Karl Verner/Forord
FORORD
Da Verner var død i efteråret 1896, blev det flere steder i biografier og biografiske notitser om ham henstillet som en ogpave for danske filologer at samle hans afhandlinger i hvad der fortjente at udgives af hans breve til et lille bind. Da opgaven ikke blev taget op fra anden side, foreslog Marius Sørensen Vibæk i begyndelsen af 1899 Selskab for germansk filologi at tage sig af sagen. Selskabet stod i en egen taknemlighedsgæld til Verners minde – en krans til hans kiste var den förste fællesoptræden af de unge filologer, der senere stiftede Selskabet.
Bestyrelsen henvendte sig så til prof. Cl. Wilkens, der som Verners husfælle havde arbet bestemmelsesret over hans efterladte papirer. Den bunke papirer, der efterhånden hulter til bulter havde opdynget sig i det rum, Verner brugte til papirskurv, havde prof. Wilkens straks efter hans død underkastet et kritisk gennemsyn – et arbejde, der tog et par måneder – og af tusinder af papirslapper udskilt og samlet, hvad der havde nogen betydning, samt opfordret professorerne Vilh. Thomsen og Herm. Møller til at gennemgå det. Da han meget ønskede, at der blev sat Verner et literært mindre, foreslog han en sammenkomst af Selskabets bestyrelse og de ovennævnte professorer, hvor så udgivelsen af Verners afhandlinger og efterladte papirer blev overdraget Selskabet.
Först gjaldt det om at forøge det materiale, prof. Wilkens havde leveret. Det indeholdt foruden en mængde breve til Verner en række udkast og kladder til breve fra ham. Gennem dag- og fagblade blev folk gjort opmærksomme på foretagendet og opfordrede til at indsende, hvad de måtte være i besiddelse af fra Verners hånd. Det var forholdsvis lidt, der kom ind ad den vej. Under et Tysklandsophold skaffede Marius Vibæk en del breve fra Verners gamle Leipzigervenner og fra et par yngre bekendte. Et par forsøg fra hans side på at opspore den store brevveksling, Verner har ført med Hoffory[1], førte ikke – ligeså lidt som en tidligere skriftlig henvendelse fra prof. Herm. Møller til tyske fagfæller – til noget resultat. Den må anses for at være gået tabt på de enkelte breve nær, som Verner senere har fået tilbage, rimeligvis for at benytte deres indhold til sine videnskabelige arbejder.
Da dette materiale var indkommet, overdrog Selskabet ledelsen af arbejdet til Marius Vibæk med bistand af Th. V. Jensen. Da man gik ud fra, at der endnu måtte findes mange breve fra Verners hånd rundt om, forsøgte man at opspore, hvem han overhovedet kunde have stået i brevveksling med, og foretog så en direkte henvendelse til disse. Her må vi bringe prof. Vilh. Thomsen en varm tak for de mange værdifulde personal-oplysninger, han ydede. Det var således ham, der gjorde opmærksom på pastor Prip, Ourø, der har overladt os alle brevene til hans svigerfader C. W. Smith, uden hvilke det videnskabelige udbytte, Verner havde af sit ophold i Rusland og Kašubien, vilde have været os ret ubekendt.
Foruden fra prof. Cl. Wilkens, prof. Vilh. Thomsen, prof. Herm. Møller og pastor Prip, Ourø, har vi modtaget breve fra Karl Verners brødre: maskiningeniør R. Werner, København, købmand L. Werner, Århus, fabrikanterne G. og F. Werner, Silkeborg og bankdirektør C. Werner, Horsens endvidere fra prof. Fausbøll, prof. O. Jespersen, docent Holger Pedersen, prof. Dines Andersen, museumsinspektor G. Levinsen, forstander G. Forchhammer, Nyborg, prof. Kock, Lund, prof. Johan Storm, Kristiania, prof. Brugmann, Leipzig, prof. Sievers, Leipzig, prof. Mogk, Leipzig, prof. E. Kuhn, München, prof. Steinmeyer, Erlangen, og prof. Heusler, Berlin, hvem vi herved alle bringer vor bedste tak. Breve til andre end de ovennævnte, der findes aftrykt i bogen, er trykt efter kladder blandt Verners papirer, for så vidt de ikke i forvejen foreligger trykt.
Ligeledes bringer vi Carlsbergfondet vor ærbødige tak for den understøttelse, det har bevilget os til bogens udgivelse. Uden den vilde bogen ikke kunne være udkommen herhjemme.
Hensigten med denne „Vernerbog“ er at sætte Verner et minde gennem hans eget arbejde. Det har derfor först og fremmest været vort formål ved hjælp af hans afhandlinger, efterladte papirer og breve at give et så udtömmende materiale som muligt til en sammenhængende forståelse og vurdering af ham som videnskabsmand og menneske, og det har ikke været hensigten at optræde kritisk og bedömmende over for ham. Dertil vil tiden först være inde, når materialet gennem denne bog er gjort tilgængeligt for alle. Men ved siden deraf har det været os om at göre at sætte ham, en af Danmarks störste sprogforskere, dette minde som dansk mand. Da så godt som alle hans afhandlinger er trykt omkring i tyske tidskrifter, da han tilmed på fædrene side var af tysk afstamning og tilbragte en del af sit liv i Tyskland, kunde han nemt over for efterverdenen komme til at stå snarere som tysk end som dansk videnskabsmand. Denne bog vil imidlertid være et blivende vidnesbyrd om, at han var dansk og følte sig som dansk og at hele hans videnskabelige udviklingsgang er bestemt af forholdene her hjemme.
Af Verners afhandlinger er kun udeladt et par ganske uvæsentlige småting (s. s. X). Af efterladte papirer og breve af sprogvidenskabeligt indhold er medtaget alt, hvad der ikke enten er småting skudte ind i breve af personligt indhold eller rene gentagelser af andre breve eller afhandlinger. Det samme gælder om udeladelserne i de enkelte breve. Kun hvad der vilde fremtræde som unødvendig detail og fyldekalk er udeladt. Ved tilrettelæggelsen heraf har Th. V. Jensen været den fagkyndige rådgiver navnlig på den slaviske og sammenlignende sprogvidenskabs område. Th. V. Jensen har læst 1. korrektur, Marius Vibæk de andre, bistået af cand. mag. Th. Nielsen og stud. mag. Anders Pedersen. Biografien er skreven af Marius Vibæk. Den fremtræder ikke i nogensomhelst henseende som et forsøg på at give en ny opfattelse af Verners liv og personlighed, men har kun til hensigt på grundlag af det store materiale, der nu er samlet med udgivelsen af afhandlingerne og brevene for öje, at give en udtömmende fremstilling af de ydre forhold, hvorunder Verner henlevede sit liv, og en historisk udsigt over de tanker, der optog ham. For at give læserne den störst mulige adgang til selv at kunne danne sig et billede af den geniale sprogforskers personlighed er hans egne breve og udkast benyttede overalt, hvor det har kunnet ladet sig göre. Ud over det skriftlige materiale har forf. indhentet en mængde oplysninger fra Verners familie, venner og omgangsfæller. Th. V. Jensen har gennemset manuskriptet til biografien og prof. Vilh. Thomsen, prof. Cl. Wilkens og maskiningeniør Rudolf Werner har været så forekommende at gennemlæse den i korrektur.
Til de 3 sidstnævnte mænd står Selskabet i endnu större taknemlighedsgæld for den interesse, de har vist foretagendet, og den beredvillighed, de stadig har lagt for dagen, til at give os oplysninger, råd og vink, der i höj grad er komne bogen til gode. Hr. R. Werner har endvidere forfattet beskrivelsen bag i bogen af Karl Verners maskine til fonometriske undersøgelser, som forstander G. Forchhammer har været så elskværdig at gennemse.
- København, d. 11. febr. 1908
for
Selskab for germansk filologi.
Gudmund Schütte,
p. t. formand
- ↑ de Hofforyske breve findes blandt Verners efterladenskaber.