Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1651)

KANCELLIETS BREVBØGER VEDRØRENDE DANMARKS INDRE FORHOLD I UDDRAG UDGIVET VED OLE DEGN AF RIGSARKIVET 15 82 1651 KØBENHAVN 1996 Udgivet med støtte fra CARLSBERGFONDET ©1996 Rigsarkivet Trykt hos Special-Trykkeriet Viborg ISBN 87-7497-169-7 a-s Indholdsfortegnelse Forord Indledning.. Forkortelser Kancelliets Brevbøger 1651 Ordliste Personregister. Stedregister 7 9 13 17 381 397 437 Sagregister 458 Tidligere udgivne bind 486 Forord I 1885 kom første bind i Rigsarkivets lange række af bind med Kancelliets Brevbøger, kopibøgerne skrevet i den danske centraladministration. Det omfattede årene 1551-55, og siden er man med i alt 29 bind nået frem til 1650. I 1995 afsluttede forhenværende landsarkivar Jens Holmgaard sit arbejde som udgiver med det femte af en række bind omfattende årene 1646-50. Jens Holmgaard har vel i det væsentlige fulgt forgængernes udgivelsesprincipper, men har også fundet retningslinjer for en begrænsning af udgivelsens omfang, der gennem årene var vokset betydeligt. Han gennemførte en nyttig deling af navneregisteret i et personnavneregister og et stednavneregister og indførte en ordliste. Med denne ordliste kan udgaven i højere grad i den anvendte referatform gengive de oprindelige tekster, deres ord og sprogtone, uden at det bliver for besværligt for brugerne. Det er lykkeligt, at arkivar, dr. phil. Ole Degn har villet tage over, hvor Jens Holmgaard slap. Ole Degns dybe kendskab til 17. århundredes historie og fortrolighed med periodens arkivalske materiale borger for fortsat høj kvalitet. Ved tilrettelæggelsen har Ole Degn udnyttet informationsteknologiens muligheder fuldt. Det har bl.a. betydet, at også bøndernes navne nu er taget med i personregisteret. Ligesom tidligere har Carlsbergfondet - som ved andre store nationale værker - ydet en rundhåndet støtte til udgivelsen af et nyt bind i rækken. Rigsarkivet er taknemmelig for, at udgivelsen af denne centrale kildepublikation til gavn for dansk historisk forskning og historieskrivning dermed kan fortsættes. Rigsarkivet, november 1996 Johan Peter Noack Indledning Udgaven af brevbøgerne 1651 følger i det væsentlige principperne i de nærmest foregående bind. Dog er antallet af anvendte forkortelser nedskåret noget og af hensyn til tekstbehandlingssystemets registerfunktion undgået i stednavne, bortset fra navnene Kbh., Sjæll., Loll., Langel. og Jyll. Om udgivelsesprincipperne henvises generelt til indledningerne i bindene for 1646, 1647 og 1648. I personregisteret er modsat tidligere medtaget alle personer, også bønderne nævnt i breve om lettelser i skatter og landgildeafgifter m.m., i mageskifter m.v. Dette er fundet muligt, idet teksten er skrevet i et tekstbehandlingsprogram med gode alfabetiserings- og sorteringsfaciliteter. Alle personer anføres så vidt muligt med stillingsbetegnelse og hjemsted, det sidste en købstad eller et landsogn, evt. også landsbyen, og hertil herredet, idet dog landsdelen eller lenet anføres, når en nærmere bestemmelse ikke har været mulig. Med angivelsen af hjemstederne er heller ikke bønderne trods deres noget ensformige navne blot anonyme. Medtagelsen af bønderne har betydet en fordobling af personeres antal, idet bindets personregister rummer 2.400 personnavne mod de ca. 1.200 i bindet 1650, der endda i tekstomfang var mere end en tiendedel større. At bønderne er med, gør det muligt at følge også dem, hvilket formentlig kan være nyttigt, ikke mindst, når det kan ske gennem en længere årrække. For året 1651 kan det iagttages, at flere bønder i Åkær len, som Jens Frandsen i Hovedstrup, Jens Iversen i Torrild og Rasmus Mogensen i Bovlstrup, i april på grund af forarmelse måtte have afslag i deres landgilde for det foregående år, og allerede i december måtte de på grund af forarmelsen i de dyre åringer have det for dette år. Ordlisterne fra bindene 1646-50 er samlet i én liste og suppleret med nye ord fra bindet 1651 og gengivet s. 381-95. Ligesom tidligere er det brevbøgernes tekster, der refereres, og de kan ligeledes være sammenholdt med bevarede koncepter og indlæg. I flere tilfælde er det bemærket, at større indlæg især til breve vedrørende mageskifter og afslag i landgilde m.m. kan være mere fuldstændige med hensyn til angivne personer end brevbøgerne, men det er ikke fundet rigtigt at supplere de gengivne tekster på grundlag heraf. Ved arbejdet med teksten har jeg draget nytte af diskussioner med den tidligere udgiver, fhv. landsarkivar Jens Holmgaard, og med overarkivar Sigurd Rambusch, Rigsarkivet, og sidstnævnte har læst korrektur på teksten. Forleningsbrevene er næsten alle udformet over samme skabelon, og denne var på mange punkter ved begyndelsen af 1650'erne den samme som i slutningen af 1500-årene, gengivet i Kancelliets Brevbøger 1596-1602, indledningen s. III-VI, i 1648, gengivet i Kancelliets Brevbøger 1648, s. 10-11, og i 1651, gengivet i Kancelliets Brevbøger, 1651, s. 9-12. Lensbrevene kan derfor i det væsentlige gengives med henvisning til en skabelon med faste rubrikker, hvis indhold nedenfor er gengivet i referatform. Ændringerne mellem de nævnte tidspunkter var få, mellem de to første gik tre rubrikker ud og to nye kom til, den gengivne skabelons nr. 17 og 18. Mellem de to sidste tidspunkter blev i 1650 truffet en beslutning af kongen og rigsrådet om at kongen skulle have et års indtægt af len og gejstlige beneficier fordelt over 3 år. Dette gav nævnte år anledning til en ny rubrik, nr. 20; provenuet skulle anvendes til betaling af den holstenske gæld, jfr. C. Rise Hansen: Aktstykker og Oplysninger til Rigsrådets og Stændermødernes Historie i Frederik III's Tid, 1, 350, 404-05. Skabelon for forleningsbrev i 1651 0. Indledningsformular (udelades helt). 1. Genant/afgift (refereres i hvert enkelt tilfælde). 2. NN må, sig selv til bedste, nyde avlen, affødningen og anden fordel af slottets ladegård, men må til gengæld ikke tilskrive kongen nogen omkostning derpå. 3. NN skal, når kongens rejser dér fremfalder, holde hans heste frit med hø og rugfoder 1 til 3 nætter. 4. Hvad angår den uvisse rente og indkomst: stedsmål, sagefald, husbondhold, drift, førlov, rømningsgods og vindfælder, har kongen bevilget NN den ... del, men den øvrige samt al told, zise, vrag, oldengæld og hvad der oppebæres for rodhugget skov, forbeholder kongen sig selv efter regnskab. 5. Kongen har dog bevilget NN, når der er olden, fri olden på kronens skove til hans genantsvin og hjemmefødte svin, som skal indskrives i oldenregistret (i forleningsbreve til rigsråder: dog må NN få den ... del af oldengælden). 6. Hvad oldengælden angår, skal der forholdes således i regnskabet, at ved hver mands navn, som indslår svin til olden på kronens skove, skal antegnes deres antal, og ved de svin, der modtages som oldengæld, skal skriveren antegne, hvilke der er gamle og hvilke unge, og have indseende med, at der sker kongen skel og ret, || han skal også, når der bliver olden i skovene, straks give det til kende og meddele, hvor mange svin - unge og gamle - der bliver indbrændt, og sende en fortegnelse derover til Rentekammeet med oplysning om, hvor mange deraf der kan tilkomme kongen i oldengæld, for at det kan forordnes, hvor de skal drives hen til slagtning. I nogle breve fortsættes fra tegnet II: såvel som også tage bevis på flæsket, særskilt af de gamle og særskilt af de unge, når det til kongens behov fremsendes til slottet [i Kbh]. 7. NN skal selv lønne, klæde og besolde fogden, skriveren og andre slottets, ladegårdens og hans egne folk og ikke tilskrive kongen noget, og ej heller tillade dem at have nogen genant i lenet, undtagen fogden sine tiendepenge og skriveren sin skriverskæppe. 8. NN skal heller ikke tilskrive kongen nogen fortæring på sine folk og tjenere, hvorhen han i riget sender dem på kongens vegne, og han skal befordre kongens brevdragere og andre, som har kongens fri pas, gennem lenet med god befordring og forsørge dem med frit nødtørftigt underhold til mad og øl og en nats husly og ikke henvise dem til borgerne i købstæderne om befordring. 9. NN skal have godt tilsyn med kongens og kronens ejendom i lenet, at den ikke med urette hævdes el. fravendes derfra, og hvis han formærker, at jord el. ejendom, lidt el. meget, med urette er kommet derfra, skal han tale det ind igen med lov, dom og ret. 10. NN skal tjene kongen med ... geruste heste, inden riget på egen, uden riget på kongens bekostning, og ikke tilskrive kongen nogen fortæring el. omkostning, hvor han el. hans folk her i riget rejser i kongens ærinde. 11. NN må ikke tilskrive kongen el. anmode om noget flikkeri med tag, døre, låse, vinduer el. andet til vedligeholdelse af slottet, og ingen bygning foretage på huset el. på ladegården uden kongens bevilling og befaling. 12. NN skal have den gejstlige jurisdiktion og lenets præster i befaling og forsvar. Han skal, når det behøves, foredige og forsvare præsterne til al rette. Hvad angår den gejstlige rente og stiftets indkomst af lenet, skal NN gøre regnskab for stedsmål og tienderne, sagefald af præster og degne og for anden vis og uvis indkomst, kongen alene til bedste. 13. NN skal have indseende med, at kirkernes rente og indkomst bliver gavnligt anlagt og anvendt til kirkernes bedste og ved hver kirkes kirkeværger lade kirkernes korn sælge til formuende købstadborgere og ingen anden. Han skal årligt gøre regnskab i Rentekammeret, så det kan erfares, hvad hver kirkes årlige indkomst og forråd er. 14. NN skal frede skovene og intet lade hugge til upligt el. skovskade.

15. NN skal have opsyn med kongens vildtbane og intet deri jage el. lade jage, skyde el. lade skyde, undtagen hvor han på kongens og kronens har lod og del og fælled med adelen og er adelens eget arvegods. 16. NN skal holde lenets bønder ved lov, skel og ret og ikke forurette dem mod loven og jordebogen el. besvære dem med nye pålæg. 17. NN skal have indseende med, at veje og broer holdes vedbørligt vedlige. 18. NN skal i sit regnskab under særskilt titel lade indføre alle de bøder, som oppebæres for overtrædelse af kongens forordninger. 19. Kongen vil have forholdt således med udgiften i regnskaberne, at skriveren skal tage nøjagtige kvittanser og beviser af dem, udgiften lyder på, og NN skal til ydermere bevis med egen hånd undertegne, at udgiften og købet er ham vitterligt og af ham på kongens vegne samtykket.

20. Kongen har med rigsrådet besluttet, at enhver, der har len, på 3 år skal forstrække kronen med 1 års indkomst af genanten samt tiender og save efter jordebogen og renteritaksten, hvorimod kongen har bevilget, at deres hustru og arvinger, om hustruen ej lever, må nyde et nådsensår foruden det, som er sædvanligt, med samme kondition, som er bevilget ved nådsensår, at hvis den fulde årsindkomst efter 3 års forløb ikke er blevet erlagt p.gr.a. dødsfald, så skal efterlevende hustru el. arvinger gives så meget igen, som er udlagt. Efter denne anordning skal NN give sin formand 1/3 af sin genant el. indkomst, når de 3 el. 2 år, som endnu resterer, er gået. Forkortelser Foruden de i almindeligt skriftsprog gængse forkortelser er nedenstående anvendt. En del af dem er dog kun brugt i tilføjelser, noter og registre. Brugen af forkortelser kan bero på et skøn i hvert enkelt tilfælde. Generelt gøres opmærksom på, at personnavne, der forekommer flere gange i samme indførsel, skrives ud første gang, men derefter kun nævnes ved forbogstaver, når forveksling er udelukket. Se også forkortelserne s. 397. afd. al. alm. bestall. bevill. CCD afdøde (afgangne) alen almindelig bestalling bevilling Corpus Constitutionum Daniæ. Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558-1660. Ed. V. A. Secher. dansk(e) Danske Magazin dateret Danske Kancelli, arkiv i RA Danske Kirkelove. Ed. H. F. Rørdam daler da. Da. Mag. dat. DKanc. DKL dl. dr. doktor el. eller FR frd. FT fuldm. gd., gde g.m. h. hgd., hgde Fynske Registre forordning Fynske Tegnelser fuldmægtig (e) gård, gårde gift med herred hovedgård, hovedgårde holl. hr. htk. indl. jf. JR J. R. Hübertz JT K. Kanc. kaptajnlt. KB Kbh. KD K.M. kgl. konf. Kr. Sk. kur. LAK LAO LAV mag. magesk. mk. ml. ms. N ndf. no. oberstlt. orig. pd. prof. RA rd. rgsk. hollandsk(e) betegner ridder el. præst hartkorn (også hvor teksten har korn = hartkorn) indlæg (til Registre og Tegnelser) jævnfør Jyske Registre J. R. Hübertz: Aktstykker vedk. Staden og Stiftet Aarhus. Jyske Tegnelser koncept Kancelli (et) kaptajnløjtnant Kancelliets Brevbøger (udgaven). København Kjøbenhavns Diplomatarium. Ed. O. Nielsen Kongelig Majestæt kongelig konfirmation, konfirmeret Kronens Skøder paa afhændet og erhvervet Jordegods i Danmark. Ed. F. J. West. kurant (kurantdaler, daler kurant) Landsarkivet for Sjælland m.m. Landsarkivet for Fyn Landsarkivet for Nørrejylland magister mageskifte (t) mark (møntenhed) mellem missive (r) ukendt person el. sted nedenfor norsk(e) oberstløjtnant original(t kongebrev) pund professor Rigsarkivet (i Kbh.) rigsdaler regnskab (er) Rise Hansen: Aktst. og Opl. t. RR.s og St. mødernes Hist. Rtk. S. SjR SjT sk. skbl. C. Rise Hansen: Aktstykker og Oplysninger til Rigsrådets og Stændermødernes Historie i Frederik III's Tid Rentekammeret, Renteriet sogn Sjællandske Registre Sjællandske Tegnelser skilling skæppe (r) skabelon, se Indledning Skånske Registre sankt Skånske Tegnelser skp. SkR skt. SkT sldl. smst. SmR SmT spdl. SV. slet (te) daler sammesteds, samme sted Smålandske Registre Smålandske Tegnelser speciedaler svensk(e) sædv. sædvanlig (e, t) td. tønde (r) teol. teologisk(e) tidl. tilf. till. T.K.U.A. tr. tidligere tilføjelse tilladelse Tyske Kancelli, Udenrigske Afdeling trykt ty. tysk(e) u.d. uden dag udat. udateret udt. udtog u.st. uden sted vedr. vedrørende å.b. åbent brev 1651 1. jan. (Kbh.) K.M.s gældsbrev til fru Hedevig Marie Mengersheim. Kongens bror, prinsen [Christian] blev skyldig til HMM 1.430 rd., hvilket kongen lover at betale hende el. hendes arvinger, fra brevets dato med årlig og sædvanlig rente. (Niels Kruses skrift). SjR, 23, 1. 1. jan. (Kbh.) Claus Kaas fik brev om, at afd. Frands Kaas og fru Anna Hundermark er blevet en anselig sum penge skyldig på skatterne i Nordlandene, hvorfor kongen billigen kunne lade sig indføre i deres anpart i Gjerdrupgård og gods i Sjæll., som de kan tilkomme efter befalingsmand over Vardøhus len Hans Køninghams død. På Claus Kaas' ansøgning har kongen bevilget, at han på kongens vegne må lade sig indføre i Gjerdrupgård og gods for kongens tilkrav, dog på egen bekostning og eventyr, så vidt hans afdøde forældre deri kan tilkomme. Det, han der på kongens vegne kan få, må han nyde og beholde for sig og sine arvinger, eftersom kongen afstår al rettighed, så han kan gøre sig den så nyttig, som han bedst vil og kan. Dog vil kongen have sig forbeholdt det, der kan fås efter hans afd. forældre på andre steder, for det tilkrav, som han har. SjR, 23, 1. 1. jan. (Kbh.) Rigsråderne i hvert land fik brev om at forskrive adelen. Adelens deputerede erklærede på det seneste møde i Kbh., at de ikke kunne give nogen frugtbarlig resolution om hjælp til landekisten, ryttere el. landsknægthold, magasiner, accise o.a., som blev proponeret til deres fædrelands tjeneste, da en del af provinserne havde givet dem limiterede fuldmagter, hvorfor de begærede, at adelen påny måtte tilskrives at fremsende deputerede med ulimiterede fuldmagter. Adressaten skal forskrive adelen i Nørrejyll. inden førstkommende pinsedag, foreholde dem det og henbringe, at de 16. juni sender deres fuldm. med nøjagtige og ulimiterede fuldmagter til Kbh., så de på vegne af adelen i Nørrejyll. kan erklære sig om de proponerede poster. SjT, 32, 1. (Jfr. Rise Hansen: Aktst. og Opl. t. RR.s og St.mødernes Hist., II, 106). Ligesådanne breve fik rådet i Sjæll., Skåne og Fyn. 1. jan. (Kbh.) Hr. Oluf Parsberg fik brev om, at kongen af Mogens Høgs og hr. Henrik Rantzaus erklæringer indskikket i Kanc. har erfaret, at en del af Skanderborg lens bønder i hans tid som lensmand behøver endeligt afslag, såfremt de skal blive ved magt. Kongen er tilfreds, at de kronbønder, der uforbigængelig behøver det, må få de afslag, som MH og HR har gjort, hver gd., bol og mølle, som efter deres indleverede designation i alt udgør 3331/2 rd. 1/2 ort 91/2 sk. 3 penning, 3751/2 ørte 5 1/6 skp. 1/2 1/3 fjdg. rug, 45 ørter 1 skp. mel, 3881/2 ørte 1/2 skp. byg og malt, 89 ørter 51/2 skp. 1/2 fjdg. havre, 61/2 skp. gryn, 38 td. 1/2 otting 4'/2 mk. smør, 2 td. lyneborg salt, 3 td. bajsalt, 21/2 td. ål, 41/2 1/4 foderøksne, 281/2 fodernød, 21/2 ko, 9 bolgalte, 141 7/8 svin, 1'/2 får, 33 3/8 lam, 28 1/8 gæs, 99 høns, 3 ol 10 stk. æg, 3 mk. lysegarn, 3 jernkloder, hvilket skal godtgøres ham på Rtk. JT, 12, 311. 2. jan. (Kbh.) Erik Hansen Kaas til Lindskov har til magelæg begæret nogle af kronens jorder i Fyn og Langel., liggende til Vejstrup by, ifølge vedlagte to tingsvidner, lydende, at Knud Hviid i Lørup, herredsfoged i Gudme h., Knud Bertelsen i Gislev, Niels Lauridsen smst. og Niels Tygesen Skriver gør vitterligt, at lørdag 26. sept. 1650 på Gudme herredsting var skikket EK til Lindskovs fuldm. Hans Viid i Pederstrup, ridefoged over Lindskov, Tostrup og Vejstrup, og begærede på sin husbonds vegne et tingsvidne med 8 mænd, nemlig Rasmus Gudsen i Lamdrup, Jep Jørgensen i Brudager, Niels Jensen i Brangstrup, Jens Ellinge i Ryslinge, Isak Christensen, Hans Christensen og Niels Findsen smst. og Christen Rasmussen i Gislev, der vidnede, at Hans Viid på sin husbonds vegne i retten lagde en skriftlig likvidation, som han begærede læst og påskrevet, lydende, at kongen har tilladt og bevilget EK at få noget jord til magelæg fra kronens tjenere i Vejstrup. Da fik kongens ridefoged Christen Ibsen i Øre, ridefoged til Nyborg Slot, Gudme h., og EK's fuldm. HV efter lovlig udmeldelse af Gudme herredsting jorderne at syne og taksere, hvor vidt såland, engbund og gærdselshug det kunne være. Da fremstod for retten Jørgen Nielsen i Vejstrup, Peder Hansen, Poul Jacobsen og unge Peder Hansen i Vejstrup og begærede, at de efter udmeldelse 4. sept. for forskrevne to fuldm. på begge sider, så vel som kongens bønder, nemlig Christen Nielsen og Dines Sørensen i Vejstrup, som har samme lod i brug, har været på efterskrevne jordsteder, nemlig Vejstrup Lille Mark, som EK begærer, som ligger langs norden næst op til Vejstrupgårds enemærke, strækker sig fra østen og vesten til Klingstrup løkkegærde og kaldes Kæpshave og fandt samme jorder, som ligger til Christen Nielsens gd. i Vejstrup, som han påbor, liggende næst op til Vejstrupgårds løkkegærde, et lidet stykke jord agtet for 2 skp. rugland, engbund til et lidet læs hø, skovhug på samme mål til to læs gærdsel. Dernæst var de på et mål til den gård, Dines Sørensen i Vejstrup påbor, liggende i samme kæpskov, et stykke jord næst op til Poul Rasmussens mål, som de agtede for 2 skp. rugland, engbund til 3 parter og et læs hø, skovhug til 2 læs gærdsel, dette begærer EK til magesk. Til vederlag efter kongens bønders egen begæring blev ved HV efterskrevne jord, engbund og skovhug begæret, først Christen Nielsen i Vejstrup til vederlag af Vejstrupgårds jord, i Lille Mark 1 ager med den østre ende fra Tidselbjergs side og vesten hen til Klingstrup femte gærde agtedes for 2 skp. rugland, engbund fra begge ender til et læs hø, dernæst i Vejstrup kohave af det store mål, som EK fik fra Tidselholt til magesk. af hr. Henning Valkendorf. Deraf begærede CN til den gd., han påbor, tværs over målet på den vestre ende fra Brudager markskelsgærde til den vestre grønvej, der løber af samme mål i Kochvogen, DS begærer til vederlag til den gd., han påbor, for den jord, EK begærer i Kæphave, først en ager af Vejstrup gæsterijord på lille Søeberug, agtet for 2 skp. rugland, som løber fra Rasmus Holms have og til gærdet, og strækker sig i øster og vester liggende næst norden op til unge Niels Nielsens jord, nok for en engbund og gærdselhug, han ejede i Kæphave, begærede DS i det store mål, som kaldes Tidselholt mål, og nu tilhører EK, fra det øster gær- og vester på, som blev slaget en pæl i hovedskellet, som de 4 synsmænd afhjemlede i dag inden tinge at have lignet nævnte jorder med hinanden, både den jord, EK begærer af Christen Nielsen og DS, kongens tjenere til Nyborg Slot, og den jord, de to mænd begærer til vederlag. Derefter fremkom endnu 4 synsmænd, nemlig Hans Madsen i Rønneby, Knud Bertelsen i Gislev, Peder Staffensen i Fjellerup og Niels Pedersen smst., og berettede eftersom de var udmeldt af tinget, at de 25. sept. havde været på Ryslinge Mark i overværelse af de to fuldm. samt sognepræst til Ryslinge s. hr. Mathias Reutze og kongens bønder Jens Rasmussen i Ryslinge, Isak Christensen, Hans Christensen og Niels Findsen, alle i Ryslinge, og likviderede og agtede den jord, som EK begærer. Først på åstedet kaldet Tomes Mose næst op til Tøjstrup løkkegærde begærer EK af den jord, som ligger til hr. Mathias' præstegård 4 stykker jord agtet for 8 skp. rugland, engbund til 1 læs hø, nok af kongens tjener Hans Andersens gd. i Ryslinge 1 ager til 1 skp. rugland, nok fra Niels Findsens gd. 1 toft østen op til de andre agerender, strækker sig i syd og nord, agtet til 2 skp. rugland, nok af de Isak Christensens gd. 2 stykker jord, det ene agtet for 4 skp. rugland, det andet 2 skp. land, fremdeles af HCs gd. smst. på samme mål 1 stykke jord på 2 skp. rugland, af Jens Rasmussens gd., han påbor, 2 stykker jord på 4 skp. land, og af den gd., NF i Ryslinge påbor, 2 stykker jord, som strækker sig sønder og nord næst skigærdet ved Tøjstrup Løkke, agtet for 6 skp. rugland, engbund til et lidet halvt læs hø. På det andet mål, som kaldes næst østen Tøjstrup løkkegærde ved bredland, strækker sig syd og nord, først begærer EK af ejendomsbonde JR i Ryslinge 1 ager på 10 skp. rugland, af ejendomsbonde Mikkel Findsen 2 små stykker jord på samme skifte på 4 skp. land, af HC på hans mål 1 ager på 4 skp. land. Herimod til god vederlag udlagde EK efter ejendomsbøndernes egen begæring fra sin tjener Peder Espensens bolig i Ryslinge i Ryslinge Vestermark ageren Lerager med dens forslet på 3 skp. rugland foruden engbunden, nok i Kieremarken 1 ager kaldet Højager på 4 skp. rugland, dernæst efter HCs egen begæring udlagde EK til hans ejendomsbondegård fra Peder Espensens jord 1 ager kaldet [ikke udfyldt], agtet for 6 skp. rugland, ejendomsbonde Mikkel Findsen begærer igen af EKs tjener Peder Espensens jord 1 ager i kirkemarken, kaldet Engelskiel, og 1 stykke ved Mulleskiel agtet for 4 skp. rugland, IC begærer til vederlag 1 stykke kaldet Erland og er det mellemste stykke af de tre, agtet for 6 skp. land. Ejendomsbonde JR begærede først af Knud Hansens gårdsjord på Sandager Bjerg på 4 skp. rugland, 1 stykke af Hans Sørensens gårdsjord på 4 skp. land, nok 1 stykke jord fra Rasmus Skagaards gårdsjord på 4 skp. land, nok på Sandager Bjerg 1 stykke jord på 2 skp. land. Hr. Mathias Reutze, sognepræst i Ryslinge, begærede til vederlag af EKs tjeneres jord, først på Rasmus' mål Nørremark, kaldet Lysemose, 1 stuf jord, er 5 små stykker, agtet for 7 skp. rugland, engbund for samme jord for begge ender til 1 halvt læs hø, derpå findes to bøge og en egestub, nok begærede hr. Mathias og Hans Andersen begge 1 stykke jord i samme mark kaldet Sorte Lad for 2 skp. land, nok 1 engbund i Vestermarken med Årmosen på 1 halvt læs hø. Og fremkom for retten CN og DS i Vejstrup og de øvrige bønder og for hr. Mathias fremlagde skriftlig fuldmagt, og det blev for retten berettet, at den af EK tilbudte jord var vel så god og end bedre og liggende mere belejligt end den, de mistede, og var ridefoged CI og Hans Viid med til vedermålsting. - Knud Hviid i Lørup, herredsfoged i Gudme h., Knud Bertelsen, Niels Lauridsen i Gislev og Niels Tygesen Skriver gjorde vitterligt, at 26. sept. var på Gudme herredsting skikket EKs fuldm. Hans Viid i Pederstrup, der begærede et tingsvidne af 8 mænd, nemlig Rasmus Gudsen i Lamdrup, Jep Jørgensen i Brudager, Niels Jensen i Brangstrup, Jens Ellinge i Ryslinge, Isak Christensen, Hans Christensen, Niels Findsen smst., Christen Rasmussen i Gislev, der alle endrægtigt vidnede, at de på tinge så og hørte, at Hans Viid på sin husbonds vegne lagde en skriftlig likvidation i retten, som han begærede læst og påskrevet, og lød, at eftersom kongen har bevilget EK noget jord til magelæg fra kronens tjenere i Vejstrup, har kongens ridefoged Christen Ibsen i Øre, Thomas Christensen i Munkebo på sin husbond hr. Christen Thomesen til Stougårds vegne og EKs fuldm. Hans Viid efter lovlig udmeldelse af Gudme herredsting synet og takseret såland, engbund og gærdselshug. Da fremkom for retten Jørgen Nielsen i Vejstrup, gamle Peder Hansen, Poul Jacobsen og unge Peder Hansen i Vejstrup og berettede, at de efter udmeldelse 4. sept. med nævnte to fuldm. og kongens 8 bønder har været på åstederne og synet beskaffenheden. Først i Kæpshave ved Vejstrup løkkegærde norden for, som strækker sig af øst og i vest indtil Klistrup løkkegærde næst op til Christen Nielsens gårds jord i Vejstrup, begærer EK af Hans Madsen og Rasmus Hansen Smeds gårds jord 4 små stykker jord tilsammen ansat til 4 skp. rugland, engbund til 2 læs hø og gærdselshug til 6 læs. Herimod udlagde EK til Hans Madsen og Rasmus Hansen Smed i Vejstrup efter begæring af dem selv en af Vejstrupgårds agre i Lille Mark liggende næst ageren kaldet Tidselbjerg til smeden Rasmus Hansens gd. ved kirken og strækker sig i øst og vest, agtet for 4 skp. rugland. Nok efter de to mænds begæring for deres engbund og gærdselsskov udlagde EK i et mål kaldet Tidselholt det store mål, som han fik i magesk. af hr. Henning Valkendorf fra den vestre vej og øst på til siget, som der straks blev slået stage i. Fremkom for retten Hans Undsen og Rasmus Hansen Smed i Vejstrup, bekendte, at den jord, som EK vil udlægge til vederlag er så god og velbelejlig som den jord, han begærer fra deres gde, og var ridefoged Christen Ibsen i Øre, hr. Christen Thomesens fuldm. Thomas Christensen i Munkebo på Hans Madsens og Rasmus Hansens vegne og de 4 vurderingsmænd til vedermåls ting. - Markus Pedersen Shaarpe, herredsfoged i Sønder h. på Langel., Ebbe Pedersen i Rudkøbing, herredsskriver, Christen Morsen i Havbølle gør vitterligt, at 5. okt. på nævnte herredsting var for dem skikket ridefoged Niels Hansen på vegne af hr. Christian Rantzau til Breitenburg, statholder i Holsten, domprovst i Hamborg og befalingsmand over Rendsborg og Tranekær len, og han fik et tingsvidne af 8 mænd, som er Peder Olsen i Hennetved, Rasmus Nielsen, Christen Lauritsen, Rasmus Mikkelsen, Hans Mikkelsen, Anders Pedersen, Rasmus Rasmussen og Rasmus Madsen smst., som alle vidnede, at de så og hørte, at Niels Hansen begærede besigtingsmænd ml. Erik Kaas til Hjortholm og hr. Erik Christensen, sognepræst til Tryggelev og Fodslette sogne, om et magesk., som EK begærer af ECs annekspræstegård i Fodslette. Da fremkom 4 besigtingsmænd, Niels Hansen i Hennetved, Niels Hansen i Fauerbjernesgård, Niels Ibsen i Magleby og Peder Nielsen i Kurpholm, som fremlagde deres skriftlige afsigt, lydende, at efter udmeldelse af Sønder herredsting 28. sept. 1650 for at besigtige et mål med tørvehug, mose, såland, som EK begærer til magesk. af hr. EC af annekspræstegårdens tillæg i Fodslette i Sønderskov, både i øst og vest, i øst til den første vestre Måbæk, har vi været på åstedet 5. okt. og eragter præstegårdens grund i Sønderskov til 5 td. sædeland, derimod til vederlag vil EK give 1 hus i Fodslette, som Simen Rasmussen påbor, nok 1 hus smst., som Oluf Madsen påbor, beregnet tilsammen med have og med Simen Rasmussens nu tilliggende hustofter og enghaver 2 td. land, desuden af Henrik Skrædders jord 4 agre i Fodslette kirkelunde, beregnet til 1 ørte land med eng, mose og skovkrat, desuden Egelund af Hjortholmgårds tillæg, 2 skp. land, nok i Egelund på Refsbjerg af Mikkel Hansen, Laurids Hansen og Rasmus Hansen, alle i Fodslette, 7 skp. land. Dernæst fremlagde Jacob Christensen hr. ECs missive til EK om, at han er veltilfreds med samme magesk., dat. Tryggelev præstegård 4. okt. 1650. På baggrund af hr. Mogens Kaas' erklæring og tingsvidnerne konfirmerer kongen magesk. FR, 6, 106. (Udt.: Kr. Sk., 2, 21-22). 3. jan. (Kbh.) Claus Kaas fik brev om, at kongen har givet ham fuldmagt til på kongens vegne at søge, hvad der ved lovlig proces kan fås i Gjerdrupgård og gods efter befalingsmand over Vardøhus len Hans Køningham for det tilkrav, kongen har hos CKs afd. forældre, Frands Kaas og fru Anna Hundermark, for det, de blev skyldig på skatterne af Nordlandene. SJR, 23, 2. 3. jan. (Kbh.) Arent von der Kuhla og Otte Pogwisch fik brev om at tilholde de underliggende bønder i deres len, at de straks hidfører 150 læs hø fra Frederiksborg Slot til kongens hestes fornødenhed. SjT, 32, 2. Orig. i Frederiksborg lensark., LAK. 4. jan. (Kbh.) Å.b., at Diderich Krefting, borger i Bremen, har andraget, at han hos en del af kongens undersåtter har en anseelig sum at fordre, hvilket han agter at lade indfordre, med begæring, at han må forhjælpes. Lensmænd, fogeder, borgmestre, rådmænd og alle andre som på kongens vegne har nogen bestilling og besøges af ham, skal forhjælpe ham til rette, på det at han kan få sin betaling. SjR, 23, 2. K. 4. jan. (Kbh.) Hr. Christoffer Urne fik brev om, at den halve part af Munkebo kirketiende nu er ledig efter afd. fru Ingeborg Gyldenstjerne, og at Ulrik Christian Gyldenløve allerede har den anden part i fæste, hvorfor hans fuldm. ansøger om, at han måtte bekomme den. Han skal lade ham bekomme den i fæste. SjT, 32, 2. 4. jan. (Kbh.) Henrik Thott fik brev om, at Maturin du Pont, kongens vognmester, har klaget over Hans Jacobsen, hvilket han kan se af hosføjede supplikation. Han skal så vidt muligt hjælpe MP til rette, så han med rette kan bekomme, hvad der tilkommer ham, og kongen blive fri for videre overløb. JT, 12, 312. 4. jan. (Kbh.) Albert Baltzer Berns har i betaling fået 53.972 rd. 3 mk. med kronens gård Lund på Mors og Bustrup og det tilliggende gods, og da han til 1. maj 1651 med kapital og rente blot skulle have haft 50.240 rd., anmoder kongen ham om at betale de overskydende 3.732 rd. 3 mk. til Philippi Jacobi 1651 til Reinholt von Houen, tagende hans bevis derpå. JT, 12, 312. 5. jan. (Kbh.) Kvittansiarum. Arent von der Kuhla har gjort endeligt regnskab for al indtægt og udgift af Frederiksborg Slot og len fra Philippi Jacobi 1645, da han fik det efter afd. Hans Ulrik Gyldenløve, og til årsdagen 1648, da han igen blev det kvit, og Otte Pogwisch blev forlenet med det. Han har desuden gjort regnskab for penge- og kornskatter samt bådsmandsskatter o.a. kontributioner i Frederiksborg såvel som Abrahamstrupgård len og leveret sit lensbrev fra sig, ligeledes lenets inventarium. Han er intet blevet skyldig efter de på Rentekammeret indleverede regnskaber, mandtaller og inventariumsregistre, kvittanser og beviser, og kongen lader ham og arvingerne kvit, fri og kravsløse. SJR, 23, 2. K. 6. jan. (Kbh.) Skøde til Jens Boisen, toldskriver i Kbh., på en byggeplads inden for fæstningen udvist og afmålt ved Prinsens Kanal, for til kanalen 32 al. bredt, end langs Dytmærskegaden 90 al. lang, på den anden side også 90 al. lang, i den bageste ende 32 al. lang. JB og hans arvinger skal være forpligtet sin anpart af kanalen og gaderne at forfærdige, brolægge og siden vedligeholde på egen bekostning. Derforuden må JB el. hans arvinger ikke bygge nogen bygning ud på gaden til rendestenen, men dem, der vil have skurudbygninger el. svebuer for sit hus, skal vige ind på sin egen grund dermed, så at gaden beholder sin bredde ubehindret. SjR, 23, 3. (Tr.: KD, III, 356-57). K. 6. jan. (Kbh.) K.M. er efter obligation blevet Reinholt von Houen, oberstlt. til fods, 2.152 rd. 3 mk. skyldig, som er sket ham af Jacob Kohl, borgmester på Øsel, i hans fordring hos kronen for forstrækning til riget og i forleden fejdetid. SjR, 23, 4. Indl. udat. 6. jan. (Kbh.) Hr. Flemming Ulfeldt fik brev med vedlagt bytingsvidne, udstedt i Næstved, hvoraf han kan erfare om sognepræsten til Merløse hr. Niels Christensens grove forseelse. Han skal på kongens vegne lade ham tiltale. SjT, 32, 2. 6. jan. (Kbh.) Hr. Henrik Lindenov fik brev om at tilholde bønderne i Gers, Gønge og Villands h. i Kristianstad len de næste tre år af hver helgd. at age et læs tømmer af Nørreskoven af det, som af Chr. 4. er bevilget hr. Henrik Huitfeldt til den i fejdetiden afbrændte ladegård og reparation af broen på Lildø. SkT, 8, 150. 7. jan. (Kbh.) Hr. Frederik Reedtz og Christen Skeel fik brev om, så snart de har forrettet deres ærinder til snapsting i Nørrejyll., at begive sig til Kbh. for at gennemse de norske regnskaber. SjT, 32, 3. 7. jan. (Kbh.) Hr. Henrik Lindenov, hr. Axel Urup og hr. Niels Krabbe fik brev om at stævne alle borgere i Kristianstad, der ifølge tidl. skriver i Kristianstad len Christen Lund gennem ham har taget udlæg i nyligt udlagt krongods for store forstrækninger ydet i sidste svenske krig, idet han også har brugt navne på borgere, der ikke har ydet forstrækninger, således som det er angivet af borgeren Zakarias Sigvertsen smst. De får en fortegnelse, hvorefter de kan udspørge borgerne om deres forstrækninger, fuldmagterne til CL, og hvad de har fået, og de skal fremsende en erklæring. De borgere, der bekender, får forseelsen efterladt, men de, der dølger underslæbet, skal straffes. SkT, 8, 150. K. Indl. 22. okt. 1650. 7. jan. (Kbh.) Hr. Steen Bille fik brev om straks at komme til Kbh. og der erfare kongens vilje. FT, 7, 82. 7. jan. (Kbh.) Hr. Anders Bille fik brev om, at Niels Jensen Møller, boende i Nedermølle i Hatting h. i Stjernholm len, har begæret, at han måtte bevilges noget til reparation af møllens brøstfældighed, idet han ikke kan blive ved magt, medmindre han får det. Da kongen af Laurids Ulfeldts erklæring erfarer, at hans indgivende er sandfærdigt, og at der i Stjernholm len ikke findes fornødent tømmer, skal han lade NJM af kronens skove i hans len, på de steder, hvor det er til mindst skovskade, få træ til en aksel, 11 al. lang, så og til 3 bjælker, 2 inden i møllehuset og én uden for samme, hver 14 al. lange. JT, 12, 312. K. 8. jan. (Kbh.) Hans Ribolt fik herold-bestalling. Kongen har for nogen tid siden antaget og antager med dette å.b. HR, indvånder i Kbh. som herold. Han skal lade sig bruge, hvor og når kongen tilsiger ham, og i alle måder være ham huld og tro. For sin tro tjeneste bevilges han af Rtk. årligt til pension 100 rd., og hans bestilling begynder 20. maj 1646 og ender årsdagen der næst efter og siden således forfølges år for år. SjR, 23, 5. 8. jan. (Kbh) Å.b. om at kronens mølle i Århus er blevet pantsat til Henrik Müller for en sum penge, som kronen er ham skyldig ifølge pantebrev, og at han har begæret at måtte få de samme friheder som forgængerne. Kongen bevilger dette for ham og hans arvinger, indtil møllen igen bliver indløst af kronen. Alle, som bor i Århus, eller som plejer at søge møllen, skal lade deres korn til eget forbrug male på den. De møllere, som bor uden for byen, og med egne heste og vogn hemmeligt fører korn til deres egen mølle til skade for kongens told og accise, skal tiltales og straffes efter anordningen 18. marts 1646'. JR, 11, 395. Indl. udat. 1) Se KB, 1646, 53. 8. jan. (Kbh.) Frands Pogwisch har andraget, at der i hans len i Vrads h. i Sillerup findes en gård, som Jens Christensen sidst påboede, men som nu er ganske øde, og at der ingen findes, som vil antage den, fordi en del af engene og jorden dertil er fordærvet af sandflugt og gården derved gældsat. Kongen er tilfreds, at gården efter hans forslag og forklaring må bortfæstes, så den igen kan blive besat, og kronen bekomme noget deraf, for de to parter af landgilden, som årligt efter jordebogen plejer at udgives deraf, og det indtil gården igen kan komme på fode. Han skal iagttage, at kronen årligen efter jordebogen får sin sædvanlige landgilde og rettighed deraf. JT, 12, 313. K. 9. jan. (Kbh.) Bevilling. Otte Krag må efter ansøgning beholde den gejstlige indkomst af kronens tiende af rug og byg i Bøvling len, som ungefær beløber sig til 94 td. rug, 2841/2 td. byg, for renteritaksten, nemlig 5 rd. pr. td., hvilke penge han årligt skal levere på tilbørlige steder. JR, 11, 396. 9. jan. (Kbh.) Hartvig Sax fik brev om, at Lønborg Bispegård med tilliggende gods som betaling er forlenet og pantsat til Henrik Müller, tolder og indvåner i Kbh., ifølge kongens udgivne pantebrev, så han må annamme det til førstkommende Philippi Jacobi. Han skal overlevere gården og dens tilliggende gods til den anførte tid. Da HSs forpagtning ikke er ude, skal han i dens sted, så længe den varer, have en årlig pension, hvilket han får at vide til efterretning. JT, 12, 313. K. 10. jan. (Kbh.) Henrik Müller fik efter ansøgning bevilget at være forskånet for at udgive rostjenestepenge af det gods, som han har i pant af kronen i Nørrejyll. Dog skal han være indstillet på til kronens bedste at holde 3 geruste heste med folk og tilbehørigt gewehr, så der intet kan dadles derpå, og folkene skal være så dygtige, at de kan betjene korporalsplads, hvor og når påæskes. Han har fået bevilget at holde de tre folk og heste under det sjæll. kompagni i Kbh. JR, 11, 550. 1) Brevet står til allersidst under 1651 i brevbogen. 10. jan. (Kbh.) Hr. Mogens Sehested fik brev om, at kongen har forundt Otte Kruse en del stugagre og enge, som i MSs len er udlagt til aflæggelse af kronens gæld, efter derpå udgivet brev, hvorpå vedlagt tilskikkes en rigtig fortegnelse. Han skal efter OKs ansøgning lovligt lade ham udvise nævnte stugagre og enge, så at han kan vide, hvad han kan tilholde sig. JT, 12, 314. K. 11. jan. (Kbh.) Kvittansiarum. Hr. Ebbe Ulfeldt til Ovesholm har gjort endeligt regnskab for den årl. visse og uvisse rente og indkomst af Kristianstad len fra Philippi Jacobi dag 1642, da han fik det efter Joakim Beck, og til årsdagen 1644, da han igen blev det kvit, og Malte Juel blev forlenet med det. Han har desuden gjort regnskab for viktualie, ammunition, gewehr og materialer til garnisonens og bygningers fornødenhed samt unionsskatter, kobber- og tinskatter, kornskatter og bådsmandshvervningsskatter i lenet. Han har gjort forklaring på toldkisten og betalt antegnelser, der ikke kunne passere i regnskaber og mandtalsregistre og har tilbageleveret forleningsbrevet. Han er intet blevet skyldig efter de på Rtk. indleverede regnskaber, mandtaller og kvittancer, og kongen lader ham og arvingerne kvit, fri og kravsløse. SkR, 6, 206. 11. jan. (Kbh.) Fru Jytte Høg fik brev om, at kongen har erfaret, at Morten Jensen Viby, som er dømt fra sin fred for et drab begået for nogen tid siden i Kbh., nu er pågrebet og fængslet i Århus. Hun skal lade ske eksekution efter den over ham udstedte dom, som tilskikkes herhos, såfremt han til sin befrielse ikke selv begærer dommen indstævnet for sin tilbørlige overdommer. Når eksekutionen er sket, er kongen tilfreds, at hans døde legeme begraves på kirkegården. JT, 12, 314. 12. jan. (Kbh.) Rentemestrene fik brev om, at kongen som betaling har bevilget Jacob Kohl, borgmester på Øsel, [Sejlstrupgård] i Sejlstrup len med tilliggende bøndergods, såvidt som avlen kan drives, som efter overslag beløber sig til 328 td. 1 skp. htk., i penge efter kommissariernes takst anslaget til 26.976 rd. foruden de 5.885 rd., som Reinholt von Houen er gjort udlæg for og JK transport for, hvilket også skal afskrives på hans brev og tilkrav. SjT, 32, 3. Orig. i DKanc. B 179g. 13. jan. (Kbh.) Claus Sparre fik brev om at erklære, om han vil fængsle sin søster, der har ligget i ondt levned med Morten Jensen Viby, der for et begået drab i Kbh. er dømt fredløs og er undveget, men nu pågrebet og fængslet i Århus. Hun havde fulgt ham til Brabant og avlet barn med ham, og de foregiver begge at være blevet viet i Antwerpen ved en katolsk præst el. munk, hvorfor hun også er arresteret. Han skal føre sag mod hende, ellers vil kongen gøre det. SkT, 8, 152. 13. jan. (Kbh.) Hr. Axel Urup fik befaling vedr. Anne Christensdatter, som er dømt fra sit liv, fordi hun har født i løndom. Han skal videreføre sagen og indstævne dommen for den tilbørlige overdommer. SkT, 8, 154. 1) Indført ml. breve af 20. jan. og 4. febr. 14. jan. (Kbh.) Hr. Anders Bille fik brev vedlagt reduktion over militien i Danmark, som han skal iværksætte som følger: det jyske kavalleri skal deles i 3 kompagnier under Christoffer Hvas til Hennegård, Niels Lykke og Mogens Arenfeldt til Rugård; det fynske i 2 under hr. Steen Bille til Kærsgård og Jørgen Kaas; det sjæll. i 3 under hr. Flemming Ulfeldt til Orebygård og Bjørn Ulfeldt til Møllerød; det skånske i 2 under hr. Henrik Lindenov og Jacob Grubbe til Røgle. Dersom der ikke kan bekommes løjtnanter, som efter gammel vis kan forvalte den charge, skal han anordne en løjtnant til hvert kompagni for årlig besoldning, og der bevilges en trompeter til hvert kompagni. Alle andre underofficerer skal være af de dygtigste i hver provins, som efter gammel vis kan betjene de charger uden besoldning. Det jyske regiment til fods skal reduceres til 7 kompagnier under hr. Ebbe Ulfeldt til Urup som oberstlt. og Valdemar Lykke til Grinderslev Kloster som major, så og kaptajnerne Claus Dyre til Hvidstedgård, David Hansen, Christian Denchers og Georg Hoffmand med tilhørige underofficerer. Ligeså skal det sjæll. regiment reduceres til 8 kompagnier under hr. Axel Urup til Bæltebjerg som oberst, Erik Quitzow til Sandager som oberst- It. og Jørgen Urup til Verpinge som major, samt kaptajnerne Johan Stenshorn, Jacob Pettersen, Petter von Steenberg, Peter Bysser og Petter Morch med tilhørige underofficerer. Det skånske regiment reduceres til 5 kompagnier under Hieronimus Kratz til Duege som oberst, George Steding som oberstlt., Steffen Thim som major med kaptajnerne Hans Pettersen og Bjørn Machabæus med tilhørige underofficerer. De 5 gevorbne kompagnier til fods skal reduceres til 3 under kaptajnerne Henrik Linderoth, Otte Skade til Kærbygård og Nicolay Straus med tilhørende underofficerer. Såvel de, der nyder vartgelder, som de andre skal forløves. Traktementet af officererne, som ikke har noget af kronen at underholdes med, skal i fredstid gøres som følger: over landfolket og gevorbne folk: Over landfolket skal gives en oberst- It. el. major til hest 600 rd., en ritmester 400 rd., en løjtnant 250 rd., en trompeter 170 rd.: en oberst til fods in alles 1.000 rd., en oberstlt. 600 rd., en major 400 rd., en kaptajn 200 rd., en løjtnant 150 rd., en kaptajn des armes 65 rd., en sergent 60 rd., en korporal 50 rd., en trommeslager 40 rd. Over det gevorbne folk: en kaptajn 300 rd., en løjtnant 200 rd., en kaptajn des armes 70 rd., en sergent 60 rd., en korporal 50 rd., en gefreiter 48 rd., en trommeslager 44 rd., en profos 40 rd. SjT, 32, 3. Indl. udat. (Tr.: Rise Hansen: Aktst. og Opl. t. RR.s og St.mødernes His., II, 282-83). 15. jan. (Kbh.) Kvittansiarum. Hr. Niels Trolle har gjort endeligt regnskab for den årl. visse og uvisse rente og indkomst af Roskildegård len fra Philippi Jacobi 1641, da han fik det efter Sigvard Urne, og til årsdagen 1646, da hans forleningsbrev blev forandret, og for afgiften af lenets visse og uvisse rente og indkomst fra Philippi Jacobi 1646, da han fik det på årlig afgift, og til årsdagen 1648, da han igen fik bevilget den uvisse rente og indkomst på regnskab, og igen gjorde regnskab for den visse og uvisse rente og indkomst fra Philippi Jacobi 1648, da hans forleningsbrev igen blev forandret til regnskab for det uvisse, og til Philippi Jacobi 1650. Han har desuden gjort regnskab for unions- og andre pengeskatter, kobber- og tinskatter og bådsmandsskatter, ligesom for penge af adskillige terminer af unionsskatter og bådsmandsskatter oppebåret af en del lensmænd og gejstligheden og købstæder i Sjæll.s stift samt for de kontributioner, som har været anordnet til rytteris og soldaters underhold og til landeværn og på strandvagterne, og for et antal rytterheste, som har været annammet i Roskilde by og len i forleden krigstid 1644 og 1645. Han har ligeledes gjort regnskab for lenets inventarium og forklaret de antegnelser, der har været gjort i hans regnskaber og skattemandtal, og leveret fra sig de forrige forleningsbreve. Han er intet blevet skyldig efter de på Rtk. indleverede regnskaber, mandtaller og inventariumsregistre, og kongen lader ham og arvingerne kvit, fri og kravsløse. Dog skal han fremdeles stå til regnskab for det inventarium, som han er blevet skyldig i sit sidst forklarede inventariumsregnskab, og som fremdeles er blevet stående ved lenet. SjR, 23, 6. K. 15. jan. (Kbh.) Dr. Jesper Brochmand fik brev vedlagt dom afsagt over Anne Christensdatter. Han skal afgive sin betænkning, om han formener, hun med god samvittighed kan benådes på livet, hvilket kongen anholdes om. SjT, 32, 6. 15. jan. (Kbh.) Hr. Knud Ulfeldt fik brev med till. til at sælge jomfruerne Mette og Anne Hohendorffs jordegods og sætte pengene på rente, idet han som deres værge har ansøgt om at måtte gøre dette, ligesom også deres broder Steen H. og de selv. SkR, 6, 207. Indl. 4. jan. 15. jan. (Kbh.) Niels Krabbe fik brev om at sammenlægge kronens gde i Mejlby således, at der af hver halvanden gd. bliver én gd., således som bønderne i byen har andraget om, da byen i forleden fejde er blevet fordærvet og godset skylder for højt. Af hans erklæring fremgår, at delingen er nødvendig og blot formindsker kronens indtægt med 81/2 rd. 2 alb., 8 td. 1 skp. byg, 2 td. 3 skp. havre, 4 lam, 4 gæs, 8 høns, 20 pd. ål, 2 pd. smør, 50 æg. SkT, 8, 152. Indl. 3. okt. og 6. okt. 1650 og udat. 15. jan. (Kbh.) Hr. Henrik Huitfeldt fik brev om at være værge for jomfru Birgitte Bille, der er kommet i gæld og er nødsaget til at sælge noget af sit jordegods. SkT, 8, 152. 15. jan. (Kbh.) Hr. Anders Bille fik brev med henvisning til, at kongen tidl. har tilkendegivet sin vilje vedrørende militiens reduktion i Danmark. Han skal forordne Tyge Sandberg til løjtnant over et af de kompagnier til hest, som forbliver i tjeneste efter nævnte reduktion. JT, 12, 314. K. Indl. 5. jan., under 15. jan., JR. 16. jan. (Kbh.) Erik Banner og Erik Kruse fik brev om at komme til Kbh. for at erfare kongens vilje. SkT, 8, 153. 17. jan. (Kbh). A.b. om, at vognmændene i Roskilde har klaget over, at de er gerådet i stor armod på grund af det store durchtog, der falder gennem byen, og de mange rejser, der påhænger dem. De begærer at måtte forundes 4 sk. mere for hver mil af fri ekker, som de kører herefter, end der tidl. er givet dem og forordningen tilholder. For at de bedre kan holdes ved magt, tillader kongen, at der indtil videre gives dem 4 sk. mere end hidtil for hver mil af frie ekker, som de efter pas kører for kongen, dog skal Roskilde, som hidtil har betalt den halve part af vognekkerne, heraf betale den halve part ligesom i andre ekker efter deres egen erbydelse. SjR, 23, 8. (Tr.: CCD, VI, 1). K. 1) Frd. 1. juni 1615, CCD, III, 453-57. 17. jan. (Kbh.) Rentemestrene fik brev om at gøre rigtig afregning med Henrik Müller, kgl. tolder og indvåner i Kbh., hvor mange penge han ifølge de ham gjorte assignationer i toldindtægterne i Agdesidens len samt købstæderne Kbh. og Bergen har bekommet, så og hvor meget der endnu tilbagestår ham. De skal afgive skriftlig beretning. SjT, 32, 6. Orig. i DKanc. B 179g. 17. jan. (Kbh.) Alle lensmændene fik brev om gods, som udlægges til gælden, og om jordebøger m.m. En del af kronens gods er fra adskillige len udlagt til aflæggelse af gælden. For at det kan haves i jordebøgerne, skal han lade forfatte en rigtig jordebog allersenest til Philippi Jacobi, selv underskrive og forsegle den og fremskikke to kopier, den ene til rentemestrene, den anden til Kongens Kanc., på alt det gods, som ligger til lenet inden det udlagte gods er kommet derfra, med rigtig summarum på alle species, specifikation på, hvilke af gårdene som af alders har været holdt for og endnu er ugedagstjenere, selvejere samt hele og halve gde, bol og gadehuse efter herreder, sogne og byer, såvel som de gamle mandtaller, hvorefter skatterne hidindtil er godtgjort. Ved hver gd., der har nogen frihed, skal han med egen hånd hostegne, enten nævnte frihed pro tempore el. den bestalling som officerer, delefogeder, skrivere o.a. nyder. I margenen skal specificeres alt det gods, som hidindtil har været forarmet el. er afkortet for sand og vandflod o.a. og måden, hvorpå godset igen kan besættes, samt hvilket strøgods, tiender o.a., som er borte i lenet til andre el. pantsat i gamle tider, med angivelse af konditioner og vilkår; i lige måde skal specificeres alle jura patronatus og tiender, med angivelse af, hvem der har tiender i fæste, og juræ og tiender, der føres til afkortning; herforuden skal bag i jordebogen indføres mageskiftegods, som er kommet fra lenet og årligt føres til afkortning. SjT, 32, 7. K. Orig. (til Otte Pogwisch) i Frederiksborg lensark., LAK, i Odensegård lensark., LAO. 17. jan. (Kbh.) Ms. til rentemestrene om, at kronens bønder undertiden får afslag efter tingsvidner og lensmændenes medfølgende erklæring om deres armod, især i de len, som lensmændene har på regnskab. Kongen formoder, at lensmændene altid har tilbørligt opsyn hermed, således som de er pligtige til på kongens vegne. Kongen vil, at de skal have indseende med overholdelsen af den anordning, der blev gjort i kongens fars tid, at når der i regnskaberne gaves bønderne afslag på deres landgilde, kortedes lensmændene i de pågældende len deres kvote i genanten, eftersom kronen langt mindre nu end i forrige tider alene kan bære den skade, som sådanne vanskelige og besværlige tider medfører. SjT, 32, 9. Orig. i DKanc. B 179g. (Udt.: CCD, VI, 1-2). 17. jan. (Kbh.) Oluf Brockenhuus fik brev om, at Wulf Ravn begærer, at han i stedet for en grund ved Vartov, som han mister og er udvist til andre, må forundes Valby birks egeskove, som han nu har i forpagtning. OB skal med uvildige mænd lade skovene taksere, hvorefter kongen vil resolvere WRs ansøgning. SjT, 32, 9. K. 17. jan. (Kbh.) Otte Pogwisch fik brev om at tilholde provsterne i sit len, at de straks meddeler kapellanen på Frederiksborg Slot, når et kald bliver ledigt, så han sammen med andre kan lade sig høre og blive forfremmet dertil, såfremt han ellers kan blive kaldet dertil efter ordinansen o.a. kgl. forordninger. SjT, 32, 9. Orig. i Frederiksborg lensark., LAK. 17. jan. (Kbh.) Hr. Henning Valkendorf fik brev om, at da hertuginden af Glyksborg med det første er forventet hid, skal han rette sin lejlighed efter at møde hende i Assens, modtage hende på kongens vegne og siden gelejde hende til Kbh. SjT, 32, 10. Orig. i Odensegård lensark., LAO. 17. jan. (Kbh.) Hr. Niels Trolle m. fl. lensmænd fik brev om, at hertuginden af Glyksborg nu er på sin rejse til Kbh. Når hun ankommer til deres len, skal de forskaffe hende og hendes komitat fornødent losement, så hun kan komme velbefordret afsted, hvad traktement angår. Kongen har fremskikket en af sine køkkenskrivere, som skal traktere hvad hende efter den medgivne ordinans og betale med rede penge, hun får dertil. Dog skal de være ham beforderlig, at han for penge kan bekomme det, han behøver. SjT, 32, 11. Orig. (til Mogens Kaas) i Nyborg lensrgsk., RA. 17. jan. (Kbh.) Otte Pogwisch fik brev om efter ansøgning fra Peder Pedersen Vognmager på Frederiksborg Slot at lade ham være følgagtig 15 td. byg på hans resterende besoldning, hvilket skal afkortes ham efter ordinært landkøb og godtgøres OP. SjT, 32, 11. Orig. i Frederiksb. lensrgsk., RA. 18. jan. (Kbh.) Vincents Bille fik brev om, at fru Margrete Clausdatter, enke efter Emeke Sparre, har andraget, at hun ikke har nogen af sine venner så nær ved hånden, at hun kan rådføre sig med dem i forefaldende sager, og begærer, at VB må gøre det. Da han selv har samtykt, beder kongen ham rådgive hende, når hun ved forefaldende okkasioner besøger ham, og som en værge søge hendes gavn og bedste. SjT, 32, 12. Indl. 1. jan. og udat. 18. jan. (Kbh.) Rentemestrene fik brev om, at de to tredjeparter af Karen, afd. Johan Dabelstens fordring, som nu betales hende med gods, skal beløbe sig til 946 rd. 64 sk., hvorfor hun dog ved forseelse har fået udlagt 1.708 rd., så hun skal lægge meget tilbage igen. Da hendes fordring skal være billig og prisen, hun har leveret varer for, ringe, er kongen tilfreds, at hun må beholde det gods, hun allerede har bekommet, hvilket skal beløbe sig til 1.708 rd. SjT, 32, 12. Indl. 15. jan. og udat. (2). 18. jan. (Kbh.) Wentzel Rothkirck fik brev om at hidskikke alle de hopper, som i nærværende år er opstaldet på Antvorskov Slot. SjT, 32, 13. Indl. 28. jan. 18. jan. (Kbh.) Arent von der Kuhla fik brev om, at samtlige kronens tjenere i hans len beklager, at det vil falde dem alt for tungt i nærværende vinter at hid age [ved], således som han nylig har fået befaling om, nemlig hver helgd. 4 læs og hver halvgård halvt så meget. Da kongen af hans erklæring erfarer, at deres angivende er sandfærdigt, er kongen tilfreds, at de, der bor langt herfra, forskånes. Dog skal de efter eget tilbud, så vidt det kan tilkomme enhver af dem, ved godt føre hidføre veddet til stranden, hvor det siden belejligt ved første åbne vand kan afhentes på de fornødne skibe og hidbringes, og lade det forvare ved stranden, så intet bortkommer. De andre, der bor ved stranden, skal tilholdes, at de hidfører veddet til Kbh., eftersom det gøres fornødent der. SjT, 32, 13. Indl. 4. jan. og udat. 18. jan. (Kbh.) Hr. Niels Trolle og dr. Jesper Brochmand fik brev om, når der bliver ledig plads, at indtage nærværende Peder Olufsen tømmermand i Roskilde Hospital, hvor han skal underholdes lige med andre hospitalslemmer. SjT, 32, 14. Indl. 2. jan. og udat. 18. jan. (Kbh.) Bevilling. Borgmestre og råd i Landskrone må i de resterende år af den seksårsperiode, hvor de er fri for alle ordinære og ekstraordinære skatter', benytte al accise, der skal gives til kronen, til reparation af deres strandbro, der ved sidste storm næsten skal være ruineret. SkR, 6, 207. Indl. 21. dec. 1650. 1) Se KB, 1647, 30. 20. jan. (Kbh.) Bestalling for hr. Axel Urup, der antages som oberst over det sjæll. regiments knægte, således at han er forpligtet at være kongen og hans riger og lande huld og tro, ramme deres gavn og bedste, hindre skade og fordærv og med sit regiment lade sig bruge til lands og til vands. AU skal have god indseende med kaptajnerne o.a. officerer, at de flitteligen eksercerer og mønstrer knægtene og instruerer dem retteligen at kunne omgås med deres gewehr, og holde god justits over alle dem, som er under hans kommandement, at de forholder sig efter den ed og de krigsartikler, som han har bekommet el. bekommer, og ikke utilbørligen plager og beskatter ders underhavende knægte, hverken for pasbord, når nogen er udtjent, el. for udskrivelse, når andre skal antages i stedet. Officererne såvel som knægtene skal holde AU for deres oberst og gøre alt, hvad denne kommanderer på kongens vegne. SjR, 23, 9. K. Ligesådant brev fik hr. Ebbe Ulfeldt Jacobsen at være oberst over det jyske regiments knægte, dat. 21. jan. 20. jan. (Kbh.) Bestalling for Erik Quitzow som oberstlt. over det sjæll. regiments knægte, som hr. Axel Urup til Bæltebjerg er tilforordnet at være oberst for. Han skal være kongen og hans riger huld og tro, ramme deres gavn og hindre skade. Han skal lade sig bruge flitteligen og troligen til lands og til vands, hvor han tilsiges, skal også efter oberstens anordning have god indseende med kaptajner o.a. officerer, at de flitteligen mønstrer og eksercerer knægtene, som er under regimentet og dets kompagnier og instruerer dem retteligen at kunne omgås med deres gewehr og at kunne holde tog og slagorden, hver passe på sin mand, kende led og red og at kunne rette sig efter trommen og ikke med drillen vænner dem til at løbe, men altid søger deres fjender i deres slagorden. Så og holde god justits over alle dem, som er under hans kommandement, at de holder sig efter den ed og krigsartikler, som kongen har antvordet ham. For sin tjeneste er han bevilget årligt 600 rd., som skal begynde fra brevets dato. Alle officerer og knægte under kompagniet og regimentet skal holde EQ for deres oberstlt. og gøre, hvad han på kongens vegne kommanderer dem. SjR, 23, 24. K. 1) Brevet står med tillægget dateret 16. febr. ml. breve 20. febr. og 27. febr. 20. jan. (Kbh.) Lensmændene i Sjæll., Fyn, Loll., Falster, Langel. og Skåne fik brev om, at lade oppebære halvparten af kirkernes beholdning i deres len og inden førstkommende påske levere den i Kbh. til dr. Laurids Mortensen på universitetet, som vil kvittere tilbørligt og siden anvende pengene til Regenskirkens bygning. De skal også i Kanc. indskikke en fortegnelse over det, der er leveret LM. SjT, 32, 15. Orig. i Frederiksborg lensark., LAK, i Odensegård lensark., LAO. Indl. 10.- 11. marts. 20. jan. (Kbh.) Officerer til hest og til fods, som skal aftakkes. Da kongen efter denne tids tilstand er tilfreds med ikke at bruge så mange officerer til hest og til fods som hidtil, har han anset for godt hermed at tilkendegive adressaten, at han ikke længere vil forunde denne det traktement, han hidindtil har nydt for bestillingen.' SjT, 32, 15. Officerer til hest og til fods, som skal aftakkes: Skåne til hest: Iver Krabbe, ritmester. Mogens Rosenkrantz, ritmester. Loll., Sjæll., Fyn til fods: Christoffer Steensen, oberstlt. Gabriel Rennsberg, oberstlt. Sjæll. til hest: Vincents Bille, ritmester. Fyn til hest: Herman Kaas, ritmester. Christoffer Katte, ritmester. Jyll. til fods: Poul Beenfeldt, oberstlt. Laurids Pogwisch, øverste vagtmester. Jyll. til hest: Steen Bille, ritmester. Frands Rantzau, kaptajnlt. 1) En tilføjelse i margenen er ved en indbinding af kopibogen blevet så forskåret, at den ikke kan forstås. 20. jan. (Kbh.) Officerer til hest og til fods som aftakkes. Da kongen efter denne tids tilstand er tilfreds med ikke at bruge så mange officerer til hest og til fods som hidtil, har han anset for godt hermed at tilkendegive adressaten, at den pension og vartgeld, som han hidtil har nydt, ophører. SjT, 32, 15. Indl. udat. 20. jan. (Kbh.) A.b. om at alle lensmænd, adelen, fogeder, borgmestre og rådmænd o.a. med største flid skal lade inkvirere i deres jurisdiktion om strandet gods, og om nogen ved stranden kan have ombragt skibsfolk fra Sveriges riges tøjmester Arvid Wittenberg von Deberens forliste skib ved Sandhammeren, idet hans fuldm. har berettet, at en del af kongens undersåtter har opslået kister og skrin og udtaget indholdet og er mistænkt for at have formyrdet og ombragt en del af folket. De skal forfølge sådanne misdædere og stille fuldmægtigene tilfreds vedr. nævnte gods. SkR, 6, 208. 20. jan. (Kbh.) Å.b. om, at Sveriges riges tøjmester Arvid Wittenbergs fuldm. har besværet sig over, at de lidet el. intet har kunnet opspørge af deres herres strandede gods, og har anmodet om straffrihed for dem, der åbenbarer el. afleverer skjult gods. For at AW igen kan få sit gods, vil kongen derfor have sådanne fritaget for al tiltale og straf. SKR, 6, 209. 20. jan. (Kbh.) Nogle lensmænd og adelen i Skåne fik brev om den klage, som Sveriges riges felttøjmester Arvid Wittenbergs betjent' har fremsat over dem, der var ved stranden, da hans gods strandede ved Sandhammeren, og som ikke blot sønderslog kister og skrin og udtog det, der var deri, men også formenes at have ihjelslået nogen af folkene. De skal med største flid lade eksaminere de bønder, som på den tid fandtes ved stranden, straffe dem, som bør straffes, og give felttøjmesterens fuldm. al mulig hjælp, så de igen kan få mest muligt af det strandede gods. SkT, 8, 153. Indl. 18. jan. Ligesådant brev fik Mogens Rosenkrantz, fru Anne Beck og hr. Tage Thott og Køn Joakim Grabow om kongens bønder i deres len. Postscriptum. Hvis nogle bønder på grund af denne sag findes at være undveget, skal de anvende al mulig flid på igen at blive dem mægtig. 1) Af indl. fremgår hans navn, Peter Teschens. 20. jan. (Kbh.) Hr. Niels Krabbe fik brev om i vinter i sit len at lade hugge 80.000 enebærstager og siden anordne, at de bliver ført til søkanten, hvor de ved åbent vand om foråret kan afhentes, hvor han og hr. Joakim Gersdorff til Tunbyholm straks skal skaffe sig viden om, hvor de er. SkT, 8, 154. Ligesådant brev til hr. Axel Urup om 60.000 enebærstager. 21. jan. (Kbh.) Jørgen Seefeld, Joakim Gersdorff og Henrik Rantzau fik brev om af hosføjede supplikation og medfølgende bilag at se, hvad Philippe Marmain klageligen har andraget imod Erik Kruse til Engestofte og Erik Banner til Boserup. De skal rette deres lejlighed efter at fordre EK, EB og PM for sig, eftersom de nu er i byen, og forhøre dem på alle sider og gøre en udførlig relation, hvorpå kongen kan resolvere. SjT, 32, 17. 21. jan. (Kbh.) Christoffer Lindenov fik brev om, at hr. Henrik Bielke til Østråt begærer at måtte forundes 4 af kongens bådsmænd til nu straks i foråret at gøre en rejse i Vestersøen under Island. Kongen er tilfreds, at CL lader ham være de 4 bådsmænd følgagtig. SjT, 32, 17. Indl. 12., 18. og 21. jan. 21. jan. (Kbh.) Johan Garmann fik brev om, at kongen af hr. Hannibal Sehested er blevet bedt om, at de regnskaber, som følger efter dem, som de tilforordnede rigsråder nu har under hænder at revidere, må være her i byen. Han skal straks overlevere disse regnskaber med tilhørende dokumenter til førnævnte rigsråder. SjT, 32, 18. (Tr.: Rise Hansen: Aktst. og Opl.t. RR.s og St.mødernes Hist., II, 25). K. 22. jan. (Kbh.) Jægermesteren fik brev med henvisning til tidl. mundtlig befaling om at gøre en udførlig relation om den tvistighed, der er om et dyr, som formenes at være skudt i kongens vildtbane. Da det endnu ikke er sket, beder kongen ham med det forderligste at gøre fuldkommen skriftlig relation, hvorledes det er tilgået. SjT, 32, 18. Indl. udat. (2). 22. jan. (Kbh.) Flemming Ulfeldt fik brev med henvisning til af hosføjede supplikation at se, hvad Hans Jørgensen klageligen andrager. Han skal erklære sig udførligt derpå og indskikke erklæringen i Kanc. SjT, 32, 19. Indl. 8. sept. 1650, 13., 20., 24., 25. og 28. jan. og 1. og 4. febr. 1) Brevet står ml. breve 23. jan. og 25. jan. 23. jan. (Kbh.) Bevilling for Hans Hermansen hofslagter og hans hustru efter begæring til deres livstid at beholde og bebo den våning på hjørnet af Laksegaden i skipperboderne ved slottet Kbh., idet de beretter, at han har antaget den øde og bekostet en del derpå. Kongen bevilger dette, og de og deres arvinger skal erstattes billig og nødvendig bekostning, når de forlader våningen. SjR, 23, 10. (Tr.: KD, III, 357). 23. jan. (Kbh.) Hr. Flemming Ulfeldt fik brev om, at Herman Eggertsen, borgmester i Holbæk, har ladet anholde, at han for betaling må forundes 3 jordstykker liggende til Holbæk Slot, de 2 på hver side af den gd., han nu påbor, og det 3. ved hans gd. i Smedelundsgade. Da kongen af FUS erklæring erfarer, at de begærede jorder noksom kan mistes fra slottet og lenet, er han tilfreds, at HE forstrækker kongen med så mange penge, som jorderne kan eragtes værd, hvorfor de må pantsættes til ham, ligesom det er sket i andre købstæder. Han skal opkræve uvildige mænd, der kan taksere jorderne, siden skal HE anholde om kongens pantebrev for sig og sine arvinger og erlægge pengene på Rtk. SjT, 32, 18. 23. jan. (Kbh.) Steen Bille fik brev om, at Jacob Kohl, borgmester på Øsel, som i pant har fået Sejlstrupgård med noget tilliggende gods for en del af det, som han havde at fordre hos kronen, har begæret, at de dertil liggende bønder til Philippi Jacobi førstkommende må pløje, så og forrette andet arbejde som tilforn, da han ikke må annamme det før. SB skal tilholde Sejlstrupgård lens bønder, at de forretter arbejdet til Philippi Jacobi ligesom tilforn. Hvad angår sædekornet, der skal sås til den tid, er kongen tilfreds, at SB lader ham få det af kronens indkomst til Philippi Jacobi for betaling, og det vil blive ham godtgjort. JR ansøger også om, at tienderne, som tilforn har ligget til Sejlstrup, må bevilges ham for fast og lovlig afgift. Han skal straks erklære sig om, hvilke tiender der tilforn har ligget dertil, så vil kongen siden resolvere derom. JT, 12, 315. K. 23. jan. (Kbh.) Christen Lange og Henrik Sandberg fik befaling til at levere Sejlstrupgård til Jacob Kohl, borgmester på Øsel, der i pant for en del af sine krav har fået denne gd., således at han kan få den til førstkommende Philippi Jacobi. De skal rette sig efter at være til stede på gården og overlevere inventarium, bygning o.a., som Steen Bille skal levere fra sig. De skal give beskrevet fra sig, hvorledes det forefindes, så det kan vides, hvorledes kronen igen skal annamme det, når det engang bliver indløst. JT, 12, 315. K. 25. jan. (Kbh.) Skøde til Christoffer Gabel på 11 skippervåninger, nemlig 6 våninger jordfri grund, liggende tværs over for Holmens Kirke af skipperboderne, som er fra de 5 våningers stolper, som CG forleden år har bekommet skøde på, og til enden af skipperboderne, fra vester og i øster i længden 50 al. og 21/2 kvarter, på den anden side i Hummerstrædet er endnu 5 våninger, som strækker sig i vester og øster i længden 41 al., bredden på begge rader boder med dets tilliggende gårdsrum af sønder og i nord 421/2 al., hvilke våniger jordfri grund og ejendom med de bygninger, der står derpå, i sin længde og bredde som forskrevet står, CG og hans arvinger skal have for fri evindelig ejendom. SjR, 23, 11. (Tr.: KD, III, 357). 25. jan. (Kbh.) Rentemestrene fik brev om, at Preben von Ahnen til Fosnæs, befalingsmand over Nordlandene, har andraget, at der er nogen tvist om Indyr og dens tilliggende gods, som er blevet udlagt til kronen efter afd. Frands Kaas for tilkrav hos ham i gæld, ligesom om rostjenesten af Nordlandene, om der af ham skal gives nogen afgift til kronen. Han begærer at måtte være forskånet derfor, da det ikke er specificeret el. indført i hans lensbrev på Nordlandene. Kongen er tilfreds, at han må forskånes for afgift af Indyr og dens tilliggende gods såvel som rostjenestepenge af Nordlandene til Skt. Hans dag midsommer. SjT, 32, 20. 1) Teksten har Indbyed. Indyr ligger i Gildeskål præstegæld i Salten provsti i Aust-Agder fylke. 25. jan. (Kbh.) Kopi af K.M.s brev til Frands Lykke, der 11. marts 1650 udgav et bevis på nogle pengeudlån, som nu er betalt tilbage, og kongen ikke behøver, men da kongen har forlagt det overleverede bevis, mortificeres og annulleres det hermed. JR, 11, 397. 26. jan. (Kbh.) Jørgen Seefeld fik brev om, at intet gods bliver udlagt i hans len Ringsted Kloster til aflæggelse af kronens gæld, men det, der var destineret dertil, forbliver derved. SjT, 32, 21. K. 26. jan. (Kbh.) Otte Pogwisch fik brev om, at han efter ansøgning fra sadelmager Jørgen Dall, boende ved Frederiksborg Slot, lader denne få resterende besoldning. td. rug,. td. byg, hvilket skal kortes ham i hans besoldning efter landkøb og godtgøres OP. SjT, 32, 21. Indl. udat. Orig. i Frederiksborg lensark., LAK. 26. jan. (Kbh.) Erik Juel fik brev om, at kronens mølle i Ålborg er pantsat til Henrik Müller, tolder og indvåner i Kbh. for en sum, han har til gode hos kronen. EJ skal på kronens vegne straks levere møllen til ham, dog skal der først lovligen tiltages uvildige mænd, som kan syne den og siden give beskrevet fra sig, hvorledes den forefindes. En genpart af disses syn skal tilstilles EJ og forvares ved lenet til efterretning, en anden tilstilles HM. JT, 12, 316. K. Ligesådant brev fik fru Jytte Høg, ord fra ord, om at levere Henrik Müller Århus Mølle. K. 27. jan. (Kbh.) Otte Pogwisch fik brev om, at en del af kronens bønder i hans len har andraget, at de gde, de påbor, forleden år har været øde, så de i indeværende år ikke fuldkommen kan udgive deres landgilde, eftersom de er blevet nødt til at antage dem og er forarmede. De begærer derfor, at de må få afslag på deres landgilde. Da kongen af hans erklæring erfarer, at deres angivende er sandfærdigt, er kongen tilfreds, at de må forskånes efterskrevne landgilde: Oppe Sundby s.: Hans Jensens gd. 1 pd. 5 skp. rug, 1 pd. 6 skp. byg. Grønholdt s.: Niels Sørensens øde gd. 2 otting smør, 1 lam, 1 gås, 4 høns; Niels Pedersens øde gd. 1 otting smør; Peder Pedersens øde 1 fjdg. smør, 1 lam, 4 høns, 20 æg; Lønholdt: Niels Jensen Suder 6 skp. rug, 6 skp. byg, 1/2 td. havre, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 20 æg; 1 øde hus 1 mk. 5 sk. 1 alb.; Peder Willumsen 1/2 pd. rug, 10 skp. byg, 1 lam, 1 gås, 8 høns, 30 æg. Strø s.: Niels Arildsen i Sigerslevøster 15 skp. rug, 1 td. byg, 1/2 td. havre. Gørløse s. og by: Laurids Sten 1 pd. rug, 1 pd. byg, 1 td. havre, 1 lam, 1 gås, 2 høns. Sigerslevvester: Morten Nielsen 13 skp. rug, 16 skp. byg, 1/2 td. havre, 2 lam, 4 høns; Laurids Hansen 21/2 pd. rug; Peder Jensen Madsen 2 pd. rug, 1/2 pd. byg, 3 td. havre, 1 lam, 1 gås, 4 høns; Søren Christensen 1 pd. rug, 1 pd. byg, 2 td. havre. Snostrup s.: Peder Madsens øde gd. i Lille Rørbæk 11/2 pd. rug, 11/2 pd. byg, 3 td. havre, 1 lam, 1 gås, 4 høns. Jørlunde s.: Oluf Nielsens øde gd. 17'/2 skp. rug, 21 skp. byg, 2 td. havre, 2 lam, 1 gås, 2 høns; Anders Pedersen 171/2 skp. rug, 21 skp. byg, 2 td. havre, 1 lam, 1 gås, 2 høns. Sundbylille: Salomon Nielsen 1 pd. 5 skp. rug, 1 pd. 6 skp. byg, 21/2 td. havre, 1 gås, 2 høns; Jens Andersen 1 pd. 5 skp. rug, 1 pd. 6 skp. byg, 21/2 td. havre, 1 gås, 2 høns; Gregers Ibsen af 1 øde hus 1/2 mk.; Jens Jyde 11/2 mk.;. Søren Jyde 1/2 mk.; Gunde Madsen i Skenkelsø 1/2 mk.; Søren Tommesen i Baggerup 1/2 mk. [Lille] Lyngby s.: Oluf Andersens gd. 16 skp. byg, 1 td. havre, 1 lam, 1 gås, 4 høns; Christoffer Jensens hus i Lille Lyngby 1 mk. 5 sk. 1 alb. Jørgen Væver i Store Lyngby 1 mk. 5 sk. 1 alb. [Nørre] Herlev s.: Freerslev: Peder Dues gd. 15 skp. rug, 18 skp. byg, 11/2 td. havre, 1 lam, 1 gås, 2 høns; Jens Pedersen 5 skp. rug, 2 td. byg, 11/2 td. havre, 1 lam, 1 gås, 1 høne. Nødebo s.: Hans Odderdam 1 otting smør, 1 lam, 2 høns. Uggeløse s.: Rasmus Andersen i Bastrup 1/2 pd. rug; Søren Pedersen 1/2 pd. rug; Hans Eriksen 1 pd. 5 skp. rug. Uvelse s.: Mads Pedersens gd. 11/2 pd. rug, 11/2 byg, 3 td. havre, 11 sk. 1 alb., 1 lam, 1 gås, 2 høns; Christen Olufsens gd. 1 pd. rug, 1 pd. byg, 2 td. havre, 11 sk. 1 alb., 1 lam, 1 gås, 2 høns; Hans Lackeis gd. 2 pd. rug, 2 pd. byg, 4 td. havre, 121/2 sk. 1 alb., 1 lam, 1 gås, 4 høns; Jens Christensen 1/2 pd. rug; Oluf Nielsen 11/2 pd. rug; Lystrup: Hans Hansen 15 skp. rug, 18 skp. byg, 11/2 td. havre; Hans Olsen 15 skp. rug, 18 skp. byg, 1/2 td. havre; Knud Andersen 6 skp. byg. Lynge s.: gl. Hans Olsen 1 pd. rug; Peder Madsen 1/2 pd. rug; lille Bent Olesen 5 skp. rug; Søren Jensen 1/2 pd. rug; Oluf Pedersen 1/2 pd. rug; Niels Andersen 1/2 pd. rug; Jens Skomager i Kollerød 1/2 pd. rug. Alsønderup s.: Jens Lauersen 1/2 pd. rug, 3 td. byg, 11/2 mk.; Jens Pedersen i Tulstrup 1/2 pd. rug, 1/2 pd. byg; Mads Mouridtsen 1/2 pd. rug. Skævinge s.: Tue Smed 1 pd. rug; Jens Lauridsen 1/2 pd. rug; Peder Poulsen 1 pd. rug. Kregme s.: Oluf Olufsen i Avderød 13 skp. rug, 15 skp. byg, 1 lam, 1 gås, 2 høns; Søren Ravn 13 skp. rug, 15 skp. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns; Niels Tørsch 1 pd. rug; Anders Lauridsen 13 skp. rug; Henning Ibsen 5 skp. rug, 6 skp. byg; Oluf Torsen i Vinderød 4 skp. rug. Ølsted s.: Laurids Tingmand i Store Havelse 1/2 pd. rug, 2 td. byg; Laurids Steffensen 1/2 pd. rug, 2 td. byg, 1 td. havre; Niels Jensen 1 pd. rug; Havelselille: Anders Lauridsen 1/2 pd. rug. Torup s. og by: Anders Mikkelsen antog Laurids Pedersens øde gd. 1/2 pd. rug, 1/2 pd. byg, 1 mk., 1 lam, 1 gås, 4 høns; Sven Olesen i Torpmagle antog Jens Knaps øde gd. 1 pd. rug, hvilket dog på tilbørlige steder skal blive godtgjort. SjT, 32, 21. K. Indl. 21. og 22. jan. Orig. i Frederiksborg lensark., LAK. 27. jan. (Kbh.) Tyge Below fik brev om, at sognekirken i Middelfart skal være brøstfældig, så det befrygtes, at den ganske skulle forfalde, om den ikke i tide hjælpes. Han bedes gøre den anordning, at kirkerne i Vends h., som har noget forråd, hver efter evne forstrækker kirken med noget til dens reparation. FT, 7, 82. K. (Efter hr. kanslers befaling).

27. jan. (Kbh.) Ejler Høg, Erik Kaas og Markus Rodsteen har tilforn fået i kommission for major Sigler på dennes hustrus vegne at søge en arv hos afd. Hans Oldelands arvinger. Kongen har erfaret, at de ikke har kunnet føre sagen til ende, da en del af dens tilhørende og grundigste dokumenter skal findes under forsegling på Uggerslevgård, da HOs enke, fru Ingeborg Gyldenstjerne nylig er afgået ved døden, og hendes søn er uden riget. De skal derfor af IGs bo udtage de dokumenter, som er fornødne for dem til sagens oplysning og siden igen indlægge dem i boet og forsegle det, og eftersom major S. er en fremmed her i riget, så skal de med lov og ret være ham behjælpelig. FT, 7, 82. K. (Efter hr. kanslers befaling). 27. jan. (Kbh.) Erik Grubbe fik brev om, at hr. Poul Jensen, sognepræst på Jegindø i hans len, for nogen tid siden har andraget hos kongen, hvorledes de til hans præstegård hørende agre og jorder er beliggende langt borte og adspredt ml. bøndernes jorder, og anmodet om, at han må gøre magesk. med bøndernes jorder, som kan ligge belejligere for præstegården, og hvor det kan gøres uden skade for bønderne. EG har tidl. fået befaling til med flid at erfare lejligheden og erklære, om det kunne iværksættes uden skade for bønderne. Han har efterkommet dette og ladet opkræve uvildige dannemænd til at besigtige såvel præstens som bøndernes jorder, og han har fremskikket dette, ligesom tingsvidnet. Men der omtales i synsmændenes afsigt intet, om det kan bevilges præsten uden bøndernes skade, og om bønderne kan ske fyldest og nøjagtigt vederlag imod det, som præsten begærer, og det synes af de interesserede bønders derimod protesterende supplikation, som herhos tilskikkes, ikke at kunne ske uden deres største skade. Han skal derfor endnu videre lade forfare, om sligt magesk. er så gavnligt, og om bønderne kan ske nøjagtigt skel og fyldest. Han skal med det forderligste indskikke sin erklæring i Kanc. JT, 12, 316. K. (Efter hr. kanslers befaling). 28. jan. (Kbh.) Henrik Müller fik brev med henvisning til befaling forleden om at erklære sig om 11.000 rd., som han 29. juni 1636 berettes at have entfanget af den holstenske landekiste, hvilken befaling han endnu ikke har efterkommet. Han skal straksen og uden videre ophold gøre dette. SjT, 32, 25. 28. jan. (Kbh.) Henrik Thott har begæret at få at vide, hvor mange penge han i år må tage af bønderne, der i hans len ikke kan yde deres landgilde. Han må for hver td. rug tage 5 dl., for hver td. byg 13 mk., for hver td. havre 5 mk., dog skal han gøre sit bedste for at få det mest mulige i korn. JT, 12, 317. K. Ligesådant brev fik Laurids Ulfeldt om møllerne i Stjernholm len, som ikke kan afstedkomme deres mølleskyld, nemlig for hver td. rugmel at tage 5 dl., for hver td. bygmel 13 mk., for hver td. havremel 5 mk. 28. jan. (Kbh.) Fru Jytte Høg og bispen i Århus fik brev om, at møllen i Århus er blevet pantsat til Henrik Müller, der begærer, at et stykke eng kaldet Klostereng ved dæmningen i Mølledammen må bevilges ham for den samme leje og afgift, som årligt går deraf til hospitalet smst., eftersom ingen har det i fæste, og det desforuden ligger møllen til skade og afbræk, fordi man af hensyn til det må lade vandet bortløbe tidligt om foråret, hvorved malingen hindres. Dersom de finder, at engen uden skade for hospitalet kunne forundes ham for en årlig afgift, er kongen tilfreds, at det forundes ham ved kgl. ratifikation, dog skal de i alting søge hospitalets og de armes gavn og bedste. JT, 12, 318. K. Orig. i Århus bispeark. (C3-2027), LAV. Indl. under JR, 8. jan. 28. jan. (Kbh.) Fru Jytte Høg har fået befaling til straks at overlevere møllen i Århus til Henrik Müller. Kongen vil dog have sig forbeholdt møllelandgilden efter jordebogen til Philippi Jacobi førstkommende, hvorfor hun til den tid skal oppebære den på kongens vegne. JT, 12, 318. K. Ligesådant brev fik Erik Juel om Ålborg Mølle. 29. jan. (Kbh.) Skøde til Frederik Frederiksen, indvåner i Kbh., og hans arvinger på kronens plads og ejendom ved den ny kirke, som kaldes Regens-kirken, ml. kirkegården og avlsgården. Og er samme plads fra avlsgården langs hen ved kirkegården til Diderik Badskærs boder, af sønder og i norden 22 al. 21/2 kvarter bred, på den anden side ud til avlsgårdens stald, ml. avlsgården og DBs boder, er pladsen af sønder og i norden 20 al. og 21/2 kvarter bred, på kirkegården langs hen ved Lene DBs boder og ud til avlsgården er pladsen af vesten og i østen 25 al. 1/2 kvarter lang, på den anden side langs hen ved avlsgårdstalden er den af vesten og i østen 24/2 al. 21/2 kvarter lang, hvilken plads FF og hans arvinger skal beholde for fri evindelig ejendom. SjR, 23, 12. (Tr.: KD, III, 358). K. 29. jan. (Kbh.) Otte Pogwisch og bispen i Sjæll. fik brev om, at hr. Frands Pogwisch til Ravnholt har begæret jus patronatus til Freerslev Kirke i Horns h. i Frederiksborg len. De skal erfare dens beskaffenhed og særdeles erklære, om der i sognet findes andre adelspersoner, som det kunne være præjudicerligt, om dette blev bevilget FP, så og om kirken har jordegods, og om hvilken beholdning den har. Ligeledes om kronens anpart af tienden kan være lagt til nogen, el. om nogen anden konsideration ved hans begæring kunne være til erindring. De skal indskikke deres erklæring i Kanc. SjT, 32, 25. K. Orig. i Frederiksborg lensark., LAK. 29. jan. (Kbh.) Kvittansiarum. Hr. Christoffer Ulfeldt har gjort endeligt regnskab for den visse rente og indkomst af Helsingborg Slot og len fra Philippi Jacobi 1629, da han fik det efter hr. Christen Thomesen og til årsdagen 1648, da han bekom endelig kvittance, dat. 17. nov. 1648, som han har ladet levere i Rtk. Han har desuden gjort regnskab for lenets visse indkomst fra Philippi Jacobi dag 1648 til han påny fik forleningsbrev, dat. 5. aug. 1648, og ender Philippi Jacobi dag 1649. Ligeledes har han gjort regnskab for den uvisse indkomst, såvel som for påbudne penge-, korn- og madskatter, kobber- og tinskatter samt pengeskatter fra andre len i Skåne, Halland, Blekinge, Gulland og Bornholm, ligeledes af Norge, gejstligheden og en del købstæder, og han har betalt de antegnelser i regnskaber og mandtaller, der ikke kunne passere. Han er intet blevet skyldig efter de på Rtk. indleverede regnskaber, mandtaller og inventariumsregistre, og kongen lader ham og arvingerne kvit, fri og kravsløse. SkR, 6, 209. 29. jan. (Kbh.) Hr. Henning Valkendorf og Henning Pogwisch fik brev om at begive sig til et syn på noget gods, som hr. Steen Bille begærer til magelæg af kronen, i Fyn i Hindsgavl len, først i Brenderup 5 gde, som Claus Hansen, Jørgen Offersen, Morten Mouritsen, Christoffer Jørgensen og Anders Nielsen påbor, i Kobberbølle 3 gde, som Anders Rasmussen, Niels Hansen og Simen Olsen Bang påbor, hvorimod SB tilbyder at ville udlægge til kronen så meget, som Tyge Below på dennes vegne begærer til vederlag, i Fyn i Vejlby 3 gde, som Hans Pedersen, Jens Lauritsen og Jørgen Heeresen påbor, med 2 gadehuse liggende til Vejlbygård, skylder årligt hver 1 rd.; i Balslev 2 gde, Christen. Pedersen og Poul Grøn påbor; Voldby 1 gd., Bertel Andersen påbor, Asperup 1 gd., Find Nielsen påbor, Ejby 1 gd., Jørgen Nielsen påbor. Adressaterne bedes granske og forfare godsets ejendom, skat, landgilde osv. og siden ligne og lægge det ene mod det andet og indskikke deres besigtigelse i Kanc. TB er befalet efter advarsel fra dem at møde og fremsætte, hvad han har at sige, så han siden kan forsegle sammen med adressaterne. FT, 7, 83. K. 30. jan. (Kbh.) Nærværende David Skiøtte er antaget som bly- og skiffertækker, i hvilken bestilling han skal lade sig finde flitteligen og ufortrøden og med største flid forrette det arbejde, han bliver befalet, og have tilbørligen indseende med, at der ingen underslæb sker og ellers i alting søge kongens og rigets gavn og så vidt muligt afværge dets skade og ellers i alting forholde sig, som det sømmer sig en tro tjener. For arbejdet skal han betales efter den tingning, som bliver gjort med ham. SjR, 23, 13. 30. jan. (Kbh.) Falk Gøye fik brev om at indtage afd. dr. Melchior Huphauffs søn Johannes Fridericus i Sorø Skole, når der bliver ledig plads. Han skal forordne ham under disciplin og ellers forholde sig over for ham som over for andre skolebørn. SjT, 32, 27. 30. jan. (Kbh.) Arent von der Kuhla fik brev om, at kongen har anset for godt at bruge nærværende Vibeke Therkels som oldfrue på Kronborg Slot. Han skal give hende samme løn og kost som oldfruerne smst. hidtil har haft. SjT, 32, 27. K. 30. jan. (Kbh.) Tyge Below fik brev om at overvære hr. Steen Billes magesk., når Henning Valkendorf og Henning Pogwisch har lignet og lagt godset, så han kan tilkendegive, hvad han har at foregive, og have indseende med, at kronen får fuldkommen og nøjagtigt vederlag. FT, 7,85. K. 31. jan. (Kbh.) Frd. om stempling af guldsmedearbejde, som forfærdiges inden riget. SjR, 23, 14. K. [dat. 31. jan.] (Tr.: CCD, VI, 2-3, men efnedenfor, s. 47). 31. jan. (Kbh.) Gældsbrev til fru Kirsten Lützou. Kongens bror, den afd. prins, skyldte KL kapital og rente 1.780 rd. minus 8 sk., som kongen og hans efterkommere vil betale. Indtil betalingen sker, skal hun og hendes arvinger fra brevets dato årligt gives sædvanlig rente. SjR, 23, 15. 31. jan. (Kbh.) Otte Pogwisch fik brev om straksen at lade hugge 16 egel på de steder, hvor det bekvemmeligst kan ske, og lade dem henføre til Frederiksborg Slot. SjT, 32, 27. K. Orig. i Frederiksborg lensark., LAK. 1) K. og orig. har: som skal bruges til en bro. 31. jan. (Kbh.) Hr. Christoffer Urne fik brev om at bønderne i hans len begærer, at de må forundes 12 læster byg til sædekorn. Kongen er tilfreds, at de må få dette, dog at de i rette tid betales af dem. Det skal godtgøres ham. SjT, 32, 27. K. Indl. udat. og 26. jan. 31. jan. (Kbh.) Hr. Flemming Ulfeldt fik brev med henvisning til hans tilkendegivelse af, at der er stor tvist, om hans tidl. tjener Knud Andersen vil møde for de forordnede kommissarier, og at det vil tilføje FU stor skade, om han entflyr, hvorfor han har begæret, at KA må stille borgen el. forblive i arrest til sagens uddrag. Kongen finder dette billigt. SjT, 32, 28. Indl. 17., 18., 20. og 25. jan. 31. jan. (Kbh.) Mogens Høg fik brev om på kongens vegne at oppebære mølleskylden af de møller, der i hans len er blevet udlagt til kronens gæld til Philippi Jacobi førstkommende. JT, 12, 319. K. Ligesådant brev fik hr. Oluf Parsberg, Erik Grubbe, Palle Rosenkrantz, hr. Steen Bille, hr. Iver Vind og Henrik Ramel. [1.2] febr. (Kbh.) Bestalling for Adam Henrik Pentz til Warlitz, der er antaget som hofmarskal og har lovet at ville være kongen og riget huld og tro, at fremme dets fordel og hindre skade og have tilbørlig inspektion med dem, som er undergivet hans kommando. I synderlighed skal han have vel i agt, at kongens hofjunkere ikke alle på én gang bortrejser el. udebliver over den tid, der er bevilget dem, men at der altid er så mange til stede, som kan forrette nødvendig opvartning efter tidens beskaffenhed, hvor de også skal anholde ham om forlov, at det altid kan vides, hvor mange og hvilke der er til stede. Han skal være angelegen, at køkkenskriveren efterkommer sin bestilling og kongens hofbespisnings-ordinans. For at al konfusion kan forekommes, skal køkkenskriveren og vinskænken den første dag i hver uge levere den foregående uges køkken- og kælderregnskab underskrevet til overskænken og køgemesteren, at de kan kollationere dem med foregående uges måltider og dagssedler og underskrive. Siden skal regnskaberne sammen med de ordinanssedler, marskallen har udgivet i den nævnte uge, tilstilles ham, så han kan gennemse dem, konferere og siden tillige medunderskrive, førend de indleveres på Rtk. til videre forhør. Ellers skal hofmarskallen lade forholde med hofspisningen efter den anordning, som er el. gøres. Køkkenskriveren skal i sine regnskaber specificere, hvor og af hvem han har købt alting. Hofmarskallen skal selv en gang hver uge overlevere en kort ekstrakt af køkkenskriverens regnskaber, så kongen kan erfare, hvorledes det tilgår med hofspisningen. I overskænkens, jægermesterens og køgemesterens fravær skal han kommandere kongens vinskænk, jagtførsteriet og kælderens betjente i det, der er behov for i hofholdningen og den daglige spisning. Ellers skal han i alle måder have flittig opsyn med hofholdningen, så alting kan ske skikkeligen og vel. I besoldning er bevilget ham månedligt til 6 rideheste, 3 vognheste, hofklædning selvsyvende, kost til 4 tjenere og ham selv månedligt 100 rd. in specie, hvilken besoldning skal følge ham så længe, han forestår marskalsbestilling og begynde 1. dec. 1648. SjR, 23, 15. K. Indl. udat. febr. (Kbh.) Å.b. om, at bønderne i Dragsholm len ikke må skære tørv el. hugge eneris. Kongen har erfaret, at der er stor uskikkelighed med tørveskær på Ellinge Lyng, idet enhver skærer så mange tørv, som han vil, hvorved den bliver ganske forskåren. Kongen vil, at de ikke må grave tørv el. hugge eneris el. anden underskov, hvorved vildtbanen med tiden lider skade, med mindre det bliver udvist dem af lensmanden el. hans fuldm. SjR, 23, 17. Indl. 27. febr. (Udt.: CCD, VI, 2). 1. febr. (Kbh.) Bisperne i Danmark fik breve om ved præsterne i deres stift at lade forfærdige en kort, dog rigtig specifikation på, hvor mange decimanter, hele og halve gde og bol, de hver har i deres sogne, med specifikation over, hvor mange andre og hvem tilhørige. Designationerne skal indskikkes i Kanc. SjT, 32, 28. Orig. i Fyns bispeark., LAO. (Tr.: DKL, 3, 362-63), i Ribe bispeark. (C4-252), LAV. 1. febr. (Kbh.) Ms. til lensmænd med købstæder i Danmark vedlagt åbent mandat, som de skal lade forkynde på tilbørlige steder. SjT, 32, 29. K. Orig. i Frederiksborg lensark., LAK. Postscriptum. De skal også til Philippi Jacobi på kongens vegne lade oppebære mølleskylden af de møller, som er blevet udlagt til kronens gæld. Dette postscriptum blev efter K.M.s befaling tilsat i alle brevene til lensmænd, som har købstæder. Hr. Corfitz Ulfeldt, hr. Anders Bille, hr. Hans Lindenov, Jørgen Sehested, Christen Skeel, Erik Rosenkrantz, Frederik Barnewitz, Otte Pogwisch, Arent von der Kuhla, Steen Bille Holgersen, Laurids Ulfeldt. 1. febr. (Kbh.) Frd. om stempling af guldsmedearbejde, som forfærdiges inden riget. Tit og ofte klages over, at guld- og sølvarbejder gjort i Danmark ikke er så gode, som de burde. For at forekomme alt underslæb, forordner kongen: 1. Alle guldsmede skal mærke og stemple sit guld- og sølvsmedearbejde med byens, så vel som sit eget stempel, så al ting kan gå desto rigtigere til, og det kan kendes, om noget er falsk og udygtigt. 2. De, som gør imod denne anordning, skal tiltales og straffes. SjT, 32, 30. (Tr.: CCD, VI, 2-3, jfr. ovenfor, 31. jan., SjR, 23, 14, hvor dateringen er 31. jan. 1651). K. 1. febr. (Kbh.) Otte Pogwisch fik brev om af lenets indkomst at lade betale Henrik Olfmand, urtegårdsmand på Frederiksborg Slot, og hans svende og folk løn og kostgeld som tilkommer dem el. kan tilkomme dem efter deres bestallingsbrev. Det skal godtgøres ham. SjT, 32, 31. K. Indl. 29. jan. og udat. Orig. i Frederiksborg lensark., LAK. 2. febr. (Kbh.) Hr. Frederik Reedtz fik brev med henvisning til sin beretning, at af 13 af kronens gde liggende i Blangslev by i hans len, som var udlagt til aflæggelse af kronens gæld, skal igen efter befaling fra Vordingborg Slot være vederlagt to gde, som Peder og Jens Jyde påbor og lider stor skade på deres gærdsel og græsgang, fordi skoven, som er takseret til 130 svins olden, og lå til nævnte bylav, skal være udlagt til Knud Ulfelt til Svenstrup og Henrik Lindenov til Gavnø for disses fordring. Da kongen af FRs erklæring erfarer, at skoven ikke beløber sig højere end 270 rd., vil kongen, at han straks af lenets indkomst skal betale pengene til KU og HL, som allerede har fået kongens skøde derpå, og beholde skoven til kronens gde i Blangslev. SjT, 32, 31. K. Indl. 14. dec. 1650 og 24. jan. 3. febr. (Kbh.) Konfirmation for Ejler Pedersen berider, tidl. berider på Antvorskov Slot og nu kongens stodmester, på hans bestilling, dat. Kbh. 2. maj 1629,' og på å.b. med bevilling på livslang årlig pension, dat. Haderslevhus 8. jan. 1640.2 SjR, 23, 18. K. (Efter Otte Krags ordre).

1) Se KB, 1629, 690-91. 2) Se KB, 1640, 9. 3. febr. (Kbh.)' Hr. Niels Trolle må forløves fra sin bestilling, efter at han nogle gange har begæret for svagheds skyld at måtte fritages for bestillingen som rigens viceadmiral. SjR, 23, 19. (Tr.: Rise Hansen: Aktst. og Opl. t. RR.s og St.mødernes Hist., II, 283-84). K. 3. febr. (Kbh.) Rentemestrene fik brev om, at kongen for nogen tid siden har befalet Jens Bielke til Østråt udførligt at erklære sig om nogle poster, som han findes indskrevet for i tingbøgerne på Rtk. Det har han efterkommet, og kongen har ord for ord fået forelæst erklæringen og befundet den rigtig. De skal lade JB udlæse af nævnte tingbøger. SjT, 32, 32. Orig. i DKanc. B 179g. 3. febr. (Kbh.) Hr. Christoffer Urne, Christen Skeel, Vincents Bille og Oluf Brockenhuus fik brev om at rette deres lejlighed efter at gennemse og forhøre kommissarieregnskaberne fra Lave Beck til Førslev og Otte Pogwisch, med indtægter og udgifter fra Dionysius' dag 1649 til årsdagen 1650, og derefter kvittere dem. SjT, 32, 33. K. Indl. 1. febr. 4. febr. (Kbh.) Rentemestrene fik brev om, at Preben von Ahnen til Fosnæs har begæret, at der måtte afkortes noget i det ny forleningsbrev, der gives ham på Nordlandene, for den årlige afgift, som han og Christoffer Lindenov skal give af Helgeland. Kongen er tilfreds, at der årligt må kortes ham 200 rd., hvilket skal iagttages i hans forleningsbrev. Da han begærer nu straks at gøre rede for den tid, han har været forlenet med Nordlandene til Skt. Hansdag førstkommende, er kongen tilfreds, at det sker efter det forrige forleningsbrev, så vidt det visse angår, men for det uvisse skal han ligesom forrige åringer årligt give 500 rd. efter det overslag, som er gjort på Rtk. SjT, 32, 33. 4. febr. (Kbh.) Ms. til de højlærde om to gange om året at holde eksamen og deposition, nemlig 8 dage efter påske og Michaelis, så de, der vil angive sig dertil, ikke som tilforn opholdes lang tid, men kan indstille sig til bestemt tid. SjT, 32, 34. K. (Efter Otte Krags ordre). Indl. udat. Orig. i Ribe bispeark. (C4-252), LAV. (Jf. CCD, VI, 3). 4. febr. (Kbh.) Bisperne i begge riger fik brev om, at kongen har eragtet for godt, at alle, som vil deponere på universitetet i Kbh., skal indstille sig præcis til eksamen på to tider af året, nemlig 8 dage efter påske og Michaelis, så at de ikke som hidtil skal opholdes i lang tid. Adressaten skal advare alle rektorer i stiftet om at gøre en anordning om dette. SjT, 32, 34. Orig. i Fyns bispeark., LAO. (Tr.: DKL, 3, 363-64). 4. febr. (Kbh.) Hr. Flemming Ulfeldt fik brev om, at Peder Jensen og Peder Rasmussen, borgere i Holbæk, har anholdt om, at de for betaling må forundes to stuffer jord liggende til Holbæk Slot, det første, som PJ begærer, uden for Smedelunden, det andet, som PR begærer, ved gaden Lavbækken [overskrevet]. Da kongen af FUS erklæring erfarer, at de begærede jorder noksom kan mistes fra slottet uden skade, er kongen tilfreds, at de må forstrække kronen så mange penge, som jorderne kan eragtes værd, hvorfor de siden må pantsættes til dem og deres arvinger. FU skal lade opkræve uvildige mænd, som kan taksere jorderne, siden forelægge dem pantebrevene og erlægge pengene i Rtk. SjT, 32, 35. 4. febr. (Kbh.) Otte Pogwisch fik brev om efter ansøgning fra fuglefængeren Lennert Dresel på Frederiksborg Slot at tilstille denne 2 td. rug og 2 td. byg af hans resterende besoldning. Det skal blive OP godtgjort og afkortes i LDs besoldning efter landkøb. SjT, 32, 36. K. 4. febr. (Kbh.) Henrik Ramel skal med det forderligste forføje sig til Kbh. for at gøre en ende på forhøret af de norske regnskaber, som er betroet ham og andre tro mænd og råd. SkT, 8, 154. 5. febr. (Kbh.) Hr. Gregers Krabbe fik brev om, at hamborgeren Poul von Støffken, til hvem østersfangsten i Listerdyb og Amrum og andetsteds i hans len af kongens far blev bortforpagtet, bruger en uordentlig måde og manér at sælge sådanne østers på, idet han aldeles ikke vil lade kongens undersåtter bekomme østers, men sælger i overflod til hollænderne o.a. GK skal tilholde PS, at han skal være indstillet på at lade kongens undersåtter få østers til købs, når de begærer det, for samme betaling, som han afhænder dem for til andre. Baltser Jensen, indvåner i Helsingør, har anmodet om frihed og privilegier til alene at føre østers fra Listerdyb og ind i Østersøen, til Kbh., Danzig, Königsberg el. hvor lejlighed bedst kunne gives, hvis han måtte bekomme dem for betaling af PS el. hans fuldm. uden noget ophold, når ham begærer dem. Derimod vil han forpligte sig til, så tit han sejler gennem Sundet,at lade levere 5 td. gode og ferske østers uden nogen betaling, når som helst hans begæring måtte bevilges. Kongen beder dem erkyndige sig og erfare, om BJs forslag kunne være praktikabelt, el. om der kunne være en årsag, der kunne være ham hinderlig. JT, 12, 319. K. (Efter Otte Krags ordre). 6. febr. (Kbh.) Skøde til Augustinus Otte smed på en plads ved hans hus, idet han skal miste et stykke jord og grund ved dette, og kongen har igen udlagt et stykke jordsmon ved dette. Er målet derpå først fra hans gavl og til den linje ved de nyopbyggede skippervåninger udimod Holmens Skole 1 al. og 3 kvarter bred, fra hans hjørnestolpe fra gaden og ind på Thomas Andersens plads, så vidt som afpælet er, af vester i øster 311/2 al. lang fra samme pæl fra TAs plads og til AOs eget plankeværk, er af sydost og i nordvest 25 al. minus 3 tommer bred, hvilken plads AO og hans arvinger må beholde for fri evindelig ejendom. SjR, 23, 20. (Tr.: KD, III, 358). 6. febr. (Kbh.) Skøde til Theodor Lente, kammersekretær, og hans arvinger på en byggeplads liggende ved Holmens Kanal med 3 boder, er i bredden fra Augustinus Smeds plads og hen imod Niels Olufsens plads, af vester i øster 30 al., på den anden side imod skippergaden er samme plads i lige måde af vester i øster 30 al. bred, længden af kanalen mod skippergaden er samme plads med de 3 skipperboder på begge sider af sønden i nør 74'/2 al. lang, hvilken byggeplads med 3 skippervåninger, jordfri grund og ejendom TL og hans arvinger skal beholde for evindelig ejendom. SjR, 23, 21. (Tr.: KD, III, 358-59). 6. febr. (Kbh.) Forordning om, at jøder ikke uden særligt kgl. gelejdsbrev må findes i Danmark. Kongen er kommet i forfaring, at adskillige jøder har indsneget sig i riget og tilfordristet sig at bruge adskillig handel o.a. Deres dumdristighed vil kongen ikke længere lade hengå ustraffet, men afskaffe misbruget, og har anset for godt at forbyde alle jøder at begive sig ind i landet uden særdeles gelejdsbrev. Det befales alle jøder, som nu befinder sig her, inden 14 dage efter forkyndelsen af dette åbne mandat at forføje sig herfra under 1.000 rd. straf af hver person, som antræffes. For at intet underslæb begås, tilsiges den, som angiver jøder og anviser lensmændene, hver gang 50 rd. SjT, 32, 36. (Tr.: CCD, VI, 3-4). K. 6. febr. (Kbh.) Hr. Wentzel Rothkirck og hr. Henning Valkendorf fik hver sit brev om med flid at bemægtige sig en jøde ved navn Jacob Lima, som skal være ovre til snapsting, når han kommer tilbage og vil begive sig til Kbh. Hvis han bliver hans person mægtig, skal han straks sende ham velbevaret hid. SjT, 32, 37. K. Orig. (til HV) i Odensegård lensark., LAO. 13. febr. (Kbh.) Margrete, enke efter mester Svend [Andersen] skibsbygmester, fik efter ansøgning brev på årligt at måtte få proviant af Provianthuset for Kbh.s Slot for 50 rd. Proviantskriveren skal lade hende få det årligt. SjR, 23, 22. Indl. udat. 13. febr. (Kbh.) Peder Pedersen, barnefødt i Tranegilde i Kbh.s len, fik efter begæring brev på frihed for sit fødested. Han har selv for denne frihed fornøjet kongen. Han må bo, hvor han selv lyster, og skal efter denne dag ikke deles til stavns el. tiltales for sit fødested. SjR, 23, 22. K. 13. febr. (Kbh.) Hans Nielsen [portner] i Kongens have fik efter ansøgning brev på 10 rd. årligt udover den bådsmandsløn og kost, som han hidtil har nydt for sin bestilling, beregnet fra brevets dato. Rentemestrene skal lade ham fornøje dette. SjR, 23, 23. Indl. 28. jan. 13. febr. (Kbh.) Hr. Wentzel Rothkirck og Christoffer Gøye fik brev om at tilholde bønderne i Antvorskov og Korsør len, så mange som ligger 4 mil nær omkring Korsør, at de hver ager 2-3 læs materialia til det kgl. og adelige akademi Sorø, som skal anvendes på kirken og akademiets bygning, når VR og CG advares derom af Falk Gøye, hofmester på akademiet, og det falder bønderne bedst belejligt. SjT, 32, 37. K. 13. febr. (Kbh.) Arent von der Kuhla fik brev om af vedlagte supplikation at se, hvad Anne, enke efter Niels Jørgensen, klageligen andrager. Han skal forhjælpe hende til rette, så vidt lov og ret tilsteder. SjT, 32, 38. 13. febr. (Kbh.) Ms. til lensmændene i Danmark med hoslagt mandat angående jøder, som de skal lade forkynde på tilbørlige steder og siden holde. SjT, 32, 39. K. Orig. i Frederiksborg lensark., LAK. 1) Står ml. breve 15. febr. og 13. febr. 13. febr. (Kbh.) Jægermesteren fik brev om at lade Palle Rosenkrantz efter hans ansøgning til hans frues begravelse få 2 store hinde, som han skal lade skyde i Silkeborg el. Skanderborg vildtbane på de steder, hvor det bedst kan ske uden skade. PR har straks i Kongens eget Kammer erlagt 32 rd. derfor. SjT, 32, 39. 13. febr. (Kbh.) Hr. Henning Valkendorf, Henning Pogwisch og Erik Quitzow fik brev om at overvære, når Falk Gøye leverer breve og dokumenter, som vedkommer landekisten, fra sig til Henrik Gyldenstjerne og Henrik Podebusk, kommissarier i Fyn. FT, 7, 85. Orig. (til HV) i Odensegård lensark., LAO. 13. febr. (Kbh.) Bispen i Fyn fik brev om to års restancer af betaling af den rd., som kirkerne i Fyns stift årligt skulle give til Skt. Hansdag til Sorø Kirke og Akademi i henhold til å.b. udsendt af Chr. 4.' Pengene skal tilstilles provsterne, som derefter overleverer dem til bispen. Han skal affordre dem pengene, og de skal herefter til rette tid bekomme denne rd. og overantvorde dem til ham. FT, 7, 86. K. (Efter hr. kanslers befaling). Orig. i Fyns bispeark., LAO. 1) KB, 1643, 512. 14. febr. (Kbh.) Niels Rasmussen fik brev at være fri for sit fødested. Kongens far har for nogen tid siden' ladet befaling udgå til alle lensmænd i Sjæll., at de på kongens vegne skulle handle med kronens bønder og bøndersønner om en sum penge for frihed for deres fødested. Da brevviseren, NR, barnefødt i Esrum i Kronborg len, har fornøjet kongen for frihed af sit fødested, bevilges han dette ved dette å.b. SjR, 23, 23. K. 1) Se KB, 1646, 193. 15. febr. (Kbh.) Otte Pogwisch fik brev om efter ansøgning fra Valentin [Gertner] Urtegårdsmand at lade denne bekomme det, han med rette efter rigtig afregning kan tilkomme for den tid, han har været i tjeneste, 3 td. rug og 3 td. byg, som han skal antage for den pris, det gælder i år, og kvitteres i hans resterende besoldning. SjT, 32, 38. K. Orig. i Frederiksb. lensrgsk., RA. Indl. 9. jan. og 4. febr. 15. febr. (Kbh.) Otte Pogwisch fik brev om af lenets indkomst at betale Petter Kalthoff, kongens bøssemager, det som han kan tilkomme for bevilgede kostpenge til nytårsdag sidstleden efter rigtig afregning, som han skal fremvise. Bliver der givet ham korn i betaling, skal han antage det efter ordinært landkøb i år. Det skal godtgøres OP. SjT, 32, 39. K. Orig. i Frederiksb. lensrgsk., RA. Indl. udat. 15. febr. (Kbh.) Hr. Wentzel Rothkirck fik brev om at lade Falk Gøye til Hvidkilde efter hans ansøgning være følgagtig en af de grå heste i 4. år, som findes på Antvorskov, da kongen har foræret den til akademiet. SjT, 32, 40. K. 15. febr. (Kbh.) Seddel vedr. Niels Destillerer. Kongen befaler, at ND herefter ikke uden kongens mundtlige el. skriftlige ordre lader nogen noget af kongens laboratorium være følgagtig. SjT, 32, 42. 1) Står ml. breve 16. febr. 15. febr. (Kbh.)' Bevilling. Efter ansøgning bevilges Helsingborg skattefrihed i 3 år, således at byen bedre kan komme på fode. SkR, 6, 208. Indl. 6. jan. 1) Brevet står ml. breve fra 18. jan. og 20. jan., med bemærkningen: NB dette hør til febr. 15. febr. (Kbh.) Hr. Tage Thott og bispen i Skåne fik brev om at indstævne mag. Claus Nielsen, provsten og sognemændene i Loderup og Hørup sogne, da sognemændene har andraget, at CNs kald er ulovligt, således som det fremgår af vedlagte supplik. De skal dømme efter de i retten fremlagte dokumenter, om det allerede skete kald er lovligt efter ordinansen og andre kgl. forordninger og stå ved magt. SkT, 8, 154. 15. febr. (Kbh.) Mogens Høg fik brev, efter at han har tilkendegivet, at det gods i Silkeborg len, som hr. Oluf Parsberg har tilforhandlet sig og nu afstået til kronen, er sat så højt i landgilde, at bønderne ikke kan blive ved magt, med mindre de får noget afslag i landgilden. Kongen er tilfreds, at MHs forslag følges, nemlig: Farre: Mads Nielsen 2 td. byg, 20 skp. havre; Frans Jensens hus 5 skp. rug, 4 skp. byg, 10 skp. havre, huspenge 3 mk. 12 sk.; Niels Kaels hus 10 skp. byg, huspenge 1 rd.; Peder Herlufsens hus 3 skp. rug, 10 skp. havre, huspenge 3 mk. 12 sk.; herforuden af Bejkerup enemærke 1/2 td. smør, hvilket skal blive ham godtgjort. JT, 12, 320. 15. febr. (Kbh.) Hr. Gregers Krabbe og Niels Lykke fik brev om, at Christen Skeel til Vallø har andraget, at han med det forderligste agter at holde skifte med sine første børn om Vallø Kloster, som er deres mødrene arv, såvel som en del af Øster Vallø gods, som han har købt til dem. GK og NL skal rette deres lejlighed efter at være til stede som kommissarier, når skiftet foretages, og i tilfælde af tvist ml. de interesserede forhandle om det i mindelighed el. adskille dem ved endelig dom. Det, som de forretter, skal de give fra sig beskrevet til de interesserede. Når skiftet foretages, skal de overlevere den mødrene arv til CSS søn Otte Skeel, som allerede er sine fulde 18 år. Skulle én af dem få lovligt forfald, har den anden fuldmagt til i stedet at tage en anden god mand til sig. JT, 12, 320. K. Indl. 27. jan. 15. febr. (Kbh.) Hr. Anders Bille fik brev om, at kongen har erfaret, at Henrik Sandberg, tidl. oberstlt. over det jyske regiment, er afgået ved døden. AB skal i hans sted forordne Valdemar Lykke, nu major i nævnte regiment, og Henning Quitzow til major. JT, 12, 321. K. (Efter Otte Krags ordre). 16. febr. (Kbh.) Ligesådant brev fik Valdemar Lykke om at være oberstlt. over det jyske regiment under hr. Ebbe Ulfeldt Jacobsen. SjR, 23, 25. K. 1) Brevet er et tillæg til brev 20. jan., SjR, 23, 25. 16. febr. (Kbh.) Niels Olufsen fik brev om at lade Arent von der Kuhla til hans datters begravelse bekomme 10 retter karper og 10 retter brasen. SjT, 32, 40. K. 16. febr. (Kbh.) Arent von der Kuhla fik brev om, at kongen har erfaret, at Jens Hansen er fængslet for tyveri på Kronborg Slot og derfor dømt til galge og gren og tilforn har forset sig med adskillig grovt tyveri efter hans egen bekendelse. AK skal straks lade ske eksekution over ham efter den udstedte dom, og siden henskikke hans døde legeme til Thomas Bartholin, prof. ved Kbh.s Universitet, at det kan blive brugt til anatomi. Men hvad betræffer Jørgen Jensen, som også er anholdt, skal han forfare, om han også tilforn har forset sig, og indskikke sin erklæring i Kanc., så vil kongen erklære, hvorledes der skal forholdes med ham. SjT, 32, 40. Indl. 8. (2) og 13. febr. 16. febr. (Kbh.) Arent von der Kuhla fik brev om, at kongen har anset for godt at forordne en oldfrue på Kronborg Slot, hvorom han allerede har fået befaling. Hun skal have 2 piger under sig, hvilke han skal lade give samme løn og kostpenge, som andre piger tilforn har haft i samme tjeneste. SjT, 32, 41. K. 16. febr. (Kbh.) Arent von der Kuhla fik brev med henvisning til, at han har begæret en kort tid at måtte nedersætte sin afd. datters lig i slotskirken på Kronborg. Kongen er tilfreds, at han gør dette. SjT, 32, 41. 16. febr. (Kbh.) De højlærde fik brev om af hosføjede supplikation såvel som af lensmandens erklæring og medfølgende tingsvidne at erfare, hvad Niels Nielsen skrædder har andraget, hvorledes hans kvinde groveligen har forset sig. De skal indskikke deres erklæring i Kanc., om de formener, at hun med god samvittighed kan benådes på livet. SjT, 32, 42. Indl. 19. febr. 16. febr. (Kbh.) Kapitlerne i Roskilde, Lund, Ribe, Århus og Viborg fik brev om, at da det hidindtil har været anset for godt, at de har skullet holde ryttere af deres gejstlige gods, ligesom det også er sket af kronens og adelens gods, er kongen tilfreds, at de må være forskånet for dette til førstkommende Philippi Jacobi. (Efter hr. kanslers befaling). SjT, 32, 42. K. (Udt.: CCD, VI, 4). 16. febr. (Kbh.) Hr. Niels Krabbe fik brev vedr. Christian Friis til Vår, der har ladet fælde en del egetømmer i Blekinge i sin skov under gården Arvidstorp i Medelstad h. og begærer at måtte bruge kronens bønder til at age tømmeret til søkanten. Det bevilges, at hver helgård beliggende 1-1/2 mil fra Arvidstorp må hjælpe denne ene gang hver med en ekke sat til et par heste el. øksne. SkT, 8, 155. Indl. 12. febr. og udat. 16. febr. (Kbh.) Kongen konfirmerer et af Chr. 4. udstedt å.b., dat. Haderslevhus 8. jan. 1639', hvorved borgmester i Odense Hans Nielsen, der tidl. kvit og uden afgift havde fæstet kronens anpart af korntienden af Agedrup s. i Bjerre h. i Odensegård len, i stedet kvit og frit fik Tommerup sognetiende, idet Agedrup s. var annekssogn til Kjølstrup, hvori lå Skinnerupgård, som Agedrup sognetiende skulle følge. Henning Valkendorf, da befalingsmand på Odensegård, skulle lade HN nyde fæstet. FR, 6, 117. 1) KB, 1639, 589. 16. febr. (Kbh.) Bestalling. Å.b. hvorved Henning Quitzow antages som major over det jyske regiment knægte. Han skal af yderste formue lade sig finde i alt, der kan være kongen og riget til tjeneste, og skikke sig som en oprigtig major i alle måder. Han bevilges 400 rd., og denne pension skal begynde fra brevets dato og årligt fortsætte så længe, han betjener denne charge. JR, 11, 397. 17. febr. (Kbh.) Rentemestrene fik brev om, at hr. Niels Trolle til Troldholm har tilbudt, dersom han må forundes kronens anpart af tienden af Gimsing s.' i Lundenæs len, som er blevet udlagt til aflæggelse af rigets gæld, og han selv har i fæste, sat og takseret for 714 rd., da at ville² afstå det tilkrav, som han har hos kronen for generalproviantkommissærs bestilling i forleden svenske fejde, hvilket skal andrage 1.374 rd. 1/2 ort efter kongens fars udgivne restseddel. Kongen er tilfreds, at kronens anpart af tienden for 714 rd. må forundes ham i pant, hvorfor de skal lade afskrive, at den ganske sum er betalt, på hans originale restseddel, som herhos tilskikkes dem. Når tienden igen løses, skal NT være tiltænkt at afstå den til kronen for de 714 rd. uden videre tilkrav. Dette lader kongen dem vide til efterretning. SjT, 32, 43. Orig. i DKanc. B 179g. Indl. udat. 1) Teksten har Geisinge, Indl. Gimsing. 2) Teksten har ikke han, men vi, altså kongen, hvilket er uden mening. 18. febr. (Kbh.) Hr. Corfitz Ulfeldt fik brev om, at kongen tilforn har befalet menige bønder på Møn at skulle tiende i kærven til præsterne dér, som det er brugeligt over al Danmark, medmindre de kan forenes anderledes med præsterne. Kongen har erfaret, at bønderne ikke har kunnet komme til nogen forening, og at de har beklaget sig, at hvis de skulle tiende i kærven, ville det falde dem ulideligt og besværligt, anseende, de dog herforuden må tiende af adskilligt andet. For éngang at forekomme al uenighed, skal CU gøre den anordning, at de bønder, som sidder på små gde og hidindtil har givet præsterne 1 skp. rug, 1 skp. byg og 1 fjdg havre, herefter skal give over det forrige 1/2 skp. rug, 1/2 skp. byg, 1/2 trave havre, 1/2 skp. ærter, samt at de bønder, som sidder på de store gde og hidindtil har givet præsterne 2 skp. rug, 2 skp. byg, 1/2 skp. havre, skal give 1 skp. rug, 1 skp. byg, 1/2 trave havre, 1 skp. ærter, hvorimod de skal være forskånet for at tiende i kirken. 1652. 18. febr. (Kbh.) Oluf Brockenhuus fik brev om at lade fælde 100 læs ved og henføre dem til Ibstrup. SjT, 32, 45. K. 18. febr. (Kbh.) Joakim Gersdorff fik brev om at tilholde Peder Pedersen og Jørgen Hansen renteskriver sammen med borgmestre og råd på Christianshavn, formyndere for kapelmesterens efterladte stedbørn, at overvære, når dennes efterladte bo og formue åbnes, og da tage til sig det, som tilkommer ham efter rigtig forudgående registrering som hans anpart, når hans stedbørn har bekommet deres deraf, og senere tilstille byfogeden i Christianshavn det, så han kan beholde det i god forvaring, indtil de anmelder sig, som med rette kan prætendere derpå. SjT, 32, 45. 18. febr. (Kbh.) Otte Thott og Erik Gyldenstjerne fik brev om at forføje sig til Baldsager by for at erfare beskaffenheden af en gd. under Sorø Akademi, beboet af Rigort, som hr. Iver Krabbe ønsker til magelæg med gods i Jyll. og Skåne. De skal indsende deres erklæring til Kanc. SkT, 8, 155. 18. febr. (Kbh.) Hr. Anders Bille fik brev om, at tiden snart tilstunder, da der skal begyndes med fortifikation i Kbh., i særdeleshed med pladser og havne at uddele og gader at forfærdige. Kongen erfarer, at Gottfried Hoffmand skal have alle bestikkene i sin forvaring, og beder AB tilholde ham enten straks at forføje sig hid med dem el. også levere nøglen til Peter Bysser, således at man kan blive dem mægtig. JT, 12, 321. K. 18. febr. (Kbh.) Peder Lange og hr. Frands Pogwisch fik brev om, at Jørgen Marsvin til magelæg har begæret en af kronens gde i Særslev s. i Fyn, som Peder Knudsen og Anders Sørensen påbor, hvorimod han tilbyder igen at udlægge en gd. i Karup s. i Lysgård h. i Silkeborg len, kaldet Vallerbæk, som skal skylde næsten dobbelt så meget som den gd., han begærer af kronen. De får fuldmagt til at begive sig til disse gde og granske deres ejendom, skov, landgilde, herlighed, rente o.a. tilliggende og ligne og lægge det ene gods mod det andet, så kronen og JM kan ske fyldest, idet kronen vil have lige så meget landgilde igen, som den bortgiver; dog skal med skoven forholdes som sædvanligt. De skal give det, de erfarer, fra sig under deres hånd og segl. Mogens Høg har fået befaling til at være til stede og på kongens vegne foregive, hvad han har at sige dertil og forsegle og underskrive med dem. JT, 12, 322. 18. febr. (Kbh.) Mogens Høg fik brev om, at Peder Lange og hr. Frands Pogwisch har fået befaling til at ligne og lægge noget gods ml. kronen og Jørgen Marsvin. Han skal møde til stede, når dette sker, og på kronens vegne tilkendegive, hvad han har at sige, og forsegle og underskrive med dem. JT, 12, 323. 19. febr. (Kbh.) Hr. Niels Evertsen, sognepræst til Ønnestad i Gønge h. i Skåne, fik till. til at blive kaldet til et andet kald, om det kan ske lovligt efter ordinansen o.a. kgl. forordninger, hvilket han har begæret på grund af sit kalds ringhed. SkR, 6, 210. Indl. udat. 20. febr. (Kbh.) Hr. Niels Frandsen, sognepræst i Magleby på Møn, har andraget, at hans præstegård, han påboede, og hans gods ganske er brændt ved en ulykkelig ildebrand og har begæret at måtte bevilges noget til hjælp til at opbygge sin gd. igen. Kongen bevilger, at enhver af kronens kirker, som har forråd, må komme ham til hjælp med 1 rd. SjR, 23, 24. K. Indl. 15. febr. 20. febr. (Kbh.) Efter ansøgning fra Niels Nielsen skrædder i Stokkemarke i Loll. har kongen bevilget, at hans hustru Bodil Jørgensdatter, som groveligen har forset sig med at ihjelligge to af sine børn, denne gang må forskånes på sit liv. SmR, 7, 26. 20. febr. (Kbh.) Erik Rosenkrantz fik brev vedr. Casper Christoffersen, boende i Trondhjem, hvis supplikation han kan se vedlagt. Han skal hjælpe ham til rette, så vidt lov og ret tilsteder. SmT, 8, 21. 21. febr. (Kbh.) Hr. Niels Krabbe fik brev om, at der er tvist og irring ml. kronens bønder og tjenere i Mørum by og torperne i Mørum s. i hans len angående et tidl. indgået forlig [en forligning] ml. beboerne, således som det fremgår af et tingsvidne. Beboerne i Mørum by er forpligtet til for en ringe betaling at køre de ekker, der kunne falde gennem byen, men mener ikke, de kan være skyldige at holde en kontrakt, som deres formænd har indgået til skade for dem. Kongen eragter det billigt, at kontrakten holdes af dem, der har indgået den, men de andre bør ikke svare dertil, og torperne skal være fri for at give dem betaling derfor. SkT, 8, 156. Indl. 20. juni, 6. juli og 6. dec. 1650. 21. febr. (Kbh.) Falk Gøye, Henrik Gyldenstjerne, Laurids Skinkel og Erik Quitzow fik befaling vedr. en tvist ml. Ejler Høg til Dallund og fru Lisbeth Sofia Rantzau, afg. hr. Hans Lindenovs til Iversnæs, angående skovmål i Søndersø Skov, hvorom der skal være talt på herredsting og landsting. De skal begive sig til de tvistige steder, indstævne de interesserede parter og efter de adkomstbreve, der fremlægges, efterkomme landsdommers dom. Hvad de forinden forretter, skal de klart give beskrevet til de interesserede. Kan nogen af dem ikke møde på den berammede tid, har de tilstedeværende fuldmagt til at tage andre gode mænd til sig i de udeblevnes sted. FT, 7, 86. Indl. 21. nov. 1650 og 7. febr. 21. febr. (Kbh.) Å.b. til hr. Iver Vind, der har ladet andrage, at der er tvist og irring ml. ham og borgmestre og råd i Varde på byens vegne om en del af landgilden af Varde Mølle, som han har fæstet til dem. Han kan ikke komme til nogen ende, da de mener, at der skal gives kald og varsel til alle, der har borgerskab i Varde. Det vil falde ham alt for besværligt, hvorfor han begærer, at borgmestre og råd på byens vegne må stå for varsel. Dette bevilges. JR, 11, 398. K. 21. febr. (Kbh.) Å.b. vedr. skolemester i Randers mag. Oluf Sørensen Ørsted, der har andraget, at han har ringe indkomst af kronens anpart af tienden af Lem og Hald s. i Dronningborg len, som er perpetueret til hans underhold, idet bønderne i de to sogne er blevet fast mere ruineret end andre deromkring i sidst forledne fejde. Han begærer at måtte forundes andet tillæg. Da kongen af erklæring fra Henrik Thott erfarer, at hans angivende er sandfærdigt, bevilger han, at OSØ i de 3 næstfølgede år må nyde degneindkomsten af slotssognet i Randers og af Årslev s., som er lagt til skolebørnene i Randers skole. I samme tidsrum skal han på egen bekostning lade sognene betjene med dygtige substitutter, så der ingen klage kommer, og efter de 3 år skal indkomsten igen være skolebørnene følgagtig. JR, 11, 398. 22. febr. (Kbh.) Jørgen Walter fik brev om at være oberst til fods. Han har lovet at være kongen og hans riger huld og tro, af yderste evne søge hans og deres bedste og afværge skade. Han er tilsagt for hans tro tjeneste årligt [ikke udfyldt] rd. SjR, 23, 26. Denne bestalling underskrevet og forseglet blev tilsendt H.M. selv, og summen ikke specificeret deri el. stedet, hvor pengene skal tages. 1) Brevet står sammen med flere andre af denne dato ml. breve 27. febr. og 24. febr. 22. febr. (Kbh.) Mester Jacob Fincke, prof. ved Kbh.s Universitet, fik efter begæring brev om kvit og frit at have Skovrøds Mølle,' som Jacob Pe (d)tz har afstået til ham. Kongen bevilger dette. Landgilden skal han dog lade yde i rette tid. SjR, 23, 26. Indl. 7. febr. 1) Teksten har Skoven i Røde Mølle, Indl. som anført. 22. febr. (Kbh.) Hr. Axel Urup fik brev om, at borgmestre og råd i Kristianopel har anmodet om at måtte forundes noget tømmer og kalk til reparation af deres skole og fattighus, der i forledne svenske fejde har været brugt til to corps du garder. De skal af kronens skove have udvist fornødent tømmer, fremført ved bønderne, og have 5 læster kalk, og det skal godtgøres AU, mens de selv skal yde arbejdsløn m.m. SkT, 8, 156. Indl. 1. febr. 22. febr. (Kbh.) Hr. Tage Thott fik brev om, at skipperlavet i Kbh. har klaget over, at de hindres i deres næring af fremmede, som lader sig fragte til at udføre øksne o.a. Han skal tilhjælpe dem efter forordningen at nyde fragt af øksne o.a. som udskibes fra Malmø, når der ikke findes andre skippere i Malmø, og de vil gøre det lige så godt og billigt som fremmede. SkT, 8, 157. 24. febr. (Kbh.) Å.b. om Køge badskær. Johan de Fos og Johannes Walter, borgere og badskærere i Køge, har begæret, at de begge alene må forundes at bruge badskærhåndværket i Køge, eftersom de har ladet sig eksaminere og i forleden fejde udstået stor besværing. Da kongen af Oluf Brockenhuus' erklæring erfarer, at to badskærere ilde nok kunne have føde der, bevilger han, at JF og JW alene må bruge badskærhåndværk der, hvorimod de for en billig pris skal betjene alle, som kan behøve deres tjeneste, og ellers til kongens tjeneste udgøre 2 badskærknægte, når behov gøres. SjR, 23, 27. K. Indl. 17. febr. 24. febr. (Kbh.) Rentemestrene fik brev om, at kongen har erfaret, at Laurids Madsen, toldskriver i Helsingør, af det til kronens gælds aflæggelse resterende gods på tilkrav har bekommet mere, end hans 2 tredjeparter, som skulle betales, kunne beløbe for 620 rd. 91 sk., så og Find Nielsen, borgmester i Kbh., med hans konsorter for 207 rd. 8 sk. mere end deres 2 tredjeparter kunne andrage. Kongen er tilfreds, at de må beholde det, dog skal adressaterne straks afskrive det på deres ihændehavende hovedbreve og tilstående rest, så det kan blive dem tilbørligt kvitteret. SjT, 32, 45. K. (notat). Orig. i DKanc. B 179g. 24. febr. (Kbh.) Rentemestrene fik brev om, at da Corfitz Ulfeldt til Saltø ifølge forsikringsbrev dat. Kbh. 27. dec. 1650 tilkommer 20.492 3/4 rd. 15 sk., er kongen tilfreds, at han får denne sum af det til aflæggelse af kronens gæld udlagte gods. SjT, 32, 46. K. Orig. i DKanc. B 179g. 24. febr. (Kbh.) Rentemestrene fik brev om, at Christian Urne på egne og medarvingers vegne begærer, at de må godtgøres al den rente af 117 rd., som skal være gjort dem til mangel på Rtk. Kongen er tilfreds, at denne rente, som skal beløbe sig til nogle og 40 rd., må godtgøres og efterlades dem. SjT, 32, 46. Indl. 24. febr. Orig. i DKanc. B 179g. 24. febr. (Kbh.) Hr. Niels Trolle fik brev om, at Jens Mortensen, boende i Tudse i hans len, har begæret, at han må efterlades dette års landgilde for den store skade, han for nogen tid siden har lidt ved uformodelig ildebrand. Da kongen af NTs erklæring erfarer, at JM er en fattig gammel mand, der er tilføjet en stor ulidelig skade, er kongen tilfreds, at han må forskånes, så han desto bedre kan komme på fode igen, hvilket skal godtgøres NT. SjT, 32, 47. K. Orig. i Roskildegård lensrgsk. Indl. 20. og 22. febr. 24. febr. (Kbh.) Hr. Ebbe Ulfeldt Jacobsen fik brev med henvisning til tidl. befaling af 30. sept. 1650' om at lade oppebære et års landgilde af Bustrups underliggende bønder. Da Caspar Gersdorff er forundt en del krongods til magesk., og der blandt det findes nogle gde, som afd. Niels Krag var forlenet med, og hvoraf hans enke Jytte Høg tilholder sig indkomsten til Philippi Jacobi, skal han lade CG være følgagtig så meget af Bustrups bønders nu forfaldne landgilde, som de til NK forlenede gårdes landgilde kan udgøre, og dennes enke JH oppebærer i år. JT, 12, 323. K. 1) Ses ikke i KB 1650. 24. febr. (Kbh.) Caspar Gersdorff fik brev om de gde, som han til magelæg for Bustrup og dens tilliggende gods har fået af kronen, og hvorimellem findes nogle, som afd. Niels Krag var forlenet med, og hvis landgilde CG også i år vil tilholde sig, fordi kongen har befalet Ebbe Ulfeldt i nærværende år at annamme og sælge Bustrups bønders landgilde. Da kongen har befalet EU at lade CG være følgagtig så meget af landgilden, som NKs forlenede gårdes landgilde kan udgøre, skal han lade NKs efterladte enke ubehindret til Philippi Jacobi nyde disse gårdes indkomst efter lensbrevets indhold, og CG vil af Bustrups bønders landgilde få lige så meget igen tilstillet af EU. JT, 12, 324. K. 25. febr. (Kbh.) Hr. Anders Bille fik brev om, at Oluf Parsberg har andraget, at han gerne med det forderligste vil til ende med regnskabet fra den tid, han var forlenet med Skanderborg Slot, men hindres derved af restancer, som han endnu har hos lenets bønder. Han begærer, at bønderne må tilholdes at gøre rigtighed for det, de med rette står tilbage med. Han skal tilholde sit lens bønder snarest muligt at betale, hvad hver er skyldig efter jordebogen. JT, 12, 324. Ligesådant brev fik hr. Henrik Rantzau om Åkær lens bønder. 26. febr. (Kbh.) Otte Pogwisch fik brev om af lenets indkomst årligt at betale Claus Krøger, tilsynsmand i den liden dyrehave ved Frederiksborg Slot, efter hans bestallingsbrev det, han kan tilkomme for sin bestilling, hvilket skal blive ham godtgjort. Dersom CK bekommer korn i betaling, skal han kvittere det efter ordinært landkøb. SjT, 32, 47. K. Indl. 22. febr. 26. febr. (Kbh.) Hr. Hans Lindenov fik brev om af hosføjede supplikation at se, hvad samtlige soldater under Nicolay Straus' kompagni andrager. Han skal erklære sig udførligt om beskaffenheden og indskikke sin erklæring i Kanc. SjT, 32, 48. K. Indl. udat. 26. febr. (Kbh.) Hr. Henrik Bielke fik brev om i Bjørn Ulfeldts sted sammen med Henrik Lindenov som ridemand udnævnt af landsdommer i Skåne Kjeld Krag at gøre indførsel i Joakim Beck til Gladsaxes gods for penge, han ifølge obligationer er Margrete, enke efter dr. Jørgen Fyren, skyldig. SkT, 8, 157. Indl. 23. febr. 26. febr. (Kbh.) Mogens Høg fik oprejsning, således at han kunne påtale og forfølge en sag, der ikke er blevet påtalt inden 6 uger efter loven. Sagen angik en af Silkeborg Slots tjenere, N.N., der havde været sandemand i Ans, og i MHs fravær været til gæst i byen og kommet drukken derfra og var død, straks han var kommet ind i sit hus. Han formener, at sandemænd bør udtale sig om, hvad årsagen var til hans død. JR, 11, 399. 27. febr. (Kbh.) Bevilling for Mathias Knudsen efter ansøgning til at nedsætte sig i Kbh. uden for Nørreport og være forskånet for al borgerlig tynge. Han må lade sig bruge af dem, der måtte begære hans hjælp, dog skal han forholde sig tilbørligt og efter sit eget tilbud årligt kurere en snes fattige folk el. mere uden betaling. SjR, 23, 28. (Tr.: KD, III, 359). K. 27. febr. (Kbh.) Gældsbrev til Johan Christoffer von Körbitz, kongens søsters råd og hofmarskal, til hvem kongens bror, den afd. prins, er blevet 3.834 rd. kapital og rente skyldig. Indtil betalingen sker, skal han og hans arvinger gives årlig og sædvanlig rente fra brevets dato. SjR, 23, 25. 28. febr. (Kbh.) Nogle af lensmændene fik brev om, at der blandt det gods, som er blevet udlagt til aflæggelse af kronens gæld, findes noget, som kongen igen vil have lagt under Vordingborg Slot, hvorpå tilskikkes rigtig fortegnelse. Han skal straks lade godset annamme under lenet og lade det indføre i den jordebog, som han er befalet at forfærdige. SjT, 32, 48. K. Orig. (til HV) i Odensegårds lensark., LAO. Hr. Frederik Reedtz, Mogens Høg, hr. Mogens Kaas, hr. Steen Bille, hr. Jørgen Brahe, hr. Henning Valkendorf, hr. Niels Trolle, Tyge Below og hr. Flemming Ulfeldt. 28. febr. (Kbh.) Hr. Tage Thott fik brev om under sit len Malmøhus efter vedlagt fortegnelse at annamme noget gods, som var blevet udlagt til dækning af kronens gæld, men var forlenet til Erik Krabbes søn. SKT, 8, 157. 1. marts (Kbh.) Hr. Niels Trolle fik brev om, at kongen erfarer, at Niels Sørensen i Roskilde ikke alene har forset sig i sit ægteskab med horeri med Karen Bendtsdatter, men også har slået hende for retten, da hun gjorde sin bekendelse derom, hvorfor han er dømt i kongens nåde og unåde, og hans formue er forfalden til kongen og Roskilde by. Kongen er tilfreds, at NS af sit bo må bekomme en god klædning på kroppen og siden forsværge under sin hals' fortabelse aldrig mere at lade sig finde i Danmark. SjT, 32, 49. Indl. 27. og 28. febr., 6. marts, 9. juli. 1. marts (Kbh.) Peder Pedersen Horsens fik herold-bestalling. Kongen har antaget og antager med dette å.b. HR, indvåner i Kbh. som herold. Han skal lade sig bruge, hvor og når kongen tilsiger ham, og i alle måder være ham huld og tro. For sin tro tjeneste bevilges han af Rtk. årligt til pension 100 rd., og hans bestilling begynder fra dette brevs dato og ender årsdagen der næst efter og siden således forfølges år for år. Rentemestrene skal give ham nævnte pension. SjR, 23, 28. Indl. udat. 1. marts (Kbh.) Fru Jytte Høg fik brev om, at kongen har erfaret, at hr. Jens i Viby på sønnen Morten Jensen Vibys vegne begærer stævning mod borgmestre og råd i Kbh. for en dom, hvorved MJ for begået drab er dømt til at lide på sin hals. For at han ikke skal have årsag til at beklage sig over rettens overilelse, er kongen tilfreds, at hans stævning bevilges; dog for at sønnen ikke, som han tilforn har gjort, skal tage årsag til at undvige og udbryde, skal hun på kongens vegne forstændige borgmestre og råd i Århus, at de skal forvare ham vel i byens fængsel, dog på faderens bekostning. JT, 12, 325. 2. marts (Kbh.) Hr. Frederik Reedtz fik brev om på ansøgning fra Gabriel Rennsberg at udvise ham 3 bøge til brændeved på de steder i lenet, hvor det kan være til mindst skovskade. SjT, 32, 49. 1) Overskriften har: Roberch. 3. marts (Kbh.) Bevilling for jomfru Margrete Hohendorff til at være sin egen værge og selv oppebære sin årlige indkomst og med rette lavværges samtykke afhænde el. bortskifte af sit jordegods. SkR, 6, 211. 3. marts (Kbh.) Erik Rosenkrantz fik brev om, når han har midler til det, at give Gabriel Rennsberg hvad denne kan have at fordre hos kronen for gjort tjeneste. SmT, 8, 22. K. Indl. 22. jan. 3. marts (Kbh.) Hr. Anders Bille fik brev om, at hr. Ebbe Ulfeldt har påberåbt sig adskillige udgifter, som efter ABS ordre skal være gjort på militien. Han skal med det forderligste udførligt erklære sig om deres beskaffenhed efter tidl. til ham udgåede kgl. missiver. JT, 12, 325. 4. marts (Kbh.) David Rasmussen færgemand fik brev om, hvad han må tage af hver vogn at overføre ved Sundby færge, efter at han har påtaget sig selv at holde pramme vedlige og anmodet om, at der måtte sættes en vis takst. Kongen bevilger, at han af hver vogn, han med prammen overfører med kongens tjenere, må tage 8 sk., mens han af hver vogn, hvor andre kommer med kongens tjenere, må tage 12 sk. SjR, 23, 29. K. 4. marts (Kbh.) Otte Pogwisch fik brev om, at kongen har erfaret, at David Rasmussen færgemand ved Sundby færge har tilbudt på egen bekostning at ville lade forfærdige og siden vedligeholde en ny pram så stor, at 6 vogne kan overføres deri på én tid, uden at tilskrive kronen noget derfor, dersom tømmer til knæ og båndstykker måtte forordnes af kronens skove. Da kongen af OPS erklæring erfarer, at det noksom kunne ske uden skovskade, er han tilfreds, at OP lader udvise knæ og båndstykker, dog skal han have indseende med, at DR efterkommer sit løfte og så hurtigt så hurtigt som muligt på egen bekostning forfærdiger færgen. SjT, 32, 49. K. Orig. i Frederiksborg lensark., LAK. 4. marts (Kbh.) Borgmestre og råd i Kbh. fik brev om, at Hans Grove, indvåner i Kbh., andrager, at han som tilforordnet formynder for afd. Lorents Pedersens datter har været forårsaget ved rettens middel at tiltale hendes stedfar Peder Sættreffer for 583 rd. 2 mk., som er tilfaldet hende ved arv, og som han endnu har hos sig, som det bekræftes af adressaternes dom. Til sagens ophold har PS erhvervet kongens stævning til herredagen, eftersom han skal skylde meget bort og har forskrevet hus og gd. til andre. HG befrygter som formynder at lide skade, og at PS til den tid ej er til stede og begærer derfor, at han må tilholdes at sætte borgen med penge el. varer og deponere i retten. De skal tilholde PS, så meget in sequestro at deponere, som summen kan udgøre. SjT, 32, 50. Indl. 4. marts. 4. marts (Kbh.) Hr. Joakim Gersdorff fik brev om, at Christoffer Herfort, fhv. hofapoteker hos kongens afd. bror, andrager, at han efter ordre under det sidste svenske indfald til Skanderborg Slot sendte så mange medikamenter og specerier, som prinsen kunne behøve på et år, hvilke de svenske fandt på slottet og borttog. Han begærer, at dette må godtgøres ham. Kongen er tilfreds, at han godtgøres så meget, som befindes at være didkommen efter ordre og er borttaget af de svenske, også i betragtning, at han af K.M. var bevilget rente og en assignation på kronen, som han dog ikke har bekommet. Da han selv har givet rente til sine kreditorer, må han få godtgjort den rente, han selv har betalt. SjT, 32, 51. K. 4. marts (Kbh.) Otte Pogwisch fik brev med henvisning til hans tilkendegivelse, at teglladen ved Frederiksborg Slot er nederfalden i den store storm forleden år, og at tømmerværket, som igen er opsat, fattes tag. Kongen er tilfreds, at han efter sit eget forslag tilholder bønderne der i lenet, at de dertil forskaffer enten langhalm el. rør, eftersom enhvers middel kan tåle det. SjT, 32, 52. K. Orig. i Frederiksborg lensark., LAK. 4. marts (Kbh.) Arent von der Kuhla fik brev med henvisning til hans begæring om at vide, hvorledes der skal forholdes med Jørgen Jensen, som for begangne forseelser er dømt til galge og gren. Kongen er tilfreds, at han denne gang må forskånes på livet, dog at han hidsendes til Bremerholm at arbejde der i sin livstid. SjT, 32, 53. 4. marts (Kbh.) Hr. Niels Trolle fik brev om med det forderligste at anordne, at to tønder kildevand af det bedste, som findes i Roskilde, og som den franske gesandt Cat Villerie brugte, velforvaret hidskikkes med visse folk, så andet vand ikke mænges iblandt. SjT, 32, 53. K. 4. marts (Kbh.) Oluf Brockenhuus fik brev om, når han besøges dermed, at lade udvise Casper Herbach, boende i Lyngby, 2 ege, tjenlige til noget arbejde, som skal gøres i hans våning. SjT, 32, 53. 5. marts (Kbh.) Hr. Jens Poulsen, sognepræst til Gyrstinge og Flinterup ' sogne, har andraget, at Laurids Knudsen, borger i Køge, skylder ham 437 rd. i børnepenge, som han tid efter anden har lovet at betale, men ikke efterkommet. Det vides ikke, hvor hans visse bopæl er, eftersom han forrejser fra et sted til et andet. JP begærer, at han må lade LK anholde og arrestere, indtil han erklærer, hvor hans rette bopæl er, så han kan søges for nævnte sum. Kongen bevilger dette og befaler alle at hjælpe JP til rette. SjR, 23, 31. Indl. 3. febr. 1) Nu Kirke Flinterup s. 5. marts (Kbh.) Hans Dibolt fik brev om at lade hr. Christian Friis til Vår på hans ansøgning bekomme et godt dådyr til hans datters barsel, hvilket han skal lade skyde på de steder, hvor det kan være vildtbanen til mindst skade. CF har selv erlagt penge i Kongens eget Kammer derfor. SjT, 32, 53. 6. marts (Kbh.) Hr. Wentzel Rothkirck fik brev om af hosfølgende klage at erfare, hvad de Hamborger postbude klageligen har ladet andrage imod færgemændene i Korsør og Nyborg og i særdeleshed imod en ved navn Tønnes. Da der ligger største magt på, at budene ikke opholdes utilbørligt, [skal han] lade [dem] straffe som vedbør og ellers gøre den anordning, at færgemændene uden ophold overfører postbudene, når de om vinteren el. sommeren betaler den ordinære fragt, som er forordnet at gives af smakker, færger el. både, såfremt de ikke vil tiltales og straffes. SjT, 32, 54. K. 8. marts (Kbh.) Nærværende studiosus Poul Sakariassen andrager, at han for 2 år siden har forset sig med lejermål, og anholder nu om, at han igen må bevilges at betjene en gejstlig bestilling, hvor han kunne blive lovligt tilkaldt efter ordinansen. Da kongen erfarer af erklæring fra dr. Peder Vinstrup, superintendent over Skåne stift, at PS har forholdt sig skikkeligt siden, og der er forløbet to år, som forordningen anfører, bevilger kongen, at han må befordres til hvilken gejstlig el. kirketjeneste, som han lovligt kan kaldes til. SjR, 23, 29. Indl. 9. og 14. febr. 8. marts (Kbh.) Otte Pogwisch fik brev om, at Jacob Adolf maler andrager, at han endnu skal tilkomme 85 rd. 5 mk. 8 sk. for gjort arbejde. OP skal af lenets indkomst lade ham betale denne sum, når han fremviser rigtighed, at han tilkommer så meget med rette, hvilket skal blive OP godtgjort. Hvad JA får i betaling, skal kvitteres på hans fordring og afkortes for den pris, der gælder i år. SjT, 32, 54. K. Orig. i Frederiksb. lensrgsk., RA. Indl. udat. og 5. marts. 8. marts (Kbh.) Arent von der Kuhla fik brev om, at en del af kronens bønder i hans len har ladet andrage, at de gde, de på[bor], skal være øde således, at de ikke formår at udgive den resterende landgilde fra Philippi Jacobi 1650 til årsdagen 1651. Da kongen af hans erklæring erfarer, at deres angivende er sandfærdigt, er kongen tilfreds, at følgende kronbønder i hans len i år må være forskånet for følgende: Tikøb s.: Stenstrup: Peder Jørgensen 1/2 pd. rug; Harreshøj: Hans Mortensen 1 pd. rug, 1 pd. byg, 2 td. havre, 1 lam; Nyrup: Niels Olsen 1 td. rug; Niels Bendsen, øde, 15 skp. rug; Oluf Ingversen 1/2 pd. rug; Hans Olufsen 1/2 pd. rug; Rasmus Pedersen 1/2 pd. rug; Munkegården: Jep Jørgensen 1 td. rug; Horserød: Peder Olesen, øde, 3/2 td. rug, 3 td. byg, 2 td. havre, 2 lam, 1 gås, 8 høns, 1/2 lispd. smør; Hans Jensen Tede 1 lispd. smør, 15 skp. rug, 2 td. byg, 2 td. havre, 1 lam, 1 gås, 4 høns; Søren Jespersen, øde, 1 fjdg. smør; Borsholm: Peder Lauridsen 1/2 pd. rug, 1/2 pd. byg, 1 fjdg. smør; Søren Andersen 1/2 pd. rug; Peder Rasmussen 1/2 pd. rug; Horneby: Jep Nielsen 2 td. byg; Risby: Peder Sørensen bortrømt, resterer 1 otting smør. Asminderød s.: Langstrup: Hans Mouridsen, øde, 1 pd. rug, 9 skp. byg, 1 lam, 5 skp. havre; Børge Lassen, øde, 15 skp. rug, 1/2 pd. byg, 9 skp. havre; Dirick Berntsen 1 pd. rug, 20 skp. byg, 1 lam, 2 td. havre; Jens Olesen, øde, 1 pd. rug, 20 skp. byg, 1 td. havre, 1 lam, 1 gås, 4 høns; Nederste [Torp?]: unge Peder Madsen 1/2 pd. rug; Endrup: unge Anders Hansen 1/2 pd. rug; Toelt: Bent Pedersen, øde, 1/2 pd. rug, 1/2 pd. byg, 1, td. havre; Laurids Nielsen 1/2 pd. rug; Nybo: Peder Nielsen 1/2 pd. rug; Søren Pedersen 1/2 pd. rug; Niels Svendsen 1/2 pd. rug; Danstrup: Mourids Jensen 9 skp. rug; Søborg s. og by: Jens Jacobsen 1 pd. rug, 1 pd. byg; Dragstrup: Hans Lauridsen 7 td. rug; Niels Jensen 2 td. rug; unge Niels Jensen 15 skp. rug, 18 skp. byg, 1 lam; Fjellenstrup: Rasmus Lauridsen 15 skp. rug, 18 skp. byg, 1/2 td. havre, 1 lam; Firhøj: Laurids Lauridsen 1/2 td. fjer, 1 dl. landgildepenge, 1 gås, 4 høns, 10 æg; Bonderup: Niels Andersen 1 td. rug. Esbønderup s.: Sebberup: Hans Andersen 1 fjdg. smør; Villingerød: Anders Pedersen 1/2 pd. rug. Blistrup s.: Kolsbæk: Clemet Børgesen 15 skp. rug; Laurids Lauridsen '/2 pd. rug, 1 td. byg; Laurids Hansen 10 skp. rug; Svend Olesen 5 skp. rug, 10 skp. byg; Hesselbjerg: Hans Pedersen 1/2 td. rug; Hans Jensen 2 td. rug; Udsholt: Peder Ambjørnsen 2 td. rug, 11/2 td. byg; Hans Andersen 12 skp. rug, 15 skp. byg; Laurids Pedersen 8 skp. rug, 9 skp. byg; Hans Lauridsen 2 td. rug; Højelt: af den øde gd. 15 skp. rug, 3 td. byg, 1 td. havre, 1 lam, 1 gås, 4 høns; Laurids Pedersen 2 td. rug; Hans Lauridsen 2 td. rug; Hans Nielsen 2 td. rug; Ludshøj: Jens Ehlmildsen 2 td. rug; Bakkebjerg: Hans Olufsen, øde, 1 pd. rug, 1 pd. byg, 1 td. havre, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 20 æg; af Tuserup jord 1 fjdg. smør, 1 td. torsk. Mårum s.: Bredeland: Jens Jepsen 1 fjdg. smør; Nellerød: Niels Olesen 1 otting smør. Valby s. og by: Peder Andersen 1/2 pd. rug; Laurids Ibsen 15 skp. rug; Oluf Pedersen 15 skp. rug, 4 td. byg; Laurids Pedersen 1/2 pd. rug; Sletildt: Niels Pedersen 1/2 pd. rug; Hans Pedersen 1/2 pd. rug. Vejby s.: Mønge: Andreas Ibsen 21/2 td. rug; Ørby: Andreas Pedersen 1 fjdg. smør, 15 skp. rug, 19 skp. byg, 1 td. havre, 2 lam, 2 gæs, 4 høns, 30 æg; Niels Mortensen 1/2 pd. rug, 1/2 pd. byg, 1 fjdg. smør; Oluf Mikkelsen, øde, 1 pd. rug, 1 pd. byg, 1 td. havre, 1 gås, 4 høns, 20 æg; Peder Jensen 1 pd. rug, 1 pd. byg; Laurids Laursen 1 pd. rug, 3 td. byg; Hans Nielsen 1 pd. 71/2 skp. rug; Unnerup: Jens Nielsen 1 pd. rug, 1/2 pd. byg; Holløse: Laurids Jyde 1 pd. rug, 1 pd. byg, 2 td. havre. Helsinge s. og by: unge Niels Pedersen 1 pd. rug; Ammindrup: Mads Lauridsen 15 skp. rug, 18 skp. byg; Jens Pedersen 71/2 skp. rug. Lavo: Anders Lauridsen 1/2 pd. 21/2 skp. rug, 1/2 pd. 3 skp. byg, 1 td. havre, 1/2 lam; Oluf Ibsen 1/2 td. rug; Laurids Laursen 1 td. rug; Høbjerg: Niels Pedersen 1/2 pd. [uangivet], 1 pd. byg. Græsted s.: Alume: Peder Jensen 8 skp. rug. Ramløse s. og by: Jep Holdst 15 skp. rug, 18 skp. byg; Jep Griis 15 skp. rug, 18 skp. byg; Christen Rasmussen 15 skp. rug, 18 skp. byg; Jens Knudsen 1/2 pd. rug; Peder Lauridsen 1/2 pd. rug; Niels Christensen 1/2 pd. 5 skp. rug; Laurids Andersen 1 pd. rug, 1 pd. byg, 1 td. havre; Oluf Vilmsen 4 skp. rug, 4 skp. byg, hvilket skal blive ham godtgjort. SjT, 32, 55. K. (Efter Otte Krags befaling). Indl. 15. og 17. febr. og 3. marts. 8. marts (Kbh.) Falk Gøye fik brev om, at kongen har bevilget, at nærværende Erik Christensen må indkomme i Sorø Skole. Når han besøges derom, og der bliver ledig plads i skolen, skal han annamme ham deri og forordne ham disciplin, og ellers forholde sig imod ham som imod de andre skolebørn. SjT, 32, 58. 8. marts (Kbh.) Oluf Brockenhuus fik brev om, at kongen har erfaret, at det falder bønderne under Kbh.s Slot alt for tungt at drive avlen til ladegården ved slottet. For at de igen kan komme på fode, er kongen tilfreds, at de i år må forskånes for alt arbejde til ladegården. Dog skal de give 1.200 rd., hvorfor han skal ligne det imellem dem efter deres tilstand. SjT, 32, 58. (Tr.: KD, V, 340). K. 9. marts' (Kbh.) Jørgen Preusse (Prydts, Prids) fik bestilling som guardejn. Han skal indlægge et stykke af hver smeltning i en bøsse, hvortil kongen selv vil have en nøgle, han én og møntskriveren den 3., ligeledes en seddel med dag og dato på møntens og smeltningens holt, og ellers skal han forholde sig som en tro og oprigtig guardejn anstår efter den ed, han skal gøre. Han bevilges til årlig pension 300 rd. af samme mønt, som møntes på kongens mønt, hvilket skal begynde fra kongens regerings indtrædelse. SjR, 23, 33. Indl. 27. febr. 1) Brevet står ml. breve 10. marts. 9. marts (Kbh.) Hr. Tage Thott fik brev om, at Peder Rasmussen og Mette, afd. Hans Svendsens, i Malmø, har anmodet om at måtte udføre en del øksne, som de har tilforhandlet sig, og hvortil de for en rum tid siden har fragtet en del fremmede skuder, som har forpligtet sig til først i marts at være på Malmøs red. De begærer, at den oprettede kontrakt om udførselen af øksne må efterkommes i år. Kongen er tilfreds, at de må dette, eftersom de beretter, at de også har fragtet københavnske skibe og skuder. Kongen vil, at danske skuder og skiberum herefter bruges til øksenudskibningen, når de er tjenlige dertil og vil gøre det efter forordningen for så billige priser som fremmede. SkT, 8, 158. Indl. 26. febr. og udat. 9. marts (Kbh.) Hr. Ove Giedde og bispen i Skåne fik brev om at afgive betænkning om et andragende fra borger i Kbh. Mathias Husvig vedr. noget for nådsensåret for den tid, hans afd. søn betjente kaldet i Helsingborg, således som de kan se af hosføjede supplikation. SkT, 8, 159. 9. marts (Kbh.) Mogens Høg, Erik Lunov, Jørgen Kruse og hr. Frands Pogwisch fik brev om, at det for kongen er berettet, at der er nogen tvistighed ml. Gunde Rostrup og Hans Juel om køb af Stårupgård og dens tilliggende gods. De får fuldmagt til at rette deres lejlighed efter med det forderligste at fordre GR og HJ for sig og ud fra de tvistige punkter enten forhandle med dem i mindelighed eller adskille dem ved endelig dom. Det, de forretter, skal de give klart fra sig med underskrift og signeter til de interesserede. Skulle én af dem få lovligt forfald, har de fuldmagt til i stedet at tage en anden god mand til sig. JT, 12, 326. 10. marts (Kbh.) Henrik Køckler fik møntmesterbestilling. Kongen har taget HK som sin møntmester. Han skal i Kbh., el. hvor kongen forordner det, af det sølv, der leveres ham, mønte sådanne sorter mønter, som han bliver befalet. Dersom en smeltning falder en gring mindre i prøven, skal en anden smeltning gøres en gring bedre. Hver måned skal antegnes, hvor mange lovlige mark der er blevet smeltet og slået, og hvert år skal årstallet forandres på mønten. Han skal i stillingen forholde sig som en tro og oprigtig møntmester efter den ed, han har gjort. For bestillingen bevilges han årligt til pension 400 rd., som skal gives ham af mønten. SjR, 23, 32. 10. marts (Kbh.) A.b. om, at hr. Hans Andersen, sognepræst til Hårlev og Himlingøje sogne, har andraget, at en liden halvgd. i Hårlev skal have ligget til mensa til præsterne smst., hvoraf lensmændene på kongens gd. Tryggevælde en efter anden på kronens vegne har tilegnet sig herligheden og landgilden, alene nemlig 4 sk. grot fulgt præsterne. Han begærer, at han og hans efterkommere må nyde denne gd. med landgilde og herlighed. Da kongen af Christen Skeel til Valløs erklæring erfarer, at nævnte gd. ikke findes i Tryggevældes jordebog, men i stiftsbogen efter HAs beretning, bevilger kongen, at gden må følge HA og hans efterkommere. SJR, 23, 33. Indl. 2. og 6. marts. 10. marts' (Kbh.) Hr. Tage Thott fik brev om, at hr. Elias Rask, sognepræst til Høryd og Munkerup sogne, har andraget, hvorledes annekspræstegården i Munkerup for rum tid siden ved forsømmelse er kommet fra kaldet. Hans formand har påtalt det og ved lov og ret forsøgt at bringe samme gd. tilbage til kaldet, og efter proces ved herredstinget og landstinget havde han indstævnet sagen til herredagen, men er død. TT skal undersøge forholdene omkring gården, som bonden Helle Jensen bruger uden ydelser til kronen, og afgive udførlig erklæring. SkT, 8, 158. 1) Brevet står ml. brevene 9. marts. 10. marts (Kbh.) Hr. Niels Krabbe, hr. Axel Urup og bispen i Skåne fik brev om med det forderligste at indskikke en erklæring i Kanc. om en henvendelse fra menige sognemænd i Lykkeby om, at Rødby s. må være et anneks til Lykkeby, eftersom Frillestad s. skal være godt nok til i sig selv at underholde sin præst. På samme måde begærer sognemændene i Agerum sogn, at deres sogn må blive anneks til Løsen Kirke, som det altid har været, og ikke ødelægges efter et kongebrev 1632. (Efter hr. kanslers befaling). SkT, 8, 159. 1) Ses ikke i KB 1632. 10. marts (Kbh.) Kongen er til Christoffer Herfort, fhv. hofapoteker hos kongens bror, den afd. prins, blevet skyldig for medikamenter, speceri, konfiturer o.a., som han har leveret til prinsens behov ifølge derom gjort overregning, fra 32. [!] marts 1643 til 7. april 1651, iberegnet 1.5622 rd. 1/2 ort 2 penning, som er 4 års rente af 6.511 rd. 3 ort 11 sk. kapital fra 1. april 1647 til årsdagen igen i nærværende år 1651, tilsammen 11.220 rd. 19 sk. 2 penning. Hvilken sum kongen for sig og sine efterkommere lover at ville betale, det første muligt er, og indtil den tid skal CH el. hans arvinger have årlig og sædvanlig rente beregnet fra dette brevs dato. SmR, 7, 26. Indl. 3. dec. 1650, 7. og 28. marts, 18. april og udat. (2). 11. marts (Kbh.) Hr. Niels Trolle fik brev om, at hertuginden af Glyksborg nu er på rejse til kongens fyrstendømme Holsten. De skal forsyne hende med fornødent underhold, når hun ankommer til kongens gd. Roskilde og forskaffe hende vogne, så hun kan komme velbefordret afsted, hvilket skal godtgøres dem. SjT, 32, 59. K. Orig. (til HV) i Odensegård lensark., (til TB) i Hindsgavl lensrgsk. og (til SB) i Rugård lensrgsk., LAO, (til EG) i Koldinghus lensrgsk., RA. Indl. udat. Ligesådant brev fik Jørgen Seefeld, hr. Wentzel Rothkirck, hr. Mogens Kaas, hr. Henning Valkendorf, hr. Jørgen Brahe, Steen Bille, Tyge Below og Ebbe Gyldenstjerne, dog VR og TB blev tilsat at forskaffe behørige vogne og færger. 11. marts (Kbh.) Hr. Flemming Ulfeldt fik brev om, at kongen af Frederik Barnewitz er budt til fadder til 16. marts. Han skal rette sin lejlighed efter til nævnte tid at fortræde kongens person og på hans vegne forrette faderskabet, til hvilken ende herhos tilskikkes faddergave. SjT, 32, 60. K. 12. marts (Kbh.) Bevilling. Herman Contzen må denne ene gang toldfrit udføre og udskibe fra Ysted 360 øksne, som han har tilforhandlet. sig i Skåne, eftersom han har kvitteret for 540 rd., som kongen var ham skyldig for leveret vin. Brevet skal påskrives af tolderen, hvor udskibningen sker, at bevillingen er efterkommet. SkR, 6, 211. 12. marts (Kbh.) Bevilling. Peder Roch bevilges for sin flittige og tro tjeneste for sin livstid kronens gd. Store Roeslet i Skåne i Lindholm birk i Svedal s., som skylder årligt 4'/2 mk. og 1/2 pd. byg, kvit og frit uden stedsmål, landgilde, ægt og arbejde o.a. afgift, med frit fiskeri i hosliggende sø og olden til hans egen hjemfødte svin samt fornøden bygningstømmer, gærdsel og ildebrand til gårdens fornødenhed i hosliggende skov, og to af hans arvinger må én efter anden efter hans død beholde gården uden stedsmål, ægt og arbejde, men med den sædvanlige årlige landgilde. SkR, 6, 212. Indl. udat. og 3. marts. 13. marts (Kbh.) Bevilling for Oluf Pedersen at indlade sig i ægteskab med Ingefred Pedersdatter, enke efter Oluf Andersen, uanset at han er beslægtet i 3. led med hendes tidl. husbond. Dog skal de bevisliggøre, at de ikke er hinanden nærmere pårørende, og for bevillingen udgive 10 rd. til de fattige i deres sogn. SjR, 23, 34. 13. marts (Kbh.) Falk Gøye fik brev om, at kongen har anset for godt, at monsieur Vitus Bering, hertildags professor philosophiæ på universitetet i Kbh., skal forordnes til i afd. Stephan Hansens sted at være historiographus regius og professor historiarum på det kgl. og adelige akademi i Sorø. Han skal forordne ham dertil. SjT, 32, 60. K. (Efter hr. kanslers befaling). 13. marts (Kbh.) Erik Banner fik brev vedlagt supplikation med klage mod ham fra franskmanden Philippe Pemmament og anmodes om på en el. anden måde at tilfredsstille ham, såfremt kongen ikke skal forårsages videre at hjælpe ham til rette. SkT, 8, 160. 13. marts (Kbh.) Ebbe Gyldenstjerne fik brev om, at greven af Oldenborg har hidskikket nogle heste til Koldinghus Slot. EG skal beholde dem der og forsyne dem med fornødent foder, indtil han får anden anordning. JT, 12, 326. K. Indl. 13. marts. 14. marts (Kbh.) Fru Elisabeth Lunge, enke efter hr. Palle Rosenkrantz til Krenkerup, har andraget, at et forsikringsbrev udgivet af kongens far til hendes afd. husbonds afd. mor, fru Mette Grubbe, og tilfaldet hendes husbond ved arv, sammen med flere andre gældsbreve er frakommet hende, hvorfor hun begærer kongens konf. derpå. Brevet er udstedt 16. juli 1633', og renten er efter hendes afd. husbonds tegnebog betalt og kvitteret til 3. marts 1642 i bådsmandshvervningsskatter af Ålholm len. Kongen konfirmerer brevet, dog med de konditioner, at renten skal begynde 3. marts 1642, og dersom det tidl. gældsbrev bliver fundet, skal det ene af dem være dødt og magtesløst. SjR, 23, 34. Indl. 6. marts. 1) Se KB, 1633, 215. 14. marts (Kbh.) Mageskifte. Hr. Axel Urup har i magelæg til kronen i Skåne i Helsingborg len i Kvistoft s. og by udlagt 1 gd., Rasmus Pedersen påbor, skylder årligt 24 skp. byg, 1 rd. gæsteri, 2 mk. dagsværkspenge. Rous sogn, Ørby, 1 gd., Anders Reff påbor, skylder årligt 24 skp. byg, 4 mk. gæsteri, 1 rd. fodernødspenge, 24 sk. skattepenge; i Lysekøbing 1 gd., Oluf Mogensen påbor, skylder årligt 40 skp. byg, 1 rd. fodernødspenge, 1 rd. gæsteri, 1 td. havre, 1 lam, 2 høns, 1 gås, med al ejendom, landgilde, herlighed, rente og rette tilliggende. Og kronen har derimod til vederlag udlagt i Helsingborg len i Rye 3 gde, den første Jens Gundersen påbor, skylder årligt 36 skp. byg, 28 sk. spindepenge, 1 rd. gæsteri; den anden Niels Bentsen påbor, skylder årligt 24 skp. byg, 1 sk. grot, 1 rd. gæsteri; den tredje Henrik Johansen påbor, skylder årligt 24 skp. byg, 24 sk. landgilde, I rd. gæsteri. Genbrev til K. M. lydende som ovenstående, mutatis mutandis og med samme dato, til vitterlighed underskrevet af Otte Krag og Steen Hohendorff. SkR, 6, 211. (Udt.: Kr. Sk., 2, 22). 14. marts (Kbh.) Hr. Ove Giedde fik brev om under sit len at annamme og i jordebogen indskrive noget gods, som oberst og befalingsmand over Kristianopel hr. Axel Urup til Bæltebjerg for magelæg har udlagt til kronen, nemlig efterskrevne gde og gods i Helsingborg len i Skåne. I Kvistoft s. og by 1 gd., som Rasmus Pedersen påbor, skylder årligt 24 skp. byg, 1 rd. gæsteri, 2 mk. dagsværkspenge. I Ørby i Rous s. 1 gd., som Anders Reff påbor, skylder årligt 24 skp. byg, 4 mk. gæsteri, 1 rd. fodernødspenge, 24 sk. skattepenge. I Lysekøbing 1 gd., som Oluf Mogensen påbor, skylder årligen 40 skp. byg, 1 rd. fodernødspenge, 1 rd. gæsteri, 1 td. havre, 1 lam, 1 gås, 2 høns. SKT, 8, 160. 15. marts (Kbh.) Hr. Mogens Sehested fik brev om at levere nærværende Christian Fischer på hans ansøgning 5.128 rd. in specie 3 ort 18 sk. af tolden i Ribe og tage hans bevis derpå, og det skal blive ham godtgjort. JT, 12, 327. 15. marts (Kbh.) Hr. Gregers Krabbe fik brev om af toldkisten i Ribe at lade Christian Fischer, når han besøger ham, få 5.000 rd. for vin, han har leveret til kongens fornødenhed. Han skal tage hans bevis derpå, og det vil blive ham godtgjort. JT, 12, 327. K. 15. marts (Kbh.) Ebbe Gyldenstjerne og Tyge Below fik hver sit brev om, at hertuginden af Oldenborg på sin hidrejse hos apotekeren i Kolding har fortæret [for] 25 rd. Han skal på kongens vegne betale de 25 rd., og det vil blive ham godtgjort. JT, 12, 327. K. Orig. (til TB) i Hindsgavl lensrgsk. 15. marts (Kbh.) Laurids Ulfeldt fik brev om af hosfølgende supplikation og dokumenter at erfare, hvad Mikkel Ibsen, smed i Kokkeborg, klageligen har andraget. Han skal udførligen erklære sig om sagens beskaffenhed og indskikke erklæringen i Kanc. JT, 12, 327. 17. marts (Kbh.) Hr. Niels Trolle fik brev om, at hr. Christian Friis til Vår begærer, at han af kronens bønder liggende til Roskildegård måtte bevilges 15 vogne til at føre en del korn fra Syv by til Trudsholm gård liggende i NTs len, som han har forpagtet. Kongen er tilfreds, at han på sin ansøgning får 15 vogne til at age hver et læs korn. SjT, 32, 60. K. Indl. 8. marts. 17. marts (Kbh.) Hr. Tage Thott fik brev om at afgive erklæring i Kanc. om et magesk., hvor Henrik Ramel til Bækkeskov, befalingsmand over Herrisvad Kloster, har begæret 3 små af kronens fæster, liggende i Geddinge i Torne h. i Malmøhus len, som han har afkøbt borger i Kbh. Jacob Trommemager', der havde det i pant, da udlægget skete. Hvorimod han tilbyder at udlægge gd. og gods af jordegods i Greve by og s. i Malmøhus len, 1 gd., som Niels Andersen påbor, dog med kondition, at samme gd. i stedet for de 3 fæster, han nu har i pant, igen måtte følge ham og hans arvinger. SkT, 8, 160. 1) Teksten har Trommager, men navnet fremgår af KB, 1651, 125. 17. marts (Kbh.) Hr. Henrik Lindenov fik brev om med det forderligste at erklære, om lenet kan miste noget gods, som Henrik Ramel begærer til magesk., liggende i Sønderby i Opmand s. i Villands h. i Kristianstad len, mark om mark med hans jordegods; ligeledes et fæste i Skrevnæs i Vange sogn. Hvorimod HR til vederlag tilbyder jord og gods i samme h., 1 gd. i Balsby i Noseby s., som Jens Aagesen påbor, 1 gd. i Håslev', som Jon Mogensen påbor, i Nesum s. og by nogle gde, som Niels Nielsen, Mads Nielsen og Niels Nielsen, Jon Olufsen og Svend Troelsen, Peder Pedersen og Anders Jonsen påbor, Vestenå 1 gd., som Bent Svendsen påbor, 2 gde i Gulev s. og by, som Jens Mortensen og Svend Pedersen påbor. SkT, 8, 161. 1) Brevbogen har Gåslev, jf. KB, 1651, 199. 17. marts (Kbh.) Manderup Due fik brev med henvisning til sin begæring vedr. nødvendig reparation af borggården på Ørum Slot. Kongen er tilfreds, at han anvender 200 rd. derpå, dog med den kondition, at MD hvert år skal afkortes og godtgøres 50 rd. i sin afgift, således at de 200 rd. kan blive ham godtgjort i de næstfølgende 4 år. JT, 12, 328. K. Orig. i Ørum lensrgsk., RA. 17. marts (Kbh.) Henrik Thott fik brev om, at det hos kongen er begæret, at han vil bevilge 100 sldl. til nødvendig reparation af Udby Kirke, da den selv ingen forråd har, hvilket kongen også erfarer af HTs erklæring, ligesom at Ørsted Kirke i samme h. har en sum penge udestående hos fru Else Marsvins arvinger. Kongen er tilfreds, at der bevilges 100 sldl. af Ørsted Kirkes beholdning, dog skal kirkens værger indkræve de 100 sldl. på stedet og siden anvende dem til kirkens fornødenhed. JT, 12, 328. K. 17. marts (Kbh.) Hans Boysen fik med henvisning til sit tidl. brev om samme till. til at sælge sin til kannikedømmet under Århus Kapitel liggende residens, som er ganske ruineret i den sidst forledne svenske fejde. Kongen er tilfreds, at han sælger den efter uvildige mænds takst og vurdering for det højest mulige og lader pengene sætte på rente til bedste for den præbendar, som får beneficiet i kapitlet efter ham. JT, 12, 329. Indl. 10. marts. 18. marts (Kbh.) Skøde til Anders Nielsen, underskriver på Kbh.s Slot, og hans arvinger på en byggeplads på den gamle vold, liggende fortil på den nyafstukne Kongensgade, og er bred til gaden 32 al., og bagtil imod ANs egen gd. lige så bred, siden er samme plads i længden ved Diderik Dreyers ny udviste plads 361/2 al., og den nævnte side lige ved David Mohr lige så lang, hvilken byggeplads og ejendom AN og hans arvinger skal have for fri, evindelig ejendom. Dog skal han være forpligtet til at nedbryde sin del af den gamle vold så bred hans plads er, forfærdige og brolægge gaden for sin anpart ved pladsen og siden vedligeholde den. Derforuden må AN ikke bygge nogen bygning ud på gaden ud til rendestenen, men hvem der vil have skurudbygninger el. svebuer for sit hus, skal vige ind på sin egen grund. AN er forpligtet til på pladsen at lade bygge god købstadbygning og siden at vedligeholde den efter den anordning, som allerede er gjort til bedste for byen. SjR, 23, 36. (Tr.: KD, III, 359). K. 18. marts (Kbh.) Å.b. om præstekald i Sjæll.s stift. Det er for kongen andraget, at en del præstekald i Sjæll.s stift ikke er så forsørgede med indkomst, at en sognepræst til nødtørft kan underholdes deraf. Selv om kongens far har forbedret indkomsten for en del præstekald mærkeligen, fattes dog endnu følgende nødtørftig indkomst, og kongen har anset det for godt at forbedre dem: 1.' sognepræsten til Ovre Øvre i Sokkelund h. nyder halvparten af kronens afgift af tienden fri og uden afgift, desuden skal han have en ruse i Næssesøen. 2. Sognepræsten i Gentofte må nyde 3 pd. byg, kronens tiende af Herlev s., indtil tienden falder til fæste, og da skal præsten nyde den for fæste. 3. Sognepræsten i Vetterslev og Høm s. i Ringsted h. må for sædvanlig afgift nyde en kirkejord ved Vetterslev Kirke og skylder årligt til kirken 2 pd. byg og 12 sk. penge, når de bønder, som nu har dem i fæste, afgår ved døden. 4. Sognepræsten i Jystrup og Valsølille skal beholde annekspræstegården fri for al tynge, skatterne undtaget. 5. Sognepræsten til Vissinge og Avensø s. i Skippinge h. forundes kirkens anpart af tienden af Vissinge s. uden fæste for sædvanlig afgift, når tienden bliver ledig. 6. Sognepræsten i Fårevejle i Ars h. skal årligt nyde 1 pd. rug og 1 pd. byg af Højby kirketiende. 7. Sognepræsten i Reerslev i Tune h. skal nyde den øde jord på Reerslev Mark, som han nu har i fæste for den årlige landgilde, som er til kirken 1/2 pd. byg og til Roskildegård 1 pd. 4 skp. byg; dernæst skal præsten nyde Reerslev kirketiende, som han nu har i fæste, og for den sædvanlige afgift. 8. Sognepræsten i Havdrup og Skensvedmagle i Tune h. skal for fæste og den sædvanlige afgift nyde kirkens tiende, når de personer, som nu har Skensvedmagle kirketiende, er døde, eftersom sognepræsten selv har Havdrup kirketiende i fæste; dernæst skal præsten for sædvanlig afgift og fæste bevilges den kirkejord, som Laurids Hemmingsen i Snoldelev har i fæste, skylder til Havdrup Kirke 18 sk. og ligger på Solrød Mark, når den falder til fæste; her foruden en øde jord, som ligger til præstens annekskirke, skylder årligt 1 pd. byg, hvilken jord præsten selv har i brug. 9. Sognepræsten i Sæby og Gershøj s. i Volborg h. er bevilget en liden ødegd. i hans annekssogn i Vintrup, liggende i Abrahamstrup for den sædvanlige afgift, dog fri for arbejde. 10. Sognepræsten i Hvalsø og Sengeløse skal beholde Allerslev og Kidserup kirketiender, som præsten nu har i fæste for den sædvanlige og årlige afgift til kirken. 11. Sognepræsten i Havnelev i Stevns h. er bevilget årligt at oppebære 6 pd. byg af 4 kirkegde, som ligger til Lyderslev Kirke. 12. Sognepræsten i Vallensbæk under Kbh.s len skal beholde den fjerdingsgårds jord uden fæste, landgilde o.a. tynge, som sognepræsten har i brug uden fæste. 13. Sognepræsten i Esbønderup skal i Esbønderup beholde den bondegd., som er lagt til kaldet, kvit og fri for den årlige landgilde, nemlig 2 pd., som hidindtil har været givet deraf. 14. Sognepræsten til Blistrup er bevilget den sædvanlige landgilde, som han årligt udgiver, af en bondegd., som er lagt til kaldets forbedring, nemlig 1 pd. 2 skp. rug, 20 skp. byg, 1 td. havre, 1 lam, 2 mk. 4 sk. penge, fri for landgilde, ægt og arbejde; i lige måde skal præsten nyde 4 pd. korn af Blistrup kirketiendes afgift. Lensmændene og deres stedfortrædere skal, når de besøges med dette å.b., anvise og gøre anordninger, at nævnte tiender og kaldsforbedringer følger præsterne. Kommer riget i nogen nød, skal præsterne dog udgive afgifterne af tienderne. SjR, 23, 37. K. (Efter hr. kanslers ordre). (Udt.: Kr. Sk., 2, 22- 23). 1) Numrene er indsat her. 18. marts (Kbh.) Å.b. om Namen Hjorts arv. For nogen tid siden har Hans Hjort, borger i Flensborg, efter begæring erhvervet kongens bevilling til at udføre arven efter sin afd. bror, Namen Hjort, tidl. borgmester i Christianshavn, til Flensborg uden erlæggelse af tiende- og sjettepenge. Oluf Steen, byfoged i Christianshavn, har tilkendegivet, at skiftet var kommet til ende rum tid før, bevillingen blev erhvervet, og HHs anpart til kronen og byen udgivet, hvorfor han også er blevet kvitteret af byfogeden og kæmneren, og sjette- og tiendepengene er blevet ført kongen og byen til regnskab. HH har givet et uigenkaldeligt afkald til NHS arvinger. Kongen er kommet i forfaring, at HH har 2 søstre, som også er berettiget til anpart i denne arv, og begærer, at de må tilstedes at udføre deres arvepart uden sjette- og tiendepenge. Det skal forblive ved det, der er erlagt, men hvad der endnu resterer af sjette- og tiendepenge, er kongen tilfreds må blive dem, der kan være berettiget dertil, uforhindret følgagtig. SjR, 23, 40. Indl. 5. dec. 1650. 18. marts (Kbh.) Skøde til hr. Henrik Rantzau og hans arvinger på to pladser, først en plads i Tornebuskgaden, som er i længden 116 al., på den ene side ved Laurids Hammers plads er i bredden 48 al., på den anden ende fra hjørnet på HRS egen gamle plads 6 al. Den anden plads i Tornebuskgaden er i længden 226 al., i den ny Kongensgade i sin længde 211 al., i Rosenborggade er i bredden 70 al., på den fjerde side er i bredden 66 al. Hvilke byggepladser [slutning som skøde 18. marts, SjR, 23, 36]. SjR, 23, 42. (Tr.: KD, III, 359-60). 18. marts (Kbh.) Å.b. vedrørende mag. Hans Poulsen, sognepræst i Hellested i Stevns h. i Tryggevælde len, der har andraget, at han har to ejendomspladser og gde, af hvilke han skal have den største herlighed, med begæring, at han må nyde gden i Hellested vesten for præstegården ved kirkestrædet, som Peder Ibsen bor på, kvit og fri for landgildehavre og den skat, som plejer at gives af ejendomsgårde, og herefter ej videre skat at gives end af kronens fæstebønder, som har lige brug i marken med den, tilbydende sig derimod at ville give til evindelig ejendom den anden af hans gde i Hellested s. i Arnøje, som Laurids Pedersen nu påbor, med al dens tilliggende ejendom. Kongen bevilger dette, dog skal han afstå den anden af sine gde, og da den skal være fluks bygfældig, forpligte sig til at lade reparere og forbedre de to huse, som endnu står, med tømmer, ler og tag, så den kan udstå 8 mænds syn. SjR, 23, 42. K. (Efter Otte Krags ordre). Indl. 18. febr. og 2. marts. (Udt.: Kr. Sk., 2, 23). 18. marts (Kbh.) Hr. Wentzel Rothkirck fik brev om med det forderligste at fremsende de to gamle stodheste Porphyr Oriental og Andromede til Kbh., eftersom kongen ikke længere vil bruge dem til stoddet, og Porphyr Oriental bliver leveret til hr. Christen Thomesen og Andromede til hr. Joakim Gersdorff. SjT, 32, 61. 18. marts (Kbh.) Rentemestrene fik brev om, at kongen til evindelig ejendom til Jørgen Seefeld og hans arvinger har afhændet følgende gadehuse, som hidindtil har svaret til Sejlstrup Slot' og er liggende i Hindsted h. i Vive s. og by, Peder Andersen ibor, skylder 1/2 dl., 11/2 læst lime, endnu Peder Andersen 11/2 dl., 11/2 læst lime, Peder Jensen Hols 1/2 dl. 11/2 læst lime, Jørgen Christensen 4 mk., Jeger Juels, øde, 3 mk., hvilket forstændiges til underretning, at det kan blive indskrevet i Sejlstrup lens jordebog. SjT, 32, 61. K. (Efter Otte Krags ordre). Orig. i DKanc. B 179g. 1) Denne angivelse af len er forkert, idet Hindsted h. lå under Ålborghus len. 18. marts (Kbh.) Hr. Mogens Kaas fik brev vedlagt klage, som de Hamborger postbude har andraget mod færgemændene i Nyborg og Korsør. Da det er magtpåliggende, at postbudene ikke utilbørligt opholdes, anmoder kongen ham om at gøre en alvorlig anordning, at færgemændene uden ophold skal overføre postbudene, når de vinter el. sommer giver den ordinære fragt, som er forordnet af smakker, færger el. både, såfremt de ikke derfor vil tiltales og straffes. FT, 7, 87. 18. marts (Kbh.) K.M.s skøde til Jørgen Seefeld på nogle gadehuse og gods, som hidtil har svaret til Sejlstrup Slot! og ligger i Hindsted h., Vive s. og by, den første Peder Andersen ibor, skylder årligt 1/2 dl., 1/2 læst lime, endnu Peder Andersen 11/2 dl., 11/2 læst lime, Peder Jensen Hals, 1/2 dl., 1/2 læst lime, Jørgen Christensen 3 mk., Jeger Juels øde 3 mk., hvilke gadehuse og gods med al ejendom, herlighed, landgilde, rente og rette tilliggelse JS og hans arvinger skal have til evindelig ejendom. JR, 11, 400. (Udt.: Kr. Sk., 2, 23). 1) Denne angivelse af len er forkert, idet Hindsted h. lå under Alborghus len. 18. marts (Kbh.) Ebbe Gyldenstjerne fik brev om, at møllerne i hans len har begæret, at det må bevilges dem at give penge for det rugmel, de er kronen skyldige til landgilde og mølleskyld, da bønderne på grund af misvækst ikke har haft middel til at lade andet male end byg havre, hvilket kongen af hans erklæring erfarer at være sandfærdigt. Kongen er tilfreds, at kronens møllere giver penge, nemlig 5 sldl. for hver td. rugmel. JT, 12, 329. K. og 18. marts (Kbh.) Manderup Due fik brev med henvisning til hans andragende vedrørende ladegården på Ørum Slot, der er meget brøstfældig, med begæring, at han måtte anvende 300 rd. til dens nødvendige reparation. Disse 300 rd. skal betales ham el. hans arvinger af hans efterfølger, dog således, at det for denne nøjagtigt bevises, at 300 rd. er anvendt på ladegårdens bygning til bedste for ham. JT, 12, 329. K. (Efter Otte Krags ordre). 19, marts (Kbh.) Laurids Bille og Oluf Rosenkrantz fik brev om, at kongen har erfaret, at der er trætte ml. Henrik Müller, indvåner i Kbh., og Johan Ettersen, bosiddende i Papirmøllen, formedelst en stor skade, som JE mener, at HM har tilføjet ham ved inddæmningen af vandet ved Hjortholm Mølle, som skal være udbrudt. De skal med det første begive sig til møllerne og erfare deres beskaffenhed [hos] Hans Ahnemøller og ridefogeden Wulf Ravn, som har videre bevis i denne sag, og siden gøre udførlig skriftlig relation, som de skal indskikke i Kanc. SjT, 32, 62. Indl. 24. marts (2) og udat. 19. marts (Kbh.) Borgmestre og råd i Kbh. fik brev om, at Karel van Mander har andraget, at adressaterne imod kongens fars og kongens eget privilegium søger at belægge ham med byens tynge. De skal lade ham nyde nævnte privilegium ubehinderligt og i alle måder. SjT, 32, 63. (Tr.: KD, V, 340-41). K. 19. marts (Kbh.) Falk Gøye fik brev om, at kongen har bevilget, at rådmand i Ringkøbing Christian Mogensens søn Christen Christensen må indkomme i Sorø Skole. Når han besøges derom, og der bliver ledig plads, skal han lade ham annamme, forordne ham disciplin og ellers forholde sig imod ham som mod andre skolebørn. SjT, 32, 63. 19. marts (Kbh.) Kvittansiarum. Manderup Due har gjort endeligt regnskab for sin afgift af den årl. visse og uvisse rente og indkomst af Åstrup Slot og len fra Philippi Jacobi 1646, da han fik det efter afd. Jørgen Orning, og til årsdagen 1650, da han igen blev det kvit, og Henrik Below dermed igen blev forlenet. Han har desuden gjort regnskab for unionspenge-, kobber-, tin- og kornskattter o.a. kontributioner, og har leveret sit forleningsbrev fra sig, ligeledes lenets inventarium. Han er intet blevet skyldig efter de på Rtk. indleverede inventarier, regnskaber, mandtaller, kvittanser og beviser, og kongen lader ham og arvingerne kvit, fri og kravsløse. JR, 11, 401. 20. marts (Kbh.) Kongen har for godt anset at bruge Peder Charisius som resident hos de Herrer Generalstater i de Forenede Nederlande, og han har lovet altid trolig og flittig at lade sig finde i denne tjeneste, at fremme kongens og rigets bedste af yderste formue, at afværge skade og rette sig efter den instruktion, som kongen har givet ham. Til årlig pension bevilges han 3.000 rd. in specie, som årligt skal betales ham [af dem], som for toldens redemption i Øresund gives kongen i Holland, og skal begynde fra brevets dato. SjR, 23, 43. 20. marts (Kbh.) Hr. Tage Thott fik brev om at hjælpe Peder Christ. Roch med at blive gården [Store] Roeslet i Svedal s. mægtig, eftersom han synes det bedst og lovligt kan ske, idet kongen har forundt PR gården. SkT, 8, 162. Indl. udat. og 3. marts. 21. marts (Kbh.) Falk Gøye fik brev om, at kongen har bevilget, at borger i Sæby Hans Nielsens sønner Niels Hansen og Iver Hansen må indkomme i Sorø Skole. Når han besøges derom, og der bliver ledig plads, skal han lade dem annamme, forordne dem disciplin og ellers forholde sig imod dem som mod andre skolebørn. SjT, 32, 63. 21. marts' (Kbh.) Bevilling. Borgmestre og råd og menige borgerskab i Kristianstad må i 3 år være fri for skat, dog skal de være betænkt på at tilhjælpe fæstningen at proviantere, idet de har ladet andrage, at de i sidste fejdetid skal have udstået stor besværing, og de har stor besværing af de penge, de udgiver til soldaterne, således som kongen erfarer af hr. Henrik Lindenovs erklæring. SkR, 6, 216. Indl. 12. og 13. marts. 1) Indført ml. breve 24. april og 4. maj, med bemærkning: Dette skal være indført fol. 212. 21. marts (Kbh.) Hr. Mogens Kaas fik brev om, at kongen for nogen tid siden har bevilget Falk Gøye til magelæg i Fyn i Sallinge h. jorder til præstegården i [Vester] Åby, til kronens bøndergårde i Pejrup by, ligeledes nogle til Åstrup Kirke, og han begærer nu fremdeles til magelæg nogle jorder til Åby Kirke, som skal udgøre 6 skp. såland, hvilket kongen bevilger, så at de 8 mænd, som synede de tidl. jorder, må gøre deres afsigt til tinge om de 6 skp. såland til [Vester] Åby Kirke, dog at kirken af ham får nøjagtigt vederlag. FT, 7, 88. 21. marts (Kbh.) Fru Susanne Krabbe, enke efter Niels Friis, har andraget, at der i Farstrup Kirke, som er sognekirke til Krastrupgård, findes et kapel, som skal være opsat på grund af kirkens snæverhed, og hvorunder hendes afd. husbonds forældre har ladet indrette deres begravelse. Han ligger ligeledes begravet der, og hun begærer, at det må bevilges hende, at hun efter sin død må blive nedsat under dette kapel uden forhindring, idet kronen har rettigheden til kirken. Kongen bevilger dette. JR, 11, 402. 22. marts (Kbh.) Kbh.s højlærde fik brev om af hosføjede dom og de deri indførte dokumenter at se, hvorledes Anne Christensdatter groveligen har forset sig. Da kongen anholdes om, at denne kvindeperson må forskånes på livet, skal de forstændige, om de formener, at hun med god samvittighd kan benådes på livet, hvorom de skal indgive deres mening skriftligt i Kanc. SjT, 32, 64. 22. marts (Kbh.) Arent von der Kuhla fik brev om, at kongen har erfaret, at der til Helsingør er ankommet en person, som giver sig ud for at være kongens fars søn, og at en spanier skal have forfulgt ham did for et pengekrav, han har fortæret hos ham. AK skal forstændige spanieren, at det er bedst, at han straksen følger ham hid, og medgive ham nogle personer, som kan forvare ham, at han ej skal komme bort, dog skal AK have i agt, at alting går uformærkt til. SjT, 32, 64. K. Indl. 12. og 14. febr. og 20. og 21. marts. 22. marts (Kbh.) Hr. Henrik Huitfeldt og Palle Urne fik brev om at give beskrevet en indførselsforretning i hr. Ove Giedde til Tommerups og Lave Bille til Dybæks gd. Hofdal Hovedgård og dens tilliggende gods og tilstille de interesserede en kopi, således som Jørgen Kruse til Ryomgård og Peder Grubbe til Lystrup har anmodet om. SkT, 8, 162. Indl. 14. marts. 22. marts (Kbh.) Hr. Henrik Lindenov fik brev med kopi af dronningen af Sveriges resident Magnus Dureels brev, hvoraf fremgår, hvorledes bonden Age Nielsen, boende ved den svenske grænse i Markeryd sogn, af nogle af den da. konges bønder og tjenere i Gønge h., Vesdiøs [?Vidsø, Vester Gønge h.] sogn, Højholm by, er blevet frataget et par øksne. Han skal tilholde bønderne, at de igen tilstiller den svenske bonde hans fratagne øksne, med mindre det befindes, at de er berettiget til dem. Hvad angår tvisten om grænseskellet, skal han udførligt informere derom og indskikke en relation til Kanc. SkT, 8, 163. 23. marts (Kbh.) Rentemestrene fik brev om, at kongens tjener Hans Køninghams fuldm. andrager, at de har gjort hans husbond til mangel 45 rd., som han har ført til udgift og afkortning i hans regnskab for lappefogedens rejse til Malmis, med begæring, at udgiften må godtgøres ham ligesom det er sket tilforn. Kongen er tilfreds, at det for denne gang må godtgøres ham. SjT, 32, 65 og 69. 23. marts (Kbh.) Oluf Brockenhuus fik brev om, at Christen Smed på landstinget har bekendt og vedgået, at Laurids Knudsen, borger i Køge, har udlæsket adskilligt i en beseglet landstingsstævning, uanset at CS ikke begærede det af ham. OB skal søge og tiltale LK for sådan ulovlig gerning. SjT, 32, 65. 23. marts (Kbh.) Mikkel Hvas med flere fik brev om, at Knud Sørensen til Tredje med det forderligste agter at overlevere Mogens Nielsen til Ørnhede hans egne og hans søskendes, Søren Nielsen og jomfru Inger Mikkelsdatters [skal være Nielsdatters] værgemål, som han hidtil har forestået langsommelig tid. MH skal rette sin lejlighed efter at møde til stede på Tredje ved Skt. Voldborgsdags tid, når værgemålets overlevering såvelsom skiftets holdelse skal ske, og da være SNs værge og have indseende med, at der sker ham ret. Når værgemålet er overleveret og skiftet holdt, skal han igen til MN overlevere, hvad der efter lod er tilfaldet SN. JT, 12, 330. Ligesådant brev fik Frederik Sass til Rybjerg at være på samme skifte jomfru INs værge og siden at overlevere værgemålet til MN. 23. marts (Kbh.) Ove Blik og Claus Dyre fik brev om, at Knud Sørensen med det forderligste agter at levere fra sig værgemålet, som han i langsommelig tid har haft, for sin søstersøn Mogens Nielsen og samtlige hans søskende, nemlig Søren Nielsen og Inger Nielsdatter, og disse søskende agter samtidig efter lod at skifte. OB og CD får fuldmagt til at rette deres lejlighed efter at møde på Tredje ved Skt. Voldborgsdags tid og være til stede, når KS leverer værgemålet for sine søsterbørn fra sig. Hvis nogen tvistighed opstår vedrørende værgemålet el. skiftet har de fuldmagt til enten at forhandle med dem i mindelighed el. at adskille dem ved endelig dom. Hvad de forretter, skal de give fra sig til de interesserede under deres hænder og signeter. Skulle én få lovligt forfald, har den anden fuldmagt til i stedet at tage en anden god mand til sig. JT, 12, 330. 24. marts (Kbh.) Rigsråderne fik brev om, at da kongen erfarer, at der skal findes temmelig tid på korn i Danmark, skal de forstændige deres mening, om de eragter rådeligt, at malt, hvede og havre kan løsgives til førstkommede Philippi Jacobi og udføres af riget. De skal med det forderligste indgive deres skriftlige betænkende i Kanc. SjT, 32, 66. (Tr.: Rise Hansen: Aktst. og Opl. t. RR.s og St.mødernes Hist., II, 286-87). Disse af Danmarks riges råd fik brev: hr. Corfitz Ulfeldt, hr. Anders Bille, hr. Christoffer Urne, hr. Mogens Kaas, hr. Christoffer Ulfeldt, hr. Gregers Krabbe, hr. Hans Lindenov, hr. Frederik Reedtz, hr. Iver Vind, Henrik Ramel, Mogens Høg, hr. Christen Thomesen, hr. Ove Giedde, hr. Hannibal Sehested, hr. Tage Thott, hr. Oluf Parsberg, Jørgen Seefeld, hr. Jørgen Brahe, hr. Niels Trolle, hr. Joakim Gersdorff, Christen Skeel, hr. Henrik Rantzau. 24. marts (Kbh.) Hr. Tage Thott fik brev om at have flittig indseende med, at der ikke toldfrit udskibes andre øksne fra Malmø end dem, som byens borgere har indkøbt for deres egne penge i henhold til den toldfrihed, som byen for nogle år siden har fået. Antræffer han nogen derimod, skal han arrestere øksnene og lade hente dom. SkT, 8, 163. 24. marts (Kbh.) Laurids Galting anmodes om med det forderligste at forføje sig til Kbh., hvor han vil erfare videre. SkT, 8, 164. 24. marts (Kbh.) Erik Krag fik brev om, at Henrik Lange har været forlenet med 4 engstykker ved Ribe i Møgelengene, som skal være kommet fra et vikarie i domkirken. De er nu ledige efter hans død, og kongen forlener ved dette brev EK med dem. JR, 11, 403. 24. marts (Kbh.) Kvittansiarum. Christoffer Hvas har gjort endeligt regnskab for sin afgift af den årl. visse og uvisse rente og indkomst af Ørum Slot og len fra Philippi Jacobi 1635, da han fik det efter Gunde Lange, og til årsdagen 1650, da han igen blev det kvit, og Manderup Due blev forlenet med det. Han har desuden gjort regnskab for unionspenge -, kobber-, tin- og kornskatter o.a. kontributioner og leveret sit forleningsbrev fra sig, ligeledes lenets inventarium. Han er intet blevet skyldig efter de på Rtk. indleverede inventarier, regnskaber, mandtaller, kvittanser og beviser, og kongen lader ham og arvingerne kvit, fri og kravsløse. JR, 11, 403. [24.?] marts (Kbh.) Konfirmation på Århus Hospitals fundats. Kongen har for nogen tid siden befalet afg. Niels Krag og dr. Jacob Matthiesen, superintendent over Århus stift, at de til kongens ratifikation skulle forfatte en fundats for Århus Hospital efter dets jordebog og indkomst, så alt kunne bringes i god orden til bedste for de fattige. Det er gjort og underskrevet af afd. NKs enke Jytte Høg og dr. JM indleveret i Kanc., lydende, at de nævnte, da Århus Hospitals fundats er bortkommet, har fået befaling til at erkyndige sig om hospitalets tilstand, både om det gods, der er tillagt Århus Hospital at holde arme hjælpeløse mennesker, og om, hvorledes det mest bekvemt kan forholdes med hospitalets indkomst. De har eftersøgt og først fundet følgende gods: Ning h., Kolt: Jens Jensen 11/2 ørte byg, 11/2 ørte havre, 1/2 dl. gæsteri, 1/2 mk. engpenge, 1 brændsvin; Erik Rasmussen 11/2 ørte byg, 11/2 ørte havre, 1/2 dl. gæsteri, 1'/2 mk. engpenge, 1 svin; Ingerslev. Søren Jensen 1 ørte rug, 2 ørter byg, 1 ørte havre, 1 fjgd. smør, 1 brændsvin, 2/2 mk. 2 sk. 2 alb. gæsteri; Mikkel Jensen smst. 2 ørter rug, 1 ørte byg, 1 ørte havre, 1 brændsvin, 1 mk gæsteri, 21/2 mk. 2 sk. 2 alb. engpenge; Jens Mikkelsen 1 ørte rug, 1 ørte byg, 1 brændsvin, 1 mk. gæsteri, 1/2 mk. engpenge; Testrup: Svend Jensen 1 ørte rug, 2 ørter byg, 2 ørter havre, 1 fjdg. smør, 1 brændsvin, 1 dl. gæsteri; Jens Sørensen 1 ørte rug, 2 ørter byg, 1/2 dl. engpenge, 1 brændsvin, 1'/2 mk. 3 sk. 1 alb. gæsteri; Mårslet: Jens Olufsen 1/2 ørte rug, 1/2 ørte byg, 1/2 ørte havre, 1/2 brændsvin, 1 mk. engpenge, 1 mk. gæsteri; Erik Sørensen 1/2 ørte rug, 1/2 ørte byg, 1/2 ørte havre, 1/2 brændsvin, 1 mk. engpenge, 1 mk. gæsteri; Obstrup: Rasmus Rasmussen 1 ørte rug, 1 ørte byg, 1 ørte 3 skp. havre, 2 td. byggryn, 1 fjdg. smør, 1 brændsvin, 4 sk. leding; Bjøstrup: Anders Jensen Paaske 1 ørte rug, 1 ørte byg, 1 ørte havre, 2 brændsvin, 1/2 dl. engpenge; Anders Jensen Paaske af Las Øgkræmmers gd. 1 ørte rug, 1 ørte byg, 1 ørte havre, 1 brændsvin, 1/2 dl. engpenge; Slet: Jens Møller 1 ørte rug, 1 ørte byg, 2 ørter havre, 1 brændsvin, 1 dl. gæsteri; Ajstrup: Jens Rasmussen 2 ørter rug, 2 ørter byg, 8 td. 5 skp. havre, 1 brændsvin, 1 foderokse, 3 mk. slettepenge, 1/2 mk. gæsteri; Ormslev: Erik Sørensen 2 ørter rug, 3 ørter byg, 2 ørter havre, 1 fjdg. smør, 1 brændsvin, 1 foderokse, 1 lam, 2 høns, 1 gås, 1 dl. gæsteri; Jens Nielsen 1 ørte rug, 1 ørte byg, 1 ørte havre; af brudt land i skoven 1/2 td. havre, 1 fjdg. smør, 1 brændsvin, 1 foderokse, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 1 mk. gæsteri. Rasmus Pedersen af 1 gadehus 1 dl. mønt; Søren Pedersen af 1 gadehus 1 dl. mønt; Søren Rasmussen af 1 gadehus 1 dl. mønt. Vester Lisbjerg h.: Elsted: Jens Poulsen 31/2 ørte byg, 3 ørter havre, 1 td. veedbyg, 27 skp. byg gæsteri, 1 fjdg. smør, 1 brændsvin, 1/2 læs hø; Søften: Jens Baltsersen 2 ørter rug, 21/2 ørte byg, 2 ørter havre, 1/2 fjdg. smør, 1 brændsvin, 1 får, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 1/2 dl. gæsteri. Hasle h.: True. Niels Jensen 2 ørter rug, 31/2 ørte byg, 1 ørte havre, 1 fjdg. smør, 1 brændsvin, 1 får, 1 lam hvert andet år, 1 gås, 2 høns. Kasted: Søren Jensen 1 ørte rug, 1/2 ørte 4 skp. byg, 1 ørte havre, 1/2 fjdg. smør, 1/2 brændsvin, 1/2 lam, 1/2 gås, 1 høne; Rasmus Jensen smst. 1ørte rug, 11/2 ørte 4 skp. byg, 1 ørte havre, 1/2 brændsvin, 1/2 fjdg. smør, 1/2 lam, 1/2 gås, 1 høne; Brendstrup: Peder Nielsen af nogen eng i Brendstrup Mark 1 td. byg; Mollerupgård: Mogens Pedersen 6 ørter byg, 4 ørter havre, 1 fjdg. smør, 1 brændsvin, 1 får, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 1 dl. gæsteri; førnævnte eng i Møllerupgårds Mark, som mag. Christen Friis har fæstet 1/2 fjdg. smør. Øster Lisbjerg h.: Egå Niels Jensen 3 ørter byg, 2 ørter havre, 1/2 ørte havre gæsteri, 2 pd. smør, 1 brændsvin, 1 lam, 1 gås, 2 høns; Villads Nielsen smst. 3 ørter byg, 2 ørter havre, 11/2 ørte havre gæsteri, 1 brændsvin, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 9 sk. engpenge; Skødstrup: Niels Lauridsen 21 skp. byg, 1 ørte havre, 1 brændsvin, 1/2 mk. engpenge. Mejlby: Knud Broersen 1 ørte rug, 21/2 ørte byg, 1 ørte havre, 1/2 fjdg. smør, 1 brændsvin, 1 dl. ildebrandpenge; Knud Nielsen 21 skp. byg, 1 ørte havre, 1 brændsvin, 1/2 mk. engpenge, 2 mk. ildebrandpenge. Hvalskov: Tyge Pedersen af de to parter af hans gd. 3 ørter rug, 3 ørter byg, 2 brændsvin, 2 dl. gæsteri, 1 dl. engpenge; Essig: Jørgen Andersen 1 ørte rug, 1 ørte malt, 1 ørte havre, 1/2 fjdg. smør, 1/2 brændsvin, 1/2 fodernød, 1 stob honning, 1/2 lam, 1/2 gås, 2 høns, 3 ort gæsteri, 1/2 mk. 1 sk. engpenge; Jens Jensen 1 ørte rug, 1 ørte malt, 1 ørte havre, 1/2 fjdg. smør, 1/2 brændsvin, 1/2 fodernød, 1 stob honning, 1/2 lam, 1/2 gås, 2 høns, 3 ort gæsteri, 1/2 mk. 1 sk. engpenge. Sønderhald h.: Lime: Niels Sørensen 1 ørte rug, 2 ørter byg, 1 brændsvin, 1/2 dl. gæsteri, 12 sk. engpenge; Søby: Bertel Pedersen 1 ørte rug, 1 ørte byg, 1 ørte havre, 1 brændsvin, 1/2 dl. gæsteri; Peder Andersen smst. af 1 hus 1 mk. Mols h.: Knebel: Mikkel Nielsen af 1/2 gd. 11/2 ørte rug, 11/2 ørte byg, 1/2 ørte havre, 1/2 fjdg. smør, 1/2 brændsvin, 1/2 lam, 1/2 gås, 1/2 høne, 1 mk. gæsteri. Gjern h.: Låsby: Rasmus Andersen 1/2 ørte rug, 21/2 ørte byg, 1 ørte havre, 1 fjdg. smør, 1 brændsvin, 1 mk. gæsteri; Javngyde. Jens Andersen 1 ørte rug, 1 ørte byg, 1 ørte havre, 1 fjdg. smør, 1 brændsvin, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 1 mk. gæsteri. Hatting h.: Stenderup: Niels Andersen 1 ørte rug, 1 ørte byg, 1 ørte havre, 1 fjdg. smør, 1 brændsvin, 1 fodernød, 1 dl. gæsteri, 1 mk. engpenge, 4 sk. erridspenge. Galten h.: Ginnerup: Christen Jensen 2 ørter rug, 2 ørter malt, 1 ørte havre, 1 pd. smør, 1 brændsvin, 1 mk. 5 sk. 1 alb. gæsteri, 11/2 mk. engpenge; Trustrup: Peder Madsen 1 ørte rug, 1 ørte malt, 1 brændsvin, 1 mk. 5 sk. 1 alb. gæsteri, 1 mk. engpenge; Selling: Rasmus Sørensen 1 ørte rug, 1 ørte malt, 1/2 fjdg. smør, 1 brændsvin, 1 mk. 5 sk. 1 alb. gæsteri. Sabro h.: Langå: Jørgen Nielsen husmand 21/2 pd. smør. Houlbjerg h.: Bøgeskov: Søren Jensen 11/2 ørte rug, 11/2 ørte malt, 1 ørte havre, 2 pd. smør, 1 brændsvin, 1 mk. 5 sk. 1 alb. gæsteri; Peder Andersen smst. 2 ørter rug, 11/2 ørte malt, 1 ørte havre, 2 pd. smør, 1 brændsvin, 1 mk. 5 sk. 1 alb. gæsteri; Christen Christensen 2 ørter rug, 2 ørter byg, 2 [ørter] havre, 3 pd. smør, 1 brændsvin 1/2 dl. gæsteri; Jens Christensen af 1 hus 1 mk. Rinds h.: Testrup: Niels Poulsen 1 ørte rug, 1 ørte byg, 1 ørte havre, 1 pd. smør, 1 brændsvin, 1 mk. 5 sk. 1 alb. gæsteri. Nørre [Djurs] h.: Hammelev: Niels Lauridsen 2 ørter rug, 3 ørter malt, 1 brændsvin, 1 mk. gæsteri, 1 mk. engpenge, af 1/2 ødegd. 1'/2 ørte rug, 11/2 ørte byg, 1/2 brændsvin, 6 sk. gæsteri, 6 sk. engpenge; Søren Andersen 3 ørter rug, 3 ørter malt, 1 brændsvin, 12 sk. gæsteri, 12 sk. engpenge; Oluf Rasmussen 1 ørte rug, 1 ørte malt, 1 brændsvin, 4 sk. gæsteri, 4 sk. engpenge; Jens Jensen Rødhoved af 1/2 gd. 1/2 ørte rug, 1/2 ørte malt, 1/2 brændsvin, 6 sk. gæsteri, 6 sk. engpenge; Niels Rasmussen husmand 12 sk.; Peder Smed 12 sk.; Laen: Søren Skrædder 11/2 ørte rug, 1/2 ørte malt, 1 brændsvin, 6 sk. gæsteri, 6 sk. engpenge; Veggerslev: hr. Søren af 1/2 gd. 3 ørter rug, 3 ørter byg, 1/2 brændsvin, 28 sk. engpenge; Ingvord Madsen og Peder Christensen af 1/2 gd.s øde jord på Veggerslev Mark, som hr. Søren har halvparten af, 3 ørter rug, 3 ørter byg, 1/2 brændsvin, 28 sk. engpenge; Iver Madsen 12 sk. penge, 6 sk. 2 alb. gæsteri; Villersø: Thomas Simensen 3 ørter rug, 3 ørter malt, 1 brændsvin, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 1/2 mk. engpenge, 1/2 mk. 5 sk. 1 alb. gæsteri. Jon Rasmussens ødegd. 1 ørte rug, 11/2 ørte malt, 1/2 brændsvin. Dolmer: Peder Pedersen 1/2 ørte rug, 11/2 ørte malt, 1 brændsvin, 1/2 mk. 5 sk. 1 alb. gæsteri, 1/2 mk. engpenge; Rasmus Jensen 11/2 ørte rug, 1/2 ørte malt, 1 brændsvin, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 1/2 mk. 5 sk. 1 alb. gæsteri, 1/2 mk. engpenge; Tue Sørensen af 1 hus 12 sk. penge; Thorsø: Ingvord Madsen 1 ørte rug, 1/2 ørte malt, 1/2 brændsvin; Voldby: Peder Udsen 11/2 ørte rug, 1/2 ørte malt, 9 havre kierre, derfor gives 2 skp. havre, 1 brændsvin; Jens Troelsen 12 sk.; Jens Sørensen 12 sk., af 1 stykke jord 4 sk; Søren Baltsersen 12 sk.; Jens Jensen 12 sk.; Peder Rasmussen 12 sk.; Bredstrup: Peder Rasmussen 2 ørter rug, 2 ørter malt, 1 brændsvin, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 1/2 mk. 5 s. 1 alb. gæsteri, 1/2 mk. engpenge; Rasmus Pedersen 2 ørter rug, 2 ørter malt, 1 brændsvin, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 11/2 mk. 5 sk. 1 alb. gæsteri, 1/2 mk. engpenge; Sangstrup: Anders Møller 21/2 ørte rug, 21/2 ørte byg, 1 brændsvin, 5 mk. gæsteri, 1/2 mk. engpenge, af Radstrup Mark 71/2 skp. rug, 1 lam; Søren Ibsen 71/2 skp. rug, 15 sk. Sønder [Djurs] h.: Nødager s.: Perstrup: Peder Jensen Ræv 3 ørter rug, 3 ørter byg, 1 brændsvin, 1 fodernød, 1 får, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 20 æg, 1 rd.; Jens Pedersen Ræv smst. 3 ørter rug, 3 ørter byg, 1 brændsvin, 1 fodernød, 1 får, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 20 æg, 1 rd.; Lyngby: Rasmus Andersen 21/2 ørte rug, 21/2 ørte byg, 1 brændsvin, 1 fodernød, 5 mk. gæsteri; Peder Andersen 31/2 ørte rug, 5 ørte byg, 1 brændsvin, 1 lam; Øksen Mølle. Niels Lauridsen af 1 stykke jord, han har i brug, kaldes Gysholt 1 dl.; Sømølleholdt: Søren Christensen i Sømølle af 1 stykke jord, han har i brug, kaldes Sømølleholt, 1/2 ørte rug. Summarum over forskrevne indkomst er rug 31/2 læst 10/2 td. 1 skp., byg og malt 5 læster 13 td. 1 skp., havre 2 læster 16 td., byggryn 2 td., smør 4 td. 11/2 fjdg. 3 mk., honning 2 stob, brændsvin 571/2, får 5, lam 181/2, gæs 16'/2, høns 37, foderokser 3, fodernød 5, æg 40, hø 1/2 læs, penge 42 dl. 3 mk. 14 sk. rigs. Plovhavre: Sejer Lauritsen Kaae og Johan Utrecht giver af Ning h. årligt 23 ørter havre. Jens Jensen i Rye og Peder Andersen i Freslev af Hjelmslev h. 13 ørter 5 skp. havre. Peder Olufsen i Borum af Framlev h. 13 ørter havre. Palle Pedersen i Folby i Sabro h. 14 ørter havre. Niels Brodersen i Gjern af en part i Gjern h. 9 ørter havre. Jesper Pedersen i Oustrup af en part i Gjern h. 6 ørter havre 1 rd. Bernt Klot i Århus Mølle af Hasle h. 14 [ørter?] havre. Summa på plovhavre er havre 3/2 læst 8 ørter 5 skp. Penge 1 rd. Jordskyld af Århus by: hr. Niels i Ebeltoft af afd. Clemends gd. på Mejlgade, Anne Sørensdatter påboede 1/2 rd. Mikkel Langballe af hans ejendom på Vestergade 5 mk. Maren afd. Laurs Møllers på Vestergade af Skt. Karens grund på samme gade 1/2 ort. Jens Jacobsen i Stadsgård 1 mk. 4 sk. Jacob Jensen i Lanne af Gregerses eje 1 mk. Jens Christensen rådmand af en grund på Studsgade 28 sk. Niels Kopsætter på Vestergade 1 mk. 4 sk. Rasmus Jensen Sims hustru på Vestergade af Niels Malers gd. 4 sk. Enevold Bager 9 sk. Afd. Oluf Nielsens hustru på Vestergade af Klostermuren 4 sk., nok af Klostermuren 2 sk., Niels Bundesen af Klostermuren 4 sk. Anders Jensen Hasle af Oluf Villadsens gd. på Vestergade af Klostermuren 2 sk. Afd. Søren Frost af Magdalena Arboes gd. 1 mk. 2 sk., afd. monsr. Paaske af Christen Kedelførers gd. på Mejlgade 1 mk., Hans Jens [en] på Brobjerg af Christen Seilings have 4 sk. Knud Pedersen af Maren Peder Ribers gd. 1 mk. Jens Basballe af Peder Basballes ejendom ved møllen 28 sk. Kirsten Poulsdatter, afd. monsr. Christen Hansens af hr. Jens Lundums boder og have bag klosteret 2 mk. Hans Malling på Brobjerg af Christen Seilings have, som Rasmus Thestrup udgiver, 1 mk. Maren Olufsdatter, afd. Niels Ibsens på Mejlgade, ligger til Karen Bygs eje, 12 sk., nok af en have 4 sk. Christen Ibsen af Jørgen Smeds gd. på Brobjerg, 2 mk. 4 sk. Christen Felbereder bag klosteret af Klostermuren 4 sk. Rasmus Skriver af Mathises hus 1/2 mk. Afd. Villum Worm 1 mk. Søren Vroll ved åen 1/2 mk. Maren, afd. Laurids Møllers på Vestergade af 1 stykke jord af Klosterets humlehave 2 sk. Summa jordskyldspenge 71/2 dl. 13 sk. rigs. Gives af Mølleengen årligt 40 rd. Af to gårdes avl, som ligger i Århus Mark, 8 rd. Af klosterets humlehave, som hospitalsforstanderne er forundt for årlig afgift efter denne dag 8 rd. Penge som annammes af en part hospitalets langt bosiddende tjenere: Nørre [Djurs] h.: Hammelev: Søren Andersen 2 mk. høstpenge, 1/2 mk. engpenge, 1/2 mk. vedpenge, 12 sk. tærskepenge; Niels Lauridsen 2 mk. høstpenge, 1/2 mk. engpenge, 1/2 mk. vedpenge, 12 sk. tærskepenge; Niels Lauridsen og Jens [Jensen] Rødhoved, af 1 øde gd. 2 mk. høstpenge, 1/2 mk. engpenge, 11/2 mk. vedpenge, 12 sk. tærskepenge; Oluf Rasmussen 1 mk. høstpenge, 1/2 mk. engpenge, 1/2 mk. vedpenge; Peder Smed husmand '/2 dl. gerningspenge; Niels Rasmussen 1/2 dl. gerningspenge; Laen: Søren Skrædder 2 mk. høstpenge, 1/2 mk. engpenge, 1 mk. vedpenge, 12 sk. tærskepenge; Veggerslev: Iver Madsen gadehusmand 1 mk. høstpenge, 1/2 mk. engpenge, 1/2 mk. tærskepenge; Villersø: Thomas Simensen 2 mk. høstpenge, 1/2 mk. engpenge, 11/2 mk. vedpenge, 12 sk. tærskepenge; Jon Rasmussen 1 mk. høstpenge, 1/2 mk. engpenge, 1/2 mk. vedpenge, 1/2 mk. tærskepenge. Dolmer. Peder Pedersen 2 mk. høstpenge, 1/2 mk. engpenge, 1 mk. vedpenge, 12 sk. tærskepenge; Rasmus Jensen 2 mk. høstpenge, 1/2 mk. engpenge, 1 mk. vedpenge, 12 sk. tærskepenge; Tue Christensen husmand 1/2 dl. penge; Thorsø Ingvord Madsen 1 mk. høstpenge, 1/2 mk. engpenge, 1/2 mk. vedpenge, 1/2 mk. tærskepenge. Voldby: Peder Udsen 2 mk. høstpenge, 1/2 mk. engpenge, 1 mk. vedpenge, 12 sk. tærskepenge; Jens Troelsen 1 mk. høstepenge, 1/2 mk. 4 sk. engpenge, 1/2 mk. tærskepenge; Jens Sørensen 1 mk. høstpenge, 1/2 mk. 4 sk. engpenge, 1/2 mk. tærskepenge; Søren Baltsersen 1 mk. høstpenge, 1/2 mk. 4 sk. engpenge, 1/2 mk. tærskepenge; Jens Jensen 1 mk. høstpenge, 1/2 mk. engpenge, 1/2 mk. tærskepenge; Peder Rasmussen 1 mk. høstpenge, 1/2 mk. engpenge, 1/2 mk. tærskepenge; Bredstrup: Peder Rasmussen 2 mk. høstpenge, 1/2 mk. engpenge, 2 mk. vedpenge, 12 sk. tærskepenge; Rasmus Pedersen 2 mk. høstpenge, 1/2 mk. engpenge, 2 mk. vedpenge, 12 sk. tærskepenge. Houlbjergh.: Bøgeskov: Søren Jensen 9 mk. rigs; Poul Andersen 9 mk. rigs; Christen Christensen 9 mk. rigs. Rinds h.: Testrup: Niels Poulsen 1 dl. penge. Gjern h.: Låsby: Rasmus Andersen 1/2 mk. plovpenge, 2 mk. møgagen, 12 sk. tærskepenge; Jaungyde. Jens Andersen 1/2 mk. plovpenge, 2 mk. møgagen, 12 sk. tærskepenge. Galten h.: Ginnerup: Christen Jensen 1/2 mk. plovpenge, 2 mk. møgagen, 12 sk. tærskepenge; Trustrup: Peder Madsen 1 mk. harvepenge, 1 mk. møgagen, 1 mk. tærskepenge; Selling: Rasmus Andersen 1 mk. harvepenge, 1 mk. møgagen, 12 sk. tærskepenge. Sabro h.: Lyngå: Jørgen Nielsen husmand 1/2 dl. penge. Mols h.: Knebel: Mikkel Mikkelsen 11/2 dl. penge. Hald h. Lime. Niels Sørensen 11/2 dl. Ning h.: Bjøstrup: Anders Paaske 1 dl. penge. Øster Lisbjerg h.: Essig: Jørgen Andersen 2 dl.; Jens Jensen 2 dl.; Århusgård 10 kurantdl. Summa penge 42 dl. 1/2 mk., fra gården 10 kurantdl. Annammet årligen fra gården, K.M.har lagt til hospitalet 4 læster rug, 4 læster byg, 1 td. smør, 100 lam, 10 fedesvin, når olden er. Tiender, som er lagt til hospitalet: Ning h.: af Århusgård for Kolt og Holme sognetiender efter K.M.s brev 2 ørter rug, 2 ørter byg, 2 ørter havre. Kolt sognetiende, K.M.s anpart, som årligt oppebæres til hospitalet, er bortfæstet efter Jens Christensens død til sognemændene, og de skal årligt udgive deraf 12 td. 3 skp. rug, 28 td. 2 skp. byg. Tiendekorn af Tranbjerg sognemænd: 6'/2 ørte rug, 61/2 ørte 2 skp. byg,; af Holme sognemænd: 4 ørter rug, 4 ørter byg; af Viby sognemænd: 4 ørter rug, 61/2 ørte byg; af Hasle h.: Vejlby sognemænd: 5 ørter rug, 71/2 ørte byg; af Vester [Lisbjerg] h.: Søften sognemænd: 6 ørter rug, 6 ørter byg; af Grundfør sognemænd: 71/2 ørte rug, 6 ørter byg. Summarum over tienderne rug 11/2 læst 8 ørter 9 skp. byg, 21/2 læst 31/2 ørte 2 skp. byg, 2 ørter havre. Angående en fundation, hvorefter godsets udspisning bekvemmeligst og de fattige nyttigst kunne forholdes, eragter de: 1. at de opregnede indkomster må konfirmeres hospitalet, og at afgifterne erlægges årligt inden fastelavn. 2. Når nogen dør, som har været forlenet med el. fæstet nogen af nævnte indkomster, skal forstanderen ved første lejlighed i lensmandens og bispens overværelse bortfæste den til den, der vil give mest, og indkræve stedsmålet og føre det til regnskab. 3. Af lensmanden på Århusgård skal forordnes en i Århus bosiddende gudfrygtig, from, forstandig og trofast mand, som skal være forstander, som skal have indseende med hospitalets indkomster og bygninger, som det er fundet nyttigt af Chr. 4.3 4. Forstanderen skal forpligtes til at indkræve alle indtægter, der er tillagt hospitalet, og forsvare hospitalets bønder og tjenere på herredsting, landsting o.a. steder, og sikre, at indtægten alene anvendes til fordel for de fattige. 5. Forstanderen skal årligt sælge hospitalets korn og indkomst efter kapitelstaksten og gøre regnskab til Philippi Jacobi dag for al udgift og indtægt, også den uvisse, stedsmål, sagefald, oldengæld, skovskade, brødepenge, og den visse efter jordebogen, i overværelse af lensmanden, superintendenten, de residerende kanniker og borgmestrene i Århus. 6. Herfor skal forstanderen bevilges fri bolig i hospitalet og nogen løn efter aftale med lensmanden og bispen. 7. Når en almissenyder i hospitalet dør, må forstanderen kun indtage en, der befindes at være hospitalslem og af lensmanden og bispen kendes at være almisse værd. Indtages nogen for deres skrøbeligheds skyld, og har de da selv midler el. får det senere ved arv el. på anden måde, da skal hospitalet være berettiget dertil, og forstanderen føre det til regnskab. 8. De, der afgår ved døden, kan begraves tarveligt for det, de efterlader, og det, der måtte være til overs, fører forstanderen til regnskab; de, der ikke efterlader sig noget, kan forstanderen forsyne med nødtørftig ligkiste og lagen og med ligprædiken befordre til jorden, og det skal godtgøres ham. 9. For at de fattige altid kan have deres egen prædikant, der kan prædike for dem to gange om ugen og hver søndag og helligdage og betjene dem med sakramentet og besøge de syge, må det bevilges, at hospitalspræsten følger det vikarie, som hidtil har fulgt denne bestilling. 10. Lensmanden og bispen har indseende med tallet, så at så mange underholdes i hospitalet, som dets indtægt strækker til. 11. For at alt kan gå skikkeligt til, eragtes det rådeligt, at bispen i Århus selv besøger hospitalet en gang om året, og såfremt han ser nogen forsømmelse lader lensmanden det vide. - Erklæringen indskikkes til Kanc. til konf. Jytte Høg. Niels Krag. Jacob Matthiesen. - Fundationen konfirmeres i alle ord, klausuler og punkter. JR, 11, 404. Orig. i Århus bispeark., LAV. (Tr.: Mariane Thomsen og C.J.T. Thomsen: Aarhus Hospital i det tidligere sortebrødrekloster, 1942, s. 103-12). 1) Brevet står uden dato efter brev 24. marts. 2) Skal være Sønderhald h. 3) Et kongebrev har ikke kunnet identificeres på dette grundlag. 25. marts (Kbh.) Borgmestre og råd i Kbh. fik brev om, at sværdfegerne klageligen andrager, at der sker dem stort indpas i deres håndværk af fremmede såvel som af sporemagerne der i byen, idet deres svende el. drenge begiver sig til dem, og en del af deres læredrenge tages for tidligt på deres egen hånd og nedsætter sig til forprang, alt fordi de ingen rigtighed har imellem sig som andre håndværkere. Da recessen i 2. bog, kap. 9. udtrykkeligt formelder, hvorledes der skal forholdes i sådanne tilfælde, skal de tilholde sværdfegerne, at de forfatter og til dem leverer visse punkter, som de skal revidere, gennemse og gøre i en forordning og tilstille kongen til approbation. SjT, 32, 67. (Tr.: KD, V, 341). 25. marts (Kbh.) Forbudsbrev mod indførsel af fremmede betlere. Det andrages, at adskillige fremmede betlere imod kongens forordning føres til vands til Kbh., til fortrængsel for de andre rette fattige i byen. For at det kan afskaffes, påbydes det hver skipper, som herefter understår sig at føre nogen fremmed betlere til Kbh., at give 10 rd. in specie til de fattige, og er der flere, skal han give 5 rd. af hver og der foruden på egen bekostning bortskaffe dem til de steder, hvorfra de er kommet, og selv underholde dem, mens de er her. SjT, 32, 68. (Tr.: KD, V, 341-42. CCD, VI, 5). 26. marts (Kbh.) Instruks for Henrik Müller at være generaltoldforvalter i Danmark med hensyn til toldens og accisens oppebørsel samt inspektion og direktion over toldere, accisemestre, told- og accisebetjente. 1. Han skal være kongen og hans riger og lande huld og tro, søge kongens og rigernes gavn og bedste og hindre skade af yderste formue og rette sin direktion således, at alt bliver administreret efter de allerede gjorte og publicerede toldrullers og accise-ordinansers indhold, så vel som det, der herefter bliver publiceret, og at alle told- og accisebetjente bruger sådan beskedenhed imod så vel indenlandske som udenlandske, at ingen med billighed har årsag til at besvære sig derover. Hvad hans bestilling ellers angår, skal han alene være afhængig af dem, som kongen betror dertil. For sin tjeneste skal han i alle forsamlinger og ellers have gang og sæde næst den øverste borgmester i Kbh. 2. Alle toldere og accisebetjente skal svare ham og være ham hørig og lydig, og det står ham frit at besætte toldstederne med dygtige toldere og afsætte de ubekvemme, Sundet og Kbh. dog undtaget; dog skal han have direktion og inspektion af tolderne der og tage dem tilbørligt i ed. Hvad angår toldernes løn, må han på hvert sted tilforordne dem løn efter, hvad tolden kan drage og deres umage, dog efter kongens ratifikation. Han skal af hensyn til sikring af kongens og kronens indkomst tage kaution af alle, som han forordner til toldere, underskrevet af to ærlige og uberygtede dannemænd bosiddende i Danmark og Norge, hvoraf skal tages to ligelydende kopier, som skal referere til hinanden, og hvoraf den ene tilstilles en lensmand, som har toldvæsenet under sig, den anden bliver i forvaring hos generaltoldforvalteren, med følgende tekst: Kendes vi underskrevne, at eftersom H. K. M. og kronens generaltoldforvalter på kaution har tilbetroet og forordnet ærlig og velagt mand NN at være tolder i N og dets underliggende toldsteder, såvidt velfornemme mand NN under samme tolderi har haft før ham. Hvorfor vi her lover og godsiger for nævnte NN, at han skal forholde sig tro og flittig i samme bestilling, straks indlægge den oppebårne told i toldkisten og ej i nogen måde handle imod toldordinansen el. toldrullen og bevise sin generaltoldforvalter tilbørlig lydighed, forpligtende os og vores arvinger, én for alle og alle for én, at indestå, svare og entgælde al den skade, H.K.M. el. kronen kunne lide i nogen måde for hans skyld, uden argelist i alle måder. Heraf er tvende ligelydende forfærdiget, til vitterlighed under vore signeter og egne hænder. Actum etc. 3. Provinsialtold- og acciseforvalterne skal have inspektion med udførelsen af told- og acciseordinansen og toldens oppebørsel, således at tolderne er forpligtet til at fremvise deres toldbøger, når de begærer dem til konferering med den registrering, toldbetjentene foretager. 4. Ellers skal provinsialtoldforvalterne kommunikere flittigt med ham om al ting, så han kan kontrollere, at de forvalter deres bestilling efter deres bestallingsbrev og instruktion, og holde dem til hvert sted at ansætte så mange toldbetjente, som gøres fornødent. Disse skal umiddelbart være undergivet provinsialtoldforvalterne og middelbart generaltoldforvalteren. 5. Han skal tilholde tolderne, at de på bestemte tider kan findes på toldboden, og blive der så længe, der er noget at forrette, om sommeren formiddag kl. 7-10, om eftermiddagen kl. 1-5, om vinteren formiddag kl. 8-10, eftermiddag kl. 1-4. Dette skal opslås på toldboden til alles efterretning. 6. Smst. skal tolderen oppebære så vidt det kan udgøre 1 rd. i rd. in cie spe- og mindre i gangbar mønt, og føre det tilbogs i de nummererede gennemdragne og af lensmanden smst. forseglede toldbøger, og indkaste pengene i toldkisten, hver slags på sit sted, og det hver formiddag og aften, eftersom pengene indkommer, og førend de går fra toldboden. 7. Tolden skal annammes af alle og enhver, uden forskel, undtagen dem, der nyder kongens benådning og forskånsel. 8. De, der har frihed, skal dog fremvise og angive deres varer under straf af konfiskation. 9. Misbruger nogen deres frihed med sisesedler, skal der gås frem efter forordningen af 1627. 10. Alle inden- og udenlandske, der ind- el. udfører varer, skal ved en rigtig specifikation under deres hånd udgive, ansætte og taksere varerne på toldboden el. det forordnede sted, hvorefter tolderen skal annamme tolden og meddele dem deres toldseddel, hvorefter toldtjeneren erfarer, om der er angivet rigtigt. 11. Det, der forsviges og ikke findes rigtigt angivet, skal være forbrudt. Er noget for ringe ansat, skal det tilkendegives tolderne, som på kongens vegne har myndighed at betale varerne for rede penge og sælge dem efter generaltoldforvalterens ordre og føre det til regnskab for kongen. Dog skal observeres den moderation, at de trafikerende, når de angiver varen efter et hvert steds første indkøb, ikke skal besværes videre. Toldtjenerne skal bruge sådan beskedenhed, at ingen med billighed kan besvære sig derover. 12. De skibe, som fører stykgods, skal losse og lade på særlige, dertil forordnede steder, hvor pakker, lader o.a. stykgods kan åbnes og konfereres med overleveret specifikation, førend de må føres i el. fra skibene til noget privat sted. 13. Hvor intet særligt sted er beordret, skal det ske på rådhusene, hvor tolderne også skal gives en bekvem plads til toldens oppebørsel. 14. Andre varer, som grove varer, skal tælles af de dertil forordnede og ansiges ved vægt og mål, hvorpå skal tages målernes og vejernes sedler. 15. Vin og fremmed øl, som indføres, skal tælles rigtigt, og 1 stykkefad regnes til 6 ammer, 1 toulast til 3 ammer, 1 pung 2 ammer, 1 pibe fransk og spansk vin 21/2 amme, 1 oksehoved fransk vin og vineddike 1 amme og 1 anker, og hvad lækage, der findes, skal toldtjeneren under sin hånd give fra sig, som først afkortes, og resten fortoldes straks med rede penge. Hvad der siden udføres til fremmede steder og en gang er fortoldet i indgående, deraf skal ved kistens åbning kronens så vel som kommissarietolden restitueres el. så meget vin igen toldfrit indpasseres, og der skal af sådanne varer kun tages 1 procent. 16. Ligeså forholdes med vinaccisen. 17. Deslige med alle andre varer. 18. Fremmed øl fortoldes i den fustage, det er i, og den fundne lækage kan afregnes, men for det, som føres i tønder, regnes i stedet fyldning og lækage 13 td. på hver læst, uden det er så, at de, som tilkommer øllet, selv begærer at fylde det. 19. Accisen af vin og fremmed øl skal tillige med tolden erlægges på toldboden og særligt beregnes af dem, sisemesteren forordner til det. 20. I de købstæder, hvor der allerede er svorne vejere, konstitueret af borgmestre og råd, skal det forblive derved, dog skal de aflægge ed til generaltoldforvalteren. Måletønderne skal forvares på rådhusene. 21. Det, der føres ud fra skibene før solens opgang og efter dens nedgang, skal være forbrudt, dog skal det ikke være nogen forment at indskibe videre gods, efter at skibet har fortoldet én gang, når det angives rigtigt og tolden klareres tilbørligt. 22. Det, der henfalder ved konfiskation, el. nogen takserer for ringe til toldens besvigelse, skal der hentes dom på af dertil forordnede. Begærer ejermanden at lægge penge for det konfiskerede samt tolden og anvendt bekostning, må det afhændes til ham før andre. 23. Det, der konfiskeres, skal deles i 3 parter, en til kronen, en til toldforvalterne og en til toldbetjentene. 24. Ligeså forholdes med den føring, der er takseret, dog nyder tolderne i stedet for toldtjenerne en tredjedel. 25. Toldtjenerne skal i deres inkvisition registrere toldernes udstedte toldsedler med dag, dato, skippernes navne og pengenes sum. 26. Af samme registrering skal de lave en månedlig ekstrakt, som de skal tilskikke deres provinsialtoldforvalter, og denne skal heraf lade gøre kopier, som generaltoldforvalteren skal tilsendes til at konferere med de ekstrakter, som tolderne også skal gøre af deres forseglede toldbøger med skippernes navne og pengenes sum, så generaltoldforvalteren kan gøre en fuldkommen relation til kongen om toldens indkomst og annammelse. 27. Tolderne skal forfatte deres regnskaber fra nytårsdag til nytårsdag, og generaltoldforvalteren skal tilholde dem, at de senest til påske aflægger dem på Rtk. 28. Generaltoldforvalteren skal have indseende med dem, der har med tolden at gøre, at de ikke forhindrer kongens og kronens indkomst. 29. Opstår der tvistigheder ml. toldere og toldbetjente om deres bestilling, skal det først tilkendegives provinsialtoldforvalteren, som skal adskille dem; kan han ikke det, skal sagen forelægges generaltoldforvalterne. 30. Falder der tvist ml. provinsialtoldforvalteren og tolderne, skal det også først komme til generaltoldforvalteren og siden til kongen. Kommer der tvist ml. generaltoldforvalteren og provinsialtoldforvalterne, vil kongen selv decidere. 31. Til toldkisten skal lensmanden i hvert len levere tolderen nøglerne, så lensmanden beholder én, generaltoldforvalteren den anden og tolderen den tredje. 32. Når toldkisten åbnes efter kongens befaling, skal pengene tælles i generaltoldforvalterens el. provinsial toldforvalterens nærværelse og indtegnes i toldbøgerne; ellers står det lensmanden frit for, når tvivl opstår, at åbne toldkisten, tælle pengene og konferere bøgerne og straks nedlægge. 33. Alle breve vedkommende toldmestrene, som general- og provinsialtoldforvalteren og deres underhavende sender med postbudene, skal ligesom kongens egne annammes og hvert sted frit forskaffes. 34. Til toldbetjentenes bestillings fornødenhed skal general- såvel som provinsialtoldforvalterne og deres underhavende have pas på nødtørftigste heste og vogne og fordringskab over færgestederne. 35. Skønt kongen til lettelse for generaltoldforvalteren har forordnet provinsialtold- og acciseforvaltere, undtaget Sjæll., har kongen bevilget ham til årlig besoldning 3.000 rd. og for den specielle toldadministration i Sjæll. 5% af tolden der, Øresund undtaget, samt to tredjedele af det, der bliver konfiskeret for toldsvig. Han skal selv koste og underholde alle toldbetjente, inspektører, så mange som fornødent gøres, i Sjæll. 36. Alt det, han mener at kunne forandres el. forbedres i dette værk, videre end toldordinansen indeholder, derpå skal han først søge kongens approbation, og hvad kongen eragter fornødent til fortsættelse af hans embede og kongens og kronens tjeneste, vil han meddele videre ordre om. SjR, 23, 44. Indl. 27. marts. Jfr. CCD, VI, 5-6, hvor det er anset unødvendigt, at indtage instruksens tekst. 1) En del af de 34 punkter i den følgende tekst genfindes i Ordinans om toldens forvaltning og administration i Danmark 14. maj 1651, tr.: CCD, VI, s. 9- 21. Denne rummer to hovedafsnit med henholdsvis 10 og 34 punkter. De punkter af instruksen hér, der genfindes i toldordinansen, er følgende: 5 = 4, 6 6, 12 II 2, 13 = II 3, 14 = II 4, 15 = II 8, 16 = II 9, 17 II 10, 18 II 11, 19 II 13, 20 II 14, 21 = II 21, 22 II 24. Af hensyn til helheden, medtages de dog alle her. 2) I teksten står skulle. = = =1 1 ==

=

= 26. marts (Kbh.) Peder Charisius fik brev om årligt at måtte annamme nogle penge af tolden i Holland, eftersom der til besoldning for hans residenttjeneste er bevilget 3.000 rd. Kongen er tilfreds, at der hvert fjerdingår af de penge, som kongen får i Holland for toldens redemption, gives ham en fjerdedel af hans besoldning, nemlig 750 rd. SjR, 23, 52. 26. marts (Kbh.) Henrik Below fik brev om af hosføjede supplikation at se, hvad der klageligen er andraget på vegne af lybækkerne Christen Schech, Bendix Hornemand, Lorentz Pedersen og Knud Werkell. Han skal med det forderligste udførligen erklære sig om dets beskaffenhed og indskikke erklæringen i Kanc. JT, 12, 331. 27. marts (Kbh.) Memorial for den holl. resident Peder Charisius, hvor han skal tage sin rejse. Kongens resident hos d'Herrer Generalstater i de Forenede Nederlande Peder Jonassen Charisius skal, når han ankommer til Hamborg, erkyndige sig hos Albert Baltzer Berns såvel som hos Leonhard Marselis, kongens faktor dér, hvor vidt de efter kongens ordre har handlet med den anbefalede englænder om det, kongen er berettiget til i Ostindien, og de dokumenter og breve, som denne af Kanc. er kommunikeret til efterretning. Dersom der ikke er sket nogen fuldkommen forhandling med englænderen, skal residenten i Holland se, om ikke der skulle findes nogen, som vil afhandle det. SjR, 23, 53. 27. marts (Kbh.) Ms. til nogle lensmænd om forandring på lenene. Kongen har anset for godt til førstkommende Philippi Jacobi at gøre forandring ved hans [dvs. Axel Urups] len og igen forlene ham med Kbh.s Slot. SjT, 32, 68. K. Ligesådant brev fik Oluf Brockenhuus om Holbæk, Jørgen Seefeld Enevoldsen om Koldinghus, Ebbe Gyldenstjerne om Hørje len, Ove Skade om Agdesiden i Norge, Jacob Grubbe om Kristianopel, Jørgen Kaas om Tune, Vemb og Åbygge skibrede i Norge, hr. Tage Thott om Børringe og Lindholm. 27. marts (Kbh.) Hr. Joakim Gersdorff med flere fik brev på len. Kongen har anset for godt til førstkommende Philippi Jacobi at forlene JG med Hammershus Slot og len og Bornholm, dette til efterretning. SjT, 32, 68. K. Ligesådant brev fik Otte Thott om Malmøhus, Jørgen Rosenkrantz om Utstejn Kloster i Norge, Niels Banner om Jungshoved, Jørgen Rosenkrantz om Havreballegård. 1) Brevet står efter breve 28. marts. 27. marts (Kbh.) Erik Juel m. fl. fik brev om, at kongen har anset for godt, at en del af Sejlstrup lens jordegods, hvorover fortegnelse er vedlagt, som har været udlagt til dækning af rigets gæld, skal lægges under Ålborghus len, imod lige vederlag af lenets gods, som igen er blevet udlagt til kreditorerne. De skal annnamme nævnte jordegods i Sejlstrup len under Ålborghus len, indføre det i den ny forordnede jordebog med andet af lenets jordegods og gøre god rede og regnskab for den visse og uvisse indkomst lige som for andet gods liggende under Ålborghus len. JT, 12, 332. K. Ligesådant brev fik Henrik Below angående Sejlstrup gods at lægge under Åstrup len. 27. marts (Kbh.) Nogle lensmænd i Jyll. fik brev vedlagt en rigtig fortegnelse på det jordegods, kongen har fundet for godt igen at lægge under Ålborghus len, af det, som tilforn var udlagt fra lenet til dækning af rigets gæld. Adressaten skal igen annamme godset under Ålborghus len i den nyforordnede jordebog med andet af lenets jordegods og årligt gøre rede for dets visse og uvisse indkomst. JT, 12, 332. Ligesådant brev fik Henrik Below om igen at tage en del af Åstrup lens udlagte gods under lenet. Sammeledes fik hr. Oluf Parsberg igen at tage en del af Vestervig udlagte gods under lenet. I lige måde Manderup Due igen en del af Ørum lens udlagte gods at annamme under lenet. 28. marts (Kbh.) Hr. Wentzel Rothkirck fik brev om, at kongen har erfaret, at der til gærderne om vildtbanen i hans len behøves 905 nye stolper og dertil 110 risege. Kongen er tilfreds, at han lader dem hugge på de steder, hvor det kan være til mindst skovskade, og at han betaler tømmermanden arbejdsløn, dog at der tinges det nøjeste muligt med ham, hvilket skal blive ham godtgjort. SjT, 32, 68. K. Indl. 23. marts. 28. marts (Kbh.) Å.b. om, at Falsterbo efter undersåtternes ansøgning må være forskånet for borgelejepenge for 2 personer og derefter blot betale for 1, idet kongen af hr. Tage Thotts erklæring har erfaret, at byen er kommet til agters på grund af fiskeriets afgang og sand. SkR, 6, 212. Indl. 30. og 31. dec. 1650. 28. marts (Kbh.) Hr. Ove Giedde fik brev om at tage sig af vedlagte klage fra Bunde Jensen i Engelholm, der for en tid siden har fået bevilling på at holde herberg i denne by, således at kongen kan blive fri for videre overløb. SkT, 8, 164. Indl. 11. og 13. febr. 29. marts (Kbh.) Hr. Knud Ulfeldt og Arent von der Kuhla fik brev om, at undersåtterne på Hven har besværet sig over et stykke jord, som fru Regitze Grubbe, enke efter afd. Hans Ulrik Gyldenløve, skal have indtaget af deres fælled, og nu vil hun, at de skal omgærde det med dobbelt stengærde, som de foregiver at være umuligt. De skal med det forderligste begive sig til Hven og dér med flid forfare, hvorledes det er beskaffent med nævnte jord, og siden indskikke deres erklæring i Kanc. SjT, 32, 69. Indl. 18. (2), 22. og 26. marts og udat. (3). 29. marts (Kbh.) Johan Hønn fik efter begæring bevilling til at han og dr. Jacob Tømmermands enke må vies i deres hus og være forskånet for åbenbart skriftemål, efter af de har forset sig med lejermål, dog skal de til Skt. Knuds Kirke i Odense straks give 200 sldl. FR, 6, 118. K. Indl. 16. marts. og 29. marts (Kbh.) Hr. Henning Valkendorf fik brev vedr. Johan Hønn afd. dr. Jacob Tømmermands enke, som har forset sig med lejermål, og nu vil ægte hinanden. Kongen har bevilget, at det må ske i deres hus, og at de må forskånes for åbenbar skrifte, dog skal de straks derfor udgive 200 rd. til Skt. Knuds Kirke i Odense. Han skal straks oppebære pengene af dem og have indseende med, at de bliver anvendt til kirken. FT, 7, 88. Orig. i Odensegård lensark., LAO. 29. marts (Kbh.) Hr. Henrik Rantzau fik brev med henvisning til, at han har tilkendegivet, at da han blev forlenet med Åkær len, lod han annamme kirkebøgerne der og fandt derved, at en del kirkeregnskaber var uklareret for to el. flere år, dog blev det siden berettet, at den forrige skriver dér havde forhørt dem. Da dette er sket HR uafvidende, efter at han bekom lenet, vil kongen, at det skal være som ugjort, og at de resterende kirkers regnskaber påny skal forhøres i hans og præsternes nærværelse. JT, 12, 333. K. 31. marts Kbh.) Erik Rosenkrantz fik brev om et mord, som er begået på et pigebarn. Han har begæret at få kongens betænkning om mordet på pigebarnet Kirsten Jensdatter, som han har ladet opgrave igen og besigtige, efter at hun var blevet begravet. Kongen har erfaret, at de 16 mænd, som er blevet opkrævet, efter det befundnes beskaffenhed har sagt, at det er aflivet af de to personer Christen Skomager og hans hustru Sidsel Iversdatter, som havde taget barnet til sig efter forældrenes død, men de vil dog ikke vedgå det. Hvis de 16 mænds afsigelse bliver konfirmeret af landstinget, og de ikke ved trussel om tortur går til bekendelse, vil kongen være tilfreds, at han indstævner sagen til førstkommende herredag. SmT, 8, 22. 31. marts (Kbh.) Erik Rosenkrantz fik brev om, at kongen har erfaret, at Nakskovs befæstning skal være meget brøstfældig. Købstæderne er forsømmelige i deres vedligeholdelse af fæstningerne, også Nakskovs, der er delt ml. dem. Han skal tilholde købstæderne at gøre det, så fremt han ikke skal forårsages at lade fæstningen reparere og lade midlerne tage hos dem. SmT, 8, 22. K. 1. april (Kbh.) Henrik Bielke fik brev om straks at forføje sig hid, hvor han videre skal vorde forstændiget om kongens vilje. SjT, 32, 69. K. 1. april (Kbh.) Hr. Axel Urup fik brev om at hidskikke Anne Christensdatter, som er dømt til at lide på sin hals, sammen med de 4 kvinder, der har besigtiget hendes døde barn og vidnet, at det var ikke medfaren, som en moder bør at elske og fare med sit barn. SkT, 8, 164. Indl. 19. jan., 28. marts og udat. 1. april (Kbh.) Hr. Henrik Rantzau fik brev om, at Jens Nielsen i Randlev har begæret, at han på grund af skade tilføjet ved ildebrand måtte forundes noget afslag. Da kongen af HRS erklæring erfarer, at JN er forarmet, er kongen tilfreds, at han må forskånes for et års landgilde og for ægt og arbejde, hvilket vil blive godtgjort HR. JT, 12, 333. Orig. i Ákær lensrgsk., RA. 1. april (Kbh.) Hr. Henrik Rantzau fik brev om, at kronens tjenere i Falling og Ålstrup i hans len har begæret, at de måtte bevilges at give byg i stedet for deres ruglandgilde for forleden år, eftersom deres rugavl skal være helt ringe. Kongen er tilfreds, at de giver byg i stedet for rug, dog således, at der i stedet for 4 td. rug gives 5 td. byg, hvilket skal godtgøres ham. JT, 12, 333. K. 2. april (Kbh.) Ludvig Galting fik for tro og villig tjeneste, han har gjort og herefter gør i alle okkasioner til lands og til vands, til årlig pension bevilget 300 rd. in specie, som årligt vil blive betalt ham på Rtk. Den skal begynde fra førstkommende 1. maj. Rentemestrene skal være LG 300 rd. følgagtig. SjR, 23, 71. 1) Brevet står ml. breve 26. april og 27. april. 2. april (Kbh.) Erik Grubbe fik brev om at lade vurdere husinventariet på Lund på Mors og siden tilbyde det til Albert Baltzer Berns, som skal have gården til Philippi Jacobi, el. og sælge det til anden side, om han ikke vil beholde det, og siden lade det føre til regnskab. JT, 12, 334. K. (Efter hr. kanslers ordre). 3. april (Kbh.) Otte Pogwisch fik brev om årligt af lenets indkomst at lade kongens sadelmager Jørgen Dall, boende for Frederiksborg Slot, betale hans løn og besoldning efter hans bestallingsbrev, hvilket skal godtgøres ham. SjT, 32, 69. K. Orig. i Frederiksborg lensark., LAK. 3. april (Kbh.) Hans Merkel fik brev om at lade dammene og gravene ved Rosenborg besætte med fornødne karper og karusser. SjT, 32, 69. K. 3. april (Kbh.) Adam Henrik Pentz fik brev om af Claus Lorentzen sølvpops hosføjede supplik at se, hvad han andrager imod Hans Sølvpop. Da kongen eragter hans erklæring billig, skal AHP med det forderligste lade holde hofret til at forhøre de vidnesbyrd, som eragtes tjenlige og fornødne til sagens oplysning. Hvad der herunder sker, skal under de af hofretten tilforordnedes hånd og segl tilstilles de interesserede. SjT, 32, 69. K. 3. april (Khh.) Instruktion, hvorefter K.M.s provinsialtoldforvalter Ludvig Lorentz skal rette sig med hensyn til toldens oppebørsel og fortoldning i Skåne, Blekinge og Bornholm og accisen i Bornholm og Blekinge. 1. På hvert toldsted skal han ansætte så mange toldtjenere, som oppebørselen kræver. 2. Disse skal tilholdes, når de trafikerende, købmænd, skippere o.a., har fået deres toldsedler, at udføre deres inkvisition og visitering uden skænk og gave el. nogens anseelse. 3. De skal straks hente dom over det, der er forsveget el. angivet med urette, og det konfiskerede skal behandles efter ordinansen og bestallingsbreve, således at kongen, provinsialtoldforvalteren og toldbetjentene hver får en tredjedel. 4. Ligeså forholdes med det, der takseres for ringe, dog at det er taksatoren, der får tredjeparten i stedet for toldbetjenten. 5. Af varer må ikke sælges, før generaltoldforvalteren er underrettet og har givet ordre. 6. Da der herefter ikke holdes toldskrivere, skal toldbetjentene tilholdes at holde bog og registrering over toldsedler med dato, skipperens navn og hjemsted og beløb for hver slags told, jo kortere, jo bedre. Eksempel Kronens Rd. mk. sk. Skt. Anna Rd. mk. sk. Rd. mk. sk. Kommissarie Anno 1651 den 12. april Cornelis Jansen af Eydam 50 3 4 20 18 30 2 10 Summa rd. 50 3 4 20 1 8 30 21 10 10 Med de skibe, som fører stykgods, hvor mange købmænd er interesseret, kan forholdes således Kronens Skt. Anna Kommissarie Rd. mk. sk. Rd. mk. sk. Rd. mk. sk. Anno 1651 den 3. maj Jeppe Cornelissen af Amsterdam 20 2 9 549 25 5 11 Samme skipper fører for Hans Nielsen 35 5 10 25 Peter Jensen 29 4 3 16 53 3 67 6 10 7 9 34 3 58 Summa rd. 86 0 6 47 1 2 46 1 8 7. Ligeledes forholdes med registreringen af tolden. 8. Registreringen skal være bøger, der er forseglet og gennedraget af generaltoldforvalteren, og de skal hver måned affordre ekstrakt el. genpart med dags- og månedssum og ved årets slutning indsende dem i original til generaltoldforvalteren. 9. Det han til sig og toldbetjentene behøver af bøger, papir og blæk, skal han årligt beregne, og det godtgøres af K.M. 10. Han skal have inspektion med tolderne i toldforvalterens fravær, og tolderne skal være forpligtet til at fremvise ham deres bøger til konferering med toldtjenernes, men disse må ikke konferere indbyrdes. 11. Det skal haves i agt, at tolderne efterkommer deres embede efter K.M.s forordninger. 12. Og at alle, der har med tolden at gøre, med deres trafik ikke præjudicerer el. forhindrer H.M.s intrader. 13. Han skal kommunikere med generaltoldforvalteren om alt, der vedrører K.M.s indkomst efter udgåede ruller og ordinanser. 14. Opstår tvist ml. tolder og toldtjenere angående deres bestilling, skal han skille dem, og det, han ikke kan klare, skal han videregive til toldforvalteren. 15. Han skal vende sin flid mod, at K.M.s toldruller og ordinanser bliver efterkommet, uden brug af modordrer, og betjentene skal anvende sådan beskedenhed, at ingen inden- el. udenlandsk får årsag til at besvære sig. 16. Skulle noget i K.M.s forordninger og denne instruktion ikke være så fuldkomment nævnt, skal han selv have myndighed, indtil generaltoldforvalteren kan adviseres og ratificere. Hvorefter han sig har at rette. Kbh. 3. april 1651. Henrik Müller. - Efter denne instruktion, som vi hermed stadfæster, har provinsialtoldforvalteren sig at rette. Frederik. SkR, 6, 212. 3. april (Kbh.) Henrik Thott og bispen i Århus fik brev om i Randers Hospital at indtage Poul Madsen, som i 18 år har tjent ved arbejdsvogn ved Kbh.s Slot, og forholde sig med ham som med andre hospitalslemmer. JT, 12, 333. Indl. 3. april. 4. april (Kbh.) Ms. til tolderne i Sundet om toldfrit at lade passere da. skibe, som passerer Øresund med varer og gods indtaget og fortoldet her i riget el. losser el. udskiber der, idet den tilbørlige told efter toldrullen skal udgives på det sted, hvor lossen el. laden sker. SjT, 32, 70. (Udt.: CCD, VI, 6). 4. april (Kbh.) Hr. Wentzel Rothkirck fik brev om, at kongen har befalet, at en del heste, som er kommet fra greven af Oldenborg og nu står på Koldinghus, med det første skal skikkes derfra til Antvorskov Slot. Når de ankommer did, skal han hidskikke 5 af dem og lade resten blive stående indtil videre. SjT, 32, 70. K. Indl. 1. april. 4. april (Kbh.) Otte Pogwisch fik brev om af lenets indkomst at lade betale mester Hans Hussvig, præst på Frederiksborg Slot, det han efter bestallingsbrevet årligt tilkommer og endnu resterer, hvilket skal blive ham godtgjort. SjT, 32, 70. K. Orig. i Frederiksborg lensark., LAK. 4. april (Kbh.) Hr. Ebbe Ulfeldt fik brev om at hjælpe Peder Jensen på Bornholm til rette, med henvisning til dennes vedlagte supplikation, så kongen kan være forskånet for hans overløb. SkT, 8, 164. Indl. 16. marts. 4. april (Kbh.) Hr. Mogens Kaas fik brev om, at Rasmus Jensen møller i Bine Mølle har berettet, at han på møllen har lidt så stor skade af vandflod og overflødig regn, at han ikke kan blive ved magt, hvis der skal gives landgilde af den, og begærer noget afslag. Da kongen af MKS erklæring og medfølgende tingsvidner erfarer, at mølledæmningen er ubrugt og møllen står øde, må han forskånes for et halvt års landgilde. FT, 7, 88. K. 4. april (Kbh.) Hr. Mads Poulsen Buch til Verst har sammen med de menige sognemænd andraget, at deres kirke er meget brøstfældig og forfalden både på tag og underbygning, idet kirkens indkomst er så ringe, at den ikke kan hjælpes. Hvis den ikke i tide får hjælp, befrygtes det, at den falder ned og bliver øde. De begærer nogen hjælp af stiftets kirker, og da kongen af Ebbe Gyldenstjernes erklæring erfarer, at deres angivelse er sandfærdig, bevilges det, at hver kirke i Ribe stift med forråd må give 2 rd. JR, 11, 419. 4. april (Kbh.) Fru Jytte Høg fik brev om, at Anne Nielsdatter, boende i Århus Mølle, har begæret, at hun for misvæksts skyld og ringe maling må forundes noget afslag. Da kongen af JHS erklæring erfarer, at AN er forarmet, og derforuden ikke har så stor søgning og maling som i forrige åringer, er han tilfreds, at hun må forskånes for fjerdeparten af hendes landgilde, som hun efter jordebogen er skyldig af kronens mølle til førstkommende Philippi Jacobi, hvilket skal godtgøres JH. JT, 12, 334. 5. april (Kbh.) Skøde til Jacob Sidzow bager på en byggeplads ved den gamle vold, fortil på den nyafstukne Ny Kongensgade, bred til gaden 44 al., og bagtil imod Seeleboderne 45 al., nok er samme plads i længden i Møntergade 39 al., og den fjerde side ved Anders Nielsens nyudviste plads 33 al., hvilken byggeplads [slutning som skøde 18. marts, SJR, 23, 36). SjR, 23, 54. (Tr.: KD, III, 360). 5. april (Kbh.) Falk Gøye fik brev om, at kongen har bevilget, at dr. Claus Plums søn Conradus Plum må indkomme i Sorø Skole. Når han besøges derom, og der bliver ledig plads, skal han lade ham annamme, forordne ham disciplin og ellers forholde sig imod ham som mod andre skolebørn. SjT, 32, 70. 6. april (Kbh.) Kvittansiarum til hr. Axel Urup på voldarbejdet. Hr. Frederik Reedtz og Joakim Gersdorff har efter kongens befaling forhørt AUS regnskab for det ny fortifikationsværk ved Kbh. fra 1. aug. 1647 til 19. nov. 1650, hvor AU til indtægt af Kbh. by har 7.316 rd. 34 sk., af lenene i Sjæll. 11.483/2 rd. 22 sk., af adelen i Sjæll. 2.768 rd. 42 sk., af K.M.s eget kammer af de Christianpris-penge 60.000 rd. og af JG 250 rd., af Christoffer Gabel 2.000 rd., for ubrugelige jernmaterialer solgt fra værket 38 rd., samt materialer købt for rede penge og ellers annammet på anden måde, så indtægten i alt er 83.862 rd. 2 ort 2 sk. Til udgift føres det, der er givet dem, der i roder har arbejdet i graven og på volden efter hosføjede indnummererede og underskrevne ruller, deslige udgift til adskillige materialer, ligeledes har han afkortet sin egen og medhavende officerers løn og besoldning efter hans bestallingsbrev, og udgiften til det ny værk beløber sig til 80.871 rd. 19 sk. Nok føres efter bevilling ifølge kongens brev 31. maj 1647 til udgift 3.000 rd. for den forstrækning, AU gjorde i forleden fejdetid, og som befindes at være ført til indtægt i Christianpris' regnskab fra 1647 til 1648. Er AUS udgift og afkortning tilsammen 83.871 rd. 19 sk. Og lignes udgiften mod indtægten, da befindes udgiften at beløbe sig højere 81/2 rd. 17 sk., som han skal føre til udgift i næstfølgende regnskab, hvorimod befindes at være i beholdning efterskrevne materialer, 20 al. fyrretømmer 6 tylter 6 stk., 16 al. fyrretømmer 16 tylter 6 stk., 12 al. fyrretømmer 9 tylter 3 stk., 10 al. fyrretømmer 10 tylter 6 stk., stolper 6, fyrredæler 116 tylter, lægter 2.600, hakkeskafter 3.200, egebarkuner 8 tylter, hjulbårer 1.820, hjulbårehjul 1.560, hjulbørbolte 1.360, spader 476, jernskafter 474, hakker 726, jernstænger 12, 1 jernsøger, liner 6, tove 1, spadeskafter 700, som AU fremdeles skal stå til regnskab for og føre til indtægt i næstfølgende regnskab. 19. marts 1651. Frederik Reedtz. Joakim Gersdorff. Kongen konfirmerer dette forhør, og AU og hans arvinger lades kvit og kravløse, undtagen beholdningen. SjR, 23, 54. (Tr.: KD, III, 360-62). K. 6. april (Kbh.) Kvittansiarum. Fru Anne Ramel, enke efter Malte Juel, har gjort endeligt regnskab for sin afgift af den årl. visse og uvisse rente og indkomst af Bøvling len fra Philippi Jacobi 1639 og til årsdagen 1646, da han igen blev det kvit. Hun har desuden gjort regnskab for unionspengeskatter, bådsmandshvervning og kornskatter o.a. kontributioner. Hun er intet blevet skyldig efter de på Rtk. indleverede regnskaber, mandtalsregistre, beviser og kvittanser, og kongen lader hende og arvingerne kvit, fri og kravsløse. JR, 11, 419. 6. april (Kbh.) Knud Rasmussen i Malling, delefoged i Ning h., fik konf. på å.b. af 4. jan. 1634.' JR, 11, 420. 1) Se KB, 1634, 391-92. 7. april (Kbh.) Bestalling for Christoffer Proff i kongens tjeneste. Han har lovet at lade sig finde tro og flittig, og han tilsiges til løn og besoldning 150 rd., som årligt skal betales på Rtk., og begynder 7. marts 1650. SjR, 23, 57. K. 7. april (Kbh.) Vinhandlerne fik efter begæring bevilling til at oprette et lav i Kbh. De må med privilegier begynde et lav med bisidder af rådet, oldermænd og hossiddere, og der må kun indtages dem, der har vundet borgerskab og har tjent på håndværket i 6 år og har en kapital på 1.000 rd. at fortsætte handelen med. Ingen i lavet må under godsets fortabelse o.a. straf udtappe vin, akvavit el. fremmed drik, fremmed øl undtaget. I lige måde må ingen fremmede her i byen udtappe nogen vin i småt, oplægge det el. sælge i ammer, bimpler el. lignende små partier, men skal enten straks sælge det af skibene i stykker, piber el. oksehoveder, for den pris, vinhandlere o.a. vil købe til, el. straks bortføre det. Når et fremmed skib ankommer på reden med vin, og vinhandlerne her i byen bliver tilbudt nogle af dets varer, da må udlosses så meget af skibet, som sælgeren vil afstå, hvilket alt fortoldes og foraccises, mens de fremmede frit passerer for losningen af samme ringe gods, lastpenge o.a. Ingen i lavet må forbydes at give godt køb på sine varer el. foreskrives, hvor meget han skal give den fremmede for varer. Dog skal borgmestre og råd i stedet årligt sætte en vis pris, som det har været sædvanligt, hvorefter de skal rette sig, som vil sælge i pottetal. SjR, 23, 58. (Tr.: KD, III, 362-63, og hér 363-67 suppleret med Resens afskrifter af lavsskråer). K. 7. april (Kbh.) Købmændene og kræmmerne i Kbh. fik efter begæring bevilling til at oprette et lav, på følgende konditioner. 1. En af borgmestrene el. rådmændene i byen skal være inspektør i lavet, og en af købmændene og en af kræmmerne skal ordineres til oldermand el. overkøbmand og to andre af lavsbrødrene være bisiddere. 2. I lavet skal ikke tilstedes andre købmænd, kræmmere og deres enker end dem, inspektøren, oldermænd og bisiddere lader passere, og som holder dug og disk og er svorne borgere i byen. Dog skal ingen forskydes derfra, som er god for at være købmand og kræmmer. 3. Ingen borger el. indvåner her i byen, som ej er i lavet, må bruge købmandskab, ej heller håndværksfolk, høkere, øltappere, bådsmænd og lign. må gøre købmændene el. kræmmerne indpas i deres handel, med mindre de forlader deres håndværk og indgiver sig i købmandslavet, om de er dygtige dertil. 4. Det skal være fremmede og udlændinge frit for at hidføre deres varer og sælge efter recessen på købmandsvis i skippd. og lasten af skibene, dog må de ikke imod recessen oplægge varer der i staden på Børsen el. i Christianshavn, til at drive hemmeligt høkeri med el. udsælge i alental. Det er ej heller tilladt, at gæst handler med gæst der i byen el. på strømmen. Men fremmede må levere deres varer i faktoriet til borgerne el. hensende dem at forhandle for billig provision. Dog må ingen fremmed tilstedes at forblive til herbergs at drive forbudt handel. Dersom en borger udgiver en fremmeds gods for sit eget, er det forbrudt. 5. Ingen, som er i lav, skal forbydes at give godt køb på sine varer el. foreskrives, hvor meget han skal give den fremmede. SjR, 23, 59. K. 7. april (Kbh.) Arent von der Kuhla fik brev om, at kongen har erfaret, at mag. Jørgen Meiland, fhv. sognepræst i den ty. kirke i Helsingør, er afgået ved døden. Han skal med det forderligste i hans sted installere mag. Mathis Welhoffer, hvis gaver er kongen noksom bekendt. SjT, 32, 70. K. 7. april (Kbh.) Hr. Ove Giedde og hr. Tage Thott fik brev om til Philippi Jacobi dag at indstævne hr. Knud Ulfeldt til Svenstrup og hans medarvinger, annamme rigtighed af dem og siden give det beskrevet, så skiftet efter deres far hr. Christoffer Ulfeldt kan komme til ende. SkT, 8, 165. Indl. 4. april (2). 7. april (Kbh.) Sognemændene i Stokkemarke i Loll. har ladet anholde om, at de privilegier, som de hidindtil har haft, måtte blive konfirmeret. Kongen har bevilget, at de frit og ubehindret må nyde, bruge og beholde de friheder og privilegier, som de hidtil uperturberet har haft i brug. Kongen konfirmerer dem i alle deres ord, klausuler og punkter, dog forbeholder han sig, at der forinden gøres forandringer efter tidens lejlighed. SmR, 7, 27. K. (Jfr. CCD, VI, 6) 8. april (Kbh.) Kvittansiarum. Fru Christence Lindenov, enke efter Claus Sehested til Ørslevkloster, har på hans vegne gjort endeligt regnskab for afgift af den årl. visse og uvisse rente og indkomst af Hindsgavl Slots len fra Philippi Jacobi 1643, da han fik det efter afd. Hans Lindenov til Hundslund, og til årsdagen 1650, da hun efter nådsensåret blev det kvit, og Tyge Below blev forlenet dermed. Hun har desuden gjort regnskab for de unionspenge-, kobber-, tin-, korn- og madskatter og andre kontributioner såvel som fra sig leveret hans forleningsbreve. Ligeledes for lenets inventarium og ellers hvad hun pligtig var at forklare. Hun er intet blevet skyldig efter de på Rtk. indleverede inventarier, regnskaber, mandtaller og kvittanser, og kongen lader hende og arvingerne kvit, fri og kravsløse. - Brevet er registreret i K.M.s Rtk. Sivert Friis, Anders Sørensen, Jens Christensen. På K.M.s behag er dette kvittansiarum underskrevet. Jørgen Rosenkrantz, Oluf Daa, Peder Vibe. FR, 6, 136. 1) Brevet er indført ml. breve 23. juli og 14. aug.

— 8. april (Kbh.) Konfirmation på den anordning, som 31. maj 1634' er gjort ml. borgerskabet og bønderne i Loll. og Falster om køb og salg. SmR, 7, 27. K. (Jfr. CCD, VI, 6). 1) KB, 1634, 629-30. 8. april (Kbh.) Å.b. til borgerskabet i Loll. og Falster om nu til Philippi Jacobi dag at svare Frederik Barnewitz til Rubjerggård og være ham hørig og lydig i det, han befaler dem på kongens vegne. Han skal igen holde dem ved lov, skel og ret. SmR, 7, 30. K. 8. april (Kbh.) Steen Rodsteen og Christen Lange fik brev med henvisning til tidl. befaling til CL om med Henrik Sandberg, som siden afgik ved døden, til Philippi Jacobi dag at overlevere Sejlstrupgård med tilliggende gods til Jacob Kohl, borgmester på Øsel, hvem den er forundt i betaling. Dette kan på grund af HSS død ikke efterkommes. De bedes begge være indstillet på til den angivne tid at efterkomme den tidl. befaling. JT, 12, 334. K. Indl. 3. april. 9. april (Kbh.) Alle bisperne fik brev om, at byen Augsburg, som vores religion er tilgedan, har skikket deres fuldm. hertil og tilkendegivet, at to af deres kirker i den sidst forledne besværlige krigstid ganske er ruineret, og at deres egne midler ikke forslår til at reparere og igen opbygge dem. Derfor er de tilsinds at besøge deres religionsforvandter, i særdeleshed gejstligheden, såvel her i riget som andre steder, om hjælp til sådant kristeligt værks fortsættelse. De begærer, at kongen vil befordre deres forehavende. Bisperne skal foreholde alle provster og præster i deres stift dette, med begæring, at de af kristelig kærlighed dertil ville udgive noget, dog at ingen besværes over sin egen gode vilje. Det, enhver således godvilligen udlægger, skal de med det forderligste indsamle og siden lade levere til superintendent over Sjæll.s stift, dr. Jesper Brochmand, som har påtaget sig at forskikke det til sit sted. SjT, 32, 71. K. Orig. i Fyns bispeark., LAO, i Ribe bispeark. (C4-252), LAV. Dr. Jesper Brochmand, Sjæll.s stift. Dr. Peder Vinstrup, Skåne stift. [mangler] Fyns stift. Dr. Jacob Matthiesen, Århus stift. Mag. Frands Rosenberg, Viborg stift. Mag. Anders Andersen, Vendelbo stift. Mag. Peder Kragelund, Ribe stift. NB i dr. Jespers brev skal hos dette indføres: Og det siden (såvel som det, de andre superintendenter kan indsamle i deres stift, og efter kongens befaling leverer til ham) overskikke til de steder, hvor det henhører. (Efter Otte Krags ordre). 9. april (Kbh.) Hr. Joakim Gersdorff fik brev om, at Preben von Ahnen til Fosnæs, befalingsmand over Nordlandene, har tilbudt straks inden førstkommende Johannis at erlægge den i år påbudne skat over Nordlandene, så at intet afgår i den sum, de sidste år påbudte skatter beløb. JG skal, når PA til nævnte tid erlægger lige så meget som skatterne androg forleden år, tilholde rentemestrene straks uden videre forklaring af skattemandtallet at kvittere ham derfor. SjT, 32, 71. Orig. i DKanc. B 172. 10. april (Kbh.) Tolderne i Sundet fik brev om, at 3 borgere i Kbh., Therman Thuris, rådmand, Jørgen Thomsen Ravn og Peter Otto, som har været redere i det skib, som skipper Peder Munch har hidført fra Spanien med salt, har andraget, at skipperen hos adressaterne har måttet nedersætte så mange penge, som formentes at skulle gives til told af saltet, hvilke penge adressaterne uden kongens bevilling efter anmodning ej har villet lade dem tilstille igen. Borgerne begærer derfor, at kongen vil bevilge, at pengene igen må gives dem. Adressaterne skal give rederne pengene igen. SjT, 32, 71. 10. april (Kbh.) Hr. Wentzel Rothkirck fik brev om, at kongen har anset for godt, under Antvorskov Slot at lægge følgede gde og gods, som hidindtil har været indført i Sæbygårds jordebog: Ry: Laurids Andersen, skylder årligen 4 pd. byg, 2 mk. gæsteri. Drøsselbjerg s. og by: Oluf Madsen, skylder 3 pd. rug, 3/2 pd. byg, 8 mk. 4 sk.; Anders Ibsen 1 pd. byg; Oluf Ibsen 3 pd. byg, 3 td. havre, 2/2 mk. 5 sk. erridspenge; husmænd: Niels Olufsen 1/2 dl., Søren Jyde 1/2 dl., Jens Samsing 1/2 dl.; Mullerup: Jep Tygesen Ibsen 4/2 pd. byg, 41/2 td. havre, 18 sk. erridspenge; Jens Jørgensen 18 sk., 3 pd. byg, 3 td. havre; Jens Jørgensen af samme gd. 9 sk., 1/2 pd. byg, 11/2 td. havre; Christen Grønland 9 sk., 1/2 pd. byg, 1/2 td. havre; Christen Jensen 91/2 sk. 1'/2 pd. byg, 11/2 td. havre; Jens Hansen 1 pd. rug, 1 pd. byg, 2 td. havre; Kulby: Niels Jensen 1 pd. rug, 1 pd. byg, 1 lam, 18 sk. WR skal annamme gårdene og godset under Antvorskov Slot, indskrive det i jordebogen og årligt gøre regnskab for dets visse og uvisse indkomst. Derimod skal følgende gods udelukkes af Antvorskov lens jordebog og herefter blive til Sæbygård: Blæsinge: Jens Andersen 22/2 skp. rug, 1 pd. 1/2 td. byg, 6 mk. 28 sk.; Årslev: Villum Christensen 1/2 pd. rug, 1/2 pd. byg, 5 mk. 21/2 sk., 2 lam, 2 gæs, 8 høns; Skaftelev: Laurids Jensen 21/2 mk. 3 sk., 2 pd. byg. Kirke Stillinge s.: Bildsø: Hans Olufsen 12 sk., 3 td. byg, 1 td. havre; Niels Pedersen 18 sk., 15 skp. rug, 1/2 pd. byg. (Efter hr. kanslers befaling). SjT, 32, 72. Indl. 23. marts. 10. april (Kbh.) Christoffer Gøye fik brev om at kongen har anset for godt herefter til Sæbygård at lade ligge følgende gods, som hidindtil har været indskrevet i Antvorskovs jordebog: [tekst som foregående]. Derimod skal han igen udelukke følgende gods, som herefter skal forblive til Antvorskov Slot: [tekst som foregående]. SjT, 32, 73. 10. april (Kbh.) De højlærde i Kbh. fik brev med henvisning til deres egen begæring, at det ikke skal blive dem til forkrænkelse af deres privilegier, at de lige med andre i byen udgiver den for 5 år påbudte accise af det, som de lader brygge til deres egen fornødenhed. Dette forsikrer kongen. Dernæst har de tilkendegivet, at Langvads Dam efter kongens fars fundation tilhører universitetet, og de beklager, at de i nogen tid har været forholdt den. Kongen er tilfreds, at den igen må komme til universitetet og derefter ubehindret forblive en éndels sø. SjT, 32, 74. (Tr.: KD, V, 342). K. 10. april (Kbh.) De højlærde fik efter begæring brev om, at kongen er tilfreds, at de selv må lægge universitetets bønder i skat, når skat påbydes, dog således, at skatten ikke formindskes el. kongens rettighed sker for kort. SjT, 32, 74. K. 10. april (Kbh.) Hr. Tage Thott fik brev om at erkyndige sig om nærværende Niels Andersens andragende imod Peder Christ. Roch ifølge hosføjede supplikation og indskikke sin erklæring i Kanc. SkT, 8, 165. Indl. 7. og 24. april, 4. maj og udat. (2). 10. april (Kbh.) Hr. Tage Thott fik brev om at tilholde borgmestre og råd i Ysted, byfogeden og herredsfogeden o.a. retsbetjente i lenet, at de skal forhjælpe fuldm. for Arvid Wittenberg, Sveriges riges tøjmester og general af artilleriet, til efter hans fornyede klage så vidt muligt at få hans principals strandede gods igen for en billig bjergeløn. SkT, 8, 166. 10. april (Kbh.) Hr. Henning Valkendorf fik brev om, at hr. Carsten Lauritsen, kapellan til Skt. Hans Kirke i Odense, har andraget, hvorledes kapellanens residens der skal være meget brøstfældig, og han formår ikke selv at lade den reparere, men begærer, at kongen vil komme ham til hjælp. Da det af HVS erklæring fremgår, at CLs angivelse er sandfærdig, bevilger kongen, at han anvender 70 rd., som skal godtgøres ham på Rtk. FT, 7, 89. K. Orig. i Odensegård lensark., LAO. 10. april (Kbh.) Ebbe Gyldenstjerne fik brev om, at Mikkel Knudsen, boende i Bøgled' under hans len, har andraget, at den gd. han boede i næst forleden år, af en uforvarende ulykkelig ildebrand ganske er afbrændt med kvæg, hus, gård, boskab og al anden formue, og han er derved gerådet i stor armod. Han begærer derfor nogen forskånsel på landgilde, så at han bedre kan komme på fode. Da kongen af EGs erklæring erfarer, at MKs angivende er sandfærdigt, er han tilfreds, at MK må være forskånet for et års landgilde, hvilket skal blive godtgjort. i EGs regnskab. JT, 12, 335. Orig. i Koldinghus lensrgsk., RA. 1) Muligvis Bøgvad i Egtved s. 10. april (Kbh.) Hr. Henrik Rantzau fik brev om af hosføjede supplikation at erfare, hvad Rasmus Jensen Blidsen klageligen har andraget. Han skal erkyndige sig om sagens beskaffenhed og siden indskikke sin erklæring i Kanc., og derhos forhjælpe ham således til rette, at han ikke tilføjes ulovlig gevalt. JT, 12, 335. 11. april (Kbh.) Oluf Brockenhuus fik brev om, at Jens Andersen kopsætter i Køge beklager sig over badskærerne dér, hvilket han af hans hosføjede supplikation og medfølgende dokumenter videre kan erfare. Han skal midle det således, at hver badskærer og kopsætter ernærer sig af sit håndværk, og at badskærerne ikke sker indpas imod deres privilegier, så at kongen kan blive forskånet for videre overløb af begge parter. SjT, 32, 74. K. 11. april (Kbh.) Henrik Thott fik brev med henvisning til hans eget angivende, at en del bøndergårde i Dronningborg len en langsommelig tid hidtil årligt har nydt afslag på deres landgilde, men i Rtk. er gjort til antegnelser i hans regnskaber fra næstforledne år, medmindre kongen fremdeles vil bevilge det. Da det formodes, at de bønder, der i så mange år har nydt sådan benådning, dog omsider derved igen er kommet på fode, hvortil HT og har at anvende sin flid, er kongen tilfreds, at efternævnte bønder i lenet endnu herefter må nyde efterfølgende afslag på deres landgilde, indtil andet bliver forordnet: Houlbjerg h.: Amstrup: Peder Christensen, som Niels Pedersen nu bruger, 11 skp. malt; Knudel: Niels Pedersen, som Erik Pedersen nu bruger, 1 fjdg. smør, 61/2 hestegæsteri; Enslev: Peder Sørensen, som Morten Tygesen nu bruger, 1 ørte rug, 3 ørter byg, 1 ørte havre, 1 svin; Årup: Søren Rasmussen, som Jens Christensen nu bruger, 1 ørte rug, 1/2 ørte byg; Årup Mølle 8/2 ørte 1/2 skp. 1 fjdg. mel; Vellev: 18 gde, hver 9 skp. malt, såvel 14 gde, hver 1 otting smør; Vellingbjerg: Velling Mølle: Niels Pedersen, som Christen N, nu bruger, 2 ørter mel; Bredsten: Niels Mogensen og Jacob Nielsen 27 skp. byg; Øster Velling: 3 gde og 8 bol 1 td. smør. Galten h.: Halling: Søren Ingversen 191/2 skp. malt; Mads Andersen 1 ørte malt; Søren Frendesen 1 ørte rug; Nielstrup: Niels Jensen 1 ørte rug, 1 ørte byg; Villendrup: Peder Keldsen 39 skp. malt; Haslund: Thomas Rasmussen ørte rug, 1 ørte havre, 1 fodernød; Robdrup: Søren Jensen lørte malt, 1 fjdg. smør; Jens Pedersen i Selling 2 ørter byg, 1 otting smør; Rasmus Rasmussen i Verdt 1 ørte rug, 1 ørte byg, 1 ørte havre; Christen Lassen i Amb 1 fjdg. smør. Nørhald h.: Jennum: Niels Pedersen 1/2 ørte rug, 2 ørter byg; Anders Pedersen 1 ørte rug, 1/2 ørte byg; Hald: Jens Thomsen 1 ørte malt; Hans Sørensen 9 skp. byg, 1 svin; Niels Mikkelsen 1 ørte rug, 11/2 ørte byg, 1 ørte havre; Asferg: Søren Jensen, som nu Jens Sørensen bor, 1/2 ørte byg; Tvede: Christen Jensen, som Christen Christensen nu bruger, 1 ørte rug, 1 ørte byg, 2 pd. smør, 1 svin, 1 gås, 2 høns; Dyrbygård: 5 ørter rug, 5 ørter byg, hvorimod skal gives af gården årligen 4 ørter rug, som i så måde skal føres til regnskab. Ilsøje: Jens Pedersen 1 ørte havre. Onsild h.: Nørre Onsild: >>Ferslev<<: [mangler] Mikkelsen 2 høns; Jens Laursen 4 høns; Skellerup: Peder Nielsen ørte rug, 1/2 ørte byg, 4 skp. havre, 1 pd. smør, 2 sk. spindepenge;

Knud Andersen 1 ørte rug, 1/2 ørte byg, 4 skp. havre, 1 pd. smør, 2 sk. spindepenge; Jens Rasmussen 1 ørte rug, 1/2 ørte byg, 31/2 skp. havre, 1 pd. smør, 2 sk. spindepenge; Niels Jensen 1 ørte rug, 1/2 ørte byg, 3/2 skp. havre, 1 pd. smør. Af disse fornævnte bols landgilde skal årligen føres kronen til indtægt 1/2 ørte rug og 1 rd. Gislum h.: Vestrup: Jens Ibsen 1 ørte rug. Gerlev h.: Stangerum: Søren Jensen 1 td. rug, ørter byg; Blenstrup: Rasmus Madsen 2 td. byg, 1 pd. smør; hr. Jens i Tørslev 2 rd. gæsteri; Vindstrup: Niels Jensen 1 td. byg; Tørslev: Jørgen Thomsen og Niels Kjeldsen 1/2 ørte havre, 5 æg; Jens Møller i Tørslev Mølle 3 td. mel; Tanum birk: Jens Thomsen og Mogens Sørensen i Over Hornbæk 1/2 fjdg. smør; Niels Poulsen, som Laurids Nielsen nu bruger, 1 fjdg. smør. Sønderlyng h.: Vorning: Niels Jensen 1 ørte rug, 1 ørte havre; Hammershøj: Søren Pedersen 7 pd. smør, 6 mk gæsteri. Støvring h.: Mellerup: Morten Sørensen 6 skp. havre, 1/2 fjdg. smør, 1 foderfole; Albæk: 12 gde, hver 1 ørte rug; Albæk Mølle 7 ørter mel, 1 otting smør; Vestrup mænd 1/2 td. smør; Christen Smed i Harridslev I fjdg. smør, 1 fjdg. honning; Christen Snedker 1 fjdg. smør, 1 fjdg. honning; Christen Thybo 1 fjdg. smør, I fjdg. honning; hr. Jørgen i Harridslev 1 otting smør. Randers: Mikkel Tygesen 2 laks, 2 ørreder, 20 helt; Mads Poulsen 2 laks, 2 ørreder, 15 helt; Karen Nielsdatter 1 laks. Essenbæk birk: 2 Thustrup 1 fjdg. smør, 1 fodernød; Rostrup: Rasmus Pedersen af et rusested 20 helt. Hvilket skal blive HT godtgjort i hans regnskaber på Rtk. JT, 12, 335. 12. april¹ (Kbh.) Instruktion for Steen Hohendorff, kongens sekretær, i hans hverv straks at begive sig til hr. Ebbe Ulfeldt til Ovesholm, hvor han er at finde, og foreholde ham, at kongen har erfaret, at han og hans venner lader sig forlyde med, at ham er sket stor uret af kongen, idet han uden nogen skyld er blevet frataget sit len. Kongen er ikke til sinds at lade nogen forurette, og for at EU og al verden kan se kongens retelskende intention, skal SH fornemme af ham, hvad han erklærer, og lade ham vide, at kongen er til sinds for Rigens Råd at lade indstævne det, der er sagt af Rigens Råd over ham, så han mistede sit len, o.a. beskyldninger mod ham for hans styre af Bornholm. Derfor er SH medgivet kongens stævning, som han skal forkynde for EU og lade ham underskrive, dersom han begærer videre proces. Men undskylder han sig el. beder om nåde, skal SH skrive det ad referendum og tilstille kongen udførlig skriftlig relation. SjR, 23, 61. (Tr.: Rise Hansen: Aktst. og Opl. t. RR.s og St.mødernes Hist., II, 284-85). 1) Brevet står ml. breve 14. april. 12. april (Kbh.) Hofmarskallen fik brev om af indlagte dokumenter at se, hvad der af byens vagtmester såvelsom en del af borgerne i Kbh. tilkendegives om og klages over nogle af kongens hofjunkere. Da kongen ikke er tilsinds at lade sådan insolence og gevalt passere i hans residensstad, skal adressaten forstændige dem, der har forøvet denne gevalt, at de skal tilfredsstille dem, de har overfaldet. Såfremt det ikke sker, skal han lade holde hofret og lade dømme det, der er ret. (Efter Otte Krags ordre). SjT, 32, 75. 14. april (Kbh.) Bevilling til Niels Olufsen, fiskemester over Kronborg len, og hans hustru Margrete Iversdatter efter ansøgning til fri for fæste og årlig afgift at nyde kronens anpart af tienden af Lynge og Uggeløse sogne, som de har fæstet. Kongen bevilger dette for deres livstid. SjR, 23, 60. K. (Efter Otte Krags ordre). 14. april (Kbh.) Bevilling for Niels Olufsen, kongens fiskemester i Kronborg len, efter ansøgning til at bo i Helsingør og være fri for al borgerlig og byens tynge, så længe han ingen borgerlig næring bruger. SjR, 23, 62. 14. april (Kbh.) Casper Ubelacher, kongens urtegårdsmand, fik efter ansøgning bevilling til at antage endnu en dreng udover dem, han allerede har. Han skal gives samme løn som hidindtil der i haven, beregnet fra brevets dato. CU må herefter selv antage og igen aftakke og kassere sine svende og drenge, dog skal fogeden dér som tilforn have i agt, at enhver gør den del, han bør gøre, og tilkendegive kongen, om andet formærkes. SjR, 23, 62. Indl. 11. april. 14. april (Kbh.) Ms. til rigens hofmester om, at et og andet nu forefalder, hvor hans nærværelse behøves, og hvor andre, som han formenes at have mistanke til, også er befalet at blive. Kongen vil derfor, at han ikke begiver sig fra byen uden først at have fået kongens samtykke. SjT, 32, 75. (Tr.: Rise Hansen: Aktst. og Opl. t. RR.s og St.mødernes Hist., II, 76). K. 14. april (Kbh.) Christen Skeel fik befaling til ufortøvet at forføje sig til Kbh., hvor han vil blive videre forstændiget om kongens vilje. SjT, 32, 75. K.. 16. april' (Kbh.) Laurids Below og Erik Krag fik i lige måde² brev om at levere hr. Axel Urup Kbh.s Slot. De får fuldmagt til at være til stede, når der til AU overantvortes inventarium, breve, registre, jordebøger og alt andet, som findes ved lenet. De skal også begive sig til skovene, granske hvorledes de er holdt ved magt og give det klart fra sig under deres hænder og signeter og siden overantvorte det til JS. SjR, 23, 70. 1) Står ml. breve 30. april og 26. april. 2) Brevet står lige efter brevet 30. april til Manderup Abildgaard og Jørgen Juel. 16. april' (Kbh.) I lige måde fik hr. Henrik Lindenov og Steen Reedtz brev om at levere Jacob Grubbe Kristianopel len. De får fuldmagt til at være til stede, når der til JG overantvortes inventarium, breve, registre, jordebøger og alt andet, som findes ved lenet. De skal også besigtige bygningerne og ladegården dér og begive sig til skovene, granske hvorledes de er holdt ved magt og give det klart fra sig under deres hænder og signeter og siden overantvorte det til Laurids Below og Erik Krag. SjR, 23, 70. Bjørn Ulfeldt og Oluf Brockenhuus at levere Niels Banner Jungshoved.

Frederik Parsberg og Tønne Juel at levere Oluf Brockenhuus Holbæk. Gunde Rosenkrantz og Christoffer Bille at levere Erik Rosenkrantz Århusgård. Kjeld Krag og hr. Knud Ulfeldt at levere Otte Thott Malmøhus. Jacob Grubbe og Køn Joakim Grabow at levere hr. Joakim Gersdorff Bornholm. 1) Brevet står efter brevet 16. april. 16. april (Kbh.) Følgebrev til bønderne i Koldinghus m.fl. len at svare gode mænd, som er forlenet med lenene. De får befaling til nu til Philippi Jacobi førstkommende at svare Jørgen Seefeld til Visborggård og give ham på kronens vegne deres årlige landgilde og al anden rente, herlighed og rettighed, som de plejer. Han skal igen holde dem alle ved lov, skel og ret og ikke tilstede nogen af dem at forurettes. SjR, 23, 70. I lige måde følgebrev til bønderne i Hørje len til Philippi Jacobi at svare Ebbe Gyldenstjerne til Biersgård, Kbh.s lens bønder at svare hr. Axel Urup til Bæltebjerg, Holbæk lens bønder at svare Oluf Brockenhuus til Hjulbjerg, Havreballegård lens bønder at svare Erik Rosenkrantz til Rosenholm, Jungshoved lens bønder at svare Niels Banner til Ringstedgård, Kristianopel lens bønder at svare Jacob Grubbe til Røgle. 16. april (Kbh.) Befaling til bønderne under Børringe og Lindholm birker og i Vemmenhøj h. og i Bare h. i Bøgesager, Lyngslet, Lille Tunberg, Reesager, Brumstrup, Homperup, Borup, Råbyslet, Vismerlev og Elleholm, ligesom i Skyds h. i Hvellinge, Hendrikstrup, Uglerup, Lille Markie, Sørup, Vester Alsted, Skerie, Maglerup, Vester Verling, Sønder Håslev, Nørre Håslev, Hermandstrup, Boderup, Fullie og Stielerup nu til Philippi Jacobi dag at svare hr. Tage Thott og give ham deres årlige landgilde o.a. herlighed. SkR, 6, 215. Indl. udat. 16. april (Kbh.) Befaling til bønderne under Malmøhus, som ikke er befalet at svare hr. Tage Thott til kronens kloster og ladegård Børringe og Lindholm, nu til Philippi Jacobi dag at svare Otte Thott til Næs og give ham deres årlige landgilde o.a. herlighed. SkR, 6, 215. 16. april (Kbh.) Efter anmodning har kongen bevilget, at afd. Niels Friis' ligs begravelse må opsættes 8 el. 14 dage efter tiden, da hans søn Mogens F. ikke er i riget. JR, 11, 421. 17. april (Kbh.) Skøde til Peder Pedersen, rådmand i Kbh., og hans arvinger på en byggeplads på den gamle vold, som han på sin egen bekostning skal afbryde og opfylde gravene, liggende for til på den afstukne Ny Kongensgade, og er bred til gaden 84 al., og bagtil imod PPs egne våninger ligeledes, siden er samme plads i længden ved hr. Henrik Rantzaus til Møgelkær plads 96 al. og den fjerde side tvært imod lige så lang, dog er i nævnte al. og mål hans egen frie grund på al. og mål efter hans gamle adkomstbrev medberegnet. Han og hans arvinger skal beholde nævnte byggeplads [slutning som skøde 18. marts, SjR, 23, 36]. SjR, 23, 63. (Tr.: KD, III, 367-68). K. 17. april (Kbh.) Falk Gøye fik brev om, at Stephan Schmaltz, fhv. berider på Sorø, har begæret denne befaling til FG, at han må lade SS i original få den dom, som er afsagt ml. dr. Jørgen Rouch i Sorø og ham anlangende en gældsfordring, da han har indstævnet sagen for kongen og Danmarks rigsråd til forestående herredag. Da det er billigt, at ingen bør vægres på rettens vegne, skal han lade SS være den afsagte gældsdom følgagtig i original. SjT, 32, 75. 17. april (Kbh.) Peder Rasmussen, borger i Århus, har andraget, at han på vegne af sin afd. hustrus søsterbørn har tilforhandlet sig et lidet skib, drægtigt 36 skibslæster og 4 år gammelt. Han vil gerne sælge det til deres fremtarv, men det kan ikke ske med profit. Han begærer derfor, at han må afhænde skibet til Lybæk el. andetsteds uden riget. Kongen bevilger dette. JR, 11, 421. 19. april (Kbh.) Brevviseren, Mikkel Christensen, antages som skovrider i Skanderborg len i Vor h. og skal med største flid tage vare på, at ingen dyr skydes el. ødelægges. Kommer han over nogen, som skyder el. ødelægger dyr i kronens skove, el. befindes nogen gående med lange rør uden for alfarvej, skal han føre dem til Skanderborg Slot, og kan han ikke blive deres overmand, skal han følge efter dem og opspørge, hvem de er el. tilhører, og tilkendegive lensmanden det og se igennem fingre med intet. På samme måde med krybskytter af almuefolk, og vil de ikke give ham besked, hvem de tilhører, har han fuldmagt til at skyde et lod i dem og ikke lide skade el. tiltale. Han skal forholde sig troligen, og lensmanden skal have indseende med ham. Det er ham under højeste straf forment selv at skyde dyr el. forurette kronens bønder. Da en del af kronens bønder imod forbud holder geder i kronens skove, skal han om muligt erfare, hvem de tilhører, og give lensmanden det tilkende. Han skal også have indseende med det, der udvises og hugges og selv være hos, når det udvises af skovfogederne og selv mærke det ud. For hans tjeneste bevilges han årligt til besoldning 16 rd. og hver måned til kostpenge 4 dl. og en sædvanlig hofklædning og foder til en hest, som lensmændene på Skanderborg Slot årligt skal give ham. JR, 11, 422. 20. april (Kbh.) Hr. Tage Thott fik brev med till. til i kronens skove at lade hugge så meget tømmer, som er fornødent til at opbygge et hus på Børringe Kloster, hvormed han er forlenet, men hvor der ikke er et værelse, hvor han kan holde hus, og han må hente mursten fra det. hus, der for nogle år siden er nedfaldet på Lunde Bispegård. SKT, 8, 166. Indl. 18. april. 21. april (Kbh.) Jens Christensen har andraget, at han er blevet anholdt på Roskildegård. For 9 år siden blev der afsagt dom af Viborg Kapitel ml. ham og hans tidl. hustru Kirsten Nielsdatter, hvorved hun fik sin kristelige frihed at begive sig i andet ægteskab, hvor Gud ville tilføje hende det, mens han har forbrudt sit ægteskab. Dog har han uden bevilling af misforstand igen indladt sig i ægteskab. Han begærer, at det må blive ham efterladt, så han og hans nuværende hustru må bo her i landet. Da kongen af hr. Niels Trolles erklæring erfarer, at hans angivende er sandfærdigt, og NT ikke kender anden forseelse end nævnte, efterlader kongen ham denne, dog skal han af yderste evne beflitte sig på at sky videre forargelse. SjR, 23, 64. Indl. 8. april og udat. 21. april (Kbh.) Kongen forpagter til Hans Jostsen for et år al avlen af kornsæd, høbjergning, staldøksne, køer o.a. kvægs fodring til fødning o.a., som kan forhverves af kronens lille ladegård ved Frederiksborg Slot med de tilliggende 2 ladegårdsvange, ligeledes Strødam og Tikøb samt kalvehaven ved ladegården, så og de 7 kovange, Gadevang og Rønnevang, hvilken ladegårdsavl med pløjning, sæd, høstarbejde, gærder at lukke og vedligeholde såvel som ladegårdens avl til Kbh., Helsingør el. Sundby færge at udføre o.a. arbejde, som vedkommer avlen og kan falde til ladegården, bønderne skal drive og forrette, som de hidtil har gjort. Kongen vil lade holde bygningen på ladegården samt broer, porte og planker omkring gården og i marken og har intet forbeholdt sig, undtagen hønsehuset. HJ må efter uvildige dannemænds vurdering annamme køer og kvæg, som findes på stedet, og når forpagtningen er ude, igen efter vurdering levere dem fra sig og betale med penge, hvad der resterer. Befindes da mere at være udsået end som nu, skal det efter vurdering afkortes i hans afgift. Han må ved forpagtningen beholde de tiender, der hidtil har ligget til ladegården, og når olden er, må han nyde den olden, der kan falde, ligeledes græsgangene i de andre vange, når der er indhøstet. Dog skal han ikke befatte sig med græsgangene i dyrehaven. Da ladegårdsvangene er uddrevne, fordi de har været i brug årligt og ej udlagt til hvile, må han omveksle kovangene, og bønderne pløje og så deri og lukke og vedligeholde gærderne. De skal i andre måder være ham hørig og lydig med at udføre korn og smør, oste o.a. til de førnævnte steder, ligeledes avlingen at drive, gærderne at lukke som sædvanligt har været. Alsønderup sognemænd, som altid har været ugedagstjenere til ladegården, skal fremdeles forblive til samme brug. Han er også bevilget 200 læs ved til ildebrand, som lensmændene på Frederiksborg skal udvise ham i kronens skove, og de skal lade ham få nødvendige staver og ris til gærder at lukke og vedligeholde, som ladegårdens bønder skal hente. Han må modtage alt boskab og husgeråd til inventarium og levere det fra sig så godt, som han annammer det. Køerne og deres opfødning skal takseres af uvildige mænd og indføres i samme inventarium. For forpagtningen er HJ og hans arvinger forpligtet til at aflevere 1.400 enkende rd. in specie i Rtk. til Philippi Jacobi 1652 efter den revers, han har givet, og derforuden underholde 12 af kongens unghopper og 20 foler med hø og rugfoder, desuden, såfremt kongen behøver det, levere korn o.a. afgrøde på Provianthuset i Kbh. efter kapitelskøb. Han må ikke afhænde el. lade bortføre noget af ladegårdens hø el. rugfoder, for at gårdens mark ikke skal forsømmes med gødning. Bevillingen går fra Philippi Jacobi 1651. SjR, 23, 64. 21. april (Kbh.) Hr. Wentzel Rothkirck fik brev om, at kongen for nogen tid siden har efterladt kronens bønder i Valbyvester, Næsby ved Stranden og Kelstrup i hans len den halve landgilde formedelst den store skade, som de i forleden sommer har bekommet på deres korn af hagl. Nu anholder de om på samme måde at få den anden halvdel efterladt, eftersom de har lidt stor skade på kvæg, heste og hopper, som er døde for dem, og at de må bevilges noget til sædekorn. Da kongen af hans erklæring erfarer, at deres angivende er sandfærdigt, og de ikke har andre midler, end at andre kronbønder i lenet pløjer jorden for dem, er kongen tilfreds, at de tre byer forskånes for hele årets landgilde, og at han lader dem være noget til sædekorn følgagtig, dog at han har indseende med, at alt i rette tid igen bliver betalt. Det skal godtgøres ham i regnskabet på Rtk. SjT, 32, 76. K. Orig. i Antvorskov lensrgsk. Indl. 4. og 14. april. 21. april (Kbh.) Otte Pogwisch fik brev om, at kongen til Hans Jostsen for 9 år har forpagtet den liden ladegård ved Frederiksborg Slot.' Han skal tilholde bønderne at gøre det, som hans forpagtningsbrev tilholder dem, dog skal han ikke befatte sig med græsgangen der i dyrehaven. SjT, 32, 76. K. Orig. i Frederiksborg lensark., LAK. 1) Kontrakten og K. har på et års tid, jfr. også KB, 1651, 125. 21. april (Kbh.) Hans Villomsen i Odense har begæret at måtte lade oprette et teglbrænderi på Dalum Klosters gods ved byen Elmelund i Sanderum s., på seks af kronens tjeneres grund i samme by, som de vil afstå til ham, på vilkår, at han årligt for hver af dem til Dalum Kloster erlægger 1 fodernød, som tilsammen beløber sig til 6 rd. i penge. Af en erklæring fra hr. Iver Vind har kongen erfaret, at denne efter bestalling har samlet HV og bønderne. Disse er blevet tilfredsstillet og kronen afgår intet, således som det fremgår af IVs forhandling 14. april 1651, foruden følgende: til sikkerhed for de 6 rd. erlægger HV 100 rd. til lenet, hvor de står i jordebogen. Så længe HV el. hans arvinger bruger teglbrænderiet, skal årligt på klosteret uden betaling leveres 500 velbrændte teglsten og 500 mursten, som bønderne skal afhente, hvilket skal begynde til førstkommende påske. Endelig begærer HV, at bønderne i Elmelund mod betaling må levere ham tørv, og hvis kongen bevilger det, foreslås, at lensmanden årligt befaler tallet af læs, han må købe hos hver bonde, for at disse ikke skal få mangel. Kongen stadfæster denne IVs forretning. FR, 6, 119. (Udt.: Kr. Sk., 2, 23). 21. april (Kbh.) Henrik Müller har begæret at måtte hugge noget tømmer til Århus Mølle i skovene under det kannikedømme, han er forlenet med der i kapitlet. Kongen tillader dette, men der må ikke foretages noget imod kapitlets statutter, og tømmeret, der hugges, må kun anvendes til møllen. JR, 11, 424. 21. april (Kbh.) Hr. Henrik Rantzau fik brev om, at det for kongen er andraget, at en del af kronens bønder i hans len i Hads h. så ganske skal være forarmet, at aldeles intet for forleden års landgilde kan bekommes, medmindre kongen vil forunde dem nogen forskånsel. Da kongen af hans erklæring erfarer, at bøndernes angivende er sandfærdigt, er kongen tilfreds, at de må nyde afslag på forleden års landgilde som følger: Torrild: Jens Rasmussen Kjeldsen 1 ørte rug, 1 ørte byg, 1 ørte havre, 1 brændsvin, 1 fodernød, hvert 3. år 20 læs ved, 11 sk. 2 albus gæsteri; Jørgen Pedersen i leding i kongstød 4 skp. rug, 4 skp. byg, 1 okse at stalde, 1/2 får, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 20 æg, 20 læs ved, 1 brændsvin, 8 hestegæsteri; Bjørn Nielsen degn 4 skp. 11/2 fjdk. rug, 1 td. byg, 31/2 sk. 1 albus smørpenge, 1/2 rd. 6 sk. 1/2 albus for brændsvin; Jens Iversen bolsmand 12 sk. penge; Jørgen Pedersen Lassen 1 ørte rug, 1 ørte byg, 1 ørte havre, 6 [sk.] penge, 1/2 brændsvin, 1 ørte maltgæsteri; Odder: Eske Jensen Hjort 1 ørte rug, 1 ørte byg, 1 ørte havre, 1 brændsvin, 6 sk. penge, 1 ørte maltgæsteri; Niels Christensen 1 ørte rug, 1 ørte byg, 1 ørte havre, 12 sk. 2 albus smørpenge; Hovedstrup: Jens Frandsen 1 ørte rug, 1 ørte byg, 1 ørte havre, 1 fjdg. smør, 1 fodernød, 1 brændsvin, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 1 dl. gæsteri; Rude: Mikkel Jensen i leding i kongstød 1 lam, 1 gås, 1 brændsvin, 4 høns, 4 hestegæsteri; Jens Jensen 1 ørte rug, 1 ørte byg, 2 ørter havre, 1/2 fjdg. smør, 1 lam, 1 gås, 1 brændsvin, 2 høns, 15 skp. maltgæsteri; Bjerager: Jørgen Jørgensen 1 ørte rug, 1 ørte byg, 1 ørte havre, 1/2 fjdg. smør, 1 brændsvin, 1 ørte maltgæsteri; Mads Rasmussen 1/2 ørte rug, 1/2 ørte byg, 1/2 ørte havre, 1/2 fjdg. smør, 1/2 brændsvin, 1/2 mk. 2/2 sk. 1/2 albus gæsteri; Randlev: Søren Jensen Sparre i leding i kongstød 1 fjdg. smør, 1 brændsvin, 3 hestegæsteri; Jens Madsen 1 ørte rug, 11/2 ørte byg, 1/2 ørte havre, 1/2 otting smør, 1/2 brændsvin, 3 hestegæsteri; gamle Niels Nielsen 4 ørter byg, 1 brændsvin, 10 sk. 2 albus gæsteripenge; Rasmus Mikkelsen 1 ørte rug, 1 ørte byg, 1 ørte havre, 11 sk. smørpenge, 1 brændsvin, 1 fodernød, 10 sk. 2 albus gæsteri; Niels Rasmussen 2 ørter byg, 1 fjdg. smør, 1 brændsvin, 2 hestegæsteri; Bovlstrup: Rasmus Mogensen 1 ørte rug, 4 ørter byg, 1 ørte havre, 1 brændsvin; Fillerup: Niels Madsen i leding 4 hestegæsteri, i kongstød 2 ørter malt for en fed ko, 1 brændsvin, 1 får, 1 lam, 1 gås, 4 høns. Hvilket vil blive ham godtgjort i regnskabet på Rtk. JT, 12, 337. K. Orig., dat. 22. april, i Akær lensrgsk., RA. 22. april (Kbh.) Borgmestre og råd i Kbh. fik brev om at forordne Jørgen (Georg) Walter Albret Volbech som prokurator. SjT, 32, 76. Indl. 18. (2), 20. og 22. april. 22. april (Kbh.) Alle lensmændene i Danmark fik brev om, at da der er temmelig godt forråd på hvede, malt og havre, har kongen med Danmarks Riges Råds råd anset for godt til Philippi Jacobi at løsgive det forbud, som er gjort derom, så at hvede, malt og havre må udføres. SjT, 32, 77. K. Orig. i Frederiksborg lensark., LAK. (Udt.: CCD, VI, 6). 23. april (Kbh.) Jørgen Rosenkrantz fik fuldmagt til at møde på bytinget i Kbh. og der på kongens vegne svare og høre det, der passerer i de påliggende sager,' at intet ulovligt bliver tilstedt, og at det, der sker, bliver rigtigt indført i tingbogen. Dersom noget andet begiver sig, skal han protestere, da kongen vil, at alting skal gå upartisk til, så ingen gives billig årsag til at besvære sig. Han skal begære beskrevet det, der indskrives i tingbogen, til den relation, som han skal gøre. SjT, 32, 77. (Tr.: KD, III, 342-43). K. 1) Der er tale om sagen imod Dina Skomagers. 23. april (Kbh.) Joakim Gersdorff, Henrik Ramel, Jørgen Rosenkrantz og Otte Krag fik brev om, at der begiver sig nogen trætte ml. Christen Skeel til Vallø, befalingsmand på Tryggevælde, og fru Kirsten Munk til Boller angående Valløs køb. De skal indstævne de tvistige parter for sig og enten forhandle med dem i mindelighed el. skille dem ved endelig dom. Hvad de forretter, skal de under deres hænder og signeter give beskrevet fra sig til de interesserede. Skulle én få lovligt forfald, har de andre fuldmagt til i stedet at tage en anden god mand til sig. SjT, 32, 77. K. Indl. 20. og 21. april og 7. maj. 23. april (Kbh.) Borgmestre og råd på Christianshavn fik brev om, at borgmestre og råd i Rostock efter begæring fra afd. Henrik Ichings og hans afd. hustrus slægt og blodsforvandte hos kongen har andraget, hvorledes HI og hans hustru har efterladt sig 5 fader- og moderløse børn i købstaden Christianshavn. De vil for at optugte dem hente dem til sig, og begærer, at de og deres patrimonium uforhindret må være dem følgagtig. Derfor har de affærdiget nærværende Mikkel Vegneren, collega Scholæ Rostochiensis, der har fuldmagt fra borgmestre og råd i Rostock til at afhente børnene med gods og formue. De skal ikke gøre MV forhindring. (Efter hr. kanslers ordre). SjT, 32, 78. 24. april (Kbh.) Skøde til David Mohr, indvåner i Kbh., på en plads på den gamle vold, liggende fortil på den afstukne Ny Kongensgade, som er bred til gaden 29 al., og bag til imod hans egen gd. lige så bred, i længden i Møntergade 44 al., og den fjerde side tvært imod er lige så lang, hvilken plads [slutning som skøde 18. marts, SjR, 23, 36]. SjR, 23, 67. K. (Tr.: KD, III, 368). 24. april (Kbh.) Tolderne i Sundet fik brev om, at kongen har bevilget fru Anne, hertuginde af Stettin-Pommern, at føre 12 foder rhinskvin toldfrit gennem Sundet. De skal lade hendes fuldm. toldfrit passere denne ene gang, når han ankommer i Sundet. SjT, 32, 79. K 24. april (Kbh.) Tolderne i Sundet fik brev om, at kongen har bevilget fru Eleonora Maria, hertuginde af Stettin-Pommern, at føre 12 foder rhinskvin toldfrit gennem Sundet. De skal lade hendes fuldm. Dietrich Breden toldfrit passere denne ene gang, når han ankommer i Sundet. SjT, 32, 79. K. 24. april (Kbh.) Borgmestre og råd i Kbh. fik brev om, at Jørgen Walter, bestalter oberst, har begæret, at han måtte bevilges stævningsmænd, såfremt han skulle behøve at lade forkynde en citation for Corfitz Ulfeldt i den sag, som er gjort rethængig ved Dina Skomagers. De skal forskaffe ham to mænd, såfremt han begærer det. (Efter Otte Krags ordre). SjT, 32, 79. K. 24. april (Kbh.) Bevilling. Hans Pedersen, borger i Kbh., har andraget, at han med nogle medparticipanter er til sinds at lade gøre småsalt i Skåne, hvorved penge kunne blive i landet, og begærer, at de og deres arvinger må forundes privilegier. Det bevilges herved, således at det i 30 år alene skal være dem tilladt at indrette saltværker, og de og deres arvinger skal derefter være nærmest til igen at få privilegier visse åringer. SkR, 6, 216. Indl. 10. april og udat. 24. april (Kbh.) David Dannel har andraget, at han er tilsinds med sine medparticipanter at lade gøre småsalt i Nørrejyll., hvorved landet kunne forsynes og pengene, som gives til fremmede, blive i landet, og begærer, at de og deres arvinger må få privilegier på dette. Kongen bevilger, at de indretter et saltværk på et belejligt sted i Nørrejyll., og for at det desbedre kan fortsætte, må ingen andre i 30 år fra brevets dato indrette noget andet saltværk. Vil derefter ingen andre begynde et saltværk, skal de være næst til at få videre privilegier i visse åringer. JR, 11, 424. Indl. 18. april. 25. april (Kbh.) Kongen vil, at det skal være rigens hofmester uforment at indstævne Dina Skomagers og hendes mor og datter til sagens uddrag, når det lovligen begæres. Når det skal ske, skal slotsfogeden være til stede, så det altid sker i hans nærværelse. SJR, 23, 67. K. 25. april (Kbh.) Niels Sørensen,' ridefoged på Frederiksborg Slot og len skal betjene Dina Skomagers i de sager, der procederes mod hende ved bytinget og andetsteds. SjR, 23, 67. K. 1) I margenen står, at brevet blev kasseret, og en anden tilforordnet hende ved navn Bernhardt Vogt. 25. april (Kbh.) Christoffer Proff har med henvisning til sit tidl. bevillingsbrev ¹ berettet, at han på Provianthuset har fået så meget proviant, som en gemen skipperkost kunne udgøre for et år. Han begærer, at det må godtgøres ham, da han har fået en ny bestalling. Kongen er tilfreds, at han får dette, og at det ikke kvitteres i hans sidste bestalling. SjR, 23, 68. K. 1) Se KB, 1651, 105. 25. april (Kbh.) Kongen har til sin egen fornødenhed ladet forskrive ungefær 121/2 læst Rostocker-øl. Han befaler, at de, som det vedkommer, ubehindret skal lade det indkomme. SjR, 23, 69. K. 25. april (Kbh.) Arent von der Kuhla fik brev om at tilholde sin ridefoged ' over Kronborg len straksen af forføje sig hid, hvor han videre skal blive forstændiget kongens vilje. SjT, 32, 79. K. Indl. 26. april. 1) Af Indl. fremgår hans navn, Niels Sørensen. 25. april (Kbh.) Hr. Henrik Lindenov er forløvet at begive sig fra sit len Kristianstad. Han skal sikre, at intet i lenet el. fæstningen forsømmes, og kongen har befalet major Staffen Thim i Skåne at ligge i fæstningen så længe. SkT, 8, 166. 25. april (Kbh.) Staffen Thim skal under lensmanden hr. Henrik Lindenovs fravær fra Kristianstad len ligge i fæstningen og have indseende med, at intet forsømmes. SkT, 8, 167. 25. april (Kbh.) Hr. Mogens Kaas har tidl. fået brev om noget gods, som de skulle annamme under Nyborg len af det, som var udlagt til aflæggelse af kronens gæld efter medskikket designation. Da der i den var noget forseet på Rtk., skal de tilbagelevere missivet og specifikationen, og igen i den nye forordnede jordebog lade annamme det gods, som hosføjede designation omformelder. FT, 7, 89. K. Orig. i Odensegård lensark., LAO. Indl. 29. april og udat. Ligesådant brev fik Mogens Høg om noget gods at annamme under Silkeborg len, blev dog tilsat, at tilholde de bønder i Voldby, som kronen har forundt Caspar Gersdorff til magelæg. FT, 7, 89. 25. april (Kbh.) Mogens Høg, hr. Henrik Rantzau, Jørgen Høg og Corfitz Ulfeldt fik brev om, at der er tvistighed og trætte ml. hr. Christen Thomesen og fru Sidsel Glambek, enke efter Morten Sax, angående noget vands opstuvelse ved Bjerge Mølle, som CT formener forårsager hans tjenere stor skade på deres enge, og landsdommerne har henfundet det til en granskning. De får fuldmagt til med det forderligste at beramme en vis dag, hvor de kan komme tilhobe og til samme tid indstævne parterne for sig og begive sig på det omtvistede åsted, syne og granske al dets lejlighed og siden give det beskrevet fra sig under deres hænder og signet. Skulle én få lovligt forfald, har de andre fuldmagt til i stedet at tage en anden god mand til sig. JT, 12, 339. K. (Efter hr. kanslers befaling). 26. april (Kbh.) Hr. Frederik Reedtz fik å.b. med henvisning til sin beretning, at Gert Bryske for kort tid siden er død på en af sine bøndergårde. Da ingen vil tage sig af hans begravelse, begærer FR, at han må gøre det, og at hans bekostning må blive dækket af GBs efterladte løsøre, og at det ikke må komme ham til skade, at hans lig står længere over jorden, end forordningen tillader. Kongen er tilfreds dermed, dog skal han lade begravelsen gøre det allerførste, det er muligt. SjR, 23, 71. 26. april (Kbh.) Otte Pogwisch fik brev om af hosføjede supplikation at se, hvad Christoffer Claudi andrager. Da der på Rtk. hverken findes bestallingsbrev el. anden efterretning, hvorefter der kan ske nøje afregning med ham, hvilket OP kan se af Peder Vibes erklæring, skal han fremskikke fuldkommen efterretning til Rtk., både om hans bestalling som skovrider og hvad han på adskillige tider har oppebåret, så der siden kan ske nøjagtig afregning med ham på Rtk. SjT, 32, 79. K. Orig. i Frederiksborg lensark., LAK. 26. april' (Kbh.) Oluf Brockenhuus fik brev med henvisning til hans begæring, at bønderne på Kbh.s len må hjælpe ham med at flytte noget herfra. Kongen er tilfreds, at han må tilholde kronens bønder på Amager såvel som over alt i lenet, at de hjælper med at flytte herfra og til Roskilde el. Svenstrup. SjT, 32, 80. Indl. 26. april. 1) Brevet står efter brev 27. april. 27. april (Kbh.) Dina Skomagers har begæret, at hun må forundes én, som kan udføre hendes sag ved retten og rådføre hende. Kongen befaler, at Bernhardt Vogt skal gøre det for billig betaling. SjR, 23, 72. K. 27. april (Kbh.) Bestalling for Iver Børresen at være skibskaptajn og lade sig bruge til lands og til vands, hvor kongen behøver hans tjeneste. Han har lovet i alle måder at være kongen og hans riger og lande huld og tro, ramme hans og kronens bedste og forekomme skade. For hans tjeneste er bevilget årligt til besoldning 300 rd. og sædvanlig hofklædning selvanden, og det skal begynde fra brevets dato. Rentemestrene skal give IB nævnte 300 rd. og hofklædninger selvanden. SjR, 23, 72. Indl. udat. 27. april (Kbh.) Det er begæret, at Otte Jacobsen må indkomme i Frederiksborg Skole, idet berettes, at der nu skal være ledig plads. Kongen er tilfreds, at han frit må indkomme. SjT, 32, 80. 27. april (Kbh.) Otte Pogwisch fik brev om, at der er tvist ml. Peder Svenske og Hans Jostsen om det kvæg, som PS har annammet på ladegården ved Frederiksborg Slot, som han fik i forpagtning, og nu igen skal skal levere fra sig til HJ, fordi han ikke annammede det til Philippi Jacobi, men først i august. Han besværer sig over, at det nu ikke kan vurderes så højt, som da det længe havde været på græs. Kongen er tilfreds, at PS nu straks uden vurdering tilstiller HJ kvæget, som han ifølge sit forpagtningsbrev skal levere fra sig, dog i overværelse af uvildige mænd, som straks skal mærke det, så HJ kan få lige det samme igen, når hans forpagtning er ude til førstkommende Philippi Jacobi. Dog skal OP have alvorlig indseende med, at PS ellers i alle henseender forholder sig efter den forpagtning, som blev oprettet med ham, og leverer det leverede inventariumsregister fra sig. SjT, 32, 80. K. Indl. 25. april. Orig. i Frederiksborg lensark., LAK. 27. april (Kbh.) Hr. Knud Ulfeldt og Christoffer Valkendorf fik befaling til at besigtige tre fæster i Geddinge i Torne h. i Malmøhus len, som Henrik Ramel har købt af Jacob Trommemager, borger i Kbh., og begærer i magesk. med kronen mod 1 gd. i Mellemgreve s. og by i Skåne. De skal granske samme gods' ejendom, skov, landgilde, herlighed, rente o.a. tilliggelse og ligne det ene gods imod det andet og give det beskrevet. Kongen har anmodet hr. Tage Thott til Eriksholm om at møde, når besigtigelsen er foretaget, og de meddeler ham det. Han vil da udtale sig og underskrive og forsegle sammen med dem. SkT, 8, 167. 1) Se KB, 1651, 75. 27. april (Kbh.) Hr. Tage Thott fik brev om at komme til stede, når han af Knud Ulfeldt og Christoffer Valkendorf bliver anmodet om det, for at udtale sig om og medunderskrive og forsegle et magesk. ml. Henrik Ramel og kronen. SkT, 8, 168. 28. april (Kbh.) Bevilling. Christoffer Steensen til Grindsted, kongens tjener, bevilges for lang og tro tjeneste for kongens far og kongen selv årligt 600 rd., som han skal have af de forordnede kommissarier i Sjæll. af de penge, som oppebæres til militiens underhold. Den skal begynde Philippi Jacobi førstkommende. Kommissarierne skal årligt betale de 600 rd. SjR, 23, 73. 28. april (Kbh.) Bevilling efter begæring for Morten Ibsen i Ballerup, som tilforn har haft till. til af egen avl at udtappe og brygge øl til vejfarende folks nødtørft, til at opbygge et krohus dér i byen. SjR, 23, 73. K. Indl. 20. og 21. april. 28. april (Kbh.) Christoffer Herfort fik skøde på en gd. i Nykøbing Falster. Kongen har skødet og afhændet til CH, apoteker i Nykøbing Falster, en af kronens gde, som han nu ibor, hvilket hus i højden er 5 sjæll. al. og er et loft højt. Huset strækker sig i sønder og nør i længden fra kongens søster prinsessens nyopbyggede kornhus og til Johan Skiøttes gd. ud til adelgaden 60 al. ringere et halvt kvarter, i bredden fra gaden og til gården ved den søndre og nordre ende befindes huset 11 sjæl. al., i længden i gården fra kornhuset og til JSs gd. er huset 57 sjæl. al. og 1/2 kvarter. Gårdsrummet til samme hus og våning befindes i længden strækkende sig i sønder og nør 56 al. langt, i bredden 121/2 al. Ved samme hus findes også et lille stykke jord, som prinsessen har forundt apoteket efter kongens brors død, det er i bredden 5 sjæl. al. Denne gd. må CH nyde og beholde til evindelig ejendom. Dog skal og hans arvinger være forpligtet til altid at have apotek i dette hus stedse holde det vedlige. Skulle han el. hans arvinger blive forårsaget at afhænde huset, skal det ikke være til andre end en apoteker. Desuden skal CH lade falde den prætention, han kan have på omkostninger, han har afholdt til husets renovation. SmR, 7, 31. CH og 29. april (Kbh.) Arent von der Kuhla fik brev om, når han besøges derom, og der er plads i Helsingør Hospital, at indtage nærværende Svend Børgesen og hans hustru Gunder Børges, forordne dem underhold og ellers forholde sig imod dem som med andre hospitalslemmer. SjT, 32, 81. K. Indl. udat. og 12. april. 29. april (Kbh.) Niels Trolle og bispen fik brev om, når de besøges derom, og der er plads i Roskilde Hospital, at indtage Nicolai [uudfyldt plads], forordne ham underhold og ellers forholde sig imod ham som med andre hospitalslemmer. SjT, 32, 81. 29. april (Kbh.) Borgmestre og råd i Kbh. fik brev om på ansøgning af Mikkel Langemark, som er rethængig i sagen med Dina Skomagers, at forskaffe ham stævningmænd, som kan give de deri interesserede kald og varsel. SjT, 32, 81. Indl. 29. april (2). 29. april (Kbh.) Hr. Henrik Lindenov fik brev om alvorligt at tilkendegive for Zakarias Sigvertsen, borger i Kristianstad, og vedkommende bønder, at de aldeles skal afholde sig fra sådanne samlinger, som ZS har berettet om, og dersom det berettes, at ZS giver årsag til slige saminger, skal han og de, der lader sig bruge dertil, tiltales og siden straffes. SkT, 8, 169. Indl. 30. april. 29. april (Kbh.) Hr. Frands Pogwisch fik brev om, at Søren Bøg, borger i Viborg, har andraget, at en studiosus ved navn Hans Christensen til ham har afstået to tofter der for byen, som borgmestre og råd i byen for nogle år siden havde forundt HSs afd. far Christen Rasmussen og hans hustru, børn og arvinger i leje, hvorpå SB begærer kongens konf.; lejligheden kan FP erfare af den herhos tilskikkede kopi af SBs supplikation, som FR selv har påskrevet, såvel som af kopi af borgmestre og råds brev til CR samt HCs opdragelse. Og i lige måde har Niels Nipgaard, rådmand i Viborg, supplikeret og foregivet, hvorledes borgmestre og råd i byen har forundt ham de to tofter hans livstid for en vis årlig afgift, med begæring, at kongen vil bevilge ham dem at nyde for sig og sine arvinger, som FR kan se af herhos tilskikkede kopi af NNs supplikation, såvelsom udskrift af Viborg bys jordebog indlagt i Kanc. Da de to andragender synes at stride mod hinanden, skal de udførligt erkyndige sig om denne sag og siden erklære og indskikke deres erklæring i Kanc., så kongen kan vide at resolvere på de interesseredes ansøgning. JT, 12, 339. K. (Efter Otte Krags ordre). 30. april (Kbh.) Manderup Abildgaard til Rugballegård og Jørgen Juel til Agersbøl fik brev om, at kongen har forlenet Jørgen Seefeld Enevoldsen til Visborggård med Koldinghus Slot og len. De får fuldmagt til at være til stede, når Ebbe Gyldenstjerne til Biersgård leverer det fra sig, og til JS at overlevere inventarium, breve, registre, jordebøger og alt andet, som findes ved lenet. De skal også besigtige bygningerne og ladegåden og begive sig til skovene, granske, hvorledes de er holdt ved magt, og give det klart fra sig under deres hænder og signeter og siden overantvorte det til JS. SjR, 23, 69. 30. april (Kbh.) Søpas for kongens skipper Gunder Olufsen Halmsted med kongens [skibsnavn ikke udfyldt] fra Kbh. og til Drammen at indtage sin ladning tømmer til fæstningen Glückstadt og siden fremdeles i nærværende sommer sejle med last derimellem. Kongens kære venner, naboer og forvandter bedes og hans egne undersåtter befales at fremme ham til det bedste, når han på rejsen hænder at komme for dem. Det vil kongen i lige måde forskylde sine venner og potentater. SjR, 23, 74. 30. april (Kbh.) Niels Trolle fik brev om af indlagte supplikation at se, hvad kronens bønder og tjenere og tilforordnede kirkeværger i Ubexsøe by i Kbh.s len har andraget. Han skal udførligt erklære sig om sagens beskaffenhed og med det forderligste indskikke sin erklæring i Kanc. SjT, 32, 81. 30. april (Kbh.) Hr. Frands Pogwisch fik brev om, at Jørgen Kaas til Hastrup af kongen har begæret, at han må bevilges til FP at levere den tredje part af hans genant af Lister len til førstkommende 11. dec. FP skal annamme denne tredjepart af JKs genant af Lister len imod nøjagtig kvittering, og tillige med det andet, som bliver oppebåret der i stiftet. JT, 12, 340. K. 30. april (Kbh.) Laurids Ulfeldt fik brev om, at Jørgen Kaas til Hastrup har begæret, at kongen ville hjælpe ham med 8 vogne til at flytte hans gods med fra Horsens til hans gd. Hastrup, hvilket er 5 mils vej. Kongen er tilfreds, at LU låner ham 8 vogne 4-5 mils vej af kronens bønder, når det kan falde bønderne belejligt efter sædetiden. JT, 12, 341. 1. maj (Kbh.) K.M.s gældsbrev til de fattige i Kbh. Efter den afregning, som er gjort på Rtk. med de fattiges direktører i Kbh. befindes kongen at være blevet skyldig til Kbh.s bys fattige 22.781 rd. 19 sk. for adskilligt spindværk, som i kongens fars regeringstid af fattigforstanderne på de fattiges vegne er leveret i Børnehuset. Kongen lover for sig og efterkommere at betale beløbet det første, det er muligt, og indtil da gives fra brevets dato årlig og sædvanlig rente. SjR, 23, 74. (Tr.: KD, III, 368). 1. maj (Kbh.) Bevilling efter ansøgning for Erik Christensen i Køge på et lidet stykke eng, liggende imod Køge, ml. Solrød og stranden, kaldet Kongseng, som tilforn har været høstet til Kbh.s Slot, i de 3 næstfølgende år, fra brevets dato og til Philippi Jacobi 1654, dog skal han årligt erlægge 15 rd. på Rtk., så længe han har engen i brug. SjR, 23, 75. 1. maj (Kbh.) Mester Caspar Fincke har begæret at måtte få en skipperkost i stedet for landgilden, nemlig 16 pd. mel, af vandmøllen Kongens Mølle ved Hammermøllen, som han er forundt af kongens far.' Kongen bevilger ham for hans lange tjeneste en sådan, nemlig 61/2 lispd. 2 skålpd. flæsk, 1 okse, 81/2 lispd. 2 skålpd. kød, 4 td. sild, 1/2 td. 12 skålpd. torsk, 31/2 lispd. 5 skålpd. bergefisk, 7 lispd. 6 skålpd. smør, 1/2 fjerding 1/2 otting 1/2 ottingkar gryn, 1 otting 1 1/4 ottingkar ærer, 6 td. 3 fjerdingkar 4 ottingkar rug, 10/2 td. 3 fjerdingkar malt, 13/2 skålpd. humle, som årligt skal gives ham på Provianthuset, beregnet fra brevets dato, hvorimod han straks skal afstå landgilden. Proviantskriveren skal årligt lade ham bekomme det. SjR, 23, 75. 1) Ved brev af 23. sept. 1626 blev meddelt, at prinsen havde bevilget CF det landgildemel, der svaredes af den ved Hammermøllen liggende mølle, se KB, 1626, 813. 1. maj (Kbh.) Dr. Jesper Brochmand fik brev om, at kongen har erfaret, at mag. Simon Henning ikke på den manér, som man plejer, og som recessen udviser, har procederet med den kvinde, Dina, som tilforn har gået til skrifte hos ham og nu langt over et år har entholdt sig fra alterets sakramente. Han har yderligere nu i nogen tid prædiket et og andet, som tjener mere til forargelse end til opbyggelse. Af disse årsager og andet mere, som foregives i fremtiden, skal han suspendere ham ab officio, indtil sag imod ham bliver udført. SjT, 32, 82. 1. maj (Kbh.) Frederik Barnewitz fik brev om, at kongen har betroet ham at have inspektion over købstæderne i Loll. og Falster. For hans umage bevilges han årligt lige så meget som forgængeren. SmT, 8, 23. K. Indl. 26. april. 1. maj (Kbh.) Hr. Mogens Sehested fik brev om, at det for kongen er berettet, at der i Ulfborg h. findes en bonde, Christen Nielsen, boende i Horslund i Vinding s., som ikke har svaret nogen husbonde siden sidst forledne svenske fejde, og menes tilforn at have ydet sin skyld til Ristrup. Kongen formener, at alt det gods, der har ligget til Ristrup, er blevet mageskiftet til kronen for Saltø, og MS skal med flid erkyndige sig om nævnte gårds beskaffenhed, især hvem der ejer den, hvad landgilde der gives deraf og til hvem, og siden indskikke udførlig erklæring i Kanc. JT, 12, 341. 1) Se KB, 1646, 60. 3. maj (Kbh.) Hr. Wentzel Rothkirck skal med det forderligste hidskikke en af de engelske pasgængere, som findes på Antvorskov Slot. SjT, 32, 82. K. 3. maj (Kbh.) Hr. Joakim Gersdorff fik brev om af medfølgende supplikation at se, hvad borgmestre og råd i Stralsund på vegne af to af deres medborgere, Hans Schele den yngre og Henning Lewes, har berettet anlangende noget gods, som er frastjålet dem på Bornholm. Han skal hjælpe dem til rette, så vidt det kan ske med ret og billighed. (Efter Otte Krags ordre). SjT, 32, 82. K. 3. maj (Kbh.) A.b. om stadfæstelse af instruktion for kongens provinsialtoldforvaltere Mikkel Langemark og Henrik Tillemand angående forvaltningen af tolden og accisen i de dem betroede provinser Fyn, Langel., Falster, Loll. og Jyll. [Instruktionens punkter 1-12 er identiske med punkterne i instruktionen 3. april 1651 for provinsialtoldforvalter Ludvig Lorentz, og punkterne 14-17 med dennes punkt 13-16, se s. 101-02]. 13. På de skibe, som ligger i Bæltet og Middelfartsund, skal ordineres substituerede toldere el. visiterere, som kan modtage strømtolden af de fra fremmede til fremmede steder gennemgående skibe, ligeledees toldkister, hvori pengene straks kan nedkastes, så de trafikerende kan passere uden ophold. Kbh. 3. april 1651. Henrik Müller. JR, 11, 425. (Jfr. CCD, VI, 7, hvor det dog er anset for ufornødent at medtage instruktionens tekst, ligesom instruktionen af 3. april 1651 for Ludvig Lorentz ikke nævnes). 3. maj (Kbh.) Jørgen Seefeld og hospitalsforstanderne i Kolding fik brev om at indtage Villum Clausen Colding, tømmermand, i Kolding Hospital, når der bliver ledig plads. JT, 12, 342. 3. maj (Kbh.) Erik Rosenkrantz fik brev om af hosføjede supplikation fra Augustinus Møller, tidl. skriver i Århus, at se, hvad denne andrager imod byfogeden smst. Han skal lade sagsøge ved retten og ellers forfare om sagens beskaffenhed og med forderligste indskikke udførlig skriftlig erklæring i Kanc. JT, 12, 342. [4.?] maj (Kbh.) Ekstrakt af det ostindiske dokument. Omfatter breve dat. 1. 22. marts 1615, 2. 30. marts 1618, 3. 19. nov. 1620, 4. 5. april 1622, 5. 21. aug. 1620, 6.-9. udat. - 1. Kejseren af Ceylons fuldmagt givet prinsen af Migomme, på portugisisk, skrevet på papir og forseglet med et stort segl i rød lak, sub dato feltlageret i Dombre 22. marts 1615, og findes translateret på ty., derhos findes to andre blade, som en del er endnu forseglet med 22 segl, i rødt lak, og opskåret på tre steder, hvorpå findes noget skrevet på holl. - 2. Kejseren af Ceylons gesandt Marchelis, prins af Migommes åbne pergamentsbrev på holl. ang. alliance med H. M. af Danmark, dat. Kbh. 30. marts 1618, med et hængende segl i rødt voks indesluttet i en af segl forgyldt kapsel. - 3. Kongen af Tanjores alliance på da. med H. M. af Danmark, skrevet på pergament, sub dato Tanjore 19. nov. 1620. Underskrevet, og med ingen segl for. NB. Hos dette brev findes ty, translation skrevet på papir. -- 4. H.M.s ratifikation på nævnte alliance, sub dato Kbh. 5. april 1622, på spansk og skrevet på pergament, dog ikke underskrevet el. forseglet. - 5. Kejseren af Ceylons kontrakt og alliance med Ove Giedde på H.M.s vegne, dat. Venthanen 21. aug. 1620, på spansk og skrevet på papir med hosliggende ty. translation. - 6. I en lang rød buddike af træ, indlagt i en blå taftpose med et segl for, findes et brev skrevet på ostindisk med ingen translation hos, skal være kongen af Siams frihedsbrev, at de danske ubehindret må handle i hans land. - 7. I en lang, malet æske findes en rulle af guld, ungefær 3 kvarter lang, og en god tommelfinger bred, med noget indiansk skrift på, derhos og en rulle af bark, ungefær 5 kvarter lang, i lige måde med indiansk skrift på, begge utranslateret, skal være naiken af Tanjores første kontrakt. - 8. Et stykke papir med noget indiansk skrift på med ingen translation, i en lang, hvid træbuddike overklædt med hvidt papir, skal være en forsikring fra vicereien i Tannasery, som hører under kongen af Siam, at de danske ubehindret må handle i Tannasery. - 9. De andre kontrakter, som siden er gjort med naiken af Tanjore efter Villum Leyels beretning, findes på Dansborg. Såvel som kontrakten med kongen af Bantam og kontrakt med kongen af Macassar. SjR, 23, 76. (Tr.: Danmark-Norges traktater, III, 328-36 (nr. 2), 360-66 (nr. 3) og 350-58 (nr. 5)). 1) Brevet står ml. breve 1. maj og 4. maj. 4. maj (Kbh.) Bryggerlavet i Helsingør har forpagtet al kongens og kronens told og accise af fremmed og da. øl og malt og har klageligen givet tilkende, at det ikke kan tåle at udgive den fulde årlige afgift efter forpagtningsbrevet, nemlig 1.710 rd., som det årligt er forundt forpagtningen for, uden det får nogen forlindring, formedelst det forbud, der er gjort på ty. øl. Kongen bevilger, at det må nyde afslag på 150 rd. SjR, 23, 77. 4. maj (Kbh.) Arent von der Kuhla fik brev med henvisning til, at mester Caspar Fincke i stedet for de 16 pund mel, som årligt er undt ham af Kongens Mølle i hans len ifølge kongens fars bevillingsbrev, årligt er forundt en skipperkost, som skal gives ham af Provianthuset. AK skal skal på kongens vegne oppebære denne mellandgilde og gøre regnskab for den på tilbørlige steder. SjT, 32, 82. K. 1) Brevet står efter brev 5. maj. 4. maj (Kbh.) En ung dreng på Storkø i Kristianopel len har beligget en pige, og de har været beslægtet i 3. led, og de søger benådning. Af Axel Urups erklæring erfarer kongen, at præsten og de tos venner har bevist, at de ikke vidste, at de var beslægtet. Deres forseelse efterlades, dog skal de af yderste formue betale til de fattige i Kristianopel og bevise, at de ikke er nærmere beslægtet, og det tillades dem at indlade sig i et ærligt ægteskab med hinanden. SkR, 6, 217. Indl. 3. maj. 4. maj (Kbh.) Hr. Gregers Krabbe fik brev om, at hr. Christian greve af Rantzau, holstensk råd, andrager, at han har udskikket 220 øksne til at sælge og erlagt den tilbørlige told til kronen, men da han ikke kunne blive dem kvit, har han ladet dem drive ind i riget igen. Han agter nu at lade dem indskibe og udskikke over Ribe, med begæring, at han må forskånes for videre told, da han én gang har udgivet tolden for disse øksne. Kongen er tilfreds, at han forskånes for videre told. JT, 12, 342. 4. maj (Kbh.) Hr. Gregers Krabbe fik brev med henvisning til af hosføjede supplikation fra Kirsten, enke efter Mads Lassen i Ribe, at se, hvad hun andrager. Han skal så vidt lov og ret hjælpe hende til rette. JT, 12, 342. K. 5. maj (Kbh.) Å.b. om, at Rasmus Andersen Brod, borger i Kbh., har andraget, at da han var skriver på Kronborg Slot, var der en kornmåler ved navn Markus Markussen, som forsatte en stor del af lenets indkomst og på regnskabet blev over 2.500 rd. skyldig, som RA har klareret og fyldestgjort i Rtk. Efter at MM var blevet gift i Trondhjem, og RA tilbageholdt den resterende betaling, har RA været forårsaget selv at forføje sig did, hvor han erhvervede dom over ham både ved hans værneting og landstinget, at han skulle betale skadesløs inden 3 solemærker, hvorefter Frederik Urne til Bregentved, befalingsmand på Trondhjem, skriftligt befalede ham, at der skulle gøres udlæg i MMs bo og gods. MM har dog taget stævning i sagen til førstkommende herredag i Norge, hvilket RA formente var gjort alene til ophold og af fortræd, for at MM imidlertid kunne bortflytte sit gods. Kongen befaler alle, det være sig befalingsmænd, borgmestre og råd i købstæderne og alle andre, som har befaling på kongens vegne og som besøges af RA, at hvor de antræffer noget af MMs gods, skal de lade så meget, som RAS fordring kan andrage deraf, deponere indtil sagens uddrag og henstille på en ret, så at MM ikke kan eludere det, om sagen skulle gå ham under øjne. SjR, 23, 78. K. (Efter Otte Krags ordre). og 5. maj (Kbh.) Tolderne i Sundet' fik brev om uforandret at rette sig med alt svensk gods i Øresund med svenske certifikationer og beviser efter de ml. begge riger oprettede pagter og fordrag. (Efter Otte Krags ordre). SjT, 32, 82. K. Indl. 10. maj. I) Af K. fremgår navnene: Jonas Heinemark og Mads Mortensen. 5. maj (Kbh.) Hr. Niels Trolle fik brev om at rette sin lejlighed efter straks at forføje sig til Kbh., så at han kan være der i morgen aften, hvor han videre skal blive forstændiget. SjT, 32, 83. K. Ligesådant brev fik Christen Skeel. 5. maj (Kbh.) Tolderne i Øresund fik brev om af hosføjede overleverede designation at se, hvad Caspar Fincke resterer hos kronen, nemlig 559 rd. 2 ort for det arbejde, han efter befaling i kongens fars tid har forfærdiget på et jernsprinkelværk til en prædikestol, efter den vurdering, som er gjort af to mestersmede. De skal betale ham nævnte sum af kronens told de tre næstfølgende år, nemlig årligt tredjeparten, dog at han godtgør, at intet er betalt derpå. SjT, 32, 83. K. 5. maj (Kbh.) Rentemestrene fik brev om, at kongen har befalet Arent von der Kuhla igen at oppebære og gøre regnskab for den årlige mellandgilde af Kongens Mølle i hans len, som Caspar Fincke efter kongens fars brev hidtil har nydt og nu igen skal afstå, hvilket de meddeles til efterretning. SjT, 32, 83. K. 5. maj (Kbh.) Palle Rosenkrantz fik brev med to fortegnelser over det jordegods, som kongen har anset for godt igen at lægge under Lundenæs len, efter at det har været udlagt til dækning af rigets gæld. Han skal annamme godset under lenet, indføre det i den ny forordnede jordebog og årligt gøre regnskab for det lige som for lenets andet underliggende jordegods. JT, 12, 343. 6. maj (Kbh.) Skøde til Oluf Olufsen, der har mistet sin gd. formedelst den nyafstukne adelgade, som løber derigennem. Til vederlag er udlagt til ham en anden byggeplads, som ligger for til på denne adelgade, som er 15 al. bred til gaden og bagtil lige så bred, i længden ved Peder Sørensen snedkers plads 49 al. og den fjerde side ved Søren Sørensens ny udviste plads lige så lang, hvilken plads [slutning som skøde 18. marts, SjR, 23, 36]. SjR, 23, 79. (Tr.: KD, III, 368-69). K. 6. maj (Kbh.) Johan Wilders og Jacob Albertsen, borgere i Helsingør, må frit og ubehindret lade fiske efter ankertov, gotlinger, stykker o.a., som findes i havet ml. Bornholm og Skagen. Dersom nogen anden noget anker, stykker el. andet opfisker disse steder, skal de tilkendegive JW og JA det, og lade dem være det følgagtig for en billig bjergeløn. JW og JA skal så længe, de har benådningen, årligt betale 60 rd. på Rtk. til kronen. Fogeder, embedsmænd o.a. forbydes at hindre dem i det anførte. SjR, 23, 30. 1) Står ml. breve 8. marts og 5. marts(!) 6. maj (Kbh.) Skøde til Peder Sørensen snedker på en plads smst. liggende for til på adelgaden, som er bred til gaden 70 al. og bag til og 70 al., i længden 49 al. og den fjerde side lige så lang. Ellers lyder skødet ord til ord som Oluf Olufsens. SjR, 23, 79. (Tr.: KD, III, 369). K. 6. maj (Kbh.) Mogens Arenfeldt fik brev med en jordebog over noget af det gods, som er blevet udlagt fra Dronningborg Slot til aflæggelse af rigets gæld. Han skal annamme det under Mariager Kloster len i stedet for det, som han fra dette len har udlagt mere end det, han første gang var befalet at udlægge. JT, 12, 343. K. 6. maj (Kbh.) Hr. Oluf Parsberg fik brev med henvisning til hans egen erklæring om, at Vestervig sognekirke har så meget til indkomst, at der årligt kan undværes 12 td. byg til at underholde en skolemester, der kan lære og undervise ungdommen, mens kirken af den øvrige indkomst tilbørligen kan holdes ved magt. Kongen er tilfreds, at de 12 td. byg bruges til skolemesterens underhold, og han skal lade dem følge den person, som af bispen forordnes til skolemester. JT, 12, 343. 6. maj (Kbh.) Hr. Anders Bille fik brev om, at Christoffer Katte, der en tid lang ærligt har tjent kongens far og kongen selv og riget, er blevet afskediget, eftersom hans tjeneste ej længere behøves. AB skal enten selv give el. beordre en anden til på sine vegne at give ham tilbørlig afsked og skriftligt pas om hans gode forhold. JT, 12, 344. K. (Efter hr. kanslers ordre). 7. maj (Kbh.) Alle lensmændene fik brev om at rette deres lejlighed efter at forføje sig hid til Kbh. til den 14. juni og forrette den opvartning o.a som til samme tid bliver befalet. SjT, 32, 83. K. Orig. i Frederiksborg lensark., LAK. 7. maj (Kbh.) Brev om Niels Banners bryllup. Kongen har anset for godt i Kbh. den 18. maj for Niels Banner til Ringstedgård at gøre hans bryllup med jomfru Anne Cathrine Schulte, kongens gemals hofjomfru. Adressaten skal møde til samme tid og sted (tagende med sig sin hustru og hendes jomfruer) og forhjælpe deres ægteskabs begyndelse med bøn til Gud og bepryde det med sin nærværelse. SjT, 32, 84. Indl. 8. maj. NB I brevene til enkemænd og de ugifte udelades det, som er indelukket således ( ), såvel som i jomfruernes. NB I enkefruernes indføres: tagende med eder eders jomfruer. Register på Niels Banners bryllupsbreve. Hr. Christen Thomesen. Rigens marsk. Rigens admiral. Rigens kansler. Hr. Mogens Kaas. Hr. Tage Thott. Hr. Oluf Parsberg. Hr. Christoffer Ulfeldt. Hr. Niels Trolle. Hr. Hans Lindenov. Hr. Jørgen Brahe. Hr. Frederik Reedtz. Hr. Joakim Gersdorff. Hr. Henrik Ramel. Hr. Christen Skeel. Hr. Henrik Rantzau. Hr. Jørgen Seefeld. Hr. Mogens Høg. Hr. Iver Vind. Hr. Gregers Krabbe. Hr. Christian Rantzau. Hr. Jørgen Schulte. Hr. Henrik Huitfeldt. H. K.M.s lensmænd med deres fruer og jomfruer. Ejler Evert Banner. Erik Banner. Predbjørn Banner. Bjørn Ulfeldt. Henrik Lange. Otte Brahe Steensen. Rentemestrene. Oversekretærer. Marskalk Pentz. Holger Vind. Lützow. Barsdorff. Reedtz. Alle hofjunkere med kancelliherremænd. Oberst Friis. Claus Kaas. Falk Gøye. Christoffer Lindenov. Niels Friis. Henrik Gyldenstjerne. Erik Quitzow. Hr. Ebbe Ulfeldt Christ. Mogens Rosenkrantz. Valdemar Daa. Christian Daa. Hans Juel. Peder Reedtz. Steen Reedtz. Kjeld Krag. Frederik von Buchwaldt. Erik Gyldenstjerne. Erik Kruse. Christian Holck. Henrik Ditlew Holck. Markus Rodsteen. Iver Krabbe. Steen Bille i Jyll. Valdemar Skram. Laurids Ulfeldt i Jyll. Laurids Skinkel. Jørgen Høg. Johan Brockenhuus. Frands Rantzau. Christen Skeel Jørgensen. Frands Lykke. Erik Juel. Claus Juel. Tyge Sandberg. Henrik Podebusk. Henrik Lindenov. Ove Juel. Axel Juel. Niels Parsberg. Frederik Parsberg. Broder. Christoffer Gøye. Hans Friis. Iver Krabbe. Jørgen Friis. Ove Skade. Otte Skade. Claus Sparre. Verner Parsberg. Peder Grubbe. Vincents Bille. Rønnow Bille. Hans Bille. Jørgen Bielke. Henning Pogwisch. Laurids Pogwisch. Christen Lange. Peder Brockenhuus. Otte Krasse. Christoffer Valkendorf. Oberst Krag. Steen Brahe. Staller Kaas. Hr. Iver Krabbe. Erik Kaas Nielsen. Ejler Høg. Herman Kaas. Jørgen Kaas. Erik Kaas. Palle Urne. Fru Pernille Banner. Fru Dorete Banner. Fru Anne Lunge. Fru Jytte Høg. Fru Karen Gyldenstjerne. Fru Hilleborg Aschersleben. Fru Marie Ulfeldt. Fru Lisbeth Ulfeldt. Fru Anne Brockenhuus. Fru Birgitte Brockenhuus.

1) Derefter har Indl. Axel Valkendorf. 7. maj (Kbh.) Hr. Gregers Krabbe fik brev om, at hr. Christian greve af Rantzau har ladet andrage, at han i foråret 1650 har udskikket 200 og nogle øksne til at sælge og erlagt den tilbørlige told til kronen i Ribe ifølge toldseddel, men da han ikke kunne blive dem kvit, var han forårsaget at lade dem drive ind i riget igen. I dette forår har han igen ladet dem uddrive og solgt dem til købmanden, hvorfor hans fuldm. til toldskriveren i Ribe har måttet udgive sin forpligtelse, enten at forskaffe kongens till. til at øksnene må passere toldfrit, fordi de én gang er fortoldet, el. også at erlægge den tilbørlige told. Kongen er tilfreds, at de må forskånes for videre told, og at fuldm.s forpligtelse igen ekstraderes. JT, 12, 344. K. 8. maj (Kbh.) Dr. Jesper fik brev om, at kongen er kommet i forfaring, at mag. Simon Henning for kort tid siden i hans hus i provstens såvel som nogle præsters påhør offentligt har ladet forlyde, at det var ham bevist, at en herremand over kongens eget taffel skulle have sagt, at han ikke ville være tilfreds, førend han fik SH skilt både ved embede og kjortel. Adressaten skal med de andre, der var hos, med det forderligste tilskikke kongen en udførlig beretning om sagens beskaffenhed. SjT, 32, 85. 8. maj (Kbh.) Rentemestrene fik brev om straks at lade efterse, hvornår Oluf Parsberg har ladet erlægge afgiften af de len, hvormed han har været forlenet af kongens far og af kongen selv, og hvad rente kronen med rette kan tilkomme deraf indtil den tid, de er erlagt. De skal straks tilstille kongen deres skriftlige beretning. SjT, 32, 86. K. Orig. i DKanc. B 179g. 8. maj (Kbh.) Rasmus Knudsen i Falster fik beskærmelsesbrev. Nærværende RK i Barup i Falster har klageligen andraget, hvorledes 16 mænd har svoret ham fra hans fred formedelst et drab, han beskyldes for på en person ved navn Peder Andersen, og begærer kongens beskærmelsesbrev til retten. Kongen har givet ham fri, fællig og sikker lejde og beskærmelse til retten, så han frit i egen person kan udføre sin sag med lov og ret, dog skal han straks udføre sin sag for sin tilbørlige dommer og lide og undgælde, hvad lov og ret kan medføre. SmR, 7, 32. 9. maj (Kbh.) Ordre til møntmesteren at lade mønte rigsdalere m.m. Møntmesteren skal lade slå hele rd., halve rd. og sletdl. og rigsorter efter den skrot og korn, som de er slået i kongens fars tid. SjR, 23, 80. (Tr.: William Scharling: Pengenes synkende værdi belyst ved danske aktstykker samt ledsaget af en kort udsigt over den danske mønthistorie, 1869, 431). 9. maj (Kbh.) Ynd Sønnesen, boende i Sødager i Jonstrup s. i Skåne, får till. til at gifte sig med Kirsten Pedersdatter Kullertorp, som hans afd. hustru, Thøxind Jensdatter, var beslægtet med i 3. led, dog skal de til næste hospital udgive 10 sldl. og bevise, at de ikke er nærmere beslægtet. SkR, 6, 218. Indl. 13. april og 5. maj. 9. maj (Kbh.) Lunde Kapitel fik brev om, at hr. Knud Ulfeldt til magesk. begærer en del af kapitlets gårde og gods, som skal være i fælled med hans. Den første part, som skal være øde og ruineret, ligger i Igeløse, Oderslev og Håstad sogne i Torne h., og han tilbyder igen så meget besat gods, at kapitlet skal blive fyldestgjort. De skal erklære, om nævnte gods uden skade kan mistes og om det tilbudte vederlag, og skikke erklæringen til Kanc. SkT, 8, 169. 9. maj (Kbh.) Hr. Knud Ulfeldt fik brev om, hvorledes der skal forholdes med toldkisten i Landskrone, som nu skal åbnes. Kongen vil, at accisen fra benådningsbrevets dato¹ må udgives til reparation af byens ruinerede skibsbro, ligesom i de resterende af de 6 år ifølge benådningsbrevet og kongens konf. herpå. Det resterende i toldkisten vil kongen efter regnskab forbeholde sig. SkT, 8, 170. Indl. 1. maj. 1) 18. jan. 1651, SkR, 6, 207, se KB, 1651, 33. 9. maj (Kbh.) Otte Thott fik brev om et magesk., hvor Knud Ulfeldt af kronen begærer 1 liden gd., som skal være øde, i Oderslev s. og 3 gde i Hoby s., hvoraf den ene skal være øde, under Malmøhus len, til gengæld for jordegods, som kan ligge lige så belejligt for Malmøhus. OT skal erklære sig om godset kan mistes uden skade for lenet, og om vederlaget kan agtes at være nøjagtigt. SkT, 8, 170. 10. maj (Kbh.) Rentemestrene fik brev om, at kongen har erfaret, at Axel Urup til Bæltebjerg findes i brevbøgerne på Rtk. for 400 rd., som 1629 skal være indført som annammet af ham af Laholm len, hvorefter han siden beretter og med sine egne bøger beviser at have gjort rigtig afregning med Frands Rantzau, statholder i Kbh., efter den bestalling, som han da havde. Kongen er tilfreds, at han udslettes af tegnebøgerne for de 400 rd. SjT, 32, 86. 1) Brevet står efter brev 11. maj. 11. maj (Kbh.) Lensmændene i Sjæll. fik brev om, at Otte Pogwisch for kongen har andraget, at ingen af tolderne i Sjæll. endnu har villet klarere deres kommissarieregnskaber for ham, endog de efter kongens tidl. befaling til ham har været anmodet om det af ham. Adressaten skal tilholde sine underhavende toldere i lenet med ikke allerede klarerede regnskaber angående kommissarietolden, at de tiltænker at møde OP i Kbh. 16. juni med den beholdning, de har, og klarere deres kommissarieregnskaber, så at alting kan have sin rigtighed. SjT, 32, 86. 11. maj (Kbh.) Rådmand Oluf Knudsen i Malmø har på egne og sine umyndige søsterbørns vegne andraget, at en arv for nogle år siden tilfaldt dem efter hans bror Jens Knudsen, som boede og døde i Nakskov, hvor byfogeden ved domme i sagen har forurettet dem. På grund af sidste krigstid og arvingernes forarmelse har sagen beroet ud over den tid, recessen foreskriver for indstævning af underdommeres domme for overdommeren. Det er bevilget OK at indstævne alle domme, det være sig fra hjemting eller landsting, for den tilbørlige overdommer, som var de nyligen afsagt. SkR, 6, 218. Indl. 3. maj. 12. maj (Kbh.) Dr. Jesper fik brev om, at kongen er kommet i forfaring, at da han nylig efter kongens befaling lod provsten og nogle præster meddele deres kundskab om de ord, som mag. Simon Henning tilforn skal have ladet sig forlyde med som faldne om ham over kongens eget taffel, benægtede SH ved sin højeste ed at have talt således, uanset han ikke blev anmodet om at gøre det ved sin ed. JB skal med præsterne, som var hos, med det forderligste indskikke udførlig skriftlig beretning i Kanc. SjT, 32, 87. 12. maj (Kbh.) Henrik Müller fik brev om, at Johan Lehn, vinhandler i Kbh., for kort tid siden til kongens fornødenhed i dennes vinkælder har indlagt 51/2 amme rhinskvin, som hr. Joakim Gersdorff på kongens vegne har afkøbt ham, med tilsagn, at han told- og accisefrit igen skulle indpassere lige så mange ammer rhinskvin. HM skal på JLS ansøgning lade ham indpassere nævnte fri for den ny told og accise, men den gamle skal han klarere. SjT, 32, 87. K. 12. maj (Kbh.) Hr. Frands Pogwisch fik brev om, at menige sognemænd i Fjelsø nu anden gang klager over, at en af deres sognemænd, Jens Madsen, på deres vegne for rum tid siden har sted og fæstet Fjelsø sognetiende. Han har siden, da han flyttede der fra sognet, dem uafvidende og imod deres vilje afstået denne. Selv om kongen af FPS erklæring har erfaret sagens beskaffenhed, vil han dog, at FP forhandler sagen ml. sognemændene og den mand, som har bekommet tienden i fæste, således at kongen kan være forskånet for videre overløb af dem, anseende, at JM uden disses minde ikke havde ret el. myndighed til at afstå det fæstebrev, som han havde på deres vegne. JT, 12, 344. K. 13. maj (Kbh.) Falk Gøye fik brev om, at når han besøges derom, og der bliver ledig plads i Sorø Skole, skal han lade indtage Christian Jacobsen, søn af Jacob Johansen, fhv. slotsfoged på Koldinghus Slot, forordne ham disciplin og ellers forholde sig imod ham som mod andre skolebørn. SjT, 32, 87. 13. maj (Kbh.) Lensmændene over al Danmark fik brev om, at kongen har antaget Henrik Müller til at være generaltoldforvalter over Danmark efter den bestalling og instruks, som er meddelt ham. Adressaten tilskikkes to trykte patenter og befalinger² angående dennes bestillinger, som han skal lade anslå på toldsteder i sit len til efterretning for alle. Ellers skal han være HM og hans betjente behjælpelig, såvidt hans bestilling vedkommer, når han besøges derom, at der ingen indpas el. forhindring sker ham. Dertil skal han levere ham en nøgle til hver toldkiste i lenet. SjT, 32, 91. Orig. i Odensegård lensark., LAO. 1) Brevet står efter brev 22. maj. 2) Å.b. om generaltoldforvalters embede i Danmark og Ordinans om toldens forvaltning og administration i Danmark, trykt CCD, VI, 8-9 og 9-21. 14. maj (Kbh.) Søren Nielsen på Hestbjerg, som har Måbjerg Kirkes anpart af sognetienden i fæste, har andraget, at borgmestre og råd med flere af borgerskabet i Holstebro forholder at give tilbørlig tiende til Måbjerg Kirke i Hjerm h. af det, som avles og sås til bispegården ved Holstebro, selv om denne ligger i Måbjerg s., har stolestade der i kirken, giver skyld og afgift og holder soldater, skatter og lægges i læg med andre Måbjerg sognemænd. Uanset dette har byfogeden i Holstebro for 13 år siden frikendt borgmestre og råd og borgerskabet for nævnte tiende. Denne byfogedens dom har Jens Eskesen i Frøjk, som da havde denne anpart af korntienden i fæste, forsømt inden to år at indstævne for sin tilbørlige overdommer, og sagen er blevet for gammel. SN begærer derfor oprejsning i sagen, da han har denne kirketiende i fæste. Kongen rejser og fornyr sagen, så byfogedens dom kan indstævnes. SjR, 23, 80. 1) Brevet står ml. breve 21. maj og 16. maj. 14. maj (Kbh.) Peder Lange, Palle Rosenkrantz, Erik Juel og hr. Mogens Sehested fik brev om, at en del lodsejere i Sønder Bork, Nørre Bork, Nebel og Lønne sogne, som er bosiddende uden for disse sogne og dog har deres høavling iblandt disse sognemænds enge, klageligen har andraget, at de og deres bønder, tjenere og andre udejere vederfares stor uret og mærkelig skade af disse sognes indbyggere: når vandfloden i høsten og bjergetiden formedelst storm og uvejr forårsages at gå over samtlige deres enge liggende i marsken, bortskylles, hendrives og formænges høet og afgrøden, som da ligger afslagen på skår iblandt hverandre, såvel på fælles enge som på sognenes forte. Enhver understår sig da at tilholde sig al den flodhø, som kan være opflydt på hans grund, enten han tilforn har høstet sig eget hø deraf el. ikke. I lige måde skal sognemændene i de 4 sogne af egen tiltaget rettighed også tilegne sig al den flodhø, som af floden opdrives på deres forte. De har derfor begæret, at kongen ville være dem behjælpelig, at udejere, ligesåvel som de andre lodsejere i [s]lige tilfald vederfares, hvad der er ret og billigt. Adressaterne får fuldmagt til at rette deres lejlighed efter på belejlig tid at begive sig til de nævnte åsteder, med flid at erfare deres beskaffenhed og efter samtlige lodsejeres angivende på kongens videre ratifikation gøre fornøden anordning, som de i sådanne tilfælde agter ret og billigt, så at hverken udejere el. indejere vederfares nogen uret. Det, de anordner el. forretter, skal de under deres hænder og signeter indskikke i Kanc. til ratifikation. JT, 12, 345. 16. maj (Kbh.) Wibolt Peitersen fik brev om, at kongen har bevilget ham 200 rd. årligt i pension, som han skal have betalt på Rtk., og som begynder fra Nytårsdag sidst forleden, hvorimod WP skal indstille sig på at lade sig bruge til lands og til vands el. hvor kongen behøver hans tjeneste. Rentemestrene skal lade ham de 200 rd. være følgagtig. SjR, 23, 81. 16. maj (Kbh.) Rentemestrene fik brev om, at kongen har bevilget Diderich Krefting, borger i Bremen, at han én gang for alle for hans prætenderede fordring nu straks af det tiloversblevne udlagte krongods må bekomme for 2.000 rd., så kongen kan være forskånet for hans videre overløb. De skal lade ham det udlægge imod hans revers, at han intet videre skal have at fordre. SjT, 32, 88. K. Orig. i DKanc. B 179g. 16. maj (Kbh.) Otte Thott fik brev om at indskikke en erklæring i Kanc. om fru Kirsten Rantzaus bønder, der tjener som ugedagsbønder til Nygård, opbygget af hendes afd. husbond hr. Falk Lykke, og som hun begærer skattefrihed for. SkT, 8, 171. 17. maj (Kbh.) Skøde til Christen Sørensen, indvåner i Kbh., på en byggeplads på den gamle vold liggende for til på den afstukne Ny Kongensgade og er bred til gaden 40 al. og bag til imod Sjæleboden lige så bred, i længden ved David Mohrs ny udviste plads 36 al. og den fjerde side tvært imod lige så lang, hvilken byggeplads [slutning som skøde 18. marts, SjR, 23, 36]. SjR, 23, 82. (Tr.: KD, III, 369). K. 17. maj (Kbh.) Hr. Wentzel Rothkirck fik brev om, at kongen har foræret Laurids Below til Spøttrup to sortebrune heste af dem, der findes på Antvorskov Slot. Han skal efter hans ansøgning lade ham være to heste følgagtig. SjT, 32, 88. K. 17. maj [i margenen:] Toldforvalter fik ordre anlangende adelens indforskrevne gods, læs f. 466. [Se følgende]. 17. maj (Kbh.) Memorial til toldforvalteren anlangende det gods, adelen indfører. Generaltoldforvalteren skal gøre den anordning på alle toldsteder, at når en adelsperson under sin egen hånd angiver at have forskrevet noget fra fremmede steder til sit eget husbehov, skal det herefter passere toldfrit som tilforn. Det skal da være specificeret, og det efterses, om det kommer overens med denne specifikation. (Efter hr. kanslers ordre). SjT, 32, 466. 17. maj (Kbh.) Jørgen Seefeld og hr. Wentzel Rothkirck fik brev om, at der blandt det gods, som er blevet udlagt til aflæggelse af kronens gæld, findes noget, som kongen igen vil have lagt under Ringsted Kloster, hvorpå han tilskikkes rigtig fortegnelse. Han skal straks annamme det under lenet, ligesom andet derunder, og lade det indføre i den jordebog, som han er befalet at forfærdige. SjT, 32, 88. Ligesådant brev fik hr. Wentzel Rothkirck anlangende noget gods, som skulle lægges under Antvorskov og Korsør. (Efter Otte Krags ordre).

20. maj (Kbh.) Bestalling for Anders Oldgaard som konduktør og voldmester på værket uden for Kbh. Han skal have flittigt indseende med Kbh.s volde og værker og i tide tilkendegive brøstfældighed, så vel som om nogen understår sig at føre jord derfra el. møg o.a. urenlighed op til volden el. den gade, som går imellem volden og byen, hvilken ingen må bebygge. Han skal vise troskab og flid. For hans tjeneste tilsiger kongen ham til årlig besoldning 120 rd., og når der arbejdes om året, så længe det varer, 24 sk. da.; men fortinger han noget arbejde, gives ingen dagløn. Hans årlige besoldning begynder 1. jan. sidst forleden og skal årligt erlægges af kommissarietolden, som er forordnet til militien el. Kbh.s befæstning. SjR, 23, 83. (Tr.: KD, III, 369-70). 20. maj (Kbh.) Henrik Müller fik brev om, at Mikkel Langemark begærer, at det måtte tilstedes ham at antage og forestå den ham betroede provinsialtolderbestilling, efterdi kvinden Dina har undskyldt for det, han var blevet tillagt. Da kongen ikke vil have nogen i sin tjeneste, der er mistænkt el. beskyldt for slig utilbørlig gerning, førend de nøjagtigt har frigjort sig derfor, skal han på kongens vegne forstændige ML, at han skal entholde sig fra bestillingen, indtil han har fralagt sig den grove beskyldning og frikendes derfor. SjT, 32, 89. K. 1) Brevet står efter brev 31. maj. 20. maj (Kbh.) Nogle lensmænd fik brev om at lade indsamle de fleste liljekonvaller, der kan tilvejebringes, det første, det er muligt, og siden velforvaret hidskikke det, stødt med en træmorter i træ, efter at træet først er besprængt med salt. I lige måde skal han lade indsamle jordbær, når tiden er, og de kan bekommes, og lade dem levere på kongens laboratorium. SjT, 32, 89. K. Orig. (til Otte Pogwisch) i Frederiksborg lensark., LAK. Hr. Ove Giedde. Hr. Knud Ulfeldt. Otte Pogwisch. Arent von der Kuhla. Hr. Axel Urup. Jørgen Seefeld. Hr. Niels Trolle. Dog om jordbær fik alene OP, AU, AK, NT og JS breve. 1) Brevet står efter brev 31. maj. 21. maj (Kbh.) Pas for Christen Skaubo til Island. Kongen har affærdiget skipper CS med skibet Den hvide Bjørn til Norge for der at indtage sin last og fremføre den til Island og siden efter lejligheden vende tilbage. Kongens venner naboer og potentater bedes og hans egne undersåtter befales at fremme CS til det bedste, når han med skibsfolk og gods på rejsen hænder at komme for dem, og dersom han af storm og uvejr indtrænges i deres havne, da at undsætte ham med ankertov, folk og fetalje o.a., han har behov for, og på kongens vegne anmoder dem om. Det vil kongen i lige måde forskylde sine venner og potentater. SjR, 23, 80. 1) Står ml. breve 9. og 14. maj. 21. maj (Kbh.) Bevilling for mester Mikkel Wagener efter ansøgning til med sig at udføre afd. Henrik Ichings efterladte børn og formue til Rostock uden erlæggelse af sjettepenge el. tiendepenge. Da han beretter, at det alene sker, for at børnene desto bedre kan optugtes, og deres største formue tages på rente her i landet, bevilger kongen ham dette. SjR, 23, 84. K. 21. maj (Kbh.) Rentemestrene fik brev om straks at fordre Jørgen Regelsen, renteskriver, for sig med hans konfiskationsregnskaber for alt, der er blevet konfiskeret og han har haft under hænde, konferere dem med tegnebøger på Rtk. og siden igennemse dem, og gøre udførlig relation om deres beskaffenhed. SjT, 32, 90. K. Orig. i DKanc. B 179g. 1) Brevet står efter brev 31. maj. 21. maj (Kbh.) Hr. Niels Trolle fik brev om med det forderligste at lade hidskikke to tønder af det bedste kildevand, som findes i Roskilde, og sende dem med en vis person, som kan have indseende med, at det ikke forveksles. SjT, 32, 90. K. 21. maj (Kbh.) Fru Abel Sandberg, enke efter Melkior Oldeland, fik bevilling til af kronens skove i Kalø len, hvor det belejligst kan ske, årligt at få 50 store favne ved, som lensmanden årligt skal lade levere ved strandsiden, hvorfra hun på egen bekostning skal lade det indskibe og bortføre. JR, 11, 429. Orig. i DKanc. B 165b. 21. maj (Kbh.) Gunde Rosenkrantz fik brev om, at fru Abel Sandberg, enke efter Melkior Oldeland til Uggerslevgård, årligt af kronens skove i hans len er bevilget 50 store favne ved. Han skal lade det hugge og levere ved stranden, hvorfra hun siden på egen bekostning skal lade det indskibe og bortføre. JT, 12, 346. 22. maj (Kbh.) Agnete, enke efter Peder Jacobsen, tidl. sognepræst i Kirke Stillinge, får efter anmodning bevilget, at når hun efter Guds vilje afgår ved døden, må hendes døde legeme henflyttes til Kirke Stillinge og begraves hos hendes to afdøde sognepræster. SjR, 23, 84. 22. maj (Kbh.) Rentemestrene fik brev om, at kongen er kommet i forfaring, at hans fader sub dato Glückstadt den 25. juni 1640² efter begæring har bevilget afd. Steen Villumsen, som da var forlenet med Reins Kloster i Norge, afslag på Reins Klosters afgift, fordi hr. Oluf Parsberg, da lensmand på Trondhjemgård, havde søgt og erlanget bevilling på at nævnte klosters tiende for afgift skulle følge Trondhjemgård. Det kontinuerede i efterfølgende lensmænds tid, og Jacob Ulfeldt til (Nørre) Karstoft, som nu er forlenet med Reins Kloster, anholder om, fordi tienden heller ikke følger ham, ligesom sine formænd at måtte kortes 80 rd. for gods, som er blevet udlagt fra lenet imod sølvforstrækning. Kongen er tilfreds, at det må forholdes med ham, som med hans formænd, dog vil han, at det skal haves i agt, at lensmanden på Trondhjemgård gør tilbørlig rigtighed for nævnte afgift af tienden. SjT, 32, 90. K. Orig. i DKanc. B 179g. 1) Brevet står efter brev 31. maj. 2) Se KB, 1640, 208. 22. maj (Kbh.) Hr. Axel Urup fik brev om af hosføjede indlæg at se, hvad borgmestre og råd i Hamborg på nogle af deres medborgeres vegne andrager. Han skal med flid erkyndige sig om sagens beskaffenhed og siden indskikke udførlig erklæring i Kanc., så kongen kan resolvere derpå. SjT, 32, 91. K. 1) Brevet står efter brev 31. maj. 22. maj¹ (Kbh.) Hr. Hans Lindenov fik brev vedlagt supplikation fra Maren, enke efter Søren Jensen. Han skal forhjælpe hende til rette, så vidt det kan ske med lov og ret, så kongen kan blive forskånet for hendes videre overløb. (Efter Otte Krags ordre). SjT, 32, 91. 1) Brevet står efter brev 31. maj. 23. maj (Kbh.) Falk Gøye fik brev om at tilholde dansemesteren på det kgl. adelige akademi Sorø straks at forføje sig til Kbh. SjT, 32, 93. K. 24. maj (Kbh.) Instruktion om Vestersøen, hvorefter skibskaptajn Jørgen Bjørnsen skal rette sig. Han skal straks med orlogsskibet Den grå Ulv og jagten Søbladet forføje sig ud i Vestersøen og der gå og krydse ml. Lindesnæs og Skagen, undertiden ved den jyske side, undertiden ved den norske. Dersom han kan fornemme nogen skibe, enten fribyttere el. andre, som gør den søfarende mand overlast, skal han gøre sit bedste at bemægtige sig dem og opbringe dem til Kbh. Dog skal han ikke gå inden for Skagen, uden han fornemmer, at disse skibe også gør det. Han skal ikke tilføje kongens naboers og allieredes skibe skade, men forholde sig mod dem såvel som mod de svenske skibe efter den sidst oprettede fredstraktat. SjR, 23, 85. K. (Efter Otte Krags ordre). 24. maj' (Kbh.) Bisperne i Danmark og Norge fik brev om, at kongen har erfaret, at en del unge præster i landsbyerne tager magistergraden alene derfor, at de derved kan have deres gang og session over de ældre præster, som er ældre end dem. Kongen vil, at de i deres stift skal gøre den anordning, at ingen præster, selv om de har taget magistergraden, skal gå el. sidde over de andre præster, men at enhver skal have gang og sæde, som han er gammel in ministerio til. SjT, 32, 91. (Tr.: DKL, 3, 365. Jf. CCD, VI, 21). K. (Efter hr. kanslers ordre). Orig. i Fyns bispeark., LAO, i Ribe bispeark. (C4-252), LAV. 1) Brevet står efter brev 31. maj. 24. maj (Kbh.) Alle lensmændene i Danmark fik brev om, at de jøder af portugisisk nation, som bor i Glückstadt, efter de dem forundte privilegier er undtagne fra mandatet om jøder.² Så mange må frit og ubehindret begive sig hid, som med rigtig certifikation af borgmestre og råd i Glückstadt kan bevise, at de er bosiddende borgere og holder dug og disk der. SjT, 32, 92. K. Orig. i Frederiksborg lensark., LAK, Odensegård lensark., LAO. (Udt.: CCD, VI, 21). 1) Brevet står efter brev 21. maj. 2) Frd. 6. febr. 1651, se KB, 1651, 50-51, og CCD, VI, 3-4. 24. maj (Kbh.) Hr. Niels Krabbe fik brev om at undersøge en klage fra Johanne Arvids af Harrestorp, fremsat i hendes vedlagte supplikation. Han skal indskikke sin erklæring i Kanc. SkT, 8, 171. Indl. 5. og 24. maj og udat. 25. maj (Kbh.) Nærværende Vincentius Labinschy, født i markgrevskabet Me [cklenburg],' har klageligen andraget, at han en lang tid har været fanget under kirkens og Kristendommens arvefjende under ulidelig trældom, hvorfra han dog ved Guds nådige bistand for nogen tid siden er blevet entlediget. Han begærer, at det må bevilges ham at besøge godtfolk om hjælp, og kongen bevilger, at han må betle, hvor han vil. SjR, 23, 85. K. (dateret 25. marts 1651). 1) I teksten er en tom plads efter Me. 25. maj (Kbh.) To søpas for Den grå Ulv og Søbladet. Kongens skibskaptajn Jørgen Bjørnsen er nu affærdiget med Den grå Ulv i Vestersøen for at krydse og renholde søen for adskillige fribyttere og siden vende tilbage igen. Kongens venner naboer og forvanter bedes og hans egne undersåtter befales, når JB med skibsfolk og gods på rejsen hænder at komme for dem, at lade ham passere ubehindret, og dersom han af storm og uvejr indtrænges i deres havne, da for billig betaling at undsætte ham med folk, fetalje, anker, tov og det, han behøver, og på kongens vegne anmoder dem om. Det vil kongen i lige måde forskylde sine venner og potentater. SjR, 23, 86. I lige måde fik Søbladet et pas. 26. maj (Kbh.) Skøde til Jochum Walspurger, slotsfoged på Kbh.s Slot, på en plads uden for Helsingørs Port, da han mister sin have uden for Nørreport formedelst fæstningens nu foretagne fortifikation. Til vederlag er til ham udlagt en haveplads uden for Helsingørs Port i Strandgaden og tvært imod ved Christoffer Beyers og Laurids Mikkelsens pladser, nemlig 216 al. lang, i Helsingørsgaden og Jyllandsgaden 84 al. bred, hvilken plads [slutning som skøde 18. marts, SjR, 23, 36]. SJR, 23, 86. (Tr.: KD, III, 370). K. 26. maj (Kbh.) Hr. Joakim Gersdorff fik brev om, at kongen har bevilget Anders Wilcken, stykhopmand, 500 rd. til hans bryllup, hvormed han selv skal gøre det. JG skal betale ham dem. SjT, 32, 93. 1) Står efter brev 31. maj. 26. maj (Kbh.) Visitør i Øresund Simon Jensen fik brev om straks til Kbh. at fremføre det gods, som nyligen er blevet konfiskeret, og lade det levere på tilbørlige steder. SjT, 32, 93. 1) Står efter brev 31. maj. 26. maj (Kbh.) Hr. Axel Urup fik brev om, at hr. Niels Trolle har andraget, at han af kongens far til magesk. har fået udlagt kronens anpart i Rye Kirkes sognetiende liggende til Duebrødre i Roskilde imod hans gd. i Gimlinge s. og by i [Vester] Flakkebjerg h. i Antvorskov len og vildtbane, såvel som andet gods. Nævnte sognetiende kan ikke forundes ham og hans arvinger fra Duebrødre, formedelst fundatsen, som strider derimod, hvorfor han i dens sted begærer en gd. i Vollerslev s. i Fløjtrup by, liggende til slotspræsten her på Kbh.s Slot, og skylder 1/2 td. smør, 4 mk. fodernødspenge, 1 mk. for skriverskæppe imod nøjagtigt vederlag til nævnte præst fra Roskilde len. Han skal med det forderligste erklære, om den begærede gd. for belejlighed el. anden herligheds skyld kan mistes fra lenet og præsten, imod anden gd. og nøjagtigt vederlag, og indskikke sin erklæring i Kanc. (Efter hr. kanslers ordre). SjT, 32, 93. K. 1) Brevet står efter brev 31. maj. 27. maj (Kbh.) Bestalling for Oluf Steenwinkel at have tilsyn med Kbh. Han skal have flittigt tilsyn med gaderne og afpæle dem, som det bedst kan eragtes, at de kan have deres afløb og hullerne fyldes og højderne jævnes, så ingen opstemmer vandet den anden til skade. Han skal også give agt på, at ingen bygger ud på gaden. De trapper, som herefter opbygges fra gaden, må ikke gå videre ud på denne, end at der bliver 3 al. mellem rendestenen og trappen, så at gangvejen på gaden bliver ubehindret. I de gamle, små gader, hvor det ikke kan ske, skal han bekvemme sig det bedst mulige, i de ny gader, som er så store, skal rummet mellem husene og rendestenen være 6 al., og enhver skal for sin grund lade opsætte 2, 3 el. flere høje kampesten, som huset strækker sig, så vogne ikke kører og fordærver gangvejene mellem husene og rendestenen. De, der af mangel på fersk vand vil have regnbakke oven omkring husene el. render mellem husene, skal føre deres udløb ud med et velforvaret, vidt udløb og rør langs ned ad muren, så at regn ikke skal overslå dem, der går el. ager på gaden. Når han finder gaden brøstfældig el. ikke brolagt således, som den bør, eller nogen modsætter sig at bygge efter den foreskrevne måde, skal han tilkendegive det til byfogeden, som derpå skal forfølge det ved retten. For denne bestilling skal han årligt gives 100 rd. af byen foruden det, enhver vil give ham for hans umage. Når nogen herefter gør afvisning el. anstikning, og vil bygge nyt hus, det være sig adel el. uadel, gejstlig el. borger, skal han lade sig anvise ved OS efter sit skøde og det kort, som denne har på byens gader og pladser, og efter den anordning, som her meldes om. Dog skal det stå enhver frit for at lade deres bygning bygge el. fortinge ved ham el. andre bygmestre. SJR, 23, 87. (Tr.: KD, III, 370-71). K. 27. maj (Kbh.) De højlærde i Kbh. fik brev om, at hr. Niels Trolle har andraget, at han af kongens far til magesk. har fået udlagt kronens anpart i Rye Kirkes sognetiende liggende til Duebrødre i Roskilde imod hans gd. i Gimlinge s. og by i [Vester] Flakkebjerg h. i Antvorskov len og vildtbane, såvel som andet gods. Nævnte sognetiende kan ikke forundes ham og hans arvinger fra Duebrødre, formedelst fundatsen, som strider derimod, hvorfor han i dens sted begærer en gd. i Vollerslev s. og by, liggende til Vor Frue Kirke i Kbh., som skylder årligt 2 pd. byg, hvorimod til vederlag til nævnte kirke fra Roskilde len igen skal udlægges en krongd. i Merløse h. i Snævre, skylder årligt 7 td. byg, 2 td. havre. Han skal med det forderligste erklære, om den begærede gd. for belejligheds el. anden herligheds skyld kan mistes fra kirken imod den nævnte gd., og indskikke sin erklæring i Kanc. (Efter hr. kanslers ordre). SjT, 32, 92. K. 1) Brevet står efter brev 31. maj. 27. maj (Kbh.) Hr. Niels Trolle og dr. Jesper fik brev om, at Jørgen Walter, oberst, har andraget, at han forårsages for dem at indstævne mag. Erik Olufsen, sognepræst til Vor Frue Kirke i Kbh., for nogle domme afsagt ml. ham og mag. Simon Henning, med begæring, at adressaterne straks måtte befales at dømme i nævnte sager, på det han ikke skal opholdes med andre sager, som han har indstævnet for denne herredag. De får fuldmagt til straks at rette deres lejlighed efter at indstævne for sig i Kbh. JW og EO med andre interesserede i disse tvistige sager, og siden dømme efter det, der lægges i rette for dem. SjT, 32, 94. 1) Brevet står efter brev 31. maj. 27. maj (Kbh.) Falk Gøye fik brev om, når han besøges derom, og der bliver ledig plads i Sorø Skole, da at lade annamme Christen Nielsen Godstrup, søn af hr. Niels Christensen Godstrup, boende i Middelfart, forordne ham under disciplin og ellers forholde sig imod ham som mod andre skolebørn. SjT, 32, 94. 1) Brevet står efter brev 31. maj. 27. maj (Kbh.) Rigens hofmester fik brev om, at kongen dagligt overløbes af Kirsten Nielsdatter, hvis husbond Nicolas Ballie holdes i arrest her i byen. Da recessen formelder, at den, der tager nogen i arrest, straks skal forfølge ham, vil kongen, at såfremt han agter fortsat at holde NB i arrest, skal han straks give sag, forfølge den uden ophold og hente dom. SjT, 32, 95. 27. maj (Kbh.) Kronen har til magelæg fået en del gods af hospitalet i Kolding, liggende uden for vildtbanen, som er udlagt til afbetaling af kronens gæld, som Koldinghus lens jordebog om nævnte hospitalsgods formelder. Til vederlag har kronen til hospitalet udlagt følgende gods i Koldinghus len, Brusk h.: Almind s. og by: Laurids Pedersen, skylder årligt 1 ørte rug, 1 ørte byg, 2 td. malt, 1 ørte havre, 1 fjdg. smør, 1 brændsvin; Laurids Madsen skylder årligt 1 ørte rug, 1 ørte byg, 2 td. malt, 1 ørte havre, 1 fjgd. smør, 1 brændsvin; Jens Gregersen skylder årligt 1 ørte rug, 1 ørte byg, 2 td. malt, 1 ørte havre, 1 fjdg. smør, 1 brændsvin; Oluf Sørensen skylder årligt 1 ørte rug, 1 ørte byg, 2 td. malt, 1 ørte havre, 1 fjdg. smør, I brændsvin; Anders Jensen skylder årligt 1 ørte rug, 1 ørte byg, 2 td. malt, 1 ørte havre, 1 fjdg. smør, 1 brændsvin; Morten Jensen skylder årligt 1 ørte rug, 1 ørte byg, 1 ørte havre, 2 td. malt, 1 fjdg. smør, 1 brændsvin; Peder Jensen skylder årligt 1 ørte rug, 1 ørte byg, 2 td. malt, 1 ørte havre, 1 fjdg. smør, 1 brændsvin; Peder Pedersen skylder årligt 1 ørte rug, 1 ørte byg, 2 td. malt, 1 ørte havre, 1 fjdg. smør, 1 brændsvin; Hans Nielsen skylder årligt 1 ørte rug, 1 ørte byg, 2 td. malt, 1 ørte havre, 1 fjdg. smør, 1 brændsvin; Hans Jensen skylder årligt 1 ørte rug, 1 ørte byg, 2 td. malt, 1 ørte havre, 1 fjdg. smør, 1 brændsvin; Oluf Poulsen skylder årligt 1 ørte rug, 1 ørte byg, 2 td. malt, 1 ørte havre, 1 fjdg. smør, 1 brændsvin; Hans Gregersen skylder årligt 10 sk. 2 alb. Anst h.: Knurborg: Knud Pedersen skylder årligt 21 sk. 1 alb. penge, 1 skp. havre, 1 fjdg. smør, 1 brændsvin, 1 gås, 2 høns; Verst: Jens Olufsen skylder årligt 13 sk. 1 alb. Nørvang h.: Uhre: Jens Pedersen og Jens Clemendsen skylder årligt 1 mk. 1 sk. 1 alb., 2 ørter rug, 4 skp. havre. Slaugs h.: Vorbasse: Søren Pedersen skylder årligt 1 dl. 1 mk. penge, 1 fjdg. smør, 1 brændsvin, 1 fodernød, 1 lam, 1 gås, 2 høns, hvilke gårde og gods går lige op med de 1181/2 td. 31/2 skp. 2 alb. htk., som kronen har fået af hospitalet, med al deres ejendom, herlighed, landgilde, rente og rette tilliggelse, som er ager, eng, skov, mark, fiskevand og fægang, tørvegravning og lyngslet. JR, 11, 429. (Udt.: Kr. Sk., 2, 23-24. 27. maj (Kbh.) Å.b. om, at Hartvig Sax har andraget, at der endnu resterer 3 år af de 15, han er forundt Lønborggård i forpagtning, og begærer, at han må få nogen kompensation, fordi gården sammen med andet gods er blevet udlagt til Henrik Müller til betaling af kronens gæld. Kongen bevilger ham i de 3 næstfølgende år, beregnet fra Philippi Jacobi 1651, 500 rd. i årlig pension, hvoraf de 500 for nærværende år må afkortes ham i sidste års afgift fra Philippi Jacobi dag 1650 til årsdagen 1651, mens resten skal erlægges på behørige steder. De øvrige 2 års pension skal årligt betales ham el. hans enke efter ansøgning, hvilket befales rentemestrene. JR, 11, 431. Indl. 13. maj. 28. maj (Kbh.) Skøde til Maturin du Pont, kongens vognmand, på en plads liggende for til i Roskildegaden, er i bredden 60 al. og bag til mod David Klages plads også 60 al., siden er pladsen ved Augustin Pedersens udviste plads 108 al. og den fjerde side tvært over for lige så lang, hvilken byggeplads [slutning som skøde 18. marts, SjR, 23, 36]. SJR, 23, 89. (Tr.: KD, III, 371). K. 28. maj (Kbh.) Vincents Bille og Gunde Rosenkrantz fik brev om, at Jørgen Kruse til Ryomgård og Peder Grubbe til Lystrup har andraget, at der på Lystrup findes et forseglet skrin og deri adskillige breve og dokumenter vedkommede processen om Hofdalgårds pantsættelse såvel som nogle tvistige kontrakter, og de begærer at få kongens befaling til adressaterne om at åbne skrinet og udtage de breve, der kan være til oplysning i sagen. De skal begive sig til Lystrup, åbne skrinet og indlægge en rigtig fortegnelse under deres hænder og forsegling over det, som de tilstiller de interesserede, samt de tvistige kontrakter. SjT, 32, 95. K. Indl. 2. og 14. marts. 28. maj (Kbh.) Arent von der Kuhla fik brev om at anordne med bønderne, at de i beredskab holder høns, æg og lam, som de er kronen pligtige efter jordebogen, så kongen kan have det sikkert til det forestående bilager til den tid, hofmarskallen begærer det, dog at det iagttages, at det bedst mulige tilvejebringes, til hvilken ende hofslagteren skal udskikkes. SjT, 32, 95. K. Orig. (til Otte Pogwisch) i Frederiksborg lensark., LAK. Ligesådant brev fik hr. Axel Urup, Otte Pogwisch, hr. Christoffer Urne, hr. Frederik Reedtz. 28. maj (Kbh.) Arent von der Kuhla fik brev om, at Mathias Ove beklager, at den unge Caspar Fincke i Helsingør er ham 69 rd. skyldig efter rigtigt håndskrift, hvorfor han er tildømt at betale ham pengene. Siden har CF til ophold erhvervet kongens stævning til næstkommende herredag. MO begærer, at CF må tilholdes at stille kaution, fordi han har bragt sit bedste gods tilside. AK skal tilholde CF at stille MO kaution for nævnte sum, indtil sagens uddrag, el. sekvestere så meget af hans formue, som nævnte sum andrager. SjT, 32, 96. 28. maj (Kbh.) Oluf Brockenhuus fik brev om, at en del af kronens bønder i Kbh.s len på grund af misvækst, armod o.a. ulykkelig tilfald begærer at måtte få afslag på deres landgilde i forleden år. Da kongen af hans erklæring erfarer, at deres angivende er sandfærdigt, er han tilfreds, at kronens bønder må forskånes for følgende landgilde forleden år, hvilket skal godtgøres ham i hans regnskaber på Rtk. Skrevet på vort slot Kbh. 28. maj 1651. Ledøje. Jens Hansen, forarmet og kan ej udgive 3 pd. 1 td. byglandgilde, 2 td. tiendekorn, 3 td. havre, 1 lam, 1 gås, 3 høns, 4 skp. rytterlandgilde, 3 rd. ekkepenge; Jens Jyde, forarmet, kan ej udgive, som han resterer med, 1 pd. 6 skp. byg, 1/2 td. havre, 1 sk. grot, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 1 skp. og 1 fjdk. byg rytterlandgilde, 11/2 rd. ekkepenge; Laurids Madsen kan ej yde sin resterende landgilde, som er 1/2 pd. 6 skp. byg; Niels Gregersen kan ej yde af hans landgilde 1 pd. 6 skp. byg, 2 td. havre, 1 gås, 4 høns, 1 skp. 1 fjdk. byg rytterlandgilde; Jep Pedersen kan ej yde 21/2 pd. 1 td. byg, 3 td. havre, 1 lam, 3 skp. byg rytterlandgilde; Peder Madsen har el. kan ej yde 1 pd. 6 skp. byg, 1 sk. grot, 11/2 td. havre, 1 skp. 1 fjdk. byg rytterlandgilde; Peder Jensen slet forarmet, er intet at bekomme 31/2 pd. 6 skp. byg, 4 td. havre, 12 skp. tiendekorn, 4 skp. 1 fjdk. byg rytterlandgilde, 3 rd. ekkepenge; Anders Olufsen Skov 21/2 pd. 2 td. 1/2 skp. byg; Anders Nielsen 3 pd. 6 skp. byg, 3 td. havre, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 21/2 skp. 1 fjdg. byg rytterlandgilde; Anders Skomager 21/2 pd. 6 skp. byg, 3 td. havre, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 3 skp. 1 fjdk. byg rytterlandgilde, 3 rd. ekkepenge; Hans Jensen husmand 1 td. havre; Christen Jensen rester, som ej kan bekommes 2 pd. byg; Niels Ibsen 21/2 pd. 6 skp. byg, 21/2 td. havre; Risby: Mikkel Jensen Vibe kan ej yde 2 pd. byg, 1 fjdg. smør, 1 td. havre, 2 skp. byg rytterlandgilde; Henrik Nielsen 1 fjdg. smør; Niels Pedersen 1 pd. byg, 1 fjgd. smør; Hans Børgesen 1 pd. byg, 1 otting smør, 1/2 td. havre, 1 skp. byg rytterlandgilde; Niels Hansen 1 fjdg. smør; Herstedvester: Niels Lauridsen 1 pd. byg; Peder Rasmussen slet forarmet 2 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 2 td. havre, 3 rd. ekkepenge, 2 skp. byg rytterlandgilde; Jens Pedersens kvinde 2 pd. byg, 1 ort, 1 gås, 4 td. havre; Jens Nielsen 1 pd. byg, 1 td. havre, 1 skp. byg rytterlandgilde; Hans Nielsen 2 pd. byg; Rasmus Pedersen 2 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 1 fodernød, 2 penge, 2 td. havre, 15 sk.; Søren Hansen 21/2 pd. byg, 2 td. havre, 21/2 skp. rytterlandgilde; Andreas Hansen Mørch 4 td. byg; Mads Rasmussen rester 11/2 pd. byg, 6 mk. 12 sk., 2 td. havre; Poul Poulsen rester 1/2 pd. byg, 2 mk., 2 td. havre, 21/2 skp. byg rytterlandgilde; Jens Hemmingsen 11/2 pd. byg, 1/2 td. havre; Peder Nielsen 3 pd. byg, 6 mk. fodernødpenge, 3 td. havre, 3 skp. byg rytterlandgilde; Peder Nielsen 1 pd. byg, 1 td. havre, 1 skp. 1 fjdk. byg rytterlandgilde; Harrestrup by: Jens Christoffersen Vibe 1 pd. byg; Mogens Andersen 1 pd. byg; Jens Mogensen 11/2 pd. byg; Mads Pedersen 1 pd. byg, 3 td. havre; Laurids Pedersen 1 pd. byg; Ballerup: Anders Sørensen 1 pd. byg, 1 fjdg. smør, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 2 td. havre, 1'/2 rd. ekkepenge, 1 skp. byg rytterlandgilde; Skovlunde. Jørgen Olufsen 1/2 pd. byg; Christoffer Andersen 3 td. byg, 3 skp. byg rytterlandgilde; Jens Jensen og Oluf Pedersen 3 td. byg, 2 td. havre, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 1'/2 skp. byg rytterlandgilde; Niels Hansen 1 pd. byg, 5 mk. 4 sk. penge, 1 td. havre, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 1 skp. byg rytterlandgile; Saxe Svendsen 3 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 3 høns, 3 td. havre, 3 rd. ekkepenge, 3 skp. byg rytterlandgilde; Herlev: Morten Christensen 2 pd. byg; Mikkel Christensen 2 pd. byg; Mads Hansen 21/2 pd. byg, 4 td. havre, 1 lam, 2 høns, 3 skp. byg rytterlandgilde; Gregorius Lauridsen 11/2 pd. byg, 1 sk. grot, 11/2 mk. td. havre; Tibberup: Christen Mikkelsen 1 pd. byg; Peder Hansen 1 pd. byg; Laurids Jensen 1 pd. byg; Niels Pedersen 1 pd. byg. Glostrup s.: Ejby [»Lyby<<]: Anders Hansen 1/2 pd. byg, 3 td. havre; Laurids Mauritsen 1 pd. byg; Rasmus Pedersen 21 skp. byg, 2 skp. 1 fjdk. rytterlandgilde; Hvessinge. Laurids Sørensen 21/2 pd. byg, 2 td. havre, 21/2 skp. rytterlandgile, 3 rd. ekkepenge; Peder Jyde 21/2 pd. byg, 3 sk. grot 3 td. havre, 21/2 skp. byg rytterlandgilde; Erik Ibsen 2 pd. 1 td. byg, 2 skp. 1 fjdk. byg rytterlandgilde; Glostrup: Hans Nielsen 2 pd. byg; Niels Madsen 1 pd. byg, 2 td. havre, 1 skp. byg rytterlandgilde, 3 rd. ekkepenge; Peder Bundesen 1 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 11/2 td. havre, 1 skp. byg rytterlandgilde; Hans Pedersen 1 pd. byg; Jørgen Olufsen 1 pd. byg, 11/2 skp. byg rytterlandgilde; Brøndbyvester. Hans Olufsen 4 pd. 8 skp. byg, 3 td. havre, 1 gås, 4 høns, 4 skp. 11/2 fjdg. rytterlandgilde; Oluf Pedersen 2 pd. byg, 2 skp. byg rytterlandgilde; Laurids Lauridsen 1 pd. byg, 2 sk. byg rytterlandgilde; Laurids Holgersen Gårder øde 2 pd. byg, 2 lam, 2 gæs, 8 høns, 2 td. havre, 2 skp. byg rytterlandgilde, 3 rd. ekkepene; Oluf Holgersen 1 pd. byg; Tidmand Pedersen 1 pd. byg, 2 skp. byg rytterlandgilde; Brøndbyøster. Hans Olufsen 2 pd. byg, 2 td. havre, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 2 skp. byg rytterlandgilde; Hans Pedersen 1 pd byg, 3 mk. 2 td. havre; mag. Bertel 4 pd. byg, 3 td. havre, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 4 skp. byg rytterlandgilde; Peder Lauridsen 2 pd. byg, 2 td. havre, 1 lam, 4 høns, 3 rd. ekkepenge 2 skp. byg rytterlandgilde; Peder Jensen 1 pd. byg; Jørgen Terkelsen 1 pd. byg, 2 td. havre, 1 lam, 4 høns, 2 skp. byg rytterlandgilde, 3 rd. ekkepenge; Claus Pedersen 4 pd. byg; Anders Olufsen 1 pd. byg, 2 td. havre, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 2 skp. byg rytterlandgilde; Hans Holgersen 1 pd. byg; Hans Pedersen 2 pd. byg, 2 td. havre, 2 skp. rytterlandgilde, 3 rd. ekkepenge; Laurids Lauridsen 2 pd. byg, 1 lam, 2 td. havre, 3 mk. penge, 2 skp. byg rytterlandgilde, 3 rd. ekkepenge; Laurids Hansen 2 pd. byg, 2 td. havre, 2 skp. byg rytterlandgilde; Frands Poulsen 2 pd. byg, 2 td. havre, 1 lam, 4 høns, 3 rd. ekkepenge, 2 skp. byg rytterlandgilde; Niels Sørensen 2 pd. byg, 2 td. havre, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 3 rd. ekkepenge, 2 skp. byg rytterlandgilde; Ballerup: Rasmus Jensen 21/2 fjdg. smør, 5 td. havre; Avedøre. Jørgen Kjeldsen 2 pd. byg, 2 td. havre, 2 skp. byg rytterlandgilde, 3 rd. ekkepenge; Peder Hansen 1/2 pd. byg, 21/2 td. havre; Hans Rasmussen 1/2 pd. byg, 2 skp. byg rytterlandgilde; Poul Pedersen 1'/2 pd. byg, 21/2 td. havre, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 11/2 skp. byg rytterlandgilde, 3 rd. ekkepenge; Jens Lauridsen 1/2 pd. byg, 21/2 td. havre, 11/2 skp. byg rytterlandgilde, 3 rd. ekkepenge; Niels Hansen 1/2 pd. byg, 2/2 td. havre, 1/2 skp. rytterlandgilde., 3 rd. ekkepenge; Hans Chri° stensen 1/2 pd. byg, 21/2 td. havre, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 1 sk. grot, 3 rd. ekkepenge; Vallensbæk: Mikkel Olufsen 2 pd. 6 skp. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns; Laurids Jørgensen 2 pd. byg, 2 td. havre, 3 mk. penge, 2 lam, 2 gæs, 8 høns; Tranegilde. Anders Andersen 2 pd. 6 skp. byg, 2 td. 1 skp. havre, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 20 æg, 2 skp. 1 fjdg. rytterlandgilde; Ishøj: Peder Nielsen 1/2 pd. byg, 2 [?rd.] 4 sk. penge; Torslunde Lille. Laurids Olufsen 11/2 pd. byg, 1/2 td. smør; Jens Lauridsen 11/2 pd. byg, 1/2 td. smør; Albret Nielsen 11/2 pd. byg, 1 td. havre; Tåstrup [»Tolstrup«<]: Niels Simonsen 11/2 pd. 4 skp. byg, 1 td. havre, 1 lam, 1 gås, 2 høns; Morten Andersen 1'/2 pd. 3 skp. byg; Sengeløse. Anders Madsen 11/2 td. byg, 1/2 svin, 1/2 får, 2 høns, 2 sk. grot, 1 td. havre, 2 skp. byg rytterlandgilde; Vridsløsemagle. Jep Nielsen 3 pd. byg; Hans Nielsen i Valby Mølle, kan slet ingen landgilde give, eftersom møllen ligger øde, og går deraf årligen efter jordebogen foruden afslag for møllen at holde ved lige 3 pd. byg. Ølstykke h.: Farum: Påske Pedersen er forarmet og kan ikke yde 15 skp. rug, 16 skp. byg, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 1 sk. grot, 1 td. havre; Jens Jyde 15 skp. rug, 16 skp. byg, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 1 sk. grot, 1 td. havre; Stavnsholt: Christen Sørensen kan ej yde 1/2 fjdg. smør, 1 td. 1 skp. havre; Jens Ågesen 2 skp. rug, 1/2 fjdg. smør, 1 td. havre; Anders Nielsen 1/2 fjdg. smør, 1 td. havre; Mads Madsen 10 skp. rug, 1 otting smør, 1 td. havre; Saxe Lauridsen 1/2 pd. byg, 1 otting smør, 1 td. havre; Oluf Nielsen 3 ottinger smør, 3 td. havre; Christoffer Ibsen 1 otting smør, 1 td. havre; Peder Mikkelsens gd. er øde, skylder årligen 1/2 pd. rug, 1 fjdg. smør, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 1 sk. grot, 1 td. havre; Værløsemagle. Jens Rasmussen forarmet, kan intet yde 1 pd. rug, 1 pd. byg, 24 sk., 2 sk. penge, 3 rd. ekkepenge, 2 td. havre; Salomon Madsen 15 skp. rug, 18 skp. byg, 11/2 td. havre, 3 rd. ekkepenge; Niels Nielsen 1/2 pd. rug; Niels Børgesen 1/2 pd. rug; Værløselille. Jep Ibsen 6 td. 2 skp. rug, 2 td. byg; Bringe. Mads Olufsen 1 pd. rug, 1 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 2 td. havre, 2 rd. ekkepenge; Jens Lauridsen 1 pd. rug, 1 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 2 td. havre, 3 rd. ekkepenge; Kollekolle. Rasmus Madsen 1/2 pd. rug; Måløv: Oluf Andersen 1 pd. byg, 2 td. havre, 3 rd. ekkepenge; Niels Jensen 1 pd. rug, 1 pd. byg, 2 td. havre, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 3 [rdl?] 2 sk. landgilde, 3 rd. ekkepenge; Hans Olufsen 1 pd. rug, 2 td. havre; Niels Ibsen 1 pd. rug, 1 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 3 mk. 2 sk. penge, 2 td. havre, 3 rd. ekkepenge; Oluf Christensen 1 pd. rug; Sørup: Karen Jens Hansens 1 pd. rug, 1 pd. byg, 2 td. havre, 3 rd. ekkepenge; Peder Hemmingsen 1 pd. rug, 1 pd. byg; Ganløse. Rasmus Andersen kan ej yde 5 skp. rug, 6 skp. byg, 11/2 pd. byg; Hans Olufsen kan ej yde 11/2 pd. rug, 3 td. byg; Rasmus Andersen kan ej yde 5 skp. rug, 6 skp. byg; Oluf Pedersen kan ej yde 1 pd. rug, 1/2 pd. byg; Christen Pedersen kan ej yde 1'/2 pd. rug, 3 td. byg; Hans Nielsen 11/2 pd. rug, 1/2 pd. byg, 6 mk. havrepenge; Hans Pedersen 1/2 pd. rug; Knardrup: Mads Iversen kan ej yde 1/2 pd. 3 skp. rug, 2 pd. 4 skp. byg; Laurids Pedersen kan ej yde 11/2 pd. rug, 3 td. 1 skp. byg; Hans Christensen 1 pd. 3 skp. rug; Jens Jensen kom til en øde gd. 11/2 [uang.] rug, 11/2 pd. byg, 3 td. havre, 3 rd. ekkepenge; Kirsten Hans Engelbrets 1/2 pd. rug, 11/2 pd. byg, 3 td. havre, 3 rd. ekkepenge; Værløsemagle. Mads Hansen Jyde 1/2 pd. rug, 1/2 pd. byg; Peder Lauridsen Ørde 2 pd. rug, 2 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 4 td. havre, 12 sk. landgildepenge, 3 rd. ekkepenge; nok der for den kongetiende for 2 år 8 skp. rug, 12 skp. byg, 4 skp. havre; Morten Jensen Ørde 1 pd. rug, 1 pd. byg, 2 høns, 26 sk. penge, 2 td. havre, 3 rd. ekkepenge, kongetienden for 2 år 4 skp. rug, 6 skp. byg, 2 skp. havre; Peder Andersen Ørde 1 pd. rug, 1 pd. byg, 2 sk. penge, 2 td. havre, 1 lam, 3 rd. ekkepenge, kongetiende for begge år 4 skp. rug, 6 skp. byg, 2 skp. havre; Bringe. Laurids Knudsen 1/2 pd. rug, 1/2 pd. byg. Stenløse s. og by: Engel Nielsen 1/2 pd. rug, 11/2 pd. byg; Mads Nielsen 1/2 pd. 6 skp. rug, 1 pd. byg, 4 td. havre, 3 skp. rug rytterlandgilde; Anders Christensen 11/2 pd. 5 skp. rug, 5 skp. byg, 31/2 td. havre, 2 skp. byg rytterlandgilde; Jens Andersen 1 pd. rug; Mads Ibsen 1 pd. rug; Peder Pedersen 21/2 pd. rug, 21/2 pd. byg, 5 td. havre, 5 skp. rug rytterlandgilde; Hans Pedersen 1/2 pd. rug, 11/2 pd. byg, 3 td. havre, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 3 rd. ekkepenge, 3 skp. rug rytterlandgilde; Stenlille. Morten Svendsen 11/2 pd. rug, 1/2 pd. byg, 3 td. havre, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 3 rd. ekkepenge, 3 skp. rug rytterlandgilde; Christen Mikkelsen 1/2 pd. rug. Søsum: Jens Olufsen rester 1 pd. rug, 3 td. byg, 21/2 td. havre, 11/2 rd. ekkepenge, 11/2 skp. rug rytterlandgilde; Claus Rasmussen 1 pd. rug, 5 td. byg, 9 mk. ekkepenge, 2 skp. rug rytterlandgilde; Anders Andersen 17 skp. rug, 9 skp. byg, 1/2 rd. ekkepenge, 1 skp. 1/2 fjdk. rug rytterlandgilde; Joen Svend 12 skp. rug. Peder Bententsen 1/2 pd. rug, 3 td. byg; Jens Andersen 1 pd. rug; Oluf Jensen 17 skp. rug; Mads Ibsen 1 pd. rug; Mikkel Jensen 1/2 pd. rug; Niels Madsen 1/2 pd. rug; Niels Andersen 1/2 pd. rug; Anders Torbensen 1/2 pd. rug; Christen Mikkelsen 1/2 pd. rug; Søren Enevoldsens gd. er øde og Rasmus Andersen blev nødt dertil, dens landgilde, som ej noget kan bekommes, som er 17 skp. rug, 18 skp. byg, 2 høns, 1 skp. 11/2 fjdk. rytterlandgilde, 11/2 rd. ekkepenge. Veksø s. og by: Niels Rasmussen 1 pd. rug; Jens Olufsen 1/2 pd. rug, 3 td. havre; Anders Jørgensen 15 skp. rug, 1 td. byg, 31/2 td. havre; Bunde Lauridsen 1/2 pd. 5 skp. rug, 31/2 td. havre. Smørum s.: Smørumnedre. Niels Andersen 1 pd. rug, 1 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 1 får, 2 td. havre, 3 mk. 4 sk. kopenge, 3 rd. ekkepenge, 2 skp. rug rytterlandgilde; Johan Rasmussen 1 pd. rug, 1 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 1/2 får, 2 td. havre, 3 mk. 4 sk. kopenge, 3 rd. ekkepenge, 2 skp. rug rytterlandgilde; Anders Sørensen 1 pd. rug, 1 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 2 td. havre, 1/2 får, 3 mk. 4 sk. kopenge, 3 rd. ekkepenge, 2 skp. rug rytterlandgilde; Peder Olufsen 1/2 pd. rug, 1/2 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 1 td. havre 1/2 rd. ekkepenge, 11/2 mk. 2 sk. kopenge, 1 skp. rug rytterlandgilde; Søren Pedersens gd. øde, 1 pd. rug, 1 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 1/2 får, 2 td. havre, 3 mk. 4 sk. kopenge, 3 rd. ekkepenge, 2 skp. rug rytterlandgilde; Smørumovre. Oluf Jensen 12 skp. rug, 5 td. byg; Jens Sørensen 1/2 pd. byg, 3 td. havre, 3 rd. ekkepenge, 21/2 skp. rug rytterlandgilde; Mikkel Christensen 1 pd. rug; Erik Mogensen 1 pd. byg; Nybølle. Anders Andersen 12 skp. rug, 11 skp. byg, 1/2 td. havre, 1/2 skp. 1 fjdg. rytterlandgilde, 1/2 rd. ekkepenge; Anders Pedersen 9 skp. rug, 12 skp. byg, 1 td. havre, 5 ort ekkepenge; Anders Nielsen af 1 gd. 1 td. rug, 1 td. byg, 1 td. havre, 2 sk. grot, 1 skp. 1 fjdk. rytterlandgilde; nok af en anden gd. 16 skp. byg, 21/2 fjdk. rytterlandgilde; Slagslunde. Laurids Madsen 15 skp. rug, 18 skp. byg, 2 td. havre, 3 mk. 5 sk. da., 1 fjdg. svin., 11/2 skp. rytterlandgilde; Niels Jyde 5 skp. rug, 6 skp. byg; Peder Olufsen 6 skp. rug; Søren Ibsens gd. øde, 15 skp. rug, 18 skp. byg, 11/2 td. havre, 1 lam, 1/2 gås, 1 fjdg. svin, tiende for 2 år 61/2 skp. rug, 8 skp. byg, 2 høns, 3 mk. 6 sk. penge, 1/2 rd. ekkepenge, 11/2 skp. byg rytterlandgilde; for år 1649 6 skålpd. smør; Jep Bentsens gd. øde, 1/2 pd. rug, 1/2 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 1/2 svin, 3 mk. 6 sk. penge, 3 td. havre, 3 skp. rug rytterlandgilde, 3 rd. ekkepenge, 12 skålpd. smør, og for næstforleden år 12 skålpd. kongetiende for begge år 13 skp. rug, 16 skp. byg. Sokkelund h.: Gladsakse s. og by: Oluf Jensen 1 pd. rug, 15 skp. byg, 1/2 lødemk., 2 td. havre, 3 rd. ekkepenge; Niels Hansen 15 skp. rug, 1/2 pd. 3 skp. byg, 1/2 td. havre, 9 sk. ekkepenge; Peder Lauridsen 11/2 pd. rug, 1 pd. 6 skp. byg, 3 td. havre, 3 rd. ekkepenge; Peder Andersen 1 pd. rug, 1/2 pd. 6 skp. byg, 1 sk. grot, 3 td. havre, 3 rd. ekkepenge; Niels Pedersens gd. øde, 1 pd. 4 skp. rug, 18 skp. byg, 11/2 td. havre, 3 rd. ekkepenge; Peder Nielsen 1/2 pd. rug, 1 pd. 6 skp. byg, 2 sk. grot, 3 td. havre, 3 rd. ekkepenge; Peder Andersen. 11/2 pd. rug, 1 pd. 6 skp. byg, 3 td. havre, 3 rd. ekkepenge; Mørkhøj: Hans Clemetsen 2 pd. byg, 3 td. havre, 3 rd. ekkepenge; Laurids Olufsen 16 skp. byg, 3 td. havre; Thomas Pedersen 2 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 2 td. havre, 3 rd. ekkepenge; Peder Lauridsen 2 pd. 8 skp. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 8 sk., 2 td. havre, 3 rd. ekkepenge; Buddinge. Peder Nielsen 1/2 pd. rug, 18 skp. byg, 2 td. havre, 3 rd. ekkepenge; Peder Olufsen 12 skp. rug, 1/2 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 3 rd. ekkepenge; Niels Tidmandsen 1 pd. rug, 1 pd. 9 skp. byg, 3 td. havre, 3 rd. ekkepenge; Hans Nelausen 15 skp. byg, 15 skp. rug; Peder Olufsen 1 pd. rug, 15 skp. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 2 td. havre, 3 rd. ekkepenge, 2 td. lannebyg; Hans Olufsen 1/2 pd. rug, 1 pd. byg, 3 td. havre, 3 rd. ekkepenge; Anders Olufsen 1 pd. rug; Bagsværd: Peder Olufsen 1/2 pd. rug, 1/2 pd. byg, 1 gås, 2 høns, 3 sk. grot, 1 td. havre, 3 rd. ekkepenge; Jens Hansen 1 pd. rug, 1 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 3 høns, 2 td. havre, 3 rd. ekkepenge; Jørgen Poulsen 1 pd. rug, 1 pd. byg, 2 td. havre, 3 rd. ekkepenge; Anders Mortensen 1 pd. rug, 1 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 2 td. havre, 3 rd. ekkepenge; Mads Mortensen 1 pd. rug, 1 pd. byg, 2 gæs, 4 høns, 2 td. havre, 3 rd. ekkepenge; Hans Ibsen 1 pd. rug, 1 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 2 td. havre, 3 rd. ekkepenge; Svend Frandsen 1 pd. rug, 1 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 2 td. havre, 3 rd. ekkepenge; Øverød: Laurids Ibsen 1/2 pd. rug, 9 skp. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 1/2 svin, 1 td. havre, 3 rd. ekkepenge; Niels Jensen 1/2 pd. rug, 9 skp. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 1/2 svin, 1 td. havre, 3 rd. ekkepenge; Trørød: Jens Ibsen 1/2 fjdg. smør, 3/2 ort; Søren Møller 1/2 otting smør, 21/2 ort; Hans Jørgensen 11/2 otting smør, 21/2 ort; Værslev. Hans Jørgensen 1 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 1/2 svin, 2 sk. grot, 1 td. havre, 3 rd. ekkepenge; Morten Koch 1/2 pd. byg, 3 td. havre; Søren Andersen 11/2 pd. rug, 4 td. havre; Vanløse. Christen Jensen 1 pd. byg; Husum: Birgitte Peder Madsens 1 pd. rug, 1 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 2 td. havre; Peder Christensen 1 pd. rug, 1 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 2 td. havre, 3 rd. ekkepenge; Peder Pedersen 1 pd. rug, 1 pd. byg, 2 td. havre; Christen Iversen 1 pd. rug, 1 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 2 td. havre; Peder Nielsen 1 pd. rug, 1 pd. rug [byg?], 1 lam, 1 gås, 4 høns; Mikkel Andersen 1 pd. rug, 1 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 2 td. havre; Peder Pedersen 1 pd. rug, 1 pd. byg; Oluf Nielsen 3 pd. rug, 3 pd. byg, 1 otting smør, 3 td. havre; Oure Ydre. Niels Christensen 2 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 3 td. havre, 3 rd. ekkepenge; Peder Hansen 2 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 1 td. havre, 3 rd. ekkepenge; Poul Rasmussen 1 td. havre, 1 sk. grot; Hans Poulsen 1 pd. byg; Jens Nielsen 3 td. byg, 1 td. havre. Valby: Peder Hansen og Laurids Olufsen 1 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 1/2 får, 1/2 svin; Vigerslev: Niels Andersen 1 pd. byg, 1 fjdg. smør; Gentofte. Poul Jensen 1'/2 pd. rug, 3 td. havre, 3 rd. ekkepenge; Hans Nelausen 71/2 skp. rug, 1 td. havre; Hans Jensen og enken 3 td. rug, 1/2 td. havre; Niels Hansen 1'/2 pd. rug, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 3 td. havre, 3 rd. ekkepenge; Jens Hemmingsen 2 td. rug; Peder Olufsen 11/2 pd. rug, 1/2 pd. byg, 2 td. havre; Laurids Nielsen 1/2 pd. rug, 1/2 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 2 høns; Laurids Hansen 8 skp. rug, 2 td. havre, 9 mk. ekkepenge; Niels Eriksen 2 td. rug; Laurids Jørgensen 2 td. rug; Thomas Nielsen 2 td. rug; Jens Pedersen 2 td. rug; Oluf Jensen 2 td. rug; Niels Markorsen 2 td. rug; Laurids Nielsen 2 td. rug; Niels Jensen 2 td. rug; Peder Lauridsen 3 td. rug; Niels Pedersen 3 td. rug, 2 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 4 td. havre; Ordrup: Laurids Pedersen 15 skp. rug, 3 rd. ekkepenge; Svend Lauridsen 1 td. rug; Vangede. Jep Jensen 1/2 pd. rug, 1/2 pd. byg, 1 sk. grot, 4 td. havre; Peder Hansen 1/2 pd. 5 skp. rug, 1'/2 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 31/2 td. havre, 1 sk grot; Niels Hansen 21/2 pd. 6 skp. byg, 1 lam; Jep Tidemandsen 2 td. rug; Tidemand Olufsen 1/2 pd. rug, 1 gås, 1 td. havre; Ovre Øure. Hans Rasmussen 11/2 pd. byg, 1/2 lam, 1/2 gås, 1 høne, 11/2 td. havre, 9 mk. ekkepenge; Oluf Jensen 11/2 pd. byg, 1/2 lam, 1/2 gås, 1 høne, 11/2 td. havre, 9 mk. ekkepenge; Johan Lauridsen 2 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 2 høns, 2 td. havre, 3 rd. ekkepenge; Jep Lauridsen 3 pd. byg; Laurids Jensen 1 pd. byg; Peder Jensen 11/2 pd. byg; Laurids Nielsen 2 td. havre; Peder Møller i Lundby 5 pd. mel. Hvilket skal blive ham godtgjort i hans regnskaber på Rtk. SjT, 32, 96. 28. maj (Kbh.) Laurids Pedersen Barfod, tidl. herredsfoged i Skast h., har andraget, at han føler sig forurettet af Skast h.s sandemænd, idet de ved Viborg landsting har svoret ham fra hans fred, fordi han i nødværge ved et slag med den blotte næve ved venstre øre har slået Niels Hansen i Årre s. og by således, at han er død deraf. LPB begærer derfor kongens beskærmelse, således at han sikkert og frit kan indstævne sagen til videre oplysning og påkendelse. Kongen bevilger dette, dog skal han straks uden ophold lade sagen påtale og selv møde i retten. JR, 11, 432. 28. maj (Kbh.) Hr. Anders Bille har andraget, at der skal være tvivl vedr. det for nogle år siden begåede drab på hr. Jesper Andersen, sognepræst i Borum, og begærer oprejsning i sagen. Kongen bevilger, at han påny må begynde sagen og føre den til ende. JR, 11, 433. 29. maj (Kbh.) Skøde til Cort Thrap, der mister sin haveplads uden for Nørreport formedelst fæstningens fortifikation, på en plads til en have uden for Helsingørs Port liggende i Jyllandsgade, for til og bag til gaden imod Abraham Holtermanns plads, som er i bredden 56 al., i længden ml. mester Christoffer Beyers og mester Daniel Baltzers pladser 108 al., hvilken haveplads [slutning som skøde 18. marts, SjR, 23, 36]. SjR, 23, 89. (Tr.: KD, III, 371-72). K. 29. maj (Kbh.) Hr. Joakim Gersdorff fik brev om, at kongen har erfaret, at Arent von der Kuhla forholdes sit kvittansiarum for Kronborg len, fordi han resterer med at klarere 2 måneders voldskat. Da kongen erfarer, at almuen i lenet ikke har udgivet voldskatten endnu, er han tilfreds, at den må eftergives og AK af denne årsag ikke forholdes sit kvittansiarum. (Efter Otte Krags ordre). SjT, 32, 105. K. Orig. i DKanc. B 172. 29. maj (Kbh.) Hr. Henning Valkendorf fik brev om at forordne Mogens Mule til borgmester i Odense, tilligemed ham, der nu er, da kongen har erfaret, at borgmester Hans Nielsen er afgået ved døden. FT, 7, 90. K. (Efter hr. kanslers ordre). 30. maj (Kbh.) Kvittansiarum. Arent von der Kuhla har gjort endeligt regnskab for al indtægt og udgift af Kronborg Slot og len fra Philippi Jacobi 1645, da han fik det efter afd. Hans Ulrik Gyldenløve, og til årsdagen 1651. Han har desuden gjort regnskab for kornskatter, kobber- og tinskatter samt bådsmandsskatter o.a. kontributioner og inventarium, såvelsom de antegnelser, der har været gjort i hans regnskaber og skattemandtal, og han er intet blevet skyldig efter de på Rtk. indleverede regnskaber, mandtaller og inventariumsregistre. Kongen lader ham og arvingerne kvit, fri og kravsløse, dog skal han fremdeles svare til det inventarium, der bliver i behold ved slottet, og forklare det, når han aftræder fra lenet. SjR, 23, 90. K. 30. maj (Kbh.) Hr. Axel Urup fik brev om, at da mag. Simon [Henning] efter kongens befaling er suspeneret ab officio, skal han befale sin ridefoged på kongens vegne at tiltale ham efter de dokumenter, som bliver leveret ham. (Efter hr. kanslers ordre). SjT, 32, 105. 30. maj (Kbh.) Hr. Wentzel Rothkirck fik brev om at forskaffe [Philip Joakim] Barstorff, kongens gemals kammerjunker, en god ridehest af dem, der findes på Antvorskov Slot, i stedet for én, som han har afstået til Niels Banner. SjT, 32, 105. 30. maj (Kbh.) Konfirmation. Fru Margrete von der Lühe har begæret at få konf. på et brev, som er blevet fordærvet af fugtighed og sønderrevet, udstedt 30. dec. 1641.' Det lyder: Kongen har erfaret, at Sebber Kirke i Slet h. er ganske ringe og så godt som ingen vis indkomst har, så den ikke kan holdes ved magt, men er vedligeholdt af ML o.a., der har haft gården. Ligeledes har han erfaret, at den nuværende og tidl. lensmænd på Ålborghus intet regnskab har hørt af Sebber Kirke el. befattet sig med dens tiendeindtægt el. udgift. Kongen bevilger, at hun og hendes efterkommere, som får Sebberkloster, må nyde jus patronatus til kirken, og de skal når sognet bliver ledigt forsørge sognefolket med en god, kristelig og lærd person til sognepræst, som skal kendes duelig af superintendenten i Vendelbo stift. Hun skal lade sognepræsten nyde præstegården med al dens tilliggende samt præstetienden, forbedre kirken med dens indkomst og forsørge kirketjenesten med det, der behøves. - Kongen konf. brevet i alle ord og punkter. JR, 11, 433. 1) Jf. KB, 1641, 677. 2) Dvs. Sebberkloster. 30. maj (Kbh.) Jørgen Seefeld fik brev om, at der er blevet akkorderet med Morten Panck, borgmester i Kolding, om reparation af Koldinghus Slot. JS skal på hans ansøgning, når der begyndes med den, lade gøre al fornøden befordring med dygtige pligtsfolk blandt bønderne, såvel som nødvendige heste og vogne, når der er behov for at flytte og føre materialerne, såvel som de mursten, der skal tages ved kongens gd. Nygård at fremage dertil. Han skal også anvises belejlige pladser, hvor han kan henlægge materialerne under lås og slå, mens byggeriet varer. Desuden skal JS ubehindret lade ham få de redskaber, som er fornødne til håndværksfolkenes arbejde og findes der på stedet og give ham og hans betroede fri adgang på lofter o.a. steder på slottet, hvor arbejdet kan falde, og hans tilsyn behøves. JT, 12, 346. K. 30. maj (Kbh.) Hr. Anders Bille og bispen i Århus fik brev med henvisning til hosføjet supplikation af hr. Mikkel Lambretsen, sognepræst til Borum og Lyngby sogne i Skanderborg len, og Kirsten Pedersdatter, den tidl. sognepræsts enke, angående tvistigheder ml. dem såvelsom KPs mor. Han skal fordre de nævnte interesserede for sig, høre dem og siden efter ordinansen o.a. kgl. forordninger enten forhandle i mindelighed el. skille dem ved endelig dom. Hvad de forretter, skal de under deres hænder og signeter give beskrevet fra sig til de interesserede. JT, 12, 347. 30. maj (Kbh.) Ebbe Gyldenstjerne fik brev om, at Mikkel Hansen i Erritsø klageligen har andraget, at hans gård, hans formue og avl ved en ulykkelig ildebrand ved Martini 1650 er blevet opbrændt, og begærer, at han må få nogen forskånsel og afslag på sin landgilde. Da kongen af EGs erklæring og medfølgende tingsvidner erfarer, at hans angivende er sandfærdigt, og da han vil, at MH bedre kan komme på fode igen, er han tilfreds, at han må forskånes for landgilde fra Philippi Jacobi 1650 til årsdagen 1651, hvilket skal godtgøres EG. JT, 12, 347. Orig. i Koldinghus lensrgsk., RA. 30. maj (Kbh.) Henrik Thott og bispen i Århus fik brev om at lade Anders Nielsen' indkomme i Randers Hospital, når der bliver plads ledig, og siden gøre den anordning, at han kan blive underholdt der lige ved andre hospitalslemmer. JT, 12, 348. Indl. 11. maj og udat. Ligesådant brev fik Laurids Ulfeldt og bispen, at indtage Oluf Sørensen og Niels Poulsen i Horsens Hospital. Nok Erik Rosenkrantz og bispen at lade Søren Rasmussen annamme i Århus Hospital. Orig. i Århus bispeark. (C 3-2027), LAV. 1) Af Indl. fremgår, at han var af Dover s. i Skanderborg len. 31. maj (Kbh.) Bevilling til Jørgen Holst bogfører til toldfrit at indføre sine bøger. Generaltoldforvalteren skal lade ham nyde samme toldfrihed som hidindtil. SjR, 23, 91. 31. maj (Kbh.) Hr. Niels Trolle fik brev om, at kongens svoger hertug Ernst August af Braunschweig-Lüneburg og hertug Philip af Glyksborg med sin gemal, unge herrer og frøkener, hertug Hans Christians gemal af Sønderborg med deres unge herrer og frøkener er forventet med det forderligste at begive sig hid til Kbh. Han skal defrayere og friholde dem og medhavende folk og siden forsyne dem med fornødne heste og vogne. (Efter Otte Krags ordre). SjT, 32, 89. K. Orig. (til HV) i Odensegård lensark., LAO. Ligesådant brev fik Jørgen Seefeld, hr. Wentzel Rothkirck, hr. Henning Valkendorf, hr. Jørgen Brahe, hr. Mogens Kaas. 1) Står ml. breve 17. maj og 20. maj. 31. maj (Kbh.) Hr. Wentzel Rothkirck fik brev om, at en del fyrstelige personer med det forderligste ventes hid ind i riget. Når de ankommer til ham, skal han gøre sit bedste for at beholde dem hos sig natten over, så de om andendagen derefter kan komme til Roskilde om aftenen, eftersom der ikke er lejlighed på Ringsted Kloster til, at de kan forblive der natten over. SjT, 32, 105. K. 31. maj (Kbh.) Jægermesteren fik brev om på ansøgning fra mag. Enevold Nielsen, kannik i Roskilde Kapitel og sognepræst i Roskilde, at være ham en dåhind og 2 rådyr følgagtig til hans datters bryllup. Han skal lade dem skyde i vildtbanen ved Abrahamstrup, og EN har erlagt betaling i Kongens eget Kammer. SjT, 32, 106. 31. maj (Kbh.) Henrik Gyldenstjerne fik brev om, at kongens svoger hertug Ernst August af Braunschweig-Lüneburg snarest forventes til landet, og HG skal rette sig efter at gelejde ham fra Assens færgested igennem landet til Kbh. med medhavende folk og suite, idet kongen. har befalet lensmændene fri traktement og fordringskab. FT, 7, 90. K. Ligesådant brev til Tyge Below at gelejde hertug Philip af Glyksborg med hans gemal, unge herrer og frøkener. Så og Erik Quitzow at gelejde hertug Hans Christians gemal af Sønderborg med deres unge herrer og frøkener. 31. maj (Kbh.) Hr. Iver Vind fik brev om, at Henning Pogwisch til Hollufgård har ladet andrage, at han nylig har ladet bygge og fundere en hgd. i Vejlby s. og begærer at måtte bevilges fornøden stoleplads i Vejlby Kirke, hvis jus patronatus følger kronen under Dalum Kloster. Kongen anmoder IV om at udvise ham dette. Da han af IVs erklæring erfarer, at der er stor uskikkelighed med stolestaderne i denne kirke, så at karlene og kvindfolkene skal stå sammen og kvindfolkene på karlfolkenes side, skal han afskaffe sådan uorden og gøre den anordning, at enhver nyder sit stolestade der i kirken; karlene på karlenes side og kvindfolkene på kvindfolkenes side, eftersom han årligt giver tiende til kirken. FT, 7, 91. K. 1. juni (Kbh.) Skøde til Jacob von Hamb, borger i Kbh., på en byggeplads liggende for til ved Prinsens Kanal, som er bred til gaden 30 al. og tværtover bagtil lige så bred, siden er pladsen i længden ved Anna, afd. Gert Meyers plads 60 al. og den fjerde side tvært imod lige så lang, hvilken byggeplads [slutning som skøde 18. marts, SjR, 23, 36). SjR, 23, 91. (Tr.: KD, III, 372). K. 1. juni (Kbh.) Peder Sørensen, urtegårdsmand, fik konf. på ansættelsebrev af 14. marts 1643' som urtegårdsmand på Koldinghus Slot. JR, 11, 435. 1) Se KB, 1643, 444. 2. juni (Kbh.) Bevilling til amagerne i den ny hollænderby på ladegården ved Kbh.s Slot. Kongen bevilger Dirick Clausen Reiners, Johan Corneisen, Pejter Jacobsen, Claus Sigbracktsen på deres egne og 16 medkonsorters vegne ladegården på konditioner: 1. De må nyde ladegårdens marker og alt tillæg, undtagen søerne og dammene, som kongen forbeholder sig, for dem og efterkommere for 700 rd. årlig afgift el. og leverance til kongens hofholdning af varer, som kan tilvejebringes hos dem, for følgende pris: 1 kalv, som er 1 måned gl., 4 rd., 1 lam 1 rd., 1 pd. fersk smør 8 sk. da., 1 potte sødmælk 1 sk. da., 2 potter surmælk 1 sk. da. Herforuden skal de til lensmanden på Kbh.s Slot og hans efterkommere levere det, som hans formand tilforn har bekommet af ladegården, som er ugentlig 4 pd. smør, 16 potter surmælk, 12 potter sødmælk. 2. De er forpligtet til at opbygge en by på 20 gde på ladegårdens mark, hvor de udvises plads, el. de forløves plads at opsøge, hvorimod de og deres efterkommere skal nyde de privilegier, som de og deres forfædre har nydt i den holl. by på Amager. Ej heller skal de pålægges anden tynge med tiende af korn el. kvæg til bisp, provst el. degn. Dog skal de om sommeren, når behov gøres, på 8 el. 14 dages tid græsse de øksne og lam, som indkøbes til kongens fornødenhed og efterhånden skal slagtes, dog at køkkenskriveren bestiller, lønner og betaler dem, som vogter kvæget. Om vinteren skal de på foder holde øksne, får og lam, som bestilles og bruges til hofholdningen, og der skal forholdes med betalingen som i Peder Svenskes tid, da han før dem havde ladegården i forpagtning, dog vil kongen lade tallet på nævnte moderere. 3. De bevilges at bruge de store huse på ladegården, mens de små huse, når de nedbrydes, forundes dem til at bygge med. 4. Angående kirken, som de begærer at bygge, vil kongen komme dem til hjælp efter tidernes og midlernes beskaffenhed. Men broer, bomme og gærder skal de, så vidt ladegårdsmarkerne strækker, lade gøre på egen bekostning og holde ved magt. 5. De og deres efterkommere skal være forskånet for alt hoveri og rejser, undtagen når kongens fadebur flyttes. SjR, 23, 93. (Tr.: KD, III, 372-73). 2. juni (Kbh.) Skøde til Laurids Mikkelsen på en plads uden for Kbh.s fæstning liggende for til i den ny afstukne Helsingørsgade og er bred 56 al. og bag til imod Christoffer Beyers plads lige så bred, i længden er pladsen på begge sider imellem Jochum Walspurgers og Abraham Holtermanns pladser 108 al., hvilken plads [slutning som skøde 18. marts, SjR, 23, 36]. SjR, 23, 94. (Tr.: KD, III, 373). K. 2. juni (Kbh.) Bevilling til Jørgen Krøger, der efter sin beretning har tjent ungefær 8 år her i riget, til frit at nedsætte sig i Næstved og der bo og blive i 4 år og i den tid være fri for al borgerlig og byens tynge, regnet fra brevets dato. SjR, 23, 95. K. Ligesådant brev fik Søren Nielsen at bo i Næstved på 4 års tid, som havde tjent her i riget ungefær [ikke udfyldt] års tid. Ligesådant brev fik Christoffer Rossius at bo i Næstved på 4 års tid, som havde tjent her i riget ungefær 4 års tid. Kbh. 19. juni 1651. Ligesådant brev fik Hans Becke at bo i Stege på 4 års tid, som havde tjent her i riget ungefær 11 års tid. Kbh. 20. juni 1651. 2. juni (Kbh.) A.b. om Vordingborg marked. Efter ansøgning fra menige borgerskab i Vordingborg har kongen bevilget, at der årligt må holdes hestemarked i byen, mandag og tirsdag hver uge i fasten, samt et årligt marked på Skt. Fransciskus' dag, den 4. okt. SjR, 23, 92. K. Efter Otte Krags ordre. 2. jun (Kbh.) Arent von der Kuhla fik brev om, at skriveren på Kronborg begærer, at han må bevilges skriverskæppe, så at de bønder på lenet, der ikke giver skriverskæppe, i stedet for penge må give dette, som det andetsteds er brugeligt. Da kongen af AKs erklæring erfarer, at hans far har bevilget, at lensmanden der skulle forordne skriveren sin skriverskæppe hos bønderne, hvilket dog ikke skete, skal han herefter tilholde bønderne hver årligt at udgive skriverskæppe, og skriveren skal for sin bestilling ikke fordre videre hos bønderne. SjT, 32, 106. K. 2. juni (Kbh.) Rentemestrene fik brev om, at kongen af erklæring fra hr. Mogens Kaas til Støvringgård erfarer, at Knud Lerche i Nysted, Jens Pedersen i Maribo og Jacob Lerche i Nyborg skal være forregnet 3 td. htk. på en gård, de har bekommet til udlæg i deres forstrækning, idet en okse, som kun var en foderokse, blev dem tilregnet som en staldokse. Han skal tilfredstille de tre med andet gods. (Efter Otte Krags ordre). SjT, 32, 106. Orig. i DKanc. B 179g. 2. juni (Kbh.) Henrik Müller fik brev om, at kongen har akkorderet med Morten Panck, borgmester i Kolding, at han forsvarligt skal lade Koldinghus reparere. Dertil er bevilget ham straks 500 rd. og til førstkommende Michaelis 1.000 rd., og i marts 1653 1.000 rd., som han skal lade annamme i toldkisten. SjT, 32, 106. 2. juni (Kbh.) Bevilling. Christen Simensen, der ifølge sin beretning har tjent i 14 år her i riget, får bevilling til at nedsætte sig i Nakskov og bo der i 4 år, regnet fra brevets dato, og i den tid være fri for al borgerlig og bys tynge. SmR, 7, 33. K. Ligesådant brev fik Lorentz Jensen, som i lige måde har tjent her i riget i 14 år, at bo i 4 år i Vordingborg og være fri for al borgerlig og bys tynge. 2. juni (Kbh.) Valdemar Lykke, oberstlt. over det jyske regiment, forårsages på regimentets vegne at rejse her og der i landet, og det befales alle embedsmænd, borgmestre og råd, fogeder o.a., at forskaffe ham heste og en borgervogn el. to bøndervogne, hvor borgervogne ikke kan fås, og fri færge over færgestederne, således at han uden noget ophold ved dag og nat kan komme over. JR, 11, 436. 2. juni (Kbh.) Mogens Høg fik brev med henvisning til supplikation fra en del af kronens bønder i hans len. Han skal, så vidt det er muligt og med rette, forhjælpe supplikanterne til rette, så de ikke utilbørligt tribuleres med deres tiende, og ellers så vidt muligt mægle [midler?] ml. dem og den, som nyder tiende i deres sogn efter fæstebrev, så kongen kan være forskånet for videre overløb. JT, 12, 348. K. 2. juni (Kbh.) Jørgen Seefeld fik brev om, at der er akkorderet ml. kongen og Morten Panck, borgmester i Kolding, om at han forsvarligen skal lade Koldinghus Slot reparere, hvortil han er lovet 4.500 rd., og han har allerede fået 1.000 rd. deraf på regnskab fra Rtk. JS skal straks af pengene i toldkisten dér levere MP 500 rd. og til førstkommende Skt. Michaelis 1.000 rd. og til marts næstfølgende år 1652 1.000 rd. og resten, som er 1.000 rd., til marts 1653. JT, 12, 348. K. (Efter Otte Krags ordre). 3. juni (Kbh.) Borgmester Laurids Nielsen i Præstø fik brev vedrørende en plads kaldet Nysø. Frederik Reedtz har med kongens bevilling til LN solgt den øde moradsplads uden for byen ved overdrevet, kaldet Nysø, efter udstedt brev med henvisning til kongens befaling, dat. Kbh.s Slot 13. juni 1650', med henvisning til LNs andragende, at han for nogle år siden er bevilget nævnte plads, hvorpå han har gjort nogen bekostning og muligt må gøre endnu større, og derfor begærer at måtte få den for betaling. FR har af kongen fået befaling til at lade pladsen vurdere og afhænde og afpæle, og LN og hans arvinger skal være indstillet på at lade gøre et udløb med vand, hvormed byens og udvist jordsmonnet og ladet det afpæle og vurdere af 4 borgere i Præstø, og efter hosføjet tingsvidne er det fra markkæret ned med vejen den søndre ende 64 favne, den nordre ende fra markgærdet ned til vejen 100 favne, den vestre ende ud med markgærdet 98 favne, og den Østre ende ud med vejen 94 favne, og de har vurderet pladsen for 30 sldl. à 64 sk. da., for hvilken sum FR har solgt pladsen, og LN har erlagt pengene i Vordingborg skriverstue. Vordingborg Slot 21. maj 1651. Frederik Reedtz. - Kongen stadfæster dette. SjR, 23, 95. K. 1) Se KB, 1650, 187-88. 3. juni (Kbh.) Skøde til Laurids Christensen Skaffun på en byggeplads liggende for til på den ny afstukne Klerkegade 18 al. til gaden og bag til ligeså bred, siden er pladsen ved Erik Jørgensens ny udviste plads 30 al. og den fjerde side tvært over lige så lang, hvilken byggeplads [slutning som skøde 18. marts, SjR, 23, 36]. SjR, 23, 97. (Tr.: KD, III, 374). K. 3. juni (Kbh.) Kvittansiarum. Jørgen Kaas til Gudumlund har gjort endeligt regnskab for al gæld, told, sise, vrag og rodhuggen skov samt sagefald af præster og degne af Jungshoved len fra Philippi Jacobi 1649, da han fik det efter hr. Ove Giedde, og til årsdagen 1651, da han igen blev det kvit. Han har desuden gjort regnskab for den tredje part af lenets visse indkomst for et år, fra Philippi Jacobi 1650 til årsdagen 1651 og gjort rigtighed for lenets inventarium. Han er intet blevet skyldig efter de på Rtk. indleverede kvittanser, beviser og inventariumsregistre, og kongen lader ham og arvingerne kvit, fri og kravsløse. SjR, 23, 98. K. 3. juni (Kbh.) Bevilling. I Kristianstad skal vinhandelen ganske være nedlagt, så at der ofte næppe kan fås en potte vin til kirken el. syge folk, således som det også fremgår af hr. Henrik Lindenovs erklæring. Derfor bevilger kongen, at Mogens Madsen, borger i byen, som den eneste til bedste for den rejsende mand så vel som for indbyggerne må indrette en vinkælder og holde spansk og fransk vin og brændevin, så vel som al anden fremmed drik, som ikke allerede er forbudt. Dog skal han være forpligtet til for en billig pris at sælge god, uforfalsket vin af alle slags. SkR, 6, 218. Indl. 25. og 29. marts. 3. juni (Kbh.) Bevilling. Jacob Pedtz og konsorter fik efter ansøgning bevilling på Stokkerup Mølle i Herrisvad Klosters len i Skåne, som tilforn har været et messingværk, men nu er øde og ruineret, idet han på egen bekostning agter at lade opsætte en hammer til at udsmede jern og stål og at anrette et værk til at gennemdrage ståltråd, således som det fremgår af Henrik Ramels erklæring. Dog skal han og hans arvinger være forpligtet til af hvert skippd. jern og stål, som forarbejdes, at give 1 rigsort til kronen. SkR, 6, 219. Indl. 3. juni. 3. juni (Kbh.) Å.b. om Nykøbing Kirke. Sognepræsten har med borgmestre og råd og kirkeværgerne i Nykøbing andraget, at kirken er meget brøstfældig, og at der behøves en anselig forlag til dens reparation og begærer hjælp dertil af alle kirkerne i Fyns stift. Kongen bevilger, at hver kirke med midler i stiftet udgiver 3 rd. Kirkeværgerne el. andre, som har indsigt med stiftets kirker, skal lade Nykøbing Kirke være 3 rd. af hver kirke følgagtig, når de ansøges derom. SmR, 7, 33. K. 3. juni (Kbh.) Erik Krag fik konf. på et åbent mandat, dat. Glückstadt 10. sept. 1630, vedr. Lydumgårds enge i Bork Mærsk ved Sønder Bork. 1) Se KB, 1630, 232. 3. juni (Kbh.) Erik Krag fik konf. på et brev, dat. Haderslevhus 21. jan. 1639,' vedr. Lydum marskenge. JR, 11, 437. 1) Se KB, 1639, 627. 4. juni (Kbh.) Simen Jonasen, visiterer i Øresund, fik kvittering for varer, som er blevet konfiskeret i Sundet, og som han har ladet levere i Kongens eget Kammer. I pakke nr. 1 blev befundet 1 stk. sort trehår slet fløjl, holder 49 brabantske al., 1 stk. tohår løkkefløjl, holder 53 brabantske al., 32 brabantske al. sort Genueser taft, 34'/2 al. vatteret sort bobien; i pakke nr. 2 32 al. musteus plys, 321/2 brabantske al. livfarvet plys, 49 brabantske al. sort flos, 221/2 brabantske al. hirdtz-farvet flos, 37 al. brabantsk sort plys, 30 brabantske al. halvandethår sort slet fløjl, 20 brabants al. tohår sort slet fløjl, 20 brabants al. sort taft, 20 brabants al. hvid vatteret bobien med sølvtråd i, 20 brabantske al. livfarvet atlask, 26 brabantske al. hvid atlask, 1 stk. sort kruset flor, 47 al. lang, 6 par affarvede kvindestrømper; i pakke nr. 3 25 al. mergrøn taft, 44 brabants al. sort taft, 51 brabants al. sorte tersenelle, dobbelt brede, 34'/2 brabants al. rødt plys, 36 brabants al. brandgul plys, 46 brabants al. isabelfarvet atlask, 49'/2 al. rødt atlask, 34 al. vatteret sidenmoer, 40/2 al. blommet sidenmoer, 55 brabants al. hvid atlask, 471/2 al. livfarvet atlask, 2/2 al. uægte? carteck?, sorte kniplinger 44 al. 3 kvarter, 30 al. brede kniplinger, 21, 59, 29, 44'/2, 70, 42, 371/2, 34, 32, 40 al. 3 kvarter ditto, 23 al. 3 kvarter, 70 al., 28, 109, 118, 63, 70, 98, 143, 501/2 al., 51 al. 3 kvarter, 33, 49, 34, 931/2, 331/2 al. ditto, 59 al. hvide kniplinger, 6, 6, 6, 6, 4 al. 3 kvarter, 6, 6, 6, 6, 12, 6, 5 al., 31/2 kvarter, 12, 6, 5, 24, 6, 5, 10, 12, 12, 41/2, 6, 14 al. 31/2 kvarter, 6, 12, 12, 12, 131/2, 10, 12, 6, 6/2, 12, 12, 12, 6, 6, 12, 6, 12 al. [ditto], 94 par ekker, vævede kniplinger 42 al., 24, 12, 24, 24, 24, 24, 24, 24, 12, 12, 18, 12, 12, 24, 24, 24, 24, 24 al., hvorfor han kvitteres. SjR, 23, 99. 4. juni (Kbh.) Hr. Anders Bille fik brev om at give auditøren Frederik Gisse, de tvende ingeniører Hoffmann og Bysser, såvelsom tvende konstabler, som ikke findes indført i den sidste om militien gjorte reduktion, deres årlige traktement efter indholdet af deres bestallingsbreve. JT, 12, 349. K. 5. juni (Kbh.) Hr Axel Urup fik brev om, at Christoffer Helmers og Peter Burmester har andraget, hvorledes de sammen med flere efterladte er tilfaldet en arv efter Hans Helmers, fhv. borger i Køge. Efter loven må arven ikke inden år og dag være dem følgagtig, og da en del af den består i købmandsvarer som rug, byg og malt, som efterhånden fordærves, begærer de, at disse varer til bedste for arvingerne må sælges af boet, mens de endnu kan være noget værd. Han skal tilholde borgmestre og råd i Køge, at de gør den fornødne anordning, så varerne kan sælges det dyreste, som er muligt, og pengene hensættes indtil skifte. SjT, 32, 107. 6. juni (Kbh.) Bevilling for Herman Eggertsen, borgmester i Holbæk, og hans søn Niels Nielsen efter begæring til at lægge render af slotsgraven og i deres gårde til bedre fortsættelse af deres næring, eftersom de har stort besvær med vand, som de behøver til deres støbning. Af Oluf Brockenhuus' erklæring erfarer kongen, at de med vogne må hente vandet af slotssøen til deres støbning. Han bevilger, at de på egen bekostning må lade vandet lede ved render. SjR, 23, 100. K. 6. juni (Kbh.) Skøde til Peder Olufsen Møller, der for nogle år siden har mistet en haveplads uden for Nørreport i Kbh., på en haveplads på det samme mål liggende uden for Helsingørs Port ved Paille-maillen, som er i sin bredde for og bag 39 al., i længden i Søgaden 90 al. og den fjerde side lige tvært over lige så lang, hvilken haveplads [slutning som skøde 18. marts, SjR, 23, 36]. SjR, 23, 101. (Tr.: KD, III, 374). K. 6. juni (Kbh.) Skøde til Abraham Holtermann på en haveplads uden for Helsingørs Port i Kbh. Han har mistet sin have uden for Helsingørs Port formedelst anlæggelsen af de ny gader og har fået udvist en anden haveplads liggende for til på den ny afstukne Helsingørsgade og er i sin bredde 56 al., bag til imod Cort Thraps plads ligeså bred, i længden på begge sider imellem Poul Dues og Laurids Mikkelsens pladser 108 al., hvilken haveplads [slutning som skøde 18. marts, SjR, 23, 36]. SjR, 23, 102. (Tr.: KD, III, 374). K. 6. juni (Kbh.) Skøde til Erik Jørgensen på en haveplads ved Paille-maillen i Kbh. Han har på grund af byens nu foretagne fortifikation mistet en haveplads uden for Helsingørs Port ved stranden og har til vederlag fået udvist og afmålt en anden haveplads liggende ved Paille-maillen, som er i bredden for og bag 39 al., i længden ml. Peder Olufsens og Jacob Petersens pladser 90 al., hvilken haveplads [slutning som skøde 18. marts, SjR, 23, 36]. SjR, 23, 102. (Tr.: KD, III, 374-75). K. 6. juni (Kbh.) Hr. Joakim Gersdorff fik brev om, at kongen er tilsinds at beholde de udstukne kobberplader, som afd. Simon de Pas har forfærdiget og tilstillet kongen. Han skal på ansøgning fra SPs arvinger betale dem 300 rd. SjT, 32, 108. K. 6. juni (Kbh.) Efter Mads Jensen Ringkøbings begæring har kongen bevilget, at Hans Due, borger i Kolding, i nærværende herredage må gå i rette på hans vegne og erhverve dom i den sag, som MJ har ladet indstævne til herredagene. JR, 11, 439. 7. juni (Kbh.) Bernt Suus, hoffourer, har andraget, at han i 16 år tjente kongen i den tid, denne var i Stift Bremen, og da i årlig løn fik 50 dl., og nu siden kongen er kommet i regimente her i riget, har han alene fået 34 kur. dl., eftersom den tidl. hoffourer ikke fik mere. Han begærer, at han må beholde sin tidl. besoldning. Da han har tjent kongen så længe, bevilges han 50 rd. årligt, regnet fra kongens hyldingstid 6. juli 1648, hvilket dog ikke skal tages til konsekvens for hans efterkommere i bestillingen. SjR, 23, 103. 7. juni (Kbh.) Hr. Tage Thott fik brev om, at hr. Oluf Svane, medtjener til Lunde Domkirke, har andraget, at der nu næsten er forløbet en seksårsperiode, hvor han havde fået efterladt en årlig ydelse af 4 td. og 2 skp. alterhavre, der af Bjellerup s. skulle udgives til Malmøhus Slot. Han begærer, at havren fortsat må efterlades ham, indtil sognet igen kan komme på fode. Af TTs erklæring ses, at sognet er ringe og moksen øde, så sognepræsten, der ellers har en ringe indtægt, lidet el. intet kan få deraf. OS må derfor de næste 4 år være forskånet for ydelsen, og det skal godtgøres i TTs regnskab. SkT, 8, 171. Indl. 28. april og udat. 8. juni (Kbh.) Roskilde Kapitel fik brev om, at der forventes adskillige fremmede herrer hid til det forestående bilager, og da det vil falde kronens bønder alt for tungt alene at hidføre dem med hoshavende folk, beder kongen adressaterne om at komme til hjælp med kapitlets bønder. SjT, 32, 108. K. 8. juni (Kbh.) Christoffer Lindenov fik brev om med det forderligste ved fiskalen at lade efterse, hvad tømmer der nu findes ubrugt på Holmen af det, som Sigvart Friis har ladet levere. Han skal i overværelse af ham og 2 af kongens tømmermænd med god forstand derpå lade det måle i længden, tykkelsen og bredden og rigtigt taksere i overværelse af dem, der tilforn har målt og takseret tømmeret. Han skal også lade dem forhøre på deres ed, hvorledes det tilforn er gået til med måling og taksering. Hvad han forretter, skal han udførligt tage beskrevet. SjT, 32, 112. 1) Står efter brev 10. juni. 8. juni (Kbh.) A.b., hvorved hr. Anders Bille og de øvrige participanter får privilegium på våbenproduktion. De har ladet anrette et værksted i Sønder Broby på Fyn, hvor der kan fremstilles adskillige manufakturer af harnisker, musketter, pistoler, degener, piker o.a., har opsat huse og værksted og med stor bekostning fra udlandet ladet forskrive adskillige håndværksmestre, der kan gøre sådant gewehr, som der hidtil har været stor mangel på, og som har måttet indføres fra fremmede steder. Pengene kan nu blive i landet. For at værket desbedre kan fortsættes, har AB og participanterne begæret visse privilegier, og kongen har forundt følgende. For det første tillades det ingen andre at opsætte et sådant værk. Dernæst må de årligt toldfrit indføre 200 skippd. jern, 100 centner stål og 100 læster stenkul, og gewehr, som ikke kan afhændes her i riget, må udføres toldfrit. Og kan de levere lige så godt gewehr for lige så godt køb og bie efter deres betaling som andre, vil kongen lige så gerne handle med dem. FR, 6, 121. (Efter hr. kanslers ordre). (Tr.: CCD, VI, 22-23). K. 8. juni (Kbh.) Efter anmodning fra afd. Palle Rosenkrantz' børn og venner bevilger kongen, at dennes begravelse må opsættes 3 uger over den ordinære tid. JR, 11, 439. 9. juni (Kbh.) Frd. om regeringens førelse, hvis kongen skulle dø, inden den udvalgte prins bliver myndig. Kongens store omsorg for undersåtternes velfærd har givet ham anledning til at eftertænke, hvorledes regeringen kunne holdes, om det behager Gud, at noget menneskeligt skulle påkomme ham, og han blev hjemkaldt fra denne verden, før hans søn blev regeringen myndig. Landet har og givet ham årsag dertil med valget af hans søn, og successionen og regeringen i prinsens umyndige år er aftalt. Derfor er med rigens råds råd og samtykke besluttet, at skulle den gode Gud behage i sådant tilfald at forandre rigernes regering, skal rigsrådet forestå regeringen, indtil prinsen indtræder i sit 19. år. Dog skal alting forrettes således i prinsens navn, at de, der er residerende in loco højeste betjente, skal dirigere sådan høje og alle stænder mest anliggende regering sammen med andre rigsråder i andre provinser, så de bliver 7. De ældste i rådet skal først efter deres orden antage sådant regimente med de nævnte in loco residerende, dog skal disse forblive i administrationen, så længe interregnet varer. Men de og provinsernes tilforordnede skal årligt skiftes. Er tre af rigets højeste betjente in officio, skal forordnes én til dem af hver provins. Er de ikke så mange, skal flere af rigsrådet forestå regeringen sammen med dem, så der tages flest af den provins, hvor de fleste rigsråder har deres forleninger. De syv i rigets velbestilte råd skal have lige autoritet og fælles myndighed i al ting, så intet påbydes el. forrettes, uden det er underskrevet af de fleste. De skal af samtlige rigsråder have fuldmagt og højeste myndighed at forrette al ting i rigernes anliggender: 1. At de af yderste magt tilhjælper den rette religion og augsburgske konfession. 2. Holder alle indbyggere ved lov og ret og hver stand ved sine privilegier og lovlig sædvane. 3. Forhører supplikanter og uden langt ophold svarer dem. 4. Anordner hofholdningen og hvad den vedkommer. Særdeles har prinsens edukation og information i god agt, at han tilforordnes dygtige og oprigtige hofmestre og opvartere, så han kristeligt og vel informeres i lærdom og levned. 5. De skal disponere begge rigernes indtægter og udgifter, som de agter at forsvare. 6. Deslige gøre anordning med alle krigsekspeditioner til lands og til vands, have tilsyn med fæstningerne, flåden og militien. Samtlige rigsråder skal være pligtige at indstille sig, hvor og når de forskrives af regeringsherrerne. 8. Regeringsherrerne skal have indseende med al ting, ramme begge rigers nødtørft, dog skal de ikke forlene len el. beneficier, gejstlige el. verdslige, til nogen uden med samtlige rigsråders samtykke, ikke heller forandre noget vigtigt. Ellers skal de forholde sig uden privat nytte efter den ed, de har svoret Gud og den højeste øvrighed. Årligt skal de på herredagen gøre skriftlig relation om, hvad de året tilforn har udrettet med videre, som de daværende rigsråder kan finde gavnligt at indføre i fuldmagten. SjT, 32, 108. (Tr.: CCD, VI, 23-26; Rise Hansen: Aktst. og Opl. t. RR.s og St.mødernes Hist., II, 181-84). K. 9. juni (Kbh.) Hr. Henning Valkendorf fik brev om at tilforordne Knud Jacobsen til borgmester i Odense, da kongen har erfaret, at borgmester Hans Nielsen er afgået ved døden. FT, 7, 91. K. (Efter hr. kanslers befaling). Orig. i Odensegård lensark., LAO. 9. juni (Kbh.) Kvittansiarum. Hans Juel har gjort endeligt regnskab for sin afgift af den årl. visse og uvisse rente og indkomst af Dueholm len og Skarpenberg gods på Mors, hvormed han endnu er forlenet, fra Philippi Jacobi 1645, da han fik det efter afd. Jørgen Krag, og til årsdagen 1646, da hans lensbrev blev forandret, og fra Philippi Jacobi 1646, da han fik lenets visse og uvisse indkomst på årlig afgift, og til årsdagen 1648, da det uvisse igen blev ham bevilget på regnskab, og for den visse og uvisse rente og afgift fra Philippi Jacobi 1648, da hans forleningsbrev atter på regnskab for det uvisse blev forandret, og til Philippi Jacobi 1651. Deslige forklaret og afbetalt de antegnelser, der har været gjort i hans regnskaber, og leveret sit forleningsbrev fra sig. Han er intet blevet skyldig efter de på Rtk. indleverede regnskaber, kvittanser og beviser, og kongen lader ham og arvingerne kvit, fri og kravsløse. JR, 11, 440. 1) Brevet står ml. breve 11. juni og 14. juni. 9. juni (Kbh.) Hr. Anders Bille, hr. Oluf Parsberg, hr. Gregers Krabbe, Mogens Høg og hr. Henrik Rantzau fik brev om, at det er blevet anset for godt, at der anlægges et værk ved Bersodde efter det afrids, som allerede er gjort. De skal have tilbørlig direktion, inspektion og indseende over dette værk, så at alting bliver begyndt og fortsat til rigets tjeneste. JT, 12, 349. (Tr.: Rise Hansen: Aktst. og Opl. t. RR.s og St.mødernes Hist., II, 275). K. 10. juni (Kbh.) Henrik Olfmand, kongens urtegårdsmand, får bevilget årlig løn og kostpenge for 2 svende og 1 dreng, som han skal holde i kongens gemals lysthave ved Kbh., på hver svend beregnet 20 rd. og på drengen 10, og til enhver om ugen til kostpenge 1 kur. dl., og når behov gøres dagløn til 6 kvinder til at holde haven ren, hvilket skal begynde fra brevets dato. Rentemestrene skal årligt betale ham nævnte løn og kostpenge. SjR, 23, 104. K. 10. juni (Kbh.) Ms. til lensmændene i Danmark om, at kongen med rigsrådets råd har anset for godt at tilbagekalde forbudet mod udførsel af byg, ærter og boghvede, så det skal være enhver uforment at udføre, hvad han lyster. Men hvad rug angår, skal enhver, som har forråd og begærer at udføre, hos lensmanden rigtigt angive, hvormeget han har, hvorefter han kan udføre de to tredjedele, mens den tredje forbliver i landet. SjT, 32, 110. (Tr.: CCD, VI, 26-27). K. Orig. i Frederiksborg lensark. og i Holbæk rådstueark., LAK, i Odensegård lensark. (til Henning Valkendorf og til Mogens Kaas), LAO. 1) A.b. 18. okt. 1650, se KB, 1650, 359. 10. juni (Kbh.) Hr. Joakim Gersdorff fik brev om, at kongens urtegårdsmand Henrik Olfmand andrager, at han en tid lang har holdt en svend og en dreng i kongens gemals have uden at have bekommet nogen løn el. kostpenge. JG skal give ham noget for den tid, eftersom det kan eragtes ret og billigt. SjT, 32, 111. K. 10. juni (Kbh.) Nogle lensmænd fik brev om straks at lade hugge 80 favne langt ved i deres skove, hver favn beregnet til 10 bønderlæs og til hvert læs 10 kløvede træer, hver 4 al. lange og i det ringeste 1 sjæll. al. tykt omkring, og siden hidskikke det ved fornøden skiberum med første mulighed. Fragten skal godtgøres dem, og veddet skal leveres i vedhaven ved Kbh.s Slot og derpå skal tages proviantskriverens bevis, hvorefter han siden skal blive kvitteret. SjT, 32, 111. K. Ligesådant brev fik Arent von der Kuhla om 100 favne. Hr. Wentzel Rothkirck om 250 favne. Hr. Hans Lindenov om 50 favne. Hr. Jørgen Schulte om 100 favne. Hr. Anders Bille om 150 favne. Hr. Henrik Rantzau om 100 favne. Gunde Rosenkrantz om 100 favne. Jørgen Seefeld om 100 favne. Otte Thott om 100 favne. Hr. Ove Giedde om 60 favne. Jacob Grubbe om 100 favne. Hr. Niels Krabbe om 100 favne. 10. juni (Kbh.) Adam Henrik Pentz fik brev om, at kongen erfarer, at en del af enspænderne ikke holder sig så dygtige tjenere, som det sig bør. Han skal tilholde dem at holde så dygtige tjenere, som kan være forsvarligt, og altid 2 gode heste, som de månedligt gives besoldning til. Han skal også tage dem i ed, eftersom det ikke er sket før, og befale Christen Viborg at have inspektion. SjT, 32, 112. K. 10. juni (Kbh.) Rentemestrene fik brev om, at kongen har befalet nogle af lensmændene straks med første mulighed at hidskikke følgende favneved og levere det i vedhaven ved Kbh.s Slot og tage proviantskriverens bevis, hvorefter Rtk. siden kvitterer dem. Hr. Axel Urup fra Kbh.s len 80 favne. Arent von der Kuhla fra Kronborg len 100 favne. Hr. Wentzel Rothkirck fra Antvorskov len 250 favne. Hr. Hans Lindenov fra Kalundborg len 50 favne. Jørgen Schulte fra Abrahamstrup len 100 favne. Hr. Anders Bille fra Skanderborg len 150 favne. Hr. Henrik Rantzau fra Åkær len 100 favne. Hr. Otte Thott fra Malmøhus len 100 favne. Hr. Ove Giedde fra Helsingborg len 60 favne. Jacob Grubbe fra Kristianopel len 100 favne og hr. Niels Krabbe fra Sølvesborg len 100 favne, hver favn beregnet til 10 bønder [læs] og til hvert læs 10 kløvede træer hver 4 al. lange og i det ringeste 1 sjæl. al. tykt omkring. SjT, 32, 113. K. Orig. i DKanc. B179g. 10. juni (Kbh.) Rentemestrene fik brev med henvisning til tidl. brev af 31. dec. 1650 om ubehindret at lade Jacob Pedtz nyde en gd. i Ørkeljunge by i Malmøhus len, som var forundt ham kvit og frit af kongens far og nu er udlagt til aflæggelse af kronens gæld, så Arent Berntsen, rådstueskriver her i Kbh., i stedet har bekommet gården. JP begærer et nybygge, som findes på Ørkeljunge Mark, kaldet Kirkelykke, og skylder 1 pd. smør, som Mogens Gudmandsen og Knud Jensen påbor, at gården må være ham følgagtig til fortsættelse af hans jernværk. De skal lade ham få den, dersom den efter jordebogen findes brugt på Ørkeljunge Mark, og i stedet kontentere AB, som har den, med lige så meget gods af nævnte udlagte gods el. penge. SjT, 32, 113. Orig. i DKanc. B 179g. 10. juni (Kbh.) Forleningsbrev til Joakim Gersdorff på Hammershus og Bornholm fra Philippi Jacobi 1651, med al landgilde, ladegårdsavl, gejstlig rente, stiftsindkomst og al anden vis og uvis rente kvit og frit, dog forbeholder kongen sig told, sise og vrag og sagefald af købstæder, præster og degne, stedsmål af tiender, der bortfæstes, og påbudne skatter. JG skal selv besolde de to officerer, der eksercerer landfolket, ligeledes en vagtmester og en skovrider o.a. folk. Han skal ikke befatte sig med vildtbanen, og da han er i daglig tjeneste i Kbh., vil kongen forordne en duelig mand, der kan ligge i slotsloven på Hammershus. SKR, 6, 220. 10. juni (Kbh.) Erik Rosenkrantz fik brev om, at han af vedlagte supplikation fra borgmestre og råd i Lybæk kan se, hvad de andrager vedr. en af deres borgere, Henrik von Elffuen. Han skal erfare om sagens lejlighed og indskikke sin erklæring i Kanc. SmT, 8, 23. K. 1) Brevet står ml. breve 14. juni og 28. juni. 10. juni (Kbh.) Hr. Anders Bille fik brev om at forordinere det jyske regiment til fods på 8 kompagnier, så at der forholdes dermed som med regimentet i Sjæll. Kongen er dertil tilfreds med, at 4 gefreitere må godtgøres ved hvert kompagni, så og at Otte Skade efter egen begæring må forløves i to måneder fra fæstningen Kristianopel. JT, 12, 349. 11. juni (Kbh.) Christoffer Johansen, organist i Helsingør, har klageligen andraget, at han er svoret fra sin fred, fordi han beskyldes for at have dræbt en badskær smst. og begærer at få kongens beskærmelsesbrev til retten. Kongen giver ham fri og sikker lejde og beskærmelse til retten, så at han kan udføre sagen i egen person, dog skal han straks udføre sagen og altid i egen person komme til stede for retten. SjR, 23, 104. 11. juni (Kbh.) Bevilling for nærværende Peder Holst, som efter sin egen beretning har tjent nogle år i riget, til at nedsætte sig i Køge og bo der i 4 år, regnet fra brevets dato, og i den tid være fri for al borgerlig og bys tynge. SjR, 23, 105. K. Ligesådan bevilling fik Jacob Slange. 11. juni (Kbh.) Jens Nielsen Knop i Silkeborg len har andraget, at han af nævninge er svoret åråd over for et drab, som skal være begået i 1644, med begæring, at det må bevilges ham at påtale sagen, da den hidtil ikke har været forfulgt. Kongen rejser og fornyr sagen, så JNK må begynde og udføre den, som om gerningen nylig var sket. JR, 11, 439. 11. juni (Kbh.) Hr. Gregers Krabbe fik brev om, at kronens bønder i Lustrup birk, Farup s., Gørding h., Skast h., Vester Horne h. og Kærgårds birk under Riberhus len har andraget, at de ikke uden deres største fordærv vil kunne avle anparten af slotsengene til Riberhus hørende til deres tidl. medtjenere, som er blevet udlagt fra lenet til kronens gæld, og som udgør over 50 helgårde. De begærer, at kronens tjenere i Ballum birk, 371/2 gd., foruden birkefogedens, delefogedens og sandemændenes gde, deslige 4 gde i Skærbæk s., 2 gde i Hvidding s., 1 gd. i Vester Vedsted, og 1 gd. i Øster Vedsted, må bjerge og avle så meget af slotsengene, som det udlagte gods' anpart kan udgøre. Og at disse må fuldgøre de udlagte bønders anpart af tørv, ved og ilding, som årligt ydes til slottets fornødenhed. Af GKs erklæring erfarer kongen, at det er sandfærdigt, når Riberhus' bønder angiver, at det vil falde dem besværligt at indavle de udlagte parter til deres egne, hvilket dog kunne hjælpes, om de Ballumer [pålægges at indavle de udlagtes anpart], da de har det bedste gods, såvel som de forrige navngivne gde, som i lige måde er godt gods og ligger under Riberhus og dog hidtildags intet har haft at bestille med avlen, eftersom enhver af disse herreder altid tilforn har haft sin tilskifteeng at høste og indavle. Dertilmed skal Ballum og ligge nogle mil nærmere slottet end de fleste af de andre i herredet, og en del af de andre i herredet er fattige og i den onde tid kommet meget til agters. Kongen er tilfreds, at Ballumerne og de andre nævnte bondegde i Hvidding h. må pålægges at indavle de udlagtes anpart af engbjergningen til Riberhus. Da kongen ligeledes af GKs erklæring erfarer, at den ikke kan mistes fra slottet, skal han lægge de udlagtes anpart på de øvrige Riberhus-tjenere såvelsom på de Ballumer og de 8 gde i Hvidding h., og på ligeligste mulige måde ligne det ml. dem. JT, 12, 350. K. 11. juni (Kbh.) Lensmændene i Jyll. fik brev om, at kongen er anmodet om hjælp til reparation af Nykøbing Kirke på Falster, som er ganske forfalden og brøstfældig. Han skal gøre den anordning, at provsterne i lenet lader oppebære 1 rd. af hver af kronens kirker, som har nogen formue, og siden overleverer pengene til bispen i stiftet, hvorunder lenet ligger, hvorefter kirkens forstandere siden skal gøre ansøgning. JT, 12, 351. K. Orig. i Ribe bispeark. (C4-252), LAV. (Efter Otte Krags ordre). 11. juni (Kbh.) Provsterne fik brev om, at kongen er anmodet om hjælp til reparation af Nykøbing Kirke på Falster, som er ganske brøstfældig og forfalden. Han skal lade oppebære 1 rd. af hver af kronens kirker i stiftet, som har nogen formue, og siden levere pengene til forstanderne for kirken i Nykøbing imod deres nøjagtige kvittans. JT, 12, 351. K. (Efter Otte Krags ordre). Falk Gøye. Otte Krag. Iver Krabbe. Gunde Lange. Erik Krag. Philip Bornemann. Niels Olufsen.' 1) Navnene anføres på dette sted i brevbogen, uden at det kan ses hvorfor. I K. står de som adressater, idet der dog på bagsiden står, at provsterne fik breve.

11. juni (Kbh.) Bisperne i Jyll. fik brev om, at kongen har befalet lensmændene at gøre den anordning, at provsterne i deres stift af alle kronens kirker, som har noget forråd, skal oppebære 1 rd. til reparation af kirken i Nykøbing Falster, som skal være forfalden, og siden sende dem til bisperne. De skal annamme pengene og levere dem til kirkens forstandere mod nøjagtig kvittans, når de ansøger derom. JT, 12, 352. K. (Efter Otte Krags ordre). 12. juni (Kbh.) Casper Dytmersker, rådmand i Kbh., har berettet, at en lybsk borger, Henrik von Lengercher, har bemægtiget sig og bortsolgt 11 store sjæll. læster byg, som CD havde henskibet til Lybæk at betale sine kreditorer med. Han har efter flittig ansøgning intet kunnet bekomme derfor, da HLs gods og formue er pantsat til andre kreditorer. CD begærer at måtte lade HL anholde, hvor han kan træffe ham med medhavende gods. Kongen bevilger, at CD må lade ham arrestere, indtil han har betalt ham for hans fordring el. stillet nøjagtig kaution, og befaler sine embedsmænd, fogeder og alle andre at forhjælpe ham til retten. SjR, 23, 105. 12. juni (Kbh.) Hr. Joakim Gersdorff fik brev om, at Christen Bollesen, varhaftig på Abrahamstrup, har andraget, at da han gjorde regnskab på Rtk. for afgiften af Abrahamstrup fra Philippi Jacobi 1649 til årsdagen 1650, beløb udgiften sig 2251/2 rd. 1 ort og 8 sk. højere end afgiften kunne tilstrække, hvilket han skulle skrive sig til afkortning og udgift i det følgende års regnskab, og også har bevisliggjort med rentemesterens kvittans. Han begærer, at beløbet må blive ham betalt, da lenet kvit og frit er forundt Jørgen Schulte, så han derfor ikke kan få det igen. De skal afbetale ham. SjT, 32, 114. K. Indl. 11. juni. 12. juni (Kbh.) Hr. Frederik Reedtz, Christen Skeel og Christoffer Steensen fik brev om, at Erik Rosenkrantz til Rosenholm har begæret, at hans vedlagte lollandske landekisteregnskab må blive forhørt, eftersom han ikke kan komme til en ende med de sidste regnskaber, førend de forrige er blevet klareret. De skal rette deres lejlighed efter at forhøre det og tilbørligt kvittere ham. SjT, 32, 114. K. 12. juni (Kbh.) Lensmændene i Skåne stift fik befaling til at være sognepræst Søren Jensen til Bjernesø og Oksie sogne i Malmøhus len i Skåne behjælpelig, da han efter anmodning har fået till. til af hver kirke i stiftet at modtage 1 rd., idet kirker uden middel skal hjælpes af de øvrige, og af hver sognepræst at undsættes efter gemyt efter evne, da hans præstegård og alt boskab deri er nedbrændt. SkR, 6, 221. 12. juni (Kbh.) Lensmændene i Skåne stift fik befaling til at være sognepræst Christen Knudsen til Høje og Køblinge sogne i Landskrone len i Skåne behjælpelig, da han efter anmodning har fået till. til af hver kirke i stiftet med forråd at modtage 1 rd., da hans præstegård er øde og ruineret, og det er ham umuligt på grund af kaldets ringhed at reparere den. SkR, 6, 221. Indl. 17. april, 22. maj og 1. og 2. juni. 12. juni (Kbh.) Otte Thott fik brev om, at hr. Søren Jensen, sognepræst til Bjernesø og Oksie sogne har andraget, at hans præstegård dette år er afbrændt, og begærer noget tømmer af kronens skove i Malmøhus len til dens reparation, hvilket kongen bevilger, dog at det sker på steder, hvor det mindst kan være til skovskade. SkT, 8, 172. Indl. 26. og 27. april. Ligesådant brev fik hr. Knud Ulfeldt om at forskaffe hr. Christen Knudsen bygningstømmer. 12. juni (Kbh.) Jørgen Seefeld fik brev om, at Maren Mikkel Hansens i Kolding klageligen har andraget, at hendes husbond på bytinget i Kolding er dømt til galgen og at lide på livet på grund af en hoppe, som han beskyldes for at have stjålet. Hun begærer, at han må forskånes på livet. Kongen er tilfreds, at han dennegang forskånes på livet. JS skal forskikke ham hidover til Bremerholm, hvor han indtil videre anordning skal arbejde i jern. JT, 12, 352. 13. juni (Kbh.) Johan Adam Merchel, taffeldækker, får efter ansøgning for sin lange tjeneste endnu 50 rd. udover sin tidl. løn, regnet fra brevets dato. De skal betales årligt af Rtk., dog ikke være til nogen konsekvens for hans efterkommere i tjenesten. SjR, 23, 106. 13. juni (Kbh.) To skippere af Newcastle, Johan Hollgen og Entbert Elkingen, har andraget, at de på deres rejse til Danzig inden for Skagen er blevet udplyndret af en skotskmand, så at de har måttet ransonere deres skib og gods for 4.000 rd., hvorved de er gerådet i største armod. Efter at de er ankommet i Sundet med deres skib med en ladning salt og stenkul, begærer de, at de må bevilges at sælge ladningen toldfrit i Danmark, da de anser, at deres varer er meget betrådet og ilde medfaret, så det nu ikke er tjenligt købmandsgods. Kongen bevilger, at de må passere toldfrit med deres ladning og forhandle den toldfrit i Danmark, taget i betragtning, at de har lidt skaden på kongens og kronens strømme, dog skal de ikke nyde denne toldfrihed på flere el. andre end nævnte ladning. SjR, 23, 106. 13. juni (Kbh.) Otte Thott fik efter begæring på sin søn Knud Thotts' vegne konfirmation på et fæstebrev på Stadil Kirkes korntiende, dat. Hestbjerg 3. dec. 1650, lydende, at Severin Nielsen i Hestbjerg², provstiskriver i Hardsyssel, gør vitterligt, at Kathrine, dr. Jens Dinesens enke, efter kgl. benådning har haft Stadil Kirkes anpart af korntienden i Stadil s. i fæste, men det er fradømt hende som forbrudt, da hun i nogle åringer ikke har befattet sig med det el. ydet Stadil Kirkes værger kirkens andel. SN har efter befaling af sin husbond, domprovst i Ribe Henrik Lange til Oldager, fæstet tienden til KT til Søndervang, og denne må beholde det sin livstid, men skal årligt levere kirkeværgerne 14 ørter rug og 20 ørter byg senest til fastelavn og i indfæstningspenge 1 rd. af hver ørte korn til førstkommende kirkeregnskab. SKR, 6, 222. 1) At det er på sønnens vegne, fremgår af en margentekst i JR, 11, 441. 2) Teksten har hér Hertberg. 13. juni (Kbh.) Hr. Christoffer Ulfeldt fik brev om at begære, at mag. Morten Poulsen, hvis gaver og skikkelighed er kongen bekendt, befordres til Herlufsholms kald, der er ledigt. SkT, 8, 172. 14. juni (Kbh.) Hans Ahnemøller fik bevilling til at nedsætte sig i 4 år i Kalundborg uden borgerlig og bys tynge. SjR, 23, 105. K. 14. juni¹ (Kbh.) Jørgen Schulte og dr. Jesper Brochmand fik brev om af vedlagte supplikation og medfølgende dokumenter at se, hvad der er andraget af hr. Peder Sørensen Bagge, sognepræst til Skibby s. De skal indstævne PSB for sig og erfare om beskaffenheden og indskikke deres udførlige relation i Kanc. SjT, 32, 115. 1) Kopibogen har juli, men det fremgår af brev 23. juni i SjR, 23, KB, 1651, 188, at det skal være juni. 14. juni (Kbh.) Frederik Barnewitz fik brev om uden forsømmelse og velforvaret at hidskikke Niels Knudsen, som er dømt at lide på sit liv for et drab, han har begået, desuden Rasmus Lauridsen Kløer og Mikkel Kønstrop. SmT, 8, 23. 14. juni (Kbh.) Bevilling. Palle Rosenkrantz' arvinger fik bevilget at måtte nyde nådsensår af hans len Lundenæs indtil Philippi Jacobi 1652, dog skal de derimod afstå det, som deres far for den 3. part af lenet forleden år forstrakte kronen. JR, 11, 441. 14. juni (Kbh.) Mads Thorsen, rådmand i Vejle, har i Kongens eget Kammer ladet erlægge 500 rd. for en forseelse og tiltale, som kongen havde til ham og hans medborgere. Sagen er hermed ganske optaget og skal ikke videre påtales. Dog skal det være MT uforment hos de andre interesserede at gøre ansøgning, så vidt enhvers kvota kan andrage, og om nogen ikke med det gode vil bekvemme sig dertil, at tiltale dem ved lov og ret. JR, 11, 442. 14. juni (Kbh.) Hr. Anders Bille, hr. Henrik Rantzau, Laurids Ulfeldt og hr. Frands Pogwisch fik brev om, at kongen har erfaret, at der er irring og tvist ml. den ene borgmester og en del af borgerskabet i Horsens, hvorom dokumenterne fremskikkes til efterretning. De får fuldmagt til at rette deres lejlighed efter at indstævne de interesserede for sig på belejlig tid og sted og der enten i mindelighed forhandle deres tvistighed el. adskille dem ved endelig dom. Hvad de forretter, skal de under deres hænder og signeter give beskrevet fra sig til de interesserede. JT, 12, 352. 14. juni (Kbh.) Hr. Gregers Krabbe fik brev om, at Birgitte, enke efter Hans Nielsen, i Grimstrup i hans len klageligen har andraget, at hendes hus er afbrændt ved en ulykkelig ildebrand, så hun er gerådet i armod og ikke kan komme på fode igen, medmindre hun forundes nogen forlindring på hendes landgilde. Da kongen af GKs erklæring erfarer, at hendes angivende er sandfærdigt, er han tilfreds, at hun må være forskånet for et års landgilde, hvilket skal blive ham godtgjort på Rtk. JT, 12, 353. 14. juni (Kbh.) Hr. Gregers Krabbe og Erik Juel fik brev om, at der er vidløftighed og irring om Varde Kirkes regnskaber, som ikke er tilendegjort i daværende domprovst over Vardesyssel Niels Krags tid. De skal indstævne alle interessenterne på belejlig tid og sted og enten i mindelighed forhandle de tvistige poster, som kan være ml. dem, el. adskille dem ved endelig dom. Hvad de forhandler el. dømmer, skal de under deres hænder og signeter give beskrevet fra sig til parterne. JT, 12, 353. K. 17. juni (Kbh.) Hr. Frederik Reedtz, Christen Skeel, Vincents Bille og Wentzel Rothkirck fik brev om, at der er nogen tvistighed ml. borgerne i Vordingborg og kronens tjenere i Kastrup og Neder Vindinge anlangende græsgang til deres kvæg. De får fuldmagt til at rette deres lejlighed efter at begive sig til de omtvistede åsteder og siden efter eksamination af begge parters dokumenter enten forhandle med dem i mindelighed el. adskille dem ved endelig dom. Hvad de gør, skal de give parterne beskrevet under deres hænder og signeter. Skulle én af dem få forfald og ikke kunne møde, skal de, som kommer til stede, have fuldmagt til at tage en anden god mand til sig. (Efter Otte Krags ordre). SjT, 32, 115. K. 17. juni (Kbh.) Den holl. resident Frederich de Fries fik med kontrolløren og visitøren kongens fuldmagt i Øresund, eftersom der er oprettet en traktat ml. kongen og Generalstaterne i de Forenede Provinser i Nederlandene om, hvad de skal udrede for den told, som deres undersåtter skulle betale i Øresund og Bælt på visse tider og måder en tid lang. Til at stille alting des føjeligere i værk, skal kongen med å.b. autorisere 2 personer, som Generalstaterne nævner. Da de har nævnt deres resident de Fries og kontrolløren og visitøren, giver kongen efter traktaten herved disse fuldmagt til i Øresund at forrette det, som traktaten tillader og tilholder dem, dog således at de [intet foretager] imod pagter og afskeder, som kongen har med andre naboer. SjT, 32, 116. 17. juni (Kbh.) Ms. til tolderne i Øresund om, at kongen har erfaret, at de holl. skippere, som passerer Sundet, besværer sig over, at de på toldboden affordres 1 rd. for skriverpenge og 1/2 rd. til de fattige, hvorudover de opholdes på deres rejse. Kongen vil, at de holl. skippere intet må affordres, som de ikke selv godvilligen udgiver, hverken på toldboden el. til de fattige. SjT, 32, 116. K. (Udt.: CCD, VI, 27). 17. juni' (Kbh.) Å.b. om visiteren i Bæltet, efter at der er oprettet en traktat ml. kongen og Generalstaterne om, hvad de på visse tider og måder en tid lang skal give for den told, deres undersåtter skal give i Øresund og Bælt. Kongen skal autorisere to personer, som Generalstaterne vil nævne, og da de som visitører har anbefalet tolder i Nyborg Bertel Hansen og visiterer Mathias Boldt smst., gives disse hermed fuldmagt, dog må de intet foretage imod de pagter, som er indgået med andre naboer. FR, 6, 123. (Tr.: CCD, VI, 27-28). 1) Står ml. breve 19. juni og 23. juni. 18. juni (Kbh.) Axel Urne og Christen Lange fik brev om, at Henrik Bildts arvinger har andraget, at der er nogen tvist og irring melem dem og afd. fru Maren Pripps arvinger om Hassinggård og dens tillæg, som MP har været forlenet med for hendes livstid, og som HBs arvinger nu agter at skifte og dele ml. sig. Derfor har de anmodet om en kgl. befaling til gode mænd, som kunne adskille dem. AU og CL får fuldmagt til at rette deres lejlighed efter med det forderligste at indstævne de interesserede for sig på belejlig tid og sted og ud fra det, der lægges i rette, enten i mindelighed forhandle deres tvistighed el. adskille dem ved endelig dom. Hvad de forretter, skal de under deres hænder og signeter give beskrevet fra sig til de interesserede. JT, 12, 354. 18. juni (Kbh.) Axel Urne, Henrik Lange, Christen Lange og Viffert Seefeld fik brev om, at Hans Dyre og Iver Dyre har andraget, at der er nogen tvist ml. dem og Jørgen Kruse om et livsbrev, som deres søster, afd. fru Christence Dyre, har udgivet til JK på hendes efterladte gods og formue, hvorfor de har været forårsaget at anholde kongen om befaling til gode mænd, som enten i mindelighed el. ved endelig dom kunne adskille dem. Adressaterne får fuldmagt til at rette deres lejlighed efter med det forderligste at indstævne de interesserede for sig på belejlig tid og sted og ud fra det, der lægges i rette, enten i mindelighed forhandle deres tvistighed el. adskille dem ved endelig dom. Hvad de forretter, skal de under deres hænder og signeter give beskrevet fra sig til de interesserede. JT, 12, 355. Indl. 29. maj. 19. juni (Kbh.) Christen Bollesen, forvalter på Abrahamstrup, har andraget, at han ikke véd, hvor han skal søge og tiltale Laurids Knudsen for hans kost og tæring, som han ved landsting og herredagsdom er tilkendt at give CB, eftersom LK opholder sig på forskellige steder og selv skal have erklæret, at være den, som må opledes. Efter beskikkelse har CB ikke kunnet få andet svar end undskyldning. Han begærer derfor at måtte arrestere LK, hvor han kan antræffe ham, indtil han er blevet betalt. Kongen bevilger dette, såfremt LK ikke inden en måneds tid, efter at han er blevet besøgt, nøjagtigt betaler CB el. erklærer, hvor han uden ophold vil møde og svare. SjR, 23, 107. 19. juni (Kbh.) Roskilde Kapitel fik brev om, at adskillige fremmede herrer o.a., som er hidkomne til forestående bilager, nu agter sig tilbage. Det vil falde kronens tjenere i Roskilde len alt for tungt alene at føre dem og hoshavende folk tilbage. Adressaten skal lade kapitlets tjenere komme dem til hjælp. SjT, 32, 116. K. 19. juni (Kbh.) Hr. Joakim Gersdorff fik brev om af hosføjede supplikation at se, hvad Herman Eghoff af Lybæk andrager. Kongen er tilfreds, at han denne gang må efterlades sin forseelse med det fortiede og ufortoldede gods, dog skal han udgive den tilbørlige told. SjT, 32, 117. 19. juni (Kbh.) Bevilling for jomfru Anne Henriksdatter efter ansøgning til at være sin egen værge og selv forestå sit gods. Dog må hun intet sælge el. afhænde deraf uden hendes rette lavværges samtykke. FR, 6, 123. 19. juni (Kbh.) Fru Anne Lykke, enke efter Peder Gersdorff, fik bevilling til for visse årsagers skyld at opsætte husbondens begravelse 3-4 måneder. Udt. JR, 11, 442. 19. juni (Kbh.) Christen van Ginckel, fhv. borgmester i Ålborg, har begæret at måtte bevilges at anlægge og bruge en barkmølle smst., ved en lille vandstrøm, som løber af syd og i nør i slotsgraven, vesten op til et hus, som han har tilforhandlet sig til fortsættelse af garveriet, og siden derfra i fjorden. Af en erklæring fra Erik Juel erfarer kongen, at det omtalte vand, når det er overflødigt, løber fra kronens mølle, og at det kan ske uden nogens skade. CvG får bevilling til på egen bekostning at anrette en garvermølle, dog må den kun bruges til garveriet. JR, 11, 442. Indl. 27. maj. 19. juni (Kbh.) Å.b. om, at borgmestre og råd i Hjørring har begæret, at det alm. marked, som holdes på Bartholomæus dag på en alhede 2 mil fra deres by, må forflyttes til byen, eftersom det skader deres to markeder, Kristi Himmelfartsdag og Nativitatis Mariæ, og der på landemarkedet begås stor uskikkelighed med sværmen, drikken, slagsmål o.a., og at deres to markeder må forordnes på belejlige tider. Af Erik Juels erklæring erfarer kongen, at dette er sandfærdigt. Følgende anordning gøres om deres markeder: markedet på alheden flyttes til byen og skal sammen med Kr. Himmelfartsdags-markedet holdes 8. dagen efter Skt. Bartholomæus dag, og det 3. marked, som holdtes Nativitatis, 3. ugedag efter Skt. Mikkelsdag, som er 20. okt. JR, 11, 443. (Udt.: CCD, VI, 28). 19. juni (Kbh.) Laurids Ulfeldt fik brev om, at kapellaniet i Horsens er ledigt. I betragtning af, at de to kald, som var udgivet derpå, er underkendt til denne herredag,' skal LU dertil forfremme nærværende hr. Christen Eriksen Helsingborg, tidl. sognepræst til Skt. Olufs s. i Skåne. JT, 12, 355. 1) Jfr. det følgende brev. 19. juni (Kbh.) Laurids Ulfeldt fik brev om, at da den af Danmarks rigsråd på denne herredag afsagte dom i sagen om kapellankaldet i Horsens bl.a. indeholder, at sognepræsten der, hr. Poul Brun, skal tiltales, skal LU på kongens vegne tiltale ham for den forseelse, som han ud fra breve og akter da fremlagt for retten kan befindes at have begået. JT, 12, 356. 19. juni (Kbh.) Mogens Høg fik brev om, at hr. Henrik Reedtz med det forderligste agter at holde skifte med sine børn. MH skal rette sin lejlighed efter at være til stede, når skiftet foretages, forestå værgemålet for jomfru Birgitte Reedtz, og have flittig indseende med, at alting går ret til, og efter skiftet tilstille hende hendes lod. JT, 12, 356. Ligesådant brev fik hr. Jørgen Brahe at være Birthe Reedtz' værge, Christen Skeel Helvig Reedtz' værge, Otte Krag Karen Reedtz' værge. 20. juni (Kbh.) Forleningsbrev til Niels Banner på Jungshoved fra Philippi Jacobi 1651 med vist og uvist kvit og frit, dog forbeholder kongen sig al oldengæld, told, sise, vrag og det, som oppebæres på rodhuggen skov og sagefald af præster og degne. (Skbl. 5, 6, 9, 10 (tjene med 1 gerust hest), 14, 15, 16, 20). SjR, 23, 108. K. 1) Der henvises til skabelon for forleningsbreve, s. 9-12. 20. juni (Kbh.) Forleningsbrev til Axel Urup på Kbh. fra Philippi Jacobi 1651 med vist og uvist. Til genant til sig selv og til at lønne folk bevilges han 1.800 rd. For den halve part af genanten må han årligt til sit hus' behov annamme proviant på Provianthuset efter renteritaksten, ligeledes er han til sit ildebrands fornødenhed bevilget årligt 200 favne ved, så og 100 rd. årligt til fiskeredskaber, hvilket han må affordre på Rtk. og Provianthuset. Hvad slottets indkomst efter jordebogen og af ladegården ydermere kan andrage, skal han gøre regnskab for. Følgende folk skal han give løn og klædning som tilforn: en slotsfoged selvanden om måneden 8 dl. kurant, ridefogeden selvanden om måneden 7 dl. kur., fadeburskvinden 3 dl. kur., pigerne 2 dl., portneren 21/2 dl. kur., 2 vægtere hver 2 dl. kur., pligtsfogeden 21/2 dl. kur.; hvad skytter og liggere angår, skal der forholdes med dem som tilforn. (Skbl. 7, 4, 6, 9 (AU må fiske til sit eget behov), 10, 12, 13, 14, 15, 16 (han skal årligt til Skt. Mortens dag til proviantskriveren ved Kbh.s Slot lade levere alt korn o.a. species, jordebogens, lenets og dets ladegårds indkomst), 17, 18, 19, 20). SjR, 23, 110. K. 1) Der henvises til skabelon for forleningsbreve, s. 9-12. 20. juni (Kbh.) Jørgen Seefeld fik brev om, at kronens tjener Peder Lauritsen i Ørslev i hans len har berettet, at hans gd., som han påbor, er afbrændt, så han er gerådet i armod og ikke kan komme på fode igen, med mindre han forundes noget afslag på hans landgilde, og han må få hjælp med noget bygningstømmer til igen at opbygge den afbrændte gd. Da kongen af JSs erklæring erfarer, at hans angivende er sandfærdigt, er kongen tilfreds, at han får afslag på 1 års landgilde, og at han kommes til hjælp med noget bygningstømmer af kronens skove, hvilket skal blive JS godtgjort. SjT, 32, 117. 20. juni (Kbh.) Forleningsbrev til Tage Thott på Børringe Kloster og Lindholm birk fra Philippi Jacobi 1651, med vist og uvist uden afgift, så vel som al avlen. (Skbl. 4 (1/2 af det uvisse), 5 (1/5 af oldengælden), 6, 3, 7, 8, 9, 10 (tjene med 4 geruste heste), 11, 12, 13, 14, 15, 16, 19). SKR, 6, 223. 1) Der henvises til skabelon for forleningsbreve, s. 9-12. 20. juni (Kbh.) Forleningsbrev til Jacob Grubbe på Kristianopel fra stianopel i fast og tryg slotslov. Til genant til at lønne folk bevilges ham 120 dl. kurant, 2 læster mel, 4 læster byg og malt à 40 td. el. 1 rd. i stedet for hver td. mel, byg el. malt, 220 td. havre el. 3 mk. i stedet pr. td., 4 td. smør el. 12 dl. pr. td., 1 td. saltet ål el. 6 dl. i stedet, 10 køer el. 3 dl. pr. ko, 14 bolsvin el. 2 dl. i stedet for hver, 50 magre svin el. 50 dl. i stedet, 15 får el. 1/2 dl. pr. stk., 63 lam el. 11/2 ort pr. stk., 85 gæs el. 8 sk. pr. stk., 106 par høns el. 6 sk. pr. par. Lenets øvrige indkomst skal han årligt gøre regnskab for. (Skbl. 4 (1/10 af det uvisse), 5, 6, 7, 8, 10, 12, 13, 4, 15, 16, 17, 18, 19, 20). SkR, 6, 226. 1) Der henvises til skabelon for forleningsbreve, s. 9-12. 20. juni (Kbh.) Forleningsbrev til Otte Thott på Malmøhus, Lundegård, Dalbykloster og Hagestedgård fra Philippi Jacobi 1651, med vist og uvist, således, at han skal holde Malmøhus i en fast og tryg slotslov. Til genant til at underholde ham og slottets, Lundegårds, Dalbyklosters og Hagestedgårds folk bevilges ham 5 læster og 3 pd. rug, à 40 td. i læsten, 91/2 læst og 41/2 pd. byg, à 48 td. i læsten, 700 td. havre, 12 td. 5 pd. smør, 301/2 ko, 266 får og lam, 257 gæs, 421/2 bolsvin, 146 magre svin, 328 par høns, 9 spegelaks el. 9 dl. i stedet, 1 td. ål, 3471/2 dl. kurant. (Skbl. 2 (af Hagested ladegårds avl dog i årlig afgift 382 rd.), 4 (1/10 af det uvisse), 5 (1/5 af oldengælden), 6, 3, 7, 8, 9, 10 (tjene med 8 geruste heste), 11, 12, 13, 14, 15, 16, 19, 20). SKR, 6, 229. 1) Der henvises til skabelon for forleningsbreve, s. 9-12. 20. juni (Kbh.) Kongen har fået begæring om at konfirmere en besigtigelse, som er gjort ml. ham og borgmester i Thisted Thomas Madsen af et stykke indmarksjord i Thisted, lydende, at underskrevne Rasmus Pedersen Broch, Jens Lauridsen Vert, Simon Jensen og Christen Jespersen, borgere i Thisted, og Jens Pedersen i Bisgård, gør vitterligt, at lensmanden Christoffer Hvas i dag 15. marts 1648 har befalet dem på K.M.s vegne i sin egen nærværelse at syne et stykke indmarksjord i Thisted by, en hoveddomsager, som ligger for vestenden af Bisgårds Toft i renen' med tidl. borgmester Jens Christensen Skrædders jord på vestsiden, og denne ager er 1/2 td. og 4 små skp. bygsæd efter skødets indhold, som den gode mand berettede, at TM har begæret af K.M. til magesk. for et stykke af Bisgårds Toft liggede næst ved hans gård, vester i byen, norden kirken. De har besigtiget disse hoveddomsagre, rebet og målt, ligesom et stykke jord ved sydsiden af Bisgårds Toft næst vesten op til Findstrup² kirkesti og norden til den gård, der tilhører TM. Da målte de samme jord nord fra en gangsti, som ligger ud mod forskrevne gårds huse og nør ad i toften, ved kirkestien 24 sjæl. al., og i vester ende fra nævnte toft også 24 sjæl. al., og hoveddomsageren syntes dem at være noget større på sæden end den jord, som TJ skulle have med K.Ms bevilling til mageskifte, ligesom Bisgård igen er meget belejligere end det stykke jord, K.M. vil bevilge TJ ved hans gård. At således er gået til, bevidner RB, JLU, SJ, CJ og JP. - CH har efter K.M.s befaling, dat. Kbh. 17. nov. 1647, overværet at ovennævnte er forrettet, og TM skal anholde kongen om yderligere konf., dat. Thisted ut supra, CH. Kongen konfirmerer ovennævnte besigtigelse i alle punkter. JR, 11, 444. 1) Teksten har renumb. 2) Findstrup må være en fejl for Tingstrup 20. juni (Kbh.) Forleningsbrev til Jørgen Seefeld på Koldinghus fra Philippi Jacobi 1651, med vist og uvist. (Skbl. 1 (2.4971/2 kurantdl. til sig selv og til svende og folk at lønne, gemen hofklædning selvsjette, og med den nævnte årlige pension skal underholdes lensmanden, hans hustru og deres øvrige folk, så og slotsfogeden, slotsskriveren selvtredje, en redesvend, som skal være dugsvend og kornmåler, en ridefoged, en skovrider, bageren selvanden, 2 vognsvende, 1 humlemand, 1 urtegårdsmand, 1 portner, 1 vægter og fadeburskvinden selvtredje. Derimod skal han gøre årligt regnskab for lenets visse og uvisse rente og indkomst og afgiften af slottets underliggende ladegård og Nygård, ligeledes Nygårds, Vranderups og Skødegårds avlingspenge, spindepenge, brødbagningspenge og afgift og ørredfiskeriet i »>vdle.<< Med folkelønnen skal han forholde sig som hidtil), 4 (kongen har bevilget ham i stedet for tiendeparten 180 kurantdl.), 6, 9, 10 (tjene med 4 geruste heste, derfor og til 2 vognheste bevilget fri foder og den gejstlige jurisdiktion), 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20). JR, 11, 446. 1) Der henvises til skabelon for forleningsbreve, s. 9-12. 20. juni (Kbh.) Forleningsbrev til Erik Rosenkrantz på Århusgård fra Philippi Jacobi 1651, med vist og uvist. (Skbl. 1 (500 kurantdl., 7 læster rug, 8 læster byg, 450 td. havre, 10 td. smør, 30 brændsvin, 150 får og lam, 100 gæs, 200 høns), 2, 3, 4 (kongen har bevilget ham tredjeparten), 5, 6, 10 (tjene med 8 geruste heste), 7, 9, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20). JR, 11, 451. 1) Der henvises til skabelon for forleningsbreve, s. 9-12. 21. juni (Kbh.) Rentemestrene fik brev om, at hr. Flemming Ulfeldt begærer, at han i det, han er skyldig på lensregnskabet, må godtgøres og afkortes 230 rd., som han har anvendt på bygningen på Holbæk Slot og en mølle, han af ny har ladet bygge ved slottet. Kongen er tilfreds, at han godtgøres de 230 rd. SjT, 32, 117. K. Orig. i DKanc. B 179g. 21. juni (Kbh.) Bevilling. Kongen har erfaret, at hr. Hans Anthonisen, sognepræst til As(sens) og Klakring sogne, skal være såre ringe, og at der på Assens Mark skal findes en gårds jord, som bliver brugt til præstegården og for hvilken præsten i landgilde har givet 1 pd. malt til Stjernholm Slot. Kongen bevilger, at HA må være forskånet for det pd. malt, indtil der kan blive en anden kirkejord ledig, og hans kald forbedres dermed. JR, 11, 456. 21. juni (Kbh.) Manderup Due fik brev om, at Simon Poulsen beklager, at han er udskrevet til soldat, uanset at han skal være borger i Christiansand. MD skal udskrive en anden til soldat i hans sted og afskedige SP derfra. JT, 12, 356. 22. juni (Kbh.) Hr. Anders Bille, hr. Tage Thott og Henrik Ramel fik befaling til at forhøre og derefter kvittere Otte Thott til Næs, Niels Krabbe til Skellinge og Kjeld Krag til Trudsholms kommissarieregnskaber fra Skåne fra 1. okt. 1649 til årsdagen 1650. SkT, 8, 173. Indl. 20. juni. 23. juni (Kbh.) Bevilling til Christoffer Werner, som efter sin beretning har tjent i riget i 10 års tid, til at nedsætte sig i Skælskør og der være fri for al borgerlig og bys tynge i 4 år, regnet fra brevets dato. SjR, 23, 113. K. Lignende brev til Hans Stevn og Hans Dyrkop, som efter deres beretning har tjent i riget i 10 år, til at bo i 4 år i Slagelse og der være fri for al borgerlig og bys tynge i 4 år, regnet fra brevets dato. 23. juni (Kbh.) Bevilling for hr. Peder Sørensen,' sognepræst til Skibby, efter begæring til for kaldets ringhed at måtte nyde herligheden af 3 gde, der ligger i Skibby til hans præstegd. og i lang tid har fulgt Abrahamstrup. Kongen bevilger dette, da han erfarer af erklæringer fra Jørgen Schulte til Finstrup og dr. Jesper Brochmand, superintendent over Sjæll.s stift, at de 3 gde har været lagt til præsten i Skibby ad mensam, og tilforn for mange år siden har fulgt denne præstegård. SjR, 23, 114. 1) Senere i brevet står Søren Pedersen Bagge. 23. juni (Kbh.) Hr. Joakim Gersdorff fik brev om, at kongen har erfaret, at den båd, han hidindtil har brugt ml. Korsør og Nyborg, er utjenlig. Han skal gøre den anordning, at en anden lige så stor og på lige skabelon bliver bygget her på Holmen og henskikket til Korsør. SjT, 32, 118. K. 23. juni (Kbh.) Participanterne i Brobyværk har en sum penge til gode hos kronen for gewehr, som de har ladet levere til kronens fornødenhed, og efter ansøgning bevilger kongen, at de i betaling dette år må beholde kronens indkomst af rug, byg, havre og smør af bønderne under Skt. Hans Kloster, så vidt det beløber sig efter landkøbet. FR, 6, 124. 23. juni (Kbh.) Casper Due og Peder Brockenhuus fik brev om at overvære skifte ml. Leo Bartholomæussen Kiemters børn, idet hans enke Ide Heydenstorff har andraget, at hun med det forderligste agter at holde skifte med sine børn. Adressaterne skal med kongens fuldmagt beramme skifte og som kommissarier møde til stede og i tilfælde af tvist forhandle om det i mindelighed el. adskille dem ved endelig dom. Det, som de forretter, skal de give fra sig beskrevet til de interesserede. Skulle én få lovligt forfald, har den anden fuldmagt til i stedet at tage en anden god mand til sig. FT, 7, 92. 23. juni (Kbh.) Henrik Mund fik brev om skifte efter Leo Bartholomæussen Kiemters, idet enken Ide Heydenstorff har andraget, at hun agter at holde skifte med sine børn efter deres fader. Han skal rette sig efter at være til stede og påtage sig værgemålet for børnene og have indseende med, at de vederfares ret. FT, 7, 93. 23. juni (Kbh.) Erik Juel og Peder Lange fik brev om, at Niels Harbo har berettet, at der er tvist og irring ml. ham og andre interesserede om afd. fru Anne Munds arvegods, som han beretter, at Iver Mund og afd. Bertel Lauridsen har bemægtiget sig. De skal rette deres lejlighed efter med det forderligste at indstævne de interesserede for sig på belejlig tid og sted og ud fra det, der lægges i rette, enten i mindelighed forhandle deres tvistighed el. adskille dem ved endelig dom. Hvad de forretter, skal de under deres hænder og signeter give beskrevet fra sig til de interesserede. JT, 12, 356. be- 24. juni¹ (Kbh.) Borgmestre og råd i Skælskør har på byens vegne rettet, at der findes en ringe jordskyld for byen, og en del holdes ilde ved magt, fordi brugerne ikke ser det som deres eget, og indkomsten indkræves med besværlighed. De begærer, at det må bevilges byen at sælge det. Da kongen af Wentzel Rothkircks erklæring erfarer, at jorderne kan sælges til fordel for byen, bevilger han dette, dog at pengene anvendes til byens nytte. SjR, 23, 115. K. 1) Brevet står efter brev 25. juni. 24. juni (Kbh.) Kongen konfirmerer et brev udstedt 20. maj 1651 af Erik Juel, hvorved denne meddeler, at han har fået kongens befaling af 21. dec. 1650 til for årlig jordskyld til dem, der begærer det, at bortgive en plads på Ålborghus Slots grund langs med den østre side af Østerå, hvor tidl. K.M.s kornhus har stået, på vilkår, at de, der får en plads, skal bygge boder til at lægge gods og varer i og ikke holde ild, bolig el. noget tapperi og være forpligtet at holde bolværket ved magt, og at han har givet borgmester i Ålborg Christoffer de Hemmer en plads, som er afmålt med Ålborg bys rette alenmål således: fra den plads, som er afmålt til borgmester Hans Sørensen og sønder på, langs med åen 44 al., hvoraf han skal udlægge 2 al. til en gyde ml. HSs plads og hans, og 2 al. til en gyde ml. hans og Christen van Ginckels plads, og er pladsen fra bolværket og åen til stenbroen ml. slotsgraven i søndre ende 191/2 al., i nordre ende 24 al. 1 kvarter bred. HS' må bebygge pladsen med huse 2 loft høje, og gøre sig dem så nyttige, han vil, med kornloft, saltboder o.a., dog må der ikke være ild, arnested, skorsten el. kakkelovn el. våning el. tapperi, for at forekomme al ulykke på slottet og i havnen. Ved huset må heller ikke lægges nogen urenlighedssteder, og på slotspladsen foran husene skal holdes smukt rent. CH2 er forpligtet til på egen bekostning at forfærdige og vedligeholde bolværket fra midt under den ny bro, som er slaget over åen, til midt for gyden ml. hans og den plads, som er afmålt til CH³). Af ejendommen gives årligt i jordskyld til K.M. 1 rd., som betales hvert år til Martini i skriverstuen, og som lensmanden skal indskrive i jordebogen. Kongen stadfæster EJs brev i alle ord, klausuler og punkter. JR, 11, 457. Indl. (= dette, under 24. juni, JR, 11, 465). 1) Der må være ment CH, jfr. note 3. 2) Oprindelig stod der HS, men det er udstreget, og i stedet er skrevet CH. 3) Der burde vist have stået HS. 24. juni (Kbh.) Kongen konfirmerer et brev udstedt efter kgl. befaling af 31. dec. 1650 af Erik Juel 30 maj. 1651 til Hans Sørensen, borgmester i Ålborg. (Brevet er identisk med brevet af 20. maj til Christoffer de Hemmer, dog er målene følgende:) fra en pæl, som er nedslaget ungefær 3 al. fra broen ved den søndre side og siden sønder på langs med åen, 42 al., hvoraf han skal udlægge de 2 al. til et gyderum, fra åen og bolværket imod slotsgraven og stenbroen, i den nørre ende 261/2 al. i bredden og i den søndre ende 21 al. bred. Bolværket, han skal holde, går fra midt under den ny bro, som er slaget over åen, og til midt for gyden ml. hans plads og den plads, som er afmålt til borgmester CH. JR, 11, 459. Indl. (= dette, under 24. juni, JR, 11, 465). 24. juni (Kbh.) Kongen konfirmerer et brev udstedt efter kgl. befaling af 31. dec. 1650 af Erik Juel 29. maj. 1651 til Thomas Lauridsen, borgmester i Ålborg. (Brevet er identisk med brevet af 20. maj til Christoffer de Hemmer, dog er målene følgende:) pladsen fra jorden, som indløbet er i åen, og langs ved fjorden, så vidt bolværket går, og indtil en pæl vedtager, som står ved fjorden, 56 al. fra nævnte sted som bolværket og stenbroen samles, og siden sønder på langs stenbroen, som ligger ved slottets grave, til en pæl, der er sat 70 al. fra nævnte pæl lige til Østerå, ved nørresiden af den ny gangbro, som er slaget over åen, er 30 al., fra nævnte bro og ned til indløbet og hofden ved fjorden 60 alen. Bolværket, han skal holde, går fra den store sten, som står i fjorden og til hofden og indløbet i åen, og fra jorden langs op med åen til midt under broen. JR, 11, 461. Indl. (= dette, under 24. juni, JR, 11, 465). 24. juni (Kbh.) Kongen konfirmerer et skøde udstedt på Ålborg byting 17. marts 1651 til dr. Niels Bendsen, residerende medikus i Ålborg, repræsenteret af rådmand Johan Brinch, og bevidnet af Hans Andersen, byfoged i Ålborg, Peder Panck, byskriver, Jens Nielsen, skrædder, med henvisning til tingsvidne af Jens Nielsen, Albret Skrædder, Albret von Hemesen, skomager, Christen Pedersen, tømmersvend, Jens Christensen, snedker, Henrik Henriksen Bocher og Anders Sørensen, borgere i Ålborg, at Christen Sørensen, borger i Ålborg, fremlagde og fik læst og påskrevet fuldmagt, dat. 3. marts 1651, fra velb. Erik Juel, mag. Anders Andersen, superintendent over Vendelbo stift, mag. Jacob Hansen og mag. Jacob Poulsen, sognepræster til Skt. Budolfi og Vor Frue kirker og alle inspektører for Helligånds Klosteret i Ålborg, samt købebrev udstedt af inspektørerne 12. dec. 1650. CS skødede fra klosteret og hospitalet til NB et stykke jord med tilhørende plankeværk, påstående ejendom, som Christen Jacobsen, borger i Ålborg, nu ibor samt mure med fortoss', såvel op til den søndre som den østre mur, liggende næst østen op til det latinske skolehus og sønden for klosterets ladehus, som med tingsvidne af Ålborg byting 9. dec. 1650 bevises at være målt med Ålborg bys gamle al. og befundet som følger: i den sønder ende, i øster og vester langs fra muren og mod det latinske skolehus 751/2 al., i den nordre ende i øster og vester fra gaden og langs med klosterets ladehus 83 al. 1 kvarter, på den vestre side i sønder og nør, langs med den latinske skole 63 al. 3 kvarter, og på den østre side sønder og nør langs gaden ved muren 691/2 al., ligeledes på samme østre side langs fra klosterets ladehus' hjørne og i sønder op til muren 52 al. 11/2 kvarter, og der er ml. jordsmonnet og klosterets lade 7 kvarter rum, som skal være skel og begges fælles tagdryp. JR, 11, 463. 1) fortoss, muligvis fejl for fortov. 24. juni (Kbh.) Kongen konfirmerer et brev udstedt efter kgl. befaling af 31. dec. 1650 af Erik Juel 30. maj. 1651 til Bagge Lauridsen, borger i Ålborg. (Brevet er identisk med brevet af 20. maj til Christoffer de Hemmer, dog er målene følgende:) fra den plads, som er afmålt til Christen van Ginckel og imod Johan Brandts bro, langs med åen i længden 42 al., hvoraf han skal udlægge de 2 al. til gyde ml. CGs og hans plads, og er fra åen og bolværket' imod stenbroen og slotsgraven i den nørre ende 111/2 al. bred, i den søndre ende 8 al. bred. Bolværket, han skal holde, går fra midt for gyden ml. hans og CGs plads og imod JBs bro, og er 42 al. Han skal give årligt i jordskyld 1/2 rd. JR, 11, 465. Indl. (dette og 4 indl., se under 24. juni, JyR, 76, 457, 459, 461 og 465). 1) Teksten har åleværket. 24. juni (Kbh.) Kongen konfirmerer et brev udstedt efter kgl. befaling af 31. dec. 1650 af Erik Juel 30. maj. 1651 til Christen van Ginckel, fhv. borgmester i Ålborg. (Brevet er identisk med brevet af 20. maj til Christoffer de Hemmer, dog er målene følgende:) fra CHs plads langs med åen, hvoraf han skal udlægge de 4 al. til 2 gyder, den ene ml. hans og CHs plads, den anden ml. hans og Bagge Lauridsens plads, og er fra bolværket og åen imod slotsgraven og stenbroen i den søndre ende 12 al. bred, og i den nørre ende 19 al. bred. Bolværket, han skal holde, går fra midt for gyden imellem hans og Bagge Lauridsens plads. Han skal give årligt i jordskyld 1 rd. JR, 11, 468. Indl. (= dette, under 24. juni, JyR, 76, 465). 25. juni (Kbh.) Å.b. om, at det for kongen er berettet, at der i Skælskør findes noget jordskyldsgods, hvoraf en del tilhører præsten, en anden kirken, og at en del er gamle, næsten forfaldne huse, som det årligt koster mere at forbedre og vedligeholde, end indkomsten og jordskylden andrager. Derfor ansøges der om, at det må forhandles til en vis kapital og hovedstol, hvoraf kirken og præsten kan nyde indkomsten. Af Wentzel Rothkircks erklæring erfarer kongen, at dette er sandfærdigt, og han bevilger, at de brøstfældige huse og våninger må sælges for det højeste, der er muligt, og kapitalen sættes på rente hos visse folk, til bedste for præsten og kirken. Lensmanden og borgmestre og råd skal have tilbørlig indseende med dette. SJR, 23, 114. K. 25. juni (Kbh.) Otte Thott og Otte Pogwisch fik brev om at gennemgå regnskaber, beviser og kvitteringer i sag ml. fru Kirsten Rantzau, enke efter Falk Lykke til Giersnæs, og Hans Hågensen, borger i Kbh., idet der findes nogle års vidtløftige regnskaber ml. FL og HH. De skal give beskrevet, hvad HH med rette kan have at fordre. (Efter Otte Krags ordre). SkT, 8, 173. 25. juni (Kbh.) Otte Thott fik brev om at erkyndige sig om en sag, hvor general Wittenbergs fuldm. har sendt indlæg til Kanc., og indsende erklæring dertil. (Efter hr. kanslers befaling). SkT, 8, 174. 26. juni (Kbh.) Befaling til kronens bønder under Sejlstrup Slot, der nu er lagt under Astrup Slot, om at gøre arbejde til Henrik Below og ladegården under Åstrup. JR, 11, 469. 26. juni (Kbh.) Pas for hr. Ebbe Ulfeldt, der på kongens vegne skal rejse i landet. Borgmestre og råd, fogeder o.a. skal, så tit han forårsages at rejse, forskaffe ham heste og en borgervogn el. to bøndervogne, hvor der ikke kan fås borgervogne, og fri færge over færgestederne, så han iligen og uden ophold kan komme over ved nat og dag. JR, 11, 470. 26. juni (Kbh.) Befaling til kronens ugedagstjenere under Åstrup Slot, som efter Henrik Belows beretning vægrer sig ved at gøre det sædvanlige arbejde til ladegården. Det befales dem uden modstand at gøre ham alt det arbejde, som han med rette kan fordre af dem. JR, 11, 470. 26. juni (Kbh.) Brevviseren, Anders Iversen, antages som skovrider i Silkeborg len efter Bernt Skovrider og skal med største flid tage vare på, at ingen dyr skydes el. ødelægges. Kommer han over nogen, som skyder el. ødelægger dyr i kronens skove, el. befindes nogen gående med lange rør uden for alfarvej, skal han føre dem til Skanderborg Slot, og kan han ikke blive deres overmand, skal han følge efter dem og opspørge, hvem de er el. tilhører, og tilkendegive lensmanden det og se igennem fingre med intet. På samme måde med krybskytter af almuefolk, og vil de ikke give ham besked, hvem de tilhører, har han fuldmagt til at skyde et lod i dem og ikke lide skade el. tiltale. Han skal forholde sig troligen, og lensmanden skal have indseende med ham. Det er ham under højeste straf forment selv at skyde dyr el. forurette kronens bønder. Da en del af kronens bønder imod forbud holder geder i kronens skove, skal han om muligt erfare, hvem de tilhører, og give lensmanden det tilkende. Han skal også have indseende med det, der udvises og hugges og selv være hos, når det udvises af skovfogederne og selv mærke det ud. For hans tjeneste bevilges årligt til besoldning 16 rd. og hver måned til kostpenge 4 dl. og en sædvanlig hofklædning og foder til en hest. JR, 11, 471. 27. juni (Kbh.) Hans Juel fik proklama, efter at han har andraget, at hans mor, afd. fru Karen Rostrup, har efterladt sig nogen gæld, og man ikke kan vide hvor meget og til hvem. HJ har i enighed med sin bror påtaget sig at betale gælden og har anmodet om at få en proklama, så det kan forkyndes, at enhver, der har noget at fordre, skal give sig til kende inden år og dag fra læsningen af denne proklama. JR, 11, 473. Herefter udgik ligelydende proklama til alle landstingene i Danmark, Kbh., Odense, Ribe, Malmø, Christianshavn, Universitetet i Kbh. og Sorø at forkynde. 27. juni (Kbh.) Dr. Jacob Matthiesen har for nogen tid siden fået kongens befaling til at forhøre regnskaberne fra hr. Laue Gundesen, tidl. hospitalsforstander i Randers. Kongen erfarer, at han formedelst legemlig skrøbelighed ikke kan forrette det. JM skal derfor i stedet forordne en anden, som sammen med lensmanden kan forhøre og gennemse hospitalsregnskaberne. JT, 12, 357. K. 28. juni (Kbh.) Hr. Christoffer Ulfeldt fik brev om at kalde mag. Johan Domiansen, tidl. slotspræst, til Herlufsholm, idet mag. Morten Poulsen, som for kort tid siden var kaldet til Herlufsholm, skal forordnes til slotspræst. SkT, 8, 174. 28. juni (Kbh.) Bevilling efter ansøgning til Arnt Storck til at nyde kronens andel af Thorup s.s tiende for halvdelen af den hidtidige afgift. FR, 6, 124. 28. juni (Kbh.) Christoffer Steensen og Erik Steensen fik brev om, at fru Lene Rud, enke efter Jørgen Grubbe, har andraget, at hun vil afregne med sin søn Christian Grubbe for indtægt og udgift af det, som er tilfaldet ham på skifte efter faderen, så vel som det, han kan tilkomme af den afgift, Lave Beck til Førslev gav af Hostrupgård, mens han havde den i forpagtning. De skal som kommissarier være til stede, og opstår der tvist ml. de interesserede, skal de forhandle med dem i mindelighed el. skille dem ved dom. Skulle én af dem få forfald og ikke kunne møde, skal den anden have fuldmagt til at tage en anden god mand til sig. SmT, 8, 24. 28. juni (Kbh.) Bevilling for jomfru Karen Bille efter ansøgning til at være sin egen værge og selv være sit gods rådigt, dog må hun intet sælge el. afhænde deraf uden sin rette værges samtykke. JR, 11, 474. 29. juni (Kbh.) Mag. Johan Didriksen Badskær er antaget som hofprædikant i hr. Laurids Jacobsens sted. Han har nu lovet i sin bestilling at skikke sig i alle måder efter ordinansen efter den ed, han har svoret, og at følge kongen, når denne rejser, og han bliver tilsagt. Han skal gives årligt 300 dl. til kostpenge, hver måned 16 kur. dl., 2 sædvanlige hofklædninger og 30 dl. til husleje, så og til 2 vognheste hver måned 20 kur. dl., hvilket skal begynde fra brevets dato. Rentemesteren skal give ham dette i rette tid. SjR, 23, 116. 29. juni (Kbh.) Dr. Jesper Brochmand fik brev om, at da hr. Laurids Jacobsen er tilforordnet at være superintendent i Fyns stift og nu har gjort sin ed at ville forestå embedet kristeligen og vel, skal han med det forderligste ordinere ham, så han kan indtræde i sit embede. SjT, 32, 118. K. 29. juni (Kbh.) Hr. Laurids Jacobsen har i nogle år været slotsprædikant, men er nu tilforordnet at være superintendent i Fyns stift efter afd. dr. Hans Mikkelsen og har nu aflagt sin ed. Kongen stadfæster udnævnelsen og bevilger, at han skal have samme rente og rettighed som tidl. HM og derimod være forpligtet at forestå sit embede troligen og retteligen, have flittig indseende med, at Guds ord prædikes og læres rent og purt, deslige at skolerne forsynes med flittige personer som skolemestre, som kan opdrage ungdommen i gudsfrygt og boglige kunster, så al ting med religionen går skikkeligt og ordentligt til, og at han er flittig og uforsømmelig i visitation o.a. bestillinger. FR, 6, 125. 29. juni (Kbh.) Menige adel, ridderskabet, lensmænd, fogeder o.a. over Fyns stift fik brev om, at hofprædikant hr. Laurids Jacobsen skal være superintendent i Fyns stift. Kongen befaler alle, når det behøves, at yde ham hjælp og bistand i sager vedr. hans embede og beskærme ham for overvold og uret. FR, 6, 126. 30. juni (Kbh.) Skøde givet for nøjagtig betaling til hr. Frands Pogwisch og hans arvinger på jus patronatus til Ferslev Kirke i Abrahamstrup len i Horns h. samt kirkens anpart af tienden af sognet, som er 7 pd. rug, 5 pd. byg, 2 td. havre og 2 skp. boghvede. Men kronens part af tienden af sognet, som er perpetueret til de 100 studenter i Kbh., skal forblive sådan, og FP og hans arvinger er forpligtet til at lade denne afgift levere i rette tider på tilbørlige steder. Når kronens anpart i tienden bliver fangelig, da skal han være i økonomis minde for fæste og afgift, så og herligheden til præstegården og degnestuen, ligeledes have kronens rettighed, højhed og herlighed i følgende jorder, som ligger til Ferslev Kirke, nemlig 3 huse, skylder årligt 3 mk. 6 sk., nok en jord på Ferslev og Venslev marker, skylder årligt 1 td. byg, hvilket med al ejendom, skov, renter og rette tilliggelse FP og hans arvinger skal have. Dog skal han ikke have magt til at afkorte nogen af præstens el. degnens rettigheder og tilliggende, og han skal være forpligtet til årligt at udgive bispens og provstens gæsteri, som fra arilds tid er gået af kirken. Og når en præst skal kaldes, må der ikke kaldes nogen anden end den, som er overhørt af bispen og fundet skikkelig til sådant helligt embede. FP og hans arvinger må selv sætte kirkeværger, forhøre kirkens regnskaber og disponere indkomsten til kirkens fremtarv, og er pligtige til at vedligeholde kirken af dens indkomst. Og han må selv bruge og forunde, hvem han lyster, kirkens tiende for billig fæste og afgift. Skulle dog nogen nød ramme riget, skal kirken og dens tiender, eftersom det bliver påbudt, komme fæderneriget til hjælp lige med andre gejstlige og kirker. [Slutning som andre skøder]. SjR, 23, 116. 30. juni (Kbh.) Jægermesteren fik brev om på ansøgning fra hr. Christian Friis, felttøjmester, uden betaling at lade ham bekomme et rådyr og 4 harer, som han skal lade skyde på de steder, hvor det mindst kan skade vildtbanen. SjT, 32, 118. 30. juni (Kbh.) Bevilling. Svend Mortensen, boende i Kiernet i Ry s. i Helsingborg len fik efter begæring bevilling til at indlade sig i ægteskab med Karen Bendtsdatter i Svenkemesse i Ry s., med hvem han er beslægtet i 3. led, dog skal de til hospitalet i Helsingborg give 10 sldl. og bevise, at de ikke er nærmere beslægtet. - Ligesådan bevilling fik Peder Madsen i Odby i Ørum len til at indlade sig i ægteskab med Mette Christensdatter i Serup, som er beslægtet med ham i 3. led, dog skal de til de fattige i Thisted give 10. rd. SkR, 6, 233. Indl. 28. juni. 30. juni (Kbh.) Mads Jørgensen i Brøndstrup i Skam h. i Fyn har på sin hustru Maren Knudsdatters vegne ladet anholde, at hun benådes på sit liv, idet hun anden gang har ihjelligget et af sine børn. Af sognepræstens og menige sognemænds skudsmål erfarer kongen, at hun altid har forholdt sig ædrueligt og skikkeligt, og at sligt er sket af våde, hvorfor han tilgiver hende denne gang, dog at hun for sin grove forseelse skal stå åbenbart skrifte, og hun og hendes husbond efter deres formue give til nærmeste hospital. FR, 6, 127. 1. juli (Kbh.) Caspar Gersdorff fik brev om at lade hr. Laurids Jacobsen, superintendent over Fyns stift, på hans ansøgning bekomme 5 retter karper og 5 retter gedder uden betaling. SjT, 32, 118. 1. juli (Kbh.) Hr. Iver Vind fik brev om, at fru Ingeborg Ulfstand, enke efter Jørgen Vind til Gundestrup, har andraget, at hun er til sinds at holde skifte med sine børn efter deres fader. IV får fuldmagt til at rette sin lejlighed efter at påtage sig værgemålet for hendes to umyndige sønner, når skiftet foretages, og have indseende med, at enhver vederfares den del, som ret er. Når skiftet er overstået, skal han tilstille den rette værge enhvers arvepart. SjT, 32, 119. ge. Ligesådant brev fik hr. Gregers Krabbe at være hendes datters vær- 1) Står efter brev 4. juli. 1. juli (Kbh.) Otte Pogwisch fik brev om, at det er andraget, at et stykke mur neden af gavlen på den liden ladegård på Frederiksborg Slot nyligen er faldet ned, så der er fare for, at endnu videre skade vil følge, såfremt den ikke afhjælpes i tide. Han skal lade skaden reparere af lenets indkomst, og det vil blive ham godtgjort, dog at det sker med mindst mulige bekostning. SjT, 32, 119. K. Orig. i Frederiksborg lensark., LAK. 1) Står efter brev 4. juli. 1. juli (Kbh.) Hr. Tage Thott fik brev om på vegne af fru Ingeborg Ulfstand, enke efter Jørgen Vind til Gundestrup, at være til stede ved skifte ml. hende og hendes børn. SkT, 8, 174. Indl. 29. juni. 1. juli (Kbh.) Hr. Henrik Lindenov fik brev om at møde, når der af Niels Krabbe til Skellinge og Steen Reedtz til Hørbygård foretages magesk. ml. kronen og Henrik Ramel. Han skal udtale sig og med de nævnte besegle og underskrive. SkT, 8, 175. 1. juli (Kbh.) Hr. Anders Bille fik brev om at erlægge 200 rd. til Anne, hustru til Balthasar Lyderwalt, tidl. kaptajn i rigets tjeneste og nu kommandant i Magdeburg; han skal betale det af den tredjepart af hans lens indkomst, som er bevilget at udgives til førstkommende jul, såvel som også afskrives i BLs restseddel, som er forfalden til betaling til Kieler omslag. JT, 12, 357. 1. juli (Kbh.) Hr. Anders Bille, hr. Oluf Parsberg, hr. Gregers Krabbe, hr. Henrik Rantzau og Mogens Høg fik brev om at rette deres lejlighed efter med det forderligste at forhøre kommissariernes regnskaber i Jyll., beregnet fra 1648 til 1650, og efter befunden rigtighed at kvittere derfor. JT, 12, 357. K. 1. juli (Kbh.) Hr. Anders Bille, hr. Oluf Parsberg, hr. Gregers Krabbe, hr. Henrik Rantzau, Mogens Høg og Jørgen Seefeld fik brev om med det forderligste at forføje sig til Bersodde og der tage i øjesyn den grund, der hører til de tre der omliggende landsbyer. De skal tage i agt, hvad der kan mistes deraf til frihed og ejendom til den by, som skal bygges der, ligeledes om en del af de bønder, der mistes, vil flytte derhen, og hvorledes de andre bedst kan tilfredsstilles for det, de mister. De skal indskikke deres erklæring i Kanc. JT, 12, 358. (Tr.: Rise: Hansen: Aktst. og Opl. t. RR.s og St.mødernes Hist., II, 275). K. 1. juli (Kbh.) Erik Rosenkrantz fik brev om af hosføjet indlæg underskrevet af Augustinus Møller at se, hvad denne har andraget imod adskillige, som har betjent byfogedbestilling i Århus. Han skal på kongens vegne lade påtale sagerne imod dem, som det befindes at angå, og med lov og ret lade det udføre. JT, 12, 358. K. 2. juli (Kbh.) Hr. Niels Krabbe og Steen Reedtz fik befaling til at granske magesk. ml. kronen og Henrik Ramel, hvor denne begærer en del af kronens gårde og gods i Sønderby i Opmand s. i Villands h. i Kristianstad len i Skåne og tilbyder at udlægge af sit gods i samme h. så meget, som kronens gårde og gods kan beløbe, nemlig Noseby s.: Balsby: 1 gd., Jens Ågesen påbor. Viby s.: Håslev: 1 gd., Jon Mogensen påbor; Vestenå: 1 gd., Bent Svendsen påbor. Gulev s. og by: 2 gde, Jens Mortensen og Svend Pedersen påbor. Såvel kronen som Otte Thott skal ske fuldkommen skel og fyldest, og kronen vil have så meget landgilde igen, som der bortgives, og hvad angår skoven, som tilforn var kronens, da kan den ikke mistes fra herredets andre krongårde, som skylder højt på landgilden og årligt plejer af skoven at bekomme deres ildebrand og ris til gærder. Hr. Henrik Lindenov til Øvids Kloster er befalet at møde efter henvendelse fra dem og med dem forsegle og underskrive. SkT, 8, 175. 2. juli (Kbh.) Å.b. til Peder Lange til Kærgård og Erik Juel til Hundsbæk, der har andraget, at deres landstingsskriver og hører i Viborg altid har været fritaget for kongens og byens skatter, indtil 10. febr. 1634, da de akorderede med borgmestre og råd i Viborg, for at alt kunne blive i rolighed, at hver sorenskriver årligt skulle give 2 rd. i skat og hver, som tjener dem, 1 rd. De begærer, at denne kontrakt må blive konfirmeret, hvilket bevilges. JR, 11, 474. 3. juli (Kbh.) Bevilling for Morten Rench, der efter sin beretning har tjent nogle år her i riget, til at nedsætte sig i Slagelse og der bo og blive i 4 år og i den tid være fri for al borgerlig og byens tynge, regnet fra brevets dato. SjR, 23, 118. Ligesådant brev fik Mathias Gubernant, som og har tjent en rum tid, at nedsætte sig i 4 år i Ringsted. I lige måde Hans Bertelsen og Jacob Wermand at være fri for borgerlig tynge i 4 år i Helsingør og Holbæk. 3. juli (Kbh.) Rentemestrene fik brev om efter ansøgning at lade fru Regitze Urne, enke efter Jobst Frederik von Papenheim, være kvittansiarum følgagtig, uanset at en del af hendes afd. husbonds regnskaber er klareret og derfor kvitteret ham af kongens afd. bror, prinsen, og prinsessen, og ikke på Rtk. Dog skal de annamme kongens brors og prinsessens kvittansiarum at forklare, eftersom det er udstedt derpå. Hvad JFP befindes at have tilstillet kongens søster prinsessen af Ålholm len, skal godtgøres ham imod hendes recipisses kvittering og forsikrings ekstradering, at sådan indtægt igen skal restitueres, når hun igen kvitterer lenet. SjT, 32, 120. K. 3. juli (Kbh.) Otte Thott fik brev om at befordre og hjælpe til rette Sveriges riges felttøjmester Arvid Wittenbergs fuldm., som beklager, at blandt andre ting, hans principal har mistet ved Skåne, er magtpåliggende breve, som han mener for en god del er bjerget. SkT, 8, 176. 3. juli (Kbh.) Otte Thott fik brev om at afgive erklæring om krav fra byfoged i Lund Jens' Schuldt og målene på den af ham begærede gd. og grund. JS er indført i kronens part af afd. Christen Simensens gd. og grund for sagefald efter dom for 127 rd., han måtte forundes for 7 heste, som han i sidste svenske fejde leverede til feltstykkerne for 152 rd. SKT, 8, 177. Indl. 12. juni 1649 og udat. 1) Teksten har Jørgen, men i margenen står NB Jens Schuldt, jfr. også KB, 1651, 314. 3. juli (Kbh.) Frederik Barnewitz fik brev om, at Lauge Hansen i Nakskov andrager, at han er tilsinds at begive sig med hustru og børn til Mecheln', idet han der har måttet tage en ejendom som betaling for gæld, og begærer, at det må tillades ham ubehindret. Kongen er tilfreds dermed, dog skal han, som det plejer at ske efter landets lov, betale den sjette penge, så vel som den tiende penge af den formue, han har her i riget, såvel som det, han har fået udlagt i Mecheln, da pengene, han har fået det for, dog er tilvejebragt her i riget. SmT, 8, 25. 1) Stedet er rettet, så der kunne stå Mecklenburg, men senere står blot Mecheln.

3. juli (Kbh.) Erik Juel fik efter begæring brev om oprejsning i en sag vedrørende en dom udstedt 19. aug. 1648, hvor Jens Andersen i Vester Thorup har frikendt sig selv og sine sognemænd for 6 td. bygafgift til én af hørerne i Ålborg Skole. Da sagen ikke er forfulgt så lovligt, som den burde, og da kongen ønsker at være fri for overløb og lønforbedring, bevilger han, at EJ påny må påtale sagen og udføre den ved lov og ret, som om dommen nylig var afsagt. JR, 11, 475. 1) Fejl for om. 3. juli (Kbh.) Erik Juel fik efter begæring brev om oprejsning i en sag vedrørende en dom, som Jens Bloch i Aeren afsagde 15. febr. 1649, hvor han frifandt Ålborg Hospitals tjenere for arbejde, tværtimod gamle kongebreve, lensmandens og bispens skrivelser og recessen. Da sagen ikke er forfulgt så lovligt, som den burde, og da EJ formener, at sagen påny kan påtales til hospitalets gavn og bedste, bevilger kongen, at sagen påny må påtales ved lov og ret. JR, 11, 475. 3. juli (Kbh.) Rådmand Thomas Povlsen i Randers har andraget, at han for nogle år siden har lånt Rasmus Hatstafferer, da boende i Ribe, 200 rd., hvilket denne ikke har villet betale efter gældsbrevet, hvorfor TP har måttet sagsøge og fordele ham. Tilmed har RH ikke villet vise sig på sin bopæl, men berettes at forrejse med sit gods fra ét sted til et andet. Ved søgning til udlæg i boet er der ikke fundet bo, bohave el. penge, hvor TH til fulde kunne blive betalt, hvorfor han begærer till. til at arrestere og anholde RH, hvor han kan antræffe ham. Kongen bevilger dette. JR, 11, 476. 3. juli (Kbh.) Jørgen Seefeld fik brev om, at kongen har bevilget tømmer af kronens skove i hans len til skibsbro, brokar og palisader til fortifikationen ved Bersodde. Han skal efter ansøgning lade det udvise, hvor det belejligt kan ske. JT, 12, 358. K. 3. juli (Kbh.) Jørgen Seefeld fik brev om med det forderligste at lade indrette en teglovn ved Treldenæs og lade teglbrænderi fortsætte der, såfremt det befindes, at det kan ske uden skade for skovene og bønderne. Hvad der brændes, skal han sælge til fordel for kronen og gøre regnskab derfor. JT, 12, 358. K. 4. juli (Kbh.) Bevilling for Niels Lorentzen og Albrecht Carstensen, som har tjent henholdsvis 12 og 8 år, til at sidde i 4 år fri for al borgerlig og bys tynge i Helsingør. Udt. SjR, 23, 119. 4. juli (Kbh.) Bevilling. Hr. Hieronomus Knoff, sognepræst til Alsted og Fjenneslev Kirker, har andraget, at hans præstegård er afbrændt, og at det er umuligt for ham at opbygge den igen, medmindre han får nogen hjælp til det. Kongen bevilger, at hver kirke i Sjæll.s stift med formue skal undsætte HK efter hans ansøgning, og hver sognepræst efter gemyt undsætte ham med noget, da det er kristeligt og billigt, at den ene i sådanne tilfælde rækker den anden hånden. SjR, 23, 119. 4. juli (Kbh.) Jægermester Hans Dibolt von Denen fik brev om at lade hr. Laurids Jacobsen, superintendent over Fyns stift, på hans ansøgning uden betaling få 2 rådyr el. 1 stort dyr, som han skal lade skyde på de steder, hvor det kan være vildtbanen til mindst skade. SjT, 32, 119. 4. juli (Kbh.) Christen Skeel fik brev om, at kongen har erfaret, at der på Vindbyholt gæstgivergård findes adskillig brøstfældighed, og at CS dertil erklærer, at det hus, som kongens søster, prinsessen, o.a. fyrstelige personer plejer at have natteleje i, så vel som stalden, altid har været holdt ved lige af lensmanden på Tryggevælde. Kongen er derfor tilfreds, at CS til husenes nødvendige reparation må købe sten og kalk, og at der må forholdes med vedligeholdelsen ligesom tilforn, hvilket skal godtgøres ham. SjT, 32, 120. K. Orig. i Tryggevælde lensrgsk. 4. juli (Kbh.) Nogle lensmænd fik brev om, at kongens svogre, hertug Georg Wilhelm og Ernst August, begge hertuger til Braunschweig og Lüneburg, er på rejse hid til Kbh. De skal, når de ankommer, friholde dem med deres ganske suite og skaffe dem fornødne heste og vogne, så de straks velbefordret kan komme afsted. SjT, 32, 121. K. Orig. (til HV) i Odensegård lensark. og (til TB) i Hindsgavl lensrgsk., LAO. Lensmændene, som fik breve: hr. Niels Trolle, hr. Henning Valkendorf, hr. Mogens Kaas, hr. Steen Bille, Wentzel Rothkirck. Begge Jørgen Seefeld. 4. juli (Kbh.) Wentzel Rothkirck fik brev med henvisning til en række poster, han har ladet andrage. Da der på Antvorskov Slot forårsages stor vidtløftighed af adskillige ordinære og ekstraordinære udgifter samt mange betjentes besoldning, som udgør en temmelig sum penge, og der ikke før langt ud på sommeren kan tilvejebringes af de varer, som dertil skal sælges, hvorved det sker, at lenets regnskaber ikke kan indleveres i Rtk. til den anordnede tid, er kongen tilfreds, at regnskaberne må bestå til september måned. Da prammen, der bruges i strømmen ml. Korsør Slot og ladegården, er ganske ubrugelig, er kongen tilfreds, at der bygges en anden, dog at det sker med mindst mulig bekostning. Kongen er tilfreds, at VR på ansøgning af Ejler Pedersen, kongens stodmester, giver ham 500 rd. af det, som han tilkommer for sin tjeneste. Det vil blive VR godtgjort. De 15 læster byg og malt, der er i forråd ved lenet, må han sælge til tjenernes besoldning el. give dem i betaling for den pris, det kan gælde. (Efter Otte Krags ordre). SjT, 32, 121. [4.] juli (Kbh.) Memorial for Mogens Høg og Christen Skeel til rigshofmester hr. Corfitz Ulfeldt. De skal forføje sig til CU og lade ham forstå, hvorledes han ved to herremænd sendt til kansler Christen Thomesen har begæret at blive taget under kongens beskærmelse. Da kongen tilbød ham al opvartning ved 2 gode mænd, sagde han alene at begære beskærmelse mod kongens tjenere. Kongen lod inkvirere og befalede CU ikke at begive sig fra Kbh. uden kongens tilladelse, så han ikke kunne give indtryk af at være rejst på grund af usikkerhed. Da det nu er alle bekendt, at intet var i gære, har kongen ingen betænkning ved, om han rejser. SjT, 32, 466. (Tr.: Rise Hansen: Aktst. og Opl. t. RR.s og St.mødernes Hist., II, 184-86, dér trykt efter Protokol over rigsrådets forhandlinger 1649-57 og med datoen 4. juli). 1) Om dateringen, se henvisningen til Rise Hansen. 4. juli (Kbh.) Bevilling. Mag. Johan Domiansen har af Chr. 4. tidl. fået bevilling til efter kapitlets statutter at måtte nyde det vikarie, som blev ledigt i Lunde Domkirke efter afd. dr. Henrik Køster, så længe han var slotspræst på Kbh.s slot. Nu er han kaldet til Herlufsholms kald, og får bevilling til fortsat at nyde nævnte vikarie, indtil andet bliver ledigt. SKR, 6, 234. 4. juli (Kbh.) Hr. Ove Giedde fik brev om at have tilbørlig indseende med, at kronbøndernes ulovlige potaskebrænden i lenet til ikke ringe skade for skovene afskaffes, og skal ved retten tiltale dem, der fordrister sig derimod. SkT, 8, 177. Indl., se flg. 4. juli (Kbh.) Kjeld Krag og hr. Henrik Lindenov fik lignende brev, med tilføjelse, at de, der har privilegium på potaskebrænden, kan fortsætte med det. SkT, 8, 177. Indl. udat., 23., 25., 26. og 27. juni. 4. juli (Kbh.) Hr. Henning Valkendorf fik brev om, at kongens svogre hertug Georg Wilhelm og hertug Ernst August, begge hertuger af Braunschweig-Lüneburg, med det forderligste ventes til riget. Kongen anmoder ham om at begive sig til Kolding og derfra ledsage dem gennem landet til Kbh. med medhavende folk og suite, idet lensmændene er befalet at skaffe dem traktement og fordringskab. FT, 7, 93. K. (Efter Otte Krags ordre). Orig. i Odensegård lensark., LAO. 4. juli (Kbh.) Niels Friis og Peder Brockenhuus fik brev om, at Niels Harbo har andraget, at han for nogle år siden efter befaling fra kongens far har været værge for Peder Henriksen til Holmegård, mens denne var uden riget, på skifte efter hans afg. far. Han har begæret, at adressaterne må være til stede, når han gør PH regnskab for værgemålet. Kongen beder dem være til stede, når dette sker. Skulle der opstå nogen tvist, må de forhandle derom i mindelighed el. adskille dem ved endelig dom. Det, som de forretter, skal de give fra sig beskrevet til de interesserede. Skulle én få lovligt forfald, har den anden fuldmagt til i stedet at tage en anden god mand til sig. FT, 7, 93. K. 4. juli (Kbh.) Mogens Kaas og Manderup Due fik brev om, at Palle Rosenkrantz ' børn har andraget, at de med forderligste ønsker at holde skifte efter deres afg. forældre. Adressaterne anmodes om og får fuldmagt til at være til stede, når skiftet foretages, og skal overvære det som kommissarier. Skulle der opstå nogen tvist, må de forhandle derom i mindelighed el. adskille dem ved endelig dom. Det, som de forretter, skal de give fra sig beskrevet til de interesserede. Skulle én få lovligt forfald, har den anden fuldmagt til i stedet at tage en anden god mand til sig. FT, 7, 94. K. 4. juli (Kbh.) Claus Pors og Iver Krabbe fik brev om, at Christen Kaas agter at holde skifte med sine børn. De får fuldmagt til at rette deres lejlighed efter at være til stede, når skiftet foretages, og overvære det som kommissarier. Skulle der opstå nogen tvist, må de forhandle derom i mindelighed el. adskille dem ved endelig dom. Det, som de forretter, skal de give fra sig beskrevet til de interesserede. Skulle én få lovligt forfald, har den anden fuldmagt til i stedet at tage en anden god mand til sig. JT, 12, 359. 4. juli (Kbh.) Erik Juel fik brev om, at der skal foretages skifte efter afd. Palle Rosenkrantz og fru Ingeborg Krabbe. Han skal rette sin lejlighed efter at møde til stede og påtage sig værgemålet for deres efterladte døtre, jomfru Kirsten Rosenkrantz, jomfru Vibeke Rosenkrantz og jomfru Ingeborg Rosenkrantz, og have indseende med, at de vederfares den del, som ret er, og siden tilstille den rette værge hver deres del. JT, 12, 359. 4. juli (Kbh.) Iver Kaas m.fl. fik brev om, at Christen Kaas har andraget, at han er til sinds at holde skifte med sine børn. Han skal rette sin lejlighed efter at møde til stede, når skiftet foretages, og påtage sig værgemålet for hans sønner og have indseende med, at de vederfares den del, som ret er, og siden tilstille deres far det, som hver af dem tilfalder. JT, 12, 359. Ligesådant brev fik Jacob Ulfeldt at være hans døtres værge på samme skifte. 4. juli (Kbh.) Peder Lange fik brev om, at der skal være skifte efter afd. Palle Rosenkrantz og fru Ingeborg Krabbe. Han skal rette sin lejlighed efter at møde til stede og påtage sig værgemålet for Niels Rosenkrantz, som skal være ude af landet, og annamme til sig, hvad der tilfalder ham, og have indseende med, at han vederfares den del, som ret er. JT, 12, 360. 5. juli (Kbh.) Skøde til Abraham Holtermann på en mølleplads uden for Helsingørs Port. AH mister sin mølle uden for Helsingør port, som han formedelst den ny bys fortifikation, havepladsernes udvisning og gadernes anlæggelse skal nedbryde og flytte. Til vederlag er udlagt ham en anden belejlig plads og møllebænk ved Helsingørs Port i bolværket på venstre hånd ved porten og en plads til møllerens bolig i Stenkulgaden, og er samme plads [slutning som skøde 18. marts, SjR, 23, 36]. SjR, 23, 120. (Tr.: KD, III, 375). K. 5. juli (Kbh.) Falk Gøye fik brev om, at da han har anholdt om, at kongen en 14 dages tid ville forløve ham, for at han engang i sommer kan drage over til sin gd. Hvidkilde på Fyn, er kongen tilfreds, at han må forrejse, dog at han stiller den ordre, at alting på stedet kan gå skikkeligt til i hans fravær. SjT, 32, 122. 5. juli (Kbh.) Lensmændene i Danmark fik brev om at forkynde to åbne patenter og mandater. SjT, 32, 122. K. Orig. i Frederiksborg lensark., LAK. 1) Det ene af disse er det følgende. 5. juli (Kbh.) Frd. om, at enhver, som ikke holder sit udgivne brev, der lyder på maning, straks skal dømmes at stande til rette. En tid lang er det til alle herredage erfaret, at en del af adelen har udgivet deres strenge gældsbreve på ære og maning, men ikke retter sig derefter, de hverken indstiller sig med betaling el. holder maning efter forpligt. En del menes forårsaget af, at man første gang en tid lang ikke dømmer dem til at stande til rette. For at kredit og strenge forskrifter må blive taget i agt, og da enhver ærlig mand er pligtig at holde sit brev og segl, har kongen med rigsrådets samtykke besluttet, at når nogen ikke efterkommer sit brev og segl med betaling el. maning, skal de stævnes og uden videre dilation dømmes. SjT, 32, 122. (Tr.: CCD, 6, 28-29). Orig. i Horsens rådstueark. (D13-104). 5. juli (Kbh.) Iver Krabbe m.fl. fik brev om, at Rønnow Bille til Sandbygård agter at foretage skifte ml. sig og sine børn af arven efter deres afd. mor. Han skal rette sin lejlighed efter at være værge for jomfru Birgitte Bille på skiftet og have indseende med, at der vederfares hende, hvad der er ret og billigt, og levere hendes tilfaldne lod til RB. SjT, 32, 123. Ligesådant brev fik Køn Joakim Grabow at være jomfru Ellene Billes værge. Vincents Bille at være Jens Billes værge. Peder Grubbe at være Ove Billes værge. 5. juli (Kbh.) Konfirmation på handel ml. Jørgen Munk til Haraldskær, Ebbe Gyldenstjerne til Tygestrup og fru Sophie Friis, enke efter Frederik Munk, der har handlet en anpart i Vosnæs Hovedgård med tilliggende bøndergods, så vidt denne er tilfaldet fru SF efter hendes søster, afd. jomfru Lisbeth Friis, efter hendes til EG udgivne skøde, lydende, at SF til sin søstersøn EG har solgt og skødet sin anpart i Vosnæs Hovedgård, sat og takseret for 32 td. 1/2 skp. 1/2 fjdk htk. med tilliggende bøndergods ifølge jordebogen, nemlig i Øster Lisbjerg h.: Skødstrup s., Vosnæs by: Anders Gys, skylder årligt 11/2 ørte rug, 11/2 ørte malt, 2 td. havre, 1 brændsvin, 1 gås, 2 skp. gåsehavre, 2 høns, 12 sk. tærskepenge; Jens Ibsen 2 ørte rug, 1/2 ørte malt, 2 td. havre, 1 brændsvin, 1 gås, 2 skp. gåsehavre, 2 høns, 12 sk. tærskepenge; Jens Thomsen 1/2 ørte rug, 2 ørter malt, 2 td. havre, 1 brændsvin, 1 gås, 2 skp. gåsehavre, 2 høns, 12 sk. tærskepenge; Søren Ibsen 1/2 ørte rug, 1 ørte malt, 2 td. 2 skp. havre, 1/2 brændsvin, 6 sk. tærskepenge; Søren Pedersen 1 ørte rug, 1 ørte byg, 6 skp. havre, 1 brændsvin, 6 sk. tærskepenge; Sophie Jensdatter 1 ørte rug, 1 ørte byg, 6 skp. havre, 1 brændsvin, 6 sk. tærskepenge; Peder Jensen Snedker 2 ørter byg, 6 skp. havre, 1 brændsvin, 6 sk. tærskepenge; gadehuse smst.: Christen Skrædder 2 mk.; Søren Krigsmand 2 mk.; Søren Kromand 1/2 ørte rug; Skødstrup by: Nielsen' 4 ørter byg, 4 ørter havre, 1 gildet vædder, 1 brændsvin, 18 sk. engpenge, 2 rd. gæsteri, 12 sk. tærskepenge; gadehuse smst.: Søren Hjulmand 18 sk.; Rasmus Rasmussen 18 sk.; Højevare: Niels Jensen 1/2 ørte rug, 1 ørte malt, 1/2 ørte havre, 1/2 brændsvin, 1/2 pd. smør, 1/2 får, 1/2 fodernød, 1/2 gås, 1 skp. gåsehavre, 1 høne, 6 sk. tærskepenge; Indrup: Jens Poulsen 1/2 gd. 1 ørte rug, 1 ørte byg, 1 ørte havre, 1 foderokse at stalde, 1/2 brændsvin, 1/2 mk. gæsteripenge, 6 sk. engpenge, nok giver JP af noget bolsjord, han årligen har i brug 1/2 brændsvin, 1 ørte byg, 1/2 gås, 1 skp. gåsehavre, i samme skov til 6 svins olden; Eskerod: Niels Hansen 1 ørte rug, 1 ørte byg, 1 ørte 2 skp. malt, 1 ørte havre, 1 fjdg. smør, 1/2 lam, 1/2 brændsvin, 1 gås, 1 skp. gåsehavre, 1 høne, 6 sk. tærskepenge; Anders Mikkelsen 2 ørte malt, 2 ørte havre, 1 brændsvin, 1 gås, 2 skp. gåsehavre, 2 høns, 12 sk. tærskepenge; Christen Jørgensen bolsmand smst. 4 skp. 1 2/3 fjdk. byg, 1 brændsvin, 6 sk. tærskepenge, 30 svins olden i Eskerod Skov; et gadehus i Balle, som Anders Lauritsen besidder, giver 2 mk. penge; Tykær: Peder Andersen 2 ørter rug, 2 ørter malt, 2 ørter havre, 1 brændsvin, 1 gås, 2 skp. gåsehavre, 2 høns, 12 sk. tærskepenge, skov til 4 svins olden. Thorsager sogn, Rostved: Niels Pedersen 21/2 ørte rug, 21/2 ørte malt, 1 får, 1 lam, 1 brændsvin, 2 mk. gæsteripenge, 1 gås, 2 skp. gåsehavre, 2 høns, 12 sk. tærskepenge, skov til 9 svins olden. Studstrup: Anders Pedersen 2 ørter rug, 2 ørter malt, 2 ørter havre, 2 læs vedhø, 6 sk. limstenpenge, 32 skp. havregæsteri, skov til 75 svins olden; nok giver AP af et hussted årligen 1 rd. Hvilken anpart i Vosnæs Hovedgård med de tilliggende bønder og landgilde, være sig ager, eng, skov og mark, fiskevand og fægang, EG og hans arvinger skal have. Til yderligere vidnesbyrd har hun trykt sit signet og underskrevet og bedt hr. Niels Trolle og Christen Skeel Albretsen og sin søn JM til vitterlighed at underskrive. JR, 11, 477. 1) Fornavnet er glemt i kopibogen. 6. juli (Kbh.) Frederik Parsberg og Niels Parsberg fik brev om, at Rønnow Bille til Sandbygård agter at foretage skifte ml. sig og sine børn af arven efter deres afd. mor. De skal rette deres lejlighed efter at være til stede, når skiftet foretages, og enten i mindelighed handle om de irringer, der kunne indfalde, el. adskille dem ved endelig dom, såvel som sætte og taksere gårdens bygninger og have indseende med, at alting går retfærdigen til. Det, de forretter, skal de give fra sig under deres hånd og segl og overlevere til RB. Skulle én få lovligt forfald, har den anden fuldmagt til i stedet at tage en anden god mand til sig. SjT, 32, 123. 6. juli (Kbh.) Jægermesteren fik brev om på ansøgning fra hr. Anders Bille til Damsbo uden betaling at lade ham til datterens bryllup få 4 store dyr, 4 dådyr og 4 rådyr, som han skal lade skyde på de steder, hvor det kan være til mindst skade for vildtbanen. SjT, 32, 124. " .juli (Kbh.) Memorial for Mogens Høg og Christen Skeel til rigens hofmester Corfitz Ulfeldt, dat... juli 1651, se fol. 466.' SjT, 32, 124. 1) se den første tekst under juli. 7. juli. (Kbh.) På vegne af kongen har hr. Mogens Kaas efter befaling mageskiftet med Falk Gøye til Hvidkilde nogle agre og enge på det kgl. og adelige akademi Sorø, idet magesk. indeholder, at herredsfoged i Sallinge h. Christen Nielsen i Heden, Henrik Nielsen i Sallinge, Knud Andersen smst. og Hans Madsen Skriver gør vitterligt, at 15. april 1651 var på Sallinge herredsting skikket FGs fuldm. Peder Brand, foged på Nakkebølle, som begærede og fik et tingsvidne af 8 trofaste dannemænd, som er Hans Jørgensen i Stavrelund, Laurids Knudsen i Nybølle, Albret Sørensen i Broby, Hans Mikkelsen i Nyballe, Anders Bertelsen i Øster Hæsinge, Peder Mortensen i Åstrup, Rasmus Hansen i Gundestrup og Jens Hansen i Ølsted, som vidnede, at de så og hørte, at ridefoged på Nyborg Slot Ove Madsen fremlagde to af K.M.s missi ver tilskrevet MK lydende, 1) at Fr. 3. 7. nov. 1650 pålægger MK at afslutte et magesk., hvor FG med nøjagtigt vederlag begærer til magesk. at få nogle agre og enge af kronens tjenere i Pejrup by og af Åstrup Kirke, og 2) at Fr. 3. 21. marts 1651 beder MK have indseende med et magesk., hvor FG efter at have fået bevilget nogle jorder til præstegården i [Vester] Åby og til kronens gde i Pejrup by og nogle til Åstrup Kirke, nu begærer nogle jorder til [Vester] Åby Kirke, som skal udgøre 6 skp. såland. Kongen bevilger dette, idet de 8 mænd, der synede de tidl. jorder, skal vidne til tinge om de 6 skp. såland. Efter Peder Brands [Brochs?] anfordring fremkom 8 synsmænd, nemlig Ditlev Jensen på Nybøllegård, Palle Christensen på Hærupgård, Rasmus Hansen i Herringe, Rasmus Jespersen i Hvedstrup, Jep Jensen smst., Henrik Hansen i Mynderup, Peder Hansen i Åstrup og Laurits i Katterupgård, og gav til kende, at de efter anfordring er udmeldt af tinget 11. marts vedr. den jord og engbund, som FG begærer til magelæg fra præstegården i [Vester] Åby og Åstrup og [Vester] Åby kirker, ligeledes nogle af kronens tjenere i Pejrup, ligesom den jord, FG derimod vil udlægge. 15. marts begav de sig til åstederne i overværelse af K.M.s ridefoged Peder Broch og de interesserede, hr. Jørgen i [Vester] Aby, Ejler Mogensen i Pejrup, Rasmus Eriksen i [Vester] Åby og Hans Jespersen i Pejrup, og takserede efter derpå fremlagt skriftlig likvidation således: den jord, FG har mageskiftet, først agre som ligger til [Vester] Åby præstegård, Ludesborg Mark, takseret for 20 skp. rugland, nok 3 agre løber sønden og nør, synet for 9 skp. land, nok 1 ager østen for på samme skifte, til 3 skp. land, deslige i marken 1 ager sønden, Vigs løkke, løber øster og vester, til 3 skp. land og 1 ager i Åby vænge ved Lendberg, løber sønder og nør, og 1 høffd derhos, løber øster og vester, til 3 skp. land, ligeledes 1 stykke sønden Leyholms toft, samme vænge til 1 skp. land, 1 stykke ved Hans Clemmidsens gd. til 1 skp. land, nok 1 ager i Mads Andersens have til 1 skp. land, er 2 pd. 2 skp. land. Derimod er gjort udlæg, først i Åby vænge 1 ager uden for præstens toft af Leyholms jord til 3 skp. land, en ager ved Rishøje af Laurits Brunds jord 1 skp. land, nok 1 ager ved Risby af Mads Andersens jord 1 skp. land, nok er udlagt til præstegården i Åby vænge efterskrevne jord, som til ung vors' beliggende: 1 ager på Rishøj, 2 skp. land, 1 ager på Åkielle, 3 skp. land, 1 ager og 1 lån på Akieles høfd 1/2 skp. land, 1 ager ved fiskestente 1 skp. land, 1 ager ved møllen 1 skp. land, i Ullehøjs Mark er udlagt til præsten i hans have, han har i Eskeris, som Laurits Brund havde, 1 skp. land, nok efterskrevne af Vigs jorder i samme mark på Grisberg 1 ager 3 skp. land, på Marselleberg 1 ager 2 skp. land, Hessebergs Vænge 2 agre 4 skp. land, Tueskeland 1 ager 11/2 skp., Åberg 1 ager 3 skp. land, Store Hesselrøds ager 1 ager 8 skp. land, Lille Hesselrøds ager 4 skp. land, I ager på Stubbetoft 2 skp. land, er 2 pund 2 skp. land; af præstegårds tjenere, nemlig Rasmus Eriksen i [Vester] Åby, er begæret og mageskiftet med Næstvorden præstland i Ludesborg Mark og til bækkeløbet nogle små stykker på 3 skp. land engbund, derhos til 1 læs hø, i samme mark på Møgeløy en ager 1/2 skp. land, nok 1 ager på samme skifte øster for 2 skp. land, i Amarken 1 ager sønden Vigs løkke, løber øster og vester, til 2 skp. land, er 9 skp. land og engbund til 2 læs hø. Derimod er ham udlagt af Vigs jorder i Ludesborgs Mark 1 ager kaldet Krogager, til 2 skp. land, i Ullehøjs Mark, 3 agre på Grydholm til 6/2 skp. land, på Hvidkilde døn, ligeledes i Åby Skramose med den ene ende, og i Åmarken med den anden side, eng til 1 læs hø, er 8/2 skp. land og eng til 1 læs hø; af Maren sal. Mogens Sørensens i Pejrup hendes ejendomsjord er synet i Kirkemarken 2 agerender fra landevejen og til Mosegårds jorder 3 skp. land, i Thor Bolkes mark en ager på Rouberg, løber sønder og nør, og 1 stykke ved Niels Pedersens have, som løber øster og vester, så og en forslet for den nordre ende på Rasmus Pedersen Degns ager tilsammen ansat for 8 skp. land, er 11 skp. land. Derimod er hende udlagt af Hans Jespersens jord i Pejrup i Thor Bolkes mark, ved hendes have 1 ager på 8 skp. land, i Kirkemarken på Algerdes Tved 1 ager af Vigs jord 3 skp. land, er 11 skp. land. Af [Vester] Åby Kirkes jord, norden Nakkebølle lundeles og sønder landevejen 2 stykker, og vesten bækken på Pejrup Mark nogle små ender, sønden landevejen, er tilsammen takseret for 6 skp. land. Derimod er udlagt af Vigs jord 1 ager på Algerdes Tved på 6 skp. land, af Åstrup kirkejords suiort 3 stykker jord, sønden landevejen ved blok ledet, og et mål norden Mosegård, måler tilsammen 7 skp. land og engbund til 5 læs hø. Derimod er udlagt i Åstrup Mellem mark sønden Borrehøjs Kær 4 agre hos hverandre på 7 skp. land, i Åstrup mark er udlagt 1 stuf ved Svinkærsholm på den nørre og øster side efter renden og grøften til det nordvest løber på Svinkærsholm og sønden og vester op til Laurids Staffensens mål, takseret for 5 læs engbund, hvilken likvidering de 8 mænd hjemlede for et fuldt syn. Oluf Madsen tilspurgte nævnte interesserede, om de var tilfreds med dette magesk., hvortil der samtykkedes af hr. Jørgen i [Vester] Åby på egne og tjeneres vegne, Ejler Mogensen i Pejrup på sin moders, og Hans Jespersen smst., og stod K.M.s ridefoged Oluf Madsen på lensmandens vegne, Peder Brand på sin velb. husbonds med formænd og synsmænd til vedermåls ting. Dette magesk. konfirmeredes af kongen. FR, 6,127. 1) Sandsynligvis fejlskrevet. 7. juli (Kbh.) Erik Jensen i Sæby har andraget, at han på vegne af sin afd. svoger Samuel Hermandsens børn forårsages at tiltale borgmestre og råd i Sæby for noget arvegods, som han mener, der ikke er omgåedes ret med, og begærer at måtte tage en prokurator, som lovligen kan udføre sagen. Kongen bevilger, at han må tage en uberygtet mand til prokurator, dog skal denne først tages i ed i sagen. JR, 11, 482. 7. juli (Kbh.) Borgmestre og råd og menige borgere i Sæby skal høre under lensmanden Erik Juel. JR, 11, 482. K. 7. juli (Kbh.) Erik Juel fik brev om, at kongen har anset for godt, at Sæby, indtil anden anordning sker, skal ligge under Ålborghus og svare ham og hans efterkommere lensmænd, eftersom slottet Sejlstrup, hvortil Sæby tidl. svarede, er blevet udlagt til betaling af rigets gæld. Hertil tilskikkes ham et å.b. til borgmestre, råd og menige borgerskab i Sæby, som han skal lade læse til efterretning. JT, 12, 360. 7. juli (Kbh.) Bendix Norby og Georg Galt kan af hosføjede kopi af supplikation fra Hans Christensen i Moubell se, hvad denne andrager imod dem. De skal indstille sig på at fyldestgøre landsdommernes udstedte dom, såfremt de ikke vil svare til, om de befindes at forurette ham imod denne. JT, 12, 361. 7. juli (Kbh.) Erik Juel og Manderup Due kan af hosføjede supplikation fra Erik Jensen se, hvad denne har andraget. De skal begive sig til Sæby og der fordre til sig ham og alle andre, der ifølge hans angivelse befindes at være interesserede, og med flid høre dem herom og udførligt indskikke relation derom i Kanc. JT, 12, 361. 7. juli (Kbh.) Jørgen Seefeld fik brev om, at Niels Pedersen, som er forundt møllen i Vejle, beklager, at de, der plejer at søge møllen, forføjer sig andetsteds hen at få deres korn malet, til stort afbræk for kronens accise og til ikke ringe skade for ham. JS skal have tilbørlig indseende med, at de, der plejer at lade deres korn male i Vejle Mølle, søger den som tilforn. Kongen er også tilfreds, om han til møllens reparation lader ham få to bøge og en riseg af kronens skove, hvor det kan være til mindst skovskade. JT, 12, 361. K. 8. juli (Kbh.) Arent von der Kuhla og Otte Pogwisch fik brev om straks at hidskikke de to postvogne, som holdes på Kronborg Slot til at opvarte, så længe de fremmede er her. SjT, 32, 124. K. Ligesådant brev fik OP om sine to postvogne. Orig. (til Otte Pogwisch) i Frederiksborg lensark., LAK. 8. juli (Kbh.) Lensmændene i Danmark og Norge og provsterne fik breve. Henning Valkendorf fik brev med henvisning til tidl. befaling om at anordne, at alle kronens kirker i hans len/provsti, som havde noget forråd, skulle udgive 1 rd. til fundering af et børnehus i Ålborg. Endnu er kun en ringe del deraf fremkommet, og for at det nyttige værk ikke skal blive liggende, men pengene ufejlbarligt tilvejebringes, skal han i sit len/provsti anordne, at de kirker, der har nogen formue, hjælper de fattige med 1 rd. Når disse siden kommer til middel, skal de restituere det, de har lånt. SjT, 32, 124. K. Orig. (til HV) i Odensegård lensark., LAO. Indl. 15. juli. Lensmændene, der fik brev, samt provsterne er: hr. Christoffer Urne, Falk Gøye, Henning Pogwisch, Otte Krag, Gunde Lange, Iver Krabbe, Erik Krag, Philip Bornemann, Niels Olsen. 1) Se KB, 1650, 362, 365. 8. juli (Kbh.) Hr. Anders Bille fik brev om, at indvånerne boende ved Skanderborg Slot begærer, at de må bevilges noget til hjælp til at underholde en skolemester. Kongen er tilfreds, at de årligt må gives 50 rd. til en skolemesters løn, indtil anden anordning sker, hvilket vil blive ham godtgjort. JT, 12, 362. K. 8. juli (Kbh.) Hans Friis og Tyge Sandberg fik brev om, at fru Mette Friis, enke efter Henrik Sandberg, har andraget, at mestedelen af hendes og hendes afd. husbonds efterladte fælles bo og løsøre, som ikke allerede er registreret, står under forsegling. Hun ansøger om at få befaling til adressaterne at måtte åbne, registrere og vurdere det og forfatte en fortegnelse over al udestående og tilstående gæld. De skal rette deres lejlighed efter at åbne boet, registrere og vurdere det og forfatte fortegnelse over udestående og tilstående gæld og erfare boets beskaffenhed og levere det, de forretter, fra sig under deres hænder og signeter. JT, 12, 362. 8. juli (Kbh.) Hr. Anders Bille fik brev om, at Margrete, enke efter Jørgen Matthisen, har anholdt om, at hun må få betalt 99 sldl. 3 mk. 10 sk., som hendes afd. husbond har udlovet for sin underhavende soldats gewehr, og hun siden hans død har betalt. Kongen er tilfreds, at hun af de midler, der er deputeret til militien, får så meget tilbage, som hun kan bevise, at hun har betalt for dette gewehr. JT, 12, 362. K. 8. juli (Kbh.) Jørgen Kruse og Christoffer Bille fik brev om, at Mette Friis, enke efter Henrik Sandberg, agter af levere fra sig til hans bror Tyge Sandberg broderen Anders Sandbergs værgemål med tilfalden gd. og gods, som hendes husbond i lang tid har forestået. De skal rette sig efter at være til stede, når MF leverer ASS tilfaldne gd. og gods samt værgemål fra sig, og besigtige gården, hvorledes den er holdt ved magt, og hvorvidt hun efter jordebogen leverer de lodder, der er tilfaldet ham. De skal give forretningen fra sig under deres hænder og segl. JT, 12, 363. 9. juli (Kbh.) Rentemestrene fik brev om, at hr. Anders Bille til Damsbo på Rtk. er tilregnet at udgive 1.899 rd. 8 sk. for en tredjepart af hans genant af Skanderborg len, som han nu er forlenet med. Han mener dette er for højt beregnet, eftersom der i dette overslag ikke er kortet mere af hans afgift end 4.081 rd. 18 sk., endog han årligt for vist og uvist giver 5.000 rd. af Skanderborg, menende, at den fulde afgift af det visse skal kortes, og det uvisse ej så nøje anses. Kongen bevilger, at den fulde afgift alene må kortes i den visse indkomst, og at AB for tredjeparten af sin genant det første år skal give 1.5921/2 rd. 27 sk. og ligeså de to følgende år. (Efter Otte Krags ordre). SjT, 32, 125. K. De som fik brev var Jørgen Rosenkrantz, Oluf Daa, Peder Vibe. 9. juli (Kbh.) Rentemestrene fik brev om, at hr. Anders Bille til Damsbo af det krongods, der er udlagt til aflæggelse af kronens gæld, for rede penge har tilforhandlet sig en gd. i Silkeborg len i Bjerring i Middelsom h., beboet af Anders Andersen og Søren Nielsen. På gårdens grund skal ligge et gadehus, som er glemt i den af kommissarierne indleverede jordebog over det udlagte gods, men dog findes i Silkeborg lens originale jordebog, og de formener, at gadehuset skal følge gården. Kongen har bevilget dette. (Efter Otte Krags ordre). SjT, 32, 125. K. Orig. i DKanc. B 179g. 9. juli (Kbh.) Jægermesteren fik brev om straksen at lade hr. Christen Thomesen på hans ansøgning uden betaling bekomme et stort dyr, og lade det skyde på de steder, som kan være vildtbanen til mindst skade. SjT, 32, 126. 9. juli (Kbh.) Hr. Wentzel Rothkirck fik brev om straks at lade fremsende den ringeste af de to gule heste, som findes på Antvorskov Slot, såvel som hans egen rødskimlede hest, eftersom kongen agter at bruge den til sit eget spand heste, hvorimod han bevilges at tage en af de unge foler smst. SjT, 32, 126. K. 1) Står efter brev 10. juli. 9. juli (Kbh.) Hr. Niels Krabbe fik brev om at tilholde Jens Paaske i Rønneby i Blekinge at stille Jacob Madsen på Christianshavn kaution for et krav efter en obligation på 216 rd. med et års rente. JM frygter, at JP, som hidtil har været meget uvederhæftig, vil flytte sine midler mens sagen er opsat, efter at han hos kongen har erhvervet stævning til næstkommende herredag af den dom med krav om betaling, som JK har erhvervet over ham. SkT, 8, 178. 9. juli (Kbh.) Christoffer Steensen fik brev om, at Lave Beck til Førslev begærer, at CS på hans vegne må holde to landsting, da han af vigtige årsager ikke selv kan gøre det. Han skal derfor sidde i hans sted på to landsting og dømme i de sager, der indstævnes for ham. SmT, 8, 25. K. 9. juli (Kbh.) Kongen har for en tid siden bevilget, at 6 gårde i Vormstrup by må underlægges Løgstør by, og anmodet Erik Juel om at gøre en anordning, så gårdenes grund ikke i længden skal komme fra kronens og til adelens jorder. Det kan gøres således, at Vormstrup bys mark og de 6 gde skiftes i 24 lige parter, nemlig hver gårds ejendom i 4 parter, så hver part er lagt til et særligt byggested tilhørende kronen, og desuden er de 6 gdes årlige landgilde takseret for en vis sum, nemlig 7 td. 21/2 skp. rug, pr. td. 15 mk., er 18 rd. 2 mk., byg 12 td. 6 skp., pr. td. 10 mk., er 20'/2 rd. 1 mk., havre 4 td., pr. td. 1 rd., er 4 rd., 1 skp. gryn 1/2 ort 7 sk., 1 fjdg. smør 5 rd., ål 1 fjdg., [men] er øde dets fiskeri og gives intet deraf, 51/2 svin er 51/2 rd., 2 får, hver 1 sldl., er 1 rd. 2 mk., 3 lam, stykket 2 mk., er 1 rd., 3 gæs, hver 20 sk. er 1/2 rd. 12 sk., 6 høns, hvert par 9 sk., er 1 ort 3 sk., hestegæsteri 24, er i penge 3 rd. 2 mk., og 8 td. havre 8 rd., landgildepenge 1/2 rd. 6 sk., er så tilsammen de 6 gårdes landgilde i penge 70 rd. minus 40 sk., beløber sig så til hver fjerdepart, som er en gårds ejendom 11'/2 rd. 9 sk. 1 alb. Erik Juels anordning stadfæstes, og det skal indskrives i jordebogen. Der skal være forskånsel for ladegårdsarbejde, og når skat påbydes, skal én af hver gd. regnes for hovedmanden og de andre som inderster, således at de må nyde hver gd. for én skat. JR, 11, 483. 9. juli (Kbh.) Mogens Høg, Erik Lunov, Jørgen Kruse og hr. Frands Pogwisch fik brev om, at hr. Frederik Reedtz, Peder Lange, Gunde Rosenkrantz og Jørgen Rosenkrantz har andraget, at de for nogen tid siden er kommet i løfte for Gunde Rostrup, hvorfor han også har pantsat sin gd. Stårupgård til dem. Siden har Hans Juel udløst den og igen tilstillet dem deres hovedbreve. De begærer nu, at der på deres og medinteressenters vegne må tilforordnes gode mænd, som kan være til stede, når der sker likvidation og afregning ml. GR og dem. Adressaterne får fuldmagt til at rette deres lejlighed efter at være til stede, når likvidationen skal foretages efter lands lov, således at HJ kan blive fuldkommen sikret ved skøde på den, og GR dermed komme til endelighed, eftersom de tilbyder ham straks at ville tilstille ham, hvad han kan findes at have til gode udover likvideringen. Det, som de forretter, skal de give fra sig beskrevet til de interesserede. Skulle én få lovligt forfald, har de andre fuldmagt til i stedet at tage en anden god mand til sig. JT, 12, 363. K. 10. juli (Kbh.) Hr. Niels Trolle fik brev om at gøre den anordning, at der straksen hidskikkes 2 td. af det bedste kildevand, som findes i Roskilde, velforvaret i rene og nye tønder. SjT, 32, 126. K. 10. juli (Kbh.) Roskilde Kapitel fik brev om, at kongens svoger er forventet hid og siden agter sig tilbage igen. Da det vil falde kronens tjenere i Roskilde len alt for tungt i denne tid at føre den medhavende suite frem og tilbage, skal de lade kapitlets tjenere komme til hjælp. SjT, 32, 126. K. 10. juli (Kbh.) Hr. Ove Giedde fik brev om, at 6 læster Rostocker øl, der er ankommet til Helsingborg før det sidste forbud mod indførsel af dette øl, må sælges og udtappes. SkT, 8, 178. 10. juli (Kbh.) Hr. Niels Krabbe fik brev om at sikre håndhævelsen af borger i Kbh. Hans Graus kgl. privilegium, der krænkes, som han kan se af vedlagte supplikation. SkT, 8, 179. 10. juli (Kbh.) Jørgen Seefeld fik brev om, at kongen har befalet, at byskriveren i Vejle skal tiltales ved retten for sin forseelse. Kongen er nu tilfreds, at der på hans vegne aftinges med ham efter hans yderste formue. JT, 12, 364. K. 1) Se KB, 1650, 245, 369. 10. juli (Kbh.) Gunde Rosenkrantz fik brev om, at Hans Friis til Kragerup til magelæg af kronen begærer at få herligheden af Tostrupgård, som er selvejergods liggende i Sønderhald h. i Hørning s., hvorimod han tilbyder igen gårde og gods af hans jordegods i Sønderhald h., såvidt det kan gøre fyldest mod Tostrupgårds herlighed, nemlig Stånum 2 gde, som Mikkel Rasmussen og Thomas Andersen påbor, Hørning 1 gd., Jens Thomsen påbor, Knagstrup [»Knapstrup«], 1 gd., Peder Poulsen påbor, Søby, 1 gd., Oluf Pedersen ibor. GR skal erklære sig om godset, som HF begærer, for belejlighed el. anden herligheds skyld kan undværes uden skade for lenet, og om det vederlag, der tilbydes, kan agtes at være nøjagtigt, og indskikke erklæring i Kanc. JT, 12, 364. K. (Efter hr. kanslers befaling). 11. juli (Kbh.) Otte Thott og bispen i Skåne fik brev om at undersøge vedlagte klage fra hr. Erik Jensen i Raufflunde, sognepræst i Steby, vedr. hans kalds ringhed og indskikke erklæring om hans begæring om forbedring til Kanc. SkT, 8, 179. Indl. 15. aug. 12. juli (Kbh.) Jægermesteren fik brev om at kongen har bevilget Margrete, enke efter Henrik Rosenmeyer, to dåhinde. Når hun gør anfordring, skal han lade hende dem være følgagtig og lade dem skyde på de steder, hvor det kan være vildtbanen mindst til skade. Kongen har annammet betaling i sit eget kammer. SjT, 32, 127. 12. juli (Kbh.) Hr. Gregers Krabbe fik brev om, at det begæres af en række kronbønder boende ved åen i Møgeltønder birk, Hans Pedersen, Mads Pedersen, Peder Jepsen, Hans Jepsen, Laurids Jacobsen, Kjeld Lyddesen, Broder Svenningsen, Jes Lassen, Hans Kærgaard, Niels Pedersen, Henrik Hansen, Rellof Carstensen, Nam Andersen, Hans Pedersen, Anders Pedersen, Anders Thomsen, Jens Ibsen, at de må få noget afslag på deres landgilde for skade, som de har lidt på deres kvæg af forgangne års onde foder, korn og hø, af fersk vand i det forgangne år og saltvand i nærværende. Da kongen af GKs erklæring erfarer, at deres angivende er sandfærdigt, er han tilfreds, at de må forskånes for 1/2 års landgilde, hvilket skal blive ham godtgjort. SjT, 32, 127. K. 12. juli (Kbh.) Hr. Wentzel Rothkirck fik brev om, at det begæres af Ditmar Bølcken, berider på Antvorskov Slot, at hans løn må forbedres, så han i stedet for 93 sldl. 1 mk., som han har hvert kvartal, må gives 100 sldl., så og årligt 20 rd. til husleje i Slagelse. Kongen er tilfreds, og WR skal give DB dette, hvilket skal blive ham godtgjort. SjT, 32, 127. 12. juli (Kbh.) Hr. Niels Krabbe fik brev om, uden at det bliver til skovskade og andres præjudice, at udvise en plads i Høby s. til potaskeparticipanterne i hans len, i stedet for den, som de har ved Honnemehlen i samme sogn, som de finder ligger meget ubelejligt ind ved Sveriges grænse. SkT, 8, 179. Indl. 6. juli. 12. juli (Kbh.) Mikkel Pedersen i Rødby fik efter ansøgning till. til alene at oprette en vinkælder og der holde spansk og fransk vin og fransk brændevin til salg til bedste for den rejsende mand og kirkerne deromkring. Han skal være forpligtet til at holde god, uforfalsket vin af bedste slags og sælge det for en billig pris, så ingen kan besvære sig derover. SmR, 7, 34. K. 12. juli (Kbh.) Frederik Barnewitz fik brev om, at borgerne i Nykøbing i Falster såvel som landgreven af Hessens betjent og Henrik Porse har beklaget sig over Knud Bendsen boende smst., således som han kan se af hosføjede supplikation. Han skal erfare alt det, han kan, om sagen og indskikke sin erklæring til Kanc. Han skal også hurtigtst muligt hjælpe supplikanterne til rette. SmT, 8, 25. K. 12. juli (Kbh.) Hr. Frands Pogwisch har andraget, at han i stedet for den afd. herredsfoged i Middelsom h. har forordnet Mathias Sørensen og for hans bestilling efter recessen kvit og frit udvist ham en af kronens gde i Vinkel by, og begærer, at det må konfirmeres. Kongen bevilger dette. JR, 11, 484. 12. juli (Kbh.) Hr. Anders Bille fik brev om, at det i Rtk. er beregnet, at der skal gives 1.893 rd. 5 sk. for en tredjepart af hans genant af Skanderborg len, hvormed han er forlenet, hvilket han mener at være for højt beregnet, efter at der i overslaget ikke er kortet mere af afgiften på 4.081 rd. 18 sk., endog han giver af lenet årligt for vist og uvist 8.000 rd., formodende samme fulde afgift af det visse at måtte kortes, og det uvisse ej så nøje anses. Så bevilger kongen, at den fulde afgift alene må kortes i den visse indkomst, og at han for den tredje part af genanten for det første år giver 1.5921/2 rd. 27 sk., og ligeså i de efterfølgende to og ellers skal han rette sig efter den tidl. gjorte anordning om afgiften af genanten. JT, 12, 365. K. ar, 12. juli (Kbh.) Henrik Thott fik brev om, at Hans Friis til magelæg af kronen har begæret et stykke afhugget skovjord i Galten h., på Pårup Mark, som en af kronens tjenere har i brug for en vis årlig afgift, hvorimod han tilbyder til fyldest vederlag at udlægge en selvejergård, hvoraf landgilden tilkommer ham og herligheden kronen, liggende i Galten h. HT skal erklære sig om godset, som HF begærer, for belejlighed el. anden herligheds skyld uden skade for lenet kan undværes, og om det vederlag, der tilbydes, kan agtes at være nøjagtigt, og indskikke erklæring i Kanc. JT, 12, 365. K. 13. juli (Kbh.) Hr. Wentzel Rothkirck fik brev om at lade en god ridehest af dem, som findes på Antvorskov Slot, være Corfitz Ulfeldt til Mattrup følgagtig på hans ansøgning, eftersom kongen har forundt ham den i stedet for én, som kongen har bekommet af ham. SjT, 32, 128. K. 13. juli (Kbh.) Hr. Christian Friis fik brev om, at Arent von der Kuhla har andraget, at der i krudtkammeret på Kronborg Slot skal findes 24 halve tønder krudt, som skal være gammelt og ubrugeligt, hvorfor kongen har befalet ham at hidskikke det til Tøjhuset. Når krudtet ankommer, skal han annamme det, omgøre det på krudtmøllen og tilskikke ham lige så meget godt krudt i stedet. SjT, 32, 128. K. 13. juli (Kbh.) Hans Dibolt fik brev med befaling til uden betaling at lade Joakim Gersdorff til Tunbyholm på hans ansøgning få 2 store dyr 4 rådyr til hans brors begravelse. Han skal lade dem skyde i Nørrejyll. på de steder, hvor det kan være vildtbanen til mindst skade. SjT, 32, 128. og 13. juli (Kbh.) Arent von der Kuhla fik brev med henvisning til egen beretning om, at der på Kronborg Slot findes 24 halve tønder krudt, som skal være gammelt og ubrugeligt. Han skal fremskikke det til Tøjhuset og lade det tilstille Christian Friis, eftersom kongen har befalet ham at levere lige så meget godt krudt i dets sted. SjT, 32, 128. K. 13. juli (Kbh.) Befaling til bønderne under Hammershus på Bornholm. De har stillet sig modvillige og efterladende med at drive avlen såvel som at yde smørlandgilde efter gammel mål og vægt, som af utænkelige år har været brugeligt. Det påbydes dem at drive Hammershus borgegårds og Simlegårds avling som tilforn i hr. Ebbe Ulfeldts tid, medmindre de kan have det anderledes i lensmandens minde, ligeledes at yde smørlandgilden efter jordebogen med den vægt, som er leveret til Hammershus' inventarium, og som kommissarierne senest har fastsat det, da brevet om Kbh.s vægt' ikke skal ændre jordebogens vægt. SkT, 8, 180. Indl. 12. juli. 1) Se KB, 1651, 219-20, SjT, 32, 129, trykt CCD, VI, 29-30. 13. juli (Kbh.) Hr. Joakim Gersdorff fik brev om, at Johan Lillie, kaptajn over et af de udskrevne kompagnier på Bornholm, må beholde dette, idet kongen af JGs brev erfarer, at JL skal have et godt rygte. SKT, 8, 180. Indl. uat. og 9. juli. 13. juli (Kbh.) Otte Thott fik brev om indtil anden anordning sker at tilstille Kjeld Krag til Trudsholm den årlige afgift på 382 rd., han skal betale af Hageløsegård, som er bevilget KK i stedet for Lyse Kloster, som han var forlenet med. SkT, 8, 182. 14. juli (Kbh.) Bisperne over begge rigerne fik brev om, at lensmændene og regnskabsprovsterne i deres stift for nogen tid siden har fået befaling anlangende anordning med udgivelse af penge, nemlig 1 rd. af hver kirke, den rige hjælpe den fattige uden exception, til fundering af børnehuset i Ålborg. De skal gøre ansøgning hos lensmændene og regnskabsprovsterne i deres stift om med det forderligste at fremskaffe pengene og snarest muligt overlevere dem til Erik Juel til Hundsbæk, landsdommer i Nørrejyll. og befalingsmand på Ålborg Slot. SjT, 32, 129. K. Orig. i Fyns bispeark., LAO, Ribe bispeark. (C4- 252), LAV. 15. juli (Kbh.) Frd. om vægt og mål. Kongen har erfaret den store urigtighed med mål og vægt på somme steder, hvorved den fattige forurettes, og Guds vrede opvækkes. Med rigsrådets råd og samtykke har kongen forordnet som følger: 1. På kronens len, i adelens gårde i købstæderne såvel som i landsbyerne må ikke bruges andre tønder end den, som i størrelse, højde, bredde og form svarer til den på Provianthuset i Kbh. Til den ende skal til alle len forskaffes en sådan tønde med de 3 løver og korstal indbrændt, Riber-tønden undtaget. 2. Alle skæpper skal indrettes, så at 5, 6, 7, 8 el. flere sådanne, eftersom de er brugelige i hver provins, fylder en sådan tønde. Dertil skal de være lige høje, brede og dybe og brændt i købstæderne, og kun disse bruges. 3. For at afskaffe al ubillighed i mål, skal det ikke være nogen forment selv med et strygetræ at stryge tønde el. skæppe. Intet topmåles af rug el. byg uden pundtønde og pundskæppe, når landgilde ydes i Sjæll., Skåne og Fyn og Smålandene. 4. Ingen må bruge andet mål el. vægt at måle el. veje ud med, end det, han bruger at måle el. veje ind med. 5. På hver rådstue skal findes en sjæll. al., en bismer og en pundvægt, som enhver skal have frihed til at prøve mål og vægt med, som han vederfares i købstæderne. 6. Det skal være lensmanden frit for, så tit han agter det nødigt, at lade efterse i borgernes huse, hvad mål de bruger. 7. I lige måde skal accisemestrene i købstæderne give agt på, om nogen bruger andet mål end tilladt. Findes andet, er de pligtige at angive det til Øvrigheden. 8. Borgerne er forpligtet til 2 gange årligt, til påske og Martini, at fremvise deres vægt og mål på rådhuset. Befindes nogen at have eller bruge andet end tilladt, agtes de for en falskner og har forbrudt deres boslod. 9. Findes sådan forseelse at foregå hos lensmændene el. adelen, straffes efter kongens og rigsrådets sigelse. 10. I lige måde skal anordnes tønder, der måles salt med, efter den tønde, der anordnes i Kbh. SjT, 32, 129. (Tr.: CCD, VI, 29-31). K. 15. juli (Kbh.) Konfirmation på å.b. udstedt 25. okt. 1643 med bevilling for okulist og sårlæge Brunow Jacobi Bruchsnider til at nedsætte sig i Odense for at udøve sin kunst. FR, 6, 134. 1) KB, 1643, 606. 16. juli (Kbh.) Bevilling til Georg Schlintzing efter ansøgning på vegne af den lutherske menighed i Neder-Ungarn til at besøge godtfolk i kongens riger om hjælp til opbyggelse af en luthersk kirke i det ungarske Altenburg, eftersom det i sig selv er billigt, at man undsætter samme religionsforvandter. SjR, 23, 121. 16. juli (Kbh.) Adam Henrik Pentz fik brev om, at afd. kammertjener Christian von Anchens arvinger beretter, at de i adskillige måder mener sig forurettet i det, som arveligen kunne tilfalde dem efter deres bror, idet de angiver, at nogle af kongens egne betjente er interesseret, som deres hosføjede supplikation udviser. Han skal på deres ansøgning forhjælpe dem til rette ved Hofretten, om der er nogen af kongens betjente, som er undergiven jurisdiktion, som de begærer at tiltale el. at høre deres viden herom. SjT, 32, 130. 16. juli (Kbh.) Arent von der Kuhla og bispen fik brev om, at Mads Pedersen skomager begærer, at han må komme i Helsingør Hospital. De skal lade ham komme derind, når der bliver plads ledig, og siden have indseende med, at der forholdes med ham som med andre hospitalslemmer. SjT, 32, 131. 16. juli (Kbh.) Jægermesteren fik brev om, at kongen har bevilget Bjørn Ulfeldt til Møllerød 2 store dyr, nemlig en hjort og en hind. Når BU gør anfordring, skal han lade ham dem være følgagtig, og lade dem skyde på de steder, hvor det kan være vildtbanen mindst til skade. Kongen har ladet annamme betaling i sit eget kammer. SjT, 32, 131. 16. juli (Kbh.) Hr. Joakim Gersdorff fik brev om, at en del af kongens undersåtter på Bornholm andrager, at de er tilkendt til denne herredag at betale en rest brandskat af det, som blev udlovet til de svenske i sidst forledne fejde, med begæring, at de andre dér boende, som er pligtige tillige at erlægge deres kvota, må tilholdes at gøre det. JG skal tilholde disse, at enhver erlægger sin kvota, såvidt han med rette kan tilkomme at betale, så ikke nogle få alene søges for det, som det ganske land har udlovet. SjT, 32, 131. K. 16. juli (Kbh.) Borgmestre og råd i Kbh. fik brev om, at Hans Terkelsen, borger i Kbh., klager over, at Rasmus Andersen Brod for 11/2 år siden på hans vegne har oppebåret en sum penge i Trondhjem, som han forholder ham, og han har derfor været forårsaget at lade ham tiltale ved retten, hvor han er tildømt at betale pengene. Derefter har RAB for at opholde HT erhvervet kongens stævning til næstkommende herredag. HT begærer, at RAB må tilholdes at stille ham kaution, eftersom han formenes at være uvederhæftig og skal ligge på sin rejse at ville flytte til Norge. De skal tilholde ham at stille kaution til sagens uddrag el. også sekvestrere så meget af hans formue, som nævnte sum andrager. SjT, 32, 131. 16. juli (Kbh.) Staller Kaas til Rosendal fik brev om, at han er bevilget at være forskånet for kgl. kommissioner med indførsler, ridemandstov, granskning o.a., således som han har begæret med henvisning til alderdom og svaghed. SkR, 6, 234. Indl. 26. juni. 16. juli (Kbh.) Otte Thott fik brev om at lade dr. Peder Vinstrup årligt uden skovskade få 50 læs ved af kronens skove i lenet, efter at den skov i Froste h. under Malmøhus Slot, hvorfra Chr. 4. havde bevilget ham 100 læs ved, er blevet udlagt til dækning af kronens gæld. Ligesom tidl. skal bønderne tilføre ham det. SkT, 8, 181. Indl. 4. juni og 25. aug. 16. juli (Kbh.) Borgmester i Middelfart Claus Madsen fik efter ansøgning bevilling til for betaling at få 20 læs ved af kronens skove i Koldinghus len efter udvisning, hvor det kan ske belejligt og uden skovskade. Det befales lensmanden på Koldinghus at lade ham få dem. FR, 6. 135. 16. juli (Kbh.) Christen Nielsen Morup i Skjern s. i Lundenæs len har begæret, at han må være forskånet for ægt og arbejde. Da kongen af en erklæring fra afd. lensmand Palle Rosenkrantz har erfaret, at CNM i sidst forledne svenske fejde har bevist at være tro og flittig, ligesom slottet er blevet ved magt ved hans opsyn, bevilger kongen dette. JR, 11, 485. 16. juli (Kbh.) Befaling til almuen i Nørrejyll. om at holde Laurids Below for landsdommer. JR, 11, 485. 16. juli (Kbh.) Laurids Below fik brev om, at han er forlenet med Gudum Kloster med bønder, tjenere, rente og rette tilliggende ligesom Erik Juel senest havde det, kvit og frit med vist og uvist. Han skal holde klosterets bygning ved god hævd og bønderne ved lov, skel og ret. JR, 11, 486. 1) Brevbogen har overskriften: Laurids Below fik brev at være landsdommer i Nørrejyll., men brevet nævner intet om dette. 16. juli (Kbh.) Befaling til bønderne under Gudum Kloster om at være Laurids Below hørig og lydig og give årlig landgilde og gæsteri, sagefald, æægt og arbejde og al anden rente og rettighed. JR, 11, 486. 16. juli (Kbh.) Befaling til Peder Lange og hr. Mogens Sehested om at overvære, når Erik Juel leverer Gudum Kloster fra sig, og til Laurids. Below overlevere inventarium, breve, register, jordebøger og alt andet. De skal besigtige bygningerne på klosteret og ladegården og give det beskrevet og overlevere det til LB. JR, 11, 487. 16. juli (Kbh.) Mogens Arenfeldt fik brev om, at hr. Eskild Gyntelberg, sognepræst til Rørbæk og Grynderup sogne, har begæret for kaldets ringheds skyld at måtte forundes kronens såvel som kirkens anpart af tienden af hans anneks Grynderup, som efter hans beretning skal være ledig. MA skal lade ham nyde disse anparter, dersom de er ledige, for fast og årlig afgift. JT, 12, 366. K. 16. juli (Kbh.) Henrik Thott og Erik Rosenkrantz fik brev om, at kronens tjenere i Åkær len begærer, at de må forundes noget afslag på deres restans for den tid, Oluf Parsberg var forlenet med lenet. Da kongen af hr. Henrik Rantzaus erklæring erfarer, at en del af lenets underliggende bønder er så forarmet af adskillige åringers misvækst, at de ikke kan betale deres efterstående landgilde, skal HT og ER forføje sig til Åkær len og fordre bønderne for sig, med flid erfare deres lejlighed og siden efter det befundnes beskaffenhed give dem, der uforbigængeligen behøver det, sådant afslag på deres efterstående landgilde, som de agter nødvendigt, så ingen forskånes, som ikke behøver det. Hvad de forretter, skal de give beskrevet under deres hænder og signeter og indskikke det i Kanc. til kongens ratifikation. JT, 12, 366. K. 17. juli (Kbh.) Christoffer Steensen fik å.b. om, at Gabriel Rennsberg i betragtning af sin skrøbelighed, som dagligt tiltager, har anholdt om, at kongen ville konstituere en formynder for hans datter, jomfru Magdalene Sibylle, især da hun her i landet hverken på fædrene el. mødrene side har nogen slægtninge, som efter hans død kunne tage sig af hende. Kongen har derfor bevilget, at CS, hvis han overlever GR, må være hendes formynder og admnistrere hendes gods og formue. SmR, 7, 35. 17. juli (Kbh.) Christoffer Steensen fik brev om at være jomfru Magdalene Sibylles værge.' SmT, 8, 26. K. 1) Identisk med brevet af denne dato i SmR, 7, 35. 18. juli (Kbh.) Befaling, at Hans Lambert, borger i Hamborg, denne gang skal være fri for told af klenodier og gjort sølv, som kongen selv har ladet forskrive med ham, og som bevisliggøres at være købt af kongen el. af andre, som nyder adelige friheder, med attester, at det er forskrevet og købt af dem. SjR, 23, 121. 18. juli¹ (Kbh.) Bevilling for George Sigemund Guudemand til at sidde 4 år skattefri, stedet ubenævnt. SjR, 23, 119. 1) Står ml. breve 4. juli. 18. juli (Kbh.) Bevilling for Albert Baltzer Berns, kongens residerende kommissær i Hamborg, til at beholde bønderne og ugedagstjenerne under Lund på Mors og Bustrupgård fri for skat og udskrivning som hidindtil, ligesom fri jagt. JR, 11, 487. 18. juli (Kbh.) Hr. Anders Bille fik brev om, at Christoffer Steensen har andraget, at hans bestallingsbrev, som han har haft som oberst for det sjæll. regiment, er dat. 20. juli, med begæring, at han, da han nu er aftakket og ikke længere nyder denne besoldning, må beholde det til 20. juli i nærværende år. AB skal lade ham nyde besoldningen til nævnte dato. JT, 12, 367. K. 19. juli (Kbh.) Hr. Joakim Gersdorff fik brev om, at Hans Lindenov til Iversnæs begærer, at han må godtgøres 6.699 rd. 4 sk., som han har anvendt på bygning og reparation af Kalundborg Slot i 7 år efter overleveret regnskab, beregnet fra 1639 til 1646. Kongen er tilfreds, at de må godtgøres ham. SjT, 32, 132. 19. juli (Kbh.) Hr. Joakim Gersdorff fik brev om, at det er andraget, at 176 1/4 rd. 16 sk., som afd. Bernt Klots enke er tilbagegivet for reparation gjort på møllen i Århus i sidst forledne fejde 1643 og 1644, er gjort til antegnelse på Rtk. Kongen er tilfreds, at beløbet godtgøres. SjT, 32, 132. 19. juli (Kbh.) Hr. Joakim Gersdorff fik brev om, at Litlow Eriksen, skriver på Nykøbing Slot, andrager, at der i hans regnskab skal være gjort 140 3/4 rd. til mangel, som han for deres armods skyld ikke har kunnet bekomme hos en del af kronens undersåtter af den i 1649 påbudte skat på Falster. Han begærer derfor, at det må godtgøres ham, eftersom de i to år ikke har kunnet udgive en part af deres landgilde, men alene er blevet bevilget at blive på gårdene. Kongen er tilfreds, at nævnte beløb må godtgøres. SjT, 32, 132. 19. juli (Kbh.) Rentemestrene fik brev om, at kongen har bevilget Frederik von Baur at få for 4.4011/2 rd. 16 sk. af det til aflæggelse af kronens gæld destinerede gods, for nogen fordring, som han formente at have hos kronen, dog dermed al hans prætention ophævet. De skal af førnævnte gods lade ham bekomme det, som hosføjede fortegnelse indeholder. SjT, 32, 133. K. Orig. i DKanc. B 179g. (med bilag af Joakim Gersdorff, dat. 1. aug. 1651). 19. juli (Kbh.) Steen Hohendorff fik brev om straks at forføje sig til Hannibal Sehested og hos ham på kongens vegne affordre alle skøder og adkomstbreve, som han har på det, han efter sin udgivne revers har afstået i Norge, ligeledes følgebreve til alle hans bønder, så kongens dertil forordnede straks kan annamme det. SjT, 32, 133. 19. juli (Kbh.) Køn Joakim Grabow fik brev om, at Rønnow Bille med det forderligste agter at foretage skifte ml. sig selv og sine børn om den arv, de kunne tilfalde efter deres afd. mor. Han skal rette sin lejlighed efter på skiftet at være værge for jomfru Ellen Bille og jomfru Birgitte Bille, have indseende med, at de vederfares det, som er ret og billigt, og overlevere værgemålet og de dem tilfaldne lodder til RB imod nøjagtig kvittering. SjT, 32, 133. 19. juli (Kbh.) Bjørn Machabæus og Christoffer Valkendorf fik brev om i henhold til en kontrakt og tidl. befalinger udgået til dem til som ridemænd efter lovlig forudgående proces at gøre udlæg for Albret von Itzen, borger i Kbh., i Joakim Becks gods el. løsøre for det, han endnu har tilgode, idet aftalen om betaling til visse terminer ikke er overholdt. SkT, 8, 181. 19. juli (Kbh.) Kvittansiarum. Fru Regitze Urne, enke efter Jobst Frederik von Papenheim til Søfeldt, har gjort endeligt regnskab for den årl. visse og uvisse rente og indkomst af Alholm Slot og len fra Philippi Jacobi 1642, da han fik det, og til årsdagen 1647, hvoraf de første 3 år er kvitteret af kongens afd. bror, prins Christian, og de 2 følgende år er blevet forhørt og kvitteret i Rtk. Der er ligeledes gjort regnskab for de penge, der er modtaget af bådsmandsskatterne i Ålholm, Maribo Kloster, Halsted Kloster og Nykøbing Slots len, ligeledes af påbudte pengeskatter, kornskatter o.a. i Ålholm og Maribo Klosters len i 3 år fra Philippi Jacobi 1647, da han senest fik kvittansiarum for skatterne, og til Philippi Jacobi 1650. RU er blevet Ålholm len kvit, og det er igen forlenet til Frederik Barnewitz, antegnelserne er blevet betalt, hun har leveret forleningsbrevet fra sig og leveret FB de stykker, musketter, gewehr og lunter, som fandtes på slottet. Hun er intet blevet skyldig efter de på Rtk. indleverede regnskaber, mandtalsregistre, beviser og kvittanser, og kongen lader hende og arvingerne kvit, fri og kravsløse. Beholdningen af penge, hvede, byg og havre, som fandtes på slottet til Philippi Jacobi 1647, har kongens søster prinsessen fået bevilget at beholde på slottet, indtil hun forlader det, da skal den igen leveres til kongen. SmR, 7, 35. K. Dette kvittansiarum er registreret i Rtk. efter kongens ønske. 20. juli (Kbh.) Fuldmagt for Otte Krag til at gå i rette med Jørgen Walter, som er indstævnet til den herredag, som er berammet til Kbh. Han skal udføre sagen lovligt, hente dom og tage den beskrevet. SjR, 23, 121. K. 20. juli (Kbh.) Kvittansiarum. Afd. Otte Marsvins arvinger har gjort endeligt regnskab for indtægt og udgift af Dronningborg Slot og len fra Philippi Jacobi 1629, da han fik det efter afd. Frands Rantzau, og til årsdagen 1646, da han igen blev det kvit, og afd. Knud Ulfeldt til Hverringe blev forlenet med det. De har desuden gjort regnskab for stiftets indkomst og den gejstlige jurisdiktion såvel som for pengeskatter, korn- og madskatter o.a. kontributioner, desuden regnskab for slottets inventarium og forklaret og betalt alle antegnelser i regnskaber og skattemandtaller og leveret hans lensbrev fra sig. De er intet blevet skyldig efter de på Rtk. indleverede regnskaber, skattemandtaller og inventariumsregistre, og kongen lader dem kvit, fri og kravsløse. JR, 11, 488. 20. juli (Kbh.) Kvittansiarum. Otte Marsvins arvinger har gjort endeligt regnskab for hans indtægt og udgift af Ålborghus Slot og len fra Philippi Jacobi 1627, da han fik det efter afd. Tønne Friis, og til Skt. Mikkels dag samme år, da rigets fjender, de kejserske, var indfaldet i landet, og han efter at de havde forladt landet leverede slot og len til Jens Juel Philippi Jacobi 1629, ligeledes gjort regnskab for den 2. og 3. termins oppebørsel af de 4 terminers pengeskat, som blev påbudt for året 1627, såvel som for skattens inventarium, desuden forklaret og afbetalt antegnelserne i det halve års regnskab, skattemandtal og inventariumsregister. Han er intet blevet skyldig efter de på Rtk. indleverede regnskaber, mandtalsregistre, kvittanser og beviser, og kongen lader ham og arvingerne kvit, fri og kravsløse. JR, 11, 489. 20. juli (Kbh.) Erik Rosenkrantz og bispen og forstanderne i Århus fik brev om, at Preben Gyldenstjerne til magesk. begærer følgende af Århus Hospitals gods og gårde under Kalø len, nemlig i Øster Lisbjerg h. i Feldballe sogn', Essig: 2 gde, Jørgen Andersen og Jens Jensen påbor, hvorimod han til fyldest vederlag tilbyder igen at ville udlægge efterfølgende gårde og gods af hans jordegods i Stjernholm len, nemlig i Hatting h. i Hedensted² s. og by 2 gde, Søren Poulsen og Hans Sørensen påbor. De skal erklære sig om samme gods, om det for belejlighed el. anden herligheds skyld kan mistes uden hospitalets skade, og om det vederlag, som han igen tilbyder, kan agtes at være nøjagtigt. JT, 12, 367. 1) Feldballe s. ligger i Sønder Djurs h. 2) Kopibogen har Hjengsted. 21. juli (Kbh.) Hr. Steen Bille og Tyge Below fik brev om, at Henning Pogwisch til Hollufgård til magelæg af kronen begærer gods og gårde i Fyn under Skt. Hans Klosters len, nemlig i Odense h. i Killerup, som Hans Clemetsen, Peder Ibsen, Hans Pedersen og Knud Madsen påbor. Hvorimod han igen erbyder at udlægge gårde og gods i Fyn, nemlig 2 gde i Birkum i Fraugde s., den ene Poul Knudsen og den anden Hans Poulsen påbor, ligeledes 1 gd. i Allesø s. og by, Jørgen Madsen påbor. Hvad de 2 gde beløber sig højere end det, han begærer, tilbyder han at ville afstå uden noget vederlag. Kongen befaler dem med fuldmagt at begive sig til nævnte gods, granske det og ligne og lægge det mod hinanden. Hvad skoven angår, skal holdes som sædvanligt. Hvad de erfarer, skal de give fra sig beskrevet. Sker kronen for deres forsømmelses skyld for kort, skal de stande til rette. Kongen har befalet Henning Valkendorf at møde, når besigtigelsen skal holdes, og på kongens vegne foregive, hvad han har at sige. FT, 7, 95. K. (Efter hr. kanslers befaling). Orig. (til HV, dat. 22. juli) i Odensegård lensark., LAO. Indl. 26. juni. 21. juli (Kbh.) Hr. Henning Valkendorf fik brev om, at kongen har befalet hr. Steen Bille og Tyge Below at ligne og lægge gods ml. kronen og Henning Pogwisch. Når det sker, skal de møde og på kongens vegne give tilkende, hvad de har at foregive, og besegle og underskrive med dem. FT, 7, 96. K. 21. juli (Kbh.) Fru Anne Lykke, enke efter Peder Gersdorff, fik efter ansøgning bevilget, at bispen i Ålborg måtte prædike over hendes afd. husbond. JR, 11, 490. 22. juli (Kbh.) Kvittansiarum. Flemming Ulfeldt har gjort regnskab for den visse rente og indkomst af Holbæk Slot og len fra Philippi Jacobi 1643, da han fik det efter afd. Mogens Pax til Thorup, og til årsdagen 1651, da han igen blev det kvit, og blev forlenet med Halsted. Kloster og Ravnsborg, næst efter Erik Rosenkrantz til Rosenholm. Han har desuden gjort regnskab for den uvisse indkomst såvelsom de penge -, korn- og madskatter, rytter-, soldater- og voldskatter, der i den tid er påbudt og udgivet i Holbæk len. Han er intet blevet skyldig efter hans forleningsbreve, regnskaber, mandtalsregistre og beviser, som han har indleveret på Rtk., og kongen lader ham og arvingerne kvit, fri og kravsløse. SJR, 23, 123. K. Indl. 4. marts 1645 og 27. juni. 1) brevet står ml. breve 23. juli og 26. juli. 22. juli (Kbh.) Hr. Axel Urup og Christoffer Lindenov fik brev om, at Christian Urne Jørgensen, sekretær, har anholdt om en befaling til dem om at være overværende, når han leverer fra sig sin søsters, jomfru Ellen Urnes værgemål til hende selv. De får fuldmagt til at rette deres lejlighed efter at være til stede, når værgemålet overleveres, og have indseende med, at det går rigtigt til i alle måder. SjT, 32, 134. 22. juli (Kbh.) Caspar Gersdorff fik brev om på ansøgning fra Otte Krag til Voldbjerg uden betaling at lade ham bekomme 30 retter fisk, halvparten karper og halvparten brasen. SjT, 32, 134. 22. juli (Kbh.) Jægermesteren fik brev om, at kongen har bevilget Otte Krag til Voldbjerg tvende store dyr. Han skal på hans ansøgning lade ham bekomme dem uden betaling og skal lade dem skyde på de steder, hvor det kan være vildtbanen mindst til skade. SjT, 32, 134. 22. juli (Kbh.) Bevilling. Fru Kirsten Rantzau, enke efter hr. Falk Lykke til Giersnæs, fik efter anmodning bevilling til skattefrihed for 13 hele og halve gårde i Herrestad s. under Giersnæs, uanset at de ligger i et andet sogn end nævnte gård, idet kongen af Otte Thotts erklæring erfarer, at FL har lagt hele sognet, som Giersnæsgård ligger i, så vel som en del af Herrestad bys jord under nævnte gård, således at der nu ikke er andre ugedagstjenere dertil end bønderne i Herrestad. SkR, 6, 234. 22. juli (Kbh.) Henrik Podebusk, Laurids Skinkel, Henrik Lange og Henning Pogwisch fik brev om med det forderligste at begive sig til nogle omtvistede skovparter på Hov [Hovskov], idet det på sidste herredag blev fastsat, at gode mænd inden 3 måneder skulle føres i den tvistige sag ml. Vincents Steensen til Steensgård og Niels Harbo til Egelykke om en skovpart. De skal fyldestgøre dommen fra herredagen, og hvad de forretter, skal de give beskrevet fra sig til de interesserede. Skulle én få lovligt forfald, har den anden fuldmagt til i stedet at tage en anden god mand til sig. FT, 7, 97. 22. juli (Kbh.) Bevilling for jomfru Ellen Urne til selv at oppebære landgilde, stedsmål o.a. oppebørsel af sit jordegods og selv at forestå sit værgemål, dog skal hendes rette værge have flittig indseende med, at det ikke anvendes til unytte, og hun må heller ikke sælge af godset uden værgens samtykke. JR, 11, 490. 22. juli (Kbh.) Engelbret Raader i Lybæk har andraget, at han og skipper Laurs Jensen i Nordby på Samsø i Horsens er tiltalt for noget ER tilhørende gods, som LJ har bragt dertil, fordi han har forløbet toldstedet i Nyborg, og for noget speceri, som han har bragt dertil fra Ålborg uden toldseddel derfra. ER begærer, at forseelsen må efterlades ham, da han dog havde befalet LJ at angive sig i Nyborg, hvilket denne på grund af uvejr ikke kunne, og da han ikke har vidst, at der skal medbringes toldseddel fra én købstad til en anden, og tilbyder at tilvejebringe den. Kongen efterlader forseelsen for denne gang, og ERs gods skal tilbagegives ham, dog skal han erlægge, hvad han er skyldig deraf. JR, 11, 491. 22. juli¹ (Kbh.) Bevilling. Peder Sørensen i Hørning i Skanderborg len fik efter ansøgning bevilling til at indlade sig i ægteskab med Kirsten Madsdatter, som hans tidl. hustru Voldborg Sørensdatter var beslægtet med i 2. og 3. led. Dog skal de bevise, at de ikke pårører hinanden mere. JR, 11, 494. 1) Brevet står ml. breve 26. juli og 31. juli. 23. juli (Kbh.) Antonius Germand og Christian Schuabe (Swab) fik bevilling til at sidde fri for skat i henholdsvis Helsingør og Rudkøbing i 4 år, for deres lange tjeneste her i riget, lydende som brev indført pag. 119.² Udt. SjR, 23, 123. 1) Står efter brev 25. juli. 2) Se KB, 1651, 201. 23. juli (Kbh.) Bevilling. Christian Schuabe, der efter hans beretning har tjent i riget på 12 års tid, fik bevilling til at nedsætte sig i Rudkøbing og i 4 år efter brevets dato at bo der og være fri for al borgerlig og byens tynge. FR, 6, 135. 23. juli (Kbh.) Bevilling. Ditlev Pedersen, der efter hans beretning har tjent 7 år i riget, fik bevilling til at nedsætte sig i Odense, og i 4 år efter brevets dato at bo der og være fri for al borgerlig og byens tynge. FR, 6, 136. 23. juli (Kbh.) Bevilling. Hans Jacobsen i Nakskov har i lang tid tjent som byfoged og toldskriver, og efter ansøgning har kongen bevilget, at han må være fri for værgemål og for byens bestillinger. SmR, 7, 38. 23. juli (Kbh.) Mogens Arenfeldt fik brev med henvisning til af hosføjet supplikation fra Iver Caspersen, borger i Køge, at se, hvad denne klageligen har andraget. Han skal hjælpe ham til rette så vidt lov og ret tilsteder, så kongen kan være forskånet for videre ansøgning. JT, 12, 367. 24. juli (Kbh.) Hr. Iver Vind har ladet andrage, at der er brøstfældighed på Dalum Kloster og Mølle. Kongen er tilfreds, at han til reparationen lader hugge fornødent tømmer efter det synsvidne, som er taget. FT, 7, 97. K. 24. juli (Kbh.) Konfirmation på fæstebrev udstedt af Niels Olufsen, lydende, at NO, boende på Lappen og regnskabsprovst over Jelling syssel, efter Ribe Kapitels privilegier til mag. Peder Bjerring, sognepræst til Øster Snede Kirke, har fæstet halvparten af Farstoft, som Jørgen Andersen i Snede sidst har haft i brug, lige imod det, som Anders Mortensen smst. bruger, hvoraf årligt opholdes vin og brød til Øster Snede Kirke. PB må beholde kirkejorden, så længe han betjener tjenesten, dog skal han holde halvparten af vin og brød til kirken og holde dens jord ved god hævd. Underskrevet Lappen for Helsingør 22. juli 1651. JR, 11, 492. 1) Fæstebrevet, der konfirmeres, er dateret Lappen for Helsingør; nordvest for Helsingør ligger et område nær kysten betegnet Lappen. 25. juli (Kbh.) Skøde til Niels Madsen på en plads uden for Vesterport. Han har mistet en plads uden for Vesterport og får til vederlag en anden byggeplads liggende i Roskildegaden, og er samme plads i bredden for til gaden og bag til 42 al., i længden på begge sider 126 al., hvilken byggeplads [slutning som skøde 18. marts, SjR, 23, 36). SjR, 23, 122. (Tr.: KD, III, 375). K. 25. juli (Kbh.) Hr. Niels Trolle, Mogens Høg og Erik Juel fik brev om med det forderligste at tage for sig og med flid gennemse alle de afregninger vedkommende Rtk., som på rigets vegne er gjort siden 1643, med tilhørende dokumenter, hvorpå de er funderede, såvel som alle leverancesedler siden da. De skal have i agt kvantiteter, prisen og hvor det er kommet hen til rigets nytte, og siden gøre udførlig relation om alt. SjT, 32, 135. (Tr.: Rise Hansen: Aktst. og Opl. t. RR.s og St.mødernes Historie, II, 206). 25. juli (Kbh.) Falk Gøye fik brev om, at Hans Bille har anholdt om befaling til ham, at han måtte tilholdes at gøre ham rigtighed på sin afd. bror Eskild Gøyes vegne for det værgemål, han på sin søsters vegne har haft under hænde, eftersom han har antaget sin afd. brors børns værgemål, idet den rest, HB med rette kan have at fordre, har stået uklareret i nogle år, til skade for børnene på grund af påløbne renter. Han skal med forderligste gøre HB rigtighed for værgemålet for sin søster, nu HBs hustru. SjT, 32, 135. 25. juli (Kbh.) Arent von der Kuhla og Otte Pogwisch fik brev om, at kongen har befalet Christoffer Claudi straksen at anstille en jagt i Frederiksborg len. De skal skaffe ham fornødne folk og vogne til jagttøjet. SjT, 32, 135. K. Orig. (med dato 26. juli) i Frederiksborg lensark., LAK. 25. juli (Kbh.) Hr. Wentzel Rothkirck fik brev om, at Lisbet Hansdatter har begæret, at det må bevilges, at hendes afd. husbonds legeme begraves, selv om han af utålmodighed og forvildelse var sprunget i stranden. Kongen er tilfreds, at han må begraves på kirkegården. SjT, 32, 135. 25. juli (Kbh.) Hr. Tage Thott fik brev om, at kongen er tilfreds med, at der aftinges med Knud Sørensen Lund efter hans yderste formue for den forseelse, hvor han fik en anden til at påtage sig at være barnefader. SkT, 8, 182. Indl. 17. og 22. juli. 25. juli (Kbh.) Mogens Høg har selv berettet, at en del gods i hans len for høj skyld, ringe ejendom og misvækst er så forarmet og en del øde, så de derpå boende bønder ikke kan udgive deres landgilde og rettighed til kronen, med mindre de får noget afslag. Han har derhos berettet, at han mener den øvrige jordebogsindkomst kunne tilvejebringes, dersom efterfølgende afslag måtte forundes de antegnede bønder. Kongen er tilfreds, at disse afslag i de tre næstfølgende år må forundes nævnte bønder, nemlig: Vrads h., Snede s., Lyngeskov: Jens Nielsen 1/2 Hardbopd. smør; Christen Dinesen 1/2 Hardbopd. smør; Boest, en selvejergd. 1 otting smør. Ejstrup s.: Store Tollund: Laurids Eskelsen 11/2 ørte rug, 1 Hardbopd smør. Hids h.: Kragelund s. og by: Rasmus Sørensens enke 1/2 ørte rug, 3 skp. byg gæsteri, 1/2 ørte havre, 1/2 Hardbopd. smør, 1/2 ørte byg gæsteri', 1/2 svin, 61/2 læs ved, 1/2 mk. hår, 1/2 mk. gæsteri, 10 sk. tærskepenge, 2 sk. spindepenge, 11 sk. brødbagningspenge. Gjern' h.: Linå s., Laven: Rasmus Jensen 1 ørte byg gæsteri; Laurids Sørensen og Villum Pedersen 1 ørte byg gæsteri; Laurids Andersen 1 ørte byg gæsteri; Niels Jensen 1 ørte byg gæsteri. Skanderup s. og by: Erik Sørensens enke 1/2 ørte rug, 1/2 ørte byg; Niels Rasmussen 21/2 skp. rug, 3 skp. byg; Jens Sørensen 1/2 ørte rug, 1/2 ørte byg; Niels Jensen 1/2 ørte rug, 1/2 ørte byg; Peder Jensen, Jens Nielsen 1/2 ørte rug, 1/2 ørte byg; Anders Lassen 9 skp. byg; Niels Pedersen 1 skp. rug, 1/2 ørte byg; Peder Jensen 1 skp. rug, 1/2 ørte byg; Niels Rasmussen 1/2 skp. rug, 1/2 ørte byg, af Butterup Mark, som berettes i mange år at have ligget øde 1 fjdg. smør. Tvilum birk, Gjern s.: Ellerup med to øde gdes ejendom, bønderne, som der i byen bor, forundes i brug foruden afgift, hvoraf tilforn skal være givet 21/2 td. rug, 5 td. 2 skp. byg, 5 td. havre, 1/2 td. smør, 2 svin, 2 lam, 2 gæs, 4 høns, 8 sk. spindepenge, 2/2 mk. 4 sk. brødbagningspenge. Skorup s.: Grølsted: Søren Maler 71/2 skp. rug, 9 skp. byg, 1/2 ørte havre, 1/2 ørte byggæsteri, 1/2 svin, 1/2 lam, 1/2 gås, 1/2 fodernød, 1 svin, 10 læs ved, 1/2 mk. tærskepenge, 2 sk. spindepenge, 11 sk. brødbagningspenge, hvilket på førnævnte 3 års tid skal blive ham godtgjort, dog at mulig flid anvendes på at gårdene imidlertid igen kunne komme således på fode, at kronen efter jordebogen kunne få sin tilbørlige landgilde, i betragtning af, at de mænd i Farre, Horn og Skanderup i lenet lader anholde, at de må få noget afslag på deres smørlandgilde i nærværende år, fordi deres kvæg mesten er hendød af sygdom, og han erklærer, at deres angivende er sandfærdigt, at de ikke uden den største armod kan udrede deres smørlandgilde, og mener, at de samtlige kan hjælpes med et afslag på 4 td. smør. Kongen er tilfreds, at bønderne i nærværende år forundes et afslag på 4 td. smør. JT, 12, 368. K. 1) Dette er en fejl, se ovf. 2) Brevbogen har Grind h. 26. juli (Kbh.) Samtlige indbyggere i Helsingør har andraget, at kongens far for nogle år siden har forordnet en plads, som syntes tjenlig til en havn der ved byen. Kongens far har en tid tilforn ladet sænke en del stenkar på et andet sted ved byen i forhåbning at tilvejebringe en havn, hvilket ikke kunne ske. De begærer, at de må optage dem og bruge dem på det sted, der siden er blevet udset til en havn. Kongen bevilger, at de på egen omkostning må bruge disse brokar til dette, eftersom den forrige plads berettes at være forfyldt og næsten tør, så intet dygtigt skiberum kan indlægges der. SjR, 23, 124. 26. juli (Kbh.) Hr. Jens Danielsen, sognepræst på Orø, har andraget, at han for kaldets ringheds skyld forleden år er bevilget en af Roskilde Kapitels gde for årlig landgilde, liggende på Orø, hvoraf Søren Nielsen skal have besiddet den halve part, dog er han siden dømt derfor ved herreds- såvel som landstingsdom. JD har ladet så og pløje til samme gd., men SN har, siden sagen er blevet indstævnet til næstkommende herredag, ladet ham forbyde at befatte sig dermed. JD begærer, at han ikke ved nævnte stævning og forbud må formenes at bebygge gården, som er forundt ham, og indhøste det, han har sået. Kongen bevilger dette, ligesom han må fly og forbedre gden og beholde den efter det udstedte benådningsbrev, eftersom det berettes, at den mest ligger øde. Dog skal han stille SN nøjagtig borgen, at han vil fornøje ham for det, han ved næstkommende herredag af kongen og Danmarks Riges Råd bliver tilkendt at skulle gøre. SjR, 23, 124. K. 26. juli (Kbh.) Kgl. patent ang. Corfitz Ulfeldts jordegods. Uanset at CU både var rigens hofmester, råd og befalingsmand på Møn, har han kongen ganske uafvidende og uadvaret begivet sig af riget, bortskikket de fleste af sine børn og tilforn ladet det bedste af sit løsøre udføre, uden i ringeste måde at gøre efterretning for det, han på kronens vegne har haft at administrere. Kongen har med rigsrådet besluttet at advare enhver mod at indlade sig i forhandling om noget af hans jordegods, før kongen har fået satisfaktion for det, CU er pligtig at svare. SJR, 23, 306. (Tr.: Rise Hansen: Aktst. og Opl. t. RR.S og St.mødernes Hist., II, 209-10). Orig. i Corfitz Ulfeldts privatark., læg E, RA. 26. juli (Kbh.) Hr. Axel Urup og Christoffer Lindenov fik brev om, at hr. Christoffer Urne har anholdt om befaling til dem at være overværende, når han fra sig leverer værgemålet for Otte Urne og Else Urne til Christian Urne Jørgensen. De får fuldmagt til at rette deres lejlighed efter at være til stede, når værgemålet overleveres, og have indseende med, at det går rigtigt til i alle måder, og derefter tillige med Christian Urne underskrive til stadfæstelse. SjT, 32, 136. 26. juli (Kbh.) Byfogeden fik brev med henvisning til tidl. befaling om at belægge frantsøsen Philippe Mermain med arrest efter ansøgning fra Erik Banner. Kongen fornemmer af rigsrådet, at den tvistige sag, som er ml. dem, ganske er ophævet. Han skal løslade ham af arresten, når han gør EB fornøden forsikring, at han skal være utiltalt for PMs, såvel som hans afd. hustrus arvingers videre krav. SjT, 32, 136. 26. juli (Kbh.) Caspar Gersdorff fik brev med henvisning til, at han har berettet, at der på Restrupgård skal ligge noget utærsket korn af forleden års avl, hvormed ingen vil befatte sig. Kongen er tilfreds, at han må beholde det. SjT, 32, 136. 26. juli (Kbh.) Christoffer Lindenov fik brev om, at Poul Simonsen og Niels Iversen beklager, at de for deres forseelse er dømt både fra løn og kost af admiralitetsretten på Bremerholm og begærer, at forseelsen må efterlades dem, og at de må forblive i deres tjeneste. Da de har tjent længe, er kongen tilfreds, at de må forblive i deres tjeneste og derfor nyde den proviant, de har haft hidindtil, dog uden årlig løn og med kondition, at de skal forholde sig flitteligen og troligen. SjT, 32, 136. 26. juli (Kbh.) Hr. Anders Bille fik befaling til at gøre den anordning, at adelens rostjeneste over hele riget bliver mønstret i alle provinser 25. sept., efterdi kongen erfarer, at borgerskabet besværer sig over den service, som gives soldaterne. For at de kan forskånes herfor, har kongen anset for godt at gøre forandring her. AB skal gøre den anordning, at soldaterne herefter hver månedligt kan bekomme 31/2 rd., hvorved de skal holde sig selv, men officererne må indtil videre beholde deres service, efterdi de ikke bekommer mere end de havde tilforn. (Efter Otte Krags ordre). SjT, 32, 137. K. 26. juli (Kbh.) Landsdommerne i Danmark fik brev med åbent patent og brev, som de skal lade forkynde på landstinget. SjT, 32, 137. Sådanne breve fik landsdommerne i Sjæll., Jyll., Skåne, Fyn, Møn, Loll. og Falster, Blekinge og Bornholm. 26. juli (Kbh.) Hr. Mogens Kaas fik brev om, at Falk Gøye til magesk. begærer noget gods i Nyborg len, i Øster Skerninge s. og by, som han fik i pant, sidste gang der skete udlæg; hvorimod han til vederlag tilbyder gods i Gudme h. og Vends h., dog med den kondition, at samme gods i stedet for det andet, han har i pant, må følge ham, indtil det igen bliver indløst. Han anmodes om med det forderligste at erklære, om det begærede gods for lejligheds el. anden herligheds skyld kan mistes fra lenet, og indskikke erklæringen i Kanc. FT, 7, 97. K. 26. juli (Kbh.) Anders Lydiksen, rådmand i Århus, har ansøgt om at måtte entlediges fra rådmandsbestillingen, dog at han fortsat må nyde alle friheder som borgmestre og rådmænd. Kongen bevilger dette. JR, 11, 493. 26. juli (Kbh.) Sigvard Brockenhuus har begæret, at der måtte bevilges en sædedegn i Galtrup og Øster Jølby s. på Mors, til gavn og bedste for ungdommen og almuen. Han tilbyder af sit jordegods at give et bol i Galtrup s. til skole. Kongen bevilger, at der i disse sogne må forordnes en siddende degn, som må nyde den ordinære indkomst, som efter ordinansen o.a. kgl. forordninger er tillagt degnen. SB skal udlægge et bol til en skole og sognedegnens våning, dog skolen i Nykøbing forbeholdt den tønde rug, som den hidtil årligt har haft, og stiftslensmanden og bispen i Viborg skal gøre nøjagtig forsikring på skolens vegne. JR, 11, 493. 26. juli (Kbh.) Henrik Thott og Erik Rosenkrantz fik brev om, at Anders Lydiksen, rådmand i Århus, har berettet, at Kirsten, enke efter dr. Morten Madsen, har leveret ham nogle gældsbreve, hvorpå hun har hans seddel, og selv om han tit og ofte både skriftligt og mundtligt har anmodet hende om at gøre rigtighed, er der dog intet udrettet deraf. Han har derfor været forårsaget, for at han kunne befris for renten deraf, hos borgmester Peder Bjerring i Viborg at nedsætte rede penge udover det, han kunne blive skyldig efter afregning, når der afkortes og kvitteres det, han har hendes afd. husbondes og hendes egne udgivne breve på. HT og ER skal tilholde såvel hendes svoger, mag. Thøger Pedersen, sognepræst i Randers og mag. Christen Nielsen, som hendes søn Frederik Mortensen på egne og deres umyndige søskendes vegne, at der uden nogen forhaling gøres rigtig afregning. JT, 12, 369. K. 26. juli (Kbh.) Jørgen Seefeld fik brev om, at kongen har bevilget Iver Vind 50 vogne af bønderne under hans len til at age noget tømmer. JS skal lade ham få vognene, når det kan falde bønderne belejligt. JT, 12, 370. K. 26. juli (Kbh.) Hr. Anders Bille fik brev om, at kronens bønder i Skanderborg len har andraget, at deres gårde er meget brøstfældige, og de begærer derfor, at de må få udvist noget bygningstømmer til undsætning. Da kongen af ABS erklæring erfarer, at deres angivelse er sandfærdig, og da der i nogle år ikke er bevilget dem noget, er kongen tilfreds, når fornødenhed kræver det, at de må få udvist noget bygningstømmer, dog at det sker med ringeste skovskade. JT, 12, 370. K. (Efter hr. kanslers befaling). 27. juli (Kbh.) Nogle lensmænd fik brev om at lade indsamle så mange kirsebær, som kan bekommes i lenet, hidskikke dem velforvaret og overlevere dem til vinskænken på Kbh.s Slot. SjT, 32, 137. Orig. (til Christen Skeel) i Tryggevælde lensrgsk., RA. 27. juli (Kbh.) Hr. Niels Trolle fik brev om at lade indsamle så mange hindbær, som kan bekommes i lenet, hidskikke dem velforvaret og overlevere dem til vinskænken på Kbh.s Slot. SjT, 32, 137. K. Orig. (til Otte Pogwisch) i Frederiksborg lensark., LAK. Ligesådant brev fik hr. Axel Urup, Otte Pogwisch og Arent von der Kuhla, dog de to sidste at levere til vinskænken på Frederiksborg. 28. juli (Kbh.) Mag. Morten Poulsen er antaget at være slotspræst på Kbh.s Slot og skal årligt nyde al den pension, som hans formand, mag. Johan Domiansen havde, undtaget det vikarie i Lunde Domkirke, som vakerede efter afd. Henrik Køster, og som JD er bevilget at beholde. MP skal forholde sig i kaldet som en sand Guds ords tjener og ret kristelig sjælesørger. Rentemestre og proviantskriver skal rette sig herefter. SjR, 23, 125. K. (Efter hr. kanslers befaling). 28. juli (Kbh.) Hr. Frederik Reedtz og hr. Joakim Gersdorff fik brev om, at hr. Niels Trolle til Troldholm andrager, at der ml. ham og Christen Skeel til Svalløv er nogen tvist om en liden gd. i Bidstrup, som CS både skriftligt og mundtligt havde lovet ham, så ingen skulle befatte sig med at forhugge den tilliggende skov, førend der nåedes til endelighed. CS besværer sig nu ikke at kunne efterkomme det, som NT dog formener, han er pligtig at tilvejebringe efter nævnte tilsagn, og han har derfor begæret denne kgl. befaling til adressaterne, at de enten må forhandle med dem i mindelighed el. adskille dem ved endelig dom. De får fuldmagt til at rette deres lejlighed efter at indstævne nævnte interesserede og forhandle med dem om tvistige poster angående købet af førnævnte gd. i Bidstrup. Hvad de forretter, skal de give beskrevet fra sig til de interesserede under deres hænder og signeter. Skulle én få lovligt forfald, har den anden fuldmagt til i stedet at tage en anden god mand til sig. SjT, 32, 138. 28. juli (Kbh.) Hr. Christian Friis fik brev om med det forderligste at tilskikke hr. Iver Krabbe til Jordberg til Bahus fæstnings fornødenhed kobber, en fyrmørser 100 pd., en med tilhørige granater på 30 pd., 2 kartover, 4 slanger, 6 falkonetter, 800 musketter med behørige undergewehr, 300 centner krudt, 50 skippd. lunter. SjT, 32, 139. K. 28. juli (Kbh.) Hr. Henrik Lindenov fik brev om at hidskikke en specifikation på alt gewehr og ammunition, som findes i forråd hos ham på fæstningen Kristianstad. SkT, 8, 183. Indl. 1. maj., 1., 3., 8., 18. og 22. aug. Ligesådanne breve til Otte Thott om Malmøhus, Jacob Grubbe om Kristianopel, hr. Knud Ulfeldt om Landskrone Slot og by, Arent von der Kuhla om Kronborg. 28. juli (Kbh.) Henrik Ramel fik brev om, at han i 4 år til bygningernes reparation må indeholde den afgift, som han skulle give kronen af Herrisvad Kloster af de potaskeværker, der er i lenet. Kongen har på Herrisvad Klosters lens vegne jus patronatus til kirkerne Riseberg, Fjeringtoft og Svallø, som lensmanden har været forlenet med sammen med klosteret og nydt tienden af mod at vedligeholde kirkerne, men har nu anordnet, at af Risebjerg sognetiende skal 40 skp. rug og 40 skp. byg følge kirken, af Fjeringtoft sognetiende 6 td. rug og 6 td. byg, af Svallø sognekirke 40 skp. byg og 2 td. havre, som årligt skal leveres kirkernes værge inden fastelavn og med lensmandens indseende bruges på kirkerne, idet de ikke længere skal stå i hans lensbrev. SKT, 8, 183. 28. juli (Kbh.) Erik Juel, Peder Lange, Erik Grubbe og Jørgen Kruse fik brev om, at kongen for nogen tid siden har udstedt et mandat' til 4 gode mænd, som enten skulle forhandle i mindelighed el. ved endelig dom adskille afd. Eske Brochs, afd. fru Elsebe Vifferts og afd. fru Sidsel Høgs arvinger vedrørende nogle tvistigheder, som er ml. dem om Fjællebros bygning, såvel som SHS morgengavebrev. Kongen erfarer nu, at sagen ikke er kommet til ende, til trods for, at stævning er udgivet 4 gange, af den grund, at de interesserede ikke er mødt, hvorfor SHs arvinger anholder om ny befaling. Adressaterne får fuldmagt til at indstævne EBS, EVs og SHs arvinger på et belejligt sted og enten i mindelighed forhandle med dem el. adskille dem ved endelig dom efter de dokumenter, der lægges i rette af begge parter, og det hvad enten de interesserede efter lovligt at være stævnet møder el. ikke. Det, som de forretter, skal de give fra sig beskrevet til de interesserede. Skulle én få lovligt forfald, har de andre fuldmagt til i stedet at tage en anden god mand til sig. JT, 12, 370. 1) Se KB, 1650, 221. 28. juli (Kbh.) Hr. Oluf Parsberg fik brev om, at kronens bønder i Skanderborg len begærer, at de for 1648-49 endnu må forundes noget afslag på deres restancer på grund af misvækst og andre ulykkelige tilfælde. For at de desto bedre kan komme på fode igen, er kongen tilfreds, at de mest arme og dem, der behøver det mest, for nævnte år får afslag for 2.000 rd. i korn og alle specier til den pris, som det dyrest kunne sælges for. JT, 12, 371. K. 28. juli (Kbh.) Erik Juel fik brev om, at samtlige rigsråder i Nørrejyll. har anbefalet, at der forrettes et el. andet ved Bersodde Skanse el. Frederiksoddes fæstnings bygning og fortifikation. Han skal sammen med de øvrige efterkomme kongens derom udgåede befaling til nævnte rigsråder. JT, 12, 372. K. 29. juli (Kbh.) Hr. Wentzel Rothkirck fik brev om at lade Otte Krag til Voldbjerg på hans ansøgning være følgagtig 2 heste, tjenlige til vognheste, af dem, der findes på Antvorskov Slot. SjT, 32, 139. K. 29. juli (Kbh.) Rentemestrene fik brev om, at Jørgen Madsen, borger i Kbh., på Theodor Bertrams vegne begærer, at han må betales af det udlagte gods for en del bandolerer, harnisker, partisaner og hellebarder, som han i 1646 har leveret til Tøjhusets fornødenhed. Kongen er tilfreds, at han må betales af det gods, som er deputeret til militien, såvidt han for hans rigtige krav kan bekomme nogen kvota deraf. SjT, 32, 139. Orig. i DKanc. B 179g. 29. juli (Kbh.) Hr. Wentzel Rothkirck fik brev om at lade Philip Bastrup på hans ansøgning være følgagtig en god ridehest af dem, som findes på Antvorskov Slot, for en anden hest, som han har afstået til kongen. SjT, 32, 139. 29. juli (Kbh.) Hr. Frederik Reedtz fik brev om, at kongen er til sinds at holde svanejagt ved Jungshoved tilkommende mandag el. tirsdag. Han skal fra lenet dér lade møde så mange både, som er tjenlige dertil. SjT, 32, 139. K. 29. juli (Kbh.) Peder Lange og Jørgen Seefeld fik brev om, at kongen har forlenet hr. Mogens Sehested med Riberhus Slot og len. De får fuldmagt til at være til stede, når hr. Mogens Krabbe leverer lenet fra sig og overleverer inventarium, breve, registre, jordebøger o.a. til MS, ligeledes at de besigtiger bygningen på Riberhus og ladegården, hvorledes de forefindes og er holdt ved magt, også at de begiver sig til skoven under lenet og forfarer, hvorledes den er holdt ved magt. De skal give det klart fra sig under deres hænder og signeter og overlevere det til MS. JT, 12, 372. K. 29. juli (Kbh.) Hr. Mogens Sehesteds følgebrev til bønderne i Riberhus len. De skal rette sig efter fra Philippi Jacobi 1651 at svare MS og give ham på kronens vegne årlig landgilde og al anden rente, herlighed og rettighed, som de plejer. Han skal igen holde dem alle skadesløs ved lov, skel og ret og ingen tilstede at forurettes. JT, 12, 372. K. 31. juli (Kbh.) Lensmændene i Danmark fik brev om, at kongen med rigsrådets råd og betænkende i tilslutning til tidl. brev' om till. for besiddere af rug til at udføre de to tredjedele, har anset for godt, at også den øvrige tredjedel løsgives. SjT, 32, 140. K. Orig. i Frederiksborg lensark., LAK, (til Henning Valkendorf) i Odensegård lensark., LAO. (Udt.: CCD, VI, 31). 1) Ms. 10. juni 1651, KB, 1651, 173. 31. juli (Kbh.) Rentemestrene fik brev om, at ridderskabets deputerede på deres og menige adelsstands vegne har bevilget at ville indløse de accisesedler, der er udgivet i 3 år, 1647, 1648 og 1649. De skal med flid efterse de 3 års regnskaber og deraf udskrive de accisesedler, der er udgivet af ridderstanden o.a., der er benådet med sådanne friheder, og med det forderligste indskikke det i Kanc. SjT, 32, 140. K. Orig. i DKanc. B 179g. 31. juli (Kbh.) Landkommissarierne fik brev om, at kongen af indlæg fra ridderskabets deputerede har fornummet, at de på vegne af sig selv og menige adel, som har underskrevet deres fuldmagt, har bevilget til landekisten at give af hver td. htk. efter rostjenestetaksten 8 sk. da., deslige af penge på rente af hver 100 rd. 1 sldl. til 64 sk., alt i 3 år. De skal i deres provins skriftligen forstændige dette og lade vide, at de, der vil besvære sig over denne bevilling, hvilket kongen dog ikke formoder, skriftligt skal tilkendegive dette til Mikkelsdag, hvilket de skal notificere de rigsråder, der residerer i provinsen, så at de med adelens råd og samtykke kan optænke lovlige midler, hvorved de, der vil være forsikret om deres velstand og altid forhindrer og modsiger, kan disponeres til billighed og ret efter den i Odense i 1638 bevilgede og vedtagne ordning. SjT, 32, 140. K. Sjæll.: Lave Beck, Otte Pogwisch. Skåne: hr. Niels Krabbe, Otte Thott, Kjeld Krag. Loll. og Falster: Erik Rosenkrantz. Fyn: Henrik Gyldenstjerne, Henrik Podebusk. Jyll.: Peder Lange, Erik Juel, Manderup Due. 31. juli (Kbh.) Kommissarierne i Danmark fik brev om de 8. sk., adelen har bevilget af hver td. htk. (Er det samme brev, som tilforn er indført). SjT, 32, 141. K. 1) Se det foregående brev. 31. juli (Kbh.) Rigsråderne i hver provins fik brev om, at kongen har befalet landkommissarierne i alle provinserne skriftligt at forstændige ridderskabet om den bevilling på 8 sk. da. af hver td. htk. efter rostjenestetaksten og 4 mk. da. af hver 100 rd. på rente, som deres deputerede har underskrevet på egne og menige adels vegne. For at det kan vides, hvem der ikke vil akkomodere, skal de skriftligt tilkendegive det til Skt. Mikkelsdag, hvilket kongen har befalet dem at forstændige adressaterne, så at de med adelens råd og samtykke kan optænke lovlige midler, hvorved de, der vil være forsikret om deres velstand og altid forhindrer og modsiger, kan disponeres til billighed og ret efter den i Odense i 1638 bevilgede og vedtagne ordning, anseende, at det ikke er billigt, kristeligt el. forsvarligt, at én el. flere burde el. kunne imodsige el. undslå sig fra den hjælp og redningsmiddel, hvorpå alle indbyggernes velstand beror. SjT, 32, 141. (Tr.: Rise Hansen: Aktst. og Opl. t. RR.s og St.mødernes Hist., II, 210-11). K. 31. juli (Kbh.) Manderup Due har andraget, at et kvindfolk ved navn Kirsten Christensdatter 10. marts sidst forleden er fundet død i åen øst for Bolding i Gørding h., og da sagen ikke efter loven er blevet påtalt inden 6 uger, anmoder han om oprejsning, således at sandemænd i Gørding h. kunne udlede sandheden om, hvem der var KCs bane. Kongen rejser sagen, så MD kan lade den påtale, som om det nylig var sket. JR, 11, 494. 1. aug. (Kbh.) Ms. til lensmændene i Jyll. om, at den tredje post i den forordning om mål og vægt!, som er tilsendt dem, kun skal forstås om de deri specificerede provinser, og ikke om Nørrejyll., hvor der skal forholdes med landgilde som af arilds tid. JT, 12, 373. K. (Se CCD, VI, 31-32). 1) Frd. 15. juli 1651, § 3, se CCD, VI, 30. 5. aug. (Kbh.) A.b. til bønderne i Danmark, hvem de end tilhøre, om skat. Der behøves en anselig sum penge til aflæggelse af rigens gæld i denne farlige tid. Derforuden har kongen ikke kunnet forbigå til undersåtternes forsvar at kontinuere den ringe militie, som er anordnet. Hvor ugerne kongen gør det, har han med rigsrådets råd og samtykke eragtet for godt, at lade undersåtterne besøge om en alm. pengeskat og landehjælp, som skal udgives af bønderne i så måde: Hver 10 jordegne bøndergde, enten de besiddes af dem, bondejendommen tilhører, el. de er fæstet til andre, lægges sammen i læg og giver 20 rd. in specie, daleren beregnet til 6 mk. da., den rige hjælper den fattige. På samme måde lægges 10 fæstebønder i læg og giver 10 rd. Deslige skal hver smed, skrædder, skomager, vævermester og møller, som bor på landsbyen og bruger avl, give 1 rd. og de, som ikke bruger avl, 1/2 rd. Hver pebersvend skal give 1 enkende dl. Hver tjenestedreng, som tjener for fuld løn, skal give 1 enkende dl., de, som ikke tjener for fuld løn, giver 1 rigsort. De bøndersønner, som er hjemme hos deres forældre, giver lige ved andre tjenestekarle og drenge, eftersom de er dygtige at tjene hos andre for fuld el. halv løn. Når skattebrevet er forkyndt til tinge, må ingen tjenestekarl, søn el. dreng begive sig andetsteds bort, uden han har givet husbonden sin skat el. leverer den til en, hvor han har sit ophold. Hvor han siden befindes, beviser han at have betalt sin skat, el. og husbonden selv at svare til den. Hvor flere bønder bor på én gd., hvad enten den er jordegen el. fæstegods, og såfremt de driver avl, skal hovedmanden, den bedste, skrives for helt og de andre som inderster halvt. Hver ugedagsmand, der bor for kronens slotte, klostre el. gårde, giver 1/2 enkende dl. Foruden denne skat skal af hver helgd. gives i landekisten 1 rigsort, og to halvgde regnes for én. Ingen skal være fri for denne skat, hverken fogeder, skrivere el. andre, uden adelens egne ugedagsbønder, som bor for deres sædegde. For de, som har været fri, skal intet tingsvidne gælde, uden for de bønder, som findes så forarmede, at de ikke kan udgive deres landgilde el. skat. Lensmanden skal selv skrive på tingsvidner. Lensmændene skal også have indseende med, at ingen regnes for ugedagsmand, som ikke bør regnes for det. Adelen må selv lægge deres egne tjenere. Skatten skal udgives til førstkommende Martini i rd. in specie el. anden god gangbar mønt. Kongens råd, tjenere og befalingsmænd er befalet selv og ikke ved nogen anden at skrive disse skatter og lægge bønderne i læg, så den rige hjælper den fattige, og oppebære skatterne og fremskikke dem. Bønderne skal møde på de steder, de bliver tilsagt, og der lade sig lægge og skrive for skatten og siden betids udgive den. NB I Møns brev blev indført, at hr. Flemming Ulfeldt i broderens fravær i egen person, og ikke ved nogen anden etc. SjT, 32, 141. K. Orig. (til Odense og Nyborg len) i Odensegård lensark., LAO. (Udt.: CCD, VI, 32). 1) Skattens størrelse, bestemmelser om opkrævning, fritagelse og fremsendelse som i å.b. 1. sept. 1649, se KB, 1649, 234-35. Jf. å.b. 26. juli 1648, se KB, 1648, 116-17. 5. aug. (Kbh.) Ms. til lensmændene i Danmark om at forkynde skattebrevene [med indledning som i å.b. til bønderne, se ovf.], således som adressaten kan erfare af medfølgende brev. Han skal straks lade brevet læse for bønder og menige almue, og han skal straks i egen person og ikke ved sin skriver, fogeder el. andre personer lade bønderne lægge og skrive for samme skat og have indseende med, at det går ret til, så den rige hjælper den fattige, og ingen skal forskånes og intet tingsvidne gælde uden for de bønder, som er så foraremde, at de ikke kan udgive deres landgilde el. skat, og han skal selv skrive på tingsvidnet. Forskånes nogen bonde, der tilforn har været i mandtallet, skal han tilkendegive årsagen. Dog må adelen lægge deres egne tjenere, men forsømmer den det, skal han have det i agt, og ligeledes, at ingen regnes for halve gde, uden de er det med rette. Ilige måde skal han have inspektionen, hvor der findes ågerkarle og de, som bruger stort køb og forprang og handel med korn og øksne, at de også lægges i denne skat. For at ingen underslæb begås dermed, skal han tilholde enhver sognepræst at levere et rigtigt mandtal på alle karle og drenge i sognet og de bønder, som de tjener, hvadenten det er på kronens, adelens el. gejstlighedens stavn, og selv underskrive, så ingen bliver forskånet uden en karl hos hver sognepræst, som efter ordinansen skal være fri for skat, og de, som er soldater, og bøndersønner hos forældrene skal give skat lige med tjenestekarle og drenge. Når skattebrevene er forkyndt til tinge, må ingen tjenestekarls søn el. dreng begive sig andetsteds, uden han tilforn leverer sin husbond, hvad han bør, el. han leverer det til den, hvor han har sit ophold. Hvor han siden befindes, skal han bevise til hvem, han har betalt sin skat, el. husbonden skal selv svare skatten, om han lader ham bortkomme, før den er udlagt. NB Han skal indfordre skatten til førstkommende Martini og levere den halve part til landkommissarierne i NN land, den anden halve part på Rtk. Dog skal den rigsort, som oppebæres af en hel gd., særdeles oveleveres til landkommissarierne at forvares i landekisten og bruges, når nøden trænger. Han skal gøre sin flid, at skatten tilvejebringes i rd. in specie, dog må de, der ikke har hele dalere, i stedet give 6 sletmk. Der må ikke ske forsømmelse med at skatten fremkommer inden den foreskrevne tid, såfremt han ikke vil stande til rette. SjT, 32, 144 og 150. K. Orig. i Frederiksborg lensark., LAK, (til Henning Valkendorf) i Odensegård lensark., LAO. Jfr. KB, 1649, 235-37. NB Det efterfølgende skal indføres i brevene til lensmænd, som har købstæder i deres len: Han tilskikkes i lige måde brev til købstæderne i lenet, så borgmestre og råd, såvel som det menige borgerskab, købsvende og tjenestedrenge kan vide at rette sig. Han skal have indseende med, at skatten udskrives ligeligen og retfærdigen, og at ingen tjenestedreng forskånes. NB Hr. Flemming Ulfeldt fik Møns skattebrev at forrette i hans brors fraværelse.

— Register på lensmændene, som fik breve: Sjæll.: Kronborg og Hven: Arent von der Kuhla, Frederiksborg og Abrahamstrup: Otte Pogwisch, Roskilde: hr. Niels Trolle, Holbæk og Svenstrup: Oluf Brockenhuus, Dragsholm: hr. Christoffer Urne, Kalundborg: hr. Hans Lindenov, Sorø birk og len: Falk Gøye, Ringsted Kloster: Jørgen Seefeld, Antvorskov, Præstø og Sæbygård: hr. Wentzel Rothkirck, Kbh.: hr. Axel Urup, Tryggevælde: Christen Skeel, Vordingborg: hr. Frederik Reedtz, Mønsland: ..., Jungshoved: Niels Banner. - Loll. og Falster: Nykøbing og Ålholm: Frederik Barnewitz, Halsted Kloster: hr. Flemming Ulfeldt. Fyn: Nyborg: hr. Mogens Kaas, Odense len: hr. Henning Valkendorf, Rugård: hr. Steen Bille, Hagenskov: hr. Jørgen Brahe, Tranekær: hr. Christian Rantzau, Hindsgavl: Tyge Below. - Skåne: Malmøhus og Herrested h.: Otte Thott, Lindholm og Børringe Klosters len: hr. Tage Thott, Landskrone: hr. Knud Ulfeldt, Helsingborg len: hr. Ove Giedde, Froste h. og Helne Klosters len: Kjeld Krag, Herrisvad Kloster: Henrik Ramel, Kristianstad: hr. Henrik Lindenov, Bornholm: hr. Joakim Gersdorff, Sølvesborg: hr. Niels Krabbe, Kristianopel: Jacob Grubbe. Jyll.: Koldinghus: Jørgen Seefeld Enevoldsen, Stjernholm: Laurids Ulfeldt, Vestervig Kloster: hr. Oluf Parsberg, Århus len: Erik Rosenkrantz, Dronningborg: Henrik Thott, Kalø: Gunde Rosenkrantz, Mariager Kloster: Mogens Arenfeldt, Ålborghus: Erik Juel, Ørum: Manderup Due, Åstrup: Henrik Below, Hald: hr. Frands Pogwisch, Skanderborg: hr. Anders Bille, Skivehus: hr. Ebbe Ulfeldt, Lundenæs: Palle Rosenkrantz, Riberhus: hr. Mogens Sehested, Silkeborg: Mogens Høg, Bøvling: Otte Krag, Åkær: hr. Henrik Rantzau.

— 5. aug. (Kbh.) Å.b. til Kbh. om skatten. Kongen behøver til aflæggelse af rigets gæld en anselig sum penge og har i denne farlige tid til undersåtternes defension og sine landes og rigers nødvendige forsvar ikke kunnet forbigå endnu en tid lang at kontinuere den ringe militie, som er anordnet. Derfor har han, hvor ugerne han også har gjort det, med rigsrådets råd og samtykke agtet det for godt at besøge adressaterne så vel som andre købstæder om hjælp og ladet taksere Kbh. for 1.500 rd. in specie. Deslige skal hver tjenestedreng give 1 rd. in specie og hver købsvend efter deres formue. De skal erlægge pengene til førstkommende Martini, halvdelen af skatten af tjenestedrenge og købsvende til landkommissarierne i Sjæll. og den anden halvdel på - Rtk. De skal have tilbørligt tilsyn med, at ligningen er retfærdig, så den rige hjælper den fattige, og at enhver lægger, som han har handel, brug og næring, og at et rigtigt mandtal over købsvende og tjenestedrenge fremskikkes med kontributionen. SjT, 32, 146. (Tr.: KD, V, 343- 44). K. 5. aug. (Kbh.) Å.b. til købstæderne om at betale en hjælp i rd. in specie [med indledning som i å.b. til bønderne, se ovf.]. Købstaden N er takseret for N rd. in specie. Desuden skal hver tjenestedreng give 1 rd. in specie, hver købsvend mere efter formue. Skatten skal erlægges til førstkommende Martini og fremsendes til lensmanden, der også har indseende med, at der omgås retfærdigt med ligningen, så den rige hjælper den fattige, og enhver lægger, eftersom han har handel, brug og næring, at ingen købsvend el. tjenestedreng bliver forskånet, og at et rigtigt mandtal på dem fremskikkes.' SjT, 32, 147. K. Orig. Ålborg rådstueark. (D1-118), Århus rådstueark. (D2-198), Horsens rådstueark. (D 13-104), Vejle rådstueark. (D32-128). Udt.: CCD, VI, 32 og 470- 71 (med skattebeløbene).

— Tilf.: Sjæll.: Kbh. 1.500 rd. [rd. udelades i det flg.]. - Helsingør 400. - Køge 300. - Næstved 200.- Skælskør 125. - Slagelse 200.- Roskilde 100. Kalundborg 200.- Slangerup 75. - Holbæk 175. - Korsør 50. - Ringsted 30. Nykøbing Sjælland 30. - Præstø 30. - Vordingborg 50. - Stege 50. - Store Heddinge 30. - Loll. og Falster: Nakskov 300. - Maribo 75. Nykøbing 125. - Stubbekøbing 75. - Nysted 40. - Sakskøbing 30. - Fyn: Odense 572. - Assens 177. - Svendborg 281. - Kerteminde 135. Nyborg 281. Middelfart 114. - Fåborg 68. - Bogense 104. - Rudkøbing 50. Skåne: Helsingborg 150. Ysted 300.- Lund 100. Falsterbo 5. - Simmershavn 30. – Kristianstad 104. – Sølvesborg 30. – Rønneby 60. - Skanør 20. - Jyll.: Ålborg 800.- Ribe 520. - Århus 451. - Randers 384. Viborg 261. - Horsens 312. - Kolding 302. - Vejle 190. - Varde 156. - Skagen 10. - Thisted 120. - Nykøbing Mors 21. - Sæby 68. Lemvig 108. - Ebeltoft 50. - Hjørring 42. - Hobro 21. - Skive 32. Mariager 78. Ringkøbing 111. - Holstebro 54. SjT, 32, 146. (Udt.: CCD, VI, 32 og 470-71 (med skattebeløbene)).

—

— 1 1) Brevet er i øvrigt overensstemmende med å.b. 1. sept. 1649, se KB, 1649, 237-38. 5. aug. (Kbh.) Kapitlerne i Danmark fik brev om skat [med indledning som i å.b. til bønderne, se ovf.].' Adressaten [Roskilde Kapitel], som har noget pro persona, skal til førstkommende Martini erlægge 297 rd. 2 ort 71/2 sk. 21/2 penning, så at de, som har noget pro officio, forskånes. [Alene til Roskilde Kapitel: Og af det gods, som kapitlet har mistet, gives ej heller noget, ikke heller af det, som ligger til universitetet i Kbh.]. De skal ligne det således, at enhver giver af sit præbende, som han har indkomst i kapitlet. Den halve part af hjælpen sendes til landkommissarierne, den anden part til Rtk.' SjT, 32, 149. (Udt.: CCD, VI, 33). Ligesådant brev fik Lunde Kapitel at skulle give 350 rd. - Århus at skulle give 182 rd. - Ribe Kapitel at skulle give 300 rd., dog at afkortes det, mag. Søren Andersen, som nyder sit pro officio, kan tilkomme at udgive deraf. - Viborg Kapitel at skulle give 150 rd., når de 50 bliver frataget, som de bliver forskånet for i kapitlet. 1) Jfr. å.b. 1. sept. 1649, se KB, 1649, 238-39. 5. aug. (Kbh.) Ms. til bisperne i Danmark at forkynde brev om præsteskatten [med indledning som i ms. til lensmændene 5. aug. 1651, se KB, 1651, 242-43]. Han skal tilstille hver provst i sit stift en rigtig kopi af å.b. 5. aug. 1651,' under sin hånd og segl, og denne skal lade det læse for de menige præster, når der holdes kalente el. på anden belejlig tid, og befale dem at ligne skatten på præsterne, så den rige hjælper den fattige, og alt går vel til. Siden skal han indfordre den og med klart register og mandtal fremskikke den halve part til landkommissarierne i NN land og den anden halvpart til rentemestrene inden den bestemte tid. SjT, 32, 151. K. Orig. i Ribe bispeark. (C4-252), LAV. Disse fik breve: Sjæll.s stift: dr. Jesper Brochmand, Skåne stift: dr. Peder Vinstrup, Fyns stift: mag. Laurids Jacobsen, Ribe stift: mag. Peder Kragelund, Århus stift: dr. Jacob Matthiesen, Vendelbo stift: mag. Anders Andersen, Viborg stift: mag. Frands Rosenberg. 1) KB, 1651, 240-42. 5. aug. (Kbh.) Rentemestrene fik brev om, at en del af den nylig påbudne skat og landehjælp skal leveres dem og anvendes til aflæggelse af rigets gæld. De skal annamme den indkomne pengeskat og landehjælp, som lensmændene fremsender med deres fulmægtige, nemlig af hver fæstegård, som bør give skat, 1/2 rd., af hver selvejergd. 1 rd., Blekinge undtaget, hvor af hver selvejer- og fæstegd. kun skal gives halvt så meget. SjT, 32, 152. Orig. i DKanc. B 179g. 1) Af K. fremgår navnene: Jørgen Rosenkrantz, Oluf Daa, Peder Vibe. 5. aug. (Kbh.) Ms. til hr. Flemming Ulfeldt om at lade skattebreve forsømmelse lade læse å.b. for bønder og menige almue på Møn. [Fortsættelse som ms. 5. aug. 1651, se KB, 1651, 240-42]. SjT, 32, 152. K. 5. aug. (Kbh.) Kommissarierne i Skåne fik brev om at en del af den nu nyligen påbudne skat og landehjælp i Skåne og Blekinge efter kongens befaling bliver leveret dem. Lensmændene er befalet at levere dem denne skat, nemlig 1/2 rd. i Skåne og 1 ort i Blekinge af hver fæstegd. samt 1 rd. i Skåne og 1/2 rd. i Blekinge af hver selvejergd., såvel som den anden skat, som oppebæres af andre, særdeles den rigsort, som oppebæres af hver hel selvejer- el. fæstegd. i Skåne og den halve rigsort i Blekinge. Kongen vil, at al skat, som oppebæres af andre og leveres til dem, skal anvendes til betaling af soldatesken, dog at den hele og halve rigsort af hver helgd. indlægges i god forvaring i landekisten og forbliver der til at bruge i nødstider, eftersom der ikke må udgives deraf uden kongens særlige ordre, når nøden udkræver det. SjT, 32, 154. K. 5. aug. (Kbh.) Landkommissarierne i Jyll., Fyn og Sjæll. fik brev om, at en del af den nu nyligen påbudne pengeskat i Jyll., Fyn og Sjæll. efter kongens befaling bliver leveret dem. Lensmændene er befalet at levere dem en del af skatterne, 1 rd. af hver selvejergd. og 1/2 rd. af hver fæstegd., såvel som den anden skat, som oppebæres af andre, særdeles den rigsort, som oppebæres af hver hel fæstegd. el. fæstegd. Kongen vil, at den ene påbudne rd. af hver selvejergd. og den halve rd. af hver fæstegd. såvel som den anden skat, som oppebæres af andre og leveres til dem, skal anvendes til betaling af soldatesken, dog at den rigsort af hver helgd. indlægges i god forvaring i landekisten og forbliver der til at bruge i nødstider, eftersom der ikke må udgives deraf uden kongens særlige ordre, når nøden udkræver det. SjT, 32, 154. 5. aug. (Kbh.) Borgmestre og råd i Kbh. fik brev om, at kongen med rigsrådets råd og samtykke har påbudt en enfak skat, som skal udgives til førstkommende Martini. De skal forholde sig efter det forrige brev til dem vedr. drengeskatter og for denne skat levere 300 rd. in specie, den halve part til landkommissarierne i Sjæll. og den anden på Rtk. SjT, 32, 155. (Tr.: KD, V, 344). K. 5. aug. (Kbh.) Å.b. til provster og præster i Danmark om præsteskat 240-42], i så måder, at hver provst el. sognepræst såvel i købstæderne som på landet skal give 4 rd. in specie, i Blekinge dog kun 2 rd. Provsten i hvert h. skal ligne hjælpen imellem præsterne, så det går ligeligt og ret til. Pengene skal udkomme til førstkommende Martini og leveres til dr. Peder Vinstrup, superintendent over Skåne stift. SjT, 32, 155. K. (Udt.: CCD, VI, 32-33). Ligesådane breve fik hvert af de andre stifter, dog at de i Blekinge alene giver halv skat.

— Dr. Jesper Rasmussen Brochmand, Sjæll. Dr. Peder Vinstrup, Skåne. Hr. Laurids Jacobsen, Fyns stift. - Mag. Peder Kragelund, Ribe stift. Dr. Jacob Matthiesen, Århus stift. - Mag. Anders Andersen, Vendelbo stift. - Mag. Frands Rosenberg, Viborg stift. 1) Brevet lyder i øvrigt som å.b. 26. juli 1648, se KB, 1648, 118-19. 6. aug. (Kbh.) Skøde til Mads Jensen smed og hans arvinger på en byggeplads liggende på hjørnet i den ny afstukne Rigensgade og Klerkegade, og er i sin bredde og længde på alle 4 sider 36 al., hvilken byggeplads [slutning som skøde 18. marts, SjR, 23, 36]. SjR, 23, 126. (Tr.: KD, III, 375). K. 6. aug. (Kbh.) Bestalling for Erik Jørgensen som ingeniør at lade sig bruge, hvor hans tjeneste behøves. Han har lovet at være kongen og hans riger huld og tro, ramme deres gavn og bedste og afværge deres skade. Han skal til årlig pension gives 500 rd. in specie, begyndende fra dette brevs dato. De, som oppebærer skatterne i Nørrejyll., skal årligt i rette tid lade ham erlægge de 500 rd. SjR, 23, 126. K. 7. aug. (Kbh.) Bevilling for Hans Friis til på vegne af jomfru Helle Urne, som han er værge for, at sælge alt det gods, som arveligt er tilfaldet hende efter hendes forældre, dog på vilkår, at pengene bliver sat på rente hos visse folk, og renten bliver anvendt til hendes gavn med hendes rette lavværges vilje. SjR, 23, 127. K. 7. aug. (Kbh.) Rentemestrene fik brev om, at Ove Bielke til Østråt anholder om, at han må forskånes for 500 rd., som han var pålagt at give mere end hans formand af Bergenhus len. Kongen er tilfreds, at han forskånes for de nævnte 500 rd. i årlig afgift fra 1650 til 1651 og derefter. SjT, 32, 156. K. Orig. i DKanc. B 179 g. 8. aug. (Kbh.) Rentemestrene fik brev om at lade annamme 500 rd. af accisen i Kbh. til at kontentere de gemene ryttere med, eftersom kongen erfarer, at der endnu behøves så meget dertil. SjT, 32, 156. Orig. i DKanc. B 179g. 8. aug. (Kbh.) Jørgen Seefeld fik brev om efter ansøgning fra dr. Jacob Jensen, kongens medikus og kannik i Viborg Kapitel, at udbetale 400 rd. af tolden i Kolding, hvilket er et års resterende besoldning. Han skal tage hans bevis derpå, og det vil blive ham godtgjort. JT, 12, 373. K. 9. aug. (Kbh.) Oluf Daa til Holmegård fik efter ansøgning bevilget at udskikke sine sønner af landet på fremmede steder, når han eragter det gavnligt for dem, uagtet at de ikke var kommet til den alder, som forordningen ommelder, at adelsbørn skal have, når de udskikkes af landet. SjR, 23, 127. 9. aug. (Kbh.) Bisperne i Danmark og Norge fik brev om, at Gud har velsignet dronningen med livsfrugt. De skal tilholde præsterne i deres stift, at de efter prædikenen gør bøn til Gud, at hun i rette tid må forundes en god og nådig forløsning, kongen og rigerne til glæde. SjT, 32, 157. K. Orig. i Fyns bispeark., LAO, Ribe bispeark. (C4-252), LAV. 9. aug. (Kbh.) Jægermesteren fik brev om på ansøgning fra Jens Kaas til Støvringgård at lade denne bekomme 4 rådyr, hvorfor han har erlagt betaling i Kongens eget Kammer, og lade dem skyde i Silkeborg lens vildtbane på de steder, hvor det kan være denne til mindst skade. SjT, 32, 157. 11. aug. (Kbh.) Cornelius Lerche fik brev med henvisning til sin ansøgning om en vis pension og besoldning til at underholde konsuler i Spanien, som kunne hjælpe kongens trafikerende undersåtter til rette i deres negotie. Kongen har af erklæring af Henrik Willumsen set, at han på de tider, han var kongens resident i Spanien, har akkorderet med nogle personer, som har påtaget sig sådant konsulat imod af hvert skib, som ankom med da. pas og certifikation, at oppebære et halvt hundrede realer i sølv, som skal andrage 6 stück von achten og 2 realer. Kongen anser for godt at lade bero ved samme akkord, og vil ikke konsentere videre el. bevilge sådanne konsuler nogen anden besoldning. CL skal forstændige dem, at de efter samme oprettede akkord oppebærer 50 realer i sølv af hvert skib, som ankommer did med da. pas, og kongen vil have dem tilladt at betale sig selv af den rigsort, som er tillagt til en kendelse af hvert da. og norsk skibs størrelse og drægtighed, og levere resten af denne til CL. Dog skal de være tiltænkt at søge redernes og skippernes bedste i alle måder uden videre interesse, end samme deputat kan beløbe. SjT, 32, 157. 11. aug. (Kbh.) Major Steffen Thim skal i hr. Henrik Lindenovs fravær på rejse til Fyn ligge i slotsloven i fæstnigen Kristianstad og have al ting agt. SkT, 8, 184. i 11. aug. (Kbh.) Hr. Henrik Lindenov fik brev om i nogen tid at måtte rejse til Fyn, men skal gøre den anordning, at intet forsømmes, og kongen har befalet major Steffen Thim at ligge i slotsloven. SkT, 8, 184. Indl. 6. aug. 11. aug. (Kbh.) Forleningsbrev til Otte Krag på Bøvling Slot og len samt Hind og Ulfborg2 h. fra Philippi Jacobi 1651. Af lenets og herredernes visse årlige rente og indkomst skal han give 517 rd. 1 ort, uden al afkortning, men hvad der kan inddrages yderligere af lenets jordebog, må han selv nyde til at underholde sig, sine svende, slottets og ladegårdens daglige folk og tjenere. Dog skal kronen have rente og indtægt af det mageskiftegods, indløst gods o.a. som hr. Mogens Sehested har gjort særskilt regnskab for.³ (Skbl. 2, 3, 4 (1/10 af det uvisse), 7, 8, 9, 10 (6 geruste heste), 11, 12, 13, 16, 17, 18, 19, 20). JR, 11, 495. 1) Der henvises til skabelon for forleningsbreve, s. 9-12. 2) Brevbogen har Volborg, der findes på Sjæll. 3) Jfr. KB, 1650, 280. 12. aug. (Kbh.) Arent von der Kuhla fik brev om af hosføjede supplikation at se, hvad Sara, afd. Rasmus Nielsens andrager. Han skal forhjælpe hende til rette, så vidt som lov og ret tilsteder det, så kongen kan blive forskånet for hendes videre overløb. SjT, 32, 158. 12. aug. (Kbh.) Kongen har erfaret om den store skade, som Holstebro og dens indbyggere er tilføjet ved ildebrand, og har bevilget, at indbyggerne i de næstkommende 6 år må være forskånet for skat og borgelejepenge til kronen og byen. JR, 11, 500. 13. aug. (Kbh.) Rentemestrene fik brev om, at en del aftakkede underofficerer og gemene soldater beklager sig over, at deres officerer for dem selv og deres underhavende soldater efter restseddelens lydelse har bekommet gods for den fjerdepart af deres rest, men ikke vil kontentere dem for deres kvota. Ingen af officererne må bekomme bevis på deres udlæg, før de bevisliggør, at de har kontenteret deres underofficerer og gemene soldater, som er til stede, og udgivet nøjagtigt revers. SjT, 32, 158. K. Orig. i DKanc. B 179g. 13. aug. (Kbh.) Hr. Frederik Reedtz fik brev om, at Marchus Skovrider i Lyngby i hans len begærer, at huset, han ibor, må repareres, da det er ganske brøstfældigt. Hertil behøves efter hans beretning 38 rd. Kongen er tilfreds, at beløbet anvendes, og det skal blive godtgjort FR. SjT, 32, 159. 13. aug. (Kbh.) Arent von der Kuhla og bispen fik brev om, at Hans von Weimar, som i mange år har tjent på fæstningerne Bahus og Akershus som arkelimester og lademager, begærer, at han for skrøbelighed og alderdoms skyld måtte bevilges at komme i hospitalet i Helsingør. Kongen er tilfreds, at de lader ham komme derind, når der bliver plads ledig, og de skal siden gøre den anordning, at der forholdes med ham som med andre hospitalslemmer. SjT, 32, 159. 13. aug. (Kbh.) Adam Henrik Pentz fik brev om, at afd. kammertjener Christian von Anchens arvinger beretter, at de har et og andet at påtale, som bør udføres ved Hofretten. Han skal på deres ansøgning lade retten sætte og hjælpe dem til rette, så kongen kan blive forskånet for deres videre overløb. SjT, 32, 159. 13. aug. (Kbh.) Bevilling. Sivort Gagge på Bornholm fik med sin hustru efter ansøgning i deres store alderdom og nød bevilling til i deres livstid at have en gård, Myregård, med 3 tilliggende udhuse, som tilforn har været deres, men er forfaldet under kronen, ligesom en skvatmølle og en anden gård, som var ugedagsbonde, dog på vilkår, at de lovligt skal udminde den, der nu bor derpå, og at gården efter deres død skal være forfalden til kronen. SkR, 6, 235. 1) I margenen ud for teksten står: NB Hans Friis anl. jomfru Helle Urnes gods at sælge, læs Siel. Reg. Anno 1651 fol. 127, se s. 247. 13. aug. (Kbh.) Hr. Joakim Gersdorff fik brev om at lade Sivort Gagge hans hustru få en gård, når disse har udmindet dem, der nu bor på den, idet kongen for deres livstid har bevilget de nævnte at nyde og og bruge en gård, kaldet Myregård, med tre underliggende udhuse, en liden skvatmølle og nævnte gård, som var ugedagsbonde, med to udhuse samt afgiften, beliggende på Bornholm. Ejendommene har tilforn været deres egne, men er faldet under kronen, og skal efter deres død tilbage til denne. SkT, 8, 184. Indl. udat. (2). 13. aug. (Kbh.) Slagter Laurids Jensen i Rudkøbing har begæret at måtte få konf. på en bevilling, som borgmestre og råd der i byen ved brev af 4. juni 1651, underskrevet af Hans Lauridsen, Jørgen Rasmussen, Oluf Nielsen og Steen Steensen, har givet ham på slagteriet der, idet der i byen hidtil ikke har været en alm. slagter, der kunne skaffe byens og landets indbyggere fersk kød, som grovbrad og lammekød, hvorfor LJ har påtaget sig slagteribestillingen året igennem og to gange om ugen at falholde kød, nemlig lørdag grovbrad og tirsdag lammekød, på betingelse af, at ingen anden skal fratage ham bestillingen. Da kongen af en erklæring fra hr. Christian greve af Rantzau erfarer, at LJ ikke begærer slagteriet videre end Rudkøbing by, men lader landsbyerne fri, konfirmerer kongen borgmestre og råds bevilling. FR, 6, 145. 1) Brevet står ml. breve 24. okt. og 28. okt. 13. aug. (Kbh.) Hr. Anders Bille og bispen i Århus fik brev om med henvisning til hosføjet supplikation at se, hvad der andrages af Anne Hansdatter, enke efter hr. Søren, såvel som Kirsten Pedersdatter, enke efter Jesper Andersen. De skal forhjælpe dem til rette, så vidt ordinansen og andre kgl. forordninger tilsteder, og således som det i slige tilfælde plejer at ske, så kongen kan være forskånet for videre overløb. JT, 12, 374. 13. aug. (Kbh.) Jørgen Seefeld fik brev om, at kronens tjenere i Erritsø i hans len begærer, at de må forskånes for arbejde til Frederiksoddes befæstning, fordi de foruden andre ægter gør mest alle de ægter, som falder ml. Snoghøj, Kolding og Pjedsted, hvorfor de også i kongens fars tid har forhvervet nogen forskånsel, dat. Kbh.s Slot 3. nov. 1632'. Kongen er tilfreds, at de må forskånes for nævnte arbejde for de daglige ægter, som de gør fra sundet. JT, 12, 374. K. 1) Se KB, 1632, 906, her dateret 5. nov. 14. aug. (Kbh.) Christen Skeel fik brev om af hosføjede supplikation at se, hvad Anders Thomsen andrager. Han skal forhjælpe ham til rette, så vidt lov og ret tilsteder, så at kongen kan være forskånet for hans videre overløb. SjT, 32, 159. 14. aug. (Kbh.) Mikkel Johansen, som efter sin beretning i .. års tid har tjent her i riget, må nedsætte sig i Nyborg og bo der i 4 år efter brevets dato og være fri for al borgerlig og byens tynge. FR, 6, 138. Ligesådant brev fik Johan Vising, som efter sin beretning har tjent .. år her i riget, og må nedsætte sig i Odense og der i 4 år efter brevets dato være forskånet for al borgerlig og byens tynge. 14. aug. (Kbh.) Bevilling. Henrik Lütken, der ifølge sin beretning har tjent i et års tid her i riget, fik bevilling til at nedsætte sig i Lavindskøbing og bo der i 4 år, regnet fra brevets dato, og i den tid være fri for al borgerlig og bys tynge. SmT, 8, 26. 14. aug. (Kbh.) Hr. Gregers Krabbe fik brev om af hosføjede supplikation at se, hvad Adam Johansen snedker andrager. Han skal forhjælpe ham, såvidt det kan ske med rette, så han kan få det, der tilkommer ham for gjort arbejde, hos dem, som bør betale det, og kongen kan være fri for hans videre overløb. JT, 12, 374. 14. aug. (Kbh.) Jørgen Seefeld fik brev om at lade oberst Ulrik Christian Gyldenløve efter hans ansøgning få 3.000 rd. af tolden i Kolding. JT, 12, 374. 15. aug. (Kbh.) Skøde til Jørgen Theuffel [Deufell] på en byggeplads på den afstukne Ny Kongensgade i Kbh. og er for til gaden og bag til 24 al. bred og på begge sider imellem Baltzer [Reppe] Trompeters og Ditlev Hansens pladser 39 al. lang, hvilken byggeplads [slutning som skøde 18. marts, SjR, 23, 36]. SjR, 23, 128. K. (Teksten er ikke kommet med i KD). 15. aug. (Kbh.) Skøde til Baltzer Reppe, kongens trompeter, på en byggeplads liggende på den gamle vold på den afstukne Ny Kongensgade i Kbh., som er til gaden og bag til Seeleboderne 24 al. bred og på begge sider imellem Herman Christensen og Jochum Theufels pladser 391/2 al. lang, hvilken byggeplads [slutning som skøde 18. marts, SJR, 23, 36]. SjR, 23, 128. K. (KD, III, 375-76). 15. aug. (Kbh.) De højlærde fik brev om, at kongen er kommet i forfaring, at der berettes adskilligt forargeligt vedrørende lektor i Christiania mag. Niels Svendsens prædiken o.a. forhold. De skal med det forderligste fordre ham for sig og foreholde ham dette og erfare, hvad han erklærer, og siden indskikke deres relation i Kanc. SjT, 32, 160. 1) Står efter brev 16. aug. 15. aug. (Kbh.) Borgmestre og råd i Kbh. fik brev om, at Anne Jens Clausens i Bergen beklager, at Anders Nielsen, fhv. underfoged i Kbh., skylder hende 100 rd. 2 mk., hvilket adressaterne har tildømt ham at betale inden tre solemærker, hvorpå han til ophold har taget stævning til næstkommende herredage. De begærer, at AN må tilholdes at stille kaution, da hun befrygter, han ellers skulle rejse bort og forflytte sin formue. De skal tilholde ham at stille nøjagtig kaution for nævnte sum til sagens uddrag el. deponere så meget i retten, som det kan andrage. SjT, 32, 160. 15. aug. (Kbh.) Oluf Brockenhuus og Achim von Breda fik brev om, at der er stævning og tvistighed ml. Poul Rasmussen Fuglefænger af Sonnerup og adskillige af Sonnerup bymænd, så og Klintemænd, anlangende deres tørveskær, som Klintemændene beretter, at de altid for sædvanlig betaling har nydt på Klint og Sonnerup Lyng. Ligeledes om et gærde, som PRF uden forlov fra lensmanden har forflyttet og oprettet på deres fælles græsgang. Da sagen af Jørgen Seefeld er henfunden til at granskes ved adressaterne, skal de rette deres lejlighed efter med det forderligste på en af dem berammet tid at begive sig til åstederne, hvor de skal indstævne parterne for sig og efter granskning kende ml. dem og skille dem ved endelig dom. Hvad de erfarer og kender ved endelig dom, skal de give beskrevet fra sig under deres hånd og signeter. Dersom en af dem udebliver for lovligt forfald, har den anden fuldmagt til at tage en anden god mand i stedet. SjT, 32, 161. K. Indl. 12. og 14. febr. og udat. 15. aug. (Kbh.) Lensmændene i Danmark fik brev om på tilbørlige steder at lade forkynde hoslagte toldrulle, hvorefter tolden i Danmark skal oppebæres. Da kongen også har anset for godt ikke at holde toldskrivere, skal han forstændige dem, der i hans len har denne bestilling, dette og fra sidstledne Philippi Jacobi ikke lade dem være løn følgagtig. SjT, 32, 161. K. Orig. i Frederiksborg lensark., LAK, (til Henning Valkendorf) i Odensegård lensark., LAO. 1) Toldrulle for hele Danmark, tr.: CCD, VI, 33-67. 16. aug. (Kbh.) Jørgen Seefeld fik brev om at hr. Frederik Reedtz til Tygestrup til kronen i et stort magelæg har udlagt følgende af hans gods i Sjæll., Merløse h.: Tåstrup: skylder årligt 1 pd. byg. Han skal annamme det, indskrive det i jordebogen og årligt gøre regnskab for den visse og uvisse rente. SjT, 32, 160. 1) Står efter brev 18. aug. 16. aug. (Kbh.) Skovfogederne i Vordingborg len og på Møn fik brev om, at kongen i jægermesterens fraværelse har befalet Christoffer Lindenov til Lindersvold til hofholdningen at slå 1/2 læst vildt i vildtbanen, som adressaterne skal tage vare på. De skal på hans ansøgning gøre al mulig befordring. SjT, 32, 162. 16. aug. (Kbh.) Arent von der Kuhla fik brev om, at Niels Olufsen fiskemester beklager, at han ingen fordringskab får på Hørsholm len med folk el. vogne til fiskeriets fortsættelse. Han skal forstændige fogeden dér, at han skal gøre al mulig og sædvanlig fordringskab, når det begæres til fiskeriets fornødenhed, såfremt der ikke skal bruges andet middel. SjT, 32, 162. K. 16. aug. (Kbh.) Jægermesteren fik brev om af hosføjede tingsvidne at se, hvad modvillighed Søren Portsvend har begået ved at opslå låse og bomme på kongevejen i Ringsted Kloster len, idet han har truet bønderne til at opslå bomme og låse og ikke, som han burde, har hindret el. afværget det. Han skal straffe ham så exemplariter, at andre herefter kan afskrækkes fra sådan modvillighed. SjT, 32, 162. 16. aug. (Kbh.) Brev om, at kongen er tilfreds, at den Hamborg-skipper, hvis gods nylig blev konfiskeret i Sundet efter dom og forudgående proces, må tilbagegives dette, så vidt det tilkommer kongen, med forbehold for de andre berettigedes part. SjT, 32, 162. 16. aug. (Kbh.) Christoffer Lindenov fik brev om med det forderligste ved erfarne folk af kongens egne betjente o.a. med forstand derpå at vurdere og taksere de to nye skibe, som med al deres tilbehør er kommet fra Norge, og siden tilstille udførlig skriftlig beretning. SjT, 32, 163. K. 16. aug. (Kbh.) Borgmestre og råd i Christianshavn fik brev om, at rådmand Hermand Turesen i Kbh. klager over, at Jørgen Lyschouf i Christianshavn skylder ham en sum penge, som han er tilfundet at betale efter rigtigt håndskrift, hvorpå han til ophold har taget stævning til næstkommende herredage. Han begærer, at JL må tilholdes at stille ham kaution, da han befrygter, at han bliver uvederhæftig. De skal tilholde ham at gøre dette til sagens uddrag, el. også disponere så meget i retten, som det kan udgøre. SjT, 32, 163. (Tr.: KD, V, 344). 16. aug. (Kbh.) Hr. Steen Bille fik brev efter begæring om at måtte anvende yderligere 100 rd. på reparation af kongens gd. Rugård, og det vil også blive godtgjort ham. FT, 7, 98. K. Orig. i Rugård lensrgsk., RA. 16. aug. (Kbh.) Oberstlt. Poul Beenfeldt fik bevilling til kvit og frit at nyde og bruge kronens gd. Nygård med tilliggende ager og engbjergning, som hidindtil har været forpagtet af bønderne, når disses forpagtningstid er ude. Dog skal han ikke befatte sig med de tilliggende kronbønder. De bygninger, som han forårsages at sætte, skal efter taksering erstattes ham og hans arvinger af efterfølgerne, når han igen afstår stedet. JR, 11, 500. 16.1 aug. (Kbh.) Otte Krag fik brev om at aflægge særligt regnskab for det indløste gods i Bøvling len. Kongen har bevilget ham kvit og frit uden regnskab at nyde og beholde det indløste gods, som ligger under Bøvling len, og som hans formænd tilforn har aflagt særligt regnskab for. Det beløber sig efter renteritaksten til 292 rd. 1 ort 18 sk. 2 alb. Dog skal han i rette tid på behørige steder klarere, hvad han efter forleningsbrevet er blevet skyldig af Bøvling len, og ellers håndhæve bønderne ved lov, skel og ret. JR, 11, 501. 1) Kun måneden, ikke datoen er anført, men brevet står ml. andre med datoen 16. aug. Jfr. i øvrigt følgende brev. 16. aug. (Kbh.) Bevilling til Otte Krag til kvit og frit uden regnskab at nyde og beholde det indløste gods, som ligger under Bøvling len, og som hans formænd tilforn har aflagt særligt regnskab for. Det beløber sig efter renteritaksten til 292 rd. 1 ort 18 sk. 2 alb. JR, 11, 501. 1) Brevets tekst er næsten helt identisk med første halvdel af foregående brev. 16. aug. (Kbh.) Hr. Henrik Rantzau fik brev om, at Søren Nielsen, birkefoged på Endelave, begærer, at han for sin bestilling, som andre, må forundes en fri gd. Kongen er tilfreds, at han, indtil anden anordning sker, må nyde den gd., han påbor, fri for landgilde, hvilket vil blive godtgjort HR. JT, 12, 374. 17. aug. (Kbh.) Rentemestrene fik brev om, at kongen har bevilget Mikkel Ritkers enke 70 rd. af de tiloversblevne penge fra udlæg af forstrækninger. Det skal tilbørlig afskrives på hendes restseddel. SjT, 32, 163. Orig. i DKanc. B 179g. 17. aug. (Kbh.) Hr. Wentzel Rothkirck fik brev om på dennes ansøgning at være landgreven af Darmstadt, som er på Sorø, 2 af kongens yngste foler følgagtig. SjT, 32, 163. K. 17. aug. (Kbh.) Rudolf Meng har berettet, at han i 13 år har tjent som korporal og kornet under Niels Lykkes kompagni til hest og begærer, at han fri for ægt og arbejde må nyde en selvejerbondegård, som han vil tilforhandle sig i Mårslet s. i Havreballegård len. Kongen bevilger dette, dog skal han være villig til kongens og rigets tjeneste, når behov gøres. JR, 11, 502. 17. aug. (Kbh.) Konfirmation på bevilling af 27. okt. 1641' til Claus Christensen, borger i Viborg, at bruge vinhandelen. JR, 11, 502. 1) Se KB, 1641, 631-32. 17. aug. (Kbh.) Claus Christensen, borger i Viborg, har tidl.² fået bevilling til ni agre på Viborg Mark for den værdi efter længde og bredde, som de er udlagt til byen for, således som det fremgår af et tidl. brev. Da kongen af Frands Pogwischs erklæring erfarer, at pengene for jorderne er erlagt til byens kæmnerkasse, bevilger han CC de ni agre efter hans begæring. JR, 11, 503. 1) Brevet har ingen dato, men står ml. breve af 17. aug. og har samme adressat som det foranstående. 2) Se KB, 1650, 363. 17. aug. (Kbh.) Kongen har erfaret, at størstedelen af Holstebro er afbrændt, og at iblandt andre præsten dér, mag. Hans, har lidt så stor skade, at han er kommet om den største del af sin formue. For at han igen kan komme på fode, bevilger kongen efter hans ansøgning, at han til opbygning af præstegården må annamme 2 rd. af hver kirke i Ribe stift, idet formuende kirker skal hjælpe dem, som ingen middel har. Enhver sognepræst føres også til gemyt efter formue at undsætte mag. H, anseende, at det i sig selv er billigt og kristeligt, at den ene i sådanne tilfælde rækker den anden hånden. Lensmanden og provsterne i Ribe stift skal være mag. H behjælpelig, når han besøger dem. JR, 11, 503. 17. aug. (Kbh.) Erik Rosenkrantz fik brev om, at Niels Madsen, tidl. skriver på Havreballegård, andrager, at han har adskillige restancer hos bønderne under lenet, fra den tid han smst. betjente skriverstillingen. Han begærer, at han må hjælpes til rette. ER skal hjælpe ham til rette, at han kan få de rigtige tilkrav og restancer, han befindes at have hos nævnte bønder. JT, 12, 375. K. 17. aug. (Kbh.) Hr. Frands Pogwisch fik brev om, at mag. Jens Ostenfeld, sognepræst ved Sortebrødre i Viborg, klager over, at hans sognemænd ham uafvidende har kaldet en kapellan imod ordinansen, og over det, som er sket i hans formands tid. Ligeledes beretter han, at han ingen residens har til kaldet el. penge til at leje huse for, derforuden at han er frataget den have, som hans formand har nydt ved Sortebrødre Kirke. Han begærer, at han må forundes en residens el. husleje til at leje en for, såvel som selv at måtte kalde en kapellan efter ordinansen, og at haven igen må forundes ham. FP skal fordre sognemændene i Sortebrødre kald for sig og forfare, hvad føje de har til at kalde kapellan og forbigå sognepræsten, ligeledes til at fratage sognepræsten den have, som hans formænd har haft, og hvorfor de ikke skaffer ham residens el. husleje dertil. Han skal indskikke sin erklæring i Kanc. JT, 12, 375. K. 18. aug. (Kbh.) Jørgen Rosenkrantz og Otte Krag fik brev om med det forderligste at lade registrere de breve, som findes i det lille kammer ved rådstuen. SjT, 32, 159. (Tr.: Rise Hansen: Aktst. og Opl. t. RR.s og St.mødernes Hist., II, 267-68). K. 18. aug. (Kbh.) Hr. Christian Friis fik brev om med det forderligste at tilskikke hr. Iver Krabbe til Jordberg til Bahus fæstning 6 regimentstykker med lader, forstillinger og tilbehør, 1 hævegøg af kobber med tilhørende trosse, 1 kran, 6 skarpentiner, 6 dobbelte hager, 12 trommer, 200 jernskovle, 800 soldaterdegener. SjT, 32, 164. 18. aug. (Kbh.) Hr. Wentzel Rothkirck fik brev om, at kongen har givet hertug Georg Wilhelm, hertug af Braunschweig-Lüneburg, 3 rødskimlede hopper. Han skal på hans ansøgning lade dem være ham følgagtig, og tage den ene af kongens stod der på stedet, den anden skal være tre år gammel i det fjerde, men den tredje, som det berettes, at Morten Berider på Sorø har, skal han handle med ham om, og på kongens vegne give ham en anden hest igen derfor. I lige måde har kongen foræret sin svoger hertug Ernst August af Braunschweig-Lüneburg en af de hopper, som står der i byen, til hans spand, og kongens gemals fru moder har han foræret 2 heste. Han skal lade samtlige være løjtnant Giades el. hvem, der på hans vegne fordrer dem, følgagtig. SjT, 32, 164. K. 18. aug. (Kbh.) Hr. Frederik Reedtz fik brev om, at Peder Jensen Mønbo, skomager i Næstved, beklager sig over, at en Vilhelm Davidsen i Næstved er ham en sum penge skyldig og ved rigtig dommer er tilfundet at betale dem, hvorpå han har taget stævning til næstfølgende herredag. Han begærer, at VD må tilholdes at stille kaution, eftersom PJM ellers befrygter, han skal blive uvederhæftig. Han skal tilholde VD, at han stiller PJM nøjagtig kaution til sagens uddrag for den sum, han skylder, el. også disponere så meget, som det andrager. SjT, 32, 164. 18. aug. (Kbh.) Jægermesteren fik brev om på ansøgning fra Mette, enke efter Eggert Eggertsen, borgerske i Kbh., at lade hende få to dåhinde, hvorfor hun har erlagt betaling i kongens eget kammer, og lade dem skyde på de steder, hvor det kan være vildtbanen mindst til skade. SjT, 32, 165. K. 18. aug. (Kbh.) Oluf Brockenhuus og Otte Pogwisch fik brev om, at hr. Niels Trolle til Troldholm for nogen tid siden af kongens far til magesk. har fået udlagt kronens anpart i Ry Kirkes sognetiende, liggende til Duebrødre i Roskilde, imod hans gd. i Gimlinge by og s., [Vester] Flakkebjerg h. i Antvorskov len og vildtbane, såvel som andet gods, og nævnte tiende kan formedelst fundatsen ikke forundes ham og hans arvinger. Derimod begærer han 1 gd. i Vollerslev by og s., liggende til Vor Frue Kirke i Kbh., imod hvilken gd. fra Roskilde skal udlægges en krongd. i Merløse h. i Snævre. Nok begærer han 1 gd. i Fløjtrup by i Vollerslev s., som er perpetueret til slotspræstens løn her i Kbh., hvorimod til slotspræsten igen fra Roskilde len skal udlægges 1 krongd. i Merløse h. i Mølleborup. Nok begærer NT 1 krongd. i Karleby, nok 1 i Vanløse, og for det, han bliver kronen skyldig, da Ry kirketiende ikke kan tilstrække, tilbyder han at udlægge 1 gd. i Hyllested i Flakkebjerg h. ved Løste. De får fuldmagt til med det forderligste at begive sig til nævnte gde og gods, granske og erfare dets ejendom, skov, landgilde, herlighed, rente o.a. tilliggelse og siden ligne og lægge det ene mod det andet, så kronen, NT, Frue Kirke og slotspræsten for ejendom og landgilde sker fuldkommen skel og fyldest. Hvad skoven angår, skal forholdes som sædvanligt. Hvad de gransker og lægger det ene gods mod det andet, skal de give beskrevet fra sig under deres hænder og signeter og indskikke i Kanc. Kongen har befalet Christen Skeel på kronens og Roskildegårds vegne og hr. Axel Urup på slotspræstens, universitetets og Frue Kirkes vegne at møde til stede, når besigtigelsen foretages, at de el. deres fuldm. på kronens, kirkens og præstens vegne foregiver, hvad de kan have at sige, på det de siden kan forsegle og underskrive med dem. SjT, 32, 165. K. 18. aug. (Kbh.) Rentemestrene fik brev om, at kongen kvit og frit efter det åbne brevs indhold har bevilget Otte Krag til Voldbjerg det indløste gods, som ligger til Bøvling Slot, som han ligesåvel som hans formænd hidtil har skullet gøre sær regnskab for efter hans forleningsbrev. Dette til efterretning. SjT, 32, 166. 18. aug. (Kbh.) Nogle gode mænd og de højlærde fik brev om, at kongen har befalet Oluf Brockenhuus og Otte Pogwisch at ligne og lægge gods ml. kronen og Vor Frue Kirke i Kbh. De skal, når lignelsen foretages og de advares derom, lade deres fuldm. møde og foregive, hvad de på kirkens vegne kan have at sige og have indseende med, at kirkerne sker fyldest, og forsegle og underskrive med nævnte mænd. SjT, 32, 167. K. Ligesådant brev fik Christen Skeel at overvære godsets lignelse ml. H.M. og kronen og hr. Niels Trolle såvel som Vor Frue Kirke og slotspræsten til Kbh.s Slot på kongens og Roskildegårds vegne. Iligemåde fik hr. Axel Urup befaling at overvære på slotspræstens vegne. 18. aug. (Kbh.) Bevilling. Hr. Niels Krabbe til Skellinge fik bevilling til at indlade sig i ægteskab med jomfru Mette Bille, som hans afd. frue var beslægtet med i 3. led. SkR, 6, 235. 18. aug. (Kbh.) Rådet i Skåne fik brev om at lade adelen i Skåne forskrive til bekvem tid og sted og på kongens vegne foreholde den, at fæstningernes besætninger kræver udskrivning af flere folk og soldater, end kronen kan tåle. De skal anmode om bevilling til, at der udskrives soldater af dens gods, som der tilforn har været bevilget. (Efter hr. kanslers befaling). SkT, 8, 185. (Tr.: Rise Hansen: Aktst. og Opl. t. RR.S og St.mødernes Hist, II, 234). 18. aug. (Kbh.) Hr. Joakim Gersdorff fik brev om at han, mens han er i kongens daglige tjeneste, må være forskånet for i egen person at lægge og skrive kronens tjenere og bønder i sit len i skat, imod det, de udsendte skattebreve ellers foreskriver. Dog skal han have tilbørlig indseende med, at alt går til, som det bør efter skattebrevene. SkT, 8, 188. (Tr.: Rise Hansen: Aktst. og Opl. t. RR.s og St.mødernes Hist., II, 287). Ligesådant brev fik Otte Krag om skatten i Bøvling len. Ligeledes grev Rantzau. 1) Står ml. brevene 19. aug. 19. aug. (Kbh.) Oprejsning til Gregers Friis, der har tilkendegivet, at en af hans bønder er blevet sigtet af en fuldm. for Rubeck Porss til Ollingse for tyveri og er bortført imod GFs forløfte, uanset at der ikke er fundet koster hos ham. Imidlertid er bonden brudt ud af fængslet og rømt, og det vides ikke, hvor han er. Efter denne medfart har GFs fuldm. holdt dem til vold, som bortførte ham, og begæret opkrævet 12 mænd, som skulle sværge, hvilket ikke måtte tilstedes ham, da sagen var for gammel. Han begærer derfor oprejsning, og kongen fornyr sagen. SjR, 23, 128. 19. aug. (Kbh.) Arent von der Kuhla fik brev om, at det begæres af samtlige aftakkede bøsseskytter, officerer og soldater, som har tjent på Kronborg Slot i kongens fars tid, at de måtte forundes frihed for borgerlig tynge og besvær, indtil de kan bekomme deres rest hos kronen. Han skal forfare, hvad deres skat årligt kan beløbe sig til, siden vil kongen resolvere derpå. SjT, 32, 167. K. 19. aug. (Kbh.) Hr. Joakim Gersdorff fik brev om, at hr. Hans Lindenov begærer, at han på det, han bliver skyldig på sit lensregnskab, som allerede er efterset på Rtk., må kvitteres 2.906 rd. 18 sk., som tilkommer ham for forstrækninger i sidst forledne fejde i korn, øksne og sølv. Kongen er tilfreds dermed, dog skal han være tiltænkt ufejlbarligt til førstkommende 11. dec. at erlægge det, han bliver skyldig på nævnte regnskab. SjT, 32, 157. 19. aug. (Kbh.) Hr. Hans Lindenov fik brev med henvisning til hans begæring, at han i det, han er kronen skyldig, må kvitteres 2.906 rd. 18 sk., som tilkommer ham for forstrækninger. Kongen er tilfreds dermed, dog med den kondition, at han ufejlbarligt til førstkommende 11. dec. skal klarere og betale resten, som han bliver skyldig på regnskabet. SjT, 32, 168. 19. aug. (Kbh.) Mageskifte. Henrik Ramel har til magelæg til kongen udlagt gårde og gods i Skåne under Malmøhus len, Oksie h., Mellemgreve s. og by 1 gd., som Niels Andersen påbor, skylder årligt 2 pd. byg, 1 dl. gæsteri, 1 fodernød, og kongen har til vederlag udlagt 3 af kronens fæster, Malmøhus len, Torne h., Vestergård, Geddinge by, Stangby s., den første Oluf Madsen påbor, skylder årligt landgilde 11 sk., herregæsteri 2 mk., 2 td. havre, den anden Harald Nielsen påbor, skylder 13 sk. 1 albus landgilde, vædekepenge 3 mk. 5 sk. 1 albus, gæsteripenge 10 sk. 2 albus, 1 teje, 2 td. havre, den tredje Jens Grab sidst påboede er øde, skylder 1/2 mk. landgildepenge, vædekepenge 3 mk. 5 sk. 1 albus, fogedgæsteripenge 10 sk. 2 albus. Nok 1 øde gadehusplads med et lidet kålhaverum, hvor tilforn stod en smedje, skylder årligt 3 mk. - HRS genbrev lød ord til andet som dette, mutatis mutandis og med samme dato og er til vitterlighed underskrevet af Otte Krag og Jørgen Reedtz. SkR, 6, 236. 19. aug. (Kbh.) Kjeld Krag og Erik Hardenberg Gyldenstjerne fik brev om, at hr. Knud Ulfeldt til Svenstrup til magelæg begærer to af Lunde Kapitels gårde, som er i fælled med hans i Skåne i Igeløse, Oderslev og Håstad sogne i Torne h., og igen tilbyder lige så godt beliggende gods i Skåne. De får befaling og fuldmagt til at begive sig til disse gde og gods, granske ejendommene og ligne det ene mod det andet, så at begge parter kan ske fyldest med hensyn til ejendom og landgilde, hoveri og jagt. Kapitlet skal gives sikkerhed for den tredingstiende, der går af de bønder, de får, i stedet for dem, der slippes efter dettes gamle privilegier. Adressaterne skal give det beskrevet, sende det til Kanc. og stå til rette, om kronen på kapitlets vegne sker forkort. Kapitularernes fuldm. skal møde til besigtigelse, når de anmodes derom af adressaterne. (Efter hr. kanslers befaling). SkT, 8, 185. 19. aug. (Kbh.) Kapitlet i Lund fik brev om at lade en fuldmægtig møde, når de anmodes derom af Kjeld Krag og Erik Hardenberg Gyldenstjerne, der har fået befaling til at ligne gods ml. kongen på kapitlets vegne og Knud Ulfeldt. Han skal da fremsætte, hvad de på kapitlets vegne kan have at sige, og have indseende med, at der sker skel og fyldest. (Efter hr. kanslers befaling). SkT, 8, 187. 19. aug. (Kbh.) Otte Thott fik brev om under lenet at modtage og i jordebogen indskrive den gd. i Mellemgreve s., Oksie h., beboet af Niels Andersen, som er udlagt til magelæg til kronen af Henrik Ramel.' SkT, 9, 187. 1) Se KB, 1651, 261, SkR, 6, 236 19. aug. (Kbh.) Hr. Mogens Sehested fik brev om, at Jacobus Busch, boende i Amsterdam, andrager, at han har en gældsfordring i Ribe og vil indskikke sin tjener at indkræve denne. MS skal hjælpe ham til rette på hans ansøgning, så vidt lov og ret tilsteder, at han kan blive mægtig det, han kan bevisliggøre at tilkomme med rette. JT, 12, 376. 20. aug. (Kbh.) Peder Vibe og Hugo Lützow fik brev om, at kongen erfarer, at Hannibal Sehested til Nøragergård nu har bekommet de skøder, adkomstbreve o.a. fornødne dokumenter, som vedkommer godset, som han efter sin forpligt har afstået til kronen. Han skal annamme nævnte dokumenter fra HS, gennemse dem og forfatte en rigtig fortegnelse og indskikke den i Kanc. under sin hånd og segl sammen med brevene. SjT, 32, 168. 20. aug. (Kbh.) Rentemestrene fik brev om, at kongen har bevilget følgende officerer, at de denne gang må bekomme udlæg for en fjerdepart af hvis rest de har at fordre for tjeneste i forledne fejde, nemlig Ejler Gabrielsen for 250 rd., Jørgen Hertvigsen til Terp for 150 rd., Jacob Seefeld for 340 rd., Otte Quitzow for 700 rd. Det skal de udlægge dem i gods og på hvers fordingsbrev afskrive summen. SjT, 32, 168. K. Orig. i DKanc. B 179g. 21. aug. (Kbh.) A.b. om, at Claus Christensen, borger i Viborg, har begæret at måtte indløse en gd., der til afbetaling af kronens gæld er udlagt og pantsat fra Silkeborg len. Gden kaldes Over Uhre, bebos af Jens Christensen og skylder årligt 1/2 ørte rug, 1/2 ørte byg, 1/2 ørte havre, 1 Harbo-pd. smør, og han tilbyder igen at udlægge den til magelæg mod herligheden af selvejerbondegården Tostrup i Lysgård h., hvoraf årligt til kronen gives 1 otting smør, 5 sk. 1 alb. leding, 6 skp. maltgæsteri. JC beretter at være berettiget til gårdens bondeejendom. Da kongen af hr. Frands Pogwischs erklæring erfarer, at ejendommen af den gd., CC tilbyder, beløber sig højere end den herlighed, han igen begærer, bevilger han magesk., dog med forbehold, at selvejergården Tostrup i Over Uhres sted skal kunne hjemløses. JR, 11, 504. ° 21. aug. (Kbh.) Dr. Johannes Christophorus Krindtzner, medikus i Århus, har ladet andrage, at der skal gives en temmelig stor afgift af Framlev kirketiende, som han har i fæste, hvilket han næppe og ikke uden besvær kan overkomme. Derfor var han bevilget nedslag forleden år og begærer nu det nedslag, som de forordnede kommissarier har gjort, da tienden lå til kronens gd. Restrup, og som Chr. 4. approberede og kongen nu bevilger, nemlig 5 td. rug og 5 td. byg, dog skal han levere det øvrige af tienden på de tilbørlige steder i rette tid. JR, 11, 505. 1) Se KB, 1639, 712-13. 22. aug. (Kbh.) Hr. Joakim Gersdorff fik brev om, at kongen har bevilget Sivort Gagge på Bornholm, at han og hans hustru deres livstid må nyde en gd., som var forfalden til kronen, med dens udhus, skvatmølle og ugedagsbønder, efter derpå givet benådningsbrev. Han skal igen i stedet for gården og godset under lenet annamme følgende gårde og gods, som var udlagt til betaling af kronens gæld, nemlig Povelsker s.: Peder Pedersen, som skylder årligen 31/2 pd. 9 mk. smør, 1 td. byg, 2 td. havre, 12 høns, 1 gås, 5 sk. 71/2 albus N, 2 lam, 1 kofjerding, 1 svinefjerding, 7 læs ved, 2 mk. 2 sk. landgildeskæpper, 1 læs limsten. Nok Vester Marie s.: Thomas Thomsen, skylder årligen 3 pd. 5 mk. smør, 1 td. 1 skp. byg, 2 td. 4 skp. havre, 1 gås, 2 høns, 5 sk. 51/2 alb. N, 5 læs ved, 1 læs limsten, 2 mk. 71/2 sk. landgilde. Nok Klemensker s.: Hans Simonsen, skylder årligen 4 pd. 6 mk. smør, 2 td. 1 skp. byg, 2 td. 2 skp. havre, 2 høns, 1 gås, 5 sk. 51/2 albus N., 5 læs ved, 1 læs limsten, 2 mk. 71/2 sk. landgilde, 2 læs hø. Han skal indskrive det i jordebogen og årligt gøre regnskab for den visse og uvisse rente. SjT, 32, 169. 22. aug. (Kbh.) Mogens Krabbe er for en tid siden forlenet med 91/2 gde i Harrested i Skåne, som hans far, Erik Krabbe, tidl. har været forlenet med, og må beholde dem kvit og frit uden al afgift. SkR, 6, 236. 24. aug. (Kbh.) Generaltoldforvalter Henrik Müller skal årligt i egen person el. ved sin fuldm. på kongens vegne besøge alle kronens toldsteder i Danmark. Til denne forretning forsynes han med kongens generalrejsepas for et år fra 1. aug. Hvor og når han rejser i riget i kongens ærinder, må han bekomme to gode borgervogne med tilhørende heste og fri fordringskab over alle passerende åer og færgesteder. Sammeledes hvor og når hans fuldm. i lige ærinder besøger toldstederne og fremviser denne bevilling. SjR, 23, 129. K. 24. aug. (Kbh.) Instruktion for Laurids Eskildsen angående forvaltningen af accisen i de ham betroede provinser Sjæll. og Skåne." 1. Forordningen om accisen af fremmede og af malt, der bliver malet, er tilknyttet toldrullen, og alt er befattet i ét korpus. LE skal derfor alle steder ordinere så mange accisebetjente, som er fornødent til regelmæssig oppebørsel af K.M.s accise og forhindring af besvigelse. 2. LE skal tilholde dem flittigt uden skænk og gave, venskab el. nogen anseelse at efterkomme deres embede med inkvisition og visitering, når de trafikerende har fået deres toldsedler, og varerne er opskibet enten i pramme el. på landet. 3. Angående accisen af malt, skal betjentene tilholdes at have godt opsyn med møllerne, som er anordnet hvert sted at male, at intet bliver malet, før accisen er klareret og acciseseddel udstedt. Antræffes nogen uden, er det forbrudt. 4. Ingen er fri for accise uden adelen og de, der nyder og fremviser K.M.s sær benådning. 5. Da der herefter ikke er så stor besværing med at oppebære tolden, kan tolderne de fleste steder annamme accisen og generaltoldforvalteren gøre anordning derom. Provinsialacciseforvalteren skal tilholde sine accisebetjente, at de accisesedler, som tolderne el. accisemestrene udsteder, skal de registrere og føre til bogs med dag og datum, personernes navne, pengesum og sedlernes numre. 6. Af registreringen, som skal være i bøger forseglet og gennemdraget af generaltoldforvalteren, skal han affordre ekstrakt med éndags- og måneds sum og sende dem månedligt, men ved årets slutning bøgerne i original til generaltoldforvalteren. 7. Han skal have inspektion med de toldere og accisemestre, som oppebærer accisen, og de skal nedkaste accisen med kronens told i toldkisten og beregne og indføre i kronens toldbog og fremvise deres bøger til konferering med accisetjenerens registrering, men ikke tilstede, at de konfererer accisens oppebørsel med hinanden. De skal bevise provinsialacciseforvalteren tilbørlig respekt. 8. Hvor der er særlige accisemestre, som i Kbh., skal der til indkomsten af fremmed drik og malt accisen gøres en kiste med 3 låse, til statholderen, generaltoldforvalteren og accisemesteren. 9. Han skal have i god agt, at de efterkommer deres embede efter K.M. s forordning og toldforvalternes særinstruktioner. 10. Tvist ml. dem, der oppebærer accisen, og accisebetjente skal han adskille uden vidtløftighed, og det han ikke kan komponere, skal han remittere til generaltoldforvalteren, at K.M.s interesse ikke skal lide skade formedelst ufornøden klammeri og trætte. 11. Han skal kommunikere med generaltoldforvalteren om alt, der kan forbedre H.M.s acciseindkomst efter udgåede ruller, ligesom når han fornemmer noget, der ikke står i denne instruktion. 12. Han skal i de tilladte møller befordre opsat den fortegnelse, som er anført i den senest udgåede toldrulle og acciseforordning, under lensmandens og borgmestre og råds hænder. 13. Og ellers have i agt, at K.M.s acciseforordning bliver efterkommet. SjR, 23, 130. Kongen stadfæster denne instruktion. 1) Anført CCD, VI, 67, hvor det er fundet ufornødent at indtage den. 25. aug. (Kbh.) Rentemestrene fik brev om, at kongen efter anmodning fra hr. Hans Lindenov til Iversnæs har bevilget, at Kalundborg len, som han er forlenet med, må være på afgift fra Philippi Jacobi 1646 og til årsdagen 1650. De skal godtgøre ham det på Rtk. SjT, 32, 170. K. 25. aug. (Kbh.) Kvittansiarum. Erik Grubbe har gjort endeligt regnskab for sin afgift af den årl. visse og uvisse rente og indkomst af Lundegård på Mors og Jegindø birk fra Philippi Jacobi 1649, da han fik det efter afd. Niels Krag, og til årsdagen 1651, da han igen blev det kvit, og Albert Baltzer Berns af Hamborg fik det. Han har desuden gjort regnskab for den visse og uvisse rente og indkomst af det strøgods, der ligger i Hald len og leveret sit lensbrev fra sig, ligeledes gårdens inventarium. Han er intet blevet skyldig efter de på Rentekammeret indleverede regnskaber, mandtaller og inventariumsregistre, og kongen lader ham og arvingerne kvit, fri og kravsløse. JR, 11, 506. 25. aug. (Kbh.) Kvittansiarum. Erik Grubbe har gjort endeligt regnskab for sin afgift af den årl. visse og uvisse rente og indkomst af Århusgård len fra Philippi Jacobi 1636, da han fik det efter afd. Laurids Lindenov, og til årsdagen 1649, da han igen blev det kvit, og afd. Niels Krag blev forlenet med det. Han har desuden gjort regnskab for unionspenge -, kobber-, tin- og kornskatter o.a. kontributioner, deslige forklaret og afbetalt alle antegnelser, der har været gjort, og leveret sit lensbrev fra sig. Han er intet blevet skyldig efter de på Rtk. indleverede regnskaber, mandtaller, inventariumsregistre, kvittanser og beviser, og kongen lader ham og arvingerne kvit, fri og kravsløse. JR, 11, 508. 26. aug. (Kbh.) Mageskifte. Hr. Frederik Reedtz har til magelæg til kronen udlagt landgilde af hans gårds gods beliggende i Merløse h., Tåstrup, skylder årligt 1 pd. byg, nok til kapitlet i Roskilde i Ringsted h., Førslev s. og by: 1 gd., Jacob Hansen påbor, skylder årligt landgilde byg 1 pd., penge 30 sk., med al nævnte gårdes og gods' ejendom, herlighed, landgilde, renter og tilliggelse. Til vederlag derimod har kongen udlagt landgilden af 1 gd. under Ringsted Kloster, Merløse h., Snævre, som Hans Olufsen påbor, skylder årligt 2 td. havre, 20 sk. 3 penning landgildepenge, nok af Roskilde Kapitels gods, Tybjerg h., Øster s. i Næstved, Ollerup 1 gd., Peder Madsen påbor, skylder årligt 1 mk. 1 sk. landgildepenge, 1/2 pd. rug, 1/2 pd. byg, 1/2 td. havre, nok 2 td. [genbrevet har 1/2 td.] 1 skp. havre, biskopstiende af nævnte gd.s landgilde gives årligen til Snesere Kirke 1/2 td. 11/2 skp. rug, td. regnet til 5 skp., hvilket FR ikke skal befatte sig med, det skal som hidindtil følge Snesere Kirke, hvilke gde og gods med al deres ejendom, landgilde, herlighed, rente og rette tilliggelse, som er ager, eng, skov, mark, fiskevand, fægang, tørvegrøft, lyngslet, FR og hans arvinger skal have. SjR, 23, 133. 1) Stedsangivelserne hænger ikke sammen. 26. aug. (Kbh.) Hr. Frederik Reedtz' genbrev på foregående mageskifte. SjR, 23, 134. 26. aug. (Kbh.) Hr. Frederik Reedtz' genbrev på samme mageskifte på Roskilde Kapitels vegne. SjR, 23, 135. 28. aug. (Frederiksborg) Vilhelm Lange fik brev om, at rette sin lejlighed efter med det forderligste at begive sig til Danmark, hvor han skal blive videre forstændiget om kongens vilje. SjT, 32, 170. K. 28. aug. (Frederiksborg) Christoffer Lindenov fik brev om, at hr. Mogens Sehested har begæret, at Frands Jensen af Overstby i Bøvling len, som efter den over ham erhvervede dom går i jern på Bremerholm, igen må løsgives og komme på fri fod. Kongen er tilfreds dermed. CL skal med det forderligste løslade FJ af Holmen og stille ham på fri fod. SjT, 32, 170. 28. aug. (Frederiksborg) Hr. Joakim Gersdorff fik brev om, at hr. Christoffer Urne til Årsmarke på vegne af sin bror Sigvard Urne til Rårup begærer, at følgende 3 poster i dennes regnskaber for Roskilde og Tryggevælde len, som har fået antegnelser på Rtk., må efterlades ham, eftersom det forhindrer hans kvittansiarum for nævnte len: nemlig 1. at renten må efterlades af alle de åringer, som resterer uklarerede, 2. at bygning og flikkeri, som i alt andrager 101 rd. 20 sk., må passere, 3. at øde og forarmet gods må godtgøres, ligesom det, der efter tingsvidner og erhvervede domme har været forskånet for halv skat. Kongen efterlader de 3 poster og i lige måde det inventarium, som er bortkommet på Roskildegård til kongens bror prinsens bilager, hvilket efter beretning andrager 30 rd. De skal godtgøre ham disse antegnelser. SjT, 32, 170. 30. aug. (Frederiksborg) Hr. Mogens Kaas fik brev om, at nærværende Verner Krands har berettet i forleden fejde at have tjent kongen som fændrik, og har begæret, at han må nedsætte sig i Svendborg og der frit og uhindret bruge sit skrædderhåndværk, idet han ikke har midler, så han kan begive sig i skræderlavet der i byen. MK skal være ham behjælpelig dermed, dog skal han, som han selv har tilbudt, ligesom andre borgere give skat. FT, 7, 98. 30. aug. (Frederiksborg) Otte Pogwisch fik brev om, at Margrete, enke efter Hans Glarmester, boende ved Frederiksborg Slot, har andraget, at hun resterer noget af hendes afd. husbonds løn og kostpenge for glarmesterværkstedet, som han betjente, og som hun derefter har vedligeholdt ved en svend. Han skal af lenets indkomst afbetale hende det, som hendes afd. mand og hun selv resterer for vedligeholdelse af værkstedet. Siden skal han årligt af skriverstuen lade hende så længe, hun vedligeholder værkstedet, erlægge den løn og de kostpenge, som hendes husbond var bevilget. Det skal godtgøres ham i regnskaberne. SjT, 32, 171. K. Orig. i Frederiksborg lensark., LAK. 30. aug. (Frederiksborg) Fogeden på Hørsholm fik brev om at tilsige alle Hørsholms bønder og tjenere, at de førstkommende mandag godt betids før solens opgang skal møde to personer af hver helgd. på Hørsholm, medtagende to dages underhold. Når de ankommer, skal de angive sig hos kongens jæger Hans Christoffer og være ham følgagtig, hvor han viser dem hen. Fogeden skal ligeledes være jægeren på hans ansøgning de fornødne bønder følgagtig med tilhørende heste. SjT, 32, 171. K. 30. aug. (Frederiksborg) Arent von der Kuhla fik brev om, at kongen er tilsinds at lade jage på førstkommende onsdag. Han skal tilsige alle kronens bønder på sit len, og de skal møde 2 personer af hver helgd. på førstkommende mandag på Hørsholm god betiden før solopgang og medtage underhold for to dage. Når de ankommer, skal de angive sig hos kongens jæger Hans Christoffer og være ham følgagtig, hvor han viser dem hen. SjT, 32, 172. K. 30. aug. (Frederiksborg) Otte Pogwisch fik brev om med ringest mulige bekostning at lade forfærdige det nye hus, som dyrevogterne kan bo i, i dyrehaven ved Frederiksborg Slot, som kongens far har ladet opsætte. Det skal blive ham godtgjort i regnskaberne. SjT, 32, 172. K. Orig. i Frederiksborg lensark., LAK. 1. sept. (Frederiksborg) Otte Pogwisch fik brev om, at Karl Rytter, kongens forvalter på Frederiksborg Slot, har andraget, at en del af hans bevilgede besoldning og kostpenge resterer ubetalt. Han begærede, at det måtte bevilges, at hans resterende besoldning såvel som hans bevilgede årlige besoldning og kostpenge herefter må erlægges ham af skriverstuen ligesom for andre betjente her ved stedet. OP skal afbetale ham af lenets indkomst fra bestallingsbrevets dato og siden lade hans besoldning og kostpenge være ham følgagtig. Det skal blive ham godtgjort i hans regnskaber. SjT, 32, 173. K. Orig. i Frederiksborg lensark., LAK. 1. sept. (Frederiksborg) Hr. Joakim Gersdorff fik brev om, at nærværende 3 falkefængere, Markus Alberts, Jacob Varhuffen og Bartholomæus Ruhlens, er befalet at udføre nogle falke herfra og til kurfyrsten af Sachsen, kurfyrsten af Brandenburg, den regerende fyrste af Würtemberg den unge, så og pfalzgreven af Neuburg. Han skal forskaffe dem penge til fornødent underhold på rejsen til dem selv og falkene. SjT, 32, 173. K. 1. sept. (Frederiksborg) Hr. Niels Trolle og hospitalsforstanderne fik brev om at lade indtage nærværende Jørgen Pedersen i Roskilde Hospital, når de besøges derom, og der bliver ledig plads, og de skal gøre den anordning, at der forholdes med ham som med andre hospitalslemmer smst. SjT, 32, 173. 1. sept. (Frederiksborg) Henrik Podebusk fik brev om efter begæring fra afd. Claus Ucks børn at være værge for dem for deres mødrene arv, som deres far selv havde haft i hænde, idet de her i riget ikke har nogen blodsforvandte, som kan være det. FT, 7, 99. 2. sept. (Kbh.) Falk Gøye fik brev om, når der bliver plads ledig i Sorø Skole, og han besøges derom, at indtage Kort Christensen, forordne ham disciplin og ellers forholde sig imod ham som med andre skolebørn der. SjT, 32, 173. 2. sept. (Kbh.) Bevilling. Steen Holck til Giedsholm fik efter kapitlets statutter bevilget et kannikedømme i Lund, som tidl. Eske Holck har haft. Han skal bo og residere ved Lunde Domkirke og gøre tynge og tjeneste som andre residerende kanniker, holde sin gd. og residens ved god hævd og magt, ikke forurette bønderne dertil og ikke forhugskovene. SkR, 6, 237. ge 3. sept. (Kbh.) Steen Hohendorff fik efter begæring fra hr. Knud Ulfeldt besked om som rette lavværge for sin søster, jomfru Anne Hohendorff, så snart KU har overleveret ham værgemålet for hende, at antage dette og kvittere ham derfor. SkT, 8, 188. Indl. 30. aug. 3. sept. (Kbh.) Otte Thott og Steen Brahe fik brev om at være til stede og underskrive sammen med hr. Knud Ulfeldt, når denne overleverer værgemålet for Anne Hohendorff til hendes bror Steen Hohendorff. SKT, 8, 189. 4. sept. (Kbh.) Skøde til Verner Kloemand, rådmand i Kbh., på en haveplads uden for Kbh. Han har for nogle år siden mistet en haveplads med hosliggende våninger, der hvor Christoffer Lindenov etc. nu bor. Derimod er igen udvist ham en anden have liggende uden for fæstningen fortil i Søgade, som er i sin bredde 198 al., bagtil imod Henrik Ratkens plads lige så bred, i Sjællandskegaden 180 al. lang og den fjerde side ved Paille-maillen lige så lang, hvilken haveplads [slutning som skøde 18. marts, SjR, 23, 36]. SjR, 23, 136. (Tr.: KD, III, 376). K. 4. sept. (Kbh.) Hr. Hans Lindenov fik brev om af hosføjede bilag og hendes supplikation at se, hvad nærværende Inger Pedersdatter af Ilstrup i Fers h. i Skåne klageligen andrager. Han skal forhjælpe hende til rette, så vidt billigt og ret er, så kongen kan blive forskånet for hendes videre overløb. SjT, 32, 174. 5. sept. (Kbh.) Bevilling for nærværende Andre Bendtin og Joakim Valmans af Magdeburg efter ansøgning fra borgmestre og råd i Magdeburg til at besøge godtfolk i kongens riger og lande om hjælp til Skt. Uldarici og Severini Kirkes og skolers opbyggelse i denne by, eftersom det er billigt og kristeligt, at man understøtter religionens forvandter i deres nød. SjR, 23, 137. 5. sept. (Kbh.) Jægermesteren fik brev om at lade Laurids Below til Spøttrup til hans bryllup uden betaling være 2 store dyr og 4 rådyr følgagtig af Silkeborg lens vildtbane. Han skal lade dem skyde på de steder, hvor det er vildtbanen mindst til skade. SjT, 32, 174. 5. sept. (Kbh.) Hr. Joakim Gersdorff fik brev om, at kongen har befalet sin jæger Hans Christoffer i vildtbanen ved Abrahamstrup at fange 16 levende dåhinde og 4 dåhjorte, som kongen har foræret hertug Adolph Frederik af Mecklenburg. JG skal på HCs ansøgning skaffe ham fornødent skiberum og 10 kister til at føre dyrene ud i, såvel som en skibsbro til at skibe dem ind og ud på, når det er fornødent. SjT, 32, 174. 5. sept. (Kbh.) Hans Christoffer Jæger fik befaling til i vildtbanen ved Abrahamstrup, hvor de bekvemmeligst' kan udføres, at fange 4 levende dåhjorte og 16 dåhinde, som kongen har foræret fyrsten af Mecklenburg, og siden udføre dem til denne, havende indseende med, at de fremkommer vel og uden skade. SjT, 32, 174. K. 1) K. har: til skibs. 5. sept. (Kbh.) Peder Knudsen fiskal på Bremerholm skal på alle steder procedere og på kongens vegne udføre og lade hente endelig dom over de personer, som er beskyldt for det bortstjålne sølvtøj og anholdt på Blåtårn, såvel som over deres medvidere, afnehmere, købmænd o.a. interesserede deri og siden forstændige kongen om hans forretning til endelig eksekution. SjT, 32, 175. Indl. udat. 5. sept. (Kbh.) Otte Thott fik brev om, at borgmestre og råd i Malmø for nogle år siden' fik bevilling på oppebørsel af tolden, dog har kongen nu forordnet en tolder, for at oppebørselen kan gå rigtigt til, og det kan ses, om der er betalt told at det, der udgår fra andre steder. OT skal anordne, at enhver trafikerende, fremmed så vel som indbygger, skal angive sig hos kongens konstituerede tolder, Niels Pedersen, og få accise- og toldseddel, hvorefter borgmestre og råd må modtage told og accise i de år, hvor de er bevilget fritagelse. Sedlerne skal tolderen tilbageføre og forklare med regnskab. Adressaten skal forsegle tolderens bøger og hindre, at toldordinansen eluderes. SkT, 8, 189. 1) Se CCD, VI, 543-44. 2) Teksten har opbyggelse. 5. sept. (Kbh.) Hr. Niels Krabbe fik brev om i Sølvesborg lens skove at lade hugge enebærstager, fragte det fornødne skibsrum og lade dem levere til fogeden i lysthaven Rosenborg og tage kvittering, hvorefter fragten vil blive godtgjort i lensregnskabet. SkT, 8, 190. 5. sept. (Kbh.) Tyge Sandberg fik brev om, at kongen har erfaret, at han er sin broder Anders Sandbergs rette lavværge efter sin afd. bror Henrik Sandbergs død. Han skal rette sin lejlighed efter at annamme til sig broderen Anders' værgemål samt gd. og gods, såvel arv som købegods, når enken fru Mette Friis i overværelse af de forordnede kommissarier, Jørgen Kruse og Christoffer Bille, overleverer det til ham, hvilket han siden skal forestå til broderens gavn og fremtarv. JT, 12, 376. 6. sept. (Kbh.) Bevilling efter anmodning for Erik Herlufsen på jagt og skytteri på det adelige gods, han nu har. SjR, 23, 137. K. (Efter hr. kanslers ordre). 6. sept. (Kbh.) Arent von der Kuhla fik brev om, at studiosus Peder Christensen, som er anholdt i Helsingør for et slagsmål, har begæret, at han måtte bevilges at stille kaution i byen og sagen mod ham udføres for universitetet her i Kbh. efter deres privilegier. Han skal tilholde borgmestre og råd der i byen, at de udlader ham af arresten mod rigtig og nøjagtig af ham stillet kaution. Siden skal hans vederparter tiltale ham lovligen ved universitetet og udføre sagen imod ham. SjT, 32, 175. 6. sept. (Kbh.) Rådet i Sjæll. fik brev om at rette deres lejlighed efter straks at begive sig til Kbh., så at de kan være der førstkommende onsdag, hvor de videre skal blive forstændiget om kongens vilje. SjT, 32, 175. (Tr.: Rise Hansen: Aktst. og Opl. t. RR.s og St.mødernes Hist., II, 227). K. 6. sept. (Kbh.) Erik Juel, hr. Mogens Sehested, Christoffer Hvas og Jørgen Seefeld fik brev om, at der er nogen tvistighed ml. ærkedegnen i Ribe Kapitel, Peder Lange, og sognemændene dér, vedrørende deres løfte, som de har gjort hver efter deres formue at forstrække til opbygning af et tårn til nævnte kirke, som de fik i sinde at bygge 1617 med daværende ærkedegn, mag. Ægidius Lauridsen og borgmestre og råds bevilling, hvilket ikke er efterkommet af sognemændene. Eftersom kirken har bygget og har anvendt al sit forråd derpå, og ikke er blevet assisteret af sognemændene, er den blevet besværet med stor gæld og kommet således til agters, at indkomsten ikke kan slå til at betale renten, meget mindre at underholde kirken. De skal rette deres lejlighed efter at stævne begge interesserede parter for sig og efter de fremlagte dokumenter dømme, såvidt det kan være forsvarligt, hvem der skal betale gælden. Det, som de forretter, skal de under deres hænder og signeter give fra sig beskrevet til de interesserede. I lige måde skal de besigtige Katharinæ Kirkes tårn, hvorledes der kan handles, at kirken og hospitalet ikke skal ruineres derover, eftersom tårnet skal stå på fald og drage efter sig kirken og en del af hospitalet, som er bygget op dertil, hvorom de skal indskikke deres betænkning i Kanc. JT, 12, 377. K. 7. sept. (Kbh.) Hans Bille har andraget, at han for nogle år siden ved indførsel for gæld har fået selvejergården Ågård i Lille Torum by i Torum s., Nørre h. i Salling, og begærer, at han må få bevilget ægt og arbejde af denne i sin livstid el. så længe, han har den, hvilket kongen bevilger. JR, 11, 509. 7. sept. (Kbh.) Erik Juel fik brev om, at hr. Mads Johansen, sognepræst til Ulstrup og Gundersted sogne i Himmersyssel, andrager, at tienden af Hornum sogn, som for hans kalds ringhed har været tillagt det efter kongens fars benådningsbrev', i hans formands tid er frafæstet det. EJ skal lade MJ få tienden, når den bliver ledig. JT, 12, 378. K. (Efter hr. kanslers befaling). 1) Ses ikke i KB 1588-1648. 8. sept. (Kbh.) Konfirmation på skøde fra hr. Henning Valkendorf til Erik Herlufsens afd. far Herluf Eriksen og hans arvinger, lydende: HV skøder til HE og hans arvinger følgende ejendomsgårde, gadehuse og adelsgods i Flakkebjerg h., Flakkebjerg s. og by, Fuglebjerg Hovedgård, sat for og skylder 8 pd. byg, 1 bolgalt, 6 mk. penge, 1 fole at føde; 1 gd. smst., Jørgen Andersen ibor, skylder årligt 3 pd. byg, 1 bolgalt, 1 fole at føde, 1 dl. penge; Anders Fynbo smst., skylder årligt 1/2 pd. byg, 2 mk. penge; Peder Mortensen smst., årligt 1/2 pd. byg, 1/2 bolgalt, 10 sk. penge; Oluf Nielsen smst., årligt 1 pd. byg, 1 lam, 2 gæs og 4 høns, 1/2 mk. penge; gadehuse smst. 9; nok 1 gd. smst., som HE tilforn har bekommet af HV, Svend Hansen ibor, årligt 1/2 pd. byg, 1 td. havre. Førslev s., Arløse by: 1 øde byggested, årligt 1/2 pd. byg, 10 sk. penge. Slagelse h., Tårnborg s., Frølunde by: 1 gd., Niels Mikkelsen ibor, skylder årligt 1/2 pd. rug, 1/2 pd. byg, 251/2 sk. penge. Løve h.', Kirke Stillinge s., Bildsø by: 1 gd., Peder Poulsen ibor, årligt 1 pd. rug, 1 pd. byg, 2 td. havre, 1/2 mk. penge. Merløse h., Tersløse by: 1 gd., Niels Hansen ibor, skylder årligt 1 otting smør, 12 sk. penge; 1 gadehus smst.: 2 mk. penge. Ramsø h., Ølsemagle s. og by, 1 gd., Jørgen Jensen ibor, årligt 4 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 2 høns. Fakse h., Roholt s., Vindbyholt: 2 gde, Peder Holst ibor, årligen 12 dl. 1 mk., 2 fodernød. Stevns h., Holtug s. og by: 1 gd., Niels Skonning iboede, årligen med 1 øde jord 3 pd. byg; gadehus 1. Holsted s., Arve by: 1 gd., Oluf Plou iboede, årligt 2 pd. byg, 1 fodernød. Lyderslev s., Lundeby: 1 gd., Niels Jensen påboede, årligen 2 pd. byg, 2 td. havre, 1/2 dr. penge; Jørgen Knudsen smst., årligt 1 pd. byg, 1/2 td. havre, 3 mk. penge; 1 hus smst., Anders Olufsen ibor, årligt 91/2 mk. penge; nok 1 hus smst., Laurids Pedersen iboede, årligt 6 mk. penge. Havnelev s. og by: 1 hus med 4 små våninger i, årligt 4 dl. Merløse h., Uggerløse s. og by: 1 gd., Jens Jyde nu ibor, årligt 1 pd. rug, 1 pd. byg, 1 fjdg. smør. Skippinge by, Vallekilde s.: 1 gd., Laurids Andersen iboede, årligt 3 pd. byg, 1 bolgalt, 9 sk. penge, 1 fodernød. Tuse h., Kundby s., Sandby: 1 gd., Ingvor Madsen iboede, årligt 2 pd. byg, 11 sk. penge, 1 fodernød. Dog med forskrevne gde og gods, hans bror velb. Christian Eriksen til Egede og hans ægtebørn er forlenet med, skal forholdes efter CEs forleningsbrev, men når det er efterkommet, og det gods falder, som det omformelder, da skal det straks følge HE og hans arvinger med al frihed og frelse. Fuglebjerggård 22. nov. 1625, medunderskrevet til vitterlighed af Otte Brahe Steensen og Frederik Parsberg. SjR, 23, 137. K. Indl. 22. nov. 1625. 1) Skal være Slagelse h. 8. sept. (Kbh.) Teologerne i Kbh. fik brev med henvisning til tidl. ms. om at indfordre mag. Niels Svendsen, rektor i Christiania, og forhøre hans erklæring over adskilligt forargeligt, som berettes både om hans prædiken o.a. forhold. De skal i Kanc. indskikke deres betænkning om, hvorledes de synes der videre skal forholdes med ham. (Efter hr. kanslers ordre). SjT, 32, 176. 1) Se KB, 1651, 252-53. 8. sept. (Kbh.) Caspar Gersdorff fik brev om, at kongens enspænder Johan Funch har begæret, at han måtte forfremmes, når en fiskemesterbestilling vakerer, eftersom han har betjent det tilforn. CG skal lade ham nyde den første vakerende fiskemesterbestilling frem for nogen anden, enten i Kbh.s, Kronborg el. Frederiksborg len. SjT, 32, 176. K. 8. sept. (Kbh.) Falk Gøye fik brev om, når han besøges og der bliver en ledig plads i Sorø Skole, at lade annamme birkefoged i Sorø birk Peder Selgesens søn Peder Pedersen, forordne ham under disciplin og ellers forholde sig mod ham som mod andre skolebørn dér. SjT, 32, 176. 8. sept. (Kbh.) Rentemestrene fik brev om, at kongen dagligen overløbes af en del af rytterne her på landet. Han er tilfreds, at de til afbetaling af dem må sælge så meget af det til kronens gæld udlagte gods, som kan beløbe sig til 800 rd. De skal gøre deres flid at sælge det dyrest muligt, og kan de ikke sælge det højere end halvt så meget, som det er takseret for, skal de dog sælge det for den halve værd til dem, der vil give penge derfor, nemlig det gods for 400 rd., der er sat for 800, dog med sådan kondition, at det skal stande kongen og hans efterkommere frit for, når de bliver til sinds at indløse det til kronen for den samme pris, som det nu bliver solgt for. Med pengene skal de siden kontentere de nævnte overløbende ryttere, så at kongen kan være forskånet for deres videre overløb. SjT, 32, 176. K. Orig. i DKanc. B 179g. Dette beretter Peder Vibe, at H.M. har bevilget, det H.M. også approberede, der jeg refererede ham det og lod underskrive. Erik Krag. 8. sept. (Kbh.) Jacob Grubbe fik brev, hvorved han efter begæring forløves fra fæstningen for at tage til den generalmønstring, som snarest skal holdes i Skåne. Han skal anordne, at løjtnant Otte Skade, der ligger i garnison i fæstningen, imedens ligger i slotsloven. SkT, 8, 190. 8. sept. (Kbh.) Peder Christensen i Klinting' i Henne s. har begæret, at han må indlade sig i ægteskab med en enke i samme sogn, med hvem han allerede er trolovet, og hvis tidl. mand var beslægtet med ham i 3. led. Kongen bevilger dette, dog skal PC bevise, at han ikke er nærmere beslægtet, og tinge med hr. Mogens Sehested om, hvad han efter formue skal give til næste hospital. JR, 11, 509. 1) Teksten har Klimeng. 8. sept. (Kbh.) Å.b. om at Mogens Arenfeldt, Jørgen Seefeld og dr. Jacob Matthiesen, superintendent over Århus stift, for nogen tid siden har fået Chr. 4.s befaling' til med flid at erkyndige sig om, hvorved de fattige i hospitalet i Randers mest skades. Kongen erfarer nu af deres erklæring, at det kunne være en fordel for de fattige, om de fik penge i stedet for at bespises, da al underslæb derved kunne forekommes. Kongen konfirmerer denne betænkning. JR, 11, 510. 1) Se KB, 1646, 281. 8. sept. (Kbh.) Erik Juel fik brev om, at hr. Anders Jensen, sognepræst i Mou i Viborg stift, ansøger om for sit kalds ringe indkomst at få bevilget Nøvling kirketiende i Fleskum h. i hans len, som Poul Christensen i Nøvling har i fæste. Han skal fæste tienden til AJ, når den bliver ledig, og lade ham nyde den sædvanlige årlige afgift. JT, 12, 378. K. (Efter hr. kanslers befaling). 9. sept. (Kbh.) Hr. Niels Trolle og hospitalsforstanderne fik brev om, når de besøges hermed, og der bliver ledig plads i Roskilde Hospital, da straks at indtage nærværende Erik Madsen Holst, forordne ham underhold og ellers forholde sig med ham som med andre hospitalslemmer smst. SjT, 32, 177. 9. sept. (Kbh.) Hr. Frederik Reedtz, Christen Skeel, Vincents Bille og Oluf Brockenhuus fik brev om at rette deres lejlighed efter nu til Dionysii dag at forhøre Lave Becks og Otte Pogwischs kommissarieregnskaber, som skal restere uforhørt, og kvittere dem. SjT, 32, 177. Indl. 8. sept. og udat. 9. sept. (Kbh.) Hr. Joakim Gersdorff fik brev om, at kongens musikus Johan Alter andrager, at mens han efter forlov har været forrejst til Behren, har de andre musikanter da i hans fravær bekommet kongens besoldning. Han begærer, at han må bekomme et års besoldning lige med de andre. De skal efter hans bestallingsbrev med det forderligste lade ham få et års besoldning. SjT, 32, 177. K. 9. sept. (Kbh.) Hr. Knud Ulfeldt fik brev om at anordne, at mag. Anders Sørensen, sognepræst til Søvde og provst i Fers h., af et sogn i herredet får lige så megen alterhavre og fodermarkspenge, som han har mistet ved, at Otte Thott til Næs af kronen har tilforhandlet sig jus patronatus til Søvde Kirke og præstegård og fordrer alterhavren. Alle provster i Skåne har ellers efter en alm. kgl. benådning nydt alterhavre og fodermarkspenge, nemlig 4 td., som ellers af de andre præster leveres til kronen. På grund af sin provstebestilling har AS i 18 år været fri for alterhavre. SkT, 8, 191. Indl. 2. juni og 2. juli. 9. sept. (Kbh.) Hr. Mogens Sehested fik brev om med henvisning til hosføjet kopi af supplikation at se, hvad Anders Christensen af Norge har andraget imod Niels Nielsen Obling. Han skal forhjælpe ham til rette, så vidt lov og ret er. JT, 12, 378. 9. sept. (Kbh.) Erik Rosenkrantz fik brev om af hosføjet bilag at se, hvad Jørgen Burkart af Lybæk har andraget. Han skal så vidt billigt og ret forhjælpe ham til rette. JT, 12, 379. 9. sept. (Kbh.) Hr. Ebbe Ulfeldt fik brev om, at afd. Bjørn Sørensens enke, boende i Funder i Silkeborg len, har andraget, at hendes afd. husbond er blevet dræbt af en af kronens tjenere i Skivehus len, og begærer, at kongen vil hjælpe hende til rette, og at hun af den henrettede manddrabers bo og formue må nyde, hvad recessen tilholder, eftersom hun det højlig behøver for sin gælds vidtløftighed. Han skal hjælpe hende til rette, så at hun af manddraberens bo bekommer såvidt hendes børn tilkommer efter ham med rette. Da kongen af Mogens Høgs erklæring erfarer, at hun er i stor gæld og har mange børn, har kongen forundt hende kronens andel af manddraberens boslod, hvorfor han skal lade hende det være følgagtigt til børnenes opfødsel, hvilket skal blive ham godtgjort med hans regnskab. JT, 12, 379. 9. sept. (Kbh.) Hr. Anders Bille fik brev om, at Gabriel Rennsberg har andraget, at efter afregning og bestallingsbreve resterer en del af hans besoldning. AB skal, når han har midler dertil, afbetale det, der med rette befindes at restere. JT, 12, 379. 1) Overskriften har Regensburg, teksten Regensberg. 10. sept. (Kbh.) Bevilling til Bagge Wandal efter begæring til at kalkulere og lade trykke søalmanakker på tilkommende tider. Ingen må trykke søalmanakker andre end dem, der er kalkuleret af ham, og ingen må trykke søalmanakker forfærdiget af ham, uden at han bevilger det, under alle eksemplarers fortabelse. SjR, 23, 140. K. Indl. 26. aug. og 25. sept. 10. sept. (Kbh.) Christoffer Lindenov fik brev om at Karen, enke efter hr. Jacob, fordum sognepræst til Vinslev og Nevlinge sogne i Gønge h., har andraget, at hun for nogen tid siden for admiralitetet her i Kbh. har ladet hente dom over en tidl. skibsskriver, Søren Schuldt, anlangende en sum penge, som han har oppebåret på et håndskrift udgivet af Henrik Ramel, endog ikke mere end halvparten af dette håndskrift skal have tilkommet ham. Selv om han ved admiralitetsdommen er tilkendt at betale halvparten af dette håndskrift el. dom at lide, har han dog, som hun mener til udflugt og hende samt hendes børn til større omkostning, indstævnet sagen til førstkommende herredag. Da hun ikke mener, at han er så vederhæftig, at han kan svare hende til skade og omkostninger, medmindre han til sagens uddrag tilholdes at sætte nøjagtig kaution, så skal CL tilholde SS at stille hende kaution for den fordring og omkostning, som hun kan tilregne sig. SjT, 32, 178. 10. sept. (Kbh.) Jørgen Seefeld fik brev om, at nærværende Otte Hansen i langsommelig tid har tjent kongens far og kongen selv og for sin lange tjeneste kunne forfremmes. Da kongen tilforn har tilforordnet JSs skriver, Laurids Bojsen, at være fiskemester i Koldinghus len, og han foruden denne bestilling har skriverstuen at forestå, hvoraf han noksom kan leve, skal JS på kongens vegne opsige LBs fiskemesterbestilling, og igen antage OH i hans sted, hvorpå han siden vil få meddelt bestalling. JT, 12, 380. K. Indl. 8. sept. og udat. 11. sept. (Kbh.) Bevilling efter begæring for jomfruerne Hilleborg Bille, Vibeke Bille og Gertrud Bille til at være deres egne værger, selv at oppebære indkomsten af deres gods og med deres værges råd og samtykke sælge og købe og gøre sig det så nyttigt, som de bedst kan. SjR, 23, 141. Indl. 29. aug. og 10. sept. 1) Af faderen, Henrik Bille, jfr. Indl. 11. sept. (Kbh.) Hr. Niels Jacobsen, kapellan i Brønshøj, har anholdt om for sin bestillings ringhed at måtte forfremmes til et bedre kald. Kongen bevilger, at han må blive kaldet til det første kald, som bliver ledigt, om han kan blive det lovligt efter ordinansen og andre kgl. forordninger. SjR, 23, 141. 11. sept. (Kbh.) Otte Krag fik brev om, at hr. Jørgen Madsen, sognepræst i Velling s. i hans len, har begæret, at han må forundes for præstegårdens ringe avl og kaldets ringhed til gården at lægge et lidet degnebol med dets tilliggende, liggende i hans sogn, som en gammel mand, Søren Christensen, nu besidder, når det efter hans død bliver ledigt. Heraf gives årligt til Ringkøbing Skole en pension for at underholde en person, som kan betjene menigheden i Velling s. med sang. Kongen er tilfreds, at det lægges til hans kald og forskånes for kgl. tynge, dog på vilkår, at han skal være indstillet på at udgive den rettighed, som deraf årligt går til Ringkøbing Skole. JT, 12, 381. K. (Efter hr. kanslers befaling). 1) Brevet står ml. breve 13. sept. 12. sept. (Kbh.) Ordre til toldforvalteren og tolderne om at lade kongens og dronningens pakker og gods mærket med kronen være uvisiteret, så at det ubehindret straks tilstilles kongen, når det angives. SjT, 32, 178. K. 13. sept. (Kbh.) Skøde til Hermand Christensen Fich på en plads liggende på den gamle vold fortil på den ny afstukne Kongensgade og bag til imod Sjæleboderne 30 al. bred og på begge sider imellem Søren Christensen og Baltzer Trompeters pladser 36 al. lang, hvilken plads [slutning som skøde 18. marts, SjR, 23, 36]. SjR, 23, 141. (Tr.: KD, III, 376). K. 13. sept. (Kbh.) Skøde til Simon Løwe, murmester, på en plads liggende i den gamle by i den ny anlagte [Store] Regnegade og er lang på den ene side langs gaden 53 al. og på den anden side langs hans egen gd. og plankeværk 561/2 al., i bredden hos Oluf Torbensens plads 281/2 al. og for til gaden, som kaldes den Gamle Mønt, 4'/2 al., hvilken plads [slutning som skøde 18. marts, SjR, 23, 36]. SjR, 23, 142. (Tr.: KD, III, 376). K. 13. sept. (Kbh.) Otte Pogwisch fik brev om årligt af lenets indkomst at lade betale fiskeren' på Frederiksborg Slot lige med andre betjente på stedet. Det skal blive godtgjort i hans regnskaber på Rtk. SjT, 32, 178. K. Indl. 30. aug. Orig. i Frederiksborg lensark., LAK. 1) Af Indl. ses navnet: This Fischer. 13. sept. (Kbh.) Sibalt Zimmermann antages som kaptajn på Bornholm og skal lade sig finde tro og flittig og til lands og til vands søge kongens og rigets gavn og bedste. Han skal til årlig besoldning have 100 kurantdl. og fri hus og våning erlagt gennem lensmanden. SkR, 6, 238. Indl. 12. aug. 1646 og udat. 13. sept. (Kbh.) Laurids Jensen i Skivholme har andraget, at to af hans hustru Kirsten Clausdatters og hans børn af en ulykkelig hændelse to forskellige gange er blevet fundet døde i sengen hos hans hustru, hvorfor hun skal tiltales af øvrigheden, og han begærer, at hendes forseelse denne gang må blive efterladt. Kongen tilgiver denne gang hendes grove forseelse, dog skal hun udgive noget til næste hospital og efter hendes formue aftinge med lensmanden herom. JR, 11, 511. 13. sept. (Kbh.) Henrik Thott fik brev om, at kronens tjenere i Hals by i hans len har ladet andrage, at de ved adskillige tilfælde er blevet således forarmede, at de ikke kan udgive det gæsteri, som de er indskrevet for i jordebogen, men at en del forårsages at forlade gårdene, med mindre de måtte forundes nogen forskånsel. Da kongen af hans erklæring erfarer, at deres angivelse er sandfærdig, er han tilfreds, at de af de af kronens gårde i Hals by, som er øde, i tre næstfølgende år må være fri for gæsteri og i et år forskånes for halv landgilde, men de, der er ved magt, må i tre års tid forskånes for halvt gæsteri og halvt arbejde, hvilket vil blive godtgjort ham i hans regnskaber på Rtk. JT, 12, 380. K. 13. sept. (Kbh.) Erik Juel og Gunde Rosenkrantz fik brev om, at fru Elsebe Ulfeldt, enke efter Jesper Friis, har anholdt om befaling til dem, at de måtte tilholdes, eftersom hun er tilsinds at forpagte Ørbæklund af sine børn, at sætte og taksere gården for det, de kunne eragte billigt, hun skal give årligt i forpagtning, så at børnene sker fuldkommen fyldest. De skal rette deres lejlighed efter at begive sig til Ørbæklund og sætte og taksere den. Det, som de forretter, skal de give fra sig beskrevet til EU. JT, 12, 381. K. 14. sept. (Kbh.) Borgmestre og råd i Kbh. fik brev om, at skomagerlavet i Kbh. har andraget, at der til deres største skade og afbræk sker dem indpas såvel inden som uden for byen af adskillige bønhaser. Adressaterne skal gøre den anordning, at de bliver afskaffet. SjT, 32, 179. (Tr.: KD, III, 345). K. 14. sept. (Kbh.) Hr. Oluf Parsberg fik brev om, at Johan Brockenhuus til magelæg begærer 6 af kronens gde på Thyholm, ved navn Styvel, i Hvidbjerg s. i Vestervig Kloster len, hvorimod han tilbyder til fyldest vederlag igen at udgive lige så godt gods af hans jordegods. De skal flittigt erfare godsets lejlighed og siden erklære, om det, han tilbyder, for belejlighed el. anden herligheds skyld uden lenets skade kan mistes fra kronen, og om det vederlag, han igen tilbyder, kan agtes at være nøjagtigt, og indskikke erklæringen i Kanc. JT, 12, 382. K. 14. sept. (Kbh.) Otte Marsvins arvinger fik brev om, at kongen for nogen tid siden ved åbent brev' har bevilget Peder Nielsen Østrup i Randers, at han måtte forskånes at gøre regnskab til hospitalet i Randers for den restance, som kan restere til Philippi Jacobi 1642, på de steder, hvor han kan gøre bevisligt, at intet var at få, og at bønderne var så øde og forarmede, at de intet kunne afstedkomme for det sidste svenske indfalds skyld. Han beretter at have ladet føre adskillige tingsvidner derom. Han begærer, at OMs arvinger må befales at godtgøre ham det på OMs vegne. De skal kvittere og godtgøre PNØ i hans hospitalsregnskaber al den restance, som resterer til Philippi Jacobi 1642, og som han nøjagtigt bevisliggør ikke er at bekomme. Det vil blive dem godtgjort. JT, 12, 382. 1) Se KB, 1650, 263. 15. sept. (Kbh.) Nærværende 4 enspændere, Thomas Christensen, Thomas Thomsen, Nicolaus Continus og Lorentz Jensen, er affærdiget herfra og til Kolding at bestille, hvad der er befalet dem og gøres fornødent til kongens svogers bortrejse, og siden efter lejligheden tilbage igen. Kongens fogeder, embedsmænd o.a., som har befaling på kongens vegne, skal forskaffe dem frem og tilbage 4 bondevogne med der til behørige heste og holde så mange vogne i beredskab, som formeldes af den rulle, de har med, underskrevet af kongens hofmarskal. Deslige at den store smakke ved Korsør bliver beliggende med kongens store båd med fornødne folk til at ro, om det bliver så stille, så de kan befordres uden ophold. De skal ligeledes forskaffe de 4 enspændere fri færger frem og tilbage over færgestederne. SJR, 23, 142. 15. sept. (Kbh.) Svend Hansen Gønge, boende på Dragø, har begæret at måtte forundes det gamle toldhus smst. og dertil hørende jordstykke nord for huset, 27 al. i bredden og 62 al. i længden neder imod stranden. Da kongen af Axel Urups erklæring erfarer, at tømmeret i huset inden kort tid forrådnes og bortstjæles, og pladsen vel kan forundes ham, indtil den igen kan behøves, bevilger kongen ham den gamle toldbod og pladsen. SjR, 23, 143. 15. sept. (Kbh.) Hr. Frederik Reedtz og hr. Hans Lindenov fik tilsendt rigsrådets betænkning om kongens til dem overgivne proposition. De skal enten underskrive betænkningen el. give deres mening skriftligt tilkende. SjT, 32, 179. (Tr.: Rise Hansen: Aktst. og Opl. t. RR.S og St.mødernes Hist., II, 230). K. 15. sept. (Kbh.) Hr. Wentzel Rothkirck fik brev om at lade to af de ringeste foler der på stedet være to skytter på deres ansøgning følgagtig. SjT, 32, 179. K. 15. sept. (Kbh.) Lunde Kapitel fik befaling til at erklære sig om et magesk., hvor Gunde Rosenkrantz til Vindinge af kapitlet begærer følgende: Omstrøe 5 gde, som Jens Lauridsen, Bent Olufsen, Peder Jensen, Ture Hågensen og Christen Andersen påbor. Asmindtorp 2 gårde, Knud Aagesen og Knud Pedersen påbor. Findholt 1 gd. 2 gde i Geddinge og 1 gd. i Håstad. Alstrup 1 gd., Bent Lauridsen påbor. Hvorimod han tilbyder at fyldestgøre Lunde Kapitel af hans jordegods: Virup 1 gd., Niels Pedersen påbor. Bennestad, Hans Mortensen, Trud Mortensen og Morten Pedersen påbor. Borlunde: Haagen Smed og Peder Munk. Slogstrup Anders Olsen påbor. Hannes s. og by 1 gd., Peder Andersen påbor. Store Harjager 1 gd., Mogens Klausen påbor. Orieby 1 gd. Fers h., Frenninge s., Hårderup 1 gd., Troels Svendsen påbor. Nørre Villie Haagen Clemedsens bolig, Peder Pedersen påbor. Kan nævnte gods ikke opløbe mod kapitlets, tilbyder han ydermere. Kapitlet skal erklære, om det gods, han begærer til magelæg, for belejlighed el. anden herligheds skyld kan mistes af kapitlet, og om det, han vil udlægge, kan agtes at være nøjagtigt, og indskikke erklæring i Kanc. SkT, 8, 191. 15. sept. (Kbh.) Dr. Jacob Matthiesen og mag. Frands Rosenberg fik brev om, at kongen har erfaret, at der er tvist ml. mag. Peder Kragelund, superintendent over Ribe stift, og enken efter hans forgænger, mag. Erik Monrad, om bispens salarium såvel som nådsensåret. PK tilbyder at være fornøjet med det, som to andre superintendenter kender dem imellem, og således, at hans hustru, om hun overlever ham, må vederfares det samme som den nuværende bispeenke. De skal fordre parternes betænkning for sig og siden give beskrevet fra sig, hvorledes der i sådant tilfælde bør forholdes. JT, 12, 383. 15. sept. (Kbh.) Dr. Jacob Matthiesen fik brev med henvisning til, at han har andraget og undskyldt, at han ikke altid selv i egen person formedelst svaghed og skrøbelighed kan absolvere de personer i stiftet, som ligger deres børn ihjel, og begæret, at det måtte bevilges ham at lade det forrette ved herredsprovsten på de steder, hvor forseelsen sker. Kongen er tilfreds med dette. JT, 12, 383. K. (Udt.: CCD, VI, 67). 16. sept. (Kbh.) Peder Falch har begæret konfirmation på et af kongens far udstedt forleningsbrev, lyder som følger ifølge Sjæll. Registre, 1632, fol. 53. Kongen konfirmerer brevet og befaler rentemestre og proviantskriver at erlægge PF nævnte besoldning og proviant. SjR, 23, 144. K. 1) Se KB, 1632, 886-87. 16. sept. (Kbh.) Rentemestrene fik brev om, at fhv. oberstlt. Johan Eding begærer fuldkommen udlæg i det udlagte krongods for hans restseddel, som beløber sig til 3321/2 rd. De skal betale den ganske sum til ham el. den, der på hans vegne gør anfordring, og udlægge så meget af det udlagte gods, som det kan andrage. SjT, 32, 180. K. Indl. udat. Orig. i DKanc. B 179g. 17. sept. (Kbh.) Nærværende 2 hofskytter er befalet til kongens hofholdning at fange så mange levende agerhøns i Roskilde og Tryggevælde len, som de kan bekomme. Kongens fogeder, embedsmænd o.a. skal forskaffe dem fornødne vogne med dertil behørige heste, så de uden ophold kan komme af sted. SjR, 23, 144. 17. sept. (Kbh.) Arent von der Kuhla fik brev om af hosføjede supplikation at se, hvad Laurids Hammer, borger i Kbh., har andraget. Han skal tilholde borgmestre og råd i Helsingør, at de forhjælper ham til rette, såvidt ret er. SjT, 32, 180. 17. sept. (Kbh.) Rentemestrene fik brev om, at Gabriel Rennsberg til Arnsdorf har andraget, at han i sidst forledne fejde har gjort adskillige forstrækninger til kongens afd. brors, prinsens livregiment, som skal andrage 1.057 rd., med begæring, at det må godtgøres lige med andet, og at han for fjerdeparten må få udlæg i krongods. De skal af ham annamme hans beviser angående denne forstrækning og af det til gældens afbetaling forordnede gods udlægge så meget, som en fjerdepart af hans fordring andrager. SjT, 32, 180. K. Orig. i DKanc. B 179g (med dato 16. sept.). 17. sept. (Kbh.) Rentemestrene fik brev om, at kongen har undt sin gemal dronningen Hørsholm med tilliggende birk, olden, skov o.a. rettighed. De skal straks fordre fogeden for sig og af ham erfare al dets beskaffenhed. Så og hvad inventarium, der nu findes og tilhører kongen, for hvilket han skal gøre rigtighed, men hvad der tilhører hr. Corfitz Ulfeldt, skal fogeden indtil videre anordning lade hensætte til bedste for ham. Siden skal de med det allerforderligste lade forfærdige, med hvilken kondition kongen har bevilget hende det, nemlig på samme manér, som CU har haft det, alene undtaget oldenskoven, som kongen også har bevilget hende med olden og al anden rettighed, såvidt som det ligger i birket og 3 kirkesogne. De skal indskikke det i Kanc., hvorefter dronningen kan få meddelt videre forsikring derpå. SjT, 32, 181. K. Orig. i DKanc. B 179g. 17. sept. (Kbh.) Bevilling. Morten Svendsen af Gønge h. fik efter begæring bevilling til at indlade sig i ægteskab med Karen Nielsdatter, som han har besovet, og hvis afd. husbond Poul Jensen er beslægtet med ham i 3. led. Dog skal han bevise, at slægtskabet ikke er nærmere og med hr. Henrik Lindenov aftinge et beløb til hospitalet i Kristianstad. SkR, 6, 238. Indl. 11. og 12. aug. 17. sept. (Kbh) Hr. Steen Bille og bispen i Fyn fik brev om, at Ejler Høg har anmodet om at få bevilget jus patronatus til Søndersø Kirke, som er sognekirke til hans hovedgd. Dallund i Odense len. De skal undersøge beskaffenheden af denne jus patronatus og give udførlig erklæring, især om der skulle findes andre adelspersoner i sognet, som det kunne være præjudicerligt, ligeledes om kirken har jordegods, om dens beholdning, og hvis kronens andel af tienden af sognet kunne være tillagt nogen, om denne jus patronatus da uden nogens præjudice kunne forundes ham, når han og hans arvinger i rette tid leverer den årlige afgift og stedsmål, når tienden kunne blive ledig. De skal indskikke deres erklæring i Kanc. FT, 7, 99. K. (Efter hr. kanslers befaling).

17. sept. (Kbh.) Mads Rasmussen, bådsmand i Randers, har andraget, at Hans Madsen smst. i 1649 under hans fravær har ladet ham oversværge vold for et par støvler, han skal have givet ham på hånden, da han forhyrede ham som bådsmand, hvorved han mener sig højligen forurettet, men ikke kan tale, da sagen under hans fravær blev forsømt. Han begærer oprejsning i sagen, så at han påny kan lade den påtale, og kongen rejser og fornyr sagen. JR, 11, 511. 17. sept. (Kbh.) Hr. Anders Bille fik brev med henvisning til hans forespørgsel om kongens vilje vedrørende det kvindfolk, som en tid lang har siddet fanget på Skanderborg Slot, og dom er overgået, fordi hun har født barn i løndom. Kongen er tilfreds, at hun bliver forskånet på livet. Han skal udlade hende af hendes fængsel, dog skal hun være indstillet på at forsværge kongens riger og lande og ikke lade sig finde der. JT, 12, 383. 18. sept. (Kbh.) Skøde til Johan Sølvgraff på en byggeplads liggende i den ny afstukne Rigensgade i Kbh. og er for til gaden og bag til hver side 27 al. bred og på begge sider hver side 52 al. lang, desligeste et lille stykke, som bag hans bror Anders Sølvgraffs plads overbliver, som er i bredden 6 og i længden 16 al., hvilken byggeplads [slutning som skøde 18. marts, SjR, 23, 36]. SjR, 23, 144. (Tr.: KD, III, 376-77). K. 18. sept. (Kbh.) Jægermesteren fik brev om på ansøgning af Hans Nielsen i Rungsted Kro at lade ham være en stor hind og et rådyr af Kbh.s lens vildtbane følgagtig. HN har erlagt betaling i Kongens eget Kammer. Han skal lade dem skyde på steder, hvor det er til mindst mulig skade for vildtbanen. SjT, 32, 181. 19. sept. (Kbh.) Walter Reinholt, skipper af Lybæk, har andraget, at hans underhavende skib nu på andet år til største skade for ham har været arresteret, fordi han ved en ulykkelig hændelse på strømmen ved Dragør i laveren har skadet en skipper ved navn Christen Madsen Wittrup. Han er af borgmestre og råd i Kbh. tilkendt igen at betale skaden, som kan beløbe sig til 750 rd. Dem har han deponeret hos borgmester Hans Nansen til det endelige uddrag af sagen, som han agter at lade stævne til førstkommende herredag. Han begærer derfor, at hans arresterede skib må blive løsgivet. Da nævnte sum penge er deponeret, er kongen tilfreds, at hans skib løslades, så han kan sejle på kongens strømme, hvor han lyster. SjR, 23, 145. Indl. 7. sept. og udat. (2). 19. sept. (Kbh.) Jørgen Seefeld fik brev om, at kronens tjenere i hans len har andraget, at de nu efter kongens tidl. derom udgåede brev, som bygger på lensmandens forleningsbrev, skal kræves for skriverskæppe til skriveren der på stedet. De begærer, at det må forholdes dermed som af arilds tid, og at de må forskånes for at udgive den, eftersom de ikke uden deres store skade kan udgive den. Selv om forleningsbrevet tilholder skriveren skriverskæppe, og kongen har påbudt den, anser kongen det for godt, at det bliver som det har været af arilds tid, da det er blevet bevist, at de ikke har udgivet den af gammel og arilds tid, og bønderne er meget forarmet. JS skal ikke besvære bønderne med skriverskæppe, så kongen kan blive forskånet for videre overløb. JT, 12, 384. (Tr.: CCD, VI, 67-68). K. 20. sept. (Kbh.) Kvittansiarum. Fru Kirstine Lützow, enke efter Knud Ulfeldt, og hans arvinger har gjort endeligt regnskab for hans afgift af den årl. visse og uvisse rente og indkomst af Dronningborg Slot og len fra Philippi Jacobi 1646, da han fik det efter afd. Otte Marsvin, og til årsdagen 1647, da han var afgået ved døden, og Frands Lykke blev forlenet med det. Han har desuden gjort regnskab for pengeskatter, bådsmandsskatter, kornskatter og en kobber- og tinskat, ligeledes gjort forklaring på boskab og varer, han har modtaget på slottet til inventarium. Han er intet blevet skyldig efter de på Rtk. indleverede regnskaber, mandtaller og inventariumsregistre, og kongen lader ham og arvingerne kvit, fri og kravsløse. JR, 11, 512. 21. sept. (Kbh.) Nærværende enspænder er affærdiget herfra til Kolding for at bestille fornødne vogne til hertug Ernst Günthers rejse og siden efter lejligheden tilbage igen. Kongens lensmænd, fogeder o.a., som på kongens vegne har befaling, skal skaffe EG vogne og heste og frit traktement til ham og medhavende komitat efter hofmarskallens. underskrevne rulle og enspænderen en bondevogn frem og tilbage og fri færge, så han kan komme af sted uden ophold. SjR, 23, 146. 22. sept. (Kbh.) Forleningsbrev for dronningen på Hørsholm. Hun må kvit og frit nyde og beholde Hørsholm birk med dets avl og tillæg af bønder i Blovstrød, Karlebo og Birkerød sogne samt deres landgilde, vist og uvist og al anden indkomst med fiskeri, skove, olden og jagt. Hvad skatterne anlanger, skal lensmanden på Kronborg oppebære dem og klarere på Rtk. og ej ellers videre befatte sig med birket. SjR, 23, 146. K. 22. sept. (Kbh.) Hans Jensen, slotsfoged på Kronborg, har begæret for sin lange tjeneste at få bevilget en landgildemølle kvit og frit i sin levetid, liggende ved Hammermøllen, som kongens smed ved Frederiksborg Slot Caspar Fincke har haft før ham, og som nu i nogle år har stået øde. Han tilbyder derimod på egen bekostning at opbygge møllen og siden at vedligeholde den. Kongen bevilger dette. SJR, 23, 147. Indl. 3. juli og 20. sept. 22. sept. (Kbh.) Skøde til Niels Jensen Holst, destillerer i laboratoriet i Kongens Have, på en byggeplads inden for fæstningen i Kbh., udvist og afmålt i Voldgaden og i Rosenborggade, som er 12 al. bred og imellem begge gaderne 96 al. lang, hvilken byggeplads [slutning som skøde 18. marts, SjR, 23, 36]. SjR, 23, 147. (Tr.: KD, III, 377). K. 22. sept. (Kbh.) Hr. Corfitz Ulfeldts fuldm. på Møn, Niels Olufsen, fik brev om ikke at lade lenets indkomst fra Philippi Jacobi sidstleden være nogen følgagtig uden kongens særdeles ordre. Udt. i SjT, 32, 181. K. Orig. i Stegehus lensrgsk., RA. 22. sept. (Kbh.) Arent von der Kuhla fik brev om, at kongen har bevilget sin gemal dronningen Hørsholm med de nu tilliggende bønder. Han skal besigtige de tilliggende skove og herefter ligne og lægge skatten ml. Hørsholm birks bønder og tjenere, når den påbydes, siden oppebære den og klarere den på Rtk. Ellers skal han ikke befatte sig med nævnte bønder. SjT, 32, 182. K. 22. sept. (Kbh.) Adam Henrik Pentz, hofmarskal, fik brev om af hosføjede supplikation at se, hvad Christian von Anchens arvinger andrager. Han skal med det forderligste lade Hofretten sætte og lade indstævne de personer, som de påklager, så at de møder enten i egen person el. ved deres prokuratorer for at svare til de poster, der sættes i rette imod dem, så at de dermed engang kan komme til ende og kongen være forskånet for videre overløb. SjT, 32, 182. 22. sept. (Kbh.) Dr. Thomas Finke fik brev om, at kongen har erfaret, at rektor og professores academiæ på universitetets vegne har tilforhandlet sig den residens ved Regensen, som har tilhørt fru Barbara Wittrup. Da det sker til bedste for de fattige studerende her på universitetet, skal han med det forderligste levere rektor 1.000 rd. af studiegårdens indkomst. Herhos skal han gøre den anordning, at der hver vinter leveres 1 favn ved og 2 pd. lys til de fattige studenter. SjT, 32, 182. K. 22. sept. (Kbh.) Professorerne på universitetet fik brev om, at kongen har erfaret, at de har afkøbt fru Barbara Wittrup den residens, som ligger næst ved Regensen, som i alt andrager 7.000 rd., og at der ved universitetet ingen midler findes til betaling af den. Da den købte residens kommer de fattige studenter på universitetet til bedste, er kongen tilfreds, at der må anvendes 4.000 rd. af den store da. bibels penge til dens betaling, så og 1.000 rd. af Vor Frue Kirke og af de andre universitetskirker 1.000 rd. I lige måde har kongen befalet dr. Thomas Finke, professor medicinæ, at lade levere 1.000 rd. af studiegårdens indkomst, at anvende til betaling og reparation af residensen. SjT, 32, 183. K. 22. sept. (Kbh.) Falk Gøye fik brev om, når han besøges dermed, og der bliver ledig plads i Sorø Skole, at annamme dr. Bülches 2 sønner Titus og Ditlev Bülche, forordne dem under disciplin og forholde sig mod dem som mod andre skolebørn smst. SjT, 32, 183. 22. sept. (Kbh.) Hr. Wentzel Rothkirck og dr. Jesper fik brev om af hosføjede supplikation at se, hvad Ursula, enke efter hr. Lauge Mortensen i Vemmelev har andraget. De skal for sig fordre den præst, som har succederet hendes afd. husbond i kaldet, og mægle ml. dem. SjT, 32, 183. 22. sept. (Kbh.) Hr. Wentzel Rothkirck fik brev om at tilholde stutmesteren Ejler Pedersen årligt så vidt muligt at udtage ti af de bedste af de umusterede mærføl af et hår, hvilke han skal lade opføde på lenene, hvor det bedst kan ske, indtil kongen lader dem affordre. SjT, 32, 184. K. 22. sept. (Kbh.) Hr. Henning Valkendorf fik brev om, at skipper på Sejerø Niels Pedersen har beklaget sig over, at hans skude med kalk efter ordinansens 25. artikel¹ er blevet dømt til prise og forbrudt i Odense, med begæring, at samme forseelse må blive ham efterladt, idet han ved højeste ed benægter at have vidst noget om indholdet af ordinansen, der først for nylig er publiceret. Kongen er tilfreds, at hans forseelse denne gang efterlades ham, og at skuden med indhold frit må følge ham. FT, 7, 100. K. Orig. i Odensegård lensark., LAO. 1) Ordinans af 14. maj 1651 om toldens forvaltning og administration i Danmark, CCD, VI, 9-21. 22. sept. (Kbh.) Flemming Ulfeldt fik brev om, at kongen har erfaret, at hr. Jacob Kønningham af våde har begået drab på Hans Kats. FU skal lade ham indstævne og sammen med bispen dømme, om han herefter kan blive kaldet, og indskikke deres dom i Kanc. og siden afvente kongens resolution på, hvad benådning han kan forundes. SmT, 8, 26. 22. sept. (Kbh.) Peder Byrgesen, fhv. ridefoged over Riberhus len, har begæret for sin lange tjeneste at måtte bevilges frihed for ægt og arbejde af den helgd. i Hillerslev, som han og Thomas Nielsen tilforn havde i fæste. Da kongen af hr. Gregers Krabbes erklæring erfarer, at han har forestået ridefogedbestillingen med flid og troskab, bevilges han dette. JR, 11, 513. 23. sept. (Kbh.) Otte Pogwisch fik brev om, at kongen har befalet Christoffer Claudi at fange 5 levende dådyr og 3 el. 4 rådyr. Han skal forskaffe ham fornødne folk og vogne dertil, så og 3 tønder og et læs hø. SjT, 32, 184. K. 23. sept. (Kbh.) Hr. Jørgen Brahe fik brev om, at ritmester Levin Bülow har andraget, at han på sit kompagni ikke ligesom andre gevorbne ritmestre el. kaptajner til fods har fået en månedssold til aftakning, selv on han nu på femte år adskillige gange har anholdt derom, eftersom nævnte månedssold er tilregnet ham og afkortet ham i hans generalafregning. Han begærer at måtte få denne månedssold lige med hans kammerater til hest og til fods. Kongen erfarer af en erklæring fra hr. Knud Ulfeldt, som dengang var generalkrigskommissær, at pengene, som var tilrede og disponeret til betaling af LB, efter udtrykkelig ordre blev anvendt til betaling af kaptajn Abel Spises kompagni, således at LB hverken fik denne månedssold til sig selv el. til sine underofficerer, til trods for, at der er afkortet 1.933/2 rd. i afregningen, som han fik på sit kompagni. JB skal af sit lens skatter dette år levere LB 1.9391/2 for hans resterende månedssold og vil få det godtgjort i sine regnskaber. FT, 7, 100. K. (Efter hr. kanslers ordre). 1) Brevbogen har de anførte to forskellige tal. 23. sept. (Kbh.) Fru Dorthe Friis, enke efter Johan Barchstedt, har andraget, at hun har tilforhandlet sig ejendommen af bondegården Åbogård i Åby, Ning h., Århusgård len, og begærer, at hun i hendes livstid må beholde den fri, for en vis årlig afgift i penge, idet hun tilbyder årligt at ville give kronen 20 rd. Kongen bevilger dette. JR, 11, 514. 23. sept. (Kbh.) Henrik Thott fik brev om, at Sebastian Treshart har andraget, at en del gde i hans len, som han har fået af kronen til udlæg i betaling af hans fordring, årligt har fået en del afkortning i deres landgilde, hvilken afkortning ikke er blevet ham godtgjort, men gdene er udlagt for fuld landgilde. Han beklager sig at lide stor skade og begærer derfor, at afkortningen må godtgøres. HT skal erklære sig, om de udlagte gde er gode for at afstedkomme deres fulde landgilde, og indskikke erklæringen i Kanc. JT, 12, 384. K. 24. sept. (Kbh.) Otte Pogwisch fik brev om, at Rasmus Pedersen, klokkestiller, Søren Pedersen, Henrik Hansen, vægtere [vachtere] og Hans Markussen, portner på Frederiksborg Slot, beklager, at de i nogle år til kost og løn ikke har fået mere end et kvartal, med begæring, at deres kost og løn herefter må betales dem af lenets indkomst. Han skal herefter af lenets indkomst betale dem det, som de med rette kan tilkomme til kost og løn, og det skal blive ham godtgjort. SjT, 32, 184. K. Orig. i Frederiksborg lensark., LAK. Indl. 1. sept. 24. sept. (Kbh.) Henrik Müller fik brev om, at kongen nogen tid forleden har undt Henrik Liphart visse privilegier for nogle år på glasbrænderiet i Danmark og derhos bevilget, at der af hver kiste glas og af hvert tusinde hulglas af alle slags, som bliver brændt andetsteds og hidført, skal gives 1 rd. mere i told end tilforn, på det han såvel som andre ved glasbrænderiet her i Danmark desto bedre kunne fortkomme. Nu beklager han sig, at der ved den ny toldrulle er sket forandring, og at der sker ham indpas i hans handel af glasbrændere i synderlighed i fyrstendømmet Holsten, Preussen og Mecklenburg. Han begærer, at han må mainteneres og håndhæves i sine privilegier, og at der må fordres ny påsat told af vindues- og hulglas brændt andetsteds, da han ellers vil komme i stor skade for den allerede anvendte bekostning, efterdi han tilbyder at tilvejebringe en så stor mængde af godt, gement glas, som begæres, og at sælge det for billig pris. HM skal tilholde alle toldbetjente, at de af hvert tusind gemene hulglas af alle slags og hver kiste gement vinduesglas brændt i fyrstendømmet Holsten, Preussen el. Mecklenburg, som indføres her, fordrer 1 rd. mere end der efter toldrullen gives af andet glas brændt uden for riget. Dog skal hermed ingen være forment at indføre og forhandle fransøsisk og bøhmisk vinduesglas el. andet fint glas brændt andetsteds, når dermed alene forholdes efter den sidst publicerede toldrulle. SjT, 32, 184. K. 24. sept. (Kbh.) Frd. om afskaffelse af ufornøden overflødighed blandt adelen i klædevant såvel som til bryllupper, barsler og begravelser, om forbud mod indførsel af alt fremmed øl og mod udførsel af kobberstykker og munition. Kongen har med Danmarks Riges Råds samtykke anset for godt at gøre denne forordning om overflødighed blandt adelen. Det er ikke kongen ubekendt, at 100 års alvorlige anordninger til bedste for den adelige stand har tabt deres kraft, så man kan kedes ved at bære omsorg for en gruppe, som hverken lydighed el. hensyn til eget bedste kan betage dette umådehold. Men for at det kan være kendt, at kongen attrår, at den adelige stand kan være i bestandig velmagt, er han bevæget til at påbyde denne forordning, fordi adelen selv har anholdt derom, i formening, at dens eksempel kunne henvise de andre stænder til det, som kunne være tarveligt og enhver bedst sømmeligt, eftersom alm. pragt og overflødighed forarmer landet. 1. Ingen adelsmand, frue el. jomfru må bruge gyldenstykke eller bliant til klæder udover på hovedet. 2. Ingen må have klæder charmerende med guld el. sølv, men kun bruge det med måde. 3. Hvidt slør, kantin og underlagt mønster må ikke indføres. 4. Ingen må sætte ædelsten på huer el. lade klæder stikke med perler, guld, sølv eller silkebroderi. 5. Ingen må besætte sine klæder med runde el. skæve perler

og stifter med ædelsten. Allerede købte perler må bæres om halsen og på hovedet. Til smykker må bruges smedet guld i kæder, bælter o.a., dog uden emaljering, og der må bæres to smykker og klenodier. 6. Ingen hattebånd, knapper, degener, sporer el. halsbånd med diamanter el. andre ædelsten må herefter bæres. 7. Adelige brudesenge må ikke dækkes med fløjl, kun med atlask, damask, taft og lign. silketøj. Tapeter af sølv og guldstykke el. fløjl må ikke bruges. 8. De fruer el. jomfruer, som har el. bekoster bryllup, må ikke give skjorter, kraver, håndduge el. andet til dem, der er indbudt. 9. Den store brudeseng og de unyttige omkostninger hertil er afskaffet. 10. Fæstefolk må til slægtninge el. indbyrdes ikke begave hinanden med ædelsten, perler og klenodier udover to ringe til fæstensgave, vieringen medberegnet, begge til højest 300-400 rd. Foræring til slægtninge, søskende el. venner må ikke ske udover til moderen el., om hun er død, til den, i hvis hus jomfruen er. 11. Ingen sengeklædedækker, tapeter el. sparlagen af silke må underdrages med andet silketøj. 12. Trådknipling må ikke bæres af nogen til højere pris end 2/2 rd. 13. Til adelige bryllupper må alene spises koldt køkken, uden al varm mad, skovessen, banket og bifade. Fadene må ikke sættes i el. på hinanden. 14. På salen må blot drages over brud og brudgom, i brudehuset kun over ét bord og i salen ikke over noget. 15. Kun de logerende må spise i brudehuset. Særligt gæstebud for dragefruerne el. andre må ikke anrettes før lørdag aften før brylluppet, og ingen bekostning med at udskikke mad i byen gøres. Velkom og gæstebud om tirsdagen er afskaffet. 16. Til barsler, bryllupper o.a. på adelens gårde el. andetsteds må ikke gives banket, konfekt el. skovessen. 17. Til adelige bryllupper og begravelser må der i svendesale ikke være spisning, men kun skænkes da. øl, fransk vin el. mjød. 18. Den dag, adelige lig stedes til jorden, efter at al tjeneste er endt, må spises 8 retter varm mad, som skal opbæres på én gang og sættes på bordet, så mange sæt, som er fornødent, uden skovessen og bifade. Al anden bekostning med at skikke traktement ud i byen til dragefruerne o.a. er ikke tilladt, udover det ene førnævne, og dragefruerne må kun bespises aftenen før begravelsen. 19. Der må ikke drages over bordene med maden i salen, hverken til bryllupper eller begravelser. 20. Bænke, stole o.a. må ikke overdrages med damaskdrejl, blot med hjemmegjort lærred el. gement drejl. 21. Den forordning gælder fra Martini. Findes nogen at handle herimod, har de for hver forseelse forbrudt 500 rd., de 400 til landekisten og 100 til den, der hvorsomhelst angiver overtrædelsen for lensmanden. Det står enhver frit for at angive overtrædelser og fordre sin betaling. Enhver lensmand skal i sit len forordne en mand, der kan give agt på overtrædelser og for hver angivet og bevist forseelse have 100 rd. Lensmanden skal indfordre bøderne, og er han forsømmelig hermed, efter at være blevet advaret, og ikke udfører sagen ved retten, skal han selv give bøde foruden de forfaldne bøder. 22. På samme måde er til bedste for landet, uden hensyn til afgangen i kronens indkomst, indførsel af al fremmed øl forbudt efter førstkommende Martini. 23. Den, der handler herimod, har forbrudt øllet og skal stande til rette. 24. Ingen kobberstykker el. anden munition må herefter udføres, dog undtaget gewehr, som det efter privilegier er tilladt at udføre. SjT, 32, 185. Indl. 26. juli og 24. sept. (Tr.: CCD, VI, 68-73). 24. sept. (Kbh.) Rentemestrene, hofmarskallen og Otte Krag fik brev om, at kongen til efterretning vil have et overslag over, hvad den anvendte bekostning på hofstaten kan andrage. De skal erkyndige sig i alle kvarterer og emter i hoffet, i køkkenet, vin- og ølkælderen, sølvkammerset, hos underskriveren om lys, på klædekammerset om hofklædningerne, hos staldmestrene og fodermarskalke, om hestefoder, kostpenge o.a. omkostning i smedjerne, både i ride- og vognstalde, hos mønsterskriveren. De skal også fornemme, hvad hele hofstatens, renteri- og kancellibetjentenes besoldning og månedspenge kan andrage, hvad fiskeri og køkkenskriveren angår, hvad der kan henhøre til hofstaten in specie. De skal med det forderligste gøre overslag, hvad hofstaten næst forledne år kunne koste. Dog skal de adskille det ordinære fra det ekstraordinære og tilstille udførlig relation, hvorefter kongen siden vil resolvere. SjT, 32, 188. K. Orig. i DKanc. B 179g. 1) K. har herefter: apoteket, bagerset, posarikammerset. 24. sept. (Kbh.) Bevilling. Bartholomæus Pedersen, ty. kancelliforvandter, fik efter kapitlets statutter bevilget et kannikedømme i Lund, som afg. mag. Jørgen From har haft. Når han ikke længere er i kongens tjeneste, skal han bo og residere ved Lunde Domkirke og gøre tynge og tjeneste som andre residerende kanniker, holde sin gd. og residens ved god hævd og magt, ikke forurette bønderne dertil og ikke forhugge skovene. SkR, 6, 237. 24. sept. (Kbh.) Forleningsbrev til Gunde Rosenkrantz på Kalø Slot og len fra Philippi Jacobi 1651. Årlig afgift: 4.170 rd., af Lyngbirches [Lyngsbæk] ladegård 60 rd. Pengeskatter, kornskatter, madskatter o.a. skatter, som årligen påbydes, og sagefald af præster og degne, ligeledes brødbagningspenge, spindepenge, rodhuggen og omfalden skov, såvel som al told, accise og vrag skal han gøre nøjagtig rede og regnskab for til bedste for kronen, og afgifter og skatter o.a. ved sine egne tjenere på egen eventyr og bekostning fremføre til lands og til vands på anbefalede steder. (Skbl. 10 (8 geruste heste), 3, 8, 7 (han må ikke tilskrive kongen udgift el. afkortning for herredsfogeder, delefogeder, tingskrivere, skovridere, hederidere, sandemænd el. andre, som har haft pengeunderhold, genant, fri gårde el. andet og hidindtil er blevet. godtgjort i regnskabet på Rtk., meget mindre afkorte landgilde, skat el. andet for de gårde, som er udlagt til over- el. underofficerers årlige traktement og besoldning, ej heller anmode om afkortning for magesk. gods og afbrændt, øde og forarmet gods, men selv udgive al fortæring, folkeløn, genant o.a.), 9, 11, 12, 13, 14, 15, 17, 16). JR, 11, 515. 1) Der henvises til skabelon for forleningsbreve, s. 9-12. 24. sept. (Kbh.) Steen Bille [Holgersen] fik brev om, at Henrik Liphart beklager sig over, at Jørgen Kunchel glasbrænder ikke efterkommer den med ham oprettede kontrakt om glasbrænderi, men derimod til skade for ham brænder ondt glas, og sælger en del til andre. SB skal alvorligt tilholde JK, da glasbrænderiet er indrettet på hans gods, at han brænder godt glas efter kontrakten, og ikke opfylder landet med ondt glas, såfremt han ikke vil tiltales efter kontrakten, alvorligt straffes og selv beholde det onde glas og udgive sådan told deraf, som tages af fremmed glas brændt andetsteds. JT, 12, 385. K. 25. sept. (Kbh.) Niels Banner fik efter ansøgning bevilget i nærværende år frit at nyde den olden, der kan falde på Jungshoved og dets tiliggende gods. SjR, 23, 148. 25. sept. (Kbh.) Dr. Hans Svane, prof. ved Kbh.s Universitet, fik efter ansøgning bevilling på, at han og hans hustru på livstid kvit og fri for ægt, arbejde og hoveri må nyde en gd. kaldet Ebberød i Hørsholm birk, som han nogen tid forleden har fået i fæste, dog skal de yde den årlige landgilde efter jordebogen. SjR, 23, 148. 25. sept. (Kbh.) Hr. Niels Trolle fik brev om, at en del foler i år skal opstaldes på en del len. Han skal lade 8 af dem annamme på Roskildegård og opstille dem som tilforn. SjT, 32, 189. K. 25. sept. (Kbh.) Jørgen Seefeld fik brev om, at kongen er kommet i forfaring, at slotsfogeden på Koldinghus Slot groveligen har forset sig med lejermål med oldfruen el. fadeburskvinden smst. Han skal afskaffe dem begge. Hvad der var hende betroet, skal pigen, som der er i tjenesten, have tilbørlig indseende med, indtil en anden oldfrue bliver forordnet. I hans sted skal nærværende Jacob Lauridsen Bech forordnes til slotsfoged. JT, 12, 385. K. 26. sept. (Kbh.) Skøde til Jochum Dotsch Møller, der skal afbryde sin mølle stående uden for Vesterport ved Kbh. formedelst byens fæstning og nu foretagne fortifikation. Til vederlag er udvist ham en anden belejlig plads til en møllebænk, liggende på det gamle bolværk, som kaldes Hjelmerskanse, med den kondition, at han må sætte sin mølle derpå, at møllebænken intetsteds rører volden, og han skal ikke bruge af det jord, som er i bolværket foruden møllebænken og fri vej til møllen, og alt uden skade for fortifikationen og på hans egen bekostning, hvilken mølleplads [slutning som skøde 18. marts, SjR, 23, 36]. SjR, 23, 149. (Tr.: KD, III, 377). K. 26. sept. (Kbh.) Hr. Niels Trolle m.fl. fik brev om, at hertug Ernst Günther med det første forrejser herfra med sin gemal. Når han ankommer til NTs len, skal han friholde ham med hoshavende suite og forsyne ham med nødvendige vogne, så han velbefordret og uden ophold kan komme af sted. SjT, 32, 189. K. Orig. (til HV) i Odensegård lensark., LAO, og (til TB) i Hindsgavl lensrgsk. og (til SB) i Rugård lensrgsk., LAO. Ligesådant brev fik Jørgen Seefeld, hr. Wentzel Rothkirck, hr. Mogens Kaas, hr. Henning Valkendorf, hr. Steen Bille, Tyge Below og Jørgen Seefeld. SjT, 32, 189. 26. sept. (Kbh.) Lensmændene i Danmark fik brev om at forkynde en tilsendt forordning om klædedragt m.m., som enhver skal lade læse og forkynde på sit len. SjT, 32, 189. K. Orig. (til Henning Valkendorf) i Odensegård lensark., LAO. 26. sept. (Kbh.) Hr. Jørgen Brahe fik brev om af jomfru Anne Munks vedføjede supplikation at se, hvad hun har andraget om. Han skal erkyndige sig om det og indskikke sin erklæring i Kanc., hvorefter kongen vil resolvere efter sagens befundne beskaffenhed. FT, 7, 101. 26. sept. (Kbh.) Morten Mikkelsen, proviantskriver på Kbh.s Slot, fik brev om, at der er et ledigt kannikedømme i Århus Domkirke efter afd. Thomas Dyre, og at kongen bevilger MM at få det efter kapitlets statutter, med bønder, tjenere, herlighed og al anden rente og tilliggende. Dog således, at når han ikke længere er forhindret af kongens daglige tjeneste, skal han residere ved Århus Domkirke og gøre tynge og tjeneste ved kirken som andre residerende kanniker dér, og være undergivet den gejstlige ordinans, som er udgået om religionen, og kapitlets statutter. Han skal holde den gd. og residens, han får, ved god hævd og bygning, og holde bønderne dertil ved lov, skel og ret, og ikke forhugge de skove, der ligger til. JR, 11, 520. 26. sept. (Kbh.) Morten Mikkelsen fik efter anmodning bevilget at participere in bonis communibus i Århus Kapitel, lige med andre residerende kanniker dér, eftersom han dog i kongens daglige tjeneste er brugt således, at han ikke kan residere på stedet. JR, 11, 521. 26. sept. (Kbh.) Gunde Rosenkrantz fik brev om, at hr. Joakim Gersdorff til magelæg begærer noget af kronens gods, nemlig 4 gde på Mols i Kalø len i Tved s. og by, som Niels Pedersen, Mette Gundesdatter, Anders og Rasmus i Egelund, Rasmus Mortensen og Anders Lauridsen påbor. Nok i Dejret 3 gde, som Søren Madsen, Mikkel Klemensen og Anders Nielsen påbor. Hvorimod han tilbyder til fyldest vederlag igen at ville udlægge lige så belejligt gods af hans jordegods på Mols i Knebel og Agri. GR skal flittigt erfare godsets lejlighed og erklære, om det, som han har begæret til magelæg, for belejlighed el. anden herligheds skyld uden lenets skade kan mistes fra kronen, og om det vederlag, som han tilbyder, kan agtes at være nøjagtigt. Han skal indskikke erklæringen i Kanc. JT, 12, 385. K. 27. sept. (Kbh.) Da kongen kvit og frit har forundt hr. Joakim Gersdorff Bornholm og erfarer, at en stor del gods der er udlagt til afbetaling af rigets gæld, har han bevilget, at JG årligt fra Provianthuset i Kbh. må annamme 400 td. rug, 400 td. byg og 200 td. havre, beregnet fra den tid, han fik lenet, nemlig Philippi Jacobi 1651. Proviantskriveren skal årligt lade ham bekomme dette. SjR, 23, 149. 27. sept. (Kbh.) Jægermesteren fik brev om at lade Annike, enke efter Henrik Dreyer, borgerske i Kbh., være 3 store hinde følgagtig til hendes bryllup. Hun har erlagt betalingen i Kongens eget Kammer. Han skal lade dem skyde på de steder i Kbh.s len, hvor det vil være til mindst skade for vildtbanen. SjT, 32, 190. 27. sept. (Kbh.) Hr. Niels Trolle fik brev om, at Niels Nielsen, som en tid lang har tjent i kongens køkken, nu belades af svaghed og begærer at komme i hospitalet. Han skal lade ham indkomme i Roskilde Hospital, når der bliver plads ledig, og gøre den anordning, at der forholdes med ham som med andre hospitalslemmer smst. SjT, 32, 190. 27. sept. (Kbh.) Hr. Niels Trolle og Oluf Brockenhuus fik brev om, at kronens bønder og tjenere i Tuse h. har suppliceret og tilkendegivet den store besværing, de dagligt lider med mange ægter og rejser, ikke alene med dem, som har fripas og kommer fra Roskilde, men også dem, som kommer fra Kalundborg og vil til Roskilde, og undertiden tvinges til at tage til Ringsted og Sundby færge. Dersom de længe skal besværes således, befrygter de at blive aldeles forarmede. De begærer, at de i nogen måde må blive forskånet. For at kronens tjenere ikke plat skal blive forarmet, har kongen anset for godt, at de, der kommer fra Kalundborg og vil til Roskilde og er forsynet med rigtigt pas og skal have fri vogn, skal ages af kronens tjenere i Tuse; men de, der kommer fra Roskilde og vil til Kalundborg, skal henvises til Holbæk Slot og siden derfra ages til Kalundborg. SjT, 32, 190. K. Indl. 23. sept. 27. sept. (Kbh.) Lave Beck og Otte Pogwisch fik brev om, at Jørgen Thomas Haffenraffer begærer, at han må få afregning for den tid, han har betjent generalauditørstjeneste. Kongen er tilfreds dermed. De skal hos hr. Anders Bille erkyndige sig om, hvor længe han har tjent, så og hos tidl. generalkrigskommissærer, hvad han allerede har fået, hvorefter de skal gøre rigtigt regnskab med ham om det, han med rette kan tilkomme derfor. SjT, 32, 191. K. 27. sept. (Kbh.) Jørgen Seefeld fik brev om, at kongen er tilfreds, at Laurids Bojsen som tilforn, indtil anden anordning sker, må blive i bestillingen som fiskemester efter sit bestallingsbrev, fordi kongen af JSs erklæring erfarer, at han har ladet reparere dammene, som var ganske øde og ruinerede, og været omhyggelig med at lade de bedste besætte med fisk igen. JT, 12, 386. K. 28. Sept. (Kbh.) Bevilling for Otte Hansen på 100 kur. dl. årligt af Rtk. fra brevets dato. Rentemestrene skal betale ham dette. SjR, 23, 150. 28. sept. (Kbh.) Kvittansiarum. Fru Jytte Høg, enke efter Niels Krag, har gjort endeligt regnskab for sin afgift af den årl. visse og uvisse rente og indkomst af Århusgård len og Ristrupgård og det strøgods, der ligger i Århusgård, Dronningborg og Ålborghus len fra Philippi Jacobi 1649, da han fik det efter Erik Grubbe, og til årsdagen 1651, da hun blev det kvit, og Erik Rosenkrantz blev forlenet med det. Hun har desuden gjort regnskab for unionspenge- og kornskatter og afbetalt alle antegnelser, som var gjort i regnskaber og mandtal, og leveret sit lensbrev fra sig. Hun er intet blevet skyldig efter de på Rtk. indleverede regnskaber, mandtaller og inventariumsregistre, og kongen lader hende og arvingerne kvit, fri og kravsløse. JR, 11, 521. 29. sept. (Kbh.) Hr. Niels Trolle m.fl. fik brev om, at Salmatius med det forderligste agter at rejse herfra og til Holland. Når han ankommer til adressatens len, skal han friholde ham med hoshavende suite og forsyne ham med nødvendige vogne, så han velbefordret og uden ophold kan komme af sted. SjT, 32, 191. K. Orig. (til JS) i Ringsted Kloster lensrgsk., RA, (til HV) i Odensegård lensark., LAO. Ligesådant brev fik Jørgen Seefeld, hr. Wentzel Rothkirck, hr. Mogens Kaas, hr. Henning Valkendorf og hr. Jørgen Brahe. Orig. i Ringsted Kloster lensrgsk. 29. sept. (Kbh.) Hr. Niels Krabbe fik brev om at samtlige kronens tjenere og bønder i Lister h. i Sølvesborg' len har andraget, hvorledes de på grund af 3 års dyrtid og misvækst er kommet til agters og ikke har middel til næste vår selv at købe sædekorn, hvorfor de begærer, at kongen vil låne dem det. Da det af NKs erklæring fremgår, at deres angivende er sandt på grund af misvækst, fæsyge o.a. ulykkelige hændelser, bevilger kongen, at kronens bønder i Lister h. i tilkommende vår til sædekorn må låne 300 td. byg og 200 td. havre, dog skal det betales tilbage den efterfølgende høst. SkT, 8, 192. Indl. 7. og 12. sept. 1) Teksten har fejlagtigt Kristianstad. 29. sept. (Kbh.) Jørgen Seefeld fik brev om, at Poul Beenfeldt har andraget, at søndre og østre hus på kongens gd. Nygård er ganske brøstfældig og moksen står på fald, og begærer at måtte bevilges sten deraf den stund, de endnu er tjenlige at nedbryde, og anvende dem til nødvendig reparation af det nordre hus, eftersom han er til sinds at lade det reparere. JS skal med flid erfare dets beskaffenhed, og dersom der på slottet ej haves mursten til arbejdet, skal han lade dem udbryde på Nygård af de nævnte huse, bruge så mange, som er tjenlige el. gøres behov, men dem, der ikke behøves el. ikke kan bruges til andre af kongens arbejder, må han lade PB beholde og forbruge til nævnte reparation. JT, 12, 386. K. 29. sept. (Kbh.) Hr. Frands Pogwisch fik brev om af hosføjede supplikation fra Niels Jensen Hartsten af Randers at se, hvad han andrager. FP skal tilholde borgmestre og råd i Viborg, at de straks meddeler ham en rigtig kopi af den begærede attestation meddelt Petter Widou af Hamborg, idet kongen anser, at den gøres fornøden til hans sags udførelse, så kongen kan være forskånet for hans videre overløb. JT, 12, 387. 1. okt. (Kbh.) Henrik Müller fik brev om, at Anders Oltgaard er antaget som konduktør og voldmester. Han skal årligt af kommissarietolden lade ham betale så meget, som han tilkommer for nævnte tjeneste ifølge bestallingsbrevet, hvilket skal blive ham godtgjort. SjT, 32, 191. K. Indl. 1. jan. 1. okt. (Kbh.) Hr. Henrik Lindenov fik brev om, at bønderne i Lister h. i Sølvesborg len til sædekorn begærer 300 td. byg og 200 td. havre. HL skal efter hr. Niels Krabbes ansøgning levere dette af lenets indkomst. SKT, 8, 193. 1. okt. (Kbh.) Hr. Niels Krabbe fik brev vedr. Lister h.s bønder'. SkT, 8, 194. 1) Brevet er identisk med brevet til samme af 29. sept. 1. okt. (Kbh.) Hr. Jørgen Brahe fik brev om, at adskillige beklager sig over, at de opholdes ved Assens færge og desuden ikke bekvemt kan komme over med heste o.a. Johan Köpke [Koppe], som i forleden fejde gjorde riget god tjeneste, tilbyder på egen bekostning at ville holde en jagt til at overføre dem, som kunne behøve hans tjeneste. Kongen er tilfreds, at han må holde en jagt, dog at han forfærdiger den på egen bekostning. Dette meddeles JB til efterretning. FT, 7, 101. K. Indl. udat. 2. okt. (Kbh.) Bevilling efter ansøgning for Thomas Thorsen de Fris, borger i Nakskov, til at nedsætte sig i Hillerød og der falholde adskillige kramvarer, som indvånerne dér og andre kunne behøve, dog skal andre ikke være forment at gøre det. SjR, 23, 150. 2. okt. (Kbh.) Bevilling for Niels Olsen til at forpagte begge ladegårdene på Møn i nærværende år, fra Philippi Jacobi 1651 til årsdagen, ligesom han har haft dem i forrige åringer, dog skal han betale afgiften deraf i rette tid på Rtk. SjR, 23, 151. 2. okt. (Kbh.) Kongens doktor, dr. Ole Worm og dr. Simon Pauli fik brev om, at kongen har erfaret, at en del af apotekerne i riget er slet forsynet med det, som er fornødent, ligeledes at varerne sættes for højt, og at der af en del af deres betjente begås høje forseelser, som bør afskaffes. For at der her såvel som andetsteds kan forfattes en vis ordinans, og al disordre så vidt muligt afskaffes, skal de med det forderligste forsamles i Kbh. og der på kongens videre ratifikation forfatte og opsætte en ret apotekertakst på det, der bør haves på et velbestilt apotek her i riget, og siden en ret ordinans, hvorefter apotekerne selv så vel som deres svende og drenge skal have at rette sig m.m., som de bør vide og have i agt, og det således, at det siden kan blive publiceret i da. sprog. Her foruden skal de opsætte en form for ed for apotekernes svende og drenge og forstændige kongen deres betænkning om, hvorledes der bedst kan anstilles årlig inspektiton og visitation af apotekerne og det, der bliver befalet i Kbh. så vel som andetsteds. SjT, 32, 191. 2. okt. (Kbh.) Bevilling for jomfru Clara Bagge til efter ansøgning at være sin egen værge og selv at forvalte sit gods, dog må hun ikke uden sin lavværge afhænde af det. SkR, 6, 239. 2. okt. (Kbh.) Hr. Henning Valkendorf fik brev, idet kongen af hans erklæring erfarer, at der til reparation af Næsbyhoved Mølles brøstfældighed behøves 450 rd., såfremt den ikke skal blive øde, og kronen siden lide skade på den årlige landgilde og indkomst, efter indskikkede tingsvidner, syn og takstvidner. Kongen er tilfreds, at de 450 rd. anvendes på møllens reparation, og det vil blive ham godtgjort. Dog at mølleren og hans efterkommere stiller lensmanden nøjagtig kaution, at de fremdeles selv på deres egen bekostning skal vedligeholde den, så den kan stå for uvildige mænds syn, når det påæskes. FT, 7, 101. K. Orig. i Odensegård lensark., LAO. Indl. (defekt). 2. okt. (Kbh.) Mogens Arenfeldt fik brev om, at Kirsten Pedersdatter i Mariager beklager, at en trompeter ved navn Didrik Jacobsen, som i pant har fået en toft, som hun har i fæste, vil fratage hende den, og ikke lade hende nyde den for sædvanlig landgilde. MA skal tilholde KP straks at betale DJ så mange penge, som han har fået toften i pant for, og siden affordre ham det derpå givne skøde og indskikke det i Kanc. Så vil kongen siden igen forunde hende toften i pant, ligesom DJ nu har den, at hun må beholde den uden afgift, indtil den igen bliver udløst fra hende af kronen. JT, 12, 387. K. 2. okt. (Kbh.) Erik Juel fik brev med henvisning til af hosføjet supplikation at se, hvad der andrages af Anne Bendtsdatter, enke efter Hans Sørensen i Ålborg. Han skal forhjælpe hende til rette, så vidt det kan ske med ret. JT, 12, 387. 3. okt. (Kbh.) Hr. Ove Giedde fik brev om, at kronens bønder i lenet i Nørre [Asbo] h. i Torshede, Rye, Ørkeljunge, Oderljunge, Pederstrup, Vedby og Førholdt sogne, så og Blagholdt og Hagentorp har berettet, at de i de foregående år har lidt stor skade på grund af misvækst, og nærværende år med god grøde er mesteparten fortæret af mus på marken og efter indavlingen, hvorfor de begærer nogen forskånsel. OG skal erkyndige sig om, hvem der har lidt skade af mus, så de nødvendigvis må have afslag på deres landgilde, såfremt de skal blive ved magt, og indskikke en specifikation i Kanc. SkT, 8, 194. Indl. udat. 4. okt. (Kbh.) Henning Quitzow fik brev om straks uden ophold at begive sig til Kbh., hvor han vil have at erfare kongens vilje. SjT, 32, 192. K. 4. okt. (Kbh.) Teologerne i Kbh. fik brev om af hosføjede dom og deri indførte dokumenter at se, hvorledes Oluf Christoffersen groveligen har forset sig og derfor er dømt til at lide på sin hals. Da det nu begæres, at han forskånes på livet, skal de med det forderligste forstændige kongen deres betænkning og indskikke den i Kanc., om de formener, at han med god samvittighed denne gang kan benådes. SjT, 32, 192. 4. okt. (Kbh.) Otte Thott, hr. Niels Krabbe og Kjeld Krag fik brev om, at Hans Christensen Stage og Otte Hansen har begæret afregning for den tid, de i sidste svenske krig tjente ved artilleriet i Skåne. De skal ved fremlagte dokumenter afregne med dem for den tid, de har tjent. SKT, 8, 195. 4. okt. (Kbh.) Kjeld Krag fik brev om til Kanc. at indsende beretning om Niels Madsen, boende i lenet, der som vedlagte supplikation og tingsvidne viser anmoder om till. til at anvende 322 vindfælder og fornede træer ved hans gd. til potaskebrænding. SkT, 8, 195. K. Indl. 28. sept. og 13. nov. 4. okt. (Kbh.) Hr. Niels Krabbe fik brev om at erkyndige sig om Mads Nielsen og Mogens Aagesens sag, som fremgår af vedlagte supplikation, og indskikke erklæring i Kanc. SkT, 8, 196. 4. okt. (Kbh.) Hr. Ove Giedde fik brev om oplysninger om sten til en ovn til at brænde glas i til kongens behov, idet sådanne sten berettes at skulle brydes i hans len ikke langt fra Helsingborg Slot, således som nærværende brevviser kan berette. Han skal af ham skaffe oplysning om, hvor mange der behøves, hvor de findes, hvor hurtigt de kan fås, og hvad de koster og indskikke beretning til Kanc. og afvente kongens anordning. SkT, 8, 196. Indl. 9. okt. og udat. 4. okt. (Kbh.) Greve Christian Rantzau fik brev, idet han har ladet andrage, at der findes stor brøstfældighed på det store hus på Tranekær, som behøver reparation, såfremt det ikke skal falde ned, med begæring, at det må blive repareret. Han skal efter den overleverede designation og overslaget på omkostningen lade anvende 758 rd., som vil blive ham godtgjort. FT, 7, 102. 4. okt. (Kbh.) Hr. Christian Rantzau har andraget, at han af kongens far som vederlag har fået jus patronatus til sin sognekirke ved Gessingholm ved brev dat. Koldinghus 31. marts 1641'. Originalen er bortkommet i sidst forledne svenske fejde, og han begærer, at brevet må blive renoveret. Kongen konfirmerer det. JR, 11, 522. 1) Se Kr. Sk., 1, 522-23, jfr. KB, 1641, 427. 5. okt. (Kbh.) Ordre til Niels Olufsen ridefoged på Møn om til kongens egen fornødenhed at lade hidskikke på Provianthuset alle species, som findes i Møns jordebog, undtaget byggen, som allerede er forundt andre. SjT, 32, 192. K. Indl. 1. og 5. okt. 5. okt. (Kbh.) Christoffer Lindenov fik brev om, at kongen har forundt Frederik Boysen sit skib Den forlorne Søn. Han skal på hans ansøgning lade ham være skibet følgagtig med dets tilbehør, som det nu forefindes. SjT, 32, 193. K. 5. okt. (Kbh.) Arent von der Kuhla fik brev om til kongens egen fornødenhed at lade indsamle og hidskikke så mange slåen, som kan bekommes i hans len, når tid er, og de kan bruges, og levere dem til kongens vinskænk, som er befalet at bruge dem til slåenvin. SjT, 32, 193. K. Orig. (til Otte Pogwisch) i Frederiksborg lensark., LAK. Ligesådant brev fik Otte Pogwisch at lade indsamle slåen i Frederiksborg og Abrahamstrup len og levere dem til vinskænken på Frederiksborg.

og 6. okt. (Kbh.) Skøde til hr. Joakim Gersdorff på en plads liggende næst ved hans egen gd. og grund og er for til i Østergade sydøst 18 al. bred den anden side imod nordvest 34 al. bred, på det store torv nordøst 72 al. lang og den fjerde side til sydvest igennem hans egen gd. 66 al. lang, hvilken plads [slutning som skøde 18. marts, SjR, 23, 35]. SjR, 23, 151. (Tr.: KD, III, 377). K. 6. okt. (Kbh.) Å.b. om hestemarkeder i Holstebro. Kongen erfarer, at der begås stor uskikkelighed med de to hestemarkeder, som årligt holdes i Holstebro 3. febr. og 13. juli, til ikke ringe skade for kronen så vel som for byen, idet de, der vil sælge heste dér, ankommer længe før den til marked bestemte tid og sælger dem uden for byen. Herved sker det, at en del, som vil købe, må indstille sig før tiden, og en del, som vil iagttage den bestemte tid, tit rejser lang vej forgæves og kommer alt for silde. For at afskaffe sådan uorden til bedste for byen og menigmand forbyder kongen alvorligt alle, som vil købe el. sælge på disse hestemarkeder, at ankomme før de bestemte tider, nemlig 3. febr. og 13. juli. JR, 11, 526. (Tr.: CCD, VI, 73). 6. okt. (Kbh.) Ms. til alle lensmændene i Jyll. om hestemarkeder i Holstebro. [Indledning som foregående brev]. Adressaten skal i sit len lade det forkynde til tinge til efterretning for alle, som det vedkommer, og forbyde alle at føre heste til markedet før den bestemte og sædvanlige tid. JT, 12, 388. K. 7. okt. (Kbh.) Hr. Wentzel Rothkirck fik brev om, at kongen har bevilget Luder von Werssabe en hest, ungefær 5 år gammel, af dem, som nu findes på Antvorskov. Han skal på hans ansøgning lade hesten være ham følgagtig. SjT, 32, 193. 7. okt. (Kbh.) Palle Urne og Erik Gyldenstjerne fik brev om for Holger Vind til Hekkelberg at taksere Hekkelberg Hovedgårds bygning og gårdens avling for det, som det i søskendeskifte rimeligt kunne sættes for penge, og om hvad der årligt skulle gives, om den skulle forpagtes, således at hans umyndige brødre desto bedre kunne få den del, som ret er; ligeledes hvad der årligt kunne gives til forpagtning af gårdens avling. Får en af dem forfald, har den anden fuldmagt til at tage en anden god mand i stedet. SkT, 8, 196. I lige måde fik Rønnow Bille og Lave Beck brev om at taksere Harested.

7. okt. (Kbh.) Bevilling. Kjeld Krag fik brev om, at han i stedet for Lyse Kloster har fået bevilget kronens årlige afgift af Hageløse, som er 382 rd. samt af Silkeborg Slot og len en indkomst på 800 rd., som Mogens Høg vil tilstille ham. Han skal igen lige som andre og efter udgåede missiver være indstillet på en vis tid på tilbørlige steder at levere den 3. part af det, han nyder af kronen. SkT, 8, 197. 7. okt. (Kbh.) Otte Krag fik tilsendt å.b.' om afskaffelse af den uskikkelighed, som sker i de to hestemarkeder i Holstebro. Han skal læse det der. JT, 12, 388. K. 1) Se brev 6. okt. 8. okt. (Kbh.) Hr. Axel Urup fik brev om, at Jochum Dotsch Møller begærer, at han af kronens skove i lenet må forundes et stykke egetræ, som han kan bruge til en husbom el. stub til hans vejrmølle, som han lader flytte og opsætte, idet han beklager, at det ikke er at bekomme tilkøbs her i byen. Kongen er tilfreds, at AU for betaling lader ham udvise og bekomme et stykke eg af kronens skove i Kbh.s len, hvor det bedst kan ske uden skade for skoven. SjT, 32, 193. K. 8. okt. (Kbh.) Hr. Frands Pogwisch fik brev om, at kaptajn Abel Spises enke bl.a. skal være udlagt på hendes afd. husbonds rest [ance] nogen kronens smørlandgilde af Kalø len med al dets rettighed og herlighed, uanset at godsets herlighed med anden skyld og landgilde skal svare under Hald Slot, mest af den årsag, at intet er meldt i Kalø Slots udlæg om, at godsets anden herlighed og landgilde henhørte andetsteds. Kongen er tilfreds, at han må annamme smørlandgilden, som hidtil har fulgt Kalø, til Hald Slot af det gods, som hidindtil med herlighed og anden landgilde dertil har svaret, og nu er udlagt til ASs enke, så at der forholdes dermed ligesom med andre af kronens indkomster smst., dog at han i stedet til ASs enke udlægger så meget andet krongods, som det kan beløbe sig til, af det, som bedst kan mistes. JT, 12, 388. K. 9. okt. (Kbh.) Hr. Joakim Gersdorff fik brev om, at Frederik Urne begærer, at tienderegisteret over Romsdals fogderi, såvidt deraf følger kronen, må forundes ham for renteritakst. Kongen er tilfreds, at han må forundes det til Philippi Jacobi sidst forleden og ikke længere. SjT, 32, 194. K. 9. okt. (Kbh.) Hr. Mogens Kaas og hr. Henning Valkendorf fik hver sit brev om til kongens fornødenhed at lade bestille en læst god fynsk mjød og hidskikke den før vinteren og levere den til kongens vinskænk, idet de skal gøre deres bedste for, at i hvert fald halvdelen er gammelt og ikke blandet i år. FT, 7, 102. K. Orig. (til HV) i Odensegård lensark., LAO. 9. okt. (Kbh.) Christen Jensen andrager, at han har ladet sig trolove med en pige, som hans afd. hustru var beslægtet med i 3. led, med begæring, at han må få hende til ægte, fordi det er sket dem uafvidende, så de ikke tilforn kunne anholde om bevilling. Kongen bevilger dette, dog skal han derfor efter sin formue udgive noget til hospitalet i Ålborg og bevisliggøre, at de ikke er hinanden nærmere pårørende. JR, 11, 527. 10. okt. (Kbh.) Henrik Willumsen fik brev om af hosføjede dokumenter at se, hvad Albert Baltzer Berns, borger i Hamborg, med sine medparticipanter lader gøre om den kontrakt, som er oprettet med dem om saltet i Spanien.' Da kongen ikke tvivler om, at hele beskaffenheden til fulde er bekendt for HW, beder han ham om med det forderligste at tilstille en udførlig skriftlig relation om alt, hvad der findes i disse dokumenter og deres beretning, så kongen kan blive nøjagtigt informeret om alt. SjT, 32, 194. K. Indl. 20. okt. og udat. (3). 1) Kontrakt 6. dec. 1642. 10. okt. (Kbh.) Fru Mette Rosenkrantz, enke efter Niels Vind, ansøger om konf. på fæstebrev på Øster Snede Kirkes mølle, udstedt af Niels Olufsen, K.M.s fiskemester over Kronborg len og provst over Jelling syssels provsti, og dat. Lappen for Helsingør 16. dec. 1646, lydende, at NO til MR fæster Øster Snede Kirkes mølle med møllested, en snedebakke med dam og damsted, stevning og flødning, som af arild har hørt til Øster Snede Kirke og år 1524 er indvurderet ved lavhævd til kirken, som afd. Niels Vinds mor fru Kirsten Juel tilforn har haft i fæste, hvilken mølle og møllested MR må have og bruge hendes livstid, dog at hun holder den med god bygning, dam og damsted og årligen giver den sædvanlige afgift, som gamle kirkebøger omformelder. Kongen konfirmerer brevet i alle dets ord og punkter. JR, 11, 527. 11. okt. (Kbh.) Adam Henrik Pentz og Otte Krag fik brev om en ulykkelig hændelse i Kbh. forgangen nat mellem to hofjunkere, hvoraf den ene allerede er død og den anden dødelig såret. For at man kan blive informeret om sagens rette beskaffenhed, skal de med det forderligste for sig fordre så mange hofbetjente, som var til stede, og af dem fornemme, hvorledes det gik til, både første og anden gang de to til fods og til hest har været sammen med degener, da den ene først skal være blevet såret og den anden siden slet ihjelstukket. De skal tilstille kongen deres skriftlige beretning. SjT, 32, 194. (Tr.: KD, V, 345). K. 11. okt. (Kbh.) Bisperne i begge rigerne fik brev om, at Gud allernådigst har forløst dronningen og velsignet kongen og disse riger og lande med en ung herre. De skal tilholde præsterne i deres stift, at de gør tilbørlig taksigelse på prædikestolen næste søndag efter, at de bliver forstændiget af adressaterne. SjT, 32, 195. K. Orig. i Fyns bispeark., LAO, Ribe bispeark. (C4-252), LAV. 11. okt. (Kbh.) Dr. Ole Worm, dr. Simon Pauli og dr. Mads fik brev om straksen at besigtige Casper Markdanners lig og den skade, hvoraf han er død, tagende til sig le Sage, mester Marchus, kongens badskær, og mester Morten, boende i Kbh., hvorefter de skal tilstille kongen deres skriftlige beretning om skadens beskaffenhed, og hvorledes de mener han har fået den, enten oven- el. nedenfra, eftersom det formenes, at han har fået den til hest. SjT, 32, 195. (Tr.: KD, V, 345-46). K. 11. okt. (Kbh.) Hr. Joakim Gersdorff fik brev om, at hr. Christoffer Urne til Årsmarke på vegne af sin bror hr. Sivert Urne har begæret, at han må godtgøres 1.015 rd., som han fra 1641 har anvendt på vedligeholdelse af Tryggevældes bygninger såvel som på opbygning af en stald og en bro ved møllen, mens han var forlenet dermed. Kongen er tilfreds, at han må godtgøres 1.015 rd., som han bevisliggør at have anvendt. SjT, 32, 195. K. 11. okt. (Kbh.) Hans Hansen Lollich i Ringe s. og by på Fyn har andraget, at han er gerådet i trætte med borgmester Laurits Pedersen Mønboe i Stubbekøbing om en arv smst., som for lang tiden siden er faldet efter afg. Melkor Christoffersen, hvilken arv LP har tilforhandlet sig af andre, som HHL mener ikke er berettiget dertil. Sagen har været indstævnet for byfogeden i Stubbekøbing, der 19. sept. 1648 fridømte LPM for HHLs tiltale, hvormed HHL formener sig at være forurettet og begærer, at sagen må indstævnes for den tilbørlige overdommer, idet dommen er afsagt for mange år siden og ikke uden kongens till. kan stævnes. Kongen bevilger dette. FR, 6, 139. 11. okt. (Kbh.) Efter ansøgning fra Anne Bendtsdatter, enke efter Hans Sørensen, tolder i Ålborg, bevilger kongen, at hun for hendes husbonds lange tjeneste må bo smst. i fredstid fri og forskånet for al borgerlig tynge, skat og besværing. JR, 11, 528. 12. okt. (Kbh.) Axel Urup og Henning Quitzow fik brev om, at kongen har erfaret, at de ny værker ved fæstningen Glückstadt allerede er kommet så vidt til perfektion, at de med det første kan besigtiges og opmåles. Da det er kongen magtpåliggende, idet der er anvendt stor bekostning derpå, har han anset for godt at bruge adressaterne med Kaj von Ahlefeldt til Saxdorff, som har fået særlig befaling derom, til besigtigelse og opmåling. De skal med det forderligste forføje sig til Glückstadt og der med KA besigtige og opmåle de nye værker med deres grav. I synderlighed skal de have i agt, om de i alle måder er gjort efter det tilforn tilskikkede kort og afrids og den derom oprettede kontrakt, så de kan eragtes dygtige og velforvarede imod alt fjendtligt indfald, såvel som Elbens højvande og flod, når der påkommer storm. De skal gøre deres skriftlige beretning og tilskikke kongen den. Det er dem også tilladt, for at alting desto bedre kan forrettes, at tage en el. flere ingeniører, værkmestre, tømmermænd, smede o.a., som kan eragtes dem fornødne til bedre fortsættelse af denne kommission og værkernes opmåling, eftersom hosføjede beretning, som de skal hemmeligholde, er tilkommet om fæstningens tilstand, og hvorudi det synes at foregives, at de nyanlagte værker skulle være fæstningen utjenlige og fast mere skadelige end gavnlige. De skal eksaminere denne beretning, overveje og erklære efter sagens vigtighed og den befundne beskaffenhed om det forholder sig således, at fæstningen i fejdetid derved kunne vederfares nogen skade. Ligeledes hvorledes det er beskaffent med digerne og gravene. De skal erkyndige sig om alt og forstændige kongen deres mening, hvorledes der bedst kan fortfares. SjT, 32, 196. K. 12. okt. (Kbh.) Ordre til hr. Axel Urup og Henning Quitzow. Post scriptum. Det er kongens mening, at de tilforordnede kommissarier skal fortfare således. 1. De skal besigtige og opmåle det ny værk og fordre generalkvartermester Perceval for sig og høre ham. 2. De skal fordre kommandant og oberstlt. Eckevitz Johan Lupes for sig og af ham selv fornemme de fauter og fejl, som han foregiver findes, og lade sig vise dem af ham i Percevals fravær. 3. De skal siden foreholde Perceval nævnte fauter og høre hans svar, dog ikke lade ham vide, hvem der har angivet dem. Hvad der forefalder på begge sider og enhver forebringer til forsvar, skal de indbringe i deres relation og lade kongen vide deres mening. SjT, 32, 197. K. 13. okt. (Kbh.) Fru Elsebe (Lisbeth) Juel, enke efter Ove Juel, har andraget, at Claus Pors er begyndt at påføre hende en unødig trætte, idet han agter at tillægge sig en ager, som i langsommelig tid har ligget til en af hendes gårde i Thy, som Mads Tommesen nu påbor. Hun vil lade denne trætte forfølge ved sandemænd, med hærværk, men da tiden var forløbet, før hun fik det at vide, så processen kunne endes og drives inden 6 uger, begærer hun oprejsning til påny at påtale sagen, og kongen oprejser den. JR, 11, 529. 13. okt. (Kbh.) A.b. om at kongen har erfaret, at der ingen toldbod skal findes i Ålborg, eftersom den forrige blev afbrudt i sidst forleden fejde. Han har derfor anset for godt, at kronens anpart i afd. Jens Bangs gård, udlagt til kongens far for nogle stykker, indtil videre bruges dertil, og derhos bevilget, at borgmestre og råd neden under i huset må have byens vejerhus, dog således, at toldboden bliver oven over, og at borgmestre og råd skal holde huset ved lige på deres egen bekostning. JR, 11, 529. 13. okt. (Kbh.) Søren Nielsen Bøg i Viborg har andraget, at borgmestre og råd smst. nogen rum tid forleden har undt deres medbroder Christen Rasmussen, hans hustru, børn og arvinger for en årlig leje af 3 sldl. til byen 2 tofter der for byen, den ene norden og vesten Sallingbo høj ud med alvejen, som han selv skal have ladet opbryde og indkaste af byens hede, den anden liggende næst norden til, som Anders Hegelund i lige måde skal have ladet indkaste, efter oprettede breve og kontrakter. De to tofter er siden afstået af CRS og hans hustrus eneste efterladte søn, Hans Christensen, til SNB, der nu har anholdt om kongens bevilling og stadfæstelse derpå. Da kongen erfarer af erklæring af hr. Frands Pogwisch, der har gennemset alle dokumenter, at det forholder sig således, har han bevilget, at SNB til Michaelis sidstforleden må annamme de tvende tofter, og han, hans hustru og arvinger må nyde og beholde dem, ligesom de var forundt CR af borgmestre og råd, dog skal de årligt give dobbelt så meget deraf til byen, nemlig 6 sldl., som borgmestre og råds brev tilholdt CR at give. JR, 11, 532. 1) Brevet står ml. breve 24. okt. og 29. okt. 13. okt. (Kbh.) Hr. Frands Pogwisch fik brev med henvisning til hans erklæring om den tvistige sag ml. Niels Nipgaard og Søren Nielsen Bøg, begge boende i Viborg, om to tofter, som borgmestre og råd smst. har givet dobbelt hjemmel og samtykke på, idet deres jordebog yderligere ikke kommer overens med deres rådstuebog og udgivet bevis, så der ikke synes at være omgåedes ret dermed. Da sådan urigtighed ikke vel anstår øvrighedspersoner, skal han på kongens vegne lade dem tiltale ved retten for hvis forseelse, der findes deri, og lovligt udføre sagen imod dem. JT, 12, 389. K. 14. okt. (Kbh.) Otte Krag fik brev om at indfordre den rug og byg, som tilkommer kronen i nærværende år i hans len, og i næst tilstående vinter lade det levere på Provianthuset ved Kbh.s Slot. Den byg, der ikke kan indskaffes før vinteren, skal han lade gøre i malt og hidskikke med første åbne vand i tilkommende forår. SjT, 32, 197. K. 14. okt. (Kbh.) Hr. Axel Urup m.fl. fik brev om med det forderligste og inden tilstående vinter i det allerseneste at lade kronens indkomst af rug, byg og smør i deres len i nærværende år hidskikke på Provianthuset ved Kbh.s Slot. SjT, 32, 197. K. Orig. (til Otte Pogwisch) i Frederiksborg lensark., LAK. Indl. 19. okt. Ligesådant brev fik Jørgen Seefeld, hr. Frederik Reedtz, hr. Wentzel Rothkirck, hr. Hans Lindenov, hr. Christoffer Urne, hr. Henrik Lindenov, Otte Pogwisch, Arent von der Kuhla, Otte Thott. 14. okt. (Kbh.) Hr. Mogens Kaas m.fl. lensmænd af Jyll. fik brev om at indfordre den rug og byg, som tilkommer kronen i nærværende år i hans len, og i næst tilstående vinter lade det levere på Provianthuset ved Kbh.s Slot. Den byg, der ikke kan indskaffes før vinteren, skal han lade gøre i malt og hidskikke med første åbne vand i tilkommende forår. SjT, 32, 198. K. Ligesådant brev fik hr. Henrik Rantzau, Mogens Høg, Erik Rosenkrantz, Jørgen Seefeld på Koldinghus, hr. Frands Pogwisch, Henrik Thott, hr. Oluf Parsberg. 15. okt. (Kbh.) Å.b. om forbud mod indførsel af fremmede mønter af pajement. Det er tilkendegivet, at borgerskabet i Helsingør tilføjes stor skade af fremmede penge, der bliver indført i mængde dér og ikke har den valør, de udgives for. Det forbydes alle indlændinge som udlændinge at indføre el. lade indføre sådanne penge af pajement og at udgive dem. Den, der gør det, har forbrudt pengene og skal straffes. SjR, 23, 152. (Tr.: CCD, VI, 74). K. 15. okt. (Kbh.) Forleningsbrev til Henrik Ramel på Stege Slot og Ermelundgård på Møn fra Philippi Jacobi 1652 med vist og uvist. Genant: 342 dl. kur., 90 td. rug, 666 td. byg, 806 td. havre, 13 td. 21/2 fjdg. smør, 1/2 td. ål, 30 køer, 186 magre svin, 100 får, 100 lam, 490 gæs, 470 høns. Det, indkomsten efter slottets jordebog udgør ud over dette, skal HR årligt føre til regnskab til bedste for kronen. (Skbl. 2, 3, 4 (1/2 af uvisse rente), 5 (dog må han få 1/10 af oldengælden), 6, 7, 8, 9, 10 (tjene med 4 geruste heste), 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20 (dog må det godtgøres, så vidt det kan beløbe sig pro kvota, hvad han allerede har udgivet af Herrisvad Kloster fra 1650 til 1652)). SjR, 23, 154. 1) Står ml. breve 24. okt. og 25. okt. K. 2) Der henvises til skabelon for forleningsbreve, s. 9-12. 15. okt. (Kbh.) Arent von der Kuhla fik brev med å.b.", som han skal lade læse og forkynde i Helsingør på tilbørlige steder og siden holde. SjT, 32, 198. 1) Å.b. 15. okt. 1651 om forbud mod indførsel af fremmede mønter af pajement, se ovenfor. 15. okt. (Kbh.) Forleningsbrev til Peder Vibe på Herrisvad Kloster og len fra Philippi Jacobi dag 1652 med vist og uvist for årlig afgift 860'/2 rd., hvoraf afkortes 192/2 rd., for det gods, der er udlagt til betaling af rigets gæld, så der bliver tilbage 668 rd. (Skbl. 4 (den uvisse rente og indkomst), 8, 11, 12, 13 (Riseberg, Ferringtoft og Svallø kirkers jus ligger til Herrisvad Kloster, og lensmændene har oppebåret tienden imod at vedligeholde kirkerne, og kongen har anordnet, at Riseberg sognetiende skal følge Riseberg Kirke, 40 skp. rug, 40 skp. byg, Ferringtoft sognetiende Ferringtoft Kirke, 6 td. rug, 6 td. byg, Svallø sognetiende Svallø Kirke 40 skp. byg, 2 td. havre, som årligt inden fastelavn skal leveres kirkeværgerne), 9, 16, 14, 17, 20). SKR, 6, 240. 1) Der henvises til skabelon for forleningsbreve, s. 9-12. 16. okt. (Kbh.) Rentemestrene fik brev om, at Jørgen Madsen, borger i Kbh., på vegne af Theodor Bertram andrager, at TB for 704 rd., som tilkommer ham for harnisker, partisaner og hellebarder leveret i kongens fars tid, er sket udlæg i Mariager Klosters len i en gd., som er anslået for 246 rd. Han begærer, at han må beholde de 70 rd., som gden beløber sig højere end den fjerdepart af hans tilkrav, som han nu alene har fået betaling for, og lade dem afskrive på hans tilkrav. Kongen er tilfreds, at han må beholde de 70 rd., dog at de bliver tilbørligt afskrevet. SjT, 32, 198. K. Orig. i DKanc. B 179g. 16. okt. (Kbh.) Bevilling. Arent Berntsen, rådstueskriver i Kbh., har andraget, at der fordres told af de tag- og mursten, som han lader brænde ved Varberg og hjemfører, som af udenlandske og begærer, at de må fortoldes som indenlandske. Kongen bevilger dette, dog skal han vel iagttage, at der ikke sker underslæb med andre varer el. sten, han ikke selv har ladet brænde. SjR, 23, 152. K. Indl. 15. sept. 1) Siden fredsslutningen i Brømsebro 1645 var Halland pantsat til Sverige. 16. okt. (Kbh.) Otte Thott fik brev om, at Laurids Pedersen på borgmestre og råds vegne i Ysted har andraget, at Frank Gerdtsen, som tidl. var borger i Ysted, i 1642 i Malmø blev forordnet til formynder for Maren Hansdatter, som havde arvet nogle tusind dl. efter sine forældre, og at han ikke siden har gjort regnskab for værgemålet, selv om han påny har giftet sig, og de har tiltalt ham ved retten. OT skal alvorligt tilholde ham uden ophold at aflægge regnskab og siden betro værgemålet til andre vederhæftige mænd i Malmø. SkT, 8, 197. Indl. 30. sept. 16. okt. (Kbh.) Hr. Henning Valkendorf fik brev om, at der blandt andet tøj, som blev ført fra Ulriksholm til Odense, skal være en kiste med nogle uldne tæpper og ikke andet. Han skal efter ansøgning fra fogeden på Ulriksholm lade kisten følge ham. FT, 7, 102. K. Orig. i Odensegård lensark., LAO. 16. okt. (Kbh.) Bevilling efter ansøgning for jomfru Helle Sandberg til selv at forestå sit gods og oppebære dets indkomst og selv forvalte det, dog må hun intet sælge el. afhænde deraf uden med hendes rette lavværges vilje og samtykke. JR, 11, 530. 16. okt. (Kbh.) Mogens Arenfeldt og bispen i Århus fik brev med henvisning til af hosføjet supplikation at se, hvad Vindblæs sognemænd har andraget. De skal tilskikke deres erklæring med det forderligste, om de formener, at den begærede forandring vedrørende præsten er fornøden, ligeledes hvordan den bedst kan praktiseres uden kronens tiltag og andre præsters skade og klage, hvilken erklæring de skal indskikke i Kanc. JT, 12, 389. K. Indl. 12. marts 1630, 4. febr. 1650 og 29. sept. 16. okt. (Kbh.) Mogens Høg, Erik Juel, Peder Lange og Valdemar Daa fik brev om, at Anne Vind, enke efter Thomas Kruse, har andraget, at hun er til sinds at levere fra sig Mogens Kruses børns værgemål, som deres farbror, hendes afd. husbond, har forestået nogle år, og at Tyge Below og Laurids Below derhos giver tilkende, at de formoder, når overleveringen af værgemålet med deres svoger sker, at ville holde skifte efter deres hustruers afd. forældre. De får fuldmagt til at rette deres lejlighed efter at være til stede og møde som kommissarier, når værgemålet overleveres til afd. MKs børn så og skifte sker ml. dem selv efter deres afd. forældre. Skulle der opstå nogen tvist, må de forhandle derom i mindelighed el. adskille dem ved endelig dom. Det, som de forretter, skal de give beskrevet fra sig under deres hænder og signeter til de interesserede. Skulle én få lovligt forfald, har de andre fuldmagt til i stedet at tage en anden god mand til sig. JT, 12, 389. 16. okt. (Kbh.) Jørgen Seefeld fik brev om, at Christen Olufsen i Jordrup s. i Kongsbøl by i Anst h. i hans len anholder, at han formedelst uformodelig ildebrand har lidt så stor skade, at han ikke kan blive ved magt, med mindre han får noget afslag, hvilket kongen også af JS erklæring erfarer at være sandfærdigt. Såfremt han allerede har nydt noget afslag på grund af ildebranden, er kongen tilfreds, at han for desto bedre at komme på fode igen må nyde forskånsel for 1 års landgilde, så og i 1 år frihed for ægt og arbejde, hvilket skal blive JS godtgjort. JT, 12, 390. K. 17. okt. (Kbh.) Skøde til hr. Axel Urup på en plads liggende ved Holmens Kanal og er til kanalen 38 al. bred og til den anden gade 35 al. og 3 kvarter bred, siden er pladsen ved Morten Mikkelsens plads 43 al. lang og den fjerde side ved mester Hans Svitzers plads 37 al. lang, hvilken plads [slutning som skøde 18. marts, SjR, 23, 36]. SjR, 23, 152. (Tr.: KD, III, 378). K. 17. okt. (Kbh.) Mogens Høg fik brev om, at kongen årligt har forundt Kjeld Krag en del penge, i stedet for Lyse Kloster, hvormed han var forlenet, og som nu er forundt andre. MH skal årligt, indtil anden anordning sker, af lenets indkomst lade levere 800 rd. i penge el. varer anslaget efer landkøb, beregnet fra Philippi Jacobi sidstleden, tagende hans bevis, hvilket skal blive ham godtgjort. JT, 12, 390. 19. okt. (Kbh.) Hr. Anders Bille fik brev om, at kongen har erfaret, at Peter Gude er død, og er tilfreds, at nærværende Karl Brunou må bekomme den løjtnantstjeneste, som derved er blevet ledig. JT, 12, 391. K. 20. okt. (Kbh.) Å.b. om, at alle fremmede snedkersvende, der kommer til Kbh. og begærer at arbejde dér, førend de antages først skal anmelde sig hos kongens hofsnedker Henrik Bolche, om han kan behøve dem til kongens arbejde. Oldermanden og andre, som det vedkommer, skal rette sig herefter. SjR, 23, 153. K. 20. okt. (Kbh.) Efter ansøgning fra afd. Casper Markdanners arvinger bevilger kongen, at de må opsætte hans begravelse til den 19. nov. SjR, 23, 153. 20. okt. (Kbh.) Bevilling efter ansøgning til Bente Lucht til på livstid at nyde den årlige landgilde, der efter jordebogen ydes til kronen af Hauge Mølle i Frederiksborg len. Lensmanden skal lade mølleskylden følge hende. SJR, 23, 154. Indl. 18. febr. og udat. (2). 20. okt. (Kbh.) Otte Pogwisch fik brev om af lenets indkomst at lade betale Påske Valtersen, portner på Sparepenge, det som han årligt kan tilkomme for sin tjeneste i penge el. varer anslået efter landkøb. SjT, 32, 199. K. Orig. i Frederiksborg lensark., LAK. Indl. 14. okt. 20. okt. (Kbh.) Å.b. hvorved kongen bevilger, at der må anrettes en vandkunst og springvand på Torvet i Helsingborg, efter at det er berettet, at der i byen er mangel på godt vand, så at størsteparten af borgerskabet med besværing må lade køre fersk vand. De, der begærer derfra at få ledet vand til deres gårde og fornødenhed, skal tilfredsstille dem, der vil anlægge vandkunsten, dog at deres navne med det forderligste indskikkes i Kanc. SkR, 6, 242. 20. okt. (Kbh.) Borgmestre og råd i Helsingborg fik brev med henvisning til, at det for kongen er berettet, at der er sket dem stort indpas i deres privilegier med forprang og køb på landet, fordi de ikke har haft noget ret torv el. marked. De har derfor købt en gd. midt i byen, som de agter at nedbryde og bruge dertil. Kongen bevilger, at de må anrette et torv og marked i deres by. SkR, 6, 242. Indl. 17. okt. og udat. (Udt.: CCD, VI, 74). 20. okt. (Kbh.) Befaling til bønderne i Herrisvad Klosters len om, at kongen efter anmodning fra Henrik Ramel har bevilget, at hver bonde ved tilkommende vinterføre må age 4 gode læs ved til hans gd. Vidrup. SkR, 6, 243. Indl. 12. okt. 20. okt. (Kbh.) Hr. Joakim Gersdorff fik brev om, at da han med kgl. bevilling har forpagtet Simlegård på Bornholm til Michael Eckstein, skal han tilholde bønderne, som tilforn arbejdede dertil, fortsat at gøre det. SkT, 8, 198. Indl. udat. (2). 20. okt. (Kbh.) Hr. Ove Giedde fik brev om at tilholde bønderne i de nærmeste herreder¹ at nedføre jorden af vejen til torvet i Helsingborg og jævne den, når det kan ske uden skade for dem, idet borgmestre og råd i byen har fået till. til at anlægge et torv og en vandkunst, og der skal være en besværlig brat vej ned ad bakken til torvet. SkT, 8, 198. 1) Brevbogen har udi næste herreder. 22. okt. (Kbh.) Borgmestre og råd i Kbh. fik brev om, at Albert Spormand klager over, at Laurids Hammer, som efter rigtigt håndskrift og oprettet kontrakt af dem er tilkendt at betale ham efter udstedt dom, til ophold af ham har erhvervet stævning i sagen til tilkommende herredage. AS begærer, at LH må tilholdes at deponere pengene, fordi han befrygter, at han ikke vil være vederhæftig for børnepenge, som han har hos sig, o.a. vidtløftighed. De skal tilholde LH, at han til sagens uddrag enten stiller nøjagtig kaution el. i retten deponerer så mange penge, som summen andrager. SjT, 32, 199. Indl. udat. 22. okt. (Kbh.) Chr. 4. og kronen blev byfoged i Lund Jens Schuldt 152 rd. skyldig for 7 heste, som denne leverede til feltstykkerne i forledne fejdetid. Derfor sælger og skøder kronen til ham sin anpart i Christen Simensens gd. og grund i Lund, hvori kronen for sagefald er indført for 127 rd. Målet på samme gd. og grund er af sønder og i nør 30 sjæl. al. mindre 1 kvarter, hvilket er ud til Torvet, af øster og i vester 50 sjæl. al. mindre 1 kvarter, af sønder og i nør neden i gården 64'/2 sjæl. al. Han skal kvittere og levere sine gældsbreve fra sig. SkR, 6, 243. 22. okt. (Kbh.) Sveriges riges tøjmester Arvid Wittenberg har antaget Jens Davidsen til som prokurator at udføre proces i sagerne vedr. hans ulykkelige skibbrud ved Skåne og begærer, at denne må blive forsvaret imod enhver ulovlig medfart. Kongen tager ham i forsvar, så at han kan udføre sagerne fri for enhver overlast. SkR, 6, 244. 22. okt. (Kbh.) Henrik Ramel fik brev om, at han efter begæring får till. til, at bønderne under Herrisvad Kloster i det kommende vinterføre må age 4 gode læs ved til hans gd. Vidrup [Hviderup], og han får vedlagt kongens åbne brev til bønderne. SkT, 8, 198. Indl. 20. jan. og 1. febr. 1652. 22. okt. (Kbh.) Otte Thott fik brev om, at Sveriges riges generaltøjmester Arvid Wittenberg von Deberens fuldm. har andraget, at han er hjemkaldt og derfor er befalet at antage en anden, som lovligt kunne påtale AWs sager vedr. hans strandede gods. Han har hertil betroet én ved navn Jens Davidsen med begæring, at han til det bedste må befordres og forsvares for ulovlig vold. OT skal have tilbørlig indseende med, at JD ingen ulovlig gevalt, overlast el. forfang tilføjes. SkT, 8, 199. Indl. udat. 22. okt. (Kbh.) Peder Brockenhuus fik brev om, at afg. Claus Ucks enke fru Anne Quitzow har begæret, at han må være hendes værge på et skifte ml. hendes afg. husbond og hans efterladte børn. Han skal derfor møde, når skiftet foretages, påtage sig hendes værgemål og have indseende med, at hun vederfares den del, som ret er. FT, 7, 102. 22. okt. (Kbh.) Johan Christoffer von Körbitz fik brev om, at der med det forderligste skal foretages skifte efter afg. Claus Uck ml. hans efterladte enke og børn. Han skal møde, når skiftet foretages og påtage sig hans efterladte børns værgemål og have indsigt med, at de vederfares den del, som ret er. FT, 7, 103. 23. okt. (Kbh.) Oluf Brockenhuus og bispen fik brev om, at kongen erfarer, at der skal begive sig tvist ml. Manderup Brahe og bønderne i Skamstrup s. om at kalde en præst. De skal indstævne de interesserede for sig og dømme efter de dokumenter, som lægges for dem, som de agter ret og forsvarligt. SjT, 32, 199. K. 24. okt. (Kbh.) Bevilling for afd. Christian von Anchens arvinger til af riget at udføre det, der arveligen er tilfaldet dem, uden erlæggelse af sjette- og tiendepenge. SJR, 23, 154. Indl. 14. og 22. okt. 24. okt. (Kbh.) A.b. om forbud mod at indføre stück von achten i Danmark. Kongen er kommet i forfaring, at stück von achten i stor mængde til største skade indføres i Danmark og Norge, en del falske og en del ringere af valør, skrot og lod, end de burde. Ingen må i køb, salg, handel el. vandel fra 14 dage efter Mortens dag antage el. udgive el. indføre nogen stück von achten. De, der gør herimod, har forbrudt disse penge og straffes derforuden. SjT, 32, 200. (Tr.: CCD, VI, 74-75). K. 24. okt. (Kbh.) Hr. Axel Urup fik brev om, at kronens tjenere i Ølstykke og Sokkelund h. i hans len begærer, at det må bevilges dem at give byg i stedet for deres ruglandgilde, eftersom de i indeværende år har bekommet helt ringe deraf. Kongen er tilfreds, at de fattige, som for misvækst ikke kan afstedkomme rug, i stedet må give byg, nemlig 1 pd. byg for 1 pd. rug, hvilket skal blive ham godtgjort. SjT, 32, 200. K. 24. okt. (Kbh.) Peder Charisius fik brev med kopi af en dom udstedt i Bergen over en frisisk skipper ved navn Julle Jansen af Malquern', som har medbragt en del falske stück von achten. Han undskylder sig og påberåber, at en købmand af Amsterdam ved navn Hans von der Hulen uafvidende har tilstillet ham de falske penge, som han videre kan se af domskopien og de deri indførte akter. Han skal med flid erkyndige sig hos nævnte købmand, om han vil være det gestendig, at der siden kan blive procederet i sagen. Det, han erfarer herom, skal han med det forderligste indskikke i Kanc. SjT, 32, 200. K. 1) Formentlig fejl for Walcheren. 24. okt. (Kbh.) Lensmændene i Danmark og Norge fik tilskikket et å.b. om forbud mod stück von achten, hvis indhold de selv kan erfare. De skal lade det læse og forkynde på tilbørlige steder. SjT, 32, 201. K. Orig. (til Otte Pogwisch) i Frederiksborg lensark., LAK. 24. okt. (Kbh.) Bevilling. Borgmestre, råd og menige borgerskab i fæstningen Kristianopel bevilges for at den des bedre kan komme på fode toldfrihed for varer, de tilforhandler sig i og udfører fra Sverige, og halv toldfrihed for varer, de udfører derfra til søs el. dertil indskiber. SKR, 6, 244. (Udt.: CCD, VI, 74). 24. okt. (Kbh.) Bevilling. Jacob Grubbe til Røgle har til rådmand i Kristianopel Erik Giese fæstet hestehaven og slotsvolden ved Lykkeby, som afg. Christen Skriver tilforn havde i fæste, og EG anholder om at måtte nyde enghaven kvit og frit sin livstid, hvilket kongen bevilger. SKR, 6, 245. Indl. 18. juni. 24. okt. (Kbh.) Hr. Steen Bille til Kærsgård har til magelæg til kronen udlagt gde og gods i Fyn i Hindsgavl len, Vends h., Balslev s.: Christen Pedersen, skylder årligt 2 pd. byg, 21/2 td. havre', 1 foderokse, 1 dl. gæsteri, skov, når olden er til, 8 svins olden; Poul Grøn, 1 fjdg. smør. Asperup s. og by: Find Nielsen, 1 pd. byg, 1 fodernød, 1 lam, 2 gæs, 4 høns, 2 skp. gåsehavre, 1 dl. gæsteri, med al ejendom, landgilde, herlighed, rente og rette tilliggelse. Kronen har derimod udlagt i Hindsgavl len, Vends h., Fjelsted s., Kåberbølle: Niels Hansen, skylder årligt 1 ørte byg, 1 ørte erridshavre, 4 sk. erridspenge, 1 mk. hår, 1 mk. garn, 1 høne, 20 æg, 1 dl. gæsteri, 10 læs sommerved, 10 læs vinterved, skov, når olden er, til 3 svins olden; Anders Rasmussen: 1 skp. smør, 3 skp. byg, 2 svins olden; Simen Olufsen: 1 ørte erridshavre, 4 sk. erridspenge, 1 mk. hår, 1 høne, 20 æg, 1 dl. gæsteri, 10 læs sommerved, 10 læs vinterved, 2 læs hø at age, 12 læs møg at age, 5 svins olden; Kåberbølle -manden giver derforuden årligt 2/7 part af en fed ko, 1/2 otting smør; nok 1 gadehus smst., Oluf Rasussen, skylder årligt 12 sk. Hvilke gde med al ejendom, herlighed, rente, og rette tilliggende, som er ager, eng, skov, mark, fiskevand, fægang, tørvegrøft, lyngslet, intet undtaget, SB og hans arvinger skal have, nyde, bruge og beholde. FR, 6, 140. 1) Steen Billes genbrev af samme dato, FR, 6, 142, har 4 td. 24. okt. (Kbh.) Hr. Steen Billes genbrev. FR, 6, 142. 24. okt. (Kbh.) Tyge Below fik brev om, at hr. Steen Bille til Kærsgård til magelæg af sit gods har udlagt 3 gde til kronen i Hindsgavl len, Vends h., Balslev s.: Christen Pedersen, skylder årligt 2 pd. byg, 21/2 td. havre, 1 foderokse, 1 dl. gæsteri, skove og olden er til 8 svins olden; Povl Grøn skylder årligt 1 td. smør. Asperup s. og by: Find Nielsen skylder årligt 1 pd. byg, 1 fodernød, 1 lam, 2 gæs, 4 høns, 2 skp. gåsehavre, 1 dl. gæsteri. Han skal modtage disse gårde under lenet, indskrive dem i jordebogen og årligt gøre rigtigt regnskab for den visse og uvisse rente og indkomst. (Efter Otte Krags befaling). FT, 7, 103. 24. okt. (Kbh.) Casper Due og Peder Brockenhuus fik brev om, at der skal foretages skifte efter afg. Claus Uck, og da de tidl. har registreret og forseglet hans efterladte bo og formue, skal de åbne det igen, når skiftet skal ske. FT, 7, 103. 24. okt. (Kbh.) Christen Skeel Jørgensen har anholdt om konf. på et magesk., som han har gjort med præsten i Langå, Torup og Vinge sogne angående nogle enge, lydende, at Peder Jensen Hørthede på Himmestrup, herredsfoged til Middelsom herredsting, Niels Christensen i Hjorthede, Søren Poulsen i Tulstrup og Jens Pedersen i Bjerring gør vitterligt, at 18. juli 1650 var på tinget for dem skikket Hans Johansen, borger i Viborg, ridefoged til Hald Slot, på vegne af hr. Frands Pogwisch, som fik et tingsvidne af 8 dannemænd, som er Niels Christensen i Hjorthede, Søren Poulsen i Tulstrup, Rasmus Andersen i Serup, Niels Sørensen i [Sønder] Rind, Jørgen Andersen i Hjermind, Niels Christensen i Kællinghøl, Jacob Nielsen i Hjorthede og Søren Lassen i Hjermind, som vandt, at de hørte og så på tinget for tingsdom, at hr. Jens Jensen Karmark, sognepræst til Langå, Torup og Vinge, ligeledes Jørgen Christensen, foged på Ulstrup, på vegne af sin husbond Christen Skeel Jørgensen stod for retten og tog HJ i hånd og bekendte, at de 13. juli 1650 i overværelse af 4 dannemænd, nemlig Simen Nielsen, Rasmus Sørensen, Søren Jensen og Søren Nielsen Bercke, alle boende i Langå, og i HJS nærværelse efter lensmandens befaling var i Langå på et eng-magesk. påbudt ved kgl. befaling af 30. dec. 1649 og efter at have været på åstederne forligte JJK, forlenet med Langå præstegård, og Jens Mortensen, Jens Jensen Søgård og Anders Lassen, som nu påbor CSJs gd. i Langå, på sådanne vilkår, at først skal Langå præstegård afhænde sit engefald i Småeng til CSJs gd. i Langå, som Jens Mortensen nu ibor, og derimod fra samme gd. annamme den engplet, som ligger næst vester op til Langå præsteeng, som udkøringen er; dernæst skal Langå præstegård afstå den lille engplet kaldet Husgavlen, som ligger lige geråd for Løystrup Hedegård, i lige måde afhænde det engefald i brede engfællig med de hoveder ud for præstens runesteneagre, og skal det fra præstegården afhændes til de gde, CSJs tjenere JJS og AL nu påbor; og fra samme gde igen skal præstegården annamme 2 små engefald vesten for enden af Langå præsteeng, som ligger næst op til førnævnte stykke eng fra JMs gd. præstegården tilskifte; men eftersom det vel ej i alle måder kan være ligeligt på begge sider, og for jævnligheds skyld og for at man kan komme til en endelig ende efter K.M.s brev og præsten som påbudt i K.M.s brev kan ske fyldest i en belejlig eng, er der på begge sider således forligt, at Langå præstegård skal afhænde de to skår eng i maden, så også de små engharker, som ligger straks derved ud med »hjorde eællerne« og det til de gårde, CSJ og Anders Lassen ibor. Og skal præstegården annamme igen til vederlag fra samme gde i Ringe engharker i engkrogen derhos, som ligger lige ud for Langå præsteeng. Hermed skal herefter holdes på begge sider og være enhver gd. følgagtig, dog således, at Langå præstegård ikke må hegne el. fri samme eng, undtaget når andre grander i byen hegner og frier deres eng. Kongen konfirmerer engmagesk. i alle ord og punkter. JR, 11, 530. 24. okt. (Kbh.) Gunde Rosenkrantz fik brev om, at Christen Skeel Jørgensen til magelæg begærer af kronens gde og gods i hans len i Sønderhald h. i Auning [»Afling«] s. og by 1 kirkebol, Jes Knudsen påbor. Skader s. og by 3.part af 1 gd., Mogens Poulsen påbor. Vester Alling s.. og by 1 gadehus, ligger til kirken, Villum Skrædder påbor. Nørre h.: Enslev s. og by: 1 kirkebol, Jens Jørgensen påbor. Hvorimod han tilbyder til fyldest vederlag at udlægge gde i hans len i Djurs Sønder h.: Nødager s., Kjelstrup: 1 gd., Rasmus Jensen og Niels Olufsen påbor. Hoed s.: Glatved: 1 gd., Mikkel Jensen påbor. Lyngby s.: Allelev: 2 gde, Laurids Nielsen og Jens Rasmussen påbor. Han skal erklære, om godset, som CSJ begærer, for belejlighed el. anden herligheds skyld kan mistes fra lenet uden kronens skade, og om det vederlag, han tilbyder, kan agtes nøjagtigt at være, og indskikke sin erklæring i Kanc. JT, 12, 391. K. Indl. 6. og 18. okt. 24. okt. (Kbh.) Henrik Thott fik brev om, at Anders Svendsen, borger i Christianshavn, klageligen andrager, at blandt andet gods, som han har fået udlagt i betaling til pant, findes 2 gde i hans len i Skellerup s. og by, som er udlagt ham for 291 rd. 2 ort 16 sk., som ikke skal være at finde, ham til største skade og pengespilde. I lige måde berettes, at HT har udlagt en anden gd., kaldet Dyrbygård, for en stor sum penge, og deri ikke kortet det årlige afslag, som gården for mange år siden er bevilget på 5 ørter rug og 5 ørter byg. Da han tilforn som andre lensmænd, før udlæg skete og sattes i værk, har fået kongens befaling til at udlægge godt gods i stedet for det øde og forarmede, han tilforn har udlagt, skal han udførligt erklære, hvorfor han ikke har efterkommet kongens befaling til at udlægge andet gods i stedet for det, som er slet øde, ikke er at finde og årlig afslag bekommer, hvilken erklæring han skal indskikke i Kanc. JT, 12, 391. K. 25. okt. (Kbh.) Brev om borgelejepenge. Kongen har forordnet, at købstæderne skal give borgelejepenge efter følgende fortegnelse: [i det følgende angiver de tre tal efter hvert bynavn henholdsvis antal personer, kur.dl. og sk.]: Jyll.: Ribe 42 529 16. - Ålborg 52 655 16. - Randers 29 365 32. - Vejle 14 176 32. - Grenå 8 100/2 24. - Ebeltoft 10 126 0. - Århus 33 4151/2 24. Kolding 24 302 32. - Lemvig 12 151 16. - Horsens 18 2261/2 24. Varde 10 126 0. - Thisted 10 126 0. - Ringkøbing 10 126 0.

— - Skive 8 100'/2 24. - Hobro 6 751/2 8. - Sæby 11 1381/2 8. - Holstebro 7 88 16. Hjørring 9 113 32. - Viborg 26 3271/2 8. - Skagen 4 50 32. - Fyn: Odense 36 4531/2 8. - Nyborg 16 2011/28. - Kerteminde 16 2011/2 8. - Fåborg 8 100'/2 24. - Bogense 8 100'/2 24. - Rudkøbing 10 126 0. - Middelfart 11 1381/2 8. - Svendborg 19 239 32. - Assens 10 126 0.- Sjæll: Næstved 18 226'/2 24. - Heddinge 7 88 16. - Skælskør 10 126 0.

—

— Stege 7 88 16. - Ringsted 4 50 32. - Kalundborg 16 2012 8. - Holbæk 16 2011/2 8. - Slangerup 9 113 32. - Præstø 6 751/2 8. - Køge 24 302 32. - Vordingborg 788 16. - Nykøbing 9 113 32. – Slagelse 15 189 0. - Helsingør 20 252 0. – Roskilde 6 751/2 8. - Korsør 4 50 32. - Hillerød 1 12/28. Loll. og Falster. Nakskov 28 3521/2 24. - Nysted 9 113 32. - Stubbekøbing 10 126 0. – Sakskøbing 6 75'/2 8. - Maribo 14 176 32. - Skåne. Malmø 30 378 0.- Lund 14 176 32. - Landskrone 15 189 0.- Helsingborg 8 100'/2 24. - Skanør 5 63 0. - Falsterbo 5 63 0. - Ysted 28 3521/2 24. - Simmershavn 8 100/2 24. - Rønneby 12 151 16.

— Summarum beløber forskrevne købstæders borgelejepenge tilsammen 10.823 kur. dl. 32 sk. Derimod er efterfølgende købstæder forskånet: Holstebro er afbrændt 88 kur.dl. 16 sk. - Grenå 3 års forskånsel 100/2 kur.dl. 24 sk. - Malmø 378 kur.dl. - Landskrone 189 kur.dl. I alt 756 kur.dl. Lignet, da tilkommer købstæderne at udgive dette år 10.067 kur.dl. 32 sk. Gør 8.3891/2 rd. Under Baltzer Sehmands hånd af Klædekammeret den 13. okt. 1651. Borgmestre og råd i købstæderne befales at gøre den anordning, at borgelejepenge fra 1. nov. førstkommende og til påskeaften næstefter, som indfalder 22. april 1652, skal udgives med 9 sk. på hver person om dagen og nu straks med nærværende bud fremskikkes i god gangbar mønt. Dog skal borgmestre og råd og menige borgerskab hvert sted nyde de benådninger og afslag, som tilforn er forundt dem. SjR, 23, 160. 25. okt. (Kbh.) Lensmændene fik brev med nærværende brevvisere, der er affærdiget til Fyn og Nørrejyll. til købstæderne for at indfordre borgelejepenge. De skal tilholde borgerskabet i købstæderne i deres len, at de uden al forsømmelse erlægger pengene efter den takst, der er gjort, og medgive brevviserne et bevis, så det kan vides, hvis forsømmelse det er, om pengene ikke fremkommer i rette tid. De skal også på egen bekostnig forskaffe budene fri vogn til den næste købstad, fri færger over færgestederne og frit underhold til mad og øl. SjR, 23, 162. 25. okt. (Kbh.) Skøde til Marcus Clausen barkmøller på en plads til en møllebænk på det gamle nørre bolværk, dog med sådan kondition, at han sætter møllen derpå, og at møllebænken intetsteds rører ved volden, ikke heller bruger af den jord, der er i bolværket foruden møllebænken og fri vej til møllen og kongens vej over volden til haven uden hinder, så at alt kan være uden fortifikationens skade og alt på hans egen bekostning, hvilken mølleplads [slutning som skøde 18. marts, SjR, 23, 35]. SjR, 23, 158. (Tr.: KD, III, 378). K. 25. okt. (Kbh.) Befaling til proviantskriveren ved Kbh.s Slot at lade Niels Ebbesen efter ansøgning få korn og proviant for 210 kur. rd., som han tilkommer i sin besoldning, og det de 2 næstfølgende år. SjR, 23, 159. 25. okt. (Kbh.) Engelke, enke efter Peder Rasmussen, har berettet, at Anders Christensen af borgmestre og råd i Kbh. er tilkendt at stille hende nøjagtig borgen el. og borge for sig selv for det, han efter gældsbreve befandtes at være hende skyldig, da der intet udlæg kunne bekommes i hans bo. Han har derefter holdt sig til side og for at opholde sagen erhvervet sig en stævning til tilkommende herredag. Hun begærer, at det må tillades hende at lade ham anholde, hvor hun kan antræffe ham, indtil han stiller hende nøjagtig kaution for det, han kan tilkendes på herredagen. Da AC er uvederhæftig, bevilger kongen hende dette. SjR, 23, 159. 25. okt. (Kbh.) Ordre til borgmester Jacob Madsen om med forderligste på Rtk. at udlevere sine afregninger for det, han har leveret, med rigtig dag og dato og rigtighed på, hvad der er blevet betalt ham og efter hvis ordre. SjT, 32, 201. (Tr.: KD, V, 346). K. Ligesådan ordre udgik til Henrik Ridemand. Christoffer Sunde skal straksen på Rtk. indlevere sine regnskaber, som skal restere for anno 1643. Lige ordre udgik til dæleskriver Niels Olufsen at indlevere sine regnskaber fra anno 1647. 25. okt. (Kbh.) Hans Dibolt fik brev om at lade Christian Wincher, borger i Kbh., på hans ansøgning være en stor hjort følgagtig. Han har erlagt betalingen i Kongens eget Kammer. HD skal lade den skyde på de steder, hvor det kan være til mindst skade for vildtbanen. SjT, 32, 201. 26. okt. (Kbh.) Ms. til hr. Axel Urup og Henning Quitzow om, at der skulle findes andre fauter ved fæstningen Glückstadt, efter at de har bekommet kongens kommission med Key von Ahlefeldt om opmåling og besigtigelse af denne fortifikation, nemlig 1. at den gamle bro over rhinen til det nye værk skulle være for smal, og selv om tømmermændene var tilsagt 1.200 rd. derfor, skal dog det gamle tømmer være brugt dertil. 2. At den nye port skulle have haft et fundament og derfor påny var indfaldet. 3. At pæleværket ved havnen allerede somme steder skal være krumt, fordi tømmeret var for svagt, og giver sig ud og ind, og andre steder gjort af nyt. 4. At graven ikkun skal være 4 el. 5 fod dyb, og jorden er sunket deri, og er ikke ret udført, men er blevet liggende deri. 5. At den lille sluse, som for et år siden blev nyanlagt ved statholderens hus, forneden skal være brøstfældig, fordi tømmeret, som blev brugt dertil, var for svagt, og uanset den siden skal være forbedret med faskiner, skal det dog ingen bestand kunne have imod floden. 6. Skal vandet på redthøffuel[?] i den nye grav være blevet stående til at gøre den dyb, hvorved værket dog tilføjes stor skade. 7. At det lidet værk ved Størdiget, som generalingeniør Perceval forgangen år havde betinget for 450 rd. og påtaget sig at forfærdige, igen i nærværende år skal være opgjort ved ny bekostning. 8. At den ny ravelin ved Krempeport nu igen skal demoleres, og en anden meget videre udlægges, uanset den blev repareret i forgangen år. 9. Hvor det tømmer, som er købt til værket og uden tvivl er betalt af kommissarius og ført til regnskab, er blevet af, efterdi bygningskriveren, som ellers burde [vide] herom, intet er tilkendegivet, så vel som og hvad der er blevet af de skønne egepæle, som blev optaget på redthøffuel, efterdi de ikke er blevet ført til regnskab, el. også om de endnu [er] i beholdning? Efterdi kongen vil have nødvendig inkvisition og efterretning om disse poster, såvel som de forrige, skal de tillige med Key von Ahlefeldt, som har fået særlig befaling om dette, erkyndige sig med flid og siden tilstille udførlig relation såvel som om de forrige. SjT, 32, 202. K. 26. okt. (Kbh.) Otte Thott fik brev om, at det tillades, at der i Malmø må være 24 håndkværne til grynmalen, idet borgmestre og råd har andraget, at en del fattige i byen intet har at nære sig ved, hvis alle håndkværne efter forordningen skal afskaffes. De begærer derfor, at der i byen må være et vist antal sådanne. OT skal tilholde borgmestre og råd at have god indseende dermed, så der ikke sker underslæb. (Efter hr. kanslers befaling). SkT, 8, 199. Indl. 2. okt. 27. okt. (Kbh.) Hr. Christoffer Urne fik brev om, at en del af kronens bønder i Dragsholm len har begæret, at de på grund af misvækst i nærværende år må få afslag på deres landgilde. Da kongen af hans erklæring erfarer, at deres angivende er sandfærdigt, at de behøver den højligen, er kongen tilfreds, at følgende bønder i hans len må forskånes for nævnte landgilde: Gudmindrup: Niels Troelsen 1 pd. 1 td. byg; Hans Olsen 11/2 pd. [byg? - ligesom for de følgende, ligeledes ikke betegnede mål]; Laurids Andersen 1 pd.; Søren Aagesen 1 pd. 1 td.; Peder Ibsen 1 pd.; Mikkel Mikkelsen 1 pd.; Peder Lauridsen 3 td.; Mads Lauridsen 3 td.; Søren Madsen 1/2 pd.; Jens Mikkelsen 1 pd.; Anders Lauridsen 1 pd. 1 td.; Jon Mikkelsen 1 pd.; Jørgen Olufsen 1 pd.; Peder Lauridsen Skrædder 1 pd. 1 td. Yderby: Mikkel Lauridsen og Rasmus Mikkelsen begge 1 pd. 2 td.; Mads Lauridsen 2 pd.; Rasmus Pedersen 1/2 pd.; Mads Rasmussen 1 pd. 1 td.; Anders Olufsen 3 td.; Niels Lauridsen 1 pd. 1 td.; u[nge] Mikkel Lauridsen 11/2 pd.; Anders Lauridsen og Henrik Olsen 1 pd. 1 td.; Jens Lauridsen 2 td.; Mikkel Olufsen 6 td.; Anders Lauridsen ved ledet 3 td.; Anders Nielsen 3 td.; Niels Andersen 3 td.; Laurids Jensen 1 pd. 1 td.; Anders Jensen 1 pd. 1 td.; Anders Sørensen 1 pd. 2 td.; Niels Andersen op i gaden 3 td.; Laurids Andersen af 3 gde 2 pd.; Anders Lauridsen op i gaden 1 pd.; Mikkel Olsen 2 td. Veddinge: Poul Nielsen 2 pd. 1 td. byg; Niels Lauridsen 2 pd. 1 td.; Christen Pedersen 2 pd. 1 td.; Rasmus Pedersen 1/2 pd.; Truid Andersen 3 td.; Laurids Olufsen 3 pd.; Niels Rasmussen 2 pd. 1 td.; Laurids Pedersen 1/2 pd. 11/2 td.; Jens Kirkebonde 11/2 pd.; Simen Nielsen 1 pd. 1 td., af den øde gd. 11/2 pd.; Hans Pedersen 21/2 pd.; Niels Nielsen 1 pd. 1/2 td.; Laurids Nielsen 3 td.; Anders Enevoldsen 3 td.; Enevold Andersen 3 td., hvilket skal blive ham godtgjort på Rtk. (Efter Otte Krags ordre). SjT, 32, 203. K. 27. okt. (Kbh.) Preben Banner fik brev om, at Peder Brockenhuus har anholdt om samtykke til at mageskifte sig til noget jord fra en af kronens bønder i Gestelev s., som Preben B er forlenet med. Af hans erklæring erfarer kongen, at det kan ske uden skade for bonden, når Peder B giver bonden lige så godt vederlag, og kongen er tilfreds, at Preben B efter sigelse af uvildige mænd, som skal måle og rebe jorden, gør magesk. til ende, idet han tager i agt, at bonden på kronens vegne ikke må ske uret. FT, 7, 103. K. (Efter hr. kanslers befaling). Indl. 8. aug. 28. okt. (Kbh.) Arent von der Kuhla fik brev om, at en studiosus Peder Christensen, som er anholdt i slutteriet for et slagsmål i Helsingør, klageligen har anholdt, at han imod en landstingsdom endnu holdes fængslet, uanset han efter kongens tilforn udsendte ms. til AK har tilbudt kaution, hvilket borgmestre og råd ikke har eragtet så nøje, at de har været fornøjet dermed. Han skal tilholde borgmestre og råd der i byen, at de løslader PC af hans fængsel i slutteriet, når han stiller dem sådan nøjagtig kaution, nemlig at hans forløvningsmænd forsikrer dem på alt, hvad han efter dommen kan tilkendes at have forbrudt ved hans slagsmål, eftersom han ikke kan forsikre dem om noget vist, førend der er gået endelig dom. SjT, 32, 204. Indl. 8. sept. 28. okt. (Kbh.) Hans Dibolt fik brev om at lade Jørgen Rosenkrantz til Kjeldgård være en stor hind og en dåhind og afd. Casper Markdanners arvinger til hans begravelse 2 store dyr følgagtig uden betaling på deres ansøgning. Han skal lade dem skyde på de steder, hvor det kan være vildtbanen mindst til skade, og det enten i Skåne el. andetsteds vidt herfra, at vildtet heromkring desbedre kan konserveres. SjT, 32, 204. 28. okt. (Kbh.) Rådet i Skåne fik brev om af adelen i landsdelen at fornemme, hvad den vil give til Helsingborgs fæstning og fortifikation, eftersom nævnte fæstning er magtpåliggende for Skåne, og siden tilskikke udførlig erklæring. SkT, 8, 200. Indl. 24. okt. (Tr.: Rise Hansen: Aktst. og Opl. t. RR.s og St.mødernes Hist., II, 237). 28. okt. (Kbh.) Mange ugedagstjenere under Odenses hospital har andraget og med tingsvidner bekræftet, at kongens far og farfars far ved breve dat. 1639' og onsdagen efter Skt. Lukas evangelistens dag 1543 har tilladt de fattige, såre og syge i hospitalet at nyde hals- og håndsret over deres egne tjenere og forbudt alle, især kongens fogeder, embedsmænd o.a., at forurette dem. De har efter samme benådninger indtil nu været forskånet for soldaterhold og begærer, at de herefter må være forskånet for samme, og kongen bevilger dette for hospitalets ugedagstjenere. FR, 6, 146. Indl. 21. okt. 1) Se KB, 1639, 751, dat. 8. maj. 28. okt. (Kbh.) Stiftslensmændene i Jyll. m.fl. fik befaling til at levere omslagsforvalteren penge. Kongen har forleden år befalet lensmændene i Ribe stift såvel som Ribe Kapitel i 3 næstpåfølgende åringer til stiftslensmanden at erlægge den 3. part af deres indkomst efter jordebogens formelding og renteritaksten. Stiftslensmændene skal annamme denne 3. part af deres indkomst i nærværende år, når de vil overlevere det og kvittere dem derfor. Når de har annammet det, skal de inden nytårsdag fremsende det altsammen til omslagsforvalteren i Kolding, når han rejser derigennem, hvor de skal gives nøjagtig bevis derpå, hvilke kvittanser skal gælde for fulde, og fremlagt på Rtk. udstedes kongens forsikring derfor. JT, 12, 392. K. Ligesådant brev fik Erik Juel om lensmændene i Ålborg stift, samt Otte Krag, Iver Krabbe og Philip Bornemann, hr. Frands Pogwisch at annamme af Viborg stifts lensmænd og kapitel, hr. Iver Vind om lensmændene i Fyn samt hr. Christoffer Urne og Henning Pogwisch at levere til omslagsforvalteren i Odense. Nok til Otte Thott at annamme den 3. part af Lunde Kapitel, og det til omslagsforvalteren her i Kbh. at fremsende. Nok til hr. Niels Trolle af Roskilde Kapitel at annamme og til omslagsforvalteren til Kbh. at fremskikke. NB. Erik Rosenkrantz' brev blev begyndt med, at kongen forleden år befalede lensmændene i Århus stift såvel som Århus Kapitel til Mogens Høg at levere den 3. part af deres indkomst at erlægge efter jordebogens formelding og renteritaksten. Eftersom der ingen stiftslensmand forefandtes der på stedet, da skal ER i nærværende år annamme denne 3. part af lensmændenes indkomst såvel som kapitlets, når de vil etc. 28. okt. (Kbh.) Hr. Mogens Sehested fik brev om, at kongen har erfaret, at Poul von Støffken, som var forundt østersfangsten ved Rømø og List, såvidt den tilkommer kronen, har dræbt og ihjelslået en mand, og at Anders Thomsen i Ballum begærer østersfangsten i forpagtning. MS skal på kongens vegne handle med AT om, hvad han i en vis årrække vil give årligt derfor, og hvor mange østers han derforuden årligt deraf vil levere kongens hofholdning. Til bedre efterretning tilskikkes MS en kopi af PSs bevilling. Han skal indskikke sin forretning i Kanc. JT, 12, 393. K. 29. okt. (Kbh.) Rentemestrene, Otte Krag og Henrik Willumsen, fik brev om, at Albert Baltzer Berns og hans medkonsorter for nogle år siden har oprettet en kontrakt med kongens far om en del salt i Spanien, således som hosføjede kontrakt udviser. De skal med flid gennemse den, fordi ABB og hans medkonsorter har hidskikket en vidtløftig deduktion over den skade, som han formener at være tilføjet ved, at kontrakten ikke er holdt o.a. tilfælde. De skal høre Leonhard Marselis, som er interesseret deri og nu er til stede i Kbh., og siden gøre udførlig beretning om, hvorledes kontrakten er efterkommet på alle sider, hvor meget salt der er afhentet, hvad der er betalt kongen derfor, og hvad han endnu tilkommer, såvel som hvad skade ABB med medkonsorter kan være tilføjet, som de billigt kan fordre erstatning for. Herom kan HV, som er bedst bekendt dermed, gøre fornøden underretning til kommissionens bedre fyldestgørelse. SjT, 32, 205. K. Indl., jfr. 10. okt., SjT, 32, 194. 1) Ses ikke i KB, 1641-42. 29. okt. (Kbh.) Forleningsbrev til hr. Mogens Sehested på Riberhus og Møgeltønder len fra Philippi Jacobi 1651. Genant: 600 kurantdl., 8 læster rug, beregnet 30 smaltd. i læsten, 10 læster byg, 36 smalle td. i læsten, 12 læster havre, 48 smalle td. i læsten, 12 td. smør, 250 brændsvin, 60 får, 60 lam, 10 gæs, 1.000 tørre hvilling, 1.000 tørre flynder, og hvad den årlige indkomst af de to len over denne genant kan andrage, skal komme kronen til godt regnskab til bedste. (Skbl. 2 (for Riberhus, for Møgeltønder skal han gøre rede og regnskab for avlen, tilfødningen og al anden fordel), 3, 4 (1/10 af det uvisse), 7 (bekostningen på Møgeltønder Slot dog til billighed føres kronen til regnskab), 8, 9, 10 (12 geruste heste), 11, 12, 13, 14, 16, 17, 18, 19, 20). JR, 11, 534. 1) Der henvises til skabelon for forleningsbreve, s. 9-12. 29. okt. (Kbh.) Peder Reedtz fik brev om, at kongen vil forlene ham med Lundenæs len, som han skal annamme til førstkommende Philippi Jacobi. JT, 12, 393. K. (Efter hr. kanslers ordre). 30. okt. (Kbh.) Hr. Hans Lindenov fik brev om, at kronens bønder i hans len begærer, at det må bevilges dem at give byg i stedet for deres ruglandgilde, fordi de i nærværende år helt ringe el. slet intet har bekommet deraf. Da kongen af hans erklæring erfarer, at de højligen behøver det, såfremt de ikke skal geråde i armod, fordi en del ringe rug er sået forleden år, og en del på grund af misvækst har bekommet lidet igen af det, de har sået, er kongen tilfreds, at de fattige, som på grund af misvækst ikke kan afstedkomme deres ruglandgilde, i stedet må give byg, nemlig 1 pd. byg i stedet for 1 pd. rug, dog at have vel i agt, at ingen, som kan afstedkomme rug, forskånes derfor. Det skal blive ham godtgjort. SjT, 32, 205. K. Orig. i Kalundborg lensrgsk., RA. Indl. 6. sept., 10. og 16. okt. 30. okt. (Kbh.) Hr. Wentzel Rothkirck fik brev om på ansøgning af Hans Christoffer Claudi at være ham en af de unge heste på Antvorskov Slot følgagtig. SjT, 32, 206. 1. nov. (Kbh.) Otte Pogwisch fik brev om, at kongen har antaget Jacob Adolf maler, boende i Hillerød, til at holde og renovere de stykker, som findes på slottene Kronborg, Frederiksborg og Kbh., og har tilsagt ham i årlig løn derfor 100 rd., som skal betales ham på Rtk. Han begærer nu, at de 100 rd. må betales ham af Frederiksborg Slots indkomst. Kongen er tilfreds dermed. OP skal årligt lade ham få de 100 rd. af lenets indkomst i korn el. andre varer anslået efter landkøb. Det skal blive ham godtgjort. SjT, 32, 206 [indført to gange efter hinanden]. K. Orig. i Frederiksborg lensark., LAK. 2. nov. (Kbh.) Bestalling for Jacob Adolf maler, boende i Hillerød, at have opsyn med skilderierne på slottene Frederiksborg, Kronborg og Kbh. Han skal årligt renovere og vedligeholde dem og for sin umage til årlig pension have 100 rd., som skal gives ham af lensmanden på Frederiksborg Slot af lenets indkomst i korn el. andre varer efter landkøb, så og om måneden til kostpenge 4 rd. og en sædvanlig hofklædning, hvilket skal begynde fra brevets dato. SjR, 23, 163. 2. nov. (Kbh.) Hans Dibolt fik brev om, at kongen har bevilget Niels Trolle til Troldholm på hans ansøgning 2 rådyr ifølge ordre tilskikket adressaten, dat. Kbh. 25. okt. NT begærer nu, at han i stedet må bekomme 2 dådyr. Han skal på hans ansøgning lade ham bekomme 2 dådyr uden betaling og lade dem skyde, hvor det kan være vildtbanen mindst til skade. Han skal igen levere den forrige tilskikkede ordre i Kanc. SjT, 32, 207. 2. nov. (Kbh.) Otte Pogwisch fik brev om snarest at lade Jacob Adolf Maler på hans ansøgning bekomme 20 læs brændeved på de steder, hvor det kan være skoven til mindst skade. JAM skal selv siden lade det affordre og hjembringe. SjT, 32, 207. K. Orig. i Frederiksborg lensark., LAK. 2. nov. (Kbh.) Rentemestrene fik brev om, at kongen har antaget Jacob Adolf Maler, boende i Hillerød, til at vedligeholde de malede stykker, som findes på slottene Kronborg, Frederiksborg og Kbh., og har årligt derfor tilsagt ham 100 rd., som skal betales ham af Rtk. Han begærer nu, at han må få de 100 rd. af Frederiksborg Slots indkomst anslået efter landkøb, hvilket kongen har bevilget ham og meddelt ham ny bestalling. Da hans forrige bestalling skal kasseres, skal de gøre rigtig afregning med ham om, hvad han derefter til dette brevs dato kan tilkomme på Rtk., hvorefter hans forrige bestalling skal indleveres i Kanc., at den kan blive kasseret, førend den anden tilstilles ham. SjT, 32, 207. K. Orig. i DKanc. B 179g. 4. nov. (Kbh.) Skøde til Hans Ribolt, kongens bestalter herold, indvåner i Kbh., på en plads udvist og afmålt inden for fæstningen i den gamle østervold ved møllebænken, nemlig i den Ny Kongensgade 42 al. bred, på den ene side næst ved Oluf Steenwinkels udviste byggeplads 69 al. lang, på den anden side imod Anne, enke efter Bent Hvinger, også 69 al. lang, endelig på den bageste ende 42 al., hvilken byggeplads [slutning som skøde 18. marts, SjR, 23, 36]. SjR, 23, 163. (Tr.: KD, III, 378). K. 4. nov. (Kbh.) Hr. Wentzel Rothkirck fik brev om på hans ansøgning at lade Peder Reedtz være en hest følgagtig af dem, som nu findes på Antvorskov Slot. SjT, 32, 208. 4. nov. (Kbh.) Hr. Frederik Reedtz fik brev om af hosføjede supplikation at se, hvad borgmestre og råd i Stege klageligen andrager. Han skal med flid erkyndige sig om sagens beskaffenhed, høre borgmestre og råd herom og siden indskikke sin beretning i Kanc. SjT, 32, 208. Indl. 21. og 24. febr. og 2. marts 1652. 4. nov. (Kbh.) Otte Pogwisch fik brev om, at kongen har erfaret, at Ingvar Christoffersen af Lavø er tildømt at straffes i jern på Bremerholm et års tid for 12 planker, som han har taget af kongens dyrehave og derforuden at miste sin boslod, hvis ikke kongen vil benåde ham. Kongen vil, at han skal eftergives sin boslod og alene straffes i jern på Bremerholm. SjT, 32, 208. Orig. i Frederiksborg lensark., LAK. 4. nov. (Kbh.) Peder Sørensen i Hjørring fik efter begæring bevilling til at indlade sig i ægteskab med Kirsten Madsdatter, som er beslægtet og 4. led med hans afd. hustru Voldborg Sørensdatter, dog må de bevisliggøre, at de ikke er hinanden nærmere pårørende. JR, 11, 12. 538.1. 6. nov. (Kbh.) Revers givet adelen i Skåne, hvorved kongen lover for sig selv og efterkommere, at adelens bevilling til at underholde soldater og at lade dem udskrive og møde til mønstring m.m. ikke skal komme dem el. deres efterkommere til nogen præjudice el. svækkelse i deres privilegier, men optages som en velvillig affektion imod kongen i denne besværlige tid. SkR, 6, 246. (Tr.: Rise Hansen: Aktst. og Opl. t. RR.S og St.mødernes Hist., II, 237-38. Udt.: CCD, VI, 76). 1) Brevet står ml. breve dat. 7. nov. 6. nov. (Kbh.) Kapitlet i Lund fik brev om at holde Christoffer Valkendorf, der er forlenet med et gejstligt beneficium i kapitlet, som residerende og tilstede ham at nyde privilegier som andre residerende kanniker, så længe han årligt selv tilbyder at deltage i de forordnede tamperdage. SkT, 8, 200. 6. nov. (Kbh.) Borgmestrene i Odense fik brev, idet kongen af deres angivende erfarer, at tre af Odense bys vægtere om nattetide har ihjelslået en borgersøn i faderens dør, hvorfor en af dem, Rasmus Hansen, ved sandemænd er blevet kæret for banemand og henrettet, mens de andre to, Anders Jørgensen og Jørgen Hansen, er dømt åråd. Da det af deres erklæring fremgår, at sagvolderen er tilfreds med banemandens død og ikke stræber de to efter livet, men begærer, at de må blive benådet, er kongen tilfreds, at de to denne gang må blive benådet, dog skal de rømme landet. (Efter kanslerens ordre). FT, 7, 104. 7. nov. (Kbh.) Bevilling efter ansøgning til Niels Eriksen, løjtnant over et kompagni til fods, i Dragsholm len, til fri for ægt og arbejde og for den halve landgilde at nyde den gd., han har antaget smst., fordi han har antaget den fast øde og er forårsaget at gøre temmelig bekostning på den. SjR, 23, 164. 7. nov. (Kbh.) Å.b. om, at ridderskabet i Skåne af deres gods har bevilget underhold af en del soldater til fods, som de vil lade udskrive af deres tyende, således at hver adelsmand nu fra Martini selv vil begynde at udskrive soldater på sit gods og siden på tre års tid af hver gerust hest efter gammel rostjeneste holde to soldater til fods, lade dem møde på mønstring og selv som tilforn på deres bønders bekostning forskaffe dem gewehr, nemlig musket og sidegewehr. De vil lade dem ligge i fæstningerne, når behov gøres, og lade dem eksercere der el. i lenet. Kongen har bevilget, at de, der således bliver udskrevet, imidlertid ikke uden herskabets vilje må begive sig af den stavn, de udskrives på. Sker det, skal stavnen, hvor vedkommende findes, overlevere den undvegne, så han kan sættes til rette, ved hægtelse el. på anden måde, indtil han sig retter. SkR, 6, 245. (Tr.: CCD, VI, 75). 7. nov. (Kbh.) Revers givet adelen i Skåne vedrørende dens bevilling af underhold af en del soldater til fods. [Teksten svarer til å.b. af samme dato, men har i stedet for kongens bevilling, at bønderne ikke uden herskabets vilje må begive sig af deres stavn, følgende:] Kongen forpligter sig og sine efterkommere til, at ridderskabets godvillige soldaterudskrivelse ikke skal komme dem el. deres efterkommere til præjudice el. svækkelse af deres privilegier i nogen måde, men optager det som en velvillig affektion, som de har bevist ham som tro undersåtter i denne besværlige tid, og hvortil de ikke har været obligeret. SKR, 6, 245. 8. nov. (Kbh.) Bestalling for Morten Tanke, der for den tjeneste, han allerede har gjort og herefter troligen skal gøre, forundes en årlig besolding på 500 rd., som fra brevets dato skal leveres ham af tolden i Christiania til 2 terminer, nemlig 1. maj og Skt. Mortens dag. Han skal tro lade sig finde i kongens tjeneste, søge hans og rigernes gavn og hindre skade. SjR, 23, 164. 8. nov. (Kbh.) Rigsrådet fik brev om at rette deres lejlighed efter at møde i Kbh. til 1. dec., hvor de skal blive videre forstændiget om kongens vilje. SjT, 32, 208. K. 8. nov. (Kbh.) Borgmestre og råd i Kbh. fik brev om, at mag. Jens Dolmer klager over, at Nicolaus Poulsen, rigens skriver i Norge, af adressaterne skal være tilkendt at betale ham 300 rd. el. sætte ham borgen derfor, hvorimod NP har forhvervet kongens stævning til næste herredag til ophold i sagen. Han begærer, at NP må tilholdes til sagens uddrag at deponere disse penge el. og stille nøjagtig borgen, efterdi han er til sinds at begive sig herfra med det første. De skal tilholde NP, at han stiller nøjagtig kaution til sagens uddrag el. også deponerer så mange penge i retten, som det kan andrage. SjT, 32, 209. Indl. 15. okt. 8. nov. (Kbh.) Bevilling. Hr. Jacob Hansen Kiøning i Horslunde, der for kort tid siden af våde har begået drab på Mads Torf og derfor ikke selv kan betjene sit kald for alteret el. på prædikestolen, fik af kongelig nåde bevilget, at han må lade kaldet betjene af en kapellan, som han selv skal lønne, og siden selv nyde resten af dets indkomst. SmR, 7, 38. 8. nov. (Kbh.) Jørgen Seefeld fik ved brev tilsendt nogle missiver til rigsrådet i Nørrejyll., som han ufortøvet med visse bud skal tilskikke dem. JT, 12, 394. K. 9. nov. (Kbh.) Otte Krag fik brev om straks at lade åbne toldkisterne i sit len i Lemvig, Ringkøbing og Holstebro, og udtage den told og accise, der tilhører kronen, og sende den til Ribe og der tilstille Mogens Sehested, og tage hans bevis. Kongen har befalet MS, hvorledes der videre skal forholdes dermed, dog skal han tage 5 af hvert 100 af disse penge og tilstille provinsialtolderen og acciseforvalterne el. deres fuldm., eftersom de er tillagt dem for deres bestilling og løn. JT, 12, 394. K. Ligesådant brev fik Gunde Rosenkrantz at åbne toldkisten i Grenå og Ebeltoft, og Henrik Thott at åbne toldkisten i Randers og tilskikke Erik Rosenkrantz, samt Erik Juel at åbne toldkisten i hans len og levere pengene til tolderen i Nyborg. 10. nov. (Kbh.) Bestalling for Arent Henrichsen som altist i kongens kapel. Han har lovet at være kongen og hans riger tro, søge hans hans og rigernes gavn og hindre skade og ellers i alle måder lade sig finde flittig i sin bestilling, og kongen tilsiger ham i årlig besoldning 200 rd., hvilket skal begynde fra Michaelis dag sidstforleden. Rentemestrene skal lade ham give denne besoldning. SjR, 23, 165. Indl. 19. okt. 10. nov. (Kbh.) Fundats, hvorved dr. Thomas Finkes gejstlige gods lægges under Sorø Akademi, når han dør. Kongen har erfaret, at den sædvanlige indkomst til det kgl. og adelige akademi i Sorø ikke strækker til professorernes og eksercitiemestrenes besoldning. For at stedet ikke skal komme til agters og intet efterlades, hvorved den adelige ungdoms bedste kan forfremmes, har kongen bevilget, at det gejstlige gods, som er tillagt TF, kaldet Sacellum beatæ virginis og portio Knudstrup in decimis, efter hans død må lægges til besoldning for nævnte. Dog skal årligt deraf gives 30 rd. til en hører i Roskilde skole. SjR, 23, 166. 10. nov. (Kbh.) Hr. Axel Urup fik brev om, at den saksiske gesandt er på rejse herfra og til Nykøbing Slot. Adressaten skal lade de herremænd, som er tilforordnet at ledsage ham, være det følgagtig, som de begærer til hans og medhavende suites traktement og underhold, hvorfor de skal kvittere adressaten, og det skal blive denne godtgjort. SjT, 32, 213. Ligesådant brev fik Christen Skeel og hr. Frederik Reedtz. 1) Står efter brev 15. nov. 10. nov. (Kbh.) Lensmændene i Fyn fik brev om at skikke toldpenge til Nyborg. Hr. Mogens Kaas fik brev om straks at lade toldkisterne i sit len åbne og tage den told og accise, der findes i dem og tilhører kronen, og tilstille tolderen i Nyborg og få kvittering, da han har fået befaling til at føre pengene videre og levere dem på tilbørlige steder. FT, 7, 104. K. Ligesådanne breve fik Tyge Below, hr. Jørgen Brahe, hr. Henning Valkendorf. 11. nov. (Kbh.) Henrik Müller fik brev om, at kongen har befalet lensmændene i Fyn og Erik Juel til Hundsbæk, hr. Mogens Sehested til Holmegård, Henrik Thott, Gunde Rosenkrantz, Erik Rosenkrantz til Rosenholm og Otte Krag til Voldbjerg, øverstesekretær og befalingsmænd over Ålborg, Dronningborg, Kalø, Riberhus, Havreballegård og Bøvling len, at de skal åbne toldkisterne i deres len og udtage den told og accise, som tilhører kronen, og tilskikke tolderen i Viborg, som er befalet at hidføre pengene. Dog skal 5 af hvert 100 aftages og tilstilles provinsialtold- og acciseforvalterne el. deres fuldm., eftersom de er tillagt dem til deres løn. Dette til efterretning. SjT, 32, 209. K. 11. nov. (Kbh.) Hr. Wentzel Rothkirck fik brev om, at Albrekt Skomager i Roskilde klageligen andrager, at en hollænder ved navn Eggert Jansen skylder ham 133 rd. For dem har denne gjort ham assignation til Henrik Jacobsen, apoteker i Kbh., hvor han dog ingen betaling el. penge har bekommet, eftersom HJ beretter, at han ingen af EJs penge har hos sig. AS begærer, at han må lade EJ arrestere i Korsør, hvor han nu er, indtil han kontenterer ham. VR skal tilholde byfogeden dér, at han på ansøgning af AS arresterer EJ, indtil han kontenterer AS. SjT, 32, 210. Indl. 7. nov. 1) Står efter brev 12. nov. 11. nov. (Kbh.) Tyge Below fik brev om straks at åbne toldkisten i sit len og udtage den told og accise, der tilhører kronen og findes deri og tilskikke tolderen i Nyborg og få kvittering, da denne er befalet at hidføre pengene, når han har fået dem, og levere dem på tilbørlige steder. Dog skal han tage 5 af hvert 100 told- og accisepenge og tilstille provinsialtold- og acciseforvalterne el. deres fuldm., eftersom de er tillagt dem for deres bestilling og løn. FT, 7, 104. Ligesådant brev fik hr. Jørgen Brahe. 11. nov. (Kbh.) Jacob Lerche fik brev om, at kongen har befalet lensmændene i Fyn, Erik Juel, hr. Mogens Sehested, Henrik Thott, Gunde Rosenkrantz, Erik Rosenkrantz og Otte Krag, at de med det forderligste skal åbne toldkisterne i deres len og udtage den told og accise, som tilhører kronen og findes deri og tilskikke ham den. Han skal modtage pengene af dem og kvittere tilbørligt for dem og selv siden hidføre pengene og levere dem på Rtk., hvor han vil få kvittering. FT, 7, 104. K. 11. nov. (Kbh.) Hr. Mogens Kaas fik brev om straks at åbne toldkisten i sit len og udtage den told og accise, som tilhører kronen og findes deri og tilskikke tolderen i Nyborg den og få kvittering, da denne er befalet, når han har modtaget pengene, at hidføre dem og levere dem på tilbørlige steder, dog skal han hvert sted tage 5 ud af hvert 100 told- og accisepenge og tilstille provinsialtold- og acciseforvalterne el. deres fuldm., da de er tillagt dem for deres bestilling og løn. FT, 7, 105. K. 11. nov. (Kbh.) Hr. Henning Valkendorf [fik et helt tilsvarende brev]. FT, 7, 105. K. Orig. i Odensegård lensark., LAO. 11. nov. (Kbh.) Hr. Mogens Sehested m.fl. fik brev om, at kongen har befalet Otte Krag, at han skal tilskikke ham kronens told og accise, som er indkommet i Lemvig, Ringkøbing og Holstebro, og tage hans bevis. Han skal siden henskikke den sammen med kronens told og accise fra Ribe og Varde til tolderen i Nyborg, som er befalet at kvittere og siden at videreskikke den, hvorfor han også straks skal åbne toldkisten i Ribe og Varde og snarest muligt til Nyborg fremskikke pengene sammen med det, der bliver ham tilskikket fra Bøvling len. Dog skal han afdrage 5 af hver 100 told- og accisepenge, og tilstille provinsialtold - og acciseforvalterne el. deres fuldm., eftersom de er tillagt dem for deres bestilling og løn. JT, 12, 394. K. Ligesådant brev fik Erik Rosenkrantz at annamme af Henrik Thott og Gunde Rosenkrantz den told og accise, der findes i Randers, Grenå og Ebeltoft, såvel som i Århus toldkiste. 12. nov. (Kbh.) Jørgen Rosenkrantz fik brev om, at hr. Axel Urup for nogen tid siden har bekommet kongens befaling til på vegne af slotspræsten i Kbh. at møde, når Oluf Brockenhuus og Otte Pogwisch efter befaling ligner og lægger gods ml. kronen og hr. Niels Trolle og Vor Frue Kirke i Kbh. og slotspræsten der. Da AU er forhindret på grund af andre af kongens ærinder, skal JR rette sin lejlighed efter, når han advares, at møde i dennes sted og foregive det, han kan sige på slotspræstens vegne, have indseende med, at der sker ham ret, og siden forsegle og underskrive med gode mænd. SjT, 32, 209. (Tr.: KD, V, 346). 12. nov. (Kbh.) Otte Pogwisch fik brev om af sit lens indkomst herefter årligt at betale oldfruen og hendes tilforordnede piger på Frederiksborg Slot deres årlige løn, hvilket skal blive ham godtgjort. SjT, 32, 210. K. Orig. i Frederiksborg lensark., LAK. 12. nov. (Kbh.) Henrik Thott fik brev om, at Margrete, enke efter Mogens Nielsen, boende i Randers, har andraget, at hendes afd. husbond har udlagt tolden for en og anden i Randers og klareret på tilbørlige steder, hvorfor hun dog nu ingen betaling el. erstatning kan nå. HT skal efter hendes ansøgning hjælpe hende til ret så vidt lov og ret kan tilstede det. JT, 12, 395. 13. nov. (Kbh.) Skøde til Rasmus Rasmussen på en plads liggende på hjørnet af den ny afstukne Prinsensgade og Adelgaden i Kbh., hvilken byggeplads er i sin længde og bredde 42 al. [slutning som skøde 18. marts, SjR, 23, 36]. SjR, 23, 166. (Tr.: KD, III, 378-79). K. 13. nov. (Kbh.) Bevilling for Frands Mortensen til for 13 års tjeneste at bo i 3 år i Vordingborg, fri for skat og al anden borgerlig tynge. Udt. SjR, 23, 167. Indl. udat. Ligesådan bevilling fik Svend Gunther til i 3 år at bo i Sakskøbing. 13. nov. (Kbh.) Børge Rosenkrantz fik brev om, at fru Anne Lunge, enke efter Just Høg, tilkommer en andel korn og varer af den genant, som hendes afd. husbond var bevilget, da han var forlenet med Kalø len, beregnet fra Philippi Jacobi 1645 og til årsdagen 1646. Han skal på hendes ansøgning lade hende bekomme 100 td. byg af nærværende års stiftsindkomst af Lundenæs len, og tage hendes kvittans derpå, hvilket skal blive ham godtgjort på Rtk. JT, 12, 395. Orig. i Lundenæs lensrgsk., RA. 13. nov. (Kbh.) Børge Rosenkrantz fik brev om, at kongen har erfaret, at han har vedgået arv og gæld efter sin far, og at han er blevet kongen en stor sum skyldig på Rtk. for den tid, faderen var forlenet med Lundenæs Slot og len, som for lang tid siden burde have været betalt. Det beløber sig ungefær til 7.504 rd. 1 ort 111/2 sk., beregnet til Philippi Jacobi 1651, for hvilken sum kongen for Steffen Rodes børn og arvinger har gjort indvisning for det, kronen er dem skyldig. BR skal på kronens vegne tilfredsstille SRs børn og arvinger efter deres ansøgning for nævnte sum, og efter deres kvittering vil kongens kvittering blive meddelt. JT, 12, 395. K. 14. nov. (Kbh.) Otte Pogwisch fik brev om, at Jacob Adolf Maler, boende i Hillerød, andrager, at han efter den beretning, som efter kongens befaling er gjort på Rtk. med ham, skal tilkomme 207 rd. 2 ort. OP skal af lenets indkomst lade ham få beløbet, som han tilkommer efter sit bestallingsbrev, i varer anslået efter landkøb, hvilket skal blive ham godtgjort. SjT, 32, 211. K. Orig. i Frederiksborg lensark., LAK. Indl. udat. 14. nov. (Kbh.) Falk Gøye fik brev om, når han besøges dermed, og der bliver plads i Sorø Skole, at indtage Søren Jørgensen i skolen, forordne ham disciplin og forholde sig med ham lige ved andre skolebørn dér. SjT, 32, 211. 14. nov. (Kbh.) Hr. Wentzel Rothkirck fik brev om, at kronens bønder under Korsør len i Tranderup, Egerup, Lindeskov og Hulby har andraget, at de forleden sommer af ulykkelig vind og storm har lidt så stor skade på deres korn, at de i år ikke kan udgive deres landgilde, med mindre de skal gå fra gårdene og geråde i største armod. Da kongen af hans erklæring erfarer, at deres angivende er sandt, er han tilfreds, at de 4 byer i år må nyde følgede afslag på deres landgilde: Tranderup: Jørgen Lauridsen 11/2 pd. byg; Christen Mortensen 11/2 pd. byg; Christen Jensen 1/2 pd. byg; Morten Nielsen 1/2 pd. byg; Bo Nielsen 1/2 pd. byg; Hans Nielsen 11/2 pd. byg; Oluf Boesen smst. 1'/2 pd. byg; Egerup: Niels Boesen 1 pd. byg; Lindeskov: Villads Sørensen 1/2 pd. byg; Jørgen Ibsen 1/2 pd. byg; Rasmus Skrædder 1/2 pd. byg; nok Hulby: Hans Svendsen 1 pd. byg; Jens Hansen 1/2 pd. byg; Jep Jensen 1 pd. byg; Laurids Andersen 3 td. byg; Anders Hering 1 pd. byg; Niels Hansen 1 pd. byg; Rasmus Jensen 1 pd. byg; Rasmus Frandsen 1 pd. byg; Mikkel Knudsen smst. 3 td. byg. Hvilket skal blive godtgjort WR på Rtk. SjT, 32, 211. K. Orig. i Korsør lensrgsk., RA. Indl. 1. sept. 14. nov. (Kbh.) Gunde Rosenkrantz fik brev med en befaling til almuen på Anholt vedr. materialier, som de får til fyringens fornødenhed, hvilket han skal lade forkynde på tilbørlige steder, tilholde almuen og selv have indseende med. JT, 12, 396. K. (Efter hr. kanslers ordre). 14. nov. (Kbh.) Å.b. til almuen på Anholt om, at kongen er kommet i forfaring, at en del unge og ugifte karle der på landet, selv om de har gårdsparter, anstiller sig modvillige, når stenkul, jernværk el. andre materialer ankommer til landet og skal opskibes til fyringens fornødenhed. Dette er uanset, at de lige med andre dér nyder deres lod og del i vragbjergning og fiskeri. Det befales strengeligen, at alle uden undtagelse skal tilhjæpe at forlosse nævnte til fyringen, både unge karle og andre gifte og bosatte bønder dér, som har lige lod og rettighed i fiskeri og vragbjergning. JT, 12, 396. (Efter hr. kanslers ordre). (Tr.: CCD, VI, 76-77). K. 15. nov. (Kbh.) Konfirmation efter begæring på fæsteseddel, udstedt 4. april 1639 af Niels Trolle til Mathis Nielsen, der fæstede den gd. i Virum, som Hans Lauridsen døde fra, fæstede og derhos en liden gd. i Vibæk, hvoraf gives 4 sk. grot, ligeledes en eng i Maglemark, skylder 2 td. havre, ligeledes en ødegd. på Virum mark, skylder 1/2 pd. rug, 1/2 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, 1/2 lødemark, ligeledes en have, kaldes Hummelhaven, som er de 2 år i vang og det 3. år i fælled, giver, når det er vang, 1 pd. mel, item en liden gd. i Virum, som skylder årligen 1/2 pd. rug, 1/2 pd. byg, 1 lam, 1 gås, 4 høns, alt som HL har haft det tilforn, dog med sådan forord, at han skal tage enken, opbygge den øde gd. og af alt dette give til stedsmål 100 kur. dl. SjR, 23, 167. 15. nov. (Kbh.) Borgmestre og råd i Kbh. fik brev om, at Peder Jensen og Johan Asmussen har andraget, at der i Kbh. er tilfaldet dem med andre medarvinger en arv efter deres afd. faster, som var Peder Hesselbergs hustru. Af arvingerne er samtlige berettiget til Enggård, liggende her på Vestergade, vurderet for 4.000 rd. Da der falder tvistighed ml. arvingerne, skal de indstævne sagen for sig og siden til førstkommende herredage. Adressaterne begærer, at de må blive hjulpet til rette, da de frygter, at gården dem uafvidende skal blive solgt af medarvingerne, til skade for dem på deres arv. De skal have indseende med, at de vederfares ret, og dersom gården bliver solgt inden herredagen, skal de til sagens uddrag ved denne sekvestrere så mange penge, som de to personer kan prætendere i gården på deres arvepart. SjT, 32, 212. Indl. 7. nov. 15. nov. (Kbh.) Jacob Grubbe fik brev om, at kronens tidl. lodsejere i Lemtorps ejendom boende i Lemvig klageligen andrager, at uanset de har afstået Lemtorps ejendom efter kongens og Danmarks rigsråds dom udstedt 20. juni 1649 samt et siden ml. adressaten og dem oprettet forlig, har han dog ikke betalt dem 2.683 rd. 12 sk. til 12. marts 1650, men kun 1.000 rd., uanset han har oppebåret landgilden efter nævnte forlig og sin udstedte revers. JG skal derfor indstille sig på til de Lemvig-borgere, der er interesseret i Lemtorps ejendom, at betale det, han er pligtig efter det udgivne håndskrift el. også uhindret lade dem nyde og beholde den nævnte ejendom med dens oppebørsel, fordi dette i sig selv burde være billigt, angår adskillige fattige enker og faderløse børn, og den latinske skole derforuden var forsikret for 200 rd. i denne ejendom, og på grund af hans udeblevne betaling har mistet rente i to år. JT, 12, 397. K. 16. nov. (Kbh.) Befaling til bønderne i Jerrested h., efter at Køn Joakim Grabow har ladet andrage, hvorledes han højligen er forårsaget at besvære sig over dem, at de stiller sig modvillige og genstridige imod ham i avlsdriften til gården Borrebygård ladegård, hvormed han er forlenet, ligesom på andre måder, hvor de lader sig finde trodsige og opsætsige. Det befales dem derfor at gøre det arbejde, som er fornødent til Borreby ladegård. SkT, 8, 201. Indl. 10. nov. 17. nov. (Kbh.) Rentemestrene fik brev om, at afd. Abel Spises arvinger på deres fordring har fået udlagt noget af kronens smørlandgilde af Kalø len, med al rettighed og herlighed, uanset at godset skal svare under Hald Slot, og kongen har anset for godt, at de herefter må annamme nævnte smørlandgilde med al anden herlighed og landgilde under Hald len, hvorimod hr. Frands Pogwisch efter kgl. befaling har udlagt andet gods af Hald len, nemlig i Gislum h. efter hans erklæring. De skal påny gøre afregning med ASs arvinger og på deres fordring lade dem bekomme nævnte Hald lens gods. SjT, 32, 213. Orig. i 17. nov. (Kbh.) Hr. Hans Lindenov fik brev om, at kongen har erfaret, at han endnu ikke efter tidl. befaling' har fremskikket penge af kirkernes beholdning til den ny kirke i Kbh., langt mindre erklæring om deres beholdning el. rettet sig efter recessen, som han burde. Han skal straks indskikke rigtig designation i Kanc. om, hvilken beholdning hans lens kirker har, samt hos hvem pengene står på rente, såfremt han ikke vil, at kongen skal betro en anden kirkernes inspektion i hans sted og len. SjT, 32, 213. (Tr.: KD, V, 346-47). K. 1) Ordren er en gentagelse af ordren 20. jan. vedr. Regenskirken, dvs. Trinitatis Kirke, SjT, 32, 15, se KB, 1651, 34. 18. nov. (Kbh.) Bevilling. Bartholomæus Michelsen, borger i Christianshavn, har ladet andrage, at han i sidste svenske fejde med bevilling fra hr. Tage Thott, da lensmand på Malmøhus, har overtaget 3 øde gårdspladser i Hyllinge, ikke langt fra Malmø, som Hans Andersen, Hans Clemendsen og Hans Mogensen tilforn påboede. Han begærer, at han, hans hustru og deres arvinger, der allerede har gjort stor bekostning og forårsages at gøre større derpå, må beholde dem for den sædvanlige landgilde og 4 rigsdalers årlig afgift for ægt og arbejde af hver gård. Kongen har bevilget dette for den årlige landgilde og afgift, tilsammen 12 rd., samt skat, som påbydes. SkR, 6, 246. Indl. 18. okt. og 4. nov. 18. nov. (Kbh.) Kronens bønder og tjenere til Helne Kirke i Froste h., nemlig Peder Mogensen i Karlerup, Jens Jensen og Torle i Nørdrup, Peder Lassen i Langstrup og Jens Pedersen i Mogenskøb, såvel som Lunde Kapitels bonde Niels Madsen i Torup har klageligen andraget, at de i sidst forleden sommer har lidt stor skade på deres rug- og bygavl af skadelige mus, så det må befrygtes, at de geråder i største armod. De har derfor begæret, at de til deres og deres hustruers og børns underhold måtte få bevilling til brænding af potaske af de gamle vindfælder, fornede træer og stubbe, som findes i stort antal på deres ejendomsskove. Af Kjeld Krags erklæring erfarer kongen, at deres andragende er sandfærdigt, og det bevilges dem at brænde potaske, dog at de ingen skovskade gør. SkR, 6, 247. Indl. 24. sept., 31. okt. og 13. nov. 19. nov. (Kbh.) Bevilling til Conrad Frandsen på 100 rd. årligt fra brevets dato, hvorimod han straks skal begive sig ud af landet og mest muligt perfektionere sig i dansekunsten' og siden, når det bliver befalet, begive sig hid. SjR, 23, 167. Indl. 16. nov. 1) CF anfører selv i sin ansøgning i Indl. skilderkunst og som sit fædreland Norge.

19. nov. (Kbh.) Grev Rantzau fik brev om, at Levin Bülow har fået bevilget at modtage resterende 1.900 rd. hos hr. Jørgen Brahe af hans lens skatter. Da JB erklærer, at skatten ikke beløber sig højere end 900 rd., som er leveret LB, skal af de resterende 1.000 rd. erlægges 500 rd. af hans lens skatter til JB mod kvittering, som siden skal godtgøres ham, og JB siden tilstille LB. FT, 7, 105. K. (Efter hr. kanslers ordre). 19. nov. (Kbh.) Tyge Below fik brev om, at da Levin Bülow har fået bevilget at få sine resterende 1.900 rd. hos Jørgen Brahe af skatterne fra dennes len, og da JB erklærer, at hans lens skatter ikke kan beløbe sig højere end til 900 rd., som er leveret LB, skal TB af de resterende 1.000 rd. erlægge 500 rd. til JB og få kvittering derfor. Han vil siden få dem godtgjort og skal tilstille LB dem. FT, 7, 106. K. 19. nov. (Kbh.) Hr. Jørgen Brahe fik brev om, at da han for en tid siden har fået befaling til af lenets skatter at overlevere 1.900 rd. til Levin Bülow og har erklæret, at skatten ikke kunne beløbe højere end 900 rd., som er blevet tilstillet LB, har kongen befalet hr. grev Rantzau og Tyge Below hver at tilstille adressaten 500 rd. Han skal overlevere denne sum penge til LB og få hans kvittering, og pengene vil siden blive ham godtgjort. FT, 7, 106. K. (Efter hr. kanslers ordre). 19. nov. (Kbh.) Tønne' Reedtz fik efter begæring bevilling for sig og senere ejere af Barritskov på tvende tiender, nemlig af Barrit og Vrigsted sogne, såvel kronens som kirkens anparter, som hans far nu har i fæste. JR, 11, 538.1. Indl. 14. nov. 1) Han underskriver sig Anthonij. 19. nov. (Kbh.) Skipper Jacob von Semb [eller Santen] af Danzig har klageligen andraget, at han med et skib kommende fra Malaga ladet med spansk vin og rosiner er strandet 11. nov. under Anholt, hvor indbyggerne har bjerget en del af den spanske vin og skibsredskaberne, og han begærer, at nævnte for billig betaling må være ham følgagtig. Da det i sig selv er billigt, har kongen bevilget, at han for billig betaling igen må bekomme dette. JR, 11, 538.2. 19. nov. (Kbh.) Hr. Frands Pogwisch fik brev med henvisning til, at han har andraget, at de to nordeste broer af Løvel bro såvel som Gedsted bro i hans len er så brøstfældige efter derpå erhvervede synsvidners videre indhold, så de endelig må repareres. Kongen er tilfreds, at han lader broerne reparere af lenets indkomst, hvilket skal blive godtgjort. JT, 12, 414. K. 1) Brevet står næstsidst under 1651, efter brev 30. dec. 20. nov. (Kbh.) Lensmændene i Danmark fik brev om, at kongen har erfaret, at der begås stor forargelse og misbrug med maling om søndagen under prædiken. For at sådan Guds ords foragt må blive afskaffet, skal de i deres len lade publicere og forbyde, at nogen, kronens el. adelens tjenere, understår sig at bringe korn til mølle at sigte el. male, såfremt de, det være sig møllere el. andre, ikke vil tiltales og straffes som for anden helligbrøde. SjT, 32, 214. (Tr.: CCD, VI, 77). K. Orig. i Frederiksborg lensark., LAK, (til Henning Valkendorf) i Odensegård lensark., LAO. 20. nov. (Kbh.) Henrik Müller fik brev om, at kongen har befalet alle lensmænd i Sjæll. og Skåne at åbne toldkisterne i deres len og udtage den told og accise, som tilhører kronen, hvorefter de i Sjæll. skal sende den til Kbh., i Skåne til Otte Thott, som er befalet at annamme den og levere den, dog skal 5 af hvert 100 aftages og tilstilles HM og provinsialacciseforvalteren el. HMs fuldm. i Sjæll. og provinsialtold- og acciseforvalteren i Skåne, eftersom det er tillagt dem til løn og besoldning. Dette til efterretning. SjT, 32, 214. K. 20. nov. (Kbh.) Lensmændene i Sjæll. og Otte Thott fik brev om straks at lade toldkisterne i deres len åbne og udtage den told og accise, der tilhører kronen og hidskikke den med det forderligste. Dog skal de aftage 5 af hvert 100 og tilstille generaltoldforvalteren og acciseforvalteren el. deres fuldm., eftersom det er tillagt dem som løn. SjT, 32, 215. K. Orig. (til Otte Pogwisch) i Frederiksborg lensark., LAK. 20. nov. (Kbh.) Otte Thott fik brev om, at kongen har befalet lensmændene i Skåne stift, at de lader toldkisterne åbne og udtager den told og accise, som tilhører kronen. SkT, 8, 201. 20. nov. (Kbh.) Lensmændene i Skåne og Blekinge fik brev om at åbne toldkisterne og udtage told- og accisepenge og fremsende dem til Malmøhus Slot og der levere dem til Otte Thott, som er befalet at annamme dem og siden kvittere derfor. Dog skal de aftage 5 af hvert 100 told- og accisepenge, som findes i toldkisterne i lenet, og tilstille told- og acciseforvalterne el. deres fuldm. SkT, 8, 202. 20. nov. (Kbh.) Mogens Høg og Peder Lange fik brev om, at hr. Frands Pogwisch har andraget, at han har kaldt Fjelsø sognemænd for sig, med en mand, som har Fjelsø tiende i fæste, for at han efter kongens befaling kunne forhandle med dem om denne tiende, så bønderne selv kunne beholde den og kongen være fri for videre overløb, idet de allerede to gange har henvendt sig med supplikationer, hvor da sognemændene ikke har villet møde. MH og PL skal indstævne FP og sognemændene for sig, høre dem på alle sider og siden sende kongen deres beretning om sagen, så det kan vides, hvem af bønderne der er ophav til sådan modvillighed. JT, 12, 397. K. 20. nov. (Kbh.) Mogens Arenfeldt fik brev med henvisning til af hosføjet supplikation at se, hvad Vindblæs sognemænd i hans len har andraget vedr. deres kirketiende og kirke. Han skal udførligt erklære sig om sagens beskaffenhed og indskikke sin erklæring i Kanc. JT, 12, 398. K. 20. nov. (Kbh.) Henrik Thott fik brev med henvisning til, at kongen af hans erklæring har erfaret, at det er sandfærdigt, når menige sognemænd i Enslev og Kærby sogne har andraget, at storm og uvejr har forårsaget stor brøstfældighed på deres kirker, og at kirkernes indkomst er så ringe, at de behøver hjælp af andre til deres reparation. Kongen er tilfreds, at han anvender 120 rd. af de under lenet liggende kirkers beholdning til Enslev og Kærby kirkers reparation, nemlig 60 rd. til hver af dem, dog at det iagttages vel, at det bliver bekostet på kirkerne. JT, 12, 398. K. 21. nov. (Kbh.) Bevilling efter ansøgning for Hans Nikkelsen, borgmester i Kbh., til årligt fra brevets dato af Provianthuset ved Kbh.s Slot at få følgende genant: 200 td. byg el. malt, når byg ej er i forråd, 50 td. rug og 30 td. havre. Proviantskriveren skal efter hans ansøgning lade ham få denne genant. SjR, 23, 168. Ligesådant brev fik borgmester Hans Nansen at bekomme årligt af Provianthuset 120 td. byg el. malt og, når byg er ej i forråd, 25 td. rug. 22. nov. (Kbh.) Georg [Jørgen] Frederich Høyvul, kongens kornettist, fik bevilget årligt 70 rd., fordi han skal lære og informere Uldrich Reyniche i hans kunst. Rentemestrene skal årligt betale ham de 70 rd. SjR, 23, 168. K. 22. nov. (Kbh.) Rentemestrene fik brev om, at Christoffer Bring¹ begærer, at der må ske afregning med ham. De skal med det forderligste gøre dette. SjT, 32, 215. Indl. 22. nov. og udat. Orig. i DKanc. B 179g. 1) Af Indl. ses: af Malmø. 22. nov. (Kbh.) Hans Dibolt fik brev om på ansøgning af højlærde Hieronymus Weitzius at være denne 2 store dyr følgagtig uden betaling og lade dem skyde på de steder på Møn el. andre vidtafliggende steder, hvor det kan være vildtbanen mindst til skade. SjT, 32, 215. 22. nov. (Kbh.) Rentemestrene fik brev om, at kongen på begæring af fru Ingeborg Arenfeldt, enke efter Ernst Normand til Selsø, er tilfreds, at den rente, som er tilskrevet hende af dem, fordi hun ikke allerede har gjort rigtighed for de len, hvormed hendes husbond var forlenet, må kvitteres i det tilkrav, hun har hos kronen for forstrækning af hendes husbond i forledne fejdetid, dog skal hun klarere alting straks. SjT, 32, 215. Indl. 20. nov. 22. nov. (Kbh.) Cornelius Lerche fik brev om, at Albert Baltzer Berns og Leonhard Marselis, begge indvånere i Hamborg, andrager, at de har fået tilkrav i Spanien for salt, som de der har købt for deres egne penge, såvel som for fragt af deres skibe, som har været i den spanske krones tjeneste, hvorom de agter at anholde med det forderligste. Han skal så vidt muligt befordre dem og hjælpe dem til rette, at de uden ophold og bekostning kan nå til deres betaling. SjT, 32, 216. 22. nov. (Kbh.) Hans Dibolt fik brev om på ansøgning af Hans Mandixen, borger i Kbh., at lade denne være en dåhind følgagtig. HM har erlagt betaling i Kongens eget Kammer. HD skal lade den skyde på steder, hvor kan være vildtbanen mindst til skade. SjT, 32, 216. 22. nov. (Kbh.) Hr. Wentzel Rothkirck fik brev om, at kongen har erfaret, at kronens anpart af tienden af Eggeslevmagle s. i hans len ved Hans Køninghams død er blevet ledig. Kongen er tilfreds, at han bortfæster den til kongens stutmester Ejler Pedersen, som tilforn har erhvervet kongens afd. brors forskrivelse derom til dem. SjT, 32, 216. K. 22. nov. (Kbh.) Hr. Axel Urup fik brev om, at samtlige børn og svigerbørn af hr. Christoffer Ulfeldt til Svendstrup andrager, at der for nogen tid siden ml. dem alle med deres fars till. er holdt skifte og deling og da samtidig vedtaget, at enhver inden en vis tid skulle indløse hans hånd og segl, hvilket skal falde hr. Ebbe Ulfeldt til Ferlevsholm besværligt. Derfor nødes han til at anvise sin tilfaldne lod til sine andre søskende til aflæggelse af gælden og løftet, med begæring, at AU måtte være overværende til stede, så alting kunne gå bedre til. Han får fuldmagt til at rette sin lejlighed efter at være til stede og taksere godset og rigtigt afligne det imod gælden. Det, han forretter, skal han give beskrevet fra sig til de interesserede under sin hånd og segl. SjT, 32, 217. 22. nov. (Kbh.) Jørgen Urup og Jacob Grubbe fik brev vedr. skifte ml. hr. Christoffer Ulfeldt til Svendstrup og hans børn, der har andraget, at der for nogen tid siden med deres fars till. er holdt skifte og deling ml. dem og samme tid vedtaget, at enhver inden en vis tid skulle have hans hånd og segl. Dette faldt hr. Ebbe Ulfeldt til Ferlevsholm besværligt, hvorfor han nødtes til at anvise sin lod til sine andre søskende til gældsbetaling. Adressaterne anmodes om at være til stede og taksere det ham tilfaldne gods og afligne det imod gælden rigtigt ml. dem. De skal give det passerede underskrevet og beseglet beskrevet fra sig til de interesserede. SkT, 8, 202. Indl. 13. nov. 22. nov. (Kbh.) Frederik Barnewitz fik brev om af vedføjede supplikation at erfare, hvad Maren Jensdatter klageligen har andraget imod hr. Jacob Clausen i Errindlev i hans len. Han skal erkyndige sig om sagens beskaffenhed og indskikke beretning i Kanc. SmT, 8, 27. K. (Efter hr. kanslers ordre). 1) Brevbogen har Jellinglev. 22. nov. (Kbh.) Frederik Barnewitz fik brev om, at kongen har erfaret, at den tredjepart af kirkernes beholdning i hans len, som af kongen ved ms. til afg. Jobst Frederik von Papenheim er bevilget til Sorø Kirkes og Akademis reparation, endnu ikke er fremkommet. Han skal derfor med det forderligste indkræve tredjeparten af kirkernes beholdning i sine len og fremskikke til Falk Gøye og fremskikke fortegnelse i Kanc. SmT, 8, 27. 1) Ms. 1. sept. 1649, se KB, 1649, 240. 22. nov. (Kbh.) Jacob Bjørnsen, borger i Varde, har andraget, hvorledes han har en voldssag mod en ung karl ved navn Mads Vistesen Bindesbøl, skriver på Dalum Kloster, som han ikke uden oprejsning kan udføre, fordi den ikke er påtalt i rette tid. Han begærer, at han må lade sagen påtale, og kongen bevilger dette. JR, 11, 538.2. 22. nov. (Kbh.) Mogens Sehested fik brev om, at kongen erfarer, at der er brøstfældighed på bispens residens i Ribe på tag, vinduer, plankeværk o.a., som berettes ikke at kunne repareres for 150 rd. Kongen er tilfreds, at han bekoster den nødvendige reparation og lader anvende 150 rd., hvilket skal blive ham godtgjort. JT, 12, 398. K. 22. nov. (Kbh.) Fru Ingeborg Arenfeldt fik brev om, at da hun nogle gange har fået befaling til at gøre rigtighed på Rtk. for de len, som hendes afd. husbond har haft af kongens far, og kongen erfarer, at det endnu ikke er efterkommet, som det billigen burde, så skal hun være indstillet på med det forderligste uden ophold at gøre det. Kongen er efter hendes ansøgning tilfreds, at den rente, som tilskrives hende på Rtk., fordi hun ikke allerede har klargjort al ting der, må kvitteres og godtgøres i hendes tilkrav hos kronen for forstrækning, som hendes afd. husbond har gjort i den forledne fejdetid. JT, 12, 414. K. 1) Brevet står sidst under 1651, efter breve 30. dec. og det næstsidste fra 19. nov. 23. nov. (Kbh.) Privilegium for silke- og klædefarverne i Kbh. De har klageligen andraget, hvorledes der sker indpas i deres næring og håndværk ved adskillige andre håndværksfolk, som ikke har lært det. Kongen har anset for godt at påbyde, at ingen må bruge silke- og klædefarverhåndværk el. udhænge noget farvetegn, når de bruger andet håndværk og ikke har lært hos mestre. SjR, 23, 169. (Tr.: KD, III, 379). K. 24. nov. (Kbh.) Bestalling for Uldrich Høyvull at lade sig bruge i kapellet. Han er bevilget årligt 50 rd. i pension, hvilket skal begynde fra brevets dato og lyde ligesom bestallingsbrev for Arent Henrichsen, læs fol. 165. Udt. SjR, 23, 169. K. 1) Se KB, 1651, 330. 24. nov. (Kbh.) Christopher Obitzer, hofjæger hos hertugen af Holsten, har på sine og medarvingers vegne andraget, at der er tilfaldet dem adskillig gæld og tilkrav i Danmark efter hans afd. hustrus far Hans Böuebierg, tidl. handelsmand i Hamborg. De agter med det første at lade det indkræve og begærer, at de så vidt muligt må befordres i dette. Da det er billigt, befaler kongen lensmænd, fogeder o.a. rettens betjente, som CO besøger, at forhjælpe ham og hans medarvinger så vidt lov og ret tilsteder, så han uden ophold kan bekomme det, som de bevisliggør tilkommer dem med rette på HBs vegne. SjR, 23, 169. 24. nov. (Kbh.) Beskærmelsesbrev for Rasmus Andersen, der har andraget, at han har været forårsaget at stævne Henning Pogwisch til Hollufgård til næstkommende herredag for en dom afsagt på Fynbo landsting, hvor HP skal have tilfunden ham at lide på sine fingre for et vidne, med begæring, at han måtte nyde frihed og beskærmelse indtil sagen kan blive udført på herredagen, eftersom han trues med fængsel. Kongen bevilger, at han må nyde frit lejde og beskærmelse til retten, indtil sagen på herredagen er endelig kendt og dømt, dog skal han personligt møde i retten at lide og undgælde lov og ret efter sagens beskaffenhed. FR, 6, 148. Indl. 22. nov. 24. nov. (Kbh.) Hr. Mogens Sehested fik brev om, at kongen er tilfreds, at han i år og tilkommende år af lenets indkomst anvender 2.000 rd. til Riberhus Slots nødvendige bygning og reparation. Det vil i 2 åringer blive godtgjort i hans regnskab, nemlig hvert år 1.000 rd. JT, 12, 399. K. 25. nov. (Kbh.) Bevilling efter begæring for Jens Frederiksen til at holde gæsteri og herberge for vejfarende folk ml. Roskilde og Ringsted i en gd. i Tostrup i Ringsted h., som Knud Hansen er fradømt. Kongen bevilger, at han må holde gæsteri i nævnte gd. for dem, som behøver hans tjeneste og logemente, så og nyde den kvit og fri for ægt og arbejde, dog skal han klarere landgilden o.a. rettighed, der går deraf, på tilbørlige steder i rette tid og holde et ustraffeligt og velbestilt herberge. SjR, 23, 170. K. 25. nov. (Kbh.) Henrik Müller fik brev om, at kongen har befalet Frederik Barnewitz til Rubjerggård at åbne toldkisterne i sit len og udtage de told- og accisepenge, der tilhører kronen, og tilskikke dem Frederik Reedtz til Tygestrup, som videre er befalet at anname dem og levere dem i Kbh., dog at 5 af hvert 100 aftages og tilstilles provinsialtold- og acciseforvalterne el. deres fuldm., eftersom de er tillagt dem for deres løn. Dette til efterretning. SjT, 32, 217. K. 25. nov. (Kbh.) Hr. Frederik Reedtz fik brev om, at kongen har befalet Frederik Barnewitz at lade toldkisterne åbne i hans len og udtage de told- og accisepenge, der tilhører kronen, og med det forderligste tilskikke adressaten dem, som skal kvittere ham derfor og skikke dem til Kbh. SjT, 32, 217. K. 25. nov. (Kbh.) Otte Krag fik brev om, at hr. Mogens Sehesteds fuldm. andrager, at han på sin husbonds vegne har adskillige restancer hos bønderne i Bøvling len, med begæring, at han må befordres ved deres indkrævning. Kongen beder ham tilholde bønderne, at de med det forderligste og uden ophold skal gøre rigtighed for restancer hos ham el. hans fuldmægtig. JT, 12, 399. K. og 25. nov. (Kbh.) Frederik Barnewitz fik brev om straks at lade toldkisterne i sit len åbne og udtage den told og accise, som tilhører kronen, henskikke den med visse bud til Frederik Reedtz, som er befalet at modtage den og tilbørligt kvittere. Dog skal han tage 5 af hvert 100 told- og accisepenge, som findes i toldkisten, og tilstille provinsialtold- og acciseforvalterne el. deres fuldm., da de er tillagt dem for deres bestilling og løn. SmT, 8, 28. K. 25. nov. (Kbh.) Otte Krag fik brev med henvisning til hans andragende, at hr. Niels i Ferring i hans len med hug og slag har handlet ilde med en enke dér, hvorom de dog nu indbyrdes beretter at være forligte, dog kongens tiltale til ham forbeholden. OK har derfor begæret at vide, hvorledes der skal forholdes dermed. Da sådan gerning ikke vel anstår Guds ords tjener, er kongen tilfreds, hvis han begærer at befries for videre tiltale, at han denne gang for sådan forseelse må udgive 20 sldl. til Hospitalet i Lemvig, hvilket han skal lade annamme af ham og tilskikke hospitalets forstandere. JT, 12, 399. K. 26. nov. (Kbh.) Oluf Brockenhuus fik brev om, at kongen har erfaret, at Skamstrup sognemænd har forset sig med et kaldsbrev, som de har udgivet til Thomas Rasmussen. Det er af OB og dr. Jesper Brochmand underkendt og dømt magtesløst af de i OBS dom indførte årsager. På kongens vegne skal han indsætte mag. Jacob Christensen som sognepræst i kaldet. SjT, 32, 218. K. 26. nov. (Kbh.) Kongen stadfæster et fæstebrev dat. Malmøhus 8. april 1651, hvorved Svend Nielsen i Nørre Hårslev og Anders Jensen i Sønder Hårslev med deres sædvanlige karemærker kvitterer for stedsmål af Sønder Hårslev kirketiende, 18'/2 rd., betalt af hr. Tage Thott, der af menige sognemænd har fæstet kirkens anpart af tienden. SkR, 6, 248. 26. nov. (Kbh.) Hr. Mogens Sehested fik brev om, at kongen har bevilget hr. Hannibal Sehested 4.000 rd. til årlig pension, beregnet fra Martini sidst forleden. MS skal erlægge de 2.000 rd. deraf til HS af tolden i Ribe, årligt halvparten til Philippi Jacobi førstkommende, og halvparten til Martini, hvilket skal blive ham godtgjort. JT, 12, 399. Ligesådant brev fik Jørgen Sehested at erlægge til ham 2.000 rd. af Kolding told. 27. nov. (Kbh.) Hans Dibolt von Denen fik brev om at lade Johan Morbech, borger i Malmø, på dennes ansøgning være 2 rådyr og 3 harer følgagtig. JM har erlagt betaling i Kongens eget Kammer. HD skal lade dem skyde på de steder, hvor det kan være vildtbanen mindst til skade. SjT, 32, 218. 27. nov. (Kbh.) Cornelius Lerche fik brev med henvisning til sin begæring, at han af det, som kongen tilkommer i Spanien efter løfte, må spendere noget på Manuel Pantoxa o.a. spanske ministre, på det at han snarere og bedre kan bekomme resten. Kongen er tilfreds, at han af det, som tilkommer ham, må spendere indtil 2.000 stück von achten på MP o.a. spanske ministre, som kan være ham beforderlig, hvilket skal blive ham godtgjort. SjT, 32, 218. K. 27. nov. (Kbh.) Kongen er tilfreds med, at hr. Tage Thott må nyde Sønder Hårslev kirketiende, som han har fæstet. SkR, 6, 249. 27. nov. (Kbh.) Kommissarierne i Skåne fik brev om at betale 300 rd. af skatterne i landsdelen til oberstlt. ved Skånske Regiment Jørgen Steding, der har andraget, at han i 1645 udgav sin obligation til borgeren Zacharias Garfer i Kbh. for klæde o.a., som han til sit kompagnis fornødenhed havde optaget i sidste svenske fejde. SkT, 8, 203. 27. nov. (Kbh.) Steen Bille fik brev om, at kongen har bevilget ham i stedet for hans len, som er blevet udlagt til betaling af rigets gæld. Kommissarierne i Nørrejyll. skal på hans ansøgning betale ham fra denne termin. JR, 11, 539. K. Ligesådant brev på 600 rd. fik Erik Grubbe. Og på 1.000 rd. Christoffer Hvas, dog hans at begynde fra Philippi Jacobi 1652. 27. nov. (Kbh.) Landkommissarierne i Jyll. fik brev om, at Steen Bille Holgersen i stedet for hans len, som blev udlagt til rigets gæld, er forundt 1.000 rd. årligt af skatterne i Nørrejyll., som skal begynde fra Philippi Jacobi sidst forleden. De skal betale SBH 1.000 rd. af skatterne i Jyll. årligt efter hans ansøgning fra nævnte termin, hvilket skal blive dem godtgjort. JT, 12, 400. K. Ligesådant brev fik de at betale Erik Grubbe 600 rd. fra Philippi Jacobi førstkommende. 1) K. har: Erik Juel til Hundsbæk. 28. nov. (Kbh.) Kvittansiarum. Hr. Mogens Sehested har gjort endeligt regnskab for den årl. visse og uvisse rente og indkomst af Bøvling Slot og len fra Philippi Jacobi 1646, da han fik det efter Malte Sehested, og til årsdagen 1651, da han igen blev det kvit. Han har desuden gjort regnskab for pengeskatter og kontributioner, kobber- og tinskatter og bådsmandshvervnings- og kornskatter, ligeledes forklaret og afbetalt antegnelser i regnskaber og mandtaller og leveret to lensbreve fra sig. Han er intet blevet skyldig efter de på Rtk. indleverede regnskaber, mandtalsregistre, kvittanser og beviser, og kongen lader ham og arvingerne kvit, fri og kravsløse. JR, 11, 540. 29. nov. (Kbh.) Ejler Høg fik brev om, at da kongen har erfaret, at der skal foregå adskillige trætter i Fyn, hvori landsdommer Henning Pogwisch er interesseret, skal han sidde i retten i alle sager, som angår HP, og som denne har interesse i. FT, 7, 106. K. 1. dec. (Kbh.) Bevilling for de fattige i Vartov på arvingløs kapital. Hans Cortsen Tydsk i Ysted er 8. juli 1644 med sin hustru Bodil Mogensdatter for en sum penge indkommet i Vartov Hospital ved Kbh., hvorefter først hun og for ca. 21/2 år siden han er død. Da endnu ingen arvinger efter ham har angivet sig el. tilholdt sig hans efterladte formue, er det andraget, at det må bevilges, at de fattige i Vartov må nyde og beholde denne arv og formue. Kongen bevilger dette for den formue, der kan søges, findes el. opspørges, så vidt den med rette tilkommer kongen. SjR, 23, 171. K. (Tr.; KD, III, 379-80). 1. dec. (Kbh.) Hr. Ove Giedde fik brev om at lade Helsingborg vide, at de skal betale borgelejepenge, da byens for nogle år siden erhvervede bevilling til forskånsel for ordinær byskat ikke kan befri dem for at betale borgelejepenge. SKT, 8, 204. 1) Fremgår ikke af KB 1644-50. 1. dec. (Kbh.) Ms. til Otte Thott om at lade Ysteds borgere vide, at de ikke skal være fri for borgelejepenge, da den for nogle år siden erhvervede bevilling til forskånsel for skat og tynge ikke kan befri dem for at betale borgelejepenge. SkT, 8, 204. 1) Se KB, 1650, 47. 1. dec. (Kbh.) Mogens Høg har tilkendegivet, at Jørgen Mikkelsen i Silkeborg len beskyldes for at have dræbt Niels Thomsen i Fristrup, dengang MH var til den seneste herredag i Kbh. Da der ikke er rejst tiltale som det burde efter loven, begærer han oprejsning til at gøre det, og kongen rejser og fornyr hermed sagen. JR, 11, 541. 2. dec. (Kbh.) Hr. Joakim Gersdorff fik brev om, at fru Lisbet Lunge, enke efter Palle Rosenkrantz, må få betalt renten af to gældsbreve, hun har stående hos kronen, det ene på 1.470 rd., hvoraf der ikke er betalt rente siden marts 1642, det andet på 1.010 rd., hvoraf renten resterer siden april 1647. Han skal med det forderligste lade hende kontentere for den resterende rente, når han har midler dertil. SjT, 32, 219. K. 3. dec. (Kbh.) Christen Steensen, borgmester i Roskilde, fik efter begæring oprejsning i en sag angående et af hans afd. børns hastige død. Kongen bevilger, at han må påtale sagen vedrørende sønnens død, som om den nyligen var sket, og at der må forhøres vidnesbyrd af dem, der har boet i Roskilde el. opholdt sig der, efter 8 dages varsel. SjR, 23, 171. 3. dec. (Kbh.) Rentemestrene fik brev om, at kronens tjenere i Søstrup og Alberta begærer, at de for deres armods skyld må få afslag på deres landgilde, og hr. Tage Thott har erklæret, at de for deres ringe brug og skade i sidst forledne svenske fejde endelig behøver følgende afslag, om de ellers skal blive ved magt, nemlig enhver gd. i Alberta på 1 pd. byg, 1 td. havre og al byen på 1 ko, så og i Søstrup at behøve afslag på den halve landgilde. Kongen er tilfreds, at bønderne i Alberta og Søstrup på 3 års tid årligt må nyde følgende afslag, nemlig den ganske Alberta by på 1 ko og hver gd. på 1 pd. byg og 1 td. havre, og hver gd. i Søstrup på den halve landgilde, hvilket skal godtgøres i regnskaberne. SjT, 32, 219. K. Orig. i DKanc. B 179g. 3. dec. (Kbh.) Erik Rosenkrantz fik brev om, at Kirsten, enke efter dr. Morten Madsen, har begæret, at hendes umyndige børn må forundes formyndere. Han skal forordne formyndere for hendes umyndige børn, som kan søge deres bedste. JT, 12, 400. 3. dec. (Kbh.) Hr. Mogens Sehested fik brev med henvisning til, at han har fået kongens befaling til at aftinge og igen efter den på deres fæste udstedte dom fæste gårdene på ny til kronens bønder i Lomborg, Rom og Tørring sogne, for den i MSs tid af dem begåede forseelse, da han var forlenet med Bøvling Slot, eftersom den fandtes stor og grov. Kongen erfarer, at det endnu ikke er efterkommet, og har derfor befalet Otte Krag, som nu er forlenet med lenet, at han skal fortfare dermed. Dette kan dog ikke ske, uden han fra MS får fuld efterretning. MS skal tilskikke ham rigtighed, om hvilke bønder han for nævnte forseelse allerede har aftinget med, hvormeget enhver har udlovet, og hvem de andre er, som også har forset sig, med specifikation på, hvem der har forset sig groveligen og hvem ringere, at det kan iagttages i afregningen. JT, 12, 400. K. 3. dec. (Kbh.) Otte Krag fik brev om, at hr. Mogens Sehested, da han var forlenet med Bøvling Slot, havde fået befaling til at skulle hidskikke Frands Jensen i Ågerby og Jens Christensen i Norkær for deres onde forhold og falske angivede mod ham, og kongen erfarer, at det endnu ikke er efterkommet. Dersom OK kan blive de nævnte personer mægtig, skal han pågribe dem og fremskikke dem til Bremerholm. JT, 12, 401. K. 3. dec. (Kbh.) Otte Krag fik brev om, at Mogens Sehested, da han var forlenet med Bøvling Slot, fik befaling af kongen til at aftinge med kronens bønder i 3 sogne, nemlig Lomborg, Rom og Tørring, og fæste deres gårde på ny efter derpå udstedt dom, for deres i hans tid begangne forseelse. Kongen erfarer, at det for visse årsagers skyld endnu ikke er sket. Han skal efterkomme den tidl. udgangne befaling, til hvilken ende kongen har befalet hr. Mogens Sehested at tilskikke ham fuld efterretning om sagens beskaffenhed, så han siden desto bedre kan vide at rette sig med aftingning. JT, 12, 401. K. 4. dec. (Kbh.) Bevilling. Gabriel Rennsberg har i betragtning af sin dagligt tiltagende skrøbelighed anholdt kongen om at konstituere en formynder for hans datter Magdalene Sibylle. Kongen bevilger dette og har tilladt Johan Christoffer von Körbitz til Hellerup efter dennes eget forslag at være hendes formynder. SmR, 7, 38. 4. dec. (Kbh.) Erik Juel tilkendegiver, at Morten Kierulff, herredsfoged i Kær h., har afsagt en dom, som Jens Lauridsen i Brødland har erhvervet, om et stolestade i Hørup' Kirke, og den har forårsaget stor uskikkelighed i denne kirke imod ordinansen. Da dommen ikke i tide er indstævnet til landstinget, begærer han oprejsning til at påtale den, og kongen rejser og fornyr hermed sagen, således at EJ kan indstævne herredsfogedens dom til landstinget. JR, 11, 541. 1) Skal formentlig være Hvorup. 4. dec. (Kbh.) Christen Jensen har begæret oprejsning i en sag angående kirkefred, begået af Christen Jensen og Jens Sørensen, da tjenende på Hammergård, imod Christen Jensen i Hjortsvang på en bededag, som faldt 16. juli. Da sagen ikke er påtalt i rette tid efter recessen, fordi en af personerne blev afskediget, og det ikke var bekendt, hvor han opholdt sig, rejser og fornyr kongen hermed sagen. JR, 11, 542. 5. dec. (Kbh.) Las Jensen begærer at måtte indlade sig i ægteskab med datteren af en enke, med hvem han er beslægtet i 3. led. Kongen bevilger dette, dog skal han bevise, at de ikke pårører hinanden nærmere end 3. led, og for benådningen udgive noget efter sin formue til hospitalet i Ålborg. JR, 11, 542. 5. dec. (Kbh.) Erik Rosenkrantz og dr. Jacob Matthiesen fik brev at indtage Søren Nielsen, som i langsommelig tid har været vægter på Skanderborg, når der bliver en ledig plads, og siden forholde sig mod ham som mod andre hospitalslemmer. JT, 12, 401. K. Orig. i Århus bispeark. (C 3-2027), LAV. Ligesådant brev fik Henrik Thott og bispen i Arhus at lade Poul Jørgensen indkomme i Randers Hospital, når en plads bliver ledig. Såvelsom Laurids [Ulfeldt] og bispen [i Århus] at indtage Henrik Richlevsen i Horsens Hospital. 6. dec. (Kbh.) Bevilling. Anders Hiort i Kelstrup i Antvorskov len har to gange forset sig med lejermål i sit ægteskab og er derfor dømt til at rømme landet. Han har begæret at måtte forskånes for dette, og kongen bevilger, at han må blive i landet, dog skal han aftinge sin grove forseelse efter yderste formue og ikke lade sig finde i lignende. SjR, 23, 172. 6. dec. (Kbh.) Doktorerne i Kbh. fik brev om med det forderligste at forsamles og på dr. Prydtsmands ansøgning meddele deres censur og betænkning over en recept, som han har forskrevet og sendt på apoteket for borgmester i Roskilde Christen Steensens børn, der er blevet præpareret efter recepten, hvoraf børnene siden, der de indbekom den, så hasteligt er blevet døde, om deri noget gift findes at være præskriberet el. om den kan eragtes siden at være forandret med noget. SjT, 32, 219. 6. dec. (Kbh.) Hr. Ove Giedde fik brev om, at kongen har bevilget, at Peder Aagesen Hoeslund må frigives fra Holmen, dog at han for sin tidl. forseelse i Helsingborg skal holde sig fra denne by. SkT, 8, 204. 6. dec. (Kbh.) Erik Juel fik brev om med henvisning til hosføjet supplikation at se, hvad Jesper Henriksen andrager. Han skal efter den anvisning, som JH giver ham, anvende mulig flid på at blive de 3 personer mægtig, som han har navngivet i supplikationen. Når han har fået dem, skal han med flid i JHs egen nærværelse erfare, om de efter hans beretning fragår deres tidl. bekendelse, og nu bekender nogen anden. Han skal indskikke sin beretning herom i Kanc. JT, 12, 402. 8. dec. (Kbh.) Rentemestrene fik brev om, at hr. Frederik Reedtz andrager, at han efter kongens fars befaling en tid lang har oppebåret indkomsten af de gårde, som er lagt til officerernes besoldning og underhold i Jyll., og det, der fattedes i, at det kunne forslå, af toldkisten, efter befaling sub dato 23. maj og 20. okt. 1636'. Han ansøger om, at hans regnskaber angående hans oppebørsel må gennemses af dem. De skal rette deres lejlighed efter med det forderligste at tage regnskaberne for sig, gennemse dem og kvittere dem. SjT, 32, 220. K. 1) Se KB, 1636, 544 og 653-54, sidstnævnte brev dat. ikke 20., men 19. okt. 8. dec. (Kbh.) Otte Pogwisch og hofprædikanten fik brev om, at Morten Troelsen begærer at måtte komme i Frederiksborg Skole og der nyde fri kost. Kongen er tilfreds, at han må indkomme og der nyde fri kost, når der blive ledig plads. SjT, 32, 220. Orig. i Frederiksborg lensark., LAK. 8. dec. (Kbh.) Jørgen Urup fik brev om, at kongen har forløvet hr. Henrik Lindenov i en 14 dages tid at tage til Kbh., hvorfor JU i mellemtiden bedes ligge i slotsloven i Kristianstad og have indsigt med, at intet forsømmes. SkT, 8, 204. 8. dec. (Kbh.) Hr. Henrik Lindenov har begæret at måtte forløves i en 8 el. 14 dages tid fra fæstningen Kristianstad for at rejse til Kbh. Kongen er tilfreds dermed, dog skal han anordne, at der i mellemtiden intet forsømmes i fæstningen og lenet, og kongen har anbefalet Jørgen Urup i mellemtiden at ligge i slotsloven. SkT, 8, 205. 8. dec. (Kbh.) Laurids Ulfeldt og bispen i Århus fik brev om i Horsens Hospital at indtage Peder Rasmussen, når der bliver en ledig plads. Udt. JT, 12, 402. 9. dec. (Kbh.) Bevilling, hvorved Ove Madsen i Nyborg len efter ansøgning må nyde de to ejendomsgårde, som han besidder, for to officersgårdes årlige afgift, som er 30 rd., og dermed være fri for videre skat, ægt, arbejde, landgilde og tynge, dog skal han årligt i rette tid levere de 30 rd.s afgift på Nyborg Slot. FR, 6, 148. 9. dec. (Kbh.) Hr. Mogens Kaas fik brev om, at kongen efter ansøgning har bevilget Ove Madsen, boende i hans len, at han må nyde de to ejendomsgårde, som han besidder der, for 30 rd. årlig afgift, som ellers skal betales af to officersgårde, og derimod være fri for landgilde, skat, hovning o.a. tynge. MK skal på kongens vegne i stedet tilholde sig landgilde, skat, hovning o.a. tynge af to gårde, som hidindtil har været officersgårde. FT, 7, 106. 10. dec. (Kbh.) Lensmændene i Danmark fik brev om, at kongen har anset for godt, at det, der herefter bliver konfiskeret og prisedømt for toldsvig, skal deles i fire parter, hvoraf den første tilkommer kongen. selv, den anden provinsialtoldforvalterne, den tredje toldbetjentene for deres løn og umage, men den fjerde bevilger kongen borgmestre og råd, fordi de upartisk og uden ophold er befalet at dømme i alle konfiskationssager. Dette til efterretning, at de kan lade det forkynde i deres len. SjT, 32, 221. K. Orig. i Frederiksborg lensark., LAK, (til Henning Valkendorf) i Odensegård lensark., LAO. 11. dec. (Kbh.) Falk Gøye fik brev om, når han besøges derom, og der bliver plads ledig, at indtage Christian Lauremberg, søn af dr. Johan Lauremberg, prof. ved det kgl. akademi Sorø, forordne ham disciplin og forholde sig imod ham som mod andre skolebørn smst. SjT, 32, 221. Ligesådant brev fik han at indtage afd. mag. Stephan Stephansens søn Hans Stephansen. 11. dec. (Kbh.) Mogens Høg beretter, at han af Anne Falkorsdatter [Falksdatter] har købt den under Silkeborg len liggende Vinderslevgård, som hun var blevet forundt af kongens far. Han har på grund af gårdens store brøstfældighed købt den for nogle hundrede rd., og har siden anvendt nogle hundrede rd. på dens reparation. Han begærer, at den må forundes hans søster jomfru Mette Høg i nogle år for den sædvanlige årlige afgift, således at bygningen både kunne holdes vedlige og han selv få nogen erstatning for den store omkostning, der allerede er anvendt på den. Kongen bevilger for 10 år fra Philippi Jacobi 1651 MH gården og dens avl med tilliggende bønder for den sædvanlige årlige afgift, nemlig 100 rd. Dog skal der af lensmanden på Silkeborg gøres regnskab for bøndernes landgilde, skat o.a. rettigheder. JR, 11, 543. 1) Se KB 1636, 734, 762. 11. dec. (Kbh.) Kongen skøder til Christen van Ginckel, borger i Ålborg, og hans arvinger den husanpart, som kronen har fået som udlæg og betaling i Jens Bangs stenhus i Ålborg, liggende ved Østerå. Dog skal han være indstillet på at efterkomme det, han ifølge kontrakt dat. Ålborg 22. nov. 1651 har påtaget sig. JR, 11, 544. 11. dec. (Kbh.) Erik Juel fik brev med henvisning til egen beretning om, at der gives en stor leje af sildeboden i Nibe, hvor der årligt om våren såvel som høsten saltes et stort parti sild til kronens fornødenhed, med forslag, at han køber sildeboden til kronens behov for 300 rd., henseende til, at kongen mener, den kan erhverves derfor, og det er mere gavnligt, idet renten, som nu gives deraf, årligt beløber sig til 30 rd. og da kunne haves for 18 rd. Kongen er tilfreds, at han køber boden for 300 rd., og at han på en øde plads derved lader sætte et hus og derpå anvender 100 rd., så salterne kan have desto bedre ro at salte sild og forvare dem under tørt tag, hvilket skal blive godtgjort i hans regnskab. JT, 12, 402. K. 11. dec. (Kbh.) Befaling til Slet og Hornum herreders bønder, da kongen har anset det for godt at lade opsætte et hus ved Nibe til saltfiskeriets fornødenhed, efter den befaling, som er meddelt Erik Juel. De skal rette deres lejlighed efter til huset efter EJs ansøgning at give en trave tag af hver helgård tilhørende kronen, og af en halvgd. 1/2 trave tag. JT, 12, 403. K. 14. dec. (Kbh.) Å.b. om Helsingør bys skat. Borgmestre og råd i Helsingør har andraget, at byen tilbagestår med nogle skatter fra 1644 til 1651 og begærer, at det i betragtning af byens itzige tilstand må bevilges, at de kvittes imod en sum, som kongen efter afregning 23. maj 1639 er byen skyldig. Af rentemestrenes erklæring erfarer kongen, at han skylder 2.123 rd. 14 sk., hvilket han bevilger afkortet i bådsmandsskatterne o.a. skatter fra 1644 efter rigtig afregning på Rtk. SjR, 23, 172. 14. dec. (Kbh.) Oluf Brockenhuus fik brev om, at da Jørgen Seefeld er forhindret ved at sidde i en kommission for at forhøre kommissarieregnskaber i Skåne, og derforuden efter begæring er forløvet over til Jyll., så han ikke selv kan sidde i landstinget i Sjæll., skal OB rette sin lejlighed efter i hans fravær at sidde i hans sted til førstkommende og følgende landsting, indtil JS igen kommer tilbage fra Nørrejyll. SjT, 32, 221. 14. dec. (Kbh.) Forordning om told, som skal gives af allun og vitriol. Det er hos kongen begæret, at tolden på andetsteds gjort og hertil indført vitriol og allun må forhøjes, fordi der er begyndt et allun- og vitriolværk, hvor der årligt gøres lige så god kvantitet, så undersåtterne ikke alene kan forsynes dermed, men der kan også udføres deraf til fremmede steder. For at værket destobedre kan drives og fortsættes og pengene forblive i landet til bedste for undersåtterne, har kongen med Danmarks riges råds råd anset for godt at forhøje tolden på indført vitriol og allun, så at der af hver centner allun i told gives 3 rd. og af hver centner vitriol 1/2 rd. Dog skal ejerne af værket fortsætte således, at der ikke bliver mangel, og sælge til sådan pris, at ingen kan besvære sig derover. SjT, 32, 222. K. (CCD, VI, 77-78). 14. dec. (Kbh.) Lensmændene i Danmark fik brev om, at kongen noksom kan eragte, at de til aflæggelse af kronens gæld gjorte udlæg fra lenene har forårsaget nogen forandring i soldaterlæggene i hvert len. Adressaten skal med det forderligste igen gøre rigtige læg og tilskikke Anders Bille efterretning derom, på det at det kan vides, hvor mange soldater der holdes i lenet. Adressaten tilskikkes også et åbent patent om toldens forhøjelse på allun og vitriol, som de skal lade forkynde. SjT, 32, 222. K. Orig. i Frederiksborg lensark., LAK, (til Henning Valkendorf) i Odensegård lensark., LAO. 14. dec. (Kbh.) Jørgen Seefeld fik brev om, at kongen af samtlige rigsråder boende i Nørrejyll. erfarer, at de efter kongens befaling har haft bønderne af Ullerup, Hyby og Hannerup i hans len for sig. Selv om de forsøgte efter billighed at akkordere med dem om afståelse af deres gde og ejendomme, på det at de kunne lægges under Frederiksodde og bruges dertil, så har de imod forhåbning aldeles ingen erklæring kunnet bekomme derover, uagtet kongens kommission blev læst for dem, og de forslag gjort, som rigets råd formente dem noksom at kunne lade sig nøje med. Thi selv om de fleste, når der taltes med dem enkeltvis, lidelig lod sig handle med, så var der dog ingen endelighed hos dem, når de igen samledes, hvilket få urolige hoveder uden tvivl gav årsag til. Da den nye by ikke kan tiltage uden hjælp og avl, skal JS på kongens vegne strengt tilholde bønderne i Ullerup, Hyby og Hannerup, at de udførligt erklærer sig imod de forslag, som er gjort dem af rigsrådet, for at ikke det skal hindres, som er højst magtpåliggende for rigets sikkerhed og velstand. Kongen vil også, at JS skal være angelegen at befordre alt, der kan eragtes tjenligt til fæstningens bygning. JT, 12, 403. K. Indl. 9. nov. 14. dec. (Kbh.) Nogle af råderne og lensmændene i Jyll. fik brev om af alle kirkebøger og regnskaber i Vendelbo stift, dog ikke fra de kirker, som adelen har jus patronatus til, at erfare, hvad forråd kirkerne har, hvorom de siden skal indskikke erklæring i Kanc. til videre resolution, hvad deraf kan bevilges til Frederiksodde kirkes og skoles bygning. JT, 12, 404. (Tr.: Rise Hansen: Aktst. og Opl. t. RR.s og St.mødernes Hist., II, 278). K. Indl. 11. og 24. febr. og 1. marts 1652. [I margenen står hr. Henrik Rantzau og Henrik Thott [dvs. i Vendelbo stift]]. Ligesådant brev fik rigens marsk [hr. Anders Bille] og Jørgen Seefeld i Århus stift. Mogens Høg og Erik Rosenkrantz i Viborg stift. Erik Juel og Mogens Sehested i Ribe stift. Orig. i Ribe bispeark. (C4-252), LAV. 14. dec. (Kbh.) Hr. Anders Bille og hr. Henrik Rantzau fik brev om af deres lens skov at forskaffe bøge til brokar at forfærdige havnen ved Bersodde el. Frederiksodde med, fordi kongen erfarer, at det noksom kunne ske der uden skovskade. JT, 12, 404. K. Indl. 24. nov. 14. dec. (Kbh.) Rådet i Jyll. fik brev om at forordne en foged, som kan dømme ml. indbyggerne i Frederiksodde, indtil anden ordning sker, og byen såvidt tiltager, at retten der ordentligvis kan betjenes af byting og 8 mænd. JT, 12, 404. (Tr.: Rise Hansen: Aktst. og Opl. t. RR.s og St.mødernes Hist., II, 277). (Udt.: CCD, VI, 78). K. 14. dec. (Kbh.) Hr. Anders Bille fik brev om, at kongen noksom kan eragte, at de til betaling af kronens gæld gjorte udlæg af gods har forårsaget nogen forandring i soldaterlæggene i ethvert len. Kongen har befalet alle lensmændene, at de skal tilskikke fuld efterretning, for at det kan vides, hvor mange soldater ethvert len holder. AB tilsendes også et å.b. patent om toldens forhøjelse på allun og vitriol, som han skal lade forkynde på tilbørlige steder. JT, 12, 405. K. 14. dec. (Kbh.) Jørgen Seefeld og Tyge Below fik brev om, at kongen har anset for godt, at der må bevilges og bruges overfart og færgested ved Frederiksodde og Stribsodde på begge sider i deres len. For at den færgemand, som skal bo ved Stribsodde, kan have middel til at holde heste og vogn for den vejfarende mand, er kongen tilfreds, at den ny bygning, som findes der, må forundes færgemanden for den sædvanlige årlige afgift, som går deraf. JT, 12, 405. 14. dec. (Kbh.) Jørgen Seefeld fik brev om, at da der til Frederiksoddes bygning allermest er brug for en teglovn, er kongen tilfreds, at Treldenæs i hans len må bruges dertil, med den sure skov og anden skov, som ingen olden bærer, idet kongen af erklæring fra rigsråderne boende i Nørrejyll. erfarer, at Treldenæs mest er sur skov, og kronen har større fordel af at sælge stenene end skåne sådan skov, hvor ingen olden er. JT, 12, 405. K. 14. dec. (Kbh.) Laurids Ulfeldt og Jørgen Seefeld fik hver sit brev med befaling til at tilholde bønderne i lenet, at enhver af dem til teglladen og soldaterhytterne ved Frederiksodde på ansøgning forskaffer et halvt læs stråtag. JT, 12, 405. K. 14. dec. (Kbh.) Erik Rosenkrantz fik brev om, at Jens Jensen i Århus andrager, at han 3 uger før Mortenssdag sidst forleden med sin faktor i Lybæk har bestilt 1 læst lybsk sebier, som for modbør og anden ulykke, som skipperen har haft i søen, først nu er ankommet, med begæring, at det derfor bevilges ham at opskibe og forhandle dette øl. Kongen er tilfreds dermed, dog at han erlægger den tilbørlige told og rettighed til kronen. JT, 12, 406. K. Nok fik ER brev ligelydende at lade Peder Rasmussen opskibe 11/2 læst lybsk øl. 15. dec. (Kbh.) Hr. Niels Trolle fik brev om, at kongen efter hans ansøgning har bevilget, at han må skikke sine 3 sønner, Børge Trolle, Holger Trolle og Herluf Trolle, ud af landet, når han lyster, uanset de ikke er kommet til år og alder, som den derom publicerede forordning omtaler. SjT, 32, 223. 15. dec. (Kbh.) Rentemestrene fik brev om, at kongen har bevilget borgmestre og råd i Helsingør, at de efter ansøgning må kvitte og korte 2.123 rd. 14 sk., som kongen efter afregning 1639 skal være dem skyldig, i de bådsmands-o.a. skatter, som de findes at restere med 1644 indtil dette brevs dato. De skal gøre rigtig afregning og korte summen i skatterne. SjT, 32, 223. K. Indl. 8. dec. 1651 og 20. maj 1652. 15. dec. (Kbh.) Erland Nielsen og medkonsorter fik på Trelleborg bys vegne efter ansøgning for en årlig afgift till. til at nyde og beholde accisen af da. øl og malt, som kan falde i Trelleborg, dog skal de årligt i Rtk. betale 100 rd., beregnet fra Philippi Jacobi. SkR, 6, 249. Indl. 4. dec. 15. dec. (Kbh.) Otte Thott og Kjeld Krag fik brev om, at hr. Knud Ulfeldt har andraget, at mange kirkesogne i hans len er blevet ruineret i sidste svenske fejde og endnu ikke besat, så nogen kan udgive den tidl. afgift af tienderne. De skal undersøge, hvilke sogne der således er blevet ruineret, og derefter gøre sådanne afslag på tiendeafgifterne, at de kan blive bortfæstet og kronen og kirkerne få faste indkomster. De skal for hver kirketiende specificere, hvornår de formener, sognet igen kan komme på fode og den tidl. afgift udgives, og herom indskikke udførlig beretning i Kanc. SKT, 8, 205. Indl. 9. dec. 15. dec. (Kbh.) Otte Thott og Kjeld Krag fik befaling til at opgøre, hvilke og hvor mange af Landskrone Slots tilliggende bønder der skal regnes for ugedagsbønder til slottet og ladegården, idet der i Chr. 4.s tid skete magesk. ml. Skt. Peders Klosters Kapitel i Lund og det kgl. slot Landskrone, hvorved der er kommet nærvedliggende gods til slottet og derfra igen udlagt gods i Fers h. Dog skal der ikke regnes flere ugedagstjenere, end der har været tilforn, for at kronen ikke skal lide skade, og af en del af Lunde Kapitels tjenere, som er kommet til Landskrone Slot, skal gives tredings tiende, og en del af de tidligere kronbønder, som er kommet til kapitlet, skal nu forskånes derfor og udgive den til kapitlet. De skal indskikke deres udførlige erklæring i Kanc. SkT, 8, 205. Indl. 15. dec. 1651 og 20. maj 1652 (2). 15. dec. (Kbh.) Hr. Iver Gregersen, sognepræst til Skjern Kirke og provst i Bølling h., fik efter ansøgning konf. på et fæstebrev udstedt af Falk Gøye, lydende, at FG til IG fæster Skjern Kirkes korntiende, som Otte Krag tidl. har haft i fæste og har opladt til IG, på vilkår, at han årligt i rette tid inden fastelavn skal levere Skjerns kirkeværger den sædvanlige afgift i godt, rent og ustraffeligt korn, rug og byg. Kongen befaler Skjern sognemænd at tiende efter recessen el. således, som de bedst kan forenes med IG om, og yde tienden på tilbørlige steder, såfremt de ikke vil straffes. JR, 11, 544. 16. dec. (Kbh.) Generaltoldforvalteren i begge rigerne fik brev om af hosføjede patent at erfare, hvorledes og på hvad manér kongen har anset for godt at forhøje tolden på allun og vitriol, som er gjort andetsteds og indføres i Norge. Han skal tilholde alle toldbetjente, at de retter sig derefter. SjT, 32, 223. K. 16. dec. (Kbh.) Anders Thomsen, tolder ved Ballum, Rømø, List og Vesterland Føhr, fik efter ansøgning bevilling på en halvgård, som han nu selv bruger, hvoraf årligt i landgilde til kronen gives 11/2 ørte byg, 1/2 ørte havre, 1/2 svin, 1/2 gås, 1 høne, 20 sk. gæsteri, fri for ægt, arbejde og landgilde. Dog skal han være forpligtet i sin bestilling at lade sig finde tro, flittig og ufortrøden. JR, 11, 545. 16. dec. (Kbh.) Hr. Anders Bille og bispen i Århus fik brev om, at menige undersåtter boende ved Skanderborg Slot har begæret, at nogle sogne deromkring, som ikke allerede er lagt til andre skoler, må lægges til deres nybegyndte latinske skole, når de siddende degne, som nu betjener dem, afgår ved døden. De skal med flid erfare og erkyndige, hvilke sogne og degnekald beliggende nær Skanderborg og ikke allerede lagt dertil, der til bedste for den studerende ungdom uden nogens præjudice kan lægges dertil. De skal indskikke udførlig skriftlig beretning herom i Kanc. til videre resolution. JT, 12, 406. K. 16. dec. (Kbh.) Erik Juel fik brev om, at da der er bevilget Ålborg en søslingtold til at holde deres bro, havn og bolværk vedlige, skal han tilholde borgmestre og råd dér, at de indsætter en kiste på toldboden, hvortil de selv må beholde nøglen, således at søslingetolden kan annammes af tolderen dér og siden indlægges i deres kiste og indtegnes i en dertil bestemt bog, så det kan vides, at der omgås rigtigt med den, når byens regnskab forhøres. JT, 12, 406. K. 17. dec. (Kbh.) Privilegium for væverne i Kbh. De har andraget, at der sker dem stort indpas i deres væverhåndværk af adskillige, som bruger andre håndværk og dog ikke har lært dem, og begærer, at dette måtte forandres til bedste for dem. Kongen forordner derfor, at ingen i Kbh. må bruge væverhåndværket el. arbejde for andre dermed, når de ikke har lært håndværket hos mestre el. også har lært og bruger andet håndværk, hvormed de kan ernære sig. Dog skal det ikke være nogen forment at gøre til sig selv og til eget behov det, de lyster. Og væverne skal gøre godt, ustraffeligt arbejde og sælge det til billig pris. SjR, 23, 173. (Tr.: KD, III, 380). K. Indl. 25. nov. 17. dec. (Kbh.) Privilegium for drejerne i Kbh. De har andraget, at der sker dem stort indpas i deres drejerhåndværk af adskillige, som bruger andre håndværk og dog ikke har lært deres. Kongen etc. leg. fol. præced.' SjR, 23, 174. (Tr.: KD, III, 380). K. Indl. 1. dec. 1) Brevbogen henviser til den foregående tekst, SjR, 23, 173. 18. dec. (Kbh.) Hugo Lützou, kongens kammerjunker, og hans rette ægtebørn og arvinger må efter begæring nyde alle det da. ridderskabs adelige rettigheder og friheder. HL har siden barndommen opholdt sig i Danmark, tjent kongens far og kongen selv i daglig hoftjeneste, altid vist sin troskab og flid og sin synderlige affektion til nationen, derforuden fremvist sin adelige herkomst og aner for kongen og Danmarks Riges Råd og aflagt sin tilbørlige ed. SjR, 23, 174. K. Jfr. Rise Hansen: Aktst. og Opl. t. RR.s og St.mødernes Hist., I, 242. 18. dec. (Kbh.) Rådet i hver provins fik brev om at fremsætte forslag ang. eksercering, udredning af en rytterhest, ydelser til opbevaring i magasiner samt drøftelse af en forordning mod slagsmål (dueller). Det er velbekendt, at kongens lande befindes i ringe beredskab, om noget uformodentlig skulle påkomme. Kongen finder det rådsomt, at det for adelen forelægges, hvad der kunne anordnes til landeværn. Rådet skal foreholde adelen i Sjæll., Loll. og Falster, at kongen finder det uomgængeligt, at landet bringes i bedre beredskab. Da alle mænd, som ikke er vanføre, er pligtige at møde til landeværn, er det måske gavnligt, om det unge mandkøn ekserceres hertil. Ligeledes, om det ikke bør anordnes, at i hvert sogn 30 el. 40 gde i læg forskaffer en rytter med gewehr, på den måde, der er bedst praktikabel, da lighed blandt bønderne bør observeres mest muligt. Adelen bør stille forslag vedrørende magasiner. Og da der blandt adelen ofte foregår uforsvarlige slagsmål, skal rådet foreholde den kongens kristelige omsorg for at afskaffe sådanne gerninger, med begæring, at adelen selv stiller forslag til, hvordan dette kan afhjælpes ved anden satisfaktion. For at få en beslutning, skal ridderskabet ved fuldmægtige være til stede i Kbh. 27. marts og samtykke, hvad der bliver fundet rådeligt. SjT, 32, 223. (Tr.: Rise Hansen: Aktst. t. Opl. om RR.s og St.mødernes Hist., II, 292- 93). K. 18. dec. (Kbh.) Hr. Joakim Gersdorff fik brev om, at kongen har bevilget en del tømmer til kirken, skolen, proviant- og rådhusene i Frederiksodde fæstning og befalet hr. Gregers Krabbe at lade det bestille i Norge, henføre til ladestederne og siden forstændige ham, hvor det kan afhentes og fornødent skiberum bestilles dertil. Han skal, når han får efterretning derom, lade forbedre to af kongens lastdragere, som kan indtage tømmerlasten på forordnede steder i Norge og siden henbringe det til Frederiksodde. SjT, 32, 225. K. 18. dec. (Kbh.) Falk Gøye fik brev om, at mag. Vitus Bering begærer at måtte forløves fra historiarus professione på det kgl. og adelige akademi Sorø, som efter fundatsen der smst. er annekteret historiographi bestilling, på det at han desbedre kan betjene og forestå den ham betroede historiographi bestilling. Kongen er tilfreds, at han må entlediges denne bestilling, dog at det ikke skal drages til nogen konsekvens el. være stedets fundats præjudicerligt i nogen måde. (Efter hr. kanslers befaling). SjT, 32, 225. K. (Efter hr. kanslers befaling). Indl. udat. 18. dec. (Kbh.) Hr. Joakim Gersdorff fik brev om, at der er gjort adskillige antegnelser i Henrik Willumsens på Rtk. indleverede regnskaber, nemlig først, at han ikke fra 1642 årligt kan nyde uden 2.500 rd., som var tillagt ham for resident-tjeneste, og ikke de 1.000 rd., som var bevilget ham 1640 for konsul-bestilling, som tilsammen beløber 3.500 rd., som han årligt tilskriver sig. Da hans formand tilforn havde mere, og den, som nu er der, nyder lige så meget i årlig løn, er kongen tilfreds, at det må godtgøres ham. Herforuden tilskriver han sig 3.809 rd. for rejser; og for sørgeklæder i adskillige okkasioner såvel som bekostning til kongen af Spaniens bryllup gjort tilsammen 2.0891/2 rd. Kongen er tilfreds, at nævnte mangel og udgift må godtgøres ham, dog skal han for nævnte poster have indvisning i de penge, som kongen er lovet i Spanien af kongen i Spanien for saltet. SjT, 32, 225. Indl. 22. dec. 18. dec. (Kbh.) Otte Thott fik brev om at erkyndige sig om et andragende fra et af kancellibudene imod nogle af Malmøs indbyggere, således som han kan se det af hans vedlagte supplikation, og siden indskikke sin erklæring til Kanc. SkT, 8, 206. 18. dec. (Kbh.) Hr. Ove Giedde fik brev om at forfare lejligheden og afgive erklæring vedr. noget gods i Landskrone len, som jomfru Margrete Kruse til Engeltofte ønsker til magelæg, nemlig Kongsgård, som Jens Mouritsen påbor, i Ribbelberg' s. i Bjerge h., idet hun til vederlag tilbyder 3 gde i Karup s. i Bjerge h., den første Varreskov, som Hans Pedersen og Truid Pedersen påbor, den anden Varegården, som Evert Pedersen og Niels Bendtzen påbor, den tredje Kieregård, som Anders og Olle Pedersen påbor, og kan de ikke gøre fyldest, tilbyder hun at udlægge i landgilde og ejendom, indtil kronen sker skel og fyldest. SKT, 8, 206. Indl. 28. febr. (2) og 13. marts 1652. 1) Brevbogen har Rouelbierig. 18. dec. (Kbh.) Hr. Tage Thott fik brev om at erklære sig om en ansøgning fra Ludvig Lorentz om Elleholms Ladegård, som han kan se af vedlagte supplikation, idet hr. Niels Krabbe til Skellinge, som var blevet anmodet om at erklære sig, har anmodet om, at en anden gør det, da han har interesse deri, og er forlenet med Sølvesborg len. Da TT har været forlenet med dette len, beder kongen ham med det forderligste erklære sig derom og indskikke sin erklæring i Kanc. SkT, 8, 207. Indl. 2. (2) og 5. nov. 1651 og 14. jan. 1652. 18. dec. (Kbh.) Hr. Mogens Sehested fik brev om, at Hans Terkelsen i Ribe klageligen har andraget, at en del af hans kramvarer og gods er dømt til prise dér, fordi der fandtes flere pakker, da det åbnedes, end han angav og kunne erindre sig. Da tolderen dér er ham gestendig, at han har tilbudt sig, dersom der fandtes mere deri, end han i en hast kunne angive og ihukomme, at ville erlægge den tilbørlige told og rettighed, er kongen tilfreds, at HT denne gang må bekomme sine konfiskerede og til prise dømte varer og gods igen, dog skal han udgive den tilbørlige rettighed af toldrullen. JT, 12, 407. K. 19. dec. (Kbh.) A.b. om, at kongen af borgmestre og råd i Holbæk har erfaret, at skibsbroen dér er brøstfældig, så de allerede anordnede midler til dens reparation og vedligeholdelse ikke strækker til. Til handelens fortsættelse er endnu to brokar nødvendge for mere bekevemmeligt at kunne lægge til ved broen med alle slags skiberum. Kongen har anset for godt, at alle indenlandske som udenlandske købmænd, som ankommer for byen for at ind- og udskibe, lade og losse deres varer, af hver rd.s værdi skal give en hvid foruden det, der tilforn er givet af skibe og skuder. Denne hvid skal erlægges til borgmestre og råd, som er forpligtet til at forfærdige skibsbroen derfor. Da det kommer byen og menige indbyggere til gavn, påbyder kongen, at enhver, som har heste og vogne, skal age sten, og de, der ikke har, skal hjælpe med at opfylde brokarrene. Det påbydes, at hverken indenlandske el. udenlandske må udkaste deres skibsballast i havnen og dermed opfylde den. SjR, 23, 175. (Tr.: CCD, VI, 78-79). K. (Efter hr. kanslers ordre). Indl. 24. nov. 19. dec. (Kbh.) Peder Vibe og Otte Krag fik brev om, at en del kister, pakker o.a. gods, som fandtes i skipper Ulrik Krumhals' skib er prisedømt, fordi det ikke efter seneste toldrulle er blevet procederet. Deraf er 4 kufferter, herunder 1 forseglet, 1 pakke med lærred, 1 lædersæk, 1 hattefoder forseglet, 1 flaskefoder, 1 fiol de gambe, 1 brætspejl, 1 liden kasse nr. 1 W, 1 lidet fad mærket [tegn], 2 oksehoveder og 2 tønder blevet opført på kongens lysthave Rosenborg. De skal med det forderligste lade åbne og besigtige dette gods, hvad der findes i hver, og siden gøre skriftlig relation. SjT, 32, 226. K. Indl. 19.dec. og udat. Orig. 19. dec. (Kbh.) Rigsrådet fik brev om at rette deres lejlighed efter at møde i Kbh. 27. marts, hvor de da skal blive videre forstændiget om kongens vilje. SjT, 32, 226. K. 19. dec. (Kbh.) Falk Gøye, Axel Juel til Volstrup, Henrik Lindenov til Gavnø og Tønne Juel til Søgård fik brev om, at mag. Christen Clemedsen, indvåner i Næstved, har andraget, at der er trætte ml. ham og borgmestre og råd i Næstved om en ejendom, som af Jørgen Seefeld til Næs er henfunden til ridemænd. De får fuldmagt til at indstævne parterne for sig til vis tid og sted og samtlige møde på de omtvistede steder, og enten forhandle ml. parterne til mindelighed el. adskille dem ved endelig, retmæssig dom. Hvad de forretter, skal de give beskrevet fra sig til parterne under deres hænder og segl. Dersom nogen af dem for lovligt forfald ikke kan møde til den berammede tid, skal de, der kommer til stede, have fuldmagt til at tage andre gode mænd til sig og alligevel efterkomme denne befaling. SjT, 32, 226. 19. dec. (Kbh.) Knud Mortensen har berettet, at han er kommet i en vidtløftig proces i Loll. for en fanges henrettelse, med begæring, at han såvel som Hans Madsen i Lille Købelev, som var forordnet at sidde i retten i sagen og frikendte ham og nu tiltales derfor, må nyde frit lejde til retten. Kongen bevilger, at KM og HM på fri fod må udføre sagen, dog skal de straks påtale og forfølge sagen og altid selv møde for retten. SmR, 7, 39. 20. dec. (Kbh.) A.b. om en da. skolemester i Holbæk. Kongen er kommet i forfaring, at ungdommen i Holbæk, foruden den, der går i latinsk skole, er i så stor mængde, at den ikke kan informeres af den privilegerede da. skolemester alene. Kongen har derfor tilladt, at der til da. skolemester må antages en dygtig karl, som tilbørligen kan undervise ungdommen. Han skal informere børnene med sådan flid, som han vil stå til ansvar for overfor lensmanden og byens øvrighed, som bør have inspektion dermed. SJR, 23, 176. K. 20. dec. (Kbh.) Konfirmation på nogle artikler for bagerlavet i Helsingør, efter bagernes begæring. 1. Befindes en lavsbroder at falholde brød andre steder end anordnet, skal brødet være forbrudt, og han skal 1. gang bøde 1 dl., 2. gang 2, 3. gang 3, og dersom det befindes oftere, da straffes og formenes lavet og brødet. 2. Når en lavsbroder dør, må enken uforment bruge håndværket og holde svende og drenge, så længe hun sidder ugift og skikker sig ærligt, og ingen må indtrænge i hendes sted i lavet. Hun må ej forbigås ved kornkøb, og skal nyde lavsrettigheder og omkostninger lige med andre, med boder på torvet o.a. Gifter hun sig, skal ægtemanden nyde lavet halv fri og indtages i lavet før andre, uden bekostning på gilde, blot give sin ungarske gylden og til de fattige. 3. Efterlader en lavsbror en søn, som vil i lavet, el. en datter, som befrier sig med en bagersvend, skal de indkomme i lavet før nogen fremmed, når de af borgmestre og råd eragtes dygtige. 4. Når lavsbrødrene har købt et parti hvede el. rug, og enhver antegnet, hvad han begærer på sin part, er han forpligtet på dette og skal betale og møde til det tilsagte klokkeslet under 1/2 rd.s bøde til de fattige af lavet. 5. Tilsiges nogen til at møde for oldermanden og hossidderne og ikke møder el. skikker bud til det tilsagte klokkeslet, bødes 4 sk., bliver han 1/2 time borte bødes 8 sk., bliver han en hel time el. slet borte bødes tredobbelt, når han ikke har lovlig bestilling og forfald. Bier han 1/2 år borte, skal han påny vinde lavet med øvrighedens og lavsbrødrenes overværelse. 6. Går nogen lavsbror bort og ikke svarer oldermanden el. hossidderne, bøder han for ulydighed 6 mk. 7. Når oldermanden og hossidderne er forsamlet at forrette lavets sager, må ingen med ord el. gerninger opsætte sig imod dem under 9 mk.s fortabelse. 8. Ingen høkerske må til forprang opkøbe ty. brød at udsælge under brødets fortabelse. Den, der fører ty. brød til byen, skal selv falholde det ved strandbredden. SjR, 23, 176. K. Indl. juli. 20. dec. (Kbh.) Otte Pogwisch fik brev om, at det begæres af Rasmus Jensen klejnsmed, boende i Hillerød, såvel som af Peder Pedersen hjulmand på Frederiksborg Slot, at de må betales det, som de med rette har at fordre for gjort arbejde der. Han skal betale dem af lenets indkomst, efterhånden som han får midler til det. Varerne, som gives dem i betaling, skal de antage efter landkøb. Det skal blive ham godtgjort. SjT, 32, 227. K. Orig. i Frederiksborg lensark., LAK. 20. dec. (Kbh.) Otte Pogwisch fik brev om, at kongen har antaget Poul Dehn til at være rendelægger ved Kronborg Slot ifølge bestallingsbrev. Han skal forstændige Peter Rendelægger, som tilforn har betjent denne bestilling, at han sig dermed intet videre har at befatte el. nogen besoldning at tilholde derfor. SjT, 32, 227. K. Orig. i Frederiksborg lensark., LAK. 20. dec. (Kbh.) Gunde Rosenkrantz fik brev om, at Ebbe Gyldenstjerne til magelæg har begæret af kronens gde og gods i Kalø len 1 gd. i Skødstrup s. og by, nok 2 bol i samme sogn i Vorreby, hvorimod han tilbyder til kronen at udlægge af hans jordegods i Kalø len i Thorsager s., nemlig Rostved. Han skal forfare dets lejlighed og siden erklære, om godset, som EG begærer, for belejlighed el. anden herligheds skyld kan mistes fra lenet, mod det, han igen agter at udlægge, og indskikke sin erklæring i Kanc. JT, 12, 407. K. 20. dec. (Kbh.) Ligesådant brev fik hr. Frands Pogwisch om 1 gd. i Jyll. i Hald len i Elsborg, som hr. Oluf Parsberg er begærende til magelæg imod 1 gd. i Hald len, Knudsgård, dersom skovrideren bor i vildtbanen. Nok Mogens Høg om et bol i Jyll. i Silkeborg len i Åstrup, som hr. OP begærer til magesk. imod 1 gd. i Silkeborg len i vildtbanen, i Våret. Udt. JT, 12, 407. K. 21. dec. (Kbh.) Nærværende Poul Dehn antages som rendelægger ved Kronborg Slot. Han har lovet at lade sig finde tro og flittig og vedligeholde renderne forsvarligt og ellers forfærdige flikkeri på porte og bomme, og han er årligt lovet 150 dl. kur., som skal betales ham af lensmanden fra brevets dato. SjR, 23, 178. K. Indl. 27. sept. 21. dec. (Kbh.) Hr. Frands Pogwisch har berettet, at han forårsages at reparere et hus på ladegården ved kronens slot Hald, fordi det fast ganske er nederfaldet. Han begærer, at den, der får slottet efter ham, må erstatte ham den bekostning, han findes at have anvendt. Kongen bevilger ham dette. JR, 11, 546. 22. dec. (Kbh.) Hr. Axel Urup fik brev om, at kongen kommer i forfaring, at den tredje part af kirkernes beholdning i hans len, som kongen har bevilget til den ny Regens-kirkes bygning,' endnu ikke er fremkommet. Han skal med det forderligste indfordre pengene, tilstille dr. Laurids Mortensen dem og fremskikke rigtig fortegnelse i Kanc. SjT, 32, 227. (Tr.: KD, V, 347). K. (Efter hr. kanslers ordre). 1) Se under 20. jan. og 17. nov. 1651, KB, 1651, 35 og 337. 22. dec. (Kbh.) Hr. Wentzel Rothkirck fik brev om, at kronens tjenere i hans len andrager, at de i disse dyre åringer formedelst misvækst, og fordi deres kvæg er død fra dem, er blevet så ganske forarmede, at de ikke kan blive ved magt, med mindre de må forundes nogen afslag på deres landgilde. Da kongen af hans erklæring erfarer, at deres angivende er sandfærdigt, og at de ikke kan udgive deres landgilde, om de skal blive ved magt, er han tilfreds, at kronens tjenere i år må forundes følgende afslag, nemlig Hallelev: Niels Andersen 3 td. byg; Peder Christensen 3 td.; Jørgen Pedersen 1 pd.; Oluf [intet efternavn] 1 pd.; Jens Mogensen 1 pd.; Mogens Hansen 3 td.; Laurids Mogensen 3 td.; Oluf Christensen Møller 1 pd.; Laurids Eskildsen 1 pd.; Christen Rasmussen 3 td.; Hans Nielsen 2 td. Sønderup Nørre: Mads Hansen 1 pd.; Hans Christensen 1 pd.; Mads Mikkelsen 1 pd.; Hans Mortensen 1 pd.; Jacob Olufsen 1 pd. Årslev: Mads Bertelsen 2 td.; Peder Knudsen 1 pd.; Søren Sørensen 1 pd.; Anders Hansen 1 pd.; Niels Nielsen 1 pd.; Niels Ottesen 3 td.; Knud Rasmussen 3 td.; Hans Christensen 1/2 pd.; Niels Andersen 1 pd.; unge Niels Nielsen 2 td. Det skal blive ham godtgjort i hans regnskaber på Rtk. (Efter Otte Krags befaling). SjT, 32, 228. K. (Efter Otte Krags befaling). 22. dec. (Kbh.) Arent von der Kuhla fik brev om, at nogle bådsmænd af Lybæk beklager, at de har lidt skibbrud ved Kronborg Slot, dog har de iblandt andet bjerget 9 fade lybsk øl. De begærer, at det må bevilges dem at forhandle dette øl. Kongen er tilfreds dermed. SjT, 32, 228. K. 22. dec. (Kbh.) Hr. Ove Giedde og Iver Krabbe fik brev om at erfare, om participanterne i Ørkeljunge Jernværk i Helsingborg len efter deres ansøgning uden skade for kronen kan få surskov vindfælder og andre utjenlige træer uden betaling og andre træer for betaling til jernværkets fortsættelse; og de skal kalde bønderne og participanterne for sig og efter vejenes og stedernes beskaffenhed sige, hvad og hvor meget arbejde enhver af dem skal gøre om ugen. OG og IK skal indskikke deres udførlige beretning og erklæring til Kanc. SkT, 8, 208. Indl. 13. og 20. dec. 22. dec. (Kbh.) Kongen bevilger efter begæring fra dr. Jacob Matthiesen, superintendent over Århus stift, et magesk. ml. kapitlet og bispeembedet, således at der fremover til bispeembedet skal ligge de 3 gde i Ning h., som hidtil har fulgt Vicariatus Erasmi, nemlig Tiffing: Peder Frandsen, skylder årligt 2 ørter rug, 2 ørter byg, 2 ørter havre, svin i penge 24 sk., 6 td. gæsterihavre. Edslev: Hoffren Pedersen, skylder årligt 2 ørter rug, 2 ørter byg, 2 ørter havre, svin i penge 24 sk., havregæsteri 4 td. 4 skp. Nok jordskyld af en have på Brobjerg 2 mk., nok af endnu en have på Graven 6 mk., mod de 3 gde, som JM på bispeembedets vegne igen skal udlægge til Vicariatus Erasmi i Hjerm h.: Vognstrup: Mikkel Jensen, skylder årligt 2 td. rug, 1 td. 1 skp. byg, 1 skovvogn, 1 skovsvin, 1 gås, 1 høne, 3 traver tag, 1 rd. gæsteripenge og til arbejdspenge 5 rd.; Sir': Søren Christensen 4 td. havre, 1 harbopd. smør, 1 skovvogn, 1 skovsvin, 1 gås, 2 høns, 20 æg, 3 traver tag, 4 rd. arbejdspenge. JR, 11, 546. 1) Brevbogen har Sejer. 22. dec. (Kbh.) Ved Århus Domkirke er vikariet Vicariatus Erasmi ledigt efter afd. mag. Thøger Pedersen, tidl. sognepræst i Randers. Kongen bevilger, at TPs søn Morten Thøgersen må få det med bønder, tjenere og dets herlighed og al anden rente, dog skal han rette sig efter kapitlets statutter og, når hans alder tilsteder det, residere ved Århus Domkirke og gøre slig tynge og tjeneste som andre residerende kanniker og være den gejstlige ordinans, som er udgået om religionen, og kapitlets statutter hørig og lydig. Han skal også holde den gd. og residens, han bekommer dertil, ved god hævd og bygning, og holde bønderne ved lov og ret, og ikke forhugge de skove, der ligger til. JR, 11, 547. 22. dec. (Kbh.) Rigsrådet i Jyll. fik brev om, at da der i hr. Gregers Krabbes sted er en rigsrådsplads ledig, skal de til første adelsforsamling, som bliver berammet med samtlige adel boende i Nørrejyll., ud af al adelsstanden nominere og navngive 6 el. 8 personer, som de formener at være dygtige til rigsrådets bestilling at betjene. Siden skal de bekendtgøre deres forretning for kongen, og da denne kommer i forfaring, at to landkommissarier er fornødne i Nørrejyll., skal de foreholde adelen dette og fornemme deres vota, hvem de begærer til landkommissarier, hvorom de siden skal erfare kongen vilje, så de, der er eligeret dertil, kan aflægge deres ed. JT, 12, 407. (Tr.: Rise Hansen: Aktst. t. Opl. om RR.s og St.mødernes Hist., II, 304-05). K. (Efter hr. kanslers befaling). 22. dec. (Kbh.) Laurids Ulfeldt fik brev om, at der er prisedømt 43 sider flæsk, 2 td. svinebørster, 1 sæk pennefjer og 1/2 otting æg tilhørende en borger ved navn Morten Luter, boende i Horsens, hvilket han og nu begærer at måtte gives igen. Kongen er tilfreds, at han igen må bekomme det, såvidt det tilkommer kongen, når den tilbørlige told deraf bliver erlagt; hvad den part angår, som tilhører toldbetjentene efter toldordinansen, da må han handle med dem. Da LU også begærer at vide, for hvilken pris han må forunde møllerne toldmelet i sit len, eftersom i nærværende år godt mel ikke kan tilvejebringes hos dem, da er kongen tilfreds, at møllerne selv må beholde det, og i stedet lægge penge, så meget som det kan gælde efter landkøb i år, hvilket skal blive ham godtgjort. JT, 12, 408. K. 22. dec. (Kbh.) Hr. Henrik Rantzau fik brev om, at kronens bønder i Hads h. i hans len har andraget, at de i disse dyre åringer så ganske er blevet forarmede, så de ikke kan blive ved magt, med mindre de forundes noget afslag på nærværende års landgilde. Da kongen af HRS erklæring erfarer, at deres angivende er sandfærdigt, er kongen tilfreds, at kronens tjenere smst., nemlig i Torrild Hans Mortensen, Rasmus Mortensen, Niels Sørensen, som kom til en øde gd., hvor til ingen rug var sået, Rasmus Sørensen i lige måde, som og skal bo på en øde gd., som ingen rug var sået til, i Krogstrup Sejer Hansen, i Skåbling Jørgen Jørgensen, i Torup Niels Sørensen, i Ondrup Jørgen Rasmussen, i Balle Rasmus Nielsen, i Kysing Søren Nielsen, i Bjerager Jens Andersen, i Bovlstrup Rasmus Mogensen, i Spøttrup Peder Jensen, i Halling Rasmus Rasmussen, i Amstrup Christen Mikkelsen, må nyde afslag og afkortning på den halve landgilde i nærværende år. Kongen er derhos tilfreds, at følgende kronens tjenere i hans len for deres armods skyld, på det, de kan blive ved magt, må forskånes for dette års ganske landgilde, nemlig i Torrild Thøger Pedersen, Jens Iversen bolsmand, i Sondrup Morten Pedersen, i Fillerup Niels Mortensen, i Hovedstrup Jens Frandsen, Knud Poulsen bolsmænd, i Saksild Jørgen Olufsen, i Rude Mikkel Jensen, i Bjerager Jens Nielsen bolsmand, i Randlev Søren Jensen Sparre, Peder Mikkelsens enke, Jens Nielsens enke, i Falling Søren Mathisen, efterdi HR dog erklærer, at de er så forarmede, at de i år aldeles ingen landgilde kan udgive, hvilket skal godtgøres i hans regnskab på Rtk. JT, 12, 408. K. (Efter Otte Krags befaling). Orig. i Åkær lensrgsk. 23. dec. (Kbh.) Lave Beck, værge for afd. Steen Becks børn, har andraget, at SB hos kronen har et tilgodehavende på 15.656 rd. 3 ort 10 sk. 11/2 penning, de 15.456 rd. 3 ort 10 sk. 11/2 penning efter rigtig afregning på Rtk. og de 200 rd. efter kongens afd. brors obligation. Da SB fast ingen andre midler har efterladt til børnene, og han i 19 år har tjent kongens far og kongen selv, begærer LB, at der må gives dem brev på renter. Kongen lover med det forderligste at betale summen og indtil da at give dem i årlig rente 5 %. SjR, 23, 178. 23. dec. (Kbh.) Johan Luning, kongens buntmager, er til årlig løn fra førstkommende nytårsdag bevilget 197 rd., som skal betales ham af Rtk. Han skal flittigt og forsvarligt gøre alt buntmagerarbejde, som befales ham, uden videre betaling. SjR, 23, 179. K. 23. dec. (Kbh.) A.b. om byggepladser på Christianshavn. Kongen har erfaret, at en del af dem, der har taget pladser til at bygge på på Christianshavn, endnu ikke har bebygget el. indhegnet dem. For at forekomme videre ophold og uorden, og for at byen kan komme på fode, påbyder kongen, at alle, der har taget pladser, straks skal indhegne og bebygge dem, såfremt de ikke skal forundes andre, som vil gøre det. Byfogeden skal have tilbørligen indseende med, at anordningen efterkommes. SjR, 23, 179. (Tr.: KD, III, 388-89) 23. dec. (Kbh.) Bevilling. Borgmestre og råd på Christianshavn fik brev om, at kongen efter deres ansøgning bevilger, at borgerne i købstaden Christianshavn må nyde og beholde de friheder og privilegier, som hans far har forundt dem,' for at den nybegyndte by desbedre kan tiltage og komme på fode. SjR, 23, 180. K. Indl. 15. dec. 1) Privilegier for Christianshavn 8. juni 1639, jf. KB, 1639, s. 845. (Tr.: CCD, V, 33-36. KD, I, 653-654). 23. dec. (Kbh.) Bevilling efter ansøgning for Anders Thomsen, borger i Køge, til at bruge Bernhardt Vogt til at påtale og ved retten udføre en rethængig sag angående Anne Caspersdatters arv. SjR, 23, 180. Indl. 12. dec. 23. dec. (Kbh.) Borgmestre og råd i Kbh. fik brev om, at de er bevilget at nyde en fjerdepart af det, der bliver konfiskeret for toldsvig og prisedømt, hvorimod de i disse sager skal dømme uden ophold efter toldrullen. SjT, 32, 229. (Tr.: KD, V, 347). K. 23. dec. (Kbh.) Arent von der Kuhla fik brev om, at kronens tjenere i Smidstrup, Udsholt, Bakkebjerg, Unnerup og Hesselbjerg i hans len klageligen andrager, at de har lidt skade på deres agerjord og engbund, så de ikke kan blive ved magt, med mindre de får nogen afslag på deres årlige landgilde. Af hans erklæring erfarer kongen, at det forholder sig således, og en del af det, som tilforn har været ager og eng, er nu idel sandbakker. Han skal erfare, hvor stort afslag enhver af kronens tjenere uforbigængeligen behøver, såfremt de skal blive ved magt, og siden indskikke sin udførlige beretning i Kanc., havende i agt, at kronen det mindst mulige afgår. SjT, 32, 229. K. Indl. udat. 23. dec. (Kbh.) Hr. Ove Giedde fik brev om, at kongen har bestilt et antal stilsten i hans len, og anmoder ham om at betale dem, de vil blive godtgjort, og hidskikke dem med kongens egne skærbåde el. jagter og lade dem levere på Holmen, så de siden kan blive henskikket, derfra hvor de er deponeret. SkT, 8, 208. 23. dec. (Kbh.) Jørgen Rosenkrantz har ladet andrage, at Peder Poulsen og hans søster Maren Poulsdatter, Svend Sørensen i Engelst, Jens Pedersen smst. og hans hustru Else Poulsdatter, Peder Nielsen i Nederby og hans hustru Maren Sørensdatter 6. juli, 14 dage før Skt. Olufsdag, har været i Vojelkær og dér ulovligt gravet og opkastet nogle huller og grøfter med spader i Peder Nielsens og Laurids Pedersens eng fra Vojelkærs ager og østerpå, som kaldes Engst »koelder<< tvært og endelangs der. Han begærer, at sagen må udføres ved lov og ret og ordentlig proces, uanset den ikke er begyndt og påtalt i rette tid. Kongen rejser og fornyr sagen, så JR kan påtale den. JR, 11, 548. 23. dec. (Kbh.) Borgmestre og råd i Varde fik efter ansøgning bevilget at opsætte en vejr- el. vandmølle på byens ejendomsgrund til gavn og bedste for indbyggerne, dog uden skade for andre på deres grund og ejendom. JR, 11, 549. 23. dec. (Kbh.) Jørgen Seefeld fik brev om, at borgmestre og råd i Varde efter ansøgning har fået bevilget ti ege til en vejrmølle, som de agter at lade bygge og opsætte ved deres by. Han skal lade dem bekomme og udvise 10 ege af kronens skove i sit len. JT, 12, 409. K. 23. dec. (Kbh.) Mogens Høg og Erik Juel fik brev om, at Niels Krags arvinger andrager, at deres mor, fru Jytte Høg, med deres samtykke i sin levetid beholder noget gods af jomfru Anne Cathrine Krags lod, som arveligen er tilfaldet hende i Als. Da det er billigt, at ACK imidlertid af hendes søskende får vederlag derfor, skal MH og EJ igen overse hendes lod og den på skiftet oprettede kontrakt og give det beskrevet til Otte Krag som hendes værge, om hvad erstatning hendes andre søskende årligt efter billighed, beregnet på broder broderlod, på søster søsterlod, bør gøre hende i penge for Als gods, som JH beholdt af hendes lod, beregnet fra den tid, hendes andre søskende antog deres lod. JT, 12, 410. K. 24. dec. (Kbh.) Kvittansiarum. Bjørn Ulfeldt har gjort endeligt regnskab for sin afgift af den årl. visse og uvisse rente og indkomst af Helsingborg Slots len fra Philippi Jacobi 1649, da han fik det efter sin fader, hr. Christoffer Ulfeldt, og til årsdagen 1650, da han igen blev det kvit, og Ove Giedde blev forlenet med samme len. Han har desuden gjort regnskab for den uvisse indkomst samt unionspenge-, bådsmands - og kornskatter i lenet. Han er intet blevet skyldig efter de på Rtk. indleverede regnskaber, mandtaller, inventariumsregistre og kvittancer, og kongen lader ham og arvingerne kvit, fri og kravsløse. SkR, 6,250. 25. dec. (Kbh.) Bevilling for samtlige participanter i Islandske Kompagni efter deres ansøgning til årligt at lade forskrive 31 læster lybsk fadøl, 18 læster tyndt øl og 161/2 læst lybsk mjød. De skal ikke forskrive videre øl og mjød end dette og ikke anvende det på anden måde, end til at fremføre og forhandle på Island. SjR, 23, 180. K. 25. dec. (Kbh.) Bevilling for Peder Gregersen, indvåner i Kbh., til at være vejer, vrager, måler og tæller på Bremerholms Proviant- og Tøjhus. Han skal i sin bestilling forholde sig som følger: På Proviant- og Tøjhuset skal holdes et ret og rigtigt mål efter Kbh. bys vægt og mål. Han skal holde rigtig bog ved dag og datum på alt, der ind- og udvejes, antegne navnene på dem, der leverer el. annammer noget gods med tidspunkt, og holde et rigtigt register over kongens orlogs- og koffardiskibe med hvert skib især, hvori skal antegnes alt kobber, jern, slaget redskab, bly, tin og alt andet, som vedkommer vejen, vragen, målen og tællen, som behøves til hvert skibs udredning og skal annammes af skriveren på Bremerholm ved vægt, målen og tællen. I bogen skal også antegnes alt, der igen af skipperen på hvert skib leveres af nævnte varer til Holmens skriver. Han skal også holde rigtig bog over alt, der forskikkes fra hvert len til Bremerholm og leveres til vægten, såvel som det, der igen ved vægt fremskikkes fra Holmen til lenene. Ligeledes en rigtig købmandsbog, hvori antegnes alle leverancer ved tiden, vægten, målen og tællen. Alle sejlduge skal føres på vejerhuset og der beses af vejer og sejllægger i overværelse af admiralen på Bremerholm, om de kan passere for uforfalsket købmandsgods, og når varerne er proberet og fundet gode, må de måles af vejeren og leveres til skriveren på Bremerholm. Ligeledes forholdes med hårdug, makej og alt andet, som skal udgives i alental. Alt hamp og hør, som leveres til skriveren, skal først beses og vrages af vejer og rebslager, om det kan passere. Alt stangjern skal proberes af smeden, førend det bevilges at annammes. Al tjære, som leveres fra lenene, skal stykkes, vrages og lovlig fyldes, førend det leveres skriveren og igen udgives af denne. Alle slags spiger, som slås på kongens egen smedje, skal føres på vejerhuset og der af vejeren tælles, vejes og måles, regnet 5 snese til 100, og de, der ikke kan stå mål og vægt, skal vrages. De spiger, som slås i kongens smedje, skal veje som følger: 100 10 tommes spiger skal veje 4'/2 lispd., 100 9 tommes spiger 4 lisp., 100 8 tommes 3 lispd. 6 skålpd., 100 7 tommes 2 lispd. 4 skålpd., 100 6 tommes 1 lispd. 3/2 skålp., 100 5 tommes 1 lispd., 1.000 orlogsspiger 3 lispd. 2 skålpd. Alle købespigre, som bruges til bygning, regnet 6 snese til 100, skal veje: 1.000 5 tommes spiger 41/2 lispd., 1.000 orlogsspiger 2 lispd. 5 skålpd., 1.000 middelspiger 1 lispd. 4 skålpd. Der skal altid hænge en ret alen på vejerhusdøren, hvorefter alle, der bruger alen på Holmen, skal rette sig. Det må ikke tilstedes at bruge mere end én slags vægt, undtagen de små, som kok og kældersvend bruger. Kommer der nogen mangel på vægten, skal vejeren straks under højeste straf give det tilkende, at det straks igen kan hjælpes. Vejeren skal også tælle det tømmer og træ, der kommer ind på Holmen, og når det gøres behov, skal han være på Provianthus og Tøjhus at veje, vrage, måle og tælle det, der leveres og bør vejes. Det er ham forbudt at veje, måle, vrage el. tælle, medmindre det befales ham af rentemester el. admiral på Bremerholm el. af dem, som har højere befaling. Når noget tilhørende købmænd efter admiralens befaling bliver indtaget at vejes, skal de give derfor som ude i byen, lige som de, der får varer på Bremerholm at sælge og afhænde. Vejeren skal åbne vejerhuset om sommeren før middag kl. 6 og lukke det kl. 10, om eftermiddagen åbne det kl. 12 og lukke det kl. 5. Om vinteren åbnes formiddag, når kl. er halvgåen 9 og lukkes igen kl. 3. PG skal i tjenesten forholde sig tro og lydig, og er bevilget på sig selv 150 kur. dl. og sædvanlig hofklædning og på en dreng 4 kur. dl., kostpenge hver måned, hvilket skal begynde 1. nov. sidstleden. Rentemestrene skal årligt betale PG denne pension. SjR, 23, 181. 25. dec. (Kbh.) Søren Jensen fik efter ansøgning konfirmation på Chr. 4.s å.b., dat. Kbh. 3. maj 1639', på Landerupgård, Vilstrup s., Brusk h. JR, 11, 549. 1) Se KB, 1639, 734-35. 25. dec. (Kbh.) Otte Krag fik brev om, at da toldkisten sidst efter kongens befaling blev åbnet i Ringkøbing, fandtes 38 rd. 6 sk. af det, som var dømt til prise og forfaldent til kronen. Kongen er tilfreds, at 30 rd. anvendes til en kobbervægt, og siden af resten så meget, som behøves, til et par nye skåle dertil til at veje ud- og indgående varer med, hvilket skal godtgøres i toldregnskabet. JT, 12, 410. K. 25. dec. (Kbh.) Erik Rosenkrantz fik brev om, at Wulf Baltsersen og Laurids Rasmussen i Århus anholder, at de må bevilges at søge og tiltale Augustinus Møller ved retten for adskillige beskyldninger, som han har angivet om dem, og de nu er frikendt for. Kongen er tilfreds, at de må påtale det. Er der fare for, at AM ikke skulle blive til stede, skal ER på deres ansøgning tilholde ham, at han vil blive til stede. JT, 12, 411. K. 27. dec. (Kbh.) Hr. Frands Pogwisch fik brev om, at kongen har erfaret, at Hans Peitersen Klein i Kbh. bl.a. skal være overdraget noget smørlandgilde af Kalø len med al dets herlighed, som skal være udlagt til nogle officerer, marketendere og soldater for en sum penge og viktualier, han har forstrakt dem med til deres ophold, uanset at godset skal svare under Hald Slot, mest af den årsag, at FP ikke har meldt Kalø Slots udlæg, at godsets herlighed og landgilde hørte andetsteds hen. Kongen er tilfreds, at han under Hald Slot oppebærer landgilden, som hidtil har fulgt Kalø, dog skal HP i dets sted udlægges så meget andet krongods, som det kan beløbe sig til, og som bedst kan mistes fra lenet. JT, 12, 411. K. 27. dec. (Kbh.) Hr. Frands Pogwisch fik brev om, at kongen har bevilget Claus Christensen, borger i Viborg, at han må indløse en af kronens til betaling af rigets gæld udlagte gde i Silkeborg len, Ginding h., Haderup s., kaldet Over Uhre', og siden igen udlægge den til magelæg imod herligheden af en selvejergd., Thostrup, i Lysgård h., som han selv skal have bondeejendom i, ifølge å.b. udstedt til ham. FP skal på kongens vegne tilendegøre dette magesk. og annamme Over Ure under lenet. JT, 12, 411. K. 1) I Haderup s. ses intet Over Uhre, og Ginding h. hørte ikke under Silkeborg len. 28. dec. (Kbh.) Hans Dibolt fik brev om til nytår at tilskikke den spanske resident et stort vildt, som han skal lade skyde på de steder, hvor det kan være vildtbanen mindst til skade. SjT, 32, 229. K. 28. dec. (Kbh.) Bevilling. Kongen har forundt Anders Thomsen, boende i Ballum, østersfangsten i Listerfjord, Amrum el. andetsteds i Riberhus len, så vidt den tilkommer kronen. Han må årligt bruge den og gøre sig den så nyttig, som han kan gøre uden skade, idet han skal holde østersfangsten vedlige og ikke ødelægge den ved utilbørligt fiskeri. Så længe, han har den, skal han årligt til Philippi Jacobi til kronen erlægge 120 rd., og herforuden til hofholdningens fornødenhed, når han bliver anmodet derom, levere 10 td. gode ferske østers, som kongens egne tjenere skal henføre til de steder, hvor østers skal indskibes; ellers skal han ikke i nogen måde understå sig at bruge kronens bønder til østersfiskeriet. JR, 11, 550. 28. dec. (Kbh.) Jørgen Seefeld fik brev med henvisning til hans erklæring om, at søndre og vestre hus på Nygård er ganske ruineret, især det vestre. Kongen er tilfreds, at de må nedbrydes, og en del af stenene efter billig vurdering forundes Poul Beenfeldt til at reparere det nordre hus med. Hvad det østre hus angår, hvor han beretter, at kongens gemakker har været, og at de endnu kan forfærdiges, skal han med det forderligste gøre et rigtigt overslag med arbejdsfolkene, som har forstand derpå, hvad reparationen i det allerringeste kan koste. Han skal siden indskikke udførlig beretning i Kanc. JT, 12, 412. K. 29. dec. (Kbh.) Grev Bülow har andraget, at han agter at nedsætte sig i Fyn og der vil tilforhandle sig en jordegen bondegd. kaldet Stubbendrup, hvoraf herligheden følger kronen til Hagenskov, og tilbyder at give ejerne fuld betaling, hvis det kan ske med kongens till. Kongen bevilger dette. FR, 6, 149. 29. dec. (Kbh.) Gunde Rosenkrantz fik brev om, at kongen har befalet Jørgen Kruse og Christoffer Bille at lægge og ligne gods ml. kronen og hr. Joakim Gersdorff. Han skal, når ligningen foretages og han advares derom, møde til stede og på kongens vegne foregive, hvad han kan have at sige, have indseende med, at kronen sker skel og fyldest, og siden med JK og CB forsegle og underskrive. JT, 12, 412. 29. dec. (Kbh.) Jørgen Kruse og Christoffer Bille fik brev om, at hr. Joakim Gersdorff til magelæg begærer nogle af kronens gde og gods i Kalø len i Mols h. i Tved s. og by samt Dejret, nemlig i Tved by 4 gde, som Niels Pedersen, Laurids Mikkelsen, Anders Lauridsen, Laurids Sørensen, Anders Lauridsen Egelund og Rasmus Jensen påbor, i Dejret 3 gde, som Søren Sørensen, Mikkel Pedersen og Anders Nielsen påbor. Derimod tilbyder han til vederlag igen at give af sit jordegods under Kalø len i Knebel s. og by 4 gde, som Rasmus Pedersen, Laurids Pedersen, Niels Sørensen og Peder Rasmussen påbor samt i Agri s. og by 2 gde, som Anders Nielsen og Jørgen Jensen påbor; nok 2 gde i Egens by, som Søren Madsen påbor. De får fuldmagt til at begive sig til nævnte gods, granske det og ligne og lægge det mod hinanden, så at kronen så vel som JG for ejendom og landgilde sker fuldkommen skel og fyldest, anseendes, at kongen vil have så meget landgilde igen, som det, der bliver bortskiftet. Hvad skoven angår, skal holdes som sædvanligt. Hvad de erfarer, skal de give fra sig beskrevet. Sker kronen for deres forsømmelses skyld for kort, skal de stande til rette. Kongen har befalet Gunde Rosenkrantz at møde, når besigtigelsen skal foretages, så han kan forsegle og underskrive tillige med JK og CB. JT, 12, 413. 30. dec. (Kbh.) Bevilling for Hans Hagedorn', skovrider på Møn, til at få sin besoldning af tolden smst. til Philippi Jacobi førstkommende som tilforn og ikke længere. Udt. SjR, 23, 184. K. 1) I overskriften står Haugentorn. 30. dec. (Kbh.) Bevilling efter ansøgning for borgmestre og råd i Kbh. til at deres efterladte enker må være fri for al borgerlig og bys tynge, så længe de bliver siddende i deres enkesæde. SjR, 23, 184. K. 30. dec. (Kbh.) Bevilling for borgmestre og råd i Kbh. til byens bedste og for deres besværligheds skyld at beholde og oppebære den søslingetold, som de hidtil har oppebåret. Den halve part skal anvendes til byens fremtarv, og den halve part må deles ml. borgmestre og råd. SjR, 23, 184. (Udt.: CCD, VI, 80). 30. dec. (Kbh.) Henrik Ramel fik brev om, at kongen er tilfreds, at han må bruge hare- og rævejagt og fugleskytteri på Møn, når han bliver forlenet dermed. SjT, 32, 229. K. 30. dec. (Kbh.) Christen Skeel fik brev om, at Gertrud, enke efter Christoffer Sache i Vindbyholt gæstegård, anholder, at såsom hun er til sinds til sin søn Johan Sach at oplade gæstegården, hvormed hun for livstid er forlenet af kongens far, anholder hun om, at kongen vil bevilge, at sønnen må få den i fæste. Kongen er tilfreds, at CS lader ham få den, dog skal han være pligtig at tage imod kongens tjenere o.a. rejsende, som kunne hænde at komme der, og ellers holde et offentligt herberg, så ingen billigt kan besvære sig derover. SjT, 32, 230. K. 30. dec. (Kbh.) Hr. Jørgen Brahe fik brev om, at da Levin Bülow til magesk. begærer en af kronens gde i Fyn, kaldet Stubbendrup, hvorimod han tilbyder igen at udlægge en gd. kaldet Brylle, skal han erklære sig, om samme gods kan mistes uden skade for lenet, og om det vederlag, han tilbyder, kan agtes at være nøjagtigt, og indskikke sin erklæring i Kanc. (Efter hr. kanslers befaling). FT, 7, 107. K. Indl. 21. dec. 30. dec. (Kbh.) Hr. Ebbe Ulfeldt fik brev om, at da landgilden fra bønderne under Bustrup i år tilkommer kronen, skal han på kongens vegne annamme den, og siden sælge den det dyreste muligt og gøre regnskab derfor. JT, 12, 414. K. 31. dec. (Kbh.) Bestalling for Hans Hagedorn som skovrider på Møn. Han skal med største flid tage vare på, at der ikke skydes el. ødelægges noget dyr, lidet el. stort, ej heller fjedervildt, ænder el. andet. Kommer han over nogen, som skyder el. ødelægger dyr el. fjedervildt på Møn, el. befindes nogen gående med lange rør uden for alfarvej, skal han gøre sit yderste for at blive dem mægtig og føre dem til Ermelundgård, og kan han ikke blive deres overmand, skal han følge efter dem og opspørge, hvem de er el. tilhører, og tilkendegive lensmanden det og se igennem fingre med intet. På samme måde med krybskytter af almuefolk,

og vil de ikke give ham besked, hvem de tilhører, har han fuldmagt til at skyde et lod i dem og ikke lide skade el. tiltale. Det er ham under højeste straf forment selv at skyde dyr. Han skal have indseende med, at der ikke holdes geder, som kan løbe ind i kronens skove og gøre skade på underskoven, og finder han nogen, må han enten skyde dem el. lade dem drive til nævnte gård. Finder han nogen hunde i kronens skove, skal han skyde dem ihjel, være sig hvem de kan tilhøre. Han skal også have indseende med at intet hugges i kronens skove uden lensmandens bevilling, og han skal selv have skovmærket hos sig og dermed mærke det, skovfogeden udviser efter lensmandens seddel. Han skal forholde sig troligen og flitteligen og være lensmanden lydig. For hans tjeneste bevilges årligt til besoldning 16 dl. og en sædvanlig hofklædning, foder og mål på en hest og hver måned til kostpenge 4 dl., hvilket skal begynde fra Philippi Jacobi førstkommende. Lensmanden på Møn skal årligt lade ham fornøje nævnte pension, hofklædning og foder og mål på en hest og føre det til regnskab. SjR, 23, 185. 31. dec. (Kbh.) Rentemestrene' fik brev om, at kongen erfarer, at en del ryttere, som var befalet at skulle afbetales med rede penge, endnu resterer 200 rd. Kongen er tilfreds, at de akkorderer med rytterne såvel som med Jens Thomesen færgemand i Malmø om, hvad han med rette kan tilkomme for krigsfolk, som han i sidstvarende fejde har ført ml. Malmø og Kbh., og siden afbetale dem af de tiloversblevne penge fra udlægget, så vidt det kan strække til. SjT, 32, 230. Orig. i DKanc. B 179g. 1) Jørgen Rosenkrantz og Peder Vibe. Tillæg. 1650 NB Dette brev skulle have været indført 1650! 4. marts 1650! (Kbh.) Hr. Anders Bille fik brev med henvisning til tidl. brev, hvorved han havde fået befaling til ved retten at påtale nogle selvejendomme, som hr. Oluf Parsberg har tilforhandlet sig i hans len. Da OP har tilbudt igen at ville afstå Skæggeskov [teksten har: Skikesskov, nu Skæggeskov, Tulstrup s., Gjern h.] og dens ejendom, er kongen tilfreds, at AB igen lægger den under Skanderborg len og lader det bero med videre tiltale. JT, 12, 325. Ligesådant brev fik Mogens Høg at må lade bero med den tiltale for selvejergods i Farre. Ordliste og registre Ordliste 1646-1651 Ordlisten i dette bind medtager også de ord, som er forklaret i de foregående fem bind, og udgør således en samlet ordliste til bindene 1646-1651. Medtaget i ordlisten er ord, hvis betydning ikke skønnes umiddelbart forståelig for alle værkets benyttere, fordi de enten er fremmedord eller danske ord, der er gået af brug eller anvendt i en anden betydning end i nutiden. Ord, som kan findes i almindelige ordbøger eller leksika, eller hvis betydning fremgår af sammenhængen, er dog normalt ikke medtaget. I øvrigt beror udvælgelsen på et skøn, som sikkert let kan anfægtes. Ord, hvis betydning udgiveren ikke har ment at kunne fastslå med rimelig sikkerhed, er som regel udeladt af listen. I øvrigt må også en del af tolkningsforsøgene tages med et vist forbehold. Latinske ord og vendinger er gengivet i den form (tal og kasus), hvori de forekommer i teksten. abalienere, afhænde. absentes, fraværende, boende andetsteds end i stiftsbyen. accidenser, indtægter. accordentia, aftalte vederlag. actu, virkelig, faktisk. afbede, gøre afbigt for. »affusterne, affutager, kanonunderlag.

affødning, afkom, tillæg af husdyr. afsigt (8 mænds a.), dom el. kendelse, der afsiges af synsmænd el. særlige dommere. afsked, aftale el. overenskomst. afskære fæstning, fmtl. reducere fæstningsarealet.

afskånselspæle, nedrammede pæle til beskyttelse af bolværket. aftinge en sag, afgøre el. sone en forseelse med bøder. afvigsjorder, afvigning: uoverensstemmelse, forskellighed. akkommodere, skaffe ophold. allecant, fmtl. d.s.s. alcantara, en stærk siciliansk dessertvin. altare B. Virginis in medio Capellæ, den sal. jomfrues alter midt i kapellet. altare B. Virginis prope horologium, den sal. jomfrues alter nær ved uret. altare S. Canuti Regis, den hellige kong Knuds alter. alterhavre, en afgift af præsterne i Skåne, opr. til ærkebispen, efter reformationen til kongen. altfrue, oldfrue. ambere, tragte, stræbe efter. anhængig, gøre en sag a. hos retten, indbringe en sag for retten. ankerstok, en slags skibsbrød, vel af form som en ankerstok (tværstangen på et anker). »annihere«, advisere. annona, årsgrøde. annus gratia, nådsensår. antage ad referendum, uden at binde sig forpligte sig til at forelægge det fremførte (for kongen). arkebusere, henrette ved skydning. arkelimester, bestyrer af artillerimagasin. artzney smed, fmtl. smed, der også virker som dyrlæge. Astrea, retfærdighedens gudinde. bagflod, oversvømmelse af vand, der samler sig bag en sluse el. dæmning.

»ballemaillie, mul. d.s.s. pallemaille, en plads til spil med kugle og boldtræ. Jf. Pall Mall i London og Palmaille i Hamborg. barkholter, svære planker, i almindelighed af eg, der danner den del af yderbeklædningen (skibssiden), som ligger lige under dækket og giver skibet langskibs styrke. Der kan være flere over hinanden. barkuner, svære egespir. >>barskafft«<, rede penge (jf. tysk: Barschaft).

Bartholomæi dag, 24. august bartisan, partisan, en slags spyd m. modhager. >>baurter, betydningen uvis. beder, ekstraordinære skatter. behag, på kongens, under forudsætning af kongens efterfølgende godkendelse. »bencketing, bænketing, unyttig snak på en bænk, vel: sammenkomst. uden særligt formål. beneficia pro personis, personlige beneficier, dvs. biindtægt for embedsmand i form af nytte og brug af gods. besnelle, bedrage, føre bag lyset. besøge (i forbindelse med skatter o.l.), henvende sig om hjælp. besøgning, visitering. betees, indrømmes, blive til del. betrædes, overraskes på fersk gerning, pågribes. betrådet, betrådt bewintheber, bewindhebber, overopsynsmand el. forstander for en skibsudrustning el. et handelsselskab. bibliotecaris ordinarius og perpetuus, fastansat lønnet bibliotekar. »biilegger, håndduge, servietter. birkefrihed, frihed for at høre under den ordinære jurisdiktion og ret til selv at udnævne (birke) dommer, -foged. bismer, foruden et vejeinstrument også en vægtenhed. bliant, et slags kostbart tøj. bobien, vatteret, sort stof. boden, grund, område. boel-brænde, boel-ved, fmtl. bulbrænde, -ved, brænde af træstammer, kløvebrænde.

boeslod, formue, alt hvad en person ejer bortset fra jord, en ægtefælles andel i det fælles bo. bolgalt, gildet svin, der svares i afgift (af et bol). bolsaner, flag, vimpler. bona altaris Barbara Senioris, den ældste Bs alters gods. bona altaris Erasmi, Erasmus' alters. gods. bona altaris Sancti sepulcri, den hellige gravs alters gods. bona altaris Vilhelmi, Vilhelms alters gods. bona communia og mensalia, fælles- og altergods. bondetorvelæs, norm for størrelse af et læs. bonis communibus tamquam non residens, fælles gods lige med ikke-residerende.

»bordtecher, bordtæpper. borgelejepenge, afløsning for indkvartering i købstæder af hofsinder, faste landsknægte, bøsseskytter m.fl. borskersvend, fmtl. ung, ugift håndværkssvend.

boskappe, mul. d.s.s. byskæppe, svarende til 3/4 tønde. bottelier, bouteiller, mundskænk. boyert, bojert, ældre betegnelse for et mindre fartøj af jagtform. brandskib, b. eller brander betegner sædv. et mindre skib m. brandbare sager, der sendes mod fjendtlige skibe for at antænde dem; kan muligvis også betegne skib til at fragte brænde med. brevpenge, afgift for udfærdigelse af breve. brokar, firkantet kiste fyldt med sten, hvorpå bropælene anbringes. brændsvin, svin, der skal på olden, og derfor brændes m. ejerens bomærke.

buller, træstammer. børnepenge, arvepenge, tilhørende børn, forvaltet af deres værge. >>baand patientier«, fmtl. faste patienter el. lign. canonici, korherrer, indehavere af kanonikater.

canonici cæteri, øvrige kanniker. canonici nobiles, adelige kanniker. canonie, kanonikat. cantoriet, sangkor, kapel. capitain(e) des armes, våbenmester. carteck, muligvis art klæde. casu necessitas, af nødvendighed el. tvang. casu conscientie, samvittighedssag. catedraticum, afgift af præster og kirkeejere til biskop el. universitet. censura, bedømmelse. centner, vægtenhed på 112 skålpund. civilitet, høflihed, anstand. collationere, gennemse, (med hinanden). comitat, følge. jævnføre commissarios provinciales, provinskommissærer, landkommissærer. commoditeter, bekvemmeligheder, fordele.

comparere, fremstille sig for, møde for (retten). comportement, adfærd, opførsel, forhold.

composita, ler. sammensatte lægemidcompositbog, fmtl. nodebog, kan dog også være en håndbog m. anvisning på sammensætning af forskellige bestanddele, fx lægemidler.

contentere, tilfredsstille, fyldestgøre ved betaling. contumacia, trods, ulydighed, ulovlig udeblivelse. cordeg(u)arde, vagt. corps de garde, vagthus. corpus, legeme, evt. samling af gods. »dag«, udsættelse. dannemænd, pålidelige, hæderlige mænd. davidici, davidi corum, davidsdegne, latinskolekor, der udførte sang i kirker og huse. decimanter, tiendeydere. defrayere, holde én fri, underholde, skaffe fri fortæring, rejse m.m. de nye våninger, se nye våninger, de. degnestue, vel skolestue. dele, retsforfølgelse. delefoged, en af lensmanden udnævnt foged i herredet, der især skulle føre de forefaldende retssager. deputat, embedsindtægt, som nydes foruden den årl. løn. deputere, henlægge, bestemme. dessein, plan. digehave, fmt. have omgivet af dige. Dionysii dag, 9. oktober. disputere publice absq(ue) præside, disputere offentlig uden bistand (af en respondens). distrahere, kan betyde: fordele. dominium, besiddelse, ejendomsret. donat, latinsk sproglære. »drage« på søerne, mede drift, indtægter (bøder el. indeholdelse) af husdyr, som træffes uden for områder, som ejermanden har brugsret til. drill, stram militær eksercits. dugsvend, taffeldækker, tjener, som varter op ved bordet. dæler, planker. dæleskriver (på Bremerholm), skriver, der syner, måler og holder opsyn med dælerne (plankerne) og andet tømmer. dønn, Hvidkilde dønn, betydningen uvis. efter recessen holde maning, se maning. eftermaning, senere rejst krav. eftermålsmænd, i drabssager den dræbtes nærmeste mandlige arvinger, som det påhvilede at forfølge drabet. eftertale, bagtalelse, talen ondt om, dårligt ry. »egekaner, egebåde. ekke, ægt, pligtkørsel, se ægt. ekkepenge, afløsningspenge for ægter, kørsler. ekker, trådkugle til pynt, på omhæng og lign. eloquentice professor, professor i veltalenhed.

eludere, narre, undgå. embede (fx bagerembedet), pga. håndværkerlavenes monopol, der også omfattede pligter, betegnedes udøvelse af håndværket som embede.

empiria (evt. impiria), betydningen uvis. emter, flertal af amter, embeder; lav. endels, hvad der er en enkelts særlige ejendom, særeje. enfagt, enkelt. engbjæring, engbjærgning, høhøst. engharke (jysk) harke, en hårdbundet tør eng, mager, med lyng og ris bevokset hede og kær engpenge, afgift for ret til høslæt el. græsning i en eng. enkend, enkelt. enspænder, bereden tjener, især sådan som benyttedes til ordonnans- el. kurértjeneste. erridspenge, arbejdspenge. erudition, lærdom. esse, (nuværende) tilstand. eventyr, ansvar og risiko. examinatores ordinandores, eksaminatorer af personer, der skal ordineres.

exemptorie, undtagelse, fritagelse (for forpligtelse). fadbord, fadebur, det udstyr som fulgte kgl. personer på rejse. fadbordsægter, kørsel med fadeburet. faldsbøder, bøder for ulovlig udeblivelse fra retten efter lovlig stævning.

falkonetter, små drejelige skibskanoner.

»famstøcker, har med fiskeri at gøre, men betydningen er usikker. fangelig, til at få, opnåelig. fastelavnsborgmestre, if. frd. 7/4 1619, § 9 skulle borgmestrene i lensmandens overværelse omveksles hvert år på fastelavnssøndag. »feldingsdomme«<, domme, hvorefter de dømte ikke kan stå til troende eller vidne i retten. feltlavetsvansen, den bageste opadbuede del af kanonlavetten, hvorpå denne hviler, foruden på hjulene.

»fenneler, fmtl. (små) faner (jf. tysk: Fähnlein). »flaschfoder, flaskefoder, et i rum inddelt skrin el. hylster, hvori flasker kan medføres på en rejse og lign. flockalt(?), har med fiskeri at gøre, men betydningen er uvis. flumbsauger, betydningen af forleddet uvis. flux, snart, næsten. fly (vejene), bringe i orden, istandsætte.

foder, vinmål på 960 potter. fodermarkspenge, afgift for brug af fodermark, en mark, som er tilsået med sommerstaldfoder, bestemt til at høstes og opfodrs i grøn tilstand.

fodernød, fødenød, kvæg, som af fæsteren skulle holdes på foder for godsejeren. »foerverk, foderværk, pelsværk. fogedgæsteri, afgift som afløsning for ret for fogden m. hest til overnatning og forplejning. foleknægt, staldkarl. forarges, her: forringes. fordedige, forsvare. »fordele, lade sig, lade sig indstævne 3 gange til tinge for vitterlig gæld. fordrag, forlig, overenskomst. fordringskab el. fodringskab, måde, hvorpå nogen el. noget transporteres, befordring, kørsel. »fordrives (hvor tolden f.), hvor der drives (stude m.v.) over, uden at der svares told. foretage, behandle, gennemgå (fx et regnskab). forfang, afbræk, hindring. forfare, erfare. forfornede, det samme som fornede, s.d. forfærdige, udfærdige, reparere, istandsætte. forhugge, spærre med fældede træer. forhverve, erhverve. forhøre (et regnskab), gennemgå kritisk, revidere. forkort, forringelse, skade. forlag, udlæg, forskud. forligning, sammenligning. forlovet, se forløvet. forløbe, løbe bort. forløfte, borgen, kaution. forløvet (forlovet), fået (givet) tilladelse til at rejse. forløvningsmand, forlover, sponsor, kautionist. fornede (træer), frønnede, visnede, udgåede, vindfældede. forord, aftale, betingelse. forprang, handel før ankomsten til byens torv, ulovligt køb af bøndernes landbrugsprodukter før de nåede til byens torv. »forrygtt«, fjernet. forsat (i landgilde), for højt ansat. 385 forset, forsæt, skriftligt indlæg i retssag.

»forsette (sin kunst), fmtl. videreudvikle el. lign. »forsnerge« landet, fmtl. fejl for >>forsvuerge «<, forsværge, der kan betyde give afkald på, love at forlade. forstilling, forreste del af et sammensat køretøj, hvortil trækdyrene spændtes, f.eks. kanon med forstilling.

forstændige, give at forstå, underrette om. »fortaugd, måske: fortøvet, forhalet. fortos, mure med fortos, muligvis fejlskrift for fortov, mindre jordstykke foran el. omkring hus el. gd. forvandter (i ty. kanc.), ansat, embedsmand.

forvanter, slægtninge. forvendes, fratages, løsrives, berøves. fransk pistol, ældre guldmønt. »fredkeppe, fmtl. frede, indhegne m. risgærde el. lign. frihed (en bys), privilegeret område, hørende til en købstad. »fuld køb gjort, afsluttet bindende handel. fyrrør, geværer, afdeling udstyret m. geværer. fædrift, kvægavl, græsning, græsningsret.

følgagtig (lade være f.), lade få, overlade til. førlov, afgift for tilladelse (for en fæster) til at føre sit gods bort el. for tilladelse til at føre arv ud af den jurisdiktion, hvor den er faldet.

»første middel«<, først indkommende penge. gelejdsbrev, brev, der giver beskyttelse, gelejde: beskyttende ledsagelse genant, fastsat betaling i penge el. naturalier for bestemte ydelser. generalrestseddel, se restseddel. generalstaterne, fællesregeringen for De forenede Nederlande, bestående af repræsentanter fra de enkelte lande. genet, fordel, indtægt. geruste heste, heste tjenlige til krigsbrug.

geråd, råd, midler. geschier (vogn- og geschiermester), seletøj. gevald(t)iger, profos ved et regiment, skulle eksekvere krigsrettens domme.

gevær, forsvars- og angrebsvåben, i fuld gevær: i fuld ud rustning. gewehr, håndvåben af alle slags, (jf. sidegewehr).

gewurtz, krydderier. gitov, tov, hvormed sejl bjerges, el. hvorpå teatertæpper hviler i sammenfoldet stand; her: tov som bruges ved fremstillingen af sejldug. glapsluse, glapstigbord, sluse, stigbord, som kan glide, er bevægelige. Meningen er fmtl., at de virker automatisk.

gotling, en slags skibskanon. grangivelig, nøjagtig. gravamina, besværinger, klager. gribsjord, jord, som ikke er rebet, og som man frit kan tage af til dyrkning.

gring, møntstøbning. grot, møntbetegn., der angiver større værdi end den normale, fx kun 5 sk. grot på 1 mk. i st. f. 6 sk. gro(v)brad, groffenbrad, større el. mindre styke kogt el. stegt oksekød. græsøksne, sommergræsset kvæg, ofte beregnet til eksport. grønvej, lidet befærdet, græsbevokset vej. gyldenstykke, (silke) stof, helt gennemvævet med guld- el. sølvtråde el. -bånd. gæsterihavre, afgift i havre i st. f. gæsteri.

gårdmand, her: medfæster, jf. hovedmanden.

gåsehavre, afgift i havre som følger med ydelse af gæs. hampebrøde, if. O. Kalkar: Ordb. til det ældre da. Sprog: redskab til at bryde hamp med; må dog fmtl. her (1650, 110) have en anden betydn. >>hamstocker, hammerstænger, stænger på en slags fiskegarn. >>hand ross«<, håndhest, hest som føres ved hånden af en rytter. harbopund, landgildepund på 1/9, 1/10, 1/11 el. 1/12 tønde. havre kierre, betydningen uvis. hederider, en art skovbetjent. »heringgarn, sildegarn. herregæsteri, afgift til afløsning af godsejerens ret for sig og sine heste til overnatning og forplejning. herrelys, bedste slags tællelys. hirdtz-farvet, tysk Hirsch el. hirts, hjort. hofden (ved Østerås udløb i Ålborg i Limfjorden), vel høfde. »hoffheste", hovheste, heste, der bruges til hovarbejde; her (1650, 322) fmtl. pligt til at stille en h. et vist antal dage. hofklædning, klæder til hofbrug, stadsklæder, evt. en art uniform. holdsvogn, vogn, som skal holdes i beredskab til befordring over en vis strækning. holdsægt, pligt til at stille befordring (ægt) til rådighed. hollandsk skrot, se skrot. »hollende (ege), visne, udgåede. holt, muligvis gehalt, indhold, værdi.

= hopmand, hopffmand, hovedmand, befalingsmand, kaptajn (jf. ty.: Hauptmann). >>horsiimer«<, vel hørsimer, reb flettede af hør. hoveddomsager, hvoddemsager, den tværpløjede ager for enden af de lange agre, pladsen, hvor ploven vender. hovedmanden, her: den ene (den ledende) af to el. flere fæstere på samme gård; jf. gårdmand. hovedsag, den af 2 el. flere i forb. m. hinanden stående retssager, som er den oprindelige og har draget de(n) anden (andre) m. sig. hulglas, om hule genstande af glas, som flasker og glas. husbondhold, afgift som anerkendelse af underordningsforhold til en husbond, for vornede: afgift for tilladelse til at tage midlertidig tjeneste andetsteds. husere, gå rundt fra hus til hus. husleje, nattelogi. hvid, lille mønt (1/3 skilling). hænde dom, erhverve, få, opnå dom. hævegøg med tros(se), muligvis en slags kran i form af vippe med reb. høfd(e), forager, skovfremspring. håndskrift, dokument med underskrift, gældsbrev. immuniteter, friheder, forrettigheder. impediment, hindring. in bonis communibus, i de fælles goder el. det fælles gods. in publica disputatione, i offentlig disputats.

in sequestro, se sekvestration. inconveniens, ubelejlighed, besvær, ulempe, bryderi. indejer, jfr. udejer. indførsel (fx i en gård), adkomst til med rettens følge at foretage eksekution el. udlæg i ejendommen. indgangspenge, afgift ved optagelse i lav. indlager (at holde i.), at forpligte sig til ophold et bestemt sted, til en forpligtelse er opfyldt, fx en gæld betalt.

indtægt, jordstykke taget ind til dyrkning.

intercession, forbøn, mægling, mellemkomst.

interesse, her: renter. »jeffning, fmtl. fordeling, udlodning.

»jegeheste, jægerheste, jagtheste, jf. >>hoffheste<<. jernfang, ting, redskaber af jern. jerngøtlinger, skibskanoner. judices consistoriales, konsistorialdommere.

juramentum fidelitas, troskabsed. jus optandi in capitulo, ret til at vælge i kapitlet. jus patronatus, kaldsret. juxta senium in officio, næst efter den ældre i embede, efter anciennitet. kaldsmænd, 7 mænd, som i tiden før Danske Lov valgtes af sognemændene til at kalde ny præst. kalente, sammenkomst, specielt af et herreds præster, en behandling af sager af fælles interesse. kalentegods, gods, der tilhører el, har tilhørt et gejstligt kalente (broderskab), som modtager afgift heraf.

kancelli forvandter, embedsmand i kancelliet. kantin, stof, hvidt slør. kapitelskøb, kapitelstakst (jf. markedskøb).

kapitular, medlem af kapitel. kapitulation, aftale om vilkår for militær tjeneste, diplomatisk overenskomst.

karemærker, bomærker kartove, kort og tyk kanon. kast (ligge i), ligge i fællesskab, blandet med. kavringbrød, små runde brød. kejse, kåre, vælge. kielegruemunden, kedelgrubemunden, indfyringsåbningen til en indmuret kedel. klipper, kleppert, undersætsig, stærk (og hurtigløbende) hest. knapholt, d.s.s. klapholt, mindre planker af eg eller bøg, især til bødkerbrug. knapstob, fmtl. stob (bæger) m. hank. »knipmelinger, har med fiskeri at gøre, men betydningen uvis. kobberstykker, kanoner af kobber (malm). Billeder trykt med kobberplader.

komment, skål. = 3 kommissarietold, se småtold. >kongstød« el. stød, kongestød, afgift til kongen, en art landgilde, betalt. af især jordegne gårde i penge el. byg, men især havre. 1 stød skp. el. 1/2 td. havre. konsistorium i Ålborg, betegnelsen k. bruges i Danmark normalt kun om den forsaml. af professorer v. universitetet, som udgør dets øverste myndighed. Her er fmtl. tale om tamperretten i A., bestående af stiftslensmd. biskop og evt. fl. gejstlige, der dømte bl.a. i ægteskabssager.

kontentere, tilfredsstille. kopenge, dels betaling for køer i fællesgræsning, dels af løsning af ydelse af ko el. part deraf i skat el. landgilde. korduan, særlig slags fint (spansk) læder af bukke- el. gedehud, opkaldt efter den sp. by Cordoba. korer, muligvis kårder. korter, kvarter (smør), 1/4 fjerding el. 1/2 otting. kredens knive, knive til forsmagning før retten serveredes. kulegraver, kirkegårdsgraver. kusk, 1) vogn, 2) vognfører. kuskheste, heste, som tilstodes en højere officer ved en armé på feltfod til hans trænkusk. kvittans, kvittering for det årlige regnskab. kvittansiarum, generalkvittering for en embedsperiode. kaphave, kæp = stav, stok. kærv, neg (tiende i kærven i modsætning til tiende i skæppen, dvs. i aftærsket korn). kølemunden, køllemundingen, indfyringsmundingen til (malt) kølle. labores, arbejder. lademager, person, der laver lavetter til kanoner el. skæfter til håndskydevåben.

>>lagett fisk, fisk, som er lagt i lage. Lambertii dag, 17. september. landekøb, faktiske handelspriser, i modsætn. til kunstigt fastsatte priser, fx kapitelstakster. »landkyndiget, kendt i landet (landsdelen).

laveren, i l., ved krydsning, til søs. leding el. ledingspenge, gives ligesom landgildepenge næsten alene af jordegne bønder; er i 1600-tallet en pengeafgift, hvormed den opr. ledingspligt in natura er afløst; havnen er det læg af gde., som skulle stille én mand til ledingen. »lederne, affutager, kanonunderlag af bjælker. leg. fol. præced., lege folio præcedente, læs foregående side. »leggere«<, liggere, kgl. bude el. tjenere, slotsfogeder, betjente ved et toldsted. lehning, lening, udbetaling af sold til soldater. lektier, skoleklasser. licentere, afskedige. livsbrev, dokument, brev, hvorved noget tilsiges, forlenes én på livstid.

»loddingen, udlodningen, jf. »jeffning <<. »lodskifte, betydningen uvis, mul. hoveri på afdelte lodder. loven og vissen, borgen, kaution, sikkerhed.

løb(e), smørmål, hvis størrelse varierer fra landsdel til landsdel. løfte, komme i løfte for, kautionere, borge.

løsholter, vandrette tømmerstykker midt i bindingsværk. lån (på mark), muligvis »lon«, mellemrum mellem agre. malvasier, sød vin, opkaldt efter den græske by Malvasia di Romania. maning, adeliges pligt til at blive i indlager (s. d.), dvs. et nærmere fastsat sted, til gæld er betalt. markedskøb, pris i fri handel (jf. kapitelskøb).

mastovn, masovn, højovn til at smelte jern i. menge (vin), blande. mensalibus communibus, fælles mensalgods.

mensam pastoris, præstens bord (underhold).

mergrøn, havgrøn. merseklæde, mærsklæde, mærset er den platform, som på større skibe omgiver den øvre del af den egtl. mast; m.klædet er den sejldug, der omgiver platformen. Michaelis, Mikkelsdag, 29. september. middel, person (er) udvalgt el. beskikket til at udøve myndighed (fx rettens middel, menige købstæders middel). minorennitet, mindreårighed. motter, mat(t) er, medhjælpere hos orlogspersonel. munition, krigsfornødenheder, krigsmateriel.

musteus plys, muligvis laurbærfarvet plys. mutination, oprør. mælkedeje, malkepige, mejerske. mærføl, hoppeføl. mærsk, marsk. mørser, kort, svært kasteskyts (d.s.s. mortér). mål, fodring, malet korn, hestefoder. nam, domhavers ret til at bemægtige sig noget af den dømtes løsøre til sikkerhed. nederfældig, sagfældet, sagsøger, person som pga. udeblivelse el. man- 389 gel på bevis ikke har friet sig for anklage. nybygge, ny bygning, ny ejendom. >>ny(e)«, vel nymåne (i forventning om, at denne giver udsigt til frost og dermed godt føre til transport af træerne). nye våninger, de, Nyboder. observande, skik og brug. officia capitularia, kapitelembeder. officium procuratoris generalis in capitulo et officium pro curatoris scola una cum episcopo, generalprokuratorembedet i kapitlet og embedet som prokurator for skolen sa. m. biskoppen. oldengæld, afgift for retten til at have svin på olden. oldingegang, udpegning af ret markskel ved oldinge, dvs. de dertil af tinget betroede erfarne mænd. omdrag, henstand. omslag, termin (Kieleromslag). opdragelse, vistnok = opdrag, opgave opkræve nævningsmænd, rebsmænd, udnævne, udpege n., r. oprejsning, æresoprejsning, gengivelse af juridiske rettig heder, bevill. til at fortsætte el. påanke en sag, skønt den gældende el. fastsatte frist er udløbet. opskrevne (mænd), skriftligt tilsagte. opskrift, opgørelse over. opskrive, opsige skriftligt. »optages, her: opsættes, udsættes el. hvornår sagen genop tages. optaget sagen, standset, ophævet sagen.

optere, vælge. opvarte, overvære, have tilsyn med, sørge for underhold til. ordele, dømme, afgøre. ordinansen, 1537(39). kirkeordinansen af »orloffsøm«<, orlovssøm, en slags søm. osmund, jernklumper, jern. overbødig, villig til, indforstået med. overhøre (vidnesbyrd el. dokumenter), granske og vurdere. ounsmunden, indfyringsåbning til ovnen.

paille-maille, paillemail, boldspil, med bold el. kugle af træ, også om pladsen, hvor det spilles, også baille -maille. pajement, betaling. »paltebogen i Lund, p(j)alte, norsk navn for optegnelser, særl. jordebøger. »En Lunde landebog skulde kaldes Pjalte<< (O. Kalkar). pantegård, forskrivning for partgård, s.d. pantsvend, pandsvend, jagtbetjent, som opstiller panderne (jægernettene).

partgård, fmtl. del af en gård, gårdspart.

pasbord, pas. pastores rurales et urbanos, landsby- og købstadpræster. patrimonium, fædrenearv. pebersvende, ugifte, ofte unge, mænd, som rejser rundt og sælger varer på landet. pension, regelmæssigt årl. vederlag for ydet tjeneste. periclitere, komme i fare. perpetuerlig brug, i, i varigt brug. peregrinere, rejse i fremmede lande. perpetuere, henlægge til varig (evig) ejendom el. underhold. petersenum, petersemun, petersemen, en art vin. Philippi Jacobi, 1. maj. pibe, vinmål, ml. 432 og 588 potter. pii vita pia, den frommes fromme liv. pipholt, d.s.s. pipenholt, træ (af eg el. fyr) til render. pligtsfoged, opsynsmand med arbejdsfolk.

plitzkarl, pligtskarl, arbejdsmand. plovhavre, en særlig afgift til de siden slutningen af 1100-tallet oprettede spedalskhedshospitaler; efter spedalskhedens forsvinden forsat lige til vore dage svaret af nogle af Århus-egnens herreder til den stedlige Skt. Karensgårds arvtager, det alm. hospital i Århus. pochenslager, paukeslager. portion, andel af kapitelsgods. posarikammeret, betydning uvis. post tertium tutoris annum, tutor, der normalt betyder værge el. formynder, må her stå for prælat el. kannik, som er tillagt et præbende. posteriteten, efterkommerne, eftertiden.

potaske, gl. navn for kaliumkarbonat, der bl.a. anvendes ved glasfremstilling; udvandtes i ældre tid af planteaske, der brændtes i jerngryder. Praxis Testamenti (anamneseos) Jesu Christi, Udøvelse af Testamentets ihukommelse af Jesus Kristus. (Jf. Lukas 22,19, 1. Korinthierbrev 11, 24-25 og Hebræerbrevet 10,3). procuratoria, fuldmagter, bemyndigelser.

profect in studiis, fremgang i studierne, standpunkt. professor hebreæ linguæ, prof. i hebræisk sprog. professor matheseos, prof. i matematik. pro residente, som residerende, havende bopæl ved kapitlet. pro tempore, forkortet p.t., for tiden. præceptor, læremester, hovmester. præsumere, forudsætte, formode. pumplæder, kærnelæder. pædagogier, opdragelsesvirksomhed. pøkere, skibsdrenge. >>på et hår<«<, fuldstændig ens. på kongens behag, ratifikation, under forudsætning af, med forbehold for kongens efterfølgende godkendelse.

rançon, løsepenge, løskøbelse. ransonere, løskøbe, tilbagekøbe krigsfanger.

ransvoret, ved ed beskyldt for ran. rapper, (ravn) sort hest. ratione officii, ifølge embedspligt. recessen, når intet andet er anført, er talen om Chr. 4.s reces af 1643. reconsiliere, forsone, forlige, forene på ny. rectâ lineâ, i ret linje. recuperere (sit helbred), genvinde, genoprette. redesvend, husholder, forvalter, jf. dugsvend. >>redthøffuit«<, betydning uvis. >>reen<< om, ren om ren, sideløbende agre. regimentsstykker, en slags feltskyts. reitererede, gentagne, fornyede. rejsepenge, afløsningspenge for kørsler (rejser). remedere, råde bod på, forbedre. remsnider, nærmest = sadelmager. renteritakst, en af Rentekammeret fastsat omregningstabel til penge for korn og andre naturalier. replica, gentagelse, gensvar, genmæle. residentes, residerende, på stedet boende.

restseddel, anvisning, obligation på et tilgodehavende restbeløb; generalrestseddel, samling af flere restsedlers beløb i én. rethængig, vistnok om et forhold, som skal for retten. revers, forpligtelsesdokument. reversal, fortegnelse over dokumenter.

revieret, bredden. ridemænd, mænd, der skal dømme som overinstans i skeltrætter. riddermændsmænd, væbnere, herremænd, der ikke har modtaget ridderslag.

>>rochell«<, rokkel, rokke, hellefisk. rode, længdemål på 6 sjæl. alen. >>ronden<<, i, i omkreds. »rotgieter, metalstøber. rumpere, bryde, sønderrive. »rundelet, fmtl. runddelen, fremskudt forsvarsværk. 391 rustbåre, mul. det samme som rustvogn (s.d.). rustvogn, trosvogn, bagagevogn. rustvognsheste, heste til trosvogne. rustvognskusk, trosvognskusk. »ryter bier, fmtl. en omgang rytterøl. rømningsgods, gods, løsøre, ejendele forladt ved rømning. Sacellum beatae virginis og portio Knudstrup in decimis Vicariatus Erasmi, Den hellige jomfrus kapel og Knudstrups andel af Erasmus' vikaries tiende. sagefald, bøder, ret til at oppebære retsbøder. sagsvolder, den der rejser sag. salveguardie, sauve-garde, salvegarde, sikkerhedsvagt. sandemænd, livsvarigt udpegede lokale mænd, der skal afgøre markeskeltvister og andre trætter, el. afgive erklæringer herom til brug ved domstolene. savedaler, savskårne planker. »schiørte«, fmtl. d.s.s. skørte, afkorte. secret, mindre segl. seebier, formentlig en slags øl. sejermagere, urmagere. sejerværk, ur. sekvestration, beslaglæggelse af omstridt ejendom og overgivelse af den til en tredjemand til foreløbig forvaltning. selvanden (-tredje osv.), sig selv og én (to osv.) mere. senium, alder. sentere, afsige dom el. kendelse. sermon, prædiken. session, sæde (i forsamling). sidegewehr, se gewehr. sidenmoer, 1. led betyder silke, 2. leds betydning uvis. simplicia (simplicibus), fmtl. lægeurter. sjettepenge, afgift til kongen på 1/6 af arv, der føres ud af riget. skanseklæde, sejldug langs rælingen af skansen, agterdækket. skatteko, skat i form af en ko el. part af en ko, som et læg ydede i fællesskab.

skelne, skielne, fuge, også understryge. skibslader, lavetter til skibsbrug. skikkelig, kan betyde velegnet, kvalificeret, se indledningen til KB 1647. skoledegn, løbedegn, latinskoleelev, der virker som degn i nærliggende sogne. Jf. sædedegn. skovessen, skueret, tysk Schauessen skovmærke, redskab til at slå mærke i træer med. skovvogn, forpligtelse til at møde med vogn til transport af tømmer el. brænde. skriverskæppe, en skæppe skriverkorn, afgift af gårdene i korn til retsskriveren.

skrot, schrot (holl.), råvægt el. bruttovægt, en mønts hele vægt (i modsætning til værd, lødighed, inhold af ædelt metal). skursnævninger, nævninger (i Jyll.), som opr. skulle afgøre sager om ledingsskatten, der svaredes af selvejerbønder, siden om disses skatterestancer i det hele taget. skydehest, hest afrettet til jagt og til at stå for skud. skærbåd, fladbundet, halv- el. heldæksbåd m. årer og sejl og udstyret m. kanoner. >slindre, slinde, hugge bark af, tilhugge groft, rette op. slotslov, forpligtelse til at holde et slot til rådighed for kongen (el. hvem gældende statsforfatning tilsiger). slåer, planker, revler o.l. smalle tønder, almindelige korntonder, i modsætning til de større Ribetønder.

småtold, både ind- og udførselstold af forsk. varer, fx salt og fisk. Blev fra 1638 opkrævet af landkommissærerne og betegnes derfor også kommissarietold. snedebakke, ved mølleanlæg, men betydningen uvis. >>snedkniffue<<, vel snitteknive. soldatesken, betegner ofte helheden af en stats soldater. spargeres, rygtes. specerier, krydderier. specie, rd. in, speciedaler, hele dalermønter, dalere i rede penge, klingende mønt. spindepenge, afgift (på 4 sk. pr. helgård) som afløsning for pligten til at yde hovspind. »stable ret markskel, markere det rette skel v. hj. af stokke el. sten. »stacke faffner«<, fmtl. korte favne ved. stafferet (kiste), forsynet med det nødvendige.

>>stande for fulde«<, stå ved fuld magt. stavre, tynde stolper i husvægge, hvorom flettes halm el. ris til lerklining. stedsmål, indfæstning. >>steffne«< (dammene... steffnis), stævne, opstemme vand. »steg«<, pæle, stager, stolper. stelsten (stilsten), stenart, der bruges til indvendig mur el. bund i højovne. »stennde, fmtl. møde for, stå til ansvar ved. stiffuerie, fmtl. trodsighed, opsætsighed.

stiftsbog, bog indeholdende oversigt over de gejstlige embeders indkomster m.m. stilsten, se stelsten. stod, en flok af heste, en hingst og dens hopper. stokknægt, medhjælper for profossen. stor mil, den gl. danske mil på ml. 9. og 10 km fortrængtes i løbet af 15- og 1600-tallet af den kortere tyske mil på ml. 7 og 8 km. strick, kobbel. studieskat, afgift, som efter reformationen skulle udredes af landsbykirkerne i Sjæll. og Skåne til universitetet.

stug(ager), (eng), d.s.s. stuf, jordstykke uden for fællesskab. stuv, stuf, jordparcel frasolgt bondegård, jordstykke uden for fællesjorden.

styck von achten, spansk mønt = 1 piaster à 8 realer. stykke, vinmål (ml. 960 og 1920 potter).

stykkelader, stykkeladninger, fmtl. affutage, underlag for kanonrørene. stykker, kanoner. stykkestøber, kanonstøber. stykknægt, soldat, der kører kanoner. el. vogne, virker som oppasser, hestepasser m.v. stylo usitato, i den sædvanlige stil. stævnedag, skiftedag. stævning, opstemning af vand. støbning, kornet sættes i støb, dvs. til spiring i vand, og bliver til malt. stødhavre, opr. studhavre, afgift i havre til foder for rytteriets heste. surskov, skov med dårlig bund, krat. sub poena confiscationis, under straf af konfiskation. sub suspensione ab officio, under embedets fortabelse. sundkorn, afgift i korn for fri fart over sund. svanefjeder, fmtl. en vandhane af en bestemt form og kapacitet. Sve(g)bue, svibuer, stræbebuer, hvælvingsbuer o.l. sædedegn, degn med bopæl i sognet. Jf. løbedegn. sølvpop, hofbetjent, som forestår sølv- og guldtøjet og har ansvaret for sølvkammeret. søsling, seksling, lille mønt på 6 pendinge.

såre, lidende, svage, skrøbelige. sårmål, retssag ang. tilføjelse af sår. Også alvorlige el. store sår. »tage fred«<, meningen er fmtl., at han har hindret manddraberen i ved at svare mandebod at blive svoret fred af den dræbtes frænder. tale (derpå med lov og ret), gøre fordring, sagsøge. tartarer, tyrker. >>techer, tæpper. tegnebog, optegnelsesbog, notitsbog. teje, afgift bestående af 1 lam, 1 gås og 2 høns, »temper« dage, tamperdage, dvs. de 4 dage årl., hvor tamperretten holdes.

tempore interregni, i tiden mellem den ene konges død og den næstes indsættelse. >>tepperiis«<, gærderis. >>torne bolches mark« og »thor bolches mark«<, betydningen uvis, muligvis er der tale om misforståelser i teksten.

tiende i kærven, tiende i negene, udtaget på marken. tiende i skeppen, tiende af det aftærskede korn. tiendepenge, afgift af udlændinges dødsbo til kongen og byen. >>tiengaarn<<, betydning uvis, måske = tiendegarn, garn af hvis fangst der svares tiende. tilforsict, tillid. tilfødning, forøgelse af husdyrbestanden ved fødsel. tilgedan, hengiven, knyttet til én ved troskab. tilholde sig, gøre krav på, hævde sin ret til. tindelørte, ørte på 10 skæpper. tog, holde tog og slagorden, tog: skare af mennesker, som bevæger sig fra et sted til et andet. tohår og trehår, betegnelser i forbindelse med fløjl, men betydningen. uvis. toll, tomme(r). tolvmandsskæppe, skæppe på 1/12 tønde. tolvmandsørte, ørte på 12 skæpper. >>tractu«<, egn. traktere, traktement, underholde, underhold.

trass, rhinsk tuf, i knust tilstand brugt som cement. trave, optællingsenhed for kornneg, bundter af rør, lyng, koste m.m. tredingstiende, kongens, den tredjedel af tienden, som opr. tilfaldt bispen (bispetiende), overgik ved reformationen til kronen (kongetiende). tremarksbøder, til idømmelsen af t. er knytet æreløshed. tribulere, skræmme, ængste, pine, plage.

»troer hænde, hende til«<, med pligt til at stå til ansvar. tutores, værger, formyndere. tutoribus templi, kirkeværger. »tycher«<, fmtl. en slags søm, måske = dykkere. tørstetræ, rhamnus, slægt af vrietorn.

uddrag, sagens, sagens endelige afgørelse.

uddrift, adgang til græsning. udejer, person, bonde, som bor uden for en landsby, et sogn, men har jord deri. udliggere, vagtposter, skibe på vagttjeneste.

udlove, overlade en ejendel til en anden.

udlæske, udslette. »udminde«, opsige til fraflytning. udmønstrede, vragede, udskudte, udskilte.

>>udskuddet«<, landmilitssoldaterne. udsprenchte discours, udbredt rygte. udstrippe, udpine. >>udlæres«<, fortæres, opfodres. uendelig dom, dom, som gør sagens endelige udfald afhængig af bestemte senere indtrædende omstændigheder.

ugedagsmænd, -tjenere, fæstere, som opr. gjorde én ugl. hovdag, og som bor i det sogn, hvori hovedgården ligger. uminde, med, uden tilladelse. umusterede, muligvis ikke-mønstrerede, ikke registrerede uperturbereret, uantastet, uforstyrret. upligt, skade, især ved forhugning af skov. urgere, lægge stor vægt på. uturberet, uforstyrret, uantastet. >>vader<<, mul. vod, fiskegarn. vakere, stå ledigt, om embede. »walbirch«<, valbirk, ær eller birk med knudret ved. varhaftig, i overensstemmelse med sandheden, sandfærdig. vase, vej dannet af risknipper med påfyldt jord. >>wecke«< på søerne, hugge hul på isen, holde våger åbne. vedbyg, byg som godtgørelse for træ, brænde. vedekke, kørsel med brænde. vedekkepenge, afløsning for kørsel med træ, brænde. vedermåls ting, ting, hvor en anklaget besvarer anklage, til gensvar el. genmæle. vedhavre, havre som godtgørelse for træ, brænde. »vedheftet, fmtl. fæstet. vedtørftig, fattig, trængende. veiderne, vedjerne, vidjerne, sømærkerne.

>>weractig«, væragtig, våbenfør. Viborgpund, landgildepund på 1/18 tønde. vicarii, indehavere af vikarier, kapellaner.

viderligt, noget v. i sinde, noget fjendtligt i sinde. vidt udseende (krig, tider, breve), farlige, uberegnelige, uheldsvangre. >>wiilgarn, har med fiskeri at gøre, men betydningen uvis.. vildtbane, samlet jagtdistrikt. vissen og borgen, forblive, blive i forvaring som sikkerhed. vognskud, rene egeplanker (til klædning af vægge, skibssider o.l.). voldsvoren, egtl.: med ed svoret skyldig i vold; også: kendt skyldig (i en gældssag) pga. udeblivelse fra retten.

Vor Frue dag, 8. sept. vorder, 1 vorde = 10 fisk. vædekepenge, se vedekkepenge. væggerum, fag (fx af en lade). >>være om«<, søge at få fat på. ydekul, kul (trækul), der skal ydes som landgilde. ægt, ekke, pligtkørsel, jf. ekke. æreklædning, festklædning. øre skyldjord, sjæll. jordvurderingsenhed (1 mark skyldjord = 8 øre skyldjord). ørte, ørtug, mål for korn, mel og malt, bestod alt efter egn og varesort af et vekslende antal skæpper. åbodspenge, kan betyde bl.a.: afgift for forbedring, evt. erstatning for skade på ejendom. åråd, voldeligt overfald. årsknægte, soldater hvervede på åremål, ét el. flere. Personregister I modsætning til tidligere praksis medtager registeret alle de i brevbøgerne anførte personer, altså også bønderne, jfr. indledningen, s. 9. Frederik 3., der i brevbøgerne optræder i 1. person og i udgavens referat- form i 3. person som »kongen«, evt. »H.M.«, dvs. Hans Majestæt, er udeladt, mens andre danske konger er medtaget. Personer, der blot anføres ved stilling, som rigsmarsken, vinskænken på Frederiksborg, den franske gesandt osv., er så vidt muligt medtaget. Kollekti- ver som lensmændene, sognemændene osv. er dog kun medtaget i sagregiste- ret, og kun i et vist omfang. Er en person omtalt både direkte, ved navn, og in- direkte, ved stilling, gives henvisningerne henholdsvis ved sidetal og sidetal i parentes. Personer med slægtsnavn er opført under dette og opføres derpå efter for- navne i én række uanset slægt. Der skelnes ikke mellem adelige og borgerli- ge, når et slægtsnavn, som Friis, Vind osv., forekommer i begge kategorier. Personer med sen-navn opføres under fornavn, bortset fra de få tilfælde, hvor et sådant er slægtsnavn, som Steensen og Vognsen. Forekommer et navn både som fornavn og som slægtsnavn, anføres først personer med navnet som slægtsnavn, som eksempelvis Bagge, Clara, - Peder Sørensen osv., derefter Bagge Lauridsen, - Pedersen osv. Under de enkelte navne placeres personer med samme efternavn eller samme fornavn alfabetisk efter bosted; af kvinderne placees her først dem, der anføres som enker, dernæst dem, der anføres med deres mands navn og sidst kvinderne med eget efternavn. Ordningen er især af betydning ved de hyppigt forekommende almindelige navne, som Anders, Hans, Jens, Niels, Peder, Søren, Kirsten, Maren. Af praktiske grunde placeres personer med to sen-navne (som Rasmus Jensen Blidsen) under det første. Adelige personer er søgt identifieret ud fra deres patronymikon, især når der optræder flere med samme fornavn. Dette er dog ikke altid muligt, og grundlaget kan være spinkelt, således at fejltagelser vil kunne forekomme. Også angivelse af hovedgårde, som adelige skrev sig til, kan angive personers idenditet. Der gives kun én henvisning til hver side, selv om et navn kan forekomme i flere breve på siden. Af pladshensyn anføres henvisninger til flere sider i ræk- kefølge ved angivelse af tallene for første og sidste side i rækken med binde- streg, også hvor det ikke drejer sig om indførsler, der følger efter hinanden. Da en del adelspersoner har samme fornavn, og brevene ofte ikke indehol- der tilstrækkelige oplysninger til en sikker identificering, kan det ikke ude- lukkes, at henvisninger til samme navn kan dække over forskellige personer, eller at en person anført med patronymikon kan være identisk med én af sam- me fornavn, som anføres uden. Særlige forkortelser i personregisteret er: borgm. d. borgmester død e.e. enke efter kl. landkomm. landsd. kloster landkommissarius landsdommer lensmd. prof. sgpr. t. lensmand professor sognepræst til (herregård, præsteembedes sogne) Abildgaard, Manderup, t. Rugballe- gård 127. Adam Johansen, snedker, Riberhus len 252. Adolf, Jacob, maler, Hillerød 67, 326, 334. Adolph Frederik, hertug af Mecklen- burg 270. Agnete, e. e. Peder Jacobsen, tidl. sgpr. t. Stillinge, Slagelse h. 144. Ahlefeldt, Kaj von, t. Saxdorf 306, 321. Ahnemøller, Hans, Kalundborg 80, 179. Ahnen, Preben von, t. Fosnæs, lensmd. o. Nordlandenes len 38, 48, 108. Alberts, Markus, falkefænger 268. Albrecht Carstensen, Helsingør 201. Albret Nielsen, Torslundelille, Tors- lunde s., Smørum h. 154, - Søren- sen, Nørre Broby s. og by, Sallinge h. 208. Alter, Johan, kgl. musikus 275. Anchen, Christian von, kammertje- ner 220, 250, 286, 314. Anders, Egelund, Tved s. og by, Mols h. Andersen, mag., biskop i Ål- borg 108, 191, (201), (227), 245, 247, Andersen, Bjerring s. og by, Middelsom h. 213, Andersen, Nybølle, Smørum s. og h. 156, - Andersen, Søsum, Stenløse s., Øl- stykke h. 155, - Andersen, Trane- - - 1 - - - gilde, Ishøj s., Smørum h. 154, - Bertelsen, Øster Hæsinge s. og by, Sallinge h. 208, - Christensen 320, - Christensen, Norge 276, - Chri- stensen, Stenløse s. og by, Ølstykke h. 155, Enevoldsen, Veddinge, Fårevejle s., Ods h. 322,- Hansen, Endrup, Asminderød s., Lynge- Kronborg h. 68, Hansen, Ejby (Lyby), Glostrup s., Smørum h. 153, Hansen, Årslev, Sønderup S., Slagelse h. 366, Ibsen, Drøs- selbjerg s. og by, Løve h. 109, - Iversen, skovrider, Silkeborg len 193, - Jensen, Almind s. og by, Brusk h. 149, Jensen, sgpr. t. Mou, Fleskum h. 275,- Jensen, Sønder Håslev, Håslev s., Skyds h. 346, Jensen, Yderby, Odden s., Ods h. 322, Jonsen, Nesum s., Villands h. 75,- Jørgensen, væg- ter, Odense 328, - Jørgensen, Vek- sø s. og by, Ølstykke h. 155,- Las- sen, Langå s. og by, Middelsom h. 317, Lassen, Skannerup s. og by, Gjern h. 231, - Lauridsen, Gud- mindrup, Højby s., Ods h. 322, Lauridsen, Havelselille, Ølsted s., Strø h. 40,- Lauridsen, Kregme s., Strø h. 40, Lauridsen, Lavo, Hel- singe s., Holbo h. 69,- Lauridsen, Tved s. og by, Mols h. 375, - Lau- ridsen, Yderby, Odden s., Ods h. 322, Lauritsen, »Balluf«, ?Balle, Todbjerg s., Øster Lisbjerg h. 207, - - - - - Lydiksen, rådmd., Århus 234, - Madsen, Sengeløse s. og by, Smø- rum h. 154, Mikkelsen, Eskerod, Hornslet s., Øster Lisbjerg h. 207, - Mikkelsen, Torup s. og by, Strø h. 40,- Mortensen, Bagsværd s. og by, Sokkelund h. 157, Morten- sen, Øster Snede s., Nørvang h.. 230, Møller, Sangstrup, Voldby s., Djurs Nørre h. 88,- Nielsen, Agri s. og by, Mols h. 375,- Niel- sen, Brenderup s. og by, Vends h. 44, Nielsen, Dejret, Tved s., Mols h. 295, 375, Nielsen, hosp.lem, - - = - - - Dover s., Hjelmslev h. 161, - Niel- sen, Kbh. 104, - Nielsen, fhv. un- derfg. i Kbh. 253, Nielsen, un- derskr. på Kbh.s Slot 76, - Nielsen, Ledøje s. og by, Smørum h. 152, Nielsen, Nybølle, Smørum s. og h. 156, Nielsen, Stavnsholt, Farum. s., Ølstykke h. 154, Nielsen, Yderby, Odden s., Ods h. 322, - Olsen, Slogstrup, Holmby s.?, Fro- ste h. 281, Olufsen, Brøndby- øster s. og by, Smørum h. 153, Olufsen, Buddinge, Gladsakse s., Sokkelund h. 157,- Olufsen, Lun- deby, Lyderslev s., Stevns h. 273, Olufsen, Yderby, Odden s., Ods h. 322, Pedersen, Hennetved, Lin- delse s., Langel.s Sønder h. 21, Pedersen, Jennum, Spentrup S., Nørhald h. 112, - Pedersen, Jør- lunde s., Lynge-Frederiksborg h. 40, Pedersen, Kieregård, Karup s., Bjerge h. 361, - Pedersen, Mø-- geltønder birk 216, Pedersen, Nybølle, Smørum s. og h. 156, - Pedersen, Studstrup, Skødstrup s., Øster Lisbjerg h. 207, - Pedersen, Villingerød, Esbønderup s., Holbo h. 68, Rasmussen, Kåberbølle, Fjelsted s., Vends h. 44, 316, - - - - Svendsen, borger, Christianshavn 318, Sørensen, Harrestrup, Her- stedøster S., Smørum h. 152, Sørensen, renteskr., Kbh. 107, - 399 Sørensen, Smørumnedre, Smø- rum s. og h. 156, - Sørensen, Særs- lev s., Skovby h. 57, Sørensen, sgpr. t. Søvde, Fers h. 275-76, - Sørensen, Yderby, Odden s., Ods h. 322, Sørensen, Alborg 191, - Thomsen, tolder ved Ballum 324, 358, 374, Thomsen, borger i Køge 369, Thomsen, Møgeltøn- der birk 216,- Thomsen, Trygge- vælde len 251, Torbensen, Søsum, Stenløse s., Ølstykke h. 155. - - - Andreas Ibsen, Mønge, Vejby s., Hol- bo h. 68, Pedersen, Ørby, Vejby S., Holbo h. 68. - Anna, e.e. Gert Meyer, Kbh. 162, - hertuginde af Stettin-Pommern. 121. Anne, e.e. Bent Hvinger, Kbh. 327, - e.e. Niels Jørgensen, Kronborg len 51, 1 e.e. hr. Søren 251, - g.m. Balthasar Lyderwalt 198,- Jens Clausens, Bergen 253, - Bendtsd., e.e. Hans Sørensen, Alborg 299, 305, Nielsd., Århus Mølle 104, - Caspersd. 369, - Christensd.. dømt fange 27, 29, 82, 100,- Fal- korsd. [Falksd.] 353, Henriksd. 183, Sørensd., Århus 88. Annike, e.e. Henrik Dreyer, Kbh. 295. - Arboer, Magdalena, Århus 89. Arenfeldt, Ingeborg Hansd., e.e. Ernst Normand t. Selsø 341, 343,- Mogens Hansen, t. Rugård, lens- md. på Mariager Kl. 27, 134, 222, 229, 243, 274, 299, 310, 340. Arent Berntsen, rådstueskr. i Kbh. 174, 310, Henrich sen, altist i kongens kapel 330, 343. Aschersleben, Hilleborg, e.e. Niels Skinkel 136. - Augustin Pedersen, Kbh. 150. Badskær, Diderik, Kbh. 43. - Johan Didriksen, hofprædikant 195. Bager, Enevold, Århus 88. Bagge, Clara 299,- Peder Sørensen, sgpr. t. Skibby, Horns h. 180, 188, - Søren Pedersen 189. Bagge Lauridsen, borger i Ålborg 192. Ballie, Nicolas 149. Baltser Jensen, Helsingør 50. Baltzer, Daniel, tømmermd. i Kbh. 158. 1 - Bang, Jens, afd. købmd. i Ålborg 307, 353, Simen Olsen, Kåber- bølle, Fjelsted s., Vends h. 44, 316. Banner, Dorete 136, Ejler Evert 135, Erik, t. Boserup 30, 36, 73, 135, 233, Niels, t. Ringstedgård, kongens kammerjunker 97, 114 15, 135, 159, 184, 243, 293, - Per- nille 136, Preben (Predbjørn) 135, 322. - - Barchstedt, Johan 288. Barfod, Laurids Pedersen, tidl. her- redsfg., Skast h. 158. Barnewitz, Frederik von, t. Ru- bjerggård, lensmd. på Ålholm 1650-54 47, 72, 108, 129, 180, 200, 217, 225, 243, 342, 344-45. Barsdorff, Jochum Philipp, dronnin- gens kammerjunker 136. Bartholomæus Michelsen, i Chri- stianshavn 337, Pedersen, ty. kancelliforvandter 292. Bartholin, Thomas, prof. 54. Basballe, Jens, Århus 89, Peder, Århus 89. Bastrup, Philip 238. Baur, Frederik von 224. - Bech, Jacob Lauridsen, slotsfg. 293. Beck, Anne 36, - Joakim, t. Gladsaxe 26. 62, 224, Lave Sivertsen, t. - Førslev, landsd. på Loll.-Falster 48, 195, 213, 239, 275, 296, 302, 368- 69,- Steen Sivertsen, rentemester, d. 1648 368. Becke, Hans, Næstved 164. Beenfeldt, Poul, oberstlt. 35, 255, 297, 374. Below, Henrik Clausen 81, 96-98, - 193, 243, Laurids, t. Spøttrup, landsd. i Jyll. 114, 142, 221-22, 227, 311, Tyge Clausen, lensmd. på Hindsgavl 41, 44, 63, 72, 74, 107, 162, 202, 226-27, 243, 294, 311, 316, 331, 338, 356. Bendtin, Andre, Magdeburg 269. Bent Lauridsen, »Alstrup«<, Skåne 281, Olesen, Lynge s., Lynge-Fre- deriksborg h. 40,- Olufsen, »Om- strøe, Skåne 281, Pedersen, Toelt, Asminderød s., Lynge-Kron- borg h. 68, Svendsen, Vestenå, Viby s., Villands h. 75, 199. Bercke, Søren Nielsen, Langå s. og - by, Middelsom h. 317. Berider, 258. Morten, Sorø Akademi Bering, Vitus, mag., prof. 73, 360. Berns, Albret Baltser, købmd. i Ham- borg, kongens faktor el. kommis- sær 23, 96, 100, 223, 265, 304, 324, 341. - Bertel, mag., Brøndbyøster, Smørum h. 153, Andersen, Voldby, Kav- slunde s., Vends h. 44, - Hansen, tolder i Nyborg 182, (330-32), Lauridsen 189,- Pedersen, Søby s. og by, Sønderhald h. 86. Bertram, Theodor 238, 309. Beyer, Christoffer, Kbh. 147, 158, 163. Bielke, Henrik Jensen, t. Østråt, lensmd. på Island 1648-60 36, 62, 99. Jens, t. Østråt, Norges kans- ler 48, Jørgen Jensen 136,- Ove, t. Østråt, lensmd. på Bergenhus - 1648-60 247. Bildt, Henrik 182. Bille, Anders Eriksen, t. Damsbo, rigsråd, rigsmarsk, lensmd. på Skanderborg 1650-58 25, 27, 30, 47, 54, 57, 62, 64, 84, 135, 158, 160, 168, 170, 172-175, 180, 188, 198, 207, 212-13, 217, 223, 233-35, 243, 251, 276, 284, 296, 311, 355- 56, 359, 377, Birgitte 206, - Chri- stoffer 115, 212, 374-75, - Ellene = 206, 224, Gertrud Henriksd. 277, Hans 136, 230, 272, - Hen- - rik 277, - Hilleborg Henriksd. 277, Jens 206, Karen 195, - - - Laurids 80,- Lave Eriksen, t. Dy- - bæk 82, Mette 259,- Ove 206, - Rønnow Jensen, t. Sandbygård 136, 206-07, 224, 302, - Steen Erik- sen, t. Kærsgård, lensmd. på Ru- gård 1634-53, ritmester 24, 27, 35, 43-45, 63, 72, 202, 226-27, 243, 255, 283, 294, 315-16, - Steen Hol- gersen, t. Billeskov, lensmd. på Sejlstrup 1640-51 37-38, 47, 136, 292, 347, Vibeke 277,- Vincents Jensen, ritmester 32, 35, 48, 181, 136, 150, 206, 275. - Bindesbøl, Mads Vistesen, skriver på Dalum Kloster 343. - Birgitte, e.e. Hans Nielsen, Grim- strup, Skast h. 180, Peder Mad- sens, Husum, Brønshøj s., Sokke- lund h. 157. Bjerring, Peder, borgm. i Viborg. 235, Peder, sgpr. t. Øster Snede, Nørvang h. 230. - Bjørn Nielsen, degn, Torrild s., Hads - h. 120, Sørensens enke, Funder- s., Hids h. 276. Blik, Ove Christoffersen 83. Bloch, Jens, i »Aeren<< 201. Bo Nielsen, Tranderup, Boeslunde s., Slagelse h. 334. Bocher, Henrik Henriksen, Ålborg 191. Bodil Jørgensd. 58, hosp.lem, Ystad 347. Mogensd., Bolche, Henrik, hofsnedker 312. Boldt, Mathias, visiterer i Nyborg 182. Bornemann Philip Julius, sekr. i Ty- ske Kanc., provst i Børglum (Ven- delbo) provsti 177, 211, 324. Brahe, Jørgen Steensen, rigsråd, lensmd. på Hagenskov 1617-61 63, 72, 84, 135, 161, 184, 243, 288, 294, 296, 298, 331-32, 338, 376, Manderup 314, Otte Steensen - - 135, 273, Steen Jørgensen 136, 269. 1 Brand, Peder, foged på Nakkebølle, Åstrup s., Sallinge h. 208, 210. Brandt, Johan 192. Breda, Achim von, tidl. lensmd. 253. Breden, Dietrich 122. - Brinch, Johan, rådmd. i Ålborg 191. Bring, Christoffer, Malmø 341. Broch, Eske 237, - Peder, kongens ri- defg., Nyborg len 208, Rasmus Pedersen, Thisted 186-87. Brochmand, Jesper Rasmussen, dr. teol., biskop o. Sjæll.s stift 29, 33, (43), 108, (127), 129, 136, (139), (148), 179, 188, 195, (220), 245, 247, (250), (287), (314), 345. Brockenhuus, Anne, e.e. Henning Valkendorf 136,- Birgitte 136, e.e. Jacob Ulfeldt - Johan Jørgensen 136, 279, Oluf Frandsen, t. Hjul- bjerg, lensmd. på Kbh.s Slot 1646- 51, på Holbæk Slot 1651-53 31, 48, 57, 60, 66, 69, 83, 97, 111, 114-15, 124, 151, 168, 243, 253, 258-59, 275, 295, 314, 333, 345, 354, - Pe- der 136, 189, 204, 314, 316, 322,- Sigvard Jørgensen 234. Brod, Rasmus Andersen, borger i Kbh. 133, 221. Broder Svenningsen, Møgeltønder birk 216. Bruchsnider, Brunow Jacobi, okulist, sårlæge, Odense 220. Brun, Poul, sgpr. i Horsens 184. Brund, Laurits, Sallinge h. 209. Brunou, Karl, løjtnant 311. Bryske, Gert 124. Buch, Mads Poulsen, sgpr. t. Verst og Bække, Anst h. 103. Buchwald, Frederik von 136. Bunde Jensen, Engelholm, Skåne 98, Lauridsen, Veksø s. og by, Øl- stykke h. 155. Burkart, Jørgen, af Lybæk 276. Burmester, Peter 168. Busch, Jacobus, Amsterdam 262. Byg, Karen 89. Bülche, Ditlev, skoleelev 287,- Peter, dr., kongens livlæge 287, - Titus, skoleelev 287. Bülow, greve 374, - Levin, ritmester 288, 338, 376. Bysser, Peter, kaptajn, ingeniør 28, 57, 168. Bøg, Søren Nielsen, borger i Viborg 127, 307. Bølcken, Ditmar, berider på Antvor- skov Slot 216. Børge Jensen, Langstrup, Asminde- rød s., Lynge-Kronborg h. 68. Böuebierg, Hans, tidl. handelsmd. i Hamborg 344. Carsten Lauritsen, kapellan, Skt. Hans Kirke, Odense 110 Casper Christoffersen, Trondhjem 58. Charisius, Peder Jonassen, resident 81,96, 315. Christen Andersen, »Omstrøe« 281, - - - Bollesen, forvalter på Abraham- strup 177, 183, - Christensen, sko- leelev 80, Christensen, Bøgeskov, Gullev s., Houlbjerg h. 87, 90, - Christensen, Tvede s. og by, Nørhald h. 112, Clemedsen, Dinesen, mag., Næstved 363, »Lyngeskov«<, Nørre Snede s., Vrads h. 231, - Hansen, Århus 89, - Ibsen, ridefg. på Nyborg Slot, Øre 18, 20-21, - Ibsen, Arhus 89,- Iversen, Husum, Brønshøj s., Sok- kelund h. 157,- Jacobsen, borger, Ålborg 191, - Jensen 304, - Jensen, Ginnerup, Ølst s., Galten h. 87, 90, Jensen, Hammergård, Hammer s.?, Vrads h. 350, Jensen, Hjortsvang, Linnerup s., Vrads h. 350,- Jensen, Ledøje s. og by, Smørum h. 152,- Jensen, Mullerup, Drøsselbjerg s., Løve h. 109, Jensen, Tranderup, Boes- lunde s., Slagelse h. 334, - Jensen, Tvede s. og by, Nørhald h. 112, Jensen, Vanløse, Brønshøj s., Sok- - - - kelund h. 157, - Jespersen, Thi- sted 186-87,-Jørgensen, bolsmd.,. Eskerod, Hornslet s., Øster Lis- bjeg h. 207, Knudsen, sgpr. t. Høje og Køblinge, Harjagers h. 178, Lassen, »Amb«, Galten h.? 112, Lauritsen, Hennetved, Lin- delse s., Langel.s Sønder h. 21, - Mikkelsen, Amstrup, Falling s., Hads h. 368, - Mikkelsen, Stenlil- le, Stenløse s., Ølstykke h. 155,- Mikkelsen, Søsum, Stenløse s., Øl- stykke h. 155,- Mikkelsen, Tibbe- rup, Kbh.s len 153, - Morsen, Hav- bølle, Humble s., Langel.s Sønder h. 21, Mortensen, Tranderup, Boeslunde s., Slagelse h. 334. Nielsen 19-21, - Nielsen, herreds- fg., Heden, Sallinge h. 208, - Niel- sen, mag. 235, Nielsen, Hor- slund, Vinding s., Ulfborg h. 130, - Nielsen, Vejstrup s. og by, Gud- me h. 18, Olufsen, Knudsbøl, Jordrup s., Anst h. 311, - Olufsen, Uvelse s., Lynge-Frederiksborg h. 40, Pedersen, Balslev s. og by, Vends h. 44, 315-16, Pedersen, Ganløse s. og by, Ølstykke h. 155,- Pedersen, Veddinge, Fårevejle s., Ods h. 322, Pedersen, tømmer- svend, Ålborg 191, Rasmussen 127, Rasmussen, Gislev s. og by, Gudme h. 18, 21, Rasmussen, Hallelev, Sønderup s., Slagelse h. 366, Rasmussen, Ramløse s. og by, Holbo h. 69,- Rasmussen, Vi- borg 307, Simensen, Lund 200, 313, Simensen, Nakskov 165,- Steensen, borgm. i Roskilde 348, 351, Sørensen, indvåner i Kbh. 141, Sørensen, Stavnsholt, Fa- rum s., Ølstykke h. 154. Christian 3., da. konge (32), Chri- stian 4. 24, (31), (49), 52, 55, (56), (73), (76), 91, (110), (129), 131, (133-35), (137), (144), (147-48), 160, 164, 221, (232), (260), 263, (272), 275, (277), (282), (309), - - - - - - - - - - - 313, (323-24), (343), (351), (353), 358, (360), (369), 373, (376) - Christian (5.), den udvalgte prins, d. 1647, Frederik 3.s bror 17, (45), (63), (65), (71), (129), (171), (199), 225, (267), (282), (342), - Christian 5., hertug, Frederik 3.s søn (171). Christian Eriksen, t. Egede 273, -Ja- cobsen, skoleelev 139. - Mo- gensen, rådmd. i Ringkøbing 80. Christoffer Andersen, Skovlunde, Ballerup s., Smørum h. 152, - Claudi, se Hans Christoffer Clau- di, Ibsen, Stavnsholt, Farum s., Ølstykke h. 154, Jensen, Lille Lyngby s., Strø h. 40, - Johansen, organist, Helsingør 175, Jør- gensen, Brenderup s. og by, Vends - - - - h. 44. Claudi, Hans Christoffer, skovrider, sen. kgl. jæger, Abrahamstrup 124, 230, 267-68, 270, 288, 326. Claus Christensen, borger i Viborg 256, 262, 373, Hansen, Brende- rup s. og by, Vends h. 44, - Lorent- zen, sølvpop 101, - Madsen, borg- m. i Middelfart 221, - Nielsen 53, - Pedersen, Brøndbyøster s. og by, Smørum h. 153, Rasmussen, Sø- sum, Stenløse s., Ølstykke h. 155,- Sigbracktsen, Hollænderbyen 163. Clemet Børgesen, Kolsbæk, Blistrup S., Holbo h. 68. - Colding, Villum Clausen, fhv. tøm- mermd., hosp.lem 130. Conrad Frandsen, maler 337. Continus, Nicolaus, enspænder 280. Contzen, Herman 72. Cornelis Jansen, Eydam 101. Dabelsten, Johan 32. Dall, Jørgen, sadelmager, Frederiks- borg Slot 39, 100. Dannel, David, Nørrejylland 122. David Hansen, kaptajn 28,- Rasmus- sen, færgemd., Sundby færge 64- 65. 403 Deberen, Arvid Wittenberg von, Sve- riges riges tøjmester 35, 110, 200, 313-14. Degn, Rasmus Pedersen, Sallinge h. 209. Dehn, Poul, rendelægger, Kronborg Slot 364-365. Denchers, Christian, kaptajn 28. Denen, Hans Dibolt von, jægerme- ster (36), (46), (52), 66, (162), (196), 202, (207), (213), (216), 218, (220), (228), (248), (254), (258), (270), (284), (295), 320, 323, 326, 341, 346, 374. Destillerer, Niels 53. Didrik Jacobsen, trompeter 299. Dines Sørensen, Vejstrup s. og by, Gudme h. 18-20. Dirick Berntsen, Langstrup, Asmin- derød s., Lynge-Kronborg h. 68. Ditlev Hansen, Kbh. 252, - Jensen, Nybøllegård, Hillerslev s., Salling h. 208, Pedersen, Odense 229. doktorerne i Kbh. 351. - Dolmer, Jens, mag. 329. Dresel, Lennert, fuglefænger, Frede- riksborg Slot 49. Dreyer, Diderik, i Kbh. 76. dronningen 283, 285-86, 305, dronningen af Sverige 82. Due, Casper 189, 316,- Hans, borger i Kolding 169, Manderup Jør- gensen, lensmd. på Ørum 1650-60 75, 80, 85, 98, 188, 204, 211, 239- 40, 243, Poul, i Kbh. 169. - Duesgaard, Peder, Freerslev, Nørre Herlev s., Lynge-Frederiksborg h. 40. Dupont, Maturin, kgl. vognmester, 23, 150. Dureel, Magnus, svensk resident 83. Dyre, Christence 182, - Claus, t. Hvidstedgård, kaptajn 28, 83, Hans 182, Iver 182, 294. - - Thomas Dyrkop, Hans, Slagelse 188. Dytmersker, Casper, rådmd. i Kbh. 177. Daa, Christian 136, - Oluf, t. Holme- gård, rentemester 107, 213, 245, 248, Valdemar 136, 310. - Ebbe Pedersen, herredsskr. i Rud- købing 21. Eckstein, Michael 13. Eding, Johan, fhv. oberstlt. 282. Egelund, Anders Lauridsen, Tved s. og by, Mols h. 294, 375. Eggert Jansen 331. Eghoff, Herman, af Lybæk 183. Ejler Gabrielsen, officer 262, - Mo- gensen, Pejrup, Vester Åby s., Sal- linge h. 208, 210, - Pedersen, kon- gens stodmester el. stutmester 48, 202, 287, 341. Eleonora Maria, hertuginde af Stet- tin-Pommern 122. Elffuen, Henrik von, Lybæk 175. Elkingen, Entbert, skipper, Newcast- le 179. Ellinge, Jens, Ryslinge s., Gudme h. 18, 21. Else Poulsd., Engelst, Fur s., Harre h. 370. - Enevold Andersen, Veddinge, Fåre- Nielsen, vejle s., Ods h. 322. mag., sgpr. og kannik i Roskilde 162. Engel Nielsen, Stenløse s. og by, Øl- stykke h. 155. - Engelke, e.e. Peder Rasmussen 320. Erik Christensen, skoleelev 69, - Christensen, i Køge 129,- Chri- stensen, sgpr. t. Tryggelev og Fod- slette, Langel.s Sønder h. 22, - Herlufsen 271-72, Ibsen, Hves- singe, Glostrup s., Smørum h. 153, - Jensen, »Raufflunde«, sgpr. t. Steby, Jerrested h. 215,- Jensen, Sæby 210-11, - Jørgensen, inge- niør 247, Jørgensen, i Kbh. 166, 169, Mogensen, Smørumovre, Smørum s. og h. 156, Olufsen, sgpr. t. Vor Frue Kirke i Kbh. 149, - Pedersen, »Knudel«, Houlbjerg h. 111, Rasmussen, Kolt s., Ning - - h. 85, Sørensen, Mårslet s. og by, Ning h. 85,-Sørensen, Ormslev s. og by, Ning h. 86, - Sørensens en- ke, Skannerup s. og by, Gjern h. 231. Erland Nielsen, Trelleborg 357. Ernst August, hertug af Braun- schweig-Lüneburg 161-62, 202-03, 258. Ernst Günther, hertug af Augusten- borg 285, 293. Ever Haagensen, »>Omstrøe<< 281. Evert Pedersen, Varegården, Karup S., Bjerge h. 361. Falch, Peder, ansat i Tøjhuset 282. Felbereder, Christen, Århus 89. Fich, Hermand Christensen, Kbh. 252, 278. Fincke (Finke), Caspar, klejnsmed på Kbh.s, Frederiksborg og Kron- borg slotte 129, 132-134, 151, 286, - Jacob, prof. ved Kbh.s Universi- tet 60,- Thomas, rektor, professor medicinæ 286-87, 330. Find Nielsen, Asperup s. og by, Vends h. 44, 316. - Nielsen, borg- m. i Kbh. 61. - Fischer, Christian 74, This, fisker på Frederiksborg Slot 278. fiskalen på Bremerholm, se Peder Knudsen 170. fiskemester, kongens, se Laurids Boj- sen, Otte Hansen, Hans Merchel (Merkel) og Niels Olufsen. fiskeren på Frederiksborg Slot, se This Fischer 278. Fos, Johan de, badskær, Køge 60. Frands (Frans) Jensen, Farre, Give s., Nørvang h. 53, - Jensen, »Ager- by«<, Bøvling len 349,- Jensen, fra »Overstby i Bøvling len, straffe- fange på Bremerholm 266,- Mor- tensen, Vordingborg 333, Poul- sen, Brøndbyøster s. og by, Smø- rum h. 153. 1 Frank Gerdtsen, Malmø 310. Frederik Boysen 301, - Frederiksen, indvåner i Kbh. 42-43, - Morten- sen 235. Frederik Vilhelm d. St., kurfyrste af Brandenburg (268). Fries, Frederich de, holl. resident 181. - Friis, oberst, 136, Christen, mag. 86, Christian Christensen, t. Vår, felttøjmester 55, 66, 74, 196, 218, 236, 251, 257, - Dorthe, e.e. Johan Barchstedt 288, Gregers 260, Hans, t. Kragerup 136, 212, 215, 217, 247, 250,- Jørgen 136, - Lis- beth 206, Mette, e.e. Henrik Sandberg 212, 271,- Mogens Niel- sen, kongens sekretær 115, - Niels 115, 136, 204, - Sigvart (Sivert), renteskr. 107, 170, Sophie, e.e. Frederik Munk 206, Thomas Thorsen de, borger i Nakskov 298, - Tønne 226. - - From, Jørgen, mag. 292. - Frost, Søren, borgm. i Århus 89. Fuglefænger, Poul Rasmussen, af Sonnerup 253. Funch, Johan, kgl. enspænder 273. Fynbo, Anders, Flakkebjerg by, s. og h. 272. Fyren, Jørgen 62. fyrsten af Würtemberg, d. U. 268. Gabel, Christoffer, kammersekr. og omslagsforv. 38, 104. Gagge, Sivort, Bornholm 250, 263. Galt, Georg 211. Galting, Laurids 84,- Ludvig 100. Garfer, Zacharias, Kbh. 346. Garmann, Johan 36. generaltoldforvalteren, se Henrik Müller. Georg Wilhelm, hertug af Braun- schweig-Lüneburg 202-03, 257. Germand, Antonius, Helsingør 229. Gersdorff, Caspar, hofkøgemester 61-62, 123, 197, 227, 233, 273,-Jo- akim, t. Tunbyholm, rigsråd, stat- holder i Kbh. 36, 57, 65, 79, 84, 97, 104-05, 108-09, 115, 121, 130, 135, 139, 147, 159, 169, 173-75, 177, 183, 189, 218, 220, 223-24, 236, 243, 250, 260, 263, 266, 268, 270, 275, 294-95, 301, 303, 305, 313, 348, 360-61, 374-75, - Peter, t. Søbygård, d. 1651, landkomm. 227. Gertrud, e.e. Christoffer Sache i Vindbyholt gæstgivergård, Rohol- te s., Fakse h. 376. Giade, løjtnant 258. Giedde, Ove, t. Tommerup, rigsråd, rigens admiral 70, 74, 82, 84, 98, 107, 131, (135), 143, 166, 173-74, 203, 215, 243, 299-300, 313, 348, 351, 361, 366, 370-71. Giese, Erik, rådmd. i Kristianopel 315, Frederik, auditør 168. Ginckel, Christen van, fhv. borgm. i Ålborg 183, 190, 192, 353. Glambek, Sidsel, e.e. Morten Sax 124. Godstrup, Christen Nielsen, skole- elev 149,- Niels Christensen, sgpr. i Middelfart 149. Grab, Jens, Gjedinge by, Stangby s., Torne h. 261. Grabow, Køn Joakim, lensmd. i Jære- stad h. 1640-58 36, 115, 206, 224, 336. Grau (Grave), Hans, skomager og garver i Kbh. 215. Gregers Ibsen, Sundbylille, Jørlunde S., Lynge-Frederiksborg h. 40. Gregorius Lauridsen, Herlev s. og by, Smørum h. 152. Greven af Oldenborg 73, 103. Griis, Jep, Ramløse s. og by, Holbo h. 69. - Grove, Hans, indvåner i Kbh. 65. Grubbe, Christian Jørgensen, t. Ved- bygård 195, Erik Lauridsen, lensmd. i Lund på Mors 1649-51 41, 45, 100, 237, 265, 347, -Jacob Knudsen, t. Røgle, lensmd. på Ut- stejn Kl. 1650-51, i Kristianopel 1651-58 28, 97, 114-15, 173-74, 186, 236, 243, 274, 315, 336, 342, Jørgen, t. Vedbygård 195,- Mette - 73, Peder, t. Lystrup 82, 136, 206, 150, Regitze, e.e. Hans Ul- rik Gyldenløve 98. Grøn, Poul, Balslev s. og by, Vends h. 44, 316. - Grønland, Christen, Mullerup, Drøs- selbjerg s., Løve h. 109. Gubernant, Mathias, Ringsted 199. Gude, Peter, løjtnant 311. Gudemand, George Sigemund 223. Gunde Madsen, Skenkelsø, Jørlunde s., Lynge-Frederiksborg h. 40. Gunder Børges, hosp.lem 126. Gunther, Svend, Sakskøbing 333. Gyldenløve, Hans Ulrik, d. 1645 23, 98, 159, Ulrik Christian 23, 252. Gyldenstjerne, Ebbe, t. Tyrrestrup, Biersgård m.m, lensmd. på Kol- dinghus 1649-51, over Hørje len 1651-58 72-74, 80, 97, 103, 111, 115, 128, 160-61, 206-07, 365, - Erik 57, 136, 302, Erik Harden- berg 261, Henrik 52, 59, 136, 162, 239, Ingeborg 23, 41, - Ka- ren 136, Preben 226. Gyntelberg, Eskild, sgpr. t. Rørbæk og Grynderup, Gislum h. 222. Gys, Anders, Vosnæs by, Skødstrup s., Øster Lisbjerg h. 206. - Gønge, Svend Hansen, Dragør, Sok- kelund h. 280. Gøye, Christoffer, lensmd. på Sæby- gård 1646-58 51, 110, 136, - Eskild 230, Falk Henriksen, t. Hvidkil- de, hofmester på Sorø Akademi og lensmd. på Børglum Kl. 1649- 53 44, 51-53, 59, 69, 72, 80-81, 104, 116, 136, 139, 145, 149, 177, 205, 208, 211, 230, 234, 243, 268, 274, 287, 334, 342, 353, 358, 360, 363. Gaarder, Laurids Holgersen, Brønd- byvester s., Smørum h. 153. Haffenraffer, Jørgen Thomas, tidl.. generalauditør 296 Hagedorn, Hans, skovrider på Møn 375-76. Hallelev, Oluf, Sønderup s., Slagelse h. 366. Halmsted, Gunder Olufsen, skipper 128. Hamb, Jacob von, borger i Kbh. 162. Hammer, Laurids, borger i Kbh. 78, 282, 313. Hans Christian, hertug af Sønder- borg 161,hans gemal 162. Hans Christoffer, se Hans Christof- fer Claudi. - Hans, mag., se Jens Andersen, - An- dersen 20, Andersen, Hyllinge, Bunderup s.?, Torne h. 337, - An- dersen, Ryslinge s., Gudme h. 19,- Andersen, sgpr. t. Hårlev og Him- lingøje, Bjæverskov h. 70,- Ander- sen, Sibberup, Esbønderup s., Hol- bo h. 68, Andersen, Udsholt, Bli- strup s., Holbo h. 68, - Andersen, byfg. i Ålborg 191, - Anthonisen, sgpr. t. As (sens) og Klakring, Bjer- ge h. 188, Bertelsen, Helsingør 199, Boysen, hofmønsterskr. 76, - - - - - - Børgesen, Riseby, Herstedvester s., Smørum h. 152, Christensen 20, Christensen, studiosus 127,- Christensen, Avedøre, Brønd- byøster, Smørum h. 153. - Chri- stensen, Knardrup, Ganløse s., Øl- stykke h. 155, Christensen i »Moubell 211,- Christensen, Rys- linge s. og by, Gudme h. 18- 19, 21, Christensen, Sønderup Nørre, Sønderup s., Slagelse h. 366, - Christensen, Viborg 307, Chri- stensen, Årslev, Sønderup s., Sla- gelse h. 366,-Clemendsen, Hyllin- ge, Bunderup s.?, Torne h. 337,- Clemetsen, Gladsakse s. og by, Sok- kelund h. 156, Clemetsen, Kille- rup, Odense Vor Frue lands.,. Odense h. 226,- Clemmidsen, Sal- linge h. 209, Eriksen, Bastrup, - 1 1 Uggeløse s., Lynge-Frederiksborg h. 40, Gregersen, Almind s. og by, Brusk h. 150, - Hansen, Lystrup, Uvelse s., Lynge-Frederiksborg h. 40, Hermansen, hofslagter, Kbh. - - - - 37, Holgersen, Brøndbyøster s. og by, Smørum h. 153, Haa- gensen, borger i Kbh. 193,- Ibsen, Bagsværd s. og by, Sokkelund h. 157, Jacobsen 23, Jacobsen, tidl. byfg., Nakskov 229,- Jensen, Almind s. og by, Brusk h. 150, - Jensen, Gentofte s. og by, Sokke- lund h. 157,-Jensen, Hesselbjerg, Blistrup s., Holbo h. 68, - Jensen, slotsfg. på Kronborg 285,-Jensen, husmd., Ledøje s. og by, Smørum h. 152, Jensen, Oppe Sundby s., Lynge-Frederiksborg h. 39, - Jen- sen, Århus 89,-Jepsen, Møgeltøn- der birk 216,- Jespersen, Pejrup, Vester Åby s., Sallinge h. 208-10, - Johansen, borger i Viborg, ridefg. t. Hald Slot 317,- Jostsen, forpag- ter af Frederiksborg Slots ladegd. 117-19, 125, Jørgensen 37, -Jør- gensen, Stavrelund, Espe s., Sallin- ge h. 208, Jørgensen, Trørød, Søllerød s., Sokkelund h. 157, Jørgensen, Værslev s. og by, Skip- pinge h. 157, Lauridsen, Drag- strup, Søborg s., Holbo h. 68, Lauridsen, Højelt, Blistrup s., Hol- bo h. 68, Lauridsen, Rudkøbing 251, Lauridsen, Udsholt, Bli- strup s., Holbo h. 68, - Madsen 21, - Madsen, Lille Købelev, Købelev S., Loll.s Nørre h. 363, - Madsen, Randers 283, - Madsen, Rønneby, - - - - - Blekinge 19, Mandixen, borger i - Kbh. 341, Markussen, portner på Frederiksborg Slot 289,- Mikkel- sen, tidl. biskop i Odense 195, Mikkelsen, Hennetved, Lindelse s., Langel.s Sønder h. 21, - Mikkel- sen, Nybølle, Hillerslev s., Sallinge h. 208,- Mogensen, Hyllinge, Bun- derup s.?, Torne h. 337, - Morten- sen, Bennestad s. og by, Ingelsted h. 281, Mortensen, Harreshøj, Tikøb s., Lynge-Kronborg h. 67, - Mortensen, Sønderup Nørre, Søn- - - - 407 derup s., Slagelse h. 366, - Morten- sen, Torrild s. og by, Hads h. 368, – Mouridsen, Langstrup, Asminde- rød s., Lynge-Kronborg h. 68, Nansen, borgm. i Kbh. 284, 340,- Nelausen, Buddinge, Gladsakse s., Sokkelund h. 157, Nelausen, Gentofte s. og by, Sokkelund h. 157, Nielsen, Almind s. og by, Brusk h. 150,- Nielsen, Ganløse s. og by, Ølstykke h. 155,- Nielsen, Glostrup s. og by, Smørum h. 153, - Nielsen, Hallelev, Sønderup s., Slagelse h. 366,- Nielsen, Hersted- vester s. og by, Smørum h. 152, - Nielsen, Højelt, Blistrup s., Holbo h. 68, Nielsen, [portner] i Kon- gens have, Kbh. 51, - Nielsen, borgm. i Odense 55, 159, 172, - Nielsen, Rungsted Kro, Hørsholm S., Lynge-Kronborg h. 284, - Niel- sen, borger i Sæby 81, - Nielsen, Tranderup, Boeslunde s., Slagelse h. 334, Nielsen, Valby Mølle, Høje Tåstrup s., Smørum h. 154,- Nielsen, Ørby, Vejby s., Holbo h. 68, Nikkelsen, borgm. i Kbh. 340, Olsen, Gudmindrup, Højby s., Ods h. 322, Olsen, Lynge s., Lyn- ge-Frederiksborg h. 40, Olsen, Lystrup, Uvelse s., Lynge-Frede- riksborg h. 40,- Olufsen, Bakke- bjerg, Blistrup s., Holbo h. 68, - Olufsen, Bildsø, Kirke Stillinge s., Slagelse h. 109,- Olufsen, Brønd- byvester s., Smørum h. 153, - Oluf- sen, Brøndbyøster s. og by, Smø- rum h. 153, Olufsen, Buddinge, Gladsakse s., Sokkelund h. 157, Olufsen, Ganløse s. og by, Ølstykke h. 155, Olufsen, Måløv s. og by, Smørum h. 154,- Olufsen, Nyrup, Tikøb s., Lynge-Kronborg h. 67, Olufsen, Snevre, Sdr Jernløse s., Merløse h. 266,- Pedersen, Brønd- byøster s. og by, Smørum h. 153,- Pedersen, Ganløse s. og by, Ølstyk- ke h. 155, Pedersen, Glostrup s. - - - - og by, Smørum h. 153,- Pedersen, Hesselbjerg, Blistrup s., Holbo h. 68, Pedersen, Killerup, Odense Vor Frue lands., Odense h. 226, Pedersen, borger i Kbh. 122, - Pe- dersen, Møgeltønder birk 216, - Pedersen, Sletelte, Valby s., Holbo h. 68, Pedersen, Stenløse s. og by, Ølstykke h. 155,- Pedersen, Varre- skov, Karup s., Bjerge h. 361, - Pe- dersen, Veddinge, Fårevejle s., Ods h. 322, - Pedersen, Vejlby s. og by, Vends h. 44, Pettersen, kaptajn - - - - 28, Poulsen, Birkum, Fraugde s., Åsum h. 226, Poulsen, sgpr. t. Hellested, Stevns h. 78,- Poulsen, Ovre Ydre [Hvidovre] s. og by, Sok- kelund h. 157, - Rasmussen, Aved- øre, Brøndbyøster s., Smørum h. 153, Rasmussen, Over Ovre [Rødovre] s., Sokkelund h. 158,- Simonsen, Klemensker s., Born- holms Nørre h. 263, - Stephansen 353, Svendsen, Hulby, Tårnborg S., Slagelse h. 335, Svendsen, Malmø 69, Sørensen, Gudme h. 20, Sørensen, Hald s. og by, Nørhald h. 112, Sørensen, He- densted s. og by, Hatting h. 226, - Sørensen, borgm. i Ålborg 190, - Sørensen, tolder i Ålborg 305, - Terkelsen, borger i Kbh. 221, Terkelsen, Ribe 362,- Undsen 21, - Villomsen, Odense 119. - - - - Harald Nielsen, Gjedinge by, Stang- by s., Torne h. 261. Harbo, Niels, t. Egelykke 189, 204, 228. Hartsten, Niels Jensen, af Randers 297. Hasle, Anders Jensen, Århus 89. Hatstafferer, Rasmus, Ribe 201. Hegelund, Anders, Viborg 307. Heinemark, Jonas Clausen, tolder i Øresund, i Kristianstad 1650ff. 133. Helle Jensen, Munkerup, Froste h. 71. Helmers, Christoffer 168, Hans, fhv. borger i Køge 168. Helsingborg, Christen Eriksen, tidl. sgpr. i Skåne, kapellan i Horsens 184. Hemesen, Albret von, skomager i Alborg 191. Hemmer, Christoffer de, borgm. i Ålborg 190-92. Henning, Simon, mag. 129, 136, 139, 149, 159. Henning Ibsen, Kregme s., Strø h. 40. Henrik Hansen, vægter på Frederiks- borg Slot 289,- Hansen, Mynde- rup, Hundstrup s., Sallinge h. 208, - - - Hansen, Møgeltønder birk 216, - Jacobsen, apoteker i Kbh. 331, Johansen, Rye s., Nørre Asbo h. 74, Nielsen, Riseby, Hersted- vester s., Smørum h. 152, - Niel- sen, Sallinge, Sallinge h. 208, - Ol- sen, Yderby, Odden s., Ods h. 322, - Richlevsen, hosp.lem 351, - Vil- lumsen, resident i Spanien 248, 304, 324-25, 361. Herbach, Casper, mester, møller i Lyngby, Lynge-Kronborg h. 66. Herfort, Christoffer, fhv. apoteker, Nykøbing Falster 65, 71, 126. Hering, Anders, Hulby, Tårnborg s., Slagelse h. 335. Herluf Eriksen 272-73. - Herman Christensen, se Herman Christensen Fich, Herman Eg- gertsen, borgm. i Holbæk 37, 168, Herman Turesen, rådmd., Kbh. - 254. hertuginden af Glyksborg 32, 71, - af Oldenborg 74. Hesselberg, Peder 335. Heydenstorff, Ide 189. Hindsholm, se Laurids Jacobsen. Hjort, Anders, Kjelstrup, Kirke Stil- 10 linge s., Slagelse h. 351, Eske Jensen, Odder s. og by, Hads h. 120, Hans, borger i Flensborg 78, - 1 Namen, tidl. borgm. i Chri- stianshavn 78. Hjulmand, Søren, Skødstrup s. og - by, Øster Lisbjerg h. 206. Hoeslund, Peder Aagesen 351. Hoffmann, ingeniør 168, Georg, kaptajn 28, Gottfried 57. Hoffren Pedersen, Edslev, Kolt s., Ning h. 367. - hofmarskal, prinsessens, se Johan Christoffer von Körbitz. hofmarskallen, Pentz. se Adam Henrik hofprædikanten, se Johan Didriksen Badskær og Laurids Jacobsen (Hindsholm). Hohendorff, Anne 29, 269, - Mar- grethe 64, Mette 29, - Steen, kongens sekretær 29, 74, 113, 224, 269. - - Holck, Christian 136, Eske 269, Henrik Ditlev 136, Steen, t. Gi- edsholm 269. - Holdst, Jep, Ramløse s. og by, Holbo h. 69. Hollgen, Johan, skipper, Newcastle 179. Holm, Rasmus, Vejstrup s., Gudme h. 19. - Hols, Peder Jensen, Vive s. 79. Holst, Erik Madsen, hosp.lem 275, Jørgen, bogfører 161, Niels Jensen, kgl. destillerer 286, - Pe- der, Køge 175, Peder, Vindby- holt, Roholte s., Fakse h. 273. Holtermann, Abraham, møller, Kbh. 158, 163, 169, 205. Hornemand, Bendix, Lybæk 96. Horsens, Jørgen Christensen, sgpr. t. Harridslev og Albæk, Støvring h. 112, Peder Pedersen, herold, Kbh. 64. - Houen, Reinholt von, oberstlt. 23- 24, 27. Huitfeldt Henrik 24, 30, 82, 135. Hulen, Hans von der, købmd. i Am- sterdam 315. Hundermark, Anna, g.m. Frands Kaas 17, 22. Huphauff (Hyphauff), Johannes Fri- 409 dericus, skoleelev 44, - Melchior, dr., medikus og kannik i Lund 44. Hussvig, Hans, præst på Frederiks- borg Slot 103. Husvig, Mathias, borger i Kbh. 70. Hvas, Christoffer, t. Hennegård, lensmd. på Pandumgård 1650-52 27, 84-85, 186-87, 271, 347, - Mik- kel 83. Hviid, Knud, herredsfg. i Gudme h., Lørup, Ryslinge s., Gudme h. 18, 20. Hvinger, Bent, Kbh. 327. - - - Høg, Ejler, t. Dallund 41, 59, 136, 283, 347,-Just Styggesen, d. 1646, hofmester på Sorø, rigens kansler, 333, Jytte, e.e. Niels Krag 27, 39, 42, 61, 64, 85, 91, 104, 136, 296, 370-71, Jørgen 124, 136, - Mette 353, Mogens Styggesen, rigsråd, landsd. i Nørrejyll., lensmd. på Sil- keborg 1650-58 18, 45, 53, 58, 62- 63, 70, 84, 123-24, 135, 165, 172, 184, 198, 203, 208, 214, 230-31, 243, 276, 302, 308, 310-11, 340, 348, 353, 356, 365, 370, 377, Høg, Sidsel 237. Hønn, Johan 98-99. Hørthede, Peder Jensen, herredsfg., Himmestrup, Le s., Middelsom h. 316. - Høyvul, Georg [Jørgen] Frederich, kgl. kornettist 341,- Uldrich, mu- siker 343. Haagen Clemedsen, Nørre Villie, Villie s., Lynids h. 281. Iching, Henrik, Christianshavn 121, 143. Ingefred Pedersd. 72. Inger Nielsd. 83, - Pedersd., Ilstrup s. og by, Fers h. 269. Ingvar (Ingvord) (Ingvord) Christoffersen, straffefange, Lavo, Helsinge s., Holbo h. 327, Ingvor (Ingvord) Madsen, Sandby, Kundby s., Tuse h. 273, - Madsen, Thorsø, Voldby s., Djurs Nørre h. 87, 89, Madsen, Veggerslev s. og - by, Djurs Nørre h. 87. Isak Christensen, Ryslinge s. og by, Gudme h. 18-21 - Itzen, Albret von, borger i Kbh. 224. Iver Børresen, skibskaptajn 125, Caspersen, borger i Køge 229, – Gregersen, sgpr. t. Skjern og provst i Bølling h. 358,- Hansen, skoleelev 81,- Madsen, gadehus- md., Veggerslev s. og by, Djurs Nørre h. 87-89. - - - - 1 ° - Jacob, sgpr. t. Vinslev og Nevlinge, Vester Gønge h. 276, Albertsen, Helsingør 134, - Bjørnsen, borger i Varde 343, Christensen 22, Christensen, sgpr. t. Skamstrup, Tuse h. 346, - Clausen, Errindlev, Fuglse h. 342,- Hansen, Førslev s. og by, Ringsted h. 266,- Hansen, sgpr. t. Budolfi Kirke, Alborg 191, - Jensen, medikus, kannik i Vi- borg 248, Jensen, »Lanne«<, Århus stift? 88, Johansen, fhv. slotsfg. 139, Madsen, borgm. i Christianshavn 213, 320, - Mat- thiesen, dr., biskop i Århus (42), 85, 91, (102), 108, (160-61), 194, (226), 245, 247, (251), 274, 281, (310), 350, (351-52), (359), 366, - Nielsen, Bredsten s. og by?, Tør- rild h. 112, Nielsen, Hjorthede, Middelsom h. 317,- Olufsen, Søn- derup Nørre, Sønderup s., Slagel- se h. 366, Petersen, Kbh. 169,- Pettersen, kaptajn 28, Poulsen, sgpr. t. Vor Frue Kirke i Ålborg 191. - - Jeger Juels, Vive s., Hindsted h. 79. Jens (Hans) Andersen, sgpr. t. Hol- stebro og Måbjerg 256-57. Jens, hr., se Jens Lauritsen Mariager og Jens Rasmussen, Andersen, Bjerager s. og by, Hads h. 368, - Andersen, Blæsinge, Havrebjerg S., Løve h. 109, - Andersen, Javn- gyde, Tulstrup s., Gjern h. 87, 90, - - - - - Andersen, kopsætter i Køge 111, - Andersen, Stenløse s. og by, Øl- stykke h. 155,- Andersen, Sundby- lille, Jørlunde s., Lynge-Frederiks- borg h. 40,- Andersen, Søsum, Stenløse s., Ølstykke h. 155, - An- dersen, Vester Thorup, Vester Han h. 200,- Baltsersen, Søften s. og by, Vester Lisbjerg h. 86, - Boi- sen, toldskr. i Kbh. 23, - Christen- sen 90, Christensen 117, - Chri- stensen, renteskr. 107, Christen- sen, Houlbjerg h. 87, - Christen- sen, >>Norkær<<, Bøvling len 349,- Christensen, Over Uhre, Grove s., Ginding h. 262, - Christensen, Sil- lerup, Vrads s. og h. 25, - Chri- stensen, Uvelse s., Lynge-Frede- riksborg h. 40, Christensen, snedker i Ålborg 191, - Christen- sen, »Arup, Houlbjerg h. 111, Christensen, rådmd. i Arhus 88, Clemendsen, Verst s. og by, Anst h. 150, Danielsen, sgpr. på Orø 232, Davidsen 313-14, Dinesen 179, Ehlmildsen, Ludshøj, Bli- strup s., Holbo h. 68, Eskesen, Frøjk, Måbjerg s., Hjerm h. 140,- Frandsen, »Hovedstrup«<, Hads h. 120, 368,- Frederiksen, gæstgiver, »Thostrup, Ringsted h. 344, - Gregersen, Almind s. og by, Brusk h. 149, Gundersen, Rye s., Nørre Asbo h. 73, Hansen 54, - Han- sen, Bagsværd s. og by, Sokkelund h. 157, Hansen, Hulby, Tårn- borg s., Slagelse h. 335,- Hansen, Ledøje s. og by, Smørum h. 151,- Hansen, Ølsted, Sønder Broby s., Sallinge h. 208, Hemmingsen, Gentofte s. og by, Sokkelund h. 157, Hemmingsen, Hersted- vester s. og by, Smørum h. 152, Ibsen 112, Ibsen, Møgeltønder birk 216, Ibsen, Trørød, Søllerød s., Sokkelund h. 157, Ibsen, Vestrup, Vognsild s., Gislum h. 112, Ibsen, Vosnæs by, Skødstrup - - - - - - - - - s., Øster Lisbjerg h. 206,- Iversen, bolsmd., Torrild s. og by, Hads h. 120, 368,- Jacobsen, Stadsgård, Mårslet s., Ning h. 88, - Jacobsen, Søborg s. og by, Holbo h. 68, Jensen, Essig, Feldballe s., Djurs Sønder h. 86, 90, 226, - Jensen, Knardrup, Ganløse s., Ølstykke h. 155, Jensen, Kolt s., Ning h. 85,- Jensen, Nørdrup, Froste h.? 337,- Jensen, Rude, Saksild s., Hads h. - - - - 120, Jensen, Rye s. og by, Tyr- sting h. 88,- Jensen, Skovlunde, Ballerup s., Smørum h. 152, Jensen, Voldby s. og by, Djurs Nørre h. 88, 90,- Jensen, Århus 357, Jepsen, Bredeland, Mårum s., Holbo h. 68, - Jørgensen, En- slev s. og by, Djurs Nørre h. 318,- Jørgensen, Mullerup, Drøssel- bjerg s., Løve h. 109,- Knudsen, Nakskov 138, - Knudsen, Ramløse s. og by, Holbo h. 69,- Lauersen, Alsønderup s., Strø h. 40, - Lau- ridsen, Avedøre, Brøndbyøster s., Smørum h. 153, Lauridsen, Bringe, Værløse s., Smørum h. 154, Lauridsen, Brødland, Ham- mer s., Kær h. 350, - Lauridsen, >>Omstrøe< 281, Lauridsen, Skævinge s., Strø h. 40,- Laurid- sen, Torslundelille, Torslunde s.,. Smørum h. 154, - Lauridsen, Vejl- by s. og by, Vends h. 44, - Laurid- sen, Yderby, Odden s., Ods h. 322, Laursen, »Ferslev«<, Nørre On- sild s., Onsild h. 112, Madsen, Fjelsø, Rinds h. 139,- Mikkelsen, Gudmindrup, Højby s., Ods h. 322, Mikkelsen, Ingerslev, Tiset s., Ning h. 85,- Mogensen, Halle- lev, Sønderup s., Slagelse h. 366, - Mogensen, Harrestrup by, Her- stedøster s., Smørum h. 152, Mortensen, Gulev s. og by, Vil- lands h. 75, 199, Mortensen, Langå s. og by, Middelsom h. 317, - - - Mortensen, »Tedse«, Roskilde- - - - 411 gård len 61, Mouritsen, Kongs- gård, Ribbelberg s., Bjerge h. 361, Nielsen, Bjerager s. og by, Hads h. 368, – Nielsen, Herstedvester s. og by, Smørum h. 152, - Nielsen, »Lyngeskov«<, Nørre Snede s., Vrads h. 231, - Nielsen, Ormslev s. og by, Ning h. 86, - Nielsen, Rand- lev s. og by, Hads h. 100, 360, - Nielsen, Skannerup s. og by, Gjern h. 231, Nielsen, Unnerup, Vejby S., Holbo h. 68, Nielsen, skræd- der i Ålborg 191, - Nielsens enke, Randlev s. og by, Hads h. 368, Olesen, Langstrup, Asminderød S., Lynge-Kronborg h. 68, - Oluf- sen, Mårslet s. og by, Ning h. 85, - Olufsen, Søsum, Stenløse s., Øl- stykke h. 155,- Olufsen, Veksø s. og by, Ølstykke h. 155,- Olufsen, Verst s. og by, Anst h. 150,- Peder- sen, Ammendrup, Helsinge s., Holbo h. 69,- Pedersen, Bisgård, Thisted lands., Hundborg h. 186- 87, Pedersen, Bjerring s. og by, Middelsom h. 317, Pedersen, Engelst, Fur s., Harre h. 370,- Pe- dersen, Freerslev, Nørre Herlev s.,. Pe- Lynge-Frederiksborg h. 40, dersen, Gentofte s. og by, Sokke- lund h. 158,- Pedersen, »Ilsøje<<, Nørhald h. 112, - Pedersen, Mari- bo 164, Pedersen, Mogenskøb, Froste h.? 337, - Pedersen, Selling, Ødum s., Galten h. 112, - Peder- sen, Tulstrup, Alsønderup s., Strø h. 40, Pedersen, Verst s. og by, Anst h. 150,- Pedersens kvinde, Herstedvester s. og by, Smørum h.152, Poulsen, Elsted s. og by, Vester Lisbjerg h. 86, Poulsen, sgpr. t. Gyrstinge og Kirke Flinte- rup, Alsted h. 66, Poulsen, In- drup, Skødstrup s., Øster Lisbjerg h. 207, Rasmussen, Ajstrup, Mal- ling s., Ning h. 85, Rasmussen, Allelev, Lyngby s., Djurs Sønder h. 318, Rasmussen, Ryslinge s. og -- - - - - - - - 1 by, Gudme h. 19-20,- Rasmussen, Skjellerup s., Onsild h. 112, - Rasmussen Kjeldsen, Torrild s., Hads h. 119, - Rasmussen, Vær- løsemagle, Værløse s., Smørum h. - - - - - 154, Rasmussen, sgpr. t. Øster Tørslev og Dalbyover, Gjerlev h. 112, Sørensen, Asferg s. og by, Nørhald h. 112, - Sørensen, Ham- mergård, Hammer s.?, Vrads h. 350, Sørensen, Skannerup s. og by, Gjern h. 231, - Sørensen, Smø- rumovre, Smørum s. og h. 156, Sørensen, Testrup, Mårslet s., Ning h. 85, Sørensen, Voldby s. og by, Djurs Nørre h. 88-89, Thomesen, færgemd. i Malmø 377, Thomsen, Hald s. og by, Nørhald h. 112, Thomsen, Hør- ning s. og by, Sønderhald h. 215,- Thomsen, Mullerup, Drøsselbjerg S., Løve h. 109, Thomsen, Over Hornbæk, Hornbæk s., Sønder- lyng h. 112, Thomsen, Vosnæs by, Skødstrup s., Øster Lisbjerg h. 206, Troelsen, Voldby s. og by, Djurs Nørre h. 88-89,- Aagesen, Balsby, Noseby s., Villands h. 75, 199,- Aagesen, Stavnsholt, Farum s., Ølstykke h. 154. - - - Jep Bentsen 156, - Ibsen, Værløselil- le, Værløse s., Smørum h. 154, Jensen, Hulby, Tårnborg s., Slagel- se h. 335,-Jensen, Hundstrup s. og by, Sallinge h. 208,- Jensen, Vangede, Gentofte s., Sokkelund. h. 158, Jørgensen, Brudager s. og by, Gudme h. 18, 21, Jør- gensen, Munkegården, Tikøb s., Lynge-Kronborg h. 67, - 1 Laurid- sen, Ovre Øvre [Rødovre] s., Sok- kelund h. 158, - Nielsen, Horne- by, Hornbæk s., Lynge-Kronborg h. 68, Nielsen, Vridsløsemagle, Sengeløse s., Smørum h. 154, - Pe- dersen, Ledøje s. og by, Smørum h. 151, Tidemandsen, Vangede, Gentofte s., Sokkelund h. 158, - Tygesen Ibsen, Mullerup, Drøssel- bjerg s., Løve 109. Jeppe Cornelissen, Amsterdam 102. Jes Knudsen, Auning s. og by, Søn- derhald h. 318,- Lassen, Møgel- tønder birk 216. Jesper, dr., se Jesper Brochmand, Andersen, sgpr. t. Borum, Framlev h. 158, Andersen, Skanderborg len 251, Henriksen, Alborghus - len 351, Pedersen, Ovstrup, Røgind s., Gjern h. 88. Johan Georg 1., kurfyrste af Sachsen (268). - Johan Asmussen 335, Corneisen, Hollænderbyen 163, - Domian- sen, tidl. slotspræst (147), 194, 203, 236, Ettersen, borger i Kbh., møller 80, Lauridsen, Ov- re Øvre [Rødovre] s., Sokkelund h. 158, Rasmussen, Smørumned- re, Smørum s. og h. 156. Johanne Arvids af Harrestorp, Skåne 146. - - Jon Mikkelsen, Gudmindrup, Højby s., Ods h. 322,- Mogensen, Hås- lev, Viby s., Villands h. 75, 199, Olufsen, Nesum s., Villands h. 75, -Rasmussen, Villersø s. og by, Djurs Nørre h. 87, 89, Svend (sen), Søsum, Stenløse s., Ølstykke h. 155. - Juel, Axel, t. Volstrup 136, 363, - Claus 136, Elsebe (Lisbeth), e.e. - 1 Ove Juel 306, - Erik Pedersen, t. Hundsbæk, landsdommer i Nørre- jyll., lensmd. på Ålborghus 1648- 58 39, 42, 97, 136, 140, 181, 183- 84, 189-192, 199-201, 204, 210-11, 214, 219, 222, 230, 237, 239, 243, 271-72, 275, 279, 299, 310, 324, 330-32, 347, 350-51, 353-54, 356, 359, 370, Hans, lensmd. på Due- holm 1644-57 70, 136, 172, 194, 214, Jens, t. Kjeldgård 226, -Jør- gen, t. Agersbøl 127,- Kirsten 304, - Malte 26, 105, Ove 136, 306, - Tønne, t. Søgård 114, 363. Julle Jansen, skipper, Walcheren? (»Malquern<<) 315. - Jyde, Jens, Blangslev, Mogenstrup s., Hammer h. 47,-Jens, Farum s. og by, Ølstykke h. 154, - Jens, Ledøje s. og by, Smørum h. 151, - Jens, Sundbylille, Jørlunde s., Lynge- Frederiksborg h. 40, - Jens, Ug- gerløse s. og by, Merløse h. 273, - Laurids, Holløse, Vejby s., Holbo h. 68, Mads Hansen, Værløse- magle, Værløse s., Smørum h. 155, - Niels, Slagslunde s. og by, Ølstyk- ke h. 156, Peder, Blangslev, Mo- genstrup s., Hammer h. 47, - Pe- der, Hvessinge, Glostrup S., Smørum h. 153, Søren, Drøssel- bjerg s. og by, Løve h. 109, Søren, Sundbylille, Jørlunde s., Lynge-Frederiksborg h. 40. jægermesteren, se Hans Dibolt von Denen. - - - Jørgen, hr., se Jørgen Christensen 1 - Horsens og Jørgen Jacobsen, - An- dersen, Essig, Feldballe s., Djurs Sønder h. 86, 90, 226,- Andersen, »Farstoft, Øster Snede s., Nør- vang h. 230,- Andersen, Flakke- bjerg by, s. og h. 272, - Andersen, Hjermind s. og by, Middelsom h. 317, Bjørnsen, skibskaptajn 145- 46, Christensen, foged på Ul- strup, Vinge s., Middelsom h. 317, - Christensen, Vive s., Hindsted h. 79, Hansen, renteskr. 57, - Han- sen, vægter i Odense 328,- Heere- sen, Vejlby s. og by, Vends h. 44, - Hertvigsen, t. Terp, officer 262, - Ibsen, Lindeskov, Boeslunde s., Slagelse h. 334,-Jacobsen, sgpr. t. Vester Åby og Åstrup, Sallinge h. 208, 210, Jensen 54, 66, -Jensen, Agri s. og by, Mols h. 375, - Jen- sen, Ølsemagle s. og by, Ramsø h. 273, Jørgensen, Bjerager s. og by, Hads h. 120, Jørgensen, Skåbling, Malling s., Ning h. 368,- Kjeldsen, Avedøre, Brønbyøster s.. - - - 413 Smørum h. 153, - Knudsen, Lun- deby, Lyderslev s., Stevns h. 273,- Lauridsen, Tranderup, Boeslunde s., Slagelse h. 334, - Madsen, Alle- se s. og by, Lunde h. 226, Mad- sen, borger i Kbh. 238, 309,- Mad- sen, sgpr. t. Velling, Hind h. 277,- Mikkelsen, Silkeborg len 348, - Nielsen, Ejby s. og by, Vends h. 44, - Nielsen, husmd., Lyngå s. og by, Sabro h. 87, 90, Nielsen, Vej- strup, Gudme h. 18, 21, - Offer- sen, Brenderup s. og by, Vends h. 44, Olufsen, Glostrup s. og by, Smørum h. 153, Olufsen, Gud- mindrup, Højby s., Ods h. 322, - Olufsen, Saksild s. og by, Hads h. 368, Olufsen, Skovlunde, Balle- Peder- rup s., Smørum h. 152, sen, hosp.lem 268, Pedersen, Hallelev, Sønderup s., Slagelse h. 366, Pedersen, Torrild s., Hads h. 119, Pedersen Lassen, Hads h. 120, Poulsen, Bagsværd s. og by, Sokkelund h. 157, Rasmussen, Ondrup, Odder s., Hads h. 368, - Rasmussen, Rudkøbing 251, - Re- gelsen, renteskr. 143, Terkelsen, Brøndbyøster s. og by, Smørum h. 153, Thomsen, Tørslev? 112. - - - -- - - - Kael, Niels, Farre, Give s., Nørvang h. 53. Kalthoff, Petter, kgl. bøssemager 53. kammerjunker, se Hugo Lützou. kammersekretær, kongens, se Theo- dor Lente. kansler, kongens, se Christen Tho- mesen Sehested. Karen, e.e. Johan Dabelsten 32, e.e. hr. Jacob, tidl. sgpr. t. Vindlev og Nevlinge, Vester Gønge h. 276, - Jens Hansens, Sørup, Måløv s., Smørum h. 154, - Bendtsd., Sven- kemesse, Ry s., Nørre Asbo h. 63, 197, Nielsd. 283, - Nielsd., Ran- ders 112. - Karmark, Jens Jensen, sgpr. t. Langå, Torup og Vinge, Middelsom h. 316-17. Kathrine, e.e. dr. Jens Dinesen 179. Kats, Hans 288. Katte, Christoffer, ritmester 35, 135. Kedelfører, Christen, Århus 89. kejseren af Ceylon 131. Kiemters, Leo Leo 189. Bartholomæussen Kierulff, Morten, herredsfg. i Kær h. 350. Kirkebonde, Jens, Veddinge, Fårevej- le s., Ods h. 322. Kirsten, e.e. Mads Lassen, rådmd., tolder i Ribe 132,- e.e. dr. Morten Madsen, biskop i Arhus 235, 349, - Hans Engelbrets, Knardrup, Gan- løse s., Ølstykke h. 155, Chri- stensd., Gørding h. 240,- Clausd., Skivholme s. og by, Framlev h. 279, - - - - - - - Jensd. 99, Madsd. 229, Madsd., Hjørring 327, Nielsd. 117, 149, Pedersd., præsteenke 160, Pedersd., e.e. Jesper Ander- sen, Skanderborg len 251, Pe- dersd. Kullertorp 137, - Pedersd., Mariager 299,- Poulsd., Århus 89. Kiøning, Jacob Hansen, sgpr. t. Hors- lunde, Loll.s Nørre h. 329. - Kjeld Lyddesen, Møgeltønder birk 216. Klage, David, kgl. bygningsskriver i Kbh. 150. Klein, Hans Peitersen i Kbh. 373. Kloemand, Verner, rådmd. i Kbh. 269. Klot, Bernt, møller i Århus Mølle 88, 223. Kløer, Rasmus Lauridsen, Alholm len 180. Knap, Jens, Torpmagle, Torup s., Strø h. 40. Knoff, Hieronomus, sgpr. t. Alsted og Fjenneslev, Alsted h. 201. Knop, Jens Nielsen, Silkeborg len 175. Knud Andersen, tidl. skriver og ride- fg. på Holbæk Slot 45,- Andersen, - - Lystrup, Uvelse s., Lynge-Frede- riksborg h. 40,- Andersen, Sallin- ge, Sallinge h. 208, Andersen, Skjellerup s. og by, Onsild h. 112, - Bendsen 217,- Bertelsen, Gislev s. og by, Gudme h. 18-20,- Broer- sen, Mejlby, Todbjerg s., Øster Lis- bjerg h. 86, Hansen 20,- Jacob- sen, borgm. i Odense 172, Jensen, Ørkeljunge s., Nørre Asbo h. 174, Madsen, Killerup, Oden- se Vor Frue lands. 226, - Morten- sen, Loll. 363, - Nielsen, Mejlby, Todbjerg s., Øster Lisbjerg h. 86, Pedersen, Asmindrup, Rønneberg h. 281, Pedersen, Knurborg, Anst h. 150,- Pedersen, Århus 89, >>Hoved- Poulsen, bolsmd., strup, Hads h. 368, - Rasmussen, delefg., Malling, Ning h. 105, Rasmussen, Årslev, Sønderup s., Slagelse h. 366, Sørensen, t. Tredje, Sønder Lem s., Bølling h. 83-84, Ågesen, Asmindrup, Røn- - - - neberg h. 281. - - Koch, Morten, Værslev s. og by, Skip- pinge h. 157. Kohl, Jacob, borgm. på Øsel 24, 27, 37-38, 108. kongen af Bantam, Java 131, - af Ma- cassar, Celebes 131, - af Siam 131, - af Spanien 361, - af Tanjore, In- dien 131. kongens kansler, se Christen Tho- mesen Sehested. kongens svoger 215. kongens søster prinsessen, dvs. hans svigerinde Magdalena Sibylla, se denne. Kopsætter, Niels, Århus 88. - Kort Christensen, skoleelev 269. Krabbe, Erik 263, hans søn 63, Gregers Nielsen, t. Torstedlund, rigsråd, lensmd. på Riberhus 1630- 51, statholder i Norge og lensmd. på Akershus 1651-55 49, 54, 74, 84, 132, 135-36, 172, 176, 180-81, 197-98, 216, 252, 288, 360, 367, - Iver 136, 177, Iver Mogensen, - Ingeborg 204-05, 204, 206, 324, ritmester 34, 136, Iver Tagesen, t. Jordberg, lensmd. på Bahus 1646-58 57, 136, 211, 236, 257, 366, Mogens 238, 263, - Niels Tagesen, t. Skellinge, lensmd. på Sølvesborg 1648-58 24, 29, 36, 55, 58, 71, 146, 173-74, 188, 198-99, 213, 215-16, 239, 243, 259, 271, 297-98, 300, 362, Susanne, e.e. Niels Friis 82. - - Krag, oberst 136 - Anne Cathrine 370, Erik, kancellisekr. 84, 114, 167, 177, 211, 274, - Jørgen, lensmd. på Dueholm, d. 1643 172, 0 Kjeld Nielsen, t. Trudsholm, kancellisekr., landsd. i Skåne, lensmd. i Froste h. og Helne Kirke 1648-58 62, 115, 136, 188, 203, 218, 239, 243, 261, 300, 302, 311, 337, 357-58, Niels Mogensen, lensmd. på Århusgård 1649-50, d. 1650 61-62, 85, 91, 181, 265, 296, 370, Otte Nielsen, t. Voldbjerg, øverstesekr., lensmd. på Bøvling 1651-55 26, 48-50, 54, 69, 74, 79- 80, 108, 113, 121-22, 127, 130, 133, 142, 145, 159, 161, 164-65, 177, 181, 184, 193, 202-03, 211, 213, 225, 227, 234, 238, 243, 249, 255, 257, 259-61, 277, 291, 303-04, 308, 316, 322, 324, 330-32, 345, 349, 358, 362, 366, 371, 373. Kragelund, Peder, mag., biskop i Ri- be 108, 245, 247, 281, (343). Krands, Verner, Svendborg 267. Krasse, Otte 136. Kratz, Wulf Hieronimus, t. Duege, oberst 28. Krefting, Diderich, borger i Brement 22, 141. Krigsmand, Søren, Vosnæs by, Skøds- trup s., Øster Lisbjerg h. 206. Krindtzner, Johannes Christopho- rus, medikus i Århus 263. Krumhals, Ulrik, skipper 362. Kruse, Erik, t. Engestofte 30, 36, 136, 415 -Jørgen, t. Ryomgård 70, 82, 150, 182, 212, 214, 237, 374-75, -Mar- grete, t. Engeltofte, Skåne 361, Mogens 311, Niels 17, - Otte 26, - Thomas 310. - Krøger, Claus, tilsynsmd. i Hillerød 62,-Jørgen, Næstved 164. Kuhla, Arent von der, lensmd. på Kronborg 1645-58 22-23, 33, 44, 47, 51, 54-55, 66-67, 82, 98, 107, 123, 126, 132-33, 143, 151, 159, 164, 173-74, 211, 218, 220, 230, 235-36, 243, 249-50, 254, 260, 267, 271, 282, 286, 301, 308-09, 322, 366, 369. Kunchel, Jørgen, glasbrænder 292. kurfyrsten af Brandenburg, se Frede- rik Vilhelm d. St., - af Sachsen, se Johan Georg 1. Kærgaard, Hans, Møgeltønder birk 216. Køckler, Henrik, møntmester 70, (137). Køningham, Hans, lensmd. på Var- døhus 17, 22, 83, 341, -Jacob 288. Kønstrop, Mikkel, Alholm len 180. Köpke [Koppel, Johan 298. Körbitz, Johan Christoffer von, t. Hellerup, enkeprinsessens hof- marskal 63, 314, 350. - - Køster, Henrik, dr. 203, 236. Kaae, Sejer Lauritsen, Ning h. 88. Kaas, Christen 204, Claus 17, 22, 136, Erik Hansen, t. Lindskov og Hjortholm 18-22, 41, 136, - Erik Nielsen 136,- Frands 17, 22, 38, - Herman, ritmester 35, 136, - Iver 204, Jens, t. Støvringgård 248, - Jørgen 27, 136, - Jørgen Hansen, t. Østergård og Hastrup 128, -Jør- gen Mogensen, t. Gudumlund, dronningens kammerjunker, lens- md. på Jungshoved 1649-51, i Tu- ne skibrede 1651-53 97, 166, - Mo- gens Eriksen, t. t. Støvringgård, lensmd. på Nyborg 1631-58 22, 63, 72, 79, 81 84, 103, 123, 135, 161, 164, 173, 202, 204, 208, 234, 243, 267, 294, 296, 303, 308, 331-32, - 352, Staller Hermansen, t. Ro- sendal 136, 221. Labinschy, Vincentius 146. Lackei, Hans, Uvelse s., Lynge-Fre- deriksborg h. 40. Lambert, Hans, borger i Hamborg 223. landgreven af Darmstadt 256, - af Hessens betjent 217. Langballe, Mikkel, Arhus 88. Lange, Christen 38, 108, 136, 182, - Gunde Hansen, lensmd. på Al- borghus 1635-48 84, 177, 211, - Henrik, t. Oldager 84, 135, 179, 182, 228, Peder Hansen, t. Kær- gård, landsd. i Nørrejyll., ærke- degn i Ribe Kapitel 57-58, 140, 189, 199, 205, 214, 221-22, 237- 239, 271, 310, 340,- Vilhelm 266. Langemark, Mikkel, provinsialtold- forvalter i Fyn, Loll.-Falster og Langel. 127, 130, 142-43, (330-32), (345), (353). Las Jensen 350. Laue Gundesen, hosp.præst, tidl. hosp.forstander i Randers 194. Lauge Hansen, Nakskov 200. Lauremberg, Christian, skoleelev 353, Johan, prof. ved Det kgl. Akademi Sorø 353. Laurids Andersen, Gudmindrup, Højby s., Ods h. 322,- Andersen, Hulby, Tårnborg s., Slagelse h. 335, Andersen, Laven, Linå s., Gjern h. 231, - Andersen, Ram- løse s. og by, Holbo h. 69,- Ander- sen, Rye s. og by, Volborg h. 109,- Andersen, Skippinge, Vallekilde s., Ods h. 273,- Andersen, Yderby, Odden s., Ods h. 322, Bojsen, tidl. skriver, fiskemester 277, 296, Eskelsen, Store Thorlund, Ejstrup s., Vrads h. 231, Eskild- sen, acciseforvalter 264, - Eskild- sen, Hallelev, Sønderup s., Slagel- se h. 366, Hansen, Brøndbyøster - 1 Han- s. og by, Smørum h. 153, sen, Fodslette s. og by, Langel.s Sønder h. 22,- Hansen, Gentofte - - s. og by, Sokkelund h. 158,- Han- sen, Kolsbæk, Blistrup s., Holbo h. 68, Hansen, Sigerslevvester s. og by, Lynge-Frederiksborg h. 39, Hemmingsen, Snoldelev s. 77, Ibsen, Valby s. og by, Holbo h. 68, - Ibsen, Øverød, Søllerød s., Sok- kelund h. 157, - Jacobsen (Hinds- holm), tidl. hofprædikant, biskop i Odense (52), 195-97, 202, 245, 247, (283), (352), - Jacobsen, Møgeltønder birk 216, - Jensen, Nordrupvester s., Slagelse h. 109, - Jensen, Ovre Øvre [Rødovre] s.,. Sokkelund h. 158,- Jensen, slag- ter i Rudkøbing 251, Jensen, Skivholme s. og by, Framlev h. 279, -Jensen, Tibberup, Kbh.s len 153, -Jensen, Yderby, Odden s., Ods h. 322, Jørgensen, Gentofte s. og by, Sokkelund h. 158, -Jørgensen, Vallensbæk s. og by, Smørum h. 154, Knudsen 183, Knudsen, Bringe, Værløse s., Smørum h. 155, Knudsen, borger i Køge 66, 83, Knudsen, Nybølle, Hillerslev S., Sallinge h. 208, Lauridsen, Brøndbyvester s. og by, Smørum h. 153, Lauridsen, Brøndbyøster s. og by, Smørum h. 153, - Laurid- sen, Firhøj, Søborg s., Holbo h. 68, - Lauridsen, Kolsbæk, Blistrup s., Holbo h. 68, - Laursen, Lavo, Hel- singe s., Holbo h. 69,- Laursen, Ørby, Vejby s., Holbo h. 68, - Mad- sen, Almind s. og by, Brusk h. 149, - Madsen, toldskr. i Helsingør 60, Madsen, Ledøje s. og by, Smørum h. 151, Madsen, Slags- lunde s. og by, Ølstykke h. 156, - Mauritsen, Ejby (»Lyby«), Glo- strup s., Smørum h. 153,- Mikkel- sen, Kbh. 147, 163, 169, - Mikkel- sen, Tved s. og by, Mols h. 375, Mogensen, Hallelev, Sønderup s., - - - - - - Slagelse h. 366, Mortensen, dr., Kbh.s Universitet 34, 365, - Niel- sen, Allelev, Lyngby s., Djurs Søn- der h. 318, Nielsen, Gentofte s. og by, Sokkelund h. 158, - Niel- sen, Over Hornbæk, Hornbæk s., Sønderlyng h. 112, Nielsen, Ov- re Øvre [Rødovre] s., Sokkelund - - h. 158, Nielsen, borgm. i Præstø 165-66, Nielsen. Toelt, Asminde- - - rød s., Lynge-Kronborg h. 68, Nielsen, Veddinge, Fårevejle s., Ods h. 322,- Olufsen, Gladsakse s. og by, Sokkelund h. 156, - Oluf- sen, Torslundelille, Torslunde s., Smørum h. 154, - Olufsen, Valby, Hvidovre s., Sokkelund h. 157, Olufsen, Veddinge, Fårevejle s., Ods h. 322, - Pedersen 78, - Pe- dersen, Almind s. og by, Brusk h. 149,- Pedersen, Harrestrup, Her- stedøster s., Smørum h. 152, - Pe- dersen, Højelt, Blistrup s., Holbo h. 68, Pedersen, Knardrup, Gan- løse s., Ølstykke h. 155, - Peder- sen, Knebel s. og by, Mols h. 375,- Pedersen, Lundeby, Lyderslev s., Stevns h. 273, Pedersen, Ord- rup, Gentofte s., Sokkelund h. 1 - - - - 158, Pedersen, Torup s. og by, Strø h. 40, Pedersen, Udsholt, Blistrup s., Holbo h. 68, - Peder- sen, Valby s. og by, Holbo h. 68, Pedersen, Veddinge, Fårevejle s.. Ods h. 322, Pedersen, Ysted 310, Rasmussen, Århus 373, Staf- fensen, Sallinge h. 210, Stef- fensen, Ølsted s., Strø h. 40, Sørensen 89,- Sørensen, Hvessin- ge, Glostrup s., Smørum h. 153,- Sørensen, Laven, Linå s., Gjern h. 231, Sørensen, Tved s. og by, Mols h. 375. - - Laurits i »Katterupgård«, Sallinge h. 208. Laurs Jensen, skipper, Nordby på Samsø 228. Le Sage, bartskær? 305. 417 Lerche, Cornelius, kongens resident i Spanien 248-49, - Knud, Nysted 164. Lehn, Johan, vinhandler i Kbh. 139. Lengercher, Henrik von, Lybæk 177. Lensmænd, samlet oversigt, se 243. Lente, Theodor, kongens kammer- sekr. 50. Lerche, Cornelius, ty, kancellifor- vandter 248, 341, 346, - Jacob, Ny- borg 164, 332. Leth, Søren Nielsen, sgpr. t. Vegger- slev s., Nørre Djurs h. 87. Lewes, Henning, Lybæk 130. Leyel, Villum, guvernør 131. Lillie, Johan, kaptajn 218. Lima, Jacob, jøde 51. Lindenov, Christence, e.e. Claus Se- hested 107,- Christoffer Godske- sen, t. Lindersvold, Holmens ad- miral 36, 48, 136, 170, 227, 233, 254, 266, 269, 276-77, 301, - Hans Hansen, t. Hundslund, rigsråd, lensmd. på Kalundborg 1639-58 42, 47, 62, 84, 135, 145, 173-74, 223, 243, 260, 265, 269, 280, 308, 325, 337, Hans Johansen, t. Ivers- næs, Hundslund m.m., d. 1642 59, 107, Henrik Hansen, t. Gavnø 47, 363, Henrik Ottesen, t. Øvids Kloster, lensmd. i Kristianstad 1648-58 24, 28, 62, 75, 81-82, 114, 123, 127, 136, 166, 198-99, 203, 236, 243, 249, 283, 297-98, 308, 352, Laurids 265.. - - Linderoth, Henrik, kaptajn 28. Liphart, Henrik, borger i Hamborg, glasbrænder 289, 292. Lisbet Hansd. 231. Litlow Eriksen, skriver på Nykøbing Slot 224. Lollich, Hans Hansen, Ringe s. og by, Gudme h. 305. Lorents, Ludvig, provinsialtoldfor- valter i Skånelandene 101, 130, (330-32), (339), (345), (353), 362. Lorents Jensen, enspænder 280,- Jensen, Vordingborg 165,- Peder- sen, Kbh, 65, - Pedersen, Lybæk 96. Lucht, Bente 312. Lund, Christen, tidl. skriver i Kristi- anstad len 24, Knud Sørensen 231. Lundum, Jens, Århus 89. Lunge, Anne, e.e. Just Høg 136, 333, - Elisabeth (Lisbet), e.e. Palle Ro- senkrantz 73, 348. 9 Luning, Johan, kgl. buntmager 369. Lunov, Erik 70, 214. Lupes, Eckevitz Johan, komman- dant, oberstlt. 306. Luter, Morten, Horsens 367. Lyderwalt, Balthasar, tidl. kaptajn 198. - - Lühe, Margrete von der 159-60. Lykke, Anne, e.e. Peder Gersdorff 183, 227, Falk Eriksen, t. Giers- næs, lensmd. på Skt. Peders Kl. i Lund, d. 1650 141, 193, 228, Frands Henriksen, lensmd. på Dronningborg 1647-48 38, 136, 285, Niels 27, 54, 256, Valde- mar, t. Grinderslev Kloster, major, oberstlt. 28, 54, 165. Lyschouf, Jørgen, Christianshavn 254-55. - Lütken, Henrik, Lavindskøbing 252. Lützou, Hugo, kammerjunker 136, 262, 359-60. Lützow, Kirsten, e.e. Knud Ulfeldt 45, 285. Løwe, Simon, murmester i Kbh. 278. - Machabæus, Bjørn, kaptajn 28, 22. Mads, dr. 305, Andersen, Halling s. og by, Galten h. 112, - Andersen, Sallinge h. 209,- Bertelsen, År- slev, Sønderup s., Slagelse h. 366, Hansen, Herlev s. og by, Smø- rum h. 152, Hansen, Sønderup Nørre, Sønderup s., Slagelse h. 366, Ibsen, Stenløse s. og by, Øl- stykke h. 155, Ibsen, Søsum, Stenløse s., Ølstykke h. 155,- Iver- sen, Knardrup, Ganløse s., Ølstyk- - - - - - - - ke h. 155, Jensen, smed, Kbh. 247, Johansen, sgpr. t. Ulstrup og Gundersted, Ars h. 272, - Jør- gensen, Brøndstrup, Skamby s., Skam h. 197, - Lassen, rådmd., tol- der i Ribe, d. 1643 132, - Laurid- sen, Ammendrup, Helsinge s., Holbo h. 69, Lauridsen, Gud- mindrup, Højby s., Ods h. 322, Lauridsen, Yderby, Odden s., Ods h. 322, Madsen, Killerup, Oden- se Vor Frue lands. 226, - Madsen, Stavnsholt, Farum s., Ølstykke h. 154, Mikkelsen, Sønderup Nør- re, Sønderup s., Slagelse h. 366, - Mortensen, Bagsværd s. og by, Sokkelund h. 157, Mortensen, tolder i Øresund 133, - Mouridt- sen, Tulstrup, Alsønderup s., Strø h. 40, Nielsen 300, Nielsen, Farre, Give s., Nørvang h. 53, - Nielsen, Nesum s., Villands h. 75, -Nielsen, Stenløse s. og by, Ølstyk- ke h. 155, Olufsen, Bringe, Vær- 1 - - - 1 løse s., Smørum h. 154, Peder- sen, skomager, hosp.lem 220, - Pe- dersen, Harrestrup, Herstedøster S., Smørum h. 152, Pedersen, Møgeltønder birk 216, Peder- sen, Uvelse s., Lynge-Frederiks- borg h. 40,- Poulsen, Randers 112, Rasmussen, Bjerager s. og by, Hads h. 120,- Rasmussen, Her- stedvester s. og by, Smørum h. 152, Rasmussen, bådsmd. i Ran- ders 283, Rasmussen, Yderby, Odden s., Ods h. 322, Thorsen, rådmd. i Vejle 180,- Tommesen, Thy 307. Magdalena Sibylla af Sachsen, enke- prinsesse, enke efter kongens bror, den udvalgte prins, Chr. (5.), bosat på Nykøbing Slot på Falster (126), (199-200), (202), (225). Magdalene Sibylle, se Magdalene Si- bylle Rennsberg. Maler, Niels, Århus 88, - Søren. Grølsted, Skorup s., Gjern h. 231. Malling, Hans, Århus 89. Mander, Karel van, maler, Kbh. 80. Marchelis, prins af Migomme, ceylo- nesisk gesandt 131. Marcus (Markus), mester, kongens bartskær, se Smidt, Clausen, barkmøller, Kbh. 320, Markus- sen, kornmåler 133. Maren, e.e. Laurids Møller, Århus 88- 89,e.e. Søren Jensen 145, - Mik- kel Hansens, Kolding 178,- Mo- gens Sørensens, Pejrup, Vester Åby S., Sallinge h. 209, - Peder Ribers, Århus 89,-Hansd., Malmø 310,- - - Jensd. 342, Knudsd. 197,- Olufs- d., Århus 89, Poulsd., Engelst, Fur s., Harre h. 370, - Sørensd., Nederby, Fur s., Harre h. 370. Margrete, e.e. Hans Glarmester, bo- ende ved Frederiksborg Slot 267, - e.e. Henrik Rosenmeyer 216, - e.e. dr. Jørgen Fyren 62, - e.e. Jør- gen Matthisen 212, - e.e. Mogens Nielsen, boende i Randers 333, - e.e. mester Svend [Andersen] 51, - Clausd. 32, - Iversd. 113. Mariager, Jens Lauritsen, sgpr. t. Vi- by og Thiset, Ning h. 64. Markdanner, Casper 305, 312, 323. Marselis, Leonhard, kongens faktor i Hamborg 96, 324, 341. Marsvin, Else 76, - Jørgen 57-58, - Otte 225-26, 280, 285. Mathias Knudsen, Kbh. 63, - Søren- sen, herredsfg. i Middelsom h. 217 Mathis Nielsen, Virum, Lyngby s., Sokkelund h. 335. Meiland, Jørgen, fhv. sgpr. t. den ty. kirke i Helsingør 107. Melkor Christoffersen, Stubbekø bing 305. Meng, Rudolf, korporal, Mårslet s.,. Ning h. 256. Mengersheim, Hedevig Marie 17. Merchel (Merkel), Johan Adam, taf- feldækker 178,-Hans, fiskemester på Kbh. og Frederiksborg len 101. Mermain, Philippe 36, 233. - - - - - - - 419 Mette, e.e. Eggert Eggertsen, borger- ske i Kbh. 258, - e.e. Hans Svend- sen, Malmø 69, Christensd., Se- rup, Odby s., Refs h. 197, Gun- desd., Tved s. og by, Mols h. 294. Mikkel Andersen, Husum, Brønshøj s., Sokkelund h. 157, Christen- sen, Herlev s. og by, Smørum h. 152, Christensen, skovrider i Skanderborg len 116, Christen- sen, Smørumovre, Smørum s. og h. 156, Findsen, Ryslinge s. og by, Gudme h. 20 Hansen, Er- ritsø, Elbo h. 160, - Hansen, Fod- slette s. og by, Langel.s Sønder h. 22, Ibsen, smed, Kokkeborg, Stjernholm len 74, - Jensen, Glat- ved, Hoed s., Djurs Sønder h. 318, - Jensen, Ingerslev, Tiset s., Ning h. 85, Jensen, Rude, Saksild s., Hads h. 368, Jensen, Søsum, Stenløse s., Ølstykke h. 155, - Jen- sen, Vognstrup, Navr s., Hjerm h. 367, Jessen, Rude, Saksild s., Hads h. 120, Johansen, Nyborg 252,- Klemensen, Dejret, Tved s., Mols h. 295,- Knudsen, Bøgvad?, Egtved s., Jerlev h. 111, Knud- sen, Hulby, Tårnborg s., Slagelse h. 335, Lambretsen, sgpr. t. Bo- rum og Lyngby, Framlev h. 160,- Lauridsen, Yderby, Odden s., Ods h. 322,- Mikkelsen, Gudmindrup, Højby s., Ods h. 322, - Mikkelsen, Knebel s. og by, Mols h. 90,- Niel- sen, Knebel s. og by, Mols h. 86, - Olufsen, Vallensbæk s. og by, Smø- rum h. 154, Olufsen (Olsen), Yderby, Odden s., Ods h. 322, - Pedersen, Dejret, Tved s., Mols h. 375, Pedersen, Rødby 216, - Rasmussen, Stånum, Kristrup s., Sønderhald h. 215, Thygesen, rådmd. i Randers 112. Mogens Andersen, Harrestrup, Her- stedøster s., Smørum h. 152, Gudmandsen, Ørkeljunge S., Nørre Asbo h. 174,- Hansen, Hal- - - - - Personregister lelev, Sønderup s., Slagelse h. 366, - Klausen, Store Harjager, Harja- ger s. og h. 281, - Madsen, borger, Kristianstad 166, Nielsen, Ran- ders 333, Nielsen, t. Ørnhede 83, Pedersen, Mollerupgård, Skovby s., Framlev h. 86, - Poul- sen, Skader s. og by, Sønderhald h. 318, Sørensen, Over Hornbæk, Hornbæk s., Sønderlyng h. 112, - Sørensen, Pejrup, Vester Aby s., Sallinge h. 209,- Agesen 300. Mohr, David, Kbh. 76, 121, 141. Monrad, Erik, dr. teol., biskop i Ri- - be, d. 1650 281. Morbech, Johan, borger i Malmø 346. Morch, Petter, kaptajn 28. Morten, bartskær, Kbh. 305, An- dersen, Tåstrup s. og by, Smørum - - 0 h. 154, Christensen, Herlev s. og by, Smørum h. 152, Ibsen, Balle- rup, Smørum h. 126,-Jensen, Al- mind s. og by, Brusk h. 149,- Mad- sen, dr., biskop i Arhus, d. 1643 349, Mikkelsen, proviantskr. på Kbh.s Slot (51), (174), (236), 294, (295), 311, (320), (340), - Mourit- sen, Brenderup s. og by, Vends h. 44, Nielsen, Sigerslevvester, Lyn- ge-Frederiksborg h. 39, - Nielsen, Tranderup, Boeslunde s., Slagelse h. 334, Pedersen, Bennestad s. og by, Ingelsted h. 281, Peder- sen, Sondrup, Hundslund s., Hads h. 368, - Poulsen, mag., slotspræst på Kbh.s Slot 179, 194, 236, (259), (333), Svendsen, Gønge h. 283, - - Svendsen, Stenlille, Stenløse s., Ølstykke h. 155, - Sørensen, Mel- lerup s. og by, Støvring h. 112,- Thøgersen 367,- Troelsen 352, Tygesen, Enslev, Vellev s., Houl- bjerg h. 111. Morup, Christen Nielsen, Skjern s., Bølling h. 221. Mourids Jensen, Danstrup, Asminde- rød s., Lynge-Kronborg h. 68. Mule, Mogens, tidl. borgm. i Odense 159. Munch, Peder, skipper 109. Mund, Anne 189, Henrik 189, - Iver 189. - - Munk, Anne 294, - Frederik 206, Jørgen, t. Haraldskær 206-07, Kirsten, t. Boller 121, - Peder, Bor- lunde, Froste h. 281. Müller, Henrik, generaltoldforvalter 25-26, 30, 39, 42, 80, 92, 102, 119, 130, 139-40, 142, 150, 164, 263, 289, 297, 331, 339, 344, (358). Møller, Augustinus, Århus 131, 198, 373, Jens, Tranbjerg s., Ning h. 85,- Jens, Tørslev Mølle? Tørslev S., Gjerlev h. 112, - Jochum Dotsch 293, 303, - Laurids, Århus 88, 89, Niels Jensen, Nedermøl- - - le, Hatting s. og h. 25,- Oluf Chri- stensen, Hallelev, Sønderup s., Sla- gelse h. 366, Peder, Lundby? Sokkelund h. 158, Peder Oluf- Søren, Trørød, sen, Kbh. 168, - - Søllerød s., Sokkelund h. 157. Mønbo, Laurits Pedersen, borgm. i Stubbekøbing 305, Peder Jen- sen, skomager i Næstved 258 møntmesteren, se Henrik Køckler. Mørch, Andreas Hansen, Hersted- vester s. og by, Smørum h. 152. naien af Tanjore, Indien 131. Nam Andersen, Møgeltønder birk 216. Nicolaus Poulsen, rigens skriver i Norge 329. - - - Niels, hr., se Niels Christensen Resen Andersen, og Niels Pedersen, Bonderup, Gilleleje s., Holbo h. 68, Andersen, Greve s., Bjerge h. 75, Andersen, Hallelev, Sønde- rup s., Slagelse h. 366,- Andersen, Lynge s., Lynge-Frederiksborg h. 40, Andersen, Malmøhus len 110,- Andersen, Mellemgreve s. og by. Oksie h. 261-62, - Ander- sen, Smørumnedre, Smørum s. og - - h. 156, Andersen, Stenderup s. og by, Hatting h. 87, - Andersen, Søsum, Stenløse, Ølstykke h. 155, - Andersen, Vigerslev, Hvidovre s., Sokkelund h. 157, Andersen, Yderby, Odden s., Ods h. 322,- Andersen, Årslev, Sønderup s., Sla- gelse h. 366, Arildsen, Sigerslev- øster, Strø s. og h. 39, - Bendsen, Nyrup, Tikøb s., Lynge-Kronborg h. 67, Bendsen, residerende me- dikus i Ålborg 191, - Bendtzen, Varegården, Karup s., Bjerge h. 361, Bentsen, Rye s., Nørre Asbo - - - 1 - - - h. 73, Boesen, Egerup, Boeslun- de s., Slagelse h. 334,- Brodersen, Gjern s., by og h. 88,- Bundesen, Arhus 88, Børgesen, Værløse- magle, Værløse s., 154, - Christen- sen, Kællinghøl, Hjorthede s.. Middelsom h. 316-17, Christen- sen, Odder s. og by, Hads h. 120,- Christensen, Ovre Ydre [Hvidov- re] s. og by, Sokkelund h. 157, - Christensen, Ramløse s. og by, Holbo h. 69,- Christensen, sgpr. t. Tveje Merløse (nu i Holbæk), Merløse h. 24, Ebbesen 320, Eriksen, løjtnant 328, Eriksen, Gentofte s. og by, Sokkelund h. 158, Evertsen, sgpr. t. Onnestad, Vester Gønge h. 58, Findsen, Ryslinge s. og by, Gudme h. 18-21, - Frandsen, sgpr. t. Magleby, Møn- bo h. 58, Gregersen, Ledøje s. og by, Smørum h. 151, Hansen 21- 22, Hansen, skoleelev 81,- Han- sen, Avedøre, Brøndbyøster s., Smørum h. 153, Hansen, Eske- rod, Hornslet s., Øster Lisbjerg h.. 207,- Hansen, »Fauerbjerggård«<, Tryggelev s., Langel.s Sønder h. 22, - - - - - Hansen, Gentofte s. og by, Sokkelund h. 157, Hansen, Gladsakse s. og by, Sokkelund h.. 156, Hansen, Hennetved, Lin- delse s., Langel.s Sønder h. 22, - Hansen, Hulby, Tårnborg s., Sla- - - - - - - - 421 gelse h. 335, Hansen, Kåberbøl- le, Fjelsted s., Vends h. 44, 316, - Hansen, Riseby, Herstedvester s., Smørum h. 152, Hansen, Skov- lunde, Ballerup s., Smørum h. 152, Hansen, Tersløse by, Mer- løse h. 273, Hansen, Vangede, Gentofte s., Sokkelund h. 158, Hansen, Årre s. og by, Skast h. 158, - Ibsen, Ledøje s. og by, Smørum h. 152, Ibsen, Magleby s. og by, Langels Sønder h. 22, Ibsen, Måløv s. og by, Smørum h. 154, - Ibsen, Arhus 89,- Iversen, i kgl. tjeneste 233,- Jacobsen, kapellan i Brønshøj, Sokkelund h. 277, - Jensen, Brangstrup, Ringe s., Gud- me h. 18, 21, Jensen, Dragstrup, Søborg s., Holbo h. 68, -Jensen d. U., Dragstrup, Søborg s., Holbo h. 68, Jensen, Egå s., Øster Lisbjerg h. 86, Jensen, Gentofte s. og by, Sokkelund h. 158,- Jensen, Høje- vare [Vorde], Skødstrup s., Øster Lisbjerg h. 207, - Jensen, Laven, Linå s., Gjern h. 231, - Jensen, Lundeby, Lyderslev s., Stevns h. 273, Jensen, Mullerup, Drøssel- bjerg s., Løve h. 109,- Jensen, Måløv s. og by, Smørum h. 154, Jensen, Nielstrup, Rud s., Galten h. 112, Jensen, Skannerup s. og by, Gjern h. 231, - Jensen, Skjelle- rup s. og by, Onsild h. 112, Jensen, True, Brabrand s., Hasle h. 86, Jensen, Vinstrup, Dalby- over s., Gjerlev h. 112,- Jensen, Vorning s. og by, Sønderlyng h. 112,-Jensen, Ølsted s., Strø h. 40, -Jensen, Øverød, Søllerød s., Sok- kelund h. 157, - Jørgensen, Kron- borg len 51, Kjeldsen, Tørslev?, Gjerlev h. 112, - Knudsen, Ålholm len 180, Lauridsen, Gislev s. og by, Gudme h. 18, 20, - Lauridsen, Hammelev s. og by, Djurs Nørre h. 87, 89, Lauridsen, Herstedvester s. og by, Smørum h. 152, - Laurid- - - - sen, Skødstrup s. og by, Øster Lis- bjerg h. 86, Lauridsen, Veddin- ge, Fårevejle s., Ods h. 322, - Lau- ridsen, Yderby, Odden s., Ods h. 322, Lauridsen, Øksen Mølle, Tirstrup s., Sønder Djurs h. 88, Lorentzen, Helsingør 201, - Mad- sen, Fjellerup, Gislev s., Gudme h. 120, Madsen, Glostrup s. og by, - - - - Smørum h. 153, Madsen, tidl. skriver på Havreballegård 257, Madsen, Kbh. 230, Madsen, Sø- sum, Stenløse s., Ølstykke h. 155,- Madsen, Torup, Froste h. 300, 337, Markorsen, Gentofte s. og by, Sokkelund h. 158,- Mikkelsen, Frølunde by, Tårnborg s., Slagelse h. 273, Mikkelsen, Hald s. og by, Nørhald h. 112, Mogensen, Bredsten s. og by?, Tørrild h. 112, - Mortensen, Fillerup, Odder s., Hads h. 368,- Mortensen, Ørby, Vejby s., Holbo h. 68, Nielsen, hosp.lem 295,- Nielsen, Holbæk 168, Nielsen, Nesum s., Villands - - - - 1 h. 75, Nielsen, Randlev s. og by, Hads h. 120,- Nielsen, skrædder, Stokkemarke s. og by, Loll.s Søn- der h. 55, 58, Nielsen, Veddinge, Fårevejle s., Ods h. 322,- Nielsen, Vejstrup, Gudme h. 19,- Nielsen, Værløsemagle, Værløse s., Smø- rum h. 154, Nielsen, Årslev, Søn- derup s., Slagelse h. 366, - Nielsen d. U., Årslev, Sønderup s., Slagelse h. 366, Olesen, Nellerød, Må- rum s., Holbo h. 68, - Olsen, for- pagter 298, Olsen, Nyrup, Tikøb S., Lynge-Kronborg h. 67, - Oluf- sen, provst 177, 211, Olufsen, Drøsselbjerg s. og by, Løve h. 109, - Olufsen, Kelstrup, Nødager s., Djurs Sønder h. 318,- Olufsen, fi- skemester på Kronborg len, regn- skabsprovst over Jelling syssel 54, 113, 229, 254, 304, Olufsen, Kbh. 50, Olufsen, dæleskr., Kbh. 320, Olufsen, ridefg. på Møn - - - - - 286, 301, Ottesen, Årslev, Søn- derup s., Slagelse h. 366, - Peder- sen, tolder 270, Pedersen, Am- strup, Hvorslev s., Houlbjerg h. 111, Pedersen, Bildsø, Kirke Stil- linge s., Slagelse h. 109, - Peder- - - - - - Peder- sen, sgpr. i Ebeltoft 88, sen, Fjellerup, Gislev s., Gudme h. 19, Pedersen, Gentofte s. og by, Sokkelund h. 158, Pedersen, Gladsakse s. og by, Sokkelund h. 156, Pedersen, Grønholt s., Lyn- ge-Kronborg h. 39, Pedersen, Helsinge s. og by, Holbo h. 69,- Pedersen, Høbjerg, Helsinge s., Holbo h. 69, Pedersen, Jennum, Spentrup s., Nørhald h. 112, - Pe- dersen, »Knudel«, ?Kovdal, Vellev S., Houlbjerg h. 111, - Pedersen, Ledøje s. og by, Smørum h. 152,- Pedersen, Møgeltønder birk 216, - Pedersen, Rostved, Thorsager s., Øster Lisbjerg h. 207,- Pedersen, Sallinge h. 209, - Pedersen, skip- per, Sejerø 287, - Pedersen, Skan- nerup s. og by, Gjern h. 231, - Pe- dersen, Sletelte, Valby s., Holbo h. 68, Pedersen, Tibberup, Kbh.s len 153, Pedersen, Tved s. og by, Mols h. 294, 375, - Pedersen, møl- ler i Vejle 211, - Pedersen, Velling Mølle, Tyrsting s. og h. 112, - Pe- dersen, »Virup«, Skåne 281, Poulsen, hosp.lem 161, - Poulsen, Over Hornbæk, Hornbæk s., Søn- derlyng h. 112, - Poulsen, Testrup s. og by, Rinds h. 87, 90, Rasmus- sen, Esrum, Esbønderup s., Holbo h. 52, Rasmussen, husmd., Ham- melev s. og by, Djurs Nørre h. 87, 89, Rasmussen, Randlev s. og by, Hads h. 120, Rasmussen, Skan- 1 - - - - - nerup s. og by, Gjern h. 231, Rasmussen, Veddinge, Fårevejle s., Ods h. 322, Rasmussen, Veksø s. og by, Ølstykke h. 155, Simon- sen, Tåstrup s. og by, Smørum h. 154, Svendsen, Nybo, Asminde- 1 - - - Personregister rød s., Lynge-Kronborg h. 68, - Svendsen, lektor, rektor? i Chri- stiania 253, 273, - Sørensen, Brøndbyøster s. og by, Smørum h. 153, Sørensen, ridefg. på Frede- riksborg Slot 122-23, Sørensen, Grønholt s., Lynge-Kronborg h. 39, Sørensen, Knebel s. og by, Mols h. 375,- Sørensen, Lime s. og by, Sønderhald h. 86, 90, Sørensen, Roskilde 63, - Søren- sen, Sønder Rind s., Middelsom h. 317, Sørensen, Torrild s. og by, Hads h. 368,- Sørensen, Torup, Hundslund s., Hads h. 368, Thomsen, Fristrup, Klejtrup s.?, Rinds h. 348, - Tidmandsen, Bud- dinge, Gladsakse s., Sokkelund h. Troelsen, Gudmindrup, 157, - - - Højby s., Ods h. 322. Nille, Birgitte 30, 206, 224. Nipgaard, Niels, rådmd. i Viborg 127, 307. Norby, Bendix 211. Normand, Ernst, t. Selsø, lensmd. på Koldinghus 1631-43, d. 1645 341. Obitzer, Christoffer, hofjæger hos hertugen af Holsten 344. Obling, Niels Nielsen, Bøvling len 276. Odderdam, Hans, Nødebo s., Holbo h. 40. Oldeland, Hans Hansen, d. 1641 41. oldfruen på Frederiksborg Slot 333, - på Kronborg Slot, se Vibeke Therkels. Oldgaard, Anders, konduktør og voldmester 142, 297. Olfmand (Olpmand), Henrik, urte- gårdsmd. på Frederiksborg Slot 47, 173. Olle Pedersen, Kieregård, Karup S., Bjerge h. 361. Oluf Andersen 72, - Andersen, Lille Lyngby s., Strø h. 40 - Andersen, Måløv s. og by, Smørum h. 154, Boesen, Tranderup, Boeslunde s., - - - = - 423 - Slagelse h. 334, Christensen, Måløv s. og by, Smørum h. 154, Christoffersen, dødsdømt 300,- Hansen, Gladsakse s. og by, Sok- kelund h. 156, Holgersen, Brøndbyvester s., Smørum h. 153, - Ibsen, Drøsselbjerg s. og by, Løve h. 109, Ibsen, Lavø, Helsinge s., Holbo h. 69, Ingversen, Nyrup, Tikøb s., Lynge-Kronborg h. 67, - Jensen, Gentofte s. og by, Sokke- lund h. 158,- Jensen, Ovre Øvre [Rødovre] s., Sokkelund h. 158,- Jensen, Smørumovre, Smørum s. og h. 156, Jensen, Søsum, Sten- løse s., Ølstykke h. 155,- Knud- sen, rådmd. i Malmø 138-39, Madsen, Drøsselbjerg s. og by, Løve h. 109,- Madsen, Fodslette s. og by, Langel.s Sønder h. 22, Madsen, Gjedinge by, Stangby s., Torne h. 261, - Madsen, ridefg., Sallinge h. 210, - Mikkelsen, Ørby, Vejby s., Holbo h. 68, - Mogensen, Lysekøbing, Helsingborg len 73- 74, Nielsen, Flakkebjerg by, s. og h. 272, Nielsen, Husum, Brøns- høj s., Sokkelund h. 157, - Niel- sen, Rudkøbing 251, Nielsen, Stavnsholt, Farum s., Ølstykke h. 154, Nielsen, Uvelse s., Lynge- Frederiksborg h. 40, Nielsen, Arhus 88, Olufsen, Avderød, Kregme s., Strø h. 40, Olufsen, Kbh. 134, Pedersen 72, - Peder- sen, Brøndbyvester s., Smørum h. 153, Pedersen, Ganløse s. og by, Ølstykke h. 155, - Pedersen, Lyn- ge s., Lynge-Frederiksborg h. 40,- Pedersen, Skovlunde, Ballerup s... Smørum h. 152, - Pedersen, Søby s. og by, Sønderhald h. 215, - Pe- dersen, Valby s. og by, Holbo h. 68, - Poulsen, Almind s. og by, Brusk h. 150, Rasmussen, Hammelev s. og by, Djurs Nørre h. 87, 89, Rasmussen, Kåberbølle, Fjelsted s., Vends h. 316,- Sørensen, hosp.- - - - - - - lem 161, Sørensen, Almind s. og by, Brusk h. 149, Torbensen, Kbh. 278, Torsen, Vinderød s., Strø h. 40,- Villadsen, Arhus 89,- Vilmsen, Ramløse s. og by, Holbo h. 69. omslagsforvalter, se Christoffer Ga- bel. Orning, Jørgen, underadm., lensmd. på Astrup 1630-44, d. 1644 81. Ostenfeld, Jens, sgpr. t. Sortebrødre Kirke, Viborg 257. Otte, Augustinus, smed, Kbh. 50,- Peder, borger i Kbh. 109. - Otte Hansen, fiskemester, Kolding- hus len 277, 296, 300,- Jacobsen, skoleelev 125. Ove, Mathias 151. Ove Madsen, ridefg. på Nyborg Slot 208, 352. Palle Christensen, »Hærupgård<<, Sallinge h. 208, - Pedersen, Folby s. og by, Sabro h. 88. Panck, Morten, borgm. i Kolding 160, 164-65, Peder, byskr. i Alborg 191. - Pantoxa, Manuel, spansk minister 346. Papenheim, Jobst Frederik von, t. Søfeldt, lensmd. på Nykøbing og Alholm 1642-49, d. 1649 199-200, 225, 342. Parsberg, Frederik Nielsen 114, 136, - 207, 273, Niels 136, 207, - Oluf, rigsråd, lensmd. på Vestervig Kl. 1650-61 18, 45, 53, 62, 84, 98, 135, 137, 144, 172, 198, 222, 237, 243, 279, 308, 365, 377, - Verner 136. Pas, Simon de, kgl. kobberstikker 169. Paulli, Simon, dr., læge, botaniker 298, 305. Pax, Mogens, t. Thorup 227. Peder Ambjørnsen, Udsholt, Blis- trup s., Holbo h. 68, - Andersen, Bøgeskov, Gullev s., Houlbjerg h. 87, Andersen, Falster 137, - An- - - - - dersen, Fregerslev, Hørning s., Hjelmslev h. 88, - Andersen, Gladsakse s. og by, Sokkelund h. 156, Andersen, Hammer s. og by, Skyds h. 281, - Andersen, Lyngby s., Djurs Sønder h. 88, - Andersen, Søby s. og by, Sønder- hald h. 86, - Andersen, Tykær, Mørke s., Øster Lisbjerg h. 207,- Andersen, Valby s. og by, Holbo h. 68, Andersen, Vive s., Hindsted h. 79, Bentsen, Søsum, Stenløse s., Ølstykke h. 155, Bundesen, Glostrup s. og by, Smørum h. 153, - Byrgesen, fhv. ridefg. i Riberhus len, Hillerslev s. og h. 288, - Chri- stensen, studiosus 271, 322, Christensen, Amstrup, Hvorslev s., Houlbjerg h. 111, Christensen, Hallelev, Sønderup s., Slagelse h. 366, Christensen, Husum, Brønshøj s., Sokkelund h. 157, - Christensen, Klinting, Henne s... Christen- Vester Horne h. 274, sen, Veggerslev s. og by, Djurs Nørre h. 87, Espensen, Ryslinge, Gudme h. 20, Frandsen, Tif- fing«, Ning h. 366, Gregersen, vejer, vrager, måler, Kbh. 371-72, - Hansen, Avedøre, Brøndbyøster: S., Smørum h. 153, Hansen, Ov- re Ydre [Hvidovre] s. og by, Sok- kelund h. 157, Hansen, Tibbe- rup, Mårum s., Holbo h. 153, Hansen, Valby, Hvidovre s., Sok- kelund h. 157,- Hansen, Vange- de, Gentofte s., Sokkelund h. 158, - Hansen, Vejstrup s. og by, Gud- me h. 18, 21, Hansen, d. U., - - - - - - Vejstrup s. og by, Gudme h. 18, - Hansen, Astrup s. og by, Sallinge h. 208, - Hemmingsen, Sørup, Måløv s., Smørum h. 154, - Hen- riksen, t. Holmegård 204, - Her- lufsen, Farre, Give s., Nørvang h. 53, Ibsen, Gudmindrup, Højby s., Ods h. 322, Ibsen, Hellested s., Stevns h. 78, - Ibsen, Killerup, 1 Odense Vor Frue lands., Odense - - 236 h. 226, Jensen 335, - Jensen, Al- mind s. og by, Brusk h. 149, Jensen, Alume, Græsted s., Holbo h. 69, Jensen, Bornholm 103, - Jensen, Brøndbyøster s. og by, Smørum h. 153,- Jensen, Holbæk 49, Jensen, Ledøje s. og by, Smørum h. 152, - Jensen, »Om- strøe, Skåne 281, - Jensen, Ovre Øvre [Rødovre] S., Sokkelund h. 158, Jensen Madsen, Sigerslev- vester s. og by, Lynge-Frederiks- borg h. 39, Jensen, Skannerup s. og by, Gjern h. 231,-Jensen, Spøt- trup, Halling s., Hads h. 368, Jensen, Vive s., Hindsted h. 79, - Jensen, Ørby, Vejby s., Holbo h. Jepsen, Møgeltønder birk 68, - - - 216, Jørgensen, Stenstrup, Tikøb - - - 1 - S., Lynge-Kronborg h. 67,- Keld- sen, Villendrup, Halling s., Galten h. 112, Knudsen, fiskal på Bre- merholm, Kbh. (170), 270 - Knud- sen, Særslev s., Skovby h. 57, Knudsen, Arslev, Sønderup s., Sla- gelse h. 366, Lassen, Langstrup, Froste h. 337, Lauridsen, Bors- holm, Hornbæk s., Lynge-Kron- borg h. 68, Lauridsen, Brønd- byøster s. og by, Smørum h. 153,- Lauridsen, Gentofte s. og by, Sok- kelund h. 158, Lauridsen, Gladsakse s. og by, Sokkelund h. 156, Lauridsen, Ramløse s. og by, Holbo h. 69, - Lauritsen, Ørslev s., Ringsted h. 185,- Madsen, Asmin- derød s., Lynge-Kronborg h. 68, - Madsen, Ledøje s. og by, Smørum h. 152, Madsen, Lille Rørbæk, Snostrup s., Ølstykke h. 40,- Mad- sen, Lynge s., Lynge-Frederiks- borg h. 40,- Madsen, Odby s., - - - - Refs h. 197, Madsen, Ollerup, Sorterup s., Slagelse h. 266, - Madsen, Trustrup, Ølst s., Galten h. 87, 90, Mikkelsen, Stavnsholt, Farum s., Ølstykke h. 154, - Mik- - - - - 425 kelsens enke, Randlev s. og by, Hads h. 368, Mogensen, Karle- rup, Froste h. 337, Mortensen, Flakkebjerg s., by og h. 272,- Mor- tensen, Astrup s. og by, Sallinge h. 208, Nielsen, Buddinge, Glad- sakse s., Sokkelund h. 156, - Niel- sen, Gladsakse s. og by, Sokkelund h. 156, Nielsen, Herstedvester s. og by, Smørum h. 152, - Nielsen, Husum, Brønshøj s., Sokkelund h. 157, Nielsen, Ishøj s. og by, Smørum h. 154, - Nielsen, Knep- holm, Tryggelev s., Langel.s Søn- der h. 22, Nielsen, Nederby, Fur S., Harre h. 370, Nielsen, Nybo, Asminderød s., Lynge-Kronborg h. 68, Nielsen, Skjellerup s. og by, Onsild h. 112, Nielsen, Tilst - - - - - - - - - S., Hasle h. 86, Olesen, Horse- rød, Tikøb s., Lynge-Kronborg h. 67, Olsen, Hennetved, Lindelse s., Langel.s Sønder h. 21, - Oluf- sen, tidl. tømmermd., hosp.lem 33, Olufsen, Bagsværd s. og by. Sokkelund h. 157, Olufsen, Bo- rum s. og by, Framlev h. 88, - Oluf- sen, Buddinge, Gladsakse s., Sok- kelund h. 157, Olufsen, Gentof te s. og by, Sokkelund h. 157, Olufsen, Kbh. 169, Olufsen, Slagslunde s. og by, Ølstykke h. 156, Olufsen, Smørumnedre, Smørum s. og h. 156, - Pedersen, skoleelev 274, - Pedersen, Almind s. og by, Brusk h. 149,- Pedersen, Dolmer, Gammelsogn s., Djurs Nørre h. 87, 89 - Pedersen, hjul- md., vognmager, Frederiksborg Slot 32, 364, - Pedersen, Grønholt S., Lynge-Kronborg h. 39, - Peder- sen, Husum, Brønshøj s., Sokke- lund h. 157,- Pedersen, renteskr., Kbh. 57, Pedersen, rådmd. i Kbh. 115-16, Pedersen, Nesum s., Villands h. 75, Pedersen, Nørre Villie, Villie s., Lynids h. 281, Pedersen, Povlsker s., Born- - - - - - Personregister holms Sønder h. 263, - Pedersen, Stenløse s. og by, Ølstykke h. 155, - Pedersen, Tranegilde, Ishøj s., Smørum h. 51, Poulsen, Bildsø, Kirke Stillinge s., Slagelse h. 273,- Poulsen, Engelst, Fur s., Harre h. 370,- Poulsen, Knagstrup, Skader s., Sønderhald h. 215, Poulsen, Skævinge s., Strø h. 40,- Rasmus- sen, hosp.lem 352, 357, - Rasmus- sen, Bredstrup, Gammelsogn s., Nørre Djurs h. 88, 90, Rasmus- sen, Herstedvester s. og by, Smø- rum h. 152, Rasmussen, Holbæk 49, Rasmussen, Horneby, Horn- bæk s., Lynge-Kronborg 68, - Rasmussen, Knebel s. og by, Mols h. 375, Rasmussen, Malmø 69,- Rasmussen, Voldby s. og by, Djurs Nørre h. 88, 90, - Rasmussen, bor- ger i Århus 116,- Selgesen, birke- fg. i Sorø birk 274, Staffensen, Fjellerup, Gislev s., Gudme h. 19, - Sørensen, urtegårdsmd. 162, - Sørensen, Enslev, Vellev s., Houl- bjerg h. 111, Sørensen, Hjørring 327, Sørensen, Hørning s. og by, Hjelmslev h. 229, - Sørensen, snedker i Kbh. 134, Sørensen, Risby, Tikøb s., Lynge-Kronborg h. 68, Udsen, Voldby s. og by, Djurs Nørre h. 88, 89,- Willumsen, Løn- holt, Grønholt s., Lynge-Kronborg h. 39. - - - - - - Pedtz (Petz), Jacob, fabrikant, Stok- kerup Mølle, Skåne 60, 166, 174. Pejter Jacobsen, Hollænderbyen, Amager 163. Pemmament, Philippe 73. Pentz, Adam Henrik, t. Warlitz, hof- marskal 45, 101, 136, 174, 220, 250, 286, 304. Perceval, generalkvartermester, ge- neralingeniør 306, 321. pfalzgreven af Neuburg 268. Philip af Glyksborg 161-62. Plou, Oluf, Arnøje by, Hellested s., Stevns h. 273. - Plum, Claus, dr. 104, Conradus, skoleelev 104. - Podebusk, Henrik, landkommissari- us 52, 136, 228, 239, 268. Pogwisch, Frands Hansen, t. Ravn- holt, lensmd. på Hald 1648-55 25, 43, 57, 58, 70, 127-28, 139, 180, 196, 214, 217, 243, 256-57, 262, 297, 303, 307-08, 317, 324, 339-40, 365, 373, Henning, t. Holluf- gård, landsd. i Fyn, provst o. As- sens provsti 43-44, 52, 136, 162, 211, 226-28, 324, 344, 347, - Lau- rids, øverste vagtmester 35, 136, – Otte, lensmd. på Frederiksborg Slot 1648ff. 22-23, 31, 32, 34, 39, 43, 45, 47-49, 52-53, 62, 65-67, 100, 103, 119-20, 124-25, 135, 138, 143, 146, 151, 173, 193, 197, 205, 211, 230, 235, 239, 242- 43, 253, 258-59, 267-68, 275, 278, 288-89, 296,301, 308, 312, 315, 326-27, 333-34, 339, 352-53, 355, 364. - Pont, Maturin du, kgl. vognmester, 23, 150. Pors, Claus 204, 306. Porse, Henrik 217. Porss, Rubeck, t. Ollingsee 260. Portsvend, Søren, Ringsted Kloster len 254. - - - Poul Andersen, Bøgeskov, Gullev s., Houlbjerg h. 90, Christensen, Nøvling s., Fleskum h. 275, - Ja- cobsen, Vejstrup s. og by, Gudme h. 18, 21, Jensen, Gentofte s. og by, Sokkelund h. 157, - Jensen, sgpr. på Jegindø 41, Jensen, Skåne 283, Jørgensen, hosp.lem 351, Knudsen, Birkum, Fraugde s., Åsum h. 226, - Madsen, hosp.- lem 102, Nielsen, Veddinge, Fårevejle s., Ods h. 322, - Peder- sen, Avedøre, Brøndbyøster s., Smørum 153, - Poulsen, Hersted- vester s. og by, Smørum h. 152, Rasmussen, Ovre Ydre [Hvidovre] b og s., Sokkelund h. 157, Rasmussen, Vejstrup s. og by, Gud- - - me h. 19, Sakariassen, studiosus - - 67, Simonsen, i kgl. tjeneste 233. Preusse (Prydts, Prids), Jørgen, guar- dein 69. prinsen af Migomme 131. prinsen, kongens bror prins Christi- an, se Christian (5.). prinsessen, e.e. den udvalgte prins, se Magda- lena Sibylla. Pripp, Maren, t. Hassinggård, d. 1650, e.e. Henrik Bildt, Vester Hassing s., Kær h. 182 Proff, Christoffer 105, 123. proviantskriveren på Kbh.s Slot, se Morten Mikkelsen. provinsialacciseforvalterne 339, 345. provinsialtoldforvalterne, se Mikkel Langemark, Ludvig Lorentz og Henrik Tillemand. Prydtsmand (Preusmann), Henrik, dr. 351. - Paaske Pedersen, Farum s. og by, Øl- stykke h. 154, Valtersen, portner på Sparepenge, Frederiksborg Slot 312. Paaske, >>mons.«<, Århus 89,- Anders, Bjøstrup, Tranbjerg s., Ning h. 90, - Anders Jensen, Bjøstrup, Tran- bjerg s., Ning h. 85, -Jens, Rønne- by, Blekinge 213. Quitzow, Anne 314, - Erik, oberstlt. 28, 34, 52, 59, 136, 162, - Hen- ning, major 54, 56, 300, 305-06, 321, Otte 262. - Ramel, Anne, e.e. Malte Juel 105,- Henrik Henriksen, t. Bækkeskov, lensmd. på Herrisvad Kl. 1650-52 45, 49, 75, 84, 121, 125-26, 135, 167, 188, 198-99, 236, 243, 261-62, 277, 308-09, 312-13, 375. Rantzau, Christian, greve, t. Breiten- burg, lensmd. på Rendsborghus og Tranekær 1649-52 21, 132, 135- 36, 243, 251, 260, 301, 338, - Frands, statholder, sen. rigshofme- ster, d. 1629 138, 225, Frands, - 427 kaptajnlt. 35, 136, Henrik, t. - Møgelkær, rigsråd, lensmd. på Ákær 1650-60 18, 36, 62, 78, 84, 99-100, 111, 116, 119, 124, 135, 172-74, 180, 198, 222, 243, 255, 308, 356, 368, Kirsten, e.e. Falk - Lykke 141, 193, 228, - Lisbeth So- fia 59. Rask, Elias, sgpr. t. Hør (yd) og Mun- kerup, Froste h. 71. - - - - - Rasmus, Egelund, Tved s., Mols h. 294, Andersen, Bastrup, Ugge- løse s., Lynge-Frederiks borg h. 40, - Andersen, Fyn 344, - Andersen, Ganløse s. og by, Ølstykke h. 154- 55, Andersen, Lyngby s. og by, Djurs Sønder h. 88,- Andersen, Låsby s. og by, Gjern h. 87, 90, - Andersen, Selling, Ødum s., Gal- ten h. 90, Andersen, Serup, Bjer- ring s., Middelsom h. 317, - An- dersen, Søsum, Stenløse s., Ølstyk- ke h. 155, Eriksen, Vester Åby, Sallinge h. 208-09, Frandsen, Hulby, Tårnborg s., Slagelse h. 335, Gudsen, Lamdrup, Gislev s., Gudme h. 18, 20, - Hansen, Fod- slette s. og by, Langel.s Sønder h. 22, Hansen, Gundestrup, Hund- strup s., Sallinge h. 208,- Hansen, Herringe s. og by, Sallinge h. 208, - Hansen, vægter i Odense 328,- Jensen, Ballerup s., Smørum h. 153, Jensen, møller i Bine Mølle, Nyborg len 103, Jensen, Gam- melsogn s., Djurs Nørre h. 87, 89, -Jensen, klejnsmed, Hillerød 364, - Jensen, Hulby, Tårnborg s., Sla- gelse h. 335,- Jensen, Kasted s., Hasle h. 86, - Jensen, Kelstrup, Nødager s., Djurs Sønder h. 318, Jensen, Laven, Linå s., Gjern h. 231, Jensen, Tved s. og by, Mols h. 375, Jensen Blidsen, Åkær len 111, Jespersen, Hundstrup s. og by, Sallinge h. 208, - Knudsen, Fal- ster 137, Lauridsen, Fjellen- strup, Gilleleje s., Holbo h. 68, - - - - Madsen, Blenstrup, Gjerlev s. og 1 - - - - - - h. 112, Madsen, Hennetved, Lin- delse s., Langel.s Sønder h. 21, Madsen, Kollekolle, Værløse s., Smørum h. 154, Mikkelsen, Hennetved, Lindelse s., Langel.s Sønder h. 21, - Mikkelsen, Rand- lev s. og by, Hads h. 120,- Mikkel- sen, Yderby, Odden s., Ods h. 322, - Mogensen, Bovlstrup, Bjerager S., Hads h. 120, 368,- Mortensen, Torrild s. og by, Hads h. 368, Mortensen, Tved s. og by, Mols h. 294, Nielsen, Balle, Odder s., Hads h. 368, Nielsen, Hennet- ved, Lindelse s., Langel.s Sønder h. 21, Nielsen, Kronborg len 249, Pedersen, Bredstrup 88, 90, - Pedersen, Ejby (Lyby«), Glo- strup s., Smørum h. 153, - Peder- sen, klokkestiller, Frederiksborg Slot 289, Pedersen, Hersted- vester s. og by, Smørum h. 152,- Pedersen, Knebel s. og by, Mols h. 375, Pedersen, Kvistoft s., Luggu- de h. 73-74, Pedersen, Nyrup, Ti- køb s., Lynge-Kronborg h. 67, Pedersen, Ormslev s. og by, Ning h. 86, Pedersen, Rostrup s. og by, Hindsted h. 113, - Pedersen, Veddinge, Fårevejle s., Ods h. 322, - Pedersen, Yderby, Odden s., Ods h. 322, Rasmussen, Halling s. og by, Hads h. 368, Rasmussen, Hennetved, Lindelse s., Langel.s Sønder h. 21, Rasmussen, Kbh. 333, Rasmussen, Obstrup, Mår- slet s., Ning h. 85, Rasmussen, Skødstrup s. og by, Øster Lisbjerg h. 206, Skagaard, Ryslinge s., Gudme h. 20,- Sørensen, Langå s. og by, Middelsom h. 317, - Søren- sen, Selling, Ødum s., Galten h. Sørensen, Torrild s. og by, Hads h. 368, Sørensens enke, Kragelund s. og by, Hids h. 231. Ratkens, Henrik 269. 87, - - - - - - - Ravn, Jørgen Thomsen, borger i Kbh. 109, Søren, Kregme s., Strø - - h. 40, Wulf, ridefg. i Kbh. 31, 80. Reedtz 136, Birgitte 184, - Birthe 184, Frederik Pedersen, t. Tyge- - - strup, rigsråd, lensmd. på Vor- dingborg 1632-60 24, 47, 63-64, 84, 104-05, 124, 135, 151, 165-66, 177, 181, 214, 236, 238, 243, 250, 254, 258, 265-66, 275, 280, 308, 327, 331, 344-45, 351, Helvig 184, Henrik 184, Jørgen, kon- gens sekr. 261, - Karen 184, - Pe- der 136, 325, 327, Steen, t. Hørbygård 114, 136, 198-99, Tønne 338. - - - Reff, Anders, Rous s., Luggude h. 73- 74. Reiners, Dirick Clausen, Hollænder- byen 163. Reinholt, Walter, skipper af Lybæk 284. rektor v. Kbh.s universitet, se Tho- mas Finke. Rellof Carstensen, Møgeltønder birk 216. Rench, Morten, Slagelse 199. Rendelægger, Peter, Kronborg Slot 365. Rennsberg, Gabriel, t. Arnsdorf, oberstlt. 35, 64, 222-23, 276, 282, 350, Magdalene Sibylle, jomfru 222-23, 350. - rentemestrene 27, 30-32, 38, 48, 51, 56, 60-61, 64, 79, 83, 100, 125, 133, 135, 137-38, 141, 143-44, 150, 164, 173-74, 188, 195, 199, 212-13, 224, 236, 238-39, 245, 247-249, 256, 259, 262, 265, 274, 282-83, 291, 296, 309, 324, 326, 330, 336, 341, 348, 351, 354, 357, 372, 377. Se og- så Jørgen Rosenkrantz, Oluf Daa, Peder Vibe. Reppe, Baltzer, kgl. trompeter, Kbh. 252, 278. Resen, Niels Christensen, sgpr. t. Ferring, Vandfuld h. 345. Reutze, Mathias, sgpr. t. Ryslinge, Gudme h. 19-20. Reyniche, Uldrich 341. Riber, Peder, Århus 89. Ribolt, Hans, kongens herold, Kbh. 25, 327. 53, 66, 72, 79, 98, 103, 109, 118, 130, 141-42, 159, 161, 173-74, 181, 190, 193, 202, 213, 216-17, 231, 238, 243, 256-57, 281, 287, 294, 296, 302, 308, 326-27, 331, 334, 341, 366. Ridemand, Henrik 320. rigens admiral, se Ove Giedde. rigens hofmester, se Corfitz Ulfeldt. rigens kansler, se Christoffer Urne. rigens marsk, se Anders Bille. Rigort, Baldsager by, Malmøhus len 57. Ringkøbing, Mads Jensen 169. Ritker, Mikkel 256. Roch, Peder Christ. 72, 81, 110. Rode, Steffen, købmd. d. 1638, Kbh. 334. Rodsteen, Markus Knudsen 41, 136, - Steen 108. Rosenberg, Frands, mag., biskop i Viborg 108, 245, 247, 281. Rosenkrantz, Børge 333-34, Erik Holgersen, t. Rosenholm, lensmd. på Halsted Kl. 1642-51, på Århus- gård 1651-60 47, 58, 64, 99, 115, 131, 161, 175, 178, 187, 198, 222, 226-27, 234-35, 239, 243, 257, 276, 296, 308, 324, 330-32, 349-50, 356- 57, 373, Gunde, t. Vindinge, lensm. på Kalø 1648-60 114, 144, 150, 214-15, 243, 279, 281, 292, 294-95, 318, 330-332, 335, 365, 374, Ingeborg 204,-Jørgen Hol- gersen, t. Kjeldgård, øverste rente- mester, lensmd. på Utstejn Kl. 1651-52 97, 107, 120-21, 213-14, 245, 257, 323, 333, 370, 377,- Kir- sten 204, Mette, e.e. Niels Vind 304, Mogens, ritmester 35-36, 136, Niels 205,- Oluf 80,- Palle Børgesen, t. Krenkerup, lensmd. på Lundenæs 1648-51, d. 1651 45, 52, 73, 134, 140, 171, 180, 204-05, 221, 243, 348,- Vibeke 204. Rossius, Christoffer, Næstved 164. Rostrup, Gunde 70, 214, - Karen 194. - - Rothkirck, Wentzel, lensmd. på Ant- vorskov og Korsør 1631-56 33, 51, Rouch, Jørgen, Sorø 116. Rud, Lene, e.e. Jørgen Grubbe 195. Ruhlens, Bartholoæmus, falkefæn- ger 268. Rytter, Karl, forvalter på Frederiks- borg Slot 268. Ræv, Jens Pedersen, Perstrup, Nød- ager s., Djurs Sønder h. 88, - Pe- der Jensen, Perstrup, Nødager s., Djurs Sønder h. 88. Rødhoved, Jens Jensen, Hammelev s. og by, Djurs Nørre h. 87, 89. Raader, Engelbret, Lybæk 228. Sache (Sach), Christoffer, Vindby-- holt gæstgivergård, Roholte s... Fakse h. 376,-Johan, Vindbyholt gæstegård, Roholte s., Fakse h. 376. Salmatius 296. Salomon Madsen, Værløsemagle, Værløse s., Smørum h. 154,- Niel- sen, Sundbylille, Jørlunde s., Lyn- ge-Frederiksborg h. 40. Samsing, Jens, Drøsselbjerg s. og by, Løve h. 109. Samuel Hermandsen 210. Sandberg, Abel, e.e. Melkior Olde- land 144, Anders 212, 271,- Hel- le 310, Henrik, fhv. oberstlt. 38,. 54, 108, 212, 271, - Tyge 30, 136, 212, 271. - Sara, e.e. Rasmus Nielsen, Kronborg len 249. Sass, Frederik, t. Rybjerg 83. Sax, Hartvig, lensmd på Lønborg Bispegård 1635-51 26, 150,- Mor- ten 124. Saxe Lauridsen, Stavnsholt, Farum s., Ølstykke h. 154, - Svendsen, Skovlunde, Ballerup s., Smørum h. 152. Schech, Christen, Lybæk 96. Schele, Hans, den yngre, Stralsund 130. Schlintzing, Georg 220. Schmaltz, Stephan, fhv. berider 116. Schuabe (Swab), Christian, Rud- købing 229. Schuldt, Søren, tidl. skibsskr. 277. Schult, Jens, byfg. i Lund 313. Schulte, Anne Cathrine, hofjomfru 135, Jørgen, t. Finstrup, lensmd. på Abrahamstrup 1650-52 135, 173-74, 177, 179, 188. Seefeld, Jacob 262, Jørgen Chri- - - stoffersen, t. Refsnæs, rigsråd, landsd. i Sjæll., lensmd. på Ring- sted Kl. 1630-62 36, 39, 72, 84, 135, 142-43, 161, 173, 185, 202, 243, 253-54, 294, 296, 308, 354, - Jør- gen Enevoldsen, t. Visborggård, lensmd. på Nedenæs 1648-51, på Koldinghus 1651-53 79, 97, 115, 127-28, 130, 160, 165, 178, 187, 198, 201-02, 211, 215, 235, 238, 243, 248, 251-52, 271, 274, 277, 284-85, 293, 296-97, 308, 311, 330, 335, 356-57, 370, 374, Jørgen, t. Næs 363, Viffert Christoffersen 182. - Sehested, Christen Thomesen, t. Stougård, rigsråd, kongens kans- ler, lensmd. på Odense Skt. Knuds Kl. 1640-57 21, (41), 43, (52), (55), (57), (71), (73), 79, (100), (109), (124), 84, 124, 135, (142), (146-48), (159), (171-72), (193), 213, (215), (227), (235-36), (260- 62), (271-73), (275), (278), (283), (288), (321-22), (325), (328), (335), (338), (342), (361-62), (365), (367), (376), Claus Alex- andersen, t. Ørslevkloster, lensmd. på Hindsgavl 1643-49, d. 1649 107, - Hannibal Clausen, t. Nørager- gård, rigsråd, statholder i Norge, lensmd. på Akershus 1642-51 36, 84, 224, 262, 346, -Jørgen 47, 346, - Malte 347, - Mogens Clausen, t. Holmegård, lensmd. på Bøvling 1646-51, på Riberhus 1651-55 26, 74, 129-30, 140, 222, 238, 243, 249, 262, 266, 271, 274, 276, 324-25, 330-32, 343-47, 349-50, 356, 362. Sehmand (Sekmand), Baltzer, skri- ver på Klædekammeret 319. Seiling, Christen, Århus 89. Sejer Hansen, Krogstrup, Torrild s., Hads h. 368. Semb [eller Santen], Jacob von, af Danzig 338. Severin Nielsen, Hestbjerg, provsti- skr. i Hardsyssel 179. Shaarpe, Markus Pedersen, herreds- fg. i Langel.s Sønder h. 21. Sidsel Iversd., Århusgård len 99. Sidzow, Jacob, bager, Kbh. 104. Sigler, major 41. D Sim, Rasmus Jensen, Arhus 88. Simen Jonasen, visiterer i Øresund 167, Nielsen, Langå s. og by, Middelsom h. 317, - Nielsen, Ved- dinge, Fårevejle s., Ods h. 322, - Rasmussen, Fodslette s. og by, Lan- gel.s Sønder h. 22. Simon Jensen, Thisted 186-87, - Jensen, visitør i Øresund 147, - Poulsen, borger, Christiansand 188. Skade, Otte, t. Kærbygård, løjtnant, Christianopel 28, 136, 175, 274, - Ove 97, 136. Skaffun, Laurids Christensen, Kbh. 166. Skaubo, Christen 143. Skeel, Christen, t. Svalløv 236, Christen Albretsen, t. Vallø, rigs- råd, lensmd. på Tryggevælde 1650-60 24, 47, 54, 71, 84, 114, 121, 133, 135, 177, 181, 184, 202- 03, 207-08, 235, 243, 251, 259, 275, 331, 376, Christen Jørgensen, t. Sostrup 136, 316-318, Christian 48, - Otte 54. - Skinkel, Laurids 59, 136, 228. Skiøtte, David, bly- og skiffertækker - 44, Johan 126. Skomager, Albrekt, Roskilde 331, Anders, Ledøje s. og by, Smørum - h. 152, Christen, Arhusgård len 99, Jens, Kollerød, Lynge s., Lyn- ge-Frederiksborg h. 40. Skomagers, Dina 121-22, 124, 127, 129, 142. Skonning, Niels, Holtug s. og by, Stevns h. 273. Skov, Anders Olufsen, Ledøje s. og by, Smørum h. 152. - Skovrider, Bernt 193, Marchus, Lyngby [? Lundby s., Hammer h.] 250. Skram, Valdemar 136. - Skriver, Christen 315, Hans Mad- sen 208,- Niels Tygesen 18, 20, - Rasmus, Århus 89. Skrædder, Albret, Ålborg 191, - Christen, Vosnæs by, Skødstrup s., 206, Henrik, Fodslette s., Lan- gel.s Sønder h. 22, - Jens Christen- sen, tidl. borgm. i Thisted 186, Peder Lauridsen, Gudmindrup, Højby s., Ods h. 322, Søren, Laen, Glesborg s., Djurs Nørre h. 87,- Villum, Vester Alling s. og by, Middelsom h. 318. Slange, Jacob 175. 1 - - - - slotspræsten på Kbh.s Slot, se Johan Domiansen og Morten Poulsen. Smed, Christen, Harridslev s. og by, Støvring h. 112, Christen, Sjæl- land 83, Haagen, Borlunde s. og by, Froste h. 281, - Jørgen, Århus 89, Peder, husmd., Hammelev s., Djurs Nørre h. 89,- Rasmus Han- sen, Vejstrup s., Gudme h. 21, - Tue, Skævinge s., Strø h. 40. Smidt, Marchus, kgl. badskær, hof- barber 305. Snedker, Christen, Harridslev s. og by, Støvring h. 112, Peder Jensen, Vosnæs by, Skødstrup s., Øster Lisbjerg h. 206. sognepræsten i Nykøbing Falser, se - Laurids Pedersen Thura. Sophie Jensd., Vosnæs by, Skødstrup s., Øster Lisbjerg h. 206. spanske resident 374. 431 Sparre, Claus 27, 136, - Emeke 32,- Søren Jensen, Randlev s. og by, Hads h. 120, 368. Spise, Abel, kaptajn 288, 336, - hans enke 303. Spormand, Albert 313. Stage, Hans Christensen 300. Steding, Jørgen (Georg), oberstlt., Skånske Regiment 28, 346. Steen, Oluf, byfg. i Christianshavn (57), 78. Steen Steensen, Rudkøbing 251, - Villumsen (Rosenvinge), lensmd. i Tune skibrede, d. 1647 144. Steenberg, Petter von, kaptajn 28. Steensen, Christoffer, t. Grindsted, oberst, 35, 126, 177, 195, 213, 222- 23, Erik 195, Vincents, t. - 1 Steensgård, landsd. på Langel. 228. Steenwinkel, Oluf i Kbh. 147, 327. Sten, Laurids, Gørløse s. og by, Lyn- ge-Frederiksborg h. 39. Stenshorn, Johan, kaptajn 28. Stephan Hansen, prof. i historie 73, - Stephansen, mag. 353. Stevn, Hans, Slagelse 188. Storck, Arnt 195. Straus, Nicolay, kaptajn 28, 62. Støffken, Poul von, Hamborg 49-50, 324. Suder, Niels Jensen, Lønholt, Grøn- holt s., Lynge-Kronborg h. 39. Sunde, Christoffer 320. Suus, Bernt, hoffourer 169. Svane, Hans, prof. ved Kbh.s Univer- sitet 293, - Oluf, medtjener t. Lun- de Domkirke 169-70. Sven (d) Børgesen, hosp.lem 126, - Frandsen, Bagsværd s. og by, Sok- kelund h. 157, Hansen, Flakke- bjerg by, s. og h. 272, - Jensen, Te- strup, Mårslet s., Ning h. 85, Lauridsen, Ordrup, Gentofte s., Sokkelund h. 158, Mortensen, Kiernet, Ry s., Nørre Asbo h. 197, - Nielsen, Nørre Håslev, Håslev s., - - Skyds h. 346, Olesen, Kolsbæk, Blistrup s., Holbo h. 68, - Olesen, Torpmagle, Torup s., Strø h. 40, - Pedersen, Gulev s. og by, Villands h. 75, 199, Sørensen, Engelst, Fur s., Harre h. 370, - Troelsen, Nesum s., Villands h. 75. Svenske, Peder, forpagter af lade- gården ved Frederiksborg Slot 125, 163. Svitzer, Hans, mester i Kbh. 311. Sættreffer, Peder, Kbh. 65. Søgaard, Jens Jensen, Langå s. og by, Middelsom h. 317. Sølvgraff, Anders, Kbh. 284,- Johan, Kbh. 284. Sølvpop, Hans 101. Søren, hr., se Søren Nielsen Leth. - - Søren, hr., Skanderborg len 251,- Andersen, Borsholm, Hornbæk s., Lynge-Kronborg 68, Andersen, Hammelev s. og by, Djurs Nørre h. 87, 89, Andersen, Værslev s. og by, Skippinge h. 157, - Baltsersen, Voldby s. og by, Djurs Nørre h. 88, 89, Christensen, Kbh. 278, - Christensen, Sigerslevvester s. og by, Lynge-Frederiksborg h. 40,- Christensen, Sir s. og by, Hjerm h. 367, Christensen, Sømølle, Fugl- slev s., Djurs Sønder h. 88, - Chri- stensen, Velling s., Hind h. 277, - Enevoldsen, Søsum, Stenløse s., Ølstykke h. 155,- Frendesen, Hal- ling s. og by, Galten h. 112, - Han- sen, Herstedvester s. og by, Smø- rum h. 152, Ibsen, Sangstrup, Voldby s., Djurs Nørre h. 88, - Ib- sen, Slagslunde s. og by, Ølstykke h. 156, Ibsen, Vosnæs by, Skød- strup s., Øster Lisbjerg h. 206, - Ingversen, Halling s. og by, Galten h. 112, Jensen, Asferg s. og by, Nørhald h. 112, - Jensen, sgpr. t. Bjernesø og Oksie, Bare h. 178,- Jensen, Bøgeskov, Gullev s., Houl- bjerg h. 87, 90,- Jensen, Ingerslev, Tiset s., Ning h. 85,- Jensen, Ka- - - - - - - - - sted s., Hasle h. 86, - Jensen, Lan- derupgård, Vilstrup s., Brusk h. 373, Jensen, Langå s. og by, Mid- delsom h. 317, - Jensen, Lynge s., Lynge-Frederiksborg h. 40, - Jen- sen, Robdrup, Ølst s., Galten h. 112, Jensen, Stangerum, Dalby- over s., Gjerlev h. 112,-Jespersen, Horserød, Tikøb s., Lynge-Kron- borg h. 68, Jørgensen, skoleelev 334, Kromand, Vosnæs by, Skød- strup s., Øster Lisbjerg h. 206, Lassen, Hjermind s. og by, Mid- delsom h. 317, - Madsen, Dejret, Tved s., Mols h. 295, Madsen, Egens s. og by, Mols h. 375,- Mad- sen, Gudmindrup, Højby s., Ods h. 322, Mathisen, Falling s. og by, Hads h. 368, - Nielsen, adelsmd. 83, Nielsen, Bjerring s. og by, Middelsom h. 213, Nielsen, bir- kefg. på Endelave 255, - Nielsen, Hestberg, Idum s., Ulfborg h. 140, - Nielsen, Kysing, Saksild s., Hads h. 368, Nielsen, Næstved 164, - Nielsen, Orø s., Tuse h. 232, Nielsen, fhv. vægter, hosp.lem, Skanderborg 350, - Pedersen, Ba- strup, Uggeløse s., Lynge-Frede- riksborg h. 40,- Pedersen, vægter på Frederiksborg Slot 289, Pe- dersen, Hammershøj s. og by, Søn- derlyng h. 112, - Pedersen, Nybo, Asminderød s., Lynge-Kronborg 68, Pedersen, Ormslev s. og by, Ning h. 86, Pedersen, Smørum- nedre, Smørum s. og h. 156, - Pe- dersen, Vorbasse s. og by, Slavs h. 150, Pedersen, Vosnæs by, Skød- strup s., Øster Lisbjerg h. 20, Poulsen, Hedensted s. og by, Hat- ting h. 226, Poulsen, Tulstrup, Middelsom h. 317, Rasmussen, hosp.lem 161, Rasmussen, Ormslev s. og by, Ning h. 86, Rasmussen, Arup, Vellev s., Houl- bjerg h. 111, Sørensen, Dejret, Tved s., Mols h. 375,- Sørensen, - - - - - - - Kbh. 134, Sørensen, Årslev, Søn- derup s., Slagelse h. 366, Tom- mesen, >>Baggerup«, Jørlunde s.?, Lynge-Frederiksborg h. 40,- Aa- gesen, Gudmindrup, Højby s., Ods h. 322. Tanke, Morten, resident hos Gene- ralstaterne 329. Tede, Hans Jensen, Horserød, Tikøb S., Lynge-Kronborg h. 67. Teschens, Peter, svensk betjent 36. Thestrup, Rasmus, rådmd. i Århus 89. Theuf(f)el, Jochum, Kbh. 252, [Deufell], Jørgen, Kbh. 252. Thim, Staffen (Steffen), (Steffen), major, Skåne 28, 123, 249. - - -- - Thomas Andersen, Kbh. 50,- An- dersen, Stånum, Kristrup s., Søn- derhald h. 215,- Christensen, en- spænder 280, - Christensen, Mun- kebo s. og by, Bjerge h. 21, - Lau- ridsen, borgm. i Alborg 191, Madsen, borgm. i Thisted 186-87, - Nielsen, Gentofte s. og by, Sok- kelund h. 158, Nielsen, Hiller- slev s. og h. 288, Pedersen, Gladsakse s. og by, Sokkelund h. 156, Povlsen, rådmd., Randers 201, Rasmussen 345, - Rasmus- sen, Haslund s. og by, Galten h. 112,- Simensen, Villersø s. og by, Djurs Nørre h. 87, 89, - Thomsen, enspænder 280, Thomsen, Vester Marie s., Bornholms Vester h. 263. Thott, Henrik Christensen, lensmd. på Dronningborg 1648-57 23, 42, 59, 75, 102, 111-13, 161, 217, 222, 234-35, 243, 279, 289, 308, 318, 330-333, 340, 351, 356, - Knud 179, Otte, t. Næs 57, 97, 115, 138, 141, 173-74, 178-79, 186, 188, 193, 199-200, 215, 218, 221, 228, 236, 239, 243, 262, 269-70, 275, 300, 308, 310, 314, 321, 324, 339- 40, 348, 357-58, 361, - Tage Otte- - 433 sen, t. Eriksholm, rigsråd, lensmd. på Malmøhus 1632-51 36, 53, 60, 63, 69, 71, 75, 81, 84, 97-98, 107, 110, 115, 117, 125-26, 135, 169, 185, 188, 198, 231, 243, 337, 346, 348, 362. Thrap, Cort i Kbh. 158, 169. Thura, Laurids Pedersen, sgpr. t. Ny- købing Falster og Systofte (167). Thuris, Therman, rådmd. i Kbh. 109. Thybo, Christen, Harridslev s. og by, Støvring h. 112. Thøger Pedersen, tidl. sgpr. i Ran- ders 235, 367, - Pedersen, Torrild s. og by, Hads h. 368. Thøxind Jensd. 137. Tidemand Olufsen, Vangede, Gen- tofte s., Sokkelund h. 158. Tidmand Pedersen, Brøndbyvester S., Smørum h. 153. Tillemand, Henrik, provinsialtold- forvalter i Jyll. 130, (330-32), (345), (353). Tingmand, Laurids, Store Havelse, Ølsted s., Strø h. 40. Torf, Mads 329. Torle, Nørdrup, Froste h.? 337. Treshart, Sebastian, officer 289. Troels Svendsen, Hårderup, Fren- ninge s., Fers h. 281. - - Trolle, Børge 357, Herluf 357, - Holger 357, Niels, t. Troldholm, rigsråd, viceadm., lensmd. på Ros- kildegård 1641-56 28, 32-33, 48, 56, 61, 63, 66, 71, 74, 84, 117, 127- 28, 133, 135, 143-44, 147-48, 161, 202, 207, 215, 230, 235-36, 243, 258-59, 268, 275, 293-96, 324, 326, 333, 335, 357. Trommemager, Jacob, borger i Kbh. 75, 125. Trud Mortensen, Bennestad s. og by, Ingelsted h. 281. Truid Andersen, Veddinge, Fårevejle s., Ods h. 322, - Pedersen, Varre- skov, Karup s., Bjerge h. 361. Tue Christensen, husmd., Gammelsogn s., Djurs Nørre h. 89, Sørensen, Gammelsogn s., Djurs Nørre h. 87. Tydsk, Hans Cortsen, hosp.lem, Ysted 347. Tyge Pedersen, Hvalskov, Feldballe s., Djurs Sønder h. 86. Tømmermand, Jacob 98-99. Tønnes, færgemd. Korsør 67. Tørsch, Niels, Kregme s., Strø h. 40. Ubelacher, Casper, kgl. urtegårds- md. 114. - Uck, Claus 268, 314, 316. Ulfeldt, Bjørn Christoffersen, t. Møl- lerød, lensmd. på Lyse Kl. 1650-58 28, 62, 114, 135, 220, 371, - Chri- stoffer, t. Svenstrup, rigsråd, lensmd. på Helsingborg 1629-49 43, 84, 107, 135, 179, 194, 342, 371, Corfitz, t. Mattrup 124, 217, - Corfitz Jacobsen, t. Saltø, rigs- råd, rigshofmester, lensmd. på Møn 1634-51 47, 56, 61, 84, (114), 122, (149), 203, 208, 232, 283, 286, (377), Ebbe Christoffersen, t. Ovesholm, lensmd. på Ham- mershus 1646-51 26, 103, 113, 136, 193, 218, Ebbe Jacobsen, t. Urup, oberstlt., lensmd. på Skive- hus 1646-55 28, 33-34, 54, 61-62, 64, 243, 276, 376, Ebbe, t. Fer- levsholm 342, - Elsebe, e.e. Jesper Friis 279, Flemming Jacobsen, t. Orebygård, lensmd. på Holbæk Slot 1643-51, på Halsted Kl. 1651- 57 24, 27, 37, 45, 49, 63, 72, 188, 227, 241, 243, 245-46, 287-88,-Ja- cob Mogensen, t. (Nørre) Kars- toft, lensmd. på Rejns Kl. 1649-60 144, 205, Knud Christoffersen, t. Svenstrup og Østergård, general- krigskomm. lensmd. på Landskro- ne 1646-58 29, 47, 98, 107, 115, 125, 126, 137, 138, 143, 178, 236, 243, 261, 269, 275, 288, 357, - Knud, t. Hellerup og Hverringe, rigsråd, d. 1646 225, 285, - Lau- - - rids Jacobsen, t. Egeskov, land- komm., lensmd. på Stjernholm 1648-57 25, 42, 47, 74, 128, 136, 161, 180, 184, 243, 351, 352, 357, 367-68, Lisbeth 136, Marie 136. - Ulfstand, Ingeborg, e.e. Jørgen Ja- cobsen Vind 197-98. 1 - - Urne, Axel 182, Christian Jør- gensen, sekretær 61, 227, 233, Christoffer Knudsen, t. Årsmarke, rigsråd, rigens kansler, lensmd. på Dragsholm 1645-58 23, 45, 48, 84, (135), 151, 211, 233, 243, 266, 305, 308, 321, 324, Ellen Jør- gensd. 227-28, Else Jørgensd. 233, Frederik Knudsen, t. Bre- gentved, lensmd. på Trondhjem 1642-56 133, 303, Helle Jør- gensd. 247, 250,- Otte Jørgensen 233, Palle 82, 136, 302, - Regitze, e.e. Jobst Frederik von Papenheim 199, 225, Sigvard (Sivert) Knud- sen, t. Rårup, oberstlt., lensmd. på Bratsberg og Gimsø Kl. 1650-55 28, 266, 305. - - Ursula, e.e. hr. Lauge Mortensen t. Vemmelev, Slagelse h. 287. Urtegårdsmand, Valentin 52. Urup, Axel, t. Bæltebjerg, lensmd. i Kristianopel 1648-51 24, 27-28, 33- 34, 36, 60, 71, 73-74, 97, 100, 104- 05, 114-15, 132, 138, 143, 145, 147, 151, 159, 168, 174, 185, 227, 233, 235, 243, 259, 280, 303, 305-06, 308, 311, 315, 321, 330, 333, 342, 365, Jørgen, t. Verpinge, kaptajn 28, 342, 352. Utrecht, Johan 88. Wagener (Vegneren), Mikkel, Ro- stoch 121, 143. Valkendorf, Axel 136, Christoffer 125, 126, 136, 224, 328, - Henning Henningsen, lensmd. på Odense- gård 1628-55 19, 21, 32, 43-44, 51- 52, 55, 63, 72, 99, 110, 159, 161, 172-73, 202, 211, 227, 239, 241, 243, 253, 272, 287, 294, 296, 299, 303, 310, 331-32, 339, 353, 355. Valmans, Joakim, af Magdeburg 269. Walspurger, Jochum, slotsfg. på Kbh.s Slot 147, 163. Walter, Johannes, badskær i Køge 60, - Jørgen (Georg), oberstlt. 59, 120, 122, 148-49, 225 Wandal, Bagge, navigationsskole- lærer 276. Varhuffen, Jacob, falkefænger 268. Weimar, Hans von, fhv. arkelimester, hosp.lem 250. Weitzius, Hieronymus 341. Welhoffer, Mathis, mag. 107. Ver(d)t, Rasmus Rasmussen, Sel- ling?, Ødum s., Galten h. 112, - Jens Lauridsen, Thisted 186-87. Werkell, Knud, Lybæk 96. Wermand, Jacob, Holbæk 199. Werner, Christoffer, Skælskør 188. Werssabe, Luder von 302. - Vibe, Jens Christoffersen, Harre- strup, Herstedøster s., Smørum h. 152, Mikkel Jensen, Riseby, Her- stedvester s., Smørum h. 152,- Pe- der, rentemester 107, 124, 213, 245, 262, 274, 309, 362, 377. Vibeke Therkels, oldfrue på Kron- borg Slot 44, (55). Wibolt Peitersen 141. Viborg, Christen 174. Viby, Morten Jensen 27, 64. vicereien i Tannasery 131. Widow, Petter, af Hamborg 297 Viffert, Elsebe 237. Viid, Hans, Pederstrup, Sønder Høj- rup s., Vindinge 18-21. Wilcken, Anders, stykhopmand 147. Wilders, Johan, borger i Helsingør 134. Vilhelm Davidsen, Næstved 258. Villads Nielsen, Egå s., Øster Lis- bjerg h. 86, Sørensen, Linde- skov, Boeslunde s., Slagelse h. 334. - Villerie, Cat, fransk gesandt 66. Villum Christensen, Årslev, Sønde- 435 rup s., Slagelse h. 109,- Pedersen, Laven, Linå s., Gjern h. 231. Wincher, Christian, borger i Kbh. 320 - Vind, Anne, e.e. Thomas Kruse 310, - Holger, t. Hekkelberg, kongens overskænk 136, 302, Iver Jacob- sen, rigsråd, lensmd. på Dalum Kl. 1645-59 45, 59, 84, 119, 135, 162, 197, 229, 235, 324, - Jørgen Jacob- sen, t. Gundestrup, rigsadm., d. 1644 197-98, Niels Nielsen, t. Grundet, lensmd. på Kbh.s Slot, d. 1646 304. vinskænken på Frederiksborg 235, 301, på Kbh.s Slot 46, 235, 301, 303. Vinstrup, Peder, dr. teol., biskop o. Skåne stift (53), 67, (70-71), 108, (215), 221, 245, 247. Vising, Johan, Odense 252. Wittrup, Barbara, e.e. Christen Friis 286-87, Christen Madsen, skip- - per i Kbh. 284. Vogt, Bernhardt (Bernhardus) 123- 24, 369. Volbech, Albret, prokurator 120. Voldborg Sørensd. 229, 327. Worm, Ole, dr., læge, oldforsker 298, 305, Villum, rådmd. i Århus 89. Vroll, Søren, Århus 89. - Wulf Baltsersen, Arhus 373. Væver, Jørgen, Store Lyngby, Lille Lyngby s., Strø h. 40. Ynd Sønnesen, Sødager, Jonstrup s., Luggude h. 137. Zakarias Sigvertsen, Kristianstad 24, 127. Zimmermann, Sibalt, kaptajn, Born- holm 278. Ægidius Lauridsen, ærkedegn i Ribe 272. Ødegaard, Oluf Nielsen, Jørlunde s., Lynge-Frederiksborg h. 40. Øgkræmmer, Las, Bjøstrup, Tran- bjerg s., Ning h. 85 Ørde, Morten Jensen, Værløsemag- le? Værløse s., Smørum h. 155, Peder Andersen, Værløsemagle? Værløse s., Smørum h. 155, - Pe- der Lauridsen, Værløsemagle, Værløse s., Smørum h. 155. Ørsted, Oluf Sørensen, skolemester, Randers 59. Østrup, Peder Nielsen, tidl. hosp.- forst. i Randers 280. Aage Nielsen, Markeryd s., Sverige 83 Stedregister I det væsentlige er fulgt samme retningslinjer som i de tidligere bind. Der gi- ves således ikke henvisninger til hovedgårde, som adelige skrives til, og nor- malt udelades stednavne, der i teksterne blot skal identificere andre, mindre lokaliteter. Medtaget er heller ikke brevenes dateringssteder og stednavne i henvisningerne til originale breves opbevaringssted. Stednavne, der kun anføres indirekte, som »i hans len« osv., er ikke medta- get. Navne på skibe og på institutioner i købstæderne, som hospitalet, børne- huset osv., er medtaget, de sidstnævnte under de enkelte købstæder. Dog skal Danske Kancelli (Kanc.), Kongens eget Kammer og Rentekammeret eller Renteriet (Rtk.) findes i sagregisteret. Købstæder, len, øer, fæstninger m.m. anføres normalt uden nærmere iden- tifikation, mens landsbyer, gårde m.m. er identificeret ved sogn og/eller her- red, herregårdene dog normalt ved herred. Navneformerne er i almindelig- hed dem, der anvendes i Trap: Danmark, 5. udg., 1958-72. De skånske, hall- landske og blekingske herreds- og sognenavne gengives ud fra en liste udar- bejdet på grundlag af Arent Berntsens liste i Danmarckis oc Norgis fructbar her- lighed, 1656, med en let forenkling og normalisering af navnene i dansk form. Hvor et stednavn ikke har kunnet identificeres ud fra Trap: Danmark, Dan- marks Stednavne eller andre kilder under det sogn eller herred, som brev- bøgerne anfører, er det i registeret anført i anførselstegn, eller identifikatio- nen omfatter alene lenet, evt. landsdelen, om muligt dog herredet, det sidste ofte ved skånske lokaliteter. Afviger en navneform i brevbøgerne meget fra den nutidige form, kan den oprindelige form være anført i parentes. Af hensyn til det benyttede teksbehandlingssystems registerfunktion er stednavne ikke forkortet, når bortses fra nogle få, Kbh., Sjæll., Loll., Langel. og Jyll. Der skrives altså Nørre Horne, Lille Lyngby osv. Der gives kun én henvisning til hver side, selv om et navn kan forekomme i flere breve på siden. Af pladshensyn anføres henvisninger til flere sider i ræk- kefølge ved angivelse af tallene for første og sidste side i en række med bin- destreg, også hvor det ikke drejer sig om indførsler, der følger efter hinan- den. Agri s. og by, Mols h. 375. Ajstrup, Malling s., Ning h. 85. Akershus 250. Alberta, Bunderup s., Torne h. 348- 49. Albæk s. og by, Støvring h. 112. Albæk Mølle, Albæk s., Støvring h. 112. Allelev, Lyngby s., Djurs Sønder h. 318. Allerslev s., Volborg h. 77. Allese s. og by, Lunde h. 226. Almind s. og by, Brusk h. 149. Alsted s., Alsted h. 201. Alstrup, Skåne 281. Alsønderup s., Strø h. 40, 118. Alume, Græsted s., Holbo h. 69. Amager 124, 163. Stedregister »Amb (Amdrup), Galten h. 112. Ammindrup, Helsinge s., Holbo h. 69. Amrum 49, 374. Amsterdam 262, 315. Amstrup, Falling s., Hads h. 368. Amstrup, Hvorslev s., Houlbjerg h. 111. Anholt 335, 338. Ans, Grønbæk s., Lysgård h. 62. Anst h. 150. Antvorskov Slot og len 33, 48, 51, 53, 103, 109-10, 130, 142, 147-48, 159, 174, 202, 213, 216-17, 238, 243, 258, 302, 326-27, 351. Antwerpen 27. Arløse by, Førslev s., Øster Flakke- bjerg h. 273. Arnøje by, Hellested s., Stevns h. 78, 273. Arvidstorp, Medelstad h. 55. As (sens) s., Bjerge h. 188. Asferg s. og by, Nørhald h. 112. Asminderød s., Lynge-Kronborg h. 68. Asmindrup, Rønneberg h. 281. Asperup s. og by, Vends h. 44, 316. Assens 32, 244, 319, ge(sted) 162, 298. Augsburg 108. - Assens fær- Auning s. og by, Sønderhald h. 318. Avderød, Kregme s., Strø h. 40. Avedøre, Brøndbyøster s., Smørum h. 153. Avensø s., Skippinge h. 77. Baggerup, Jørlunde s.?, Lynge-Fre- deriksborg h. 40. Bagsværd, Gladsakse s., Sokkelund h. 157. Bahus, Bohuslen 250,- Bahus fæst- ning 236, 257. Bakkebjerg, Blistrup s., Holbo h. 68, 369. Baldsager, ?Sjæll. 57. Balle, Odder s., Hads h. 368. Balle, Todbjerg s.?, Øster Lisbjerg h. 207. Ballerup s. og by, Smørum h. 126, 152-53. Ballum 176, 324, 358, 374. Balsby, Noseby s., Villands h. 75, 199. Balslev s. og by, Vends h. 44, 315-16. Bantam, Java 131. Bare h. 115. Barrit s., Bjerge h. 338. Barritskov, Barrit s., Bjerge h. 338. Barup, Lillebrænde s., Falsters Nør- re h. 137. Bastrup, Uggeløse s., Lynge-Frede- riksborg h. 40. Behren 275. Bejkerup enemærke, Silkeborg len 53. Bennestad s., Ingelstad h. 281. Bergen 30, 253, 315. Bergenhus len 247. Bersodde 172, 198, 201, 356, - Skan- se 237. Bidstrup, Sjælland 236. Bildsø by, Kirke Stillinge s., Slagelse h. 109, 273. »Bine Mølle«<, Nyborg len 103. Birkerød s., Lynge-Kronborg h. 285. Birkum, Fraugde s., Åsum h. 226. Bisgård, Thisted lands., Hundborg h. 186-87. Bisgårds toft, Thisted by 186. Bispegården, Måbjerg s., Hjerm h. 140. Bjellerup s., Torne h. 170. Bjerager s. og by, Hads h. 120, 368. Bjerge h. 361. Bjerge Mølle, Ale s., Vrads h. 124. Bjernesø s., Bare h. 178. Bjerring s., Middelsom h. 213, 317. Bjøstrup, Tranbjerg s., Ning h. 85,90. Blagholdt, Helsingborg len 299. Blangslev, Mogenstrup s., Hammer h. 47. Blekinge 43, 55, 101, 234, 245-247, 339. Blenstrup, Gerlev s. og h. 112. Blistrup s., Holbo h. 68, 77. Blovstrød s., Lynge-Kronborg h. 285. Blæsinge, Havrebjerg s., Løve h. 109. Boderup, Skyds h. 115. Boest, Nørre Snede s., Vrads h. 231. Bogense 244, 319. Bolding, Astrup s., Gørding h. 240. Bonderup, Søborg s., Holbo h. 68. Bork Mærsk, Nørre Horne h. 167. Borlunde s., Froste h. 281. Bornholm 43, 97, 101, 103, 134, 174, 220, 234, 243, 250-51, 263, 278, 295, 313, len 115.. Borrebygård ladegård, Jerrested h. 336. Borrehøjs Kær, Sallinge h. 210. Borsholm, Tikøb s., Lynge-Kronborg h. 68. Borum s., Framlev h. 88, 158, 160. Borup, Malmøhus len 115. Bovlstrup, Bjerager s., Hads h. 120, 368. Brabant, Nederlandene 27. Brandenburg 268. Brangstrup, Ringe s., Gudme h. 18, 21. Braunschweig 202. Braunschweig-Lüneburg, 161-62,203, 257-58. »Bredeland«<, Mårum s., Holbo h. 68. Bredsten s., Tørrild h. 112. Bredstrup, Gammelsogn s., Djurs Nørre h. 88, 90. Bremen 22, 141. Brenderup s.og by 43. Brendstrup, Tilst s., Hasle h. 86. Bringe, Værløse s., Smørum h. 154- 55. Brobjerg, Århus 89, 367. Broby, Nørre, s. og by, Sallinge h. 208. Brobyværk, Sønder Broby s., Sallinge h. 189. 439 Brudager s. og by, Gudme h. 18, 21. Brumstrup, Malmøhus len 115. Brusk h. 149, 373. Brylle s., Odense h. 376. Brødland, Hammer s., Kær h. 350. Brøndbyvester s. og by, Smørum h. 153. Brøndbyøster s. og by, Smørum h. 153 Brøndstrup, Skamby s., Skam h. 197. Brønshøj s., Sokkelund h. 277. Buddinge, Gladsakse s., Sokkelund h. 156. Bustrup, hgd., Ramsing s., Rødding h. 23, 61, 223, 376. Butterup Mark, Skanderup s., Gjern h. 231. Bæltet 130, 182. Bøgesager, Malmøhus len 115. Bøgeskov, Gullev s., Houlbjerg h. 87, 90. Bøgvad, Egtved s., Jerlev h. 111. Bølling h. 358. Børringe Kloster Slot og len 97, 115, 117, 185, 243, - birk 115. Bøvling Slot og len 26, 105, 243, 249, 255, 259-60, 266, 331-32, 345, 347, 349, ladegård 249. - Ceylon 131. Christiania 253, 273, 329. Christianpris fæstning 104-05. Christiansand 188. Christianshavn 57, 78, 121, 213, 254, 318, 337, 369. Dalbykloster, Malmøhus len 186. Dallund, hgd., Søndersø s., Skovby h. 283. Dalum Kloster, Dalum s., Odense h. 119, 162, 229, 343, - Mølle 229. Dansborg 131. Danstrup, Gerning s., Houlbjerg h. 68. Danzig 50, 179, 338. Darmstadt 256. Dejret, Tved s., Mols h. 295, 375. Djurs Nørre h. 87, 89, 318. Djurs Sønder h. 88, 226, 318. Dolmer, Gammelsogn s., Djurs Nør- re h. 87, 89. Dombre 131. Dover s., Hjelmslev h. 161. Dragsholm len 46, 243, 322, 328. Dragstrup, Søborg s., Holbo h. 68. Dragør, Store Magleby s., Sokkelund h. 280, 284. Drammen 128. Dronningborg Slot og len 59, 111, 134, 225, 243, 285, 296, 331. Drøsselbjerg s. og by, Løve h. 109. Duebrødre Kloster, Roskilde 147-48, 258. Dueholm len 172. Dyrbygård, Gassum s., Nørhald h. 112, 318. Ebberød, Birkerød s., Lynge-Kron- borg h. 293. Ebeltoft 88, 244, 318, 330, 333. Edslev, Kolt s., Ning h. 367. Egelund, Fodslette s.?, Langel.s Søn- der h. 22. Egelund, Tved s. og by, Mols h. 294. Egelykke, hgd., Bøstrup s., Langel.s Nørre h. 228. Egens s. og by, Mols h. 375. Egerup, Boeslunde s., Flakkebjerg h. 334. Eggeslevmagle s., Vester Flakkebjerg h. 341. Egå s. og by, Øster Lisbjerg h. 86. Ejby s. og by, Vends h. 44. Ejby [Lyby ], Glostrup s., Smørum h. 153. Ejstrup s., Vrads h. 231. Elben 306. Endelave, Nim h. 255. Endrup, Asminderød s., Lynge-Kron- borg h. 68. Engelholm 98. Engelskiel, Gudme h. 20. Engelst, Fur s., Harre h. 370. Enslev s. og by, Gerlev h. 318, 340. Enslev, Vellev s., Houlbjerg h. 111. Erland, Ryslinge s., Gudme h. 20. Ermelundgård, hgd., Mønbo h. 308, 376. Errindlev s., Fuglse h. 342. Erritsø s. og by, Elbo h. 160, 251. Esbønderup s. og by, Holbo h. 77. Eskeris, Sallinge h. 209. Eskerod, Hornslet s., Øster Lisbjerg h. 207, Skov 207. Esrum, Esbønderup s., Holbo h. 52. Essenbæk birk, Sønderhald h. 112. Essig, Feldballe s., Djurs Sønder h. 86, 90, 226. Fakse h. 273. Falling s. og by, Hads h. 100, 368. Falster 34, 107-08, 129-30, 137, 224, 234, 239, 243-44, 319. Falsterbo 98, 244, 319. Farholt s., Nørre Asbo h. 299. Farre, Give s., Nørvang h. 53. Farre, Silkeborg len 377.. Farre, Sporup s., Gjern h. 232. Farstoft, Øster Snede s., Nørvang h. 230. Farstrup s., Slet h. 82. Farum s. og by, Ølstykke h. 154. Farup s., Ribe h. 176. Fauerbjerggård, Tryggelev s., Lan- gel.s Sønder h. 22. Feldballe s., Øster Lisbjerg h. 226. Ferring s., Vandfuld h. 345. Elleholm, Malmøhus len 115,- Elle Ferringtoft Kirke, Riseberg birk 237, holms Ladegård 362. Ellerup, Gjern s., Gjern h. 231. Ellinge Lyng, Højby s., Ods h. 46. Elmelund, Sanderum s., Odense h. 119. Elsborg s., Lysgård h. 365. Elsted s., Vester Lisbjerg h. 86. 309. Fers h. 275, 281, 358. Ferslev s., Horns h. 196. »Ferslev«, Onsild h. 112. Fillerup, Odder s., Hads h. 120, 368. Findholt, Skåne 281. Firhøj, Søborg s., Holbo h. 68. Fjeldsø s., Rinds h. 340. Fjellenstrup, Gilleleje s., Holbo h. 68. Fjellerup, Gislev s., Gudme h. 19. Fjelsted s., Vends h. 316. Fjelsø s., Rinds h. 139. Fjenneslev s., Alsted h. 201. Fjællebro, hgd., Herringe s., Sallinge h. 237. Flakkebjerg s. og by, Vester Flakke- bjerg h. 272. Flensborg 78. Flinterup, Kirke, s., Alsted h. 66. Fløjtrup, Vollerslev s., Bjæverskov h. 147, 258. Fodslette s., Langel.s Sønder h. 22. Folby s., Sabro h. 88. 1 Framlev h. 88, Kirke 263. Fraugde s., Asum h. 226. Frederiksborg Slot og len 22-23, 31- 32, 39, 45, 47, 49, 62, 66, 100, 103, 117, 119, 122, 125, 197, 230, 235, 243, 267-68, 274, 278, 285, 289, 301, 312, 326, 333, 364, - Skole 125, 352. Frederiksodde 355-57, 360, - Kirke - - 355, Skole 355, fæstning 237, 251. Freerslev, Nørre Herlev s., Lynge- Frederiksborg h. 40,- Kirke 43. Fregerslev, Sønder Hørning s., Hjelmslev h. 88. Frenninge s., Fers h. 281. Frillestad s., Medelsted h. 71. Fristrup, Silkeborg len 348. Froste h. 221. Froste h. og Helne Kloster len 243, 300. Frøjk, Måbjerg s., Hjerm h. 140. Frølunde by, Tårnborg s., Slagelse h. 273. Fuglebjerg, hgd., Fuglebjerg s., Øster Flakkebjerg h. 272. Fullie, Skyds h. 115. Funder s., Hids h. 276. Fyn 17-18, 34-35, 52, 81, 130, 170, 197, 219, 226, 234, 239, 243-44, 246, 249, 283, 305, 315, 319, 324, 441 331, 344, 347, 374, 376,- Fyns stift 196-97, 202, 245, 247. Førslev s. og by, Ringsted h. 266. Førslev s., Øster Flakkebjerg h. 272. Fåborg 244, 319. Fårevejle s., Ars h. 77. Gadevang, Frederiksborg len 117. Galten h. 87, 90, 112, 217. Galtrup s., Morsø Nørre h. 234. Ganløse s. og by, Ølstykke h. 154. Geddinge by, Stangby s., Torne h. 75, 125, 261. Geddinge s., Halmsted h. 281. Gedsted bro, Rinds h. 339. Gentofte s. og by, Sokkelund h. 76, 157. Gerlev h. 112. Gers h. 24. Gershøj s., Volborg h. 77. Gessingholm, Gessing s., Sønderhald h. 301. Gestelev s., Sallinge h. 322. Giersnæs, hgd., Herrestad s., In- gelsted h. 228. Gildeskål/Gillesgård Aust-Agder fylke 38. præstegæld, Gimlinge s. og by, Vester Flakkebjerg h. 147-48, 258. Gimsing s., Hjerm h. 56. Ginding h. 373. Ginnerup, Ølst s., Galten h. 87, 90. Gislev s. og by, Gudme h. 18-21. Gislum h. 112, 336. Gjerdrupgård, Eggeslevmagle s., Ve- ster Flakkebjerg h. 17, 22. Gjern h. 86, 88, 90, 231, 377, - s. 88, 231. Gladsakse s. og by, Sokkelund h. 156. Glatved, Hoed s., Djurs Sønder h. 318. Glostrup s. og by, Smørum h. 153. Glyksborg 32, 71, 161-62. Glückstadt 128, 144, 146, 167, 306, 321, Fæstning 128, 306, 321, - Krempeport 321. - Grenå 318-19, 330, 332. Greve s. og by, Bjerge h. 75. Grimstrup s., Skast h. 180. Grisberg, Sallinge h. 209. Grundfør s., Vester Lisbjerg h. 90. Grydholm, Sallinge h. 209. Grynderup s., Gislum h. 222. Græsted s., Holbo h. 69. Grølsted, Skorup s., Gjern h. 231. Grønholdt s., Lynge-Kronborg h. 39. Gudme h. 18, 20, 234. Gudmindrup, Højby s., Ods h. 322. Gudum Kloster, Skodborg h. 221-22, - ladegård 222. Gulev s. og by, Villands h. 75, 199. Gulland 43. Gundersted s., Slet h. 272. Gundestrup, Hundstrup s., Sallinge h. 208. Gyrstinge s., Alsted h. 66. Gysholt, Tirstrup s., Djurs Sønder h. 88. Gønge h. 24, 283. Gørding h. 176, 240. Gørløse s. og by, Lynge-Frederiks- borg h. 39. Haderslevhus 167. Haderup s., Ginding h. 373. Hads h. 119, 368. Hageløse, Skåne 302, - Hageløse- gård 218. Hagenskov, Hyllinge s., Øster Flak- kebjerg h. 243, 374. Hagentorp, Helsingborg len 299. Hagestedgård, Malmøhus len 186,- ladegård 186. Hald Slot og len 243, 265, 303, 317, 336, 365, 373. Hald s. og by, Nørhald h. 59, 112. Halland 43. Hallelev, Sønderup s., Slagelse h. 366. Halling s. og by, Hads h. 368. Halling s., Galten h. 112. Hals 279. Halsted Kloster 227, 243, – len 225. Hamborg 21, 96, 145, 223, 254, 265, 297, 304, 341, 344. Hammelev s. og by, Djurs Nørre h. 87, 89. Hammergård, Hammer s., Vrads h. 350. Hammermøllen, ved Kronborg 129, 285. Hammershus Slot og len 97, 174-75, 218, 260. Hammershøj s., Sønderlyng h. 112. Hannerup, nedlagt, Elbo h. 355. Hannes s. og by, Ingelsted h. 281. Hardsyssel 179. Harrested, Hyllinge s., Øster Flakke- bjerg h. 302. Harrestorp, Skåne 146. Harrestrup, Herstedøster s., Smø- rum h. 152. Harridslev s. og by, Støvring h. 112. Hasle h. 86, 88, 90. Haslund s. og by, Galten h. 112. Hassinggård, hgd., Kær h. 182. Hastrup, hgd., Thyregod s., Nørvang h. 128. Hatting h. 25, 87, 226. Hauge Mølle, Slangerup s., Lynge- Frederiksborg h. 312. Havbølle, Humble s., Langel.s Søn- der h. 21. Havdrup s., Tune h. 77. Havelselille, Ølsted s., Strø h. 40. Havnelev s. og by, Stevns h. 77, 273. Havreballegård Slot og len 97, 115, 256-57, 331. Se også Århusgård len. Heddinge, se Store Heddinge. Heden s. og by, Sallinge h. 208. Hedensted s. og by, Øster Lisbjerg h. 226. Hekkelberg, hgd., Bare h. 302. Helgeland 48. Hellested s., Stevns h. 78, 273. Helne Kirke, Froste h. 337. Helsingborg 53, 70, 215, 244, 312-13, 319, 323, 348, 351, - Slot og len 43, 73-74, 174, 197, 203, 243, 300, 366, 371, Torvet 312. Helsinge s. og by, Holbo h. 69. Helsingør 50, 60, 82, 107, 113, 117, 132, 134, 151, 175, 199, 201, 229, 232, 244, 250, 271, 282, 308-09, 319, 323, 354, 357, 364, - Hospital 126, 220, 250,- Tyske Kirke 107. Hendrikstrup, Skyds h. 115. Henne s., Vester Horne h. 274. Hennetved, Lindelse s., Langel.s Sønder h. 21-22. Herlev s. og by, Smørum h. 76, 152. Herlufsholm 203, s., Øster Flakke- bjerg h. 179. Hermandstrup, Skyds h. 115. Herrestad s., Ingelsted h. 228. Herrested h. 243, s., Skåne 263. - Herringe s. og by, Sallinge h. 208. Herrisvad Kloster 237, 243, 309, 312, - len 167, 237, 309, 312. Herstedvester s. og by, Smørum h. 152. Hessebergs Vænge, Sallinge h. 209. Hesselbjerg, Blistrup s., Holbo h. 68, 369. Hessen 217. Hestbjerg, Idum s., Ulfborg h. 140, 179. Hillerslev s., Hillerslev h. 288. Hillerød 298, 319, 326, 334, 364. Himlingøje s., Bjæverskov h. 70. Himmersyssel 272. Himmestrup, Le s., Middelsom h. 316. Hind h. 249. Hindsgavl Slot og len 43, 107, 243, 315-16. Hindsted h. 79. Hjelmslev h. 88. Hjerm h. 367. Hjermind s., Middelsom h. 317. Hjorthede s., Middelsom h. 316-17. Hjortholm Mølle 80. Hjortholmgård, Fodslette s., Lan- gel.s Sønder h. 22. Hjortsvang, Linnerup s., Vrads h. 350. Hjørring 184, 244, 319, 327. Hobro 244, 319. Hoby, Ingelsted h. 138. Hoed s., Djurs Sønder h. 318. Hofdal hgd., Skåne 82, 150. Holbæk 37, 49, 168, 199, 244, 319, 443 362-63, Lovbekken 49,- Smede- lunden 49,- Smedelundsgade 37, - Slot og len 37, 49, 97, 114-15, 188, 227, 243, 295, - skibsbro 362. Holland 81, 96-97, 296. 9 Hollandske by på Amager 163. Holløse, Vejby s., Holbo h. 68. Holme s., Ning h. 90. Holstebro 140, 244, 249, 256, 302-03, 319, 330, 332. Holsten 21, 72, 289, 344. Holtug s. og by, Stevns h. 273. Homperup, Malmøhus len 115. Honnemehlen, Høby s., Bregne h. 216. Horn, Tvilum s., Gjern h. 232. Horneby, Tikøb s., Lynge-Kronborg h. 68. Horns h. 196. Hornum h. 354. Horsens 128, 180, 184, 228, 244, 318, 367, Hospital 161, 351-52. Horserød, Hornbæk s., Lynge-Kron- borg h. 67. Horslund, Vinding s., Ulfborg h. 130. Horslunde s. og by, Loll.s Nørre h. 329. Houlbjerg h. 87, 90, 111. Hov (Hovskov), Hov s., Langel.s Nørre h. 228. »Hovedstrup«<, Hads h. 120, 368. Hulby, Tårnborg s., Flakkebjerg h. 334-35. Husum, Brønshøj s., Sokkelund h. 157. Hvalskov, Feldballe s., Djurs Sønder h. 86. Hvalsø, Kirke, s., Volborg h. 77. »Hvedstrup«<, Sallinge h. 208. Hvellinge, Skyds h. 115. Hven 98, 243. Hvessinge, Glostrup s., Smørum h. 153. Hvidbjerg s., Refs h. 279. Hvidding h. 176,- s. 176. Hvidkilde, hgd., Sunds h. 205. Hvidkilde, Sallinge h. 209. Hvorup s., Kær h. 350. Hyby, nedlagt, Elbo h. 355. Hyllested s., Vester Flakkebjerg h. 258. Hyllinge, Bunderup s., Torne h. 337. »Hærupgård, Sallinge h. 208. Høbjerg, Helsinge s., Holbo h. 69. Høby s., Bregne h. 216. Højager, Gudme h. 20. Høje s., Harjagers h. 178. Højelt, Blistrup s., Holbo h. 68. Højholm, Vidsø s., Vester Gønge h. 83. Høm s., Ringsted h. 76. Hør (Høryd) s., Froste h. 71. Hørje len, Skåne 97, 115. Hørning s. og by, Hjelmslev h. 229. Hørning s. og by, Sønderhald h. 215. Hørsholm 267, 283, 285-86, - birk 283, 285-86, 293, - len 254. Hørup s., Ingelsted h. 53. Hårderup, Frenninge s., Fers h. 281. Hårlev s., Bjæverskov h. 70. Håslev, Viby s., Villands h. 75, 199. Håstad s., Torne h. 137, 261, 281. Ibstrup (nu Jægerspris), Dråby s., Horns h. 57. Igeløse s., Torne h. 137, 261. Ilstrup s. og by, Fers h. 269. >>Ilsøje«, Nørhald h. 112. Indrup, Skødstrup s., Øster Lisbjerg h. 207. Indyr, Salten provsti, Aust-Agder fyl- ke 38. Ingerslev, Tiset s., Ning h. 85. Ishøj s. og by, Smørum h. 154. Island 36, 143, 371. Javngyde, Tulstrup s., Gjern h. 87, 90. Jegindø, Refs h. 41, - birk 265. Jelling syssel 229,- provsti 304. Jennum, Spentrup s., Nørhald h. 112. Jerrested h. 336. Jonstrup s., Luggude h. 137. Jordrup s., Anst h. 311. Jungshoved Slot og len, Jungshoved s., Bårse h., 97, 114-15, 166, 184, 238, 243, 293. Jylland 35, 57, 130, 198, 234, 239-40, 243-44, 246, 318, 323, 347, 351, 354-55, 365. Jystrup s., Ringsted h. 77. Jørlunde s., Lynge-Frederiksborg h. 40. Kalundborg 179, 243-44, 295-96, 319, -Slot og len 174, 223, 265, 325. Kalø Slot og len 144, 226, 243, 292, 294, 303, 331, 333, 336, 365, 373, 375. Karlebo s., Lynge-Kronborg h. 285. Karleby s. og by, Volborg h. 258. Karlerup, Froste h. 337. Karup s., Bjerge h. 361. Karup s., Lysgård h. 57. Kasted s. og by, Hasle h. 86. Kastrup s., Hammer h. 181. Kastrup, Virring s., Sønderhald h. 113. »Katterupgård, Sallinge h. 208. Kelstrup, Kirke Stillinge s., Slagelse h. 118, 351. Kerteminde 244, 319. Kidserup s., Volborg h. 77. Kieregård, Karup s., Bjerge h. 361. Kieremarken, Gudme h. 20. Kiernet, Ry s., Nørre Asbo h. 197. Killerup, Vor Frue s., Odense h. 226. Kirke Stillinge s., Slagelse h. 109. Kirkelykke, Ørkeljunge s., Nørre As- bo h. 174. Kirkemarken, Sallinge h. 209, 210. Kjelstrup, Nødager s., Djurs Sønder h. 318. Kjølstrup s., Bjerge h. 55. Klakring s., Bjerge h. 188. Klemensker s., Bornholms Nørre h. 263. Klingstrup, Skårup s., Sunds h. 19,- løkkegærde 18. Klint, Højby s., Ods h. 253. Klinting, Henne s., Vester Horne h. 274. Klistrup, Gudme h. 21. Knagstrup, Skader s., Sønderhald h. 215. Knardrup, Ganløse s., Ølstykke h. 155. Knebel s. og by, Mols h. 86, 90, 295, 375. »Knudel«, ?Kovdal, Vellev s., Houl- bjerg h. 111. Knudsgård, Daugbjerg s., Fjends h. 365. Knurborg, Vamdrup s., Anst h. 150. >>Kochvogen<<, Vejstrup s., Gudme h. 19. Kokkeborg, Stjernholm len 74. Kolding 74, 130, 149, 160, 164-65, 169, 178, 203, 244, 248, 251-52, 280, 285, 318, 324, 346,- Hospital 130. Koldinghus Slot og len 73, 80, 97, 103, 111, 115, 127, 139, 149, 160, 162, 164-65, 187, 201, 221, 243, 277, 284, 293, 301. Kollekolle, Værløse s., Smørum h. 154. Kollerød, Lynge s., Lynge-Frederiks- borg h. 40. Kolsbæk, Blistrup s., Holbo h. 68. Kolt s., Ning h. 85, 90. Kongens Mølle, ved Hammermøllen ved Kronborg 129, 132, 134. Kongsbøl by, Jordrup s., Anst h. 311. Kongseng, ved Køge 129. Kongsgård, Ribbelberg s., Bjerge h. 361. Korsør 51, 67, 79, 189, 244, 280, 319, 331, Slot og len 51, 98, 142, 202, 334. Kragelund s. og by, Hids h. 231. Krastrupgård, Farstrup s., Slet h. 82. Kregme s., Strø h. 40. Kristianopel 60, 132, 175, 186, 236, 243, 315, len 97, 114-15, 132, 174, 186. - Kristianstad 24, 81, 127, 166, 243-44, 249, 283, 352, - fæstning 236, - Hospital 283,- len 24, 26, 75, 123, 199. 445 Krogager, Sallinge h. 209. Krogstrup, Torrild s., Hads h. 368. Kronborg 164, 236, 243, 285, 326, - Slot og len 44, 54-55, 67, 113, 123, 133, 159, 174, 211, 218, 260, 274, 301, 304, 364-66, - slotskirke 55. Kulby, Finderup s., Løve h. 109. Kundby s., Tuse h. 273. Kurpholm, Langel.s Sønder h. 22. Kvistoft s. og by, Luggude og Rønne- berg h. 73-74. Kysing, Saksild s., Hads h. 368. Kællinghøl, Midddelsom h. 317. Kæpshave, Vejstrup s., Gudme h. 18, 21. Kær h. 350. Kærby s., Gerlev h. 340. Kærgårds birk, Vester Horne h. 176. København 17, 23-27, 30, 32-34, 39, 42, 49-51, 57, 60, 61, 63-65, 70, 75, 79, 80, 91, 92, 104-106, 109, 110, 113-115, 117, 120-122, 127, 128, 131, 133, 135, 138, 139, 141, 142, 145, 147-149, 162, 168-69, 173-74, 177, 193, 196, 203, 215, 221, 224- 25, 238, 243-44, 246, 248, 252-254, 258, 269, 271, 273, 277, 279, 282, 284, 286, 293, 295, 298-300, 304- 05, 309, 310, 312, 320, 324, 327, 329, 331, 333, 337, 339-341, 343, 345-347, 351-52, 359, 369, 371, 373, 375, 377, - avlsgården 43, Blåtårn, Kbh.s Slot 270,- Bremer- holm el. Holmen 66, 170, 189, 178, 233, 266, 270, 327, 349, 351, 370- 72, Børnehuset 128,- Enggård, Vestergade 335, - Frue Kirke, 259, - gader: Adelgade 126, 134, - Dyt- mærskegade 23, - Helsingørsgade 163, 169, Hummerstrædet 38, - Jyllandsgade 147, 158, Klerkega- de 166, 247,- Kongensgade 76, 78, 278, Laksegade 37, Mønterga- de 104, 121, Ny Kongensgade 104, 116, 121, 141, 252, 327, - Prin- sensgade 333,- Regnegade (Ree- negade) 278, Rigensgade 247, 284, Rosenborggade 78, 286, - - - - 1 - - - - - Stedregister Roskildegade 150, 230,- Skipper- gade 50, Stenkulgade 205, - Strandgade 147, - Søgade 168, 269, Tornebuskgade 78, -Vester- gade 335, Voldgade 286,- Øster- gade 301, Gammel Mønt 278, Hjelmerskanse 293. Holmens Kirke 38, Holmens Skole 50,- ka- naler: Holmens Kanal 50, 311, - Prinsens Kanal 23, 162, - Klæde- kammeret 291,- Kongens have 51, 286, Paille-maillen 168-69, 269,- porte: Helsingørs Port 147, 158, 168-69, 205, - Nørreport 63, 158, 168, Vesterport 230, 293, - Pro- vianthuset, 51, 118, 123, 129, 132, 185, 219, 295, 301, 308, 340, 371- Regensen 286-87, - Re- genskirken 42, 337, 365, - Rosen- borg 101, 271, - Sjæleboderne (Seeleboderne) 104, 141, 252, 278, Skipperboder ved slottet 37- 38, 50,- Skippervåninger 38, 50,- slot, se København, Slot og len, Studiegården 287, - Trinitatis Kir- ke 337, Tøjhuset 218, 238, 371- 72, Universitetet 34, 54, 60, 73, 110, 259, 286-87, 293, – Vedhaven ved Kbh.s Slot 173-74, - Vor Frue. Kirke 148-49, 258-59, 287, 333. Københavns Slot og len 51, 69, 76- 77, 97, 103, 114-15, 129, 147, 151, 163, 165, 173-74, 185, 203, 235-36, 251, 259, 274, 284, 295, 303, 308, 320, 326, 340. 72. - - - - Køblinge s., Harjagers h. 178. Køge 60, 66, 83, 111, 129, 168, 175, 229, 244, 319, 369. Königsberg 50. Kåberbølle, Fjelsted s., Vends h. 44, 316. Ladegården ved Frederiksborg Slot 117, 119, 125, 197. Ladegården ved Kbh.s Slot 69, 163, 185. Laen, Glesborg s., Djurs Nørre h. 87, 89. Laholm len 138. Lamdrup, Gislev s., Gudme h. 18, 20. Landerupgård, Vilstrup s., Brusk h. 373. Landskrone 33, 138, 236, 243, 319, - Slot og len 178, 236, 358, 361. Langeland 18, 34, 130. Langel.s Sønder h. 21. Langstrup, Asminderød s., Lynge- Kronborg h. 68. Langstrup, Froste h. 337. Langvads Dam (nu Damhussøen) 110. Langå s., Middelsom h. 316-17. Lanne, Århus stift? 88. Lappen, ved Helsingør 229, 304. Laven, Linå. s., Gjern h. 231. Lavindskøbing, Langeland 252. Lavo, Helsinge s., Holbo h. 69, 327. Ledøje s., Smørum h. 151. Lem s., Støvring h. 59. Lemtorp, Nørlem s., Skodborg h. 336. Lemvig 244, 318, 330, 332, 336, Hospital 345. Lendberg, Sallinge h. 209. Lerager, Gudme h. 20. Leyholms jord el. toft, Sallinge h. 209. Lildø, Kristianstad len 24. Lille Hesselrøds ager, Sallinge h. 209. Lille Købelev, Købelev s., Loll.s Nørre h. 363. Lille ladegård ved Frederiksborg Slot 117, 119. Lille Lyngby s., Strø h. 40. Lille Mark, Gudme h. 19, 21. Lille Markie, Skyds h. 115. Lille Rørbæk, Snostrup s., Ølstykke h. 40. Lille Tunberg, Malmøhus len 115. Lime s. og by, Sønderhald h. 86, 90. Lindeskov, Boeslunde s., Flakkebjerg h. 334. Lindesnæs 145. Lindholm birk 72, 97, 115, 185, 243, - Lindholm ladegård 115. Lindskov, hgd., Egense s., Sunds h. 18. Linå s., Gjern h. 231. List 324, 358. Lister h. 297, 298, - len 128. Listerdyb 49-50. Listerfjord 374. Loderup s., Ingelsted h. 53. Stedregister Lolland 34-35, 58, 107-08, 129-30, 234, 239, 243-44, 319, 363. Lomborg s., Skodborg h. 349. Ludesborg Mark, Sallinge h. 209. Ludshøj, Blistrup s., Holbo h. 68. Lund 55, 200, 244, 269, 292, 313, - 319, 358, Domkirke 169, 203, 236, 269, 292, - Kapitel 137, 245, 261, 281, 324, 337, 358, 328,- Skt. Peders Klosters Kapitel 358,- Tor- vet 313. Lund (Lundegård) på Mors 23, 100, 223, 265. Lundby, Lyngby, Sokkelund h. 158. Lundeby, Lyderslev s., Stevns h. 273. Lundegård, Malmøhus len 186. Lundenæs Slot og len 134, 180, 221, 243, 325, 334. Lustrup birk 176. Lybæk 96, 116, 175, 177, 183, 228, 276, 284, 357, 366. Lyderslev s., Stevns h. 77, 273. Lydum marskenge, Lydum s., Vester Horne h. 167. Lydumgård, Lydum s., Vester Horne h. 167. Lykkeby 315, - s., Øster h. 71, 315, - Hestehaven 315. Lyngby s. og by, Sokkelund h. 66. Lyngby s., Framlev h. 160. Lyngby s. og by, Djurs Sønder h. 88, 318. Lyngby Lundby s., Hammer h.] 250. Lynge s., Lynge-Frederiksborg h. 40, 113. Lyngeskov, Nørre Snede s., Vrads h. 231. Lyngsbæk ladegård, Dråby s., Mols h. 292. Lyngslet, Malmøhus len 115. Lyngå s., Sabro h. 90. Lyse Kloster 218, 302, 311.. 447 Lysekøbing, Helsingborg len 73-74. Lysemose, Gudme h. 20. Lysgård h. 373. Lystrup, hgd., Fakse h. 150. Lystrup, Uvelse s., Lynge-Frederiks- borg h. 40. Lüneburg 202. Lønborg Bispegård el. Lønborg- gård, Lønborg s., Nørre Horne h. 26. 150. Lønholdt, Grønholt s., Lynge-Kron- borg h. 39. Lønne s., Vester Horne h. 140. Lørup, Ryslinge s., Gudme h. 20. Løsen (Lossen) s., Øster h. 71. Løste, Hyllested s., Vester Flakke- bjerg h. 258. Løve h. 273. Løvel bro, Løvel s., Nørlyng h. 339. Løystrup Hedegård, Middelsom h. 317. Låsby s. og by, Gjern h. 87, 90. Macassar, Celebes 131. Magdeburg 198, 269. Magleby s. og by, Mønbo h. 58. Magleby s., Langel.s Sønder h. 22. Maglemark, Virum s., Sokkelund h. 335. Maglerup, Skyds h. 115. Malaga 338. Malling s. og by, Ning h. 105. Malmis, Vardøhus len 83. Malmø 60, 69, 84, 138, 270, 310, 319, 321, 337, 346, 361, 377, - red, 70. Malmøhus Slot og len 63, 75, 97, 115, 125, 138, 170, 174, 178, 186, 221, 236, 243, 261-62, 337, 340, 346. Malquern (?Walcheren), Nederlan- dene 315. Mariager 244, 299 Kloster 243, - Mariager Kloster len 134, 309. Maribo 164, 244, 319, - Maribo Klo- ster len 225. Markeryd s., Sverige 83. Marselleberg, Sallinge h. 209. Mecheln 200. Mecklenburg 146, 200, 270, 289. Mejlby s. og by, Øster Lisbjerg h. 86. Melby, Lister h. 29. Mellemgreve s. og by, Oksie h. 125, 261-62. Mellerup s. og by, Støvring h. 112. Merløse, Merløse h. 24, - h. 148, 254, 258, 265-66, 273. Middelfart 41, 149, 221, 244, 319. Middelfartsund 130. Middelsom h. 217. Migomme 131. Mogenskøb, Froste h. 337. Mollerupgård, Lisbjerg s., Vester Lis- bjerg h. 86. Mols 294-95, - h. 86, 90, 375. Mosegård, Sallinge h. 209-10. Mou s., Fleskum h. 275. »Moubell«, Jylland 211. Mullerup, Drøsselbjerg s., Løve h. 109. Mulleskiel, Gudme h. 20. Munkebo s. og by, Bjerge h. 21, 23. Munkegården, Tikøb s., Lynge-Kron- borg h. 67. Munkerup s., Froste h. 71. Mynderup, Hundstrup s., Sallinge h. 208. Myregård, Bornholm 250-51. Møgelengene, ved Ribe 84. Møgeltønder 325, birk 216, - len 325. - Møgeløy, Sallinge h. 209. Mølleborup, Tostrup s., Merløse h.. 258. Møn 56, 233-34, 243, 246, 254, 286, 298, 301, 308, 375-76. Mønge, Vejby s., Holbo h. 68. Mønsland 243. Mørkhøj, Gladsakse s., Sokkelund h. 156. Mørum s. og by, Lister h. 58. Måbjerg s., Hjerm h. 140. Måløv s. og by, Smørum h. 154. Mårslet s., Ning h. 85, 256. Mårum s., Holbo h. 68. Nakkebølle, hgd., Åstrup s., Sallinge h. 208, 210. Nakskov 99, 138, 165, 200, 229, 298, 319. Nebel, Nørre, s., Vester Horne h. 140. Neder Vindinge, Kastrup s., Ham- mer h. 181. Nederby, Fur s., Harre h. 370. Nederlandene, 81, 96, 181. Nederste [Torp?], Asminderød s., Lynge-Kronborg h. 68. Nellerød, Mårum s., Holbo h. 68. Nesum s. og by, Villands h. 75. Neuburg 268. Nevlinge s., Vester Gønge h. 276. Newcastle 179. Nibe 353, 354,- sildeboden 353. Nielstrup, Rud s., Galten h. 112. Ning h. 85, 88, 90, 105, 288, 366. Nordby s., Samsø 228. Nordlandene 17, 22, 38, 48, 109. Norge 43, 93, 133, 221, 224, 254, 276, 314, 329, 338, 358, 360. Norkær, Bøvling len 349. Noseby s., Villands h. 75, 199. Nybo, Asminderød s., Lynge-Kron- borg h. 68. Nyborg 67, 79, 164, 182, 189, 228, 243-44, 252, 319, 330-332, - Slot og len 18-19, 234, 352. Nybølle, Hillerslev s., Sallinge h. 208. Nybølle, Smørum s.og h. 156. Nybøllegård, Hillerslev s., Sallinge h. 208. Nygård, hgd., Øster Starup s., Brusk h. 160, 187, 255, 297, 374. Nygård, hgd., Malmøhus len 141. Nykøbing 244, 319. Nykøbing Falster 126, 167, 177, 217, 244, Kirke 167, 176,- Slot og len 224-25, 243, 330. - Nykøbing Mors 234, 244. Nykøbing Sjælland 244. Nyrup 67. Nysted 164, 244, 319. Nysø, ved Præstø 165. Næsby ved Stranden, Kirke Stillinge s., Slagelse h. 118. Næsbyhoved Mølle, Odense h. 299. Næstved 164, 244, 258, 266, 319, 363. Nødager s., Djurs Sønder h. 88, 318. Nødebo s., Holbo h. 40. Nørdrup, Froste h. 337. Nørhald h. 112. Nørre Asbo h. 299. Nørre Bork s., Nørre Horne h. 140. Nørre Herlev s., Lynge-Frederiks- borg h. 40. Nørre Häslev, Håslev s., Skyds h. 115, 346. Nørre Nebel s., Vester Horne h. 140. Nørre Onsild s., Onsild h. 112. Nørre Snede s., Vrads h. 231. Nørre Villie, Villie s., Lynids h. 281. Nørrejylland 17, 24, 26, 122, 218-19, 221-22, 237, 240, 247, 319, 330, 347, 354-55, 357, 367. Nørremark, Gudme h. 20. Nørreskoven, Skåne 24. Nørvang h. 150. Nøvling s., Fleskum h. 275. Obstrup, Mårslet s., Ning h. 85. Odby s., Refs h. 197. Odder s., Hads h. 120. Odense 55, 99, 110, 119, 159, 172, 229, 239-40, 244, 252, 287, 310, 319, 324, 328,- h. 226,- Hospital 323, Odensegård el. Odense Skt. Hans Kloster len 55, 189, 226, 243, 283, Skt. Hans Kirke 110, = - - Knuds Kapitel 99. Oderljunge s., Nørre Asbo h. 299. Oderslev s., Torne h. 137-38, 261. Oksie s., Oksie h. 178,- h. 261. Oldenborg 73-74, 103. Skt. Ollerup, Sorterup s., Slagelse h. 266. »Omstrøe«<, Skåne 281. Ondrup, Odder s., Hads h. 368. Onnestad, Vester Gønge h. 58. Onsild h. 112. Opmand s., Villands h. 75, 199. Oppe Sundby s., Lynge-Frederiks- borg h. 39. Ordrup s. og by, Sokkelund h. 158. Orieby, Orie s., Rønneberg h. 281. Ormslev, Ning h. 86. Orø s., Horns h. 232. Ostindien 96. 449 Over Hornbæk, Hornbæk s., Søn- derlyng h. 112. Over Uhre, Silkeborg len 262, 373. Overstby, Bøvling len 266. Ovre Ydre [Hvidovre] s. og by, Sok- kelund h. 157. Ovre Øvre [Rødovre] s. og by, Sok- kelund h. 76, 158. Ovstrup, Røgind s., Gjern h. 88. Papirmøllen 80. Pederstrup s., Nørre Asbo h. 299. Pederstrup, Sønder Højrup s., Vin- dinge h. 18, 20. Pejrup, Vester Aby s., Sallinge h. 82, 208-10, Mark 210. - Perstrup. Nødager s., Djurs Sønder h. 88. Pjedsted s. og by, Holmans h. 251. Povlsker s., Bornholms Sønder h. 263. Preussen 289. Præstø 165-66, 243-44, 319. Pårup, Galten s. og h. 217. Radstrup Mark, Djurs Nørre h. 88. Ramløse s. og by, Holbo h. 69. Ramsø h. 273. Randers 59, 112, 201, 235, 244, 280, 283, 297, 318, 330, 332-33, 367,- Hospital 102, 161, 275, 280, 351, - Skole 59. Randlev s. og by, Hads h. 100, 120, 368. >>Raufflunde«<, Steby s., Jerrestad h. 215. Ravnsborg, Birket s., Loll.s Nørre h. 227. Reerslev s., Tune h. 77. Reesager, Malmøhus len 115. Refsbjerg, Langel.s Sønder h. 22. Reins Kloster, Norge 144. Rendsborg, Holsten 21. Restrupgård, uangivet 233. Ribbelberg s., Bjerge h. 361. Ribe 55, 74, 84, 132, 136, 179, 201, 244, 262, 318, 323, 330, 332, 343, 346, 362, Kapitel 230, 245, 271, 323, stift 103, 108, 245, 247, 256- 57, 281, 356. 9 Riberhus Slot og len 176, 238, 243, 288, 325, 331, 344, 374, - ladegård 238. Rinds h. 87, 90. Ringe s. og by, Gudme h. 305. Ringkøbing 80, 244, 318, 330, 332, 373, Skole 278. Ringsted 199, 244, 295, 319, 344, - h. 265, Kloster 142, 161, 243, 266, - - Ringsted Kloster len 39, 185, 254. Risby«<, Sallinge h. 209. Risby, Tikøb s., Lynge-Kronborg h. 68. Riseberg Kirke, Riseberg birk 237, 309. Riseby, Herstedvester s., Smørum h. 152. Rishøje, Sallinge h. 209. Ristrup (gård) (Restrup), hgd., Sabro s. og h. 263, 296. Robdrup, Ølst s., Galten h. 112. Roholte s., Fakse h. 273. Rom s., Skodborg h. 349. Romsdals fogderi, Norge 303. Rorstrup, Bøvling len 130. Roskilde 29-30, 55, 63, 66, 124, 144, 147, 161-62, 215, 243-44, 258, 295, 319, 331, 344, 348, 351, - Hospital 33, 127, 268, 275, 295, Kapitel 162, 170, 183, 215, 232, 244, 265- 66, 324, Skole 330, Roskilde- gård 72, 74, 77, 117, 259, 293, - Roskildegård len 28, 61, 28, 61, 148, 183, 215, 258, 266, 282. Rostock 121, 143. - - Rostved, Thorsager s., Øster Lisbjerg h. 207, 365. Rouberg, Sallinge h. 209. Rous s., Luggude h. 73-74. Rude, Saksild s., Hads h. 120, 368. Rudkøbing 21, 229, 244, 251, 319. Rugård len 243, 255. Rungsted Kro, Hørsholm s., Lynge- Kronborg h. 284. Ry s., Volborg h. 147-148, - Kirke 258. Ry, Gørlev s., Løve h. 109. Rye s. og by, Tyrsting h. 88. Rye s. og by, Nørre Asbo h. 73, 299. Ryslinge s., Gudme h. 18-21, - Mark 19. Rødby s., Øster h. 71. Rømø 324, 358. Rønneby, Blekinge 19, 213, 244, 319. Rønnevang, Frederiksborg len 117. Rørbæk s., Gislum h. 222. Råbyslet, Malmøhus len 115. Sabro h. 87, 90. Sachsen 268. Saksild s. og by, Hads h. 368. Sakskøbing 244, 319, 333. Sallingbo høj, ved Viborg 307. Sallinge s. og by, Sallinge h. 208, Sallinge h. 81, 208, - herredsting, 208. Salto, slot, Karrebæk s., Øster Flak- kebjerg h. 130. Sandager Bjerg, Gudme h. 20. Sandby, Kundby s., Tuse h. 273. Sandhammeren, Skåne 35. Sangstrup, Voldby s., Djurs Nørre h. 88. Sebber s., Slet h. 160 - Kirke 160. Sebberkloster, Slet h. 160. Sebberup, Esbønderup s., Holbo h. 68. Sejerø, Skippinge h. 287. Sejlstrup len, Børglum h. 27, 37, 79, 97, 210, - Slot el. Sejlstrupgård 27, 37, 38, 79, 108, 193. Selling, Ødum s., Galten h. 87, 90, 112. Sengeløse s. og by, Smørum h. 77, 154. Serup, Bjerring s., Middelsom h. 317. Serup, Odby s., Refs h. 197. Severini Kirke, Magdeburg 269. Sigerslevvester s., Lynge-Frederiks- borg h. 39. Sigerslevøster, Strø s. og h. 39. Silkeborg 193, 243, 353, -Slot og len 53, 62, 123, 165, 175, 193, 213, 243, 248, 262, 270, 276, 302, 348, 353, 365, 373, - vildtbane 52. Sillerup, Vrads s. og h. 25. Simlegård, Klemensker s., Nørre h. 218, 313. Simmershavn 244, 319. Sir s. og by, Hjerm h. 367. Sjælland 17, 34-35, 43, 52, 76, 96, 104, 126, 138, 175, 219, 234, 239, 243-44, 246, 249, 254, 264, 271, 282, 319, 339, 354, stift 29, 108, 188, 201, 245, 247. Skader s. og by, Sønderhald h. 318. Skaftelev, Nordrup s., Slagelse h. 109. Skagen 134, 145, 179, 244, 319. Skam h. 197. Skamstrup s., Tuse h. 314, 345. Skanderborg 359,- Slot og len 18, 62, 65, 116-17, 160-61, 174, 194, 212, 217, 235, 237, 243, 284, 353, 359, vildtbane, 52. - Skanderup s. og by, Gjern h. 231-32. Skanør 244, 319. Skarpenberg gods, Mors 172. Skast h. 158, 176. Skellerup s. og by, Onsild h. 112, 318. Skenkelsø, Jørlunde s., Lynge-Frede- riksborg h. 40. Skensvedmagle s., Tune h. 77. Skerie, Skyds h. 115. Skibby s., Horns h. 188. Skinnerupgård (nu Ulriksholm), hgd., Kjølstrup s., Bjerge h. 55. Jf. Ulriksholm. Skippinge by og h. 273. Skive 244, 319, - Skivehus 243, - len 276. Skivholme s. og by, Framlev h. 279. Skjern s., Bølling h. 221, 358 - Kirke 358. Skorup s., Gern h. 231. Skovlunde, Ballerup s., Smørum h. 152. 451 Skovrød Mølle, Lynge-Kronborg h. 60. Skramose, Sallinge h. 209. Skrevnæs, Vange s., Villands h. 75. Skt. Olufs s., Albo h. 184. Skt. Uldarici Kirke, Magdeburg, 269. Skyds h. 115. Skæggeskov, Tulstrup s., Gjern h. 377. Skælskør 188, 190, 193, 244, 319. Skærbæk s., Hvidding h. 176. Skævinge s., Strø h. 40. Skødegård, Bække s., Anst h. 187. Skødstrup s. og by, Øster Lisbjerg h. 86, 206, 365. Skåbling, Malling s., Ning h. 368. Skåne 17, 34-35, 43, 53, 57-58, 62, 70- 73, 101, 122-23, 167, 178, 188, 199, 200, 215, 219, 234, 239, 244, 246- 47, 259, 261, 264, 269, 274-75, 300, 313, 319, 323, 328-29, 339, 346, 354, stift 67, 108, 178, 245, 247, 339. - Slagelse 188, 199, 216, 244, 319, - h. 273. Slagslunde, Ølstykke h. 156. Slangerup 244, 319. Slaugs h. 150. Slet h. 160, 354. Slet, Tranbjerg s., Ning h. 85. Sletildt, Mårum s., Holbo h. 68. Slogstrup, Holmby s.?, Froste h. 281. Smidstrup, Birkerød s., Lynge-Kron- borg h. 369. Smørum s., Smørum h. 155. Smørumnedre, Smørum s. og h. 155. Smørumovre, Smørum s. og h. 156. Smålandene 219. Snede, Øster Snede s., Nørvang h. 230. Snesere Kirke, Bårse h. 266. Snoghøj, Erritsø s., Elbo h. 251. Snoldelev s. og by, Tune h. 77. Snostrup s., Ølstykke h. 40. Snævre, Sønder Jernløse s., Merløse h. 148, 258, 266. Sokkelund h. 156, 315. Solrød s. og by, Tune h. 77, 129. Sondrup, Hundslund s., Hads h. 368. Sonnerup, Højby s., Ods h. 253. Sorø Akademi 51-52, 57, 73, 116, 145, 208, 256, 258, 330, 342, 353, 361, birk 243, 274, Kirke 52, - 342, Kloster len 243,- Skole 44, - 69, 80, 81, 104, 139, 149, 268, 274, 287, 334. Spanien 109, 248, 304, 324, 341, 346, 361. Sparepenge, tårn ved Frederiksborg Slot 312. Spøttrup, Halling s., Hads h. 368. Stadil Kirke, Hing h. 179. Stadsgård, Ormslev s., Ning h. 88. Stangerum, Dalbyover s., Gerlev h. 112. Stavnsholt, Farum s., Ølstykke h. 154. Stavrelund, Espe s., Sallinge h. 208. Steby s., Jerrestad h. 215. Steensgård, hgd., Snøde s., Langel.s Nørre h. 228 Stege 164, 244, 319, 327, - Slot 308. Stenderup s. og by, Hatting h. 87. Stenlille, Stenløse s., Ølstykke h. 155. Stenløse s. og by, Ølstykke h. 155. Stenstrup, Tikøb s., Lynge-Kronborg h. 67. Stettin-Pommern 121-22. Stevns h. 77, 273. Stielerup, Skyds h. 115. Stift Bremen 169. Stillinge s., Slagelse h. 144, 273. Stjernholm Slot og len 42, 188, 226, 243. Stokkemarke s., Loll.s Sønder h. 58, 107. Stokkerup Mølle, Herridsvad Klo- sters len 167. Store Harjager, Harjager s. og h. 281. Store Havelse, Ølsted s., Strø h. 40. Store Heddinge 244, 319. Store Hesselrøds ager, Sallinge h. 209. Store Lyngby, Lille Lyngby s., Strø h. 40. Store Roeslet, gd., Svedal s., Bare h. 72, 81. Store Thorlund, Ejstrup s., Vrads h. 231. Storkø, Kristianopel len 132. Stralsund 130. Stribsodde, Strib s., Vends h. 356. Strø s., Strø h., 39. Strødam, Frederiksborg len 117. Stubbekøbing 244, 305, 319. Stubbendrup, Søllinge s., Vindinge h. 374, 376. Stubbetoft, Sallinge h. 209. Studstrup, Skødstrup s., Øster Lis- bjerg h. 207. Styvel, Hvidbjerg s., Refs h. 279. Støvring h. 112. Stånum, Kristrup s., Sønderhald h. 215. Stårupgård, hgd., Fjends h. 70, 214. Sundby færge, Udesundby s., Lyn- ge-Frederiksborg h. 64-65, 117, 295. Sundbylille, Jørlunde s., Lynge-Fre- deriksborg h. 40. Sundet, se Øresund. Svallø Kirke, Rønneberg h. 237, 309. Svedal s., Bare h. 72. Svendborg 244, 267, 319. Svenkemesse, Ry s., Nørre Asbo h. 197. Svenstrup, hgd., Borup s., Ramsø h. 243. Sverige 35, 83, 200, 216, 313-315. Svinkærsholm, Sallinge h. 210. Syv by, Ramsø h. 75. Sæby 81, 210-11, 244, 319. Sæby s., Volborg h. 77. Sæbygård, Sæby s., Løve h. 109-10, 243, len 109. - Særslev s., Skovby h. 57. Søborg s., Holbo h. 68. Søby s. og by, Sønderhald h. 86, 215. Sødager, Jonstrup s., Luggude h. 137. »Spelberug, Vejstrup s., Gudme h. 19. Søften, Vester Lisbjerg h. 86, 90. Sølvesborg 244, len 174, 243, 271, 297-98, 362. Sømølle, Fuglslev s., Djurs Sønder h. 88. Sømølleholdt, Fuglslev s., Djurs Søn- der h. 88. Sønder Bork s., Nørre Horne h. 140, 167. Sønder Broby s. og by, Sallinge h. 170. Sønder Håslev, Håslev s., Skyds h. 115, 346. Sønder Rind s., Middelsom h. 317. Sønderborg 161-62. Sønderby, Opmand s... Villands h. 75, 199. Sønderhald h. 86, 90, 215, 318. Sønderlyng h. 112. Sønderskov, Fodslette s., Langel. Sønder h. 22. Søndersø Kirke, Skovby h. 283, Skov 59. Sønderup Nørre, Sønderup s., Sla- gelse h. 366. Sørup, Måløv s., Ølstykke h. 154. Sørup, Skyds h. 115. Søstrup, Hareberg s., Torne h. 348- 49. Søsum, Stenløse s., Ølstykke h. 155. Søvde s., Fers h. 275. Tanjore, Indien 131. Tannasery 131. Tanum birk, ved Randers 112. Tersløse s. og by, Merløse h. 273. Testrup s. og by, Rinds h. 87, 90. Testrup, Mårslet s., Ning h. 85. »Teykær«<, Øster Lisbjerg h. 207. Thisted 186, 197, 244, 318. Thorsager s., Øster Lisbjerg h. 207, 365. Thorsø, Voldby s., Djurs Nørre h. 87, 89. Thustrup, Hørning s., Sønderhald h. 113. Thy 307. Thyholm, Refs h. 279. Tibberup, Kbh.s len 153. Tidselbjerg, Gudme h. 19, 21. 453 Tidselholt, hgd., Gudme h. 19, 21. Tiffing, Ning h. 366. Tikøb s., Lynge-Kronborg h. 67, 117. Tingstrup, Thisted lands., Hund- borg h. 187. Toelt, Asminderød s., Lynge-Kron- borg h. 68. Tomes Mose, Ryslinge s., Gudme h. 19. Tommerup, Odense h. 55. Torne h. 261. Torpmagle, Torup s., Strø h. 40. Torrild s. og by, Hads h. 119, 368. Torshede s., Nørre Asbo h. 299. Torslunde Lille, Smørum h. 154. Torum s., Nørre h. (Salling) 272. Torup s. og by, Strø h. 40. Torup s., Middelsom h. 316-17. Torup, Froste h. 337. Torup, Hundslund s., Hads h. 368. »Tostrup, Fyn 18. Tostrup, Almind s., Lysgård h. 262, 373. Tostrup, Haraldsted s., Ringsted h. 344. Tostrupgård, Hørning s., Sønder- hald h. 215. Tranbjerg s., Ning h. 90. Tranderup, Boeslunde s., Flakke- bjerg h. 334. Tranegilde, Ishøj s., Smørum h. 51, 154. Tranekær Slot og len, Langel.s Nør- re h. 21, 243, 301 T Tredje, hgd., Sønder Lem s., Bølling h. 83-84 Treldenæs, Vejlby s., Elbo h. 201, 356-57. Trelleborg 357. Trondhjem 58, 133, 221, - len 133,- Trondhjemgård 144-45 Trudsholm, hgd., Kirke Sonnerup s., Voldborg h. 75. True, Brabrand s., Hasle h. 86. Trustrup, Ølst s., Galten h. 87, 90. Tryggelev s., Langel.s Sønder h. 22. Tryggevælde Slot og len 70-71, 78, 121, 202, 243, 266, 282, 305. Trørød, Søllerød s., Sokkelunds h. 157. Tudse, Roskildegård len 61. Tueskeland, Sallinge h. 209. Tulstrup, Hjorthede s., Middelsom h. 317. Tulstrup s., Gjern h. 377. Tulstrup, Alsønderup s., Strø h. 40. Tune, Vemb og Åbygge skibrede, Norge 97. Tuse h. 273, 295. »Tuserup«, Blistrup s., Holbo h. 68. Tved s. og by, Mols h. 294, 375. Tvede s. og by, Nørhald h. 112. Tvilum birk, Østjylland 231. Tybjerg h. 266. Tøjstrup Løkke, Gudme h. 20. Tøjstrup, Ryslinge s., Gudme h. 19. Tørring s., Skodborg h. 349. Tørslev Mølle, Tørslev s., Gerlev h. 112, s. 112. - Tårnborg s., Slagelse h. 273. Tåstrup s., Smørum h. 154. Tåstrup [Store] s. og by, Merløse h. 254, 265. >> Ubexsøe by, Kbh.s len 128. Udby s., Rougsø h. 75. Udsholt, Blistrup s., Holbo h. 68, 369. Uggeløse s., Lynge-Frederiksborg h. 40, 113. Uggerløse s. og by, Merløse h. 273. Uggerslevgård, hgd., Uggerslev s., Skam h. 41. Uglerup, Skyds h. 115. Uhre, Brande s., Nørvang h. 150. Ulfborg h. 130, 249. Ullehøjs Mark, Sallinge h. 209. Ullerup, nedlagt sogneby, Elbo h. 355. Ulriksholm, hgd., Kjølstrup s., Bjer- ge h. 310. Jf. Skinnerupgård. Ulstrup s., Års h. 272. Ulstrup, hgd., Vinge s., Middelsom h. 317. Unnerup, Vejby s., Holbo h. 68, 369. Utstejn Kloster, Norge 97. Uvelse s., Lynge-Frederiksborg h. 40. Valby birk 31. Valby s. og by, Sokkelund h. 157. Valby Mølle, Høje Tåstrup s., Smø- rum h. 154. Valbyvester, Skt. Mikkels lands., Sla- gelse h. 118. Walcheren, Nederlandene 315. Vallekilde s., Ods h. 273. Vallensbæk s. og by, Smørum h. 77, 154. Vallerbæk, Karup s., Lysgård h. 57. Vallø, Valløby s., Bjæverskov h. 121,- Kloster 54. Valsølille s., Ringsted h. 77. Vange s., Villands h. 75. Vangede, Gentofte s., Sokkelund h. 158. Vanløse, Brønshøj s., Sokkelund h. 157, 258. Varberg 310. Varde 59, 181, 244, 318, 332, 343, 370, Kirke 181, Mølle 59. - Vardesyssel 181. - Vardøhus len 17, 22. Varegården, Karup s., Bjerge h. 361. Varreskov, Karup s., Bjerge h. 361. Vartov Hospital ved Kbh. 31, 347. Vedby s., Nørre Asbo h. 299. Veddinge, Fårevejle s., Ods h. 322. Veggerslev s., Djurs Nørre h. 87, 89. Vejby s., Holbo h. 68. Vejlby s. og by, Vends h. 44, 162. Vejlby s., Hasle h. 90. Vejlbygård, Vejlby s., Vends h. 44. Vejle 180, 211, 215, 244, 318, - Mølle 211. Vejstrup s. og by, Gudme h. 18-21. Vejstrup Lille Mark, Gudme h. 18. Vejstrupgård, hgd., Vejstrup s., Gud- me h. 18-19, 21. Veksø s. og by, Ølstykke h. 155. Vellev s. og by, Houlbjerg h. 111. Velling Mølle, Tyrsting s. og h. 112. Velling s., Hind h. 277-78. Vellingbjerg, Tyrsting s., Tyrsting h. 112. Vemmelev s., Slagelse h. 287. Vemmenhøjs h. 115. Vendelbo stift 108, 160, 191, 245, 247, 355. Vends h. 41, 234, 315-16. Venslev, Ferslev s., Horns h. 196. Ventlanen 131. Verst s. og by, Anst h. 103, 150. Vestenå, Viby s., Villands h. 75, 199. Vester Alling s. og by, Sønderhald h. 318. Vester Alsted, Skyds h. 115. Vester Flakkebjerg h. 147-48, 258, 272. Vester Horne h. 176. Vester Lisbjerg h. 86, 90. Vester Marie s., Bornholms Vester h. 263. Vester Thorup s. og by, Vester Han h. 200. Vester Vedsted s. og by, Ribe h. 176. Vester Verling, Skyds h. 115. Vestergård, Stangby s., Torne h. 261. Vesterland Føhr 358. Vestersøen 36, 145-46. Vestervig Kloster 243, - len 98, 279, - S., 135. Vestrup, Albæk s., Støvring h. 112. Vestrup, Vonsild s., Gislum h. 112. Vetterslev s., Ringsted h. 76. Viborg 55, 117, 127, 199, 234-35, 244, 256, 262, 297, 307, 317, 319, 331, 373, Kapitel 245, 248, landsting 158, Mark 256, - Snapsting 51,- stift 108, 245, 247, 275, 324, 356,- Sortebrødre Kirke 257. - Viby s., Ning h. 64, 90. Viby s., Villands h. 199. - Vidrup [Hviderup], hgd., Herrisvad Klosters len 312-13. Vidsø s., Vester Gønge h. 83. Vig (sgård), Vester Aby s., Sallinge h. 210. Vigerslev, Hvidovre s., Sokkelund h. 157. Vigs løkke, Sallinge h. 209. Villands h. 24, 75. Villendrup, Halling s., Galten h. 112. Villersø s. og by, Djurs Nørre h. 87, 89. Villingerød, Esbønderup s., Holbo h. 68. Vilstrup s., Brusk h. 373. Vindblæs s., Gerlev h. 310, 340. Vindbyholt gæstgivergård, Roholte s., Fakse h. 202, 273, 376. Vinderslevgård, Vinderslev s., Lys- gård h. 353. Vinderød s., Strø h. 40. Vinding s., Ulfborg h. 130. Vinge s., Middelsom h. 316-17. Vinkel s., Middelsom h. 217. Vinslev s., Vester Gønge h. 276. Vinstrup, Dalbyover s., Gerlev h. 112. Vintrup, Gershøj s., Volborg h. 77. Virum, Lyngby s., Sokkelund h. 335, - Mark 335. Virup, Skåne 281. Vismerlev, Malmøhus len 115. Vissinge s., Skippinge h. 77. Vive s. og by, Hindsted h. 79. Vognstrup, Navr s., Hjerm h. 367. Vojelkær, Fur s., Harre h. 370. Volborg h. 77, 249. Voldby s. og by, Djurs Nørre h. 87, 89. Voldby s., Gern h.? 123. Voldby, Kavslunde s., Vends h. 44. Vollerslev s. og by, Bjæverskov h. 147- 48, 258. Vor h. 116. Vorbasse s. og by, Slavs h. 150. Vordingborg 164-65, 181, 243-44, 319, 333, Slot og len 47, 63, 166, 254. - »Vormstrup, Slet h. 214. Vorning s. og by, Sønderlyng h. 112. Vorre [»Højevare<<], Skødstrup s., Øster Lisbjerg h. 206. Vorreby, Skødstrup s., Øster Lisbjerg h. 365. Vosnæs by, Skødstrup s., Øster Lis- bjerg h. 206,- hgd. 206-07. Vrads h. 25, 231. Vranderup, Seest s., Anst h. 187. Vridsløsemagle, Sengeløse s., Smø- rum h. 154. Vrigsted s., Bjerge h. 338. Würtemberg 268. Værløselille, Værløse s., Smørum h. 154. Værløsemagle, Værløse s., Smørum h. 154-55. Værslev s. og by, Skippinge h. 157. Våret, Silkeborg len 365. Yderby, Odden s., Ods h. 322. Ysted 72, 110, 244, 310, 319, 347- 48. Øksen Mølle, Tirstrup s., Djurs Søn- der h. 88. Ølsemagle s. og by, Ramsø h. 273. Ølsted s., Strø h. 40. Ølsted, Sønder Broby s., Sallinge h. 208. Ølstykke h. 154, 315. 9 Ørby, Rous s., Luggude h. 73-74. Ørby, Vejby s., Holbo h. 68. Ørbæklunde, Ørbæk s., Vindinge h. 279. Øre, Gudme h. 18, 21. 9 Øresund 50, 81, 92, 96, 103, 121-22, 133, 147, 167, 179, 181-82, 254. Ørkeljunge s. og by, Nørre Asbo h. 174, 299, Jernværk 366, - Mark 174. - Ørslev s., Ringsted h. 185. Ørsted s., Rougsø h. 75. Ørum Slot og len 75, 80, 84, 98, 197, 243, ladegård 80. Øsel 24, 27, 37, 38. Øster Hornum s., Hornum h. 272. Øster Hæsinge s. og by, Sallinge h. 208. Øster Jølby s., Morsø Nørre h. 234. Øster Lisbjerg h. 86, 90, 206, 226. Øster Skerninge s. og by, Sunds h. 234. Øster Snede Kirke, Nørvang h. 230, 304. Øster Vallø, hgd., Valløby s., Bjæver- skov h. 54. Øster Vedsted, Ribe Domkirkes lands., Ribe h. 176. Øster Velling s., Middelsom h. 112. Østersøen 50. Øverød, Søllerød s., Sokkelund h. 157. Åberg, Sallinge h. 209. Abogård, Aby s., Ning h. 288. Aby s., Sallinge h. 82, 208, 210, - Kir- ke 208, - præstegård 209,-vænge 209. Agerby, Bøvling len 349. Agård, Lille Torum by, Torum s., Nørre h. (Salling) 272. Akielle, Sallinge h. 209. Akær len 62, 99-100, 174, 222, 243. Alborg 39, 183, 190-192, 211, 219, 227-28, 244, 299, 305, 307, 318, 353, 359,- Børnehuset 211, 219, - Helligånds Klosteret 191,- Hospi- tal 201, 304-Jens Bangs Stenhus, gård 307, 353,- Latinske Skolehus 192, Mølle 42,- Skole 200,- Skt. Budolfi Kirke 191, slotsgraven 183, 190-92, - stift 324, - Vor Frue Kirke, 191 Østerå 190-91, 353. Alborghus Slot og len 79, 97, 160, 190, 210, 219, 226, 243, 296, 331. Alholm Slot og len 225, 243. Alstrup, Falling s., Hads h. 100. Åmarken, Sallinge h., 209. 0 - Arhus 25, 27, 42, 55, 64, 76, 85, 88, 90, 102, 116, 131, 160-61, 198, 224, 226, 234-35, 244, 251, 263, 310, 318, 333, 351-52, 357, 359, 373, Brobjerg 89, 367,- Domkirke 294, 367, Hospital 42, 85, 90, 161, 226, Kapitel 245, 294, 324, - Klo- ster 89, Mark 89,- Mølle 39, 42, 88, 104, 119, 224, stift 85, 108, 245, 247, 274, 324, 356, 366, 89, 42, - - - - Graven 367,- Klosterengen Klostermuren 88-89,- Mejl- gade 88-89,- Mølledammen 42,- Mølleengen 89,- Studsgade 88,- Vestergade 88-89. Århusgård Slot og len 90, 115, 187, 243, 265, 288, 296. Se også Havre- ballegård Slot og len. Armosen, Gudme h. 20. Årre by og s., Skast h. 158. Årslev s., Sønderhald h. 59. Årslev, Sønderup s., Slagelse h. 109, 366. 457 Årup Mølle (Over-Arup Mølle), Vel- lev s., Houlbjerg h. 111. 0 Astrup s. og by, Sallinge h. 82, 208, - Kirke 208. Astrup Slot og len 81, 97-98, 193, ° 243, ladegård 193. - Astrup, Silkeborg len 365. Sagregister Sagregisteret følger i det væsentlige de samme retningslinjer som i de nær- mest foregående bind. Det har ikke været hensigten at give henvisninger til alle steder, hvor det enkelte ord eller begreb forekommer. Det gælder således for hyppigt forekommende grupper af personer og institutioner, som borg- mestre, landsdommere, lensmænd, kancelliet, slotte, fæstninger. Her kan været skønnet ud fra betydning for de enkelte persongruppers og institutio- ners generelle forhold. Specifikationsniveauet svarer ligeledes i princippet til de nærmest fore- gående binds. Specificering ses ved ord og begreber med mange henvisnin- ger og tjener til at give et overblik og spare opslag. Det samme er søgt opnået ved som tidligere at samle et større antal ord og begreber under en række overordnede begreber, som planter under Frugter, bær og urter, retsvæsenets embedsmænd og institutioner, lovovertrædelser og straffe under Retsvæsen osv., idet der fra de enkelte ord gives henvisninger til de overordnede ord. Da systemet svarer til det, der er anvendt i de foregåen- de bind, lettes gennemgang af ord og begreber gennem rækker af år. Accise, se Told og accise. Adel (herremænd, ridderskab) 35, 43, 104, 142, 196, 205, 214, 219, 234, 239, 242, 259, 264, 283, 290, 323, 328, 360. Herremænd 136. Adelsforsamling 367. Adelsstand 239. Ridderskabet 196, 239-40, 328, 360. Adelig herkomst og aner 360. Adelige rettigheder 360. Li- miterede fuldmagter 17. Adelen forskrives 17. Adelens deputere- des erklæring 17. Revers givet ade- len i Skåne 328-29. Bevilges jus pa- tronatus 31, 43, 160, 162, 196, 237, 275, 283, 301, 309, 355. Bevilges vildt og fisk 52, 54, 66, 196-97, 208, 213, 218, 220, 227-28, 248, 270, 320, 323, 326, 374. Adelsmand dræbt i duel 305, 312, 325. Kancel- liherremænd 136. Jf. Adelsgods, Bønder, Hovedgård, Lensvæsen, Rigsrådet, Skiftevæsen, Værgemål. Adelsgods 17, 22, 29-30, 54, 58, 70, 74-75, 79, 82, 148, 182-83, 189, 195, 199, 206, 212, 215, 217, 224, 226-28, 232-34, 254, 258-59, 261- 62, 266, 271-73, 277, 279, 281, 293, 295, 310, 315-16, 318, 333, 342, 361, 365, 370-71, 374-75. Arvegods 189, 210. Strøgods 31, 265, 296. Sædegårde 241. Hovedgårde 162, 283. Hofdalgård pantsat 150. Handlet anpart i Vosnæs Hoved- gård 206. Adkomstbreve 59, 116, 224, 262. Admiral, se Holmens admiral, Ri- gens admiral, Viceadmiral. Admiralitetet 277. Admiralitetsret- ten på Bremerholm 233. Afgift af len, forpagtning af gods, mølle, tiende m.m. 38, 42, 48, 55, 72, 75-77, 80, 84, 89-90, 105, 107, 113, 117, 127, 132, 137, 140, 144- 45, 150, 163, 172, 177, 185-87, 195- 96, 200, 213, 217-18, 222, 231, 236, 247, 251, 263, 265, 275, 283, 285, 288, 292, 296, 298-99, 302, 304, 309, 337, 352-53, 356-58, 371. Afgifter af bønder, se Bønder. Afkald, se Arv. Afkortning, se Afslag. Afløb for gader 147. Afregninger, se Pengevæsen. Afrids (tegning) til fæstning 172, 306. Afslag 18, 31, 154, på landgilde 31, 39, 53, 100, 104, 111, 118-19, 151, 161, 185, 216, 231-32, 263, 279, 300, 334, 348, 366, 368, 370, på re- stancer 222, 237, på tiendeafgifter 358, på ægt og arbejde 100, 311. Aftingning 215, 231, 279, 283, 349- 51. Akkomodering, underhold og befor- dring af rejsende 202-03, 215, 296, 331. Jf. Herberger, kroer og værts- huse. Alliancer 131. Almuen 159, 221, 335, 376. Amagerne 163. Amme 106. Ammunition 26, 236, 290. Krudt 236. Krudtkammeret 218. Tønder krudt 218. Jf. Våben. Anatomi, henrettet lig brugt til ana- tomi 54. Anstikning til nyt hus 148. Ansættelsesbrev 162. Apotekervæsen. Apotek 126, 292, 298. Apotekere 74, 126, 331. Hof- apoteker 65, 71. Apotekertakst 298. Jf. Medicin, Privilegier, Vin og spiritus. Arbejdsfolk 374. Arbejdspenge, se Bønder. Arkelimester 250. Arkivalier. Dokumenter med segli rødt lak 131,- i rødt voks 131, i blå taftpose 131. Arnested i huse 190. Arrest (fængsel), personer 27, 45, 64, 66, 149, 177, 183, 201, 233, 271, 284, 323, 331, 344. Øksne 84. Skib 284. Undveget fange 64. Arv 65, 73, 78, 138, 168, 189, 206-07, 210, 220, 224, 247, 305, 310, 335- 36, 370. Afkald 78. Vedgået arv og gæld 334. Arvinger 76, 122, 127, 180, 225-26, 237, 280, 285-86, 312, 336. Arvegods, se Adelsgods. Assignationer 30, 65, 331. Auditøren 168. Avlsgård 42-43. Badskærer 60, 111, 175. Badskær- knægt 60. Jf. Håndværk, Lav, Læ- ger og veterinærer. Bagere, se Håndværk. Bagers 292. Bandoler 238. Banket 290-91. Barkmølle 183. Barkmøller 320. Barsler 66, 290-91. Bededag 350. Begravelser 52, 54-55, 115, 124, 171, 218, 231, 290-91, 323. Begravelse opsættes 124, 183, 312. Tarvelig begravelse 91. Præsteenke begra- ves hos to afdøde ægtefæller 144. Dragefruer 291. Benådning (for straffe), se Retsvæ- sen. Benådningsbreve 138, 232, 263, 272. Berider, se Ridning. Beruset person død 63. Besigtigelser. Jordegods 22, 41, 44, 125, 186-87, 227, 259, 261, 286, 375. Bygninger 212, 272. Ved lens- overdragelse 114, 128, 222, 238. Nye værker 306. Fortifikation 321. Lig 99-100, 305. Prisedømt gods 363. Besigtingsmænd 22. Beskærmelsesbreve, se Retsvæsen. Besoldning 46, 49, 52, 96, 100, 105, 117, 125, 142, 202, 223, 248, 268, 275, 278, 282, 292, 320, 329-30, 351, 365, 375, 377. Bestallinger 25, 31, 33-34, 45, 56, 60, 105, 123-125, 140, 142, 147, 247, 326-27, 329-30, 343, 376. Bestal- lingsbreve 47, 100-01, 103-04, 223, 268, 275-76, 296-97, 334, 364. Betjente 102, 140. Bevillinger 72, 75, 78, 81, 104, 113, 123, 126, 129, 144, 163-166, 175, 179-80, 188, 195, 197, 199, 201, 203, 220, 223, 228-29, 235, 247-48, 250-51, 255-56, 259, 263-65, 269, 271, 276-77, 280, 283, 288, 293, 296, 298-99, 302, 305, 307, 310, 312-15, 327, 329, 333, 337-38, 340- 41, 344, 347-48, 350, 356, 360, 367, 369, 371, 373-76. 9 Bifade (ved bordopdækning) 290- 91. Bimpler 106. Birkefogeder, se Fogeder. Biskopper (bisper, superintenden- ter) (en samlet liste over alle bis- perne, se 245) 43, 46, 52-53, 67, 70-71, 85, 90-91, 95-96, 102, 108, 135, 145, 160-61, 163, 176-77, 188, 191, 195-97, 201-02, 219-20, 226- 27, 245, 247-48, 251, 274, 281, 283, 288, 305, 310, 314, 352, 359, 366- 67. Skal anordne bøn for dronnin- gens gode forløsning 248, taksigel- se for do. 305. Jf. Gejstligheden, Gudstjeneste, Kirken, Provster, Præster. Se till. de enkelte bisper i personreg. Bjergning 338. Bjergeløn 110, 134. Blomster. Liljekonval 143. Bly- og skiferdækkere, se Håndværk. Blæk 102. Bobehandling (forsegling) 41, 316. Jf. Arv, Skiftevæsen, Værgemål. Bol 31, 46, 234, 365. Bolsmænd, se Bønder. Bolværker, se Brøstfældighed og re- paration, Havne og skibsbroer. Bom 163. Bondeuro, se Social uro. 3 Borgerlig tynge m.v., forskånsel for 63, 252, 305, frihed for 113, 164- 65, 175, 179, 188, 199, 201, 229, 252, 260, 305, 375. Borgerskab, borgerstand 49, 70, 78, 81, 83, 105-06, 109, 113, 116, 122, 127, 133-34, 140-41, 162, 164-65, 168-69, 175, 177, 188, 191, 193, 199, 210, 217, 221, 223-24, 234, 238, 242, 256, 262, 282, 298, 308, 310, 312, 318, 337, 341, 343, 346, 348, 363, 367, 369, 371, 373. Jf. Borgmester og råd, Borgmester, Købstæder. Borgmester og råd 22, 33, 35, 57, 59- 60, 64-65, 80-82, 88, 91-92, 94, 106, 109-10, 120-22, 127, 130, 133, 140, 145-46, 165, 167-168, 175, 180, 184, 190, 193, 199, 210, 221, 235, 242, 246, 251, 253-54, 265, 269-72, 279, 282, 284, 297, 307, 310, 312- 13, 315, 319-21, 323, 327-29, 335, 353-54, 357, 359, 362-64, 369-70, 375. Strid ml. borgm. og råd og lensmd. 59. Borgm. og råd forhol- der kirke tiende 140. Rådmand entlediges 234. Borgmester 24, 27, 37-38, 55, 61, 78, 108, 159-60, 164-65, 168, 172, 180, 183, 186, 191-92, 221, 235, 305, 340, 348, 351. Bornholm. Afsat lensmd. 113. Bøn- derne modvillige og efterladende 218. Gods stjålet 130. Skal betale gl. brandskat 220. Brandlidte. Bønder 61, 100, 111, 161, 180, 185, 201, 311. Holstebro 249. Sognepræst 58, 201. Broer, se Havne og skibsbroer, Veje og broer. Bryllup, se Ægteskab. Brætspejl 363. Brød 230, 364. Brøstfældighed og reparation. Slotte 75, 160, 229, 255, 301, 326, 374. Fæstninger 99. Hovedgde 297. La- degde 80, 365. Gde 235, 353. Gæstgivergård 202. Huse 193, 250. Møller 25, 229, 299. Bispegde 343. Kirker 41, 75, 103, 110, 167, 176, 340. Havne, broer, bolværker 33, 339, 362. Sluse 321. Buntmagere, se Håndværk. Byens vagtmester 113. Byens vejerhus 307. Byfogeder, se Fogeder. Byggematerialer. Bygningstømmer 72, 185. Fyrredæler 105. Fyrretøm- mer 105. Knæ og båndstykker 65. Langhalm 66. Lægter 105. Mur- sten 117, 160. Planker 327. Sten 202, 297, 300, 374. Stråtag 357. Tag- og mursten 310. Tagrør (i tra- ver) 66, 354, 367. Byggepladser 23, 50, 76, 104, 115, 134, 141, 150, 162, 166, 230, 247, 252, 284, 286, 327, 333, 369. Byggeri 160. Bygmestre 148. Bygningsskriver, se Skrivere. Bylav 47. Bælte 290. Bøge, se Træer, Tømmer og bræn- de (ved). Bønder 18, 22, 39, 41-42, 45-46, 51, 53, 56, 59-61, 66, 69, 77, 83, 91, 107, 110, 115, 119, 123, 127, 130, 140, 160, 164, 189, 198, 201, 218, 222-23, 231, 235, 238, 240, 242, 244, 246, 254-55, 257, 260, 267, 285-86, 292, 294, 297, 312-314, 325, 334, 336-37, 353-55, 357-58, 367. Ugedagsbønder 31, 118, 141, 241, 223, 228, 250-51, 263, 323, 358. Kronbønder (kronens tjene- re) 18, 21, 31, 33, 36, 52, 55, 58, 62, 65, 67, 74, 78, 100, 118-19, 124, 128, 151, 165, 170, 176, 185, 193, 203, 216-17, 222, 235, 237, 255, 258, 260, 267, 284, 295, 297, 299, 322, 334, 337, 339, 348, 358, 366, 368-69, 374, 376. Husmænd 87.. Gadehusmand 89. Bolsmænd 120, 207, 368. Torpere 58. Lodsejere 140-41, 336. Hovedmand 214, 241. Bøndersønner 241. B.s afgifter og ydelser: Landgilde 25, 31, 39, 42, 44, 53, 57, 60-62, 67-68, 70-74, 77, 79, 100, 103, 111-12, 115, 118-19, 125, 130, 150-156, 161, 174, 180- 81, 185, 188, 199, 207, 214, 216-19, 222, 224, 228, 231-32, 238, 240-42, 256, 259, 261, 263, 265-66, 279, 285, 289, 292-93, 299, 303, 311, 315-16, 322, 325, 334, 336-37, 344, 348-49, 352-53, 358-59, 361, 366, 368, 370, 373, 375-76. Landgilde- havre 78. Mellandgilde 132, 134. Smørlandgilde 218, 232, 303, 373. Penge for landgildeydelser 42. Ef- tergivet landgilde 118. Afgift for ægt og arbejde 337. Arbejdspenge 367. Avlingspenge 187. Brødbag- ningspenge 187, 231-32, 292. Dagsværkspenge 73-74. Erridspen- ge 87, 109, 316. Ekkepenge 151- 158. Fodermarkspenge 275. Fo- dernødspenge 73-74, 147, 152. Fo- gedgæsteripenge 261. Gernings- penge 89. Gæsteripenge 120, 207, 261, 367. Harvepenge 90. Havre- penge 155. Huspenge 53. Høst- penge 89, 90. Ildebrandpenge 86. Jordskyld 190. Jordskyldspenge 89. Kopenge 156. Landgildepenge 68, 155, 214, 261, 266. Leding 85, 120, 262. Leding i kongstød 120, 381. Limstenpenge 207. Plovpen- ge 90. Spindepenge 73, 112, 187, 231-32, 292. Tærskepenge 89-90, 206-07, 232. Vedpenge 89-90. Væ- dekepenge (Vedekkepenge) 261. Erridshavre 316. Garn 316. Agen af tømmer 55, 235, sten 362, ved 33, 312, materialia 51. Ekker 55, frie ekker 30. Ægter 72, 77, 222, 251, 272, 293, 295, 352. Holde øks- ne, får og lam på foder 163. Hove- ri 261, 293, hovning 352. Høstar- bejde 117. Frihed for ægt og arbej- de 288, 311. Frihed for fødested 51-52. Fornøjet kongen for frihed for fødested 52. Ikke uden herska- bets vilje begive sig af stavnen 329. Bønder ophav til modvillighed 340. Urolige hoveder 355. Trodsi- ge og opsætsige 336. Efterladende med at drive avlen 218. Andre kronbønder i lenet pløjer jorden for dem 118. Afståelse af gde og ejendomme ved Fredeicia 355. Forte 140. Fælled 98, 137, 335. Ren 186. Hoveddomsager 186. Hoveddomstoft 187. Indejere 141. Indmarksjord 186. Fæste 76-77, 263, 275, 293, 376. Fæste gårdene på ny til kronens bønder 349. Nødt til en gård 155. Måle og rebe jorden 322. Rebet og målt 186. Lighed blandt bønderne bør ob- serveres mest muligt 360. Bøndergårde. Selvejergde 20, 31, 78, 215, 217, 240, 245-46, 255-56, 262- 63, 272-73, 374, 377. Gårde 25, 31, 46, 55, 57, 61, 71, 73, 78, 81-82, 111, 126, 147-48, 164, 174, 185, 188, 200, 214-15, 232, 241, 245-46, 250, 262, 279, 288-89, 293, 307, 318, 335-36, 365. Øde gårde, huse og gods 25, 39-40, 67-68, 77, 79, 87, 89, 137-38, 153-56, 170, 231-32, 261, 267, 273, 279-80, 292, 318, 322, 328, 335, 337, 354, 368. Halv- gårde 70, 358. Jordskyldsgods 193. Jf. Adelsgods, Bønder, Officersgår- de. Børn 143, 210, 230, 233, 276, 314, 336, 342, 349, 351. Adelsbørn 248. Børnepenge 66, 313. Børnehuset i Kbh. 128, i Ålborg 211. Børn lig- get ihjel 58, 197, 279, 282. Døde børn 100, 348. Fader- og moder- løse børn 121. Barn født i løndom 27, 284. Stedbørn 57. Bøssemagere, se Håndværk. Bøsseskytter, se Hæren. Bådsmænd, se Flåden. Certifikationer 133, 146, 248. Corps du garde 60. Dansekunst 338. Dansemester på So- rø 145. Danske (Kongens) Kancelli, se Kan- celliet. Decimanter 46. Jf. Tiende. Defension, landets, rigets 243. Defrayering 161. Degne 120, 163, 174, 196, 292, 359. Sædedegn 234. Degnebol 277. Degneindkomst 59. Degnestue 196. Delefogeder, se Fogeder. Destillerere, se Håndværk. Diamant 290. Diger, se Veje og broer m.v. Domme og dommere, se Retsvæsen. Drab og mord, se Forbrydelser. Dronningens svangerskab og ned- komst, se Kongehuset og hoffet. Dueller 304, 360. Dugsvend 187. Durchtog gennem Roskilde 30. Dyrehaver, se Haver og dyrehaver. Dyrevildt, se Jagt. Dyrtid 297, 368. Jf. Klima, Misvækst. Død, fundet i åen 240. Hasteligt dø- de 351. Ege, se Træer, Tømmer og bræn- de (ved). Ekkepenge, se Bønder. Ekker, se Bønder. Eksercitier, adelige. Eksercitiemestre 330. Enebærstager, se Træer. Eneris 46. Enge og enghaver 22, 25-26, 42, 86, 129, 140, 209, 266, 316. Engbjerg- ning 176, 255. Engbund 19-20. En- gefald 317. Enghave 315. Engpen- ge 85, 87-90, 206-07. Engstykke 84. Slotsengene 176. Jf. Hø, Marker og vange. Enkesæde 375. Enspænder 174, 273, 280, 285. Erridspenge, se Bønder.. Fadeburskvinde 185, 187, 293. Faktorer, kongens, i Lybæk 96, 357. Faktori 106. Se også Albret Baltser Berns og Leonhard Marselis. Falkefængere, se Jagt. Fanger. Undvigelse fra fængsel 27, 64. Fanget under kirkens arvefjende 146. Fastelavn 237. Fattigvæsen, fattige 42, 63, 72, 90-92, 128, 132, 197, 321, 323. Fattige og husarme 119, 151, 154, 279, 295, 368. Vartov 347. Hospitaler 33, 42, 90-91, 102, 137, 191, 197, 272, 274, 279, 295. Horsens 161, 351, 352. Helsingør 126, 220, 250. Kolding 149. Kristianstad 283. Lemvig 345. Odense 323. Randers 161, 275, 280, 351. Roskilde 127, 268, 275, 295. Alborg 191, 201, 304, 350. Århus 85, 161, 226. Hospitalsfor- standere 89, 91, 130, 194, 268, 275. Fattiges direktører i Kbh. 128. Fattigforstandere 128. Inspektører for Helligånds Klosteret i Ålborg 191. Fattighus 60. Børnehuse, se Børn. Indtage i hospital 33, 91, 102, 126-27, 161, 268, 350-52. Ar- mod 224, 368. Betlere 92. Felttøjmester 196. Fire besigtingsmænd, synsmænd 19, 22. Fire vurderingsmænd, 21. Fisk og fiskeri 98, 254, 285, 292, 296, 335, 374. Gedder 197. Hvilling 325. Bergefisk 129. Brasen 54, 227. Flynder 325. Helt 112. Karper 54, 101, 197, 227. Karusser 101. Laks 112. Sild 129, 353. Spegelaks 186. Torsk 68, 129. Ørreder 112. Ør- redfiskeri 187. Østers 49-50. Østersfangst 324, i Listerdyb/fjord 463 og Amrum 49, 374. Sildebod Nibe 353-54. Fiskemester 273-74, i Koldinghus len 277, 296, i Kronborg len 113, 254, 304. Fisker 278. Fiskeredskaber 185. Fiskevand 150, 207, 266, 316. Rusested 113. Fiskal på Bremerholm, Tøjhuset og flåden 270. Fiskalen 170. Flaskefoder 363. Flåden 172. Rigens admiral, se Ove Giedde, viceadm., se Niels Trolle, Holmens adm., se Christoffer Lin- denov. Bremerholm, Holmen, se København. Bådsmandsløn og kost 51. Bådsmænd 36, 106, 283, 366. Fartøjer: Den grå Ulv 145-46, jagten Den hvide Bjørn 143, Søbladet 145-46. Jagter 370. Or- logsspiger 372. Fogderi, Romsdals 303. Fogeder 35, 114, 134, 165, 193, 196, 242, 267, 280, 282-83, 285, 317, 323, 344, 356. Birkefogeder 176, 255, 274. Byfogeder 57, 78, 110, 131, 138, 148, 191, 198, 200, 229, 233, 305, 313, 331, 369. Delefoge- der 31, 105, 176, 292. Herredsfo- geder 18, 20, 110, 158, 208, 217, 292, 316, 350. Lappefogeden (rej- se til Malmis) 83. Pligtsfoged 185. Ridefogeder 18, 80, 122-23, 159, 185, 187, 208, 210, 288, 301, 317. Skovfogeder 116, 194, 254, 376. Slotsfogeder 122, 147, 185, 187, 285, 293. Underfoged i Kbh. 253. Folkeløn 187, 292. Forbrydelser. Besvigelse 264. Drab og mord 27, 99, 137, 158, 175, 276, 288, 324, 329. Drab af våde 288, 329. Barn dødt 100. Bortført imod forløfte 260. Børn ligget ihjel 58, 197, 279, 282. Falsk angivelse 349. Forseelse 231, forseelse efter- ladt 228. Låse og bomme opslået på kongevejen 254. Overfald 113. Plyndring udført af skotskmand 179. Strandede søfolk ombragt 35. Påtaget sig at være barnefader 231. Tyveri 54, 178, 270, 280. Sig- telse for tyveri 260. Udlæsket i en beseglet landstingsstævning 83. Underslæb 24. Besvigelse 264. Hug og slag imod en enke 345. Manddraber henrettet 276. Hen- rettet brugt til anatomi 54. Fordeling, se Retsvæsen. Fordringskab 203, 254, 263. Forhyring af bådsmænd 283. Forløvelse 28, 48, 123, 205, 274, 352 Forordning om klædedragt 294, om maning 205, om mål og vægt 240, om overflødighed m.m. 290, om regeringens førelse 171, om stemp- ling af guldsmedearbejder 45, 47, om told 354, om vægt og mål 219. Forpagtning 26, 31, 125, 150, 163, 195, 302, 313, 324, af ladegårde 119, 298, af hovedgård 279, af kornsæd m.m. 117; bønder for- pagtet 255. Forpagtningsbrev 132. Forsikringsbreve (frit lejde) 61, 73, 233. Forskånelse (forskånsel) for arbejde til ladegårde, befæstning m.m. 69, 214, 221, 251, for borgerlig tynge 63, 252, 305, for havreydelse 170, for hoveri 163, for landgilde 39, 61, 67, 100, 103-04, 111, 118-19, 151, 161, 181, 188, 216, 222, 279, 311, 322, 325, 358, 368, for lensaf- gift 38, 247, for regnskab 280, for rostjenestepenge 26, for rytter- hold 55, for skatteligning 260, for skatter 242-45, 249, 267, 278, 319, 348, for skriverskæppe 285, for sol- daterhold 323, for soldaterservice 234, for tiende 56, for told 93, 132, 136, for ægter 33, 163, 221, 295, for at rømme landet 351, for åben- bar skrifte 98-99, på livet 58, 66, 82, 178, 284, 300. Forstrækninger 24, 104, 260, 282, til kirken 41, til kronen 49, 341, 343. Forvisning (rømme landet) 351. Fragt 60, 67, 70, 173, 271, 341. Fribyttere 145-46. Frihed for borgerlig tynge, se Bor- gerlig tynge, frihed for, - for føde- sted 51-52,- for skat, se Skatter. Fritagelse for fæste og årlig afgift 113, for told 223, for ægt og arbej- de 328, 344, for al tiltale og straf 35. Frit lejde, se Retsvæsen. Frugt, bær og urter. Hindbær 235. Humle 129, humlehave 89. Jord- bær 143. Kirsebær 235. Slåen 301, slåenvin 301. Ærter 56, 129. Fundatser 85, 147-48, 258, 330, 361. Fægang 150, 207, 266, 316. Fængsel, se Arrest. Færgevæsen. Færger 65, 67, 79, 117, 165, 285, 295, 298, 319. Fri færge 193, 280. Færgemænd 64-65, 67, 79, 356, 377. Færgemændene uden ophold overføre postbude- ne 67. Færgesteder 96, 162, 193, 263, 356. Fæste, se Bønder. Fæstebreve. Tiender 139, 165, 179, 346, 358. Jord 329-30. Mølle 304. Fæsteseddel 335. Fæstninger, skanser 23, 81, 99, 123, 147, 163, 186, 236-37, 259, 269, 327, 355. Bahus og Akershus 250, Kristianstad 236, 249, 352, Glück- stadt 128, 306, 321. Fortifikation af Kbh. 57, 104, 147, 158, 169, 205, 286, 293, 320-21, Helsingborg - - 323, ved Bersodde 201, 237. Fre- deriksodde fæstning 360. Kbh.s volde 142, gamle vold 104, 115, 121, 141, 278. Bestik (tegninger). til fortifikation 57. Grave 104, 116, 306, 321. Palisader 201. Pæleværk 321. Ravelin 321. Volde 293, 320, 327. Voldarbejde 104. Fødsel i dølgsmål 27, 284. Følgebreve, se Lensvæsen. Føring (på skibe) 95. Første åbne vand 33. Gadehuse 31, 44, 79, 86, 206-07, 213, 272-73, 316, 318, - gadehusplads 261. Gader i den nye by i Kbh. 23-24, 49- 50, 57, 76, 78, 104, 116, 121, 134, 141-42, 147-48, 150, 158, 162-63, 166, 168-69, 205, 230, 247, 252, 269, 278, 284, 286, 301, 311, 327, 333, 335. Jf. København. Gader andre byer 49, 87-89, 126, 192. Gejstligheden 29, 43, 242, 345. Gejst- lig bestilling 67. Jurisdiktion 187, 225. Kald 31, 53, 58, 70-71, 329. Mensa 70. Kapellan 31, 110, 169, 277. Kapellan kaldet imod ordi- nansen 257. Kald underkendt til herredag 184. Kapellanresidens 110. Ingen residens til kaldet 257. Kalente 245. Kapellani 184. Kirke- ordinansen 31, 53, 58, 67, 160, 195, 234, 242, 251, 257, 277, 294, 350, 367. Anneks 71. Anneks- præstegård 22, 71, 77. Øde præste- gård 178. Regnskabsprovst 219, 229. Ærkedegn 272. Beneficier 76, 328. Gelejde person 32, 162. Gelejdsbrev 50. Genant 31, 128, 185-86, 212-13, 217, 292, 325, 333, 340. Generalrejsepas 263. Generalstaterne 81, 96, 181-82. Gennemdrage ståltråd 167. Gesandter (ministre, residenter). Ceylon 131. Franske 66. Holl. resi- dent 96. Sachsen 330. Spanske mi- nistre 346, resident 374. Resident hos Generalstaterne 81, i Holland 97, i Spanien 248, i Sverige 83. Re- sidenttjeneste 96, 361. Konsul-be- stilling 361. Konsuler i Spanien 248. Glarmestre, se Håndværk. Glas 289, 292-93, 300. Hulglas 289. Glasbrændere, se Håndværk. Gode mænd 59, 115, 182, 203, 214, 228, 237, 259, 333, 363. Grove varer 94. Grænse, svenske 83. Grænseskel 83. 465 Græsning 47, 119, 163, 253. Jf. Enge, Hø, Marker og vange. Grøfter og gærder. Grøfter 210, 266, 316, 370. Gærder 98, 117, 163, 253. Ris til gærder 199. Gærder at lukke og vedligeholde 117-18. Gærdsel 19, 47, 72. Gærdselshug 21. Staver og ris til gærder 118. Dobbelt stengærde 98. Guardejn 69. Gudstjeneste og kirkelige handlin- ger. Prædiken 253, 273, prædike- stol 133. Fadder 72, faddergave 72. Åbenbar skrifte 98-99, 197. Kir- kebøn for dronningens forløsning 248. Jf. Begravelse, Biskopper, Kir- ker og kirkelige forhold, Provster, Præster, Ægteskab. Guld, se Metaller. Gyde 190, 192. Gyderum 191. Gæld, se Pengevæsen. Gærder, se Grøfter og gærder. Gæs, se Husdyr. Gæsteri 73-74, 85-88, 109, 112, 119- 20, 196, 206, 222, 232, 261, 279, 316, 359, 367. Byggæsteri 231. Fo- gedgæsteripenge 261. Havrega- steri 207. Herregæsteri 261. Heste- gæsteri 111, 120, 214. Gødning 118. Gårdspart 335. Hager, dobbelte 257. Hamp 372. Handel 50, 244, 362. Gæst handler med gæst 106. Kramvarer 362. Indpas i handel 106, 289. Bog- fører 161. Forprang 92, 242, 312, 364. Handelsmand i Hamborg 344. Humlemand 187. Høkere 106. Høkeri 106. Høkerske 364. Kramvarer, brød 298, 364. Salg i pottetal 106. Harer, se Jagt. Hartkorn. Beregning af h. 27, 150, 164, 206. 8 sk. af hver td. htk. 239- 40. Haver og dyrehaver. Haver 89, 158, 210, 367. Havepladser 147, 158- 59, 168-69, 205, 269. Dyrehaver 62, 118-19, 268, 327. Dyrevogter 268. Kongens Have 114. Lysthave ved Kbh. 173. Lysthaven Rosen- borg 271. Skøder på havepladser i Kbh. 147-48, 158, 168-69, 205, 269. Havne, skibsbroer, bolværker, kajer og ladesteder. Havne 57, 359. Skibsbroer 138, 201, 270, 362. La- desteder 360. Brokar 232, 356, 362. Bolværk 190-92, 205, 293, 320, 359. Havn ved Helsingør påbegyndt 232. Havnen ved Bers- odde el. Frederiksodde 356. Havre, se Korn. Hede 307. Hederider 292. Helligdage. Misbrug med maling om søndagen under prædiken 339. Henrettelse, se Retsvæsen (straffe). Herberger, kroer og værtshuse. Her- berg 98, 106. Krohus 126. Gæstgi- vergård 202, 273, 376. Gæsteri og herberge for vejfarende 344. Of- fentligt herberg 376. Herlighed 57, 70-71, 73, 115, 125, 148, 150, 188, 196, 217, 234, 259, 262, 266, 280-81, 294-95, 303, 316, 318, 367, 373-74. Herold 25, 64, 327. Herold-bestal- ling 64. Herredage 65, 71, 99, 116, 133, 149, 151, 169, 172, 184, 205, 213, 220- 21, 225, 228, 232, 284, 313, 320, 329, 336, 344, 348. Jf. Retsvæsen (herredagsdomme). Herredsfogeder, se Fogeder. Herredsting, se Retsvæsen. Herremænd, se Adel. Heste 22, 25-26, 53, 55, 73, 103, 117- 18, 142, 160-61, 165, 174, 193, 202, 213, 238, 258, 282, 298, 302, 305, 313, 326-27, 356, 360, 362, 377. Hopper 33, 118, 178, 257. Unghopper 118. Mærføl 287. En- gelske pasgængere 130. Geruste heste 26, 185-87, 249, 292, 309, 325, 328. Vognheste 46, 187, 195, 238. Rideheste 46, 159, 217, 238. Heste og vogn 25. Hestemarkeder 164, 302-03. Stod 258. Stodheste 79. Stodmester på Antvorskov 48, 202. Hestefoder 291. Hestehave 315. Hindbær, se Frugt, bær og urter. Historiograf, kongens 73, 361. Hoffet, se Kongehuset og hoffet. Hofklædninger 46, 117, 125, 187, 194-95, 291, 326, 372, 377. Hofmarskal, se Kongehuset og hof- fet samt Adam Henrik Pentz. Hofmester på Sorø, se Skolevæsen samt Falk Gøye. Hofpersonale, se Kongehuset og hoffet. Hofprædikanter, se Præster. Hollænderby 163. Hollænderne 49. Holmen, Bremerholm, se Køben- havn. Holmens admiral (på Bremerholm) 372. Se også Christoffer Lindenov. Honning 86, 88, 112. Hovedgårde 82, 150, 162, 206, 272, 283, 297, 302. Jf. Ladegårde, Sæ- degårde. Hoveri, se Bønder. Hunde, se Husdyr. Husdyr. Bolgalte 18, 272-73. Bolsvin 186. Brændsvin 85-88, 119-20, 149, 187, 206-07, 325. Fedesvin 90. Foderfole 112. Fodernød 18, 87- 88, 112-13, 119-20, 150, 152, 207, 232, 261, 273, 316. Foderokser (øksne) 18, 85-86, 164, 315-16. Fo- derokse at stalde 207. Foler 213, 256, 281, 293. Foler at føde 272. Får 18, 120, 154, 156, 186, 207, 309, 325. Geder 194, 376. Gæs 18, 39-40, 67, 73-74, 86-88, 109, 112, 120, 150-53, 155-58, 186, 206-07, 214, 231-32, 263, 272-73, 309, 316, 325, 335, 359, 367. Hunde 376. Høns 18, 39-40, 68, 73-74, 86-88, 109, 112, 120, 150-158, 186, 206- 07, 214, 231, 263, 272-73, 309, 316, 335, 359, 367. Kalv 163. Ko 186, 316, 349. Kvæg 111, 118, 125, 163, 232, 366. Køer 117, 309. Lam 18, 39-40, 67-69, 73, 74, 86-88, 90, 109, 120, 150-58, 163, 186, 207, 214, 231, 232, 263, 272-73, 309, 316, 325, 335. Okse 120, 129. Skovsvin 367. Staldøksne 117, 164. Svin 18, 85, 111-12, 154, 156-57, 186, 214, 231-32, 309, 359, 366-67. Vædder 206. Øksne 55, 60, 69-70, 72, 83-84, 132, 136, 242, 260. Fo- der 73. Svinebørster 367. Svine- fjerding 263. Huse 53, 79, 111, 117, 190, 193, 196, 250, 374. Husanpart 353. Husleje 195, 216. Huspenge, se Bønder. Hvede, se Korn. Hvid træbuddike 131. Hvilling, se Fisk og fiskeri. Hæren. Fynske Kavalleri 27. Jyske Kavalleri 27. Jyske Regiment til fods 28, 34, 54, 56, 165, 175. Prin- sens Livregiment 282. Sjæl. Kaval- leri 27. Sjæll. Regiment til fods 28, 33-34, 175, 223. Skånske Kavalleri 28. Skånske Regiment til fods 28, 346. Kompagnier, 27, 34, 62, 175, 288, 346. Kompagni til fods 328. Kompagni til hest 256. Fændrik 267. Gefreitere 28, 175. General 193. General af artilleriet 110. Ge- neralauditørstjeneste 296. Gene- ralingeniør 321. Generalkrigs- kommissær 288, 296. General- kvartermester 306. Generalpro- viantkommissær 56. Generaltøj- mester 314. Kaptajn 28, 33-34, 198, 218, 278, 288, 303. Kaptajn des armes 28. Kaptajnlt. 35. Kon- stabler 168. Korporal 26, 28, 256. Løjtnant 28, 258, 274, 328. Major 28, 54, 56. Oberster 28, 34-35, 59, 74, 122, 136, 148, 223, 252. 467 Oberstlt. 28, 34-35, 54, 165, 282, 306, 346. Officerer 31, 104, 175, 234, 250, 260, 262, 351, 373. Offi- cerer til hest og til fods som skal aftakkes 34. Over- el. underoffice- rer 292. Rigens marsk 135, 356. Ritmester 28, 35, 288. Sergent 28. Stykhopmand 147. Underoffice- rer 28, 249-50, 288. Artilleriet 300. Bøsseskytte 260. Eksercering 33, 328, 360. Forandring i soldater- læggene 355-56. Generalmøn- string 274. Gevorbne folk 28. Ge- vorbne kompagnier 28. Lands- knægthold 17. Løjtnantstjeneste 311. Militien 64, 126, 142, 168, 172, 212, 238, 240. Reduktion 30, 168. Reduktion over militien i Danmark 27. Ryttere 17, 248, 274, 377. Rytter med gevær 360. Rytte- re af gejstligt gods 55. Rytterheste 29. Rytteri 29. Rytterlandgilde 151-56. Soldater 62, 81, 140, 188, 212, 234, 242, 249-50, 259-60, 328, 355-56, 373. Soldaterhold 323. Soldaterhytter 357. Soldateske 246. Tog og slagorden 34. Udlovet for sin underhavende soldats ge- wehr 212. Udskrevet til soldat 188. Udskrevne kompagnier på Born- holm 218. Udskrivning af soldater 328. Jf. Ammunition, Defension, Landekister, Landkommissarier, Officersgårde, Våben. Hærværk 307. Hø 19, 21-22, 140, 209, 216, 288. Hø og rugfoder 118. Høavling 140. Høbjergning 117. Bjergetiden (høhøst) 140. Hø ligger afslagen på skår 140. Flodhø 140. Høns, se Husdyr. Håndværk 91, 359. Håndværksfolk 106, 160, 343. Badskær, kongens 305. Bagere 104, 187, 364. Bager- svend 364. Bly- og skiffertækker 44. Buntmager 369. Bøssemager 53. Destillerere 53, 286. Garveri 183. Glarmester 267. Glasbrændere 289, 292-93. Guldsmede 47. Klejnsmed 364. Kok 372. Ladema- ger 250. Malere 67, 326, 334. Me- stersmed 133. Murmester 278. Rebslager 372. Rendelægger 364- 65. Sadelmagere 39, 100. Sejl- lægger 372. Skibsbygmester 51. Skomagere 191, 220, 241, 258, 331. Skræddere 55, 58, 191, 241. Slagter 251. Smede 74, 241, 285, 306, 372. Snedkere 134, 191, 252. Snedker, kongens hof- 312. Sned- kersvende 312. Sporemagere 92. Sværdfegere 91-92. Sølvsmede 47. Tømmermænd 98, 130, 170, 306, 321. Tømmersvend 191. Væver- mester 241. Artikler for bagerlavet. i Helsingør 364. Skomagerlavet i Kbh. 279. Enke vedligeholder værksted ved en svend 267. Frit og uhindret bruge sit skrædderhånd- værk 267. Guldsmedearbejde 45, 47. Indpas i næring og håndværk 343, i væverhåndværk 359. Lære- dreng 92. Smedje 261, 291, 372. Udhænge et farvetegn 343. Jf. Lavsvæsen. Ildebrand, se Brandlidte. Ildebrændsel, se Stenkul, Tømmer og brænde (ved), Tørv. Indbyggere 362, 370, i Frederiksod- de 356, i Malmø 361. Inderster 214, 241. Indførsel af gewehr 170, glas 289, gods 142, jern 172, vin og øl 94, vi- triol og allun 354-55, 358. Indførselsforbud, for fremmede bet- lere 92, for fremmed øl 215, 290- 91, for fremmede mønter 308-09, for stück von achten 314. Indførsler (for gæld) 17, 62, 221, 272, 313. Indførselsforretning 82. Indkvartering, garnison 26, 274. Indpas i andres rettigheder, såvel in- den som uden for byen 279. Se også Håndværk. Industri. Allun 354-356. Allun- og vi- triolværk 354. Ørkeljunge Jern- værk 174, 366. Messingværk 167. Potaske, bevilling til brænding 337. Papirmølle 80. Indvisning 334. Ingeniører 168, 247,306. Inkvisition, tolderes 95, 101, 264, 321. Instrukser for toldvæsenet 92, 140. Jf. Instruktioner. Instruktioner 101-02, 113, 130, 264- 65, om Vestersøen 145. Inventarier 23, 38, 81, 85, 100, 107, 114, 118, 128, 159, 166, 218, 222, 225, 238, 265, 283, 285. Inventari- umsregistre 23, 43, 125, 159, 166, 225-26, 265, 285, 371. Jagt 223, 230, 261, 267, 271, 285, 298. Kongens jægermester 36, 46, 52, 162, 196, 202, 207, 213, 216, 220, 228, 248, 254, 258, 267-68, 270, 284, 295. Se også von Dehnen. Jagtførsteriet 46. Jagttøj 230. Kryb- skytter 116, 194, 376. Fange 16 le- vende dåhinde og 4 dåhjorte 270. Falke 268. Falkefænger 268. Fugle- fænger 49. Fugleskytteri 375. Jæ- germesteren skal lade skyde vildt 52, 66, 162, 196, 202, 208, 213, 216, 218, 220, 228, 248, 258, 270, 284, 295, 320, 323, 326, 341, 346, 374. Vildtbaner 36, 46, 52, 66, 98, 147-49, 162, 175, 197, 202, 208, 213, 216, 218, 220, 228, 248, 254, 258, 270, 284, 295, 320, 323, 326, 341, 346, 365, 374. Agerhøns 282. Dyr 116, 194. Dådyr 66, 208, 288, 326. Dåhinde 162, 216, 258, 270, 323, 341. Dåhjorte 270. Fjeder- vildt 376. Harer 196, 346. Hare- og rævejagt 375. Hind 220, 284, 295, 323. Hjorte 220, 320. Rådyr 162, 196, 202, 208, 218, 248, 270, 284, 288, 326, 346. Store dyr 202, 208, 213, 218, 220, 228, 270, 323, 341. Svanejagt 238. Vildt 254, 323, 374. Jern, se Metaller. Jernsprinkelværk 133. Jernstænger 105. Jernværker, se Industri. Jordebøger 25, 30, 42, 62-63, 71, 74, 79, 85, 91, 98, 104, 109, 114, 119, 123, 127-28, 134, 142, 149, 151, 154, 185, 190, 212-13, 218, 222, 231, 238, 249, 254, 262-63, 279, 293, 301, 307, 309, 312, 316, 323. Jordegods 64, 97, 134, 233, 283, 295. Se også Adel og Bøndergårde. Jordskyld, jordskyldspenge, se Bøn- der. Jus patronatus 31, 43, 160, 162, 196, 237, 275, 283, 301, 355. Jøder 50-52, 146. Mandat om jøder 146. Kajer, se Havne og skibsbroer. Kakkelovn 190. Kalk 60, 202. Jf. Lime. Kalvehave 117. Kanaler 23, 50, 162, 311. Jf. Køben- havn. Kancelliet (Dansk Kancelli) 30, 34, 47, 54, 71, 82, 84-85, 97, 127, 141, 145, 215, 217, 253, 259, 261-62, 273, 280-81, 283, 288-89, 294-95, 299-300, 312, 315, 326-27, 337, 342, 355, 358-59, 362, 365-66, 370, 374, 376. Kancellipersonale. Kongens kansler, se Christen Thomesen Sehested. Øverstesekretær, 331, jf. Otte Krag. Kancellibud 361. Kancelli- herremænd 136. Kongens sekre- tær 113. Oversekretærer 135. Ri- gens kansler 135. Tyske kancelli- forvandter 292. Kanniker, kanonikater, se Kapitler. Kapitelskøb 118. Kapitelstakst 91. Kapitler 55, 119, 137, 203, 215, 244- 45, 261, 281, 292, 294, 366-67. Lund 281, 328, 337, 358. Ribe 230, 323. Roskilde 162, 170, 265, 276. Viborg 117, 248. Århus 76. Kanniker 269, 294,- i Viborg 248. Residerende kanniker 91, 328, 367. Kannikedømmer 76, 119, – i Lund 269, 292, - i Århus Domkir- ke 294. Præbendar 76. Præbende 245. Vikarie 203, 236, 367. Vicaria- tus Erasmi 366-67. Kapitlets bøn- der 170,- statutter 269, 367,- tje- nere 215. Kapitularer 261. Jf. Gejstligheden. Karemærker 346. Karper, se Fisk og fiskeri. Karudser, se Fisk og fiskeri. Kaution (borgen, forløfter, loven og vissen) 151, 177, 213, 221, 253, 255, 258, 271, 277, 299, 313, 320, 323. Borgen 45, 65, 232, 320, 329. Løfte 214. Kildevand, se Vand. Kirkebøger, se regnskaber. Kirkefred 350. Kirkeordinansen, se Gejstligheden. Kirker og kirkelige forhold. Kirker 107-08, 144, 163, 166, 186, 191, 201, 211, 216, 219-20, 222, 256, 269, 355, 358, 360. Enkelte kirker: Enslev 340, Farstrup 82, Fer- ringtoft 237, 309, Ferslev 196, Fre- deriksodde 355, Freerslev 43, Ges- sing 301, Helne 337, Hvorup 350, Kbh. Holmens 38, Kbh. Trinitatis (Ny kirke, Regenskirken) 34, 42, 337, 365, Kbh. Vor Frue 148-49, 258-59, 287, 333, Kronborg Slot 55, Kærby 340, Lund Domkirke 169, 203, 236, 269, 292, Lyderslev 77, Løsen 71, Middelfart 41, Må- bjerg 140, Nykøbing Falster 167, 176-77, Odense Skt. Hans 110, Odense Skt. Knuds 99, Ribe Dom- kirke 84, Ribe Skt. Katharina 271- 72, Riseberg 237, 309, Ry 258, Rye 147, Sebber 160, Skjern 358, Skæl- skør 193, Snesere 266, Stadil 179, Sorø 51-52, 342, Svallø 237, 309, Sønder Hårslev 346, Søndersø 283, Søvde 275, Udby 75, Varde 181, Vejlby 162, Verst 103, Vester Aby 82, 208, 210, Vestervig 135, Vetterslev 77, Viborg Sortebrødre 257, Ølsted 75-76, Øster Snede 230, 304, Arhus Domkirke 294, 367, Åstrup 82, 208, 210. Kapel 82. Kirkerne i Sjæll.s stift 201, Skåne stift 178, Fyns stift 52, 167, Ribe stift 256. Kronens kirker 58. Universitetskirker 287. Forstan- derne for kirke 176-77. Kirkevær- ger 76, 128, 167, 179, 196, 309, 358. Organist 175. Kirkernes be- holdning el. forråd 34, 337, 355. Kongen budt til fadder 72. Hellig- brøde 339. Kaldsbrev, forseelse med et kaldsbrev 345. Kirkegård 27, 42, 43. Kirkejord 77, 188, 230. Kirkesti 187. Kirkestræde 78. Sa- cellum beatæ virginis og portio Knudstrup in decimi 330. Stole- plads 140, 162, 350. Uskikkelig- hed med stolestaderne 162. Taksi- gelse på prædikestolen 305. 1 rd. udgives af hver kirke i stiftet 176- 78, 2 rd. af hver kirke i Ribe stift 256. Kirkeregnskaber, se Regnskaber. Kirsebær, se Frugt, bær og urter. Kiste 310, 362. Klejnsmede, se Håndværk. Klenodier 290. Klima. Hagl 118. Højvande 306. Storm 33, 66, 140, 306, 334, 340. Uvejr 228. Jf. Misvækst. Klokkestiller 289. Klostre 89, 91, 191-92, 222, 237, 241. Sortebrødrekloster (Århus Hospi- tal) 89, 91. Alborg 191-92. Klædekammeret, se København. Kobber, se Metaller. Komitat 32. 285. Kommandant 306, i Magdeburg 198. Kommissær i Hamborg, kongens 223. Konduktør 142, 297. Konfekt 291. Konfirmation (af privilegier, bevil- linger m.m.) 48, 55, 73, 85, 107, 159, 162, 167, 179, 186, 190, 192, 199, 206, 217, 220, 229, 251, 256, 272, 282, 304, 316, 335, 358, 364, 373. Konfiskation, konfiskeret 95, 101, 147, 352, 362, i Sundet 167, 254, prisedømte varer 352, 362, 362, 367, 369. Konfiskationsregnska- ber 143. Konfiturer 71. Kongehuset og hoffet. Hertug Chri- stian (5.), se Christian 5. Kongens betjente 220, 254. Fodermarskalk 291. Hofbetjent 304. Hoffourer 169. Kammerjunker 159, 359. Kammersekretær 50. Kammertje- ner 250. Køgemester 46. Køkken- skriver 32, 46, 163, 292. Hofjom- fru 135. Hofjunkere 45, 113, 136. Hofjæger hos hertugen af Hol- sten 344. Hofmarskal 45, 63, 113, 151, 285-86, 291. Hofskytte 282. Hofslagteren 37, 151. Kongens kansler 109, 121, 124, 135, 142, 146-48, 159, 171-72, 215, 227, 235- 36, 260-62, 271-73, 278, 283, 288, 328, 342, 361, 365, 376. Over- skænken 46. Sølvpop 101. Taffel- dækker 178. Vinskænken på Kbh.s Slot 46, 235, 301, 303, på Frederiksborg 235, 301. Hofbe- spisnings-ordinans 46. Ordinans for køkken og kælder 32. Ordi- nanssedler 46. Hofholdningen 163, 374. Hofklædning 46, 117, 125, 187, 194-95, 326, 372, 377. Hofretten 101, 220, 250, 286. Hof- spisningen 46. Hofstaten 292. Overslag over bekostning på hof- staten 291. Hoftjeneste 360. Kon- gens køkken 295. Kongens labora- torium 53, 143. Kongens taffel 136, 139. Kongens fadebur 163. Opvartning 135. Dronningen vel- signet med livsfrugt 248. Dronnin- gen forløst 305. Kongens gemak- ker 374. Kongens faktorer, se Al- bret Baltser Berns og Leonhard Marselis. Kongens eget Kammer 52, 66, 104, 162, 167, 220, 248, 258, 284, 295, 320, 341, 346. Kongens faktorer, se Albret Baltser Berns og Leonhard Marselis. Kongens lysthave Rosenborg 363. Kongens forvalter på Frederiksborg Slot 268. Kongens mønt 69. Kongstød, se Bønder (afgifter). Kontrakter 58, 70, 119, 131, 150-51, 325. Kontributioner, se Skatter. Kopenge, se Bønder. Kopsætter 111. Korn 25, 53, 75, 84, 163, 185, 211, 216, 233, 237, 242, 260, 320, 326, 333, 339, 358. Kornsæd 117. Sæ- dekorn 37, 45, 118, 298. Køb af sædekorn 297. Boghvede 196. Byg 32, 39-40, 42, 45, 49, 52-53, 56, 67- 69, 72-74, 76-77, 80, 85-87, 90, 100, 109, 111-12, 119-20, 135, 148- 49, 151-58, 168, 186, 189, 196, 202, 214, 219, 225, 231, 237, 254, 261-63, 265-66, 272-73, 295, 297- 98, 301, 308-09, 315-16, 322, 325, 333-35, 340, 349, 358, 366-67. Byg og malt 18. Bygafgift 200. Byggryn 85, 88. Byggæsteri 231. Bygland- gilde 151. Bygmel 42. Havre 18, 39-40, 42, 53, 56, 67-69, 73-74, 80, 84-88, 109, 111-12, 119-20, 148-49, 151, 153-54, 156-58, 186, 189, 196, 206-07, 214, 225, 231, 237, 261-63, 266, 272-73, 295, 297-98, 309, 315, 325, 335, 340, 349, 359, 366-67. Al- terhavre 170, 275. Gåsehavre 206- 07, 316. Havregæsteri 207, 367. Plovhavre 88. Hvede 84, 120, 225, 364. Rug 18, 26, 39-40, 42, 49, 52- 53, 56, 67-69, 77, 85-88, 90, 109, 111-12, 119-20, 129, 149-50, 152, 155-57, 168, 173, 186, 189, 196, 206-07, 214, 219, 231, 237, 239, 262-63, 266, 273, 295, 308-09, 325, 335, 340, 358, 364, 366-67. Rug at udføre de to tredjedele 239. Rug- 471 foder 118. Ruglandgilde 100, 315, 325. En del ringe rug sået forle- den år 325. Mesteparten fortæret af mus på marken 299. Kongens kornhus 126, 190. Magasiner 17, 360. Jf. Bønder, Handel, Landgil- de, Malt, Mel og gryn, Tiende. Kornhandel, se Handel. Kornmålere 133, 187. Kort 306. Kort på byens gader og pladser 148. Kost 289. Kostgeld 47. Kostpenge 53, 55, 117, 173, 195, 267-68, 326, 372, 377. Kran 257. Krave 290. Krige. Sidst forledne (svenske) fejde (Torstenssonfejden) 24, 29, 56, 59-60, 76, 81, 104, 108, 130, 139, 220-21, 224, 260, 267, 280, 282, 300-01, 307, 313, 337, 341, 343, 346, 349, 358. Svenske indfald 65. Krigsartikler 33-34. Kristendommens fjender 146. Kronen 43-45, 58, 65, 70-71, 73, 101- 02. Kronens gde 47-48, 57, 72, 126, 199, 208, 217, 258, 365, 375- 76. Krongods 23-24, 26-27, 29-32, 37-39, 44, 53, 55, 58, 60-63, 74-75, 97-98, 108-10, 119, 123, 125, 130, 134, 138, 141-42, 144, 147-50, 164, 172, 174, 176, 199, 213, 217, 224, 226-27, 231, 234, 238, 249-50, 255, 258-59, 261, 263, 265, 274, 282, 294-96, 303, 309, 318, 333, 336, 356, 358, 361, 365, 373-76. Kro- nens plads 42. Gårdenes grund må ikke i længden komme fra kronen 214. Krongods, udlæg og salg til gældens betaling 32, 133-34, 141, 209, 230, 250, 261-62, 282, 289, 303, 318, 336, 355-56, 373, 377. Indløste gods i Bøvling len 255, 259. Kunst. Skilderier 326. Kvægsyge 118, 232, 366. Købmænd 101-02, 106, 136, 315, 362, 372. Købmandsbog 371. Købmandsgods 179. Købmandsvarer 1682. Kræmmer 106. Overkøb- mand 106. Jf. Handel, Skibsfart. Købstæder 43, 99, 129, 219, 228, 242- 44, 247, 319. Boder 38, 50, 89, på torvet 364, til gods 190. Jorder må sælges til fordel for by 190. Borg- mestre og råd i k. ikke omgåedes ret med arvegods 210. K. i Vendsys- sel skal svare lensmanden 210. Købsvende 242-44. Kød og flæsk. Flæsk 129, 367. Grov- brad 251. Kofjerding 263. Kød 129. Lammekød 251. Køer, se Husdyr. Køgemester, se Kongehuset og hof- fet. Køkken 291. Køkkenskriver, se Kongehuset og hoffet. Kålhaverum 261. Laboratoriet i Kongens Have 286. Lade (skrin) 94. Lade (kanonlavet) 257. Ladegårde og avlsgårde. Borreby 336. Børringe 115. Bøvling Slot 249. Elleholm 362. Frederiksborg. Slot 117, 119, 125, 197. Gudum Kloster 222. Hagested 186. Hald 365. Hammershus 174. Kbh.s Slots 69, 163, 185. Koldinghus 128, 187. Korsør 202. Kristianopel 114. Landskrone 358. Lindholm 115. Lyngsbæk 292. Møn 298. Ri- berhus 238. Ørum Slot 80. Åstrup 193. Ladegårdsarbejde 214. Lade- gårdsavl 174. Ladegårdsmark 163. Ladegårdsvang 117. Ladehus 192. Lademagere, se Håndværk. Ladesteder, se Havne m.v. Laks, se Fisk og fiskeri. Lam, se Husdyr. Landehjælp, se Skatter. Landekister 17, 42, 239, 241-42, 246, 291. Levere breve og dokumenter som vedkommer landekisten 52. Landeværn 29, 360. Landfolket 28. Landgilde. Møllelandgilde 42, 59- 60, 80, 103-04, 129, 132, 134, 285, 299, 312. Præst mistet 1. til gd. til hans mensa 70-71. L. af gods be- siddet af sgpr. 77-78, 188, 232, af birkefg. 256, af borger 337, 373, af løjtnant 328, af professor 293, af tolder 358-59. Jf. Bønder. Landkommissarier 27, 45, 54, 101- 02, 126, 189, 204, 213, 239-40, 242-43, 245-46, 263, 271, 306, 311, 346-47, 367. Landkøb 32, 49, 53, 189, 312, 326- 27, 334, 364, 368. Landsbyer 198, 219. Landsdommere, se Retsvæsen. Landsforvisning, (straffe). se Retsvæsen Langhalm 66. Lastdrager 360. Lastpenge 106. Lavsvæsen. Bagerlavet i Helsingør 364. Bryggerlavet i Helsingør 132. Købmandslav 106. Skomagerlavet i Kbh. 279. Skrædderlav 267. Bi- sidder 106. Bønhaser 279. Hossid- dere 105, 364. Lavsbroder 364. Ol- dermænd 105, 312, 364. Leding, se Bønder (afgifter). Ledsagelse, befordring m.v. af fyrste- lige personer, se Akkomodering. Lejermål og ægteskabsbrud 67, 98- 99, 293, 351. Beligget en pige 132. Besovet 283. Horeri 63. Jf. Ægte- skab. Lensvæsen. Len 26, 39, 43, 45, 47, 53, 56, 66-67, 75, 97-98, 100, 103-04, 111, 113, 119, 123, 128, 134, 138, 144, 147-49, 159, 164, 166-67, 172, 175, 178, 185, 198, 201-03, 211, 216, 219, 225, 231, 234-35, 237-38, 258, 260, 262, 267, 275-76, 280, 282, 287, 289, 293, 295, 298, 303, 308, 311, 318-19, 325, 330-31, 333- 34, 337-44, 347-48, 352-53, 362, 365-66, 368, 370-71, 373-74, 376. Lensmænd (en samlet liste over alle lensmændene med deres len, se 243) 29, 32, 34-35, 46-47, 51-52, 55, 63, 70, 90-91, 93, 97, 116, 119- 20, 135, 140, 143-44, 146, 160, 162- 63, 173-74, 176, 178, 187, 193-94, 196, 201-03, 210-11, 218-19, 221, 235, 237, 239-41, 244, 246, 253, 257, 265, 284, 291, 294, 299, 302, 308, 315, 326, 331-32, 339, 344, 352, 355, 365, 377. Stiftslensmænd 323-24. Befalingsmænd 22, 38, 55, 74-75, 109, 121, 133, 219, 233. For- leninger 62, 127, 238, 263, 265, 376. Forleningsbreve, 23, 26, 28, 38, 43, 48, 81, 85, 107, 172, 174, 184-87, 225, 249, 255, 259, 265, 282, 284-85, 292, 296, 308-09, 325, 347. Afgift af len 28, 177. Følge- brev til bønderne 115, 224, 238. Overlevering af len 108, 114, 222, 238. Slotsloven 175, 186, 249, 274, 352. Lensmænd skal fremsende told og accise fra toldkisterne 330- 32, 339-40, 344-45, udbetale af toldkisten 74, 165, have nøgle til toldkisten 95, være generaltoldfor- valteren behjælpelig 140. Lens- mand skal forordne hosp.forstan- der 91. Lensmænd skal forsegle toldbøger 93, levere favneved 173- 74, gøre soldaterlæg 355-56, lade forfatte jordebøger 30, indsamle frugter og bær til hofholdningen 142, 235, forrette opvartning i Kbh. 135. Lensmænd skal forkyn- de mandater m.m. 47, 51, 205, 241, 253, 294, 302, 315, 339, 352. Lensmænd skal have indseende med, at afslag i bønders landgilde kortes med deres kvote i genanten 31. Lensmænd skal oppebære halvpart af kirkernes beholdnin- ger 34, af mølleskyld 47. Lig, se Begravelser. Ligger 185. Lighed blandt bønderne bør obser- veres mest muligt 360. Liljekonval, se Blomster. 473 Lime (kalk) 79. Limsten 263. Jf. Kalk. Liner 105. Losement 32. Losning 106, 362. Lossen og laden 362. Loven og vissen, se Kaution. Luksuslovgivning. blandt adelen 290. Lyngslet 150, 266, 316. Lys 286. Lysegarn 18. Lædersæk 362. Overflødighed Læger og veterinærer. Kongens me- dikus 248, 298. Sårlæge 220. Oku- list 220. Medikus i Arhus 263. Henrettet brugt til anatomi 54. Kurere fattige 63. Jf. Apoteker, Kvægsyge, Medicin, Sygdom. Løn 216, 289, 331-333, 345, 361, 369. Månedssold til aftakning 288. Lån. Sølvforstrækning 144. Lånekorn 297. Magasiner, se Korn. Mageskifter, magelæg 18, 21-22, 41, 43-44, 57, 61, 73-75, 81-82, 125-26, 130, 138, 147-49, 186-87, 198-99, 208, 210, 215, 217, 226, 234, 254, 258, 261-63, 265, 279, 281, 294, 315-16, 318, 322, 358, 361, 365-66, 373, 375-76. Engmagesk. 317. Genbrev 74. Ligne og lægge gods 58, 227, 333, 374-75. Mageskifte- gods 31, 249. Malere, se Håndværk. Malt 84, 86-88, 111-12, 120, 129, 132, 149, 168, 186, 188, 202, 206-07, 264, 308, 340. Maltgæsteri 120, 262. Mandtaller, se Skatter. Maning 205. Markeder og torve. Markeder 164, 184, 302-03, 312. Hestemarkeder 164, 302-03. Torve 312, 313. An- læggelse af torv 313. Marker og vange. Marker 18-21, 77- 78, 86-89, 117-18, 163, 166, 174, 188, 196, 209-10, 214, 217, 231, 256, 299, 335. Ager 307. Ageren- der 19, 209. Alhede 184. Hede 307. Enemærke 18. Kovange 117- 18. Ladegårdsmark 163. Lade- gårdsvang 117. Overdrev 165. Tof- ter 127, 187, 307. Vange 118, 335. Jf. Enge, Græsning. Marketender 373. Marsken 140. Marskenge 167. Medicin. Medikamenter 65, 71. Jf. Apoteker, Læger og veterinærer, Sygdom. Mel og gryn. Mel 18, 111-12, 186, 335. Havremel 42. Rugmel 42, 80. Gryn 18, 129. Grynmalen 321. Jf. Korn, Møller. Metaller. Bly 371. Guld 47, 290. Jern 167, 371. Jernkloder 18. Kobber 236, 371. Sølv 47, 70, 260, 290. Stangjern 372. Stål 167. Tin 371. Misvækst 80, 104, 151, 222, 231, 237, 297, 299, 315, 322, 325, 366. Jf. Bønder, Klima. Mjød 291. Fynsk mjød 303. Modbør 357. Morads 165. Mord, se Forbrydelser. Morgengavebrev 237. Mose 22. Murere, se Håndværk. Murmestre, se Håndværk. Mursten, se Byggematerialer. Musik. Det kgl. Kapel 330, 343. Ka- pelmester 57. Kongens musikus 275. Altist 330. Fiol de gambe 363. Kornet 256. Kornettist 341. Trom- mer 257. Trommeslager 28. Trom- peter 28, 299, kongens 252. Mænd, 4, 8, 12, 16, se Fire, Otte, Tolv, Seksten. Møg 142. Møgagen 90, 316. Møller og møllere. Møller 25, 42, 45, 47, 60, 80, 89, 103-04, 112, 119, 129, 132, 134, 154, 167, 183, 188, 205, 209, 211, 229, 241, 264-65, 286, 293, 299, 304-05, 312, 320, 339, 368. Øde møller 103, 167, 286. Barkmølle 183. Barkmøller 320. Krudtmølle 218. Skvatmølle 250-51, 263. Vandmølle 129, 370. Vejrmølle 303, 370. Kronens møl- ler 25, 39. Flødning (ved mølle) 304. Inddæmning af vand ved Hjortholm Mølle 80. Møllebænk 205, 293, 327. Møllledæmning 103. Mølleskyld 42, 45, 47. Stub til vejrmølle 303. Vands opstuvelse ved Bjerge Mølle 124. Vandet. bortløber tidligt om foråret 42. Møllere 25, 42, 80, 103, 112, 205, 241, 264, 293, 299, 303, 320, 339, 368. Møllelandgilde, se Landgil- de. Jf. Mel og gryn. Mønsterskriver, se Skrivere. Mønstring 33, 328. Mønt, mål og vægt. Alen, sjæll. 219. Landgildeskæppe 263. Riber-tøn- de 219. Skæpper 219. Oksehove- der 106, 363. Bismer 219. Byens ve- jerhus 307. Kobbervægt 373. Måle- tønde 94. Pundvægt 219. Ret alen på vejerhusdøren 372. Rigtigt mål efter Kbh. bys vægt og mål 371. Stryge tønde el. skæppe 219. Top- mål 219. Tønde med de 3 løver og korstal indbrændt 219. Vægt og mål 219. Fremmede mønter 308. Rigsdalere 137. Rigsort 137. Nationen 360. Nedslag, afslag i landgilde m.m., se Afslag. Nødværge 158. Nådsensår 70, 107, 180, 281. Obligationer, se Pengevæsen. Officerer, se Hæren. Officersgårde 351-52. Oksekød, se Kød og flæsk. Olden 47, 72, 90, 118, 207, 283, 285, 293, 316, 356-57. Oldengæld 91, 184-86, 309. Oldfrue 44, 55, 293, 333. Ombytningssatser for kornydelser 42. Oprejsning, se Retsvæsen. Opsynsmænd. Opsyn med skilderier 326, med slot 221. Accisebetjente opsyn med møllers malen 264. Hofmarskal opsyn med hofhold- ningen 45. Jf. Tilsyn. Ordinanser for kirken, se Gejstlighe- den, for apoteker 298, for hof- holdningen 32, 46, for told og ac- cise 92-93, 96, 101-02, 140, 270, 287, 368. Ostindiske Kompagni. Ostindiske dokument 131. Otte mænd (syn) 18, 20-21, 79, 82, 208, 210. Overbebyrdelse 295. med vognægter Overdrev, se Marker og vange. Overlevering, se Lensvæsen.. Overløb af kongen 23, 98, 103, 111, 139, 141, 145, 149, 165, 200, 249- 52, 269, 274, 285-86, 297, 340. Oversvømmelse. Skade af fersk vand 216, af saltvand 216. Vandflod. 103, 140. Ovn til at brænde glas 300. Pant, pantsættelse, pantebreve, se Pengevæsen. Paille-maillen 168-69, 269. Papir 102. Participanter, konsorter, i Broby- værk 170, 189, i Islandske Kom- pagni 371, i Ørkeljunge Jernværk 366. Medkonsorter 324, 357. Med- participanter i saltværk 122, i salt- handel 304. Pas 135, 143, 193, 248-49. Fripas 295. Jf. Søpas. Patent 232, 358. Pebersvend 241. Penge i stedet for at bespises 275. Pengevæsen. Afregninger 30, 235, 300, 320. Betaling af kronens gæld 26, 30, 39, 56, 60-61, 63, 123, 134, 142, 150, 174, 224, 240, 243, 245, 355-56, 373. Gods udlagt til afbetaling af kronens/rigets gæld 475 45, 47, 56, 63, 149, 176, 213, 221, 282, 295, 309, 347, 373. Det til kronens gæld udlagte gods 274. Gældsbreve, 17, 45, 63, 73, 128, 201, 205, 235, 313, 320, 348. Obli- gationer 24, 62, 213, 346, 368. Fordring hos kronen 64, 67, 116, 262, 368. Gæld 25, 97, 194, 258. Hovedbreve 61, 214. Håndskrift 151, 255, 277, 336. Betaling med gods 32. Ejendom taget som beta- ling for gæld 200. Den 3. part af indkomst 302, 323. Kieler omslag 198. Omslagsforvalter 323. Kredi- tor 65. Fortegnelse over kronens udestående og tilstående gæld 212. Pant 38, 75, 234, 299. Pantsat 25-26, 31, 42, 214. Pantebrev 25, 37, 49. Renter 45, 57, 61, 63, 71, 73, 76, 79, 84, 137, 143, 150, 193, 213, 222, 230, 235, 239-40, 249, 294, 316, 341, 343, 348, 369. Rest- sedler 56, 250, 256, 282. Penge- krav 82. Pengeudlån 38. Pennefjer 367. Pensioner 25-26, 35, 48, 56, 64, 69- 70, 81, 100, 141, 150, 187, 236, 247-48, 326, 343, 346. Perler 290. Pibe 106. Pladser 57, 163, 278, 301. Se også København. Plankeværk 50, 278, 343. Pligtarbejde, se Bønder. Pligtsfolk 160. Plove, pløjning 37, 117. Porte 117, 205, 321, 312, 321, 365. Jf. København. Portner i Kongens Have 51, på Kol- dinghus 187, på Københavns Slot 185, på Frederiksborg Slot 289, på Sparepenge 312. Postvæsen. Postbude 67, 79. Post- vogn 211. Potaske 337. Potaskebrænden 203, 300. Potaskeparticipanterne 216. Potaskeværk 237. Pramme 64-65, 202, 264 Priser. Gods 274. Kapitelskøb 118. Kapitelstakst 91. Landkøb 32, 49, 53, 189, 312, 326-27, 334, 364, 368. Jf. Handel. Privilegier, friheder 31, 50, 80, 105, 107, 110, 122, 146, 163, 170, 215, 230, 239, 271, 289, 328, 369, Glas- brænderi 289, 292. Borgmestre og rådmænd 234. Drejere 359. Silke- og klædefarverne i Kbh. 343. Væverne i Kbh. 359. Badskær- håndværk 60. Potaskebrænden 203. Trykning af søalmanakker 276. Processer, se Retsvæsen. Professorer 286-87, 293, 330, ved det kgl. akademi Sorø 353, i historie 73, i filosofi 73. Proklama 194. Prokuratorer 120, 210, 286, 313. Proviant 51, 233, 320. Proviantskri- " ver (ved Kbh.s Slot) 51, 173-74, 185, 236, 282, 294-95, 320, 340. Provianthuset, se København. Provster 31, 52-53, 136, 139, 163, 176-77, 196, 211, 245, 247, 257, 275-76, 304, 358. Domprovst 179. Herredsprovst 282. Jf. Gejstlighe- den, Præster. Provstier 211. Hardsyssel 179. Jelling Syssel 304. Salten 38. Provstiskri- ver 179. Præbender, se Kapitler. Præstegårde 19, 22, 41, 58, 78, 82, 160, 178, 188, 196, 201, 208-09, 256, 275, 277, 317. Annekspræste- gårde 22, 71, 77. Nedbrændte 58, 178, 201, 256. Jf. Præster. Præster 46, 56, 71, 99, 103, 132, 139, 145, 147, 174, 193, 196, 209, 245, 247-48, 287, 292, 305, 310, 314, 316. Sognepræster 19, 22, 24, 41, 58, 66, 70-71, 78, 107, 144, 158, 160, 162, 167, 178, 180, 184, 188, 197, 201, 215, 222, 230, 232, 235, 242, 247, 256, 272, 275-77, 317, 346, 358, 367. Hofprædikant 195- 96, 352. Hospitalspræst 91. Slots- prædikant 195. Slotspræst 103, 147, 194, 203, 236, 258-59, 333. Tvist ml. sgpr. og enke 160, 287. Sgpr. forset sig groft 24. Sgpr. dræbt 158. Præstekald 76. To kald på et kapellanembede under- kendt 184. Tvist om kald af præst 314. Kapellan kaldet imod ordi- nansen 257. Forseelse med kalds- brev 346. Sgpr. indsættes 346. Strid om tiende i kærven 56. Sgpr. levere mandtal 242, skal forfærdi- ge designationer over decimanter 46. Præster absolvere personer i stiftet 282. Sgpr. mistet anneks- præstegård 71, tiende 272. For- bedring af kald 76-77. Unge præ- ster tager magistergraden 145. Rebslagere, se Håndværk. Recept. Betænkning over en recept 351. Recessen 106, 129, 201. Redesvend 187. 4 - - Redskaber. Hakker 105. Hakkeskovl 105. Hammer til at udsmede jern og stål 167. Hjulbårer 105. Hæve- gøg af kobber 257. Håndkværn 321. Jernskovle 257. Jernsøger 105. Jernværk 335. Regeringens førelse 171. Registre, registrering, breve 135, 243, 257, inventarier 23, 29, 43, 125, 159, 166, 226, 265, 285, 296, 371, len 114, 128, 222, 238, - mandtal 26, 105, 225-27, 245, 347, - i Rtk. 107, 225, - orlogs- og kof- fardiskibe 371, skifte 57, 212, 316, jf. Bobehandling, tiende 303, told 93, 95, 101-02, 264. Regnbakke 148. Regnskaber 26, 28, 36, 43, 46, 49, 62, 80-81, 85, 95, 97, 104-05, 107, 109, 112, 118, 120, 133-34, 160, 166, 172, 178, 186-87, 193, 196, 199, 201-02, 204, 223, 225, 227, 239, 255, 260, 268, 285, 316, 359, 371. Hospitalsregnskaber 194, 280. Kir- 1 - keregnskaber (kirkebøger) 99, 179, 304, 355. Kommissarieregn- skaber 48, 138, 188, 275, 354. Køk- ken- og kælderregnskab 46. Lan- dekisteregnskab 178. Lensregn- skab 188, 260, 271. Norske regn- skaber 24. Forhør af regnskaber 48-49, 99, 178, 188, 194, 196, 198, 275, 354, 359. Antegnelser 26, 361. Kvittansiarum 23, 26, 28, 43, 80, 84, 104-05, 107, 159, 166, 172, 199-200, 225-27, 265, 285, 296, 347, 371. Dags- og månedssum 102. Dagssedler 46. Leverancesed- ler 230. Tegnebøger 138, 144. Re- stancer 62, 267, 280, 377, hos bøn- derne 257, 345. Resterende be- soldning 32, 39, 276. Resterende landgilde 67. Resterer med at kla- rere 2 måneders voldskat 159. Rejser til lands 30, 83, 96, 165, 193, 195, 249, 263, 295, 302, 324, 352, 361, til søs 36, 128, 143, 146, 179, 182. Jf. Akkomodering, Bønder (ægter, ekker). Rendelæggere, se Håndværk. Render af slotsgraven 168. Rendesten 24, 76, 148. Rentekammeret, Renteriet 43, 46, 100, 105, 107, 110-11, 118, 120, 124, 128-29, 133, 138, 141, 144, 159, 166, 172, 174, 177-78, 199, 202, 217, 224-25, 227, 230, 246, 260, 265-66, 278, 285-86, 292, 296, 298, 320, 322, 324, 327, 332, 334- 35, 343, 347, 354, 357, 361, 368- 69, 371. Renteri- og kancellibe- tjentene 292. Tingbøger på Rtk. 48. Rentemestrene, se Personreg. Renter, se Pengevæsen. Renteritakst 26, 185, 255, 303, 324. Residenser (bisper, kanniker, kapel- laner, sognepræster) 76, 110, 257, 269, 286-87, 292, 294, 343, 367. Residenter, se Gesandter. Residerende kommissær i Ham- borg, kongens 223. 477 Retsvæsen. Rettertinget, se Herreda- ge, dog herredagsdomme, se ne- denfor. Landsting 59, 71, 83, 91, 133, 139, 158, 194, 213-14, 234, 344, 350, 354. Snapsting 24, 51. Landstingsdom 323. Landsdom- mer 62, 211, 219, 221-22, 234, 347. Landstingsskriver og hører i Vi- borg 199. Byting 120, 123, 178, 192. Herredsting 18, 21, 59, 71, 208. Hjemting 139. Retten 148, 175, 221, 377. Hals- og håndsret 323. Sorenskriver 199. Nævninge 175. Ridemænd 62, 224, 363. Ri- demandstov 221. Opkrævet 12 mænd 260. Mænd, 4, 8, 12, 16, se Fire mænd osv. Dommer 137.. Tingskriver 292. Fuldmagt 22, 120, 225, 363. Stævninger, ind- stævning 64-65, 113, 116, 121-22, 149, 151, 206, 221, 225, 237, 253, 277, 286, 288, 305, 313, 329. Stæv- ninger til næstkommende herre- dage 213, 253, 255, 258, 320. Stæv- ningsmænd 122, 127. Beskyldes for drab 348. Påtale af sager 198. Sekvestrering 221, 336. Ophold i sag 65, 133, 151, 253, 255. Tiltale ved retten for forseelse 308. Ud- føre sag ved lov og ret 200. Udføre en rethængig sag 369. Søge en arv 41. Søge og tiltale 373. Søgning til udlæg i bo 201. Frit lejde til retten 137, 344, 363. Beskærmelsesbreve 137, 175, 203, 344. Oprejsning 62, 140, 158, 175, 201, 240, 260, 283. 307, 343, 348, 350, 370. Forkynde til tinge 302. Forlig 336. Proces 129, 313, vidtløftig 363. Deponere penge i retten 65, 253, 255, 329. Herredagsdomme 183-84, 228, 336. Domme i øvrigt 27, 64, 117, 133, 138, 149, 169, 179, 200, 213, 336, 344, 349. Dømt fra løn og kost 233, fra sin fred 27, fra sit liv 27, 180, fredløs 27, i kongens nå- de og unåde 63, til at lide på sin hals 300, til at rømme landet 351, til galge (og gren) 54, 66, 178, til prise 287, 373, åråd 328. Gælds- dom 116. Deles til stavns 51. Svo- ret åråd over 175. Vidne 344. Tingbog 121. Lovhævd, lavhævd 304. Tamperdage 328. Straffe: Ek- sekution 27. Lide på sin hals 64, 100. Lide på sine fingre 344. Miste sin boslod 327. Fanges henrettelse. 363. Henrettet 328. Fredløshed, svoret fra sin fred 27, 137, 158, 175. Tortur 99. Arbejde i jern på Bremerholm 66, 178, 266, 327, 349. Forsværge kongens riger og lande 284, Danmark 63. Rømme landet 328. Fængsel 64, 344. Fængsle sin søster 27. Benådning 350. Forskånes (benådes) på livet 55, 58, 66, 82, 178, 197, 284, 300. Brødepenge 91. Bøde 364. Fanget på Skanderborg Slot 284. Slutteri- et 323. Unødig trætte 306. 16 mænd har svoret ham fra hans fred 137. Jf. Arrest. Revision. Revidere 36. Ride- og vognstald 291. Ridefogeder, se Fogeder. Ridning. Berider 48, 216, på Sorø 116. Rigens admiral, se Ove Giedde og Jørgen Vind. Rigens hofmester 114, 122, 149, 208, 233, se tillige Corfitz Ulfeldt. Rigens marsk, se Anders Bille. Rigens skriver i Norge 329. Rigens viceadmiral 48. Rigets tilstand. Farlig tid 240, 243. Kongen kan mindre end tidligere bære skade alene 31. Rigsrådet, rigsråder 17, 36, 105, 113, 116, 120, 171-73, 184, 219, 232-33, 237-40, 243, 246, 259, 271, 281, 290, 329-30, 355, 360, 363, 367. Møde i Kbh. 329. Jf. Herredage, Retsvæsen (herredagsdomme). Ringe (fæstensgave) 290. Rosiner 338. Rostjeneste 38, 234, 328. Rostjene- stepenge 26. Rostjenestetaksten 239-40. Jf. Lensvæsen. Ruinerede huse 374, skibsbro 138. Rulle. Accise 265. Kørsler 280, 285. Told 102. Ruller af bark 131, af guld 131. Rådhuse 94, 360. Rådstue 219. Rådmænd, se Borgmestre og råd. Sadelmagere, se Håndværk. Sagefald 91, 166, 174, 185, 200, 222, 292, 313. Salen (til fester) 290. Salt 143. Bajsalt 18. Lyneborgsalt 18. Salt i Spanien 109, 304, 324-25, 341, 361. Stort parti sild saltes 353. Saltværk 122. Salttønde 219. Sand 98. Sand og vandflod 31. Sand- bakker 370. Sandflugt 25. Ager og eng nu idel sandbakker 370. Sandemænd 62-63, 158, 176, 240, 292, 307, 328. Sejllæggere, se Håndværk. Sekretær 227. Seksten mænd 137. Selvmord. Sprunget i stranden 231. Sild, se Fisk og fiskeri. Sjette- og tiendepenge 78, 143, 200, 314. Skade på korn 334, på rug- og bygavl af skadelige mus 337, på kvæg 216, på Holstebro ved ildebrand 249, på skib 284. Skatter 31, 44, 81, 109-10, 140, 175, 214, 240, 243-44, 246-47, 249, 260, 267, 286, 288, 292, 338, 347, 354, 357. Borgelejepenge 98, 249, 318, 348. Brandskat 220. Bådsmands- skatter 357, 371. Bådsmands- hvervningsskat 23, 26, 29, 73, 105, 159, 225, 285, 347, 354. Drenge- skat 246. Kobberskat 107. Kobber- og tinskatter 26, 29, 43, 159, 285, 347. Kontributioner 23, 29, 81, 85, 107, 159, 225, 265, 347. Kornskat- ter 23, 26, 43, 81, 85, 105, 107, 159, 225, 227, 265, 285, 292, 296, 347, 371. Landehjælp 240, 245-46. Madskatter 43, 107, 225, 227, 292. 3 Pengeskatter 23, 43, 225-27, 240, 246, 292, 347. Præsteskat 245, 247. Rytter, soldater- og voldskat 227. Tinskatter 81, 85, 107, 265. Unionspengeskatter 26, 29, 81, 85, 105, 107, 265, 296, 371. Skat- terne af Nordlandene 17, 22. Skat- tebreve 245, 260. Mandtal 23, 27, 31, 43, 81, 85, 107, 242, 244-45, 265, 285, 296, 347, 371. Mandtals- registre 26, 105, 225-27, 245, 347. Skattemandtal 109, 159, 225-26. Frihed for skat, al anden borger- lig tynge, udskrivning 33, 53, 141, 223, 229, 333. Skattepenge 73, 74. Skeldragning. Markskelsgærde 19. Skibe, se Skibsfart. Skibsbroer, se Havne, skibsbroer m.m. Skibsbyggeri. Skabelon til båd, der skal bygges 189. Skibsbygmestre, se Håndværk. Skibsfart. Skibe, 33, 35, 70, 94-95, 102, 106, 109, 116, 128, 130, 143, 145-46, 173, 179, 232, 248-49, 254, 270-71, 284, 301, 338, 341, 360, 362, 371. Skiberum 70, 173, 232, 270-71, 360, 362. Både 67, 79, 189, 238. Skuder 69-70, 287, 362. Skær- både 370. Smakker 67, 79, 280. Store båd 280. Skibe: Den forlor- ne Søn 301, Den grå Ulv 145-46, Den hvide Bjørn 143, Søbladet 145-46. Skibe som har været i den spanske krones tjeneste 341. Skibsfolk 35, 143, 146. Støvler ved forhyring som bådsmand 283. Bådsmænd af Lybæk 366. Skibs- kaptajner 125, 145-46. Skippere 60, 92, 95, 101-02, 109, 128, 143, 179, 181-82, 228, 249, 254, 284, 287, 315, 338, 357, 362, 371. Skibs- skriver 277. Redere 109, 249. An- kertov 134. Drægtighed 249. Skibsredskaber 338. Henskibet til Lybæk 177. Øksenudskibning 70. Skibsballast 362. Skibslast 143. Forløbet toldstedet i Nyborg 228. Forlist skib ved Sandhammeren 35. Vrag 166, 174, 184, 292. Vrag- bjergning 335. Vragfiskeri efter ankertov, gotlinger, stykker o.a. 134. Fribyttere 145-46. Skib ranso- neret 179. Søalmanakker 276. Fy- ringens (fyrs) fornødenhed 335. Jf. Flåden, Færgevæsen, Strandin- ger og skibsforlis, Søpas. Skibskaptajner 125, 145-46. Skibsofficerer, se Flåden. Skiftevæsen. Skifte 54, 78, 83, 107, 184, 189, 195, 197-98, 204, 206-07, 224, 311, 316, 342. Bo og formue åbnes 57. Bo og løsøre, som ikke allerede er registreret 212. Jf. Arv, Bobehandling, Børn, Værge- mål. Skilderier 326. Skilderkunst 338. Skippere 60, 92, 95, 101-02, 109, 128, 143, 179, 181-82, 228, 249, 254, 284, 287, 315, 338, 357, 362, 371. Skipperboder/våninger 37-38, 50. Skipperkost 123, 129, 132. Skip- perlavet i Kbh, 60. Skjorte 290. Skolevæsen. Skole 60, 196, 234, 269, 359-60. Latinsk skole 336, 359, 363. Frederiksborg skole 125, 352. Frederiksodde skole 355. Randers skole 59. Ringkøbing skole 278. Roskilde skole 330. Sorø Adelige Akademi 51-53, 73, 145, 208, 330, 342, 353, 361. Dansemester på So- rø Akademi 145. Sorø skole 44, 69, 80-81, 104, 139, 149, 268, 274, 287, 334, 353. Latinske skolehus Ålborg 192. Ålborg skole 200. Rektorer 49, 273. Skolemestre 59, 135, 196, 212. Hørere 200, 330. Collega Scholæ Rostochiensis 121. Da. skolemester 363. Ledig plads i 139, 149, 353. Forordne elever under disciplin 44, 139, 269, 275, 287, 334, 353. Undervise ungdommen 363. Sang 278. Eksa- men 48. Jf. Degne, Universitetet. Skomagere, se Håndværk. Skorsten 190. Skovessen 290-91. Skovvæsen. Skove, 47-48, 55, 57, 60, 65, 72, 86, 114, 117, 119, 125, 128, 144, 150, 173, 196, 199, 201, 203, 207, 226, 236, 238, 259, 266, 269, 271, 283, 285-86, 292, 294, 316, 326, 356-57, 367, 375-76. Egeskov 31. Ejendomsskove 337. Kronens skove 144, 185, 201, 211, 221, 303, 370, 376. Oldenskov 283. Rodhug- gen skov 166, 184. Surskov vind- fælder 366. Skovhug 19. Skovjord 217. Skovkrat 22. Skovmål 59. Skovparter 228. Skovridere 116, 124, 175, 187, 193, 250, 292, 365, 376 Skovskade 25, 64-65, 91, 98, 178, 211, 216, 221, 235, 337, 356. Ge- der skader skovene 376. Skovskri- ver 375. Udvisning af træer, byg- ningstømmer, brænde 60, 64-66, 116, 118, 194, 221, 235, 303, 370, 376. Vindfælder 337. Jf. Jagt, Kul, Olden, Potaske, Skovfogeder, Træer, Tømmer og brænde (ved). Skriftemål, se Gudstjeneste. Skrivere 18, 20, 31, 99, 131, 208, 241, 343, 371-72. Bygningsskriver 321. Byskriver 191, 215. Dæleskriver 320. Herredsskriver 21, 208. Kgl. køkkenskriver 32, 46, 163, 292. Landstingsskriver 199. Lensskri- ver 24. Mønsterskriver 291. Mønt- skriver 69. Proviantskriver 51, 129, 173-74, 185, 236, 282, 294-95, 320, 340. Provstiskriver 179. Renteskri- ver 57, 143. Rigens skriver 329. Rådstueskriver 174, 310. Skibsskri- ver 277. Skovskriver 375. Slotsskri- ver 133, 164, 187, 224, 242, 257, 277, 284-85. Sorenskriver 199. Tingskriver 292. Toldskriver 23, 60, 101, 136, 229, 253. Underskri- ver 76, 291. Skriverskæppe 147, 164, 284-85. Skriverstue 190, 267-68, 277. Skræddere, se Håndværk. Skurudbygninger 24, 76. Skytte 185, 281. Skøder på byggegrunde og haver i Kbh. 23, 38, 42, 50, 76, 78, 104, 115, 121, 134, 141, 147-48, 150, 158, 162-63, 166, 168-69, 205, 230, 247, 252, 269, 278, 284, 286, 293, 301, 311, 320, 327, 333. Skøder i øvr. Hovedgde 206, 214, 262, 272. Bøndergods 79, 186, 299. Bygrunde 191. Jus patronatus og tiende 196. Købstadgde 126, 148, 313, 353. Skippervåninger 38. Gods i Norge 224. Slagsmål (dueller) 184, 271, 323, 360. Duel mellem to hofjunkere 304. Slagtere, se Håndværk. Slotsgrav (Alborg) 183, 190-92. Slotte 18-19, 22-23, 31, 33, 37, 39, 44- 45, 47-49, 51, 54-55, 62-63, 65-66, 69, 73, 75-76, 79-81, 84, 97, 100, 103, 107, 109-10, 114, 116-17, 119, 122, 125, 127, 129-30, 133-34, 139, 142, 147, 151, 159-60, 162-63, 165- 66, 170, 173-76, 185-88, 190, 193- 94, 197, 202-03, 208, 210-13, 216- 18, 221, 223-27, 235-36, 238, 241, 251, 259-60, 267-68, 278, 284-85, 289, 292-94, 297, 300, 302-03, 308- 09, 317, 320, 325-27, 330, 333, 336, 340, 344, 347, 349, 352, 358- 59, 364-66, 371, 373. Se i øvr. sted- reg. Smede, se Håndværk. Smør 18, 39, 67-68, 85-87, 90, 111- 12, 120, 129, 147, 149, 152-54, 157, 163, 174, 186, 189, 207, 214, 231, 262-63, 273, 308-09, 316, 325. Smørlandgilde 218, 232, 303, 373. Smørpenge 120. Snedkere, se Håndværk. Social uro. Samlinger (forsamlin- ger) 127. Bønder stiller sig mod- villige og genstridige, trodsige og opsætsige 336. Bønder ophav til modvillighed 340. Urolige hove- der 355. Sognemænd 53, 71, 90, 103, 107, 139-40, 197, 257, 271-72, 310, 340, 345-46, 358. Soldater, soldatesken, se Hæren. Sommerved 316. Spadeskafter 105. Specerier 65, 71, 228. Spiger 372. Spindepenge, se Bønder. Spindværk 128. Spiritus, se Vin og spiritus. Spore 290. Sporemagere, se Håndværk. Springvand på Torvet i Helsingborg 312. Stalde 43, 120, 305. Staldmestre 291. Staldøksne, se Husdyr. Statholderen i Kbh. 138, 264, 321. Se også Joakim Gersdorff. Stavn 242, 329. Stedsmål, fæste, indfæstning. Steds- mål 72, 90-91, 174, 228, 283, 335, 346. Beholde gård uden stedsmål 72. Stempling af guldsmedearbejde 45, 47. Stenbroer, se Veje, broer m.m. Stenkar 232. Stenkul 179, 335. Stift 67, 76, 103, 167, 178, 219, 225, 247, 281. Stiftsbogen 71. Stiftsind- komst 174, 334. Stiftslensmænd, se Lensvæsen. Stilsten 370. Stod, se Heste. Stolper 98, 105. Storm, se Klima. Straffe, se Retsvæsen. Strand 33, 280. Strandinger og skibsforlis. Inkvire- ring om strandet gods 35. Stran- det gods 35, 110. Strandet 338. Skibbrud ved Kronborg Slot 366, - ved Skåne 313. Strandside 144. Strandvagt 29. Strygetræ 219. Strøgods, se Adelsgods. 481 Strøm 202. Strømmen ved Dragør 284. Stråtag, se Byggematerialer. Studenter i Kbh. 196. Studerende 286. Studiegården 286, 287. Stu- diosus 67, 127, 322. Jf. Skolevæ- sen, Universitetet. Stuffer jord 49. Stugagre 26. Stutmester 287, 341. Stykgods 94, 102. Stykker, se Våben. Stævning (opstemning af vand) 304. Stævninger, se Retsvæsen. Substitut 59. Successionen og regeringen i prin- sens umyndige år 171. Supplikationer 36, 51, 55, 58, 62, 70, 74, 96, 103, 110-11, 127-28, 131- 32, 145, 160, 175, 179, 211, 215, 217, 229, 249, 282, 286-87, 294, 297, 299-300, 310, 327, 340, 342, 351. Surmælk 163. Suspendering 129. Svende 92, 114, 173, 187, 249, 298, 364. Svensk gods i Øresund 133. Svibuer 24, 76. Svin, se Husdyr, Olden. Sværdfegere, se Håndværk. Sværmen 184. Sygdom 232. Jf. Kvægsyge.. Syn 39, 43, 299. 8 mænds syn 18, 20- 21, 79, 82, 208, 210. Synsmænd 19, 41. Synsvidner 229, 299, 339. Sædetid 128. Søalmanakker, privilegium på 276. Sødmælk 163. Søer, damme, moser. Damme 101, 163, 296, 304. Søer 72, 110, 163. Søfart, se Skibsfart. Sølvkammer 291. Søpas 128, 146. Jf. Skibsfart. Sørgeklæder 361. Såning. Korn (ud) sået 117, 232. En del ringe rug sået 325. Tag (tagsten, langhalm, strå el. rør) 66, 79, 103, 343, 354, 357, 367. Tagsten, se Byggematerialer. Taksationer af krongods 18, 21, 27, 37, 49, 209-10, 214, af skove 31, - - 47, af adelsgods 207, 279, 302, 342. Taksator 101. Takstvidner 299. Tapet 290. Tapperi 190. Tegl. Teglbrænderi 119, 201. Teglla- de 66, 357. Teglovn 201, 356. Tegl- sten 119. Teje 261. Tekstiler. Atlask 167, 290. Bliant 290. Bobien 167. Damask 290-91. Drejl 291. Flor 167. Flos 167. Fløjl 167, 290. Genueser taft 167. Gylden- stykke 290. Hattebånd 290. Hatte- foder 363. Hue 290. Hør 372. Håndduge 290. Hårdug 372. Klæ- devant 290. Kniplinger 168. Kvin- destrømper 167. Lærred 291, 362. Løkkefløjl 167. Makej 372. Plys 167. Sejldug 372. Sengeklæde- dække 290. Silkebroderi 290. Sil- ketøj 290. Slør 290. Sparlagen 290. Taft 167, 290. Tersenelle 167. Trådknipling 290. Teologerne i Kbh. 273, 300 Tiende 26, 31, 37-38, 43, 56, 76, 113, 139-40, 144, 163, 165, 174, 179, 195-96, 222, 237, 258, 272, 283, 309, 338, 340-41, 346, 358. Tiende i kærven 56. Biskopstiende 266. Kirketiende 263, 275, 340, 346. Kongetiende 155, 156. Korntien- de 55, 140, 179, 358. Præstetiende 160. Sognetiende 55, 90, 140, 147- 48, 237, 258. Tredingstiende 261, 358. Kronens anpart af tiende 59. Tiendepenge 78, 143, 200. Tien- dekorn 90, 151. Tienderegister 303. Tilfødning 325. Tilladelse 313, 321, til alene at op- rette en vinkælder 216, til at arre- stere skyldner 201, til at gifte sig 137, til at nyde og beholde accise 357. Tilsyn med fæstningerne 172, med Kbh. 147. Jf. Opsyn. Tingsvidner 18, 20-21, 24, 31, 58, 103, 166, 191, 208, 241-42, 280, 300, 317. Tjenestedrenge 92, 114, 173, 241-44, 298, 364, 372. Tjenestekarle 241- 42. Tjenestepiger 55, 185, 293, 333. Tjære 372. Toftejord, se Marker og vange. Told og accise. Accise (sise) 17, 25, 33, 92, 101, 110, 130, 132, 138, 166, 174, 184, 211, 248, 264, 292, 330-32, 339-40, 344, 357. Accise- forordning 265. Accise- og told- sedler 239, 264, 270. Sisesedler 93. Accisebetjent 264. Acciseforvalter 330-32, 339. Accisemestre 92, 94, 219, 264. Vinaccise 94. Told 25, 74, 81, 92, 95, 101, 103, 130, 132, 136, 166, 174, 184, 248, 252, 270, 292-93, 310, 329-33, 339, 340, 344, 346, 354-55, 357-58, 368, 375. Kommissarietold 94, 138, 142, 297. Skt. Anna told 101-02. Søslin- getold 359, 375. Strømtold 130. Provinsialacciseforvalter 264, 339. Provinsialtold- og acciseforvaltere 93, 96, 339, 345. Generaltoldfor- valteren 92-95, 102, 140, 142, 161, 263, 265, 339, 358. Provinsialtold- forvaltere 95, 101-02, 130, 331-32, 353. Provinsialtolder 142, 330. Told- og acciseforvalter 340. Told- forvaltere 95, 102, 142, 278. Told- og accisebetjente 92. Toldbetjente 95, 101, 353, 358, 368. Toldmestre 95. Toldere 30, 39, 72, 93, 102-03, 130, 138, 264, 270, 278, 332, 359, 362. Tolderne i Sundet 109, 121, 133. Gods mærket med kronen skal være uvisiteret 278. Told- og accisefrit igen indpassere 139. Gods konfiskeret i Sundet 254. Oppebørsel 264, 270. Toldbod 93, 307, 359. Toldbøger 95. Toldens redemption 96. Toldfrihed 103, 315. Toldfrit indføre bøger 161, - 200 skippd. jern 170. Toldfrit gen- nem Sundet 121. Toldfrit udføre 72, udskibes 84. Toldhus 280. Toldkiste 26, 74, 93, 95, 130, 138, 140, 164-65, 264, 330-33, 339, 340, 344-45, 351, 373. Toldmel 368. Told- og acciseordinanser 92-93, 96, 101-02, 140, 270, 287, 368. Toldregnskab 373. Toldrulle 92- 93, 103, 253, 264-65, 289, 362. Toldsedler 95, 101, 136, 228. Told- skriver 60, 136, 229, 253. Toldste- der 101, 140, 142, 263-64. Toldsvig 96, 353, 369. Toldtjenere 94, 101. Toldvæsen 93. Tolv mænd 260. Torsk, se Fisk og fiskeri. Tortur, se Retsvæsen (straffe). Torve, se Markeder og torve. Tov 105. Trappe 147. Trave 56. Trave tag 354. Tredingstiende, se Tiende. Tredjepart af lensmænds genant 212, 217. Trompeter 28, 299. Trosse 257. Træer 372. Birk 283. Bøge 64, 211, 356. Ege 45, 66, 370. Enebærsta- ger 36, 271. Risege 98, 211. Forne- de træer 337. Trældom 146. Træmorter 143. Trætter og tvister. Om ager 307. Om arv 189, 305, 335. Om bidrag til kirketårn 271. Om domme 149. Om dyr 36. Om græsgang 181. Om grænseskel 83. Om hovedgår- de 121, 150-51, 237. Om jorde- gods 38, 70, 182, 236, 307, 363. Om kald af præst 314. Om kvæg 125. Om landgilde 59. Om livs- 483 brev 182. Om nådsensår 281. Om regnskaber 181. Om skovmål 59. Om skovparter 228. Om tjener 45. Om tørveskær 253. Om vand ved mølle 124. Ml. borgere og borg- mestre og råd 180, 363. Ml. sgpr. og enke 160. Ml. bønder og torpe- re 58. Ml. franskmand og adels- mand 233. Trætter i Fyn 347. Tvister, se Trætter og tvister. Tyende 328. Tysk kancelliforvandter 292. Tyveri, se Forbrydelser. Tællen 371. Tæpper 310. Tøjhuset, se København. Tøjhuspersonale 170, 270, 371-72. Felttøjmester, se Christian Friis. Tøjmester, Sveriges riges 35, 110, 200, 313-14. Tømmer og brænde (ved). Tømmer 24-25, 60, 65, 119, 128, 170, 178, 201, 229, 235, 280, 321, 360, 372. Brændeved 64, 326. Båndstykke. 65. Egebarkuner 105. Ege 45, 66, 370. Egepæl 321. Egetræ 303. Ege- tømmer 55. Favneved 144, 174. Il- debrand 72, 118, 185, 199. Ilding 176. Sommerved 316. Tømmer- last 360. Tømmerværket 66. Ved 57, 118-20, 176, 221, 231-32, 263, 286, langt ved 173. Vinterved 316. Jf. Byggematerialer, Kul, Skovvæ- sen, Træer, Tørv. Tømmermænd, se Håndværk. Tørv 46, 119, 176. Tørvegravning/ skær 150, 253. Tørvegrøft 266, 316. Udejere 141. Udførsel. Okser 70. Betænkning om udførsel af korn 84. Udførsel af to tredjedele af korn 173. Udførsel af arv 314. Tilbagekald af udførsels- forbud for byg, ærter og boghvede 173. Forbud mod udførsel af kob- berstykker og munition 290. Udlandet, forholdet til. Fredstraktat 145. Udlandet, (ud) skikker sine sønner af landet 41, 248, 357. Udlæg af krongods til gældens beta- ling, se Krongods, udlæg af. Udlæg i (jorde) gods 141, 164, 234, 256, 262, 289. Udlændinge 106. De Kejserske 226. Englænder 97. Franskmand 73. Frantsøsen 233. Fremmede 106. Hollænder 331. Lybækkere 96. Portugisisk nation 146. Spanier 82. Svenske 220. Udløb med vand 166. Udmøntning. Mark (stykker), der er blevet smeltet og slået 70. Mønt 70. Møntmesterbestilling 70. Mønt- mesteren 137. Møntskriveren 69. Slettepenge 85. Smeltning 70. Smeltning i en bøsse 69. Udredning af en rytterhest 360. Udskibning 72. Udstukne kobberplader 169. Udvalgte prins 171. Se også Chri- stian (5.). Ugedagsbønder, se Bønder. Ulovligt gravet og opkastet huller 370. Ulykkelig hændelse i Kbh. 304. Underfogeder, se Fogeder. Universitetet i Kbh. 34, 49, 60, 73, 110, 245, 271, 286-87, 293. Depo- nere på universitet 49. Deposition 49. Højlærde 48, 82, 110, 148, 259. Magistergrad 145. Rektor 286. Jf. Professorer, Studenter. Urenlighedssteder 190. Urtegårdsmænd (gartnere) 47, 52, 114, 162, 173, 187. Urter, se Frugt, bær og urter. Uskikkelighed med sværmen, drik- ken, slagsmål 184. Uvejr, se Klima. Vagtmester 175. Vand. Fersk vand 148, 168, 183, 216, 312-13. Kildevand i Roskilde 66, 144, 215. Vandflod, se Oversvømmelse. Vandkunst 312-13. Vare på, at ingen dyr skydes 116, 194, 376. Vartgeld 28, 35. Vedhaven ved Kbh.s Slot 173-74. Veje, broer, dæmninger, diger og slu- ser. Alvejen 307. Brolægge gade 76. Brolagt 148. Broer 24, 117, 163, 191, 305, 321, 339, 359, 362. Bro brøstfældig 339. Broer repareres 339. Diger 306. Dæmningen i Møl- ledammen 42. Sluse 321. Stenbro 190-92. Størdiget 321. Opslået låse og bomme på kongevejen 254. Gangbro over Østerå i Alborg 191. Jf. Gader, Kanaler, København. Vejer, vrager, måler og tæller på Bre- merholm 371. Vejerhus 372. Velkom og gæstebud 291. Vicereien 131. Viering 290.. Vielse i huset 98.. Viktualie 26. Vildtbaner, se Jagt. Vin og spiritus. Akvavit 105. Brænde- vin 166. Fransk brændevin 216. Fransk vin 94, 166, 216, 291. Fransk vineddike 94. Rhinskvin. 139. Spansk vin 166, 216, 338. Vin 74, 105, 166, 230. Lækage 94. Vinhandel 166, 256. Vinhandler 105, 139. Vinkælder 166, 216. Vin- og ølkælder 291. Vinduer 343. Vinduesglas 289. Visitation 196, af apotekerne 299. Visiterer 130, i Øresund 147, 167. Vi- sitering 101. Vitriol 354-56. Vogne 64-65, 72, 75, 128, 160-61, 168, 202, 230, 235, 254, 282, 285, 288, 294, 296, 319, 356, 362. Bønder- vogne 165, 193, 280, 285. Bønder- læs 173. Borgervogn 165, 193, 263. Skovvogn 367. Forskaffe vogne 72. Vognmænd 30, 150. Kongens vogn- mester 23, 150. 4 sk. mere for hver mil 30. Vognsvend 187. Volde, voldarbejder, se Fæstninger. Voldmester 142, 297. Voldskat 159, 227. Voldssag mod en ung karl 343. Vrag, se Skibsfart. Vragen 371. Vurdering af husinventariet på Lund på Mors 100. Se i øvr. Bobe- handling. Vædekepenge, vedekkepenge, se Bønder. Vægtere 185, 187, 289, 328, 350. Værgemål 83-84, 197, 204, 212, 224, 227, 229-30, 269, 271, 310-11. Vær- ge 32, 204, 206, 223-24, 228, 247, 268, 314, 368, 371. Lavværge 64, 269, 271, 299, 310. Formynder 65, 222, 310, 349-50. Levere værgemål fra sig 212, 233, 311. Være sin egen værge 64, 195, 228, 277, 299. Selv forestå sit gods 310. Værk ved Bersodde 172. Værkmestre 306. Værtshuse, se Herberger, kroer og værtshuse. Vævere, se Håndværk. Våben. Degener 170, 290, 304. Fal- konet 236. Feltstykker 200, 313. Forstillinger 257. Fyrmørser 236. Gewehr 26, 33-34, 170, 189, 212, 225, 236. Gotlinger 134. Granater 236. Harnisker 170, 238, 309. Hel- lebard 238, 309. Kartover 236.. Kobberstykker 290-91. 290-91. Lunter 225, 236. Musketter 170, 225, 236. Partisan 238, 309. Piker 170. Pistol 170. Regimentstykker 257. Skar- pentiner 257. Slanger 236. Solda- terdegen 257. Stykker 134, 225, 485 307. Våning 37, 66, 190, 193, 273, 278. Våbenproduktion 170. Edelsten 290. Æg 88, 101, 367. Ægt og arbejde, se Bønder. Ægteskab (bryllup, trolovelse, viel- se). Bryllup 135, 147, 208, 270, 290-91, 295. Brudehus 290-91. Brudeseng 290. Prinsens bilager 267. Trolovet med en pige 304. Fæstensgave 290. Ægteskab 72. Indlade sig i ægteskab 197, 229, 259, 274, 283, 327, 350. Beslægtet i 3. led 72, 132, 137, 197, 274, 283, 304, 350. Beslægtet i 2. og 3. led 229. Beslægtet i 2. og 4. led 327. Bilager 151, 170. Forbrudt sit æg- teskab 117. Ødegårde, ødegods, se Bøndergår- de. Øksne, se Husdyr. Ø 105, 126, 132, 290-91, 319, 357, 366. Fremmed øl 94. Lybsk fadøl 371. Lybsk mjød 371. Lybsk sebier 357. Rostocker-øl 123, 215. Fusta- ge (94). Øltappere 106. Øverste vagtmester 35. Øverstesekretær, se Otte Krag. Åbenbar skrifte, se Gudstjeneste. Åbent patent 355. Åbent vand. Med første åbne vand 308. Åbent vand om foråret 36. Åer og vandløb 191-92, 263. Ågerkarl 242.