt barnefader 367. Børn ligget ihjel 363, 430. Fødsel i dølgsmål 139. Dødt barn båret til dåben 139. Bøsseskytter, se Hæren. Bådsmandskost, bevill. af 256. Bådsmænd, se Flåden. Cathedraticum 157, 237, 251, 261, 377, 394, 397. Corps de garde 120. Dagsværk, se Bønder. Dannemænd (uvildige, vederhæf- tige mænd) 23, 85, 88, 97, 150, 273. Dansemester på Sorø 44, 419, 430. Decimanter 212. Jf. Tiende. Defension, landets, rigets 142, 250, 295, 303, 350, 352, 365, 423. Defrayering 180, 184, 340, 381. Degne 81, 157, 198, 237, 377, 394, 397, 409. Løbedegne 238. Sogne- degne 196, 289, 396, Sædedegne 238, 396. Degnebol, -boliger, -gde, -stavne 25, 27, 81f., 105, 156f., 171, 191, 196, 230, 234, 236f., 251, 257, 261, 377, 394, 396f., 409. Degne- bonde 236f. Delefogder, se Fogder. Destillerer, se Håndværk. Diger, se Veje og broer m.v. Doktorer, juridiske 313, 378. Dokumenter, se Arkivalier. Domme og dommere, se Retsvæsen. Drab og mord, se Forbrydelser. Drift 253. Drikkevarer, se Mjød, Most, Vin og spiritus, Øl. Dronningens svangerskab og ned- komst, se Kongehuset og hoffet. Dyrehaver, se Haver og dyrehaver, Skovvæsen. Dyrevildt, se Jagt. Dyrlæger, se Læger og veterinærer. Dyrtid 28, 39, 66, 120, 122, 127, 344, 359, 385, 409, 426. Jf. Klima, Mis- vækst. Dæmninger, se Veje og broer m.v. Døvhed 136. Eckepenge, se Bønder. Eddike, vineddike, øleddike 180, 217, 276, 288, 385. Eder 24. Accisebetjente 383. Adels- mand 278. Apotekersvend 88. Bi- skop 289. Landkommissærer 365. Prokuratorer 125, 170, 389, 415. Sandemænd 345. Tøjhusbetjente 79. Edsnægtelse 39. Falsk ed 257. Benægtelsesed 367. Ed ikke brudt 245. Ege, se Træer, Tømmer og brænde- (ved). Ejendomstrætter 50f., 82, 121, 173, 209, 221, 241, 263, 340, 345. Jf. Skeldragning. Eksercitier, adelige 270, 336. Ekser- citiemestre 420. Jf. Ridning. Ekspektancebrev 21. Ellestager, se Træer. Embedsgårde, se Officers- og em- bedsgårde. Enebærstager, se Træer. Enemærker, se Marker og vange. Eneret. Handel m. høleer og skæreknive 139. Værk til fremstill. af metalvarer 144. Opvartning ved bryllupper 405. Jf. Privilegier. Enge og enghaver 52, 74, 78, 88, 143, 170, 190, 192, 201, 211f., 220, 236, 261, 274, 292, 340f., 345, 367, 381. Engpenge 322f. Jf. Hø, Mar- ker og vange. Enkesæde 49, 194, 278, 310, 326. Erridspenge (aridspenge), se Bøn- der. Fadebordskvinde 276. Faktorer, kongens, se Albert Baltzer Berns og Leonhard Marselis. Falke, se Jagt. Falske anklager, se Forbrydelser. Fanger. Undvigelse fra fængsel 104. Løskøbelse (rançonnering) af f. i Tyrkiet (Barbariet) 170, 345, 378. Jf. Retsvæsen. Fartøjer, se Flåden, Skibsfart. Fattigvæsen, fattige. Hospitaler 52, 136, 390, 394. Helsingør 191, 243, 271, 310, 335, 418. Horsens 189, 367. Kristianstad 56. Kbh. (Var- tov) 107, 261, 308. Landskrone 191. Odense 416. Randers 136, 260, 272, 335, 341, 367, 414, 417. Ribe 414. Roskilde (Duebrødre kl.) 46, 230, 306, 340. Skanderb. 367. Skt. Jørgen v. Svendb. 118. Slagelse 307, 405. Viborg 432f. Ålborg 28, 377, 435. Århus 252, 404. Hosp.forstandere 51, 82, 118, 136, 191, 230, 260, 272, 310, 335, 341, 367, 404f., 414, 417. Hosp.- forvaltere 243. Hosp.mestre 271, 335. Hosp.præst 341. Hosp.lem- mer 188f., 191, 310, 335, 340, 367, 414, 416, 418. Bøder og kendelser til hosp. og fattige 56, 122, 138, 215, 227, 326, 361, 382f., 430. Ti- ende henlagt til fattiges oph. i hosp. 51, 82. Udvisning af bræn- deved til hosp. 97. Fattige og hus- arme 88, 107, 188f., 327. Fattigfor- holdene i Kbh. 344. Frd. om betlere og fattige indskærpes 78, 344. Fattighuse 188. Børnehuse, se Børn. Sygestue 188f. Tilsyn m. betlere 78. Misvæksten fremmer betleriet 78. Fattigtegn 344. Bog o. de fattige 344. Fattigforstan- dere 344. Stodderkonger 344. Hungersnød i Skåne 164. Udde- ling til fattige af kirkernes forråd 164. Brøduddeling 164. Felttøjmester, se Christian Friis. Fire mænds nævn 277, 431. Fiskemestre se Fisk og fiskeri. Fisk og fiskeri 72, 93, 119, 386ff. Øverste tilsyn m. kongens fiskeri og dets betjente 313f. Fiskemestre 119, 249, 398, 413. Se også Cle- mend Clemensen, Hans Merckel og Niels Olufsen. Fiskeparker i Kbh. 109. Fisker 276. Fiskeriet v. Skanderb. skal ophøre 271. Kgl. sildesalter 249. Fiskeriet på Møn 268. Fiskevand 256. Ålegårde 220, 367. Fiskeredskaber 271. Bevill. af fisk til bryllupper m.v. 49, 155, 169, 249, 398, 413. Klage over manglende fisk til hofholdningen 29, 35. Fisk: Bergefisk 276, 296, flynder 276, hummer 338, hvilling 145, 276, 296, kabliau 276, karper 413, karudser 413, kuller 145, 267, laks 27, 276, rokker 276, sild 71, 249, 276, tasker 338, torsk 145, 276, 388, ål 27, 70, 75ff., 145, 224, 276, 296, 319ff., 323, 325, 386f., 388. Islandske fisk 307. Strandfisk 35. Gæsterifisk 75f. Sildepenge 325. Fjedervildt, se Jagt. Fladholter 119. "Flager" 122. "Flaschfoder" 102. Flikkeri 72. Flynder, se Fisk og fiskeri. Flæsk, se Kød og flæsk.. Fløjl, se Tekstiler. Flåden 127, 151, 176, 381. Rigens ad- miral, se Ove Giedde, viceadm., se Niels Trolle, Holmens adm., se Christoffer Lindenov. Bremer- holm, Holmen, se København. Flådeofficerer 40, 51, 86, 167, 239, 381. Skibshøvedsmand 25. Skippere 138, 147. Styrmænd 138. Bådsfolk (mænd) 49f., 86, 99, 214, 246, 340. Bøsseskytter 340. Skibs- 511 bygmestre 331. Skibspræster, se Præster. Aftakning af Holmens ringeste folk 138. Farlig mangel ved flådens udredning 381. Råd- slagning om søetatens bemanding i fredstid 86. Orlogsskibe 98. Prøvesejlads m. nyt skib 239, 303, 308. Køb af skib 40f., 98. Privat ud- rustede skibe 372. Skibsudstyr 148. Skibstogt til Island 147. Kort- lægning af Øster- og Vestersøen 137. Sammenrotning af bådsfolk og skibstjenere 49. Jf. Skibsfart, Skibskaptajner. Fodernød, fødenød, se Husdyr. Fogder 137, 144, 181, 263, 276, 290, 293, 351f., 365. Bondefogder 256, 305. Byfogder 104, 137, 176, 180, 207f., 215, 226, 251, 336, 341, 348, 413, 415, 430. Byfg. afsk. pga. falsk vidne 257. Delefogder 145f., 148, 253. Herredsfogder 36, 78, 105f., 145f., 148, 151, 165, 253, 407, her- redsfogedkorn 105f., herredsfo- gedgd. 360. Ridefogder 23, 56, 105f., 135, 143, 184, 212, 235, 277, 294, 296, 406, 422, 431, ridefg. på Bornh. dømt til arb. i jern på Bre- merh. 406. Skovfogder 24, 53, 333. Slotsfogder 276, 278. Under- foged 412. Foged på Rosenborg 102, i kongens have 168, på Færøerne 121f., i Island 339. Jf. Retsvæsen. Foldudbytte 376. Foleknægt 206. Forargeligt levned 367. Forbinding 326. Forbrudt gods 253. Forbrydelser. Drab og mord 23, 56, 123f., 165, 289, 308, 342, 348, 358f., 367, 412. Bigami 245, 274, 358. Blodskam 237, 335. Overfald og røveri 381. Tyveri 152, 267. Hæleri 234. Krybskytteri 24, 335, 363f., 417f. Falske anklager 271. Børn ligget ihjel 363, 430. Ulov- lige bondemøder 104. Ulovligt virke som prokurator 137. Ulovlig potaskebrænding 267. Ulovlig ud- skibning af potaske 234. Ulovligt salg af skib udenlands 245, 409. Ulovlig kagstrygning 137. Ulovlig vægring ved at yde herredsfoged- korn 105f. Forholdet til udlandet, se Udlandet, forholdet til. Forleningsbreve, se Lensvæsen. Forløfter, se Kaution. Forløvelse. Hofmester på Sorø 269. Landsdommer 226. Lensmanden på Bornh. 71, i Kristianstad 108, 182f., 274. Officerer 96, 161, 232, 236. Residenten i Holland 83, i Madrid 70. Formynderskab, se Værgemål. Forordninger. Om kald 91, 221, 243, 266, 295, 392, 412, 428, 431. Om studenter, der begår lejermål 404. Om færgeløn 409f. Om brev- penge og skriverløn 36. Om træet- ter som følge af krigen 393. Om stævninger og namsdommes ekse- kution 421f. Om udlæg til beta- ling af kronens gæld 372. Om for- bud mod udførsel af visse dyr 164. Om øksne 375. Oplæsning af for- ordninger fra prædikestolen 344. Forpagtning 274. Kronens ladegde 70, 72f., 342, 362, 368. Told og ac- cise 180, 217, 288, 381, 426. Mark og enghave 211f. Hovedgde 313, 373, 375, 377. Forprang, se Handel. Forsegling, se Bobehandling. Forsikringsbreve 197f. Forstrækninger. Til kronen 27, 81, 99, 134, 157, 176, 236, 257, 265, 267, 269f., 279f., 282f., 298, 300f., 330, 332, 350, 389, 397, 399, 403, 409, 411, 424, 426, 429, 433, 436. Til fæstninger 67, 125, 205. Til kronen af 1/3 af div. indkomster i 3 år 336, 350. Revision af for- strækning 389. F. med sædekorn 89, 123, 153f., 385. F. til private 195. Forsvar, se Defension, Flåden, Fæst- ninger, Hæren. Fragt 289, 410. Fribytteri 372. Frihed for borgerlig tynge, se Bor- gerlig tynge, frihed for. Frihed for skat, se Skatter. Frihedsår 78, 93, 144, 179, 242, 293, 310. Frivillige bevillinger 304. Frugt, bær og urter 254. Frugt fra kongens have 168. Hindbær 233. Kirsebær 233. Slåen 370. Humle 276, 323. Malurt 233. Agurker 168. Bønner 160. Grønkål 168. Surkål 168. Ærter 276, 359. Frøgæld 72. Fugle, se Jagt. Fundatser 172, 194, 250, 272, 405, se Retsvæsen 422. Fuskere 326. Fylderi 313. Fyrremarksbøder, (straffe). Fyrstelige personer, fremmede 46, 133, 180f., 184, 336f., 340, 381, 392, 437. Jf. Akkommodering samt personreg. Fædrift 52, 173. Fægtemester på Sorø 421. Færgevæsen 343. Færgemænd 37, 43, 343, tilsyn med 37. Frd. om færgeløn 409f., Færgemændene i Helsingør lidt stor skade 425. Fri færge for fyrstelige personer 184, 340, for landkommissærer 365, for budene, der indsamler borge- leje 372, til udsendinge fra Augs- burg 407. Færgetakster 410, 425. Krav om ubillig færgetakst 37. Færger fritages midlertidigt for told 161, for kgl. og byens tynge mod at overføre kongens folk 43f. Brøstfældige færgebroer 424. Vognægter til og fra færgesteder 365. Fæstebreve. Gårde 203. Jordstykker 232. Tiender 14, 57, 161, 189, 203, 207, 226, 257, 334, 347f., 349, 394, 420. Fæstninger, skanser og garnisoner 37, 67, 415, 438. Grænsefæstnin- gerne 23. Kbh.s fortifikation 35f., 43, 100, 109, 119, 178f. Nedbryd- ning af gl. vold om Kbh. 174f., 194, 210, 430. Kronværker v. Kbh.s befæstning 254, 264, 277, trenchementet 185, 210, "baille- maille" 238. Bersodde 135, 264f., 328, 410, 423, 434, 436, privilegier for dem, der vil bygge i Bersodde 423. Båhus 377. Christianpris 235. Dansborg i Ostindien 328f. Halmstad 67, 125. Kristianopel 23, 37, 39, 77, 98, 120, 156, 161, 205, 221, 232. Kristianstad 183, 205. Malmø 415, 425. Mangel på proviant i Kristianopel 23, 37, 39, i de skånske fæstninger 330f. Gar- nisonen i Kristianopel forlægges pga. proviantmangel 37, 221. In- spektion m. de skånske fæstnin- ger 253. Gl. voldsted 232. Bønders arbejde på fæstningerne 304, 434, 436. Fæsyge, se Kvægsyge. Fødenød, fodernød, se Husdyr. Fødsel i dølgsmål 139. Følgebreve, se Lensvæsen. Førlov 253. Får, se Husdyr. Gadehuse 28, 46, 110, 150, 220, 259, 264, 320, 322f., 325, 366f. Gader i den nye by 109, 179. Jf. København. Gangklæder, se Tekstiler. Garnisoner, se Fæstninger. Gartnere (urtegårdsmænd), se Håndværk. Geder, se Husdyr. Gejstligheden i alm. 109, 267, 352, 372, 422, 434, 436. Privilegier 21. Forsikringsbrev 198. Beneficier 298. Gods 434. Deltagelse i udg. ved Kbh.s fortifikation 109. Lan- demoder 241. Den gejstlige ordi- nans (kirkeordinansen) 23, 69, 73, 87, 91, 169, 180, 221, 227, 230, 243, 266, 268f., 289, 295, 310, 352, 371, 392, 404, 412, 417, 428, 431. Jf. Biskopper, Gudstjeneste, Jus patronatus, Kirker og kirkelige forhold, Kapitler, Provster, Provs- tier, Præstegårde, Præster. Genant 27, 68, 71, 74, 96, 138f., 145, 160, 211f., 253, 269, 271, 276, 296, 298, 301, 303, 306, 311. Lensmænd skal lade korte i deres g. 57. Genbreve, se Mageskifter. Generalstaterne 83, 343. Gesandter (ministre, residenter). Danzig 101. Generalstaterne 103. Holland 83, 343. Spanien 70, 91, 98, 330. Sverige 315, 391. Gewurtz 254. Gjethuset i Kbh. 94. Glas 263, 277, 407f. Glasblæsere, -brændere, se Hånd- værk. Gode mænd 51, 209, 231, 234, 279, 428, 431. Hertugens g.m. 133. Jf. Adel. Gravsten 420. Gribsjord, se Marker og vange. Grydestøbere, se Håndværk. Græsning, græsvænger 170, 173, 210, 212, 273, 362. Græspenge 394. Jf. Enge, Hø, Marker og vange. Græsøksne, se Husdyr. Grøfter og gærder. Grøfter 74, 212, 342. Gærder 70, 72, 104, 136, 211f., 341, 394. Grønkål, se Frugt, bær og urter. Gudstjeneste og kirkelige handlin- ger 38, 42. Dåb 139. Alterets sakra- mente 178, 192, 367. Udelukkelse fra sakramenterne 178, 367. Skrif- temål 178. Åbenbar skrifte 71, 367, 430. Pønitense 192, 291. Prædiken 42, 94, 117. Læsning af forordn. fra prædikestolen 344. Præsters påklædning på prædike- stolen 339. Præst forbydes prædi- kestolen 183. Kirkesang 240. Kir- kebøn for dronningens forløsning 94. Tingdag flyttes af hensyn. til gudstjenesten 123. Jf. Be- gravelse, Biskopper, Kirker og kir- kelige forhold, Provster, Præster, Ægteskab. Guld, se Metaller. Gymnasier, se Skolevæsen. Gæld, se Pengevæsen. Gærder, se Grøfter og gærder. Gæs, se Husdyr. Gæsteri 17, 51, 70f., 76, 143, 196, 224, 258f., 282, 319ff., 361, 374f., 390. Bispegæsteri 25, 76, 82, 124, 157, 192, 230, 237, 251, 261, 377, 394, 397, 409. Provstegæsteri 25, 82, 124, 157, 192, 230, 237, 251, 261, 377, 394, 397, 409. Foged- gæsteri 259. Herregæsteri 259. Byggæsteri 322. Hestegæsteri 323. Maltgæsteri 323. Pengegæsteri, gæsteripenge 71, 76, 322. Slet- gæsteri 324. Ålegæsteri, gæsteriål 76. Trætte om, hvorvidt en ydelse er landgilde eller gæsteri 350. Gæsteri (gæstgiveri), se Herberger, kroer og værtshuse. Gødning 72. Gårdspenge, se Bønder. Hagl, se Klima. Hakker, se Redskaber. "Hammerscheel" 121. Hampebrøder 110. Hampefrø 149. Handel. Forprang 160, 352. Tilla- delse til oplæg af varer til udskib- ning 210. Stort køb (en gros han- del) 352, 384. Handel m. jernvarer 293, klæde 307, korn 127f., 226, 425, tømmer 210, øl, vin og spiritus 381ff. Jf. Husdyr (øksne), Købmænd, Markeder og torve, Skibsfart, Told og accise. "Handgierning" 234. 282f., 284f., 378, 397, 403. Skov regnet i h. 281. Hassel, se Træer. Haver og dyrehaver 341. Erstatn. til dem, der mister haver ved Kbh.s udvidelse 109. Skøder på have- pladser i Kbh. 151, 159, 161, 166, 174f., 183f., 185, 238f., 278, 413. Kongens have i Kbh., Rosenborg have 168, 255. Dronn.s dyrehave i Gentofte 273, 297, 343, 428. Dyre- haverne ved Fr.borg 345, 428. Den store digehave ved Fr.borg 403. Jf. Skovvæsen. Havne, skibsbroer, bolværker, kajer og ladesteder 103, 109, 120, 122, 127, 137, 149, 163, 165, 179, 204, 210, 216ff., 265, 369f., 397, 416, 425, 437. Brokar 369f. Havne- penge 122, 370. Havre, se Korn. Hedepenge, se Bønder. Hederidere 253. Helligdage. Vordende præster må kun prøveprædike på søndage 339. Hellig Trefoldigheds Søndag 26, 435. Jf. Bededage. Henrettelse, se Retsvæsen (straffe). Herberger, kroer og værtshuse 50, 94, 149f., 152, 168, 382, 392, 406. Gæsteri 313. Herredage. Foregående 118, 197, 206, 256, 278, 331, 333, 343. Fore- stående 26, 56, 128, 134, 150, 156, 161, 182, 194, 256, 336, 380, 420, 433f., 435. Ingen sager må stæv- nes til h., som ikke allr. er pådømt ved herreds- og landsting 435. Jf. Retsvæsen (rettertinget), Rigsrå- det. Herredsfogder, se Fogder. Herredsmænd, se Bønder. Herredsting, se Retsvæsen. Herredsmøder, se Bønder. Harbomark, -pund, se Mønt, mål og Herremænd, se Adel. vægt. Harer, se Jagt. Hartkorn 83. Beregning af h. 81, 147, 156, 204, 231, 236, 257, 265, Hertug Christian (5.), se Kongehu- set og hoffet samt personreg. Heste 24, 40, 71, 83, 119, 123, 150, 152, 156, 168, 171, 181, 184, 203, 216, 218, 256, 266, 276, 314, 331, 335, 346, 365, 389, 392, 437. Heste på og fra Antvorskov 46, 71, 152, 171, 246, 297, 305, 364, 371, 393, 396, 436. Kongens stutteri 210. Stod 160, 436. Stodmesteren på Antvorskov 343. Kongens stald- gård (livstald) i Kbh. 69, 393. Kon- gens hopper og foler på Esrum 426. Hestemarked 14. Færger til heste 410. Geruste heste 27, 139, 145f., 148, 160, 181, 198, 253, 276, 311. Hopper 164, 167. Fødefole 319f. Mærføl 343. "Hofheste" 322ff. "Jegeheste" 322f. Kuskheste 334. Rideheste 46, 396. Rytterhe- ste 214. "Schech" 71. Skydeheste 35. Vognheste 276. Hindbær, se Frugt, bær og urter. Historicus, kgl. 271. Hjemmeværende bondesønner, se Bønder. Hjulbøre, se Redskaber. Hoffet, se Kongehuset og hoffet. Hofklædninger 24, 108, 121, 276. Hofmarskal, se Kongehuset og hof- fet samt Adam Henrik Pentz. Hofmester på Sorø, se Skolevæsen samt Falk Gøye. Hofpersonale, se Kongehuset og hoffet. Hofprædikanter, se Præster. Hollændere fritages for havneafgif- ter 216f., 218. Holmen, Bremerholm, se Køben- havn. Holmens admiral, se Christoffer Lindenov. Honning 74f., 138, 145, 160, 322, 385f., 387. Honningspenge 216. Hospitaler, se Fattigvæsen. Hovedgårde 15, 28, 36, 44, 80, 83, 95, 106, 139, 149f., 179, 187, 204, 221, 250, 305, 313, 346f., 349, 373, 375f., 399ff., 429. Jf. Ladegårde, Sædegårde. Hovedlod, halve 240. Hovedmanden, se Bøndergårde. Hovedmanden (for gæld) 399. Hoveri, se Bønder. 515 Huder 216. Bukkehuder 296, 312. Humle, se Frugt, bær og urter. Hummere, se Fisk og fiskeri. Hunde, se Husdyr. Hungersnød, se Fattigvæsen, Mis- vækst. Husdyr. Øksne (okser, stude) 70f., 83, 96, 103, 165, 200, 208, 216, 233, 276, 352, 376. Staldokser (øksne) 70, 72, 160, 319, 375. Fo- derokser (øksne) 71, 374f., 394. Græsøksne 164. Slagteøksne 120. Slagtenød 311. Fødenød (foder- nød o.l.) 51, 70, 110, 112, 124f., 140f., 143, 145, 160, 163, 259, 319ff., 361, 374, 389f., 424. Ud- skibning af øksne 96. Øksnetold 96. Driven af øksne 96. Kvæg (fæ, fæmon o.1.) 31, 52, 72, 88, 119, 150, 188, 208, 210, 228, 235, 305, 362, 376, 400. Kvægmarked 14. Køer 27, 72, 83, 138, 140, 145, 160, 164, 208, 296, 322, 362, 374, 386, 388, 394. Skattekøer 76, 386f., 388. Sommerkøer 388. Vin- terkøer 388. Kvier 208. Geder 24. Får 27, 115, 145, 160, 164, 216, 276, 296, 321, 338, 361, 374, 400. Lam 27, 41, 46, 58f., 60f., 62f., 64f., 71, 75, 111f., 113f., 115f., 117, 124f., 138, 140f., 143, 145, 160, 162, 216, 239, 268, 275f., 296, 311, 319, 321, 323f., 325, 338, 361, 373f., 424. Svin 71, 83, 113, 117f., 289, 319ff., 428. Bolsvin 27, 140f., 215f. Brændsvin 138, 160, 296, 311, 322ff. Fedesvin 276. Magre svin 164. Oldensvin 72, 110, 124, 126, 142, 162f., 173, 211, 268, 381, 318, 322f., 325, 366, 373ff., 390, 404. Skovsvin 143, 145, 319ff., 325. Bolgalte 46, 110, 160, 375, 388, 394. Galte 145, 322. Hunde 204. Kaniner 345. Gæs 27, 41, 46, 58f., 60f., 62f., 64f., 71, 75, 110f., 112f., 114f., 116f., 124f., 138, 140f., 143, 145, 160, 162f., 216, 239, 275f., 296, 311, 318f., 320ff., 338, 361, 374, 394, 424. Høns 27, 41, 46, 51, 58f., 60f., 62f., 64f., 75, 110f., 112f., 114f., 116f., 124f., 138, 140f., 143, 145, 160, 162f., 239, 275f., 296, 311, 318f., 320ff., 358, 361, 374, 394, 424. Jf. Heste. Huspenge, se Bønder. Hvede, se Korn. Hvervepenge 378. Hvilling, se Fisk og fiskeri. Hylding af Christian (5.), se Konge- huset og hoffet. Hæleri, se Forbrydelser. Hæren. Officerer 134, 176. Skotsk ob. 200. Kapt. o. livgarden 317. Stykhopmand 66. Kaptajner skal ligge i slotsloven 98, 161, 183, 274. Officer anbefales til charge hos generalstaterne 343. Penge til of- ficerers underhold 99. Landkom- missærer må kun m. rigsmarskens tilladelse give officererne noget 438. Aftakkede officerers rest 79f., de må beholde deres gde 262f. Of- ficerer på Langel. begærer løn 263. Officererne i Dansborg i Ostindien 328. Underofficerer 176, 235. Artilleriet 66, 295. Sol- daterne i alm. 23, 37, 221, 235, 304, 352. Soldatesken 55, 353, 438. Bøndersoldaterne 37. Milit- sen 134, 142, 295, 334, 350, 352, 438, dens reduktion 142, 438. Af- takning 123. Livgarden 317. Regi- menter 74, 80, 98, 135, 176, 183. Kompagnier 199. 310, 358, 378. Gevorbne folk 37. Hvervning af krigsfolk på egen bekostn. 123. Rytteri, rytterhold 46, 136f., 166f., 186, 191, 205, 304, 421. Jf. Ammu- nition, Defension, Landekister, Landkommissærer, Officers- og embedsgårde, Ryttergårde, Vå- ben. Hø 72, 145, 156, 170, 203, 211f., 273, 367, 374, 405. Høleer, se Redskaber. Høns, se Husdyr. Høstarbejde, se Bønder. Høstpenge, se Bønder. Håndfæstningen, se Adel, Kongehu- set og hoffet. Hånd og hævd på gods 83. "Haand og wische spiger" 121. Håndskrifter, se Pengevæsen. Håndværk 40, 341. Eneret på h. 43. Indpas i h. 175. Fremmede mestre og svende må indkaldes 139, 144. Håndværkeres udenlandsrejser 169. Betaling for håndværksfolks arbejde 229. Håndværkerne i Odense 325. Lavsartikler, se Lavs- væsen. Arkelitømmermænd 340. Badskærer 325ff. Bagere 43, 254, 276. Barberer 120, 138. Bogbin- dere 164. Bogtrykkere 160. Bryg- gere 276, 382f., 426. Buntmager 310. Destillerer 174, 255, 430. Gartnere, se urtegårdsmænd. Garvere 201. Glasblæsere, -bræn- dere 263, 407f. Grydestøbere 40. Handskemagere 185. Hjulmænd 161. Kokke 276, 314, 342. Kondi- tor 254. Murere 333, 351. Rotgie- ter 403. Sadelmagere 362, 439. Skibsbyggere 40, 290. Skibsby- gmestre 331. Skibstømmermænd 93. Skomagere 54, 117, 185, 296, 312, 351. Skræddere 329, 351. Slagtere 120. Smede 72, 175, 351, 359, 367, hofsmed, kongens smed 169, 345, 439, kgl. hof- og rejse- smed 48f., 334, kedelsmede 40, zeisesmed 139. Smedie 397. Sned- kere 73. Teltmager 68. Tømmer- mænd 94, 175. Urtegårdsmænd (gartnere) 154, 156, 158, 168, 276, 403, 423, 439. Vogn- og ge- schiermester 199. Mestersvende på Bremerholm 239. Jf. Lavs- væsen. Ildebrand, se Brandlidte. Ildebrændsel, se Kul, Stenkul, Tøm- mer og brænde (ved), Tørv. Indbo 207, 305. Indbrænding af kvæg 210. Inderster 18f., 351. Indførsel af glas 407, korn 127. Indgangspenge 326. Indkvartering. Af garnisonen i Kri- stianopel 37, 39, 221, 226. Frita- gelse for i. 43, 49, 149f., 160, 200, 339. Indløsningsret, se Krongods, udlæg af. Indpas i andres rettigheder 54, 78, 199, 267, 296, 347, 408. Indskibningspenge 218. Indtægter, se Marker og vange. Industri. Glasværker 277, 407ff. Jernværker 155, 292, 294, 310, 418, 437. Messing-, kobber- og jernværk 53, 144. Manufakturvær- ket i Sønder Broby 266, 393. Pot- askefabrikation 106, 416. Saltværk 427. Stenkulsværker 242, 244. Jf. Møller. Indvisning, indføring, indførsel i gods 79, 149, 231, 270, 350, 362. Indvisning i krongods 270, i told- indtægter 426. Ingeniører 38, 66, 296. Instrukser. For Bornholmkommissi- onen 293f., toldvæsenet 347, 357. Inventarier. Herredsvad kl. 363. Ib- strup 72. Kalø 416. Koldinghus 92. Kongens sølvkammer 162. Københavns slot 337. Silkeborg 132. Skanderb. og Åkær 245, 254. Sølvesborg 181. Diverse len 132. Island. Kongens sekr. til I. 54. Isl. komp. 126. Isl. fisk 307. Jagt. Kongens jægermester, se Hans Dipholt von Dehn. Vildt til hof- holdningen 29, 269, 314, 335, til private 43, 48, 93, 142, 156, 166, 171, 239, 250, 258, 266, 269, 339, 398, 413, 438, til landgreven af Hessen på Sorø 339. Kongens vildtbaner 43, 128, 132, 142, 240, 335, 363f., 368, 417f. Jægergde 290, 346. Dyrevildt 24, 43, 93, 142, 166, 171, 239, 250, 258, 266, 339, 364, 398, 413. Fjedervildt 29, 256, 355. Hofskytter 35. Falkefænger 517 57. Jagtfalke 57. Fuglefænger 256. Agerhønefænger 335. Agerhønse- garn 364. Skydeheste 364. Ind- fangning af harer på Samsø til ud- sætning på Amager 56. Jægerskat 324. Kongens jagtret på udlagt krongods forbeholdt 372. Jagtret i birk 177. Tvist om jagtret 219,428. Krybskytteri og ulovlig færden m. bøsse 24, 335, 363f., 417f. Jern, se Metaller. Jernværker, se Industri. Jernværksbetjentes 418. modvillighed Jordebøger 36, 111, 144, 147, 208, 213, 257, 269, 275, 282, 315, 391, 399f., 416. Gl. lensjb. 95, 283. Særskilte jb. for gods, udlagt for kronens gæld 280f., 282f., Gl. jb. 366. Jf. Arkivalier. Jordfællesskab 28f., 136, 170. Jordskyld, jordskyldspenge, se Bøn- der. Juleaftensskat, se Skatter. Jus patronatus 14f., 24, 27, 46, 51, 81f., 85, 97, 105, 124, 156f., 171f., 174, 190f., 195, 230f., 236f., 251, 257, 261, 265, 306f., 311, 349, 377f., 394, 397, 401, 403, 409. Jus vocandi 307. Kabliau, se Fisk og fiskeri. Kagstrygning, se Retsvæsen (straffe). Kajer, se Havne og skibsbroer. Kaldsmænd, se Præster. Kald og varsel 265. Kalente 356. Jf. Gejstligheden. Kalk, se Byggematerialer. Kanaler 109, 165, 179, 204, 214, 407. Jf. København. Kancelli, danske 91, 95, 102, 240. Kancelligage 54. Lønforhøjelser 108. Kancelli, tyske 139. Kancellipersonale. Kongens kansler, se Christian Thomesen Sehested. Øverstesekretær, se Otte Krag. Kongens sekretærer 30, 46, 54, 118, 230, 293, 346, 349, 375. Kancelliherremændene 317. Kancelli- junkerne 108. Kancellitjenere 241f., Forvandter i ty, kanc. 139. Kaniner, se Husdyr. Kanniker, kanonikater, se Kapitler. Kapellaner, se Præster. Kapeller, se Kirker. Kapitelstakst, se Priser. Kapitler 30f., 198, 228, 252, 305f., 308, 312, 336. Lund 87, 91, 200, 312, 355, 421. Ribe 57, 137, 169, 227, 312, 355, 396, 420f. Roskilde 21, 23, 26, 40, 46, 73, 85f., 140f., 171, 240, 278, 312, 345, 355. Vi- borg 69, 169, 203, 249, 312, 355, 417f. Århus 28, 227, 252, 312, 337, 355, 420. Norge 308. Bergen 312. Oslo 312. Stavanger 312. Trond- hjem 312. Statutter 21, 23, 69, 73, 87, 169, 227, 305, 417, 421. Kanni- ker, prælater, vikarier 21f., 23, 28, 46, 69, 73, 86f., 126, 165, 169, 203, 227, 305, 350, 396, 417f., 420f. Re- siderende 22f., 30f., 46, 69, 73, 87, 169, 227, 417f. 420. Præbender 287, 305, 308, 337, 355. Kapitels- gods 46, 140f., 355. Kapitelsbøn- der 436. Landgildeindkomst 86. Kapitlerne skal i 3 år svare 1/3 af deres indkomst 308, 312. Jf. Gejst- ligheden. Karper, se Fisk og fiskeri. Karudser, se Fisk og fiskeri. Kastrering 346. Kaution (borgen, forløfter, loven og vissen) 13, 56, 72, 125, 218, 229, 231, 336, 359, 402, 412, 415, 420. K. for at korn kun føres til Norge 359. Kedelførere 40. Jf. Handel. Kedelsmede, se Håndværk. Kendelsespenge på Bornh., se Born- holm. Kirkeordinansen, se Gejstligheden. Kirker og kirkelige forhold. Enkelte kirker: Blære 377, Brandstrup 24f., Dalum 368, Dueholm kl. 366, Ejdrup 377, Ejsing 122, Espe 177, 394, Faldborg 24, Fieringstoffte ? 198, Framlev 139, Grinderslevkl. 44, 107, Havdrup 41, Helne 97, 156, Herringe 394, Herstedvester 296, Holmens 345, 392, 405, Hy- bye 15, Høybye 71, Jernløse N. 14, Kasted 268, Kiøbinge 15, Konge 409, Kongsted 178, Korsør 84, Kvislemark 124, Lidemark 268, Lund domk. 87, 272, Lyngå 30, Melby 37, Mårslet 30, Ny kirke 349, Nysted 297, 391, Resebiering 198, Regenskirken 339, Ribe domk. 137, 169, Roskilde domk. 23, 46, 87, 240, 349, Sevel 45, Sind- bjerg 57, Sinding 218, Skanderup 207f., Skensvedmagle 41, Sorø 122, 418, Sporup 165, Staby 171, 196, Strandby 311, Svaloff 198, Sæby 349, Torslundemagle 297, Trandum 45, Treyde 82, Veksø 90, Vestervig 362, Viborg domk. 69, 169, 417, Vindum 24f., Vråby 201, Ysted 47f., Østofte 105, Århus domk. 337, 418, 420. Kirker skal komme andre kirker til hjælp 84, 103, 122, i Havreballegård len 268, Ålholm len 391, Vendsyssel provsti 255, Ribe stift 178. Alle kir- ker i DK og N, som har forråd, skal bidrage til børnehus i Ålborg 362, 365. Kapeller 268, 297, 394, 420. Kirkejorder 14f., 41, 174, 323, 394. Kirkegårde, se Bøn- dergårde. Kirkebønder, -tjenere, se Bønder. Kirkelader 230, 251. Kirkehalm 251. Præstebol (iger) 323, 375, 396. Kirkers brøstfældig- hed og reparation 47f., 84, 122, 165, 178, 207f., 218, 255, 268, 366, 368. Kirke nedbrudt 45. Sogne- mændene skal komme stormska- det kirke til hjælp 218. Borgere vil ikke bidrage til kirkes vedligeh. 195. Kirkeinventar m.v.: Klokke 394, monument for Vald. 4. i Sorø klosterk. 418, sakristier 41, stole- stader 37, 107, 176, 195, 349, 419, vinduer 392. Alterbrød og -vin 190f., 192, 196, 207, 251. Annekssogne 44f., 212, 229, 241. Oman- nektering 44. Annekspræstegår- de, se Præstegårde. Kirkens bøger (regnskaber), se Regnskaber. Kir- kens disciplin 71, 367. Kirkepatro- ner 124, 237, 252, 261, 394, 397, 409. Kirkeværger 25, 30f., 39, 57, 82, 90, 124, 157, 196, 207f., 230, 237, 252, 261, 268, 296, 377, 392, 394, 397, 407, 420. Jf. Begravelser, Biskopper, Gejstligheden, Prov- ster, Provstier, Præstegårde, Præ- ster. Kirkeregnskaber, se Regnskaber. Kirkesang, se Gudstjeneste. Kirsebær, se Frugt, bær og urter. Klagemål, utilbørlige 293. Klima 134, 209f. Den næst for- gangne storm og uvejr (febr. 1650) 87, 94, 107, 218, 274, 332f., 367, 429. Hagl 22, 91, 364. Regn 209, 405. Solhede og tørke 1649 385. Stor Guds vejrlig 1649 49. Jf. Misvækst. Klipning 326. Klostre 351. Børglum 137, 250. Due- holm 183, 366. Grinderslevkl. 44, 107. Herredsvad 96, 136, 199, 293, 363, 409, 429. Ringsted 365. Ros- kilde 124. Skt. Peders kl. i Lund 101. Sorø 28, 41, 340, 418. Klædekammeret, se København. Kobber, se Metaller. Kokke, se Håndværk. Kongehuset og hoffet. Hertug Chri- stian (5.): Udvælgelse og hylding 196ff., 343, regeringen under hans mindreårighed 295, hans op- dragelse 295. Håndfæstningen 197, 278. Dronningens graviditet og barsel 94, 203, 315. Hofhold- ningen 29, 35, 53f., 79, 86, 120f., 139, 145, 160, 162, 204, 256, 269, 313f., 338. Kongens køkken 121, 256, 313f. Ordinans for køkken og kælder 86. Revision af rgsk. for køkken og kælder 79, 86. Kon- gens fadebur på Skanderb. 254. Udnævnelse af hofkøgemester 519 313. Køkkenskriveren 35, 240, 254, 256, 314, 338. Overskænk 142. Vinskænker 233, 370. Hof- personale i øvr. 126, 313f. Hofsta- ten 108. Hofmarskal 202, 209, 242, 256, 317, 338f. Hofjunkere 143, 220, 317, 346. Kammerjun- kere 154, 396. Hofmønsterskriver 23, 73, 337. Kammerskriver 156. Dronningens hofjomfru 315. Kongens kammertjenere 155. Vognmester 173. Livkusk 342. Drabanter 135. Betjente på Fr.borg 155. Opvarter på Fr.borg 153. Tjenere i stald og køkken 121. Sølvkammerbetjente 162. Tjeneste til hove 177. Danseme- ster 44. Kongens fornemste tje- nere forfulgt 49. Kongen bekoster sin livbarbers bryllup 138. Indkøb i Paris til dronningen 55. Kongens sekretærer (= kancelliherremæn- dene), se Kancellipersonale. Kon- gens faktorer, se Albert Baltzer Berns og Leonhard Marselis. Kon- gens klædekammer 126, 373. Kongens staldgård 126. Kongens drejekammer på Fr.borg 153. Kongens gemakker på Hindsgavl 244. Kongelig tynge, fritagelse for 191, 195, 200, 242, 256. Kongens eget kammer 71, 142, 155, 171, 254. Kongens trusler 301, 304, 305f., 336. Kongens faktorer, se Albert Baltzer Berns og Leonhard Marselis. Kongens kansler, se Christian Tho- mesen Sehested. Kongerejser 257. "Kongstød" 322. Konsistorium 239. Jf. Universitetet. Kontributioner, se Skatter. Kopenge, se Bønder. Korduanberedning 296, 312. Korn (sæd) 36, 41, 45, 54, 72, 89, 139, 152, 154, 190, 202, 207, 210, 220, 228, 260f., 268, 342, 352, 364, 382, 391f., 405. Boghvede 359. Byg 16ff., 24f., 27, 31ff., 36, 39, 41, 46, 51, 54. 57ff., 67f., 70ff., 74ff., 78, 81f., 86, 89, 110ff., 114ff., 121, 124f., 128ff., 132, 138ff., 145, 147, 156, 159f., 162f., 171, 176f., 187, 190, 196, 202, 204, 207, 215f., 222ff., 230f., 236f., 239, 251, 254, 257ff., 261, 265, 275, 288, 296, 310f., 318ff., 349f., 359, 361f., 366ff., 373ff., 377, 385ff., 391, 393f., 397f., 403, 405, 407, 409, 419, 424. Byggæsteri 321ff. Byg- landgilde (landgildebyg) 67, 110, 191, 202, 249. Bygtiende (tiende- byg) 43, 325. Sædebyg 67. Havre 19 24f., 27, 41, 46, 57ff., 70ff., 74ff., 81f., 110ff., 118, 124f., 138ff., 145, 147, 156, 160ff., 204, 215f., 223, 225, 230f., 236f., 239f., 249, 251, 257, 259, 261, 265, 275, 288, 296, 310f., 318ff., 335, 349, 359, 361, 366f., 374f., 385ff., 390f., 393f., 397, 405, 407, 409, 424f. Al- terhavre 184, 229, 397, 409. Fo- dernødhavre 258. Gåsehavre 75. Havregryn 149. Havregæsteri 143, 162, 323. Havrejord 376. Havre- landgilde 143. Havretiende 43. Plovhavre 272. Hvede 128, 391. Rug 16ff., 24, 27f., 30, 32ff., 38f., 41, 43, 57ff., 68, 71, 73, 77f., 81f., 86, 89, 91, 113ff., 121, 124f., 128ff., 132, 138f., 141, 143, 145, 147, 156, 159ff., 171, 176f., 182, 196, 202, 204, 207, 215f., 222f., 225f., 230f., 239, 249, 251, 254, 257, 268, 272f., 288, 296, 310f., 319ff., 342, 349f., 359, 362, 373, 377, 385ff., 390f., 393f., 397f., 403, 405, 407, 409, 419f., 424. Rugfo- der 72. Ruglandgilde (landgil- derug) 115, 121, 129, 202, 273, 419. Rugsæd 72, 419. Rugtiende 30, 43. Tørrug 143. Sædekorn (kornsæd) 71, 89, 123, 153f., 228, 351, 367, 385. Vårkornet, -sæden 22, 72. Udsæd 342. Herredsfoged- korn 105f. Landgildekorn 259. Magasinkorn 304. Provstekorn 270. Kornvæksten ikke som for- håbet 359. Kornudførsel 128, ulovlig do. 26, 87, 105. Kornind- førsel hindres 127. Jf. Bønder, Handel, Landgilde, Malt, Mel og gryn, Tiende. Kornhandel, se Handel. Kornmålere 118, 276, 331. Kort. Den nye by 109. Bersodde 264f. Dyb, havne og grunde i Øster- og Vestersøen 137. "Koster" 237. Kredit, kongens og kronens, se Pen- gevæsen. Krige. Torstenssonfejden 15, 27, 37, 67f., 79f., 97f., 120, 123, 125, 134, 137, 148, 179, 181, 183f., 186, 192, 205, 213f., 217f., 220, 227, 229, 232, 235, 239, 241, 244, 260, 263, 267, 269f., 279f., 282f., 288, 309, 314, 330, 334, 342, 344, 347, 363, 371f., 393, 395, 399, 408, 411, 414f., 424f., 429, 433, 436. Kejser- krigen 84, 177, 207. Evt. kom- mende krig 349. Kristendommens fjender 345, 358. Kroer, se Herberger, kroer og værts- huse. Kronejord 375. Krongods, udlæg og salg til gældens betaling 70, 136, 144, 147, 150f., 275, 286f., 308, 312, 359ff., 399, 407f., 422, 425, 427, 429, 432, 436f. Rigsrådet skal mødes for at beslutte herom 89. Salg 94f. Kon- gen og rigsrådet har besluttet ud- læg af 20.000 td. htk. 269f. Lens- mænd har fejlagtigt udlagt jord- egne bønderskove og gods, der føres til omdrag i Rtk. 279f., 281f., 284, skal udarbejde særskilte jor- debøger over det udlagte 279f., 281f. Yderligere gods skal ud- lægges 280f., 282f., 285. Det sam- lede udlæg 285. Det af Vald. Chri- stian udlagte gods skal afhændes særskilt 281ff. Taksering af det ud- lagte gods 283ff. Særskilt udlæg til enkelte kreditorer 376, 411, 417. Frd. om udlæggets fordeling 372. Inddeling i lodder à 1.000 rd.s værdi 372. Indløsningsret forbe- holdt 372. Ove Giedde ønsker ikke gods for forstrækning 389. Det udlagte gods forslår ikke 408. Mere end 20.000 td. htk. udlagt 409f. Rentemestrene skal udarb. specifikation over, hvad de en- kelte kreditorer har fået 416. Penge i st.f. gods mod reduktion i fordringen 425. Udlæg på Bornh. 431f. Kronværker, se Fæstninger. Krudt, se Ammunition. Krybskytteri, se Forbrydelser, Jagt. Kræmmere, se Købmænd. Kul (trækul) 53, 325. Jf. Stenkul. Kuller, se Fisk og fiskeri. Kunst, kunstnere 13f., 153, 274, 305, 358. Kuske 253. Kvittansiarum, se Regnskaber. Kvæg, se Husdyr. Kvægsyge, fæsyge 31, 52, 58, 74, 77. Jf. Læger og veterinærer. Kvægvanding 188. Kælderdrenge, -svende 276. Købegods, se Adelsgods. Københavns fortifikation, se Fæst- ninger. Købmænd 277, 425. Kendelse af k., som sejler på Spanien 91, 330. K. i forskud med told 124. K. hindres i at sælge korn i købstæderne 127. Urtekræmmere 256. Kræmmere forment adgang til marked 341.. Jf. Handel, Skibsfart. Købstæder 267. Øvrigheden skal have tilsyn m. værgemål 15. K. skal underholde udkommanderede arsenalbetjente 37. Garnisonen i Kristianopel indkvarteres i nær- meste k. pga. proviantmangel 39. K.s monopol på håndværk 40, 43. Retten i k. betjent af kun én borgm. 44. K. i tvist 48. K. i Loll.- Falster skal svare lensmanden 104. Inspektion o. k. i Loll.-Falster 104. 521 Forsikringsbrev til k. 198. For- skånelse for byens bestillinger 277 (jf. Borgerlig tynge). Bededage i k. 291. Føring af arv ml. k. 334. Skattebrev 353f., Skatterestance 371. Pålæg af borgelejepenge 373f. Moderation i do. 406. Gårde i opland lægges u. byens frihed 393. Købstadgårde 401f. Anlæg af købstad ved Bersodde 423. Privile- gier for samme 423f. Hindring mod indførsel af korn 127. Køb- stadborgere skal tække m. tegl 307. Borger og rådm. køber en gyde 318. Tjenestedrenge i k. 353. Øvrigheden sætter takster 383f. K.s avlsbrug 432f. Jf. Borgerskab, Borgmester og råd, Handel, Mar- keder og torve, Skibsfart, Told og accise. Købesvende 353. Kød og flæsk. Flæsk 27, 41, 145, 268, 276, 289. Fårekroppe 138. Nød- kroppe 138. Kød til kronens for- nødenhed 160. Saltet oksekød 391, do. lammekød 391. Svineho- veder 276, -rygge 276. Talg 216. Jf. Slagtning. Køer, se Husdyr. Køkkenskriver, se Kongehuset og hoffet, Skrivere. Kål, se Frugt, bær og urter. Kårerige, Danmark skal forblive et frit 197. Kåring af hertug Christian (5.), se Kongehuset og hoffet. Ladegårde og avlsgårde 337, 343, 346, 371. Beldringe 99. Børringe kl. 157. Dronningb. 107f. Fr.borg 161, 274, 342. Hageløse 157. Ib- strup 70f., 72f., Jungshoved 181. Kalø 89, 236. Kbh. 119, 274, 362. Lindholm 157. Lækkende 99. Sil- keborg 406. Skanderb. 200f., 253, 276. Skårupgd. 90. Åkær 276. Ladesteder, se Havne m.v. Laks, se Fisk og fiskeri. Lam, se Husdyr. Landebogen 81, 157. Jf. Arkivalier. Landehjælp, se Skatter. Landekister 276, 331, 428, 436. L. mgl. forråd 304. Adelen skal yde noget til 1. af hver td. htk. 304. De, der har større formue end gæld, skal yde noget til 1. 304. Adelen bør i 6-8 år give afkald på accise- frihed 304. Landekøb, se Priser. Landemoder, se Gejstligheden. Landgilde 94, 101, 138, 144, 151, 156f., 235, 275, 292, 294, 421. Møl- lelandg. 13, 22, 74, 80, 151, 153, 159, 238, 246, 273, 414. Lens- mændene skal indsende de penge, de har modtaget i st.f. kornlandg. 96. L. af officersgd. 74. Præst får gd. for sædv. 1., men uden æægt og arbejde 45. Skovfg. kun svare halv 1. 53. Sædedegns 1. 396. L. af ryttergde pålignes de andre bønder i lægget 338. Land- gilderegulering 406. Bevill. til selv at oppebære 1. 411. Spm. om en afgift er 1. el. anden ydelse 264, 350, 367. Landgildeved afløst m. penge 180. Jf. Bønder. Landkommissærer 39, 99f., 103, 142, 156, 176, 212, 267, 288, 294, 297, 314, 342, 353f., 356, 365f., 376, 393, 396, 427, 438. L. skal samles med rigsråderne 303, 365. Ed 365. Eligering af ny 1. 365. Landsdommere, se Retsvæsen. Landsforvisning, (straffe). se Landsting, se Retsvæsen. Lastepenge 122. Retsvæsen Lavsvæsen 120, 382. Gildehus 120. Artikler for badskærerlav 325ff. Bryggerlavet 426. Jf. Håndværk. Leding, se Bønder (afgifter). Ledsagelse, befordring m.v. af fyrste- lige personer, se Akkommodering. Lejebønder, se Bønder. Lejegårde, se Bøndergårde. Lejermål og ægteskabsbrud 71, 228, 252, 325, 404, 412, 428. Frd. om studenter, som forser sig med 1. 404. Jf. Ægteskab. Lensvæsen. Forleningsbreve 27, 50, 92, 97, 138, 144f., 146, 148, 159f., 169, 181, 188, 198, 253, 271, 275, 300, 310f., 337, 363, 411, 416. Manglende forleningsbrev 269, 271. Forandring af forleningsbrev 92, 106. Overlevering 132f. Følge- breve 133, 328, 427. Erstatning for afstået len 157, 312. Len for admi- ralsbestilling 145. Register o. alle lensmænd i DK og N 298ff. Lensmændene i Norge 303. Ho- vedlensmænd smst. 303. Stifts- lensmænd 243, 301f., 305f., 433. Skånske lensmænd 305. Lens- mænd som har købstæder i deres len 353, som har provstier 362. Rigsråder, som intet len har, skal forsynes hermed 106. Rigsråder tilkommer mere end andre lensmænd 269, 275f. Slotslov 98, 161, 183, 274. Forleningsformer: kvit og frit 146, 302, pantelen 411, på afgift 92, 95, 302f., på regnskab 95. Lensmændene skal deltage i tabet ved landgildeafslag 57f., 68. Breve til lensmænd om krongods- udlæg 95, 286f. Lensmand må be- holde noget udlagt gods mod an- det gods 136, 359f. Lensmændene skal have tilsyn m. det udlagte gods 372, 436, skal indkalde kro- nens kreditorer 134, 279f., 282ff. Regulering af lensjordebøger 315. Lensmændene skal i 3 år give 1/3 af lenets indkomst til betaling af rigets gæld 301, 312. Lensmand vil betale det hele på én gang 415. Lensmænd skal sende korn til Kbh. 67. 89, skal indsende told- penge og penge modtaget i st.f. korn 95f., skal så vidt mul. tage korn og ikke penge 25, skal sælge overskuddet af lenets indkomst, som de sælger deres eget 145, 276, 311, skal m. navne specificere nødv. afslag for bønderne 91, må ikke befatte sig m. jagt 177. Kon- gens brug af lenets indkomst til hofholdningen 145. Lensmænd skal levere småredsel til kongens køkken 338, skal indsamle lillia convallia til hofholdningen 172. Lensmænds restancer hos bøn- derne 122, 177f., 228. Lensmand overtager indkrævning af en an- dens restancer 123, 177. Lens- mændene skal selv skrive bøn- derne i skat 351f., skal forbyde verdslig handel og forsamling på bededage 240f. Lensmændene i Skåne skal yde kongens fuglefæn- ger bistand 335. Lensmænd ind- bydes til dronn.s barsel og til hen- des hofjomfrues bryllup 315. Lensmand medl. af Bornholms- kommissionen 293. Lensmænds samtykke kræves til bondemøder 104. Lensmand kan kræve beta- ling af efterfølgeren for byggeri 107, 178, 236, 429. Lensmand hol- des ansvarlig for skolelegat 173, 194. Lensmænd har trods påmin- delser ikke gjort rigtighed 99ff., 102f. Lensmand har afkortet. godsudlæg i sin afgift 422. Ler 85, 211, 265, Jf. Byggematerialer, Teglovne. Lig, se Begravelser. Liggere 225, 276. Ligkister, se Begravelser. Lillia convallia, se Blomster. Linned, se Tekstiler. Livgarden, se Hæren. Livkarl hos den udvalgte prins 138. Lodsedler 372. Lodskifte, fritagelse for 118. Lodtrækning 118, 400. Lossesedler 384. Lovdag 231. Loven 22f., 73, 169, 227, 279, 412, 417. Sjæll. lov 240. Loven og visen, se Kaution. Lyng 88, 118. Lysegarn 322, 325, 374. Læger og veterinærer 86, 120f., 126, 523 139, 235, 326f. Kongens medicus, hofmedicus 67, 69, 111, 314, 336. Residerende medicus i Viborg 67, 69. Doktorerne i Århus 38, 88. Kgl. hofbarber 120f. Eksamina- tion af apotekere 49. Person ken- der hemmeligheder til at kurere sygdomme 313. Lavsartikler for badskærer 325ff. Jf. Apoteker, Kvægsyge, Medicin, Sygdom. Læstens størrelse, se Mønt, mål og vægt. Læretid 327. Løbedegne, se Degne. Lønforhøjelse for kancelliherre- mændene, -junkerne 108. Lønforhøjelser pga. dyrtid 108, 135, 155, 158, 426. Lønrestancer 155, 176. Løsgængere, se Fattigvæsen. Lånekorn, se Bønder. Magasinkorn, se Korn. Mageskifter, -læg 26, 28f., 35, 39f., 46f., 51, 70, 85f., 91, 102, 110f., 118, 124f., 140, 143, 147, 150, 158, 162f., 170f., 183, 194, 202, 219f., 258f., 264, 275, 309, 319, 329f., 345, 358, 360f., 366, 373f., 380f., 390, 393, 404, 422f., 424, 432, 439. Jf. Jus patronatus, Skøder. Malerier, se Kunst. Malt 16ff., 67f., 71, 145, 217, 249, 268, 272f., 276, 323, 382. Maltac- cise 382, 426. Maltgæsteri 323. Maltkorn 238. Maltkværne 272f. Malttold 188, 288. Jf. Korn. Malurt, se Frugt, bær og urter. Mandtaller, se Skatter. Markeder og torve 40, 210. Kvæg- og hestemarked 14. Torvedag æn- dres 38. Marked flyttes 193. Jf. Handel, Købmænd, Købstæder. Markedskøb, se Priser. Marker og vange 52, 187, 204, 210f., 228, 230, 363, 376, 381, 424. Byens (Kbh.s) mark 109. Enemærker 210. Gribsjord 170. Hedejord 432. Indtægter 428. Kongens mark 212. Ladegårdsmarker 119. Lige brug i marken 211. Overdrev 169f., 210, 212. Sædejord, såland 170, 220, 261. Toftejord 323. Jf. Enge, Fædrift, Græsning, Jordfæl- lesskab. Markskel, se Skeldragning. Maskpenge, marchpenge 397, 403. Masovn 292. Medicin 88, 121, 164, 256. Jf. Apote- ker, Læger og veterinærer, Syg- dom. Mel og gryn. Mel 17, 66, 74f., 143, 145, 208, 311, 318f., 323, 325, 385f., 387f., 391. Mellandgilde 28, 39. Penge i st. f. mel 28, 66. Gryn 71, 138, 268, 296, 322, 359. Bog- hvedegryn 70, 230f., 251, 310, 349. Byggryn 276. Jf. Korn, Møller. Messing, se Metaller. Metaller. Bly 274. Guld 267, 372. Jern 53, 80f., 144, 293, 310, 403. Jernmalm 292. Kobber 40, 53, 144, 207. Messing 53, 144. Sølv 162, 267, 372, 433. Tin 207. Militsen, se Hæren. Misvækst 15, 22, 25, (30), 31, 38, (39), 43, 49, 52, 54, 57f., 68, (71), 73f., 77f., 89, 91, (111), 121, 128, 139, 148, 151, 153f., 159, (177), 178, 188, 202, 215, 221, 227, 263, 350, 359, 385, 404f., 419. Hun- gersnød i Skåne 164. Korn be- høves højligt i Kbh. 89. Jf. Bønder, Klima. Mjød 180, 217, 288, 385. Monsterpenge 258f. Moradser 238, 292. Mord, se Forbrydelser. Morgengavebrev 221. Most 180, 385. Mumme, se Øl. Murere, se Håndværk. Mursten, se Byggematerialer. Musik 182, 240, 275, 345, 349, 405. Mødrene gods, se Adelgods. Møgagen 217. Møller og møllere 22, 53, 93, 124, 134, 142f., 144f., 146, 148, 151, 153, 159, 158, 170, 192, 229, 253, 273, 318f., 351, 397, 401, 404, 414. Barkml. 54, 117. Gridml. 143. Hesteml. 238. Industriml. 142, 144. Krudtml. 318f., Vandml. 318. Vejrml. 22, 170. Øde møller 13, 125, 208, 246. Nedbrændt ml. 178. Mølle ødelagt i krigen 80, nedblæst 134, nedbrudt pga. Kbh.s fortifikation 397. Møllein- ventar 80, 134, 272f. Mølledæm- ning, -dam 134, 234, 380. Bagvand 414. Mølleskov, -vang 142. Møllere må give penge i st.f. mellandg. 28, 39, 66, 74. Møllerløn 117. Mølle- skyld 134, 404. Møllelandgilde, se Landgilde. Jf. Mel og gryn. Mønt, mål og vægt 326. Mandat om dukaters nedsættelse 290f. Dale- rens størrelse 108, 349f., 351, 353, 356. Speciemønt 353. "Store" penge 316. Ortsdaler 326. Søsling 218. Gangbar mønt 218. Læstens størrelse 27, 138, 145, 216, 311. Tøndens størrelse 25, 57, 66, 89, 128. Skokkens størrelse 205. Alen 431. Ammer 384. Ankre 384. Bis- mer 431. Boskæpper 24, 27. Fade 384. Fading 384f. Kander 322. Korter 361. Oksehoveder 384. Skæpper 431. Tønder 431. Ret by- mål 383f. Sædvanligt mål 362. Flæsk skal leveres både efter tal og vægt 289. Forbud mod anden vægt og mål på Bornh. end overalt i DK 431. Harbomark 143. Harbo- pund 320. Tindelørte 319ff. Tolv- mandsørte 319ff. Viborgpund 321, 323. Vorder 276. Øltapning i kande-, potte- og tøndetal 382f. Nam 336, 421. Navneforandring: Skarnholmen til Slotsholmen 412. Nedslag, afslag i landgilde, se Bøn- der. Nyboder, kongens nye boder 175, 209. Nådsens år 73, 298, 300f., 305. Obligationer, se Pengevæsen. Officerer, se Hæren. Officers- og embedsgårde 39, 53, 74, 101, 105, 107, 145f., 148, 150f., 173, 192, 200, 253, 263. Jf. Ryt- tergårde. Oksekød, se Kød og flæsk. Olden og oldenskov 72, 110, 124ff., 142, 162f., 173, 211, 268, 281, 323, 325, 366, 373ff., 390, 404, 428. Oldengæld 139, 181, 198, 253, 276, 289, 381. Oldinge, oldingetog 48, 51, 241. Ombytningssatser for kornydelser 57, 66, 73, 89, 128, 294, 419. Omslag, omslagsforvalter, se Penge- væsen. Opbydelse af gods 372. Oprejsning, se Retsvæsen. Opsynsmænd. Med skovene på Abrahamstrup len 152, på Kol- dinghus len 193, huse og inventar samt kongens drejekammer på Fr. borg 153, 155. Ordinans, den gejstlige, se Gejstlig- heden. Ostindiske kompagni 84, 134f. Per- son i fæstningen Dansborg for- holdt sig ukorrekt 328. Undsæt- ning af Dansborg 329. Otte mænds nævn 31, 211, 277, 340, 376. Overbebyrdelse m. vognægter 348. Overdrev, se Marker og vange. Overfald, se Forbrydelser. Overlevering, se Lensvæsen. Overløb af kongen 55, 80, 108, 165, 167, 175f., 258, 267, 290, 311, 313, 334, 348, 389, 395f., 414, 418,424, 427. Oversvømmelse (vandflod) 132. Pant, pantsættelse, pantebreve, se Pengevæsen. Pas 55, 127, 309, 348, 365, 407, 430. Jf. Søpas. Pebersvende 351. Pengevæsen. Afregning 57, 68, 108, 123, 125, 134, 190, 199, 266, 269, 525 310, 332, 358, 378. Restsedler 200, 207, 213, 231, 378. Omslag 298. Omslagsforv. 298, 300f., 302, 305f., 312f., 336. Gældsforhold: Rigets og kronens gæld 27, 53, 70, 81, 119, 125, 136, 144f., 150f., 154, 157, 159, 167f., 177, 192, 231, 236, 257, 260, 265f., 269, 275, 279f., 281f., 283f., 298, 307f., 312, 343, 359ff., 371, 376, 393, 397, 403, 406f., 409, 415ff., 422, 424f., 429, 432, 436f. Rigsrådet skal rådslå om gældens betaling 89. Frd. om udlæg af krongods til gældens be- taling 372. Gælden fra sidste fejde skal separeres fra kronens øvr. gæld 269, 372. Krongodsudlægget forslår ikke 407f. Rigets store gæld til omslag 1650 298f. Alle, der ny- der forlening el. gejstlige benefi- cier, skal over 3 år yde ét års ind- komst 298, 300f., 332. Rigsrå- derne godvilligt tilbudt ét års ind- komst over 3 år 298. Kongens og kronens kredit 298, 300f. Kronens tilgodehavende i Spanien 70. Ade- liges gæld til Sorø akademi 270. Privates fordringer og gæld 79, 147, 164, 180, 183, 194, 231, 259, 272, 304, 336, 343, 399ff., 410, 420. Borgm. forladt købstaden pga. gæld 44. Obligationer (hånd- skrifter, gældsbreve) 36, 142, 167f., 194, 231, 236, 343f., 400, 402, 433. Opsigelsesregler 167f. Købte gældsfordringer dækkes kun med købsprisen 372. Pant, pantsættelse, pantebreve 36, 56, 146, 427, 429, 436. Underpant 36, 411. Brugeligt pant 429. Veksler 139. Renter 36, 99, 100f., 146, 167, 172f., 194, 199, 231, 238, 269, 343, 346, 399, 401f., 408, 415, 424, 433. Rentesatser 167f. Afgift af rente- indtægter 304. Jf. Krongods, ud- læg af, Mønt, mål og vægt, Regn- skaber. Pensioner 134. Rigets tilstand tilla- der ikke særlig pension 99. Tidl. lensmand tillægges p. 106. P. til re- sidenten i Spanien 91, til præste- enker 171, 278. Pligtarbejde, se Bønder. Plove, pløjning 72, 90, 376. Podagra, se Sygdomme. Polakker 345. Porte 166, 211f., 232. Jf. København. Portnere 225, 276. Postvæsen 99, 246, 412f., 425f. Post- budene afkræves ubillig færge- fragt 37. Lensmd. skal holde post- vogne og heste 253, 276. Post- vognsdriver 276. Forbedring af postvæsenet i Jyll. 412f., 425f. Potaske 69, 98, 103, 106, 149, 199, 213, 219, 232, 234, 267, 416. For- højelse af udførselstold 69. Frita- gelse for do. 213, 232, 416. Ulovlig brænding 267. Pragt og overflødighed forarmer ri- get 304. Priser. Kapitelstakst 405. Landekøb 94f., 120, 136, 147, 150, 179, 279, 282f., 284f., 308, 360, 393, 407. Markedskøb 293. Priser på ar- bejdskraft 376, brød 43, bygnin- ger 308, dukater 290, får 338, glas 408, gæs 311, 338, hartkorn 81, 147, 156, 163, 171, 179, 190, 204, 231, 236, 257, 265, 308, 328, 359f., 378, 397, 401, 403, 429, hummere 338, hø 212, høleer og skæreknive 139, høns 338, islandske fisk 307, jern 310, korn 25, 30, 57, 78, 89, 128, 145, 159, 376, lam 311, 338, løskøbelse af fanger 378, slagte- nød 311, tasker (fisk) 338, træer 209, æg 338, øksne 316. Satser på ind- og udskibningspenge og bropenge 216, 218. Jf. Handel. Privilegier 144, 175, 237. Stænder- nes p. og friheder tilsikres ved tronfølgervalget 197f. Købstæ- derne 198. Gejstligheden 21, 198. Indbyggerne i den nye by 178f., i Bersodde 328, 423f. Møn 308. Odense har ikke særl. markeds- priv. 341f. Apoteker 238. Bjerg- værker 292f., 294. Bøger 160. Fremmede 144. Gejstlige og gra- duerede mænds enker 189, 193. Glasbrænderi 408. Jernværker 155, 292, 310. Korduanberedning 296, 312. Metalforarbejdnings- værk 53, 144. Potaskebrænding 213, 219, 232, 416. Smede 175. Jf. Eneret, Industri. Processer, se Retsvæsen. Professorer, de højlærde 21. Kbh. univ. 84, 86, 198, 232, 240, 244, 308, 335f., 338. Sorø 198, 419f. Gymnasier 126. Programmata, universitetets 47. Proklama 13, 410. Prokuratorer 30f., 120, 125, 170, 198. Ingen edsvorne p. på Bornh. 329. Proviant 79, 103, 214, 407, 433, 436. Provianthus, se Glückstadt, Køben- havn. Provstegæsteri, se Gæsteri. Provster 21, 57, 82, 189, 198, 252, 261, 289, 291, 339, 356, 362, 397, 430. Herredsprovster 44. Dom- provster 207. Provstegods 46. Provstekorn 272. Jf. Gejstlighe- den, Provstier, Præster. Provstier 298, 362. Assens 306. Han herred 306. Jelling syssel 57, 189, 306. Nørholm 169. Odense 298, 300, 306. Thyholm 306. Varde sys- sel 169. Vendsyssel 255, 306. Prov- stierne skal i 3 år svare 1/3 af de- res indkomst 306. Præbender, se Kapitler. Præceptorer 47. Prædiken, se Gudstjeneste. Prælaturer, se Kapitler. Præstebønder, se Bønder. Præstegårde 27ff., 81f., 105, 156f., 171, 191, 196, 236f., 241, 243, 251, 257, 261, 323, 377, 394, 397, 409. Annekspræstegde 45, 179, 184, 236f., 243, 309. Præst må frit vælge sin residens 426. Strid om husleje af p. 229. Nedbrændte p. 202, 233f., 333. Hjælp til genop- bygn. 202, 233, 333. Jf. Præster. Præster. Bispeeksamen 25, 82, 124, 157, 194, 196, 230, 237, 252, 261, 377, 394, 397. Kaldelse el. befor- dring til embede 91, 266, 295, 312, 332, 337, 392, 412. Misbrug ved kaldelse 339. Tvivl om kaldel- ses lovlighed 221. Præst, dømt fra kald 241, må kaldes på ny 180. Kaldsmænd 221, 430. Menighed ønsker egen præst 134. Præst må trods lejermål kaldes på ny 428. Student må trods slagsmål m. dø- delig udgang kaldes 342, må trods lejermål kaldes 404. To kaldet til samme embede 430. Feltpræster 337. Hofprædikanter 30. Hospi- talspræster 341. Skibspræster 243, 332. Slotspræster Slotspræster 208, 368. Præsteenker 171, 189, 193, 278, 371. Kapellaner, kapellanier 105, 194, 243, 332, 350. Præst må få sin søn til kapellan, skønt han ej er 25 år 194. Tvivl om kaldelse af kapel- lan 428. Præst flyttet fra hovedsog- net 241. Brandlidt præst bevilges hjælp fra stiftets kirker 202. Præst bevilges tilskud til pension fra for- gænger 136. Kaldets ringhed og forbedring 24, 41f., 44f., 46, 52, 136, 171, 212, 218, 228, 243, 266, 278, 309, 392, 398, 403. Præste- penge 240. Offer 240. Præsterne på Møn forholdes tiende 268. Præsters beskatning 356. Præstens avlskarl skattefri 352. Pædagogier 47. 527 Regnskaber 99ff., 158, 220, 252, 260, 279, 283, 310, 368, 376, 378, 395f., 403. Lens- og slotsrgsk. 58, 92, 99ff., 103, 141, 159, 181, 183, 229, 245f., 258, 267, 337, 363, 411, 416, 428. Landkommissærrgsk. 156, 212, 288, 294, 342. Rigens rgsk. 269. De norske rgsk. 430. Lens- mænd skal gøre særskilt rgsk. for gods, udlagt til gældens betaling 95. Lensmand ønsker oplyst, hvor- dan han skal gøre rgsk. 271. Byg- ningsrgsk. 125, 156. Generalvisi- tørrgsk. 44. Hospitalsrgsk. 243, 263, 341. Kirkergsk. 25, 82, 124, 157, 169, 192, 196, 230, 237, 252, 337, 377, 394, 397, 409. Proviant- rgsk. 125. Toldrgsk. 128, 346f. Falk Gøyes rgsk. 380. Antegnelser 44, 92, 100, 137, 159, 243, 245f., 267, 376, 411, 416, 428. Revision og kvittanser 44, 102, 212, 250f., 272, 288, 294, 337. Kvittansiarum 92, 100ff., 141, 181, 183, 215, 229, 245f., 258, 267, 337, 363, 411, 416. Restancer m. rgsk. 99ff., 103, 158f., 214, 255, 263. Lensmand eflerlades alle restancer 214f., 245. Tvist om rgsk. 219, 258, 273f., 431. Jf. Pengevæsen, Rentekam- meret, Rentemestrene (i person- reg.), Skiftevæsen, Værgemål. Regnvejr, se Klima. Rejseunderstøttelse 14.. Rektorer, se Skolevæsen, Universite- tet. Pønitense 192, 291. Jf. Gudstjeneste. Religion. Fransk dansemester i Sorø Rançon, se Fanger. Recessen 15, 43, 78, 97, 120, 170, 207, 221, 272, 296, 326f., 341, 359, 409, 412f., 427. Chr. 3.s reces 326. Redskaber. Til fiskeri, se Fisk og fi- skeri. Til fuglefangst 256. Hakker 297. Hjulbøre 297. Høleer 139. Jernstænger 297. Skovle 297. Skæreknive 139. Spader 297. Stål- stænger 122. Økser 122, 297. Registrering, se Bobehandling. må ansættes skønt katolik 419. Rentekammeret, renteriet 15, 27, 53, 57, 67f., 72, 99f., 102f., 121, 125, 137, 141f., 144, 157, 159, 167f., 170, 181, 198f., 211, 228, 239, 253, 258, 275, 281f., 284,296, 298, 300ff., 312, 331f., 337f., 347, 357f., 401, 411, 422, 429, 433. Chr. 4.s anordn. på renteriet om øde gods 56. Rentemestrene, se personreg. Renter, se Pengevæsen. Renteritakst 300ff., 312, 437. Renteskrivere, se Skrivere. Residenter, se Gesandter. Residerende kommissær i Hamborg 429. Restancer, se Pengevæsen, Regnska- ber, Skatter. Restsedler, se Pengevæsen. Retsvæsen. Rettertinget 347, 433, 435. Landsting 13, 22, 51, 178, 194, 197, 227, 259, 266, 291, 341, 372, 410, 421f., 430, 434f. Lands- dommere 22f., 137, 139, 219, 226, 266, 301, 306f., 329, 342, 350, 362, 428, 430, 434. Overdommere 226, 413, 422, 432. Byting 56. Byfogder, se Fogder. Herredsting 97, 360, 434f. Herredsfogder, se Fogder. Birketing (birker, birkeret) 177, 193, 260, 341, 393. Birkefogder, se Fogder. Bremerholms jurisdiktion 35. Gejstlig jurisdiktion 245. Gårdsret 310. Kommissionsdom- stole 48, 98. Underdommere 422. Retsbetjente 97, 349. Skursnæv- ninger 107. Tinghørere 215. Ting- fogderi 413. Tingdag flyttes 123. Tingstævne må ikke holdes på be- dedage 290. Forfølgelse m. rigets dele 25. Stævninger 56, 178, 413, 420, 435, forandring af 422, frd. om stævninger m.v. 421f. Myrdets enke skal betale for forvaring af de implicerede 367. Oprejsning 90, 109, 226, 259, 289, 297, 340f., 392, 412f., 432. Domme 101, 218, 231, 274, 335, 348, 358, 409, 413, 421f., 427. Herredagsdomme 252, 256, 292, 331, 333, 347, 370, 392. Landstingsdomme 139, 195, 259, 435. Bytingsdomme 56, 231, 308, 336, 341. Herredstingsdomme 432, 435. Kapitelsdomme 228, 252. Kommissariedomme 48, 98, 179, 293f. Konsistoriedom 239. Endelig dom 98. dom 98. Uendelige domme 226. Ærerørige domme 181. Dødsdomme 152, 348. Dom skal eksekveres 139. Namsdomme 421f. Fortiet dom 432. "Feldings- domme" 97. Dom over bønder konverteret til fæsteforhøjelse 271. Kommissionsdomme skal gælde, som havde kongen selv været til stede 294. Straffe: hen- rettelse 132, 135, 178, tortur 178, arbejde i jern på Bremerholm 213, 271, 406, 415, fredsløshed 124, 213, 270, 359, 370, i kongens nåde og unåde 267, 270, 347, 370, 405, 415, kagstrygning 137, straf uden nåde som oprørske 50, af- sked pga. fanges flugt 104, fyrre- marksbøder 341. Benådning el. nedsættelse af straf 71, 104, 152, 180, 200, 213, 234, 270, 278, 335, 342, 370, 409, 414f., 417, 427, 430. Unødig trætte 413. Udeblivelse fra retten 368. Foragt for retten 359. Ridefogder, se Fogder. Ridemænd 51. Ridning 29f., 83, 270, 392, 421. Jf. Eksercitier, Heste. Rigens admiral, se Ove Giedde og Jørgen Vind. Rigens hofmester, se Corfitz Ulfeldt. Rigens marsk, se Anders Bille. Rigets tilstand 291, 296, 346, 408. Pengemangel 57, 134, 155, 176, 296, 298, 304, 343, 425, 439. Tilta- gende forarmelse 304. Farlige mangler ved flåden 381. Rigsrådet skal rådslå om betaling af rigets gæld og andet magtpåliggende 89. Rigsrådet fundet det nødv. at sælge krongods 94f. Kongen kan mindre end tidligere bære skade alene 56. Rigsrådet, rigsråder 89, 94f., 118, 123, 147, 196f., 252, 261, 270, 278, 290, 298, 301f., 303f., 305, 308, 315f., 327, 347f., 350, 352f., 359, 365f., 372, 376, 381, 396, 398, 400, 406, 408, 422f., 433, 435. Rigsråds- plads ledig 433. Rigsråders afløn- ning 269, 275f. Rigsråders forsy- ning med len 96, 106. Jf. Herredage, Retsvæsen (rettertinget). Rokker, se Fisk og fiskeri. Rosentræer, se Træer. Rostjeneste, takst 269, 372, 434, 436. Jf. Lensvæsen. Rotgieter, se Håndværk. Rug, se Gæsteri, Korn. Ryttergårde 46, 136f., 142, 166f., 191, 250, 295, 338, 421. Jf. Hæren, Officers- og embedsgårde. Rytteri, se Heste, Hæren. Rømningsgods 253. Røveri, se Forbrydelser. Rådhuset i Ålborg 79. Rådmænd, se Borgmester og råd. Rådstuebøger, se Arkivalier. Sadelmagere, se Håndværk. Sagefald 181, 198. Sakramenter, se Gudstjeneste. Salt 91, 160, 172, 224, 314, 325, 330. Bajsalt 276, 296. Lyneborgsalt 276, 296. Henrik Møllers saltværk 427. Kongens sildesalter 249. Sal- tet kød 391. Sammenrotning af bådsfolk 49. Sandemænd 124, 253, 256, 336, 345, 360. Save 306. Sejerværk 276. Sejldybet ved Randers 217. Seksten mænds nævn 277, 340f. Selveje, se Bøndergårde. Sild, se Fisk og fiskeri. Silke, se Tekstiler. Sjette- og tiendepenge 334. Skadesløsbreve, se Arkivalier. Skanser, se Fæstninger. Skattegårde, se Bøndergårde. Skatter 144, 195, 254, 267, 275, 293f., 297, 436. Skattebreve 137, 350f., 354f., 356. Reister på lens- mænd, som fik skattebreve 354f. Borgelejepenge 373, 405. For- skånelse for do, 405f. Bådsmands- skat 100f., 239, 411, 416. Drenge- skat 354. Enfakt skat 354. Fæskat 162. Juleaftenskat 217. Jægerskat 324. Kobber- og tinskat 229, 267, 411, 416. Kontributioner 92, 100, 267, 411. Kornskatter 100f., 181, 229, 239, 245f., 267, 337, 411, 416. Landehjælp 352, 354. Madskatter 100, 181, 245, 267, 337. Penge- skatter 92, 99f., 101, 181, 229, 245, 350f., 354. Præsteskatter 49. "Sam- melskat" 321f. Studieskat 157, 237, 251, 261, 377, 394, 397. Skat til militiens underhold 142, 295, af tiender 141. Mandtaller 352, 356. Restancer 99ff., 103, 159. Skattefritagelse 43, 47f., 49f., 137, 160, 165, 186, 191, 193, 200, 206, 211, 214, 221, 233, 239, 244, 267, 368, 371, 392, 423. Skeldragning 51, 241, 345. Skeltrætter, se Ejendomstrætter. Skibsbroer, se Havne, skibsbroer m.m. Skibsbyggere, se Håndværk. Skibsfart 40, 79, 179, 182, 216, 218, 226, 372, 411, 437. Afgift af skibe i vinterleje 163. Tilladelse til salg af skibe 290, 396. Ulovligt salg af skibe udenlands 245. Skude m. ladning taget af sv. orlogsskibe 79. Fribytteri 372. Vrag 246. Jf. Flå- den, Færgevæsen, Skibskaptajner, Søpas. Skibskaptajner, skippere 79, 93, 127, 163, 182, 226. Skibsofficerer, se Flåden. Skiftevæsen 66, 80f., 107, 135, 147f., 149f., 187, 190, 208, 213, 220, 249f., 260, 262, 272f., 274, 279, 292, 305, 332, 356, 361, 364f., 375, 398ff., 415, 423, 437. Skifte i for- ældrenes levende live 398ff. Skifte ml. 2 kuld børn 80. Fritagelse for at være skiftekommissær 262. Jf. Arv, Bobehandling, Børn, Værge- mål. Skilsmisse, se Ægteskab. Skolevæsen. Sorø akademi og skole: hofmester, se Falk Gøye, forsik- ringsbrev på Christian (5.)s vegne 198, hofmester får på akademiets vegne prælatur 420, udenl. fyrstesøn som elev 336f., 340, 392, lærere 395, 419, dansemester 419, 430, notarius 419, sprogmester 199, 421, bibliotek 419, under- hold af professors datter 419, aka- demiet savner indkomst 420, ade- liges restancer 270, optagelse af elever i skolen 27, 29, 50, 84, 86, 108, 154, 161, 194, 202f., 230, 253, 309, 331, 335, 341, 361, 378, 438. Jf. Eksercitier, adelige, Ridning. Gymnasier 126. Frederiksborg skole 36. Skolen i Lund 126, Ny- købing F. 172, 194, Ringsted 398, 422, Roskilde 240, Skive 416, Vi- borg 238. Skolelegater 172, 194, 398, 422. Skolepersoner 238, rek- torer 240, konrektorer 240, skole- mestre 217, 289, 362, 416, tutorer 240, hørere 217, skolebetjente 172f., 194. Jf. Degne. Katekismus- undervisning 240. Sang- og mu- sikunderv. 240. Jf. Universitetet. Skomagere, se Håndværk. Skovfogder, se Fogder. Skovvæsen. Udvisning af træ fra kro- nens skove 31, 51, 70, 72, 80, 179, 234, 238, 343, 349, 356, 368, 404, 427, 429. Tilladelse til kulbræn- ding i kronens skove 52. Salg af skov 144. Skovhammer til udvis- ning 31. Bønderskove 281. Kirke- skove 394. Præsteskove 394. Præst må nyde fri skov 52. Rodhugget skov 181. Geder skader skovene 24. Skovridere 23f., 31, 53, 84, 119, 122, 219, 253, 333, 374. Jf. Jagt, Kul, Olden, Potaske, Skov- fogder, Træer, Tømmer og bræn- de (ved). Skovle, se Redskaber. Skriftemål, se Gudstjeneste. Skrivere 219, 351f., 431. Rigens s. 15, 44. Kgl. kammerskr. 156, 162, 171. Hofmønsterskr. 23, 337. Øverste renteskr. 212, 417f. Renteskr. 158, 170, 415. S. på bryggerset i Kbh. 70. Kgl. bygningsskr. 151, 156. Byskr. 38, 85, 257, 325, 369, 437. Herredskr. 200. Håndskr. 274. Klædekammerskr. 126. Kgl. køk- kenskr. 35, 240, 254, 256, 314, 338. Landstingsskr. 226. Lensskr. 205, 368. Skriverdreng 276. Slotsskr. 232, 252, 259, 276, 328, 349. Tingskr. 145f., 148, 253. Toldskr. 26, 67, 87, 105, 151, 176. Under- skr. 276. Jf. Retsvæsen. Skriverløn 36. Skriverskæppe 110, 160, 188, 237, 276. Skriverstue 395. Skræddere, se Håndværk. Skursnævninger, se Bønder, Rets- væsen. Skæreknive, se Redskaber. Skøder på byggegrunde og haver i Kbh. 67, 69, 92f., 107, 126, 151, 156, 158f., 161f., 165f., 174f., 182f., 184f., 186f., 193f., 201f., 203f., 209f., 214, 238ff., 241f., 252f., 254f., 262, 264, 277f., 288, 290, 305, 312, 325, 330, 333, 344, 407, 413, 418, 435. Skøder i øvr. Hovedgde 318, 337. Udlagt krongods 416f., 436. Jor- degods 143. Skove m.v. 142. Grunde v. Fr.borg 166, 342, 362. Jf. Jus patronatus, Tiender. Slagsmål 289, 326, 412. Jf. Forbry- delser. Slagtere, se Håndværk. Slagteøksne, se Husdyr. Slotsfogder, se Fogder. Slotslov, se Lensvæsen. Slotte 161, 346, 351. Se iøvr. stedreg. Sluser, se Veje, broer m.m. Slåen, se Frugt, bær og urter. Smede, se Håndværk. Smediehus 323. Smør 27, 60f., 63, 70f., 74f., 76f., 112f., 117, 124f., 138, 140f., 143, 145, 160, 163, 215f., 268, 276, 288, 296, 311, 318f., 320ff., 361, 366, 374, 385ff., 394, 424. Smørland- gilde (Landgildesmør) 77, 157, 249, 388. Smørpenge 323. Småredsel 338. Snedkere, se Håndværk. Sognedegne, se Degne. Soldater, soldatesken, se Hæren. Spader, se Redskaber. Specerier 164, 256, 314. Spindepenge, se Bønder. Spiritus, se Vin og spiritus. Spisetakst 243. Sprogmester på Sorø 199, 421. Staldkarl, hertugen af Holstens 46. Staldøksne, se Husdyr. Svibuer 165f., 174, 179. Svin, se Husdyr, Olden. Svinesnider 346. 531 Sygdomme 31, 313, 392. Artikler for badskærerlav 325ff. Blindhed 31. Døvhed 136. Podagra 313. Vater- sot 313. Hofbetjentes sygdom 314. Præst får intet vederlag for syge- besøg 42. Jf. Apoteker, Badskærer, Kvægsyge, Læger og veterinærer. Sygestuer, se Fattigvæsen. Statholderen i Kbh. 179. Jf. Joakim Synsvidner 134, 236, 333. Gersdorff. Stedsmål, fæste, indfæstning. Gårde 233. Møller 318. Tiender 14f., 51, 57, 82, 98, 105, 134, 157, 172, 174, 192, 207, 226, 230, 233, 252, 254, 257, 261f., 268, 296, 307, 311, 377, 381, 394f., 405, 407, 409, 411. Sten, se Sygdomme. Stenbroer, se Veje, broer m.m. Stenkul 234, 242, 244. Jf. Kul. Sten og stabel, se Skeldragning. Stiftsbøger, se Arkivalier. Stiftslensmænd, se Lensvæsen. Stipendier, se Studenter. Stod, se Heste.. Stodderkonger, se Fattigvæsen. Storm, se Klima, Misvækst. Straffe, se Retsvæsen. Strandfisk, se Fisk og fiskeri. Sæd, se Korn. Sædedegne, se Degne. Sædegårde 351, 436. Jf. Adelsgods, Hovedgårde, Ladegårde. Søer, damme, moser o.1. 166f., 168f., 187, 292. Jf. Moradser. Sølv, se Metaller. Sølvkammerbetjente, se Kongehu- set og hoffet. Søpas 147, 278. Jf. Pas, Skibsfart. Søtønder 249. Såning 72. Kgl. majestæt har ladet så 58f., 60, 65. Marker helt el. delv. usået 71, 148, 386, 388f. Kun ringe del korn sået i 1649 385f. For- strækning m. sædekorn 89. Jf. Bønder, Klima, Korn. Tagsten, se Byggematerialer. Strandinger og skibsforlis 182, 367f., Talg, se Kød og flæsk. 403f., 411f. Jf. Skibsfart. Strøgods, se Adelsgods. Stråtag, se Byggematerialer. Stude, se Husdyr. Studenter. Frd. om s., som forser sig m. lejermål 404. Udenl. s. tager ulovligt plads som præceptorer 47f. S. slået kokkedreng ihjel 342. S. mistænkt for mord 358f., 367. S. begået lejermål 404. Stipendium for medicinsk s. 421. Jf. Skole- væsen, Universitetet. Studieskat, se Skatter. Stykker, se Kunst, Våben. Sukker 254. Superintendenter, se Biskopper. Surkål, se Frugt, bær og urter. Tapeter på Kbh. slot 182. Tasker, se Fisk og fiskeri. Tegl. Teglbereder 415. Teglovne 22, 78, 265. Teglværk 85. Teglbræn- ding på ny måde 22, 78, på ordi- nær måde 78, 85. Jf. Byggemateri- aler, Ler. Teje 51, 190, 258f., 390. Tekstiler. Fløjl 305. Gangklæder 305. Linned 305. Silke 305. Uldent 305. Telte 68. Teltmager, se Håndværk. "Tepperiis" 157. Tiende 14f., 24f., 27, 30, 41, 43, 46, 51, 57, 82, 88, 98, 105, 124, 139, 141, 145, 148, 150, 153f., 156f., 161, 165, 171f., 174, 189ff., 195f., 203f., 207, 230, 233, 236f., 243f., 251, 254, 256f., 261f., 265ff., 306f., 309, 311, 334f., 347, 349f., 369, 377f., 379, 388, 390, 394f., 397f., 403f., 407, 409, 416, 419f. Biskops- tiende 388f., 409. Tredingstiende 51f. Fiskeritiende på Møn 268, 310. Tiende i kærven 207, 407, i negen 296, 405, i skæppen 268, 310. Afløsning m. penge 30, 38, 276. Kongetiende til bispens un- derhold 24, tillagt præst 24, 45f., 52, 218. Kirketiende tillagt præst 42, frataget præst 204. T. må kun bortfæstes m. kongens tilladelse 378. Lensmænd må ombytte én ti- ende med en anden 369. Breve på t. bortkommet 347. Kirketiende frataget sognemænd uden at være forbrudt 189, 334f., 347f. Skade på t. pga. misvækst 34, 38. Præster har pga. uvejr mistet deres t. 49. T. må bruges til kirkes reparation 207f. Efterladenhed m. t. 272. T. forskrives til arvinger 161. Tilfødning, affødning 72, 148, 253. Tin, se Metaller. Tindelørte, se Mønt, mål og vægt. Tingfogder, se Fogder. Tingskrivere, se Skrivere. Tingsvidner 22, 43, 91, 97, 134, 154, 160, 268, 351f., 359, 381, 404f., 419, 432. Tjenestedrenge, -karle 351f. Toftejord, se Marker og vange. Told og accise 175, 181, 198, 234, 246, 253, 288, 336, 346f., 357f., 381ff., 393, 408, 416. Told- og ac- ciseforpagtn. 180, 217. Told- og acciseruller 155, 303, 346, 357f., 383. Told- og acciseordinanser 346, 357, 383. Forkyndelse af mandat om accisen 392. Told- og accisefrihed 55, 83, 94, 120, 123, 144, 165, 180, 213, 232, 309, 312, 349. Till. til udførsel mod told 67, 151, 201, 205f., 208, 277, 293, 408. Toldfri passage gennem Sundet 89, 108. 50 års told- og accisefri- hed i Bersodde 423. Frd. om ac- cise m.v. 381ff. Indvisning i kro- nens told 346. Told- og acciseki- ster 249, 347, 357. Lensmænd skal indsende toldpenge 95f. Inden- rigstold 408. Godvillig ydelse af accise 304. Zisesedler 304. Færge- told 161. Glastold 277, 407f. Told på høleer og skæreknive 139. Kommissarietold 68, 128, 393. Malttold 288. Potasketold 69, 98, 149. Småtold 217, 288, 426. Øk- sentold 96. Flere øksne fortoldet end udført 124. Accise af frem- mede drikkevarer 383f., af øl og brændevin 382f. Maltaccise 382, 426. Told- og accisesvig 103, 149, 347, 357f. Toldere, der forser sig mod udførselsforbud, skal afsæt- tes 26, 87, 105. Toldere 53, 98, 127, 142, 144, 149, 158, 211, 288, 346, 349, 384, 405, 411, 420, 427, 433 (se også Henrik Møller). Tol- dere i Nyborg 182, i Sundet 89, 108, 119, 155, 182, 335. Toldskri- vere, se Skrivere. Told- og accise- betjente 346f., 357f., 382ff. Told- og acciseinspektion 346f., 357f. Accisemestre 346f., 357., 382ff. 346f., Provincialtoldforvaltere 357. Generaltoldforv. i Norge 155. Generalvisitør i Norge 44. Under- visitør i Norge 44. Toldregnska- ber, se Regnskaber. Jf. Udførsels- forbud. Tolvmandsørte, se Mønt, mål og vægt. Tolv mænds nævn 277. Torsk, se Fisk og fiskeri. Tortur, se Retsvæsen (straffe). Torve, se Markeder og torve. Tredingstiende, se Tiende. Traver 237. Trolddom 178. Tronfølgervalg 196ff. Jf. Kongehu- set og hoffet. Træer. Birkeris 169. Bøge 380, 427f. Grønne bøge til potaskebrænding 213, 232. Ege 343, 349. Ellestager 428. Enebærstager 53, 128, 132, 240, 343, 368. Fornede t. 404. Has- seltræ 251. Rosentræer 168. Top- halne t. 356. T. i kongens have 168. Tørstetræ 251. Vindfælder 87, 198, 209, 234, 349, 356, 404. Jf. Skovvæsen, Tømmer og brænde- (ved). Trældom 126, 378. Træmorter 172. Trætter 290. Om en afgift er land- gilde el. gæsteri 350. Om "handgi- erning" 234. Om jagt m.m. 428. Om købstadbyggeri 333. Om ren- ter 188. Om vedligeh. af sluser og diger 133. Jf. Ejendomstrætter, Skeldragning. Tugthuset, se København. Tutorer, se Skolevæsen. Tyveri, se Forbrydelser. Tøjhuset, se København. Tøjhuspersonale 37, 41, 79. Felt- tøjmester, se Christian Friis. Tøjhusruller 37. Tøjmester, Sveriges riges 403. Tømmer og brænde (ved) 51, 70, 72, 75, 80, 87f., 97, 145, 149, 167f., 169, 180, 203, 208f., 234, 238, 265, 281, 329, 331, 343, 356, 390, 398, 403f., 410, 427. Bøge må nu ud- føres til Holland 151. Ved må ud- føres 201. Egeplanker 67, 205f. Gullandsk tømmer 216. Mangel på ildebrændsel på Stjernholm 372, 379f. Jf. Byggematerialer, Kul, Skovvæsen, Træer, Tørv. Tømrere, se Håndværk. Tøndebåndsstager 251. Tøndens størrelse, se Mønt, mål og vægt. Tørke, se Klima. 533 div. dyr 164. Udførselstilladelse for egeplanker 205f. Udlagt barnefader, se Børn. Udlandet, forholdet til. Danzig 101. Generalstaterne 83, 103, 343. Spa- nien 70, 91, 98, 330. Sverige 315, 391. Jf. Gesandter. Udlæg af krongods til gældens beta- ling, se Krongods, udlæg af. Udlæg i (jorde) gods 79, 95, 164, 172, 231, 359. Udminding, se Afståelse i mindelig- hed. Udsendinge fra Augsburg på vej til Sverige 407. Udskibningspenge 218. Udskrivning af bådsmænd 214. Udvælgelse, kåring af hertug Chri- stian (5.), se Kongehuset og hof- fet. Ugedagsbønder, se Bønder. Uld 344. Jf. Tekstiler. Uldtøj, se Tekstiler. Ulovlig skovhugst, hugning til upligt o.1 22f., 50, 69, 73, 87, 169, 227, 333, 372, 393, 421. Ulovlig udførsel af personer 126f. Underfogder, se Fogder. Underofficerer, se Hæren. Universitetet, akademiet 47, 82, 86, 192, 198, 230, 240, 244, 338f., 421. Fundats 47. Love 47. Rektor 47, 198, 338, 421f. Jf. Konsistorium, Professorer, Studenter. Urhøns 335. Jf. Jagt. Urtegårdsmænd Håndværk. (gartnere), se Urtekræmmere, se Købmænd. Urter, se Frugt, bær og urter. Uvejr, se Klima. Tørv 88, 118, 168f., 209, 265. Jf. Uvildige mænd 318. Tømmer og brænde (ved). Udførselsforbud. Korn 26, 87, 105, 127, 359, 391, 393, ophævet 261, genindført 359. Dyr og kød 164, 167, 391. Dispensation fra u. 391. Frd. om forbud mod udførsel af Vagt. Ved fæstninger 37, 39. Frita- gelse for v. 43, 160. Vandflod, se Oversvømmelse. Vatersot, se Sygdomme. Ved, se Tømmer og brænde (ved). Veiderne ved Hals 249. Veje, broer, dæmninger, diger og sluser 147, 369f., 426. Kongens vej 94, 166, 261. Landeveje 227f., 261, 379, 410. Broer 43, 120, 132, 211f., 228. Diger 133, 274. Dæmninger 132, 166, 218, 380. Sluser 133. Stenkister 369. Jf. Gader, Kanaler, København. Vejerbod 403. Veksler, se Pengevæsen. Veterinærer, se Læger og veteri- nærer. Viceadmiral, se Niels Trolle. Vielse, se Ægteskab. Vikarier, vikariater, se Kapitler. Vildt, se Jagt. Vildtbaner, se Jagt. Vin og spiritus, Altervin, se Kirker. Akvavit 385. Alicantvin 385. Fransk vin 94, 207, 384f. Fronti- nac 385. Malvasier 385. Vin de Loc 385. Rhinskvin 89, 108, 343, 384f. Levering af rhinskvin til kon- gens hylding 343. Spansk vin 384f., 412. Brændevinsbrændere 382. Vinfade 305. Vinkælder 256. Vintappere, -tapning 256, 291. Mangel på vin på Mors 207. Jf. Mjød, Told og accise, Øl. Vindfælder, se Træer. Visitats 289. Vogne 40, 56, 180f., 184, 188, 218, 244, 253, 256f., 276, 335, 340, 364f., 373, 407, 416, 423, 430. Bor- gervogne 309, 348. Bøndervogne 348. Skovvogne 143, 319ff. Vogn- mænd 161, 257. Kongens vogn- mester 93, 173. Vogn- og geschier- mester 199. Jf. Heste, Pas. Volde, voldarbejder, se Fæstninger. Vorder, se Mønt, mål og vægt. Vornedskab, se Bønder. Vrag 246. Vurdering, se Bobehandling. Væggerum 211. Vægtere 276. Værgemål 15, 48, 66, 79, 81, 107, 118f., 148, 150, 168, 190, 205f., 207, 213, 220, 246, 250, 255, 263f., 266, 271f., 313, 331, 357, 361, 364, 375, 411. Formyndere 15, 22, 118, 194, 204f., 249, 265, 273, 413f. Lavværger 220, 250, 411, 413. Fri- tagelse for værgemål pga. alder 262. Afkald på værgemålspenge 265. Værk, se Byggematerialer. Værtshuse, se Herberger, kroer og værtshuse. Våben 393, 395. Stykker 37, 41, 98, 176. Ubrugelige stykker og mør- ser skal afhændes 81. Falkonetter 41. Gewehr 98, 123, 266, 393, 395. Musketter 251. Pistoler 251. Bro- byværket 266, 393, 395. Jf. Ammu- nition, Flåden, Hæren, Tøjhuset. Zisefrihed, se Adelsen, Told og ac- cise. Æg 58f., 60f., 64, 76, 112, 276, 322, 338. Ægt og arbejde, se Bønder. Ægter. Lange æ. 321. Vedægter 97. Begrænsning af æ. i Odense 348. Fritagelse for æ. for indbyggerne i Bersodde 423. Ægteskab (bryllup, trolovelse, vi- else) 43, 48f., 138, 142, 171, 399. Fæstensøl 155. Dronn. holder bryllup for sin hofjomfru 315f. Bevill. til vielse på sin gård 143, 167, på salen 245. Till. til æ. i for- budte led 122, 137, 215, 227, 341, 349, 361, til æ. trods lejermål 228, 252. Brude 240. Skilsmisse 228. Bigami 245, 274, (358). Andre æg- teskabssager 232, 239f. Ærerørige domme 181. Æreskænderi 34f., 97, 183, 259, 297, 326, 392. Ærter, se Frugt, bær og urter. Ødegårde, -gods, se Bøndergårde. Øgenavn 35. Økser, se Redskaber. Øksne, se Husdyr. Øl 180f., 373, 381ff. Dansk 217, 288, 381ff., fremmed 217, 288, 384. Fæstensøl 155. Mumme 385. Ro- stockerøl 120, 180, 381f., 385. Tysk øl 94. Frd. om rostockerøls afskaffelse 381ff. Ølsalg i kongens have forbudt 168. Øltapning 291, 382f. Bryggere 382. Øverstesekretær, se Otte Krag. 535 Åbenbar skrifte, se Gudstjeneste. Åer og vandløb 218, 292, 340, 437. Ågerkarle 352. Ål, se Fisk Ål, se Fisk og fiskeri. Åreladen 326.


Hentet fra "https://da.wikisource.org/w/index.php?title=Kancelliets_Brevbøger_vedrørende_Danmarks_indre_forhold._I_uddrag._(1650)&oldid=441421"