Spring til indhold

Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911

Tilføj links
Fra Wikisource, det frie bibliotek

G. E. V. Gad's Boghandel. Trykt hos Nielsen & Lydiche (Alex Simmelkiær) København


Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf/8 Fortale-1044

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1955. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1931.


KONG CHRISTIAN DEN FEMTIS DANSKE LOV VED JUSTITSMINISTERIETS OMSORG, UNDER DET JURIDISKE FAKULTETS TILSYN UDGIVET OG MED KILDEHENVISNINGER FORSYNET DR. JUR. V. A. SECHER. ANDEN UDGAVE. KØBENHAVN I KOMMISSION HOS G. E. C. GAD'S BOGHANDEL... TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE AXEL SIMMELKLER). 1911. 461 Side:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf/9 Kong Kristian den femtes Danske Lov foreligger i fire af hinanden uafhængige Redaktioner: tre Haandskrifter og Udgaven af 1683. Haandskrifterne, der nu alle findes & Rigsarkivet, ere:

1. Gehejmearkivets Haandskrift, skrevet i Folio paa Pergament med forgyldte Initialer og andre kaligrafiske Prydelser af Arkieskriveren Johannes Lauerentzen. Snittet er forgyldt, og Bindet bestaar af tre graverede Soleplader, af hvilke Rygpladen bærer Aarstallet: 1687, med to Salvspænder, hvorpaa staar: Pietate et justitia, Kristian V.s Valgsprog. Dette Haandskrift er udgivet af Schyth Kabh. 1856 12" og benyttet til Varianter i mine Udgaver af 1878 og 1891; det betegnes nedenfor som A. Dette angiver han selv pas en Glasplade, der findes pau Rosenborg, og hvorpaa han med jorgyldte Bogstaver har skrevet et Vers til Kong Kristian V. Han underskriver sig her: Johannes Lauerentzen, som skriver den Danske Lov til Archivet, desværre uden Datum. Se nærmere: V. A. Secher: Om Teksterne af Kong Kristian den femtes Danske Lov og Lovens Udgivelse. Kbh. 1878. (Sartryk of Ugeskr. for Reiswesens 1878 8.737-66) 8. 798-39. I en Anmeldelse i »Deutsche Literatur-Zeit.< 1892 Nr. 29 tillegges Schyth denne Udgave af Karl Lelmann, skaut Scheyth 1878 for henget var dad. 2. Danske Kancellis Haandskrift skrevet i Folio paa Papir med sorte Initialer ligeiedes af Joh. Lauerentzen; dog ere Bogstaverne paa Titelbiadet forgyldte. Paa et Blad uden Sammenhæng med de Blade, paa hvilke Lovbogens Tekst begynder, findes folgende af Kongen egenhændig skrevne Resolution: Dene Voriẞ Danske Lov skal saasom den her til Voriẞs Allernaadigste fornøjelse er forfattet og opsat, til trykken beforderiß. Kiøbenhaven Slott den 3 Januarij Anno 1682. Christian R. Haandskriftets Indbinding er Lader uden Rygtitel, og Snittet er farvet. Haandskriftet er benyttet af Schyth til Udgaven of 1856 og af mig til Varianter i Udgaven af 1878'; det betegnes nedenfor som K. 3. Det kongelige Biblioteks Haandskrift, forken Thotiske Samling Fol. Nr. 1184, skrevet i Folio paa Papir uden særlig Udpyntning af en ukendt Skriver. Indbindingen er Læder med Rygtitel: C5. Danske Lov, og Snittet er forgyldt. Haandskriftet er for første Gang blevet benyttet til Varianter i Udgaven of 1878. Nuancerne i Blekkets Farve i Bogens forskellige Dele (stærk i 1. Bog, svagere henimod 6. Bog, der har samme Farvenuance som Forordet), viser, at Forordet er skrevet til sidst samtidig med 6. Bog, hvoraf man formentlig kan slutte, at Forordet ikke var færdigt, da Skriveren begyndte paa Lovbogens første Bog, hvis første Læg heller ikke saaledes som i Haandskriftet K delvis er beskrevet med Forordet. Heraf synes atter at 1 Se nærmere Ugeskor. for Retsusene a. St. S. 199-40. kunne sluttes, at dette Haandskrift, der nedenfor betegnes som T, er skrevet før A og K¹. Foran i alle tre Haandskrifter findes en udateret Tilskrift til Kongen, underskrevet af Medlemmerne af den ved kgl. Missive 1681 16. April udnævnte sidste Revisionskommission nemlig: Mikael Vibe, Rasmus Vinding, Kaspar Scholler og Peder Scavenius. Samme T'ilskrift findes desuden bag i Haandskrift T, men her kun underskrevet af M.Vibe, en Omstændighed, som ligeledes taler for, at T er ældre end A og B, idet man formentlig endnu ikke var paa det rene med, om hin Tilskrift skulde anbringes for eller bag i Haandskriftet. I intet af Haandskrifterne er Forordet underskrevet af Kongen. Af den saaledes givne Beskrivelse af Haandskrifterne fremgaar, at intet af dem særlig fremtræder som Originaludfærdigelse; den K vedhæftede kongelige. Resolution har ikke Hensyn til Haandskriftet K, men til en nu tabt Tekst, som i enkelte Henseender har afvegel fra A, K og T. Disse indeholde nemlig alle Bestemmelsen i 5. 3. 21. Denne Artikel findes lige saa lidt som i del Hele 5. 3. 19-27 & de bevarede Udkast til Lovbogen, der stadig have den Bestemmelse, at ingen Borger, Bonde. eller andre, som ikke af Kongen privilegerede ere, maa købe noget frit Jordegods. Kilden til Teksten i 5. 3. 21 er vel til Dels Frag. 1682 28. Jan. § 3, men denne forandredes i et væsentligt Punkt ved Frdg. 1682 16. Decbr. 1, og Forandringen genfindes i Danske Lov 1 Be wærmere o. St. S. 740 og 755. Trykt a. St. S. 138 og foran i Schythe dgave af A. A. St. S. 755. I de 200 Tdr. Hartkorn mua Hovedgaardens Takst ikke være iberegnet, saaledes som Frdg. 28. Jun. bestemmer. 5. 9. 21. Denne Artikel kan altsaa i sin nuværende Skikkelse ikke have foreligget den kgl. Resol. 1682 3. Jan., selv om man antager, at Frag. 1682 28. Jan. § 3 er taget fra det denne Dag færdige Haandskrift. Dernæst have alle Haandskrifterne Kapitlet 3. 12 om Selvejere, som nappe før i sidste Øjeblik, mauske under Sætningen af Lovbogen, har faaet sin endelige Redaktion. I Rentekammerets Forhandlingsprotokol staar nemlig under 1688 8. Jan.: At erindre omb selfeyere udi dend nye low at indføre, og hermed sigtes vistnok til Stulningen af 3. 12.3 fra: Findis der ingen o. s. v., der ikke forekommer i de bevarede Udkast. Fremdeles er der en Mulighed for, at Frdg. 1688 13. Marts Kap. III. § 3 har ydet Tilføjelser til Danske Lov 2. 5. 4, se ndfr. S. XIX. Hertil kommer endelig, at Navnet Danske Love, som alle Haandskrifterne have paa deres Titelblade, endnu 1688 16. Maj synes ukendt, i det Lovbogen den Dag, ligesom f. Eks. 1682 28. Novbr., i Danske Kancellis Bager kaldes den ny Love, medens den 8. A. 6. Avgust hedder »den danske Love. Forst ved Aab. Brev 1688 23. Juni gaves ogsao Bestemmelse om Lovbogens Ikrafttræden, og Lorbogens Datum har hun den Betydning, at den er Kong Kristian Vs Fødselsdag. Man kan herefter med Sikkerhed paastoa, at intet of Haandskrifterne A, K, T har foreligget for i det tidligste i Vaaren (sidst i Maj) 1683, og at det ældste af dem sikkert er T. Intet af dem fremtræder med en officiel Karakter, som heller ikke kun Her settes: uberegnet. Ekstrakt protokol over hvis i Rentekammeret er ekspederet. Se Citater i Ugeskr. f. Reisves. 1878 S. 756 Anm. af Can cellicollegii Protocolle Nr. S B. 321, Nr. 9 B. 31 og 130. 4 Se Ugeskr. f. Retsues. 1878 8. 759. hævdes A eller K paa Grund af deres mere eller mindre nitide Udstyrelse, og der foreligger derfor ingen fyldestgorende Grund til særlig, saaledes som Schyth har gjort, at lægge Vægt paa, at Udgivelsen af Danske Lov bliver enstydig med Udgivelsen af Haandskriftet A. Som fjerde Redaktion af Danske Lov er endelig at nærne: 4. Den første Udgave af Loven, Prentet i Kiøbenhavn af Joachim Schmedtgen, Aar 1683, i Kvartformat, udgivet of Kaspar Scholler med 30 Aars Privilegium af 1681 20. Dechr. Mellem de forskellige Eksemplarer af Udgaven findes en Del blandt Varianterne i det folgende anforte Afvigelser, men disse ere ikke nok til at bevise, at der skulde findes flere Optryk med Aarstallet 1683. Der findes nemlig paa samme Sted aldrig mere end to Lasemaader, og Arkene med disse findes blandede i de forskellige Eksemplarer. Dernæst findes de samme Trykfejl ons i alle eftersete Eksemplarer, og disse have desuden alle omirykte Blade puo samme Steder, ligesom de ogsaa S. 82 8. Lin. f. o. og S. 129 Lin. 1 f. o. oprindelig havde henholdsvis: paaskrev- og: ler, men have faaet de manglende Bogstaver: ne og: el trykt til henholdsvis bagefter eller foran med lose Typer. Denne Udgave blev optrykt 1750 i Oktavformat, 1753 i Oktav- og Duodesformat, c. 1792 (Oplaget brændte 1795, hvorfor Formatet er ukendt), 1797, c. 1840 med samme Titelblad som Udgaven of 1797, 1878 og endelig 1891 1 A. St. 8. 19-25. 2 Se Taclen u. St. S. 742-4. 3 Bled 18-14, 17-18, 59-60, 125-26, 147-48, 165-66, 191-92, 347-48, 509-10, 517-18, 597-98, 599-600, 709-10, 717-18 og Registret Bind Trittt . Disse forskellige Udgaver ere nærmere beskrevne i Ugeskr. f. Relses. 1878 8. 741-53. hver Gang i Duodesformat og sideret med Originaludgaven.

Det kan altsaa ikke om noget af Haandskrifterne A, K eller T godtgøres, at det særlig indeholder en af Kongen underskrevet eller paa anden Maade bifaldet Lovtekst. Ikke heller er der tilstrækkelig Hjemmel for den Antagelse, at den i Udgaven af 1688 foreliggende Tekst, i hvilken Kongens Underskrift lige saa lidt som i Haandskrifterne findes under Forordet, enten før Trykningen eller som trykt har fanet direkte kongelig Sanktion. Men idet dette Aftryk af Loven, hvortil det aabne Brev af 1683 23. Juni om Lovens Ikrafttreden henviser, er til Veje bragt ved officiel Foranstaltning og omsendt til Tinge, forat der skulde dommes efter det, moa bemeldte Aftryk ligesom de i sin Tid of Kancelliet, Kollegierne og de senere Ministerier foranstaltede til Tinglasning omsendte Kvarttryk af udkomne Love betragtes som Lovens officielle Tekst, om det end ikke kan anses for den originale Tekst. Udgaven of 1683 har saaledes formentlig en særlig officiel Korakter, hvortil der ikke hidtil har kunnet oplyses noget tilsvarende for Haandskrifternes Vedkommende. I Henhold til denne Betragtning har Justitsministeriet bestemi, at Kvartudgaven af 1685 skal lægges til Grund for Udgaverne af 1878, 1891 og den her foreliggende. Af principielle Grunde, støttede paa Kvartudgavens officielle Karakter, og fordi denne ikke afviger saa betydelig fra den korrektere Lovtekst, der vilde kunne opnans ved en egentlig kritisk Revision, at Udbyttet af en suadan vilde komme til at svare til det Arbejde og de Pengeudgifter, den formentlig vilde kræve, har Ministeriet ikke villet forsøge paa at til Veje bringe en egentlig kritisk Udgave, men har ligesom for den fidligere Udgave af 1891 fastsat folgende Regler for Besergelsen af nærværende Udgave: 1. Udgaven fra 1683 optrykkes, dog saaledes at aabenbare Trykfejl rettes i Teksten, hvorom der hver Gang meddeles Underretning i en Anmærkning. Sagregistret medtages ikke. For at have en Norm at folge, naar Afgørelsen skulde træffes mellem de forskellige Læsemoader, der kunne paafindes i Eksemplarer af Udgaven of 1683 (se ovfr.S. VII), besluttedes det at lægge ist Grund for Udgivelsen det i rødt Floji indbundne, med forgyldt Sølvbeslag prydede Eksemplar of Danske Lov, som Kaspar Scheller, Lovens forste Udgiver, i sin Tid gav til Københavns Magistral, og kun at fravige det, hvor det har Trykfejl. Dette er i Anmærkningerne betegnet med U', alle andre Eksemplarer med U", medens U angiver, at paa paagaldende Sted ere alle de undersøgte Eksemplarer af Kvartudgaven overensstemmende. Nogle Afvigelser mellem disse, som rimeligvist skyldes en Forskydning af Satsen under Tryknin gen, ere ikke medtagne i Anmærkningerne. De man sages paa den ovenfor S. VII nævnte Tavle. 2. I Anmærkninger under Teksten paa vedkommende Side meddeles alle Varianter af Haandskrifterne, som kunne medføre en virkelig Lydforskel, og det 1 Se Rigsdagstidende 1877-78 Talleg B S. 433-38. Se Fortegnelse over de udi Københavns Roadstues Arkiv bevarede gamle og vigtige Dokumenter, Kbh. 1786 8. 161: Dette Eksemplar er forceret af Kancelliroad Kaspar Scholer Aar 1688, hvis Vauben og findes derpaa paa Siderne of Bindet pan 2de saleforgyldte Plader udstukken... anføres, hvilken Læsemaade, der stemmer med Norske Lov (N.), og det saakaldte sidste Projekte (P), eller, hvor dette har Huller, med det saakaldte første Projekt« (V), for saa vidt vedkommende Artikel maatte findes i disse Tekster". Den Læsemaade, der formentlig vilde være at optage i en kritisk gennemgaaet Udgave, optages i Teksten. Retskrivningsvarianter anføres ikke. Ved Sammenligningen of Teksterne er Schyths Udgave af Gehejmearkivets Haandskrift (Kbh. 1856) benyttet i Stedet for dette selv; dog er dettes Leesemande efterset overalt, hvor der fandtes Afvigelser mellem de fire Tekster. 3. Af Afvigelser i Henseende til Skilletegnssættelse anføres kun de, som kunne medføre en Forandring i vedkommende Sætnings Indhold. 4. Udgaven holdes sideret med Udgaven af 1683 og trykkes med latinske Bogstaver. At Udgaverne of Danske Lov holdes sideret med den første Udgave, er af Nytte, naar man vil efterslaa Citater i ældre Domme og Akter, fordi Thotiske Haandskriftsamling Nr. 1185 Fol. nu i Rigsarkivet. Det antoges tidligere, men med Urette, for et tredje Udkast til Lovbogen af Rasmus Vinding. 1 Rigsarkivet. 3 Se om dem Aubert: De norske Retskilder og deres An vendelse, S. 319 og 821; V. A. Secher: Danske Kancelli og de dermed beslægtede Institutioner 1513-1848 (Vejledende Arkivregistraturer I, & Meddelelser fra det tgl. Geheimearkiv 1883-85) 8. 201 fg.; Seoher og Stocket: Forarbejderne til Kong Kristian Vs Danske Lov II Kbh. 1898-94 S. 281-89 og V. A. Secher: Hvem har affattet »Det sidste Projekte til Danske Lov (Tidsskr. for Retscidensk. 1896 S. 378-98). man i den første Til citerede Danske Lov ligesom tidligere Reces 1643 efter Sidetal. 5. Hver Artikel forsynes saa vidt muligt med Henvisning til det yngste Lovsted, der maa antages at være Kilde til den vedkommende Lovbestemmelse. Ved at efterslaa de angivne Kildesteder fra 1558-1660 i »Samling af Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommendes (Corpus constitutionum Danice), som f. T. er fort op til 1657 og som vil komme til at omfatte hine Aar, eller, for fjerde Boys Vedkommende, i Pardessus ndfr. S. XV nevnte Værk vil man, hvor det lader sig gøre, kunne forfølge Lovstedets Genealogi opad. Et jfr.< foran et Kildested angiver, at Muligheden for et Slægtshab mellem dette og den paagældende Artikel i Danske Lov synes tvivlsom, om den end ikke helt skal bestrides.

I Henhold til Nr. 5 i ovenstaaende Plan fremtrader altsaa nærværende Udgave af Danske Lou ligesom Udgaven af 1891 med Tilleeg, som ere kendte i de aldre Udgaver, nemlig ved hver Artikel saa vidt muligt. med en Henvisning til dens Kilde, og det tor haakes, at Udgaven ved disse Henvisninger er kommet el betydeligt Skridt nærmere Fyldestgørelsen af de Krat, der nu om Stunder man stilles til den videnskabelige Behand ling af den ældre Lovtekst, som udgives, end de tidligere. Her at eftervise dette nærmere tor sau meget mere anses for overflodigt, som Professor Dr. Kr. Erslev og jeg selv have haft Lejlighed til i vor Literatur at belyse Spørgsmaalet, og der i øvrigt blandt Sagkyndige næppe vil være Tvivl om slige Henvisningers Betimelighed og Nødvendighed. Det er derfor her kun nadvendigt at gere Rede for, hvorledes Arbejdet er blevet udført, og hvilke Forholdsregler der ere tagne for at faa Henvisningerne saa fuldstændige som muligt. de of Først og fremmest er da eftersøgt de officielle Angivelser om Kilderne til de enkelte Artikler, og de forskellige Forarbejder og Udkast til Danske Lov ere derfor gennemgaaede. Særlig værdifuld for Øjemedet er R. Vindings forste Edkast til en Lovbog eller den saakaldte Codex Fredericius, fordi Vinding her i har angivet de af ham til de enkelte Artikler benyttede Kilder. Udkastet blev undergivet en Omarbej delse af Vinding selv (»Det første Projekta) og denne atter fire Revisioner af forskellige Kommissioner, saaledes at Artiklernes endelige Form og Anordning jævnlig fremviser store Afvigelser fra den oprindelige Affattelse, men som oftest kan dog denne skimtes gennem Min Udgave af »Corpus constitutionum Danice 1558-1660 I, Indledning S. XVIII fig. jfrt. med mine Udtalelser i Ugeskrift for Retsvesen 1888 S. 817-24, og Professor Ers levs Anmeldelse af dette Værk i Historisk Tidsskrift 6. R. 2. Bd. S. 666-82. 2 De ere nu samlede i Forarbejderne til Danske Love 1-11 fr. Aubert: Nye Bidrag til Christian V.s Lows Historic Tidsskrift for Retsvidenskab 1895 S. 82-66. 3 A. St. 1, 295 #. A. 88. 1, 369 . 1 Udgaven af Lovbogen af 1891, Forord S. XI og XIV har jeg efter Prof. Auberts Forbillede endnu talt om »Vindings 3. Udkast til en Lovbog (Det sidste Projekt), men senere har jeg godtgjort, at dette Udkast er et Arbejde ikke af R. Vinding alene, men af den anden Revisionskommission, se Forarbejder til Danske Lov M, 281-89, og Tidsskrift for Retsvidenskab 1896 S. 378-98. Endringerne, og overmaade ofte har slet ingen Forandring fundet Sted. Ved en Jævnføring mellem Codex Fredericius og Danske Lov kunde derfor straks gøres en rig Høst af Henvisninger til ældre Lovsieder, som. utvivlsomt have tjent til Forlag for Danske Lov, og som nu alle bleve eftersete, hvorefter der i et trykt Eksemplar af Lovbogen blev foretaget en Understreyning af alle de Ord, som paagældende Artikel havde fælles med Kildestedet. Pas samme Maade blev Lovkommissæren lic. jur. Peder Lassens kritiske Anmarkninger, tilskrevne i et Eksemplar af Det første Projekt, og de mindre Udarbejdelser og Betænkninger. som vare Forlobere for Codex Fredericius benyttede. Herved viste det sig, at der maatte foretages en mindre Afvigelse fra Nr. 5 i de af Justitsministeriet allerede for Udgaven of 1891 billigede Principer. Det er nemlig af og til utvivlsomt, f. Eks. ved Vindings egen Opgivelse, at Loukoncipisten har benyttet et ældre med et af yngre Datum enslydende Lovsted, saaledes jevnlig Reces 1558 i Tilfælde, hvor dennes Artikler ere gentagne i en yngre Lov, eller Forordninger fra Fredrik 111.s Tid, som ere gentagne i Forordninger efter 1670. I slige Tilfælde er det aldre Lovsted anfort som egentlig Kilde, og tillige er der blevet tilføjet en Henvisning til det yngre. 1 Ved nogle Lovsteder angiver R. Vinding Kilder, som jeg ikke silde anse for benyttede, naar jeg ikke havde hans egne Ord herfor. Nour saadanne Angivelser ere medtagne i Kildehenvisningerne, ere de satte i kantet Parentes efter et V for at betegne, at Angivelsen skyldes Vinding selv. 2 Meddelle i Noter tit Aftrykket af dette i »Forarbejderne Danske Love. Disse findes og cre nu trykte i den samlede Udgave af Forarbejderne til Danske Love. Lovsted. I visse Tilfælde kan det være tvivlsomt, on den yngre eller den ældre af enslydende Tekster er blevet benyttet. Kilden til Danske Lov 2. Bog er saaledes til Dels den danske Kirkeordinans 1539 og den norsk Kirkeordinans 1607 paa adskillige Steder, hvor disse to Love ikke stemme med hinanden. Men desuden findes ogsaa det for dem fælles Stof benyttet i stort Omfang, og her er det ikke muligt at afgøre, om den ene eller den anden af disse ordret med hinanden stemmende Tekster er benyttet; derfor er der i Kildehenvisningerne henvist til dem begge. Med Hensyn til Haandfæstnin gerne maa det huskes, at Kristian IV.s Haandfæstning var fuldstændig lig Fredrik 11.s, og at kun denne var trykt, da Lovbogen udarbejdedes. Man kunde derfor gaa ud fra, at det er denne, som er blevet benyttet ved Affattelsen of Lovbogen, selv om Vinding ikke udtrykkelig har sagt det, og dette gælder ogsaa i de Tilfælde, hvor Fredrik III.s Houndfæstning har samme Bestemmelser som Fredrik II.s. Det er derfor anset for ufor nodent at citere Kristian IV.s Haandfæstning, medens Henvisning til Fredrik III.s er anført jævnsides med Fredrik II.si Tilfælde, hvor de stemme med hinanden. Med det saaledes indsamlede Materiale er blevet sammenlignet alle de i Literaturen foreliggende almindelige Undersøgelser over Kilderne til Danske Lov og da i forste Linie C. Brorsons Forsøg til 1.-6. Bog Fortolkning i Christian den femtes danske og norske Lov og de eldre Loves Bestemmelser, som henhøre til denne Del af den danske Lovgivninge, i 9 Bd. Kobb. 1793-1800, der gjorde Evensens: Anvisning til at finde de Steder i de gamle danske og norske Love og Forordninger, hvoraf Kristian V.s norske Lov er taget, Kobh. 1762, overfladig, og som endnu stadig er Hovedværket. om dets Angivelser end, som bemærket af Aubert: De norske Retskilder og deres Anvendelse 1,123, maa bruges med Varsomhed. Dernast er benyttet Undersøgelserne i Auberts nysnævnte Værk, og Henvisningerne i Trojls Commentere og de retshistoriske Arbejder af Rosenvinge, Larsen, Stemann og H. Matzen. Henvisningerne i disse Værker bleve efterstaaede, og ligesom for bleve de Ord, som Lorbogens Artikler havde til fælles med de efterviste Kilder, understregede i det nævnte Eksemplar of Lovbogen. Til fjerde Bog kom endnu i Betragtning Kildehenvisningerne i Pardessus's Udgave i hans »Collection de lois maritimes antérieurs au XVIIIe siècles 3. Bd. Til at kontrollere Fuldstændigheden af de ad disse Veje indsamlede Henvisninger har jeg haft god Nytte af et Eksemplar af det i 1642-48 trykte »Corpus juris, indeholdende Jyske Lov med forskellige Recesser, Saretten, Gaardsretten og andre til Danske Lovs Hovedkilder hørende Love, som ejes af Rigsarkivets Bogsamling, og hvori en Mandi Tiden ved Danske Lovs Ikrafttræden, for at klare sig Forholdet mellem den eldre og ny Lovgivning, overalt planmæssig har tilskrevet Henvisninger til Danske Lovs Artikler. Derefter blev Danske Lov sammenholdt med Vindings 2. Udkast (»Det første Projekta) og den første Revisionskommissions Bearbejdelse (+Revi sionen) of dette, med den 2. Revisions Bearbejdelse af »Det første Projekte (kaldet »Det sidste Projekta) og de deri tilskrevne Revisionsantegnelser og endelig med den tredje Revisionskommissions Forhandlingsprotokol, og de under disse Kommissioners Forhandlinger indførte Rettelser bleve antegnede som saadanne. Da disse i de allerfleste Tilfælde ville løbe ud paa Endringer, der ere fremgaaede som Resultat af Diskussioner eller opstanede ved Kompromiser mellem forskellige frit stillede Endringsforslag, vil det som oftest være orkeslost at efterspore en skreven Kilde til saadanne Rettelser, naar de ikke kunne genfindes i den romerske eller kanoniske Ret, hvori adskillige af Lovkommissærerne besade surlig Kundskab. Tilbage blev imidlertid et Antal of Artikler og Dele af Artikler, hvis Oprindelse hverken kunde oplyses af Forarbejderne til Danske Lov eller af de i Literaturen foreliggende almindelige Undersøgelser over Lorbogens Kilder. Her blev at javnfare Specialunderssgelser over den aldre Ret og at undersøge selve de aldre Reiskilder og Domssamlingerne, særlig da det vides, at Vindings 2. Udkast i Modsatning til Codex Fredericias, som kun var en Kodifikation af Lovene, var: »Samled af Loverne, Ordinantzen, Recesserne, Forordningerne, afsagde Domme, Conferentzer oc Landets Sædvane<<³. Saa meget om Fremgangsmanden ved Indsaralingen of Kildehenvisningerne. Om den til disse benyttede Kreds af Love mau her meddeles folgende almindelige Bemærk ninger. Det fremgaar klart af Vindings Codex Fredericius og det af lic. jur. Peder Lassen samtidig udarbejdede Lovbogsudkasta, at den Lovgivning, som man illenhold til Anvisningen i kgl. Missive 1667 8. Marts sogte at kodificere, væsentlig var den, der forelaa i trykte. Udgaver. Man benytted nemlig: Jyske Lov i Udgaven. af 1590 eller 1649, Eriks sallandske Lov og Skaanske Lov Udgaverne of 1505 og 1576, Tors Artikler og Glossen Jyske Lov, der forelaa trykte sammen med 1 Se Aftrykket i Forarbejderne til Danske Love I, 976. Se u. St. 1, 351-61. Jyske Lov 1504 og 1508; de samtidig med Jyske Lov 1590 og 1642-43 trykte Forordninger, Recesser og andre Love, derimod i Reglen ikke Forordninger, der ere ældre end Reces 1643 og ikke findes i Samlingerne fra 1590 og 1648, uden maaske nogle af de hos Hvitfeld meddelte Forordninger; H. Godes Samling af Forordninger, som ere udgangne 1648-64, og senere Forordringer; dernæst den danske Kirkeordinans 1539 og den norske 1607, Ribe Artikler 1542 og den Norske Lov 1604. Af utrykte Kilder citere de to Forfattere egentlig kun »Stadsretten eller den saa kaldte Kong Hons's almindelige Byret, der fandtes i en stor Mængde Haandskrifter og derfor var almindelig benyttet. Derimod henvise de ikke til Valdemars sællandske Lov, om der end i den endelige Lovbog findes Artikler, som synes tagne herfra. Fra de nævnte Love, der dannede Udgangspunkterne for Lovarbejdet, vil ogsaa Hovedmenssen af Kildehenvisningerne vise sig tayen. Udarbejdelaf Bogen om Gejstligheden faldt udenfor de nævnte Forfatteres Plan; den blev udarbejdet af de kirkelige Myndigheder selv, og til den blev indsamlet Materiale fra Gejstligheden i Danmarks forskellige Stifter, og det sen deraf, at der til 2. Bog er benyttet forskellige den Gang utrykte kgl. Missiver, ses, at man omhyggelig har undersøgt i det mindste nogle af Bispearkivernes Indhold. Jeg har derfor ansé dei for sandsynligt, at man ved den Lejlighed har gennemset Samlingerne af Synodalakter og de tidligere Forslag til Tillæg til Kirkeordinansen, særlig da de hgl. Missiver af 1661 15. Juli havde paalagt Gejstligheden stiftsvis at indsende Endringsforslag til Kirkeordinansen af 1539, Ribe Artiklerne

og 1. Bog af Reces 1648; derfor er der ogsan meddelt nogle Henvisninger til disse Dokumenter. Om Men= visningerne til Forordninger fra Frederik III.s og Kristian V.s Tid maa folgende Bemærkninger tilføjes: Vindings 2. Udkast eller »Det første Projekte bler ikke undergivet de bekendie Revisioner netop i den Kongen i 1669 forelagte Skikkelse. Lovbogsarbejdet kom i Anledning af Kongeskiftet 1670 til at hvile et Par Aar, indtil den første Revisionskommission udnævntes 1672. Den mellemliggende Tid benyttede Vinding til fremdeles at arbejde paa sit Udkast, blandt andet ved at indarbejde de i Mellemtiden udkommende Love. Kun i denne gennemscie Skikkelse er Udkastet af 1669 blevet bevaret til Nutiden, og kun i den blev det forelagt Revisionen af 1672. Naar der derfor i Udkastet findes Artikler, som ere en slydende med §§ af Love fra 1670-72, er Aarsagen altsaa ikke den, at Udkastet er Kilde til disse Love, men at disse bleve indsatte i det reviderede Udkast of 1669 og saaledes Kilder til dette. For at anskueliggøre dette og betone, at Bestemmelser i Danske Lov, som ere tagne fra Love udstedte i 1670-72, meget rel kunne findes i Det forste Projekte, er dette Forhold antydet i Kildehenvisningerne ved et efter Citatet i Parenies sai: ». P. Anderledes er Forholdet mellem Danske Lov og Frdg. 1682 28. Jan. Denne Forordnings § 12 findes allerede i »Det forste Projekte og ligeledes i Det sidste Projekte paa et Par Indskud nær, som dog findes tilskrevet i dette sidste. Vindings og 2. Revisionskommissions Projekter ere altsaa Kilden til denne §, predens man til Gengæld kan betragte Indskuddene denne som Kilde til Danske Lovs 3. 13.9. Derimod findes Forordningens §§ 1, 3, 4, 18, der svare til danske 1 Forarbeiderne til Danske Love 1, 571. fr. Aubert o.. St. S. 919 f. Lovs 5.3. 19, 21; 5. 10. 48; 3. 13. 10, ikke i de nevnte Projekter, se i avrigt ovfr. S. V. vane. Ved Udarbejdelsen af »Det første Projekte i Henhold til hgl. Missive 1669 11. Marts og den Missivet ledsagende Disposition til en Lovbog' blev Vinding & Henseende til Programmet adskillig friere stillet, end han var det efter Missivet af 1667, og vi se da ogsaa af den ovfr. S. XVI anforte Opgivelse, som Haandskrifterne selv have til Overskrift, at han foruden Lovene nu havde benyttet Domme, Konferenser og Landets Sæd- Henvisninger til disse Kilder forefalde fremdeles kun sparsomt i denne Udgave, om end noget rigeligere end i Udgaven af 1891. Af Domme fra de sidste Par Menneskealdre før Danske Lov ere kun meget faa fremdragne, og selv fra det 16. Aarh., som Rosenvinges Udvalg af gamle danske Domme omfatter, maa endnu meget kunne oplyses. Ved » Konferensera maa der sigtes til de tidligere Forhandlinger i Lovkommissionerne og disses Betænkninger over forskellige Lovrevisionen vedkommende Spørgsmaal. Man man antage, at Vinding har haft de tidligere Lovkommissioners Akter udlaante Afbenyttelse. Det vilde imidlertid blive meget omstændeligt,

om man vilde forsage paa i en Edgure af Lovbogen i hvert enkelt Tilfælde at eftervise den Ind- Bydelse, som »Konferenser« maatte have ovet pua Affottelsen af de forskellige Artikler. En sundan Eftervisning kan nu ogsaa uden Skade udelades efter at Forarbejderne til Lovbogen foreligge i den ovenfor S. X omtalte Udgave, som er forsynet med et Register over, Forabejderne til Danske Love I, 365-68. Professor P. Johs. Jorgensen skylder jeg Tak for Newvis- Minger til forskellige Domme, sterlig ved Artikler & 6. Bog. = hvor der i Værket findes Bidrag til Oplysning om de enkelte Artiklers Affattelse. Ved at benytte dette Register vil man let kunne finde de »Konferensers, som have ydet Bidrag til den paagaldende Artikels Redaktion. Imidlertid er der dog blevet henvist til Erklæringen fra Ribe Stifts Gejstlighed, indsendt i Henhold til kyl. Missiver 1661 15. Juli med Endringsforslag til Kirkeordimansen af 1589, Ribe Artiklerne og 1. Bog of Reces 1643. Men den Bemyndigelse, som Vinding fik ved det kgl. Missive 1669 med Hensyn til den projekterede Lovbog, gik endnu videre. Han fik Ret til at indføre, hvis til Lovens Forbedring eller og til Foragelse udi adskillige Tilfælde kunde tjene«, og der er nogen Sandsynlighed for, at han har benyttet denne Ret til at gøre Retskilder, der ellers loa udenfor Kresen af dem, som han skulde bearbejde, frugtbringende for Lovbogen. I at fremdrage saadanne formentlige Kilder for Lorbogen, er det selvfølgelig nødvendigt at gaa frem med en vis Varsomhed, men jeg har dog ment under Hensyn til den nævnte Omstandighed at kunne modtage Henvis- A. St. I, 11-39. Freilich ist dabei (o: ved Eftervisning af Kilderne t den Hamborgske Stadsret 1605) mit Behutsamkeit verfahren, indem das Vorkommen der nämlichen oder ähnlichen Bestimmung in einer älteren Rechtssammlung noch keineswegs ohne Weiteres den Schluss vechtfertigt. dass die letztere den Redactoren des Stadtreckis bekannt gewesen und von ihnen excerpirt sei, falls nicht die innere Wahrscheinlichkeit oder augenscheinliche Uebereinstim mung des Ausdrucks hinzukommte, hedder det med Rette S. XXXVIII Indledningen til: Der Stadt Hamburg Gerichts-Ordnung und Statutes, Hamb. 1842. ninger til den gamle Riberret, Kobenhavns Byret 1443 og til Kristiern N.s Love & Tilfælde, i hvilke der synes at være noget Slægtskab mellem disse Tekster og Teksten i Danske Lov. Vel kan man ikke antage, at Fremdragelsen af disse Tekster skyldes Vindings egne Studier, men det vides, at hans daværende Kollega som Professor ved Universitetet Peder Resen, der senere kom til at deltage i Lovrevisionskommissionernes Arbejde, interesserede sig for Studiet af den ældre danske Ret og i sine Udgaver af aldre Reiskilder netop oplog Riberretten og Kristiern II.s Love. Gennem ham kan Vinding have faset Kundskab om disse Love. Paa samme Munde er der blevet henvist til en Del Steder af den romerske og kanoniske Ret, uden at jeg dog har ment at kunne gaa saa vidt som enkelte nedenfor nævnte Forfattere, og shant det af og til kan være tvivlsomt, om den romerretlige Sætning er blevet optaget i Lorbogen direkte eller ad Omvej pou 2. eller 3. Haand. Noget anderledes er Forholdet mellem frem med Ret og Danske Lovs fjerde Bog (Soretten). Endnu i »Det første Projekte var Suretten kun en Afskrift af Fredrik II.s Soret af 1561, og i »Det sidste Projekte fattes den helt. Den fik heller ikke sin endelige Skikkelse of R. Vinding, men udarbejdedes af Generalprokuror Dr. jur. P. Scavenius, som særlig byggede den efter Systemet i den svenske Søret af 1667, til hvis Balkers Overskrifter Kapiteloverskrifterne i Danske Lovs 4. Bog svare, saaledes som det vil ses af folgende Sammenstilling: Seret 1667 I: Skepmanna-balk DLov 1. Kap.: Om Skipperis, Styremænds og alle andre Skibs-BefienSSøret 1667 11: Skepslego-balk $8øret 1667 V: Sjøskade-balk Saret 1667 IV: Bodmeri-balk 88øret 1667 VI: Forsäkrings-balk ters Antagelse, Løn og Forhold. Dhov 2. Kap.: Om Fragt, Tilsyn og Regnskab. Dhon 3. Kap.. Om ulykkelige Hendelser, Averie og Lodsmænd, og 4. Kap.: Om Skibbrud og Vrag =DLov 5. Kup. Om Bodmerie og Biilbreve. Dov 6. Kup.: Om Asseurance.

Soret 1667VII: Ammiralskaps balk = DLov 7. Kap.: Om Admiralskab.

BSeret 1667 VIII: Skepmala-balk =Dhov S. Kap.: Om Sverettens Sagers Ldførelse. Men desuden er, hvorpaa først Pardessus har gjort opmærksom i sin ovfr. nævnte Udgave af Danske Lovs 4. Bog, medens dette Forhold er aldeles ukendt for Brorson, en stor Del Bestemmelser i denne Boy hentede fra Kapitlerne i denne svenske Søret. Gennem denne er Danske Lov beslægtet med forskellige af de Amsterdamske Ordonanser fra Slutningen af 16. Aarh. og Begyndelsen af 17. Aarh. (hos Pardessus i 4. Bd.), men da disse næppe ere direkte Kilder, er der ikke henvist til dem. Endvidere er vist benyttet Hanserecessen af 161, se særlig Reces 1614 6,2 jfr. Denne Deling er maaske foranlediget af Hamborgs Stadsret 1605, som ellers synes benyttet, se nedfr., og hvis 16. og 17. Kap. 2. Afsuit netop hedde: Von Werfung und geworffenem Gute, og: Von Schiffbruche und schiffbrüchigen Gütern. Denne Lov er af Pardessus kan angivet som kilde til en enkelt Artikel. DLov 4. 5. 1, dog ikke til de Artikler i Danske Lov, som nøjest stemme med denne Reces, nemlig 4. 3. 3.-6 og 8., der svare til Recessens 10. 1.-4. Denne sidste har nemlig til disse Artikler, hvad der er undgaset Pardessus 's Opmærksomhed ved Udgaven af Recessen & hons Værks 2. Bd., ligesom Danske Lov til de tilsva rende, benyttet Fredrik II.s Soret 1561 §§ 55-58 som Kilde. Ved en enkelt Artikel i Danske Lov (4.2. 19) henviser Pardessus til den franske Ordonans of August 1681 2.1.10 som Kilde. Beroringen meltem disse Artikler ligger imidlertid alene i, at en Journals Førelse foreskrives i dem begge. Long snarere er der Grund til at tænke paa Slægtskab mellem DLovs 4. 2. 4, 4. 3. 10, 11 og 12 og Ordonansens 3. 3 og 3.8. Aubert mener rigtignok, at denne Ordonans er blevet for sent bekendt i Danmark, til at kunne have haft Indflydelse paa Lovbogen, hvis Trykning paabegyndtes i Januar 1682, dog finder han det muligt, at den kan være brugt til Forandringer under Trykningen. Formodningen om, at man begyndte Lovbogens Trykning i Januar 1682 stotter sig dog kun til, at en Redaktion af Lovbogen blev approberet til Trykning ved den orfr. S. IV anforte kgl. Resol. 1682 3. Jan., og det ovfr. S. V-VI oplyste viser, at man i Begyndelsen af 1683 i hvert Fald endnu havde en Del af Trykningen tilbage; man kan dog for saa vidi give Aubert Ret som Udstedelsen af Ordonansen san kort for den endelige Redaktion af Danske Lov sikkert er Aarsagen til, at den ikke er blevet benyttet i større Omfang end sket er. St. 8. 168. Blandt fremmede Love navner Aubert som Kilde tii nogle Artikler i Danske Lov den Hamborgske reviderede Stadsret af 16052 nemlig: Danske Lov 1. 23. 15, se Hamborgs Stadsret 2. 6. 15-17. 5. 14.4. 5. 14. 6³, 5. 14. 29 i Sl., - 5. 14.87 i St - 5. 14. 38%, - 1.21.2-8. 1,23. 1. 14. 4 jfr. 1. 17. 10. 2. 5. 5. 2.5.11. En fuldstændig Sammenligning mellem denne Stadsret og Danske Lon viser dog, at Stadsretten ganshe sikkert er benyttet til Danske Lov, i hvert Tilfælde til Udarbejdelsen af dens 4. Bog om Saretten, i langt storre Omfang end of Aubert antaget. Det man dog ke overses, at Slægtskabet mellem Stadsrettens saretlige Bestemmelser og 4. Bog kan skrive sig fra Slægtskab mellem deres Kilder, for 4. Bogs Vedkommende særlig Soretten of 1561, for Hamborgs Sorets Vedkommende ældre Hanseatisk Ret, saaledes som denne Sammenstilling viser: 1. A. St. 8, 164, 169-73. 2 Aubert a. St. citerer Aarstallet for den oprindelige Affattelse (1608) jfr. den osfr. S. XX nævnte Udgave S. XVIII. Findes dog allerede i Det første Projekt til Danske Lov. 4. 1. 2 Danske Lov: (Seret1561)jfr.2. 14. 19¹. XXV Hamborgs Stadsret: 4.1.4 ( ) - 2. 14. 20%. 4.1.22 4.1. 81 ) 2. 14. 16.(Stadsret 1497G.19) 2. 14.30 (Hanseatisk Søret 1591 § 46). 4.2.10 - 2. 14. 84 4.2.17 4.3.8 2. 14. 85. ) - 2. 17. 6. (Stadsret 1497 P. 47) 4. 3. 10i Beg.( 2. 16. 1. P. 31) 4. 8. 20 ( ) - 2. 16.9. ( P. 40) 4.4.1 ) = 2.17.1. ( P. 42) 4.5.5 ) - 2. 18.3. P.50) 4. 8. 19. (SSøret 1667) - 2. 19. 1. ( Men ved Siden heraf forekomme adskillige Lovsteder, som vise en ordret Overensstemmelse: Danske Lov 4. 2.4 og Hamborgs Stadsret 2. 15. 5. 4.3.7 2. 14. 2. 4. 8. 18 4.4.6 4.4.7 4.5.1 i St. 2.16.4. 2. 17.2. 2. 17.3. 2.18.7. 4. 5. 2 i Midten 2. 18. 1. 4.5.5 2. 18.8. - 4.5.9 i Sl. 2.5.7-9. Hertil angives ingen Kilder i den ovfr. S. XX oiterede Udgave af den hamborgske Stadsret. Endnu kan sammenlignes: DLov 4. 7. 2 Sl. og Hamborgs Stadsret 2. 14. 43. 4. 5. 4 Reces 16183. Foruden 4. Bog og i de ovenfor nævnte af Aubert anførte Steder, kan der tankes Tilknytningspunkter mellem: DLovs 1. 9. 10 Midten (FP)og Hamb.s Stadsret 1. 7. 6. 1.18. 17 (FP) 1.23. 14 i Beg. 1. 28. 14 i Midten 1. 28. 14 i St. 5. 3. 28 i St. (FP) 5. 3. 29iMidten (FP)- 5. 8.30 (FP) 1.28.1. 2. 6. 8. 2. 6.9. 2.6.11. 2.5. 1. 6.18.23 (FP) 4.31. Muligvis beror ogsaa her Slægtskabet paa fælles Kilder saaledes som ved DLov 1. 8. 16 (FP) og Hamborgs Stadsret 1. 28. 5. paa fælles Benyttelse af Fragm. 4 Dig. 22. 5, men det bliver da vanskeligt at tanke sig hvilke, da Kilderne til de paagældende Steder af den Hamborgske Stadsret opgives at være den Nürnbergske Reformation af 1564, de saksiske Konstitutioner og forskellige aldre hamborgske og lybske Retskilder, der næppe lige saa lidt som den Hamborgske Stadsret selv kunne være benyttede i hvert Tilfælde ikke til Udarbejdelsen af »Det første Projekt« til DLov, hvori Bestemmelsen her blen indsat i Kommissionsmedet 1681 28. Febr. & Benhold til engelsk og hollandsk Praksis, me densk hamborgsk eller hanseatisk Ret ikke paaberaabes, Forarbejderne til Danske Love 11, 503. Findes i Udgaven 1842 af Hamborgs Stadsret. S. 401 føjet til 2. 18. 2, som Recessen cendrer. Udsugning med ubillig Lon, jfr. dog Reces 1643 2.6.16.4 de fleste af de citerede Artikler eller Stykker af Artikler allerede findes. Dog ligger det med Hensyn til 1. 23. 14, hvis oprindelige Affattelse i »Det sidste Projekte blev undergivet forskellige Omformninger, nærmest at tænke paa en direkte Efterligning af den Hamborgske Stadsret. Til Slutning skal nævnes, at der ved en enkelt Artikel i Mangel of bedre er henvist til Karl V.s peinliche Gerichtsordnung (Carolina) i Henhold til ældre Forfatteres Formodninger, om end Benyttelsen af denne Kilde synes mig tvivlsom. Paa Grund af den ringe Plads, som paa de enkelte Sider kunde indrommes Noterne med Kildehenvisninger, blev der ikke Lejlighed til i dem at komme ind paa Polemik imod mine Forgængeres Kildeangivelser eller til at anføre disses fra mine afvigende Angivelser. Men der er heller ikke Anledning til her i sterre Omfang at komme ind paa noget saudant. De enkelte anførte Kildehenvisninger ville, hvor Forholdet er aldeles klart og de aldre Angivelser aldeles øjensynlig urigtige, tale for sig selv, og det kan derfor kun være nødvendigt at omtale mine Forgængeres Meninger i de folgende forholdsvis faa tvivlsomme Tilfælde. Hvor der hverken ved Aftrykket af selve Teksten eller nedenfor omtales nogen Kildehenvisning, udtale mine Forgængere enstemmig, at den paagaldende Artikel er aldeles ny, eller ogsaa forbigaa de helt Kildespørgsmaalet, og det har heller ikke været mig muligt at til Veje bringe nogen Berigtigelse hertil, men paa den anden Side vil der meget ofte findes Kildehenvisninger ved Aftrykket af Teksten i Tilfælde, hvor saadanne savnes hos mine Forgængere. I den følgende Oversigt betegner A.: Aubert, B.: Brorson, og T.: Trojl, i de af dem forfattede ovfr. S. XIV anforte Værker. 1. Bog. XXVIII = 1. 1. B.: KLov 1665 § 26. 2.3. Cadex Fred.: Adelens Privil. 1661 21 Juni. 2. 11. B.: o. St. § 17. 2. 15. T.: Reces 1688 1. 1. 27. 2. 16. T. Kirkeordinans 1539 Bl. LXXVIII. 2. 18. B.: y; T.: jfr. JLov 1,50, Reces 1558 § 27. 2. 19. B.: Birkeret 1625 §§ 13, 20; Stein S. 108: Fragm. 19 Dig. 5.1 jfr.dog A. S. 162. 2. 20. T. og B. sige, at nogle angive JLov 1,50 og 3,42 samt Birkeret 1623 & 11 som Kilde. T. og A. S. 124: ny; B.: celdre og yngre Grundsætninger. 3. 15. T.: jfr. Reces 1643 2. 6.11. 4. 3. B.: Kristiern IIs Landret § 51. Codex Fred.: ES Lov 2,50. 1. 22. B. og T.: Frig. 1649 9. Septbr. 4. 30. Stein S. 109: Nov. 53. 4; A. S. 163: Kristiern II.s Landret & 54. 4. 31. B. og T. nævne ingen Kilde; A. S. 133: Lovgivningen fra 16. og 17. Aarh. 4.34. B. og A. S. 124: ny; T: ifr. Reces 1643 2.2.5 og 2. 15.11. 5.20. Codex Fred.: Rigens RD 1621 § 2. 6. 22. Codex Fred. nævner: Frig. 1662 og 1655. 9.5. B.: ny; Tnæoner „en jysk Landstingsdom som Anledning.

9.9. B.: Kristiern II.s Byret §10; T.: ny. 9. 18 er tilskrevet i SP; B. anser den for foranlediget af Reces 1643 2.6.22, der af T. ligefrem anføres som Kilde. 13. 4. B. og T. nævne ogsaa NLov 3,9. 13. 16. B.: jfr. Kristiern II.s Landret§ 67, Byret §§ 24-25. 13.18. B.: jfr. NLov 4,21 13.27. B. og T.: ny: A.S.163: Romerret. 19. 1. A. S. 124: til Dels ny; B. muzoner en Del eldre Kilder, hvis Grundsætning skal være benyttet, men Codex Fred. angiver kan de ndfr. S. 132 nævnte Kildesteder.

22. 2. B. bestrider, at Frdy. 1651 5. Juli er Kilden. hvilket derimod antages af A. S. 132. 23.15. A. S.164: jfr. Hamborgs Stadsret 1605 2.6.15-17. 24. 1. B.: Reces 1615 § 18. 24. 26. B. nevner ingen bestemt Kilde, men citerer end videre: Reces 1643 2.15.7, Rigens RD 1621 §§ 4, 40, 56, 57, JLov 2,68. 24. 32. B. og A. S. 114: ny, dog henviser B. til: JLov 2,102 og Rigens RD 1621 $ 50. 1 Geschichte des aantechten Civilprocesses. 1851. 24. 33. B.henviser desuden til: Københavns Byret 1443 4,3 og Reces 1547 § 38, A. S. 132 til: Lovgivningen fra 16. og 17. Aark. 24. 35. B. og A. S. 130: jfr. NLov 14; A. S. 124: ny (?). 24.36. Se Rosenvinges Anmærkninger til Udgaven af Rigens Ret §§ 16 og 17. B. nevner ogsacs: Reces 1613 2.15. 6. 24. 41. B.: jfr. Frdg. 1653 13. Juni. 24. 42. B.: jfr. Reces 1643 2. 15.6 of 7. 25.23. B.eiterer Frdg. 1631 29. Trei (?). 2. Bog. 3. 4. B. jfr. Frag. 1620 23. Marts. 5. 4. Kilde maaske: Frdg. 1683 13. Marts 3. Kap. & 3. 5.5. Findes allerede i sidste Projekt" jfr., Forarbejderne til Danske Lov" II, 825 og 562 og Frdg. 1683 13. Marts 3. Kap. § 5. 5.6. Scheel: Privatrettens alm. Del 1,48: Frdg. 1683 13. Marts 3. Kap. § 1. 5.7. B. nevner urigtig: Frdy. 1646 23. Maj. 5.18. B.: Kirkeordinans 1539 Bl. XXXIX-XL. 5.20. B.: jfr. Sk. Kirkeret. 5.22. Herom citeres i Kirkehist. Saml. III 2,107: Kong. Mandat 1618, men dette har ikke været til at finde. 11. 16 i St. Kilde er: Gejstlig hedens Privil, 1670 15. Decbr. § 3. 12. 4. B.: Reskr. 1662 24. Oktbr. (Rothe: Reskripter 2,249). 12. 5. B. Gejstlighedens Privileg. 1670 15. Decbr. 12. 6. B.: a. St. § 5. 20.3. B.: Frdy. 1629 7. Marts 2.5. 22.30. B.bestrider Hedegaards Mening, at Reces 1643 1.4. 39 er Kilden. 22.60-1. B. evner Reces 1643 1.4.24. 3. Bog. 6.2-3. B.: Reces 1643 2.3.3. 11. 6. B.: Frig. 1646 16. Maj og Frdg. 1648 24. Decbr, om Skydsfærd i Norge. 13.5. B.bestrider, at Reces 1558 S41eller Frdg. 1682.28. Jan. § 17 er Kilden. 13.44-45. B.: ESLov 2,71; 72. 16. 8. B., A. S. 125, Larsen: Samt. Skr. I 1,398-99: my Bestemmelse. 17. 41. B.: Kebenhams Byret 1413 5. Kap. 4. Bog. 1.9 sidste Setning. Pardessus: Ces derniers mots sont une addition, faite au droit établi par le code de 1561." 2.8. B.: NLov 7, 24, hvortil Soret 1361 il ogsaa er blevet benyttet. - XXX 2. 10. B. nevner oysaa: Soret 1561 $53. 2. 11. i Sl. Pardessus: Visby Sovet § 48 (46). 2.20. B. og A. S. 125: den største Del ny: Pardessus: Syret 1561 § 72. 3. 5. B.: NLov. 3.7. Pardessus: SSoret 1567 5.8 §4. 3. 10. Parlessus henviser ikke til Suret 1561 § 51, men til SSeret 1667 5.10 § 2. 3. 12. B.og A. S.125: ny; Paydessus: SSoret 1667 5. 10 og 11. 3. 24 St. B.: Suret 1561 § 5. 5. Kap. A. S. 167 formener, at den hollandske og engelske Søret har haft Indflydelse pea delle Kapitel, men herfor paaberaabes hun, at 1.5. 4 i Revisionskommissionens Mede 1681 28. Febr. af fattedes efter „Praksis i England og Holland", hvortil kunde være føjet: Hamborg, se ovfr. 8. XXIII. 5. 8. Pardessus henviser til SSeret 1667 4. 8 § 3, som dog ikke eksisterer. 6. 11. Pardessus henviser desuden til SSeret 1667 6,9. 7.1. Pardessus: Jimsbogen § 20. 7.5 B.og A.: Kong Magnus norske Landsloo formannalog Kap. 19; Pardessus: Jónsbogens § 20. 7. 6. Pardessus: tillige ældre Hanserecesser. 5. Bog. 1.9-10.A. S. 131: Tors Artikler. 2-19. Schlegel: Juridisk Ency klopedi, S. 289: fra Romer retien. 2.34. A. S. 131: danske Love fra Middelalderen. 2. 59. A. S. 181: ligeledes. 2.74. 4. 8. 131: NLoo 4,9. 2.75. A. S. 131: Danske Love fra Middelalderen. 3. 9. B.: my: A. 8. 125: Dels ny. 3. 31. A. S. 130: ogsaa NL00 7,13. 3. 32. Om forskellige hertil som oftest citerede Domme i Udvalg 3. og 4. Bd. se Torp: Besiddelsen og dens Betydning i retlig Henseende S. 137 f. 6. 6. A. S. 133: Rigens RD. 1621. 7.4. jfr. ogsaa Retsbrug (Udvalg 4,219). - A. S. 170: oprindelig romersk, Fragm. 13 §2 Dig. 20. 1; Hagerup: Den norske Panteret, S.368: jfr. Fragm. 40 §2 Dig. 13.7. 7.8f. Aubert: Kontraktspantets historiske Udvikling. Kristio. 1872 S. 12: jfr. Codex 8.34. 7.14. Ørsted: Haandbog o. den d. o. . Lovkyndighed 6, 194 og Schweigaard: Den norske Proces 2, 498: romersk. Aubert: Kontraktspant, S. 13 of Hagerup Den norske Pante ret S. 378: oprindelig remersk. 8. 12. Schiørring i Tidsskr. f Retssesen 4, 340: stemmer med Romerretten. 14.6. A. 8.171: jfr. Lex 14 § 1 Codec 4.31. 14. 37. Rosenvinge: Retshistorie § 207 og B.: Frig. 1661 12. Febr.; B.: Frdg. 1661 31. Marts. 1.50. B.: Reces 1643 2.15.8 og 3.14. 14.51. B.: Reces 1643 2. 15.8. 14. 55. Schlegel: Juridisk Encyklopedi, S. 289: romersk; der sigtes maaske til: Les 1 Codex 3.43. 6. Bog. 2.3. B.: Reces 1643 1.1.31. 6.7. A. S. 126: til Dels ny. 6.21. A. S. 175: jfr. NLov 3.2, Carolina § 135, Frostetingslov 2.13 og Jens Kristenret § 16. 8. A. S. 175 og Selstegel: Juridisk Encyklopædi S. 471: Ludvig XIV.s Edikt mod Dueller. 10. 6. A. S. 130: NLou 6. 33. 16. 4. A. S. 176: Carolina §§ 172-74. 17.36 Schlegel: Juridisk En cyklopedi S. 434: Carolina $ 160, hvad A. S. 176 dog ikke finder afgjort. 22. A. 8. 176: jfr. Carolina § 122. Med denne Opregning skal ikke være sagt, at der ikke ogsaa ved undre Steder vil kunne være Tvivl om, hvorvidt mine Forgængere eller jeg har det rigtige. Det kan ikke undgaas under de atter og atter gentagne Tekstjævnførelser, hvorom der her har været Tale, at Øjet mau sløves og Opmærksomheden slappes, oy naar jeg betanker, hvorofte mine Forgangere af en njeblikkelig Distraktion ere blevne forledte til f. Eks. at anføre en Artikel i Lovbogen som en helt ny Bestemmelse, skønt den er skrevet ud af en Kilde, som de atter og atter have gennemlæst, tør jeg ikke vente, at jeg, selv i denne 2. Udgave af Kildehenvisningerne og efter at der ved Udgaven af Forarbejderne til Lovbogen har været Anledning til at revidere alle Henvisningerne, overalt har haft bedre Held. Det maa da hoabes, at et kommende nyt Oplag af Lovbogen man bringe Kildehenvisningerne med større Fuldstændighed end jeg hidtil har kunnet levere dem. Paa det juridiske Fakultets Vegne er Tilsynet med denne Udgaves Besørgelse blevet ført af Professor, Dr. jur. Jul. Lassen, der har læst en Korrektur til Teksten og meddelt nye Oplysninger om dennes Forhold til Romerretten. Forarbejderne til denne Udgave afgives til Rigsarkivet, hvor de ville kunne benyttes til en fremtidig Udgave. 1910 December. V. A. Secher. Anvendte Forkortelser. A. Berntsen 2: denne Forfatters: „Danmarks og Norges frugtbare Herlighed". ABog 9: Arnebog. Birke R. o: Birkeret. Bl. 9: Blad. Borgerstds. Privil. 3: Borgerstandens eller Kjøbstædernes Privilegier. C. 9: causa. Carolina 5: Kejser Karl Vs peinliche Gerichtsordnung ". Cod. 5: Codex. Digest, eller Dig. : Digest. Elvarsen : denne Forfatters: Underretning om Skelskor. ESLov : Eriks Sællandske Lov. Fordon. 0: Fransk Ford. :) Ordonans. FP: det, Forste Projekt" til Danske Lov. Fragm. Frag. 01 Fragmentum. 3: Forordning. Friker. Privil. : Friherrernes Privilegier. Gl. Love 3: Samling af gamle danske Love udg. af Kolderup -Rosenvinge. Grev. Privila: Grevernes Privilegier.

Haandf.: Haandfæstning. HReces

Hansereces.

Inst. : Institutiones. Instr. o: Instruks. i Sl. eller i. f. 3: i Slutningen. JLov 3: Jyske Lov. ifr. og jfrt. o: jævnfør og jævnfort.

Kirkeord. : Kirkeordinans. KLov a: Kongelov. KRR : Kongens og Rigens Raads. L. 5: Lex. NLov 3: Norske Lov 1604. Nov. 9: Novelle. Ordin. eller Ord. o: Ordinans. Pi Variantnoterne o: det sidste Projekt til Danske Lov. pr. eller Princip. eller Princ. o: Principium. Priv. eller Privil. 3: Privilegier.

4. 9: quæstio. Rigens RD : Rigens Ret og Dele. SP : det,Sidste Projekt til Danske Lov. ens Samling : Samling af Kong- Retterlings Domme 1595-1614, udg. af V. A. Secher. 2 Bd. SLov : Skaanske Lov. Sk. Kirkelova: Skaanske Kirkelov.

SSeret o: Svensk Soret. Stephanius : N. Krag og S. Stephanius: Kristian den Tredies Historie, 3 Bd. Sell. Kirkelov : Sællandske Kirkelov. Udvalg : Udvalg af gamle danske Domme, udg. af Kolderup Rosenvinge, 4 Bd. Vi Variantnoterne: Vindings 2. Udkast (let første Projekt til Danske Lov; i Kildehenvisningerne: Vindings Kildeangivelser i Coder Fredericius. VSLov: Valdemars Selland. ske Lov. Weylles Glossar. 5: Ostersson Weylles: Glossarium juridicum Danico-Norvegicum. Kbh. 1652. Kong Chriftian Den Semtis Dunk Lov Side:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf/43 Christian den Femte af Guds 1 Vaade, Rodge Fine marks V№ Naade, Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Dyt- 2 mersken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst, Giøre hermed for alle vitterligt, at, saa som GUDS FRYGT OG RET- FÆRDIGHED ere de tvende fornemste Støtter og Hovetpillere, med hvilke Lande og Riger udj deris bestandige Flor og Velstand befæstis og opholdis, og derfor 3 ligesom Gud Allermægtigste til det første haver givet Os een stor Anledning i disse Nordiske Lande, hvor hand saa naadeligen haver ladet antænde sit Ords og Euangelii klare Lys, som aaben - Pietate el justitia var Kong Kristian V.s Valgsprog, se oufr. S. III. benbarligen over alt iblant os skinner og lyser til den sande og rette Religions Bestyrkelse, som bestaar i een 4 fornuftig og retsindig GUDS FRYGT" og Dyrkelse: Saa er og til det andet, som er RET OG RETFÆRDIGHED i Lande og Riger at stadfæste, højeligen fornøden saadanne Love at beskikke og forordne, hvorved RETFÆRDIGHED fra al Vold og Indpas maa vorde beskærmet; Ti" dersom et hvert Menniske var retsin- 5 digt og ville nøjis med det ham med Rette tilkom, og ikke søge sin Næstis Skade, men giøre hannem den samme Ret, hand ville sig selv skulle vederfaris, da giordis ingen Lov fornoden: Men derfor settis Loven, at de retvise og fredsommelige maa nyde deris Ret, og de Urelvise og Uretfærdige, som ikke ville giore Ret efter a Se Anm. a ovfr. S. XXXV. det, Herfra og til:... at giøre Uret, har Forordet til JLov til Kilte. 6 det, som i Loven skrevet er, kand vorde ved den Straf, som i Loven sat er, formeente at giøre Uret. Dette have voris Elskelige Forfædre, Højlovlige Konger i Danmark, meget vel og grundeligen overvejet og betænkt, som derfor, een efter anden, have til deris Undersaatters Tarv og Nytte sat Lov og Ret i Riget. Fremmede Scribentere" for nogle hundrede Aar siden give Konning Harald Gormsen, hvilken de 7 kalde den Store og Allerchristeligste, den Berømmelse, at foruden den synderlig Guds Frygt, som hos hannem fantis, haver hand og sat Love og Ret, ikke alleeniste for de Danske, men og for de Saxer paa begge Sider af Elben og de Friser, hvilke de samtlige med Iver have holdet over; Men eftersom Lovene i gamle Tider bestod meere i 8 Under- Adam af Bremens Kirkehistorie 1. Bog: Adeldags Historie i Slutningen; Helmolds Slavekrønike 1. Bog 15. Kap.; Albert af Slades Kronike til Aar 974. Undersaatternis Ihukommelse, end i nogen skriftlig forfattet Lovbog, da have de Højstberømmelige Konger, Valdemar den Store og Valdemar Sejr, foruden Kirkeloven ladet forfatte for et hvert Land her i Riget een skreven Lovbog, hvorefter de skulle rettis og dømmis, anseende, at, som Riget tilforn somme 9 Tider hafde været adskilt i adskillige Regæringer, og saa hver Part haft sine Love og Skik, de da skulle blive ved det, som de vare vaante' til. Deris Efterkommere have siden Tid efter anden forbedret Lovene med adskillige Retter, Recesser og Forordninger; Dog have de hid til dags ej været samlede udj een Bog, eller i nogen god Orden, 10 ej heller hver Materie til sin beqvem Stæd henført, hvilket haver giort baade Dommerne og Parterne Besværlighed, at een hver Materie paa adskillige Stæder

1 Saal. KTU; A: vaule der skulle søgis: Tilmed vare Undersaatlerne, som hafde een Gud, een Tro, een Konge i et Rige, ligesom adskilte ved sær Lovbøger og Rettergang: Tidens Længde og Forandring haver end 11 ogsaa foraarsaget adskillig Forandring udj det, som i Begyndelsen vel nok kand have været beskikket. Paa det derfor at Lovene efter Tidernis Tilstand og Omstændighed i adskillige Maader kunde forbedris, da haver Voris Elskelig kiere Her Fader, Sl: og Højærværdigst Ihukommelse, strax i Begyndelsen af den Kongelig Souveraine 12 Arve-Regæring, som ved Guds Forsyn af voris kiere og tro Undersaatter med een frj Villie og velberaad Hue Højstbemælte voris Elskelig kiere og nu Sl: Her Fader er bleven overdragen, og i saa Maader den gamle Arverettighed i voris Til: som hafde... Rige, er Forordet til Hvitfelds Kristian Is Historie Bl. b Kilde. 13 XLII- voris Kongelig Huus og Familie igien indført, allernaadigst anbefalet, at efter adskillige Udkastelser, som til een fuldkommen Lovbog vare giorte, een særdelis skulle samlis og forfattis af Loven, Recesserne, Ordinantzerne og de til den Tid udgangne Forordninger, saa vit med den Kongelig Souveraine Arve-Regæring og ellers Tidernis Tilstand kunde over eens komme og tienlig være at indfø- 14 ris til een Lighed udj Loven og Rettergangen udj samtlige Rigets underliggende Lande, saa vel som til Lovens Forbedring, hvis i de forrige Love og Forordninger ikke saa lige var i agt taget. Dette Verk, som saaledis efter Kongelig Befalning var samlet og forfattet Aar 1669, Aaret før end Gud kaldede Højstbemælte Voris Sl: Her 15 Fader fra dette Jordiske til sit ævige Hima Til: skulle samlis... taget, er til Dels kgl. Missive til Rasmus Vinding 1669 11. Maris om at udarbejde et fuldkomment Corpus juris Danici Kilde (Forarbejderne til Kong Kristian V.s Danske Lov I S. 364). Himmelske Rige og æris Krone, og Gud da, som er alle Kongers Konge, hafde sat Os paa den Kongelig Arve- Stoel og Throne, have Vi af Christelig og Kongelig Iver til Rets og Retfærdigheds Befordring, Fremgang og Bestyrkelse iblant vore kiere Undersaatter her i Riget ved nogle af voris Raad og 16 Betiente med Flid ladet igiennemsee, og endelig selv givet voris Allernaadigste Slutning paa alt hvis som for billigt eller fornøden kand have været eragtet derudj enten at tilsette, forandre, eller fratage; Og er særdelis udelat, først* alt hvis som ikke kunde beqvemme sig med voris Kongelig Souveraine Arve- Regærings Ret; Dernæst er og udelat hvis som hidindtil er befundet at have 17 foraarsaget baade formedelst Meeneederj stor Guds Fortørnelse, saa vel som formedelst vitløftige og langvarige Processer

Sual. AK: UT: Bestyrkelse, Saal. AKN; TU: forst, cesser stor Bekostning og Armod hos Undersaatterne, og dog hverken Sandhed ved de Midler, eller slig Lovens Maade, at være kommen for Lyset, langt mindre den Nødlidendis til sin 18 Ret. For det tredie er ogsaa af denne Lovbog udelat alt hvis Politien egentlig vedkommer, hvorom ingen saa stadige Love eller Anordninger kand gioris, som jo efter Tidernis Lejlighed een eller anden Forandring kunde behøve", hvorfor Vj slige foranderlige Love og Anordninger (som Ubrødeligen dog alligevel skal holdis, indtil anderledis 19 allernaadigst vorder anordnet) i een sær Bog, Politie-Ordning kaldet, ville lade forfatte, og ikke ville have dennem indførte eller beblandede med denne Lov, som i vort Rige Danmark udj stetzvarendis Brug herefter skal forblive. lebs Ena Til: alt hvis Politien... kunde behøve, er til Dels Forordet til Reces 1643 Kilde. Endelig eftersom Loven bør at være skikket efter hver Mands Tarv, lige billig og lige taalig for alle", saa at in- 20 gen ved Loven enten nyder nogen Fordeel, eller tager Skade frem for andre, saa er og udelat alt hvis i saa Maader nogen frem for andre sig enten til Fordeel eller Skade, hvad heller det maatte bestaa i blotte Ord, eller i Gierningen, selv kunde tilegne. Hvis ellers Privilegier og Friheder, som Loven, Recescerne og een Deel Forordninger tilforn 21 ikkun tilegnede dennem, hvis Forfædre i Begyndelsen med deris Dyd og Tieniste for Riget og Fædernelandet deslige Privilegier hafde forhvervet, derom have Vj, for at opmuntre alle til Dyd, paa sine Tider og Stæder giort saadan allernaadigst Anordning, at forbemælte Privilegier og Friheder skal strek-

  • Til: eftersom Loven... for alle, er Forordet til

JLov Kilden. Bie = 22 strekke sig til alle vore kiere og tro Undersaatter i Almindelighed saaledis, at alle de, som formedelst deris Dyd og Dygtighed af Os til noget Embede, eller Forretning, hvoraf de selv kand have nogen ære og Berømmelse, vorde bestilte og antagne, alle foromrørte Privilegier, Friheder, ære og Værdigheder nyde; Og er saaledis dette vigtige Verk 23 ved Guds naadige Bistand og efter lang Ynske nu fuldfærdiget og kommet til den Ende, at det efter voris allernaadigste Befalning er vordet trykt, hvormed Vi alle forrige Love, Ordinantzer, Recesser og Forordninger, saa vit de her ikke findis indførte, ville gandske have ophævede, og ej i nogen Maade tillade, at, saa som de til ævig Tid bør 24 at være magtisløse og uden nogen Brug, de da efter denne Dag enten af Parterne i nogen Rettergang maa brugis, eller af Dommerne i forrefaldende Sa- ger - XLVII ger anseeis; Ti byde Vi og alvorligen befale alle og een hver, i hvo de og ere, som bygge og boe udj vort Rige Danmark, eller derudj noget Gods eje, eller sig der opholde, at de rette sig 25 efter alt hvis her staar skrevet i denne Lovbog, saa fremt de ville undgaa den Straf, som i den sat er, og ikke have forbrut al Kongelig Hyldest og Naade. Særdelis strengeligen befalis Dommerne og alle, som dømme skulle, at de udj alle Sager, som dennem forrekomme, denne Lov som een Rette- 26 snor følge, og derefter retsindeligen kiende og Dom afsige uden nogen Anseelse til Vold, Magt, Højhed, Frændskab, Venskab, Had eller Avind, og hielpe hver Mand til Rette, den Ringe og Fattige saa vel som den Høje og Rige, Indlændiske og Udlændiske, og med

  • Til: Særdelis strengeligen . . . Udlændiske, er til

Dels Forordel af 1540 14. Avg. til den reviderede Udgave af JLov af 1590 Kilde. 27 med deris Domme frelse alle dem, som med Vold tvingis, særdelis fattige Enker og faderløse Børn, paa det at Sandhed, Retfærdighed og Fred maa boe i Landet, og den retfærdige og højeste Dommeris Naade og Miskundhed maa styrkis og formeeris over voris Kongelige Arve-Huus, voris Arve- 28 Riger og Undersaatter til bestandig Velstand med timelig og ævig Velsignelse. Givet paa vort Slot Kiøbenhavn den Femtende Aprilis Aar efter Christi Fødsel Et Tusind Sex Hundrede Firesindstyve og Tre, Voris Regærings Fiortende. Første a Til: frelse... Born, er Forordet til JLov Kilde. b Den 15. April var Kong Kristian V.s Fødselsdag. Første Bog Forste Bog, Om Retten og Rettens Personer. 1. Capitel Om den Lydighed mand Lovgiveren og Loven skyldig er. K 1. Artikel. ongen er efter Konge -Loven, saa som Konge Dømmets rette u-foranderlig Grundvolds

1. Capitel. volds Lov, Sine Rigers og Landes Danmarkis og Norgis Eenevolds Arve-Konge og Herre, og alleeno haver høyeste Magt og Myndighed til at giøre Love og Forordninger eftersin gode Villie og Velbehag, at forklare, forandre, formeere, formindske, ja og slet at ophæve forrige af hannem selv eller hans For Fædre udgivne Love, saa og at undtage hvad og hvem hannem lyster ud af Lovens almindelige Betalning. Hand haver og sene Høyeste Magt og Myndighed at isette og afsette alle Betiente, Høye og Lave, være sig hvad Navn og Titel de have kunde, efter sin egen fri Villie og Tykke, saa at alle Embeder og Bestillinger, i hvad Myndighed de have, skal af Kongens Eenevolds Magt, saasom af een Kilde have sin første Oprindelse;

§ 1: KLov 1665 §§ 2-4. Første Bog. delse Kongen haver og eene Høyeste Magt over ald Clericiet, fra den Høyeste til den Laveste, at beskikke og anordne ald Kirke og Gudstieniste, Moder, Sammenkomst og Forsamlinger om Religions -Sager efter Guds Ord og den Augsburgiske Confession, naar hand det raadeligt eragter, at byde og forbyde; Hand haver og eene Vaabens og Væbnings Magt, at føre Krig, slutte og ophæve Forbund med hvem, og naar hand det got befinder, Told og andon Contribution at paalegge; Korteligen at sige: Kongen eene haver Magt at bruge alle Jura Majestatis og Regalier, hvad Navn do og have kunde: hvorfor og alle Kongens Undersaatter, i hvad Stand og Høyhed de og ere, som boe, eller Stæd at boe paa Eye og have i hans §1: KLov 1665 §§ 6, 1, 5. 1. Capitel. hans Arve-Riger og Lande med alle deris Tyende, Folk og Tienere, skulle som ærlige Arve-Undersaatter holde og agte Kongen for det ypperste og Høyeste Hoved her paa Jorden over alle Menniskelige Love, og der ingen anden Hoved eller Dommere kiender over sig, enten i Geistlige eller Verdslige Sager uden Gud alleene, og derfor være Kongen, som gior dennem alle Fred, og ved sin Lov og Regimente Styrer og Verger Rigerne' og Landene, horige, lydige, underdanige, hulde og troe, og søge og forfremme Kongens Gavn, Skade og Afbrek af yderste Formue afvende, og tiene hannem troligen med Liv og Gods, og med Eed være forbundne imod alle og een hver, hvem det være kunde, Indlændiske eller Udlændiske, som imod Kongens Eenevolds

1 Saat. AKNU 2: Riger §1: KLO 1665 § 2. 5 Første Bog. volds Magt og Arve-Rettighed skulle vilde handle eller tale, Saadant at for- Svare under Livs, Blods, Eris, og Godsis fortabelse, og at fra saadan deris Pligt og Skyldighed ingen Venskab eller Fiendskab, Frygt eller Fare, Had, Avind, eller nogen menniskelig List og Paafund i ringeste Maade' skal dennem afvendo. en Den 2. Lov, som Kongen giver, maa ingen Mand aftage eller forandre. 3. ngen maa tage sig selv ret, men een hver skal tale og deele sig til Rette. ngen Inge 4. skal Domme imod den Lov, som Kongen giver, men Saal. AKVC; T: maader efter § 2: JLovs Forord. $3: Joo 2, 73 jfr. Reces T 1533. 1. Capitel. 6 efter den skal Landet Dommis og Rettis. K ongens Undersaatter og alle de, som i Kongens Riger ogLandesig opholde, eller handle,skulle rette sig efter Kongens Lov, Befalninger og Forordninger; Og skulle Kongens Befalnings-Mænd og alle, som noget Embode af Kongen er betroet, efter deris Eeds og Embedis Pligt alvorligen holde der over, at Kongens Lov og hvist af Kongen budet er, bliver i alle maader med allerunderdanigste Lydighed. efterkommet. Men hvis nogen herudi findis forsommelig, saa fremt det bevisis, at det hannem videndis været haver, og hand ellers ingen lovlig undskyldning haver, da er det Kongens Fiskals Embede, baade den,' som 1 Saal. AN; KTU, den sig 3d: JLous Forord. $5: jfr. Frdg. 1679 12. Juni $7. Første Bog. sig forgrebet haver, saa og den, som sit Embedis Pligt at efterkomme forsømt haver, at søge og tiltale efter Loven, og over hannem hans Emhænde Dom paa hede, og paa hans Gods og Penge efter hans Formue, og efter Sagens befundne Beskaffenhed. G 6. iverKongen nogen Befalning ud til een eller anden, og hand den ikke med allerunderdanigste Lydighed efterkommer, saa fremt det staar i hans Magt (hvor om hand strax bor at giøre til Kongen sin allerunderdanigste Erklering) da skal hand derfor af Kongens Fiskal tiltalis. og om hand noget Embede, Geistlig eller Verdslig, haver, bør hand det efter dom at have forbrut, og hvis hand intet haver, da at straffis paa sin Formue efter Sagens Beskaffenhed. 1 Saal 26 AKN beladen II. § 6: Frig. 1679 12. Juni & 8. 2. Capitel. II. Cap: Om Værneting. 1. Art: B Printzerne og Printzesaf Blodet skulle for ingen Underdommere svare, men deris første og siste Dommere skal Kongen være, eller hvem hand særdelis dertil forordner. 2. Kongernis naturlige Born skulle ey sogis for andre Dommere, end for dem, som af Kongen dertil beskikkede vorde¹. 3. ngen skal dragis fra sit Værneting, undtagen i de Tilfælde, som her efter ommældis; Ey heller maa no- Saal. AKN; 76: vorder gen § 1: KLov 1665 § 25. $3: Reces 155888jfr. Haandf. 1559 § 25, 1648 § 25. Adelens Priv. 1661 24. Juni § 17. Første Bog. gen skyde sig fra sit Værneting, eller fra den Over Ret, som Værnetinget er under, førend Dom paa. begge Stæder gangen er; Thi alle Sager, som bør at forfølgis til Værneting, de skulle først did stævnis, og Dom der tagis beskreven, og naar nogen ey vil nøyes med den Dom, da skal hand stævne Dommeren og de Vedkommende med samme Dom for den forordnede Overdommere, og der tage Dom i lige maade for sig beskreven. lle og een hver, som A ikke haver noget Embede, der henhører til noget sær Retterting, skulle svare til det Herrets- Birke- eller Bye-Ting, som de boe og holde dug og disk, eller sig opholde udi. 5. Alle

Rigens RD. 1621 § 8jfr.

Birkeret 1623 § 3. A 2. Capitel. 5. 10 lle Sager Kongens Indkomster augaaende skulle lige for Kongens Kammer-Collegio indkomme, hvorfra og ingen, af hvad Stand hand og er, og enten hand er Hovedmand eller Forlover, maa i fornævnte Sager sig undslaa, eller skyde sig til sit Værneting, men bør efter Kammer - Collegii Stævning der at møde og Dom lide. Ki 6. ongens Betiente, som i Rangen nævnis, og ere eller have været i virkelig Tieniste, og boe i Kiøbenhavn, og ikke have. sær Privilegier eller nogen anden Bestilling, som staar under anden Ret, og de til den vilde eller skulle svare, de, deris Hustruer, Enker og Børn, skulle svare til Kongens Hof- Saat, ANTU; K fbg. - sit $5: Frag, 1660 30. Decbr. § 3. § 6: Hofretsinstr. 1681 19. Novbr. § 5. 1* 11 Forste Bog. Hof Ret, undtagen i Livs og Ere-Sager, eller og det angaar Huuse og Gaarde i Kiøbstæderne, eller Jord og Eyendom paa Landet, eller nogen borgerlig Brug og Handel. 7. Til Kongens Borg Ret skullo Svare alle Kongens Betientei Collegierne, som boe i Kiøbenhavn, og ikke nævnis i Rangen, med deris Hustruer, Enker og Born; I lige maade de, som virkelig tiene i Kongens Hof, og ellers ikke nevnis i Rangen, som alle Hof-Officianter, Trompettere, Lakeier, Stald- Jagt- og andre deslige Betiente; Item alle deris Betiente og Tienistefolk, somi Rangen ere: Saa skulle og alle Kongens Handverksfolk, som boe i Kiøbenhavn, og ingen Borgerlig Næring bruge, svare under Borg Retten. 8. Kon- 1 Saat. T, AKU: Rangen Sual. ATU, K. virkeligen 87: Borgretsinstruks 1681 19. Novbr. § 4. 2. Capitel. 12 Ken 8. ongens Betiente, enten de i Rangen nevnis eller ikke, som ikke bne i Kiobenhavn, svare for den Stæds Dommere, hyor de boe, undtagen Sagen deris Bestillinger angaar. K 9. ongens Krigs- og Skibs-Officerer, Værvedo Soldater, Holms- og Arsenals-Betiente skulle sagis for Krigs- Admiralitets - og Arsenal-Retten i de Sager, som angaa deris Bestillinger, Liv, Ere, Besoldning, Gevær og Gields Fordring; Men paa alle deris andre Sager skal den Byes eller Stæds Dommere domme, hvor de boe eller sig opholde, saa de i alle maader skal være Lands Loven undergivne. 10. Sol- $9: Frdg. 1664 4. Juli § 23 jfr. Frdg. 1670 9. April § 22: 5. Oktbr. § 11; 1671 27. Juli & 14. 13 Første Bog. 10. oldater, som paaLandet udskrivis, imens de sig hos Lægsfolkene opholde, skulle svare til Herrets- eller Birke-Ting; men naar de komme under Fanen at staa, svare de, som om værvede Soldater sagt er. 11. delen, som ere de deris Egtebørn og Afkom til Adelig Skiold og Hielm ere berettigede, være sig indlændiske, eller udlændiske, som enten ere af Kongen naturalizerede, eller betiene nogen Bestilling i Rangen; Item lige med. Adelen Privilegerede skulle i Livs og Ere-Sager søgis for Kongens højeste Ret, med mindre de tiene under militien til Lands eller Vands, da det med dem efter den 9. Art: skal forholdis; Undtagne de højeste Officerer, som skulle i Livs 1 T er eller udlændiske skrevet Over Linien. $10: Frdg. 1664 4. Juli § 22 jfr. dg. 1670 9. Apr. $ 21. § 11: Priv, 1661 21. Juni § 13. 2. Capitel. 14 i Livs og Ere-Sager sogis for Kongens højeste Ret. G 12. rever og Friherrer, som ere de alleene, som ere af Kongen dertil ophojede, eller fremmede naturalizerede, skulle lige for Kongens højeste Ret indstavnis; Dog udi de Sager, hvor først anden Oplysning udkrævis, forordner Kongen dem¹ Commissarier.

13. uperintendenterne til- S talis for Kongens højeste Ret, om desigiderisEmbede forsee, eller falde i nogen aabenbarlig syndig last eller Ketterie. I andre verdslige sager svare de til den Ret, som andre lærde Folk og Geistlige svare til. 14. rofessores i det Konge- Plic Universiteti Kioligz

benhavn,Studiosi,Universitetets Betiente, saa og lærde Mænd, 1 Saal. ANTU K dennent 2 Saa!. ATU; K: Kongelige $12: Grev. Priv. 1671 § 23, Frih. Priv. 1671 $ 20. § 13: Kirkeordinans 1539 Bl LXXXV. 15 Forste Bog. Mænd, som boe i Kiøbenhavn, og ere i Universitetets Matrikel indskrevne, og ey have nogen anden Bestilling, de, deris Enker og Tienistefolk svare til Consistorium i alle Sager, Drabs Sager undtagne, hvorpaa at dømme Stadens Øvrighed tilkommer. Le 15. ectores og Professores hos Dom-Kirkerne og iGymnasiis, Præster, Dægne, Substituter og Skole- Betiente, saa og Lærde Folk, som ingen Bestillinger have, skulle i Geistlige Sager søgis for Herrets Provsten og Provstemode, men om Eyendom, Jord, Ager, eng og Skov, Gield og andro Verdsligo Sager, skulle de svare til Herrets-Birke- eller Bye- Ting og Landsting; Dog hvis Sager, som for Prov- § 14: Univers. Fund. 1539 (S. 682). §15: Kirkeordinans 1539 Bl. LXXXIV. 2. Capitel. 16 Provsten strax i mindelighed bileggis kand, de bor ey for nogen Verdslige Dommere at indkomme, saa fremt Sagen ikke er eriminel eller Kongens Interesse angaar; Thi naar de for nogen stor Last ere domte fra deris Embeder, eller blive befundne inogen Halslos Gierning, da haver den Verdslige Øvrighed sin Ret imod dennem, ligesom imod andre, der sligt begaa 16. H Præst eller Dægn og vis Sager imellem Sognefolket, som henge af Kirkens Myndighed, forefalde, paa dennem dommis af Herrets Provsten, eller henvisis til Provstomode. I 17. Egteskabs Sager skulle Stigternis Befalningsmænd, hver i sit Stigt, $16: jfr. Kirkeordinans 1539 Bl. LXXXIV. § 17: Ribe Artikler 1542§§ 3-4. 17 Første Bog. Stigt, domme med de Lærde Mænd, eller Sognepræster, som næst ved dennem boende ere. Dom De 18. ersom Trette falder om Jord, Huus, Ejendom og Markeskiel, da heldis det for Værneting, under hvilket Ejendommen, som Tretten reiser sig af, er beliggendes, om end skiønt den, som for Sagen er, andenstæds boer, eller sig opholder, men Kald og Varsel givis til hans Boepal.

19. D Birk, eller Herret, ersom nogen i Bye, boendis haver at tiltale den, som uden samme Bye, Birk eller Herret, boendis er, for Vold, Hærverk, Ran, Skieldsord, som i Byen, Birket, eller Herredet, begangen er, enten hand der tilstæde er, eller ikke,saa og for 18: Princ. Nov. 69. 1 jfr. Reisbrug (Udvalg 2,116). 2. Capitel. 18 for vitterlig Gield, som i Byen, Birket, eller Herredet, efter egen Forskrivelse skal betalis, eller anden saadan Anfordring, som mand sig til det Stæd at efterkomme haver tilforbundet, saa fremt hand personlig der findis, da maa Sagsugeren samme sin Vederpart saa frit efter lovlig given Varsel til den Byes-Birkes-eller Herrets- Ting, hvor Sagen sig begivet haver, eller hand sig tilforbundet haver, tiltale og forfølge, som det Vederpartens eget Værneting var. H 20. aver nogen forpligtet sig med Haand og. Segl, eller og for Retten vedtaget, at svare for nogen Ret, som ikke er hans Verneting, da bør hand for samme Ret at mode og der Dom lide. 21. Ha- $19: Birkerel 1623 §§23, 11. $20. Le 29 Codes 2.3 fr. Fragm. 18 Dig. 2.1. 19 Forste Bog. 21. Havermogen haft noget at forrestaa, som Formynderskab, Kirkers, Skolers, eller fattiges Forstanderskab, Kæmnerie, eller andre saadanne Bestillinger, da ber hand, eller hans Arvinger, der sammestads at svare, og staa til Rette, hvor hand saadant antaget haver. E 22. r og nogen ved endelig Dom tildomt boder, eller andet, at legge fra sig, da bor hand paa det Sted, som Dommen falden er, at lide tiltale, dersom hand ikke retter for sig. Tile 23. iltaler Indlændisk, eller Udlændisk, nogen til hans Værneting, da bør hand, eller hans Fuldmægtig, at svare til samme Ting, og stande sin Veder- $21: Fragm. 19 § 1 Dig. 5. 1. $22: Birkeret 1633 § 11. 2. Capitel. 20 Vederpart til rette, dersom Veder-Parten i samme Sag med Rette til hannem nogen Tiltale haver. H 24. vor som nogen gribis paa fersk Fod, eller siden nogen andenstæds antreffis for nogen Miß- gierning, da gaaes derom paa det Stad, som Gierningen skoet er, og dømmis af den Ret, saa vit Loven medfører, enddog det ikke er den paagrebnis Værneting; dog dersom nogen Rettes Betiente, eller Øvrighed lader nogen paagribe, som ellers staar under anden ser Reti saadan Sag, som hand er greben for, da skulle de strax give den paagrebnis Øvrighed det tilkiende, og saafremt samme Øvrighed ved egne Betiente lader Fangen affordre, da skal hand være følgactig, og derhos Vidnisbyrd

§23. Nov. 96. 2. $24: Birkerel 1623 § 3 jfr. § 1 Nov. 69. 1. 21 Første Bog. nisbyrd, om nogle forte ere, tilstillis om hans Forseelse, at den Skyldige tilbørligen kand blive straffet. End affordris Fangen ikke det forste mueligt er, da gaaes der med hannem efter Loven paa det Stred, som hand greben er. 25. Vidnisbyrd at paa- There børden, som der til stævnis, at møde til det Ting, som Vidnerne skulle afleggis, enddog det ikke er hans Værneting. 26. aver nogen adskillige Værne-Ting, damaa Sagsogeren udvælge, hvilket af samme Værneting hand vil søge sin Vederpart for, og bor den, som for Sagen er, der at svare til Sagens Uddrag, med saa skiel, at hand der selv holder dug og disk, naar hand forste gang kaldes. 3. Capitel. 27. 22 teevnis nogen, hvis Verneting ey egentlig vidis, til nogen Ret, som hand vil skyde sig fra, og hand hvercken Varselsmændene strax, oy heller Dommeren forste Tingdag tilkiende giver, og skielligen beviser, hvilket hans rette Værneting er, da blive Sagsøgeren ved den Ret, som hand haver hannem Stævnet til, og den, som for Sagen er, hor der at svare, og Dom lide, med hvis efter Loven paafølger, om hand ikke Dommen efterkommer. III. Cap: Hvor og naar Ting og Rettergang skal holdis, og hvad der skal handlis. 27. 1. Art: $ 27: jfr. Nov 77. 23 By Første Bog. 1. Art: yting skal holdis af Byfogden offentlig, og ikke paa Raadhuus inden lukte Døre. H 2. errets- eller Birke- Ting maa ey være i Landsbyerne, men paa andre belejlige Stæder. 3. Hger, eller bygge ladersom ved Tinge bygger, eller bygge lader noget Kroehuus, eller Hytto, der Øl, eller anden slags Drikke at udtappe, miste hvis Drikkevarer hand med sig haver, og der foruden bode tyve Lod Sølv til Herskabet. I ngen Rettergang maa holdis paa hellige Dage, eller de tre næste Dago for Paaskedag, eller fra Jule - §1: Reces 1643 2. 3. 15. $2: Reces 1643 2. 6. 19. 3: Reces 16-13 2. 6, 6. 4: Reces 1643 2. 3. 15 og 2. 6. 4; Reces 1558 § 3 3. Capital. 24 le Dag til Hellig Tre Kongers Dag; Men saa fremt Rettergangens visse Tingdag, som sietle Uges, eller deslige, indfalder paa een hellig Dag, eller paa de Dage, som her ommælt e Ger, da skal næste Sognedag holdis for rette Ting-Dag og Tægte-Dag. 5. errets- Birke- og By- H Ting og andre ordinarie Under Retter skulle sættis om Sommeren til otte Slet, og om Vinteren til nj Slet, og holdis een gang om Ugen paa de Dage, som sædvanligt er. A¹ 6. lle Landsting skulle holdis om Onsdagen, eller, om da hellig Dag indfalder, paa næsteSognedag derefter, een gang hver maanet i det mindste, med mindre Fornødenhed det udkræ- $5: jfr. Kristiern II's Lawirel $ 39. § 6: Reces 1643 2. 6. 4. 25 Første Bog. udkræver, da cen gang hver fiortende Dag. De skulle settis om Sommeren ved sy Slet, og om Vinteren ved otte Slet. 7. aa Tingene skulle forst Pasis hvis Kongelige Forordninger, eller Befalninger, blive fremskikkede, og hefalede at læsis; Dernæst. Kiøbe Contracter, og Skiøder, Mageskiffte- Gave - og Pante-Breve, Afkald, og andet deslige; Og skulle de, som til Tinge komme med saadanne breve at lade læse og paaskrive, advare Rettens Betiente, før end Retten settis, eller det første at den er sat, at de med saadanne breve ere ankomne, paa det de paa een Dag og Tid kunde samtligen, om de flere ere, blive lydeligen læste og paaskrevne. Derefter skal Kongens

3. Capitel. 26 gens Sager først forretagis, og siden andris uden ophold.

I 8. Egteskabs Sager dommis paa de fire Tamperdage om Aaret. Provstem 9. rovstemode i Sædland holdis i Roeskild; 1. Onsdagen efterDominicam primam Trinitatis. 2. Anden DagDionysii, saa fremt den ikke indfalder påa een Loverdag; Thi da holdis det om Mandagen der næst efter. I 10. Riber Stigt. 1. I Ribe Hans dag om Tamperdags Tider. 2. 1 Varde tre Dage for Tamperdagen, som indfalder næst for Jul. 11. I $§ 9-10: Reces 1643 1. 1. 27. jfr. kgl. Missive 1655 4. Novbr. (No. 202). 27 Første Bog. 3. Capitel. 28 11. 15. ongens høyeste Ret¹ I Aalborg Stigti Hiring. K holdis ordinario een 1. Philippi Jacobi Dag. 2. Egidii Dag. I 12. Fyens Stigt, for Fyen, Langeland, Alsøe og Arroe, i Odense 1. Næste Onsdag efter Dominicam Qvasi modo geniti. 2. Næste Onsdag for Dionysii. For Lolland og Falster i Maribo Onsdagen næst efver Dominicam secundam Trinitatis. I 13. Viborg Stigt i Viborg. 1. Onsdagen efter Dominicam Qvasi modo genili. 2. Onsdagen efter Mauritii. I 14. Aarhus Stigt i Aarhus. lippi Jacobi. 2. Onsdagen efter Dionysii. 15. Kon- §§ 11-14: Reces 1643 1, 1, 27. 15: Erdg. 1661 14. Febr. jfr. Tustr. 1670 25. Juni § 2, Frig. 1680 19. Febr. gang om Aaret paa den Tid og det Stæd, som Kongen paabyder, og skulle først alle Norske Sager, som did ere nedstævnede, Dernæst Jydske, siden Fynske og Smaalandske, der efter Sedlandske, forretagis.

16. Partorne, hvis Sager ere opslagne til at horis for Kongens høyeste Ret. skulle om Mandagen, Tisdagen, Onsdagen, Torsdagen og Løverdagen til sex slet om morgenen, og om Fredagen til tolv slet være tilstande; Og hvis de, eller nogen paa deris Vegne ikke kommer frem, naar de paaraabis, skulle de strax, og for end de siden til Rettergang maa Stædis 1 Saal, AKNPU; T fog: Ret med § 16: Frdg. 1662 22. Maj jfr. Frdg. 1673 11. Decir, og 1677 1. Febr. 29 Første Bog. med deris Sager, udgive firesindstyve Lod Sølv, hvilket i Protocollen af Secretererne skal antegnis; Men indstille de sig ikke, inden den Provincies Sager, som deris Sager høre til, have ende, da gaaes derom, som her efter i det fierde Cap: 33. Art: formældis.

IV. Cap: Om Stævnemaal, Kald og Varsel, og Opsettelser. 1. Art: ngen Rettergang maa stædis imod nogen, eller Vidnisbyrd foris, eller Tingsvidne udstædistilTinge, eller for nogen Ret, eller Mænds $1. Rigens Ret § 6, Reces 1558 14 jfr. No 1,4. 4. Capitel. 30 Mænds opkrævelse, eller nogen besigtelse, Syn, eller Granskning, at skee, uden den, hvis enten Gods, Ere, eller Liv, det paagielder, er lovligen dertil kaldet, eller og er selv til Vedermaals Ting, og ikke undskylder sig, at hand ikke haver faaet lovlig Kald og Varsel. 2. agsøgeren skal stævne S den, som for Sagen er, og andre Vedkommende, med to Mænd, før Soel gaar ned, for deris Boepæl, i hvad Ting og Ret de og stævnis til, enten muntlig, eller skriftlig. Do 3. e, som muntlig Kald og Varsel givet have, skulle selv komme til Hiemtinget, og vidne med Eed og oprakte Fingre, at de hannem, som tiltalis,

$2: JLov 1,50 jfr. ESLov 2,50. 3: JLov 1.50. 31 Forste Bog. lis, lovligen stævnet have, og enten selv med hannem muntlig talt have, eller med hans Folk, eller med andre, som tilstæde vare, og skulle deris Navne, som stævnet have, hvem de ere, og hvor de sig opholde, i Tingbogen indføris. Naar Kaldsædelen er skreven af Sagsøgeren selv, skal det i lige maade med Kaldsmændene forholdis. 4. Dig Kaldsædel, eller e, som forkynde skrift. Stævning, som under Rettens Segl er udstedt, skulle forkynde den i dens, som Stævnis, eller hans Folkis, eller andris paahør, som der kunde være nærværende. og enten dennem een Udskrift deraf levere, eller give dennem saa lang Tid, at de kunde lade den udskrive, om de det begære: Og hvis de selv ey vilde, eller 4: Reces 1643 2. 6. 9. 4. Capitel. 32 eller kunde skrive paa den, da skulle de, som den forkyndet have, der paa skrive med deris Navne under, og hvem de ere, og hvor de sig opholde tillige med deris Navne, som vare nærværende, der Stævningen blev forkyndet; Hvilken Stævning saaledis paaskreven skal for Retten fremleggis, læsis og paaskrivis. I 5. Kald og Varsel, enten det skeer muntlig, eller skriftlig, skal Sagen, san fremt Processen skal holdis lovlig, nævnis, hvorfor mand stævnis, saa og een vis Dag og et vist Ting, hvortil mand stævnis, og ikko til flere paa een gang; Og gielder samme Kald og Varsel i sex Uger i de poster Varsel er givet for; Dog at Varselsmændene møde til første Ting, og afhiemle, hyad $5: Retsbrug (Ewensen 1.1, 15; Udvalg 4,109). 33 Første Bog. 4. Capitel. 34 hvad de til hver Ting have givet Varsel for, og det i Tingbogen Stykkeviis indforis, og efterfølgende Tingdage lydeligen oplæsis. Er det skriftlig Stævning, da skal den for Retten hver Tingdag læsis og paaskrivis. H 6. vis nogen overbevisis usandfærdeligen, enten med muntlig, eller skriftlig, Stævnings forkyndelse at have omgaaet, straffis ligesom falske Vidne.

Ti 7. Nil Herrets- Birke- og Bye-ting givis muntlig, eller ved skriftlig Kaldsædel, otte Dagis Varsel, 8. Niorten Dagis Varsel gi- Fi vis hannem, om hand er uden Herredet, Birket, eller Byen, og i Provincien.

Sex 9. ex Ugers Varsel givis hannem, om hand er uden Provincien, og i Riget. H 10. aver hand ingen Boepæl i Riget, og ikko vil lade sig finde, da givis hannem sex Ugers Varsel der, som hand sist Boepæl, eller Tilhold, haft haver, og sex Ugers Varsel tillige til Landstinget.

om den, der Stavnis, boer, K eller opholder sig, i det Herret, Birk, eller Bye, som Tinget holdis udi. 8. Fior- $7: Reces 1558 § 27. Birkeret 1623 § 9. ald 11. I og Varsel til Indførsel i ven afdødis Gods,som ej Arvinger haver, eller efter hvilken Arv og Gield $88-9: Reces 1558 § 27. 10: Rigens RD. 1621 § 14. 11: Rigens RD. 1621 $ 15. 35 Første Bog. 4. Capitel. 36 Gield ej er Vedgaaen, givis paa samme maade. E 12. r den, som Stævnis, nden Rjget, eller ikke vidis, hvor hand er, da givis hannem Varsel paa samme Stæder, som nu sagt er, inden Aarets Udgang at møde, og svare. H 13. aver nogen ingen Boopæl i Riget, og Trette er om Markoskiel, da givis bans Bonde, som paa Boligen og Grunden boer, der, som Tretten falder, otte Dagis Varsel. N 14. aar Reeb begæris paa Mark, Skov, ellerEjondom, da skal Kald og Varsel givis, ikke alleeniste til Ejermændene, men end og til alle de Mænd, som ere i den Bye boende, som 12: Rigens RD. 1621 § 13. 13: Reces 1558 & 27. 14 Reces 1558 § 28. som samme Ejendom tilligger, at de ere hos, naar noget dermed forretagis skal. Udi 15. di Uskifte imellem Arvinger, eller Creditorer, Ejendoms Tretter er mand ej pligtig til at Stævne andre, end dennem, som Ejendommen bruge, og den i Haand og Hærd have. For 16. or Afplojning, eller Afslæt, givis den Kald og Varsel, som Skaden giort haver, og ikke hans Jorddrot. Re 17. eiser nogen bort, efter at hannem lovlig Kald og Varsel given er. enten uden Provincien, eller Riget, da forfølgis den Sag, som hand haver § 15: jfr. Frág. 1654 11. Juli $2 og Retsbrug (Vilvaly 4.400). § 16: Reces 1558 & 14. $17: ESLov 2,51 og 55. 37 Første Bog. haver faaet Varsel for, lige saa fult, som hand var til Stæde, dersom Sagsøgeren ikke hviler med Processen, men Sagen uden Ophold fra Ting til andet forfølger; Lader Sagsøgeren tre Ting overgange, at hand ey forfolger Sagen, siden hand haver kaldet sin Vederpart til et Ting, da maa Vederparten fare af Land 4. Capitel. 38 af nogen Gaard, eller Hus, da holdis samme Staed for Boepæl, om endskønt den, som for Sagen er, ikke boer der; Dog at hand kaldis og stævnis til sandan Tid, som tilforn ommælt er, om hand er uden Byen, Provincien, eller Riget. 20. nogen, som ikke og Rige, saasom hand oj Duaver giort Rigtighed var kaldet med alle. 18. Niger nogen paa dens Vegne, som Stævnet Siv er, at hand var reist af Provincien, eller Riget, for end hand blev kaldet, da skal den, som det siger, det lovligen bevise. Singi 19. ogis nogen for Jordskyld, Husleje, eller deslige Afgift af for hvis hand hafde at forrestaa, i mens hand levede, saa som Formynderskab, Fattigis Forstanderskab, Kirkeværgerj, Kamnerj, og deslige, da givis hans Arvinger Kald og Varsel i Sterfboen, naar de tiltalis for at giøre Rigtighed.

G 21. iver mand een Procurator, eller anden Mand, fuldmagt nogen Sag at forfølge,da staar detKald og § 18: jfr. ESLov 2,55, 39 Første Bog. og Varsel for fulde, som Fuldmægtigen i den Sag 4. Capitel. 23. 40 ader Sagsøgeren tre vis af Vederparten, lige- Luger gan forbi, efter som Hovedmanden selv Varsel bekommet hafde. 22. tævninger tilLandsting Sudstændis under Landstings Skriverens Haand, og Landstings Segl, og forkyndis paa den maade, som tilforn sagt er, ved tvende Mænd, ottende Dagen, for Landsting holdis, for dens Boepel, som Stævnis, enten hand er i Herredet og Byen, eller uden; Enten i, eller uden, Provincien; Enten i, eller uden, Riget; Saa fremt hand ellers tilforn lovlig Varsel til Hiemtinget haver bekommet, og Hiemtingsdommen inden tre Uger indstævmis.

at Hiemtingsdommen er afsagt, før end hand tager Landstings Stævning, og den, som for Sagen er, imidlertid reiser bort, da skal det med Stævningens Forkyndelse eg Tiden saa forholdis, som tilforn om Hiemtings Kald og Varsel mældet er. 24. psettelser skulle skee med begge Parters samtykke, eller og, naar Dommeren for lovlig forfald ey kand være til Stæde; Opsettelsen givis dog ikke beskreven, med. mindre det af Parterne begæris, Men i det Stæd skrivis paa Stævningen af Skriveren, til hvilken Tid Sagen er opsat; Hvilket 6g i Tingbegen skal antegnis tillige

23. La- 824: Frog. 1649 9. Septir. §14. $22 Beg.: Frdg. 1573 2.Joni 1 og Retsbrug (Udvalg 8.122) 41 Første Bog. lige med dens Navn, som med Stævningen fremkommer, og med deris Navne, som Stævnis, een hver til efterretning, som det begærer at vide. La 25. andstings Stævningen. med samme Paaskrift, skal paa tilbørlig Stæd til Herrets- Birke- eller Byeting forkyndis, og paaskrivis, og derhos bevisis, at den indstævnte Hovedmand, som Sagen meest angaar, Gienpart der af haver været tilbuden, og bør hannem der paa Iliemtinget Gienpart af forskrevne Stævning med sin Paaskrift at tilbydis, og, om det begæris, tillstillis. N 26. aar nogen Stævning paa Landstinget forreleggis, som tilforn haver været læst, og paaskreven

§ 25: Erdy. 1649 9. Septbr. $15, 1654 11. Juli § 3. dg. 1650 14. Decbr. $ 26: 4. Capitel. 42 ven, og siden befindis at være forandret, da skulle Landsdommerne strax kiende derpaa, og tilkiende den Skyldige, hvad Straf hand, som Rettens forvildere, bør at lide. IT 27. ngen Stævning til Kongens Almindelig Højeste Ret i de Sager, som i Danmark dømte ere, maa udstadis kortere, end sex Uger for Tiden, som den er paabuden, med mindre Dommeren, eller Skriveren, forsetligviis Retten at Spilde, med Dommen, som indstævnis, at udstede videre, end tilbørligt er, haver opholt. I saadan Tilfald Stædis end og efter Tiden Stævning. Begaris ellers Stævning over Domme kort. for den paabuden højeste Ret, da givis den ud til den, som næst dereftor

1 Saal. ANTU; K. paabudene; P: paabudne. 27: Reces 1643 2. 6. 8. jfr. Instr. 1670 25. Juni & 3. 43 Forste Bog. efter vorder paabuden. I de Sager, som i Norge dømte ere, skal Stævningen tagis et fierding Aar for Tiden, som højeste Ret er paabuden. K 28. ongens Stevning til højeste Ret skal og forkyndis paa den maade, som tilforn om skriftlig Stævning sagt er, i Norge to Maaneder for Tiden, som højeste Ret er paabuden; Men i Danmark, i Sædland otte Dage, i Fyen og Smaalandene fiorten Dago, og i Jydland tre Uger for; Vil hand, som Stævnis, ikke lade sig finde, og er dog inden Landet, da skal Stævningsmændene lase, og forkynde Stævningen for hans Boepæl med Vidnisbyrd trende sinde, og to Dage imellem hver, og give det hans Folk tilkiende, saa mange 4. Capitel. 44 dekand komme i tale med, og da stande det for fulde. 29. Vil mand lade Stævnin- Vil gen til Herrets-Birke - eller Bye-Ting forkynde over hannem, som ikke haver vildet ladet sig finde, da skal hand tre gange paaraabis, før ond Stævningen læsis, og da staar det for fulde. 30. efindis nogen lovlig Bestævnet muntlig, eller skriftlig, og hverken hand selv, eller hans Fuldmægtig, møder for sin tilbørlig Under- eller Over-Dommere, uden hand haver lovlig forfald, og det nøjagtig beviser, da leggis hannem af Dommeren Lavdag for, dog ikke over fiorten Dage, til hvilken hand bør at møde, og, hvis hand da ikke vil mode, da skal de $28: Reces 1558 § 5. $29: Reces 1643 2. 6. 9. §30: Reces 1643 2. 6. 1, Fyns Vedt. 1547 & 19. 45 Første Bog. skal Dommeren efter fremlagte Breve og Bevislig heder i Sagen dømme, hvor efter og Exsecution maa skee, og hand for motvillig. udeblivelse have Skade for Hiemgield. E 31. Inder hand stævnet for Kongens højeste Ret, og ikke selv, eller hans Fuldmægtig, moder, da dommis i Sagen efter dens Beskaffenhed, og hand efter Dommens Indhold at lide, med mindre lovligen Bevisis, at hand i saadan Forfald haver været, at hand hverken selv haver kundet mødt, eller fremskikket sin Fuldmægtig. 32. en hvo, som Stævner Man anden fornogen Over- Dommere, og dog hverken selv, eller hans Fuldmægtig, eller 4. Capitel. 46 eller hans lovlig forfald, mader, da haver hand tabt Sagen, til hand Stævner lovligen igien, og der foruden skal hand give sin Vederpart hans bevislig Kost og Tæring. E 33. nd haver hand stævnet for Kongens højeste Ret, og ikke møder, inden den Provincies Sager, som hans Sag hører til, have Ende, da bor hand ikke aleoniste at igiengive sin Vederpart, som møder, og byder sig i Rette, den billig paa Processen anvente Bekostning med hevislig Kost og Tæring, men og aldeelis have tabt Sagen, og ikke videre tilstædis paa den at tale; Men dersom hand indleverer sin tagen Stævning i rette Tid i Kongens Cancellie med sin Vederpartis' skriftlig Samtykke, og Veder - 1 Saal, KNPTU; A Vederparts 32: Reces 1558 § 5. 47 Første Bog. derparten ikke vil Sagen videre udføre, da bor hand derfor fri at være. Kak 34. ald og Varsel giøris ikke fornøden, naar nogen til Tinge vil lade læse sine Skøder, Mageskifte Gave- eller Pantebreve, eller Afkald, eller deslige: Ej heller for Godsis Ophydelse, Arvs og Gields fraganelse, Beslag paa Gods, eller Person, eller for Skudsmaal. V. Cap: Om Dommere. 1. Art: ommere skulle være Dvederheftige og Uberygtedo Dannemænd, som skulle skikke hver Mand § 1: Reces 1558 $6,7; Birkerel 1623 $4 Reces 1643 2. 6. 18: Handy. 1559 & 32: 1648 § 32. 5. Capitel. 48 Mand Lov og Ret uden vild, efter den Eed de Kongen soret have, som her efter bag i Lovbogen findis indført. Inge 2. ngen Dommere, som paa sit ærlige Navn og Rygte til Tinge sogis, og tiltalis, maa besidde Retten, fer end hand derfor er enten lovligen erklæret, eller ved Dom frikient. Give 3. iver nogen Dommere een Uretfærdig Dom ud, og det skeer, fordi hand er ikke ret undervist i Sagen, eller og Sagen er hannem Vrangt forredragen, eller og hand haver det giort af Vanvittighed, da skal hand igiengive den, som hand med sin Dom Uret giort haver, hvis bevislig Skade, Kost og Tæring, hand derpaalidt og giort haver; Kand det og bevi- §2: Reces 1643 2. 3. 1: Retsbrug (Udvalg 4,170). §3: Reces 1058 § 9. 49 Første Bog. 5. Capitel. 50 bevisis, at Dommeren ha- 5. et samme er og om ver taget Gunst, Gave, D Ridemænd, som ikke Vild, eller Frændskab for Retten, eller Sagen findis saa klar, at det ikke kand regnis for Vanvittighed, eller Vrang Undervisning, da skal hand derfor afsettis, og ej sidde meere. i Dommers Stæd, og bøde imod den forurettede Skaden igien, være sig Gods, Liv, eller Ere, og Kongen, hvis overbliver af hans Boeslod. Der 4. ber negen Dommere, som for Uretfærdig Dom beskyldis, for end Saderis tog saaledis giort have, som de burte. In 6. ngen Dommers maa damme i de Sager, som hannem selv gielde paa; Men da skal i hans Stæd, om hand eene betiener Retten, een anden boesat og vederhæftigDannemand af stædets Øvrighed, eller Herskab, dertil forordnis. 7. ommerne skulle Progen til OverDommeren cesserne, det meeste indstævnis, eller der endelig paa hans Forscelse efter klar Bevislighed kient vorder, da svare hans Arvinger Skaden alleene, og skal det ej være den Afdødis Lempe for nær, som den, der ikke kand møde, og svare for sig. 5. Det 4: Rigens RD 1621 § 46. 5: Rigens RD 1621 $ 46. mueligt er, forkorte, og ikke tilstæde, at nogen med Kroglove og Unyttige Skudsmaal, eller saadan Rettens Spilde, Retten og dens Gænge opholder; Og naar nogen formeener sig at. have tiltale til een anden for § 6: Reces 1643 2.6. 183 fr. Hoanly. 1559 § 41, 1048 $41. § 7: Reces 1649 2.6. 16, 14. 51 Første Bog. for nogen Gield, Breve, eller andet saadant, og hand af den Søgende begærer, at hand vil vise hannem hvis Bevisning hand derpaa haver til at forrekomme al Proces, og hand dog ikke sig dertil vil beqvemme, Men vil endelig have det til Proces, da, naar det kommer til Proces, enddog den Sogende der fremlegger sine Bevisninger, ber Dommeren dog at domine hannem til Omkostning for foraarsagede Proces og Vitloftighed.

8. ommerne skulle ikke Dosagerne med Opsettelser forlænge, ej heller Magt have nogen Sag til Dom at optage længere, end isex Uger, med mindre begge Parter det, enten begære, eller samtykke, eller nogen Slig nøjagtig og lovlig forfald haver, at hand § 8: Reces 1643 2. 6. 16. 14; Reces 1576 $ 5. 5. Capitel. 52 hand ikke paa samme Tid kand mode. Opholde Dommerne nogen Sag længere, end forskrevet staar, uden lovlig forfald, da skulle de, saa bit og ofte det skeer, give to hundrede Lod Salv til næst hosliggendis Hospital. 9. aa fremt og nogen SDom Dommere nogen Mand med Ophold, eller Udflugt, Retten spilder, eller negter, eller og vegrer sig vidner at Stæde, forhøre, eller forhøre lade, eller forhindrer at givis beskreven, saa vit at skee bør med Rette, og saadan hans Ulempe af OverDommeren befindis, da skal hand ikke alleeniste forfriske den forurettede Sagen paa sin egen Bekostning, og stande hannem til Rette for hvis Skade hand der over lidt haver, men og, om hand ikke fældis paa 89: Birkeret 1623 § 5. sin 99 53 Første Bog. sin Bestilling, have dog forbrut foruden Kost og Tæring trediesindstyve Lod Sølv; Hvilke bøder¹ saafremt hand ikke betaler inden sex Uger, efterat OverDommerens Dom gangen er, da skal hand ikke efter den Dag besidde den Ret, og skal der foruden staa den, som forurettet or, frit for, hos hannem udleg, for samme høder, med lovlig medfart at søge. 10. og maa ingen Dom- Do mere give, eller udstæde, nogen vidne efter Ord, som falde iRettergang, og ikke gielde Hovedsagen paa, eller nogen mands Ære og Lempe paarore. 11. ersom den, der søgis Der og tiltalis, vil strax giorligen Rette for sig, da bor Dommeren over hannem ingen Lovmaal at tilstæde.

12. 1 Saal. KPTU; AN: Bøder, 10: Frag. 1579 8. Jan. 81. 811: Rigens RD 1621 $16. D 5. Capitel. 54 12. ommerne maa ingen Uendelige Domme udstæde med disse Ord: Uden det anderledis kand afbevisis, havis i minde, aftalis, forstaais, bovisis, og andre deslige Uendeligbeder.

Des 13. e skulle Dommene under tyve Lod Sølvs Straf for Retten lydeligen afsige, og med tydelige og klare Ord give dennem fra sig beskrevne, saa derudi ikke kand giøris nogen Tvil, hvormed nogens Ret kunde blive forhalet, og med begge Parternis Bevisninger, paa det, naar Sagerne komme ind for hojere Ret, at mand da om deris Beskaffenhed af samme skriftlige Domme omstændeligen kand vorde underrettet. 14. De § 12: Reces 1643 2. 6. 1. og 3. 21. $13: Reces 1576 $4 og Reces 1558 § 8. 55 Første Bog. 14. skulle i alle Penge- Do Sager udtrykkeligen sette, hvor meget Hovedsum, Rente og Omkostning, betalis skal, og paa det de ikke med Udregning selv skulle besværis, maa de tilforordne Forstandige Dannemænd til at giøre Udregning og Liquidation i Parternis Nærværelse, hvilke Dannemænd skulle have for deris Umage, hvis af Dommerne dennem derfor billigen tillagt vorder. N 15. aar de tildømme nogen til at giøre, eller efterkomme, noget, da skulle de hannem een vis Tid forelegge, inden hvilken hand skal Dommen fyldistgiare, og sette een vis Straf hos, om hand det ikke efterkommer. 16. Do 1 Saat. ANPTU, I joy, selv § 14: jfr. §32 ust. 4.6. 5. Capitel. 56 16.1 skulle Dommenis D'Slutninger strax, ofterat de ere afsagte, til Skriveren levere, at de i Tingbogen, Raadstuebogen, eller Protocollen, strax kunde indskrivis, og Parterne, som Domumene begære beskrevne, dem uden Ophold bekomme. 17. ngen Herrets- eller man nogen Kiebstæd nedsette, eller hoe uden Herredet, eller Birket, ej heller meere end et Herret, eller Birk, hetiene. H 18. errets- og Birke-Fogder skulle nyde for deris Bestilling, hver een Gaard omtrent paa tj Tonder hart Korn qvit og fri for Landgielde, Egt og Arbeide, og Skat; Paa samme maade skulle og Herrets- og Birke- Skri- 1 Denne Ovezake. fattes i U § 17-18: Reces 1643 2.6. 19. 57 Første Bog. Skrivere, hver nyde een Gaard omtrent paa sex Tonder, og intet videre nyde af Herrets- eller Birke- Bonder til aarlig Lon, uden hvis de af Arrilds Tid nydt have; Dog at det ikke Overgaar een Skeppe Korn af hver heel Gaard. N 19. aar nogon Misdædere skal dømmis fra sit Liv, eller nogen fra sin Ere, enten til Herrets- og Birke-Ting, eller til Bye- Tiugi de Kiøbstæder, hvor Borgemester og Raad have Landstings Ret, da skal Fogden tage til sig de otte beste Tingmænd, og selv med dem undertrediesindstyve LodSolvsboderdomme. til, eller fra, og ej tilnævne andre Domsmænd derudi; Men i de Kiøbstæder, som svare under Landstinget, skulle 5. Capitel. 58 skulle Borgemester og Raad under deris trediesindstyve. Lod Solvs bøder side' Dom med Byfogden, naar nogen skal dømmis fra Liv, eller Ere; og skal Dommen givis begge Parterne beskreven, om do den hegære, under Fogdens og fornævnte hans Med- Domsmænds Indsegle. L 20. andsDommerne, og de, som nogen Over Ret betiene, skulle uden nogen Forrevendning endelig kiende paa alle Underretters Domme, saavel som paa Sandemænds, og andris, der blive for deris Eed og Vidnisbyrd kaldede, deris Tog og Eeder, Gods, Ere, eller Liv, angieldende, som for dennem til Stadfæstelse, eller. Underkiendelse, indstævnis, og dennem, hvad heller de beskyldis, eller ej, sidde Ex § 19: Reces 1558 § 13 jfr. Reces 1643 2. 3. 15. i St. og 2, 6. 14. Saai, 3 Saal. § 20: Reces 1576 § 4, Reces 1643 2. 6. 14 og 2.6.2, Rigens RD 1621 § 9. 59 Første Bog. ej, reise, eller fælde; Og maa de ej deris Domme paa de indstævnte Domme grunde; Men selv tage Sagerne og deris Beviser for sig, og derefter kiende og domme, som de agte at forsvare. Landsdommerne skulle og kiende paa alle de Vidner, som til Grevernis og Friherrernis Birker blive forte, dersom de til Landstinget, enten til Stadfæstelse, eller Svækkelse, indstævnis. I 21. mod Adelens og med Adelen lige privilegeredis Breve maa de og vel dømme, med mindre de saaledis i Dommen roris, at det deris Ære og Lempe er for nær, som dennem udgivet have. DⓇ 22. e skulle selv, saa fremt de efter Sa- 1 Saal. ANPTU, K; lige med Adelen $20 sidste Punktum: jfr.Birkeret 1623 Indledning. 321: Reces 1643 2. 6. 26. 22: Reves 1643 2. 6. 14. 5. Capitel. 60 60 Sagens Omstændighed finde nogen til Kost og Tæring, sette og navngive i deris Domme, hvor meget den skal være, efter som Sagen haver været klar, eller mislig, til. Comm 23. Commissarier udi de Sager, som Samfrænder bør at dømme udi, og som ellers ikke beqvemmeligen kunde til Tinge ordeelis, bevilgis og forordnis af Kongen efter begge Parters Begæring: Men dersom den eene Part vegrer sig derudi, og ikke vil have gode Mænd paa saadanne Tretter, som ej anderledis, end ved Commissarier bor, eller kand, adskillis, enddog hand af den anden Part derom er besøgt, da skal det være hans Vederpart frit for, eene Kongelig Befalning at tage; Dog at hand skielligen §23: Reces 1676 § 2. bevi61 Første Bog. beviser, at hand sin Vederpart tilforn halfdeelen af Commissarierne at tage haver tilbudet. Ude 24. debliver een, eller fleere, af Commissarier eller andre gode Mænd, som til nogen Forretning ere forordnede, formedelst lovlig Forfald, da have de, som komme tilstæde, Magt til, andre vederhæftige gode Mænd i deris stæd at tage. Comp 25. ommissarier, og andre deslige, skulle, om mueligt er, inden sex Uger, efterat Befalningen er dennem tilstillet, forrette hvis dem befalet er, og inden Maaneds Dag, i det seniste, efter deris Forretning give deris Dom beskreven, og da strax, hvis Breve og Documenter for Retten leverede ere, een hver igien lade tilstille. 26. 1 Suat ARNPU; T. Commissarierne $24: Frdy. 1623 1. Juli § 1, Rigens RD 1621 § 43. $25: Reces 1643 2. 6. 3. N 5. Capitel. 26. 62 aar Commissarier, eller andre Dommere, som een Ret besidde, eller Ridemænd, og deslige, sig om deris Domme og Forretninger ej kunde forcene, da skulle de fleeste Stemmer beslutte Dommen,¹ eller Forretningen; Endere de lige mange paa begge sider, da giver den, som Formand er, med dem, som hannem følge, Dommen beskreven, og ingent anden. Comm 27. Nommissarier i deris Afsigter skulle og domme,hvilken af Parterne Commissionens Omkostning skal betale, om den, som Commissionen forværvet haver, bør den gandske, eller een Andeel, og hvor vit deraf, at botale, henseende, hvo i Sagen

1 Sual. KU, ANPTC": Dommen § 26: Reces 1643 2. 6. 3. $27: Reces 1643 3, 23. 63 Første Bog. gen best grundet er, og derfor den i alle Puncter vinder, saa og om Sagen saa er beskaffen, at den ej anderledis kunde været beqvemmeligen udført, eller den, som Commissionen haver forværvet, Sagen ved Lands Lov og ordentlig Rettergang med mindre Bekostning kunde have udfort; Ti da bør den, som taber, ej at foris paa større og Unodig Bekostning ved saadan Processens Forandring.

VI. Cap: Om Indstævning til Højere Ret. 1. Art: ersom Parterne vold- Dgive deris Sag Tvistighed paa Danne- Saat. 6"; " unødig 6. Capitel. 64 Dannemænd, enten med Opmand, eller uden, da hvad de sige og kiende, saa vit deris Fuldmagt dennem tillader at giøre, det staar fast, og kand ej for nogen Ret til Underkiendelse indstævnis, dog Kongen sin Sag forbeholden.

G 2. ranskninger, Liqvidationer, og deslige Afsigter indstærnis for den Ret, som Befalningen dertil udstæt haver. 3. verkiohmænds Afskeeder skulle strax for Byfogden, Borgemester og Raad, og andre ordentlige Dommere, til underretning og paakiendelse indstævnis. 4. D og ber ingen Overkiøbmand, eller §3: Reces 1643 2. 3. 5. § 4: Reces 1643 2. 3. 6. 65 Forste Bog. 6. Capitel. 66 eller andre, som ikke ere rette Dommere, men meere Underhandlere, for deris Afskeeder tiltalis, uden saa er, at der aabenbarlig vitterlig Bedrag findis under. Sande 5. andemænds Tog i Drabs Sager indstæxnis til Landstinget; Men have Sandemænd soret om Herrets- eller Marke-skiel, og nogen paakærer, da opkrævis til Landsting, og af Landsdommerne udmældis Ridemænd, som derpaa skulle kiende. 7. Nommissarier, som af C Kongen bevilgis, og Ridemænd, som af Lands Dommerne tillorordnis, indstævnis lige for Kongens højeste Ret. H 8. errets Provstedomme indstævnis til Provstemode for Stigts-Befalningsmanden og Superintendenten.

6. H Skiftebreve, Indforseler, Udlæg i Arveløs boe, og i Godsis Opbydelse, indstævnis for den Over Ret, som de Personer ere under, der samme Forretninger giort have.1 1 Sual. AKNE: PT: haver 7. Com- § 5: ifr. Reces 1558 27; Haandf. 1559 § 1848 26. Herrets-og Birke-tings Domme indstevnis til Landsting; Ilige maade de Bytings Domme, hvor Borgemester og Raad ikke have Landstings Ret; Ti hvor de have Landstings. Ret, der indstævnis Byfogdens Domme for Borgemester og Raad, efter hver Byes Privilegium. 10. Borg- § 8: Reces 1643 1. 1. 27. § 9: Frag. 1586 6. Juni. 67 Første Bog. 10. orgretions Domme Borgrettens indstævnis for Kongens HofRet; og maa ingen Sag til bemælte Hof- Ret indstævnis for ringere. end det, hvis Hovedstoel, og som Sagen haver reist sig af, er tredive Lod Sølv, eller dets værd, være sig gield, beder, eller andet, med mindre det angaar nogens Person, gode Navn og Rygte. B 11. irke Dommere i Grevskaberne og Friherskaberne indstævnis for de- 6. Capitel. 68 tage Underdommerens Dom beskreven, og den inden sex Maaneder, efterat den afsagt er, for Landsdommerne, eller Overretterne, indstævne, eller siden ikke have Magt den at paatale; Men dersom nogen er dømt til saadanne Bøder, som hand bliver fredløs for, om hand ikke retter for sig, og ikke inden sex Uger indstævner Dommen, da haver hand ej siden Magt paa den at tale, uden hand kand faa Opreisning. 13. som stævner noris Domme lige til højeste Hgen Underdommeris Ret, og ikke tilLandstinget. Vil 12. Vil nogen stævne nogen Underdommeris Dom, som til Herrets- Birke- eller Bye-ting, eller i anden Underret, domt er, da skal hand ta- §10: Borgrelsenstr. 1681 19. Novor. § 5. 11: Grey, Privil. 1671 § 5, Friher. Privil. 167184. Dom for Overdommere til underkiendelse, og samme Dom bliver i alle maader ved Magt kient af Overdommeren, da bor hand at give sin Vederpart een billig Kost og Tæring, og til Underdommeren hvis 12: Reces 1643 2. 6. 15, Birkeret 1623 § 12. §13: fr. Reces 15588; 1615 § 15. 69 Første Bog. hvis billigt er efter Sagens Beskaffenhed. 14. andsdommernis og me, og Commissariers Afsigter, og Ridemænds Forretninger, i Danmark,skulle inden Aar og Dag, efter- at de ere afsagte, til Kongens højeste Ret indstævnis. De Sager, som fra Norge maa til højesto Ret indstævnis, skulle inden atten Maaneder, efter at Dommene ere udstæte, stærnis. Skeer det ej, da stande de, saavit Dommeren angaar, Uryggede, saa at Dommeren bliver uden Skade, om Kongen derudinden dispenserer, saasom, em Sagen Umyndige angaar, og deris Værger ere blevne Uvederhæftige, som dennem noget til Skade kunde have forsomt,

14: Rigens RD 1621 § 46, Reces 1643 2. 6. 15. 6. Capitel. 70 somt, eller Kongen i Drabs Sager, eller andre, giver Opreisning, hvor Tiden og Stedet til Sandheds Oplysning kand være fornøden, eller anden og bedre Bevisning i Sagen føris og forværvis. 15. oer nogen Lands Do Dommer, eller andre Overrettis Dommere, eller Commissarier, eller Ridemænd inden Aar og Dags Forløb, da skulle de, som deris Domme steevne vilde, inden sex Maaneder efter Dommerens Afgang tage Stævning; Dog at samme Stævnings Datum og Tormin ikke udtydis, forstaais, eller forlængis, over den forbemælte Aar og Dags Termin efter udstædelse. Dommens 16. Dog § 15: Reces 1643 3. 23, Rigens RD 1621 § 46. 71 Farste Bog. 16. og skal ingen være Deformeent, end og efter forskrevne Termins Forløb, nogen Dom, eller Indførsel, til Stadfæstelse at indstævne, naar Dommernis Domme, eller Ridemænds Indforseler, ikke til Underkiendelse indstævnis.

I' 17. ligemaade dersom nogen sin Voderpart vil stævno, ej beskyldendis Processen, eller Dommen: Men at hand enten det haver fordret, som siden befindis cengang at være betalt, eller i andre maader nogen Urigtighed i samme Sag beganet, da maa hand sin Vederpart derfor til højeste Ret indstævne, for saadan ved Ulovlig Middel paaforte. Skade, eller for Falsk, efter som Sagen or til, og hand trøster 16: Reces 1643 2. 6. 15. § 17: Reces 1643 3, 23. 6. Capitel. 72 trøster sig med Retten den at kunde udføre og forsvare. IT 18. ngen skal tilstædisStay. ning i Cancelliet til Kongens højeste Ret, med mindre hand stævner Landsdommernis, eller andre OverRetters, Domme, og haver baade dennem og Underretternis Domme for sig beskrevne, undtagen i de Sager, som lige at indstavnis bør for Kongens højeste Ret; Og man ingen Sag til Kongens højeste Ret indstævnis for ringere, end det, hvis Hovedstoel, og som Sagen haver reist sig af, er sex og trediesindstyve Lod Sølv, eller dets værd, være sig Gield, Beder, eller andet, med mindre det angaar nogens Person, gode Navn og Rygte. 19. De 18: Reces 1643 2. 6. 12, Rigens RD 1621 § 5. 73 D Første Bog. 19. Sager, hvorudi nogen for Rettens fornegtelse og Voldsom Tvang og Forurettelse anklagis, maa og for den højeste Ret lige indstævnis. K 20. ommer ellers nogen ind for Kongens højeste Ret med nogen Sag, som allerede er, eller burte været, dømt paa i Under- og Over-Retterne, og dog ikke haver deris Domme derudi beskrevne med sig, da skal hand afvisis, og give sin Vederpart Kost og Tæring. 21. ndstacvnis nogen Dommere, Sandemænd, Robsmænd, eller andre deslige, til deris Dommis, eller Afsigters, Underkiendelse, og de blive 19: Reces 1643 2. 6. 12. 20-21: Reces 1558 § 8. 6. Capitel. 74 blive ved Magt kiente, da skal den, som dennem stær net haver, igiengive dennem deris Tæring, som de giort have frem og tilbage. igien til deris eget. 22. Dlige og kiends Sager, ersom nogen i vittersaa og i andre Unyttige Tretter, enten stævner, eller lader sig stævne, til Kongens højeste Ret, Sagen alleene, sin Vederpart til stor Bekostning, dis læn gore at kunde opholde, da skal den, som Sagen taber, ikke alleene betale den billig paa Processen anvente Omkostning, men ogsaa give sin Vederpart een billig Kost og Tæring. Men dersom hand vil Rette for sig, og fyldist giøre hvis Dom over hannem tilforn falden er, og hans Vederpart dog stævner hannem til Kongens højeste Ret, til at fore Saal, AKNPU 7: bekostning 22: Reces 1643 2. 6. 10 jfr. Erdg. 1677 7. Maj. 75 Første Bog. føre hannem i videre Omkostning, eller og til den ende alleene, at have stadfæstelse paa ergangen Dom af Kongens højeste Ret, og handingen contra-Stayning tager, da bør hand ingen Omkostning at give sin Vederpart. H 23. vis og nogen, som Uvederhæftig befindis, i een rede og klar Sag stævner til Kongens højeste Ret nogen Overdommers Dom, ved hvilken hand efter rigtig Haandskrift, eller Forskrivelse, er tildomt noget at betale, eller fra sig legge, da bor hand at sette vissen, eller nøjagtig Borgen, for hvis Dommen om formælder, saa og for hvis Bekostning hand med ophold og videre Proces fører sin Vederpart udi; Og hvis hand enten ikke vil, eller

§1: jfr. JLo 1.38. 7. Capitel. 76 ler ikke kand, sette vissen for sig, da bør hans tagen Stævning ikke at forhindre hans Vederpart, at hand jo ved Rettens Middel lader ergangen Dom fyldistgioris.

VII. Cap: Om Tinghørere. 1. Art: Tinghørere, Tingmænd, eller Stokkemænd, Ti skulle være otte, eller i det mindste syv, foruden Fogdon,tilstæde paaTinge, naar Retten holdis, til Rettens Sager at fordre, og til et lovligt Tingsvidne at udstæde. 2. D® e skulle aarligen skrivis til Stokkene,

$2 Beg.: Landels Sædvane (Weylles Glossarium S. 740). 77 Første Bog. kene, i Kiøbstæderne af terlige og Uberygtede Borgere, og paa Landet af boesatte Bonder i Herredet, eller Birket, og skal det omgaa iblant Borgere og Bønder, saa ingen, som haver været sit Aar ad, skal dertil skrivis, imens der ere andre, som ikke tilform dertil have været brugte; Og naar de af Fogden paa Tinget opnævnis, skulle de svære paa deris Siel og Sandhed, om hvis de have seet og hørt. 3. ngen Omkostning maa af Tingmændene gioris, enten med Giestebud, Bordklæde, eller andet saadant. N 4. aar Tinget til rette Tid er sat, og de tilstæde værende Parter $4: jfr. ESLov 2,48. ere 7. Capitel. 78 ere forhørte, og efterat tre gange er paaraabt, om nogen videre vil gaa i Rette, og ingen sig fremstiller, og Tingmændene. med Fogden og Skriveren. skillis ad, da, naar Tinget saaledis er brut, settis det ej meere den Dag. Men om Fogden for Bulder, Tumult, eller Gevalt skyld, maa staa op fra Retten, da, naar Tumulten er stillet, maa Retten og Tinget igien holdis samme Dag; I lige maade, dersom Tinget formedelst Rettens benegtelse af Fogden, eller Skriveren, Splittis, da maa det igien settis samme Dag; Dog ikke af den Foged, eller Skriver, som for Rettens benegtelse er beskylt; Men der skal strax af Øvrigheden, eller Herskabet, eller deris Fuldmægtige, andre dertil forordnis.

VIII. Cap: 79 Første Bog VIII. Cap: Om Skrivere ved Retten. 1. Art: Alle, som ere bestilte i Under- og Over-Retter at skrive, skulle oprigteligen handle i deris Bestilling, efter den Eed, som de soret have. 2. skulle have een hver Desin Ting- eller Raadstue -Bog, eller Protocol, sampt alle Retten tilhorige Bøger, numere rede, igiennemdragne og forseglede: Dem, som hore til Underretterne, med Kongens Befalningsmænds,

§ 1: Frag, 1649 9. Septbr. §7. § 2: Reces 1558 § 11, Reces 1643 2. 6. 24 og 3, 19. 8. Capitel. 80 mands, eller Øvrighedens; Men dem, som høre til Overretterne, med Rettens, eller dens fornemste Betientis, Segl. Notarius Publicus Regius skal og have een igiennemdragen¹ Protocol med Kongens Cancellers Segl. 3. e skulle i forskrevne Bøger, eller Proto- DB coller, med Flid og Troeskab uden Betalning indtegne alt hvis til Tinge og for Retten forrefalder, være sig Domme, Afsigter, Tingsvidner, Pante- og Skiøde- Mageskifte- og Gave-Breve, Maningsbreve, og andre Rettens Forhandlinger, efter den Orden, som de ere fremlagte; Og maa de ikke skrive noget til Tinge paa andet, eller lost, Papir, og siden hiemme det reenskrive, Men skulle det strax paa Tinget, eller 1 Sital. ANP; KTU: igennemdraget Sual, AKAPO, 7: Tingsvinder Saal, AKNG; PT: se 3: Reces 1643 2.6. 24 og 3. 20. 81 Første Bog. eller hvor Retten holdis, i samme Bøger, eller Protocoller, indfore; Bladene. og Siderne skulle de og fuldskrive, og ej lade noget Rum staa ledigt, som noget kunde tilsettis paa. 4. nd skulle de der for- End uden have een Bog, hvorudi Gienpart af alle de Domme, som udstædis, skal indskrivis; Item een Bog, hvorudi alle Pante- Mageskifte Skiøde- og Gave-Breve,Maningsbreve, og deslige, ofterat de for Retten ere læste, og baade af Dommeren og Skriveren paaskrevne, Ord fra Ord skulle indforis, og een hver til Efterretning deraf skrift lig givis, som haver fornoden at vide, om det Gods, som til Pant tilbydis, mageskiftis, skiødis, eller givis, til andre tilforn er pantsat, eller afhæn- §4: Reces 1643 2. 15. 11. & Capitel. 82 afhændet; Og naar nogen sit Pantebrev, eller andre saadanne Breve, som i fornævnte Bog ero indforte, indløser, eller forandrer, da skal hand pligtig være inden tredie Landsting, i det. seniste, dem til Landstinget med dens Haand, som de lyde paa, og til dem haver været berettiget, paaskrevne at fremskikke, at det i Bogen af Skriveren kand vorde antognot, under hundrede Lod Solvs Straf til Kongen, og der foruden, om nogen Falskhed derunder befindis at være begangen, at lide, som vedbør. krivere skulle iDomme Se alt det indføre, som Avet ne Hovedsagen angaar, og ikke for nogen deris Fordeel Brevene og Documenterne kortere, eller villoftigere, forfatte, eller anderledis

§ 5: Frdg. 1649 9 Septir. § 7. 83 Første Bog. 8. Capitel. 84 ledis skrive, end som forsvarligt kand være; Do 7. egrer nogen Skriver Sale Brevene klarligen V sig motvilligen i Ting- og vel fuldskrive, og hvis de sig herimod forsee, skulle de efter lovlig Proces straffis, efter som Forseelsen er til; Og dersom nogen, af Dommerne, som hermed hor at have indseende, advaret, ikke retter sig, eller forsetligviis imod sin Skriverbed sig forgriber, skal hand strax afsettis, og ikke meere Skrivers Bestilling hetiene. D og 6. skulle de ikke være forpligtede i Dommene meore end Meeningen at indføre af hvis forsetter, som i Retten ere læste og paaskrevne, paa dot at slige vitloftige forsetter Sagen ikke formeget skulle forblomme, og Overdommerne siden i dens rette For- og Raadstue-Bogen, eller Protocollen, at indføre noget forhørt Vidnisbyrd, eller andet, som bør med Rette at indføris, hvorved nogens Ret kunde Spildis, da haver hand dermed forbrut trediesindstyve Lod Sølv, og der foruden stande den forurettede til rette for hvis Skade hand derover lidt haver. Forfals 8. Norfalsker nogen Skriver, eller andre, Tingbogen, eller Protocollen, eller giver falske Tingsvidner ud, da straffis hand derfor, som een Falskner, paa sin Ere, Haand og Boeslod. 9. Norholder hand 10- dings- 7. Veg- § 6: Reces 1643 2. 6. 5. eller §8: Reces 1558 § 11. $9: Frdg. 1649 9. Septbr. § 10. 85 Første Bog. eller Raadstue-Vidne, Domme, eller andre Breve, at give beskrevne over fiorten Dage i det længste¹, efter- at de ere forværvede, med saa Skiel, at de for Retten ere begærte, og den halve Betalning for Brevpenge, med stemplet Papir dertil, hos hannem ere indleverede, da give hand for liver Dag, de over Tiden forholdis, til den, som opholdis, to Lod Sølv. 10. Forholder nogen Landstings - ellerOverrettis- Skriver nogen sin Dom over fornævnte Tid, da bode hand for hvor Dag fire Lod Solv; Men hvis hand forsetligen opholder nogen, og derved forbindrer, at hand ikke kand faa Stævning til Kongens højeste Ret, da haver hand forbrut sin Bestilling, og skal oprette den Klagende sin Skade. 1 Saai ANPTU: K: Kongeste 11. K 8. Capitel. 86 11. ongens højeste Rettis Domme skulle udleveris, efter som de vorde afsagte, og maa ingen sin Dom tilstillis, for end alle de, som for hannem have Dom hændet, og dem beskrevne begært, deris Domme have bekommet. 12. ngen LandstingsSkri- Inger Yer maa være Birke- eller Herrets-Foged, eller Skriver, ej heller Borgemester, Raadmand, Byefoged, eller Skriver i de Kiøbstæder, som svare un der Landstinget, eller sig uden sin Bestilling med. nogen Dom, Rettergang, skriven, eller procureren, befatte, i de Sager, som til Landstinget siden kunde vorde indstævnede. IX. Cap: §11: Rigens RD 1621 § 81. 12: Reces 1643 2. 6. 7. 87 Første Bog. IX. Cap: Hvo der maa gaa i Rette for sig selv, eller for andre, L 1. Art: ovfælde og mindre Mænd maa gaa i Rette og svare for sig selv, naar de tiltalis. 2. nd foraarsagis de at lade tale paa nogen Sag, da maa de ikke selv til Tinge deris Sager udføre;

Men Øvrigheden, eller Husbonden, skal paa saadannis Vegne lade tale, eller forordne dennem een, som skal udføre deris Sag. 3. Brei- $§ 1-2: Reces 1643 2. 6. 17. 9. Capitel. 3. 88 Brejder nogen den, som Br gaar i Rette paa deris Vegne, saadant, da skal hand derfor give otte Lod Sølv, halfdeelen til Dommeren, og halfdeelen til den, som gaar i Rette. 4. Beskyldis og bevisis nogen i Rettergang at være fordeelt for ærlig Sag, og strax retter for sig, da maa det være hannem tillat, og Rettergangen ej derfor at spildis. 5. nd beskyldis fordeelt End E Mand² ej for Retten, men hans Vederpart lader hannem Upananket gaa i Rette imod sig, da kand Vederparten ej, siden Dom udi Sagen gangen er, for den Aarsag skyld rygge, eller igienkalde, Dommen. 6. In- Saat. AKNP 2 Saat KNTU; AP T: derfore mand 3: Reces 1643 2. 6. 17. 4: Reces 1643 2. 6. 22. 89 Ferste Bog. 6. ngen Qvindis Person maa for Kongens højeste Ret gaa i Rette, med mindre Sagen hendis, eller hendis Mands, eller Borns, Ere, eller Liv, angaar. 7. Borgemester og Raad udi Kiøbstæderne og Øvrigheden, eller Husbonden, paa Landet skal skaffe dennem, som ikke maa, eller kunde, gaa i Rette for sig selv, saadanne Personer til at forfølge deris Sager, som de kunde være forvaret med. 8. rocuratorer, som maa Pro og skulle forfølge andre Folkis Tretter, skal vere gode, oprigtige og Uberygtede Mænd. 9. I 7: Reces 1643 3. 15 og 2. 6. 16. 1. 88: Reces 1648 2. 6. 16. 1. I 9. Capitel. 90 9. Kiøbstæderne skal de være saa mange, som Byens Lejlighed udkræver. 10. ngen maa sig dertil lade Borgemester og Raad dertil forordnis, og af dennem be-eedigis: At de i ingen dennem beviste vrange og Uretfærdige Sager ville. lade sig bruge: Ingen Uretvishederi Rettergang, Vidners føring, eller anderledis, videndis drive: Ikke med Kroglover, Udeblivelser, Forhalninger, Uno. dige eller sagte Skudsmaal, uden billige Aarsager, Sagen opholde: Ingen vitloftige,indviklede Stævninger, eller forsetter, skrive og dermed Aarsag give, at Dommene vitloftigere, end tilbørligt er, skulle. for 89: jfr. Kristiera II's Byvet 10. 10: Reces 1643 2. 6. 16.1-4 69 6. 91 Første Bog. forfattis: Ikke ville hitze Folk sammen, eller hindre lovlige Forligelsemaal: Ikke ville de fattige, eller andre, med Ubillig Løn udsue: Endeligen, at de deris Principaler med Flid, Troeskab og Oprigtighed ville 9. Capitel. 92 nogen at gaa i Rette, og der foruden straffis efter Sagens Beskaffenhed. tiene. Om hvilke Stykker D og om deris Eed de af Dommeren, i hver Sag som tviflraadig er, skulle erindris, og, om Dommeren det fornøden eragter, paa ny for Retten giøre deris Eed: Saa og særdelis advaris, at de raade Folk fra Skieldsord, Gluffer og Gloser, og allermeest fra æerrørige Ord, naar Æren ikke søgis. B 11. efindis nogen Procurator herimod at handle, da skal hand strax af Borgemester og Raad afsettis, og ej af Dommeren tilstedis for nogen § 11: Reces 1643 2. 6. 16. 4. 12. ennem skal tilleggis noget til Løn af Borgemester og Raad, for Stævninger til Under- eller Over-Retter at udkaste, Supplicatzer og indlegger at forfatte, Saa og for een gandske Proces at drive, efter dens Vitløftighed, og Principalens Vilkor og Formuo, hvorover de ingen med een eller anden Forrevendelse maa betynge; Men naar de af Øvrigheden befalis, skulle de tiene de fattige, være sig Enker, Vanvittige og Værgelose, eller andre, uden Betalning, og søge deris Løn og Opretning i den Kost og Tæring, som dennem af Vederparten tildommis. 13. Over- $ 12: Reces 1643 2.6. 16.6. og 5. 93 Første Bog. 13. vergaar nogen Proenrator den Fuldmagt og Ordre, som hannem af Principalen given er, Principalen til Skade, da bor hand at stande hannem til rette derfor. I 14. ngen skal være forplig tet til at bruge Procuratorer, som selv ved sin Værge, Frænde, eller Tienere, sin Trette vil udføre. Paa 15. aa Landsbyerne maa ingen Procuratorer brugis; Men een hver skal der selv føre sin Sag ud, eller brage dertil een i Herredet, eller Birket, Boesat oprigtig Mand, eller begære af Øvrigheden, eller Husbonden, een Person, som hannem dorudi kand tiene; Dog at ingen andenstæds afsat,

14: Reces 1643 2. 6. 16. 7. 15: Reces 1643 2.6.16. 10-11. 9. Capitel. 94 sat, eller forviist Procurator dertil antagis. Pro 16. rocuratorer, som oprigtigen Sager, dennem betroede ere, udføre, og retsindige altid befindis, skulle ej derfor af Øvrigheden leggis for had; Men lidis og forfremmis til Under -Øvrigheds Bestillinger i Byerne. D 17. ersom Landsdommer. ne, eller andre Overdommere i vigtige og tviflraadige Sager for got ansee, og til Sagens Oplysning det nødigt befinde, bør Principalen selv og andre Interesserede atmode, naar det dennem forreleggis, under tyve Lod Sølvs boder, halfdeelen til Dommeren, og halfdeelen til næste Hospital, med mindre de lade svære deris lovlig Forfald. 18. Spil- §16: Reces 1643 2, 6. 16. 13. § 17: Erdg. 1654 11. Juli § 1. 95 Første Bog. 18. pilder nogen anden S Mands Sag med Ulovlig Beskyldning, da bør hand at forfriske Vederparten Sagen igien, og betale hannem hans bevislig Omkostning. X. Cap: Om Forfald og Li Skudsmaal. 1. Art: ovlige Forfald i alle Rettergange ere disse: Om nogen ligger paa sin Sygeseng, saa at hand kand ikke komme: Eller mand er i Kongens Bestilling forhindret: Eller

om og hand er kaldet til højere Dom: Saat, AKNPU; T: Mand 10. Capitel. 96 Eller hand skal værge sin Jord, om det er hans rette Lavdag. Disse Forfald skal den, som er, eller haver, stævnet, dersom hand for nogen af dennem ikke kand made, lade svære paa Tinget, med oprakte Fingre efter Loven, med mindre hand er i Kongens erinde uden Riget affærdiget; End er hand i Riget, da give under sin Haand, at hand i saadant Kongens Kald er forskreven, at hand derfor ikke kand møde, eller skikke sin Fuldmægtig. E 2. nd sigtis nogen paa Tinge, saa hand sely herer derpaa, for hvad Sag det er, eller hand tager ved Gienmale paa Tiuge, da maa hannemingen Forfald hielpe, at hand jo enten selv, eller hans Fuldmægtig, bør at møde og Eller Svare. § 1: JLov 1,50, rdg. 1590 14. Aug. (Nr. 536) §§ 1 og 2. XI. Cap: § 2: JLov 2,110 og 1,50. 97 Første Bog. H XI. Cap: Om Hiemmel. 1. Art: vo som Hiemmel vil være til Tinge, eller. i nogen Rettergang, paa sine egne, eller sit Herskabs, vegne, og vil dermed drage andre fra deris Ret, da skal den, som saa hiemler, strax personligen stande i samme Stæd, under samme Forfølgning, og lide og undgielde hvis Lovmaal udi samme Ret kand paafolge, paa det at ingen Mands rette Deele skal spildis. 2. ngen Hiemmel skal staa for fulde, uden don, der Vederhæftig er, eller 1 og 2: Reces 1538 § 12 jfr. Frdy 1589 30. Juni (Nr. 511) 11. Capitel. 98 eller fuldmyndig af den, der bør at svare dertil med Rette. 3. ngen skal fremskikke sit Hiemmelsbrev tilTinge, uden hand sender det Bud derhos, som fuldmyndig og mægtig er strax at skulle gaa i Rette, som forskrevet staar. 4. r det og, at nogen E Hiemmel fremkommer, enten personlig, eller med Hiommelsbrev, aldelis nøjagtig, som forskrevet staar, da skulle Dommerne baade til Landsting, Byeting, Birketing, Herretsting, eller anden Ret, pligtige være at dømme paa efter Loven, uden ald Undskyldning, eller opsettelse, være sig hvo det være kunde, som enten personlig, eller ved Hiemmelsbrev, indtræderi. Hiem- § 3: Reces 1558 & 12 fr. Erdg. 1589 30 Juni (Nr. 511). SA: Frdy. 1589 30. Jumi (Nr. 511). 3 99 Første Bog. Hiemmels Stæd, ingen Persons Stand, eller Condition, anseende, og lade begge Parterne vederfaris den samme Dom og Ret, som de ellers ville, eller skulle, giore, og afsige imellem Sagsøgeren og den, som Hiemmel fort haver, saa at aldelis ingen sin Ret og Sag for saadan Hiemmel hindris, eller opholdis.

XII. Cap: Om Skikkelighed for Retten. 1. Art: som kommer til H'Tinge, eller for nogen Ret, eller Commission, være sig Hovedmand, eller 12. Capitel. 100 eller Fuldmægtig, Vidner, eller andre, skulle ære Kongens Ret, og med beskedne Ord, skikkelige lader og fagter, baade imod Dommeren og Vederparten, gaa i Rette, og deris Sager fremføre. 2. som paa Tinge, Heller for nogen Ret, eller Commission, gior Dommeren Ulyd med Raaben, Buldren, Banken, eller Banden, eller giver sin Vederpart nogle Skieldsord, eller skielder een anden ærlig Mand for een Lagnere, eller i andre maader taler ærlige Folk paa deris Ere og Lempe for nær: Og er Dommeren Ulydig, og ikke vil give Platz og Rum for Retten, bode imod Dommeren tre Lod Selv, og der foruden tiltalis og straffis, som Forseelsen er til. 3. Dog 1 Saal. ANPTU; K: Bulderen § 2: Reces 1558 § 10; Frdy. 1590 14. Aug. (Nr. 538) § 2. 101 Første Bog. 3. D'Hovedsagen, som bemaa ingen slippe gynt er at drivis, og anden Sag anfange, for Ord, eller Gierning, som Parterne imellem kunde falde i Rettergangen. 12. Capitel. 102 eller fra Rotten, eller have forbrut tre Lod Sølv, halfdeelen til næste Hospital, og halfdeelen til Dommeren, og dog betale for liver Eed hand soret haver, som forskrevet staar. Don 4. en, som uden Dommerens Tilladelse, eller Befalning, svær, og bruger Guds Navn forfængeligen til Tinge, eller for nogen Ret, skal give for første gang hand saaledis svær et half Qvintin Solv, anden gang et Qvintin, tredie gang et half Lod Sølv, og saa dobbelt frem ad: De to Parter til næste Hospital, og den tredie til Dommeren, for hand skal opkræve dennem; Og skalhver, som saasvær,stille Dommeren til freds, før end hand gaar af Tinget, eller § 3: Frdy. 1379 8. Jan. § 4: Reces 1558 § 10. De, e, som gaa i Rette for Kongens højeste Ret, skulle tilborligen og med sommelig Respect deris Sager forrebringe: Altid deris Tale i Rettergangen til Kongen, hvad heller Hans Majestet selv er tilstæde, eller ikke, henvende, og, imens de for Retten staa, sig fra ald Skielden, Logten, Sværen og Banden, og desligeUskikkeligheder, entholde, og, hvad heller Dommen gaar dennem med, eller imod, med lige Respect fra Retten sig igien¹ begive. 6. Belin- 1 Saat. AKNPU; T sig igien fra Retten

§ 5: Erdg. 1670 29. Juni jfr. Fedy, 1677 7. Maj. 103 Bef Forste Bog. 6. efindes nogen Procurator, eller Fuldmægtig, herimod at handle, straffis med Fængsel. Desligeste, dersom nogen af Parterne selv, eller Underdommere, som svare for deris Domme, paa ovenbemælte maade tabe den Respect de ere Retten pligtige, da straffis efter Sagens Omstændighed, og deris Stands og Vilkors Beskaffenbed. XIII. Cap: Om Vidner og Tingsvidne. 1. Art: Yidne er ej mindre Vidne end to Personer, overeensstemmende,og udi een Ting. 1 Saat NPTU, AK: ere 2. In- §6: Erdg. 1670 29. Juni, jfr. Frdy. 1677 7. Maj. § 1: JLov 2,94. 13. Capitel. 104 2. ngen er pligtig til at vidne andenstæds, end til sit Værneting, efter lovlig given Kald og Varsel. 3. Vil nogen godvillig vid- Viln ne, uden given Kald og Varsel, eller for anden Ret, Omkostning dermed at Spare, da maa det hannem tilstædis. D 4. ersom nogle fornemme Folk, som ikke pleje at søge Ting, Mands- eller Qvindis-Personer, eller de, som ligge paa deris Sygeseng, eller have anden lovlig Forfald, krævis til Vidne, da skulle de Syge, og de, som ikke skrive kunde, hiemme ved Eed i tvende lovfaste Mænds paahor, aflegge deris vidne, hvilket samme Mænd til Tinge med deris Eed skulle frem- §4: Procestovforslag 1663 Kap, 5 (Forarb. I. 117) fr. NLov 72; Kristiern 11s Landret $66 og Byret § 21. 105 Første Bog. fremfore; Men de andre. skulle deris Vidue skriftlig 13. Capitel. 106 7. liver nogen tilkrævet med Fed bekræftet under Bat vidne i nogen Sag, deris egne Hænder i Tide for Retten indskikke, hvilket skal agtis baade i Værd og Straf, ligesom de paa Tinge med oprakte Fingre soret hafde. 5. Ingen Ubekiente Persovidne, med mindre de giøre Rigtighed for sig, hvo de ere, hvor de have deris Ophold, og hvor de ere at finde, hvilket og skal i Tingbogen indføris. 6. llers maa ingen paa E Tinge efter skriftlig Sædel vidne, uden hand det selv skrevet haver, og det selv for Retten oplæser, og med Eed bekræffter. 7. Bli- § 5: jfr. Kristiern II.s Landret § 67. § 6: Proceslovforslag 1663 Kap 5 (Forarb. I, 117). og Dommeren legger hannem Eed for, sin Sandhed i den Sag at vidne, da bor hand at vidne ved sin Eed, alt hvad hannem derom vitterligt er, og hvis hand, enten af Dommeren, eller af Parterne, bliver tilspurt om til den Sags Oplysning; Eller bøde Sagsøgeren og Kongen, hver ti lod Sølv, med mindre hand kand og vil svære, at hand veed intet deraf. D 8. ommeren skal fremkalde dennem, som Vidne skulle bære, og de skulle svære med oprakte Fingre, at de vilde sige Sandhed, og intet deraf dølge. Og skal Dommeren formane dennem, hvad Straf der skal efterfølge,

§ 7: NLov 7,12. §8: Reces 1558 § 16. 8* 107 Første Bog. følge, dersom de vidne Løgn, særdelis, naar Sagen er af stor Vigtighed, og anguar Folkis Ere, Liv og Velfærd, skal de hver for sig selv alleene indkaldis og forhøris, og for dennem oplæsis den Forklaring paa Eeden og Formaning, som herefter bag i Loven indforis, og bør paa alle Tinge, og hvor Ret holdis, paa een Tavle trygt at ophengis. 9. elindis nogen at vidne Baabenbare Logn med sin fri Villie og fulde Forset, saa mand kand kiende, at hand vant Løgn, da straffis hand paa sine to Fingre, og hans Boeslod være forfalden til hans Hushond; Og skal Dommeren lade Skriveren skrive paa de falske Vidner, som fælte blive, og forskikke dem med deris Nav- 13. Capitel. 108 ne, som fælte ere, til een hvers Øvrighed, at de lade dennem forkynde til Herrets -Birke-ellerBye-Ting, og exsecutionen skee. 10. der kieber een an- H'den til at vidne Logn, hand skal være mindre Mand, og straffis paa sin Boeslod, dog ikke paa sine to Fingre. 11. indis der nogen Tid Vidne imod Vidne, og Fin udi een sag, da skal Dommeren grandgiveligen granske og forfare alle de Vidnisbyrd paa baade sider, og domme efter dem, som retvise kand kiendis: Men de, som Uretfærdige findis, forfølgis derfor, som før er mælt. H 12. aver nogen vudnet¹ til et Ting, ne, og 1 Saal KPTC; AN: trykt § 9: Reces 1558 § 16. $10: Frig. 1590 14. Avg. (Nr. 539). Saat, ARPTU; N: vundet $11: Reces 1558 $ 15. $12: jfr. Frdg, 1654 11. Juli § 2. 109 Forste Bog. og andre Vidner derimod til andet Ting skulle foris, da skal den, som tilforn vant, lovligen Kald og Varsel givis til at høre de andris Vidne. E 13. nd ere de andris Vidne ej imod de forstis, da er det ej fornoden, at de forste dertil kaldis. D 14. ersom nogen af Parterne skyder paa andre Vidnisbyrd og Bevisning, end hand da tilstæde haver, da tilstædis det hannem, dog ikke uden een gang, og skal da nævnis, hvad Vidnisbyrd hand paaskyder.

By 15. evisis det, at den, som vidner paa een anden, er hans aabenbare Uven, eller Avindsmand, da bor hans Vidnisbyrd ej at anseis.

16. Vil- $13: jfr. Frdg.1654 11.Juli§2. $15: Procestovforslag 1663 $14: Reces 1558 § 15. Kap. 5 (Forarb. I, 119). $16: jfr. Kristiern II.s Land- 21 og ret § 67, Byret Dig. Fragm. 4 5. 7. 9 22. 3, Hamborgs Stads- 13. Capitel. 110 16. Villige Vidner, saasom : Husbond, Hustrue, Born, Tyende, Saskinde, eller lige saa nær besvogrede, skulle ej anseis, med mindre ingen anden Vidne kand havis, fornemmelig i Drabs, Volds, eller deslige, Sager; Ti da skulle de vidne, som afveed. 17. Villige Vidner skulle de og holdis for at være, som selv i den Gierning medværet have, hvorom de skulle vidne. Vid 18. Vidner Barn, der under sine femten Aar er. da kand det Vidne hverken reisis, eller fældis. 19. Udædisk Men- Into niske, oller nogen

1 Saat. ANPTU, K: fornemmeligen ret 1605 1. 28. 4-5, Procestovforslag 1663 Kap. 5 (Forarb. I, 119). $17: Reisbrug (Dom Nr. 162) jfr. Hamborgs Stadsret 1605 1. 28. 7. §18: Retsbrug (Udvalg 3,131). $19: Reces 1558 § 18. 111 Første Bog. gen anden, som forvunden er for nogen Uærlig Sag, Tyverj, Forræderj, eller Troldom, skal staa til troende i Vidnisbyrd, eller i andre maader, i hvad de ville sige og vidne paa nogen. 20. en, som Ustadig be- De findis i sit Vidne, og nu siger et, nu et andet, og nu bejaer noget, nu fragaar det igien, bør ej at staa til troende; Men straffis som een Løgner, om forsetlig Svig hos hannem findis. H 21. ro Vidne vil føre paa hvis een anden sagt haver, hand skal det giøre paa fersk Fod og til første Ting, som hand lovlig Kald og Varsel til kand give, efterat hand om saadan Paasagn er videndis vorden; Ellers Sual ARNPT; U; efferat skulle $21: Reisbrug (Udvalg, 126). $22: Retsbrug (Udvalg 2,135, 3,132) jfr. L. 5 Codes 9. 352 13. Capitel. 112 skulle Vidne paa eens Mund ikke gielde imod hans benegtelse.

22. nd efter Aars forløb End maa ingen Vidne føris paa hvis nogen af andens Mund hort haver. Be 23. eskikkelsis Vidner, om hvis dem svaris, hør til Tinge med Eed at bekræfftis, dersom de imodsigis, og kunde ej underkiendis, med mindre de ved andre lovlige Vidner, eller anden klar Bevisning, igiendrivis. I 24. ntet Vidne maa i egen Person stærnis til Landsting, eller anden Overret, med mindre hand til sit Værneting ej haver villet vidne sin Sandhed, eller hand beskyldis for sit Vidne, at det er Usandfærdigt.

25. Dog $23: Retsbrug (Udvalg 3,115). $24: Reces 1643 2. 6. 23. 113 D Første Bog. 25. og hvis Landsdommere, eller andre Overretters Betiente det nødigt befinde, besynderlig i Ere- og Livs-Sager, at Vidner for dem i egen Person skal forhøris, og de lovligen stævnis for deris Vidner at forklare, og at overvejis, og imod andre at forhoris, da bor de at mode, eller bøde Sagsøgeren og Herskabet, hver tj Lod Sølv, med mindre de lade svære deris lovlig Forfald.

26. llers, maar Vidner albeskyldis, og ej deris Ære og Fælding angaar, som vuduet have, da skulle de ej stævnis til at møde. 27. Naar Saat, AKNTC; P: vundet § 25: Reces 1643 2. 6. 23; Frdg. 1654 11. Juli § 2. § 26: Frdg. 1654 11. Juli § 2. N 13. Capitel. 114 27. aar enten af Parterne, efterat Dom udi Sagen gangen er, kand finde nogen bedre Sandheds Oplysning og Bevisning, end som for Retten haver været, da skal hannem ej formoenis det at giore, saa fremt hand med sin Eed bekræfter, at hand om samme Bevisning til forn ikke haver været videndis, eller den kunde have bekommet, paa det at hand samme Bevisning for højere Ret, naar Sagen der indkommer, kand fremføre; Men, naar paa. Sagen i Kongens højeste Ret kient er, da tilstædis ingen videre Proces. Ting 28. ingsvidne er det, der gode Mænd, Tinghørere, Tingmænd, eller Stokkemænd, som paa Tinge 1 Saat. AKNPU, T: ham § 28: JLov 1,38 og 1.37, Reces 1558 § 14. 115 Første Bog, Tinge vare, vidnede med deris Eed, det de saa og horte, og den, som det paagielder, var selv til Vedermaals Ting, eller var lovligen kaldet dertil; Hvilket er saa sterckt, at intet derimod kand sigis. Vidne 29. Vidner nogen Mand i Tingsvidue, der fordeelt er, eller dømt til sine tre Mark, da fælder 14. Capitel. 116 ler Ord, band skal giøre det paa fersk Fod, san snart hand derom videndis vorder. 2. Ingen videre Eeder skal til Tinge og i Rettergange tilladis, enten af den, som sigter, eller den, som sigtis, end de, som Loven og Retten fordrer og tillader. 3. Vidner, som med Eed af lagte ere, maa ikke ved Vederpartens Eed benegtis. Vi hand ingen uden sig selv. XIV. Cap: Om Sigtelse og Eed. 1. Art: en, som anden vil Desigte og saggive for nogen Gierning, eller

29: Reces 1558 & 17. 1: jfr. Relsbrug (Udvalg 4,126). 4. ngen maa giore nogen nem af Dommeren tilstædis, eller paaleggis. 5. ommeren skal ikke Dnetteligen nogen af Parterne tilstæde Eed at giore, eller nogen den paalegge, anseendis, at den, der Sag giver, bor det lovligen at bevise. 6. Be- 2: Reces 1643 2. 6. 20. 3: jfr. Reces 1643 2. 6. 10. 84: Reces 1643 2. 6. 20. 5: Reces 1643 2. 6. 20 og 2. 3. 15. 117 Første Bog, Beng 6. enegtelsis Eed maa af Dommeren paaleggis, naar hannem synis, at Sagen det udkræver, eller i det ringeste efter Sagens Tilstand saaledis, at, enddog det ikke nøjagtigen bevisis, der dog vis Formoding er, at den Sigtede er skyldig, og derfor efter Lov og Ret bør Sagen ved sin egen Eed sig at fralegge, paa det at hand for videre Tiltale sig kand befrie; Men Eed imod Eed maa ingenlunde af Dommeren tilstædis, meget mindre paaleggis. Vi 7. il den Sigtede ikke giore benegtelsisEed, naar det hannem af Dommeren, som forskrevit staar, paaleggis, da maa don Sigtende giøre sin Eed, og den Sigtede have tabt Sagen. 8. In- 6: Reces 1643 2. 6. 20. 87f. L. 12 Codex 4. 1? 15. Capitel. 118 8. Ingen skal findis til Loy, som er tolv Mænds Eed, for nogen Sag. XV. Cap: Om egen Bekiendelse. H 1. Art: vis nogen for Dom og Ret vedgaar det, som hand sigtis og beskyldis for, da maa hand det ej siden fragaa. 2. ider hand i Fængsel, Sider og er i anden Mands Vold og Tvang, og bekiender

noget, som hand siden, naar hand kommer i sin egen Frelse igien, benegter og fragaar, da bør saa- $8: fr. Reces 1558 § 20 jfr. NLor 3,21. $2: Retsbrug (Udvalg 3,136). 119 Første Bog. saadan hans Bekiendelse ej være hannem til hinder, eller skade. 3. Nogis og tiltalis mand Soris byder sin Vederpart Penge, eller andet, ikke fordi hand kiender sig skyldig. men at hand for Trette og Rettergang qvit kand være, og Vederparten det Tilbud ej vil annamme, da kand det Tilbud ej siden tiene til nogen Bevisning, at hand er skyldig, men Vederparten bor anden lovlig Beviis i Sugen imod hannem at føre. S XVI. Cap: Om Sandemænd. 1. Art: andemænd skulle være otte lovfaste

Saal. KNPTE; A ej det Tilbud § 1: JLov 2,1 og 2. 16. Capitel. 120 faste og boesatte Dannemænd, og af Fogden til Tinge udnævnis, i Herret, Birk, eller Bye, i tvilsom Drabs Sager, og naar der tvistis om Markeskiel; Og skulle Sandemændene uden nogen videre Proces, naar de ere opkrævede, tage 1 Sagen for sig, som de ere opkrævede til, og giøre deris alleryderste Flid til at oplede Sandbed. Det 2. et skal gaa omkring imellem Herrets- Birke- og Bye-Mændene saaledis, at, imens der er nogen, som ikke haver været Sandemand tilforn, da skulle de ikke nødis dertil, som før have været. 3. indis nogen motvillig, Find Fog vil ikke være, enddog hand er i den I 1 Saai, AKU: T: tagen $2: jfr. JLov 2.51. $ 3: jfr. JLov 2,52. Til121 Ferste Bog. Tilstand, at hand man være sin egen Vierge, og ingen lovlig Forfald haver, da bode hand tredive Lod Solv, som Fogden skal indkrævet under sin Bestillings Fortahelse; Og om den motvillige end udlegger fornævnte Boder, da er hand dog ikke dermed befriet, at, saa offte hand lovligen udnævnis til at være Sandemand, og vil ikke, hand jo skal gielde samme Boder, indtil saa længe at hand ikke haver tredive Lod Solvs Formue. 4. r Birk ikke N 16. Capitel. 122 6. aar Drab skeet er, og der tviflis om Manddraberen, da skulle Sandemænd dertil af Eftermaalsmanden opkrævis paa forste Ting,efterat Gierningen er skeet; Forsommer hand det, da skal Husbonden, paa hvis Grund Drabet skeet er, og den dræbte findis, det første mueligt er, Sandemænd opkræve; End forsommerHusbonden det, da kommer det Kongens Amptmand til at giøre. 7. E' at deraf kand havis ErSagen klar med Viddet fulde tal af lovfaste Mænd til Sandemænd, da tagis de af Herredet, og Sagen til Herretsting forfølgis.

I ngen maa være bande Sandemand og Vidne i een Sag. 6. Naar Saat, AKC; PT: indkereve. $4: Birkeret 1623 § 8. nisbyrd og Bevisnin ger, da bor Dommeren, derudi uden Sandemænds udnævnelse at domme. Sander 8. andemænd skulle til det Herrets- Birke- og Bye-Ting opkrævis og 1 Sual. KTU; A: er skeel Svæ- § 8: JLov 2,11; Reces 1576 §7; JLov 26. 123 Første Bog. svære, under hvilket Gierningen skeet er, og den dræbte er funden, inden sex Uger, efterat de ere opkrævede. Sk 9. keer Drab i skiellet imellem Herret og Birk, eller Bye, da opkrævis Sandemændene, halfdeelen i Birk, eller Bye, og halfdeelen i Herredet, og samtlig svære til Herretstinget.

10. andemands Eed paa Handdraberen er den- Sand ne: Bede sig saa Gud hiel pe, at de have giort deris alleryderste Flid til at udsporge Sandhed, og de ikke troe, eller vide, andet, end den Mand jo er den dræbtis rette Banemand; Og, naar de giore deris Eed, skulle alle de førte Vidner være tilstæde, efter lovlig Kald og Varsel, at overhoris af Dommeren. 11. Kand 9: Birkeret 1623 § 10. 10: jfr. JLov 2,12. 16. Capitel. 124 11. and Sandemænd in- Kan gen Oplysning inden fornævnte sex Uger bekomme til at udvise Banemanden, da er denne deris Eed: Bede sig saa Gud hielpe, at de have giort deris alleryderste Flid til atudvise hvem Drabsmand er, og dog den ikke have kunde fundet. Tvis 12. istis der om Markeskiel, som hører Herret, Birk, eller Bye, til alleene, da opkrævis Sandemænd af det Herret, Birk, eller Bye, alleene, som Marken ligger udi; Men trettis der om Markeskiel paa de stæder, som Herret og Birk, eller Bye, modis, da opkrævis den halve deel af Sandemændene i Birket, eller Byen, og den halve deel i Herredet: End er det baade Markeskiel og Herretsskiel, der mand §12: Birkeret 1625 § 10. JLov 2,21 125 Første Bog. mand tretter om, da skulle fire af hvert Herret, der næst ere boesidende, derom skille, og skulle lyse til det Herretsting, som den tiltalte svarer under. N 13. aar Sandemænd have udseet Markoskiellet, da skulle de det stable med Stok, eller Steen, og Kul og Flint derunder, og siden svære paa det Stæd, der som skillet og tvistet var, at de have giort Ret, og lyse siden til Tinge. Denne er Eeden: Bede sig saa Gud hielpe, at de giøre det ej for Vild, og ej for Fare, uden for det, at de troo saa at være ret Markeskiel, og at de have saa hørt af deris Forældre og andre gamle Folk. 14. Nandemænd Sander maa ej Svære om Ejendom, eller imod Lavhæfd, 16. Capitel. 126 eller imod Sandemænd, som tilforn soret have, imens de ere ved fuld Magt og Ufælte. 15. kille Sandemænd ad, Skille kille S da skal det stande, som de fleeste giorde: Ere de lige, da stande det, som Formanden giorde med dennem, som hannem folge: Iligemaade om de svære alle et, uden saa er, at deris Tog underkiendis af Ridemænd, som derpaa tagne vorde. Sanda 16. andemand, der lovfælt er, fælder ingen i Toget uden sig selv. H 17. ver Sandemand, som haver soret Uret forsetligen, saa det aabenbare kiendis, skal oprette den forurettede hans bevislig Omkostning, eller Kost Saat, PTU AK; Skillet $13: JLov 2,21; SkLov § 71. § 14: Reces 1558 27 jfr. Hoandf, 1559 §§ 28.42; Haandf. 1648 §§ 28, 42, $15: Joy 1,52 og 2,7; Reces 1558 $24. $16: Reces 1558 § 17. $17 Reces 1558 § 27. 127 Farste Bog. Kost og Tæring, og siden have forbrut sin Boeslod til sit Herskab. 18. lle otte Sandemand A skulle have Kost og Tæring otte Lod Sølv, som skal lige deelis imellem dem alle. Den der Sandemændene opkrævit haver, hvad heller de sore med hannem, eller imod, eller ikke med alle, skal betale dennem fornævnte otte Lod Solv paa Tinget, som de deris Tog lyse paa, under nami hans Boe, uden videre Proces, eller Dom. 17. Capitel. 128 Eng, Skov, Skifter, Gierder, Vandfald, Bygning, Græsning i Fællet, eller Aurot, og alt andet saadant, som ikke kand kiendis paa, for end Syn, eller Besigtelse, skeer, da skal af Dommeren Uvillige Dannemænd opnævnis, som skulle komme paa Aastaderne, og der granske og besigte, hvorledis det haver sig dermed; Hvilket Syn og Besigtelse de skulle til næste Ting derefter fremføre og bekræffte XVII. Cap: Om Granskninger. N aar nogen beklager sig forurettet at være, paa § 18: JLov 2,5. Jord, XVIII. Cap: Om Reebsmænd. N 1. Art: aar nogen Lodsejer i nogen Bye finder sig at være brøstholden, enten Eng, i Mark, Skov, eller §1: JLov 1,50; Reces 1558 §28. 129 Første Bog. eller Ejendom, da skal hand det først kære paa Tinge, at hand haver mindre, end hannem bor, og begære jevnet med Reeb, og før end der mælis Reeb paa nogen Ejendom, da skal Fogden først nævne otte Uvillige lovfaste Herrets- eller Birke-Mænd, som skulle paa een bestemt Dag og Tid derefter komme paa samme Ejendom, som Reeb begæris paa, og skal der granskis, om den, der klager, haver slig Brøst, at der bør at gange Reeb, eller ej, og det skulle de vidne paa næste Tingdag. Findis der da slig Brøst, at Reeh skal gaa, da skal Fogden og de otte Herrets- eller Birke-Mænd, som vare udnævnte til Synsmænd, først over alt giore deris Flid at tilfreds stille den, som brøstholden er, med Lodning, eller udleg af den, som meere haver, paa det 18. Capitel. 130 det at alle Ejere ikke skulle fange Skade af Reeb; Men hvor ikke anderledis kand forligis, end at Reeb skal mælis, da hvor Fierding findis paa Marken, der skal reebis efter Fierding; Hvor Boel, efter Boel; Hvor Otting, efter Otting: Saa skal og være om Tolvting, Fierding, eller Qvarter; Og hvor saa findis at Gribejord er, som tilforn ikko haver været lagt, enten i Boel, Fierding, Otting, eller Mark Sølvs Jord, som er et Pund Bondeskyld, den recbis efter gammel Landgield og Skyld; Og skal over alt reebis, saa vel for Smørsskyld som for Kornsskyld. 2. g,naarReeb mælis paa 0% Marken,da skalReebsmændene være pligtige under deris Faldsmaal at Saat. ; : gribe Jord § 2: Reces 1558 § 28. kom131 Første Bog. komme paa Marken, den Dag Fogden haver dennem forrelagt, saa tilig, som Sol gaar op, og da begynde deris Rechning, og skulle saa reebe* til Sol gaar neder, og forfølge saaledis deris Reebnings uden Forhalning Dag fra Dag, til da have reebet. Marken altsammen, paa det ingen Bonde skal be- Sværis med Unyttig fordarvelig Kost og Tæring.

M 3. ed Skovreebning forholdis iligemaade, som med Markereebning. Re 4. cebsmænds Fald, dersom deris Ulempe findis, er Selv. tredive Lod XIX. I 19. Capitel. 132 XIX. Cap: Om Baand og Fængsel. 1. Art: ngen maa bindis, med mindre band paa saadanne ferske Gierninger gribis, som hand bør at lide for paa Liv, eller Lemmer, eller selv paa Tinge vedgaar saadanne Gierninger, eller med Tingsdom for saadanne Sager er forvunden. Ellers skal een hver, som i saa maade for Ret og Ting beskyldis, være sikker og fri, til Tinge og fra, og tillat at svare for sig; Dog at hand stiller Borgen for sig. 2. Gri- 1 Saal, 2 Saal. & & Saal. Forrelagt Reebe Rebning §3: Reces 1558 § 29. §4: Reces 1558 § 28. § 1: JL. 2,95 og 2.91. 133 Gr Første Bog. 2. ribis nogen om Nattotide i anden Mands Huus, eller i hans Gaard, med sande Tegn, at hand ville stiele, eller giøre vold, da maa hand bindis. 3. mand nogen og 19. Capitel 134 begæris, og lade hannem forvare, og Misdæderen derover fra Bonden bortkommer og vorder los, da er hand angerløs, som hant hannem: Men Husbonden, eller Øvrigheden, bør at bøde trediesindstyve Lod Sulv. 6. indermand nogen med Tbinder, for hvad Sag B, bode tredie det være kand, og ej fører hannem til Tinge, men lader hannem før løs, da bode hand trediesindstyve Lod Sølv. Sli 4. lipper Misdæder ud, og vorder los af Baand og Fængsel, da maa' mand tage hannem, hvor mand hannem flnder. V₁ 5. il Husbonden, eller Øvrigheden,ej annamme Misdæderen af Sagsøgeren, naar det af dennem bega- 1 Saal ANPTU, & feg.: mas § 2: JLov 2,95. $$ 3-4: JLov 2,91. sindstyve Lod Sølv. Find 7. indis nogen rasende, eller galind, da maa, hvem der vil, hannem hinde, og fore hannem til Tinge, og tilbyde hans Frænder hannem, og de ere pligtige at forvare hannem, saa fremt de have Middel dertil; Hvis ikke, da bor Øvrigheden at sette hannem i Forvaring. N 8. aar nogen antreffis paa anden Mands § 5: NLov 3,7 og JLov 2,89. § 6: jr. ESLov 2,19 jfr. 3,18. $7: NLov 3,8. 135 Farste Bog. Mands Gods, som med Rette maa gribis, da bor de, som hannem gribe og bortføre ville, at give Jorddrotten, eller hans Fuld- 20. Capitel. XX. Cap: 136 Om pinlig Forhør. ngon skal pinligen for- Ingor magtig, eller hans Bonde, boris, uden han tilsom boer paa Godset, om Jorddrotten, eller hans Fuldmægtig, ikke er saa nær tilstæde, det tilkiende, for end de hannem af Godset bortføre. form er dømt til Døde for nogen Ugierning, med mindre det er in crimine Majestatis i højeste Grad, hvor Sagens Boskaffenhed ikke lider, at den almindelig Lands Proces kand følgis. 9. nd vil nogen dennem E derudj forhindre, og hand derover undkommer, da bør de at skaffe hannem tilstæde igien, og hade deris trediesindstyve Lod Solv, og der foruden andre Bøder efter Loven, om de giare nogen Skade; Fange de selv derover Skade, have Skaden for Hiemgield. 1 A XXI. Cap: Om Arrest og Beslag. 1. Art: rrest skal giøris ved Rettens Betiente og Kongens Foged, XX. Cap: 1 Saat, 5; 6" hiemgield. 2 V: 20. eller, Kap. XX.: Reces 1558 § 19. Kap. XXI. 1: Birkeret 1623 § 13. 137 Første Bog. eller, om de ikke ere tilstæde, ved tvende Dannemænd.

2. Negte Rettens Betiente at giøre Arrest, naar den begæris paa nogens Person, eller Gods, som maa arresteris, da skulle de svare den Klagende til lvis Skade hand derover beviser sig at lide. 3. iore Rettens Betiente Gi Arrest paa nogens Person, eller Gods, som ej Arrest er undergiven, da svare de selv dertil. H 4. [vo som Arrest paa nogens Person, eller Gods, begærer, hand skal give Rettens Betiente, som Arresten begæris af, nojagtig Forsikkring, eller stille Borgen, at hand til Sagens Uddrag skal blive tilstæde, og at svare til al den Ulejlighed, som af Arresten kun- 1 Saal, AKNU; PT: hogerls, 21. Capitel. 138 kunde foraarsagis, om den Ulovlig befindis. 5. ngen, som kommer i Kongens ærinde til nogen stad, og det strax for Rettens Betiente beviser, maa paa sin Person arresteris.

I 6. ngen Udlændisko imod oprettede Fordrag, eller Indlændiske imod Kongelig given Frihed, maa med Arrest beleggis. 7. ngen, som kand og vil strax stille nøjagtig Forsikkring, for hvis hand. sogis for, bar, enten paa Person eller Gods, at arresteris.

8. E Birks- eller Herretsr nogen Udenbyes- Mand efter rigtig Haandskrift, Revers, eller Dom,vitterlig

$5: Birkeret 1623 § 13. 6: jfr. Hamborgs Stadsrei 1605 1. 17. 3. § 8: Birkeret 1623 §§ 13, 15. 139 Forste Bog. terlig Gield, eller andet, skyldig, som ej til rette Termin er betalt, eller efterkommet, da maa hans Person, eller Gods, hvor hand, eller det, antreffis, i Bye, Birk, eller Herret, arresteris. efindis Befindi 9. nogen Indenbyes Birks- eller Herrets-Mand, som efter forrige Artikel er noget skyldig, og er Uvederhæftig, at afhande, eller forstikke, sit Gods til at bedrage sine Creditorer, da mas der Arrest paa hans Gods, eller Person, leggis. 10. aver været i HaKongens, eller anden Husbonds, Tieniste, eller haft nogen anden Bestilling, saa som: Kirkevær gerj, Fattigis Forstanderskab, Formynderskab, Kæmnerj, eller noget andet, som hand skulle giøre Rede 21. Capitel. 140 Rede og Rigtighed for, og haver det ikke giort, og hand ikke kand stille nøjagtig Forsikkring for sig; Eller forrehaver at flytte bort, da maa baade hans Person og Gods arresteris. 11. E Husleje, naar Fardag nogen skyldig for er ude, som hand bør at flytte paa, da maa hans Gods arresteris. E 12. And befindis hand at forflytte sit Gods af Huset, da maa der leggis Arrest paa hans Person. 13. H Herberg og fortæret, aver nogen ligget i og vil drage ud af Huset, for end hand betaler for Herberg og Fortæring, da maa hans Gods i Huset arresteris, og hvis det synis ikke at 141 Forste Bog. at kunde tilstrekke, da hans Person legmaa paa gis Arrest. H aver 14. nogen anden Mands Godsinde hos sig, og samme Gods lovligen bliver arresteret, da maa den, som det i giemme haver, ikke lade det udkomme imod Arresten; Lader hand det udkomme, og den, som Arresten haver ladet giore, vinder Sagen, da bør hand selv at betale Godset, saavit Sagsøgeren der af tildomt vorder, med mindre hand lovligen beviser, at det med Magt og imod hans Villie er bortkommet. 15. Befindis nogen Uvederhæftig at have beganget noget, som Voldsboder, eller deslige, paafølge, da maa hans Person arresteris. 21. Capitel. 142 16. kieldis sin Sure, eller voldeligen overfaldis af een anden, da maa land samme sin Voderpart lade arrestere til Sagens uddrag. 17. den Arresterede Daf Arresten, eller forflytter det arresterede Gods, og Arresten siden lovlig kiendis, og Dommen gaar hannem imod, damaa hans Vederpart hannem for Vold forfølge, og hand bor med Hovedsagen og Omkostningen sine Voldsbøder at betale. Be 18. efindis nogen, som paa sin Person maa arresteris, at være Uvederhæftig, eller foragte Arresten, da maa Rettens Betiente, om det begæris, tage hannem i Forvaring paa et ærligt sted til Sagens uddrag. coton 16. Skiel- 19. § 15: Birkeret 1623 § 19. §17: Birkeret 1623 § 14. 143 Første Bog. 19. aar Arrest er giort for N Gield, enten paa Person, eller Gods, da skal den, som Arresten haver ladet giore, strax have tilstæde Haandskrifter, eller Boviser, naar paaeskis, paa det den Arresterede ikke videre skal opholdis, end som hand for sig rette vil og kand. 20. etter den Arresterede Re ikke strax for sig, da skal den, som Arresten haver ladet giore, strax Arresten forfølge, og giøre Sagen anhengig til næste efterfølgende Ting, som hand kand faa Stævning til. Opholdis med Forfølgningen, og fornævnte Ting forbigaar, da er Arresten dermed ophævet. 21. efindis Arresten Uloy- B lig, da skal den, som Arresten haver ladet gio- § 19: Birkeret 1623 § 13. 20: Reces 1643 2. 6. 25. 18, 21. Capitel. 144 re, oprette den Arresterede hans Spot og Skade, saasom den af gode Mænd vurderet, og af Dommeren kient bliver; Og skal hand i den Sag svare til den Ret, hvor Arresten forfølgis, om end skiønt det ej er hans Værneting. M 22. ed alle Slags Forbud, som giøris, enten ved Mænd, eller til Tinge, skal forholdis, ligesom med Arrest i alle maader. M XXII. Cap: Om Maning. 1. Art: aning skal skee lovligen og skriftligen ved tvende Mænd, som skulle skrive paa Maningsbrevet, at den lovlig forkyndet er, 145 Første Bog. er, dersom hand ikke selv, som manis, vil skrive derpaa.

2. Naar Maningen forkyndet er, skal Sagsogeren lade den læse og paaskrive, det første mueligt er, til Landstinget, eller Byetinget, i den Provincie, eller Bye, hvor Maningen skeet er; Dernæst skal hand tage Stævning over den Indmanede, om hand ikke holder Maning, til den første almindelig højeste Ret, med saa. skiel, at der er Fierding Aars Tid imellem Maningen og den højeste Rettis begyndelse. Hvis det ikke. skeer, da kand Sagsøgeren. ikke bruge Maningen til Forhindring at giøre, at den Indmanede jo sit Gods til andre maa pantsotte, eller afhænde. 3. In- 28. Capitel 3. 146 ngen kand i sin Sag I bruge andens Maning, men den gielder alleene i den Sag, som Maningen er giort for. XXIII. Cap: Om Borgen og 0% Forlofter. 1. Art: m nogen bliver sigtet for nogen Sag, der Liv, Lemmer, eller Ære, angaar, eller nogen truer een anden med Fejde, Brand, eller i andre maader, og vil ikke sette Borgen, naar Øvrigheden hannem det paalegger, da maa den paagribis og § 2: Reisbrug (Udvalg 4,346). 1: Reces 1558 § 45. 147 Første Bog. og settis, indtil hand stiller Borgen saaledis, at hans Vederpart kand være forsikkret. 0% 2. m nogen for Retten givis Tyvsag, der selv ejer Jord, Huus og Gaard, da maa hand dermed selv borge for sig. End om Landboe, eller anden, som hverken Jord, Huus, eller 23. Capitel. 148 Faldsmaal, efter lovlig Rettergang at betale, eller borge for sig selv. vad som mand vorder H Borgen for, det skal mand gielde, og ingen maa sig af Borgen sige, for end det er efterkommet, som hand er Bergen for. 5. nd ganger mand i Gaard, ejer, givis Tyvsag, E Borgen for Tyv, eller da skal hand sette anden vederhaftig Mand til Borgen for sig; End kand hand ingen faa, der for hannem borge vil, da maa Sagsøgeren selv lade hannem anholde. H 3. vo som anholdis paa fersk Fod for nogen Voldsgierning, hand skal, enten strax sine Boder nedsette, eller stille Borgen for dem, og for sit Falds- § 2: JLov 2,104 3: Birkeret 1623 § 19. anden Ugierningsmand, da skal hand hannem antvorde for Retten, og der sige sig af med Borgen til den, hand tog hannem af, og dermed være angerlos. End 6. nd slipper hand bort, enten af Hændelse, eller med hans Raad, som Borgen er, da bøde hand, som Borgen er, alle de Bøder, der hand § 4: JLov 2,62. §§ 5, 6: JLov 2,63. 149 Første Beg. hand skyldig er, som hand er Borgen for, og derforuden trediesindstyve Lod Solv. 7. nd vil hand flye, der E Borgen sette', da 23. Capitel. 150 sin Fader, enddog hand er kommen til Lavalder, og Møe, i hvor gammel hun er, maa ej heller være Forlover for Penge, eller Borgen for noget. 11. skal hans Borgen til Sag- Enke, som selv haver sugeren, eller Øvrigheden, hannem levere til Forvaring.

H 8. vo som Borgen setter, hand svarer ingen Mand for de Gierninger, uden den alleene, som er hans Borgen. Q 9. vinder og mindre Aaringer maa ej i saadanne Tilfælde borge for nogen. H 10. ustruo, som Husbond haver, eller Son, som er i Fællig med sin 1 Saat, AKPU; N: zatte; T; sætte $87, 8: JLov 2,64. $8 9-11: JLov 2,65. gielde af, maa være Borgen og Forlover for Penge og Gods. 12. ngen, som ikke er sine fulde fem og tyve Aar, skal være forpligtet, eller tillat, at svare til noget Forløfte, eller Hægtelse, hand inden, eller uden, Riget giort haver. Ere 13. re saadanne mindre Aaringer i Forløfte med andre, som ere over den Alder, da skulle de for de mindre Aaringer ikke være forpligtede at betale, med mindre de sig som selv 88 12-13: Reces 1643 2. 18. 1. 151 Første Bog. selv Skyldener for den heele Sum, og een for alle og alle for een, have forpligtet; Men den, som sig med saadan Umyndig Forlover haver ladet noje, tage Skade for Hiemgield for hans Anpart, og agtis, som hand saa vit ingen Forlover haft hafde; Og skulle derimod ingen optænkte Exceptioner, eller Paafund, i nogen Rettergang, eller Proces, være kraftige, eller anseis. Anker nogen, eller ilde paataler, saadanne mindre Aaringers Forpligter, da skal hand agtis lige ved den, som sig med Ulovlig Contract behielper, og den mindre Aaring, saavelsom den, der med hannem i Lofte er, være aldelis frj for saadan Utilbørlig Paatalo.

Ere 14. re der fleere Forlovere for een Sum $14 Beg.: Hamborgs Stadsret 1605 2. 6. 8. 9 og 11 jfr. Retsbrug (Udvalg 2,143). 23. Capitel. 152 Sum Penge, da staar det i Creditorens Magt, efter udgiven Brevs Lydelse at soge, enten een for alle, eller alle for een; Og hvis een af Forloverne maa betale den heele Sum, da maa hand soge hvem ham lyster af sine Medforlovere for den resterende Sum, naar hand sin egen Part afdraget haver; Dog hvis nogen skade skulle lidis hos een af Medforloverne, da bør den deelis imellem de andre Medforlovere. 15. orlover haver Magt til at søge Hovedmanden, som hand er Forlover for, for Gielden, naar hand til hannem lovligen sit Forlofte opsagt haver, og hand ikke betaler Creditoren; Dog kand hand ikke være fri for sit Forløfte til Creditoren, før end hand 1 Saat. ' gielden $15: Retsbrug (Udvalg 4,129, Samling 1,370.) 153 Forate Bog. hand hannom fornøjet haver, og sit Forløftningsbrev indfriet. XXIV. Cap: Om Bøder og Dommis Exsecution, Nam, Indførsel, og deslige. A" 1. Art: lle Aftingninger for Uvisse Sagefald i Kiøbstæderne, og paa Kongens Ampter, Communitetets, Hospitalers, Skolers og Kirkers Gods, skulle skee til Tinge, og deris Indtægter med Tingsvidner forklaris. D 2. e, som staa for Regnskab, skulle ved deris Regnskaber og Indtægter

1 Saat. AKNPU; T: Regenskab 88 1-2: Frdg. 1671 4. Septir. 24. Capitel. 154 tægter legge Præsternis Kundskaber, hvor mange dem vitterligt er at have sig med Lejermaal forseet, og hvem for Barnefader er udlagt, samt slutningen af de Domme, hvor nogen Sagefald, ellerConfiscation, er falden; Og skulle hverken Borgemester og Raad, eller Byfogden for nogen deris Anpart, være sig halve, tredie, eller tiende, Penge, eller andet, noget indebeholde, for end alle Udgifterne med Betienternis Len ere fra den heele Sum af Indtægterne afdragne; Saa skal ej heller Kongen til Udgift føris, hvis Bekostning paa Fanger at underholde, eller at lade straffe, gioris; Men den skal betalis af den Skyldigis Boe, eller af Sagsøgeren, saa fremt de Middel have, hvorpaa rigtig Tingsvidne skal tagis; Men 155 Første Bog. Men dersom hverken den Skyldigis Boe kand tilstrekke, ej heller Sagsøgeren kand betale, da skal den tagis af anden visse Sagefald, paa det Ret og Retfærdighed kand have sin gænge, 3. oder skulle paa det B stæd, som dømt er, udleggis og betalis. Tr 4. Lod rediesindstyve Solvs Bøder, og andre deslige, naar bødis skal baade den forurettede og Herskabet, deelis i trende Parter; Den første tilkommer Sagsøgeren, den anden den Skyldigis Husbond, eller Øvrighed, den tredie Kongen, eller den, som over Retten Herligheden haver. 5. Er E 24. Capitel. 156 5. den Skyldige uden Husbond og tienisteløs, da tager Kongen Bøderne, som Husbond. D 6. ersom ingen Arvinger findis efter dræbt Mand, som Mandebod ofter Loven bør at opbærge, da hører den Kongen til. 7. isdæders Hovedlod, som forbrydis, føl- Misom ger hans Husbond, eller Herskab, det være sig paa hvis Stavn den og findis. D 8. ersom den Forurettede lader sin Sag Upaatalt, eller og, naar hand Sagen rejst haver, enten lader den' falde, eller forliger sig med sin Vederpart, for end Dom gangen er, da 1 Saal. ARNPU; T: den lader 7: Retsbrug (Udvalg 3,151). § 8: NLov 3,19, jfr. ESLov 2,28. 157 Første Bog. da bor dog Kongen, eller Husbonden, deris Boder, i de Sager, som Boder vedhenge. Ellers bodis ej Kongens,eller Husbondens, Sag, for end den Forurettede er skeet fyldist. B 9. arn, som er under sine femten Aar, bøder Skaden til den, som hand forsetligen haver forbrut sig imod, og ikke til Husbonden, uden for Manddrab alleene. 10. Doeslod,eller Hovedlod, som forbrydis, forstaais, naar Sagsøgeren først haver bekommet sin Ret, og al anden vitterlig Gield er udtagen. Ved 11. ed Bøder paa Sølv forstaais saa mange Penge i Mynt, som Sel- § 9: JLov 2,50. 10: NEos 3,11. §11: Reces 1643 2. 5. 4. vot 24. Capitel. 158 vet er værdt; Haver mand ikke Formue at bøde med, da straffis paa Kroppen. Jord 12. ord forbrydis ikke, men falder Arvingerne til, med mindre crimen Majestatis er begangen, eller Forseelsen kiendis saa grov, at den Skyldigis Gods, baade rørendis og Urorendis, bør Kongen at være hiemfaldet. Vord 13. order nogen dømt til fuld, eller half, Mandebod, eller til trediesindstyve Lod Sølvs Bader, være Ugild til at staa i nogen Ret, og betiene den Bestilling hand haver, indtil hand retter for sig; Og hvis hand det ikke giør inden sex Uger, eller stiller nøjagtig Borgen, da bor hand at miste §12: Adelens Privil. 1661 24. Juni §15, Kobsted.s Privil. 8. D. § 11. 13: Reces 1558 § 26. 159 Første Bog. miste sin Fred, indtil hand retter for sig. 14. hannem Dom Movergangen paa ringere Boder i ærlig Sag, eller hand er dømt til noget at betale, eller giøre, og hand ikke retter for sig inden forrelagte Tid i Dommen, da bode hand tre Lod Solv, og være Ugild til at staa i Rette¹ imod nogen, og at betiene den Bestilling hand haver, indtil hand retter for sig: Og hvis hand ikke inden sex Uger derefter endda retter for sig, da maa hans Vederpart lade hannem gribe og fængsle, indtil hand retter for sig. M 15. en er der gaaen Dom over hannem forRan, eller anden Uærlig Sag, og hand er dømt til at bøde 24. Capitel. 160 sine tre Mark, da er hand mindreMand,indtil hand af Kongen kan faaOprejsning; Og hvis hand ikke inden sex Uger efter Dommens Datum retter for sig, da bor hand at miste sin Fred, indtil hand retter for sig. 16. E miste sin Fred, eller r nogen dømt til at at rømme Kongens Riger og Lande, og ofter den forrelagte Tid i Dommen lader sig der finde, da bør hand at gribis og straffts paa hans Hals; Og hvo som huser og hæler den Fredlase, bøde til Kongen for den første Nat, hand haver hannem i Huse, sexten Lod Solv, for anden Nat dobbelt, og saa fremdelis, med mindre hand ved sin egen højeste Eed kand benegte, at hand ikke viste, at hand var Fredløs. Fredlos mand haver Dagsrum og Nattefrist at romme. sine 17. 1 Saal, AKNPU; T fbg.: i Rette 16: Reces 1558 & 24, Frdg. 1. Skine 1284 § 6, JLov 2,27. 161 Forste Bog. N 17. aar nogen, som ikke nyder Adelig Frihed, er tildomt at betale, eller lide Nam, eller Indforsel i sit Gods, i hvor det findis, og hand ikke retter for sig inden femten Dage, eller og trende Solemerker, om enten hand, eller hans Vederpart, er Giest, da skal Fogden, eller hans Fuldmægtig i hans Forfald, med tvende Mænd, naar det af Sagsøgeren begæris, for den Skyldigis Boepæl eske Udlæg efter Dommen, og hvis hand ikke strax retter for sig, og enten ikke vil, eller kand, giøre Udlæg, som Sagsøgeren kan nojis med, da skulle do af de beste Vare og Løsore, som i den Skyldigis Boo findis, og om de ej kand tilstrekko, af hans Jorder og Ejendom tilvurdere Sagsøgeren fyldist og fuld § 17: Reces 1558 $ 54, Reces 1643 2. 15. 7. 24. Capitel. 162 fuld værd for hvis hand af Dommeren er tilfunden at betale. 18. e skulle saaledis tax- D% ere og sette, hvis Losore udleggis, som de agte at forsvare, og Jordegodset efter den Taxt, som af Kongen sat er; Og skulle de, naar de i Jordegods indføre, drage til hver Gaard Lejligheden at forfare, at dens Værd dis bedre efter Kongens Taxt kand agtis, og derefter indforis. Om noget forrekommer, som de ikke forstaa sig paa at taxere, da maa Fogden kalde andre dertil, som have Forstand derpaa. Gian 19. ior den Skyldige selv Anvisning paa Jordegods, paa det hand sit Løsøre kand beholde, og Sagsogeren dermed er tilfreds, da maa det hannem tilladis. 20. Hen- § 18: Reces 1643 2. 15. 6, Rigens RD. 1621 § 45. § 19: Rigens RD. 1621 § 48. 163 Første Bog. 20. det sig, at Hetvende, eller fleere, paa een Tid begære af Fogden at giøre dem Nam, eller Indførsel, da skal Fogden forst være den følgagtig, som ælst Nams, eller Indførsels, Dom haver; Men forsømmer nogen selv sin Ret, da maa den bekomme Nam, eller Indførsel, som lovligen sin Sag forfølger. 21. And have de lige gamle E een Domme, og paa Tid søge Nam, eller Indførsel, da have de lige Rettighed, og om de Indførsel udj et Gods søge, være derudj Lodtagne hver efter sin Anpart, i hvo og af dennem indforis, med mindre nogen strax Indførselen opsiger, og sig paa ny i andet Gods vil indføre. 22. Men Saal. ANPTU, N; være forst $320-21: Rigens RD. 1621 §51. M 24. Capitel. 164 22. en hender det sig, at nogen haver Nams, eller Indførsels, Dom over sin Skyldener erlanget, og formedelst Indstævning til højere Ret kand ikke Udlæg for sin Fordring bekomme, og een anden imidlertid ogsaa Nams, eller Indførsels, Dom over samme Skyldener erlanger, da skal der af den Skyldigis Boe saa meget afsettis til den første, som Dom erlanget haver, og den betimeligen for Rettens Middel, som den anden Udlæg giøre ville, forkynde lader, som hand kand billigen blive fornojet med for sin Fordring og anvente Bekostning, hvilket skal saa længe i Arrest forblive, indtil endelig Dom imellem hannem og hans Skyldener afsagt vorder, og før end det saaledis afsat vorder, maa § 22: jfr. Reces 1643 2. 15, 6. 165 Første Bog. maa den anden ej nogen Udlæg bekomme. 23. ngen maa sig i Bondens Korn, Hoe, eller Foer, enten i Laden, eller paa Marken, lade indføre, ej helleri Bondens fornødne 1 Plovbæster, eller andet 24. Capitel. 166 Bonden giort er til hans Avls Fortsettelse, enten af Husbonden, eller andre, saa og Kongens Skatter og den tilborlig Landgielde, som hand sin Husbond pligtig er. 25. aa længe gode tienlige nødvendigt Plovredskab, S Losure, got Kiøbstædsaa lenge som Kaaber, Tin, Boeskab, Fæ, Qvæg, Heste, Hopper, eller andet tionligt, som i Boen findis, kand tilstrekke; Og hvis nogen Indførsel skeer, enten i Utorsket Korn, Høe, eller Foer, da maa dog Foeringen ej fra Bondens Bolig bortforis, men den skal paa Stædet fortæris. 24. Ei heller maa nogen tage Nam i Bondens Boe, for end aflagt er al bevislig Forstrekning, som Bon- Saat, ANTU; K: fornødene; P: fornoden

23: Frig. 1657 15. Oktbr. 24: Frig. 1658 30. 1661 12. Febr. 31. Marts 1662 1. Maj gods, eller Jordegods, er at bekomme, som Sagsøgeren med Billighed kand være fornøjet med, og for Hovedstoelen, paaløbende Rente, og anvente billig Bekostning, efter Brevenis Formælding, med dets Udlæg være Skadisløs holden, da skal Hovedgaardens Taxt og Gaarden selv med næst tilliggende Gods, som til Gaardens Avlings Fortsettelse Uforbigængelig fornøden eragtis, og een hvers Boepæl forskaanis; Og man Sagsøgeren selv mayn- § 25: Frdg. 1663 13. Juni. if. 1679 98. Febr. 167 Første Bog. navngive hvis andet Gods hand til Udlæg begærer, og den Skyldige ingen Ret have hannem at henvise, hvor hannem selv lyster; Ej heller maa de, som Indførselen giøre, Sagsøgeren andenstæds imod hans Villie og Samtykke indføre; Men hvis den Skyldigis Boe, eller Jordegods ej kand tilstrekke, san Sagsøgeren deraf kand naa skiellig og billig Betalning, som før er mælt, da skal til dens Fyldistgiorelse Indførsel og Udlæg skee, først i det næste Gods, dernæst i Hovedgaardens Taxt, og endelig i Gaardens Bygning, eller anden Boepal, indtil Sagsøgeren for sin Fordring paa forskrevne Maade fuldkommelig vorder betalt. 26. g staar det Sagsøgeren frit 0% for at 24. Capitel. 168 at lade sig indføre i hvis Gods, som af den Skyldige afhændet, eller pantsat, er til andre, siden Sagsøgeren hannem, enten Maning, eller Stævning til højeste Ret, lovligen haver ladet forkynde, eller Arrest giort paa hans Gods, eller Person, eller Nams, eller Indførsels, Dom over hannem forværvet. Men ellers skal intet, som lovligen er afhændet tilforn, eller noget lovligt Pant, red hvad Navn det og nævnis kand, ved saadan Udlæg, eller Indførsel, præjudiceris. H 27. aver nogen taget anden i Fellig med sig, og haver ej Tinglyst hvad hand indførte i Fællig, og vorder enten af dem, som i Fællig ere, dømt til at lide Nam, eller Indførsel, da maa der skee Nam og Indførsel 1 1 sel, $ 26 i St.: Frdy. 1663 13. Juni. $ 27: Lov 271. 169 Første Bog. sel i alt hvis der i Fællig findis, og maa den, som Dom overgangen er, ikke lyse alt sit Gods til den anden, og giøre sig selv fattig, uden det var giort til Tinge, for end hand til Tinge blev søgt. 28. indis den, som Nams Findi og Indførsels Dom overgangen er, at have sit Gods og Formue i et andet Herret, Birk, eller Kiøbstæd, og hand ej haver i det. Herret, Birck, eller Kiøbstæd, som Dommen D 24. Capitel. 170 29. ersom den, der sogis med Nam, eller Indførsel, enten ved sig selv, eller sine Folk, griber til Verie, da bede hand og hver af dem trediesindstyve Lod Sølv, om end skiont de ingen Skade giøre; Giore de nogen Skade, da bode de derforuden for Skaden; Fanger hand, eller de, Skade derover, da have Skade for Hiemgield. 30. agsøgeren kand og lade falden er, at fyldistgiøre sig indføre i det, som Dommen og Sagsøgeren med, da skal Fogden der sammesteds i lige Maade være forpligtet at giøre Exsecution, ligesom Sagen Sammestads forfult var, naar hand med den Dom, som til den Skyldigis Værneting udstæt er, besøgis.

29. Der- § 28: Reces 1558 $ 54. 29: Reces 1558 § 54 jfr. NLov 7,3 St. S den Skyldige arvet haver, om end skiont een anden dermed forleent er, og det i Hænde haver: Saa og i det, som den Skyldige haver Anpart udj, hvad heller samme hans Anpart vidis, eller ikke, dog alleene saa vit, som den Skyldige

1 Saal, ANPTU, K: udi, $30 1 Led: Rigens RD. 1621 § 49. 171 Første Bog dige dertil er berettiget; Og saa snart Sagsøgeren kand faa at vide, hvorudj den Skyldigis Anpart bestaar, skal hand være forpligtet i den at lade sig indføre, med mindre band vil have Skade for Hiemgield, om hand det forsommer, og lader andre derudi giøre Indførsel, for hvilke hand ellers var prioriteret. 31. ngen kand i det, som først arve skal, lado sig indføre. 32. efinder Sagsøgeren sig brøstholden med Losoris Vurdering, da maa hand kræve andre Vurderingsmænd derpaa til anden Vurdering, dobbelt saamauge, som paa første 31: Rigens RD. 1621 § 49. 24. Capitel. 172 været første Vurdering have: Og hvis hand med ingen af dennem kand, eller vil, nojis, da maa hand paa Skyldenerens Skader og Fordeel ved offentlig Auction selge det udvarderede Gods: Kand hand saa ej deraf bekomme fyldist, da bør af Skyldenerens Boe videre Udlæg at skee; End bliver der til overs, da kommer det Skyldeneren til gode. 33. Nogis nogens Boe med SNam, eller Indførsel, og Sagsøgeren af den Skyldigis Gods ej kand blive betalt, da haver Sagsøgeren Magt til at lade hannem sette i Forvaring, indtil hand betaler, eller stiller nøjagtig Forsikkring for Gielden. Nar 34. aar Udlæg skeet er efter Nams og § 33: jfr. Riberret 1269 § 60. $34: Reces 1643 2. 15. 7. 1.73 Første Bog. og Indførsels Dom, eller paa Skifte, Opbud, eller andre Maader, og dertil hørende Dommis og Brevis Summa¹ og andre Omstændigheder ere i den Afsigt, som derpaa giort vorder, indforte, da skulle fornævnte Domme og Brevo nøjagtig paaskrivis og casseris, saa vit de bør, og siden den, af hvis Boe Udleg giort er, tilstillis; Dog hvis nogen efter Lands Lov og Skyldenerens Forskri- 24. Capitel. 174 at giøre sit Embede derudi; Eller hand med Mændene giornoget imod dette, som forskrevet staar, da skulle de samtlige' stande den Forurettede til Rette derfor, og oprette hannem al den Skade hand derover lider, og Fogden derforuden for Rettens Fornegtelse at miste sin Bestilling. velse ikke haver af Udlæg- Erd get sin fulde Betalning, la maa hand Brevene beholde; Dog at derpaa bliver afskrevet, hvis hand derpaa bekommet haver, og hvis hand videre med Rette haver at fordre. 35. Yegrer Fogden, som bør Vegre at exseqvere Nams, eller Indførsels, Dommen, eller hans Fuldmægtig, at 1 Saal, KNPU, ATU": Summa, $35: Frig. 1679 12. Juni § 2. 36. rden Skyldige af Adel, eller lige ved Adel privilegeret, da stævnis Hiemtingsdommen til Landstinget, og dersom den der bliver ved Magt kient, da skulle Landsdommerne,enten selv, om de vilde og kunde, eller udmælde og tilfinde tvende Ridemænd, som Creditoren dertil kand formaa, hvilke skulle være pligtige til at efterkomme Landsdommernis Tilfindelse, og tage Fogden med sig, 1 Saat, ANTE; EP: samtlig $36 f. Reces 1643 2. 15.7 fr. Rigens RD. 1621 175 Første Bog. sig, og giøre Sagsøgeren. Udlæg, efter den Maade, som her ovenfor mælt er om Fogden og tvende Mænd. De 37. der Sagsøgeren,imens Sagen er i Proces, da maa hans Arvinger blive ved at udføre den, som den Afgangen slap. Samme Ret er og om Værge og Umyndige. 38. ver den, som søgis, Der D for end Nam tagen, eller indført, er efter Underrettens Dom, da svare hans Arvinger ikke til Forfølgningen, før end derpaa tagis strax Overrettens Dom; Men hvis Dom for Kongens højeste Ret er gangen, da sogis derefter Exsocution uden videro Proces. 39. End 37: Rigens RD). 1631 § 54. § 38: Rigens RD. 1621 $ 55 f. § 15. En 24. Capitel. 176 39. ud ere ingen Arvinger, da stande Forfølgningen for fulde; Dog dersom rette Arvinger inden Aar og Dag, efter Arven falden er, komme, og Arven vedgaa, da maa de udlose den, som indført er, naar de hannem efter Indførselen fornøje og til freds stille, og imidlertid nyder hand Godset og dets Indkomst for sin Rente. 40. ngen Nam, eller Ind- Afgangnis' Boe, efter hvilken Arv og Gield lovligen er fragaact. N 41. aar nogen, som ikke nyder Adelig Frihed, er af Kongens højesto Ret tildømt nogen Gield at betale, som ved Nam, Vurdering og Indførsel,

Saal, ANPTE, K: Afgangenia §39: Rigens RD. 1621 § 55. $41: Frdg. 1679 12. Juni § 1. 177 Første Bog. førsel, bør at sogis, da skal hand saa snart, som Sagsøgeren hannem Dommenankynder, efterkomme Dommen, og rette for sig; Hvis hand det ikke giør, skal Herrets- Birke- eller Bye-Foged, hvor den Skyldige sig opholder, 24. Capitel. 178 ste Rettis Dom at efterkomme, da bor Fogden ogsaa at giøre Udlæg af hans Boe for Kongens Faldsmaal, som er syv og tyve Lod Sølv. eller haver sine Hiddeler D udj, være forpligtet, strax hannem Dommen med Kongens Segl under fremvisis, uden Ophold, eller nogen Forrevendning', at giøre Sagsøgeren Udlæg i den Skyldigis Boe, efter den Maade, som her oven tilforn s er mælt, først for hvis højeste Rettis Dom indholder, dernæst for al den bevislig Omkostning, som Sagsegeren er ibragt, siden højeste Rettis Dom falden er; Og dersom befindis, at den Skyldige af Motvillighed haver giort Utilborlig Ophold med høje- Saat. ANTE, K: Forrevodning 2 Saal. ANTU, K. gior Saat. ANTU, X fillorne ste 42. orsom den Skyldigeer af Adel, eller lige ved Adel privilegeret, og hand ikke strax retter for sig, efterat højeste Rettis Dom er hannem forkyndet, og Sagsøgeren søger sin Betalning i den Skyldigis Middel og Formue, som paa Landet findis, da skal Landsdommerne paa første Landsting, som holdis, efterat Sagsøgeren haver dennem højeste Rettis Dom forrevist,uden nogen Stævning over den Skyldige, enten selv, om de ville og kunde, eller udmælde hannem af Landstinget Ridemænd, som skulle giore Sagsøgeren Udlæg i den § 42: Frig. 1679 12. Juni § 2. 179 Første Bog. den Skyldigis Middel og Formue, som paa Landet er findis, efter den Maade, som her oven tilforn mælt om Ridemænds og Fogdernis Forretninger i disse Sager; Men hvis den Skyldige haver sine Middeler i nogen Kiøbsteed, og Sagsøgeren derudj vil søge sin Betalning, da skal Rettens Betiente sammestads strax giøre Exsecution efter højeste Rettis Dom; dog hvis nogen, som er skyldig, haver sine Middeler i Kiøbenhavn, da skal den Rettis Betiente, hvorunder hand svarer, strax og paa lige Maade, som før er mælt, befordre Sagsøgeren til Exsecution. 43. vis enten 24. Capitel. 180 udj, da skulle de selv oprette Sagsøgeren sin Skade, og betale Kongen deris Faldsmaal. M 44. en er nogen af Kongens højesto Ret tildømt at lide paa sin Person til Fængsel, fordi hand haver ikke holt Maning, eller efter sin Æris Forskrivelse betaltsin Creditor med redo Penge, og hand ikke strax retter for sig, efterat Dommen hannem forkyndet er, da skal hver Stads Øvrighed, Amptmændene paa Landet, og Byefogden i Kiøbstæderne, være forpligtet til, strax de med højeste Rettis Dom ansøgis af Sagsøgeren, at være hannem paa hans egen Bekostning behielpe- Hden, Landsdom- an den Skyldige paamerne, eller Ridemændene, giore Sagsageren nogen Ophold hergribis, og Sagsøgeren til Fængsel leveris paa et erligt Stæd at anholdis; udj, Og 1 Saul. ANTO; K: tilforne § 43: Frig. 1679 12. Juni § 2. 1 Sual, NEU; AK: ilke haver $44: Reces 1643 2. 15. 14, Frig. 1679 12. Juni §3. 181 Første Bog. Og skal Amptmændene have den Myndighed i deris Ampt, at, i hvem de dertil bruge og forordne ville i det Herret, eller Birk, hvor den Skyldige boer, eller sig opholder, skulle de med Horrets - og Birke-Fogden det efterkomme, i hvis Tienere de og ere, under fire Lod Solvs Straf af liver, som herudj Ulydig befindis, til næste Hospital. Den samme Myndighed bor og Byefogden at have i Kiøbstæderne over gemoene Folk, om Byen ikke haver Byens Tienere, som ham derudj kunde være behielpelige; Og maa saa Sagsogeren hannem i et ærligt Fængsel indsette paa Sagsøgerens egen Bekostning, indtil hand retter for sig: Og skal den, som paa Fængslet varer, og den Skyldige i sin Forvaring tager, givis af Sagsøgeren for Saat, KNTU, A: mas Sagsogeren 2 Saal, KNTU, A Fengselet §45: Frag. 1679 12. Juni § 3 i Si. 24. Capitel. 182 for sin Umage at vare og spise den Fangen hver Uge et half Lod Selv, og den Fangen til sin Underholdning et Lod Sølv. Det 45. et samme er og at forstaa, om nogen for andre Sager kand være dømt til at paagribis, eller lide Fængsel. Eat 46. r nogen tildømt andet at efterkomme, saasom Regnskab at giøre, Arv, Gods, eller andet. fra sig at legge, eller andet saadant, og hand det ikke til forrelagte Tid efterkommer, da maa Sagsogeren have Magt med Stædets Øvrigheds Hielp hannem at anholde, som tilform mælt er, og hand betaler til Kongen sit Faldsmaal. 47. Er § 46: Frig. 1679 12. Juni § 6. 183 Første Bog, 47. Er og nogen tildømt at stille Borgen, eller borge for sig selv, eller Sagsogeren ikke ved Nam, eller Indførsel, kand naa sin Betalning, da bør den Skyldige, enten at lide paa sin Person med Fængsel, eller stille saa nøjagtig Caution, som Sagsøgeren kand være forsikkret med. D 48. ersom den Skyldige undstikker sig, og vil ikke lade sig finde, eller hand undkommer for dem, som hannem anholde ville, da skal der paa trende Landsting næst efter hin anden lysis efter hannem, og hvis hand ikke efter tredie Lysning strax indstiller sig hos Sagsøgeren, da demmis hand at miste sin re, indtil hand fornøjer Sagsøgeren, eller sig i Fængsel indstiller. 49. Giør § 48: Fvdg. 1679 12. Juni § 3 § 49: Fvdg. 1679 12. Juni § 3 & St. 24. Capitel. 49. 184 iør den Skyldige Mod- Gior værn, naar mand hannem vil anholde, da haver hand dermed mist sin Fred, som den, der sig imod Retten opsetter; Fanger hand Skade derover, have Skade for Hiemgield.

D 50. en, som er dømt til Voldsboder, eller andet saadant, og ikke retter for sig inden sex Uger efter Dommens Datum, hand far som fredløs Mand, og betaler til Kongen sit Faldsmaal. 51. aar nogen for Troler dømt fra sit Liv til Hiemting, da skal dog efter samme Dom ingen Exsecution skee, for end den af Landsdommerne, eller Over- 1 Saut, AKNG; 2; mod retton § 50: Frdy. 1679 12. Juni & 5. § 51: Reces 1576 § 8. 185 Første Bog. retten, bliver ved Magt kient; Og dersom den Beskylte, eller hans Slegt og Venner, ikke vil stævne Sagen til Landsting, eller Overret, da staar det Sagsøgeren frit for der endelig Dom at tage. A 52. lle Misdedere, som blive domte, enten fra Liv, eller Ere, skulle, efter endelig Dom falden er, uden videre Forhalning strax udstaa deris Straf; Men dersom Kongens Befalningsmand, eller anden Øvrighed, eller og Dommeren selv, for Samvittighed, eller anden vigtig Aarsag Skyld, kunde have Betænkende at lade nogen henrette, da skulle de Kongen derom Ufortovet søge, og sig siden efter Kongens Svar og Villie forholde. 1 53. Sag- 1 Saal, ARPTO; N: Aarsags 82: Reces 1643 2. 1. 5. 353: Reces 1558 § 13. Sa 24. Capitel. 186 53. agsøgeren, eller Husbonden, skal tilbyde den, som rettis skal, sex Dage tilforn Præsten, som hannem i hans Siels Saligheds Sag skal undervise, og hannem Sacramentet meddeele, om hand det begærer. N 54. aar nogen Dom or indstævnet til højere Ret, og Stævningen for dem, som Exsecution giøre skulle, fremleggis, da bør der ingen Exsecution at skee efter samme Dom, for end derpaa bliver kient af højere Ret. 55. S ærdelis skal ingen Misdædere, som begærer for Retten, naar Dom § 55: jfr. Kristiern II.s Landret 73, Reces 1576 § 8. 187 Første Bog. Dom over hannem fælt er, eller samme Dag, at indstævne sin Sag til højere Ret, i Bodelens Haand antvordis, for end Sagen for højere Ret indkommer, og der paa den bliver kient. Understaar Dommeren og Vederparten sig herimod at giøre, da skulle de være den samme Straf undergivne, som den Beskylte haver udstaaet, der-- som det befindis, at hand er Uskyldig straffet. 25. Capitel. 188 2. or een Landstings, el- FOT ler Overrettis, Stayning givis fire Mark Danske, i hvor mangis Navne i den indføris. Er den over et Ark fuldskreven, givis een Rix Daler, og ikke meere, i hvor mange Ark den og er paa, hvilke Penge deelis i tvende Deele, hvoraf Landsdommerne nyde den eene, og Skriveren den anden. XXV. Cap: Om Dom- og Brev- Penge og Skriverlon. K 1. Art: aldsædeler til Hiemtingene skrivis af Sagsøgeren selv. For 3. or Opskrifter paa Kaldsædeler, i Stædet for Opsettelser, til Birke- og Herrets-Ting givis sex Skilling. For Fugs 4. or Opskrift paa Landstings Stevning givis tyve Skilling. 2. For- 5. For §§ 3-4: Frig. 1649 9. Septbr. 8§ 14, 16. 189 Forste Bog. FOT $5. or et Tingsvidne til Birke- eller Herrets- Ting forseglet og paa et half Ark Papir fuldskrevet, enten det angaar een, eller fleere Personer, givis otte Skilling, og paa et heelt Ark tolv Skilling, og paa to Ark firo og tyve Skilling. F 6. or et Skiode, Pantebrev, eller andet Instrument at læse, paaskrive, og udj Herrets- eller Birke-Tings Bøger indføre, givis ligesom for Tingsvidne efter dets Vitloftighed.

For 7. or een Herrets- eller Birke-Tings Dom paa et half Ark Papir, i hvor mange Personer den og angaar, givis 885-7: Frag. 1649 9. Septbr. 88 1, 2, 4. 25. Capitel. 190 givis een Mark: Paa et heelt Ark, eller to Ark, fuldskrevet to Mark: Paa tre Ark tre Mark; Paa fire Ark fire Mark, hvorover ikke videre maa fordris, eller betalis, i hvor mange Ark det er. H 8. vis acter paa Tinge, eller Raadstue, læsis og paaskrivis til at indforis i Domme, derfor givis intet i sær; Dog, dersom nogen, som det angaar, begærer Gienpart deraf, bor hand det at betale. Bef 9. efindis nogen i sine Stævninger og Forsetter Vitloftighed at søge, paa det Sagen kand forvildis, da skal hand give for hver Stævning og Forset, over et Ark Papír stor, for liver 88 8-9: Frdy. 1649 9. Septbr. §§ 6, 8. 191 Forste Bog. hver Ark tolv Skilling, og derforuden betale Dommen særdelis, som sagt er. H 10. errets- og Birke-Fogder skal have for hver Dom de forsegle tyve Skilling, og ikke meere, i hvor stor den og er, og for et Tingsvidne at forsegle tj Skilling. 11. Nor Nam og Vurdering, For No som paa Landsbyerne tagis, givis Fogden tyve Skilling, og begge Vurderingsmændene sexten Skilling for deris Umage. 12. or et Skiode, eller FPantebrev, Pantebrev, Maning, eller deslige, at læse 25. Capitel. 192 paa Landstinget, paaskrive og i Landstingsbogen indfore, givis for hver Ark Papir to Mark til Skriveren, og een Rix Daler til samtlige Landsdommerne for Paaskrivelsen. i hvor vitloftige end og Brevene ere. For 13. or een Landstings, eller Overrettis, Dom paa sex Ark Papir, og mindre, givis til Skriveren ni Mark: Paa tolv Ark toly Mark: Paa fleere, i hvor stor den og er, atten Mark, hvorover ikke maa fordris. Paa Pergament givis tolv Mark, og meere, om den er stor. For Forseglingen givis een Ris Daler til Dommerne i alt. Udi 1 14. di Kiøbstæderne til Byeting, saa paa vel §§ 10-12: Frdg. 1649 9. Septbr. §§ 11, 12, 18. §13: Frig. 1649 9. Septbr. § 17 14: fr. Frdg. 1649 9. Septbr $19. 193 Første Bog. vel som til Raadstue, hvor de ikke have Landstings. Ret, givis dobbelt saa meget, som til Herrets- eller Birke-Ting, for Dom- og Brev-Penge og for Seglet.

25. Capitel. 194 paa Tinget fremkomme, læse og paaskrive, og i de dertil forordnede Bøger indfore imod ovenbemælte Betalning. 15. ngen Skriver man udterne noget Tingsvidne, eller Dom, eller andet, som af Dommeren bor at forseglis, med mindre det af Dommeren er beseglet. N° 16. 17. or een Stævning til Kongens højeste Ret FOR af Cancelliet skal givis to Rix Daler i Cancelliet, og fire Mark Danske til Cancellie -Forvalterne. 18. or højeste aar nogen kommer til Fellis Dom pas tj Tinge med Kiøbe- Skiode- Pante- Mageskifto - Gave- eller Afkalds- Breve, da skal hand ej være forpligtet til, dennem der paa ny at lade opsette, eller Tingsvidne derpaa tage; Men Skriveren skal dennem, som de paa Ark Papir fuldskreven, og derunder givis tolv Rix Daler: Er den over tj Ark og intil tyve Ark givis sexten Rix Daler; Men er den over tyve Ark, givis tyve Rix Daler, og ikke meere, i hvor mange Ark den er paa. 19. Der195 Første Bog. 19. ersom Parterne, eller Deandre, som det vedkommer, vil have Breve beskrevne til noget Ting, eller Ret, da skulle de det begære for Retten, og strax levere til Skriveren Penge til stemplet Papir, som dertil skal brugis, saa vel som den halve Betalning af Brevpengene; Og naar dennem Breve, eller Domme, fuldfærdige tilstillis, skulle de betale den anden halve Part. Ellers skal Skriveren ikke være pligtig for nogen at skrive videre, end hvis udj Ting- og Raadstue- Bøger og Protocoller bør at indforis. 20. arterne skulle deris PBrere og Documenter, som de i Retten indleveret

$19: Frig. 1649 9. Septbr. § 21. 25. Capitel. 196 veret have, inden een Maanets Forløb efter Dommens Afsigelse affordre. eller siden have Skade for Hiemgield, om de forkommis, og Skriveren ikke længere forpligtet være nogen til hans Breve at Til højeste Ret skal Brevene inden to Maaneders Forløb, efter Retten er til Ende, affor dris. Svare. 21. Befindis nogen Trettekier at falde fra Sagen, eller tabe den, naar stor Omkostning dermed er foraarsaget, og lader Brevene formedelst Omkostning Uindløste blive liggende, da skal hand forpligtet være, under Nam i hans Boe, Brevene og derpaa gaaende Omkostning at indløse og betale. 22. Den 1 Saal, ARE; NPT: længer § 20: Erdg. 1670 29. Juni 197 De Første Bog. 22. en, som begærer Commissarier, skal fornoje dennem for deris hafte Umage og Omkostning, efter deris Stand, og efter sine egne Vilkor. 23. or et Skiftebrev paa For et Ark givis Skrivereu een half Rix Daler, paa to Ark fuldskrevne een Rix Daler, paa tre Ark halfanden Rix Daler, og saa fremdelis; Siden givis for hver Gienpart, som af Skiftebrevet til de Interesserede udstædis, for hver Ark een Rix Ort, og maa Skriveren ikke meere fordre for sin Umage paa Skiftet. Rettens 24. De andre Middeler, som Skif- 25. Capitel. 198 Skifterne forvalte, nyde for deris Umage og Forsegling tilsammen over alt een Rix Daler af hundrede, af den heele Boes visse og beholden Formue, naar al Gielden er udgiort, indtil tj tusinde Rix Daler Boens beholden Formue, saa at, i hvor stor Formuen er derover, maa ikke meere givis, end som af tj tusinde Rix Daler. Deris Tienere tilsammen for deris Umage maa og givis een half, heel, eller to Rix Daler i det højeste, som Formuen kand være til. Vurderingsmændene givis hvad billigt kand være, efter som deris Umage haver været til, efter Skifte- Forvalternis Sigelse; Ellers maa der ingen Spisning, eller Drikken, Boen til Besværing, holdis for Skifternis Forvaltere, imidlertid Skifterne holdis.

25. Alle Saat, AKPU, NT Interesserende 22: jfr. Reces 1643 3. 23. 199 Første Bog. 25. 26. Capitel 200 Tings- 29. efindis nogen, som i Alle Stavninger Time, B'dette Capitel hævnt Domme, Skiftebreve, og deslige Breve, som i dette Capitel settis efter Arker, skulle være fuldskrevne paa Papiret.

26. For hvis, som af Skriverne skrivisefter Begæring paa Pergament, givis een tredie Deel meere, end som paa Papir. 27. et stemplet Papir, el- Deler Pergament, som brugis til forskrevne Breve, betalis i sær. 28. ngen Drikkepenge maa enten fordris, eller givis, til Skrivernis Tienere, eller andris, som i dette Capitel nævnte ere. 29. Be- §§ 26-27: Frag.1649 9. Septbr. § 3. er, enten at fordre, eller at tage meere, end som her forskrevet staar, da skal hand give den, som paaklager, dobbelt igien, og derforuden af Kongens Fiscal tiltalis paa hans Bestilling.

XXVI. Cap: Om Supplicationer. A 1. Art: lle Kongens Undersaatter, og andre, som foraarsagis til Kongen at supplicere om noget dem anliggende, skulle først Kongens Befalningsmænd, eller dem, som paa Kon- § 1: Frdg. 1666 15. Marts, Reces 1643 2. 1. 6. 201 Første Bog. Kongens vegne, Geistlig, eller Verdslig, Øvrighed, paa de Stæder have at sige, hvor saadant forrefalder, deris Ansøgning give tilkiende; Hvilke selv strax uden Ophold Supplicanterne skulle anhøre, og efter adforlig og beste Underretning deris Erklæring under deris Haand, uden nogen Forvegring, Skriverlon, eller Betalning, paa Supplicatzen lade antegne, og oprigtigen og udførligen forklare og berette Supplicantens Sags og Begærings egentlig og rette Beskaffenhed med udkrævede Omstændigheder, som ret og forsvarligt eragtis kand. Befindis siden og bevisis samme Erklæring Uretteligen og Vrangeligen at være giort, da skal den, som den paaskrevet og givet haver, dertil svare, og have sin Bestilling forbrut, eller i andre strenge Maader

26. Capitel. 202 der alvorligen straffis, som den der haver givet Aarsag, at Kongens Haand og Segl imod Kongens høje Respect er bleven misbrugt.

K 2. unde de Sager bilegge, og Supplicanten til Rette forhielpe, hos dennem selv, stande det dennem frit for, med mindre det saadan Gierning angaar, som ved Forligelse ikke bør at underslais', men Retten og lovlig Proces befalis, eller Kongen forrebringis. H 3. vis nogen ellers sig over Kongens Befalningsmænds, eller sin Øyrigheds, Forhold kunde have at besværge, det maa uden saadan Paaskrift ved Supplicatzer andragis; Maa og ingen 1 Saal. KTU AVN. underslanis § 2: Reces 1643 2. 1. 6. $ 3: Reces 1643 2. 1. 6, Frdg. 1666 15. Marts. 203 1. Bog, 26. Cap. ingen for sin Supplicatz eftertragtis, eller i Trette indviklis; Men Sagen bor Kongen at forredragis. Do 4. og skal ingen hermed være tillat een anden errorig, eller anden grov, Sag Ubevisligen at tillegge, uden hand vil lide derfor: Kand Supplicanten ikke læse, eller skrive, og fragaar saadan Ubevislig Tillæg, da stande den til rette derfor, som det haver skrevet, med mindre hand beviser sig intet at have skrevet, uden det, som af hannem haver været begærot.

Anden II. Bog, I. Cap. Anden Bog, 204 Om Religionen og Geistligheden. I. Cap: Om Religionen. Den en Religion skal i Kongens Riger og Lande alleene tilstædis, som overeens kommer med den Hellige Bibelske Skrift, det Apostoliske, Nicæniske og Athanasii Symbolis. og den Uforandrede Aar et tusind fem hundrede

§4: Reces 1643 2. 1. 6. 205 Anden Bog. drede og tredive overgiven Augsburgiske Bekiendelse, og Lutheri liden Catechismo.

II. Cap: Hyo der maa Prædike og til Præste-Embedet kaldis og indviis. 1. Art: 2. Capitel. 206 hand have af Theologis i fornævnte Universitet et skriftligt Vidnisbyrd om sine Gaver paa Prædikestoelen. Og naar hand saaledis Literas Attestationis og Dimissionis bekommet haver, og derhos fort et got stille Levnet, uden ny Noder og anden Letfærdighed, maa hand, og ikke ellers, tilstædis at lade sig hore paa Prædikestoelen, og tage Kaldsbrev, hvor hand lovligen kand blive kaldet. 2. aa skal hand og have en hver Indlændisk, Set Utviflagtigt Vid- En eller Udlændisk, som er til sinds at lade sig bruge paa Prædikestoelen, om hand end skiønt er Magister Philosophiæ, skal forst tage af Professoribus Theologiæ i Kongens Universitet een Attestation om sin Forfremmelse i Guds Ords Kundskab; Dernæst skal hand § 1: Reces 1643 1. 1. 3 og 1. nishyrd fra Universitetet om sin Lærdom, Levnet og Omgængelse, for end hand til Præste-Embedet indviis. Og hvis nogen Studiosus, som haver sit Testimonium Academicum fra Universitetet bekommet, ikke strax derefter bliver kaldet til noget Præste- Embe- $2: Reces 1643 1. 1. 1. 207 Anden Bog. Embede, da skal hand. naar hand siden bliver kaldet, og til Embedet skal indviis, ogsaa fremvise for Superintendenten Utvifl- 2. Capitel. 208 tienere, giøre kunde, hvor een hver da om sin Feil med Frugt kand advaris. agtig! Bevis fra de Stæder, I som hand imidlertid haver opholt sig paa, og i sær fra Provsten og Præsten, i hvis Provstie og Meenigbed hand levet haver, at hand haver levet skikkelig, end og i Klædedragt, og sig paa Prædikestoelen ovet; Og skal Provsten og Præsten meddeele ham saadan Bevis uden Betalning.

3. paa det den stu- Mderende Ungdom deris nodige Øvelser i Prædiken ikke skal betagis, da skal i alle Gymnasiis og største Skoler forordnis, at den, som sig i Prædiken vil ove, det in Gymnasiis for Professoribus,ogi Skolerne for Rectore og hans Medtienere,

1 Saal, ARNPU; T: Utvidlagtige § 3: Reces 1643 1, 1. 4. 4. ngen maa stædis til noget Præstekald, som ikke er sine fulde fem og tyve Aar. IT 5. ngen Student, som sig med Lejermaal forseer, man efter første Forseelse, for end to Aar ere forløbne, bevilgis enten Skole, Dagne-eller Præste-Kald, at betiene; Siden skal hand pligtig være at føre med sig til Superintendenten rigtig Vidnisbyrd om sit Livs og Levnets Forhold og Forbedring, og derhos Kongens Bevilning, athannem er tillat Kald at maa betiene, saa fremt hand ellers til noget skal stædis og forfremmis¹, hvilket dog ikke bor at skee i det Sogn, som Forseelsen er 1 Saal AKAPU; 7: fremmis og stiedis

§ 4: Reces 1643 1. 1. 20. § 5: Brdy. 1647 16. Maj § 1. 209 Anden Bog. er begangen; Men hvis saadan Forseelse anden gang begaais, da bør hand aldrig nogen Prædikestoel at betiene. III. Cap: Hvorledis Præster skal kaldis. N 1. Art: aar noget Kald ledigt. vorder, da skal Provsten strax sig der hen begive, og af Prædikestoelen med Meenigheden giøre flittig Ben til Gud, at hand Kirken med een god Præst og Tiener vil forsyne. Deref erefter kalder den, som Rettighed dertil haver, saadan een Per- § 1: Kirkeordinans 1539 Bl. LXXXV og XLIV; 1607 2,9. 3. Capitel. 210 Person, som hand agter beqvem at være, og lader hannem hore af Meenigheden, som hand er kaldet tili Provstens Nærværelse, saa fremt Tiden og Stædet det i nogen Maade tilstæde.. Og hvis Meenigheden da imod hannem noget haver billigen at kunde sige, enten paa hans Liv og Levnet, eller paa hans Gaver, maa de det ved Supplication, eller Memorial, paa behorige Stæder med Superintendentens og Prov. stens Paaskrift andrage, og deris Bevislighed derpas tillige lade følge; Og hvis befindis noget Uskikkeligt hannem at være overbevist, da bor hand uden videre Proces ej at nyde Kaldet, men een anden dertil at kaldis; Men haver Meenigheden imod samme Person intet med Billighed at sige, da skal hand begive sig til Super- Saat, AKNU T at være hannem $2 S. Kirkeordinans 1539 Bl. XLIV: 1607 2,9. 211 Anden Bog. som Superintendenten, hannem skal overhøre, og hvis hand hannem i Lærdom og Levnet Skikkelig befinder, da skal hand hannem til Præste-Embedet uden Ophold indvie med de forordnede Ceremonier. 3. naar hand indviet er, skal Superintendenten med sit beseglet' Brev forskikke hannem til Provsten, og skal saa Provsten om Sondagen, eller den næste Hellig Dag derefter, i Prædiken tale hans Beste for den gandske Meenighed og Stædets Øvrighed, eller Patron, og oplæse Superintendentens Brev, at hand er rettelig kaldet, overhørt og til Embedet ordineret, at være deris Prædiker i Ordet, meddeele dennem Christi Sacramenter, og dennemi deris Saligheds Sag betiene. 4. Hvor 1 Saaf. ANPT; K. forseglet § 3: Kirkeordinaux 1539 Bl. 3. Capitel. 212 4. tvende, eller Htrende, Sogner ere annexerede, og af Kongens Undersaatter een haver jus Patronatus til det eene, og een anden til det andet, Hovedsogn, eller Annex, da paa det Sognene kand blive tilsammen, som de af Arrilds Tid været have, og Præsten af dem samt- 1 lige kand have sin tilberlig Underholdning, da bor Patroni at skifte imellem sig, at den eene kalder Præst til samtlige Sogne den eene gang, og den anden den anden gang, og saa holder det altid, naar Præst kaldis skal; Dog hvis det eene Sogn, enten Hovedsogn, eller Annex, skulle belindis dobbelt saa got af Indkomst som det andet, da skal Patronus dertil have Magt at kalde to gange til Sognene, imod den, Saal, AKNU F: samtlig 2 Saal. AKTU; NC Sogner som XLVIII 213 Anden Bog. som er Patronus til det ringere Sogn, med mindre Patroni imellem sig selv, enten tilforn anderledis ere foreenede, eller herefter foreenis kunde. I lige maade haver Kongen bevilget, at der maa holdis med de Sogne, som Kongen haver sig forbeholdne, enten de ere Hovedsogne, eller Annexer. 5. Norsommer nogen af For Kongens Undersaatter, som Rettigheden haver, at kalde indon sex Ugers udgang, efter Kaldet er ledigt vorden, da haver hand sin Rettighed den gang forbrut; Men befindis den Person, som i rette Tid kaldet er, ikke skikkelig, tienlig, eller dygtig til saadant højt Embede at betiene, naar hand af Superintendenten overhoris, og Superintendenten derom sin skriftlig Erklæring

Saal, ' halde § 5: Reces 1643 1. 1. 20. 8. Capitel. 214 ring fremskikker, da bor om saadant tilforn udgivet Kaldsbrev ikke videre Proces at drivis; Men den, som Rettigheden haver, fri stande til nyt Kald at træde. 6. nd hender det sig, at E enten een Capellan kaldis til at vorde Sognepræst, eller een Sognepræst anden Stæds fra bliver kaldet til at være Sognepræst i et andet. Stigt, eller paa et andet Stæd, da skal hand og forst forskrivis til Superintendenten, og sig for hannem angive, for end hand af Provsten indsettis i samme Embede. I 7. ngen, som noget Præste. kald begærer, maa derfor nogen Gave byde, eller give; Dog maa hand give Skri- §6: Reces 1643 1. 1. 20 $7: Reces 1643 1.1.20, Kirkeordinaus 1539 B. XLVI 215 Anden Bog. Skriverne, som Kaldshrevel og Confirmatzen skrive, noget for doris Umage, hver et Lod Selv, eller to i det højeste. 8. efindis nogen, enten Brod sig selv, eller andre, Gave at have budet, eller givet, for Kald, miste ikke alleeniste det Kald, men end og aldrig tilstædis til noget andet derefter, og den, som Gave for Kald haver annammet, give ikke alleeniste dobbelt igien til næste Hospital, men og miste sit Embede, om hand haver noget; Men haver hand selv jus Patronatus til Kaldet, da bør hand at miste sit jus; Og skal den Person, som til Præste-Embedet skal indviis, være forpligtet at giøre sin højesto Eed for Superintendenten, at hand hverken selv, eller ved andre 8: Reces 1643 1. 1. 20. 3. Capitel. 216 andre haver budet, givet, eller lovet, nogen Gave for at bekomme Kaldat. Befindis og nogen paa anden Ulovlig maade, enten at have udgivet Kaldsbrev, eller Kaldsbrev annammet, da bor den, der kaldet haver, at miste sit jus, og den, der kaldet er, at miste aldelis Kaldet. 9. ngen maa til Præste- I 'Embedet indviis, uden hand til noget vist Kald og Embede er kaldet; Og ellers skulle alle, som kaldis til noget Kald, i hvem og jus Patronatus til Kaldet haver, for end de til Embedet indviis, indskikke i Kongens Cancellie deris skriftlig Troskabs Eed. 10. Een hver, som til Præste -Embedet indviis, skal give til det Kongelig

9: Kirkeordinans 1607 2,9. § 10: Kgl. Missive 1618 10. Decbr. 217 Anden Bog. lig Universitet i Kiebenhavn to Lod Sølv, som af Superintendenten skal indkrævis, og tilRectoremUniversitatis aarligen frem skikkis. 4. Capitel. 218 det minste have to Prædikere; Men hvor der er stor Meenighed i een Bye og ikkun et Sogn, der maa de have fleere. IV. Cap: Om Præsternis Embede med Tienisten i Kirken og Prædiken. 1. Art: ngen Præst skal have fleere Kirker, end hand til Gavns med Prædiken, Sacramenternis Uddeelelse, Ungdommens Undervisning i Børnelærdommen, og de Sygis Besøgelse, vel kand forrestaa. H 2. vert Sogn i Kiøbstæderne skal i det § 1: Kirkeordinans 1539 Bi. XLVIII. $2: Kirkeordinans 1539 BL LXVIII. ognepræsten prædiker Ssoly til Højmesse, og Medtieneren til Froprædiken og Aftensang, saa som paa et hvert Stæd hidindtil brugeligt været haver. Præster og med ræsterne skulle forretto Guds Tieniste i Kirken med Læsning, Sang, Ben, Prædiken og Sacramenternis Uddeelelse, paa den maade de Ceremonier, som i Vor Frue Kirke i Kongens. Residentz Stad Kishenhavn holdis og brugis efter det forordnede Ritual. 5. Præ- § 3: Kirkeordinans 1539 Bl. XXX. §4: Kgl. Missive 1568 13.Jan. jf. Ribe Stifts Erthering 1661 (Forarb. 1,25). 219 Anden Bog. 5. Præsterne ræsterne skulle forrette Guds tieniste i Kirken paa efterskrevne Tider om Aaret. 1. Paa alle Sondage. 2. Paa efterfolgende Helligdage: Tre Christi Hoved-Højtider, hver i tre samfælde Dage, Juel, Paaske og Pintze. Ny Aars, eller Christi Omskærelsis, Dag. Hellig Tre Kongers, eller Christi Aabenbarelsis, Dag. Maria Reenselsis Dag. Den ellevte Dag i Februarii Maanet. Maria Bebu delsis Dag, hvilken skal holdis paa Palme-Loverdag, dersom den indfalder paa Palme-Sondag, eller deref ter. Christi Himmelfarts Dag. St. Hans Baptista Dag. Marie Besøgelsis Dag. St. Mikkels Dag: Alle Helgens Dag. Item. Skærtorsdag og Langfredag. 3. Paa ordinarie Bede- $5 1-2: Kirkeordinans 1539 BI. XXXIV-VI, Kgl. Missive 1666 18. Jun. og 1661 9. Jan. (DKancellis Swell. 4. Capitel. 220 Bededage, som i Kiøbstederne skulle holdis hver Fredag af hver Sognepræst i sit Sogn, det heele Aar igiennem, men paa Landsbyerne paa den første Søgne Onsdag, eller Torsdag paa de Steder, hvor det er saa anordnet, i hver Maanet i Hovedsognet, og den anden i Annexen, og skal Tienisten begyndis det tiligste mueligt er, saa den kand være endet, for end noget Ting holdis. 4. Paa alle Onsdagene, eller Torsdagene, hvor det saaledis er anordnet, i Faste, indtil Dimmel Uge, paa Landsbyerne. 5. Paa de Tider i Kiøbstæderne, som hidindtil brugeligt været haver. Paa den første Dag i hver af de tre store Højtider skal paa Landsbyerne i Hovedsognet ogsaa prædikis om Eftermiddagen, eller Aftensang. 6. Præ- Tegn. 34, 68) om Taksigelseshejtid den 11. Febr. $5 3: Reces 1613 1. 1. 33. 221 Anden Bog. Pr 6. ræsterne skulle i deris Prædikener forklare de forordnede Texter, og dennem henføre til Troens Lærdom og christelige Skikke og Sæder, og ret teligen lære Loven og Evangelium efter Guds aabenbarede Ord, og den Hellige Kirkis Symbola, og den Uforandrede Augsburgiske Bekiendelse, og baade i Kirken saavelsom andenstæds, i ærlige Forsamlinger, i Omgængelse og Besøgelser, formane deris Tilhørere at frygte Gad og ære Kongen, og i deris Liv og Levnet lade see Troens Frugter: Og særdelis saa lempe deris Prædikener, efter som Til horernis Forhold meest udkræver. 7. De skulle i deris Prædikener og For- § 6: Reces 1643 1 1. 6 y 1. 2. 6. §7: Kirkeordinans 1539 Bl. XXX. 4. Capitel. 222 Forklaringer ej fremfore noget, som er mørkt og vanskeligt at forstaa: Ej heller bevise deris Visdom og Skarpsindighed paa det hellige Stad, men alting giøre til Christi Meenigheds Opbyggelse. Des 8. e skulle ej heller sige hvad dennem selv lyster; Men hvad der hører til Sagen skulle de paaminde med klare og. velforstandige Ord. 9. skulle holde sig fra D'allehaande Skienden og Forhaanelse, saa at det ingen rore ved Navn: Alleeniste skulle de straffe Synden i Almindelighed,og saadant, som de have hørt og vide forvist. Hvad de ej have sandfærdeligen hørt tale om, det skulle de tie, og i Serdelished skulle de § 8: Kirkeordinans 1539 BI. XXIX 9: Kirkeordinans 1539 BI. XXIX; Synodalia Roskl 1594, 1601. 223 Anden Bog. de vare sig, at de intet af deris privat Affecter, eller Had, paa det Hellige Stad tale og fremføre, og saaledis sig selv hævne. 10. ikke heller Dhadskeligen lade ildo paa andre, som have anden Troes Bekiendelse; Men naar fornøden giøris, og mand frygter for Forargelse, eller Forførelse, skulle de med Beskedenhed Meenigheden derom advare og formane. 11. e skulle ej giøre de- De ris Prædikener alt sku for vitloftige, og ej dem over een Time forlænge den gemeene Mand til Kiedsommelighed og dis mindre Opbyggelse, som alt for meget paa een gang ikke fatte og beholde kand. 12. De D 4. Capitel. 12. 224 skulle altid slutte deris Prædikener med Bonner til Gud, for Guds Ords frj Fremgang. for Kongen og det Konge. lig Arve-Huus, for Øvrig. hed og for den almindelig Nødtorft. Dam 13. e skulle tvende gange om Aaret, Palme- Sondag og fierde Søndag i Advent, oplæse efter Prædiken i Gen hver Meenighed de Kongelige Love om dem, som sig fra Naderens Sacramente skulle entholde, om Sværen, om Helligbrøde, og om Børnetugt.

I Præst 14. ræsterne paaLandsbyerne skulle uden nogen forsømmelse endeligen anvende den siste Deel af Prædi- $ 10: Kirkeordinans 1539 Bl. XXIX. $11: Kirkeordinans 1539 Bl XXIX, Reces 1643 1.1.6. Saal. KNPTC A: Nauderens § 12: Kirkeordinans 1539 Bl XXXII § 13: Reces 1643 1. 1. 18. 11: Reces 16:13 1. 1. 7. 225 Anden Bog. Prædiketimen til Børnelærdommens

Forklaring med Lutheri Udleggelse, paa det de Gamle saa vel som do Unge ret til Grunde maa forstaa samme Lærdoms Meening, og den vide at føre til brug i Liv og Levnet, hvilket i Synderlighed af Præsterne drivis skal. Og naar Dagen er stakket om Vinteren, og Præsten haver fleere Tienistor, skal hand dog i Enden af hver Prædiken oplæse een gang, eller to. Lutheri egen Forklarings Ord over den Deel, som hand ellers noget lidet ydermeere forklare skulle. 15. ligemaade skulle Præsterne i Kiøbstæderne ogsaa anvende den siste Deel af Aftensangs Prædiken paa forskreven Maade Børnelærdommens med Forklaring. 16. Til 4. Capitel. 226 Th Tilalle 16. ilalle Tolvprædikener, hvor de i Brug ere, skal prædikis Catechismus, uden paa de store Højtider, eller naar nogle særdelis Texter paa særdelis Tider ere forordnede. Saa skal og Catechismus prædikis til alle Aftensange om Loverdagen, hvor de i Brug ere, for end Skriftemaal holdis; Og skal det ordentlig forrettis, at, hvor den eene Præst haver sluppet den siste Prædiken, der skal den næstfølgende tage sin Text efter. Pr 17. resterne paa Landsbyerne, som have ikkun et Sogn, skulle begynde Kirketienisten, om Sommerdag ved syv Slet, og om Vinterdagen ved otte Slet. Have de fleere Sogne, da skal de hver anden Søndag først holde 1 Saal, ANPTU; K for stakket 1 Saa!, KNTC, A. ordentligen 227 Anden Bog. holde Tienisten i Hovedsognet, og hver anden Sondag i Annexet, undtagen i Novembri, Decembri og Januario, i hvilke tre Maaneder de maa alle Sondage og Helligdage holde forst Tieniste i Hovedsognet. Ellers skulle de begynde Tienisten i den Kirke, som den først skal holdis udj, ved sex Slet, undtagen i fornævnte tre Maaneder, i hvilko Tienisten skal begyndis ved syv Slet; Og skulle Præsterne om Søndagen advare Meenigheden, i hvilket Sogn og paa hvad Tid Tienisten skal begyndis efterfølgende Søndag, Helligdag, eller Bededag. 5. Capitel. 228 Christen Kirkis Bon ikke udkræver; Men kand paa. Landsbyerne skikkeligen efter Tienisten paa Kirkegaardene vel forrettis: Men i Kiøbstæderne hør det at skee til Tinge; Og om noget gioris fornøden af Prædikestoelen at givis tilkiende, da skal det for Tienisten Præsten angivis, at hand, som det Stæds Respect best bør at have i Agt, kand vide, om der bør at lysis derom, eller ej. V. Cap: Om Præsternis P 18. ræsterne maa ej lyse noget, som ikke billigen dertil henhorer, og som den Chri- Embede med Sacramenterne og lenlig Skriftemaal. 1. Art: 1 Saat AKPU: Tud! $18: Reces 1643 1. 2. 22. 229 Anden Bog. 1. Art: ræsterne skulle i Kir- Pr ken forrette og uddeele de hellige Sacramenter, Daabens og Naderens, aldelis efter Christi egen Indstiftelse med den Læsning og Ceremonier, som sædvanlige ere. Sa 2. aa fremt nogen Præst, enten dober Børn, eller Naderens Sacramente forretter i nogens Huus, uden Fornødenhed det udkræver, skal hand give til Straf fyrretyve Lod Sølv, og den, som det lader giore, et hundred Lod Sølv. Born 3. orn skulle dobis i Kirkens Funt, eller Bekken, og maa dertil ej brugis $2: Reces 1643 1.1 16. §3: Kirkeordinans 1539 Bl. XXXVI: 1607 2.5. 5. Capitel. 230 brugis noget. Kar, Fad, eller Bekken, som til anden Brug i Husene ere beskikkede. 4. gtefolkis Born dobis, Ege men Hore- og Slegfred- Børn skulle i Kiøbstæderne dobis efter tolv Slet, og paa Landsbyerne naar de have offret med de egte Born; Og med saadanne Hore- og Slegfred-Børn maa ej offris. D° 5. skal være Vidnisbyrd og Faddere til Daaben, som ere ærlige og Uberygtede Folk; Dog maa dertil ej fleere bedis end fem af Mands og Qvindis Personer tilsammen. 6. vo som lader sine Børn ligge Udøbte uden Kirken over otte Dage, efterat de ere føde, skal have for- §4: Kirkeordinans 1607 2.5, jfr. Forslag 1631 til Tillæg til Kirkeordinans S. 103. 5: Kirkeordinans 160712.5. § 6: Frdg. 1646 23. Maj. 231 Anden Bog. forbrut tyve Lod Solv til næste Hospital, som af Kongens Befalningsmand, ellor Stædets Øvrighed, skal indkrævis, som de agte at forsvare. Dersom Børnene ere svage, have hver Christne Forældre saadant tilbørlig i Agt at tage, at ingen Saligheds Middel bliver ved nogen Forsømmelse efterlat. 7. orsomme Forældrene FOR at lade Barn komme til Daaben, og det uden Daab bortdoer, da stande de aabenbarlig Skrifte, som derudj ere skyldige. B 8. ørn, som for deris Svagheds Skyld ere hiemmedobte, skulle, saa snart de komme til pas, føris til Kirken, og deris Daab af Præsten stad- §7: Synodalia Roskild, 1575. §8: Synodalia Roskild. 1598, Kirkeordinans 1539 Bi. LVII, 1607 2.14. $9: Kirkcordinans 1539 Bl. LVII; 1607 2.14. 5. Capitel. 232 stadfestis og forkyndis i Faddernis Nærværelse paa den sædvanlig Maade. M 9. en ingenlunde skulle de dobis igien, uden saa er, at der er Tvifl paa. om de ere døbte, og ej med Vidner bevisis, at de rettelig døbte ere. 10. ræsterne skulle ingen annamme til Naderens Sacramentis Deelagtighed, med mindre do sig tilforn for Præsten have beteet, skriftet og annammet Afløsning. D 11. skulle ikke tilstæde de Unge at komme til Sacramentet, før end de have vel fattet deris Børnelærdom, at finde deraf den rette Meening

§ 10: Kirkeordinans 1539 Bi. XLII; 1607 2.7. § 11: Reces 1643 1. 1. 10: Kirkcordingns 1539 Bl XXXIX; 1607 2.6. 233 Anden Bog. 5. Capitel. 234 ning i Hiertet, og derhos hvorledis de skulle bekiende sig for Præsten, og vide at svare til Lutheri smaa Spørsmaal om sligt, og saa forstaa, hvad Afløsning haver med at føre: Saa som og de Gamle skulle i det ringeste vide Børnelærdommens bare Ord at forstaa; Item hvorledis de skulle begære at skriftis, og hvad Herrens Nadere er, og hvad Nytte den haver med sig, og til hvad Ende de begære at bruge den. 12. 0% Opis gpaadet Præsten kand have dis bedre Tid til at undervise dennem, som begære Afløsning, skal hand komme i Kirken Løverdagen tilforn at skrifte, saa at Sacramentets Forrettelse paa Landsbyerne skeer ordinarie. paa den eene Søndag i Ho- § 12: Reces 1643 1. 1. 12. Hovedsognet, og paa den anden i Annexet. M 13. en paa det ingen skal komme som af een Vane til Herrens Nadere Uherced ogverdig, skulle de, som enten først ville gaa dertil, eller have noget synderligt billigen at tage i Agt, gaa til Præsten nogle Dage tilforn, at hand beqvemmeligen med dem derom kand handle. 14. ræsten skal mod de Prider, som hand veed Sognefolket sig til Herrens Naderis Brug helst plejer at ville samle, dennem advare, at de hans og deris egne Vilkor ville betænke, og ikke komme fleere, end hand kand betiene, og tilborligen høre og undervise. 15. Og § 13: Reces 1643 1. 1. 12. 14: Reces 1643 1. 1. 12. 235 Anden Bog, 15. g eftersom alle ikke kand være lige for- 0%% standige, og ingen dog, som søger sligt hierteligen og ydmygeligen, bor uden. vigtige Aarsager letteligen at forvisis, skal der flitteligen givis Agt paa dem, som endda sig gierne undervise lade, og anlove at føre saa Bod derpaa, at de ej meere skulle findis saa Ubereede, søgende nu af Guds Naade den rette Værdighed dertil uden al Motvillighed. Dette skulle Præsterne flittig have i Agt, som de det for Gud med een god Samvittighed kunde være bekient, og for deris Christen Øvrighed forsvare. 5. Capitel. 236 til at lade sig undervise, da skal hand hannem i Skriftestoelen advare, at hand holder sig fra Sacramentet, indtil hand retter sig, og lærer noget bedre. 17. ngeu skal med Haands aflosis, uden hand af et angerfult Hierte begærer sine Synders Forladelse: Og skal den, som skrifter. i Almindelighed bekiende sine Synder for Præsten, og om noget nager hannem i hans Samvittighed, skal hand ikke bluis ved at sige det frem; Men alle Synders Opregnelse, eller hvers i sær, udkrævis her ikke. M 16. en dersom Præsten befinder nogen al. delis Ubereed og motvillig til 15: Reces 1643 1. 1. 13. §16: Kirkeordinans 1839 Bl XXXIX; 1607 2.6. Pres 18. ræster skulle ingen Bandsatte, eller som for Letfærdighed, Mand- § 17: Kirkeordinans 1539 Bl. XXXVIII, XXXIX; 1607 2.6. $18: Kirkeordinans 1607 2.7. 237 Anden Bog. Manddrab, Tyveri, Meeneed, eller andre aabenbarlige Laster, ere skyldige til at staa aabenbare Skrifte, annamme tillonlig Skriftemaal, for end de Kirkens Disciplin udstandet have, med mindre de komme at ligge paa deris Sotteseng, og alvorligen i deris Sygdom begære at være deelagtige i Herrens Legeme. og Blod, før end de døe, og sig dertil Christeligen skikke; Dog skal de, om de blive til pas igien, alligevel Meenigheden aabenbarligen forbede, og da at givis tilkiende, hvorfor de tilform til Naderens Sacramente ere tilstæte. 19. et skal og agtis, at Det de, som ville gaa til Skrifte, skulle holde sig saa vit fra Skriftestoelen, at Præsten kand der serdelis handle med den, som 5. Capitel. 238 som giør sin Bekiendelse, som og siden med cen hver af dennem at ingen anden det høre kunde, enddog det ellers skeer i den gandske Meenigheds Aasyn i Skriftestoelen, enten oppe ved Alteret, eller ikke langt derfra, saa andre blive neden i Kirken saa længe, uden Trængsel imellem sig, til den forrige faar sin Afløsning. Hvor med Præsterne saa vel som Klokkerne, eller Dægnene og Substituterne, skulle have flittig Indseende. 20. rasten maa ikke uden Prast Fait Kalds Fortabelse aabenbare hvad nogen for hannem i lønlig Skriftemaal bekient haver, med mindre det kunde angaa noget Forræderj, eller Ulykke, som ved Præstens Aabenbarelse kunde forrekommis; Og dog bør dens Navn § 19: Reces 1643 1. 1. 17. 1 Saat, AKNP; T Asslun 8 20 f. Kgl. Missive 1623 16. Novbr. 239 Anden Bog. Navn, som det bekient haver, saa vit mueligt er, at fortiis. I 21. ngen Præst maa tage æring af dennem, som komme til Skrifte i Kirken, enten der skeer lonlig, eller aabenbare Afløsning. Pr 22. ræsterne maa ingen Ubekiente annamme til Naderens Sacramente, med mindre de fore deris Bevis med sig om deris Liv og Levnet fra den Stæds Præst, som de ere komne fra. Pr 23. ræsterne skulle ingen tilstæde at bruge Naderens Sacramente til Verdslige Sagers Vidnisbyrd, eller Uskyldighods Bekræftelse, men allee- § 21: Reces 1643 1. 1. 25. 22: fr. Forslag 1631 til Tillæg til Kirkeordinans S. 107. § 23: Reces 1643 1. 1. 14. 5. Capitel. 240 alleeniste til Indstiftelsens endelige Aarsager. Præstern 24. i ræsterne skulle vide tallet paa dem, som skulle være deelagtige Naderens Sacramente, paa det der ikke paa Alteret. skulle fattis Brød og Vin, og de saa nodis til anden gang at igientage Læsningen, eftersom de hverken Brodet, eller Kalken, maa uddeele, før end de med Ordet og Bønnen ere helligede. Prast 25. ræsterne skulle holde efterskrevne fra Naderens Sacramente. 1.Dem, som ere aabenbare Bandsatte, og ikke igien afløste. 2. Dem, som forhærdeligen hænge ved nogen vitterli Kætterj. 3. Afsindige Mennisker og Ufor numstige Born. 4. Saa man- § 24: jfr. Forslag 1631 til Til leeg til Kirkeordinans S. 98. § 25: Kirkeordinans 1539 Bl XLII; 1607 2.7. 241 Anden Bog. mange, som haarnakkeligen leve i nogle aabenbare Laster, som Horkarle, Skorlevnere, Angerkarle, Slemmere, Skiendegieste, Voldsmænd, og allermeest Guds Ords Forhaanere og Foragtere, som aabenbare og foruden al Guds Frygt. synde. 26. llers skal ingen for- Ellers holde sig for længe fra Naderens Sacramente, som reed med god Forskiel, hvad det er at annamme og bruge Herrens Legem og Blod; Ikke skulle heller de Unge sig længe derfra forholde, som ere komne til den Alder og Forstand, at de kunde giore Skilsmis, og vide, hvad paa saadant Stæd Christeligen forhandlis; Og skulle haade de, som enten i Visitatzer, eller og foruden, for deris gode Forfrem - § 26: Reces 1643 1. 1. 15. 5. Capitel. 242 fremmelse derudj ved Præsten, Provsten, eller Superintendenten, dertil annammis, saa ogsaa alle de, der vide at giøre Regnskab for Ordenis Meening i hver Deel eenfoldeligen efter Lutheri Fortale i hans liden Catechismo, være alvorligen paaminte, at de bruge Sacramentet nogle gange om Aaret, og jo saa tit, som de finde nogen Anstød, som dem til saadan Aandelig Lægedom at annamme skulle bevæge. E 27. Antholder sig nogen over et heelt Aar fra Naderens Sacramente, da skal hand udstaa Kirkens Disciplin, og hvis hand, alle Advarseler Uagtede, bliver i saadan Fraholdelse fremturendis, da skal saa med hannem handlis, som herefter i det IX. Capitel mældis. 28. Hvo § 27: Reces 1643 1. 1. 33. 243 Anden Bog. 6. Capitel. 244 28. vosomi Drukkenskab 1. Arte H befindis den Dag hand haver faaet Affosning, Præster eller brugt Naderens Sacramente, skal staa aabenbare Skrifte. 29. Begaais af nogen til Guds Navns Bespottelse større Forseelse, eller anden Forargelse, da skal det og billigen med højere Straf anseis, efter som det befindis grovt at have været. VI. Cap: Om Præsternis Embede med Ungdommens Baby Undervisning. 1. Art: 28: Reces 1643 1. 1. 33. 829: Reces 1643 1. 1, 33. ræsterne paa Landsbyerne skulle med Dægnene, eller Substituterne, undervise Ungdommen i Børnelærdommen, saa de endelig een gang i et af Sognene hver Uge see til hvorledis dermed tilgaar, og det saa forskaffe, at hvis om Søndagen ej kand forrettis, der til een anden Dag i hver Uge, som er hver Onsdag om Eftermiddagen, bestemmis, saa fremt de ikke have lovlig Forfald, og d da skal de een anden Dag dertil tage og bruge, og at hand, som lærer Børnene, giør det stetze med al Flid og Alvorlighed, uden Forargelse og Forsømmelse, som Præsten selv baade i Prov: stens og Superintendentens Visitatz vil svare dertil. 2. Der- $ 1: Reces 1643 1. 1. 8. 245 Anden Bog. Dor 2. ersom Ungdommen bliver forsømmelig at lære Børnelærdommen, skulle de af Præsten straffis derfor, og Forældrene alvorligen paamindis og formanis, at de jo holde deris Born dertil, og dem ingenlunde derfra forholde, ej heller nogen af hvis unge Tyendo de kunde have i deris Huse, men at de end heller, Morgen og Aften, foruden daglige. Bonner, besynderlig paa de hellige Dage, lære de Unge over alt, som de have hos sig, det de selv tilforn have lært, indtil de af Præsten og Dæguen rettis i hvis tilform ikke vel var fattet, og ydermeere i Lutheri Forklaring kunde undervisis, uden de ville hver gang der paavære skyldige klagis, for Helligbrøde, eller omsider 7. Capitel. 246 Kirkens Disciplin, som for Motvillighed og Ugudelighed.

VII. Cap: Om Præsters Embede med Husbesøgelse, Omsorg for de Fattige, Sygis og Misdæderis Pres Besøgelse. 1. Art: ræsterne skulle have synderlig indseende med, end og stundum Huus fra Huus, hvor meest fornøden er, og beqvemmeligst skee kand, at de, som ere i deris Meenigheder, nære sig redeligen, og holde deris Børn til Lære, Haandverk straffis med Kir- og $2: Reces 1643 1. 1. 9. §1: Reces 1643 1. 2 30. 247 Anden Bog. og anden Tieniste, hvorom der og alvorligen bør at skee Formaning af Præsterne. 2. ræsterne skulle have Pr Omsorg for de Fattige, og ikke alleeniste formane Sognefolket til at give Almisse, men ogl gaa dem for derudj med at got Exempel: De skulle flitteligen tilsee, at hvis de Fattige givet og Christeligen tillagt er, de det nyde og bekomme. 3. ræsterne skulle ideli- 7. Capitel. 248 de Raad, og ej bie indtil den alleryderste Nod, med mindre nogen bliver af een brat og Uforseet Sygdom forrasket. Hvor Præsterne ere da een gang kaldede, did skulle de siden omstunden komme igien, efter som den Syge haver behov, uden hand haver andre hos sig, som hannem med Undervisning og Trøst nok fyldistgiøre kunde. Men dersom de ikke kaldis, da ere de undskylte, om de ikke komme. et og billigt, at Pra gen besøge de Syge D dersom Priester, der og Vanføre, og flitteligen, naar Aarsag givis, paaminde Folket, at de betimeligen, naar de blive syge, sende Bud efter dem, at de kunde siden dis ideligore komme til dem, og give dem Paamindelse og gode

1 Saal, ARNPU; 7: end og § 2: jfr. Reces 1587 § 10. $ 3: Kirkeordinans 1539 Bl. LI: 1607 2.11. begæris af den Syge, behover Heste og Vogn, derhen at komme, de da hannem med Budet tilskikkes. 5. Bed Christelig Ategærer og den Syge traa at være deelagtig Nade- Sfr Kirkeordinans 1607 2.9 og Forslag 1631 t Tilies tit Kirkeordinans S. 249 Anden Bog. Naderens Sacramente, da skal Præsten hannem det efter forregaaende Skriftemaal og Afløsning meddeele med de sædvanlige Ceremonier. 6. ræsterne maa ikke i Pr deris Besøgelser anmode den Syge, som ligger paa sin Sotteseng, om noget Verdsligt, som kunde hindre hannem i hans Christelig Bereedelse til Døden. 7. ræsterne skulle ofte be- Præst sage Misdædere, som for deris Misgierninger paa deris Liv side i Fængsel, at de kunde undervise dennem til deris Synders Vederkiendelse og Guds Naadis Tilflugt, at de retteligen kunde bereedis til Naderens Sacramentis Annammelse, som dennem, om de det 8. Capitel. 250 det begære, een eller to Dage, før end de rettis, skal meddeelis. 8. Dnem til Retterstædet, skulle og følge den- og intet efterlade af den Undervisning og Formaning, som dem til deris Salighed kand givis, og ej overgive dennem, før end de blive henrettede. VIII. Cap: Om Præsters Embede med Egtefolk, Jordemodere og Barselqvinder.

P 1. Art: ræsterne have intet med Egte-Personer paa Egteskabs vegne

§7: Kirkzordinans 1539 Bl. LIV; 1607 2.12. § 8: Kirkeordinans 1539 Bt. LIV; 1607 2.12. § 1: Kirkeordinans 1539 Bl. XLII; 1607 2. 8. 251 Anden Bog. ne at skaffe, uden at trolove og vie dem¹ tilsammen, og at undervise deris bekymrede Samvittigheder.

Trolo 2. a rolovelsen og Sammenvielsen skulle de forrette med de ssedvanlige Ceremonier. DⓇ 3. e maa ingen i de forbudne Leed, ej heller nogle bekiente, som ej ere deris egne Sognefolk, trolove, eller vie tilsammen, for end de fremvise deris Skudsmaal fra den Stæd de komne are, eller have trofaste Vidner og Forlovere, at de for anden Trolovelse og Egte. skab ero frj; Ej heller, naar der er giort lovlig Forbud, for end ved endelig Dom er kient udj Sagen.

1 Saat. AKAPU; T. dennem 4. De 2 Saal, K&PTC A sammen §3: Kirkeordinans 1539 Bl. XLIII; 1607 2.8: Ordin. 1582 19. Juni 17; Synodalia Roskild. 1571, 1576, 1598. 8. Capitel. 252 maa og ingen vie sammen, for end der om deris Egteskab er tre Søndager forkyndet paa Prædikestoelen; Ej heller nogen Enkemand, eller Enkeqvinde, for end de have holdet Skifte, og giort Rigtighed med deris Medarvinger. Trolovelser og Vielser T'skulle ej holdis i andet Sogn, end Fæstemoen, eller Qvinden er, og sig opholder udj, uden det skeer med hendis Sognepræstis samtykke. Pr 6. ræsterne skulle alvorligen forbyde de trolovede Personer at søge Seng sammen, før end de i Kirken i Egteskab retteligen blive samlode. 7. Hver § 4: Ordin. 1882 19. Juni 1.1; Kirkcordinans 1607 2.9 $5: jfr. Forslag 1631 T- lag til Kirkeordinans 8. 107. § 6: Ordin. 1582 19. Juni 1.6; Kirkeordinans 1607 2.8. 253 Anden Bog. 7. egis ver Præst skal have He een Bog at tegne ved Dag og Tid deris Navne udj, lover og vier tilsammen, saa ogsaa de Børns, som hand dober i sit Sogn, Egte og Uegte, tillige med Faddernis Navne. som hand tro- Præster 8. ræsterne skulle undervise Jordemodere, hvorledis de sig skulle forholde baade med Barselqvinderne og Fosteret, og 8. Capitel. 254 forrespent, maa blive reddet. Men finde de Fosteret levendis, eller noget fremkomme, dog nær dødt, da skulle de alligevel ikke dobe det, for end det aldelis er født. Er Barnet i Livs Fare, efterat det fuldkommeligen født er, da maa Jordemoderen det dobe med Vand, og ikke andet, om Præsten ikke er ved Haanden, eller nogen skikkelig Mands Person, som er kommen til Skielsalder. 9. ræsterne skulle forskulle samme Jordemodere Pane Barselqvinderne være ærlige og gudfrygtige Qvinder, som sig paa deris Embede forstaa, og boe paa beqvemmelige Stæder, saa vel de Fattige som de Rige til Hielp. Samme Jordemodere, hvis de befinde Fosteret dødt i Moderens Liv, skulle de det Gud befale, og giøre deris Flid til, at Moderen, som er for- §7: Kgl. Missiver 1645 20. § 8: Kirkeordinans 1539 BI. Maj og 1646 17. Maj. LV-LVII 1607 2.14. til Bøn og Paakaldelse for deris Foster, saa og at de sig indeholde i fem, eller sex, Uger efter deris Barnefødsel, efter hvilken Tid. de skulle holde deris Kirkegang, dog Egteqvinder alleene ledis i Kirken af Præsten, hvor det hidindtil haver været brugeligt. 10. Præ- § 9: Kirkeordinans 1539 Bl. LVIII LIX; 1607 2,15. 255 Anden Bog. Pr 10. ræsterne skulle flitteligen i deris Prædikener formane Forældrene, og i Synderlighed Qvinderno, at de med deris Barn have god Varetægt, at de ej for deris Forsømmelsis, eller Uagtsomheds, Skyld komme til Ulykke. IX. Cap: Om Præsternis og deris Medhielperis Embede, og Kirkens Myndighed imod de Ubodfærdige.

1. Art: Kiøbstæderne skal een hver Sognepræst i sit Sogn nogle af de gudfrygtigste, oprigtigste, ivrigste

10: Kirkeordinans 1539 Bl. LIX; 1607 2. 16. § 1: Reces 1643 1. 2. 1, 9. Capitel. 256 som rigste og beste Sognemænd tilforordnis, skulle til Christelig Skik og Myndighed at erholde være hans Medhielpere og Bistandere, og, om saa mueligt og tienligt er, skulle Kirkeværgerne og de Fattigis Forstandere: for andre dertil af Stigtsamptmanden, Superintendenten, Præsten og Borgemester og Raad forordnis. eller ogsaa i deris Stæd, eller til dennem tvende, eller fire andre af de gudfrygtigste og beste efter Sognets Størelse og Vilkor, dertil forordnis og brugis; Og som det fornemste, som der bør at agtis, er, at de et get ærligt Røgte og Vidnisbyrd om deris Levnet og Christelig Omgængelse have, saa bør og det der hos, sas vit mueligt er, havis i Agt, at saadanne dertil bestil lis, som ikke med vitløftig Reisen 257 Anden Bog. Reisen og Seglatz deris Næring søge. Ikke heller maa de, der eengang dertil ere velforordnede, uden vigtige Aarsager, eller andre beqvemme igien ere at bekomme, letteligen forlovis: Hvorfor de og for andre Bestillinger, som: Formynderskab, Kamners, Tingmænds, Sandemænds, og deslige, Bestillinger skulle være forskaanede. 2. aa Landsbyerne skal Pa Kirkens Forsvar med Provstens Raad tvende af de gudfrygtigste, beste og vederhæftigste Sognemænd til Kirkoværgere bestille, som og skulle være Præstens Medhielpere, og dog, om de for Besværings Skyld det ikke udstaa kunde, maa de liver tredie, eller fierde, Aar forandris.

9. Capitel.. 258 3. Nornævnte Medhielpere F og Bistandere skulle Præston derfor tilforordnis. 1. At, naar hand det af dem begærer, skulle de sig med hannem forsamle. 2. Udj alt, hvis hans betroede Tilhøreris skikkelig og Christelig levnets Fremdragelse angaar, naar hand det begærer, skulle de hannem troligen raadføre. 3. Og, naar behov gioris, hielpe og bistande. 4. Saa velsom ogsaa selv Agt give, og derforuden randsage, og sig flitteligen bespørge om alt hvis som tviflraadigt kunde være, og til Guds ære og hans Meenigheds Opbyggelse kunde tiene. 5. Og det uden nogen Persons Anseelse Uforsømmet give deris Sielesørger tilkiende, og dersom befindis, at de med nogen, enten for vild, 3. For- § 3: Reces 1643 1. 2. 3. 2: Reces 1643 1. 2. 2. 259 Anden Bog vild, eller Venskab, soo igiennem fingre, da skulle de være forfaldne til de Fattige at give sex Lod Selv, hvilke Præsten med Husbondens Foged skulle forpligtede være at infordre, saa fremt de selv dertil ikke ville svare. 4. Veden skal gioris af Ed E dem, som dertil udnævn ís, for Præsten i nogle af Sognemændenis Nærværelse paa fornævnte fem Artikler, som efterfølger: Jeg N. N. udvalt til denne min Sognepræstis Medhielper lover og tilsiger, at jeg med al Troeskab vil forrestaa dette mit Christeligt Embede, og af min yderste Magt og Formue sage og fordre Guds Ere, samt Kirkens og de Fattigis Gavn og Beste, Præsten i Kirkens Diseiplin at giøre tilbørlig Bistand, som her i forskrev- JU §1: Reces 1643 1. 2. 3. ne 260 9. Capitel. ne fem Artikler er sagt, saa som jeg vil svare for Gud og Christelig Øvrighed, san sant hielpe mig Gud og hans hellig Evangelium. y I 5. ngen Geistlig, eller Verdslig,Øvrighed skal hermed betagis deris Jurisdiction, Bestilling, eller Christelig Forsorg, meget mindre skal Sognepræsten noget af sin pligtig Ombue og Bestillings Myndighed herved være betagen; Men skal langt meere tiene hannem til Hielp og store Myndighed. Præsten 6. ræsten skal, for end hand noget for Medhielperne lader offentlig indkomme, altid med sin egen særdelis og hemmelig Advarsel og Paamindelse forst forsøge, om den Skyldige

§ 5: Reces 1643 1. 2. 5 og 6. § 6: Reces 1643 1. 2. 6. 261 Anden Bog. digo sig vil raade og undervise lado; Men dersom saadan Christelig og venlig Paamindelse intet formaar, da skal hand siden i alle hans Medhielperis Nærværelse ogPaahor hannem igien med Alvor formane at rette og bedre sig. P 7. ræsten skal med sine Medhielpere sig i det ringeste fire gange om Aaret til Tamperdagen, eller i samme dags Uge, i Sacristiet i Kirken forsamle, og dersom nogen uden lovlig Undskyldning da udebliver, skal hand give til de Fattige to Lod Sølv, hvortil Præsten skal have indseende, at de udkomme, sas fremt hand ikke selv vil dem udgive: Og ellers ogsaa saa tit, som een hver Sognepræst i sit Sogn noget vigtigt forrefalder, da 7: Reces 1643 1. 2. 7. skal 9. Capitel. 262 skal hand om Søndagen efter Tienisten forsamle fornævnte Medhielpere, enten naar hand selv noget, som Raadførelse udkræver, haver formerket, eller hand af nogen af dennem der om noget, som saadant kunde udkræve, er bleven advaret, og, dersom noget tviflraadigt, eller vigtigt, forrefalder, da skal Provsten og tvende næste Her. rets-Præster hosvære med Raad og Myndighed alting at forrette, naar Præsten det af dennem begærer.

8. vad Synder og La- Hster, og alt hvis Præsten i Guds ord er befalet at straffe, det samme bør hans Medhielpere. at staa hannem bi udj, om behov giøris; Men sær delis bør de at have indseende med sadanne Laster.

Saal, ARNPT saadanne § 8: Reces 1643 1. 2. 8. 263 Anden Bog. ster, som ellers ved seedvanlig Rettergang ikke saa beqvemmeligt er at afskaffe, eller bevise, som: Prædikens Forsømmelse, hellige Dagis Misbrug til Gilde, Drik, Dobbel, Gøglen, Fikten, eller andet saadant, Fraholdelse fra Sacramentet over et fierding, halft, eller heelt, Aar, idelig Sværen og Banden, Guds Ords Skiemt og Misbrug i Omgængelse, ond Forligelsemaal imellem Egtefolk, som Uchristelig, uden billige Aarsager, sig imod hin anden forholde, saa og Forældre og Børn indbyrdis, Halstarrighed hos trolovede Folk, som ikke ville lade sig sammenvie til Egteskab, læetfærdig Skanderen og Snak, lætfærdig Selskabs Besøgelse og Omgængelse, Rufferj, Fylderj og idelig Drukkenskab, Ubillig Fordeel i Kiøb og Sal, Ulovlig Aager, 9. Capitel. 264 Aager, Gierighed, i Synderlighed Ungdommens Forførelse til Drik, Dobbel, Letfærdighed, overflødig Bekostning og Ødselhed. Med dette og alt saadant bor een hvor af Præstens Medhielpere, saa vel som Præsten selv, hver for sig, som det først sporger, at forrekomme, og med hemmelig Formaning og ivrig Advarsel giøre deris Kald med Flid, at saadant maa afskaffis, saa vel som ogsaa siden sig samtlig raadføre, hvorledis det best skee kand; Og ligesom ingen dermed bør at beskæmmis, men alting, det hemmeligste mueligt er, at forrettis, saa bør og ingen deris Advarsel ilde at optage, men for een Christelig Kierligheds Ø- velse og broderlig Skyldighed at holde. 9. Men 265 M Anden Bog. 9. en dersom saadan hemmelig, Christelig, sagtmodig og broderlig Advarsel ingen Frugt vil skaffe, da maa Præsten ved Dagnen, eller Klokkeren, som een kunde til sig tage, om behov gioris, lade samme Person for sig kalde, og da i sine Medhielperis samtlig Paahor med Iver og Alvor hannem igien un- 9. Capitel. 266 villie og Foragt, da skal hand advaris at holde sig fra Naderens Sacramente, indtil hand beviser det hellige Kirke-Embede sin tilborlig Lydighed og Ære, saa og truis med Band, og da skal hannem aarsagen dertil udtrykkeligen formældis.

11. ersom endda al saadervise, og laste og straffen saadan Guds Ords haarnakket og halstarrig Foragt.

De 10. ersom den Indkaldede ikke møder,og ikke haver Uforbigængelig Forfald, hvorpaa af dennem strax kand kiendis, da skal hand saa meget meere vorde mistænkt, og strax findis til to Lod Sølvs Straf til Husarme; Men skeer det tiere af Modvillie

9: Reces 1643 1. 2. 9. $10: Reces 1643 1. 2. 10 og 11. dan Paamindelse og Refselse intet vil frugte, men meere foragtis, da skal Sognepræsten,efterat hand sig med Provsten og Superintendenten derom raadført haver, trende Sondage lyse til Band, og ellers tit og ofte tilforn af Prædikestoelen giøre Bøn og Formaning for samme Person. Men om disimidlertid ingen kiendelig Forbedring bevisis, da skal Præsten siden ved Navn udelukke samme Person af Guds $11: Reces 1643 1. 2. 12 i Beg. 267 Anden Bog. Guds Meenighed og Samqvem, og bruge den Maade, som i Ritualen findis. 12. en, som Bandsat er, Den maa ikke stædis til Naderens Sacramente, ej heller være Vidne til Daaben, ej heller indbydis, eller komme, til nogen hæderlig Samqvem, før end hand sig med Gud og hans hellige Meonig- 9. Capitol. 268 tige. Indtrænger den Bandsatte sig til noget, som hannem her forbudet er, bode derfor til sit Herskab, som derom af Prasten skal advaris. Befindis Herskabet der over ikke at straffe, da skal Præsten give Superintendenten det tilkiende, som det siden for Kongen skal anbringe. hed igien aabenbarlig forliger.

D en 13. ndbyder nogen videndis saadanne til Fadder, eller anden hæderlig Samskal hand qvem, da derfor efter Præstens og hans Medhielperis Betænkende være forfalden, enten til at staa aabenbare Skrifte, eller give noget til de Fattige.

12: Reces 1643 1. 2. 13. 13: Reces 1643 1. 2. 14 14. som saaledis Bandsat er, maa imidlertid tilstændis at høre Guds Ord i Kirken; Dog skal hand have særdelis et stand for sig, hvor det hannem forordnis, og skal Præsten derforuden tit og ofte saadant Menniske formane, og, naar Lejligheden givis, lære og undervise, at hand sig omvender, og med Gud og sin Øvrighed forliger. 15. Men I Saal, AKPU; 7: ikke der over § 14: Reces 1643 1. 2. 15. 269 Weld M Anden Bog. 15. en dersom hand inden Aar og Dag sig ikke ved aabenbarlig Bekiendelse og Afbom i Guds Meenighed igien indlemmer, da skal hand for Provstemodet indstævnis, og da ved Dom sit Herskab overantvordis, og siden af Kongens Riger og Lande forvisis. D 16. ersom da den Bandsatte formeener sig i een, eller anden, Maade al være for urettet, da maa hand Sagen til Kongens højeste Ret indstævne, og siden gaais derom hvis Ret er: Dog skal hand strax tage Stævning, med mindre Exsecutionen skal have sin gænge. Mo 17. en dersom nogen, enten fra Naderens

§ 15: Reces 1643 1. 2. 16. 16: Reces 1643 1. 2. 17. 9. Capitel. 270 derens Sacramente haver været udelukt, eller med Band truet, og vil sig dog omvende, og giøre een alvorlig og hiertelig Bekiendelse, eller andre, som bør at staa aabenbare Skrifte, eller de, som inden Tinge med oprakte Fingre befindis Meeneedige at være, eller de, som til Tinge have været sigtede og Tyverj overbevist, og dog benaadede; Item de, som for Manddrab ere benaadede, og de, som Bandsatte have været, og nu een ret alvorlig og Hiertens Omvendelse begære at bevise, de maa igien for deris aabenbarlige Forscelser og Forargelser aabenbarligen til Meenigheden annammis, hvilket skee skal efter Prædiken til Højmesse, imens Meenigheden er tilstæde, og ikke, enten til Froprædiken, eller for end Tienisten begyn- 17: Reces 1643 1. 2. 18. 271 Anden Bog. begyndis til Højmesse. Afløsningen skal være efter den dertil i Ritualen forskreven Maade. 18. aar den Bandsatte er Nisualedis igien i Guds Meenighed indlemmet, og haver derpaa efter sin Christelig Omvendelse bekommet. Afløsning, da maa ingen, enten til Tinge, eller i anden Forsamling, eller nogensteds, hannem det bebrejde; Og saa fremt nogen det giør, da skal hand give tyve Lod Solv til Straf, til lige Deele imellem de Fattige og den, som det blev bebreidet, og om hand ikke formaar dem at udgive, stande aabenbare Skrifte. D 19. per nogen Bandsat, som ikke, enten aabenbare i Kirken, eller paa § 18: Reces 1643 1, 2. 18. $19: Reces 1643 1. 2. 19. 9. Capitel. 272 paa sin Sottoseng bliver afløst, da maa hand ikke begravis i Kirke, eller Kirkegaard.

20. ersom nogen, der aa- D benbarlig haver syn. det paa et Stæd, og kand ikke saa lettelig komme did igien, hvor Meenigheden aabenbarlig skulle forbedis, for adskillige Aarsagers Skyld, begærer hiertelig Afløsning paa det Stæd, som hand da befindis paa, kand det hannem og aabenbarligen tilladis; Dog saaledis, at den Præst, som er paa det Stæd, hvor Synden er bedreven, beskedentlig tilkiendegiver den heele Sags Omstændigheder og Lejligheder, at samme Person maa uden Fare aabenbarligen aflosis, saa og beder den Sognepræst at giore det, i hvis Meenighed hand da findis at være. Og₁ § 20: Reces 1643 1. 2. 20. 273 Anden Bog. Og, naar samme Person der er afløst, skal Sognepræsten den forrige Præst tilskrive det hos sig at være forrettet, at hand det derefter kand forkynde ogsaa aabenbarligen i sin Meenighed, som til at afbede den begangen Forargelse paa samme Persons vegne, hvorpaa hand paa det andet Stæd hafde bekommet Afløsning. N 21. aar nogen for sin Forseelse bør at staa aabenbare Skrifte, og hand sig med et angerfult Hierte og gudelig Andagt dertil indstiller, da skal Præsten stæde hannem til Afløsning, om end skiont Herskabet sin Rettighed ikke bekommet haver. 22. H Kongens Riger og Lande ender det sig, at nogen Uhekient, som i født § 21: Reces 1643 2. 3. 4. jfr. Synodalia Roskild.1576. 9. Capitel. 274 født er, og holdis fra Sacramentet, fordj hand ikke skaffer Bevis om sit Liv og Levnet, sig saaledis forseer, at hand Kirkens Disciplin bør at udstaa, da skal hand dog ikke til aabenbarlig Afløsning annammis, med mindre hand skaffer Bevis; Og hvis hand den ikke skaffer inden een vis forrelagt Tid, da skal hand til Provstemodet indstævnis, og saaledis med hannem handlis, som her oven for om halstarrige Bandsatte er mældet. Ingen 23. ngen maa af den Christen Meenighed udelukkis, eller bandsettis, ej heller maa lysis til Band for den, som ikke vidis hvem hand er; Men dersom nogen Synd og Utilbørlig Gierning Ubekient af Menniske

§ 23: Reces 1643 1. 2. 21. 275 Anden Bog, ske bedrivís, da skal Præsten af Prædikestoelen bede og formane Gud, at, saa fremt samme Menniske lever, det maatte blive kient, aabenbaret og tilberligen straffet, og komme til sine Synders Bekiendelse og Omvendelse: Derhos, at efterdj samme Menniskis Synder, som hand holder hemmelig, ere hannem i Himmelen forbeholdne, og hand derfor er saa meget dis længre fra sin Omvendelse, som hand holder sig Ubekient for Guds Ords Tienere og den Christen Meenighed, da skal hand advaris, om hand saa er ved Haanden, at hand den Formaning horer, eller og derom sporge kand, at hand holder sig fra Christi Legems og Blods Sacramente, efterdj hand er i Guds Vrede, indtil hand sig bedrer, bekiender og omvender. 24. Der- Do 9. Capitel. 276 24. ersom nogen Husbond, eller Herskab, hefindis at ligge og ove sig i nogle aabenbare Synder og Laster, imod Gud og sin egen Samvittighed, eller og sine Tienere fra Guds Tieniste med Hoverj, eller anden Syssel, uden største Aarsag og Formsdenhed, om Bede- eller Hellig Dage findis at holde, da skal Præsten i det Sogn, som samme Person er boesat, eller og sig opholder, først i eenrum hannem advare; Og dersom det ikke vil hielpe, give Provsten og Superintendenten det tilkiende, hvilke fornævnte Person skulle for sig indkalde, og iligemaade med hannom med Band, og andet, sig forholde procedere, saa som de for Gud og Kongen i sin Tid agte at forsvare, om og de Saal. XPTU AK Lengere $24: Reces 1643 1. 2. 24. 277 Anden Bog. de herudj af nogen Persons Anseelse sig lade betage og afholde fra at forrette det, som de Gud og Kongen pligtige ere i deris Bestilling at efterkomme. Dersom da saadan Person enten med Trusel, Beskikkelse, eller anden Gevalt, sig paa nogen Guds Ords Tiener anderstaar sig at forgribe, da skal det ingenlunde blive Ustraffet; Og saa fremt Præsten sig ikke herefter retter, da skal hand af Kongens Stigtsbefalningsmand og Superintendenten tiltalis og dømmes fra sit Kald; Og dersom Kongens Befalningsmand, eller Superintendenten, ikke Kongen det tilkiendegiver, skulle de give fire hundrede Lod Selv til næste Hospital. D ersom 25. ellers 110- gen paa Præsten,

9. Capitel. 278 sten, eller hans Medhielpere, skielder, eller nogen af dem for deris velmeente hemmelig Advarsel og Refselse beskikker, da bor det deris Øvrighed at tilkiendegivis, som derover skulle straffe; Og hvis de det efterlade, da skal det paa højere Stæder andragis. 26. g eftersom Præsten O med sine Medhielpere got og Christeligt Betænkende, Limfældighed og Beskedenhed, i tviflraadige Sager haver at bruge, saa skulle de Sager, som alleene i eenrum for dennem forrettis. med Paamindelse, Formaning, Forsporgen og Advarsel om udspret Røgte, ikke siden til nogen udvortis Verdslig Forhor, eller Proces, drivis imod dennem, om end skiont alting

§ 25: Reces 1643 1. 2. 27. $26: Reces 1643 1. 2. 28. 279 Anden Bog. ting ikke befindis, som Røgtet gaar, eller for Verdslig Ret komme nogen til Skade i nogen Maade. Og paa det den Berøgtede, om hand Uskyldig er, ikke skal komme i Vanrogte, da skal intet skriftlig fattis om saadant; Men alting hemmelig i deris Mode holdis og forrettis; Og om Præsten, eller hans Medhielpere, noget, som hemmeligt er, udføre, da skal hand miste sit Kald, og een hver af til de Fattige 9. Capitel. 280 i deris Huse dermed tilborlig Indseende have; De skulle og i alle ærlige Samqvemmer paaminde dem, som i saa Maado Gud fortørne, og derhos formane, at de noget til de Fattige udgive; De skulle Navne, som sig herimod motvilligen anstille, antegne og til Herskabet overlevere, som tilbørligen dennem ber at straffe. 28. og deris efindis Præsten, eller tredie indstyve Lod Selv. B hans Medhielpere, 27. ræsterne skulle og Palle dem, som med Sværen og Banden sig dagligen forsee, udj Skriftemaal dorom beskedentlig og med Betænkende advare, saa og een hver i Prædiken og Skriftemaal tilraade, at de i de- § 27: Reces 1643 1. 1. 31. i deris Bestilling at see igiennem Fingre, eller være forsømmelige, da skulle de efter Kongens Stigtsbefalningsmands og Superintendentens Sigelse straffis, som vedbor. 29. Neller Ueenighed, nogen Tvist, kun- $ 28: Reces 1643 1. 2. 31. $ 29: Reces 1643 1. 2. 23. 281 Anden Bog. 10. Capitel. 282 kunde indfaldo imellem Forældre og Born, Husbond og Hustrue, trolovede Folk, eller og andre Naboer og Venner, som Christeligt og best var at kunde uden Vitloftighed og anden Eftertale i Stilhed vorde bilagt, da bor og kand een hver, som meest Christeligt Hierte haver, og meest be. gærer at skye Forargelighed, Had og Avinds onde Begyndelse, enten beklage sig for sin Sielesørger alleene, eller, om det ikke vil hielpe, for hannem og hans Medtienere tilhaabe,og saa-. ledis give Christeligen Aarsag til, at af een ringe Misforstand ikke skulle følge een Hednisk Uforligelighed, men meget Ont i Tide kunde forrekommis. Findis. nogen forargelig i saadan Uforligelighed at fremture, da handlis med hannem saaledis, som tilforn om Halstarrige er mældet. X. Cap: X. Cap: Om Præsters Embede med Lig. 1. Art: ræsterne skulle kaste Por pas de Døde, Jord naar de ere hensatte, eller i Jorden nedsatte, og dersom de have Stunder, og ere bedne derom, skulle de paa Prædikestoelen holde een Prædiken og Formaning af Guds Ord til Folket, og hvis dennem derfor godvilligen givis, maa de annamme, enten de ere Kiøbstæd- eller Landsbye-Præster; Men ingenlunde maa de nogen forreskrive, hvad, eller hvormeget, de ville have, under deris Kalds Fortabelse. For Jorden alleene

§1: jfr. hgl. Missive 1592 20. Maj. 283 Anden Bog. 10. Capitel. 284 ne at paakaste maa de intet tage paa Landsbyerne. Usu 2. U skulle de holde Maade med den Dodis Livs og Levnets Opregnelse og Berommelse, og vogte sig, at de intet sige, som kand være imod deris egen Samvittighed, saa og at de intet. Usommeligt om den Døde mælde. 3. dj Pest og smitsomme Urgers Tider skulle de i Kirken giøre kort og kun half saa lang Ligprædiken som ellers, og paa Kirkegaarden i Stædet for Ligprædiken alleene giøre een kort Formaning, eller læse een Bon og Herrens Bon, og derudj med de hosværende Gud om Sygdommens Formildelse, og anden Nodtorft paakalde. 4. De De 4. e maa ej kaste Jord paa, eller holde Ligprædiken over nogen, som for sin Misgierning er bleven rettet, eller har myrt sig selv med Villie, eller er bandsat og ikke aflost, eller er dømt til mindre Mand, for end Øvrigheden og Sagsøgeren er tilfredsstillet.

XI. Cap: Om Præsters Liv og Levnet, Forseelser og Boder. 1. Art: ræsterne skulle i al Prester deris Liv og Levnet og Omgængelse sig saaledis anstille, som det Guds Ords Tienere bor at deris Tilhørere kun- $2: Kgl. Missive 1624 11. Marts, Reces 1643 1.1.6. §4: Kgl.Missive 1592 31.Maj. 285 Anden Bog. kunde tage gode Exempler af dem, og deris Liv og Lærdom kand svare hin anden til Opbyggelse og nden Forargelse, saa at de ikke selv med deris Liv og Levnet deris Embede vanere; Men sig saaledis altid forholde, som deris Kalds Værdighed udkræver.

D 2. e skulle altid gaa i rette Præste Klæder, som kand somme een Guds Ords Tiener: Ingen Vaaben, Kaarer, eller Bysser, bære, eller med sig føre: Deris Hustruer og Born skulle klæde sig tarveligen, som den Stand sommer, uden al Overdaadighed. 3. ngen Præst maa sig med andens Kald hevare, enten med Guds Tienistis For rettelse, Ligprædiken, eller i andre Maader, uden det skeer $2: Kirkeordinans 1535 Bl. LXIX, jfr. Synodalia Ruskild. 1593, Frdg. 1625 27. Marts 3. 2. §3: Kirkeordinans 1607 2.9 if kyl. Missive 1568 28. Febr. 11. Capitel. 286 skeer efter den rette Sognepræstis Begæring, og med hans Villie, eller Superintendentens Befalning.

PET 4. ræsterne maa ingen Brandstod-eller Trogle -Breve give nogen, men alleoniste con Forskrivelse til Øvrigheden om deris Nød og Trang. 5. De skulle ingen Sognevidner underskrive, eller forsegle; Men Skudsmaal skulle de give, som de agte at forsvare. 6. ræsterne paa Landsbyerne skulle holde tilbørlig Lykkelse, Gierder, Hegnet og andet, med deris Naboer, paa det de skulle ikke komme i Kiv og Trette med dem; Men holde sig § 4: Synodalia Roskild. 1559. 1571. 1586. 1592. $5: fr. Reces 1643 2. 21.1 og Kirkcordinans 1607 2. 9. § 6: jfr. Synodalia Roskild 1550. 287 Anden Bog. sig fra deris Galestævne. oj heller komme til Tinge, uden de højligen nødis dertil, og have tilforn derom sig med deris Provst og Superintendent raadført.

7. e skulle betimeligen De udgive hvis Giestorj, eller andet, som de i Kongens Jordebog staa for, saa og den Pension af deris Kald, som de hidindtil givet have. 8. ngen Præst maa reise 11. Capitel. 288 9. ræsterne skulle ingen PKistmandskab bruge, uden med hvis hiemme hos dem selv avlis og gioris: Meget mindre skulle de holde noget Drikkehuus, eller selge, enten 01, eller Brændevin. D 10. maa ingen Verdslige Bestillinger sig med bevare, som: Fogeds. Skrivers, Procurators til Tinge, Kiøgemesters til Bryllupper, eller andet Vertskab. 11. vilken Præst sig i I langvejs hen i Stig- H Naderens Sacramen tet, uden hand giver Provsten det tilkiende; Ej heller uden Stigtet uden Superintendentens Forlov; Og dog skal hand alting saaledis beskikke, at intet i hans Fraværelse bliver i Embedet forsømt. 9. Præ- § 8: jfr. Kirkeordinans 1607 2. 9: Synodalia Roskild. 1607. tis Forrettelse Uagtsom og Utilbørlig forholder, og Vinen for Brødet uddeeler, skal strax Prædikestoelen forbydis, og holde sig fra den, og efter offentlig Afbed af Provsten

§ 9: Kirkeordinans 1539 Bl LXIX. $ 10: jfr. Kirkeordinans 1607 2.9. 11: Reces 1648 1. 1. 28. 289 Anden Bog. sten aflosis: Eller og, om den, som sig forseer, selv or Provst, af Superintendenten, eller, om hand af Sygdom, eller anden lovlig Forfald, forhindris, af een dertil af hannem forordnet fornemme Provst; Siden skal hand, som sig forseet haver, for Provstemodet af Superintendenten indstævnis, og efterat om hans Livs og Levnets Forhold flitteligen er vordet randsaget, da, saa fremt det befindis klarligen, at hand enton for Uskikkeligt Levnet er beregtet, eller af Drukkenskab samme Forseelse haver begaaet, bor hand baade Kald og Embede at have forbrut. End befindis hand ellers i Liv og Levnet i alle Maader skikkelig, og haver slig Forseelse af bar Uagtsomhed og dybe Tanker beganget, da maa hand sin For- 11. Capitel. 290 Forseelse efter aabenbar Afløsning med Penge-Straf til fattige Præste Enker afsone, efter Kongens Stigtbefalningsmands og Superintendentens Sigelse. Men befindis nogen af Sygdom og Uformodentlig Skrobeligheds Tilfald at være overilet, da maa hand blive. ved Kaldet, og een Capellan underholde; Dog maa hand ikke selv noget for Alteret forrette. Provste 12. rovsten skal dennem, saaledis have annammet Sacramentet, i eenrum for sig tage, og dem undervise, hvor storlig de sig forseet have, i det de ikke selv agtede, hvad de giorde; Dog skal hand derhos trøste dem i dette saa vel som andro syndige Tilfald, og siden offentlig alle Tilhorerne advare, at de sig vel skulle 1 Saat, ANPTU, K: Tilhorere $12: Reces 1643 1. 1. 23. 291 Anden Bog. skulle betænke, at dersom nogen saadan Tilfald kunde forrekomme, de heller selv med sagtmodig Advarsel det hos Præsten forrekomme, end som sig i hans Ubetænksomhed giore deelagtige. Der efter kunde de, som saadant er vederfaret, efter hemmelig Paamindelse og Skriftemaal igien annammis til Sacramentet.

H 13. vilken Præst til Egte tager noget Qvindfolk, som af anden tilforn besovet er, eller befindis at have søgt Seng med sin Hustrue, for end de til Egteskab ere sammenviede, miste sit Kald ofter lovlig Proces. 14. efindis nogen Præst saa beskænket,at hand ikke kand giøre sit Embede uden Forargelse, om hand fordris $13: Reces 1643 1, 1. 32. 14: Reces 1643 1. 1. 22. 11. Capitel. 292 fordris til nogen, da skal hand strax uden videre Paamindelse dommis fra sit Kald; Og derfor, naar nogen Geistlig Mand bliver til noget ærligt Vertskab indboden, skal hand ingenlunde sig til Drukkenskab lade bevæge, ej heller til nogen anden Overflødighed, Nattesæde, Letfærdighed i Snak, i Dantz, eller noget saadant; Ingen maa heller anmode hannem, meget mindre ville nøde hannem til nogen Drukkenskab.

15. ræsterne skulle beflitte Pig paa at have og Bibelen bruge foruden gode tienlige Bøger, som af vise og lærde Mænd ere vedtagne. Haver Præsten Middel, og vil ikke forskaffe sig saadanne Bøger, naar hand af § 15: Kirkeordinans 1539 Bl. LXXXVIII. 293 Anden Bog. af Provsten, eller Superintendenten, derom er bleven paamint, da bor hand at straffis derfor efter Superintendentens Sigelse.

16. De e Bader, som Præandre

ster, eller Geistlige, blive tildømte 12. Capitel. XII. Cap: 294 Om Præsters Boliger og Indkomster. 1. Art: ræsterne skulle boe i at udgive for Forseelser, Prest som til deris Afsettelse fra Kaldet ej strekke, skal givis til fattige Præste -Enker, i hvo og jus Patronatus til Kirkerne haver. Det samme skal og forstaais om de Lejermaals Bøder, eller andre deslige Bøder, som i strekke sig til den gandske Boeslod og Formuis Fortabelse, hvilke der kand falde paa Præstegaardenis Grund, eg skulle udgivis af deris Tienistefolk og Tyende.

XII. Cap: § 16: Gejstlighedens Privit. 1661 24. Juni § 7 jfr. Reces 164 1. 1. 21. deris Sogne, og hos deris betroede Meenighed, og i deris rette Præstegaarde, hvilke de skulle heholde frj med al deris Rettighed og rette Tilliggelse, som der af Alders Tid tilligget haver; Og hvor der ere tvende, eller fleere, Præstegaarde, da skal Præsten boeiden eene, og nyde af dens Skov frj Olden og fornoden Ildebrand, og af de andre Gaarde, saa vel som af Bondergaardene, der til hans Bord tillagte ere, skal hand opbære og nyde al Frugt §1: Reces 1643 1.1.30, Kirkeordinans 1539 BI.LXIX. Frdg. 1664 19. Jan. § 10, Ribe Artikler 1542 $6. 295 Anden Bog. Frugt og Landgielde, saa og Herligheden, saa vit hand haver haft i rolig Hævd i tyve Aar, eller og hand beviser hannem med rette at tilhøre. m saa er, at der ikke er Skov til den Gaard, som Præsten iboer, da skal hand nyde frj Olden og frj Ildebrand til Skiellighed af de Skove, som ligge til den anden Præste eller Annexe- Gaard, om der er Skov til; Dog skulle de, som have Tilsyn med Præsteskovene flittig tilsee, at Præsterne dem ikke forhugge. 3. f Annexe-Gaardene A nyde Præsterne selv alle Tiendens Deele. 4. ed Præstegaardenis MedBygninger, som Præsterne boe udj, og den- 2: Ribe Artikler 1542 $ 6. 3: . Synodalia Roskild. 1575. §4 Princ.: Gejstlighedens Privil. 1661 24. Juni §4, 12. Capitel. 296 dennem er tillat at maa sig tilforhandle for et hundred Rix Daler, og alle de Penge, som deraf kand indbringis, ere de Fattige i Kiøbenhavn overdragne, skal forholdis, som efterfølger: 1. Skal ingen Creditorer, i hvad Gields Fordring de hos Præsten, hans Hustrue, Bern, eller Arvinger kunde have, enten i Præstens levende Live, eller efter hans Død, ved hvad Navn, eller under hvad Prætext, det og være kunde, tilstædis nogen Udleg, Forsikkring 1, eller Pant, i nogen tilkiobt Præstegaards Bygning at bekomme; Men hvis den Indehavende Boe og Formue ikke kunde tilstrekke til den bortskyldige Gields Afleggelse, maa Creditorerne hos den afdøde Præstis Efterkommere saa meget bekomme, som Bygningen første Kiøb 1 Saal. APTU; K: Forsikkering Frdg. 1664 19. Jan. Princip. $4 Nr. 1: Frog. 1664 19. Jan $ 3. 297 Anden Bog Kieb kostet haver, hvis den dis imidlertid ikke er bleven brøstfældig; Men dersom den højere skulle vordo vurderet, skal det ovrige den Afdadis Hustrue og Born til een ringe Underholdning tilkomme uden nogen Creditorernis Prætention og Forhindring; Dog skal i een hver Præstis Sterfboe, som een prioriteret Gield, forlods udtagis, hvis den afgangen Præst til de Fattigis Directeurer for den afkiøbto Præstegaards Bygning kand være skyldig bleven, Saa vel som i Sædlands Stigt for hvis hand til Præste Enkerne kand have anlovet at udgive, eller paa Rente have. 2. Dersom nogen tilkiøbt Præstogaards Bygning ved Ulykkelig Hendelse afbrændis, da skal til dens Opbyggelse givis af hver Kirke i samme Stigt, hvor U- lykken 84 Nr. 2: Frag. 1664 19. Jan. $ 4. 12. Capitel. 298 lykken skeet er, som nogen Middel haver, een Rix Daler. 3. Naar nogen Præst, som sin Præstegaards Byg ning betalt haver, ved Do. den afgaar, da skal hans Efterkommere i Kaldet betale hans Arvinger samme Bygning og dens Forbedring efter to næste Præsters og to beste Sognemænds Vurdering: Dog saa at Vurderingen ikke Overgaar fem hundrede slette Daler. 4. Naar nogen Præstis Hustrue ved Døden afgaar, da maa ikke Præstegaardens Bygning, naar Skifte holdis, saa som noget Sterf boen tilhørende, komme til Deelning; Men efter Præstens Dod skal den komme hans Born og egne Arvinger til beste, og til dennem alleene af Efterkommeren efter Vurderingen betalis. Men gifter Præsten sig igien, og efter sin §4 Nr. 4: Frog. 1664 19. Jan. § 5. 74 299 Anden Bog. sin dødelig Afgang een Hustrue efterlader, da tager hun lige Lod i Gaardens Vurdering, som i anden Sterfboens Formue. 5. Haver nogen Præst ikke villet sig tilforhandle sin Præstegaards Bygning for overskrevne hundrede Rix Daler, da skal hand aarligen til hver ellevte Junii erlegge til de Fattigis Directeurer sex Rix Daler, som ere Renten af fornævnte Hovedstoel, uden al Vederlag; Og naar hand ved Døden afgaar, skal det være de Fattigis Directeurer paa de Fattigis vegne tilstæt, Gaarden at lade vurdere, og forlods ud paa dens Brostfældighed lovlig Fæld tage efter Lands Maneer af beste Gods, og hvis dennem da synis for de Fattige nyttigst at beholde, saasom enten hvis Gaarden bliver vurderet for, on den befin- 1 Saal, AKT; P: ovenskrevne § Nr. 5: Brdy. 1664 19. Jan. 8.6. 300 12. Capitel. belindis vel holden ved magt, hvilket Efterkommeren i Kaldet da til de Fattige alleene, og ikke til den afgangen Præstis Arvinger, eller Creditorer, skal betale, ligesom de Fattigis Fuldmægtige med hannem derom paa Directeurernis vegne vorde forligte, eller om det synis for de Fattige gavnligere, kand de Fældet nyde og beholde; Hvor imod da Efterkommeren i Kaldet den brøstfældige Gaard frj kunde foræeris, eller, for hvis billigt er, forundis, med de Vilkor, at hand den aarligen bygger og forbedrer, hvilket hans Arvinger siden, uden videre Betalning, af Efterkommeren skal betalis. 6. Lader nogen Præst imidlertid sin Gaards Bygning forfalde, skal det være Directeurerne frit for, naar saadant dem tilkiendegivis, Gaar- Nr. 6: Frdg. 1664 19. Jan. § 7. 301 Anden Bog. Gaarden uden Ophold at lade syne, og dens Brøstfældighed ved Uvillige Dannemænd taxere, hvilket af Præstens boe skal udtagis, og strax paa Gaarden settis, med mindre hand stiller nøjagtig Forsikring for sig, at hand det paa Gaarden inden et Aars Forløb vil anvende, og skal de Fattige dog efter forrige Præstis Død have Magt med Efterkommeren i Kaldet derom at capitulere. 7. Paa det Directeurere al- Pr 12. Capitel. 302 5. ræsterne skulle nyde deris Tiende og Offer paa de tre store Højtider, til Brudevielse, Bornedaab. og Barselqvinders Kirkegang: Saa og een Hostdag af Husmænd og Husqvinder, som ikke selv have Kornsæd til deris Huse paa Landsbyerne: Og i Kiøbstæderne derisPræstepenge twende gange om Aaret, saa som de hidindtil nydt have. ersom Præsterne notid kand have een rigtig D get er frakommet Videnskab om Præstegaardenis Beskaffenhed, da skal Kirkernis Forsvar med Provsterne dennem Underretning flittig herom giøre, saa ogsaa efterkomme alt hvis Directeurerne af dennem til de Fattigis Gayn og Beste i denne Post at forrette begærende vorde, som de agte at forsvare. 5. Præ- Nr.7: Frdg. 1664 19. Jan. § 9. §: Kirkeordinans 1539 Bl. LXIX, 1607 2.9, Ribe Artikler 1542 § 14 jfr. § 9. med Uret, enten Gaarde, Huse, Agre, Eng, Skov, Fiskevand, eller noget saadant, da skulle Kirkens Patroner, eller Kongens Befalningsmænd, deele samme Ejendom dertil igien med rette; Iligemaade skulle de dennem tilhielpe, at de af Sogne § 6: Kirkeordinans 1539 BI. LXIX, 1609 2.9, Gejstlighedens Privil. 1661 24. Juni 5, Ribe Artikler 1512 §§ jfr. § 10. 303 Ander: Bog. Sognefolket deris Rettighed til gode rede hekomme, og i alle Maader dennem mod Uret forsvare.

XIII. Cap: Om Præste-Enkers og Arvingers Vederlag, som kaldis Naadens. N Aar. 1. Art: aar nogen Landsbyepræst doer, efterat Rug er sauet, som kort efter St. Mortens Dag, da skal hans efterlevendis Enke, Born, eller Arvinger, have den heele Rugsæd, som er lagt, og den halve Bygsæd, som tilkommendis vaar skal leggis, med den halve tilkommendis Tionde. 2. Men §1: Kirkeerdinans 1539 Bl. LXXII ft. med Ribe Stifts Erkering 1661 (Forarb. 1.32). § 2: Kirkeordinans 1539 Bl. LXXIII M 18. Capitel. 304 2. en doer hand efter Bygsæden,som imellem Voldermisse og St. Bartholomæi Dag, da maa de høste det, som saaet er, tage det Aars halve Tiende, og have siden den halve Rugsed, som skal leggis. M 3. en doer hand imellem St. Bartholomæi Dag og St. Mortens-Dag, da skal de beholde det Aars Tiende alsammen, og have den tilkommendis Rugsæd alleone. U 4. nder Sæden forstaais alt det slags Korn tillige med Engen, som det Aar hostis og biergis i den Vong, som de Sæden bekomme af. Til 5. Nil den Sæd, som skal leggis, og Efter- § 3: Kirkeordinuns 1539 Bl. LXXIII. §4: Odense Provstemodebe slutning 1628 23. April rt.med Ribe Stifts Er ering 1661 (Forarb 1,32). 305 Anden Bog. Efterkommeren nyder half af, naar den høstis, skal Efterkommeren udstaa den halve Omkostning, som derpaa gaar med Pløjning, Sædekorn og Høstarbejde.

Alt 6. It Offer, som inden Kirkon falder, fra den Dag Præsten døde og indtil Aarsdagen derefter, skal deelis i tvende lige Deele, hvoraf Enken og Arvingerne bekomme den ene, og Efterkommeren den anden; Men hvad som Efterkommeren givis uden Kirken, som for Ligprædiken og anden Tieniste, det beholder hand alleene for sin Umage. Iligemaade deelis og al Landgielden

og anden sædvanlig Retzel, som af Gaardmænd og Husmænd givis. 7. Præ- 6: Kirkeordinans 1607 2.9. 7 Beg.: jr. Kirkeordinans 1607 2. 9; Keordinans LXXII. St.: Kir- 1539 BI 13. Capitel. 306 ræste-Enken beholder P Præste-Gaarden ot gandske Aar omkring, dog saa, at hun den forsvarligen ved lige holder. Imidlertid skal hun forskaffe Efterkommeren nogen beqvem Værelse derudj med Seng, Ild og Lys, og holde hannem til Kost, indtil et andet Aar hand tager Renten af Kaldet. H 8. vis Efterkommeren herudj afgaar, det skal hand, om hand i levende Live kommer fra Kaldet, eller efter hans Dad hans Efterleverske og Arvinger, have Vederlag for, paa den Maade, som sagt er. H 9. ender det sig, at Efterkommeren strax efter sin Formands Dad § 8: Kirkeordinans 1530 Bl. LXXIII, 1607 2. 9. 307 Anden Bog. Dod træder til den fulde og heele Indkomst, da kand hans Efterleverske og Arvinger ikke holde sig til noget Vederlag for det, som hand ikke haver mist. D 10. ersom Enken paa Lan. det ikke bliver i Kaldet efter Præstens Død forsynet, da skal Efterkommeren aarligen af Kaldet give hende noget til Underholdning, som Provsten og tvende Præster i Herredet efter Kaldets Lejlighed og hendis Vilkor kunde billigt eragte: Dog at det ikke overgaar den ottende Part af Kaldets visse Indkomme, hvilket hun skal nyde, saa længe hun sider i et ærligt og Uberøgtet Enkesæde, og hende af Præsten leveris, dersom hun sig opholder inden Herredet; Hvis ikke, § 10: fr. Ferslag 1631 til Til leeg til Kirkeordinans S. 144. 18. Capitel. 308 ikke, da det leveris i næste Kiobstad paa det Stæd, som Enken det er begæ rendis; Men hvis i Kaldet findis fleere end een Enke, da bor samme Pension at lignis imellem dennem ef ter deris Vilkor og Tilstand af Provsten og tvende Præster med Superintendentens Raad. N 11. aar nogen Kiøbstædpræst doer, da skal i lige Maade hans Enke beholde Præstegaarden et Aar omkring, med mindre hun af Kirkeværgerne imidlertid bliver forseet med een beqvem Boelig, hvilken hun frj skal nyde, længe hun sider i et ærligt og Uberegtet Enkesede; Og ellers skal hun efter sin Mands Død, og hans Børn, eller Arvinger, een sinde have halfdeelen af den aarlige visse og saa § 11: Kirkeordinans 1539 Bl LXXIII. 309 Anden Bog. og Uvisse Præsterente, undtagen Trolovelse- og Begravelse-Penge, at regne fra Præstens Dod indtil Aarsdagen derefter. Siden skal Øvrigheden foruden frj Boelig forsee hende og hendis Børn, om hun selv ingen Middel haver, med nogen Ophold af de Fattigis Penge: Men hvis ingen Middel dertil findis hos da 13. Capitel. 310 Tynge, om de end skiont drive nogen ringe Handel; Men dersom de bruge nogen stor Handel, da give de af Handelen alleene. Men de, som befindis gandske fattige at være, skulle herforuden ogsaa være frj for al Indqvartering, Vagthold og deslige. 13. i Kiøbstæderne, Skal Efterkommeren give Heller paa Landsbyerhende noget aarligen til Underholdning efter Kaldets Lejlighed, og Provtvende Præsters stens og Sigelse. 12. Priesters resters og andre Geistlighedens Enker, som nodis til i Kiøbstæderne sig at nedsette, skulle, saa længe de i deris Enkesæde side, og føre et Christeligt og ærligt Levnet, være fri for al borgerlig og Byens Skat og Tyn. $12: Reces 1643 1. 1. 24. ne, er Capellan i Kaldet, som lønnis af Sognepræsten, og ikke haver sin visse Rente i andre Maader, der skal efter Sognepræstens Død Arvingerne. og Efterkommeren, begge. lige eens, Aaret omkring hannem underholde, efter. som de lige udj Renten og Fordeelen oplære. H 14. vad Kongelige Skatter, eller Paa311 Anden Bog, Paaleg, paabydis af Kaldets Indkomst, skal een hver udgive, som hand deraf opbærer og nyder. XIV. Cap: Om Capellaner, eller Præsternis Medtienere. H 1. Art: vilken Sognepræst, som for Alderdoms, Skrøbeligheds, eller Sognenis Vitloftigheds, Skyld behøver een Medtiener, hand mas med Superintendentens og Provstens Raad sig een skikkelig Person, ond og sin egen Son, om hand dertil duelig befindis, udvælge dertil, og hannem til Superintendenten forskrive,

1: jfr. Kirkeordinans 1607 2.9 og Reces 1643 1.1.20. frt, med Ribe Stifts Erlæring 1661 (Forarb 1,17). 14. Capitel. 312 ve, at hand hannem til Embedet indvier; Dog at den, som haver Rettighed til at kalde Sognepræst, beholder sin Ret Ubeskaarot, naar Sognepræsten, en ten doer, eller Kaldet afstaar.

E 2. llers maa ingen Sognepræst, saa længe hand er ung og karsk, tage Capellan, hvilken hand kand give een ringe Ting for al Tienisten og Umagen, og selv leve i Ørkisløshed og Vellyst, og optage dog al Renten. 3. vis Contract imellem H'Sognepræsten og Capellanen oprettis, skal af Provsten med underskrivis og forseglis, at det kand gaa lidelig til paa begge Sider; Og skal det i Kaldsbrevet indføris, hvad Capellanen aarligen skal have til Lon, og at Sogne- Pra- Saat, ANPTU K: Orkelashell Saal. ANITU; K: aarlig § 2: Kirkeordinans 1607 2.9. 83: Kirkeordinans 1607 2.93 Synodalia Roskild. 1562. 1564, 1566, 1595 313 Anden Bog. præsten vil beholde hannem hos sig, saa længe og vel, og indtil hand med andre bedre Vilkor bliver forsynet. H 4. vad Omkostning Capellanen gior paa Reisen til Superintendenten at lade sig overhøre og indvie, det bor Sognepræsten at betale. I 5. ngon Sognepræst maa forskyde nogen Capellan af sin Tieniste, som begærer deri at blive, uden hand tilforn faar hannem overbevist nogen saa stor Brost, at hand uden Forargelse ikke kand blive, og lovlig Dom imellem dem bliver given, indholdendis billig Aarsag til saadan Skilsmis. 6. Der- §4: Kirkeordinans 1607 2.9. 5: Kirkeordinans 1607 2.9. 14. Capitel. 314 6. ersom nogen Capel- Aarsag letsindeligen, Provsten og Superintendenten Uvitterlig, overgiver sit Kald, da have han sig selv det at tilregne, om hand ej til andet Stæd forhielpis, om han end skiont baade Præstens og Sognemandenis gode Vidnishyrd haver. Su 7. Nuperintendenten maa ej Sognepræsten nogen Capellan paatrænge, uden det var for hannem beklaget og bevist, at hand forsømmede sit Sognefolk, og ikke kunde giøre dem den Tieniste, som hand burte,og Superintendenten hafde hannem tilforn derom paamint, at hand skulle skaffe Tienisten ret forsørget, enten ved sig selv, eller ved een Capellan, og hand det § 6: Kirkeordinans 1607 2.9. $7: Kirkeerdinans 1607 2.9. 315 Anden Bog. det ikke haver villet giøre; Ti da bor hand enten at holde een skikkelig Mand til Capellan, eller og miste Kaldet. So Nognepræsten skal holde sin Capellan som een Guds Tiener og Medbroder i Guds Ord at ære og forfremme, og derfor at forskaffe hannem uden Knur, Skiendsord, og anden Ulempe, een nodtorftig og lidelig Underholdning med Mad, OI, Stue, Seng, Varme, Lyst, Klædetvet og andet, saa og god Fodringskab, naar hand paa Sognepræstens og sit Embeds vegne nogenstæds skal forrejse. 14. Capitel. 316 Husbond, tilhorligen med al Lydighed, Ydmyghed og Flittighed, Tugtighed og Troskab forholde, foruden al Motvillighed imod hannem, hans Hustrue, eller Folk. Befindis anderledis hos Sognepræsten, eller Capellanen, skulle de derom paamindis, settis til Rette, og straffis efter Sagens Lejlighed. Capelle 10. apellanen maa ikke gifte sig ind i Sognepræstens Huus imod hans Videnskab og Villie, som kunde foraarsage største Besværing og ond Forligelse.

Ca 9. Napellanen skal sig imod Sognepræsten, som imod sin Fader og 1 Saat, I lys, Hus- 2 Saal, KT, APN. Fordringshab § 8: Kirkeordinans 1607 2.9. § 9: Kirkeordinan: 1607 2.9. 10. Napellanen skal intet i mbedet forrette uden Cape Sognepræstens Minde og efter hans Befaling. XV. Cap: §: Kirkeordinans 1607 2.9 317 Auden Bog 15. Capitel. 318 XV. Cap: Om Dægne og Substituter. 1. Art: Til Dagne skal herefter alleene forordnis Studentere, som skulle tage deris Kaldsbrev paa Embedet af den, som Rettighed haver at kalde, og saa overhoris af Superintendenten, om de dertil dygtige ere. D 2. agnene paa Landsbyen skulle foruden den Undervisning, som skeer om Søndagen, ogsaa eengang om Ugen undervise Ungdommen i Bornelærdommen, saa at udj hyer Uge udj Sog- §1: jfr. kgl. Missive 1562 14. Noubr. og Ribe Stifts Er- Elering 1661 til Reces1643 1. 1. 20 (Forarb. 1.18). $2: Kirkeordinans 1539 Bl. LXXI, 1607 2. 9. Sognet det heele Sogns Ungdom eengang bliver af Dægnen undervist, og paa det sligt dis beqvemmeligere skee kand, skal Ungdommen af Torper og smaa Byer forføje sig til den Stæd, som Dægnen dem henstævner med Prastens Villie og Raad. Do 3. skulle forrostaa Sangen i Kirken, naar Guds Tieniste der forrettis, efterden sædvanlige Maade. De m 4. maa ej være Tingskrivere, eller betiene andre Verdslige Bestillinger.

5. skulle Aften og De Morgen ringe Bede- og Fred Klokken; Men hvor ingen Sædedægn, eller Substitut, er, skulle enten Sognemændene selv 3: Kirkeordinans 1607 2.9. SA: Kgl.Missive 16217. Maj. $ 5: Reces 1643 1. 1. 28. 319 Anden Bog. selv skiftis til det at forrette, eller samtlig handle med een, som det kand giore. Dis 6. e skulle være deris Sognepræster hørige og lydige, i hvis de dennem paa deris Embedis vegne befale. N 7. aar nogen Præst foraarsagis vedSkrivelse at raadføre sig med Superintendenten, da skal Dægnen, eller Substituten, bære samme Skrivelse til næste Præst, som med sin Dægn, eller Substitut, skal fremsende den til sin Naboe, og saa fremdelis, indtil Brevet til Superintendenten fremkommer; Iligemaade forholdis med Beskeden, eller Raadførsel, fra Superintendenten paa Præ- § 6: Synodalia Rosiild. 1591, 1605. §7: Reces 1643 1. 2. 29; Synodalia Roskild. 1603. 15. Capitel. 320 Præstens Angivelse tilbage paa sine Stæder igien. Det skal og paa samime Maade holdis, naar Superintendenten paa sit Embeds Vegne skriver, enten Provster, eller Præster til. 8. adedægnene maa ej Sad uden Herredet forrejse uden Præstens Videnskab og Forlov. D 9. agnene paa Landsbyerne skulle over alt være boesidende hos Sognene, og nyde de Dægneboeliger, som af Alders Tid have været Dagnene tillagte, med al deris rette Tillag, og hvor ingen Dægneboelig været haver, skal dennem af Kirkerne og deris Patroner og Forsvar forskaffis beqvemme Boeliger i Sognet; Hvilke Dagnene selv skulle holde ved lige og forbe- § 8: jfr. Synodalia Roskild. 1595 og Kirkeordinans 1609 2.9 (Bl. 30). § 9: jfr. Ribe Artikler 1542 $ 15. 321 Anden Bog. 15. Capitel. 322 forbedre; Men ellers nyde dem frj for Landgielde, Egt og Arbeid. 10. Doderne deris Offor paa skulle nyde af Bonde tre store Fester, til Bryllupper, Bornedaab, og det ikke overgaar fornævnte Proportion. A Lon. 11. f Kirkerne bekomme Dagnene intet til 12. skal ingen Substi- Barselqvinders Kirkegang, Dinter være paaLandssaa og den sædvanlig smaa Retzel, Brod, Kage, Flosk, Gaas, Eg, som Bonderne hidindtil givet have; Item deris Dagnetraver, hvor Degnetraver have været hidindtil givne, som skal være den tredie Deel saa meget, som Præsten bekommer til Tiende af alle slags Korn; Hvilke Dægnetraver skulle Dagnen paa Ageren leveris. IIvor hidindtil brugeligt haver været, at Degnen i Stæden for Dægnetraver haver bekommet Korn i Skeppen, der bør det herefter derved at forblive; Dog at det byerne, uden de, som de boesidende Dægue for deris Alderdoms, Svagheds, eller anden lovlig Aarsags, Skyld med Prestens og Provstens Samtykke tage. for dem selv, og selv lonne, D 13. ægnene skulle over alt, enten der er jus Patronatus til Kirken, eller ej, aarligen give een vis Pension til Skolerne, enten i Korn, eller Penge, som skal være den femte Part af deris Korn- Indkomst. Dem, som ikke § 11: Reces 1643 1. 4. 57. 323 Anden Bog. ikke hidindtil penseret have, skal Patroni og Kirkermis Forsvar taxere, som dem billigt synis efter Lejligheden med Provstens og Bispens Betænkende; Dog at Pensionen ej overgaar den femte Part af Korn- Indkomsten, som forskrevet staar. 14. i rette Tide Dievere Pensionerne til Rectores Scholarum, som skulle uddeele dem ærligen til dem, som de tilkomme, enten Lærere, eller Discipler, og giore Regnskab derfor for Skolens Inspectoribus, Superintendenterne, Provsterne, Sognepræsterne, Borgemester og Raad. 15. Dame skulle nyde den agnene i Kiøbstæ- Indkomst, som de af Alders Tid nydt have. XVI. § 14 Bey.: Synodalia Roskild. 1601 jfr. 1605. $15: Ribe Artikler 1542 $ 16. $1: Kirkeordinans 1539 Bl. LXXXVI ogXVIII, 1607 Ind. (Bi. 2) og Kap. 5. 16. Capitel. XVI Cap: Om Provster. Do 1. Art: 324 er skal være een Provst i hvert Herret, som skal være Superintendentens Medhielper at tilholde Kirke- og Skole- Tienere at giøre deris Embede, og see til, at alting gaar allevegne skikkelig og ret til. 2. ræsterne i hvert Her- Pret med deris Superintendent maa udvælge sig een Provst iblant sig selv, hvilken de agte duelig dertil, enten hand boer i Kiøbstæden, eller paa Landsbyen. Provs 3. rovsterne skulle eengang i det ringe- § 2: Kirkeordinans 1539 Bl. XLIII. 1607 2. 9. §3: Reces 1643 1. 1. 21: Kirkeordinans 1539 B LXXXIII, 1607 2.9. 306. 325 Anden Bog. ringeste, eller oftere, om Aaret, om Superintendenten det nødigt eragter, besøge alle Sognene i deris Provstj, i hvo de og tilhøre, og jus Patronatus til dennem have, og forfare, hvorledis Præsten prædiker, udlegger Bornelærdommen, uddeeler Sacramenterne, og om de i alle maader sommelig staa deris Embede for, og pryde det med et got Levnet. D 4. ernæst skulle de flitom

telig forfare om Ungdommens Undervisning i deris Børnelærdom, Bornene overhore, Dagnenis og Substituternes Flittighed i deris Kald randsage, dennem til Vindskibelighed derudj formane, saa vel som og Presterne tilholde dermed at have Indseende, som deris Kald udkræver. 5. Der- Sual, KNPV Tig: nitte: 84: Reces 1643 1. 1. 21. 5: Kirkeordinans 1539 Bl. LXXXIV. 1607 2.9: Reces 1643 1. 1. 21. 16. Capitel. 326 5. ersom de befinde no- De gen Brøst, eller Forsømmelse, hos Præsterne, eller andre deris underhavende Geistlige, i deris Embede, Forhold og Levnet, da skulle de flittelig paaminde dem hvad de bør at giøre, og hvilke sig da ikke ville rette, dennem skulle de indføre for Superintendenten, og hvilke hand da ikke kand sette til Rette, dennem skulle de stævne til Provstemode for Kongens Stigtsbefalningsmand og Superintententen, og aldelis intet Uskikkeligt dølle, eller underslaa, men tilbørligen lade det paatale og straffe, saa fremt de ikke selv derfor ville stande til Rette. D 6. e skulle og give Agt paa Sognefolket, at de kunde vide, hvad de Sad NPTC; AK: flitteligen sig § 6: Kirkcordinons 1559 Bl. LXXXIIL 327 Anden Bog. sig i den Christelig Troe have forbedret, og hvorledis de skikke sig efter Evangelii Lærdom med. deris Levnet. 7. Ivo som i Provstens Visitatz ikke lader sin Ungdom og Tyende fremkomme, paa deris Navne skal Provsten een hvers Øvrighed Fortegnelse forskaffe, som af dennem som for anden Hellig. brøde bør at straffis. 8. rovsterne skulle udspørge, om Sognepræsterne faa deris vanlig Lon, som de bor at have, og hvor de befinde, at Sognefolket ikke holder sig efter hvis her dem befalis, skulle de dem paaminde, og hvis de ikke vil rette sig, da skal de give Kongens Befalningsmand, eller Herskabet, det tilkiende. 9. De $7: Reces 1643 1. 1. 21 og 31. §8: Kirkeordinans 1539 Bl. LXXXIV, 1607 2. 9. D 16. Capitel. 9. 328 e skulle og forfare om Kirkernis Indkomstor, saa og hvorledis Kirkerne og Kirkegaardene ved lige holdis, hvorom herefter videre mældis i det XXII. Capitel. Fo 10. or saadan og anden deris Umage skulle de have aarligen een Rix Daler af hver Kirke, i hvo dertil og jus Patronatus haver, og skal Præsterne derforuden, naar de komme Kirkerne at besøge, holde dem frj Herberge; Dog at de ikke komme sterkere end i een Vogn. Do 11. e skulle aarligen mode til de bestemte Provstemoder, og, naar de hiemkomme, skulle de forsamle hver sine Herretspræster, og meddeele dem $9: Kirkeordinans 1539 BL LXXXIII, 1607 2. 9. §10: Reces 1643 1. 1. 21; Kirkeordinans 1539 Bl LXXVI, 1607 2.9. § 11: jfr. Frdg. 1629 27. Marts 2.21. 329 Anden Bog. dem hvis paa Provstemodet forhandlet or. 12. Naare med samtlige aar Provsterne noget deris Herretspræster at forrette, da skulle de dem forskrive til at møde i een belejlig Kirke, ungefær midt i Herredet, hvor Modet skal anstillis med Børne-Visitatz, Sang og Prædiken, gudfrygtig og lærd Samtale. Og naar det, med hvis de ellers hunde have med Præsterne at handle, er forrettet, skulle Præsterne een hver til sit sig igien hiemføje: Men alle Calenter, Lav og Gilde, skulle aldelis være afskaffede. Prov 13. roysterne skulle have ForstandiLandsloven; Og naar nogen Præst, eller Skole-Betiente i Kiøbstæder - 12: Reces 1643 1. 1. 29. 13: Kirkeordinans 1539 Bl. IXXXIII; 1607 2.9; 17. Capitel. 330 stæderne, ved Doden afgaar, da skal Provsten med een Præst i samme Herret, eller, om hand er forhindret, eller selv ved Doden afgangen, i hans Stæd den næstboendis Præst i samme Herret, strax forføje sig til Sterfhoen, og den forsegle; Siden skal den, som til Provst forordnet bliver, med tvende Præster være over Skifte, og efter Landslov det forhandle.

XVII. Cap: Om Superintendenterne, som ere de rette Bisper I i Kirkerne. 1. Art: hvert Stigt skal være een Superintendent, som Kongen dertil

Gejstlighedens Privil.1661 24. Juni § 11. 1: Kirkegrdinans 1539 Bl. LXXVI og XVIII; 1607 Inds. (Bl. 2) og Kap. 5. 331 Anden Bog. til beskikker og stadfæster, som skal have alle Provster, Præster, Skoletienere, Dagne og Substituter, under sig, og holde dem til at giøre deris Embede, og see til, at alting gaar skikkeligen og ret til, som her befalis. 2. and skal til Embedet Hindvis af Superintendenten i Sædland i Kongens Residentz-Stad Kiobenhavn i vor Frue Kirke udj Provstens og fem, eller sex, Præsters Overværelse, paa een Sondag, eller anden Højtids- Dag, for end Prædiken begyndis, for Alteret, med. sædvanlige Ceremonier; Men Superintendenten 17. Capitel. 332 er, da skal hand strax annamme samme Stigt og forrette sit Embede. ngen Superintendent maa annamme nogen Foræring af Stigtsprovsterne og Præsterne, naar hand indtræder i sit Embede, ej heller maa Provsterne og Præsterne hannem noget byde; Tagis, eller givis, nogen Foræring, da skal den til fattige Preste-Enker der i Stigtet være forbrut, og derforuden haade den, som tager, og de, som give, være pligtige til at give lige saa meget til samme Enker, som Foræringen er værd. 5. uperintendenterne Sædland skal indvis af skulle lære andre den den Superintendent, som næst hos er boendis. 3. aar Superintenden- Na ten indviet er, § 2: Kirkeordinans 1607 Kap. 5: 1529 BI. EXXXVII VIE $ 3. Riber Artikler 1542 § 22 Beg. og Kirkeordinans 1807 Kap. 5. hellige Skrift, prædike Guds Ord for Folket, ikke alleeniste i Byen der som de boe, men ogsaa over fr. Kirkcordinans 153! BL. LXXXV, 1007 Kap 5. § 5: Kirkeordinans 1539 Bi LXXVII: 1607 Kap. 5. 333 Anden Bog. over det heele Stigt, hvor som helst de komme. De ski 6. skulle holde Kongens Undersaatter til at være fredsommelige og lydagtige, med den Undervisning, som de skulle giore i deris Prædiken om Herskab, og den Lydighed mand dem pligtig er. D 7. e skulle legge Vind paa, at alle Præsterne retsindeligen og sendræg. teligen lære Christi hellige. Evangelium, og andet der bor at følge med, og at. Præsterne med deris Hussinde føre et skikkeligt Levnet, saa som saadanne Christi Tienere vel anstaar. M 8. en hvilke, som der- 17. Capitel. 334 bede, eller leve Uskikkeligen, dennem skulle de give Paamindelse og Advarsel, og straffe dem, saa at de enten bedre sig, eller lade dem for Kongens Stigtsbefalningsmand og sig i Provstemodet indkomme, og sette dennem af deris Embede. 9. skulle besage deris D'Stigtskirker aarligen, saa mange de kunde af Stæd komme, saaledis, at ingen Kirke inden tre Aar bliver Ubesogt, og flitteligen randsage om alt det, som her oven for om Provsternis Visitatz mældet er, og intet af alt det forsomme, eller efterlade, som der sagt er, med mindre de selv derfor ville stande til Rette. imod giøre, og ikke De tage Vare paa deris Embede,

§6: Kirkeordinans 1539 Bl. LXXVII; 1607 Kap. 5. §7: Kirkcordinans 1539 Bl. LXXVII: 1607 Kap. 5. 8: Kirkeordinans 1539 Bt. LXXVIL 10. e skulle og besøge alle Børneskoler,

§ 9: jfr. måske Kirkeordinans 1539 Bl. LXXXV; 1607 Kap. 5. & 10: Kirkeordinans 1539 Bl. LXXVIII 1607 Kap.5; Reces 1643 1. 1. 21. 335 Anden Bog. ler, baade smaa og store, naar de komme til Kiob- 17. Capitel. 336 13. stæderne, saa og Hospita- I deris Visitatzer, saa og lerne, at forfare hvorledis Skoletienerne og de Eattigis Forstandere staa deris Embede for, og hvorledis de Fattige forsørgis. I 11. Skolerne skulle de flit. tig overhore ikke aleeniste Disciplerne, men ogsaa Skolemesterne og Hørerne, saa og flittelig have i Agt, at ingen deris Tid i Skolen Unyttig forspilder.

12. Hospitalerne skulle de I have opsyn med, at de, som ikke ere ret Hospitals Lemmer, ej i Hospitalerne underholdis,men henvisis med Arbejden, Spinden, Haandverker, sig at nære. 13. I § 11: Reces 1643 1. 1. 21 og 2. 3. 8. 12: Reces 1643 2. 3. 8. naar de for nogen nodig Sags Skyld eskis af nogen Kirke, eller have Behoy did at henrejse, skulle de have frj Fortæring hos Præsterne paa Landsbyerne og Kirkeværgerne i Kiøbstæderne med deris Folk og fire Heste. 14. skulle aarligen D Kongens Cancellie Beretning indskikke, om noget af det, som her befalis, i Sognene bliver forsomt, eller seet igienem fingre med, som de selv ikke kunde raade Bod paa. 15. (uperintendenterne maa Singen til noget Præstekald forskrive, eller sig dermed befatte, før end Personen af den, Rettighed haver at kalde, bliver som § 13: Kirkeordinans 1607 Kap. 5; 1539 Bi. LXXVIII. 14: Reces 1643 1. 1. 19. 15: Reces 1643 1. 1. 20. 337 Anden Bog. bliver hannem tilsent at overheris; Ej heller maa de nogen til Embedet indvie, uden hand Kaldsbrev fra den, der Rettigheden haver, og sit lovlig Testi. monium fra Universitetet fremviser. De 16. emaa ejtageForæring ved sig selv, eller andre, naar de Præster indvie, eller for Confirmatz, meget mindre for Gunst, eller Gave, Vild eller Venskab, Had eller Vrede, for- 17. Capitel. 338 naar enten Kongen befaler det, eller hans Raad og Befalningsmænd skrive dem til, eller og noget saadant bliver dem ellers forrelagt i Stigtet, saa skulle de, paa det flittigste de kunde, af Skriften svare dertil, af den Naade dennem er given, besporget sig med andre Superintendenter, Professoribus Theologiæ og de forstandigste Præster, at de kunde svare det, som vist og fast er. 18. hindrenogen at blive Præst, Egteskabs Sager skulle som dertil lovligen kaldet er, og lærd og duelig dertil befunden. 17. luperintendenterne Sup skulle tage for sig alle de Sager, som Samvittighederne ere anrørende, om hvilke mand sporger Raad af Guds Ord, naar $16: Riber Artikler 1542 § 2. §17: Kirkeordinans 1539 Bi. LXXVII-VIII; 1607 Kap. 5. de forvise til deris rette Sted og Rettergang, saa fremt der skal offentlig Dom imellem Parterne afsigis, eller om der er nogen skammelig Last overlyst vitterlig, eller og mand frygter for nogen Forargelse blant Almuen. Ellers maa de befrj Samvittighederne

$18: Kirkeordinans 1539 Bl. LXXVIII. 339 Anden Bog. ne af Guds Ord i disse saa vel som i andre Sager, og efter Ordets Lydelse give gode bestandige Raad. D 19. 17. Capitel. 340 Tid opbaaret, og ikke paa Residentzen til fornøden Reparation anvent haver. 22. skulle ikke holde sig Alle Geistlige Personer, til at dømme i nogle Verdslige Sager, uden de dertil af Kongen befalis. Super 20. Nuperintendenterne skulle nyde deris Indkomster, som dennem tillagte ere, Tiender, Landgielde, Cathedraticum og andet, som de med Rette bør at have. Superi 21. Nuperintendenterne skulle selv holde deris Residentzer ved lige af do Middeler, som der tillagte ere, eller herefter tillagte vorde, og skal een hver Superintendents Arvinger svare til hvis hand af samme Middeler i sin Tid § 19: Kirkeordinans 1539 Bl. LXXVIII; 1607 Kap.5. $20: fr. Reces 1643 1. 4. 54. som Superintendenterne have under sig. skulle are deris Superintendent, og lyde hannem i de Erinder, som een Superintendent befalede ere, under deris Embedis Forbrydelse; Men finde de med hannem nogen merkelig Last, eller hand fører nogen vrang Lærdom, eller forsømmer sit Embede, saa at hans Brost er saa stor, at hand ikke onten kand, eller vil, raade Bod derpaa, da skulle hverken Præsterne, eller de andre Superintendenter tie med hannem: Men give Kongens Stigtsbefalningsmand det tilkiende, som det for Kongen bør at andrage. Ellers

§22: Kirkeordinans 1539 Bl. LXXXVII: 1607 Kap.5. 341 Anden Bog. lers maa. Kongens Befalningsmænd ingen Superintendent for Kongen before, naar hand ikke er aabenbare berugtet; Men de skulle Superintendenteme beskierme og for- Svare, om Behov gioris. 23. Superintendenterne skulle være Ulasteligo, ikke alleeniste naar de til Embedet forordnis, men og siden naar de dertil ere beskikkede. Dersom nogen Superintendent bliver befunden ikke at staa sit Embede saa trolig for, som det sig burte; Men lader sig forkrænke af Præsterne med Gaver, eller og tager nogen anden Forsømmelse derfor, at hand, jo ikke er aarvaagen til at giøre det, som hannem befalet er, eller og lader sig befinde nogen lasteligt Slemmerj, Gierighed, eller Hofmod,

i 1 Saal. ANPTU; Klasterlig § 23: Kirkeordinans 1539 Bl. LXXXVI, LXXXV, 1607 Kap. 5. 17. Capitel. 342 mod, eller falder i nogen anden aabenbarlig syndig Last, eller Kætterj, da skal mand klage hannem for Kongen, saa skal hand stadis til Ords i to, eller tre, andre Superintendenters, eller andris, som Kongen dertil forordner, Nærværelse; Og dersom hand da deradj bliver aabenbare overvunden, og ikke raader Bod paa den Brøst, eller Last, der hand kand rette sig udj, da skal hand settis af sit Embede, og være lige Ret undergiven, som nogen anden, der saadant giør. N 24. aar nogenSuperintendent ved Doden afgaar, da skal hans efterlevendis Hustrue blive boendis i Superintendentens Residents et halft Aar derefter i det ringeste; Dog ikke flytte for end om Paaske, eller St. Mik- $24 Beg.: Riber Artikler 1542 § 22; Kiskeordinans 1607 Kap. 5. 343 Anden Bog. Mikkels Dags Tider. Doer, eller bortkommer, hand imellem den første April og den første Julij, da skal hand, eller hans Efterleverske, Børn og Arvinger nyde tre fierde Deele af det nærværendis Aars Biskoppelig Indkomst. Doer, eller bortkommor, hand imellem den første Julij og den første Octobris, da skal de nyde det heele nærværendis Aars Indkomst. Doer, eller bortkommer, hand imellem den første Octobris og den første Januarij, da skal de nyde det heele nærværendis Aars Indkomst, og cen fierde Deel af det tilkommendis; Men doer, eller bortkommer, hand imellem den første Januarij og den første April, da skal de nyde det nærværendis Aars heele Indkomst og halfdeelen af det tilkommendis: Og skal Aaret regnis fra den 17. Capitel. 344 den første April til andet Aars første April; Og skal Superintendentens Enke og Arvinger være forpligtede til strax at levere til Efterkommeren Stigtskisten med alle Breve og Documenter, som Stigtet og Embedet vedkomme; Og hvis den afdodo Superintendents Enke selv ingen Midler haver, og hun ikke benaadis med nogen aarlig Indkomst, enten af Kirkerne, eller i andre Maader, da skal Efterkommeren give hende noget aarligen til Underholdning, saa længe hun sider i et ærligt og Uberogtet Enkesæde efter Superintendentens Indkomstis Lejlig hed, efter Stigtshefalningsmandens

og fire de ælste Provsters Sigelse; Dog at det ikke overgaar hundrede Rix Daler. 25. Su345 Superi Anden Bog 25. Nuperintendenten Sædland skal boe i Kongens Residentz-Stad Kiøbenhavn, og være tertius Theologiæ Professor. i Universitetet, og der aabenbare læse den hellige Skrift, naar hand er hiemme, og ikke er udreist at besage Kirkerne, Skolerne og Hospitalerne. XVIII Cap: Om Skolerne. 1. Art: I alle de? Kiøbstæder og paa de Stæder, hvor der bør at være Latinske Skoler, der skal beskikkis Lærde og skikkelige Personer, som dennem kunde forrestaa, tro, eller to i det minste. Til dennem skal Ungdom - 1 Saal, KPTE; A: adj Saat. ANTU; K fby, de $25 i Sl.: Kirkeerdinans 1539 Bl. LXXIX. §1: Kirkeordinans 1539 Bl. LX, LXVI; 1607 Kap. 3. 18. Capitel. 346 dommen settis til at lære Guds Frygt og anden Lærdom, hvormed de i fremtidon kunde tiene Gud i Kirker, Skoler og Academier, eller i verdslige Bestillinger til meenige Mands Behov, og maa til saadanne Skoler forsendis Born baade af Landsbyerne saa vel som af Kiøbstæderne, naar de noget hiemme lært have. Skol 2. kolemesterne settis af Superintendenten, hvilke hand medSognepræsten haver overhørt, og dertil dygtige befundet. Men Skolemesteren skal selv forsorge Skolen med Hørere, og tage dennem, som Sognepræsten kiender og holder gode derfor. 3. e, som i de store Kiøbstædskoler, Do hvor § 2: Kirkeordinans 1539 Bi. EXXX; 1607 Kap. 5. §3: Reces 1643 1. 1. 21. 347 Anden Bog. 18. Capitel. 348 hvor der ere fire, eller fleere, Hørere, saa vel som i de Skoler, som lige ved dem agtis, for Rectores skulle tiene, skulle enten være Magistri, eller Candidati Magisterii. Over alt maa ingen betrois enten brugis, som efter Kongens Befalning af Professoribus i det Kongelig Universitet i Kiøbenhavn er forfattet. eller herefter forfattet vorder.

6. Rectoris, eller Hørers, Platz Med Chorsang og Bøn i store, eller smaa, Skoler, for end de in Examine Philosophico ere kiente dygtige at nyde primam in Philosophia Lauream, og tage Graden det første don bliver holden. Skole 4. kolemesterne og Hererne skulle og have god Opsyn med Børnene, og holde dem til Tugtighed, Hoviskhed, gode Sæder, og til Reenlighed. I 5. Skolerne skulle de Bøger Ungdommen forrelæsis, og den Skik bru- $4: Kirkeordinons 1607 Kap.3. $5: jfr. Kirkeordinans 1607 Kap. 3. skal forholdis, som Skolemesteren med Superintendentens og Sognepræ stens Raad det gudeligst og best anordner, og saa som Skik og Brug haver været siden Reformatzen. 7. kolemesterne Skolem skulle med Flid agte deris Disciplers Næmme, og altid, naar Børnene ere over deris tolvte Aar give Foreldrene, eller Formynderne i rette Troemaal tilkiende, hvilke af deris Studering intet synis at blive forbedrede, at de man i Tide settis anden Stads hen til et ærligt Haand- §7: Kirkeordinans 1539 Bl. LXVII. 349 Anden Bog. Haandverk, eller Hantering 1, efter een hvers Lejlighed; Men hvilke de fornemme at have got Næmme, dennem skulle de holde i Skolen til sextende Aar; Men fra det Aar skulle de see grandgiveligen til, hvilveder kunde til Gavns lære andre, hvad de selv af deris Studering have lart, og de, som synis det at kunde giøre og have naagt det Maal i deris Lærdom, som dem i Skolerne forreskreviter,dennem maa de forskikke til Kongens Universitet med et kort og sandfærdigt Testimonio oin deris Forhold i Skolen; Men de, som det ikke kunde giøre til Gavns, de maa tagis fra Skolen, og settis til ærlige verdslige Embeder.

8. Skolet koletienere skulle beholde den Løn 18. Capitel. 350 Løn og Rente, som dennem tillagt er. Skole 9. eller kolemesteren man aj forrejse nogenstæds langvejs fra Skolen uden Superintendentens, Sognepræstens i de smaa Kiøbstæder, Forlov under hans Embeds Forbrydelse!. H 10. wrerne maa ingenstæds forrejse uden Skolemesterens Forlov; Men langvejs fra Skolen at forrejse maa Skolemesteren ej stæde dennem uden Superintendentens Villie og Vidskab, eller Sognepræstens i de smaa Kiøbstæder. 11. efindis Skolemesterno, Beller Hørerne, at være forsømmelige, saa de ikke vare deris Timer at læse for Saat, KPTE: A Haandtering Snal, ANPTU, K: kundgiore 8: Kirkeordinans 1539 Bl. LXIII; 1607 Kap. 3. 1 Saat. ANPTC; K: Embedis Fortabelsa,

§ 9-11: Kirkeordinans 1607 Kap. 3. 351 Anden Bog. 18. Capitel. 352 for Børnene, eller og slaa sig til Drukkenskab, Los- 14. krive- og Regne-Skoler agtighed, eller andre slige S skal Ortigheden Laster, eller og Utilborligen straffe deris Discipler, og ikke derudj holde tilborlig Maade, eller med Bornenis Indkomsters Forvaltning Urigtigen omgaais, da skulle de af Superintendenten og Sognepræsten advaris. Raade de ikke Bod derpaa, da maa Superintendenten forvise dennem Skolen, og andre beqvemme Personer i deris Stæd igien sette. F 12. rler maa de ej bruge i Skolerne at lemlæste Børn med; Dog maa de vel have Færler, om nogle store Rebeller ville sette sig op imod dennem. 13. lle Pugeskoler skulle aldelis være afskaf- AT fede. 14. Skri- § 12: Kirkeordinans 1807 Kop. 3. 13: Kirkeordinans 1539 Bl. LX; 1607 Kap. 3. i Kiøbstæderne forordne og forsørge; Og skal Forstanderne for samme Skoler og Sognepræsten have Indseende med, at Børnene i Guds sande Frygt oplæris; Skolemesterne skulle af Sognepræsten overhoris, for end dem saadanne Skoler betrois. De skulle og lade deris Discipler fremkomme for Provsten i Kirken, og af hannem overhøris, naar den aarlig Visitatz skeer. 15. ngen maa udskikke In nogen uden Riget med sine Born, som dem skal informere, med mindre saadan Person først af Superintendenten i det Stigt, udaf hvilket Børnene udskikkis, er overhørt og befunden at være af § 14: Kirkeordinans 1539 Bl LXVII 1607 Kap. 3. § 15: Reces 1643 1. 1. 28. 353 Anden Bog. af den her i Riget vedtagen Religion. Giør nogen herimod, straffis derfor, som den, der Kongens Lov ikke haver villet agte. I 16. ngen maa antage nogen i sit Huus til sine Born, eller anden Ungdom, i Latine og boglige Konster at undervise, som ikke er i Kongens Universitets Studenters Tal inskreven, og sig hos sin Præceptorem Academicum, om hans Tieniste begæris der som Universitetet er, eller hos Superintendenten, eller i det ringeste Sognepræsten paa andre Stæder, angivet haver, at hand til saadan Tieniste fordris, paa det den, som saadan Tienisto begærer, kand vide, om den Person til Tienisten tienlig er. XIX. I 19. Capitel. 354 XIX. Cap: Om Hospitaler og Fattige. 1. Art: hvert almindeligt Hospital skal af Hospitalets Inspecteurer (dog at Kongens Confirmation derpaa tagis) tilskikkis een god gudfrygtig og vederheftig Mand, som enten er Ugift og fører et got kyskt Levnet, eller som er gift, og haver ingen Børn; Og skal hand imod tilbørlig Lon forrestaa Hospitalet, og opbære og anvende. al den Rente og Indkomst, visse og Uvisse, som Hospitalet haver, til de Fattigis Ophold og Behov, og i alle Maader tiene de Fattige

& 1: Kirkeordinans 1607 Kap. 4. Riber Artikler 1542 § 18. 355 Anden Bog. ge med Tro, videndis og rammendis deris Gavn og Beste. Og naar samme Forstander døer, da skal hvis hand sig efterlader blive hos samme Hospital, og skulle de Fattige være hans Arvinger. 2. and skal have fornødne Tienere Hand under sig, saa at de Fattige kand uden billig Klage blive betiente. H 3. and skal have Tilsyn, at de, som med smitsomme Syger ere beladne, ikke besmitte de andre, saa og giøre sin Flid, at de, som have lægelige Syger, kunde blive hiulpne. til deris Forlighed igien. H 4. and skal hvert Aar 19. Capitel. 356 Indtægter og Udgifter i Kongens Befalningsmands, Superintendentens og andris, som Tilsyn er befalet, Overværelse. H₁ 5. and skal med Lov og Ret forsvare Hospitalets Gods, og med Lov og Ret igienkalde hvis med Uret derfra kand være kommet. 6. ngen maai Hospitalerne indtagis for Gunst, eller Gave, Vild eller Venskab; Men alleene de, som det storligen behove; Ej heller maa der nogen indleggis. enten eene, eller selv anden for een Genant og vis Sum Penge, uden det befindis at kunde skee med Hospitalets store Fordeel. 7. skal ej tilgiore rigtig Regn- Dædis dem, som i skab for alle Hospitalets Saal, ATU; KXP forneden 3&ind Ind- $2: Kirkeordinans 1539 Bl. LXXIV; 1607 Kap. 4. § 5. fr. Kirkeordinans 1539 B. LXXV; 1607 Kap. 4. § Kirkeordinans 1607 Kap. 4, Riber Artikler 1542 Hospi- $21 jfr. med Ribe Stifts Erklæring 1661 (Forarb 1,37-38). $6: Riber Artikler 1532 § 21; Kirkeordinans 1607 Kap. $7: Kirkeordinans 1607 Kap.4 357 Anden Bog. Hospitalerne ere indtagne, at gaa ofte i Byen, uden alleeniste til Kirken, uden Forstanderens Forlov; Ej heller gaa om at betle, eller tage sig anden Idræt for, enten med Drik, Rettergang, eller andet saadant, som rette Hospitals Lemmer ikke sommer. A' lle Hospitals Lemmer, som noget med Hænderne kunde arbejde, eller forrette noget de andre til gode, skulle tilholdis det godvilligen og gierne at giore; Dersom de det benegte, som de til Gavns kunde giøre, bør de at forvisis Hospitalet I 9.5 ngen maa lengre' nyde sit Ophold i Hospitalerne, end til hand faar sin Forlighed igien, og kand paa andre Maader forhværve sit Brod; Men Saul, APTE, K. Longere; No henger 8: Kirkeordinans 1607 Kap.4. 9: Reces 1643 2. 3. 8. 19. Capitel. 358 Men saadanne, som ikke for ret Hospitals Lemmer kand agtis, bor at udvisis, og andre Syge, Vanføre, og rette Hospitals Lemmer i deris Stæd indtagis- 10. at være U- Fitaknemmelig, knuragtig, tilDrukkenskab,eller anden Uskikkelighed tilgiven, da skal den forst nogle gange paamindis; Dersom saadan Paamindelse ikke hielper, da skal den udvisis, og een anden i det stæd indtagis.. Sogner 11. fognepræsten skal een oganden sinde om Ugen besøge de indlagte Fattige, og dersom hand flnder i nogen maadeForsømmelse paa den RøgtogUnderholdning, som de Fattige skulle have, da skal hand paaminde Forstanderen; Dersom hand vil ikke raade Bod derpaa, da skal hand lade dennem det vide, som Hospitals Tilsyn er betroet, Kongens Befal - Saat APTU; KN- tlike vit $ 10: Kirkeordinans 1607 Kap. 1. $11: Kirkeordinans 1607 Kap. 4 jf. 1539 B. LXXV. 359 Anden Bog. falningsmand, Superintendenten, eller andre, at der maa retteligen raadis Bod derpaa, hand skal og i det minste eengang om Ugen trøste samme Fattige og Syge. 12. tore Hospitaler maa Shave og selv underholde deris Præster, at de Fattige ej lide nogen Skade, om nogen om Nattetide i Døds Angist begærede Trøst, eller at være deelagtigi Christi Legem og Blod. 13. aar deFattige hendøe, Na N da skal dennem forskaffis een ærlig Christen Begravelse i Hospitals Kirkegaard paa Hospitals bekostning, uden de have Venner, som dertil noget ville hielpe, og skal alt hvis de Bortdode sig efterlade,komme Hospitalet til gode, og Forstanderen at føre det til Regnskab; Have de Venner, som dennem ville lade begrave til andreByensKirker, da bør det dem ej at formenis;

§ 12: Kirkeordinas 1539 Bl. LXXV: 1607 Kap. 1. §13: Kirkeordinans1607 Kopá. 19. Capitel. 360 nis; Men de Afdødis efterlatte Middeler skulle dog Hospitalet, følge sagt er. 14. som llers skal saaledis i E Hospitale me dis, som een hvers Kongelige Stiftninger, eller andre gudfrygtige Folkis Fundatzer, medføre. 15. Fattige og FHusarme skal og forordnis Forstandere, som med ret Troeskab skulle opbære Renten af hvis som de Fattige er tillagt, saa og hvis derforuden af gudfrygtige Folk velvilligen givis, eller i Kirkerne om Prædikedagene i Taylerne samlis, eller i andre Maader dem tilleggis: Hvilket de skulle uddecle iblant de Fattige troligen og rundeligen, efter som hver haver Behov; De skulle og § 14: jfr. måske Kirkeordinans 1607 Kap. Beg. $15: jfr. Kirkeordinans 1539 Bi.LXXIVog LXXXM 1607 Kap. 4. 361 Anden Bog. og giøre rigtig Regnskab paa alt det de have indtaget og udgivet i Øvrig hedens og Sognepræstens Overværelse. Pa 16. aa Landsbyerne skullo Kirkens Patroner, hvor de ere, eller Kirkeværgerne, med Sognepræsten uddeele til de Fattige i Sognet, efter som een hvers Nodtorftighed meest udkræver, hvis Penge, som enten i Tavlerne, eller i Blokkene, eller i andre Maader givis til Fattige. XX Cap: Om Professoribus. 1. Art. ngen skal annammis til at være Pro- 20. Capitel. 362 sitetinogen Facultet, uden hand tilforn uden Præside offentlig for opponentibus Professoribus disputeret haver. Profess professores skulle giore deris Embede efter Fundatzen og Constitutiones Academia med Flid og Troeskab, med Lectionibus og Disputationibus publicis, og have flittig Indseende med den Stude. rende Ungdoms Exercitier, og holde den til Guds Frygt, Lydighed mod Øv-. righeden, Erbarhed, Skikkelighed, Fredsommelighed og druelighed, og intet.. Usommeligt, som af dem begaais, lade Ustraffet. bortgaa. Profes 3. rofessores maa ingen fra Skolerne fessor i Kongens Univer- i Universitetet annamme, sitet 81: Københavns Universitets Novelle constitutiones 1621 18. Mai § 7. som 363 Anden Bog. som ikke have naaet det Maal i deris Lærdom, som om Skolerne forreskrevet er, og som ikke have et got. Vidnisbyrd fra Skolen om deris Livs og Levnets Forhold. Profess 4. rofossores Philosophiæ skulle fire gange om Aaret i det minste holde Examina Philosophica for dennem, som skulle nyde primam in Philosophia. Lauream, og som agte at betiene Rectoris, eller Hørers, Platz i nogen Skole, eller at komme til Examen Theologicum. 5. rofessores Theologiæ skulle om Onsdagen og Loverdagen, naar ikke læsis, eller Consistorium holdis, overhore dem, som ere til Sinds at lade sig bruge paa Prædikestoelen, og give Professores § 5: Reces 1643 1. 1. 1. 20. Capitel. 364 give dem uden nogen Betalning een Attestation, hvorvidt de sig in Lectione Biblica og in Locis Communibus sana Doctrinæ & Confessionis forfremmet have, og ere deri saa grundede, at mand formoder, at de med Guds Aands og Naadis Hielp og Bistand sig med god Forhaabning hos Superintendenten til videre Examen, og hos dennem, som Rettighed have at kalde Præster, til at lade sig høre, hvor noget. Kald ledigt vorder, og ellers, kunde angive. Derforuden skulle fornævnte Theologi een gang, eller to, i det ringeste, og oftere, om fornoden giøris, hoøre dennem Prædike, og saa meddeele dem et skriftligt Vidnisbyrd om deris Gaver. D 6. maa. ingen tillade at komme til 365 Anden Bog. til Examen Theologicum, for end hand haver været tvende Aar paa Academiet, og hand udj overskrevne Examine Philosophico er kient dygtig til at nyde primam in Philosophia. Lauream. 7. rofessores skulle ingen Prof meddeele Testimonium publicum fra Universitetet, som ikke tvende Aar ideligen haver været og studeret i Universitetet, eller i et Aar i det ringeste, om hand haver været paa fremmede Universiteter, og hans Dygtighed befindis; Hvilket da man skee med alle Professorum Samtykke.

D 8. er skal een Lector Theologiæ holdis hos een hver Domkirke, saa vel som og udj Odense, Som paa Latine skal læse overlyst den hellige Skrift $7: Kuhs. Univ. Novellæ constitutiones 1621 18. Maj § 4. §8: Kirkeordinans 1539 Bl. XCTI: 1607 Kap. 3. 21. Capitel. 366 Skrift for Skoledagne og andre, som did ville søge; Hand skal stundum prædike paa nogen forskikket Tid; Dog saa, at ingen vanlig Prædiken dermed forhindris. 9. vel som andre Profesectores Theologiæ saa sores in Gymnasiis skulle for Professoribusi Kongens Universitet i Kiøbenhavn give og giøre een Prove om deris Lærdom og Duelighed, for end de i deris Bestilling indtræde. XXI. Cap: Om Bøger og Almanaker.

1. Art: 367 Anden Bog 1. Art: [ngen, i hvo det og være Inge kand, man noget lade trykke, for end det tilforn i Kongens Universitet i Kiøbenhavn er igiennemseet og paakient af Decano i den Facultet, som Materien hører hen til, eller af een anden Professore, som Decanus formedelst andet lovligt Forfald det tilskikker; Og skal den, som det at igiennemsee tilkommer, med sin Paaskrift og Haands undertegnelse sit Betænkende paa det, som til Trykken forfærdigis skal, saaledis give, som hand selv dertil agter at svare, hvilket Betænkende for udj de Bøger, Tractater, eller al anden Materie, som i Trykken udkommer, skal trykkis; Dog skal Theologiske Materier, som nopaa Landet vil trykt, først gen have 21. Capitel. 368 perintendenten i Stigtet at igiennemsee tilstillis, og med hans Betænkende til Kongens Universitet, der videre at paakiendis, fremskikkis. Hvo herimod giør, baade den, som trykker og trykke lader, straffis ikke alleeniste for saadan Ulydighed, men ogsaa for Skriftets Indhold, om derudj noget forargeligt findis. I 2. ngen maa lade trykke i noget Skrift Kongens Højhed, Regæringen, eller Polition angaaende, med mindre det af dennem bliver igiennemseet, som Kongen dertil forordner. Hyo herimod giør, straffis efter Sagens Beskaffenhed. 3. Suporin - In ngen Danske Bo- Konger, som uden § 1: Frig. 1667 6. Maj. 1 Saal ANPTU, K. Skiftets §3: Reces 1643 1.1.34; Frig 1872 14. Okt. (FP) 369 Anden Bog. Kongens Riger ere trykte, maa af nogen Ind- eller Ud-lændisk i Riget indforis, eller forhandlis; Ej heller maa nogle Bøger i Tysk Sprog, som handle om fremmet. Religion, eller andet, som nogen Tvistighed, eller Scrupel, i den Uforandrede Augsburgiske Confessions Troe og Religion kunde oragtis. at foraarsage, uden Kongens sær Tilladelse, i Kongens Riger og Lande indforis, sælgis, eller fal hol- 21. Capitel. 370 trykte indføris, som kunde have Udseende til noget Oprar, eller imod Kongens Højhed, eller anden Clempe foraarsage, da bør ikke alleeniste Personerne, som saadanne trykke, eller indfore, i højeste Maader at straffis, men og Begerne. ved Badelen offentlig paa Ilden kastis og opbrændis.

5. ngen enten Ind- eller Seimo sior, I ffd-bendisk maa trykke, have forbrut samme Bøger, saa vel som hvis hand haver med at fare, og derforuden straffis som den, der Kongens Lov ikke tilbørligen haver villet have i Agt. 4. kulle og nogle Bøger Skulle Kongens Riger og Lande trykkis, eller der trykte eller i Riget indføre, eller sælge, andre Almanaker, eller Skrive-Calender end dem, som af den Person, der af Rectore og meenige Professoribus i Kiøbenhavn dertil er forordnet, ere sammensatte og forfattede, under samme Almanakers, saa vel som andet deris medhavendis, Forbrydelse, og derforuden

5: Reces 1643 1. 1. 35. 371 Anden Bog. uden videre Straf, som Kongens Lovs overtrædere bor; Dog skal ikke være formeent, at mand jo til sin egen Brug maa forskrive fremmede Almanaker og Calender. 6. Ingen Spaa-Calender maa her i Riget sammenskrivis og trykkis, ej heller nogen Spaadom om Krig, dyr Tid, Pestilentze, eller andre saadanne Tilfælde, derudj indføris; Hvorfor og ingen Bogtrykker maa nogle saadanne Calender, under et hundred Lod Sølvs Straf, trykke, eller oplegge. XXII. Cap: Om Kirkernis Tilsyn, Indkomster, Udgifter, Bygning. 1. Art: 1 Saat. ANPTE; K. Hvor fore 22. Capitel. 1. Art: 372 e, som Kongen haver D% forordnet til at have Tilsyn med Kirkerne, og være deris Forsvar, skulle aarligen, saa vit mueligt er, Kirkerne besøge, og ramme deris Gavn, og see til, at de holdis ved Hævd og Bygning, og at med deris Indtægter sparsom og rigtig omgaais; De skulle og hanthæve og forsvare Kirkernis Jorder og Indkomme, og dersom noget er frakommet, skulle de det ved Dom igionkalde.

D 2. skulle aarligen i egen Person hore Kirkernis Regnskaber, og dem tillige med Herrets- Provsten underskrive, son de tilsammen agte at forsvare, om Urigtigen med Kirkens Regnskaber omgaais. Forsømme de dem § 6: Reces 1643 1. 1. 36. § 1: Reces 1643 1. 4. 5. 2: Reces 1643 1. 4. 5. og 20. 373 Anden Bog. dem aarligen at høre, og enten Kirkerne, eller Kirkeværgerne, derover tage Skade, stande dem til Rette derfor. De 3. e skulle aarligen indlevere i Kongens Rentekammer een Gienpart af Kirkeregnskaberne med rigtig Fortegnelse paa Kirkernis Beholdninger, 22. Capitel. 374 Mangel, som hand af Superintendenten advaris om, da bør hand, eller hans Arvinger, at erstate Kirken Opberselen til dens Reparation, og Kirken selv siden sine Indkomme beholde til got Regnskab under dens Tilsyn, som Kongen dertil forordner. 5. saa ogsaa hos bvem Kir: Superintendenten skali kernis Penge ere udsatte. D 4. e, som nyde jus Patronatus, og Kirkernis Indkomme opbære og nyde, maa ej lade Kirkerne forfalde, saa fremt de saadant jus, eller Benaadning, fremdelis beholde ville. Lader Patronus og den, som til Kirkens Indkomst er berettiget, Kirken forfalde, og ikke raader Bod paa hvis Man- 3: Reces 1643 1. 4. 6. &4: Reces 1643 1. 4. 2. Kirkernis Tilstand; Angivis nogen Mangel, da skal hand ved sin Skrivelse give det Kirkens Forsvar, eller Patron, tilkiende, at der kand raadis Bod paa. H 6. errets-Provsten skal aarligen, naar hand visiterer Kirkerne, forfare Kirkernis, saa vel deris, som under jure Patronatus ere, som andris, Indkomsters Tilstand; Der- 5: Reces 1643 1. 4. 7. 6: Reces 1643 1. 4. 8. næst 375 Anden Bog. næst hvis Mangel, eller Brøst, paa Bygning, eller Ornamenter, findis, og det yed Syn, som Præsten med fire vederhæftige Sognemænd skulle giøre, og give fra sig beskrevet, som af Provsten selv og skal underskrivis, og aarligen af hannem, for Regnskab gioris, Kirkens Forsvar, eller Patron, tilstillis, pas det hand kand raade Bod paa hvis fornøden er. 7. NorfarerProvsten nogen Fford, Rettighed, eller Indkomme, at være Kirken frakommen, da skal hand og give Kirkens Forsvar det tilkiende, at hand det med Retten indtaler.

8. ræsten skal raad- Pure Kirkeværgone, og ramme Kirkens Garn; $7: Reces 1643 1. 4. 9. §8: Reces 1643 1. 4. 10. 22. Capitel. 376 Gavn; Hand skal og med egen Haand skrive og klarere Kirkens Regnskab med sit eget Blek og Papir, saa og overvære, naar Regnskabet horis, og da om Kirkens Lejlighed, Indtægt og Udgift, giøre god og sandfærdig Underretning.

9. irkernis Forsvar skul- Kle sette til Kirkeværgere vederhæftige Dannemænd, som vide Kirkens Beste, og ej søge egen Nytte i Indtægt, Udgift, Kisb og Sal, Vognleje, Bygning, eller andet. Kirkeværgernis Navne, som fremdelis blive, skulle aarligen sist i hvert Aars Regnskab indforis. Haver nogen tre Aar været Kirkeværger, og anden vederhæftig er at bekomme, da maa een anden i hans Stæd tilsettis. Tilskikker Kirkens Forsvar nogen Sognemand at være Kirke- 9: Reces 1648 1. 4. 14. 377 Anden Bog. Kirkoværger, da skal hand rette sig efter samme Bofalning: Dog Landsbyer belangende, saa længe Kirkens Forsvar eller Patron, selv haver vederhæftige Bender i Sognet, da bruge sig først dennem, og siden andris. D 10. ger, forlovis, eller afsettis, nogen Kirkeværger, da skal hand, eller hans Arvinger, strax fra sig til Efterkommeren levere Beholdningen med Kirkens Bøger og Breve, og andet Kirken tilhørende, som hand hos sig haft haver. K 11. irkeværgerne skulle hvert Aar giøre Rede og Regnskab, og strax leggel fra sig hvis de skyldige blive, og ej bevilgis, eller befalis, til Kirkens For- 1 Saat, KPTC, A: Agge 10: Reces 1643 1. 4. 16. 11: Reces 1643 1. 4. 17. 22. Capitol. 378 Fornødenhed i samme Aar at anvendis; Skeer det ej, da skal Kirkens Forsvar det ved Retten indfordre, og dennem afsette, og andre i deris Stæd forordne. I 12. hvert Stigt skal være tvende Bøger paa alle samme Stigtis Kirkers Indkomme, Tiender, Landgielde, Gaarde, Huse, Jorder, Skove, og al anden Rettighed: Den eene skal være i Kongens Stigts-- befalningsmands Giemme, og den anden i Superintendentens i Stigtskisten, hvor og ellers alle andre Geistligheden angaaende Original-Breve og Documenter forvaris. Begarer nogen Vedkommende Copie af dennem, da skal Superintendenten give hannem den. I samme Boger skal og være indført Præ- 12: Reces 1643 1. 4. 18. 379 Anden Bog. Præsternis Ejendomme, Gaarde og Huse, dog til Efterretning alleene. H 13. ver Kirke skal have een numereret, igiennemdraget, og af Kirkens Forsvar forseglet Regnskabsbog, som skal være i Prestens og Kirkeværgernis Giomme; I samme Bog skal først indføris Kirkestoelen underskreven af Kirkons Forsvar, Provsten og Præsten, hvorudj er indført Kirkens visse Indkomst, Ejendom og Rettighed, være sig Gaarder, Huse, Jorder, Enge, Skove, samt deraf gaaende Landgiolde, eller Afgift; Dernæst Korntiende, Qvægtiende, Midsommers Tiende, Hovedstoel og Rente; Item Fæ og alt andet, som Kirken haver nogen Indkomme af, eller den tilhorer, hvad Navn det og have § 13: Reces 1643 1. 4. 21, 28. wy 19. 22. Capitel. 380 have kand, nok Kirkens Inventarium, Ornamenter, Kalk og Disk, Klæder, Bøger og deslige. Derefter skal indføris Regnska berne, som skulle sluttis til den første Maji, Aar efter Aar, forhørte og underskrevne af Kirkens Forsvar og Provsten. 14. I Regnskaberne skal først indforis Kirkens Inventarium, at det er beholdet, og derhos hvormed det enten er forbedret, eller forringot; Dernæst forrige Aars Beholdning i Penge, Vare og Materialier, derefter al Kirkens visse og Uvisse Indkomst, ved hvad Navn det være kand, siden Udgifterne stykkeviis, med Dag og Dato og deris Beviser, og omsider Kirkens Beholdning, Rente og Restantz, alt stykkeviis, hvor meget og hos hvem det §14: Reces 1643 1. 4. 30, 31. 32 og 81. 381 Anden Bog. det findis, saa og hvem Brevene paa Kirkens Penge, som ere udsatte paa Rente, haver i Forvaring. L 15. H andgieldspenge skal ophæris i Rix Skillinger, Marker og Daler, Daleren regnet til to Lod Solv, og Marken til et halft. K 16. Landgelde irkens Korn, Smør, og anden Landgielde skal aarligen efter got og ydefærdigt Korns og Smørs Landkiob taxeris tre Uger i det seeniste for den første Maji af dem, som Kongen dertil forordnet haver, eller herefter forordner, saaledis, at baade Kirkernis Beste rammis, og Varerne ei saa dyre settis, at ingen vil dem kiobe, saa at de blive hos Kirke- 15: Reces 1643 1. 4. 33. 16: Reces 1643 1.4.11. og 13. 17: Reces 1643 1. A. 36. 22. Capitel. 382 Kirkeværgerne beliggende, dennem og Kirkerne til Skade. 17. idsommers- eller Mag-tiende skal ej settis ringere end efter rot Landkiob. Præsten skal paa samme Qvægtiende holde rigtig Register med Kirkeværgerne, og til Rigtigheds Vitterlighed deris Annammelse underskrive, hvor Kirken Qvægtiende tilkommer. K 18. irkens Tiendekorn skal Kirkens Forsvar til den, som meest af den give vil,bortfeste for Penge, efter det Kinh, som tilforn ommældet er; Vegrer nogeu sig efter det Kiøb at ville give Penge, da yde Kornet efter Stadsmaalsbrevet i rette Tide paa det Stæd i Stigtet, som Kirkeværger - 18: Reces 1643 1. 4. 48 og 11 jf. Gejstlighedens Privil, 166124. Juni §9. 383 Anden Bog. værgerne det henvise, eller have sit Paste forbrut uden videre Proces. So 19. ognemændene ere nærmist til at faa Kirketienden til Fæste, dersom de ville give deraf saa meget som nogen anden, og giøre Forsikkring om Betalningen til rette Tide, og dersom de over Afgiften vorde Kirken til Villie med Vogne at hente Sand, Tommer, Steen og andet saadant til Kirkens Fornødenhed, kand med dennem lideligere handlis. H 20. vor Kirken Bygfældig er, der skal alle Veje søgis Tienden paa det højeste at opsette. 21. llers, Ellers, hvor Tionden det det taaler, 384 22. Capitel. skal handlis med dennem, som fæste, at de videre give Kirken til Beste. H 22. vor Afslag er paa nogle Tiender bevilget for ade Gods ved Pest, Krig, eller Sandflugt, og det igien bebyg gis, der skal sogis den forrige og billige Afgift. 23. f Tienden maa ei A gioris fremlaan; Hyo den vil opbære, fæste sig den; Dog maa den, som Tienden haver i Fæste, unde Bonderno den for Korn. Do 24. e, som Tienden pro officio nyde, eller dermed forlænis, man fæste den bort til hvem de vil; Dog alleene paa deris Livs Tid, som dermed ere forlænte. skal 25. Jor- 1 Saat. ATU; PK: vorder 19: Gejstlighedens Privil 1661 24. Juni § 9; Reces 1643 1. 4. 48. $§ 20-21: Reces 1648 1. 4. 48. 22: Reces 1643 1. A. 48. $823-24: Reces 1643 1. 4. 50. 385 Anden Bog. Jorder, 25. order, som ere givne fra Bondergaarde til Kirken, skulle de Bønder, fra hvis Gaarde samme Jorder ere givne, beholde for Landgielde, som deraf plejer at gange af gammel Tid; Dog skulle de være pligtige, Mand efter Mand, at fæste samme Jorder af Kirkens Forsvar, eller Patron, paa Kirkens vegne for een skiellig Fæste til Kiendelse, naar den afdoer, eller bortkommer, som fæst haver. Haver nogen derudover taget Jord og Ejendom fra Kirken, hand bode derfor efter Loven, naar Kirkens Forsvar, eller Patron, Ejendommen til Kirken igien med Dom vundet haver. Fin 26. indis Sognepræster og Sædedæg - $25: Reces 1558 § 41; 1643 1. 4. 34. 20: Reces 1643 1. 4. 35. 22. Capitel. 386 dægne at være brostholdne, og have ringe Jord at bruge, da skulle de, naar nogle Kirkejorder, som ikke fra Bøndergaarde komne ere, blive ledige, dennem for andre bekomme for billig Feste; Dog at de deraf aarligen til gode Rede udgive til Kirkerne hvis Landgielde og Afgift, som af dennem plejer og med Rette bør at gange." 27. irkens Fe og Qvæg, Komaarlig Indkomme havis af, maa ej forandris, hvor det er, og det, som er forkommet, skal igien indtalis. D 28. et, som bekommis af Kirkens Skove, være sig Oldengield, Vindfælder, eller fornet Træer, skal specificeris til hvem og hvor dyre det sælgis; Og skulle alle Kirker beholde deris § 27: Reces 1643 7. 4. 37. $28: Reces 1643 1. 3. 44. 387 Anden Bog. deris Skove og Fordeel deraf med Olden og andet, hvor andre ikke have ser Adkom og gamle Jordbøger paa samme Skovis Herlighed. 29. lle Stadsmaale og an- A det Uvisse af alle Kirkers, som giøris Regnskab for, Tiender, Gaarde, Boel, Jorder og Huse, forblive Kirkerne alleene, og ingen at tilholde sig noget deraf, med mindre de have lovlig Adkomst derpaa, Ejendoms-Breve og gamle Jordbøger, som det udvise. 30. aar Navnene foran- Naar dris paa dem, som KirkensTiender, eller Ejendomme, have i Fæste, og andre bekomme dem igien, da skal deris Navne i Regnskabet indforis tillige med Stædsmaalet, som deraf ganget er. 31. For $29: Reces 1643 1. 4. 39. $30 Reces 1643 1. 4. 38. For 22. Capitel. 388 31. i Grave i Kiobstæd- eller Landsbye-Kirker skal betalis efter Platzens Lejlighed, i Choret, eller uden, oppe eller nedre Kirken: Hvo og Kirkens Gulv aabner, om end Graven hannem tilhører, give noget til Kirken, efter som billigt og sædvan ligt er. D 32. er maa ej gioris For skiel paa Kister, men givis lige meget for Fyr- eller Eege Kister at nedsettis.

33. I I ngen maa nyde meere end eet Lojerstad. In 34. ngen maa sælge no gen Begravelse i Kirkon, enten i Kiøbstæ derne, $8 31-34: Reces 1643 1.4.41. 389 Anden Bog. Forsvars derne, eller paa Landsbyen, uden Kirkens Samtykke; Der maa ej heller i Kirken, eller paa Kirkegaarden nogen Grav gravis, muris, eller aabnis, eller Ligsteene paaleggis, eller Epitaphia opsettis, eller Stoele opsettis, eller forandris, uden Kirkeværgernis og Kirkens Forsvars Videnskab og Tilladelse. K 35. irkerne skulle ej be- Sværis med de Begravelser, som findis hos Kirkerne, uden Kirkens Bygning, at holde ved lige, med mindre Kirkerne dennem til Stoelestade nyde, eller der er saa meget derfor til Kirken givet, at Capellet deraf med god Forraad kand holdis ved lige. Præsten 36. ræsten og Kirkeværgerne nyde 22. Capitel. 390 frj Begravelse i Kirken, om de i Bestillingen bortkaldis.

F 37. Nor Kiøbstæd-Kirkegaards Grave givis efter Kirkernis Nødtorft og Arvingernis Formue; Men de Fattige nyde Gravene frj uden Betalning. Ville 38. de, som Formue have paa Landsbyen, give noget godvilligen for Kirkegaards Begravelse, da foris det og til Regnskab; Dog maa ingen be- Sværis paa sit yderste om noget saadant under otte Lod Sølvs Straf; Men hvis de ville legge Steen, eller andet Monument, paa. Gravene, da bør de at give noget derfor til Kirken efter Billighed. frj 39. For $35: Reces 1643 1. 4. 77. 36: Reces 1643 1. 4 41. $37-38: Reces 1643 1. 4. 41. 391 Anden Bog. 39. or Klokkerne at ringe For til Begravelser i Kiøbstæderne betalis, saa som hidindtil Brug haver været, eller som herefter af Kirkens Forsvar med de beste Sognemænds Samtykke forordnet vorder. Paa Landsbyerne givis af Klokkerne, som Formuen kand være, een, to, tre, eller fire, Mark. KL 40. lokkerne Landspas

byen maa ikke brugis til at ringe til Gadestævne, Gilde, eller andet saadant; De maa ej heller ringis, naar nogen døer, før end Liget skal begra- 22. Capitel. 392 Taxt paa bris baade Klokker og Graver skulle have for deris Umage, saa og tilsee, at Gravene, særdelis i Pest. Tid, blive kaste vel dybe, tre Sædlands Alne i det ringeste. K 42. lokkeren maa ej stille Klokken nogen til Villie, enten for Brylluppers, Begravelsers, eller anden Aarsags Skyld, anderledis end Solen og Dar gens Tid det udkræver under tyve Lod Sølvs Straf til Kirken. 43. Stoelestader i Kiøbvis, og da ej heller længre, Fortunderne skal givis end een Time i det højeste. K 41. irkens Forsvar skal sette een vis Taxt § 39: jfr. Reces 1643 1. 4. 43. $40: Synodalia Roskild. 1561, 1562, 1584; kgl. Missine 1578 9. Juli jfr. Kirkeordinans 1607 2.13 og Forforuden første Kiøb efter deris Velbelejlighed aarligen, som Kirkernis For- Svar med Sognemændenis samtykke forordner. 44. Inslag 1631 Tillæg til Kirkeordinans S. 114 samt Ribe Stifts Eriering 1661 (Forarb. 1, 30). $43: Reces 1643 1. 4. 42. 393 Anden Bog. 44. ngen Stoelestader kand arvis; Dog ville Arvingerne, om de boe i Sognet, give derfor som andre, da ere de dem næst. 45. Kirkeværgerne skulle have een Bog, hvorndj de ordentlig skulle antegne alle deris Navne, som Stoelestade nyde, enten de dennem kiøbt, eller i Leje have, og hvad hver aarligen giver deraf, og naar de betale. D 46. e, som Stoelostader bevilgede ere, skulle ej formeene andre got Folk Platz hos sig i Stoelene, imens der er Rum, som Kirken ikke fyldist for haver bekommet. 47. Naar 44: Reces 1643 1. 4. 42. 8845-46: Kirkeordinans 1607 2.9. N 22. Capitel. 47. 394 aar nogen af oen Stoel uddøer, eller udkommer, og een anden i det Stæd indkommer, da skal altid den æelste staa næst Gangen, og siden de andre, som de ere gamle til; Dog een hvers Stand herudj Upræjudiceret. aa 48. Stoelestadet Gaarden og dennem, som derudj boe; Dog saa at de Unge. ydmyge sig for de Gamle. H 49. vor tvende hoe paa een Gaard, hvor ikkun et Stoelestade tilligger, da nyder den, som først er kommen i Gaarden at boe, Stoelestadet, og den anden nyder sit. Stade, hvor Kirkens Forsvar det forordner. 50 Hus- 1 Saal. D'; U: dennem som §§ 47-48: Kirkcordinons 1607 2.9. 9* 395 Anden Bog. H 50. usmændene og Inder ster skulle nøjis med de Platzer, som blive til overs, naar Gaardmænde ne med Stoelestader ere forsynede. Stud 51. tadiiskat, Cathedraticum, Kirkeskat, Skoleskat, som Kirkerne udgivet have, eller og med Rette bør at give, skal fremdelis udgivis som af Alders Tid, og Provsterne tilstillis, som hver paa sine forordnede Stæder skulle levere. De som jus Patronatus ved Benaadning, Mageskifte, eller i andre Maader, af Kongen, eller fra Geistligheden, bekommet have siden Reformatzen, skulle dog udgive saadanne Penge, efter som Kirkerne af Alders Tid udgivet have, med mindre

1 Saal, ANPTU, K Ganzdemendene §51: Reces 1643 1. 4. 54. 22. Capitel. 396 dre de kunde bevise, at derfor tilforn er skeet fyldist og Udlæg, saa at de Vedkommende intet afgaar.

N 52. aar Regnskabs-Provster selv hore Kirkeregnskaberne, og de Kirkerne forsvarligen besøge, da skulle de have af hver Kirke, som Formne haver, een Rix Daler Provstepenge, og een Orts Daler Kaustehold, og een Orts Daler Skriverpenge, og aldelis intet videre, Penge, Korn, eller andet, enten til Vognleje, Fortæring til Regnskabs Forhør, Provstepenge, Giesterj, Skriverpenge, til sig selv, eller deris Tienere, eller andet, ej heller Pension, med mindre det er nogen visse Pension, som findis for hverKirke udtrykkelig indført baade i de gamle og ny Kirkeregnskabs -Bøger. Hvor Saal. EU formue. Kir- $52: Reces 1643 1. 1. 55. 397 Anden Bog. Kirkerne forarmede ere, eller mindre tilforn givet have end fornævnte sex Orts Daler, der skal og herefter med dem omdragis.

Pr 53. rovstens Regnskabs- Penge foruden hans Visitatz-penge ere af hver Kirke, som ej er under jure Patronatus, een Ort, eller een Mark Danske, efter som Kirkens Formue er. Af Fattige Kirker givis ingen Regnskabs-Penge'. Pr 54. ræsten givis for hvert Regnskab at skrive een Mark Danske, og intet videre til Papir, eller andet. K 55. irkeværgerne skulle have for deris Umage een Rix Daler, eller to, hvor og naar stor Bygning falder,

1 Saat. ; U Regnskabs-penge $53: Reces 1643 1. 4. 56. $54: Reces 1643 1. 4. 57. $55: Reces 1643 1. 4. 58. 22. Capitel. 398 der, af formuende Kirker: Siden maa de ingen videre Omkostning paa Rejser, eller andet, Kirken tilskrive. Af vedtorftige Kirker have de intet. Ki 56. irkens Forsvars Skrivere have een Ort til sin Bekostning af hver. Kirke, og intet videre, enten til Vognleje, Regnskabs -Penge, eller og af hvad Aarsag det være kand. H 57. vor noget vist er lagt til Vin og Brød at holde, skal Sognepræsten det for nogen anden nyde, om hand det begærer; Befindis det, som dertil er forordnet, videre, end vel behøvis, at kunde forslaa, da skal Kirkens Forsvar og Superintendenten derudj ramme Kirkens Gavn, saa Kirken kand nyde hvis til saadan 1 Saui. Brug Regnskabs-penge 2 Saat "C" sandan $56: Reces 1648 1. 4. 59. $57: Reces 1643 1. 4. 60. 399 Anden Bog. Brug ikke forneden gioris; Hvor intet vist dertil haver været beskikket, der skal Kirkens Forsvar med Superintendenten noget vist efter Sognets Størelse forordne, og iligemaade Præsterne, om de det begære, forunde, som og da alleene skulle pligtige være at svare dertil, om nogen Mangel, eller Klage, derpaa befindis. 58. Kirkelys gioris ej fleere end et Par om Aaret til otte, ti, tolv Skaalepund efter Kirkens Formne. M 59. aj til Kirken gotgioris for een half, eller heel, Mark efter Kirkens Formue og Størelse. N 60. aar Bygning forretagis, som noget paa sig haver, da skal Kirkens

$58: Reces 1643 1. 4. 61. $59: Reces 1643 1. 4. 62. § 60: Reces 1643 1. 4. 64. 22. Capitel. 400 kens l'orsvar ved Syn, i Præstens og nogle beste Sognemænds Overværelse, Bygningens Fornødenhed i egen Person, om mueligt. er, lade besee og taxere. H 61. vis Flikkerj, som paa Kirkerne skal forrelagis, det skal i Kirke- Regnskabs Forhør i Kirkebogen af Kirkens Forsvar indforis, underskrivis, og siden oj gotgioris, uden det tilforn er bevilget. 62. aa Kirkens vegne maa Pingen Bekostning anvendis, for Tag, Hvælning, Vegge, eller Mure, Vinduer, Loft og Døre, ere forfærdigede; Hvilket altsammenskal forsømmeligen flyis og forfærdigis. 63. Ta- §61: Reces 1643 1. A. 65. 62: Reces 1843 1. 4. 66. 401 Anden Bog. T 63. Nager Kirken Skade paa noget deraf for nogens Forsommelse, at det ej ved lige holdis, eller i Tide forfærdigis, da svare 22. Capitel. 402 Forstrekning, eller og, om den kand hielpis med Sognemændenis Tilskud, eller i andre Maader. 65. kal Kirken Indertil, som med Kirken Seller prydis med Taarn, Indsoende bor at have, saa og de, som det forsomme, saa fremt Kirken haver Middel dertil. Kommer Uformodelig Fald paa noget, da advare Præsten Provsten, og Provsten Kirkens Forsvar, siden rette sig hver, som hand agter at forsvare. 64. and Kirken med sin Kand egen Indkomst ej hielpis, da skal Kirkens Forsvar overveje og botænke, ved hvad Middel den hielpis kand, om de andre Kirker, som ere under hans Tilsyn, og ere ved Evne og Forraad, kunde komme den til Hielp med Laan og For- $63: Reves 1643 1. 4. 67. $64 Reces 1643 1. 4. 69. Hvælning, extraordinarie Klokker, eller deslige, da kand Sognefolket efter deris egen Andagt det lade giore, hvor Kirkerne dertil ikke have Formue. Al 66. lle Materialier og andet til Kirkens Bygning, Flikkerj og Fornodenbed, skullo i rette Tide for beste Kioh kiobis, og deris Bevis tagis, som det sælge, ved Tal, Vægt og Maal, hvormeget og hvor dyre; Og skal det staa Kirkeværgerne frit for, at soge best Kiøb, hvor dennem lyster, og ej være forpligtede at kidbe dem! Saa!, hos

har; hos" pau S. 50º

og een som castos. $65: Reces 1643 1. 4. 68. $66: Reces 1613 1. 1. 71 og 76. 403 Anden Bog. hos een alleene; Dog dersom Kirkens Forsvar for got anseer at handle med een Dannemand i cen Kiøbstad paa gandske Herrets vegne, det være hannem frit for; Dog at gode Vare leveris, og for saa billigt Kiøb, som andenstæds best havis kand; Ti af hvad Aarsag nogen leverer noget til Kirken, da skal det dog i Regnskabet ej videre golgioris end for det billig Kiob, som andenstæds havis kand. Store 67. tore Bygningers Fortingninger skal skee med og efter Kirkens Forsvars Raad, og skal al Arbejds og Varers Fortingning skee i Provstens, Præstens og nogle beste Sognemænds, Overværelse: Flikkeriet fortingis i Præstens Overværelse, naar Dagen længst paa Arbejdernis er, egen § 67: Reces 1643 1. 4. 72. 22. Capitel. 404 egen Kost, nøjeste Kiob. mueligt er, og for een vis Penge, og ej Drikkepenge, 01, eller andet, tilsigis; Og skal saa fortingis, at saa fremt Arbejdet ej er giort til Gavus, da Embedsfolket paa deris egen Bekostning skulle det reparere. Naar de betalis, da tagis deris Bevis derpaa, som arbejdet¹ have, eller og Præstens, med deris Segl, eller Merke, om de selv ej skrive kunde. 68. irkens Bønder skulle, saa a vit de pligtige ere, giore Rejser for Kirken; De andre Rejser skulle indføris ved Dag og Datum, og hvad Materialier og Bygningsmænd de have fort til og fra Arbejdet; Men dersom Bygningsmændene for deris eget Ærindis Skyld drage Hiem, imidlertid de arbejde, da bor Kirken det ej at betale. 1 Saal, AKNPU; - Arbejdet $68: Reces 1648 1. 4. 74. 405 Anden Bog. betale. Ellers om nogen stor Reparation behovis paa Kirkerne, da skal meenige Bonder i Sognet, i hvo de og tilhøre, være forpligtede et Læs, eller to, af Materialier fra næste 22. Capitel. 406 Tru, Stiger, Spader, Skovle, Stillings-Tommer, og alt saadant hvis nævnis kand. 70. Kiøbstæd der hen at fore, Kirkeværgerne i Kiøbom det er der at bekomme; Dog skal de ikke hente dem lengre fra end sex Mile, ej heller i deris Høst, eller Sædetid, dermed be- Sværis; Og skal hver Proprietarius sine egne Tienere derom tilsige. H 69. vis over Bygningen til I overs bliver, skal, saavit Kirken ikke med forste behøver, sælgis, elstæderne skulle holde deris Kirker af Kirkernis egen Indkomme ved lige, uden andre Kirkers Tilleg og Besvaring, saa og forsorge deris Sognepræster, Capellaner, og andre Kirketienere, med beqvemme og skikkelige Boeliger, og af Kirkernis Middel holde dem ved lige, og bygge derpaa hvad der fattis til Fornødenhed. 71. e skulle holde Skolen ler, om det ikke skee kand, Dog Skoletienernis settis i god Forvaring, og foris i Kirkens Beholdning, og Inventarium, ved Vægt, Maal og Maade, være sig Materialier, som til Bygning tiene, Baller, Spande, Tru, $69: Reces 1643 1. 4. 75. Boeliger ved Magt, og hvor som i een Kiøbstæd ere fleere Sogne, der skulle alle Kirkeværgerne holde Skolen og Skoletienernis Boeliger

$70: Reces 1643 2.4.52; Kirkeordinans 1539 Bi. XC; 1607 2.9. $71: Kirkcordinans 1539 B XC-XCI: 1607 2.9. 407 Anden Bog liger ved Magt; Dog saa, at den Kirke, som meest formaar, skal mest lade til, efter Kongens Befalningsmands, Superintendentens, Provstens og Øvrighedens Sigelse. 72. irkeladerne paa K Landsbyen skulle og holdis ved lige, saa vit mueligt er, om Kirkeværgerne nodis til, naar ingen vil feste Kirketienden, at indleggo og udterske Kirkens Korn derudj; Men naar Kirkeværgerne dem ikke behøve, skulle de hortlejis; Dog at de, som dem i Leje have, selv dem ved lige holde, og at der ingen Kroe, eller Drikkehuus, deri holdis. I 73. Kirken maa oj indleggis nogen Lading, eller Vare, Men Kirker- $72: Reces 1643 1. 4. 80. 373: Reces 1643 1. 4. 78. ne 22. Capitel. 408 ne blive til den Brug de ere forordnede, saa at Præsterne kunde have Platz at forrette deris Embede, og Sognefolket maa have Rum at hore Prædiken. Gior nogen herimod. have Varene forbrut til Kirken. 74. Fortog maa Kingen bruge, indhegne, eller Bygning paasette, uden Kirkens For svars Bevilning, og Kirken faar sin Rettighed deraf. 75. Kirkeværgerne paa Landsbyen skulle med Sognemendenis Hielp bygge i hvert Sogn et Fattig -Folkis-Huus til de Fattige der i Sognet, som ikke kunde faa andenstads Huus, og sette een Blok hos Huset, at got Folk kunde legge deris Almisse deru- §75: Reces 1643 1. 4. 79. 409 Anden Bog. derndj; Og skal Præsten og Kirkeværgerne have Nøglen dertil, og Præsten skal formane Sognefolket hver Sondag i Kirken, at de betænke de Fattige med deris Almisse. Ki 76. irkens Beholdning og indkrevet Restantz skal settis paa Rente, om den hos visse Folk kand blive udsat, og naar Summen beløber sig til tyve Daler; Der skal tagis af hver tyve Daler een, og af hver hundred fem. Hvis Beholdningen er ringer end tyve Daler, eller og den ikke til visse Folk kand blive udsat, kand Kirkens Forsvar betroe Kirkeværgerne dem, om de ero vederhæftige, eller og indlegge dem paa et sikkert Steed, til Kirken dem behøver, eller de kand blive vis udsat, og ellers maa Kirkeværgerne

876: Reces 1643 1, 4. 82. 22. Capitel. 410 gerne ikke have Kirkens Penge uden Rente. Sette 77. lette adskillige Kirker cen samlet Sum Penge paa Rente, da tager hver Kirke sin Part af Renten, og Haandskriften bliver hos den Kirke, som største Part haver i Hovedstoelen, eller hvor Kirkernis Forsvar eragter den sikkerst at kunde giemmis. N 78. aar KirkensRegnskab horis, da skulle de, som det hore, vel tage i Agt, om Kirkens Penge staa hos visse Folk, hvad Forvaring mand derfor haver, om Renten er udkommen, eller resterer, om nogen Uvisse Gield deriblant findis, om Renten, eller Hovedstoelen, eller anden Indkomme, over retto Tid forholdis, at det Kirken til $77: Reces 1648 1, 4, 84. $78: Reces 1643 1. 4. 81 og 86. 411 Anden Bog. til beste kand indkrævis, og i Tide opskrivis, hvor Uvederhæftighed ventis; Og skulle Kirkeværgerne saadan Beholdning og Restantz med lovlig Proces og Dom, det første mueligt er, indkræve, og derudj af Kongens Befalningsmand og deris Fogder forhielpis. K 79. irker, som have laant Penge af andre Kirker til deris Fornødenhed, skulle give Rente deraf, dersom de selv ere formuende, eller have Penge paa Rente. N 80. aar Kirkens Regnskabs -Boger fuldskre ven, da bestillis een ny paa KirkensBekostning, og den gamle henleggis i Stigtskisten forvarligen at giemmis. Dog skal den tilstillis den, §79: Reces 1643 1. 4. 85. $80: Reces 1643 1. 5. 29. $81: Reces 1643 1. 1. 19. 23. Capitel. 412 den, som Kirken haver i Forsvar og under Tilsyn, naar hand den begærer. som og siden den igien i Stigtskisten skal indlevere. Pr 81. ræsterne skulle i Superintendentens Visitatz og i Provstemode give tilkiende, om noget af alt det, som her befalet er, forsommis. XXIII. Cap: Om Tiende. 1. Art: ander og Meenig Al- Bander mue, Husmænd, Inderster, Pebersvenne og Tienistefolk, som bruge Kornsæd, og alle dre, som nogen Bondejord besaac, skulle til gode Rede & 1: Frag, 1539 1. Oktbr., Reces 1558 § 51, 1643 1. 4. 45. 413 Anden Bog. Rede tiende hver tiende Næg, eller Kærv, af alle Slags Korn, Rug, Byg, Hvede, Boghvede, Havre, Erter, Vikker, saa som Afgrøden falder paa hvert Stykke Jord, eller Ager; Men af hvis ikke saais, deraf givis intet til Tiende. 2. De skulle og trende hver tiende Qvæghovde, som fodis, intet undertaget, Lam, Kalve, Føl, Kid, Grise, Høns, Gas, Ender, saa og Bisværme, og hyo som i et Aar ikke tillegger saa meget Qvæg, at de have tj Hovder, da skulle de tilhaaberegne til et andet Aar, indtil de have tj Hovder, og da give det tiende efter gammel Sædvane. H 3. vis Bøndergaarders Jorder siden

1 Sual, APTU; K; undtagel § 2: Reces 1558 § 51; 1643 1. 4. 45: Frag. 1539 1. Okfbr. 28. Capitel. 414 den Aar 1661. ere til Avls- eller Lade-Gaarders Brug henlagte, eller herefter. henlagte vorde, af dennem skal lige saa vel tiendis, og anden Rettighed givis, som de af Bønderne selv bleve brugte. Tienden 4. ienden skal deelis i tre lige Deele, till Kongen, Kirken og Præsten, efter den Brug og Skik, som hidindtil været haver. 5. onderne skulle Tien- B den i Nægerne, eller Kærvene, afsette paa hver Ager, udj deris, eller deris Fuldmægtigis, Nærværelse, som den skal ophære, om de tilstede ere, og ville være, og siden henføre den til dem, som til den ere berettigede, dog ikke over een Mil langt, eller straffis derfor

Saat APTU; N. Korvenne § 3: jfr. Geistlighedens Privil 1664 24. Ju § 2. $4 Edg. 189 1. Oktor. 5: Reces 1643 1. 4. 47. 415 Anden Bog. for som for Ulydighed. Men dersom hastig Host indfalder, eller og den, som Tienden skal opbære, ej moder i rette Tide, naar hand er advaret, da haver Bonden Fuldmagt sit Korn at indføre; Ti ingen Bonde er pligtig med sin Skade at bie Tiendetagerens Velbelejlighed, men Tiendetageren bor at rette sig efter Bondens Lejlighed; Dog at Bonden efter Byemandenis Vedtægt sig filbarligen med Host i rette Tide forholder. 6. Se for ved Kirke, sig Kirke, perger Tiendetageren eller i Bye, hvilken Dag Sognemændene høste ville, da være de pligtige at sige Dagen omtrænt, om Vejrliget sig fojer. K 7. lager Tiendetageren paa nogen Mand, 29. Capitel. 416 Mand, at hand ikke retfær deligen tiendet haver, og begær derfor hans Korn at kastis, da skal den Beskyltis Husbond pligtig være at lade det kaste. Findis hans Brost, da betale hand til Anklageren tre dobbelt saa meget, som forsveget er, med hans Bekostning, og derforuden have forbrut sin Gaard til sit Herskab; Vil Husbonden oj hielpe den Klagende til Rette, da klagis det for Kongens Befulningsmand, hand hielpe hannem til Rette, som sagt er. Ed E 8. And befindis den Beskylte Uskyldig, da skal Anklageren betale hannem for hans Skadis Lidelse efter Dannemænds Sigelse. F 9. oruretter Tiendetageren nogen i Tiendens Opbørsel i nogen Maade,

Saal KPTU: A Vejrligt 6: Reces 1643 1. 4. 47. §7: Reces 1558 § 51; 1643 1. 4. 46. 417 Anden Bog. de, og fordrer, eller tager meere, eller af andet, eller paa andet Stæd, end som her sagt er, da give hand den, som saaledis forurettis, tre dobbelt igien. Ki 10. iøbstæder, som Avl bruge, bør og billigen, med mindre de sier Benaadning derpaa have, eller og andre Midler have, deris Kirker at holde ved lige. med, at give Tiende, hvilken skal declis ikkun i tvende Parter, den eene til Kirkens og den anden til Præstens Behov. 11. De Sædegaarde, som hidindtil have været frj for Tiende at give, skulle herefter nyde samme Frihed, i hvo dem og eje og beside,

paa det Ejermændene skulle holde deris Tienere til at tiende retfærdeligen; Dog skulle de deris Sognepræster fyldistgiøre for deris $10: Reces 1643 1.4.52; Ribe Artikler 1542 § 9. $11: Reces 158 $51, Haand. 1559 § 34; 1648 § 31. 23. Capitel. 418 deris Umage og Tieniste; Ti Sognepræsterne ere deris Lon værde, og ikke meere pligtige at tiene dem til forgævis end andre deris Sognefolk. N 12. aar Bonderne fore Præsten sin Tiende, da maa hand give dem tilsammen to Tonder Oli deris Gildeshuus, og ikke ydermeere med 01, eller Mad, at give dennem' bosværis. Det samme er og om Kirkoværgerne, om de annamme sely Kirketienden i Nægen. 13. usmænd, Inderster og Pebersvenne, som ikke tiende til Kirken, enten af Kornsæd, eller af Qvæg og Bisværme, skulle aarligen i fire Qvartaler give til Kirken een half Mark Dansko. I Saal. APTU, &. dem Tre- § 12: Aab.Brev 1568 17.Septbr. jfr. Frdy. 1629 12. Febr. 419 Tredie Bog. 1. Capitel. 420 Tredie Bog, Om Verdslig- og Huus- Stand. I. Cap: Om Kongens Befalningsmænd og andre Betiente.

1. Art: ongens Befalnings- KO mænd skulle alle Kongelige Forordninger og Befalnin- §1: Reces 1645 2. 14. ger, ger, ligesom de, een hver sin Tid, ere udgivne, lade registere og i een Bog indføre, som hos Amptet altid skal forblive, og naar de komme fra Amptet, den til deris Efterkommere levere tillige med hvis Tingsvidner, Domme. og andre Breve, som i Amptet til Underretning kunde fornøden giøris. 2. skulle have flittig D og alvorlig Agt og Indseende med, at Kongens Lov, Forordninger og Befalninger, saa vit deris Ampt strekker sig, alle Maader holdis og ofterkommis, og intet derimod handlis, eller tilladis; Og naar de befinde nogen Husbond efterladen paa sit Gods at efterkomme det, som befalet er, eller og ikke vil skaffe den Klagende Ret over 1 Saal. U; U Registere sine $ 2: Frdg. 1582 19. Juni §§ 1 og 2. 421 Tredie Bog. sine Tienere efter Lov og Dom, naar hand derom anmodis, da skulle de Magt have og forpligtede være med Exsecution det at efterkomme.

Befindis de forsommelige herudj, og at dennem derom haver været vitterligt, og de ikke samme Tid i nogen Kongens Bestilling have været forhindrede, da skulle de derfor have forbrut det betroede Ampt. 3. vis Misforstand og HUenighed sigi Kiohstederne begiver, enten imellem Øvrigheden og Borgerskabet, eller imellem Ovrigheden indhyrdis, skulle Stigtsbefalningsmændene med al Flid see til at dæmpe i Begyndelsen; Men hvis de ikke ville lade sig sige, skulle de det strax for Kon- 84: Reces 1643 2.1.2, Frig. 1660 30. Decbr. §§ 1 og 4. 1. Capitel. 422 Kongen angive med sand udforlig Beretning om deris Tvistigheders Omstæn digheder. A 4. lle Geistlige og Verds- Pengis, eller nogen Slags Indkomstis, Opbørsel og Forvaltning er betroet, og derfor staa for Afgift, Forpagtning, eller Regnskab, skulle aarligen efter deris Forvaltnings, Forpagtnings, eller Bestillings, Breve rigtigen og i rette Tid derfor paa Kongens. Rentekammer klarere under den Straf, som af Kongen derpaa settis. Ko 5. ongens Befalningsmænd paa Landet og Øvrigheden i Kiøbstæderne skulle have tilbørlig Indseende med, at, naar nogen døer, som med § 5: Frig. 1671 4. Septim. § 8 i sl. (FP). 423 Tredie Bog. med Kongens Indkomster haver haft at giøre, da deris Boe ikke forrykkis, eller forkommer, eller Skifte vorder holdet, før end Kongen er fyldistgiort, med mindre Arvingerne ere saa vederhæftige, at de til Kongens Rettighed nøjagtigen kunde svare; Dog een hver, som lovlig Pant haver, sin Panterettighed i alle Maader Upræjudiceret. K ongens 6. Fogder, Ampts- eller Commissari -Skrivere, maa ingen Skriverpenge fordre, eller tage, af Bonden, naar hand yder sin Landgielde, eller Skat, eller ager sine Rejser, for Afskrivelse, eller Sædel, under deris Bestillingers Fortabelse; Det samme er og om andre Husbonders Fogder og Skrivere. 7. Al- A 1. Capitel. 424 7. lle Husbonders Fogder, Skrivere og andre Tienere, som staa for Regnskab, skulle være forpligtede til deris Hus bonder aarligen til bestemt Tid at levere deris Regnskaber med beharige Beviser, og tage Husbondernis Bevis derpaa, som dennem ingenlunde ber at forholdis; Og bor Husbonderne inden tre, fire, fem, eller sex, Ugers For- Job i det højeste derefter, som Regnskaberne vitloftige ere til, overgive til dennem hvis Antegnelser og Mangler de finde udj Regnskaberne; Og skulle fornævnte Fogder, Skrivere og Tienere, være forpligtede til inden tre Ugers Tid i det højesto, efter af Manglerne ere dem tilstillede, at giøre nøjagtig Forklaring for dem, eller dem strax betale;

1 Saat. ANPU; KTC": fyllistgiort §6: Frdg. 1635 23. Jan. § 8; 1633 15. Marts § 16. 425 Tredie Bog. le; Og hvis de ikke herudj efterkomme deris Pligt, som her forskrevet staar, bor de strax derfor at stille Husbonderne nøjagtig Borgen og Forsikkring, eller borge for sig selv uden nogen Proces. Dersom Hushonderne findis forsømmeligemed Bevisis Meddeelning, eller Manglernis Overlevering, saa fremt de ikke lovligen bevise, at de i saadan Forhindring været have, at de Regnskaberne, hverken ved sig selv, eller deris Fuldmægtige, have kundet lade igiennemsee, og Antegnelse giøre, da bør de at have forbrut deris Ret, fornævnte Fogder, Skrivere, og Tienere, for i rette Tide overleverede Regnskaber at søge. 2. Capitel. 426 II. Cap: Om Privilegerede D Personer. 1. Art: e, som nyde Frihed med Hals og Haand over deris egne Tienere, saa og jura Patronatus, Birkerettighed, og andre Privilegier, skulle dermed rette og forholde sig efter Lands Lov, at de dennem ej ved Ulovlig Medfart forbryde. 2. ngen fremmede, som sig angive af Adel at være føde, og sig her i Riget vil nedsette, og ikke saadanne Bestillinger her sammestads betiene, II. Cap: som 2: Reces 1643 2. 2. 2 jfr. Hacendy. 1648 § 19. 427 Tredie Bog. 3. Capitel. 428 som Adelige Friheder med sig fore, maa nyde, eller være declagtige i Danske Adelige Friheder, for end de først for Kongen, eller for hvem Kongen dertil forordner, deris Adelig Anhær og Herkomst nøjagtig bevist have; Og derefter skal de allerunderdanigst hos Kongen anholde, at de Adelige Fri- III. Cap: Om Borgere i Kiøbstæderne.

1. Art: il være Borger heder maa nyde. Tager Vinogen Kiøbstæd, nogen herudj Forsømmelso, vide sig det selv at tilregne, om hannem derover noget viderligt vederfaris.

3. j heller maa frem- E mede Grever, eller Friherrer, nyde Danske Grevelige, eller Friherlige, Privilegier, med mindre de af Kongen vorde naturalizerede.

da skal hand givre sin Eed for Borgemester og Raad, derefter skal hand give for sit Borgerskab noget efter Politie Ordnin gen, og før maa hand ef bruge borgerlig Næring, under hans Faldsmaal, fyrretyve Lod Sølv til Kougen og Byen. 2. e skulle holdis for De Borgere og nyde horgerlig Ret og Frihed, III. Cap: Sual. ANPTU; K. bongelig 1: Stadsret & 19. $2: Reces 1643 2. 13. 1. 8011 429 Tredie Bog. som saaledis deris Borgerskab soret have, og gior og give al borgerlig og Byens Tynge, og selv holde Huus og Ildsted i Byen, og ingen anden, om end skiont hand i nogen anden Kiøbstæd Borgerskab haver taget, og sig for Borger ladet indskrive. 3. 4. Capitel. 430 de, i livad Paaskud hand og giøre kand, med mindre hand vederliæftige Forlovere setter, eller billig Forsikkring i rørligt, eller Urørligt, Gods stiller.

IV. Cap: Om Øvrighed og andre Betiente i Kiøbstæderne,

1. Art: hver Kiøbstad skal der I Burge. ngen Borger maa flytte af Byen, for end hand paa Raadhuset lovligen haver til Borgemester og Raad sit Borgerskab opsagt, og giort Rede og Rigtighed for hvis hand i Byens Bestillinger haver forrestaaet, og hannem af Øvrigheden haver været betroet; Men hvis Øvrigheden fornemmer, hand udon Rigtighed agter at flytte, da mas de baade hans Gods og hans Person arrestere lade

at mestere og Raadmænd, som Byens Lejlighed udkræver, hvilke skulle settis af Kongen, og hannem deris Eed giøre; Men hvor ingen Borgemester og Raad ere, der skal den forordnede Byfoged for- §1: Reces 1643 2. 3. 1. 431 Tredie Bog. forrette hvis som Borgemester og Raad tilkommer.

I 2. ngen maa fra Øvrigheds Bestilling forlovis, uden det skeer med Kongens udtrykte Bevilning. 3. efindis nogens Udyg- Belighed for hvad Aarsag det og være kand, da skal Kongens Stigtsbefalningsmand for Kongen det andrage. 4. vrigheds vrigheds Personer, Dommere og Skrivere, som til Tinge tiltalis for Sager, som deris Are, eller gode Navn og Røgte og Oprigtighed, paagielde, maa ej Øvrigheds Sæde beklæde, før end de ved endelig Dom frikiendis og erklæris; Imidlertid skulle $82-4: Reces 1643 2. 3. 1. 4. Capitel. 432 skulle andre i Kiøbstæ derne af Stigtsbefalningsmanden og paa Landet af Amptmanden i deris Stæd forordnis, indtil de lovligen, som for bemalt er. blive erklærede; Men for bare og lose Beskyldninger bør ingen sit Sæde at vige, men derved at blive, indtil hand lovligen søgt vorder. B 5. orgemester og Raad skulle holde god Skik og Politie aldelis efter alle de Puncter og Stykker, som i Loven og Politie -Ordningen om Kiøbstæderne meeldis, og flitteligen give Agt paa, at saadant i alle Maader holdis og efterkommis, saa fremt de ikke derfor af Kongens Fiscal ville tiltalis, og selv stande til Rette. 6. e skulle holde over De hvis af Kongen

§ 5: Reces 1558 § 56; Køb stedernes Priv. 1661 24 Juni § 1. §6: Reces 1643 2. 3. 17. 433 Tredie Bog. gen paahydis, og dersom de Kongens Betalningers, eller Lovens, Overtrædelse tre Uger Upaatalt lade forbigaa, efter at det dem vitterligt været haver, da skal Byen derefter ingen Anpart have i Sagefaldet, men Borgemester og Raad skulle Byens Anpart selv udlegge, og derforuden for deris Forsommelse af Kongens Fiscal tiltalis paa deris Embede. D'R 7. skulle lade alle Breve, som Byen vedkomme, og som enten til, eller af, Borgemester og Raad udgivis, registere og til Bogs fore, hvilken paa Raadhuset skal være i Forvaring. D 8. e skulle del saa mage, at een hver for et skielligt Værd kand bekom- 4. Capitel. 434 bekomme hvis Vare, som Landets Indbyggere Behoy have, og bør at findis fal i Kiøbstæderne. Og skulle de aarligen i hver Kiøbstæd om Paaske trende af deris Middel forordne, hvilke skulle ikke alleene nogle gange om Aaret taxere og sette Kiøbet paa ferskt Oxekind, saltet og tør Fisk, Danskt Øl og Brød; Item giøret con billig Taxt paa Vin, Salt og andet, intet undertagendis, som Kinbmænd og Haandverksfolk og andre for deris Vare og Arbejde skulle have; Men og med deris Medbrødre have Indseende, og tænke paa Middel, hvorledis Meenighedens Nødtorft af saadant i Tide er at forskaffe; Med mindre de selv ville svare, een hver for sin Forsømmelse. Og de, som mere taget end forordnet bliver af Borgemester og $7: Reces 1558 § 11. 8: Reces 1558 § 56 og 1643 2. 3. 10. 1 Sital. ; & tager 10 435 Tredie Bog. og Raad, skulle bøde første gang til Kongen tyve Lod Solv; Anden gang have forbrut deris Borgerskab, og ej videre tilstædis i Riget deris Handel at bruge. D 9. 4. Capitel. 436 saadan Haandverksfolk, som Loven, eller Politie- Ordningen, derfor forskaaner, hvilke dog dertil maa brugis, om de det selv samtykke. 11. e smaa Bestillinger i Borgemester og Raad Kiøbstæderne og og an- Byens Tienere maa ordnis afskaffis af Borgemester og Raad, og lige som ingen for Rigdoms, Medholds, Slegts og Svogerskabs, Skyld skal til nogen Bestilling fordris, saa skal ej heller nogen maa ikke besvære nogle Privilegerede, Geistlige, graduerede Personer. og dem, som ere i Kongens Tieniste og ingen borgerlig Næring bruge, med nogen borgerlig Personal Tynge. 12. aar nogen til nogen for ringe Anseende Skyld N Bestilling udkaaris, forbigaais, om hand dygtig er. 10. Borger maa I 'regre sig nogen af Byens Bestillinger at betiene, med mindre hand er Skipper, Styremand, Seglingsmand, eller saa- 9: Reces 1643 2. 3. 7. § 10: Reces 1643 2. 3. 1. da maa den Udvælgelse hverken begyndis, eller endis, med Drik, eller Giestebud, eller noget Lav derfor anrettis; Ej heller skal noget Regnskab, Registering, Kiøb, Sal, eller andet sligt, forrettis ved Drikken, eller Giestebud, saa fremt baa- § 11: Kobstads Privil. 1661 24. Juni § 6. jfr. Reces 1643 2. 3. 11. 12: Reces 1643 2. 3. 7. 437 Tredie Bog. baade Vert og Giest derfor ikke ville tiltalis og straffis. N 13. aar Kongen lader sin Befalning til Borgemester og Raad udgaa at forskaffe Folk til hans Tieniste, enten til Lands, eller Vands, da maa de ingen derom advare, at de sig forstikke kunde, meget mindre forskaane nogen, som er i deris, eller andris, Tieniste, saa fremt do ikke mod Vanære vil miste deris Bestilling. V. Cap: Om Kæmmere. 1. Art: orgemester og Raad aarligen Bo den skulle anden Januarii af § 13: Reces 1643 2. 3. 4. § 1: Reces 1643 2. 3. 2. 5. Capitel. 438 af de fornemste Borgere. nævne een Byens Kæmner, eller fleere, om fornøden gioris, til hvilke forleden Aars Kamnere skulle overlevere Beholdningen, og giøre Regnskab inden fiorten Dage der næst. efter i Borgemesters og Raads og nogle Borgeris. Overværelse, hvilke Regnskabet flittig skulle oversee, og antegne hvis Mangel derudj kand findis. G 2. iore Kæmmerne ikke Regnskab, som forbemælt er, inden fiorten Dage der næst efter, da skulle de derfor tiltalis og straffis efter deris Formue. For Manglerne skulle de enten strax giøre klart, eller med nøjagtig Erklæring dennem afbevise; Giere de ikke strax derfor klart, da skulle de for dennem dobbelt betale. 3. For- § 2: Reces 1643 2.3 2. 439 Tredie Bog. 3. For der er ikkun cen Forrige Aars Kemner, i Byen, eller den nederste, om fleere ere, skal næst følgende Aar altid lade sig finde, hvor hand henfordris af Kæmnerne, at giore paa alting Undervisning om hvis samme Aars Kæmmere af hannem til Efterretning have at spørge. VI. Cap: Om Taxereborgere. 1. Art: Borgerskabet skal aarli gen den tredie Januarii udvælge to, fire, eller fleere Borgere, som een Tid lang i Byen boet have, og Borgernis Lejlighed kiende, hvilke skulle §3: Reces 1643 2. 3. 2. § 1: Reces 1643 3. 6. Capitel. 440 skulle med forrige Aars Kæmnere den første Søgnedag i Februario i det Aar taxere dem, som bee i Byen,hvorefter Udgiften till Geistlig og Verdslig Brug skal paa een hver beregnis. De 2. e, som boe i Kiøbstæderne, og ingen borgerlig Næring bruge, saa som: Privilegerede, Geistlige, graduerede Personer, og som i Kongens Tieniste ere, skulle, saa vit de Ejendomme i Kiøbstarderne have, skatte efter den Taxt, som nu sat er, eller herefter sat vorder: Men befindis nogle af bemælte, enten selv, eller deris Hustruer, eller deris Husfolk, noget Kiøbmandskab, Hokkerj, Tappen, Haandverk, eller borgerlig Næring, at bruge, da skulle de al Kongelig og borgerlig Tynge udstaa. 3. Al- §2: Reces 1643: 2. 3. 14. 441 Tredie Bog. A 3. lle, som boe i Kiøbstæderne, af hvad Stand de og ere, og i hvad Frihed de sig kunde paaberaabe, skulle give Kirkebetienterne deris Rettighed, saa og holde det vod lige, som de selv Nytte og Fordeel af have. Tax 4. Naxereborgerne skulle blive ved forrige Aars Taxter, med mindre de taxorede, enten ved Arv, eller andre Maader, deris Formue siden siste giorte Taxt forbedret have, eller ved deris Bois og Formuis Skifte, eller Ulykkelig Tilfald, kiendelig Forringelse, eller Skade, paa deris Midler lidt have, og da skal Borgemester og Raad tvende andre Borgere dertil nævne, som dennem paa ny inden fiorten Dage skulle taxere. 6. Capitel. 5. 442 Klagis der over Taxten, skal Borgemester og Raad høre saa vel deris Angivende, som formeene andre for ringe at være taxerede, som deris, der formeene sig at være for højt satte, og hvor saadant skielligt befindis, tilholde Taxereborgerne det at forandre. D% 6. e skulle derforuden al Taxten igiennemsee, og dersom de befinde, at Taxereborgerne have giort nogen til Villie, da skulle de lade dem tiltale for Utroeskab, og efter Dommens Indhold straffo. B 7. orgemester og Raad skulle aarligen til hver ny Aars Dag forfatte rigtig Regnskab paa alle deris Indtægter og Udgifter af Skatterne, 5. Kla- og $5-6: Reces 1643 2. 3. 3. $7: Erdg. 1671 4. Septbr. § 4 (FP.) § 3: Reces 1643 2. 3. 14. § 4: Reces 1643 2. 3. 3. 10% 443 Tredio Bog. og derhos forklare alle de ris Indtægter med rigtig og udførlig Mandtal, hvem der haver skattet, og hvormeget een hver haver udgivet, hvilket skal af Kæmner, Rodmestere, og de beste Borgere, som til Tingo aarligen skulle udnevnis, underskrivis og samtykkis, at saa meget og ej videre er paalagt og opbaaret, hvilke Regnskaber med alle dertil hørende Assignationer og Qvitantzer skulle aarligen tre Maaneder efter ny Aars Dag paa Kongens Rentekammer indleveris under tilborlig Straf. VII. Cap: Om Lav og Haandverker.

N 7. Capitel. 444 1. Art: aar nogen tager Borgerskab, da skal hand af Borgemester og Raad lade sig indskrive for hvad Hantering, eller Haandverk, hand agter at bruge og nære sig af, og hvis der er noget Lav for samme Hantering, da skal hans Navn optegnet ved Byens Tienere af Borgemester og Raad Oldermanden tilskikkis; Og skal saa den, som saaledis er antegnet, maa bruge den Hantering, eller Haandverk, uden nogen videro Antegnelse, eller Samtykke, med mindre. hannem nogen Uærlig og lastelig Misgierning klarligen overbevisis, hvilken hand ikke hos Gud og Øvrigheden haver afsonet. E" llers L. Art: 2. skal med Mesterstykke. Læ- § 1: Reces 1643 2, 3. 9. 445 Tredie Bog Lærebreve og alt hvis Lavene og Haandverkerne tilhorer, i alle Maader forholdis efter Politie-Ordningen.

A VIII. Cap: Om omløbende Kræmmere. 1. Art: 1 Giesteskud, som fremmedeKræmmere være afgive i Kiøbstæderne, at de maa med deris Kram og Vare at sælge udstaa, skal over alt. Riget skaffet, og ingen være tilstæt med nogen Kramvare at omløbe fra een Kiobstæd til een anden, eller og nogen Stæd dermed at udstaa, og i Alne, Lod, eller Pund, at §1: Reces 1643 2. 3. 13. 9. Capitel. 446 at sælge, med mindre hand. Borger er, under de hos sig havende Varis Confiscation, og anden Straf efter Sagens befunden Beskaffenhed.

2. ngen Borger, eller Un- I dersant, man tage frommede Kiøbmands' Penge, eller Gods, eller have Nederlag med dem, og bruget til de fremmedis Gavn og Nytte alleene, undersamme Pengis og Godsis Forbrydelse, og derforuden trediesindstyve Lod Sølvs Boder. IX. Cap: Om Markeder. 1. Art: ntet Market maa paa nogen Sondag, eller Helligdag, hol- 1 Saal. EXPU, NT. Kløbmands dis $2: Frdg. 1475 30. Septbr. §7; Reces 1613 2 3. 13. St. § 1: Reces 1643 2. 22. 1. 447 Tredie Bog. 10. Capital. 448 dis; Indfalde de paa saadan Dag, da skulle de opsettis til anden Søgnedag derefter. 2. efindis nogen Kram- B boeder at opslaa, eller noget paa Helligdag fal at holde, have forbrut hvis der kiobis og sælgis, og derforuden fyrretyve Lod Sølv, halfdeelen til Kongen og Byen, og den anden halve Deel til de Fattige. 3. Huden for Byen paa noget Market Marken holdis, skal ingenstads være tillat, enten Mad, eller nogen Slags Drik, der paa Marken at fal holde, men alt sligt i Byorne at sogis. Hvo sig herimod forseer, have forbrut hvis Mad og Drikke i saa Maader fal holdis, halfparten til Kongen og halfparten til Byen. X. Cap: § 2: Reces 1643 2. 22. 1. 3: Reces 1643 2. 22. 2. X. Cap: Om Maal og Vægt. 1. Art: Ingen Maal, eller Vægt, maa enten i Kiøbstæ derne, eller paa Landet bragis, uden de, som af Kongen forordnede ere. Øg skulle i alle Kiøbstæder paa Raadhusene saadanne Maal og Vægt. findis, efter hvilke een hver skal have Magt og Frihed til at prøve, om hannem. enten i Kiøbstæderne, eller paa Landet, nogen Uret med Maal, eller Vægt, er vederfaret. 2. ngen skal være for- I so eller yder, noget Korn, selv 1: Frdg. 1651 15. Juli § 5. 2: Frdg. 1651 15. Juli § 3. 449 Tredie Bog. selv med et ret Strygetræ at stryge, enten Tonde, eller Skeppe, som maalis med. 11. Capitel. 450 Ø 3. vrigheden paa hver Stad skal det være frit for, saa tit de det got og nodigt eragte, udj een hyers Huse at lade efter- XI. Cap: Om Vognmænd og Færgemænd. 1. Art: vrigheden i hvor Kiøb. see hvad Maal og Vægt stad skal forordne i de bruge. Be 4. efindis nogen at have, eller bruge, anden Maal, eller Vægt, end som forskrevet staar, eller at bruge anden Maal, eller Vægt, at maale, eller veje, ud med, end hand bruger at maale og veje ind med, da skal hand agtis som een Falskner, og have sin Boeslod forbrut, i hvo hand og er. § XL Cap: § 3: Frdg. 1651 15. Juli § 6. Frdg. 1651 15. Juli §§ 8 og 4. deris Bye visse Vognmænds Lav, og derover bestille een dygtig Oldermand. 2. aa snart een rejsendis S Mand nogenstads ankommer, skal Oldermanden forpligt være at have een Vogn ved Haanden, at den rejsendis Mand kand uden Ophold komme fort, og det saaledis, at hand med ingen højere Vognleje bliver besværet, end 1: Frdy, 16617. Maj Vognmænd § 1. § 2: Frdg. 16617. Maj Vognmend § 2. 451 Tredie Bog. end den Taxt, som Kongen haver ladet giøre, formælder.

All 3. lle Verterne i Kiøbstæderne skulle have samme Taxt trykt i deris Huse hengendis, at den rejsendis Mand strax kand see hvad hand skal betale. T Nager nogen af den rejsendis Mand videre end Taxten tillader, eller vegrer sig derfor at age, da skal Oldermanden det for Øvrigheden angive, og de skulle straffe hannem efter Kongelig Anordning. ersom Oldermanden Dherudj findis forsømmelig, eller motvillig.og det Byefogden tilkiendegivis, 1 Saat. AKTU; P: see. da § 3: Frdy, 1661 7. Maj Vognmend § 5. § 4: a. St. §5 jfr. Frdy. 1680 17. Novb. § 7. 11. Capitel. 452 da ber Byefogden strax at skaffe den Rejsendis Heste og Vogn, og siden have sin Tiltale til Oldermanden og Vognmanden, som burte kiore, saa fremt at Vognmændene ikke ere i Kongens Rejse. H 6. vilken Færgemand videre begærer, eller tager, til Fragt, eller Færgeløn, enten for ledige Personer, rejsige Heste med Karle, Heste og Vogne, end som af Kongen forordnet er, straffis, naar det hannem lovligen overbevisis, efter Kongelig Anordning. H 7. vilken Skipper, eller Færgemand, nogen Betler fra et Steed til et andet overfører, med mindre de saadan Pas Bevis og medbringe, hvor- 1 Saat. &, AKPTU" fog. nt & 5: Frig. 1680 17. Nocbr. § 7. 6: Reces 1643 2. 24. 2 i St $7: Reces 1643 2. 24. 3 og 2. 21. 3; Frdy. 1651 25. Maris. 453 Tradie Bog. hvorefter dem kand tilstædis fra et Stæd til et andet at rejse, give for liver Person til Straf til de Fattige tj. Lod Sølv, som af Byefogden skal inddrivis, og derforuden paa sin egen Bekostning bortskaffe dem til de Stæder, som de frakomne ere, og imidlertid de paa det Stand ere, selv dennem underholde. 11. Capitel. 454 tesket, være sig Ryttere, eller Soldater, som i Kongens Tieniste ere, i deris førende Skiberum indtage, og af Rigot og Landene udfore, uden Kongens, eller deris, som af Kongen dertil ere forordnede, Passer: Ej heller fleere Folk medfore, end de til deris Skibe nodvendig behøve, under Skibs og Godsis Fortabelse.

8. kipper, eller Færge-- Skip mand, som indfører 10. en hver Skipper skal hos Stæds her i Riget, eller dytter En der Stains Tolder over et Færgestæd til et andet, nogen Tater, have forbrut Skibet hand baver at føre og sin halve Boeslod. 9. ngen Skipper, eller Soefarendis Mand, maa Kongens Baadsmænd, eller nogen af Soldatesket,

8: Frag. 1589 31. Maj & 8. § 9: Brdy. 1662 28 Septbr., 166421 Juli, 1667 6 Febr. og 27, Marts. her i Riget, hvorfra hand segler, angive, hvor mange Baadsfolk hand inden Skibsborde haver, og til sin Rejsis Fornødenhed. endelig behøver med sig at fore, saa og forpligte sig samme Folk, naar hand igien til Riget ankommer, med sig at fore, med mindre hand lovligen kand $10: Frdg. 1667 27. Monts jfr. 1676 25. Jan. 455 Trodie Bog. 12. Capitel. 456 kand bevise dennem, som borte blive, at være døde. 11. ndtager Skipperen ellers Indi i sit Skib nogen af Kongens Undersaatter til at udføre, da skal hand miste dem, og give for liver Person, som hand i saa Maader ville udsnige, et hundred Lod Sølv, og de som saaledis Ulovligen ville forlobe, skal have deris Booslod forbrut, og settis paa Holmen. K 12. ongens Toldere skulle pas hver Staed her i Rigot have flittig Indseende, naar nogen Skipper bortfarer, at ingen saadanne Personer, som her oven ommælt er, med noget Skiberum hemmelig undkomme. XII. Cap: 1 Saat. U sansdanne § 12: Frig. 1667 27. Marts ifr. 1676 25. Jan. XII. Cap: Om Selvejer Bønder. 1. Art: Seder nogen Bondeelvejer Bonde, som begaard, skal bruge alle Gaardens Eje baade i Skov og Mark, og ingen af de andre Medarvinger skulle bruge noget af Gaardens Tilliggelse, men annammo fyldist af den, som Gaarden besider, hvis den kand ydermeere taale over den sædvanlig Tynge, efter dens, som Herligheden haver, og Samfrænders Tykke. 2. Ford Nordrister sig nogen af Medarvingerne

$$ 1-2: Reces 1568 § 40. 457 Tredie Bog. vingerne herimod at bruge noget af Gaardens Ejendom, da forfølgis hand derfor med Ran. D 3. ersom den, der Gaarden besider, forhugger, eller forhugge lader, samme Gaards Skove til Upligt, eller og forkommer noget af Ejendommen, som dertil liggendis er, og ikke holder Gaarden ved Magt, da skal den, der Herligheden haver, have Magt med Samfrænderne at sette cen anden af Medarvingerne derpaa, som vil og 12. Capitel. 458 lovlig Tilbud paa tre Hiemtingsdage, som Gaarden vil, eller kand, antage, da maa den, der Herligheden. haver, lade Gaarden lovligen taxere, og sælge den til den Meestbydendis; Dog at den, der Herligheden haver, nyder den for nogen anden, om hand vil give saa meget for den, som nogen anden byder. Hvis overblive kand, naar Bondens Gield er betalt, bør at komme Bonden og hans Medarvinger, om de haver Lod i Gaarden, til Gode. 4. maa ej hand frede Skoven, og Selver Bordig Arbeid, holde Gaarden og dommen ved Magt, og reede der fult af til den, der Herligheden haver, og hans Medarvinger fyldist, som hannem bor at giore, som forskrevet staar. Findis der ingen af Medarvingerne, eller Frænderne, efter lov- § 3: Reces 1558 § 40 jfr. Frdg. 1589 21. Marts § 3 og Retsbrug (Udvalg 2,197). med Utilbørlig eller Tynge, af den besvæ-- ris, som Herligheden af Gaarden haver, videre, end som Herligheden efter Billighed kand udkræve, som eragtis at være den fierde Deel imod een Fæstebonde, som besider een heel Gaard. XIII. Cap: 1 Saai. ATU; K lovlig 459 Tredie Bog. 13. Capitel. 460 XIII. Cap: Om Landboe, eller Fæstebonder og Lands- Bye-Handel, d 1. Art: ngen skal udvisis af sin fæst af sin Husbond, saa længe hand holder den ved Hævd og Bygning, og den forbedrer, og lovligen goder sin Jord i Marken, og giver sin Skyld i lovlig Tid, som er Smørskyld til St. Hans Dag Midsommer, Kornskyld til St. Mortens Dag og andre smaa Bode, Giester og Oldengield, og anden Rettighed, hver til sin tilbørlig Tid, og er sin Husbond og hans Fuldmægtig i hans Fraværelse horig og lydig, og og ej laaner, lejer, eller fæster, fra sin Gaard Ager, Eng, eller noget af Gaardens Tilliggelse, eller tilstæder nogen anden at bruge noget af Gaardens Tilligelse, og ej hugger i de Skove, der tilligge, i nogen Maade, uden sin Husbonds, eller hans visse Buds, Minde. F 2. Norbryder Bonden sig imod noget af disse Stykker, da haver hand sin Gaard forbrut. H 3. aver Husbonden ingen Gaard, eller Huus, at boc udj, og hand i egen Person vil beside den Gaard, som Bonden i Fæste haver. da skal hand sige Bonden til derom St. Hans Dag Midsommer, og give hannem sit. Fæste igien, og betale hannem hvis bevislig

1 Sual. U; U: bye: $ 1: Reces 1558 § 42. $2: . Reces 1558 § 42. §3: Retsbrug (Udvalg 2,314) og Landets Sædvane (A. Berntsen 2,122) f N Lov 6.1. 461 Tredie Bog. vislig Omkostning og Forbedring paa Gaarden baade i Bye og Mark hand giort haver, og da bør Bonden at flytte af Gaarden til næstfolgendis Voldermisse.

E 4. fter Bondens Død maa hans efterlatte Hustrue uden al Indfæstning beside Gaarden med al sin Tilliggelse, saa længe hun sider Enke, og retter sig efter det, som om Bonden forskrevit staar; Men dersom hun vil giftis, da skal den, som hende egter, fæste Gaarden af Herskabet, for end hand drager i Gaarden. H 5. vis nogen Enke ikke vil blive ved Gaarden, da bør hun strax efter Mandens Død, naar Skifte holdis, at sige sig fra den til Husbonden; Hvis hun §4: Fvdg. 1565 23. Okfbr. § 1. 13. Capitel. 462 hun det ikke giør, da skal hun blive ved Gaarden, indtil hun den lovlig opsiger efter den syvende Artikel, som her efter i dette Capitel mældis. N 6. aar een Husbond udviser nogen af sit Gods for nogen af ovenbemalte Aarsager, da skal samme Bonde give Husbonden sin Forpligt, at hand ej skal giøre Efterkommeren nogen Forfang, saa og forsikkre Husbonden for hvis hand med Rette hannem pligtig er. Vil Bonden ej det giøre, da maa Husbonden anholde hannem, indtil hand det efterkommer. H 7. vilken Bonde der ikke er Vorned, som vil flytte fra sin Gaard og Boelig, skal dertil have skiellig Aarsag, og den lovligen bevise, derefter maa hand 6: Reces 1558 § 44. §7: Frdy. 1654 11 Juli §4. 463 Tredie Bog. hand opsige den efter lov lig Kald og Varsel til Husbonden, tre næste Tingdage efter hver andre, for St. Hans Dag Midsommer, og fierde Tingdag derefter tage det beskrevet; Hvorimod med Skudsmaal ingen Forhindring maa gioris; Og da maa Bonden til Voldermisse der næst efter flytte; Dog at hand efter Opsigelsen til forskreven Tid retter for sig med Landgielde, Egt og Arbeid, og anden Rettighed, som det sig bør, af Gaarden og Boeligen til Husbonden, saa og svarer til Brøstfældigheden, som til forskreven Vollermisse findis. Forlader hand Gaarden uden lovlig Opsigelse, da bør hand, hvor hand antreffis, at straffis som een Rømningsmand. D ersom 8. Husbonden vil, at Bonden

§ 8: Fridg. 1654 11. Juli § 4. 13. Capitel. 464 den skal saae Rugsæden, da skal hand derfor give hannem Froegielden igien. DTH 9. rager, eller bortdoer, nogen Bonde fra sin Gaard, og den ej af anden Bonde igien bliver besat, da skulle samtlige Byemænd, i hvem og deris Husbond er, være pligtige til at lade Gaardens Bygning paa Aars og Dags Tid bevare, at den ej bliver nederbrut. Nederbrydis den imidlertid, og de ikke anholde, eller tilkiendegive, hvem det giort haver, da bor de samtlige den igien at opbygge. Ders 10. ersom nogen Bondis Gaard, eller Hnus, ved Ildebrand, eller anden Ulykkelig Tilfald kommer til Skade, da maa Bonden ej Stædet forlade, eller sig andensteds nedsette, men § 9: FP.og SP.jfr. Brdy. 1682 28. Jun. § 12. $10: FP. og SP. jfr. Erdg. 1682 28. Jan, § 13. 465 Tredie Bog. men hand bør med Husbondens og Byemændenis Hielp, om hand selv ej haver Middel dertil, at opbygge Gaarden, eller Huset, for end hand maa derfra flytte, eller Gaarden, eller Huset opsige. B 11. ruger nogen Bondens Jord uden Husbondens Minde, da haver hand den Sæd forbrut, og hvis hand den bortføre vil imod Husbondens Forbud, da maa Husbonden lade den anholde, og i Bondens Gaard indføre indtil Sagens om den, som saa- Uddrag, de, vil derpaa tale, hvilket band til anden Tingdag derefter i det seeniste skal giore, eller siden ingen Magt have at tale derpaa. Men haver den, der saade, bortført Sæden af Stædet, og kommet med den til sit Huus, 13. Capitel. 466 Huus, da maa hand tiltalis derfor som for Vold, men Heste og Vogn bør ogsaa derforuden at være forbrut, om de antreffis, for end de komme paa Landevejen. Det samme er og om Torveskær 1, Gierdsel og deslige. D 12. ersom Hushonden tager fra nogen Bonde Skov, Ager, Eng, Græsgang, Torvesker, eller deslige, som Bonden i Fieste og Brug haver, og giver Landgielde af, da skal Husbonden korte det efter Billighed i Bondens Landgielde, og selv udreede hvis Tynge, der ligger paa det frataget, saa vit det sig kand belobe; Dog hvis Husbonden hannem Torveskær og Gierdsel, som hand tilform til sin Fornødenhed nydt haver, udviser, da hørt ej Husbonden hannem derfor noget at afkorte. 13. Bon- 1 Saal, "; " Torvester $11: jf. N Lor 6,10. 467 Tredie Bog. 13. onde maa oj indgrave, B eller indlukke, nogen Ager, Eng, eller Jordbond, uden hans Husbonds Minde og alle Lodsejeris Samtykke Ej heller aflukke enten Folke- eller Fægang, hvor den haver væri af Alders Tid. In 14. ngen Bonde skal være pligtig til at levere andet, enten i Vare, eller Penge, end som hand staar for i Jordbogen, langt mindre nodis til at betale Varene med Penge højere ond som ret Landkiob er; Ej heller maa hand tvingis til af sin Husbond at fore sit Landgielde længere Vej end som Stigtet, der hand i boer, er langt til. Ko 15. ongens Amptmænd og alle Hushonder skulle skielligen gie- 13. Capital. 468 ste, eller ved deris Folk gieste lade, deris Tienere, eller dem, som de i Befalning have, og ej begære fremmet Drik, eller andet sligt, meu lade sig nøje med hvis Bonden til Redelighed kand af Stæd komme; Ej heller skulle de besvære dem med ydermere Foring, end som de pleje og pligtige ere af gammel Tid. D 1 16. et skal staa een hver Bonde, ingen undtagen, frit for Ubehindret at sælge sine Vare, det være Korn,Smor,Honning, Oxen, Heste, Fisk og alle andre Vare, som hand haver, og ikke forbydis af Kongens Amptmænd, eller deris Husbonder; Og skal derover ingen Husbond tvinge, eller trænge nogen Bonde, eller kaste ham derfor nogen ste, hylde paa, eller der- §14: . Reces 1643 3.3 og 4. $15: Reces 1558 § 17. 1 Saal, U; Wydermeere § 16: Reces 1588 § 34 jfr. Frag. 1681 16. Apr. 188. 469 Tredie Bog. derfor beskatte hannem; Men vil nogen Husbond kiøbe noget af sin Bonde, da skal hand have det i hans Mindo og med hans Villie, ligesom hand kiøbte det af een Fremmet. 17. orurettis nogen Bonde, hans Hustrue, eller Folk, af anden, da maa Bonden selv udføre Sagen mod sin Vederpart, og tage Bader for Bondesagen. End vil, eller formaar hand ikke Sagen at udføre, da bor hans Husbond derpaa at tale, og Bonden tager Opretning for sin Skade, men Husbonden tager Boder for Bondesagen og sin anvente Bekostning. Fordøller Bonden nogen vigtig, eller Ejendommen angaaendis, Sag for sin Husbond, eller uden hans Minde forliger sig med sin Vederpart, da § 18: Reces 1558 $ 59: 1643 2. 20. 1. 13. Capitel. 470 da boder hand til sin Husbond lige saa meget, som hans Vederpart til Bondesagen kundevære forfalden. E 18. en hver Bonde skal aarligen, imens hand haver Rum til og Lejligheden er, i det minste legge fem Humlekuler, tre Ymper Abild, Pære, eller andre gode Træer, og derforuden plante tj Pile, eller have forbrut et half Lod Solv for hver hand forsommer af dem til sin Husbond. Hvor Bonderne ikke have Rum ved deris Gaarde, da skulle de dem langs deris Gierder sette; Og skal een hver Amptmand, eller Husbond, tilholde Bonderne dette at efterkomme. H 19. vilken Bonde, som heel Gaard besider og ikke aarligen saaer Been $19 Reces 1643 2. 20. 2. 471 Tradie Bog. een Skeppe Hampefrø, og den, som half Gaard besider, een half Skeppe, bør af sin Husbond at tiltalis og straffis som een motvillig og Ulydig Tiener, med mindre hand beviser, at hand ikke tienlig Jord dertil haver. I 20. ngen Bonde maa fiske i sin Gaards tilliggendis Solod, eller Mølledam, uden sin Husbonds Forlov. 21. If sin Gaards tilliggenngen Bonde maa hugge dis Skovspart, eller Have og Lykke, uden hvis hannem af hans Husbond bliver udvist; Og skal hand svare og staa til Rette for samme sin Skovspart, dersom noget derudj uden Husbondens Villie huggis, med mindre hand med loy- $ 21: Frig. 1660 24. Juli § 21. 22: Frdg. 1655 10. Novbr. 1603 10. 13. Capitel. 472 lovfaste Dannemænd lovligen beviser, at andre det have hugget, og hvo de ere, hvilke hand og Skorfogden ej have kundet hindre. Iligemaade forholdis med Torveskær og Gierdsel H 22. vo som noget. Træ, Eg, Bog, eller andet, tilladis at hugge i nogen Herskabs Skove, og ikke tj unge Træer, hvor hannem udvisis, beskærer, saa og sex Træer af samme Slags igien setter, og dem freder og forvarer, at de for Qvæg Uskat kand fremvoxe, bode til Husbonden to Lod Soly for hvert Træ, der vorder forsømt. In 23. ngen Haandverksmand maa boe paa Landsbyen, undtagen Grovsmede, Tømmermænd, Bødkere, Tegl- $23: Reces 1558 § 55, Bor gerstds. Privil. 1661 24. Juni § 5. 473 Tredie Bog. Teglbrændere, Pottemagere, som giøre sorte Potter, Hiulmænd, Murmestere, Skindere, Vævere, som væve Vadmel, Blaar- og Hampelærit, Skrædere, som sye Vadmel, og de Skomagere, som sye Bønderskoe.

24. Ingen, i hvo det være kand, maa bruge noget Kiøbmandskab paa Landet og i Landsbyerne til Forprang med Alne, Maade, eller Vægt, eller sælge nogen Kramvare, Staal, Salt, eller fremmet Humle, under Varenis Forbrydelse.

25. Ellers maa een hver, som Jordegods ojer, giore sig sit eget Gods saa nyttigt, som hand kand, og sælge - 24: Reces 1558 §§ 33, 34. $25: Reces 1558 § 34, Adelens Priv. 1661 24. Juni § 20. 18. Capitel. 474 ge sine Vare til hvem hand vil; Dog at det ikke skeer Kongen paa hans Rettighed til Forfang, eller Kiøbstæderne i deris billig Handel og Næring til Hinder. 26. onderne skulle føre Boa deris Vare til Kiøbstæderne, og dem paa offentlig Axeltorve og Markeder fal holde, og ej dem til Høkkere og Forprangere, som Landet omlobe, sælge. Giore de herimod, have forbrut Varonis Værd til Kongen, og Varene, om de af Kongens Foged antreffis kunde, iligemaade være Kongen hiemfaldne. 27. ngen, som boer paa Landet og pløjer og saaer, skal forbydis at kiobe sit Sædekorn, eller hvisandet

§ 27: Reces 1566 §§ 33 og 64. 475 Tredie Bog 13. Capitel 476 det hand Behov haver til sit Husis Ophold og sin Axlings Fortsettelse, Heste," Hopper og Qvæg, hvor hand det bekomme kand: Saa maa og Kongens Undersaatter paa Landsbyerne, Ubehindret af Kiobsted mænd og andre, kisbe til deris Husis Bygning, Vogne, Plove, Ildebrand og Nødtorft, men ikke til Forprang Tommer og Ved af dem, som det med Skib indføre for Kiøbstæderne og i andre smaa Havne, og igiengive hvis Vare de have, som de det med betale kunde. Dersom Kiøbstadmænd dem det forhindre, da hode deris Voldsboder, 28. [ngen maa have mere Qvæg, eller Bæster, paa Overdrev, Auret, eller Fallet, end som hand haver Jords Vurdering til. 29. Ha- 1 Saal, AKPT; U. Heste 2 Saai. U U Nodtoeft $28: jfr. JLor 3.55, Reces 1558 § 29. H 29. ave fleere Byer Overdrey, Auret, eller Fellet, sammen, da bor det at taxeris, hvor meget det kand taale, og hver Bye settis efter sin Jords Furdering, hvor meget den derpaa maa have, saa at Klov imod Klov, Horn imod Horn, regnis. H 30. aver Bonde ikke selv saa meget Qvæg el-, ler Bæster, som hannem tilkommer at maa have paa Overdrev, Auret, eller Fællet, da mas hand tage ind paa sit. Tal af andre for Leje, og hvad deraf givis beholder hand eene sig til Nytte: Dog hvis nogen i Byen begærer for Leje at faa sit Qvæg og Bæster derpaa. da bor hand det for Frem mede at nyde. 1 Saai. UU": Taxeris 31. Hvad 29: Landets Sædvane (Samling 1, 104 jfr. Kalkar: Ordbog 2.267). 477 H Tredie Bog. 31. vad Boder og Straf, som Almuen legger! paa i nogen Bye, eller Torp, om Hegnet og Gierde og Gryft og Leed, sær Hiord og anden Byens Nytte og Tarv, det maa ej cen Naboe, eller to, kuldkaste, men skulle alle holde Vedtægt. Hvo derimod giør, og den ej vil holde, da naa mand hannem pante for hans Ulydighed, og ej bryde dermed enten Vold, Herverk, eller andet. H 32. vis Boder og Straf, som efter Byens Vedtægt skal udgivis, eller for Græsning, eller for andet Byen tilhørendis, bekommis, maa ej til Gilde og Drik anvendis, men til Byens Gierder, Gryfter og anden Byens Nytte, brugis; Og skulle saa- Saat, APTEK liggr Sat, 6 Horverk dan- §31: Reces 1558 $ 46. 882: Reces 1643 2. 27. 2. 13. Capitel. 478 danne Boder saa vel som hvis af andet Byen tilkommendis kand indbringis, til den vederhæftigste Mandi Byen leveris, som skal giore Byen Rigtighed, baade for hvad der indkommer, og hvortil det udgivis. For 33. or Fæ, som vorderindfaget enten i Korn, eller Eng, skal lovligt Pant forreleggis, som Ejøre vorde foreente om, naar de legge deris Mark i Hegnet, og saaledis skal Pantet losis, som de vare til eens Vorder Pant, som for indtaget Fæ er sat, ikke lost inden alle Helgens Dag, da være det forbrut. om. H 34. ver Mand skal lukke sine Gierder, som alle Ejere samtykke, og saa som hand ejer og bruger i Bye § 33: JLov 3, 56. § 84: J Lov 3,57. og 479 Tredie Bog. og i Boel, efter ret Reeb, og giøre dem lovlig høje. End for Stuf gierder mand ej, uden det er Fortog 1 Fællet i Bye, da gierdis der for Hovedgierdet. A 35. lle Mænd skulle gierde for deris Tofte, der bygte ere: End for Ubygte Tofte i Byen gier. der den, som ejer Hovedgierdet, og alle Naboer gierde siden, som dem tilfalder, om Behov gioris.

36. alder een Byos Fællet Falder imod anden Byes Hegnet, da skulles de der Fallet eje, rejse half Gierde med dem, der Vong eje, og holde saa Jevnet, fordj at de, der nu have Fællet, fange ad Aare Hegnet, og have slig Jernet Behov. 37. Hen- Saat. KPU A; Forlog.: T': Fort og Fellet Saal. ; 6: ubygte 3 Saal. Ushulle, A Saal. P AT" Vang §35: J Lov 3, 57. H 13. Capitel. 480 37. endis det saa, at enten de, der Hegnet tilhører, eller de, der Fællet eje, ville ej lukke half Gierde og holde Jovnet. og de, der Vong eje, fange nogen Skade formedelst deris egne Gierder, have Skade for Hiemgield. Men fange de Skade af Udenmark-Mands Gierder, enten af deris eget. Fæ. eller af anden Mands, da gielde den Skaden, der Gierdet skulle lukke. 38. End om ingen Mand kiendis ved det Gierde, der Skaden volte, da skulle paa begge Sider Mænd udnævnis til at reebe Gierderne og vide livem det tilkommer. 39. il nogen ej luk- Vil V ko sine Gierder §§ 36-38 J Lon 3, 58. paa 39: JLov 3, 57 og 3, 58 if 481 Tredie Bog. 13. Capitel. 482 paa den Lavdag, som Ejere forrelegge, og ej legge ud 41. avernogen Mark, som den Bode, som vedtagen Hemed Girde, eller er, da skulle de, der Vong 1 eje, selv lade gierde, og saa tale den forsømmelige til med Retten; Og lader hand gaa Dom over sig, da er hand forfalden til Sagsøgeren tre Lod Sølv, og til Herskabet tre Lod Sølv, og skal betale Skadon og derforuden. In Omkostningen 40. ndhegner nogen Stykke Jord, som hand maa indhegne, til Sæd, eller Eng, og ikke af Alders Tid haver været indhegnet, gierde for sig selv saa Som hand best vil have Fred paa sin Sæd og Eng. End fanger hand nogen Skade, fordj hand ej lovlig gierdet haver, have Skade for Hiemgield. 41. Haej

Gryft, paa nogle Stæder indhegnet er, men med Aa, eller andet Vand, og det kunde hænde sig, at Vandet undertiden ikke staar saa højt, at det andris Qvæg kand værge og af Marken udeholde, da bor den, som Fred vil have paa sin Grund, enten at sette Gierde, eller at lade vogte derfor, at Qvæg ej paa hans Grund kommer. Gi 42. ierde for Rugvongskal være lukket inden St. Mortens Dag: Dog hvis Byemændene vedtage, at deris Qvæg og Bæster skal gaa i Vongen til imod St. Mortens Dag, da maa det vel skee, men Svin maa ingenlunde tilstædis at gaa derinde. 43. For Saat. APTU: K. Vogn $42: JL 3, 59 fr. Tors Astikler § 46. 483 Tredie Bog. 43. Nor Vaarsæd skal gier- Fdis for Voldermisse,og skal stande til St. Mikkels Dag, uden saa er, at alt Kornet kommer for ind. Hvo som Gierde før optager, gielde efter al den Skade, der bliver giort derover, at hans Gierde er optaget. 44. Vil nogen have sit Fæ Vil Vong, naar hand selv der haver høstet, for end al Vongen er høstet, da skulle de ved to Mænd give de andre, som oj indhostet have, Bud derom, og have det i deris Minde, og saaledis vogte det, at det ikke kommer paa andris Uhostede Agre, og gior Skade, Det 45. et samme er og, om een Bye, som 13. Capitel. 484 som haver Vong og Auret med een anden, faar for indhøstet end den anden. Hvo herimod giør, betale al den bevislig Skade, og imidlertid maa Fæet indtagis, indtil hand betaler. M 46. en findis nogen, som enten af Forsommelse, eller Fortred, vil ikke høste sit Korn, naar det or høstefærdigt, da skulle de, som høstet have, ved tvende Byemænd bannem advare, og legge hannem Dag for at heste. Sider hand overhørig, da ere de andre Byemænd ej pligtige for hans Skyld at holde deris Qvæg af Auret, og hand have hvis Skade, som hand derover lider, for Hiemgield; Men hvis nogen af Uformuenhed ikke kand faa lige indhostet med de andre,

1 Sual. ; & hostede $43: JLov 3, 59. $844-45: jfr. ESL 2,74. $46: ESLov 2,74. 485 Tredie Bog. 14. Capitel. 486 dre, da bør de andre at komme hannem til Hielp. bild- Abi 47. og Kaal-Have og Tofte, som maa indhegnis, skal hver Mand sig selv hegne med sit eget Gierde, om hand vil have dem i Fred, og værge dem for allehaande Slags Fæ; Uden for Geder alleene og Gaardbrydere, som er Oxen og Svin: Deraf maa ikke Fæ indtagis, uden Geder alleene, med mindre det er forrelagt paa Tinge. 1 48. Nierder skal være lov- Gi lige, saa at ingen der over fanger Skade. Kommer det, at enten Menniske falder derpaa, eller Fæ, eller Bæster, komme til Skade, bodis for Menniske som for Vaadis da Gierning, og For for Fæ, eller Bæster, som det er værdt, og Skaden er til. XIV. Cap: Om Vornede. 1. Art: Yornederettighed i de V Lande, som det hidà

indtil brugeligt været haver, folger Husbonden med Grunden, ved hvad Maade hand den lovlig bekommet haver, og Vormeden er pligtig til at antage Huus, eller Gaard, som hans Husbond hannem paa sit eget forrelegger; Og hvis hand det ikke gior, da maa Husbonden deele hannem til Stavns med al hans Formue, om end skiont hand sig paa andre Steder haver boesat. 2. Præ- 1 Saat, "; r: indtagis § 47: JLov 3, 60. $48: ESLO 2,61. 487 Tredie Bog. 14. Capitel. 488

2. ræsterne maa ingen Pudsmaal give nogen Vornede, som fra et Stæd til et andet ville flytte, uden de have rigtig Afskeed fra Husbonden, og hans Forlov dertil. Giør nogen Præst herimod, da bode hand sexten Lod Sølv, Halfparten til Vornedens Herskab, og den anden halve Part til Præste-Enker. 3. vis og nogen af saale sig undslaa, eller forstikke fra deris Husbond, da maa de af Husbonden, hvor de antreffis, anholdis, at de til behorige Stæder kunde forskikkis til Gaarde at antage, eller anden Tieniste at forrette, hvor paa ingen Forhindring af nogen maa gioris, naar Husbonden lovlig beviser, at det er hans Vornede. 4.

4. B Husbonds Grund, og oer Bonde paa een det kunde hende sig, at hans Hustrue fode Drengebarn paa een andens Grund, da hor dog Vorneden til den Grund, som Forældrene boe paa. 5. legfredson er Vorned til den Grund, som hans Moder lovligen bevisis at have været paa den Tid hand blev avlet. 6. orned maa ej begive Grund, eller paa andet Stæd sig nedsette uden hans rette Husbonds Forlov. Tien Vorned paa andet Gods med sin Husbonds Villie, give Husbondhold aarlig to Lod Sølv. 7. Ha-

$§ 2-3: Frdy. 1670 5. Decbr. 1 Saat, AKP T. Vornede 489 H Tredie Bog. 7. aver Vorned fæst Huus, eller Gaard, af sin Husbond, i hvor det er paa hans Husbonds Grand, og det hender sig, at den Grund, som Vorneden er født paa, siden kommer under anden Husbond, ved Arv, Kiøb, Mageskifte, Gave, eller Indforsel, da kand hand ikke deelis til Stavns af den, som Grunden bekommet haver, men hand bliver Vorned til den Grund, som hand haver fæst Huus, eller Gaard, paa af den, som da var hans Husbond, og ejede begge Grundene. H 8. aver og nogen Fribrev for sit Fødested af sin rette Husbond selv, og ingen anden, bekommet, da maa hand ej siden af nogen deelis til Stavns; 14. Capitel. 490 Stavns; Dog skulle alle saadanne Breve læsis og paaskrivis til Hiemtinget. til tredie Ting i det længste, efterat de ere daterede, og derefter Tingsvidne tagis, ellers intet gielde. H 9. usbond maa sin Vorned vel frigive, men hand maa hannem ingenlunde til een anden sælge. Sælgis Vorned, da er hand frj baade for den, som solte, og for den, som lambte. 10. ngen, som nyder noget Forlæning, eller for sin Bestilling, Uanseet hand i andre Maader Vornederettighed nyder, maa give nogen Vorned Fribrey sin Efterkommere og Godset til Skade. 11. Ha- § 9: jfr. Kristiern II.s Landret & 11. 11* 491 Tredie Bog. H 11. aver nogen Præst Vornede, som hand ej selv fornøden haver til sit Gods, som til hans Embede ligger, at besette, da tager den, som Herligheden haver, dennem til at besette sit Gods med. Men tager Præstis Vorned Gaard, eller Haus, paa anden Husbonds end paa dens Grund, som Herligheden haver, da kand Præsten deele hannem til Stavns, om hand hannem til sit Godsis Besettelse fornøden haver: Iligemaade den, som Herligheden haver, om Præsten hannem ikke behover. 12. Sdentere, saa længe de kolepersoner og Stublive ved deris Studeringer, og ikke slaa sig til nogen anden

14. Capitel. 492 den verdslig Hantering: Item Præste- og Dægne- Sonner, skulle ej deelis til Stavns, paa hvis Grund de og ere føde. 13. ngen Vorned maai Kiøbstæderne af Øvrigheden for Borger antagis, med mindre hand haver sit Fribrev af sin Husbond. Skeer det, da agtis det ikke; Dog dersom det skulle hende sig, at Vorned haver nedsat sig i Kiøbstæd, og der boet Utiltalt paa ti Aars Tid, og er enten een god Handels- Haandverks-1 eller Sofarendis-Mand, da bor hand at være frj for sin Fødestavn. E 14. nd haver Vorned været boesat paa Landsbyen uden sin Husbonds Grund i tyve Aar uden Tiltale, da bør hand og at være frj for sin Fødestavn. 15. Ha- 1 Saat KU"; ATU Handverks § 13: jfr. Aab. Brev 1542 31. Juli (Dske. Mag. III 6,350). 493 Tredie Bog. H 15. aver Vorned sig i Krigs Tieniste begivet, og ikke er bleven søgt for sit Fødested, for end hand Fændriks, eller Cornets, Platz haver erlanget, da maa hand ej siden til Stavns deelis. XV. Cap: Om Veje. 1. Art: il hver Bye bør med Rette at være saa mange Veje, som fornøden gioris. H 2. VO som almindelig

Vej, som een hver er tillat, formeener, eller aflukker, eller forandrer, eller spilder

16. Capitel. 494 der med Gryft, eller Plejning, som til Bye, Kirke, Ting, Strande, Vanding, Molle, eller Skovs, er lagt, legge Vejon ud igien, og giøre den saa færdig igien, som den var tilform, og derforuden bøde sine tre Lod Sølv. 3. llers skal med Veje i Tere Naalder for veleis efter Politie-Ordningen. H XVI. Cap: Om Egteskab. 1. Art: yo Hustrue vil have, bede hende af Forældre, eller rette Værge, dog med hendis Ja og Villie. 2. End § 1-2: JLov 1, 56. § 1: JLov 1, 33. 495 Tredie Bog. 2. And gifter hun sig End uden dens Villie, som efter Loven er hendis rette Værge, da volder hand hendis Gods, imens hun lever, om hand vil. H 3. emmelig Trolovelse skal ej holdis, som er skeet uden Forældris, eller deris Villie, som ere rette Værge efter Loven; Dog dersom Forældre, oller Værge, ikke have nogen skiellig, eller lovlig, Aarsag det at forhindre, da skal deris Forbud, eller hvis Forhindring de derudj ville giøre, intet gielde. H older een Værge nogen Mo over hendis atten Aar for hans egen Fordeels Skyld Ugift hos sig, $2: JLav 1. 33. & 3: Ord. 1582 2,5. § 4: JLov 1,8. om 16. Capitel. 496 om hun beqvemmeligen kand blive forseet, da maa hendis andre Frænder og Venner klage det for Ovrigheden, som derudj skulle giøre hvis ret og billigt er. Trol 5. Trolovelse skal ikke holdis, som skeeri Drukkenskab, eller i nogens Umyndige Aar, som agtis i Mands Person under tyve fulde Aar og i Qvindis Person under Sexten fulde Aar, ej heller om een er ikke ved sin rette Fornuft og Forstand. 6. heller skal agtis, el- E ler for fulde anseeis hvis hemmelig Bepligtelse. eller Trolovelse-Brev, som nogen giver hver andre indbyrdis. 7. orpligter nogen Eg- Forpligter 1 Saal. " anseis te-Mands- eller § 5-6: Ord. 1582 2,6. §7: Reces 16:13 2. 5. 6. 497 Tredie Bog. eller Qvindis-Person, imidlertid de leve i Egtefiellet, sig nogen at egte, da skulle de, som sig saa forpligte, eller forskrive, saa vel som de, der saadanne Forskrivelser tage, stan aabenbare Skrifte, og straffis paa deris Formue, om de Middel have; Hvis ikke, da Mands Personen een Tid lang straffis i Jern og Qvindis Personen i Spindehuset. 8. nd besover Egtemand EN i sit Egteskab nogen Qvindis Person, da maa hand ej efter Hustruens Dad komme i Egteskab med den hand besovet haver; Ej heller Egteqvinde, som i Egteskab af anden bliver besovet, efter Mandens Dad med den, som hun er besovet af. 16. Capitel. 498 9. Personer, som for Slegts, eller Svogerskabs, Skyld ikke maa samlis i 1. Egteskab: oreldre og deris FBørn, saa og de, som ere i Forældris Stæd, og de, som ere i Børns Stæd, maa hverken nær, eller fiern, samlis i Egteskal. Forældre ere Fader og Moder: Born ere Son og Daatter: I Forældris Stæd ere alle Oldefædre, og Forældris og Oldefædris Sødskinde, fra Olding til Olding, i hvor vit de sig opstrekke kunde: I Borns Stæd ere Børnebørn og deris Born ned ad, i hvor vit de sig nedstrekke kunde. 2. 9. Perrodre og Søstre maa ej komme sammen i Egteskab, enten § 8: jfr. Gratiani Decr. c. 31. 1; Fragm. 11 § 11. Fragm. 40 Digest. 48, 5; L. 27 Cod. 9. 9; Nov. 131. 12. $ 9, 1: Reces 1643 2. 5. 3. 1. $9,2: Reces 1643 2. 5. 3. 2 499 Tredie Bog. enten de ere Fuld- eller Half-Sodskinde: Broder maa ej heller tage til Egte Sosters, eller Broders, Daatter, ej heller nogen af dem, som af Søsters, eller Broders, Børn avlis, i hvor vit de sig nedstrekke kunde; Ej heller maa Søster til Egte bekomme sin Broders, eller Søsters Son, ej heller nogen, som avlis af dem, i hvor vit de sig kunde nedstrekke. 3. i andet og Dtredie Leed ero betredie Leed ere beslegtede, det er Sødskindebørn og Næstsudskindeborn; Item om den eene Person er i andet Leed og den anden i fierde Leod, maa ikke komme sammen i Egteskab; Men de, som ere i fierde Leed, disligeste om den eene Person er i tredie og den anden i fierde Leed', da maa des have hin anden. 4. Een 1 Saal KNPTU: A forbig. Leed 2 Saat, KP; ANTE forbig, da Saat, KP, ANTU forbig, de § 9,3: Ord. 1582 2, 1 og 2, 3. 4. 16. Capitel. 500 en Mand skal holde E six lige saa vel fra sin Hustruis Slegt, som fra sine egne Slegtinge; Og een Qvindel skal holde sig lige saa vel fra sin Mands Slegt, som fra sine egne Slegtinge: Ti ligerviis som een ikke maa have sin egen Søster til Egte, saa maa hand ikke heller have sin Hustruis Søster til Egte: Og ligesom een Qvinde maa ikke have sin Broder til Egte, saa maa hun ikke heller have sin Mands Broder til Egte, og saa fremdelis. Og skal herhos agtis, at Svogerskab, som hindrer Egteskab, ikke agtis videre end iblant een Mand og alle hans Hustruis Sleg tinge, og iblant eon Qyinde og alle hendis Mands Slegtinge, og ikke iblant Mandens og Qvindens Slegtinge indbyrdis; Hyor- 9,4; Reces 1643 2, 5, 3. 301 Tredie Bog. Hvorfor Mandens og Qvindens Slegtinge ikke forbydis for Svogerskab at komme sammen i Egteskal: Saa maa da to Brodre have to Sostre, Fader og Son have Moder og Daatter, og een Mand maa have sin Stifmoders Moder, eller Daatter, og saa fremdelis. 5. E en Mand maa ikke have sin Hustruis Slegt, eller Hustruen hendis Mands Slegt i andet, eller tredie, Leed, efter Manden, eller Hustruen, er død fra hin anden, men i fierde Leed, eller i tredie og fierde Leed, maa det skee. Iligemaade skal og holdis, om nogen beligger noget Qvindfolk, enddog de eroikke Egtefolk, dersom nogen af dem siden ville gifte sig, da maa hverken hand have hendis, ikke ANPTU; K: skal det holdis § 9,5: Ord. 1582 2,4. 16. Capitel. 502 ikke heller hun have! hans Slegt, i andet eller tredie Leed. 6. ngen Mands Person maa tage sin Stiffaders efterlatte Hustrue, eller Qvindis Person sin Stifmoders efterlatte Mand til Egte, eftersom saadant ikke alleeniste strider imod den gemeene Erbarhed, men end og er af stor Forargelse. Iligemaade maa Mands Person ej tage til Egte sin Stifsons efterlatte Hustrue, eller Qxindis Person sin Stifdaatters efterlatte Husbond.

7. K ommer nogen ellers Uvitterlig med liver andre i disse forbudne Leed, som Sødskindeborn og andre, i Egteskab sammen, da skulle de derfor hverken ved Dom adskillis, eller straffis; Men forseer nogen Saal. ANPTC, K forbig,, have $9,6: Frag. 1646 16. Decbr.. Fragm. 15 Digest. 23.2 $9,7: Reces 1643 2, 5, 3. 2. 503 Tredie Bog. nogen sig vitterlig herimod, da skulle de straffis paa deris Formue, og rømme den Provincie, som de boe udj. 8. Begiver nogen sig Rigerne der at lade sig i Egteskab sammenvie, som ellers i Kongens Riger imod Loven ikke burte tilsammen at stædis, og siden i Kongens Riger sig begive, eller nedersette, da skulle de ikke alleene straffis paa deris Formue, men og som Lovens underfundige Overtrædere ikke tilstædisi Kongens Riger sig at opholde. 10. Personer, som ikke Dere i Rangen, eller af Adel, eller lige ved Adel agtis, og agte at indgaa Egteskab, skulle først trolovis, og siden for Brylluppet lade lyse tre gan- 1 Saal, KP; ANTC forbig, tilstadis Saat, KP, ANTU forbig, ut $9,8: Reces 1643 2, 5. 7. 16. Capitel. 504 gange for sig paa tre Sendage efter hin anden aaben barligen af Prædikestoelen. i det Sogn, som Fæstemoen, eller Qvinden, sig opholder, paa det at, dersom nogen er, der kunde lovligen forhindre saadant Egteskab, de det imidlertid kunde granske og forfare, før end Egteskab bliver fuldkommet; Derfor om nogen haver noget deri at sige, eller ville giøre noget Forbud paa Egteskabet, da skulle de, før end der lysis tredie gang, give Sogne-Præsten det tilkiende i to, eller tre, Dannemands Narvarelse, og være forpligtede strax at tage Stævning, hvorfor hand, eller hun, samme Egteskab forhin dre ville; Hvis det ej gioris, da skal samme Forbud, eller Forhindring, ikke gielde, eller agtis hvad de derefter giore ville. 11. In- $ 10: Ord. 1582 1, 1-3. 505 Tredie Bog. 11. ngen Trolovelse skal skee, uden at Præsten og fem andre Vidnisbyrd i det minste ere der overværende. Holdis dog iblant dennem, som ere i Rangen, eller af Adel, og dennem, som lige ved Adel agtis, for fuld Egteskabs Løfte, hvor begge Parterne i sex af fællis Venners Nærværelse tilsige hver andre Egteskab, og give hin anden fuld Ja-Ord. D 12. e, som saaledis trolovede ere, eller hin anden Egteskab have tilsagt, maa dog ej soge Seng med hver andre, før end de ore viede sammen i Kirken; Hvo som fordrister sig herimod at giøre, skulle straffis af deris Øvrighed, naar de af Sogne- 1 Saul. ANPTU; K zaledis præ- § 11: Ord. 18821,5 jfr. Frag. 1683 18. Marts II § 2. (S. PJ. 16. Capitel. 506 præsten blive paaminte; Og dersom de ligge i et ont Levnet, og forholde at lade sig vie sammen i Kirken, da skal Sognepræsten sette dem een vis Tid for, og hvis de ikke inden den Tid lade sig vie tilsammen, skal hand aabenbarligen forbyde dennem Naderens Sacramente: Og dersom de endda ikke ville rette sig, da skulle de for saadan deris Forargelsis Skyld aabenbarligen settis i Band. 13. ioris der Forbud hos G Presten, før Trolovelsen skeer, da skal Præsten holde sig derfra, og den, som Forbudet giør, være forpligtet strax at tage Stærning, ligesom tilforn er sagt, om nogen vil giore Forbud for Bryl. luppet. 14. Aar- § 12: Ord. 1582 1,6. 13: Ord. 1582 1,8. 507 Tredie Bog. 14. Aarsager, hvorfor de, som ere trolovede, maa adskillis: 1. Trol Trolovelse, som nogen nodis til, hør ej at holdis, saa fremt det givis tilkiende for Brylluppet skeer; Men derefter at ville sige sig at være nødt dertil skal intet gielde. 2.0" Ono, og hun bliver m nogen fæster een derefter befunden at være krænket af een anden, da maa hand skille sig ved hende, om hand ikke vil tage hende til Naade: Og dersom den første, som hafde krænket hende, vil tage hende til Egte, da maa det tilstedis. 0 O'ere m de Personer, som ere trolovedo, for- 16. Capitel. 508 med noget andetQvindfolk, eller hun bevarer sig med een anden Mands Person, da maa de og være hin anden qvit, uden den Person, som Uskyldig er, vill benaade den Skyldige: Men dersom de forsee sig paa begge Sider, da skal dem ikke tilstædis at blive ved den Person, som de have forseet sig med paa enten af Siderne for den Forargelse, der ville folge efter; Men bør derfor at straflis paa dobbelt Lejermaals Boder. 4.Dev ersom nogen trolover sig een, og ikke bevarer sig med hende, og hand derefter trolover een anden og besover hende, da skal hand betale tre dobbelt Lejermaals Boder, og ingen af dem beholde. Og den Præst, som haver forrettet siste Trolovelse, og ikke haver anseet hvis tilforn om Trolovelse

3. see sig paa enten af Siderne, saa at enten hand bevarer sig mod $14,1-3: Ord. 1582 3,1-3. § 14,4: Ord. 1582 3,4. 509 Tredie Bog. velse sagt er, skal straflis paa Penge til fattige Præsste -Enker efter Provstemodets Sigelse. 5. D ersom nogen, efter Trolovelsen skeet er, drager hen fra sin Fassteme, og bliver længe fra hende imod hendis. Villie og Samtykke, da maa hun efter tre Aar gifte sig med een anden, om Fæstemanden ikke er i lovlig Forfald forhindret. Det sammeer og om Fæstemoen drager fra Fastemanden; Dog skal det først gioris bevisligt, at den Person haver været saa længe borte. 0 m nogen af Par- 6.1 terne, efter Trolovelsen skeet er, forseer sig med Tyverj, eller anden saadan Uzerlig Gierning, hvilken dog ikke følger Livs Straf efter, da man den Uskyldige

§ 14,5-6: Ord. 1532 3, 5-6. 16. Capitel. 510 dige befriis fra den Skyldige, om den det begærer.. 7. O volsen m nogen for Trolohafde nogen hemmelig sygdom, som Spedalskhed, faldendis Sot, eller nogen anden slig besmittelig og vederstyggelig Syge, og ikke den aabenbarede, da maa hand, eller hun, blive hver anden qvit, om de det begære. Men dersom saadan Sygdom, eller anden Krankhed, kommer efter Trolovelsen, da skal der settis nogen Tid, i hvilken mand kand søge Raad, om den Syge imidlertid kand hielpis; Kand den ikke, da maa den Trolovelse opslais, om det begæris. 8. 0 m een trolover een anden, og den eene ikke findis efterTrolovelsen saa rig som den hafde sig angivet, og den anden for slig Aarsags Skyld vil saa- § 14,7-8: Ord. 1582 3, 7-8. 511 Tredie Bog. saadan Trolovelse omkaste, og ikke holde, da skulle de derfor ikke maa skillis ad. 15. Aarsager, hvorfor Egtefolk maa adskillis: 1. H orerj. Dog skal den Person,som anklager, lovligen stævne den, der anklagis, i Rette, og skielligen bevise det: Og er det ikke nok, at den Person, som anklagis, det selv bekiender, fordj mand tit befinder, at mange lyve paa sig selv, paa det den eene kand blive af med den anden, og komme den i Skade, som hand, eller hun, siger sig at have syndet med, eller for anden Sag. Herbos skal Dommeren forfare: 1. Om den Person, som anklager, er Uskyldig; Ti der- Som § 15,1 Princ.: Ord. 1582 5, 1 Princ. 16. Capitel. 512 som dens Skyld og findis iligomaade, da bor de ikke at skillis ad, efterdj liverken af dennem, som hin anden i saa Maader ville beskylde, bor selv for den Sag skyldig at være; Men dersom den eene Person retter og bedrer sig, og den anden ikke, saa det findis bevisligt, da maa den, som retter sig, vel adskillis fra den anden, som bliver varagtig i sit syndige Levnet. 2. Skal og flittelig forfaris, om nogen af dem haver givet den anden merkelig Aarsag til saadan Forseelse, med Rufferj, Tyrannj, eller i andre Maader, som Dommeren kunde kiende at være ret Aarsag til saadan Fald, da bor de ej lættelig at skillis ad. 3. Om een Dannemands Hustrue bliver voldtagen, da hor hun ikke for saadan Voldtægt at skillis fra hendis Husbond, fordj den § 15, 1. 1: Ord. 1582 5. 1. 1. 15, 1. 2-3: Ord. 1582 5.1.2-3. 513 Tredie Bog. den bør ej at straffis, som lider Uret, men den der gior Uret. 4. Dersom een Mand, efter at hand haver befundetsin Hustrue iHoer, Suger Seng med hende, da haver hand dermed forbrut sin Tiltale til hende; Men dersom hun anden Gang forseer sig, og hand da holder sig fra hende, da maa hand klage hende an, og skillis ved hende; Og maa hun ikke gifte sig igien nden Kongens synderlig Bevilning, og det efter tre Aars Forløb, og da skal hun føre nøjagtig Vidnisbyrd, at hun imidlertid haver skikket sig ærlig og Christelig; Dogs skal hun ikke maa gifte sig eller blive boendis i det Sogn, Herret, eller Bye, som den Uskyldige er boendis. Det samme er og, om Hustruen befinder sin Mandi Hoer. Den Uskyldige Person staar det frit for strax at træde til 16. Capitel. 514 til andet Egteskab, naar Skilsmisse ved Dom er skeet. 2. D esertio, naar den cene Egte Person foruden nogen skiellig Aarsag, eller den andens Samtykke forlader den anden og drager bort, og skal dermed saa holdis: 1. Den Person, som forlat er, skal tøve den anden efter i tre Aar i det minste, uden saa er, at det kand skielligen bevisis, at den Person, som er bortdragen, belegger sig med nogen anden, da maa den Person,som forlater, tilstædis til Egteskab strax saadant bevister; Men naar de tre Aar ere forløbne, da skal den Person, som forlat er, stævne den anden først til Herretsting og siden til Landsting,ogføre det bevist til Consistorium. Dernæst shalden havesit Vidnisbyrd beskrevet af sin Sogne- Præst Saat, gang 2 Saal, ANPTE; fe Sual. C. Christelig, dog 15,4: Ord. 1582 5. 1. 1. $ 15,2 Princ.: Ord. 1582 5. 2 Princ. $ 15,2. 1: Ord. 1582 5. 2. 1. 515 Tredie Bog. Præst og sit Skudsmaal af sitSognefolk, som skal tagis til Tinge, at den anden Person haver været borte i tre Aar, og at den forlatte Person haver imidlertid levet og holdet sig ærlig og vel, og ikke givet den Person, som er bortrømt, skiellig Aarsag dertil, og naar dette saa altsammen lovlig bevist er, da maa den Person, som forlat er, tilstedis at gifte sig igien. 2. Skeer det, at den forlatte Person forseer sig, før end de tre Aar ere endte, da skal den Person straflis tilbørligen af sin Øvrighed, dog ikke forbydis Egteskab, uden med den Person, som den sig haver forseet med. 3. Dersom een Mand drager hen i Krig, eller paa sit Kiøbmandskab, og af saadan Aarsag bliver længre borte, da skal hand ikke holdis pro Desertore, men hans Hustrue skal 1 Saal, ANPTE; A lengere § 15, 2. 2: Ord. 1582 5. 2. 2. § 15, 2. 3: Ord. 1582 5. 2. 3. 516 16. Capitel. skal fortove hannem efter i det minste i syv Aar. 4. Dersom og er vis Kundskab, at hand er fangen, eller i andre Maader forhindret imod sin Villie, da skal hun endelig fortove hannem efter, og ikke gifte sig med nogen anden. 5. Naar Jer er Vidnisbyrd, ateen Mand er bleven enten i Krig, eller i andre Maader, omkommen, da skulle de Vidnisbyrd overhoris af deris tilborlige Dommere, om de ere nøjagtige, og der tagis beskrevne,og siden skal den Person, som vil gifte sig, indføre samme Vidnisbyrd for Consistorio, og der giøre bevisligt, at hun haver skikket sig vel, og siden maa hende tilstædis andet Egte. skab. Men dersom nogen fordrister sig til at soge Seng med hver andre, før end Dom lovligen gaaen er i Consistorio, da skulle de derfor straf- 15, 2. 4: Ord. 1582 5. 2. 4. $15, 2. 5: Ord. 1582 5. 2. 5. 517 Tredie Bog. straffis af deris Øvrighed. 6. Skeer det saa, naar een Qvinde haver saa gift sig med een anden Mand, efter Dom gangen er, at den første hendisMandkommer igien, og begær sin Hustrue til sig igien, da bør hand at have nøjagtig Vidnisbyrd med sig, at hand haver imidlertid sig tilborligen forholdet, og med ingen anden sig forseet, eller forvisis at søge saadant Vidnisbyrd af dem, som hand haver været hos: Og naar hand det haver giort bevisligt, bør hans Hustrue at forlade den anden Mand og komme til den første igien. 3. Impotentia, naar nogen er Ubeqvem til Egteskab; Dog skal den Person, hvis Brøst saa findis, stædis tre Aars Tid at søge Raad, om den imidlertid kand hielpis, om den hafde den 1 Saal, '; Qvinde. $15,2. 6: Ord. 1582 5. 2. 6. $5,3: Ord. 1582 5. 3. 16. Capitel. 518 den Brøst for Brylluppet, og dersom den ikke da bliver hiulpen, da maa der blive Skilsmisse imellem dennem; Men dersom den Brost kom efter Brylluppet, da skulle de bære det som et andet Kaars, der Egtefolk kand tilkomme." 16. Adskillige Tilfælde i Egteskab. 1.0% 1 m een Mand, eller Qvinde, som or Egtegift, forseer sig med hans eller hendis, Broder, Søster, eller næste Slegt, som er imod Guds Lov, og hannem, eller hende, af synderlig Aarsag benaadis Livet, da maa de blive tilsammen, uden saa er, at den, som Uskyldig er, begær at skillis fra den, som sig i saa Maador forseet haver. 1 Saal, sig, 2. Om § 16, 1: Ord. 1582 6. 1. 519 Tredie Bog. 2.0T m den, der haver sin Fæstemoe, tager sig een anden til Egte, da, dersom hand haver haft noget ydermeere at skaffe med samme sin Trolovede, bor hand at forlade den anden, og beholde den forste, om hun vil; Mon dersom hand i saa Maader er Uskyldig, da skal hand blive hos den anden, om hun ikke viste, at hand var trolovet med den første, der hun gaf sig i Egteskab med hannem; Men dersom hun viste det, da hor hand at give den anden over, og blive hos den første, om hun det begærer. Begær hun det ikke, saa skal hand dog ikke beholde den anden, efterdj hun viste, at hand tilforn var trolovet: Og hand, som sig Maader forseer, skal straffis derfor af Øvrigheden paa yderste Formue. saa 3. De 16. Capitel. 520 ersom Husbond, eller Hustrue, falde i nogen hesmittelig Syge, som Spedalskhed. eller deslige, da bor de ikke derfor at skillis ad, men lide det taalmodelig som et Kaars dennem or paalagt; Dog er det i sig selv Christeligt, at den, som med slig Sygdom er belat, ikke begærer at besmitte den anden. 4. ersom bevisligt er, Ders at enten Husbonden, eller Hustruen, haver været besmittet med Spedalsk Syge, og ikke haver det aabenbaret, for de komme sammen iEgteskab,men at den eene derefter haver fordarvet den anden, da maa den, der saa bedragen¹ er, vel skillis ved den anden. 5. Dereon Husbon- De den, eller Hustruen, bliver afsindig, maa deris Egteskab derfor ikke adskillis, da 3. Der- 1 Saat. ANPTU, Kvist 2 Saal. ANITU, K fig., dertor § 16,2: Ord. 1582 6,3. 1 Saat. U bedragen 1 16,3: Ord. 1682 6,3. 16.4: Ord. 1582 6,4. 16,5: Ord. 1582 6.5. men 521 Tredie Bog. men den eene at see den anden til Gode, og hielpe hin anden i alle de Maader mueligt kand være. 6. m Husbond, eller Hustrue, bliver be. funden i Tyverj, eller nogen anden Uærlig Sag, som er halslos Gierning, og bliver dog sparet paa Livet af Øvrigheden, da maa de derfor ikke skillis ad; Men blive saadanne Misdædere fredløse, eller landflygtige, og ikke bekomme deris Fred igien af Øvrigheden inden tre Aar, da maa den uskyldige Person tilstædis at gifte sig, om den disimellem haver holdet sig ærligen og vel, og det. skielligen kand bevisis. D 7. ersom nogen bliver fredløs, dog ikke for Uærligt, da bør Hustruen at fortove i syv Aar, om hand disimidlertid kand stille Øvrig- 16,6: Ord. 1582 6,6. $ 16,7: Ord. 1582 6.7. heden 16. Capitel. 522 heden til Freds, og komme til sin Fred igion. Skeer det ikke, da maa hende efter de syv Aar tilstædis. at gifte sig med een anden. 8. 0 meen Egtemand far andensteeds hen, og der gifter sig med een anden Hustrue, som ikke veed af hans første Giftermaal, da holdis hun uskyldig, saa længe hun veed der intet af, og bør derfor hverken hun, eller hendis Børn, som de have avlet sammen, at lide nogen Skade enten paa Ere, eller Gods. Men om hun kommer i vis Forfaring, at hand haver een anden Hustrue, da hedriver hun Hoer, om hun længer haver Samqvem med hannem, og naar saadant bliver aabenbaret, at hand maa skee bliver Livet benaadet af Kongen for nogen merkelig Aarsags skyld, § 16,8: Ord. 1582 6,8. da 523 Tredie Bog. da skal hand komme til den første igien, om hun vil tage hannem til Naade: Vil hun ikke, da maa hand dog ikke beholde den anden, men hende skal det være frit for at gifte sig med een anden Mand. Sammeledis skal og holdis, om een Egteqvindis Forseelse i saa Maader befindis. 9. Der ersom nogen enten til Tinge, eller imellem sig selv, give hver andre Skilsmisse-Brev, da skal samme Brey' intet. agtis, men de, som samme Breve udgive, eller samtykke, skulle straffis af Øvrigheden og staa aabenbaro Skrifte. XVII. Cap: Om Umyndige og Værger. 1. Art: Saai. ENPTU; Breve §16,9: Ord. 1582 6,9. 1: Reces 1643 2. 3. 8. D% 17. Capitel. 1. Art. 524 e, som ikke kunde være deris egen Værge, enten for Alder, Vanvittighed, Ødselhed, eller andre Aarsager, som af Øvrigheden billig kiendis, skulle have Værge. Umyndige Borns Værge efter Moders Død er Fader; Efter Faders Dod er Broder, som sine fulde fem og tyve Aar endet haver. Er der fleere Brødre Fuldbrødre til de Umyndige, da er den næst at være Værge, som er ælst; Men ere de Halfbrødre, da skal den være Værge, som er næst paa Fæderne. Side. Er ikke Broder til: Da er Farfader næst at Er ej Farfader, Morfader næste værge. da er Værge. Er hand ej til, das §2: JLov 1,28 og 1.7 ESLov 1,47. 2. 18. 1.] Reces 1643 525 Tredie Bog. da er Farbroder. Er hand ei, da er Morbroder. Er ingen af dennem til, da skal næste i Byrd være Værge. Faderens Frænder ere nærmere at være Værge end Moderne Frænder, om de ere lige nær i Byrd, og ville vel værge. Men er det venteligt, at nogen fnd Værge skulle ilde værge, eller er Uvederhæftig, eller ingen fød Værge er til, da setter Ovrigheden med Overformyndernis Samtykke, hvor de ere forordnede, den til Værge, som de sikkerst Børnegodset kunde betroe, saa som de agte selv at svare til. E 3. nogen med trende vitloftige Værgemaal betynget, da bør hannem ej videre at paaleggis. 4. Er 17. Capitel. 526 4. den føde Værge ej i E Bye, eller tilstæde, og dog i Riget, da skal Øvrigheden, saa snart dem tilkiendegivis nogen ded at være, som sig Umyndige Børn haver efterlat, paa Boens Bekostning ved Skrivelse lade hannem det vide, at hand sig strax indstiller til Værgemaalet at antago, saa fremt hand ikke vil svare til al den Skade, som de Umyndige derover kunde lide. H 5. vo som andens Værge skal være, hand skal have saa meget ved at hæfte, som hand tager under sit Værgemaal, med fuld Ejendom, paa det dersom noget ødis, eller forkommis, af deris Gods, som hand er Værge for, hand haver da af sit 83: jfr. § 5 Inst. 1. 25. 3: JLov 1, 30. 527 Tredie Bog. sit eget Gods saa meget igien at gielde og Skaden at oprette. H 6. aver hand ikke saa 17. Capitel. 528 10. legfredson man ej være Egteqvindis Sons Sleg Værge. meget, da sette F hand Vissen for sig. 7. nd kand hand ingen E Forlover, eller Forsikkring, sette, og dog er een fornuftig, flittig og ærlig Mand, da kand Børnegodset hannem nok betrois.

8. Ingen, som ikke sine fuldo haver, maa være Værge for andre. 9. tiffader maa ej være sine Stifborns Værge, uden at næste Frænder, eller Øvrigheden, vil det samtykke. 10. Sleg- § 6: ESLov 1.48; Tors Artik ler 48. § 8: Reces 1643 2. 18. 1. $9: JLov 1,30. 11. estemand maa oj Fæ stemois Værge være, dog maa hand være overværendis, naar Skifte hende angaaendis holdis. 12. B mænd, eller Byefoged, orgemestere, Raadmaa ej være nogen Umyndigis Værge, uden de ere dens rette fød Værge efter Loven, eller og Byerne ere saa ringe, at ingen anden vederhæftiger at bekomme. D 13. en, som nogen stor Svaghed paakommer, enten af Alderdom, eller med Uvid, Tienistekarl, eller mindre Mand, maa ingen Umyndigis Værge være. 14. Naar 1 Saal, ARNPU; T. Borgemester 10: ESLov 1,47. 11: Fragm. 15 Dig. 27. 1 og Glossen til JLov 1,30. 12: Frog. 1636 14. Maj § 6. 13: JLov 1,7 og 1,31. 529 Tredie Bog. N 14. aar Moder og Bornene efter Faderens Dod formedelst et lovligt Skifte ere blevne adskilte, da skal det være Moderen frit for hendis Borns Gods under sit Værgemaal at bebolde, og det siden, saa længe hun sider Ugift', efter Loven at forrestaa; Dog saa, at føde, eller 17. Capitel. 530 maa mand ej tage Børnene fra hende, men hun bor dennem med lovlig Underholdning og Christelig Optugtelse at forsyne, og nyde derfor billig Betalning, saa som af Øvrigheden, og Frænderne, eller Værgerne, Ret kand kiendis.

17. atto, Værger have Tilsyn, Men giftis Moder, da at Børnegodset ej forkommis, saa som de selv ville svare dertil. End 15. nd formerkis det, at hendis Borns Gods forminskis for hendisSkyld, da skulle Værgerne annamme det fra hende. 16. Naa lange Moder si- Staa der med hondis Faderløse Børn Ugift, da maa ANPTU; K bg, og det.... 3 Saat, Ugin $14: Reces 1643 2. 16. 1. ESLov 1,46. § 15: ESLO 1,46. skulle Bornene til Værgerne, uden de ere saa spæde, at do Moders Hielp ej kunde miste, det er til syv Aar. B 18. egærer Moderen fremdelis at ville have sine Børn hos sig, særdelis Dottrene, og vil give dem deris Kost frj, og deris Frænder kunde kiende, at Børnene vel opdragis hos hende, da er det ej billigt, at mand tager dennem fra hende. 19. Dog Saat, ANPTU; K. fbg. og vil... frj. §§ 16-17: JLov 1,29. 12 531 Tredie Bog. 19. 17. Capitel. 21. 532 vor Losaret ved of- og naar hun gifter sig fontlig Auction ikke Dognaar enten Bornene blive hos hende, eller ikke, da tage Værgerne Børnenis Gods i deris Giemme og Forvaring, og give hende Fosterlon og Kostegield, indtil de ere syv Aar. 20. vis nogen H'Umyndig tilfalder paa Skifte, det skal Værgen strax ved offentlig Auetion, hvor den i Brug er, giore i Penge, eller i andre Maader sælge, det dyreste det sælgis kand og ikke ringere, end som det er vurderet for; Dog dersom der er Moebarn, som til den Alder kommen er, at mand formoder, at hun med første kand blive gift, da maa Værgen indebeholde hende til Beste af Losøret hvis fornøden kand eragtis til at sette Boe med. 21. § 19: JLov 1, 29. $20. Reces 1043 2. 17. 1 gfr. Frdg. 1682 9. Maj § 1. HY kand giøris i Penge, og Værgen ej heller kand sælge det i det ringeste for det, som det er vurderet for, da byde hand det op til Tinge, og tage Tingsvidne derpaa, og være saa angerløs. 22. ngen Verge maa afhænde de Umyndigis Jordegods, som hand er Værge for; Dog dersom nogen Forældre døer, som sig store Gield og Besværing efterlader, end Godset kand forrente, eller med Loseret afleggis, da maa de UmyndigisVærge sælge af Jordegodset, indtil Gielden saaledis forminskis, at, naar de Umyndigis Værgepenge og anden Omkostning ligen af Indkomsten udleggis,

aar- $22 Jov 1,30; Reces 164 2. 17. 1 jfr. 2. 15. 2. 533 Tredie Bog. leggis, Gielden da af samine Indkomstis Rest føjeligen kand forrentis. 23. Dovy, og maa Værgen hverken selv, eller ved andre, sig noget Børnegods, Losore, eller Jordegods, tilforhandle, meget mindre det nogen ringere, end vurderet er, overlade, uden det skeer ved offentlig Auction. 24. efindis nogen Værge Ubillig Fordeel at Soge, eller Utilbørlig sig at forholde, stande til Rette og straffis, som den sig i Svig og Underfundighed haver ladet befinde, V 25. arge maa ej Børnepenge føre af det Herret, Birk, eller Bye, Son § 23-24: Reces 1643 2. 17. 1. $ 25: NLov 4, 14. 17. Capitel. 534 som Arven er falden udj, uden hand agtis af Øvrigheden fuldkommen vederhæftig, eller setter een anden til Forløftningsmand derfor, som der ejer selv Gods, paa det at Pengene kunde blive holdne Barnet til Beste hos visse Folk, og blive der betalte, som de blive optagne, naar Barnet kommer til Lavalder.

Een 26. en hver Værge bor i alle Maader at søge sin Myndlings Gavn, og udbringe Indkomsten af al hans Formue det højeste skee kand, og hvis bliver til overs, naar alle Omkostninger, saa og den tredie Penge, som Værgen for sin Umage nyder, ere fradragne, skal komme don Umyndige til Fremtarv. 27. Vær- $26: Reces 1643 2. 18. 1; JLov 1,30. 535 Tredie Bog. 27. ærgepenge skal al- Vleene forstaais, naar al Bekostning af Godset. gaar, og Besværing derpaa henger, være sig Folkelon, Rostieniste, Skat og alt andet, som af Boon ber at udreedis, og den Umyndigis nødtorftig Ophold forst afkortis. 28. il Værge ingen Vær- Vi gepenge tage af sin Myndling, da bor hand derimod ej at forbindis til at svare til Rentis Renter af sin Myndlings Midler. Kand Formynderen ikke sette sin Myndlings Penge ud paa Rente, da bor hand dem at opbyde til Hiem- og Lands-Ting, og hvis ingen dem begærer, som de sikkerligen for fem af hundrede, dersom ingen vil af have dem for sex hundrede, kand betrois, $27: Reces 1643 2. 7. 1 jfr. 2. 18. 1. 17. Capitel. 536 betrois, da maa hand dem hos Øvrigheden nedsette, og være fri for at svare sin Myndling til Renten, indtil hand dem sikkerligen kand faa udsat. Va 29. ærger skulle være pligtige til, saa ofte det af Overformynderne, eller Øvrigheden, begæris, hvilket een gang i det ringeste om Aaret skee skal, at fremlegge Rigtighed om deris Myndlingers Midler. hvor og hvorudj de bestaa. D 30. en, som Værge er, og Bernegods og Penge i Forvaring og Forsvar haver, skal giore sin Myndling Reede og Regnskab, naar den kommer til sine myndige Aar, for al Indtægt og Udgift i af Frændernis, eller Øvrighedens, Overværelse. een 31. For §29: jfr. Nov 4,14. §30: NLov 4, 14. 537 Tredie Bog. Norlovis For 31. nogen fra Umyndigis Værgemaal, og anden Mand det mad Øvrighedens Samtykke, eller Befalning, antager, da skal den første giøre den anden god Rigtighed derfor, og af hannem lade sig qvittere, hvormed hand og for al Tiltale af den Umyndige i sin Tid, eller andre, bør frj at være, men den anden, som det annammet haver, og haver derfor qvitteret, bør til alting at svare, og paa det hand kand være maa hand, for dis sikkere, end hand den forrige Værge qvitterer, lade af Overformynderne og Øvrigheden kiende paa hvis hand tvifler paa i den forrige Værgis Regnskab. 32. Kand Værgen ei Svare Myndlingen

17. Capitel. 538 gen til hvis hand med Rette for Værgemaalet skyldig bliver, da skulle Overformynderne, som ej bedre Tilsyn med Værgen. haft have, dertil svare. Kand Myndlingen hos dennem ej Ret bekomme, da sogis Skadens Oprejsning hos Øvrigheden, eller Husbonden, som bør at have Opsigt med de Umyndigis. Gods. 33. r Værgen ikke fød Værge E veres efter Loven, men sat Værge, og den føde Værge efter Loven Værgemaalet uden lovlig Forfald og Undskyldning ikke haver villet antage, da svarer samme føde Værge Myndlingen til sin Skade, før end Overformyndere, eller andre, derfor kand sogis. 34. Den, 12* 539 De Tredie Bog. 34. en, som er atten Aar gammel, annammer selv sit Gods at forrestaa; Dog skal Værgen, efterat hand Afkald for Formynderskabet bekommet haver, eller een anden god Mand dertil af Øvrigheden forordnet, have fremdelis Tilsyn med den, som sit Gods at forrestaa selv til sig annammet haver, indtil hand bliver fem og tyve Aar, at hand ej Godset Unytteligen bortsetter; Og bor derfor intet Pant, eller Skinde, eller anden Forskrivning agtis, som af den mindre Aaring settis, eller givis, uden det skeer med forskreven Curatoris Samtykke. D 35. e, som noget Kiøbmandskab, eller Haandverk, bruge ville, særde- $34: Reces 1643 2. 7. 1 jfr. 2. 18. 1. $35: Reces 1643 2. 3. 8. 17. Capitel. 540 særdelis om de ikke Drik. Dobbel og Ødselhed ere tilgivne, maa til samme Hanterings Fortsettelse bruge med deris Formynders og Curatoris Raad og Samtykke sig til Nytte af hvis dennem arveligen kunde være tilfalden, i Synderlighed naar de give sig i Egteskab, om de end ikke ere fem og tyve Aar gamle. D 36. en, der atten Aar gammel er, giver ingen Værgepenge, om hand end skiønt er uden Lands, men Værgen alleene sin anvente Bekostning betalis; Dog hvis nogen motvillig udebliver uden lovlig Forfald og Undskyldning, naar hand sine atten fulde Aar naaet haver, og ikke vil annamme sit Gods, og efter giorte lovlig og rigtig Regnskab give Værgen

36: Reces 1643 2. 7. 1 2. 18. 1. 541 Tredie Bog. gen Afkald, da bor Værgen ikke at staa den Fare med Værgemaalet, eller have Umag og Besværing dermed for intet. 37. En tyve nd erMyndlingen sine fem og tyve Aar og i Landet, og ikke giør Endelighed med sin Formynder, naarFormynderen hannem det lovligon haver 17. Capitel. 542 Men Daatter maa ingenlunde sige sig af Faderens Værgemaal, for end hand giver hende een anden ret Værgo, eller Husbond. E 39. Nen Myndling skal lade sig nøje med hvis Jordegods een Formynder foraarsagis efter den Taxt, som af Kongen sat er, i Betalning at tage, og med tilbudet, og giør det be- den Indkomst, som deraf visligt, og Formynderen doer imidlertid, da bor hans Arvinger for den Sag angerløs at være. 38. ader maa ej forholde Fader sine Sønner deris Moderne, siden deris Moder er død, og de ere deris atten Aar, og ville fare fra hannem; Dog saa, at dermed forholdis, efter som tilforn mældet er den 34. Artikel; Men §37: jfr. Hamborgs Stadsret 1805 3. 6. 25. § 38: JLov 1,7. bekommis, saa at Formynderen ikke skal være skyldig sin Myndling til højere at svare, naar som helst. det ikke bevisis formedelst Formynderens Forsommelse at være skeet, at ikke anden og bedre Betalning er søgt og til veje bragt. Do 40. orsom og een Formynder til sin Myndlings Forsikkring tager Pant 1 Saal. AKNPU; T fog.: Formynde Bens $$ 39-40: Frog. 1664 19. Juli. 543 Tredio Bog. Pant enten i Loøsøre, eller Jordegods, og samme Pant af Formynderen er lovligen taget, og for den Priis, som i Landet med Pant at tage gængs er, da bor Myndlingen med samme Pant at lade sig nøje, og Formynderen ikke være forpligtet sin Myndling rede Penge derfor at skaffe,, saa fremt hand tilbørlig Flid og Middel hos Debitoren haver anventom rede Penge at erlange, og de ikke have været at bekomme.

E 41. Anke maa sig Lavværge tage hvem hun vil af sine Frænder, eller anden god ærlig og fredsommelig Mand,som hende i hendis Sager med Raad og Daad kand bistaa, og 18. Capitel. 544 Magt paaliggendis, af hende forretagis. 42. efindis Lavværgen at B være Urolig og Enken Unadige Tretter at foraarsage, eller i andre Maar der Enken Skade at paaføre, da skal Øvrigheden forbyde Enken at bruge hans Raad, og hende een anden god Mand i hans Stæd forordne, som hun kand være tient med. XVIII. Cap: Om Overformyndere og Born. 1. Art: er skal i hver Kiøbmed hende til Vitterlig- Dested være trenhed underskrive hvis Forhandlinger, eller andet Magt de fornemme Borgere som $42:jr. Reces 1843 2. 15. 5. 1: Reces 1643 2. 3. 8. 545 Tredio Bog. som temmelig ere til Alders og vel formuende, 18. Capitol. 546 4. Defindis nogens Udyghvilke skulle vare Over: B tighed i denne Beformyndere, og med Borgemesters og Raads Hielp have Indseende med alle dem, som værge for dennem, der Værge behøve. Der 2. ernest have Opsigt med Ungdommen, hvorledis den opfodis, saa vel som med Forældrene, hvorledis de deris Børn holde. 3. en hver af dennem Een skal i det ringeste fire Aar være i Bestillingen, og skulle de derfra ikke tillige forlovis, men naar den eene forlovis, afsettis, eller ved Døden afgaar, da den anden, som igienbliver, med den hannem tilforordnis, skal blive i to Aar i det ringeste. 4. Bestilling formedelst Armod, Sygdom, Uforstand, Drik, eller anden Letfærdighed,' da skal Borgemester og Raad een anden i hans Stæd indstille, og derforuden, dersom hans Uflid, Utroeskab, eller andet saadant, befindis, hannem tiltale og soge for den deraf foraarsagede Skade medi Betalning til de Interesserede: Og hvis Bøder den Skyldige saaledis udgiver, deraf skal den eene halve Part Kongen alleene til Regnskab foris, den anden halve Part til fattige Umyndige Faderløse og Moderlose uddeelis. N 5. aar nogen sin Tid udværet haver i Bestillingen, og om hans Medcer

1 U, Letherliched, men er med Bices: rettet til g. $2-3: Reces 1643 2. 3. 8. $54-5: Reces 1643 2. 3. 8. 547 Tredie Bog. Medbroder ellers, som forbemælt er, i det ringeste to Aar Bestillingen betient haver, begærer at forlovis, da saa fremt een der i Byen dertil dygtig befindis, skal hand den siste Decembris til den, som Borgemester og Raad dertil igion samme Dag betroe, i Øvrighedens Nærværelse levere een rigtig, dog kort, Fortegnelse paa alt hvis hans Bestilling vedkommer, og derudj korteligen forfatte Navnene paa dem, som Vierger have, hvad deris Lejlighed og Tarv er, dernæst paa Værgerne, hvad Betænkende hand over dennem haver. Hand skal og overlevere Fortegnelse paa Forældrene og Ungdommen, og hvad Brost hos een hver findis: Hvilken Fortegnelse ikke skal komme nogen til Hinder, eller Skade, enten den Fortegnen - 18. Capitol. 548 nendis, eller de optegnede, men skal alleeniste være someen Underretning,hvor efter hans Efterkommere kand sig forspørge; Ej heller skal Efterkommeren med samme Fortegnelse, eller Underretning, sig til nogen Uflittighed, eller Uvidenheds Undskyldning, behielpe, men selv forpligtet være strax om alting sig at informere. 6. verformyndere skulle ikke bragis i nogen Byens Bestillinger, eller Rejser, saa længe de i denne Bestilling ere, og siden ogsaa forskaanis for Kæmners Bestilling, on nogen anden dygtig dertil er at bekomme. 7. verformyndere skulle have Tilsyn,

6-7: Reces 1643 2. 3. 8. 549 Tredie Bog. Syn, at Forældre holde deris Born, Drenge, eller Piger, til Skole, ærlige Tienister, Kiøbmandskab, eller Haandverker, og hvis de befinde nogen at holde sine Bern hos sig til Ørkisloshed, da skulle de sette Forældrene Maanetsdag for, inden hvilken de selv derudinden man skalle Raad. Skeer det ikke, da skulle Ovetformynderne sette Bornene til ærlige Haandverker, og skulle Forældrene være forpligtede dennem at klæde og fode. Ville de det ikke godvilligen giore, da skulle Overformynderne det som een vitterlig Gield ved Nam hos dennem søge, om de ellers dertil Formue have. End have Forældrene ikke Formue, da skulle saadanne saa vel som andre Fader- Hittebørn, lose som til Haandverker settis, 1 Saat, AKPU; NT: Ockeløshed, 19. Capitel. 550 settis, klædis af hvis Almisse, som nogen ville godvilligen give. XIX. Cap: Om Tienistefolk paa Landet og i Kiøbstæderne, Inderster og Losgængere. Tien 1. Art: ienistefolk maa ej med deris Forseelse fore deris Husbond Skade paa, men de ber selv at lide for hvis de brut have. ETT 2. nd giver Husbond sin Tiener, eller anden, Fuldmagt paa sine Vegne 551 Tredie Bog. Vegne at forrette noget, da bor Husbonden selv at svare til hvad derudj forseis af den, som hand Fuldmagt givet haver, og af hannem igien søge Opretning.

3. egaais noget Uskiel- Bligt imod Tieneren af andre end Husbonden, da opbær Tieneren selv Bøder. 4. ngen ledig Karl, eller Huse paa Landsbyen, maa bortfæste sig til Bondearbejd og Tieniste ringere and heel eller half Aar, uden et halft Aars Lons Forbrydelse. 5. g skal saa ingen paa 0% Landet hos Bonderne for Dagløn arbej- 19. Capitel. 552 de uden gifte og boesatte paa Gaarde, eller Gaardsparter, og Gadehusmænd, som giøre og give aarlig Rettighed til deris Herskab.

D 6. og skal hermed ikke være forbudet, at de, som sig ved Søskanten paa nogle visse Tider om Aaret af Fiskerj og Søen alleene nære, jo herefter som tilforn man om Vinteren, og naar de ikke ere til Søes, sig for Daglon bortfaste; Ej heller at Terskore jo maa lade sig antage af hvem, som dem behøve til deris Korn at udtærske, paa hvad Tid og til hvilken Tid mand haver dem Behov. Inderster, 7. være sig Karle, eller Qvinder, maa ikke af Gaardde

eller §§ 4-5: Fridg. 1655 15. Avg. § 3. §§ 6-7 Fvdg. 1655 15. Avg. $3. 553 Tredie Bog, eller Hus-Mænd til Væ relse antagis under deris Fæstis Fortabelse, uden det dennem af Husbonden, eller hans Fuldmægtig, bevilgis, som om Indersters Forhold og Næring sig skal lade informere, det kand være Husbonden og Bonden uden Skade. N 8. saa aar nogen fremmet til Sognene ankommer, skal Bonderne strax give Præsten det tilkiende, som deris Pas og Bevis de medbringe skal læse, og dem overhore, og dersom nogen Mistanke kunde være, da Præsten det for Herskabet, eller hans Fuldmægtig 1, angive; Og skulle Præsterne flittig antegne deris Navne og Podestæd, som sig i deris Sogne opholde, være sig Inderster, Tienistekarle og Drenge, eller Losgængere, at Saal, ASTU; EP: Fuldmægtige §8: Frag. 1655 15. Aug. § 3. 19. Capitel. 554 at mand hos dennem herom, naar behovis, kand have fuldkommen Efterretning.

AD 9. lle Tienistekarle og Drenge, som til Bonde -arbejd ere antagne, hos hvem det og være kand, med mindre de faste Gaarde, eller Gaardsparter, hvor paa de sig kand nære, skulle være forpligtede de. ris Tieniste otte Uger for Fardag, som er paa Landet den første Junii og den første Decembris, til deris Husbond lovligen at opsigo; Og saa fremt Husbonden dennem Utilborlig vil opholde, maa de Tienisten loskynde i nogle af Byens, eller Sognefolkets, Nærværelse, eller og til Kirkestævne. Udformer Husbonden dennem derfor med Hug, eller Slag, straffis som for Vold. 10. Naar § 9: Frdy. 1655 15. Avg. § 4. 555 Tredie Bog. N 10. aar Tienistetyende, Mands- eller Qvindis -Personer, lovlig deris Tieniste eengang opsagt have, synderligen om de nden Sognet sig agte at begive, da skal deris Sognepræst være forpligt at meddeule dem Bevis, naar de den begære, at de ere frj og ledige fra Herretioniste til Lands og Vands, saa vel som fra Bondens Tieniste, og for Egteskab, saa fremt de ellers ikke med nogen trolovede, eller viede, ere. Og skal ingen Præst under tilborlig Straf saadan Bevis dom vegre, eller og den dennem over een half Dag forholde, og skulle Præsterne give alle Skudsmaal beskrevne under deris Hænder og Zigneter, som de ville ansvare og være bekient. De nyde derfor af een hver § 10: Frag. 1655 15. Avg. § 4; 1657 12. Maj. 19. Capitel. 556 hver Tienistekarl, Dreng, eller Qvinde, fire Skilling Danske. 11. Degiver nogen Karlssig Ulovlig af deris Husbonders Tieniste, da skulle de have forbrut saa meget, som deris halve Aars Len sig kand beløbe, halfdeelen til Husbonden og halfdeelen til Husbondens Herskab: Og de, som dem videndis antage, skulle have dobbelt saa meget til den forrige og rette Tienistetyendis Husbond og hans Herskab forbrut. H 12. vo som tager anden Mands Svend, Tiener, eller Tienisteqvindfolk i Tieniste uden Pasbord, hand skal svare den, som Tieneren uden lovlig Afskeed er fradragen, til al den Skade hand derover lider, og der- 11: Frdy. 1655 15. Avg. $4. 12: Gaardsret 1562 § 31; Landets Sædvane (Wey les Glossarium S. 612) 557 Tredie Bog. derforuden bøde til hannem, som ovenbemalt er. Og skal een hver give sine Tienistefolk, Mands- og Qrindis-Personer, naar de fra hannem skillis, Pasbord, som de have fortient, at ikke nogen derover bliver bedragen. 13. ngen maa tage een anden Mands Tiener i Forsvar, for end hand lovligen skilt er fra sin Husbond.

14. Nilsiger nogen sin Tie- Til niste og tager Fæstepenge paa Haanden, og vil ikke gaa i Tieniste, betale Fæstepengene igien og derforuden fierde Parten af et Aars Løn, somi hand skulle have, dersom hand hafde kommet udj Tioniste. End haver hand ingen Fæstopenge opbaaret, betale dog et Fiording Aars Lon, som sagt er. 15. An- § 13: Reces 1558 § 48. $§ 14-15: jfr. NLov 7,22. Ant 19. Capitel. 558 15. ntager mand nogen til sin Tieniste, og vil hannem siden uden lovlig Aarsag ej annamme, da beholder den, som antaget var, hvis Fæstepenge. given er, angerløs, og derforaden bor Husbonden at give hannem fierde Parten af et Aars Lon, som hand skulle have, om hand i Tienisten hafde komme. N 16. aar nogen Tienistefolk, som deris Tieniste opsagt have, eller andre Losgængere, som ikke ere boesatte og tiende til Kongen, Kirken og Præsten, eller giøre og give dem nogen Rettighed, ej heller have fuldkommen Be vis og nøjagtig Skudsmaal fra Præsten, hvor de have deris Ophold, og hvorledis de skikke sig, det være sig Mands- eller Qvindis- Personer, nogen - § 16: Frig. 1655 15. Arg. §5; 1657 12. Maj: Reces 1643 2. 21. 2. 559 Tredie Bog. genstæds betrædis, og ikke lovligen bevise sig, saa fremt de ellers ved Sundhed været have, Tieniste at have for een billig Lon begæret paa de Stæder de behovis, og kunde antagis, da skulle de strax paagribis, og Dom over dem forhvervis, at gaa saa mange Maaneder i Jern at arbejde, som de have entholt sig fra at tiene, eller om de i fremmede Lande her af Riget sig ville udsnige, og siden betrædis, da derfor sogis, tiltalis og straffis med Fængsel og Jern. Og da skal Kongens Ampt. mend dennem, som paa Kongens Grunde, saaledis skyldige befindis, med ringeste Bekostning skee kand, enten til Bremmerholm, eller anden Steeds hen forskikke med deris Dom, livorudj alle mod dennem forhvervede Vidnisbyrd skal være indførte, paa det, 19. Capitel. 560 om nogen saadanne af Had og Avind forurettede ere, under det Skin, at de skulle være Losgængere, de da kunde igien til Rette forhielpis.

17. ligemaade skal med dennem forholdis, som sig for Soldater udgive, eller Soldater ere, og Landene igiennemstryge: Dog de tienistelose Folk og Soldater undertagne, som lovlig Pas have og skielligen befindis deris rette Rejse paa og Vej at være stæde, og sig uden Tryglen opholde, eller og uden Tvifismaal den Formue eje, at de sig deraf kunde holde, og uden nogen Mands Skade have sig med Lediggang at opholde: Hvorpaa de bør, om begæris, at skaffe Sognevidne og Skudsmaal. K 18. ongens Amptmænd hver skulle om i sit §17: Frdg. 1655 15. Avg. § 5. § 18: Frdg. 1655 15. Aug. § 7 jfr. Reces 1643 2. 21 2 og Frig 1657 12. Maj. 561 Tredie Bog. i sit Ampt tvende gange om Aaret, som er den forste Junii og den første Decembris, holde Inqvisition over alle saadanne Folk, saa og forfare, hvorledis med alt det, som her forskrevet staar, forholdis, og da tilforn Herskabet paa Landet, som i hans Ampt boendis er, derom advare, at een hver paa sin Grund kunde paa samme Dag og Tid holde Randsagning, og tilhielpe, at dette fyldistgioris.

19. indis nogen, som sig Fi til Side holder paa de to forskrevne Dage, naar Inqvisitionen skeer, de skulle agtis for Løsgængere, og strax paagribis, og med dennem handlis, som tilforn er mælt. 20. ersom Herskabet paa Ders Landet ikke

Saut, KNPTU, A: Inquisition 19: Frdg. 1637 12. Maj. 20: Frag. 1655 15. Avg. $7. 19. Capitel. 562 ke selv formaar saadanne motvillige og Løsgængere at antaste, straffe, eller i god Forvaring at have, eller dennem ikke til egen Tieniste og Arbejd vil bruge, da maa de det Kongens Amptmænd, i hvis Ampt de ere boende, tilkiendegive, og dennem til hannem lade overantvorde, at hand sig med dennem, efter som før er mælt, kand forholde. Findis 21. indis nogen Løsgangere, eller dem, som ingen Pas, eller rigtig Beskeed, have, videndis til sig. at holde, dem huse og hæle, de skulle paa Landet have forbrut deris Fæste til deris Husbond, og derforuden, om dennem overbevisis nogen Ulovlig Handling og Fælletsskab med saadanne at have haft, at staa til Rette derfor og straf- § 21: Frdg. 1655 15. Avg. § 6. 563 Tredie Bog. 20. Capitel. 564 straffis som vedbør; Men i Kiøbstæderne skulle de, som det giore, straffis som de der huse fredløse. skal have derfor hver gang et halft hundred Rix Daler. XX. Cap: Om Jøder Jøder og Tatere. 1. Art: ngen Jode maa sig her ler sig finde lade, uden Kongens særdelis Lejdebrev under tusinde Rix Dalers Straf af hver Person, som uden forskreven Lejdebrev betrædis. H 2. vo som nogen Jode angiver og Kongens Amptmand anviser, skal 1: Frdg. 1651 6. Felw. jfr. Frdg. 1681 16. Apr. 1§5. 2: Frdg. 1651 6. Febr. Ta 3. atere, som omløbe og besvige Folk med deris Bedrageri, Løgn, Tyverj og Troldom, skulle af Stædets Øvrighed paagribis, hvor de kunde befindis, og alt hvis de have med at fare dennem fratagis, og deris Anførere paa Livet straffis, og de andre inden vis Tid at romme Riget fra næste Stæder de kunde udkomme, og hvis de efter den Tid sporgis, eller overkommis, kunde her i Riget, da som deris Anførere at straffis paa Livet, og hvo dennem huser, eller herberger, bøde til sit Herskab for hver Nat og for hver Person, som den der huser fredløse. Fier- $3: rdg. 1589 31. Maj Princ., §§ 2 og 7. 565 Fjerde Bog. Fierde Bog, Om Soeretten. 1. Capitel. 566 oprette med ham skriftlig Contract, hvilken begge. Parter skulle underskrive, og siden ubrødelig holde. Derefter antager Skipperen hvis Skibsfolk hand agter fornoden til Skibet, og hans Reedere i Længden kunde være forvarede mod. 1. Cap: Om Skipperis, Styremænds og alle andre Skibs - Betienters Antatagelse, Lon og Forhold.

N 1. Art: aar Reedere ville antage een Skipper, som skulle føre deris Skib, da skulle de opret- §1. jfr.SSøret 1667 1.1; HReces 1614 2.3. Ing 2. [ngen Skipper maa underbyre een andens Styremand, eller Baadsmænd. Hvem det giør, og det bevisis, da skal den, som hannem først hafde fæst, beholde hannem at fuldgiøre sin Rejse med, som hand lovet haver, og det stande til Skipperent hvad hand vil give hannem af sin Løn, fordj hand haver dermed fortabt sin Ret, at hand haver stædt sig til tvende, og den Skipper, som haver vitterlig underhyret den andens Folk, bøde § 2: Sorel 1561 $36; jfr. Ham borgs Stadsret 1605 2. 14. 19. 567 Fjerde Bog. bode derfor tyve Lod Solv til Kongen og tyve Lod Sølv til Byen. N" 3. aar Skipperen hyrer Folk, da bor hand strax med dem forud om deris Hyre at foreenis, og give een hver i det minste een Mark paa Haanden, og da ero de strax pligtige at give sig i Skibet, saa tilig somSkipperen dennem derom tilsigendis vorder, og der tage Vare paa deris Embede og Arbejde, atlade, eller baglaste, Skibet, for end de opbære noget af deris Hyre. Have de og opbaaret deris Hyre, og blive forsommelige, og ikke tage Vare paa Skibet, eller, naar de for een Rejse ere hyrede, forlade Skibet uden Sygdom og andet lovligt Forfald foruden Skipperens Forlov (være sig for gode eller onde Tiden- § 3: Soret 1561 §§ 3 og 33. 1. Capitel. 568 Tidender, for sær Hendelse til Soes, eller for nogen anden Aarsags Skyld) før end det haver fuldendet sin Rejse, er fuldkommelig losset, igien retteligen baglastet, og Seglene tagne fra Raaen, da give Hyren tilbage, og dertilmed saa meget, som dennem var lovet til Hyre, halfdeelen til Kongen og halfdeelen til Skipperen, eller og leggis udj Fængsel i fiorten Dage til Vand og Brød, om de ikke have at betale med. Er Skibet udj Fare til at forgaa, eller at blive taget af Fribyttere, eller Røvere, og nogen da forlader det uden Skipperens samtykke, have sit Liv forbrut, i hvor hand siden paagribis. 4. Osig forbyre, og ikke m nogen Skibsfolk ere gode for det, som de $4: Soret 1561 § 5; jfr. Hamborgs Stadsret 1605 2. 14. 20. 569 Fjerde Bog. de sig udgive for, og det kand dennem skielligen overbevisis af to, eller tre, inden Skibsborde, de skal miste deris heele Hyre, og derforuden bøde saa meget, som dennem var lovet til Hyre, halfdeelen til Kongen og halfdoelen til Skipperen. Dersom de ikke have at bøde med, skal de tre gange gaa under Kolen, uden Skipperen dennem benaade vil. 0% 5. g dersom nogen giver sig ud for Styremand, og lader sig derfor hyre til een vis stæd, og Skipperen fanger Skade enten paa Skib, eller Gods, for hans Forsømmelsis og Uforfarenheds skyld, da skal samme Styremand, naar det ham loylig ved tvende soofarne Folkis Vidne overbevisis, være pligtig at bøde al ska- 5: Savet 1501 § 5; SSoret 1667 1.6 1. og § 1 jfr. Reces 1614 4. 14. 1. Capitel. 570 skaden igien, om hand det formaar, Formaar hand det ikke, da have hand forbrut sit Liv; Men hvis Skipperen skulle forandre sin Rejse, og Styremanden derudj var Ukyndig, og ikke, naar hand derom bliver adspurt, trøster sig til at fortsette samme ny Rejse, da nyder hand sin til den Tid fortiente Styremands Lon, og siden ikkun Hojbaadsmands Løn, om hand vil forblive paa Skibet Men vil hand ikke, da betale Skipperen hannem hans halve Hyre, om Rejsens Forandring skeer paa Henrejsen; Men skeer den paa Hiemrejsen, da betale hand hannem den fulde Hyre; Men anlover hand forsvarligen at fuldende Rejsen, og nogen skade skeer for hans Uforfarenheds skyld, da miste Hyren, og bode skaden. 1 Saat. ANTE; K vaar 6. Om 571 0 Fierde Bog 6. m nogen Skibsfolk har ladet sig hyre, og ligge af Skibet om Nattetide uden Skipperens Forlov, bøde een hver derfor tre Lod Soly til Kongen og tre Lod Sølv til Byen; Men skeer nogen ydermeere Skade for slig Forsømmelse, da stande derfor til Rette efter Sagens Lejlighed. Skeer og imidlertid noget Skibs- Arbejd, hvorved nogen af de tilstæde værende Skibsfolk kommer til skade, da bor den Fraværendis give til Hielp til Badskerløn efter Skipperens og Styremandens Sigelse. 7. indis nogen Baads- Findis mand, som paa nogen Rejse stædt er, om Nattetide paa Gaden, eller og i Utilborlige

§ 6: Soret 1561 §7; 8Sret 1667 1.3. 1. Capitel. 572 borlige Huse og Herberge, den maa og skal Fogden og Byens Tienere gribe. og fængsle udj tre Dage til Vand og Brød, og skal den Skyldige derforuden hode tre Lod Sølv til Kongen og tre Lod Sølv til Byen. Gior hand nogen anden Ulovlig Gierning, stande derfor til Retto efter Sagens Lejlighed.

8. ommer een Skipper Kmed sitSkib udjHavn, eller paa Reed, og hans Folk ville fare udj Landet, skal det skee med Skipperens Forlov, dog at halfdeelen bliver udj Skibet, og troligen det forvarer, og de, som fare i Landet, skulle betimelig om Aftenen komme til Skibs igien, eller om Dagen, naar Skipperen dem tilsiger. Hyo som sig herimod fordrister at blive 37: Sorel 1561 § 8. § 8: Surei 1561 § 9. 573 Fierde Bog. blive i Land uden skiellig Aarsag og Skipperens Forlov, hand straffis og bade derfor, som næst tilforn sagt er. N 9. aar nogen Skibsfolk formedelst Drukkenskab, eller anden Ulydighed, ikke ville være deris Skipper folgagtige, naar Vinden er god, eller de af Skipperen vorde tilsagte, da skal Skipperen ingenlunde forligge sin Vind, men hyre andre i deris Sted, og den, som brodig findis, skal igiengive hvis hand haver annammet, og hvis den, som igien hyret vorder, ydermeere koster, og have forbrut tj Lod Sølv til Kongen og ti Lod Sølv til Byen. Haver hand ikke at betale med, da skal hand antvordis til Stædets Øvrighed, og træle for sin Brøde og Faldsmaal; Og dersom

1. Capitel. 574 som nogen er sin Skipper Ulydig i Swen og trotzig imod ham, eller Uroelig og knururen imod andre af Skibsfolket, saa nogen Oprer, Mord, eller anden Ulykke, ved ham er at befrygte, da haver Skipperen Magt at sette hannem udj Land med to, eller tre, af de beste Mænd, som i Skibet ere, deris Raad og Samtykke, dog hvor Christne Folk boe, og belonne een anden i hans Stæd af den Thorsoms Hyre og Foring, og Skipperen dermed angerlos være; Saa maa ej heller nogen Skipper, eller anden Skibs- Officerer, med Usommelig Ord, eller Gierning, begagne nogen af sine Folk, som i Skibet ere, og hvis hand derudj forseer sig, da skal hand derfor ved sin Hiemkomst tilbørlig anseis. 10. For- Saal. KNTC; Aud] § 9: Savet 1561 § 6. 575 For Fierde Bog. 10. Nordrister nogen sig til at giore Mytterj, Oprer, eller Forbund imod Skipperen, og det kand skielligen bevisis, da skal det straffis som anden Halslos Gierning, som og de skulle straffis, som ville node og tvinge Skipperen til al segle andensteds med dennem, end deris Beskeed er, Skipperen og Reederne til Skade. F 11. olket skal holde god Fred og Eenighed inden Skibsborde. Dersom nogen giør den anden Saar, eller Lemmeliest, saa at Skibet, eller Skibs-Arbejd dermed bliver forsommet, da skal den, som skaden haver giort, flye een anden udj stæden, og bøde derfor til Kongen og Byen, efter som skaden er stor til, og oprejse Skip- 10: Suret 1561 § 15. $ 11: Soret 1561 § 25. peron 1. Capitel. 576 peren den skade hand deraf taget haver. 12. nd bliver den Saarede E dod af samme skade, da skal Skipperen og alt Skibsfolket være skyldige at holde Manddraberen tilstæde, og antvorde hannem Stædets Øvrighed, hvor de først ankomme i Kongens Riger og Lande, der at undgielde hans fortiente Lon efter sagens Lejlighed. Og dersom samme Misdæder med deris Villie og for deris Forsømmelse undkommer, da skulle de alle, som i Skibet vare, svare til hans Gierning. 13. Skipper, m nogen Kiøbmand,ellerBaadsmand, sig forgriber udj nogen Gierning, som er Livs straf værd, da skal samme hans Forseelse ikke kom- $ 12: Sorel 1561 § 26. 13 Seret 1561 & 27. 577 Fierde Bog. komme Skib og Gods meere til skade og Hinder, end hans egen Part derudj kand være, og det skal overantvordis ved tre de beste Mænds Eed, som udj Skibet ere. 14. Paa de Skibe, hvor Badskere findis, og de for vis Løn ere antagne, der skulle de betiene alle og cen hver af Skibsfolkene med Klippen, Ragen, og at læge de Syge, uden nogen Betalning, med mindre det er smitsom Syge, eller og nogen sig selv har forvoldet een skade uden Skibs-Arbejd. Handler nogen Badsker herimod, eller tager muntlig, eller skriftlig, Løfte for saadan Opvartning, som hand er pligtig at giore, da skal del af ingen Værd være, men hand derforuden korte dobbelt saa meget i §14: SSeret 1667 1.15. sin 1. Capitel. 578 sin Lon, som hand saaledis ville tilbringe sig. I 15. ngen Baadsmand maa straffe Skipperens Kost, ikke heller begære anden Spisning inden Skibsborde, end sædvanligt er og Dagen tilhører. Hvem det giør, og ikke haver skiellig Aarsag dertil, skal dermed sin Hyre og Foring forbrut have, og maa Skipperen sette hannem paa det første Land hand tilkommer, hvor Christne Folk ere. lligemaade forholdis, om nogen Ol og Mad forsetligvis spilder. Vil nogen af Skibsfolkene det hindre Skipperen til Fortred, hand være den samme straf undergiven. K 16. ommer Skipperen i Havn, hvor fersk Mad er at bekomme, da § 15: Surel 1561 §§ 28 og 32 1. Styk. $16: Sorel 1561 § 29. 579 Fierde Bog. da staar det ham frit for at kiøbe det efter sin egen Villie Dog maa ingen hannem dertil nøde, eller tvinge. Hvo herimod giør, skal have forbrut tre Lod Solv til Kongen, og tre Lod Solv til Skipperen. H 17. vem som vil nødekok ken til at giore Ild og spise uden den rette Tid, hand bøde derfor ti Lod Solv til Kongen, og miste sin Hyre; Men dersom Kokken det fortier, og ikke vil aabenbare, og det siden udkommer, skal hand derfor bøde tre Lod Solv til Kongen og tre Lod Solv til Byen; Kokken skal og være pligtig at forvare sit Skibs Fætalie, saa det ikke spildis, eller fordærvis, for hans Forsømmelsis skyld. Giør hand det ikke, da bode skaden, og miste sin Hyre. 18. In- $17: Soret 1561 § 30. 1. Capitel. 18. 580 ngen skal fordriste sig til inden Skibsborde at drikke til Overflodighed, eller giore Giestebud udj Skibet, men hvem som imellem Maaltid til sin Nodtorft at drikke behøver, ham maa det forundis, og ej videre. Findis nogen herimod at giøre, have dermed forbrut tre Lod Sølv til Kongen og lige saa meget til Reederne, saa tit og ofte som det skeer, og vorder anklaget. Iligemaade skal Skibsfolkene straffis, om de forsømme deris Vagt, eller understaa sig at gaa med Ild, eller Lys, under Overløbet, helst i Krigs-Skibe ved Krudkammeret, og hvor noget løst Hør, eller Halm, kunde være. Forseer Skipperen, eller nogle af de andre Officerer, sig herudj, da bøde dobbelt. 19. Een § 18: Soret 1561 § 31; SSovet 1667 1. 17. 581 E Fierde Bog. 19. en hver inden Skibsborde, enten Officerer, eller Gemeene, skal, saa længe Rejsen varer, entholde sig fra al Dobbel og Læg, enten det angaar Penge, eller Vare, eller de læge paa Borgo, og giøre derfor imellem hin anden enten skriftlige, eller muntlige, Lufter, da skal samme Lefter af gandske ingen Kraft være, og derforuden skal baade den, som vinder, og den, der taber, have forbrut, een hver for sig, tre dobbelt saa meget, som de lægte om, hvilke Boder Skipperen strax skal indkræve, eller korte i een hvers Lon, og deelis de siden imellem Skipperen, de Fattige Spefarende og de andre Uskyldige Baadsfolk.

In 1. Capitel. 20. 582 ngen af Skibs-Betienterne maa efter denne Dag fordre nogen Penge, eller Pengis Værd, af dem, som inden Skibsborde kunde være, enten de ere. Skibsfolk, eller Rejsende, og komme paa sær Farvand, hvor de tilforn ikke have seglet, langt mindre true dem efter gammel ond Sædvane til at overslaais med Vand, eller noget deslige, men Skipperen skal strax straffe een hver, som saadant understaar sig at giore, med Vand og Brod paa tro Dage. U 21. undviger nogen Baadsmand Skipperen med sin Hyre, og det udj Sandhed kand bevisis, da skal den derfor straffis som cen anden Tyv. 20. In- 22. Een $19: SBøret 1667 1. 16. § 20: SSeret 1667 1. 20. 21: Soret 1561 § 16. 583 Fierde Bog. E 22. en Skipper, som haver hyret sit Folk til nogen vis Stæd, og der henkommendis vorder til Sinds at ville segle med samme sitSkibandenstæds, enten hand paa det første stæd losser, eller ikke, hand skal forbedre sit Folk deris Hyre efter Rejsens Beskaffenhed, og de skulle være pligtige at følge hannem, hver under fyrretyve Lod Sølvs Boder, halfdeelen til Kongen og halfdeelen til Reederne, og naar Skibet kommer did, som Skipperen gior sit Market og haver losset, skal Skipperen der give dennem deris Hyro, med mindre Skibet ved deris Forsømmelse er kommet til Skade. 23. een Skipper vor- Oder til Sinds at bryde sin Last, før end hand kom- $ 22: H Reces 1614 4. 20, Søret 1561 § 17 jfr. Hamborgs Stadsret 1605 2. 14. 16. 1. Capitel. 584 kommer til den Stæd, som hand haver hyret sit l'olk til, og hand kand vide sine Reederis Gavn og Fordeel dermed, da maa hand det vel giore, og hans Baadsmænd skulle være pligtige at losse foruden Knur og Imodsigelse, og dersom hand beholder saa meget af samme Last udj Skibet igien, saa hand er stiv nok belastet at segle did, som hand sit Folk haver hyret til, da er hand dem ingen Forbedring plig tig, og de være hannem følgagtige did, som forskrevet staar; Men dersom hand lossersin fulde Last, og skal tage Baglast ind igien, da give hand sit Folk deris heele Hyre, og vil hand siden segle fremdelis, da give hand sit Folk hvis billigt er, og hand med dennem kand forcenis om. Findis nogen herimod Ulydig at være, da have § 23: Soret 1561 § 21. sig 585 Fierde Bog. sig dermed forbrut sin Hyre og Faring, og derover bode tj Lod Sølv til Kongen og ti Lod Sølv til Byen. F 24. Norsommer nogen Baadsmand sit Arbejd al den Stund at Skibet ladis, eller lossis, da skal hand give sine Stalbrødre for hver Dag hand det forsommer et halft Lod Selv. 25. ngen maa fore Baaden, Ing eller Espingen, fra Borde uden med Skipperens, Styremandens, eller Hojbaadsmandens, Forlov. Hvo det giør, skal have forbrut til alt Skibsfolket tre Lod Solv, og kommer Baaden noget til, eller

og formedelst saadant nogen anden Skade 1. Capitol. 586 derpaa have at sige efter Sagens Beskaffenhed. ER 26. en Skipper, som vil segle uden Rigerne, skal give sit Folk, som betalis for Rejsen, deris fulde Hyre, halfparten paa det Stæd, hvor hand udreeder, eller og baglaster, Skibet, og den anden halve Part, naar hand kommer tilbage igien, og haver losset sit indehavende Gods og Vare; Men de, som fare for Maanets Hyre, skulle betalis, som de ere forligte om med Skipperen.

27. aar een Skipper vil N segle uden Rigerne. Vestvert i Europa, da maa. bans og Styremandens Fg. ring i det højeste ej være skeer, da stande den- over een Læst: Højbaadsnem til Rette derfor, som 1 Saat. KNIVU; A (iíf.: Skade $24: Soret 1561 § 13. 25: Sorel 1561 § 14. dermandens, Skibsskrive- $26: Soret 1561 § 4. $27: Sorel 1561 § 10. rens, 13* 587 Fierde Bog. rens, Temmermandens og Kokkens, ej heller meere end een half Læst, og de andre Baadsmænds hver een tredie Part af een Læest: Een Drengs half saa meget som een Baadsmands, og nyde samme Foring Fragt-frj, og ikke meere. 28. ngen maa sælge sin Fomed Skipperens Samtykke og Vidskab under samme Farings Fortabelse, halfdeelen til Kongen og halfdeelen til Skipperen; Dog dersom Befragteren samme Faring efter Markets Gang beholde vil, da stande det hannem frit for. 29. Svore pligtig at svare til kipperen skal ej heller nogen Foring, naar Skibet er tilladet, men naar Skip- § 28: Sorel 1561 § 11 jfr. HReces 1614 13.5. 1. Capitel. 588 Skipperen begynder at lade, skal hand paaminde hvor i Almindelighed derom, og da hver give tilkiende, som vil skibe sin egen Føring, og giøre sig da Rommet til sin egen Foring saa nyttigt, som hand kand; Dog skal ingen Baadsmand forunde sit Rom til nogen anden Skipperens Samuden

tykke. 30. ar nogen Baadsmand Far Unyttig udj Drukkenskab, eller udj andre Maader, og bliver derover Lemmelæst, saa hand ikke kand fuldende sin Rejse, den skal give tilbage igien det. hand haver ophaaret, og Skipperen hyre een anden udj hans Stæd. Hvad det ydermeere koster, skal af samme Baadsmands Foring betalis. 31. Fan- § 29: Soret 1561 § 12. $30: Soret 1861 § 18. 589 Fierde Bog. Fam 31. anger nogen af Skibsfolkene Skade udj Skibs Arbejd, eller andre Maader udj Skibs Nytte og Gavn, og er dog ikke selv Aarsag dertil, eller og nogen bliver syg paa Rejsen, saa hand ikke kand blive liggendis i Skibet, da skal Skipperen lade den Syge komme i Landet, og bestille hannem Herberge, hvor hand kand paavaris og forsorgis med Lys og Kost til Nødtorftighed efter den Maade, som hand spiser udj Skibei. Bliver hand til Pas, da komme udj Skibet igien, og om hand kommer udj Skibet inden fuldente Rejse, da nyde sin fulde Hyre; Dog er Skipperen ikke pligtig at tøve efter hannem, men segle, naar Skibet er seglreede, og doer hand den Stund paa Henrejsen,

Skibet er §31: Suret 1561 § 19 jfr. Hamborgs Stadsret 1605 2. 14.30. 1. Capitel. 590 rejsen, da skal hans Arvinger have hans halve Hyre og heele Foring imod half Fragtis Erleggelse med hvis andet hannem tilhører; Men er Skibet paa Hiemreisen, da tage hans Arvinger hans hoclo Hyre og Føring uden nogen Fragtis Betalning, og betale hans Jordefærd, og skal Øvrigheden have Indseende derhos, om den dodis Arvinger ere der ikke tilstade. H 32. aver Skipperen tilladet sit Skib, og formedelst Krig, Soerovere, Arrest af Landsens, eller Stædets, Øvrighed ikke torde, maatte, eller kunde, fuldgiøre sin Rejse, og det bliver hannem tillat at aftakke sit Folk, da er hand ej pligtig videre at betale dennem end fierde Parten af deris Hyre; Men dersom Skipperen udlo- § 32: Søret 1561 $22.8 591 Fierde Bog. udløber udj Soen, og enten mister Segl, Mast, Anker, eller Tov, eller for andre merkelige Aarsager nodis til at løbe tilbage udj Havn igien at oplegge sit Skib, da skal Skibsfolket lade sig nøje med den halve Hyre, om de for Henrejsen alleene ere betingede; Men ere de for Frem- og Tilbage-Rejsen betingede, da med den fierde Part, og ere de i Maanets Hyre betingede, da skal de nyde Betalning for saa lang Tid de have seglet. V 33. order een Skipper syg, eller Ueens med sine Reedere, saa at Reederne ville sette een anden Skipper paa Skibet, da skal alt Skibsfolket for den samme Hyre være den ny satte Skipper følgagtigt, ligesom den anden under Hyrens Fortabelse; Dog, om 592 1. Capitel. om hand vil segle videre, skal hand give dennem Forbedring. End vil Skipperen sælge Skibet, da ere de ikke pligtige at tiene. den ny Skipper længre end efter deris Contract med den første Skipper. Vil og den ny Skipper antage ny Skibsfolk i de gamlis Stæd, da skal den første Skipper betale dem deris fulde Løn, og føre dem til den Stæd, hvor de først seglede fra. H 34. vis Reederne befinde raadeligst at afsette een Skipper, da skal det skee med samtligis Villie og Samtykke; Men kand de ikke derom eenis, da skal Dommerne kiende, om der er billig Aarsag til hans Afsettelse. Haver den afsatte Skipper nogen Part i Skibet, da skulle Reederne ham efter gode Mænds Sigelse udløse. 35. Kom- $33: Surel 1561 § 23; SSøret 1667 1.23. $31: 88aret 1667 3. 9. 593 K Fierde Bog ommer 35. Tvedragt. imellem Skipperen og Reederne, at hand ikke længer kand føre doris Skib, eller ogsaa imellem Reederne indbyrdis, udj saa Maader, at een Part vil, at Skibet skal segle, og de andre vil ikke, da skal Skibet derfor ikke blive beliggendis og forsommis, men den minste Part af Reederne skulle sette det for Penge, ligesom de ville det slippe, eller beholde, og hvem da bliver ved Skibet, skal betale de andre Reedere inden sex Uger derefter uden al Rettergang i allo Maader, og lade det fare uden Forhindring; Men kunde de ikke eens vorde om Skibet, da bør det ikke at blive beliggendis, og maa det største Hob af Reederne udreede Skibet sig til Beste, men paa Skibet § 35: Soret 1561 § 61. $36: Seret 1561 § 35. stan= 1. Capitel. 594 stande alle Reederne Eventyr, og de, som ikke ville udreede, bør ingen Fragt af Godset at nyde. Li 36. igger een Skipper seglreede paa sin Vind, da maa ingen forhindre hans Styremand, eller Baadsmand, for Gields Sag, men hvis Gods hand haver udj Skibet, undtagne hans Gang- og Koj- Klæder, skal antrordis af Skipperen og Folket ved soren Eed til den, der paaesker, og den anden fuldgiore sin Rejse, som hand lovet haver. K 37. and een Styremand, eller Baadsmand, af Stad komme sig selv et Skib at bekoste, og vil det selv fore, da maa hand være qvit, om hand sig end forhyret haver; Dog skal $37: Soret 1561 § 35 jfr. SSoret 1667 1.4 §1. 595 Fierde Bog. skal hand skikke een anden udj hans Stard, eller igiengive Skipperen hvis hand haver opbaaret. 38. ngen Baadsmand maa Ingen befatte sig med Maatterme, eller Maatteskrave, men Kiøbmændene skulle dennem selv nyde og beholde, om de dennem bekostet have; Derimod skulle Baadsmændene have Primegelt fire Hvider af Læsten der som Skibet lossis. II. Cap: Om Fragt, Tilsyn og Ingen Regnskab. 1. Art: ngen Skipper skal væmægtig til at forfragte sit Skib uden 2. Capitel. 596 med sine Reederis Vidskab og Samtykke, saa fremt de ere saa nærværende, at Skipperen kand forspørge sig med dennem, enten skriftlig, eller muntlig, og hand uden sine Reederis Skade kand opbie Svar. Hvis ikke, da raadføre sig med fornemme Skibsfolk, og ramme sine Reederis Gayn og Beste, som hand agter at svare til, med mindre hand er paa det Stad, hvor hand udtrykkelig er ved sit Fragtebrev forbanden at følge Factorens Ordre; Og gior hand horimod, da skal det, som hand saaledis giort haver, ingen Magt have, og derforuden skal hand oprette al Skaden, og bode tj Tod Sølv til Kongen og lige saa meget til Byen, hvor Skibet i Kongens Lande ladis, eller lossis. med 2. Naar §38: Soret 1561 § 66. §1: Soret 1561 1. 1 Saat. AKNU T. sin 2 Saat. ANTO X Reeders 597 Fierde Bog. 2. Nur mellem Skippere aar Contracter opret og Befragtere, da skal det skee skriftlig, hvilke Contracter kaldis Certepartier, og skal Skipperne derforuden udgive paa alt det Gods, lidet eller stort, til cen hver, som noget indskiber, trende lige lydende visse Skrifter, som kaldis Conoscementer. N 8. aar een Skipper haver forfragtet sit Skib, og giort een bestemt Dag imellem sig og Kiobmanden, da, dersom Skipperen ikke er reede, naar Dagen er kommen efter deris Certeparties og Contractis Lydelse, og Kiøbmanden derover bliver forsømmet, og ikke fik sit. Gods i Markedet, stande Skipperen Kiøbmanden derfor til Rette, Saal. AKNU; T. Contracten $2: SSaret 1667 2. 1. §3: Sovet 1561 § 37. 2. Capitel. 598 Rette, og bode hannem sin Skade efter Dannemænds Sigelse, undertagen at Uvejr, Vinterdag, eller anden stor Ulykke og Uformodentlig Tilfald, kunde hannem sin Rejse forhindre. Iligemaade om Skipperen bliver forsommet af Kiøbmanden, gielde den samme Ret. ader een Skipper sig Li fragte af een, to, eller fleere Kiøbmænd, til cen vis Tid hannem at aflade, og nogen af samme Kiøbmænd ikke i rette Tid skiber sit Gods, saa Skipperen derover opholdis, da bor Skipperen derover ikke opholde sin Rejse, men strax paa tilbørlig Maade protestere imod den udeblivendis, som skal betale den fulde Fragt af det betingede Rom, saa fremt Skipperen, naar hand § 4: Soret 1561 § 45, 8Soret 1667 2.5 881 og 2 jfr. FOrdon. 1681 3.3. 2; 3; 5 og 8; Hamborgs Stadsret 1605 2.15. 5. 599 Fierde Bog. hand vil segle, lader tre af hans beste Folk see det fornævnte Rom at være ledigt, og de det lovlig kand vidne; Dog dersom Skipperen kand uden sin Forhindring andet Gods i den Stæd bekomme, da skal den Fragt, som deraf givis, komme Kiøbmanden til Gode igien. Desligeste om een Kiøbmand sit indladte Gods igien vil udskibe, og Skipperen uden sin Rejsis Forsømmelse kunde det udlosse, da skal han betale Skipperen sin fulde Fragt, uden saa var, at Skipperen uden sin Rejsis Forhindring andet Gods i den Stad bekom, da skal Kiøbmanden den Fragt derimod nyde, og fornøje Skipperen for sin Umage og Bekostning, for Godsets Ind- og Ud-Skibning. Skulle og samtlige Kiubmænd deris Gods ville losse, 600 2. Capitel. losse, da skal Skipperen nojis med half Fragt, og Folkene med half Hyre. 5. ommer een Skipper Kndi fremmede Lande, og der giør nogen Handel, være sig Kiob, Sal, Fragt, eller hvad anden Handel der nævnis kand, og haver med Brev og Segl derudi forpligtet sine Reedere, som hiemme ere, at skulle svare og undgielde, da ere de ikke pligtige det at holde udj nogen Maader, fordj een Skipper er ikke Reedernis Gods mægtig meer, end hand haver under Hænderne, som er det nærværendis' Skib og Gods, som hand haver med at fare; Men haver nogen kiobt,solt, eller handlet med Skipperen, den maa efterkomme sin Skade hos Skibet og ikke hos Reederne, uden at samme Reede- 1 Saal. ANTE: K: nservierende § 5: Soret 1561 § 46. 601 Fierde Bog. Reedere befatte sig med samme Kiøbmands Gods. H 6. aver een Skipper tilsagt Kiobmanden at ville føre hans Gods udj Markedet, og befaler hannem at føre det til Prammen, og Skipperen sender det op igien, og lader det ligge, da skal Skipperen være pligtig at betale Kiøbmanden det Gods, ligesom det kunde gielde i Markedet, naar hand kommer over, og korte hannem sin Fragt udj Betalningen. 7. Befragter mand Skib af Be nogen at ville selv lade føre til een bestemt Tid og vis Stæd, og Samme Skib tilkommer nogen Ulykke foruden hans Forsommelse, som det fragtot haver, da svare den ikke dertil; Men bruger

§ 6: Søret 1561 § 47. 37: Soret 1561 §38 jfr. Ford. 1681 3.3.11. 2. Capitel. 602 ger hand det imod Contracten over den forsagte Tid, eller paa andre Steder, foruden hans Villie, som Skibet tilhører, da oprette hand den anden sin Skade efter Socfarne Mænds Sigelse, undtagen at hand arresteris paa sam me sin Rejse, som hand ikke er selv Aarsag til, eller bliver nødt til anden Seglatz imod sin Villie, hvilket hand ber al giore bevisligt med nøjagtig Vidnisbyrd. 0T 8. m een Skipper fragter sit Skib forgrebs til nogen, da bør hand af sin Befragters Gods at indtage saa meget, som hand beqvemmeligen fore kand,og hverken for sig selv, eller nogen anden, imod Befragterens Villie noget at indskibe. Handler Skipperen herimod, da bor hand at § 8: Soret 1561 § 41. erstato 603 Fierde Bog. erstate Befragteren al sin erlidte Skade. 9. en hver Skipper skal E have god Agt, og ikke sely overlade Skibet formedelst Gierighed. Dersom det befindis, skal hand have forbrut af sine egne Penge fyrretyve Lod Solv til Kongen, og fyrretyve Lod Solv til Byen, og derforuden bode Skaden. 10. ver Skipper skal have flittig Opseende paa Kiøbmands Gods- baade med Indskibning, naar det er hannem ved Skibet leveret, saa og, naar det or kommet i Skibet, med Stubning og Garnering og alt andet. Dersom Kiobmanden fanger Skade, eller hans Gods bliver forminsket

§ 9: Soret 1561 § 42. 2. Capitel. 604 minsket af Skipperen, eller hans Folk, da skal Skipperen det oprette af sine egne Penge, og betale Kiøbmanden hans Skade, efter som Godset i Markedet kunde sælgis, og Kiøbman den derimod betaler Reederne deris fulde Fragt; Men dersom samme Gods bliver forlækket, eller fordærvet, uden Skipperens, eller bans Folkis, Forsommelse, da, naar Skibet kommer did, som det skal lossis, og klapper Kiebmanden trende gange paa Fadet, som er Vin og andre lekkende Vare udj, og befaler at udhitze, give hand Skipperen sin fulde Fragt, . eller og lade Skipperen beholde samme Fad for Fragten. Forsommer Kiebmanden saaledis at see sig for, da have Skade for Hiemgield. Ere og Skibsfolkene i noget deslige Aarsag, da haye

$ 10: Soret 1561 § 29 jfr. Ham borgs Stadsret 1605 2. 14.34. 605 Fierde Bog. ve Skipperen derfor til dem sin Tiltale. 11. Naarnoget Skibinogen Havn her i Rigerne indkommer med Styrtegods, som ved Tøndemaal salgis, deraf skalSkipperen ikke losse noget uden med Tonder, som ere ret brænte og merkede, saa vel Folkenis Foring som Reedernis Part, og det skal skee udj Stads-maalernis Nærværelse, og skal den, som Godset annammer, give Maalerne til Løn af hver Tonde, som paa hvert Stæd forordnet er. Hvilken Skipper herimod giør, have dermed forbrut tj Lod Sølv til Kongen og tj Lod Sølv til Byen. Een hver Skipper skal have flittig Agt paa, at Styrtegods, helst Korn, eller andet, som det behøver, jern- 2. Capitel. 606 jevnlig undervejs bliver kastet, saa det ikke bliver muet, eller fordærvet. 12. ngen Skipper skal have Skib enten uden- eller inden -Lands uden med sine Medreederis Vidskab og Samtykke, og derpaa skal hand have deris skriftlig Fuldmagt, om de ville det afhænde, paa det at Skipperen kand give dennem, som kiøbe ville, een tilborlig Forvaring. Om herimod handlis, skal det Kieb ingen Magt have, om der vorder paaklaget, og Skipperen skal have forbrut et hundred Lod Sølv til Kongen, og derforuden stande sine Reedere til Rette; Men skeede det saa, at samme Skib fik nogen merkelig Brost og Skade paa sin Rejse, og Skipperen det derfor ville afhænde, da $11: Sovet 1561 § 48. §12: Suret 1561 § 43. 607 Fierde Bog. da maa hand dertil Magt have; Dog skal hand det bevidne med fire af de beste Mænd i Skibet, om der var skiellig Aarsag til, eller ikke. 13. Ingen Skipper maa sælge, eller give noget bort, eller selv beholde af Skibsredskab, Fatalie og andet hvad Skibet tilhører, med mindre hand efter fuldente Rejse derfor tillige med alt andet beholdet giør rigtig Regnskab. Hyo anderledis gior, skal straffis derfor som for andet Tyverj. 14. Hvis nogen af Reederne sælge sin Part i Skibet, da skal hand den først tilbyde sine Medreedere, om de ville give derfor saa meget som een anden; Ti da ere de nærmest § 13: Soret 1561 § 44. § 14: SSovet 1667 3.5. til 2. Capitel. 608 til at beholde det. Gior hand det ikke, men sælger det til een fremmet, da have de samtlige Magt til at indløse Skibet hos den det kiøbt haver for den Priis efter gode Mænds Sigelse. HER 15. ender det sig, at et Skib ligger længe paa Rejsen, og fattis Fatalie, eller andet til Skibs Nytte og Behov, og Skipperen haver ikke Penge at kiebe for, eller i Tide paa Vexel paa sine Reedere bekomme kand, da maa hand sælge af Kiøbmands Godset saa meget, som hand dertil Behov haver, og ikke meere, og Skipperen skal betale det for lige Værd, som det andet bliver solt for udj Markedet, og korte Kiøbmanden hansFragt udjBetalningen. 16. Der- § 15: Soret 1561 $59jfr. Ford. 1681 3.3. M. 609 Fierde Bog. D 16. ersom saa skeer, at nogen Skipper er længe paa sin Rejse, og hand bliver forkortet paa Fætalie, da skal hand med Styremandens, Højbaadsmandens og Skriverens, Raad qvartere og uddeele imellem alt Skibsfolket efter Tidens Lejlighed. liver 17. B Gods fordærvet udj Kiøbmandens Skibet, at Overløbet er ikke digtet og forvaret, som det sig bor, da skal Skipperen dertil svare og bedre Skaden, men kommer det fra under op, da skal det gaa over Skib og Gods, saa fremt Skibet, da det udseglede, vel var forvaret, og undervejs er blevet læk, og da af Skipperen og Folkene ingen Forsømmelse med Pumpen tagen. 18. Hver § 16: Søret 1561 § 67. $17: Soret 1561 §53jfr. Hamborgs Stadsret 1605 2. 14.35. H 2. Capitel. 610 18. ver Skipper er skyldig at holde gode stærke Kordeler og Vindtakel udj sit Skib, at ind- og ud-sette Kiøbmands Gods med. Bryster Vindtakelet og Godset faar Skade, da svare Skipperen alleene til den Skade; Men slipper Godset af Taklet formedelst Baadsmændene det ikke vel have belagt, da betale Baadsmændene den Skade. 19. Alle Skippere, eller Styremænd, skulle, helst paa de Rejser, som ikke ere imellem Provincierne i et Rige, holde rigtige. Journaler paa hvad Vinden hver Dag og Tid har været, saa og hvorledis Rejsen gaar for sig, hvorvit den hver Dag fortsettis, og naar de komme i Havn, og hvorlæn- 1 Saal. ANINE; K: Kiøbmandens ge §18: Saret 1361 § 54. 319jfr. Forden. 1681 2.1.10. 611 Fierde Bog. ge de der maa opholde sig, og hvad Vinden hver Dag blæser, samt rigtig antegnis, naar og til hvem de nogle af Varene sælge, paa det Reederne og Kiobmændene kunde ved Skibets lykkelig Hiemkomst faa af samme Bøger fuldkommen Underretning om hvis paa Rejsen passeret er. Sah 20. aa snart een Skipper haver opbaaret sin Fragt og hvis andet hans Reedere tilkommer, da giøre dennem god Reede og Regnskab uden al Forbalning udj alle Maader. Dersom det anderledis bliver befundet end som ret er, da skal det straffis lige ved anden Utroeskab. Til samme sine Reederis Fornøjelighed og Regnskabernis bedre Forkla ring, skal hand fremvise sin Bog, hvorudj een hvers § 20: Sorel 1561 § 40, SSoret 1667 2.6. og 3. 3. pr. 2. Capitel. 612 hvers Navn ved Dag og Datum, som noget indskibet haver, skal være indfort, saa og rigtig Tal og Merke paa alle Pakker, Fade og Tonder, med Forklaring hvad derudj er angivet at skulle være, og derforuden skal hand have ved sine Regnskaber rigtig Bovis paa alle hans Udgifter og Omkostninger, som ere giorte til Skibs Nytte, og efter rigtig Slutning tilstille een hver af sine Reedere hvad ham med Rette tilkommer. Skulle og Skipperen ved falsk angivende paa Toldstæder, eller ved nogen Ulovlig Havns Besøgelse, Skibs og Godsis andenstads Indførelse, eller Indskibelse, end i rette almindelige lovlige Havner, hvor Kongens Fogder, Toldere, eller Zisemestere, ere forordnede, eller i andre Maader, foraarsage Skibs 613 Fierde Bog. Skibs og Godsis Confiscation, da svare Skipperen til al den Skade, som nogen derover tilfojis. H 21. vis nogen Skipper skulle selv, eller ved sine Folk, lade kasto sin Baglast paa forbudne Stæder, og nogen Skade, eller Udgift, derudover kommer, da svare Skipperen alleene dertil. E 22. en hver Skipper og Officerer skal alvorlig Indseende have, at alting inden Borde christelig, ærlig og fredsommelig tilgaar, og ingenlunde. tillade, at nogen sværer, bander, eller ypper nogen Trette, eller Tvedragt, eller at den eene begægner den anden med nogen Usommelig Ord, eller Gierning. Skulle saadant $21: SSeret 1667 1.24 § 3. § 22: SSeret 1667 1. 22. af 2. Capitel. 614 af nogen skec, da skal Skipperen med nogle af de beste Skibsfolk Magt have strax efter deris Tykke at sette dem i Straf. Er og Sagen af stor Vigtighed, da anholdis den Skyldige til de hiemkomme, og da gaais derom efter Lands Lov og Ret. Alle do Boder, som efter denne Soeret skal udgivis, skal rigtig og uden nogens Imodsigelse af den Skyldige. betalis, eller og, om hans Gods, som inden Borde er, ikke kand tilstrekke, da af hans Løn saa meget indholdis, og enten i¹ een Sparebysse bevaris, eller og af Skipperen til Bogs foris, og de Fattigis Part deris Forstandere, naar Rejsen er endt, tilstillis imod tilbørlig Qvittantz. Forsømmer nogen Skipper det, da skal hand selv betale dobbelt saa meget. 1 Saat. ANTU; Kudj III. Cap: 615 Fierde Bog. 8. Capitel. 616 III. Cap: Om Ulykkelige Hendelser, Averie og Weed Lodsmænd. Blive 1. Art: liver nogen Skipper skibbruden, da skal hand være forpligtet med Skibsfolket at bierge Skibet, Godset og Skibsredskabet, og annamme af Kiøbmændene derfor een reedelig Biergeløn efter gode Mænds Sigelse, og skal Befragteren betale Skipperen hans Fragt af det biergede Gods, og Skipperen Baadsmændene deris Hyre, efter som Seglatzen er lang til, og Dannemænd kunde kiende ret at være, og dersom nogen forrykker, eller underslaar,

§ 1: Haret 1561 § 24 jfr. SS- ret 1667 5.2 pr. slaar, noget af samme skibbrudet Gods, den skal straf fis ligesom for andet Tyverj, og hvilken Baadsmand, som ikke vil hielpe at bierge Skib, Gods og Skibsredskab, hand skal miste sin Føring og Hyre med hvis hand tilforn haver opbaaret, og holdis siden for een Uærlig Mand iblant andre gode Soefarende Folk. Skulle 2. kulle nogen optænde Nattetide nogen Ild, eller oprette noget Tegn paa Klipper, eller andenstæds ved Strandsiden, til at forføre den seglendis, og bringe ham til Ulykke, eller i Fare, da hvo saadant lovlig overbevisis, skal straffis paa sit Liv. omme Ko 3. tvende Skibe seglende, og $ 2: SSoret 1667 5.6. $3: Soret 1561 § 55 j. SS- ret 1667 5.8 pr., Hamborgs Stadsret 1605 2 17.6 og HRces 161 10. 1. 617 Fierde Bog, og kunde ikke undvige hver anden, men fange begge Skade, da skulle begge Skipperne med deris Folk svære, at det skeede af Uraad, og ikke med Villie, og da gielde begge Skipperne Skaden, half om half, hvad heller det skeer om Dagen, eller om Natten. 4. 3. Capitel. 618 gielde Skibet Skaden; Dog ikke Kiøbmands Godset det at undgielde; Men faar den seglendis selv Skade, da have Skade for Hiemgield; Men skeer Skaden af Nods Sag, da skal den bedris af begge Skibene efter gode Mænds Tykke, som skielligt kand være. Oliver noget Skib lost, iggeret Skibudi Havn, Beer, far kabel, Liggeret Skib udj Havn, Reed, og et paa andet kommer seglendis, og løber det udj Grund, som ligger for Anker, eller fast fortovet, eller gior Skade udj anden Maade, da skal den Skipper, som Skaden haver giort, betale al Skaden af sine egne Penge, saa vit hans Gods kand tilstrekke, om det skeer for hans Forsommelse og Oude Forsyn. Er hand ikke formuendis at betale, da gielde §4: Søret 1561 § 56 jfr. 850- ret 1667 5.8 §1 og HRcces 1614 10.2. bryster enten udj Storm, eller anden Ulykke, og driver et andet Skib om Borde, som ligger fast for sit Anker, og faa begge Skade, og Skipperen derudj findis Uskyldig, da skal den Skade besigtis af Soefarende Mænd, og betalis af begge Skibene efter deris gode Tykke og Forstand; Men fanger det Skib alleene Skade, som driver paa det andet

§ 5: Seret 1561 §57 jfr. HReces 1614 10.3. 619 Fierde Bog. det, da skal det Skib, som ligger for Anker, det ikke undgielde i nogen Maado. 6. Ligger Skib for Anker, og bliver noget andet Skib drivendis af Storm og Uvejers Vold, og et, eller fleere, som ligger udj det drivendis Farvand, bliver var, at Skaden er forventendis, og nogen slipper Tov og Anker, paa det større Skade maa forrekommis, som det eene Skib kunde bekomme af det andet, da skal Tov og Anker regnis og betalis 3. Capitel. 620 Grunden, eller for anden Aarsag ej kunde vige, og der er Fare hos, at de hver andre maatte beskadige, da skal den, som ligger nær ved Grunden og ej kand vige, begære af den anden, som kand vige, sit Anker at løfte, Skade at forrekomme, og dersom hand det ej vil giore, skal hand selv det maa giøre: Men forbyder den anden det, eller derudj gior Forhindring, og derover nogen Skade skeer, skal den, som kunde vige, det betale. imellem det drivendis Skib, K og de andre, som slippe deris Anker efter Søefarme Mænds Sigelse. 7. Ligge nogle Skibe liver anden nær, og det eene laa saa nær Grun- § 6: Soret 1561 § 57 jfr. SS6- vel 1667 5.8 $§ 4-5 og HReces 1614 10.3 i St. 8. ommer noget Skib til Skade paa et andet Skibs Anker, som ligger foruden Boje, da skal det Skib, som ingen Boje har ver, betale den andens Skade alsammen, uden saa er, at Bojelinen er brusten, siden Ankeret blev udkast, og Skipperen selv fier- §7: Hamborgs Stadsret 1605 2.14.2 jfr. SSøret 1667 5.8 $4. § 8: Sorel 1561 858 jfr. HRC ces 1614 10. 4. 621 Fierde Bog. lierde af de besto Mænd udj Skibet vil. holde ved doris Eed, at der var Boje paa samme Anker, den Tid hand lod det sist falde: Sammeledis, at hand ikke viste andet, end der var Boje paa, den Tid Skaden skeede, og da gielde baade Skibene Skaden, half om half, Kiobmandsgods undtaget. D 9. Skibe, som ligge¹ for Anker i aabet Farvand, eller segle om Efterhøst, naar morke Næt. ter ere, skal for al befrygtendis Fare at forrekomme forsyne sig med Lygter; Dog hermed ikke meent de smaa Fartøj, Som saadanne Lygter ikke beqvemmeligen kand fore. K ommer 10. et Skib, som er ladet med 3. Capitel. 622 med Kiøbmands Gods udj Storm, eller anden Nod, saa at Skipperen mas lade kaste af Godset, eller Mast, Kabel, eller Anker- Tov, hugge, eller landløbe med Skibet, paa det hand kand redde sit Liv, Skib og Gods, da skal Skipperen forst raadføre sig herom med Kiøbmanden, eller hans Fuldmægtig, om nogen af dem er tilstede. Ville de ikke samtykke, og Skipperen eragter det dog nødigt, da skal hand følge de fleerste og beste af Skibsfolkenis Meening, som siden, naar de til Lands komme, skal det ved Eed forklare, at det er skeet at redde Liv, Skib og Gods. Fornemmelig skal Skipperen vel i Agt tage, at det tungiste Gods og minst af Priis, saa vit mueligt er, først kastis, og skal Skipperen sette Skibot paa Penge, ligesom hand Suut, AXNU; 7: ligger $9 fr. Soret 1561 § 64. 10: Soret 1561 88 50 og 51, SSoret 1667 5. 10 pr.; 1 Saat, AKNTU Fordon. 1681 3. 8. 1-3 fr. Hamborgs Stadsret 1605 2. 16, 1. 623 Fierde Bog. hand det selv ville beholde, og raader da Befragteren, om hand det derfor vil antage, eller lade Skipperen det beholde, hvorpaa dog Befragteren skal inden fire og tyve Timers Forløb sig erklære. D 11. ernæst skal alle de udkastede saa vel som de beholdne Vare taxeris efter Markets Gang, hvor de beholdne sælgis, og skal siden al den Skade, som Skib og Gods i bemælte Tilfælde, eller ved Kastningen, eller Afhuggen af Mast, eller Redskab, er tilføjet, tilregnis alle Interesserede, hvilket kaldis Averie, san at Skaden deelis baade paa det heele Skib, saa og paa alt det beholdet Gods saa vel som paa Fragten, som skulle givis af alt det indskibede Gods, baade det beholte

1 Saal, KNTU; A belioldene $11: HReces 16148.1, SSaret 1667 5.10 pr., Søret 1561 $50; Fordon. 1681 3.8. 6. og 7. 3. Capitel. 624 holte saa og det udkastede, og er ingen Skipper pligtig at lade folge nogen sit Gods, for end hand har betalt sin Part af Averie, eller stillet derfor nøjagtig Borgen. Skibsfolkenis Foring skal ikke herudj beregnis, ej heller nogen Averie givis af Bodmerie- Penge. 56 I 12. Beregningen skal det Gods, som bliver udkastet, alleeniste anseis. saa vit Skipperen har Conoscementer og Fragtbreve paa, og intet videre, med mindre Skipperen lovlig og nøjagtig beviser, at meere og andet Gods haver været i Skiberommet. D 13. ersom og noget Gods formedelst Kastning blev fordærvet, eller af Seen $12: F'Ordon. 1681 3.8.8 679 $13: Hamborgs Stadsret 1605 2.16.4. SSeret 1667 5.13 p. 625 Fierde Bog. Søen udspylt ved Kastningen, den Skade agtis og for Averie; Men hvis foruden saadan Tilfald kommer til Skade beregnis ikke for Averio, ej heller hvad Skade som skeer, efter at Godset igien er stubat og til rette lagt. Skulle 14. kulle og noget af det kastede Gods, eller Skibs-Redskab, drive til Lands, eller af Søen opfiskis, og Ejermanden bekommer det, da bør for samme Gods, eller Skibsredskab, ikke videre Averie at regnis, eller gotgioris, end den derpaa lidt Skade bedrager sig til. H 15. vad Skibsfolk ved saadan Tilfald til Skade kommer, deris Lægelon,

Bekostning, om det er ved Land, at dennem Be- 3. Capitel. 626 gravelse gioris, betalis af Skib, Gods og Fragt, som anden Averie, og da gielde hver udj Skaden efter sin Anpart. 16. keer det og, at Fribyttere, eller Seerovere, komme til nogen Mand udj Søen, som er ladet med Styrtegods, som er styrtet tilsammen, og noget bliver taget deraf, da betalis det igien af det andet Styrtegods, som udj Skibet er, og skal Skibet intet give dertil; Tj det staar sin egen Eventyr; Men alt andet Gods, som er i Pakker, Fade, eller Tonder, staar sin egen Eventyr, og hver lider Skade som hand faar. eller Begravelsis Begravelsis E gra- 14: SSuret 1667 5. 13 § 3. 15: 8Saret 1667 5. 14 § 1. 17. And skeede det saa, at nogen Skipper lley anfallen i Seen af $16: Sorel 1561 § 50. §17: Soret 1561 $20 jfr. SS- ret 1667 5 14 § 1. 14 627 Fierde Bog. af Fiender, eller Soerøvere, og stiller sig til Verie, saa at hans Folk blive saarede, eller lemmelæste, da skal Skipperen lade dennem hielpe og læge, og skal den Lægeløn samt andre Folkis, som de qvæstis Stæd antagis, Hyre og Føring og al anden Omkostning, gaa 3. Capitel. 628 19. keer det, at Skib og S Gods bliver optaget og anholt, og Skipperen for een vis Sum Penge det frikiøber, og hand det lovlig bevise kand, det gaar over Skih og Gods som anden Averie. over Skib og Gods, fordi K det er skeet for Skibs og Godsis Beskærmelse. H 18. vis nogen Skipper bliver i een Havn berøvet noget af sit Skibsredskab, eller indehavende Gods, da tager den Skaden, som det treffer, med mindre dertil kunde være nogen sær Aarsag, som alle Interesserede i Skib og Gods til Betalningen pro qvota kunde forbinde. 19. Skeer $18: jfr. Fragm. 2$ 3 Digest. 14.2. § 19: SSuret 1667 5. 14 pr. jfr. Frogm. 2 §3 Dig. 14. 2, Kom 20. ommer et Skib paa det Farvand, som grundt er, og er saa dybt gaaendis, at det ikke kand komme til den Stæd, som det er fragtet til, saa Skipperen maa have Pramme, eller Baade, at losse udj. Den Fragt og Prampenge skal Skib og Gods betale, og dersom samme Gods kommer til nogen Ulykke, da skal den Skade gaa over Skib og Gods, som beholdet er; Men den Skade, som skeer paa Pramme, eller Baade, som lejis til at føre Hamborgs Stadsret 1605 2.19.1. $20: Suret 1561 § 70; Ham borgs Stadsret 1605 2 16.9. 629 Fierde Bog fore Godset i Land, dertil svare hverken Skib, eller Gods, men de, som har ladet sig leje med saadanne Fartøj, stande¹ selv Skaden. Ko 21. ommer noget Skib paa Grunden, og Skipperen kand bekomme Skuder

3. Capitel. 630 Mænd tykkis skielligt at være efter Seglatzens Lejlighed. Bliver og noget af Godset fordærvet, da skal den Skade gaa over det andet Gods, som bierget er, om det er styrtet og løst Gods; Men er det Tandegods, Pakker og Stykkegods, da annammer og Pramme at losse hver sit Merke, og betaler Godset udj, og lætte Ski- Omkostningen, som hanbet af Grunden, da skal nem tilkommer; Bliver Skipperen selv bekoste at Skib og een Part af Godbedre sit Skib, og Kiøbset og Skibsredskab reddet, manden betale Omkostninda skulle Baadsmændene gen paa Godset, og den ej have deris fulde Hyre, regnis over alt Godset hver men efter Antal ligesom efter sin Anpart, og skal Skipperen bar Fragt til Skipperen lade Skibet efter Proportion, og ikke. hielpe, det snariste mueanderledis: Men dersom ligt er, om det stander sig saa begav, at Skib og til at giøre, og føre Kiob- Gods blev af Ulykke, og manden sit Gods udj Mar- Skipperen kand giøre kedet; Men staar det det bevisligt med alt ikke til at bedre igien, da sit Skibsfolk, at det skal Skipperen have til Fragt af det Gods, som beholdet er, som gode Saat. ANTU, K: stand Mænd 3 Sual. ANTE K have sin Fragt 821: Suret 1561 § 52. ikke var skeet for hans Forsommelsis Skyld, da maa hand bierge sit 631 Fierde Bog. 8. Capitel. 632 sit Skib, om hand kand, og ingen Skadegield give Kiøbmændene for deris Gods. Giør hand det med Villie og af Ondskab, eller det skeer formedelst hans, eller hans Folkis, Forsømmelse, da stande hand Kiøbmanden derfor til Rette, og ikke Være mægtig ndj nogen Maade at befatte sig med Skibet, for end hand haver stillet Kiøbmanden til Freds. End hender det sig, at Skipperen ikke kand fore Kiøbmandens Gods til Markedet, formedelst hans Skib var Udygtig, der hand sig paa Rejsen begav, da skal hand strax fragte et andet beqvemt Skib til at føre Godset til den bestemte Stæd imod den betingede Fragt, eller og oprette Kiøbmanden al sin Skade. 22. Een $21 : Fordon. 1681 3.3. 11 og 12. E 22. en Skipper, som lader sig befragte fra een benævnte Stad og til een anden, og det hender sig, at der kommer Storm, eller anden Haysnød og Aarsag, saa at hand fortrængis udj een anden Havn, eller Market, end som hand var fragtet til. Vil Kiøbmanden der annamme sit Gods, da betale Skipperen sin fulde Fragt; Vil hand og ikke annamme det, da er Skipperen pligtig at levere hannem sit Gods udj Markedet, som hand lovet hafde, paa Skipperens Omkostning og Kiøbmandens Eventyr, enten med sit eget Skib, eller andre gode Skibe, som Godset kand være forvaret udj; Dog skal Skipperen selv fierde af de beste Mænd udj Skibet svære, at hand af Nods Sag blev fortræn- $22: Søret 1561 § 63. 633 Fierde Bog. fortrænget, som for er sagt; Men findis der nogen anden hemmelig Svig under, da skal Skipperen og alle de, som udj det Raad ere, oprette Kiøbmanden al den Skade, som hannem deraf kand tilkomme. H 23. vor een Skipper kommer pas Lodsmands Farvand med sit Skib, der skal hand være pligtig at leje Lodsmand for det beste Kieb, hand kand betinge hannem, og Skipperen skal give hannem Kosten og af Godset betale hans Løn efter den Skik og Handel, som der brugis udj Markedet, hvor hand losser. Dersom Skipperen herimod fordrister sig at indløbe Skibet, og det kommer til Skade, da skal hand den selv oprette afsine § 28: Sovet 1561 § 60. egne 3. Capitel 634 egne Penge, uden det skeer udj Nøds Sag, og ikke ellers. Maa 24. aa tilig Skipperen hart antaget Lodsmand, saa skal hand oprigtig give ham tilkiende, hvor mange Føder dybt hans Skib gaar. Angiver band det ikke rettelig, men siger det mindre, da skal hand give for hver Fod hand fortier Lodsmanden sexten Lod Sølv, og bor Skipperen at tage rigtig Bevis paa, hvor mange Føder hand sit Skib angivet haver, saa og hvad hand Lodsmanden betalt haver, og derefter giore Kiobmanden og Reederne Regnskab. Forseer nogen Lodsmand sig, saa straffis hand, som tilforn udj det første Capitels femte Artikel er mælt om Styremanden. IV. Cap: I Saal KNFU; & fbg par $24: SSøret 1667 5.7 1. 14* 635 Fierde Bog. 4. Capitel. 636 selv ville, hvis Gods, eller Vrag, som kunde være tilbage, og ingen dennem derimod at forhindre i nogen Maade. IV. Cap: Om Skibbrud og Vrag. Bl 1. Art: liver Skib med Gods formedelst Storm, eller anden Ulykke, da skal Skibsfolkene være skyldige at hielpe og bierge, og redde Skib og Gods for een billig Biergelon; Dog ingen at nyde noget til Biergelon, uden hand hielper at bierge, og skal det være Skipperen Uformeent med hans Kiøbmænd¹ og andre, som hand dertil formaa kand, at bierge, imens de ville og kunde, og naar de ej kand meere bierge, da maa de sælge, eller afhænde, til hvem de 1 Saal KNTE; M: Kishmand selv § 1: Suret 1561 §§ 24, 73, SSøret 1667 5.2 § 2 jfr. Hamborgs Stadsret 1605 2.17.1. M 2. en er det saa, at Skipperen med sit Folk ikke er mægtig at bierge, da skulle Kongens Amptmænd, Borgemester og Raad, Fogder og Strandfogder, og alle andre, som hos Strandsiden Befalning have, eller paa hvis Grund det skeer, som Forstrandsrettighed haver, forpligtede være, om det af dennem begæris, at være den skib. bruden Mand behielpelige hos den meenige Mand at hielpe, redde og bierge af Skib og Gods, hvis mueligt er, for een billig Biergerløn, og naar saa bierget er, da skal Amptmanden med de beste Mænd, der udj Egnen 1 Saal. NTU AK: Biergelon. § 2: Seret 1561 § 73. 637 Fierde Bog. Egnen ere, eller Borgemester og Raad, om det skeer for Kiøbstæderne, overveje og slutte, hvad Skipperen, eller Kiøbmanden, skulle give dem til Løn, som bierget have, efter Lejligheden og Godsis Værd. B 3. Oliver nogen Skipper forligt med Biergefolkene om een vis Penge, som de skulle have for hvis de bierge kunde, eller om een Deel af Godset, som biergis, for deris Fare og Umage, eller og med dennem forcenis om een vis som de hannem Penge, skulle give for alt hvis de bierge kunde, da bor saadan Forligelse og Foreening ved Magt at stande. 4. ersom og saa honder sig, at Skib, eller Gods, bliver Vrag, og ingon

§ 4: Søret 1561 §73 3. Styk.. SSøret 1667 5.4. 4. Capitel. 638 gen levende Folk ere hos, da skal Amptmanden, om det er paa Kongens Forstrand, eller den, hvis Grund det findis for, være forpligtet at lade bierge. med al Flid saa meget, som meest mueligt er, og det indlegge lade udj god Forvaring med klare Registere, og naar den rette Ejer kommer der ofter, eller hans Fuldmægtig med. nojagtig Bevisning inden Aar og Dag, da skal deris Gods dennem følge for een tilbørlig Biergelen, som for er rart; Men dersom der ere nogle Vare, som have faaet Skade, eller ere blevne vaade, da, hvis de staa til at hielpe, skal Amptmanden, eller den, hvis Grand samme Gods for strander, lade dem hielpe paa dens Omkostning, som Godset skal igien have; Men kand de ikke hielpis, da 1 Saul. AKNU; TV: Ejere Saal. ARN; V76 farstrander maa 639 Fierde Bog. maa de af ovenbemælte Personer strax sælgis og gioris i Penge, det dyreste skee kand. Hvo som Utrolig omgaais med Vrag, straffis derover som for andet Uhiemmelt Gods. Men hvis ingen inden Aar og Dag med nøjagtig Bevis fremkommer, at Skib og Gods hannem tilhører, da hører det Kongen til, eller den, som Forstrandsrettighed haver. 5. inder een Skipper no- Finder get Vrag udj Søen, eller Havshond, Anker, eller andet, skal hand det antvorde til den, som paa Kongens Vegne Befalning haver paa det Stad, som det i Land foris, som han nem strax skal give een tredie Deel af dets Værd for sin Umage, og skal samme Gods blive beliggendis Aar og Dag. Der- Som § 5: Soret 1561 §§ 49, 73 5. 4. Capitel. 640 som rette Ejermand imidlertid kommer med nøjagtig Bevisning, skal hand nyde det for samme Biergelon med al anvente Bekostning; Kommer der og ingen, da er samme Gods faldet til Kongen, og skal forsendis til KongensAmptmænd, og hvo som samme Gods og Vrag underslaar, skal straffis som een Tyv. Deslige om nogen Fiskere finde noget Anker ndj Søen ved deris Fiskerredskab, eller udj andre Maader det fange kunde, hvad heller der er Boje paa, eller ej, skulle de udj lige Maader det antvorde til Kongens Befalningsmænd, og de skulle give dennem derfor den tredie Deel af dets Værd til Biergelon, og siden handlis dermed som forskrevet staar. Findis Vrag i aabenbare Søe uden for alle Land, og ingen Folk 1 Saal. KNTU, A dem er Styk. 641 Fierde Bog. er derhos, som det tilhø rer, da skal den, som det bierger, beholde halfdeelen og halfdeelen Kongen, uden saa er, at rette Ejer kommer inden Aar og Dag, som for er sagt. Bl 6. liver et Skib, og Godset biergis, da skal Skipperen deraf have billig Fragt; Dog raader Befragteren at lade Skipperen beholde Godset for Fragten. N 7. aar strandet Gods biergis, der af er mand ej skyldig at betale nogen Averie for det andet borte blevet Gods, eller Skib. H 8. vis af Skib og Gods ikke saa meget skulle kunde biergis, som foruden anden Omkostning med at bier- 1 Saal. ARNU, T: lleven §6: Hamborgs Stadsret 1605 2.17.2 fr. Saret 1561 8 24. § 7: Hamborgs Stadsret 160% 2. 17.3 jfr. SSovet 1667 5.13 § 5. 5. Capitel. 642 bierge kunde saa meget tilstrekke, at Skibsfolkene deris efterstaaendis Hyre deraf kunde bekomme, da have de intet af saadan deris Hyre at fordre. V. Cap: Om Bodmerie og Biilbreve. 1. Art: m een Skipper kommer i fremmede Lande, og kand ikke af Stæd komme at lade sit Skib der ud med sine Reederis Penge, og fra samme Platz ingen Vexel kand bekommis at trekke paa sine Reedere, eller og at der intet Gods udj Skibet er, som hand til hans Reederis Fordeel

§8: fr. SSuret 1667 5.2 §1. $ 1: Soret 1561 & 68, HReces 1614 6.2 SSøret 1667 4.5 og 4.4 prog Hamborgs Stadsret 1605 2. 18.7. 643 Fierde Bog. deel sælge kunde, da i saadanne Tilfælde og Nod, hvilket hand med trende af de beste Skibsfolk skal nøjagtig bevise i sit Regnskab for Reederne, haver hand Magt at optage Penge, eller dets Værd, paa Skibs og Skibets Redskabs og Fragts Eventyr, som kaldis Bodmerie, paa beste Vilkor, og for samme Bodmerie -Penge forsikkre Creditorerne med Skibs Redskab og Fragt, og Skipperen skal være pligtig at betale fornævnte laante Penge, saa tilig Skibet paa det Stæd ankommer, hvor Bodmeries Contract ommælder; Men segler hand paa andre Stæder, og sin Rejse imod Creditorens Villie forlænger, bliver dog Bodmerien ved Magt, og Skipperen svare til al deraf kommendis Skade. 2. In- § 2: SSaret 1667 4. 2 pr., HReces 1614 6.1, Ham borgs Stadsret 1605 2. 18.1. 5. Capitel. 644 2. ngon Skipper maa optage Penge paa Bodmerie af sit Skib al den stund hand er i Nærværelsen hos sine Reedere foruden deris Minde og Samtykke; Dog er Skipperen ikke formeent at tage Penge paa Bodmerie paa sin egen Part i Skibet, og ej videre. Laaner der nogen Skipper i saadan Tilfald meere end for Skipperens egen Part, den suge det hos Skipperen, og de andre Reedere ere ej skyldigo at svare dertil. Men haver een, eller fleere, af Reederne Skipperen dertil Fuldmagt givet, da svare een hver efter sin Fuldmagt. 3. Hender det sig, at nogen Skipper uden stor Nod sit Skib forbodmer motvilligen, eller uden Nød i een Havn § 3: jfr. HReces 1614 6. 3. SSoret 1667 4.2 § 3. 645 Fierde Bog. Havn indsegler, som hand ej er befragtet til, da skal den Skipper selv svare sine Reedere til al den Skade, som de kand bevise deraf at kunde komme, og derforuden forvisis Kongens Riger og Lande; Men dersom hand sammestads Skibet og Godset skulle afhænde og undvige, da svare hand til Skaden, og straffis, naar hand antreffis, efter Sagens Lejlighed. 4. ngste Bodmerie-Breve have altid Prioritet for dem, som tilforn kunde være udgivne. B 5. osværger nogen Skipper sit Skib højere med Bodmerie-Penge, end Skib, Redskab og Fragt, kand være værd, ero hans Roodere oj skyldige

4: SSoret 1667 4.8 § 1. § 5: SSaret 1667 4.3, Hamborgs Stadsret 1605 2. 18.3. 5. Capitel. 646 dige dertil at svare, men sogis hos Skipperen. 06. Broth liver et Skib, som er forbodmet, taget, eller arresteret, og Skipperen ej kand blive sit Skib mægtig igien, da skal Skipperen enten alt Skibet, eller den Deel deraf, som hand haver forbodmet, til den afstaa, som hannem Penge paa Bodmerie haver laant; Og blive de, som Penge paa Bodmerie have laant, Skibet mægtige, nyde de i saadan Tilfald deraf deris Penge forud, naar Omkostningen er fradraget, og Resten kommer Reederne til Gode. kulle et Skib komme til nogen Ulykke, da beta. Sungen lis deraf ingen Bodmerie- Penge; Men dersom noget

87: jfr. SSøret 1667 4.7. 647 Fierde Bog. get biergis af Godset, som Skipperen nogen Fragt kand nyde af, eller og biorgis af Skibet, eller dets Redskab, da bor de laante Penge med des Premie at betalis, saa vit samme Fragt af det biergede Gods. Skib og Redskab, kand tilstrekke, dersom Pengene ere optagne paa det heele Skih; Men dersom de ere tagne paa een vis Part, da betalis ej videre, end den Part kand tilkomme af det biorgede. Skulle og een Skipper formedelsteen, eller anden, kiendelig Forseelse, eller Forsømmelse, foraarsage Skibets Skade, eller Ulykke, da bør Skipperen at svare med sin Person og alt sit Gods, indtil Bodmerio-Pengene ere betalte. Saa 8. aa skal og den, som Penge paa Bodmerie udlaant haver, inden 5. Capitel. 648 sex Maaneder i det længste, efterat Skibet er ankommet paa den foraccorderede Stæd søge sin Betalning, eller og siden have sin Ret forbrut, og bliver i forbemalte Tid hans Ret Uforkrænket, om end skiont Skibet var til anden solt. Men lyder Bodmerie-Brevet, at Pengene skal betalis, naar Skibet kommer tilbage igien paa den Stæd, hvorfra det udseglede, da, hvis det ikke inden Aar og Dag sig der igien indfinder, bor Pengene strax hos de vedkommende at fordris, og uden nogen Ophold af dem betalis, og hvis Bodmerie - Pengene ikke til Forfalds-Dagen blive betalte, da bør fra den Dag deraf at givis tilborlig Rente. H 9. vis nogen forskyder Penge til et nyt Skib at bygge, eller til § 8: SSøret 1667 4.8 § 2. sex Fol-' 1 Saal & Fo § 9: SSoret 1667 4.9 og Hamborgs Stadsret 1605 2.5. 7-9. 649 Fierde Bog. Folkenis Underholdning imidlertid, hand skal derom oprette skriftlig Contraet med tvende gode Mænds Underskrift til Vitterlighed, hvilken Contract kaldis Biilbrev, og bør samme Gield at betalis, og Skibet frit derfor gioris, for end det begiver sig paa Rejsen, og imidlertid forbliver Skibet til Forsikkring, og hvis fleere Bilbreve i saa Maader kunde være udgivne, da gaa de ælste for de yngste. Samme Biilbreve hør for dis store Rigtigheds Skyld strax efter deris Datum læsis til Tinget, hvor Skibet byggis, og da gaar saadan Gield for al anden, som paa Skibet hæfte kand. VI. Cap: Om Asseurance. 1. Art: § 1: jfr.S8øret 1667 6.1 og 2. 6. Capitel. 650 1. Art: nogen vil lade H'skib, eller Gods forasseurere, da skal derom oprettis rigtige og tydelige Breve, og dermed forholdis, om de her i Kongens Riger og Lande sluttis, paa efterskrevne maader. S 2. Tamme Forsikkrings- Breve, som kaldis Polieer, skal hos stemplet Papirs Forvalterne findis, og gielde hver Ark con Rix Ort; Og skal i de aabne Platzer derudi af Mekleren, eller, hvor ingen Mekler er. af een Øyrigheds Person, rigtig indforis Skibet, Skibets Mundering og Skipperens Navn, og derhos antegnis hvor Skibet skal hensegle, lade og losse; Siden indskrivis hvad een hver vil have forsikkret. 1 Saat, U, Ubensegle 3. Alle $2: SSøret 1667 6.2 pr. 651 Fierde Bog. 3. saadanne Brove Aunderskrivis af Asseuradeuren med ogen Haand, og Summen af Pengene, som udlovis til Asseurance, skal indskrivis med Asseuradeurens egen Haand. End ere de floore, da skrive cen hver for sin Part, som hand udlover, eller forsikkrer for, og ingen videre skyldig være, end hand haver indskrevet sig for. M 4. ekleren, som saadan. ne Instrumenter forfærdiger, skal alt ovennævnte vel i Agt tage, og i een forseglet og numereret Bog indføre, hvem som noget haver asseureret, til hvem, hvad og paa hvad Condition. 5. In- § 3: SSoret 1667 6.2 § 2. d: jfr. SSuret 1667 6.2 § 1. 6. Capitel. 5. 652 ngen maa understaa sig Ing at forsikkre nogens Liv, ej heller Skibsfolkenis Len og Hyre, deris Skibs- Kost, Krud, Lod og alle Slags Skibs-Redskab, men alleeniste sit Skib, eller visse Parter derudj, samt alt indehavendis Kiøbmandsgods, og skal een hver, som i saa Maader tager Forsikkring, beholde paa sin egen Fare og Eventyr i det minste den tiende Deel af det forsikkrede Skib, eller Gods, efter dets satte Taxt og Værdj. 6. kulle og nogen ville Kuna adskilige Stæder lade forsikkre sit Skib, eller Gods, da maa det vel skee, naar alle saadanne Forsikkringer ikke opløbe tilsammen moe- Te end de nj tiende Deele af samme forsikkrede

§ 5: SSøret 1667 6.5 fr FOrdon. 1681 3.6. 10. § 6: jfr. SSuret 1667 6.6 pr. § 1. 653 Fierde Bog. krede Skibs, eller Godsis, rette Værdj. Gaar det derover, da være det af ingen Kraft, og de, som saadan Underfundighed beganget have, miste hvis de til Forsikkrings-Penge, som kaldis Premie, udgivet have. Ellers skal hermed alvorlig være forbuden al Svig og Bedrægerj¹, som paa enten af Siderne kunde optænkis, eller gioris, under Straf paa deris Ere, eller Liv, efter Mishandlingens Beskaffenhed, og derforuden stande Uskyldige til Rette for al erlidte Skade. N 7. den aar Asseurancen loyligen er sluttet, saa er Asseuradeuren forpligtet til at svare til al den som det forsik- Skade, krede Gods tilføjis; Og angaar samme Forsikkring, fra den Tid Godset fra Land indskibis, og 6. Capitel. 654 og forst endis, naar samme Gods paaLandet er opbragt. Pr 8. remie, eller Forsikkrings -Penge, skulle alle strax ved Policens Underskrivelse erleggis; Dog hvis nogen lader forsikkre sit Skib, eller Gods, paa lang Rejse, og der betingis baade om Hen- og Tilbage-Rejsen, da betalis den halve Deel strax, og den anden halve Deel ved Skibets Hiemkomst, eller til den Tid, som de indbyrdis foreenis om. Skeer herudj nogen Forsommelse, saa at Terminerne ikke rigtig holdis, da være hand skyldig deraf at give til Rente een pro Cento Maanetlig, indtil Betalningen skeer. 9. keer nogen Skade, eller Ulykke, paa Skib, eller Gods, som forsikkret

Saai, AKNTE. §7: SSøret 1667 6.7 pr. §1. § 8: SSøret 1667 6. 11. $9: SSoret 1667 6. 12 pr. 3 1. 655 Fierde Bog. sikkret er, da skal hand, som det har ladet forsikkre, strax give Asseuradeuren det tilkiende, og lovlig Bovis medbringe, og hvis den, som haver forsikkret, ikke inden tre Maaneder, efter hand derom forstændigis, betaler, da skal hand give, fra den Tid hand fik det at vide, til den, som Skaden lidt haver, til Rente een half pro Conto Maanetlig, indtil Betalningen skeer, og skullo Dommerne flittig overveje, om Asseuradeuren har nogen billig Aarsag at vegre sig i Betalningen formedelst nogen vitterlig begangen Svig, saa som om paa Skib og Gods var begæret Forsikkring, efterat Ejermanden fuldkommelig viste, at det var forulykket, og da strax derudj endelig dømme efter Sagens Beskaffenhed.

10. Hvis H 6. Capitel. 656 10. vis ingen Tidende ofter flittig Forspersel skulle kunde bekommis om det forsikkredo Skib, eller Gods, som til nogen Stad i Europa er gaaet, inden Aar og Dag, da holdis det for at være forulykket. Er det uden Europa, og ingen Kundskab kand faais inden to Aar, saa regnis det fortabt, og efter den Dag haver Asseuradeuren tre Maaneder til at betale Pengene, eller siden, som for er mælt, betale Rento, og ved Retten¹ tvingis til Betalningen. H 11. ender det sig og, at nogen for een, eller anden, Aarsags Skyld skulle gandske forandre sin forrehavendis Rejse, eller og mindre Gods indskibe, end Forsikkring var taget. for, 1 Saal. ANTE, X. Renten $10: SSovet 1667 6.13. § 11: SSaret 1667 6.15. 657 Fierde Bog. 7. Capitel. 658 for, da skal Ejermanden, be, som paa een Tid ere skal saa snart han dertil resolverer, eller det vitterligt bliver, give Asseuradeuren det tilkiende, og opsige sin Contract, hvilket kaldis Restourno, hvorimod den oprettede Forsikkrings -Contract være ophævet; Dog nyder Assenradeuren for sin hafte Umage med ind- og af- Skrivning con half pro Cento af den udgiven Premie, og legger Resten af Pengene strax fra sig. VII. Cap: Om Admiralskab. 1. Art: efinde sig i een Havn Be inden, eller uden, Riget nogle af Kongens Undersaatters Skibe,

§ 1: SSeret 1667 7.2. seglfærdige og have een Rejse for, og de af Frygt for Capere, eller for andre Ulykkelige Tilfælde, for raadeligt eragte at blive sammen, og giøre Admiralskab, saa skulle de indgaa visse skriftlige Artikler imellem hin anden, som de siden Uhrudeligen skulle holde, indtil Rejsen er endet. Fore 2. erer da nogen værbar Skib der iblant, da skal hand fore Flaget og forsvare de andre, og ingenlunde tillade, at noget fremmet Skib ligger ham om Borde, under hvad Forrevendning det være kand, enten at see hans Pas, eller Soebreve; Men holde dem fra sig det meeste mueligt være kand, hvortil alle andre Skibe, som i samme Admiralskab fare, hannem efter

§ 2: jfr. SSøret 1667 7.3 §§ 1 og 2 og 7.1jfr. Hamborgs Stadsret 1605 2. 14. 43. 659 Fierde Bog. ter yderste Evne skulle hielpe og bispringe, og skulle nogen fremmede ham med Magt ville tvinge at anlegge, da skal hand af al Magt staa derimod, og ingenlunde tilstæde, at noget derudj skeer Kongens Hojhed til Forklejning, eller hans Undersaatter til Skade. Gior nogen herimod, og hand ikke setter sig til Verie, om hand ellers det kand giore, straffis efter Soe- Artiklerne. Hvis og Skyl- 7. Capitel. 660 Brev, og det efter Proportion af et hvert Skibs og indehavendis Ladings billig værd. 4. lle Værbare Skibe Alle skulle om Nattetide have Lygter med tænte Lys adj, at de dis bedre kunde være tilsammen, og al befrygtendis Fare dis bedre forrekommis. 5. vis noget Kofardiden skulle findis hos nogle skib har giort Adaf Folkene, som ikke ville giore deris Pligt i saadan Tilfald, forholdis iligemaade efter Søe-Artiklerno.

A 3. lle Udgifter og Skader, som i saa Maader gioris og givis, skulle af alle, som i Floden ere, betalis efter deris vedtaget Admiralskabs- Brey, § 3: jfr. Soret 1667 7.7. miralskab med andre, og siden uden billig Aarsag gaar fra dem, da skal hand ikke alleeniste betale to Mark af hver Læst til Angiveren, de Fattige Søefolk og de andre Skippere, som blive i Admiralskabet, men end ogsaa svare samme Skippere til al den Skade de § 4: SSøret 1667 7.5. § 5: SSoret 1667 7.6. have lidt 661 Fierde Bog. lidt paa Skib, eller Gods, efter samme Proportion, som hand skulle haft betalt, om hand hafde blevet i Floden, og kommer hand selv til Clykke, da have Skade for Hiemgield. H 6. ender det sig og, at noget fientlig Skib skulle af saadan sluttet Flode bemægtigis, da skal det strax foris i een af Kongens, eller hans Allieredis, Havne, og der eftor lovlig Medfart til Priis dommis. Hvis deraf kommer deelis imellem alle 8. Capitel. 662 nets-Penge. Skulle og nogen, som forer værbar Skib, erobre fra Fienden et Danskt Skib, som i fire og tyve Timer hafde været i Fiendens Gevalt, da er det hans Priis alleene; Men kand nogen blive det mægtig fra Fienden inden den Tid, da nyder hand af samme igientaget Skib den halve Deel og Ejermanden den anden halve Deel. VIII. Cap: dem, som i samme Admi- Om Søerettens Sagers ralskab været have, men hvis det af et fra de an- Udførelse. dre adskilt Skib opbringis, det nyder hand, som det forte, alleene og deeler Byttet imellem sig og sine Skibsfolk efter een hvers Lon, eller Maanets - § 6: SSøret 1667 7.8 pr. Alle 1. Art: Sager, som af denne Soehandel deris Oprindelse have, eller og af denne Søeret depende - § 1. jfr. SBøret 1667 8.1 pr. 663 Fierde Bog. pendere, skulle enten de angaa Indlændiske, eller Udlændiske imellem hin anden, strax af oen hver Stæds ordinarie Dommere forretagis, og inden trende Solemerker ofter lovlig Medfart og denne Søeret paakiendis, og hvis nogen ikke skulle have den Videnskab at kunde selv udføre sin Sag, da skal Øyrigheden paa Stædet, naar hand det begærer, strax forordne ham een ærlig og lovkyndig Mand, som ham i sin Sag for billig Betalning kunde betiene. I" 2. ndfalder Tvistighed imellem dem, som inden Skibsborde ere, naar nogen Skade er tilføjet Skib, eller Gods, formedelst nogen Officers, eller Gemeens, Forseelse, og de, der vidne skulle, ikke kand 664 8. Capitel. kand afbie den ordinarie Tid, som de, hvilke det paagielder, kand personlig, eller ved deris Fuldmægtige, være til Gienmæle, da maa Vidner eedelig føris til Tinge, eller for Byefogden ihans Huusi trende Danne. mænds Overværelse, paa det Sandheden kand komme for Dagen, hvilket siden skal staa for fulde, med mindre nogen til sin Befrielse strax paa Stæden, hvorved Ulykken skeet er, sig har forsynet med nøjagtig Bevis, og Attest taget hos næste Stæds Oyrighed, at Skaden ikke skeede af nogens Forsømmelse, eller Forseelse, hvor da Øvrigheden paa Stæden alvorlig skal formane de vedkommende, at de den bare Sandhed udsige, og der hos paa det flittigste erkyndige sig om Sagens Beskaffenhed samt hvad Vind og Vejer paa de 665 Fierde Bog. de Tider har været, og hvorledis Seglatzen er holden, hvilket altsammen i samme Tingsvidne, eller Document, udførlig skal indføris, hvorimod siden ikke lettelig maa føris andre Vidner. A IX. Cap: Om Kongens Soefolk. lle Kongens Søefolk, saa vel Officerer som Gemeene, som nu udj Kongens virkelig Tieniste ere, eller sig derudj herefter begive, skulle paa hvad Stad de end og monne boe, eller sig ville nedsette, i Kongen Riger og Lande, væ- 9. Capitel. 666 re for alle Borgerlige og Byens Bestillinger samt Tynge og Paalæg, hvad Navn det og have kand, frj og forskaanede, om end skiont de eon, eller anden, liden borgerlig Næring monne bruge; Dog at de paa behørige Steder tilbørligen erlegge til Kongen Told, Accise og Consumption, af hvis de handle med, og ellers skal med dem i andre deris Sager forholdis efter som tilforn i den første Bogs andet Capitels niende Artikel er mælt. re Fem667 Femte Bog. Femte Bog. 1. Capitel. 2. 668 lle Contracter, som A¹ frivilligen gioris af dennem, der ere Myndige, og komme til deris Lavalder, være sig Kiøb, Sal, Gave, Mageskifte, Pant, Laan, Leje, Forpligter, Om Adkomst, Gods og Forløfter og andet, ved Gield. I. Cap: Om Contracter og Forpligter.

1. Art: en hver er pligtig at E efterkomme hvis hand med Mund, Haand og Segl, lovet og indgaaet haver. hvad Navn det nævnis kand, som ikke er imod Loven, eller Ærbarhed, skulle holdis i alle deris Ord og Puncter, saa som de indgangue ere. D 3. en Contract, som ej af alle vedkommende underskrevet og forseglet er, eller for Dom og Ret indgaaet, kand ej gielde imod den, som den ej underskrevet og forseglet haver. Ders 4. ersom nogen i Baand og Fængsel, eller ved anden Voldsom 2. Al- 81: Frdg. 1651 5. Juli. Tvang. $2: L. 6 Co. 2.3. §4. Retsbrug (Udvalg 1.34). 669 Femte Bog. Tvang, indgaaer, eller lover noget, og hand det til Tinge vedersiger, saa snart som hand kommer i sin Frelse igien, da er hand det ej pligtig at holde. 5. Optinger Mand for nogen Sag Ustokket, Ublokket og Unødt, da er hand pligtig til det at afterkomme, som hand udlovet haver. Vil 6. nogen fragaa det ej at være hans Haand og Segl, som hand sigtis for, da maa hand sig med sin egen Eed derfor befrie. End vil hand ikke svære, da maa den Sigtendis giøre sin Eed, og den Sigtede være pligtig at svare til Haanden og Seglet. 7. Den 5: Retsbrug (Udvalg 1, 260). § 6: Retsbrug (Doms Nr. 267). Den 1. Capitel. 670 7. en, som ej kand læse, eller skrive, skal sette sit Segl under, om hand noget haver, eller sit Boemerke, med to Dannemænds Hænder til Vidnisbyrd, som hand selv dertil haver ombedet, og som skulle være tilstræde, naar Handlingen sluttis og lydeligen oplæsis. D 8. en sidste Handel og Contract til intet gior all hvis i samme Sag tilforn haver været handlet, om de ere stridige imod hin andon; Ellers gielde de begge. H 9. vo som sit Gods og Midler, som hand ejer og ejendis vorder, vil skiøde og afhænde til anden Mand for nogen skiellig Ophold til Føde, Klæ- § §: JLov 2,102. $9: JLov 1,32; SLov $$ 40, 41; VSLov 1,21-22; ESLO 138; Tors Artikler § 62. 671 Femte Bog. Klæde og al anden Nødtorft hans Livs Tid hand skal først lavbydo sine Midler til Tinge til dem, som hannem arve skulle, og hvis de ikke hannem med de Vilkor, som een 672 1. Capitel. at den anden enten ikke vil, eller ikke kand, forskaffe hannem een skiellig Underholdning. 12. en, som antager saaanden vil ham antage, De ledis nogen Mand. ville til sig tage, da maa den anden Mand hannem til sig annamme paa fornævnte Maade efter oprettede Contract, som til Tinge skal forkyndis. eller Qvinde, er pligtig at svare til deris bevislig Gield, og forskaffe dem een ærlig Begravelse efter deris Stand, naar de doe. Den ej 10. en, som gift er, maa saaledis sine Midler til anden afhænde, med mindre Hustruon med hannem derom eens er. Hvo 11. vo som saadan Contract med an den indgaaet haver, maa det ej igienkalde, med mindre det bevisis. at H 13. usbond er ej pligtig til at svare til den Gield, eller Contract, som hans Hustrue, eller Barn, giør, imens de ere i Fællig med hannem, med mindre det klarligen bevisis, at saadant er skeet, med Husbondens Villie og Videnskab, eller ogsaa til fællis Nytte og Uomgængelig Fornødenhed. II. Cap: $ 10: JLov 1,32 11: JLov 1,32 i Beg. §12: SLO § 42; VSL 1,23; JLon 1,32. 673 Femte Bog. 2. Capitel. 674 II. Cap: Om Arv og Skifte. N 1. Art: ved Døden aar nogen afgaar og efterlader sig enten Umyndige, eller fraværende, eller udlændiske, eller ingen Arvinger, da skulle de, som i Huset ere, hvor den Afdødis Gods og Midler findis, under tilbørlig Straf strax give Stædets Øvrighed, Geistlig eller Verdslig, det tilkiende, som skulle forpligtede være strax ved deris Middel i Arvingernis og Frændernis Nærværelse, som da kunde være tilstæde, at lade forsegle hvis Gods den Afdøde tilhørte, og sette det i god Forvaring, uden hvis 1: jfr. Reces 1643 2. 15. 2, 09 5. hvis som til den Afdødis Begravelse og til Husholdningen, om der holdis nogen, fornødeligen behovis; Hvilket dog altsammen skal registeris og vurderis og dennem, som i Huset ore, leveris, som derfor siden skulle giore Reede og Regnskab. 2. det Husbond, eller E Hustrue, som dod er, og haver fallis Born sammen, og den Afdøde ingen sær kuld Børn efterlader sig, da maa den efterlatte Person uden saadan Besegling side i Boen indtil tredivende Dag, med mindre der stor vitloftig Gield i Boen findis; Tj da skal Boen strax forseglis. Pa 3. aa tredivende Dagskal Boen af Rettens Middel og de myndige: nær- $3 S.: Reces 1643 2. 15. 2. 15 675 Femte Bog. nærværende Arvinger og de Umyndigis og fraværendis Formyndere og Frænder rigtig registeris, og af Uvillige Personer lovligen vurderis, saa og al Indgield og Udgield, saa vit vidis kand, rigtig antegnis.

4. re Arvingerne inden E Bye, da skulle de paa tredivende Dag efter den Dødis Afgang møde i Sterfboen. Ere de uden Bye og i Provincien, da skulle de komme til siette Ugis Dag. End ere de nden Provincien, da komme de til tolvte Ugis Dag: Men ere de uden Riget, da have de Aar og Dags Frist, som er et Aar og sex Uger; og skal Stadets Øvrighed være forpligtet at give saadanne fraværende Arvinger det tilkiende paa Sterfboens Bekostning, saa snart det 1 Saat ; da da skulle § 4: JLov 1,33. den- 2. Capitel. 676 dennem af de vedkommen de tilkiende givis, hvem og hvor de ere, som arve skulle. K omme 'ej Arvingerne til rette Tid, da gemmer Øvrigheden Arven ved vederhæftige Folk, som de selv dertil ville svare, men hvis Løsøre, som letteligen ved Tiden kunde fordærvis, eller Boen komme til Omkostning, skal Øvrigheden strax lade giore i Penge Arvingerne til Beste. 6. ommer een Deel af K Arvingerne og een Deel udebliver for lovlig Forfalds Skyld, eller og det ikke viste, over den Tid, som de burte at mode, da skal Øvrig heden ved visse Folk lade de udeblivendis Anpart, som i Løsøre bestaar. giøre i Penge, og dennem udset- Saat. KNTU; AP: kommer § 5: jfr. JLow 1,23. 6 1 G 677 Femte Bog. udsette paa Rente; Men Jordegodset settis under gode Mænds Tilsyn. E 7. r Arving i Kongens Erinde, da soge hand Arv inden tre Uger efter at hand hjemkommer. E 8. nd er Arving i ingen lovlig Forfald, og søgte ej Arv enten personlig, eller ved Skrivelse, i Tide, og det bevisis, at hand viste, at Arven falden var, have Skade for Hiemgield, om noget af hans tilfalden Arv forkommer, eller bliver Uvis. 9. Er Arving saa vit uden Riget borte, at hand ej inden Aar og Dag kand faa at vide om den falden Arv og møde til bestemte Tid, da skal 87: JLov 1,23. § 8: JLov 123. haus 2. Capitel. 678 hans næste vederhæftig Frænde, eller, om hand ingen haver, een anden vederhæftig Mand af Øvrigheden dertil forordnet, være paa Skiftet, og hans Lod til sig tage, og den gemme og lovligen forrestaa.

10. et samme er og, om Dikke vidis, hvor Arvingen er. 11. ingen rette Arvin- Eger til inden syvende Mand, eller og rette Arving udebliver i femton Aar, i hvad Forfald hand kand skyde paa, da hor Arven Kongen til, saa fremt hand er i Live; Men hvis hans Medarvinger bevise, at hand er dod inden de femten Aar, da falder hans Lod hans Medarvinger til. 12. Si- 9: jfr. ESLov 1.33. 11: JLov 1,23: NLoo £7. 679 Femte Bog. 12. Niger Hustrue sig at være med Barn ofter sin Husbonds Død, da, naar Boen er tredivende Dag registeret, maa hun blive i den Uskift besidendis i tyve Uger. Siden skulle goda Qvinder granske og forfare, om hun er med Barn, eller ej. Befinde de, at hun er med Barn, da besider hun fremdelis Boen til saa længe Barnet vorder født. Fødis Barn saa længe efter Husbondens Død, at det vel kand provis og forfaris, at det ej er den Afdøde Husbonds Barn, da gielde og betale hun først igien alt hvis hun tog, eller annammede, af Boen Husbondens Dods 2. Capitel. 680 vinger, og hun derforuden straffis efter Loven, og imidlertid hun saa sider i Uskift Boo, skulle Husbondens rette Arvinger med gode Mænd af hendis Frænder have Opsoende med, at hun oj Unytteligen noget af Boen bortøder, eller det afhænder, som hende ej selv tilhører, fordj hun maa intet sælge. eller afhænde, af Boen uden for hendis og fællis Borns Kost og Underholdning, og til hendis Tienistefolkis Kost og Løn: Hvilket bør dog at skee med Øvrighedens Villie og Samtykke. 13. ngen Enkemand, fredivende den og Dog Ink quinde, max indej siden meere, end hendis rette Arvepart kand være; Det øvrige tage Husbondens rette Arvinger,

12: JLov 1,3. 13: Retsbrug i København (Kbhs. Magistrats Bekg. lade sig i nyt Egteskab, for end der er holdet rigtigt Skifte med den Afdødis Børn, eller Arvinger. 14. Naar 1609 27. Maris i Københavns Diplomatar. 1,577) jfr. Slesvigs gl. Byret $7 og 9. 681 Femte Bog. N 14. aar skiftis skal, og Boen rigtig registeret og vurderet er, som sagt er, da skal først, før end nogen arve kand, al den bortskyldige Gield,som rigtig befindis, af fællis Boe betalis, først af Boepenge og rørendis Gods, saa vit det tilrekker, siden af Jord og Urørendis Gods, om det rørendis ikke kand tilstrekke, hvilket den Efterlevendis, om hand det begærer, og hand dertil af samtlige Arvinger betrois, maa til sig annamme til Gieldens Afleggelse. Ellers maa Arvingerne og deris Formyndere med Rettens Middels Betænkende og Bistand giøre een hver Creditori, som det begærer, strax Udlæg af Boen for hvis hand bevisligen og billigen fordrer, først af Løsøre og siden af Jordegods;

814: Reces 1558 § 53; Reces 1643 2. 15. 2. 2. Capitel. 682 degods; Dog skal ingen Creditor, særdelis den, som haver rigtig Haandskrift paa sin Fordring, nodis til at tage mod noget saadant Udlæg, dersom hand vil lade sin Gield blive hos Arvingerne bestaaendis, og dennem den betroe. 15. aar gielden er saa- N ledis, som sagt er, aflagt, eller af Arvingerne antagen, da skal den beholden Boe reedeligen deelis imellem Arvingerne, og klare Lodsædeler gioris paa hvad een hver af Boen tilkommer, og saa forfattis et fuldkommet rigtigt Skiftebrev, i hvilket indforis skal haade Registeringen og Vurderingen med Indgielden og Udgielden og Boens Beholdning, saa ogsaa Lodsædlerne; Og skal Skiftebrevet af Arvingerne,

15* 683 Femte Bog. gerne, eller deris Frænder og Formyndero, tillige med Rettens Middel underskrivis og forseglis. Ø 16. vrigheden skal have flittig Indseende med at alting paa Skiftet Christeligen og retfærdeligen tilgaar paa alle Sider, med mindre de ville stande derfor til Rette, dersom noget for deris Forsommelse med deris Videnskab Ulovligen at være handlet belindis. Men hvis Arvingerne ere alle myndige og tilstæde, da haver Øvrigheden intet dermed at befatte sig, uden det af dem begæris. I 17. ngen Skiftis Forvaltere maa i Skiftebrevet tilfinde nogen at betale noget, med mindre Debitor staar 2. Capitel. 684 staar under deris Ret, og bør til deris Jurisdiction at svare. 18. ngen kand efter Skiftevinger oprettis, enten søge Gield, eller søgis for Gield, med mindre hand selv, eller hans Fuldmægtig, haver det underskrevet, eller Debitor selv, eller hans Fuldmægtig, for Skiftets Forvalter tilstaar Fordringen, for hvilken hand dog ber at sngis til sit Værneting. H 19. aver Husbond og Hustrue Born sammen, og enten af dem ved Doden afgaar, da, naar Gielden af fællis Boe, som sagt er, Gr betalt, skiftis alle efterlatte Midler, Boepenge, Losore, Kiøbstædgods, Jorde § 19 i Beg.: jfr. JLov 1,6 og Reces 1558 § 52. 685 Femte Bog, Jordegods, Kiøbegods og Arvejord i to lige Parter imellem den Efterlevendis og fællis Børn; Dog arver den Efterleyendis af de efterlatte Midler foruden sin egen Hovedlod een Broderlod; Men hvis enten af dem gifter sig igien, da skal den Broderlod, som den Efterlevendis saaledis bekom, igien komme til Børnene. Vil den Efterlevendis beholde Hovedgaarden med tilliggendis Jordegods og Herlighed, som hand, eller hun, indfører i Boon, naar de komme i Egteskab sammen, da bør det at staa den frit for at udløse Børnene deraf efter Billighed og efter Samfranders gode Befindende. H aver 20. Husbond og Hustrue ingen Børn sammen, da, naar enten 20 i Beg.: JLov 1,6 jfr. Reces 1558 § 52. 2. Capitel. 686 enten af dennem ved Doden afgaar, stande det den Efterlevendis frit for at træde til den heele Bois Losoris og Jordegodsis lige Skifte og Deelning med Arvingerne. Vil dent det ikke, da hør den at udlegge til Arvingerne tret fierde Deele af det, som den Afdøde i Boen hafde indført, hvormed Arvingerne skulle lade sig nøje; Og paa det ret kand vidis hvad den Afdøde indført haver, da skal det bevisis med klar og oprigtig Document og Specification, som af dem begge i deris Velmagt underskrevet og forseglet er, med tvende i det minsto næste Samfrænders Hænder og Segl bekræftet, hvad samme Afdøde i Boen, der den kom i Egteskab, indforte, eller siden ved Arv, Gave, eller i andre Maader, bekommet haver. Vil den Efterle- vendis 687 Femte Bog. vendis beholde Hovedgaarden med tilliggendis Jordegods og Herlighed, da stande det den frit for, Arvingerne deraf efter Billighed og gode Mænds Velbefindende at udløse. E 21. nd doer baade Husbond og Hustrue strax ofter hin anden, for end den længst levendis med den første Afdødis Arvinger er kommen til noget sluttet Skifte, eller endelig Rigtighed, som forskrevet staar, da kommer den gandske Boe til 2. Capitel. 688 Parterne at have giort Ophold med Skiftet imod Loven, da bor den at svare Medarvingerne til hvis Skade dennem er tilføjet ved slig Ulovlig Ophold. 22. il Husbond, eller Hu Vil strue, bebreve hinanden noget af deris i Boen indførte Midler, da skal dermed forholdis, efter som mældis herefter i det fierdo Capitol om Gave. 23. Husbond, eller Hulige Skifte imellem beggis Estrue, nogen Ary til- Arvinger, saa fremt det ikke med klar og oprigtig Document og Specification bevisis, hvad een hver i Boen indbragt haver; Tj da bor een hvers Arvinger at lade sig nøje med hvis den i saa Maader i Boen indført haver. Befindis enten af Parfalden, efter at de vare komne sammen i Egteskab, og, før end enten af dem ved Døden afgaar, ej er i Boen indkommen, da skal den indføris, naar den heele Boe skal skiftis, eller Boens Gield skal betalis. Det samme er og, om andre nogon Saat. & velbesindende 689 Femte Bog. nogen Ary tilfalden er, og de døe, for end Arven i deris Boe indkommen er. N 24. aar Boen skal skiftis, og den kand tilstrekke, og alle Creditorer K 2. Capitel. 690 26. and Boen ej tilstrekke, da mister den Efterlevendis Vederlag for Begravelse og Hustruen sin Festensgave, eller Morgengave. 27. ngen Enke maa efter kand af den blive fornøj- Isin Husbonds Død beede, da tager den Efterlevendis saa meget forud af den beholden Boe til sin Begravelse, som billigen paa den Afdødis Begravelse er anvent. I 25. dette Tilfald beholder og Hustruen sin Fæstensgave, eller Morgengave, hvilken af den Lod skal betalis, som Husbondens Arvinger tilfalder, saa fremt hun vil afstaa den Broderlod, som hende ellers tillagt er efter hendis Husbond. 26. Kand 25: jfr. NLov 4,6 og 13; Frdy. 1577 18. Oktbr, og Retsbrug (Udvalg 1.310). 26: NLov 4. 13. $27: Reces 1643 2. 16. 1. fatte sig med Boens Midler, Indgield, eller Udgield, for end der et lovligt Skifte holdet er. A 28. rv bør at fremgange, imens Afkom er til. og saa længe Børn og Børnebørn ere til ned ad, da arve ej Forældre, eller Oldefædre, op ad. M 29. ands-Person tager to Loder imod een Qvindis-Person tager een, i alle Arve. 30. Eg- $28: JLov 1d; Reces 1643 2. 7. 1. § 29: JLov 1,5 V: Reces 1558 § 39]. 691 Femte Bog. 30. gtebarn lager Arv E efter Fader og Moder, om det vorder levendis født og døbt, og ikke ellers. 31. yistis der om Barn Tis Tar var levendis født og dobt; Item om Fader, eller Moder, overlevede Bar- 2. Capitel. 692 de have været trolovede, og Vielsen haver været berammet, og Fæstemanden doer forinden, med saa Skiel at det kand hevisis og forfaris, at Barnet er avlet, siden Forældrene vare af Præsten trolovede. 34. Barnebarn, som fodis net, eller det dennem, da Baf Son, eller Daatter, bor sligt med trofaste Vidner at bevisis. gtebørn Eere 32. ere de, som ere føde af Forældre, der ere egte viede med hin anden, om end skiont de kunde være føde, for end Forældrene vare komne sammen i Egteskab. E 33. gtebarn skal det og holdis for, som af Fæstefolk fødis, dersom tager Arv efter Fadrfader, Fadrmoder, Modrfader og Modrmoder, ligesom dets Fader, eller Moder, skulle taget, dersom de hafde levet. Iligemaade tager dets Barn, imens noget findis, Arv efter Oldefader og Oldemoder. E 35. re ej Born, ej Børnebørn, og fremdelis ned ad, da arver Fader alleone. de 36. Er §§ 30-31: JLov 1.1. $ 32: jfr. JLo 1,25; ESLov 1,50; Stadsret § 28. 33: jfr. Stadsret § 28. 34: Los 14. $35: Reces 1643 2. 7. 1: JLov 1,9. 693 Femte Bog. 36. E Moder og r ej Fader, da arver Moder og Fuld- eller Half-Sodskinde; Dog at Moder tager ej meere end et hendis Barn, Mands Lod, om Son er til, Qvindis Lod, om Sun er ej til; Og Halfsodskinde tage ikkun half Lod imod Fuldsød skinde. E 37. re nogen af Sødskinde døde. have efter- og lat sig Børn, eller Børnebørn, da staa de i deris Forældris Stæd, og arve med deris Forældris Sødskinde den Lod, som deris Forældre kunde være tilfalden. 38. E Sedskinde, oj Moder til, ej Sodskinde, da arve deris Born, ligesom de alle vare Sødskinde, og saa fremdelis ned ad. 39. Ere §36: Reces 1643 2.7.1; SLov § 21; VSLov 19; A Bog 146 ESLov 1,26. JLov 1.9. $37: Reces 1643 2. 7. 1. $38: fr. JLov 1,4 og 5. 2. Capitel. 694 39. re nogen af disse E døde, og have sig Barn, eller Borneborn, efterlat, da trænde de i deris Forældris Stæd, og arve den Lod, som deris Forældre kunde være tilfalden.

E 40. re disse ikke til, da arver Fadrfader, Modrfader, Fadrmoder og Modrmoder, ligesom de vare Sødskinde. 41. re disse ikke til, da arve Oldefædre op ad. Earve 42. Oldefædre ikke Etil, da arver l'adrbroder, Modrbroder, Fadrsøster og Modrsøster, og skiftis Arven imellem dennem, ligesom de vare Sodskinde. 43. Ere $ 39: jfr. Reces 1643 2.7. 1. $40: 1. JLo 1,4 og 5; VSLO 1.20 SLov § 35. 41: Reces 1643 2. 7. 1. 42: jfr.JLov 1,5; SLov § 35. 695 E Femte Bog. 43. re nogen af disse dode, og have efterlat sig Born, eller Børnebørn, da træde de i deris Forældris Stæd, og arve den Lod, som deris Forældre kunde være tilfalden. E 44. rej Fadrbroder, Modrhroder, Fadrsøster og Modrsøster til, da arve deris Børn, som ere den Dødis Sodskindehorn, allo ligesom de vare Sodskinde, og saa fremdelis ned ad til syvende Mand efter den Døde. E 45. re nogen af disse dade, og have sig Born, eller Børnebørn, efterlat, da træde de i deris Forældris Staed, og tage den Lod, som deris Forældre kunde være tilfalden.

46. Ere 43: jfr. Reces 1643 2.7.1. 44: jfr. JLo 1,5. $15 f. Reces 1643 2. 7. 1. 2. Capitel. 696 46. Ere ej disse til, da ar ve Fadrfaders Brødre og Søstre, Fadrmoders Brødre og Sostre, Modrfaders Brødre og Søstre, Modrmoders Brødre og Søstre, ligesom de vare alle Sodskinde. E 47. re nogen af disse dode, og have sig Børn, eller Børnebørn, efterlat, da træde de i Forældrenis Stæd, og arve den Lod, som deris Forældre kunde være tilfalden. E 48. re disse ej til, da arve deris Born, saa som de alle vare Sødskinde, og saa fremdelis ned ad til syvende Mand efter den Døde. Ere 49. re de oj til, da arve Fadrfaders Fadr- § 46: jfr. JLov 1,5. 47: jfr. Reces 1643 2.7.1. $$ 48-19 fr. JLov 1,5. 697 Femte Bog. Fadrbrødre og Søstre, Fadrfaders Modrbrødre og Søstre, Fadrmoders Fadrbrødre og Søstre, Fadrmoders Modrbrødre og Sostre, Modrfaders Fadrbrodre og Søstre, Modrfaders Modrbrødre og Søstre, Modrmoders Fadrbrodre og Søstre, Modrmoders Modrbrødre og Søstre, alle som de vare Sødskinde. E 50. re nogen af disse døde, og have efterlat sig Born, eller Borneborn, da træde de i deris Forældris Stæd, og arve den Lod, som deris Forældre kunde være tilfalden. E 51. re disse ej til, da arve deris Born saa som de alle vare Sodskinde, og saa fremdelis ned ad til syvende Mand efter den Dode. 52. Skil- 50: jfr. Reces 1643 2.7.1. 51: jfr. JLov 1,5. 52: Lov 1,5 jfr. 1,24. 2. Capitel. 698 52. killis Husbond og Hu- Skills strue fra hver andro ved Dom, og det hender sig, at de skulle arve deris Børn, da tager Hustruen i slig Arv lige ved Husbond og lige ved Søn og ved Stifbarn, naar de komme sammen om Arv, med mindre Skilsmis er skeet for Hoersag; Tj da arver den Uskyldige Person alleene Barnet. D 53. rukne, eller indebrænde, eller i andre Maader omkomme paa een Tid de, som hin anden arve skulle, om den eene den andens Død overlevede, og ingen kand sige, eller vidne, hvilken der først blev død, da skal de, som dennem arve skulle, arve hvis een hver af dem selv ejede, Uagtet den Arv, som den eene efter den anden kunde § 53: jfr. VSLov 1,16; NLov 4.10; jfr. Fragm. 18 pr. Dig. 34. 5. 699 Femte Bog. kunde tilfaldet, dersom hand den andens Død hafde overlevet. E 54. re Udarvinger til, som ere udskifte af Fallig, og døer nogen af dennem, som ere i Fællig, da skiftis alt Godset, saa som de alle levede i Fællig, og siden skiftis den Dødis 2. Capitel. 700 med sin Moder, eller nogen anden, i hvor mange Sodskinde siden fødis, da skal den, som saaledis sin Halfsodskind, eller andre, arvet haver, forlods udtage alt det hand saaledis arvet haver, naar skiftis skal enten efter l'ader, eller Moder. Lod imellom alle Arvinger. H 55. Forbryder nogen sit Liv og Hovedlod, da kand dens Arvinger, naar hand er død, dog derved ikke forbryde den Arv, som dem siden kunde tilfalde, naar de doe, som de skulle arve i den Persons Stæd, som sit Liv og Hovedlod hafde forbrut. 56. 57. andler Son, og vinder Penge i Fællig med sin Fader, og er ej udskift fra sin Fader, da skal hand, naar Faderen doer, og hand hannem arve vil, fore til Skifte hvis vundet er, eller miste Arv; Men er hand uden Fallig gift, eller Ugift, og selv fortiener Penge, da beholde hand det hand vundet haver, og arve dog sin Fader og Moder. 58. ifter Son sig, og fokeer det, at Barn, I rer som først er født, arver sin Halfsodskind sin Hustrue ind til sin Fader og Moder,

§ 54: JLov 1.10. med $ 57: JLov 1,12. 58: JLov 1,13. $55jfr. Ribe Byret 1269 § 26. $56: JLov 1,11. 701 Femte Bog. der, da skal der klare Registere gioris paa hvad hun indførte, med gode Mænds Hænder under; Tj dersom hand døer, imens hand er i Fallig med Fader og Moder, enten hand haver Barn med Hustruen, eller ej, da tager hun ikke meere end hun indførte; Tj hendis Husbond hafde ej Lod, den Stund hans Fader og Moder lovede, uden hannem var noget særlig i Hande givet, eller hand selv noget hafde fortient E 2. Capitol. 60. 702 nd forsømmer den, som drager ind i Fallig, at giore rigtig Fortegnelse paa hvis den indførte, og døer der efter, da skal den Efterlevendis giøre sin Eed, hvormeget indført var, og den Afdødis Arvinger bør dermed at lade sig nøje, med mindre de det anderledis inden Aar og Dag kand bevise. 61. aver Fader, imens og forhvervet uden Fællig, Moder lover, givet et eller noget ved Arv bekommet; Men haver hand Born ved Hustruen, da blive de med Fadrfader og Fadrmoder, og tage Arv efter deris Død. D 59. et samme er og, om nogen tager Hustrue, hvis Forældre leve, og drager ind til dennem. § 60: JLov 1,13. 60. End H sit Barn noget i Hænde, eller kostet dets Rejse paa fremmede Stæder, eller og Bryllups Udflyning (dog Bryllups Kost hermed ej meent) eller deslige, og døer Fader, for end hand faar giort de andre lige Skiel, som ham tykkis og ret er efter Loven, da stande den Bekost - 61: JLov 1,14; Reces 1643 2. 7. 1; JLov 1,15. 703 Femte Bog. kostning, som af Faderen i saa Maader optegnet er, i Barnets fulde Lod, naar der skiftis enten efter Fader, eller Moder, saa vit Samfrænder og Øvrigheden kunde billigt eragte, og Boen kand taale, og saa at de andre Børn ikke skeer forkort, men nyde Jevnet efter Loven. Barn sig det ej lade afkorte, da indføre i Boen hvis det efter Faderens Opskrift bekommet haver. Vil Barnet det ej giøre, miste Arv. Me 62. Vil en vil Barnet nøjis med det, som det saaledis af Faderen bekommet haver, da skal det ej nødis til det at indføre, eller at jevne med sine Medarvinger, saa fremt Creditorerne ikke skulle komme derover til forkort. 2. Capitel. 63. 704 ædegaardene med Jure tighed og saa mange Ugedags og næst hosliggende Bender, som til Avlen at drive fornøden gioris, skulle blive hos Brøderne, og Søstrene skulle tage i Arv det andet fraliggendis og Strøegods; Kand de ikke naa deris Lod derudj, eller i Løsøre og Kiøbstædgods, da skulle Brøderne, der Sædegaardone saaledis, som sagt er, bekomme, giøre dem fyldist for deris Arvelod i andre Maader, eller tage dem i Fellig med sig i Sædegaardene for saa vit som Søstrene efter deris Arvelod ere berettigede. 64. alder Sedegaard i ery imellem an- Falder dre Arvinger, og de ej 63. Sævil - § 62: JLov 1,15. $63: Reces 1558 § 39. 705 Femte Bog. ville blive i Fællig, og dog ej kunde om Kiøbet sig imellem foreene,at den eene den anden udkiøber, da, paa det den dog med Bonder og Herlighed kand blive tilsammen, maa den eene Arving de andre Bud giøre, og hvis de, eller den, som det bydis, ikke ville det antage, da skal den Medarving, som meere vil give, ond budet blev, være til Gaarden og Godset berettiget: Kand og enten af dennem nogen Kiøbere til veje bringe, som meere og højere derfor vil give, end Arvinger sig imellem byde, maa den eene den anden til Skade ikke Kiøbet tilbage holde, men pligtig være at sælge; Dog vil Arving inden Aar og Dag give saa meget som den Meestbydendis, og derfor stille nøjagtig Forsikkring, bor hand dertil nærmist at være, og imidlertid

2. Capitel. 706 lertid bliver Gaarden og Godset i Fællig under een af Arvingernis Administration, som Medarvingerne dertil ville betroe. 65. en hver Privilegeret, E som haver een Sædegaard, som med underliggendis Gods i det ringeste tilhaabe er fire hundrede Tonder hart Korn, skal tillat være Stamhuus deraf for een af sine Børn, eller Arvinger, om hand ingen Børn haver, at oprette med saadanne Vilkor, som hand det nyttigst og det best eragter. Men paa at ingen sine Creditorer dermed skulle Skade tilføje, da skal den, som sligt Stamhuus oprette vil, det Aarog Dag tilforn til Landsting i den Provincie, hvor samme Gods ligger, lade forkynde, og der lovlig bevise, at hand alle sine Creditorer derom 707 Femte Bog derom haver advaret Aar og Dag, for end hand det opretter, og hvis hand nogen forsommer, den er berettiget i samme Gods sin Betalning at tage, naar hannem behager, om end skiønt det til Stamhuus oprettet er, og siden de Vilkor i Landstingsbogen lade indføre, med hvilke hand Stamhuset opretter, hvilke siden Uryggeligen skal fast staa, og maa derefter i deslige Gods hverken Indførsel eller Pant skee, langt mindre imod den første Indstiftelse sælgis, eller afhændis; Men vel maa Ejeren i Nods Tid den aarlig Indkomst paa vis Tid for. sette for den Gield hand siden Stamhusets Oprettelse gier, som i det længste skal være fem Aar. Gior hand derimod, da være al slig Handling Kraftisløs, og derforuden den, som 2. Capitel. 708 som næst efter til Successionen er berettiget, have fuldkommen Magt det strax at tiltræde. Ingen, som er iForfølgning, eller Maning, eller over hvilken Dom er gangen for Gields Sager, maa Stamhuus oprette, for end hand sig først fra alt sligt frigiør. Dersom den, som efter Fader Stamhuset bekommer, haver Sødskinde, som ingen Arv bekomme efter deris Forældre, da er den pligtig til aarligen at give dennem hvis efter Samfrænders Tykke billigt kand være til deris Ophold, saa og holde dennem Kravisløse for deris Forældris Gield. 66. Bondergaarders og Vandmollers Bygninger følge den, som Grunden og Jorden tilfalder, uden noget Vederlag til Medarvingerne. 67. Naar 709 Femte Bog. Na 67.23 aar Birk ganger i Ary og Skifte, da følger Herligheden med Rettens Betiente at sette og Faldsmaal at opbære den, hvilken Sædegaarden, som. Birket ligger under, tilhører.

68. Tvistis der imellem Sød. skinde, eller andre, at nogen er skeet forkort paa Skifte, eller i andre Maader Tvist derom indfalder, da maa den, der linder sig brøstholden, kalde de andre til Jevnet inden Aar og Dag, om hand er i Riget og myndig, og da skulle Samfrænder see til dennem at forlige. Kunde de dem ikke foreene, da skulle Commissarier, eller gode Mænd, dennem ved Dom adskille. 69. Ha- $67: BirkeR 1623 § 24. 68: JLo 1,16 jfr. Lov§54; St.: Landets Sadvane H 2. Capitel. 710 69. aver Enkemand, som ikke skift haver efter sin Hustrus med hendis Born, eller Arvinger, taget anden Hustrae, og indført hende i Uskift Boe imod Loven, da, naar enten Husbonden, eller Hustruen, doer, bør Husbonden, eller hans Arvinger, lovligen at bevise hvad hans Midler var, der hand Hustruen i Uskift Boe indforte, at forste Hustruis Born, eller Arvinger, deris tilborlig Arv efter hende forlods ud kand bekomme; Kand det ej skee, da skiftis Boen i tre Deele, den eene til de Born, eller Arvinger, som Arv efter forrige Hustrue tilfalden var, den anden til den Afdodis Born, oller Arvinger, og den tredie til den efterlevendis Husbond, eller Hustrue. Det samme er og, om Ilus- (A. Berntson 2,366; 371- 72; 377). $69: jfr. JLov 1.20. 711 Femte Bog. Husbonden er indkommen i Uskift Enkeqvindis Boe, med den Arv, som forrige Husbonds Børn, eller Arvinger, efter hannem tilfalden er. 70. legfredbarn arver ej Fader; Men dersom Fader fører Slegfredbarn til Tinge, og lyser og forkynder, at det er hans Barn, og skieder det hvad som hand vil give det, da skal det saa meget beholde, som det skiødt vorder; Dog at det ej meere er end half Lod imod Egtebarn, og ej videre. End lyser hand det i Kion og Kuld, og skiøder det intet, da tager det half Lod ved Egtebarn. Er ej Egtebarn til, da tager Slegfredbarn, som tinglyst er, fuld Arv efter Faderen; Og fanger Slegfredbarn nogen Arv efter Faderen, da arver det og efter

§70: T Beg.: Retsbrug (Dom 1613 Billettens Hi- 2. Capitel. 712 ter Sødskinde og Fæderne Frænder half saa meget som Egtebarn, uden Faderen forkyndede det paa Tinge, at Slegfredbarn skulle nojis med det, som Faderen gay det i Hænde, og da faar det ej meere enten efter Fader, eller Sødskinde, eller Federne Frænder. Det Barn, som af Fader tinglyst vorder, maa ingen vræge, at det jo holdis for Egtebarn. 71. Horebarn, som af den avlet er, der i Egteskab lever med een anden Person, tager ej Arv efter den, som sig i Egteskab forseet haver, Fader eller Moder, enddog Faderen tinglyste det og skiødte det alt det, som hand meest formaatte, uden at hand giver det noget i Hænde, for end hand døde. 72. Sleg storie" 2,143). Derefter: JLov 2,21 og 1,22 $71: JLov 1,35. 713 Femte Bog. 2. Capitel. 714 72. Slegfredbarn tager Arv Moder lige vod Egtebarn, hvad heller det er tinglyst, eller ej; Iligemaade efter Moderno Frænder. M 73. oder og Moderne Frænder alleene arve Slegfredbarn, som ej Tinglyst er; Men er det. Tinglyst, da arve Fader og Federne Frænder det, lige som det var Egtebarn. D 74. ræhor nogen den, som hand arve skulle, og det skeer ikke af Vaade, eller Nodværge, da maa hverken hand, eller hans Arvinger, tage Arv efter den Dræbte; Men Arven skal deelis imellem andre den Dræblis næste Arvinger.

75. Fo- $ 72: SLov § 58 jfr. VSLov 2.44. 873: jfr. JLov 122; SLov $$ 60, 213; VSLov 2,45. F 75. oris Arv uden Bye, eller af den Husbonds Grund, som den var falden paa, da giver hver, som Ary saaledis affører, til Byen, eller Husbonden, Forlovspenge to Lod Sølv. Yil 76. nogen uden Riget boesidendis af Riget føre Arv, som hannem i Riget kand være tilfalden, eller nogen her i Riget boesidendis sit Gods og Formue uden Riget bortflytter, Pengene paa Rente setter, Huse og Gaarde under fremmet Herskab opbygger, eller kiøber, da skal hand deraf først den siette Part til Kongen og af det øvrige den tiende Part til Øvrigheden, eller Husbonden, efterlade, hvad heller hand er i Kiøbstæd, eller paa Landet boesidendis.

77. Be- $74: jfr. Reces 1576 § 13. § 76: Reces 1643 2. 7. 2. 715 Femte Bog. 77. efindis og Penge og B Gods tilforn af Riget at være udskikket, da skal ligesaa vel deraf givis, som det endnu her i Riget fantis; Og paa det Vished herom kand erfaris hvad udskikket er, skal Arven saa længe paa een Ret anholdis, indtil derom nøjagtig erfaris. Skal og i Tide tilseeis, naar noget end og af een Boosidendis udskikkis, at Kongens og Øvrighedens, eller Hushondens, Rettighed deraf erleggis: Og alt dette skulle Kongens Amptmænd og Fogder saaledis i Agt tage, som de selv ville staa til Retite for hvis Skade deris Efterladenhed foraarsager. 78. Eden Rigets Arnd overdrager nogen ving sin Arvepart til nogen §77: Reces 1643 2. 7. 2. 2. Capitel. 716 nogen den Afdødis Slegt, som i Riget boosat er, uden noget Vederlag, saa at hverken Arven, eller det ringeste Vederlag for den, udforis, da bør hverken siette, eller tiende, Penge deraf givis; Men befindis det, at der er nogen Svig under med samme Overdragelse, saa at Arvingen noget Vederlag givis for Arven, da skal den, som Arven overdragen or, ikke alleene erlegge den siette ogtiende Penge deraf, men end og have den gandske Arv til Kongen forbrut, og derforuden for saadan Svig bode sine tre Mark. O 79. pholder nogen Kongens indfødt. Undersaat sig uden Riget, som dog tænker at ville sig igien i Riget begive, og hannem nogen Arv imidlertid tilfalder, da, saa fremt hand giør 717 Femte Bog. gior Øvrigheden Forsikkring, at samme hannem tilfalden Arv ej af Riget skal blive udført, bør hand at være fri for siette og tiende Pengis Erleggelse. 80. il nogen Arv kiøbe, V₁₁ da skal hand, naar Arven og Boen rigtig registeret og vurderet er, tage af Borgemester og Raadi Kiøbstæderne, og paa Landsbyerne af Herrets - eller Birke-Foged, eller andre, som Skifter¹ skulle forvalte, nøjagtig Bevis, Raadstue- eller Tings-Vidne paa Boens Tilstand, Grund og Los-

  1. re, Lost og Fast, Indgield

og Udgield, saa vit efter Registerings Bogers og Haandskrifters Overseelse kand forfaris, og skal saadan Kundskab og Arvens fuldkommen Registe 2 1 Saat. KNPTU; &: Shiflet Sutat. Tilstand ring, $ 80: Reces 1643 2. 7. 3. 2. Capitel. 718 hvor ring, saa vel som og Amparten af Arven solt er, al Svig at forrekomme, i samme Arvs Kiøbebrer, om det skal Magt have, fuldkommelig indføris ved Dag og Datum, og derhos bevislig gioris forbemælte Boens Tilstand for den Sælgendis at være nøjagtig kundgiort, før end Kishet er blevet sluttet, og det i den Sælgendis Øvrigheds og got Folkis Overværelse. E 81. nd ventendis Arv maa ingen enten sælge eller pantsette. 82. ngen Øvrighed, eller Rettens Betiente, som med Skifter have at giøre, maa enten ved sig selv, eller nogen anden, kiøbe nogen Arv, som under deris egen Ret falden er. For- § 81: jfr. Retsbrug (Udvalg 4,23). 719 Femte Bog. Fordrister nogen sig herimod at giøre, straflis saa som den sig i Svig og Underfundighed haver ladet befinde. H 83. vo arve vil og med Arven sig befatter, 2. Capitel. 720 re. Det samme er og, om Creditor, som ikke haver Brev paa oen for alle, begærer Betalning af Boon, for end den skiftis, og maa den ej nyde. 84. nogen døer, som skal svare til dens Gield, Nhaver staaet for Konsom hand arver, saa som hand tager Arv til; Dog haver nogen Creditor den Afdødis Brev, som forbinder Arvingerne, cen for alle og alle for een, da her Arvingerne at efterkomme hans Forskrivelse, om end skiont de have deelet Udgielden imellem sig. Iligemaade dersom der i Boen er Kongens Penge, at den Afdøde haver staaet for Regnskab, Børnepenge, Fattigis Penge, Kirkepenge, og Arvingerne skifte Boen imellem sig, for end saadan Gield er aflagt, da bør een for alle og alle for een dertil at sva- Te. § 83: jfr. Reces 1558 $ 58 og Lov 1,26. gens Regnskab, og haver ikke Qvittering derfor, da maa der ingen Skifte holdis, før end Kongen haver faaet sin Fornøjelse, saa fremt at Fordringen ikke er over tre Aar gammel, fra hans Dods Dag af at regne: Tj hvis Fordringen er ældere, da bor Skiftet derved ikke at opholdis; Men med saadan Fordring at forholdis som med anden Gield. Na 85. aar nogen Vorned tilfalder Ary, i hvor det er, da skal Skiftets For721 Femte Bog. 1 Forvalter give Vornedens Husbond det tilkiende, at hand kand have Omsorg for, at Vorneden Ret vederfaris.

2. Capitel. 722 skal, efter som de ville forsvare, uden Fare og Ubeseglet til Nytte at have og bruge. Vil 86. Ville rette Arvinger ej arve, og ingen med Arven sig vil befatte, da skal Hustruen, Børnene, eller Arvingerne, som myndige ere, eller de Umyndigis Formyndero, og Frænder, som tilstande ere, eller andre, som Tilsyn i Huset have, strax ved Rettens Middel lade al Boen, Løsøre og Breve, og andet forsegle, og det nøjagtigen forseglet i god Forvaring indsette, eller og stande derfor som for anden vitterlig Utroeskab til Rette; Dog skal dem være tillat til daglig Brug og Ophold Kost og Øl og nadvendig Boeskab, som dog rigtig registeris Saat ANTU, & giver skal, $86: Reces 1643 2. 15. 3 og 4. G 87. laar nogen ind i beseglet Sterfboe, og der opbryder, eller borttager Seglene, og det hannem lovligen overbevisis, bode sine tro Mark. 88 Befatter nogen sig med Sterfboe, og der skalter og valter efter sin egen Villie uden Rettens Middels Overværelse, eller de Vedkommendis Villie og Minde, legge ud saa meget, som de Vedkommende ville sigte hannem for ved deris Eed. 89. nogen at B have giort Arvesvig, legge ud hvis forsveget er 16 723 Femte Bog. er med Skadegield og for Utroeskab bode sine tre Mark. B. Capitel. 724 Ø 90. vrigheden og Rettens Middel, som Skifter skulle forrestaa, er paa landet Kongens Amptmand, eller Husbonden, ved dem selv, eller deris Fuldmægtige: I Kiøbstasderne Borgemester og Raad med Byefoged og Raadstue- eller Bye-Skriver, eller andre Under- og Over-rettens Betiente med deris Secreterere og Skrivere: Iblant Gojstligheden Herrets-Provsten og trende Præster, hvor af den eene skal holde Protocollen; Og skal bemælte Skiftis Forvaltere have een Bog, hvorudj Copie af alle Skiftebreve, som de udstæde, skal indskrivis.

III. Cap: § 90: Til Delx Landets Sadvane ise bl. a. Matzen: Kohh. Univers. Retshistorie 2,301 og 304 III. Cap: Om Kiøb og Sal og Mageskifte. 1. Art; Selvejer Nelvejer Bonde maa sælge sin egen Jord til hvem hand vil, om hand lovbod den tre Ting til hans næste Frænder, som han nem skulle arve, og haver taget Tingsvidne derpaa. Faderno Jord skal bydis Fæderne Frænder, og Møderne ModerneFrænder til: Mon skioder hand, for end hand lovbyder, da maa hans næste Frænder kalde det igien inden Aar og Dag. om de ere i Riget, men om de ere uden Riget, inden tre Aar, og hand haver dermed forbrut tyve Lod og Skifteprotokollerne Landsarkiverne). §1: JLov 1,34; Tors Artikler § 29. 725 Femte Bog. Lod Salv til Bonden og tyve Lod Solv til Herskabet.

2. Vil Frænder ikke kiobe, 8. Capitel. 726 Anke maa sin Jord med Enke næste Frænders Raad baade sælge og skifte. 6. venbarn maa sin Jord Vil eller give saa meget ve for Ejendommen, som nogen anden vil give, efter Bondens Villie og Tykke, da maa Bonden sælge den til hvem hannem meest derfor vil give. 3. Ha det vo frit Jordegods ejer maa det baade sælge og skiøde med sit Brev og Segl og gode Mænds Vidnisbyrd, enddog hand det ikke lovbødet haver. ej sælge og ej afhænde, for end hand vorder fem og tyve fulde Aar gammel, med mindre det sheer med hans næste Frænders Raad til at betale dermed sine Foræl dris, eller deris Gæld, hvis Arving hand er, eller sin egen, saa fremt den af Rejsen, Studeren, Tog, eller Hoftieniste, er foraarsaget, eller og hand vil bruge Pengene til sin Nærings og Handels Fortsettelse.

K 4. ishstædgods og Jord er Løsøre og maa Selgis uden Lovbydelse. 5. Enke §2: Retsbrug (Udvalg 3.285) afr. Ribe Byret 1289 §49. 83: Reces 1558 § 49. §4: Retsbrug (Dom hos Stephanius 3,232 og Edvarsen S. 600). 7. sebarn maa aldrig sin Jord afhæn- Ma de, uden hun vorder saa 5: JLov 1.36. fattig, 6: JLov 1,36; Reces 1643 2. 18. 1. § 7: JLov 1,36. 727 Femte Bog. fattig, at hun for Livs Fode nodis til den at sælge, da maa hun den sæelge med næste Frænders Raad, og dog ej meere tilsammen, end som hun til et Aar kand have fornoden Dog dersom hun haver arvet Gield, som hun ikke anderledis kand betale, da maa hun med Frænders Raad afhænde saa meget af hendis Jord, som hendis tilfalden Gield hand betalis med. 8. usbondens Hustrue, Heller Søn, eller Daatter, som ere i Fællig med deris Fader, eller de, som ere i hans Tieniste, eller af hannem lejede, maa ej noget af hans Gods uden hans Villie afhænde. 9. ortskiøder Hustrue, Bor eller afhænder,

$§ 8 og 9: JLov 3,44. 3. Capitel. 728 der, noget af sit Gods uden hendis Husbonds Raad og Villie og hendis Arvingers Samtykke, og Husbonden tier dertil, og den Kiobendis ikke fanger Hævd paa det, som kiøbtis, da maa hendis Arvinger deele det efter igien, og Husbonden gielde Arvingerne tre Mark og Kongen tre Mark, fordj hans Hustrue skiødte Uhiemmelt, og hand viste og taalte det. End deeler hand selv det efter igien, da gielde hand ikke derfor. 10. Kisber nogen med den, som ej er mægtig og myndig til at afhænde, tabe sit Værd, og den, som solte, bekomme sit afhante Gods igien uden Vederlag. H 11. vosom sælger Uhiemmelt, eller som §10: Reces 1643 2. 18. 1. § 11: JLov 1,41. 729 Femte Bog. som hand til een anden 8. Capitel. 730 14. nd vorder dem Trette solt, eller pantsat haver, E imellem inden tyve Huus eller Jord, og det deelis tilbage, da legge hand Værd ud som solte, og hode tre Mark Bonden og tre Mark Kongen. Det samme er, om mand pantsetter til nogen det, som hand selv ej ejer, eller Aar, da gaais derom efter Skioder og andre lovlige Breve. Ere de ej til, da er den nærmere at vinde, der solte. 15. ide nogen i Fællig hand til anden pantsat sammen, og een af haver. H 12. yo som sælger anden Huus, eller Jord, hand bør at hiemle og værge hannem det med nojagtig Skiode. Sæl 13. ælger mandandenJord, og der tristis om, hvad heller hand kiøbte meere, eller mindre, og haver den, der kiøbte, tyve Aars Hævd derpaa Ukært til Tinge, da kand hand ej vinde den igien, der solte. 14. End § 12: JLon 1,41. § 13 og 14: JLov 1,42. Sid dem med fællis Penge og Middel kiøber Gods, da hører Godset dennem samtlig til, som i Fællig side. H 16. usbond maa ej sælge Hustruens Jord, uden hand haver Barn ved hende og lige saa meget at legge derimod igien af sit eget, med mindre det nojagtig bevisligt gioris, at Hustruen haver fort saa stor Gield til hannem, at den ej anderledis kand afleggis. 17. Sæl- §16: JLov 1,35 jfr. 36. 16* 731 Femte Bog. 17. Nælger Husbonden Hustruens Jord herimod, da beholder den Kiøbendis Jorden; Men vil Hustruen, eller hendis Arvinger, tale derpaa, da skulle de tiltale Husbonden og hans Arvinger. Det samme er og, om Husbonden haver pantsat Hustruens Jord, eller mageskift den, eller og om nogen haver faaet Indførsel i Hustruens Jord, imens hun var i Fællig med Husbonden. I 18. ngen, som lovlig er arresteret, eller manet, eller fældt til nogen Bøder, eller nogen Nams, eller Indførsels, Dom overgaaen, eller stævnet for Gield, eller for anden saadan Aarsag, som kunde være hans Creditorer til Skade, med Kongens Stæv- 3. Capitel. 732 ning til højeste Ret, efter at den hannem lovligen er forkynt, maa sit Gods forflytte, afhænde, eller pantsette, eller opbyde, for end hand haver ret tet for sig, og den til Freds stillet, som saadan Forfølgning, eller Dom, over hannem lovlig forhvervet hayer. E 19. en hver, af hvad Vilkor hand or, maa kiobe Bøndergaarde, eller Sædegaarde med tilliggendis Bundergods, og det for sig og sine Arvinger uden Opbud til Ejendom beholde; Dog saa at den Uprivilegeret ikke nyder Godset med de Friheder og Herligheder, som de Privilegerede det have, hvorom herefter i næste Artikel mældis. ning $17 Reces 1643 2. 7. 1. jfr. SLov §§ 8, 11, 12. 20. In- §18: JLov 2.68; Rigens RD 1621 $84 og 56; Reces 1643 2. 15. 7. § 19: Frdg. 1682 28, Jan. §1. 733 Femte Bog. 20. Ingen, som eje og beside noget frit Jordegods, eller Sædegaard, maa nyde Adelige Privilegier derpaa med Hals og Haand og Sagefald, Birkerettighed, og Ret til at kalde Præst og Dægn, med mindre de era enten Adel, eller enten i Almindelighed eller i sær af Kongen Privilegerede, eller og have Godset af Kongen med Frihed bekommet; Men Kongen beholder den Herlighed, indtil Godset kommer til dem, der saadanne Privilegier have. andre Friheder, som have fult Sædegaardene af Alders Tid, og dem bør med Rette at følge, beholde de, Som Sædegaardene eje, i hvo de og ere. 21. Hvis Ingen Sædegaard, som ikke i det 21: Frag. 1682 28. Jan. § 3 og 1682 16. Decbr. § 1. 3. Capitel. 734 det minste haver to hundrede Tender hart Korn, Hovedgaardens Taxt Uberegnet, i Bøndergods, som ikke skal ligge længre endi to Mile fra Hovedgaarden, maa nyde lige Frihed med andre Sædegaarde; Ment naar nogen privilegeret, som saadan een Sedegaard enten ejer, eller sig tilforhandle vil, kand bringet saa mange Tonder hart Korn til Veje, som forskrevet staar, da Friheden igien at folge Hovedgaarden.

N 22. aar noget Jordegods, som hører til Sædegaarden og til dens Avling fornødenlig udkrævis, eller jus Patronatus, eller Birkerettighed, eller noget af Gaardens Taxt, bliver i Gield udlagi, da skal den, som Sædegaarden ejer, eller haver den største Part 1 Saal. "; 6" I 735 Femte Bog Part derudj, have Magt til at udløse dem, som det til Udlæg bekommet have; Dog saa, at hand udløser fra een hver, som hand vil udløse noget fra, det. til hannem udlagte heele Gods, saa fremt hand det da ejer, og det ej ved Kiøb, eller i anden Maade, er kommet i anden Mands Haand, hvilket hand dog fra den det ejer maa ndlose, om hand vil; Og skal hand forpligtet være at udløse det med saa mange reede Penge, som det er udlagt for, saa og erstate al billig og nødvendig paa Godset anvente Bekostning efter Uvillige Mænds Sigelse. M 23. en hvis det hender sig, at den, som Godset er udlagt, eller solt til, haver selv een Sædegaard saa nær 3. Capitel 736 nær ved samme Gods beliggendis, at det kand beqvemmelig med Ægt og Arbejd under Sædegaarden leggis, og det til dens Avling fornødenlig udkræ-- vis, da skal hand ikke være pligtig til at lade sig udlose; Dog blive Bønderne under det Birk, som de tilforn vare. H 24. aver nogen Lod og Deel med anden i Bondegaard, eller Huus, saa at den eene haver Landgielden og den anden Herligheden, da man den, som Herligheden haver, udløse den, som Landgielden ejer, med reede Penge efter billig Værd, eller nøjagtigt Vederlag i Gods; Og skal det staa i hans Magt, som Landgielden ejer, at udvælge hvilket hand vil, enten Penge, eller Gods; Dog der737 Femte Bog. dersom det er Kirke, eller Præst, eller Forlening, som Landgielden nyder, da skal der skee saadant Vederlag derfor med got og beqvemt Jordegods, at den aarlige Landgialde altid deraf kand havis, og ikke med Penge. 25. Vil den, der Herlig- Vi heden haver, ikke udløse den, som Landgielden ejer, da maa den, der Landgielden ejer, indløse Herligheden til sig med saa mange reode Penge, efter hart Korn at regne, som det billigen af gode Mænd kand settis for, eller som hand selv derfor givet haver. K 26. onge-Tiender skulle bortfæstis til de $- degaarde, som ligge enten i samme, eller i næste Sogn, der- 3. Capitel. 738 dersom deris Ejere og Bosidere ville give saa moget af dem, som nogen anden byder, og Afgiften. rigtigen og i rette Tide betale, med mindre samme Tiender kunde være Hospitaler, Præster, eller andre, ved sær Stiftning, eller Benaadning, tillagte. for Afgift at opbære, eller de, som til dem berettigede ere, ville dem selv opbære. Iligomaade forholdis med Kirke-Tienderne, dersom Sognemændene. dem ikke efter den anden Bogs andet og tyvende. Capitels nittende Artikel ere begærende. E 27. Nen hver Selvejer Bonde maa sig tilkiobo sin Gaards Herlighed af den, som den nyder, for det samme Værd, som hand Kongen derfor givet haver; Dog skal al Sage- fald 739 Femte Bog. fald af Gaarden høre Kongen til, og Bonden med sine Husfolk bor saa vit at svare Kongens Amptsbetiente.

P 28. aa Tinge skal mand Huus og Jord skiode, og ej andenstæds, det er paa det Herrets-Birke- eller Bye-Ting, som Huus og Jord ligger under, om det er Kiøbstædgods, eller Borgers, eller Bondis Jord; Men til Landstinget, om det er frit Jordegods; Og skulle alle Skiøder læsis og paaskrivis det første, eller andet, Ting næst efter at de ere daterede, om de ere i den Provincie daterede, hvor Godset ligger. Ligger Godseti anden Provincie, end Skigderne ere daterede udj, da skulle de til tredie, eller fierde, Ting læsis og paaskrivis; Tj ellers kunde de ikke gielde imod lovli- § 28: JLov 1.37; Reces 1643 2. 2. 3 og 5 jfr. Hamborgs Stadsret 1605 2. 5. 1. 3. Capitel. 740 ligen tinglyste Breve, Indførseler, eller anden lovlig Adkomst, enddog de for dem ere daterede. E 29. And hender det sig, at tvende Kiøbebreve, eller Skiøder, paa et Gods komme til Tinge paa cou Dag og Tid til at læsis og paaskrivis, da gielder det, som først er dateret, med mindre det er forsomt i rette Tid at lade læsis og paaskrivis. End ere de pas een Dag daterede, og komme paa een Dag til Tinge at læsis og paaskrivis, da kand det eene ikke gielde meere end det andet; Dog have de, som Skiøderne ere udgivne til, deris Tiltale frj til dem, som saadanne Skinder udgivet have. Det 30. samme er og om Gave- og Pan- $29 og 39: jfr. Hamborgs Stadsret 1605 2. 5. 1. 741 Femte Bog. Pante-Breve, saa og naar Skinder, Gave- og Pante- Breve komme imod hin anden. 31. Stil trende Jord, eller Sælge Vælger, eller lejer, nogen andet Gods, da skal den det beholde, som først kishte, eller lejede, med saa skiel at hand giør bevisligt, at hand først kiøbte, eller lejede, og den, som solte, eller lejede, skal skaffe den anden saa meget og saa got, som hand hannem solte eller lejede, inden sex Uger. Kand hand det ikke giøre, da skal hand give hannem foruden hans udlagte Penge saa mange Penge, som hand kunde haft af Jorden, eller Godset, et Aars Tid efter Dannemænds Sigelse. 32. Skioder kioder Mand $31: Nov 6,5 anden Huus, eller

$32: Retsbrug (Soraling 1,485 3. Capitel. 742 ler Jord, og de ikke strax følge den, som de skiødte ere, men den Sælgendis dem selv fremdelis i sin Hævd og Værge beholder, da er det Skiøde intet, med mindre det er Testament, som ej fuldbyrdis, for end Mand er dod, eller nogen med samme Huns, eller Jord, er sin Livs Tid forlænt, saa det ej, for end den ved Døden afgaar, kand af den Kiobendis annammis. H 33. aver Husbond kiøbt Jord, som hand ej haver taget Skiøde paa, før end hand fik sin Hustrue, og vorder den siden hannem skiodt, da er den begge deris, fordi den var ej hans til fulde, for end hand fik Skiode paa den. Det samme er og paa Hustruens Side. 1 Saai. KNPTE; A: ham 34. Hvo Saal. KNPTU; A. Hannem og 2.200, 329) jfr. Tore Artikler § 74. $33: ESLov 129. 743 Femte Bog. 34. som af Ryttere, Heller Soldater, kiøber Heste, Hopper, Qvæg, Kaaber, Tin, eller noget Slags Boeskab, og Officerernis skriftlig Kundskab derhos ej findis, at det, som sælgis, hører Rytterne eller Soldaterne selv til, og at de det have faaet med Villie, eller taget det fra deris Fionde', stande derfor til Rette som for Uhiemmelt, og som hand det selv hafde staalet. 35. iøber nogen i Fejde- K tid med Fiendens Ryttere, eller Soldater, noget Gods, eller Qvæg, som fra Ejermanden røvet eller staalet er, da bør det at komme til sin rette Ejermand igien for hvis der kand bevisis derfor at være givet. Men bevi- 1 Saa!, ANPTE; K: Fiender 34: Frdg. 1657 21. Septbr. $35: Frdg. 1660 24. Juli §§ 6 og 1. 3. Capitel. 744 bevisis det, at den Kiøbendis haver selv givet Fienden Anslag, eller Anledning til at tage det fra Ejermanden, da bekommer Ejermanden det igien uden noget Vederlag, eller Betalning derfor, om det er af den Kiøbendis igion bortsolt, eller forkommet.

H 36. aver den Kiøbendis bortsolt saadant Gods, eller Qvæg, eller det er forkommet, og var dog tilforn af rette Ejermand igien begært, da bor hand til Ejermanden igien at betale saa meget, som hevisis, at hand for samme Gods, eller Qvæg, bekommet haver: Dog derudj at kortis hvis den Kiobendis lovlig kand bevise sig derfor at have givet. 37. Hvo Saat, KNTU; : foruden § 36: Frdg. 1660 24. Juli § 5. 745 H Femte Bog. 37. vo som til Pant tager, kiober, eller i andre Maader sig tilforhandler, af Kongens Skibsfolk, Bysseskyttere, Ryttere, Dragoner, eller Soldater, deris Klæder giorto eller Ugiorte, Gevær, Krud, eller Ammunition, som de af Kongen bekommet have, skal ikke alleeniste sligt Officererne uden noget Vederlag, eller Betalning, strax lade være følgagtigt, men end og derforuden som for andet vitterligt Tyverj stande til Rette og straffis. H 38. aver nogen i Fejdetid byt med Fiendens Ryttere, eller Soldater, noget Gods, eller Qvæg, som fra rette Ejermand røvet eller staalet er, og hand beviser sig til samme Bytte at 3. Capitel. 746 at have været nødt og tvungen, og den rette Ejermand kiender sig siden ved sit, og sig det lovligen tilhæler, da bør Ejermanden og den, som byttet haver, at staa Last og Brast med hin anden. D 39. ersom nogen befindis her i Riget enten Indlændisk, eller Udlændisk, at kisbe, handle, eller af betale noget med anden Mynt, end som her i Riget gangbar og af Kongen tillat er, eller at vrage den Mynt, som Kongen haver ladet mynte, eller den for ringere, eller højere, Priis udgive, eller indtage, end som den af Kongen sat er, da bør hand at tiltalis af Øvrigheden, og betale dobbelt saa meget, som Summen er. IV. Cap: 837: Frag. 1618 12. Novbr. § 38: Frig. 1660 24. Juli § 5. §2; 1677 15. Decor. 747 Femte Bog: 4. Capitel. 748 IV. Cap: Om Gave og Bebrevelse. 1. Art: estefolk maa ej give Fhin anden videre, end som Politie-Ordningen til lader. 2. iver nogen blant Ade- Glen, eller lige med Adel Privilegerede, højere Morgengave end til fire. tusinde Lod Sølv uden sine Arvingers Bevilning Hustruen, eller Hustruen, som Livs Arvinger haver, til Husbonden noget til Ejendom, da stander det ikke, uden Arvingerne ville holde det efter deris Død. Ende 4. And skinder enten af dem noget til anden Mand, som uden deris Fællig er, Svig dermed at hogaa, og den skiøder Husbonden Hustruens, eller Hustruen Husbondens, Jord og Ejendom igien, da holdis det ikke, uden rette Arvinger ville. 5. ader, imens hand og og Samtykke, da skal det Moder lever, maa ej ingen Magt have. 3. Niver og skinder Hus- Gi bonden, som Livs Arvinger haver, til Hustru- 1: jf. Reces 1643 2. 8. 2. $2: Frdg. 1577 18. Oktbr. 883-4: JLov 3, 43. F give et sit Barn noget. End giver hand et Barn noget, da bør hand at giore de andre Børn fyldist derimod. 6. Dog § 5: JLov 1,14 jfr. Reces 1643 2.7. 1. 749 D Femte Bog 6. og staar det een Fader, som nogen Sadegaard ejer, frit for at give een af sine Sønner, eller og, om hand ingen Sen haver, een af sine Dettre dobbelt saa meget til Ary som et af de andre Børn, hvilken dobbelt Lod fornævnte Son, eller Daatter, skal nyde i samme Sædegaard med næst 4. Capitel. 750 8. orældre maa ej give For deris Bern deris Formue bort, imens de leve, med mindre Børnene ville svare til deris Forældris Gield efter deris Død, eller ved deris Eed indføre i Sterfboen igien hvis de af deris Forældre bekommet have. hosliggendis Bendergods. D Iligemaade maa og Faderen forskrive Sonnen, eller Daatteren, Bygningen paa samme Gaard. H 7. aver Husbonden ingen Livs Arvinger, men Udarvinger, dog i eens Leed og lige nær, da maa hand og samme Anordning giøre for hvilken af fornævnte sine Arvinger hand vil. 8. For- 9. et samme er og, om Fader, eller Moder, under et Skin give Børnene meere for deris Moderne, eller Fæderne, and Boen kand taale; Tj da bor Børnene dog at svare til den bortskyldige Gield, eller indføre igien i Boen hvis de bekommet have, med mindre de bevise lovlig og billig at være skift. 10. en à hvis befindis no- Mon get af Ud- gielden 751 Femte Bog. gielden at være udelukt af Skiftebrevet, da Skiftet blev holdet, og dog da var i Boen, da bør Børnene, som tilforn have faaet enten læderne, eller Moderne, af Boen, og siden efter den siste Afdøde ville gaa fra Arv og Gield, dog pro Qvota at svare til den Gield, som i saa Maader var udelukt i det første Skifte. 11. E Barn noget i Hænde, End nd giver Fader sit og det Barn faar andet Barn, og doer Barn, og Barnebarn lever, da maa hverken Fadrfader, eller andro, tage det fra Barnebarn, som Fader gav sit 4. Capitel. 752 som deris eget Barn bør til rette Lod at have. 13. Givis og skiødis af andre end Forældre, eller Oldefædre, samtlige Sodskinde Jord, eller anden Gave, og det ikke klarligen i Gavebrevet formældis, hvorledis det imellem dennem skal deelis, da bør det at leggis i lige Loder, og een hver bekommer lige meget, enten det er Mand, eller Qvinde. 14. Barn, udon i det Tilfald, Husbond, som ingen som her næst tilforn maldet er. F 12. adrfader og Fadrmoder maa ej give deris Børnebørn meere end Livs Arvinger haver, maa bortgive til hvem hand vil sin halve Hovedlod, og ej meere. Den samme Magt haver ogsaa Enke, som ingen Livs Arvinger haver. 11: JLov 1,14. 12: VSLov 1,1 §7. som 15. End § 14: jfr. VSLov 1,5; ESLov 1,32: Sh. Kirkelov $8; Sall. Kirkelov § 8. 753 Femte Bog. 15. And haver Husbond, E eller Enke, Livs Arvinger, da maa de dog give til Kirke, Skole og Fattigo, deris halve Hovedlod.

End 16. nd have de ingen Livs Arvinger, da maa de give bort til Kirke, Skole og Fattige hvad Gud giver dem i Sinde; Dog skal der ingen Gave, eller Testament, fuldbyrdis, for end den Afdødis Gield i alle Maader vorder aflagt. Saa 17. Naadanne Gaver og Testamenter skulle med deris Haand og Segl, som dem giort have, og med got Folkis Underskrivelse være bekræftede. 18. Hu- § 16: Kristiern II.s Byret §92 ifr. Margretes alm. Byret $40. $17: jfr. Kristiern II.s Landret § 23. 4. Capitel. 18. 754 Hustrue, som Husbond haver og Barn ved hannem, maa ej give til gudelig Brug sin halve Hovedlod, og ej nogen stor Gave uden Husbondens Villie, og ej meere end hand samtykker, hvilket hor med hans Haand at bevisis, eller og, om hand ikke skrive kand, med hans Segl og trende trofaste Vidners Underskrivelse og Forsegling være bekræftet. E 19. nd haver Hustruen ej Barn ved Husbonden, da maa hun give sin halve Hovedlod til gudelig Brug; Dog at der med Underskrivelse og Forsegling, som for er mælt, forholdis. Bel 20. ebrever Husbond, som ingen Livs Ar- Hustruvinger haver, en, $$ 18-19: JLov 1,39 og 3,45. $20: Retsbrug (Udvalg 1,245 og Samling 1,576 fr. 117) og Landets Sædvane (A. Berntson 3,375). 755 Femte Bog. en, eller Hustruen, som ingen Livs Arvinger haver, Husbonden, at den, som den andens Død overlever, skal nyde, bruge og beholde den heele fællis Boe og Formue Uskift, saa længe som den bliver i Enkestand besidendis, da skal samme Efterlevendis strax ved Samfrænder, eller Rettens Middel, lade forfatte con rigtig Registering paa Boens Middel, Indgield og Udgield, dernæst betale selv den bortskyldige Gield, og holde den Afdødis Arvinger kravisløse derfor, saa og Boens Midler vel forrestaa, sardelis om der er Jordegods, eller Bygninger, at de vel ved Magt og ved lige holdis, og Skovene ikke forhuggis, og over alt giore Arvingerne agtig Forsikkring Brev og Segl, at intet af Jordegodset, som atos findes i nøjmed

dem 1 1 Kustos findes i anart tegkt med inac Taper, snart paa en paaklebet Sedde! § 1: Reces 1538 § 50. 5. Capitel. 756 dem kunde tilkomme, enten pantsettis, sælgis, eller afhændis.c H V. Cap: Om Hævd. 1. Art: vis Gods og Ejendom nogen haver haft i Haand og Havd i tyve Aar Ulast og Ukært til Tinge, det beholder hand, uden anden Adkomst at fremvise, angerløst og Uafvundet, med mindre det bevisis, at hand hafde det, enten til Pant, eller i Forlæning, eller i Forsvar. 2. and kand saa vel pan M Brug som paa Ejen dom fange Hævd. 3. Ha- §2: Retsbrug (Udvalg 4, 199). 757 Femte Bog. H 3. aver nogen Ejendom i Haand og havendis Værge, og andon Mand siger den sin at være, da er den, som i Hævd haver, i hvor faa Aar det er, ikke pligtig til at føre sin Adkomst tilstæde, med mindre den, som søger Ejendommen, fører sine Bevisninger frem, hvormed hand Ejendommen vil vinde. 4. Houten Kære i Brug vo nogen Ejendom haft haver, og den han- Bem siden frakiendis, da svarer hand ej til videre Afgrode, end hvis hand opbærer og nyder, efter at hand bliver til Tinge tiltalt. L 5. avhævd bor ingen at nyde paa nogen Ejendom, uden hand klarligen beviser,at hand haver lovlig Ad- 84: fr. Rigens Ret § 10 og § 35 Inst. 2. 1. § 5: jfr. Rigens Ret §§ 29, 8. B. Capitel. 758 Adkomst derpaa, ved Arv, Kiøb, Mageskifte, Gave, eller tyve Aars Hævd uden nogens Anke og Paatale, og saaledis bekommer den uden Kære af alle dem, som derudj kunde have noget at sige. VI. Cap: H Om Udlæg og Ind- H forseler. 1. Art: vad som mand paa Skifte efter dod Mand af Arvingerne, eller Rettens Beliente, eller i Godsets Opbydelse, eller, naar Arv og Gield fragaais, af Commissarier, eller Rettens Betiente, til Udlæg bekommer, være sig Losere, eller Jordegods, det 1: jfr. Rigens RD 1621 § 52. 759 Femte Bog. 6. Capitel. 760 det beholder mand til Ejendom uden videre Dom derpaa, med mindre andre lovligere Adkomst derpaa.. fremvise, eller det for nogen Overret underkiendis. H 2. aver nogen ved Ridemænds Indførsel noget Jordegods bekommet, og Ejermanden det ikke inden Aar og Dag indløser, da maa hand tage Ejendoms Dom derpaa til Landstinget, eller og til Stadfæstelse indstævne Indforselen til højeste Ret, og, førend det skeer, maa hand det ej afhænde, med mindre hand det i tre Aars Tid Ukært og Ustævnet haver besidet, og da beholder hand saa frit 3. vorde Ridemænde- Ene strax af Ejermanden indstævnede for deris Tog, da maa hand ej Godset hortskiode, for end Dom til højeste Ret gangen er, om Godset hannem med Rette tilkommer, eller ikke. 4. oser Ejermanden God- Tid, da skal hannem, som Indførselen bekommet haver, gotgioris den bovislig fornøden og nyttig Forbedring, som hand imidlertid paa Godset giort haver. 5. som Kiøbstædjorsit eget Arvegods; Dog D'de, Huse eller Guarde, hvis nogen Sadegaards: Ejere det begærer, da forholdis dermed efter den anden og tyvende Artikel i denne Bogs tredie Capitel. 3. End $ 2: Rigens RD 1621 § 52; Reces 1643 2. 15.7. ved lovlig Indførsel bekommet haver, skal strax indstævne den for Borgemester og Raad til Stadfæstelse, og til Ejendoms Doms 3: Rigens RD 1621 § 52. §4: Frdy. 1664 19. Juli. 761 Femte Bog. Doms Erlangelse, og naar den erlanget er, maa hand giøre sig dem saa nyttige¹, som hand best veed og kand, med mindre de hannem ved højere Rettis Dom frakiendis. 6. hvis M Gods rørendis og Løsøre nogen ved Nam og Udvurdering bekommet haver, det beholder hand uden videre Dom og Stadfæstelse, dersom Ejermanden det ikke strax paa Stædet indløser, med mindre Nams Dommen til højere Ret indstævnis og underkiendis: Dog hvis Udlæg Herrets - eller Birke-Foget paa Landet ved Vurderingsmænd i Vare, dersom den Sagsøgte ikke haver reede Penge at betale med, for sin Umage bekommer, det skal Ejermanden inden tre Uger at løse tilby - 1 Saaf, KNTU, AP nyllig 2 Saat, APTU, K. Herrets- og §6: Frdg. 1649 9. Septbr. § 13. 6. Capitel. 762 bydis; Skeer det ikke, da beholder Fogden det, som udlagt er, for sit Værd, og betaler det øvrige, som billigt er. H 7. aver nogen sig een Afgangens Jordegods, som ej hafde Arvinger, eller efter hvilken Arv og Gield oj er vedgaaen, ladet indføre, og nogen rette Arvinger, som Arven vedgas, lade sig finde derefter inden Aar og Dag, efterat Arven falden var, da være samme Arvinger Arven mægtige, naar den, som sig haver ladet indføre, er til freds stillet og fornøjet for saa vit hannem efter Indførselen og med Rette tilkommer. Imidlertid nyder hand, som indført er, Godset og hvis deraf gaar for Skadegield. 8. Ha- 87: Rigens RD 1621 § 15. 763 Femte Bog. 8. aver nogen ladet sig Hindføre i Gods, som een anden tilforn lovligen er indført udj, da maa hand udløse den, som først indført er, inden halft Aar; Dog saa, at hand for al sin billig Anfordring, Kost og Tæring, nøjagtig bliver til freds stillet. End bogærer den, som først er indført, at beholde Godset, da maa hand den, som sist indført er, for saa vit hannem i Godset kand med Rette tilkomme fornøje og udløse. 9. ager nogen Nam, eller T₁ Indførsel i anden Mands Gods, som kunde findis i Skyldenerens Boo, saa sóm Fæ, der kunde være indsat tilFoering, ellerBonden laant, eller lejet, til hans Avls Fortsettelse, eller hans §8: Rigens RD 1621 § 53. 1: JLov 2, 114 jfr. Gl. slesviyske Byret §§ 43, 46; 7. Capitel. 764 hans Ophold, eller nogen Varo, Metal, Træ, Silke, Ulden, Linnet, eller deslige, der kunde være Haandverksfolk antvordet til at forarbejde, og Ejermanden beviser det sit at være, da bør den, som gior Udlægget, og den, som annammer det, at forskaffe Ejermanden det igien skadisløst. H VII. Cap: Om Pant. 1. Art: aandfaaet Pant skal den, som det tager, giemme som sit eget Gods. End kommer der Ild i hans Huus og opbrænder det, eller Tyv stiel det bort, eller det ved andon Ulykkelig Tilfald forkommer tillige med hans eget, som Creditor ikke ved sin Retsbrug (Dom hos Matzen: Danske Ponterets Historie S. 514). 765 Femte Bog. sin Skiødisløshed, eller Forsømmelse, er skyldig udj, da kand Skyldeneren Pantet ej igienkræve, og Creditor mister det, som hand der paa laant haver. L 2. oser den Pantsettendis ikke Pantet til den Tid, som hand selv haver forskrevet sig til, eller udehliver med Renten, da skal den Panthavendis tilbyde hannem, at hand tager een paa sin Side, og hand selv tager een anden til at vurdere Pantet; Og hvis det kand beløbe højere, end som det er pantsat for med Rente og Skadegield, det skal den Panthavendis strax legge fra sig til den Pantsettendis, og saa beholde Pantet Upaaanket. 3. Vil den Pantsetten- Vil dis ikke nærne - §2: jfr. NLov 7,20 og Retsbrug (Udvalg 1,301). 7. Capitel. 766 ne een Mand paa sin Side til at vurdere Pantet, da maa den Panthavendis enten selv tage to Mænd til det at vurdere, eller lade det offentlig auctionere. 4. aandfaaet Pant maa ingen Himfa til anden overdrage for højere Sum, end som hand det selv til Pant annammet haver, og naar den Pantsettendis betaler Hovedstoelen, som det er udsat for, med sin tilbørlig Rente skadisløs, da bor Pantet hannem igien at leveris af den, som det er overdraget til, og hand søge sin Skadis Opretning hos den, som det til hannem overdrog. K 5. ommer der Ild i pantsat Huus, eller andet ikke haandfaaet Pant § 4: NLov 7,20 jfr. Fragm. 40 §2 Digest. 13.7. 767 Femte Bog. Pant kommer til Ulykke, da er det den Pantsettendis Skade, og hand er pligtig til dog alligevel at betale den Panthavendis. 6. Nager den Panthavendis Huus, eller Gaard, Tag til brugeligt Pant, og der kommer Ulykke paa formedelst hans, eller hans Folkis, Skiodisløshed og Forseelse, da borden Pantsettendis ikke at lide den Skade; Men kommer Ulykken af andet Uformodendis Tilfald, da kommer Skaden paa den Pantsettendis. 7. antsettis Huus, Jord, Pound, eller Skib, eller andet, som ikke i Hænde leveris, men bliver i Skyldenerens Værge, da skal Pantebrevet læsis og paashaivis til Tingo, ligesom

§7: Reces 1643 2. 15. 11 jfr. $9 og 2.2.5. 7. Capitel. 768 gesom tilforn er sagt om Skioder, og da gaar saadan Panterettighed for alle Pant, Gaver, Skinder, Udlægger, Indførseler, Bøder, som siden Pantebrevet til Tinge er læst ero giorte, eller forfaldne, og den Panthavendis gaar for alle Creditorer, og skal forst udlosis efter sit Pantebrevs Lydelse. H 8. older den Pantsettendis ikke sin Forskrivning med Rentens Erleggelse i rette Tide, eller med Hovedstoelens Betalning efter lovlig Opsigelse, da maa den Panthavendis, om end skiont Pantet siden til een anden til brugeligt Pant er opdraget, træde til sit Pant og annamme det uden videre Proces, eller Indførsel. Begær hand og Mænd, som hannem det skul- 8: Reces 1643 2. 15. 11 og 9. 769 Femte Bog. skulle levere, da skal hannem navnis af Tinget uden Ophold tvende gode Mænd. Gioris der paa Annammelsen UlovligForhindring, da mister dog den Panthavendis ikke sin Rettighed. 9. Tager nogen sit Pant til brugelighed, og hand deraf meere aarligen opbærer, end som den billige Rente af hans Hovedstoel og Tynge, som paa Pantet hænger, og dets fornøden ved lige Holdelse belober sig, da bor hand det øvrige at afskrive paa Hovedstoelen, eller, om hannem saa synis, levere det til den Pantsettendis; Men hvis hand sin Rente og Bekostning af Godset ej aarligen kand bekomme, da bor den Pantsettendis at giøre hannem fyldist derfor, naar hand § 10: Reces 1643 2. 15. 11. 7. Capitel. 770 hand indløser Pantet, eller den Panthavendis' tager det til Ejendom. Sandan 10. Nandan Panterettighed maa den Panthavendis til een anden overdrage, eller pantsette, men ikke sælge, eller skiøde, førend hand Dom til Ejendom derpaa bekommet haver.

0% 11. g skal den Panthavendis, naar hand vil hænde Dom paa Pantet til Ejendom, opkræve til Herrets -Birke eller Bye-Ting, om det Borger-ellerBonde- Eje er, eller til Landsting, om det er frit Jordegods, som det besee og efter Kongelig Taxt, om det er Jordegods, og ingen Taxt i Pantebrevet af den Pantsettendis sat er, eller efter Billighed, om det er Huus 1 Kiiden i Nænd § 11: Reces 1643 2. 15.9 og 11. 17 771 Femte Bog. Huus, eller Gaard, taxere skulle; Men haver den Pantsettendis forskrevet sig til een vis Taxt paa Pantet, som den Panthavendis skal nyde det for til Ejendom, da bor Taxten efter samme Forskrivelse at følgis. Naar det saaledis taxeret er, da dommis det til Ejendom, og den Panthavendis tager sin resterende Rettighed samt anvente Bekostning forud efter den Pantsettendis Forskrivning, og levere Resten, om nogen er, ellardens Værd, hvilket hannemlyster, til Ejermanden, eller nedsette den til Tinge, om Ejermanden, eller den, som dertil er berettiget, ej den vil annamme. D 12. og skal det tildømte Pant staa den Pantset. tendis til Losen Aar og Dag, efter Dommen gangen er. 13. Ta- §12: Reisbrug (Motzen: Danshe Panterets Historie, S. 416). Tag 7. Capitel. 772 13. ager den Panthavendis sit Pant til virkelig Brug, og det siden kommer af hans Hævd, og anden Mand bekommer det, og det i tyve Aars roelig Hævd beholder uden Klage til Tinge, og ej bevisis, at det er enten Laan, eller Leje, da kand det Pantebrev, som den Panthavendis endda kunde have i sin Værge, ej være af nogen Kraft. H 14. ave der fleere Pant i et Gods, eller Huus, da maa den første Panthavendis udløse de andre; Men vil hand ikke, da maa de, der ere efter hannem, hannem udløse, saa at hand nøjagtigen og billigen for sin Fordring bliver betalt. 15. Set- § 14: Retsiny (Matzen: Danske Panterets Historie. S. 4.28). 773 Femte Bog. Setter 15. letter nogen een anden til Pant, som hand ikke selv er Ejermand til, da maa hand derfor tiltalis paa sine tre Mark, og oprette Sagsngeren derforuden sin Skade. 16. Her Ponge, og aver nogen sat Pant for Penge, og derforuden forpligtet sig til at lide Indmaning, da staar det i Creditorens Villio at udvælge hvilket hand vil. enten at beholde Pantet efter Loven, eller at søge sin Skyldener med Indmaning efter Forskrivelsen. D 17. ersom denPanthavendis ikke vil blive ved sit Pant, da haver hand Magt til at lade sig indfere for sin Fordring i Skyldenerens andre Midler og Gods, med mindre der 1 Saal ANPTU, K sin skeer § 15: Retsbrug (Udvalg 4,218- 19%. 8. Capitel. 774 skeer Opbud af Skyldeneren, eller Arv og Gield fragaais; Men hvis den, som Jordegods i Pant haver, vil tage sin Betalning i Jordegods, da bør hand først at antage sit Pant, saa vit det tilstrekker, og siden i andet Debitorens Jordegods. VIII. Cap: Om Laan, Leie og L betroet Gods. 1. Art: 5-8-1 aan maa ej fortabis, men skal lydislost hiemkomme og lige saa got, som mand det annammede, være sig Fæ, Klæde, Vaaben, eller andet Gods. End forkommer

§ 1: JLo 2,114 og 3,54 jfr. ESLov 3.43; SLov § 221. 5-8-2. 775 Femte Bog, mer det, saa at det ikke kand igienskaffis, da ber dets Værd nojagtig at betalis.

Me en omkommer den, som fik til Laans Heste, eller Bester, og hand selv forte dem, tillige med dennem, da betalis de ej igien; Tj den bør ej Laan at føre igien, som ikke kunde frelse sit eget Liv. 3. Udlaaner, eller lejer, noget til anden, og ikke tager Brev derpaa, eller haver Vidnisbyrd dertil, og den, som det til Laans eller Leje bekom, vil det fragaa, og det siden hannem overbevisis, da 8. Capitel. 776 4. et samme er og, om Det Mand haver faaet anden Mand noget i Giemme og Forvaring. aaner, 5. eller lejer, fældt eller Nams Dom overgangen er, F's eller andre Løsøre, og hand dem saa længe bruger og beholder, at det er venteligt, at de ere hans egne. og de vorde ved Nam hos hannem udtagne, da kand den, som dem udlaante, eller bortlejede, ej tiltale den, som dem ved Nam udtog; Men skal blive ved den, som dem fik til Laans, eller Leje. 6. en haver nogen til legge ud det, som krævis, Maans, eller Leje, no og derforuden bøde sine tre Mark til Sagsøgeren og tre Mark til Kongen. 4. Det § 2: Nov 6,37. get bekommet, og det med Vidnisbyrd bevisis kand,for § 5: JLov 2,70. ond 777 Femte Bog. end hannem Dom overgik, og det ved Nam udtagis, da maa den, som det udlaante, eller bortlejede, søge baade den, som det udlagte, og den, som det annammede, og de ere pligtige til at skaffe hannem sit igien skadislost. L 7. aaner, eller lejer, mand nogens Hest, og rider. eller farer længre med den. end som imellem Ejermanden og den, der laante, eller lejede, aftalt var, da bøde hand for hver Byemark hand overfoer saa meget, som for een Miil givis efter Kongens Forordning, og skaffe Hesten saa god igien som hand den annammede. La 8. aaner, eller lejer, mand nogens Hest, og Ejermanden enten selv, eller 8. Capitel. 778 eller hans Tiener, som hand Hesten betroet haver, forer Hesten, og den enten omkommer, fordærvis, eller slet bortkommer, da gielde hand ikke derfor, som Hesten laante, eller lejede, med mindre hand imod dens Villie, som førte hesten, den forlæssede, eller drev ham over sin Evne. Beskyldis hand for saadan Gierning, da værge sig med sin Eed, eller betale Skaden. 9. ejer mand anden enten til Pløjning, eller Køer og Faar til Melkning, da maa hand ej ubillig Leje tage deraf, uden hand vil have forbrut dem, Halfdoelen til den, der paaklager, og Halfdeelen til Hushonden. 10. en, som til Leje saadant Den Fænnit an- §7: JLov 3,54. § 8: ESLov 3,45. § 10: NLov 7,14. 17* 779 Femte Bog. annammer, skal stande til Rette for det, om det bliver borte, undtagen det ved Fiendens Magt borttagis, eller ihielslais af Torden, eller af Træ, som af Storm omblæsis paa det, eller det døer af brad Ded, Lungesoet, Blodsoet, Alder, eller af Kalv, Føl, eller Lam. 11. per Fænnedet, eller D forargis, for hans Forsømmelse, som det i Leje halde, da betale hand dets Værd. Wier 12. nogen Fremlaan, sælger, eller pantsetter det, som hand selv til Laans bekommet haver, da maa den, som det udlaant haver, søge sit igion hos hvilken hand vil, enten den, som det til Laans bekom, eller den, som det findis hos; Og hvo 8. Capitel. 780 hivo som sælger, eller pantsetter det, som hannem laant er, hand bør at bøde til den, som udlaante, foruden Laanets Igiengivelse ogsaa sine tre Mark. H 13. vilket Huus mand lejer, det beholder og bruger hand som sit oget, indtil Lejemaal er ude, og Leje gaar for Eje, til Fardag er ude, om end skiønt Ejermanden sælger Huset til een anden. A' 14. nnammer nogen anden Mands Gods i Forvaring og til at giemme, da bor hand det at giemme som sit eget Gods. End kommer der Ildi hans Huus og opbrænder det, eller Tyve bortstiele det, eller det af anden Ulykke forkommer tillige med hans eget Gods,da være hand angerløs.

1 Saat, AKU, NPT ihielstaals 11: NLov 7,14. 12: NLov 7,19 og Retsbrug (Udvalg 4,126 og 219). 13: JLov 2,32; Reisbrug (Samling 2,362). § 14: JLov 3,114 jfr. SLov $223, ESLOV 3,44-45. 781 Femte Bog. gerlos. End vorder hans eget Gods bevaret, og det berisis, at hand hafde Tid og Lejlighed det betroede Gods med sit at frelse, da gielde hand igien det, som hand i Forvaring annammet hafde. L 15. ejer mand Husværelse, Kielder, eller Lofte- Tum, til sine Vare, og dem der indflytter og giør det bevisligt, da kand Husherrens Creditor ikke sig derudj lade indføre for det, som hand hos Husherren haver at fordre. H IX. Cap: Om Hittegods. 1. Art: itter mand noget, da skal hand det til første Kirkestævne 9. Capitel. 782 paa Tinge oplyse, og sige hvad hand hittede, og den, som lyser derefter, skal sige Kiendetegn og Merke derpaa. L 2. yser mand ikke op det hand hittede, da bliver hand Tyv derfor. G 3. uld og Solv, som findis enteni Hojo, eller ofter Ploven, eller andenstæds, og ingen kiender sig ved, og kaldis Dannefæ, det hor Kongen alleene til og ingen anden. 4. en, som hitter Drifte- Dfa, skal iligemande oplyse det ved Alder, Lød og Merke til Kirkestevne og paa Tinge i det Herret, som hand det hittede, og ej føre det af Herredet under tre Lod Solvs Boder til Ejermanden og ligesaa til Herskabet. Er hand uden Her og rots pas §§ 1-2: Jon 2.112. §3: Joo 2,118; ESLov 3,69. 84: ESLov 3.54-55. 783 Femte Bog. rets Mand, da skal hand antvorde det til een Mand i Herredet boesat, og hand lade det oplyse. Paa tre Ting skal det oplysis hvad det er og et Landsting; Kommer da ej Ejermanden, da maa den, som hittede, føre det til sit, og beholde det Aar og Dag; Dog at hand lader vurdere først hvad det kand være værdt. Kommer ej Ejermanden inden Aar og Dag, da beholder hand, der hittede, det fremdeles som sit eget: Kommer Ejermanden inden Aar og Dag, og beviser at det er hans, da skal det være hannem folgagtigt, og betale Hitteløn og Foerløn og Omkostning. Forkommer det, imens det er hos den, som hittede, uden hans Forsømmelse, da være hand angerlos. 5. E And bruger den, som hittede, Qvæ- 9. Capitel. 784 get, for end hand det oplyser, da for hver gang hand sadler eller secler Hest, eller legger Aag paa Oxe, bøde et Qvintin Sølv, indtil det vorder tre Lod Sølv, halfdeelen til Sagsøgeren og halfdeelen til Herskabet. H 6. itter mand Bier i Skov, eller Mark, eller paa Kirkegaard, og ingen følger dem, da hore de hannem til; Tj saa snart som Bier flye af Ejermandens Øjesyn, da maa hand tage dem, som dem først finder, dog hannem skadislos, som Stædet tilkommer, hvor Bierne tagis.. X. Cap: OmJord, Ejendom, Fællet, Jagt, Fiskerj. § 5: ESLov 3,55. get, 86: JLov 3,40. 1. Art: 785 H Femte Bog. 1. Art: vo som vil deele om Ejendom, hand skal forfølge sin Sag til Herrets - eller Birke-Ting og 10. Capitel. 786 fremt at den, som paataler, ikke skal tildommis Hævd paa Jorden. 4. aar fleere end een Landsting og Kongens Nere lodtagne, enten højeste Ret, og vinde først Grunden og Ejendommen, for end hand bruger Sandemænd.

M ad Vidisser kand mand Gods forsvare, men ej vinde Gods. 3. oer nogen uden Riget, Bo som Gods haver i Riget, og der kommer Trette paa, da skal hand have sin Fuldmægtig i Riget, som maa og skal Svare til al Tiltale og Giensvar, naar hand bliver lovlig stævnet, saa vit Godset angaar, og derom lide og undgielde Dom efter Landsloven, saa fremt § 1: Reces 1558 § 27; Haandf. 1559 § 42: 1648 § 42. $2: Retsbrug (Udvalg 3.92, Samling 1,268). ved Arv, Udlæg, eller Indførsel, i een Jord, eller Gaard, da nyder hver af dem Herligheden deraf, saa som hand derudj er lodtagen i Afgift og Landgielde. Den, som størst Lod haver i Jorden, eller Gaarden, fæster den bort, og giver hver af Lodsejerne, som dem tilkommer, af hvis til Fæste givis. Ga 5. aarde, Grunde og Jorder, som der gaar Jordskyld af, arver Arving efter anden, uden nogon Fæste, eller Stædsmaal, deraf at give, dog Jordskylden Uforkrænket; Men skulle de sælgis til andre, da skulle de Jord- § 3: NLov 6,24. $5: Landets Sedvane (Weylles Glossarium S. 419). 787 Femte Bog. Jorddrotten forst tilbydis, og hvis hand ikke vil kighe, eller give saa meget, som een anden byder, da maa de sælgis til hvem der kiabe vil; Dog at ingen Skiøde til Tinge, derpaa givis, for end Jorddrotten bliver forsikkret om Jordskylden. 6. aar Herrets- eller N Marke-skiel svæeris, da beholder hver efter Loven Stuf og Særkiob over Markeskiel og hvis egen Deel, eller Fællet, hannem er tilfalden til Arv, enddog Sandemænd have soret. 7. g skulle de, som og s Dosen boe i een Bye og have kiøbt i een anden Bye, kalde paa deris Kiøb paa Vedermaals Ting, det er et Ting, for end der vorder soret om, og lovligen bevise deris Kiob, om §6: Reces 1558 § 27 [V: JLov 1,55]. $7: JLov 2,21. 10. Capitel. 788 om det er merket med Steen, eller Gryft. End kalde de ej i Tide paa deris Kiøb, og det lovligen bevise, som sagt er, da have de ingen Magt siden derpaa at tale. N 8. aar nogen Mand klager paa Markeskiel, som ej er Minde til, ej heller findis Sandemænds Brev, at tilforn er giort og soret Markeskiel, og ej heller findis Steen, eller Stabel, da skulle Sandemænd dertil brugis; Men er der nogen Minde til, at der haver tilforn været omsoret, og nogen Mand af dem lover, som soret have, da maa der ej mere omsværis. H 9. vor Sandemand have soret Skiel een gang, og Steenene ere siden blovne optagne, der skulle San- § 8: Reces 1558 & 27; JLov 2.21. 789 Femte Bog. Sandemænd dog ikke med Eed sette Steen, naar de paaeskis til Tinge. 10. teen, som indforis og Steen, settis i Grib, og ikke indføris ved Sandemænd, den bor igien at optagis. I 11. ngen skal forbydis at kalde Ejendom, Mark aller Skov, til Reebs, i hvem og derudj Lod og Deel haver. 12. age alle Ejero ved Tage Reeb paa Tinge, da maa een Mand, eller to, det siden ej formeene, og, naar Reeb mælis, da skal hver Mand opgive sin Hævd i al Marken, uden det er Ornum, Stuf, eller Særkiøb. E 13. Ornum, eller Eendeel Jord, 10. Capitel. 790 paa Marken, da skal den være af Alders Tid og ser merket med Steen, eller Stabel, eller Gryft, og da reebis den ej, fordj den er den gandske Bye fragangen. Men er den ej merket, som sagt er, da ganger den under Reeb, i hvor gammel Hævd mand paa den kand have. 14. en Mand, som siger Desig at have mindre af Jord, som kaldis Bool, end hannem bor, hand kommer det heele Boel til Rechs. End skil Boel ved andet, da kommer den, der paakærer, den gandske Mark til Reobs. N 15. aar Mark reebis, da maa der ej gioris fleere Gaards Eje enten i Fierding, Boel, eller Ottinger, paa § 11: Reces 1558 § 28 jfr. Haandf. 1559 $ 33; 1648 § 33. § 12: JLov 1.50; 1,55. 313: JLov 1,46. 314: JLov 1.45. end 791 Femte Bog. end som der af Alders Tid været haver: Dog skal det ingen Husbond være formeent at deele sine egne Benders Jord ved Reeh, som hand christeligt og billigt befinder, saa fremt ingen anden haver Lod og Deel i Marken. 16. alder nogen Mands Mands Bygning, og hand vil ej borttage sin Bygning, som hand bygt haver, da haver den anden Magt til at tage af hans Ubygte Jord paa Marken, hvor N 10. Capitel. 18. 792 aar ellers Reeb paa Skov af andre Lodsejere begæris, og det lovligen bovisis, at een haver ilde forhugget den Skov, som hand i Værge haver, og noget af samme forhuggen Skov falder under dens Reeb, som sin Skov fredet haver, da bør hand at giøre hannem Fornøjelse derfor af den beste Skov, som den anden tilkommer, efter hans Villie og Nøje. hand vil, Reeb for Reeb. D N 17. aar Mark og Skov reebis, og een vinder noget fra den anden ved Reebningen, da har hand dog ingen Ret til at søge den anden for nogen Omkostning. § 16: JLov 1,55. 18. Naar 19. en Skov, som een gang lovlig skift er, bør ej meere at skiftis, enddog at Marken gaar under Reeb, uden det skeer med alle Ej. eris Minde; Dog dersom nogen af de giorte Skovslodder ved Arv, Kiøb, Mageskifte, Indførsel, eller i andre lovlige Maader, falder siden paa fleere § 19: Tors Artikler § 7. 793 Femte Bog. fleere Lodsejere, da maa den Lod skiftis, at een hver kand vide sin Deel. M 20. odis Mands Skov og anden Mands Mark, da bør den, der Skov ejer, saa langt som Grenene lude og Roden rinder, uden det er Alminding, som ingen veed sin sær Lod udj, der ejer Husbonden Jorden og Bonden Skoven. A 21. H fhænder nogen Ejermand sin Skov, som til Svins Olden er anslagen, eller den hannem ved Indførsel, eller i andre Maader frakommer, og andre have af Alders Tid haft i Skoven deris Græsgang, Giersel, Agerland, eller Engbond,som ligger til deris Gaarde, da beholde de deris $ 20: JLov 1,53. 10. Capitel. 794 deris Rettighed, som de af Alders Tid haft have, og den, som Skoven ejer, kand ikke tilholde sig nogen Rettighed der til Græsgang, eller Hoebiering, eller tilegne sig videre end Oldentræerne og Grunden, saa vit Grenene lude og Roden rinder. 22. Som Svin i tetter nogen anden Mands Skov, naar Olden er, og de ikke ere brænte med tilbørligt Merke, da maa de optagis af Skovens Ejere, og hvis de ikke inden tre Dage, efter at det er Svinens Ejere tilkiende givet, fra hannem udløsis, da beholder hand dem angerlos.

H 23. vor Fællet findis, der skal ingen bruge Fællet i Skov, Mark, Fægang

§ 23: Reces 1558 § 29: Haand. 1359 § 7, 1648 § 7. 795 Femte Bog. gang, eller Fiskevand, ydermeere end hvers Lod kand taale. 24. indis Skove, som flecre Fin end een Lodsejer ere til, og de ere Uskifte, da skal slige Skove aldelis være i Fred, og intet huggis derudj enten af Lodsejerne, eller andre, før end samme Skove blive saa skifte og rechte, at hver veed, hvor hans Lod kand falde. Vil siden nogen Ejer hugge, da hugge paa sin egen Part. Fordrister sig nogen herimod at hugge, eller hugge lade, i Uskifte Skove, enten Lodsejere, eller andre, da maa hver Lodsejer, som haver Lod og Deel i samme Skove, deele derfor, ligesom det var hugget i hans Eenemerke.

25. ngen maa jage, sky- 10. Capitel. 796 eller det lade giore, paa de Stæder, hvor hand sig ikke Lod og Deel til Grunden kiender, med mindre hand derfor vil stande til Rette som for Uhiemmelt. 26. Inge nge Loser Foot ngen Lodsejer maa give at jage paa Fallet, eller fiske i fællis Søe, eller fersk Vand, med mindre hand enten selv, eller hans egne Folk ere derhos. H 27. vo som rejser Dyr, om end skiont hand saarer det paa sin egen Grund, saa haver hand dog ingen Rettighed dertil, dersom det falder paa een andens Grund. De 28. e, som eje saadanne Sædegaarde, som ommældis i denne Bogs tredie Capitels første de, fiske, eller og tyvende Artikel,

24: Reces 1558 § 30, 25: Reces 1643 2. 25. 1. 26: ESLO 2,58; Reces 1558 § 68. 827: Retsbrwy (Dom Nr. 24 i Dsk. Kanc. DSamb.). $28: jfr. Frdy. 1681 19. Febr. §1. 797 Femte Bog. tikel, nyde Jagtfrihed, og maa holde Skytter, ikko alleene i deris Eenemerker, men ogsaa paa deris Gods, som er i Fællig, hvilket dog ikke skal ligge langere end to Mile fra Sædegaardene. De, som ringere Sædegaarde have, end som sagt er; Item de, som ej efter denne Bogs tredie Capitels tyvende Artikel. privilegerede ere, nyde Jagtfrihed i deris Eenemerker, men ikke paa Fællet. 29. ngen maa paa Fællet slaa stort Vilt; Dog hermed ikke meent Daadyr og Raadyr. H 30. vo som til Jagt og Skytte at holde er berettiget, skal antage Skytten for vis aarlig Lon, og holde ham Dug 10. Capitel. 798 ham med Kostpenge, og ingenlunde have nogen, som stykkeviis lader sig betale for hvis de skyde, eller fange. Giør Husbonden herimod, have forbrut sin Jagtfrihed, og ej tilladis den igien at bekomme. H 31. vilken Skytte imod sin Husbonds Villie og Videnskab noget Vilt, ved hvad Navn det nærnis kand, enten skyder, eller i andre Maader fanger, og enten bortskænker, eller sælger til fremmede, og hand dermed antreffis, skal uden al Naade straffis paa Bremmerholm i tre Aar, og de, som med hannem kiobe, eller i andre Maader handle, straffis som de, der kiøbe, eller handle med Tyve. A ham og Disk for, eller betale $29: Reces 1558 $29; Baandy. 1559 § 7: 1648 § 7. $30 Frag. 1681 19. Febr. § 4. 32. lle Skytter, som i Skov, eller Mark, §31: Fig. 1681 19. Febr. § 4. §32: Frog. 1681 19. Febr. § 5. 799 Femte Bog. 10. Capitel. 800 Mark, som deris Husbond haver Fællet udj, maa passere, skal have deris Husbonds Jagtskilt, som med Kongens eget dertil ordineret Stempel skal være stemplet. Antreffis nogen med Bysse, eller Jagthunde, og haver ikke Jagtskiltet paa sig, da straffis hand som een Krybeskytte. Pa 33. aa Fællet maa ingen enten solv, eller ved sine Betiente, jage, fange, eller skyde, Hiorte, Hinder, Dyr, Raadyr fra den forste Martii til den første Augusti: Agerhons fra den første Februarii til den første Julij: Harer fra den første Martii til den første Julij. Betreffis nogen Skytte herimod at giore, straffis uden al Naade paa Bremmerholm i Jern i tre Aar, og Husbonden, om det er skeet § 33: Fridg. 1681 19. Febr. & G. skeet med hans Villie og Videnskab, have forbrut sin Jagtrettighed. 34. ngen Husbond maa no- ID gen Tid give sin Forpagter, eller andre, Forlov til at jage, eller skyde paa Fællet, eller bortlaane sit Jagtskilt der at bruge, under sin Jagtrettigheds Fortabelse. 35. ordrister nogen sig til Fotskyde i Kongens Vildbane, eller paa de Stæder, som Kongen sig selv haver forbeholdne, da skal hand, om hand Husbond er, give for een Hiort et tusind Rix Daler: For een Hind, Daadyr, eller andet stort Vilt, otte hundrede Rix Daler: For et Raadyr sex hundrede Rix Daler: For een Hare fire hundrede Rix Daler, og for Sva- $34: Erdg. 1681 19. Febr. § 6. $35: Frdg. 1662 13. Maj. 801 Femte Bog. Svaner, Gas, Ender, Agerhøns, og alle saadant Slags vilde Fugle, i hvad Navn de have, to hundrede Rix Daler til Uefterladelig Straf, og derforuden Kongens højeste Unaade at forvente. M® Husbonden 36. en dersom nogens Tiener, eller Skytte, Lafvidendis, tilfordrister sig der at skyde, eller ødelegge noget Vilt, enten hand Jagtskilt haver, eller ikke, skal hand af hvem ham kand overkomme antastis og bindis, og til Tinge foris, og der paa sit Liv dommis. 37. Belindis nogen Jorddrot at jage, eller skyde paa andens Gods, som hand ej selv haver Lod udj, da bode hand til den af Ejermændene, som $36: Frig 1662 13. Maj Reces 1558 $67. $37: Reces 1558 § 67. 10. Capitel. 802 som hannem tiltaler og ham det overbeviser, hundrede Lod Sølv for hver Gang det skeer. 38. ior hand det i nogen Mands Eenemerke, Gi bode dobbelt til Ejermanden.

I 39. Almindelighed maa ingen, som ikke Jagtfrihed have, som forskrevet staar, i hvem de og ere, enten Kongens høje, eller nedrige, Civil eller militariske Betiente, eller andre Kongens Undersaatter, under overskreven Straf bruge nogen Jagt, eller Skyden, ej heller holde nogen Mynder, eller Jagthunde, under et hundred Lod Sølvs Straf til Kongens Quæsthuus for hver Hund, og skalKongens Jagtbetiente og Skovridere,

§ 39: Frdy. 1681 19. Febr. § 1. 803 Femte Bog. dere, saa og een hver Skytte, som Jagtskilt fører, Magt have dennem at ihielskyde. Sa 40. aa maa og ingen Præst, Foget, eller Bonde. paa Landet have nogen lose Hunde gaaende, med mindre de ere lemlæste paa deris højre, eller venstre, Forheen. Overkomme fornævnte Jagtbetiente, Skovridere, eller Skytter, eller andre, som Jagtfrihed have, saadanne Ulemlæstede Hunde paa Mark, eller i Skov, da maa de dem ihielskyde; Men i Gaardene, eller paa Gaderne, maa de det ej giøre. Skyde 41. kyder nogen paa Hiemmel, som betreffis at jage, eller skyde, eller Jagthunde med sig at føre, da skal $40: Frdg. 1681 19. Febr. § 3. 11: Reces 1558 § 67. 10. Capitel. 804 skal hand skikkis til Kongens Amptmand, eller anholdis af hvilken Ejermand, der hannem kand antreffe, indtil hand skaffer sin Hiemmel; Men den, som gaar i Hiemmels Stæd, skal svare til hans Gierninger, i hvo hand og er, efter Loven om Hiemmel. H 42. vor fællis ferske Soer og eller Vande ere, der haver een hver Magt at fiske udj, saa vit hans reebdragen Jord støder til Søen, eller Vandet, indtil Mitstroms, og maa hand ingenlunde drage sit Garn op paa anden Mands Jord, eller Grund, eller sin Baad der opdrage, eller sit Garn udbrede, eller ophænge; Ej heller maa mand giøre Fiskegaarde videre end mand haver Jordgrund, og ej længre end til Mitstrøms, uden mand §42: Tors Artikler § 6; SLov $201. 805 Femte Bog. mand haver Gaardfæstning paa den anden Side tvert over. Een 43. en hver maa nyde Aalegaarde for sin egen Grund, undtagen i de Fiorde, som Kongen og den meenige Mand haver Skade af. 44. ngen maa nogen ny Laxegaarde oprette, som kunde være de gamle Laxegaarde, eller nogen Mand, til Skade. 45. Ingen Baandgarn, eller Ruser, skal settis fra Hagedybet, som ligger ved Oekloster og til Halsvede, saa vit som Kongen haver ladet det udvise; Ej heller skal settis Baandgarn, eller Ruser, paa Korsholm, eller i Haadybet,

nærmere end det Skils- 10. Capitel. 806 Skilsmaal, som staar imellem Dokkedal og Egense, udviser; Men andenstæds i Limfiorden maa de bruge Ruser og Baandgarn; Dog ikke settis saa nær Dybet, at Seglatzen dermed forhindris, og skal der være et Skielde og Nædbor hængendis paa alle Raadhuse i Kiøbstæderne hos Limfiorden, hvorefter een hver skal vide at bindo doris Baandgarn, Ruser, Nædgarn, Vokkalve! og andre Garn, og skal ingen Garn, som have mindre Maske, end som samme Skielde udviser, brugis i Limfiorden, eller nogen andenstæds over alt Riget. Findis nogen at bruge Baandgarn, eller Sildevaader, mindre bundne end som sagt er, eller fordrister sig til at giore imod noget af det, som her mælt er, da skal hand, i hvem hand Kilden har Voelialive, der i Codex Fred, et skrevet utydelig og kan tases Vockalive. $43: Reces 1558 § 31. $45: Reces 1558 § 61. 807 Femte Bog. hand er, have forbrut alt hans Fiskeredskab og Skib, og derforuden trediosindstyve Lod Sølv til lige Deele til dem, som paakære, enten de ere Indlandiske, eller Udlændiske, og til sit Herskab og til Kongen. Findis og Kongens Amptmænd, eller Fogder, at see igiennem Fingre med nogen, naar det bliver klaget for dem, og ikke ville straffe derovor, da skulle de staa Kongen til Rette derfor, og være pligtige at oprette hvis Skade derover kommendis vorder imod dem, som med Rette derpaa tale. 46. Dodersaatter, som boe og Kongens Unved Limfiorden, aarligen fra St. Hans Dag Mitsommer og til St. Bartholomæi Dag brage Fiskerj med Pulsvaader, og ikke før, eller §§ 46-47: Reces 1576 § 14. 10. Capitel. 808 eller efter den Tid. Befindis nogen paa andre Tider at slaa med Pulsvaader, eller at bruge nogen andre Vaader, som ere paafundne og optænkte udj Pulsvaaders Stæd, da skulle de derfor straffis uden al Naade som for andet Tyverj, og som forskrevet staar. H 47. erretsfogden og andre Bender, som boe omkring Limfiorden skulle være forpligtede at give Kongens Amptmand det tilkiende, om de befinde paa andre Tider om Aaret Pulsvaader at brugis, eller andre Vaader, som i den Sted ere optænkte. Forsømme Herretsmændene at give det tilkiende, da skal Herretsfogden dem alle tiltale, hvor det skeer, til saa længe de dem udlegge, som det giort have. 48. In809 I Femte Bog. 48. ngen Landsbyer, eller Bøndergaarde, maaødeleggis for at forbedre Sædegaarders Avling med. 49. Ingen maa paa anden Villie Huus eller nogen Bygning sette, eller grave, eller lade Vand flyde. 50. ngen maa paa Fortog bygge, fordj Fortog er alle Mands. Hyo som Ejer er i Bye, hvor meget som band haver i Bye, maa hand jo kalde paa Fortog, om nogen Mand haver det minsket, eller forkrænket. 51. lle Tofte, Al som i Bye ore, skulle have Fortog, baade gamle og sorne Tofte. Det er sorne 10. Capitel. 810 alle Ejere i Bye tage con Deel, der ligger i Bye. Ubygt og giør til Toft, der for var Agerland; Dog saa, at af den samme soren Deel gioris ogsaa Fortog. D 52. e, som boe uden Adelbye, skulle af deris eget fange dem selv Fortog. End ere alle Ejere flytte fra Adelbye, og sider een efter, da er hand nærmere at kalde dem efter igien end de hannem bort, uden hand taal og tier for længe, det er tre Aar Ukært. Ø dif 53. dis Adelbye, da skiftis det, som før var Fortog som anden Jord til Bye og til Boel. E Tofte, om alle $48: Frig. 1682 28. Jan. §4. $49: JLO 1,57. 54. r Torp giort ude paa Marken, §§ 50-53: JLov 1,51. $54: Jon 1,47. og 811 Fomte Bog. og haade Ager og Eng er skift, og tvistis der om hvad til Torp hører og hvad til Adelbye, da skulle de vide det, der i Adelbye boe. Tykkis dem, som boe i Adelbye, at det Torp staar dem til Skade, da maa de kalde dem efter igien, om den Skade er dem Utaalig. End ville de ej efter fare, da skal mand legge dem Lavdag for paa Tinge efter at fare. Side de, efter at de ere lovlig opkrævede og opdeelte, bøde deris Voldsbøder; Dog om de have tre Aars Hævd paa deris Bygge Ukært paa Tinge, da maa mand dem ej opdecle.

H 55. vo som setter Gaard, eller Huus, i Byens Vong, hvor Bonderne have deris Ager og Eng, enddog hand bygger paa sit eget, da skal hand dog sette $ 55: JL 1,48. 11. Capitel. 812 sette det saa, at hand paa sit eget haver baade Fortog og Fægang og Farvej, alle Ejere skadisløse, eller tage det bort igion. 56. ngen maa have enten Port, Dor, eller Udgang, eller Vinduer, eller Udsigt der, som hand ingen Fortog haver, med mindre hand lovlig Adkomst, eller Hævd, derpaa haver. XI. Cap: Om Møller og Mand Vand. 1. Art: and maa ej giore Molle af ny, uden mand haver Dam § 56: jfr. JLo 1,52. § 1: JL 1,57. og 813 Femte Bog. og Damsted, og saa at Vandet flyder ej paa anden Mands Eng, eller Ager, og spilder ej med Bagflod. de gamle Møller, der af Alders Tid været have. Vorder Mølle giort uden Forbud og alle Mænds Paaklage, og fanger den. 11. Capitel. 814 vit Vandet kand Skade giare; Hand maa og ikke lade Vandet flyde paa.] Lan devej, eller hans Naboers Skovvej, eller Kirkevej, uden deris Minde. 3. ongens Tienere skulder bygte, tyre Anrs Hævd K le sage de Kongens derpaa uden Klage, da bor hand at nyde Flod og Flodstæd, Dam og Damstæd og Damsbond. Talis derpaa, for Møllen vorder giort, da skulle Synsmænd tilvisis at besigtige hvad heller hand flyder paa sit eget, eller paa anden Mands Jord. H 2. vo som haver Vinter. eller Græs-Mølle, hand skal optage Stiebordet den første Maji, og ej sette det neder igien, for end alt Hoe og Korn er inde af den Stæd, eller derhos, saa vit 8 2: jfr. ESLov 3,5 og Slov § 203. Moller, som de af Alders Tid pleje, og til den Ende skulle Amptmændene have god Indseende, at Mollerne vel ved Magt holdis, og at med Maalen og Mollers Toldkar tilbørligen omgaais, saa Bonderne ikke have billig Aarsag til at klage. endernis Sqvatmøller. Band som ere paa cen Miil nær rette Landgieldsmol. ler, som holdis ved Magt, og noksom kand Bondernis Maalning forrestaa, skal afskaffis; Dog de Sqvat- 3: Reces 1643 2. 9. 1. 4: Reces 1643 2.9.2 [V: ESLov 3,51 815 Femte Bog. Sqvatmøller undtagne, som der af Alders Tid haver gaaet Landgielde af, og i Sodskinde Skifte, eller andre Skifter, ere gangne paa Lod, og bevisis at regnis for Landgielde. Ej 5. j heller maa nogen Bonde, som haver Huus og Gaard, nogen Vejer- eller Hoste-Mollo af ny lade opbygge paa nogen Stæd, hvor Landgieldsmøller Maalningen beqvemmelig kunde forrestaa.

11. Capitel. 816 7. som fælder Vand Haf sit sædvanlige Leb og Rende andre til Skade, hand skal stævne det til igien inden femten Dage, og bode alle Ejere tre Lod Sølv: Men spilder mand andens Mølledam. eller Fiskedam, og det lovligen bevisis, da betale hand Skaden og bøde trediesindstyve Lod Solv. 0" 8. m ny Fiskedamme er samme Loy som om ny Møller. Ma 6. and maa ej nogen til Skade fælde Vand fra sit sædvanlige Lob, som det af Alders Tid løbet haver, og ej fra anden Mands Fiskodamme, og ej fra anden Mands Jord. 7. Hvo § 5: Reces 1643 2. 9. 2. §6: JLo 1,58. 9. temmer mand Mølle- Sdam, eller andet Vand, højere end lovligt er, og det siden udbryder og giør Skade paa andris Moller, eller Dæmninger, da bor hand at betale Skaden efter Uvillige Mænds Sigelse. XII. Cap: §7: Tors Artikler § 1. 8: JLov 1,58. 817 Femte Bog. XII. Cap: Om Geder, U-udskaarne Heste, Stodhors. 1. Art: eder maa frit holdis, Goder hvor Heede er og ikke findis Underskov, og hvor mand kand holde dem paa sit eget uden Skovenis og hver Mands is og hver and Skade. H 2. oldis Geder anderledis, da maa hver Jorddrot og Lodsejer dem optage og til næste Hospital forskikke uden Proces og Dom. 3. ngen maa lade U- In udskaaren Hest §1: Reces 1558 $65 jfr. Skovordinans 1670 20. Oktbr. § 9. 12. Capitel. 818 Hest lobe los paa Fælledet efter Paaske, som ikke er fiorten Palmer høj, eller ni og et halft Quarter Sædlansk Maal. Hvo der. imod giør have forbrut Hesten til Kongen og saa meget som den er værd til Lodsejerne, og skal hver Bye være forpligtet til at holde een, eller fleere saadanne Ileste efter for skrevet Maal, som fornoden gieris til Byens Hopper H 4. vo som haver Stodhors, ha hand have dem i Fold i sin egen Mark, og have til dennem Hyrde; Vil band ej det giore, men øder med dennem anden Mands Vonge, da bode saa, som i den siette Bogs fiortende Capitels tolvte Artikel herefter mældis. Bliver hannem forrelagt paa Tinge, at hand skal holde dem af Vong, og de siden § 3: Reces 1643 2.30. 1; Frdy. 1680 5. Marts. § 4: JLov 3,55. 18 819 Femte Bog. siden der indkomme, og fange nogen Skade, have den for Hiemgield. E 5. ndhvosom haverStod hors paa den Mark, som hand ikke er selv Ejer udj, da maa Ejermændene til Tinge forrelegge ham Dag at tage sine Horshiem; Vil hand ej, og fange de siden nogen Skade, vide sig det selv, fordi at uden deris Villie maa hand hverken øde deris Græs paa deris Fællet, eller deris Korn i Vong, med Stodhors. E 6. And kiøber mand een ringe Deel Jord paa anden Mands Mark med Svig, fordj hand vil øde deris Græs og Mark med sine Stodhors, da maa hand ej have meere paa Auret, eller Fællet, end hans Lod kand taale 18. Capitel. 820 taale efter deris Tykke, som i Byen boe, fordi at de vide best hvad deris Mark kand føde.. 7. omnchinabo2m0 Ve, og den, der ejer Vorde orde Stodhors skabedem, vil ej forvare dem særlig paa sit eget, da maa Ejerne, naar de hannem det til Tinge forrelagt have, jage dem i Dynd og Blode, og dræbe dem uden Paatale. Det samme er og om tamme Hors, om de vorde skabede. XIII. Cap: H Om Bier og vilde Dyr. H 1. Art: vo som Bier haver, hand skal selv vogte dem med Gierde, §§ 5-7: JLov 3,55. san §1: JLov 3,38. 821 Femte Bog. saa at anden Mands Fæ kunde dem ej nedkaste og spilde. End er Gierdet saa lavt, at anden Mands Fæ kand gange i Gaard og spilde dem, vide sig det selv, og fange ej anden Bod. E nd 2. vorder nogen Mands Fæ stunget til Døde uden for MandensBie. gaard, da høde hand ikke derfor, der Bierne ejer. 3. nd vorder det stun- End get ihiel i Biogaarden, da gielde hand Skaden, der Bierne ejer, fordj hand hafde ej lovlig Lukke om sine Bier. 4. olger een Mands Bier Folger anden Mands op, da skal den, som ejer de Bier, der opflye, med andre Na- 13. Capitel. 822 boer byde den anden Ejer Fællig til paa samtlig Bier; Vil hand ej det antage, og forkomme de Bier siden de andre, da tage hand Skade for Hiemgield. E 5. Ind flye nogen Mands Bier fra hannem, og hand folger dem af sin egen Gaard til Sæde i anden Mands Skov og Træ, da skal hand sige hannem til, som Skoven ejer, og kand hand dennem saa udfango, at hand ej fordærver hans Træ, da tage hand sine Bier. Det samme er og, om de flye paa anden Mands Huus. 6. nd siger hand, der E Treet, eller Huset, ejer, at Bierne ere hans egne og fra hannem fløjne, da bor hand det lovligen at bevise. boer 7. End §§ 2-3: JLov 3,38. 84: JLov 3,39. W $5-6: ESLov 3,37. 823 Femte Bog. 7. nd begær hand, som End Træet eller Huset ejer, at den, som vil Bierne sig tilholde, skal med Eed bekræfte, at de ere hans egne, og hand dennem fulte, da bør hand derpaa at giøre sin Eed. 8. Vil Bonden, som Træet ejer, ej fælde sit Træ, da stande Træet, og hand være Ejermand til Bierne, der dennem ejer, og, naar Træet fældis, have baade Honning og Bierne. 9. Nager den, der Skoven T 14. Capitel. 824 10. oder mand vilde Dyr Foder op, som Ulve- eller Biørne-Hvalpe, og de vorde lose, og anden Mand dræber dem, da bøder hand ikke derfor. End i Bondens Hævd maa de ikke dræbis, uden det skeer til at frelse sig selv, om de ville giøre Skade. tilhører, Bierne bort, Ale da er det Tyverj, eller Rau. Det samme er og. om anden Mand tager dem bort; Dog skal hand, der ejer Bierne, sette Merke paa Træet, indtil det vorder hugget. $$7-8: ESLov 3,37. 9: SLov § 186. 10. Fø- XIV. Cap: Om Gield. 1. Art: Sadlanske Gieldsbreve paa aarlig Rente lydende skulle stilis til den ellevte Junij, til hvilken Tid Renten og Hovedstoelen skal betalis. Omslags Termin i Fyen skal være den fierde og tyvende § 10: JLov 2,36. Fe- §1: Reces 1643 2. 15. 15; Frdg. 1654 14. Jul Frdg. 1656 17. Decbr. 1671 1. Avg. 825 Femte Bog. Februarii, og i Jydland i Viborg den ellevté Martii. D 2. og skal hermed ikke være meent hvis Contracter og andre Breve A' 14. Capitel. 826 4. lle Gieldsbreve, som ere ældre end tyve Aar, skulle være døde og magtislase, med mindre de inden fornævnte Tid med Skyldenerens Paaskrivelse, eller med nyt Brev, eller Creditorens Opsigelse, eller Beskikkelse, eller Tingsvidne, ere fornyede. som enten i Kiøb eller anden Handel gioris, og derfor ikke til saadan eenlig Termin saa egentlig kunde henføris, videre end hvers Lejlighed det kand lide og medbringe: Ej hel. Korn, eller andet, maa ler hvis Fundatzer, som enten til Kirker, Skoler, Fattige, eller anden stetzvarendis Brug, i forrige Tider giorte ere, med mindre de med Nytte og Beqvemmelighed til forskrevne Terminer kunde forandris. N 3. aar Betalningen skeer inden næste otte Dage fra fornævnte Termins begyndelse, da skal det for god Betalning agtis. 4. Alle § 2: Reces 1643 2. 15. 15. $3: Frig. 1654 14. Juli jfr. Frdg. 1656 17. Decbr. T il Rente af Penge, ej højere tagis end sex af hundrede aarligen. Befindis nogen meere at tage, have forbrut al Horedstoelen, halfdeelen til Kongen, og halfdeelen til den, der paaklager. Imo 6. mod rigtige og pure Haandskrifter bør ej omtvistet Gield, eller Regnskaber, at anseeis; Men Regnskab

$4: Reces 1643 2. 15. 13. 1643.1.11; 1558 § 66. § 6: Retsirug (Udvalg 4,245). 18* 827 Femte Bog. skab imod Regnskab bør at komme til Afregning. H 7. aver Creditor efter rigtig Haandskrift lovligen søgt sin Skyldener til dens Betalning, og Skyldeneren derimod ogsaa haver lige rigtig Haandskrift af sin Vederpart, men haver hannem ikke lovligen søgt efter den, da bor hand, som lovligen søgt er, at betale sin Gield, som hand lovligen er søgt for, og soge sin 14. Capitel. 828 saa og udtrykkeligen settis, at det er Vexelbreve, og givis gemeenligen in duplo, prima og secunda, og fleere, om Parterne derom saa foreenis, og naar i dennem mældis, at dets Værd som de lyde paa, er annammet, have de deris fulde Kraft, enten de med reede Penge, eller Vare, are betalte. eller ved Modregning mod anden Gield, eller Regning, ere udgivne. 9. m noget Vederpart igien lovligen Om for sin Betalning. Vex 8. Vexelbreve bør saa gyldige at anseeis, som de allersterkiste Haandskrifter, og skal i dennem Summen to Gange skrivis, een Gang med Bogstaver og een Gang med Cipher, saa $8: Frdg 1681 16. April VI $§§ 15; 2; 3. Vexelbrev af andre fremmede Stæder ikke egentlig efter denne Anordnings Indhold er indrettet, skal det dog her i vore Riger nyde fuldkommen Vexelret, naar alleene kand bevisis, at dets Indhold pas det Stæd det er udgivet, er for et fuldkommet Vexelbrev holdet og anseeit. 10. Den, 1 Saat. KNPTU, A annanimed § 9: Frig. 1681 16. April VI § 21. 829 Femte Bog. 10. en, som Vexelen trek- Don kis paa her i Riget, er forpligtet inden fire og 14. Capitel. 830 men hand være forpligtet til at betale efter Vexelbrevets Indhold. 13. hand ikke den antyve Timer at erklære sig, Vtage, da skal den, som om hand Vexelen vil antage, eller ikke. 11. Antager hand Vexelen, da skal hand det derpaa med egen Haand tegne, og sit Navn underskrive med Dag og Dato. H 12. vis nogen saaledis een Gang antager, maa hand ikke siden fragaa: Men om hand med sin Paaskrivelse enten forlænger Tiden, eller Mynten forandrer, eller nogen anden Meening der tillegger, uden dens Villie og Samtykke, som Vexelen skal betalis til, da skal det intet gielde, men § 10: Frdg. 1681 16. April VI $ 5. $11: Erdg. 1681 16. April VI § 6. Vexelen fremfører, efter fire og tyve Timers Forløb derpaa protestere for al Omkostning og Skade enten ved Notarium publicum med Vidnisbyrd, eller, hvor ingen er, ved Bye- og Raadstue-Skriver, eller ved tvende lovfaste Mænd, som skulle være pligtige derpaa strax et Instrument at forfatte, og skal den, som Protesten giort haver, være forpligtet den tillige med. det eene Vexelbrev, om tvende udgivne ere, med første Post, som afgaar, efter at hand Protesten beskreven haver bekommet, til den, som Vexelbrevet udgivet haver, at tilskikko, eller at advare hannem, om Instrumentet ikke § 12: Frig. 1681 16. April VI $$ 6; 17. $15: Frdg. 1681 16. April VI $7. 831 Femte Bog. 14. Capitol. 832 ikke saa hastig kand blive færdigt, at Vexelen ikke er bleven antagen. Tas 14. Nager den, som Vexelen skal betalis til, herudj Forsømmelse, have Skade for Hiemgield, at ingen Betalning efter Vexelret kand fordris. D 15. en, som antager Vexelen, er skyldig uden nogen Udflugt, eller Indvendning, til den af hannem satte Tid at betale; Og hvis hand ikke otte Dage efter Forfaldsdag betaler, da bør den, som Vexelen skal betalis til, at protestere og advare den, som Vexelen udgivet haver, paa den Maade, som meeldis i den trettende Artikel. 16. Fin- §14: jfr. Brdg. 1681 16. April VI § 8. §15: Frdg. 1681 16. April VI § 9. 16. indis hand derudj for- Find sommelig, og i det længste tj Dage efter Forfaldsdagen lader det Uprotesteret, have Skade for Hiemgield. N 17. aar Vexelbrev er antaget, da er baade den, som det antaget haver, saa og den, som det udgivet haver, begge forbundne at svare den, som Vexelen skal betalis til, til al Skade og Omkostning, og maa hand søge hvilken ham lyster, eller dem begge tillige, saa fremt hand haver efterkommet hvis som her oven forskrevet staar. D 18. en, som Vexelen bekommer at betalis til hannem selv, eller hans Ordre, haver Magt til at overdrage

$16: Frdg. 1681 16. April VI § 10. § 17: Frig. 1681 16. April VI 811. § 18: Frdg. 1681 16. April V1 $ 12. 833 Femte Bog. drage til een anden Vexelbrevet, om hand af hannem Fornøjelse haver bekommet, og skal hand skrive uden paa Vexelbrevet, at Indholdet af Vexelen skal betalis til samme Person, og at hand dets Værd haver af hannem annammet, og det med sit Navns Underskrivelse bekræfte ved Dag og Datum. E 19. en hver kand give til eller fra sig selv Voxelbrev, hvorudj dets Værd er befattet, og haver det den samme Kraft og Ret, som ovenskrevne Vexelbreve; Dog bør det ej at stilis længere 1 end paa to Maaneder, efter at det er fremvist. D 20. en. som Vexelen skal betalis til, maa ikke nogen Vilkor uden paa Saal. KTU; AN: Isengre $19: Frag. 1681 16. April VI $ 14. $20: Frág. 1681 16. April VI $ 18. 14. Capitel. 834 paa sin egen Eventyr indgaa; Dog naar Betalningen skal skee, og Vexelen, enten ikkun Halfparten, eller een Deel vorder betalt, da maa hand saadan mindre Sum paa god Regnskab antage, og ikkun saa vit som den øvrige Ubetalte Sum angaar protestere, som før er mælt. 21. Ingen Vexelbrev maa hetalis, for end Forfaldsdag er forløben. N 22. aar Vexelbrev ikke vorder antaget, eller til Forfaldsdag ikke bliver betalt, da skal Vexelen og dens Lagie betalis, og derforuden for Vexel og Hervexel een af hundrede Rente om Maaneden, foruden een half af hundrede udj alt for Factorens Pro- 1 Saai, KNTU: A: ikke vorder $ 21: Frag. 1681 16. April VI § 19. 22: Frdg. 1681 16. April VI $ 25. 835 Femte Bog. Provision, Protestens Bekostning og Brevpenge. Renten skal regnis fra den Tid, som Vexelen var forfalden atskulle betalis paa. 23. som efter Vexel- Dbrey, naar det er ikke antaget, eller antaget og dog ej betalt, og derpaa er protesteret, haver at fordre, bør strax sin Sag at forfølge i det seoniste inden sex Maaneders Forløb, med mindre hand sin Vexelret vil have forbrut. 24. Ingen Arrest kand leggis paa Vexelbrev, men det beholder sit rigtig Lob; Ej heller maa nogen fremmede l'enge i Danmark, eller Norge, arresteris, som ved Vexel der ind ere komne, og som igien derfra skal remitteris, i hvad Nation de og kand tilho- § 23: Frag. 1681 16. April VI § 26. 24: Frag. 1681 16. April VI § 20. 14. Capitel. 836 tilhøre, enten for nogen paakommendis Krig, eller for hvad anden Aarsag det være kand. 25. ntet Moratorium skal I nogen for at betale Vexeler. 26. Bygde yefogderiKiobstæderne og Herrets- eller Birke-Fogder paa Landet skal strax uden nogen Persons eller Værdigheds Anseelse forskaffe Ret og Exsecution over Vexelbrevene efter denne Anordnings Inhold, og efter Klagerens Ansøgning arrestere den anklagte Person, dersom hand ikke strax fornøjer og betaler, eller og efter Sagens Beskaffenhed hannem lade fængsle; Og hvis de det ikke efterkomme, skulle de selv erstate den Skade, som for deris Ophold, eller For- § 25: Frig. 1681 16. April VI §. 20. § 26: Frdg. 1681 16. April VI $§ 27; 22. 837 Femte Bog. Forsømmelse, alle dem, som i Vexelbrevet ere Interesserede, kand foraarsagis.

27. g som den, der Vexel- Og brevet udgivet haver, og den, som det aceepteret haver, ere saa hart forpligtede, da bor og den, som Vexelbrevet først haver annammet, at være forbunden Værdien at betale til den, som Vexelbrevet udgivet haver, om ikke anderledis aftalt bliver, under lige Ret og Punctualitet, som her nu er mældet. 28. g skulle saadanne Processer strax til Ende foris, med mindre andre Creditorer concurrere med den, som Betalning for Vexelen søger, og da inden Aar og Dag Ufejlbarligen til Ende bringis. 29. Hvo § 27: Frag. 1681 16. April VI § 23. H 14. Capitel. 838 29. vo Gield haver atkrave efter død Mand, og haver ikke Haandskrift, Contract, eller Pant paa Gielden, hand skal, ved sig selv, eller sit visse Bud, angive det i Sterfboen inden tredivende Dag, om hand er i samme Bye. End er hand uden Byen og i Riget, giøre det inden sex Uger. End er hand uden Riget, giøre det inden Aar og Dag. Hvad Creditorer angaar, som Haandskrifter og Vexelbreve eller Pantebreve have, da, naar nogen ved Døden afgaar, som saadanne Breve udgivet haver, maa dens Arvinger, eller deris Formyndere, lade til alle Landstinge og de Rettertinge, som Landstingsret have, forkynde dens dødelig Afgang, og Creditorerne advare, at de deris Fordringer i Storf- § 28: Frdg. 1681 16. April VI § 25. § 29: JLov 1,28. 839 Femte Bog. Sterfboen indgive inden Aar og Dag efter Forkyndelsen, om de ere i Riget, eller, om de uden Riget ere, sex Uger efter at de i Riget ere indkomne. Forsømme Creditorerne det, da have de tabt deris Ret til Sterfboen og Arvingerne. Have Creditorerne Forlovere, og de agte nogen Tid at søge Betalning hos dennem, da bor de iligemaade inden samme Tid efter Forkyndelsen dennem at advare om hvis Forløftningsbreve de af dennem have; Dog bør alt dette at skee paa Debitorernis og Forlovernis egen Bekostning. 30. Ville rette Arvinger, Vill som ere tilstæde og ere myndige, fragaa Arv og Gield, da skulle de sige sig derfra til det første Ting, som holdis fiorten 14. Capitel. 840 forten Dage efter den Afgangens Død og Boens Forsegling: Men ere de ikke tilstæde, da have de Tid at blive ved, eller fragaa, Arv og Gield, indtil det dem af Øvrigheden bliver tilkiendegivet, at Arven falden er. T 31. Nager ingen ved Arv og Gield, da skulle de, som Arven fragaa, om de ere saa nær tilstæde, eller deris Værger, eller næste Frænder, eller de, som i Huset ere, give Øvrigheden det strax tilkiende, som med Besegling, Registering og Vurdering sig saaledis skulle forholde, som tilforn sagt er om Arv i det andet Capitel, saa vel som forordne god Tilsyn i Huset, at intet af Godset bliver forkommet, eller fordærvet; Og skal samme Tilsynsfolk være tillat til daglig Brug og Ophold, Kost § 30: jfr. Codes: 6. 30. § 31: Reces 1643 2. 15. 4. 841 Femte Bog. Kost og 01 og nødvendigt Boeskab Ubeseglet. Nytte at have og bruge; Dog at det rigtig registuret og vurderet er. D 32. ernæst skal Øvrigheden forordne een vis Dag og Tid, og det paa Landstingene og paa de Retterlinge, som Landstingsret have,lade forkynde paa Boens Bekostning, at Creditorerne i Sterfboen betimeligen og beqvemmeligen kunde møde. 33. Saa skal Øvrigheden ved Rettens Middel, eller andre dertil forordnede godeMænd,liqvidere Boens Midler og den bortskyldige Gield, og giore Overslag, hvad een liver Creditor for sin dring kand bekomme; Siden skulle de giore Lodsæde - For- § 32: Reces 1643 2. 15. 1. 14. Capitel. 842 sædeler, og een hver Creditor, som Lodden hannem tilfalder, tage sin Betalning i hvis hannem lyster; Dog hvo som i Løsøre begynder at tage, skal blive derved, saa længe de tilstrekke. Iligemaade hvo i Jordegods søger sin Betalning, blive derved, imens tilrekker; Tage sig og paa et Stæd og samlet der, som hand begynte, og ej springe fra et Stæd til et andet, imens der er noget imellem. 34. der nogen Tvi- Fastighed imellem Parterne, da skal de, som denne Handel forrette, derpaa kiende, som de ville ansvare. 0% 35. g skal Rettens Middel, eller de gode Mænd, som denne Handling forrestaa, give een hver af Credito - $$ 33-35: Reces 1643 2. 15. 1. 843 Femte Bog. ditorerne, som det begære, for billig Betalning under deris Hænder og Segl beskreven een Gienpart af Boons Midler, Taxt, Liqvidation, og hvad een hver Creditor til Udlæg bekommet haver. B 36. liver nogen ude, i hvad Forskrivning hand og haver, mod mindre hand enten Pant haver, og derved vil forblive, indtil hand efter Pantebrevet bliver udløst, eller og hand haver Forlover og vil blive ved hannem, og ej i Boen søge sin Betalning, da skal hans Andeel efter Lodden af Rettens Middel under god Mands Tilsyn hannem afsettis, og Aar og Dag, dog paa Creditorernis Eventyr, forblive, med mindre den, som det annammet haver, i dets Foreen

verring § 36: Reces 1643 2. 15. 1. 14. Capitel. 844 verring eller Forliis er Aarsag. Vil Creditoren det efter Aar og Dag ej annamme, da er det Kongen hiemfaldet. H 37. aver den Afdøde haft noget af Kongens Indkomster, eller Midler under Hænder, og derfor bor at giore Regnskab, eller været Værge for Umyndige, Skolis eller Fattigis Forstander, eller Kirkeværger, da skal den Cield. som hand i saa Maader skyldig befindis, først al Boensmidler udgiøris uden nogen Afkortning; Dernæst bor Husleje, Landgielde, Skat, Forstrekning Bondernis Avlings Fortsettelse, Gaardfæld¹, saa og et Aars Tienistefolkis Lon betalis; Men hvis nogen Amptskriver, eller den, som Kongens Skatter skal opbære, lader staa nogen Kongens Skattil

1 Saat. KPTU; A: Gaardefeld § 37: Erdg. 1663 1. Maj jf. Frdg. 1679 28. Febr. Hamborgs Stadsret 160F 2. 5. 5. 845 Femte Bog. 14. Capitel. 846 Skatter over et halft Aar i det længste, da kand hand 40. skal hver, som derfor ikke have nogen Deformedelst stor Gield Prioritet enten hos Bonden, eller Proprietarium. D 38. erefter skal i Agt tagis rigtige Gieldsbreve og Vexelbreve, og over den Afdøde, imens hand levede, lovlige forhværvede Domme, eller forkynte Maning, og omsider hvis efter Regnskaber og uden Haandskrifter, eller Domme, fordris. I 39. ngen Indførsel, eller maa skee i Udlæg, saadan Boe, før end Creditorerne til Boen ere kaldede og Liquidation skeet saaledis, som sagt er, om mand end skiont enten for, eller efter, den Afgangens Død Dom til Betalning forhvervet haver. 40. Det og hans Indkomstis Ringhed ikke kand aarligen udreede den tilbørlige Rente, som hand sine Creditorer skyldig er, og hand dog i Tide, imens hand haver Midler, vil rette for sig, være tillat at opbyde sit Gods til Creditorerne; Dog at der ikke et bedrageligt Forsæt med underlober; Saa skal hand og have Bevis fra Kongens Rentekammer, at Kongen hos den Opbydendis intet haver at fordre, som Opbudet kand forhindre. D 41. en, som opbyder, skal levere Landsdommerne, eller dem, som Landstingsret have, i det Land og Bye, som hand er hoesat udj, een rigtig Fortegnelse paa sine Creditorer, der- 8 38: jfr. Hamborgs Stadsret §§ 40-41: Reces 1643 2. 15. 1. 2. 5. 11. 847 Femte Bog. dernæst Registering ved Tal, Maade, Vægt og Værd af alle sine Løsøre, være sig tilstaaendis Gield og alt andet Boeskab, hvad Navn det og have kand, derforuden een rigtig Jordbog paa Ejendom, Arv, Gave, Kiøb, Pant og Indførsels Gods og al anden sin Rettighed, og skal 14. Capitel. 848 og Dag for sig indstævne alle Creditorerne saa betimeligen, at de bequemmelig kunde møde, og da sex Uger derefter det angivet Gods og Løsøre sette og taxere, som de ville være gestændige, saa og det med Gielden liqvidere. 43. aar det er skeet, da hand dette ærligen angive N skal der gioris Lodunder sin Haand og Segl, saa fremt hand ikke vil svare sine Creditorer med reede Penge efter sin Forskrivelse.

D 42. erefter skal Landsdommerne, eller de, som Landstingsret have, saadan Opbydelse til Tinge forkynde, og tvende vederhæftige gode Mænd, som af den Opbydendis udnævnis, skriftligen. forordne, som skulle ved sex Uger derefter lovligen til et vist Stæd og §§ 42-43: Reces 1643 2. 15. 1. sædeler, og alting saaledis forrettis, som tilforn sagt er om Arvs og Gields Fragaaelse; Dog hvis nogens Andeel afsettis, da bliver den under den Opbydendis Tilsyn. B 44. liver noget til overs af Godset, naar alle Croditorerne have faaet fuldkommen Udlæg for deris Fordringer, da kommer det den Opbydendis til Gode; Men hvis det ikke kand tilstrekke, saa at Creditorerne 1 Saal. KNPTU; A Creditorer ikke 44: jfr. Reces 1643 2. 15. 1. 849 Femte Bog. ikke naae deris fulde Betalning, da bliver den Opbydendis fremdelis skyldig til een hver Creditor hvis dennem paa deris Fordring resterer Ubetalt, og hand pligtig er dem at betale efter sin Forskrivning, eller lide Fængsel. Den 45. en Omkostning, som gaar paa Opbudet, bør ej forlods at udtagis; Men naar Creditorerne for deris Fordringer ere fornojede, bør den Opbydendis den at betale af hvis hand haver til overs, eller have det i deris Minde. U 46. dj Opbud og udj Arvs - som og Gields Fragaaelse bor Pante- Kiabe- og Mageskifte Breve, kunde være udgivne, baade af Creditoren og Debitoren ved ved højeste Eed at bekræftis, at der ingen $46: Frdg. 1679 12. Juni § 4 14. Capitel. 850 ingen Bedragelighed ert under; Og skulle ingen Afhændelser, som skeet er ved Gave, Kiob, eller i andre Maader imellem Eg. tefolk, Forældre, Born, eller Arvinger, komme Creditorerne til Præjuditz, eller Skade, naar de befindis at være skeet, efterat Debitorerne vare i den Tilstand og saa hart med Gield beladne, at de deris Gield ikke kunde betale, hvilket og med Eed skal bekræftis. 47. vil kræve, H'synderlig efter Død Mand, ber sit Krav at bevise, enten med rigtig Haandskrift, eller anden nøjagtig Bevis. Re 48. ette Kiøbmandsboger imod Kiøbmænd blive i deris Værd, saa vit een hverStæds Borgemester og + Saal, KNPTU; A: Klabmandsboger §17: NLov 7,6. $48: Reces 1643 2. 15. 8. 851 Femte Bog. og Raad, eller Overkiøbmænd, dem at gotgiøris billigen kunde kiende og dømme. 49. vilken Kiøbmand, H Kremmer, Vinhandler, eller anden, som handler i Gros med Vin, Humle, Salt, Fisk og Sild, Hor og Hamp, Tømmer, Kalk, Steen, Jern og deslige Vare, og dem udborger til nogen, skal enten tage Sædel, eller Bevis, ved Dag og Datum af den, som hand sine Vare betroer, eller og lade hannem skrive sin Haand under Regnskabet i Bogen, og inden to Aars Udgang i det længste giore Afregning med hannem, saa at Skyldeneren enten overleverede Regnskab, eller i Bogen, underskriver. Vil Skyldeneren hverken Deel giere, og Kiøbmanden giør bevisligt, at hand haver overleve - § 49: Reces 1643 2. 15. 8: Frdg. 1681 16. April II § 5. 14. Capitel. 852 leveret Regnskab, og hegært Afregning og Rigtighed med hannem, som hand oj haver kundetnaaet, da bor Skyldeneren at betale Kiøbmanden efter hans Bog og overleveret Regnskab.

50. Vintappere, Bryggere, V Bagere, Slagtere, Urtekræmmere, og alle, som i Tender og Skepper, Potter og Staabe, Lod og Qvintin, udborge deris Vare: Item alle Haandverksfolk, skulle paa deris udborgede drikkendis eller edendis Vare, eller giorte Arbejd, levere Skyldenerent Regnskab, og inden Aar og Dag Rigtighed giøre med hannem. Vil Skyldeneren ikke til Rigtighed med dem, og det giøris bevisligt, at hand derom er anmodet, betale efter Bog, eller Karvestok, som Creditor fremviser. 51. Kiøb- §50: Frag. 1681 16. April II § 5. 853 Femte Bog. 51. iøbmænd, som handle Kidm med Bonder, skulle holde een sær rigtig Bog paa hvis de handle med dem og strax derudj indføre hvis dom betrois, og derforuden indskrive det i een anden Bog, som Bonden bor altid at have med sig, naar hand noget vil borge, eller betaler noget af det, som hand borget haver, at det og i samme Bog bliver af Kiebmanden indskrevet; Hvilken Bondens Bog skal rigtig komme over eens med Kiøbmandens Bog, saa fremt hand noget hos Bonden vil sage; Og skal Kiøbmanden aarligen inden Juel søge at giøre Rigtighed med Bonden under hans Kravs Fortabelse, om Skylden hos hannem findis; Saa forholdis med og hver Husbonds Bonskal

een 1 Saat, AKNG; T: Bonden $51: Frdg, 1681 16. April II§7. 14. Capitel. 854 Bønder, naar de yde noget Landgield, at det it Bondens Bog bliver afskrevet, og siden forholdis efter den tredie og halftrediesindstyvende Artikel, som her efter følger. 52. T iøbmænds Kishmands Boger skulle ej imod Bonder anseeis, med mindre anden Bevis derhos findis. 53. Alle Bønder, som i et Herret boesidende ere og nogen Restantz, eller anden Gield, skyldige ere, skulle hvert Aar een gang lovligen indstævnis, saa de kunde vide at møde, og da skulle de i et Tingsvidne allesamtligen indforis,hvor vit en hver af slig Restantz eller Gield vedgaar, eller hannem strax overbevisis, om hand det fragaar, og skal Bonden der efter, og 52: Reces 1643 2. 15. 8. &53: Reces 1643 2. 15. 12. 855 Femte Bog. 14. Capitel. 856 og ikke videre, være pligtig at svare og betale, paa det een hver aarligen kand vide, hvad hand med Rette skyldig bliver. 54. H store Gield, vo som setter sig i store Gield, end hand kand betale, eller sælger, giver, pantsetter, eller i andre Maader svigagteligen afhænder sit Gods til nogen, hvem det og være kand, til at besvige sine Creditorer deris Betalning fra, eller og sit Brey og Segl paa Ere med Betalning, eller Maning, ikke efterkommer, og det lovligen berisis, og derpaa stavnis enten af Creditoren selv, eller af Forloveren, som haver maat betalt for Skyldeneren, da skal der strax uden videre Ophold givis Dom paa Skyldenerens Frelse og til Fængsel. 55. In- $54: Frag. 1651 5. Juli; Reces 1643 2. 15. 14. $55: Retsbrug (Udvalg 3,323). 55. I ngen er pligtig til at betale hvis hand i Dobbel taber og der skyldig bliver. N 56. aar noget betalis paa een Haandskrift, eller Contract, enten af Hovedstoelen, eller Renten, eller og den gandske afbetalis, eller efterkommis, da skal Creditor og den, der samme Haandskrift, eller Contract, med Rette i Hænde haver, det paa Brevene selv afskrive, eller nøjagtig Qvittantz der paa give. Findis siden efter hans Dod, som saadanne Breve med Rette i Hænde hafde, noget at være afskrevet, som hans Haand ikke er under, eller hans Qvittantz fremvisis paa, da bør det ingen Magt at have. Siet857 Siette Bog. Siette Bog, Om Misgierninger. I. Cap: Om vildfarende Lære, Guds Bespottelse og Troldom. 1. Art: ngen i hvem det og Inge som være kand, overbevisis at være affalden til den Papistiske Reli- 1. Capitel. 858 Religion maa tage nogen Arv, men den skal være forfalden til hans næste Slegt og Arvinger; Men. haver hand arvet, for end hand forandrer sin Religion, da beholder hand Arven; Dog skal hand ikke maa boe i Kongens Riger. Fin 2. indis nogen paa Jesuvitiske Stæder at have ganget i Skole, eller studeret, da skal den ikke til noget Kald, enten i Skolerne eller Kirkerne, betrois.

3. Munke, Jesuviter og M deslige Papistiske Geistlige Personer maa under deris Livs Fortabelse ikke her i Kongens Riger og Lande lade sig finde, Hvo vi- eller opholde. dende saadanne Personer huse og herberge, eller stæde §§ 1-2: Reces 1643 1. 3. 1. § 3: Reces 1643 1. 3. 2. 859 Siette Bog. stæde dennem Platz til derisRomerskeCeremonier at fulddrive, straffis som de, der huse Fredløse. 4. ligemaade skulle under samme Straf alle andre særlige Samqvemme til nogen anden Religions Øvelse, eller Prædiken, end den, som i den anden Bog ommældet er, være afskaffede. Do 5. og er ikke formeent fremmede Herrers Gesanter, eller Ministris, som sig ved Kongens Hof opholde, eller residere, og ere af anden Religion, at de jo for dennem og deris egne Tionere i deris Huse deris ReligionsOvelse og hvis tilhører maa bruge; Dog at ingen Prædiken holdis uden paa deris eget Sprok; Men uden deris Loge- §4: Reces 1643 1. 3, 2; Frig. 1655 24. Novby. jfr.Brdg. 1676 6. Apr. 1. Capitel. 118860 Logementer og huse, eller for andre, end de fremmede Ministris og deris egne Tienere, maa deris Præster hverken Prædike, eller Sacramenterne uddeele, eller nogen anden saadan Guds Tieniste sig understaa at forrette, meget mindre af Præster, eller andre Tienere, til disse Rigers og Landis Religions Foragt noget forargeligt forretagis. Skeer noget af sligt, og det ikke af den fremmede Ministro bliver tilborligen straffet og raadt Bod paa, da vide sig det selv, om Kongen ved andre Midler skulle foraarsagis sin Lovs Lydighed og Observantz, som andre Potentater i deris Lande i lige Tilfælde bruge, at erholde og bevare; Og forbydis alvorligen, at ingen, som ikke er nogen fremmet Ministri egen Betiente,

§ 5: Frdg. 1655 24. Novir. jfr. Frdg. 1676 6. Apr. 861 Siette Bog. 1. Capitel. 862 tiente, man bruge denne Frihed i deris Huse, eller uden for bruge, eller søge, nogen fremmet Religions Øvelse, om de end skiønt ere af samme Religion, og allermeest de, som ero af disse Rigers og Landis Religion, at de, af hvad Prætext det være kunde, ikke skulle lade sig finde paa de Stæder, hvor og naar saadan fremmet Religions Øvelse forrettis, under den Straf, som Kongens Lovs motvillige Foragtere fortiene. K 6. ongens Ceremonie- 27. Hat vem som overbevisis at have lastet Gud, eller bespottet hans hellige Navn, Ord og Saeramenter, hannem skal Tungen levendis af hans Mund udskæris, dernæst hans Hoved afslais, og tillige med Tungen settis paa een Stage. H aver nogen sin Haand til nogen saadan Guds Foragt brugt. da bor den og af hannem lovendis at afhuggis, og hos Hovedet paa Stagen fæstis. mester skal ikke forsømme, hvor nogen fremmet Minister, som 9. efindis nogen Troldanden Religion bruger, B mand, eller Troldsig opholder, hannem paa. beste Maneer at informere, at ingen med nogen Uvidenskab skulle have Aarsag sig at undskylde. 7. Hyem § 6: Frig. 1655 24. Novbr. qvinde, at have forsoret Gud og sin hellige Daah og Christendom, og hengivet sig til Dievelen, den 9: jfr. Reces 1643 2. 28; 1576 § 8. 863 Siette Bog, den bar levendis at kastis paa Ilden og opbrændis. H 10. vo som bruger nogen galne indbildede Konster med Forsæt at ville forgiøre og skade een anden, have sin Hovedlod forbrut; Og er det Mands- Person, da straffis hand med Jern og Arbejd paa Bremmerholm, eller andet saadant Stæd, sin Livs Tid; Er det Qvindis-Person, straffis iligemaade i Spindehuset. 11. nd bryde de ud, eller E bortlobe, straffis paa deris Liv, om de kand antreffis. 12. ersom nogen befindis med Segnen, Der Manen, Maalen, Igien- 1. Capitel. 864 visning, visse Dagis Udvælgelse, Characterers Misbrug, at omgaais, og i saadanne mistænkte Konster kyndige og forfarne at være, og dem ove og bruge, da skulle de have forbrut deris Boeslod, og ramme Kongens Riger og Lande. D 13. e, som ere saadanne Folkis Medvidere, og deris Raad og Konster til sig, eller andre, bruge, eller bruge lade, skulle første Gang staa aabenbare Skrifte, og give til næste Hospital to tusinde Lod Sølv, om de Middel dertil have, ellers efter deris yderste Formue, Befindis nogen anden Gang i samme Forseelse, da straffis den ligesom de. der saadan Ugudelighed og Daarskab øve. II. Cap: vis- $ 12: Reces 1643 2. 28. $13: Reces 1643 2. 28. 865 Siette Bog. II. Cap: Om Sværen og H Banden. 1. Art: vo som letfærdeligen svær og bander, og saaledis misbruger Guds Navn, skal agtis som den, der ikke far med Sandhed, og som ikke staar til troendis uden Sværen. 2. Befindis nogen i Kiøbstæderne motvilligen og fortrædeligen i saadan. Guds Fortornelse, efter Præstens og Medhielpernis Paamindelse, at fremturo, da skulle de ikke maa for- 1: jfr. Reces 1643 1. 1. 31. 2. Capitel. 866 forfremmis til nogen Bestilling i Byen, som de kunde have Ere og Gavn af, og saa fremt de formeene sig formeget med Byens Tynge, Skat, eller Paalæg, at be- Sværis, da skulle de ikke der over maa klage, med mindre de afderis Sielesørger, Naboer og Gienboer, Skudsmaal og Vidnisbyrd bekomme sig at have bedret. Kand samme Strafikke hielpe, da skulle de paa det siste slot af Byen forvisis, og til dets meere Afskye skulle Borgemester ogRaad i Kiøbstæderne lade sette Gabestokke paa Torvene og nogle andre Stæder, hvor udj Byesvennene skul le være strengeligen befalede at sette dennem, som offentlig med Sværen og Banden lade sig høre, og den, som saaledis vorder indsat, bør at give Byesvennen fire Skilling, for end hand igien udladis. 3. Paa A Sadi, KNPTU; A: Gavestokke $2: Reces 1643 1. 1. 31. 19 867 P Siette Bog. 3. aa Landsbyerne bør Herskabet saadanne letfærdige Folk, naar de efter Præstens og Medhielpernis alvorlige Advarsel ikke ville bedre sig, at sette i Fængsel paa Vand og Brød i nogle Dage. 4. g skulle Husbond og Hustrue ikke alleene 0% holde sig selv fra Sværen og Banden, men end og deris Børn, Folk og Tyende, saa og have Magt til i deris Huse at sette Straf med Penge, eller anden Husstraf, paa dem, som herimod giøre. H 5. vis Præster, eller andre Geistlige, som bør deris Meenighed, eller Underhavende, med got Exempel at forregaa, befindis selv at give Forargel - 1 Saat KNPTU; A alvorlig §§ 4-5: Recex 1643 1. 1. 31. 3. Capitel. 868 argelse med Sværen og ikke holde deris Hustruer, Børn og Tyende derfra, da bor de dobbel Straf at være undergivne. III. Cap: Om Helligbrøde. H 1. Art: vo som ikke holder Sondage og andre paabudne Hellig- og Bede- Dage hellige, og ikke findis i Kirken, naar Guds Tieniste samme Tider forrettis, skal høde hver Gang for Helligbrøde tre Lod Sølv, og skal een hver søge sin egen Sognekirke, som hand horer til, og der bruge Sacramenterne, saa og give der sin Rettighed, som Kirken og Kirketiener - § 1: Reces 1643 1. 1. 33. 869 Siette Bog, tienerne tilkommer.og maa ingen paa Landsbyen legge Bonderne fra et Sogn til et andet. 2. vrigheden skal tilholvende, og Husbonderne deris Tyende og Tienere, at komme til Kirke, og dem ingenlunde derfra forholde.

H 3. vo som arbejder under Prædiken, skal første Gang straffis paa to Lod Sølv. 4. H vis ellers paa Sondage, eller Helligdage, efter Middag med motvillig Arbejd sig tildrager, det straffis af Øvrigheden i lige maade; Dog skal hermed være undtaget hvis af stor og Comgængelig Fornødenhod.

§ 2: Reces 1643 1. 1. 33. SS 3-4: Reces 1643 1. 1. 31. 3. Capitel. 870 hed, sardelis naar Prædiken er endt, og sin Næste, sig eller sine, særdelis at hielpe og redde, sig kand tildrage, saa vit Guds Ord tilstæder, og een hver med een christen Samvittighed kand vide sig at befrio. D 5. e Kiøbstæder, som ere lukte, skulle ikke, før Højmesse er ude, lade Portene aabne. Haver nogen Erinde, som ikko lider Ophold, da ansige det hos Øvrigheden, og med deris Bevilning udladis. Men Præster, som skulle rejse til, eller fra, deris Sogner uden Byen liggende; Item Provsterne, som ville besøge Landsbyekirker i deris Provstier; Item uden Bye boende Folk, som have deris Sognekirke i Byen, skulle Uforhindrede uden nogen anden Bevilning

§ 5: Reces 1643 1. 1. 31. jfr. Frdy. 1679 9. Septor. 871 Siette Bog. vilning ladis igiennem Portene. Saa skal det ej heller være forbudet, at hvis Qvæg, som gaar paa Græs uden Byen om Sommeren, maa jo udladis og indladis igiennem Portene paa sædvanlige Tider. K 6. ongens Befalningsmænd og hver Øvrig. hed og Herskab skulle ikke alleene herover med al Flid holde, men og Bønderne og deris Børn og Tyende paa Helligdage med Fordringskab og alt andet Arbejd, hvad det og være kand, aldelis forskaane, med mindre saadan Uomgængelig Fornodenhed, dog Guds Tieniste Uforsømmet, indfalder, som gandske ingen Forhalning kand lide; Hvorimod Forældrene og Husbonderne skulle lade deris Born og unge Folk hver § 6: Reces 1643 1. 1. 31. 8. Capitel. 872 hver Helligdag ikke alleene komme til Prædiken, men og efter Prædiken forblive i Kirken der at høre og lære deris Børnelærdoms Forklaring, og anden gudelig Lærdom og Sang at ove, med mindre de saa smaa ere og Vejen saa lang og farlig, at det ikke skee kand; Tj da skulle de dem i de Byer, som næst sammenligge, forsamle, saa vit mueligt er, og dem af Dagnen, eller Substituten, der lade undervise.

7. somli Kiøbstæ- Hderne om Helligdage til Kroehuus fører, eller nogen Kram og Verkstæd aabner, eller nogen Vare, eller andet, paa offentlig Stæd fal holder, for end Aftensang er ude og paa ordinarie Bededage, før end Højmesse er ude, skal $7: Reces 1645 1. 1. 31; Reces 1558 § 4; Ribe Stifts Erklæring 1661 (Forar bejder 1,20). 873 Siette Bog. skal have forbrut det, som hand haver med at fare, til de Fattige. Hyo noget behøver, søge sig det i Husene hos dem, som det fal have. 8. vo som nogen Drik fal holder, eller udtapper, paa nogen Søndag, eller Helligdag, for end Hal holder, Aftensang er endt, uden alleeniste til Syge, om de det ere begærende, skal have forbrut hvis hand haver med at fare, og den, som Drikken kiober, straffis af sin Øvrighed paa to Lod Sølv; Og hvilken Øvrighed, som seer dermed igiennem Fingre, bøde fire Lod Sølv til Kongen. H 9. 3. Capitel. 874 skulle derfor tiltalis, og enten staa aabenbare Skrifte, eller straffis paa deris Formue til næste Hospital. eller paa Kroppen til Vand og Brod, om til anden Straf ikke er formue. Iligemaade straffis de, som med Fylder sig paa samme Dage lade finde. B 10. efindis Ungdommen Befind med Lægen, Stimen, eller anden Uskikkelighed, naar Guds Tieniste i Kirken forrettis, at vanhellige Tienisten, da skal de, som dertil have Tilsyn, have Magt til at straffe de smaa derfor med Riis, eller Pisk, og de store med gen. Gabestokken: Og hvis de vo som paa Bededage udtapper, eller udtappe lader, til Overflød og Umaadelighed nogen Drik, skulle § 8: Reces 1558 § 4; 1643 1. 1. 31. $9: Reces 1643 1. 1. 33. store sette sig til Modstand derimod, have Skade for Hiemgield, om dem noget derover vederfaris, og skulle Forældrene, eller Husbonderne, i hvo 1 Saai, ANTU K Kirkegaarden; P. Kirkegaarderne § 10: Ab. Breu 1672 17. Maj (Nr. 186). 19* 875 Siette Bog. i hvo de ere, naar det vorder dennem tilkiende givet, entholde deris Born og Folk fra saadan Uskikkelighed, med mindre de selv ville straffis derfor som for Helligbrøde og med anden Brode til de Fattige. 11. 1 letfærdig og forarge- A lig Lagen om Jul, eller andre Tider, og Fastelavns Leben forbydis strengeligen, og bør alvorligen at straffis. IV. Cap: Om Forgribelse imod Kongens Højhed, eller Crimine Majestatis. 1. Art: som laster Kon- Hgen, eller Dronningen, til Beskæmmelse, 876 4. Capitel. eller deris og deris Børns Liv eftertragter, have forbrut Ere, Liv og Gods, den højre Haand af hannem levendis afhuggis, Kroppen parteris og leggis paa Stagle og Hiul, og Hovedet med Haanden settis paa een Stage. Undkommer Misdæderen, og ikke kand lide paa Legemet, da ber Straffen at skee paa hans Billede og Efterlignelse. Er Misdaderon af Adel, eller højere Stand, da skal hans Vaaben af Bødelen sønderbrydis, og alle hans Livs Arvinger miste deris Stand. og Stamme. H 2. vo som enten med Raad, eller Daad, lader sig finde at ville bringe nogen Forandring i Kongens absolut Arve-Regæring,

Maade. straffis paa lige eller 3. Hyo $11: Reces 1643 1. 2. 26. IV. Cap.: jfr. lex Julia majestalis Dig. 48. 4, Codex 9. 8. 877 Siette Bog. H 3. vo som giør noget Oprør, samler, eller værver, Folk inden eller uden Lands, giør Stampling enten med Indlæendiske eller Udlændiske imod Kongen, eller Kongens offentlige Fiender enten med Raad, eller 4. Capitel. 878 Skibs, da, hvo som Hiemme sider, og er ikke enten saa ung, eller saa gammel, eller saa svag og vanfor, at hand Vaaben ej kand bære, have forbrut sin Ære og Boesiod. vo som i Fejdetid Daad, bistaar, være lige Unodt og Utvungen Straf undergiven. H 4. vo som opbyder enten Land-Militien, eller andre Kongens Ryttere, eller Fodfolk, uden Kongens Befalning, have forbrut Ere, eller Liv, eller Gods, efter Gierningens Boskaffenhed. K 5. ommer der Fejde paa Riget, eller Oprør, og Kongen udbyder al Almuen til Landhielp, eller til Skibs, H tager Tieniste hos Fienden, og tiener imod Kongen, eller giver Fienden Anslag, eller forraader Kongens Undersaatter, deris Gods og Formue, have forbrut sit Liv og Boeslod. H 7. vo som i Kongens Rige uden Kongens særlig Tilladelse værver Soldater, eller Baadsfolk, og dem af Riget udfører, have forbrut sit Liv og hvis hand haver med at fare. 8. Hol879 Siette Bog. 8. nogen sine un- Hderhavende Ryttere, eller Soldater, imod Kongens Villie, naar Kongen haver befalet at aftakke dem, eller og vil ikke qvittere sit Embede og Bestilling, naar Kongen befaler det, have forbrut Ere og Gods. 9. Kongens aler nogen ilde om Kongens Regæring, re og Gods. have forbrut Hvis saadan Tale ogsaa haver Udseende til Opsettelse imod Kongen, da er Livet ogsaa forbrut. Forfal 10. Norfalsker nogen Kongens Breve, Haand og Segl, straffis paa Ere og Gods. Ophær 11. pbær nogen meere Told, eller Skat 4. Capitel. 880 Skat, end som af Kongen paabuden er, straffis som hand var tagen ved Tyvnet. 12. efindis Bef at fornogen

vende, eller forøde, Penge, Vare, Gevær, eller andet, som til Kongens Tieniste og Armeens Underholdning skulle anvendis, straflis paa Ere, eller Gods, efter Sagens Beskaffenhed.

13. efindis nogen at op- Befindin sette sig, eller at raade andre til at opsette sig, imod Kongens Befalninger, eller Forordninger, naar de paa Tinge, eller andensteds, forkyndis, have forbrut Ære, Liv og Gods. 14. avernogen Kundskab om saadanne For- Ham seelser, og det ikke strax aaben881 Siette Bog. aabenbarer, straffis som Medvider, enddog hand hverken i Raad eller Daad er med i Gierningen, saa som Forseelsen er til, paa Ere, eller Liv, eller Gods. 15. verfalder nogen frem- 0% elmede Gesanter, ler Kongens hoje Ministros og Raad i deris Embeder, eller Bestillinger, straffis og Gods paa Liv, paa Ære efter Gierningens Beskaffenhed

og dens Stand, som overfaldis. O 16. verfalder nogen sin af Kongen forordnet Øvrighed i deris Embede, 5. Capitel. 882 dre Rettens Betiente, med Hug og Slag, naar de side Kongens Ret, da er dermed forbrut Liv og Boeslod. Un 18. ndsiger nogen Dommeren, eller truer hannem med noget Gevær, eller giver hannem Ubeqvems Ord for Retten, bode fyrretyve Lod Sølv til Dommeren, og have sin Boeslod til Kongen forbrut, og derforuden være mindre Mand, om Ordene ere Dommerens Ere og Lempe for nær. V. Cap: straffis paa Ere, eller Boes- Om Børns Forseelse imod lod, efter Sagens Beskaffenhed.

17. verfaldis Dommer, eller andre

8 17: Retsbrug (Udvalg 1,23; 3.328; utrykte KRR Forældre, Item Husbonds og Hustruis.

1. Art: Domme 1616 29. Maj: 1649 5. Juni og 5. Juli). 883 Siette Bog. 1. Art: indis nogen at være aine forældre Uly- Findi dig, og foragte deris christelige Formaninger til. Guds Frygt, Erlighed, Edruhed, Fredsommelighed, Flittighed, Sparsommelighed og deslige, og 5. Capitel. 884 laar Hustrue sin Hus- Sl bond, og giør hannem Skade, da er det ligesom hun det mod een fremmet giort hafde. 5. det skielligen bevisis,miste Hushond maa Arv efter dennem. 2. ander nogen sine For- Bander B ældre, eller dennem Ubluelig tiltaler, eller paataler paa Ere og Lempe, miste Arv, og straffis med Jern og Arbejd paa Bremmerholm, om det er Mands-Person, eller i Spindehuset, om det er Qvindfolk, deris Livs Tid. 3. laar nogen sine Forældre, da er det Halslos Gierning. refse sine Børn og Tyende med Kæp, eller Vond, og ej med Vaaben; Men gior hand dem Saar med Aad, eller Eg, eller slaar dem Lemmer sønder, eller skader dem paa deris Helbred, da straffis hand saa som hand een fremmet hafde giort Skade D 6. en samme er og Hustruens Ret over hendis Born og Tyende. H 7. andler nogen Husbond tyrannisk og Uchristelig med sin 4. Slaar Hustrue, § 5: JLov 282. 37: Jfr. Retsbrug (HRDom 1671 hos Sylov S. 36). 885 Siette Bog, Hustrue, og det hannem skielligen overbevisis, da straffis hand med Bremmerholm, eller anden høj Straf efter hans Stand og Vilkor. 8. andler Hustruen U- Hidristeligen med sin Husbond, da straffis hun med Spindehuset. 9. Husbond og Hu- 6. Capitel. 886 fremmede, og de have Magt til at søge deris Ret imod Husbonden, som imod een fremmet. Etrue lige skyldige strue lige skyldige H til ond Forligelse imellem sig indbyrdis og forargoligt Levnet, da bør de begge at straflis saaledis, som sagt er. H 10. andler nogen Husbond Ulovligen og Utilbørligen med sine Tienero, eller Bønder, da er det ligesom saadan Gierning skeede imod frem- VI. Cap: Om Manddrab. 1. Art: vo som dræber anden, HOFF det ikke skoer af Vaade, eller Nødværge, bode Liv for Liv, og enten hand udstaar sin Straf, eller rømmer, saa hand ej kand opspørgis og betrædis, og dømmis fredløs, da skal hans Hovedlod, undtagen Jord, være forbrut, halfdeelen til den Dræbtis næste Arvinger og halfdoelen til hans Herskab. 2. Ere 1: Reces 1558 § 21 jfr. Reces 1643 2. 10. 1. 887 Siette Bog. 2. re de fleere i Haand- Er gierningen, og have slaget, saaret, eller skadet den Dræbte, da bør de allo at miste deris Fred. 3. Dræbtis næste Ar- Devinger ere rette Eftermaalsmænd, som skulle Sagen forfølge; Men forsomme de det, og enten ikke ville, eller og ikke kand, udføre Sagen, og deris Husbond ej heller vil sig Sagen antage, eller og ingen ret Eftermaalsmand er til, da er Øvrigheden og Jorddrotten, paa hvis Grund Drabet skeet er, forpligtet til at udføre Sagen til Ende, og de tage Manddraberens halve Boeslod, som ellers Eftermaalsmanden tilkom. 4. Mand- $2: jfr. JLov 3,22 (Weylles Glossarium S. 9: Aaraad 4). 6. Capitel. 4. 888 anddraberens Hus- M bond skal være forpligtet til, naar hand advaris, at lade gribe Manddraberen, dorsom hand ikke paa Drabstædet blev paagreben, og efter Dommen lade rotte over hans Hals, hvortil Kongens Amptmænd, eller andre, som paa Kongens Vegne noget have at befale, skal være hannem beforderlige. F 5. E orsommer Husbonden det, da skal det Kongens Amptmand, eller Foged, i hvis Ampt det er, tilkiendegivis, og hand skal forpligtet være at lade straffe Manddraberen, og Kongen tager hans halve Boeslod, som eliers var Manddraberens Husbond tilfalden. 6. Ville 4: Reces 1558 § 21. $5: jfr. Reces 1558 § 21. 889 Siette Bog. Ville 6. Ville og ikke Kongens Fogder lade rotte. Tienere, eller andre Husbonder over deris Tienere, da maa den, som Jorddrot er til den Gaard, som den Dræbte da iboede, eller ivar, det lade giøre, og tage saa Manddraberens halve Boeslod, som ellers Kongen eller Husbonden tilkom, og Kongens Foged, som ikke giorde sit Embeds Pligt, være skyldig til selv at betale Kongen saa meget, som Manddraberens halve Boeslod var, og derforuden tiltalis af Fiscalen paa hans Embede. over Kongens 7. Letfærdige Qvindfolk, som deris Foster ombringe, skulle miste deris Hals, og deris Hovet settis paa een Stage. 8. Vor- 6: Reces 1558 § 21. 87: Retsbrug (Hist. Meddel. om Kebh. 1,587; 588; 589 jfr. dog 582-83). 6. Capitel. 8. 890 order noget letfærdigt Qvindfolk med Barn, Vorde og med sin Barnefødsel i Dolsmaal omgaar, og ikke bruger de ordentlige beskikkede Midler, som hende og Fosteret i saadant Tilfald kunde betiene, og samme Barn borte bliver, eller paaskydis at være dot født, eller i andre Maader forkommet, da skal hun agtis saa som hun sit Foster med Villie hafde ombragt. 9. ngen letfærdige og besovede Qvindfolkis Børn, som uden Egteskab avlede ere, og døde findis, maa jordis, for end Præsten derom advaret haver givet Øvrigheden det tilkiende, hvilken strax lovligen dertil skal lade Synsmænd opkræve, som § 8: Reces 1643 2. 5. 1. 89: Reces 1643 2. 5. 2. den 891 Siette Bog. den Døde skulle syne. Findis da nogen kiendelig Tegn til Haandgierning, eller til Mistanke billig Anledning, at med Barnet ikke er lovligen omgaaet, eller handlet, da forfølgis Sagen lovlig til Tinge af Hushonden som andet Drab. 10. nogen kand be- Detræedis, oller nøjagtig overbevisis, enten sit eget, eller andens Barn, paa vilde Mark, hvor Folk ikke ere, eller lettelig formodis at komme, at henlegge og forlade, da skal den agtis som Manddraber, og have sit Liv forbrut, om end skiont Barnet ved Guds Forsyn kunde lindis og i Live erholdis; Men leggis det i Marken paa alfar Vej, eller saa nær ved Bye, at det Folk lettelig kand forrekomme, da straffis 6. Capitel. 892 den, som sligt giør, til Kagen, og brændis paa Kinden; Men leggis Barn i Huus, eller Bye, hvor det strax af Folk kand findis og reddis, da straffis den det giort haver til Kagen uden Brænde. H 11. og vo som raader tilskynder nogen til at giøre anden Mand Skade, saa at hand derover bliver dræbt, bode fuld Mandebod trende atten Lod Solv; Men skeer der anden Skade, da bøde half saa meget, som den, der Skaden giorde. E 12. And befaler, eller kiøber, nogen een til at dræbe, eller giøre anden Mand Skade, da agtis det. ligesom hand selv hafde giort det med sin ogen Haand. den, 13. Hvor 1 Saal, ATU; KN: er ikke; P: ikke lovligen er §10: Frig. 1647 27. Novbr. 88 11 og 12: jfr. JLov 3,22 (Weylles Glossarium S. 9: Aaraad 4). § 12: Retsbrug(Samling 2,532; utrykte KRRD 1633 5. Juli, 1636 26. Oktbr., 1639 23. April). 893 Siette Bog. 13. vor Tvist og Ueenig- HD hed iblant Folk sig begiver, skal een hver, som tilstæde er, forpligtet være Ulykke og Manddrab at hindre og forrekomme; Men skeer Manddrab, da Manddraberen at hindre, at hand ej bortkommer. End undkommer hand, da skulle de alle være pligtige til hannem at eftersette, og føre tilstæde inden otte Dage derefter i det seeniste, eller og een hver af dennem, om de ere formuende, give fuld Mandebod, trende atten Lod Sølv. Have de ej Formue at udgive Bøderne, da straffis, som Formuen er til, eller lide paa Kroppen med Fængsel, eller Arbejd. H 14. aver nogen af de Hosværende været i Haandgierning med til Dra- 13: Reces 1643 2. 10. 1; JLav 3,21 $ 14: Reces 1643 2. 10. 1. 6. Capitel. 894 Drabot, da gaais derom, som tilforn sagt er. Sigter 15. igter den Dræbte, for end hand doer, og imens hand haver sit fulde Vid, nogen for Banemand, og hand benegter det, og aldelis ingen Vidne er, som om Gierningen kunde bære Vidnisbyrd, da bør den, som saa sigtis, sig ved sin Eed at befrie. 16. Sigtis nogen for Drab, eller anden Misgierning, og hand med lovfaste Vidner beviser, at hand var saa langt fra Stædet, hvor Drab eller anden Misgierning skeede, den Dag, som det skeede paa, at hand kunde ikke fare der to Gange imellem om Dagen, til eller fra, og var den Tid enten i Kirke, paa Ting, paa Skib, eller i For- § 15: jfr. NLov 3,9. 16: NLov 3,9. 895 Siette Bog. i Forsamling, da bor hand at være angerløs for den Sag, som hand sigtis for. 17. keer Drab af nogen i Skvid Vildelse og Raserj, da bor hand ej paa Livet at straffis, men af sin Formue, som hand haver, eller kand derefter bekomme, give til den Dødis Arvinger fuld Mandebod trende atten Lod Sølv. De 18. et samme er og om Drab, som af Barn begangis, der ej er sine fulde tj Aar. D 19. ræber den, som er imellem tj og fiorten Aar, anden, have forbrut sin Hovedlod til den Dodis Arvinger og sit Herskab, og strattis med Riis $ 17. NLov 3,8. 896 6. Capitel. Riis paa Kroppen; Men er samme Barn ellers for Ulydighed og Skalkhed bekient, da ber hand sin Livs Tid at trælle og arbejde hvor hand hendommis.

20. od for Manddrab maa Bod ej fæstis, eller nogen Forligelse skee imellem Manddraberen og den Dræbtis Arvinger, eller Venner, før end Dommeren haver kient i Sagen. End festis den før, da skal samme Bod være forbrut til den Dræbtis Herskab, og hand skal være pligtig Sagen at forfølge. Giør hand det ikke, da skal Øvrigheden og Jorddrotten, paa hvis Grund Drabet skeet er, det efterkomme, og de tage saa den Bod, som Ulovlig fæst eller udlovet yar. 21. Den, $20 f. Frdg. 1589 30. Juni (No.510); Reces 1558 $21. 897 Don Siette Bog. 21. en, som sig selv ombringer, have sin Hovedlod forbrut til sit Herskab, og maa ej begravis enten i Kirken eller paa Kirkegaard, medi mindre hand giør det i Sygdom og Raserj. Ho 22. om- FO som overbevisis at have villet bragt nogen med Forgift, eller i andre Maader, have forbrut sit. Liv. VII. Cap: Om Afhug og Saar. Skær, 1. Art: kær, eller afhugger. nogen forsætligviis, eller af Foragt, anden $21: Fragm. 3 Dia. 48. 21. §1: JLov 3, 25 (jfr. SLov § 92, ESLov 2,33); Kobenhavns Byret 1443 6,11; NLoo 3,2. 7. Capitel. 898 anden Mands Næse, Øre, Tunge, Haand, Fod, Fingre, eller deslige Lemmer, eller slaar, eller stikker hans Øje ud, da bor hand at straffis paa Holmen i Jern sin Livs Tid, eller at miste sin Fred, og hans Boeslod være forbrut, halfdeelen til den hand haver skadet, og halfdeelen til sit Herskab: Men skeer det i Slagsmaal, at mand mister nogen af disse Lemmer, da bødis for hver af dennem fuld Mandebod, trende atten Lod Solv. 2. Hugger, stikker, eller slaar, mand anden Saar, da bodis for hver Saar, som ej er beenhugget, eller igiennemstunget trende tre Lod Sølv. End 3. nd er det Hulsaar, eller beenhugget,

§§ 2-3: JLov 3,30. 899 Siette Bog. hugget, saa at Been tagis af, eller Arret er i samme Been, og flyder op og neder, eller tvennit, som haver to Hul, saa som mand vorder stunget enten igiennem Laar, eller Læg, eller Haand, eller andensteds, da bodis trende sex Lod Sølv. Vorde 4. orde Mands Lemmer lydte, og vorde dog noget nyttige, saa at hand kand baade krympe og rekke dem, da bodis trende tolv Lod Sølv. End 5. And vorder noget Lem dot og Unyttigt, da bødis derfor ligesom det var gandske afhugget. 6. or alle de Saar, som Fomand ej kand skyle med Klæder, eller Haar, som er Saari Ansigt og paa Hæn- 88 4-5: JL 3,26. $§ 6-7: JLov 3,29. 7. Capitel. 900 Hænder, bodis half meere end for andet Saar. M 7. en vorder der Lyde paa, saa som om Munden stander vrang og skov, eller Øje, eller Næse, da bodis half Mandebod, trende nj Lod Sølv. 8. or Stavshug og Steenshug og Beenshug og Nævehug og Haargreb og Jordskuf bodis trende sex Lod Sølv. E 9. nd vorder mand trælbaaron, saa at hand ikke kand bære sig selv af det Stæd, men maa agis, eller bæris derfra, saa at hand ligger deraf beenbrut og Ufør, da bodis derfor half Mandebod, trende nj Lod Sølv. §§ 8-9: JLov 3,32. 10. I 901 Siette Bog. 10. I alle disse Stykker skal den, der Gierningen giorde, foruden forskrevne Bøder betale Badskerløn, opholde den, som Skaden haver faaet, med hans Kost imidlertid, og give hannem een billig Penge for Lyden og Skaden, som den af gode Mænd sat vorder, efter beggis Vilkor og Lejlighed. H 11. ugger mand anden Saar, eller stinger til Blods i Kongens Gaard, da skal den det giorde miste sin Haand. 12. laar mand anden Pust, Sla Kæpshug, eller ander- 7. Capitel. 902 da skal hand stingis igiennem sin Haand, og ristis ud imellem Fingerne. 13. Dider mand anden, saa hand der af fan- Bider ger Lyde, og det ej skeer af Nodværge, da skal hand først betale Skaden, og dernæst straffis yderlig paa sin Formue efter Skadens Beskaffenhed. 14. Drager mand Kniv til anden, enddog hand ingen Skade giør dermed, bøde trende fem Lod Sølv. 15. ior hand Skade med Gden, da bode hand foruden rette Bøder trende femten Lod Sølv. 16. rager ledis, i Kongens Gaard, Da saa at ej kommer Blod ud, da $10: JLov 3,32 jfr. VSLov 2,8: 8Lov $$ 94, 119. §11: Guardsret 1562 § 5. $12: Gaarderet 1562 § 6. mand sit Sværd, eller Kniv § 13: jfr. Nov 3,14. $ 14: NLov 3,13. $16: Gaarderet 1562 § 7. 903 Siette Bog. Kniv, eller spænder sin spænder sin Bysse og legger Hanen paa, imod anden med vred Hue i Kongens Gaard, da skal hand stingis igiennem sin Haand, om hand bliver greben med ferske Gierninger, enddog hand ingen Skade giorde dermed. 17. rager mand Kaarde Deller Kniv til anden, eller med Hug og Slag overfalder nogen, i Kongens Nærværelse eller Paasyn, da haver hand forbrut sit Liv. 18. ger, eller rider, nogen A forseligen paa Mand, Qvinde, eller Barn, og giør dennem Skade paa Liv, Helbred og Lemmer, da er det ligesom hand hafde giort det med sin egen Haand, og straffis paa Liv, el- $18: jfr. ESLov 2,64. ler 8. Capitel. 904 ler Bøder, som Skaden er. Giør hand det af Fremfusenhed, eller Uagtsomhed, da straffis hand med Jern. VIII. Cap: Om Udfordringer H og Dueller. 1. Art: vo som udfordrer nogen i Duel enten til Hest, eller Fods, i hvo hand og er, og i hvad Aarsag hand og dertil kand synis at have: Og den, som møder, naar hand i saa Maader enten muntlig, eller skriftlig, bliver udfordret, have forbrut deris Bestillinger, som de have, tillige med al deris Gods, rerendis og Uroreddis, saa vel som deris Liv efter Sagens Beskaffenhed. 2. De, 1 Saat ANPTU; K tlf.: til 81: jfr. Reces 1643 2. 10. 2 (V.). 905 D Siette Bog. 2. e, som lade sig bruge til Secunder, og 10- de paa Stædet, og ikke forhindre, at Parterne komme til Slagsmaal, være lige Straf undergivne. H 3. 8. Capitel. 906 maa enten i Kirken, eller paa Kirkegaard, begravis. Parterne De vo som lader sig bruge til at ankynde Udfordringen, enten muntligen, eller ved aaben Cartel, bøde tre hundrede Lod Sulv, og hvis hand ikke haver Penge at bode med, da straffis med Fæng sel i tre Maaneder. Er det lukt Cartel, som nogen frembær, og hand gior sin højeste Eed derpaa, at hand ikke viste hvad den indeholte, være angerløs. 4. ngen, som omkommer i nogen Duel, Hovedmand, eller Secund, §4: Reces 1643 2. 10. 2. maa 5. en, som udfordris og ikke møder, skal aldelis være frj for al ond Eftertale, og det bør ikke at komme hans Ære og Respect til nogen Forklejning i nogen Maade, saa som den, der hørsommeligen sig efter Loven haver forholdet; Og hvis nogen skielligen overbevisis at have hannem derfor ilde eftertalt, da bør den at lide paa sin Ere. H 6. vo som giver Aarsag til Udfordring, saa som, at hand uden Aarsag begynder nogen Klammerj, og enten med Ærrorige og Skieldsord, eller og med Gierning, saa som, med Ørefigen, Pryglen og deslige, nogen 907 Siette Bog. nogen angriber, og ilde med hannem handler, skal derfor straffis paa Penge, med Fængsel, med sin Bestillings Fortabelse og anden haardere Straf, efter Sagens Beskaffenhed og den Forurettedis Stand og Condition; Og skal derforuden med Afbedelse og anden Erklæring efterDommerens Sigelse giøre den, som saaledis forurettet er, nøjagtig Satisfaction. H 7. vo som nogen Videnskab haver om saadanne Dueller og Slagsmaal, være sig Verterne i offentlige Herberger, eller Kroer, eller og de, som findis i saadanne Samqvemmer, hvor Anledning til Udfordringer og Slagsmaal givis, skal det betimeligen dennem, som Jurisdiction paa de Stæder have, aabenbare, at Ulykke kand 8. Capitel. 908 kand forrekommis. Dølge de det, betale fuld Mandebod.

A 8. lle Kongens Embedsmænd, som nogen Jurisdiction have, Civil eller Militarisk, i Kiøbstæderne og paa Landet, paa de Stæder, hvor saadanne Tvistigheder indfalde, skulle alvorligen under deris Bestillingers og Besoldningers Forbrydelse holde over dette, som her forskrevet staar, og først af yderste Magt forhindre, at ingen saadan Slagsmaal skeer, men skaffe den Forurettede Ret, saa snart det for dennem angivis. 9. r den Skyldige af E Adel, eller lige ved Adel privilegeret, da skal Amptmanden, i hvis Ampt det forrefaldet er, strax kalde tvende næst boesi- 1 Saai. AKNU; 7: Fangsel 909 Siette Bog, boesidende af Adel, eller Vil 9. Capitel. 910 12. Skyldige indlige ved Adel privilegerede, Vstævne Dommen til til sig, og uden Ophold med dennem domme i Sagen. E 10. r den Skyldige i virkelig Krigstieniste, skal der strax holdis Standret over hannem af den højeste Krigs-Officerer, som er næst ved Haanden, være sig General, Oberst, Oberst Lieutenant, Major, Ritmester, eller Capitaine. E 11. den Skyldige af anden Stand og Forurettelsen er skeet paa Landet, da skal Herretsfogden være forpligtet strax at holde Ting, enddog det. ikke rette Tingdag er, og domme i Sagen. Iligemaade skal Byefogden, eller andre Dommere i Kiøb. stæderne, forholde sig, om Forurettelsen er skeet i Kiøbstæd. 12. højere Ret, da bør det hannem ej at tilstædis, med mindre hand stiller nøjagtig Borgen for sig, eller bliver Borgen for sig selv. 13. rocessernis Omkost- Ping betaler den Skyldige til den Forurettede skadisløs. IX. Cap: Om Husfred, Kirkefred, Tingfred, Vejefred, Plovfred. H 1. Art: vo som far med oplagt Raad til anden Mands Huus, eller Gaard, § 1: Reces 1558 § 22 jfr. JLov 2,32; Retsbrug (Helsingor Bytings Dom 1643 17. April). 911 Siette Bog. Gaard, enten hand haver det til Leje, eller Eje, eller hvad Slags Boelig det er, som hand haver fort sig selv og sit Gods udj. eller Skib, og dræber der enten hannem, hans Hustrue, Born, Tyende, eller Giest, som der er indbøden, eller til Herberg, da bør hand at miste sin Hals, og hans Hovet at settis paa een Stage, saa vel som alle de, der ere i Flok og Følge med, og alle deris Boeslodder at være forbrutte, halfdeelen til den Dræbtis Arvinger, og halfdeelen til deris Herskab. 2. And giør hand dennom anden Skade med Afhug, eller Saar, eller i andre Maader dem udførmer, da bøde hand over andre rette Boder trende fyrretyve Lod Solv. 3. Kom- $2: Reces 1558 § 23 jfr. Retsbrug (Viborg Talgs. Dom 1616 27. April). K 9. Capitel. 912 3. ommer mand fredelig i anden Mands Huus, og findis satte og samdrægtige med hin anden, og vorde siden Usamdrægtige og komme i Slagsmaal, da er det ej Husfred. 4. et er ej heller Husfred, Deter om Husbond, eller Hustrue, slaar deris Bern, som ere i Fællig med dennem, eller deris Tyende, i anden Mands Gaard. 5. order mand af sin VUven overfalden, og flyer for hannem i anden Mands Gaard, eller Huus. til at frj sig, og hand forfølgis af hannem der ind. da, hvis paa hannem der brydis, er det lige saa fult. som det skeede i hans eget Huus og Gaard. 6. Hug §3: JLov 2,30. §4: Retsbrug (Dom Nr. 150 i Dsk Kanc. D.Saml.). §5: jfr. Frdy. for Bjælland 1284 $ 1. 913 Siette Bog. 6. 9. Capitel. 914 9. Hugger, eller stikker, Binder mand nogen i Bord, Vegge, Døre, Bislag, Vinduer, Vinduesskreder, eller andet hans Boeskab, eller slaar hans Vinduer ud, eller ind, betale Skaden og derforuden trende fyrretyve Lod Sølv. H 7. vo som bestiger Koneget Huns uden Skyld, eller tager hannem, hans Hustrue, Born, Tyende, eller Giest, og fører dennem bort med Fold og Uret, da bøde hand og een hver, som var med i den Gierning, trende fyrretyve Lod Sølv. 10. et samme og, gens Huus inden, Denomen med Uret eller uden, som er befæstet med Muur, Grave, eller Planker, eller som Port er for, miste sit Liv. H 8. tagis i anden Mands Huus, paa Gade, Vej, Mark, eller Skov, og imod sin Villie andenstæds bortføris.

vo som i Kongens D Gaard opslaar Kielderdøre, eller andre Lukkelser, eller overfalder Kok, Kieldersvend, eller nogen, som Befalning haver, miste sit Liv. 9. Bin- $6: jfr. VSLO 2,32 7: Gaurdsret 1562 § 8. §8: Gaardsret 1562 § 36. 11. og skal ingen bøde for Voldførsel efter Markeskiels Tal; Men det regnis for et Vold, naar nogen voldføris, og ikke for meere eller fleere Vold. 12. Lig- § 9: JLov 2.30. $11: Reces 1558 § 25 jfr. Handf. 1559 831; 1648 § 31. 915 Siette Bog. 12. Ligger Stiemand paa Skov, eller i Skyel, eller paa farende Veje, eller nogen bryder ind i Mands Huus og Boelig, og myrder noget Menniske, da, om hand vorder taget vedGierningen, haver hand forbrut sit Liv, og bør at leggis paa Stagle og Hiul, og hans Hovedlod være forfalden til Herskabet og den Dræbtis Arvinger. E 13. nd undkommer hand, da være fredløs og straffis, som sagt er, om hand kand antreffis. 14. g skal ellers alting med Mord saaledis 0% forfølgis, som G 9. Capitel. 916 15. Nior Stiemand nogen Go Saar, og ikke paa ferske Gierninger gribis. og sigtis derfor af den, som saaret er, værge sig med sin Eed, og derfor uden lovligen bevise, at hand ikke var paa det Stæd, som Gierningen skeet var 1. 16. som Kirken, pas HKirkegaard,paaTing, eller nogen anden Stands, som Dom og Ret settis. tager til Verie, høder, eller truer nogen Mand med vred Hue, eller væbnet Haand, enddog hand ingen Skade gier, bode for hver Sinde hans Brost saa findis trende tj Lod Sølv. 17. nd hugger, eller stik- Drab ust siette? Capi- Eker hand, an det tel. i det saa bløder, og saa at Saar 15. Giør 1 Saat ANPTU, K. Udkommer Usilette $12: JL 3,67. vorder. 1 Saal. KNTU, A skel er.; P. skeel vaar. §§ 16-17: Reces 1558 § 25. 917 Siette Bog. vorder, da bøde hand for Saaret efter Loven og der foruden trende fyrretyve, 9. Capitel. 918 straf, efter den Skyldigis Formue, Stand og Vilkor.

Lod Sølv. 18. 20. E And slaar hand Pust og verskieldis, truis, eller Nævehug, Stavshug, eller i andro Maader, da bode hand og derfor efter Loven og derforuden trende femten Lod Salv for Kirkefred, eller Tingfred. eller overfaldis, Varsels- Stævnings - Mænd, naar de Varsel eller Strevning forkynde, af dem, som kaldis, da bodis derfor som for Tingfred. H 19. vo som paa Tinge 21. verfaldis Præst i Kiroverfalder, slaar,eller Oke, eller paa Kirkemed Haverfalder, slaar, her sig imod sin Vederpart, naar de med hver andre staa for Rette, da skal hand ikke alleeniste hode derfor efter Loven og for Tingfred, men og for slig motvillig Dristighed og Overlast straffis med Gabestok, eller Fængsel, eller anseelig Pengestraf,

§ 18: Reces 1558 § 23. 19: Frog. 1590 14. Avg. (Nr. 538) pr. og § 1. gaard, med Hug og Slag, naar hand sin Tieniste forretter, da er dermed Liv og Gods forbrut; Men overfaldis hand paa samme Stæder for, eller efter, Tienistens Forretning, da bodis dobbelt saa meget, som ellers, om een anden Person var overfalden. 22. Hvo $21 jf. JLov 2,86; Reces 155 $ 23. 919 Siette Bog. 22. 10. Capitel. 920 H vo som saarer nogen paa den Dag, som helligholdis, bode foruden rette Bøder ogsaa Helligbrøde.

Kr 23. irkefred og Tingfred regnis fra mand drager fra sit Huus ret Vejen til Kirken, eller Tinget, og siden fra Kirken, eller Tinget, ret Vejen hiem til sit Huus; Dog at mand ej tager af Vejen, eller tager andre Erinder for. H 24. vo som overfalder sagislos Mand paa Torvevej, Torv. Gade, eller i Stræde, eller Vejfarendis Mand, eller Bonde, der holder paa sin Plov, og slaar, hugger, eller stikker hannem, bode foruden rette Bader trende fyrretyve Lod Sølv. X. Cap: Om Skade af anden Mands Vaaben, eller Fæ. 1. Art: dlaaner nogen sine Vaabon, Kaarde. Ual Kniv, Staver, Kæp, eller noget saadant, som mand kand giøre Skade med, til anden Mand, naar hand er i Trette og Klammerj med nogen, eller og det bevisligt gioris, at det var hannem vitterligt, som udlaante dem, at den anden ville giore Skade dermed, og den, som fik Vaaben i Hænde, giør nogen Skade dermed, da bøder den. X. Cap: som $22: JLov 2,86. $23: Reces 1558 § 23. § 24: JL 3, 22; VSLov 2,39; ESL 2.22-23. § 1: JLov 3,35 jfr. ESLOV 3. 13. 921 Siette Bog som dem udlaante, half saa meget som den, der Skaden giorde. 2. Fanger mand Skade af anden Mands Hors, eller Nød, eller noget andet Fæ, eller Hund, som gaar løs, og den, som Skaden lik, ikke selv foraarsagede det, da skal den, som Fæet eller Hunden ejer, give Badskerløn. End fanger hand Lyde deraf, da bøde den, der Fæet 10. Capitel. 922 det anden Gang, imens hand haver saadant Fæ i sin Hævd, da afsone det hos den Afdødis Arvinger efter sin Formue. oder mand vilde Dyr Foder op, som ere Ulve eller Biorne; Hvad Skade de giore, derfor bøder Ejermanden og den, som dem i Hævd haver, ligesom hand den selv giort hafde. eller Hunden ejer, Lyden B efter Sagens Beskaffenhed. D 3. ræber nogen Mands Hest, eller noget andet Fæ, gen man have, noget Menniske, da skal Ejermanden bøde tre Lod Solv, og giøre sin Eed, at hand ej viste, at det Fæ hafde den Vane. End skeer det som mand lovli- $2: JLov 3,33. $ 3: JLov 2,35. ide, stange, eller slaa, een Mands Bæster, eller Fæ, anden Mands Bester eller Fa ihiel, da skal den, som ejer Bæst, eller Fe, derSkaden giorde, betale den anden half saa meget, som det Bæst, eller Fæ, var værdt, der dræbt blev, saa fremt at det, som dræbt blev, var saa got, eller bedre, end som det, der dræbte; Men var § 4: JLov 2,36; 8Lov § 101. § 5: jfr. Nov 6,33; 36. 20% 923 Siette Bog. var det, som dræbt blev, ringere end det, som dræbte, da skal dets fulde Værd betalis. 11. Capitel. 924 te, eller nogen anden, med den Gierning, bøde fyrretyve Lod Solv til den Dræbtis Arvinger alleene og dermed være angerlos. 6. Hund anden Bider Hund 2. aarer mand anden af Mands Qvæg ihiel, Vaade imod sin Tanke Saxar eller jager det i Ufore, da bode den, der Hunden ejer, første Gang half Skaden; Men skeer det tiere, da bode for hver Gang heel Skaden. XI. Cap: Om Vaadis Gierning. Dr 1. Art: ræber mand anden af Vaade imod sin Tanke og Villie til at skade enten den Dræb- og Villie, betale Badskerløn og den Saaredis Kost, imens hand lægis, og være fij for anden Bod. 3. to Mænd i Sko- Hugge to ven sammen, og dev eenis Oxo slipper af Skaftet uden hans Villie, og hand gier sin Eed derpaa. da er det Vaade hvad Skade der skeer, og bødis intet derfor. 4. kyder, eller kaster. Skyde nogen over Huus, Skib, eller Plankeverk, te, 6: NLov 6,36. § 1: fr. Reces 1558 § 21; NLov 3, 12. § 2: jfr. Nov 3,12. 883-4: NLov 3, 12. eller 925 Siette Beg. eller nogen slig Unodig Gierning giør, og anden deraf fanger Skade, Saar, Meen, eller Bane, imod dens Villie, som det giorde, og hand giør sin Eed derpaa, da boder hand for Drab fyrretyve Lod Sølv til den Dræbtis Arvinger, og til Husbonden tyve Lod Solv; Men for Saar og Lyde half saa meget, som hand skulle bøde, om hand det med Villie hafde giort. H 5. ugger, slaar, eller stikker, nogen til een med vred Hue, at hand vil skade hannem, og rammer een anden, da er det ej Vaade. 6. Endo nd om nogen gaa sammen i Farn at brydis, eller dragis i Hænder, eller noget sligt anfange, 11. Capitel. 926 med beggis Villie og ikke af vred Hue, da forvare hver sig selv. Fanger nogen Skade i slig Tilfald, og den anden haver Mistanke til hannem, at hand giorde det med Villie, da værge sig med sin Eed, at det ej skeede med hans Villie, og bode intet uden Badskerløn og Omkostningen.

L 7. egger nogen spent, eller ladt, Bysse eller Pistol fra sig, og nogen deraf fanger Skade, da boder den, som dem saaledis fra sig lagde, half saa meget, som hand burte at bode, om hand af Vaade selv Skaden giort hafde. 8. ager nogen anden Mands Bysse, el- Tage ler Pistol, i Hænde, som er ladt, og veed det ikke, og den gaar af for med §§ 5-6: NLov 3,12. 927 Siette Bog. 11. Capitel. 928 for hannem og giør Skade, og hand giør sin Eed der-- paa, at hand viste det ikke, da er det Vaade, og bode derfor som for Vaadis Giorning, enten det er Drab, eller Saar. 9. Drukner mand i anden Mands Brønd, eller Hule, i Gaard eller paa Gade, som ej lovlig er, eller Leergrav, som ej er vel med Gierde forvaret, og derforuden fire Favne fra Alvejen, da bode de, som Vandet hører til, eller som Leergraven giort have, samtligen til den Druknedis Arvinger fyrretyve Lod Sølv. E 10. nd drukner mand i Mølledam, eller Fiskepark, eller falder selv. neder af Huus, eller Huus paa hannem, da hødis ej derfor. 11. End § 9: JL 2,37 jfr. SLov §98. ESLO 2,59. § 10: JLov 2.37. 11. nd rejser mand Huus, nyt eller gammelt, da bør det fæstis, saa hyer Mand kand være skadislos. Giore de det ikke, som Huset rejst have, for end de gaa derfra, og det falder nogen Mand til Døde, bøde fyrretyve Lod Solv til den Dodis Arvinger.

F 12. alder gammelt brøstfældigt Hus paa nogen Mand til Dode, og det bevisis, at Ejermanden haver været tilform advaret at forvare Huset, at det ej skulle giøre Skade, da bøde hand fyrretyve Lod Selv til den Dødis Arvinger, og derforuden betale al den Skade, som deraf er foraarsaget. $11: ESLov 2,60. 13. Druk- § 12: jfr. ESLov 2,60. 929 Siette Bog. D 13. rukne smaa Børn, som ikke kunde vare sig selv, eller anderledis omkomme, formedelst Forældrenis Uagtsomhed, da stande Forældrene aabenbare Skrifte, og give noget til de Fattige efter deris Formue. 14. Ligge Forældrene deris egne Born ihiel af Forsømmelse, stande iligemaade aabenbare Skrifte og give noget til de Fattige første Gang. Skeer det anden Gang, da straffis D 12. Capitel. 930 XII. Cap: Om Nødværge. 1. Art: et skal være den hver, som voldeligen overfaldis med Slag, Hug, eller Sting, tillat at værge sig selv, sit eget Liv, eller sit eget Gods, med hvad Verie hand mægtig er. 0 2. verfalder nogen anden, som det giort haver, den, og tragter hanpaa sin Formuo, eller Liv, efter Sagens Beskaffenhed og Omstændighederne. 15. nem efter Livet, eller haver lagt sig i Veje og Lave for hannem til at giøre hannem Skade med Aaraad, igger nogen andens og hand selv derover vormed Spindehuset første Gang; Skeer det anden Gang, have forbrut sit Liv. XII. 1 Sau!, KNPTU, A anden Mands Barn § 14-15: Reces 1643 2. 10.3. paa sine egne Gierninger, og den, som sit Liv værgede, være sagisløs. 3. End §1: Reces 1643 2.10.2: JLov 3. 22 i 8. jfr. NLov 3, 18. § 2: JLov 3, 22; Reces 1558 § 24. 931 Siette Bog. 3. And bliver nogen Usamden, og begærer Fred, og dog overvældis af den anden, og kand ej slippe, men bekommer Saar og Hug, da, dersom hand da dræber den anden til at forsvare sit eget Liv, beholde hand sin Fred, og bøde fyrretyve Lod Sølv til den Dræbtis Arvinger. FRE 4. anger mand Saar i Horesong med anden Mands Hustrue, og kommer hand levendis derfra, og vorder dog død af samme Saar, da ligger hand paa sine egne Gierninger, og Husbonden være sagisløs: Og fanger Hoerkarlen Aflosning ved Præsten, for end hand doer, da maa hand i Kirkegaarden begravis. Men bliver 83: Reisbrug (utrykt KRR Dom 1640 9. Maj: 1641 5, Oktbr.).

JLov 3,37.

12. Capitel. 932 bliver hand dræbt i Horeseng, da skal Husbonden føre til Tinget Dyne og Lagen blodige, som hand dræbte hannem paa, og da skal den Dræbte ligge paa sine egne Gierninger, og begravis uden Kirkegaarden.

5. en dræbis hand uden M Horeseng, enddog Horesagen er aabenbarlig, da gaais derom, som om andet Drab 6. et er ej Nodværge. De dersom mand have været i Slagsmaal sammen, og ere blevne skilte ad, og den, som var overvældet enten med Skændsord, eller Trusel, giver Aarsag, at de komme igien til Slagsmaal, og saa dræher sin Vederpart. 7. Bry- $5: JL 3,37 og Retsbrug (utrykt KRRDom 1646 19. April 1649 30. Juni) 6: Retsbrug (utrykt KRR Dom 1649 21. August). 933 Siette Bog. 7. Bryder nogen ind om Nattetide i Mands Huus, eller Boelig, til at stæle hans Fæ, eller Gods, og hand derover bliver dræbt af den, som vil forsvare sit Gods, da ligger hand paa sine egne Gierninger.

D 8. ræber mand anden af Nodværge, og dog af frygt for Sagens Udgang undviger, da skal hand, saa snart hand kommer i sin Frelse, inden Maanets Udgang i det længste forfølge Sagen til sin Undskyldning; Men hvis hand det ikke giør, da holdis hand for Manddraber. D 9. ommis til nogen Bod for Drab, da skal dog ikke Kongens Amptmand, eller Foget, lyse Kongens Fred over $7: Ribe Byrets yngre Redaktion (Rosenv.: Gl. Love 5, 218-19) § 5. 89: VSLov 2, 29. 18. Capitel. 934 over hannem til Tinge, for end Boderne ere betalte, eller i Retten nedsatte, om ingen findis af den Dræbtis Arvinger, som dem ville, eller skulle, opbære. 10. Fordrister den Dødis sig at fejde, eller fejde lade, Manddraberen, eller hans Slegt, naar hand til Bod domt er, og hand den betalt haver, da bodo do deris trende fyrretyve Lod Sølv, og udlegge igien til Manddraberen de Bøder, som vare opbaarne. XIII. Cap: Om Løsagtighed. 1. Art: vo nogen Qvindis- Person beligger, bøde til sit Herskab fire HO og § 10: Reces 1558 § 21 jfr. JLov 3,23. 31: Reces 1643 2.5.1: Bydg 1617 12. Oktbr. (Nr.171) 81. 935 Siette Bog. og tyve Lod Sølv, og Qvindfolket tolv Lod Sølv, og stande begge aabenbare Skrifte. Have de ikke Middel til Boderne, da straffis de efter deris Formue og med Fængsel paa Kroppene; Men dersom de egte hver andre, da betale hand til Bøder half femte Lod Sølv og hun half saa meget, og være frj for Skriftemaal. 2. eligger nogen Formyn- B der sin Myndling, eller Lavværge den Enke, som hand er Lavværge for, da ber hand, om hand ledig er, at egte hende, om hun vil. Vil hun ikke, da haver hand forbrut sin halve Hovedlod til hende foruden Boderne til Herskabet. Kand hand ikke egte hende, formedelst hand gift er, da haver hand forbrut sin heele Boeslod til lige Decle imellem hende og Herskabet. 3. Der- § 3: Reces 1643 1. 2. 25. 18. Capitel. 3. 936 ersom nogen for an- D'den vorder mistænkt og berøgtet at leve et letfærdigt, eller skammeligt, Levnet med hver andre, bør dem ikke alleene at paaleggis, sig fra hver andre endeligen at entholde, men om de ere ledige Personer, slet af Byen, Sognet og vel Herredet fra hver andre sig at begive: Og hvis de det ikke giøre, skulle de udstaa Kirkens Disciplin og straffis af deris Herskab. Des 4. ersom nogen enten selv, eller ved andre, beder om een Dannemands Daatter, og derover beligger hende, før Trolovelsen skeer, eller hand faar endelig Svar, da skal hand endeligen tage hende til Egte, om hendis Forældre, eller Formyndere, ville det 1 Saat KNPTE; A endelig § 4: Ordinans 1582 19. Juni 4.2. 937 Siette Bog. det samtykke. Ville de ikke, da hor hand at give hende een hæderlig Hiemgift efter hans Formue. Det et samme er og, dersom nogen beligger anden Moe, eller Enke, som tilforn haver været Uberegtet. Siger hand nej for Gierningen, og hun kand hannem det ej overbevise, da værge hand sig derfor med sin Eed. 6. igter Qvindfolk nogen Sigter Mands-Person, at hand hende beligget haver, og saaledis aabenbarer sin egen Skam, og giør sig selv til Hore, og ingen Kiends Gierning findis dertil, da bor hun det at bevise, eller bøde sine tre Mark som een Logner. Sig 18. Capitel. 938 7. iger og Mands-Person sig at have haft legemlig Omgængelse med Uberegtet Qvinde, Enko, eller Moe, og hand det ej skielligen kand bevise, bøde iligemaade sine tre Mark som een Lagner. 8. ersom nogen befindis D'Ublueligen at have skændt den eene Uberugtede Mae, eller Enke, efter den anden, tre eller fleere, da skal hand ikke alleeniste bode som forskrevet staar, men og straffis enten paa Livet, eller i andre Maader med højeste Straf, andre til Exempel og Forskrekkelse. Me 9. en er det med berogtede Qvindfolk hand saadant haver be- 7. Sigaaet,

§ 5: Ordinans 1582 19. Juni 4.3 og 4. § 6: Sallandsfar Landstingsdom 1595 (Udvalg 4,436). 87: jf. NLov 3,25. 8: Ordinans 1582 19. Juni 4.5. $9: Reces 1643 25. J. 939 Siette Bog. gaaet, da straffis hand paa Formuen og paa Kroppen med Fengsel, og hun tredie Gang uden al Naade til Kagen. L 10. ader nogen fornemme Mands Enke, eller Daatter, i hvad Stand de ere udj, Geistlig eller Verdslig, sig i Uære beligge, da maa hendis Værge, saa fremt hand og næste Frænder ikke hende ville benaade, hendo strax tage, og fængslig lade indsette og forvare i hendis Livs Tid, og alt hendis Gods til sig annamme, og det altsammen nyde og beholde, saa længe hand hende saa i Fængsel og Forvaring holdendis vorder: Dog naar hun døer, skal hendisGods strax igien komme til hendis næste og rette Arvinger, eller Egteborn; Og hvem i saa Maa- § 10: Reces 1576 § 12; Gaards ret 1562 § 16. §11: Guardsret 1562 § 17. 13. Capitel. 940 Maader beligger nogen fornemme Mands Enke, eller Daatter, da skal hand agtis som mindre Mand, med mindre hand hende med hendis og hendis Værgis og Frænders Villie og Samtykke egter. 11. H Gaard vo som i Kongens Gaard krænker 110- gen Qvinde, eller Møe, og hand der haver soret tro Tieniste, hand skal miste sine to Fingre. Er 12. r Qvindfolket betroet nogen Nøgle til Øl, Mad, Klæder, Penge, eller andet, som bør at være forvaret, da straffis den, som hende besover som een aabenbare Tyv, om hand tiener i Gaarde med hende. 13. som Oere hinanden i andet. § 12. Gaardsret 1562 § 18. 13: Reces 1643 2.5.3 pr. jfr. Erdg. 1682 4 Novbr 941 Siette Bog. andet. Leed, eller andet og tredie Leed, eller i tredie lige Leed beslegtede, eller i samme Leede besvogrede, findis at ligge i et ont Levnet tilsammen og avle Born, da skal Amptmanden, eller hvem deris Herskab

er, Sagen med dennem efter deris yderste Formue aftinge, og de siden forvisis Landet. End romme de ikke, da straffis de pas deris Hals. Skeer det anden Gang, da uden Naade straffis paa deris Liv. De 14. e, som sig i de forbudne Leed imod Guds Lov, enteni Blod, ellor Svogerskab, forsee, straffis paa deris Liv, og derforuden, saa fremt samme Blodskam er begangen baade med Fader og Son, eller baade med Moder og Daatter, eller af Fader med Daatter, eller af Son med Moder, da skulle 14: Reces 1643 2.5.3 pr. 15: Retsbrug/Histor. Meddel. om Kabh, 1,593 og 596). 13. Capitel. 942 skulle Kroppene, naar de halshugne ere, kastis paa een Ild og opbrændis. 0 15. mgængelse, som er imed Naturen, straffis med Baal og Brand. De 16. ersom nogen voldtager een særlig Møe, eller Enke, og det bevisis. miste sitLiv, eller, om hand ej betrædis, være fredløs; Men om hannem benaadis Livet, tage sig hende til Hustrue, om hun og hendis Formyndere og Frænder ville; Men ville de ikke, give hende af sine Penge og Gods efter fællis Venners Raad og Samtykke. 17. liver nogen befunden Blave at have voldtaget den eene efter den anden, og ingen af dem tager til Egte, hand hør uden Naade at straffis paa Livet. § 16: JLov 2, 16; 18. Hvo Ordinans 1582 19. Juni 4. 6, Gaardsret 1562 § 15. §17: Ordinans 1582 4.7. 943 H Siette Bog. 18. vo som noget Qvindfolk vil med Vold tage, og hendis Raah og Skrig om Hielp horis, og synis blaat Kind, eller revne Klæder, hand miste sit Liv, enddog hand sin Villie ikke fuldkom. 19. vilken Kone, der siger at være voldta- Hig gen, hun skal, saa snart hun kommer i sin egen Frelse, klage over den Vold, som hende er giort, for Naboer og Naboersker, og paa Kirkestævne, og siden paa Tinge, og da er det vel troeligt, at hende er Vold giort; Men tier Konen, efter at det er blevet aabenbaret og Folk veed deraf, baade Naboer og Naboersker, at den Mand haver haft med den Kone at bestille, eller at hun vorder med Barn, og kla- §18: Gaardsret 1562 § 15. § 19: JLov 2, 17. 13. Capitel. 944 klager ej før derover, da er det troeligt, at hun ej var voldtagen. Sig 20. Nigter Qvindfolk Mands- Person for Voldtægt, og hand ved Dom bliver frikient for Voldtægt, da er hun, som sigter, skilt ved al sin Ret for Lejermaal.

21. Ganger Kone Vold over, da skal det ikke være hende til Hinder, eller Æris Forklejning i nogen Maade. 22. som trolover sig Hmedeen, og siden sig i Egteskab med een anden begiver, hor at romme Kongens Riger og Lande. Hvil 23. vilken Egtemand, eller Egteqvinde, sig med een anden i Egte- § 20: JLov 2, 17. 21: JLov 1,33. 945 Siette Bog. Egteskab indlader, hor at miste sin Hals. 24. 18. Capitel. 946 Dommere, da skal Dommeren give det Amptmanden, eller Husbonden, eller andre, som det bør at Hvilken Egtemand som straffe, tilkiende. haver sin Egtehustrue levendis, eller hvilken Egtehustrue, som ha- 25. efindis nogen Egtever sin Egtemand levendis, B mand at have med og bliver befunden i aabenbare Hoer, saa det er bevisligt, da skulle de første Gang, hvis Brøst saa findis, straffis paa deris Gods og Penge efter deris yderste Formue. Findis de anden Gang, da skulle de iligemaade straffis paa deris Gods, og siden strax forvisis af Landet: Komme de tredie Gang, saa det er bevisanden Egtemands Hustrue aabenbarlig og Ubluelig Omgængelse, og de ikke efter Advarsel sig entholde fra hin anden, men blive fremturende i deris skammelige og forargelige Leynet, da bor hand at miste sin Hals, og hun at stoppis i een Sæk og druknis. 26. fremt nogen letfærligt, da skal den Egtemand, Sdigen staar aabenbare hvis Brøst saa findis, miste sit Hovet, og den Egteqvinde, hvis Brøst saa findis, druknis; Og naar Hoer saa bevisis nogen over for tilbørlig Dom- §24: Reces 1558 § 60. Skrifte paa lognagtig Bekiendelse, og Qvindis- Personen een for Barnefader udlegger, eller og Mands-Personen sig for Barne- § 25 jfr. Retsbrug (Udvalg 1,62 med Rettelser og S. VIII). § 26: Reces 1643 2. 5. 5. 947 Siette Bog. Barnefader udgiver, og siden dog befindis een anden rette Barnefader at være, da, saa fremt nogen lognagtig Skrifter selv inden fiording Aar der næst efter gaar til Sandheds Bekiendelse, skal den saa vit benaadis, at den staar aabenbare Skrifte for sin Forargelse. Skeer det ikke, men den lovligen overbevisis løgnagtig at have skriftet og udlagt, skal den uden Naade straffis til Kagen og forvisis Landet. Den Person, som saadan een til den første falske Bekiendelse bragt og forleedt haver, hor at agtis for een Løgner og mindre Mand, og sin Boeslod til sin Husbond have forbrut. 27. nd haver hand ingen E Boeslod, da dommis hand i Jern. E 13. Capitel. 28. 948 r det Qvindis-Person, som sig lognagtig paatager Barnemoder at være, og derpaa staar aabenbare Skrifte, da bør hun at dommis i Spindehuset. L 29. etfærdige Qvindfolk. som paa fremmede Slæder, hvor de Ubekiente ere, imod Tiden, at de skulle føde, sig begive. maa de, som dennem Huus laana, ikke efter deris Barnefødsel lade fra sig komme, for end de det Stædets Øvrighed have tilkiendegivet, paa det nøjagtig kand erfaris, hvo samme letfærdige Qvindfolk monne være, hvo deris Barnefader er, samt deslige Omstændigheder, som til Sagens Kundskab og Oplysning udkrævis, saa fremt de ej derfor paa deris yderste Formue ville straffis. Befin- 28. Er $8 27-28: Reces 1643 2.5.5. § 29: Frag. 1658 8. Jan. 949 Siette Bog. Befindis Sognepræsten det ikke at give Øvrigheden og Herrets Provsten strax tilkiende, naar Barnet af hannem christnet er, da miste uden al Naade sit Kald. H 14. Capitel. 1. Art: 950 vo som gior Vold og Herverk, betale Ska den og høde derforaden trende fyrretyve Lod Sølv. H 30. vilken Mands-Person sig i Horehuus lader finde til Utugt at bedrive, og der antreffis, straffis første Gang med otte Dagis Fængsel, .anden Gang dobbelt saa længe. Qvindfolk, som sig i saadanne Huse opholde til Utugt, straffis med Kagon, eller settis i Spindehuset. G 2. anger mand med Raads Raad i anden Mands Gaard, eller Huus, og bryder Huus, og tager der ud enten Fæ, eller Klæder, eller Vaaben, eller andre Koster, som Bonden ejer, fra Bonden selv, eller fra hans Tyende, som hand holder, da er det Herverk. XIV. Cap: Om Vold og Herverk.

1. Art: § 1: jfr. JLov 3,48; ESLov 3.18; VSLov 2,32 jfr. Birkeret 1623 § 16. M 3. en tagis der ud Bondens Giestis Heste, eller andre Koster, som Giesten ejer, da er det Herverk imod Bonden og Ran imod Giesten. § 2: JLov 2,30. § 3: JLov 2.39. 4. Far 951 Siette Bog. F 4. ar mand i anden Mands Biegaard, og tager Bier og fører bort, og dræber dem, og tager Honning bort, da er det Herverk. Bryder 5. ryder nogen det Huas op uden Tingsdom, som anden Mand ejer, enten det er bygt paa hans eget, eller paa anden Ejers Jord, da er det Herverk imod den, som Huset ejer. 6. et samme er og om Dal den Bygning, eller Skyel, som nogen til sit Qvæg kand have opsat; Item Gierder og deslige. 7. Yil nogen ej flytte af Vil Lejehuus, naar hand lovlig udsagt er, til rette Fardag, eller bliver i det Huus 4: JLov 3,41. $5: JLov 2,38. $6: jfr. NLov 6,32. besi- 7: Retsbrug (Udvalg 2.7). 14. Capitel. 952 besidendis, som hand ingen Ret haver til, eller er eengang fradømt, imod Ejermandens Villie, da bøde hand sine Voldsbøder, og Ejermanden have Magt uden videre Dom ved Rettens Middel at giore Huset ryddeligt. 8. Hugger, eller opbryder, nogen almindelige Broer, eller Tingstok, da er det Herverk. H 9. ugger mand Fiskegaarde, eller Garn, i sonder, før end de med Loven opdeelte ere, da er det Herverk. 10. Spilder mand anden Plov, Harre, Trumle, eller hugger Seele, Tømme, Skagler, eller deslige, i sønder for Bonden i hans Arbejd, da bøde derfor som for Herverk. 11. Ri- 88: Tors Artikler § 49 jfr. NLov 6,40. §10: jfr. NLov 6,15. 953 Siette Bog. 11. ider mand Rider idlands Korn anden op med Vold, eller far i anden Mands Ager med Hiord, eller med Stod, eller med Vraad, og hiorder hans Korn op med Vold, da er det Herverk. Det samme er og, om mand hiorder anden Mands Eng med Vold. 12. And kommer Fæetian- E den Mands Ager, eller Eng, af Vaade for Hyrdens Vangemmis eller Forsemmelsis Skyld, da bøde hand Skaden, der Fæet ejer, og giøre sin Eed derpaa, at det skeede imod hans Villie og Vidskab, at Fæet kom derudj. Min 13. indre end toly Nød er ej Hiord: Toly Heste eller Hopper Stod: Tolv Svin Vraad. 14. Odis 11: JLov 2,31 og 3.48. 12: JLov 3,48. $13: JLov 3,49jfr.SLov § 160. 14. Capitel. 954 14. disanden Mands Korn, Ø di eller Eng, med mindre end Hiord, Stod, eller Vraad, da er det ej Herverk; Men Skaden skal betalis efter gode Mænds Afsigt, og bodis derforuden half saa meget som for Herverk. 15. And giør hand sin Eed, E at det skeede uden hans Villie og Vidskab, da betaler hand Skaden alleone. H 16. vo som haver Lod og Deel i Marken, og tegrer sit Fæ i anden Mands Ager, eller Eng, hand bor at betale Skaden og derforuden half saa meget som for Herverk. End 17. nd far nogen Mand paa Landet ridendis, eller agendis, eller §14: JLov 3, 19. hand 16: JLov 3,51 jfr. Slov § 164. $17: ESLO 2,58 jfr. JLov 3,51. 955 Siette Bog. hand driver sit Fæ for sig til Bye, eller anden Stads, da maa hand ligge paa Fælledet dermed og bede, hvad heller det er om Nat eller Dag. Paa Stub maa hand og bede. 18. Driver nogen Fæ igiennem Vong, da maa hand ej bede derudj. End gior Facet nogen Skade, naar det drivis igiennem Vongen, mod dens Villie, som det driver, da skal hand, der Fæet driver, Skaden igiengielde, og ej meere bøde derfor. Men skeer Skaden med Forsæt, da bødis foruden Skaden half saa meget som for Herverk. 0m 19. m mand tager anden Mands Fæ i sit Korn, eller Eng, og den, der Fæet ejer, kommer dertil, §18: ESLov 2,58. § 19: JLov 8,50. enten 15. Capitel. 956 Hegnet, eller paa farende Veje, da maa hand ej tage det fra den, som det i sit Korn eller Eng optog, uden hans Villie. End tager hand det fra hannem, da maa hand vorde Ransmand derfor. End kommer det hiem til dens Huus, der tog det i sit Korn, eller Eng, og Ejermanden der tager det ud, da er det Herverk, og skal mand ej anden tiltale, end den som det udtog. H XV. Cap: Om Ran. 1. Art: vo som begaar Ran. betale Igield og Tvi- Heggield, det er først saa meget som Ranet er, og der- 81: JLov 2,90 og 98 [V: JLov 2,477. 957 Siette Bog. dernæst dobbelt saa meget, og derforuden bøde sine tre Mark. 2. Nager mand fra anden Hat, Kappe, Handske, eller noget andet, som hand haver i Hænde, eller paa sig, da bøde hand for Haandran. 3. G Hands Gaard, og taanger mand i anden ger der bort af hans Fæ, eller Klæde, eller Vaaben, eller nogen andro* Koster, da bade hand for Boeran. G 4. anger mand i anden Mands Fold ude paa Marken, og tager der ud noget Fæ, eller Hoe, eller Korn, eller Tommer, eller andre Koster, da bode hand for Hiordran. eller Markeran. 5. Slaar 1 Saal KPTU; AN: Kleder Saat KN76; AP: anden 2: JLov 2,44. 3: JLo 2,45. 84: JLov 2,46. 15. Capitel. 958 5. laarmand anden Mands Eng op imellem Eg og Ende, eller skær hans Korn op paa Ageren imel- Iem Eg og Ende, og tager det bort, da bøde hand for Agerran. S Eng up ET 6. re der fleere med at affore Hoe eller Korn bort, og det bliver kient paa at være Ran, da er det ikke nok, at nogen af dennem vil noget igienføre, og sige, at hand ej meere afferte; Men de blive alle i Ransdeele, indtil det altsammen bliver igien udlagt, som var affort. E And 7. siger den, som Engen slog, eller Kornet afskaar, at hand meente, at det var hans eget, og giør § 5: JLov 2,48 og 73. $7 JLos 273. sin 959 Siette Bog. sin Eed derpaa, da betale hand Høet, eller Kornet, og bøde intet. Men 8. en gioris der lovligen efter forregaaendis Kald og Varsel til hannem Forbud paa, for end eller imens hand slaar Engen, eller afskær Kornet, da bliver hand Ransmand, dersom det bliver hannem ved Dom frakient. H 9. Toster mand anden Mands Korn, som hand pløjede og saade. Uilsket og Ukært, og var ej afdeelt af hannem for Midsommer med Tingsdom. enddog at hand selv ejede Ageren, som hand høstede, da er det Agerran. T₁ 10. delis af for det ikke Midsom- §§ 9-11: JLov 2,72. mer, 15. Capitel. 960 mer, da høster den, som plejede og saade, og giver den, som Jorden ejer, fuld Skyld af Ageren; Ment bliver det afdeelt for Midsommer, og Jorden bliver den, som plojede og saade, frakient, og hand dog hoster Steden, da er hand Ransmand. H 11. vo som pløjer og saaer uden Kære, og den tier, som Jorden ejer, hand skal lovligen bevise, at hand hafde den Ager med Lov og Villie; Kand hand ej det lovligen bevise, da haver hand Sweden og sit Arbejd forbrut. End siger hand med Eed, at hand saade den Ager af Vaade, og meente, at det var hans, da bør hand at have sin Froegield igien. men have tabt sit Arbejd. 12. Af961 Siette Bog. 12. A fpløjer mand af anden Mands Ager over Reen, siden lovlig Reeb gangen er, da er det Ran; Men er ej lovlig Reeb gangen, da bliver hand ej Ransmand derfor: Bor ej heller derfor at bøde, dersom hand giør sin Eed, at hand ej videre pløjede, end som hand fant for sig tilforn at være pløjet. Tor hand ej sin Eed derpaa giore, betale saa meget, som der kand avlis efter Dannemænds Sigelse paa samme Jord, som hand pløjede videre, end hannem med Rette tilhørde, og bøde til Husbonden tre Lod Solv. 13. mpløjer mand anden ver hand forbrut sine tre Mark, om end skiønt Jorden er hans egen. 14. Bort- $12-13: JLov 2,78. Bo 15. Capitel. 14. 962 ortfører nogen afMark, eller Skov, nogen Afgrøde, Korn, Hoe, Tommer, Ved, eller deslige, naar der er giort lovlig Forbud derpaa til Tinge, for end der Dom gangen er, eller hand haver sin Vederparts Minde dertil, da vorder hand Ransmand derfor. 15. arnogenianden Mands FSkov, og hugger noget der, som hand haver ej selv Lod udj, og legger det paa sin Vogn, og nogen ret Ejer betræder hannem ved Stubben, eller for end hand kommer til Alvej, og tager det fra hannem, da vorder hand ej derfor Ransmand. End kommer hand til Alvejen, og siger, af hvem hand fik det med rette Skiel § 14: JLov 2,72. § 15: JLov 2,74. 21 963 Siette Bog. Skiel, da maa mand hannem ej opholde, men mand skal fare til Huus med hannem, og lade Kosterne besigtige med Vidnisbyrd; Og kand hand ej da fange ret Hiemmel dertil, da biltalis hand for Ran, eller Tyverj. Det 16. et samme er og, om nogen i saa Maader betrædis med Korn, eller Høe. B 17. ygger mand paaanden Mands Jord enten Hielm, eller nogen andre Huse, eller Svinestie, eller Gierde, eller noget saadant, og bliver derfor til Tinge søgt, og hand til første Ting retter for sig, og borttager det, som hand bygt eller opsat haver, og giør sin Eed paa, at hand meente, at det var hans egen Grund, være an- § 16: JLov 2,74. gerløs. $ 17: JLov 1,55; ESLov 2,69. 15. Capitel. 964 gerlos. End tager hand ej op det, som hand bygt eller sat haver, inden tredie Ting, men taal Dom, bøde sine tre Mark. 18. End setter nogen sit Huus paa den Jord, der i anden Mands Hævd er, enddog at den er hans egen, og haver hand den ej med Lov opdeelt, og faar hand siden Jorden til sig med nogen Lov, da bøde hand til den, som Jordon i Hævd hafde, tre Mark, fordj hand ranede hannem af hans Hævd; Men til Hushonden hoder hand intet. Fi 19. inder mand anden paa farende Veje, og gior hannem udform, enten at hand tager hans Heste, eller Øg, fra hannem, eller vælter hans Vogn §18: ESLov 2, 69. §19:JLo 2,76. 965 Siette Bog. Vogn om, eller hindrer hannem, saa hand ej maa bortkomme med sine Koster, men forlader dem der, (la er den, som saadan Gierning giorde, hvad heller hand forte de Koster bort, eller hand lod dennem efterligge, Ransmand derfor. 20. And kiendis hin selv E ved de Koster, og tager dem igien i sin Hævd som før, da maa hand ej Søge den anden for Ran for det, som hand selv haver taget tilbage. 21. End om nogen fører hiem til Huns Hest, eller andre Koster, som hand haver ranet, og den, der blev ranet, far efter og kiender sit i hans Gaard med gode Mænds Vid- $820-21: JLov 2,76. ne, 16. Capitel. 966 ne, enddog at den, der ranede, skiller sig af med det, som hand ranede, og Ejermanden finder det efter de gode Mænds Vidne, som viste, at hand var ranet, da maa hand med Ran søge den Gierning. 22. Do som formeener og en er ej Ransmand, forhindrer een anden at age over sin Agør og Eng, hvor der ej bør at være Vej, om den anden lader sin Vogn og Koster efterstaa.

H XVI. Cap: Om Røverj. 1. Art: vo som ligger i Skyel, og rover nogen vejfarendis Mand, § 22 JL 2,75. §1:JLov 3,67. og 967 Siette Bog. og søger dermed Fielster, 17. Capitel. 4. 968 vo som i Kirke op- og døller saadan Gierning, bryder Blok, eller hand er Stiemand. Vorder hand tagen paa fersk Fod, eller siden antreffis, og det hannem skielligen overbevisis, have forbrut sit Liv til Stægle og Hiul og sin Hovedlod til Husbonden, naar den Forurettede haver faaet sin Ret. H 2. vo som rever skibbruden Mand, straffis som Stiemand. H 3. vo som røver af den Mand, der dræbt er, enten Klæder, Vaaben, Sølv, Guld, eller Penge, som hand hafde paa, bøde for Valrov trende fyrretyve Lod Selv, og derforuden vederlegge dobbelt saa me get, som røvet var. Kiste, eller Skab, hvor enten Fattigis eller Kirkens Penge, eller Kirkens Kar eller Ornamenter ere udj, og deraf noget udtager, straffis ligesom Stiemand med Stægle og Hiul. End røver hand noget af Kirken, som ej er under Laas og Lukkelse, saa som Alterklæder, Lysestager, eller Kroner, eller deslige, straffis med Galgen. Er det ringere, som Lysearme. Stoelelaase, Hængsler, eller deslige, straffis med Kagen og Arbejd i Jern sin Livs Tid. XVII. Cap: Om Tyverj. 1. Art: Nager mand Tyy med Koster i Hænde, Tag og hand haver ej § 2: Reces 1508 § 57. 3: JLov 3,24. 4. Hvo Hiem $4: SLov § 145 jfr. Frig 1672 10. Septbr. 81: JLov 2,93. 969 Siette Bog. Hiemmel til, hvor hand fik dem, eller og hand skyder paa Hiemmel, og ham bryster Hiemmel, da maa hand bindis. 2. kyder hand paa Hiemmel, da maa hand ej skyde længer end paa tredie Mand. Vedgaar Hiemmel Kosterne, da svarer hand dertil, og den, som dem af hannem bekom, have tabt sit Værd, og bøde oj, med mindre hannem overbevisis at have været Tyvs Medvider. aa 3. mange som findis ved Tyynet og gribis, de forfølgis alle og straffis som Tyve. Tage 4. Nager mand Tyv med Kosterne i Hænde, da binde § 2: JLov 2,93. $ 3: JLov 2,99. dem paa hans 17. Capitel. 970 hans Bag, og forvare hannem, eller levere hannem til Husbonden paa Landet, og i Kiøbstæderne til Kongens Foget, og skal hand til første Ting foris med Kosterne, og der hændis Dom, hvad hand med saadan Styld og Misgierning forgiort haver. Torvek 5. Norvekiøber mand nogen staalne Koster, og Ejermanden kommer og kiender sig derved, da bor den, som kiøbte, lovligen med Vidne at bevise, at hand torvekiøbte dem, og giore sin Eed, at hand hverken er Tyv, eller Tyvs Medvider, og veed ej hvo hans Kiøbmand var, og have dog tabt sit Værd. Kand hand opspørge sin Kiøbmand, da søge hos hannem sin Skadis Oprejsning.

$4: JLov 2,87. $5: JLov 2,93. 6. Naar 216 971 Siette Bog. N 6. aar mand kiender sig ved noget Fæ i anden Mands Havd, da bor den, som haver det i sin Værge, og siger, at det er hans hiemføde, at bevise det med sine Naboer, og giøre sin Eed derpaa, at det er hans Opfødning. ET 7. nd siger hand, at hand kiobte det, da bør hand at føre sin Kiøbmand tilstæde, som hannem det kand hiemle. 8. and hand ikke føre Kand sin Hiemmel tilstæde, og den, som kiender sig ved Fæet, siger det at være sit hiemfode, da bor hand, som kiender sig ved Feet, at føre sit Fæmerke til, og bevise med sine Naboer, at det 17. Capitel. 972 er hans Opfødning, og giøre sin Eed, at det imod hans Villie er hannem frakommet. ndsiger hand, at hand E haver kiøbt det, da bør hand det lovligen at bevise, og dertilmed giøre sin Eed, at det imod hans Villie er hannem frakommet.

10. iender mand sig ved K andre Koster i anden Mands Hævd, da ber den, som sig ved Kosterne kiender, med lovlig Vidne at bevise, at de ere hans Koster, og giøre sin Eed, at de imod hans Villie ere hannem frakomne. 11. en, som Sagen i saadanne Tilfælde gaar Do imod, bliver Tyv, enten $86-9: JLov 2, 105. er den, § 10: jfr. JLoo 2, 105; NLO 8,8. $811: jfr. Nov 8,3. 973 Sietto Bog. den, som sig kiender ved Fæet og Kosterne, eller den, som haver dem i sin Hævd. 12. inder mand hos anden Fin Mand sit Fæ, eller andre Koster, som hannem ere frastaalne, og hand tager dem bort lonlig, eller imod dens Villie, som dem i Hævd haver, uden Dom, da bliver hand selv Tyv derfor. 13. ager Tyvanden Mands Tage Fæ, eller andre Koster, enten i Huus, eller ude paa Marken, og Ejermanden savner dem strax, og strax følger Tyven, i hvor hand naar hannem med Kosterne, da maa hand gribe hannem. Men vorder der to Dage eller meero imellem, og hand da finder sin 12: NLov 8,4; JLov 2,59. $13: JLov 2,106. 17. Capitel. 974 sin Tyv med Kosterne, og Tyven skyder sig til Hiemmel, enten til een Bye frem, eller to tilbage, da skal Ejermanden følge ham til samme Bye, hvor hand paaskyder sin Hiemmel at være. Bryster hannem Hiemmel, da tager Ejermanden sin Tyv, og forvarer hannem. M 14. ister mand sine Koster, og formeener, at de ere komme til et eller andet Stæd, da maa band gaa til den Bye, som hand meener, at de skulle være henkomne, og der lyse for alle Naboer efter sine bortstaalne Koster. Finder hand der sine Koster, og den Mand, som hand finder dennem hos, siger hvem hand fik dennem af, da bliver den derfor ikke Tyv, om hand kand skaffe sin Hiemmel. End § 14: JLov 2,96. siger 975 Siette Bog. siger hand, at vejfarendis Mand, som hand ej kiente, lagde de Koster i hans Huus, eller fik hannem dem at giemme, da bor hand at føre de Folk, som i hans Huus ere, eller andre, til Vidne derpaa, og dertilmed giore sin Eed, at hand ej er Tyv, eller Tyvs Medvider, og at hand aldrig lagde Dølsmaal paa de Koster; Dog skal den, som Kosterne lindis hos, være i Borgen og Løfte for samme Koster til næste Tingdag, og da dennom til Tinge føre; Og skulle gode Mænd Tinghorere nævnis at see, at hand antrorder Kosterne fra sig, og at den, som siger dem sine at være, dem annammer, og siden maa hand ej sigtis, som Kosterne bleve fundne hos. End kommer hand siden, som Kosterne hafde lagt ind at giemme, og kræver dem. igion, 17. Capitel. 976 igien, da skal hand, som Kosterne annammede, i samme Tinghøreris Nærværelse autvorde samme Koster ind i Huset igien, som de tilforn bleve fundne, og siden kand de tyende forfølge deris Sag, vit ret er. 15. saa iger alle Mand, der i Bye boe, nej for de Koster, som mand lyser efter, og den, som Kosterne mist haver, begær, at der man randsagis over al Byen, da maa mand hannem det ej formeene; Dog skal Fogden være overværendis; Og maa mand begynde i Byen, hvor mand vil, og gaa saa Huus fra Huus, og intet Huus gaa forhj; Men een Mands Gaard, eller to særlige, maa mand ej randsage, uden hand, som begærede der at maatte randsagis, vil have forbrut sine 1 Saal KAPTC, dennem § 15: JLov 2.97. 977 Siette Bog. sine tre Mark, om hand finder ej Tyvnet der inde. Findis 16. indis de Koster, som mand haver lyst efter, under Bondens Laas, da maa hand ej skyde sig til anden Mand, fordj hand dulte det tilforn og da er hand selv Tyv for de Koster. 17. indis Kosterne under Findi Hustruens, eller Børnenis, eller Tyendenis sær Laas og Lukkelse, eller bevisis, at de have fiælet og døllet med Tyvnet, da blive de Tyv. 18. Findis de Koster, som mand randsager efter, i Bondens Lade, eller anden Steeds i Huset, som ingen Laas er for, da bor Bonden¹ at 1 Saal. AKND, T: Banden giøre 16: JLov: 2,97. $17: JLov: 2.99 og 100. 18: JLov: 2,98. 17. Capitel. 978 giøre sin Eed, at hand ej er Tyv, eller Tyys Medvider, og at hand ej veed, hvorledis de Koster ere komne i hans Huus, men at de maa være hannem paaforte af onde Mennisker, og da bør hand at være angerlos. E 19. r Bonden ej Hiemme, naar hans Huus randsagis, og de staalne Koster findis der inde, da maa mand ej Hustruen binde, eller bunden bort fore, men Naboerne skulle gaa i Borgen for Kosterne indtil Bonden hiemkommer, at de ej bortkomme; Men naar Bonden kommer Hiem, da gaais derom, som tilforn sagt er. F 20. armandianden Mands Ager om Nattetide, Fa og skær hans 19: JLov 2, 111. § 20: JLov 3,47. Korn op, 979 Siette Bog. 17. Capitel. 980 op, eller tager hans skanren Korn bort, da er hand Tyy derfor. 21. nd er hand vejfarendis E Mand, og giver sin Hest een Kærv, eller Næg, eller bedor paa Stubben, da er hand hverken Ransmand eller Tyy derfor. 22. en fører hand bort Maf Ageren, da maa den, der Ageren ejer, søge hannem, der tog, enten for Ran, eller Tyverj, hvilket hand vil. B 23. ryder mand anden Mands Abildgaard, eller Kaalgaard, og stæl Frugt, eller Kaal, da bliver hand derfor Tyv, saa som hand staal i hans Huus andre Koster. 24. End 88 21-22: JLov 3,47. $$ 23-24 JLon 3,60. 24. ind mister mand sine End Klæder i anden Mands Abild- eller Kaalgaard, som hand Ulovlig er kommen ind udj, da maa hand ej søge derefter med Ran. laar Fla 25. nogen anden Mands Eegetræer, som staa i Skoven, og tagis derved, da forfølgis hand som Tyy for saa vit, som hand haver giort Skade. Tagis hand ej ved Træet, da sogis saa efter hannem som efter Tyv. D 26. et samme er og, om nogens Tømmer bort tagis enten i Skoven, eller paa Marken, 27. Hyo $825-26: ESLov 3,42 981 Siette Bog. 27. o som h VO H hugger i anden Mands Skov, og antreffis enten ved Stubben, eller paa Vejen, eller i Huus, med det, som hand haver hugget, da er hand Tyv. B 28. etrædis nogen i Skov med Hoste og Vogn, og der haver taget Læs, onten af needblæste Greene, eller Fælder, som hannem ej ere udviste, da haver hand forbrut Heste og Vogn, og derforuden bøde sine tre Mark. D 29. ersom nogen findis at opslaa, oprykke, eller udj nogen maade odelegge, Marchalm, Hvideriis,

$27: ESLov 2,78; VSLor 2,42; SLov $182. 828: Frdg. 1670 20. Oktir. $47, 1680 31. Avg. § 29. 17. Capitel. 982 riis, Semer, Klittetag, Hielme, Slij, eller de Torne, som groe paa Strandbakken, eller i Klitten imod Vesterhav, da skal den, som det giør, eller hiemler det andre at ginre, straffis som een Tyy uden al Naade, og dertil være pligtig at oprette al den Skade, som deraf kommer; Findis og samme Marehalm, Hvideriis, Sener, Klittetag, Hielmo, Slij, eller Torn, som er groet paa fornævnte Aastæder, hos nogen, da skal den, som samme Vare findis hos, være pligtig at staa derfore til Rette, som for andre staalne Koster, og skal hiver Mand, i hvem der vil, maa tiltale den slig Gierning giør, hiemler, eller findis hos, som ret Sagvolder, og den, som samme Deele følger, skal man tage alt det Faldsmaal, een som deraf $29: Reces 1558 $63 jfr. Birdg. 1570 29. Oktbr. 983 Siette Bog. deraf kand falde, ligesom det var hans egen Tiener, der slig Gierning giort hafde, og skal ikke anseeis, hvis Tiener det er. Bliver og nogen befunden med slig Sag, og det kand hannem overbevisis, da skal hand ikke maa staa i Lov eller Vidnisbyrd derefter. AB den 30. gerne, eller Bog, maa ingen opsanke i an- Mands Skov under tre Lod Selvs Boder for hver Gang hand dermed antreffis. E 31. And Nøder maa hand plukke saa mange, som hand der fortærer, og ej videre. Befindes 32. efindes nogen med ringe Tyve- 17. Capitel. 984 rj, som ej tilforn dermed er befunden, da bor hand at miste sin Hud. 33. And befindis hand an- E den Gang med ringe Tyverj, da miste sin Hud paa Kagen og brændis paa sin Ryg. 34. efindis hand tredie Be Gang, da strygis hand til Kagen, og brændis paa sin Pande. Stal 35. tæl hand fierde Gang, da bor hand at kagstrygis, og brændis med Tyysmerke, og forskikkis til Bremmerholm, eller anden Stæds, at gaa i Jern og Arbejd sin Livs Tid. rj, 36. Be- § 30: SLov § 196. $31: SLov $196. $ 32: Reces 1643 2.14.1; NLov 8,1: Gaardsret 1562 $812 og 13; jfr. JLoe 2,90 (V). $$ 33-34: NLov 8,1. $35: Reces 1643 2. 14. 1. 985 Siette Bog. B 36. Defindis nogen med stor Tyverj, saa som Hest, Hoppe, Stud, Koe, eller andet, som kand være tyve Lod Sølvs værd, og hand ej dermed tilforn er befunden, da bør hand at kagstrygis, og have Tyvsmerke paa sin Pande.

37. Defindis hand anden B Gang med stor Tyverj, da bor hand igien at strygis til Kagen, og brændis med Tyvsmerke, og til Bremmerholm, eller anden Stæds, frem- "sendis at gaa i Jern og Arbejd sin Livs Tid. 38. ryder nogen ud af Bryder Jern og Fæng- 17. Capitel. 986 Fængsel, og siden lader sig finde i Tyverj, da bor hand at straffis med Galgen. H 39. vem som Tyvs Dom Overgaar, hand skal betale den, som hand stal fra, Igield og Tvigield, det er først saa meget, som hand stal fra hannem, og dernæst dobbelt saa meget, og have forbrut sin Hovedlod til sin Husbond, og derforuden straffis, som tilforn sagt er. Rider 40. ider mand anden Mands Hest uden EjermandensVillie over een Byemark, da bøde derfor tre Lod Sølv, og giøre Hesten saa god, som don var, der hand tog den. Vegrer hand $39:JLo 2,90; 101; 108; Tors Artikler § 47; Reces 1643 2. 14. 1. § 10: JLov 3.54. 987 Siette Bog. hand sig det at giøre, og lader sig søge med Retten, da haver hand forbrut sine tre Mark. M 41. alker mand anden Mands Koe, Faar, eller Geder, straffis derfor som for ringe Tyverj. H XVIII. Cap: Om Falsk. 1. Art: vo som optager, flytter, eller setter Skielsteen, eller Stabel, uden lovlig Medfart, eller smelter falskt Guld, eller Sølv, eller handler med de Penge, der hand veed falske at være, eller med falskt Sølv eller § 41: NLov 6,35. §1: JLov 3,65 og Retsbrug (Udvalg 2,147). 18. Capitel. 988 eller Guld, hand gior Falsk, og Kongen bor hans Haand, og den, der Falsk fik, hør at have af hannem Skadegield. Und 2. nderstaar sig nogen at slaa nogen Mynt uden Kongens Forlov, eller i nogen Maade at forfalske Kongens Mynt, hand bør at straffis paa Ere, Liv og Gods. E 3. nd vorder anden Mand svegen, eller hedragen, og fanger af nogen Uvidendis enten falskt Guld, Sølv, eller Penge, og bær dennem til Myntemester, eller Guldsmid, eller anden Mand, som derpaa kand skiønne, og vil ej med dem kiøbe, for end det bliver prøvet, om det er falskt, eller ej, da er hand ej Falskner: Men om hand veed sin Kiøbmand,

$2: jfr. Ribe Byret 1269 §18. 83: JLov 3,65. 989 Siette Bog. mand, da give hannem Sag, og have af hannem Skadegield, og Falsk blive dog med gode Mænds Vidnisbyrd der, som det er fundet, og skal ej meere udgivis, men enten brændis, eller huggis i sonder, eller i Havet kastis, saa at ingen Mand maa det meere finde. 4. Sælger nogen forfalskede Vare, som hand enten selv haver forfalsket, eller viste, at de vare forfalskede, have sin Boeslod til Kongen forbrut, og dobbelt saa meget til den Kiøbendis, som hand gay for Varene. End siger hand, at hand ej visto, at de vare forfalskede, vise sin Kiøbmand. K 5.. ongens Betalningsmand, Borgemester og Rand, Tol- 18. Capitel. 990 dere, Visiterore, og hvem som helst paa Kongens Vegne nogen Befalning have, saa og een hver Kongens Undersaat, skulle med største Flid tilsee, at ej nogen falsk Mynt fra fremmede Stæder vorder indført i nogen Havn, eller Stæd; Og dersom nogen det kunde forrekomme, da strax derpaa at tale, og hænde Dom derpaa til tilbørlig Straf. Befi 6. efindis og bevisis nogen at have efterskrevet anden Mands Haand, og hans Segl eftertrygt, og hand saadan Brev bruger til sin Nytte og andens Skade, da haver hand dermed forbrut sin Haand, Ere og Booslod. H 7. vo som bruger saadanne Breve, og dem i Rette mod anden dere. Mand $4: jfr. NLov 7,10. § 5 Frag. 1665 5. Juni. 991 Siette Bog. Mand fremlegger enten selv, eller ved andre, svare selv til Gierningen, med mindre hand kand vise sin Mand for sig, og giøre sin højeste Eed, at hand ej haver været Medvider i den Falskhed. 8. vo som falskeligen H giver sig ud for at være i nogen Kongelig Bestilling, og den øver, have forbrut sin Hals. XIX. Cap: E OmMordbrand og Heedebrynde.

1. Art: etter mand Ild i an- Setter den Mands Huus eller Skov med Villie, da er det Mordbrand, og vorder

§ 1: JLov 3,66. 19. Capitel. 992 der hand tagen derved, have forgiort sin Hals, og enten brændis, eller stæg lis, og Skaden gieldis igien af hans Gods, og fyrretyve Lod Selv til den, dor Skaden fik. og til Kongen ligesaa, og til Husbonden hans Boeslod Mde 2. en skeer det af Vande og Skiodisloshed, og ikke af Forsæt, da hoder hand Skaden, om hand haver Middel dertil, eller straffis med Fængsel og Arbejd. 3. ider, eller gaar, no- Rgen til anden Mands i harm Hue, og setter Ild enten paa Marken i hans Svinestie, eller Gierde, eller Aalgaard, da bøde hand den Foruret tede Skaden og derforuden tre Mark. 2: jfr. NLov 6,26. $3: ESLov 2,30. 4. End 993 End Siette Bog. 4. nd ere de Ulovligen satte, og vorde de opdomte, saa at mand 19. Capitel. 994 de ej at brænde uden sit eget, eller det, der skadislost var. 7. bær Hyrde, eller maa dennem med Lov op. Eandre Tienistetyende, hugge, da maa hand dog ej sette Ild i dem, uden hand vil saa meget for dem bode, som de vare ej med alle opdemte. 5. aader mand anden til hannem lovligen overbevisis, straffis ligesom den, der Gierningen giorde. Rat Brand, og det Rader sis, 6. etter mand Ild i Hee- Setter de, og brænder anden Mands Lyng, eller Torv, eller om samme Ild lober i Skov, Huus, eller Bye, og brænder og spilder Skoven, Huus, eller Bye, da gielder hand Skaden, der Ilden udbar, enddog hand agte- $4: ESLOV 2,30. $5: NLov 6,25. de der ej ere i Bondens Fallig, Ild ud, og kommer da nogen Vaade deraf, da er Bonden ej skyldig at gielde det, uden hannem overbevisis, at hand bad. eller hød det. 8. Heede, uden alle Ejere Ingen bør at sette Ild i vorde derom foreente, at brænde enten Mose, eller Heede, og gange selv med og vogte, og særdelis see til, at Vinden er føjelig, at ej kommer Ild i andre Mænds Mark dennem til Skade. 9. nd om Ild settis i Heede paa een End Byemark, og giør Skade paa $8 6-9: JLov 3,68. 995 Siette Bog paa anden Mark, da skulle de Ejere paa den Mark, der Ilden settis forst udj, enten gielde Skaden, eller legge den ud, der Ilden først. derudj sette. 10. Viser mand Barn, el- Vis ler Taabe, efter Ild, og deraf kommer Skade, da svarer hand selv til Skaden, saa som tilforn er sagt om Vaade og Skiodisløshed. XX. Cap: Om Fæis Drab eller H Saar. 1. Art: ugger, eller stikker, nogen til ridendis Mand, og slaar fejl af Manden, og rammer Hesten,

§ 10: Nov 6,25. $ 1: JLov 3,34. 20. Capitel. 996 sten, da bode hand darfor sine Voldsbøder, og lage Hesten til sig, og giøre den saa god, som den var, for end den fik Skaden. End vorder Hesten død, eller lydt, da betaleHestenigien, som den var værd, for end den fik Skaden, og bøde dog sine Voldsbøder; Meu om mand hugger anden Mands Klæder, og det bevisis, betale Skaden, og bodo trende tre Lod Solv. H YO 2. som forsetligen dræber anden Mands Qvæg, eller Bæster, bøde Skaden og trende fyrretyve Lod Solv. 3. aarer mand forsetligen, Saare eller i andre Maader beskadiger, anden Mands Qvæg, eller Bæster, betale Skaden efter Dannemænds Sigelse, som den er stor til, og derforuden bøde $2: jr. JLev 3,53; SLov $166; NLov 6,35. § 3: jfr. NLov 6,35. 997 Siette Bog. bode trende tyve Lod Sølv, eller mindre, efter som Skaden er til. 4. aar nogens Fæ i an- Gar den Mands Ager, og kommer den dertil, der Kornet tilhører, eller Ageren i Leje eller Fæste haver, og vil det indtage, og kand ikke, og hafde det Fæ Hyrde, eller Fæet er saa kaat, og løber enten paa Steen, eller Starre, og vorder deraf lydt, eller dødt, da tage hand det døde Fæ til sig, og gielde andet saa got igien uden Bod, og hand, der Fæet ejer, gielde Kornet igien til hannem, som Kornet ejer. M 5. en hafde det ikke 21. Capitel 998 XXI. Cap: Om Æresager. 1. Art: Viger mand anden noget til i Kroehuus, Mollehuus, Smedehuus, eller andensteds i slig Forsamling, da maa den, der sigtet er, stævne den anden, til Tinge for slig Snak og Puasagn. Vil den da det ikke bestaa, og ej er bovisligt, eller siger sig at vide ingen Skiel dertil, andet end hand haver hørt løst Folk saa sige, da skal Fogden finde ham sagislos Hiem igion. Hyrde, da være den, Sigter. der giente, derfor angerløs.

XXI. Cap: §§ 4-5: JLov 3,52. §1: Reces 1558 § 20. 2. een den anden for nogen Uærlig Sag til Tinge, for Dom, eller § 2: Reces 1558 $20; Birkeret 1623 $20; Frdg. 1590 14. Arg. (Nr.538) § 2 jfr. JLov 2, 109. 999 Siette Bog. eller i nogen anden ærlig og ædrue Forsamling, og skielder hannem for Logner, Skelm, Tyv, eller saadant, som den andens Ære og Lempe egentlig angaar, og det strax begæris, at do nærværende dragis til Minde, og det ikko kand bevisis hannem over, da bør den det sagt haver at være een Løgner, og høde sine tre Mark; Og skulle Dommerne give det fra sig beskrevet, om saadan Ereskænden paa Tingene og for Retten forrefalder, og den Sigtede det strax begærer at skrivis og antegnis.

3. Siger nogen om anden Mand i hans Fraverelse det, som hans Ere og Lempe angaar, og det med lovfaste Vidner i Tide bevisis, og hand oj saadan Paasagn lovligen. kand 84: Retsbrug (Udvalg 4, 126); Birkeret 1623 $ 21 [V: Reces 1643 2. 6. 27]. 21. Capitel. 1000 kand bevise, da deelis hand derfor, ligesom hand den anden det personligen tilsagt hafde. E 4. re Ordene ikke nogens Ære og Lempe for nær, og dog kiendis af Dommeren at være Utilborlige, da maa de med Pengestraf forsonis, efter som de ere grove til; Og skal ingen Eredom ndstæ dis for Ord, som Ere og Lempe ikke vedkomme, og ved hvilke ingen sigtis paa ærlig Navn og Røgte. O 5. verskielder Mand, som mindre allereode er dømt til sine tre Mark. eller og ond Qvinde, nogen med ærrorige Ord, da skulle de enten forvisis Byen, om de i Kiøbstæderne ere, eller Herredet, om de paa Landet ere, eller straffis med Holmen, eller Spindehuset.

6. Kal- $5: Birkeret 1623 § 22. 1001 Siette Bog. K 6. alder mand anden Tyy, Horeson, Forræder, eller andre Ubeqvems Ord; Er hand ved sin fulde Lavalder, da blive hand selv den samme Mand, med mindre hand den anden saadan Gierning skielligen overbevise kand. Er hand mindre Aaring, misto sin Hud. Bef 7. efindis nogon med skammelig Løgn, muntlig eller skriftlig, at ville sette deris Øvrighed, Geistlig eller Verdslig, eller andre hæderlige Folk og ærlige Hustruer, eller Moer, nogen Skandflik paa, bode sine tre Mark, og derforuden trende fyrretyve Lod Sølv; Og hvis band ikke haver at bode mod, da bør hand at slaais til Kagen og bære Steene af Byen. 22. Capitel. 1002 8. verbevisis nogen at have skrevet, eller opslaget, Skandskrifter og Pasqviller paa ærlige Folk, og haver ikke været sit Navn bekient, da bor hand at miste sin Ere, og gaa i Jern sin Livs Tid paa Holmen, eller andenStæds; Er det paa Øvrigheden, miste sin Hals. XXII. Cap: Om Hustruis, Borns, eller Tienistetyendis, Forlokkelse. 1. Art: Duffere og Ruffersker, som forføre no- Ruffer gen Mands Hustrue. 8. Overoller

§ 6: Gaardsret 1562 § 14. $8: Retshrug (Dske.Mag.III 3,165 jfr. 151 og 173); jfr. Carolina § 110 og Decr. c. 2 q. 3. 2. § 1: NLov 4,2. 1003 Siette Bog. eller Dettre til Løsagtighed og et ont Levnet, hør at strygis til Kagen, og ved Bodelen af Byen udføris. 2. e, som forlokke anden D Mands Born, eller Tyende, til Tyverj, eller anden saadan skammelig Gierning, straffis ligesom de selv staalet, eller Gierningen beganget hafde. 3. Do dommen til Drik, e, som forføre Ung- Dobbel og anden forargelig Omgængelse, straffis paa deris Boeslod og forvisis Byen. Have de ingen Boeslod, straffis paa Kroppen med Fængsel og Arbejd, som Forseelsen er til. 4. DTyende af sin Tiee, som forlokke noget niste, være forfaldne til Tyen- 22. Capitel. 1004 Tyendets Husbond dobbelt saa meget, som Tyendet skulle have til aarlig Len. Do 5. e, som holde Horehuus, straffis med Kagen, og forvisis den Provincie, som de boe udj. eller settis i Spindehuset. Eeden. $5 Beg.: Retsbrug (Kabhs. Byfogedrgsk.). 1005 Dommeris Eed. Eeden, som Dommere skulle svære Kongen, efter som malt er i den første Bogs femte Capitels E første Artikel. ftersom Hans Kongelig Majestet til Danmark og Norge etc. min allernaadigste Arve-Herre og Konning, haver allernaadigst antaget og bestilt mig N. N. til at være Hans Kongl: Maj: Tiener og Saa lover og tilsiger jeg hermed, som jeg dog derforuden skyldig og plig- at være Hans tig er, Kongl: Maj: som min rette Arve-Konge og Herre huld Dommeris Eed. 1006 huld og troe, Hans Kongl: Maj: Gavn og Beste med højeste Flid at befordre, des Skade og Fordærv af yderste Formue at hindre og afværge; 1 Synderlighed med al Kraft og Formue derhen mine Tanker og Idrætter at dirigere, at Hans Kongl: Maj:absolutum Dominium, Souverainitet og Arve-Rottighed over Hans Kongl: Maj: Kongeriger og Lande Uforanderlig conserveret og paa Hans Kongl: Maj: retmæssige Arve-Successorer fortsat og forplantet vorder, hvorpaa jeg og vil skyldig og forpligt være at vove Liv, Gods og Blod: Jeg vil ikke tilstæde, eller samtykke, at nogen, i hvem det og være maa, nagot præjudicerligt i nogen Maade derimod, enten hemmelig, eller aabenbare, forretager, taler, eller hand1007 Dommeris Eed. handler; Men saa fremt noget saadant imod Forhaabning skulle skee, og til min Videnskab komme, mig ikke alleeno strax uden nogen Afsky derimod opponere, men end og uden Ophold Hans Kongl: Maj: det samme allerunderdanigst tilkiendegive: Udj de Sager mig forrekomme, hvad heller de ere Liv, Gods, eller Ere anrørende, vil jeg dømme retfærdeligen, og ikke i nogen Maade ansee Vold, Magt, Frændskab, Venskab, Gunst, eller Gave, Had, Avind, eller Nid; Men alleeniste vil have Gud og Retfærdighed for Øjen, og dømme retfærdeligen efter Lov og Ret, og hielpe hver til Rette, saa vel den Fattige som den Rige, den Edel som den Uedel, saa vel den Udlændiske som den Indlændiske: Jeg vil og Kilden til: Udj de Sager... Hans Hellige Ord, er Reces 1558 § 7. Dommeris Eed. 1008 og ikke for, eller siden, efter at Dom afsigis, hemmelig eller aabenbare lage, annamme, eller opbære, formedelst mig selv. eller nogen anden, nogen Gift, Skænk, Guld, Solv, Penge, eller Pengis Værd, formedelst hvilket nogen Part maatte sin Ret vorde forkrænket: Saa sant hiel pe mig Gud og Hans Hellige Ord. Forklaring paa Vidners Eed, og Formaning til dem for Retten, efter som mælt er i den første Bogs trettende Capitels ottende Artikel. 1 H vert Menniske, som vil svære nogen Eed, skal opløfte tre Fing Det følgende lige til: Amen, er ordret Aftryk af Stykket: Huad en falsk Eed aluorlig oc forfærdelig betyder, effter 1009 Vidners Eed. Fingre, som ere: Tommelfingeren, Pægefingeren og den middelste Finger. Ved den første Finger, som er Tommelfingeren, forstaais Gud Fader, ved Pægefingeren Gud Son, ved den tredie Gud den Hellig Aand. De andre to sinaa Fingre bojer hand Head i Haanden; Den eene betyder Menniskens ypperlig Siel, som ligger skylt adj Mennisken: Den femte og minste Finger betyder Legemet, ligesom det der er lidet og ringe at agte imod Sielen. Ved den gandske Haand betydis een coniste ævig og almægtig Gud og Skaber, som haver skabt Mennisken og alle Creature i Himmelen og paa Jorden. Hvilket Menniske, der nu er saa Ugudelig, fordærvelig og sig selv saa fiendsk, at hand svær een falsk Eed, eller ikke holder den Eed, som som den hellige Scrifft viluiser. 1605 (uden Trykkested), optrykt 1642 og som Bl.000 Vidners Eed. 1010 som er soren, hand synder i saadan Maade, ligesom hand kunde saa sige: Om jeg svær falskelig, da straffe mig Gud Fader, Gud Son og Gud den Hellig Aand, at Guds den himmelske Faders Skabelse, der hand skabte mig og alle Mennisker efter sit Billede, dertilmed al hans faderligGodhed, Naade og Barmhiertighed, komme mig ikke til Gavn, men at jeg som een motvillig haardnakket Overtræder og Synder bliver straffet ævindelig udj Hel. vede. Item hvilket Menniske, der svær falskelig, eller ikke holder den soren Eed, hand taler, ligesom hand ville sige: Som jeg svær falskelig, saa straffe mig Gud Fader, Gud Son, og Gud den Hellig Aand, at Guds Sons, vor Herris Jesu Christi, ydmyge Manddoms Annam - ii fojet til Udgaven af Fredrik 11s Aabne Breve Mandater. Kiken. 1643. 22100 1011 Vidners Fled. nammelse og hans kostelige blodige Sveed og Uskyldige bittre Pine, hans hellige dyrebare Blod, som blev udgydet for Menniskens Synder, hans forsmædelige Død, hans underlige opstandelse, hans herlige vældige Himmelfart, og alt det, som Jesus Christus vor eeniste Mægler haver forhyærvet sine Udvalde, være altsammen mig til forgævis, og hielpe mig ikke til Salighed, men at den Herre Christus være mig paa den yderste Dag een streng Dommer, der mig for mine Misgierningers Skyld dommer og fordommer med sin strenge Dom til ævig Pine, og antvorder mig Helvedis Bodel i Vold at pinis ævindelig. Item hvem som falskelig svær, eller holder ikke sin soren Eed, hand taler, ligesom hand ville sige: Som Vidners Fed. 1012 Som jeg svær falskelig. saa straffe mig Gud Fader. Gud Son og Gud den Hellig Aand, at den Hellig Aands Gierninger. hvilken der er udgangen og sent de hellige Apostle og alle troe Christne til Trost, ikke komme mig til Hielp, men at jeg bliver udelukt fra den christelige Kirkis Meenighed. ikke nyder dens Bon got ad, eller bliver deelagtig derudj, og at Evangelii trostelige Prædiken intet hielper mig, mine Synder blive mig aldrig forladne, og at jeg ikke opstaar til den Herlighed, som de troe Christne er bereet af Evighed, men at jeg bliver forskut med Liv og Siel i den ævige Fordømmelse. Item hvilket Menniske, som falskelig svær, hand modsiger og afsiger Gud Fader, Gud Son og Gud den Hellig Aand 1013 Vidners Eed. Aand og alle Guds gode Helgene og de hellige Udvalde Engle, giver sig med Liv og Siel Dievelen og al hans Selskab udj Helvede i Vold, der at blive, at brænde med og hos dem udj Helvedis Afgrund til ævig Tid, hvor slet ingen Forlosning er. Item hvilket Menniske, der svær falskelig, hand taler, ligesom hand ville sige: Dersom jeg svær falskelig, da være forbandet alt det jeg i denne Verden ejer og haver: Forbandet være min Jord, Ager og Eng. saa jeg aldrig af dem nyder Rogen Frugt, eller Grøde: Forbandet være mit Qvæg, mine Bæster, mine Faar, saa at de aldrig efter denne Dag trivis eller lykkis for mig; Ja forbandet være jeg i alt det jeg tager mig for at giøre. O Menniske betænk Vidners Eed. 1014 telig, og merk, hvilken gruselig, haard og streng Dom du giver over dig selv, naar du svær falskelig. Et fromt Christeligt Hierte maatte vel med Rette forfærdis og skælve derfor, efterdj een falsk Eed haver saadant med sig, at et meeneedigt Menniske giver sig selv fra Gud, udelukker sig fra alle hans Velgierninger timelige og ævige, og adskiller sig fra den gandske Christelige Meenighed, og vil være ævig fortabt og fordomt med Liv og Siel; Derfor skulle hyer Christen vogte sig for falsk Eed og for lettelig at Svære, saa fremt som hand haver sin Siels Velfærd og Salighed kier: Det unde os alle Gud Almagtige ved sin kiere Son, vor Herre Jesum Christum! Amen! dette gandske flittelig,

RegiRegister Over Lovens Bøger Og liver Bogs Capitler. Lovens Beger ere VI. 1. Bog Om Retten og Rettens Personer. Holder XXVI. Capitler. I. Cap: Om den Lydighed mand Lovgiveren og Loven skyldig er. II. Cap: Om Værneting III. Cap: Hvor og naar Ting og Rettergang skal holdis, og hvad der skal handlis.. IV. Cap: Om Stævnemaal, Kald og Varsel, og Opsettelser... V. Cap: Om Dommere pag 1. 8. 22. 29. 47. VI. Cap: Register. VI. Cap: Om Indstævning til højere Ret..... VII. Cap: Om Tinghørere VIII. Cap: Om Skrivere ved Retten.. IX. Cap: Hvo der maa gaa i Rette for sig selv, 1016 pag. 63. 76. 79. eller for andre 87. X. Cap: Om Forfald og Skudsmaal 95. XI. Cap: Om Hiemmel.... 97. XII. Cap: Om Skikkelighed for Retten..... 99. XIII. Cap: Om Vidner og Tingsvidne. 103. XIV. Cap: Om Sigtelse og Eed 115. XV. Cap: Om egen Bekiendelse 118. XVI. Cap: Om Sandemænd. 119. XVII. Cap: Om Granskninger 127. XVIII. Cap: Om Reebsmænd 128. XIX. Cap: Om baand og fængsel 132. XX. Cap: Om pinlig Forhor 136. XXI. Cap: Om Arrest og Beslag 136. XXII. Cap: Om Maning..... 144. XXIII. Cap: Om Borgen og Forlofter 146. XXIV. Cap: Om Boder og Dommis Exsecution, Nam, Indførsel, og deslige 153. XXV. Cap: Om Dom- og Brevpenge og Skriver- Lon 187. XXVI. Cap: Om Supplicationer 200. II. Bog Om Religionen og Geistligheden. Har XXIII. Capitler. I. Cap: Om Religionen pag. 204. II. Cap: 29* Register. II. Cap: Hvo der maa Prædike og til Præste- Embedet kaldis og indviis.... III Cap: Hvorledis Præster skal kaldis. IV. Cap: Om Præsternis Embede med Tienisten i Kirken og Prædiken .. pag. 205. 209. .... 217. V. Cap: Om Præsternis Embede med Sacramenterne og lønlig Skriftemaal 7.228. VI. Cap: Om Præsternis Embede med Ungdommens Undervisning...... VII. Cap: Om Præsters Embede med Husbesøgelse, Omsorg for de Fattige, Sygis og Misdæderis Besøgelse.. VIII. Cap: Om Præsters Embede med Egtefolk, Jordemodere og Barsolqvinder ....... IX. Cap: Om Præsternis og deris Medhielperis Embede, og Kirkens Myndighed imod de Ubodfærdige.... X. Cap: Om Præsters Embede med Lig. XI. Cap: Om Præsters Liv og Levnet, Forseelser og Boder.. XII. Cap: Om Præsters Boeliger og Indkomster XIII. Cap: Om Præste-Enkers og Arvingers Vederlag, som kaldis Naadens Aar... XIV. Cap: Om Capellaner, eller Præsternis Medtienere..... 243. 246. 250. 255. 282. 284. 294. 303. XV. Cap: Om Dagne og Substituter XVI. Cap: Om Provster... XVII. Cap: Om Superintendenterne, som ere de rette Bisper i Kirkerne XVIII Cap: Om Skolerne.. 311. 317. 324. 330. 345. XIX. Cap: Register. 1018 pag. XIX. Cap: Om Hospitaler og Fattige 354. XX. Cap: Om Professoribus.. 361. XXI. Cap: Om Boger og Almanaker. 366. XXII. Cap: Om Kirkernes Tilsyn, Indkomster. Udgifter, Bygning.... 371. XXII. Cap: Om Tiende 412. III. Bog Om Verdslig- og Huus-Stand. Holder XX. Capitler. I. Cap: Om Kongens Befalningsmænd og andre pag. Betiento... 419. IL Cap: Om Priviligerede Personer... 426. III. Cap: Om Borgere i Kiobstæderne 428. IV. Cap: Om Øvrighed og andre Betiente i Kiøbstæderne. 430. V. Cap: Om Kamnere 437. VI. Cap: Om Taxereborgere... 439. VII. Cap: Om Lav og Haandverker... 443. VIII. Cap: Om omløbende Kræmmere 445. IX. Cap: Om Markeder 446. X. Cap: Om Maal og Vægt 448. XI. Cap: Om Vognmænd og Færgemand XII. Cap: Om Selvejer Bonder. 450. 456. XIII. Cap: Register. XIII. Cap: Om Landboe, eller Fæstebønder og Landshve-Handel XIV. Cap: Om Vornede. XV. Cap: Om Veje.... XVI. Cap: Om Egteskab XVII. Cap: Om Umyndige og Værger pag. 459. 486. 493. 494. 523. XVIII. Cap: Om Overformyndere og Born.... 544. XIX. Cap: Om Tienistefolk paa Landet og i Kiobstæderne, Inderster og Løsgængere XX. Cap: Om Jøder og Tatere 550. 563. IV. Bog Om Soeretten. Haver IX. Capitler. I. Cap: Om Skipperis, Styremænds, og alle andre Skibs-Betienters Antagelse, Lon Forhold..... II. Cap: Om Fragt, Tilsyn og Regnskab..... III. Cap: Om Ulykkelige Hendelser, Averie og Lodsmænd IV. Cap: Om Skibbrud og Vrag. pag. og 565. 595. 615. 635. 642. 649. 657. 662. 665. V. Bog V. Cap: Om Bodmerie og Biilbreve. VI. Cap: Om Asseurance VII. Cap: Om Admiralskab VIII. Cap: Om Soerettens Sagers Udførelse.. IX. Cap: Om Kongens Soefolk. Register. V. Bog Om Adkomst, Gods og Gield. Haver XIV. Capitler. 1020 pag. I. Cap: Om Contracter og Forpligter 667. om Winke II. Cap: Om Arv og Skifte 673. III. Cap: Om Kiøb og Sal og Mageskifte 724. IV. Cap: Om Gave og Bebrevelse 747. V. Cap: Om Hævd..... 756. VI. Cap: Om Udlæg og Indforseler 758. VII. Cap: Om Pant..... 764. VIII. Cap: Om Laan, Leje og betroet Gods... 774. IX. Cap: Om Hittegods X. Cap: Om Jord, Ejendom, Fællet, Jagt, Fiskeri 784. 781.m XI. Cap: Om Møller og Vand 812. XII. Cap: Om Geder, U-udskaarne Heste, Stodhors... ... 817. XIII. Cap: Om Bier og vilde Dyr 820. XIV. Cap: Om Gield) 824. VI. Bog Om Misgierninger. Holder XXII. Capitler. pag. 1. Cap: Om vildfarende Lære, Guds Bespottelse og Troldom 857. II. Cap: Om Sværen og Banden.. 865. III Cap: Om Helligbrøde 868. IV. Cap: Register. IV. Cap: Om Forgribelse imod Kongens Hojhed, eller Crimine Majestatis. pag 875. V. Cap: Om Borns Forseelse imod Forældre, Item Husbonds og Hustruis. 882. VI. Cap: Om Manddral. 886. VII. Cap: Om Afhug og Saar .. 896. VIII. Cap: Om Udfordringer og Dueller 904. IX. Cap: Om Husfred, Kirkefred, Tingfred, Vejefred, Plovfred....... 910. X. Cap: Om Skade af anden Mands Vaaben eller Fæ 920. XI. Cap; Om Vaadis Gierning 923. XII. Cap: Om Nodværge 930. XIII. Cap: Om Losagtighed... 934. XIV. Cap: Om Vold og Herverk 949. XV. Cap: Om Ran 956. XVI. Cap: Om Røverj 966. XVII. Cap: Om Tyverj.. 968. XXI. Cap: Om Æresager. XVIII. Cap: Om Falsk. XIX. Cap: Om Mordbrand og Heedebrynde... XX. Cap: Om Fais Drab eller Saar XXII. Cap: Om Hustruis, Borns, eller Tieniste- 987. 991. 995. 998. tyendis Forlokkelse.. Dommeris Eed Vidners Eed 1002. 1005. 1008. Kilderegister. Side:Kong Christian den Femtis Danske Lov, V.A. Secher, 1911.pdf/571 Kilderegister.

De i Parentes staaende Tal henvise til Sidetallene i Indledningen. A. Indenlandske Kilder. Skaanske Lov, anført efter Skaanske Lov § 201: 804. § 203: 813. § 213: 718. Inddelingen i Schlyters Ud- § 221: 774. § 223: 780. gave, § 8: 781. § 11-12: 731. § 21: 693. § 35: 694. Skaanske Kirkelov § 8: 752. § 10-41: 670. - : (29). § 42: 672. § 54: 709. § 58: 718. § 71: 125. § 60: 713. § 92: 897. $ 94: 901. § 98: 927. $ 101: 922. $ 119: 901. $ 145: 968. $ 160: 953. § 164: 951. § 106: 998. § 182: 981. § 186: 823. § 198: 983. Arvebogen 1,46: 693. Valdemars sjællandske Lov 11 1.1.7: 751. - 1.5: 752. 1.9: 693. 1. 16: 698. 1.20: 694. 22: 670. 1.21 og 1.23: 672. - 2.8: 901. 2.29: 933. 2.32: 913, 949. 2.39: 919. 2.42: 981. 2.44 og 45: 718. Eriks sjællandske Lov, anfort efter Inddelingen i Thorsens Udgave, 1.26: 693. I. 29: 742. Jyske Lov, Forord: 5, 6. 1.1: 691. 1.8: 679. 1.4: 690, 692-94. - 1.32: 752. 1.38: 677. 1.88: 670. 1.16: 529. 1.47: 524, 528. 1.48: 527. 1.50: 95 f. 691. 2. 19: 134. 2. 22-23: 919. 1.5: 690, 693-97. 1.6: 684 f 1.7: 524, 528, 541. 1.8: 495. 1.9: 692 f. 1. 10 og 11: 699. 1.12: 700. 1.13: 7001. 1.14: 702. 748, 751. 1.15: 702 f. 2.28: 156. 2.30: 992 f. 1.16: 709. 2.33: 897. 1.20: 710. 2.48: 77. 2.50: 30. 2.51: 36. 2.55: 36. 2. 58: 796, 954 f. 2.59: 927. 2.60: 928. 2.61: 485. 2.64: 903. 2.69: 963 f. 2.71 og 72: (29). 1.22: 711, 713. 1.23: 675-78. 838. 1.24: 697. 1.25: 691, 712. 1. 26: 719. 1.28: 524 1.29: 580 f. 1.30: 526 6, 582, 534. 1.31: 528. 1.82: 670-72. 1.93: 494 f., 941. 1.34: 724. 2.78: 483 f.. 981. 3.5: 813 f. 1.35: 730. 3. 18: 930. 3. 18: 134. 3.37: 822 f. 8.42: 980. 8.48: 774. 1.86: 726, 730. 1.837: 114, 739. 1.38: 75, 114. 1.39: 758. 1027 - 8.44: 780. - 3. 45: 777, 780. 3.48: 949. 3.54: 782. 8.55: 782 1. 3.69: 782. Sjællandske Kirkelov § 8: 752. 1.41: 728 F. 1.42: 729. 1.45: 799. 1.46: 790. 1.47:810. 1.48: 811. 1.50: 30, 85 1, 128, 789. (28). 1.51: 810. Jyske Lov 1.52: 126, 812 1.53: 793. 1.55: 787, 789 791, 963. 1.56: 493. 1.57: 809, 812 1.58: 815 f. 2.1 og 2: 119. 2.5: 127. 2.6: 122. 2.7: 126. 2.11: 122. 2.12: 123. 2. 16: 942. 2.17: 943 f. 2. 21: 134 f., 711, 787 f. 2.27: 160. 2.30: 912 914, 950. 2.31: 938. 2.32: 780, 910. 2.85: 921. - 2. 36: 824, 922. 2.37: 927. 2.38: 951. 2. 39: 950. 2.44: 957. 2.45 og 46: 957. 2.47: 956. 2.48: 958. 2.50: 157. - 2.51: 120. 2.52: 120. Jyske Lov 2.82: 884. 2. 86: 918. 2.87: 970. 2.89: 134. 2.90: 956, 988, 935. 2.91: 132 f. 2.98: 968-70. 2. 94: 108. 2.95: 182 f 2.96: 974. 2.97: 9761. 2.88: 956, 977. 2.99: 969, 977. 2.109: 977. 2.101: 985. 2. 102: 669, (28). 2. 104: 147. 2. 105: 971 f. 2. 106: 978. 2.108: 985. 2. 109: 998. 2.110: 95. 2.111: 978. 2.112: 781. 2.113: 782. 2. 114: 76, 774. 780. 3.21: 893. 1029 3. 22: 887. 891, 919, 930. 3.23: 984 3.24: 967. 3.25: 897. -2.59: 973. 3.26: 899. 2.62 og 68: 148. 3.29: 839. 2.64 og 65: 149. 3.30: 898. 2.08: 782, (28). 2.70: 776. 2.71: 168. 3.32: 900 f. 3. 33: 921. 3.34: 995. 2. 72: 959, 962. 8.35: 920. 2.78: 5, 958, 961. 3.37: 931 f. 2.74: 962. 3.38: 820 f. 2.75: 966. 2.76: 964 f. 3.89: 821 3.40: 784. Jyske Lov 8. 41: 951. 3.42: (28). 3.43: 747. 3.44: 727. 8.45: 753. 3. 47: 978 £. 3. 48: 949, 953. 3.49: 953. 3.50: 955. 3.51: 954. 3.52: 997. 8.53: 996. 3.54: 774, 777. 986. 3.55: 475, 818 f. 3.56: 478. 3.57: 478-80. 3.58: 480. 3.59: 482 f. 3.60: 485, 979. 3.65: 987 f. 8.66: 991. 3.67: 915, 966. 3.68: 994. Kilderegister. Tors Artikler, anforte efter Inddelingen i den latinske Affattelse, $ 1: 816. § 6: 801. § 7: 792: § 29: 724. § 46: 482. § 47: 985. § 48: 527. § 49: 952. § 62: 670. § 74: 742.

30).

Biskop Knuds Glosser til Jy. ske Lov: 528. Slesvigs gamle Byret $$ 7 og 9: 680. $$ 43 og 46: 764. Riberret 1209 $ 18: 088. § 26: 699. - § 49: 725. § 60: 172. 1031 yngre Redaktion (GI. Love 6, 218-19) § 5: 938. Forordning (for Skasne) 1284 § 6: 160. Forordning (for Sjælland) 1284 § 1: 912. Margretes almindelige Byret § 40: 758. Kobenhavns Byret 1443 4.3: (29). 5: (29). 6.11: 897. Forordning 1475 30. Septbr. § 7: 446. Hans's almindelige Byret Stadsretten) § 19: 428. § 28: 691 f. Kristiern II.s Landret § 28: 753. § 89: 24. § 51: (28). § 54: 44, (28). § 66: 104. § 67: 105, 110, (28). § 78: 186. § 117: 490. Kristiern IIs Byret § 10: 90. (28). §§ 24-25: (28). § 21: 104, 110. § 92: 753. Reces I 1583: 5. Universitetsfundats 1539 10.. Juni: 15. Kirkeordinans 1530 14. Juni, anfort efter Originaludgaven, Bl. 18: 323, 330. BI. 29: 222 f. B1. 20: 218, 221. BI. 82: 224. Bl. 34-35: 219. -Bl. 36: 219, 229. BI. 38: 236. BI. 39: 232, 235 F., (29) Bl. 40: 346, (29). Bl. 42: 232, 240, 250. Bl. 43: 251, 324. Bl. 44: 209 f. Bl. 46: 214. Bl. 48: 211, 217. BL. 51: 247. Bl. 54: 249 f. 1033 Kirkeordinans 1539 14. Juni. Bl. 84: 15 f., 325, 327. Bl. 85: 14,209, 331,831,841. B1, 86: 323, 341. Bl. 87: 331, 340. Bl. 88: 292, 331. BI. 90-91: 406. Bl. 92: 365. Forordning 1539 1. Oktbr.: 412-14. Ribe Artikler 1542 4. Maj § 2: 837. §§ 3 og 4: 16. § 6: 294 f. § 8: 302. § 9: 301, 417. § 10: 802. $ 14: 301. Bl. 55: 253. Bl. 58: 258. § 15: 320. 11. 57: 281, 253. $ 16: 323. Bl. 58: 254. § 18: 354. Bl. 59: 254 f BL. 60: 346, 351. Bl. 63: 349. Bl. 66: 346. 11. 67: 348, 352. Bl. 69: 285, 288, 291, 301 f. Bl. 71: 317. Bl. 72: 308, 905. Bl. 73: 303 f., 306, 308. B1. 74 355, 380. Bl. 75: 355, 358 C. Bl. 76: 328, 380. Bl. 77: 332-34, 337. Bl. 78: 334, 386-39, (28). Bl. 79: 345. Bl. 80: 346. Bl. 83: 324, 326, 328 1., 360. § 21: 356. § 22: 881, 342. Aab. Brev 1542 31. Juli (Dske. Mag. III 6, 350): 192. Fyns Vedtægt 1547 § 19: 44. Reces 1547 6. Deebr. § 38: (29). Reces 1558 13. Deebr. § 3: 23. § 4: 872 f. § 5: 43, 45. § 6: 47. § 7: 47, 1007. § 8: 8, 64, 68, 73 § 9: 48. $ 10: 100 f. § 11: 79, 84, 433. Kildehenvisningerne ovenfor er dennes Blade som sedvanlig anførte med Romertal. Her i Registret ere disse gengivne med arabiske Tul Recos 1558 13. Dechr. § 12:978. $ 18: 57, 185. $ 14: 29, 96, 114. 1035 Reces 1558 13. Decbr. §59: 469. § 60: 945. § 61: 808. $ 15: 108. $16: 108 L § 63: 982. § 64: 474. $ 17: 115, 126. § 65: 817. $ 18: 110. § 19: 186 § 20: 118, 9971. $ 21: 886, 888 f., 896, 923, 084. § 22: 910 f. § 23: 916-19. § 24: 128, 160, 930. $ 25: 914. § 26: 158. § 27: 83-35, 65, 125 f., 785, 787 f., (28). $ 28: 35. 128, 130 f., 789. § 29: 131, 475, 794, 797. § 30: 795. § 31: 935. § 83: 478 f. § 34: 468, 478. § 89: 690, 704. § 40: 456 f. § 66: 826. $ 67: 801, 808. $68: 796. Synodalia Roskildensia (Ny Kirkehistor. Saml. 5. Bd.) 1559: 286. - 1560: 286. 1561: 391. 1562: 312, 391. 1504: 312. 1566: 312. 1571: 251, 286. 1575: 231, 295. 1976: 251, 273. 1581: 891. 1586: 286. 1591: 319. 1502: 286. 1694: 222. $ 41: 385, (29). 1595: 312, 320. $ 42: 459. 1593: 231, 251. 1601: 222, 823 1603: 319. § 44: 462. § 45: 146. § 16: 477. - § 47: 487. $ 48: 557. § 49: 725. § 50: 755. $ 51: 412 f. 416. § 52: 684 1. 1605: 323. 1607: 287. Haandfæstning 1559 12. Avg § 7: 794, 797. § 25: 8. § 26: 65. § 28: 125. $ 68: 681, 719. § 51: 161, 169. § 31: 914. § 55: 472. § 32: 47. $ 56: 492 f § 57: 967. § 83: 780. $ 84: 417. Haandfæstning 1659 12. Arg. $ 41: 50. § 42: 125, 785. Seret 1561 9. Maj § 1: 595. § 3: 567. § 4: 586. § 6: 573. 1037 Soret 1561 9. Maj $ 45: 598. $ 46: 600. $ 47: 601. $ 48: 605. $ 49: 639. § 50: 621, 623, 626. § 51: 621, (30). $ 52: 629. § 58: 609, (30). § 5: 568. (30). § 7: 571. § 54: 610. §§ 8 og 9: 572. $ 55: 616. $ 10: 586. § 56: 617. $ 11: 587. $ 57: 618 f § 12: 588. § 58: 620. $$ 13 og 14: 585. $ 59: 808. § 15: 575. § 60: 638. $ 61: 503. § 63: 632. § 61: 621. $ 16: 582. § 17: 583. § 18: 588. § 19: 589. § 20: 626. § 21: 584. $ 22: 590, 910. § 23: 591. § 24: 615, 635, 641. $ 25: 575. S$ 26 og 27: 576. §§ 28 og 29: 578. § 66: 595. $ 67: 609. § 69: 642. $ 70: 628. § 72: (30). § 73: 635-37, 689). Gaardsret 1502 9. Maj SS 5 og 6: 901. § 30: 579. § 7: 902. § 31: 580. § 32: 578. § 38: 667. § 35: 593 1. $ 36: 566. $ 87: 597. $ 38: 601. § 39: 604. § 40: 611. § 41: 602, (29). § 42: 608. § 43: 006. $ 14: 607. § 8: 913. SS 12 og 13: 983. § 14: 1001. § 15: 942 f. SS 16 og 17: 989. § 18: 940. $ 31: 556. $ 36: 913. Kgl. Missive 1562 14. Novbr.: 817. Forordning 1565 23. Okthr. § 1: 481. Kgl. Missive 1568 13. Jan.: 218. 1 1568 28. Febr.: 235. Ordinans 1582 19. Juni 3. 1 og 3: 499. 2.4: 501. Aab. Brev 1568 17. Septbr.: 418. Forordning 1570 29. Oktbr.: 982. 1573 2. Juni § 1: 39. 2.5: 495. 2.6: 496. 3.1-3: 507. 8.4: 508. 3.5 og 6: 509. 3.7 og 8: 510. 4.2: 986. Reces 1576 21. Novbr, $ 2: 60. 4.3: 937. § 4: 54, 58. 4.4: 937. § 5: 51. 4.5: 988. § 7: 122. 4.6: 942. § 8: 184, 186, 862. 4.7: 942. § 12: 986. § 13: 714. § 14: 807. Forordning (Reces) 1577 18. Oktbr. (Nr. 79): 689, 747. Rigens Ret (Dske. Mag. III 1. Bd.) § 6: 29. § 8: 757. 5.1 pr.: 511. 5.1.1-3: 512. 6.1.4: 513. 5.2 pr.: 514. 5.2.1: 514. 5.2.2 og 8: 515. 5.2.4 og 5: 516. 5.2.6: 517. 5.3: 517. § 10: 757. $ 29: 757. Frdg. 1579 8. Jan. § 1: 53, 101. Kgl. Missive 1578 9. Juli: 391. Forordning 1582 19. Juni (Nr. 298) §§ 1 og 2: 420. Ordinans 1582 19. Juni, anført efter Inddelingen i Ud. gaven i: Corpus constitu tionum Daniæ, 1. 1: 252, 504. 1.2 og 3: 504. 1.5: 505. 1.6: 252. 506. 1.7: 251. 1.8: 506. 6.1: 518. <--6.2: 519. 6.3-5: 520. 6.6-7: 521. 6.8: 522: 6.9: 523. Forordning 1586 6. Juni: 66. Reces 1587 27. Deebr. § 10: 247. Forordning ning 1589 21. Marts (Nr. 502) 3: 457. 1589 31. Maj pr.: 564. § 2: 564. § 7: 564. § 8: 453. 1589 30. Juni (Nr.510): 896. 1589 30. Juni (Nr. 511): 97. Forordning 1590 14. Avg. (Nr. 536) §§ 1 2: 95. 1590 14. Avg. (Nr. 638) $ 1: 917. § 2: 100, 998. 1590 14. Avg. (Nr. 539): 107. Kgl. Missive 15282. 1592 31. Maj: Handfæstning 1598 17. Avg.. se Haandi 1559 12. Avg. jfr. Indledning S. XIV f. Reces 1615 § 18: (27). - § 45: 68. Forordning 1618 12. Novbr. §2: 745. Kgl. Missive 1618 10. Deebr. 216. Forordning 1617 12. Oktbr. (Nr. 471) § 1: 934. 1620 23. Marts: (29). Kgl. Missive 1621 7. Maj: 318. Kobenhavns Universitets Novelle constitutiones 1621 18. Maj § 7: 361. § 4: 365. Rigens Ret og Dele 1621 10. Decbr. S 2: (28). - § 4: 732, (28). § 5: 72. $ 8: 9. § 9: 58. § 13: 36. § 14: 34. § 15: 15, 175, 762. § 16: 53. $ 40: (28). 1041 Rigens Ret og Dele 1621 10. Decbr. § 41: 174. § 43: 61. § 45: 162. § 46: 46, 69 f. § 48: 162. § 49: 170 f. § 50: (28). § 51: 163. § 52: 758-60. § 58: 763. § 54: 176. § 55: 175 f. § 56: 732, (28). § 37: (28). $ 81: 86.

(28).

Birkeret 1623 Indl.: 59. § 3: 9. 20. § 4: 47. § 5: 52. § 8: 121. § 9: 33. § 10: 123 f. § 11: 18 f., (28). § 12: 68. § 13: 136, 138, 143, (28). § 14: 143. $ 15: 138. § 16: 949. § 19: 141, 147. $ 20: 998, (28). $ 21: 999. $ 22: 1600. § 23: 18. § 24: 709. Forordning 1623 1. Juli§1: 61. Kgl. Missive 1628 16. 16. Novbr.: 238. 1624 11. Marts: 283. Odense Provstemodes Beslutning 1628 23. April: 804. Forordning 1629 12. Febr.: 418. 1629 27. Marts 2.5: (29). 2.21: 828. 3.2: 1631 29. Juli (?): (29). Forslag 1631 til Tillæg til en Kirkgordinans (Kirkehist. Saml. III 2. Bd., hvortil de i Henvisningerne anførte Sidetal henvise): 230, 239 f., 248, 252, 307, 392. Forordning 1633 15. Marts § 16: 428. 1685 28. Jan. § 8: 423. 1636 14. Maj § 6: 528. Aab. Brev 1642 17. Maj (Nr. 126): 874. Reces 1648 27. Febr. 1. 1. 1: 1 205, 363. 1.1.3: 205. 1.1.4: 207. 1.1.6: 221, 223, 283. 1.1.7: 224. 1.1.8: 244. 1.1.9: 245. 1.1. 10: 282. 1.1.12: 233 f. 1.1. 13: 235. 1.1. 14: 239. 1. 1. 15: 241. Reces 1643 27. Febr. 1. 1. 22: - 1 291. 1. 1. 23: 288. 290. 1.1.24: 309. 1. 1. 25: 239. 1.1.26: 318. 1.1.27: 26 f., 66, (28). 1. 1. 28: 352. 1. 1. 29: 319, 329. 1.1.30: 294. 1.1.31: 279, 327, 865-67, 869-72. (81) 1.1.82: 291. 1. I. 33: 219, 242f., 868 f. 874. 1.1.84: 868. 1.1.35: 370. 1.1.36: 371. 1.2.1: 255. 1.2.2: 257. 1.2.8: 258 f 1.2.5: 260. 1.2.6: 221. 260. 1.2.7: 261. 1.2.8: 262. 1.2. 9-11: 265. 1.2. 12 i Beg.: 266. 1.2. 13 og 14: 267. 1.2.15: 268. 1.2. 16: 269. 1.2.17: 269 1. 1.2. 18: 270 f. 1.2. 19: 271. 1.2.20: 272. 1.2. 21: 274. 1.1.16: 229. 1.1.17: 237. 1.2.22: 227. 1.1. 18: 224. 1.2.23: 280. 1.1. 19: 336, 411. 1.2.24: 276. 1. 1. 20: 208, 213-15, 311, 1.2.25: 985. 817, 336. 1.2.26: 875. 1. 1. 21: 298, 324 f., 327 f., 1.2.27: 277. 334 f., 346. 1.2.28: 278, Reces 1643 27. Febr. 1. 2. 29: 319. 1.2.30: 246. 1.2. 31: 279 1. 1.3.1: 857. 1.3.2: 858 t 1.4.2: 378. - 1.4.5: 372. -1.4.6: 378. 1.4. 7 og 8: 374. 1045 Reces 1643 27. Febr. 1.4.57: 322. 397. 1 - 1.4.58: 897. 1.4.59-60: 398. 1.4.61-62: 398. 1.4.64: 399. 1.4. 63-66: 400. 1.4.67: 401. 1.4.68: 402. 1.4.69: 401. 1.4.9 og 10: 375. 1.4.71: 102. 1.4. 11: 381 1.4.72: 403. 1.4. 13: 381. 1.4.74: 404. 1.4.14: 376. 1.4. 16 og 17: 377. 1.4. 18: 378. 1.1.75: 405. 1.4.76: 402. 1.4.77: 389. 1.4. 19: 379. 1.4.20: 372. -1.4, 21: 379. 1.4.24: (29). - 1.4. 28: 379. 1.4.78: 407. - 1.4.79: 408. 1.4.80: 407. 1.4.81: 380, 410. 1.4.82: 409. 1.4.29: 411. 1.4.84: 410. 1.4. 30-32: 380. 1.4.85: 411. 1.4.83: 881. 1.4.86: 410. 1.4.34 og 85: 385. 2.1.2: 421. 1.4.36: 381. 2.1.4: 419. 2.1.5: 185. 1.4.37: 386. -1.4.38: 387. 1.4.39: 387, (29). 1.4. 41: 388-90. 1.4.42: 392 T. 1.4.43: 391. 1.4.44: 386. 1.4.45: 4121. 1.4.46: 416. 1.4.47: 411 f. 1.4. 48: 382-81. 1.4.50: 384. 1.4.52: 417. 1.4. 54: 389, 385. 1. 4. 56: 396. 1.4.56: 397. 2.1.6: 200, 202 1. 2.2.2: 426. 2.2.8: 739. 2.2.5: 739, 767, (28). 2.3.1: 48, 430 f., 435. 2.3.2: 437-39. 2.3. 3: 439, 441 f., (29). 2.3.4: 437. 2.3.5 og 6: 64. 2.3.7: 435 f. 2.3.8: 335, 357, 529, 539, 544-46, 548. 2.3.9: 444. 2.3. 10: 433. 2.3.18: 445 f. Reces 1643 27. Febr. 2. 3. 14: 486, 440 f. 2.3. 15: 29, 57, 116. 2.3. 17: 432. 2.4.52: 406. Reces 1643 27. Febr. 2. 6. 24: 79 f. 2.6.25: 143. 2.6. 26: 59. 2. 6. 27: 999. 2.5. 1 og 2: 890. 2.5. 3 pr.: 940 1. 2.5.3.1: 498. 2.5.3.2: 498, 500, 502. 2.5. 4: 157, 273. 934. 988. 2.5. 5: 946 f. 2.5.6: 496. 2.5.7: 508. 2. 6. 1: 14, 54. 2.6.2: 58. 2.6.3: 61 F. 2.6.4: 231. 2.6.6: 83. 2.6.6: 23. 2.6.7: 86. 2.6.8: 42. 2. 6. 9: 31, 43. 8. 6. 10: 74. 116. 2.6.11: (28). 2.6.12: 72 f. 2. 6. 14: 57-59. 2.6. 15: 681, 71. 2.6. 16. 1: 89. 2. 6. 16. 1-3: 90. 2.6. 16. 4: 90 f. 2.6.16.5: 92. 2.6. 16. 6: 90, 92. 2.6.16.7: 93. 2. 6. 16. 10 og 11: 98. 2. 6. 16. 13: 94. 2. 6. 16. 14: 50 f. 2.6. 17: 87 f. 2.6.18: 47, 50. 2.6. 19: 23, 56. 2.6.20; 116 f. 2.6. 22: 88, (28). 2. 6. 23: 112 f. 2.7.1: 535, 539 f.. 690. 692-97, 702, 731, 748. 2.7.2: 714 1. 2.7.3: 717. 2.8.2: 747. 2.9.1: 814.. 2.9.2: 814 1. 2. 10. 1: 886, 893. 2.10.2: 904 f., 930. 2. 10.3: 929. 2.13.1: 428. 2. 14. 1: 419, 083-85. 2. 15. 1: 841-43, 846-48. 2.15.2: 582, 673 f., 681. 2. 15.3: 721. 2. 15. 4: 673, 721, 840. 2. 15.5: 544, 673. 2.15.6: 162, 164, (29). 2. 15. 7: 161, 172, 174, 732, 759. (28), (29). 2. 15. S: 850 f., 854. (31). 2. 15.9: 767 1, 770. - 2.15. 11: 81, 767-70, 826, (28). 2.15. 12: 854. 2.15. 13: 826. 2. 15. 14: 180, 855. 2. 15. 15: 824 f. 2. 16. 1: 529, 689. 2.17.1: 681-38. 2.18.1: 150, 524, 527, 5341., 589 f., 726, 728. 2.20.1: 469. 2.20.2: 470. 2.21.1: 296. 2. 21. 2: 558, 560. 2.21.3: 452. Reces 1643 27. Febr. 2. 22. 1: 446 f. 2. 22. 2: 447, 558, 580. 2. 24.2 i Sl.: 452. 2.21.3: 452. 2. 25. 1: 795. 2. 27. 2: 477. 2.28: 862-64 2.30. 1: 818. 3.3 og 4: 467. 3.14: (31). 3. 15: 89. 3.19: 79. 3. 20: 80. 3. 21: 54. 3. 23: 82, 70f, 197. Kgl. Missive 1645 20. Maj: 258. 1646 17. Maj: 258. Forordning 1646 23. Maj: 230, (28). 1646 16. Decbr.: 502. 1647 16. Maj § 1: 208. § 4: (29). 1617 27. Novbr. §§ 11 og 12: 891. Haandiæstning 1648 8. Maj§ 7: 794, 797. $19: 426. $ 25: 8. § 26: 65. § 28: 125. $ 81: 914. § 32: 47. § 33: 789. § 34: 417. $ 41: 50. 1049 Haandfæstning 1648 8. Maj § 42: 125, 785. Forordning 1649 9. Septbr. SS 1 og 2: 189. § 3: 199. § 4: 189. § 6: 190. § 7: 79, 82. § 8: 190. § 10: 84. $11 og 12: 191. § 13: 761. § 14: 40, 188. § 15: 41. § 16: 188. § 17: 192. $ 18: 191. § 19: 192. § 21: 195.

(28).

1650 14. Decbr.: 41. 1651 6. Febr.: 563. 1651 25. Marts: 452. 1651 5. Juli: 667, 855, (28). 1651 15. Juli § 3: 448. § 4: 449. § 5: 448. § 6: 449. § 8: 449. 1654 11. Juli § 1: 91. § 2: 86, 108 f., 113. § 3: 41. $ 4: 462 f. 1654 14. Juli: 825. 1655: (28). 1655 15. Avg. § 3: 601-53, § 4: 554-56. § 5: 668 f. 1 Anfores los Brorson enter Paus's Lovsanding 2.831 med det urigtige Aarstal: 1646, 23 Forordning 1655 15. Avg. § 6: 582. § 7: 559 f Kgl. Missive 1655 4. Novbr. (Nr. 202): 26. Forordning 1655 10. Novbr.: 471. 1655 21. Novbr.: 859-61. 1656 17. Decbr.: 824 f. 1657 12. Maj: 556,558,500 f. 1657 21 Septlr.: 743. 1657 15. Oktbr.: 165. 1658 8. Jan. 948. 1658 30. Marts: 165. Kgl. Missive 1660 18. Jan.: 219. Forordning 1660 24. Juli § 1: 743. § 5: 744, 746. § 6: 743. § 21: 471. 1660 80. Decbr. § 1: 421. § 8: 10. § 4: 421. Kgl. Missive 1661 9. Jan.: 219. Forordning 1661 12. Febr.: 165, (31). 1661 14. Febr.: 27. 1661 81, Marts: (81), 165. 1881 7. Maj Vognmænd §§ 1 og 2: 450. 5: 451. Adelens Privilegier 1861 24. Juni § 18: 13. § 15: 158. $ 17: 8, (28). § 20: 473. -: (28). Gejstlighedens Privilegier 1661 24. Juni § 2: 414. § 4: 296. § 5: 902. 1051 Gejstlighedens Privilegier 1681 24. Juni § 7: 293. § 9: 982 f. § 11: 330. Borgerstandens eller Købsteedernes Privilegier 1661 24. Juni § 1: 432. § 5: 472. § 6: 436. § 11: 158. Ribe Stifts Gejstligheds Erklæring 1661 2. Septbr. (Forarbejder til Danske Lov 1, 11-39): 218, 808f., 311, 317, 356, 392, 872. Forordning 1662 1. Maj: 165. 844. 1662 13. Maj: 800 f. 1662 22. Maj: 28. 1682 28. Septbr.: 458. 1662: (28). Kgl. Missive 1662 24. Oktbr.: (29). Procesiovforslag 1668 (Forar bejder til Danske Lov 1. 92- 153) Kap. 5: 104 f. 109 f. Forordning 1663 13. Juni: 166 f., (29). 1664 19. Jan. Princ. og § 8: 296. § 4: 297. § 5: 298. § 6: 299. § 7: 300. § 9: 801. § 10: 294. 1664 4. Juli § 22: 13. § 23: 12. 1634 19. Juli: 542. 760. 1664 21. Juli: 458. 1665 5. Juni: 990. Kongelov 1665 14. Novbr. § 1:3. § 2: 2, 4. §§ 3 og 4: 2. $$ 5 og 6: 3. 1053 Forordning 1671 4. Septbr. § 4: 442. § 5: 153. § 8 i Sl.: 422. 1672 10. Septbr.: 968. 1672 14. Oktbr.: 368. § 25: 8. § 26: (28). Forordning 1666 15. Marts: 200, 202. 1667 6. Febr. 458. 1667 27. Marts: 453-55 1667 6. Maj: 867. 1670 9. April § 21: 18. § 22: 12. Højesteretsinstruks 1670 25. Juni § 2: 27. -- § 3: 42. Forordning 1670 29. Juni: 102 f., 186. 1870 5. Oktbr. § 11: 12. Skovordinans 1670 20. Oktbr. $ 9: 817. - § 47: 981. Forordaing 1670 5. Decbr.: 487. Gejstlighedens Privilegier 1670 15. Decbr. § 3: (29). § 5: (29). 15. Deebr.: (29). Grevernes Privilegier 1671 25. Maj § 5: 67. § 23: 14. Friherrernes Privilegier 1671 25. Maj § 4: 67. $ 20: 14. Forordning 1871 27.Juli § 14: 12. 1671 1. Avg.: 824. 1673 11. Decbr.: 28. 1676 25. Jan.: 454 f. 1676 6. Apr.: 859 f. 1677 1. Febr.: 28. 1677 7. Maj: 74, 1021. 1677 15. Decbr.: 745. 1679 28. Febr.: 165, 844. 1679 12. Juni § 1: 176. § 2: 178, 178 F. § 3: 180 f., 188. § 4: 849. § 5: 184. § 6: 182. § 7: 6. § 8: 7. 1679 9. Septbr.: 870. 1080 19. Febr.: 27. 1680 5. Marts: 817. 1680 31. Avg. § 29: 981. 1680 17. Novbr. § 7: 451 f. 1681 19. Febr. 1: 796, 802. § 3: 808. § 4: 797 f. § 5: 798. § 6: 799 f. 1681 16. April I § 5: 568. I § 8: 468. 11 § 5: 851 f. II 8 7: 853. VI 88 2 og 3: 827. VI § 5: 829. VI § 6: 829 f. VI § 7: 830. VI SS 8 og 9: 831. VI §§ 10-12: 882. VI § 14: 833. 28* Forordning 1681 16. April VI Rosenvinges Udvalg 2,116: 17. § 15: 827. 2,135: 111. VI § 17: 830. 2,143: 151. VI § 18: 883. 2,147: 987. VI § 19: 884. 2,197: 457. VT § 20: 835 f. 2,200: 742. VI § 21: 828. 2,314: 480. VI § 22: 836. 2.829: 742. VI § 23: 887. VI § 25: 884, 888. VI § 26: 885. 3.92: 785. 8,115: 112. 8,122: 99. VI § 27: 836. 3,181: 110. Hofretsinstruks 1681 19.Novbr. 3,132: 111. § 5: 10. 3,136: 118. 8,151: 156. Borgretsinstruks 1681 19. 3,285: 725. Novbr. 84: 11. 3,323: 855. § 5: 67. 4,23: 718. Forordning 1682 28. Jan. § 1: 782. § 3: 738. § 4: 809. SS12 og 13: 464. 17: (28). 1682 9. Maj § 1: 531. 1882 4. Novbr.: 940. 1682 16. Dechr. § 1: 733. 1883 18. Marts II 82: 505. III § 1: (29) III § 5: (29). 4,128: 111, 115, 779, 999. 4.129: 152. 4,170: 48. 4.199: 756. 4,218: 778. 4,219: 779, (80). 4.245: 826. 4,346: 145. 4,400: 36. 4,436: 937. Suchers Samling af Kongens Retterlings Domme 1,117: 754. Retsbrug, konstateret ved 1,268: 785. Domme, som ere meddelte i: 1,870: 152. Rosenvinges Udvalg 1,28: 881. 1,485: 741. 1,84: 688. 1,576: 754. 1 1,62: 946. 1,245: 754. 1,280: 669. 1,801: 765. 1,810: 689. 1,485: 741. 2,7: 851. - 2,200: 742. 2,829: 7:12. 2,862: 780. - 2,582: 892. Ewensen: Samlinger af juridi ske etc. Materier 1, 1,15: 32. Friis Edvarsen: Underretning om Skelsker, S. 600: 725. Krag og Stephanius: Kristian III.S Historie 3,233: 725. Matzen: Den danske Panterets Historie, S. 416: 771. S.428: 772. S. 514: 764. Mollerup og Meidell: Billeættens Historie 2,143: 711. Sylov: Højesteretsdomme (i: Den materielle Bevisteoris Historie) S. 36: 884. Danske Magazin III3, 165 jfr. 151 og 178: 1002. Retsbrug, konstateret ved utrykte Domme, såsom: Domme i Danske Kancellis Domissamling (Vejledende Arkivregistraturer 1,182): Nr. 162: 110; Nr. 267: 669; Nr. 24: 796; Nr. 150: 912. KRRDomme: 1616 29. Maj: 881; 1683 5. Juli: 892; 1636 28. Oktbr.: 892; 1639 23. br.: 892 April: 892; 1640 9. Maj: 931; 1841 5. Oktbr.: 981; 1646 19. April: 982; 1649 5. Juni: 881; 30. Juni: 932; 5. Juli: 881; 21. Arg.: 932. Helsingers Bytings. Dom 1643 17. April: 910. Viborg Landstingsdom 1616 27. April: 911. Retsbrug i København: 680, 889, 940, 1004. Landets Sædvane (meddelt hos Ostersson Weylie: Glossarium juridicum, og A. Berntson Bergen: Danmark og 1057 Norges frugthare Herlighed): 76, 480, 555, 709, 754, 788. hos Matzen: Københavns Universitets Retshistorie. 2,301 og 304: 723. B. Udenlandske Kilder. 1. Norske og islandske Kilder. Frostatingslov 2,15: (81). Jons Kristenret § 16: (31). Kong Magnus norske Landslov farmannalog Kap. 19: (30). Jónsbogen § 20: (30).. Kristian IV. Norske Lov 1604 1.4: 29, (29). 3.2: 897, (81). 3.7: 184. 3.8: 134, 895. 3.9: 894. (28). 3. 11: 157. 3. 12: 928-25. 3. 13 og 14: 902. 3. 18: 980. 3 19: 156. 3. 21: 118. 3. 25: 988. 4.2: 1002. 4.6: 689. 4.7: 878. 4.9: (30). 4.10: 698. 4. 13: 689. 4. 14: 538, 586. Kristian IV. Norske Lov 1604 4.21: (28). 6.1: 360 6.5: 741. 6. 10: 465. 6.15: 952. 6.24: 786. 6. 25: 995. 6.26: 992 f. 6.32: 951. 6.33: 922, (81). 6. 35: 987, 996. 6.36: 922 f. 6.37: 775. 6.40: 952. 7.2: 104. 7.8: 169. 7.6: 850. 7.7: 22. 7.10: 989. 7.12: 106. 7.18: (29). 7.14: 778f. 7.19: 779. 7.20: 765 f. 7.22: 557. 7.24: (29). 8.1: 983 1. 8.3: 972. 8.4: 973. Kirkeordinans 1607 Indledning: 323, 330. 2.5: 229 f. 2.6: 232, 235 f. 2.7: 282, 236, 240. 2.8: 250-52. 2.9: 2001, 216, 248, 252. 285, 288-88, 301 f., 305 I.. 311-18, 320, 324 f., 827-29, 393 f., 406. 2.11: 247 1059 Kirkeordinans 1607 2.12:249f. 2. 13: 391. 2. 14: 281, 253. 2.15: 254. 2.16: 255. 8: 346 f., 849-52, 365. 4: 351-60. 5: 323, 330-84, 336 f., 898- 42, 346. Kom hvis Norge serdelis vedkommer ") er anført ovfr. S. 1048. Forordning 1646 16. Maj: (29). 1648 24. Decbr.: (29). 2. Svenske Kilder, Svensk Søret 1667 1. 1.: 565. 1.3: 571. 1.4 § 1: 594. 1.6 pr.: 569. 1.6 § 1:569. 1. 15: 577. 1.16: 581. 1.17: 580. 1.20: 582. 1. 22: 613. 1.23: 591. 1.24 § 3: 613. 2.1: 597. 2.5 §§ 1 og 2: 598, 2.6: 611. 3.3 pr.: 611. 3.5: 607. 3.9: 592. 4.8: 645. 4.2 pr.: 643. 4.2 § 3: 644. 4.4 pr.: 642. Svensk Søret 1667 4.5: 642. - 4.7: 646. 4.8 § 1: 645. 4.8 § 2: 647. 4.8 § 3 (?): (30). 4.9: 648. 5.2 pr.: 615. 5.2 § 1: 641. 5.2 § 2: 635. 5.4: 637. 5.6: 616. 5.7 § 1 634. 5.8 pr.: 616. 5.8 § 1: 617. 5.8 § 4: 619 f., (80). 5.8 § 5: 619. 5.10 pr.: 622 f. 5. 10 § 2: (80). 5. 10 og 11: (80). 5. 18 pr.: 624. 5. 13 § 3: 625. 5. 13 § 5: 641. 1061 Svensk Søret 1667 7.6: 660. - 7.7: 659. 7.8 pr.: 661. 8.1 pr.: 662. 3. Hanseatiske Kilder. Visby Soret § 48 (16): (29). Hamborgs Stadsret 1605 1. 17. 3: 138. 1. 28. 4-5: 110. 1.28.7: 110. 2.5.1: 739 f. 2.5.6: 844. 2.5.7-9: 648. 2.5. 11: 845. 2.6.8 og 9: 151. 2. 6. 11: 151. 2.6. 15-17: (28). 2.14.2: 620. 2.14 16: 583. 2. 14. 19: 586. 2.14.20: 568. 2. 14, 30: 589. 5. 14 pr.: 828. 5. 14 1: 625 f. 2. 14. 34: 604. 6.1 og 2: 649. 2. 14. 85: 609. 6.2 pr.: 650. 2. 14. 43: 658. 6. 2 §§ 1 og 2: 661. 2. 15.5: 598. 6.5: 652. 2.16. 1: 622. 6.6 pr.: 652. 2.16. 4: 824. 6.6 § 1: 652. 6.7 pr.: 653. 6.7 § 1: 653. 6.9: (30). 2.16.9: 628. 2.17.1: 635. 2.17. 2 og 3: 641. 6. 11: 654. 6.12 pr.: 654. 6.12 § 1: 654. 6. 13: 655. 6. 15: 656 7.1: 658. 7.2: 857. 7.3 881 og 2: 658, 7.5: 660. 2.17.6: 616. 2. 18. 1: 643. 2. 18. 3: 645. 2.18.7: 642. 2.19. 1: 628. 3. 6. 25: 541. Hansereces 1614 (jfr. ovfr. S. XXII). 2.3: 565. Hansereces 1614 4. 14: 569. 4.20: 588. 6.1: 648. 6.2: 642. 6.3: 614. 8.1: 623. 10.1: 616. -10.2: 617. 10.8: 618 f. 10.4: 620. 13.5: 587. 4. Tyske Kilder. Kejser Karl V.s peinliche Gerichtsordnung (Carolina) § 110: 1002. § 122: (81). § 185: (81). $8 172-74: (81). 5. Franske kilder. Fransk Ordonans 1681 2.1.10: 610. 3.8.2 og 3: 598. 3.8.6: 598. 3.3. 8: 598. 1063 7. Corpus juris civilis. I Almindelighed: (28), (81) § 5 Inst. 1. 25: 525. § 35 Inst. 2. 1: 757. §14 Inst. 4.6: 55. Fragm. 18 Dig. 2.1: 18. 19 § 1 Dig. 5. 1: 19 (28). 40 § 2 Dig. 13. 7: 766, (30). 2 § 3 Dig. 14.2: 627 f. 13 § 2 Dig. 20.1: (30). 4, 5, 7, 9 Dig. 22.5: 110. 15 Dig. 28. 2: 502. 18 pr. Dig. 24. 5. 1 § 5 Dig. 27.1: 528 Dig. 48. 4: 876. Fragm. 3 Dig. 48. 21: 897. 11 § 11. Fragm. 40 Dig. 48. 5: 497. 3 Dig 48. 21: 897. Lex 6 Codex 2.3: 688. = 1 29 Codex 2.3: 18. 1 Codex 3.43: (81). 12 Codex 4. 1: 117. 14 § 1 Codex 4.31: (31). Codex 6.30: 889. 3.3. 11: 601, 631. - - 3.3. 12: 631. 3.3. 14: 608. 8.6. 10: 652. 3.8.1-3: 822. 8.8.6 og 7: 623. 3. 8. 8 og 9: 624. Ludvig XIV.s Edikt mod Dueller: (81). 6. Engelske og hollandske Kilder. Engelsk og hollandsk Retsbrug: (80). 8.84: (30). 9.8: 876. Lex 27 Codex 9.9: 497. 5 Codex 9. 85: 111. Novella: 63. 4, (28). Princ. Novellas 69. 1: 17. § 1 Novelle 69.1: 20. § 1 Novellæ 96.2: 20. Novella 134. 12: 497. 8. Corpus juris Canonici. Gratiani Decretum c. 2 q. 8. 2: 1002. c. 31 q 1: 497.


Hentet fra "https://da.wikisource.org/w/index.php?title=Kong_Christian_den_Femtis_Danske_Lov,_V.A._Secher,_1911&oldid=205140"