Koldingske reces

1558 13. decbr. (Koldinghus.) Den Koldingske reces.

B: Original udfærdigelse i Gehejmearkivet (håndfæstninger og recesser m. m. no. 21 b), underskrevet af kongen og forseglet med dennes majestætssigil i rødt voks og af 14 rigsråder med segl i ufarvet voks (Mogens Gyldenstjærnes segl fattes). Den består af 16 papirsfolioark, der ere indhæftede i et papirs- og et pergamentsomslag og sammenholdes af seglsnorene, som dannes af røde, gule, blå og hvide silkesnore. De tre sidste blade ere ikke beskrevne. På omslaget står:

Konning Christian dend tredie, som vaar konning Frederiks søn och vaar konning udi Danmark och Norge udi fire oc tive aar, lod mange recesser udgaa, oc fiorten dage, før hand døde, da lod hand denne reces udgaa, oc beslutter fast alle de andre recesser i seg, som hans kong. mait. lod udgaa i sin tid.

Derunder har kansler Johan Fris skrevet:

Ther findis oc hoss Danmarkis riigis raad lige slig en recess beseglith och vnderscreffuen. Johan Friis tiill Heselagger myn handth.

A: Original udfærdigelse (a. st. no. 21 a), underskrevet af kongen og med udstyrelse som B. Den består af 14 papirsfolioark, som ere ind­hæftede i et pergamentsomslag. De fire sidste blade ere ikke beskrevne. På omslaget står:

Koning Christians dend tredies siste reces, udgifvit Kolding anno mdlviii dend xiii. decembris, och døde hogmelte koning Christian dend første dag januarii der nest efter.

C: Original udfærdigelse (a. st. no. 21 c), underskrevet af kongen og med udstyrelse som B og A. Den består af 17 papirsfolioark i et pergamentsomslag. De sidste to blade ere ubeskrevne. Omslaget har ingen påtegning.

T: Originaludgaven af 1559, Prentedt vdi Københaffn aff Christofer Barth, Tisdagen for Iubilate Søndag anno &c. M. D. LIX. Denne udgave blev vist besørget af professor ved universitetet Rasmus Glad (Lætus), ti han fik 1559 15 mars privilegium på i fire år at udgive i trykken en reces, hvori kongen med rigens råd havde ladet sammendrage nogle ældre recesser, og som de havde ladet forbedre med nogle artikler, se Reg. o. a. lande 7, 246, og Rørdam: Københavns universitets historie 2, 484. Formodenlig har han også besørget optrykket af 1562. Senere blev udgaven af 1559 optrykt dels i særudgaver, dels sammen med Jyske lov i årene 1567, 1572 (denne udgave er optrykt i Krag og Stephanius: Kristian III.s historie 1, 510–39), 1577, 1583, 1590, 1642 og 1670, se Bibliotheca Danica 1, 627–30, 633–34.

Efter den originale udfærdigelse A skal udgaven af Koldingske reces i Rosenvinges: Samling af gamle danske love 4, 253–86 være blevet trykt, se indledningen til dette bind s. XXXIX. Denne angivelse er dog aldeles urigtig; en sammenligning mellem Rosenvinges udgave og A vil öjeblikkelig vise saa mange forskelligheder i retskrivningen, at det må være klart, at A ikke er blevet afskrevet til brug for Rosenvinges aftryk. Men der foreligger ikke engang en trykfejl i Rosenvinges angivelse; ti en jævnføring vil straks oplyse, at han heller ikke har aftrykt de originale udfærdigelser B eller C lige saa lidt som originaludgaven af 1559. Når nu alligevel Rosenvinges aftryk i de tilfælde, hvor der er reale afvigelser mellem de forskellige udfærdigelser, nærmest stemmer med A, vil det af varianterne til de følgende §§ fremgå, hvorledes han har båret sig ad. I § 16 har ABC: Nar vitne skal gaa til tinge, men originaludgaven og optrykkene efter denne forbigå: skal, og denne fejl genfindes hos Rosenvinge; i § 26 har Rosenvinge og T: eller at sette borgen, medens ABC forbigår: at; i § 28 i begynd. har Rosenvinge og T: lodseyere, ABC: laadseigerne; i § 41 i begynd. har Rosenvinge og T: bondegaarde, ABC: bøndergaarde; i § 58 i midten har Rosenvinge og T: holder, ABC: holde; i § 60 i begynd. har Rosenvinge og T: eller hvilken, ABC: eller och hvilken. Det er heraf klart, at denne har ladet aftrykke en af de yngre optryk efter originaludgaven og rettet denne tekst hist og her efter A, uden dog at have haft held til al tid at få dennes bedre læsemåder med. Skönt der ingen grund er til mere at anse A end B eller C for »originalen«, nævner Rosenvinge aldeles ikke disse sidste, skönt dog B er avtoriseret fremfor A med en påtegning af kansleren selv, lige så lidt som han gör rede for recessens kilder. – Rosenvinges tekst er til dels optrykt af Rørdam, som i »Danske kirkelove« 1, 551–56 meddeler enkelte §§ af koldingske reces, og da han medtager § 16, har han også her den ovenfor påtalte fejl. Ved enkelte §§ henviser Rördam til kilden i en ældre reces, uden dog at indlade sig på en almindelig eftervisning af kilderne.

En udtalelse om forholdet mellem den koldingske reces 1558 og Kristian III.s andre recesser blev förste gang fremsat af Rosenvinge (Retshistorie § 38). Herefter er denne reces »sammendraget af alle dem, som ere yngre end den københavnske af 1547«. At dette er fuldstændig urigtigt, vil straks blive påvist. J. E. Larsen (Saml. skr. 1, 1, s. 302) föjer til Rosenvinges fremstilling kun den rigtige bemærkning, at reces 1558 har benyttet reces 1547, og den mindre nöjagtige, at »de ældre recesser ere vigtige hjælpemidler til den koldingske reces's fortolkning, da disse ofte indeholde udførlige motiver, som her ere udeladte«. Stemann (Dansk retshistorie s. 57) mener, at reces 1558 »sammenfatter hovedindholdet af alle de tidligere recesser fra 1537, men især af dem fra 1547 og 1551«. Dette er vel noget rigtigere, men heller ikke et korrekt udtryk for det virkelige forhold, og Stemann giver lige så lidt som de to andre forfattere nogen nærmere begrundelse af sin påstand.

Reces 1558 udtaler sig i indledningen om sin udarbejdelse: de recesser, som vare blevne udgivne siden recessen 1547, voldte besvær hos dommerne; derfor havde kongen nu »draget same receser alle udi dene epterskrefne reces«. Her er klart og tydelig sagt, at recessen 1558 i hovedsagen er en sammenarbejdelse af recessen 1547 og de senere udgivne recesser, og dette stadfæstes også ved en nærmere undersøgelse. Af reces 1557, som består af 10 §§, er de 5 störste (§§ 4–8) optagne i reces 1558 §§ 64–66, 69, 70. Reces 1551, som består af 19 §§, er fuldstændig udnyttet; den er kilden til reces 1558 §§ 3, 4 i begyndelsen, 12, 13, 16 i slutningen, 22, 28 i begyndelsen og slutningen, 30, 42, 43, 45, 56 og 60 i slutningen, og med mindre ændringer eller tilföjelser kilden til §§ 11, 17, 21, 24, 27 og 53. Reces 1547, der består af 42 §§, er gennem sine §§ 1–10, 13, 17–22, 24–28, 30–42 direkte kilde til reces 1558 §§ 1 i midten, 2 3. led, 5 i begyndelsen og slutningen, 6–8, 9 i begyndelsen og slutningen, 10 i begyndelsen, 14 1. led, 15, 18, 19, 26, 29, 31–34, 36 i begyndelsen, 38–41, 44, 46–52, 54, 55, 57–59, 60 i begyndelsen og 61 og med mindre ændringer eller tilföjelser kilden til §§ 16, 20, 23, 35. Men også de andre §§ i reces 1547 (§§ 11, 12, 14–16, 29) ere optagne i reces 1558, men ad en omvej, i det disse §§ först ere blevne benyttede til reces 1551 §§ 6, 7, 12, 15–16, der, som nysnævnt, ere gåede over i reces 1558. Denne har kun fuldstændig forbigåt en eneste § i reces 1547, nemlig § 23; dernæst er ikke medtaget småstykker i § 8, § 12 sidste stykke og § 21 i midten. Foruden recesserne 1547, 1551 og 1557 er til udarbejdelsen af reces 1558 som direkte kilde benyttet reces 1537 §§ 16 og 26, dog med nogle ændringer, til reces 1558 §§ 62, 67 og 68 1. stykke; end videre håndfæstning 1536 §§ 1, 33 og 42 til reces 1558 §§ 1, 25 og 37 og forordg. 1539 25. jan. med omændringer til reces 1558 § 63.

I reces 1558 er således ingen § fuldstændig ny; derimod findes större og mindre tilföjelser til kilderne i §§ 1, 2 1. led, i 4, 10, 36 i slutningen, i 5, 9, 20, 28 i midten, samt i 14 2. stykke, 16 1. stykke, 62, 67 og 68 2. stykke. Med hensyn til forholdet mellem reces 1558 og recesserne, som ere ældre end 1547, må endnu bemærkes, at hin har fælles stof med reces 1539, af hvis 14 §§ de 11 gennem reces 1547 (nemlig §§ 2, 5–8, 10, 11, 13), reces 1551 (§§ 1, 3) og reces 1557 (§ 12) ere gåt over i reces 1558 §§ 5, 16, 21, 23, 40, 41, 51, 54, 60, 61, 69. End videre er af reces 1537 §§ 6–9, 11, 14, 15, 17, 18, 24 gennem reces 1547 (nemlig §§ 6, 8, 9, 11, 14, 17, 18, 24), reces 1551 (§ 7) og reces 1557 (§ 15) blevet optaget af reces 1558. Ligeledes er reces 1536 gennem reces 1547 kilde til reces 1558 §§ 2, 7, 32, 34, 38, 51, og reces 1530 § 9 på samme måde til reces 1558 § 32 sidste stykke. Derimod kan det ikke skönnes, at reces 1558 har modtaget noget stof fra reces 1540 og de to recesser af 1533.

Gyldigheden af en af de ældre recesser er udtrykkelig opretholdt i indledningen til reces 1558, hvor det hedder: Dog skal den reces, som vi met vort Danmarkis rigis raad, prelater, addel, kiøbstedsmend och bønder hafve ladet besegle och udgaa, her met vere uforkrenkit udi alle artikle, som her udi icke benefnt ere. Rosenvinge har (Retshistorie § 38) forståt denne udtalelse, som om den sigtede til håndfæstningen af 1536. Nu forekomme vel håndfæstningerne jævnlig under benævnelsen: reces, men håndfæstningen af 1536 har ikke det kendetegn, som den af reces 1558 omtalte reces skulde have, ti den er kun forseglet af kongen og rigsraadet, ikke derimod af gejstligheden, end sige da af borgere eller bønder. Den anferte udtalelse er gåt over til reces 1558 fra reces 1547, og den reces, til hvilken der sigtes, må selvfølgelig være ældre end dette år, og det kunde ligge nær at tænke på reces 1540, af hvis indhold intet er optaget i recesserne af 1547 eller 1558, og som netop blev vedtaget til en almindelig herredag, på hvilken der mødte repræsentanter for de forskellige stænder. Men heller ikke denne reces har de omtalte forseglinger, i det den kun bærer kongens segl. De ældre recesser ere alle forseglede af kongen og vedtagne på herredage, hvor kun kongen og rigsrådet gave mede, med undtagelse af den såkaldte »store reces« af 1536, ved hvis vedtagelse der desuden vare tilstede repræsentanter for adelen i de forskellige landsdele, for købstæderne og herrederne over alt Danmark. Skönt der i den ikke nævnes repræsentanter for »prælaterne«, og den kun er forseglet af kongen, rigsrådet og repræsentanter for adelen og købstæderne, må recesserne af 1547 og 1558 dog sikkert sigte til den^[1], og da en del af dens bestemmelser allerede vare optagne i disse to recesser, hvad jo ogsaa citatet antyder, må stadfæstelsen sigte til de bestemmelser i reces 1536, som omordne de kirkelige forhold under overgangen fra den katolske til den lutherske kirkeforfatning.

Med hensyn til forholdet mellem reces 1558 og dens kilder, må endnu tilföjes, at den på ganske få steder nær kun er en ordret udskrift af disse, og Larsens ovennævnte ytring om de ældre recessers betydning som hjælpemidler til fortolkningen af reces 1558 gælder derfor også kun dens anden hånds kilder: recesserne 1536 og 1539 og til dels reces 1537.

Ved revisionen af teksten i det til grund for aftrykket lagte originale håndskrift B er der gåt frem på følgende måde. Da der ikke i og for sig er nogen grund til at foretrække den ene originale udfærdigelses læsemåder frem for de andres, er al tid den læsemåde foretrukket, som har medhold i kilden til det pågældende sted (betegnet med K). Stemme ABC med hinanden, er disses fælles læsemåde optaget uden hensyn til kilden og T, med mindre ABC skulde indeholde en åbenbar fejl (§ 28, § 58 anm. 5); i sådant tilfælde er læsemåden i kilden og T optaget i teksten. Hvis der er afvigelser mellem ABC uden, at der er nogen kilde til det pågældende sted, er den læsemåde foretrukket, som stemmer med T. Da det nævnte apparat må antages at være tilstrækkeligt til at give en pålidelig tekst, er der ikke taget hensyn til den afskrift af reces 1558, som findes i Danske kancellis kopibog over åbne breve (recesser, forordninger og andre lovgivningsakter) 1523–58^[2] bl. 150–66, og som formodenlig er taget efter konceptet. De mange afskrifter af recessen, som findes i lovhåndskrifter, stamme sikkert alle fra de trykte udgaver og ere derfor uden betydning.

Reces 1558 fik ikke alene gyldighed for kongeriget, men også for hertugdömmet Slesvig, kun synes der at være uenighed mellem forfatterne, om recessen virkelig tillige var bestemt til anvendelse i hertugdömmet, eller om dens anvendelse kun skyldtes en reception i praksis^[3]. Spörgsmålet har her kun betydning for så vidt, som denne anvendelse har affedt en sikkert allerede i 16. årh. tilbleven nedertysk oversættelse. En redaktion af den^[4] er trykt hos Westphalen (Monumenta rerum Germanicarum 4, 1780–1804), men da der ikke vides noget om, at denne oversættelse har fåt offenlig stadfæstelse, er det anset for unødvendigt her at levere nogen udgave af eller nogen kollation med den, og det så meget mindre, som den kun er en reproduktion af en af de danske udgaver. Dette fremgår af, at Westphalens tekst ligesom disse i § 28 forbigår: nefne . . . fogitten, i stykket: da skal fogitten [nefne rebsmend epter lougen; dog skal fogitten] och de otte herritsmen, som blifve udnefnt (Westph.: so schal de hardesvaget mit den 8 sünslüden, de daraver wesen).

Vi Christian den tredie . . . . giøre alle viterligt, at vi forfare, at de receser, som vi hafve ladet udgaa, siden vi met vore elskelige rigens raad lod udgaa den reces aar etc. 1547 udi vor kiøbsted Kiøpnehafn, same receser hafve giort huos vanvitige herritsfogder och domer[e] ¹ besvering, forti at de icke kunde vide denom der epter at rette. Derfor hafve vi nu met vore elskelige Danmarkis rigis raad, som nu her ² huos os til stede ere, som ere Jahan Fris til Heslager, vor cantzler, her Ote Krumpen til Trudsholm, marsk udi vort rige Danmark, her Mougens ³ Gyldenstiern til Stiernholm, riddere, Børge Trolle til Lilleøe, Olluf Munk til Tvisel ⁴, Erik Krabbe til Bustrup, Antonis Bryske til Langesøe, rigens cantzler, Jørgen Lycke til Ofvergaard, Eiler Rønav til Hvidkield, Hans Bernekov til Birkholm, Niels Lange til Kiergaard, Holgierd Rosenkrantz til Boller, her Lauge Bragde til Krogholm, ridder, Ifver Krabbe til Østergaard och Herløf Trolle til Hillerisholm, draget same receser alle udi dene epterskrefne reces, hvilken vi met forskrefne ⁵ vore elskelige Danmarkis rigis raad nu hafve bevilget och sambtykt, som her epter følger. Och hves dene reces icke forklarer, daa skal mand rette seg epter lougen; dog skal den reces, som vi met vor[t] ⁶ elskelige Danmarkis rigis raad, prelater, addel, kiøbstedsmend och bønder hafve ladet beseglet och udgaa, her met vere uforkrenkit udi alle artikle, som her udi icke benefnt ere.

Kilde til: dog skal . . . ere, er reces 1547 indl. Den reces, til hvilken her sigtes, er reces 1536, som blev givet til en herredag, ved hvilken der mødte udsendinge fra de forskellige stænder.

1. Således AT; BC: domer.
2. Således og CT; A: her nu.
3. Således og AT; C: Magnus.
4. Således og AC; T: Tiussel.
5. Således og AC; T: fornefnde.
6. Således AT; BC: vore.

1. At koningen skal elske gud och hielpe hver mand loug och ret. Først ville och skulle vi Christian, koning til Danmark och Norge etc., vere pligtug ofver alt at elske och dyrke den aldmegtigste ¹ gud, hans hellige renne ord och lere at styrke, formere, fremdrage, hanthefve, beskytte och beskierme til guds ere och den christelige troes forøgelse och religionens forbedring af vor magt och formuge. Desligeste skulle vi holle menige rigens raad, adel, kiøbstedsmend, bønder och mienige rigens indbyggere och hver serdielis ved loug, skiel och ret, friheder och privilegier, och ingen af denom at uforrette udi nogen maade epter den recessis ² liudelse, som vi denom svorit hafve, och skulle vi alle och hver besynderligen af vort koninglig embede for ofvervold beskytte, beskierme och handhafve.

Och skal Danmarkis rigis raad samptligen och hver besynderligen vere forpligtet at hielpe met koningen at forbede och til rette forsvare alle enker, faderløse børn och denom, som ei hafve rette laugeverge, desligeste alle andre hielpeløse folk, saa hver, den fattig[e] ³ saa vel som den rige, maa nyde det, loug och ret er.

Til: Først ville . . . formuge, er benyttet håndf. 1536 § 1. Kilden til: Desligeste skulle vi . . . och ret er, er reces 1547 § 1 (jfr. en sætning i forordet til Jyske lov) med nogle stilændringer; dog savnes der: efter den . . . hafve.

1. Således og håndf. 1536 CT; A: alsommegtigste.
2. Håndf. 1536.
3. Således KACT.

2. At addelen skal vere pligtuge at vere koningen hørig och liudig och tiene met hest ¹ och harnisk och afverge koningens och rigens skade. Item epterdi koningen skal vere pligtuge at hielpe hver mand loug och ret och beskierme hans lande och riger for ofvervold och magt, daa skal och hans raad och adel vere forpligtet at vere koningen hørig, liudig och bistandig och denom lade bruge emod koningens och rigens fiender, ehvor behof giøris inden rigit, met hest ¹ och harnisk och eget lif, po egen tering, efterdi hver

1. Således ACT; B: heste.

adelsmand, som frit arfvegots hafver, er skyldug at voge sin hals for sin herre och koning och federne rigis frelse och landsens fred. Dog skulle de icke vere pligtug at bruggis uden riget, uden koningen sieluf personligen drager met, och da skal hand vere pligtug at holle denom uden dieris skade epter gamel sedvon, dog det forbund emellom riget och førstendomet uforkrenkit.

End sidder nogen hieme uden forlof eller tilbørlig forfald, daa skal rigens raad vere forplig[tit] ¹ ved dieris ed at døme, hves den er fallen til koningen epter hans efne och leiglighed. End hender det trende sinde, daa kiøbe sin frelse egien af koningen.

Och skal Danmarkis rigis raad och addel nyde och beholle alle tid her epter hals och hand met alle koninglige sager met deris eget gots och tiennere saa frit, som koningen hafver ofver kronens tiennere och kronens gots, och ei besvergis af koningen, fogitter eller lensmend udi nogre maade undertagen at føre koningens och drotningens fadebur, nar de drage personligen egienom landet, eller och saa skier, at nogen aabenbar fæide komer paa riget, daa skal dog koningen ingen besvering legge paa addelens tienere, uden det skier met mienige Danmarkis rigis raads sambtycke.

Kilde til: Och skal... sambtycke, er reces 1547 § 18 (reces 1536, hos Rosenvinge: Gle. dske. love 5, 169) jfr. håndf. 1536 § 7 (håndf. 1523 § 12).

1. Således ACT; B: forpligtige.

3. Hvorledis om de hellige dage hollis skal, som ordinantzen indeholer. Først epterdi stuor uskickelighed hollis her udi riget met tinge at holle och anden bestilling och arbeid at tage seg for paa de høgtider och hellige dage om aarit, som er udi vor ordinantz, som vi om religionen hafve ladet udgaae, indskicket at skulle holis hellige ¹, daa ville vi, at

1. Således og KAC; T: hellige holdis.

her epter ingen tingdage, torgedage eller andet arbeid foretagis ofver alt vort rige Danmark paa anden och tredie paaskedag, sameledis paa anden och tredie pindzedag, vor herris himmelfartsdag, och om jullehelligt skal och hollis epter gamel sedvon, och skal icke heller nogen ting eller torfvedag hollis eller besøgis de tre neste dage for poskedag. Fordrister seg nogen til her emod at giøre, daa skal hand vere fallen for til sit herskaf for hver sinde, hans brøst saa findis, tre mark peninge.

Kilde: reces 1551 § 1.

4. Ingen skal udtappe brendevin eller nogen anden drik om hellige dage førre [end] ¹ medag. Skulle vore fogitter, embitsmend och desligeste borgemester, raad och byfoget hafve flitig tilsiun, at de dage, som hellige ere bodne udi vor ordinantz, holdis, och hvem der emod giør, blifver tilbørligen straffit. Icke skal heller tilstedis, at nogen drik faldholdis eller udtappis, enten brendevin eller nogen anden drik paa nogne dage, som hellige ere bodne, før en medag, paa det ingen der met skal hollis fran predicken och anden gudstieniste at besøge udi kierken. Fordrister sig nogne her emod at sielge eller udtappe enten brendevin eller anden drik paa forskrefne ² hellige dage føre medag, som før er rørt, daa skal den, same vin eller ³ drik udtapper, hafve forbrot, hves hand hafver met at fare, och den same, som dricken kiøber, straffis af sit herskaf, som ved bør, paa hans tre mark peninge. Meden dersom borgemester, raad eller byfoget ser egienom fingre, at sligt skier, eller findis forsømelig och lader icke straffe der epter, daa bøde sex mark peninge til koningen och settis af sit embede.

Kilden til: Skulle vore fogitter . . . straffis af sit herskab, som ved bør, er reces 1551 § 2.

1. Således KACT
2. Således og KAC; T: fornefnde.
3. Således og KCT; A: oc.

5. Hvorledis ¹ koningens stefning ² skal forkyndis. Och hvilke som met koningens stefning ² skulle stefnis, de skulle lougligen stefnis udi dieris egen nerverilse met vitnisbiurd, saa de det sielluf høre, som stefnis, och hafve saa lang tid epter leigligheden, at de kunde møde. Och end om den stefnis icke vil lade seg finde ³ och er dog inden landet och uden louglig forfald, daa skal den, som stefne vil, lade stefningen lese och forkyndes ⁴ for hans brofiel met vitnisbiurd trende sinde och tvo dage emellom hver och gifve det hans folk til kiende saa mange, hand kand fange ved at tale, och daa stande det for fulle. Och hvilken, som der ofver ⁵ sidder same stefning ofverhørig foruden louglig forfald, och det nøgagtig bevises ⁶, udi de sager, som bør at stefnis for koningen, daa hafve hand tapt sagen, til saa lenge hand vil møde. Meden hvilken, som stefner en anden enten for koningen eller andre tilbørlige domere och hand hverken sielluf, hans fuldmyndige eller hans louglige forfald møder, daa hafve i lige maade tapt sagen, til den stefnis louglig egien, och gifve der til hans gienpart sin bevislige kost och tering egien. Och skal ingen mue stefnis for koningen for de sager, som bør at stefnis och dømis til herritsting och til landsting, før end dom er gangen.

Kilden til: Och hvilke . . . til saa lenge han vil møde, og: Och skal ingen . . . er gangen, er reces 1547 § 2 (reces 1539 § 5, 1537 § 11).

1. Således og CT; A tilf.: at.
2. Således og KAC; T: stefninge.
3. Således og KAC; T: findis.
4. Således og TK; AC: forkynde.
5. Således og KCT; A: udofver.
6. Således og KAC; T: nøgactige beviser.

6. Om heritsfogeder at sette. Item skulle koningens lensmend skicke denom uberøchtede dannemend til heritsfogder, som skulle skicke hver mand loug och ret uden vild. Giør herritsfogden nogen uret, da skal hand afsettis och svare sielluf sinne gierninger.

Kilde: reces 1547 § 5.

7. Om domere ed. Skal saa holdis, at rigens raad, embitsmend, rigens cantzler, landsdommere, borgemestere, raadmend och byfogder, som nu ere eller komendis vorder, skulle sverge koningen en ed, och heritsfogderne ¹ skulle sverge koningens lensmend en ed udi form, som her epter følger:

Jeg N. lofver och tilsiger, at jeg udi de sager, som meg forekomer, hvad heller de ere lif, gots eller ere anrørendis, at jeg vil dømme der om retferdeligen och icke udi nogre maade anse vold, magt, frendskaf, venskaf, gunst eller gafve, had, afvend eller nid, meden aldeniste vil hafve gud och retferdighed for øgen och døme retferdeligen epter loug och ret och hielpe hver til rette, saa vel den fatige som den rige, den edel som den ueddel, saa vel den udlenske som den indlenske. Jeg vil och icke, før eller siden, epter at dom afsigis, hiemeligen eller obenbare tage eller anamme eller upebere formedels meg sielluf eller nogen anden nogen gift, skienk, guld, sølf, peninge eller penings verd, formedels hvilken nogen part motte sin ret vorde forkrenkit fore: saa sant hielpe meg gud och hans hellige ord.

Kilde: reces 1547 § 6 (reces 1536, hos Rosenvinge: Gml. dske. love 5, 167).

1. Således og KAC; T: herritsfogder.

8. At ingen kallis fran heritsting, landsting eller rigens cantzler, før end dom er gangen. Item skal koningen icke heller mue drage nogen fran sit herritsting eller landsting met sinne brefve, icke heller fran rigens cantzler; icke heller skal nogen skiude seg fran sit herritsting och landsting, før end dom er gangen, meden hvilke sager, som bør at forfølgis til herritsting, skulle did stefnis, och tage dom der paa beskrefvit. Och nar nogen ei vil ¹ nøgis met herretstingsdom, daa de mue

1. Således og KCT; AB: ville.

stefne heritsfogden met same sin dom ind til landsting och der tage dom for denom beskrefvit: och dersom denom tyckis, at denom icke vederfaris ret, daa mue de indstefne landstingsdom met landsdomeren for koningen och Danmarks raad, dog at de hafve tilforne for denom bode heritstingsdom och landstingsdom beskrefvit. Och skulle alle dome, som afsigis til herritsting, landsting, birketing och udi kiøbstederne eller ander steds, gifvis retteligen och klarligen beskrefvit met begge parternis bevisning, saa mand nok kunde blifve berettet af same skriftelige dome, hvor sagen seg forloben er, nar den komer ind for koningen och raadet.

Komer och nogen ind for koningen met nogen sag, paa hvilken de hafve icke bode herritstingsdom och landstingsdom met denom, da reigse de til forgefvis. Udi lige maade skal hollis til birketing, byting och paa raadhuse udi kiøbstederne.

Item stefner och nogen sandemend, nefning, refsmend eller nogen domere och de blifve funden kvit, daa skal den, denom stefner, vere pligtug egien at gifve denom dieris tering, som de hafve giort paa veien frem och tilbage til dieris eget egien.

Kilde: reces 1547 § 3 (fordg. 1546 21. febr., reces 1537 § 17, håndf. 1536 § 26, håndf. 1523 § 39, håndf. 1513 § 34, håndf. 1483 § 16 jfr. § 38, fordg. 1466 1. septbr. § 8, håndf. 1376 §§ 24, 30, fordg. 1356 30. oktbr. § 9, fordg. 1354 1. juli § 6, fordg. 1340 28. juni § 9, håndf. 1326 § 23, håndf. 1320 § 28, fordg. 1317 10. febr. § 2, fordg. 1282 29. juli § 11).

9. Om uretferdige domme. Hvor nogen domere gifver nogen uretferdige dom ud, oc det skier, for ¹ hand icke er ret undervist i sagen, eller och ² sagen er hanom vrangt forført, eller och hand hafver det giort af vanvitighed, daa skal hand egien gifve

1. Således og KCT; A: fore at.
2. Således og CT; A tilf.: at; K: eller ocsaa.

den, sagen er anrørendis, hves bevislige skade, kost och tering, hand der paa giort och lidet ¹ hafver. Kand det och findis ² och bevisis, at domeren hafver taget gunst, gafve, vild eller frendskaf for retten eller ³ sagen findis saa klar, at hun icke kand regnis for vanvitighed eller vrang undervisning daa skal den derfor afsettis och ei sidde miere udi domere sted och bøde emod bunden skaden egien och koningen siden, hves egien ofverblifver af hans boslod.

Kilden til: Hvor nogen . . . frendskab fore retten, og: daa skal den . . . boslod, er rec. 1547 § 7 (jfr. rec. 1537 § 18).

1. Således og A; CK: ledet; T: lid.
2. Således og KAC; T: Kand der oc befindis.
3. Således og CT; A: eller och.
4. Således og KAC; T: dommeres.

10. Hvilken som giør domeren uliud paa tinge. Hvilken som findis enten paa tinge eller for dom och giør fogden eller domeren uliud met roben, bulleren eller bangen eller och bander eller gifver domeren eller sin gienpart ¹ nogen skiends- och ubekvems-ord, nar de sidde dom, och er domeren eller fogetten uliudige for, icke ville gifve plats och rom paa ting[it] ², de dieles och bøde emod domeren tre mark och emod dieris herskaf tre mark danske. Och hver mand, som sver och bruger guds nafn forfengligen til tinge eller for dom, skal vere pligtug at gifve en sk. for hver gang, hand saa sver, och de 2 [hvide] ³ skulle til neste hospital, och domeren skal hafve den tredie hvid, for ⁴ hand skal upkrefve denom, och hver, som saa sver. skal stille domeren til frets, før end hand gaar af tinge ⁵, eller hafve forbrot 3 mark peninge, hallufdielen til neste hospital och halfdiellen til domeren och skrifveren.

Kilden til: Hvilken, som findis . . . herskaf tre mark danske, er reces 1547 § 4.

1. Således og K (ukvems) AC; T: nogen skendsord.
2. Således KACT; B: tinge.
3. Således ACT; B: albos.
4. Således og CT; A tilf.: at.
5. Således og AC; T: tingit.

11. Alle brefve skulle registeris, som udgifvis paa tinge och raadhus. Item skal hver tingskrifver hafve en tingbog, udi hvilken hand skal indtegne alle dome, skiødebrefve, vitner och alle andre merkelige brefve, som gaar til tinget udi hans tid, met same brefvis dato. Och nar same skrifver døer eller udi andre maade skillies ved tinget, daa skal den bog indlegis udi fierdingskierke ¹ eller landekiste udi hvert herrit eller udi anden god forvaring, paa det hver kand forfare, om behof giøris, hves tilforne forhandlit er. Findis och nogen skrifver eller andre at forfalske tingbogen, da straffis derfor som en falskener. Sameledis skal udi lige maade registeris alle brefve, som udgifvis for borgemester och raad udi kiøbstederne, och same bog forvaris paa raadhusit.

Kilde: reces 1551 § 3, som dog i steden for: fierdingskirke eller landekiste udi hvert herrit eller udi anden god forvaring, kun har: udi god forvaring, jfr. fordg. 1553 29. juni.

1. Således ACT; B: fierdingskierker.

12. Hvem hiemel maa vere. Hvo som hiemel vil vere til tinge eller udi nogen rettergang paa sin egne och sit herskafs vegne och vil der med drage andre fran sin ret, daa skal den, som saa hiembler, strags personligen stande udi same sted under same forfølling och lide och undgielle, hves lougmaal udi same ret kand forfølgis, paa det ingen mands rette dielle skal spillis. Och skal ingen hiemel staa for fulle uden den, der vederheftig er eller fuldmyndig af den, der bør at svare der til met rette. Ingen skal heller fremskicke sit hiemelsbref til tinge, uden hand sender det bud der huos, som fuldmyndig och megtig er strags at skulle gaa udi rette, som forskrefvit staar.

Kilde: reces 1551 § 4.

13. Hvorledis dømis skal paa tiufve eler andre, som dieris lif hafve forbrot. Nar nogen mand, enten tiuf eller nogen anden ugierningsmeniske, skulle dømis til døde enten udi kiøbstederne, til herritsting eller birketing, daa skal fogitten tage til seg beste tingmend och sielluf met denom vere pligtug at døme til eller fran och ei tilnefne andre domsmend ofver hanom, som her til sket er; och skal fogitten gifve begge parterne same dom beskrefvit under sit eget och same otte beste tingmends indsegle och ¹ antvorde begge parterne domen beskrefvit, om de den begiere. Och skal hvert herskaf sex dage tilforn tilbiude den, som rettis skal, at ville skicke hanom presten, som skal gifve hanom sacramentet och undervise hanom sin siel[s] ² sallighed, om hand det hafve vil.

Item udi kiøbstederne skulle borgemester och raad vere pligtug under dieris 40 mark sag at sidde dom met byfogten, nar nogen skal dømis til døde, och udi lige maade gifve beskrefvit, som for er rørt.

Kilde: reces 1551 § 5.

1. Således og KAC; T: at.
2. Således KACT; B: siel.

14. For alle tingsvitne sk[al] ¹ gifvis varsel. Skulle ingen tingsvitne epter denne dag udgifvis ofver alt vort rige Danmark enten til herritsting, landsting, birketing eller byting, som gielder paa nogen mands ere, lif eller eiendom, uden den, det paa gielder, blifver der til lougligen kallit och fanger vorsel eller och er ² sielf til vedermaalsting.

Meden findis nogen steds trette emellom rensbrødre eller boelsbrødre udi byer eller ander steds for aferie eller afslet udi de marke, som rebt ere, daa skal den, som paa klager, mue tage aasiun och gifve hans gienpart vorsel, som skaden hafver giort, och fange det beskrefvit, endog

1. Således ACT; B: skulle.
2. Således og CT; A forbig.: er.

hand icke gifver hans jorddrot varsel, och siden talle den til met lougen, som hanom hafver aferiet eller afslagen.

Kilden til: Skulle ingen . . . til vedermaalsting, er reces 1547 § 8 i beg. (fordg. 1546 21. febr. udvidelse til Jylland af en fynsk vedtægt).

15. Om vitne emod vitne. Item om der findis och nogen tid vitne emod vitne och udi en sag, daa skal domeren grandgifveligen grandske och forfare alle de vitnisbiurd paa bode sider och døme epter de, som retvise kand findis ¹, meden de, som uretferdige findis, forfølgis der for, som her epter følger, och dersom nogne af parterne skiuder paa andre vitnisbiurd och bevisning, end hand da til stede hafver, daa tilstedis hanom saa møget, som lougen udviser, dog icke uden en tid, och daa skal ² nefnis, hvad vitnisbiurd hand paaskiuder.

Kilde: reces 1547 § 8.

1. Således og KAC; T: kendis.
2. Således og KAC; T: skal da.

16. Falske vitnisbiurd ¹ skulle uptegnis och hvad dieris straf sk[al] ² vere. Nar vitne skal ³ gaa til tinge eller ander steds for dom, daa skal domeren fremkalle denom, som vitne skulle bere, och de skulle sverge met uprachte fingre, at de ville sige sandi[n]gen ⁴, och skal domeren formane denom, hvad straf der skal epterfølge, dersom de vitne løgen. Findis daa nogen at vitne obenbare løgen met sin fri vilge och ret forsat, saa mand kand kiende, at hand vant løgen, daa straffis hand paa sinne 2 fingre, och hans boslod vere forfalden til sit herskaf, och aldrig faa upreigsning egien.

Men om sandemend, eier, nefninge, oldinge och nefnings toug, der om straffis epter lougen. Och nar slig falske vitne komer for domeren udi rette och blifve feld, daa skal domeren vere forpligtet at lade skrifveren tegne och

1. Således og KAC; T: vidne.
2. Således KACT; B: skulle.
3. Således og AC; T forbig.: skal.
4. Således CT; AB: sandigen.

skrifve uden paa same vitne, som feld blifve, och domeren siden ¹ at forskicke same vitne met dieris nafne, som felde blifve, til lensmanden, udi hves len de udi ere, och lensmanden skal neste ting der epter lade denom forkynde til herritsting, som felde ere, och der straffis de, som forskrefvit staar. End døller domeren eller skrifveren met nogen, bøde tre mark til bundesagen och tre mark til koningesagen.

Kilden til overskriften er rec. 1551 § 13; til: Och nar slig som forskrefvit staar, er reces 1547 § 8 (jfr. rec. 1539 § 2) med stilændringer. Kilden til: En døller . . . koningesagen, er rec. 1551 § 13 i sl.

1. Således og AC; T forbig.: siden.

17. Alle ere felde, som vitne epter den mand, som icke vitne maa bere. Item vitner nogen mand paa tinge udi loug eller udi tingsvitne ¹ der laugsøgt er eller udi andre maade feld er til sine tre mark, vitner hand først, daa ere de alle felde, der hanom vitner epter, endog hand vitner sandigen, meden vitner hand sist, daa felder hand ei uden seg sielf.

Kilde: reces 1551 § 14 (jfr. reces 1547 § 8 3. stykke, rigens ret § 1), som dog for: udi andre . . . først, har: ere uti forbud eller er udi bande.

1. Således KACT; B: tingsvidner.

18. Udedske mand maa ingen mand vitne til skade. Item skal ei heller nogen udedske meniske eller nogre andre, som forvunden ere for nogen uerlig sag, tiufve, foredre, troldkarle eller troldkvinder staa til troende enten udi vitnisbiurd eller udi andre maade, ehvod de ville sige eller vitne paa nogen.

Kilde: reces 1547 § 8.

19. Ingen skal pinligen forhøris, før end hand er dømpt. Item skal ingen pinligen forhøris, uden den er tilforne lougligen forvunden til døde for nogen ugierning.

Kilde: reces 1547 § 17.

20. For hvad sag loug maa gifvis. Skal ingen findis til loug for nogen mumesag, meden siger nogen mand anden noget til udi krohus, mølehus, smedehus eller ander steds udi slig forsambling, daa maa den, der sichtet er, stefne den anden til tinge for slig snak och safven; vil den daa det icke bestaa, och ei er bevisligt, eller siger seg at vide der ingen skiel til, andet end hand hafver hørt løst folk saa sige, daa skal fogitten finde hanom logløs hiem egien.

Sichter och den enne den anden for nogen uerlig sag til tinge, for dom eller udi nogen anden forsambling, och det icke kand bevisis hanom ofver, daa dielis den, det sagt hafver, der for som en løgnere.

Fordrister nogen domere her emod eller emod lougen at finde nogen til loug, daa straffis der for, som ved bør, och uprette den, som loug gifvis emod, sin kost, tering och skade egien och vere udi herskafs minde der for.

Skal domeren eller herritsfogden giøre koningens lensmend, udi hves len de ¹ ere, aarligen regenskaf met klare register paa alle dieris nafne, som loug hafve gifvet hvert aar, desligiste paa alle dieris lougsmend och loughøring[e] ² och skal antvorde ³ koningens lensmand fran seg same register och regenskaf.

Kilde: reces 1547 § 10 (reces 1537 § 6) med tilföjelse af: och uprette den . . . minde der fore.

1. Således ACT; B: det.
2. Således KACT; B: loughøring.
3. Således og KAC; T: antvordis.

21. Hvorledis holdis skal, nar manddrab skier. Hvor nogen kiøbstedsmand eller bunde giør nogen mandrab, och det icke skier af vaade eller nødverge, och manddraberen gribis, bøde lif for lif, och hans hofvitlod vere forbrot, half til den dødis neste arfvinge och half til hans herskaf, och manddraberens slegt der met vere kvit for ald ydermere feigde och ei besvergis met nogen ydermere bod; och dersom saadanne manddrabere och hans medfølgere undkomer, daa skal sandemend eller nefn der om skillie, och ei boed føre der for festis. End festis boed, før end lougligen svorit blifver, daa skal same boed vere forbrot til den dødis herskaf, och hand skal vere pligtug det at forfølge, och svergis manddraberen daa fredløs met rette, och eptermaalsmand klager det for koningens foget eller lensmand, daa skal hand lade randsage och spørge epter hanom ofver alt sit len paa koningens och lade rette ofver hans hals, hvor hand hanom der epter kand betrede paa koningens. Och udi lige maade skulle och addelen, nar de tilsigis af sagvolleren, vere forpligtet at søge och straffe ofver manddraberen paa hans hals, om det er af dieris tiennere, och icke tage der gunst eller gafve for. Och vil adelen icke straffe dieris tienere, som blifve svorit fredløs for manddrab, och er tilsagt der om, daa maa lensmanden, udi hves len det er udi, gribe denom och lade straffe der ofver, som forskrefvit staar.

Vil och icke koningens fogetter straffe koningens tienere, som blifve svorit fredløs for manddrab, daa maa den, som jorddrot er til den gaard, som den udi bode eller udi vor, som slagen blef, och hans hofvitlod vere forbrot, som forskrefvit staar, och manddraberens slegt der met at vere uden feigde. End rømer manddraberen och flyer, saa ¹ hand ei kand upspørgis eller betredis, och svergis fredløs, daa bøde hans slegtinge til den dødis frender ret ¹ landebod epter lougen och der met vere angerløs for feigde, och hans hofvitlod vere forbrot til hans herskaf.

Meden findis och bevisis manddrab at vere giort af vode och nødverge, och manddraberen svergis til bod

1. Således og KCT; A tilf.: at.
2. Således og AC; T: och rætte; K: rette.

och blifver til stede, daa bødis trende atten mark peninge epter lougen och icke miere, och gielde hver til bod, som hand udlofver, och mandraberen och hans slegt vere der met uden feigde, och koningens lensmand skal vere pligtug at liuse koningens fred ofver hanom til tinge.

End fordrister den dødis slegt at feigde eller feigde lade manddraberen eller hans kiøn her ofver, daa skal hver af denom, som saa giøre, bøde 15 mark peninge til koningesagen och hafve forbrot de ¹ bøder, de skulle hafve.

Kilde: reces 1551 § 6 (reces 1547 § 16, reces 1539 § 1, reces 1537 § 7), som dog ikke har: trende atten mark peninge.

1. Således reces 1547; ABCT reces 1551: den.

22. Hvilket husfred och gaardfred er. Hvilken mand der farer met raaden raad til anden mands hus eller gaard och dreber hanom udi sin egen gaard eller høstru, hion eller giest, som der er indboden, daa er hand fredløs der for och alle de, met hanom vore udi ferd och følge, om det blifver til tinge kiert och forfuld epter lougen, och blifver drab daa svoren met rette, daa falde half hans hofvidlod uden jord til den, koningesagen hafver, och anden hallufdielen til den, bundesagen hafver.

End hambler hand eller saarer eller udi andre maade met raaden raad uførmer hosbonden, høstruen, hion eller gieste, daa er det husfred, och da bøde ofver andet lougmaal och rette bøder 15 mark peninge til koningesagen och 15 mark peninge til den, skaden fik, och maa hand, før end hand kierer husfred och gaardfred, forfølge andre hans lougmaal, hvad ved hanom er brot, til sin rette bøder epter lougen och hafve endda sex uggers dag at kiere husfred.

Kilde: reces 1551 § 7 (reces 1547 § 11).

23. Hvorledis tingfred och kierkefred kand brydis. Hvilken mand som findis enten paa tinge, udi kierker, kierkegaarde, enten til heritsting, landsting, birketing, byting eller nogen anden steds, som dom och ret settis, tager til verge, høder eller truer nogen mand met vred houf eller vergende hand, och det er bevisligt, endog hand ingen skade giør, bøde til sit herskaf 10 lod purt sølf for hver sinde, hans brøst saa findis. End hugger hand eller sticker til blodvide och saa, at saarit vorder, daa bøde hand for saarit, som lougen udviser, och der ofver til sit herskaf 20 lod purt sølf. End slaar hand pust eller nefvehug, staufshug eller udi nogre andre maade, daa bøde hand der for epter lougen och til sit herskaf 10 lod sølf for tingfred och kierkefred.

Skier draf paa tinge och vorder draberen greben ved ferske gierninger, daa miste hand halsen, och hans boslod at vere forbrot halfdielen til dends arfvinge, som dreben vorder, och halfdielen til sit herskaf, om det icke skiede af vode eller nødverge. End findis tvil udi nogre maade, daa skulle sandemend eller nefninge der om skillie. Ere de och flere om gierningen, daa bøde hofvidmanden 40 mark peninge och medfølgerne hver halft saa møget, halfparten til den dødis arfvinge och halfparten til sit herskaf.

Och skal tingfred och kierkefred regnis, fraa mand drager fran sit hus ret veien til tinget eller til kierken och siden fran tinget eller kierken och ret veien hiem til sit hus egien, dog at hand ei tager af veien eller andre sysel for.

Kilde: reces 1547 § 9 (reces 1539 § 7), som dog i 2. led for: 40 mark peninge, har: som forskrefvit staar, og forbigår: halfparten . . . herskaf.

24. Hvorledis husfred, gaardfred och kierkefred skal forfølgis, och hvad straf der fore bør. Och skal husfreds, gaardfreds och kierkefreds brøde saa forfølgis, at paa det første ting skal liusis och kieris, paa det andet skal herritsfogden sielf nefne 12 de beste och uvildige herritsmend, som daa til tinge ere, saa vit som det skie kand epter leigligheden, och siden til det tredie ting der om skillie; dog skal ei tilnefnis ens obenbare uvenner. End skillies de da at, daa stande det, de fleste giorde, uden de blifve retteligen feld. Den same loug er och, om de sverge alle et. End kierer hand icke inden sex ugger, epter det andet hans lougmaal er ganget, daa dølge den, for sagen er, met 12 mend gille och giefve. End vidis nogen mand slig gierning ¹ och dølger ² hand, da verge seg met herritsnefn, som forskrefvit staar, och den, sagen forfølger, skal dog icke dielis for løgner. End faller hand ad lougen och drabet er, daa hafve hand dagsrom och nattefrest at rømme, meden vorder hand siden greben, daa gange det aa hans hals. End er hand falden for fliere lougmaal och er drabet, daa bøde, som forskrefvit staar. End vorder nogen mand draben, der saadan gierning vil giøre, och det nøgagtig och skellig bevisis kand, daa hafve hand hiemegield och ligge paa sinne egne verke, och bøde der for hverken til koningesagen eller til noger andre.

Kilde: reces 1551 § 15 (reces 1547 § 12, fordg. 1284 for Jylland a §§ 3, 4), som for: som forskrefvit staar, har: efter den siste vor recesses lydelse, som den indeholler om tingfred oc kirkefreds brøde.

1. Således KACT; B: gierninger.
2. Således og AC; T: dollie.

25. Voldførselsbøder. Item skal ingen bøde for voldførsel epter markeskiels tal, meden det regnis for et vold, nar nogen voldføris, och icke for miere eller fliere vold, som det hafver verit af gamel tid.

Kilde: håndf. 1536 § 33 (håndf. 1523 § 60, håndf. 1513 § 55).

26. Den, som feld blifver til 40 mark sag, hafver 6 ugger at rømme eller at bøde. Vorder nogen mand feld til 40 mark sag, der ei hafver fuld ved at hette, eller anden sag, som hanom bør at bøde for, saa som hand berier nogen mand, saarer eller røfver, daa skal hand hafve 6 uggers dag, epter at hand er lougfeld paa tinge, enten at bøde eller ¹ sette borgen; giør hand hverken inden 6 uggers dag, daa farer hand som andre fredløs mend.

Kilde: reces 1547 § 13 (fordg. 1284 for Jylland a § 8).

1. Således og KAC; T tilf.: at.

27. Om sandemend, at de icke mue sverge om eiendom. Item skal sandemend, nefninge eller eiermend icke heller sverge om eiendom epter denne dag, men hvo som vil dielle om eiendom, hand det forfølge, som eiendom bør at dielis, til herritsting, landsting och for rigens cantzler och [vinde] ¹ først grunden och eiendomen, før end hand brugger sandemend, eiermend eller nefninge, undertaget heritsskiel och markeskiel, daa beholder hver epter lougen stug och serkiøb ofver markeskiel och hves egendiel eller fellit, handnom er tilfallen til arf, dog sandemend hafve svorit, och nar nogen mand klager paa markeskiel der, som ei er minde til eller findis sandemends bref, at tilforn er giort och svorit markeskiel, som lougen udviser, och ei heller findis stien eller stabel, daa skal den, som paaklager, gifve alle laadseigerne och jordeigerne varsel til dieris huse otte dage tilforne, før end hand kaller paa sandemend, om hand er udi det herrit, eller och 14 dage, om hand er uden herittet ² och inden lands, meden er hand uden lands, daa gifve hanom 6 uggers vorsel tilforn. End hafver hand ingen steds brofiel her udi riget, daa gifve hans bunde vorsel, der paa bolegget boer der, som tretten er, epter som forskrefvit staar.

Skal och ingen epter denne dag findis til loug och laughefd, uden hans gienpart fanger louglig vorsel, som forskrefvit staar, eller er sielluf til vedermaalsting.

1. Således KACT; B: vitne.
2. Således og AC; KT: herrit.

Skulle och icke sandemend, nefninge eller oldinge sverge emod loug och laughefd, emeden de ere ved fuld magt och ufelde. Och dersom sandemend, nefninge, eiermend eller oldinge sverge nogen mand til skade met urette, daa skal landsdomeren hafve magt, om det af hanom begieris, at upstefne beste bygdemend ¹, och denom mue felde, om de hafve giort uret.

Och skal sandemends, ransnefnings och oldinge[r]s ² fald vere til bunden, denom felder, tre mark peninge af hver denom och siden deris boslod emod dieris herskaf.

Sameledis skal hollis om loug och laughefder. dog at de lougge och laughefder, som riddermendsmend hafve giort, de stefnis ind for koningen och rigens raad och ei ander steds; ti ingen, enten landsdomer eller nogen anden, maa døme paa nogne de sager, som gielder nogen af adelen paa dieris lif eller ere, uden koningen sielf met mienige Danmarkis rigis raad.

Kilde: reces 1551 § 16 (rec. 1547 § 14, fordg. 1546 21. febr.), som dog i 3. led forbig.: eller oldinge, og i 4. led: och oldingers, og til: Item skal . . . rigens cantzler, tillige håndf. 1536 § 44 (håndf. 1523 § 41, håndf. 1513 § 36), til: och dersom uret, tillige håndf. 1536 § 27, til: Sameledis . . . raad, tillige håndf. 1536 § 28, fordg. 1466 1. septbr. § 6.

1. Således og KAC; T: bymend.
2. Således KACT.

28. Hvorledis mark och eigendom skal rebis. Skal ingen forbiudis skouf, mark eller eiendom epter lougen at kalle til rebs, end dog kronen eller kierken hafver der lod och diel udi. Dog om markerebning skal saa hollis, som her epter følger. Først nar nogen laadseigere ¹ udi nogen bye finder seg at hafve brøst enten udi mark. skouf eller eiendom, daa skal hand seg bekiere til tinge, som lougen ² udviser, och før end der melis reb paa nogen eiendom, daa skal fogden først nefne 8 uvildige lougfaste

1. Således KT; ABC: laadseigerne.
2. Jyske lov 1, 50, jfr. Eriks sæll. lov 2, 54.

heritsmend, som skulle paa en benefnt tid och dag der epter kome paa same eiendom, som rebis skal, och tilforn gifve hans gienpart varsel til dieris hus, och desligiste alle mend, som ere udi den by boendis, som same eiendom tilligger, at de ere der huos, och daa skal der grandskis och forfaris, om den, der klager, hafver slig brøst, at der bør at gange reb, eller ei, och det skulle de vitne paa neste tingdag. Findis der daa slig brøst, at reb skal gaa, da skal fogitten nefne rebsmend epter lougen; dog skal fogitten ¹ och de otte herritsmend, som blifve udnefnt til siunsmend, først ofver alt giøre deris flied at fordrage och tilfretsstille den, som brøst hafver, met lodning eller udleg af den, som miere hafver, paa det at alle eire icke skulle fange skade af reb. Och hvor icke anderledis kand forligis, end reb skal melis, daa hvor fierding findis paa marken, skal rebis epter fierding, och hvor boel er, skal rebis epter boel, hvor otting er, skal rebis epter otting; saa skal och vere om tolting, fierding eller qvorter, och hvor saa findis, at gribsjord ² er, som tilforn icke hafver verit lagt enten udi boel, fierding, otting eller marksøljord, daa skal ³ den rebis epter gamel landgille och skyld.

Och nar nogen reb melis paa mark, daa skal rebsmend vere pligtug under dieris faldsmaal at kome paa marken den dag, fogitten hafver denom forlagt, saa tielig som soel gaar up, och daa begynde dieris rebning och skulle saa rebe, til soel gaar neder, och forfølge saa dieris rebning uden forhalling eller afladelse dag fran dag, til de hafve rebt marken aldsamen, paa det ingen bunde skal besvergis met slig unyttig forderfvelig kost och tering, som her til sket er.

1. Således og KAC; T forbig.: nefne rebsmend . . . fogitten.
2. Således og KAC; T: gribejord.
3. Således og KAC; T forbig.: daa skal.

Och skal eiermends fald och rebsmends fald vere 15 mark pendinge til bondesagen och saa møget til koningesagen.

Kilde til: Skal ingen forbiudis . . . landgille och skyld, er reces 1551 § 17 (reces 1547 § 15, fordg. 1546 21. febr.), og til: Och skal . . . koningesagen, reces 1551 § 17.

29. Ingen maa brugge felligs eiendom miere, end hans fellig tol. Hvor fellig findis, daa skal hverken koningen, addelen, bunden eller nogre andre brugge fellig udi skouf, mark, fegang eller fiskevand met fiskeri, oldensvin, skoufhug eller anden bruggilse ydermere, end hver sin lod och diel kand taalle, dog saa, at paa de felligs skoufve udi Falster och Langeland liggendis, som kronen hafver laad och diel udi, skal ingen slaa stort vild uden koningen eller andre paa hans vegne, uden det skier met koningens tilladelse.

Hvilken som vil hafve felligs skoufve dielt och partet, hand skal daa mue krefve denom til rebs epter lougen ¹, och rebis saa, som forskrefvit staar.

Kilde: reces 1547 § 19 (håndf. 1536 § 8) jfr. håndf. 1523 §§ 14–15, håndf. 1513 §§ 9–10, håndf. 1326 § 33.

1. Således og KCT; A forbig.: lougen. Se anm. 2 til § 28 (s. 25).

30. Ingen maa hugge udi uskifte skoufve. Findis skoufve, som fliere end en laadseiger er til, och ere de uskifte, daa skal slig skoufve epter denne dag vere udi fred och ingtet huggis der udi enten af laadseigerne eller andre, før end same skoufve blifve saa skift och rebt, at hver ved, hvor sin laad kand falle. Vil siden nogen eier hugge, daa hugge ¹ paa sin egen part. Fordrister seg nogen her emod at hugge eller hugge lade udi uskifte skoufve, enten laadseigere eller andre, daa maa hver lodseiger, som hafver lod och diel udi same

Kilde: reces 1551 § 8.

1. Således og KCT; A tilf.: seg.

skoufve, dielle der for, lige som det vor hugget udi hans enemerke.

31. At addelen nyder frit fiskeri och aalegaarde for dieris egen grund. Item maa och skulle Danmarkis rigis raad och adel nyde och beholle dieris fri fiskeri for dieris egen grund, desligiste fiskegaarde, fiskeboder och anden fiskeri, som de af arilds tid och besynderligen udi koning Hansis tid hafve haft.

Item skal hver maa nyde aalegaarde for dieris egen grund undertaget udi de fiorde, som kronen och den mienige mand hafve skade af.

Kilde: reces 1547 § 20 (håndf. 1536 § 11).

32. Hvorledis addelen maa brugge dieris handel met sildefiskende ¹ och staldøxne. Vil och nogne af addelen besøge sildefiskende ² och der bruge sin nering, daa skal det och vere addelen uforholdet, epterti det tilladis fremede och udlendske at ³ mue brugge dieris fordiel der at salte. Skal det och vere adelen uforboden och frit fore at kiøbe och sielge saa mange øxne at stalle, som hver kand stalle paa sit eget fuoder, eller hand kand lade fuodre huos sinne egne tienere. som ere pligtuge at holle fuodernød, dog der met koningens och kronens told uforkrenkit.

Kilde: reces 1547 § 20 (reces 1536 hos Rosenvinge: Gle. dske. love 4, 170; reces 1530 § 9).

1. Således og KC; AT: sildefisket.
2. Således og KAC; T: sildefisket.
3. Således og KAC; T: oc.

33. Om landkiøb. Item skulle icke heller prelater, provester, prester, embitsmend, lensmend, husfogder, ridefogder, skrifvere eller bønder paa landet, pebersvenne eller och besekremere brugge nogen kiøbmandskaf paa bøgden och udi landsbyerne til forprang; dog skal ingen, som boer paa landet och pløger och saaer, vere forboden at kiøbe sit sedkorn eller hves andet, hand behof hafver til sit husis ophold.

Kilde: reces 1547 § 22 (privil. for Skåne 1481 9. mars § 1, fordg. 1422 15. febr. § 4).

34. Ingen bunde skal trengis til af sin hosbonde at sielge sinne vaare. Skal her epter hver bunde vere frit och aabet for at mue ubehindret sielge sinne vaare. det vere korn, smør, honing, øxen, heste, fisk och alle andre vaare, hves hand hafver, och icke forbiudis af koningen, embitsmend, raad, addel, om de end arfveligen under denom besiddendis ere, och skal der ofver ingen prelater, ridder ¹, riddermendsmend tvinge eller trenge nogen bunde eller kaste hanom der for nogen uhylle paa eller der for beskatte hanom. Men vil nogen riddermandsmand kiøbe noget af sin ² bunde, daa skal hand hafve det udi hans minde och met hans vilge, ligervis ³ som hand kiøpte det af en fremet.

Item skal och vere forboden ofver det gandske rige alle prelater, adelen, fogitter, bønder paa landet och alle besekremere at brugge nogen kiøbmandskaf paa bøgden och udi landsbyerne met alne, mode eller vegt, meden hvilken paa landet noget saadant behof hafver, daa skulle de det kiøbe udi kiøbstederne af vore och kronens borgere.

Och skal hver riddermandsmand vere frit och uforbudet at giøre seg sit eget gots saa nyttigt, som hand kand, och sielge det, hvem hand vil; dog skal ingen ridermandsmand mue paa landsbyerne sielge enten staal, salt, humble, klede eller nogen kramvare.

Kilde: reces 1547 § 22 (reces 1536, hos Rosenvinge: Gle. dske. love 4, 169), jfr. håndf. 1513 § 40.

1. Således KAC; BT: riddere.
2. Således og KCT; A: hans.
3. Således og KCT; A: lige.

35. Om drecht och kledebon. Item skal ingen epter denne dag her udi riget bere gyldenstycke, bliant, sølfstycke eller noget andet silkestycke, som er udi slage[t] ¹ met guld och sølf, icke heller slagne lad ², icke heller perler uden paa hofvidet eller halsklede, icke heller guldborder, sølfborder, guldsnorer eller sølfsnorer til besetting paa kleder i nogre maade epter den mienige adels begiere uden koningen, drotningen eller dieris børn aldene; hvem der findis emod at giøre, daa hafve forbrot det, hand drager, til neste hospital, och nar hospitalsmester det esker af hanom sielf eller af dieris verge, om det er kvindfolk eller och denom, icke dieris egne verge er, hosbunden, faderen eller andre verger, daa lide hand der maning fore som for anden gield, dog her undertaget, dersom drotningen vil ³ gifve hendis naadis jomfruer nogen hofkledning beset met sølfstycke eller guldstycke, daa maa de drage det den stund, de ere udi gaarden, och icke lenger.

Skal och ingen ufri mand, enten borgere, bunde eller ufri mands høstru eller dieris børn eller noget ufrit folk bere [fløiel] ⁴, dammask eller silkestycke epter dene dag under same brøde. Dog skal det vere tillat en erlig møe, som icke er af adelen, at bere et sticket bindicke paa hofvedet, dog icke slagne lad eller andet nyt smycke. Vil och den, som hospitalsforstander er, se egienom fingre met denom, daa mue andre, hvem der vil, dielle denom der for och vinde denom sligt silkestycke af.

Kilde: reces 1547 § 27, som dog for: et sticket bindicke, har: silkebindike oc floelsbindicke.

1. Således KACT; B: slagen.
2. Således og KAC; T forbig.: icke heller slagne lad.
3. Således KACT; B: ville.
4. Således KACT; B: flouedell.

36. Om fri kvinde ¹ tager nogen ² ufri mand. Item skal ingen fri kvinde eller fri møe epter denne

1. Således KAT; B: kvinder.
2. Således og K; ACT forbig.: nogen,

dag tage nogen ufri mand; hves nogen fordrister seg til her emod at giøre, och det icke skier met hendis veners raad, da skal hun strags hafve forbrot alt hendis jordegots til neste arfvinge, saa de mue det strags anamme. End skier det met neste venners raad, daa skal hun hafve magt at sielge det inden aar och dag til frit folk. End skier det ei, daa vere hendis gods falden til neste frender, saa de mue det strags aname, federne gots til federne frender och mørne gots til mørne frender, och de beholle det til denom och dieris arfvinge.

Kilde til: Item skal . . . strags aname, er reces 1547 § 25.

37. Om nogen ufri mand døer, som hafver frit gots. Item døer nogen ufri mand, som ufri vor fød och hafver dog fanget frihed och lader epter seg frelst gots och hafver ingen frelse arfvinge, daa skal det gots icke falle til kronen eller falle udi nogen ufrihed, men skal dog kome til hans rette arfvinge egien, dog de ere ufri; och det skulle de dog icke beholle, meden sielge det adelen egien inden aar och dag for fuld verd; dog om der er ufrit gots, det hand hagde, før end hand blef fri, det faller til rette arfvinge.

Kilde: håndf. 1536 § 42 (håndf. 1523 § 34, håndf. 1513 § 29).

38. At ingen ufri mand maa kiøbe frit jordegots. Item skal ingen borgere, bunde eller andre ufri folk her udi riget mue kiøbe eller pante noget frit jordegots epter denne dag.

Kilde: reces 1547 § 22 (reces 1536, hos Rosenvinge: Gle. dske. love 4, 169; Fyns vedtægt, 1547 § 20).

39. Om sedegaarde eblant addelen. Item skal sedegaarde eblant addelen, som til arf ere falden, epter denne dag blifve ved sverdsiden och huos brøderne met uggedagsmend och det ¹ neste omligendis

1. Således KACT; B: dette.

gots, saa vit som gotsit och arfven, som fallen er, kand taalle, och brøderne skulle giøre systerne och svogerne fylliste met andet jordegots och peninge for bygningen epter sambfrenders tycke, och saa skal hollis alle tid udi ald arf, som faller eblant adelen, nar de ere alle lige ner.

End hender det saa, at arfven faller epter fader och moder, och ingen broder til er, da skiftis arfven emellom systerne epter lougen, hvor icke broder ¹ til er. Sameledis udi ald anden arfve, hvor arfve faller til kvindfolk enne, och icke mand lige ner er ² udi arf, daa skiftis arf, som før er rørt; dog skiftis broder 2 parter til och syster fyllist udi jordegots och peninge for bygningen for hindis tredie part, som før er rørt.

Kilde: reces 1547 § 24.

1. Således K; ACT: broder icke.
2. Således og KAT; C: ere.

40. En arfvinge och icke fliere skal besidde it bondegots. Skal der om saa holdis, at hvilken sielfeierbonde, som besidder nogen bundegaard, den skal bruge alle gaardsens eie bode udi skouf och mark och ingen af de andre medarfvinge skal brugge noget af gaardsens tilliggelse, meden skulle aname fylliste af den, som gaarden besidder, hves den kand ydermere taale ofver kongelige tynge, epter lensmandens och sambfrenders tycke.

Fordrister seg nogen af medarfvingen[e] ¹ her emod at brugge nogen af gaardsens eiendom, da forfølgis der for met raan eller anden dielle. Sker det ochsaa, at den, der gaarden besider, forhugger eller forhugge lader same gaards skoufve til upligt eler och forkomer noget af eiendomen, som der til liggendis er, och icke holler gaarden ved magt, daa skal lensmanden hafve magt met sambfrender at sette der en anden paa igien af medarfvingen[e] ¹, som vil och kand frede skoufven och kand holle gaarden

1. Således KACT; B: medarfvingen.

och eiendomen ved magt och rede der fult af til kronen och hans medarfvinge fylliste, som hanom bør at giøre, som forskrefvit staar.

Kilde: reces 1547 § 32 (reces 1539 § 11).

41. Jord, som er gifvet fran bundegots och til kierken, skal egien kome for leie. Item de jorde, som er gifven fran bøndergaarde ¹ och til kierken, skulle de bønder, fraa hves gaarde same jorde gifne ere, nyde och beholle for den skyld och landgille, der pleier af at gange af gamel tid; dog skulle de vere pligtug, arfvinge epter anden, at feste same jorde af konningens lensmand paa kierkens vegne for en skiellig feste, nar den døer, som same jord fest hafver, for en kiendelse skyld, och hvem der udofver hafver taget nogen jord eller eiendom fran kierken emod dom och rettergang, daa skulle lensmendenne vi[nd]e ² same jord til kierken egien met dom och rettergang, och denom, som noget saa taget hafver, bøde der for epter lougen.

Kilde: reces 1547 § 33 (reces 1539 § 13).

1. Således og KAC; T: bondegaarde.
2. Således KACT; B: vitne.

42. Hvorfore bunden maa udvisis af sin gaard. Item skal der ingen mand udvisis af sin gaard, som hafver fest gaard af sit herskaf, den stund hand holder same gaard, hand hafver fest, ved hefd och bygning och den forbedrer och gifver sin skyld ud i laug[e] tid ¹, som er smørskyld ad sancti Hans dag medsomer, kornskyld at sancti Mortens dag och andre smaa bede, gæsteri och oldengield och anden rettighed hver til sin tilbørlig tid och er sin hosbonde och hans foget udi hans franverilse hørig och liudug och ei loner, leier eller fester fran sin gaard agger, eng eller nogen gaardsens tilligelse eller tilsteder nogen anden mand at brugge same gaards tilliggelse

1. Således KCT; AB: laugtid.

och ei forhugger nogne de skoufve, der tilliger, udi nogre maade uden hans herskaf[s] eller visse buds minde.

Kilde: reces 1551 § 9 (fordg. 1523 14. maj).

43. Enker skulle beholle dieris gaarde uden feste til fardag. Endog enker ere pligtuge at feste den gaard eller boleg, de udi boe, epter dieris hosbondis død, saa frambt som de ville besidde gaarden, dog skulle de mue sidde til neste och rette epterkomendis fardag uden feste, dog met slig vilkor, at de holler same gaard ved hefd och bygning och den forbedre och gifver sin skyld ud i lauge tide, som er smørskyld ad sancti Hans dag medsomer, kornskyld ad sancti Mortens dag och andre smaa bede, giesteri, oldengield och anden rettighed hver til sin tilbørlige tid och er sin hosbonde och hans foget udi hans franverilse hørig och liudig och ei loner, leier eller fester fran sin gaard agger, eng eller nogen gaardsens tilligelse eller tilsteder nogen anden mand at brugge same gaards tilligelse och ei forhugge nogne¹ de skoufve, der tilligger, i nogre maade uden sit herskafs eller visse buds minde.

Kilde: reces 1551 § 10.

1. Således og KAT; C: nogen af.

44. Om bunden vil feigde, nar hand udvisis. Item nar nogen god mand udviser nogen af sit gots for hans rette forsømelse skyld, daa skal den bunde, som saa udvist vorder, sette borgen den, jorddrotten er, at hand ei skal feigde den, som boleggen epter hanom fangendis vorder, saa vel som for hves hand af rette pligtug er. Vil hand ei sette borgen for feigde, daa maa hans jordrot hindre och fange hanom, saa lenge hand setter borgen for feigde, och ei der met at giøre hverken vold eller herverk.

Kilde: reces 1547 § 36 (Fyns vedtægt 1547 § 14, 1492 19. febr. § 14).

45. Om bunden, som icke vil sette borgen for tilbørlig sag. Om nogen mands tienner blifver sigtet for nogen sag, der lif, lem eller ere er anrørendis, eller nogen truer anden mand met feigde, brand eller udi nogre andre maade och vil icke sette borgen, nar herskabet der paa esker, daa maa den paatagis och settis, til hand setter borgen.

Kilde: reces 1551 § 11.

46. Om vedtegt udi byer. Hvad vide, som almuen legger paa udi nogen bye eller torp om hegnet och gierde, serhiord och anden byens nøtte och tarfve, det maa ei en grande eller tvo kuldkaste, meden skulle alle holle vide och vedtegt. Hvo som siden bryder och ei vil holde, som andre grande vedtager, daa mue de hanom pante for hans uliudelse och ei bryde forti enten vold, herverk eller andet.

Kilde: reces 1547 § 37 (Fyns vedtægt 1547 § 14, 1492 19. febr. § 14).

47. Ingen skal uskielligen mue gieste sine tiennere. Skulle koningens fogitter, embitsmend, addelen och alle andre, geistlige eller verdslige, skelligen och redeligen gieste eller gieste lade dieris tiennere och ¹ denom, som de udi befalling hafve, och ei begierendis fremet drik eller andet sligt, meden lade seg nøge met, hves bunden til redelighed kand afstedkome. Desligeste at de ei besverge denom met ydermere fodring, end som de pleie och pligtug ere af gamel tid.

Kilde: reces 1547 § 38.

1. Således og KAC; T: eller.

48. Ingen skal tage andre m[e]nds ¹ tiennere udi forsvor. Item ingen skal hafve eller holde standende svenne,

1. Således ACT; B: mands.

pebersvene eller besekremere paa anden mands gots eller tage ¹ andre mends tiennere i forsvor.

Kilde: reces 1547 § 30 (privileg. for Skåne 1481 9. mars § 8, fordg. 1466 1. septbr. § 3).

1. Således KACT; B: tager.

49. Hvorledis fri mand maa sielge sit gots. Item skal hver adelsmand mue sit gots bode sielge och skiøde met sit bref och segel och gode mends vitnisbiurd, endog ¹ det icke blifver laugboden, dog at det sielgis til frit folk och ingen anden.

Kilde: reces 1547 § 30.

1. Således KA; BCT tilf.: at.

50. Om tiuge vinters hefd. Item hves gots och eiendom nogen mand hafver haft udi hand och hefd udi tiuge vinter ulast och ukiert, det beholler hand angerløst och uafvonden, uden saa kand findis och bevisis, at det er enten pant eller forlening.

Kilde: reces 1547 § 26.

51. Hvorledis tiendis skal. Item skulle bønderne och mienige almuge til gode rede tiende hver tiende kieruf af alle hande korn, och det skal ydis udi kierfven. Desligeste for hver tiende hofvit af kvegtiende ¹ skulle de gifve epter gamel sedvone; dog udi Halland, Bleginge och Lister och ander steds, hvor de icke hafve saa rundeligen kornsed, der skulle de gifve smørtiende, brød, fisk, eller och andet, som de af gamel tid giort hafve.

End dog at addelen ere fri for tiende af dieris sedegaarde, paa det at de skulle holle dieris tiennere til at tiende retferdeligen, daa giøre dog dieris sogneprester fylliste for deris umag och tieniste, som de ville antsvare for gud, epterdi den, der tienner, er sin løn verd, och

1. Således KACT; B: kvegtienden.

sognepresten er icke miere pligtug at tienne adelen til forgiefvis end andre af dieris sognefolk.

End klager presten eller kierkeverge paa nogen mand, at hand ei hafver retferdeligen tiendet, daa skal lensmanden eller hosbonden vere pligtug at lade kaste hans korn, och findis hans brøst udi nogen maade, daa hafve forbrot sin gaard til sit herskaf. End vil hosbonden ei hielpe presten eller kierkeverge til rette, daa klage det for koningens lensmand, och hand skal daa hielpe hanom saa møget, som ret er.

Kilde: reces 1547 § 31 (kirkeord. 1539 bl. LVIII, reces 1539 § 8, reces 1536 hos Rosenvinge: Gle. dske. love 5, 165–66; håndf. 1536 § 37).

52. At høstruen nyder halft epter bondens død. Item skal høstruen nyde half kiøbejord, boe och boskaf och halft udi alle løsøre epter hendis hosbonde, hvad heller hun hafver barn ved hanom eller icke.

Kilde: reces 1547 § 28.

53. Ald vitterlig gield skal betalis af fellitsboe. Om hion kome samen ¹ i boe och døer enten dere, daa skal ald vitterlig gield, hiemferd och børnepeninge, saa som der inde er, først betallis af fellitsboe, saa vit som bopendinge och rørendis gots tilrecker, och hves det icke kand tilrecke, daa betalle hver, som hand tog i arf, om hand tager ved arf.

Kilde: reces 1551 § 12 (reces 1547 § 29), som dog for: hiemferd och . . . inde er, har: och skyld, og biskop Knuds glosse til Jyske lov 1, 8 (Anchers lovhistorie 1, 203).

1. Således og KCT; A: tilsamen.

54. Hvorledis gield skal krefvis. Item blifver nogen for gieldsag fordielt til herritsting eller birketing och ei vil betalle sin gield, daa skal heritsfogden, udi hvilket herrit det er, met 2 eller 4 mend af same herrit indride udi same mands gaard och hus eller ander steds, hvor hans gots findis der udi herritet, och der udvordere ¹ den fylliste for sin gield, som dieller paa hanom, af de beste vaare, udi boen er, och ei hafve forbrot noget der met, hverken herverk, husfred eller gaardfred.

Findis och den, som fordielt er, at hafve forført sit gots udi et andet herrit eller kiøbsted, saa hand ei hafver at gielle udi det herrit eller birk, der hand er fordielt udi, daa skal fogeden der same steds udi lige maade vere forpligtet at hielpe den til sin ret, lige som det same steds forfuld vore, om hand besøgis met den dom, som udgifven er til hans verneting, och dersom bunden griber daa til verge, daa skal hand der for forfølgis met slig dielle, som forskrefvit staar, och fanger bunden skade der ofver, da beholle hand det for hiemegield.

Kilde: reces 1547 § 34 (reces 1539 § 6, fordg. 1527 8. septbr.).

1. Således KAC; B: udvordierer; T: vduurde.

55. Hvad embitsmend paa landsbyerne maa boe. Item skulle alle embitsmend, som ere paa landsbyerne, drage ind udi kiøbstederne och der bygge och boe, dog undertaget grofvesmeder, temermend, muremestere, skinder[e] ¹, skredere, som sy vadmel, och skal ingen skomager boe paa landsbyerne, som giør sko, och sielge til forprang.

Kilde: reces 1547 § 35 (reces 1537 § 14).

1. Således KAT; BC: skinder.

56. At borgemestere och raad udi kiøbstederne skulle hole god politi och gode embitsmend udi kiøbstederne. Och skulle borgemestere och raadmend udi hver kiøbsted vere forpligtet at holle god skik och politi udi kiøbstederne, saa at der findis gode embitsmend och hver der kand bekome for et skelligt verd humble, salt, staal, klede, støfle, skoe och andet, hves landsens indbyggere behof hafve, som bør at findis fald udi kiøbstederne.

Kilde: reces 1551 § 19.

57. Ingen maa uførme skibbroden folk. Hvo, som tager eller røfver nogen skibbroden mand, hand forfølgis och bøde der for som for stigrof.

Kilde: reces 1547 § 39 (jfr. fordg. 1557 3. juni).

58. Om broer at giøre och adelfarveie. Item skulle alle koningens fogiter och embitsmend och hver besynderligen och andre, som hafve broer udi forlening och hafve aarligen brokorn ind at kome udi sin forlening, vere pligtug at lade ferdige giøre alle de broer, som ligge udi dieris len, met gode sterke stolper och bulfielle vel tilslagne och tilnaglet och met gode sterke och ferdige recker paa bode sider. Findis der ochsaa om vinteren saa møget vand paa enderne ved broen, at mand ¹ kand icke vel der ofver kome uden fare, daa skulle de lade forlenge bulbroen saa møget miere eller och upfylle det met stien och grud ved bode enderne, at mand ² vel kand der ofver kome uden skaade.

Findis der och nogen forsømelse, daa stande koningen til rette der for, om paa klagis, och bøde hves skade, som noger veifarendis der ofver fangendis vorder.

Skulle ³ koningens fogitter och embitsmend sameledis hafve flitig tilsiun, at de broer, som nogne sogne pleie af lang tid ferdige at holle, blifve ⁴ och i lige maade ferdige giort och ved magt hollet, och desligeste, at hver bye holde[r] ⁵ gode broer och veie udi de byer, de sielf udi boer, under den pen och straf, at hver icke vil staa sit herskaf til rette der for och bøde skaden egien, hves nogen reisendis eller veifarendis ⁶ mand der af fangendis vorder.

Item hvor nogne unde och dybe putse eller anden ⁷

1. Således og K (forbig.: der) CT; A: icke kand der vel.
2. Således K (forbig.: der) AC; B: kand der vel; T: kand vel der.
3. Således KC; ABT tilf.: och.
4. Således KA; BCT: blifver.
5. Således KT; ABC: holle.
6. Således KACT; B: vifarendis.
7. Således og KCT; A: andre.

slig farlighed findis udi adelfar veie, daa skulle koningens lensmænd hver udi sit len lade tilsige mienige herritsmend och ¹ møde paa en forsagt tid och dag met heste och vogne och tilføre stien och grud och hves andet behof giøris at forfylle och ferdige giøre slig unde och dybe veie met, och kand til des behof partiere och fordielle herritsmend, saa mange sogne eller byer til hver stycke vei epter leigligheden, och dog icke for nogen vild skyld den enne miere end den anden forskaanne eller besverge. Fortrycker och nogen seg och ei fremkomer til bestempt tid, daa dielis den der for och bøde tre mark peninge til sit herskaf och en tønne øl til sognemenden udi det sogen, hand i boer. Och skal lensmanden lade besie tvende tider om aarit slig[e] ² broer och alfar veie, at de ferdige och ved magt hollis, saa frampt at hand icke vil staa til rette der for, som forskrefvit staar.

Kilde: reces 1547 § 40.

1. Således og ACT; K: at.
2. Således KAT; BC: slig.

59. Om humblekuller at legge och pillestager at sette. Skal hver bunde her epter hvert aar, emeden hand hafver rum til, vere pligtug til der, som leigligheden er, udi det minste at legge fem humblekuler, tre emper abild, perer eller andre gode treer och der til met plante ti piler eller och hafve forbrot en mark for hvert, hand forsømer af denom, til sit herskaf.

Kilde: reces 1547 § 41 (reces 1537 § 24, Fyns vedtægt 1547 § 13, 1492 19. febr. § 13, Kristiern II.s landret § 96, Lålands vilkår 1446 § 8), som dog for: sit herskaf, har: sin hosbonde.

60. Om hoersag och jomfrukrenkere. Hvilken egtemand, som hafver sin egtehøstru lefvendis, eller och ¹ hvilken egtehøstru, som hafver sin egtemand lefvendis, och blifver befunden udi aabenbare hoer, saa ²

1. Således og AC; KT forbig.: och.
2. Således og KCT; A tilf.: at.

det er bevisligt, daa skulle de første gang, hves brøst saa findis, straffis paa dieris gots och peninge epter deris yderste formuge; findis de anden gang, daa skulle de udi lige maade straffis paa dieris gots och siden strags forvisis af landet; kome de tredie gang, saa det er bevisligt, daa skal den egtemand, hves brøst saa findis, der for miste sit hofvit, och desligiste den egtekvinde, hves brøst saa findis, skal druknis. Och nar horsag bevisis nogen ofver ¹ for capitel eller nogen anden tilbørlig domere, daa skal domeren vere pligtug at gifve det sin lensmand eller herskaf eller andre, som det bør at straffe, til kiende.

Hvilken som och sagis och kand skelligen bevisis ofver at vere jomfrukrenker, daa skal den der for bøde mark til kvindens rette verge och otte skielling grot til sit herskaf.

Kilde til: Hvilken egtemand . . . skal druknis, og til: Hvilken som . . . herskaf, er reces 1547 § 42 (reces 1539 § 3, reces 1537 §§ 8, 9); til: Oc naar . . . til kiende, reces 1551 § 18.

1. Således KCT; A: udofver.

61. Om bundgarn. Item skal saa hollis: først skal ingen bundgarn eller ruser settis fran Hagedybet, som ligger ved Økloster, och til Halsvede, saa vit som koningen det sielf hafver udvist. Item skal ei heller settis bundgarn eller ruser paa Kaarsholm eller udi Haadybet nermere, end det skielsmaal, som staar emellom Dockedal och Egense, udviser, meden ander steds udi Limbfiorden maa de brugge ruser och bundgarn, dog icke settis saa ner dybet, at seglatsen der met forhindris, och skal giøris et skelde oc nedboer at hengis paa alle raadhuse udi kiøbstederne huos Limfiorden, hvor epter hver skal vide at binde dieris bundgarn ¹, ruser, nedgarn, voedekalfve och andre garn, och skal ingen garn, som hafve mindre maske, end som same

1. Således KACT; B tilf.: och.

skelde udviser, bruggis udi Limbfiorden eller nogen anden steds ofver ald Danmark.

Findis nogen at brugge bundgarn eller sildevoder mindre bundne, end som sagt er, eller fordrister seg til at giøre emod nogen af desse forskrefne ¹ artikle, ehvem hand er, daa skal hand hafve forbrot alt hans fiskeredskaf och skif och der til met 40 mark pendinge, hallufdielen til denom, hvod heller de ere indlendske eller udlendske, som paa kierer, och anden hallufdielen til sit herskaf. Findis och nogen af koningens lensmend eller fogitter at se egienom fingre met nogen, och det blifver klaget for denom, och siden icke ville straffe der udofver ², som forskrefvit staar, daa skulle de staa koningen til rette der for och vere pligtug at uprette, hves skade der af komendis vorder, emod denom, hvem met rette tiltaller.

Kilde: reces 1547 § 21 (fordg. 1546 21. febr., reces 1539 § 10).

1. Således og KAC; T: fornefnde.
2. Således KA; BCT: ofver.

62. Om trøglere. Och epterti at ¹ der findis saa mange staadere och tryglere at løbe her omkring udi riget och bede guds almisse, och some af denom ere karske och føre och ere dog komen udi den vonne, at de icke arbeide ville och fortienne dieris brød, daa ville vi, at udi hver kiøbsted skulle borgemester och raad hafve god acht och paasiun paa same staadere och tryglere, vere seg mands- eller kvindisperson, och hvilke som for siugdom eller allerdom ere uduelige til arbeid eller ere forarmede och hafve hieme eller ere fødde der udi byen, denom skal gifvis tegen och tilstedis at bede och samble guds almisse der udi byen; och de, som ere karske och føre och kunde tolle ² at arbeide, denom skal icke tilstedis at bede almisse, men skulle forvisis til arbeid eller forvisis af byen, om de icke arbeide ville, och om de siden blifve befunden

1. Således og KCT; A forbig.: at.
2. Således KACT; B: tollie.

at trygle eller bede, da skulle de forvisis af byen met en tilbørlig straf. Och skal hver mand vere frit for denom at aname och fange denom och holle denom til at arbeide och trelle, och skal lensmendene mue tage denom paa koningens, addelen paa dieris eget och kiøbstedmend denom, som kome udi kiøbstederne, och brugge denom til treldom och arbeid. Dog hvor unge personer ere, som gange til skolle och lere och icke hafve anden upholding, denom skal tilstedis at mue gange om och bede dieris lifs føde.

Desligiste skal och tilstedis de fattige oc vedtørendis paa landsbyerne at mue bede och tigge dieris brød hver udi det sogen, som hand er fød eller hafver boed udi, och skal icke tilstedis at gange anden steds end udi same sogen, meden dersom sogenet er saa ringe och de fattige ere saa mange, at det icke kand føde denom, daa skulle sognepresten och kierkeverger gifve same fattige och siuge meniske dieris bref, saa de mue gange om udi herrittet och bede guds almisse och icke anden steds, och skulle same siuge meniske besichtiges af herritsfogden, sognepresten och kierkeverger udi hvert sogen, och gifvis denom tegen. Och hvilken som der ofver findis at trygle, den skal forvisis af heritterne, och komer hand der siden egen at trygle, daa skal hand straffis, som forskrefvit staar.

Findis det och, at presten ser egienom fingre och steder sligt folk at gange om at trygle och icke klager det for herskabet, eller och hand gifver nogen bref eller tegen at mue gange om udi herritet och tigge guds almisse, som icke bør at bede guds almise, daa skal hand hafve forbrot 10 mark peninge, hallufdielen til kierken oc halfdielen til neste hospital; och same peninge skal kierkeverger indkrefve och der giøre regenskaf for, och dersom kierkeverger findis der udi forsømelige och icke indkrefver same peninge, daa lide de och same straf.

Och skulle kierkeverger met sognemends hielp bygge udi hvert sogen et fattige folks hus til de fattige der udi sognet, som icke kunde ander steds faa hus. Och skal settis en blok huos husit, at got folk kand lege dieris almes udi, som ville gifve de fattig[e] noget for guds skyld, och skal presten och kierkeverger hafve nøglen der til. Och presten skal formane sognefolket hver søndag udi kierken, at de betenke de fattige met deris almise.

Kilde til: Och epterti at der . . . bede, da skulle de, og: Dog hvor unge . . . lifs føde, er reces 1537 § 16, og slutningen af samme § er benyttet til: Desligiste skal . . . som forskrefvit staar.

63. At ingen skal uprycke eller uphuge nogen klittetag. Item hvem som findis at upslaa, uprycke eller udi nogre maade ødelegge marehalm, hvideris, sener, klittetag, hielme, sli eller de torn, som groer paa strandbacken eller i klitten emod Vestrehaf, daa skal den, som det giør eller hiembler det andre at giøre, straffis som en tiuf uden ald naade och der til ¹ vere pligtug at uprette ald den skade, som der af komer. Findis och same hvideris, senner, klittetag, hielme, sli eller torn, som er grod paa forskrefne ² aasteder, huos nogne, da skal den, same vaare findis huos, vere pligtug at staa der til rette for som for andre stolne koste, och skal hver mand, ehvem der vil, mue tiltale den, slig gierning giør, hiembler eller findis huos, som en ret sagvoldere, och den, som same dielle følger, skal mue tage ald ded faldsmaal, som der af kand falle, lige som det vor hans egen tiennere, slig gierning giort hagde, och skal icke anses, hves tienner det er. Blifver och nogen befunden met slig sag och det kand hanom ofverbevisis, daa skal hand icke maa staa udi loug

Kilde: reces 1547 § 33 (reces 1539 § 13).

1. Således og AC; T tilf.: at.
2. Således og AC; T: fornefnde.

eller vitnisbørd der epter, uden den fanger upreigsning af koningen.

Er en omændring af fordg. 1539 25. jan.

64. At bønder mue kiøbe dieris byningstemer oc illebrand udi de hafne, som det indføris den ¹ mienige mand til kiøbs. Epterti vi forfare, at vore undersaatte paa landsbyerne hafve stoer brøst for bygningstemer til dieris hus och anden dieris gaards behof, desligiste for brendeved, mue de ubehindret til dieris husbygning, vogne, ploge, illebrand och nøtørft kiøbe temmer och ved af denom, som det met skib indføre for kiøbstederne och udi andre smaa hafner, hvor som slet egen er, och egien gifve, hves vaare de hafve, som de det met betale kunde, och ingen vore kiøbstedsmend denom det at skulle forhindre, dog ingen at sielge eller at kiøbe noget til forprang uden hves, som hver bunde til sit eget behøf er nøtørftigt.

Skal och epter denne dag aldielis ingtet brendeved udskibis eller udføris her af riget, meden hvo, som ved hafver at sielge, de skulle det føre til kiøbs inden riget och ingen anden steds.

Kilde: reces 1557 § 6.

1. Således og CT; A forbig.: den.

65. Hvor giedder maa holis. Sameledis maa frit hollis gieder, hvor hiede er, desligiste hvor høge skoufve ere och icke findis underskouf och gieder kunde hollis uden skoufskade, och hvor mand kand holle denom paa sit eget, hver mand uden skade.

Kilde: reces 1557 § 7 (ab. br. for Nörrejylland 1556 19. avg., Fyns vedtægt 1547 § 7, fordg. 1541 7. maj, Fyns vedtægt 1492 19. febr. § 7, Bornholms vedtægt 1499 6. juli § 2, Lålands vilkår 1446 § 5).

66. Om aagger. Efterti at for os er beret och vi ere komen udi visse forfaring om den stuore misbrug och uchristelig handel, seg her udi riget begifver eblant addelen saa vel som prester, borgere och bønder met aagger, saa hvor som en udlaaner peninge, lader den seg icke nøge met en føie rente och fordiel der af. men ublueligen understaar at tage af hundred 6, 8, 10 och en part peninge paa anden: hvor en bunde laaner en daller, gifver hand en tønne korn til leie der af, hvor hand laaner en tøne korn, gifver hand en tøne der af til rente, daa paa det slig uchristelig och utilbørlig rente och aagger motte afskaffis och nederleggis, hafve vi os met vore elskelige Danmarkis rigis raad, saa och met nogre de høglerde beraadslaget, at end dog det icke er sømeligt och er emod guds bud at tage nogen rente eller aagger af peninge eller anden diel, som saa udlaanis, och den handel dog icke vel met alle kand afleggis, och paa det, at nar nogen aaggerbrefve komer udi rette, at mand daa kunde vide, hvad der paa dømis kand, er der giort saadan en handel paa, at hvilken som epter dene dag vil bortlaanne peninge, korn eller andet paa rente, daa skal icke tagis der af miere til rente och fordiel om aarit end den tiugende parts verd, der mand bortlaaner, som er regnet af et hundrede daller fem til rente. Vil nogen, eddel eller ueddel, prester eller andre, epter denne dag lonne ¹ noget bort, peninge, korn eller andet, paa rente och findis at tage der miere af til rente, end som forskrefvit staar, daa skal den, det giør, hafve forbrot ald hofvidstolen, hallufdielen til os och anden hallufdielen til den, der paa klager. Dog ville vi ingen her met gifve aarsage til nogen aagger at brugge, men hver tiltenke at handle seg der udinden, som hand vil hafve sin sambvittighed fri och icke vil giøre emod den aldsommegtigste guds bud och befalling.

Kilde: reces 1557 § 8 (jfr. ab. brev 1547 18. febr. om åger, der findes i det Stokholmske biblioteks håndskrift Molbech no. 32 bl. 9 og i afskrift derefter i Langebeks diplomatarium i Gehejmearkivet).

1. Således KACT; B: lonner.

67. Om jagt. Skulle ingen krybeskytter stedis, som ¹ løbe paa dieris egen hand och ødelegge jagten. Findis nogre slig krybeskytter, som skiude enten ² adelvild eller nogen anden vild, stort eller lidet, daa skal hver, som denom kand ofverkomme, vere frit for at lade gribe och binde denom och føre denom til tinge och lade dieris øgne udstinge, om de findis ved ferske gierninger; men findis nogen krybeskytter och skiuder paa hiemel, daa skulle de skickis til lensmanden; hafver hand hiemel, daa svare den, som hiemel er, hans gierninger ³ och staa der til rette for. Blifver det befundet, at noger riddermandsmand hiembler nogen at skiude ander steds end paa sit eget, daa bøde der for et hundrede mark peninge for hver tid til den, som eiendomen tilhør.

Kilden til: Skulle ingen . . . til rette for, er reces 1537 § 26 i bearbejdet form.

1. Således og CT; A: at.
2. Således og CT; A forbig.: enten.
3. Således og KACT; B: gierning.

68. Almuesfolk mue ei skiude diur. Vi ville och vore fogitter och embitsmend strengeligen befallit hafve, saa hver udi sit len hafver der god agting paa, at bønder eller kiøbstedsmend icke skiude eller slaa nogen diur, store eller smaa, eller harer, sameledis at ingen provester, prester, herritsfogder, ridefogder, borgere eller bønder holler nogre myønder eller støfre eller lader skiude nogne diur, store eller smaa; hvem det ofverbevisis kand at giøre. straffis der for som for andet tifveri. Findis och nogne at dølge met hverandre, daa skulle de lide lige straf ved de, som gierningen giøre; dog skal ulfvejagt blifve ved magt.

Skal och ingen gifve anden loug at jege eller skiude paa sin eiendom uden paa sit enemerke. Vil nogen brugge sin jagt och frihed der, som hand hafver laad och diel, och icke er hans eget enemerke, daa skal hand sielf jege eller hans eget folk, och skal icke nogen mue gifve andre loug at jege paa de skoufve eller eiendome, som hand hafver laad och diel udi. Findis och nogen her emod at jege eller ødelegge nogen vild, raaer, harer eller refve der, som hand icke sielf hafver lod och diel, daa maa hver laadseiger, der hafver laad och diel udi den eiendom, hand jeger paa, dielle den, det giør, et hundrede mark peninge af.

Kilde til: Vi ville och . . . blifve ved magt, er reces 1537 § 26 (Fyns vedtægt 1547 § 9, 1492 19. febr. § 9).

69. Om brølupskost och barselkost at giøre. Epterti at der findis stuor besvering her til dags at vere giort paa brøllupper, er der giort en skik paa, som her epter hollis skal. Først udi kiøbstederne nar en borgemester, en raadmand eller en kiøbmand vil giøre sit brøllup, daa skal hand giøre same kost udi hans eget hus och tilbede 24 par folk met dieris børn och døtter, och der eblant skal vere regnet forgangskvinderne. Och maa hand och bede 12 unge karle; desse skulle kome tilsamen och epter gamel sedvone følge bruden och brudgomen til kierken och om medagen kome udi brudgomens hus til moltid och om aftenen paa cumpaniet eller raadhuset til dants. Om mandagen skulle de udi lige maade kome udi brudgomens hus til medagsmoltid och om aftenen paa cumpaniet til dants, och skal der ofver ingen ydermere bekostning giøris, men dersom brudgomen vil om tisdagen bede nogre hans venner til seg udi sit hus til medags- eller aftensmoltid, det skal stande udi hans kor.

En embitsmand skal och giøre hans kost udi hans eget hus och skal bede 12 par folk til brølluppet met dieris børn och døtter och der udi beregnet forgangskvinderne. Maa hand och bede 6 unge karle; de skulle udi lige maade følge bruden och brudgomen til kierken och siden kome udi brudgomens hus til moltid enten til midag eller aften, hvilket brudgomen vil; om mandagen kome de och udi hans hus enten til middags- eller aftensmoltid, och der ofver skal icke giøris ydermere bekostning.

Paa landsbyerne skal saa holdis, at ingen bunde skal bede til sit brøllup fliere end 12 par folk met deris børn och døtter, och vil nogen bede mindre, det skal stande til hanom sielf.

Epterti det befindis, at der giøris store bekostninger, nar nogen dannekvinde komer udi barselseng och barnet blifver fød (besynderligen udi kiøbstederne), daa skal det afskaffis och her epter holis epter gamel sedvon.

Fordrister seg nogen til enten met brølupskost eller barsel her emod at giøre, da skal hand der met hafve forbrot 40 mark danske peninge til koningen och 40 mark til byen, om det er udi kiøbstederne, och paa landsbyerne 40 mark til sit herskaf.

Kilde: reces 1557 § 4 (reces 1539 § 12, reces 1537 § 15).

70. Hvad hver embitsmand skal giøre, nar hand maa kome i lauget. Och eptersom tit och ofte beklaget er for os, at nar nogen ung embitsmand, som sit handverk lerd hafver och seg vil nedersette och tage for seg sielf, daa blifver hanom af de gamble veigret at kome udi lauget, met mindre end hand tilforn skal giøre sit mesterstycke och der udofver besvergis met giestebud och anden stoer besvering, som hanom paaleggis, och der for findis udi riget faa hantverksfolk, som noget kunde, daa ville vi det her epter saa hollit hafve, at ingen embitsmand skal her epter besvergis met mesterstycke at giøre, icke heller at gifve udi embedet miere end en gylden, och skal her epter icke forhindris at kome udi embedet, om hand ellers er god for sit handverk.

Kilde: reces 1557 § 5.

Til ydermere vitnisbiurd och bedre forvaring, at dette saa fast och ubrødeligen hollis skal, hafve vi ladet henge vort secret her neden for met forskrefne vore elskelige Danmarkis rigis raads indsegle och signeter ¹. Gifvet paa vort slot Kollinghus sancte Lucie virginis dag, som er den 13. dag decembris aar etc. 1550 paa det ottende.

1. T forbig.: Til ydermere . . . signetter.

Christian.

.

1. Således og Rördam: Danske kirkelove 1, 552.
2. Se V. A. Secher: Vejledende arkivregistraturer I (Meddelelser fra Gehejmearkivet 1883–85), s. 170.
3. Stemann: Gesch. des rechts des herzogth. Schleswig 2, 156, og: Schleswigs recht und gerichtsverfassung s. 4; Falck: Handb. des schlesw.-holst. privatrechts 1, 418 jfr. 3, 115.
4. Andre findes i Thottske saml. 4° no. 2004 og i Ny kgl. saml. 4° no. 1367.