Kong Frederik den Førstes danske Registranter (1523-1532)
af ukendt

Kong Frederik den Førstes

danske Registranter,

udgivne ved

Kr. Erslev og W. Mollerup

af

Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie.

Paa Carlsbergfondets Bekostning.

Første Halvbind,

Kjøbenhavn.

I Commission hos Rudolph Klein.

Trykt hos Nielsen & Lydiche.

1878. Som bekjendt henligger der endnu i Arkiverne og

Bibliothekerne en betydelig Mængde vigtige kilder til dansk Historie uudgivne, saaledes at Benyttelsen i høj Grad vanskeliggjøres, ja undertiden bliver umulig for Forskeren. Under den levende Følelse heraf sluttede i Januar 1877 undertegnede i Kjøbenhavn bosiddende yngre Historikere sig sammen om at danne et Selskab for Udgivelse af Kilder til dansk Historie. Planen for dette Selskab er den, at betro Udgivelsen af de enkelte Kilder til et eller flere Medlemmer af Selskabet eller til Udenforstaaende, saaledes at de almindelige Regler for Udgivelsesmaaden vedtages af Selskabet, og saaledes at Udgivelsen kontrolleres gjennem et af Selskabet nedsat Udvalg. Man haabede ad denne Vej at have Betryggelse for, at den vedkommende Kilde blev offentliggjort paa en tilfredsstillende Maade, ligesom man ogsaa mente derved lettere at kunne opnaa den betydelige Understøttelse af offentlige Midler, uden hvilken Selskabet ikke kunde virke. Ved Understøttelser, som velvilligt ere tilflydte os fra Carlsbergfondet og den grevelige Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse, har Selskabet kunnet begynde sin Virksomhed og fremsender herved det første Hefte af en Udgave af Kong Frederik den Førstes danske Registranter; 2det og sidste Hefte, af Størrelse som det foreliggende, vil udkomme inden Aarets Udgang. Det næste Arbejde, som forberedes, er en Udgave af Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve fra 1632 til 1648 (som Fortsættelse af Molbechs Udgave). For at imidlertid Udgivelsen af disse Kilder kan skride fremad, og for at nye Arbejder kunne optages, henvender Selskabet en indtrængende Anmodning til Alle om velvilligen at understøtte dette Foretagende, der har til Hensigt at give Enhver let Adgang til Læsning og Benyttelse af vort Fædrelands historiske Kilder.

Kjøbenhavn, i Maj 1878.

C. F. Bricka. Kr. Erslev. J. A. Fridericia. S. Gjellerup.
A. D. Jørgensen. Fr. Krarup. W. Mollerup. O. Nielsen.
Henry Petersen. V. A. Secher. S. Birket Smith.
Johannes C. H. R. Steenstrup. A. Thiset. C. Weeke.

Forretningsudvalgets Medlemmer ere: Bricka, Fridericia, Steenstrup.

Kong Frederik den Førstes

danske Registranter,

udgivne ved

Kr. Erslev og W. Mollerup

af

Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie.

Paa Carlsbergfondets Bekostning.

Kjøbenhavn.

I Commission hos Rudolph Klein.

Trykt hos Nielsen & Lydiche.

1879. Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie har

den 28de Januar 1877 besluttet at udgive Kong Frederik den Førstes danske Registranter ved Cand. mag. Kr. Erslev og Cand. mag. W. Mollerup under Tilsyn af Arkivassistent Fr. Krarup og Cand. jur. Joh. C. H. R. Steenstrup.

C. F. Bricka. Kr. Erslev. J. A. Fridericia. S. Gjellerup.
A. D. Jørgensen. Fr. Krarup. W. Mollerup. O. Nielsen.
Henry Petersen. V. A. Secher. S. Birket Smith.
Johannes C. H. R. Steenstrup. A. Thiset. C. Weeke.

Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie

stiftedes i Januar 1877 med det Formaal at fremme Studiet af Fædrelandets Historie ved Offentliggjørelsen af nogle af de mange Aktstykker, Breve, Krøniker og andre Kilder, som endnu henligge utrykte eller er mindre tilfredsstillende udgivne. Planen for Selskabet er den at betro Udgivelsen af de enkelte Kilder til et eller flere Medlemmer af Selskabet eller til Udenforstaaende, saaledes at de almindelige Regler for Udgivelsesmaaden vedtages af Selskabet, og saaledes at Udgivelsen kontrolleres gjennem et af Selskabet nedsat Udvalg.

Selskabet har hidtil udgivet:

Kong Frederik den Førstes danske Registranter, udgivne ved Kr. Erslev og W. Mollerup. Første Halvbind. (Udkommet i Juni 1878.) Andet Halvbind. (Udkommet i Mai 1879.)

Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve, udgivne ved C. F. Bricka og J. A. Fridericia. Første Hæfte. 1632—33). (Udkommet i November 1878.)

Forretningsudvalgets Medlemmer ere for Tiden: C. F. Bricka,

J. A. Fridericia, Johannes C. H. R. Steenstrup.

INDLEDNING

En af Hovedkilderne til Danmarks nyere -Historie er de Kopibøger, der i det kongelige Kancelli førtes over alle udgaaede Breve og som senere for største Delen have fundet deres Opbevaringssted i Geheime-Arkivet. Hovedmassen af disse Registranter deler sig i to Rækker, Registre og Tegnelser. Registrene indeholde som Regel de saakaldte aabne Breve, Kundgjørelser, der rettedes til Undersaatterne i Almindelighed og derfor indlededes med: Vi osv. gjøre alle vitterligt; her findes altsaa Privilegier, Skjøder og Mageskifter, Lensbreve og andre Udnævnelser, Kvitteringer o. s. fr. Tegnelsernes Hovedindhold udgjøres derimod af de kongelige Sendebreve (Missiver), der stiledes til Enkeltmand og begyndte med: Vor Gunst tilforn. Grændsen blev imidlertid ikke strengt overholdt, og især i Tegnelserne findes ofte Breve, som nærmest høre hjemme i Registrene; det modsatte er sjældnere Tilfældet.

Det ældste bevarede Bind af Registrene indeholder Kong Christiern II's aabne Breve og er aftrykt i Suhms Samlinger og Nye Samlinger til den danske Historie; derefter følge de her udgivne Registre fra Frederik I's Tid. Den sammenhængende Række af Tegnelser begynder derimod først med Aaret 1535, men fra den foregaaende Tid findes der dels mange enkelte Blade eller mindre Læg af Tegnelsebøger dels et Par større Brudstykker, saaledes en Optegnelsebog fra Christiern I's og Kong Hans's Tid (trykt i Danske Magazin, 4. Række, II) og det Bind fra Aarene 1531—1532, som udgives her.

Af Frederik den Førstes Registre findes der ikke mindre end tre forskjellige Haandskrifter, hvoraf de to tilhøre den fra Kancelliet til Geheime-Arkivet afgivne Samling af kongelige Kopibøger (Nr. 2 og 3), og det tredie opbevares i Samlingen Danske Kongers Historie (Nr. 13) smstds. De to førstnævnte ere Renskrifter og citeres her som II og III; det sidste Haandskrift er derimod en Koncept, her anført som C. Koncepten indeholder Kongebrevene i Tiden fra Frederik I's Kroning til midt i Aaret 1532; Brevene ere ordnede landskabsvis og oprindelig skrevne paa særskilte Læg. Efter denne Hoveddel følger et Læg (Fol. 322 ff.) med nogle efter Stifterne ordnede Præsentatser, et andet (Fol. 336 ft), som indeholder en Del Kvitteringer for Skatten af Lensmændene 15241), Brevet om Rustning (her S. 75) samt et Par norske Breve; endelig følger et Læg (Fol. 348 ff.), der indeholder Rigsraadets Klageskrift mod Christiern II og en Optegnelse om Rostjenesten af Fadebursslottene (her S. 349). Haandskriftets første Del er i Tidens Løb blevet stærkt medtaget; lidt længere hen mangler der to Blade, hvoraf det ene dog findes andensteds i Geheime- Arkivet (jvfr. S. 167), medens det andet efter en Ytring af den yngre Jahn2) synes at være paa det store kgl. Bibliothek, hvor det dog ikke er lykkedes at finde det. Registrant III indeholder Kongebrevene fra hele Frederik I's Tid, ordnede landskabsvis og med en særlig Afdeling indenfor hvert Landskab for de Breve. som ere udstedte før Kroningen. Desuden findes foran en almindelig Afdeling med følgende Overskrift: Allmyndelige breffue, vdtgangene offuer allt viiget Danmarck wti wor kieristte naadige herris konning Ffredericks tiidt“ i denne Afdeling er et Par Blade udrevne (jvfr. S. 134). Paa Haandskriftets første Blad har Johan Fris indført en Optegnelse om Kong Frederiks Død³), og i en 1) disse ere overstregede i dette Haandskrift, fordi de senere optoges i Regnskaberne for de Kong Frederik bevilgede 100,000. Gylden at saadanne er ét trykt i Danske Magazin 4. Række II. 34-60. 2) Ny Danske Magazin II, 256 Anm. 1. $) trykt i Danske Magazin 3. Række. 1, 255. III senere Tid har man bag i Haandskriftet indført Jørgen Koks Adelsbrev. Registrant II indeholder Kongebrevene i samme Orden, men kun de, der ere udstedte efter Kroningen. Ogsaa andre Haandskrifter indeholde enkelte Kongebreve, Saaledes findes alle der høre hjemme i Frederik I's Registre. Brevene fra midt i Aaret 1532 til Kongens Død indførte i Christian III's ældste Registre over alle Lande (Nr. 4), foran ved hvert Landskab, og derefter atter i den yngre Bearbejdelse af denne I de Registrant, der betegnes som Nr. 1 i Registersamlingen. ovennævnte Registre (Nr. 4) findes tillige Afskrifter af en Del Lensbreve fra Frederik I's Tid, som hidrøre fra den i Aaret 1545 foretagne Indkaldelse af alle ældre Breve paa Len; herfra ere disse gaaede over i den saakaldte Lensbog Nr. 1, der er udgivet af Dr. O. Nielsen i Danske Magazin 4. Række IV Bind. Undersøger man nærmere Sammenhængen mellem de tre Haandskrifter af Frederik I's Registre, viser det sig, at der sandsynligvis i denne Konges Kancelli efter hinanden har været benyttet tre forskjellige Journaler, hvori Brevene bleve indførte, efterhaanden som de udfærdigedes. Det ældste af disse Hæfter omfattede de Breve, som Frederik I udstedte før sin Kroning (8 Avgust 1524); men dette Hæfte er nu tabt. Derefter fulgte den endnu bevarede Koncept, der indeholder Brevene lige fra Kroningen og indtil Midten af Aaret 1532, : indtil Kanslerskiftet ved Clavs Gjordsens Død. Et tredie nu tabt Hæfte indeholdt saa Brevene fra det sidste Halvaar af Kong Frederiks Regjering og forblev vistnok i Brug ind i Christian III's Tid. Efter disse tre Hæfter toges, væsentligt endnu i Frederik I's Tid, den Renskrift, der nu foreligger som Registrant III, idet man dog udelod enkelte formentlig mindre vigtige Breve og foretog en og anden formel Ændring, men uden at man søgte tilbage til Originalerne eller til de enkelte Brevudkast. Denne Afskrift blev Kancelliets Haandexemplar, hvori man tilføjede Randbemærkninger og Kancellimærker eller overstregede de Breve, som vare traadte ud af Kraft. Af Registrant III toges omtrent samtidig atter en Afskrift, dog kun af de Breve, der vare udstedte efter Kongens Kroning, medens det tredie af de omtalte Journalhæfter blev afskrevet endnu en Gang i Register Nr. 4 sammen med Brevene fra Christian III's første Tiaar. Til nøjere Oplysning om Haandskrifternes indbyrdes Forhold hidsættes følgende: Koncepten er skrevet af forskjellige Hænder. hvoraf én sés at være Kansleren Clavs Gjordsens, der omtaler sig selv i første Person (S. 64). Den er ført samtidig med Brevenes Udfærdigelse, hvilket fremgaar saavel at dens hele Karakter som af de oftere forekommende Udkast til Breve, der senere ændredes (S. 50, 97 osv.). At Koncepten er det umiddelbare Forlæg for Hovedparten af Registrant III, sés især klart af en Bemærkning S. 276, hvorved en fejlagtig Indførelse af et Brev undskyldes med en Henvisning til det gamle Register“ (saaledes benævnes ogsaa Forlæget ved Anders Rølikes Brev, S. 122). Mangfoldige Enkeltheder viser det samme: hvor der er Udeladelser i C, lader III Plads aaben (S. 160, 219 osv.): Urigtigheder fra C gjenfindes i III (f. Ex. det meningsløse „post“ S. 131). Tilsætninger og Forandringer i III ere næsten alle blot formelle, saaledes forandres undertiden Feria III eller IV til Tirsdag eller Onsdag (S. 257 f.); der tilføjes Titler (f. Ex. S. 263). I den Del af III, som svarer til C, har III kun to Breve, der ikke findes i C, nemlig en Kvittering til Ove Bilde 1530 (S. 270) og et Livsbrev til Morten Knudsen 1531 (S. 277); men disse kunne jo være afskrevne efter løse Sedler, der tidligere have ligget i C. Den overvejende Del af III er vistnok renskrevet allerede i Frederik I's Tid, og ved Aaret 1529 synes Skriveren omtrent at have indhentet Koncepten. Da han nemlig skulde indføre Peder Ebbesens Lensbrev paa Lundenæs (S. 218), fandt han i sit Forlæg kun Overskriften til dette Brev (C. Fol. 210 b), men endnu ikke Brevet selv, som i C er indført Fol. 219. Han lod derfor Plads staa aaben, men da Brevet kom frem, viste denne Plads sig at være for lille, og det maatte da indføres nogle Blade senere (smlgn. S. 219). Ogsaa de i III jævnlig forekommende Marginalbemærkninger stamme næsten alle fra Frederik I's Tid. Endelig er Haandskriften den samme ligefra 1523 til Slutningen af 1532, V medens derimod en anden Haand har indført Brevene fra Novbr. 1532 til April 1533. Registrant II er som ovenfor anført atter en umiddelbar Afskrift af Registrant III. I Brevet til Jens Hvas S. 108 har II det i III tilføjede Navn Vesterbøl, og i det følgende Brev til Christiern Jensen Angivelsen af Anders Glob som Relator, hvilket i III dog kun synes indkommet ved en Fejltagelse. Tillige gaa næsten alle de øvrige Fejl og Udeladelser, som findes i III, igjen i II; undtagelsesvis har dette Haandskrift i en Kvittering 1525 (S. 69) dog rigtig Tallet 11 og S. 94 det rigtige Aarstal 1526. Ved Renskrivningen udelodes her foruden Brevene før Kroningen ogsaa ét eller andet Brev, dog, som det synes, kun saadanne, der allerede ved Frederik I's Død vare traadte ud af Kraft, f. Ex. Mogens Krafses to Breve paa Tommerup (S. 226, 248). Efter det ovenfor udviklede vil altsaa af de nævnte Haandskrifter Registrant II være uden væsentlig Betydning for en Udgave af Frederik I's Registre, og den er her ogsaa kun benyttet paa et enkelt Punkt, hvor Registrant III mangler et Par Blade; i Register Nr. 4 findes der blandt Afskrifterne af de indkaldte Lensbreve et og andet Brev, der mangler i de samtidige Kopibøger, og som derfor er medtaget her¹). Hovedgrundlaget for Udgaven maa derimod blive Haandskrifterne C og III, hvoraf C er Originalen for III, men savner de i dette bevarede Afskrifter af Brevene fra 1523-24 og 1532-33. Da Registrant III saaledes er den mest omfattende, og i Betragtning af, at Retskrivningen i denne Kancelliets officielle Renskrift er ensartet, medens C er flygtigt og skødesløst skrevet. har man troet at burde lægge III til Grund for denne Udgave, dog under stadig Hensyn til C. I Overensstemmelse hermed ere Brevene overalt meddelte, saaledes som de foreligge i III, men ved hvert Brev er tillige anført, hvor det findes i C, saavelsom hvor der i dette Haandskrift er Af- 2) Det bør bemærkes, at disse i Register Nr. 4 bevarede Lensbreve altsaa ere Kopier af de virkelig udfærdigede Originaler, ikke Koncepter som Registranternes øvrige Breve. Jvfr. S. 1. Anm. vigelser, der gaa ud over det rent formelle: desuden er selvfølgelig de Breve, der udelodes ved Renskrivningen, her medtagne¹). Efter den af Selskabet vedtagne Plan ere Brevene dels meddelte i en forkortet Form og med Nutidens Retskrivning, dels uforkortede, bogstavret, som de findes i Haandskrifterne, og da trykte med Petit. Flertallet af de Breve, der findes i Frederik I's Register, have nemlig en stadig tilbagevendende Form og en væsentlig ensartet Karakter, saaledes Lensbreve, Skjøder, Stadfæstelser, Privilegier o. s. fr. Disse ere da her gjengivne i forkortet Skikkelse, dog saaledes at Forkortelsen kun angaar Formen, medens intet af Brevenes reelle Indhold er udeladt; ved alle Egennavne er Originalens Retskrivning beboldt ligesom ved ejendommelige Ord eller Vendinger. Den oprindelige Form er derimod beholdt ved de Breve, hvor Indholdets Vigtighed eller Formens Ejendommelighed er saa stor, at der ved Omskrivning vilde gaa noget væsentlig tabt, saaledes ved de almindelige Forordninger, Fundatser, Brevene angaaende Kjøbenhavns Overgivelse o. s. fr. Tillige er ved alle Præsentatser den oprindelige Form bibeholdt. da denne allerede i Registranterne er stærkt forkortet. Ved denne Udgivelsesmaade er hele Værkets Omfang blevet i høj Grad formindsket, og der har været saa meget mere Grund til at vælge den, som en forkortet Gjengivelse vil blive aldeles uundgaaelig, hvis dette Arbejde kan blive fortsat ved Offentliggjørelsen af de følgende Tiders Registranter. I Registranterne ere Brevené ordnede først efter Landskaber, siden i en, dog ikke strængt gjennemført kronologisk Rækkefølge. I Stedet derfor ere i denne Udgave alle Brevene opstillede efter Udstedelsesdagen; som Følge deraf er Aarsangivelsen udeladt ved de enkelte Breve, medens Anførelsen af Haandskriftets Folio vil vise Brevenes oprindelige Følgeerden. 1) Hvad der af Haandskrifternes Indhold ikke er optaget i denne Udgave, som ikke virkelig henhørende til Frederik I's Registre, er (jvfr. ovenfor S. II) af C: de andensteds trykte Skattekvitteringer, de norske Breve og Klageskriftet; af III: den senere tilføjede Afskrift af Jørgen Koks Adelsbrev. VII De Breve, som her anføres ved Slutningen af hvert Aar under Overskriften „Uden Dag“, savne tillige Aarsangivelse, hvor det modsatte ikke udtrykkelig er anført, og Aaret Plads i Haandskriftet. I Noter anføres, foruden en Henvisning til de Værker, hvor Brevene tidligere ere trykte, tillige textkritiske Oplysninger, der især vedrøre Forholdet mellem de to benyttede Haandskrifter. Et Punkt af en vis Vigtighed, som hidtil ikke er blevet rettelig forstaaet, er de Overstregninger, der findes saavel i C som i III. Disse betegne i C, den samtidig førte Kladdebog, at Brevet aldeles ikke er blevet udstedt, i alt Fald ikke i den udeladte angivne Form, og saadanne Breve bleve da ogsaa ved Renskrivningen. I III, den senere tagne Renskrift, der blev Kancelliets Haandexemplar, betegner Overstregningen derimod, at Brevet er traadt ud af Kraft, hvad der bedst fremgaar af tilføjede Randbemærkninger¹). Overstregningerne i III, hvis Tid sjældent kan angives med Bestemthed, ere saaledes uden Vigtighed og betegnes her i Udgaven kun ved Tilføjelse af en Stjerne, medens de betydningsfulde Overstregninger i C føres udtrykkelig. an- Den efterfølgende Tegnelsebog findes i Geheime-Arkivet Med Grams i Samlingen Danske Kongers Historie (Nr. 14). Haand er der paategnet følgende Titel: En Cancellie-Registratur- og Copibog over indenlandske alleslags Mandater og Ordres. F. 1531-32.“ Paa Pergamentsomslaget findes derimod med samtidig Haand, men nu næsten ulæselig paaskrevet: „Danske tegnelse bog anno domini mdxxxj“, og denne Benævnelse er ogsaa anvendt i denne Udgave. Dette Haandskrift fremtræder i sit Ydre væsentlig som en Konceptbog. Imidlertid adskiller den sig fra Koncepten til Registranterne (C) ved den uordentlige og fejlfulde Maade, ¹) saaledes staar der ved Erik Krabbes Brev paa Aalborg Frue Kloster: requiescat in pace (S.145); ved Henrik Rosenkrands's Pantebrev paa to jydske Herreder er der tilføjet: dette blev afkvittet, da Hr. Henrik fik Gulland (S. 92). I Overensstemmelse hermed ere de fleste saaledes overstregede Breve udeladte i II. hvorpaa den er ført. Ikke alene er Skriften jævnlig meget utydelig, Ordene uregelmæssigt og stærkt forkortede, uvedkommende Bemærkninger tilføjede, medens ofte hele Sider og Blade staa ubeskrevne; men temmelig jævnlig findes kun Begyndelsen af Brevene, endnu oftere mangler Slutningen, og hyppig træffes kun et enkelt Navn uden noget efterfølgende Brev. Disse Mangler, i Forening med det ofte utydeligt gjengivne Indhold, have nødvendiggjort, at Bogen trykkes in extenso, hvilken Udgivelsesmaade iøvrigt ogsaa retfærdiggjøres ved det meget forskjelligartede og for Kjendskab til Datidens indre Forhold særdeles oplysende Indhold. Tegnelsebogen dannes af fem sammenhæftede Læg, som bestaa af 151 folierede Blade foruden nogle ubeskrevne og tillige upaginerede. Flere Steder findes lose Brevudkast og Breve indlagte (t. Ex. fol. 20, 70, 87, 99). Det første Blad er upagineret, ligger løst og er fyldt med tilfældige Bemærkninger¹). Hænderne ere forskjellige; i den sidste Halvdel er dog en enkelt Haand fremtrædende og angiver sig selv (Fol. 116) som: „Jeg Jost Anderszen“. De fleste Breve ere forsynede med et Kryds i Marginen, som betegner, at Brevet virkelig er blevet udfærdiget; man vil i denne Udgave finde Krydset gjengivet med en Stjerne. Temmelig jævnlig findes Overskriften: Thette breff skall registreris“, og de saaledes mærkede Breve ere da overstregede og findes indførte i Registrant III. Ved saadanne har man altid ladet sig nøje med at henvise til den foran trykte 1) Følgende 2 Notiser fortjene dog at anføres her: Anno Domini mdxxxj logherdaghenn nest effther sanctorum Viti et Modesti gaff k. Mat. wor keriste nadige herre seg aff Gottorp oc indh i riiget oc kam till Atszenns onsdagen ther nest, tha helth byn haunom, idem om affthen tiill affthen maltiid oc torsdagen till myddag. Ithem thorsdagen ther nest kam h. N. k. Mat. tiill Odenszøø, oc ther helth Suynborgs borgere hans nadhe tiill thorsdags affthen maltid oc fredags myddags maltiid.

Item fredaghen ther nest kam hans nadhe till Nyborig, ther helt her Pedher Lycke. Villoff's . . . . oe Oluff Nielszenn ehiel sloghe Nes. toffte ffor en aff talen sag ..... vor venlig forlig, ther for giue .ge marck[?] skøling?], ath huer thennom IX Registrant, ligesom der ved de ofte forekommende norske Breve er henvist til Norske Rigsregistranter. I et Møde den 28de Januar 1877 besluttede Selskabet til Udgivelse af Kilder til dansk Historie at foranstalte en Udgave af Frederik den Førstes danske Registranter. For at skaffe de til Værkets Udgivelse nødvendige Midler henvendte Selskabet sig til Carlsbergfondets Direktion, der ogsaa med stor Velvillie bevilgede en rundelig Understøttelse til Dækning af alle Omkostninger ved Udgivelsen. Under Udførelsen af dette Arbejde have Udgiverne fra alle Sider mødt stor Hjælpsomhed. Hr. Conferentsraad C. F. Wegener har tilladt os den frieste Benyttelse af Geheime- Arkivets Haandskrifter, og Arkivets Embedsmænd, d'Hrr. Registrator Plesner og Arkivsekretær Matthiessen, have stadig hjulpet os med deres mangesidige Kundskaber, som allerede ere komne saamange Værker tilgode. Ved Udarbejdelsen af Personregistret har Hr. Assistent Thiset ydet os en værdifuld Bistand. Mest Tak skylde vi dog de af Selskabet udnævnte Tilsynshavende, d'Hrr. Arkivassistent Fr. Krarup og Cand. jur. Joh. C. H. R. Steenstrup, der begge næsten daglig have understøttet os med Raad og Daad. Kjøbenhavn i April 1879. Kr. Erslev. W. Mollerup. Breve udstedte før Kroningen. 27 Marts. Vi Frederich osv. gjøre vitterligt, at Aar 1523, Fredagen efter vor Frue Dag annuntiationis var skikket for os paa Wiiborg Bispegaard velbyrdig Mand Kield Iuersen paa Ostrup paa hans Hustrus Moder, Fru Anne Nielsdatters Vegne med et Pantebrev, som vor kjære Fader Kong Christian har udgivet, lydende at forskrevne Fru Anne og hendes Arvinger skulle nyde vor og Kronens Gaard Wilstedgaard og Wilsted Fang med al ret Tilliggelse og dertil Sletherred med al kgl. Rente og Rettighed som et frit, brugeligt Pant. Og har hun mistet samme Wilsted Gaard og Fang samt Sletherred, siden hendes Broder Doctor Erich døde. Da bleve vi med vort elskelige Raads Raad, som da var til Stede, forenede (o: enige), at forskr. Fru Anne og hendes Arvinger skulle nyde Wilsted Gaard og Fang som et frit, brugeligt Pant, indtil det indløses for 800 Mark i saadan Mønt, som da bliver gild og gjæv i Iutland, mod at vi strax skulle annamme Sletherred kvit og fri for hende og Arvinger. Kunne vi siden bevise, at dette Pant til forn er løst, skal Fru Anne og hendes Arvinger stande os til Rette derfor. Givet Aar, Dag og Sted som forskrevet staar, under vort Signet. Relator Biskop Niels Stygge. IV, 441 b¹). Hr. Tygi Krabbe fik Forleningsbrev paa Kronens Iegennøø med al Tilliggelse og kgl. Rente, kvit og fri paa Livstid for sig, Hustru og et af deres Børn; naar de ere døde, skal Øen komme frit til Kronen igjen. Cum claus. consv. et inhib. sol. Viborg, Fred. efter Vor Frue Dag annuntiationis, under vort Sekret. III, 15. 1) Dette Brev er det virkelig udfærdigede og blev under Kristian III. forevist i Kancelliet af Niels Kieldsen Juel (smlgn. Reg. IV, 439). Frederik Is Registrant har en Kopi af et i Formen noget afvigende Brev, se under 29 Marts.

27 Marts. Mogenus Lawrissenn fik Følgebrev til Kronens Tjenere i Norli ungherredi Nørre Juttlandt, saalydende: Vider, at vi af synderlig Naade have tiltroet og befalet denne Brevviser, Mogenns Lawrissenn af Thielie, vor Mand og Tjener, vort og Kronens Herred Nørreliungherred kvit og fri, og skal han have Eder i Forsvar og holde Eder ved Lov og Ret og Ingen forurette. Thi bede og byde vi Eder at give forskr. Mogenns Lawrissenn Landgilde, Korn, Smør, Penninge, Sagefald og hvad andet, I os pligtige paa Kronens Vegne. Samme Datum. vort Signet. III, 15 b. ere Under

28 Marts. Vi Fr. gjøre vitterligt, at Palmelørdag i Viborg var skikket for os og vort Raad os elskelige Axell Nielsszenn til Steenssballe, vor Mand og Tjener, og fik tildømt de to Gaarde, som Hr. Niels Timsszenn fik af Kronen til sig og Arvinger, dog saaledes, at kan det bevises, at de to Gaarde, som Kronen fik igjen, ikke vare saa gode den Tid, de bleve Kronen udlagte, da skal han og hans Arvinger udlægge Kronen Fyldest derfor. Rel. Biskop Styggi. III, 16 b. Vi Fr. tillade, at værdige Fader med Gud, Hr. Niels Styggi, Biskop i Borglom, maa indløse til sig og Arvinger det Pant, som Hanns Skeell til Nyegaardt har paa Amsstoffth og tilliggende Gods. Han og Arvinger skulle beholde det uafløst i vor Tid, og efter vor Død skal det løses af vore næste Efterkommere, Konger i Danmark. Viborg, sabbato palmarum, under vort Sekret. III, 15 b. = Da Vi Fr. gjøre vitterligt, at Palmelørdag i Viborg var skikket for os og vort Raad værdige Fader med Gud, Hr. Offue Biillde, Biskop i Aarss, med Breve og Bevisning paa St. Chatharine Gaard og Hospital sammesteds. blev det efter samme Brev og Bevisning saaledes endelig talt, at Biskop Offuc og hans Efterfølgere skulle nyde, beholde og forlene samme Hospital, Gaard og Gods med al Tilliggelse, som hans Naades Forfædre Biskopperne i Aarss til forn have forlent, dog saaledes, at hvis Breve kunne findes hos Kronen, hvoraf dennes Ret til Forlening kan udledes, skal denne Ret være uforkrænket i alle Maader. Rel. Hr. Tygi Krabbe. III, 16.

29 Marts. Mogenus Mwnek fik Forleningsbrev paa Vanndtffulldtherred og giver 100 Mk. og alt Strandvrag. Viborg, Palmesøndag. 111, 17 b*.

29 Marts. Vi Fr. gjøre vitterligt, at Palme Søndag bleve vi forenede med os elsk. Kielldt Iuers szenn til Astrup paa hans Hustrus Vegne, at han og Arvinger skulle nyde Villstedgaard med al Villstedgaards Fang som et frit brugeligt Pant, indtil det bliver indløst for 800 Mk. (osv. som Brevet af 27 Marts). Viborg. Under vort Sekret. Rel. Biskop Niels Styggi. III, 17. Owe Vincentz fik Brev paa Stolegaardt Mølle og Gods, og skal Biskop Jyrgenn Ffris give Kongen de Penge, Kong Christiern havde samme Gods i Pant for af gamle Hr Wlff Pogwisk, som min Herres Naade har Bispens Brev paa. Viborg, Palme Søndag. III, 17 b*.

— Iuer Thomisszenn fik Livsbrev paa en Jord i Viborg, som kaldes Kongens Jord, uden al Afgift; naar han er død, skal Jorden komme frit til Kronen igjen. Samme Datum. III, 17 b. Vi Fr. tillade, at os elsk. Niels Scriffuere vor Landsthingshører i Nørre Luttlandt, hans Hustru og et af deres Børn maa beholde efter Iideell Tepsszenns Død i deres Livstid en vor og Kronens „gaardtzseye“ liggende i Estrup yester Bækken med al Tilliggelse, mod at give os og Kronen aarlig 4 Td. Rug eller 5 Mk., og skulle de dermed være fri for al ydermere kongelig Tyngsel. De skulle holde Gaarden ved Magt, saaledes som vor kjære Herre Broders Brev lyder, som forskr. Niels Scriffuers Hustrus Moder har derpaa. Viborg, dominica palmarum, under vort Sekret. Dns. rex per se. III, 16 b.

13 Maj. Vii Ffrederick met Gutzs naade etc. gøre alle vittherligt, at vii met vortt ællskelige raadtzs raadt, villige och szamtycke haffue vntt och forlentt och nu met thette vortt opne breff vnde och florleenne prier och brødre vti Sancti Hans Claastter vdi Riibe woer och kronenns Sancti Jyrgenns gaardt vdenn forne Riibe met allt thet godtzs och reette tilligellsze ther till hører att bliffue och vere tiill ewiigtiidt till fforne Sancti Hanns klaastter vdi Riibe, daag met saadanntt skell, att the skulle lade sziige och hollde thendt Gutzs tiennistte och thendt daglige messe, szom bør at sziiges och holldis vti Graffwes kircke, effther szom then bør att holldes och aff arrilldt hollet er; och skulle the ther till indtage saa mange siwge mendiske, som thennwm biwdis och tillfføris aff the herrede, the fangendes ere allmessze och kornn vdi till forne Sancti Jyrgenns gaardtzs behowff; och skulle szamme prier och brødre giffue saadanne siwghe theris prowennt och anndet retthedt met senghe och anndre redeligheder, szom thennum bør att haffue och for thennum veredt haffuer aff gammell sedwaann; och skulle the wppbygge forne Sancti Jyrgenns gaardt, som nw forsagdt er, och siden hollde hannum vedt heffdt och mactt, saa att thenndt ey ødeleggis, och tiennernne, som paa godtszet boenndis ere, vedt lowg och reett och thennum ey vfforrette vdi nogenn maade. Oc huor szom skeer, att prier och brødre vdi forne Sti Hans claastter ey hollde thesse artticle, som forscreffne stander, i alle the puncter the indehollde, tha skulle vii och vore efftherkomere, konninger vti Danmarck haffue magtt vden alldt gennsziigellsze att forlenne samme Sancti Jyrgenns gaardt, huem oss och thennum teckes. Cum claus. consuetis et inhib, solita. Giffuit vdi vor stadt Ottennsze, vor Herris hymmellffaris affttenn, vnnder vortt signet. Rel. Rex per se. III, 18. Breff om vdtffestningh anlangendis brydir, som fester gaarde.

14 Maj. Vii Ffrederick &c. giøre alle vittherligt, att vii haffue nw hørdt och wti sandenn forfaret, huorledis manghe bryde kasttis och wdtwiiszes vdtaff theris gaarde emodt alldt skell och vdenn alldt skylldt. Tha haffue vii nw met oss ellskelige Danmarcks riiges raadtzs raadt ther om szaa skickett och ordinerett, att ingenn briidi, szom steder och festter eller tillffornn stedt och ffestt haffuer aff wor och kronenns, kirckenns, ridders, riddermendtzs mendtzs eller aff bwndenn nogenn gaardt, och bygger och forbedrer szamme gaardt och redelig wdtgiffuer skylldt, landtgiillde, gesterii, saghefalldt och anndre smaa rettszelle, och er szin haasbwndt høriig och lydiigh och icke sidder hannwm offwerhøriig for met egtt, inder och arbedet, och ey hellder forhugger skowenn vskellig eller leier och festter fraa gaardenn ager eller eing eller fiskerii, tha skall handt icke festtis aff szin gaardt och ey ther aff vdtwiiszes, then stunndt hand hollær forme artticler. Giffuit vi vor køpstadt Otthenssze, vor Herris hymmellffaris dag, vnder vortt signet. III, 11). Mester Wilgang fik Livsbrev paa Thorøø ved Asszenns og paa den Gaard, som ligger paa samme 0, med Skov, Mark, Eng, Ager, fortthe, fellit, vott och tiwrtt och aallegaardt“, mod aarlig at give deraf den halve Tønde Smør, som plejer at afgaa til Nyeborg Slot. Cum. claus, consv. et inhib. sol. Ottensze, vor Herre Himmelfarts Dag. 111, 18 b*.

— Mogenns Mwnck fik Forleningsbrev paa Told og Sagefald i Viborg (Byskatten undtaget). Samme Datum. Rex per se. III, 19*. 1) Danske Mag. IV. 224.

15 Maj. Vii Ffrederick met Gutzs naade etc. gøre alle vittherligt, att aar effther Gutzs biwrdt mdxxiij thenndt ffredag nest effther vor Herris hymmellffaris dag vdi vor køpstad Ottensze paa bispgaardenn, nerwerendis oss ellskelige Danmarcks riigis raadt, for oss vor skicket oss ellskelige Rasmus Clemintsszenn, vor mandt och tienmet eth breff, szom vortt ellskelige raadt hannum tillffornn giffuit haffuede, liwdendis ordt fraa ordt, som her effther fyllger: Vii Niels Styggi aff Borglwm, Iuer Mwnck aff Riibe, Styggi Krumpenn aff Borglom och Jyrgenn Ffriiss aff Viborg, biscoper, Prebiørnn Podebusk, Jacob Lycki, Tygi Krabbe, Per Lycky, riddere, gøre alle vittherligt met thette vortt opne breff, att Gutzs aar mdxxiij ffredag nest for vor ffrue dag purificationis [30 Januar] waare vii forsamblet vti Viborg paa bespgaardenn; ther gaff Rasmus Clemintsszenn oss tillkenndne, att hanns fader Niels Clemintsszenn købthe och panttedt noget iordegodtzs aff riddermendtzs mendt och frii qwindefaallck, och thet allttszammell tog hogbornn furstte konning Chrestiernn fraa hannwm och hanns sydskinndt vthenn alldt dom och reett och ther till eth swaartt swm gulldt och sølluff och pendinge, huilckenn sag vii reettfferdelig offuerweget haffue och vti sandhedt forfaret, att fforne Rasmus Clemintsszenn och hanns broder Jyrgenn Clemintsszenn vskell skeedt ere. Thi haffue vii nw vntt och tilladet, att forne Rasmus Clemintsszenn och hans syskindt maa nu strax igeenn anamme alltt thett frii iordegotz, hanns fader købthe och panttedt, huor thet hellstt ligger eller liggenndis ere vdi Nørre Iwttlanndt, vndertaget Riisberig och thet godtzs, Niels Clemintsszenn købthe aff Gierdt Ericsszenn och hanns sydskindhe, wti thet saaghenn Ansberiig ligher och vti Viom saaghenu, ther skall handt och hanns sydskindt inthet bewarde seg met eller retthedt vdi haffue. Beplictte vii oss och ingenn konninge eller herre att anamme offuer oss vdenn hans villig och samtycke, och stadtfestte thette vortt opne breff met oss, szaa Rasmus Clemintsszenn och hanns sydskynndt bliffue ther met forwaarett, till hues ytthermere forwaaring henge vii vore secrette och indtsegelle nedenn for thette vortt opne breff. Datum anno, die & loco ut supra. Huileket breff vii met vortt ellskelige Danmareks riigis raadtzs raadt, villige och samtycke haffue fulldbwrdet och stadfestedt vedt alle ordt och artticle, som thet indehollder och forstander, ved mactt att bliffue forne Rasmus Clemintsszenn och hanns sydtskyndt och theris arffwinge forne godtzs att haffue och behollde till ewiig tiidt. Thi forbiwde vii alle etc. Datum ut supra. III, 19.

16 Maj. Fru Bergitte af Valløg fik Forleningsbrev paa Synderliwngherred og Mellszomherred. Ottennsze, Lørd. efter vor Herre Himmelfarts Dag. (Hun har dem i Pant.) Rel. Hr. Tygi Krabbe. III, 19*. Eric Hansszenn i Medellfar og hans Hustru Marine skulle deres Livstid være fri for aarlig Skat og Skyld og al anden kgl. Tynge. Samme Datum. Rel. Hr. Tyge Kraabbe. III, 115.

17 Maj. Vi Fr. forlene Michel Persszenn Borgemester i Ottensze og hans Hustru Magdalenne i begges Livstid uden al Afgift med en Enghave ved Otthensze udenfor Nørretofft, sønden fra S. Hanss Kirke og Mark og indtil Tollundt, som Hans Kremer Borger i Ottensze for nogen Tid siden havde i Forlening af Kronen. Otthensze, Sønd. efter vor Herre Himmelfarts Dag. Rel. Dns. rex per se. III, 115. Eth breff liwdendis om mandsslett, vdtgiffuit vdi Ffiwn.

18 Maj. Vii Ffrederick met Gutzs naade &c. gøre alle vittherligt, att oss ellskelige wore kiere vndersaatte, adell och menig allmwe vdi vor landt Ffiwn, haffue bereett och klaget for oss, att naar nogenn bliffuer vdi hiellslagenn och ther fore icke kwnde vere vedt theris boe eller bierring, men nødt till att ligge vti skowge och siwell, thennum till stor skade och forfang, paa thet att sliigtt vskell her effther ey skee schall, tha haffue vii met vortt ellskelige Danmarcks riigis raadtzs raadt saa skicket och ordineritt, att naar noger komer for noger mandtslet, schall handt och hanss slegtt och wenner were wffeidet aff huer manndt, indtill saa lenge att sandemenndt fange sworitt ther om och thendt dag och natt ther nest efftherkomenndis, huadt heller handt sweris till bodt eller ffredtløss, wden saa skeer, att thendt, szom mandenn sloer, griffuis vedt ferske gerning. Giffuit vti Ottensze, mandagenn neestt effther wor Herris hymmellffaris dag. III, 12 A ¹).

— Ot- Erick Ericsszenn fik Forleningsbrev paa Hinstedtherred og det Len og retthedt“, Kronen der tilhører, i 4 Aar, mod aarlig at give deraf 100 Mk. danske Penninge og Halvdelen af Sagefaldet. Cum claus. consv. et inhib. sol. thensze, Mand. efter vor Herre Himmelfarts Dag, under vort Signet. Rel. Hr. Wllff Pogwisk. III, 20.

26 Maj. Vi Fr. forlene Hr. Prebiørnn Podebusk, Ridder, og hans Husfrue. Fru Anne Mauritzdatter, i begges Livstid med Haennherred i Nørre Iwtlanndt med al kgl. Rente og Rettighed, mod at de aarlig gjøre Regnskab for al vis Rente, halv Sagefald og halv Oldengjæld, men nyde alt Gjæsteri og holde Bønder og Tjenere ved Lov og Ret; de maa ikke fory Danske Mag. IV. 225-24. arghe“ eller forhugge til Upligt nogen af de tilliggende Skove, Efter deres Død skal Herredet atter frit komme tilbage til Kronen. Nyeborg Slot, tredie Pindsedag. Rel. Rex per se. III, 20.

26 Maj. Item samme Dag fik Hr. Prebiørnn et Følgebrev til Bønder i Hannherred. III, 20.

1 Juni. Vi Fr. skylde Oluff Nielsszenn til Valløø, vor Mand og Raad, 2200 Mk., 5 Mark mindre, hvorfor han havde vort og Kronens Slot foran Kollding og Kollding Len i Pant; for samme Sum pantsætte vi nu ham og Arvinger Abbrumstruppe Gaard og Len med al kgl. Rettighed, at beholde som et frit brugeligt Pant uafløst hans Livstid ud, dog at han skal holde otte velfærdige Karle med Hest og Harnisk, os og Riget til Tjeneste til Lands og Vands, naar han tilsiges, samt holde os og vort daglige Folk én Nat med Øl, Mad og Hestefoder, naar vi personlig drage frem dér, og dermed være fri for al ydermere kgl. Tynge. Han skal bygge, forbedre og vedligeholde Gaarden, ej forurette Tjenerne og ej forhugge Skovene. Hvad han annammer paa Gaarden af Bo, Boskab, Dyner, Hoveddyner, Sengklæder, Lagener, Duge, Haandklæder, Gryder, Kander og Bryggerede, skal hans Arvinger yde dér, naar Lenet indløses, undtagen Oxne, Køer, Fæ, Kvæg, Geder og levende Varer. Thi bede og byde vi alle Eder, Bønder og Tjenere i Lenet, at være forskr. Oluff Nielsszenn hørige og lydige og til ham at udgive Eders aarlige Landgilde, Skat, Sagefald, Tjeneste og al anden Rettighed, som I ere os og Kronen pligtige. Cum inhib. solita. Kaarssøør, Mand. efter Hellig Trefoldigheds Sønd.. under vort Signet. Rel. Hr. Magens Gøye. III, 1961).

2 Juni. Hr. Magens Gøye, Hofmester, fik Følgebrev til Bønder og Tjenere i Vigenes Birk paa Laalanndt efter det gamle Pantebrev, som han sagde sig at have paa samme Birk. Kaarssøer, Tirsd. efter Hellig Trefoldigheds Søndag. III, 166.

12 Juni. Rasmus Clausszenn, Borgemester i Nagskow, fik Brev til evig Tid paa Hanss Persszenns Part den Gaard i Søndergade i Nagskow, hvori Hans Persszenn selv boede, hvilken 1) C. F. Wegener, Historiske Efterretninger om Abrahamstrup Gaard i den eldre og nyere Tid. Annaler for nordisk Oldkyndighed og Historie 1855. S. 57 Anm. 3. Part blev Kronen tildømt, da forskr. Hans Persszenn kom for Skade og ihjelslog Hanss Smedt. Cum claus. consv. et inhib. sol. Lejren for Køpennhaffn, Fred. før Botulphi. Rel. Hr. Otte Krumpenn. III, 166. 12 Juni (?). Item skal de La alandsfeder“ beholde Guldtborig Færgested. Rel. Hr. Tyggi Krabbe. III, 166 b.

17 Juni. Vi Fr. gjøre vitterligt, at Lauris Skinckell, vor Mand og Raad, har berettet os, at Kong Hanss pantsatte ham nogle Kronens Gaarde og Gods i Handstede og Tømynge i Nørrelwtlandt, som kaldes Rannis Gods¹), og tillige nogle Gaarde i Ffywnn i Kirckendrop i Ffremmeloff [Sogn] i Lwndeherred 2), til et frit brugeligt Pant, uafløst i hans Livstid; dette Pant har han forhøjet med en Sum Guld, som Kong Christiernn har laant paa samme Gaarde ³). Derfor have vi nu tilladt, at om Lauris Skinckells Hustru, Fru Hylldeborg Billdesdatter overlever ham, maa hun beholde forskr. Gaarde med al kgl. Rettighed i Pant, uafløste i hendes Livstid. Feltlejren for Køpennhaffnn, S. Bodels Dag 4), under vort Signet. Rel. Auo Biillde, episcopus Arusiensis. III, 115 b. Iyrgen Michelsszenn fik Livsbrev paa Selleff marckis Gaard paa Samszøø fri og kvit mod at bygge og forbedre Gaarden og ej forhugge Skovene; ligeledes skal han Hiortthollm vogte og vare paa Kronens Øg, som gaa paa og Verøø, annamme til sig de Foler, som falde paa same øøre“, holde dem paa sit Foder, til de ere to Aar gamle, og gjøre god Rede og Regnskab derfor; han skal holde os og vort Folk én Nat med Ø1, Mad og Hestefoder, naar vi personlig drage frem dér, og forde och fremme“ vort Folk til det bedste. Cum claus. consv. et inhib. sol. Feltlejren for Køpennhaffnn, S. Botulphi Dag. Rel. Hanns Kraffsze. III, 197*.

— Her Ieib Heye ffick liiffs breff paa Sancti Iyrgenns gaardt vdenn for Køpennhaffn met alldt sitt rette tilligellsze, ehuadt thet hellstt er eller vere kandt, inthet vndertaget, daag met saa skell, handt scall holle thendt Gudtz tienniste vedt mactt, kyrckenn och 1) 1508, 16 Juni. R. IV, 425; Lensbogen (smlgn. Danske Mag. 4 Række, IV, 225). 2) 1502, 11 Novbr. R. IV, 421; Lensbogen. 3) 1520, 4 Juli, R. IV, 426; Udtog i (Suhms) Samlinger, II, 2 H. 39. 4) Brevet blev i Virkeligheden udstedt med Datum: S. Vilhelmi abb. Dag (16 Juni). R. IV, 427 b; smlgn. Danske Mag, 4 Række, IV, 225. samme gaardt vedt skellig bygning och gøre the siwge mendiscke, tiidt fføris aff the herret, som handt allmøsze kornn aff fangenndis vorder, theris prouenntt och daglige føde, som the pleye att fannge aff gamell tiidt, som handt vildle anttswaare for Gudt och vere bekenndt for oss. Cum inhib. sol. Giffuit vdi vortt fellttleyere vdenn for Køpennhaffnn, S. Botulphi dag. III, 1971). "

19 Juni. Vi Fr. gjøre vitterligt, at Kong Hannss for nogle Aar siden har pantsat til værdige Fader med Gud, Biskop Niels Clausszenn i Aars for en mærkelig Sum Guld og Penge Kronens Herred Hatzherred i Aars Bispedømme med alle Kronens Bønder og vrningstiennere“, og dertil Endelage med al Kronens Gods tilligemed flere andre Gaarde, at nyde uafløst i hans Livstid og hans Efterfølgere efter hans Død, indtil forskrevne Herred bliver dem afløst. Vi have derfor af synderlig Gunst og Naade tilladt værdige Fader med Gud Hr. Offue Biillde, Biskop i Aarss, for den tro Tjeneste, han har bevist vor Broder Kong Hannss, Kong Chrestiernn, os og Danmarcks Rige, at nyde uafløst i sin Livstid Hatzherred, Endelage og alle de Gaarde og Gods, som Kong Hannss Brev lyder paa, om han overlever forskr. Biskop Niels Clausszenn. Naar Bispen annammer Godset, skal han aarlig give deraf til Kronen 60 rh. Gld., som hans Forgjænger Biskop Niels gav Kongerne Hans Chrestiern. Efter Biskop Offwes Død skulle hans Efterfølgere nyde Godset, indtil det bliver dem afløst. Bispen skal holde Godset ved Hævd og Magt og Tjenerne ved Lov og Ret. Thi forbyde vi OSV. Feltlejren for Køpennhaffn, Fred. før S. Ioannis baptiste Dag, under vort Sekret. Rel. Hr. Tygi Krabbe. (Item dette Brev stadfæstede Kong Fr. paa Gaattrop, 1528, die Lucie virg.) III, 20 b. og paa

22 Juni. Hr. Magenns Gøye fik Livsbrev Gabnge Kloster med al dets Rente og Rettighed, intet undtaget uden hvad gejstlig Ret, som kan tilfalde Bispen af Sellanndt deri, mod at han skal bygge og forbedre samme kgl. Majestæts og Kronens Kloster, holde den sædvanlige daglige Gudstjeneste og gjøre de gode Jomfruer, som derinde ere, slig Redelighed og Rettighed, som dem bør og sædvanligt er, samt holde Tjenerne ved Lov osv. og ej forhugge Skovene. Cum claus. consv. et inhib. sol. Vor Feltlejr for Køpnehaffnn, Mand. før S. Joannis 1) Rørdam, Kbhvns. Kirker og Klostere. Tillæg. S. 178. bapt. Dag, under vort Signet. Rel. Lage Vrne, epise. Roschilldennsis. III, 197 b. Juli. Lauritz Michellsszenn fik Brev paa at være Tolder og Byfoged i Lanndtzskronne. Haffnie, in vigilia visitationis Marie. Rel. Hr. Magens Gøye. III, 286 b.

5 Juli. Vi Fr. forlene denne Brevviser Lasze Iuersszenn, vor Mand og Tjener, med Kongsgaarden paa Halsnes med tilliggende Gaardsæder med al kgl. Rettighed, ligervis som Mortenn Hude havde den sidst, dog at han skal give aarlig til Køpennhaffnns Slot 4 Pd. Korn og være til Rede inden Lands her i Sellanndt velfærdig selvanden med Hest, Harnisk og Værge, naar vi tilsige ham; han skal holde Gaarden ved Magt, ligeledes Gaardsæderne ved Magt og Bygning. Han skal beholde de bullchesettre“, som Mortten Iwde (sic) havde til Kongsgaarden; af de sielle (o: Sæler), han fanger paa Hesløen, skal han lade Halvdelen komme til Køpennhaffns Slot, og han skal ej holde Jagthunde eller øde Vildtet paa Hallsnes. Han skal lade bevare Kronens Øg, som gaa paa Hesløen, og ej forhugge de tilliggende Skove. Saalænge han holder disse Artikler, skal Gaarden ej fratages ham, uden vi ville bruge den til vort eget Behov. Cum inhib. sol. Vor Lejr for Køpennhaffnn, Sønd. efter vor Frue Dag visitat., under vort Signet. Rel. Hr. Tygge Krabbe. III, 197 b.

6 Juli. Claus Biillde flk Ejendomsbrev for sig og Arvinger paa Mats Scriffueres Anpart i den Gaard i Landtzskrone, som han sidst iboede, baade med Hus, Jord og Boder. Lejren for Køpenhaffn, Mand. efter vor Frue Dag visitat. III, 286. Hanns Villumsszenn fik Leiebrev paa Ffagerhollom Gaard og Egispur By med al deres rette Tilliggelse mod slig Tynge, som Iep Nielsszenn gjorde og gav deraf. Cum claus. consv. Samme Datum. Rel. Hr. Magenns Gøye, Ridder. III, 198. Mester Jahann Friis fik Forleningsbrev paa Rindtbecksgaard ad gratiam. Lejren for Køpennbaffnn, die octavarum Petri et Pauli. Ad mandatum dni. regis proprium. III, 198 b*.

8 Juli. Inuentarium paa Engelborg, som Niels Vincentii anammit aff Iyrgenn Venstermandt.

Item førstt two føyller met fyre kamer, tre dubeltt skerpetyner $ met ffem kamer, en lidenn stenbøssze met tw kamer, twollff hagebøsser, jtne krudt, noget myndre, j tae dalle pyle. Datum legeret for Köpenhaffn, thendt odensdag effther vor frue dag visitationis. III, 166 b.

9 Juli. Her Hollgerd Grerssz enn fich forlening paa Lagholm, saa handt schullde hollde seg ferdiig ther aff sellff tollfftte, och om raadet kwnde kendne leenet mere thiennistte kwndne thaale, tha viillde handt thet gøre 1). Datum udi legeret, octaua visitationis Marie. III, 285. Smlgn. 22 Juli.

10 Juli. Hr. Henrich Krumdiighe, Ridder, fik Stadfæstelse paa alle aabne, beseglede Breve, som Kong Hanss har givet ham og Hustru paa dem tilhørende Gods, Len og Friheder i Danmarck og Norge 2). Seritzløff, die B. Chanuti regis & m. Rel. Hr. Vullff Powisk. III, 285 ³). Magens Ffallster skal efterlade sligt et Inventarium paa Hellszingborg, som han annammede dér, men ellers ikke gjøre Regnskab for Oppebørslen af Lenet undtagen for Landgildet siden St. Valburgis Dag; Atterstaden af det tidligere forfaldne Landgilde skal han selv beholde, og ligeledes Sagefald og alt andet, som vptiid“ er til denne Dag. Samme Datum. Rel. Hr. Tygi Krabbe. III, 285 b.

— Lauritzs Knop fik Brev paa Getzøør Len med Gaard og Gods, indtil Kongen forsér ham med et andet Len; han skal give til Nykøffwing Slot 9 Læster Byg og være færdig selv fjerde med Heste og Harnisk, naar han tilsiges. Cum claus. consv. Samme Datum. Rel. Hr. Tygi Krabbe. III. 166 b. Per Styrle forlenes med Hamergo i 12 Aar med

— Hestehaven og Præstehaven og deres Tilliggelse med al kgl. Rente, dog mod tilbørlig Tjeneste, naar han tilsiges. Samme Datum 4). Rel. Hr. Henrich Krumdiige og Hr. Holgerd Gregersszenn. III, 285.

12 Juli. Hr. Tyggi Krabbe fik Brev paa Hellszingborg Len, dog Bryndtbye Sogn i Kullden undtaget, som Claus Podebusch har i Forlening. Lejren for Køpennhaffn, Sønd. efter S. Chanuti regis Dag. Til Hellszingborg Len hører Lugergudeherred undtagen ovennævnte Gods, Synder Hasbyherred, Bierreherred, Nørre Asboeherred med Kronelenet, Gyuuyngeherred med = 1) I Marginen tilføjes: Høxsherret, Tondersssherret, Horstedherret, Synderrunsleenn.“ 2) I Marginen er tilføjet: Vz iiij [82] tr smør“. a) Trykt efter Originalen: Danske Mag. 3 Række, II, 266. Aarstallet er fejlagtig angivet som mdxxix“. 1523 Kongens Örckell i samme Herred, Odenszaherred, Rønbyeherred. med Sebye, Haragersherred, Torneherred. III, 285 b. Sml. 25 Juli.

12 Juli. Samme fik Brev paa 12 Gaarde i Skaane og Hallanndt, som tilhørte Tønne Ericsszen og Niels Clausszenn og som Lauris Frost har i Værge, at beholde, indtil Kongen anderledes tilsiger, mod tilbørlig Tjeneste til Kongen og Kronen. Seritzsløff, Sønd. efter S. Knud Konges Dag. III, 285 b.

13 Juli. Iens Persszenn, kaldet Bassy, fik Stadfæstelse paa det Livsbrev, han har paa Kongsgaarden i Hellnes for sig, Hustru og begge deres Børn, dog at han skal give det sædvanlige Landgilde. Cum claus. consv. Seritzsløw, fer. 2 post festum B. Chanuti regis et mart. Rel. Hr. Mogenns Gøye III, 22.

15 Juli. Vi Fr. forlene værdige Fader Hr. Offue Biillde, Biskop i Aars, med Støffringe, Halldt og Othensiilldt Herreder i Aars Bispedømme med al kongelig Rente og Rettighed, fri og kvit uden al Afgift paa Livstid. Han skal holde Godset ved Hævd og Magt, Bønderne ved Lov og Ret, og tilse at Kronens Skove ikke forhugges til Upligt. Feltlejren for Køpennhaffnn, Onsd. efter S. Knudt Konges Dag, under vort Signet. Ad mandatum dni. regis proprium apud habitationem hora quasi sexta; legi coram dno. Magno Gøye eodem die facto prandio apud bombardas presente dno. Petro Prip cancellario episcopi Arusiensis. (Item dette Brev stadfæstede Kongen paa Gaattorp, 1528, die Lucie virg.) III, 22.

— Item fik han Følgebrev til Bønderne samme Dag og Sted. III, 22 b.

18 Juli. Jepe Thering fik Stadfæstelse paa Sancti Jyrgenn udenfor Landskrone, som han havde Kong Hansszes Brey paa, ad gratiam. Cum claus. consv. Hellszingborg, sabbato post divisionis apost. Rel. Hr. Tyggi Krabbe. III, 286.

22 Juli. Gynge herritz bynder ffinge breff, att myn herris naade tackede thennum for theris fulldmecttiige haffde veret hoess hanns naade och giordt hanns naade hylldschab paa alle theris vegne, och szaa att hanns naade haffuede vnnt thennum ther fore sliig friihedt, at naar bundenn døer, tha schall haastruenu ey giffue xxx, szom tillfornn vaar sedt. Item naar xxxs sag fallder paa konningens vegne. schall fogedenn icke tage eth pwndt smør, som føer vaar sedt. Item schall gellekerenn paa Hellszingborg ingenn bwnde sette till ryeffoget. Item om gellckerenns gestterii schall holldis, som sedwon vaar i koning Christierns tiidt thennd førstis och konning Hansszes. Datum Lund, die B. Marie Magdalene. III, 289 b.

22 Juli. Item the till Noraspherrit og Bereg [o: Berge] herrit finge breff, att naar arff fallder effther bundenn eller haastrwenn, tha schall alle arffwinge giffue xxx p. Datum Lwnd, die B. Marie Magdalene. III, 290. Hr. Holgerd Grersszen fik Brev paa Lageholm, Høgsherred, Tynderszeherred, Oresteherred, Synderrwmslen og La wholmsby i 12 Aar og skal deraf være færdig, naar tilsiges, med 12 Karle med Heste og Harnisk, selvottende med Glavind og fire Skytter. Cum claus. consv. Lund, die B. Marie Magdalene. Dns. rex per se. III, 286 b. Hr. Axell Brae fik Brev paa Othenszeherred mod tilbørlig Tjeneste, indtil Kongen forsér ham med et andet Len. Samme Datum. Rel. Hr. Tygi Brae. III, 286.

— Hr. Tyggi Brae fik Isolltte Len i Pant for 1000 Mk. [efter Kong Christians Brev ¹], uafløst i hans og hans Hustru, Sophie Rutzsdatters Livstid. Samme Datum 2). Rel. Hr. Tygi Krabbe. III, 286; IV, 404. Ystedt fik et Beskjærmelsesbrev; Byen skal ligge under Kongens Fadebur, og ingen anden skal have den i Forlening. Samme Datum. III, 287. Lundh fik et Brev af samme Indhold og Datum. Dns. rex per se. III, 287.

24 Juli. Hr. Trude Greersszenn fik Brey paa Vordtberg Len med tilliggende Kjøbstæder og Len, som han nu selv har i Værge, at beholde i 10 Aar mod deraf at give 6 Læster Smør, halv Sagefald og alt Vrag samt mod tilbørlig Tjeneste. Hellszingborg, in vigilia S. Jacobi apost. Rel. Hr. Tygi Krabbe. III, 286 b. Jon Swenske fik Brev paa 40 Mk. aarlig af Hallmstedt Byskat, som Borgemester og Raad skal udgive til ham, indtil Kongen anderledes tilsiger. III, 286 b.

— Idem fik Brev at skulle være Landsdommer i Synder-Hallanndt og nyde den dertil liggende Rente. Datum ut supra. III, 286 b. 3) Reg. IV. 2) I Reg. IV er Brevet dateret: Lund, S. Praxides virg. Dag (: 21 Juli)

24 Juli. Landts krone fik et Beskjærmelsesbrev; Byen skal ligge under Fadeburet og ikke bortforlenes. In vigilia B. Jacobi. Rel. Hr. Magenns Gøye. III, 287.

25 Juli. Sorte brødreklosteret i Hellszingborg fik Gavebrev paa en Jord, som ligger østen op hos Klosteret og nordenn damedt och recker till tulloffwenn“, paa det at de skulle have en evig Ihukommelse for Kongen og hans Forældre. Hellszingborg, die B. Jacobi apost. Dns. rex per se. III, 287 b.

— Hr. Tygi Krabbe fik Brev til Bønderne i Bryndbye Sogn i Kullenn, at de svare ham. Samme Datum. III, 287 b. Smlgn. 12 Juli. Claus Podebusk fik Følgebrev til Bønderne paa Hr. Peder Turszens Gods, som Claus Biillde havde i Værge. Datum ut supra. Rel. Hr. Tygi Krabbe. III, 287 b.

27 Juli. Vi Fr. skylde os elskelig Børie Iensszenn 1000 Mk. danske Hvider for et Laan og forhøje med denne Sum hans Pant i vort og Kronens Herred Villentzsherred i Skaane, dog at han og Medarvinger skulle gjøre os tilbørlig Rente og Tjeneste deraf efter det Hovedbrevs Indhold, som de have derpaa, osv. solito more. Lejren for Køpennhaffnn, Mand. efter S. Jacobi apost. Dag. Rel. Hr. Tyggi Krabbe. Disse 1000 Mk. annammede Thomes Koper paa Hellszingborg. III, 287. Avgust. Vi Fr. forlene os elsk. Niels Olufszenn med Kronens Hospital og Gaard Sancti Iyrgenns udenfor Nestwidt med al kgl. Rettighed, fri og kvit i hans Livstid, dog at han skal holde dér slig sædvanlig Tynge med Messer og Gudstjeneste og syge Folk, som der tilføres af de Herreder, han tager Almissekorn af, samt holde Tjenerne ved Ret og ej forhugge Skovene. Cum claus. consv. et inhib. sol. Vor Lejr for Køpennhaffnn, S. Peders Dag, under vort Signet. III, 198 b.

3 Avgust. Vi Fr. gjøre vitterligt, at eftersom Kong Hannss har forlenet os elskelig Kuut Biillde, vor Mand og Raad, med Kronens Gaard Glades axe i Schaane i 20 Aar ¹) og disse endnu ikke ere forløbne, have vi undt ham at beholde forskr. 1) Et Udtog af dette Lensbrev, givet 1505, er tilføjet: Knudt Billde skal have Gladtsaxe med Byskatten af Sommerstedt Havn og Fogediet smstds. i tyve Aar, dog mod deraf aarlig at give 300 Mk., Halvdelen af Sagefald og Oldengjeld samt alt Vrag. III, 288. Len for sin Livstid, dog mod den samme Afgift og Tjeneste, som han gav og gjorde Kong Hanss. Roschilldt, Mand. før Laurentii. Rel. Hr. Owe Biillde, episcopus Arusiensis. (Leste canceller thet forserue breff for her Magenus vdi raadstuenn altera Laurentii hora 2 post meridiem &c.“) III, 288 b.

4 Avgust. Mogens Fallster fik Kvittaus for Inventapaa Hellszingborg, overgivet Hr. Tygi Krabbe. Roschillde, Tirsd. efter S. Peders Dag ad vincula. III, 288. rium Vi Fr. kvittere Hr. Oge Iepsszenn, Archielectus til Lundt, for 1601 Mk. danske i Klippinge, som han har overgivet os ved Mester Tue Hegenn, Vicarius smstds., af den Landeskat, som blev optaget i Schaane for et Aar siden til Kong Christiernns Behov. Thi lade vi osv. Samme Datum. Under vort Signet. Ad mandatum dni. regis proprium. III, 287 b.

10 Avgust. Prelater och riiders cabet vdi Schone ffinge breff, at vdi hogborenn furstis koning Christiernns tiidt haffuer Niels Hack taget nogre vinttnesbyrdt och breffue aff nogre schallcke och vloffacttige och løgennacttiige mendt emod log och reett paa theris skowge och eyndom, szom the vdi vere och heffdt haffue, beffrycttendis szame breffue och vinttnesbiwrdt schulle komme thennum och theris efftherkommere och arffwinge till skade, brast och forderff vdi framtiidenn. Thi haffue vii met vortt ellskelige Danmarcks riigis raadt oss nu nerwerendis dømpt och sagdt forne løgenacttiige breffue och vinttnesbyrdt døde och mactteløsze och met thette vortt opne breff døde och mactteløsze dømme, och forne prelater, riiderchabet, theris arffwinge och efftherkomere ey till schade att komme effther thendne dag vti noger maade, daag met szaa skell, at haffue vii paa kronenns vegne eller nogre anndre rette tillthale till szamme skowge och eyendom vti noger maade, tha schulle vii eller huem ther paa vill thale, thet forfyllge effther logenn. Giffuit vdi Roschillde, S. Laurentii martiris Dag. Rel. Her Tygi Krabbe. III, 290 b. 12 August. Hr. Jehan Oxe fik 10 Aars Brev paa Raffwensborg Len med al Tilliggelse, som er Sunderherred, Norreherred, Stockemarck Sogn, Ffemøø, Ffeeøs og Vergo med al kongelig Rente og Rettighed, mod aarlig deraf at give 1000 Mk. danske, Halvdelen af Sagefald og Oldengjæld og alt Vraget; han skal holde 10 veragtige Karle med Hest, Harnisk og Værge os og Riget til Tjeneste, naar han tilsiges. Han skal holde de tilliggende Tjenere ved Lov osv. og ikke forhugge Skovene. Cum. claus. consv. et inhib. sol. Roschilldt, Onsd. efter S. Laurentii Dag, under vort Signet. Rel. Hr. Tygi Krabbe. III, 167.

12 Avgust. Otte Braachenhws fik Livsbrev paa Kgl. Majestats og Kronens Kloster Slangerup med al kgl. Rettighed, fri og kvit uden al Afgift, saalænge han lever, dog at han skal gjøre os og Riget tilbørlig Tjeneste deraf og give de gode Jomfruer, som ere derinde, den sædvanlige Rente og Rettighed, samt bygge og forbedre Klostret osv. Cum claus. consv. et inhib. sol. Samme Datum. Under vort Signet. III, 198 b*. Hans Brock fik Brev paa en Vor Frue Kapels Gaard i Nyeborg, som han selv ibor, at nyde sin Livstid mod at bygge og forbedre den og ej lade den forfalde, samt give til Frue Kapel den sædvanlige aarlige Rente. Samme Datum. Under vort Signet. Rel. Hr. Peder Lycke. III, 116.

13 Avgust. Vi Fr. gjøre vitterligt, at Hanns Styggi, vor Mand og Tjener, har berettet for os, at han og hans Medarvinger have noget Bøndergods i Vestther herred i Iwttlanndt under en Skyld og Afgift. Thi tillade vi dem at nyde samme Gods, bygt og ubygt, for den Tynge og Udgift, som gik deraf i Kong Chrestiern, vor Faders, og Kong Hannsszes Tider. Torsd. efter S. Laurentii Dag, under vort Signet. Hr. Holgerd Greiersszenn fik Brev med Boderum, som Hanns Michellsszenn selv lod salte i, paa Ffallsterboe og som ligger norden op til „thett pryttske fitth“ og østen for Stubbekiøbing Leje. Samme Datum. Under vort Signet. III, 288 b.

— Roschilldt, III, 24. paa den Bod Vi Fr. gjøre vitterligt, at vi af vor synderlige Gunst osv. have forlenet os elskel. Hr. Tygi Krabbe, Ridder, vor Mand, Raad og Danmarcks Riges Marsk, med vort og Kronens Slot Hellszingborg med alt sit nuværende Tilliggende og al kgl. Rente og Rettighed at beholde i ti Aar fra dette Brevs Datum. Deraf skal han aarlig give 1000 Mk. Penninge, Halvdelen af Sagefaldet og alt Strandvrag efter Regnskab; han skal holde os og Riget til Tjeneste 30 vergafftiige“ Karle inden Lands og 12 af dem med Heste og Harnisk uden Lands eller til Skibs, naar tilsiges, samt 10 Liggere at bevare Slottet med, men dermed være fri for Borgelejer os og vort Folk skal han holde 4 Nætter om Aaret, naar vi drage dér gjennem Landet. Naar de 10 Aar ere forløbne, skal han skilles ved Slottet om Paasketid og ej ved anden Tid, og for Resten holde de tilliggende Tjenere ved Lov, Skjel og Ret og ikke forurette nogen af 1523 17 dem, ej heller forhugge Skovene til Upligt. Cum inhib. Samme Datum. Dns. rex per se. III, 288 b.

13 Avgust. Hr. Tyggi Krabbe maa have den Told, som falder i Greffwing Marked om S. Olufs Dags Tid og til andre Tider, til Hellszingborg Slot, som Sædvane var i Kong Hansszes Tid. Samme Datum. Rel. Hr. Tyggi Krabbe. III, 289 b. Sml. 15 Avgust. 14 August. Bønder og menige Almue i Laalandt fik Brev, at de maa og skulle sejle til og fra Tydskelandt, sælge deres Varer og igjen kjøbe, hvad de behøve, ligesom de gjorde i Kong Hansszes Tid. Roskylldt, in vigilia B. Marie virg. assumptionis. Rel. Hr. Henric Krwmdyge. III, 166 b.

— Bønder og menige Almue i Raffwensborg Len (sml. S. 14) fik et lignende Brev. Rel. Hr. Henrich Krwmdiige. III, 166 b. 15 August. Hr. Tygge Krabbe, D. R. Marsk, har berettet for os og Rigets Raad, at han for nogen Tid siden gav Kong Christiernn sit aabne, beseglede Brev, lydende, at han kjender sig at have Sysbeck By og tilliggende Gods i Forlening mod de Breve, som Kongen og Danmareks Raad have givet ham paa samme Gods. Da have vi med Rigsraadets Raad fundet forskr. Hr. Tyggi Krabbes Brev dødt og magtesløst, saa at det ej skal komme ham eller hans Arvinger nogen Tid til Skade eller under Øjne. Roschilldt, vor Frue Dag assumpt. under vort Signet. III, 25 A. Vi Fr. gjøre vitterligt, at vi med vort elskelige Danmarcks Riges Raads Samtykke have afhændet fra os og Kronen og til Rasmus Clemintsszenn, vor Hofsinde, og hans Arvinger, vor og Kronens Lod, Del og Rettighed i A uitzberiiggaard (Sørsleff Sogn, Lysgaaardt Herred), som Rasmus Clemintsszenns Fader Niels Clemintsszenn kjøbte af Gierdt Ericsszenn og hans Søskende; tillige sels“ [læs: syw] Gaarde i Viom og Sørsloff Sogne, som hver skylder aarlig 3 Ortug Korn foruden andre Bede, som Niels Clemintsszen kjøbte af samme Gierdt Ericsszen til evig Eje med al ret Tilliggelse, Ager, Eng, Fiskevand, Fægang, vaadt og tørt, hvad det helst er eller nævnes kan. Bliver noget af samme Gods fravundet forskr. Rasmus Clementsszenns Arvinger med Kirkelov, Landslov eller nogen Rettergang, forpligte vi os til at udlægge dem inden 6 Uger saa meget og saa godt Gods aff rentte och leylighedt“ som det, der er fravundet. Til Stadfæstelse have vi hængt vort Signet under dette Brev tilligemed flere af vort Raad, som ere værdige Fader med Gud Hr. Laffwe Wrne af Roskilldt, Hr. Ienns Andersszenn af Ffyenn, Bisper, Hr. Mogenns Gøye, Danmareks Riges Hofmester, og Hr. Tyggi Krabbe, Danmarcks Riges Marsk, Riddere. Samme Datum. Rel. Hr. Mogens Gøye. III, 24.

15 Avgust. Hr. Magens Biilld, Ridder, fik Brev paa Gellstrup Gaard i Ottzherred med al kgl. Rettighed, mod at han skal gjøre tilbørlig Tjeneste, holde Bønderne ved Lov osv. og ej forhugge Skovene, samt frede Raaerne og Dyrene i Skovene til Skjellighed. Cum claus. consv. et inhib. sol. Roskylldt, die assumpt. Marie. Rel. Hr. Magenns Gøye. III, 199*.

— Jomfru Anne Pedersdatter fik Livsbrev paa al vis Rente af Torgo, som ligger mellem Ffywnn og Laalanndt, og maa hun have 40 Svin paa Skoven, naar Olden er. killdt, die B. Marie virg. assumptionis. III, 116 b. Ros- Hr. Tygi Krabbe fik Brey paa den Told, som falder S. Botiltzs Dag i Grebing Marked og nu ligger i Engeholm, at han skal beholde den til Hellszingborg Slot, som han havde til forn i Kong Hansszes Tid. Samme Datum. Rel. Hr. Tygi Krabbe. III, 289 b. Sml. 13 Avgust. Hr. Anders Biillde fik Brev paa Stege By, som han havde den til Slottet i Kong Hansszes Tid, saalænge som det Hovedbrev, han har paa Slottet, udviser, med al kgl. Rettighed undtagen aarlig Byskat og Høsttold. Roskylldt, die B. virginis assumpt. Rel. Hr. Magenns Gøye. III, 199 b*.

17 Avgust. Abbeden af Soer og Prior af Annttwordsko wff fik Brev med Rigsraadets Raad, paa det at Gudstjenesten i Klostrene kan des bedre opholdes, at skulle hver holde 8 Borgelejeheste paa Kronens Vegne og ikke flere, heller ikke besværes med anden utilbørlig Tynge; Staldmesteren eller hvem Hestene ere betroede, skal fare redelig og vel afsted og ikke gjøre dem Overlast. Roskilldt, Mand. efter assumptionis Marie. Dns. rex per se. III. 199.

18 Avgust. Vii Ffrederich met Gutzs naade gøre alle vitterligtt, att oss ellskelige ffrue Birgitte till Valløø, her Niels Ericsszenn ritthers efftherlewerske, haffuer ladet bereette for oss, att nogne aar siidenn forlaabnne tha saallde een godt qwindne, som hedt ffrwe Birgitte aff Hamerstedt, hogbornn fyrstynnde dronynng Dorethe, vorr kiere ffrue moder, huess seell Gudt naade, nogne gaarde och godtzs vdi Eskebierrig och andet mere godtzs her vdi Sellanndt liggenndes, som løeb seg vedt viij lestter kornns renthe, huilcket samme godts, som vaar ffrue Birgittes aff Valløff rette arffwe gotzs, och ffrue Birgitte vdi Hammerstedt ey haffuede nogenn reett eller rettighedt till samme godtzs att sellge. Och ther fore loffuet och bepliettet hogbornne fyrstte, vor kere herre broder konning Hannss, huess seel Gudt naade, seg till met hannss opnne besegellde breff og recess att ville anttworde och igenn giffue forne flrue Birgitte aff Valløe forme godtzs viij lestter kornn, huilcket thesligiste konning Christiernn, som nu siistt vaar, och vdi liige maade met hanns opnne besegellde breff och recessz loffuitt och bepliettet seg till att ville gørre, som kon: recessz och vdwiiszer. Och nogenn tiidt effther att konning Christie [r]nn vaar anammet for herre och konningh her vdi riiget effther konning Hansszes dødt, tha vdttlagde hanndt her Niels och forme hannss hwsstruff ffrue Birgitte met Danmarcks riigis raadtzs raadt, som handt plectiig vaar vdi hannss recesszer, thesse efftherserefine gaarde och godtzs: ffyrstt vdi Eskeberg vdi Kalindborg leenn thesse efftherscreffne gaarde och godtzs, ffyrstt aff Eskeberg: Item Lassze Kori giffuer xviij skepper byg, xv skepper rug, j grot gaardts pendinge; item Iess Persszenn giffuer xiij skepper byg, xiij skepper rug, swynn, eth lam, ij hønnss, j gaas, xij p; item Iess Iepsszenn j pwndt rug, j pundt ordei, j grot; item Oluff Persszenn eth pundt rug, j pundt ordei och vjgaardtzs pendinge; item Ies Pouelsszenn eth pundt rug, eth pundt byg, lode marck gordtzs pendinge; item Iep Bager ibidem xv skepper rug, xviij skepper byg, ij hønss, j gaass, eth lam, j swynn, xij; item Annders Laurissen ibidem ij pundt rug, ij pwndt byg, ij hønnss, en gaas, eth lam, eth swynn, xjgaartzs pendinge; item Niels Iebsszenn ij pundt rug, ij pundt byg, ij hønss, j gaass, j lam, eth swynn, ij graatt; item Lauris Ollsszenn xv skepper rug, xviij skepper byg, j grot gaards pendinge; item Iep Laurissenn ibidem j pwndt rug, j pundt byg och en grot gaardtzs pendinge; item Almer ibidem ij pwnd rug, ij pundt byg och ij grott gaardtzs pendinge; item oc vij gaarde vti Haarby giffue xvij pundt kornn met theris smaa redtzell, som kronenn tillhørde; aff Ørsløff item en gaardt, szom Niels Tennsszenn vti boede, giffuer ij pwndt rug, ij pundt byg, faer, jswynn, ij hønnss, en gaass, j graatt gaardts pending, item Matis Persszenn i pwndt rug, ij pundt byg, j swynn, ij hønss, en gaass, engraatt, faar; item Per Schreder ij pundt rug, ij pundt byg, j faar, j swyn, ij hønnss, en gaass, j graatt; item Henning ibidem ij pwndt rug, ij pwndt byg, j faar, j swynn, ij hønss, en gaass, en graatt; item Niels Magennsszenn ibidem ij pwndt rug, ij pundt byg, jfaar, swynn, ij hønss, en gaass, j graatt; item Mortenn Suder ibidem ij pundt rug, ij pwndt ordei, j faar, j swynn, ij hønss, en gaass, en graatt; item Niels Hansszenn iiij pundt rugh, iiij pundt ordei, eth faar, eth swynn, iiij hønnss, ij gess, ij graatt; item Ies Olsszenn ibidem ij pundt ruff, ij pwndt byg, j faar, j swynn, ij hønss, j gaass, j graatt; item Niels Knudtsszenn ij pundt ruff, ij pundt byg, eth lam, A ij hønss, en gaass, en hallff siideflesk, ix graatte: item en øde gaardt giffuer ij pundt ruff, ij pundt ordei, į faar. swyn, i hønss, en gaass, jy grot; item Anders Persszenn ibidem ij pwndt ruff, ij pundt byg. j faar, eth hallfftt swynn, ij hønss, en gaass, grot; item en øde gaardt giffuer ij pundt rug, ij pund ordei, j faar, swyn, ij lønnss, en gaass, grot; item Lasse Seredere ii pwndt ruff, ij pwnd ordei, j faar, j swyn, ij hønss, en gaass, j grot; item Oluff Møllere xviij pundt miell och ther till iiij grot; och samledis Orloff bye och mølle vdi Løffueherrit, huilcke alle forme gaarde och gods forne her Niels Ericsszenn och hanss hustrwe frue Birgitte paa Valløe halluede i theris frii vere, besidning och brugellsze met skylldt, lanndigiilde och alle theris tilligellsze vdi noger aar, indtill saa lenge her Niels Eriesszenn døde och affgick, hues seell Gudt naade. Nogenn stacket tiidt effther her Niels dødt vaar, tha lodt forne koning Chrestiernn tage och anamme vdenn alld dom alle forme gaarde og godtzs fran forne oss ellskelige ffrue Birgitte och siidenn haffuer holldet henne thennom for met rentte och oppeberellsze emodt hanss recess och opne besegellde breff. Tha effther saadan forne leylighedt, som forscreffuit staar och effther szom vii loffuitt och oss forplicttet haffue vdi vor koninglige recessz, haffue [vii] effther vortt ellskelige menige Danmarcks riigis raadts raadt och aff vor sunderlig gunst och naade vntt och tilladet och met thette vortt opne breff vndne och tillade. att forme oss ellskelige flrue Birgitte, her Niels Ericsszenns efftherlenerske, maa nu strax lade till seg anamme alle forme gaarde och godtzs vdi Eskeberg, Haarby, Ørsløff. som her Niels och hwn tillfornn vdi vere haffuede, och hwn och hindnes arffwinge her effther alle forme gaarde og godtzs met alle theris rette tilligellsze att nyde, bruge och behollde met alldt skylldi och landtgylde, som her Niels Ericsszenn tillfornn vdi vere haffuede, till ewindelig eye, eye skullenndis vbehindret aff oss, vore arffwinge och efftherkomere koninger vti Danmarch. Thi forbiwde vii alle. ehwo the hellstt ere eller vere kwnde, serdelis vore fogetther, embitzmenndt, forte oss ellskelige ffrue Birgitte eller hindnes arffwinge her emodt paa alle forme guarde och godtzs at hindre, hindre lade, møde. platze, deelle, vmaghe eller vdi noger maade vfforrette vnder vor kongelig heffwenn och vrede. Datum Roskylldt, feria tercia post festum assumptionis beate virginis. III, 199 b.

21 Avgust. Hr. Oluff Hollgerdsszenn fik Livsbrev for sig og Hustru paa 4 Gaarde i Tostenes paa Møy, som han nu har, tillige paa et Pund Korn og grot i Ffallckeloffi Ffallstter, paa Tjeneste. Roschilldt, feria 6 ante Bartholomei apost. Ad mandatum dni. regis proprium. III, 168 b.

24 Avgust. Per Skram i Volberig fik Livsbrev paa Hebro i Hartsyssel; han skal holde den vel ved Magt og annamme Brokorn i Hingherred af Almuen. Roschilldt, die Bartholomei. III, 25 A b.

26 Avgust. Oluff Bang fik Stadfæstelse paa det Livsbrev, han havde af Kong Chrestiernn paa Borregaard i Hansloff Sogn (Hanherred), dog at han skal møde hos Kongen med Hovedbrevet, naar denne kommer til Tuttlandt. Roschilldt, feria 4 post festum Bartholomei. Rel. Hr. Tyggi Krabbe. III, 25 A b.

29 Avgust. Lens Matsszen i Preglestrup fik Livsbrev paa den Enghave, han har indtaget nedenfor Kongeskoven i Othsherred i Greffwinge Sogn med det Stykke, som han har indhegnet dertil og hvoraf der tilforn plejede at gaa 6 grotte etc. mod aarlig at give 2 Mk. Penninge til Kalingborg Slot og holde hver Mand uden Skade med Gjerde og Hegn. Cum claus. consv. et inhib. sol. Vor Lejr for Køpennhaffn, Lørd. efter S. Bartholomei ap. Dag, under vort Signet. Rel. Magenns Biillde. III, 201.

30 Avgust. Hr. Niels Hansszenn ffik presentatzs paa Windinge Kireke per obitum cuiusdam domini Joannis Gedt posessoris eiusdem. Ex villa nostra Serislow, domin. prox. post festum Bartholomei apost., vnder vortt signet. III, 116 b.

31 Avgust. Rasmus Lawritsszenn fik S. Jyrgenns Gaard uden for Slawells ze ad gratiam. Cum claus. consv. Serisløff, fer. 2 post decollationis S. Joannis, under vort Signet. Rel. Hr. Magenns Gøye. III, 201 b*.

3 Septbr. Trude Grersszenn skal til Vordtberg Slot annamme Sollrudt Gaard, som Esbernn Benteszenn sidst havde i Forlening. Seritzsløff, 5 fer. post Egidii abb. Rel. Claus Daa. III. 290.

9 Septbr. Vi Fr. tillade os elskel. Børye Iensszenn og hans Medarvinger at beholde Villennssherred for et frit, brugeligt Pant efter deres Pantebrevs Lydelse, uafløst i 6 Aar og siden indtil det indløses for slig en Sum, som deres Pantebrev indeholder. Samme Borye lensszenn og Medarvinger have laant os 500 Mk. i danske Ivider til Rigets Nytte og Behov, for hvilke vi have forhøjet det Pant, som de have i Gnestede i Gydingherred og tilladt, at de maa beholde det uafløst i 6 Aar fra Datum. Desligeste have samme laant os 100 Mk. i danske Hvider, 300 Lod Sølv og 10 rhinske Gylden, for hvilke vi have forhøjet deres Pant i Kronens Len Høby i Bareherred, som de skulle beholde uafløst i 6 Aar fra Datum og siden

3.31/10

indtil det indløses. Ligeledes tillade vi samme at maatte nyde vort og Kronens Len Borszere for et frit brugeligt Pant uafløst i 6 Aar og siden indtil det indløses for slig en Sum, som deres Pantebrev derpaa udviser. Thi forbyde vi osv. Vort Slot Kalingborg, Onsd. efter vor 291 b. Frue Dag nativitatis. III,

9 Septbr. Oluff Niellsszenn og hans Arvinger fik Holm Gaard og Len i Pant for 700 Mk. danske i danske Hvide og dobbelte Skillinger, 120 Gld. i Guld, vægtige og gode, og 1561 Lod Sølv. Naar denne Sum betales ham eller Arvinger, skal Lenet uden Hindringer komme til Kronen igjen. Cum claus. consv. Kalingborg, altera die post festum nativ. Marie. Relores Dux Christiernus), episc. Roschilldensis, Hr. Magens Gøye, Hr. Tygi Krabbe, Hr. Jahann Ranndtzow, Hr. Hanns Biillde, Hr. Jahann Oxe, Hr. Iwen Reuenttlow, Otte Hollgerdtsszenn, principis vdi leyerett in vigilia omnium sanctorum“. Pant forhøjede kgl. Maj. med 100 Gld. og 100 Mk. rentii mart. Dag. 1524). III, 201 b. in absentia (Item dette S. Lau-

11 Septbr. Henricus abbas Sorensis fick breff, att handt maa visitere Sancti Bernardi ordenn her om vti riiget och Slesuiig furstendom. och k. Maits fogether og embitzmenndt sculle vere hannum behiellpelige, om nogre ville sidde hannum offuerhøriige fore. Datum Kallingborig, ffredagenn post natiuitatis Marie. Dns. rex per se. III, 201 b *.

12 Septbr. Fru Eline, Claus Ogeszens. fik Brev paa følgende Gods i Hallandt, som tilhørte Fru Ingeborg Hr Sten Sturis og skylder 4 Td. Smør: i Halmstedherred i Moserop én Gaard, som Bentt Ollsszenn iboer (giver aarlig til Landgilde 2 Pd Smør), i Ørstedeherred Oluffén Møllegaard (giver 8 Pd. Smør), Suendt Olesszenn i Ashymme (4 Pd. Smør), i Fariisherred Suendt Ensszenn [Iensszen?] i Kyarebicari (2 Pd.), leppe i Valbye (5 Pd.), Bentt Knap i Ogeme (6 Pd.), Oluff Laurisszenn i Axstorne (2 Pd.), Gumen Iensszenn i Angridt (6 Pd.), Anders Bentsszenn i Østre (3 Pd.), i Hymleherred Braderidt (4 Pd.), Biørnn Jebp i Grymethon (3 Pd.), Oluff Aagesszenn i Lwudtby (6 Pd.), Nis Ogesszenn i Ryck (4 Pd.), Torbyrnn Gudtmyndsszenn i Olestrup (4 Pd.), Ieus Gødersszenn i Nøslinge (3 Pd.), Torbyrnn lensszenn i Schamerolldt (3 Pd.) Forskrevne Gaarde skal hun beholde 1) overstreget og ovenover tilskrevet: L. V. [o: Lage Urne]. kvit og fri med al kgl. Rente, dog mod at holde Tjenerne paa Godset ved Lov osv. og ej forhugge Skovene; den Lensmand, som har forskrevne Gods i Forlening, skal kvitte de fire Td. Smør i den Udgift, som han aarlig skal give Kongen. Cum claus. consv. Ex castro nostro Kalingborg, sabbato post festum nativitatis Marie. III, 290.

12 Septbr. Vi Fr. gjøre vitterligt, at Hr. Niels Høg, Ridder, vor Mand og Raad berettede for os, at han havde givet Kong Chrestierun i Mageskifte noget Gods i Selland, mod 3 Kronens Gaarde i Iwtlanndt, som var to Gaarde i Egelwndt og én i Erings [: Rings] Herred, som kaldes Hollriis Gaard, hvorfor vi gav ham vort Brev, at Tjenerne skulde svare ham. Nu har os elsk. Rasmus Clemintsszenn berettet os, at hans Fader kjøbte hine tre Gaarde, og at de er hans rette Arvegods, som han endnu selv har i Værge. Thi byde vi Eder at svare ham, indtil samme Sag kommer i Rette for os. Samme Datum. nostro sub signeto. Rel. Hr. Mogens Gøye. III, 25 A. b.

18 Septbr. Niels Kelldersuendt paa Nyekøpingh fik Brev paa den Part, som var tilfaldet Kongen i en Gaard i Nyekøping By, som tilhørte Claus Holltemandt. Nyekøping, feria 6 post festum exaltationis S. crucis, under vort Signet. Rel. Iyrgenn van der Visk. III, 167 b.

3 Oktober. Eyler Ericksszenn fik Livsbrev paa Toereby Birk, som han nu har i Værge, med al kgl. Rettighed, uden Afgift, dog at han skal gjøre tilbørlig Tjeneste som andre Riddere og Svende, der have Kronens Len, holde Bønderne ved Lov og ej forhugge Skovene. Cum claus. consv. et inhib. sol. Lejren for Køpennhaffnn, Lord. efter S. Michaelis Dag, under vort Signet. Ex commissione dni. Tychonis Krabbe, in absentia regis, og sagde han, at han vilde det bestaa for vor naadigste Herre, og hvis hans Naade ikke er tilfreds dermed, vil han stande ham til Rette derfor. III, 167.

8 Novbr. Borgmester, Raad og Menighed i Landskrone fik Kvittants paa 100 Mk. danske, som de antvordede Hr. Albrett Iepsszenn af deres Byskat og hvormed han soldede Krigsfolket i Schaane. I Lejren, S. Vilhadi Dag. Rel. Hr. Tyggi Krabbe. III, 291. Samme fik en Obligats paa 220 Mk. danske, som Hr. Albret Jepsszenn fik af dem til at solde det Folk med, som ligger i Skaane. Samme Datum og Relator. III, 291.

25 Novbr. Iep Vnckersszenn fik Livsbrev paa den Jord, som ligger uden for Otthensze i Schaatthenns“ Mark, og som Hr. Hans Hansszenn sidst havde i Forlening af Dronning Kyrstyne, mod aarlig at give til Nesbyehoffuit 9 Ortug Byg. Hindtzsgaffuell, dive Chatharine virg. Dag. Rel. Hr. Peder Lycke. III, 116 b. Contracts breff, szom Henrich Gøye, ritther och hans anhengere, Danmarcks riigis raadt giffuet haffue.

26 Novbr. Vii efftherscreffine Heurich Goye, ridder, ypperstte stadthollder vdi Køpennhaffnn, Knud Rudt och Jyrgenn Hogmodt, hoffwitsmenndt, gøre alle vittherligtt, att paa thett att thendne twedragut, feyde og schadelig forderffwe, som her nu indenn riiget nogenn tiidt veritt halluer och endt nu er, maa nedderleggis och anstilles och riiget och thess indtbyggere maa kome till fredt, rolighedt och en ewig god bestanndt, tha haffue vii nu paa vore egne, burgimestter, raads och menige allmwes met menige krigsfaalcks, reyszeners och fodtknecttis vegnne vti Køpennhaffnn och Mallmo nu boenndis och verenndis ere, giffuet oss vti en venlig hanndell och dagttinge mett hogbornne furstte her Jehann met Gutzs naade greffue till Høye och Braachenhwszenn, verdiige ffader met Gudt her Lage Vrne. biscop vti Roskilldt, erlig och vellbiwrdig menndt her Mogens Gøye, Danmarcks riigis howffmestter, her Jahan Rantzow, marsk i lanthe Hollsttenn, her Matis Erichsszenn, her Annders Biillde, her Otthe Hollgerdsszenn, riddere, Oluff Nielsszenn och Esgi Biillde, Danmarcks: riigis raadt, om Kopenhaffns slott och stadt och Mallmø bye, och haffue vii thet szaa endeligenn besluthett och ere vti hellige treffoldighetzs naffwenn om alle erindne szaa offuer cenns wordne: Ffurstt att thet schall stande vti en felig dag och godt bestanndt paa begge sziider, och thendt ene ey schall arge indt paa thend andenn vdi noger maade till landt och till vandt ffrann thendne dag och till andenn nyaarss dag nestt kommendis, och schulle vii paa bode sziider strage forskicke alle vore wdtliggere vdi soenn att komme hiem inden vor ffrue dag conceptionis nest komendis, och szaa vii nw actte strags att forskicke vore sendebudt och ambasather till hogbornn furstte her Christiernn, Daumarcks, Sweriigis, Norgis &c. konning, vor keristte naadigste herre, att lade forfare om hans naade vill gøre oss vndtsettning eller ey, tha hwad heller samme sendebudt, indenn forne nye aars dag igenn komme eller ey, och om forne vor naadigste herre konning Christiern icke sellff komer oss till vndtsettning met magtt for Kiøpnehaffnm indenn andenn iwle dag nest komenndis, tha tillsziige vii och forpliette oss paa vor gode troe, loffue och redelighedt att ville och schulle anden nye aars dag nest kommenndis vpp attgiffue och anttworde Køpennhaffnns slott och stadt och Mallmø bye till forne Danmarcks riigis raadts hanndt. Item mwe och schulle strax alle fanger quiitt och loesze giffuis paa baade sziider. Item naar Køpennhaffun slott och stadt oc Mallmø bye vpgiffuis, szom forscreffuit stander, tha schall alltt groptt skytt, som ther vti byenn och paa slothet er och Danmarcks kronne tillhøre, vere och bliffue till Danmarcks riigis raadts hanndt vndertagne tre fellttslanger, szom ieg forne her Henrich Gøye behollde schall met saa mange iernnkloder. ther tillhører, och en karttowe, szom her Seuerin Norby haffuer ladet støfftt och hannum tilhører, huilcken forme her Sewerinn och saa fyllge schall. Item schulle vii och saa lade bliffue hoss samme skytt tre lestter krudt och saa mange iernn kloder vti byenn och paa slotthet ere, szom till samme skytt hører. Item alldt thendt stwnd thendne felig dag och bestandt paa stander och vaarer, tha schulle vii met vortt folck och kneetthe bliffue vedt byen och indenn for skandtszenn, vdenn thet skeer met begge offwerstis villige og szambtycke; thesligist schulle och the aff Mallmø bliffue vdi theris bye och icke lenger wdt endt vedt veder møllernne och Keesberg forme tiidt offuer. Item effther thi att forscreffne Danmarcks riigis raad haffue paa forme hogbornne furstis her Ffredericks &c. vegne loffuit och tillsagdt meg forne Henrick Gøye frii oc secker leyede for meg, myne daglige tiener och metfføllgere och alle, som nu vnder myn beffalling ere och fødde vti Danmarck, Sleswig hertugdom, Hollstenn, Stormarnn att mwe och skulle uti two samfellde aar frii och felige vere, bliffue och ffare, indenn riiges och vdenn, hwortt och naar meg och thennum teckis, tha loffuer ieg och tillsziiger, att ieg eller the icke ville eller schulle arge eller feyde indt paa Danmareks riige, Sleswig fursttedom, Hollsten och Stormarnn vdi noger maade, vdenn ieg och the gøre thennum erlig forwaaring, som thet seg bør. Item om nogre knectthe her till dags, danske eller tydske, ere falldne offuer aff leyerett och indt vti Køpennhaffnn eller aff Køpennhaffnn och indt vti leyeret, tha schulle the ey ther for stande till reette vti noger maade, naar Køpennhaffnn vpgiffuis, men om nogenn ville her effther paa nogenn sziide fordriistte seg till att bruge sliig stycker, skall hanndt straffis ther for, szom vedtbør. køpsteder schulle nyde och behollde theris skytt, szom the selffue haffue ladet støfft, købtt och bekaastedt. Item hues gielldt och regennscab, szom forne borgere i Køpennhaffnn och Mallmø haffue met prelather och riddersmends menndt, klerckerii, kiøpstedmendt och allmwe offuer allt riiget skulle the vere forplectiige alle och huer serdelis redeligenn och till gode reede att fornøge och bethale; samledis skee och szaa om hues gielldt samme burgere haffue vdestandendis vdi stedernne och the igienn ther skyllige ere aff retthe. Item huadt szom skeedt ere met tag till lanndt eller vanndt, met slag eller branndt eller nogenn anden deell, huadt thet helstt er eller neffnis kanndt, emellom hogbornne furstte hertug Ffrederick, Danmarcks riigis raadt, adell, menige Danmarcks indbygger och theris anhengere henszesteder och alle anndre och forme Kiopnehaffnn och Mallmø steder, siidenn thendne feyde be- Item forne gynntthis, seall were paa alle siider en fulldtkomeliig afftalenn szag for fødde och vfødde och schall alldriig ther paa thalis eller argis met hanndt eller mwnndt eller met nogenn rettergang, andeliig eller verdsliig, effther thendne dag i noger maade. Till vittnesbiwrdt och bedre forwaaring, att szaa vbrødeligenn vdii alle maade fastt holldis schall, henge vii vore indtseglle met erliige, vellbiwrdiige och beskedene mendtzs indtsegle, Henrick Paa Visk, Daniel Pottmere, Bynoo, burgimestters och raadts vdi Køpennhaffnn och Mallmø och hoffuitzsmendtzs for landtsknecttene ther samme stedtzs nedenn thette vortt opne breff Screffuit i Roskylldt, torsdagenn nest effther sanete Chatharine virginis et martiris dag. Vii efftherscreffne Henrich Gøye, ritthere, ypperstte statsholldere i Køpennhaffinn, Jørgenn Hoffmodt och Daniel Pottmere gøre alle vittherligt att haffue anammet aff Danmarcks riigis raad thette efftherscreffne breff beseglet met vore indtsegle liudendis ordt frann ordt, szom her effther fyllger: [Brevet som ovenfor] huileket breff vii paa vor ære. gode troe och lowe forpliette oss att ville och schulle lade besegle vdi Køpennhaffn met the andre godemends capitheners, burgimesters och raads i Køpennhaffns indsegle, szom her vdi att forsegle beneffwenndt ere, och thett igenn anttworde verdiige fader met Gudt her Lage Vrne, biscop vdi Roskilldt, indenn fredag nest komenndis vdenn alld hinder och tøffring i noger maade. Giffuit ydi Roskilldt, sondagenn nestt fore sancti Andree apostoli dag 129 Novbr.], aar mdxxiij, vnder vore indsegle. III. 211 b¹).

12 Decbr. Vi Fr. gjøre vitterligt, at Jahann Braachenhwsze til Velldersleffgaard, vor Mand og Tjener, har ladet berette for os, at Kong Hanss har givet og til evig Tid skjødet ham og hans Arvinger den Lod og Del, som var tilfalden Kongen i en Gaard i Toffthe i Skowbyherred, som Oluff Hwiidt iboede, efter Clemint Hoffuenskylldt, som var i Sueriige, hvilket Brev vi nu stadfæste, og forbyde vi etc. Huerring, Lord, efter S. Nicolai episc. Dag ¹). Rel. Hr. Peder Lycke, in præsentia dni. regis. III, 116 b.

15 Decbr. Vi Fr. unde Christiernn Nielsszenn i Giettrup, Herredsfoged i Odensolldtherred, at have i sin Livstid den Bro, som ligger over Hornum Vasze i samme Herred, med al den Rente og Rettighed, som plejer at gives til denne Bro, mod at han skal bygge og forbedre den og holde hende 1) Kjøbenhavns Diplomat. I, 314-16. Sml. Hvitfeldt. VIII, 51-52, Foliondg. S. 1258- 59 (jfr. Allen, De tre nord. Rigers Hist. IV. 2 Afdel. 657). 2) Aaret er fejlagtig angivet som„mdxxix“. færdig med Tømmer og hvad andet hun behøver. Odhenszø, Tirsd. efter Lucie virg. Dag. III, 26.

20 Decbr. Prioren i Stubber Kloster skal annamme Hagebroe, holde hende ved skjellig Bygning, og oppebære den Rente, som tilligger af Skottborgsherred og Vandtfolldtherred. Ex Ottonia, in vigilia Thome apost. Rel. Hr. Vullff Powisk. III, 26 b. Biscop Iyrgenn Friiss ffich breff, att myn herris naade vntte hannum och hanss efftherkomere breff saa liwdendis, att handt och hanss efftherkomere, biscoper vdi Viiborg, schulle nyde och haffue Ryttinge sogenn met alle thetzs indtbyggere, hanss och stygtis vornede mue och schulle bliffue vnder eett berketyng till Krøgeberg berck, och thesligiste, att handt maa lade legge szamme tyng paa eth beleyligtt stedt hoess hannss gaardt Spytteruppe och ther attlade hollde bereketyng och birckereett och hiellpe huer mandt szom bygge vdi forne bierek till lowg och reett. Datum Ottonie, in vigilia Thome apost. Rel. Her Niels Høyg in presentia dni. regis. III, 26 b. Copia aff thend contracth, som er giordt emellom her Henric Gøye och Danmarcks riigis raad.

23 Decbr. Vii Lage Vrne, met Gudtzs naade biscop vdi Roskilldt, Henrich, abbet vti Sore, Eskilldt, prior vdi Anttwordskow, Magenns Gøye, Danmarcks riigis howffmestter, Hanns Biillde, Matis Erichsszenn, riddere, Esge Biillde. Danmarcks riigiis raadt, Iohann Randtzow, marsk vdi landtt tho Hollstenn, Aske van Kram, ritthere, Aske vann Kram[!], Henrich Sestedt och Otte Ratthlow, høffwitzsmendt her nw vti Roskillde forsamblede gøre vittherligtt, att paa thett thendne twidragtt, feyde och skadelig forderffue, som her nu indenn riiget nogenn stwndt verett haffuer och endt nw er, maa nederleggis och auffstilles och riiget och thess indtbyggere maa komme till ffredt, rolighedt och en ewig biistanndt, tha haffue vii nw giffuet oss vdi en venlig handelling och dattinge met erliig vellbiwrdig manndt och strenge ritthere, her Henrich Gøye, offuirstte stattzsholldere vdi Køpennhaffin, Knudt Rudt, høffwitzsmandt ther sammestedt, Henrich Paa Visk, Daniell Buttmer, Hermenn Poell ritthmesttere, Axell Gøye, lohann Vachell bannerfførre, Niels Lycke, Erich Matsszenn, Ditrick Ffastterfelldt, Iohann van ther Litt, Iohann Stercke, Siwortt Swynn, Arntt van Alldenn, Villekenn Skønneberck paa alle reyszeners vegnne, Iørgenn Hogmodt, øffuerstte for alle landtzsknectte, Rotloff van Bynnow, Hanss van Kyndellburg, Iørgenn Støtinn, hoffwitzsmenndt, Hanns van Ollding, schulltus, Goske van Pennborg, Sowder vann Ligdenn, Binne van Hardewiig, fførreer, paa alle landtzsknecttes vegnne i Køpennhaffun och Mallmø, Ienns Brolegger, burgimestter, Peder Kempe, Hanns Danchersszenn, raadmenndt ther szammestedtz, paa menige Køpennhaffnn stadtzs och indtbyggers vegnne, Iyrgenn Kaack, burgimestter vdi Mallmø, Tacob Michellsszenn och Hanss Iensszenn, raadmenndt ther szammestedt, paa menige Mallmoes byes och indtbyggers vegne om Kopennhaffins slott, statt och Mallmoes bye, och haffue theit saa endelige besluttett vti the hellige treffolldighetzs naffnn om alle erinde szaa met thennum offuer eens vordne: Ffurstt att thet schall standne vti en felig dag och godt biistanndt paa begge sziider, at thenndt ene ey schall arghe indt paa thenndt andenn vdi noger maade till landt eller vanndt fraa thenne dag och indtill hellige tree kongers dag nest kommenndís och thend dag offuer, och Kopennhaffuenns slott, statt och Mallmoes bye vpgiffues, effther szom forne her Henrich met forme høffwitzsmendt, burgimesttere, radt och menighedt oss loffuitt och tillsagd haffue, som theris breff forklarer och indeholder. Och schall tha samme hellige tree kongers dag forme her Henrich Gøye mett alle krigsfaalek, reyszener och landtzsknectte, ther inde ere, drage ther aff byeun met vpractthe fennicker, och hogborne furstte her Christiern, rett arffwing till Norgi, hertug i Sleswig &c., vor nadigiste vnge herre, met hanns naadis kriigsfaalck drage indt vti Køpennhaffun igemenn[!] byenn och ingenn aff krigsfaallck ther att bliffue, vdeun the forne hogbornne furstte och Danmarcks raadt ther hoess thennum haffue ville. Item the budt och ambasiaterer, szom her Henrich Gøye nu till siistte dattingenn, som giordt vaar, vdtskickede till konning Christiernn, mwe och schulle nyde thendt samme frii, sicher leyede her indt vdi riigett igenn, frii och felig i Køpennhaffnn, som thendt thennum giffuen vaar. Item schulle tha alle fanger quiitt och loess giffuis paa baade sziider. Item naar Køpennhaffnns slott och Malmoes. by hellige tre konger dag nestkomendis vppgiffuis effther force her Henrich Gøyes, godemendtas, hoffuitzmenndtz, dubellt solleners, burgimestters, raadtzs och menighedtz loffthe, tillsagenn och forplicttillsze, tha schall alldt groff skiitte met allt andet skiitt, som ther uti byenn och pa slottett er och Danmarcks kronne tilhøre, vere och bliffue till Danmarcks riigis raadtzs behowff vndertagenn thenndt myndstte skermiss och thendt frandtszowsze karthowe, the iij felldslanger, szom her Henrich Gøye beholde schall mett szaa mange iernncloder, szom then tillhøre, och schall handt ey vere forplygtiigh till att lade meere paa slotthett endt szom forscreffuit staar, och en karttow, som Seuerin Norby haffuer ladett stofftt och hannum tilhører, thendt schall fforse Seuerinn Norbye nyde, och schall handt forne her Henrich till vpretting fore thenndt schade och gelldt, hanndt er vdi komenn for konning Christiernns skylldt, behollde thesse iiij skiiff, som er Leon, Petther van Holl, Leszartt och Hamborge barckenn, met alltt thet skytthe ther paa er och met alltt sziitt ladt, tackell, tow, a njeker och alltt andenn tillbehøring, ehuad thet hellstt er eller neffnis kandt, inthett vndertagett, szom the nu komme met fraa vesttenn, och maa hanndt gøre aff samme skiib, hues hannum tyckes. Item schall samme skiiff haffue frii leyde vti Køpennhaffnns haffn vthi neestte tillkomenndis ij aar och lade thennum thes forinden ther ligge och affløbe, naar och hwar hannum tyckis, och ey formeness botzsmenndt eller fetallige, huor handt thet bekomme kanndt met villigh och venscab. Item maa och schall forue her Henrich behollde alltt krudt. som vdi byenn och paa slotthet er vndertagett tree lestter, som skutthett fyllge schall met slotthet och byenn. Item alltt thendt stwndt then fellig dag och bystandt vaarer och paastander, tha schulle vii met vortt follek och kneetthe bliffue paa thendne sziide skandtsszenn och her Henrich Gøye met saa mange, som vnder hanuss befalling ere. skulle bliffue paa hynn szyde skandtszenn, vdenn thet skeer met begge offwerstis villie och szamtycke; thesligistt skulle the aff Mallmoo bliffue vti theris bye och icke lenger drage vdt endt ved veder møllernné och Keszeberg forscreffne tiidt offuer. Item om nogre kneette. danske eller tydske, ere fallne offuer aff leverett och indt vdi Køpennhaffnn eller aff Kopennhaffan och indt vdi leyeret, tha skulle the ey staa till rette forett vdi noger maade, naar Køpennhaffin vppgiffuis. menn om nogenn vill her effther paa nogenne sziider fordriistte seg till att bruge sliig stycker, tha schall handt straffis ther fore som vedtbor. Item naar Kopennhaffnn stadt, slott vpgiffuis, tha skulle alle kireker, clostter och theris perszoner vdi Køpennhaffin och Mallmo bliffue vedt theris friheder, statuter och priuilegier vti alle maade. som the thennum aff pawer. konninger och biscoper giffuede och stadtfesttene ere; samledis schulle the bliffue och vere vfforkrenckthe paa theris kirekers, claasters. klenoders, iordtzs eyedom, gaarde, godts och grwndt och theris tillbehøring, eller om nogenn biscop eller prelathe haffuer nogenn mistanek till nogenn klercker, som nu vti Kopennhaffun eller Mallmo ere, tha schali thet vere en klaer affthalenn szag och alldrig schall ther paa thallis eller argis effther thendne dag vti noger maade. Item schall forne her Henrich och alle riddermendtxs menndt. danske och tydske, som nu vnnder hannss beffalling ere, nyde och behollde alltt theris godtzs, arffwe och eye, och alldt anden rentte, ehnor thett hellstt er liggenndis vti Danmareks riige, Sleswigs hertugdom. Hollstenn oc Stormarnn, ther till och theris beholldne haffue, gulldt, sollff och pendinge, klede, klenoder, hestte och harnisk och allt andet, ehuadt thett hellstt er eller neffnis kandt, som thennum tillhør vti noger maade; thesligistte och saa alle reyszener och menige landtzsknectte skulle vere theris hallss, liff, lemer sycker och frii for alltt thet thallet, giordt er vdi noger maade. Item ville vii och forarbeydett boss hogbornne ffurstte och herre, her Ffrederick met Gutzs naade vduaalldt konning till Danmarck &c., vor kieristte naadigiste herre, att banss naade vill tage the godemenndt, danske och tydtske, szom laffue nw verett vnder her Henricks beffalling, vti hannss maades thiennistte, huilcke aff thennum hanss naade tienne ville, oc att hannss naade vill forsee thennum met kronenns leen och hollde thennum vti ere och verdt. Item schall och forne Knudt Rudt bliffue ved szynn forlening Seeby och vedt Seeby len, szom hanndt haffuer aff kronenn och kirckenn, effther hannss forlenings breffues liwdellsze, och wille vii paa samme kronens leenn fly hannum vor naadige herris breff och indsegell hanss liiff's tiidt. Item schall och her Thomes her olldt bliffue vedt szyne forleninger, hues handt haffuer aff kronenn, samledis ey schall ske nogenn hynder eller forfang paa hannss godtzs eller gaarde vdi Roschilldt och Kopennhaffnn. Item schulle och the dandemenndt, som konning Christiernn tientt haffue vti hanss cantzcellerii for scriffuere och capellaner, bliffue vedt the kirckens leen och rentte, szom the aff konningenn och bisper ere met forseette och forlentte, och ey nyde theris lange throe tiennistte vnti att. Item schall her Henrich Gøye sellff behollde alle iactther och sidenn skiib, szom hannd nw i sin vere haffuer, met alldt theris tillbehøring, skøtt och allt andet, chuadt thet hellst er. Item ville vii och fly och giffue forsereffne her Henrich och alle andre riddermentzs menndt, som nw vnder hanss beffalling ere och føde i Danmarck, Sleswiig hertugdom, lanthe Hollsttenn och Stormarnn, forne hogbornne furstte vor nadigiste herris, vor och alle voris anhengers och tillhiellpers frii, felige, secker, førstelig och christtelig leyde, saa att the vti two samfellde aar her effther met theris daglige tienner och andre, szom thennum føllge mwe, frii, felig och sticker vere, bliffwe och fare indenn riiges och vthenn, ehwor och naar thennum tyckis for forne hogborne furstte vor kieristte nadigiste herre och alle vore forwanntte och anhengere, dog ther szom thet kandt vere hanss naade, oss menige Danmarcks raadts, indtbyggere och methengere vdenn schade. Men vill forne her Henrich eller nogenn andenn, szom slig leyde haffue, arge indt paa forne fursitedom, tha schulle the gøre oss erlig forwaaring, som riddermendtzs menndt bør att gøre. Item schall forne her Henrich och saa mange riddermendtzs mendt nw vnder hanss beffalling ere, nyde theris egne thiennere szaa qwiitt for alldt kongelige tynge och rectt, szom nogenn vti riiget haffue sine friistt. Item schall och forme her Henrich ingenn forhindring eller offweruoldt skee met retthergang, steffning eller andenn deell paa hannss perszone, gaarde eller godtzs och eyedom, thyennere och mettfyllgere vti two samfellde aar, och hues hannum tyckes att sende vdt eller indt vti riiget, thet hannum sellffuer tillhører, thett maa handt vdt och indt skicke, ehuadt thet hellstt er eller neffnis kanndt, vden alld tolldt eller andenn affgifftt, naar och huor bannum tyckis, ther szom hanndt icke bestyrcker vor nadigiste herris, vores och Danmarcks riigis fiennder; och naar szamme two aar forledenn ere, lystter tha forne her Henrich eller nogenne aff the riddermentzs mendt, szom nu vnder hannss beffalling ere, att besidde theris gaarde och gotzs, tha schulle the nyde theris thiennere och godtzs som forscreffuit staar, och ey tha schall argis paa thennum entthenn met handt eller mwndt eller met nogeun rettherganng, andelig eller verdtzslig, for hues, szom nw vdi thenndt feyde skeedt er, vti noger maade. Item naar forne her Henrich met the reyszener och landtzsknectte, szom vnder hannum ere, ville drage aff landet, tha ville vii besørge thennum met tre natt leger her egenom Sellanndt, thenndt ene vdi Køge, thendt andenn vdi Presttøø och thendt tredie vdi Vordingborg, och till huertt nattleye giffue och besørge thennum iij lestter all, en lestt brødt, en the smør och ther till kødt och flesk, och ville vii forskicke thennum frii ferger offuer fergestederne och offuer att Rødbye. Item skall och forne her Henrich rithmestter och hoffwitzsmandt beskicket saa met reisener och landtzskneetthe, naar the drage her egennom Danmarck och forne Sleswiigs hertugdom, Hollstenn Stormarn &c., thet the icke gøre nogre thess indtbyggere skade eller offuerlast vdi noger maade, menn bethalle huadt the there till madt, øll och hestte foger[!] met sliigependinge, som the haffue, och giffue kleppingeun vdt for en Danmarck egennom; och skeer thet saa, att nogenn fordriistter seg til at gøre nogenn af foruc riigenns och fursttedoms indtbyggere nogenn schade och offuerwolldt, szom forscreffuit staar, tha schall forné her Henrich rittmestter och høffwitzmanndt lade straffe ther offuer szom vedthør, om ther paa klagis, och schall ey theris handell och leyde vere forbrødt ther fore vti noger maade. Item om szaa skeer, att the landtzskneette vdi Mallmø ere ey offuer komenn ther frann och till Køpennhaffnn inden forme hellige tre konningere dag for iiss, tha schulle the drage felige offuer lanndt till Hellszingborg och frii thering, och ther ville vii besørge thennum frii ferger offuer fergestedernne. Item om nogenn riddermandtzs mandt, som vnder her Henrichs beffalling er, haffuer haffdt nogenn forlening aff kongenn, ther som noger anden godmanndt haffuer haffdt lüiff's breff paa eller andere breffue, tha schall haunum ey arges ther paa eller tillthalles ther fore vdi noger maade. Item hues skiiff her Henrich haffwer solldt eller giffuit burgere vdi Køpennhaffnn, som hanndt haffuer till priissz, thet schall bliffue viidt fulldt magtt och ey ryggis vti noger maade, Item alle prestier, borgere och bynder, som ere indtfalldne vti Køpennhaffn till her Henrich, the schulle her effther nyde och behollde och komme till theris kircker, hwss, hiem, boe och bygge och ey argis paa thennum ther fore eller forwiides thennum effther thend dag vti noger maade. Item schulle och the danske bynder, szom tillfornn haffuede boedt paa Amagher, komme tiidt paa landett till the samme gaarde, szom the tillfornm iboede, och giffue ther aff saadanntt landtgiillde, som the tillfornn pleide att giffue, och the Hollennder, szom nu paa landet boedt haffue, skulle fange pasbortt, saa att the theris hallss, liiff, gods frii mwe drage her aff riiget till landt eller vandt. Item schall mestter Morttenn Steenhugger bliffue vedt szin gaardt vdi Køpennhaffnn, szom handt vtiboer, och ey schall tages frann hannum vdi noger maade. Thesligist schall och szaa mestter Ffadder, bysszestøffwer, bliffue vedt sin gaardt, hanndt uw vti boer, och fange huertt aar saadanne aarlige pendinge och loenn aff vor naadigiste herre, som konning Christiernn pleyede hannum aarligenn atgiffue. Item schall ey Boell Roes nyde szynn haasbwnde, her Hans her olldt, vntt att, och ey tages frann hindne noger gods, hannum eller hinde tillhører, vti noger maade. Item huadt szom skeedt er met tag till lanndt eller vandt, met slag eller branndt af Køpenhaffns eller Mallimos steder eller nogen andenn deell, ehuad thet hellstt er eller neffnis kandt, aff her Henrick Gøyes beffaling eller ey emodt forne hogbornne furstte, vor nadigiste herre och konning och Danmarcks riigis raadt, adell, købstedemendt och menige Danmarcks riigis indtbyggere och alle vore forwantte och anhengere, Hensze steder, och alle anndre ehwem the hellstth ere eller vere kwndne, aandelige eller verdslige, sziidenn thendne feyde begynttis, schall vere paa alle sziider en fulldtkomelig afftalen szag for føde eller vfføde, och alldrig schall argis eller thales paa met handt eller mundt eller met noger retthergang, andelig eller verdtzslig, effther thendne dag vti noger maade.

Item ville vii och flye och beskicke forne her Henrich, rithmestter, høffwitzsmendt, reyszener och landtzsknecthe forne hogborne ffurstis och herris, her Ffredericks, vdwolldt konning till Danmarck &c. vor naadigiste herris stadtfestellsze breff paa alle thesse forme punetter och artticle, som forscreffuit staar. Thesligist ville vii flye thennum indenn nyaarssdag nestt komenndis edell och vellbornne herris iuncker Iohans, greffue till Høy och Braachennhwszenn och hannss naadis ritthmestters breff och indsegle, att the sambtycke och fulldtbwrde met oss alle thesse forne punette och article vbrødelige att hollis schulle vti alle maade, och haffue vii forne Lage Vrne met Gudtzs naade &c. paa vore gode troe och loffue, och vii Mogenns Gøye met alle forne godemenndt Danmarcks riigis och Hollstens raadt paa vore gode christelig troo, loffue och ere paa forserefine hogborne furstis vor keriste, naadigiste herris konnings &c. och alle anndre Danmarcks riigis raadts, adells, menige Danmarckis riigis indtbyggers, anhengers och tillhiellpers vegne, chuo the hellstt ere eller vere kwnde, vbrødeligen atthollde vti alle maade. Till vittnesbywrdt och bedre forwaaring henge vii wore inndtszegle och signeter nedenn thette vortt obne breff. Giffuit vti Roschillde, odensdagenn nest for iwle dag. III. 206 1.) Thette er thend contractt, som giord bleff emellom Danmareks riigis raadt och Kopenhaffns borgere, som hogbornn ffurstte hertog Christiern och greffue van Hoy haffue stadtfestett.

23 Decbr. Vii Lage Vrne met Gutzs naade biscop vdi Raaskiilldt och Danmarcks riigis canceller, Henrich Christiernsszenn, abbet vdi Sore, Eskilldt, prior vdi Anttwordtskow, Magenns Gøye, riddere och Danmarcks riigis howffmestter, Hans Biillde, Matis Ericsszenn, ritthere, och Esge Biillde, Danmarcks riigis raadt, Iahann Randtzow, ritther och marschalch, Aske van Kram, ritthmestiere, Otthe Rattlow, raaditt vdi landt tho Hollstenn, gøre alle vittherligtt, att paa thett thendne lange store schade och florderff, kriigh, orlog och blodtstyrttynge, twedrectt och venighedt, som her nw nogenn tiidt vdi riiget verett haffuer och endt nw er, maa affstillis och nederleggis, ffredt, rolighedt och ewiig bestanndt maa igenn vptagis, saa huer manndt ffattige, och riige, maa och schall frii och secker søge 1) Kjøbenhavns Diplomat. I. 323-29. Sml. Allen, De tre nord. Rigers Hist. IV. Afdel. 556. szynn biering till landt och vanndt vdenn riiges och indenn och heer effther leffue vdi fredt och rolighedt. tha haffue vii nu giffuit oss vdi handell, sambtall och venlig dattingenn met erlig och fornumstiige menndt Iens Brolegger, burgimestter, Peder Kempe och Hanus Danckersszenn met theris metfyllgere, raadtmenndt och borgere vti Køpennhaffnn, fulldmectiige paa alle borgeris vegnne nu vti Køpennhaffnn bygge och boe, om alle erinde, artticle och puncter, som her efftherscreffuit stander, och ere vii ther om till sammenn saa offuer eenss vordene och haffue thet vdi hellige treffolldighedtzs naffnn saa eentt och besluttet: Ffyrstt att [the] nu paa hellige tree konningere dag nestt komenndis skulle vppgiffue Køpennhaffwens slott, stadt och thennum tha anttworde vti vore Danmarcks riigis raadtzs hender. Naar the thett giordt haffue, tha mwe och schulle the nyde, bruge och behollde alle the ffriidtheder, priuilegier, skraar och forseglinger, szom thennum aff arrilldt tiidt aff fframffarnne herrer och konningere heer vdi Danmarck naadeligenn och gunstteligenn vntte och giffuede ere. Item scall och theris haffnn ther for stadenn bliffue vedt magtt vfforkrenkett met indtsegling och vdtszegling, som hwn aff arrilldtzs tiidt verett haffuer. Item schall Køpennhaffnns stadt och bye bliffue vedt sinn frii skich och bygning, som thenndt nu bygdtt och beffestt er, och schall ey her effther forderffuis eller affbrydis vti nogre maade, medenn hues bygning och forbedring, som hanndt her effther met forbedris kanndt, thet schall staa till burgimestter, raadt och menighedenn, huilcket thennum tyckis, och icke schall negttis eller forbiwdis vti nogre maade. Item hues nye paafwndt, som thennum her till dags paalagdt er met vsedtwaanlig tolldt, sziisze och andett. nye beswaaring, som icke aff arrilldtz tiidt verett haffuer, thett schall strax nederleggis och her effther tillbage bliffue och ey lenger nogenn magtt haffue. Item schulle forne burgimester, raadmenndt och borgere vti Køpennhaffnn nyde och behollde till Køpennhaffus stadtzs behowff alltt thett skytt, som the sellffuer haffue ladet støbtt och bekaastedt och køebt. Item mwe och schulle forscreffne borgere vti Køpennhaffnn her effther bruge theris hanndtling, seglatzs och købmandtscab østter och vestter, synder och nøer, hwortt thennum teckis och the theris hanndtling och nering bestt søghe kwnde. Item hues gielllt, regennscab och alltt handtfanget godtzs, som vdttfangett er paa gode troe och loffwe, prelather, riddermendtzs menndt, klerckeriidt, claastter, køpstedmendt menige allmwe och forme borgere vdi Køpennhaffn emellom er, schall thennum vbehindrett skee och fyllge, vndentagenn hues lowwiisligtt er, att taget er mett magtt aff ffyendenne vdi thendne feydde. Schulle samme borgere vere forpligtige alle och huer serdelis vdi sliig maade redeligenn till gode reede att fornøge och bethale alle, szom the aff reetthe skiwlldiige och plectiige ere; och om gielldt, som the vdi stedernne skulldiig ere eller thennum ther tillstaar, ville vii gernne tillhiellppe, att the redeligenn fannge, och the igenn ther bethalle, hues the ther skylldiige ere. Item schulle och burgimestter, raadt och menighedt vdi forne Køpennhaffnn alle och huer serdelis met thette vortt opne breff bliffue oc vere paa liiff, lemer, godtzs och vellfardtt paa vor christtelige troe och gode loffwe forseckrede och vdi alle maade vfforkrenckede for hogbornn och stormectiige furstte och herre, her Ffrederick met Gudtzs naade vdwolldt konning till Danmarck, reett arffwing till Norge, hertug vti Sleswig, Hollsttenn &c., vor kieristte naadigste herre, oss Danmarcks raadt, adell och menige Danmarcks indtbyggere, vore anhengere och tillhiellpere och alle andre, szom for voer skylldt ville och schulle gøre och lade. Item schulle och Køpennhaffns borgere och indbyggere her effther nyde theris aarlig och rette byeskatt, som veret haffuer aff arrilldtzs sedwaan, och ey ythermere beskattis eller beswaaris, vdenn hwes som menige landet. paaleggis och vedtager. Item hues Køpennhaffns indtbyggere, andelige eller verdtzsliige, haffue handtlett, thallet eller giordt till landt eller vanndt, hemelig eller oppenbarlig, ehuadt somhellstt thett er eller vere kanndt, inthet vndertagett, siidenn thendne feyde begyntthes, emodt hogborne ffurstte, vor kieristte naadiige herre, Danmarcks riigis raadt, riddere, riddermendtzs menndt, køpstedmenndt, bynder och menige allmwe vti Danmarcks riige och alle Henssze steder, schall vere och bliffue en endelig, klaer, afftallenn sag vden alltt argett och alldriig her effther schall ther paa thales met gesttlig eller verdtzslig reett, heffnis eller vrettis aff nogre, edell eller veddell, føde eller vfødde vdi nogre maade till ewiig tiidt effther thendne dag. Item schulle Køpenhaffwens borgere och indtbyggere nyde, bruge och behollde alle the iorder och eyendom, som the aff arrilldtzs tiidt haffdt haffue, baade indenn byes och vdenn byes, thesligiste hues the redeligenn købtt, bekaasttet och skylldigen fanget haffue, baade paa fiskeleye och andenn stedtzs, ehuor thett hellst er eller ffindis kandt, inthet vndertaget; daag schulle the strax anttworde fraa thennum hues gaarde och godtzs, som konning Christiernn eller andre haffue tagett fraa kirekenn, hindes perszonner, ridderskabet met volldt och wreett vdi Køpennhaffnn. Item schall och forsereffne Køpennhaffns borgere och indtbyggere igenn giffuis eller redeligenn och skelligenn bethalis och fornøgis, hues deell fraa thennum bleff tagett, førr endt thendne feyde begynttis. Item schulle the her effther ey bliffue beswaarett met fremede kriigsfaallek att hollde, szom the hertill veret haffue, vdenn szaa er, at riiget ligger ther thes støre magtt paa. Item alle aandelig och verdtzlig, szom nu ere indtkomenn vdi Køpennhaffn vdi thendne feyde, konning Christiernn och Køpennhaffwenns borgere och indtbyggere till thiennistte och bystanndt vdi hues maade, szom thett hellstt er eller verett haffuer, inthett vndenntagett, thesligiste alle the, som vdenn landett ere och haffue theris huss och hiem her vdi riiget, schulle ey forekrenckis paa theris liiff, godtzs eller leenn vdi nogre maade, daagh vndertagett. Hans Michellsszenn och Sybrett. Item schulle och Køpennhaffwenns borgere och indtbyggere nyde och behollde theris oredrifftt trindt om Køpennhaffns stadt saa langtt och viidtt, szom the haffdt haffue aff arrillds tiidt. Item alltt hues Køpennhaffnns borgere og indtbyggere effther kongelige beffalling her till giord och hanndlett haffue, ther schall ey paa thales eller noger mandt ther fore staa till rette vti nogre maade effther thendne dag, men scall bliffue och vere en klaer och endelig affthalenn szag for alle menndt, edell eller veddell, fødtt eller vffødt. Item naar forne hellige tree konningere dag komer och forme Køpennhaffnns slott och stadt vppgiffues, tha schall thett kriigsfaalek, reyszener och landtzsknectte, szom nw vti Køpennhaffun ligge, draghe ther vdt och vore krigsfaalck, reyszener och landtzsknectte the schuile tha drage indt vdi Køpennhaffnn langs egemell byenn och strax vdt igenn och ingenn aff thennum schall beleghere seg eller bliffue ther om natthenn vden saa mange, szom hogbornn furstte wor nadigste vnge herre och Danmarcks riigis raadt ville beholle vdi byenn hoess seg, och schall samme vortt kriigsfaalck ey gøre forne Køpennhaffns borgere och indtbyggere nogenn volldt eller offuerlastt paa liiff eller godtzs eller nogenn andenn deell vti noger maade. Item ville vii och fflye och beskicke forne burgimestter, raadt och indtbyggere vti Køpennhaffnn forne hogbornne fursttis och herris, her Ffredericks vdwolldt konning till Danmarck, vor kieristte nadigste herris, samledis edell och vellbornn herris iwncker Tahanns greffue till Hoy och Brochennhwszenn och hannss naadigis ritthmestters stadtfestellssze breff paa alle thesse forne puncther och artticle vbrødeligenn att hollde schulle vti alle maade, och loffwe vii forne Laghe Vrnne met Gudz naade biscop till Raaskilldt paa wore gode troe och loffwe och vii Magenns Gøye met alle the anndre gode mendt, Danmarcks riigis raadt och Hollstenns raadtz, paa vore christtelig troe, loffwe och ere paa forne hogbornne ffurstis vor kieristte nadiige herris och konnings, vore och alle andre Danmarcks riigis raadtz, adells och menige Danmarcks indtbyggere och alle vore anhengers og tillhiellpers vegnne, ehuor the hellstt ere eller vere kwndne vbrødeligenn vdenn alldt argelistt och ffwndt fast och troligen att hollde vdi alle maade. Till thess ythermere vinttnesbyrdt och bedre forwaaring, att szaa stadigt och fastt vbrødeligenn vdenn alldt argelistt och fwndt vti alle maade som forscreffuit staar holldes schall, henge vii vore indtseglle nedenn for thette vortt opne breff. Giffuit vdi Roschilldt, othensdagenn nest fore iwle dag. III, 202 b ¹). Mallmøes contractt.

23 Decbr. Wii Lage Vrne (osv. som foregaaende Brev indtil) Aske van Kram och Otthe Rathlow gøre alle vittherligt, att paa thet thendt lange store schade och forderffue, kriig, orlowff och bloedtstørttning, twedrectt och venighedt, szom her nu nogenn tiidt vdi riiget veret haffuer och endt nu er, maa affstilles och nederleggis, ffredt, rolighedt och ewiig bistandt maa igenn vptagis, saa huer mandt fattig och riig maa och schall frii och secker søge szin biering till landt och vandt indenn rigis och vdenn och her epther løffue vdi fredt och rolighedt, 1) Kjøbenhavns Diplomat. I, 319-23 (efter Originalen). Hvitfeldt, VIII, 52-55, Folio. udg. 1259-60. tha haffue vii giffuit oss vdi handling, szambtall och venlig datting met erlig och fornumstig mendt lyrgenn Kock, burgimestter, Hans Iensszenn, Iacob Michelsszenn met theris metfyllgere raadtmendt och borgere vdi Mallmøg, ffulldmecttige paa alle borgeres och indtbyggers vegne nu vdi Mallmøø bygge och boe, om alle erinde, articler och pungtter, szom her epther screffuit staar, och ere vii ther om tillszamell szaa offuer eenns vordne och haffue thet vdi hellig treffolldighedtzs naffwenn szaa endt och besluttett: Ffurstt att the nu hellige tree konningere dag nest kommendis schulle vppgiffue Mallmøes stadt och thendt anttworde vdi Danmarcks riigis raadts hender. Naar the thet giordt haffue, tha schall forne Mallmøes bye och thes indtbyggere nyde och beholde alle the priuilegier, naader og friihedere, szom thennum aff framfarne herrer och konninger vdi Danmarck vntt och giffuit ere, frii och vfforkrenette vdi alle maade. Item scall forne Mallmøes bye bliffue vnder konningenns fadebuer och nyde szynn aarlige och reette byeschatt vttatt giffue, som verit haffuer aff arillde sedwaanne, och ey ytthermere beschattis eller beswaaris, vdenn hues som menige landet paaleggis och vedertager. Item schall forne bye bliffue vedt sin skick och bygning, som hanndt nu bygtt och beffesttit er, och ey her effther forderffuis eller affbrydis vdi noger maade, men hues bygning och forbeyring, szom handt her epther met forbedris kandt, thet scall staa till burgimestter, raadt och menighedt ther szammestedt, och thet scall thennum ey necttis eller forbiwdis vdi noger maade. Item hues nye paafwndt, som thennum paalagdt er, met tolldt, siisze och andre nye beswaaring, maa och schall nederleggis och tillbage bliffue, szom icke aff arrilldt sedwonn veritt haffuer. Item maa och schall forne Mallmoes bye nyde och behollde alltt thet skytt, szom the sellffuer køebtt. och bekaastet haffwer. Item mue och schulle forne Mallmoes borgere och indtbyggere her epther bruge theris handling, seglatzs oc køebmandscab pester och vestter, synder och nøer, huor thennum tyckis och the theris nering och biering best søghe kundne. Item hues gielldt och regenscab, som thennum hoess prelater, ridderscab, clerckerii, claaster, købstedemenndt och andre offuer alltt riiget tillstander, thesligistt. bandtfanget godtzs, szom vdtfanget er vdi gode troe och loffwe, maa och schall thennum vbehindret skee och fyllge, vdenn hues som oppenbarligt beuiisligt er, att fyender haffue taget met magt her till dags, och ville och schulle forme borgere vdi Mallmoo forpligtige vere vdi sliig maade alle, som the aff reette plegtiige ere, redeligenn och till gode rede attfornøge och bethalle; samledis oe skee om alle Hensze steder och forne Mallmøes indbyggere, hues the huer andre aff rette plegtiige ere. Item allit hues Mallmøes indtbyggere andelig eller verdtzssliig handlet, thalet eller giordt haffue till landt eller vandt, hemelig eller oppenbare, ehuadt thet helstt er eller vere kandt, inthet vndertaget, emodt hogborenne ffurstte, her Ffrederich vdwolldt konning till Dannemarck &c., vor keristte naadiige herre, Danmarcks riigis indtbyggere, theris methengere, Henssze steder och alle andre, schall vere och bliffue en endelig, clar, affthalenn sagh och alldrig ther paa argis aff noger, edell eller veddell, føede eller vføede till ewiig tiidt epther thendne dag vdi noger maade. Item muge och schulle szamme Mallmøgis bye och thes indtbyggere nyde, bruge och behollde alle theris iordt, eghedom, gaarde och godtzs, som the aff arrillds tiidt eller met reett attkomme och vdi rett besiddellsze haffuet och nytt haffue, baade indenn byes och vdenn, thesligistt hues the redelig køebt och skellige fanget haffue, baade paa fiskeleyeret och anderstedt, ehuor thet hellstt er eller findis kanndt inthet vndertaget. Schulle the och strags anttworde fraa thennum hues gaarde och godtzs vdi Mallmø liggenndis, som konning Christiernn eller anndre haffue taget fraa kireker, kirekens perszoner och ridderscab met volldt och vreett, och ther met her epther alldelis vbewarett vere. Item alltt hues, szom fraa forne Mallmges indtbygere taget er, førenndt feydenn paagick, thet scall thennum igenn giffuis eller och redeligenn och skellige bethalis. Item schulle the her effther ey beswaaris met fremmitt kriigs faalek atthollde, szom the her till veritt haffue, vdenn saa er, att riiget liger ther thes støre magt paa. Item alle aandelig och verdtzslig, szom indt er kommen vdi Mallmøø i thendne feyde, konning Christiernn och Mallmges indtbyggere till tiennistte och bystandt vdi huadt somhelstt maade, thet skeedt er inthet vndertaget, thesligistt alle the, szom vdenn lands ere och haffue theris hws och hiem her vdi riiget, sculle ey forkrenckis paa theris ere, liiff, godtzs eller leen vdi noger maade, dog vndertaget Hans Michellsszenn och Sybrett. Item alltt hues Mallmøes indtbyggere epther konning Christiernns beffalling her till handlet och giort haffue, ther scall ey paathalis eller noger mandt therfor till reette staa epther thendne dag vdi noger maade, men scall vere och bliffue en klar, endelig och affthalenn sag for alle, edell och vedell, føde och vfføde. Item schulle forme Mallmges indtbyggere, burgimestter, raadt och alldt menighedenn, alle och huer serdelis bliffue vedt liiff, godtzs och vellfardt vedt en christelig troe och loffue forseckrede och alldelis vfforkrenckede vdi alle maade. Item huor szaa skeer, att nogenn viillde dristte seg till attgøre emodt thesse forne pungter och artticler, tha ville vii beskicket hoess voer naadigste herre konning och sellffuer met menige Danmarcks riigis raadt tillhiellpe thet attlade straffe som vedtbør. Item ville [vii] och flye och beskicke forne burgimester, raadt och indtbyggere vdi Mallmøe forne hogborne furstis och herris, her Ffredericks vduaalldt konning till Danmarck &c. vor koristte naadigste herre, sameledis edell og vellborenn herris iwncker Hannss greffue till Høge och Brochennhwszenn och hannss naadis rithmesteris stadfestellsze breffue paa alle thessze forne pungtter och articler vbrødeligenn attholldis skulle vdi alle maade, och haffue forne Lage Vrne met Gudtzs naade biscop vdi Rosekilldt paa vor gode troe och loffue och vii Magenns Gøye met alle the andre gode mendt, Danmarcks riigis och Hollstens raadt, paa voer gode christelig troe, loffue och ere paa forne hogborne furstis vor keristte naadige herris och konnings, vore och alle anndre Danmarcks riigis raads, adells och menige Danmarcks indtbyggere och alle vore anhengers och tillhiellpers vegne, ehuo the hellstt ere eller vere kwnde, vbrødeligenn vdenn alldt argelist och fwndt fast och troligenn atthollde vdi alle maade. Till thes ytthermere vinttnesbiwrdt och bedre forwaaring, att szaa stadig och fastt vbrødeligenn och vdenn alldt argelistt oc fundt vdi alle maade som forscreffuit staar, holldis schall, henge vii vore indtsegelle nedenn for thette vortt opne breff. Giffuit vdi Roskilldt, odennsdag nest fore iwle dag. III, 294 b ). 3

26 Decbr. Matis Seuerinsszenn fik Livsbrev paa Byggesteder, et i Toruppe, skylder 9, et i Gellstruppe, skylder 2 Mk., og et i Nyffwe, som Sewerin Fynboe paaboer og som skylder Td. Høst-Sild; af disse skal han aarlig give 1 Td. Høst-Sild, et Skovsvin og holde 8 Heste til Gjæsteri. Hadersleff, S. Stephani mart. Dag 1524. Rel. Offue Vincentzs. III, 26 b. 1524.

3 Januar. Vi Christiernn med Guds Naade etc. og lahann af samme Naade Greve til Høye og Branchennhwszenn stadfæste paa udvalgt Kong Ffredericks og paa egne Vegne den Kontrakt og Forligelse, som blev forhandlet og gjort i Roschilldt, Onsd. efter S. Thome apost. Dag næst forleden [23 Decbr.] mellem Biskop Lage Vrnne og Danmarcks Riges Raad, der da til Stede var, paa den ene og Hr. Henrich Gøye og hans Tilhængere samt Borgemester, Raad og Menighed i Køpennhaffnn og Mallmø paa den anden Side om Køpennhaffnn Slot og Stad og Mallmø By, och forpligte os til ubrødelig at overholde den i alle Punkter. Lejren for Køpenhaffn, Sønd. før Hellig tre Kongers Dag, under vore Signeter. (Et saadant Brev fik Henrich Gøye, og Borgerne i Køpennhaffnn og Mallmø fik hver et lignende). III, 202 ²). 1) Hvitfeldt, VIII, 55-60, Folioudy. 1260-62. Sml. Historisk Tidsskrift, IV, 559. 2) Kjøbenhavns Diplom. I, 330-31 (efter Originalen). 39

8 Januar. Gregor Biisse skytthe fik Stadfæstelse paa et Brev han har af Kong Christiernn paa Halvdelen i en Gaard i Landtskrone, liggende norden op til St. Hanns Gaard ved Torvet, med Grund og Bygning, som blev forbrudt til Kronen efter Per Gulldtsmedt for en Mandslet. Køpennhaffuenn, Fred. efter Hellig tre Kongers Dag. III, 292 b. Januar. Knud Rudt fik Hertug Christierns Følgebrev til Seby Len i Selaundt. Køpennhaffnn Slot, Mand. post trium regum. Relatores Bispen af Selanndt, Hr. Magenns Gøye. III, 205 b*.

16 Januar. Vii Lage Vrnne, met Gudtzs naade biscop vti Roschilldt och Danmarcks riigis canceller, Magenns Gøye hoffmestter, Hans Biillde, Anders Biillde, ritthere, och Oluff Nielsszenn, Danmarcks riigis raadt, gøre alle vittherligtt, att effther thi thenne breffwiiszere Tile Giisler haffuer nu for vor bøn skylldt och oss till villige velluilligenn traad frann the liiffs forlenings breff, szom att hanndt aff konning Christiernn paa Drodningholm och thett godtzs ther tilligger haffuede for thendt throe thiennistte och store schade, hand for hannss skylldt lydet haffuer, szaa och for thenndt troscab och villig thiennistte, handt her effther hogbornne och stormectiige furstte och herre, her Ffrederick met Gudtzs naade vdwolldt konning till Danmarck, ret arffwing till Norge, hertug vdi Sleswiig, Hollsttenn, Stormarnn och Dittmerschenn, greffue vdi Olldenburg och Dellmennhorst, vor kieristte naadigste herre, och Danmarcks riigis raadt och menige Danmarcks riige och thetzs indtbyggere troligenn gøre, bewiisze maa och schall, haffue vii loffuitt och tillsagdt och met thette vortt opne breff loffue och tillsziige hannum paa forne wor kieristte, naadigste herris vegne huertt aar, szaa lenge hanndt leffuer, fyre hwndred marck danske pendinge till gode reede, szom genge och geffue ere vti Danmarck, huertt aar att schulle anamme att sancti Michels dag aff thenndt tolldt som forne vor naadigste herre tillfallder om høsttenn paa Ffallsterboo, huilcke pendinge hannum till samme tiidt aarligenn aff thenndt, szom tollder er, redeligenn och vdenn alldt hinder och fortog schulle offuer anttwordis och till gode reede fornøgis och bethalis, begyndendis at sancti Michaelis dag nu her effther furstt kommenndis. Samledis schall hanndt och hannss husfrw, saa lenge the leffue, nyde och behollde saadann friihedt for kongelig och byes tynnge met tolldt, rytther att hollde och alldt andenn deell, som the haffuede vdi konning Christiernns tiidt. Schall och forme Tiile Giisler alldtiidt vere till reede venlig, naar hannum tillsziigis, att ferdis vti forne vor nadigste herris och riigens erinde till søes, indenn riiget och vdenn, emodt riigenns fyennder eller andersteds, naar och hwor behoff gørris, och naar hanndt vti forne vor naadigste herris, vor och Danmarcks riigis reysze och thiennistte skicket er, tha schall hanndt haffue sitt solldt och løenn aff vor naadigste herre for vdenn hannss aars pendinge vdi alle maade, szom handt haffde vdi konning Christiernns tiidt. Och hues-forne Tile her till dags haffuer taget till søes, enthen paa the swenske, vendiske steder eller andre paa riigenns vegnne, thet schall vere en klar, affthalen sag och schall hanndt ey staa till rette igenn, ehues maade thett skeedt er for fyendenn och sziidenn att feydenn begynttis, och schall hanndt ey ther for lyde nogenn platzs, men thet schall henge indt paa Danmarcks riigis krone och thennum, for hues skylldt hanndt thett giordt haffuer. Och naar forscreffne vor naadigste herre hiidt furst vti landet komenndis vorder, tha ville vii flye hannum hans naadis hogmectighedts stadtfesttellsze breff paa alle thesse forme articler och punctter, saa hannum met nøgis schall. Til vittnisbiwrdt och beder forwaaring lade vii met villige och vidscab henge vore signeter neden for thette vortt opne breff, som giffuit och sereffuit er vdi Køpennhaffnn, S. Marcelli pape et martiris dag. III, 216. Smlgn. 24 Juni,

25 Februar. Vii Lage Vrne biscop aff Roschilld, Lens Andersszenn biscop till Ffiwnn, Henrich abbett till Szoer, Eschilldt prier vdi Anttuordskowg &c., Danmarcks riigis raadt, gøre alle vitterligt, att paa thenndt beffaling, som hogbornn och høygmecttigestte herre Ffrederich met Guts naade vduolldt koning till Danmarck &c. vor keristte naadigste herre hafluer oss giffuit, haffue vii beffallett och tillstedt paa hanns naadis och vore egne vegne met thette vortt opne breff thendne hreffuiiszere Iyrgenn Kaack, vor naadigste herris mynttemestter och burgimestter vdi Mallmo, at handt schall och maa myntte for oss och alle Danmarcks riigis indbyggere, som till hannum komme met klippinge, fattig och riig, alle the klippinge omkring, szom høgborenn furstte konning Christiernn lodt myntthe, meniig riigett till schade och forderff, och paa thet att Danmarcks riigis indbyggere ey schulle ythermere met saadann myntt bedrages, szom her till skeedt er, ther fore haffue vii giordt saadann skyck ther oppaa, saa att hanndt schall anamme forne klippinge och gøre thennum vdi trindth myntt, huer slag vnder siitt vaabenn och huert slag giellde, som the ere verdt. till, som her effther fyllger: The førstte klippinge, som konning Christiernu loedt fyrstt slaa aff thett bestte slag, er paa thennd ene sziide et kronet siolldt met tree leonner met vdtreette twnger och met kraaget och kruszet rumpe och eth kaarss vnder vaaben met lilier i endenn, the schulle myntthes met saadantt vaabenn: paa thenndt ene sziide oth kronet skiolldt och ther vdi tree leoner met eth kaarss, paa thennd andenn sziide vor naadigste herris vaabenn, och gellde xiiij pendinge ¹). Thet andet slag klippinge, som er tegnet met tree leoner vdenn twnger och met en sleett rumpe och eth slett dubilld korss vdmet siiderne the schulle tegnis met saadannt vaabenn: paa theudt ene siide iij leoner vdi eeth skiolldt, paa thendt andenn sziide voer naadigste herris vaabenn met sleett kaarss och en krone paa skiolldett, oc the schulle giellde 1) Kongens Brev tilføjer i Marginen: Extra literas signatas schall vegne marek hollde iij lodt oc vi gren. vi pendinge). Thet tredie slag klippinge, som er tegnet met sleett dubilldt kaarss [och ett tryntt øge vti szamme kaarss2] hartt optill skiollden, och paa thendt ene sziide, szom konningens billet staar oppaa, er tegnet vdi eblet, szom ther vaare tree ruder vdi, samme klippinge schulle ommynttes, paa thend ene sziide met eett kronnet ff och paa thendt andenn sziide met eth sleett [skiolldt mett eett³] gemengangende kaarss, och the schulle giellde en dansk hwiidt 4). The[t] fierde slag klippinge, som ere tegnet met forme iij leonner vdenn twnger och eth sleett enfolldigtt kaarss vdmet skiolldet, och eth kleffuerbladt vdi kongenns eble paa thendt andenn sziide, samme klippinge schulle ommynthes met vor naadigste herris vaabenn, met eett kaarss paa thendt ene sziide och eett leonehowet paa thendt andenn sziide, och the schulle giellde iij danske pendinge). Item hues fallske klippinge, szom icke ere mynttet vdi Dannemarck, the schulle ey formynttes, men smelltte thennum och købe thennum effther theris verdt och fyn korenn. Och huilckenn mandt, szom vill lade forne klippinge om myntte, effther som forscreffuit staar, schall giffue till swenne løenn och ander omkaastt aff je vegne marck vj gullderne aff thendt myntt, szom mynttet bliffuer, och huilkenn, som icke haffuer je vegne marck, tha schall thend løenn affdeelis ther effther, saa att thendt fattig ey schall mere giffue endt thendt riige. Aff thendt forue myntt schall leggis vdi bysszenn ij stycker aff huertt je vegne march till proff, och schall forne mynttemestter ey anderstedis forsuaare forne myntt eller staa till rette for, endt szom thet proff vdtwiiszer, szom forne bussze indehollder, och huadt affgang, som ther affgaar i vinstenenn och paa smedenn, thett gaar afl pendinge, och hues affskroedt, som slaes till spiillde eller forbrenne vdi illdenn, thet schal støbes till samme myntt igenn6). Ithermere schall handt och maa slaa fyn nobell gulld; ther vttaff scall vegne marck vdi fiine kornn hollde xxiij kaarat och skraade paa huer vegne marck xvj stycker. Item schall hand och maa slaa søllff myntt; ther vttaff schall huer vegenn marck holde vdi two fine kornn xiiij loedt och skraade paa huer vegenn marck viij stycker, och aff samme kornn scall mynttes hallff gulldene och skrode xvj stycker paa vegenn marck, och aff samme kornn scall mynttes ortt van gulldene. Item 1) Sammesteds tilføjes: Extra literas signatas schall vegne marck hollde ij lod iij gren vti fyntt syllff. 2) Kongens Brev; ogsaa i Udkastet. 3) Kongens Brev. 4) Kongens Brev har i Stedet: iij pendinge. 5) I Stedet har Kongens Brev følgende: szame klippinge schulle omkring smelltes och forbedres met fyntt soll och mynttes vdi smaa pendinge; ther vttaff schall vegenn marck hollde ij lodt fyntt syllff och skrode paa huertt vegenn march ixc stycker. 6) Herefter følger i Kongens Brev: Item paa alld thendne forme myntt, szom smelltis scall, scall mynttemestter haffue ectt qwintyn till remedium for hanss liiff fare, dog icke met szaa skell handt schall velluillige brucke, och schall ingenn vere hannss domer osv. som S. 42. paa alldt thenndt gulldt myntt och søllffuer myntt schall [staa] vor naadigste herris och Danmareks riigis vaabenn och naffnn oppaa, och paa alldt thend forne myntt och klyp. myntt scall paa thendt ene sziide staa Moneta noua Mallmogensis, och paa thendt andenn sziide Ffredericcus dei gracia rex Dacie. Item scall ingenn vere hans reetter eller domer vdenn vor nadigste herre och vii for hans naadis egenn perszonis nerwerellsze, och schall forne myntthemestter nyde alle hans gamble friiheder vdi Mallmø, som framfarne mynttemesttere ther fore hanum nøtt haffuer, och ville vii hollde forne mynt temestter och hanss arffwinge vdenn alldt fare scadeløess och for ytthermere tilltall for forne myntt³) &c. Till ytthermere vinttnesbiwrdt och forwaaring &c. Køpennhaffnn, S. Mathie apost. dag). III. 292 b. Giffuit vdi Efter 25 Februar. Kongebrev, som Møntmesteren Iyrgen Kock fik paa Mønten i Schone; et lignende fik Møntmesteren i Riibe. Vi Fr. gjøre alle vitterligt, at vi og Rigets Raad ere komne over ens om, at der skal møntes følgende Mønt over hele Riget. Derfor have vi befalet os elskel. Iyrgenn Kock, vor Møntmester i Mallmøø, at slaa, i Guld: Nobler (den vegne Mark skal holde 23 Karat og skraade 16 Stkr.), Rinske Gylden (18 Karat, 72 Stkr.), og i Sølv: Tomarksstykker (den vegne Mark holde 14 Lod fint Sølv og skraade 11 Stkr.), Enmarks-, Halvmarks- og Fireskillingsstykker (samme Korn og henholdsvis 22, 44 og 78 Stkr. paa Marken), Firehvider Skillinger (5 Lod 2 Gren fint Sølv, 96 Stkr.), Danske Hvide (4 Lod fint Sølv, 300 Stkr). Af denne Mønt skal Møntmesteren give til Slagskat en halv Ort Guld af hver vegen Mark Sølv. . . . (Derefter følger Bestemmelser om Klippingenes Ommøntning samt om Kongen som Møntmesterens eneste Dommer, alt næsten ordret som i Rigsraadets Brev af 25 Febr.) (Uden Dag). III, 297,

20 Marts. Hr. Hans Seriffuer ffich presentatzs paa S. Chatharine cum anexa och sancti Olaui kireker vdi Høringe vdi Vendtsysszell per obitum dni. Petri N. vltimi et immediati posessoris. Datum Gottruppe, dominica exaudi. Dns. rex per se. III. 27.

31 Marts. Michel Brochenhwssz fik Brev at maatte indløse Perstruppe Gaard af Roluff Matsszeun for, hvad denne indløste den for af Fru Ingeborg, Hr. Hans Vollckendrups Arving. Han skal beholde den uafløst i 8 Aar fra Datum, uden 1) Udkastet. 2) Kongens Brev tilføjer: ther som saa mynttes som forscreffuit stander. Trykt, dog meget fejlfuldt, i Danske Magazin, 11, 126-28. Det originale Udkast findes i Geh. Ark. Danske Samlinger, 581. Smlgn. det følgende Kongebrev. om Kongen selv vil indløse Gaarden til sit Fadebur, og siden indtil den afløses ham eller Arvinger. Cum claus. consv. Køpnehaffnn Slott, S. Marie Magdalene Aften. Rel. Auo episcopus Arusiensis. III, 167 b. og

2 April. Vi Lage Vrne, Biskop i Roschilldt, Magenns Gøye, Danmarcks Riges Hofmester, Hanss Biillde, Anders Biillde og Oluff Niellsszenn Riddere, Danmarcks Riges Raad og udvalgt kgl. Maj.s Statholdere i Sellandt. have paa Kongens Vegne annammet til et kjærligt Laan af vor kjære Medbroder Hr. Matis Ericsszenn, Ridder, 1000 Mk. 1) i Guld danske Penninge til at betale de Krigsfolk med, som ere her i Landet. For forskr. Sum have vi efter den Fuldmagt, vi have af Kongen, pantsat Matis Ericsszenn Kronens fri Birk og By Nawellskye ²) i Twreby Sogn, Laaland, som skal skylde 2 Læster Korn med sine Beder; fattes der noget i de to Læster, skal han strax annamme til sig saa mange Gaarde af Trøgheuelldt Len, at de udfylde samme Læster. Han skal beholde det som frit brugeligt Pant med al kgl. Rettighed, indtil det indløses, og forpligte vi os til at skaffe ham Kongens Brev derpaa, det allerførste hans Naade kommer til Landet. Køpennhaffn, Lørd. efter Paaske. Optaget i den kgl. Stadfæstelse af 24 Juni; ogsaa i IV, 398 b³).

31 Maj. Dns. Nicolaus Vrne fich kong. maiestatis presentatzs ad summum pontificem Clementem VII super prepositura metropolitanis ecclesie Lundensis per liberam resignationem domini Ditleui Smyter. Ex arce Haffnensi, fer. 3 infra octauas corporis Christi. III, 294 b.

3 Juni. Knut Persszenn, raadmandt i Veeæ, ffich breff, at myn herris naade haffuer vntt hannum thendt anpartt, som Hans Michellsszenn aff Mallmø kunde tillfallde i thet hundret marck, szom forne Knut Persszenn haffde satt hannum sin gaardt i pantt fore i Vee, szom hand sellffuer vdi boer, vdenn saa findis, att Danmarcks raadt haffue thendt tillformne forseglet i thendt contractt, som gick emellom myn herris naade och thennum aff Køpnehaffnn och Mallmøø eller till nogenn andenn, før Køpnehaffnn bleff vpgiffuit. Datum Køpennhaffnn, die B. Erasmi mart. III, 294 b. Juni. Borgemester, Raad, Byfoged og Menighed i Hellszingøer fik Brev at udgive deres Skat og anden Rettighed, Sagefald, Brøder og anden Del, vist og uvist, aarlig til Kongens Fadebur. Krogenn, S. Barnabe apost. Dag. III, 211 b 4). " 1) Reg. IV har 2000 Mk. 2) Reg. IV: Nauerstij, 3) Danske Magazin, IV Række, IV, 240. 4) Aarsberetn. fra Geheimearch. III, Tillæg 28.

12 Juni. Anders lepsszenn i Traberg fik Livsbrev for sig og Arvinger til evig Tid paa Kronens Gaard, Holldiz sager gaard, mod deraf at give samme Landgilde som den bedste Bondegaard i Giidingherred. Item fik han og Arvinger en anden Bondegaard, Brogordt, til evig Tid, imod aarligen at give Kronen samme Skat og Landgilde, som 12 jordegne Bønder i Gydingherred aarligen give til Kronen for Bondegods, som er lige godt med det. Køpennhaffin, Søndag før S. Viti & Modesti Dag. Dns. rex per se. III, 25 B.

22 Juni. Kongen stadfæster, i Nærværelse af Rigsraadet og med dets Samtykke, den Kontrakt og Forligelse, som Biskop Lage Vrne o. fl. gjorde med Borgmester Jyrgenn Kaack osv., før Mallmøe By blev opgivet til Kongens og Rigsraadets Haand. Kopenhaffn, Onsd. efter S. Botulphi abb. Dag, under vort Signet. III, 296 b. Smlgn. 1523, 23 Decbr.

— 24 Juni. Hr Matis Ericssenn fik Kongens Stadfæstelse paa det af de kgl. Statholdere givne Pautebrev paa Nawellskye Birk. Køpennhaffnns Slot, S. Hannss Dag Midsommer. Ad mandatum dni. regis proprium. III, 168 b. Smlgn. 2 April. Tile Gisler fik Stadfæstelse paa Rigsraadets Brev til ham af 16 Januar. Køpennhaffinu Slot, S. Hans Baptiste Dag nativitatis. Ad mandatum dni. regis proprium. Item skal han til aarlig Løn have 80 Mk. paa sit eget Liv og to Klædninger om Aaret samt Klæder og Penge til to Svende, som Sædvane er. III, 216. Juni Juli? lens Andersszen i Hensinge fik Livsbrev paa et Byggested i Otdsherred mod sædvanlig Skyld til Kallingborg. (Uden Dag). III, 217 b.

2 Juli. Enwoldt I wll og Søskende fik Brev at maatte nedbryde de Huse, som Eyler Briiske lod bygge hoess Thugsundt imod deres Vilje. De maa nyde og beholde den Fædrift, som deres Forældre have nydt, og ingen maa grave eller brænde Tørv paa forskr. Fælled. Køpennhaffn, vor Frue Dag visitationis. Rel. Hr. Tyggi Krabbe. III, 25 B. b.

6 Juli. Borgerne i Lundt, hvem Kongen er 5616 Mk. danske skyldig for den Tynge, de havde havt af hans Krigsfolk, fik 6 Aars Fritagelse for aarlig Byskat, Told, Sagefald, Rytterhold og Folk at udgjøre, dog undtaget om der kom Fejde paa Schaane; i den Tid skal Byfogeden gjøre dem Regnskab for, hvad han oppebærer paa Kongens Vegne. Dog skulle de holde Kongen med hans daglige Folk, naar han selv drager igjennem Landet. Køpennhaffwenn, Onsd. infra octavas visitat. Marie. Rel. Hr. Tygge Krabbe. III, 299.

7 Juli. Anders Halldagher, Byfoged i Køpenhaffuen, fik Ejendomsbrev paa et Hus og en Jord ved Møntergaarden i Køpennhaffn, som Mester Dau[i]dt, Kong Christierns Herold, havde til forn, hvis Kongen ikke tidligere har givet nogen anden det. Køpenhaffn, Torsd. infra octavas visitat. Marie. III, 217 b¹).

8 Juli. Borgerne af Vææ fik Fritagelse i 10 Aar for aarlig Byskat samt for at holde Landsknægte og Reyszener“ og udgjøre Udbudsfolk, uden der kommer Fejde paa Schaane. Dog skulle de holde Kongen osv., se 6 Juli. Køpenhaffwenn, fer. 6. post festum visitat. Marie, under vort Signet. III, 299 b.

14 Juli. Hr. Jacob Trolldle skal overgive Hr. Oge Jeibsszenn Electo til Lundt Landehjælpen af Gerssherred, at fornøje Aauss Borgere med for det, Kongens Krigsfolk fortærede der forleden Vinter. Køpennhaffn, Torsd. efter S. Knudt Konges Dag. Rel. Hr. Tygge Krabbe. III, 299 b.

15 Juli. Hagen Bramsszenn skal sidde skattefri for sin Livstid i den Gaard, han nu iboer i Hiernwiig og i Flackrøø (Halland). Køpennhaffn, Fred. efter S. Knwt Konges Dag. Rel. Hr. Tygi Krabbe. III, 300.

21 Juli. Fru Ingeborg, Hr. Thønne Parsbergis, fik Brev paa følgende Kirkegods: først til Haragers Kirke en Gaard i Sellruppe, som Iens Olsszenn iboer, en Gaard smstds. (Magenns Olsszenn), en Gaard smstds. (Oluff Skomager), en Gaard i Quernby (Iep Tiillsszenn), en Gaard i Hagestrupe (Lass Magensszen), en Gaard i Aski (Oluff), Præstegaarden i Hardager, item til Ageruppe Kirke tre Gaarde i Lylle Sweydall, at nyde og have i Forsvar, som hendes Husbond havde det, og beholde det i sin Livstid; dog skal hun lade Tjenerne yde deres visse Rente til Kirkerne og Præsterne, eftersom Sædvane har været, og holde Tjenerne ved Lov etc. Cum claus. consv. Haffnie, in vigilia Marie Magdalene. Rel. Hr. Magenns Gøye. III, 300. 1) Kjøbenhavns Diplom. II, 219-20.

25 Juli. Michell Michellsszenn og hans Husfrue fik Brev at maatte blive boende paa Langollt Gaard, mod at give det sædvanlige Landgilde til Aallburg, og være Kongens Fogeder og Embedsmænd hørige og lydige, samt holde Gaarden ved Magt. Køpennhaffn Slott, S. Jacobi apost. Dag. III, 26.

26 Juli. Borgerne i Hellszingør fritoges for deres aarlige Byskat og al anden kgl. Tynge i 8 Aar fra Datum, men skulle føre Kongens Folk om, naar de komme did, efter tidligere Sæd- Fer. tertia post festum S. Jacobi. Rel. Hr. Tygi Krabbe. III, 219 *1). vane.

5 Avgust. Fru Sophie, Hr. Tyggi Bragdis, skal nyde Isoltt Len som et frit, brugeligt Pant efter det Brev, som hendes Husbonde havde derpaa, uafløst i hendes Livstid, uden om Kongen vil løse det for sine egne Penge til sin og Rigets Nytte og Behov. Køpennhaffn Slot, fer. 6. ante festum divi Laurentii mart. Rel. Hr. Magenns Gøye, Hofmester, Otthe Hollgerdtsszenn. III, 302. 1) Aarsberetn. fra Geheimearch. III, Tillæg 28. Breve udstedte efter Kroningen.

9 Avgust. Fru Ingeborg, Hr. Thønne Barsbecks, skal nyde Gardstange Len som et frit brugeligt Pant efter det Brev, som hendes Husbonde havde derjaa, uafløst i hendes Livstid, uden om Kongen selv vil indløse det. Køpenhaffu, vigilia S. Laurentii mart. Dag. Rel. Hr. Tyggi Krabbe. III, 302.

10 Avgust. Oluff Niellsszenns Pant i Holm Gaard forhøjes med 100 Gld. og 100 Mk. S. Laurentii mart. Dag. III, 201 b.

11 Avgust. Iens Torbiørnsszenn i Skarolth har Forlening pae Halmstedtherred i Synder Hallandt med al kgl. Rettighed mod at gjøre tilbørlig Tjeneste deraf og give aarlig rede Penge for den halve visse Rente, som løber 173 Mk. 8 (Td. Byg regnet for 12 8, Td. Havre 4 g, Td. Smør 10 Mk., en Ko 2 Mk., en Galt 2 Mk., en Gaas 1, 2 Høns 1, 1 Skp. Mel 2 8) og dertil halv Sagefald. Gjæsteriet skal han beholde, og skal han holde Almuen i Herredet ved Lov osv. og ej forhugge Skovene. Køpennhaffn Slot, Torsd. efter S. Laurentii mart. Dag. Rel. Hr. Tyggi Krabbe. III, 302 b.

14 Avgust. Hr. Iehan Oxe, Ridder, skal beholde Raffwensborg Len efter sit Brevs Lydelse undtagen Ffemøø, Ffægø og Weerøø, desligeste de Fiskelejer, som vor og Kronens egen Tolder plejer at tage Vare paa og som ikke pleje at ligge til Raffwennsborg (dem ville vi have liggende til vort Fadebur); han skal gjøre Tynge og Afgift, som forskr. vort Brev udviser, og ej sælge nogen Bonde der af Lenet uden vor Vilje og Samtykke. Cum claus. consv. Kopenhaffn, vor Frue Aften assumpt., under vort Signet. Rel. Hr. Tygi Krabbe og Hr. Jehann Rantzow. III, 170; C. 132.

14 Avgust. Hr. Peder Ebbisszenn fik Følgebrev til Nesbyhoffwith Len. Haffnie, domin. die post Laurentii. Rel. Hr. Maghns Gyo, Hofmester. C, 83.

18 Avgust. Vi Fr. have laant af Hr. Peder Ebbisszenn, Ridder, vor Mand og Tjener, 601 Lod Qvintin Sølv, 36 Lod 3 Qvintin Guld, 21 Posttelantzs“ Gld., 12 Hornss Gld., 3 Philippi Gld., 324 rh. Gld., 24 Gld. i Sølvmønt, 2655 Mk. danske i danske Hvider og Dobbeltskillinger, for hvilken Sum vi pantsætte ham og Arvinger Nesbyhowet Slot og Len i Ffiwnn med rette Tilliggelse, som er: Skamherred, Lwndeherred, Osumherred, Bieryeherred, Onsherred, Liwngby Birk, Mwnckebo Birk samt Eblego (dog at vore og Kronens Og skulle blive ved at gaa dér, som de gjorde i Dronning Christines Tid), at beholde indtil det bliver ham afløst, dog mod at give aarlig 120 rh. Gld. i Guld og holde sig selv ottende vel færdig med gode Karle, Heste og Harnisk og Værge med Glavind; han skal holde 4 Borgelejeheste og holde os og vort daglige Folk 2 Nætter hvert Aar med Mad, Øl og Hestefoder; han skal afgive halv Oldengjald og Sagefald, holde Slottet ved skjellig Bygning, Godset ved Hævd, Tjenerne ved Lov osv., og ej forhugge Skovene til Upligt. Cum claus. consv. Hafnie, Torsd. efter vor Frue Dag assumptionis. Ad mandatum dni. regis proprium. III, 118 A; C, 83. Hr. Thomes Lummesden Herold og hans Husfrue Dorethe Iensdatter fik Livsbrev paa Spiddalsberg for Roskildt. Cum claus. consv. Køpenhaffn, Torsd. før Bartholomei. Ad mandatum dni. regis proprium. III, 224; C, 259.

21 Avgust. Hr. Otthe Holgerdszenn fik Brev paa A alholm Slot og Len med tilliggende og dertil Kjøbstaden Nystad, at nyde i 9 Aar fra Datum ¹) med al kgl Rettighed, alene Byskatten af Nystad undtaget, mod at gjøre tilbørlig Tjeneste deraf og give aarlig 800 Mk. danske, saalænge denne Fejde staar, og siden 1000 Mk. 2), desuden halv Sagefald og Oldengjæld. Han skal holde Godset bygt osv. Cum claus. consy. [Haffnie], domin. post festum assumpt. divæ virginis, Rel. Hr. Mogens Gøye. C, 132 b. (Lige foran staar et overstreget Udkast til samme Lensbrev). 1) nyde i saa mange Aar. som det Brev, han tilforn har derpaa, udviser. Udkastet. 2) give aarlig 1000 Mk. danske. Uak.

27 Avgust. Vi Fr. gjøre vitterligt, at for den store, swaare Tynge“, som vore kjære Undersaatter, Borgemester og Menighed i Vææ, have havt med Krigsfolk at holde i deres By, blive vi dem 4400 Mk. danske skyldig for Mad og Øl, som vort Krigsfolk tærede fra dem, og 200 Mk., som de laante os, og derfor tillade vi forskr. Borgemester, Raad og Menighed i Vææ at være kvit og fri i 10 Aar fra Datum for deres aarlige Byskat, for at holde Landsknægte og Reygszener“ og for at udgjøre Udbudsfolk, uden der kommer Fejde paa Skaane; da skulle de gjøre som andre menige Kjøbstædmænd i Skaane. Dog skulle de ligesom til forn holde os og vort daglige Folk med Mad, Øl og Hestefoder, naar vi drage gjennem Landet. Cum claus. consv. et inhib, sol. Malmø, Lørd. efter Bartholomei. III, 303.

30 Avgust. Hr. Iacob Trollde, Ridder, fik Forleningsbrev paa Væ æ og Vææs Mølle at beholde, indtil Kongen anderledes tilsiger, i saa Maade, at han skal nyde 60 Mk. Jordskyld og én Læst Malt, som Vææs Mølle skylder, og halv Sagefald af Vææ, men antvorde den anden Halvdel til Kongens Slotsskriver paa Køpennhaffnn. Mallmø, Tirsd. efter S. Ioannis Dag decollat. Rel. Hr. Tygi Krabbe. III, 303 b.

31 Avgust. Hr. Axell Brae fik Forleningsbrev paa Byrdinge Kloster i 10 Aar fra Datum mod at gjøre tilbørlig Tjeneste deraf og holde Bønderne ved Lov, Skjel og Ret. Cum claus. consv. Mallmø, Onsd. efter S. Ioannis bapt. Dag decollat. Ad mandatum dni. regis proprium. III, 303 b.

2 Septbr. Hr. Annders Bilde fik Pantebrev paa Stewennsherred for 1750 lodig marck sølff, 4 lodt, 9 lodt rh. guld, giort i gierning, regnendis 9 gildhen for buere two lodt guldt, 200 gode, wegtuge, stemplet rh. gildhen, 42 vngerske gle, 8 hamborger oc lvbsk glne, 80 rh. glue, 12 hornicker glne och 732 marck danske"; tilbagebetales denne Sum, skal Herredet komme frit til Kronen igjen. Cum claus. consv. Malmøø, Fred. efter S. Augustini ep. Dag. Ad mandatum dni. regis proprium. C, 259. Hr. Tygi Krabbe fik Kvittans for 100 rh. Gld. og 52 Mk. danske (paa Regnskab af, hvad han blev skyldig ved sidste Regnskab, som det Brev udviser, som Mester Claus Gordtze Kansler har derpaa). Mallmø, sexta fer. post B. Egidii abb. III, 300 b. 1524 Breff, att the Suenske schulle haffue theris godts igenn.

4 Septbr. Vii Ffrederich &c. gøre alle vittherligtt, att vii aff vor sunderlig gunstt och naade, szaa och met vortt elskelige Danmarcks riigis raads raadt haffue vntt och tilladet &c., att oss elskelige riddere, riddermends mendt, fruer och iomffruer, szom bygge och boe vdi Swerig och haffue godtzs vdi vore riiger Danmarck och Norge, som thennum met retthe tillhører, och haffuer verit holtt och forhindret thennum fore till thenne dag och icke er saalldt aff framfarne konninger i Danmarck eller forpanthet, tha mue och schulle the szamme theris godtzs frii igenn till thennum anamme och thet nyde, bruge och behollde. Datum Mallmo, dominica die prox. post Egidii abb. III, 300 b¹.

9 Septbr. Ir. Hans Skowgaardt fik Forleningsbrev paa Lyckaa Slot og Len i 12 Aar mod aarlig deraf at give 200 Mk. danske, at yde paa Skriverstuen paa Køpnehaffwenn Slot, og tjene selv fjerde med gode Heste og Harnisk med Glavind, samt gjøre Regnskab for alt Strandvrag, hvilket Kongen skal have til sit Behov. Kongen forpligtiger sig til att frii och hemble ham Slottet for al Tiltale fra Peder Vgerups Arvinger, og dersom der bliver Fejde imellem Danmarck og Sweriig og Lenet bliver ham frataget af de Svenske, skal han ej være forpligtiget til at give de 200 Mk. Cum claus. consv. Køpennhaffnn Slot, Fred. efter vor Frue Dag nativit. III, 319 b; C, 16.

10 Septbr. Biskop Lage Vrne til Roskilldt fik Pantebrev paa efterskr. Gaarde og Gods: en Gaard i Ebberødt, som Hindtze lenss iboer og skylder 5 grot, en Gaard i Sandtholltt, som Henning Pedersszen iboer, skylder 3 Pd. Korn, 1 Fj. Smør, 20 8 Gjæsteri og 1 Fj. Smør for fiskindt“, om han fisker, en Gaard i Howellt (Hans Henningsszenn), skylder 3 Pd. Korn, 1 Fj. Smør, 20 8 Gjæsteri, en Gaard i Starsshey (lyrgenn Laurisszen), skylder 3 Fj. Smør, 1 Mk. Gjæsteri, en Gaard i Vangede (Tidemandt leibsszenn), skylder 1 Pd. Korn, Lam, 1 Gaas, 2 Par Høns, en Gaard smstds. (Peder Iensszenn), skylder 4 Pd. Korn, I Lam osv. som før, en Gaard smstds. (Matis Iensszenn), skylder 31, Pd. Korn, 1 Lam osv., og en Gaard smstds. (Ieppe Ollsszenn), skylder 3 Pd. Korn, I Lam osv., at nyde som frit, brugeligt Pant til sig og sin Domkirke, indtil det bliver ham og hans Efterkommere, Biskopper i Roskilldt, loffligenn“ afløst for 600 Lod Sølv og 500 Mk. i danske Hvider. Cum claus. consv. Haffnie, sabb. post festum nativit. Marie. Ad mandatum dni. regis proprium. III, 224; C, 259. 1) K. Gustaf den førstes Registratur, I, 325-26. Handl. rör Skand. Hist. XIII, 94. Copia aff ett breff giffuit och giord emellom verdige fader met Gudt her Lage Vrne, biscop till Roskilldt, och burgimester, raad och noger aff menighedt vdi Køpennhaffn om nogen bygning och capitels, alle kirekers och alters iorde ther samme stedts.

12 Septbr. Vii Frederich met Gutzs naade &c. gøre alle vittherligt, att aar effther Gutzs biwrdt mdxxiiij, mandagenn nest effther vor ffrue dag natiuitatis paa vortt slott Køpennhaffnn, nerwerenndis oss elskelige her Magemus Gøye, Danmarcks riigis hoffmestter, her Prebiørna Podebusk, her Henrich Krumdiige, her Hanns Billde, her Albrett Leibsszenn, her lehann Oxe, her Otthe Hollgerdtsszenn och her Trudt Gregorsszenn, riddere, vore menndt och raadt, vaare skicket for oss oss elskelige, verdiige fader met Gudt, her Lage Vrne, biscop till Roskilldt, och menige capitels i Køpennhaffnn fulldmecting paa thenndt ene och burgimestter, raadt och noger aff menighedt wtaff forne vor stadt Kopennhaffnn paa thennd andenn sziide om treette och deelle thennum emellom var for nogenn bygning, som borgere vti forne Køpennhaffnn bygdt haffue och ber effther byggindis vorde paa capitels, vor frue kirckis och alle kirckers och allthers iorde vti Køpenhaffn, och saa endeligenn fore oss thalet och forligt met begge parthenes villige och sambtycke, att szaa schall holldes thennum emellom paa bade sziider effther thendne dag, som thette breff, her effther fyllger, indehollder och vdwiiszer: Vii Knudt Vollckenndrup, degenn vti Køpennhaffnn, och menige capitell ther sammestedtzs gøre vitterligt, att paa thett burgimestter, raadt och menig allmue her vdi byenn ville och schulle her effther vere thendt hellig kircke och hindes perszoner thess villiger, och staa i villige, vennscab och gott naboscab met thennum och aff theris yttherstte magtt affuerge och emodstaa Luthers kettherii och villdfarellsze, haffue vii met verdiige faders met Gudt her Lage Vrnes, biscop i Roskildt, wor kieristte, nadigste herris villige, raadt och szambtycke vnndt och vti leye ladet och mett thette vortt opne breff vnde och vdi leye lade hederlig manndt N. borger her vdi Køpennhaffnn, hannss husfrue, beggis theris ectte børnn och theris arffwinge en vor frue kirkis gaardt och grwnndt liggenndis N., som N. vti boer, met alldt szyn rette tilligellsze vti lenge och brede, som hanndt nu begriffuit och indthegnit er, att haffue, nyde och i leye hehollde vti alles theris liiff's tiidt, thennd ene effther thennd andenn, met saadan skell och villkaar, att the schulle forne gaarde bygge oc forbedre, besunderligenn eett stennhwss, two loffwet høgtt vdt till allgadenn, eller huo thet icke formwge, eth merckeligt hwss, two lofftt høgtt, mwret emellom støllper met andenn godt køpstedis bygning indenn vdi gaardenn och met stentag, och szamme gaardt och bygning vdi gode maade ved magt hollde och giffue ther aff forne vor ffrue kireke aarligenn till leye och landtgiillde saa møget, som fyre aff capitell, fyre vicarier, fyre aff raadmenndt och fyre actte burgere thet setther vti danske pendinge, som her vdi landet genge och geffwe ere, hallffdelenn till posche och hallffdelenn till S. Michels dag betymeligenn till gode reede yde och bethalle schullenndis. Item skatt och alldt andenn kongelige och stadtszenns tynge, szom nu sedwonlig er eller her effther paa leggis kandt, schulle thet sellffue vdtgiffue och inthet ther fore affkortte i samme leye. Item skeer thet saa att forne N., hannss husfrue, theris børnn eller arffwinge, effther saa merkeligenn the paa samme gaardt bygdt haffue, trenges met armodt, fattigdom, siwgdom eller fore nogenn andenn redelig och nøttørttelig sag att selye eller panttsette samme theris egenn bygning, och thet kanndt forfaris vdi sandhedt, tha mwe og schulle the ther till haffue fulldmagtt att sellye, pannttsette och affhende samme gaardt och bygning en besidenn burger vdi Køpennhaffn, szom schatter och skyllder vor kieristte naadigste herre, och ingenn anden, daag att thet skeer met forne capitells vidtscab och szambtycke och forne leye till kirekenn vedt magt bliffuer, och schall tha forne capitell haffue alldenistte iij marck sedwonlig breff pendinge, och ey mere begere for samme theris sambtycke. Item huor och saa skeer, att forne N., hannss husfrue, theris børnn och arffwinge eller hwem forne gaardt aff thennom fangenndis vorder, hannum icke bygge, forbedre och i gode maade hollder, eller forme lanndtgiillde och leyenn ther aff ey till gode reede bethalle ville, tha schulle the vd wiiszes och en andenn borgere effther xvj dandemenuds bestte skell och tycke indtsettis igenn, som ther aff bedre skell och fylldtlestte gøre ville, som forscreffuit stander. Thesligistt schulle och thesse efftherscrefine article och punctter holldis vbrødeligenn, som her effther fyllger, att huilckenn burger, som icke nøgis met thet breff, hanndt nu haffuer aff kirckenn, schall fange breff paa nye, om handt merckeligen byge vill, effther szom forscreffuit staar. Item huilckenn burger, som haffuer breff paa kirckens gaardt och sidder for leetth leye och icke haffue bygdt, saa att kirckenn ther vti icke skeer skell, hanss breff schall och fornyes och leyenn settis skelligenn effther the sextenn menndts gode tycke. Item huileken burgere, som bygdt haffuer och vill daag nøgis met thet gamble breff och ther vdi besørge sin seells salighedt, hanndt schall icke nødis till att tage nyett breff. Item hues gaarde eller iorde, kirckenn hafluer nu vbebreffuede bortt och vill thenndt sellff lade bygge och forbedre, thendt schall kirckenn icke vere plectiig att bebreffue bortt, vdenn hun sellff lystter. Item schall ingenn formenes att giffue syn bygning till kirckenn att forøge Gudts thiennistte met, Gudt alldszommectigste till loff och ere och sin seell till salighedt, dog att samme bygning strax schall vwrdis aff forne xvj dandemendt och pendingenn till kirckenn och bygningenn selies en besiddenn borgere och ingen andenn, som forscreffuit staar. Item offuer alltt haffuer burgimestter, raadt och menige allmwe loffuitt och tillsagdt oss, att forme oss elskelige verdiige fader her Lage Vrne, biscop till Roschilldt, att the ville saa redeligenn och skelligenn hanndtle met thenndt hellige kireke, att thett schall vere kirckenn vdenn schade och thennum vdenn synde. Till ytthermere vindesbyrdt och bedre forwaaring lade vii henge vor indtsegell met forne oss elskelige verdiige faders, her Lage Vrnes, biscops till Roschilldt, menige capitels och stadts indtsegell i forne Køpenhaffnn. Giffuit aar, dag och stedt, som forscrefluit staar, vnder vort signet. Ad mandatum dni. regis de consensu partium, videlicet domini Jacobi Hede ex parte capituli et Ienns Broleggere et Niels Stemp proconsulum ex parte ciuitatensium. III, 214 ').

13 Septbr. Hr. Trude Gregersszenn fik Forleningsbrev paa Vordtbiere Slot og Len og de tilliggende Kjøbstæder, som han nu har i Værge og Forsvar, mod deraf at give 5 Læster Smør og halv Sagefald og gjøre Regnskab for alt Strandvraget samt gjøre tilbørlig Tjeneste. Cum claus. consy. Haffnie, fer. 3. post festum nativit. Marie 2). Ad mandatum dni. regis proprium. III, 303 b.

13 Septbr. Fru Eline, Claus Aagesszens, og hendes Børn maa annamme saa meget af det svenske Gods her i Riget, som dem med Rette tilfalder paa arffwes vegne“ etc. Samme Datum. Rel. Hr. Hans Biillde. III, 304. Sligt eth breff kom till landtzstyng vdi Nørre Iuttlandt om wrettfferdige deelle.

14 Septbr. Vii Ffrederick met Gutzs naade &c. Viider kiere venner, att for oss er bereett, huorledis att nogre aff vore wnderszaatte pleye att tage vore breffue, naar the ere skickede vdi voer och riighenns thiennistte och forfaldt, saa att ingenn schall deelle eller forfyllinge gøre paa theris godtzs, thendt stundt thi saa ere skickede vdi wortt och riighenns forfalldt, och vdi sex vgher effter the hiemkomendis ere, och mange ther vdtoffuer fordriister thennum till att recsze och forfyllge deelle met sandemendt och anderledis emodt szaadanne wore breffue. Tha ere vii szaa met vortt ellskelige Danmarcks riigis raadt ther om szaa offwereens wurdenn, ath hwo, szom tager szaadanne wore breffue, tha skall handt strax lade thennum forkyndne till herritz.sting och landtzsting; huilckenn szom sziidenn dierffuis heer emodt att resze eller forffyllge nogenn deelle eller deelle maall emodt forne vore breffue met sandemenndt, lagheheffwet eller vdi nogre andre maade, tha schall thett towff och eedt vere dødt och macttløss och alldriige att kome till sandemendt igenn, medenn till riidemenndt, om behoff gørris, och form sandemendt huer aff thennum bøde xl marek till oss. Samledis er thet biscop, prelatte, ridder, riddermandtzs mandt, szom saadanne deelle eller deellemaall reesze eller resze lade, forfyllge eller forfyllge lade cmodt forne vore breffue, tha schall thendt vere falldenn till oss for je marek danske, och er handt bwnde, tha schall handt bøde till oss xl marck. Thesligiste 1) Hvitfeldt, VIII, 84-86, Folioudg. 1273 74. Rørdam, Kbhvns. Kirker og Klostere. Tillæg, 174-77. 2) Aaret er fejlagtig angivet som,,mdxxix" huilckenn vore ffogeder eller embitzmandt, som steder fylldding offwer sandemendt eller finder nogen till lagcheffuedt eller andre deelle emodt saadanne vore breffue, tha schall thendt szamledis haffue forbraatt till oss xl marck. Giffuit paa wortt slott Køpennhaffnn, hellige korss dag exaltationis. III, 12 A. b¹). Mester Fadder, Bøssestøber i Køpenhaffn, fik Stadfæstelse paa det Hus og den Gaard, han iboer, efter den Kontrakt, som gjordes mellem Rigets Raad og Hr. Henrich Gøye. Haffnie die crucis exaltationis. Rel. Hr. Magens Gøye, Hofmester. III, 219*2). 33

14 Septbr. Peder Villatzenn fik Brev for sig og Arvinger paa 3 Fytt og Bosted paa Dragøør. Køpenhallin, Hellig Kors Dag exaltationis. Rel. Mester Anders Glob, [Hr. Henrick Krvmedige ]. III, 224 b *; C, 259 b.

15 Septbr. Lauritzs Knob fik Forleningsbrev paa Getzøør, som han nu har det, indtil vi forsé ham med et andet Len, dog at han af dette da skal gjøre og give al den Del og Afgift, som en anden Ridder eller Riddersmandsmand vil gjøre og give. Cum claus. consv. Torsd. efter Hellig Korsdag exaltat. Rel. Hr. Magenus Gøye, Hofmester, og Hr. Otthe Hollgerdtsszenn, Riddere. III, 170 b; C, 133.

18 Septbr. Vi Fr. skylde Hr. Iehann Oxe, Ridder, vor Mand og Raad, 2460 Mk. danske, 1000 rh. Gld. og 5 lødig Mark arbeytt szøllff“, som han og hans Broder Torbenn Oxe har indløst Lindtholm Slot og Len for af Niels Hack, der havde det i Pant derfor af Kong Hanss. Da forskr. Hr. Jehann Oxe nu har antvordet os Pantebrevet, pantsætte vi ham Raffnsburgh Slot og Len, som han nu har i Forlening, med al ret Tilliggelse, at nyde som et frit brugeligt Pant, indtil det indløses for forskr. Sum; naar dette sker, skal han eller hans Arvinger bevise med klare Kvittanser og skjellig Bevisning, at han og hans Broder have givet Niels Hack forskr. Pantesum, og have vi nu annammet til os de Kvittanser, som forskr. Hr. Iohann Oxe havde, at han og hans Broder havde fornøjet Niels Hack 1000 rh. Gld. og 1687 Mk. danske af Summen. Hvis Hr. Iohann Oxe ikke redelig kan bevise, at han har givet Niels Hack flere Penge, skulle vi løse Raffnsborg for den sidstnævnte Sum. 1) Danske Mag. IV. 249-50. 2) Kjøbenhavns Diplomat. II, 220. 3) C. Desligeste skal Hr. lehann Oxe give os 600 Mk. danske, halv Sagefald og halv Oldengjæld, og holde 10 væragtige Karle med Heste, Harnisk og Glavind, os og Riget til Tjeneste, af forskr. Raffnsborg Len, medens han har det i Pant, og bliver det ham afløst, skal han give 1000 Mk. danske deraf efter Brevet af 1523, 12 Avgust, dog at han skal gjøre Regnskab for Strand- Cum claus. consv. Haffnie, vraget i Lenet og holde Hus etc. domin. post festum crucis exaltat. III, 170 b; C, 133.

25 Septbr. Claus Denne ffick breff, att hanndt maa nu andenn reysze vpbyge Sancte Anne hospitall vdi Køpennhaffnn ther, som nu Sancte Gertrudtzs capell stander, huileken capell aff [!] verdiige fader her Lage Vrne, biscop vti Roschilldt, haffuer met degenns vti forne Køpennhaffnn villig och sambtycke ther till vntt met alle sine hwss, iorder, hawer och alle retthe tilligellsze, inthet vndertaget, till ewindelig eye nyde schullendis, daag met saa skell att thenndt, szom forsiwnns mandt er till forne hospitall, schall her effther giffue forne degenn thye marck danske pendinge och en gylldernn pro visitatione aarligenn till ewiig tiidt och ther met vere frii for forscreffne degenn och alle andre aandelige och verdslige kraff eller besuaaringe. Ther till haffuer burgimestter och raadt vdi Køpennhaffi giffuit och tillagdt af byenns och borgers iorde paa thenndt nørre sziide, liigebredt viidt Sancte Gertruds iordt, szaa att planen er till haabe met forne Sancte Gertruds iordt tollff och firetiuflue fawne vdi østter och vestter och fire firetiuffue fawnne vdi sønder och noer, szom the haffue vndt till forscreffne hospitall, met huss, iorder och hawer quiit och ffrii till ewindelig eye. Och haffuer forne Claus Deenne vedt taget och forpligtidt seg och sine efftherkomere att schulle bygge paa szamme plann eth merkeligt hospitall. szom noget kandt findis vti Danmarck, vpmwret aff grwndenn och indenn bygning met bastue och anden qwemhedt, som siwge mendische sunderligenn behoff haffue. Itein schall skickis en kiistte met loessz for huer seng att gemme the siwge mendiskis tyngist vdi, som indtkomme, saa lenge. [till] the bliffue till passz, oc tha mwe the vdtage met thennum thet mynstte met thet meestte, the haffue indtførdt, endog the haffue leyett vdi hospitallet vti x eller femttenn aar. Item schulle alle indtages vdi hospitallet for Gutzs skylldt forudenn godts eller pendinge, menn d the ther inde, tha schall hospitalet vere theris arffuinge. Item naar nogle affdøer, tha schulle burgimestter och raadt vdi forne Køpennhaffn met forne her bispenns commissariis ther sammesteds aff konningenns och Danmarcks riigis raads beffalling formere och indtlegge the siwge mendische. Szom the kwndne kendne met tiidenn, thet hospitalet forbedres kandt oc hospitalet komme till saadann riigdom och forbedring, som thet vaar, før thet bleff ødelagt, tha schall ther holldis je siuge och szaare mendische paa sengenne met presttere, sannger och hittebørnn och the qwinder, som børnn och siuge mendische plegher att røgtthe, szom ther plegede att holldis tillfornn, myndre eller mere effther hospitalenns formwe och formendtszenns kendinge. Ther till et offuit hospitall for alle fattige vandrende pellegrime, och alldrig tages pendinge for madt eller øll och ey sønnis nogenn mendische herberge, szom skicket vaar tillfornn. Schulle och forno burgimestter och raadt i Køpennhaffn tillsee, att szamme fattige mendiske holldis erligenn och renligenn met reenne lagenn paa alle sengenne huer løffuerdag, godt kaastt och vell tillreedt. Item naar nogre ere szaa siuge, som tiitt och offtte skeer, att the ligge en gandske dag och giide inthet ther fortheret aff thet i hospitalet er, tha schall thenndt, hospitalenns forstander er, lade hente vdi byenn vin, huedebrødt, eble eller anden deell, som the siuge mendiske attløstte. Item forwdenn thette forme siuge huss schall byggis ett hospitall for fattige vandrende pelegrimme, att the kwndne ther haffue tilfluctt met seng, husly och fry fyring, szaa mange ther komme hungrue och førstte och begere herberge til retthe tiidt for Gutzs skylldt. Naa[r] klockenn slaar vj, schall huer haffue øll och brødt paa vj pendinge. Item the, szom icke saare ere trengde, icke hellder komme forsereffne tiidt, schulle alldene haffue herberge och seng; the som komme effther vij slaar, schulle icke indladis, och schall ingenn indladis och schall ingenn herbergis mere endt en natth. Item schall ingenn qwiindne, szom ligger oppenbarlig i skøerleffnet, boe paa lxxx fawne ner hospitalenns fortaa. Item naar forne Claus Denne eller hannss efftherkomere affdøer, tha schulle forme burgimestter och raadt met samme her bispenns commissariis skicke the fattige mendiske en andenn erlig och gudtfryctig mandt vdi hannss stedt till forstander, thendt som ther er indigiffuenn och icke haffuer børnn eller barnung qwindne att besørge. Och schall hospitalet och the fattige mendiske vere samme forstanders arffuinge och ingenn andenn. Item schall och forne hospitall nyde och behollde Sancte Anne capell, szom forne Claus Denne vdenn for Kopennhaffnn tillfornn oppbygde met allt offer, godtzs eller gaffue, ehuadt ther nu er eller komendis vorder. Item schall forscreffne hospitall nyde thendt vor helligste ffaders pauenns stadtfesttellsze, szom Clans Denne tillfornn forhuerffde till Sancte Anne hospitall, och scall samme stadffestellsze vere och bliffue ved euig magtt vdi alle szine ordt och article. Item maa och scall forme Claus Denne och hanss efftherkomere forstandere till forne hospitall nyde och bruge gode mendiskes allmisse i vore riiger Danmarek och Norge, huor hannum løstter och handt vedt seg nogenn behiellping och fattige mendiske. Item scall forde hospitall nyde alle sine retthe tilligellse met alldt tillbehøring; och szaa huad thet her effther formeris och forbedris kanndt, scall hospitalet nyde och behollde till forne siuge mendiskis opholding och ey brugis til andet. Item schall forne hospitale och forstander vere vnder forne her bispenns aff Roschilldt och hanss efftherkomeres forsuaar och beskermellsze, szom kircker, clostter, hospitale och anndre Gutzs hwss bør att vere effther kirckelogenn &c. Datum Haffnie, domin. prox. post festum Mathei apostoli. Ad mandatum dni. regis proprium. III, 220 b¹).

25 Septbr. Mester Magens Kaass fik Kvittans for Regnskab, som han har overantvordet Kongen for Guld, Sølv, Penge og Klæde, som han har oppebaaret og udgivet i Lejren for Køpennhaffnu og andetsteds til „reyszeneyr och knectte solldt“ og anden Udlægning til Kongens eget Behov, og bliver han deraf Kongen aldeles intet skyldig. Haffnie, dominica post festum Mathei ap. Rel. Mgr. Andreas Glob. III, 28; C, 168.

28 Septbr. Burgimestter och raadt vdi Køpenhaffn ffinge breff att huilckenn borgere vdi Køpennhaffn, som hwsze haffue och icke sellffue vdi boe, schall sette endt vdi hwszit, som schatther och skyllder och gøre byes tynge fulldt, vndertaget vor naadigste herris hoffwitzsmenndt, skippere och andre, szom hanss naadis breff haffue eller her effther fangenndis vorde att haffue thendt friihedt, som sedwonligtt haffuer veret och vdi konning Hansszes tiidt sedwonligtt vaar &c. Datum Roskildie, in vigilia Michaelis. Ad mandatum dni. regis proprium. III, 220 b2). Vii Ffrederich met Guts naade &c. gøre alle vittherligt, att vii aff vor swnderlig gunstt och naade, szaa och for troscab och villig thiennistte, som oss ellskelige burgimestier, raadt och menighedt vti Kopenhaffn oss och riiget her till giordt haffue, och paa thett the schulle thessz velluilligere och bedre forbedre och festte vor stadt Køpennhaffnn, haffue vntt och tilladet, att the mwe och sehulle nyde och behollde vor och kronnenns mølle Rosbeeks mølle vdi x samfellde aar met alldt sin retthe tilligellsze effther thette wortt breffs datum regnenndis, qwiitt och frii forvdenn alldt affgifft. Thesligistt schulle the nyde thenndt hawe, som ligger till forne Rosbecks mølle och alle annden aaredrifft, som the nu haffue och her till aff arrillds tiidt brugtt haffue. Daag er thet saa, att ther er noger ytthermere twifl'well paa, tha schulle the føre theris breff vti rette for oss elskelige verdiige fader met Gudt, her Lage Vrne, biscop vti Roschilldt, och Danmarcks riigis raadt. Samledis haffue vii vntt och tilladet, att the mwe och schulle kastte twinde grefftter hoss Pefflinge dammen och en hoess strandenn och ther mett befestte forne Køpennhaffnn aff theris ytherstte magt och formwe, oss. Danmarcks riigis raadt och riigens indtbyggere till thett bestte. Thesligiste vaare the begerenndis att gøre en dam offuer Rosbeck till att beffestte Køpennhaffnn met, och kwnde vii icke nu paa thendne tiidt giffue thennum ther swaar paa, thi vii vistte icke leylighedenn ther om. Thii haffue vii tilltroet oss elskelige her leib Heye, canick vdi Købennhaffinn, Erich Matsszenn, vor mandt och thienner, Iens Broleggere, vor burgimestter vdi Køpennhaffnn, Peder 1) Rørdam, Kbhvns. Kirker og Klostere, Tillæg 177-80. 2) Kjøbenhavns Diplomat. I. 332-33 (efter Originalen). Kempe, Oluff Scriffuere, Lassze lensszenn, raadmenndt ther sammesteds met fyre actte bynder aff Otthersløffwe att riide ther paa, grandtske och forfare beleilighedenn ther paa, om thet kandt vere oss, kronnenn och thendt hellig kircke tolligt, att saadann demming gørris. Datum Roskildt, in profesto S. Michaelis. Ad mandatum dni. regis proprium. III, 219 b¹).

28 Septb. Vi Fr. skjøde os elsk. Niels Stemp, Borgemester i Køpennhaffnn, al Del og Ret, som er tilfaldet os paa Kronens Vegne den Gaard i Køpennbaffn, som han selv iboer, og som tilhørte Hanss Michelsszenn, der boede i Mallmø og rømte med vor og Rigets Fjende, Kong Christiernn den sidste; om Hanns Michelsszenn nogen Tid bliver dagtinget ind i Riget igjen, skal Gaarden dog blive hos Niels Temp [sic] og Arvinger. Cum claus. consv. et inhib. sol. Roschilldie, in profesto S. Michaelis archangeli. Ad mandatum dui. regis proprium. III, 219 2).

18 Oktbr. Hr. Iohan Vrne fik Forleningsbrev paa Skelskør By med al kgl. Rettighed i 5 Aar fra Datum uden al Afgift. Arusie, die S. Luce evang. Rel. Magister Andreas Glob. III, 225*; C, 259 b.

23 Oktbr. Aars bye ffeck forpliettellsze breff paa hallfemtte hwndrett tre marck j for noger rytther thering, skarffuis och afflagdes skall vdi theris solitdt, sammeledis for nogenn anden tering, som vor naadigste herris egett faallck forteret haffde, før hanns naade sellffuer thiitt kom och for theris rette holldt och gestterii paa gick, the hanns naade hollde skullde ther vdi byenn. Datum Randrusie, die Seuerini. Rel. Mgr. Andreas Glob. III, 28; C. 169.

27 Oktbr. Mogenns Iwell, Embedsmand i Hingeherred og Wldborg]herred, fik Kvittans for 55 Mk. 5 for Byskatter og Toftepenninge af Hollstebroe og Ringkiøpinge, som sknlde udgives nu S. Morthens Dag tilkommende, ligeledes for 64, Mk. 3 paa Regnskab af, hvad han har oppebaaret paa Kongens Vegne i begge Herreder af Skovsvin og skowvognne“. Cum claus. sol. et consv. Viburg, in vigilia B. Symonis & Iude apost. III. 28 b; C, 169.

4 Novbr. Anders Vintter fik Livsbrev paa en Aalegaard i Kiillssaa mod 2 Td. Aal aarlig til Aalborg Slot. Aallborg, 6. fer. post omnium sanctorum. Ad mandatum dni. regis proprium. III, 28 b; C, 169. 1) Kjøbenhavns Diplomat. I. 333-34. 2) Kjøbenhavns Diplomat. II, 220.

5 Novbr. Og Kloster fik Stadfæstelse paa to Breve, det ene om noget Fiskeri i Hagediiff og mere Gods, det andet et Laasebrev paa samme Fiskeri m. m. Thi forbyder Kongen alle Fogeder og Embedsmænd og alle Borgere i Aalborg, Niffwe, Hemmersyssel og Hanherred at fiske der, uden de have Priors Minde. Aallborg, Lord. efter alle Helgen Dag. III, 29; C, 169 b.

8 Novbr. Peder Sellghuusszen i Lunndrup i Slettherred og Arvinger fik Brev paa en Kronens Gaard i Brøndom i Salling Sogn (samme Herred), som Anders Baggi iboer, og et Bol smstds., som Per Iepsszenn iboer, at have som deres fri Bondegods mod aarlig at give af Gaarden 3 Ørtug Korn, 1 Pd. Smør, 1 Lam, 1 Gaas, 2 Høns, Gjæsteri og Skovsvin, og af Bolet 2 Ortug Korn, Gjæsteri og Skovsvin etc.. Cum claus. consv. Rand[rusie], die Villhadi ep. Ridder. III, 29; C, 169 b. Rel. Hr. Offue Vincentii,

9 Novbr. Iens Pedersszenn, som kaldes Bassi, fik Brev at være fri for de to Svin, han til forn gav til Kronen, saa længe han har Fogediet paa Helliness Gaard. Aars, Onsd. post Villhadi. Ad mandatum dni. regis proprium. III, 29 b; C, 169 b.

10 Novbr. Seuerin¹) Pouellsszenn og Hustru fik Livsbrev paa Skoropegaard i Tolberg Sogn (Liisberg Herred, Kalløø Len) mod aarlig at give 10 Mk. Penninge til Kallo, samt bygge og forbedre Gaarden. Arusie, vigilia Martini. III, 29 b; C, 170.

— Mogenns Iwell fik Kvittans for 12000 Hvillinger og 16 Td. Smør, som han lod antvorde Borgemestrene i Aars og som de skulle indskibe paa den derliggende Jagt, og for 50 Mk. danske. Aars, in profesto S. Martini. Rel. Mgr. Andreas Glob. III, 29 b; C, 170.

11 Novbr. Hr. Magens Gøye fik Stadfæstelse paa Skanderborg sin Livstid, uden al Afgift efter Kong Christiernns Brev, dog mod Tjeneste, eftersom han mest kan afstedkomme, mod at bygge og forbedre Slottet og ej forjage Dyrene af Skoven mett szadt eller andenn deell. Cum claus consv. Skanderborg, S. Martini Dag. III, 29 b; C. 170. 1) Sørenn. C.

12 Novbr. Mauris Pedersszenn, Borgemester i Ebelltoffte, fik Brev paa en Eng norden ved Byen, frit og kvit, ad gratiam. Skanderborg, altera die Martini. Rel. Iens Huass. Sabbato post inuentionis crucis reuocauit princeps literas prescriptas, for hand er kirekenns tienner och engenn heffdes frann kronnenn“. III, 30*; C, 170.

12 Novbr. Samme fik Befalingsbrev paa Hielm og de Øg, der ere derpaa (i Brevet kom den Artikel, at ingen Fiskere skulle ligge der og fiske, thi de forhugge Skov og Krat med deres Ildebrand, som Øgene skulle have Skjul af). Samme Datum. Ad mandatum dni. regis proprium. III, 30; C, 170 b.

21 Novbr. Knud Rudt fik Livsbrev paa Sæby og Sæbylen mod at give deraf halv Sagefald og Oldengjeld. Riipis, vor Frue Dag præsentat. Rel. Hr. Magenns Gøye og Hr. Iohan Rantzow. III, 225*; C, 260.

22 Novbr. Hr. Henric Niellsszenn fik Følgebrev til Bønderne i Hing og Vlborig Herreder. Riipe, altera die præsentat. Marie. III, 30 b*; C. 171. = Hr. Niels i Nibe fik Beskjærmelsesbrev og Fritagelse for al biskoppelig Tynge; efter denne Dag skal han ej give nogen Tynge til Bispen af Kronens Kirker Voxleff og Nybe uden alene Cathedraticum, men holde dem, som vi om Vaaren tilskikke at salte Sild i Niibe til vort Behov, til Mad, Øl, „hanns bierring till skellighedt“, al den Stund han salter dér. Cum claus. consv. Riipe, 3. fer. prox. præsentationi Marie. Ad mandatum regis proprium. III, 30 b; C, 171.

— 23 Novbr. Bønder og Kronetjenere i Skottborg og Hundtzbeck Len skulle være fri for „bowiagtt“ og Raajagt, uden vi eller vort Bud komme did; da skulle de holde os og vort Bud, som de gjorde i Kong Hansszes Tid. Riipe, ipso die Clementis. Rel. Dns. luarus episc. Ripensis. III, 30 b; C, 171. Vi Fr. have paa Kronens Vegne gjort et Mageskifte med Niels Clausszenn, Torckell Clausszenn til Nørholm, vore Mænd og Tjenere, Fru Karine, Claus Strangesszenns Efterleverske, deres kjære Moder og deres Søskende, som de ere ret Værge for. De og Arvinger skulle have af os og Kronen til evindelig Eje efterskr. Gods, som er al den Ret som vor Frue Domkirke og Kapitel i Riipe havde i Voldene ved Norholm og Forborgen, i nogle omkring liggende A gre og Enge, i Møllen, Møllestedet og Mølledammen udenfor Nørholm, i Waardaa, som løber forbi Nørholm og i nogle Agre og Enge, som paa thette forne grwndt skiwde“ og der omkring ligge, hvilket Gods Hr. Ion Ieipsszenn, hans Efterleverske Fru Ellsze og deres Søn Iens Ionsszenn havde i Værge, fremdeles den Rettighed, som samme Kirke havde i Gaardstedet Qwistebeck med tilliggende og i de Agre og Enge fra Møllen ved Nørholm ved Waardtaa og indtil Kydeuadt, item saa meget Ret, som Tiistrop og Hodde Kirker havde i samme Gods (alt det foregaaende undtagen Qwistebeck, o. flg.) samt i nogle Agre og Enge, som ligger omkring Holuick, hvilket Gods Dronning Margarethe kjøbte af Riiper Domkirke og Tiistrop og Hodde Kirher ¹). Vi kjende os og Kronen at have Fyldest og fuld Vederlæggelse for forskr. Ejendom og forpligte os til at fri og frelse Niels Clausszenn osv. for hver Mands Tiltale derpaa og holde dem skadesløs inden 6 Uger, om noget deraf bliver dem fravundet ved Rettergang. Til Vederlag skal vi og Kronen have 4 Gaarde i Anum By (Skerne Sogn, Bølingherred), beboede af henh. Grawers Iwersszenn, Lauris Pouellsszenn, Tes Michellsszenn, Paia Grawrsszenn og som hver skylde 3 Ørtug Byg, 12 Pd. Smør, 2 Høns, 1 Gaas, 1 Lam, 18 Gjæsteri og et Skovsvin, og én Gaard i Skierne By, som Mortenn iboer og giver Td. Smør, 8 Gjæsteri, med al deres rette Tilliggelse, som er Ager, Eng osv. alle fire Vegne til Markemode, inden Mark og uden Mark, hvor det ligger. Riipis, die Clementis. Rel. Hr. Prebiørn Podebusk, Ridder. III, 31; C, 171 b 2).

24 Novbr. Iohan Randzow fik Følgebrev til Krogenns Len. Riipis, in profesto Chatharine virg. Dns. rex per se. III, 225*; C, 260.

— Hans Andersszenn i Riipe fik Skjødebrev paa en Gaard i Sworttebrødregade i Riipe, som Matis Vintter iboer og som tilhørte Mester Pouell Andersszenn, en Stund Cantor i Riipe, og hans Broder Hanns Andersszenn og var tildømt Kongen som Fjendegods 3). Riipe, vigilia Chatharine. Huass. III, 31; C, 171 b. 1) 1406. Molbech og Petersen: Udvalg af danske Diplomer, 267, 271. 2) Smlgn. De ældste danske Archivregistraturer, IV, 404-5. Rel. Lens 3) Et Udtog af Dommen, dateret: Riipe, Lørd. før Frue Dag præsentationis (19 Novbr.). III, 30 b; C, 171. Hanns Andersszenn havde kjøbt [Broderen] Niels Andersszenns Del, der kom af Landet til Rigets Fjender. Assenns bye ffick stadtfestellsze paa alle priuilegia och friiheder, som the haffue aff konning Hanss och andre framfarne konninger vdi Danmarck, och att the mwe nyde alle the priuilegier, szom borgere vti Ottenss haffue, och att ingenn vdtlendiske eller bynder maa gøre landkøch ther om kring, szom samme stadtfestellsze ythermere vdwiiszer. Datum Riipis, vigilia Chatharine. Dns. rex per se. III, 118 A b; C, 83 b¹).

24 Novbr. Ffoborgh fick och eth allmyndeligt stadtfestillsze paa theris priuilegiere och frihedere. Datum Riipis, vigilia Chatarine. Rel. rex per se. III, 119 A; C, 84%). Iacob Hardennberig fik Forleningsbrev paa Ffaaborg By ad gratiam mod at give aarlig deraf 20 Gld. i Mønt. Ripis, S. Karine Aften. Rel. Hr. Mogens Gøye. C, 84. 152 5.

22 Januar. Lauris Frost fik Livsbrev paa S. lyrgenns Hospital udenfor Landtzkronne mod at lade holde den sædvanlige Gudstjeneste. Cum claus. consv. Kolldinge, S. Vincentii mart. Dag. Ex commissione literaria dni, regis. III, 316 b; C, 13 b.

8 Marts. Siwerdt van der Visk fik Pantebrev paa Hundtzbeck og tilliggende Gods for 800 Mk. lybsk, at nyde indtil det bliver ham eller Arvinger afløst, mod tilbørlig Tjeneste; dog forbeholder Kongen sig „bowiagttenn“. Cum claus consv. et inhib. sol. Kollding, Onsd. efter S. Thome Aquinati Dag. Ex commissione literaria dni. regis proprii et ex mandato magistri Jasperi Brochmann et ex relatione Melchioris Rantzow. III, 33; C, 173.

15 Marts. Otte Braakenh wssz fik Forleningsbrev paa Swinborgs aarlige Byskat, indtil Kongen forser ham med et andet Kronens Len. Seberg Kloster, Onsdag efter reminiscere Biscop Stygge Krwmpen tog ther beffalling och gaff handt mag. Nicolao Gortze cancellario 3) beffalling paa Ffobeslet, torsdagen effther oculi [o: 23 Marts]. III, 119 A, C, 84. 1) Samlinger til Fyens Hist. I, 236. 2) Aktst. til Oplysn. af Danmarks indre Forhold. II, 2 (efter Originalen). 3) oc gaff han mig. C.

4 April. Iacob Skram fik Livsbrev paa Gulldborg Færgested med Gaard, Mark, Skov, Eng og anden Rettighed mod deraf at give den sædvanlige aarlige Afgift og holde Husene ved skjellig Bygning etc. Cum claus. consv. Flensborg, die B. Ambrosii. Dns. rex per se. III, 172; C, 134 b.

6 Maj. Mellffar By fik Stadfæstelse paa følgende Brev: Vi Christina, Danmarcks &e. Dronning tillade, at os elskelige vore Borgere, Bymænd og Menighed i vor Kjøbstad Medellffar maa beholde til evig Tid en vor og Kronens Jord, som kaldes Kodeskowff og Kodeskowfang til deres Agerdyrkning og Fægang, hvorpaa de ogsaa har vor kjære Sons Brev, dog at de deraf skal give hver S. Andree Dag før Jul 4 Ørtug Byg til Hintzegawell Slot; hvis dette ikke sker, skal Jorden komme frit til Kronen igjen og dette vort Brev være magtesløst og forbrudt. Cum claus. consv. Otthennsze, vigilia præsentationis Desuden har Kongen tilladt, at de Marie [20 Novbr.] 1521. = maa nyde slig Byfred paa forskr. Jord, som de have i deres By, saa vidt og bredt, som samme Jord rækker, og saa frit, som de friest kunne bruge deres Friheder og Privilegier, som fremfarne Konger have givet dem i deres By, Byfang og Bysted. Kollding, die S. Ioannis ante portam latinam. Ad mandatum dni. regis proprium. III, 119 A; C, 84. Iørgen Michellsszenn, Foged paa Sampszø, og hans Husfrue Charine, fik Brev for begges Livstid paa Trannebier Gaard paa Sampszø, som Hans Jacobsszenn til forn iboede. mod at give saadan Landgilde til Kaliudtborg, som Hr. Iohann Vrnne forsettendis vorder“. Samme Datum. Rel. Ir. Magenns Gøye, Ridder, D. R. Hofmester. III, 225*; C, 260. Forliigellsze breff emellom her Magens Gøye och her Peder Lycke.

10 Maj. Vii Ffrederick met Gutzs naade &c. gøre alle vittherligt, att vii nw haffue giordt eth venligt och kierligt vennskab, stadiig och fast forening och forligellsze emellom oss ellskelige her Magens Gøye, vor och Danmarcks riigis howmestter, och her Peder Lycke, wor embitzmandt paa Nyeborg, riddere, vore mendt och raadt, om altt vrede och twedragt, vwillige, hadt och affweundt och vsamdrecttighedt, som thennwm her till vdi noger maade haffuer emellom veret, vti saa maade, att hues skyllinge och bryst, szom forscreffne oss ellskelige her Mogens Gaye vti noger maade kandt haffue till oss ellskelige her Peder Lycke, haffuer handt nu alldelis giffuit och antiwordet frann seg och vdi vore hender och thennum alldelis forlatt vti vortt villkaar, ther vdindenn att gøre oc lade effther wor egenn villig, och skall handt met ordt eller gerning ther paa effther thendne dag alldriig saghe, thale eller arghe met ordt eller gerning vti noger maade. Skall handt och saa effther thendne dag vende forne her Peder Lycke gott till och her met were hans ven aff hiartte och vdi ingenn maade drage bannum nogenn affwenndt paa, hemelligenn eller oppennbarlig, Datum in szom hanndt nu oss seliffuer loffuit och tillsagdt haffuer. castro Kolldinge, feria quarta prox. post domin. iubilate. III, 33 b: C, 173 b. Thet andet breff om forscreffne forligellse maall.

10 Maj. Vii Ffrederick met Gutzs naade &c. giøre alle vittherligtt, att vii aff vor sunderlig gwnst oc naade, szaa och for att fredt. enighedt och godt samdregtt maa were heer vdi riget eblantt wore kiere vndersaatte och szerdelis eblantt vortt ellskelige riiglenns raadt, aldt indwortis hadt, awendt, vrede, vsamdrectighedt och wwillige, ther aff riighedt och thetzs indtbyggere kwnde komme vti vbodelig skade, forderff och nederfalldt, maa affleggis, vndertryckes och alldelis nederslaas, haffue vii nw giordt eth venligtt, stadigt och fast venskab, forening och forligellsze emellom oss ellskelige her Magenns Gøye, vor och Danmarcks riigis howmestter, och her Peder Lycke, vor embitzmandt paa Nyeborg, riddere, vore menndt och raadt, om alldt vrede, twedrectt, vwillige, hemelig hadt, affwendt och vszamdrectighedt, szom thennwm emellom her till dags i noger maade veret hafluer, vti saa maade, att hues skylldinger och briistt, szom forne oss ellskelige her Peder Lycke vdi noger maade haffuer eller haffue kanndt till oss elskelige her Mogenns Gøye, haffuer handt nw giffuitt [ose. som foregaaende Brev indtil] hemeligenn eller oppenbare, met ordt eller gerninger. Samledis skall forne her Peder Lycke were effther thendne dag vdi alle maade vbewordt met Chrestiernn Brodersszenn och hans mettfyllgere om alle the sagher och skellninger, szom handt her till dags till hannwm haffdt haffuer, och som handt oss nu sellffuer loffuit och tillsagdt laffuer, huileket, som skall holldis hoss oss, och hues vii thennum emellom ther vdinden gørendis och lorligendis vwrde, skulle Datum ut supra. holle, szaa giordt och thalet paa begge sziider. III, 34; C, 173 b.

11 Maj. Mester Iohan Friis fick presentationem paa hellig tre koningers alther i Lunde domkirke per canonicam priuationem magistri Christierni, canonici Lundensis. Datum Kolling, feria quinta post domin. iubilate. C, 324. Mester Peder Beruitsszenn fick presentationem paa preposituram. Tofftensem per liberam resignationem magistri Wlgangi Vthenhoff cancelarii. (Samme Datum). C, 328 b¹). 1) Saml. til Fyens Historie, I, 236.

12 Maj. Hr Iohan Vrne fik Brev for sig og Arvinger til evig Tid paa den Gaard i Kallingborg, som tilhørte Hans Iacobsszen. Kollding, 6. fer. post domin. iubilate. Rel. Hr. Magenns Gøye, magister curie. III, 225 b*; C, 260.

— Mester Peder Beruidsszenn fik Forleningsbrev ad tempus vitæ paa Thoro, som Mester Wulgang til forn havde i Forlening, mod den sædvanlige Afgift til Nyborg Slot. Samme Datum. Rel. Mester Jesper Braachmandt. III, 119 A b; C, 84 b¹). Samme Nis Fersløff, Byfoged i Randers, fik Brev paa Thielpolm, ligesom andre Byfogeder have havt før ham. Datum. Rel. Erick Ericsszenn. III, 33 b; C, 173.

14 Maj. Eyler Bryske fik Forpligtelsesbrev paa Lwndenes Slot og Len for 600 rh. Gld. i Guld, 1000 Mk. danske i danske albus og 500 Mk. i Dobbeltskill., som Kong Chrestierni den sidste lod mønte, hvilken Sum han laante Kongen (Frederik). Han skal beholde Slottet i Pant, indtil det afløses ham eller Arvinger, dog mod aarlig at give deraf 100 rh. Gld. i Guld og 60 spegelaxe, tyrde met vedt samt 30 rh. Gld. for Borgeleje; han skal holde Kongen og dennes Folk én Nat, og dermed være fri for al ydermere Tynge og Borgelejeheste, men gjøre tilbørlig Tjeneste. Dog undtages det Gods, som Niels Clemintsszenn havde kjøbt og pantet i Lenet og havde i Værge, da han døde, samt det Gods i Skernne Sogn, som Kongen fik til Vederlag af Niels Clausszenn til Nørholm og Medarvinger og som Kongen har befalet Iens Huass at annamme paa Kronens Vegne (derpaa har Kongen Eyler Briiskes Gjenbrev). Kollding, Sønd. cantate. Ad mandatum dni. regis proprium. III, 35*; C, 174 b. og Niels Michellsszenn, Herredsfoged i Holmesherred, fik Livsbrev for sig, sin Hustru Dorethe deres Børn paa den Gaard i Pestedt, han nu iboer, samt paa en Otting paa Pestedt Mark], som ligger til det Bol, Thames Persszenn iboer, og en Otting Jord paa Gauerslundt Mark, som nu ligger øde, mod aarlig at give 4, Mk. danske til Kolling og dermed være fri for al kgl. Tynge. Kolling, dominica cautate. Rel. Hr. Hollgerd Roszenkrantzs. III, 35; C, 174. 1) Saml. til Fyens Historie. I, 236.

14 Maj. Nis Griis fik Livsbrev paa en Gaard [i] Rersløff, som kaldes Nørregaard, mod at give den sædvanlige Tynge og Afgift til Kallingborg Slot; han skal være fri for Egt og Gjæsteri, dog at han skal være pligtig at staa i Slotsloven. naar han tilsiges. Samme Datum. Rel. Hr. Iohann Vrne. III, 225 b; C. 260 b. = Andreas Glob, præpositus Ottoniensis, fik Forleningsbrev paa S. Iyrgenns Hospital i Otthens for Livstid, dog at han skal fordrage sig derom med Erick Hansszenn, Borgemester i Medellffar: han skal holde Gudstjenesten ved Magt, Kapellet bygt, Gaarden og Godset [ved Magt], Bønderne ved Lov og de syge spedalske Mennesker till Vad, Drikke og Cum inhib. Samme Datum. Klædning. Ad mandatum dui. regis proprium. III, 118 B; C, 85.

24 Maj? Mester Iohann Friissz fik Brev for sig og Arvinger til evig Tid paa en Jord i Otthenns, vesten og sønden fra Møntergaarden og østen og norden fra Sworttebrødrekirke, som rækker fra Sworttebrødre Kirkegaard og vender paa Offwergade, og som Christiernn, der var Skriver paa Kø- Gottorp, penhaffn, kjøbte af Eyler Ericksszenn til Nackebøll. vigilia ascencionis(?) dni. III, 118 B; C, 85. 20 (137) Juli. Otte Brochenhwsze og hans Hustru fik Brev paa Sludegaard, at have ham til Leje for begges Livstid, og skylder han aarlig til Landgilde 5 Pd. Byg og én Mk. Penninge til Arffspendinge“, samt 2 Gaardsæder smstds., som hver skylder aarlig 11, Ortug Byg og 8 Penninge, med tvende Skovskifter, Langeblee og Strandskiste, og al anden ret Tilliggelse; dog skulle de aarlig yde dette forskrevne Landgilde paa Nyeborg Slot, samt bygge och forbedre Gaarden og ej forhugge Skovene. Nyborg, S. Margarethe virg. Dag. Rel. Dns. rex per se. III, 118 B; C, 85 b.

30 Juli. Mester Claus Gortze, Kansler, fik Ejendomsbrev paa en Gaard i Køpennhafn ved Stranden, som Hanss Friimandt havde i Forlening for sin og Hustrus Livstid, og som Cum ligger vesten for den Gaard, som lyrgenn Møller iboer. claus. consv. et inhib. sol. Haffnie, Sønd. efter S. Jacobi apost. Dag. Ad mandatum dni. regis proprium. III, 229 b*; C, 265 b¹). 1) Kjøbenhavns Diplomat. II, 222. Avgust. Kyrstine, Iens Iuells Hustru, i Riibe fik Brev, at ingen skal kjøbe eller pante af hendes Mand det af hende arvede Gods, saa fremt de ej ville have Pengene forbrudt. Haffnie, die Petri ad vincula. [Dns. rex per se 1]. III, 35 b; C, 175. Hans Persszenn, Tolder i Hellszingoer, fik Kvittans paa Regnskab for 200 rh. Gld., som han oppebar i Fjor, og dertil 1100) rh. Gld. i Guld, som han i dette Aar har oppebaaret af Tolden i Hellszingør. Ex castro Haffnense, S. Petri ad vincula Dag. Rel. Vilhelm Stenwer. III, 228; C, 260 b.

5 Avgust. Rasmus Lasszen, Borgemester i Saskøping, fik Livsbrev paa Saxkøpings Bro norden for Byen med al Told og anden Rettighed, som plejer med rette affattgange“ af vejfarende Folk og aff arrilldtzs tiidt ganget haffuer"; han skal nyde den uden Afgift mod at holde Broen ved Hævd, Bygning og Magt. Haffnie, sabb. post festum Petri ad vincula, [nostro sub signeto ]. III, 172; C, 134 b.

7 Avgust. Borgemester, Raad og Menighed i Malmøø fik et Brev paa 2500 Mk., som de laante Kongen til at lønne de Knægte med, der i Fjor laa i Aass, og som de antvordede Hr. Albret Ibsszenn og Hr. Mowritzs Ibsszenn, dertil 176 Mk. 4 for 3 Læster Malt og 100 Tdr. Havre, som de antvordede Hr. Henrich Krumdiige og som kom til Gottlandt; derfor maa de holde deres aarlige Byskat tilbage, indtil samme Sum er dem afregnet deri. Haffnie, fer. 2. ante festum divi Laurentii mart. III, 304.

8 Avgust. Vii Frederich met Guts naade Danmarcks &c. konning gøre alle vittherligt och kendis oppennbare met thette vortt opne breff fore oss, vore arffuinge och efftherkomere konninger vdi Danmarch och fore alle andre, att vii haffue anseett och bettragtett thendt mangfulldiige nytthe och gaffnn, szom vore riiger och wndersaatthe formidelst erliig och naffnkwndiige manndt, oss elskelige Iacob Fugger, och hanss brødtre sønner vti Augesborg skedte och giorde er och her effther skee maa, haffue vii aff sunderlig gunstt och naade, aff fulldtkomen raadt och villge forme lacob Fugger, hans brødre sønner och theris arffuinge fore oss, vore arffuinge efftherkomere konninger vdi Danmarch wdi vore riige, lande, steder och vann, vti waare swndt, strømme och haffue, ehuor the ere eller neffnis kunde, vnntt och giffuit thesse efftherscreffne leide, forseckringe, friheder och naader vdi saadann mening ordt fran ordt, som efftherscreffuit stander, vti 1) C. 2) III har fejlagtigt: 11. saa maade, att vi haffne taget och anammet forme Iacob Fugger, hans brødre sønner, theris arffuinge, tiennere och theris gods vti vor kongelige, frii, secker, felige och gode leide, beskudellsze och beskermelssze, och ville vii thennum och theris thiennere och alles theris liiff haffue och gods vti vore riige, lande och steder, till landt och vanndt, vti vore sunde, haffuer och strømme szaa beskermet och beskuddet haffue for alle vore och alle anndre, szom vii megtiige ero och szom for vore skylldt wille och schulle gore och lade. Och er oss elskelige leronimus Vydtmanndt aff forne Iacob Fuggers och hannss brødre sønners ffuldemactt szaa met oss fordragenn och offuer eenns vordenn, att forne Jacob Fugger, hannss brødre sønner och theris arffwinge schulle giffue oss, vore arffuinge och efftherkomere konninger vdi Danmarck aff haer lest kober, szom the aff gammell sedwann føre till skiibs egennom vortt riige, sunde, strømme och haffuer, enn hallff rinsk gulldenn vti gulldt. Ther offuer loffue och tillsziige vii fore oss, vore arffuinge och efftherkommere konninger wti Danmarck forne Iacob Fugger, hanns brødre sønner och theris arffuinge ey vti noger maade vti tillkommende tiidt nogenn ydermere besuaaring paa legge eller paa legge lade, ey hellder ville tiillstede, at thet thennum aff noger skeer. Skede och saa, att nogenn forne Iacob Fuggers, hanns brøders szønners och theris arflinge skiibe met kober strandede eller bleffae. skiibbrudenne wti vore riige, landne, strømme och haffuer, tha schall thett samme kaaber icke ther for vere forbraatt och schulle ther for lide af oss, vore arffuinge efftherkommere konninger vdi Danmarek eller vore vndersaatthe nogenn tilltalle; och om samme kaaber bliffuer biergett, tha mue och schulle the thet igenn anamme for en redelig biergeldenn och vdenn alldt andenn bekaasttning och besuaaring, och thet siidenn effther theris egenn villig borttskicke. Vii ville och icke nogenn tiidt tillstede, att forne Iacob Fugger, hannss brødre szønner, theris arffuinge och tiennere, theris hawe och gods vti vore riige. landne och steder, till landnet och vanndt, vti vore sundt. haffuer och strømme schall skee nogenn besettninge, arrestt och bekumrellsze medenn skulle och ville furstt giffue thennum adtwaarsell och vii haffue fangett scrifittelig swaar igenn oc høre theris orsag. Och haffue vii ther fore fore oss, wore arffwinge efftherkomere konninger vti Danmarck taget, anammet, vnttfangett, som forscreffuit staar, forme Iacob Fugger, hans brødre sønner, theris arffuinge och theris thiennere, theris liiff, haffue och godtzs vdi voer frihedt, seckeringe, felige leyde, beskuddinge, beskermellsze och benaadinge, huilckenn friihedtt, oc benaadinge vii och giffue thennum vti thette kongelige opne besegle breffs magtt och krafft. Och fore saadan benaadinge. beskermellsze och friheder schulle och ville forne lacob Fugger, hanns brødre sønner och theris thiennere vnde och ramme vortt, vore arffuinges och efftherkomeres konningers vdi Danmarck, vore rijge, lannde och folcks gaffn och bestte, och varane oss och thennum fore scade; och saa møget kaaber vii behouff haffue till vortt skytt och saa tiitt thett gors oss behouff, schulle forme Fugger vndne oss for sliigtt køb, szom ther paa tha er vdi Dannschenn, och hues vii ther fore bliffue thennum skulldiige vdi betalingenn, schulle vii fornøge lade thennum vdi Danschenn, Thi och ther fore sculle the icke ydermere besuaare oss vti købet. forbiude vii alle, chuo the hellstt ere eller vere kwndne, serdelis vore embitzsmenndt, beffallings menndt, fogetther, tolldere, burgimesttere, raadmenndt, menighedt och alle andre, szom fore vore skylldt ville och schulle gørre och lade, kierligenn begerenndis och alluarligenn biudendis engen her emodt thesse vore leyder, naader och friheder vdi noger maade, liidet eller stortt, her emodt att göre eller gøre lade eller tillstede, medenn lade forne Iacob Fugger, hanss broderes sønner, theris arffuinge och thiennere bliffue vedt saadann forne vore naader och friheder, och lade thennum nyde och vfforhindret bruge, vnder voer kongelige hyllestt och vgunstt och swaare straff. Saadann forme article, alle punctter och stycker, szom the liwde ordt frann ordt, szom the her indenn beneffuende ere och forscreffne staa, loffue och tillsiige vii Frederich &c. forne Iacob Fugger, hanns brødre sønner och theris arffuinge stadeligenn, vigenrobeligenn och vbrødeligenn, vdenn alldt argelistt att holle. Datum Haffnie, octaua die Augusti. III, 226; C. 261.

10 Avgust. Hr. lahann Randtzow fik Brev at nyde til evig Tid alt det Gods, som kan tilfalde Kongen efter Hanss Michellsszenn, Borgemester i Mallmøø, hvor det findes, her i Riget eller andetsteds, dog den Gaard i Køpennhaffnn undtaget, Niels Stemp, Borgemester, kjøbte af Kongen og nu iboer. Køpennhaffwenn Slot, S. Laurentii mart. Dag. III, 304 b ¹). som

12 Avgust. Oluff Lawrisszen fich for hans troe tiennistte eth protectorium, at handt och hans hustruff schulle haffue, nyde, bruge och behollde alle theris thiennere, gaarde oc godtz, the haffue i Norge och Hallandt, vbeschattet, som andre gode mendt haffuer her vdi Danmarck, som the haffue arffwet effther theris forelldernne. Giffuit paa Køpennhaffnn, louerdag nest effther S. Laurentii mart. dag. III. 304. Iens Torbiørnsszenn maa nyde Halmsted herred i 6 Aar paa Betingelser som i Brevet af 1524, 11 Avgust. Samme Datum. Rel. Biskop Offue Biillde. III, 303.

14 Avgust. Her Oloff Bygh fick presentas poo Helssingborig kirke per liberam resignationem dni. Gotskchi canonici Roskildensis cum claus. consuetis, dog met sodant skel, at som forne her Oloff Byg til forne dør oc aff ganghor, skal forne herre Gotskale haffue regressum til same kirke ighen. Datum in castro nostro Haffniensi, vigilia assumpt. Marie virg. C, 324.

16 Avgust. Hr. Hans Biillde fik Forleningsbrev ad gratiam paa alt det Gods i Sellandt, som tilhørte Nis Bragde 1) Danske Mag. III Række, I, 241-42. 1525. 4. feria post assumpt. Marie. Krabbe. III, 225 b; C, 260 b. En dom emodt Niels Brade. Rel. Hr. Tygi

17 Avgust. Vii efftherscrefine Lage Vrne till Roschilldt, Stygge Krompen till Borllom, Owe Biillde till Aarss, Iyrgenn Friis till Viborg. biscopper, Henrich abbet till Socrdt, Esge priere till Anttworskow, mestter Knudt, prouest i Viborg, Magens Gøye, Danmarcks riigis howffmestter, Prebiørn Podebusk, Henrich Aagesszenn, Henrich Krwindige, Hanss Billde, Albret Ibsszenn, Matis Ericsszenn, Peder Lycke, Otte Krwmpenn. Iahann Vrne, Anders Biillde, Hollgert Gregersszenn, Oluff Hollgertsszenn, Oluff Nielsszenn, Otte Hollgerdsszenn. Hanss Krawsze, Niels Vincentzs, Mawritzs Ibsszenn, Knudt Biillde. Trudt Gregersszenn, riddere, Esge Biillde, Danmarcks riigis raadt. gøre alle vitterligt, att aar effther Gudtz biwrdt mdxxv torsdagenn nest epther vor ffrue dag assumptionis paa Køpennhaffuenn slott mothe fore oss erlig och velibiwrdig manndt och strenge ridder, her Tyggi Krabbe, Danmarcks riigis marsk paa hogbornne och hogmectige ffurstis och herris, her Ffrederich met Gutzs naade Danmarcks, Vendes &c. konning, voor keristte naadige herris vegne, och effiter vor keristte naadigste herris beffaling paa thendt ene och haffuede vti retthe steffwenndt met szamme vor keriste naadiige herris steffning Niels Brade till Vandtosse paa thendt and enn sziide. Och bleff bewiistt, att forme Niels Bradis egenn sønn haffuede lest forme vor keristte naadige herris steffning paa Vandoss, och bleff forne Niels Brade sellff seedt ther, dog handt icke viillde vere seg bekeendt, och vor keristte naa. digste herre haffurede giffuit forne Niels Brade en fursttelige, konningliige och christtelige leyede, att mwge komme tillstede fore oss och staa till retthe, och hannd dog icke møde viillde. Tha formanedt forne her Tyge Krabbe erlig vellbyrdiig manndt och strenge rither her Axell Bragde, att hanudt vnder sin throe thiennistte och thendt eedt, szom handt haffuede sworit och sagdt voer keriste naadigste herre, at hanndt her schullde obenbare sziige fore oss, hwadt ordt och thale forme Niels Brade haffde hatt met hannum the twinde tiide, handt halfde veritt hannum till ordtzs effther Danmareks riigis raadtzs szambtycke och beffalling, szom tha tillstede vaar vti Skone. Tha swaarede forne her Axell Bragde, att thendt tiidt [hand] aff menig Danmarcks riigis raadtzs bellaling, szom thendt tiidt forsamblet vaar [i] Aawss, thallet met Niels Bragde, tha sagde forne Niels Bragde fore hannum, att Seuerin Norby, som thendt tiidt var riigeuns fynde, var komenn i landet met stoer magtt, och sagde, hand villde flye her Axell forne her Seuerin Norbyes leyde; ther swarede her Axell till, at handt vaar hanns leygde inthenns begerende. Siidenn thalet her Axell met hannum vdenn fore Mallmoo vedt Allmeruppe lundt; ther bødt Niels Brade hannum andenn tiidt forsereffne her Seuerin Norbyes leygde, huilckenn handt i thet furstte icke anamme ville, tog siidenn annammet szamme leygdebreff och førde thet till Danmareks riigis raadt och sagde, Niels Bragde tinget met her Seuerinn for her Axell og hannss broders hussffrues ffrue Sophies gaarde och ville haffue pending ther till, och her Axell ingenn pending viillde vdtgiffue, och bødt her Axell szamme tiid Niels Brade, at ther szom handt viillde vere hoess voer keristte naadigste herre och Daumarcks riigis raadt och indtbyggere och stille allmugenn till fredtzs, hues hannum mugeligt vaare, tha villde handt met vor keristte naadige herris szambtycke vplade hannum Børing claaster eller Owsze herrit, huileket handt helst viillde begere. Sameledis [sagde ¹] Jens Andersszenn i Haneskwo fore her Tyggi Krabbe, Erich Krumdiige och fore flere, att Niels Brade haffuede veret paa Gyding herretzs ting och forboet allmugenn att vptynge met her Tyggi Krabbe paa voer keristte naadigste herris vegne for thet vppløff, the giordt haffde, och hand haffde fanget scriffuellsze aff konning Christiernn, att hanndt met eth stortt tallfaallek ville strax komme thennum till hiellp och vndtsettning. Och tillstodt Otte Stygsszenn for erliig vellbiwrdig swend Knut Persszenn, vor keristte naadigste herris foermarsk, at strax effther Otthe Stygsszenn vaar komenn till Awss, tha sende Niels Brade hannum budt aff Gødingherrit met en bunde, heede Oluff Twesszenn, och vaar begerendis attwiide, hwor hanndt schullde komme till Otter Stygsszenn, och beklagede seg, att hanss hestte vaare vti Hallanndt i fforing, ellers haffde hand sellffuer strax ville redet till hannum, och handt villde reysze hannum alldt Gødingherrit; och Otte Stygsszenn bødt hannum till igenn, att handt schullde sidde stille, till her Seuerin Norbye komme tiidt sell i landet. Och ther her Seuerin Norbye kom sellffuer vdi landet, tha sende handt Niels Brade bwdt met en borger vdi Aawss, kalldis Niels Esbernsszenn, at handt schullde strax møde hannum vdi Sollisborg, och skicket forne Niels Brade budt till her Seuerin Norby met forue Niels Twesszenn och vor begerenndis leygde fore seg. Och bewiiste forne her Tyggi Krabbe, att thendt tiidt att handt met thet kriigs faallck, som laa fore Aawss, droge ned till Mallmø, tha reede forne Niels Bradis swenne fran voer keristte naadiige herris faalek vden forloff och mynde och icke komme till thennum igenn thendt stwndt, thet feygdenn [waarede. Giorde och forne her Tyggi Krabbe bewiisligt, at forne Niels Brade bodt sine swenne riide effther vor keristte naadigste herris foget vti Gødingherrit met Bodel! Ollsszenn, Trudt Scriffuer, och villde latt slaget hannum ihiell. Thesligistte och szaa bewiistte forue her Tyggi Krabbe fore oss, att Niels Brade vaar hoess her Seuerin Norbye paa Lwnde landtzsting och tillliallp, att handt bleff hyllett ther aff bønderne paa konning Christiernns vegne, met flere ordt och thale, szom szame tiidt om forne Niels Brade vorde forgiflwenne, och bewiislig giorde, att handt vti thendne feyde haffuer giordt alldt szyn fliitt och arbeydt till att vpreysze och vppwecke menig aellmwe vdi Skaanne emodt hogbornne furstte konning 1) II. Ffrederich, voer keristte naadigste herre, menig Danmarcks riigis raadt och adell och menig riigszenns indtbyggere emodt thendt eedt, hulldseab, mandtscab och throe tiennistte, som handt tillfornn vor keriste naadigste herre giordt och sagdt haffuede. Och fore saadan leylighedtzs skyldt bleff saa aff oss alle, geystlig och verdtzslig, szom forscreffue stande, szambdrectteligen dømppt, sagdt emodt och beslutthet. att efltherthi forne Niels Brade haffuer szaa vtroligenn och oppenbarligenn emodt hanss eedt, hwlldscab, inandscab och throe thiennistte, som handt haffuer sagdt hogborne furstte konning Ffrederich, vor keriste naadigste herre, och ey haffuer vpseriffuit hanss naadis hogmecttighedtt hulldscab, mandtscab eller throe thiennistte, szom en riddermandtzs mandt bøer attgøre szin herre och konning, oc haffuer tog handtlet emodt hanss naadis hogmecttighedt och riiget, och liaffuer verit en stoer aarszag till thendt feydde och vhørszomhedt, blodtstørttning, szom i szame fegde giordt och skeedt er, och haffuer fordt awendskiolldt emodt hanss federne riige, tha dompte vii allt forse Niels Bradis gotzs, rerindis och vrørenndis, art och eye, panthe godtzs och købegodtzs, møllegodtz och andet, hwore thet findis beer vti riigel. szom hannum tilhører, atthliffue vnder kronenn till ewiig tiidt, och vii menig Danmarcks riigis raadt forsereffne, szom leegmendt ere. dompte, at forne Niels Brade for szaadanne vbarlige gerninger, som szaa obenbare ere, at menig adell, andelig och verdtzlige, clager ther paa, och icke behoffuer anderledis att bewiiszes eller forclares, tha er hanndt met hallss, liiff och ere forfalldenn till forne hogbornne furstte konning Ffrederich &c. vor keristte naadigste herre. Till yttliermere vinttnishiwrdt lade vii henge vore indtsegle nedenn for thette vortt opne breff. Giffuit aar, dag och stedt, som forsereffuit stander. III. 305 b; C, 51).

17 Avgust. Anno domini mdxxv torsdagenn nest effther vor ffrue dag assumptionis haffde her Jacob Trolldle i reette steffwenndt her Jahann Rantzow for Axell gaardt i Mallmøø, och bleff ther szaa paasagdt, att efftherthi szame gaardt vaar giffuenn her Axell Persszenn. szaa handt schullde thendt nyde vti sin liiffues tiidt och hannss arffwinge elfther hannum effther konning Ericks breffuis liwdellsze, och forne her Axells arffwinge szamme gaardt ey maathe affhende eller forbryde, och ther szom the thendt affhende eller forbrødt, tha schullde konninger vti Danmarck haffue fulldmagt szamme gaardt at anamme och thendt anttworde thendt, szom eellst vaar vdi sleg het paa mandtkonn &c, och thet stadtfestellsze breff, szom konning Hanss haffuede vtgiffuit, findis elldere endt thet skødebreff. Hanss Michellsszenn haffde paa samme gaardt, tha bør forne gaardt attbliffue hoess thennum. szom eellstt ere aff mandtkøn aff forme her Axell l'ersszenns arffwinge, met alle forme gaardtzs friieheder effther szamme breffuis liwdellsze &c. III. 308. 1 Rosenvinge, Gamle Danske Domme, I, 39-43.

17 Avgust. Claus Deenne fik Confirmats paa den Fundats for S. Anne Hospital i Aauss, som Electus i Lwndt havde udgivet. Haffnie, fer. 5. post festum divæ virginis assumpt. III, 304 b. Breff, som er screffuett oc kommett till hwertt stiigtt oc landtzting offuer riigett Danmarck, om then rustning.

18 Avgust. Vii Frederick mett Gudtz naade &c. helsze eder. oss elskelige werduge fædre, bisper, prelater, abbether, prowester. priere, riddere, riddermentz mendt, frwuer oc iomfrwuer, canicker, vicarier, oc alle andre, som iordegodtz haflue, som bygge oc boo wdi N. biscopsdomm, kierlighen mett Gudt oe wor naade. Wiider, kiere herrer oc wenner, att wy oc wortt elskelige Danmarks riigis raadt here nw forsamblede wdi Kiøpnehafinn till then allmyndelig herre dag. haflue offuerweygett then store heswaaring, som menige rigett oc thedtz inbyggere haffuer paahengdt wdi thenne lange feyde att bekaaste wdlendiske oc fremmede kriigisfaalek, saa wore kiere wndersotte ther offuer forarmes oc fremmett kriigsfolck borttfører guldt, søllff oc pendinge her aff riigett, fordy att then magtt icke war her wdi riigett, mandt trøste seg att giøre riigens fyender emodstandt mett wdenu saadann fremmede wdlendiske [k]riigs folekis hielp, biistandt. Thy paa thet att guldt, sølff oc pendinge maa bliffue her wdi riigett, haffue wy oc for[ne] wortt elskelige Danmarcks riigis raadt, menige riigett oc thetzs indbyggere till beste. gaffn oc bestandt, paa thet att wy icke skulle huertt aar haffue behoff att beskatthe wore fattige wndersotthe till fremmede kriigis folekis betaling, ther paa giordt saadann een skickellsse, att alle bisper, prelater, abhether, prowesser, priere, riddermendtz mendt, canicker, vicarier, frwuer oc iomfrwuer oc alle andre geestlige oc verdtzliige oc alle andre, som iordegodtz haffue her wdi wortt riige Danmarck, skulle offuerweye theris renthe, oc wdi thesse neste try aar aff hwertt eett hwndrede marck wiisse renthe skulle the holde een verafftig karll mett gott harnisk oc weriig mett glaffwindt oe een hest saa godt som lx marck wdi thet mynste, oc hwertt eett halltt hwndrett marck wisse renthe, een wellferdig skytthe mett een hest saa godt som xl marck; oc skulle the thet holde saa well aff kronens leenn oc kirekins som aff theris egett arffwegodtz oc renthe, inthett wndertagett wden prestegaarde oc diegne gaarde. Er oc nogre, som icke formas eller haffue eett halltt hwndrede marek wdi wisse renthe, som er aff adelenn, tha scall hand komme till hestt eller foedt effter hans yderste formwue; oc huileke geestlige personer, som icke haffue eett halltt hwndrede marek wisse renthe, tha skulle the wære saa mange wdi leg tillhobe, saa the kwnde effter thenne skickellse wdtgiøre een werafftig karll mett glawindt eller een skytthe. Oc paa thet att thest scall gannge liiglig till oc then riige scall effter hans effne oc then fattige effter syn effne, haffue wy mett wortt elskelige Danmarckis riigis raadt tillskickett oss elskelige N. N. ther wdi N., som skulle offuerweye oc legge eders visse renthe. Thy bede wy eder kierlighen oc huer serdelis strengelighen biwde, atti meit thet allderfførste, nar the therom lade tillsiige, møde wdi forme N. mett klare regiister paa all then wisse renthe, som y haffue; oc tha skulle forskrefine N. legge samme ethers wisse renthe wedt penninge wdi saa maade, att huer tønne smør skall leggis for viij marck, tønne honnig for x marck, tønne byg eller rwg for viijs, een feedtkoo ij marck, een bedegalltt een marek, oc retthe landgielde penninge bliffue penninge oc regnes for penninge. Oc nar the saa ethers renthe haffue offuerwegett, att [j] tha, som the eder wnderwiisendis worde, reede eder paa samme rustning, effter som forscreffuit stander, oc komme arliige aar mett samme rustinge till N. landtzting then maandag nest effter misericordia domini, oc ther lade eder mustere oc besee. Oc huilcken. som seg forhærder oc samme skickellse icke holde will oc ey møde paa forme dag, som forestander, hand skall wære forfalldenn till oss for hwer hestt, hannum bryster, for hans forsømmilsse skyldt paa samme mønstrings dag xx gyldenne, oc for huer hestt, hannum brøster, on nogett paaferde kommer, x gyldenne huer maaneth, saa lenge handt fwldt giør then tall, som handt saa foreleggis. Lader eder alle oc huer serdeelis findis wellwiillighen att holde forne rustning wdi forskrefine thesse neste tillkommendis try aar. som oss, eder oc menige riighenss indbyggere stoer magtt paa ligger. Thet wille wij &c. Giffuett paa wortt slott Kiopenhaffnn, fredaghen nest effter wor frwue dag assumptionis, wnder wortt signet. II, 16; C, 339 1. Smigu. 27 Avgust.

19 Avgust. Hr. Tyggi Krabbe, Danmarcks Riges Marsk. og Arvinger fik Eyendom“ paa efterskr. Gods i Owseherred, som tillørte Niels Brade: en Gaard i Thordløsse Sogn i Paarup, som Jep Persszenn iboer, giver 2 Skp. Smør, én i Allerup (Mats Moensszenn, 2 Skp. Smør), én i Askebye (Anders Clemintsszenn, 21), én smsids. (Oluff Clemintsszenn, 15 ), én smstds. (Magenns Hansszenn, 15 ), én smstds. (Jens Powelsszenn, 199), en Mølle smstds., giver aarlig 43 Grot, en Gaard smstds. (Knudt Swensszenn, 3 lodemarck“), en Gaard, som kaldes Awerødt (Anders Matsszenn, 12). Køpennhaffin Slot, Lord. efter vor Frue Dag assumpt. Rel. Hr. Magenns Gøye, Hofmester. III, 304 b. Iens Torberusszen og Arvinger fik Brev og Ejendom paa efterskr. Gods i Firostteherred, som tilhørte Niels Bragde: en Gaard i Belltinge i Skaretthe Sogn, som Magenus iboer. giver 3 Grot til Landgilde, 3 for Dagsværk, en Gaard smstds., som ligger øde, giver lige saa meget, en Gaard i Tepdrup i Stroe Sogn, giver 4 3 Grot. Samme Datum. Rel. Hr. Tygge Krabbe. III, 305. 1) Slutningen trykt i Danske Mag. IV, 253-54. Smilgn. Anmærkningen ved 1527, 20 Avgust.

21 Avgust. Seuerin Knutsszenn, Borger i Aars, fik Brev for sig og sine Børn paa to Boder i den Gaard i Aarss, som beboedes af og tilhørte den bortrømte Hans Jacobsszenn paa Samsø, fri og kvit mod at holde dem ved Magt. Køpennhaffnn Slot, Mand. efter vor Frue Dag assumpt. Ad mandatum dni. regis. III, 30; C, 170 b. Breff och skickellsze emellom kongelige Maiestat till Danmarch oc the lubske [!] om Borgenholm.

23 Avgust. Vii Ffrederich met Gutzs naade &c. gøre alle vittherligt, att effther thi leylighedt seg szaa begiffuer, att the lubske haffue velelig indtaget vortt och kronenns lanndt Gullandt och Viishorg bye och framdelis bestollet Viisborg slott. beffryetlendis, at hwor ther icke skeede merckelig vndtsettning met thet furstte, skuilde och ther met skaffe theris villig och offre szamme slott oss och riiget till stoer, langszom schade och forderff, swa haffue vii ther fore nogenn tiidt sziidenn forledenn skicket vort merkelig raadt och sendebudt till Lubke met thennum attforhandle, szaa szamme bestallding maathe met villige och mindelighedt opgiffues och theris krigsfaalek maathe met villig och myndelighedt met het furstte ther all landet igenn afkalldis, hailcket szamme the aff Lubke ingennledis indtgaa eller szamtycke ville eller giffue thennum till nogenn endelig besluthenn eller myndelig fordrag met thennum, met myndre the kwnde och maathe fange Lwnds domkirekis och sancti Lawritsszes slott och leenn Borgennholm och Hammersshwss vdi nogenn tiidt attbeholde for theris ledene schade. szom the bekere thennum nu vti nogre aar vdi thendt feyde schullde haflue fanget och ledet, effther skellig vorderenn. Tha paa thet vii och vortt elskelige Danmarcks riigis raadt, riiget och menige riigszenns indtbyggere maathe her effther stande vdi ffredt och endrecttighedt met the lubske och vendiske steder och theris forwantte, och att feide, skade och forderifue, szom seg mangfulldelige ther vdi kwnde eskes och begyndes, maathe affstilles och nederleggis, haffue szamme vore raadt och sendebudt icke vdenn stoer beswaaring maathe indgange och szamtycke, swaa the lubske skulle vti nogre aar haffue Borgennholm slott och leen vti besiddenne, szom forne vortt raadt haffue nu skicket och sendt oss och vortt elskelige Danmarcks riigis raadt en contractt och recess, forseglet aff thennum paa baade siider paa szamme handling, szom thennnum paa baade sziider emellom giordt och gangenn er, huilekenn szamme contractt och recess vii och vortt elskelige Danmarcks riigis raadt ieke kunde vttslaa eller affstille, met myndre vii och riiget viillde haffue giffuitt oss vti en obenbarlig krye och feyde. Tha paa thet att szaadann krii, schade och forderff maathe affstilles och bortte bliffue, haffue vii och vortt elskelige Danmarcks riigis raadt fulldbiwrdt, szambtycktt och stadtfestt szamme recess vdi szin fullde mactt attbliffue, och paa thet att schade och forderffwe schullde icke for møget henge och bliffie hoess Lownde domkireke, haffue vii aff voer sunderlig gunstt och naade beffallet, szamblycktt och fulldtmagtt giffuit och met thette vortt opne breff beffalle, szambtycke och fulldmagt giffue oss elskelige Danmarcks riigis raadt, swaa the mwe paa vore och kronnenns vegne till vederlag igenn anttworde och vdtlegge till Lwnde domkircke och seede vortt och kronnenns slott Vordtbierg met alle the leenn och herrett, szom ther er nu tilligendis, szaa att forne Lwnde domkireke oc sede maa og schall haffue, nyde, bruge och behollde szamme slott og leenn met alldt szin kongelige rentte. rett och rettighedt, inthet vndertaget, indtill szaa lenge forne domkireke fanger szamme siitt forne slott och landt igenn, Borgennholm, vai szin rolig heffuet och besiduing, daag szaa, at oss elskelige her Truedt Grersszenn, vor mandt, raadt, nyder och behollder szamme sloti och leenn paa szaadann thiennistte och affgiffwett effther vorth forlenings breffuis liwdellsze och indeholldellsze, och schall dog hollde slotzlowgenn till Lwnde domkircke och sedenns troe hanndt. Och haffue vii nu anttwordet oss elskelige Danmarcks riigis raadt slotzlowgenn till Vordbierg slott, saa att the mue igenn thendt anttworde twende aff Lundeszedis prelather, och the twinde prelater schulle igenn anttworde szamme slotzslowg oss elskelige her Trued Greersszenn, at handt thendt siidenn hollde schall till Lunde domkircke och szedenns troe hanndt, och ther szom Gudt forbiwde, thet skeede, at forme slott Vordtbierg bliffuer her effther bestallett aff rigenns fiender, tha ville vii met riigens indtbyggers hiellp och trøst komme thet till vndtsettninng och hicllpe attfrye thet afl szamme bestallding, och ville vii gøre alldt voer mugelig flüte till hoess the lubske, at forne Borgennholmm slott och lanndt maa met thet si arestte komme igenn till Lunde domkireke och szede [oss mwligt er; tesligest oe Lunde domkircke De sede her met bliffue paa szin geistelig iurisdicts paa Borgonnholmm alldelis wfforkrencket. Giffuit paa vort slott Kopennhaffwenn, aar effther Gutzs biwrdt midxxv paa S. Bartholomei apostoli affthenn, vnder vortt signet. Ad mandatum domini regis proprium de scitu consiliariorum. Receperunt consiliarii vnas et capitulum Lundense vnas literas istius tenoris in pergameno, et habet Trud Greersszenn copiam sigillatam in papiro. III, 312; C, 10.

23 Avgust. Hr. Iacob Trollde, Ridder, og hans Arvinger fik Brev og Ejendom paa efterskr. Gods i Gødingherred, som tilhørte Niels Brade: en Gaard i Nebeling Sogn og By, som Mortheun iboer, giver 8 Pd. Smør, en Gaard i Herosse Sogn i Symerstoffth (Oluff Matsszenn, 4 Pd. Smor), én i Axellstrop (Aage, 4 Pd. Smør), én i Stowby Sogn i Quistelang (Bee, 8 Pd. Smør). Kopennhaffn, S. Bartholomei ap. Aften. Rel. Hr. Tyggi Krabbe. III, 305 b. 3) C. 2) Hübertz, Aktstykker til Bornholms Hist. 65-68. Nye danske Mag. V, 66-88.

24 Avgust. Ieg Otte Stiigszenn, vebnere, giør alle vitterligt ock kennis met thette mit obnne breff, att ieg haffuer loffuet och thilsagt och nu meth thette mit obne breff loffuer och tilsier erlige och welburdige menndt och strennge riddere, her Mogenns Gøe, Dannemarcks riigis hoffmester, och her Tyge Krabbe, Dannemarcks riigis marsek, paa hogbornne førstes konning Fredericks, vor kiere naadige herris, och Dannemarcks riigis raadtz vegne, att ieg effther thenne dagh will och schall bliffue hans naadis hogmegtuglet och Dannemarckis riigis raadth och indbyggere huldt och troc och aldrig will eller skall were hanns naadis høgmegtughet eller Dannemarcks riigis raadth eller indtbyggere vnnder øgenn mett raadt, daadt, ordi eller gerningh, hemmelig eller obenbar, annderledis, end szom enn erlig vregtig o: veragtig] riddermanndtz manndt bør att vere synn rette herre och konningh, och sedermeriige oc aldrig ieg wil eller schall arge paa hanns naadis hogmegtighetz eller noger hanns naadis forwantse [!] eller tienne noger, szom banns naadis eller Dannemarcks riigis fiennder ere. och ey vil eller schall tienne noger vden riiget eller giiffue meg her aff riiget vdenu hans naadis hogmegtighets oc Dannemarcks riigis raadtz villie och samtycke. Thesse forne artickle vil ieg i alle maade fast oc vbrødeligenn holle paa myn christelig tro, loffue oc ære oc redelighet, och hafluer icg kierligenn tilbedet thesse efftersereffne godemenndtth att loffue och sie for meg til forne vor kiere naadige herre oc Dannemarcks riigis raadth, szom ere her Axell Vgerup til Vgerup. lost Vrnne til Hareloffgaardt, Niels Ipsenn, Hanns Ryaner, Hartuick Andersszenn, Claus Egertzenn, Hanns Stiigsenn och Pouel Stygsenn. Och wii alle gøre vitterligt att haffue met thette wortt obnne breff tilsagt forue her Mogenns Goe och her Tyge Krabbe paa wor kiere naadige herris oc Dannemarcks riigis raadtz vegnne paa wore gode troe och loffue, at forne Otte Stiigszenn schall thesse forne artickle i alle motte fast holle, eller wii bepligte oss att staa wor kiere naadige herre oc Dannemarcks riigis raadt til rette for. Datum Haffnie, die Bartholomei. ieg Nicolaus Giortz, prepositus Riipensis, haffuer antnordet bisp Lage Vrnne til Roskildt met andre saadanne breffue. C, 264. som Huileket breff Hr. Henrich Gøye fik Stadfæstelse paa al den Handel, Danmarcks Riges Raad paa Kongens Vegne tilsagde ham om Vordingborig Slot og Len, før han opgav Kopennhaffins Slot og By. Haffnie, die Bartholomei ap. Rel. Dns. Ioannes Randtzow, miles. III, 229*; C, 263 b. Hr. Otthe Krumpen, Ridder, fik Brev paa Tranekeer Slot i 10 Aar mod at gjøre tilbørlig Tjeneste deraf og aarlig at give 100 rh. Gld. i Guld og 100 Mk. danske, samt halv Oldengjæld og Sagefald; han skal holde Kongen med hans Folk, frede Jagten og holde 4 Borgelejeheste. Dersom Kongen tager Lenet igjen inden de 10 Aar, vil han forlene ham med et andet Len saa gaatt“, til de 10 Aar ere forløbne, og give ham Advarsel i Tide, at han kan flytte sit Gods etc. Cum claus. consy. Samme Datum. De mandato dui. regis proprio. 170; C, 130 b. III.

24 Avgust. Erick Krwmdiighe fik Forleningsbrev paa Vestterherred, at beholde i 10 Aar med al kgl. Rettighed, dog at han deraf aarlig skal give 150 Mk. danske, gjøre Regnskab for al Sagefald, hvoraf Kongen skal have Halvdelen, give halv Oldengjæld og gjøre Regnskab for Sandtold og Vrag; han skal holde Kongen og hans daglige Folk, naar han personlig drager dér gjennem Landet, og give Halvdelen af den Afgift, som gaar af Kronens Enge, og Halvdelen af Laxefisket, samt holde Tjenerne ved Lov og Ret. Cum claus. consv. Samme Datum. III, 36: C, 175. Smlgn. 27 Avgust. Hans Holstt fik Forleningsbrev paa Rembecksholm'y ad gratiam. Cum claus. consv. Samme Datum. III, 225 b; C, 260 b.

26 Avgust. Aage Knutsszenn til Geetzsholm fik Fjendomsbrev paa Niels Braes Gaard i Holm i Krintzlinge Sogn (Gydingherred), som skylder 12 Pd. Smør og som blev Kongen og Kronen tildømt for Niels Braes forszomellsze skylldt, att handt førde awindtzsskiolldt emodt vor keristte naadigste herre och kromnenn“. Haffnie, sabb. post Bartholomei ap. Rel. Hr Tyggi Krabbe, Marsk. III, 309 b. Hr. Axell Vgerup fik Brev paa efterskr. Niels Braes Gods i Gydingheherred: en Gaard i Qwinge Sogn i Hanneskowg, som Pouell iboer, giver 10 Pd. Smor, en Gaard smstds. (Per Broersszenn, 10 Pd. Smør), en Gaard kaldet Trudtzstrup (6 Pd. Smør), en Gaard i Hanesehow, som Twe iboer, hvilken Gaard Hr. Axell og Arvinger skal have forswaar vtaff, och landtgiillde till kirekenn“. Samme Datum. Rel. Hr. Tygge Krabbe. III, 309 b. Hr. Trude Gregersszenn fik Forleningsbrev paa Vordbierg Slot og Len med alle de Len, han nu har i Værge, og med Nye Fallekennberg, Gamble Vordtbierg, Konningsbacke og Kaaszekiill med al deres Rente etc. at beholde i 10 Aar fra Datum, mod aarlig deraf at give 5 Læster Smør og halv Sagefald samt alt Strandvrag efter Regnskab. Samme Datum. Rel. Hr. Magenns Gøye, Hofmester. 111, 310. 1) Recnbecksholm. C.

26 Avgust. Michell Brockenhus fik Tilladelse til at indløse Perstruppe Gaard og Birk i Laaland af Fru Ingeborg Tacopsdatter, Hr. Hans Valckendorps Arving, for de 400 Mk. lybsk, som endnu ikke ere betalte af Pantesummen, og siden beholde det i Pant uafløst i 17 Aar fra Datum. Cum claus. consv. Kiøpnehaffn, Lørd. efter S. Bartholomei ap. Dag. Rel. Hr. Thygge Krabbe. IV, 189 b; mere forkortet i III, 172; C, 134 b¹). Hr. Hans Kraussze, Ridder, fik quittantia quittantiarum paa Regnskab for vist og uvist, oppebaaret og udgivet den Stund, han havde Kallingborg Slot og Len, og indtil han overgav det til Claus Ericsszenn, og bliver deraf intet skyldig. Cum claus. consv. Samme Datum. Dns. rex per se. III, 229; C, 263 b. -? Hr. Axell Brae fik Brev paa Veskilldt. Gaard med Gaardsæder og Mølle; 1 Læst Korn deri har Kongen givet ham, mod at han skal gjøre Fyldest for Resten efter gode Mænds Sigelse. (Uden Dag). III, 310. Smlgn. 1526, 21 Juni. Gennbref paa rustning.

27 Avgust. Vii Ffrederick met Gutzs naade &c. giøre alle vittherlight met thette vortt opne breff, att for villig troskab och thienniste, szom oss ellskelige verdiige ffedre, biscoper, prelater och godemendt, Danmarcks riigis raadt oc adell, haffue nw velluilligenn aff thennum sellffuer beleffwett och vedttaget, att tillhiellpe oss att beskydde och beskerme thennwm och theris federne landt och riige emodth konning Chrestiern och andre vore och riigens fiender, her indenn riiges att rustthe thennwm met hestte och harniske aff theris formwe och magt effther thendt vedertagtt och skickellsse, som the nw sellffwe haffue beleffwet och giffuitt oss tillkende, tha haffue vii nw therfore loffwet och tillsagdt thennum igeenn och met thette wortt opne breff loffue och tillsziige paa vor gode troe och loffwe, att thellig beswaaring och villig thiennist skall icke lenger vere eller paastande endt thesse trye neste samffellde aar her effther, och ville vii cy eller skulle wore arffwinge och efftherkomere konninger vdi Danmarck icke trenge fforme prelater, godemendt, Danmarcks riighis raadt och adell. till saadann tynghe eller beswaaring, som forscreffuit stander, medenn lade thennum nydhe sedwaannlig tynghe och tiennist, som the haffde aff vor kiere herre ffaders och vor kiere herre broders konning Hansszes tiidt, Gudt theris seele naade. Att thette schall saa fastt och vbrødeligenn holldes vdi alle maade lade vii henge vortt indtseghell nedenn for thette wortt opne breff. [Datum Haffnie, S. Augustini ep. affthen ³]. 3) 1) Danske Mag. 4 Kække, IV, 239. 2) C. 3) Brevet er indført i Herredagsprotokollen (Nye danske Mag. V, 93-94). Vnas eiusdem tenoris literas tradidit dominus cancellarius episcopo Roschilldensi. III, 8; C, 265. Smlgn. 18 Avgust.

Item bleff beleffwet, fulldbwrdet och szamtycktt aff Danmarcks riighes raadt till thendt menighe herre dag forsamblede, som stodt siistt vdi Otthensze [1527], att szame rustning schall endt nw framdelis standne till tre szamffelldis munstringe, effther the trye aar framgangene ere, som tillffornn samtyckt bleff om forne rustning aff Danmarcks riigis raadt vti Køpennhaffnn, som før er berørdt i nestte forne two breffue. III, 8 b.

27 Avgust. Vii Frederich met Gutzs naade &c gøre alle vittherligtt, att oss elskelige burgimestter och raadt vdi vor stadt Mallmø haffue ladet beklage fore oss, att vti theris bye er mange iorde och byggestede, som ligge øde alldelis och ey holldes aff enthenn konninglige eller byes tynge, vore vnderszaatthe storlig till schade och forderff, szom bygge och boe ther vdi byenn, oc haffue vii ther fore heffallet vore burgimestter och raadt ther szammestedtzs atttillsziige och lofflige attwaare thennum, szom szamme iorde och byggestede tillhøre, att the indenn iij szamfellde aar, frann thendne vortt breffuis datum regnindis, schulle lade thennum vppbygge och holle vedt magtt. szaa szamme vor købstadt ther met kandt forbedres och ther aff kandt holdis kongelige och byes tynge; och ther szom the thet icke gøre indenn forme trye aar forløbbenne ere, tha haffue vii aff voer sunderlig gunst och naade vntt och tilladet och nu met thette vortt opne breff vnde och tillade, at forme burgimestter och raadt vdi Mallmø mwge och schulle fulldmactt haffue attsellie och skøde samme øde iorde och byggestede till andre vore vnderszaatthe ther vti byenn, szom thennum vill vpbygge och hollde ther aff kongelig tynge met andre vore vndersaathe ther szammestedtzs, dog szaa att hues pendinge, the sellie szamme iorde och byggestede fore, schulle hallffdelindt komme till oss och kronnenn och hallffdeell till byenn. Giffuit paa vortt slott Køpennhaffnn, søndag nest effther S. Bartholomei apostoli dag aar &c. mdxxv, och haffuer vortt ellskelige raadt i Skaane eth genbreff paa thette szamme breff &c. Rel. Dns. rex per se, neruerendis her Magenns Gøye, hoffmester. III, 311. 22 Vi Fr. have forundt Borgemester og Raad i Køpenhaffnn pro servitio facto et faciendo, siden deres By blev os opgivet i den bestollding“, og med Samtykke af vort elskel. Danmarks Riges Raad, der nu er til Stede hos os, som ere værdige Fædre med Gud Hr. Lage Vrne i Roskilldt, Hr. Iens Andersszenn i Otthensze, Ir. Stygge Krumpen i Borglom, Hr. Owe Biillde i Aarss, Hr. Jyrgen Friis i Viborg, Biskopper, Hr. Magenns Gøye, vor Hofmester, Hr. Tygi Krabbe, vor Marsk, Hr. Prebiørnn Podebusk, Hr. Albret Teibsszenn, Hr. Peder Lycke, Hr. Hanss Biillde, Hr. Anders Biillde, Hr. Otthe Krumpenn, Hr. Iohann Vrnne, Riddere etc., at de til evig Tid maa nyde til deres Forte og Fægang al den Ret, som vi paa Kronens Vegne have i Serisløff By og Mark, der ligger udenfor Køpennhaffnn Birk, ind til Rosbeck till alle fyre marcke møde“, dog dermed uforkrænket Rosbecks Mølle, Dam og „damsbondt“. Dog skulle Borgerne til evig Tid, for at Kronens Rente og Rettighed ikke skal mindskes i vor Tid, give os 20 lødige Mk. rede Penge, aarlig at følge deres Byskat S. Martensdags Tid. Dertil skulle vi have fri Fægang til saa meget Kvæg, som vi have Behov til Køpenhaffns Slot, og da de har vedtaget, ingen Svin at ville holde i forskr. Mark for den Skade, som deraf kan komme paa Stadens Volde og Grave, da ere vi og „tillfredt“ ej heller at holde Svin der. Cum claus. consv. et inhib. sol. Haffnie, [Søndagen efter S. Bartholomei ap. Dag, under vort Signet. Rel. Mester Anders Glob, i Kongens Nærværelse 1]. III, 228; C, 263 2).

27 Avgust. Gydinge Bønder fik confirmationem privilegiorum in communi forma. Haffnie, domin. post Bartholomei ap. De mandato dni. regis ad instantias dni. Tuconis Krabbe. III, 309.

— Hr. Albret Ibsszenn fik Ejendomsbrev paa en Jord paa Ffallstterboe, 30 Favne lang og 14 Favne bred, liggende vest for Kongens Salterbod og øst for Hr. Oluff Stygsszens Jord, dog saa at Agevejen skal være fri mellem forskr. vor Salterbod og forne iordt maan“ ned til Stranden. Samme Datum. Rel. Dus. Petrus Lycke, miles. III, 310.

— Erick Krumdiighe fik Forleningsbrev paa Westerherred (osv. som Brevet af 24 Avgust). Desligeste har Kongen forlent ham Waarde Kjøbstad, dog at Borgemester, Raad og Menighed smstds. skulle give Kongen deres aarlige Byskat, og hvad Sagefald og andet, der falder, som tilkommer Kongen og Kronen, skal han gjøre Regnskab for. Cum inhib. et claus. Køpenhaffn, Sønd. efter S. Bartholomei ap. Dag, under Kongens Signet. III, 85 b³). consv.

— Knudt Perszenn fik Følgebrev til Bønder og Almue i Kalleborg Len. Haffnie, Sønd. efter S. Bartholomei ap. Dag. C, 264. 1) tilføjet efter Originalen. 2) Kjøbenhavns Diplomat. I, 361-62 (efter Originalen). 3) staar mellem Breve af 1580.

27 Avgust. Hr. Henrick Gøye fik Følgebrev til Bønder og menig Almue i Wordenborg Len. Cum claus. consv. Samme Datum. C, 264. Albertt van Gock fik Brev at være cisefri og toldfri paa sine egne Vegne ad gratiam. Domin. infra octavas Bartholomei. Rel. Mester Anders Glob. C, 264.

28 Avgust. Hr. Henrich Krumdiige fik Brev og Ejendom det Gods, Niels Ibsszenn havde Pant af Niels Brade, paa og det Gods, Hr. Erich, Domkannik i Lwndt, havde i Pant, mod at indløse det af Panthaverne, og hvis samme Gods er bedre end de Penge, hvorfor Hr. Erich har det i Pant, skal han fordrage sig med Kongen om Ejendommen paa forskr. Gods; Kongen forpligtiger sig og efterfølgende Konger til at give Hr. Henrich Krumdiige eller Arvinger de Penge tilbage, som han indløser samme Gods for, om thet bliffuer hannum affløest for hans naadis hemells brøstt skylldt“. Køpenhaffn, Mand. efter S. Bartholomei. Rel. Mester Anders Glob. III, 310 b. Køpeun- Hr. Prebiørnn Podebusk fik Pantebrev paa Haneherred for 1500 Mk. mod tilbørlig Tjeneste, Regnskab for alt Cum claus. consv. Vrag og en Afgift af 100 Mk. haffn Slot, S. Augustini ap. Dag. Rex per se. (Pengene betaltes med 380 rh. Gld. til Kongen, hver Gylden regnet for 3 Mk., og 360 Mk. til Mester Christiernn Hwiidt). III, 36 b; C, 175 b. Peder Villatsszenn, Skriver paa Kopenhaffn, fik Brev paa en Gaard paa Amagher Land, som kaldes Raagaard, at beholde uden al Tynge eller Afgift i 8 Aar fra Datum. Haffnie, S. Augustini Dag. Ad relationem dni. Henrici Krumdiige, militis. Manus mag. lasperi secretarii. III, 230; C, 266. Hogbornne furstindes drodtning Sophies liiffgeding.

29 Avgust. Vii Ffrederiich met Gudtzs naade &c. gøre allde wittherligt, at effther thii hogbornne ffurstindne ffrue Sophia, aff samme naade Dannemarcks. Wenddes och Gottis drodtning, vdtuolldt drodtning till Norgi, indtfydt hertuginde vdi Sthetin och Pomernn &c. hertuginde vdi Slesuiig, Holldtsttenn, Stormarnn och Dythmerschenn, greffuinde vdi Oldennburgi och Delmenhorst, woer kere husfrue och ffurstindne, nu haffuer vdi the hellig threffolldighedts naffuenn, thenndt aldt szom megtigestte Gudt till louff och ere, menige Dannemarcks riige och thetzs indtbyggere, wore kere throe vndersaathe, tiill een euiig bestanndt, freedt och thrøstt annammit hindnes drondtninglige kroning for een welldiig och fulldtmegtiig drodning heer effther att uere vdi Dannemarcks riige, tillhielpe met oss at styre och regere, hielpe huer manndt, fattig och riig, till loug och reth, hollde thenndt hellige kiirekes biscopper, prelater, riddere, gode menndt, Dannemarcks riiges adell, wedt ere, werdt och gamble sedtuaanlige friicheder och forsuaare riigenns indtbyggere for wolldt och vrett, wiide oeh rame menige riigenns gaffuenn och bestte, tha haffue wii nu met wortt elskelige Dannemarcks riiges raadt fulldtbyrdt, willig och sambtycke effther godt, gaffnlig, lofflig sedtuaane thet saa skicket, handtlet och beslutt om hindnes liiffdinge och furstteligt pliigt, hinde som Dannemarcks drodtninger bør och schulle haffue at nyde och behollde till hindnes stadtes opholldelssze, om thenndt alldtszommegtigestte Gudt thet saa skicket och forseett haffuer, at hun oss worder offuer leffuendes, vdi allde maade som heer effther fyllger: Furst at forme hogbornne ffurstindne drodtning Sophia, woer kere hussfrue, schall haffue, nyde och behollde for hindes egenn perszone woer och kronnenns sloth, leen och køebsteder, Nyekøpings sloth och køebstedtt vdi Ffallster met thee leenn, ther tilligge, och Stubekøping, Aaleholm sloth och leenn, ther tilligge vdi Laalanndt, met Nyestedt, och Raffuensborg sloth och leen met Nagskoug bye och Saxkøping, huilcke forne slotte och leen, køebsteder hun schall haffue, nyde och behollde frii, quiitt met allde theriss tiillliggelsze, konninglige rentte och rettighedt, ingthet vnddertaget, szaa lenge hun leffuer. Daag schulle wore forlenings breffue bliffue wedt magt, som thee gode mendt, nu embitzsmenndt ere paa forne sloth och lene, aff oss haffue, vdi allde maade, som thee indeholde och vdtuiise. Och naar saa skeer, at nogenn slotts loug tiill forme sloth schall heer effther foruandtles, tha schall thenndt foruandtles till woer hanndt, thet stundt wii leffue, och naar wii dødt och affgangene ere, tha schall samme slotzs loug foruandles tiill forne woer kere husfrues hanndt, om hun oss offuerleffuendes worder, och effther hindes dødt till wortt elskelige Dannemareks riiges raadtzs haandt, daag at dansche edellemenndt thennom behollde vdi slotzs lougenn och forlenning effther theris breffues liudelssze. Och paa thet, at forne hogbornne ffurstindne frue Sophie, woer kere husfrue, kanndt fange thet thusinde marck fullth aarligenn affgiifft aff Raffuensborg, som ther aff aarligenn giffues schall, tha schall hun huertt aar lade vppebere iiije marck dansche affgiifft, som aarligenn giffues aff Lindtholms sloth vdi Schaane, vti stedet fore thee iiije marck, som oss elskelige her Jahann Oxe, ridder, woer manndt, raadt och embitzsmanndt paa wortt sloth Raffuennssborg er bebreffuit vdi thenndt afgiifft Raffuensborg for thet pantt, hanndt haffde vdi forme wortt slotth Lindtholm, indtiill szaa lenge forne pantt igenn quiitt och affløest effther thet breffuis liudelssze, ther paa giordt er. Daag schall woer kere husfrue heer aff gøre oss och wore efftherkommere konninger vdi Dannemarck, om oss fore stacket bliffuer, och menige Dannemarcks riige saadann tillbørlig tiennistte ther aff, som wedtbør. Och at thette saa schall holldes fastt och vbrødeligenn vdi allde maade, tha haffue wii beffallet at lade henge wortt secrete heer nedenn for thette wortt opne breff, och wii, her Lage Vrnne vdi Roschiillde, her Iennss Andersszenn vti Ffyenn, her Stygi Kromppenn vdi Borglom, her Offue Biillde vdi Aarhuss, her lyrgenn Friiss vdi Viiborg met Gudtzs naade biiscopper &c., Dannemarcks riiges raadt, heer nu tiillstede forsamblede, haffue thette alltt, som forscreffuit staar, vdi allde maade saa handtlet och sambtyckt och beslutt met hogbornne ffurstte och høgmegtiige herre, her Frederich, woer keristte, naadigestte herre, och haffue ther fore hengtt wore indtsegle heer nedenn for thette breff hoess hannss naadis tiill ytthermere wisse och foruaaring. Datum Haffnie mdxxv &c. III, 194 ¹).

30 Avgust. Biscop Styge Krompen fleck breff paa Burglom clostter, att ther som Gudt thet saa forseett haffuer, att handt leffwer biscop Niels Stygge vdtoffuer, tha maa och schall handt strax effther biscop Niels Styggis dødt thet anamme, bruge och beholde szynn liiffstiidt samme Burglom clostter met alle sine priuilegier, friiheder, rentte och rettighedt met alldt tilligelsze, ehuadt thet hellstt er eller vere kandt, dog handt holler samme clostter och Gudtzs tiennistte vedt heffdt och magtt och gøre oss och kronenn sliig tynge och tiennistte ther aff, szom ther pleyede affattgøris vdi vor kiere herre broders konning Hanns tiidt, naar hannum tillsziigis, eller haffue thett wdi vor myndne. Samledis loffue och tillsziige vii hannum, att naar forne biscop Niels affgangenn er eller och om handt her for indenn samme elostter resignere och vplade vill, tha ville vii strax vnde och giffue forne biscop Stygge och ingenn andenn vor presentatzs och forscrifft till vor helligste ffader pawenn paa samme Burgloms clostter, och troligenn vdi alle maade tillhiellpe, att handt thet fannge och behollde schall vdenn trette. Giffuit paa wortt slott Køpennhaffun, odennsdagenn nest effther decollationis S. Ioannis baptiste. Ad mandatum dni. regis. III, 36*; C, 175 b²).

— Claus Daa fik Pantebrev paa Gøstinge med tilliggende Gaarde og Gods, fri og kvit uden al Tynge eller Afgift i 8 Aar fra Datum, og siden skal det løses af ham for 650 Mk. danske i danske Hvide, 350 Mk. danske i Firehvidsskillinger og 100 rh. Gld. i Guld; han skal deraf gjøre tilbørlig Tjeneste. Haffnie, 4. fer. post festum B. Ioannis decollationis. Rel. Hr. Magenns Gøye, Hofmester. III, 229 b; C, 265. Anne Pedersdatter i Vordberg fik Brev, at da hun har fordraget sig med os elskelig Mester Iesper Brochmann, vor Sekretær, om Mester Clauesszes, Kong Christiernns Kanslers, fædrene og mødrene Arvegods, som vi havde givet 1) Danske Mag. 4 Række, IV, 244-46; ogsaa indført i Herredagsprotokollen (Nye Danske Mag. V. 84-86). Originalen i Geh. Ark. er dateret: Kiøpnehaffnn, S. Hans decollationis dag. 2) Nye kirkehist. Saml. IV, 468. forskr. Mester Iesper, have vi undt, at hun maa nyde samme Pant for sig selv, udelt og uskiftet med hendes Medsøskende. Haffnie, fer. 4. post Bartholomei ap. III, 311 b.

31 Avgust. Vi Fr. skylde os elskelige Iyrgenn Henningsszenn til Sandtagher 2500 Mk. danske, hvori 1200 Lod Sølv, hvert regnet for 20 danske, som han har laant os til Rigens Behov, og pantsætte ham derfor vor og Kronens Gaard Rudtgaard), Rudtgaardlen og Skowbyherred med al kgl. Rettighed at beholde, indtil det bliver ham eller Arvinger afløst for forskr. Sum; dog skal han deraf gjøre og give os slig Tynge med Afgift, Tjeneste, Hold, Borgeleje og alt andet, ligervis som der plejede at gaa deraf i Kong Hansszes Tid. Han skal holde Tjenerne ved Lov osv. og ej forhugge Skovene, og naar de 2500 Mk. ere betalte i Sølv eller Penninge til gode Rede, skal Gaarden komme frit til Kronen igjen. Vort Slot Køpenhaffnn, S. Egidii abb. Aften. III, 118 B b; C, 86 (her tilføjes: Deraf fik Mester Ericus Sølv for 1500 Mk. og min Herres Naade 60 Gld., og har jeg Iørgens Brev paa 860 Mk. at betale paa Nyborg). Erick Hack fik Forleningsbrev paa Ostrup Slot ad gratiam for halv Afgift og Regnskab for halv Oldengjæld og Sagefald og Vraget. Samme Datum 2). Cum claus. consv. III, 37 b (overstreget og i Marginen: Dette Slot fik Hr. Oue Vincentii); C, 177.

— Niels Kieldtsszenn fik Forleningsbrev paa halv Afgift og Følgebrev til ølanndt Gaard og Vigs Gods i Iwtlandt. Samme Datum. III, 36*; C, 175.

Item Hr. Offwe Vincentzs fik Følgebrev til Høringeby. III, 36; C, 175. 1) I Concepten, fo. 85, er indført Udtog af to tidligere Breve paa Rudgaard: 1517. 1 Maj. Buss Skenck og hans Hustru fik af Dronning Christine Brev paa at skulle beholde i deres Livstid Kronens Gaard Rudtgaard og Rudgaards Len med al kgl. Rettighed mod aarlig at give deraf 100 Mk. danske Penninge, 2 Td. Smør, Halvdelen af Sagefald og Oldengjæld; de skulle holde vore Heste til Foder med Hø og Havre, og vi og vor kjære Søn skulle der have vort Gjæsteri, som Sædvanen er, naar de tilsiges. De skulle holde Gaarden ved Hævd, cum claus. consv. Othonie, S. Philippi & Iacobi ap. Dag. (Dette Brev lodt Busk Skenck besye“ 1525). 1517. 27 Avgust. Kong Christierns Brev om samme Forlening. Suhms Samlinger, II, 2 H. 29. 2) Brevet er i C. først dateret: Flensborg, S. Knudt Hertugs Dag [7 Januar] 1526. Thette er thet breff om adelens kledbon oc om werlig handel met godements quinne, frwer eller iomfrwer &c. Septbr. Vii Frederich &c. giøre alle wittherlig, att wii effther vortt elskelige menige Danmarcks riigis raad willie oc samtycke haffue nw vdi enn god mening oe saa, att thenn Guds fortørnelsze mett høfferduge kledebon oc andre sticker, som ther epter følger, maa affstilles oc nederleggis, then menige adell vdi Danmarcks riige till ere, nytte oe gaffnn, giortt thenne eptherscreffne skyckelsze, att her epther wbrødeligen holldis skall. Først att ingen riider eller goedmennd skall haffue mere end try par kleder aff silcke, dog hoffmester oc marsck all ene huatt silcke kleder thennom tøckes, oss oc rigett till ere. Item hui[1]cken goedmannd aff adelen, som wdgiffuer sin datther, hand skall icki giffue hynne mere ennd try paar silke kleder, ett aff floell, ett aff dammask oc ther till en sileke thiwrtell eller wnderthiurtell, oc ther till tarffuelige kleder aff klede eller andett, wndertagett silke. Item skall ingen aff adelen epther thenne dag købe eller giffue sin hwsfrue eller børn bleant, gilden sticke, gilden dammask eller parlestickede kiorttle, meden huatt aff sligtt forne gilden sticke eller parlekiorttle nw vdi kleder skornne eller stickett er, maa thee wpslide the, som thet nw er skoritt oc stickett till, dog theris børn epther thennum thet aldrig bere skall her epther. Oc skall her epther icki giøris till gode quinner eller iwmfruer andre parla smycke ennd bøgle oc bindick krandze oc parla hafluer, dog att ingen tieneste pige, som icki er aff adelen, skall smøckes mett perler noger maade. Item skall oc ingen frwer eller iomfrwer bere the brede bonetther eller hatthe, smockett eller wsmøckett. Item skall her epther ingen lone then anden flamske eller engelske kleder att hemble huss wnder lofft mett till nogen kost, meden skall hembles offuer borde mett duge effther gammell sedwannæ; oc skall ingen brølops kost holdes lenger ennd tree dage, tysligiste icki kogis offuer xij retther till moltiid oc aldz ingen brøllops schiorther eller ringe wdgiffues wthen thee, brwdkomen fanger. Tysligiste ingen piffuer kleder att giffue, meden giffue piffweren, som han mett hannum till eens worder. Item huilken ridder eller goed mannd aff adelen, geselick eller werdeligth, ingen wndertagett, epther thenne dag schender eller obenbarlig beriitther noger qwindfolk aff adelen, han skall were beschemett oe aldrig epther then dag komme eblantt nogen goedmannd, entthen ede, dricke eller haffue nogen anden handle eller omgenge mett thennum i nogher maade. Sameledis huilke quinfolk aff adelen, som slig wanere lader seg sømme, som forschreffuit staaer, skall aff hennes neste frende oc rette wergie indsettes, swo hwn epther then tiid ingen aff adelen ganger till blusell, oc hennes neste arffuinge beholle aldt hennes gods, løst oc fast, dog icki thet barn, hun wti noghen were fangendis vorder. Item derffues nogen wfrii mannd eller swennd, geszelig eller werszelig, att belige eller obenbarlig berøgte nogen quinfolk aff adelen, han skall ther fore dømmes som for obenbar tiwffuett. Derffues nogen att wpholde eller indtage nogen, som slig gerninge giort haffuer, lengher end then eskidt bliffuer, thaa staa [han] szamme retthe som then, gierningen giorde. Item dierffues nogen, geszeliig i eller werdzlig, obenbarlig att thalle paa nogen goedmannd, qwinne eller iomfrue, theris ere eller lempe, som forstaar, eller i andre maade, oc kand thet icki beuisze, tha skall han staa i szamme last, skade oc wanere oc han en anden mett løgen wti føre wilde i alle maade. Item derffues nogen her emod att giøre eller anden kledebon attbere, end szom fore staar, skall [han] haffue them forbrott till oss, oc wille wii straffe ther offuer, som thet seg bør &c. Giffuet paa wortt slott Kiøpnehaffenn, S. Egidii abbatis dag, vnder vortt signett. C, 282 b¹).

1 Septbr. Claus Podebusk fik af Niels Bragdis Gods i Olinge (Griidt Sogn, Gødingeherred) to Gaarde, som Anders Hiortt og Las Smet ibo og give, den ene 4 Pd. Smør og 30 g, den anden 8 Pd. Smør. Køpennhaffwenn, S. Egidii abb. Dag. Rel. Hr. Tyggi Krabbe. III, 316 b; C, 14.

— Esgi Biillde fik Ejendom og Skjødebrev paa 2 Gaarde i Asche Sogn (Otthenszeherred), som tilhørte Niels Brade og blev Kongen tildømt som forbrudt Gods, én i Billinge (Niels Matsszenn, 3 Grot), og én i Allerup (Niels Matsszenn, 2 Grot), med al disse Gaardes rette Tilliggelse alle fyre vegne till marckeskell och vdenn"; hvis samme Gaarde dog ere bedre end de staa i Pant for til Esgi Biillde, skal han gjøre os Fyldest derfor efter Hr. Tyggi Krabbis og andre gode Mænds Tykke, som Kongen tilskikker dertil. Cum claus. consv. et inhib. sol. Samme Datum. Rel. Hr. Iwenn Reuenttlo. III, 314; C, 11 b. 1 Hr. Henric Aagesszenn og Hr. Hollgerd Gregersszenn fik Ejendomsbrev paa efterskr. Gods i Skaanne, som tilhørte Niels Bragde: i Ebberødt i Maglehiem Sogn (Alboherred), Anders Farsszenn, skylder 3 Grot, Truels Iuersszenn ibid. 3 Grot, Lauris Persszenn ibid. 3 Grot, Niels ibid. 38 Grot, Jenss Persszenn ibid. 3 Grot, Poder Ring i Briinge, 2 Grot, og en Gaard i Holmby, giver 1 Fjærding Smør og 2 Grot; i „Boncke vdi Fliidt“ 2) Sogn (Oxcherred), Peder Andersszenn 3 8 Grot, Lauris ibid. 3 Grot, Hans Olsszenn, ibid. 3 3 [Grot, Bent ibid.] 3 8 Grot &c. 3), at nyde til evig Tid,„daag met ingenn beplicttellsze“. Haffnie, die divi Egidii abb. Rel. Hr. Tyggi Krabbe. III, 314 b; C, 12. Hr. Hollgerd Gregersszenn fik Ejendom paa Halvdelen i Nackebro Mølle (Bierre Sogn, Barreherred) af Niels 1) Danske Mag. V, 75-78 (efter en samtidig Kopi eller Udkast, der har det urigtige Aarstal 1528). 2) Skal være: Bunkeflod (Bwnckeflodt i Jordebogen over Niels Brades Gods. Geh.-Ark.) 3) HII har her oversprunget en Linje, som nu kun tildels kan læses i C; Resten er tilføjet efter den nævnte Jordebog. Braes Gods, hvilken Mølle tilhørte Niels Braes Hustru og dog blev tildømt Kongen blandt Niels Braes Gods for løpssørre“. Cum inhib. og ingen Forpligtelse. Hafnie, die B. Egidii abb. Rel. Hr. Tyggi Krabbe. III, 315; C, 12 b. Septbr. Kielld Bing fik Ejendom paa efterskr. Niels Brades Gods: i Viszig Sogn en Gaard, som ingen iboer, giver 6 Pd. Smør, i Maglaltt en Gaard, giver 20, i Hierszos Sogn en Gaard, kaldes Toffurup, giver 4 Pd. Smør, Ingerup, giver 1 Pd. Smør, Ebberup, giver 4 Pd. Smør, i Ffrostteherred: Strø Sogn og By, Torber Maagensszenn, giver 1 lødig Mk., Oluff Hiortt ibid. 14, en øde Gaard ibid. 2 8 Grot, i Høre Sogn i Lilldesede, Inger, giver 2 Skp. Smør, i Fferssherred: i Ylsiø, Magenns Swenusszenn 3 8 Grot, Magenns Ieusszenn ibid. 3 § Grot, Niels Torstensszenn ibid. 10 %. Køpennhaffuenns Slot, S. Egidii abb. Dag, under vort Signet. Rel. Hr. Tyggi Krabbe. III, 315 b; C, 13. Lauris Knob fik Brev paa en Gaard af Niels Bradis Gods i Ollinge Sogn (Gødingeherred), som Eskilldt iboer, skylder 8 Pd. Smør og 20 s, med de Klavsuler, som de andre Breve indeholde. Samme Datum og Rel. III, 316; C, 13 b. Mauris Olsszenn fik Brev paa to Gaarde af Niels Bradis Gods, den ene i Ollinge Sogn ¹) (Gødingeherred), som Liistter og Ostredt ibo, giver 10 Pd. Smør, den anden i Grytt Sogn (samme Herred), som Twe iboer, giver 10 Grot, Høns, Gæs og Lam. Cum claus. consv. Samme Datum og Rel. III, 316 b; C, 13 b. Hr. Hollgerd Greersszenn fik Forleningsbrev i 12 Aar paa La wholm, fri og kvit, som han nu har det, og dertil Halmstedtzherred i samme Tid for slig Afgift, som Iens Torbernsszenn nu giver, sub conditionibus mihi Nicolao Gørtze, dno. Magno Gøye et aliis notis ut in literis, dog at han beholder Lageholm, som han nu har det, den Stund han er paa Guttlandt etc. Haffnie, die Egidii. Rel. Hr. Magenns Gøye. III, 312. [Hr.] Holger Greerszen [fremlagde Kvittanser] for at have overgivet 300 Mk. danske af Landehjælpen i Lagholms Len til Hr. Mourids] Iepszen og Riddere, vore

— Mænd og Raad, til at lønne Sekretær Hr. Laurids med, fremdeles til vor 150 Mk., til Hr. Tygge Krabbe, 1) Hdskr. har fejlagtig: 2 Gaarde. O. S. Smlgn. Jordebogen. Ridder, [150?] Mk. danske af første Landehjælp, til samme 500 .... og 100 Lod Sølv af de tvende Lande[hjælpe] og til samme 300 Mk. af den anden Landehjælp. Da han nu har givet disse Kvittanser fra sig, lader Kongen ham og Arvinger fri for alle Krav for samme Summer. Køpnehaffn Slot, S. [Egidii] a[bb]. C, 11 b.

1 Septbr. Vi Fr. gjøre vitterligt, at os elskel. Karine Anders Wlffs Efterleverske har [berettet] for os, at Petther Bøcker, hendes Frænde, har funderet S. Mauriti Alter i S. Nicolaui Kirke i Kiøpenhafn, og hun er hans næste Arving; thi tillade vi, at hun og hendes Arvinger skulle have samme Alter at forlene, oc sette ther selff capelan oc ther tiill sellff forsee hues gotz, ther tiilliger mett, vttii och vdaff att sette, dog att cappelanen fanger tend rentte, hand bør att fange oc pleger aff rette“. Thi forbyde vi alle, særdeles Kirkeværgerne ved forskr. forskr. Kirke, at gjøre Fru Karine Hinder eller Forfang paa Alter. Vort Slot Kiøpennehaffn, S. Egidii abb. Dag. Mester Iespers Befaling. C, 265 b. Efter

8 Septbr. Otte Holgerdsszenn ffich breff, at myn herris naade vnder hannum allt Niels Bragdis godtzs, som icke nu forsoldt er, i Skaane och Hallanndt liggenndis, szom myn herris naade haffuer registter paa, vndertaget ij gaarde i Ffyenn och eth boell, szom her Per Lycke haffuer vdi pantt; thet schall her Peder gøre Otte fyllestte for eyendomenn, och hues szamme Niels Bragdis godtzs er bedre, endt szom thet løszes fore, thet schall handt affquitte vti the pendinge, myn herris naade er hannum skylldiig. Datum [Nykøping] die natiuitatis Marie. Rel. Her Magenns Gøye. III, 317 b; C, 14 b. 23 Niels Vincentii fik Brev paa det Taarn paa Engelborg med Ladegaarden, Gaardsæderne og de øde Øreth“ der hos med Abeltorp Birk og Vesternes ad gratiam, dog saa, at naar han giver Kongen 1000 Mk., skai han have samme Birk og Len i Pant derfor. Samme Datum. Rex per se. C, 135 2). Hr. Iahan Oxe fornøjede Kongen med 100 Gld. i Guld paa Regnskab af sine Lens Sagefald. Nykøping, die nativ. Marie. C, 135. Dns. Ioannes Ludolphi ffick presentatzs paa Lyllde Bregninge per obitum dni. Georgii Brenger. Datum Nykøping, die natiuit. Marie. Rel. Dns. Magnus Gøye. III, 172 b; C, 135. Her Rasmus Ollsszenn ffick presentatzs paa Sandby 1) udeladt i III. 2) Aaret er fejlskrevet som mdxxvj“. kyreke per resignationem Mathie Matzenn. Datum Nykøping, die natiuit. Marie. Dns. rex per se. III, 172 b; C, 134 b.

11 Septbr. Mester Claues van Ytrect, Tømmermand, fik Livsbrev paa Haffuenesgaard, fri og kvit, mod daglig at være paa Kongens Arbejde, naar han tilsiges, selv tredie for 1 Mk. danske om Dagen. Nykøping, fer. 2 post nativ. Marie. Rel. Dns. Magenns Gøye. III, 172 b; C, 135.

— Her Hans Persszenn ffick presentatzs paa Skelby cum anexa Getzbye per resignationem magistri Georgii Skottborg. Datum Nyekøping, secunda feria post natiuitatis Marie. [Dns. rex per se. III, 172 b; C, 135 b.

12 Septbr. Otte Tegenhwsze fik Følgebrev til Knubelycke og Howby. Values, 3. fer. post nativ. Marie. Dns. Magnus Gøye. III, 172 b; C, 135. Rel.

21 Septbr. Oluff Nielsszenn fik Brev at beholde Abrumstrupe uaflost i 12 Aar og at være fri for Borgelejeheste. Kallingborg, die Mathei ap. Dus. rex per se. III, 230 C, 266 b.

— Hr. Henrick Roszenkrantzs, Ridder, fik Vlborgherred og Hingherred i Pant for 1234 Mk. dauske, paa Tjeneste, og skal give deraf al Sandtold, alt Vrag og halv Sagefald. Cum claus. consv. Calingborg, S. Mathei ap. Dag. Dns. rex per se. III, 38 (overstreget og i Marginen: Dette blev afkvittet, da Hr. Henric fik Gulland); C, 177 b.

23 Septbr. Hr. Jahan Randtzow fik Livsbrev paa Krogen og Gorffue med de Len og Herreder, der nu tilligge, fri og kvit, dog mod tilbørlig Tjeneste. Cum claus. consv. Kallingborg, sabb. post Mathei ap. Dns. rex per se. JII, 230 b; C, 266 b.

— Tonne Tonsszen fik Forleningsbrev paa Krøginge Birk, Gaard og Gods i sin og Hustru Fru Christine Iensdatters Livstid, paa Tjeneste. Cum claus. consv. Kallingborg, sabb. post Mathei ap. Dus. rex per se. III, 172 b; C, 135.

28 Septbr. Borgemester og Raad i Køpnehauffn fik Obligats paa en halv Læst Krudt, som de laante Raadet i Skonne, og Læst, de laante min Herre selv til Skibene, der bleve beredt til Gottland. Kallingborg, S. Mickels Aften. C, 266.

— Borgemester, Raad og Menighed smstds. fik Obligats paa 10000 Mk. Klippinge, Stykket til 6 Penninge, som de laante 1) C. Raadet, strax som Byen blev opgivet, til at lønne de Folk med, som den Tid laa i Awss. Datum ut supra. C, 266.

29 Septbr. Hr. Mauris Ieibsszenn fik Brev paa alt det Gods, han har i Pant af Niels Brade, dog at han skal Kagjøre Fyldest for, hvad det er bedre end Pantesummen. lingborg, S. Michaelis Dag. Dns. rex per se. III, 318; C, 14 b.

— Dns. Ioannes Iacobi ffick presentatzs paa Iongshoffuit ki[r]eke per resignationem Ffrancisci Ioannis. Datum Kallingborg, die S. Michaelis. Rel. Dns. Magnus Gøye. III, 230 b*; C, 266 b.

12 Oktbr. Niels Sang og hans Søn Jens Sang i Konninges Tistedt i Geslomherred fik Livsbrev paa den Gaard, de ibo, mod at give den sædvanlige Afgift og holde Gaarden ved Magt som andre Tjenere, efter det Brev, vi have skrevet derom til Landsthing. Hindtzgaffwell, Torsd. efter Dionisii. Rel. Hr. Peder Lycke. III, 37; C, 176.

— Hans Gwnnesszenn i Eyholtt og Arvinger fik Brev paa 2 Ottinge Jord i Eyholltt Mark med Byggested og Botoft, som til forn var skuritt i falldt“, fordi der ikke gaves Stud og Leding deraf. Cum claus. consv. Samme Datum. Rel. Hr. Holgerdt Hollgerdsszen. III, 37; C, 176.

6 Novbr. Her Offwe Ienszenn, prest, ffick presentationem paa Koldinge kircke och Almynde ad resignationem seu permutationem cuiusdam dni. Nicolai Petri earundem vltimi possessoris minus iusti. Datum Flensborg, maandagen fore Martini. C, 328 b.

11 Novbr. Nicolaus Bernhardi, clericus Ottoniensis diocesis. Item fick hand presentationem paa Asnes och Kerndorp ad resignationem magistri Petri Bernhardi, prepositi Tofftensis. Datum in castro nostro Flensborg, die B. Martini episc. C, 328 b ).

8 Decbr. Hr. Claus Biillde fik Ejendom paa efterskr. Niels Bragdis Gods: Vandaassgaard for Læst Korn, Spongemølle for 4 Pd. Mel, hvilket regnes for 2 Pd. Korn, Vandaass By, Niels Persszenn ibid. 4 Pd. Smør (er 1 Pd. Korn), Niels Ericsszenn ibid. 6 Pd. Smør og 20, Liillde Niels ibid. 4 Pd. Smør, Tegellgaard“ ibid. 4 Pd. Smør. Disse Gaarde give 2 Pd. Smør og 20 mere end den Læst Korn, Kongen gav Hr. Claus Biillde, og denne skal derfor give 84 Mk. Fflenusborg, vor Frue Dag concept. Rel. Hr. Tygge Krabbe. III, 315; C, 12 b.

— Hr. Otthe Krumpen, Ridder, fik en Skrivelse til Mester Laurents Olmand, at denne skal antvorde ham af Skatten, som 1) Saml. til Fyens Hist. I, 237 han oppebærer paa Langeland, 150 Mk. danske for de Penge. han fortærede i Wisby Stad og udlagde paa Kongens Vegne til Knægtene, som laa paa Wisborgh etc. Flensborg, die conceptionis Marie. Ad mandatum dni. regis proprium. C, 130 b.

17 Decbr. Hans Persszen, Tolder i Hellszingøer, fik Kvittans for 300 rh. Gld. i Guld paa Regnskab. Ffleunsborg. Sønd. efter S. Lucie virg. Dag. Her lohann Randtzow fich myn herris naade thesse iij gullden“. III, 315 b; C, 13.

19 Decbr. Lauris lenszen, som kalles Schriffuer oc er borger i Visby, fyck lyeffs breff paa then hellandz capell i Wisby oc paa sancti Iørgenns hospitall liigendis vnden Wysby. Giiffuet paa Flensborg, tysdagen nest effther S. Lucie Dag. C, 335.

31 Decbr. Niels Enwolldsszen), hans første ægte Hustru og begge deres første ægte Børn fik Livsbrev paa en Kronens Bondegaard i Ortwm i Vestterherred mod aarlig Afgift, Landgilde, Sagefald, Gjæsteri og andet, som plejer at gaa deraf. Cum claus. consv. et inhib. Flensborg, Nyaars Aften 1526. Rel. Erick Krumdiige. III, 37; C, 176. ? Her Matzs Juersszenn i Gamstedt ffeck stadtfestellsze breff paa en tofft i Møgell Gestning, ligger till Møgell kireke, szom bisp Iner Munck haffuer fest hannum for sliig affgifft, szom ther pleger aff attgaa till forne Møgell Gestning &c. Dns. rex per se. III, 33; C, 173. 152 6.

7 Januar. Esgi Biillde fik Brev, at Kongen har undt ham en Gaard i Pant, som han selv har vdtsatt“, liggende ved hans Gaard Ellinge i Skaane og som Por Knutsszenn, der opgav Aahuss Slot, er Arving til, om det findes, at denne har forbrudt sit Gods til Kronen. Fflennsborg, die Canuti ducis. III, 315 b; C, 13. Biskop Offue Biillde fik Kvittaus paa 100 Mk. danske, som er aarlig Afgift af Aars By. Flensborg, Sønd. post trium regum ). III, 37 b; C, 176 b. 1) Tennwoldszenn. C. III har fejlagtig Aarstallet 1525.

10 Januar. Hr Prebiørnn fik Kvittans paa 100 Mk. Afgift af Hanherred for Aar 1525. Fflensborg, Onsd. post trium regum. (Kansleren annammede Pengene). III, 37 b; C, 176 b.

11 Januar. Viillstedt Kirke fik Stadfæstelse paa et Brev af Kong Chrestiernn, at hun skal være fri for Subsidium, dog at Kirkeværgen giver 2 Mk. til Gjæsteri og 13 Grot for Regnskabspenge. Flensborg, fer. 5. post trium regum. Dns. rex per se. III, 38; C, 177.

29 Januar. The lubske finge breff till Jøren van der Visk, att han schulle fornøge thennum mett thet snareste, nar thet budt komer till hanum, korn oc flesk for iije lxxxxvj glue. Datum Kylle, mandagen nest effther S. Pauli dag conuersionis. Rel. Hr. Wiff Paa Wisk then vnge. C, 134.

30 Januar. Charine Snaris og Oluff Iacobsszenn i Køpenhaffn fik Brev, at Charine Snaris skal beholde den Bod ved Vandmøllen, som hun iboer, fri og kvit i sin Livstid, og efter hendes Død har Kongen givet Oluff Iacobsszenn og Arvinger til evig Tid, fri og kvit, den Part i samme Bod, som efter hans Faders Død var tilfaldet Henrich Snare, der blev rettet i Hamborg med Kniphoff. Kiille, Tirsd. efter S. Pauli convers. Dag. III, 230*; C, 266 b¹). 9 Febr. Hr. Prebiørnn fik Kvittans paa 80 Gld. i Guld, som Afgift af Riiperhwss og Len for Aaret 1525. Flensborg. S. Apolonie virg. Dag. (Samme dag anttwordet ieg, Nicolaus Gortze, vor kieriste nadiige herre samme gld.“) III, 38; C, 177.

20 Marts. Mauris Iensszenn, Tolder i Aalborg, fik Kvittans, at han har gjort Regnskab for hvad Told, Sagefald og Cise, han har oppebaaret i Aalborg, samt for hvad Salt, han har kjøbt og saltet, siden han sidst gjorde Mester Anders Glob Regnskab i Aalleburg (Lørd. efter omnium sanct. : 5 Novbr. 1524) og til denne Dag. Han bliver deraf skyldig 604 Mk. 52 Penn., 31, Læst 1 Td. Bayesalt, 6 smaa Hundrede Klapholt, 12 Stkr. mindre, for hvilke Penge, Salt og Træ han skal salte Sild nu i Vaaren. Cum claus. consv. Gaattorp, 3. fer. post iudica. III, 38; C, 177 b. Samme fik Livsbrev paa to Enge, Fogdeeng og Stockeeng, mod 3 Mk. aarlig til Aalleborg Slot. Samme Datum. Dns. rex per se. III, 38 b; C, 177. b. 1) Kjøbenhavns Diplomat. II, 221. 12 April Mester Hans Andersszenn ffick myn herris naadis consent, at hand maa permutere Stige ) kireke bortt for en anden, szom hannum bedre beleylig er, dog myn herris och kronnenns herlighedt till samme kircke vfforkrencket. Datum Gottruppe, torsdagenn post quasimodogeniti. Dns. rex per se. III, 230 b*; C, 267.

24 April. Mathias Dørhoffnensis fick presentas paa S. Clementis kireke i Lageho[l]m per obitum dni. Laurentii Bartolomei. Datum Malmø, altera die Georgii. C, 324.

4 Maj. Niels Persszen, Borger i Hollstebroe, og hans Hustru Citzel Perssdatter fik Brev, den ene efter den anden, hvilken som lever længst, paa Hollstebro Bro med den tilliggende Kornrente af Volldborg- og Hiermherred mod at holde Broen vel færdig for agende, ridende og gaaende; dersom Herrederne ikke ville udgive Kornet, maa de lade det æske tre tyng til Herredsthing og siden tiltale dem til Hardboe„byeting“. Gaattroppe, fer. 6. post invent. S. Crucis. Dns. rex per se. III, 38 b; C, 178.

9 Maj. Erick Brockenhus fick presentas paa Kyrtemynde kyrke per obitum dni. Erasmi, vltimi possessoris. Datum Gottrupe, ix die mensis may. Dns. rex per se. C, 87.

10 Maj. Hr. Hans Kraffze fik Følgebrev til Bønder og Tjenere, der tjene til Sebygaard i Laaland, som Oluff Falster har i Værge. Gottrvpe, die ascensionis Domini. Dns. rex per se. C, 135 b.

18 Maj. Tens Kamer suend fik Livsbrev paa en Gaard paa Amager i Østre Sund tby, som lyrgen Swensszenn iboede, mod at give 2 Pd. Byg aarlig til Køpenhaffn. Gottroppe, Fred. post exaudi. Dns. rex per se. III, 230 b*; C, 267.

31 Maj. Swinborg borgere ffinge breff, the och theris efftherkomere skulle nyde och [bruge] till ewiig tiidt thet ffiitt och fiskeleye paa Fallsterbo ligendis nest østtenn Kiøpennhaffnns leye och norden e[r]chebispenns och the Kalleborgers leye wdi viide och brede, som the thennum forwiistt haffue, och the skulle gøre och giffue ther aff aarligen som andre borgere wti riiget, ther fiitt haffae. Datum Otthens, [corporis Christi]. Dns. rex per se. III, 119 B b; C, 86 b³). Eyler Bryske fik Stadfæstelse paa et Mageskiftebrev, som Kong Hanss havde givet ham paa Kalluffhaffue Gaard 1) Stege. C. 2) C. 3) Aktstykker til Oplysn. af Danmarks indre Forhold, 1, 94-95 (efter Originalen). L 97 i Resninge By med mere Gods. Ottonie, die corporis Christi. Rel. Dns. rex per se. III, 119 B b; C, 86 b.

31 Maj. Per Schreder i Skerne, hans Hustru lehan Perss og deres Sønner Lauris og Ieb Persszenn fik Livsbrev paa den Gaard i Skerne, de nu ibo, med en Eng, som hedder Bornsholm, mod aarlig at give 12 Td. Smør [og 1 Ørte Korn 1] til Lwndenes og holde 2 Staldoxne til Foder om Vinteren. Desuden forlenedes han med en Eng i Annum Enge mod 1 Ørtug Byg til Lwndeness og 24 8 til Præstegildet i Ringkøping. Cum claus. consv. Otthens, die corporis Christi. Mgr. Christiernus Hwiidt 2). III, 37 b; C, 176 b. Juni. Bendt Hansszen, Borger i Ottensze, og Per Fynbo, Borger i Medellffar, fik Kvittans paa 98 Gld. 23 lybsk, som de vare os pligtige for Oxentold ved Gottorpp i dette Aar paa Toldboden og som de overgave os elskel. Hr. Per Lycke paa Nyborg. Otthensze, Fred. efter Guds Legems Dag. III, 119 B b; C, 86 b.

2 Juni. Kronnens bønder och tiennere vdi Sølliistedt och Buckroppe ffinge breff, att the mwe och schulle haffue nyde, bruge och behollde theris gaarde och gotzs effther thee breffuis liwdellsze, szom the ther paa haffue aff konning Hanss, dog met saa skell att the icke schulle hugge vti skowene anderledis, endt szom vore och kronnens thiennere, ther met thennum wti byenn boc, gøre och hugge, och schulle the ingenn skade gøre paa olldenn skowg, vdenn hues the behowff haffue till theris egenn hwsbygning, plowe och vogenn themer och gerdtszell till skellighedt, daag szaa att hues szom Esgi Biillde kandt bewiise, att the haffue siidet offuerhørige fore enctigenn met olldenngelldt eller andet, tha schulle the thet haffue vdi vor naadigste herris mynde. Datum Nyborg, sabbato infra octauas corporis Christi. Rel. Dns. Petrus Lycke, eques auratus. III, 119 B b; C, 86 b. Hr. Iehan Biørnszen fik Forleningsbrev paa Hindzgaulli 6 Aar mod at give deraf aarlig 300 Mk., ½, Læst Aal, 20 Marsvin samt Halvdelen af Oldengjæld og Sagefald i Lenet og Medelfar By; Kongen skal have Byskatten af Byen; Lensmanden skal tjene med 8 Heste og holde Kongen 2 Nætter om Aaret. Nyborg, sabb. infra octavas corporis Christi. Rel. Dns. Magnus Gigie. C, 87. Anders Iacobszen fik Forleningsbrev paa én Læst 1) C, men overstreget og derfor ikke medtaget i III. 2) Brevet er i C oprindelig dateret: Flensborg, ipso die S. Canuti ducis. - Dns. rex per se, hvilket siden er ændret. Korn i Rug, Byg og Havre i Salingeherred ved hans Gaard, hvilken Hr. Per Lycke skal udlægge ham, dog at han skal gjøre tilbørlig Tjeneste deraf. Nyborg, samme Dag. Rel. Hr. Magens Giøe, Hofmester, og Hr. Per Lycke, Ridder. C, 87.

3 Juni. Borgemester, Raad og Menighed i Køpenhaffu fik Brev paa Vandmøllen i Køpennhaffnn ved Stranden, sønden og vesten i Byen, at beholde til evig Tid, mod at give 16 Mk. danske aarlig og dertil male for Kongen til Køpennhaffuens Slot, hvad der gjøres Behov, for skjellige Penge, som andre pleje at give, hvilket skal kvittes i forskr. Landgilde. Køpennhaffnn, S. Erasmi mart. Dag. Rel. Hr. Mowritzs Ibsszenn, Ridder. III, 232 b; C, 268 b ¹). = Per Bang i Søgaard fik Stadfæstelse paa Søgaard for sin og Hustrus Livstid efter det Brev, som de have derpaa af Kong Christiernn. Nyborg, Sønd. infra octavas corporis Christi. Rel. Hr. Peder Lycke, Ridder. III, 120; C, 87.

10 Juni. Mesther Iens Tedtz fick presentaes paa Torop kircke i Halland per temeram absentiam dni. Petri. Datum Haffnie, domin. prox. post festum Erasmi. C, 324. naar hannum teckis“, sidde i give én Mk, danske til aarlig

15 Juni. Per Vindt maa, en Kjøbstad her i Riget mod at Byskat og siden være fri for al kgl. Tynge, dog at han skal være rede med en Hest, Harnisk og Værge mod Rigets Fjender, naar Behov gjøres etc. Haffnic, S. Viti et Modesti Dag. Rel. Hr. Tyggi Krabbe. III, 318; C, 15. Skipper Knud fik Ejendomsbrev paa en Jord, næst hos den Jord, som Per Seriffuere har indhegnet, 10 Favne bred og 10 Favne lang, for den Skade, han fik i Fjor paa Petther van Høll. Samme Datum. Dns. rex per se; [prius tamen receperunt commissionem dns. Mouritius Ibszen et dns. . . . .1]. III, 231; C, 267 2). 12 Hans Persszenn, Tolder i Hellsingøer, fik Kvittans for 130 Nobler og 2 Gld. som han nu har overgivet Kongen selv paa Regnskab af Tolden i Hellszingger. Cum claus. sol. et consv. Samme Datum. III, 231*; C, 267.

17 Juni. Hr. Hanns Kraffze fik Forleningsbrev paa Sæbygaard i Loland ad gratiam, naar det Brev er ude, som Olwff 1) Kjøbenhavns Diplomat. I, 362. 1) C. 2) Kjøbenhavns Diplomat. II, 222. Falster har derpaa. Haffnie, die Bothvlphi. Rel. Hr. Anders Bille, Ridder. C, 135 b.

17 Juni. Vi Fr. gjøre vitterligt, at Hr. Tyggi Krabbe, Ridder, vor Mand, Raad og Danmarcks Riges Marsk, Embedsmand paa vort Slot Hellszingborg, har gjort os Regnskab for alt, hvad han har oppebaaret og udgivet paa vore Vegne i Skaane af Sagefaldet for det Opløb, som Almuen dér gjorde, fordi de skulde give os Kongens Skat, som vore andre Undersaatter udgav, ligeledes for hvad brøde“, han har oppebaaret af Almuen i Skaane, „fore att the emodt theris eedt fullde oss emodt och her Seuerin Norby, thendt tiidt riigszenns fynde, till“, for hvad han har oppebaaret af Landeskat og Overskat af Almuen, Kjøbstædmænd, af Provster, Priorer, Abbeder, Kirkeskat og Riddermændsmænd for deres forszømellsze“ imod os og alt andet, for Afgift og halv Sagefald af Hellszingborg Slot og Len og Hellsszingborg By, for Tredieparten af gode Mænds visse Rente og al anden Oppebørsel og Udgift, fra han først fik Slottet af os og til denne Dag, og bliver han deraf efter sit nu indleverede Regnskab intet skyldig. Thi lade vi osv. Køpennhaffwenn Slot, Sønd. efter S. Viti et Modesti Dag, under vort indtsegelle“. Ad relationem mag. Andree Glob, præpositi Ottoniensis. III, 318; C, 15. Forbud emod vdtlendiske køebmend oc andre paa theris vegne, som købe gresøxne vdi Skaane.

21 Juni. Vii Frederich met Gutzs naade &c. hellsze ether oss elskelige prelather, riddere, riddermends mendt, køebstedemendt bynder och menig allmwe, ehuem szom hellstt i thienne eller tillhøre, szom bygge och boe vdi Skone, kerligen met Gudt och vor naade. Viider, att vore kere vnderszaatthe, menige køebstedemendt vti Skaane, haffue ladet berethe for oss och beclage, att mange vdtlendiske køebmenndt, baade danske och tydske, indtfare ther vdi landet och vppkøbe alle gressøxne, szom ther fallde i landet, och thesligiste lade och prelather och godemenndt, fogeder och prestter ther szammestedz met andre køebmendtzs pendinge vpkøbe szamme gressøxne, szaa att vore borger icke kundne offuerkomme saa møget kødt, som the behøffue baade till vortt och theris eget behowff. Thi haffue vii nu met vortt elskelige Danmarcks riigis raadt, her nu forsamblet, thet szaa skicket. att ingenn prelat, ridder, riddermands manndt, theris fogeder eller noger vdlendiske køebmend, tydske eller danske, schulle eller mue effther thendne dag købe ther vdi landet nogre gressøxne att vdtføre ther aff landet. Szaa framptt att huem szom thett gør, tha schall hanndt haffue forbraatt szamme godtzs, hallffdelindt till oss och hallffdelindt till thendt køebstedt, thet beslaas vdi. Thi bede vii och biude alle vore fogeder och embitzsmenndt, att the haffue ther acth paa, att szaadantt icke skeer, och thet vdi ingenn maade tillstede vnder vortt hylldestt och naade. Giffuit paa vortt slott Køpennhaffn, torsdagenn nest epther Botulphi abbatis. Ad mandatum dni. regis in presentia dni. Tuconis Krabbe, marscalei. III, 319; C, 15 b. Smlgn.

4 Juli.

21 Juni. Vi Fr. gjøre vitterligt, at Hr. Axell Bragde til Kraagholm, Ridder, vor Mand og Raad, har nu været for os og begjæret, at vi ville unde ham og Arvinger efterskr. Niels Bragdes Gods, som blev os tildømt ved sidste Herredag, fordi han førte Avindskjold mod os og sit fernue“ (fædrene) Rige, „sompt“ for den Skade, han led i den sidste Fejde i Schaane, det andet mod derfor at gjøre os og Kronen Fyldest efter gode Mænds Tykke, som er: Vedskell Gaard med al ret Tilliggelse, 5 Gaarde, som Erich Ollsszenn, Per Magennsszenn, Per Hermindsszenn, Oluff(?) Ericsszenn og Ion Twesszenn ibo, og hver giver 1 Fjerding Aal til Landgilde; en Gaard, som Swendt Persszen iboer, giver Fjerding Aal; 5 festte“, som Niels Sereder, Matis Suder, Bentt Rasmusszenn, Swenndt Suder, Berithe Anders Persszenns ibo, samt et øde, som Per Magensszenn sidst paaboede, og hver giver 1 Grot til Laudgilde, to øde Gaarde, som Iess Matsszenn og Pouell Møller sidst paaboede, giver hver 1 Fjerding Aal, en Gaard, som Kyrstine Hans Olsszenns iboer, giver 1 Otting Aal, et Gadehus, som Gunduer Beling iboer, giver aarlig 1 Mk. for al Afgift, med en nybygt Mølle. Thi have vi undt forskr. Hr. Axell Bragde og Arvinger til evig Tid én Læst Korns Rente i forskr. Viskøle Gaard og Gods, og hvad der er derover, sælge, skjøde og afhænde vi til ham for 1500 Mk. danske Penge, szom vti Danmarch fore fullde och geffue ere“, med al Godsets rette Tilliggelse og de fem Aaledrætter, som Niels Bragde havde til Gaarden. Skulde det altsammen blive ham fravundet ved Rettergang, skal Kjøbesummen tilbagegives, og bliver en Del af det solgte Gods fravundet ham, skal en tilsvarende Del af Pengene tilbagebetales. Køpenhaffwenn Slot, Torsd. efter S. Botulphi abb. Rel, Hr. Tyggi Krabbe. Af disse 1500 Mk. fik Hr. Tyggi Krabbe paa Kongens Vegne 500 Mk. og Mester Anders Glaab 200 Mk.; de 800 Mk., som staa igjen, skal Hr. Axell Bragde give Hr. Otte Hollgerdsszennss Arvinger. III, 320; C. 166. Smlgn. S. 81.

21 Juni. Vi Fr. gjøre alle vitterligt, at Albret van Gock, vor Borger i Køpennhaffn, har været for os med et Brev, lydende, at Kong Hanss havde givet os elskelig Hr. Seuerin Norby, Ridder, vor Mand og Tjener, som den Tid var forskr. vor kjære Broders Hofsinde, en Jord Køpennhaffnn, som ligger østen ved Færgebroen mellem Gaden og Stranden tvært udover fra Per Mønboes Gaard, og berettede Albret van Gock, at han har kjøbt samme Jord af forskr. Hr. Seuerin Norbye, men at de Breve, han ydermere havde paa samme Jord, bleve ham fratagne i Kong Christiernus Tid. Thi have vi nu undt og tilladt, at forskr. Albret van Gock og Arvinger maa beholde til evig Tid samme Jord, som han nu selv har oppbygdt“. i Længde og Bredde, „szom hwn nw begrebenn och bygdt er“, forbydende alle at gjøre ham Hinder eller Forfang derpaa. Samme Datum. Ad mandatum dni. regis proprium. III, 231*; C, 267 b¹).

24 Juni. Jomfru Anne Persdatter fik Forleningsbrev paa den visse Rente og Landgilde, som Bønderne paa Thorø ved Swynborg aarlig ere pligtige at give, dog at hun ej skal befatte eller bewerre“ sig med Tjenerne, der bo paa Øen, Godset, Skove eller Oldensvin. Kallingborg Slot, S. Hanss Dag Bapt. Rel. Knudt Rudt. III, 120; C, 87 b.

— Renolt Hederstrop har lovet og tilsagt Kongen at ville blive her i Riget sin Livstid og tjene Kongen selv tredie med en Svend og en Dreng, og skal derfor aarlig have 250 Mk. danske, som Hr. Tygi Krabbe eller hvem, som har Hellszingborg Slot, skal give ham til S. Michaelis Dag, som Kongens Brev indeholder. Haffnie, die B. Ioannis baptiste. III, 232; C, 268.

26 Juni. Hr. Tyggi Krabbe har indløst efterskr. Gods i Glemager Sogn (Gødingherred), som Suendt Pedersszenn i Quittinge havde i Pant af Niels Brade, der boede paa Vandaass, for 580 Mk. danske: 3 Gaarde i Østrøt, iboede af Troels, Aaghe og af ingen; de give henholdsvis 6, 3 og 8 Pd. Smør og hver „en kringell bastt"; en Gaard i Stellgerødt (Swendt Ionsszenn), giver 5 Pd. Smør og en kringell bastt“, en Gaard i Iulerop (Swendt Matsszenn), giver 4 Pd. Smør og en kringell 1) Kjøbenhavns Diplomat. I, 362-63. bast“. Dette Kronen tildømte Gods har Kongen undt ham til evig Ejendom. Haffnie, 3. fer. post festum B. Ioannis bapt. Dns. rex per se, præsente dno. Henrico Krumdighe. III, 322 C, 17 b.

26 Juni. Niels Wincentii fik Pantebrev paa Søroppe og Østoffte Birk og en ubygt 0, som kaldes Enehoffuit, samt paa Abentrop Birk for 1125 Mk. Item fik han i Forlening det Taarn, som thet Ny Slott stoedt“ med Ladegaard, Gaardsæder og Vesternes Birk med Øen Lang, ock fiich hand thw breffue, eth paa panthett och thett andett paa forelæning ad gratiam“. Samme Datum. Dus. rex per se, præsentibus dominis Tucone Krabbe et Henrich Krwmdighe. C, 135 b.

29 Juni. Hr. Trud Grersszenn fik Skjødebrev paa 4 Pd. Smørs Rente i Lwndegaard i Ffereherred, som tilfaldt Kongen efter Esping Bentsszenn, som blev rettet her i Byen, fordi han førte Avindskjold mod sit fædrene Rige, og dersom denne Rente fravindes ham eller Arvinger ved Rettergang, vil Kongen tilbagebetale 80 Mk. Haffnie, die B. Petri et Pauli ap. Rel. Hr. Tyggi Krabbe. III, 322 b; C, 18. Her Iacob Lagonis ffich presentatz paa sancti Clementis kircke i Lwndt per obitum dni Benedicti Raffin. Datum Haffnie, die apostolorum Petri & Pauli. Rel. Dns. rex per se. III, 322 b; C, 17 b.

3 Juli. Mester Lauris Øllmandt fik Ejendomsbrev paa en Jord i Køpennhaffun, østen op til Skipper Knudts Jord, mellem Møntergaarden og Bremerholmen, 14 Favne i Længde 10 i Bredde. Haffnie, Tirsd. efter vor Frue Dag visitat. og Dns. rex per se. III, 232 b; C, 2681). Hr. Oluff Nielsszenn, Ridder, fik Pantebrev paa Haallm Gaard og Hollms Len for 700 Mk. i danske Hvider og Dobbeltskillinger, som Kong Christiernn lod mønte, 120 rh. Gld. i Guld og 156, Lod Sølv, som han laante Kongen den Tid, da dennes Krigsfolk laa for Køpennhaff[n], Onsd. efter vor Frue Dag nativitatis [9 Septbr.] 1523, desligeste for 100 vægtige rh. Gld. i Guld og 100 Mk. danske Penninge den Tid, Kongens Krigsfolk laa i Sellanndt, Lørd. efter Paaskedag [2 April] 1524. Cum claus. cons. Samme Datum. Ad mandatum regiæ Maiestatis proprium. III, 232; C, 268. 1) Kjøbenhavns Diplomat. II, 223.

4 Juli. Borgemestre og Raadmænd i Køpennhaffwenn fik et Brev om Græsøxne til Selanndt, lig det til Skone af

21 Juni. Ex castro Haffnensi, Onsd. infra octavas visitat. Marie. III, 232 b; C, 268 b ¹). ― Hr. Holger Greerszen fik Brev paa Law holm Slot uden al Afgift, som han nu har det, i 11 Aar fra Datum, og dertil Halmstedtherred i samme Aar mod deraf at give 173 Mk. [8] for Halvdelen af Herredets visse Rente samt [100 Mk.], som Iens Torbernsszen hidtil gav af Frosteherred, men som vi nu have „wmdraget“ ham, fordi han tilbagegav Halmstedherred, hvorpaa han havde nogre aars breff“; alt Vraget af Herredet skal komme os til bedste. Fremdeles skal han gjøre tilbørlig Tjeneste af Lenet og Herredet, holde Tjenerne ved Lov osv. og ej forhugge Skovene. Kiøpenhaffn Slot, Onsd. efter vor Frue Dag visitat. Rel. Hr. Mogens Gøye. C, 18 (enkelte Steder ulæselige).

— Iens Torbernsszen vil Kongen i 11 Aar eftergive 100 Mk. af den Afgift, han skal give af Frosteherred, fordi at han maa „ombere“ Halmstetherred til Lagholm. samme Dag. Rel. Hr. Mogens Gøye. C, 18.

— Haffnie, Borgemester, Raad og Menighed i Køpenhaffn fik Vandmøllen i Køpennhaffn i Pant for 2 Læst Krudt, og skulle de være kvit for de 16 Mk. Afgift, indtil den bliver dem afløst for forskr. Læst Krudt, eller denne bliver dem betalt. Køpennhaffn, fer. 4. post festum visitat. Marie. Rel. Hr. Mouritzs Ibsszenn, Ridder. III, 232 b; C, 268 b ²).

6 Juli. Hr. Axel Brade fik Livsbrev for sig og Hustru Fru Sophia Hollgersdatter paa Børdinge Kloster, fri og kvit uden al kgl. Tynge og Tjeneste, samt fri for Borgelejeheste, saa længe han lever, fordi han har tilsagt os at tjene os, følgende Konger og Riget selvfjortende med gode Heste, Harnisk og Glavind i sin Livstid af det Gods, som han har i Forlening af Kronen, samt af sit eget og sin Hustrus, naar han tilsiges i Rigets Tjeneste inden Riget i Skonne; efter hans Død skal hans Hustru, Fru Sophia, gjøre og holde slig Tynge og Tjeneste deraf, som der plejede i Kong Hansszes Tid, og holde os og vort daglige Folk efter Sædvane. Cum claus. consv. Haffnie, 1) Kjøbenhavns Diplomat. I, 304. 2) Kjøbenhavns Diplomat. I, 363. fer. 6. post festum visitat. Marie. Rel. Hr. Tygge Krabbe, Marsk. III, 322 b; C, 18 b.

7 Juli. Hr. Hans Billde, Ridder, fik Forleningsbrev paa Skiolldenes Slot med nuværende Tilliggelse for Livstid uden al Afgift; dog skal han tjene deraf med 8„vergafftig Karle med Heste, Harnisk og Glavind inden og uden Lands og holde 4 Borgeleje til Mad, Øl og Hestefoder; han skal holde Slottet ved Magt og Bygning, som det nu er, bygge og forbedre det, og ej sælge Tjenerne, som ere fødte paa Godset. Cum claus. consv. et inhib. sol. Køpennhaffn, sabb. post festum divæ virg. visitat. Marie. Rel. Hr. Tygge Krabbe. III, 233*; C, 269. Pouell Hansszenn, Borger i Køpenhaffn, fik Brev paa 18 Alen i Bredde og 42 i Længde syd og nord næst op til den Jord, Mester Lauris fik, uden Skipper Knudt, Mester Lauris og Pouell Hansszenn kunne anderledes forliges etc. Haffnie. Lørd. efter visitat. Marie. Rel. Hr. Mouris Iebsszenn. C, 268 b¹). III, 233; Anders Loduigszen fik Brev for sig og Arvinger paa Kronens Jord ved Møntergaarden, østen op til Pouell Hansszenns og vesten op til Niels Stemps Jord, 11 Alen i Længde ud med Gaden og saa bred, som de andre Jorder ere indhegnede, dog med saa Skjel, at han skal bygge derpaa et godt Hus og „icke saa høgt, att vindwgenn paa myntthergaardenn forbyggis ther met, saa mendt kandt ligewell see vdi strandenn“. Haffnie, sabb. ante festum Chanuti regis. Dns. rex per se. III, 233 b; C, 269 2). Niels Stemp, Borgemester, fik Brev paa 22 Alen af Jord i Længden ud med Gaden. Cum eadem forma. Datum ut supra. III, 233 b; C, 269 ³). samme Iyrgenn Stemp fik Brev paa 22 Alen østen op til In eadem forma et eodem dato. III, 233 b; Niels Stemp. C, 269 ¹).

8 Juli. Hans Perszen i Helsingør fik Kvittans for 100 Nobel paa Regnskab af Tolden. In castro Haffniensi, domin. die post visitat. Marie. Rel. Vilhelm Stenuer. C, 19 (overstreget). 1) Kjøbenhavns Diplomat. II, 225. 3) Brevet er i Virkeligheden udstedt med Datum: Send, efter vor Fru Dag visitat. 3: 8 Juli. Se Kjøbenhavns Diplomat. I, 863-64. 3) Kjøbenhavns Diplomat. II, 223. 4) Smetds,

9 Juli. Mester Iens Tetz fick presentatz paa Trelleborg kircke per temeram absentiam cuiusdam Mauricii, qui cum hostibus regni conniuit. Datum Køge, octaua visitationis Marie. C, 324.

10 Juli. Vi Fr. gjøre vitterligt, at Hr. Mattz Erichsen. vor Mand og Raad, har været for os med et vort Gjældsbrev paa 250 Mk. danske i danske Hvider, og have vi annammet samme Brev igjen af ham. Thi tillade vi, at forskr. Hr. Matz Erichszen maa beholde Nagelsti Birk i Laaland og det Gods, som er ham udlagt af Thryggeueld Gods, i Pant for 1000 Mk. efter hans Pantebrev [1524, 24 Juni] og for ovennævnte 300 [!] Mk. Cum inhib. sol. Thryggeueldl, S. Knud Konges Dag. IV, 399 ¹). Siwort. Grubbe fik Kongens Kvittans at have gjort Mester Anders Glob Regnskab for vis og uvis Rente, rede Penge, Korn, Smør, Oxne, Køer og alt andet. som han oppebar af Tryggeuelldt i 3 Aar, fra S. Iyrgenns Dag [23 April] 1523, da han først fik det, til samme Dag 1526. Da blev han Kongen skyldig: 57 Sider Flæsk, 111 Kokroppe, 38 Faarekroppe, 47 Gjæs og 2 Td. Smør, og derimod blev Kongen ham skyldig 179 Mk. 13, for tvende Tog til Lantohollstenn och Skaane, fremdeles 912 Pd. 6 Skp. Byg og Malt, 10 Pd. 6 Skp. Rug og Mel og 1 Læst, 2 Pd. 3 Skp. og 2 Td. Havre, och er thet saa høgtt resindis, for att handt icke giorde rede for inuentarium aff pendinge och kornn, handt anammet och fick met gaardenn, huilcket handt skall gøre oss reede fore“. Samme Datum. III, 234; C, 269 b. 19(12) Juli. Anders Iwde fik Forleningsbrev i 10 Aar paa en Eng for Nyestedt, som Henning Seriffwer til forn havde i Værge. Oleholm, vigilia Margarethe virg. Rel. Mester Claus Vrne. III, 173; C, 136. 20(13) Juli. Ugedagsmænd, som tjene til A alleholm, skulle ikke udgive Kongeskat eller Landehjælp, uden naar Ugedagsmænd over hele Riget give. Aaleholm, S. Margarethe virg. Dag. Rel. Dns. rex per se. III, 173; C, 136. Løren van der Wisk fik quittantia quittantiarum paa, hvad han oppebar og udgav fra det første, han fik Nykøping Slot, og indtil han antvordede det fra sig, og blev deraf intet skyldig. Cum claus consv. Aalholm, Lørd., die Margarete virg., nostro sub signeto. Ad relationem dni. regis proprium. C, 136. 1) Danske Mag. IV Række, IV, 241.

25 Juli. Mesther Lauridtz Olmand fick breff paa Hellegegestus capell i Nykøping i Falster cum anexa ecclesia Yderstorpe, szo att her Rasmus elegit illum in filium adoptiuum, coadiutorem in vita et successorem, saluo iure dni. Erasmi, donec vixerit. Datum Nykøping, die Iacobi apost. Dns. rex per se. C, 328 b. Avgust. Børri Iensszenn fik Ejendomsbrev paa to Gaarde af Niels Braes Gods, som Danmarcks Riges Raad tildømte Kronen, den ene i Qwitting By (Giødde Sogn, Gøddingeherred), som Ormer iboer, skylder 27 Skp. Byg, 27 Skp. Rug, 4 Pd. Smør, 20, 1 Td. Havre, den anden i Holm (samme Sogn), som Peder Dawidsszenn iboer, giver 1 lødig Mk. Haffnie, die B. Petri ad vincula. Rel. Hr. Tygge Krabbe, Marsk. III, 323; C, 19.

— Børri Iensszen Kronen fik Skjødebrev paa to tildomte Gaarde af Niels Brades Gods, den ene i Trunderup (Qwidinge Sogn), som Lauris Vær(?) iboer, giver 4 Pd. Smør, den anden i Holm (Knøslinge Sogn), som Peder Torstensszenn iboer og giver Landgildet til Kirken, og den anden Bede, Høns, Gjæs, Lam, Forsvar og anden Smaaredsel, som Niels Bragde plejede at faa af samme Gaard, skal forskr. Byrri Iensszenn nyde og have som fri Ejendom. Blive disse Gaarde fravundne ham ved Rettergang, skal Kjøbesummen (104 Mk. danske) tilbage. betales. Samme Datum. Ex commissione literaria dni. Tuconis Krabbe, marschalci. III, 323 b; C, 19 b. Hr. Knut Biillde, Ridder, fik Ejendomsbrev paa efterskr. Niels Brades Gods: 3 Gaarde i Gaderødt i Dagberg Sogn (Gerssherred), iboede af Gudtmandt, Hans Suder og Michell, give hver 1 Skp. Smør, en Gaard i Kiallingerødt, som Peder Huidsszenn iboer, giver 1 Skp. Smør, en Gaard i Søndersløff Sogn og By, som lenss Skaaniger iboer, giver 112 Pd. Korn, 1 Td. Havre, en Gaard i Truelsrødt i Magleholm Sogn, giver & Grot, samt Liillde Holms Mølle, skylder 1 Pd. Mel. Kopennhaffwenns Slot, S. Petri Dag ad vincula. Rel. Hr. Tygge Krabbe, Marsk. III, 324 b; C, 20 b.

3 Avgust. Her Anders Biillde, her Te han Randtzow, her Albret Ieibsszen och her Wilff Poguisk paa theris egne vegne och paa her Knud Henricsszens van Stern och Henrich Seestedtz vegne, ffinge breff, att the anttwordet vor naadigste herre vdi hanns egenn hanndt eett hogborne furstindes ffrue Dorothee, hertuginde 1) Wærre. C. vdi Prudtszenn, hans naadis daatthers, liffgedingsbreff, szom hogborne furstte och herre her Albret, margreffue vdi Brandenborg och hertug vdi Prudtszenn, haffuede vdtgiffuit och sellffuer met hanss godemenndt beseglet, helltt och holldet, vstunget och vskrabet mett hengenndis indtsegelle vell orwaarett vdi alle maade. Thi lader vor naadigste herre thennum och theris arffuinge alldtingiste quitte och frii, ledige och løsze for allt ythermere kraff och tilltall for forme breff for hannum och hannss naadis arffuinge och efftherkomere konninger vdi Danmarck och alle andre paa hannss naadis vegnne, tackendis thennum kerligenn. Datum Haffnie, sexta feria prox. post festum Petri ad vincula. In presentia dni. Lagonis Vrne, episcopi Roschilldensis, dni Magni Gøye, dni. Ioannis Billde et lehan Vrne, militum. Dns. rex per se. III, 233 b; C, 269 b.

5 Avgust. Hans Persszenn, Tolder i Hellszingøer, fik Kvittans for 320 Nobler, som han overgav Kongen paa Regnskab af Tolden i Hellszingger. Køpenhaffn, domin. post divi Petri ad vine. III, 231*; C, 267.

7 Avgust. Hans Persszen, Tolder i Hellszingør, fik Livsbrev for sig og Hustru paa 4 Gaarde i Hellszinge (Holboherred), én som Per Iensszenn iboer og kaldes Briidegaarden en anden, som Torbørnn iboer, den tredie, som Gamle Las Persszenn iboer og den fjerde, som Hanss Bentsszeun iboer, med al kgl. Rettighed uden al Afgift. Købnehaffwenn, Tirsd. efter S. Petri Dag ad vincula. Rel. Hr. Tyggi Krabbe, Marskalk. III, 324; C, 20. In Hr. Iohann Oxe fik Kvittans paa 300 Mk. danske, som han antvordede op til Kongens Behov paa Regnskab. castro Haffnensi, 3. fer. post Petri ad vincula. (Og annammede Hr. Henrich samme 300 Mk. paa min Herres Vegne). C, 132.

11 Avgust. Ir. Claus Podes ke fik Pantebrev paa Syrekøping og Syrekøpings Len med al kgl. Rettighed og al Tilliggelse, som Hr. Aaghe Bragde, Ridder, havde dertil, da han havde det i Værge og Forlening, at beholde uafløst i 10 Aar fra Datum som frit, brugeligt Pant for 750 Mk. danske, dog mod tilbørlig Tjeneste. In castro nostro Haffnensi, sabb. post festum B. Laurentii mart. III, 324; C, 20 (her tilføjes: anammett ieg Henrick forme pendinge paa vor

14 Avgust. Georgius Erasmi fic presentass paa Swinborig kirke per resignationem Petri Wilhadi. Datum in castro nostro Haffnensi, vigilia assumptionis Marie [post obitum cuiusdam vltimi possessoris Georgii Erasmi. C, 328 b. 1) disse Ord ere udstregede.

17 Avgust. I ens Hwass fik Mageskiftebrev paa en Kronens Gaard paa Ballderenni... 1) Sogn (Hwlldersloffherred [i Thy), som Oluff Staphensszenn iboer og giver 4 Pd. Smør aarlig med andre Bede. Køpennhaffnn, Fred. efter assumpt. Til Vederlag fik Kongen Brev af Ienns Huass, medbeseglet af Hr. Mogenns Gøye, Hr. Iehann Vrne og Mester Anders Glob, paa en Gaard i Hierdmaell Sogn (Hylldersløffherred i Thye) som lyrgen iboer og giver aarlig Td. Smør, 1 Mk. Gjæsteri og Skovsvin, naar Olden er. Køpennhaffun, Fred. efter assumpt. III, 39; C, 178 b. Christiern Iensszenn i Sandall fik Livsbrev paa den Kronens Gaard i Sandall (Nørreherred i Maarss), som hans fader affdøde“, mod det sædvanlige Landgilde, Gjæsteri og anden Rettighed. Samme Datum. [Rel. Mester Anders Glob³]. III, 39; C, 178. Nis Magensszenn og hans saude Arvinger fik Brey paa to Kronens Gaarde og et Bol i Hemdrup (Salling Sogn, Slettherred), iboede henh. af Iehan Mawriss, Iep luersszenn og Jenns Brygger, at beholde til evig Tid mod at give det sædvanlige Landgilde, Gjæsteri og anden Rettighed til Kronen, holde Godset ved Hævd og Bygning og ej fæste, leje eller pantsætte Ager og Eng fra Gaardene. Cum claus. consv. et inhib. sol. Samme Datum. Rel. Mester Anders Glob. III, 38 b. C, 178.

18 Avgust. Burgimestter och raad vdi Kopenhaffnn ffinge en dom liwdendis, szom her efftherfyllger: Vii Frederich met Gutzs naade &c. gøre alle vittherligtt, att aar effther Gutzs biwrdt mdxxvj, thendt louerdag nest effther vor ffrue dag assumptionis paa vortt slott Køpennhaffn, nerwerendis oss elskelige her Magenns Gøye, Danmarcks riigis howffmestter, her Tygi Krabbe, Danmareks riigis marsk, her Albret leibsszenn, her Hannss Biillde, her Johann Vrne, ritthere, vore mendt och raadt, vor skicket oss ellskelige burgimesttere och raadt vdi vor stadt Køpennhaffn paa thenndt ene, och haffuede vdi rette steffnenndt alldermandt och tydske købmenndt vdi tydske kompani ther szamme stedtz paa thenndt andenn siide, och beclagede forme burgimestter och raadt, att theris metborgere, tydske køebmenndt, szom bygge och boe och ere güiffthe her vdi byenn och 1) Navnet staar blankt i C, i III er. dog ikke strax, indsat Navnet: Vesterboil, hvilket atter er halvt udraderet. 5 C. 3) mangler i C. haffue heer theris hustruer oc børnn, och haffue alldliguell theris serdelis company fran burgimestter och raadt. Ther till saarede Hermen Rølich, Berntt Rottker, olldermenndt, paa menige tydske køpmends vegne vdi Køpennhaffinn och i rette lagde eth hogborne furstis konning Christiernns, vor kere herre faders breff, liwdenndis, att forme vor kere herre fader haffuede vntt och tillatt, at menige tydske købmenndt mwe haffue oc holle tydske compani och sambfundt och olldermenndt affattsette, dog saa att forne vor kere herre fader viillde haffue fulldt magt samme article att forbedre och till och affatsette, om behowff giordis, och ther emodt i rette lagde forne burgimestter och raadt i Køpennhaffnn twende forne vor kere herre faders breffue, szom vor vdtgiffuit nogen tiidt siidenn thette forne vor kere herre faders breff, liwdenndis, att tydske company vdi Køpennhafinn schullde vere och bliffue afflagdt och tydske køebmennd, huilcke szo viillde, maatte vere vti thet danske company, szom alle szamшe voer kere herre faders breffue ytthermere vdtwiisze och indehollde met flere ordt och article och thale, szom thennum ther om paa baade siider emellom løbe. Tha effther tilltall och genswaar, breff och bewiisning, szom tha fore oss i rette lagdis, vordtt ther paa sagdt for rette, at effther thi forne vor kere herre faders breff, szom tydske køpmenndt haffue paa, att the mwe bollde tydske company her i Køpnehaffn, icke annderledis lyder, endt att voer kere herre ffader villde magt haffue attforbedre och formyndske szamme theris priuilegier, som forscreffuit staar, och forne voer kere herre faders breffue, szom siidenn ere vdtgiffuene, szom burgimestter och raadt vdi rette lagde, liwder, att szamme company schulle vere afflagdt, tha schullde alle tydske køebmenndt, szom borgere ere vdi Køpnehaffnn, vere vdi compani met burgimestter och raadt och andre besiddenndis borgere, och ther szom nogne vgifftte tydske køpmennd, som icke borgere ere vdi Køpennhaffnn, ville vppholde tydske company, tha mwe the thet gøre, daag szaa att vii ville sellffuer magt haffue szamme priuilegier atformyndske och formere efther vor villge. Datum ut supra. III, 237; C, 272 b¹),

19 Avgust. Vii Ffrederich met Gutzs naade &c. gørre alle vittherligtt, att oss elskelige her Aaghe Leibsszenn, electus till Lundt, som nu haffuer Lwnde stigt vti vere, haffuer bereett fore oss, at thendt tiidt verduge flader met Gudt her Byrge, szom erchebiscop vaar vti Lwndt, vaar dødt och aflgangenn, tha bleff forne her Aaghe Leibsszenn furstt af menige Lwnde capitell endrectteligenn korett och vdwolldt till attwere erchebiscop vti forne Lwndt, och strax ther effther vaar oss elskelige her Iyrgenn Skaattborg indtrengtt ther vdi stygttet met hogborne furstis konning Christiernns volldt och magt, och beclaget forme her Aaghe leibsszenn, att forne her Iyrgenn Skottborg haffuer siidenn veritt vti Rom och ther emodt forhindret hannum sin confirmatzs met vrette, som hanndt szüger. Thí haffue vi met thesse 1) Kjøbenhavns Diplomat. I. 364-66 (efter Originalen). efftherscreffine vore elskelige Danmarcks riigis raadt, som ere: Mestter Claus Gørtze, voer canceller, her Knut Henricsszenn van Sternn, prouest vti Viborg, her Magenns Gøye, voer och Danmarcks riigis howffmestter, her Tygge Krabbe, vor och Danmarcks riigis marsk, her Albret Ibsszenn, her Henric Krwmdiige, her Henric Aagesszenn, her Hannes Biillde, her Iahann Vrnne, her Anders Biillde, her Tehann Oxe, her Axell Bragde, her Oluff Nielsszenn, her Mauritz Ibsszenn, her Hollgerdt Greersszenn, her Knut Biillde och her Trud Greersszenn, riddere, loffuit och tillsagdt och nu met thette vortt opne breff loffue och tillsziige forme her Aage Icibsszenn, att handt schall haffue, nyde, bruge och behollde forne Lwnde stygtt vdi szin frii haffwende vere met alldt sziin rette tilligillsze. inthet vndertaget, till saa lenge the paa baade siider kome i rette fore oss och menige Danmarcks riigis raad ther om, huilckenn aff thennum som retteligen er vdwolldt och koret. Och ther som tha bliffuer domptt och for rette affsagdt, att forme hur Aage Leibsszenn er retteligenn koret och eligerit till Lunde stigt och sede, tha haffue vii met forme vortt elskelige Danmarcks riigis raads raadt loffuitt och tillsagdt forue her Aage Jeibsszenn, att vii ville forswaare och fordagtinge hannum till alle retthe och ey tillstede, att hanndt schall bliffue fortrengtt fraa forne Lunde stigtt aff noger, om szaa findis, att handt er retteligen vduolldt, som forscreffuit staar. Och ther som forne Lwnde stigtt vorder forze her Aaghe Tibsszenn fraadømptt. aff oss och vortt elskelige Danmarcks riigis raadt, att hand er icke retteligenn vdwolldt till szamme stigtt, tha schall hand liigewell nyde, bruge och behollde forne Lownde stiigtt saa friitt och qwiitt, som handt thett nu haffuer, till saa lenge handt fanger iijm rinske gulldernn aff thendt, som tha stigthet vorder tilldømtt, som handt nu till vortt och riigenns store nytte och behowff vdtlagdt haffuer paa stygtenns vegne till att forsollde thet kriigs folek mett. som nu schulle forswaare och fordagtinge Skone, Lwndt och samme Lwnde stigt aff thendt schade och forderffwe, som samme Lwndt och Lunde stigt nu paa henger aff riigenns fiender, och ey vii ville tillstede, att noget bandt eller interdictt schall indtforis her vdi riiget offuer forme her Aaghe Iibsszenn eller nogre aff Lwnde stigt, for thendt szag fange ende och ther bliffuer endelig dømpt paa szamme Och ther szom tha szag all oss och menige Danmareks riigis raadt. bliffuer dømptt, att forme her Aaghe Iibsszenn er rettelige vdtwolldt och koret till forscreffne Lunde stigt, tha schulle vii vdi ingenn maade tillstede noger bandt eller interdiett her vti riiget offuer hannum eller noger for thendt szagh vdi noger maade. Och ther som stigtet vorder hannum fraadømpt. att handt icke er retteligenn vdwolldt och korett, tha schulle vii ligewell icke hellder tillstede bandt her vdi riiget for thendt szagh, førenndt forne iijm rinske gulldenn bliffue hannum vti alle maade bethallede och fornøgede, som forscreffuit stander &c. Datum Haffnie, søndagenn infra octauas assumptionis B. Marie virginis. III, 325; C, 21 ¹). 1) Hvitfeldt, VIII, 137-38, Folioudg. 11, 1290.

19 Avgust. Hr. Otte Krwmpen har Kong Hansszes Brev. at han efter Eyler Styggis Død maa og skal indløse det Len i Mors, som forskr. Eyler Styggi har i Pant, og siden beholde det som frit Pant, saalænge han lever, uden al Afgift og anden kgl. Tynge uden aleue at følge Kongen, naar han selv personlig drager i Krig eller Orlog; efter hans Død skulle Arvingerne beholde det, til det indløses for en saadan Sum Penge, som Otte Krwmpenn har indløst det for efter Eyler Styggis Pantebrev. Hau og Arvinger skulle holde Godset bygt og Kongens derpaa boende Undersaatter ved Lov osv. Kallingborg, Sønd. efter vor Frue Dag assumpt. III, 42; C, 181.

20 Avgust. Iens Brolegger fik Brev paa Rosbecks Mølle med Møllefang i 12 Aar, dog med Borgemesters, Raadmænds og Menigheds Samtykke i 9 Aar, og skal han bygge Møllen og have den kvit og fri; efter de 12 Aar skal den komme til Kronen igjen, dog at han og Arvinger skulle have Betaling for Bygningen efter skjellig værd. Kiøpnehaffin, fer. 2. post festum assumpt. divæ Virg. Rel. Hr. Tygge Krabbe. III, 234 b*; C, 270 ¹).

24 Avgust. Vi Fr. gjøre vitterligt, at efterdi vort og Kronens Slot Beritzsholm i Skone er OS ikke ..saa vedt handenn beliggendis“, at det kan være os til nogen Nytte eller bestantt“ og heller ikke er saa befæstet, at det kan holdes i en fri Slotslov mod Rigets Fjender, have vi efter Danmarks Riges Raads Raad og Samtykke befalet Hr. Mouritzs Iibszenn, Ridder, vor Mand og Raad, at nedlægge det og igjen med alt Lenet at underlægge det vort Slot Lindtholm. Siden have vi pantsat forskr. Hr. Mouritz Iibsszenn Lindtholm Slot med Beritzsholm Len og Lindtholms Birk, som der nu tilligger, at beholde som et frit brugeligt Pant, uafløst i hans Livstid, med al kgl. Rettighed, ligervis som Kong Christiernn har undt ham Beritzsholm og som Pant for samme Sum, hvorfor han havde dette i Pant; ydermere har han laant os 21242 Mk. danske, hvormed Summen forhøjes. Cum claus. consv. Køpennhaffwenn, S. Bartholomei Dag. Rel. Hr. Albret libsszenn, Ridder; Mester Anders Glaab. III, 326 b; C, 21 b.

— Vi Fr. gjøre vitterligt, at Hr. Mouritzs libsszenu, Ridder, vor Mand og Raad, har laant os 1024, Mk. danske, 1) Kjøbenhavns Diplomat. II, 223--34. hvilken Sum vi forpligte os til at betale ham eller Arvinger „ther forwaaring fore, om handt icke fanger Lindtholms slott och leen, birck, szaa handt oss tacke schall“. Samme Datum og Rel. Item og skal Hr. Albret libsszenn, naar han antvorder Hr. Mowritzs Brevet paa de 2124, Mk., igjen annamme det Brev, som lyder paa 1024, Mk. efter Hr. Mouritzs, og gjennemstinge det. III, 327 b; C, 22.

27 Avgust. Mester Anders, Sognepræst i Hellsingøer, fik Brev, at da han, fore thendt store schade och forderffwe, szom riigenns fiennder giorde vore kere vudersaatte vdi Hellszingger och serdelis presttegaardenn. som the affbrende“, ikke formaar at gjenopbygge samme Præstegaard, uden han maa sælge noget af dens tilliggende Jord, har Kongen tilladt, at han maa skjøde fra Præstegaarden og til vor Borger smstds., Hannss Fynboe, en Jord, som ligger sonden op til Præstegaarden og i Længde i øster og vester er 341, Selandz Alen, i Bredde 311 2 Alen ved den østre Ende, 33 ved den vestre Ende og 35½ Alen i sin Længde imod Præstegaarden, for at Præstegaarden maa opbygges igjen. Cum claus. consv. et inbib. sol. Krogenn Slot, Mand. efter S. Bartholomei ap. Dag. Rel. Dns. rex per se. III, 234 b; C, 270¹).

28 Avgust. Hans Persszenu, Tolder i Hellszingør, fik Kvittans for 600 rh. Gld., 6 Nobel og 18 danske, paa Regnskab af Tolden. Krogen, 3. fer. post Bartholomei. Rel. Villom Steinuewer. III, 234 b; C. 270.

29 Avgust. Abbed Iens i Esserom Kloster fik fri Gaardsret med sine egne Svende og Tjenere i Klosteret saa frit. som Danmarcks Riges Raad har og bruger paa deres Slotte og Gaarde. Cum claus. consv. et inhib. sol. Esserom Kloster, S. Hanss Dag decollat. Rel. Dns. rex per se. III, 235; C, 270 b.

1 Septbr. Per Scriffuere, Byfoged i Roschillde, fik Forleningsbrev paa en Gaard i Roschillde i S. Oluffs Sogn, som tilhørte Per Hamt, mod at give 8 Mk. danske aarlig og holde Gaarden ved skjellig Bygning. Roschillde, die Egidii abb. Ad relationem dni. generosi episcopi Roschildensis. III, 235 b; C, 271. 1) Ny kirkehist. Samlinger, V, 780. Septbr. Hr. Lens Laurissen, erchedegen vdi Roskilldt. ffich confirmationem priuilegiorum capelle trium regum. Datum Roschillde, die Egidii abb. Dns. rex per se. III, 235 h; C, 271.

4 Septbr. Bønder og Almue i Skiiby i Horntzherred fik Stadfæstelse paa et Brev af Kong Hans, at naar Landehjælp udgives over alt Riget, skulle de give 4 Lødemark og dermed være fri. Kallingborg, fer. 3. post Egidii abb. Rel. Hr. Oluff Nielsszenn. III, 235; C, 270 b.

7 Septbr. Iacob Rønnow fik Følgebrev til S. Iyrgenns Hospital udenfor Swynborg. Cum claus. consv. Kallingborg, Fred. efter S. Egidii abb. Dag. Dns. rex per se. III, 120 b; C, 87 b.

1 Septbr. Hr. Tygge Krabbe berettede, at to Gaarde af Niels Bragdes Gods, som Kongen gav ham for hans Skade, begge i Tørffløsse Sogn (Onsherred), én Gaard, kaldet Sørup, giver 2 Skp. Smør, og Allerup, 2 Skp. Smør, tilhørte hins Hustru Fru Anne, hvem Hr. Tyggi tilbagegav dem efter Kongens Befaling. Derfor fik han 5 Gaarde af Niels Bradis Gods i Ørindtoffthe (Vebo Sogn, Gerssherred); Clemint Truellsszenn, giver 2 Mk. 6 Penninge, Per Iensszenn, 2 Mk. 6 Penn., Trudt Persszenn, 2 Mk. 6 Penn., Suendt lødig Mk., Benthe 2 Grot. Cum claus. consv. Kallingborg, Tirsd. efter vor Frue Dag nativit. Dns. rex per se. III, 328; C, 22 b.

14 Septbr. Abbeden af Soer fik Stadfæstelse paa Klosterets Privilegier. Kallingborg, die exaltat. S. crucis. III, 236; C, 271 b.

— Cicelle Nelausz i lepstrup og et af hendes Drengebørn efter hende fik Brev for deres Livstid paa den Gaard, hun nu iboer, mod at give den sædvanlige Landgilde og anden Rettighed. Cum claus. consv. et inhib. sol. Kallingborg, Hellig Kors Dag exaltat. Rel. Hr. Iehan Vrne. III, 235 b; C, 271. -? Henricus Gøye, equestris ordinis equitum ac militum regis Christierni capitaneus, vendidit a se ac alienauit omnes illas naues cum instrumentis earundem omnibus, videlicet velis, malis, anchoris, funibus et bombardis, ac quicquid iuris ac proprietatis ad easdem haberet, quas sibi (dum inter illustrissimum principem nostrum dominum Ffredericum in regem Danie electum et ceteros consiliarios prefati regni et ipsum pactum initum est) reseruabat in expositionem et solutionem stipendii equitum, militum et pedestrium prefati regis Christierni, dum castrum Haffnense cum ciuitate dederetur in manus et potestatem illustrissimi principis domini Ffrederici, electi in regem Danie &c.. fatetur et plenam sufficientem ac integralem accepisse pro prefatis nauibus et earum instrumentis solutionem, cum obligatione in omni iuris actione prefatum illustrissimum principem nostrum indemnem reddere ac manutenere et easdem ab impetitione quorumque liberare ac tueri. Datum anno salutis nostre 1526. III, 235 b*; C, 271 b (overstreget) ¹). Kongelige Maiestatis beffaling till her Tyggi Krabbe, Danmarcks riigis marsk, och mester Claus Gørtze, canceller. Før 15 Septbr. Vii Ffrederich met Gutzs naade &c. gøre alle vittherligt, att vii haffue tilltroet och beffalet oss ellskelige her Tyggi Krabbe &c. och mestter Claus Gortze, vor canceller, att handle met oss elskelige her Claus Billde &c., Børri Iensszenn &c. och theris metarffwinge om Høby leenn, szom the vti pannt haffue aff oss och kronnenn, att vii maathe fange thet igenn till vortt och kronnenns behowff. Tha haffuer forne &c. paa theris egenn och theris metarffwingis vegne oss till sunderlig thiennistte och villig vpladet och offwer anttwordet oss szamme leenn for nogenn merckelig aarszage skylld! oss och riiget till bestte szamme Høby leenn met alle sine rethe tilligillssze met szaadann skell och villkaar, att vii eller vore arffwinge efftherkomere konninger i Danmarck schulle tornage och giffue forne &c. och theris metarffwinge till gode reede thendt swm gulldt, sølluff och pendinge, szom the szamme leenn vti pantt fore haffue epther theris panttebreffs liwdellsze indenn sancti Michaelis dag nest komenndis, thog att the haffue vortt breff, thet schullde thennum icke affløeszes paa nogenn tiidt; och ther szaa skeede, att forme &c. och theris metarffwinge icke faa theris gulldt, sylluff och pendinge aff oss eller vore arffwinge eptherkomere konninger vti Danmarck indenn sancti Michaelis dag nest kommendis, tha schall och maa the och theris metarffwinge strax vdenn alldt ander beffalling anamme met thette vortt opne breff och thendne aarss grøde, szom nu tillstaar; och hwem, szom paa vore vegne noget oppeber aff szamme leenn indenn sancti Michells dag, schall igenn giffue forae her Claus &c. alldt thend deell, handt ther aff vppebeer, vdenn alldt hinder eller gensziigellsze, och bruge och behollde szamme forme Høybye leenn met alldt sin rentte och tilligellsze inthet vndertaget vdi noger maade, saa lenge the och theris metarffwinge ffaa forme gulldt, sølluff och pendinge igenn effther forsereffne panttebreffuis liwdellsze till gode reede. Thi bede och biwde vii alle bynder och thienner, szom ligge och thienne till forne Høby, ati swaare forne oss elskelige her Claus Biillde och Børri Iensszenn och theris mettarffwinge strax epther sancti Michaelis dag nest komenndis, om the ether tillsziigenndis vorde, gører och 1) Kjøbenhavns Diplomat. II, 224. Om Dateringen jfr. Allen, De tre nord. Rigers Hist. IV, II Afd. 556. giffue thennum ether aarligenn schatt och alldt andenn rettighedt oc ingen andenn, szom i her till giordt haffue, sziidenn the forne Høby leenn i vere finge, forbiudendis alle &c. Cum clausulis consuetis. III, 316 b; C, 14.

15 Septbr. Kongen skylder Byrye lensszenn og hans Medarvinger 410 rh. Gld. ¹) og 300 Lod Sølv, som de havde i Pantelenet Høyby, som nu er indløst fra dem, og forhøjer dermed deres Pant i Villanntzsherred; derfor fritages de for den aarlige Afgift af samme Herred (310 Mk. danske), dog kun indtil forskrevne Sum er betalt tilbage. ,,Sammeledis att naar Byrrye Iensszenn och hanss metarffwinge thette vortt breff fangendis vorde, tha schulle the 300 lodt syllff, 10 rinske gulldernn och 100 march dansche, szom the haffue vti eth andet vortt breff [1523, 9 Septbr.] och the met forhøget haffue Høyby pantt ythermere endt theris faders panttebreff vdwiser, och thesligiste naar Byrrie Iensszenn och hanss metarffwinge igennfange thendt swm, szom the nu forhøget Villantzherretz pantt met, szom er 410 rinske gulldernn och 100 marck danske, szom the haffue vti Høyby pantt, vere døtt och mactteløstt, daag att alle the andre punctter och articler schulle bliffue ved magtt vti szamme breff, szom liwde paa the anndre leen, vii icke løest haffue. Kallingborg, Lørd. efter Hellig Kors Dag exaltat. under vort Signet. III, 328 b; C, 23.

— Oluff Veigesszenn i Geerløsse, hans Hustru og deres Barn Citzelle efter dem fik Livsbrev paa en af Kronens Gaarde i Geerløsse, dog at de skulle gøre kronens skeppe fuldt ther aff; de skulle have fri Oldengjæld og fri Bygningstømmer og 1ldebrand, eftersom Skovfogden underviser dem. Samme Datum. Dns. rex per se. III, 236; C, 271 b. Samme skjødte til Kongen for den forskr. Gaard to Gaarde i Aggebo med al deres Tilliggelse til evindelig Eje. Cum claus. Samme Datum. III, 236 b; C, 272. consv.

— Her Niels Persszenn ffick presentatzs paa Lwnde kircke per resignationem dni. Henrici. Datum Kallingborg, sabbato post festum S. crucis exaltationis. III, 120 b; C, 87 b.

16 Septbr. Er. Atzell Wgerwp fik Brev paa Søllesborg Len og Kronens Kjøbstad Rondeby med al kgl. Rettighed, uden al Afgift i 4 Aar fra Datum mod at gjøre tilbørlig 1) Summen angives fejlagtig til 400 Gld., første Gang den nævnes i Brevet. Tjeneste og holde Slottet ved skjellig Bygning samt gjøre Rede for, hvad Strandvrag der falder. Cum claus. consv. Kallenborg, Sønd. efter Hellig Kors Dag exaltat. C, 22 b (III, 328 har Overskriften, men ikke Brevet selv).

17 Septbr. Anders Ebbesszenn fik Livsbrev paa Iwngshoffuit Slot; naar han er død, skulle hans Arvinger beholde Slottet, indtil det afløses dem for 3000 Mk. danske Penninge og 106 Gld. i Guld efter det Pantebrevs Lydelse, som Kong Hannss har givet Anders Ebbesszenns Fader og Moder, dog at han og Arvinger skulle bygge og forbedre Slottet, cum claus. consv. Han skal være til Tjeneste selv sjette med Heste, Harnisk og Glavind, og dermed være fri for Borgelejeheste sin Livstid. Kallingborg Slot, S. Lamberti ¹) mart. Dag. Dns. rex per se. III, 236 b (i Marginen: ut supra plures); C, 272.

20 Septbr. Christiern Byggom fik Livsbrev paa Hoewgaard i Vesterbiiller (Rinssherred) for sædvanlig aarlig Afgift. Cum claus. consv. Callingborg, S. Mathei ap. Aften. Rel. Hr. Prebiørn Podebusk. III, 39 b; C, 178 b.

21 Septbr. Biskop Stygge fik Stadfæstelse paa Ørwm Pant, som lyder paa 2500 Gld. (Vraget skal komme til Kronen uden Tømmer; deraf skal Halvdelen til Slottet, Halvdelen til Kronen, hvilket Kongens Foged skal annamme). Ottonie, die Mathei ap. III, 41 b; C, 180 b. Her lacop Perszenn fick presentationem paa Tømerup kyrke per obitum dni. Georgii. Datum Kallingborg, S. Mathei apost. dag. Rel. Knudt Perszenn. C, 330 b. Her Rasmus Hanszenn fick presentationem paa Onsløff kyrke i Falster post obitum dni. Petri Krabbe, vltimi et immediati possessoris eiusdem. Datum Kallingborg, ipso die B. Mathei apost. Dns. rex per se. C, 329.

22 Septbr. Hr. Hollgerd Greersszenn fik Brev, at naar de Aar ere forløbne, hvori Iennss Torbernusszenn har Brev paa Halmstedtherred, maa Hr. Hollgerdt annamme Herredet og nyde det i saa mange Aar, som det Brev, han har derpaa af Kongen, lyder paa. Kallingborg, S. Mauritii Dag. Dns. rex per se. III, 329 b; C, 23 b. Smlgn. 1525, 1 Septbr.

23 Septbr. Fru Kyrstine, Peder Styggis Efterleverske, maa beholde den Gaard i Qwidinge Sogn i Hamer- 1) Laurentii. III. schow, som Pouell og Bentt iboer, i sin Livstid efter Niels Bragdis Pantebrev, om samme Gaard ikke til forn er forsaalldt eller forgiffuenn“. Kallingborg, Sønd. post Mathei ap. Rel. Hr. Henrich Krumdiige in præsentia dni. regis. III, 329 b; C, 23 b.

19 Oktbr. Lass Mørck i Saltm og „eth hans bestte barnn fik Livsbrev paa Engen Villemossze i Kerherred, som rækker fra Gamellaa og til Gaaslwndt Bæk, mod 14 [Ørtug 1]] Byg aarlig til Olleborg. Aalleborg, 6. fer. post Luce. Rel. Axell Gøye. III, 39 b; C, 178 b. = Anders Perssz enn i Brunderopegaard fik Livsbrev paa samme Gaard, fri og kvit, dog at han skal holde Kongens Øg dér og have 20 Læs Hø af Ostrupe Slot. Cum claus consv. Samme Datum. Rel. Eric Ericsszenn. III, 39 b C, 179. Om øxehwg och ffellig.

23 Oktbr. Vii Ffrederick met Gutzs naade &c. giøre alle vittherligt, att vii haffue hørdt och vti sandhedt forfaritt, att wore vndersaatte vti Nørre Iwttlanndt, szom bygge och boe vti en bye, heffder och tilltager thennum øxehwg vdi skowe och riiszekiere, szom ligge och høre till andre byer och gaarde, och ey the ere laadtzs eiere vti the byer och marcke, som samme skowe och kierre tillhøre, och forme vore vndersaatte swerre thennum till samme øxehwg met lawgheffwett och fare indt ther vti och bruge stor brugellsze, reette laadtz eyere till stoer briistt och skade, och thesligistte att mannge, szom haffue en føye deell och laadt vdi skowe, kierre och marcke, selier, leyer och lader brughe ther vti szaa møgett, szom thendt størstte laadtzs eyer och thenndt, ther størstte deell haffuer wdi szaadann fellig. Thi haffue vii nw met forscrefine wortt ellskelige Danmarcks riigis raadtzs raadt och andre vore godemenndt, her nw tillstede vaar, ther om saa skicket och endeligenn besluttet, att ingenn skall haffue eller brwghe øxehwg vdi nogne skowe eller kierre, szom hanndt icke haffuer laadt och deell vti thett godtzs och marcke, samme skow och marcke tilligenndis er, och ey nyde the lageheffder, ther wppaa giordt ere, wdenn hwilcke, szom haffue stug och scerkøeb aff rette eyer och [wedt syu attkome]. Thesligiste schall och ingenn bruge eller bruge lade ytthermere vdi ffellig, entthenn vdi skowff, marck, hiedder, feske vanndt, feganng eller met iagtt eller vdi nogenn andenn fellig, ytthermere endt hanns reette laadt och deell ther vdi kanndt thaale och er 1) glemt i C; Pladsen ladt aaben i III. 2) III har fejlagtig veedt szidenn at komme. godt for. Thi forbiwde vii alle, ehwo the hellstt ere eller were kwnde, emodt thette wortt opne breff att bruge eller bruge lade, sellie eller selle lade, iage eller iage lade vdi skowe, kerre, feske eller feske lade vdi nogenn felliigs eyendom anderledis, endt szom forscreffuit stander vnder wortt hyllestt och naade. Dierffuis och nogenn her emodt at gøre, tha mwe rette eyer och the, store lodt haffue vdi fellig, forfyllig[e] thet met raan och andre deelle effther loffwenn. Giffuit vdi wor kiøpstadt Aallborg, S. Seuerini episcopi dag, vnder vortt signet. III, 1 b; C, 182 b¹).

23 Oktbr. Bispen aff Vendtsyszell, her Niels Stygge, haffuer sligt eth breff aff konning Chrestiernn paa Burglom, at handt schall thet nyde i szynn liiffs tiidt, och ey schall beswaaris met tiennistte eller tynge, och schall holle sedwonlig gutzs tiennistte och skicke seg prestte, szom tiennistenn vphollde, och schall flye presttene theris bierring. Datum Haffnie, 3. feria misericordias domini [o: 24 April] anno mdxx. Thette breff stadfestedt konningelig Maiestat konning Ffrederick wti alle punctter och articler, szom forscreffuit staar. Och hues ythermere puncther vdi konning Christierns breff stoer anderledis, endt szom her forscreffuit staar, thennum ville konninglig Maiestat icke stadfestte. Datum Aalborg, die B. Seuerini episcopi. Dns. rex per se. III, 39 b; C, 1793). Anders Twrisszenn ffeck breff, att konninglige Maiestat vntte hannwm en iordt vdi Aalleborg østenn hoess Skawenn ibidem, och maa thendt bygge vdi fiordenn nordenn vdt, saa langt som handt vill och kandt, seg till gaffn, och en x fagne lang b[r]ygge vdenn fore, och skall ther aff giffue aarlige till slotthet viij , och ther szom alle the hwss vpbrydis, szom stoe vdenn Skawporttenn, tha skall thet och. Cum clausulis consuetis. Datum Aallborg, die B. Seuerini. Rel. Iens Huass. III, 40; C, 179 b. Keldt Clemintsszenn og Michill Clemintsszenn fik Brev til evig Tid paa to Gaarde i Selstrupe ³) By (Ffree Sogn, Helugherred) vesten Bækken, til Vederlag for den Gaard i Vedom, som Kong Christiern undte Hr. Peder Lycke og skal Lensmanden med 12 Selvejere overveje, hvad de skulle give aarlig til Kronen af samme Gaarde. Cum claus consv. Aalleborg, S. Seuerini Dag. Rel. Jens Huass. III, 40; C, 179. Datum

26 Oktbr. Her Erick Selgeszenn fick presentationem poo Vilst kircke per resignationem magistri Lawrentii Olmand. Rold, 6. feria post Seuerini. Dns. rex per se. C, 307 b. 1) Danske Mag. IV, 254-55 (fejlagtig med Aaret 1525). 2) Ny kirkehist. Samlinger, IV, 408-69, 787. 3) III fejlagtig: Fellstrupe.

27 Oktbr. Capitlet i Riipe havde havt sit Bud hos Kongen i Randers med et Brev af 1480, hvorved Biskop Peder i Riipe forlener Capitlets Tjenere i Bøgwadt med Halvdelen af Togelwndtzs Mark, som tilhører Egetwedtzs Kirke, mod aarlig at give 1 Ørtug Korn til forskr. Kirke; saa længe de udgive denne Skyld, skal den ikke forhøjes og Jorden ikke fæstes fra dem; ligeledes med et Brev af 1526, udgivet af Mester Oluff Mwnck, Cantor smstds., paa samme Halvdel af Togelwndtzs Mark og Skov. Disse stadfæster Kongen, dog med saa Skjel, at samme Mark og Skov ikke er kommet fra Kronens Bønder, og nogen kan komme for ham med bedre Beviser. Randerss, Lørd. efter 11000 Jomfruers Dag. De mandato dni. regis proprio. III, 43 b; C, 184.

28 Oktbr. Christiern Nielsszenn i Langestrupe fik Livsbrev for sig, Hustru og et Barn mod 2 Td. Smør og 2 Mk. Gjæsteri til Kronen. Cum claus. consv. Randers, die Symonis et lude ap. Rel. Hr. Prebiørn. III, 40 b; C, 179 b. = Her Per Ffossz ffick presentatzs paa Kerttemynde och Dristruppe kircker per obitum Erici Brochennhwsze. Randrusie, ipso die sanctorum Symonis et Iude apost. III, 120 b; C, 87 b.

29 Oktbr. Pouel Ieibsszenn i Dall og hans Medarvinger fik Brev paa tre Gaarde i Dall, som er deres Bøndergods, mod sædvanlig Skyld, som ikke skal forhøjes. Randers, 2. fer. post III, 40 b; C, 179 b. f. Symonis et Iude ap. Rel. Iens Hwass.

30 Oktbr. Her Mats Hanszenn fick presentationem po Skelskoor kirke per resignationem dni. Laurentii Petri. Datum Arusie, feria 3. prox. post festum Simonis et Iude. Dns. rex per se. C, 330 b. Om bwndne godtzs. Novbr. Vii Ffrederick met Gutzs naade &c. giøre alle vittherligtt, att oss er forkomet, att mannge wore och kronenns iordt eyere bønnder vdi Nørre Iwtlanndt sidde offwerhørige och ey ville vätgiffue theris rette aarlig skatth, lanndtgiillde och anndre tynge, szom the och theris forelldere pleyghe och plectiig ere at vdtgiffue, vdi saadann maade, at naar szom bynderne haffue vdtgiffuitt theris ledinge, tha hollde the sziidenn hoss thennum alldt anndenn theris rette och aarlig vdtgiffth och lade seg fordelle ther fore aar effther aar, oss och kronenn till awffdragtt, briistt och skade. Thi haffue vii nw met forme vortt ellskelige Danmarcks riigis raadtzs raadt ther paa saadann skickellsze giordt och szamtycket, att huilckenn iordt eyere bwndne, szom szaa offuerhøriig sidder met nogenn sin aarlig bwndne retzszell och ey vill vdtgiffue for S. Andree apostoli dag, tha mwe the, som vore och kronenns leen vdi vere haffue, lade skwre falldt vdi theris godtzs, szom seg ther met saa fortrycke effther S. Andree ap. dag, ligerwiiss och vdi alldle maade szom for theris ledinge. Giffuit vdi wor stadt Aars, ipso die omnium sanctorum, vnnder vortt signet. [Rel. Ienss Huass]. III, 2 b; C, 1822).

1 Novbr. Hr. Tehann Vrne fik Ejendomsbrev paa et Fid paa Ffallstterbo, saa vidt og bredt, som Hr. Albret libsszenn og Mester Hanss Vincke skulle udlægge ham. Ex Aarss, Allehelgen Dag. Dns. rex per se. III, 329 b; C, 23 b.

4 Novbr. Hr. Prebiørnn fik Brev, at Bønder i Rindtzsherred bør herefter gjøre ham paa Kongens og Kronens Vegne Fyldest for al aarlig Bonderedsel og Tynge efter det Registers Lydelse, som Hr. Erick Ottsszenn har gjort med 12 bedste Bønder og Selvejere i Herredet. Aars, Sønd. efter alle Helgens Dag. Rel. Iens Hwass. III, 43; C, 183 b.

10 Novbr. Mats Bertellsszenn, Borger i Vedtle³), fik Livsbrev paa en Fiskegaard ved hans Gaard i Vedtle, som Borgemester Ies Ollsszenn havde i Værge, og paa en øde Jord, kaldet Kaarsbrødregaard, uden al Afgift. Horssenns, in profesto Martini ep. Dns. rex per se. III, 40 b; C, 180.

11 Novbr. Hr. Swend Mogennsszen maa annamme Vibye Kirke til S. Charine Hospital i Aarss, naar Hr. Niels Boring dør, og beholde den sin Livstid; naar han er død, skal hun komme frit til Kronen igjen, til Skanderborg. Horsszens, die Martini. Dus. rex per se. III, 40 b; C, 180.

17 Novbr. Her Hans Perszenn fick presentationem paa Horslunde kircke i Lolannd per resignationem dni. Ottonis Scriffuere, canonici Roschildensis. Datum in ciuitate Ottoniensi, sabbato post festum S. Martini. Dns. rex per se. C, 329. Her Hans Perszenn fick presentas paa Vøfflinge kireke i Skobyherritt per resignationem dni. Iacobi Suenonis. Datum in ciuitate Ottoniensi, sabbato post festum S. Martini epise. Rel. Iohannes Friis, secretarins. C, 329. Dominus Petrus fick presentationem pas Karleby kircke cum sibi anexa ecclesia Houby per resignationem dni. Andree Rolanndi. Datum in ciuitate Ottoniensi, sabbato post festum Martini episc. Dns. rex per se. C, 329. 1) C. 2) Danske Mag. IV, 256, 2) I C stod oprindelig: Horszens.

22 Novbr. Dominus Andreas Mathie fick presentas paa Kerteminde oe Dristripe i Fyen per resignationem dni. Petri Ffoess. Datum in ciuitate nostra Ottoniensi, feria quinta post presentationis Marie. Rel. Ioannes Friis, secretarius. C, 329 b. Dominus Mathias fick presentas paa Rudkøpingh cum sua anexa Skreffueloff et vna capella in Stryn per resignationem Martini Skinckell, secretarii nostri. Datum in ciuitate nostra Ottoniensi, feria quinta post festum presentationis Marie. Rel. Ioannes Friis, secretarius. C, 329 b. Dominus Petrus Ffoess fick presentas paa Tolebølle kircke paa Langelanndt per resignationem dni. Andre Mathie. Datum in ciuitate nostra Ottoniensi, [feria quinta?] post festum presentationis Marie. Rel. Ioannes Friis, secretarius. C, 329.

23 Novbr. Byrry Iensszenn, Hofsinde, fik Ejendomsbrev paa en Niels Brades Gaard i Eskilldrup (Viskilldt Sogn, Gersherred), som Nis Iahannsszenn iboer og giver 3 Pd. Korn til aarlig Skyld, for 255 Mk. danske, som Kongen var ham skyldig for hans Løn, som han har fortjent. Cum claus. consv. Othennsze, S. Clementis pape dag. Rel. Hr. Tyggi Krabbe. III, 330; C, 24. Hr. Tyggi Krabbe fik Brev, at Kongen gav ham og Arvinger til evig Tid 2 Gaarde af Niels Bragdis Gods, liggende i Sollskow (Tremme Sogn, Gersherred); de beboes af Siuon og Teppe, og skylde hver 38 Grot. Ottonie, samme Dag. Dns. rex per se. III, 330; C, 24. Iacob Norbye mageskiftede til Kronen en Gaard i Nyesløff (Lwndeherred), som Lauris Olsszenn iboer og som skylder 4 Ørtug Korn, 1 Mk. Penninge og 1 Ortug Havre til Gjæsteri, mod af Kronen at faa en Gaard i Therebye (Skambherred), som Niels Ffindtsszenn iboer og skylder 3 Ørtug Korn, 1 Gaas, 2 Høns, 1 Mk. og 1 Ørtug Havre, til evindelig Eje. Samme Datum. Dns. rex per se. III, 120 b; C, 87 b.

25 Novbr. Vullff van Vttenhoff, Kansler, fik Livsbrev paa Hintzegawell Slot med al Tilliggelse, Aalefisket og Marsvinefangsten, samt paa Medellffar By med al kgl. Rettighed, fri og kvit uden al Afgift. Cum claus. consv. Ottonie, die Chatharine virg. Sub manu propria regiæ maiestatis. III, 125; C, 92 ¹). Smlgn. 4 Decbr. Lass Jeghere og hans Hustru fik Livsbrev paa en Bondegaard, kaldet Anchilbaa, i Jerloffherred mod at give ) Brevet staar mellem Breve fra 1528 og Aaret er i tilføjet af en anden Haand. den sædvanlige Skyld til Kronen samt holde Gaarden ved Magt og ej forbryde den imod de Breve, som derom ere gjorte til Landsting. Cum ceteris claus. consv. Otthonie, die S. Chatharine virg., sub signeto. Dns. rex per se. III, 41; C, 180.

26 Novbr. Anders Rollick fik Livsbrev paa efterskr. Gods i Langelanndt: Broebiergis Gaardmed tilliggende Gaarde og Gods, som Henning Waalstrvp sidst havde i Forlening, Kraagager Gaard med tilliggende Gaarde og Gods, som Seuerin Stampe sidst havde i Forlening, en Gaard i Fusled Sogn, som Henrick Nielszenn sidst havde i Forlening og som Anders Buck nu iboer, at nyde uden al Afgift paa Tjeneste, dog at han skal gifte sig i Danmark og blive boende og besiddende dér sin Livstid. Cum ceteris claus. consv. et inhib. sol. Ottonie, Mand. post Chatharine virg. Rel. Vullffgang van Vttenhoff, Kansler, Ir. Mageuns Gøye, Hofmester, og Erich Banner. III, 184; C, 1181).

29 Novbr. Burgimestere och raad vdi Kopenhaffnn ffinge breff. att the her effther till ewig tiidt mue och schulle vere fyre burgimesttere och tollff raadmenndt vdi theris bye, huileke burgimesttere menige borgere ther sammesteds schulle vdtkeysze, som oss och thenndt menige manndt kwnde vere gafflige, nyttelige och vdi alle maade beqwemme; och naar the saa aff menighedenn eskede och vdtkeesde ere, schulle the gøre och swerie oss sellffue theris burgimestters eedt met thet allerfurstte, och bede vii och biwde the szamme, szom saa ther till aff menige borgere ther szammesteds vorde eskede och tillkesede for burgimestere attwere, ati ther vdindenn vere villige saadann tynge indt attgaa och paa ether attage, atramme och viide thenndt deell, ther oss, riiget och thendt menige manndt, vdi Køpennhaffns stadt besidendis ere, gaffuenn, bestte och bestanndt kandt vere &c. Datum Otthennsze, S. Andree affttenn. III, 238; C, 2732). Malmø fik et ligelydende Brev. III, 330 b; C, 24 b. Dns. rex per se. Borgemester og Raad i Mallmø fik Kongens Skjødebrev paa en øde Jord sønden op til den Gaard, som kaldes Axellsgaard der smstds., til at opbygge et Compagnie, hvor menige Kjøbmænd af alt Riget maa og skulle søge og holde køebmannds lagh“ og bruge deres Kjøbmandsskab, ligesom Et kort Udtog af samme Brev findes i III, 173; C, 136, her overstreget og med følgende, ligeledes overstregede Tilføjelse: oc siden vor canceller hoes vor [aadigste herre oc sagde, att thett vor en vdtlending. In præsentia dni. Magai Gipe oc mester Knwd Hvas“. 2) Kjøbenhavns Diplomat. I, 366-57 (efter Originalen, der er dateret 28 Novbr.) andre fremmede og udlændske, tydske Kjøbmænd gjøre. Nesbyehoffuit, S. Andree ap. Aften. Dns. rex per se. III, 330; C, 24.

29 Novbr. Christopher Pallisszen mageskiftede til Kongen 4 Gaarde i Martoffthe: Lauritzs Symensszenn, giver 41, Ørtug Byg, Fjerdedelen af 1 Skp. Smør, 1 Mk. „aridtzspendinge“, Iep libsszenn, giver 2% Ørtug Byg, Skp. Smør, 1 Mk. „aridtzspendinge “, Boiilldt Brwenss, giver lige saa meget, og Ieus Screder, giver 1 Mk. Penninge, og fik igjen 2 Gaarde i Reffninge, én beboet af Lauritzs libsszenn, giver 6 Ørtug Byg, 1 Skp. Smør, 1 Mk. aridtzpendinge“, 1 Lam, 1 Gaas, 2 Høns, og én beboet af Per Seuerinsszenn og giver 3 Ørtug Byg, 1 Skp. Smør, 1 Lam, 1 Gaas, 2 Høns og 12 8 aridtzspendinge“. Otthensze, S. Andree ap. Aften. Sigillantes: Hr. Peder Lycky, Hr. Hollgerdt Gregorsszenn, Hr. Trude Gregorsszenn, Niels Billdt, Thønne Thonnisszenn og Anders Jacobsszenn. Rel. Mogenns Mwnck. III, 120 b; C, 88. Mogens Iwll til Vstrup fik Kvittans for alt, hvad han har oppebaaret og udgivet af Hing- og Ulborgherred, fra han fik dem, til han skiltes ved dem, og blev deraf pligtig: ijm ije och eth quartter“ (: 1675) Hvilling og 8 Td. Sild. Otthenns, Torsd. for S. Andree ap. Dag. Rel. Iens Huass. III, 41; C, 180 b. = Christiern Persszenn, Tolder i Kollding, fik Kvittans for alt, hvad han har oppebaaret og udgivet, siden han sidst gjorde Regnskab, og blev intet skyldig. Samme Datum. Rel. Iens Hwas. III, 41; C, 180.

30 Novbr. Owe Pedersszenn ffick breff paa syn systters. Anne Pedersdaatthers arffwegotz, som hyndne kandt tillfallde, for thi hwn tog en bwnde karll och lodt seg lonne locke och giffthet seg emodt szynn frenders raadt. Othenss, S. Andree dag. III, 42 b: C, 181 b. Mouritzs Olsszenn fik Forleningsbrev paa Lyckaa Slot og Len, ligesom Brevet derpaa af 1524, 9 Septbr., dog at han skal give 100 Gld. i Guld i aarlig Afgift. Samme Datum. III, 320; C, 16 (her tilføjes: „Ieg tror, han haffuer icke tiidts breff, icke æer datum heller rett“). Mogens Iwl fik Livsbrev paa Sandfor Mølle med Dam og dams bwndt“ og Gaard, som skylder 30 „ørtyer“ Mel aarlig, mod at give 30 Mk. danske til Kronen; han skal holde Møllen ved Magt og Bønderne ved Lov osv., medens Møllerne skulle give ham Landgilde og anden Rettighed. Samme Datum. Dns. rex per se. III, 41; C, 180 b. Novbr. Mester Knudt Henricsszenn fik Kvittans for Regnskab for menige Landehjælp, som udgaves Aar 1524 og 1525, og for hvilke han gav Kvittanser fra sig paa i alt 820 løde Mk., 7 Lod Sølv, 2321 Mk. 11 1 Hvid danske Penge. Otthensze, (uden Dag). III, 42 b; C, 181 b.

1 Decbr. Ieronimus Randtzow ffich leygde breff till seg och sine brødre, venner och slegt och theris metfyllgere, att mue søghe vor naadigste herris strømme, haffunner, slott, byer och køpsteder och ther bytthe och partthe, hues the vindne och offerkomme aff the schallcke och theris anhengere, szom fore ith aar siidenn beslege hannss moders gaardt Bølcke och thenndt vdtpuckede &c., dog met szaa skell, att the icke schulle tage paa riigenns indtbyggere eller paa thennum, szom vor naadigste herre och riigett forwandte ere. Cum claus. consuetis et inhib. sol. Datum Ottonie, sabbato prox. post Andre. III, 238 b; C, 273. Mestter Iyrgen Iensszen ffick protectorium cum clausulis, att hand maa och skall her effther vere boendis vdi Viborg och maa. ther lessze och lessze lade, hwadt som nyttigt kandt vere for vnge perszonner, som formaa att købe theris kaastt, daag icke for the personner, som thet formaa och ville vere vdi vniuersiteter. Och skall handt met siitt daglig faallek nyde saadann fryhedt och priuilegier, som andre vore vndersaatte och borgere vdi Viborg haffue och nyde, for ydenn konninglige borgerskab och byes tyngszell vti alle maade. Thi forbiwde vii alle &c. Datum Ottensze, anden dag effther S. Andree dag. Dns. rex per se. III, 41 b; C, 181 ¹). Om dom fulttattgøre.

4 Decbr. Vii Ffrederick met Gutzs naade &c. giøre alle vittherligtt, att huilekesomhellstt, szom paa vortt rettherting, nw sziistt vti Nørre Iwttlanndt satt vor, bleffue tilldømptte att giffue, vdtlegge och fornøgé szin vederpartt pendinge, gotzs, arffue eller andenn gialldt, tha skulle the thet vdtlegge och fornøge theris vederpartt indenn sex vgher, effther thette breff bliffuer forkyndet till landtzsting. Huilckenn ther icke vdtlegger, handt skall offwer hoffwett summenn were falldenn till bwndenn for xl marck, och till konningenn for xl marck, och szidenn xl marck till bwndenn och xl marek till konningenn for huer sinde sex vgedag, the szide offuerhøriige. Giffuitt vti vor køpstadt Otthenssze, S. Barbare virginis dag, vnder vort signet. Rel. her Mogenns Gøye, Danmarcks riigis howmestter. III, 1 b; C, 1832). 1) Werlauff, Kjobenhavns Universitet, 31. 2) Danske Mag. IV, 25-56.

4 Decbr. Burgimestter och raadt vdi Medellffar ffinge breff liwdendis, att huem som haffuede øede iorde ther vti byenn, att the schullde thennum vppbyge indenn fyre aar, och hues the icke thet gøre, tha schall forme burgimester och raadt anamme hallffdelindt till oss och hallffdelindt till byenu. Datum Otthensze, S. Barbare virg. dag. III, 122; C, 184 (her ogsaa paa en løs Seddel, indheftet ved fol. 89). Wlffgang Vtthenhoffw, Cancellarius, fik Livsbrev paa Hindze gaull Slot og Len, kvit og fri mod Tjeneste. Ottonie, die Barbare virg. Rel. Iohan Friis. C, 88 (overstreget). Smlgn. 25 Novbr.

— paa Hr. Iehan Biørnsszenn fik Livsbrev Drodningholm kvit og fri mod at tjene selvfjerde med 4 Heste [med Glavind ]. Cum claus. consv. Samme Datum. Rel. Iohan Friis. III, 238 b*; C, 273 b.

— Iwer Skeell fik Brev at have været for Kongen med to Pantebreve, det ene, at Kong Hanss har undt hans Fader Hanss Skeell at maatte indløse de Kronens Gaarde og Gods i Nørre Iwtlandt som kaldes Ametofftte Len, fra Hr. Anders Friises Arvinger og beholde dem uafløst sin Livstid, det andet, at Kong Chrestiern den sidste har undt samme Hanss Skeell at indløse Streckhals Gods i Morss. Kongen tillader Iwer Skeell at beholde forskr. Len uafløst, saa længe hans Fader lever, og efter dennes Død i sin Tid, uden Kongen vil indløse dem til sit Fadebur, dog mod tilbørlig Tjeneste. Samme Datum. Dns. rex per se. III, 42 b; C, 181 b.

— Vi Fr. forlene Niels Kieldsen, vor Hofsinde, med Vigsgaard og Øland i Thy, som han nu har i Værge, at nyde uden al Afgift i 4 Aar fra Datum, dog at han gjør tilbørlig Tjeneste deraf, holder Tjenerne ved Lov osv., og ej forhugger Skovene samt gjør Regnskab for alt Vrag, som indkommer i Lenet. Ottensze, S. Barbare virg. Dag, under vort Signet. IV, 439 2); kortere i III, 43*; C, 182. Iens Seriffwere fik Livsbrev paa en Gaard paa Helliness, som Jyrgenn Oluffszenn iboer og skylder 1 Skp. Smør, 1 Fjerding Torsk, 4 8, kvit og fri for Esgi Biilldes Børns Skyld, med saa Skjel, at naar Esgi Biillde skilles fra Hagennschow, da skal han gjøre Kronen Fyldest for forskr. Skyld. Samme Datum. Dns. rex per se. III, 121; C, 88 b.

Item har Esgi Biillde gjort forskr. Fyldest. Gottorp, quarta fer, ante festum nativitatis [23 Decbr.] 1528. III, 121. 1) C. 2) Danske Mag. IV Række, IV, 217-18.

4 Decbr. Per Seuerinsszenn i Hollimgaard i Sallinge fik Brev, at han og hans Børn i deres Livstid skulle beholde efterskr. Gaarde: Holmgaardt i Huidberig Sogn (Honbaarigherred), som Per Sewerinsszenn selv iboer, et Bol i Høemgaard, en Otting, som Anders Persszenn iboer, to Gaarde i Reptrup (samme Herred), hvoraf Anders Skiorit 1) beboer den ene, Jens Andersszenn den anden, og nyde dem fri for al kgl. Tynge, dog at de skulle yde aarlig til Skyffue Slot 1 Td. 1 Pd. Smør og 2 Ørtug Korn, samt holde vor Lensmand paa Skyffwe én Nat aarlig med 12 Heste. Otthensze, S. Barbare virg. Dag. III, 43; C, 183 b. Iohannes lacobi fick presentationem paa S. Iacobi kircke i Vorde per resignationem magistri Nicolai Giørtsze cancellarii cum regressu. Datum Ottonie], die Barbare virg. Rel. Iohannis Fris. C. 322 (overstreget).

6 Decbr. Hr. Hollgerd Vullffstand fik Forleningsbrev ad gratiam paa Torneherred mod tilbørlig Tjeneste og hvad der bygges af Alminding samt alt Vrag skal komme Kongen og Kronen til gode. Cum claus, consv. Otthenssøo, die S. Nicolai. Rel. Dns. Magnus Gøye, miles et magister curiæ. III, 331; C, 24 b. Ieus Torbensszenn skal have Frostt herred, uløst i 6 Aar fra Datum, uden Kongen vil løse det selv til Fadeburet. Samme Datum. III, 331; C, 24 b.

— 7 Decbr. Tyme Lindegaardt fik Livsbrev paa S. Iyrgenns uden for Otthenns, naar han er død, som nu har det. Cum claus. consv. Ex Otthenns, in vigilia B. virg. Marie conceptionis. Rel. Hr. Tyggi Krabbe. III, 121 (i Marginen: er lagt til Almindelig Hospital); C, 88 b. 152 7.

20 Januar. Christopher Hwittfelldt, som kaldes Otzen, fik Livsbrev paa vor Frue Kloster for Riibe. Cum claus consy. Gaattrupe, S. Ffabiani et Sebastiani Dag. Rel. Hr. Mogens Gøye. III, 45 (overstreget og i Marginen: det overgav han Hundtzbec); C, 185 b. 1) Skiot. C.

29 Januar. Nyested fik Brev, at Borgerne maa have deres Ildebrand paa vor og Kronens Skov, Beckeskov, der ligger til vort Slot Aalleholm, som deres Privilegier derpaa udvise, dog at de skulle give den Rente, som plejer at gives til Slottet af forskr. Skovhugst. Gottorp, Tirsd. efter S. Pauli convers. Dag. Dns. rex per se. III, 173; C, 136 b.

4 Marts. Ir. Owe Lwnge fik 10 Aars Brev paa Astrup og de to tilliggende Herreder fra næstkommende S. Valburgis Dag at regne cum claus. consv.; han skal bygge og forbedre Slottet, yde Tolderen paa Skawen aarlig inden Jul 4 Læster Byg og 3 Td. Smør, og gjøre Regnskab for halv Oldengjæld og Sagefald samt alt Vrag. Gaattorp, fjerde Dag i Marts Maaned. Dns. rex per se. III, 44; C, 184 b.

22 Marts. Eyler Bryske fæck eth breff, att myn herre beplyctig seg att yndløssze hannum twende breffue, eth lyudendis paa ijm marck lubesk aff Sywerdh wan der Wisk, oc thet andhet paa iijm marck lubesk aff ffrwe Anne aff Bolcke, for thet breff, samme Eyler hand yndløste aff Hans Tahansszen till Ffwbesslett, lydendis paa vijm marck lubesk. Datum Gottrop, ffriidagen ante domin. oculi. Dns. rex per se. C, 88 b.

24 Marts. Lauris Skonige „ridsmasven“ fik Brev paa S. Iørgens Gaard uden for Kiøbenhagen ad gratiam mod slig Tynge, som der holdtes i Kong Hansszes Tid. Gottrop. domin. oculi. Dns. rex per se.

20 Avgust. P C, 273 b (overstreget). Sml.

25 Marts. Till Mallmø ffich the eth breff paa sytsze, som the haffde bewillget och szambtycktt 1) vdi vj samfellde aar, regnendis frann thette vortt breffuis datum, vdi szaa maade, som her effther fyllger: Furst viij aff pwndt mallt, regnendis xxiiij skepper vti pundet. Item iiij s aff en tønne rostockers øll och sundestt øll fore vdenn thendt gamble sysze, som køebmenndt pleye atgiffue, en marck aff lesttenn; thendt schulle vii behollde vbeskorne selffuer. Item ij aff tonne bwnde øll, som føris till købstedenn och schulle sellgis. Item iij marck aff pybe bastertt, iij marck aff pybe malmersye iij march aff pybe allecantt, iij march aff pybe muscatell, iij march aff pybe assoc, j marck aff amme rinsk vyn, viij s aff amme rommani, ij march aff bodde romani, en march aff fadt gubyn, j march aff fadt potthø, j march aff fadt embestt øll, en march aff fadt mwmme, xij s aff fadt prydtszing, jaff tønne prydtsing, viij aff tønne hamborger øll, iiij aff tønne kackerbylle, vj s aff j tønne barnost øll, iiij s aff tønne 1) C tilføjer: vdh atgiffue. barss øll, viij s aff tønne israells øll, daag szaa att the schulle behollde thendt tredie partt till byens bygning aff malltsytze, rodstockers. swndest och bunde øll och halluffdeellen aff vynsytzenn och alltt andet fremmit øll schall komme till burgimestter och raadt i forne Mallmoo. fore thendt friihedt, som the vmbere, i thet the haffue veritt schattefry effther theris priuilegies liwdellssze, och szamledis for thendt fryehedt, the tillfornn haffue hatt aff vyn och ølltapp. Datum Gottorpp, ipso die B. virginis anuntiationis. III, 331; C, 25. Tiill the alle andre køebsteder vdi Skaane.

25 Marts. Liwder met alle theris article som thette forne till Mallmøø, dog szaa att thesse schulle haffue thend fierde partt aff sytszenn till byenus behowff, och schulle the vere frii fore byeschatt och alle andre kongelige tynge, vdenn saa skeer, att vortt elskelige Danmarcks riigis raadt fore riigenns merkeliige leylighedtzs skylldt bewillge och sambtycke oss nogenn alldmyndelige hiellp offuer alldt Danmarck, tha schulle the och vere plyctiige som andre vore vndersaatte, och thesligiste met vdthodsfolck attwdgørre, om nogett paakam, och hues vore landtzsknectte forthere hoess thennum, schulle the sellffuer thennum redeligenn bethale. Datum Gottrop, ipso die anuntiationis Marie. III, 331 b; C, 25. Dominus Laurentius fick presentas paa Lyndes kireke per liberam resignationem dni. Mathie Nicolai in terra Langlandie. Datum Gottrop, ipso die B. virginis anuntiationis. Rel. Dns. rex per se C, 329 b.

12 April. Dominus Petrus Danielis fick presentas paa Gyszelkircke in terra fionica per obitum cuiusdam dni. Danielis. Datum Thøndher, feria 6ta post iudica. Rel. Dns. rex per se. C, 329 b. Sysze breffuet till Kiøben haffnn lydendis paa iiij aar.

11 Juni. Giør alle witterligt, at wore vndersaathe y Kiøbenhaffn haffue bewilget then efftherscrefine sysze vdatgiffue vdy iiij samfeldt aar regendis fran S. Michelis dag nestkomendis, som heer effter føliger: Item aff huer tønne danst øll, som heer bryggis y byen, j . Item aff huer tønne rostockes, sundest øll, wismers, lubesk, barst, kakerbylle, barnostoll iiijs, then thet taper. Item aff huer tønne danstøll, som føris til byen at selgis, ij p. Item aff thenne sysze skall wii haffue two parther oc Kiøbenhafinns bye then treidhe parth, oc skall engen selge, dricke eller drycke ladhe, før hand haffuer forzyszedt samme øll; huo thette icke holder, skall haffue forbrøth xl marek danske til oss och xl marck danske till byen, och theer til bliffue en vdryff mand. Item aff alt wyn, embestøll, mwmme, pryszyng, hamborigøll, israelsøll skall forsyszes heer som y Malmøg, dog saa, at wij och borgemesther oc radt skulle haffue then gamell sysze effter gammell wysze oc wonhiedt aff thii kiøbemendt, som forne wyn och øll hiid fører; men dog skulle Kiøbenhaffnns borgere, som samme øll hiid føre, være frii for then gammel tystøls sysze, som er iiij album aff huer tønne, all then stund thenne nye sysze paa stooer, szom nu er samtyckt. Item och aff thenne forne sysze, som er aff wyn, embestøll, skall wii haffue halluffdeelen oe borgemesther oc radt halluffdeelen for theris vmag oc for then friihedt, som thii tilforn haffue hath. Samledis skulle the syszemesthere, som vptagher samme sysze, haffue for theris vmag tha xxx penninghe. Tha haffue wii nu met wort elskelige Danmarcks rigens [radt] y Selannd, som er oss elskelige werdige ffadher her Lago Vrne &c., loffuedt och tilsagt forne wore borgemesthere, radt oc menighedt vdy Kiøbenhaffnn thiissze effterne artickler fast vbrødeligen atholde, al then stundt thenne forne sysze paa stander, oc nu met &c: Fførst, at thii maa wære frii for byskath oc alle andre koniglig tynghe, inthet vndertaget vdhen folek vdt atgiøre effter gammel seduoenn, om noghen vdwortis fyendhe eller noghen andhen met forredderii wille arghe och falde heer y landeth ¹), eller oc saa skier, att wort elskelige Danmarcks rigens radt for riigens merckeligen leilighedzs skiildt bewilge oc samtycke oss noger almyndelig hielp offuer alth wort riige Danmarck, tha skulle thii were plytige atgiøre som andre wore vndersaatthe. Item nar syszen haffuer stoedt vthii iiij aar, att hund maa tha komme aff eghen, om almwen will tha heller tage wedt wonligh tynge egen. Thiisligiste at landzknecthe skulle betale hues the there hoss thennum, al then stund syszen paa stander. Item huo som will vdskyebe rog, malth, byg eller andet korn for Kiøbenhaffn, then, thet vdskiber, skall vdgiffue en halluff marck for huert pundh, thii two parther till oss oc then tredie til byen. Item tiisligiste haffue wii loffuet och tilsagheth, at samme sysze skall thennum aldryg affdænnis y thysze iiij aar eller theer effter. Samledis at then preuiligier, som vdgiffuit war y Roskyld, ther Kiøbenhaffnns stadt vpgaffsz, oc alle andre stadzs preuilegier, breff oc friheder icke skulle forkrenckis met samme sysze y noger maade; oc tiisligiste om noghen haffuer forhuerueth eller heer effter forhueruer at wære sysze frii, at thet skall engen magt haffue. Thii forbiude &c. Datum Gottrop, feria 3. post pentecostes. C. 274. 18 Juni 2). Magister Nicolaus Gørtze, cancellarius, feck presentationem paa degenndoem y Kiøbenhaffnn per resignationem magistri Ioannis Friis &c. Feria 3. post domin. trinitatis. Rel. Dns. rex per se. C, 330 b.

30 Juni. Prior i And worskow fik confirmationem privilegiorum monasterii etc. Gottorp, domin. post festum Petri et Rel. Dns. rex per se. III, 238 b; C, 273 b. Pauli ap. = Pedher Hansszen, Kongens Hofsinde, fik Brev paa Duebrødre Hospital uden for Roskilde mod at holde den tilbørlige, sædvanlige Gudstjeneste „oc siuege folek etc.“ 1) I Marginen: thenne article stoed y thet ene breff oc icke y thet andbet“. 2) Om Aarstallet, sml. Rørdam, Kbhvns. Kirker og Klostre, 107-08. 1527. Rel. Dus. Magnus Gøye og Henricus Krumdick. C, 273 b. Smlgn. 1528, 23 Oktbr.

30 Juni. Mester Iehann Friis fik Brev paa Hesszellagher Kirke, at han og Arvinger maa forlene den, til hvem Samme Datum. Dns. rex per se. III, 121 b; de ville etc. C, 88 -b ¹).

8 Juli. Marquard Tegmandt skal beholde i sin Livstid Vedtfugleberge, Halldager, Arløsze, Kastrupe, Ludrop og Kaxstroppe, som Anders Tygmandt og hans Frue, Kyrstine, havde Pantebrev paa af Kongerne Christiernn og Hanss, dog at han skal gøre hanss metarffuinge for theris aennpartt. huadt thennum bør, og naar forskr. Marquardt er død, skal Kongen indløse samme Gods for 600 Mk. efter Pantebrevenes Lydelse. Cum claus. consv. Gottrop, fer. 2. post visitat. Marie. rex per se. III, 238 b; C, 274 b²). Dns. Avgust. Albret van Gock fik Brev for sig og Arvinger paa en øde Jord paa Fallsterboe, vesten fra Hr. Mageuns Gøyes Bod og østen til Kongens Salterbod, 10 Favne bred og lang. Flensborg, fer. 3. post Petri ad vincula. Dns. rex per se. III, 332 C, 25 b. Albret van Gaack fik et Brev til alle ind- og udlændske Kjøbmænd, som søge Fiskeleje til Fallstterboe, at de skulle udgive Cisen af al fremmed Drik, som dér drikkes eller forhandles. Fflennsborg, fer. 3. post ad vincula Petri. Dns. rex per se. III, 332 b; C, 25 b. Samme fik Brev, at ingen ud- eller indlændske Kjøbmænd skulle søge vwonlige fyskerleye“. Samme Datum. Dus. rex per se. III, 332 b; C, 25 b.

12 Avgust. Hr. Tyggi Krabbe fik Kvittans for 4000 Mk. Otdanske, oppebaaret af Landehjælp, Sagefald og anden Del. Rel. Hr. Iahann Rantthonie, fer. 2. post festum S. Laurentii. zow. III, 332; C, 25 b.

14 Avgust. Offwe Skram fik Stadfæstelse paa et Mageskiftebrev mellem Kong Chrestiernn og ham ang. et Kronens øde Byggested i Bøllingherred østen fra Dallagher, som kaldes Grøn- 1) Aktstykker til Oplysn. af Danmarks indre Forhold, II, 148 (efter Originalen). 2) Danske Mag. IV Række, IV, 323. boeng, og et Bol liggende udenfor Lwndeness. Ottonie, vigilia [post assumpt. Marie. Rel. Eyller Bryske. III, 44; C 184 b.

14 Avgust. Marquard Tegmannd fik Livsbrev paa, Holbeck, dog at han skal holde sig selvsjette med Heste, Harnisk og Svende, og skal han holde os og vort Folk én Nat hvert Aar til Mad, Øl og Hestefoder, samt bygge Slottet, holde Tjenerne ved Lov osv. og ej forhugge Skovene. Samme Datum. [Rel. Hr. Magens Gøye, Hofmester, og Hr. Tygge Krabbe, Marsk 2]. III, 239 (i Marginen: ut supra plures); C, 274 b³).

15 Avgust. Hr. Oluff Holgerszen fik Livsbrev paa Nederby Gods i Nederby Sogn (Ingelstadherred), som Hr. Claus Bille sidst havde i Forlening. Cum claus. consv. O(thensze) vor Frue Dag assumpt. Dns. rex per se. C, 25 b. Kom kongelige Maiestatis sendebreff till Køpenhaffn liwdendis: Att for thendt mwndelig bøn, som the ther szammestedts. haffuede haffdt hoess kongelige Maiestatt paa Hannss Mylings vegne, similiter pro liberali seruitio facto et faciendo, haffuer kongelig Maiestat gunstteligenn offuerseett met forme Hannss Myling for thet falldt, szom hanndt vor falldet fore, och giffuit hannum hanss hallss qwiitt for samme falldt, szom handt vor falldenn till kongelig Maiestat fore, bethenndis thennum ther fore, att the viillde haffue godt tillsiwnn vti theris bye, att saadann stycker icke her effther skeer, szom thennum sellffuer, theris børn och alle riigenns indtbyggere magt paaligger, och kongelig Maiestat seg till thennum forseer. Beffallenndis &c. Datum Ottonie, ipso die assumptionis Marie. Rel. Her Tygi Krabbe, marsk. III, 239; C, 275 ¹). Iens Iwde fik Stadfæstelse paa det Brev paa S. 1yrgens Hospital uden for Nestwidt, som han til forn havde af Kongen. Otthensze, vor Frue Dag assumpt. Rel. Hr. Hanns Biillde og Hr. Iehann Oxe. 111, 239 b; C. 275. -- Bønder og Almue paa Ffømøø i Nykøping Len maa have deres Sogneherre paa Landet hos dem og klæde og føde ham der, dog at Forleningen bliver hos Kongen. Samme Datum. Rel. Hr. Mogenns Biillde. III, 173; C, 136 b. 1) overstreget i C, men dog optaget i III. 2) C. a) Smlgu. Danske Mag. IV Række, IV, 307. 4) Danske Mag. III Række, III, 242. Kjøbenhavns Diplomat. II, 224.

16 Avgust. Mester Marten Krabbe fik Brev paa en Jord paa Løgstedør¹), 100 Alen i Længde og Bredde. Ottonie, fer. 6. post assumpt. Marie virg. Dus. rex per se. III, 44 b; C, 184 b. De af S. Iyrgenns Gaard udenfor Swinborg fik Rel. Eyler Stadfæstelse paa deres Privilegier. Samme Datum. Rønnow. III, 121 b; C, 89.

18 Avgust. Knud Sparre fik Brev paa Søøborg Slot og Len at have som et frit, brugeligt Pant, uafløst saa længe. hans Fader, Hr. Henric Aagesszenn, lever, og naar denne er død, skal det afløses fra samme Hr. Henrich Aagesszenn[s Arvinger]. Cum claus. consv. Otthenszø, Sønd. efter vor Frue Dag assumpt. Rel. Hr. Magenns Gøye, Hofmester, og Hr. Tygi Krabbe, Marsk. III, 239 b*; C, 275 b²).

— Pouell Persszenn og hans Søskende fik Brev paa tvende øde Byggesteder ved Astrup, som kaldes Østterhws, mod at give 2 Td. Smør, Skovvogn, Skovsvin og Gjæsteri til Kronen. Ottonie, dominica die post assumpt. Marie. Huass. III, 44 b; C, 185. Rel. Iens Contractt oc forliigels om tienden oc andre article.

20 Avgust. Vii Frederick mett Gudtz naade &c. giøre alle witterligtt, att wii nw mett wortt elskelige Danmarcks riigis raadt, herwdi thendne menige herre dag wdi Otthens hoess oss forsamblede, haffuer offuerweyett, besindett, handlett oe allwarlighen betracttett then twedregtt oc wenighedt, som wærett haffuer her wdi riigett noghen tiidt emellom kronenn, bisper, prelater, riighenss raadt, menige riigens adell, bønder oc allmwge wdi saa maade, att effther wor indgang till riighens regementhe, tha haffue wy aff wor synderlig gunstt oc naade, menige Danmarcks prelater oc adell tillbeste, naadelighen wndt oc giffwett thennom alle kongelige sager frii hoess theris egne thienere, som prelater oc adell friitt haffue wdi wortt furstedømme Slesswig, oc ey haffue wdi nogher maade wille tillstædett, att wore fogeder oc embitzmendt schulle ther offuer beskatte noghen bispes, prelatis eller riddermandtz mandtz tienere wdi wore kongelige sager, ydermere endt wdi wore furstedømme skeer. Saa haffuer adelenn offuer alltt riigett dog befwndett seg merckelighen beswaarett oc thet offte fore oss beklagett, att the dog icke haffue theris thienere alldelis saa fry som bisper oc prelater, men møgett meere beskattis aarligben aff thennom mett domm oc bandtt; oc effter thi att adelenn henger 1) Bøgstedør. III. 2) Annaler for nord. Olákyndighed, 1851, 385. thenne swaare tynge paa, saa the nw skulle holde godt rustning mett harnisk oc heste, ydermere endt waauligt haffuer wærett her wdi riigett tillfornn, thermett alltiid att wære till reede, nar tillsiigis oc behoff giørs, saa well att affwerge kronens oc kirckins som theris egenn skade oe forderffue, tha wore thi begærindis, att the motte nyde oc beholde theris tienere saa fry oc alldelis wbeskattede aff bisper oc prelater, som bisper, prelater oc kirekenn haffue theris thienere friiest fore oss, kronen oe adelenn. Oc paa thet att all twiist, twedregtt oe alldtingiste, som kand giffue noghen orsage till oprør oc wsamdrectighedtt her indenn riigett emellom kronen, bisper, prelater, adell oc menige riigenns indbyggere, maa wnderslaas, bortkastis oc alldelis nedertryckis oc till inthet giøris, oc gott ewigtt wenskaff, enighed oc rett, godt, fast samdregtt maa thennom wære emellom oc ydermere forbædris oe opvoxe, annseendis the gode oe kierlige tillbudt, som adelenn Danmarcks riigis raadt haffue nw tillbodett mett bisper oc prelater, mett liiff oc godtz, oss till willig tieniste oc well behaffue, Danmarcks riigis raadt oc adell sønderligenn till willge, tha haffue riigens prelater, her nw wdi Otthens forsamblede, wdi the hellige trefolldighedtz naffnn indganghett, beleffwett oc samtycktt thesse effterscreffnne articler oc pwnckter, dog mett saa skiell, att then hellige kircke, riigenns prelater oc menige geestliige stadt her wdi riigett maa holdes oc fulttgiøris samme article oc pwnckter wdi alle maade, som her effter følger. Først att bisper oc prelater mwue oc skulle bruge oc beholde theris iurisdiction, som the her till giortt haffue, oc sette obenbare skryfftt oc penitentz thennom, som wedtbør, dog saa att kronenn, adelenn oc leegmendt tager bøder oc faldtzmaall aff theris egne bønder oc tienere effter loffwenn, vndertagett mandslett, kirkefredt, oc hwoo, som slaar eller violerer prester, kiercker eller kirckegaardt, eller oc ther tager oc røffuer frann then hellige kircke eller kirckens personer wdenn dom eller retthergang. Ther emodt haffue wy oc wortt elskelige raadt paa wore oc menige adellenns wegne her wdi riigett loffwett, oc tillsagtt thet saa att beskicke, att then menige mandt wdi riigett scall tyndne retferdelighen effter Gudtz low oc effter konning Christoffers oc andre herrer oc koningers dom oc sententie, som er hwer tiende stycke kierffue oc hoffwiidtt, oc then skifftis wdi tree deelle effter forsereffne doms lydelse, och ther mett skall allmwghen wære qwytt for biscops gaffue, brwdwiiellse, kirekegang, reedtsle, nandnestt, iordeferdt, smørbiwrdtt oc andre sliig tynge, dog att huer offrer oc giffuer sliig sielegaffue, som Gudt skiwder hanwm wdi synde; oc ther som nogne saagn findis, wdi huilcke almwghen icke saa wille thiende, som forskreffuett staar, tha schulle the giffue saadan tynge wdt till bisper, kircker oc prester, som the pleye oc her till aff gammill tiidt giffuett haffue. Scall oc saa holdis wdi Lwndne stiifftt om horsagh oc iomfrwkrenckere mett alle andre forscreffne sager, liigerwiiss som kronenn oe adellenn er inddømptt oc samtycktt aff bisperne wdi the andre stifftt her wdi riigett, saa att huer the faldtzmaall schall nyde mett syn egne tienere, vndertaghen thiende, thi att leylighedenn ther wdi landnett seg anderledis ther om giffuer endt andenn stedtz her wdi riigett, thi bliffuer thet ther wdi stifftedt mett thiendenn, som nw seedwaanligtt er. Oc wille oc skulle wy mett adellenn oc ridderskabett forsware oc beskytthe oc beskerme then hellige kircke oc kirckens personer mett theris eghen hielp oc trøst for alltt woldt oc wretthe. Schulle oc alle, bisper, prelater. kircker oc closter oc menige geestlige stadt, nyde, bruge oc beholde theris godtz oc eyedom, som the haffue wdihaandt oc hæffwett effter landtzlowenn, saa lenge thet windis thennom frann mett lowenn. Schulle oc icke prester oe mwncke oc menige klerckeriidt dragis till leegmendtz ting wdenn for theris tillbørlige dommere oc prelater vndertaghen iordt deele, som bør att handlis till herridtzting oe landtzting, dog mett saa skiell, att ehwo, som thennom haffuer till att tale, maa wederfaris oc skee saa møgett offuer thennom, som low och rett er, fore samme theris tillbørlige dommere oc prelater, saa framptt att wy oc wortt elskelige Danmarcks riigis raadt skulle icke skicke ther offuer, saa møgett som rett er. Sammeledis schulle alle lawheffdtz lowue, sandemendtz thowg oc alle andre thowe oc neffninge, som swerie schulle, steffnis for bisper oe bygdemendt effter loghen, oc alle andre sager, som pleye att handlis for bisper oc prelater oe felldis, tha ganger om theris falldtzmaall, som forscreffuit staar, saa att huer tager faldtzmaal aff syne egne tienere, dog saa att huilcke sager, som feldis eller kommer for oss, thet faldt bliffuer hoess oss paa kronenns wegne, som gammill seedwaane wæritt haffuer. Thesse fornnøffnde articler oc pwnether haffuer menige Danmarcks riigis prelater, her nw forsamblede, bewilligett, fuldbiwrdt oc samtyckt wdi alle maade saa att skulle holdis wbrødelighen, indtill saa lenge att thett første menige oc generale concilium bliffwer holdett, oc wy tha mett then menige christhenhedt mwue wiide att retthe oss effther then skickelse oc christelige reformadtz, som tha giordt bliffuer. [Oc wii a. b. c. &c. Danmarcks righens raad henge ocszoo wore indsegle mett wilge oc widskop her neden for thette wor keriste nadigste herris oc konnings breff till wittnesbyrd, att wii forne handell, artickell oc puncther haffue mett wilge, widskap oc velberod hwg paa begge szider, andelig oc werslig, paa wore eygne oc menige adels oc indbygers wegne indgangett, fuldbiurd oc szamtyckt wdi alle maade, szaa szom forschriffuet stander, wbrødeligen attholdis skulle ]. Datum Otthensse, tisdaghen nest effter wor frwue dag assumptionis 2), vnder wortt signet. II, 10; III, 53; C, 97 b og 277 b¹). 1) C. 2) I C, 277 b er Brevet dateret: circa festum Bartholomei.. 3) I Registrant III er her to Blade udrevue, hvorfor Slutningen af Forordningen mangler tilligemed de to følgende Breve og Begyndelsen af det tredie. De ere her alle gjengivne efter Registr. II. Om Aftrykket i Danske Magazin IV, 250 254, se Kolderup Rosenvinge, Saml. af gamle danske Love, IV, XXXV; smlgn. Regesta historie Danicæ, I, No. 7567. 4) Hvitfeldt, VIII, 151-55, Folioudg. 1302-1303. Kold.-Rosenvinge, anf. Sted, 137-40 (efter Originalen).

20 Avgust. Hr. Axell Brae fik Ejendomsbrev paa det Gods i Sekaanne og Lyster, som kaldes det svenske Gods og hvorpaa han havde Kong Christiernns Pantebrev; bliver det fravundet ham eller Arvinger, skal Kongen tilbagegive Kjøbesummen, 500 Mk. danske. Othenszø, Tirsd. efter vor Frue Dag assumpt. III, 332 b; C, 26. Fru Anne, Hermenn Flemings, maa beholde alt det Gods i Skone og Hallandt, som er tilfaldet hende i Arv efter Fru Ingeborg, Hr. Sten Sturis, og som ikke er solgt eller forpantet. Samme Datum. Rel. Mester Iehan Friis. III, 332 b; C, 26.

— Hr. Iehan Vrne fik Ejendomsbrev paa et Byggested paa Fallsterboe, norden for Toldboden, 11 Favne i øster og vester fra Eline Staffens og Hr. Henrich Ogesszenns Boder. Othenssze, fer. 3. infra octavas assumpt. divæ virg. Marie. Rel. Mester Anders Glob. III, 333; C, 26 ¹). Hr. Hans Krassze fik Pantebrev paa Seeby Gaard og Gods for 791, Mk. danske og 80 Gld. i Guld, at annamme, naar Oluff Ffallstter, som nu har det, er død, og beholde i 12 Aar og siden til det afløses ham eller Arvinger. Otthenszø, Tirsd. infra octavas assumpt. Marie. Rel. Hr. Tyggi Krabbe. III, 173 b; C, 136 b. Borgemester, Raad og Menighed i Mallmø fik Brev at skulle have slige Friheder, Privilegier og Skikkelse om Kirkens Jorder. liggende inden Byens Porte, som gjort er om Kapitels og Kirkens Jorder i Køpennhaffwenn og forligt af Kongen og Danmarks Riges Raad (1524, 12 Septbr.). Othensze, Tirsd. efter vor Frue Dag assumpt. 2) Rel. Hr. Tyggi Krabbe. III, 333; C, 26 b. Hr. Ieib Heye fik Stadfæstelse paa det Livsbrev, han havde paa S. Iyrgenns Gaard udenfor Køpennhaffnn. Ottonie, fer. 3. post assumpt. Marie. III, 239 b; C, 275 b 3). Smlgn. 24 Marts. 21 Avgust, Fru Ellsze, lyrgenn Ollszenus Efterleverske, fik Stadfæstelse paa Kong Hanszes Brev, lydende paa noget Gods liggende til Bred madtzs Birk i Ffallstter, som er Skybelundt og Hoby i Laalandt, giver 15 Pd. Byg og 8 Grot 1) Brevet har i III det fejlagtige Aar 1526. 2) Brevet har i III det fejlagtige Aar 1528. 3) Rørdam, Kbhvns. Kirker og Klostere. Tillæg 181. "1 til aarlig Landgilde, med Vester Wlsløff smstds., giver 4 Pd. Byg og 6 Grot, og ligeledes Gellerupp met the gaarde och godtzs vdi Vesterlanndt“. Ottonie, fer. 4. post assumpt. Marie. Lage Vrne, episc. Roschilldennsis. III, 174; C 137 b. Om iorder giffwenn eller saalldt fran bwndegaarde feck her Tygi Krabbe sligt eth breff. Rel.

22 Avgust. Vii Ffrederick met Gutzs naade &c. giøre alle vittherligtt, at aar effther Gutzs biwrdt mdxxvij, torsdagenn nest fore sancti Bartholomei apostoli dag for vortt rettherting paa biscops gaarden vdi vor stadt Otthensze, nerwerendis oss ellskelige Danmarcks riigis raadt, szom nw heer vdi Otthennsze forszamblet er, vor skicket for oss oss ellskelige her Tygi Krabbe, ridder, wor mandt och raadt och Danmarcks riigis marsk, oc bereette, att mange iordeyere bønnder theris forelldernne haffue giffuit och saalldt frann theris byndner gaarde och till kireker och claastter, saa att theris gaarde ther met storligenn vaare forkrenckett och vore och kronenns tynghe icke vaar thessmyndre; och satte vdi retthe om szamme bøndner bwrde att vere nermer att bruge thendt iordt, szom saa waar giffuit och saalldt frann theris gaarde, for thendt aarligenn skylldt och affgifft, som ther affganger. Ther paa bleff szaa sagdt for reette, at hues iord, agher eller eng, som giffuitt eller saalldt vaar frann bynder gaardhe, bør igeenn att komme till samme gaarde, som thet er frangiffuitt eller saalldt, dog att same sellffeyere bynder, szom vdi szamme gaarde boe, skulle aarligenn till gode rede giffue tha thenndt aarlige skylldt, som ther nw affganger till saadanne claastter eller kircker, szom ther giffuitt Dns. rex per se. III, 8 b; gjentaget i en lidt ændret Form III, 333 b; C, 26 b¹). ere. Wii efftherne Peder Laxmanndt till Volldtby och Ellsze Laxmandts dotter, Abram Ericsszenns efftherlewerske, gøre alle vittherligt och kenndis met thette vort opne breff, att effther thi hogbornne furstte och mecttiige herre, her Ffrederick met Gutzs naade &c. vor aller naadigste herre haffuer nu naadeligenn vntt och vdtlagdt oss Assebro gaardt och thet godtzs, som ther tilligger, och thesligiste noget godtzs vdi Bogherrit och Skowbyherrit vdi Fyenn, szom her Iohann Biørnn, ritther, och iomffru Anne Niellsdaatter aff kronenn vdi forlening haffuede, szaa att vii och vore arffuinge schulle nyde, bruge och behollde szamme gaarde och godtzs till euiig tiidt for vortt mødernne godtzs, tha haffue vii met vore slectninges och venners raadt och samtycke loffuit och tillsagdt och nu met thette vortt opne breff loffue och tillsziige forne kongelige Maiestat, att hannss naadis høgmeettighedt och hanss naadis arffuinge och efftherkommere konninger vdi Danmarck skulle haffue, nyde, bruge och behollde till ewiig tiidt alltt thet andet godtzs, rørindis och vrørindis, huor thet findis her vdi Danmarck, szom forne vor kere fader, her Laxmanndt, eller voer 1) Ny kirkehist. Samlinger, VI, 147-148 (efter Originalen). moder, ffrue Ingerd Muncks dotther, tillhørde, och kendis vii oss och vore arffwinge ingen lodt eller deell eller rettighedt atthaffue i szamme godtzs, ehuor thet findis effther thendne dag vdi noger maade. Til ytthermere vinttnesbiwrdt och bedre forwaaring, att vii thet saa met vore slegtingis och venners raadth, villig och szamtycke haffue szambtycktt och bewillgett, haffue vii ladet henge vore och theris indtsegle nedenn for thette vortt opne breff, szom ere: verduge ffader her Iuer Munck, biscop till Riibe, her Aagi Ieibsszenn. electus till Lwndt, her Axell Bragde till Krogholm, her Mauritzs Leibsszenn, høffuitzsmanndt paa Lyndtholm, riddere, och Magenns Mwnck, lanndsdomere vdi Nørre Iuttlandt. Giffuit vdi Otthensse, [torsdagen nest epther¹] vor ffrue dag assumptionis. III, 239 b; C, 2762). Thet er thet gods, som frwe Elsze Laxmandsdatter anttworde kongelige Maiestat for sytt mørne. Ørbeck. Iep Brwnj pund byg, j skeppe smør, xiij, oc then gordt er mynne børnns moderne.

Item Iens Trouelsszenn xviij skeppe byg, xx 3, j skeppe smør.

Item Per Bersszenn ij pund byg, xv s, j skeppe smør.

Item Hans Andersszenn ij pund byg, xv, j skeppe smør.

Item Tens Nielsszenn j pund byg, j skeppe smør.

Item Keld Persszenn j pund byg, j skeppe smør, xiij .

Item Iesper Nielsszenn ij pund byg, j skeppe smør, xxv s.

Item Michell Persszenn j pund byg, xviij p. Then skyffthe ieg tiill meg aff Sanct Hans klosther i Ottenssze for en myn høsfrues gordt Tordstrupe. Lunde gordth. ij gorde, the gyffue j lest korn, j skeppe smør, j lybsk marek.

Item then gordt wdi Voltoffthe, som Peder Staffensszenn wdi boer &c. Paa Thaasindth.

Item Lauris Nielsszenn i Lundby. Swercke Nielsszenn i Bierby. Michel Iepsszenn ibid. Helle Olsszenn i kongens goordth i Lundby. Bertell Kop i Søby. Hans lensszenn i Streill. Villatz Iensszenn i Lundby. Anders Olsszenn ibid. Thette efftherne er thet godtz, som her Iahan Børnnsszenn haffuer 1) C. aff kronenn y Bogherritt.

Item Matis Smedt j pund bygh, j skeppe smør, viij s gesterii.

Item Nis Torsszenn j pund rowff, j skeppe smør, j marck till gesterii. 2) Historisk Tidsskrift, III, 611-12. Item Per Bring oc [!] pund byg, j ortug rowff, j skeppe smør, xvij gyff[t]he pennyng, j marek gesterii.

Item Las Ogor j pund rowgh, xxiiijs gyffthe pennyng, xijs gesterii.

Item Per Maal ij pund rowg, ij marck gyffthe pennyng, j marck gesterii.

Item Per [i] Horby mølle xiij pund meell.

Item Per Noock j tønde smør, viij tiill gesterii. D[rleslett sogenn. [gyffthe pennyng?], j marek

Item Per Hansszenn i Fflensstoffthe j pund rowgh, iij ortug byg, xxiiij gyffthe pennyng, j marek gesterij.

Item Anders Michelsszenn xviij skepper byg, jortug rowg, xviij p viij till gesterii.

Item Ies Henricksszenn i ortug rowg, xviij skepper byg, xviij . viij tiill gesterii.

Item Hans Matsszenn j ortug byg, xxiiij gyffthe pennyng, vj till gesterii.

Item Hans Knutzen ij marck vija, vja tiill gesterii, j ortug bygh.

Item Per Michelszenn j ortug byg, iij s gesterii.

Item Iørgen Tepsszenn xix, j ortug byg, vj gesterii.

Item Hans Torsszenn j pund byg, ij marck j minus, viij gesterii.

Item Anders Persszenn j pund rowg, iij ortug byg, ij marck iijs, j marck till gesteri

Item Tep Mattzenn j pund rowg, ij pund byg, ij marck iij, j marck gesterii.

Item Symen Morthensszenn ij pund byg, ij marck iij », i marck gesterii.

Item Hans Jørgensszenn j ortug byg, ij marck vij, vj tiill gesterii.

Item Anders Hansszenn j pund rowg, ij pund byg, ij marck iij, j marck gesterii.

Item Per Hollm j pund rowg, ij pund byg, ij marck iijs, j marck tiill gesterii.

Item Per Lawrisszenn j ortug rowgh, j pund byg, xviij, viij till gesterii.

Item Henrick y Koropt j ortug rowg, j pund byg, xviij, viij for gesterii.

Item Hans Persszenn xij.

Item Lauris Persszenn xviij, iiij & gesterii.

Item Mattis Persszenn xviij, iiij Dreslett. till gesterii.

Item Lauris Iwll vij oc ij marek vj gesterii, xp for then bollegh, han opbrødt.

Item Anders Iwllsszenn xviij, iiijs gesterii, xxiiijs for Hyndtzgaffuell iordt.

Item Iørgenn Persszenn vij s oc ij marek vj

Item Hans lwll xvij s, iiij gesterii. P till gesterii.

Item Oluff Christiernnsszenn j marck.

Item Iørgen Olufszenn ij marck j, iiij gesterii.

Item Hans Regelsszenn j pund rowg, j pund byg, j skeppe smør, j marck, xxiiij s for gesterii, j lam, ij gess, iiij hønss. Thette er thet goess, som iomfru Anne Nielsdatther haffuer.

Item en gordt i Ombøll j pund byg, j skeppe smør, j marck.

Item Stenolltt i Waring sogen i tønne smør, xxiiij for gesterii.

Item en gordt i Twrup iij ortug byg, xvij gesterii pennyngh, j marck for smør pennyngh, viij gesterii. Køng sogenn.

Item Monss Iericksszenn xviij skepper byg, j skeppe smør, iiij

Item Hans Brwn j marck,

Item Oluff Olufszenn j pund byg, j skeppe smør, xij s gyffthe pennyng, j marck gesterii.

Item Marckor Matssen j ortug byg, j skeppe smør, xijs gesterii, viij gyffthe penning.

Item Anders Matsszenn j ortug byg, j ortug rowg, j skeppe smør. xxiiij gyffthe pennyng, j marck gesterii.

Item Oluff Powlsszenn viij.

Item Nielss Barondt j ortug byg, j skeppe smør, viij for

Item Nis Lacke xviij iiij till gesterii.

Item Anders Drwdth i Hørupt į orte byg, j skeppe smør, iiij & for gesterii. Horby sogenn. 3

Item Anders Villennsszenn j ortug byg, j ortug rowg, iiij s for gesterií.

Item Lauris Maall iiij ortug byg, ix for gesterii.

Item Morthen Tude j skeppe smør, iiij (s) tiill gesterii.

Item Morthen Torckillsszenn iij ortug rowg, j skeppe smør, xiiij s gyffthe pennyngh, viij gesterii.

Item Tep Hordt j pund rowg, viij gyffthe pennyngh, viij

Item Torckell Gwmysszenn j pund rowg, ijs gyffthe pennyngh, viij for gesterii.

Item Søffren Rig j pund rowg, ijs for gyffthe pennyngh, viij p for gesterii. Doreslett sogenn.

Item Marine Laurisszis i Voldtrudt xviijs, iiij gesterii.

Item Marekordt Lundt xij ij gesterii.

Item Hans Matzenn y Norby ij marck vij s oc vj till gesterii.

Item Per Laurisszenn vij s oc ij marck, vj for gesterii.

Item Hans Tamesszenn xviij p, iiij tiill gesterii.

Item Mons Persszenn xxv, iiij s gesterii. Bride gorde.

Item Hans Michelsszenn viij.

Item Mattis Lawrisszenn x, ijs gesterii. Item C, 92 b. Thette er her Laxmandz børnnsz møderne goods. primo. [r]bek, thette haffuer bispenn aff Fiwnn').

Item en gaard, szom Pally i bode, ij pund byg, j skeppe smør, j marck.

Item Iep Brun j pund byg, j skeppe smør, xiij .

Item Les Trulszen xviij skepper byg, xix, skeppe smør.

Item Per Berig ij pund byg, xxv, j skeppe smør.

Item Hans Anderszen ij pund byg, j skeppe smør, xxv s.

Item Ies Nielszen ij pund byg, j skeppe smør, xxv s.

Item Kield Perszen j pund byg, j skeppe smør, xiij .

Item Iess Michelszen ij pund byg, j skeppe smør, xxv p.

Item Michel Perszen j pund byg, xviij ; thend gaard schiffthe her Laxman till szeg for en gaard i Trwnnerop oc war hanns børnnsz mørne gotths.

Item Lwntz gaardt j lest byg. j skeppe smør, j marck.

Item Senttwed, j gaard, Per Morthensz i bodhe, iij ørtug byg, j skeppe smør, xxj s. Item Lundz mølle &c.

Item haffue wij oc forfarit, thet her Laxmann haffuer skifft bortt aff hanns børnnsz møderne gaads i Selannd oc wdi Tuttlannd. primo i Selannd iiij gaarde i Egesløff.

Item Magleby hoss Skelskiør en gaard.

Item wti Iuttland iij gorde.

Item ij gaarde Arsherritt i Barager sogen.

Item i Spitteroppe en gaardt i Szalling sogen. Item summa summarum offuer alt i Seland oc Iuttland, thet her Laxmann haffuer skyldt szyn børn wedt, løbber offuer altt xxj Selandz pund kornn, vij marck iiijs, iij fierding smør oc v esker smør.

Item thette forne gaads haffue wii her Peder Lycke, Lauris Skynckell, lørgen Hennigszenn forfaritt, att thet er her Laxmandz børnns retthe møderne gotts, thet wii icki retthere kunde forfare, vden huem, szom kannd thet anderledis beuisze mett breffue oc indszele... (en Linje udslettet). C, 102 (blandt Breve fra Aaret 1529).

22 Avgust. Hans Ryanner fik paa ny Følgebrev til Duebrødre. Othensze, fer. 5. ante festum B. Bartholomei ap. Rel. Hr. lohan Rantzow.

23 Oktober. C, 276 (overstreget). Smlgn. 1528, 1) Smlgn. 1528, 4 Decbr..

23 Avgust. Vndersaatte vdi Nørre Iwtlandt ffinge breff, att ingenn vdtlendiske køebmændt och kremere skulle besøge vlegelige marckede, besunderligen Rye och Vestterwiig. Datum Ottonie, vigilia S. Bartholomei. Rel. Her Magens Gøye. III, 44 b; C, 185. Hr. Albret libsszenn fik Ejendomsbrev paa en Gaard i Beckeskow, hvorimod Kongen skal have to Gaarde i Rodebye. Samme Datum. Rel. Mester Anders Glob. III, 240 b; C, 276 b. Kongen fik Brev af Hr. Rødebye at have til evig Tid. C, 137. Albret paa to Gaarde i Samme Datum. III, 173 b; Anders Biørnsszen ffick forlenings breff ad gratiam paa Roxøherrit, saa att effther thi myn herris naade bleff affsagdt, att the breffwe, som waare wdtgiffwenne paa leen førre hanns naadis kroning, schulle igenn kalldis och for jm rinske gyllderne, som Anders Biørnsszenn sagde at haffue wdi Hindtzegaffwell, tha vntte och forlentte wor nadigste herre hannwm samme herrit, dog att handt schall aarligenn affqwitte jexx marck vdi forme jm gyllderne; cum clausulis consuetis, och allt vraget schall komme myn herre till gode. Datum Otthensze, vigilia S. Bartholomei apostoli. Ral. Her Tygge Krabbe. III, 44 b; C, 185 ¹). Berthell Meyer, borger vdi Køpenhaffnn, ffieh breff, att hanndt maa vpsette syn bygning paa eth bostedt paa Dragør, szom hannum ther forwiist er, østtenn vp till hellig gesteds boder och nordenn fran Karine skipper Peders boestedt, en aghe veyg emellom, och vesttenn vptill thendt lubske mandts boedt, som er vdi lengen lxiiij alne och xxij vdi bredenn, szom handt nw indhegnet haffuer, atthaffue till ewiig tiidt till thennum och theris arffwinge. Datum Othensze, S. Bartholomei ap. afftenn. Rel. Mestter Anders Glob. III, 240 b; C, 277 2).

— Matis Seriffwer paa Nykøping skal være skattefri i hvad Kjøbstad, han nedsætter sig. Otthonie, vigilia S. Bartholomei. Rel. Hr. Magens Biillde. III, 173 b; C, 137. Om iagtt.

24 Avgust. Vii Ffrederick mett Gudtz naade &c. hellsse eder alle wore kiære wndersotthe, bisper, prelater, riddere, riddermendtz mend oc alle andre, som bygge oc boo wdi wortt riige Danmarck, kierlighen mett Gud oc wor naade. Kiere wenner, som wy tiidt oc offte mett wortt elskelige Danmarcks riigis raadt haffue ladt wore breffue wdgaa till alle landtzting, att inghen schulde slaa, skiwde eller ieyghe nogher stoer willdt, besynderlighen hiortt oe hyndt, enthen 1) Danske Magazin, IV Række, IV, 220-21. 2) Kjøbenhavns Diplomat. II, 225. mett pande, fiedre eller wdi andre maade anderledis endt wdi retthe frede tiidt, oc er oss till widindis wordett, att mange wore wndersotte, saa well geestlige som werdtzliige, haffue fordriistedt thennom ther emodt att giøre, huilckett oss storlighen forwndrer, saa att aldt stoer wildt er ther mett paa thet nesthe ødelagtt, huilckett wy wdi sandhedt forfarett haffue saa mange stedtz, som wy persoenlighen haffue wærett wdi iagtt, att saa findis, och wille ther fore her effter, att inghen, enthen geestliig et [] werdslig, scall fordriiste seg till att skiwde, slaa, eller wdi nogher maade ieyghe nogre stoer wildt enthen mett fiedre, hammer, pander, eller wdi nogher maade anderledis endt huilcke, som iagtt haffue, ther mwge lade skiwde wdi retthe [rlede tiidtt, som er fra xiiij dage effter sancti Hanss dag myttsommer oc till severmeere wor frwue dag huertt aar, oc andre tiider, dog saa att the icke skiwde anderleedtz endt mett armbørstt wdi samme f[r]ede tiidt. Om huem, som fordriister seg her emodt att giøre, tha wille wy wyde thenn straff hoess oss selffuer. Sammeledis wille wy icke helder tillstede. att nogre krybeskytther schulle wære nogher stedtz paa skowgene enthen mett busser eller arnnbørstt, anderledis endt som forscreffuit staar. Thy bede wy oc biwde alle wore fogeder oc embitzmendt, at huer wdi sith leenn haffuer tillsiwnn, att sliigt her effter icke skeer, oc lader thet ingelwnde, saa framptt atti icke wille staa oss ther till retthe fore. Giffwitt wdi wor stadt Otthensse, S. Bartholomei dag, wnder wortt signet. Ad mandatum domini regis proprium. II, 14.

28 Avgust. Hr. Peder Lycke fik Livsbrev paa K 0- ruppe og Koruppe Gods samt paa Gedtskows Madt og Romszgo, paa Tjeneste. Tranekeer, fer. 4. post Bartholomei. III, 125 b; C, 92 b. Hans Bangh fick presentatzs paa Asperuppe och Roersloff per resignationem dni. Ioannis Nicolai. Datum Tranekeer, feria quarta post Bartholomei. Rel. Her Peder Lycke in presentia regis. III, 125 b; C, 92 b.

1 Septbr. Hr. Peder Lycke fik Brev paa efterskr. Niels Bragdis Gods i Vendtzherred mod selv at indløse det fra Panthaverne en Gaard i Roersloff (Tyggi, giver 4 Ørtug Byg, 1 Skp. Smør, 2 Hons, 1 Gaas), en ibid. (Niels Kaack, 1 Pd. Rug. 8), en i Asperuppe (Per Nielsszenn, 5 Ortug Byg), Seuerin Jepsszenn i Skowffshoringe (8 Ortug Byg, 2 Mk. Gjæsteri), Matis Henricsszenn ibid. (4 Ortug Byg, 1 Mk. Gjæsteri), Oluff ibid. (3 Ortug Byg, 12 Gjæsteri), en Gaard i Korestruppe (Hans Andersszenn, 3 Ørtug Byg, 1 Mk. Penninge for Smør, 12 Gjæsteri), Per Ollsszenn i Kockibisle (3 Ortug Byg, 1 Mk. for Smør, 1 Mk. Gjæsteri), Hans Ilensszenn (1 Pd. Rug, 12 8 Gjæsteri). Maglebye paa Langelandt, S. Egidii abb. Dag. Dns. rex per se. III, 125; C, 92. Smlgn. 1529, 22 Maj. 4 Septbr. Prior af St. Knudt i Otthense fik Stadfæstelse paa deres Friheder og Privilegier cum protectorio. Cum claus. consv. Hintzegawell, fer. 4. post Egidii. Rel. Hr. Wullff van Vthenhoff.

Item fik forskr. St. Knudtzs Kloster samme Dag Brev at skulle være fri for Borgelejeheste. Rel. Hr. Vullff van Vttenhoff, Kansler. III, 121 b; C, 89 ¹).

6 Septbr. Iens Iuersszenn i Skanderup og hans Søn Niels Iensszenn efter ham fik Livsbrev paa Kronens Gaard, Gamellgaard i Skanderup med al hindis“ rette Tilliggelse, mod at hollde“ den sædvanlige Tynge. Fred. efter S. Egidii Dag. Rel. Hr. Holgerd Rosenkrantz. III, 45; C, 185 b.

— Erick Gyldenstiern fik Følgebrev til dem, som ligge og tjene til det Taarn Engelborg, Vesterness Birk og Lang. Kollinge, fer. 6. post Egidii. Dns. rex per se in præsentia dni. Magni Gøye. C, 137.

7 Septbr. Peder Ebbisszenn fik Brev, at han har forhøjet Pantet i Nesbyehoffwit med 1000 rh. Gld. af de Penge, som ham tillstodt“ paa hans Husfrues, Fru Ingeborgs, Vegne for hendes Anpart i Pantet i Hindtzsgaffwell, og skal hvert Aar afkvitte 60 Gld. af den aarlige Afgift af Nesbyhoffwet. Dersom Kongen dog udbetaler ham eller Arvinger 1000 rh. Gld., skulle de give dette Brev tilbage og beholde Slottet og Lenet for saadan Afgift, som hans tidligere Pantebrev udviser. Hundtzsbeck, in profesto B. Marie virg. nativitatis. Dns. rex per se. III, 121 b; C, 89. Breff, huorledis gield schall vdtkreffuis till herritzsting.

8 Septbr. Vii Ffrederich met Gutzs naade &c. ¹), att nu wii met wort elskelige Danmarcks riigis raadt haffue skicket vdi nestte forledenn herre dag vdi Otthensse, at ingenn skall steffnis for kirekenns dom for gieldt eller anndre sagher, szom bør att hanndtlis till herritzsting och lanndtzsting, tha er thet beffrugttendis, att mange ther vtoffuer schulle forheerde thennom och lade thennom lawgsøge och fordele, szaa att allmueen ther offuer schulle forsømis och icke kunde kome till theris reet. Thi haffue wii met forne wortt elskelige Danmarcks riigis raadt ther emodt thet saa skicket, att naar nogenn haffuer tilltall till thenndt anndenn for gieldt, tha schall hanndt furst eske trye ting till herritzs ting och lade hannom tingsteffine, som hannom paa 1) Danske Magazin, IV Række, IV, 234. 2) C tilføjer; gør alldle witterligt, att fore oss er berett &c." skader, och ther som hanndt tha icke will reette seg sellffuer, tha schall herritzs fogedenn tillneffuenne fyre aff the skelligste och agtestte menndt, som hoess hannom boe, och the sculle indgange vdi hannss hwss och yduorde aff hannss boe saa møgett fyldlestte, szom hanndt skylldig er; oc huilche fyre menndt, som worde tillneffuende aff tynge. the schulle were plegtiig attindgange vdi samme manndtzs hwss, paa huad tiidt woer herritzfoget thennom tillsziger, vnder theris tre marckis; och schulle the ingthet haffue forbraatt ther fore emodt nogenn, huerekenn met woldt eller heeruercke eller andet; och ther som noger will gøre samme fyre mendt nogen vfførm eller woldt, paa thendt tiidt the indtgaa vdi thend mandtzs gaardt, som skylldig er, och gøre theris beffalling fuld, som the worde tillneffnde aff tynge, tha schall thend gøre woldt och heeruercke paa thennom liige szom vdi theris egenn gaardt, om ther findis sandt sagh i siuntte gerninger. Giffuit vdi Hundtzsbeck woer flrue dag natiuitatis. Vnder wortt signet. III, 12 B b; C, 117 b¹).

8 Septbr. Hartwich Wullfeltt fik Ejendomsbrev paa alt Gods baade i Riget og i Fyrstendømmet Sleswiig, som var tilfaldet Kongen efter Otte Andersszenn som forbrudt Gods, dog at dersom Otte Andersszenn kommer igjen og fanger Lejde og seg forantt worder“, at det Gods ikke er forbrudt, skal Kongen betale Harttwick Vullfelldt 1000 Mk. danske, som han gay derfor. Hwndsbeck, vor Frue Dag nativit. Dns. rex per se. III, 122; C, 89 b 2). Hartwich Wullfeldt fik Brev paa Oregaard Gods og Ore Birk, som han og Medarvinger have i Pant for 2000 Mk., at have det uafløst i sin Livstid og ikke gjøre ydermere Tynge deraf end det Pantebrev udviser, som Kong Hanss gav hans Farfader derpaa. Cum claus. consv. Hwndsbeck, die B. Marie virg. nativit. Dns. rex per se. III, 122; C, 89 b. Her Iehann Biørn) ffick føllgebreff till all thet godtzs. som ligger vdi Fiwnn och frue Ellsze Laxmandtzs dotther bleff tilldømtt for szitt mørnne. Datum Hwndtzsbeck, vor frue dag natiuitatis. Dns. rex per se. III, 122 b; C, 90. Sinlgn. 22 Avgust. Hr. Holger Roszenkrans fik Følgebrev til Nykøping Len. Samme Datum. Dns. rex per se. C, 137.

9 Septbr. Eyler Rønnow fik Folgebrev til de Bønder og Tjenere i Sallingherred og det Gods, som Anders Iacobsszenn til Søboo sidst havde i Forlening. Køpennhow, Mand. post nativit. Marie. Dns. rex per se. III, 122 b; C, 90. 1) Danske Magazin, IV, 282. 2) Annaler for nord. Oldkyndighed, 1853, 66. 3) Biørnsszenn. C. 10 Septbr. Niels I well fik Brev, at han efter sin Mormoder Fru Annes, Hr. Niels Gwndisszenns Efterleverskes Død maa udkvitte sine Medarvinger af Villstett Gaard og Gods, som hun har i Pant af Kronen, og siden beholde det uafløst sin Livstid, uden om Kongen vil indløse det til Fadeburet. Køpinghoffw 1), fer. 3. post nativit. Marie. Dns. rex per se. III, 45; C, 185 b.

13 Septbr. Fru Mette, Hr. Tieluffs, fik Livsbrev paa Møntergaarden i Otthensze og tilliggende Gods. Cum claus. consv. Iellsze, in vigilia exaltationis S. Crucis. Dns. rex per se. III, 122 b; C, 90.

— Erick Krabbe fik 10 Aars Brev paa Fruer Kloster for A allborg. Cum claus. consv. Samme Datum. Dns. rex per se. III, 45 b (overstreget og i Marginen: requiescat in pace); C, 186.

16 Septbr. Her Hans Laurissen ffick presentatzs paa Kyng kyrcke per resignationem Chanuti Seuerini. Datum Tunder, 2. fer. post exaltationis S. Crucis. Dns. rex per se. III, 122 b; C, 90.

21 Septbr. Fru Ellsze fik Brev ad gratiam paa et Fiskerleje, som ligger vnder Hugelandt for Lydom“ mod 1 Gld. aarlig. Gaattrop, S. Mathei ap. Dag. Rel. Dns. rex per se. III, 44; C, 184 b.

29 Novbr. Peder Laxmandt og hans Søster, Fru Ellsze, fik Brev paa Asserbo med Tilliggelse samt noget Gods i Bogherred og Skowbyherred i Ffyenn, som Hr. Iohann Biørnn og Jomfru Anne Nielssdatter have i Forlening, at beholde til evig Tid for sig og Arvinger som deres Mødrenegods, som var dem tildømt. Ottonie, vigilia Andree ap., under vort Signet. Rel. Hr. Tygi Krabbe. III, 240 b; C, 276 b. Smlgn. 22 Avgust.

12 Decbr. Hr Tygge Krabbe fik Følgebrev til Sæbygods i Skone, som Hr. Tygge Bragde sidst havde i Forlening, at have til Hellszingborg Slot. Gottrop, fer. 5. post concept. B. virginis. Dns. rex per se. III, 334; C, 27.

13 Decbr. Vi Fr. skylde Anders Rewenttlow til Søbo, vor Mand og Tjener, 500 Mk. danske, for hvilken Sum og for villig og tro Tjeneste vi unde og pantsætte ham 1 Læst Korn af vort og Kronens Gods, som nu ligger til vort Slot Nyeborg, i Hellersløff Sogn i Sallingherred, Horup og Nybyll med alle sine Beder og behøring“, eftersom Hr. Peder Lycke, 1) C. I III fejlagtig: Køpenhaffnn. Ridder, vor Mand, Raad og Embedsmand paa Nyborg, udlægger ham paa vore Vegne, at beholde uafløst i 12 Aar fra Datum; hvis vi ville have forskr. Læst Korn igjen, inden de 12 Aar ere forløbne, forpligte vi os til at udlægge Anders Rewenttlow eller Arvinger en anden Læst Korn lige saa godt Gods. Gottrup. S. Lucie virg. Dag, under vort Signet. Dns. rex per se. III, 122 b; C, 90 b¹).

23 Decbr. Hr. Tygge Krabbe fik Ejendomsbrev paa en Gaard i Landtskrone, som havde tilhørt Mester Christiernn Persszenn, Kannik i Lwndt. Gottrop, Mand. efter S. Thome ap. Dag. Dns. rex per se. III, 334; C, 27.

29 Decbr. Mats Matsszenn i Tobøll fik Brev paa et øde Byggested i Raffning (Tobøll Sogn, Malltherred) for sig og ægte Arvinger til evig Tid med fuldt Gaardseje over al Raffning og Tobøll Mark, mod deraf at give aarlig til Kongen 5 Mk. Penninge og 1 Td. 01 til boge iagtt“, og skal han siden være kvit for Gjæsteri og anden Tynge som andre Bønder, der have kjøbt sig fri af Kong Hanss. Gaattroppe, Sønd. efter Juledag. Dns. rex per se. III, 45 b; C, 186. 1 Magenns Fallstter fik Følgebrev til Bønderne i Gremmest[r]øp og Karllebye Birker, at de skulle svare ham, naar Hr. Oluff Hollgerdtsszenn er død. Gottorp, domin. post nativit. Christi, 1528. 111, 173 b; C, 137 b. 1 Dus. rex per se. Følgebrev til Gedtzbye, at de skulle svare herefter til Samme Datum. Dns. rex per se. III, 174: Nyekøping. C, 137 b. Vii Ffrederick met Gutzs naade &c. giøre alle vittherligtt, att oss ellskelige, vore kiere vndersaatte, burgimestter, raadt och menige borgere vdi vor køpstadt Viborg haffue nu giffuit oss tillkende och bekerdt, hworledis att effther att the saadann en stor skade liidett haffwe, att theris hwse, gaarde och godtzs thennum nw vdi en stackit stwndt och er twinde gange affbrendhe, och saa effther thy at the ere mytt vdi landet liggendis och ther søgher tiidt mange arme mendiske och ligge ther paa gadenn om netther och daghe, och for saadann orszaghe, att samme wore borgere icke kwnde herbergere thennum och icke heller kwnde hollde thennum effther Christi bwdt som theris arme ieffunchristtenn, och haffue ther for vdi en goedt christtelige meninge, samme theris elendige, fattige, siwge ieflnnchristen till hiellp 1) Brevet blev i Virkeligheden udstedt med Datum: S. Anthonii Dag : 17 Januar, 1528 (R. IV, 486). &c., met oss ellskelige capitells samtycke nederlegtt nogle gylldere, som the tillfornn haffue haffdt oc hollett vdi Viiborg i gammell tüidt, och ther aff styfftt och funderit eth hospitall och ther tillagtt hues pendinge, søllff, clenodes och iordegotzs och rentte, som the haffdt haffue till forne gillde, och the ther ville hollde och forsee samme siwge folck met føde, kleder, senghe och andenn deell, som the behowff haffue, tha aenszeendis saadann theris gode, gudelig agtt haffue vii nw som thendt, ther saadantt wor herris Christi budt bør sunderlig att forførdre och tillhiellpe at vdi alle maade fullttgøris, aff vor sunderlig gunstt och naade fulldbiwrdt, samtyckt och stadtfestt, att thet saa her effther holldis skall till ewiig tiidt. Och haffue vii aff samme wor gunst och naade vntt och tilladet, at samme vore borgere till forne hospital mwe och schulle strax anamme thet hwss, som beligendis er vdenn for sancti Hanss claaster vdi Viborg, norden till kirckegaardenn och kirckenn, och som the siwghe [] vppbygdt er, att hollde siwge mendiske vdi, och dog nw ingenn vdi holldis, thet att vppbygge och forbedre och thet vdi alle maade skicke met alldt leylighedt, saa same arme siwge mendiske ther vdindenn kwnde haffue theris verellsze, daag met saa skell, att the skulle ther till skicke fire agtte formwende dandemendt, two prestter och two borgere, som skulle anamme till thennwm vti theris forswaar hues pendinge, søllff, godtzs och rentte met hues allmøsze, gifftt och gaffue ther till giffwes, och ther aff vpphollde forne arme mendiske till klede, fødhe, senghe och andenn liiffs nottorfftighedt och bygge och forbedre samme hospitall effther szom behow gøris, som forscreffuit staar. Och schulle samme fyre mend gøre vore ellskelige borgimestter och raadmenndt vti Viborg, som nw ere och her effther komendis vwrde, gode rede och regenskab twende tiider om aaritt, en paasche och en andenn tiidt sancti Michaelis dag for hwes the till forne siwge mendiskes wpholldellssze wpberis ) och igenn vdtgiffwe. Giffwit Gaattrop, dominica proxima post natiuitatis Christi anno domini mdxxviij. Dns. rex per se in presentia domini Magni Gøye. III, 45 b; C, 186 b²).

Uden Dag. Mesther Cristiern Huidt feck presentas paa. Thyestedt kireke per resignationem magistri Ioannis Wenck³) Roskildensis. Anno mdxxvij &c. Rex per se. C, 329 b. Registrum paa frwe Magdalenes gotz. Oreherrett. Grwmstrop. Iep lenszenn iiij ørtug kornn, j fjerding smør, iij s lambpe- ningen[!]. Knudt Ienszenn j marck aff eth boell. Seuerin lenszenn iij ørtug kornn, j fjerding smør, iij lambpenninge.

1) vpbære. C. 2) Hans Tavsens Smaaskrifter ved Rørdam, XV-XVI. 3) i Stedet for Wenck stod der oprindelig: Andree canonici, hvilket er overstreget. Vetzslett. Rasmus Iensszenn iiij ørtug kornn, j fjerding smør, iij s lambpenninge.

Atzerdrop. Anders Nielszenn iij ørtug kornn, j fjerding smør. Iens Michelszenn ij ørtug kornn, j fjerding smør. Symenn Hanszenn ij ørtug kornn, j fjerding smør. Ningherrit. Dramelstrop. Eth boell j ørtug byg, xij s. Hielmløffherrit. Vitwedt. Symenn Pouelszenn iiij ørtug kornn, j fjerding smør, iij s lambpenninge.

Nis Clauszenn j pund kornn, j marck peninge, iij s lambpeninge. Per Matszenn j pund kornn, j marck smørpeninge, iij lambpenninge.

Michell Nielszenn . . . pund kornn, j marck smørpeninge, iij > lambpeninge. Hatzherrit. Torrild. Atzer [H]anszenn vj ørtug kornn, ij grott. Hattingherrit. Otthens. les Perszenn iij ørtug kornn, j fjerding smør. Anders Hamlemester iij ørtug kornn, j fjerding smør. Summarum. xl ørtug kornn, ix fierding smør, vij marck iij predepeninge, lambpeninge oc smørpenninge. Thette epterscreffne gotz ligger i Fywn. Først Ventzherrit i Rorsløg soghen oc by.

Item Oluff Tygeszenn iiij ørtug biøg, j skeppe smør, ij høns, j gaass.

Item itt boell ibidem, som Niss Kock i bode, skiiller j pund biøg oc viij s.

Item en gordt i Asperop, som Per Nielszenn i bode, skiiller v ørtug biøg. Tessze forscreffne gorde haffuer her Peder Lücke fore fem hwnndritt marc.

Item j gord vti Skowshørp, som Iørghen lepszenn vti boer, skiiller viij ørtug biøg.

Item Mattis Henricszenn ibidem iiij ørtug biøg.

Item Oluff ibidem iij ørtug biøg.

Item j gordt i Kiørstrup, som Hans Andersszenn i boer, skiiller iij ørtug biøg, i mare penninge for smør.

Item j gord i Koberbøllir, som Per Olszenn i boer, skiiller iij ørtug biøg, j mare penninge for smør.

Item j gord ibidem, Hans Clemettszenn vti boer, skiiller j pund biøgh. Summarum paa kornn her i Fywn: j lest oc v pund.

Item iij marc penninge.

Item j skeppe smør. Summarum ouer alltt: iij lester, j pund kornn.

Item x 1: 9] mare penninge, iij .

Item ix fierding smør, j skeppe.

Item ij høns, j gaass. Thette forne gotz stor tiil pant fore iijmviiije marc danske. Paa en løs Seddel i C, 95, 149 | Januar. 1528. Hans Persszenn, Tolder i Hellszingør, fik Kvittans paa 750 Gld., som han sendte Kongen med Lage Bragde paa Regnskab af Tolden for dette Aar. Gottorp, Nyaarsdag. Ad relationem Henrici Schultets, secretarii. III, 241 b; C, 278 b.

3 Januar. Borgerne i Rodt bye fik Stadfæstelse paa de dem af Kong Hanss givne Privilegier, lydende, at de maa kjøbe og sælge med Bønder ligesom andre Kjøbstædmænd, kjøbslaa med udlændske Kjøbmænd, som besøge deres By, og sejle med deres Skibe som andre Kjøbstædmænd, naar icke er menligenn forbudt“. Gottorp, fer. 6. post circumcisionis. Dns. rex per se. III, 174; C, 137 b.

6 Januar? Vii Ffrederick met Gutzs naade &c. giøre alle vittherligt, att vore vndersaatte vdi Nyekøping haffue ladet giffue oss tillkende, hworledis att ther er styfftet eth hospitall vdi theris bye aff gammell tiidt, szom nw kalldis Hellge Gestthwss, oc er v[p]bygdt aff theris forfedre, borgerer ther samestedtzs, till att hollde fattige siwge mendiske vdi, effther som bewiistt er heer for oss met nogle copier besegellt aff konning Christoffers breffue, fordwm konning vti Danmarck, saa the skulle vere for mendt ther till att haffue thet vdi theris vere och forswor och ingenn andenn, och beclaget the thennum, at prier oc conuentt vti Dwholms clostter ther sammestedtzs haffue forwelldighedt thennum ther till och taget samme hospitall till thennum och thet vdi lang tiidt emodt reett brugtt, och cy wpholldet fattige mendiske till føde eller klede &c. Tha paa thet att saadan Gudtzs allmøssze icke schall vnytteligenn fortheris och samme hospitall maa wdi gode maade vpholldis effther thendt meninghe, thet er fyrst styffthet, tha haffue vii aff vor sunderlig gunst och naade vntt och tilladet. att forme burgimestter och raadmendt vdi Maars mwe och schulle strax anamme till thennum forne Hellig Gesthws met alldt thet gotzs, rentte och rettighedt, ther tilliger och aff gamell tiidt tilliget haffwer, oc met saa skell, att the ther aff skulle bygge oc forbedre samme hospitall, hollde ther thendt sedwaanlige Gutzs tiennistte met messer och anden thiennistte, szom ther styffthet er, och schulle the skicke ther till fyre dandemenndt vdi theris bye, szom skulle stande samme hospitall fore met bygning och vphollde siwge mendiske aff thendt rentte, ther tilligger, sammeledis aff hues gifftt och gaffwe, ther tillgiffuis att vphollde fattige faalck met. Och skulle the samme, szom ther till skickede bliffwe och neffwende, gøre forme burgimester och raadt gode rede och regenskab till paasche och till S. Michaelis dag for hues, the wpbere och vdtgiffwendis vwrde aff hues viss och wwiss rentte, som till samme siwge mendiskis nottorfftighedt bliffuer vptaget och igen vdtgiffwet. Och schulle forne borgere, som tha samme hospitall fforstaa, hollde thett vellbygdt vdi alle maade och flye och vpphollde alle arme siwge mendiske, som ther komme och the hollde och lade kundhe till madt, øll, klede och andenn liiffs nottorfftighedt, effther som skell kandt fyllge. Thi forbiwde vii &c. och besunderligen her prier och menige conuentt vdi samme claastter, effther thi att vii som en konning vti Danmarck er rett patron ther till, och i ingenn rettighedt haffue ther till, vdenn hues y vdenn konningers i Danmarck och vore forfedres samtycke haffue forhwerffwit met wrette aff pawen vti Rom och velldeligen met dom och bandt taget ether till, ether heer effther wti noger maade ythermere met forne Hellge Gesthws och hospitall met hues gotzs och rettighedt, ther tilliger, att hindre &c. Dog behollde vii oss och vore efftherkomere konninger vti Danmarck vdi thesse erende att forbedre eller att formyndske, effther szom behowff gøris effther tiidenns leilighet. Datum Gaatrop, feria secunda post circumcisionis domini. Rel. Dns. Magnus Gøye. III, 47 b; C, 187 b¹). Om diwr att skiwde.

6 Januar. Item paa Gaattropp in festo trium regum anno domini mdxxviij ginge szaadann breffue vdt till alle leensmend vdi Iwttlanndt szaa liwdenndis: Viidt, att oss er till videndis vwrdit. hworledis ther slaaes och ødelegis høigdiwr endt nw ther vdi Iwtlanndt offuer the wore forbudt och breffue, vii ther om haffue ladet vdtgange. Thi haffue vii nw paa thet nye vdtsenndt vore forbudtzsbreffue ther om till lanndtzsting, att inngen biscop, prelatte, wore leensmenndt eller nogere anndre skulle her effther hollde nogenn diwr skytthe att skiwde diwr emodt wore breffue. Thi retth teg ther effther att lade tage vell tillwaare vdi tiitt leenn, at om ther nogenn findis, szom saa skiwder diwr emodt vortt forbudt, att tw thenndt forhindrer till saa lennge, att tw fannger att wiide, om hanns husbwndne vill vere 1) Dueholms Diplomat. 126-28. Udgiveren heraf anfører, at Brevet i en Vidisse er dateret: Fredag efter Nyaarsdag (0: 3 Januar), og mener, at feria secunda her betegner anden Dagen. Det sidste er næppe antageligt, men secunda er maaske en Fejlskrift for sexta. hanns himmell ther till, att hanndt thet effther hanns beffalling giordt haffuer, och szamme haasbwndne tha stander oss till reette ther fore, eller om samme diwr skytthe haffuer giordt thett aff szynn egenn villige, tha ladt straffe offuer hannum, szom bør att straffis offwer thennwm, ther vore budt och breffwe foragtte och icke hollde ville. Her vedest tw att rette teg effther och ladt thet ingelwnde. Datum ut supra. III, 3 b; C, 189 b¹). Smlgn. 16 Oktbr.

7 Januar. Peder Ollsszenni Hollingholdt 2), Herredsfoged i Hamerumherred, fik Stadfæstelse paa to Domme af Hr. Mogenns Gøye og Mogenns Mwnck, lydende, at efterdi han har størst Del i Hollyngholltt og Kergaards Have (Swndtz Sogn, Hamerumherred), skal han beholde den og give Medarvingerne Fyldest met skippe skylldt, hues the kwnde tolle offwer konninglige tynge“. Gaatrop, altera die trium regum. Dns. rex per se. III, 48 b; C, 188.

8 Januar. Niels Stemp, Borgemester i Køpenhaffn, fik Brev, at han i sin Livstid skal være toldfri i Selandt og Schaane for sit eget Gods og ikke hans „madskabes“. Gottorp, Onsd. efter de hellige tre Kongers Dag. Rel. Hr. Magens Gøye, Hofmester. III, 241*; C, 279 ³).

10 Januar. Peder Ebbisszen ffick birckebreff saa liwdendis, att vore vndersaatthe, bønder och allmwe vdi Nesbyhoffwitzs leenn skulle haffue frii biircke att haffue, nyde, bruge och behollde, saa som andre wore vndersaatthe haffue, nyde och brughe vdi andre vore och kronnenns byreke heer vdi riiget, och schall her effther till ewiig tiidt were och bliffue wortt och kronnenns frii byrek indenn alle marckeskell, som her effter screffuit stander, regendis alltt. Nesbyhoffwitzs slott, marck, skowge och eyendom, Nesbye och Nesby mølle, Kirckendorp, Skowgøboo, Torpe, Liwngby, Endroppehaffue, Nyestedt och Steghe vdindenn alle forne slottis och birckis reette marckeskell, som er fyrstt vpp att Ellmosze aa och emellom Karroppe, saa wp att Otthensze och Nesbyhoffwitz marck och emellom bispenns iordt och Nesbyhoffwitzs iordt, emellom S. Hanss iordt och kronnens iordt, emellom Nesbyhoffuitzs søø och S. Hannss skowg, Aalycke och reett westtenn vpp till Taroppe landt, nordenn vp till Browby aa och till reett marckeskell emellom Broby och Nesby, nordenn omkring Kirckenndorp emellom Allusze grwndt och Kirckendrup grwnndt, emellom Skowgøboo och Alusze, vestenn vp emellom Bellinge marck och Torppe marck, emellom Torppe marck och Lwndemarc, och saa fraa Lwndemarck och neder aff aaen och vdt i strandenn, saa att huadt 3) Danske Mag. IV, 283. 2) (. I har: Hollmgaard. 3) Kjøbenhavns Diplomat. II, 225-26. brøde, som fallder ther vdindenn forne marckeskell, thet schall reettis och bødis ther paa bircketynget vdi forne byrck. Och ville vii och samme byrck her effther schall kalldis Nesbyhoffwitzs byrek, som tillfornne haffuer veritt kalldit Liwngebyrek ¹). Datum Gottorp, feria sexta post trium regum. Ad mandatum domini regis proprium. III, 123 b; C, 912).

10 Januar. Mester Lasper Brochmann fik Ejendomsbrev paa Hanss Michellsszens Gaard i Malmø med Gaardsrum, Kjælder og Boder. Samme Datum. Dns. rex per se in præsentia dni. Magni Gøye et Wulgangi van Vtenhoff, cancellarii. III, 334; C, 273). Christiern Persszenn fik Livsbrev paa Gaarden Ørbecklwnde i Gwdumherred. Samme Datum. Rel. Dns. Magnus Gøye. III, 123 b; C, 90 b. Iacob Eskellsszenn og Arvinger fik Ejendomsbrev paa en øde Gaardseje i Vernehiedt (Aulum Sogn, Hammerumherred) mod igjen at give Kronen en Gaard, som ligger til Lwndeness i samme Sogn og kaldes Dallsgaard. Samme Datum. Dns. rex per se. III, 50 b; C, 189 b. Anders Nielsszen, Tolder i Rødby, fik Stadfæstelse paa Kong Christiernns Brev, lydende, at han og hans Arvinger i deres Livstid skulle beholde den Gaard, som han nu iboer, og den øde Jord, som han har til samme Gaard, mod at de aarlig inden S. Mortenns Dag give 6%, Mk. deraf til Aalleholm og holde Embedsmanden én Nat over med Mad, Øl og Hestefoder, hvormed de skulle være fri for anden Tynge til Slottet. Ligeledes undte vor naadigste Herre ham og Arvinger for Livstid Gamle Ienns Clawsszenns Have, som Anders nu har i Værge, mod deraf at give 5 Mk. danske aarlig. Samme Datum. Dns. rex per se. III, 174 b; C, 138. Mester Niels Friis, Cantor i Viborg, fik Stadfæstelse paa et Brev af Hr. Iyrgenn Friis, Biskop i Viborg, hvorved denne under og tilsiger Mester Niels Sybergh Kloster at nyde i hans Livstid i fri Forlening af Bisperne i Viborg. Samme Datum. Rel. Dns. Magnus Gøye, III, 50; C, 1894). 1) Liwngby byrck. C. 2) Vedel Simonsen, Borgruiner, I H. 41-43. 3) Danske Magazin, III Række, I, 242. 4) Ny kirkehist. Samlinger, V. 761.

10 Januar. Kronens Bønder og Tjenere [i Fredløff¹] i Mueszeherred fik Brev at maatte drive deres Svin ind paa Beckeskowff og Strudtztwyng mod at give hvert femtende Svin til Oldengjæld til vort Slot Aalleholm; naar deres egne Skove bære, maa de drive deres Svin derind kvit og fri. Samme Datum. Rel. Hr. Oluff Hollgerdtsszenn. III, 174; C, 1382).

13 Januar. Eyller Bryske fik Livsbrev paa efterskrevne Gods i Skierne Sogn (Bøllingherred): en Gaard i Vestterby (Peder Grawersszenn), skylder 3 Ørtug Korn, Pd. Smør, 1 Skovsvin, 1 Skovvogn, 2 Høns, 1 Gaas, to Gaarde ibid. (Nis Michelsszenn og Nis Grawrsszenn), giver hver ligesaa meget, en Gaard i Skerneby (Morten Villumsszenn), 1 Fjerding Smør, en Gaard ibid. (lens Lasszenn), skylder 5 Ørtug Korn, 1 Skovsvin, 1 Skovvogn og en Gaard i Fulung (Chrestiern Lawrissen), giver 3 Ørtug Korn, 1 Skovsvin, 1 Skovvogn, saaledes at han skal have forbedellszen“ derover og holde Gaardene ved Magt, Tjenerne ved Lov osv., medens den aarlige Skyld skal komme Kongen til gode og overantvordes lens Hwass eller hvem Kongen tilskikker. Gaattrop, feria 2. post trium regum. Dns. rex per se. III, 49 b* C, 189 (her med Tilføjelse af, at E. Bryske fik Følgebrev til Tjenerne, samme Aar, vigilia nativit. Marie : 7 Septbr. Dns. rex per se). Chrestiern Christierns szenn i Vognfflundhe [Vognsslunde?] fik Stadfæstelse paa to Lavhævdsbreve, som han og hans Fader gjorde paa Vognflundegaard og hendes Tilliggelse. Samme Datum. Dns. rex per se. III, 49; C, 188 b. Oluff Knutsszen og hans Hustru fik Livsbrev paa et øde Byggested norden Bækken ved Vester Herberg, som Salmandt iboede, mod at forbedre og bygge det og aarlig udgive Rettighed deraf efter Lensmands og Herredsmænds Tykke. Samme Datum. Dns. rex per se. III, 49; C, 188 b.

— Seuerin Thomesszenn og hans Hustru i Trostrup fik Livsbrev paa en øde Jord ved Bordi øster op til Peder Ipsszenn paa samme Betingelser. Samme Datum. Dns. rex per se. III, 49; C, 188 b. 1) glemt i III. 2) Friis, Efterretn. om Musse Herred, 104 (efter en Stadfæstelse af 1553).

13 Januar. Oluff Andersszen og hans Hustru fik Livsbrev paa en øde Jord i Eystrup paa samme Betingelser. Samme Datum. Dns. rex per se. III, 49; C, 188 b. Eyler Bryske fik Kvittans paa 1) Tønder saltede Lax og 35 speghe“ Lax af sin Afgift af Lwndeness Slot, den ene Tønde for Aaret 1527, den anden for 1528. Samme Datum. Dns. rex per se. III, 49 b; C, 188 b. Eyller Bryske fik Kvittans paa 500 Mk. lubsk, som han gav os for for at fly ham hans Breve igjen, som Fru Anne, Hr. Otthe Randtzowss Efterleverske, har af ham, samt et Brev af Sywerdt van der Visk paa 2000 Mk. lubsk. Samme Datum. Dns. rex per se. III, 50; C, 189. Samme fik Kvittans for at have forhøjet os elsk. Claus van Aleuelde med 390 Mk. lubsk for de 260 rh. Gld. i Guld, som han skulde give os af Lwndenes Slot og Len for dette og foregaaende Aar. Samme Datum. Dns. rex per se. 50; C, 189.

17 Januar. Se 1527, 13 Decbr. III,

26 Januar. Hans Symensszenn og Hans Nielsszenn i Stawrby fik Brev at skulle beholde den Jord uadskilt, som af Arilds Tid har ligget til deres Gaarde. Gottroppe, domin. post Pauli convers. (Derfor gav de Kongen 2 Stkr. sort Ledysk, som Hr. Peder Lycke oppebar). III, 125; C, 92.

27 Januar. Axell Gøye fik Ejendomsbrev paa en Jord og øde Byggested i Aalborg ved Slottet mellem Stalden og ..slussenn, som løber nordenn till Anders Wwlffs gaardt“ og er 80 Alen i øster og vester, og 39 Alen i sønder og nør. Cum claus. solitis et consv. Gottorpp, fer. 2. post convers. Pauli, nostro sub signeto. Ad mandatum dni. regis proprium. III, 50 b; C, 190.

30 Januar. Hr. Offue Lwnge, Ridder, fik Livsbrev „pro seruitio facto et faciendo, saa och for thendt reigsze, handt vaar vdi Norge, paa Aastrvp Slot med Wennebierg og Ihersleff Herreder cum clausulis in priori ejus littera contentis, dog at Slottet efter hans Død skal komme frit til Kronen; hans Arvinger skulle ikke være forpligtede til at efterlade mere Inventarium, end Hr. Offwe modtog efter Erick Gylldenstierne. Cum 1) Tallet ogsaa glemt i C. inhib. Gaattorp, fer. 5. post convers. Pauli. Ad mandatum dni. regis proprium in præsentia dni. Wulff: Vtenhoff cancellarii et Melchioris Randtzow marsk: Holsatici. III, 50 b*; C, 190.

30 Januar. Samme fik Kvittans at have gjort Rede for den Afgift, han skulde give af Ostrup Len i Aaret 1527. Cum claus. consv. Samme Datum. Dns. rex per se. III, 51; C, 190 b. | Febr. Vi Fr. have været over Regnskab med lyrgen van de Visk, Detleues Søn, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa vort Slot Aalleholm, for Hesteskade og andet, som han har lidt paa vore Vegne den Tid, han drog af vort Slot Nyekøpinge, og blive vi ham derfor 1200 Mk. lubeske skyldig. Denne Sum forpligte vi os til at betale ham eller Arvinger til gode Rede, „szaa handt eller the met nøigis sculle“, og ville vi ikke forvandle Slotsloven til Aalleholm Slot fra forskr. Iyrgenn van der Wisk eller Arvinger og til nogen anden, førend hin Sum er betalt. Til Vidnesbyrd lade vi vort Signet hænge neden for dette vort aabne Brev. Gottorp Slot, vor Frue Aften purificat. Rel. Melchior Randtzow, hollsteske Marskalk. (Og siden talte Mester Jesper 1) med kgl. Majestæt selv herom og da befalede Hans Naade ham at lade samme Brev udgaa i forskrevne Form). III, 174 b; C, 138 b. 18 Febr. Henricus Schullte, Sekretær, fik Ejendomsbrev paa den Bod og Fid paa Ffallsterboe, som han hidtil har givet Leje af og som tilhørte Hanss Michellsszenn. [Cum inhib. sol. 21. Gottorpp, Tirsd. efter Iuliane virg. Dag. Ad mandatum dni. regis proprium. III, 334 b; C, 27 b³). 26 Febr. Hr. Henrich Hansszenn fik Gavebrev pro servitio facto et faciendo, paa 80 Gld., som han skyldte Kongen af den Hjælp, han oppebar i Skaane og Sellanndt. Gottorpp, Askeonsdag. Ad mandatum dni. regis proprium. III, 334 b; C, 27 b ¹).

1 Marts. Peder Mortensszenn och Gregors Thomesszenn i Bieffuer i schouherrit[!], her Oluff Roszenkrants till Vallø ritthers tiennere, ffinge breff, att the mwe bruge och handle køebmandscab met thennum aff Køghe vdenn byes och indenn byes met indtsegling, 1) talte jeg. C. 2) C. 3) Danske Magazin, III Række, I, 242, 4) Ny kirkehist. Samlinger, II, 134-35 (hvor der fejlagtig læses. lxx gylden). ligeruiiss som andre besiddendis borgere vdi Køge gøre, daag met szaa skell, at the haffue thet vdi burgimestter och raads myndne ther szammesteds, szom the haffuede bereett for kongelige Maiestatt, att the haffde. Tha schall the och saa liguell gøre och hollde byenns tynge, ligerwiiss szom andre hanss naadis vnderszaatte i szammestedt gøre, eller haffue thet vdi burgimestters och raads mynde. Datum Gottroppe, domin. inuocauit. Rel. Dns. rex per se. III, 241 b*; C, 279.

2 Marts. Lauris Persszenn, klerck, ffick presentatzs paa Flemløsse kircke per resignationem dni. Seuerini Mathie, vltimi posessoris eiusdem ecclesie. Datum Gottruppe, feria secunda prox. post domin. inuocauit. Ad mandatum dni. regis proprium. III, 124; C, 91.

6 Marts. Her Hollgerdt Vulffstandt ffich eth breff, att hanss husfrues forelldere haffue giffuit noget godtzs fran Hickeberg till prestter och kircker, dog haffue the alle tiidt haffuet hoss thennum forswaar och forbeddinge till samme godtzs, och her Hollgerdt haffuer nu fanget szamme godtzs i szin vere. Thi haffuer myn herre vntt, at her Hollgerdt maa nyde och behollde szamme forswaar oc forbedding till forne godtzs, dog handt schall giffue ther aff till kircker och prester, szom ther pleyger och thet styfftet er affattgaa aff arrilldtzs tiidt, indtil szaa lenge thet vindnis hannum aff met retthe &c. Datum Gottorpp, ffredagenn nest effther søndagenn inuocauit. III, 335; C, 28. Canutus Mathie fick presentationem paa Geldstedt kireke, vacantem per resignationem dni. Laurentii Ioannis, presbiteri, cum clausula consueta. Datum Gottorp, feria 6. post dominicam inuocauit. Dns. rex per se. C, 330; gjentaget C, 91.

7 Marts. Hr. Hollgerd Vulffstandt fik Kvittans paa den Landehjælp, som han har oppebaaret i Lagholms Len 1524 og 1525, og blev deraf intet skyldig. Gottorpp, Lørdag efter første Sønd. i Faste. Dus. rex per se. Ligeledes fik han Kvittans paa Landehjælpen af hans egne Tjenere for Hicheberg og Schaberso af samme Aar. Datum ut supra. Og desligeste 36 Mk. af andre Mænds Tjenere i Lyngbye Sogn etc. 334 b; C, 27 b. III,

12 Marts. Lost Lespersszenn¹) ffick breff paa degenndommet till Kerndrup kireke ad gratiam. Datum Gottorp, torsdagenn effther reminiscere. Dns. rex per se. III, 124; C, 91.

13 Marts. Peder Christiernsszenn i Gestten fik Livsbrev paa Kronens Gaard i Reffning med Tilliggelse, som i Tygi Nielsszenns og i hans Fader Chrestiern Persszenns Tid, mod aarlig at give deraf Td. Honning, 1 lubsk Mark og 1) Esbernszen. C. Gjæsteri. Cum inhib. Gaattorp, fer. 6. post domin. reminiscere, et habuit literas patris et dixit se habere confirmationem patris sui. III, 51; C, 190 b. Rex per se.

15 Marts. Hr. Peder Ebbesszenn, Ridder, skal beholde Nesbyhoffuit Slot og Len efter hans Pantebrevs Lydelse uafløst i hans Livstid, og hans Arvinger siden, indtil det afløses dem. Gottorpp, domin. oculi. Ad mandatum dni. regis proprium. III, 124*; C, 91 b.

18 Marts. Hellig gestes hospital i Aaussz fick ett breff, szaa min herre gaff tid till euiig tid Melby kircke i Lister herrit, dog med szaa skell at then, szom nu forstander er oc the komme skulle till samme hospitall, skulle holle ther en god, lerd oc forstandig prest mand til samme kircke, szom kand giøre sognefolckett theris redhe och then tilbørlig tienneste, hannom bør at giøre, oc tesligist en sognedegen, szom kand giøre presthen oe sognefolekett then tilbørlig thienest, hand thennom pliigtiig er. Oc then, szom nu forstander er oc the komme skulle for samme hospitall, skulle schicke the fattige folek, ther nu ære oc k[omme] skulle i samme hospitall, theris redelig wpholding till kledhe och fødhe och huess andhet, the behoff haffue, dog szaa at ther som noghen haffuer nogenn breff eller forlening paa samme kircke, at hand bliffuer stillett til fridtz hans liffs tid. Datum Gottorp, feria quarta prox. post domin. oculi. C. 28 (overstreget).

20 Marts. Per Staphensszenn i Volltoffthe (Fflemløssze Sogn, Bogherred) fik Stadfæstelse paa et Brev, som hans Fader havde af Kong Hanss paa den Gaard, han iboer, og paa en øde Jord; han skal yde sin Skyld til Hagenskow og intet andetsteds, og være Lensmanden dér hørig og lydig paa Kongens Vegne. Gottorp, fer. 6. post domin. oculi. III, 124; C, 91 b. 2 Dns. rex per se. en fri

27 Marts. Esbern Senerinsszenn¹) og hans Arvinger fik Brev paa Mosegaard at have til evig Tid som Bondegaard, dog mod den sædvanlige Skyld. Cum claus. consv. Gottorp, Fred. 2) efter Sønd. lætare. Dns. rex per se. III, 124 b; C, 91 b.

— Michel Iensszenn i Stenstrup (Sundzherred) fik Brev, at efterdi han har den største Del i den Bondegaard, han iboer, skal han beholde den og give sine Medarvinger Skjæppeskyld. Cum claus. consv. Gottorp, fer. 6. post domin. lætare. Dns. rex per se. III, 124 b; C, 91 b. 1) Soffrinszen. C. 2 IC stod først: Torsdag, hvilket dog er rettet.

4 April. Charine Sewerins i Store Andst fik Stadfæstelse paa en Otting Jord paa Andst Mark og en Eng, som hedder Pwg Maye, indtil nogen kan bevise til Herredsthing og Landsthing, eller for Kongen og Raadet, at det er Bøndergods. Gaattorpp, sabb. post domin. iudica. Ad mandatum dni. regis proprium. III, 51 b; C, 191. Her Swend Magensszenn, scriffwer paa Skanderborg, ffick breff saa liwdendis, att effther thi konning Chrestiernn, vor kieriste naadiige herris fader, haffuer giffuit priorisse och menige systtere, som tha ware och her effther komme schulle vti Østerleff claaster, priuilegier och friheder, szaa att thennum ingenn prier skall paa trengis emoedt theris villige &c., och menige conuent haffuer nw vdtkaarit hannum till theris forstander och prier, ther fore haffuer vor kieristte naadigste herre fulldbiwrdt och samtyckt samme kaar och vdwellelsze, at her Swendt maa och skall nyde, brughe och behollde samme claaster och hues rettighedt, ther tilligger, saa lenge hand leffwer, daag met saa skell, att handt skall skicke priorisse oc iomffrwerne, ther vdindenn er och her effther komendis vwrde, øll, madt och kleder effther gamble sedwaanne. Cum claus. consuetis. Datum Gaattropp, ipso die Ambrosii. Dns. rex per se. III, 51; C, 190 b.

5 April. Anders Degenn fick breff, att handt skulle vere degenn till Herrestedt saagne kircke. Cum claus. consuetis. Datum Gaattropp, domin. palmarum. Rel. Anders Emicksszenn. III, 51 b; C, 191.

6 April. Burgimester, raadt och menighedt vdi Otthens ffinge breff, att alle, andelig och verdtzlig, som gaarde haffue ther vdi byenn och hwszene ere tegt met straatagh, tha skulle the samme tag affbryde inden S. Michaelis dag nest komendis och tecke met teghell igenn och thesligiste alle gierde, som indenn byes portte ere, skulle affbrydis och bygge ther plancke eller leer vegge igeenn &c. Datum Gottorp, palme mandag. Ad mandatum dni. regis proprium. III, 124 b; C, 92.

16 Juni. Vi Fr. gjøre vitterligt, at os elsk. Hr. Niels Persszen, Sognepræst til Voxløff (og Nibe), har været hos os med et Thingsvidne fra Herimherredsthing, lydende, at Mats Sewerinsszenn i Dallssgaard havde indtword met lowgheffdt“. Harrum Gaardsted med 2 Gaardseje, som ligger vesten op til det Dige, der skiller Hornwm Kirkes Mark og Eng fra Voxløff Kirkes, og saa ud med samme Dige, indtil Haffuerrsig vedtager, siden fra Haffuersig og sønden til den løbende Bæk, som kommer ned fra Harrum Gaardsted, item en Eng til Seuerin Matsszenns Gaard i Clestruppe og de 2 Holme neden ved Bindruppe Mølle, som er indstenet och indtstablet“, item et Stykke Eng i Raastruppe, som ogsaa er indstenet og som og er Michel Terckellsszenn i Voxløff har i Værge, item en Eng Nørregaard i Clestrup, som ligger i Gellstruppe Mark, item en Gaard i Gellstrupp, som Knut Niellszenn iboer, med 1 Fjerding Jord„effther alldt Gellstruppe marck, agher och eyng“, og dertil et Stykke Eng, som ligger syndenn voszenn“ indstenet, en Gaard i Grustedt, som Seuerin Trolberg iboer, med 1 Fjerding Jord over alt Grustedt Mark, item 3 Gaarde i Nybe, iboede af Hr. lens Bagge, Esgi Farsszenn og Ies lensszenn og hver med 1 Fjerding Jord efter al Nibe Mark, Ager og Eng, hvilken Lavhævd vi fuldbyrde og stadfæste etc. Cum claus. consv. et cum illa clausula, indtil samme Lavhævd bliver „ryget“ efter Loven. Gaattroppe, Tirsd. efter Guds Legems Dag. Rel. Dns. rex per se. III, 51 b; C, 191 b.

16 Juni. Samme fik Brev for sin Livstid at være fri for den Salter, som plejer om Vaaren at ligge paa Nybe og salter Sild til Kongens Behov. Cum protectorio. Datum ut supra. Rel. Dns. rex per se. III, 53; C, 191 b (her overstreget). Nestte forme her Niels Persszenn fick och thesligiste stadfestellsze breff paa andre breffue, handt haffde paa Voxløff och Nybe kircker, liwdendis som her effther fylliger: Vii Ffrederick met Gutzs naade &c. giøre alle vittherligt, at thendne breffwiiszere, oss ellskelige her Niels Persszenn, saagneprest i Voxløft, haffuer berett for oss. att oss ellskelige mestter Chrestiernn Hwiidt haffuer nogen tiidt szydenn her veritt hoss oss och bercett, thet handt haffuede giordt en contractt met forne her Niels, saa att forme mestter Christiern schullde haffue Voxloff och Nybe, och her Niels ther emodt schullde behollde Verum kircke, och vii paa forme mestter Christierns ordt vntte haunum vor presentatzs paa samme kireker, dog saa handt loffwet och tillsagde oss ellskelige mestter Claus Gortze, erchedegen vti Riipe, vor canceller, att hand met thet aller fyrstte skulle skicke hannum till honde thendt presentatzs, szom forne her Niels haffuede paa same kircker, huilcket handt tog icke giorde. Och noger tiidt her effther tha haffue paa thet nye igenn mageskyffwet met huer andre, saa att forme mester Christiern schulle igenn beholle Verum kireke, och her Niels schulle beholde Voxløff och Nybe, och mestter Christiernn schulle flye her Niels vor presentatzs ther oppaa, och her Niels schullde flye hannum igenn verdiige ffaders her Iwer Mwncks, biscop till Riipe, collatzs paa Verum kireke, hwilcket forne her Niels giordt haffuer, och ey fforne mestter Chrestiernn Hwiidt haffuer skicket hannum wor presentatzs, szom handt loffwede oc tillsagde hannwm. Och haffuer forne her Niels nw haffdt her for oss tillstede hogborne fyrstis konning Christierns presentatzs paa same kireker och capelle, heell oc holldenn vti alle maade, huilckenn presentatzs vii aff wor sunderlig gunst och naade haffue fulldbiwrdt, sambtyckt och stadtfest &c. cum clausulis consuetis. Och haffue vii aff samme gunst och naade vntt och tilladet och met thette wortt opne breff vnde och tillade, att forne her Niels Persszenn maa och schall nyde och behollde forne kircker och capelle quitt och frii met sin rentte och rettighedt effther konning Christiernns breffs lydellsze vdenn alldt beswaaringe met subsidio, gesterii eller andre biscoplige tynge, szom andre hans forfedre thendt samme kircke friistt nøtt och brugtt haffue, vndertaget aldtenistte cathedraticum och visitationis pendinge, huilcke hand skall vdtgiffue, effther szom nw och aff gammell sedwaan veret haffwer. Thi forbiwde vii alle, chwo the hellstt ere eller vere kwnde, andelige och verdtzlige, forne her Niels Persszenn her emoedt hindre eller forfang att gøre i noger maade vnder vortt hyllestt och naade. Datum tisdagen nest effther Gudtzs legomms dag, paa wortt slott Gottropp. Rel. Dns. rex per se. III. 52 b; C, 192.

24 Juni. Her Iahau Vrne ffich eth breff paa thet hospitall, som ligger vdenn fore Stege, at hanndt schall thet haffue och hans hostru, ffrue Anne Rønnowsdotter, met alldt tilligellsze frii och quiitt, dog met saa skell, at the schulle lade vphollde aarligenu thendt sedwonlig Gudtzs tiennistte. Samledis schulle the hollde capellet met gode ornamentter, met kalek och disk &c., och schulle the hollde the arme elendige siwge faalck och giffue thennum theris daglige føde, nering met madt och øll &c. Schulle the och hollde gaardenn och capellet met alltt thet godtzs, ther tilliger, vedt [heffdt] och mactt, thet bygge och forbedre, och tiennerne, ther paa boe, vedt lowg, skell och reett. Cum claus. consuetis et inhib. sol. Datum Gottropp, S. Ioannis euang. dag. Rel. Dns. rex per se. III, 241*; C, 279. Her Niels Ar witsszenn ffich presentatzs paa Meelbye kyrcke vti Lyster herrit, vacantem per resignationem dni. Iacobi Chanuti. Datum Gaattrop, ipso die diui Ioannis euang. Rel. Dns. rex per se. III, 345; C. 32. Efter 2 Juli. Hr. Iyrgenn Skottborg, archielectus Lundensis, har berettet for Kongen, at Biskop Iørgenn Friiss til Wiborg og Kapitlet smtds. har tilladt ham at beholde hans Kannikedømme i Wiiburg Kirke, til han kommer til Lundne Stift ad posessionem. Thi forbyder Kongen alle Tjenerne til samme Kannikedømme at svare andre end forskr. Jyrgenn Skottborg eller hans Procurator. Ottonie, fer...) post visitat. Marie. Dns. rex per se. III, 84 b; C, 2282).

8 Juli. Peder Hansszenn, Tolder i Hellszingør, fik Kvittans for 1500 rh. Gld. i Guld af Tolden. Nyborg, Onsd. 1) C. 2) Tallet mangler i C; III har ladet staa Plads aaben dertil, 3) Knudsen, Joachim Rennov, 40. efter vor Frue Dag visitat. Rel. Hr. Tygi Krabbe, Marsk. III, 241 b; C, 279 b.

10 Juli. Iens Brolegger, Borgemester i Køpnehaffnn, fik Stadfæstelse paa Kjøbebrev og Skjødebrev, lydende, at han og Arvinger til evindelig Eje skulle nyde en Køpnehaffnn Stads Grund og Jord sønden for den Helligands Kirkes Mur og norden for adell gadenn“, som i sin Bredde paa den vestre Ende ud til Vichmanndt er 74 sielandiske Alen i sønder og nør og i sin Længde 7 Alen 2 Fingersbred i øster og vester. Kjøbe- og Skjødebrevet hænger ved samme Stadfæstelsebrev. Cum inhib. Nyeborg, S. Chanuti regis Dag. Rel. Magnus Gøye, D. R. Hofmester. III, 242 b; C, 2801). = Niels Stemp, Borgemester i Køpenhaffn, fik et lignende Brev paa den Bod, han har ved forskr. Boder. Samme Datum og Rel. III, 242 b; C, 280 2). Anders Hallagger, Raadmand i Køpenhaffuenn, fik et lignende Brev paa en Grund sønden for Hellig Gesthus Kirkegaards Mur og norden for „adellgadenn“, som i sin Bredde er 7 selandiske Alen mindre end 1 Kvarter, østen for Oluff Schriffuers Bod og ligesaa lang ud med adellgadenn“. Cum inhib. Samme Datum og Rel. III, 243; C, 280 b³).

— Hr. Iahann Randtzow, Ridder, fik Brev, at Kongen har givet ham og Arvinger til evig Tid en Part i den Gaard, som Niels Stemp, Borgemester i Køpennhaffn, iboer, som er tilfaldet Kongen efter Hanns Michelsszenns Hustru som Fjendegods, dog undtaget om Mester Morthenn Buszere har nogen Ret deri. Samme Datum. Ad mandatum regiæ Majestatis proprium. III, 242; C, 2804).

— Knut Scriffwere, Borger i Kolldinge, og hans Hustru Jahanne fik Livsbrev paa en halv Otting Jord paa Heggebøll Mark mod at give den sædvanlige Skyld til Kolldinge Slot og ej forhugge Skovene etc. Cum inhib. sol. Samme Datum. III, 53 b; C, 192 b. Rel. Wulffgangus Vtenhoff. Hr. Iohann Vrne, Ridder, og hans Hustru, Fru Anne Rønnowsdatter, fik Brev for begges Livstid paa Skelskøer By 1) Kjøbenhavns Diplomat. II, 226-27. 2) Kjøbenhavns Diplomat. II, 227. 3) Sammesteds. 4) Sammesteds. at nyde, fri og kvit, med al kgl. Ret, dog at saa længe denne Sise paastaar, skal det komme til Kongen, hvad den løber aarlig mere end 100 Mk. danske. Naar begge ere døde, skal Kjøb- Cum claus. consv. staden ubehindret komme til Kronen igjen. et inhib. sol. In castro Nyborg, die Chanuti regis. III, 242*; C, 279 b. Juli. Dorothea Heroldts i Roskilldt skal i sin Livstid være fri for Byskat og Rytterhold. Cum inhib. sol. Nyeborg, Lørd. efter S. Knudts Konges Dag. Ad relationem dni. Magni Gøie. III, 242*; C, 279 b. Hr. Tygge Krabbe fik Kvittans paa Hr Axell Vgerups Vegne for 11 lødig Mk., 4 Lod Sølv och ther vtiblannt vdi vegttenn vor 46 chorell stenne“, 6 Gld. i Guld og 8 Mk. 2 Klippinge, Stykket til 14 Penninge, og paa egne Vegne for 60 lødig Mk. Penninge, som Almuen i Kullenn gay for at blive ved det Landgilde, som de nu give. Nyeborg, Lørd. efter S. Canuti regis Dag. III, 336 b; C, 29 b.

12 Juli. Her lesper fick presentationem paa Røssnis kireke i Seland per obitum dni. Petri, vltimi possessoris eiusdem. Datum dominica prox. post festum diui Canuti regis. Rel. Magister Canutus Gyldenstiernn. C, 330 b. Grund

13 Juli. Borgerne i Nagkskowgh fik Brev, at paa af den Skade, deres By har lidt af Ildebrand, maa de, hvis Huse, Gaarde og Gods ere brændte, være fri for kgl. Tynge og Byskat i 3 Aar fra Datum. Nyborg, Mand. efter S. Chanuti III. 175; C, 139. regis Dag. Rel. Mag. Andreas Glob.

— Vi Fr. gjøre vitterligt, at vi nu med Rigets Raads Raad, som er forsamlet til denne almindelige Herredag, stadfæste alle Privilegier og Friheder, som vi selv og fremfarne Konger i Danmarck have givet Hr. Styggi Krwmpenn og hans forfedre ", Biskopper i Borglom, besynderlig paa Stiftets Kjøbstæder, Tystedt og Maristedt, som til forn kaldtes Seby, saa at de ej skulle besværes med nogen Told ydermere end som vore Undersaatter i Kjøbstaden Wiborg og heller ej skal der bygges, dem til Forfang, nogen ny Kjøbstad ved Haffwitzør eller andetsteds eller bruges nogen Forprang mod deres Friheder. Samme Datum. III, 53 b; C, 193.

14 Juli. Iens Skaroltt skal nyde sit Pant paa Frostteherred uafløst i 6 Aar mod slig Tynge, som han hidtil har givet deraf efter Pantebrevets Lydelse. Nyeborg, fer. 3. post festum S. Canuti regis. Rel. Hr. Iahann Rantzow. III, 336 b; C, 29 b ¹). Skickellsze om swenne.

15 Juli. Vii Ffrederick met Gutzs naade &c. giøre alldle witterligt, at nogre vortt ellskelige Danmarcks riigis raadt haffue bereett for oss, att mange aff theris swenne, naar the haffue fanget kledhe och pendinge, fordristte the thennum till att riide fran thennwm och till en andenn vdenn orlog och venskab. Tha effther thi wore kiere vndersaatte, bispere, prelatter, riddere, riddermenndtzmenndt och alle anndre, szom iordegotzs haffue vdi vortt riige Danmarck, ere nw forpligtidt att hollde rysting met swenne, hestte och harnisk, haffue vii met wortt ellskelige Danmarcks riigis raadt her nw forsamblet, thet szaa bewillget och samtycktt, att huilckenn swenndt, szom wpberer sin haasbwnndis klede eller pendinge och rider fran hannwm emodt hanns villige och samtycke, førre endt handt haffuer vdttientt szynn tiennistte och giordt hanns haasbwndne fyllestt for till thendt tiidt, szom handt pleger att tage klede eller pendinge igenn, tha skall thendt, szom samme swendt igenn anammer i szynu tiennistte, haffue forbraatt je marck, hallffdelenn till oss och kronenn och hallffdelenn till thendt, szom samme swendt er fraakomenn, om hanndt hollder hannwm, effther hanndt awffweedt, att handt er komenn fran szin haasbwnde met vmynde, och swendenn skal vere plegtiig att igenn giffue sin haasbwndne, hwess hanndt haffuer wpeboret, ytthermere endt hanndt haffuer giordt thiennistte fore, och ther till straffis tillbørligenn. Rider och nogenn swenndt frann sin haasbwndne, szom haffuer oppeboret hanns klede eller pendinnge, och vedt, hanss haasbwndne nogenn reygsze paa hennge, tha skall thet vere giordt werligt. och thendt, szom hannwm anammer och holler i sin tiennistte videndes, skall haffue forbraatt, szom forscreffuit stander, och ther till vere plegtiig att høde hues skade eller forsømellsze, ther affkomer. Och huilckenn swenndt, szom vill skillies frann sin haashwndne, handt skall tillsziige hannwm sex vgher nest tillfornu for thenndt tiidt, som handt skall tage kledhe och pendinge, och tha skall hand ther offuer icke trengis till att tienne emodt szin villige. Thendne skickellsze ville vii, huer swenndt, szom tieenn vti wortt riige Danmarck, skall vbrødeligenn hollde wnder thendt pliigtt, szom før er rørdt, dog szaa handt fannger szyne kledhe och pendinge aarligenn till gode reede. Datum Nyborg, otthensdagenn nest effther S. Knudt konnings dag. III, 3; C, 139³). Ffrwe Mette, her Marqword Rønnows efftherlewerske, Iacob Rønnow oc Eyler ffynge dom offuer byspenn aff Ffiwnn saa liwdendis. Vii Ffrederick met Gutzs naade &c. giøre alle vittherligtt, att aar effther Gwtzs biwrdt mdxxviij ) thendt neestte 1) Friis, Familien Rosensparre, 6. 2) Danske Mag. IV, 283-84. I C er tilføjet i Marginen: inter generalia. 3) skal være: 1527. Smlgn. Pal.-Müller, lens Andersen Beldenak, 122. onsdag fore S. Bartholomei apostoli dag vti Otthenssze biscops gaardt, nerwerendis oss ellskelige verdiige ffader met Gudt, her Lage Vrne till Roschylldt, Iuer Mwnck till Riipe, Stygge Krwmpenn till Borglom, Offwe Biillde till Aars, biscopper, mestter Knudt Gylldenstiernne, prouest vti Viborg, her Magenns Gøye, Danmarcks riigis howmestter, her Tyggi Krabbe, Danmarcks riigis marsk, och her Peder Lycke, ritther, vore mendt och raadt, met flere oss ellskelige Danmarcks riigis raadt, wor skicket fore oss oss ellskelige ffrue Mette, her Marqwordt Rønnowes, ritthers eptherleuerske, och Eyler Rønnow paa hanns broders veigne, Iacob Rønnows, paa thendt ene, och haffuede vti retthe steffwenndt oss ellskelige verduge fader met Gudt, her Iens Andersszenn, biscop till Otthensze, paa thendt andenn sziide for langszemelig treetthe och deelle, som thennum haffuer emellom veret, for alldt theris arff och eye, hand haffuede fran thennum, och for eth vskelligt bandt, handt førde theris fader, her Marqwordt, paa och kallet hannum en oppenbar kietther vti sitt opne beseiglett breff, met andre fleere swaare sagher, szom the ther tha till kende gaffue. Tha offuerwerendis vortt ellskelige Danmarcks riigis raadt, som tha tillstede vaare, bleff samme sag velluilligen volldtgiffuit fran theris hender paa baade sziider att forhanndles och fordrages alldtingist till een fulldtkomelig, endelig eende, wgien kallelig till ewiig tiidt, enthen till mynde eller till reette, saa att oss ellskelige verduge federe met Gudt her Iuer Munck till Riipe, her Offue Biillde till Aarss, biscoper, mestter Knudt Gylldennstiernne, prouest vti Viborg, och her Peder Lycke, ritther, vore mendt och raadt, schulle haffue fulldt magtt paa fforne verduge ffaders her Ienss Andersszenns vegne, att hues the giorde och lode paa hanss vegne vdi samme sag skulle vbrødeligenn holles och vedt magt at bliffwe vdi alle maade. Thesligist och att verdiige ffeder met Gudt, her Lage Vrne till Roschilldt, her Stygi Krumpenn till Borglom, biscoper, her Magens Gøye, Danmarcks howffmestter, och her Tyggi Krabbe, Danmarcks riigis marsk, ritthere, vore mendt och raadh skulle haffwe fulldtmagt paa forne oss ellskelige ffrue Mette Marqwordtzs och hindis børnss vegne, att hues the giorde och lode paa theris vegne skullde vbrødeligenn holldis och vidt fulldt magtt att bliffue vdi alle maade, och ther som the fyre paa thendt ene side sawde cett, och the andre fyre paa thendt anden siide sagde eth andet, och icke kunde forenis och fordragis ther om, tha toge the oss till een offuer rether ther vdtoffuer. Och huilcke fyre vii tha tillfullde, schulde alldtingist bliffue vedt fulld magt och vbrødeligen holldis; hues the ther om haffuede beuilliget och samtyckt, schulle alld- Tha tingist vere en fulldtkommelig affthalenn sagh till ewiig tiidt. sagde vii ther saa paa, som her effther fyllger, saa att forne verduge fader med Gudt, biscop Ienss, schulle giffue forscreffne oss ellskelige ffrue Mette je rinske gyllderne, føre hwn drog aff byenn, och sidenn giffue hinde och hindis børnn xve marek danske pendinge att twinde tiider, hallffuedelenn om iwlenn och hallffuedelen om paaschenn ther nest effther, eller och giffue thennum Pederstrup bye, fang och eyendom och Ringstedtzs gaardts till ewerdelige eye, om handt icke willde vdtgiffue forne swm pendinge paa forne tiidt. Tha beiaet, bewilliget och samtyckte forne verduge fader att vdtgiffue forme swm pendinge, som forscreffuit stander. Och ther som forne swm pendinge icke redeligenn vdtkomme, szom føre er rørdt, tha skulle forme oss ellskelige ffrue Mette och hindis børn anamme forne Perderstrup bye, fang och eyendom och Ringstedt gaardt att nyde, haffue och brwge och beholle till ewindelig eye, eye skullendis till ewig tiidt. Till ythermere viuttnesbiwrdt, att saa er ganget och faret, som forscreffuit staar, henge vii forne Ffrederiich met Gutzs naade &c., Lage Vrne till Roschylladt, Styge Krumpenn till Borglom, Mogenns Gøye, Danmarcks riigis howmestter och Tyge Krabbe, Danmarcks riigis marsk, ritthere, vore indtsegle och signet nedenn fore thette vortt opne breff. Datum paa wortt slott Nyborg, thendt neestte odensdag effther S. Chanuti regis dag. III, 125 b; C, 94 b¹).

15 Juli. Vi Fr. gjøre vitterligt, at Hr. Oluff Roszenkrantz, Ridder, vor Mand og Raad, har nu berettet os, at han har en Lod og Del i en Bondegaard, som kaldes Raariiss (Bieffuerskowgisherred) og at han har kjøbt af Bonden dennes Part deri. Desligeste berettede han, at vi og Kronen ogsaa have nogen Ret deri, saa at der plejer aarlig at gives deraf 2 Grot og 2 Skp. Havre, hvilken Anpart vi nu have fulldtskøett“ og afhændet til forskr. Hr. Oluff Roszennkrantzs og hans Arvinger til evig Tid, og kjendes vi derfor at have oppebaaret Fyldest og Værd efter vort Nøje. Nyeborg Slot, Onsd. efter S. Knudt Konges Dag. Ad mandatum dni. regis proprium in præsentia dni. Magni Gøye. III, 243; C, 280 b. Erich Byllie, alias Matsszenn, og hans Husfrue, Fru Sophia Rudtsdatter, fik Brev paa Isholltte Len i Hallanndt som et frit brugeligt Pant, uafløst i begges Livstid, for 1000 Mk. danske efter det Brev, som Fru Sophie har derpaa. De skulle holde Godset ved Magt, Bønderne ved Ret og ej tilstede, at de forurettes, heller ikke forhugge Skovene. Cum inhib. etc. Samme Datum. Rel. Hr. Iehann Rantzow, Ridder. III, 337; C, 30 %).

17 Juli. Hr. Tygge Krabbe fik Skjødebrev paa efterskr. Gods, som tilhørte Niels Bragde: i Lystersherred to Gaarde i Syretorp (Meelbye Sogn), som Swendt Bentsszenn og Swendt Ionsszenn ibo, give hver 14 Skp. Byg og 2 8 Grot, Per Niels- 1) Hvitfeldt, VIII, 164-67, Folioudg, 1307-08. 2) Danske Mag. IV Række, IV, $33-34. szenn i Ysttebye, giver 1 Pd. Byg, 3 g Grot, Per Christiernsszenn ibid., 1 Pd. Byg, 20 Grot, Bage ibid., 1 Pd. Byg, 23 Grot; Trudt Tursszenn i Gallerøt (Møroppe Sogn), giver 3 3 Grot; i Villdensherred: Tess Ollsszenn i Grødtby, giver 1 Pd. Byg, 1 Grot, Per i Ledingerøt, giver 1 lødig Mk., Iess Ollsszenu i Torsegge, giver 1 Pd. Byg, 6 ; i Gersherred to Gaarde i Vllerup (Vester Vram Sogn), som Ienss og Age ibo, give hver 1½ Td. Smør. Disse Gaarde har Hr. Tygge Krabbe kjøbt for 300 Mk., og om de fravindes ham ved Kirkelov, Landslov eller nogen Rettergang, skal denne Sum gives tilbage. Nyeborg, Fred. post Chanuti regis et mart. Rel. Mester Anders Glob. III, 337 b; C, 30 b. Kom breff till styfftene i Iwtlandt.

18 Juli. Hellsze ether alle bønder och menige allmwe, ehuo som hellst i tienne eller tilhøre, som bygge oc boe vti N., kierligen met Gudt och wor naade. Wiider, att fore oss er bereett, hworledisi ether fortrycke oc ey ville redeligenn vdtgiffwe ether thyende och andenn prestte retzell, effther som aff oss och vortt ellskelige Danmarcks riigis raadt samtyckt och besluttet bleff vti nestte forgangen herre dag vdi Otthensze. Thi bede vii ether och biwde, atii alle och huer serdelis rette ether effther att thyende hwer thyende kerff och hwer thyende høffwede. Samledis, at hwer skall lade syn thyende till kyrckenn vti gode maade fram føre, och ther tha skyffthis och delis vdi tree partte, offwerwerendis biscopens, prestens och kirckewergis budt, och tha schall giffuis ether madt och øll till gode reede, eller thet haffue vti ether mynde. Och ther szom i thette forne gøre ville, tha schulle i vere frii fore biscops gaffwe och andenn prestte retzszell, szom vti Otthensze besluttitt bleff, och hwor i icke thet gøre ville, tha reetther ether effther att thyende giffue och gøre biscops gaffwe och alldh andenn prestte retzell, effther som gammell sedwaann veret haffuer. effther thendt recessis liwdellse vti Otthensze vti samme herre dag om the erinde giordt och beseglett bleff och lader thet ingennlwnde. Datum paa Nyborg, løffuerdagenn nest effther diuisionem apost., vnder vort signet. Dns. rex per se. III, 54; C, 193. =

Item bispen i Vendsyssell och her Anders Bilde, her Holgerd Wulfftandt, her Hans Krabsse och her Truedt Wulffstandt finge et breff och fuldemagt at handle met konngen i Suerige i thette herre møde i Nyløse, at om behoff giøres, at hand thaa kommer kongelig Maiestatt vdi Danmarck till hielp met ve wergagtuge karlle, huor behoff giøres, tiill skiibs i Øster siøen eller Vester sigen met skibe, bøsser, werge, krud, lodt oc fittallie paa koningens i Suerige eighen kaast och besoldinge vdi iij monede sambfeldt; sameledis at sende indh vdi Skaane tilhielp, nar behoff giøres, je gerustet heste och karlle met glaffuender paa synn eigen kaast och teering i iij monede i koninglige Maiestadts tieniste &c. Och ther som konningen i Suerige will thette indgaa, thaa haffue forne riighens raad och fuldmynduge sendingebud fuldemagt at tilsiige hannum lige saadan hielp ighen aff koningen i Suerige!]ighen, om hand then behoff haffuer. Datum Nyborgh, logerdagenn post diuisionis apostolorum. Rel. Her Magens Goie, hoffm[ester], her Tuge Krabbe, m[ars]k. C, 30¹).

18 Juli. Hr. Hollgerd Wlffstandt fik Brev paa Halmstedtherred i Synderhallandt, saaledes at han skal annamme det, naar de 6 Aar ere forløbne, hvori Ienss Torbensszenn har Brev paa Herredet (1525, 10 Avgust), og siden beholde det, saa længe han har Lageholm Slot, efter det Brevs Lydelse, han har derpaa, dog at han gjør tilbørlig Tjeneste deraf og aarlig giver Kongen rede Penninge for den halve visse Rente, som løber 173 Mk. 8 (Td. Byg regnet for 12 8, Td. Havre 4 3, Pd. Smør 10 Mk., en Ko 22 Mk., en Galt 2 Mk., 1 Gaas 1, 2 Høns 13, 1 Skp. Mel 2 ) samt Halvdelen af alt Sagefald; Gjæsteriet skal han selv beholde; for Vrag, som strander under Herredet, skal han gjøre Regnskab. Cum claus. consv. Nyeborg, sabb. post festum divisionis apost. Dns. rex per se, in præsentia dni. Magni Gøye et dni. Tychonis Krabbe. III, 338*; C²). Vi Fr. forlene Hr. Axell Vgerup, vor Mand og Tjener, med Søllwitzborg Slot og Len med Kjøbstaden Roedtby med al kgl. Ret i 10 Aar fra Datum mod en aarlig Afgift af 100 rh. Gld. i Guld, fuldvægtige, eller 300 Mk. danske; dog ville vi beholde forskr. Rottnebyes aarlige Byskat og Rente til vort Fadebur. Han skal gjøre tilbørlig Tjeneste, holde Godset ved Magt, Bønderne ved Lov, og hvad Vrag, som der strander under Lenet, skal komme os til Gode efter Regnskab. Nyeborg Slot, Lørd. efter divisionis apost. Ad mandatum dni. regis proprium, præsentibus dnis. Magno Gøye et Tuchone Krabbe militibus. III, 338 b*; C 2).

— Menige Kjøbstædmænd i Selanndt fik Brev til Landsthing, at der ikke skal holdes Marked i Selanndt uden i Roschilldt og Køge; den, som vil gjøre herimod, skal have forbrudt, hvad han har at fare med, Halvdelen til Kongen og Halvdelen til den By, hvor han har hjemme. Samme Datum. Tygi Krabbe, Marsk. III, 243 b; C, 281 ³). 1) Smlgn. Konung Gnstaf I.s Registratur, V, 272. Rel. Hr. 2) findes paa et løsrevet Blad af C, der nu opbevares i Samlingen „Svenske Jordebøger“, No. 49 b (Geh.-Ark.) 3) Kjøbenhavns Diplomat. II, 228.

18 Juli. Bonnder paa Langelannd finget breff, at the haffde beclaget, at borgere i Rudkiøpinng icke kunde formøge at wpholle homble, stoell, salt, kledhe och andhen wore, szom almwffen ther i landhet behoff haffue. Thii haffuer min herre vandt oe tilladet, at almwffen paa Langeland, szom sidde for gaard oc affuell, her effther maa wdføre theris hiemfødde fee och egen affuell til stederne och ther ighen kiøbe homell, salt, stoell oc huess andhen deell, the till theris egenn gaard wphollinng behoff haffue, dog szaa inngen bunde skall kiøbe oc selge med andhen oc ey føre til stedernne wdhen theris egen hiemføring oc affuell, oc huess wore, the aff stederne hiem førindis worde, skulle the icke selge emellom huer ander mett alnne eller skeppe i noger maade, och wille ey, at the nogenn peberswennde, szom icke sidder for gaard och affuell, skulle bruge nogen kiøpmandskab ther paa landhet eblant almwffenn, wore wndersotthe i Rudkiøpinng til skade och forfang i noger maade. Cum inhib. &c. Datum sabbato post festum diuisionis apost., vnder wortt signet. Rel. Dns. rex per se in presencia dni. Otthonis Krumpenn. C, 140¹).

19 Juli. Vi Fr. have gjort et venligt Mageskifte med Anders Hansszenn, vor Mand og Tjener, saaledes at han og hans Arvinger skulle have af os og Kronen til evindelig Eje en Gaard i Helssneds (Homblet Sogn, Sønderherred paa Langelandt), som Michell Speck iboer og skylder aarlig 4 Ørtug Byg med al Tilliggelse . . . inden Markeskjel og uden. Vi forpligte os til at fri og frelse forskr. Anders Hansszenn og Arvinger denne Gaard, og til at vederlegge dem en lige saa god, om den fravindes dem. Herimod skulle vi og Kronen have en Gaard i Lyckeby (Tudebøll Sogn, Nørsherred paa Langelandt), som Seuerin Hansszenn iboer og skylder 3 Ortug Byg, 1 Mk. Penninge, Lam, 2 Gjæs og 4 Høns. Nyborg, domin. ante festum Magdalene. Rel. Hr. Otthe Krumpenn. (Hr. Otthe lovede Kongen at overantvorde denne Anders Hansszenns Gjenbrev). III, 175; C, 140 b. Magens Falster ffich en missiue till her Albret libsszenn, att hand schall vdtlegge Magenns Fallstter en aff the gaarde, som handt gaff hannum beffaling paa att anamme paa hannss naadis vegne, huilckenn gaardt, szom hanndt kandt tencke, att myn herre kommer mynst till brastt. Datum Nyeborg, dominica post diuisionem apost. III, 339 b; C 2).

— Niels Christiernsszenn skal være fri for Kongeskat, Udbud og al anden Tyngsel i sin Livstid, saa længe han boer 1) Rasmussen, Rudkjøbing, 56-57. 2) som ovenfor S. 167 Anm 2. paa Hr. Oluff Roszennkranndtzs Gods. Nyeborg, domin. ante festum Magdalene. Rel. Hr. Tygi Krabbe. III, 244; C, 281.

19 Juli. Pether Gørtze i Køpenhaffn fik Brev ad gratiam at være toldfri for, hvad Gods han fører ind og ud af Riget og som tilhører ham selv, dog at han ikke skal, behytte“ anden Mands Gods. Nyborg, domin. post divisionis apost. Mester Anders Glob. III, 243 b*; C, 281 1). Rel.

20 Juli. Per Villadtsszenn, Slotsskriver paa Kopenhaffn, fik Livsbrev paa Raagaard paa Amage, som han i nogen Tid har havt i Værge, at nyde uden al Afgift, dog at han skal bygge og forbedre Gaarden og ej lade den forfalde, ligeledes ikke afhænde noget af den tilliggende Ejendom fra Gaarden. Naar han er død, skal Gaarden ubehindret komme tilbage til Køpennhafluenn Slot. Cum inhib. Nyborg, Mand. efter divisionis apost. [under vort Signet 2]. Rel. Hr. Magens Gøye, Hofmester, og Mester Anders Glob, Rentemester. III, 244; C, 281 b. Hr. Tyggi Krabbe fik Kvittans for 300 Mk. danske, som han gav Kongen for det Niels Bragdis Gods, som han indløste af Abbeden i Beckeskowg. Nyeborg, fer. 2. post festum divis. apost. Dns. rex per se. III, 339 b; C ³). Her Seuerin Persszen ffick presentatzs paa Huntzeby kyrcke vdi Laalandt per resignationem dni. Ludolphi. Datum die Margarethe. Rel. Her Henrich Krumdige. III, 176; C, 141. 21 (147) Juli. Kronens Undersaatter, som nu leve i Ostter Nørlwnde, Vestter Nørlwnde, Ostter Karrleby, Vester Karleby og Risinge by, fik Stadfæstelse paa Kong Hansszes Brev, at de i deres Livstid maa nyde og beholde den Jord, de have indtaget og indhegnet af deres Fælled. Cum inhib. sol. Nyborg, Tirsd. efter Margarethe virg. Dag, nostro sub signeto. Dns. rex per se. III, 176; C, 141.

22 Juli. Vi Fr. gjøre alle vitterligt, at Hr. Henrich Krumdiige, Ridder til Vallend, vor Mand og Raad, har berettet for os, at der er nogle Gaarde og Gods, liggende ved hans Gaard Vallendt i Synderhallandt, i Pederstrop By (Owsbye Sogn, Høgsherred), som Hr. Tyggi Bragde, hvis Sjæl Gud 1) Kjøbenhavns Diplomat, II, 228. 2) C. 3) som ovenfor S. 167 Anm. 2; desuden i C, 141 blandt Breve fra Smaglandene, men overstreget. naade, havde i Pant af Niels Bragde, der nu er rømt af Riget til vor og Rigets aabenbare Fjende, hvorfor hans Gods er tildømt os af Danmarcks Riges Raad. Efterdi at samme Gods er Hr. Henric Krumdiige saa vel belejligt for hans Gaard, tillade vi ham at indløse det af forskr. Hr. Tyggi Bragdis Arvinger eller deres fuldmyndige Værge og fornøje dem deres Penninge igjen til gode Rede. Hvis dette Gods er bedre, end det er pantet for, skal han betale os det efter Vurdering af os elskel. Hr. Holgerdt Vullffstandt, Hr. Trude Vullffstandt, Riddere, vore Mænd, Raad og Embedsmænd paa Lageholm og Vardtberg, Lage Vrne, vor Landsdommer i Skone, og Iennss Torbensszenn til Skarollth, vore Mænd og Tjenere. Naar Pantet er indløst af Hr. Henric og hvad det er mere værdt, er os fornøjet, betalt eller forwisset“, skal han og Arvinger beholde det til evig Ad man- Ejendom. Nyeborg Slot, S. Marie Magdalene Dag. datum dni. regis proprium in præsentia dni. Vullffgangi van Vttenhoff, cancellarii regii. III, 339 b. Siden fik han Brev at maatte indløse Gaarden Suensrødt, som Iuer iboer, giver 2 Td. Smør. Flensborg, Sond. post Calixti [18 Oktbr.]. III, 340 b.

22 Juli. Vi Fr. gjøre vitterligt, at efterdi Hr. Henrick Sparre, Ridder, vor Mand og Raad, for nogen Tid siden med vor Vilje har opladt sin Søn, Knud Sparre, vor Hofsinde, sit Pant i Siøborgh Slot, tillade vi, at forskr. Knud Sparre, om han overlever sin Fader, maa beholde Siøborg Slot og Len som et frit, brugeligt Pant, uafløst i 6 Aar efter hans Faders Død. Han skal holde Slottet bygt, Tjenerne ved Lov osv. og om der indkommer noget Vrag der Lenet, skal det komme Kongen til gode, og der skal gjøres Regnskab derfor. 6 Aars Forløb skal Slottet indløses og da komme ubehindret til Kronen igjen. Nyborg Slot, S. Marie Magdalene Dag, under vort Signet. C, 281 b; forkortet i III, 244 b* ¹). Efter de Mester Lauris Ollmandt ffick stadtffesttellsze breff paa Yderstorpe kircke vdi Ffallster effther konning Hansszes breff, att vere till ewiig tiidt till thendt hellig andtzs capell vdi Nyckøping ffor en daglig messe, och daglig thendt hellig andtzs tiider &c. Datum Nyborg, othensdagenn post Margarethe. Dns. rex per se.

Item ffick handt och eett stadtfestillsze breff paa eett mageskiiffthe, 1) Annaler for nord. Oldkyndighed, 1851, 336. szom giordt vaar paa en hawe till thendt helligandtzs capell emellem byen och presttenn till same capell, szaa lenge noger komer met bedere bewiisning. Datum vt supra. Dns. rex per se.

Item fick handt och eett protectorium in generali offuer samme capell och Yderstorpe kireke met alldt theris tilliggellsze. Datum die Magdalene, Nyborg. Dns. rex per se. III, 176; C, 141.

22 Juli. Her Berthel Iebsszenn i Skamby ffick stadtfestellsze paa konning Hansszes presentatzs paa Skamby och beskermellsze vdi samme breff. Datum Nyborg, neestte odensdag effther diuisionis apostolorum. Rel. Mestter Jehan Friiss. III, 127; C, 96.

23 Juli. Iacob Rønnow fik Ejendomsbrev paa en Jord, som ligger i Swinborg sydøst optil Skartertaarnet og derfra strækker sig i nordøst til hans Moder, Fru Mettes, Hr. Marqwordt Rønnowss, Ridders, Efterleverskes Gaard, i Længde og Bredde op til Stranden saa langt og bredt, som hans Moders Hus, Gaard og Have rækker, langs ud med Stranden, som vor og Kronens Forstrand. Cum inhib. Nyborg Slot, Torsd. efter S. Marie Magdalene Dag, under vort Signet. Rel. Ienss Hwass. III, 127; C, 96 ¹). er Vi Fr. gjøre vitterligt, at denne Brevviser Hannss Brwn, Borger i Othens, har berettet os, at hans Husfrue Marines Forældre for nogen Tid siden gav den Gaard, de nu ibo, til S. Gertruds Alter i S. Albani Kirke, og kæret over, at Værgerne til samme Alter lade Husene forfalde, saa at de ingenlunde kunne taale at give den nuværende Husleje deraf eller vphollde oss och byenn tillbørlig vdtgifftt“. Da have vi, for at vor og Byens Skat og Tynge ej skal forarges eller helt tilintetgjøres, tilladt, at Hans Brwnn, hans Husfrue Marine og deres Arvinger til evig Tid maa beholde forskr. Gaard, mod at deres Arvinger selv skulle holde Gaarden ved Magt og aarlig om Paasketid give 3 Mk. danske Penninge til forskr. Alter og til os og Byen den tilbørlige Skat, Tynge og Udgift efter Borgemesters og Raads Tykke. Cum claus. consv. et inhib. sol. Nyborg Slot, Torsd. før S. Iacobi ap. Aften, under vort Signet. Rel. Iens Hwass. III, 127 b; C, 96 b.

25 Juli. Hr. Mouritzs Sparre berettede, at Hr. Tyggi Krabbe har fravundet ham Gaarden Lestrup, som han kjøbte af Kong Christiernn, og Kongen bør stande ham til Rette derfor. Thi haver Kongen undt, at Hr. Mouritzs maa annamme af 2) Knudsen, Joachim Rønnov, 23. Niels Bragdis Gods 3 Gaarde i Gydingeherred, som Iyrgenn Steensszenn har i Forlening og som kaldes Amsrødt; hvad dette Gods er mere værd end hin Gaard, skal han gjøre Fyldest for efter gode Mænds Tykke, hvem Kongen tilskikker. Nyeborg, die Iacobi ap. Dns. rex per se. III, 340 b. Smlgn. 1529,

28 Januar.

25 Juli. Anders Ebbesszenn og Fru Pernelle fik Livsbrev paa Jwngshoffuit lydende som Brevet af 1526, 17 Septbr.; dersom Fru Pernelle overlever Anders Ebbisszenn, skal hun holde 6 vergafftige Karle med Heste osv. og være fri for Borgeleje. Samme Datum. Rel. Hr. Magenns Gøye. III, 237; C, 272 ¹). Ion Swensszenn fik Livsbrev uden Afgift paa en Gaard Thorsø, som kaldes Hovedgaarden. Cum claus. consv. Samme Datum. Rel. Ienss Hwass. III, 127 b; C, 96. Skipper Anders Skotte skal, den Stund han er i Kongens Tjeneste, være fri for al kgl. Tynge, som han var i Kongerne Hansszes og Christierns Tid. Samme Datum. III, 244 b*; C, 282.

— paa Her Tacop Knudszenn fich presentationem paa Skamby kircke, vacantem per obitum dni. Bartoldi Iacobi, cum clausulis consuetis. Datum Nyborg, die S. Iacobi apost. C, 3830. Rasmus Perszenn fich presentas paa Brandersløff kircke, nam quidam dns. Ioannes in Horslunde, quondam eiusdem ecclesie possessor, cam fratri suo dno. Seuerino resignauit, quo mortuo prefatus dns. Ioannes vsurpauit sibi regressum ad eandem ecclesiam absque vlla presentatione. Datum Nyborg, die Iacobi. C, 329 b.

26 Juli. Naifn Clausszenn, Aritz Arnsszenn, Henrich Dyrichsszenn oc Wulffbrandt Hermensszenn finghe breff, at the schulle nyde, bruge och beholle then øø wdhen for Nyborg fran Oøledt och tiil Knudtz hoffuet, dog szaa at the schulle giffue ther aff tiil Nyborg slott xxx marck danske at S. Michels dag nest komendis ett aar, oc schulle the siden giffue ther aarligen om S. Michels dag xl marck danske. Oc the ey schulle hugge eller hugge lade i samme skow, vthen hues grene the kunde finde nederfallen paa iorden, oc ther som ther faller nogre store feller i samme skow, tha schulle the inthet befatte thennum ther mett vthen the thet i slotsherrens minde. Oc the schulle huer vge haffue fiskerii two gang om vgen i then sø, ther ligger nest vid slotthet, oc the two dele schall tiil slotthet, then tridie dell schulle the sielffue beholle, oc thesligiste schulle the oc mwe fiske vti haffnen for Nyborg fran og gerrdet oc wdt tiil Knutz hoffuet, och hues the ther emellom fangendis vorde, ther aff schulle 1) Danske Mag. IV Række, IV, 209. the beholle the two dele oc then tridie dell scall komme tiil forne wort slott, dog saa at the icki schulle forhindre aalefiskett, naar aalen tiil gangher, oc hues the fiske i openbare st[røm] vthen for Knutz hoffuet, schall allt komme thennum selffue tiil gode, oc ther mett wære frii for arbeidt oc andhen tynge, oc nar olden er, tha maa huer haffue olden tiil x swin, och hues the haffue fleere, schulle giffue olden giel ther aff &c. Datum Huirring, then neste syndag epther S. Iebs dag. Rel. Her Peder Lycke, ritther. C, 96.

30 Juli. Claus Daa fik Brev at beholde Gøsttinge Gaard og Gods, som han har i Pant af Kronen, uafløst i 12 Aar fra Datum. Kollding, Torsd. efter S. Olaui Dag. Ad mandatum dni. regis proprium. III, 245; C, 282 (med Tilføjelse: Mester Iesper tog pd.“, : Penningene) ¹).

1 Avgust. Thette er then skickelsze, som bleff giortt vdi Kolling anno Dni. mdxxviij die Petri ad vincula, hwortt the klocker skwlle, som ble nedetaget wdi riigett Alborg len Skiffue len Aastrup len Ørwm len Borlum herrett Westher herrett Skattborg herrett Riipe. till Biscops skiffuelsze Aarss. Aalborgh. Skodborg len till Kolling. Morss till Nykiøping i Morss och sidenn fremdelis till Aalborgh. Nørrlunge herrett till Alborgh. Sønderlunge herret Meelsowm herrett Liusgaard herrett Hiitz herrett Tordrop len Rasmus Clemitzen Aarss. Kollinge len Hønneborg len Nørrewongs herrett Sieland, alt till Kiøpenhaffnn och Kallundeborgh. Laaland till Aalleholm. Falster till Nykiøping. All Møen Stege. Skonne epther som Hr. Tygge Krabe thet schickendis worde. Halland. Lundeherrett Kolløø len Støffring herrett Nørrehalld herrett till Bierherrett Wonsiild herrett Kolløø. Windiigherrett Gerloff herrett Gudumherrett Nyborg. Ruxoo herrett Sundherrett Lysberg herrett Sallingherrett Schanderborg len Hindzholm Aarss. Bygholms len Lundeness len Wandfolk herrett Bogeherrett Otthense herrett Wentz herrett Asszens. Hing herrett Riipe. Skamherrett Wiborg herrett Schowby herrett Riibe leen C, 195. 1) Danske Mag, IV Række, IV, 314.

2 Avgust. Ffrue Anne, Niels Bragdis, ffich breff, att hwn och hindis arffuinge till ewindelig eye eye schullendis alle the løsszoøre, mølle godtzs, køebstedt godtzs, fææ, qwiig och anden løsze øre, szom her Tyggi Krabbe haffuer hinde tilltalet paa myn herris vegne epther Niels Bragde, frii och quiitt, vdenn alldt tilltall, och schall ingenn vere hindes domere i thendt sagh vdenn konningenn sellffuer, om nogenn vill thale hinde till. Cum protectorio in forma communi. Datum olldinge, søndagenn post festum diui Petri ad vincula. Rel. Her Peder Lycke. III, 341.

3 Avgust. Eyler Bryske fik Brev, at efterdi Mester Chrestiern Hwiidt har opladt ham den Rettighed, han havde af Kong Chrestiern paa Hagebroo, har Kongen tilladt, at han og følgende Hovedsmænd paa Lwndenes skulle beholde denne Bro med al Tilliggelse og nyde den „vdtgiffwet“, som plejer at gives dertil af Skottborg, Vandtfolldt og Hierdom Herreder af gammel Sædvane. Cum inhib. Kollding, fer. 2. post festum divi Petri ad vincula. Rel. lenss Hwass. III, 54 b* C, 194. Lawris Michellsszenn i Obolling, vor Herredsfoged i Nørherred, fik Brev for sig og Arvinger til evig Tid paa en Gaard i Synder borck Sogn (Nørherred), som kaldes Slot og som Peder Powelsszenn nu iboer, mod at give deraf den sædvanlige Tynge. Samme fik Brev til evig Tid at maatte nyde den Bondegaard i samme Sogn, som han kjøbte af Bwndi Persszens Arvinger mod sædvanlig Tynge til os og Kronen, og være fri for en Mark Gjæsteri aarlig deraf. Kollding, Mand. efter S. Petri Dag ad vinc. Rel. Jens Hwass. III, 55; C, 194. Iep Iwersszenn i Gamstedt har berettet, at den Gaard, han iboer i Gamstedt, har altid været under én Skat og én Tynge, og han har selv arvet og kjøbt deri 4, Otting Jord, men Jens Staphensszenn i Liillde Andstt har 2 Otting i samme Gaardseje og lyster nu selv at bygge paa disse, hvormed lep luersszenn er vel tilfreds. Thi unde vi, at lep Iuersszenn og Arvinger maa nyde de 4 Otting Jord til sin Gaard og give deraf til Kronen. . .1) Td. Smør og alle andre Redsel, som medens han havde al Ejendommen dertil, og les Staphensszenn skal aarlig give af den Gaard, han skal opbygge, 4 Td. Smør og 1 Mk. Penninge for Gjæsteri med hvad anden smaa Redsel, den kan taale efter vor Lensmands og gode, uvillige Bønders Tykke. Samme Datum, under vort Signet. Rel. Ienss Huass. III, 55 b; C, 194 b. han gav, 1) Tallet rettet og ulæseligt.

7 Avgust. Her lacob Knudtszenn fick presentas paa Lunde kyrcke per liberam permutationem dni. Nicolai Petri. Datum Koling, feria 6. post festum diui Petri ad vincula. Rel. Mag. Morthen Krabbe. C, 331 b. Her Niels Perszenn fick presentationem paa Nyborg kircke cum sua anexa Hinlby oc wor ffrue capell i Nyborg per mutationem dni. Iacobi Canuti. Datum Koling, feria sexta post festum diui Petri ad vincula. Rel. Mag. Morthen Krabbe. C, 331 b¹).

14 Avgust. Vi Fr. gjøre alle vitterligt, at vore og Kronens skatskyldige Pønder i Kulldenn i Vesby settinge og Ionstrup settinge have ladet berette for os, at vore Embedsmænd paa Hellsszingborg tidt og ofte have begjæret stop och haffun“ af dem, hvilket de hverken have udgivet i vor Faders, vor Broder Kong Hansszes eller den sidste Kong Christierns Tid, men at deres Skat i lang Tid har været lagt altsammen i Penninge, hvori støø och haffnn“ skulle være medregnede. Thi tillade vi, at forskr. vore Undersaatter ikke skulle besværes med støø och haffn“ efter denne Dag, men skulle udgive deres rette Landgilde og hvad andet, de ere os og Kronen pligtige, til Hellszingborg Slot. Otthennss, in profesto assumpt. Marie, under vort Signet. III, 335; C, 28 b.

17 Avgust. Niels Stemp, borgemester i Kiøpenhaffn, fick breff, at for tro tienist &c. hafuer kongelig Maiestat vnt oc gifuit &c. altingis frii, quit, lediig oc losz for then trette oc dele, som er emellom borgimester oe radt oc hannum om for thet bygmalt oc haffremalt, han skulle hafue blent til hope, oc thesligeste for eet mall, om thii domere, kongelig Maiestat ther til skicket haffuer, dømer hannum vti noger faldt ther for. For thii siger oc tacker kongelig Maiestat hannum for tro tieniste. Cum inhib. Datum Gottorp, feria secunda post assumptionem Mariæ. Dns. rex per se. C, 266 2).

Item copia aff szamme genbreff och conetractt, Danmarcks riighis raadt gaffue konningen aff Sweriig.

21 Avgust. Vii Styggi Krwmpenn, biscop till Borglom, Anders Biillde, høffwetsmandt paa Stege, Hollgerdt Wiffstanndt, høffuetsmanndt paa Lagholm, Hans Krasze till Basttnes och Trud Vllfistanndt, høffwetzsmand paa Vordtbierg, riddere, hogbornistte och stormectiigistte furstis och herris her Ffredericks, met Gutzs naade Danmarcks, Vendis och Gottis konning, vdwolldt konning till Norriig, hertug wti Slesswiig, Hollsttenn, Stormarnn och Dittmerskenn, greffue vti Olldennborg och Dellmenhorstt, wor kieristte naadige herris och menige Danmarcks 1) Hofmans Fundationer, V, 432, 535 (efter en dansk Oversættelse af Originalen). 2) staar mellem Breve af 1528. riigis raadtzs fulldmyndige forskictte ambasiatere och sendebudt gøre alle vittherligtt, att aar effther Gutzs biwrdt mdxxviij ffredagenn effther wor ffrue dag assumptionis vaare vii till mode och samthalle vti Løesze met stormectige ffurstte och herre, her Godstaff, met Gutzs naade Sweriigis och Gottis konning, och the erliige godemenndt och riddere, Swerigis riigis raadt, om nogre thesse thrindne riigenenns erinde, besunderligenn till att forhandtle om nogre briistter, riigene emellom vaare, ther aff baade partherner mentte huer anndre brødeligenn attvere emodt Mallmø recessz. Tha huer giorde szynn vndtskyllinge, ther handt seg met behiellpe villde, kwndne vii icke drage offuer eenns, wdenn thendt ene partt regnede thenndt anndenn viilliige i sagenn, och vii, szom sagenn anrører paa baade sziider, kunde icke sellffuer were wore egnne eller huer anders domere. Dog effther lang hanndell, paa thet att ingen twistt eller twidregtt schall for thenndt szag skylldt eller anndenu wppkomme riigene emellom och alles vore fyennde konning Chrestiernn eller hanns tillhingere schulle ther aff fannge nogenn trøstt, siwnttis oss gaatt och nøttiigtt att vere paa bode sziider och bleffue vii szaa offuer eenns, dog paa kongelig Maiestatis aff Danmarcks &c. wor kieriste naadiige herris villie och vellbehaffue, att thenndt szag wpszettis schulle till noget framdelis mode, szom berammes maa emellom begge konngelige Maiestater och thesse trindne riigszenns raadt paa beleilige tiidt och stedt, att tha om same briistter maa och schall vennligenn hanndles, randtszages och besluttis. Och huor thet saa icke skeede, att sagenn ther endeligenn vartt fordragenn, thet vii dog icke formode, schall tha ther met inngenn partis reett nederlagdtt eller forkrenckett were, vdenn schall volldgiffuis ind paa nogle gode skeedtzs herrer, ther forne hogmectige kongelige Maiestater viill nøges mett, huilcke tha schall szame sagere och briistter attskillie mett rette eller myndne, och ther met skal icke for thendne briisttis skylld eller nogenn annder thendt fredt och venllig forbwndt, som samme begge kongelige hogmectiigheter och thesse trindne riiger emellom giordes vdi Mallmø, forkrenckis, spylldes eller borttkasttis, vdenn schall fastt vbrødeligenn holles paa alle sziider. Och ther fore till szamme forbwndnis idermere bestanndt och stadtfesttellsze haffue vii, szom forne standne, fulldburdt och szamtycktt, att om szaa skeer, forne konning Chrestiern eller noger hanns tillbennger ville gøre nogen anfallåt, schade eller forderff indt paa nogenn aff thesse trinde riighe, tha vill och schall begge kongelige Maiestater thendt ene komme thend anndenn till hiellp, trøstt och bistanndt, huilekenn thet behowfl haffuer, met vje krigsfaallek till skibs met bøsszer, krudt, loedt, profanntt och mett alldt anndenn kriigs tillbehøringe paa szin egenn solldt, vmkaastt och besworinge vti two samffellde moneder, sidenn the fellde theris szegell och giffue thennwm paa reigszenn. Behøffuis the lenger, tha skall thenudt, szom thennwm behøffwer, besørge thennwm met madt och øll ligheszom sziitt eget krigsfaallek till søes. Tessligiste och schall och ville tha begge kongelige Maiestater thendt ene kome thenndt andenn till hiellp met ijc vell rusttige karlle och hestte mett drabetyg och glaffwende, szom thet seg behøer, paa szin egenn saalldt, vmkaastt och besweringe, vndertaget madt och øll, hesttefoder, att the ther met redeligenn besørigis och wppholldis, naar the komme offuer landemerckett. Schall och forne kriigsfollch till hestt aff Swerige drage szaa widt i Danmarck, szom the ther behøwes, och thett kriigsfaallek aff Danmarck till hestt schall drage emodt alltt wp till Staachhaalm, och vdi begge landen bliffwe och fortøffwe, saa lenge the ther behøffwes. Huor och noger ander ffiendne endt konning Chrestierans metthangh ville forarrge indt paa nogne aff thesse triinde riiger, schulle the icke haffue leide eller nogenn beskudning i thet andre riigis landt, haffwenn eller strøme. Hwor och saa skede, att saa stortt annfalldt skee kwndne paa nogett aff thesse triindne riighe, saa att mere hielp behøffwes endt szom forscreffuit er, schall tha thett ene riighe vndtsetthe thet andett met thendt meestte magtt, thett affstedt kome kandt, bode till land och wandt. Och haffue vii loffuit och tillsagtt forte kongelige Maiestatt till Sweriige att gore vor bestte oc yderstte fliidtt till att skaffe och skicke hanns hogmectighet kongelig Maiestatis till Danmarck, vor kieristte naadiige herris ratification och stadfestellsze ther paa met thett allderffiirstte. Thess till ytthermere visse och bedre forwaaring, att vii saa handlede, beleffuitt och samptycktte haffue, lade vii, forscreffne Styggi Krwmpenn, Anders Billde, Haallgerdt Vllfstandt, Hanns Krasze och Trudt Vilfstanndt, Danmareks riigis raadt, henge wore indtseglle och signet nedenn for thette opne breff. Sereffuitt, wdi Nyløsze, aar och dag, szom forscreffuitt standner. III, 9 b; C, 36.

21 Avgust. Wii Gøstaff met Gutzs nade Swerigis oc Gottis &c. konning, Ture Iensszenn, hoffmestare, Laresze Stiggesonn, marsk, Hollger Karllszonn, Niels Olssonn, Iffuer Flemming, Eric Flemming, Knut Anderssonn, Ture Ericsszonn, Iohan Twrsonn, Mons Brwntesson oc Peder Hordt, riddera, Niels Clawssonn, Byørnn Clawussonn oc Tord Bwnde, wepnere, Suerigis rigis raedt och menn, gørom vitherligt, at aar effther Gutz byrdt mdxxviij ffredagenn nest effther assumptionis Marie worom vii tiill mote och szamtall i Lødesza met werdug flader her Stygge, met Gutz nade biscop till Borglom, och erliige, welbyrduge men och strenge riddere, her Anders Bilde, her Hollger Wullffzstandt, her Hans Kraffssze och her Trwd Wulffzstandt, høgmectiigste førstis och herris her Ffredericks met Gutzs nade Danmarcks, Vendis &c. konning, vdualdt konning till Norgie, hertug vti Sleswick, Holstenn. Stormarenn oc Ditmerskenn, greffwe till Olldenborg och Dellmenhorstt, ffuldmyndighe ambasiatores oc szendebudt om nogra thesse trinde rickes wordande ærende, besynnerligha till at forhandla (os. som det danske Raads Gjenbrev, mutatis mutandis). C, 371) 1) Konung Gustaf I.s Registratur, V, 135-37. Tegel I, 208-09. Ekdahl, Christian II.s Archiv IV, 1562. Hvitfeldt, VIII, 161-64, Folioudg. 1306-07.

21 Avgust. Her Niels Riiper eller Iensszenn fich presenlatz paa Karlbo kyrcke per obitum dni. Ioannis Amag, vltimi possessoris eiusdem. Datum Gotrup, feria sexta prox. post festum assumptionis. Dns. rex per se. C, 331.

Omtr. 24 Avgust. Thette efftherscreffne gotzs vor taget vti Belltt i aarr ffraa wor kieristte naadiige herris vnderszaatte vdi Ffiwnn mdxxviij circa flestum Bartholomei.

Ffyrstt vor taget fraa Kerttemynde mendt paa eth aff theris skiiff en søllskee szaa godt som x marck, vaar mestter Knwdt Pallesszenns.

Item firaa the andre borgere vdi Kerttemynde vor taget xiiij marck lwbske och x marck danske, och v marck lubske fraa skipper sellffuer, ther till met kleder, arnbørstt, ffetalle och andet smaatingistte, szom the haffuede paa skiffwet.

Item vij tønne smør, huileket som Michel Persszenn hørde till ther vdt aff iblannt iij tønner och iij ficrdinger.

Item Iens Velluff vdi Otthens x marck lubsk.

Item Lawris Hansszen v marck lubske minus iij lubske.

Item Per Lawrissen ibidem ij marck lubske och en otting smør.

Item Iyrgen Henningsszenn, landtzdomere vti Ffiwn, xx marck lubske.

Item Bogensze mendt haffue mest vedt iij e marck och mere. C. 100 b.

4 Septbr. Her Knudt Cristerszenn fick presentationem paa Hosløff kyrke i Fyn per inhabilitationem et inobedientiam dni. Nicolai Erici. Datum Kolding, feria 6. post Egidii. Rel. Dns. Magnus Gøye. C, 330.

5 Septbr. Hans Erickszen fik Livsbrev paa Duebroder for Roskildt efter Hans Ryaners Opladelse, dog at han skal holde Gaarden ved Magt, Gudstjeneste med Messer og andet. som der plejer at holdes, og de fattige syge Mennesker, redelig og tilbørlig med Mad, Øl og anden Del efter gammel Sædvane. Cum claus. consv. Gottorp, Lørd. før vor Frue Dag nativit. Dns. rex per se. C, 282 b (overstreget). Smlgn. 23 Oktbr.

— Her Niels Bosszenn, prior i Ffoborg, ffiek eth stadtfestels breff paa eth konning Christierns breff, som her effther fyllger: Vii Ffrederick met Gutzs naade &c. gøre alle vittherligt, att paa thet Gudtzs thiennistte maa øges, formeres och tillbørlige vppeholldis, och paa thet the fattige, siwge mendiske, som nu inde cre och her effther indtkomendis vwrde vdi thendt hellig andtzs claastter vdi Ffoborg, mwe thesbedre forsørgis till føde och andenn theris notørfft, tha. haffue vii nu, the hellige treffolldiighedt till heder, lowff och ere och wor kiere herre ffader och forelldere sielle till hiellp, trøst och bestandt, vntt, giffuit oc tillagdt och met thette vort opne breff vnde, giffue och tillegge till forme thendt helligandtzs clostter vdi wor køpstadt Ffoborg wor och kronnens sognekircke met alldt szynn rentte och rettighedt, szom till kirckenn och presttebordet ligger, ther till att ligge och bliffue till ewiig tiidt. Och skulle reenliffuede mendt, priere och conuents brødre vti forne thend helligandtzs claastter i Faaborg, haffue fuldmagt och vortt samtycke samme Foborg kircke strags effther her Hanss Lawrissens dødt, som ther met nu forseett er, anamme, haffue och behollde och hollde ther fore messer och Gutzs thiennistte &c. Huilcket breff myn herre haffuer af sunderlig gunst och naade fuldbiwrdt, samtyckt och stadtfest vedt alle szine ordt, punette och article, som samme breff vdwiiszer oc indehollder, dog saa att forne her Niels Boszenn och hanss efftherkomere, priere vdi thendt helligandts clostter, skulle her effther tilbørligenn och redeligenn holde the fattige, siwge mendiske, som ther nw inde ere och her effther komme skulle, met madt, øll, klede och hues andet, the behøffue. Szaa framtt att thet icke holldis, tha schall thette wortt breff ther met vere forbraatt. Cum inhib. et claus. consuetis. Datum Gottorp, leuerdagenn nest fore vor ffrue dag natiuitatis. Ad mandatum dni. regis proprium. Item thette breff tog prier aff thendt helligandts claastter vdi Ffoborg, paa thet att ingenn skulle begere breff paa Lye øø, Arnacke och Biørn øø, som ligge till forue Forborg kircke. III, 128; C, 97. Dom paa thet fiidt, the lubske och dandsker treette om, paa Falstterboe.

17 Septbr. Vii Albrectt libsszenn, Axell Bragde, Mouritzs Sparre och Claus Podbusk, ritthere, gøre wittherligt, att wii haffue weritt paa høgmectiige och hogborne furstis konning Ffredericks, woer keristte naadige herris wegne paa Ffalstterboe om thenndt treette och vuillige, som lenge haffuer weritt emellom the lubske och dandsker om theris fiidt paa Ffalstterboe. Tha furstt framlagde thendt lubske secretarius paa the lubskers wegne ith vidisse aff konning Magnus breff, huilchenn konning Magnus screff seg en konning vdi Suerige, Norge och Skaane, liwdendis att hanndt haffde giffuit thennom ith fidt here paa Ffalstterboe, men dog waar ther icke beneffndt vdi samme breff, huore langt eller breett theris fiidt were schullde, och huore thet waar giffuit eller screffuit. Fframbaare the och itth breff, som fyre borgere here vdi Ffallstterboe haffde giffuit thennom, liudendis att thennom icke andet wittherligt waar, endt att the ij raar, som the treettis om, waare thet lubske fiidt, och myntte thennom, sagde the, att strandenn haffde møget borttslaget fran fiskerne, som ligge vpp till thet dandsker fiidt, met mange andre vbesegellde løse breffue och scrifftter. Item fframlagde the dansker itth vidisse breff, som konning Voldemar haffde giffuit thennom paa ith fiidt, liudendis som handt haffde giffuit thennom here paa Ffalstterboe, vdi lenge och bregde, som same breff ythermere indeholder och beuiiser, och stodt ther icke vdi forme breff, att thet waar giffuit here nogre stedt vdi riiget vdi noger steder, slott eller festte met naffan, men stodt ther alldszom enistte vdi, att thet waar giffuet vdi Niigenborg. Samledis framlagde the dandsker itth breff, som nogre borgere aff Stege och Moenn haffde giffuit thennom, szaa att thennom alldrig mynttis, saa lenge szom the haffue fisket here fore landet, att ther waar noget boritslagenn af landet, met flere articler, som same breff ytthermere vdtuiiser, och met mange flere ordt och thale, som thennom feldt paa begge siider emellom; vdi blannt huilche ordt och thale thendt lubske secretarius lodt seg formercke, att konning Woldemars priuilegier, som the dandsker haffde, waare icke troefastte och nogaffttige, ffore thi att konning Woldemar skullde haffue weritt en fordriffuenn konning och schullde haffue weritt vdi Riiget, ther handt vdtgaff samme priuilegia och breff. Samledis lodt thenndt dandske secretarius seg liude och høre, att the priuilegia, som the lubske haffde, som konning Magnus aff Swerige haffue giffuit thennom, waare icke hellder reettferdige hellder nogafftig, thi att ingenn konning aff Danmarck haffde vdtgiffuit the lubske priuilegia, waar ther icke beneffndt noger stedt vdi Danmarck, som samme priuilegia waare vdtgiffne vdi. Epther saadanne twiffuellactige priuilegia, som thendt ene thendt andenn straffidt, tha kunde wii icke hellder andet formercke, att same priuilegia waare saare reettferdige hellder nøgafftige paa beggi sziider, som forne priuilegia ythermere selffue methere och vdtwiise. Tha fore saadann twiillactighet, som waar paa begge partier, och tuillafftige priuilegia, som the selffue met theris thale och ordt tuilacttige giorde, waar ther paa sagdt aff oss for reette, att the lubske schulle haffue thendt ene radt met theris boer, szaa langt som theris kaarss staar, och huilehe dandsker, som haffde bygdt paa the lubske theris rad, the schulle thet affbryde hellder och haffue thet vdi theris myndne. Thesligistte schulle the dandsker haffue och nyde thendt andenn radt, som ligger vpp till theris fydt, szaa langtt som theris kaarss staar, och ther som nogre aff the lubske haffue bygdt noget paa the dandskers radt, schulle the thet affbryde hellder haffue thet vdi the dandsker theris myndne. Till ytthermere stadtfestning och winttnisbiurdt, att saa er gangen och farenn, som forscreffuit staar, baffue wi bengt woris signeter nedenn for thette wortt opne breff, som er giffuenn och screffuenn aar epther Gutzs biurdt md paa thet xxviij thendt xvij dag septembri monidt. III, 371; C, 62.

26 Septbr. Her Rasmus Hanszenn, vicarius till hellig korssalther, her Lauritz Oluffszenn. vicarius till sancte Birgitte alther, oc her Mats Somer, vicarius till sancte Karine alther i Assenns finge breff, at the schulle nydhe och beholle theris renthe vdi theris liffs tid. Datum Gottorp, sabb. post festum Mathei apost. Dns. rex per se. C, 141 b¹).

2 Oktbr. Hr. lens Niellsszenn, Vicar i Viborg, skal i sin Livstid nyde S. Laurentii Kapel udenfor Viborg med ,,kergaardenn i Længde og Bredde, som den er indstenet og 1) Saml. til Fyens Hist. I, 237. indhegnet. Gaattaarp, Fred. efter S. Michaelis Dag. Rel. Dns. rex per se. III, 56; C, 196 b ¹). Burgimester och menighed i Mallmø fich sligt itt breff.

8 Oktbr. Vii Frederich met Gutzs naade &c. gøre alle vittherligt, att oss elskelige lyrgenn Kaack, voer mandt, tienner och burgimester vdi voer stadt Mallmø, haffuer bereett fore oss, att graabrødre claastter och hillige gestthwss claastter vdi forne vor stadt Mallmø schulle were storligenn forarmet och prestterne och brøderne giffue thennum aff samme claaster, och vaare ther fore paa thendt menig allmues vegne i forne Mallmø begerendis, att vii villde for thendt velluillighedt och throe tiennistte, the oss och riiget giordt och bewiist haffue, vnde thennum samme twinde claasttere, graabrødre claastter till eth hospitall till attholde fattige, siwge mendiske vdi, och hellig gestthws till eth raadhwss. Thi haffue vii aff voer sunderlig gunst och naade, szaa och fore troscab och villighedt, som forne vore kere troe vnderszaatthe vdi forne vor stadt Mallmø oss och riiget giordt och bewiist haffue och her effther troligenn gøre, bewiisze mue och schulle, vntt och tilladet och nu met thette vortt opne breff vnde och tillade, att naar the prester och brødre, som nu ere vdi forne claasttere, ere alle vde, the tha mue och schulle anamme samme twinde claasttere, och aff thet ene claastter stifftte eth hospitall, Gudt till loff, szaa ther maa vpholldis fattige, siwghe och saare mendiske, och aff thet andet gøre thennum ith raadhwss, dog saa att preste och brødre i forne claastere icke schulle nødis eller trengis ther vdt vdi noger maade. Giffuit paa vortt slott Gottorp, torsdagenn nest effther S. Ffrancisci confessoris dag, vnder vortt signet. Rel. Her Wullff Paa Visk then vnge. III, 341 b 2). Register paa Hans Michellszens og Niclaus Leuszeners efterladte Jordegods. Før 9 Oktbr. Den Gaard ved Østre Port paa den nørre Side til Adellgaden næst op til Porten, som Magenns Sconing og Per Ollsszenn ibo, giver til aarlig Landgilde.. De Boder vesten op til S. Peders Kirke, „stredet emellom“, giver 28 Mk. 20 Hanss Michellszenns egen Gaard hos Graabrødre.. 46 Den Gaard næst Synden Port, vesten Gaden..... 21 Hanss Michelsszenns nye Stenhus med tilliggende Gaardsrum 72 = 1) Ny kirkehist. Samlinger, V, 535. 2) Annaler for nord. Oldkyndighed, 1847, 153-54; sml. Ny kirkehist. Samlinger, II, 149, 152 (begge Steder efter Originalen, sou er dateret: Lørdagen efter S. Francisci Dag). Et Herberge bag op til Palne Jensszenns Gaard.. 16 Mk. Et lidet nyt Hus, som Niclaus lod bygge; heraf er intet Landgilde gaaet. En Kjøbmandsbod, som Iacob Bulle havde. 16 Af den Gaard, som Niclaus selv iboede, gaar intet Landgilde uden 3 Mk. af et og 6 Mk. af et andet Vindue ud til Gaden. Smlgn. 1529, uden Dag. III, 336; C, 29 ¹).

9 Oktbr. Denne (sidste) Gaard gav Kongen Villum Raffwenn og hans Arvinger til evig Tid. Hwszwm, S. Dionisii Dag. Rel. Hr. Vullff Pogwisk den unge. C, 29 ¹). III, 336 b; Stadffestellsze paa thet genbreff, Danmarcks riigis raadt gaffue kongelig Maiestat konning Gøstaff aff Sweriigh.

13 Oktbr. Vii Ffrederick met Gutzs naade &c. gøre alle vitther ligt, att aar effther Gutzs biwrdt mdxxviii tisdagen nest effther S. Dionisii dag paa vortt slott Fflensborg vor skicket for oss oss ellskelige her Anders Biillde och her Hanns Krausze, ritthere, vore mendt och raadt, och gaffue oss tillkendne swaar och endelige besluttinge paa alle the erinde, hwerffwe och beffallinge, szom vii och vortt ellskelige Danmarcks riigis raadt haffde befallet oss ellskelige, verdiige flader met Gudt, her Stygi Krwmpenn, biscop till Borglom, her Hallgerd Wilffstanndt och her Trude Wilffstanndt, riddere, vore mendt och raadtt, samttlig met thennwm att forhandtle met stormegtiige herre och ffurstte, her Gustaff, aff szamme naade konning till Sweriig, och the gode herrer Sweriigis riigis raadt, vore gode venner och naboer, och fframlagde the en copie aff eth contracts breff, szom the haffuede giffuit och beseglet hanns kongelige Maiestat paa szamme forhanndling, liwdendis ordt fran ord, szom her efftter fyllger [se Brevet af 21 Avgust]. Och vaar oss ellskelige her Anders Biillde och her Hans Krasze paa forne verdiige faders her Styggi Krumpens, biscop till Borglom, her Haallgerdt Wilffstanndt och her Trudt Vullffstanndt och paa theris egenn vegne ydtmygelligenn begerendis, att vii forne contracts breff, som the konniglige Maiestatt aff Sweriige giffuet och beseglett haffde, viillde ratificere, fulldbiwrde, samtycke och stadtffestte, huilcket contracts breff, som the aff vor fullde mactt och beffalling vdtgiffuit haffue, wii haffue fulldtbiwrdet, samtycktt och stadfesttett oc met thette vortt opne breff samtycke och stadtfestte, och bepliette vii oss samme contracts breff vbrødeligen att hollde vdenn alldt argelistt, ligerwiiss som vii thett sellffuer perszonnligenn vdtgiffuitt haffde, vedt alle sine ordt, puncter och indeholldenndis articler, szom szame contracts breff vdwiiszer vdi alle maade. Giffuitt aarr, dag oc stedt, szom forscreffuit stander. Vnder vortt indtsegell. III, 9; C, 39 b²). 1) Danske Magazin, III Række, I, 241. 2) Smlgn. Konung Gustaf I.s Registratur, V, 282-83.

13 Oktbr. Hr. Tyggi Krabbe fik Brev, at Kongen har undt ham og Arvinger Ejendom paa efterskr. Niels Bragdis Gods, som var Kronen tildømt: i Gerssherred i Deybierg Sogn og By.... ') (giver 2 Grot), en øde Mølle ibid. (4 Pd. Mel, naar hun er bygt), i Nybølle en øde Gaard (1 Pd. Rug, naar den er bygt), i Eskellstrup, Vitskølle Sogn, Per Torchellsszenn (3 Pd. Rug), Kersten ibid. (3 Pd. Rug), en øde Gaard ibid. (3 Pd. Rug, naar den er bygt), i Vester Vram Sogn og By. en øde Fæste (1 8 Grot), i Sønderskowg2) Sogn og By, 3 øde Bol (hver 15 3, naar de ere bygte); i Gydingeherred, Quinghe Sogn,...) (10 Pd. Smør); i Ingellsteherred i Twllstrup Sogu og By, ¹) (3 Grot). Og kjendes vi ingen ydermere Ret at have til forskr. Gods fra denne Dag. Cum claus. consv. et inhib. sol. Fflensborg Slot, Tirsd. efter S. Dionisii Dag 3), [under vort Signet ]. Dns. Rex per se. III, 347; C, 35.

14 Oktbr. Per Hansszenn, Tolder, fik Kvittans paa 1200 rh. Gld., som han lod fornøje Kongen ved Hr. Tygi Krabbe. Fflennsborg, Onsd. efter S. Dionisii Dag. Dns. rex per se. III, 245; C, 283 b.

15 Oktbr. Vi Fr. unde og give Hr. Ienss Hollgerdszens Arvinger, som er Byrrie Vullffstandt, Aruit Vullffstandt, Gertt Vullffstandt, Greers Vullffstandt og (paa deres Hustruers Vegne) Hr. Claus Biillde, Knudt Gulldenstiernn og Thønne Thønnisszenn, og deres Arvinger Ejendom paa dette efterskr. Gods, som forskr. Hr. Ienss Hollgerdsszenn havde i Pant af Niels Bragde og hans Moder, Fru Magdalene, og som er os tildømt: i Haragersherred i Nørrehuidinge Sogn og By, Agi Niellsszenn (giver 3 Pd. Byg, 15 Grot), i Torstedt i Tyruph Sogn, Ingerd (24 Skp. Byg, 2 Grot), Matis Magensszenn ibid. (18 Skp. Byg, 23 Grot); i Zegellstteherred (a: Ingelstadherred) i Hagestedt, Løderup Sogn, Jens Pinck (1 lødig Mk.), i Torup, Wullstrup Sogn, Lauris (2 Grot); i Zeristeherred (o: Jerestadherred), i Øster Gullunge i Biøllsiø Sogn, Lass Andersszenn (6 Grot), Morthen Grersszenn (6 Grot), i Barby Sogn og By, Morthenn (2 Pd. Byg), i Lystersherred, i Vorge i Yszinge 1) Pladsen staar aaben. 2) Syndersløv. C. 3) III har Aarstallet 1529, $) C. Sogn, Niels Griis (6 8 Grot); i Ingellstteherred, i Hagestedt i Loderup Sogn, Niels Magensszenn, Mogens Ogfelldt og Matis Persszenn (hver 4 Grot og 3 ), Matis Magensszenn (43), Age Daa (4 Grot, 2 Grot), Niels Bunde (4 3 Grot), Lassze Magensszen (5 Grot), Per Lasszenn (5 3 Grot), Anders Twsszenn (4 Grot), Philippus lensszenn (3 8 Grot), Magenns Olsszenn (48 Grot); i Villandsherred, i Nomen Sogn og By, Oluff Aagesszenn (30 Skp. Rug, 30 Skp. Byg, 2 Grot); i Alboherred, i Roren Sogn og By, Magenus Boszenn (17 3); i Oxieherred, i Bonckefloe Sogn og By, lens Andersszen (3% Grot); i Alboherred, i Brøserup Kirkeby, Truels (1 3 Grot), Ion ibid. (4 3 Grot); i Gydingherred, i Arwetzløw Sogn og By, Niels Schreder (2 Pd. Byg, 3 Grot, 1 tæy“). Cum inhib. Flensborg, Torsd. efter S. Dionisii Dag. Ad mandatum dni. regis proprium. III, 343; C, 31.

15 Oktbr. Keldt Bing fik Forleningsbrev for livstid paa Neer by uden al Afgift, at annamme efter Hr. Oluff Hollgerdsszens Død. Cum claus. consv. et inhib. sol. Samme Datum, [under vort Signet 1]. Rel. Hr. Tyggi Krabbe, Marsk. 344 b; C, 322). Om iagth. III.

16 Oktbr. Item paa Fflennsborg, ffredagenn nest effther S. Calixti dag aar &c. mdxxviij vdginge szaadanne breffue till alle landtzstinge offuer alltt righett Danmarck ), liwdenndis: Viider, att oss er forkommet tiitt och owffthe och tillkende giffuit, att aellwilldt och raar ødeleggis, besunderligenn aff krybeskytther met thellebysszer och arnnbyrstter. Tha haffue vii thet nw szaa offuerweget met oss ellskelige Danmarcks riigis raadt, szom her nu tillstede vaar, att vii effther thennde dag ingennlunde tillstede ville, at nogenn bescop, prelatt, ridder eller godmandt schall holle nogenn krybeskytther, szom skiuda aelluilldt, raar eller anndre diwr met thellebysszer eller arnnbyrstt, paa thet att diwr maa formeres oc komme wdi landet igenn, och att iagttenn icke platt schall ødeleggis, oss och ether alldle till briistt och schade. Thesligist wille vii icke tillstede, att nogenn vore fogetter eller embitzmendt schulle her effther hollde szaadan kriibeskytther, szom skiude diwr met thellebysszer eller arnnbyrstt. Skall och ingenn biede eller vptaghe hindtkallue wdi skowe eller till marckenn. Samledis schall oc ingen skiude eller skiude lade, slaa eller slaa lade acllwilldt nogenn andenn tiidt om aarett endt frann viij daghe for S. Olaui dag och indtil vor ffrue 1) C. 2) Danske Mag, IV Række, IV, 841. 3) C har: szaadan enn bref till Wiborg landztinng. 1528 185 dag natiuitatis seiermere, som føre er samtyckt aff oss oc vortt ellskelige Danmarcks riigis raadt, vdenn saa skeer, att nogenn godmand haffner thet behow till szin daatthers brøllup eller till sin haastrues kirckeganng, och tha att skiwde ett stycke villdt eller two och ey mere. Dierffuis nogenn effther thende dag attgøre emod thendne wor skickellsze, tha ville vi lade straffe ther vdtoffuer, szom offuer thennwm, vore breffue och bwdt icke holle ville.. Haffue vii och beffallet wore fogetther och embitzmenndt, att thet grandtgiffueligenn holldes vdi alle maade, saa framtt the skulle icke sellffuer staude oss till rette ther fore. Her viide i alldtingist att rette ether effther. Beffallendis ether Gudt. Datum ut presentium literarum exordio prescriptum est. Dns. rex per se in presentia consiliariorum regni Dacie.

Item feck och alle leenssmenndt breffue offwer allt rigett Danmarck samme tiidt, att the skulle haffue grandtgiffueligenn agtt ther paa, huer vdi sziitt leenn, att thette forscreffne fforbudt och breff hollis skulle vedt magt &c. III, 4; C, 198 b. Smlgn. 6 Januar.

16 Oktbr. Vii Ffrederich met Gutzs naade &c. gøre alle vittherligt, att fore thendt store fyllestte och villige, szom oss elskelige her Hanss Skoffgaardt, ritther, vor mandt och thiener, oss nu giordt och bewiistt haffuer, att vpladet oss sin partt aff thet faldzmaall met oss elskelige her Aaghi Ibsszenn, electus till Lunde domkircke, som hannum er tilldompt aff oss och vortt elskelige Danmarcks riigis raadt vti Nyeborg vdi thendt nestte forledenn herre dag &c., ther fore tha haffue vii loffuit och tillsagdt och met thette vortt opne breff loffwe oc tillsziige forne oss elskelige her Hanss Skowgaardt, att vii ville icke lade oss forlige met forne oss elskelige her Aage libsszenn om forne falldtzsmaall, met myndre endt forne her electus schall furstt igenngiffue forne her Hanss Skowgaardt the hallfffierde twsinde marck, szom handt er indtfordt vdi Lwnde stygtis godtz fore, szom er Vesby leen. Stuberup leenn och en gaardt vdi Skiørpinge, heller och forne her electus och Lunde capitell giffuer forne her Hanss Skowgaardt theris breff, att handt maa och schall vdenn alldt hadt och feyde behollde forne stycktis godtzs, som hand er indtførdt vdi, oc Vramsgaardt och leenn, indtill szaa lenge the bethale hannum the hallfffierde twszinde marck och hanss redelig kaastt och thering och wpbørszell, och att alle sagher, som thennum haffue verit emellom till thendne dag, schall vere en klaer, affthalenn szag till ewiig tiidt. Tesligiste haffue vii vntt och forlentt forne her Hanss Skoffgaardt vdi hanss liiffuis tiidt thet vortt borgeleye till sex hestie vdi Beckeskows claastter; och huor szaa nogen tiidt skeer, att forme claastter schall gaa vdi forlening, tha maa och schall fore her Hanss Skowgaardt behollde thet till forlening vdi hanss liiffuis tiidt). Datum Fflensborg, S. Galli dag. Re!. Her Tyggi Krabbe. III, 345; C, 32 b. Jens Riiber, Byfoged i Vordtbierg, fik Brev paa S. Iyrgenns Kapel udenfor Vordtbierg at beholde, saa længe 1) Denne Artikel er overstreget i III. han er Byfoged, med alle de Lykker, Haver og Jorder, som tilligge, mod at gjøre og give deraf, som der plejer. Cum inhib. Fflensborg, die Galli, [under vort Signet ¹]. Rel. Hr. Anders Biillde. III, 344 b; C, 31 b.

17 Oktbr. Hr. Hans Krawsze fik Livsbrev paa Nesbye og Knobelycke Birker paa Tjeneste, kvit og fri. Cum claus. consv. Fflennsborg, altera die post Galli. Rel. Hr. Tygi Krabbe, Marsk, og Hr. Anders Biillde, Riddere. III, 176 b; C, 141 b; findes ogsaa blandt de skaanske Breve, III, 345; C, 32 b, begge Steder overstreget. 18 Oktbr Ies Nielsszenn og hans Arvinger skulle til evig Tid lave Kronens Gaard, Lowmosze Gaard i Stubberup By (Ollderup Sogn, Sundzherred) som deres rette Bondegaard.. dog at de aarlig gjøre og give deraf Landgilde, Gjæsteri, Egt, Indest, Arbejde og anden Redsel, som der plejer at gives, samt bygge og forbedre Gaarden, ej forhugge Skovene og ej leje A ger.. Eng eller andet fra Gaarden. Cum inhib. sol. Fflensborg domin. post Galli. Rel. Hartwich Wlff feldt. 111, 128 b; C, 99. Vyborg bye paa haaspitalls vegne ffick breff, at effther thi iwle laget ther samme stedtzs er ødelaget, tha schall thet søllff, pending och andre waare, som vaar till forne lag och till swenne alltter, were och komme till hospitalet, och hwo thet haffuer siwlldt, thet vdlegge indenn sex vgher, effther breffuit bliffuer thennum forkyntt vnder xl mareks brøde till kongelig Maiestat. Datum Flensborg, die Luce euang. Rel. Her Magens Gøye. III, 56; C, 196 b.

19 Oktbr. Eric Gylldennstiernn maa indløse Søroppe og Østofftte Birk, den ubyggede Enhoflue og Allenntrop Birk af Niels Vincentii, som har det i Pant for 1125 Mk., og siden beholde det i Pant, med al kgl. Rente undtagen Vrag, uafløst i hans Livstid, uden om Kongen eller Dronningen ville indløse det til deres eget Behov. Cum claus. consv. et inhib. sol. Ex castro nostro Flensborg, Mand. efter Luce evang. Dag. Rel. Melchior Rantzow. III, 176 b; C, 141 b.

23 Oktbr. Loduiig Gulldenstiernn, [Kongeus Hofsinde, fik Livsbrev paa Kongens og Kronens Hospital Duebrødre udenfor Roschilldt mod at holde det ved Magt, opholde Messer, Gudstjeneste og fattige Folk, som Sædvanen har været, holde Tjenerne ved Lov osv. og ej forhugge Skovene. Alle Breve, som Kongen har givet Hanuss Ryaner paa samme 1) C. Hospital) og denne siden opladt til Hanns Ericsszenn med Kongens Vilje, desligeste de Breve, Kongen gav Per Hansszenn 2) imod Hanns Ryaner „aff vrang vnnderwiisning“, hvilket blev aftalt paa den Herredag, som sidst stod i Otthenns, hvor Hanns Ryaner da fik vort Stadfæstelsesbrev paa ny, alle disse skulle være døde og magtesløse og ej komme Loduiig Gulldennstiernne til Skade paa Hospitalet eller noget af dets Gods. Cum claus. consv. et inhib. sol. Fflennsborg, Fred. efter S. Galli Dag. Dns. rex per se.

Item har Peder Hanszenn med sin egen Haandskrift mældt det Brev, han har paa Duebrødre, dødt og magtesløst. III, 245*; C, 283 b.

5 Novbr. Offe Skram fik Brev at skulle have til Mageskifte et Kronens Bol i Vordhow, som skylder 6 danske aarlig. mod at give Kongen et Bol i Tymerby, skylder 12 3 danske. Gaattorpp, Torsd. efter alle Helgen Dag, under vort Signet. Dns. rex per se. (Hr. Prebiørnn lovede Hr. Kantsler at skikke Offe Skrams Mageskiftebrev, beseglet med 3 Indsegl). III, 57 C, 197 b. Brødrene Hr. Claus og Hr. Iyrgenn Podebusk, Riddere, vore Mænd og Tjenere, fik Brev, at naar deres Fader, Hr. Prebiørnn Podebusk, er død, skulle de i deres Livstid nyde Rindtzsherred efter ham, dog at de aarlig lade Bønderne yde paa Kalløg Slot 1 Læst Honning og Smør, som Hr. Prebiørnn nu giver. Ligeledes maa Brødrene efter deres Faders Død nyde Hanherred og Østtervellingbirk som frit brugeligt Pant, uafløst i begges Livstid, efter Hr. Prebiørns Pantebrev, dog at de deraf give 100 Mk. danske aarlig, gjøre Regnskab for Strandvraget og gjøre tilbørlig Tjeneste deraf, samt holde Bønderne og Almuen i Lenene ved Lov osv. og ej forhugge Skovene. Cum claus. consv. et inhib, sol. Gaattrop, fer. 5 infra octavas omnium sanctorum. Rel. Dns. rex per se. III, 56 b; C, 197. Hr. Prebiørn Podebusk, Ridder, fik Kvittans paa 100 Mk. danske Afgift af Hannherred og 80 rh. Gld. Afgift af Riiperhwss. Samme Datum. Dns. rex per se. III, 57; C, 197 b. 1) 1527, 22 Avgust. 2) 1527, 30 Juni.

9 Novbr. Her Iens Andersszenn, biscop till Ottens, ffich breff till menig allmwe, ehwo szom helst the thienne, baade vti Laalandt och Ffallstter, saa liwdendis, att effther thi kongelige Maiestats, vor kieristte naadigste herris breffue tillffornn vdtgiffuit waar och thennum forkyndiget, baade till Laalandtzs faders landtzs ting och Ffallstterbo landtzsting, saa liwdendis, att the scullde till gode reede vdtgiffue oss ellskelige verdige fader met Gudt, her lenns Andersszenn. biscop till Otthennsze, hanss biscops tiindne och theris saagneprestter theris renntte indenn fiorttenn dage, effther saadanntt vortt breff bleff thennum forkyndiiget, effther the ville icke reette thennum efther thenndt vor och oss ellskelige Danmarcks riigis raads recess, szom giordt bleff vdi vor stadt Otthensze, och huadt the icke thet giorde, scullde the giffue dubelltt, hallffdelindt till oss och kronenn och hallffdelindt till florne oss elskelige verdiige ffader met Gudt till sageffalldt. Och haffuer kongelige Maiestatt sereffuit breffue vdt till oss elskelige her Hollgerdt Roszennkrantzs, ritther, och oss elskelige Tyrgenn van der Visk, vore mendt och thiennere och embitzmendt paa wore slott Nyekoping och Aallholm, och theris vnderffogeder, att the sculle vdtdeelle saadantt vortt falldsmaal och gore kongelig Maiestati ther gode reede och regenscab fore, huilcket the icke endt nw giordt haffue. Szaa biwde vii ether endt nw, menige allmwe, atii gøre samme vore breffue fyllestte for thendt tiidt, szom forlaabenn ere, och at the framdelis her effther reether thennum effther saadanne wore breffue. Giffuit paa vort slott Gottorpp, mandagenn nest effther octauas omnium sanctorum. III, 176 b; C, 142 1). Her Lens Andersszenn, bescop till Ottennse, fleck breft. thi at hanndt haffuer nw szaa handlet met oss och vnderwiist oss, at hanndt och Otthennsze stigtt skulle her effther behollde effther konningh Hanusszes, vor kicre broders, breff's liwdellsze the elluff pwndt kornn och atthenn skepper kornn met theris bedhe, som her Laxmandtz børnn, oss eilskelige Peder Laxmanndt och ffrwe Ellsze, ere tillfallenn wdi Orbecks bye och vti Orbecks mølle och vdi Santwedt for theris rette mørne godtzs met fforbiwdellsze, och bessynnderligenn till oss ellskelige her Iehann Biørnn, ritther, wor manndt och raadt, och till oss ellskelige Niels Arnnfelldt, wor och riigenns canceller, att the ey ytthermere gøre skulle nogenn ythermere forfyllingh paa forne elluff pwndt kornn och xviij skepper kornn met theris bedhe vti noger maade vnnder wortt hyllestt och naade. Datum Gaattorp, feria 2. prox. ante festum S. Martini. Ad mandatum regie Maiestatis proprium. C, 99 b (i Marginen er tilføjet: han feck icke breffuet). Smlgn. 4 Decbr.

13 Novbr. Vi Fr. gjøre vitterligt, at Niels Iwell, vor Hofsinde, har berettet for os, at os elsk. Fru Anne Nielsdatter, Hr. Niels Gwndisszenns, Ridders, Efterleverske, har Vilsted Gaard og Villstedt Gods og Fang i Pant for 800 Mk. danske, 1) Hvitfeldt, VIII, 169-70, Folioudg. 1309-1310. og har hun nu opladet forskr. Niels Iwell samme Pant, som han beviste med hendes aabne Breve, dog at han skal gjøre hendes rette Arvinger Fyldest for deres Part i forskr. Pant. Thi tillade vi, at forskr. Niels Iwell maa nyde Villstedt Gaard og Gods som et frit, brugeligt Pant, uafløst i hans Livstid, og siden hans Arvinger, indtil det bliver indløst for forskr. 800 Mk. efter det Brevs Lydelse, som vi have givet forskr. Fru Anne derpaa; dog skal der gjøres Regnskab for Vrag, som falder i Lenet. Cum claus. consv. Gaattorpp, Fred. efter S. Martini ep. Dag, [sub sigillo Majestatis]. Ad mandatum dni. regis proprium; Wullffgang cancellarius subscripsit. III, 57 b; C, 1982).

4 Decbr. Vi Fr. gjøre vitterligt, at efterdi Lauris Skinckell til Egesckow, vor Vand og Raad, nu efter vor Begjæring og Skrivelse har opladt os og Kronen 3 Gaarde i Kyrckendruppe, som han med mere Gods i Fframeløff havde i Pant, og som herefter skulle ligge til vort Slot Nesbyhoffwit, have vi derimod ladet udlægge ham efterskr. Gods i Lwndeherred: 4 Gaarde i Fframmeløff (Matis Bramstrup ³) 4 Pd. Byg, Anne Perss 3 Pd. Byg. Iyrgen Bentsszenn 3 Pd. Byg, Niels Olsszenn 2 Pd. Byg), én i Lwnde (Hanss Persszenn 3 Pd. Byg), én i Nisløff (3 Ortug Byg). Dette skal han nyde til Vederlag som frit, brugeligt Pant, og have vi undt ham og hans Husfrue, Fru Hylldeborg Billdisdatter at nyde samme Gods uafløst i deres Livstid, som Kong Hansszes og vort eget Brev paa forskr. Kirckendrop og Fframmeløff udviser; siden skulle hans Arvinger nyde det, indtil det afløses dem efter de Pantebreve, som de have af Kong Hanss og Christiern den sidste. Cum claus. consv. et inhib. sol. Gottorp, S. Barbare virg. Dag, under vort Signet. III, 129; C, 100.

— Sligt et Brev skal Hr. Peder Lycke tage af Bispen af Ffiwn: Vi Iens Andersszenn med Guds Naade Biskop til Ffiwnn gjøre vitterligt, at vi med vort elsk. Otthensze Kapitels Samtykke ere komne overens med højbaarne Fyrste, Kong Fr. osv., at vi og Otthensze Stift skulle nyde til evig Tid den Læst Korn og 3 Skp. Korn, 5 Skp. Smør og 8 Mk. Penninge aarlig Rente, som er Hr. Laxmandtzs Børns mødrene Gods i 1) C. 2) Smlgn. Danske Mag. IV Rakke, IV, 208. 3) Barmstruppe. C. Ørbeck By og Ørbecks Mølle og som blev tildømt Kongen af Danmarcks Raad, og derimod skal Kongen og Kronen af os og Stiftet have efterskr. Gods til evindelig Eje: en Gaard i Harsnab paa Hindtzholm (Matis Nielsszenn, giver 10 Ørtug Byg, 1 Ortug Havre, 93, 1 Fjerding Smør, 1 Lam, 4 Høns, 2 Gjæs). to andre smstds. (Per Michellszenn og Hans Trogellsszenn, giver liver 5 Ortug Byg, 1 Ørtug Havre, 9, 1 Lam, 4 Høns, 2 Gjæs, 1 Otting Smør), to Gaarde i Kirckeberig (Hannss Dunemosze og Hanss Tygisszenn, giver hver 4 Ortug Byg, 1 Ørtug Havre, 1 Otting Smør, 8 8, 1 Lam, 4 Høns, 2 Gjæs). Derfor tilpligte vi os og følgende Biskopper i Ffiwn at frii och hemble“ Kong Fr. og følgende Konger i Danmarck forskr. Gods for et frit og ubehindret Mageskifte osv. og lade vi Kongen kvit og fri for al ydermere Tiltale for Vederlag efter Kong Hansszes Brev for forskr. Hr. Laxmandtzs Børns mødrene Gods, som blev os fravundet af Peder Laxmandt og Fru Elsze Laxmandtzsdatter, hvor det findes, i Danmarcks Rige eller i Sleswigs Fyrstendømme. Til Vidnesbyrd have vi ladet hænge vort Indsegl med vort elsk. Kapitels Indsegl neden for dette vort aabne Brev. Otthensze, S. Barbare virg. Dag. III, 130; C, 101. Smlgn.

9 Novbr. og 1529, 13 Januar; jfr. S. 140.

13 Decbr. Kongen stadfæster Biskop Offue Biilldes Ventebrev paa Hatzherred (1523, 19 Juni) og sammes Forleningsbrev paa Stoffringe, Halldt og Othensiilldt Herreder (1523, 15 Juli). Gaattrop, die Lucie virg. Sml. S. 9. 12.

14 Decbr. Biskop Offwe Byllde fik Kvittans, at han har ladet gjøre os Regnskab for den Landehjælp, han har ladet oppebære i dette Aar, da hver 4 Mand gav 4 Mk. danske, først af bispskiibellsze“, som er af Liisbierg og Hasloff Herreder, 262, Mk., item af de 3 Herreder norden Randers, som er Støwffring, Norhalldt og Ottheusilldt Herreder, 397 Mk., hvormed samme Landehjælp er klar gjort for forskr. Herreder, som han har ladet sige for os. Dertil har han gjort Regnskab for 300 Mk. af Hartt Herred; dog er der igenstandendis“ i samme Herred. Af hele Summen (9591 Mk.) har forskr. værdige Fader efter vor Skrivelse antvordet Hr. Anders Biillde, Ridder, vor Mand, Raad og Embedsmand paa Steghe Slot 500 Mk., og dertil har han med sin Kapellan, os elsk. Hr. Peder Prip, sendt 459 Mk. til Kollding og overantvordet dem til vor Sekretær, os elsk. Mester Iesper Braachmann, hvormed hele Summen er betalt. Dertil har han ladet overgive forskr. Mester Iesper 18 Mk. for Overskat af Hoffbroff de anno 1528. Cum claus. consv. Gaattorp, fer. 2. post Lucie. Rel. Dns. rex per se. III, 58 b: C, 199.

14 Decbr. Biskop Niels Clausszenn fik Kvittans, at Biskop Offwe paa hans Vegne har ladet antvorde Kongen 60 rh. Gld. i Guld som aarlig Afgift af Hatz herred, Endelage Ffardo for dette Aar. Samme Datum. Dns. rex per se. III, 59, C, 199 b. og

21 Decbr. Hr. Magens Løwennbalch, Ridder, fik Stadfæstelse paa Kong Chrestiernn den sidstes Brev, hvorved denne under ham Trewaadt Mølle (Wrestedt Sogn, Ffiendtzherred). som Niels Clemintsszenn lod opbygge, at nyde i hans Livstid med al Tilliggelse, dam och damsbondt“, uden al Afgift. Cum claus, consy. Gaattorpp, S. Thome ap. Dag. Dns. rex per se. III, 58; C, 199.

26 Decbr. Hr. Niels Lycke, Ridder, fik Brev, at Kongen har tilsagt ham ved sit aabne Brev at ville forlene ham med Sebygaard med tilliggende Gods, saaledes at han skal annamme det nu S. Valburgs Dag næstkommende og beholde det, indtil Kongen forsér ham med et andet Len, hvormed han kan være behiollpenn“. Kongen vil stille Hr. Knudt Rudt, Ridder, sin Mand og Raad, tilfreds derom, og dersom Kongen „ingenledis kan stille denne tilfreds, har Kongen tilsagt at forlene forskr. Hr. Niels Lycke med et andet Len enten i Danmarck eller Norge, saa han skal takke Kongen ¹). Desligeste har Kongen undt ham Brev paa Kongens og Norges Krones Len Trwnns og ligeledes paa alle de Len, som Fru Ingerdt, Hr. Niels Henricsszenns, Ridders, Efterleverske, har i Forlening, om hun vil oplade ham dem alle eller nogle af dem 2). Dersom forskr. Hr. Niels annammer Trwnns eller nogle af Fru Ingerdts Len, skal dette Kongens Brev være dødt og magtesløst, men dersom han ikke faar hine Len, skal det blive ved fuld Magt. Gottorp, S. Stephani prothomart. Dag. Ad mandatum regiæ Majestatis proprium. III, 245 b*; C, 284 b. 1) Denne Del af Brevet findes som særskilt Brev i C, 284, men er strax blevet overstreget.

2) Smlgn. Norske Rigsregistranter, I, 17.

26 Decbr. Georgius Falster fæck presentas paa Ølsløff cum sua anexa Sunderkirckeby per liberam resignationem Mathei Koppen. Datum Gottrop, die Steffani. Rel. Wulgangus Vtthenhoff. cancellarius. C. 330.

Uden Dag. Iahan Friis, kgl. Majestæts Sekretær, fik Livsbrev paa Borgeleje i Dallum Kloster med 4 Heste, endog han ikke er i Tjeneste. Gottorp, (uden Dag). Rel. Hr. Magens Gøye, Hofmester. III, 131. Smlgn. 1529, 26 Novbr. Burgimestter och raadt vdi Nykøping vdi Mors ffinge stadtfestillsze breff paa saadantt eth breff saa liwdendis. Alle mendt, thette breff see eller høre lesze, helsze burgimestter, raadt och allmwge vti Nyekoping, som till vaare neffnthe, tha och nw alle thesse efftherne article att fulldbiwrde och stadtfestte kerligen met Gudt. Kwndegøre met thette vortt opne breff, att vii och alle hwer serdelis haffue saa vettaghet och fulldtkomeligh stadtfestett, att saa bliffue skall till ewig tiidt mett alle voris samtycke och villig nw och till forne, thendt tiidt vii haffue skyffth thendne indmarckis iordt, och ingenn mandt och gwindne skulle giffue, selle, forpantte eller affhende seg vti noger maade noger iordt all hanss skyffite deell eller noget andel iord enthen till kireke eller claastter, presttemenndt eller frye menndt. Thi att vor naadiighe herre konning Christiernn haffuer naadelig giffuitt och vntt oss till ewindelig eyedom thenndt forme iordt och Vetellszmarek, hues hanss naade aff Danmarcks kronnis vegnne aff rette tillhørde, till vore byeszenns och alle voris och vore efftherkomers nytte och gaffn, hues wii och vore efftherkomere kwnde kwmme ther aff, och ther till andet iordt haffwe vii nw koebt och pantthet, szom ingennlwnde maa affhendis vdi noger maade fraa vore byeszenns friihedt entthen nw vti vor tiidt eller vore efftherkommers tiidt. Thi effther alle wore vedtegtte och sammborellsze forbiude vii haardelig wppaa vor naadiighe herris konning Christierns vegnne noger manndt fra seg aff att hendes vdi noger maade, som forscreffuit stander, vden vore egne borgere och byemenndt indennbywrdis vnder theris høgestte brødhe och viide. Och haffuer och nogere menndt affhendt seg noget iordt entten till kyreker eller claastter, presttmendt eller fryemenndt, entthen met gaffwe, køeb eller pantthet eller panttebrefwe, tha mele vii thet macttheløss att bliffwe, hwilcket vi ville forswaare for vor naadigste herskaff, om nogle ville thalle her emodt. Och alle the. som thendt iordt haffue saa forkomerdt thennum eller theris arffwinge, bør aff rette att lade kome then iordt igenn vdenn alldt gennsziigellsze och vidt theris høgiste brøde. Item haffuer och noger mandt pløget hiede iordt eller ville pløge, tha bør hannum att nyde thend iordt, saa lenge hwnn vorder rødenn, som er eett aarr, eller och saa lenge Men ligger handt viill bruge thend iordt met korn och giening. thenndt iordt vdt eth aar vdenn kornn eller giødning, tha maa thend mand, som nest kommer, nytthe thendt iordt met korn oc giødning, szom forscreffuit staar, dog gøre hannum fyllestte for eth aars pløygning thend, som pløget. Item schall ingenn mandt pløge mere vedt ander mandts engs ende endt en plog langtt, saa att hanss korn och grønn iordt bliffuer vskadt. Att thett saa er vdi sandhedt och schall bliffue till ewiig tiidt, som forscreffuit stander, vdenn alldt gensziigellsze, tha henge vii voer byeszenns indtsegell nedenn for thette vortt opne breff. Datum anno domini medlx ipso die Ketilli confessoris [11 Juli]. Dns. rex per se in presentia dni. Magni Gøye. III, 46 b; C, 1871).

Uden Dag. Vi Fr. gjøre alle vitterligt, at denne Brevviser Villvm Raffn, Borger i Mallmø, har berettet for os, at Hanss Michelsszenn og hans Svoger, Niclaus, vare ham nogle Penge skyldige, hvilke han tidt og ofte krævede, før deres Gods blev forbrudt til os, og begjærede han ydmygt, at vi derfor vilde unde ham den Gaard i Mallmø, som Niclaus selv iboede og som forskr. Villum Raffwenn nu iboer. Thi unde vi, at han og Arvinger maa beholde til evig Tid samme Gaard for den Gjæld, Hanss Michellsszenn og Niclaus vare ham skyldige, dog at han indløser den af os elsk. Iyrgenn Kaack, vor Mand, Tjener og Borgemester i Mallmø efter det Pantebrev, som denne har derpaa, og dersom Gjælden løber seg“ højere end Gaarden er værd, skal Villum Raffwenn ej kræve eller mane os ydermere om forskr. Gjæld. Cum inhib. Rel. Hr. Vullff paa Visk den Smlgn. 9 Oktbr. unge. III, 342 b). Hr. Lauris Øllmandt fik Brev, at Kongen har undt ham til fri Ejendom to Jorde i Trelleborg, som nu ligge øde og ubygte og ere tilfaldne Kongen og Kronen efter Hanss Michellsszenn som Fjendegods, fordi han førte Avindskjold mod Kongen og Riget; den ene Jord ligger paa Syndergade midt i Byen næst østen op til den Gaard, som Peder Magensszen iboer, og næst vesten hos Charine Ionsszenn, den anden ved Stranden, østen næst ved S. Nicolai Bod, 12 Fødder bred, 24 lang. Cum claus, consv. et inhib. sol. Gottorp. Dns. rex per se. III, 341 3). Her Lauris Ølmand fick presentationem paa Horberloff i Falster per obitum dni. Olaui Scriffuer. Datum Gottrup. Dns. rex per se. C, 330. og som Hussteder, som Bønder i Lwndenes Len have Kronen ikke faar Fyldest eller Skyld af, som hun med Rette burde have (efter Eyler Bryskes Beretning): Hierniss Hussted 1) Dueholms Diplomat. 122-23. 2) Danske Magazin, III Række, I, 242-43. 3) Anf. Sted, 242. Brevet staar i Registranten mellem Breve af 25 Juli og 8 Oktbr. ved Høllebierig m. fl.; ét i Skawe, hvoraf intet afgaar til Kronen; Dallgaardts Hussted østen Øllebierig, som Anders Iepsszenn bruger (ingen Skyld); Skawe og Trabierg (i Gindingherred), som ere hele Byer og gjøre ikke mere Redsel end for én Gaard; en øde Gaards Hussted sønden ved Tynckerdall (ingen Skyld); et Byggested vesten Ollebierig, som Vintther Thamsszenn og Abbeden af Twiess Kloster trætte om, szom sandemendt haffue om sworett och er giordt kronnenn till swyg“. III, 55 b; C. 196. 1529. paa

2 Januar. Vi Fr. gjøre vitterligt, at Hr. Prebiørun Embedsmand og Podebusk, Ridder, vor Mand, Raad Riiperhws Slot, har laant os 1000 rh. Gld. i Guld, for hvilken Sum vi pantsætte ham Lusgaard og Hitz Herreder i Nørre Iwtlanndt, at nyde uden Afgift, dog mod tilbørlig Tjeneste, og uafløst i hans Livstid. Han skal holde Bønderne ved Lov og Cum ej forhugge Skovene eller forjage Dyrene i Herrederne. claus. consv. Gaattorp, Lørd. efter Nyaarsdag. Dns. rex per se. III, 59*; C, 200.

3 Januar. Eyler Bryske fik Kvittans for 130 Gld. (à 26 glubsk) af den aarlige Afgift af L wndeness Len for 1528. Cum claus. consv. Gottorpp, Sønd. efter Nyaarsdag. Rel. Henricus Schultt, secretarius. III, 59; C, 200.

5 Januar. Laurits Normandt fik Kvittans, at han paa Kongens Befaling har fornøjet Hr. Iohann Ranndtzow, Ridder, vor Mand og Raad, 666 Mk. danske, som Kongen skyldte denne, og Henrich Schullt, Kongens Sekretær, 57 Mk. danske, som han har oppebaaret af Landehjælpen i Kraagenns Len i Aaret 1528, da hver fire Mand gav 4 Mk. cousv. Gottorp, Hellig tre Kongers Aften. Randtzow, Ridder [og Hofmester 1]. III, 246; C, 285. Cum claus. Rel. Hr. Iohann 1) C. 12

10 Januar. Mester Christiern Hwiidt fik Kvittans, at han efter vor Befaling har overantvordet vore Landsknægte, Mand. før Helligtrekongers Dag, da de bleve mønstrede i Fflennssborg, 4045 Mk. danske efter Kvittanserne fra Høvedsmændene over Knægtene, og nu har han overantvordet os 5007, Mk. 38 danske, hvilke Summer, til Hobe 9053 Mk. 2 [!], han bar annammet af os elsk. Mester Iesper, vor Sekretær og Erkedegn i Aarss, og denne oppebaaret af Landehjælpen i Kjøbstaden Kaalding i Aaret 1528, da hver 4 Mand gav 4 Mk. danske. Ligeledes har forskr. Mester Christiernn antvordet os 1300 Mk. 210 Penninge danske, som han selv har oppebaaret og som ikke er af Landehjælpen, dertil 2 kamellotther“, ét Stykke sort og ét rødt. Cum claus. consv. Gaattorp, Sønd. efter Hellig tre Kongers Dag. Dns. rex per se. III, 59 b; C, 200 b. Januar. Christopher Hwittfeldt har berettet og bevist for Kongen, at hans Fader havde kjøbt en Gaard i Kyllderup (Torstenes Sogn, Moszeherred), som Iyrgenn Hiortt nu iboer og skylder 1 Pd. Byg og 2 8 Grot, og samme Gaard var annammet til Kronen. Thi under Kongen Christopher Hwittffelldt og hans Arvinger al den Del og Ret, som Kronen kan tilfalde i forskr. Gaard. Gottorp, Mand. post trium regum. Rel. Dns. rex per se. III, 177 b; C, 142 b¹).

13 Januar. Sligt et Brev har Hr Peder Lycke, beseglet af Bispen af Ffiwn: Vi Iens Andersszenn osv. gjøre vitterligt, at om det findes, at det Gods paa Hindtzholm, som vi med vort Kapitel have forseglet og bebrevet til Kong Fr. og Danmarcks Krone til Vederlag for Hr. Laxmandtzs Børns mødrene Gods i Ørbeck By og Ørbecks Mølle, ikke gjør Fyldest for et fuldt, redeligt Vederlag, forpligte vi os og vore Efterfølgere til at gjøre Kongen og Kronen aldeles Fyldest inden 6 Uger, efter at det er gjort vitterligt. Otthensze, tyvende Dag Jul, under vort Indsegl uden paa dette Brev. III, 131; C, 101 b Smlgn. 1528, 4 Decbr.

26 Januar. Fru Ingeborg, Marqword Thyemands Efterleverske, fik Sexaarsbrev paa Anes fri og kvit, paa Tjeneste.

Cum claus. consv. et inhib. sol. Gottorp, altera die conversionis Pauli. Dns. rex per se. C, 285 b. 1) Historisk Tidsskrift, II, 172-73 (efter Originalen).

28 Januar. Vi Fr. unde og vederlægge Hr. Mouritzs Sparre, Ridder, vor Mand og Raad, en Gaard af Niels Bradis Gods, liggende i Amszerudt (Hierttzose Sogn, Gydingeherred), som Magens iboer og som giver 5 Pd. Smør til Landgilde, at nyde til evig Tid for ham og Arvinger i Stedet for Gaarden Torstrup, som Mortenn iboer og som giver 38 Grot aarlig, hvilken Hr. Tyggi Krabbe, Ridder, vor Mand, Raad og Danmarcks Riges Marskalk, fravandt ham i Rettergang. Desligeste sælge og skjøde vi Hr. Mowritzs Sparre efterskr. Niels Bragdis Gods: i Gydingeherred i Vestre Olinge, Grød Sogn, Niels Eriesszenn (4 Pd. Smør), i Neslinge Kirkeby, Eskilldt Andersszenn (3 Pd. Smør til Landgilde, 13 Skat), i Gersherred, i Søndersløff Kirkeby, Niels Andersszenn (2 Pd. Korn), Ienss Olsszenn smstds. (3 Grot), 2 Bol smstds., give hvert aarlig 15 8, naar de ere bygte. Dette Gods forpligte vi os til at hemble och tillstande Hr. Mowritzs Sparre for hver Mands Tiltale osv. Gottorpp, Torsd, efter S. Pauli convers. Dag. Dns. rex per se. III, 346; C, 33 b. Smlgn. 1528, 25 Juli. Siuerd van der Visk fik Pantebrev paa Hwndsbeck Gaard og Gods for 1200 Mk. lubske med al kgl. Rettig- Samme Datum. hed undtagen booie iagt“. Cum claus. consv. Dns. rex per se. III, 60 b; C, 201 b. 9 Febr. Tens Brøde, Kronens Bonde i Haarbye, og den første Hustru, han faar, maa i deres Livstid blive siddende i Kronens fri Bondegaard, som hans Fader iboede, og være aldeles fri for Sandemændstog og Ransnævning og for at pløje til Hagennskowg Slot samt nyde al anden Frihed, som andre „mallbynder i Ffywnn have nydt af Arrilds Tid, og derimod skal han age Langægt og gjøre anden Del, som „mallbynder“ pleje at gjøre. Cum inhib. 1) Gottorpp, Tirsd. efter S. Dorothee virg. Dag. Rel. Esgi Biillde. III, 131 b; C, 102 b. 1 Febr. Hr. Henrick Krwmdiige, Ridder, fik Brev, at Kongen har skjødet og afhændet fra sig og følgende Konger og til forskr. Hr. Henrick og haus Arvinger de Gaarde i Pederstorp (Aasby Sogn, Høigsherred, Synder Hallandt) og én Gaard i Swensrødt, som skylder ½, Td. Smør, hvilke Gaarde tilhørte Niels Bragde, og Hr. Tyggi Bragdis Arvinger have 1) Cum claus. consv. C. i Pant af ham, og kjendes Kongen sig ingen Ret at have til forskr. Gaarde, dog at Hr. Henrich eller hans Arvinger skulle indløse dem efter Pantebrevets Lydelse. Gottorp, første Torsd. i Faste. Ad mandatum dni. regis proprium. III, 348; C, 40 ¹). 15 Febr. Biskop Offue Bilde fik Kvittans, at han har ladet overant vorde Kongen 110 Mk. danske af Efterstaden af Landelijælpen af hans Forleninger, som skulde være udgivet i 1528, da hver 4 Bønder gav 4 Mark. Cum claus. consy. Gottorpp, Mand. efter Sønd. invocavit. Ad mandatum regiæ Majestatis proprium. C, 201 b. 16 Febr. Vi Fr. gjøre alle vitterligt, at Hr. Magenns Gøye, vor og Danmarcks Riges Hofmester, har nu fornøjet os 400 gode rh. Gld. med deres fulde Vægt, som han og Hr. Peder Lycke lovede os godt for paa os elsk. Fru Anne Niels Bragdis Vegne, paa det at hun og Arvinger skulde beholde al det Løsøre, som hun nu selv i Hænde og Værge har, som er Husbygning, Guld, Sølv og Penninge, Bo, Boskab, Kjøbstadgods og Møllegods, Fa, Kvæg og alt andet rørligt og urørligt, som Hr. Tyggi Krabbe, vor og Danmarcks Riges Marsk, havde tiltalt hende for paa hendes Husbondes Vegne, som vi have givet hende vort Brev paa. Thi lade vi forskr. Hr. Magenus Gøye og Hr. Per Lycke og forskr. Fru Anne Niels Bragdis og hendes Arvinger kvit, fri osv. Gottrop, Tirsd, efter Sønd. invocavit. Rel. Hr. Magens Gøye og Hr. Per Lycke. III, 350; C, 41 b; forkortet i III, 349 b; C, 41 (her dog: Dns. rex per se). Otte Tegenhwsze fik Livsbrev paa Skibelund, Howbye og Vestter Vllsløff med al kgl. Ret mod at gjøre tilbørlig Tjeneste deraf, holde Tjenerne ved Lov osv. og ej forhugge Skovene; han skal fri Jagten og ikke slaa noget Storvildt, Hjort eller Hind, heller ikke sælge nogen Bondesøn, som er født paa Godset. Cum claus. consv. et inhib. sol. Samme Datum. Rel. Dns. Magnus Gøye, regni curiæ magister. C, 142 b. III, 177 b; 1) Som Tillæg er meddelt Esgy Biilldis Reversal, at hans Husfrues Fader, Hr. Henric Krumedige, skal indløse Pantet, og hvis Gaardene ere bedre, end han indløser dem for, skal han fly Kongen eller dennes Arvinger (om hanss naade forstacket bliffue, thet Gudt forbiwde“) god Betaling af Hr. Henric. Til Vidnesbyrd osv. Samme Datum. III, 348 b; C, 40 b. 16 Febr. Iahan Friiss til Hessellagergaard fik Brev, at han maa og skal indløse Øen Vreszenn, som ligger i Belltt og nu er pantet til Vor Frue Kirke i Nyeborg, og siden beholde den i Pant, uafløst i sin Livstid, uden om Kongen vil indløse den til sit eget Behov. Samme Datum, [under vort Signet]. Rel. Hr. Magenns Gøye, D. R. Hofmester. III, 131 b; C, 102 b 2). 20 Febr. Vi Fr. gjøre alle vitterligt, at vi have tilsagt Hr. Magenns Gøye, Ridder, vor Mand, Raad og D. R. Hofmester, at dersom der tilfalder os nogen Ret i noget af det Gods, som tilhørte Rasmus Clemintsszenn, enten med Kjøb eller paa anden Maade, ville vi oplade forskr. Hr. Magenns Gøye og hans Arvinger al vor Ret i Auentzsberg Hovedgaard og Tilliggelse, som Rasmus Clemintsszenn til forn kjøbte af os, dog mod at Hr. Magens Gøye eller hans Arvinger skulle gjøre os Gottorp, Fyldest derfor efter Gaardens og Godsets Værdi. Lørd. efter Sønd. invocavit, [under vort Signet ¹]. III, 60 b; C, 201 b. 21 Febr. Iens Huass fik Følgebrev paa 7 Gaarde i Bøylingherred, som Eyller Briiske havde og til forn fik fra Ienss Huass. Gottroppe, Sønd. reminiscere. Rel. Dns. Magnus Gøye. III, 61; C, 203. Marquord Tyemand, Embedsmand paa Hollbech, fik Kvittans, at han nu har fornøjet Kongen 1103 Mk. 2 8 danske af Landehjælpen, som Almuen i Hollbecks Len skulde udgive i 1528, da hver fire Mand gav fire Mk. danske. claus. consv. Gottorpp, Sønd. reminiscere, under vort Signet. Rel. Iasperus Brochmann. III, 246 b; C, 285 b.

— Cum Lange Laurentz, Borgemester i Riibe, og Per Ieibsszenn, Raadmand smstds., fik Kvittans, at de have ladet fornøje Kongens Sekretær, Mester Jasper Braachmann, Erkedegn i Aarhus, 200 Mk. danske Penninge, som er Overskatten af Riiper By for 1528. Gottorpp, Sønd. reminiscere, under vort Signet. Rel. Iasperus Brochmann. C, 202. Dns. Symon Skønyng ffich presentationem paa Torssager kircke, vacantem per liberam resignationem dni. Canuti Erici, vltimi et immediati posessoris eiusdem, cum illa clausula, reseruato nihilominus 4) C. 2) Aktstykker til Oplysn. af Danmarks indre Forhold, II, 150 (efter Originalen). prefato dno. Camuto Erici per quemcumque predicti dni. Symonis cessum vel decessum ad eandem ecclesiam regressu. Datum Gottorp, domin. reminiscere, [nostro sub signeto ]. III, 61; C, 2032). 22 Febr. Mester Hans Taus szenn, Prædiker i Viborg, har berettet for Kongen, at et Hus paa S. Nicolai Kirkegaard i Viborg var Kirkelade og ej bruges mere dertil. Kongen under ham derfor samme Hus med tilliggende Jord, fri og kvit i hans Livstid. Cum inhib. Mand. efter Sønd. reminiscere. Rel. Hr. Magens Gøye, Ridder. III, 61; 202 b³). Hans Vingartter ffich breff, att handt och ingen anden mue lade prentte nogne danske pustiller och indføre och sellge thennum vdi Danmarck vdi trye szamfellde aar nest effther thette vortt breffuis datum regnendis, och ther som noger ther emodt dierffuis attgøre, tha schulle the haffue forbrøtt theris bøger. Datum Gottorp, mandagenn nest effther søndagen reminiscere. De mandato regie Maiestatis proprio, presente dno. Magno Gøye. III, 60 b*; C, 202 b. 23 Febr. Jomfru Anne Nielsdatter fik Livsbrev paa 6 rh. Gld. Rente, hvilken Peder Ebbisszenn, vor Mand og Tjener, skal udlægge hende af Nesbyehoffuit Len, som han nn har i Forlening; disse 6 Gld. skulle siden afkvittes i Peder Ebbisszenns Afgift af Nesbyehoffuit. Cum inhib. Gottorpp, Tirsd. efter Sønd. reminiscere. Dns. rex per se in præsentia dni. Magni Gøye, militis [ac magistri curiæ 4]. III, 132; C, 103. Vi Fr. gjøre vitterligt, at Iahan Friiss, vor Sekretær, har berettet os, at Oluff Pedersszenn har en Anpart i Gaarden Owenskow (Gudmeherred i Ffiwn) og er bortrømt med Seuerin Noerbye, som er og har været vor og Rigets aabenbare Fjende og fører Avindskjold mod os og sit fædrene Rige, og har derved forbrudt sit Jordegods. Thi have vi givet forskr. Iahan Friis og hans Arvinger samme Anpart i Owenskow til evindelig Eje. Cum inhib. Samme Datum. Dns. rex per se in præsentia dni. Magni Gøye militis [et magistri curia 4]. III, 132 b; C, 103 b³). Her Peder Ericsszen ffich presentatzs paa Grindeløess kircke, quia ) ultimus eius posessor, her Hanss Steen, resignauit eam absque consensu patroni. Datum Gottorp, feria 3. post reminiscere. Rel. Peder Ebbisszenn. III, 133; C, 104. 1) C. 2) Hans Tavsens Smaaskrifter ved Rørdam, XIII. 2) Røn. Biogr. Tansani, 19-20. Suhr, Tausens Levnet, p. XVIII. 4) mangler i C. 5) Aktstykker til Oplysning af Danmarks indre Forhold, I, 164 (efter Originalen). 24 Febr. Hr. Henrich Roszenkrantzs fik Kvittans for 20 Mk. danske, overgivne paa Hollstebro Borgemesters, Raads og menige Borgeres Vegne som deres Byes Overskat af 1528. Cum claus. consv. Gottorp, fer. 4. post domin. reminiscere. Rel, Henricus Schulltt, secretarius. C, 203 b. 25 Febr. Samme fik Kvittans paa 300 Mk. danske paa Regnskab af Kongeskatten af Almuen i Hing og Volldborr Herreder, da hver 4 Mand gav 4 Mk. i Aaret 1528. Cum claus. consv. Gottorp, Torsd. efter reminiscere. Rel. Henricus Schullt, secretarius. C, 203 b. Samme fik Kvittans for samme Skat af Medellszom og Synderliwng Herreder, og har han efter Mandtalsregistrets Lydelse overantvordet os deraf 483 Mk. danske. Cum claus. consv. Samme Datum og Rel. C, 204. Samme fik Kvittans for 30 Mk. danske, overgivne paa Ringkøpings Borgemesters, Raads og menige Borgeres Vegne som deres Bys Overskat af 1528. Cum claus. consv. Samme Datum og Rel. C, 204. Mester Morthen Hegelund fik Kvittans, at han har gjort Regnskab for den Kongeskat, som han oppebar i Aaret 1525 i Nørre luttlandt af Meyllszom, Synderliwnge, Nørrelung, Henstte, Gyslum, Rindtzs, Ffiendtzs, Hønneborg, Røding, Nørre og Herre Herreder, og for den Kongeskat, som han oppebar i 1526 af Meyllszom, Synderlung, Nørrelung, Rindz, Fiendtzs, Gislum og Hensted Herreder. Hans Udgift lagt mod hans Indtægt, bliver han Kongen skyldig 219 Mk. 12 2 9, hvilken Sum Kongen naadig har eftergivet ham. Cum claus. consv. Samme Datum og Rel. III, 61 b; C, 203. 28 Febr. Mester Iehann Friis til Hessellager Gaard, Kongens Sekretær, fik quittantia quittantiarum paa alt, hvad han har oppebaaret og udgivet, fra han kom i Kongens Tjeneste og til denne Dag. Gottorp, Sønd. oculi. Ad mandatum dni. regis proprium in præsentia dni. Magni Gøye, militis. III, 131 b og atter 134; C, 105.

4 Marts. Borgemester, Raadmænd, og Menighed i Nyestedt fik Kvittans at have ladet fornøje os 90 Mk. danske Penninge som Byskat for Aaret 1528. Cum claus. consv. Gottorp, Torsd. efter oculi. Rel. Magister lasperus Brochmann. C, 143.

5 Marts. Fru Anne Gortzed atter maa, for den Tjeneste, som hendes Husbonde, Otte Braachenhwss, hvis Sjæl Gud naade, beviste Kongen og Riget, nyde i sin Livstid 50 Mk. danske aarlig af Riiper Stads Byskat. Cum claus. consv. et inhib. sol. Gottorp, Fred. efter Sønd, oculi. Ad mandatum regiæ Majestatis proprium. III, 62; C, 204 b. = Anders Nielsszen i Taaraap og Christiernn Nielsszen i Knudstrop maa og skulle holde de Broer færdige i Rindtzsherred og oppebære den Rente, der ligger til samme Broers Vedligeholdelse; de skulle stande til Rette, om nogen fanger Skade af Broerne ved deres Forsømmelse. Cum inhib. Samme Datum. Ad mandatum regiæ Majestatis proprium. III, 61 b; C, 204 b.

6 Marts. Erick Krumdiighe fik Brev at maatte nyde Vestterhered med al kgl. Ret i 6 Aar, regnet fra næstkommende S. Bartholomei ap. Dag [24 Avgust], fri og kvit; dog skal han give Kongen Halvdelen af Sagefaldet efter Regnskab, men selv beholde al Oldengjæld, og fremdeles gjøre Regnskab for al Sandtold og Vrag, holde Kongen en Nat med hans daglige Folk, naar han kommer didhen, og give Kongen 12 Spegelax aarlig, men selv beholde al engeleyenn“. Han skal holde Bønderne ved Lov osv. [Cum claus. consv. et inhib. sol. 1] Gottorpp, Lord. efter oculi. Ad mandatum regiæ Majestatis proprium. III. 62; C, 205. szenn,

7 Marts. Vi Fr. gjøre alle vitterligt, at Hr. Magenns Gøye, vor Mand og Raad og D. R. Hofmester, har givet os til kjende, at Rasmus Clemintsszenns Stiffader, Niels Iensmed Samtykke af hans Husfrue, Birgitte, Rasmus Clemintsszens Moder, har solgt ham al det Jordegods i luttlandt, som kan tilfalde dem i Arv efter forskr. Rasmus Clemintszenn, hvilket Kjøb vi herved samtykke i og stadfæste. Gottorp Slot, Sønd. lætare, [under vort Signet ]. Ad mandatum regiæ Majestatis proprium. III, 62 b; C, 205. Vii Ffrederic met Gutzs naade gøre alle vittherligt, att nogenn tiidt sziidenn forledenn vaar thenne breffuiiszere Ienss Hansszenn vdi Vitofftte her hoess oss och bereette, att thendt gaardt, szom her lens Hansszenn, sogneprest vdi Sølliistedt, vti boer, er komen fran kronenn och hører kronnen till, och ther fore gaffue vii oss elskelige 2) C. Iyrgenn Quitzow, voer landsdomere vdi Ffiwnn, Peder Ebbisszenn, embitzsmandt paa vortt slott Nesbyehoffuit, vore mend och tiennere, Iep Vnckersszenn, burgimester vdi Otthensze, Hanss Scriffuere, Gregors Hansszenn, raadmend ther szammestedtzs, voer beffaling, att the schullde steffine forne her lens vdi Sølliistedt och lenss Hansszenn vdi Vitoffte fore thennum met beggis theris breffue och beuiisninger och grandske och forfare, om samme gaardt vaar komenn frann kronnenn och hører kronnenn till met rette. Tha beuiiste forne Ienss Hansszenn her nu fore oss met forscreffne godemends breff och indsegle, att the ey andett forfare kunde, endt att samme gaardt, her lenss nu vtiboer, er komenn fran kronenn och hører kronnenn till. Thi haffue vii aff voer sunderlig gunst och naade vntt och tilladet och nu met thette vortt opne breff vnde och tillade, att forme lenss Hansszenn vdi Vitoffte och hanss arffuinge mue och schulle nyde, bruge och behollde till euiig tiidt samme gaardt, her lens nu vtiboer, for voer och kronnenns frii bundegaard met alle szine rette tilligellsze, ager, eyng, skowg och marck, voett och tiwrtt, inthet vndertaget vdi noger maade, baade vdi Buchkropp marck och Solliisted marc och anderstedtzs, ligeruiiss som forne her Ienss thendt friist haffdt haffuer, och skall forne lenss Hansszenn och hanss arffwinge gørre och giffue aarligenn aff samme gaardt till oss och kronnenn, hues thennd thaale kandt epther voer leensmands och forme lyrgenn Quitzow, Peder Ebbisszenns, Iep Vnckersszenns och the andre godemends sambtycke, och schulle the bygge och forbedre samme gaardt och ey forhugge eller forhugge lade nogre the skouge, ther tilligge, till vpliigt vdi noger maade, ey hellder leye eller affhende fran gaardenn nogenn thend iordt eller eyendom, ther tilligger. Cum Ad mandatum inbib. sol. Giffuit paa Gottorpp, søndagenn letare. regie Maiestatis proprium. III, 133; C, 104.

8 Marts. Vi Fr. gjøre alle vitterligt, at Peder Skram, vor Hofsinde, har berettet os, at den, som beboer Thomėstrup Gaard i Voreherred, har i lang Tid ingen herscab eller hosbundt holldt haffuet“ og har ej ydet nogen sit aarlige Landgilde, Gjæsteri eller anden Del, desligeste har der i lang Tid Thi have vi ej været nogen, som kjendes ved samme Gaard. forlenet forskr. Peder Skram Thomestrup Gaard, saa at hvem, der iboer den, skal gjøre og give ham sit aarlige Landgilde, Gjæsteri, Sagefald og anden Del, indtil vi tilsige anderledes derom eller nogen kommer for os med bedre Bevisning derpaa. Han skal holde den, som boer paa samme Gaard, til at bygge og forbedre Gaarden, til ej at forhugge Skovene, ej heller leje fra Ejendommen noget af dens Tilliggelse. Cum inhib. sol. Gottorpp, Mand. efter Sønd. lætare. Rel. Hr. Magenns Gøye, Ridder og D. R. Hofmester. III, 63; C, 205 b.

8 Marts. Mester Iesper Brochman fik Kvittans paa 7500 Mk. 5 8 10 Penn., oppebaaret af Landehjælpen 1528 i Kollinge. Samme Datum. Rel. Henricus Schulthe. C, 206 b.

11 Marts. Eric Krumediige fik Kvittans at have fornøjet Kongen med al actterstade“ af Vestterherred og Vorde By, som han stod igjen med, siden Kongen først kom til Riget og indtil denne Dag, undtagen Sandtolden og Kongeskatten. Cum claus. consv. Hwszwm, fer. 5. post lætare. Rel. Hr. Henric Roszenkrantzs, præsente dno. Magno Gøye. III, 64; C, 206 b.

19 Marts. Sebastian Stabell, Iørgen vann der Visks Skriver, fik Kvittans, at han intet bliver skyldig af den Landehjælp, som han oppebar i A alleholm Len i 1528, da 4 Mænd gave 4 Mk. danske. Gottrop, fer. 6. post domin. iudica. Dns. rex per se. C, 144. Samme fik Kvittans for 440 Lod Sølv, som han havde oppebaaret for Klokker i Lenet. Datum ut supra. per se. C, 144. Dns. rex

20 Marts. Eyler Bryskes Børn fik Kvittans for 1150 Mk. 11 8 10 Penn. paa Regnskab af Landehjælpen 1528 i Lwndenes Len. Gottrop, sabb. palmarum. Dns. rex per se. C, 206 b.

27 Marts. Hr. Offue Lwnge fik Kvittans for 461 Mk. 4 og 12 Gld. 10 lubske i lubesk Mønt paa Regnskab af Landehjælpen 1528 i Østrup Len. Gottrop, Paaskeaften. Dns. rex per se. C, 206 b.

— Her Hans Persszen ffeck sua anexa Bregninge vdi Loland. trup, per obitum dni. Erici Ioannis. presentassz paa Herresløff cum Datum paaske affthen paa Got- Dns. rex per se. C, 144.

29 Marts. Her Lauris Øllmannd ffich presentatzs paa Hellige korss allther vdi Nyestedt per obitum dni. Erici Ioannis. Datum Gottorp, altera die pasce. Dns. rex per se in presentia magistri Vullffgangi van Vtthenhoff, cancellarii regii. III, 178; C, 144.

21 April. Anders Døstrup fik Livsbrev paa én Otting Jord paa Hørup Mark (Anstherred), som Marine Sewerinss nu har i Leje og Fæstning, samt en thene gaardt“ i den lille Aa ved Trøllelundt, som Charine Michells har i Forlening, mod at give sædvanlig Tynge og Landgilde til Kollding og ej forhugge Skovene. Cum inhib. Hyndtzgaffuell, fer. 4. post jubilate. Rel. Hr. Magenns Biillde, Ridder. III, 63 b; C, 206.

23 April. Vi Fr. gjøre vitterligt, at vi skylde os elskelige Fru Sophie Gyldennstiernn, Benedictzs van Anefelldtzs Efterleverske, 2000 lybske Mark i slig Mont, som er gjængs og gjæv i Lubke og Hamborge, for hvilken Sum vi pantsætte hende Hagenskowg Slot med al kgl. Rente, at nyde uafløst i hendes Livstid og hendes Arvinger, indtil det afløses dem, dog at hun og Arvinger skulle gjøre tilbørlig Tjeneste deraf, aarlig give 500 Mk. danske Penninge til os, gjøre Regnskab for Oldengjæld og Sagefald, hvoraf Halvdelen skal gives os, og holde os og vort daglige Folk, naar vor Vej falder der gjennem Landet, saa at vi selv personlig komme did til Slottet; men de skulle ikke besværes med noget Hold andetsteds end der paa Slottet, og dertil skal hun i sin Livstid være fri for vore Borgelejeheste. skal bygge og forbedre Slottet, saa at det ikke forfalder, holde Tjenerne ved Lov osv. og ej forhugge Skovene. Ligeledes tillade vi, at forskr. Fru Sophies og Benedictzs van Aneffelldtzs Datter, os elsk. Jomfru Aune, om hun overlever sin Moder, maa nyde samme Hagenskowgs Slot og Len paa samme Vilkaar, dog at naar hun vil indgaa Ægteskab og skal giftes, skal hun ikke gjøre dette uden vort Raad, Vilje og Samtykke. Nyeborg Slot, S. Georgii mart. Dag. De mandato regiæ Majestatis proprio. III, 134 b; C, 105 b. Hun

24 April. Her Rasmus Mickelszenn fick presentationem paa Brandersløff i Laaland per resignationem Erasmi Petri, vltimi et immediati possessoris eiusdem. Datum Nyborg, sabbato [ante] cantate. Dus. rex per se. C, 331 b.

25 April. Claus van Yttregt, Tømmermand, fik Livsbrev paa thendt store Drondning gaardt“ i Nyeborg med tilliggende Jord, Ager, Eng og Ildebrand, mod daglig at arbejde, naar Kongen tilsiger ham, for slig Lon, som hans tidligere Brev derpaa udviser. Cum claus. consv. Nyeborg, Sønd. cantate. Rel. Hr. Peder Lycke. III, 134; C, 105. Hr. Otte Krompenn, Ridder, fik Kvittans at have fornøjet Kongen selv, hvad han var pligtig at gjøre og udgive af Traneker Slot og Len nu til S. Michels Dag næstkommende. Cum claus. consv. Samme Datum. Rel. Eyller Rønnou. C, 143.

3 Maj. Her Niels Hemmingszenn fick presentationem paa Østerborg kyrke paa Møen per resignationem dni. Boetii Bundonis. Datum Nyborg, die inventionis S. crucis. Dus. rex per se. C, 331.

4 Maj. Fru Anne Langsdattter, Niels Bradis Husfrue, fik Stadfæstelse paa Kong Hansszes Brev, at hendes Fader Per Lang og hans Arvinger maa nyde deres Gods paa Borindholm saa frit, som andre Riddere og Svende have deres Gods andetsteds i Riget. Cum inhib. Nyeborg, Tirsd. efter invent. S. Crucis. Rel. Knud Persszenn, som kaldes Gulldenstiern. III, 349 b; C, 41.

6 Maj. Hans Schriffuere, Borgemester i Swinborg, fik Stadfæstelse paa et Brev af Oldermand og Kalendebrødre smstds., hvorved de unde ham et Kalende Alteret tilhørende Hus og Gaard i Swinborg, som ligger nordenn twertt offuer gadenn fran fiske skamelenn paa thet hyrne paa thend venstre handt, som mandt ganger neder att woer ffrue saaghenn till graabrødre claastter“, og som Hanss Marquordsszenn, Overskærer, nu iboer; han, hans Husfrues Børn og deres Arvinger skulle beholde det til evig Tid, mod aarlig at give Alteret 4 Mk. danske i Leje deraf. Cum claus. consv. Nyeborg, die ascen- Dns. rex per se. III, 135 b; C, 143 b¹). sionis dni.

9 Maj. Her Magens Gøye, Danmarcks riigis hoffmester, ffich breff paa Raster [a: Rastet] kircke, saa att alldt thend heerlighedt och ius patronatus, som kongelige Maiestatt haffuer och haffuet hatth till samme kircke, skall her Magenns Gøye och hanss arffwinge, som haffue Krenekkerup gaardt vdi forlening, haffue her epther att presentere, och alldt ius patronatus. Datum Nyeborg slott, søndagenn exaudi. Dns. rex per se. III, 178; C, 1442).

18 Maj. Hr. Peder Lycke, Ridder, og hans Arvinger skulle nyde Barsbecks Fiskerleje saa frit, som de gode Mænd til forn have havt det af Arrilds Tid. Nyeborg, fer. 3. post penthecostes. Dns. rex per se. III, 350; C, 41.

— Samme skal nyde slige Friheder paa Barsbecks Fiskerleje, som nydes og bruges paa andre Fiskerlejer i Skaane, indtil Kongen tilsiger anderledes. Samme Datum. Dns. rex per se. III, 350; C, 41 b.

21 Maj. Erich Byller fik Livsbrev paa de 12 Kronens Gaarde i Skowbyherred, som Fru Mette, Hr. Tielldluffuis Efterleverske, til forn havde i Forlening. Cum claus. consv. et inhib. sol. Nyeborg, fer. 6 post penthecostes. Dns. rex per se. III, 136; C, 144 b³). 1) I C staar Brevet fejlagtig under Smaalandene; i Marginen er tilskrevet: Ffywn. 2) Ny kirkehist. Samlinger, VI, 618 (efter Originalen). 3) Som Anm. 1; tilskrevet: schall vere i Ffiwnn. Danske Mag. IV Række, IV, 242.

22 Maj. Hr. Peder Lycke, Ridder, fik Ejendomsbrev paa efterskr. Niels Bragdis Gods, som var tildømt Kongen af Danmarcks Riges Raad som forbrudt Gods: i Vendtzherred ¹) en Gaard i Roersløff Sogn og By (Oluff Tygesszenn), en Gaard ibid., Nis Kaach iboede, en Gaard i Asperup, som Per Nielsszenn iboede, to Gaarde i Skowshøyrup (Jyrgenn lipsszenn, Matis Henricsszenn og Oluff), en Gaard i Køstrup (Hans Andersszenn, 4 Ortug Byg, 1 Mk. Penninge for Smør), en Gaard i Koberbølle (Peder Olsszenn, 3 Ørtug Byg, 1 Mk. Penninge for Smør), Hanns Clemintsszenn ibid. (1 Pd. Byg). Ligeledes fik han Ejendomsbrev paa efterskr. Gods i Iwtlanndt: en Gaard i Brinnstrup i Oreherred, som lep lensszena iboer (4 Ørtug Korn, 1 Fj. Smør, 3 8 Lampenninge), Knut Iensszenn (1 Mk. af et Bol), Seuerin Iensszenn (3 Ørtug Korn, 1 Fj. Smør, 3 Lampenninge), Rasmus Iensszenn i Vetzslet (giver det samme), Anders Nielsszenn i Attzerdrup (3 Ørtug Korn, 1 Fj. Smør), Symen Hansszenn (2 Ørtug Korn, 1 Fj. Smør); item i Ningherred et Bol i Dramellstrup (1 Ørtug Byg, 12 §); item i Helmsløffherred i Vidwedt en Gaard, som Symen Pouellsszenn iboer (4 Ørtug Korn, 1 Fj. Smør, 3 8 Lampenninge), Nis Clausszenn (1 Pd. Korn, Mk. Penninge, 3 8 Lampenninge), Per Matsszenn (1 Pd. Korn, 1 Mk. Smørpenninge, 3 Lampenninge), Michell Nielsszenn (giver det samme); item i Hatzherred Anders Owsszenn i Torriilldt (6 Ørtug Korn, 2 Grot); item i Hattingherred les Persszenn i Otthensze (3 Ørtug Korn, 1 Fj. Smør), Anders Hwmblemester (3 Ørtug Korn, 1 Fj. Smør). Dog skal Hr. Peder selv indløse dette Gods fra dem, som have det i Pant. Nyeborg, sabb. post penthecostes. III, 136; C, 144 b²). Smlgn. 1527, 1 Septbr.

25 Maj. Mester Christiern Huiidt, Rentemester, fik Kvittans, at han har fornøjet os selv 321 Gld. i Guld og en lille Guldring saa god som 2½ Gld., hvilket Guld han har oppebaaret paa vore Vegne. Cum claus. consv. Nyborg, Tirsd. efter hellig Trefoldigheds Sønd. Rel. Anthonius Wullfferdis, secretarius. III, 135 b; C, 106.

28 Maj. Magens Fallster fik Ejendomsbrev paa en Gaard og Grund i Malmø ved Østre Port paa den nørre Side Adellgaden, østen næst Christiernn ludis Gaard og vesten 1) Afgifterne opregues som i Brevet af 1527, 1 Septbr. I C under Smaalandene rettet som ovenfor S. 205 Anm. 3. næst den Gaard, som Hanss Michellsszenn fik af Morten Iwerssom Iacob Scriffuer nu iboer, hvilken Gaard tilhørte szenn, forskr. Hanss Michellsszenn og er tilfaldet Kongen, da denne er hos Rigens Fjender etc. Køpennhaffnn, fer. 6. post corporis III, 350 b; C, 42¹). Christi. Dns. rex per se.

1 Juni. Vi Fr. gjøre vitterligt, at denne Brevviser, os elsk. Hr. Hanss Iensszenn har været for os med Hr. Ienss Persszenns aabne, beseglede Brev, hvorved denne oplader ham Horslundt Kirke, som han nu sidst havde i Værge af os og Kronen. Da vi have samme Kirke at forlene og præsentere, naar den løssner och vaccerer“, unde vi forskr. Hr. Hanss lensszenn samme Kirke for hans Livstid, dog att handt schall predicke och lere Gutzs ordt, thett hellig euangelium, i samme kircke och gørre sognemendenn i samme saaghen thendt tillbørlig tiennistte baade indenn kirekenn och vdenn, som en godt forstander oc sogneprest bør attgørre sine saagnefaalck.“ Cum inhib. sol. Kopenhaffn Slot, Tirsd. efter Guds Legems Dag. Rel. Hr. Henric Roszenkrantzs, Ridder. III, 178; C, 145.

2 Juni. Her Magens, biscop i Schare, och her Turi Lensszenn, ritther, ffinge leidebreff till thennum, theris swenne, hestte oc haffuendis haffue, att the maatte bliffue vbehindrett her vdi riiget, huor thennum tyckis, fore oss oc alle andre, som for voer skylldt ville och schulle gøre och lade. Och som skede, att vi thennum viillde thendne vor leide vpsziige, tha ville vii lade thennum thet tillsziige en monitzs dag tillforne, førendt thendne vor leigde schall vde och eendt vere, szaa [the] ther forindenn mue och kwnde komme frii vdi theris beholldt igenn, hwor the vere ville. Datum paa Køpennhaffnn slott, octava corporis Christi. Rel. Her Tyggi Krabbe, marsk. III, 351; C, 42.

5 Juni. Vii Ffrederick met Gutzs naade &c. gøre alle vittherligt, att oss elskelige burgimestter, raadmend och menighe borgere vdi vor stadt Mallmø haffue bereett fore oss, att effther thi the nu haffue anammet thet hellige euangelium ther vdi byen och lade ther predicke Gutzs ordt, tha ere ther mange hwsze, iorde och gaarde i byenn, som ere giffwenne till allterer, vicarier och giillder for messer och ander sliig thiennistte att vphollde, och beffructte the thennum, att nogre schulle vnderslaa thennum szamme gaarde, iorde och hwsze, och icke her effther schulle ville vdtgiffue ther aff till szamme messzers och tiennistes vpholldellsze thend deell, ther pleiger aff attgaa, och thesligiste somme, hues forelldernne saadanne gaarde oc grwndt haffue giffuit till kirckenn, skwlle ville thennum vndtrycke 3) och vnderslaa. 1) Danske Magazin, III Række, I, 243. 2) C. 3) vndrycke. C. Thi haffue vii nu aff voer sunderlig gunst och naade, szaa och paa thet, at hues, szom er giffuit vdi en godt mening till Gutzs tiennistte, icke schall forkommes till vnøtte, vntt och tilladet &c, at forme vore borgemester och raad vdi Mallmøg mue och schulle anamme till thennum saadanne iorde, gaarde och hwsze, i theris bye liggendis ere, och ligge til alttere, vicarier och giillder ther szammestedtzs och ther met styfftte och vppbygge eth hospitall ther vdi byenn till fattige och siwge mendiskers vpholldellsze och nøttørtighedt, och hues rentte, som szaa ere vdi hwsze och iorde vdi Mallmøg, szom till fornn haffue veritt till saadanne messzer och gillder, schall her effther bliffue och giffuis till forne hospitall, och florne burgimesttere och raadt muc och schulle thett szaa flye och beskicke, att szamme rentte icke forkomes till nytte. Och schulle the tillskicke nogre, szom schulle szamme aarlige rentte anamme och redeligen vpbere och siidenn gøre ther aarligenn goed rede och regenscab fore, szom the ville anttswaare for Gudt och vere bekendt for oss. Sameledis mue the hollde en christelig predickeffader, szom thennum lerer och predicker Gutzs ordt fore, och mue the och vprette en schole vdi theris bye, szom the mue hollde tre eller fyre leerde mendt vdi, szom lessze och lerer andere simpelle och enfolidiige cleercke thendt hellig seriifft, huileke forme predicker och lesszemesttere alle schulle lønes aff forme rentte for theris vmag och arbeidt, daag met saadant skell att the prestter, som nu haffne saadanne alttere och vicarii, som saadanne iordegodtzs och hwsze tilligge och thennum er forlentt theris liiffuis tiidt, mue och schulle thennum nyde och behollde theris liiffuis tiidt effther theris breffuis liwdellsze, vdenn burgimester och raadt kunde handle met thennum till myndelighedt, att the thennum ville offuergiffue. Cum inhib. sol. Datum in castro nostro Haffnensi, sabbato post octavas corporis Christi, [nostro sub signeto J. De mandato dni. regis proprio.. III, 351; C, 422).

5 Juni. Vii Ffrederich met Gutzs naade &c. gørre alle vittherligt, att vore kere vnderszaattes, burgimestters, raadmends och menige borgers vdi voer køebstad Nestwidt fulldmectiige budt haffuer nu veritt her fore oss och giffuit paa alle theris vegne theris briist tillkende vdi saa maade, att mange theris mettborgere haffue hwsze, gaarde och grunde vdi aarlig leyge aff oss elskelige regellbundenn manndt, her Rasmus, abbet till Skowgelaastter, och menige brødre ther samme stedt, samledis aff kircker och altere, och the szamme, szom boe paa szamme iorde oc grunde och vdi forme hwsze och gaarde, bygge och forbedre thennum vdi gode maade effther theris yttherstte formue, och naar the døde och affgangene ere, tha mue theris børn och rette arffuinge icke nyde szamme bygning opther thennum, som theris forelldere met stortt arbeidt, kaast och beswaaring vpbygdt och bekaastet haffue. Sammeledis beclage the, att nogle aff samme claasters, kirckens och altheres gaarde och iorde, som forme theris 1) C. 2) Hvitfeldt, VIII, 176-77, Folioudg. 1312 13. Annaler for nord. Oldkyndighed, 1847 158-60 (efter Originalen). metborgere i Nestwidt vtiboe, ere satte fore høgt paa aarligt landgiillde och szomme fore myndre, endt the vell thaale kunde. Thi giorde vii forne her abbet, som her nu och saa hoess oss tillstede vaar, och forme vore borgere vdi Nestwidt om szaadantt clausters, kirckens och althernis iorde, hwss oc gaarde, i Nestwidt liggendis, saadan en skickellsze effther beggis sambtycke met vortt elskelige riigszens raadt her nu hoess oss tillstede er, ther om att schulle holldis her epther till ewiig tiidt, szom her epther fyllger. Ffurst att the, szom sidde nu i forne claasters, kirckers och althers husze och gaarde vdi Nestwidt, att the och thet, theris haastruer, børnn och rette arffwinge effther thennum, thendt ene epther [then ] andenn, till ewiig tiidt schulle haffue och vdi leye behollde forne gaarde och grwnde met alldt theris rette tilligellsze vdi lengenn och bredenn, szom the nu begrebne och indhegnet ere, daag met saadant skell, att huer schall bygge och forbedre samme gaarde och grunde, som the haffue och besidde indenn gaardenn och vdt till gadenn met godt køebstedtzs bygning, muret emellom stollper oc tecket met steentag, och schulle the samme bygning hollde vdi gode maade vedt magt och giffue ther aff szaadann skellig och redelig aarlig leyge och landgiillde till forsereffne claaster och kireker och altere, szom szamme iorde och grunde tillhøre, szom fyre aff the actteste brødre i forscreffne Skowclaaster, fyre aff raadmendene i Nestuidt och ffyre actte och ellste borgere i sammestedt thennum fore settindis vorde vdi gode danske pendinge, som heer vdi riigit genge och geffue ere, hallffdelind ther aff attwdtgiffue till paasche och andenn hallffdelindt till S. Michaelis dag [betalindis till gode reede betymeligenn]. Item skatt och alld anden voer kongelig och stadszens tynghe, szom nu sidwonligt er eller her epther paaleggis kandt, skulle the sellffue vdgiffue och intthet ther fore affkaarthe i samme leye. Skede och szaa, att the, szom nu paa forscreffne claasters, kirckers och althers iordt och grundt boendis och besiddendis ere, theris hostruer, børn eller arfluinge, epther att the szaa merckeligenn paa szamme gaarde bygdt haffue, trengis met armodt, fattigdom, siwgdom eller for nogenn andenn redelig eller nøttørfftelig sag att selge eller panttsette samme theris egenn bygning, och thet kandt forfaris vdi sandhedt, tha mué och schulle the haffue fulldmagt att sellge oc panttsette samme bygning, som the paa szamme claasters, kirekers eller alters grundt bygdt och vpsatt haffue, en besiddenn borgere vdi Nestwidt, szom skatther och skyllder oss oc ingenn andenn, daag saa att thet skeer met forne her abbetzs och menige conuentzs, kirckewergis eller alternis formends, szom samme grunde och iorde tillhøre, ther bygningenn paa staar, villig och szambtycke, och forscreffne aarlige landgiillde och leyge alldelis vidt magt bliffuer; och skulle tha forscreffne brødre och conuent i Skowgclaaster, kirckewerger eller alternes formanndt, som grundene och iordene tillhøre, haffue alldenistte tre marck sedwonlig 1) C. 2) bethimeligen till gode rede yde oc bethale skullendis. C. breffue pendinge och ey mere begere fore samme theris szambtycke. Skede och szaa, att the, szom paa forscrefine grunde och iorde boendis ere, theris hustruer, børn och arffwinge eller huem forscreffne gaardt aff thennum fangendis vorde, thennum icke bygge, forbedre eller vdi gode maade hollde, eller forscreffne landgiillde och leyge ther aff ey till gode reede bethale ville, tha schulle the vdtwiszis och en anden borgere epther forscreffne xij dandemends bestte skell och tycke indsettis igenn, szom ther aff bedre skell och fylldeste gøre vill, som forscreffuit stander. Thesligiste schulle och thesse efftherscreffine articler och puncter holldis vbrødeligenn som her effther fyllger, at huilcken borger, szom icke noigis met thet breff, handt nu haffuer aff forscrefine claastter, kireker eller altere, skall fange breff paa nye, om handt merckelig bygge vill, epther szom forscreffuit staar. Sameledis huilekenn borger, som haffuer breff paa claasters, kirckers eller alternes gaardt, och sidder for leett leyge, och icke haffuer bygdt szaa, att claasterit, kirekern[e] eller alterne icke skeer skell, hanss breff schall och fornyes och leygenn settis skelligenn epther forne xij dandemenndtzs gode tycke. Item huilcken borgere, som bygdt haffuer och vill dog nøiges met thett gamble breff och ther vdi besørge sin scells salighedt, handt schall icke nodis till attage nyett breff. Item hues gaarde eller iordt, forscrefine claaster, kirekene eller alter haffue nu vdi Nestwidt vbebreffuit bortt och ville thennum sellffuer lade bygge och forbedre, thennum schall forscreffne claaster, kircker oc altere icke vere plectiige attbebreffue bortt, vdenn forne her abbet, conuent, kirckewerge och forstandere sellffuer liwstter. Item schall ingenn formenis attgiffue sin bygning till kircker, claaster eller alter attforøgis Gudtzs tiennistte met, Gudt alldszommectigistte till lowg och ere och sin seell till salighedt, dog att samme bygning strax schall vwrdis aff forscreffne tolluff dandemendt, och pendingene till kirekenn och bygningenn schall sellgis en besiddende borgere vdi Nestwidt och ingenn andenn, som forscreffuit stander. Och offuer alltt tha ville vii, att forscreffne burgimesttere, raadtmendt och menige borgere vdi Nestwidt schulle her vdindenn handle saa redeligenn och skelligenn met forscreffne claasters, kirckernis och alternis iord och grundti vdi theris bye, saa att thet kandt vere claaster, kireker och altere vdenn schade och thennum vdenn synde &c., och szom the ville anttswaare for Gudt och vere bekend for oss &c. Cum inhibitione. Giffuit paa vortt slott Køpenhaffwenn, leuerdagenn nest octauas corporis Christi, vnder vortt signet. III, 248; C, 288.

7 Juni. Burgimester, raad oc menighedt vdi Randers ffinge breff, att the haffde bereett for kongelige Maiestatt, at ther er twinde saagne kircker ther vdi byenn, szom er voer ffrue kircke och S. Laurentii kircke, och thend ene er tillfornn affbrendt, och ere endt nu szaa gaatt szom baade øde och forfalldene, och ther fore begerede aff oss, att the maatthe thennum nederbryde och folleket, som boe vdi forne saagne, maatte hollde theris sognekireke vdi thendt helligandtzs claastter ibidem. Thi haffuer kongelig Maiestat vntt och tillstedt, att forne hanss naadis vnderszaatte mue och skulle affbryde szamme twinde saagnekircker, attnyde, bruge och beholde till theris byes nytte alldt thend rentte och eyendom, som ligger till forne voer ffrue kircke, vndertagit ther szom Mariager claastter haffuer ther vdiblannt noget godtzs, iorde eller gaarde; tha schall thet bliffue till forne Mariager claaster, och vere her mett vfforkrencket vdi alle maade. Och mue och schulle her epther hollde theris sognekircke vdi thendt helligands claastter ther sammesteds, dog met saa skell, att the schulle selffuer handle met forne prier [oc conuent vdi forne claastter, att the thet bewillge och sambtycke ville &c. [Cum inhib. sol. ] Datum ex castro nostro Haffnensi, feria 2. post Erasmi, [nostro sub signeto. Dns. rex per se 1]. III, 64; C, 2072).

8 Juni. Hr. Axell Bragde, Ridder, og hans Arvinger fik Skjødebrev paa efterskr. Niels Brades Gods i Schone, som var Kongen tildømt: i Oxieherred i Høllie By, Lauris Bentsszenn (8 Grot); i Ffrostteherred i Gummerop, Gollderup Sogn, en Gaard, som Ies Twesszenn iboer (2 Skp. Smør, 8 8), Magenns Persszenn ibid. (4 Skp. Smør, 20 Grot), en Gaard i Langerødt Sogn, som kaldes Rugerup (4 Skp. Smør), i Elmollt, Snetzløw Sogn, Iep Bentsszenn (2 Skp. Smør, 6 Grot); i Ingellstedtherred i Hammyndehøy Sogn og By en Ødegaard (24 Skp. Byg, 1 Grot), Per Twsszenn ibid. (2 Pd. Byg, 2 Grot), Per Andersszenn ibid. (2 Pd. Byg, 2 Grot); Villandtzherred i Viiby en Gaard, som Masse paaboer (4 Pd. Korn, 3 Grot), i Gradtbye, Verner (1 Pd. Korn, 1 g Grot), i Tofftebierg en Gaard (1 Pd. Korn, 1 Grot); i Oxieherred i Bonckefladt Sogn en Gaard, som kaldes Naffwendrop, som Ies Magensszenn iboer (8 8 Grot); i Vemmyndehøygsherred i Keellstrup Sogn og By, Bengt Magensszenn (2 Pd. Byg), Børgi Magensszenn (2 Pd. Byg), Aagi Ieibsszenn (1 Pd. Byg), Morten Iøsopsszenn (18 Grot); i Gersherred i Østre Vram, Peder Ieibsszenn (2 Pd. Byg, 128 Skat); i Villandtzsherred i Viby Sogn, Lass Niellsszenn (3 Pd. Korn, 4 8 Grot); i Ingollstedherred i Thowby, Smedstruppe Sogn, Iep Nielsszenn (3 Grot); i Villandtzsherred, i Hosløff, Viibye Sogn, Jon Clausszenn (1 Pd. Korn, 10 Grot); i Gersherred i Koritzsstedt, Vestre Vrams Sogn, Peder (22 Skp. Smør); ligeledes efterskr. Gods i Ffywn: i Veyroppe By, Indtzløw Sogn, Ies Hansszenn og Gregors Kaack (hver 3 Pd. Korn), i Gudumherred i Gudum By, Anders Kaari og Lauris (hver 3 Pd. Korn og andre smaa Beder). For dette Gods har Kongen modtaget Penge og fuldt Værd. Cum claus, consv. et 1) C. 2) Danske Mag. VI, 276. inhib. sol. Køpennhaffns Slot, Tirsd. efter S. Erasmi mart. Dag. Dns. rex per se. III, 353; C, 43 b.

8 Juni. Hr. Tyggi Bradis Arvinger have ladet berette for Kongen, at de have 3 Gaarde i Gersherred i Skone i Pant af Niels Bragde for 300 Mk. danske Penninge, som er to Gaarde i Eskerye i Magenholm Sogn, som Aaghe Wynnig og Jes Lawritsszenn ibo (hver 1½ lødig Mk.) og en Gaard i Liilde Harm, som Ies Trogellsszenn iboer (4 3 Grot). Da al Niels Bragdis Gods er tildømt Kronen, har Kongen (for Troskab og villig Tjeneste saavel af Hr. Tyggi Brade, Ridder, medens han levede, som af hans Arvinger herefter) undt dem at maatte beholde samme Gaarde som Ejendom, og kjender sig ingen Ret at have deri fra denne Dag. In castro Haffnensi, fer. 3. post Erasmi, [nostro sub signeto 1]. Dns. rex per se. III, 352 b; C, 43.

9 Juni. Oluff lensszenn fik Brev paa Halvparten af Kongis Torp i Stødthaffue Sogn (Otthensherred i Skaane) at have frit til evig Tid for den Landgilde, som plejer at gives deraf, dog at han skal gjøre Lass Persszenn og hans Medarvinger, hvem Gaarden til forn tilhørte, Fyldest efter 8 Odelbønders Rel. Dns. Sigelse. In castro Haffnensi, fer. 4. post Erasmi. Tycho Krabbe, miles et regni D. marscalcus. III, 354 b; C, 44 b. Oge Persszenn fik et lignende Brev paa den anden Halvpart i Kongistorpenn. Samme Datum og Rel. III, 355; C, 44 b. Hr. Axell Brade fik Kvittans paa 600 Mk. danske paa Regnskab for det Niels Brades Gods, han fik af Kongen. Samme Datum. Rel. Mester Christiern Huiid. III, 355; C, 45. Eyller Rønnow fik Følgebrev paa Trediedelen af Saling herred, som ligger til Nyeborg. Samme Datum. Rel. Hr. Tyggi Krabbe, D. R. Marsk. III, 137; C, 145 b 2).

— Byrry Wullffstandt skal beholde nestedt i Gydingherred og Borszøø uafløst i 8 Aar fra Datum og siden indtil det bliver indløst, dog at han skal holde Bønderne ved Skjel, Hævd og Magt efter Pantebrevets Lydelse. Køpennhaffnn, fer. 4. post Erasmi. Rel. Hr. Tygge Krabbe, D. R. Marsk. III, 355; C, 45. 1) C. I C under Smaalandene, rettet som ovenfor S. 205, Anm. 1.

9 Juni. Iahan Friiss af Hesleager Gaard fik Livsbrev paa Orne og Ny bell Birker i Laalandt, fri og kvit. Cum claus. consv. Samme Datum, nostro sub signeto. Rel. Hr. Magens Gøye, D. R. Hofmester. III, 178 b; C, 145 b ¹). Ffranciscus de Medina, Spannier, fik Forleningsbrev paa Gaarden Huidtøer at nyde uden al Afgift, indtil Kongen tilsiger anderledes derom, dog at han skal bygge og forbedre Gaarden, ej hugge nogensteds i de tilliggende Skove, uden hvor Embedsmanden paa Køpenhaffns Slot foreviser ham, och skall handt fiske vdi thet fiskedam, ther om ligger, till skellighedt, naar thet er indemet, och schall forne voer embitzsmandt her paa Kopenhaffn lade tillhiellpe attferdiggørre samme dam, ther tilligger“. Cum claus. consv. et inhib. sol. Køpenhaffn, Onsd. efter S. Erasmi mart. Dag. Rel. Hr. Iahan Vrne, Ridder. III, 246 b*; C, 286 2).

— Niels Wolther, Borger i Stege, og hans Arvinger fik Livsbrev paa et Møllested mod aarlig til Jordeleje at give 12 danske til Stege Slot. Cum inhib. Samme Datum. Rel. Dns. Andreas Bilde, miles. C, 277. Juni. Hr. Iahan Vrne, Ridder, fik opladt af Kongen al Kronens Ret til Engellsstoffte Kirke i Laalandt, saa han og Arvinger skulle her efter have samme Kirke at præsentere og det tilliggende Gods at forsvare. Cum claus. consv. Haffnie, III, 178 b; C, 145 b. die Barnabe ap. Dns. rex per se. Her Niels Olszenn fick presentationem paa Ostrup i Falster per resignationem dní. Laurencii Olmand. Datum Haffnie, die Barnabe apost. Dns. rex per se. C, 330.

12 Juni. Peder Hansszenn, Tolder i Hellszingøer, fik Kvittans for 1100 Gld. i allehaande Guld paa Regnskab af Tolden for dette Aar. Køpenhaffn, sabb. post S. Barnabe ap. Dag, [under vort Signet ³]. Rel. Anthonius Vullfferdis, [secretarius]. III, 247; C, 286.

13 Juni. Las Persszenn i Sundtby paa Amage fik Livsbrev for sig, sin Hustru, som han nu har, og sin Søn Ffrantzs Lasszenn, paa den Gaard i Sundbye med al dens nuværende 1) Danske Mag. IV Række, IV, 244. 2) Smatds. 247-48. 3) C. 4) mangler i C. Tilliggelse og den øde Jord, som nu tilligger, mod aarlig at give det sædvanlige Landgilde til Køpenhaffn Slot samt bygge og forbedre Gaarden og ej bortleje eller bortsælge fra Gaarden noget af den tilliggende Jord. Cum claus. consv. et inhib. sol. Køpenhaffuens Slot, Sønd. efter S. Barnabe ap. Dag. Iahan Vrne, [Ridder ¹]. III, 247; C, 286 b. Rel. Hr.

15 Juni. Harttwich Andersszenn pro seruitio ipsius et amicorum facto et faciendo fich breff, att k. M. vntt och giffuit hannss broder Otte Andersszenn frii, felige, kongelige och christelig leyde, szaa att handt nu maa perszonligenn met hanss haffwe, godtzs och tiennere komme her indt vti k. M. førstendomme Sleswigh och Hollstenn &c. och vti k. M. riige Danmarck her att were och bliffue frii, felige, secker tre szamfellde maanether, epther att handt fyrst indtkommer vti vortt riige och førstendomme. Och ther szom hand icke met k. M. kandt fordragis om hanss handell vti forme iij moneder, tha maa och schall hand met szame tiennere och godtzs frii, felig och secker vbehindret strax, naar hand vill, vdtreysze vdi hanss frii beholldt vdenn alld swiig, argelist eller nyeffwnd, szom mendisker tencke kandt, szom forne Otte Andersszenn, hanss godtzs eller thienner kandt komme till scade vti noger maade. Cum claus. consuetis et inhib. sol. Giffuit paa Kopenhaffnn slot, S. Viti et Modesti dag. Rel. Her Tyggi Krabbe, ritther och Danmarcks riigis marsk. C, 106 b.

— N...) Clausszen fik Livsbrev paa den Gaard i Heddinge som kaldes „Kongisgaardt“ og som han nu selv iboer, med al dens Tilhør, mod at gjøre og give deraf saadan Skat, Landgilde og anden Tynge, som der er gaaet af af Arrilds Tid, samt bygge og forbedre Gaarden, ej forhugge Skovene og ej ødelægge nogen Del, som hører til samme Gaard. Cum claus. consv. et inhib. sol. Samme Datum. Rel. Hr. Anders Biillde, Ridder. III, 248; C, 287 b. Borgmester, Raad og Menighed i Trelleborg skal nyde samme Skikkelse om Kirkejord og Alterjord og Bygning som Køpennhaffnn og Mallmø. Cum inhib. Samme Datum. Dns. rex per se. III, 355 b; C, 45 ³).

16 Juni. Borgemester, Raadmænd og Menighed i Lwndt fik Brev af samme Indhold. Cum claus. consv. et inhib. sol. Køpennhaffnn Slot, S. Villhelmi abb. Dag. Rel. Hr. Tyggi Krabbe, Ridder og Marsk. C, 45 b. 1) mangler i C. 2) Navnet er ikke udført. 3) Kirkehist. Samlinger, I, 409.

16 Juni. paa Niels Persszen i Espegaard og hans Søn Oluff Nielsszenn fik Brev for begges Livstid den Gaard, som Niels Persszen nu iboer, mod at give det sædvanlige Landgilde deraf samt bygge og forbedre Gaarden og ej forhugge den tilliggende Skov, heller ikke bortleje Ager eller Eng fra Gaarden etc. Cum claus. consv. et inhib. sol. Kopenhaffn, S. Vilhelmi abb. Dag. Rel. Hr. Iahann Vrne, Ridder. III, 247 b; C, 287.

17 Juni. Hans Styszenn, Kongens Mand og Tjener, fik for Hr. Anders Biilldis, Ridders, Bøns Skyld et ex speciali gratia regiæ Majestatis Livsbrev paa de Gaarde i Kielbyliillde paa Møenn, som Oluff Fallster sidst havde i Forlening, fri og kvit uden Afgift, dog at han skal være forskr. Hr. Anders Biillde paa Kongens Vegne hørig og lydig, naar denne vil bruge ham paa Steghe Slot eller andetsteds. Han skal holde Gaardene bygte, ikke forhugge Skovene og ikke forurette Tjenerne osv. Cum claus. consv. et inhib. sol. Køpennhaffns Slot, S. Botulphi abb. Dag. Rel. Hr. Anders Billde, Ridder. III, 179*; C, 146.

— Hr. Niels Torchelsszenn skal nyde i sin Livstid S. Anne Alter i Kongens og Kronens Kapel, Helligtrekongers Kapel i Roschilldt Domkirke, huilcket alter som er skickit och ffunderit, att ehuem, som thet haffuer, schall perszonligenn residere och sidde ther hoess"; dog har Kongen tilladt, at forskr. Hr. Niels maa bygge og blive i Køpenhaffnn, Riibe eller andetsteds, hvor ham tykkes, og fraværende nyde samme Alter med al dets Rente, dog at han skal holde en Dannemand dertil, som kan holde den indstiftede Gudstjeneste ved fuld Magt. Cum claus. consv. et inhib. sol. Datum in castro Haffnensi, S. Botulphi abb. Dag. Dns. rex per se. III, 250 b; C, 289 b og 46.

— Dns. Nicolaus Torchilli ffich presentationem vicarie seu altaris S. Anne in capella trium regum in ecclesia Roschildensi, vacantis per liberam resignationem magistri Tuari vltimi et immediati posessoris eiusdem. Datum in castro Haffnensi, ipso die B. Botulphi abb. [sub regie Maiestatis signeto¹]. Dns. rex per se. III, 250 b; C, 289 b.

19 Juni. Mester Axell Iwell fik Brev paa Kronens [Balog] i Vardtbierg Len, som Ienss Ollsszenn, Borger i Vardtbierg, nu har i Værge, at nyde i sin Livstid uden al Afgift, ¹) C. dog at han ikke skal gjøre forskr. Ienss Ollsszenn nogen Forfang paa Øen i hans Livstid og ikke forhugge Skoven paa Øen. Cum claus, consv. et inhib. sol. Køpennhaffns Slot, Lørd. efter III, 355 b; C, 45 b. S. Botulphi Dag, sub signeto.

21 Juni. Iens Huassz fik Kvittans at have antvordet Kongen 49 Lod Sølv, som var et Monstrans og fire Kalke, hvilke han annammede i Sortebrødrekloster i Viborgh, fremdeles en forgyldt Kalk paa 32, Lod, som han fik fra en Graabroder af Graabrødrekloster smstds., endelig 131, Lod Sølv og 14 Mk. danske Penninge fra tre Kirker i Viborgh som Agterstad fra det Aar, da hver Kirke gav 15 Mk. danske. Cum claus. consv. Køpnehaffn Slot, Mand. efter S. Botulphi abb. Dag. C, 207 b.

22 Juni. Vi Fr. oplade med dette vort aabne Brev til Eyller Rønnow, vor Mand og Tjeuer, og hans Arvinger al den Ret, som vi have havt til Egenssze Sognekirke i Ffywn, der hidtil har hørt til os at forlene og præsentere, saa at forskr. Eyller Rønnow og den af hans Arvinger, som har Huidtkillde Gaard i Værge, skulle have samme Kirke at præsentere og forlene og dertil Forsvaret med al Herlighed af det tilliggende Gods og Tjenere saa frit og kvit, som vi hidtil have havt det, tha daag saa att naar samme kireke løess worder och vacerer, schall forne Eyller Rønnow eller hanss arffwinge. . . . beszørge samme kircke met en nøttug prestt, som kandt gørre saagnefaalcket i samme sogenn thendt tillbørlig tiennistte indenn kirckenn och vdenn, som saagnefaalcket bør atthaffue met reette aff theris saagneprest“. Cum inhib. sol. Kopenhaffwenns Slot, Tirsd. efter S. Botulphi abb. III, 137 b; C, 107 ¹).

23 Juni. Biscop Stygge till Borglom haffuer verit for kongelige Maiestat met bode burgimesteres och nogle raadmends och borgeres opne besegellde breff, att the tillsammen ginge och menig allmue, som ther tha tillstede vaare, och beraadde thennum och gaffue forne verdige fader for eth endeligt swaar, att the och thendt menige allmue ther vdi Skaffwe sogenn villde her effther indtill euiig tiidt redeligenn vdtgiffue hannum och hanss eptherkomere, biscopper vdi Borglom, biscops gaffue, kolloff, szom och kalldis helligdags kolloff, ligerwiiss och vdi alle maade, szom theris forelldere haffue vdtgiffuit hanss forfedre aff arrilldtztiidt, och szaa ville effther gammell sedwon tyende och gørre sliig skell vdi alle maade kirkenn och presttenn, vndertagenn alldenistte reetszell kornn, som aff arrilldtztiidt sedtwon verit haffuer, 1) Ny kirkehist. Samlinger, VI, 150-51. szom samme breff ythermere vdtwiiszer och indehollder. Huilcket breff kongelige Maiestat vedt alle szine puncter och article stadfesttet haffuer. Cum claus. consuetis et inhib. sol. Giffuit paa Kopenhaffuens slott, S. Ioannis bapt. afftenn. Dns. rex per se. III, 64 b; C, 207 b.

24 Juni. Mester Morten, kgl. Majestæts Bygmester, fik Livsbrev for sig og Hustru, Boildt Hansdatter, paa Kongens og Kronens Kloster i Slangerup med al dettes Tilliggelse, Tjenere og Gods, deriblandt Someroppe By og en Gaard i Kregeme, som Peder Trogelsszenn iboer, hvilken Gaard og By Kong Christiernn gav Klosteret til maglawg“ for andet Gods; de skulle nyde det fri og kvit med al kgl. Ret og være fri for at udgjøre Udbudsfolk og at holde Borgelejeheste, men give Klosterjomfruerne ,,thend aarlige prouentt, the thennum plecttuge ere och thennum bør att haffue met rette"; desligeste skulle de bygge og forbedre Klostergaarden og holde Godset ved Magt, Tjenerne ved Lov, Skjel og Ret og ej tilstede, at nogen af dem forurettes, ej heller forhugge Skovene. Cum claus. consv. et inhib. sol. Køpenhaffns Slot, S. Hanss bapt. Dag. Ad mandatum regiæ Majestatis proprium. III, 251; C, 290 ¹).

26 Juni. Tylle Giisler fik Brev paa en øde Jord og Byggested i Køpennhafn i det Stræde, som ligger fra S. Nicolai kergaardt“ og indtil Hr. Beentzs Gaard, som kaldes Vingaarden, affsiidis“ tvært over fra det lange Hus, som Peder Villatsszenn nu har ladet opsætte, og op til Per Trogelsszenns Bod, hvilket skal være 7 Favne i Bredden udtil samme Stræde af øster og i vester, og 44 Alen i Længden af sønder og i nør, at beholde for sig og Arvinger til evig Tid som en fri Ejendom. Cum claus. consv. et inhib. sol. Køpennhaffuens Slot, Lørd. efter S. Ioannis bapt. Midsommers Dag. Ad relationem dni. doctoris Mathei Otten Chilii. III, 251 b*; C, 290 b. Dns. Petrus Andree ffich presentatzs paa Tiirstedt kircke, liggenndis vdi Laalanndt, per liberam resignationem magistri Christierni Huidt, vltimi et immediati posessoris eiusdem, reseruato nihilominus prefato magistro Christierno Huiidt ad eandem ecclesiam Tiirstedt per quemcumque predicti dni. Petri Andree cessum vel decessum regressu. Datum Køpenhaffnn, sabbato post festum diui Ioannis bapt. III, 179 b; C, 146 b.

29 Juni. Vi Fr. gjøre vitterligt, at vi have forlent os elsk. Hr. Iacob Rønnow, Biskop til Roschiille, med Harrisborg Slot og Len i 6 Aar fra Datum, dog at han skal gjøre tilbørlig 1) Danske Mag. IV Række, IV, 326. Tjeneste deraf, give aarlig 1 Læst Havre til Kronen og ikke lade Slottet forfalde, men holde Tjenerne ved Lov osv. og ej forhugge Skovene. Thi forbyde vi osv. Køpennhaffn Slot, S. apost. Petri et Pauli Dag. C. 291; forkortet i III, 252*.

29 Juni. Vi Fr. gjøre vitterligt, at efterdi at Hr. Iacob Rønnow, Biskop til Roschillde, vor Mand og Raad, har nu igjen antvordet os det Pantebrev, som han og Stiftet havde paa Harritzborg, have vi forlent osv. som foregaaende Brev. Cum claus. consv. et inhib. sol. Samme Datum. Dns. rex per se. C, 291 b; omtalt i III, 252*.

30 Juni. Vi Fr. gjøre vitterligt, at vi have tilladt luer Iuell, vor Hofsinde, at han maa og skal udkvitte sine Medarvinger og gjøre dem Fyldest for deres Part i vor og Kronens Gaard Lundt i Morss efter det Pantebrevs Lydelse, som de have derpaa; og naar han har udkvittet dem, maa han beholde det uafløst i sin Livstid, og hans Arvinger, indtil det afløses dem efter Pantebrevets Lydelse, mod tilbørlig Tjeneste; dog skal hans Moder beholde forskr. Gaard uafløst i hendes Livstid efter det Brev, som hun har derpaa, uden han kan have det med hendes Vilje. Køpennhaffnn, Onsd. efter S. apost. Petri et Pauli Dag. III, 65; C, 208.

2 Juli. Vi Fr. skylde Peder Ebbesszenn, vor Mand og Tjener, 601 Lod Kvintin Sølv, 36 Lod 3 Kvintin rhinsk Guld, 21 Pasttelawntzs Gld., 12 Hornisk Gld., 3 Philips Gld., 324 rh. Gld., 24 Gld. i Sølvmønt, 2655 Mk. i danske Hvider og dobbelte Skillinger, som han har laant os, og dertil 1000 rh. Gld., som vi bleve ham skyldig paa hans Hustrus Vegne for det Pant, som hendes Fader Giordt Nielsszenn havde Hindtzgaffwels Slot og Len i Pant for af Kong Hanss. For denne Sum have vi til Forvaring pantsat ham Lwndenes Slot og Len, Skernebro med den Told og Frihed, som hører dertil, og de Herreder, som nu ligge til Lwndeness, som er Bølling, Hamerum, Gyding og Hierrwm Herreder med alt Bondegods og Krongods deri, ligeledes det til Slottet liggende Laxefiskeri, og endelig det Bondegods og Krongods i samme fire Herreder, som Ienss Iwass til Kaass, vor Mand og Tjener, nu har i Forlening. Alt dette skal han nyde som frit, brugeligt Pant, uafløst i hans Livstid, dog mod aarlig at give deraf 20 gode spegelaxe, well tiwrde met wedt og 1 god Td. saltet Lax, vel forvaret, samt være til Tjeneste med 8 Svende, vel færdige med Heste, Harnisk og Glavind. Han skal holde os og vort daglige Folk med et Nathold til Øl, Mad og Hestefoder, naar vi drage gjennem Landet, fremdeles holde Slottet og Broen ved skjellig Bygning, og Tjenerne ved Lov osv. Cum claus. consv. et inhib. sol. Vor Frue Dag visitat. 1) III, 72 b2); C, 2193).

4 Juli. Per Clawsszenn fik Livsbrev for sig og Hustru paa en af de Boder, som Mester Anders Glob lod opbygge paa Kongens Vegne og som ligge sønden fra Hr. Albret Raffnsborgis, Ridders, Gaard, og norden fra den Kronens Gaard, de kalde Hr. Bentzs Gaard; det er den østerste boe“ næst Muren ved Østerport og den yderste af hine Boder; de skulle nyde den uden al Afgift eller kgl. Tynge mod at forbedre Boden og holde den ved Hævd. Cum [claus, consv. et 4] inhib. sol. In castro Haffnensi, domin. post festum visitat. divæ virg. Marie. Rel. Hr. Iahann Vrne, Ridder. III, 252; C, 292.

8 Juli. Mester Christiern Huiid och her Niels Persszenn vdi Nybe ffinge breffue, att the bleffue venlig och vell forligtte om trette, som thennum emellom vaar om Voxleff och Nybe kircker, saa att forne her Niels schall nyde och behollde samme two kircker szin liiffuis tiidt, och hues handscriffther, som the emellom thennum giordt haffue, schulle vere døde och mactteløesze och ey thennum vdi noger maade emellom huer andre paa nogre siider till schade komme. Daag szaa, om Gudt thet forseett haffuer, att mestter Christiern Huiid offuerleffuer forne her Niels Persszenn, tha schall forne mester Christiernn haffue regressum till forscreffne Voxleff och Nybe kircker. Datum in castro Haffnensi, quinta feria post festum visitat. diue virg. Marie. Dns. rex per se. III, 65 b; C, 208 b. Smlgn. 1528, 16 Juni.

16 Juli. Villum Forbotzs, Borger i Hellszingøer, fik Brev for sig og Arvinger til evig Tid paa en Kronens Jord paa Ffallsterboe, 16 Alen i Længden fra Adelstrædet ned til Toldboden og 13 Fødder i Bredden fra det Stræde, som løber mellem Lauris Ffyenss Bod og presttelws boedt“, hvilket Stræde dog skal blive saa viidt, att ther mødis two vogne"; heraf skal han aarlig til Ffallstterboe Slot „aff huer lenge“ give 3 §. Cum inhib. Mallmøg, Fred. efter S. Canuti Konges Dag. Rel. Hr. Albret Iibsszenn. III, 356; C, 46. 1) Stedets Navn er glemt i C; i III er der ladt Plads aaben for at kunne tilføje det. 2) Brevet skulde have staaet fol. 68 b, men den her lævnede Plads viste sig for lille, som en løs indhæftet Seddel beretter. 3) Danske Mag, IV Række, IV, 192-93. 4) C.

17 Juli. Vi Fr. skjøde os elsk. Iacob Michellsszenn, vor Raadmand i Mallmø, en vor og Kronens Jord, som er øde og tilhørte Hanss Michellsszenn og er Kronen tilfaldet som forbrudt Gods, liggende i Mallmø norden op til Byens Vold og næst norden op til den Jord, som tilhører S. apost. Symonis et Tude Kapel og sønden op til„aallgadenn“, dog at han eller hans Arvinger skulle fornøje os, vore Efterfølgere eller vor Embedsmand paa Mallmøhwess Slot 120 Mk. danske Penninge, og hvis denne Sum ikke betales med det første, skal der aarlig gives af hver 20 Mk. én Mk. Rentepenninge, indtil Pengene ere betalte. Cum inhib. sol. Mallmogie, Lørd. efter divisionis apost. Rel. Hr. Albret Raffwensborg. III, 356 b; C, 48¹). Peder Tibsszens Børn i Mallmø fik et lignende Kjøbebrev for 400 Mk. danske paa en halv Gaard i Mallmø, sønden op til Peder Jibszenns Gaard og norden til det Stræde, som løber fra S. Peders Kirke og til Hellig Gesthus. Samme Datum og Rel. III, 357; C, 48. lacob Nyess, Guldsmed, fik et lignende Skjødebrev for 400 Mk. paa den anden Halvdel i samme Gaard, sønden op til Jacob Nysszenns Stenhus og norden op til Strædet. Samme Datum og Rel. III, 357 b; C, 48. Palli Tensszenn, Borger i Mallmo, fik et lignende Brev for 250 Bk. paa et Stenhus, Bo og Jord, som tilhørte Hanss Michelsszenn og ligger syndenn fraa thet hwss, forme Palli Tensszen nu vtiboer och vestenn for thendt gaardt, Peder Harcke iboer, och nordenn fraa thet nye liildehwss, Nicolaus Liiszener bygde, och østenn fraa thet lillde Raadstaacker strede“. Samme Datum og Rel. III, 357 b; C, 48 b. Hans Huntter, Borger i Mallmo, fik et lignende Brev for 250 Mk. paa et Hus og Jord, som tilhørte Hanss Michellsszenn og ligger østen for Hanss Bønders Gaard, norden for Elsze Vetzellss Hus, vesten for Hanss Michelsszenns store Stengaard og sønden for hans Gade-Længe, som han nu iboer. Samme Datum og Rel. III, 358; C, 48 b. Hans Bynder, Borger i Mallmø, fik et lignende Brev for 600 Mk. paa en Gaard, som tilhørte Hanss Michellsszenn og ligger østen op til den Gaard, han selv iboer, og strækker 1) Danske Mag, III Række, I, 243-44. sig fra Hanss Bynders Gaard i øst indtil det Stræde, som løber gjennem „thendt liillde Raadstaacker gaardenn, aff nordenn och i syndenn fraa Ellsze Vedtsszells gaardt och indtill thendt gade, som løber fraa Hellig geesthwss oc till S. Peders kircke, paa thendt østre eende, oc paa thendt vestre eende aff nøer och i synder fraa Ellsze Vedtzsszells godtzs strecker seg indtill Michell Vedtzells gaardt“. Samme Datum og Rel. III, 358; C, 48 b.

17 Juli. Per Niellsszenn, Skrædder, fik et lignende Brev for 20 Mk. paa en Hans Michelsszenns Jord i Mallmø, liggende nordenn for byes ting vedt murenn nest optill Segne Schriffuers och synder eende løber indt paa Anders Keelldesmidtzs hwss“, 7 Alen bred og 22 Alen lang. Samme Datum og Rel. III, 358 b; C, 49.

— Iyrgenn Kaack, Borgemester i Mallmø, fik Mageskiftebrev paa en Hans Michellsszenns Jord smstds., „„som Jyrgenns strandboder paabygde ere“ og et Hus paa det nordøstre Hjørne af „thett liillde Ferge strede“, hvorimod Kongen skal have en Gaard ved Vesterport i Mallmøø, „syndenn aellgadenn“, østen ved det Stræde, som løber ned til Palnesø. Mallmøø, sabb. post divisionis apost. Dns. rex per se. III, 358 b; C, 49 b. Arffued Wulffstannd og hans Broder Gerdt fik Brev at beholde Villandtzsherred uafløst i 6 Aar, uden om Kongen vil indløse det til sit Fadebur. Mallmø, Lørd. efter divisionis apost. Rel. Hr. Tyggi Krabbe. 111, 359; C, 49 b. Peder Villomsszen, Falkener, fik Fireaarsbrev paa efterskr. Falkelejer: Liilde Hamer i Skaane, Halsnes i Sellandt og to Lejer i Laalandt, mod Afgift, som han plejer at give. Mallmøø, sabb. post divisionis apost. Rel. Hr. Albret Tibsszen. III, 356 b; C, 46 b. = 1 Hr. Axell Bragde fik Følgebrev til Ystedbye, at de skulle give ham deres aarlige Skat, Sagefald og anden kgl. Rente. Cum claus. consv. Mallmø, Lørd. efter divisionis apost. Rel. Tenss Huass. III, 356; C, 46 b.

— Samme fik Følgebrev paa Sandhamer og Kaasberg at gjøre ham Regnskab for Sagefald, Told, Vrag og anden kgl. Tynge. Cum claus. consv. Samme Datum og Rel. III, 356 b; C, 46 b¹). ) Danske Mag. IV Række, IV, 329.

17 Juli. Hr. Axell Brade fik Kvittans paa 200 Mk. for sig og Abbeden af Øwitz kloster for et Nathold, som de skulle holde i Malmøø. Malmø, Lord. før Margarete. Rel. Dus. rex per se. C, 50 b.

19 Juli. Christopher Laurisszen, som tjener Hr. Hollgerdt Vullffstandt, fik Skjødebrev paa et Hans Michellsszenns Hus og Jord, liggende i Mallmø paa thendt liillde Raadstaacker gade, nordenn nest Ellsze Vedtzszells gaardt oc nordenn nest thendt liillde stenboedt, Palli lensszenn køebthe aff kongelige Maiestat och westenn nest Peder Harckes gaardt“. Cum inhib. sol. Lwndt, Mand. før. S. Marie Magdalene Dag. Rel. Hr. Albret Raffuensborg, Ridder. III, 358 b; C, 49.

22 Juli. Hr. Knud Bille fik Kvittans for 100 Mk. for et Nathold at holde i Malmø. Landtzkrone, S. Marie Magdalene Dag. Rel. Mester Morthen Krabbe. C, 50 b.

— Ysted By fik Kvittans for 200 Mk. for et Nathold at Samme Datum og Rel. C, 50 b. holde i Skone.

24 Juli. Vi Fr. forlene Hr. Albret Raffwensborg, Ridder, vor Mand og Raad, Mallmøhws Slot med Høyby Len, som vi nu have lagt dertil, og med de andre Len, som nu ligge dertil, at nyde i hans Livstid, dog at han aarlig skal bygge paa forskr. Slot for 600 Mk. danske, hvoraf de 300 skulle regnes for hans aarlige Afgift og de andre skulle skrives vort Regnskab ¹). Han skal intet Aar bygge for mere end for 600 Mk.2) og hvad han beviser aarligen at have bekostet paa Slottets Bygning af sit eget ud over hine 300 Mk., derfor skal han og hans Husfrue, Fru Sophie Podebuskis, og begges Arvinger beholde Mallmøhwss som et frit, brugeligt Pant. Til næstkommende Paaske skal forskr. Hr. Albret gjøre Mester Anders Glob, vor Rentemester, paa vore Vegne god Rede og Regnskab for, hvad han hidtil har bekostet paa samme Bygning, og saaledes hver Paaske, saa længe han har Lenet. Og skal han og hans Husfrue holde Godset ved Hævd og Tjenerne ved Lov osv.; de skulle gjøre os Regnskab for halv Sagefald, og alt Vraget skal komme os til Gode; naar Olden skulle de er, 1) Udkastet har. at han aarlig skal give til Kronen 300 Mk. og dertil forbygge paa. Slottet for andre 300 Mk. Udkastet har: Bygger han noget Aar for mere end forskr. 300 Mk., skal han formindske det i det følgende Aar. selv nyde den. Cum inhib. sol. Mallma, Lørd. efter S. Margarethe Dag. Ad mandatum dni. regis proprium. III, 359; C, 50 ¹).

25 Juli. Magens Fallstter fik Brev i 6 Aar fra Datum paa Karleby og Grimellstrup Birker i Ffallstter, som Hr. Oluff Holldgerdsszenn sidst havde i Forlening, med al kgl. Ret, dog Dronning Sophies Livgeding uforkrænket; han skal aarlig afgive den halve visse Rente og ikke sælge nogen af de Vordnedes Sonner. Cum claus. consv. Hellszingborg, S. Iacobi ap. Dag. Rel. Hr. Tyggi Krabbe, in præsentia dni. regis. III, 179, gjentaget 179 b; C, 146 b. Lauris Saxen ffich kongelige Maiestatis breff attmaa boe vdi Landtzskrone eller i andre køebsteder, huor hannum teckis, attgiffue en marck till aarlige skatt och ij marck, naar dubilld skatt gaar, och ellers skicke seg szaa emodt vore oc kronenns fyender som andre vore vndersaatte. Datum Hellszingborg, S. Iacobi apostoli dag. Rel. Her Tyggi Krabbe, ritther och Danmarcks riigis marsk. III, 360 b; C, 51.

26 Juli. Lauris Andersszenn, som tjener Hr. Tyggi Krabbe, Ridder, skal nyde sin Bondegaard Aarødt i Nørre Asboeherred fri for al kgl. Tynge i sin Livstid. Hellszingborg, altera die post Iacobi ap. Rel. Hr. Tyggi Krabbe, Ridder og D. R. Marsk. III, 360 b; C, 51. = Hr. Henrich Krwmedige, Ridder, fik Kvittans for 30 Øxne, som han var Kongen pligtig. Samme Datum og Rel. III, 360 b; C, 51.

28 Juli. Peder Hansszenn, Tolder i Hellszingøer, fik Kvittans for 500 Gld. af Tolden Anno 1529 (hvilke Penge Kongen selv modtog). Hellszingøer, fer. 4 post Iacobi. Anthonius Vullfferdis, secretarius. III, 252 b; C, 292 b. Rel.

2 Avgust. Las Persszenn i Vllderup, Hans Laalandsfader, Matzs Laalandsfader, Peder Michelsszenn, Las Baggi och Las Greuing ibidem paa Amage haffue bereet och keerdt her fore kongelige Maiestat, att the besuaaris met vskellige tynge och arbeyde attgøre dagligenn hiidt till slotthet Køpennhaffn och till hans naadis ladegaardt ther paa Amage, ytthermere end thennum aff rette bør. Tha haffuer kongelige Maiestat af sunderlig gunst och naade vntt och tilladet, att forscreffne hans naadis [kere 2] vnderszaathe mue och schulle aarligenn till gode reede gøre och giffue hiidt till forne hanss naadis slott theris rette och aarlig landgiillde, gesterii, landegt, szom the aff arrilds tiidt giordt 1) Et overstreget Udkast til samme Brev findes i C, 47. 2) C. och giffuit haffue och thennum bør aff rette attgøre och giffue, och ther till schall huer aarligenn slaa och indtføre till forscreffne hans naadis ladegaardt two less høø, och ther met schulle the vere qwiitt och ffrii for allt ytthermere daglige arbeydt, som the haffue her till verit met beswaarit attgøre till forscreffne slot och ladegaardt, och ther met ey her effther attbeswaaris vdi noger maade, dog met saa skell att huer thennum scall aarligen giffue hiidt till slottet for szaadann daglige arbeyde j løde marek. Cum inhib. sol. Giffuit paa Køpennhaffnns slott, mandagenn nest effther S. Petri ad vincula dag. Rel. Her Iahann Vrne, ritther. III, 253 b; C, 293 b.

2 Avgust. Oluff Hansszen fik Livsbrev for sig og sin Søn, Hans Olsszen, paa Kronens Bondegaard i Søndbyvestre, som han nu iboer, med den øde Jord, som nu tilligger, mod at give den sædvanlige Landgilde, Gjæsteri, Sagefald og anden Rettighed til Køpenhaffns Slot og holde Gaarden ved Magt. Cum inhib. Samme Datum og Rel. III, 253; C, 292 b. Peder Hansszen, Tolder i Hellszingøer, fik Livsbrev paa Kronens Gods og Gaarde i Hellszinge, som hans Oldefader Peder Hansszenn og hans Fader Hans Persszenn havde i Forlening før ham, at nyde uden al Afgift, om han overlever sin Moder. Cum claus. consv. et inhib. sol. Køpennhaffns Slot, Mand. efter S. Olaui regis Dag. Ad mandatum regiæ celsitudinis proprium. III, 253; C, 293.

— Hr. Tyggi Krabbe, Ridder og D. R. Marsk, fik Brev, at eftersom Kongen til forn har undt ham, hans Husfrue Anne og et af deres Børn efter dem Øen Ieginde at nyde i deres Livstid, har han nu tilladt, at det af Hr. Tyggi Krabbes Børn, hvem hans Gaard Bustrupp tilfalder i Sødskendeskifte efter hans og Fru Annis Død, skal beholde Øen leginde i sin Livstid. Cum claus. consv. et inhib. sol. Køpennhaffuens Slot, Mand. efter S. Petri Dag ad vinc. Ad mandatum dni. regis proprium. III, 65 b; C, 209. Peder Hansszen, Tolder i Hellszingøer, fik Kvittans at have antvordet Kongen selv 1000 Gld. i Guld paa Regnskab af Tolden for dette Aar. Cum claus. consv. Køpenhaffn, Mand. efter S. Petri ad vinc. Dag. Rel. Anthonius Vullfferdis, [secretarius 1. III, 252 b; C, 292 b.

3 Avgust. Ir. Tyggi Krabbe, Marsk, fik Brev at maatte nyde Helszingborg Slot og Len i 6 Aar, naar de 1) mangler i C. Aar ere ude, for hvilke han har Kongens Brev paa Slottet, mod Tynge, Afgift og Tjeneste efter sit tidligere Brev. Cum inhib. et claus. consv. Køpennhaffnn, Tirsd. efter S. Petri Dag ad vinc. III, 360 b; C, 51 b.

3 Avgust. Peder Ebbisszenn fik Kvittans at have fornøjet Kongen 800 Mk. danske Penninge, som han skyldig var af Atterstade i sit Regnskab. Cum claus. consv. Samme Datum. Rel. Ienss Huass. III, 138; C, 107 b.

4 Avgust. Christiern Vendellboe fik Livsbrev for sig og den Egtehustru, som han nu først fangendis vorder“, paa den Gaard i Østter Sundbye paa Amage, som Matis Hansszenn sidst, affflytte“, kvit og fri uden al kgl. Tynge undtagen det sædvanlige Landgilde til Køpenhaffnns Slot; han skal bygge og forbedre Gaarden osv. Cum inhib. Køpennhaffns Slot, fer. 4. post festum divi Petri ad vinc. Rel. Hr. Iahann Vrne, Ridder. III, 254 b*; C, 294 b. Hr. Trude Wulffstand, Ridder, fik Brev, at han maa lade grave Penge op af Jorden mod at give Kongen Halvdelen deraf. Haffnie, fer. 4. post festum divi Petri ad vinc. [Dns. rex per se ¹. 111, 361; C, 51 b. paa Borgere og Menighed i Hells zingøer fik Brev at maatte nyde saadan Frihed og Skikkelse de Jorder og Grunde, som Kirker, Klostre og Altre eje i Hellszingøer By, og paa den Bygning, som de og deres Arvinger bygge derpaa til evig Tid, som Kongen har givet sine Undersaatter i Stæderne Køpenhaffn og Mallmø. Cum inhib. Samme Datum. Ad mandatum dni. regis proprium. III, 254; C, 2942).

5 Avgust. Vi Fr. unde og give, med vort elsk. Daumarcks Riges Raads, som nu er til Stede hos os, dets Raad, Ja og Samtykke, Hr. Iahan Randtzow, Ridder, [vor Mand, Raad og Hofmester i Lanthoholsten 11, og hans rette Arvinger til evindelig Eje en Gaard ved Østerport i Køpenhaffnn, som nu kaldes Mynttergaarden og til forn kaldtes Hr. Benedictzs van Aenfellds Gaard, med Hus, Grund og Bygning, som nu findes derpaa, desligeste med Gaardsrum og Haverum, 119 sielindske Alen i Længden fra den gamle Mur, som staar i sønder, og saa i norden, 1) C. 2) Aarsberetn. fra. Geheimearchivet, III, Tillæg 29. indtil Gaardsrummet vedtager til de Boder, som vor Rentemester Mester Anders Glob har ladet opbygge paa vore Vegne, og 63 Alen selindsk i Bredden fra vester, som vor Kaalgaard vedtager, og saa fremdeles i øster, eftersom han har beslaget“ 1) og indhegnet det. Cum inhib. sol. Kopenhaffnus Slot, Torsd. efter S. Petri ad vine. Dag. Rel. Magister Andreas Glob, præpositus Ottoniensis. III, 255; C, 295 b²).

5 Avgust. Iep Møller fik Livsbrev for sig og sin Hustru paa Haalløer Molle, som de nu ibo, mod aarlig at give deraf Cum 24 Pd. Mel og dermed være fri for al ydermere Tynge. inhib. sol. Samme Datum. Rel. Hr. Iahann Rantzow, [Ridder³]. III, 254 b; C, 294 b. Burgimester och raad vdi Hellszing der ffinge breff paa en iordt, kongelige Maiestatt thennum vntt och giffuit haffuer, liggendis vdi Hellszingøer, søndenn frau kirkegaardenn. fran thendt røst, som Hanss Fynboe hoess boer, och indtill thendt røst, som ligger vedt fergistedet ), saa the ther maa bygge nogre boder, som burgimester och raadt haffue giordt [her] vdi Kopennhaffnn hoess hellig gesthwss, dog att the schulle huad iordtskylldt, ther aarligenn affgaar, ewigligen giffue till burgimester och raadt vdi Hellszingør, och hues. bygning, som the ther nu paa byggendis vorde, schulle theris børnn och arffuinge nyde och behollde epther thennum, dog att the ther aff giffue szaadan iordskylldt till burgimester och raadt aarligenn, szom Cum inhib. sol. the nu szamme iordskylldt fore settendis vorde. Datum Køpenhaffnn, torsdag nest epther S. Petri ad vincula dag. Rel. Her Magenns Gøye, ritther och Danmarcks riigis hoffmestter. III. 255; C. 2956). Vi Fr. gjøre vitterligt, at vi i næst forgangne Aar tilskrev Abbeden i vort og Kronens Kloster Tomerup i Skaane, at han med Borgerne i Thomerupp By og Sømersshaffnn skulde holde os og vort Folk til Mad og Øl til Skjellighed til et Natteleje, hvilket han for sin Part forsømte og ikke gjorde; derfor stævnede forskr. vore Borgere ham med vor Stævning til at møde i Landtzskrone og han mødte ikke; och bleff saa vpsatt“, at han skulde møde paa Helszingborg, hvilken vor For saadan hans Stævning han sad overhørig og mødte ikke. 1) beplancket. C. 2) Danske Mag. IV, 40-41; Kjøbenhavns Diplomat. 11, 229-30. 3) mangler i C. 4) Ferge stredet. C. 5) C. 6) Aarsberetn. fra Geheimearelivet. III, Tillæg 29. vliudelsze, brystt och forsømelsze skylldt“ have vi nu undt og forlenet os elsk. Mester Mortenn Krabbe, vor Sekretær, Tomerup Kloster med al Tilliggelse at bruge og beholde fri og kvit i hans Livstid. Han skal holde Klosteret med den Gudstjeneste, som plejer at holdes deri, ved Magt og give Præsterne, som ere indgivne dér, theris biering till klede och føde till skellighedt“, samt holde Godset ved Hævd og Magt og Tjenerne ved Lov osv. Ligeledes skal han aarlig holde én af vore Hofsinder med fire Svende og Heste i Borgeleje og give dem Mad og al deres bierring til Skjellighed samt Hø, Havre og Straafoder til Hestene, som Sædvanen er, og naar os hænder at komme ind i Schaane, skal han med Thomerup By være forpligtiget til at holde os med vort Folk én Gang om Aaret. Cum inhib. Kopenhaffnn, Torsd. før S. Laurentii mart. Dag. Rel. Hr. Magenns Gøye, Ridder og D. R. Hofmester. III, 361*; C, 52.

6 Avgust. Peder Villatsszenn fik Ejendomsbrev paa en Jord i Køpenhaffnn mellem Myntthergaarden og Tiille Giislerss Jord, som Kongen sidst gav Tiille Giisler, tvært over imod Skipper Knudtzs Jord. Haffnie, fer. 6. post ad vine. Petri. Rel. Hr. lahan Vrne, Ridder, og Mester Anders Glob. 256 b; C, 2971). III, Anders Ibsszenn og Seuerin Persszenn fik Livsbrev for sig og Hustruer paa de Gaarde i Viffuerup paa Amage, som de ibo, mod det sædvanlige Landgilde, og skulle som hidtil være fri for Arbejde. Cum claus. consv. [et inhib. sol. . Kopenhaffns Slot, Fred. post ad vinc. Petri. Rel. Hr. Iahan Vrne, Ridder. III, 256 b; C, 296 b.

7 Avgust. Clemint Tollder i Køpenhaffwenn fik Ejendomsbrev paa den Rettighed. som maatte være tilfaldet Kongen i det Hus i Swynborg, der iboes af Hanss Marqwordsszenn, „nordenn for Fiskermarckit och emellom Knudt Lemmecke och Mortenn Buck“. Cum inhib. sol. Køpennhaffwenn, Lørd. efter S. Petri ad vine. Rel. Hr. Iahann Vrne. III, 138; C, 296 b³). 1) Kjøbenhavns Diplomat. II, 230. 2) mangler i C. 3) I C staar Brevet under Sjælland, men med Tilføjelse: Schall vere vdi Ffiwn“, hvor der ogsaa, C, 107 b, findes en Henvisning til Stedet.

7 Avgust. Vii Ffrederich met Gutzs naade &c. gøre alle vittherligt, att Niels Stemp haffuer nu verit vdi voer nøge fore sin forszomellsze, handt haffde emodt oss, och vii nu ther fore igenn haffue nu taget, anammit och vnttfanget och met thette vortt opne breff tage, anamme och vattfange forscreffne Niels Stemp, hans hostruff, børnn, hion, tienner, godtzs, rørendis och vrørendis, ehuad thet helst er eller neffnis kandt, intthet vndtaget vdi voer kongelige hegenn, vern, fredt och beskermelsze, besunderlig att forswaare, beskerme och fordagtinge till alle rette. Samledis haffue vii aff samme gunst och naade vntt och tilladit, att forne Niels Stemp maa och schall her effther igenn anamme, nyde, bruge och behollde allde sine gaarde, hws, iordt, godtzs, rørendis och vrørendis, ebuor thett findis i Køpennhaffnn eller anderstedtzs her vdi riiget, frii och vbehindret vdi alle maade, och vbehindret indtkreffue och vppebere alld thend gelldt, szom hannum tillstander enttenn her vdi riiget eller andersteds aff alle, szom hannum skylldige ere, dog szaa att hand och scall redeligenn bethale eller tillfredtz [stille ] alle, som hannd plectiig och skylldiig er. Thesligiste maa och schall hand her effther vere, bliffue boendis och besiddendis vdi huilckenn købstadt, hannum liwstter attbygge och boe vdi, her vdi vortt riige Danmarck eller vdi wortt furstendom Sleswiig, huor hand seg best nere och bierge kandt, vndertaget vore købsteder Køpenn- Datum Haffnie, haffnn, Mallmø och Hellszingøer. Cum inhib. sol. leuerdagenn nest effther S. Petri ad vincula dag. Dns. rex per se. III, 256*; C, 2962).

9 Avgust. Christiern Vendelboe og den Hustru, „hand furst fangendis vorder“, fik Livsbrev paa én af de nye Boder, som Mester Anders Glob lod opbygge mellem S. Nicolai kergaardt“ og Vingaarden i Kopenhaffn, som er den anden ..vestterstte“ Bod og næst østen op til den Bod, som Trogells Tømmermand iboer. Cum inhib. sol. Kopenhaffns Slot, S. Laurentii mart. Aften. Rel. Mester Anders Glob, Rentemester. III, 256 b*; C, 296 b³). Geerd Briiske, Kongens Hofsinde, og hans Medarvinger fik quittantia quittantiarum, at de have gjort Kongen Regnskab for alt, hvad deres Fader havde oppebaaret af Lundeness og Nesbyehoffuitzs Slotte og Len, fra hans Naade først kom til Rigets Regimente og til denne Dag, som er Landehjælp, Afgifter og alt andet efter deres Registers Lydelse. Cum claus. consv. Kopenhaffnn, vigilia divi Laurentii mart. Rel. Ienss Huass. III, 66; C, 209 b. 9) C. 2) Kjøbenhavns Diplomat. II, 230-31. 3) Smstds. 231.

9 Avgust. Mester Hans Wincke i Køpenhaffnn fik quittantia quittantiarum for alt, hvad han har oppebaaret og udgivet som Tolder paa Falsterboe i Aarene 1525-27, samt for den Landehjælp, han i 1528 oppebar i Herrederne Oxie, Berri, Skødtz, Ingelstedt, Toridsted, Weminde[!], Liwne og Herridstedt, hvoraf Kongen dog har givet ham 100% Mk. for hans tro Tjeneste. Haffnie, S. Laurentii mart. Aften. Dns. rex per se. III, 362; C, 52.

11 Avgust. Lawris Iuersszenn paa Halsness ffich frii och frellsze breff som andre riddere och suenne her vdi Danmarck met skiolldt oc hielm, som er en rødt hwmmer i ith blaait felldt met two røde hwmmercloer paa hielmenittet. Cum claus. consuetis. Datum paa kongs gaardenn paa Halsnes, onsdagenn nest effther S. Laurentii mart. dag. Rel. Her Iahan Vrne, ritther. III, 257; C, 297 ¹).

15 Avgust. Busk Skenek fik Mageskiftebrev paa 3 Gaarde i Broagher Sogn og By (Gudmeherred), som Hauss Nielsszenn, Niels Hansszenn og Lauris Iensszenn ibo 2), og skylde alle 9 Ørtug Byg, 3 Gjæs, 6 Høns og 24 8 arffwitzpendinge“, og derimod fik Kongen Gaarden Dawgstruppe (Ottroppe Sogn, Lundeherred) med sine enmercke“ og skylder 12 Ørtug Korn med sine Bede 3) og en Gaard i Kragelundt (Herridstedt Sogn, Vindingeherred), som Iens Laurissen iboer, skylder 6 Ortug Korn og 3 Mk. Penninge. Cum claus. consv. Hellszingborg Slot, vor Frue Dag assumpt. III, 138 b; C, 107 b, optaget en Stadfæstelse 1539, IV, 50.

18 Avgust. Hans Priiss, som tjener Knud Gulldenstiernn, fik Brev paa Allerschaffue Gaard i Artzherred (Kallingborg Len), som Iep Hintsszenn sidst iboede, at have i 15 Aar uden al kgl. Tynge eller aarlig Afgift; siden skal den komme fri til Kronen igjen. Cum claus. consv. Kallingborg Slot, Onsd. efter vor Frue Dag assumpt. Rel. Hr. Magens Gøye, Ridder og D. R. Hofmester 4). III, 257; C, 297.

20 Avgust. Her Hollgerdt Roszenkrantzs, ritther, ffich breff paa en halluff gaardt vdi Nyekøping, som hand berette for kongelige Maiestat vaar tillfall denn effther en borger ther sammestedtzs, 1) Knudsen, Danmark i Middelalderen, I H., 106. 2) Da Brevet stadfæstedes 1539, iboedes Gaardene, den ene af Busk Skienek selv, de andre af Hans Nielsen og Lauritz Iensen. 3) i Stadfæstelsen angives, at Gaarden iboes af Søren Perszen og skylder Læst Byg, 1 Fj. Smør, 1 Lam, 4 Høns, 2 Gjæs. 4) C har fejlagtig: Marsk. heedt Tyggi, atthaffue till seg och sine arffwinge fore frye eyendom till ewerdelig atteyge; och andenn hallffdelenn haffuer handt køebt all forscreffne Tyggis hosfrwe, som heder Hyllicke. Cum inhib. sol. Datum paa Kallingborg slott, ffredagenn nest epther voer flrue dag assumptionis. Rel. Iahan Ffriiss, secretarius. III, 179; C, 147. paa

20 Avgust. Hr. Knudt Rudt fik Livsbrev Kaarssøer Slot og Len mod at holde sig vel færdig selvsjette med Heste, Harnisk og Glavind og holde Kongen med hans daglige Folk, naar han drager frem dér; han maa ikke sælge de Vordnede og Tjeneres Sønner, som ere fødte eller fødes paa Godset, og alt Vraget, som falder under Landet, skal komme Kongen selv til Gode. Cum claus. consv. Kallingborg, Fred. post assumpt. Marie. Dns. rex per se, præsente dno. Magno Gøye. III, 257 b; C, 297 b¹). og

21 Avgust. Vi Fr. have for sunderlig sagh och beleylighedt skylldt paa begge sziider“ gjort et Mageskifte med Hr. Jacob) Rønnow, Biskop til Rosehilldt Domkirke, der til evindelig Eje skal beholde hele vor og Kronens Nixell, som er 4 Gaarde, skyldende aarlig til Landgilde 2 Td. Smør, 4 8 Grot, 8 Lam, med al anden ret Tilliggelse og Rettighed, Marsvinesætte, Fiskeri og al kgl. Ret, baade til Lands Vands. Herimod skal vi og Kronen have til Mageskifte efterskrevne Hr. Jacob 2) Rønnows og Roschillde Biskopssædes Gaarde og Gods: Løget wedtzs Hovedgaard, skylder 4 Pd. Korn (halvt Rug, halvt Byg), 10 Penninge, 2 8 Grot for Gjæsteri, 1 Læs Hø; en Gaardssæde smstds., skylder 1 Pd. Korn (som før), 5 8 Penninge, 1 Læs Ho; en Gaard i Viskinge, skylder 4 Pd. Korn Faar, Svin, 1 Lam, 1 Gaas, 4 Høns, et Læs Hø, 10 % en anden Gaard smstds., skylder 1 Pd. Korn (som før), 53, 1 Læs Hø; en Gaard i Kallrede, skylder 3 Pd. Rug, 1 Svin, 4 3 Grot, 1 Faar, 1 Lam, 2 Gjæs, 1 Skp. Havre, 18 Grot, 4 Høns, 20 Eg, med al disses Gaardes Tilliggelse, som det os af Hr. Iacob Rønnow givne, aabne og beseglede Brev ydermere forklarer. Dersom en Nixell eller noget af dens Tilliggelse fravindes Biskopperne i Roskillde ved Rettergang for vor vanhemels briist skylldt“, skal forskr. Roskyllde Biskopssædes Gods tilbagegives inden 6 Ugers Forløb. Kallingborg (som før), 2 Danske Mag. 1V Række, IV, 307-08. 2) Joachim. C. Slot, Lørd. før S. Bartholomei ap. Dag, under vort Indsegl. Dus. rex per se. III, 257 b; C, 298.

23 Avgust. Claus Daa fik Brev paa Gørstinge Gaard og Len, uafløst i sin Livstid, dog paa tilbørlig Tjeneste, som hans Pantebrev indeholder. Cum inhib. [et claus. consv. 1]. Kallingborg, vigilia Bartholomei. Ad mandatum dni. regis proprium. III, 259; C, 2992).

— Fru Hylle, Matzs Lawrissens Efterleverske, fik Livsbrev kvit og fri paa en Gaard i Kallingborg, som kaldes Torn gaardt“ mod at bygge og forbedre den, og naar hun er død, skal Gaarden med hvad Bygning, der findes derpaa, komme ahindret til Kronen igjen. Cum inhib. sol. Kallingborg, Mand. før S. Bartholomei ap. Dag. Rel. Hr. Hans Billde og Hr. Hanss Krawffsze, Ridder. III, 258 b; C, 298 b. Smlgn.

26 Avgust. Mester Christiern Hwiidt, Rentemester, fik Kvittans, at have gjort Kongen god Rede for al Del, Guld, Sølv og Penninge og andet, som han har oppebaaret og udgivet, fra han først kom i Kongens Tjeneste og indtil denne Dag, og bliver han Kongen intet skyldig. Cum inhib. sol. Kallingborg, vigilia Bartholomei ap. Rel. Mester Anders Glob, manu propria. III, 258 b*; C. 299.

24 Avgust. Bentt Biillde fik Brev paa Skiolldeness Slot og Len i 6 Aar efter sin Fader, Hr. Hanss Biilldes, Ridders, Død mod at holde Tjeneste efter Faderens Brev, ikke forhugge Skovene og ej heller sælge nogle af de Bønders eller Vordnedes Sønner, som ere fødte i Lenet. Cum inhib. sol. Kallingborg, S. Bartholomei ap. Dag. 259*; C, 299. Dns. rex per se. III,

25 Avgust. Niels Stemp fik Kvittans paa 200 Gld., som han var Kongen skyldig, men som denne naadig har omdraget med ham, hvorfor Kongen lader ham, hans Forlovere og deres Arvinger kvit og fri etc. Kallingborg, altera die B. Bartholomei. Rel. Dns. Magnus Gøye, [eques auratus ac magister curiæ. III, 259 b; C, 299 b¹). 1) mangler i C. Danske Mag. IV Række, IV, 814. 3) III. Char i Stedet kun: Ridder.. Kjøbenhavns Diplomat. II, 231.

25 Avgust. Anno domini mdxxix odensdag nest epther S. Bartholomei dag, tha vore vii efftherscreffne Christiernn Sommer, Tyrgenn Vesteny, Otte Vnger, vebnere, och Niels Hammer, burgimestter vdi Randers, forsamblet epther voer keristte, naadige herris beffaling vdi Esszenbeck claastter och sowe och offuerueyde hues indtectt, som Hans Emicksszenn hanndt anammet epther voer keristte, naadige herris beffaling. Item furst vdi ladegaardenn xx xszenne met two plowe och theris behøring. Item xxvij stude, smaa och store. Item xxxxij køer. Item xxvj queyer och vngnøde. Item ith hundrede faar. Item liij swyn. Item øgenn viij gamble. Item xiij vnge øyg och aaring. Item vdi mellhws en gammell fierdingkeel. iiij kaabergruder, en liiden messing keell. Item vj senghe, som liidet duer. Item en liidenn handtpande och en røst. Item two vogenne och iiij hestte och endt een hest vdi gaardenn. Item vdi claaster kirekenns clenoder vj forgiilltte kalcke och diske, iiij sølluff kalcke och diske, two solluff billeder, en baag met sølluff beslagenn, en liiden bradsze forgiillt. Item noget andet smaa sølluff, som henger paa ith klede. Item nogne spende och knappe, som henge paa ith leer. Item en fluegells hagell met siit rede. Item iij damass hagelle met theris reede. Item en gammell gulldenn stycke hagell, en koer kaabe aff gulldenn stycke met søllringe och lencke, en huiidt kaawe aff damass met ringe och lencke forgulltt, en kronne, j kraagstawff aff sølluff, eth grøntt allter klede aff setteni, ith engelst sengeklede, viij dalmathere, en benckedyne, ith leukar, two struis eeg beslagenne. Item ith agnus dei aff sølluff, vj kiistter, ij skaff, xxj hagle, ix seercke met theris reede. Item vdi gaardenn paa madlowffthett: Item lxxx syer flesk, vij sneesze aall, xxx vaalle thøer silldt, halluff andit tuszindt flyndrer, iiij vaarde langer, vj vaarde taarsk, ij tuszindt huilling. Item paa kornn lowfftet j lest rowff, iij lest malt, xxiiij tynder hawre. Item vdi kellderenn two tynder owstte, søde och swre, ij tønner smør aff laegaardenn, two tønner miødt, iiij tønner lunborger salltt. Item x tønner humle. Item vdi stegerszet iiij keellde, x gryder, en handpandne, ith braespiudt, ith brande iernn, en røest, iij tynfadt. Item vdi bagerszet en brugge keell paa fyre tynder, en vdenfore iij tønnere, en gammell messing keell, vj kar, store och smaa, vij secke, ij bulløxer, ij iernnvegger. Item vdi prestte stegersszett ix gryder, en pandne, en griffuekeell, en messing keell, ith brande iernn. Item xvij senghe, som er till arbeytzs faalck och gestte senghe, vnde och gode, en maadelig seng aff thennum, som Hanss ligger sellffuer vdi. Item iij pundt miell. Thette er thett godtzs. som vi forscreffne menndt haffue scett, fundet och forfarit, vnttagenn huess afføning, som født er thette 'aar, som er fyll, kalluffue, lam och griisze och korn affuellet vdi marcken, och hues brøderne haffue vdi theris herbergi och vdi kirckenn till theris daglige tiennisttes behowff. Till vinttnesbiwrd ere forscreffne mendtzs indtsegle tryette nedenn fore thet breff, szom thette bleff vdtscreffuit vtaff. III, 66 b; C, 209 b.

26 Avgust. Nis Iegere fik Ejendomsbrev paa Torngaarden i Kallingborg, som hau nu selv iboer. Kallingborg, Torsd. post Bartholomei. Rel. Hr. Magenns Gøye, [D. R. Hofmester]. III, 259 b; C, 299 b. Smlgn. 23 Avgust. Her Iens Kulben fic presentas paa Synder Brouby kirke per resignationem dni. Kanuti Hintzeszen. Datum Kalingeborg, 5. feria post Bartholomei. Rel. Her Iahan Biørn. C, 107 b. Smlgn. 1 Septbr.

1 Septbr. Karl Langhe fik Brev, at dersom han overlever sin Moder, Fru Ellsze, Hr. Thomis Langes. Ridders, Efterleverske, maa han i sin Livstid beholde uafløst Krarup og Rynckebye Gods i Ffiwnn, som hans Moder har i Pant, dog at forskr. Karll Lange da skal vdtquitte hanss metarffuinge fran seg vdi the pendinge, som samme pantt stander for"; efter hans Død skulle hans Arvinger beholde Godset, indtil det afløses dem efter Pantebrevets Lydelse. Cum claus. consv. et inhib. sol. Hønneborg, S. Egidii abb. Dag. Dns. rex per se. III, 138 b; C, 108. Matis Hansszenn fik Brev ad gratiam at være By- og Ciseskriver i Vaarde. Cum inhib. Hønneborg, die B. Egidii.

Dns. rex per se. III, 66 b; C, 209 b. Her Peder Olszenn fik presentatz paa thenne neste forne kyrke per resignationem dni. Henrici Nicolai, szom er Sønder Broby. Hønneborg die B. Egidii. Rel. Peder Ebbisszen. Oc thenne forne her Peder Olszenn antwordet her Henrik Nielszenn presentationem fran seg till cancellers hand, som han haffde aff dronning Kyrstine ther paa. C. 108. Smlgn. 26 Avgust.

2 Septbr. Per Gøtzen i Giilldbierg og hans Søn Christiern Persszen fik Brev for begges Livstid paa Kronens Gaard smstds., som Peder Gøtzenn nu iboer, med Ieppiskeer, som han nu har i Værge, mod at give og gjøre den sædvanlige Landgilde og Redsel til Kollding Slot; af Jeppiskeer skulle de give Landgilde til Kronen, som Lensmand, Herredsfoged og uvillige Bønder sætte det, efter hvad det kan taale. De skulle bygge og forbedre Gaarden, holde den ved Magt og ej bortleje Ager eller Enge fra Gaarden. Cum inhib. Kolldinge, Torsd. efter S. Egidii. Rel. Hr. Magens Biillde, Ridder. III, 69; C, 211 b. Eric Krumedige fik Kvittans paa 82500 Hvilling paa Regnskab af Vestterherred, hvilke han lod yde paa Gottrop. Samme Datum. Dns. rex per se. III, 69 b; C, 211 b. 1y mangler i C. 4 Septbr. Iahan Friiss til Hessellagher fik Brev paa Swynborgis aarlige Byskat, indtil Kongen forser ham med et andet Kronens Len, som kan være ham ligesaa nyttigt og gavnligt. Kolldinge, sabb. post festum divi Egidii abb. Rel. Hr. Magens Gøye, [Ridder og D. R. Hofmester]; Mester Claus Gortze, [Kansler¹]. III, 137*; C, 147%). Smlgn. 1530, 25 Januar.

5 Septbr. Vi Fr. gjøre vitterligt, at os elsk. Fru Ellsze Pederssdotter, Hr. Thomis Nielsszens, Ridders, Efterleverske, har for nogen Tid siden ladet begjære af os to Gaarde, den ene en fri Bondegaard i Lillde Løgetwedt, som Lauris Nielsszenn iboer og skylder aarlig Ørtug Rug, 8 Skp. Byg, 131 „eritzpendinge“, 2 Grot Inde, 2 maallpendinge“, 1 Gaas, 4 Hons, 1 Lam, Trediedelen af en yde gallt“, Fjerdeparten af en Ko, Trettendeparten af en Hanvædder og sin Part i en Td. Smør, som 13 Mænd give, og skylder Ørtug Byg af en Kronens Jord, som Herredsfogeden aarlig oppebærer, den anden en Gaard i Stenstruppe, som Nis Friiss iboer, skylder 3 Ortug Byg, 9erritzpendinge“, 1 Skp. Smør, 2 Gjæs, 1 Hons, och szamme gaardt, Nis Friiss vtiboer, [er] en kronue gaardt“. Derimod vilde hun give os og Kronen to af sine Gaarde, den ene i Hesleagher (Gudmeherred), som Edder Andersszenn mu iboer og skylder 6 Ortug Byg, 1 Skp. Smør, 1 Bolgalt, 1 Mk. „erritzpendinge“, 1 Lam, 2 Gjæs, 4 Høns, den anden i Fangell (Otthenszeherred), som Iyrgenn Hansszenn iboer, skylder 4 Ortug Byg. Hun er nu kommet over ens med Lauris Nielsszenn og hans Medarvinger, der ere tilfreds med, at hun faaer deres Bondegaard i Lillde Løgetwedt og de beholde den Gaard i Hesleager som en Bondegaard, og hun har nu været for os med et Brev, som os elsk. Hr. Peder Lycke, Ridder, Lauris Skynckell. vore Mænd og Raader, samt Tyrgen Heuningsszenn, Landsdommer i Ffywn, have udgivet og beseglet, lydende, at de efter vor Befaling have været paa de samme 4 Gaarde og der gransket og forfaret, at Fru Ellsze gjør os og Kronen ydermere end Fyldest ved samme Vederlag, og yderligere have hine gode Mænd gransket, at Gaarden i Hesleagher kan taale at give 2 Mk. til aarlig Rente mere end den i Liillde Løgetwedt; med disse 2 Mk. skal Landgildet forhøjes for den Bonde, som kommer i Gaarden, og han skal aarlig udgive dem sammen med det andet Landgilde, som 1) mangler i C. 2) I C under Smaalandene; rettet som ovenfor S. 227, Anm. 1. plejer at gaa af Bondegaarden i Liillde Løgetwedt, da Gaarden i Ffangell ikke er saa god som den Gaard i Stenstrup, som Fru Ellsze faar af Kronen. De to Gaarde i Lillde Løgetwedt og Steenstruppe skal Fru Ellsze og hendes Arvinger nyde som fri Ejendom, og forpligte vi os og vore Efterfølgere til at fri. frelse, hiemble och fulldtkomelig tillstaa“ hende samme Gaarde, og til inden 6 Uger at udlægge ligesaa godt Gods igjen, om de bleve afvundne hende ved Rettergang for vor voenhemellszis bryst skylldt. Kolldinge Slot, Sond. efter S. Egidii abb. Dag, under vort Signet. III, 139; C, 110¹).

5 Septbr. Vii Ffrederich met Gutzs naade &c. gøre alle vitterligt, att oss elskelige Hanss Emichsszenn, voer howffszinde, haffuer nu veritt hoess oss met ith obit besegelldt breff, som nogre godemendt besegelldt haffde, liudendis, at conuentzs brødre vdi Esszenbeck claastter haffuede fore tiidenns leylighedt och fore thi att abbet Ienss, som nu er theris abbett, icke er fulldmecttig eller myndiig attforswaare claastters godtzs och friiehedt fore allderdom och siugdom och andre vonske, och claasters eyendom daglig vindis fran claastter och claasters clenodier vdsettis, och tiennerne, ther tilligge, beclage thennum for skrøbelige forswaar, och att szamme claasters brødre beclage thennum icke atthaffue fanget vdi lang tiidt theris redelig nøttørfftt epther theris regells vdwiisning, szom samme theris breff, nogre aff brøderne met theris egne handserifftter vnderscriffuit haffue, ythermere indehollder och vdtwiiszer. Och therfore the haffue kaarret, keystt mett theris frie villige och szambtycke forse Hans Emicsszenn till theris claasters forstander och formandt met nogre villkaar, szom er, att handt schall lade hollde en redelig och christelig gudtztiennistte vedt magit i forne claastter, som tillfornn verit baffuer och Gudt tacknemeligt er, och fore huad szagh gode forfedre haffue funderit och stifftet szamme claastter, och att handt schall skicke abbet lenss met sine brødre theris redelige och gode nøttørfftt vdi theris velløst och siwgdom epther theris regels vdtwiiszellsze, och att handt ey hellder schall forkrencke nogre aff the priuilegier, som abbet Lenss haffuer offuer brøderne, och ey hellder sellge eller affhende aff claasters godtzs vdenn claasters prestters szambtycke. Och her till ere forme conuentzs brødre begerinde vortt fulldbiwrdt och szambtycke, szom the oss bede om forne theris kaare och vdtwellellsze. Tha epther forme conuentzs brødres bøenn och begere haffue vii afl voer sunderlig gunst och naade, szaa och fore troescab och villig tiennistte, szom forme oss elskelige Hanss Emicksszenn oss och riiget her till giordt och bewiist haffuer, och her epther troligenn gøre, bewiisze maa och 1) Fru Ellszes Brev om dette Mageskifte, III, 140 b; C, 109 b. Det er af samme Indhold og Datum; hun beder Mester Claus Gortze, Kongens Kansler, Hr. Magenns Billde, Ridder, og hendes Søn Erick Krumdige at medbesegle. schall, haffue vntt och forleenntt och met thette vortt opne breff vnde och forlene hannum met forne vortt och kronnens claastter Essenbeck claastter met alldt thet godtzs, eyendom, rentte och rettighedt, szom ther nu tilligger och aff arrilldtz tiid tilleyett haffner, atthaffue, nyde, bruge och behollde hans liiffuis tiidt och saa lenge, handt leffuer, daag met szaa skell, att hand schall gørre och hollde ther aff till oss och kronnenn saadann tiennistte och tynge, som ther pleyger aff attgørris och holldis, och hollde abbethenn och conuentzs brøderne ther sammesteds thend deell, villkaar och lowffte, handt thennum tillsagdt haffuer, i alle maade, som forscreffuit staar. Och schall hand bygge och forbedre paa claasterit, saa thet icke forfalldis, och hollde tiennerne, ther tillige, vedt lowg, skell och reett, och ingenn aff thennuro vfforreette emodt logenn i noger maade, och ey forhugge eller forhugge lade nogre the skowge, ther tilligge, till vpligt vdi noger maade. Cum inhibitione. Datum Kolldinge, søndagenn nest epther S. Egidii dag. Dns. rex per se. III, 69 b; C, 212.

10 Septbr. Hr. Tyggi Krabbe, Ridder og Marsk, fik Brev for sig og Arvinger paa al den Del og Rettighed, der er tilfaldet Kongen i en Gaard ved Østerport i Malmø, som Hanss Michelsszenn havde i Pant for 350 Mk. af Mortenn Tuersszenn. Sunderborg, fer. 6 post festum divæ virg. Marie nativit. Dns. rex per se. III, 362 b; C, 53.

11 Septbr. Axell Gøye fik Ejendomsbrev paa Helligkors Kapel for Aalleborg med Tilbehør. Kolldinge, sabb. post nativit. festum divæ virg. Marie. Rel. Hr. Henric Roszenkrantzs. III, 71 b; C, 213.

— Mester Christiern Puszell fik Ejendomsbrev paa et Hus paa S. Nicolai kergaard“ i Viborg med den Jord tværs over Kirkegaarden til den østre Aellgade, i Bredden saa langt som Huset er. Samme Datum. Rel. Hr. Magenns Gaye, Ridder og D. R. Hofmester. III, 71 b; C, 213.

— Vi Fr. gjøre vitterligt, at os elsk. Iuer Skeell har nu været hos os med to Pantebreve, som hans Fader, Hanss Skeel, vor Mand og Tjener, har paa Tiiderge, Byerbye og Flede Godser i Maars (Pant for 900 Mk.) og paa Amtofftte Gods (Pant for 747 Mk. lubske), og ligeledes havde han sin Faders aabne, beseglede Brev, hvorved denne oplader ham al sin Ret og Pant i forskr. Gods. Derfor tillade vi luer Skeel at beholde hint Gods i sin Livstid, indtil det bliver ham eller hans Arvinger afløst efter Pantebrevets Lydelse, dog at han holder Godset ved Hævd, og ej foruretter Tjenerne. Cum inhib. Samme Datum. Dns. rex per se. III, 72; C, 2141).

1 Septbr. Iost Lauritsszenn ffich protectorium cum clausula, att ther szom handt seg giifftter her effther, tha schall handt behollde szine geistelige leen vbehindrit, och huo hannum ther om haffuer till atthale, tha tale seg hannum till ther om met reette. Datum Kolldinge, sabbato post natiuitatis diue virg. Marie. Rel. Erich Banner. III, 71; C, 213³).

4 Novbr. Hr. Iahan Vrne, Ridder, fik paa ny Stadfæstelse paa det aabne Brev, som Kongen har givet ham og hans Hustru, Fru Anne Rønnousdatter, paa nogle Kronens Fiskerlejer, som ligge paa Møen paa S. Iyrgenns Hospitals Grunde. Cum claus. consy. et inhib. Gottorppe, Torsd. efter Allehelgendag. Rel. Mester Annders Glob. III, 260*; C, 300. Samme har givet Kongen til kjende, at den Jord og Grund neden for Mynttergaarden i Køpenhaffnn, imod Bremerhaalmen, som Kongen gav Niels Stemp, er nu kommet i hans Hævd og Værge. Derfor har Kongen tilladt Ir. Iahann Vrne at indtage og indpæle til samme Grund 6 Alen ..cendelengs att for iordt saa wiidt hun seg streckenndis er vdi wanndnet emodt Bremerhaalmenn“, og siden beholde det til samme Jord som fri Ejendom. Cum claus. consv. et inhib. Samme Datum. Dns. rex per se. III, 260*; C, 300³). Mester Anders Glob og Mester Christiern Huiidtt, Rentemestre, faa en lignende Tilladelse for den Grunds Vedkommende, som Kongen gav Mester Lauris Ølmanndt og som nu er kommet i deres Værge. Samme Datum. Dns. rex per se. III, 260 b; C, 300 b¹).

— Novbr. Hr. Iahann Vrne, Ridder, maa indløse Nauellstii Birk i Laaland, som Hr. Mattis Ericsszenn har i Pant for 900 Mk. danske Penninge, og siden beholde Birket for sig, sin Husfrue, Fru Anne Rønnowsdotter, og deres Arvinger som et frit, brugeligt Pant, indtil Kongen kommer ind i Sellanndt og Hr. Iahann Vrne da kommer til Ords derom med 1) Brevet blev i Virkeligheden udfærdiget med Datum: Sond. efter S. Egidii abb. Dag 5: 4 Septbr. (R, IV, 437), Danske Mag. IV Række, IV, 216-17 (efter Lensbogen, der fejlagtig angiver Brevets Aar som 1539). 2) Ny kirkehist. Samlinger, V, 710. Kjøbenhavns Diplomat. I. 374-75 (efter Originalen). Smstds. II, 232. Kongen hvis denne da selv vil have Birket, skal det overgives ham mod Udbetaling af de 900 Mk. Gottorpp, S. Martini ep. Dag. Rel. Mester Anders Glob. III, 180; C, 147 b.

11 Novbr. Borgemester, Raadmænd og Menighed i Skelskøer fik protectorium og confirmationem privilegiorum in forma generali. Cum claus. consv. et inhib. sol. Samme Datum. Rel. Magister Andreas Glob, thesaurarius. III, 259 b; C, 299 b¹).

12 Novbr. Her Eggerdt Heymandt haffuer ladet bereette for kongelige Maiestat, att mester Hartuiig, som haffde Weerloss kircke vdi forlening, er nu rømdt aff riiget fore nogre hannss mesgerninger skylldt, och forne kireke er aff kongelige Maiestatis hederlighedt

) &c. Therfore haffuer k. M. vnutt och forlentt samme her

Eggerdt Heymanndt met forscreffne Weerløss kireke sin liiffs tiidt &c. Cum claus. & inhib. sol. Datum Gottorpp, fredagenn meest epther S. Dns. rex per se. III, 180; C, 147 b. Martini episcopi dag. Axell Gøye fick stadtfestelsze paa sligtt itt breff, liudendis som her eptter fulger:

14 Novbr. Vii eptherscreffne Peder Lycke till Nørlundt, ritther, Anders Skicell till Hegnet, Iennss Tygisszenn till Randrup, Malty Lawrissenn till Albeck och Erich Krabbe, webnere, gøre alle wittherligt met thette wortt opne breff, att aar epther Gutzs biurdt mdxxix, søndag nest epther S. Martini dag vdi Offua kireke waare wii epther hogbornne ffurstis konning Ffredericks, woer nadigestte herris, beffalling forsamblede, och fore oss vdi reette steffnet werdige ffader met Gudt, her lyrgenn Ffriiss, biscop till Wiiburg paa thendt ene, och erlig welbiurdig mandt, mestter Niels Ffriiss, cantor vdi Wiborg, paa thend anden sziide om treette thennom emellom waar om Seber claastter. Tha waare wii tillfornn Sanctorum Symonis et Iude dag [28 Oktbr.] forsamblede vdi Eydrup kircke och haffde fore oss steffnet vdi reette szamme szag, och bleff tha szamme szag framdelis steffuit hiidt till Offwe kircke vdi dag, thi att wii icke paa thendt tiidt waare alldle tilstede, szom woer naadigistte herris breff och beffalling liude oppaa. Daag bereette fore oss forne werdige ffader, her Iyrgenn Ffriiss, vdi florne Eydrups kircke, att handt nogen tiidt siidenn forledenn forleentte forme mestter Niels Friiss, cantor, met hanss och bispdomens claastter, Seber claastter, och meentte, att forne claastter icke waar szaa redeligenn metfaritt, att hannum biurde att nyde same forlening epther thendne dag. Thertill suarede forse mestter Niels, att forme biscop lyrgenn haffde giffuit forme mestter Niels breff paa szamme claastter, szom waar ith papirss breff, och szamme breff haffde hanndi vidi strenge ritthers, her Christiernn Ffriiss, neruerelsze sønder 1) Friis, Skjelskors Beskrivelse, 390-91 (efter Originalen). herlighedt. C. reffuet och forbrendt, och sziidenn biscop Iyrgenn Ffriss haffde spurdt, att szamme breff sønder reffuit och brendt waar, thalede handt hannom till om szame claastter och icke tillfornne. Ther neestt same dag vdi Eydrups kireke och thesligistte vdi dag vdi Owe kireke frambar mestter Niels forme her lyrgenn Friiszes breff, screffuit oppaa perekmet och giffuit vdi Seber claastter, liudendis, att hanss naade haffde tillsagdt hannom Seber claastter siin liiff'stiidt, och waar ther dog ingenn articler, vnderskeedtt eller willkaar, szom pleyger och bør attwere vdi sliigh forlenings breffue. Theremod framlagde forne her lyrgenn Ffriiss &c. trindne tingswinttner, vdtgiffne aff Sleettherrit, Aarsherrit och Hernumherritz ting, att sex siwnnsmenndt, vpneffnde aff huertt ting besunderlige, och szamme siunsmenndt haffde weritt vdi Seber claastter, grandsket, forfaret och seett, att szame claastter storligenn paa bygningenn forfalldenn waar, baade paa kirekeun och the hwss, ffrwerenn vdi ere, thesligistte skowgene, ther tilligge, storligenn paa en stackit tiidt forhugne ere, szaa att ingenn the siwnsmendt thorde wurde thenndt skade, ther paa giordt waar. Samledis vdi reette lagle forne her Iyrgenn Ffriiss thet breff, som menige conuentt hans naade tillscreffuit haffde, ther vdindenn for hans naade bekierendis theriss store briist, the haffde, baade paa theris prouennt, thennom aarligenn biurde atthaffue och thennom aff forne mestter Niels bleff forhollth, thesligistte, att the icke kunde ligge tiwrtt paa theriss soffuehwss for regenn, met Here ordt, samme theriss breff indeholder och vdtuiser. Och gaff forne her Iyrgenn Ffriiss seg vdi alldle reette, om forne mestter Niels biurde attnyde szamme forlening eller eyg. Ther till swaaride forne mestter Niels, att handt ther eyg willde giffue seg vdi reette, och sagde, att the dommere icke alldle tillstede waare, som i woer naadigste herris beffallings breff beneffndt waare. Tha epther tilltall, geensuaar, sagenns leylighedt, breffue och beuiisninge, szom vdi reette lagdis fore oss, sagde wii saa ther paa for reette, att epther thi forne mestter Nielss Friiss sagde seg atthaffue vdi sunder reffuit och brenndt szame papiirs forlenings breff. handt aff offtteneffandt her lyrgenn Friiss haffde, och hanndt nu frambar ith pergamentzs breff, vdi huilcket icke waar nogre articler, vnnderskeedt eller willkaar, szamme claastter, stedt, iomfruer, schoffuene och anndet theriss egenndomme kandt were mett foruaarit, bør szame breff icke atthaffue nogenn magtt, claastterit. till briist vdi noger maade eller biscop Iyrgenn emodt. Till winttnisbiurd haffue wii hengdt woris indtsigler nedenn for thette wortt obne breff. Giffuit aar, dag, tiidt och stedt, szom forscreffuit staar. Cum claus. consuetis et solitis. Dns. rex per se. III. 75 b; C, 217).

17 Novbr. Knut Bentsszenn, Ridesmaasvend, fik Forleningsbrev paa en Bod i Køpennhaffn, vesten for den Bod, som Per Clausszenn har i Forlening, at nyde kvit og fri ad dies vitæ, dog mod at bygge og forbedre samme Bod. Cum 1) Ny kirkehist. Samlinger, V, 760-63. claus. consv. et inhib. sol. Gottorpp, Onsd. efter S. Martini ep. Dag. Rel. Mester Anders Glob. C, 301.

24 Novbr. Borgemester, Raad og Menighed i Kollding fik Kvittans for 100 Mk. danske som deres Byskat for det forgangne Aar, samt for 150 Mk. paa Regnskab, fordi de skulle være fri for Rytterhold i dette Aar ligervis som andre Kjøbstæder i Iwtlanndt. Gottorp, in profesto divæ Catharine virg. et mart. Dns. rex per se. C, 214 b.

26 Novbr. Pouel Knutsszenn, Borger i Riipe, fik Livsbrev paa en øde Bondejord og Eng i Wilsløff Mark, som han havde arvet efter sin Hustrus Fader, mod sædvanlig Afgift til Riiperhuss. Gottorp, fer. 6. post Chatharine virg. et mart. Dns. rex per se. III, 74; C, 215. Mester Iahann Friiss til Hesszellagergaard fik Forleningsbrev i sin Livstid paa Dallum Kloster per resignationem magistri Iohannis Volckendrop. Cum claus. consv. Samme Datum; quere ut supra“. Dns. rex per se. C, 112 b (overstreget). Smlgn. 1528 (uden Dag) og 1530, 25 Januar.

6 Decbr. Her Peder Christiernsszenn ffich stadfestelsze paa Stryen kireke cum claus. consuetis &c. Datum Gottorpp, ipso die diui Nicolai ep. Dns. rex per se. III, 142 b; C, 112 b. Decbr. Vi Fr. gjøre vitterligt, at „om szaa heer epther skeendis worder, att swortte brødre vdi Aarhwss forladendis worde theris claastter“, unde og give vi Biskop Offwe Biillde og følgende Bisper til Aarhwss samme Kloster med al sin rette Tilliggelse og Bygning, Huse, Kirke, Have, Abildgaard og Teglgaard Længde og Bredde, „vppe och neder, wiitt och siitt“, som det nu begrebet er, at nyde som fri Ejendom til Aarhwss Kirkes Sæde til evig Tid. inhib. sol. Gottroppe, Lørd. efter S. mandatum dni. regis proprium. III, 74; C, 215 b³). Cum [claus. consv. et 1] Nicolai epise. Dag 2). Ad

12 Decbr. Reverendus pater, Dns. Auo, episcopus Arusiensis, fik Kvittans for 60 rh. Gld., overgivet Kongen paa Biskop Niels Clausszens Vegne som dette Aars Afgift af Hadzherred, Endelage og Fardoo. Gottorpp, Sønd. post Nicolai. C, 215 b. 2) mangler i C. 11 har fejlagtig Aaret mdxxx. 3) Ny kirkehist. Samlinger, V. 763.

16 Decbr. Iørgen van der Wisk, Embedsmand paa Aalholm, fik Kvittans at have ladet antvorde 9 Læster 23 Td. Havre (60 Td. regnet i hver Læst). Gottorp, Torsd. efter S. Lucie. Rel. Hr. Nicolaus, Koruskriver paa Gottorpp. C, 148.

Uden Dag. Thette efftherscreffne inuentarium, sølluff oc godtzs vaar vdi Veylle claaster. ther Lens Huass thet anamede. Primo ith monstrantzs. Item ith sølluffkaarss. Item viij kalcke. Item ith padtzs. Item ith broden helligdomskar. Item xij par messe roder, vnde och gode, aff siilcke, och ther till nogen faa daglige brøndene) messe kleder. Item en brygge pandne. Item iij øllkar, vnde och gode. Item ith brandeiernn. Item x kaaber gryder, vnde och

— gode. Item iiij kiellde, vnde och gode. III, 71 b; C, 213 b²). Hans Michelszens og Nicolaus Lixeners efterladte Gods, som blev vurderet af Hr. Albrectt Raffnsborg og Borgemester og Raad i Mallmø: En Gaard ved Sønderport, som Jacob Bulle havde i Leje af Hanss Michelsszenn. blev Tyrgenn Kaach tilvurderet for de Penge, som hine skyldte ham efter deres Brevs Lydelse. En Gaard vest for S. Peders Kirke, vurderet for 800 Mk. og kjøbt af Iacob Michelsszenn og Jacob Guldsmet; de skulle forrente Pengene, indtil de faa dem betalt. Et nyt Træhus med en Jordkjælder under, som staar paa den liillde Raadstaacker gaarden“, blev vurderet for 400 Mk. og for saadanne Penge vilde ingen have det. En øde Jord sønden ved Volden, vurderet for 120 Mk. og kjøbt af Jacob Michelsszenn. En Stenbod bag Palne Iensszenn, vurderet for 250 Mk. og kjøbt af forskr. Palne; han skal forrente osv. 21 Thett siødnestte hyrne paa thend liillde Raadstaacker gaardenn sundenn fore Elsze Wedtzels godtzs“, vurderet for 600 Mk. og kjøbt af Hannss Bønger. En Gaard ved Østreport, som Magenns Schoning iboede og som efter Kongens Brev blev overantvordet Magenns Falstter, bley vurderet for 600 Mk. 20 En Jord, som Iyrgenn Kaacks strands boder“ stande paa, og det Hus, som Niels Suder iboer, blev tilsagt forskr. Iyrgenn Kaack af Hr. Iahann Randzow og af Hr. Albrectt Ibsszenn for den Gaard og Jord hos Møntergaarden sønden Adelgaden og blev vurderet for 250 Mk. 1) brodhen. C. 2) Kirkehist. Samlinger, I, 368. En Gaard ved Østreport, som Peder Olsszenn iboer, og et Hanns Michelsszenn lidet Stykke Jord ved Byesmuren, som havde i Pant af Mortenn Iuersszenn for 350 Mk.; og kjøbte Per Nielsszenn, Skrædder, samme Stykke Jord for 20 Mk. Hannss Michelsszenns store Stenhus med Gaardsrummet fra Adelgaden til Elsze Wedtsels Gods, som Mester Iasper har annammet efter Kongens Befaling, er furderet for 1500 Mk., efterdi det skal afbrydes, som staar paa Byens Grund. Et Træhus vesten for forskr. Stenhus blev vurderet for 250 Mk.; Hannss Hwiitther kjøbte det og skal forrente, indtil han faar det betalt. Den Gaard, som Nicolaus iboede og som Kongen har givet Willom Raffnn igjen; Halvdelen af denne Gaard kjøbte Hanss Michelsszenn for 400 Mk. En Gaard ved Graabrødrekloster, som Hans Michelsszenn iboede, vurderet for 800 Mk. Hannss Michelszenns„abelle hawe“, som Kongen har lagt til Slottet, er vurderet for 400 Mk., undtagen hvad Ejendom Kirken har deri. En Vejrmølle vurderet for 150 Mk. Summa summarum 6770 Mk., foruden det Gods, som Tyrgenn Kaack har faaet i Betaling; deraf er først tilfaldet Kongen efter Loven Hanns Michelszens Part, som er Halvdelen af forskr. Sum, hvilken Del Kongen har givet Hr. Iahann Randtzow og som Elszebe, Hanss Michelsszenns, Mester Mortenn og Nicolaus siden kjøbte af hin; siden tilfalder Kongen Elszebes og Nicolai Part, hvoraf den førstes Part er 3385 Mk. siden tilfalder Kongen de to Parter af den anden Halvdel, som de førnævnte kjøbte igjen af Hr. Jahann Randtzsow, som er 2256 Mk. 2 alb., og bliver Mester Mortens Part 1128 Mk. 5 3 4 9. III, 362 b; C, 541). Smlgn. S. 181. 15 30.

6 Januar. Biscop Offue Biillde till Aarhwss ffich stadtfestelsze breff paa ith breff szaa liudendis: In nomine domini amen. Vii burgimesttere och raadmenndt vdi Aarss met menige allmugis szambttycke vdi szame stedt gøre wittherligt met thette wort opne breff, att paa thet att twidregt, forfang och ythermere skade kunde 1) Danske Mag. III Række, I, 239. affleggis och ex her epther skee scall emellom werdige fader och herre, her Eyler, biscop vdi Aarss, hanss erlige capitell och menige elerckerie vdi szamme stedtzs och theris eptherkomere och oss och wore eptherkomere, burgimesttere, raadt och menige allmwe vdi Aarss, tha ere wii szaa offuer eenss wordne om Aarsses marck och feegang, offueruerinde welbiurdige menndt her Axell Lawgsszenn, ritther paa Clawgshaalm, Erich Westtenii aff Søbygaardt, Anders Mwnck aff Brusgaardt, Lass Lonoff aff Kaalldrop, Eggerdt Westteni aff Østtergaardt, Nis Thomesszenn vdi Tiirstrup, Iens Christiernsszenn vdi Nielstrup, Tens Nielsszenn vdi Restrup, Niels Hardboe vdi Tord[r]up, webnere, Per Nielsszenn vdi Skiolldleloff och Anders Bunde vdi Fardum, att epther thendne dag ey schall indhegnis noger lycke oppaa Aarss marck, och skall thendt lycke, szom her Marqwordt Skeernaa haffde indhegnet, ligge frii till feeganng till Aarsses bye till hederlige herrer och canickers feegang, till menige Aarszes borgerss behowff och fegang och alldle induoners ther szamme stedtzs, epther szom werit haffuer vdi werdige ffeders, biscop Olricks och biscop Jennszes tiidt, till fyre marcke moede, epther thendt ening och dagtingenn oss emellom giorde och wii aff arrilldt haffue haffdt, vndertagenn kirckenns tegellgaardt, szom ther nu forfundenn er; och huo som will driffue fææ vdt att Brobierg, the gøre theraff, szom arrilldtzs sziidt haffuer werit. Item huo szom kaallgaardt eller abillgaardt haffuer vdenn fore byenn, the giffue theris iordtzskyld tiidt, szom the aff arrilldt giordt haffue. Och ther paa skulle alldle treette och deele, szom wii haffue haffdt om forne lycke, marck, skowge och feegang till thendne dag, were døde och magtteløsze och alldelis affthalet till en fulldkomelig eende paa alle sziider vdenn alldt argelist och hielpereede vdi noger maade. Till thess ytthermere foruaaring haffue wii met willig och widscap ladet henge wortt stadtzs indtsegell, tilbedendis forne her Axell Lawgsszenn, ridder, Erich Westteni, Anders Mwnck, Lass Lwnow, Egger Westteni, Nis Thomesszenn, Ienss Christiernsszenn, Ienss Nielsszenn, lenss Hardtboe, webnere, Peder Nielsszenn och Anders Bunde, att the och lade henge theris indtsegle till winttnisbiurdt nedenn for thette wortt opne breff. Giffuit vdi Aarss paa biscops gaarden, aar epther Gutzs biurd tusinde fyre hwndrede fyresindstiwge paa thett fempte, tiisdagenn nest fore midtfastte søndag [o: 8 Marts] &c. 1) Huilcket breff kongelige Maiestat aff sunderlig gunst och naade fuldbiurde, sambtycke och stadtfestte vedt fulldt magt attbliffue vdi alldle maade, szom szamme breff indehollder, vdtwiiser, och szom forscreffuit staar. Cum inhib. solita et claus. consuetis. Datum Gottorp, die trium regum, vnnder kongelig Maiestatis signet. Ad mandatum regie Maiestatis proprium. III, 74 b; C, 216.

7 Januar. Dus. Auo Biilde, episcopus Arhusiensis, fik Kvittans paa 99 Mk. danske og 3 rh. Gld. som Landehjælp 1) Hübertz, Aktstykker vedk. Staden og Stiftet Aarhus, I, 46-47 (efter Originalen). 1529 af Kronens Bønder og Tjenere i Støffring, Nørhald og Othensyld Herreder, og paa 99 Mk. danske som samme Landehjælp af Hardtzherred og Endelage; i alt 207 Mk. danske. Gottrup, Fred. efter Hellig tre Kongers Dag. C, 217.

7 Januar. Samme fik Kvittans paa 100 Iod Sølv, som han lod fornøje af det Sølv, som var beskrevet i Sortebrødre Klosteret i Aarss. Samme Datum. C, 217. Januar. Hr. Magenns Gøye, Ridder og Danmarcks Riges Hofmester, fik Livsbrev paa efterskr. Gods: Gaarden Keer i Vungstrop Sogn, skylder 1 Ørtug Rug, 1 Ørtug Byg, 1 Ørtug Havre, 1 Skp. Smør og Skovsvin, naar Olden er; en Gaard i Kattbelle (Hwsgaardt Sogn), som Mattis Westty iboer, skylder 1 Ørtug Rug, 1 Ørtug Byg, 1 Pd. Smør og Oldensvin, naar Olden er; Gaarden Tolstrup i Wrandom, som Tyger Stub iboer, giver 2 Ortug Rug, 2 Ortug Byg, 1 Ortug Havre og et Skovsvin, naar Olden er; en Gaard i Astrop (Hennge Sogn), som Peder losepsszenn iboer, skylder 21 Mk. Penninge og et Skovsvin, naar Olden er; Gaarden Tredehollt (Hiøbere Sogn), som Rasmus Graa iboer, skylder 1 Ørtug Rug, 1 Ørtug Byg, 1 Skp. Smør og et Skovsvin, naar Olden er; et Bol i samme Sogn, kalldet Raffnnoltt, som Lauris Nielsszenn har i Værge, skylder Cum claus. consv. et inhib. sol. Got- 21 Mk. Penninge etc. Dns. rex per se. torpp, Tirsd. efter Hellig tre Kongers Dag. III, 77 b; C, 218 b.

12 Januar. Mester Anders Glob fik Kvittaus paa 100 rh. Gld., som Petter Gørtzse antvordede paa hans Vegne ¹). Gottroppe, Onsd. efter S. Chanuti Dag 2). Dns. rex per se. III, 260 b; C, 301 b. Dns. Petther Gørtzsze fik Stadfæstelse paa en Jord, han kjøbte af Niels Stemp i Køpenhaffn. Datum ut supra. rex per se. III, 261; C, 301 b.

20 Januar. Erick Krumdiig fik Brev paa Pedher Ribbersszenns og hans Husfrues, Petronelles, Gaard i Varde med al deres Gods smstds., rørendes og urørendes, som for falsk Gottrup, Torsdag mynthe var skylt for oc rømmet bort etc.“ efter S. Anthonii Dag. Ad mandatum dni. regis proprium. C, 210 b. 1) C. III har fejlagtig: antvordede ham paa Kongens Vegne. 2) III har det fejlagtige Aarstal 1529 (Kjøbenhavns Diplomat. 11, 229). St. Knuds Dag maa her være Knud Hertugs Dag, saavel efter Brevets Plads i Registranten som efter Dateringsstedet.

21 Januar. Fru Karen, Kield Ywersens, fik Brev [for Livstid paa Lodgardz Eng for Warde efter hendes Moders [Fru Annes Død etc. Gottrup, fer. 6. post Fabiani. Rel. Erick Krumdig. C, 211; noget vidtløftigere i I, 71.

25 Januar. Iahann Friiss af Hesszellagergaard fik Livsbrev paa Dalum Kloster mod at tjene deraf med 2 2wergafftige Karle med Heste, Harnisk og Værge paa sin egen Kost og Tæring, og dermed være fri for Gjæsteri, Nathold og al anden kgl. Tynge af Klosteret; han skal give Jomfruerne deres sædvanlige Provent og holde Klosteret ved skjellig Bygning, saa det ikke forfalder. Cum claus. consv. Gottorpp, S. Pauli convers. Dag. (Dette Brev har Kongen underskrevet med egen Haand). Og antvordede han Kongen det Brev igjen, som han havde paa Swinborgs Byskat [1529, 4 Septbr.] III, 142 b; C, 113). 10 Febr. Vi Fr. gjøre vitterligt, at Morten Skinckell, vor Sekretær, har berettet for os, at hans Fader og Moder havde noget Gods i Pant af Fru Magdalene, Hr. Niels Bragdis, som var Niels Bragdis Moder, nemlig i Iwtlanndt to Gaarde i Munstrup (Nyngherred), som Michell og Peder Michelsszenn ibo (giver hver 1 Ørtug Rug, 1 Ørtug Byg, 1 Ørtug Havre og 15 Penninge); i Ffiwn to Gaarde i Ackroppe By (Haarby Sogn, Baagherred), som less Persszenn og Hanss ibo (give hver 212 Ortug Rug, 1 Skp. Smør), en Gaard i Norby (Schamherred), som Annders Somer iboede og giver 6 Ørtug Korn, 1 Skp. Smør, 2 Gjæs, 4 Hons. Da disse Gaarde nu ere tildømte os som forbrudt Gods, unde og give vi forskr. Morten Skinckell dem til evindelig Ejendom. Gottorpp, S. Scholastice virg. Dag, under vort Indsegl. Ad mandatum dni, regis proprium. III, 143; C, 113 b. 10 Febr. Iorghenn van der Wisk fik Kvittans paa 50 Lod Sølv, som han havde oppebaaret till aabodh“ paa en Klokke af Olfeldh Kirke i Olholm Len. Cum claus. consv. Samme Datum. Dns. rex per se. C, 148 b. Samme fik Kvittans paa 150 Sider Flæsk, 200 Sider Faarekjød, 100 Gjæs, 3 Td. Smør, 2 Pd. Ærter, 20 Pd. Malt Cum claus. consv. Samme Datum osv. C, 148 b. 1) I. 2) Danske Mag. IV Række, IV, 235. er 14 Febr. Hr. Magens Gøye fik Skjødebrev paa Graabrødre Kloster i Randers med al Tilbehøring, som Kirke, Kirkegaard, Hus, Jord, Bygning, Gaardsrum og Haverum. Cum claus. consv. Gottorpp, S. Valentini mart. Dag. III, 78 b; C, 220 ¹). 17 Febr. Vi Fr. gjøre vitterligt, at Knudh Gyllenstierne, vor Mand, Tjener og Embedsmand paa Kallenborigh Slot, har ladet berette for os, at de Carmeliterbrødre, som vare i Kiøbenhaffnn, have overgivet og forladt den Gaard, de havde i Værge og givet dem andetsteds hen, saa at samme Gaard staar saa godt som wordisløss“. Thi have vi undt og givet forskr. Knudh Gyldenstierne og hans Arvinger samme Gaard med Huse, Bygning, Gaardsrum og Haver til evig Ejendom; dersom der dog er nogle Carmeliterbrødre i Gaarden, skal forskr. Knud Pedherszenn stille dem til Freds. Gottorpp Slot Torsd. efter S. Valentini mart. Dag. Dns. rex per se. C. 301 b (overstreget) 2). 22 Febr. Hr. Magenns Gøye, Ridder og Danmarcks Riges Hofmester, fik Ejendomsbrev paa en Jord i Aarhwss, 30 Alen lang og 22 Alen bred. Cum claus. consv. Gottorpp, S. Petri Dag ad cathedram. III, 78 C, 220. 24 Febr. Peder Hansszenn, Tolder i Helszingøer, fik Kvittans paa Regnskab for, hvad hans Fader og han oppebar af Tolden i de to Aar 1527 og 1528. Gottorpp. S. Mathie ap. Dag. III, 261; C, 302. 24 Febr. Pether Hanszenn, Tolder i Helsingøør, fik Kvittaus paa 700 Gld i Guld paa gangne Aar 1529. Samme Datum. C, 302 (overstreget). Regnskab af Tolden i for- Rel. Antonius Wulffardt. 26 Febr. Burgimestter och raadt vdi Riipe haffue bereett for kongelige Maiestat, att mange købmenndt indføre vdi theris haffnn hamburgerer øll och siidenn sellge thet annderstedtzs hedenn, saa thet bliffuer icke forsiiset, och kongelig Maiestats siise 1) Kirkehist. Samlinger, I, 408-09; Stadfeldt, Randers, 195-96 (ber efter Originalen, som er dateret Torsdagen efter Valentini mart. Dag). 2) Danake Samlinger, II Række, II, 183-84. Foruden dette Brex findes i Registranterne en kortere Gjengivelse af samme Brev, der ikke er overstreget (III 261, C, 303). Det sidste (trykt i Kjøbenhavns Diplomat. I, 374) er i begge Haandskr fter dateret: Gottorpp, Onsd. efter Allehelgen Dag [: 2 Novbr.] 1529, men staar dog efter ovenanførte Udkast og mellem Breve fra Foraaret 1530. ther met bliffuer forrycktt. Thi haffuer kongelig Maiestat bedet och strengeligenn budet alldle køebmenndt, dannske eller tydtske, szom theris haffnn oc strøme beszøge och indtføre hamburgerer øll, att the eyg vpbryde theris buncke, førenndt the haffue haffdt kongelige Maiestatis siisemestter aff hans naadis stad Riipe vdi skiibet hoess thennom och ladit bescriffue hues hamburgerer øll, the inde haffue, och thet forsise. Och naar the thet giordt haffue, mue the thet sellge, huore thennom tyckis, och thet eyg ythermere forsiise, dog the haffue kongelig Maiestatis siisemestters breff, att the sligtt øll forsiiset haffue. Och skulle burgere vdi forne Riipe huer tillsziige sine gestte, szom føre hamburgerer øll indt for theris bye, att the eyg skulle vpbryde theris buncke, førennd siisemestterene aff Riipe haffue thet bescreffuit, och thet forsiiset er. Datum Gottorpp, sabh. post Mathie apost. Dns. rex per se. III, 79; C, 221. 27 Febr. lens lensszen fik Brev, at han, hans Hustru, Boilldt Iensdatter, og begges Arvinger til evig Tid maa beholde Kronens Gaard i Kongens Tiistedt, som han nu iboer, for ret Bondegods mod at holde Gaarden ved Hævd og aarlig give den sædvanlige Afgift deraf til Kronen; de maa ej afhænde fra Gaarden noget af hendes rette Tilliggelse. Cum claus. consv. et inhib. sol. Gottorpp, Fastelavns Sønd. Ad mandatum regiæ Maj. proprium. III, 80 b; C, 223 b. Iens Hwass fik Kvittans paa 1123, Lod 1 Kvintin Sølv, som han efter Kongens Befaling havde annammet af nogle Klostre i Iwttlanndt, som er 511 [Lod] 1 Kvintin af Graabrødre Klosteret i Raunders, 124% Lod af Graabrødre Klosteret i Wiiburg, 488 Lod af Sortebrødre Klosteret i Weygle. Cum claus. consv. Gottorp, domin. post Mathie ap. Ad mandatum regiæ Maj. proprium. III, 78 b; C, 220¹). 28 Febr. Iens Huass fik Kvittans paa 4300 Mk. danske, som han havde oppebaaret af Kjøbstæderne i Aaret 1529, og 2160 Mk. danske, oppebaaret samme Aar af Kronens Bønder og Tjenere i Ørum Len, Maarss, Saling, Fiendzherred, Rindzherred, Gislumherred, Nørliungherred, Sønderliungherred, Medelsomherred, Liusgaardherred, Rogsøøherred, Hinstedherred, Torderup Len, Skanderborg Len, Bygholm Len og Lundeness Len, samt 60 Gld. i Guld Afgift af Nesbyhoffuid Len samme Aar. Gottorpp, Mand. post Mathie ap. Rel. Anthonius Wiffardis. C, 220 b. 1) Kirkehist. Samlinger, I, 369.1 28 Febr. Mester Morten Krabbe, Sekretær, fik Brev at være fri for Borgelejer i Tomerop Kloster, saa længe han er Forstander dér, mod aarlig at give 300 Td. Havre og yde dem paa egen Kost ved Gaattorpp. Gaattorpp, Mand. efter S. Mathie¹) ap. Dag. Rel. Ienss Huass. III. 362 b*; C, 53.

1 Marts. Mester Chrestiern Huid fik Kvittans paa 309 rh. Gld. i Guld og 1000 Mk. danske, som han har antvordet Kongen paa Regnskab. Gottorp, fer. 3. post festum Mathie ap. Dus. rex per se. C, 220 b.

8 Marts. Laave Matszen, Slotsfoged paa Hagenskou, fik Kvittans paa 500 Mk. danske, som er aarlig Afgift af Hagenskou fra næst forgangne S. Volborig Dag til samme Dag 1531. Gottorpp, Tirsd. efter Sønd. invocavit. Dns. rex per se. C. 114. Her Andhers Pedherszenn ffech presentatz paa Wuolt kireke per obitum dni. Iacobi Latter, vltimi possessoris eiusdem, cum clausulis consuetis. Datum Gottorp, feria 3. post dominicam inuocavit. Dns. rex per se. C, 331 b.

24 Marts. Peder Ebbisszenn, Hovedsmand paa Lundeness, fik Kvittans paa 1 Td. saltet Lax, som han lod yde paa Gottorpp. Gottorpp, fer. 5. post domin. oculi. Dns. rex per se. C, 221 b.

1 April. Erich Banner fik Kvittans paa 20 Stkr. rødt engelsk Klæde af det Klæde, der kom til Vrag under Annessz. Gottorp, fer. 6. post lætare. Dns. rex per se. C, 221 b.

8 April. Hr. Hans Biillde fik Kvittans Kongen 100 Gld. Gottorpp, Fred. post judica. C, 302 b. at have fornøjet Dns. rex per se.

10 April. Eyller Rønnow fik Kvittans at have fornøjet Kongen 1200 Gld. paa sin Broder, Piskop i Sellanndt, Hr. Ioachimi Rønnows, Vegne. Cum claus. consv. Gottorpp, domin. palmarum. Dns. rex per se. III, 261; C, 302 b 2).

15 April. Mattis Olszenn, som kaldes Røerbodt, i Østofftte har bevist for Kongen med Kong Hansszis Brev, at Hans Lyse og hans Arvinger aarlig skulle give 28 Grot af den Maalsgaard i Østofftte, som da laa øde og som Hannss Liise havde i Værge, hvilken til forn kun gav 1 Grot, og desuden skulle de opbygge Gaarden igjen og holde den ved 1) III har fejlagtig: Mathei. Smlyn. ogsaa 4 Maj. 2) Knudsen, Joachim Rønnow, 168.1 Magt, og har berettet, at hans Hustru, Benedict Lawrisdatter, har thalet fore Hannss Liiszes arffuinge mynde for same gaardt“. Thi har Kongen tilladt, at forskr. Matis Olsszenn, hans Hustru og deres Arvinger maa beholde forskr. Gaard mod aarlig at give 28 Grot deraf samt holde den ved Magt og ikke forhugge Skovene til Upligt eller torge føre“. Cum inhib. sol. Gottorpp, Fred. efter Palmesøndag. Dns. rex per se. III, 180 b; C, 148 b.

19 April. Mattis Gørtzsse til Soluig fik Livsbrev paa Vor Frue Kloster i Roskilldt mod at gjøre Kongen tilbørlig Tjeneste deraf. Cum inhib. et aliis claus. consv. Gottorpp, Tirsd. efter Paaske Dag. Ad mandatum dni. regis proprium. Vttenhofluer, Kansler. III, 268*; C, 302 b. Smlgn.

22 Juli.

26 April. Her Seuerin Olszenn, sogneprest till Naxskoug oc Kraagshøll kireker, ffich kongelige Maiestatis stadtfestelsze paa een drodning Elizabetzs, hogbornne furstindis, presentatzs, hanndt haffde paa forme Naxskowg och Kraagsbøll kircker. Samledis fich handt kongelig Maiestatis stadtfestelsze paa ith winttne, vdgiffuit paa Naxskowe raadhwss, liudenndis, att borgere vdi Naxskowg tacket hannom got vdi alldle maade for sin tiennistte, handt thennom giordt haffde, szom en saagne prest plegtiig er atgøre sine saagnefaalek, baade vdenn kirekenn och inden, vdi predicke stolenn leerdt och sagdt thennom Gutzs ordt, thet hellig euangelium, saa att thennom ther met nogedis, och ey the haffue nogenn andenn leere fader behowff vdenn forne her Seuerin, theris reette saagne prest, och ther fore att thennom nogedis saa met hannom, att the tha gøre och giffue hannom och ingenn anndenn, huess thennom bør och the plegtige ere attgøre och giffue theris saagne prest met reette. Datum Buchhagenn, feria 3. post domin. quasi modo geniti. Dns. rex per se. III, 181; C, 149. Christiernn Persszenn, [kongelig Maiestats secreterer ¹, ffich presentatzs paa Haarby kireke, liggenndis vdi Ffiwn, per obitum [cuiusdam] dni. Nicolai, vltimi et immediati posessoris eiusdem. Datum Gottorp, 3. feria post dominicam quasi modo geniti. Dns. rex per se. III, 144; C, 114 b.

27 April. Rasmus Persszenu, Peder Hylldings Søn, paa Thorøg hos Suinborg fik Livsbrev paa Hovedgaarden paa forskr. Thor øø uden al Afgift, hvilken Gaard Ionn Staphennsszenn til form iboede; han skal bygge og forbedre Gaarden og holde Kongens og dennes Fogeders Gjæsteri. Cum claus. consv. Buchhagenn, 4. fer. post domin. quasimodogeniti. Dns. rex per se. III, 144; C, 114. 1) mangler i C. 2) C.

30 April. Her Anders Olufszenn ffich presentatzs paa Windebye kircke vdi Laalandt per liberam resignationem dni. Strangonis Andree, vltimi et immediati posessoris eiusdem. Datum Gottorpp. sabbato prox. post dominicam quasi modo geniti. Dns. rex per se. III, 181 b; C, 149 b.

4 Maj. Mester Morten Krabbe, Sekretær, fik Kvittans paa 200 Td. paa Regnskab af den Havre, som han aarlig skal give af Twmerup Kloster, for at være fri for Borgelejer deraf. Gottorpp, fer. 4. post domin. misericordia dui. Rel. Henrich Hach, Husfoged. III, 364 b; C, 56. Borgemester og Raad i Ystedt, fik Kvittans paa 410 Td. Havre. Samme Datum og Rel. III, 365; C, 56.

22 Maj. Ion Andersszenn, Borgemester i Vordbierg, fik Livsbrev mod den sædvanlige Afgift paa Kongens og Kronens Kapel, S. Iyrgenus Kapel, uden for Wordtbierg med alle tilliggende Lykker, Haver og Jorder, som Byfogeden smstds.. Ienns Rüber. sidst havde i Forlening og nu velvillig har opladt ham. Cum inhib. et claus. consv. Gottorpp, Sønd. vocem jucunditatis. Dns. rex per se.. III, 365 b; C, 56 b. Iens Riiber, Byfoged i Wordtbierg, og en af hans ægte Sønner efter ham fik Livsbrev paa Kongens og Kronens Færge ved Aasskloster med al sin rette Tilliggelse, at annamme, naar Hanss Tegelslaar, som nu har den i Forlening, er dod; hvis han dog kan stille denne tilfreds, skal han strax annamme samme Færge og holde den ved Magt, vel færdig, og aarlig give den sædvanlige Afgift deraf til Kronen. inhib. et elaus. consv. Samme Datum. Dns. rex per se. III, 366; C, 56. Cum

2 Juni. Vulffgang van Vttenhoff, tydsk Kansler, fik Kvittaus paa 646 Mk., som han antvordede Kongen af Lande- Cum claus. consv. hjælpen i Hyndtzssgaffwell Len 1528. Gottorp, 5. fer. post. domin. exaudi. Dns. rex per se. C, 114 b.

4 Juni. Hr. Henrich Aaghesszenn, Ridder, har havt sit visse Bud hos Kongen med et Brev af Christiern den sidste, udvisende, at forskr. Hr. Henrich havde efterskr. Gods i Hallanndt i Pant af Kong Christiernn for 1100 Mk., som er først Wattzgaard, som Biørnn Ioensszen iboer (giver aarlig 8 Pd. Smør), Niels Iensszen i Kierrebierg (6 Pd. Smør), Bentt Hansszenn i Hellderup (4 Pd. Smør), Mortenn i Gødebye (2 Pd. Smør), Ienss i Bull (7 Pd. Smør), Gundi i Ringsaass (4 Pd. Smør), Niels i Dall (2 Pd. Smør), Backegaard (2 Pd. Smør), [Toerdt i Agerberg (8 Pd. Smør), Arffwit i Gyerttlycke (6 Pd. Smør), Magens Nielsszenn i Kyelstrop (6 Pd. Smør) 1], Bentt Boesszenn i samme Sted (6 Pd. Smør), Bentt i Pynnisgaard (8 Pd. Smør), Bentt Byrgessenn i Bwe (3 Pd. Smør), Suendt Trogelsszenn ibid. (4 Pd. Smør), end en i samme By (2 Pd. Smør), Oluff Ionsszenn i Holltt (4 Pd. Smør), Morten Kelldsszenn i Møyrekulldt (8 Pd. Smør), Ingeborg Nielsze ibid. (4 Pd. Smør), Niels Anderszen ibid. (2 Pd. Smor), Annders Olsszenn i samme Sted (4 Pd. Smør), Ambiør 2) ibid. (6 Pd. Smør), Watzsbacke (4 Pd. Smør), Biørn Magensszenn i Ffreedall (8 Pd. Smør), Gordtzsshoem (8 Pd. Smør), Arrilldt i Reerstrop (3 Pd. Smør), Twmiige 3) (8 Pd. Smør), Store Rorødt (3 Pd. Smør), Liillde Rorødt (2 Pd. Smør), Røydtzs (3 Pd. Smør), Niels i Raffnstrup (3 Pd. Smør), Niels i Wadbrendne (3 Pd. Smør). Paa dette Gods fik forskr. Hr. Henrich nu Kongens Ejendomsbrev. Gottorp, Pindseaften. Ad mandatum regiæ Maj. proprium. III, 367; C, 58. Smlgn. 20 Juli.

4 Juni. Hr. Trude Wulffstand, Ridder [og Embedsmand paa Vordbierg 1], fik Brev, at Kongen har gjort et venligt Mageskifte med ham i saa Maade, at forskr. Hr. Trudt skal have en Kronens øde Jord i Walle Sogn, som kaldes Rodsleetthe, som er tilfaldet Kongen som forbrudt Gods efter Esping Bentsszenn, der blev rettet for Køpenhafinn, og bliver den ham fravundet, skal Kongen og Kronen holde ham skadesløs; derimod skal Kongen og Kronen have af forskr. Hr. Trude Wullffstanndt. et øde Gaardseje, kaldet Borre 4) Aass (Thoager Sogn, Hembleherred), som Seuerin i Borreager nu har i Værge og som aarlig skylder 2 Pd. Smør, hvilken han har kjøbt af Abbeden og menige Konvent i Aass Kloster. Samme Datum. Ad mandatum regiæ Maj. proprium. III, 366; C, 57. Annders Lawrissenn, Borger i Wordbierg, fik efter Hr. Trude Wullffstanndtzs, Ridders, Bøn og Begjæring Livsbrev 1) C. 2) Ambiørn. C. 3) Twnnighe. C. d) Borer. C. for sig og et af sine ægte Born paa en Kronens Lykke uden for Wordt bierg, at nyde uden al Afgift, i Længde og Bredde, som den nu er indgjærdet og indhegnet. Cum inhib. et claus. consv. Gottorpp, sabbato post domin. exaudi. Dns. rex per se. III, 365 b; C, 56 b.

5 Juni. Hr. Henric Roszenkrantzs, Ridder, fik Brev at have Wiisborg Slot, Stad og Land paa Regnskab til næstkommende Paaske og siden i 51) Aar paa Regnskab eller Afgift, hvad Kongen og han kunne blive enige om; han skal skikke Kongen Kalk og Sten deraf, efter som Kongen tilskriver ham derom. Cum inhib. et claus. consv. Gottorp, Pindsedag. Dns. rex per se. III, 387; C, 66.

15 Juni. Vii Ffrederich met Gutzs naade &c. gøre allele wittherligtt, att oss elskelige werdige herre met Gudt her Annders Mwss, biscop till Opsloe, haffuer bereett fore oss, att hanndt met oss elskelige regelbundenn manndt her Pouell, prouest vdi wortt claastter Westteruiig, haffuer agtt attlade vpbygge, stifftte, spreette och fundere ith hospitaell och allmesze hwss hoess forne Westteruiig claastter och thet agtte epther theris formue atthesurge, Gudt till lowg, fattige. siuge och szaare mendisker met føde, sennghe, skoe och kleder &c. Thi haffue wii aff woer sunderlig gunst och naade taget, anamet och vnnttfanget och nu met thette wortt opne breff &c. forsereffne hospitall och almesze hwss och the fattige, siuge och saare menndiske, szom there komendis worde, theris hioenn, thienner och hwss, godtzss, ther tilleggess och tillgiffuis aff forne biscop Anders Mwss och her Pouell och alldle anndre, ingthet vindertaget vdi noger maade, vdindenn woer kongelige hegenn &c. Samledis haffue wii aff samme gunst och naade vntt och tilladit och nu met thette wortt opnne breff &c., att huess godtss, renntte och eyenndom, ehuadt thet helst er eller were kanndt, ingthet vnndertaget vdi noger maade, szom aff forscreffne biscop Annders Mwss, her Pouell, prouest vdi Westteruiig, och alldle anndre till forne hospitaell och allmesze hwss tilleggis och tillgiffuis, maa och schall till fattige, siwge och szaare mendiskis føde och vanderhollding were och bliffue till euiig tiidt vbehindret vdi alldle maade. Cum claus, consuetis et inhib. sol. Datum [paa vortt slott?] Torninge, Gutzs legoms affttenn, [wnder wortt signett 2]. Ad mandatum dni. regis proprium. III, 79 b; C, 222.

18 Juni. Iens Andersszenn, Borger i Weygle, fik Brev, at han og det længstlevende af hans ægte Børn i deres Livstid skulle nyde Kronens Gods, Ladegaard og wedthug marck“ i 3) I C stod først: 4. 2) C. Hollmindtzsherred ved Weylle mod at bygge og forbedre Gaarden, ikke forhugge Skovene og aarlig i betimelig Tid yde 1 Td. Smør i Landgilde til Kolldinge Slot; dermed skulle de være fri for Arbejde og al anden Tynge. Cum claus. consv. et inhib, sol. Kolding, sabb. infra octavas corp. Christi. Ad mandatum regiæ Majestatis proprium, in præsentia dni. Magni Biillde, militis. III, 80; C, 222 b.

18 Juni. Borgemester, Raad og Menighed i Aalburg fik Brev, at Kongen har anseett theris leylighedt och store armoedt, the haffue fanget, vdi thet theris bye, godtzss och biering bleff saa borttageun aff stoer iilldebranndt, hvorfor de skulle være fri i 10 Aar fra Datum for al kgl. Tynge, undtagen Sisen af fremmed Drik (og for denne dog ogsaa det første Aar) og undtagen Udbudsfolk, om noget paakommer (de skulle da gjøre som andre Undersaatter og tilhjælpe at afværge Rigets Skade). Ligeledes har Kongen tilladt, at de til deres Byes Nytte, til at gjenopbygge Raadhuset, Bro og Bolværk med omkring Byen, maa beholde det Sølv, som var Moustranser, Kalk, Disk, hvilket de annammede fra Sognekirkernes Kapeller og Altre og indsatte paa Raadhuset, og som nu er forbrændt og till haabelaabne“. Cum claus. consv. et inhib. sol. Samme Datum. Dns. rex per se. III, 81; C, 224. Menigheden i Østterherred fik Stadfæstelse paa Kongens Hr. Faders Brev, lydende: Vi Christiernn etc. tillade, at Østterherred i Waardtsyssel herefter skal give os til aarlig Skat 12 Mk. og hundrede (hvoraf de 12 Mk. lybsk for 12 Td. Smør, som de plejede at give med forskr. 100 Mk. Penninge); denne Skat skal ikke forhøjes, men blive staaende, heri dog undtaget vort og Kronens Gods og Esgi Michelszenns Gods. In castro nostro Haffnensi, fer. 3. infra octavas corp. Christi [o: 21 Juni], nostro sub secreto, 1468. Dette Brev stadfæstes med Tilføjelse af, at de skulle nyde deres Byggesteder, øde og bygde, som de nu have i Værge og have havt af Arrilds Tid. Cum inhib. sol. Kolldinge, Lørd. efter Guds Legems Dag. [under vort Signet ¹]. Rel. Hr. Magenns Biillde, Ridder. III, 81 b; C, 224 b.

19 Juni. Anders Kaack, Borgerkok paa Kolding 2), fik Ejendomsbrev paa et Kongens og Kronens Hus ved Graabrødre 1) C. 2) eller: Borger, Kok paa Kolding. Klosteret i Kollding, som var Graabrødrenes Vadskehus. Cum inhib. sol. Kollding, Sond. efter Guds Legems Dag. Rel. Hr. Magens Billde, Ridder. III, 82 b; C, 225 b¹).

19 Juli. Borgemester. Raad og Menighed i Waarde maa bygge en Vandmølle for deres By og siden tale med Kongen om, hvad Leje hun kan taale etc. Cum inhib. Samme Datum. III, 82: C, 225 b.

20 Juni. Esbernn Smet, Byfoged i Asszenns, fik Brev, at Kongen har givet ham til fri Ejendom et Tværhus i Assenns „vdenn fore claastter nest østtenn wedt byess murenn och vp till Hoffmeden, met gaardtzs rom, szom nu begrebet er“. Cum claus. consv. et inhib. sol. Hindtzgaffuel!, Mand. efter Guds Legems Dag. Rel. Annders Rollick. III, 144; C, 1152). Hr. Swendt Magensszenu fik Brev, at efterdi Hr. Pouell, Provst i Westteruiig, har opladt og resigneret ham samme Kloster, har Kongen for hans Troskab og villige Tjeneste, og ligeledes for Hr. Magenns Gøyes Bons Skyld forlenet ham forskr. Kloster at nyde hans Livstid, dog at han skal bygge og forbedre Klosteret, give de Præster og Kanniker, som ere derinde, den sædvanlige Rettighed, gjøre Kongen og Kronen slig Tynge og Tjeneste deraf, som der plejer at gjøres, holde Tjenerne ved Lov osv. og ikke forhugge de tilliggende Skove etc. Cum claus. consv. et inhib. sol. Hyndtzsgawell, fer. 2. post festum corp. Christi. Ad mandatum regiæ Maj. proprium, præsente dno. Magno Gøye, equite aurato et magistro curiæ. III, 82 b; C, 226 ³).

22 Juni. Her Henrick Hanszenn fick presentationem paa Liung by kyrke mett helligtrefoldigheds capell kalindis Kluszet per obitum her Marquard Hordt. Datum Othensze, feria 4. infra octauas corporis Christi. Dns. rex per se. C, 331 b.

23 Juni. Lauritzs Normandt, [scriffuer paa Krogen], ffich presentatzs paa Blystrup kircke per obitum dni. Nicolai. Datum Nyeborg, S. Ioannis baptiste afftten. Ad mandatum regie Maiestatis proprium. III, 261 b; C, 303. Her Peder Pouelszenn ffich presentatzs paa Kølumstrup kircke, liudendis, att her Henric Hundret marck haffuer wntt och vduolldt forne her Peder Pouclsszenn till att nyde samme kircke och saaghenn met hannom vdi sin liiffs tiidt. Thi haffuer kongelige Maie- 1) Fybn, Kolding i Tidsrummet fra 1848-60 S. 56. Kirkehist. Samlinger, 1, 407. Saml, til Fyens Hist. I, 238. 3) Danske Mag. IV Række, IV, 213. 9 C. stat vnnt, att her Peder Pouelsszenn schall nyde och behollde samme kireke met her Henrie Hwndret marck vdi sin liiffs tiidt, och naar her Henric død er, tha schall hanndt nyde och behollde same kircke hanss liiff's tüdt. Cum claus. consuetis. Datum in castro Nyeborg, in vigilia diui Joannis baptiste. Dns. rex per se. III, 144; C, 115.

24 Juni. Mester Ingemer Kaarssøer fik Livsbrev paa en Kronens Eng og herrstrede“ norden ved Torborg Kirke og sønden ved Søen i hans Vænge. Cum inhib. et claus. consv. Anttwordtskoug, S. Hannss Dag Midsommer. III, 261 b; C, 303.

2 Juli. Peder Hansszenn, Tolder i Helszingøer, fik Kvittans at have overantvordet Kongen selv 2000 rh. Gld. i Guld paa Regnskab af Tolden i dette Aar. In castro Haffnensi, die visitat. Marie. Dns. rex per se. III, 261 b; C, 303 b.

3 Juli. Mouritzs, Tolder i Aalborg, fik Brev paa en Kaalgaard, som laa til Graabrødre Kloster i Aalburg og som Hanss Meding havde og paaboede, østen næst Aellgaden; dog skal han slippe den, dersom Klosteret skal opbygges til Slot og Kongen selv har den Bebov. Køpenhaffun, Sønd. efter vor Frue Dag visitat. Rel. Mester Anders Glob. III, 83 b; C, 227 ¹).

4 Juli. Mester Cristiern Hwitt fik Kvittans paa 91 Gld. i Guld, som han havde oppebaaret paa Kongens Vegne. Cum claus. consv. Køffnehaffn, Mand. efter vor Frue Dag visitat. Dns. rex per se. C, 305. 1 Burgimestter och raadt vdi Mallmø ffinge ith breff, att the muge lade the fattige, siuge mendiske till hielp vdi thet hospitall vdi theris bye besøge thet termyntt, szom presttene och brødre vdi thenndt hellig andtzs claastter och graabrødre vdi Mallmøø besøgtte. Datum Køpnehaffnn, feria 2. post festum visitat. Marie. Rel. Her Magenns Gøye, Danmarcks rigis hoffmestter. III, 367 b; C, 59%). Hr. Suend Magensszenn, Forstander til S. Charens Gaard i Aarss, og Jomfru Kyrstine Thomisdatter, Priorisse i Østterløff Kloster, fik Stadfæstelse paa en Kontrakt mellem dem om 8 Gaarde i Klosterets Sogn Heygellskowg, som forskr. Jomfru Kyrstine skal have i hendes Livstid. Køpenhaffuns Slot, fer. 2. post visitat. [Marie, nostro sub signeto ³]. Dns. rex per se. III, 83; C, 226 b. 1) Kirkehist. Samlinger, I, 408. Ny kirkehist. Samlinger, II, 180. 3) C.

6 Juli. Mester Christoffer Raffnsborig fick presentationem paa Bregninge kircke cum sua annexa Bierstede per liberam resignationem Ioachimi Beck. Cum inhib. solita. Datum Køffnehaffn, ottensdagen nest effther wor frue dagh visitationis. C, 303 b. 12

8 Juli. Fru Lene. Hr. Hans Krawszis Efterleverske, fik Pantebrev paa Nesby og Knubbelycke Birker for 8411 Mk. danske og 80 Guldgylden. Cum claus. consv. Kopenhaffun, Fred. efter vor Frue Dag visitat. Dns. rex per se. III, 181 b; C,150.

9 Juli. Rasmus Perssenn, Skriver paa Nyeburg, fik Brev for sig og Arvinger paa en Jord paa Nørregade i Nyeborg vesten næst Dronningegaarden og østen næst lyrgenn Bøcker, som er i Længdeu fra Gaden og til Slotssøen og i Bredden ud til Gaden 30 ffyunske Alen, med det lille Hus, der staar derpaa, dog at han skal bygge en god Kjøbstedsbygning derpaa, muret mellem Stolper og med Tegltag og gjøre Kongens og Byens Tynge deraf. Cum claus. consv. Kopennhaffnn, Lørd. efter vor Frue Dag visitat. Dns. rex per se. III, 145 C, 115 b. Borgemester og Raad i Otthens fik Brev, at deres Borgere, som nu have lidt af Ildebrand, i 3 Aar, regnet fra Ildebranden, skulle være fritague for, hvad dem tilkommer af deres aarlige Byskat, som er 82 Mk. 3 8 danske, og ligeledes for al anden kgl. Tynge, som thennom paahenge kanndt epther theris aenupartt vdi forme byeskatt. Kopenhaffnn, S. Chanuti regis Aften. Dns. rex per se in præsentia dni. Magni Gøye [equitis aurati ac magistri curiæ. III, 144 b; C, 115 b.

— Schomagere vdi Mallmøø ffinge breff, att ingenn schoemager suenne, som nu tienne eller her epther tienendis worde, schulle ingen stedtzs paa nogenn fiskeleyege Ffallstterboe, Schanger eller anndre fyskeleyger [bruge schoemagere embede 1, vdenn the ere besidne borgere och hollde kronenns och byes tynge, och att the haffue beuiistt, att the ere gode fore embedet epther kongelige Maiestats breffs lindelsze. Datum Haffnie, S. Chanuti regis affttenn. Dns. rex per se in presentia dni. Magni Gøye, militis. III, 368: C, 59,

10 Juli. Mester Claus Gørtzsze, Kansler, fik Brev, at Kongen har givet ham til Ejendom en Jord paa Løøgstedt øør. østen op til den Jord, som Mester Morten Krabbe har, 100 Alen i Længde og Bredde. Cum claus. consv. et inhib. Køpenhaffnn, S. Chanuti Konges Dag. Ad mandatum regiæ Maj. proprium; Martinus Krabbe, secretarius, manu sua propria subscripsit. III, 83; C, 226 b. 1 mangler i C.

12 Juli. Lage Matsszenn, Foged paa Hagenskoug, fik Kvittans at have gjort Regnskab for alt, hvad han og Slotsskriveren Hr. Lauris Persszenn havde oppebaaret og igjen udgivet fra Philippi et Jacobi Dag [1 Maj] 1529 til samme Dag 1530, og bliver deraf efter hans Registers Lydelse skyldig: først af rede Penge 353, Mk. 1 Penning (deraf 40 Mk. 13 som halv Sagefald), hvilke Penge Mester Christiernn Huiidt har oppebaaret efter Kongens Befaling; dernæst bliver han denne efter. skr. Fetalie og Korn pligtig paa fremdeles Regnskab: 12 Td. Smør, Td. Honning, 3 Køer (hvoraf én er Sagefald), 2 Sagefalds Oxne, 15 Sider Flæsk, 10 Faarekroppe, 5 Gjæs, 1 Td. Aal, 1 Td. Salt, 1„tréemeldt“ Humle, 941, Skp. Humle, 2 Læster 1 Ortug 1 Skp. Rug og Mel, 31 Læster 2 Pd. 19 Skp. Byg og Malt, 3 Læster 1 Pd. 2 Skp. Havre (deraf er 7 Pd. 14 Skp. Sagefald), 11 Alen engelst“, og 4 „dragetiwg“. Cum claus. consv. Køpenhaffn, feria 3. post festum divi Chanuti regis. Rel. Knudt Guldenstiernn. III, 145; C, 116. Emich Emichsszenn til Rollderup fik Livsbrev paa S. Iyrgens Hospital uden for Slawelss mod at annamme deri de fattige, syge og „saare“ Folk, som ere i Slawels By og i de Herreder, som give Korn til Hospitalet, efter som Renten mest kan taale; han skal bygge Hospitalet, holde Godset ved Hævd og Bønderne ved Lov osv., og ikke sælge de vordnede eller vordnedes Sønner, som ere fødte paa Godset, heller ikke. forhugge Skovene. Cum inhib. et claus. cousv. Samme Datum. Rel. Hr. Albret Raffnsborg og Hr. Iahann Biørnn, [Riddere ¹]. III, 262*; C, 304.

13 Juli. Peder Størling fik Livsbrev paa Hamerøø i Wordtbierg Len med Hestehaven og Præsteholm, mod at gjøre tilbørlig Tjeneste deraf, naar han tilsiges, og skal han have denne Forlening med al kgl. Rente og Rettighed. inhib. et claus. consv. Køpenhaffnn, feria 4. post 2) Chanuti regis. III, 368; C, 59 b ³). Cum

14 Juli. Engelsholm Borgere skulle i 3 Aar fra Datum være fri for Sise af al fremmed Drik, som fortappes i deres By, paa det at de skulle rense og forbedre den Havn og Indsejling, 3) mangler i C. 2) Onsd. efter. C. 3) Danske Mag. IV Række, IV, 342. 1530. Køpnnehaffun, Torsd. efter S. Knut Konges Dag. Dns. rex per se. III, 368 b; C, 59 b.

14 Juli. Almuen i Randers By skal i 6 Aar være fri for 100 Mk. af deres aarlige Byskat for den store Ildebrand, som Cum claus, consv. Samme Datum. Rel. er overgaaet dem. Erich Banner. III, 83 b; C, 227. Her Anders Persszenn ffich presentatzs paa Halmstadt kireke cum sua anexa Ourebye ad resignationem dni. Laurentii Pers- Datum Køpenhaffnn, torsdagenn neest epther S. Canuti regis dag. Ad mandatum dni. regis proprium. III, 368 b; C, 59 b. szenn.

17 Juli. Borgemester og Raad i Haarszenns have berettet for Kongen, at der er kommet nogle Gaarde og Jorde fra deres By og til Graabrødre Klosteret smstds.; da har Kongen tilladt, at naar Munkene i samme Kloster ere ude, maa de annamme hine Gaarde og Jorde til deres By igjen, og Kongen vil ikke forsiige“ eller forlene nogen anden med dem. Køpennhaffnn, Sønd. post divisionis apost. Rel. Dns. Magnus Gøye, miles et magister curiæ. III, 84; C, 227 b ¹). 19 (12) Juli. Borgemester, Raad og Menighed i Aalburg fik Stadfæstelse paa nogle Privilegier, som de selv havde ladet indskrive i en Bog, dog at Kongen i Fremtiden vil have Fuldmagt til at formere eller formindske disse Privilegier, efter som ham synes at være lideligt. Cum inhib. Kopenhaffnn, Tirsd. før S. Margarethe virg. Dag. De mandato dni. regis proprio. III, 84; C, 228.

19 Juli. Vi Fr. gjøre vitterligt, at efterdi vi nu have ladet indløse af os elsk. Iyrgenn Kaach, vor Mand og Tjener, Borgemester i Mallmoo, Mønten, som han havde i Pant af os, og han siden Indløsningen ikke har ladet noget mønte, da lade vi ham og Arvinger aldeles kvit for al ydermere Krav for, hvad han skulde give os af Mønten til denne Dag. Køpenbaffnn, Tirsd. efter divis. apost., [under vort Signet 2]. Rel. Hr. Tyggi Krabbe, Marsk. III, 369; C, 60 b. Niels Støwle og hans Hustru Anne fik Livsbrev paa Gaarden Nyboe i Solliistedt Sogn, som de nu ibo, mod at give deres Skat og Landgilde til Hagenskoug. Cum inhib. et claus. consv. Køpenhaffn, 3. fer. post 2) divisionis apost. Dag. Dns. Magnus Gøye, magister curiæ. III, 144 b; C, 116 b. Rel. 1) Kirkehist. Samlinger, I, 417. 2) C. 9) Tirsd. efter. C.

19 Juli. Borgemester og Raadmænd i Landtzkrone fik Stadfæstelse paa en Stadfæstelse af Lector Pouell Hellisszenn paa den Handel og Contract, som Prior i Carmelite Klosteret smstds. med menige Convents Samtykke havde gjort med hine; de skulle have det Carmelite Kloster og vor Frues til deres Bys Behov, dersom det ikke bliver ved Magt, dog at Borgemester og Raad skulle gjøre det Gjenbrev Fyldest, som de have givet vor Frue Brødre og menige Convent, og skulle forskr. Borgemester besørge de fattige Mænd, som ville blive i Klosteret og leve ærlig, Livsbrød med ærlig Klæde og Føde. Cum inhib. et claus. consv. Køpnehaffnn, Tirsd. efter divisionis apost. Dag. Rel. Dns. Magnus Gøye, magister curiæ. 111, 368 b; C, 60. -- Sander Legell, Borger i Helsingør, berettede, at han havde kjøbt en Tegllade og Teglgaard af Prior og Brødre i Carmelite Klosteret i Helszingøer og forelagde Brevet derom. hvorpaa han begjærede Stadfæstelse; thi stadfæster Kongen samme Kjøb, dog at dersom Kongen i Fremtiden behøver samme Gaard og Lade til Slottet Kraagens eller andet Rigens Behov, skal han slippe den mod at faa Kjøbesummen (300 Mk.) udbetalt. Cum claus. consv. et inhib. sol. Samme Datum, [under vort Signet. Dns. rex per se. III, 262 b; C, 304 b. Iens Bang, burgimestter vdi Assenns, ffick liiff's breff, saa att kongelige Maiestat haffuer vntt och tillstedt, att hanndt maa och schall were forswaar for thet godtzss och rentte, szom her till haffuer leyget till sancte Gertrudtzs allter vdi forserefine Assenns, och besunderligenn attwere forswaar for thendt gaardt, Knut Persszenn vdi Abaardt [nu ] vdiboer, szom och heer till haffuer leiget till samme alter, och thenndt tiennistte och messer, som pleygede attholdis fore szamme alter, er nu affkommenn och icke holldis. Daag schall force Lennss Bang gøre aarligenn [gode reede och regenscab for huess rentthe, som ganger aff samme godtzs, och samme rentte anttuorde prouesttenn ther sammestedts och [ther till met 1] thennom, som ere tillskickede attanamme och vppebere huess fattige mendiske skulle vppeholldis mett), szaa att samme renntte io kommer till fattige, siuge och saare mendiskis vntthollding, [hielp, trøstt och huffswaalelsze³]. Cum claus. consuetis et inhib. sol. Datum Køpennehaffnn 1). 3. feria post diuisionis apost. dag. Ad mandatum dni, regis proprium. III, 145 b; C, 116 b³). 1) C. 2) the fattiges almisse. C. mangler i C. +) Haffnie. C. 5) Saml. til Fyens Hist. I, 220.

20 Juli. Hr. Offue Lunge, Ridder, fik Kvittans paa 180 Mk. danske, som han lovede at give Kongen paa Erick Vrups Vegne for de første 3 Aars Afgift af Tønnsberg Len fra det første, han fik det i Forlening; desligeste gjorde han Regnskab for den Landehjælp, som han oppebar i Ostrup Len 1528, da hver 4 Mand gav 4 Mk., og i 1529, da Bønder Kronetjenere hver gav 1 Mk., og blev han deraf intet skyldig. claus. consv. Køpnehaffnn, Onsd. efter divis. apost. Rel. Mester Crestiernn Huid. C, 227 b. og Cum 20 (13?) Juli. Mester Torbernn Biillde fik Ejendomsbrev paa en Jord i Lundt, liggende mellem hans egen Gaard, som han nu iboer, og S. Peders Kirke paa Bredegaden. Cum inhib. et claus. consv. Køpenhaffnn, S. Margarethe Jomfrus Dag. Rel. Hr. Tyggi Krabbe, D. R. Marsk. III, 369 b; C, 61. Hr. Henrich Sparre fik Kvittans, at Hr. Trude Wulffstanndt havde fornøjet Kongen paa hans Vegne 250 rhinske Gld. og 415 Mk. danske for det svenske Gods, som han havde Samme Datum. i Pant af Kong Christiernn den sidste. Anders Rølich. III, 369 b; C, 61. Smlgn. 4 Juni. Rel. Hr. Trude Wulffstandt, Ridder, fik Kvittans paa 3 Læster Smør af Afgiften af Wordtbierg Slot for Aaret 1529, som han ydede paa Gottorpp. Købnehaffnn, S. Margarethe virg. Dag. Rel. Peder Willatsszenn, Slotsskriver paa Køpenhaffn. III, 369 b; C, 61.

— Iens Kul fik Kvittans paa 12 rh. Gld., som han gav for et Oprejsningsbrev. Køpnehaffn, S, Margarethe Dag. Rel. Anders Rølicke. C, 60 b. Ffranciscus de Medina, Spannier, fik Brev, at om han overlever sin Hustrus Død, skal han annamme til sig S. Iyrgenns Hospital og Gaard udenfor Roskylldt og nyde det sin Livstid, mod at bygge og forbedre samme Hospital og Kirke, opholde den der stiftede Gudstjeneste, og give de fattige og syge Mennesker deri saadan Provent og Rettighed, som de hidtil have faaet; han skal holde Godset ved Magt, Tjenerne ved Lov ere fødte osv., ikke sælge nogen af de vordnedes Sønner, som Cum inhib. et claus.. paa Godset, og ikke forhugge Skovene. consv. Køpenhaffnn, S. Margarethe Jomfrus Dag. tionem dni. Ioachimi de Rønnow, episcopi Roskildensis. III, 263; C, 305. Ad rela-

22 Juli. Fru Anne, Hr. Henrich Krumdigis Ridders Efterleverske, fik Livsbrev paa Vor Frue Kloster i Roskilldt efter det Brevs Lydelse, som hun til forn havde derpaa, dog at hun skal være fri for de to Borgelejeheste, som hun skulde holde dér. Cum claus. consv. et inhib. sol. Køpenhaffn, die divæ Marie Magdalene, [nostro sub signeto ]. Ad mandatum regiæ Maj. proprium, præsente dno. Magno Gøye. III, 263*; C, 304 b. Smlgn. 19 April og 25 Septbr. = Skiiffue burgere ffinge breff, att kongelige Maiestat haffuer vnntt oe tilladet, att the mue haffue en frii torre dag huer fridag vdi theris bye. Thesligistte att ingenn fremede køebmenndt skulle gøre forpranng met nogenn køebmanndscab two miile paa alldle siider omkring theris bye. Samledis att naar theris egne borgere eller borgere swenne gøre boerdag vdi theris bye inndennbiurdis, bøde iij marck till konningenn och iij marck till byenn, och vdtkomennde faalck, som boerdag gøre, bøde xl marck konningenn och xl march byenn. Fframdelis heer vtoffuer haffuer kongelige Maiestat stadtfest alldle the priuilegiere, som forne burgere tillfornn haffde. Cum inhib. sol. Datum Køpennhaffnn, ipso die diue Marie Magdalene. Rel. Andreas Glob et Ioannes Hwass. III, 84 b; C, 228 b.

24 Juli. Peder Hansszenn, Tolder i Helszingøer, fik Kvittans paa 530 rh. Gld. af Tolden. Køpenhaffn, vigilia divi Jacobi ap. Rel. Annders Rolick. III, 263; C, 305.

25 Juli. Hr. Iahann Randtzszow, Ridder, fik Kongens Brev at maatte indløse Nesbye og Knubbelycke Birker, som Fru Leene, Hr. Hannss Krauszis Efterleverske, har i Pant for 841 Mk. danske og 80 rh. Gld., og siden beholde dem i Pant, indtil de afløses ham. Cum claus. consv. Køpnehaffnn, ipso die divi Jacobi ap. Ad mandatum regiæ Maj. proprium. III, 182; C, 1502). Christiern Wendelboe fik Livsbrev for sig og den første Hustru, han annammer, paa den Gaard i Øster Sundtbye paa Amage, som Mattis Hansszenn sidst„aff flytthe“, at have uden al kgl. Tynge. Cum inhib. et claus. consv. Samme Datum, [nostro sub signeto ¹]. Rel. Hr. lahann Vrne, Ridder. III, 263 b*; C, 305 b. Her Seuerin Esbernsszenn ffich presentatzs paa Trandbierg kireke [in insula Sampsiø 1] per liberam resignationem [venerabilis viri dni. Ioannis Nicolai. Datum in castro Haffnensi, ipso die diui Iacobi apost. Dns. rex per se. III, 87 b; C, 230. 1) C. 2) Danske Mag, IV Række, IV, 237 (hvor der staar 791, i Stedet for 8411). Efter 25 Juli. Bernn Angellrup ffich breff, att hanndt troeloffuit en frii iomffrue, iomffrue Gertrudt Krabbis dotther, och handt selffuer waar wffrii, haffuer kongelige Maiestat vnntt och tilladit, att the mue baade beggis theris liiffuis tiidt nyde, bruge och behollde altt thet iordegodtzs, forne iomfrue Gertrudt haffuer, szaa frii och qwiitt, vdenn bønnder redtszell, som andre ritthere och suenne haffue her vdi riiget. Datum Køpnehaffun, feria.. 1) post Iacobi apost. Rel. Ienns Hwass. III, 84 b; C, 228.

26 Juli. Hr. Albrectt Raffnsborg, Ridder, fik Kvittans for, hvad han efter Kongens Befaling har ladet bygge paa Malmøs Hus i de fire Aar, han har havt det, og naar alting er afregnet, baade hans aarlige Afgift af Slottet og Sagefaldet, da bliver Kongen ham 5690 Mk. danske skyldig, hvorfor han og hans Husfrue skulle nyde samme Slot i Pant, efter deres Brevs Lydelse (1529, 24 Juli). Haffnie, Tirsd. efter S. Iacobi ap. Dag. Rel. Mester Anders Glob. III, 370; C, 61 b. Dom emellom the lubske och dandsker om thett fiitt paa Falsterboe.

28 Juli. Anno domini mdxxx in profesto diui Olaui, neruerendis episcopi Ripensis, Burglanensis, Vibergensis, Roskildensis, Ottoniensis, her Tyggi Krabbe, her Prebiørnn Podebusk, her Hanss Biillde och her Annders Biillde, equites aurati ac regni consiliarii, wor skicket mestter Iacob Fursttennberger, secretarius vtaff Dandskenn, och berette, att hanndt paa sine herrers, the danskers, wegne haffuer werit vdi reette met the lubske theris fuldmecttige nogenn tiidt siidenn forledenn for oss elskelige her Albrectt Raffnsburg, her Axell Bragde, her Mouritzs Sparre, wore mendt och raadt, och her Claus Podebusk, ritther, woer mandt och thienner, om thendt lange treette, som the lubske och dandsker haffue werett emellom om fiitte paa Ffallsterboe, och becklagde forne secretarius, att forne wore elskelige her Albrectt Raffnsburg, her Axell Bragde och her Mouritzs Sparre haffde dømptt. the lubske thenndt radt boder till, som theris kaarss staar och ligger vp til theris ffiitt, och the dandsker thenndt andenn radt till, som ligger till theris fiitt, och ingenn schulle her epther bygge paa thennd andenns vden mynde, som samme dom ytthermere vduiser och forclarer; och berette, att hanndt fand seg besuaaritt vdi samme dom och haffde ther fore giordt sitt skaadtzsmaall och appellatzs indt fore oss och wortt elskelige Danmarcks riigis raadt, och ythermere bereette, att the dandsker theris priuilegier liude vdi lengenn och breedenn vdi alnetall, och the lubske theris priuilegia icke liude anderledis ennd fraa ith stedt till ith andet och icke vdi alne tall, och meentte ther fore, att hannom paa the dandskers wegne waar vreett skeedt vdi 1) Tallet er glemt i C; i III er der ladt Plads aaben dertil. samme dom, och bødt seg ther om for oss och wortt elskelige Danmarcks riigis raadt vdi alldle reetthe. Thenndt tiidt suaarede the lubske theris fuldmectige, att the lubske haffde haffuet samme fiitt vdi rolig besidning vdi lang tiidt, och meentte, att thennom ther fore biurde attnyde samme fytt vden aencklag epther dansk reett. Tha epther tilltall, geensuaar och beggis theris beuiisning wortte ther saa paa sagdt for reette, att forme the lubske schulle nyde och behollde theris fiitt, epther thi the haffue haffdt thet vdi rolig besidning epther woer danske lowg met thennd ene radt boeder, som the om treette, epther thennd doms liudelsze, forne wore elskelige Danmarcks riigis raadt her Albrectt Raffnsborg, her Axell Bragde och her Mouritzs Sparre haffue vdtgiffuit och beseglet, och thesligistte the dandsker nyde theris fiitt met thendt andenn radt boder epther forne doms liudelsze. Och ther som the dandsker haffue bygget noget paa the lubsker theris radt, tha schulle the thet affbriude eller haffue thet vdi theris myude; och ther som the lubske haffue bygget noget paa the dandsker theris radt, tha schulle the thet affbryde eller haffue thet vdi theris myndne. Och schulle her met the dandskers priuilegia were vdi alldle maade vfforkrencket, vdenn saa wiitt som thendne dom seg strecker, och schulle her Albrectt Raffnsborg och her Axell Bragde met woer tollder strax till thendne tillkomendis høst forsamble thennom tiidt och flytthe huer theriss kaarss, som thet bør epther thendne doms liudelsze. III, 371 b; C, 63. Smlgn. 1528, 17 Septbr.

29 Juli. Hr. Axell Bragde, Ridder, fik Brev, at han maa og skal indløse Ffrost teherred, som Iennss Torbernsszenn har i Pant, naar de Aar ere ude, hvori denne skal beholde Herredet uafløst, og naar Axell Bragde indløser det, skal han eller om han dør, da hans Søn Lage Bragde, beholde det uafløst i 10 Aar derefter, og siden indtil det afløses ham eller Arvinger for den Sum, hvorfor han har indløst det, dog mod at gjøre og give Kongen og Kronen deraf slig Afgift, Tynge og Tjeneste, som Pantebrevet udviser. Køpenhaffnn, S. Olaui Konges Dag. Dns. rex per se. III, 370; C, 61 b. Trogels Themmermanndt fik Brev, at han maa blive boende i den Kongens nye Bod hos Møntergaarden, som han nu iboer, uden al Leje og Hyre, saa længe han arbejder til Køpennhaffnns Slots Behov eller andetsteds, hvor han tilsiges paa Kongens Vegne. Samme Datum. Ad relationem dni. Ioannis Wrnne, [equitis aurati ¹], et [magistri 1] Andree Glob, [præpositi Ottoniensis ac thezaurarii 1]. III, 265; C, 3072). 1) mangler i C. 2) Kjøbenhavns Diplomat. II, 236.

29 Juli. Borgere vdi Helszingøer ffinge kongelige Maiestatts breff, szaa the vpfiske och vpptage huess blinde annekere, szom ere vdi Ørswnndt, och huess ancker, som the vpfiskenndis worde och vptagenndis, skall hallffdelindt komme kongelig Maiestat till gode och anndenn hallfdelindt skulle the behollde, som thennom vpfiske och vptage, for theris vmag och reedscab, the ther till bruge. Och naar the saadanne anekere vptaget haffue, tha skulle the føre thennom till Per Hansszenn, tolldener samme stedtzs; hannd schall paa kongelige Maiestats vegne fornøge thennom theriss anpartt vdi samme anckere. Och om the finde nogne anckere, som haffue dubber) eller boyer, tha skulle samme anckere bliffue tillstede aar och dag, och ther som ther fore indenn komme rette eyger mendt till samme anckere, tha schulle the thennom igenn haffue for en redelig bergeløenn, och ther szom ther fore indenn komer ingenn, som kendis seg ved samme anckere, tha schulle the komme kongelig Maiestat alldsammell till gode. Datum ffridagen nest epther S. Iacobi apostoli dag vdi Køpenhaffnn. Rel. Her Tyggi Krabbe, [ritther och Danmarcks riigis marsk 2]. III, 264; C, 305 b. Mestter Anders Glob, renttemestter och prouest vdi Otthensse, ffich liiffs breff paa Asmindrop kireke vdi Skaane atthaffue, nyde, bruge och behollde frii och quiitt met alldle kongelige Maiestatis och kronenns heerlighedt och rette tilligellsze, ehuadt thet helst er eller nefnis kand, ingthet vndertaget vdi noger maade, daag met saa skell, att hanndt schall stedtzsse hollde thennom ther en godt, dwlig, leerdt preestmanndt for capellaen, som vdenn forsømelsze lerer och predicker for allmugenn Gutzs reene och clare ordt och gøre thennom alldt thend reede och tiennistte indenn kircke oc vdenn, szom thennom bør atthaffue aff theris saagne prestt. Griffuit paa Køpenhaffns slott, S. Olaui konnings dag. Dns. rex per se. III, 372 b; C, 65³). Her Morten ffich presentatzs paa Lyckaa kircke per temeram absentiam dni. Ioannis. Cum inhib, et claus, consuetis. Datum Køpenhaffnn, S. Olaui konnings dag. Rel. Her Mauritzs Olsszen, ritther. III, 372; C, 64 b. Breff liudendis om dom fultt att gøris.

30 Juli. Vii Ffrederich met Gutzs naade &c. gøre alle wittherligt, att aar epther Gutzs biurdt mdxxx leuerdag nest epther S. Olaui konningis dag paa wortt slott Køpenhaffnn, neruerendis oss elskelige werdige herrer met Gudt, her Iuer Munck till Riipe, her Styggi Krompenn till Borglom, her Ioachim Rønnou till Roschildt, biscopper, her Knudt Gulldenstiernn, electus till Otthensze, her Henrich, abbet till Soer, her Magenns Gøye, Danmarcks riigis hoffmestter, 1) dybbertt. C. 2) mangler i C. 3) Et overstreget Cdkast til samme Brev (C, 306 b) er dateret: po wort slott Kallundeborig, fredagen nest effter S. Petri ad vincula [: 5 Avgust]. her Prebiøran Podebusk, her Offue Lungh, ritthere, och Magenns Munck, landtzsdomer vdi Nørre Tuttlanndt, wore menndt och raadt, waar for oss bereett och beklaget, att naar nogle treette och szagher indtkomme fore oss, och wii ther om lade wore dombreffue vdtgange, tha sidde tog mange same wore domme offuerhørige och ey wille thennom fulltgøre, och saguolderne ther met forhalis och icke kunde komme till theris reett och bethaling. Thi haffue wii met forne wortt elskelige Danmarcks riigis raad giordt ther sliig eende och skick oppaa, att huilcke endelige domme, som bliffue fore oss eller wdi woer nerwerelse eller effther woer beffaling och fuldt magt affsagdt och vttgiffwene, skulle ffullde gørris indenn sex vger epther samme domme gangene ere, och ther som the ther for indenn ey fullde gørris, tha schall thenndt, som for saghenn er, haffue forbrudet fyretiuge marck till oss, fyrretiuge marck till saguollderenn, och siidenn for huer sex vger ther epther att same dome icke fullde gørris, attbøde xl marck till oss och xl marek till saguolderne, dog alldenistte vnttagenne the domme, som gielde paa iorde godtzs; the sculle forfyllgis indt for riigenns canceller, som sedwonligt er. Giffuit aar, dag och stedt, som forscreffuit staar, vnder wort signet. III, 12 B; C, 3101).

31 Juli. Fru Anne, Hr. Prebiernns Ridders Husfrue. fik Ejendomsbrev paa et Hus i Sortebrødre Kloster i Viiborg, som hendes Fader havde bekostet. Cum claus. consv. Haffnie, domin. post festum divi Olaui regis. Dus. rex per se. III, 85; C, 229. Margarethe, Morten Suendsens Efterleverske, i Nye Wardtbierg fik Stadfæstelse paa to kgl. Forleningsbreve paa den Jord sønden for Wordtbierg, østen for S. Iyrgenns og vesten for vor Frue Kloster Jord, og Kongen har tilladt, at et af hendes Børn skal have samme Jord i sin Livstid efter hendes Død. Samme Datum. Dns. rex per se. III, 372; C, 64 b. Anne, Hans Iesperszens Efterleverske, fik Brev, at hun med hendes Tilhjælp og ingen anden af Rigets Indbyggere skal tjære Garn paa Ffalsterboe. Samme Datum. Rel. Hr. Magenus Gøye, [eques auratus ac magister curiæ 2]. III, 372 b; C, 64 b.

3 Avgust. Hr. Iahann Randtzszow, Ridder, fik Brev at maatte beholde Nesby og Knubbelycke Birker uafløst for 1) Danske Mag. VI, 284-85. 2) mangler i C. Livstid. Kallingborg, fer. 4. post festum divi Petri ad vinc., [nostro sub signeto ]. Ad mandatum dni. regis proprium. III, 182; C, 150. Smlgu, 25 Juli.

3 Avgust. Erick Krabbe fik Livsbrev paa Vor Frue Kloster i Aalborg paa Tjeneste, da det var afbrændt, og skal han af yderste Magt opbygge det. Cum inhib. Kallingborg, Onsd. 2) post divi Petri ad vine. Dus. rex per se. III, 86 b*; C, 229 b. Smlgn. 1527, 13 Septbr.

4 Avgust. Iacob Ridesmaasvend fik Brev for sig og Arvinger paa et Bryggerhus i Graabrødrekloster i Køpenhaffnn og paa en Stue, som deres Arbejdsfolk vare i, med det Gaardsrum og den Brønd, som ligger næst op dertil ud til Gaden op til Graabrødrestræde. Cum inhib. et claus. consy. Kallingborg, Torsd. efter S. Petri Dag ad vincula. per se. III, 264 b; C, 306³).

— Dns. rex Axell Gøye fik Kvittans paa Vrag, som kom fra et Skib, der blev under Hwettboeherred, efter sit Registers Lydelse. Kallingborg, fer. 5. post ad vincula Petri. Rel. Otte Andersszenn. III, 85; C, 228 b. til

5 Avgust. Magens Nielszen, Byfoged i Kallundeborg, og hans Hustru Anne og deres Arvinger fik Livsbrev paa en øde Jord i Strandgaden i Kaardell, vesten op til S. lyrgens Gaard, som Høyge Oluff Skomager nu iboer, og østen op den Jord, som hører til Vor Frue Alter i S. Oluffs Kirke, som er 3 Favne 2 Alen i Bredde ud til Gaden og i Længde ud til Stranden, som hun forstrecker seg“ ved de andre hosliggende Gaarde og Jorder. Kallingborg, Fred. efter S. Petri Dag ad vinc. Rel. Doctor Matheus, [regiæ Majestatis phisicus 1]. III, 265; C, 306 b. Peder Hansszenn, Tolder i Helszingger, fik Livsbrev for sig og Arvinger paa et Møllested til en Vejrmølle og et Haverum udenfor Helszingøer, som hans Fader havde, kvit Samme Datum. Rel. Mester Annders Glob, [Provst i og fri. Otthensze og Kongens Rentemester ]. III, 264 b; C, 306 b. 2) C. 2) III har fejlagtig: octava. 3) Kjøbenhavns Diplomat. II, 235. Kirkehist. Samlinger, I, 405. 4) medicus. C. 5) mangler i C.

5 Avgust. Peder Willatsszenn, Slotsskriver paa Køpenhaffn, maa annamme til sig den Køpenhaffnns Graabrødreklosters Kirke og Hus, som ligger paa Drageser, sønden fra Toldboden, og nyde den til sit eget Behov, indtil der bliver gjort en anden foruanndels derpaa, hvad enten det skal blive til Kloster igjen eller til anden Gudstjeneste. Samme Datum. Ad relationem magistri Andree Glob. III, 265; C, 307 ¹).

— Borgemester, Raad og Menighed i Slawelsze skulle i 3 Aar være fri for 24 Mk. Penninge i deres aarlige Byskat, fordi en Part af Byen nylig opbrændte, og disse skulle afregnes paa dem, som det brændte for. Cum inhib. Samme Datum. Dns. rex per se. III, 264 b*; C, 306.

6 Avgust. Hr. Holgerdt Roszenkrantzs, Ridder, fik Brev, at dersom han overlever sin Moder, Fru Anne, Holgerd Ericsszenns Efterleverske, maa han efter hendes Død beholde Hogstruppe Gaard og Len uafløst sin Livstid efter Moderens Pantebrev. Cum inhib. et claus. consv. Kallingborg, sabbato post divi Petri ad vinc. Dns. rex per se in præsentia dni. Magni Gøye, equitis aurati, et magistri Andree Glob, [thesaurarii 2]. III, 265 b*; C, 308.

14 Avgust. Borgemester, Raad og Menighed i Asszens fik Brev pro servitio facto et faciendo, at Kongen har undt dem Vor Frue Kloster der smstds. med alt det Jordsmon i Længde og Bredde, som det nu er indhegnet, og med al Bygning, som nu staar derpaa, at nyde til evig Tid, dog at de skulle forbygge samme Kloster og Jordsmon med god Kjøbstadsbygning og Gaarde, og thennum skulle besidde Borgere, som skulle skatte og skylde og hjælpe til at opretholde Kongens og Byens Tynge. Ligeledes have de tilsagt Kongen, at hvad Ejendom, som nu ligger til Kongens og Kronens Provsti Toffthe, skal blive dertil fri og kvit, uformindsket og uforkrænket, i Længde og Bredde, som de til forn have udlagt det. Cum claus consv. et inhib. sol. Hagenskoug, Vor Frue Aften assumpt. Dns. rex per se in præsentia dni. Magni Gøye, [equitis aurati³] et magistri curiæ. III, 146; C, 1174). 1) Kjøbenhavns Diplomat. II, 236. Kirkehist. Samlinger, I, 406. 2) C. 3) militis. C. 4) Saml, til Fyens Hist. I, 239. Thesse sua ar haffuer kongelig Maiestat her Ffrederich met Gutzs naade Danmareks, Wendis och Gottis konning &c. ladet giffue burgimesttere och raadt vdi Køpenhaffn paa theris begerings wegne paa thet hospitall. the nu wille lade reformere. Avgust? Ffurstt er kongelige Maiestat well till fredtzs, att hellig geest hwss vdi opennhaffnn bliffuer till ith hospitall till fattige, siwge och saare mendiskes vpholldelsze och behoff, effther thi thet ther till stiffttet och ffunderit er. Och thesligistte att alltt. thet godtzs och renntte, som ligger till same hellig geesthwss nu, baade indenn byes och vdenn, bliffuer till samme hospitall till the siuge faalch, och samledis att alld thenndt renntte, som nu ligger till saneti Iyrgenns hospitall vdenn fore Køpenhaffnn och thesligiste till sancte Gertrudtzs hospitall, leggis till hellig geest hwss och bliffue ith hospitall, och samme hospitall nyde alldt thenndt termindt och rentte, baade inden byenn och vdenn, som pleiger attligge till samme tre hospitaler, vnndertagenn thenndt rentte, som pleyger attfyllge degendomet vdi Køpenhaffnu aff sancte Gertrud hospitall, dog saa att huem Køpenhaffns slott haffuer aff kongelige Maiestat, nyder forswaar och arbeydet till slotthet aff allt thet godtzs, till hospitaler ligger. Samledis att sancti Iyrgenns søø bliffuer och till Køpenhaffnns slott for ith friitt fiskewanndt till slotthet. Samledis er kongelige Maiestat och till fridtzs, att the siuge faalch, som ligge vdi sancte Tyrgenns och sancte Gertrudtzs hospitaler, indtføris vdi thet anndet hospitall, dog ther bliffuer itt gaatt huss wed magtt, som sancti Iyrgenns hospitall nu staar vdenn byenn. till speteelsk faalck, och thenndt affuell, ager och eyng, som nu hører och brugis till sancti lyrgenn. bliffuer till the singe mendiske vdi baade hospitaler atthollde qweyg met till theris behowff. Er och kongelige Maiestat till ffridtzs, att burgimestter och raadt haffue fulld magtt attillskicke thennom, som samme hospitalis forstander skulle were, dog met kongelige Maiestats sambtycke, och samme forstannder skulle aarligenn gøre burgimesttere och raadt vdi kongelig Maiestatis embitzsmandtzs paa Kopenhaffn slot nerwerelsze gode reede och regenscab baade fore vppeberilse och vdtgifft aff wess och vwess renntte, och schall hospitalet were samme forstannders arffuing. Thesligistte schulle och tillskickis fyre gode gudtfrygttige borgere aarligenn, som schulle haffue tillsiwn, att thett gannger skellig till baade met bygning och anndet, och att the siuge faalck fange redelighedt huer epter sin leylighet. Samledis er och saa kongelige Maiestat till fridtzs, att thennd rentte, som borgernne haffue attforsee ther vdi byenn, att thenndt leggis till hospitalet till annden Gudtzs tiennistte, dog att the, som nu haffue breff paa samme renntte, nyde thennom epther theris breffuis liudelse, vdenn the kunde thennom ther fran formynde aff, som nu siist vdi Køpenhaffnn sambtycktt bleff. Och will och kongelig Maiestat lade forhanndle met adelenn, att the och wille beuillge theriss rentte, som the haffue attforlee vdi Køpenhaffn, att thenndt och kanndt kome till hospitalet. Och ther som kongelige Maiestat formercker, att samme hospitall fanger en godt, skickelig och christtelig framganng, paa huilcket kongelige Maiestat ingthett twiffueler, will hannss naadis kongelige Maiestat ytthermere ramme och wiide samme hospitalis och the ffaalekis bestte i framtiden. III, 266; C, 308 b¹). Kongelige Maiestatis woer naadigestte herris her Fredericks met Gutzs naade Danmarcks, Wendis och Gottis konning &c. gode, behafflige och gunstige suaar och samtycke om thet academie oc vniuersitatis vdi hans naadis kongelige Maiestatis stadt Køpenhaffn forbedring och reformationn²). Avgust? Samledis will och kongelige Maiestat vndne, att Graabrødre kircke och kircke gaardt met the trye hwss, som ligge vpp till kirckenn, schulle bliffue till ith studium, och schulle same hwsse och kircke och kircke gaardt ingenn forgiffuis eller sellies annderledis ennd bliffue till ith studium, och thet andet gamble studium bliffue till rentte till vniuersitetit, och thesligiste thenndt renntte, som ligger till thet gamble vniuersitett, och huess rentte ), som byggis vdi the streder, som dragis egemell graabrødre apellgaardt och hellig gesthwss, bliffuer till hospitalet. [Tyckes konnelig Maiestatt och gott wære, at thet Klare kloster bliffuer saa, som thet nw er, paa ett aars tiidt &c.] III, 267; C, 309 b ³).

20 Septbr. Niels Iwell fik Forleningsbrev, kvit og fri, paa Olandt og Wiigs Gods i 8 Aar, naar det Brev er forløbet, som han til forn havde derpaa. Gottorpp, Tirsd. efter crucis exaltat. Dns. rex per se. III, 86 b; C, 229.

— Hr. Lauris Øllmandt, Kongens Sekretær, fik Brey paa Kongens og Kronens Kapel, Hellig tre Kongers Kapel, i Roskyldt Domkirke, som Kong Christiernn, Kongens Fader, har stiftet og funderet og som Hr. Ienns Laurissenn, Ærkedegn smstds., nu har i Forlening, dog at forskr. Hr. Lauris ikke skal befatte sig med Kapellet eller dets Tilliggelse, saa længe Hr. Iennss Lauritsszenn lever, .vdenn huess hanndt here for indenn kanndt haffue vdi hanss mynde"; naar forskr. Hr. Ienns 1) Rørdam, Kbhvns. Kirker og Klostre, Tillæg 186. 2) denne Overskrift staar ikke i 0, her ere begge Forordninger sammenføjede til én. 3) her mangler noget af de Huse“. (?). 4) C. 5) Werlauff, Kbhvns Univ. 32-33. Rørdam, Kbhvns. Kirker og Klostre, Tillæg 188. er død, skal Hr. Lauris Øllmanndt strax annamme Kapellet og nyde det i sin Livstid mod at holde slig sædvanlig Tjeneste med Messer og anden Gudstjeneste, som Kongens Faders Fundats indeholder. Cum inhib. et claus. cousv. Flensborg, S. [Mathei¹ apostoli Aften 2). III, 261 b*; C, 303 b.

24 Septbr. Hans Roncker skal i sin Livstid have aarlig 20 Gld. i Mønt og 6 Alen engelst“, hvormed Høvedsmanden paa Wiisborg Slot skal fornøje ham; han skal lade sig bruge af Hovedsmanden til Lands og Vands, som en ærlig Krigsmand bør gjøre. Cum inhib, et claus. consv. Gottorpp. sabb. post Mathei ap et evang. Rel. Melchior Rantzsow. Marskalk. III, 387; C, 66.

25 Septbr. Mattis Gørtzsse til Soluig fik Brev, at efterdi Fru Anne, Hr. Henrich Krumdighis Ridders Efterleverske. har Livsbrev paa Kongens og Kronens Kloster Vor Frue Kloster i Roskylldt, som Kongen havde forlenet Mattis Gørtzsse efter forskr. Hr. Henrichs Død, skal han, om han overlever hende, annamme Klosteret og beholde det sin Livstid efter hint Forleningsbrev. Cum inhib. et claus. cons. Gottorpp. domin. post festum divi Mathei ap. et evang. Dns, rex per se. III, 267 b*; C, 310. Smlgn. 19 April og 22 Juli.

30 Septbr. Her Lens Andersszenn fick presentatzs paa Nørre Oslouff kircke vdi Ffalstter liggendis per obitum dni. Ioannis Pauli. Datum Gottorpp, feria sexta post Michaelis. Dns. rex per se. III. 182; C, 150 b.

11 Oktbr. Mester Christiern Huiid fik Stadfæstelse paa et Skjøde, som Priorissen i Assins³) Kloster gav ham paa en af Klosterets Gaarde, som hun solgte ham, liggende i Wiiborg. sønden for det Stræde ved S. Martini Kirkegaard, Gottorpp. 3. fer. post Dionisii mart. Dns. rex per se. III, 86 b; C, 229.

5 Novbr. Biskop Oue Bilde til Arbusz fik Kvittans paa 60 rh. Gld. for aarlig Afgift af Hatzherred, Fardø og Ende- III, lag. Gottorp, sabb. post omnium sanct. Dns. rex per se. 86 b.

8 Novbr. Fru Elisabet Thomesdatter og hendes Husbonde Claus Seestede fik Brev, at de efter Hr. Prebiernns Død maa indløse Riiberhus med tilliggende Len og 1) C. 2 III har det fejlagtige Aarstal 1529. 3) Assins er sikkert en Fejlskrift, maaske for Asmild. Tjenere og beholde det uløst i begges Livstid, dog saa, at Danmarcks Riges Raad ville bevilge og samtykke dette; de skulle gjøre slig Tynge og Tjeneste deraf med Borgeleje og Hold, som Hr. Prebiernns Forleningsbrev indeholder, bygge og forbedre Slottet, holde Tjenerne ved Lov osv. og ikke forhugge Skovene. Cum inhib. et aliis claus. consv. Gottorpp, Tirsd. efter omnium sanct. Rel. Hr. Iohann Rantzszow, Hr. Wullff Pogwisk, Riddere. III, 87*; C, 229 b.

20 Novbr. Euerdt Skepper fik Livsbrev paa S. lyrgenns Gaard i Ringstedt. Cum claus. consv. Gottorpp. domin. post Briccii. Dns. rex per se. III, 268; C. 312.

— Mester Claus Gørtze, Kansler, fik Brev, at der i hans Livstid ikke skal indlægges Ryttere eller Landsknægte paa hans Gaard i Riipe, den Helligaands Gaard. Cum inhibitione contra omnes solita et præcipue contra capitaneos tam præsentes quam futuros. Gottorpp, domin. post Elizabet. Dns. rex per se, et Benedictus Klocke, secretarius. subscripsit. III, 87*; C. 230.

21 Novbr. lep lensszenn og hans Hustru Kyrstine i Wghelwiig skulle af deres Bondegaard i Thiereborg give, efter som den var skuret vdi“. Cum inhib. consv. Gottorpp. ipso die præsentat. Marie virg. Dns. rex per se. III, 87: C, 230.

2 Decbr. Hans Hansszenn ffick presentatzs paa hellig kaarss altter vdi Nyesttedt per resignationem dni. Laurentii Øllmanndt. secretarii. Datum Gottorpp, feria sexta post Charine virginis. Dus. rex per se. III, 182; C, 150 b.

19 Decbr. Wii Ffrederich met Gutzs naade gøre allde wittherligtt, att oss elskelige burgimesttere, raadt och menighedt vdi woer købstadt Ffoeburg haffue ladit berette for oss, thet ther er itth helligandtzs claastter vdi theriss bye, vdi huilcket som schall vppeholdis fattige, saare och siuge mendisker, och ere nogre prestter inde, som the siuge nu vdt wille') och icke lenger ther vppeholldis kunde. Thi haffue wii vntt och tilladet och mett thette wortt opne breff vnde och tillade, paa thett att fattige, saare och singe mendisker thess bedre ther vppeholdis mue, att vdi samme claastter schall were och bliffue en godt prier, som schall predicke Gutzs ordt och wiide the fattige, mendiskers gaffnn, bestte och bestandt. Thesligestte schulle och burgimesttere och raadt ther samme stedtzs tillskicke en gudtfrugtig manndt afl theris mettburger, som schall wiide met forne prier allde forne fattige, saare och siuge menddiskers renntte och andet, huess 1) siige nu som vdtuille. C. " Gudt thennom tillføgenndis worder; thesligestte huess vdtgifftt met bygning och anndet, som paa theriss wegne vdtgiffuis schall. Och schall forne prier och borger een tiidt om aaritt fore burgimestter och raadt vdi woer leensmandtzs neruerilse, som byenn aff oss vdi beffalling haffuer, gøre godt och redeligt regenscab paa alle rentte, vppeberilse och vdtgifftt, som the wille anttswaare for Gudt och were bekeendt fore os. Thesligestte haffue wore kere vndersaatthe vdi Ffoeburg giffuit os tillkennde, att ther schall were komen till samme claastter wedt xxvij burgere gaarde och ther met woer købstad vdi kongelige tynnge storlig beswaaritt schall were. Thi haffue wii vntt och tilladet. att ther om schall grandtskis och forfaris, om thet kanndt were the fattige, saare och siuge mendisker mere till gaffnn, att nogne aff samme iorde eller allde bliffue bygde igenn till burgere gaarde, och huess renntte, leyge och iordtskiilldt ther aff gangenndis worder. komer the fattige, saare och siuge mendisker till nytte och beste, eller och thett kanndt were thennom nytteligere, att same iorde, aldsamenn eller en deell aff thenndt, bliffuer vbygget, om the fattige, saare och siuge mendisker tha mere kunde haffue ther gaffnn, nytte och profitte aff Theslige haffue och forne wore kere vndersaathe bereett fore oss, att ther schall were mange vgaffnnlige och forfaldene huse vdi claastteritt, som the fattige, siuge mendiske icke kunde were nytthe eller gàffnlig. Thi beffale wii och fuldt magt giffue forne prier och burger, som ther till vdkorett bliffuer, att the grandtgiffueligenn offuerueige, huilcke husze the fattige mendisker nyttelige och gaffnlige kanndt were, och thennom wedt magtt vnder bygning holde, och icke anndre husze, endt som duelige ere attflytte och sctthis paa [the 1] steder, the fattige mendiske kanndt meestt were till gaffnn, och the huse, som icke duelige ere att flytte, the sellgis borgerne, och pe[n]- dingene wenndis the fattige mendisker till gaffnn och bestte. Thi forbiude wii &c. allde, ehune the helst ere eller were kunde, cum aliis claus. solitis, och besunderligenn paa huess rentte, godtzs, iorde och eygenndom, rørindis och vrørindis, som nu till forne claastter ligger &c. Giffuit paa woer gaard Buchhagenn, mandagenn nestt fore S. Thome apost. dag, [vnder wort signet ¹]. Dns. rex per se. III, 147 b; C, 152 b.

19 Decbr. Burgimestter, raad och menighed vdi Suinborg ffinge breff pro seruitio facto et faciendo, att naar som graabrødre vdi theris bye aff same claastter vdtgaa och thett vpgiffuendis worde, tha schall burgimestter och raadt anamme samme claastter met huess bygning ther findis vdi sin lenge och breede, som thett nu forfundenn

er, till att beskicke ther [aff'] ith hospitall till fattige, siuge och saare mendiskes vpholldelsze och ther beskicke en eller tuo till aff theris metborgere ther vppeatbere huess rentthe och [Guts'] allmøssze, thenndt aldmegtigestte Gudt the samme fattige, saare och siuge mendiske tillførendis 2) worder, ther met attholde samme hospi- 1) C. 2) tilfogendis. C. tall wed magt och skicke the samme siuge mendiske theris nøttørffttighedt. Och schulle samme forstandere en tiidt om aaret gøre woer burgimestter och raadt gode rede och regenscab vdi woer leensmandtzs neruerelsze, som forne Suinborgis bye vdi befalling haffuer paa wore wegne, paa aldt thenndt deell, the vppebere och vdtgiffue, saa att thett aldtingestte) wendis the fattige, siuge och saare mendiske till nytthe, bestte, trøstt och hielp. Haffuer kongelige Maiestat och saa aff samme gunstt och naade vndt och tilladet, naar som burgimestter och raadt forne claastter, saa som forscreffuit stander, anammendis worde, mue the och menige allmue vdi Suinborg nyde och beholde forne claastters kircke till theris saagne kircke, daag att thet saa bestyris, thett bliffuer the saare och siuge mendiske icke till bryst eller forfang. Datum [paa wor gord] Buchhagenn, mandagenn fore S. Thome apostoli dag, [vnder wort signet ]. Dns. rex per se. III, 147; C, 152.

Uden Dag. Erich Scriffuer skal nyde „tyngreden“ af Aars, Løffue og Skipping Herreder. Cum claus. et inhib. sol. Gottorpp, Anno 1530. Dns. rex per se. III, 90 C, 233 (fejlagtigt blandt de jydske Breve) ³). Vi Fr. gjøre vitterligt, at os er forekommet, at nogle Indbyggere i vor Kjøbstad Nagskoug have egne Jorder og ej beskatte dem, som det sig bør, Kongen og den menige Almue der til Skade og Forfang. Derfor unde vi forskr. Almue saadanne Privilegier, at den, der har egen Jord og ej forskatter den i 3 Aar, skal have forbrudt Jorden, Halvdelen til Kongen og Halvdelen til Byen. Cum inhib. Dns. rex per se. III, 182 b; C, 150 b 4). 15 31.

7 Januar. Iyrgenn van der Wisk fik Kvittans paa 8 Læster 20 Td. Havre (60 Td. regnet i hver Læst) og dertil 6 Td. Smør etc. Gottorpp, sabbato post trium regum. Rel. Henrich Hack, Husfoged paa Gottorpp. III, 182 b; C, 151. 1) sletis. C. 2) C. 3) staar mellem Breve fra Foraaret 1531.. 4) staar mellem Breve fra Novbr. 1580 og Januar 1631. fik Kvittans paa Hagennskoug. 1531. Lage Matsszenn, Foged paa Hagenskoug, 350 Mk. lubisk i Stædermønt paa Regnskab af Gottorpp, fer. 3. post trium regum. Henrie Skulltt. III, 148 b; C, 118 b. Rel.

17 Januar. Vi Fr. gjøre vitterligt, at os elsk. Mester Christiern Huiidt, vor Rentemester, har givet os tilkjende, at Niels Clemintsszenn havde nogen Del i hans Oldefaders. Jennss Blobiergs, Gods Biergi og Beckeboe (Leenn Sogn, Bøllingherred), hvilket Pant nu tilkommer os. Thi unde vi ham nu dette Pant i forskr. 2 Gaarde; dog hvis der tilfalder os og Kronen nogen Ejendom i hine Gaarde, skal den være uforkrænket. Cum inhib. Gottorpp, die Anthonii, [under vort Signet ]. Ad mandatum regiæ Maj. proprium. III, 87 b; C, 230 b. Vi Fr. gjøre vitterligt, at os elsk. Mester Christiernn Huiidt, vor Rentemester, har berettet for os, at hans Oldefader, Tenss Bloebergs, Gods skal være lagt i 5 Søsterdele, hvoraf de to skulle være os og de tre andre ham tildømte, og han beklagede, at Niels Clemintsszenn for nogen Tid siden skjødte Gaarden Haale (Windding Sogu) af forskr. Lennss Bloebergs Gods til Twiis Kloster, hvilket han ikke maatte gjøre, fordi det var vort og Kronens rette Bondegods. Thi unde og give vi ham, hvad Kronen kan tilfalde i forskr. Gaard, at nyde som frit Bondegods til evig Tid mod saadan Afgift og andet, som der gik og gjordes deraf i lennss Bloebergis Tid. inhib. Samme Datum. Dns. rex per se. III, 88; C, 231. Cum Mester Christiern Huiid fik Kvittans paa 1400 Mk. danske, som Kongen havde laant ham til at solde Landsknægtene med og han nu igjen havde oppebaaret af Kongeskatten. Samme Datum. Dns. rex per se. (De Penge annammede min Herre selv). III, 87 b; C, 230 b. paa Samme Peder Hanssenn, Tolder i Helssingøer, fik Kvittans 1400 rh. Gld. i Guld paa Regnskab af Tolden. Datum. Ad mandatum regiæ Maj. proprium. (Og annammede Kongen selv samme Guld). III, 268 b; C, 312.

21 Januar. Christiern Persszen ffich liiff's breff paa Dreysletthe kircke, som vaceret epther her Niels Persszenns dødt. Cum claus. consuetis. Datum Gottorpp, sabbato prox. post diui Anthonii abbatis). Dns. rex per se. III, 148 b*. 1) C. 2) III bar fejlagtig Aaret 1530.

21 Januar. Her Hans Michelsszenn ffich liiffs breff paa Dalbye och Stuberop kircker, ligendis paa Hyndtzsholm, som vacerede epther her Niels Persszenns dødt. Cum claus. consuetis. Datum Gottorpp. sabbato prox. post festum diui Anthonii abbatis. Wullffganng van Vtenhouff, dytske canceller. III, 148 b.

31 Januar. Rasmus Andersszenn i Toreby (Aalchaalm Len) og hans Arvinger skulle i deres Livstid beholde Kronens Maalsgaard i Fflinttinge mod at bygge og forbedre Gaarden osv., ikke at forhugge Skoven, samt aarlig at give til Aaleholm Slot 6 Grot S. Valburg Dag og 6 Grot Allehelgen Dag; naar Embedsmanden paa Aalehaalm tilsiger dem, skulle de worder kastte och waage“ paa Slottet eller, naar saadan wegtt“ ikke gjøres Behov, da give i Stedet 2 Mk. danske. Cum inhib. Gottorpp, fer. 3. post conversionis Pauli. Rel. Iyrgenn van der Wisk den unge. III, 182 b; C, 151. 8 Febr. Stye Porss, seriffuer paa Kolding, ffich presentatzs paa Gauerslundt kircke vdi Kolding leen per obitum dni. Pauli. Datum Gottorpp, feria quarta post festum purificationis diue Marie virginis. Dns. rex per se. III, 88 b; C, 231 b. 13 Febr. Hr. Ioachim Rønnou, Biskop til Roskildt, fik Kvittaus paa 3000 Gld. i Guld, som han skulde give Kongen for hans Confirmation, efter den Beslutning og Tilsagn, som Danmarcks Riges Raad have bevilget og samtykt; Kongen gjør derfor alle de Breve og Skrifter, som han havde givet Kongen derom, døde og magteløse. Gottorpp, Mand. efter Scholastice virg. Dag. Dns. rex per se. III, 268 b; C, 312 b ¹). 16 Febr. Jyrgenn Vrne fik Livsbrev paa S. Iyrgenns Hospital uden for Mariboe. Cum claus. consv. Gottorpp, Torsd. efter Valentini. Commissio regiæ Maj. propria. III, 184, ogsaa 269; C, 313 (fejlagtigt blandt de sjællandske Breve). Smlgn. 19 Septbr. 27 Febr. Vi Fr. gjøre vitterligt, at Eyller Rønnou, vor tro Mand og Tjener, har nu været for os med et aabent, beseglet Brev af Kong Hanss, lydende som følger: Vi Hanns med Guds Naade osv. gjøre vitterligt, at vi skylde Hr. Marquordt Rønnou, Ridder, vor Mand, Raad og Embedsmand paa Raffnsborg, 600 lubske Mk. i Stæderpenninge, som ere gænge og gæve i Lubeck, Hamburg, Wesmer, Lunborg, saa 1) Knudsen, Joachim Rønnow, 185-86. gode af Sølv, at hver 23 kunne gjøre fuldt for 1 rhinsk Gylden, som hans Fader, Hr. Claus Rønnou, hvis Sjæl Gud naade, [laante os], efter hvad det nu tilbagegivne Brev derpaa udviser. For denne Sum pantsætte vi forskr. Hr. Marquordt Rønnou vor og Kronens By Kyllderupp i Othenszeherred (Ffiwn) med al sin Tilliggelse, hvilken han og hans Husfrue, Fru Mette, skulle beholde uafløst i deres Livstid som et frit, brugeligt Pant, uden Tjeneste, Afgift, Gjæsteri eller anden kgl. Tynge; deres Arvinger skulle siden beholde Byen, indtil den afløses dem, og da skal Oppebærelsen af Byen ikke afslaaes i Hovedsummen; Pantet skal ikke kunne forbrydes, uden Hr. Marquordt eller hans Arvinger forbrød deres egen Arv mod os og Kronen. Thi forbyde vi osv. Raffnsborg Slot, S. Dionisii [9 Oktbr.] 1503. Dette Brev stadfæste vi i alle dets Punkter og tillade, at forskr. Eyller Rønnou og hans Husfrue, Fru Anne Krabbisdatter, maa beholde Byen Kyllderup uafløst i deres Livstid. Cum inhib. sol. Flensborg, Mand. efter første Søndag i Faste, [under vort Signet ¹]. Ad mandatum regia Maj. proprium. III, 149; C, 118 b. Marts. Hr. Magens Gøye fik Livsbrev paa Wixnes Birki Laalandt. Cum claus. consv. Fflennsborg, fer. 4. post domin. invocavit. Dns. rex per sc. III, 184 b; C, 232 b ³). Vi Fr. gjøre vitterligt, at Niels Iensszenn i Brodskoffe, vor Mand og Tjener, har berettet for os, at Hr. Niels Høig havde følgende Gaarde i Pant af Kong Hannss for 1600 Mk. danske og 200 rh. Gld.: 4 Gaarde i Hiercke (Harreherred), 2 i Mantrup, 4 i Wiom, 4 i Hare, to øde Gaardsejer i Glønge, 1 Gaard i Ottinge, 1 Gaard i Aelbeck og en anden i Nesbeck (Rødingherred), 1 i Graane, 1 i Frammersleff, 1 i Nesbeck (Høneborgherred), 6 i Treuadt, 2 i Aackieer og 1 i Siørup (Ffientzsherred); Hr. Niels Høg skal efter Pantebrevet beholde dem uafløst i sin og Hustrus Livstid og hans Arvinger tre Aar Nu have vi oppeefter deres Død og siden, til de afløses dem. 4) C. 2) III bar fejlagtig: Kirke. 3) her blandt de jydske Breve; i Marginen: „vdi Laaland“ - I III findes det paa det filsvarende Sted (89 b), men neden under staar: Thette forne her Magenns Gøyes breff er och saa registrerit vdi Smaalandene, som och saa waar indtscriffuit vdi Ivttlandt i thet gamble registter, och bleff saa vfforwa(r)ndtz och saa her indtscriffuit ". Cum baaret af forskr. Niels lensszenn 100 rh. Gld. i Guld, vel væg: tige, og forhøje dermed samme Pant, saa at han og hans Husfrue Anne i deres Livstid skulle beholde hine Gaarde uafløst. [claus. et inhib. sol. taneus castri Kalløe. Samme Datum. Rel. Eric Banner, capi- III, 88 b; C, 231 b³).

1 Marts. Tiille Giislers Sønner Iyrgen og Balthazar fik Livsbrev at maatte bo i Køpnehaffnn og være fri for al kgl. og Byes Tynge, Told, Sise og andet, dog naar menige [Udbud ] kommer mod Rigets Fjender, skulle de gjøre som andre Borgere der i Byen. Cum inhib. sol. Fflennsborg, Onsd. efter Sønd. invocavit. Rel. Hr. Magenns Gøye, Ridder ac magister curiæ, og Mester Anders Glaab. III, 269; C, 3134). Morten Knutsszen fik Brev, at Kongen har undt ham den Sortebrødres Gaard i Wiiborg, som Jomfru Gertrudt nu iboer, at nyde kvit og fri i hans Livstid med al Ret, som er tilfaldet Kongen i Husene og Jorden. Cum inhib. sol. Samme Datum. Rel. Andreas Glob. III, 93.

— Burgimestter och raadt vdi Køghe ffinge breff, att naar the muneke vdi Graabrødre claastter ther szame stedtzs haffue forlatt samme claastter och thet icke lenger hollde kunde eller wille ther welluilligenn vdtgange, thaa maa the anamme och behollde samme claastter attnyde och behollde till theriss bye till euiig tiidt, daag saa att the skulle forwende thett vdi Gutzs tiennistte till ith hospital atlegge och hollde fattige, siuge och saare mendisker vdi, Gudt till loug och arme wanføre mendisker till hielp och trøstt. Cum inhib. sol. Datum Flensborg, odensdagenn post domin. inuocavit. III, 269; C, 313 b5).

2 Marts. Vi Fr. gjøre vitterligt, at Hr. Anders Biillde. vor Mand, Raad og Embedsmand paa vort Slot Styghe, har nu havt for os et aabent, beseglet Pergamentsbrev, som Provsten og Præsterne i vort og Kronens Kloster Dalbye Kloster i Skaane have givet ham, lydende, at de efter vor Skrivelse og Begjæring have annammet ham til deres Klosters Forstander og til at have alle tilliggende Tjenere og Gods i Værge og Forsvar, saa længe han lever etc., hvilket Brev vi stadfæste i alle dets Ord og 1 mangler i C. 2) Danske Mag. IV Række, IV, 203-04. Det er det Gods, som kaldes Skarpenbergs Gods i Salling og Fjendsherred. 3) C; aaben Plads i III. 4) Kjøbenhavns Diplomat. II, 237 5) Kirkehist. Samlinger, I, 411. Artikler, med saa Skjel, at forskr. Hr. Anders Biillde aarlig skal holde saa mange Borgelejeheste i Klosteret, som der plejede at holdes i Kong Hansszes Tid, og gjøre saadan Tjeneste deraf, som Godset formaar at holde; ligeledes skal han holde Godset ved Cam Hævd, Tjenerne ved Lov osv. og ikke forhugge Skovene. inhib. sol. Fflennsborg, Torsd. efter invocavit. Ad mandatum dni, regis proprium. III. 373; C, 65.

3 Marts. Stye Porssz fik Forleningsbrev paa 4 Kirkens Gaarde, som loge til Kongens og Kronens Kirke Lande Kirke i Laalanndt, som er i Skaatzbølle Taarchell og Oluff Clausszenn, i Høgerbye Nis Tagesszenn og i Nyboe én Gaard, at beholde i sin Livstid mod til gode Rede at yde den Rente og Rettighed. som der plejer at gives deraf, til Kirken; han skal holde Godset ved Hævd, Tjenerne ved Lov, ej sælge nogle af de Tjeneres Sønner, som ere fødte paa Godset og ej forhugge Skoven. Cum inhib. sol. Flensborg, 6. fer. post invocavit. Rel. Hr. Magenns Gøye, Ridder [og D. R. Hofmester 1. III, 183; C, 151 b.

4 Marts. Peder Laurissen og hans Arvinger skulle nyde den Gaard i Wanttinge i Sallingherred, som han nu iboer, for en fri Bondegaard til evig Tid mod aarlig at give deraf den sædvanlige Landgilde, Gjæsteri, Egt, „indestte“ og Arbejde, samt bygge og forbedre Gaarden. Cum claus. consv. et inhib. sol. Flensborg, Lørd. efter invocavit. Rel. Anders Rollicke. III, 148 b; C, 120 b. Hans Eylersszenn har gjort Mageskifte med Kongen og Kronen, saaledes at han skal have til en fri Gaard en Kronens Bondegaard Høgende (Raabierg Sogn, Hornnisherred i Wendtsysell), som aarlig skylder Løb Smør, Ask Honning, 3 Leding, 7 Kopenninge, 24 Gjæsteri og et Skov-- svin; derimod har han udlagt for forskr. Skyld en Gaard i Moesbierg (Moesbierg Sogn, Hørnis[k]herred), skylder 3 Pd. Korn, 10 Gjæsteri, 6 Dages Gjerning, 1 Dags Møgægt, 1 Skovsvin og et Nød at føde. Ligeledes har Axell Gøye, [vor Embedsgivet Kongen tilkjende, at Kronen er Thi har Kongen ved dette Mageskifte. mand paa Aalborg 2], aldeles sket Fyldest stadfæstet, at Hannss Eylersszenn skal nyde forskr. Høgende 1) mangler i C. 2) C. saa fri og kvit, som andre Riddersmænds Mænd friest have deres Arvegods, efterdi han har gjort Kronen Fyldest med en anden Gaard. Samme Datum. III, 90; C, 233.

4 Marts. Vi Fr. gjøre vitterligt, at Os elsk. Oluff Hamer har havt for os et Brev, hvorved Hr. Suendt Magensszenn, Provst til Westteruiig Kloster, oplader ham vort og Kronens Hospital og Gaard, S. Chaterine Gaard i Aarhuss, med al Tilliggelse, Morstedtz Kirke, Kjøbstadgods, Landsgods, inden Aarhuss By og uden, hvilket Brev vi stadfæste og samtykke i. Dermed tillade vi forskr. Oluff Hamer at nyde samme Hospital og Kirke hans Livstid, dog at han holder deraf slig Tynge med syge Folk, som der plejer at holdes, og bygger og forbedrer Gaarden, holder Godset ved Magt, Tjenerne ved Lov osv. og ej forhugger Skovene. Cum inhib. sol. Samme Datum. III, 90 b; C, 233 b.

— Burgimester, raad och menighed vdi Vedelle finge breff paa Suortte brødre claasiter vdi theris bye met gaardtzs rom och haffue rom, som ther tilliger, aennseendis att thet nu stander øde, och brøderne, szom ther indewaare, haffue thet forladet, szaa att forne burgere thet haffue, nyde, bruge och behollde mue till theris och menige byeszenns gaffwenn, nytthe och behouff, dog vndertagenn the two humble gaarde, som ther tilhører, och thet treehuss, som stander hoess samme humble gaarde, och ther till met tegellgaardenn. Samledis och huess clenodie och boscaff, i samme claastter ere, wille wii beholde oss selffuer. Och schulle forme wore vndersaathe, raadmendt och menige borgere vdi Wedelle vpbyge och ferdig gøre ith gaatt hwss paa ith bequemt stedt i samme claastter met gode sttwere och kamere, som wii och hogbornne ffursttinde, woer kere husfrue, kunde haffue woer werelsze vdindenn, saa tiidt wii tiidt till byenn komenndis worde. Cum inhib. sol. Datum Flensborg, septima feria post dominicam inuocauit. Rel. Melchior Rantzszou, marskalch vdi Holsttenn. III, 89 b; C, 232 b. -- Fru Elsze, Hr. Thomis Nielszens, Ridders, Efterleverske, fik Kvittans paa 166 Mk. danske, som hun har antvordet Harttuig Wullffeldt, Fodermarsk, paa Kongens Vegne. Flensborg, Lørd. efter invocavit. Dns. rex per se. III, 149; C, 120 b. Erich Krumdiighe fik en ligelydende Kvittans paa 334 Mk. danske. III, 149; C, 120 b.

18 Marts. Vi Fr. gjøre vitterligt, at denne Brevviser, os elsk. Berthell Willomsszenn, Borger i vor Kjøbstad Slangerupp, hans Hustru Jahanne og begge deres Børn skulle i deres Livstid beholde den Gaard i Slangerupp, som de nu ibo, vesten op til Thaarregaden 1), med Gaardsrum, Huse og anden Lejlighed, som de nu have der, dog at de skulle bygge og forbedre Gaarden med god Kjøbstædsbygning, muret mellem Stolper og tækt med brændte Tagsten og ikke med Straatag, samt give deraf den sædvanlige Jordskyld til rette Jorddrotten. Hvis de i Fremtiden ville sælge de Huse og Bygninger, som de da have opbygget, maa de have Magt dertil, dog at Jordskylden stadig udgives, uhindret af dem, der faa samme Huse og Bygninger. Cum inhib. sol. Gottorpp, Lørd. efter Sønd. oculi. Ad mandatum dni. regis proprium. III, 269 b; C, 2342). Smlgn. 1532,

24 Avgust.

19 Marts. Iyrgen van der Wisk, [Embedsmand paa Aaleholm 3], fik Kvittans at have forskikket til Kongen og ladet antvorde denne selv til Hænde 4 forgyldte Sølvkalke, 4 forgyldte pathener“ og 3 smaa, hvide Sølvskeer, hvilket Sølv en Munk i Graabrødreklosteret i Nyestedt havde stjaalet fra Klosteret og gravet ned i Jorden, efter at Lensmanden paa Aallehaalm havde ladet registrere hvilke Klenodier, der var til Stede i Klosteret. Cum illa claus. consv. Gottorpp, Midfaste Søndag, [under vort Signet ³]. Dns. rex per se. III, 183 b; C, 153 b (her uforkortet) 4). Lage Matsszenn, Foged paa Hagenskoug, fik Kvittans at have antvordet Kongen paa Regnskab 31 Oxne, som han har fanget dér i Lenet af Sagefaldet og for Gaardfæstning. Cum claus. consv. Samme Datum, [under vort Signet ³]. Dns. rex per se. III, 150 b; C, 153 b (her under Smaalandene, men tilføjet: vdi Ffiwn).

— 21 Marts. Her Niels Matsszenn ffich presentationem paa Tyllesze kireke vdi Laalanndt per obitum dni. Laurentii Skytthe. Datum Gottorp, feria 3. post letare. Dns. rex per se. III, 151 og 183 b; C, 1545).

26 Marts. Vi Fr. skylde Hr. Hollgerdt Roszenkrantzs, Ridder, vor Mand og Tjener, 2500 rh. Gld., gode af Guld og Vægt, som han nu har laant os, og pantsætte ham derfor Orrum Slot og Len i Thye med al kgl. Ret, undtagen 1) Throffgaden. C. 2) her blandt de jydske Breve og derfor overstreget. C. 4) Kirkehist. Samlinger, I, 869-70. 5) I III, 151 er ved dette Brev samt ved en følgende Præsentats (29 Marts) tilføjet i Marginen: ere screffne vdi Smaalandene, som thet seg bør“. hvad Vrag der strander under Landet, hvilket alt skal komme os til Gode, og for hvad Tømmer, der strander under Landet, skal han aarlig gjøre os Regnskab, og deraf skal Halvdelen komme til Slottets Bygning og Behov; den anden Halvdel skal vor Foged annamme paa vore Vegne og gjøre os Regnskab for. Forskr. Slot og Len skal han beholde som et frit, brugeligt Pant, uafløst i hans Livstid, dog at han skal bygge og forbedre Slottet med gode Huse og Tage, bygge Godset og holde Tjenerne ved Lov osv. Dersom Hr. Holgerdt og hans Arvinger holde disse Vilkaar, skulle de ikke forbryde deres Pant, uden saa sker, hvad Gud forbyde, at de forbryde deres Arv og Eje og føre Avindskjold mod Kongen og deres fædrene Rige. Naar Slottet afløses dem, skal det frit komme igjen til os og Kronen og skal han da efterlade redeligt Inventarium der, som han nu modtager det, og thet forbedre och icke formyndtske“. Cum claus. consv. et inhib. sol. Gottorpp, domin. judica. Dns. rex per se. III, 91; C, 235 ¹).

29 Marts. Her Niels Hansszenn ffick presentationem sin liffuis tiidt paa Haarbye och Waarszøe kireker, szom her Hanns Ibszenn hannom resignerit. Datum Gottorpp, die lune prox. post domin. iudica. Dns. rex per se. III, 151 og 183 b; C, 154%).

30 Marts. Vi Fr. skylde Claus Daa til Raffnstrup, vor Mand og Tjener, 100 Mk. lybsk i gode dobbelte lybske Skillinger. som ere gjænge og gjæve i Lybeke og Hamborg, som han nu har laant os til Rigets store Nytte og Behov; med denne Sum have vi forhøjet det Pant, han har i Gyrstinge Gaard og Gods. Han og Arvinger skulle ikke forbryde eller forgjøre dette Pant, og dersom saa skete, at de forbrød eller forgjorde sig mod os og Kronen, da skulle de være pligtige at stande til Rette for Rigets Raad, og dér lide Dom og Ret og bøde for deres Brøde efter Loven, men alligevel nyde Gyrsting, indtil Gaarden bliver dem afløst for forskr. Sum. Dog skulle de gjøre os slig Tynge og Tjeneste deraf, som Forleningsbrevet udviser, og naar Pantesummen udbetales, skal Gaarden uden al Gjensigelse gives tilbage. Skandelborg Slot, Torsd. før Palmesøndag. IV, 4123). og

2 April. Vi Fr. skylde Erich Banner, vor Mand, Raad Embedsmand paa Kalløe, 800 Mk. lybsk i dobbelte lybske 1) Danske Mag. IV Række, IV, 210-11. 2) Om den tilføjede Marginalbemærkning, se foreg. Side, Anm. 5. 3) Danske Mag. IV Række, IV, 314.1 Skillinger, for hvilken Sum vi pantsætte ham Hynsted herred i Noriutland, som han selv har i Forlening. Han og Arvinger skulle ikke forbryde osv. som foregaaende. Han skal aarlig give deraf 100 Mk. danske og Halvdelen af Sagefaldet samt holde os og vort daglige Folk én Nat om Aaret, naar vi drage der igjennem. Skandelborg Slot, Palmesøndag. Dns. rex per se. IV. 420 b¹).

3 April. Vi Fr. skylde Erich Bøller, vor Mand og Tjener, 22 rh. Gld. i Guld, 28 lochimsdaler og 150 Mk. danske i danske Hvider, for hvilken Sum vi pantsætte ham 12 Gaarde i Han Skouffbyherred, som han selv har i Værge og Forlening. og Arvinger skulle ikke forbryde osv. som foregaaende. Skandelborg Slot, Mand. efter Palmesøndag, under vort Signet. Dns. rex per se. IV, 402 %).

— Vi Fr. skylde Hr. Matz Bøller, Ridder, 200 Mk. danske, hvormed vi forhøje det Pant, han har i Nagelsti Birk i Laaland. Han og Arvinger skulle ikke forbryde osv. som fore- Dns. rex gaaende. Skandelborgh, Mand. efter Palmesøndag. per se. IV, 400³).

4 April. Niels Kieltzenn skal i 4 Aar efter førstkommende Paaske oppebære 100 Mk. danske af Iep Friis, som denne giver aarlig for to Borgelejehold, og derfor skal han holde sig med 2 Heste til Mad, Ol, Ho, Havre og Straafoder, men fau for sig selv og én Svend Klæde og Penge som en anden af Hofsinderne. Gottorp, die lunæ proxima palmarum. Dns. rex per se. C, 235 b.

6 April. Vi Fr. skylde Michel Brockenhus, vor Mand og Tjener, 100 Mk. danske, som i Danmarck ere gjænge og gjæve, med hvilken Sum vi forhøje hans Pant i Perstrup Gaard i Loland. Hau og Arvinger skulle ikke forbryde osv., se 30 Marts. Skanderborg Slot, Torsd. efter Palmesøndag. Dns. rex per se. IV, 390 b.

7 April. Vi Fr. skylde Hr. Knud Rud, Ridder, vor Maand, Raad Embedsmand og Korsøer Slot, 120 rh. Gld., Mk. 8 lochimdaler, hver lige saa god som 3 Mk. danske, 912 paa 1) Danske Mag. IV Række, IV, 206. 2) Smstds. 242-43. 3) Smstds. 241-42. lybsk i dobbelte lybske Skillinger og 100 Mk. danske Penninge, med hvilken Sum vi forhøje hans Pant i noget af Ranildtz Gods i Nøriutland. Han og Arvinger skulle ikke forbryde osv. som foregaaende. Skandelborg Slot, Langfredag, under vort Signet. Dns. rex per se. IV, 395 b¹).

29 April. Lage Matsszen, Foged paa Hagenskougs Slot, fik Kvittans paa 500 Mk. danske, som han nu fornøjede Kongen i dobbelte lubske Skillinger og i rhinsk Guld, hvilket er den Afgift, Kongen skulde have af Hagens koug Anno 1530. Gottorpp, Lørd. efter misericordias dni. Rel. Jasper Brochmann. III, 151; C, 119 b.

2 Maj. Vi Fr. skylde os elsk. Jomfru Anne van Alleuelde, Benedictsdatter, 2000 Mk. lubisk i slig „pagementt“ og Mønt, som er gjængs i Lubeck og Hamburg, for hvilken Sum vi pantsætte Reynoltt van Heyderstorpp, vor tro Mand og Tjener, og forskr. Jomfru Anne Hagenskoug Slot med dets nuværende Tilliggelse, at beholde uafløst i begges Livstid, dog at de og Arvinger skulle gjøre os og Riget sædvanlig Tjeneste deraf og aarlig give til Kronen 500 Mk. danske, samt gjøre Regnskab for Oldengjæld og Sagefald i Lenet, hvoraf Halvdelen skal komme os til Gode; de skulle holde os og vort daglige Folk, naar vi personlig komme til Slottet, men ikke besværes med Hold noget andetsteds og heller ikke med at holde Borgelejeheste. De skulle bygge og forbedre Slottet. holde Godset ved Hævd og Tjenerne ved Lov og Ret og ikke forhugge Skovene til Upligt. Cum claus. consv. et inhib, sol. Gottorpp. Tirsd. efter S. apost. Philippi et Jacobi, [under Indseglet 2]. Rel. Wullffgang van Vtthenhoff, Kansler. III, 151 b: C, 121. Smlgn. 10 Juli.

7 Maj. Lauritzs Matsszenn, byeffoget i Suinborg, ffich breff paa en kirckenns iordt vdi Suinborg, liggenndis østtenn fore S. Nicolai kircke gaard och twertt westen offuer gadenn fore thend gaardt, szom Hans Hyllde nu vtiboer, athaffue for seg och sine arffuinge thendt ene epther thendt andenn till cuiig tiidt, daag szaa at ther schall aldtiidt gifnis aff samme iordtzs mon till kirekenn saadann iordskyldt, som ther pleiger affatgange. Och schall samme Lauritzs strax lade wordere samme gamble husze, som paa iordtzmonet staar, 1) Danske Mag. IV Række, IV. 225-26. 2) C. 3) Danske Mag. IV Række, IV, 229. och huess the werdt ere, schall hanndt fornøge till kirekenn. Och schall Charine Bentzs, som nu vdi gadenn boer, bliffue ther vdindenn boendis frii och quiitt sin liiffs tiidt. Och schall Lauritzs och hanss arffuinge bygge och forbedre samme iordtzsmon met godtt købstedtzs bygning, murett emellom styllper vdt till gadenn och thegell tag, och mue the, om armoed tillslouge, eller fore anndre nøttørfftige sager. affhende samme bygning och husze, som the byggendis worde paa samme iordtzsmon till andre theris hender, daag saa iordskylldenn kommer redeligenn huertt aar till kirekenn vden forsømelsze aff thennom, som thendt vdi were haffuer. Cum inhib. sol. Datum Gottorpp. domin. cantate. Dns. rex per se. III, 151; C, 120.

20 Maj. Mester Clanes Giordtze resigneret Ienns Matsszenn sancti Ieips kircke wti Wardhe, och fick forne Lens Matsszenn kongelige Maiestatis stadfestelsze breff paa samme resignatze. Datum Gottrup, løgerdagenn nest epter wor herris himmelfaris dagh. Commissio regie Maiestatis propria. C, 238.

22 Maj. Vi Fr. tillade Hr. Stygge Krompenn, Biskop til Borglom, at indløse Skiiffue Slot med tilliggende Len efter de Pantebreves Lydelse, som ere udgivne derpaa, og have nu annammet af ham 500 rh. Gld., gode af Vægt og Guld, og for-.. høje dermed samme Pant. Han skal beholde forskr. Slot uafløst i 10 Aar, efter at han har indløst Pantet, og siden indtil det indløses, dog saa. at om han og de følgende Bisper i Wendtsusell forurette nogle af vore Undersaatter eller Tjenere i Lenet, da skulle de staa dem til Rette derfor og bøde efter Loven. De skulle ikke forbryde samme Pant, uden (osv. se 26 Marts), men gjøre deraf slig Tynge med Borgelejer eller Afgift for Borgelejer, som Pantebrevene indeholde og som hidtil er gjort, og hvad Vrag, der strander i hine 10 Aar, skal komme os til Gode. Han skal bygge og forbedre Slottet og Godset, holde Tjenerne ved Lov osv., og naar han fremlægger for os Pantebrevene paa Slottet, ville vi give ham nøjagtigere Forvaring baade paa den deri indeholdte Sum og paa det Guld, vi nu have annammet. Cum inhib. sol. Gottorpp, Mand. efter exaudi Sønd.. [under vort Signet 1]. Commissio regiæ Maj. propria. III, 92; C, 236. Her Laurentz, fordom forstander vdi thend hellig andz claastter i Aalburg, ffich presentatzs paa byekirekenn vti Skaffuenn ther attuere szaagneprestt, aldt thenndt stundt handt kanndt seg well fordrage met burgimestter och allmugenn ther samme stedtzs, och 1) C. schall predicke fore thennom thet hellig euangelium och Gutzs clare och reene ordt, och schall aarligenn giffue till the siuge mendiske vti haaspitalet vti Aalburg saadann affgifftt, som ther aarligenn pleiger aff attgiffuis, epther thi att kirckenn hører ther till. Cum inhib. et aliis clausulis consuetis. Datum Gottorp, mandagenn nest epther exaudi søndag. Rel. Dns. Stygotus Krumpenn, episcopus Burglanensis. III, 93; C 237.

26 Maj. Iost Anderssenn, Sekretær, fik Kvittans paa 85 Mk. 5 Alb. af Landehjælpen [af] Præster og Degne og Halvdelen af Kirkekornet, som han antvordede Kongen paa Regnskab af Bordinghaalm. Cum claus. consv. Gottorpp, fer. 6. post domin. exaudi. De mandato regiæ Maj. proprio. III, 373 b; C, 66 b.

10 Juni. Her Mattis Pedersszenn fynghe presentationem paa Bøstrup kyrcke paa Lannglandh, szom vacceredt effther her Niels Knudsszenns dødh, szom then siist wti forlenningh haffdhe &c. cum claus. consuetis. Gottorp, løgherdagen nest effther Gudz legoms dag. Rel. Dns. rex per se. C, 122 b.

23 Juni. Hans Bernidssenn fik Livsbrev paa Thorge uden for Asszens mod aarlig i betimelig Landgildstid at yde det aarlige Landgilde til Hagenskoug, samt holde Gaarden ved Hævd, Bønderne paa Øen ved Lov og Ret og ikke forhugge Skovene til pligt. Cum inhib. sol. Nyeburg, S. Ioannis bapt. Midsommers Aften. Rel. Wullffgang van Vthenhouff, Kansler. III, 152 b; C, 122 b; T, 3, smlgn. 2¹). Hr. Haalgerdt Rosenkrantzs, Ridder, fik Kvittans paa 3 forgyldte Kalke og Diske og 3 smaa Sølvskeer, som han fik i Graabrødrekloster i Nyekoping paa Ffallstter. Otthensze, vigilia nativit. Ioannis bapt. Rel. Annders Røllick. III, 184 b; C, 154; T, 22).

24 Juni. Christiern Skram fik Stadfæstelse paa et aabent, beseglet Brev, hvorefter Ellen Hiullsdatter, Priorisse i Gudum Kloster, med menige Konvents Samtykke og Raad har annammet og befuldmægtiget ham til i 10 Aar at være Forstander i forskr. Kloster med al dets Rente og Rettighed. Cum inhib. sol. Nyborg, S. Ioannis bapt. Dag [nativitatis ³]. III, 93 b; C, 238 b. 1) Smlgn. Saml. til Fyens Historie, I, 240. 2) i T er tilføjet: then quitanze skall registreris. Kirkehist. Samlinger, I, 370. 3) C.

26 Juni. Iyrgen Juell fik Livsbrev paa Martofftthe Gaard paa Hyndtzhaalm, mod aarlig at give deraf til Eskebierg 10 Ørtug Byg, 4 Høns, 20 Eg, men dermed være fri for Gjæsteri og Arbejde; ligeledes fik han Livsbrev paa en Eng, som kaldes Gammell Eyng Madt 1), mod at give 1 Pd. Havre deraf til Eskebierg. Cum claus. consv. et inhib. sol. Nyeburg, Mand. efter nativit. festum divi Ioannis bapt. Rel Dns. Petrus Lycke, eqves auratus. III, 153; C, 122 b; T, 42).

30 Juni. Mester Christiern Huiidt fik Kvittans paa 100 rh. Gld. i vægtig Guld og 4 lødig Mk. forgyldt Sølv i en Monstrans, Loddet regnet for 26 danske etc. Nesbyehoffuit. Fred. efter S. apost. Petri et Pauli Dag. Dns. rex per se. III, 93 b, C, 238; T, 5 b 2). Folgebrev til alle Bønder og Kloster i Aalburg, at han

2 Juli. Axell Gøye fik Tjenere, som ligge til Vor Frue skal annamme samme Kloster til sig, og at de ikke skulle svare eller høre andre end ham etc. Cum claus. consv. Huerringe, ipso die visitat. Marie. Dns. rex per se. III, 93 b*; C, 238; T. 5 b²). Iler Hans Olssenn ffich presentatzs sin liffuis tiidt paa Dreygslette) kircke per resignationem Christierni Petri prepositi ecclesie Wiiburgensis. Cum claus. consuetis. Datum Huerring, ipso die visitationis deiparis virginis Marie. Dns. rex per se. III, 153; C, 123; T. 5 b³).

4 Juli. Mogens Munck fik Kvittans paa 4000 Hvilling, „eth quarter mynne“, som han antvordede Hr. Peder Lycke paa Nyborgh til Slottets Behov. Cum claus. consv. Nesbyhoffuet. fer. 3. post visitat, divæ virginis. C, 238; T, 82). Rel. Hr. Peder Lycke, Ridder.

10 Juli. Vi efterskr. Iuer Munck til Riipe, Offue Bilde til Aarhus, Biskopper, Aghe Iepsen, Electus til Lund, Iochim Rønou, Electus til Roskild, Henrich, Abbed til Sore, Eskell, Prior til Anderskou, Thyge Krabbe, Danmarcks Riges Marsk, Predbiørn Poddebusk, Albret Raffnsborg, Axell Braade, Mouritz Sparther [], Iahan Wine, Iahan Oxe, Knud Bilde, Holgier Wiffstand, Eske Bilde og Niels Lunge, Riddere, Danmarcks Riges Raad, gjøre vitterligt, at eftersom Kong Fr. har nu til- 1) May. C. 2) I Tegnelsebogen er Brevet overstreget og det tilføjes: skal registreres. 3) Droesledte. C. skrevet os, at han har forlenet ærlig og velbyrdig Mand Reinoltt von Hederstrup, Øverste over hans Naades Landsknægte, med Hagenskouff Slot og Len, og paa wor beuillige, fuldbyrd och sambtyck naadeligen med hannom offuerseett om noger synderlig beneffnd thieuiste“, som han skal gjøre deraf, og dertil har begjæret vort Samtykke, da have vi samtykt og fuldbyrdet samme Forlening, dog dermed aldeles uforkrænket den Reces, som Kongen har undt, givet og forseglet os, Danmarcks Riges Raad. Haffnie, ipso die Canuti regis et mart. IV, 430 b. Smlgn. 2 Maj.

28 Juli. Kapitlet i Riipe fik Stadfæstelse paa et Lavhævdsbrev paa alle de Gaarde, Jorde og Enge, som de have baade i [og hos Riipe, til bedre Bevisning kommer etc. Cum inhib. sol. Gottorpp, Fred. efter S. Iacobi apost. Dag. III, 94; C, 238 b. Dus. rex per se.

15 Avgust. Harttuig Anderssen, Fodermarsk, fik Brev paa efterskr. Kronens Tjenere og Gods i Gaffuerslunde Sogn og Burckopp i Kollding Len, som er Thomes Nielsszenn i Gaffuerslundt, Niels Ebbesszenn ibid., Seuerin i Kellebeck, Niels Bentsszenn ibid., Per Kellebeck i Byrekop, Seuerin Ebbesszemn ibid., Pouel Nielsszenn ibid., Claues Persszenn ibid., Mattis luersszenn ibid., Mattis Thomesszenn i Hwilsbierg, Niels Michelsszenn i Gaffuerslunde, Marine lenskone i Biirckopp, Niels Bentszenn ibid., Jess Bentsszenn ibid. og Per Iuersszenn ibid., at nyde uden al Afgift, indtil Kongen forsørger ham med et andet af Kronens Len, dog at han skal holde Godset ved Hævd, Tjenerne ved Lov osv. og ikke forhugge Skovene. Cum inhib. sol. Gottorpp, vor Frue Dag assumpt. Dns. rex. per se. III, 94; C, 239. Eske Biillde fik Kvittans for altt thett bagstae“ af Hagenskoug Slot og Len til den Tid, han autvordede Slotsloven fra sig ¹). Cum claus. consv. Samme Datum. Rel. Anders Rollicke. III, 153; C, 123.

21 Avgust. Vi Fr. skylde Lauritz Skienckell til Egiskouff, vor Mand og Raad, 100 Mk. danske Penninge, hvormed vi forhøje det Pant, han har af Kong Hans, paa det Gods i Hansted og Thininge, som han selv har i Forlening. Han og Arvinger 1) mangler i C. 2) den Tid, han det slap. C. skulle ikke forbryde osv., se 30 Marts. efter vor Frue Dag assumpt. og Erich Banner til Assdall. Randers, Mandagen Rel. Hr. Mogens Giøe, Hofmester, IV, 429 b¹).

29 Avgust. Vi Fr. skylde Eiller Rønnaa til Huidkielde, vor Mand og Tjener, 100 Mk. danske, for hvilken Sum vi pantsætte ham vort og Kronens Herred Salling, saa meget, som han nu selv har i Forlening. Han og Arvinger skulle ikke forbryde osv. som foregaaende, men gjøre slig Tynge og Tjeneste deraf, som Forleningsbrevet udviser. S. Bartholomei Dag, under vort Signet. Hofmester, og Erich Baner til Aszdall. Randers, Tirsd. efter Rel. Hr. Mogens Gøye, IV, 450 b. Vi Fr. skylde Niels Kieldsen, vor Mand og Tjener, 41 Mk. danske Penninge og 3 Gld. i Skreckenberger, for hvilken Sum vi pantsætte ham Øland og Wiigis Gods, som han selv har i Forlening. Han og Arvinger skulle ikke forbryde osv.. men Samme gjøre Tynge og Tjeneste efter Lensbrevets Udvisning. Datum og Rel. IV, 440 b.

1 Septbr. Biskop Iuer Munck har ladet antvorde Kongen som Laan 2000 rh. Gld. i rh. Gylden, Jochimdalere, Skreckenbergere, Markstykker og dobbelte lübske Skillinger, hvormed hans Pant paa Troyeburg Slot og Len er forhøjet. Die Egidii abb. Dag. Dns. rex. per se. III, 94 b; C, 239 b.

8 Septbr. Morten Lassenn fik Kvittans, at han har antvordet Kongen 46 Skippund Bly lubesk Vægt mindre end 3 Lispund, som Kongen havde ladet Jennss Huass tilskrive om at skulle lade føre hid til Gottorpp. Cum claus. consv. Gottorpp, ipso die nativit. B. Marie virg. Rel. Henrich Hack, Husfoged paa Gottorpp. III, 94 b; C, 239 b; T, 10 b.

9 Septbr. Capitell vdi Wiiburg ffinge quittantze, att the haffue ladett anttuorde kongelige Maiestat mett Morttenn Knutsszenn otte løde marck sølluff for viij rustige hestte, som the schullde haffue. forskickett till Riipe, och the samme rusttning icke bekomme kunde, och the ther om haffue seg fordragenn met kongelige Maiestat, att om nogett mere paa komme, tha schulle the paa forne viij hestte huer monette paa huer hestt giffue kongelige Maiestat x gylldenn och thennom anttuorde mestter Christieron Huiidt, renttemestter, attsaallde andre rytther met vdi theriss stedt. Cum claus. consuetis. Datum Gottorpp, leffuerdagenn nestt epther woer ffrue dag natiuitatis. Dns. rex per se. III, 95; C, 240. 1) Orion, Maanedsskrift, III, 367-68. 12 Septbr. Vi Fr. gjøre vitterligt, at Hr. Otthe Krumpenn, vor tro Mand og Raad, og lyrgenn Gulldenstiern har overantvordet os al det Guld, Sølv og Penninge, som de have modtaget osv. (smlgn. 18 Septbr.) Gottorpp, Tirsd. efter vor Frue Dag nativit. Dns. rex per se. III, 96; C, 241; smlgn. T. 11 b 1).

17 Septbr. Her Iens Skutthe, slotzscriffuer paa Calløe, ffich presentatzs paa Grynduu kircke och Gamble kircke per resignationem dni. Ioannis Iasperi. Cum claus, consuetis et inhib. sol. tum Gottorpp, søndagen nest epther hellig kaarss dag exaltationis. Rel. Erich Banner, prefectus castri Calløe. III, 95 b; C, 240 b. Da-

18 Septbr. Peder Braackenhuss, Hofsinde, maa beholde det Borgeleje i Haalme Kloster med 4 Heste og Svende al den Stund, han er i Kongens Tjeneste som Hofsinde. Gottorpp, Mand. efter Hellig Korsdag exaltat. III, 95 b* og atter 161; C, 240 b. Hr. Magens Gøye, Hr. Prebiern Podebusk, Riddere, og Erich Banner2) fik Kvittans, at de nu efter Kongens Befaling have overantvordet Hr. Otte Krumpenn, Ridder og Embedsmand paa Tranekier, og Iyrgenn Gulldennstiernne, Kongens Sekretær, al det Guld, Sølv og Penninge, som de paa menige Rigets Vegne havde oppebaaret af Rigets Prælater og Lensmænd og som var indlagt paa Skandelburg til Rigets Nytte og Behov, efter det Registers Lydelse, som de nu have antvordet fra dem. Thi lader Kongen dem fri for ethvert Krav paa hans og Danmarcks Riges Raads og Indbyggeres Vegne. Samme Datum, [under vort Signet 3]. III, 95; C, 240; smlgn. T, 11 b.

19 Septbr. Erick Guldenstiernn fik Følgebrev til Abbelltrupp Gaard og By, paa hvilken han havde berettet at Peder Ffalstter gjorde ham Hinder. Gottorpp, Tirsd. efter Hellig Korsdag exaltat. Dns. rex per se, præsente dno. Magno Gøye. III, 184 b; C, 154; T, 13 b. Fru Sophie Pedersdatter, Ebbe Magenszens Efterleverske, fik Følgebrev til S. Iyrgenns Gaard uden for Mariboe By; Kongen havde til forn forlent hende dermed og da skrevet Tjenerne til, at de hverken skulde svare Iyrgenn Vrnne eller nogen anden, før de fik Kongens Skrivelse; nu 1) Danske Mag. IV, 164 65. Hansen, Om Skanderborg 57 (efter Originalen). 2) I Brevets Overskrift i III kaldes ogsaa Erich Banner fejlagtig Ridder. 3) C. de skulle svare hende. Samme Datum. Dns. rex per se. III, 184 b; C, 154 b. Smlgn. 16 Febr. og 1532, 25 Marts.

20 Septbr. Vi Fr. gjøre vitterligt, at Hr. Iyrgen Ffriiss, Biskop. til Wiiburg, vor tro Mand og Raad, har nu stillet os tilfreds for„huess besettning“, som vi havde gjort paa Stalluiig Thi Gaard og Gods, liggende paa Lugtenes i Aapenraa Len. oplade vi nu ham og Arvinger ¹) al den Ret, som vi kunne have til forskr. Gods, saa meget, som vi have ladet gjøre besettet

ap. ning paa. Gottorpp, vigilia Mathei Dns. rex per se. III, 95 b; C, 240 b*; T, 13 b2). Smlgn. 24 Septbr. evang. Mestter Christiern Huiidt ffich breff pro seruitio facto et faciendo per liberam resignationem dni, cancellarii, magistri Nicolai Gørtzsze, oppaa degenndommet vti Køpnehaffnn vdi woer ffrue kircke attnyde, bruge och behollde hannss liiffuis tiidt met alle forne digniteter, rette tilligelsze, iurisdiction, tiennere, købsttedtzs godtzs och lanndtzs godtzs &c., som forsereffne mestter Claues Gørtzsze, canceller, thet nu fore hannom friiestt haffdt haffuer. Cum inhib. sol. Datum Gottorpp, vigilia Mathei apostoli. Dns. rex per se. III, 270*; C, 313 b³).

24 Septbr. Vi Fr. gjøre vitterligt, at Hr. Offue Lunge, Ridder, vor Mand, Raad og Embedsmand paa vort Slot Aastrup, har stillet os tilfreds for, hvad han har oppebaaret af Stalluiig Gaard og Gods, siden vi kom til Rigets Regimente. Til ydermere Forvaring have vi ladet trykke vort Signet uden paa dette vort aabne Brev. Gottorpp Slot, Sønd. efter S. Mathei ap. Dag. III, 96; C, 241. Smlgn. 20 Septbr. Dns. rex per se.

29 Septbr. Hr. Peder Løcke, Ridder, fik Kvittans for 3 Læster saltet Lax, som han lod fornøje Kongen til Gottorpp. Cum claus. consv. Gottorpp, S. Michaelis Dag. Dns. rex per se. C, 123.

25 Oktbr. Peder Ebbeszenn fik Kvittans paa 20 Oxne, som han var Kongen skyldig og lod overantvorde paa Gottorpp. Cum claus. consv. Gottorpp. Onsd. efter 11000 Jomfruers Dag. Ad mandatum regiæ Maj. proprium. C, 241 b. og hans Sødskende. T. 2) I Tegnelsebogen er Brevet udateret. Paa en las Seddel, indlagt i C ved Fol. 205 findes et lignende, men udateret Brev. Bispen siges heri at have været i Kongens mynde for thend besetning, som vii haffde giordt oss elskelige her Offwe Lunge, ridder, wor mand och raad, paa Stalduiig gaard“ og gives nu kvit, løs og fri for denne besetning“. 3) Rørdam, Kbhyns. Kirker og Klostre, Tillæg 196. | Novbr. Mester Iuer Iuell og Bønder og menig Almue, hvo de helst tjene eller tilhøre, som bygge og bo paa Haalm, fik Brev, at de have klageligen berettet for Kongen, at de af Arrilds Tid have havt Klitterne der paa Landet til deres rette Forte, Fælled og Fægang, og at nogle indtføre ther bygge och indtgraffue och inddiige grøn iordt for theris enmercke“, dem til Skade og Trængsel. Thi tillader Kongen, at de maa nyde Klitterne som af Arrilds Tid og forbyder enliver at indføre osv. Gottorpp, die omnium sanct. Dns. rex per se. III, 96 b; C, 241 b.

2 Novbr. Vi Fr. gjøre alle vitterligt, at vi have tilladt Mester Iahann Valkenndorp, at dersom han enten kan handle med Mester Annders Glaab, vor Rentemester, at denne i sin Livstid vil resignere og oplade ham vort og Kronens Provsti i Otthennsze, som forskr. Mester Annders nu har i Værge og Forlening, eller han selv overlever Mester Annders Glaabs Død, da skal han strax til sig annamme forskr. Provsti og nyde det sin Livstid med al Tilliggelse, baade Kirker, Jordegods og andet, dog at han skal holde slig tilbørlig Tjeneste, baade inden Kirken og andetsteds, som der bør holdes deraf, og holde tilliggende Tjenere ved Lov osv. og ikke forhugge Skovene. Cum inhib, Gottorp Slot, Torsd. efter alle Helgen Dag. Ad mandatum regiæ Maj. proprium. Vttenhofer, Kansler. III, 159. - Esbern Smid, byefoget vdi Assens ffick breff, att hanndt haffuer [ladit] bereett for kongelige Maiestat, att sancte Gertrudt alter, som waar ffunderitt vdi woer ffrue kireke vti forne Asszenns er nu ødelagd, och en gaardt er giffuenn till samme alter, som ligger vdi Abaardt vdi Gamtofftte saagenn, som Knutt Persszenn vtiboer, och kongelige Maiestat schall haffue reett till samme gaardt. Tha epther thi thendt tiennistte, som ffunderitt och stigttet er for samme alter, er nu ødelagdt), haffuer kongelige Maiestat ex speciali gratia vntt och forlenntt Esbernn Smett aldt thendt reett och rettighedt, som kongelige Maiestat och kronen tillkommer och tillhører vti samme gaardt, atthaffue, nyde, bruge och behollde vti sin liiffuis tiidt quitt och friie. Cum inhib. sol. Datum Gottorpp, torsdagenn nest epther alle helligens dag). Dns rex per se. III, 153 b; C, 123 b 4). 1) C. 2) nederlagdt. C. 3) in vigilia Mathei ap. (20 Septbr.). C. 4) Saml, til Fyens Historie, I, 240

2 Novbr. Lauritzs Bendtssenn i Mygind fik Kvittans at have fornøjet Kongen paa Gottorpp 12 Oxne, som han havde lovet, for at den Gaard, han nu iboer, maatte være „malbunde godtzs“. Cum claus. consv. Samme Datum. Rel. Henrich Hack. III, 153 b; C, 123 b.

11 Novbr. Vi Fr. tillade Erich Bøller, vor Mand og Tjener, at han maa nyde Nagelsted Birk i Loland efter de Forlenings- og Pantebreve, som hans Fader, Hr. Matz Bøller, Ridder, vor Mand og Raad, har derpaa, uafløst i sin Livstid mod Tynge og Tjeneste efter Brevene. Han skal holde Tjenerne ved Lov osv., ikke forhugge Skovene og ikke sælge nogen af de Bønder eller vorduedes Sønner, som ere fødte paa Godset. Hadersløff Slot, S. Marthini ep. Dag, under vort Signet. Hr. Mogens Giøe, D. R. Hofmester. IV, 401 b¹). Rel.

13 Novbr. Hr. Otte Krumpenn fik Kvittans at have gjort Regnskab for Landehjælpen i Trannekieer Len, for det Kirkekorn, han oppebar af Kirkerne paa Laffuenndt, og for den Hjælp, han oppebar af Præster og Degne dér paa Landet i Aaret 1530, og bliver han deraf efter sit Registers Lydelse intet skyldig. Cum claus. consv. Hadersleue, Mand. efter S. Martini ep. Dag. Rel. Christiernus Huiidt, thesaurarius. III, 185; C, 154 b.

14 Novbr. Michell Braackenhuss [til Brangstrup 2] fik Brev at skulle beholde Pederstorpp Gaard og Birk uafløst i sin Livstid mod Tynge og Tjeneste, som Pantebrevet udviser. [Cum inhib 3]. Hadersleeff [Slot 2], Tirsd. efter S. Martini Dag, [under vort Signet 2]. Ad mandatum regiæ Maj. proprium. III, 185; C, 155; vidtløftigere i IV. 391 b. Iyrgenn Haaldstte fik Livsbrev paa en Gaard i Hoffuestrup i Hierløherred) at nyde fri og kvit, dog at han skal bygge Gaarden, ikke forhugge Skovene og ikke afhænde eller bortleje den Ejendom, der ligger til Gaarden. Cum inhib. sol. Samme Datum. Rel. Hr. Magenns Gøye, Ridder, w. [5: vor] og D. R. Hofmester. III, 97; C, 242 b; smlgn. T, 16.

— Vi Fr. gjøre vitterligt, at for os var skikket Hr. Offue Biillde, Biskop til Aarhuss, vor tro Mand og Raad, med et 1) Danske Mag. IV Række, IV, 242-43. 2 IV. C. y Ierloffherred. C. aabent, beseglet Pergamentsbrev, hvorefter Konventsbrødrene i Jomfru Marie Kloster i Aarhuss [liggende paa Broffberig 1], for nogle mærkelige Aarsagers Skyld have opladet fra dem og til forskr. Biskop og hans Efterfølgere samme Kloster og Sted med Grund, Kirke, Kirkegaard, Huse, Bygning, Toft og Humlegaard, og al anden Ejendom, hvilket Brev vi samtykke og stadfæste, og tillade vi, at forskr. værdige Herre og de følgende Biskopper i Aarhuss til evig Tid maa nyde samme Kloster. Cum inhib. sol. Samme Datum. De mandato regiæ Maj. proprio. III, 97 b; C, 242 b.

14 Novbr. Hr. Haalgerd Rosenkrantzs, Ridder, fik Kvittans for alt, hvad han har oppebaaret og udgivet, siden han først af Kongen annammede Slotsloven til Nyek øping Slot og siden til den Dag, han antvordede Kongen samme Slotslov igjen, og bliver Kongen intet skyldig deraf. Cum claus. consv. Samme Datum. Rel. Magister Andreas Glob, [Rentemester 1]. III, 98; C, 243 b; smlgn. T, 16.

15 Novbr. Vi Fr. gjøre vitterligt, at Hannss Poguiisk, vor Mand og Tjener, har berettet for os, at Hr. Iyrgenn Ffriiss, Biskop til Wiiborg, vor tro Mand og Raad, har forlenet ham et Kloster i Wiiburg Stift, som kaldes Griindeløff Kloster, hvilket samme Biskop siger, hører til Biskopdømmet i Wiiburg, och wii och kronenn haffue ther ingthett mett“. Da unde vi, at om det findes saa, at vi og Kronen ingen Ret eller Rettighed have til forskr. Kloster, da maa forskr. Iyrgenn Ffriiss forlene Hannss Poguisk samme Kloster. Hadersleffue, Onsd, efter S. Martini Dag. Ad mandatum regiæ Maj. proprium. III, 98 b; C. 244 2).

— Vi Fr. gjøre vitterligt, at vi, ex speciali gratia, saa og for Hr. Iuer Muncks, Biskop til Riipes, Bøns Skyld og der til for flere af vore elskelige Rigens Raads Bøn, have forlenet Claues Szeested e, vor Mand og Tjener, Korsbrødregaard i Riipe at nyde i 14 Aar fra Datum med alt tilliggende Gods, Tjenere, Rente og Rettighed, dog at han giver de derværende Præster Klæde og Føde til Redelighed, efter som de ere vante til, bygger og forbedrer Kirken og Gaarden, holder Godset ved 1) C. 2) I Tegnelsebogen, 19, findes et kortere Udtog af samme Brev. Rel. Hertug Christiernn in præsentia dni. regis. Ny kirkehist. Samlinger, V, 764. Hævd, Tjenerne ved Lov, Skjel og Ret, cum aliis claus. et inhib. sol. et consv. Samme Datum. Rel. Hr. Iohan Randtzszou, Ridder, og Erich Banner 1). III, 99; C, 244; T, 19 b (her uden Datum).

15 Novbr. Hr. Prebiern Podebusk, Ridder, fik Kvittans at have fornøjet Kongen 80 Gld. i Guld af Afgift af Riiper Len og Anders Rollick paa Kongens Vegne 100 Mk. danske af Hanherred. Cum claus. consv. Samme Datum. Rel. Mester Claues Gørtzse, Kansler. III, 98; C, 243 b; smlgn. T, 19 b. Her Peder Clemintssenn ffich presentatzs paa Taaruppe kiircke vti Laalandt per resignationem dni. Petri loannis. Cum claus, consuetis et inhib. sol. Datum Hadersleue, othensdagenn nestt epther S. Martini dag. Dns. rex per se. III, 185 b; C, 155; smlgn. T, 18.

16 Novbr. Erick Krabbe ffich presentatzs paa prouestte dommet vdi Roskiildt domkireke per obitum dni. Cuniberti 2), vltimi posessoris eiusdem. Cum inhib. et claus. consuetis. Datum Brunlundt, torsdagenn nest epther S. Martini episcopi dag. Commissio regie Maiestatis propria. III, 270 b; C, 313 b.

28 Novbr. Pouell Ollufsenn og hans Moder, Anne Glarmesters, fik Livsbrev paa et S. Hanssz Klosters Hus, liggende i Riipe paa S. Clemintz keergaardt“, med Claues Szeesteds Samtykke fri og kvit, uden al Husleje, dog at de skulle holde Huset ved Bygning, saa det ikke forfalder. Cum inhib. sol. Gottorpp, Tirsd. efter S. Chatharine virg. Dag. Dns. rex per se. III, 99 b; C, 244 b.

3 Decbr. Per Lauritsszenn har berettet for Kongen, at han har en Gaard paa Langelanndt, hvori han agter at have sin Tilflugt og „werelssze“; Kongen tillader ham dette, mod at han skal være Hr. Otthe Krumpenn følgagtig og bestandig paa Kongens Vegne og rette sig efter hans Befaling ligervis som andre Riddersmænds Mænd dér paa Landet og rette sig efter Kongens Skrivelser, lige som den menige Adel dér i Landet. Cum inhib. Gottorpp, Sønd. efter S. Andree ap. Dag. Dns. rex per se. III, 185 b; C, 155.

4 Decbr. Hr. Holgerd Rosenkrantz, Ridder, fik Brev, at eftersom han var kommet overens med Kongen om, at han skulde gjøre Regnskab for Halvdelen af det Tømmer, som kommer til Vrag under Ørrum Len, da har Kongen nu ex speciali gratia, saa og for Hertug Christierns Bøns Skyld undt, at han 1) I II staar Ridder fejlagtig efter Erich Banner. 2) dni. Konick. C. i sin Livstid maa nyde alt Tømret, ene undtagen Vogenskud, Cum inhib. sol. hvorfor han skal gjøre Regnskab som til forn. Gottorpp, Mand. efter S. Andree ap. Dag. Ad mandatum regiæ Maj. proprium. III, 99 b*; C, 244 b.

11 Decbr. Vi Fr. gjøre vitterligt, at Mester Anders Gulldenstiern, Degn i Roskiildt, har nu havt sit visse Bud her hos os med et Brev af vor kjære Hr. Fader. Kong Christiernn, hvorved denne giver Hundslundt Kloster Hundslundt Sogn til et frit Birk med alle dets Marker og Tilliggelse osv, som er furstt nørr fraa thenndt aae, som løber vti haffuet, egemenn Sønder aae och sunder till thendt aae, som løber egemenn Mellhollt och østter vdi haffuet, østter fraa haffuet saa langt, som forne saaghenn recker westter"; dog at Dannemarcks Konger skulle have fuld Magt til at formere eller formindske Brevets Artikler, om nogen af dem kunde være Kronen til Skade. Thi tillade vi, at forskr. Mester Anders Gulldenstiernn maa nyde forskr. Birk i sin Livstid med al sin Frihed til Lands og Vands, som hans Forfædre, Forstandere i Hundslundt Kloster, friest have havt det. Cum inhib. consv. Gottorpp, Mand. efter concept. Marie. Dns. rex per se. III, 100%; C, 245. 1532.

6 Januar. Vi Fr. gjøre vitterligt, at Hr. Albrett Raffuensburg, Ridder, vor tro Mand, Raad og Embedsmand paa Ffalstterboe og Mallmøchuss, har ladet berette for os, at the leye sustter och terminss sustter“, som boede uden for Clare Kloster i Køpnehaffnn, nu ere udgaaede og have forladt den Gaard, de iboede, som er fra Clare Kirkegaard og indtil Pilestræde og indtil Clare Mur, og at samme Gaard skal være kommet fra fremfarne Konger i Danmarck. Thi unde vi ham, hans Hustru Sophie Podebuskisdatter og deres Arvinger al den Ret, som vi have hin Gaard, at nyde til evig Tid fri og kvit. Cum inhib. et claus. consv. Gottorpp, ipso die epiphanie. Dns. rex per se. III, 270 b; C, 314¹). 1) Kjøbenhavns Diplomat. I, 380.

6 Januar. Hr. Tygge Krabbe, Ridder og Marsk, fik Brev, at Kongen har tilladt, at alle hans Bønder og Tjenere i Wellinge Sogn i Skaane, som bo for hans Gaard Weyghaalm, saa mange han har eller her efter faar, skulle være aldeles fri for kgl. Skat, al den Stund Hr. Tyggi Krabbe og siden hans Børn og Arvinger leve, og de skulle ej besværes af Kongen eller hans Efterfølgere, deres Fogeder eller Embedsmænd. Cum claus. consv. et inhib. sol. [Gottorpp¹], ipso die epiphanie. Dns. rex per se. III, 373 b; C, 65 b. Her Iacob Olszenn ffich breff paa Roolthe kireke epther her Anders Persszenns, saagne prestis till samme kircke, resignationem. Cum claus. consuetis. Datum Gottorpp, ipso die epiphanie. Dns. rex per se. III, 271; C, 314.

12 Januar. Iohann Friiss fik Brev, at de Bønder, han har eller herefter faar i Hesszellager Sogn, skulle være fri til evig Tid for al kgl. Tynge, Kongeskat og konnings egtt“. Cum claus. consv. Gottorpp, Fred. efter Hellig tre Kongers Dag. Dns. rex per se. III, 153 b; C, 124. Dallum elostter ffich kongelige Maiestatis breff, att alle the bønder och tienner, som ligge vdi Hunderupp bye, schulle her epther søghe till kircke till Hielløsse och thendt hollde her epther for theriss rette saagne kireke, och huess tiindne, som thennum aarlig bør attgiffue till saagne kircken, thenndt schulle the aarlige giffue till Hielløsse kircke till gode reede. Daag saa lenge mestter Anders Glaab leffuer, tha schulle bønderne och aellmugenn vti Hunderupp bye giffue theris tiindne och andre redtsell, som the pleyge attgiffue till saagnepresttenn, schulle the fframdelis giffue saaghen presttenn till sancti Albani kircke vti Otthennss. Och naar forne mestter Anders Glaab er dødt, tha schulle forscreffne bynder och aellmuge vti Hunderup giffue theris prestte redtszell till saagnepresttenn vti Hielløsze och theris kircke tyndne till Hielløssze saagne kireke och ingenn anderstedtz. Cum inhib. sol. Datum Gottorp, ffredagenn nestt epther hellig tre konninger dag. Dns. rex per se. III, 154; C, 1242).

14 Januar. Henrich Haalch ffich presentatzs paa Lundne kireke per obitum dni. Ioannis, officialis Lundensis. Datum Haffnie, domin. post Chanuti ducis. Dns. rex per se. III, 383 b; C, 73 b.

25 Januar. Niels Kragh, Ridesmaasvend, fik Livsbrev paa Ollanndt Gaard i Thye mod slig aarlig Tynge og Afgift, som der plejer at gaa deraf. Cum claus. consv. S. Pauli convers. Rel. Hr. Niels Lycke, Ridder. C, 243 b. Gottorp, die III, 98 b; 1) C. 2) Danske Mag. IV Række, IV, 235.

27 Januar. Hr. Haalgerd Rosenkrantzs, Ridder, fik Kvittans, at han har gjort Mester Anders Glob, Rentemester, god Rede og Regnskab paa Kongens Vegne for al Indtægt og Udgift, som han har havt fra først, han annammede Kolldinghus Slot og Len, og til den Dag, han antvordede Kongen Slotsloven igjen, og bliver han efter forskr. Mester Anders Glaabs aabne, beseglede Kvittans intet skyldig deraf. Cum claus. consv. Gottorpp. Lørd. efter S. Pauli convers. Dag. Dns. rex per se. III, 100 b; C, 245 b. 7 Febr. Ioannes Suanningius ffich kongelige Maiestatis breff, att hannss naade haffuer vntt och presenterit hannom thenndt furstte kronens kireke, som ledig bliffuer och vaccerer vdi Ffyunss styfft, daag szaa att hanndt schall besørge seg met en godt capellaenn till szamme szaagenn, szom kanndt predicke och lere faalckett thet hellig euangelium och Gudtzs ordt. Datum Hadersleff, odensdagenn nestt epther woor ffrue dag purificationis. Ad relationem doctoris Mathei Otthenniensis. III, 154 b; C, 124 b¹). 16 Febr. Vi Fr. tillade Erich Gulldenstiernn at beholde i sin Livstid alle de Birker og Forleninger i vort Land Laalandt, som han har i Pant af os, mod Tynge og Tjeneste efter de Breve, han har derpaa; dog om saa var, at vi selv eller vor kjære Husfrue Sophia vilde indløse dem og siden bruge dem til vort Fadebur, da skal han lade dem følge os ubehindret, og da ville vi strax forlene ham med andre lige saa gode Forleninger for hans Livstid. For Vraget i sine Len skal han gjøre Regnskab og det skal alt komme os, vor Husfrue og Kronen til Gode; ligeledes skal han holde Godset ved Magt, Tjenerne ved Lov osv. og ikke sælge nogle af de Bøndersønner, som ere barnefødte paa Godset, heller ikke forhugge Skovene, men frede og hegne Jagten. Cum inhib. sol. Nyeburg, Fred. efter S. Valentini Dag. Ad mandatum regiæ Maj. proprium, in præsentia Melchioris Randszou. III, 186; C, 155 b. = Christiern Perssen og hans Hustru, som han nu har, boende i Askier, fik Livsbrev paa det Kronens Byggested i Øllstrup (Bøllingherred, Lundenes Len), som kaldes Slottkier Hussted. Cum claus. et inhib. consy. Nyeburg, Fred. efter Fastelavns Sønd. Rel. Per Ebbesszenn. III, 100 b; C, 246; smlgn. T, 30. 1) Rørdam, Universitetets Historie. Aktstykker 116. 18 Febr. Peder Ebbessenn fick sliigtt itt breff paa Skiernne biirck: Wii Ffrederich mett Gutzs naade gørre alle wittherligtt, att wii aff woer sunderlig gunst och naade haffue vntt, giffuit och tilladett och nu met thette wortt opne breff vndne och giffue wore vndersaatte vdi Skierne friie birck och biircke reett, som andre wore och kronenns vndersaatthe haffue vdi Lunburg biirck och anderstedtz here vdi riiget, indenn alle thesse eptherscreffne aasttede, szom her epther fyllger, ingthett vndertagett vdi nogre maade, ager, cyng, fiskeuandt eller feegang, tørffue grøfftt och liunghesleett, som er for Lundenes slott mett sin rette tilligelsze och friichedt. Furstt sundenn aaen aff thendt liillde aae och saa reett sundenn marcke skellett emellom Lundeness marck och Stoustrup marck och emellom Lundeness och Aadom och emellom Lundeness marck, som kalldis Bynderhaalm, och Tharrum och alldt store Skiernn aae, och feskeriiet vdt till Staffning fiordt och saa Ollde aaen langs vpp, till Bølliing marck wedt tager, saa reett marckeskellett emellom Lundenes och Byllinge, emellom Lundeness och Fastter, emellom Borydsze och kronenns marck, som kalldis Bundszenns elle och Ruenbeck, szaa reet skell emellom Bundsens elle, Ruenbeck och Sunderbye, och saa neder vti aaenn och sunder till Nørre herrett till forscreffne Stoustrup, och huess faldt och deelle, szom skeer indenn forne aasteder, tha schall thet deellis och bødes till forne biirck, som schall kalldes Skiernne biirck, daag saa, att wii och wore eptherkomere konningere vti Danmarck schulle haffue samme biirck och biireke reett attformere och formyndske epther wore och theris egne tycke. Cum inhib. sol. Datum Nyeburg, søndagen inuocauit. Ad mandatum regie Maiestatis proprium, presentibus dno. Magno Gøye, magistro curie et dno. Petro Lycke, equitibus auratis et regni consiliariis. III, 101; C, 246. Hr. Peder Lycke, Ridder, fik Kvittans at have antvordet Mester Christiernn Huiidt, Rentemester, paa Kongens Vegne saa meget Sølv, som han har oppebaaret efter Kongens Befaling og Rigsraadets Samtykke af Kirkerne i Ffyun, Langelanndt og Thousindt efter sit Registers Lydelse: af Nyeburgs Len 1793 Lod forgyldt, 1772% Lod hvidt Sølv; af Nesbyehoffuit Len 1363 Lod forgyldt, 2572 Lod hvidt Sølv; af Sundtzherred 791 Lod forgyldt, 88, Lod hvidt Sølv; af Bogherred med Wessenbierg Birk 1209 Lod forgyldt, 478 Lod hvidt Sølv; af Sallingherred med Jordtløssze Kirke 1302 Lod forgyldt, 720 Lod hvidt Sølv; af Skoubyeherred 250 Lod forgyldt, 450 Lod hvidt Sølv; af Langelanndt 800 Lod forgyldt, 464 Lod hvidt Sølv, og dertil 30 Mk. Penninge, og beløber samme Sølv sig i alt til 140532) Lod Sølv og 30 Mk. Penninge. 1) 0.

) Summen bliver i Virkeligheden 14055. Nyeburg, Sønd. invocavit. Rel. Mester Christiernn Huiidt, Rentemester.

III, 154 b; C, 124 b. 20 Febr. Hr. Per Lycke, Ridder, har berettet Kongen, at han for to Aar siden gjorde Mester Christiernn Huiidt, Rentemester, paa Kongens Vegne Regnskab for alle Penninge og Sølv, som han har oppebaaret, fra Kongen først kom til Rigets Regimente og indtil denne Dag, og blev derpaa Kongen skyldig 2217 Mk. 6 8 9 Penn. og 52 Lod Sølv. Nu beklagede han sig, at han ikke vidste, hvor samme Penge vare komne ham til Gode, ligeledes at han havde gjort Rejser og Tæring til Tydskelanndt og andetsteds for Kongens og Rigets Skyld, og derved fanget fuldt Skade paa sine Heste og i andre Maade kommet til Agter. Da har Kongen naadigt fordraget ham 1600 Mk. 6 8 9 Penn. og 52 Lod Sølv; saa bliver han 600 [!] Mk. pligtig, som er af oppebaaret Landehjælp, og deraf har han nu fornøjet Kongen 400 Mk. Cum claus. consv. Nyeburg, Tirsd. efter invocavit. Rel. Mester Christiernu Huiidt, Rentemester. III, 155; C, 125.

7 Marts. Christiern Braadt, Borgemester, og Willum Skaatthe, Borger i Kallinburg, fik Livsbrev for sig og Arvinger til evig Tid paa to Bosteder, som Kongens Tolder paa Ffalstterboe, Albrectt van Gaach, tilsagde og udlagde dem efter Kongens Befaling, og som ligge ved Torvet norden for Raadhuset i forskr. Ffalstterboedt, som the samkøbere ere waane attstaa“, og hvert Bosted tre Vognrum 1) langt; dog skulle de give deraf alle kgl. Rettigheder, windue pendinge“ til Toldboden i Ffalstterboe, ligervis som andre Kræmmere og „wanttsnidere pleje. Cum inhib. sol. Køpnehaffnn, Torsd. efter Sønd. oculi. Dns. rex per se. III, 374; C, 66 b. 22 Per Hansszen, Tolder i Helszingøer, fik Kvittans paa 350 Gld. i Guld, som han antvordede Kongen paa Regnskab af Tolden. Samme Datum. Rel. Lauritzs syllffuer paepp“. III, 271; C, 314; T, 33 b (her uden Datum). = Her Niels Perszenn?) ffich presentatzs paa Astrupp³) kircke vdi Ffalstter per resignationem dni. Laurentii Øllmanndt, secretarii. Datum Køpnehaffnn, torsdagenn nest epther søndagenn oculi. Dns. rex per se. III, 186 b; C, 156 b; T, 33 b (her uden Datum). 1) Væggerum. C. 2) Efternavnet mangler T. 8) Østrup. C. II Marts. Borgemester, Raadmænd og Menighed i Trelleburg have ladet berette for Kongen, at Graabrødre Klosteret smstds. er aldeles øde og Brødrene udgaaede derfra. Da har Kongen for deres Bøns Skyld, paa det at „Gutzs loug thess ythermere maa och schall forogis“, undt dem samme Klosters Kirke til at prædike og lære Guds Ord i og Klostergaarden med alle de derpaa bygte Huse til et Hospital, dog med saa Skjel, at al den Rente, som kan gives af forskr. Huse, alene skal bruges til de syge Mennesker. Cum inhib. sol. Køpennhaffnn, Mand. efter Sønd. lætare. Rel. Hr. Magenns Gøye, Ridder og Hofmester. III, 374; C, 66 b¹). 15 Marts Her Iens Nielszenn fick presentats paa Lellinge kircke, liudendis som her effther fylger: Wii Frederich &c. giøre alle wittherligt, at oss er tilkiende giffuit, at wor och kronenns kircke Iellinge kireke vdi Kollinge leen liggindis nu vacerer och leddiig er effther her Hennings dødh, som then nu siist vdi were och forlæning haffde. Tha effther thii samme kireke er wor och kronens forlening och herlighet, och wii och wore efftherkomere koninger vdi Danmarck haffue then at forlenne och presentere, haffuc wii aff wor sønderlige gunst och nade vndt, forlent och presenteret och nu met thette wort opne breff vade, forlenne och presentere thenne breffuisere, oss elskelige her Iens Nielszenn, forue wor och kronens kireke Iellinge kircke athaffue, nyde, bruge och beholle vdi sin lifts tidt, met all sin rette tilliggelsze, préste rente och rettighet, som en sogne prest ther tilkomer och bør athaffue met rette, dog met saadan skiell och wilckoer, at hand vden all menniskes sette och lere skall klar och reen predicke, lere och forkynde sogene folekit vdi forne sogen thet hillige euangelium och tienne thennum met christelig doeb, sacramente, woer herris Iesu Christi legom och blod effther Gudts reene ordt, som en ret euangeliske och christelige predicker, sielsørger och tienner bør och plygtiig er at giøre, som hand met then hellige scrifft kand beuisze och bewere. Sameledis skal hand ey holle nogle vchristelige seremonier, antigen vdi en maade eller anden, emodt Guds leerdom och hellige ordt eller apostelenes scrifft och indsetting, och beuise szeg chresteligen bode vdi sit leffnit och leerdom, som en christen mand bør atgiøre. Tesligiste skall hand giøre sine sognefolck all anden relighet och tieniste, bode indhen kircke och vdhen, som en christelig och euangelisk sogne prest och predicker bør atgiøre sine sognefolck. Och ther som forne her Iens Nielszenn nogne aff thesse forne article icke hollendis worder, meden giør ther emodt, tha skal handt strags haffue forbrott ther met thette wort breff, och wii skulle egen haffue magt at forlenne samme kircke en anden, som seg christeligen och effther Guds ordh och leer- 1) Kirkehist. Samlinger, I, 409-10. dom holle will och ey wille befatte seg met nogne vchristelige seremonier, som her till (thesz werre) mange stedts haffuer werit brugdt. Forbiudendis ther for alle, ehuo the helst ere eller were kunde, serdelis wore fogeder, embitzmend och alle andre, forne her Iens Nielsszenn her emodt paa forne Iellinge kircke, preste rente och rettighet at hindre, hindre lade, møde, platze eller vdi noger maade forfang atgiøre vnnder wort hylliste och naade. Giffuit paa wort slot Kiøpnehaffin, fredagen nest effther søndagen letare, vnder wort signnet. Rel. Her Mogens Gøye, ritther och hoffmester. C, 246 b; smlgn. T, 371).

16 Marts. Burgimestter och raadt vdi Yestedt ffinge breff paa graabrødre clostter vti theris bye, att the haffue bereett for myn herre, att ther er itt graabrødre claastter vdi theris bye, och the muncke och brødre, ther indne ere, predicke och leere vrettferdige leerdom emodt thett hellig euangelium och Gutzs ordt och ther met bedrage och forføre thenndt simpelle och cenffolldige aellmuge, oc meentte, att brøderne vdi samme claastter nøddis till vti framtiidenn thett attoffuergiffue och forlade, thi the icke kunde fange theris vntthollding, och beclagede, att the haffde ingenn haaspitaell vdi theriss bye, ther the kunde indtlegge fattige, siuge mendisker, szom ther omgange, begerindis ther fore, att koninglige Maiestatt will vnde thennom forne claastter till itth haaspitaell och siuge huss, paa thett att Gutzs loug maatthe forøgis och formeeris, och the thesbedre kunde bekomme theris ieffuenn christenn thendt broderlig kerlighet och tiennistte mett. vnderhollding och anden nøttørfitt, som the thennom effther Gutzs budt och leerdom plegtuge och skylldige ere. Thi haffuer koninglige Maiestatt af sunderlig gunst och naade vntt och tilladet &c., att naar the muncke och brødre, szom ere vdi samme claastter thet offuergiffuenndis och forladendis worde, eller the kunde there vdt formyndes, tha schall burgimestter och raadt vdi Ystedt anamme, haffue, nyde och beholde samme graabrødre claastter, epther som thet nu forfundett er, till ith haaspitaell och siuge huss attuphollde fattige, siuge mendiske vti, och bruge kirckenn till theris saagne kircke, ther attlade predicke och forkynde Gutzs ordt och thett hellige euangelium vdi, daag saa att the schulle hollde oss ther itth herrligtt weeszenntt vti claasterett mett mag och kamer, ther koninglige Maiestatt och hogbornne ffurstinde, woer kere husfrue, och woer efftherkomere, konninger vti Danmarck, mett wortt daglig faalck, naar koninglige Maiestatt eller hans naadis eptherkomere tiidt komenndis worde, kunde haffue wore werelsze vti, epther som hans naadis forfedre, fframfarne konninger ther for hans naade haffdt haffue, och huess ytthermere fordeell och reentthe, som kandt gørris aff samme claastter, schall aldtingestte komme till the siuge mendiskes vphollding och wendis icke vti nogenn andenn nytthe eller brugelsze vti noger maade. Cum inhib. sol. 1) I III, 101 b er Brevet forkortet paa sedvanlig Maade, ligesaa i C, 246 b, hvor det tillige er overstreget, og i T, 37. Datum Haffnie, leuerdagenn nest epther søndagenn letare. Magenns Gøye, ridder och hoffmestter. III, 374 b; C, 67 ¹). Rel. Her

17 Marts. Mattis Iohanszenn, burger vdi Mallmøe, och hannss hustruff Thale Marquor.tz daather, som hand nu haffuer, och theris arffuinge ffinge breff paa en liidenn gaardt, som er fyre byndinge huss, liggendis vti Mallmøe nest østen optill forne Mattis Johannsszenns gaardt vnder itth thag met hannss buss vdtill allgadenn och siidenn mett sitt gaardzsrem och bygning vdt emodt hellig geestthuss, szom mestter Christiernn, som waar canich vti Lundt, schall haffue till seg panttett aff en hanss mettbrødre, canick ther same stedtzs, kalldis her Henrick Conradi, althaffue, nyde, bruge och behollde for huer mandtzs tilltall, szom ther paa will eller kanndt thale vti noger maade, och epther thi att forme mestter Christiernn haffuer giffuit seg indt till riigenns fyenndne konning Christiernn och bruger affuendtskioldt emodt riigett, och koninglige Maiestat ther fore paa kronenns wegne samme pant tillfaldet er, daag mett saadantt skell, att handt och hannss hustruff Thale schulle gørre och giffue koninglige Maiestat ther fore nu till att udtspiise hannss naadis aarloug skiibe mett szaa møgenn fittallie, øll, brødt och anddett, szom her Albret Raffuensburg, her Iohann Vrne, riddere, och mestter Anders Glaab, renttemestter, kunde spørge och vdt randszaghe, huadt och huor høgtt forne pantt seg forløbendis er vdi thet yttherstte, epther att panttebreffuit icke findis tillstede attuere. Cum inhib. sol. Datum Køpennbaffnn, søndagenn iudica. Rel. Magnus Gøye, magister curie, et Andreas Glob. III, 375; C, 67 b. = Mattis lohannszenn og hans Hustru, Thale Marquordtzsdatter, fik Brev for begges Livstid paa Oxiegaard i Oxie By, som Henning Bentsszenn nu iboer, mod at de skulle holde Gaarden bygt og forbedret og gjøre og give Kongen deraf den sædvanlige aarlige og visse Landgilde til Mallmøhuss; den, som iboer Gaarden, skal være dem hørige og lydige og ingen anden. Cum inhib. sol. Haffnie, domin. iudica. Rel. Andreas Glob. III, 375 b; C, 67 b. Borgere i Haassøe i Thye skulle være skattefri i 5 Aar fra Datum, fordi de bygge og byggende vorde i Haasszøe og paa det, at de des bedre skulle komme til Næring og Bjæring og opbygge samme By; i samme Tid skulle de være toldfri over hele Riget, ene undtaget paa Kongens Fiskerlejer ved Ffallstterboe og Skaenøer, hvor de skulle udgive Told og anden Rettighed som andre Undersaatter, der besøge samme Fiskerlejer. Cum inhib. sol. Samme Datum. Rel. Hr. Magenns Gøye, Ridder og Hofmester. III, 101 b; C, 247. 1) Kirekhist. Samlinger, I, 414-15.

18 Marts. Rasmus Olszenn ffich presentatzs paa Weedtbye kircke vdi Ffalstter liggendis per resignationem dni. Martini Ioannis, daag met saa skell att haundt schall were en reett euangeliske predicker och vdenn aldt mendiskers sett och leere reent och claert predicke saagne faalckett thett hellig euangelium &c. Sambledis schall handt ey hollde nogle vchristtelige ceremonier emodt Gutzs leerdom &c., och ther som handt nogre aff thesse forsereffue article icke holdendis worder, schall hanndt haffue forbraatt samme kircke, som samme breff, hanndt ther oppaa haffuer, ytthermere vdtuiser och indehollder. Datum Haffnie, secunda feria post dominicam iudica. Rel. Claues Daa till Rafnstrupp. III, 187; C, 156 b; T, 37 b. Niels Wallther, Borger i Steghe, fik Brev for sig og Arvinger til evig Tid paa det Møllested, som hans Vejrmølle nu er bygt paa, mod aarlig at give til Stege Slot 12 danske til Jordeleje. Cum inhib. sol. Samme Datum. Rel. Hr. Anders Biillde, Ridder. III, 271; C, 314.

19 Marts. Per Hanszen, Hofsinde, fik Kvittans at have overantvordet Hr. Tygi Krabbe, Danmarcks Riges Marsk, paa Kongens Vegne, hvad Sølv og Penge, som han havde beseglet hos sig efter Niels¹) Skreder, som blev rettet i Trundthiem, efter det Brev, som han til forn modtog derom fra Kongen. Cum claus. consv. Haffnie, fer. 3. post domin. judica. Rel. Hr. Tyggi Krabbe, Ridder og Marsk. III, 271 b; C, 314 b.

21 Marts. Mester Fadder Bussestøber fik Livsbrev paa Nyebyegaard mod at bygge og forbedre Gaarden og aarlig give den sædvanlige Landgilde og anden Tjeneste og Rettighed til Køpnehaffnns Slot; desligeste skal han hegne og frede Kongens Enghave, saa at der ikke vorder nogen Bryst derpaa for hans Forsømmelses Skyld. Cum inhib. sol. Haffnie, Torsd. efter Sønd. judica. Rel. Hr. lohann Vrne, Ridder. III, 272*; C, 314 b; smlgn. T, 39 2).

23 Marts. Christopher Hansszenn fik for Hr. Tyggi Krabbes, Ridders, Bøns Skyld Livsbrev paa S. Iyrgenns Gaard Hospital uden for Landtzskronne, at annamme, naar Lauritz Fraastt, som nu har det i Værge, er død, dog at han holder den sædvanlige Tynge og Tjeneste dér og holder saa mange syge og saare Mennesker, som den tilliggende Rente kan taale samt bygger og forbedrer Hospitalet, holder Tjenerne ved Lov osv. og ikke forhugger Skovene. Cum claus. consv. 1) Ienns. C. 2) Kjøbenhavns Diplomat. II, 238. Haffnie), sabb. post domin. judica, Rel. Hr. Tyggi Krabbe, Ridder og D. R. Marsk. III, 376; C, 68; smlgu. T, 39 b.

23 Marts. Mester Christiern Huiidt fik Kvittans paa 125 lødig Mark, 6 Lod 1 Kvintin forgyldt Sølv, som han antvordede Kongen selv efter dennes egen Befaling af det Sølv, som han annammede af Hr. Peder Lycke og som denne oppebar af Kirker i Ffywnn og Laffuenndt (smlgn. 18 Februar), og Kongen antvordede forskr. Mester Christiern 24 danske for hvert Lod af samme Sølv, som han skulde give Folkene paa. Kongens Orlogsskibe og til anden Udgift. Samme Datum. Rel. Harttuig Andersszenn, Fodermarsk, og Lauritz solffuer paep“. III, 271 b; C, 314 b; smlgn. T, 40. 24 Marts, Iyrgenn Guldsmet og hans Husfrue 2) Anne fik Livsbrev paa en Kronens Jord uden for Stubekøping, som kaldes Pere Gaard, mod at give den sædvanlige Skyld og Leje til Nykøping Slot. Cum claus. et inhib. consv. Haffnie, domin. palmarum. Rel. Knudt Guldenstiern. III, 187 b C, 157. Hr. Peder Christiernssen fik for Biskop Offue Biilldes Bøns Skyld [og for den Tjeneste han selv som Biskoppens Kapellan har gjort Kongen og Riget 3] Livsbrev paa det Vikarie til Vor Frue Alter visitationis i Aarhuss Domkirke, som Mester Iennss Hannsszenn nu har i Værge, saaledes at naar denne dør eller Hr. Per Christiernsszenn kan contentere og stille ham tilfreds, saa at han vil oplade ham det, eller forskr. Mester Jennss vil resignere eller oplade ham eller nogen anden samme Vikariedom, da skal Hr. Peder Christiernsszenn uden alt ydermere Brev og Præsentats strax annamme samme Vikariedom til sig og siden nyde det i sin Livstid med al Tilliggelse, Gaard og Residens, Kjøbsted- og Landgods, Tjenere. Frugt, Opkomst, Rente og Rettighed, dog saa at han skal holde tilbørlig Tynge Cum claus. et og Tjeneste deraf og holde Godset ved Hævd. inhib. consv. Samme Datum. prium. III, 102; C, 247 b. Ad mandatum regiæ Maj. pro- Hr. Offue Biillde, Biskop til Aarhus, fik Kvittans paa 60 rh. Gld. i Guld, som han i forgangne Aar til S. Martini 1) Ex castro Haffnensi. C. 2) I C er dette rettet til: Hustru. 3) C Dag skulde give Kongen af Hatzherred, Endelage, Farde og mere Gods efter Pantebrevets Lydelse. Kiøpnehaffnn, Palmesønd. Dns. rex per se. III, 102 b; C, 248; T, 41.

25 Marts. Iyrgenn Vrne fik Brev, at efter den Kontrakt og Forligelse, der er gaaet imellem ham og Fru Sophie, Ebbe Magensszens Efterleverske, om at, naar hun er død eller i hendes Livstid, om Iyrgenn Vrne kan stille hende til Freds, da skal han beholde [S. Iyrgenns] Hospital [uden for Mariboe] i sin Livstid efter det Brevs Lydelse, som han har derpaa, og skal han holde saa mange fattige, syge og „saare“ Mennesker til Kost, Klæder og Føde, som det tilliggende Gods kan taale at holde. Cum claus. et inhib. consv. Kiøpnehaffnn [Slot 1], 2. fer. post domin. palmarum. Rel. Hr. Niels Lycke, Ridder. III, 187; C, 156 b. Smlgn. 1531, 19 Septbr. = Hans Rytzslaund fik Livsbrev paa en Kronens Gaard i Nørløng (Wennebiergherred, Aastrupp Len), som Tyggi nu iboer, mod sædvanlig aarlig Landgilde og Skat. Haffnie, Mand. efter Palmesøndag, [under vort Signet 1]. Rel. Hr. Offue Lunge, Ridder. III, 102 b; C, 248; T, 41 b (her uden Datum).

26 Marts. Peder Falstter fik Livsbrev foruden al Afgift paa 2 øde Jorder i Halsløff i Ffalstter. Cum claus. et inhib. consv. Haffnie, fer. 3. 2) post domin. palmarum. Dns. rex per se. III, 187 b; C, 157 ³).

27 Marts. Hr. Axell Bragde, Ridder, fik Brev, at efterat Kongen havde tilladt ham at indløse Ffraastteherred af Iennss Torbernsszenn (se 1530, 29 Juli), har han nu havt for Kongen en beseglet „handtscrifftt“, udgivet af Mester Torbernn Biillde, Degn i Lundt, og lydende, at forskr. Hr. Axell har fornøjet ham paa hans Søsters, Fru Birgittes, Ienss Torbernsszens Efterleverskes, Vegne, 500 vægtige rh. Gld. i Guld og 1500 Mk. danske, som Herredet stod i Pant for. Thi tillader Kongen, at Hr. Axell Bragde maa nyde samme Herred med al kgl. Rente og Rettighed som sit fri, brugelige Pant, uafløst i 15 Aar fra det Brevs Datum, som han fik af Kongen derpaa, og dør han forinden, skal hans Søn Lauge Bragde, Kongens Hofsinde, nyde Herredet i Resten af Aarene. Efter den Tids Forløb skal han, 1) C. 2) Tirsdag. C. 3) Danske Mag. IV Række, IV, 239. hans Søn eller deres Arvinger nyde Herredet som Pant, indtil det afløses dem for forskr. 500 Gld. og 1500 Mk. De skulle deraf give og gjøre saadan Tjeneste og aarlig Afgift, som der plejede den Tid, Hr. Aage Andersszenn og lennss Torbernsszenn havde det i Pant, samt holde Godset ved Magt, Tjenerne ved Lov osv. og ikke forhugge Kronens Skove. Cum inhib. sol. Haffnie, 4. fer. post domin, palmarum. Dns. rex per se. III, 376 b; C. 68 ¹).

27 Marts. Aruidt Wulffstandt fik 6 Aars Brev paa Karllebye og Gremestrupp Birker i Ffalstter, at nyde, naar de Aar ere ude, hvori Magenns Falstter har Brev derpaa, dog Dronning Sophies Livgeding uforkrænket; han skal aarlig yde den halve visse Rente deraf til Køpnehaffnn og ikke afhænde fra Godset nogle af de derpaa fødte Sønner af Vordnede, heller ikke forhugge Skovene. Cum inhib. et claus. consv. Samme Datum. Rel. Hr. Magenns Gøye, Hofmester, og Hr. Oluff Roszennkranntzs, Ridder. 111, 188; C, 157. 1 Skipper Anders Skaatthe fik Brev, at han i sin Livstid skal have 28 Mk. danske til at betale sin Husleje med i Køpnehaffnn, hvilke han skal oppebære inden S. Dionisii Dag (9 Oktbr.). Samme Datum. Dns. rex per se. 111, 272; smlgn. T, 442). Iess Wintter, Borgemester i Ysttedt, maa lade opbygge en Mølle og øde Møllested uden for Ysttedt, som kaldes Munckeburg, og siden nyde den fri og kvit med den Skyld og Afgift, som aarlig afgaar deraf, og med al ret Tilliggelse, dam och damsbondt, indtil Kongen tilsiger. Cum inhib. sol. Samme Datum, [under vort Signet 3]. Dns. rex per se 4). III, 378 b; C, 69; T, 43 b. Hans Hiortt, Borgemester i Ysttedt, fik Brev ad gratiam paa den Vandmølle, som ligger til Graabrødre Kloster i Ystedt. Cum claus. consv. Køpnehaffnn, Onsd. efter Palmesøndag. Rel. Dns. Absalon Bragde, eques auratus 5). III, 378 b; C, 69 b: T, 43 b (her overstreget) 6).

— April. Byrrye Trolldle fik Brev, at naar hans Fader, Hr. Jacob Trolldle, Ridder, er død, skal han annamme Gerssherred) 1) Danske Mag. IV Række, IV, 329-30. Kjøbenhavns Diplomat. IJ, 239. 3) C. men overstreget. Thar: Rel. Mesther lesper. 5) Absalon B[rlade, miles. C. Mester Iesper. T. 6) Kirkehist. Samlinger, I, 414. 7) Gressherred. III. . som og siden nyde det i 10 Aar med al kgl. Ret, dog at han deraf skal gjøre og give slig Tynge og Tjeneste, Forleningsbrevet derpaa til hans Fader udviser, samt holde Bønderne og Tjenerne ved Lov osv. og ikke forhugge Skovene, Ligeledes skal han i 10 Aar efter sin Faders Død uafløst nyde Kronens Kjøbstad Wæe efter sin Faders Pantebrev, dog at han stiller sine Medarvinger tilfreds for deres Part i Pantesummen, og siden indtil den afløses ham; Tynge, Tjeneste og Afgift skal han give deraf, som Faderen har givet efter de Breve, han har derpaa. Cum inhib. sol. Haffnie, altera die [festi¹] paschatis. Rel. Hr. Tyggi Krabbe, Ridder og D. R. Marsk. III, 377 b; C, 68 b ²).

4 April. Byrgi Wulffstandt fik Brev, at Kongen har undt ham til evig Ejendom en Niels Bragdis Gaard i Ynnge (Yffnetofftte Sogn, Lysttersherred), som Peder iboer og som er forbrudt, da Niels Bragde, som var Hr. Niels Bragdis Søn, førte Avindskjold mod Kongen og hans fædrene Rige og imod hans Ed og Løfte etc. Cum inhib, sol. Haffnie, S. Ambrosii Dag. Rel. Hr. Tyggi Krabbe, Ridder og D. R. Marsk. 378; C, 69. III,

5 April. Christopher Roszennkrantzs fik Livsbrev paa Medelszom og Sunderliung Herred er at nyde som frit, brugeligt Pant efter hans Moders, Fru Birgittes, Pantebrev, dog at han gjør den tilbørlige Tynge og Tjeneste deraf og holder Godset ved Hævd. Cum [aliis 3] claus. consv. et inhib. sol. Haffnie, Fred. efter Paaske. Rel. Hr. Magenns Gøye, Hofmester. III, 103; C, 248.

6 April. Hr. Axell Vgerup, Ridder, fik Brev paa Søllffuitzburg Slot og Len, kvit og fri, i 6 Aar efter den Tid, hvorpaa hans tidligere Brev lyder, dog at han deraf skal gjøre tilbørlig Tjeneste, holde Slottet ved Bygning, Godset ved Hævd og Tjenerne ved Lov osv.; han skal gjøre Kongen Regnskab for. hvad Vrag der indkommer, og ikke forhugge Skovene. Cum inhib. sol. Haffnie, sabb. quasimodogeniti. Rel. Hr. Tyggi Krabbe, D. R. Marsk. III, 384 b; C, 125 b 4). Jy C. 2) Danske Mag. IV Række, IV, 335. 2) mangler i C. 4 her blandt de fynske Breve, men i Marginen staar: skall were vdi Schaane; desuden er der ved Skaane (C, 69 b) en Henvisning.

7 April. Fru Anne), Peder Størllis, har berettet for Kongen, at den Tid, hendes første Husbonde, Seuerin Saxstrup, blev slagen i Rigets Rejse, var han besværet med stor Gjæld og hun havde ét Barn med ham, och epther haunss dødt willde hun [icke 2] eller same barnns werie kende seg wedt samme gieldt och gaff seg till tynghe och sagde seg aff mett arruff och gieldt“ og havde hun efter hans Død kun et Bol i Gerssherred og noget Løsøre, og samme Ary faldt Kongen til paa Kronens Vegne. Da har Kongen for den Troskab, som forskr. Seuerin Saxstrup udviste, undt hans Søn, Biørns Saxstrup, til evindelig Eje samme Gods og Løsøre, som er 1 Bol i Knabberuppe (Linderup Sogn, Gerssherred), giver 3 Pd. Smør og 3 8. samt en Signetring, 231 Lod Sølv, 9 Sengedyner, onde Cum inhib. sol. 2 Hoveddyner, en Bænkedyne og 6 Køer. Haffnie, domin. quasimodogeniti. Rel. Hr. Tygge Krabbe. III, 378 b; C, 69 b; smlgn. T, 50. og gode, April. Borgemester, Raadmænd og Menighed i Wardtbierg skulle i 6 Aar være fri for Rytterhold, for at udgjøre Fetalie og for al kgl. Tynge undtagen aarlig Byskat; kommer der dog nogen Fejde paa i den Tid, skulle de være forpligtede til at gjøre som andre Borgere i Riget, og forinden skulle de bygge, forbedre og befæste Byen med Volde. Grave og i anden Maade, som andre gode, tro Undersaatter bør gjøre. inhib. et claus, consv. Haffnie, Torsd. efter quasimodogeniti III, 384 b; Søndag. Rel. Hr. Tyggi Krabbe, D. R. Marsk. C, 125 b³). Cum Hr. Hans Skoffgordt fik Kvittans paa 100 Mk., som han fornøjede Hr. Tygge Krabbe paa Kongens Vegne og som han skulde give Kongen til paa det Mageskifte, hvilket han gjorde med en Kronens Bonde, kaldet Christoffer Mogenszen i Gundestorp om den Gaard, som hand nu vdi [boer?]", liggende i Vram Sogn i Sønderasboherred. Haffnie, 5. fer. post domin. quasimodogeniti. Rel. Hr. Tygge Krabbe, Ridder, Marsk. C, 70.

12 April. Per Hansszenn, Borger i Skeelskøer, fik Livsbrev paa en Jord, som hører til Skelskøer og kaldes Foged 3) IT kaldes hun Fru Elsze. 2) mangler i C. a blandt de fynske Breve ligesom Brevet S. 307. Vænge, vesten for Byen, dog mod den sædvanlige Afgift deraf til Byen. Cum inhib. sol. Haffnie, 6 fer. post domin. quasimodogeniti. Rel. Hr. Knudt Rudt. III, 272 b.

13 April. Mester Christiern Huiid, decanus Haffnensis, fik Livsbrev paa Kronens Gaard Rosbecks Møllegaard¹) med al Tilliggelse, ene undtaget Møllestedet, hvorpaa Møllen skal staa, hvilket Kongen vil lade bese og selv opbygge; han skal nyde den uden al Afgift, dog uforkrænket det Brev, Kongen til forn har givet Ienss Broelegger, Borgemester, paa forskr. Mølle, og han skal holde Gaarden ved Magt etc. inhib. sol. Haffnie, sabbato post domin. quasimodogeniti. Rel. Hr. Iohann Vrne, Ridder, og Mester Anders Glaab, Rentemester. III, 272 b*; T, 52 b (her uden Datum) 2). Smlgn. 7 Maj. Cum Iacob) Hardenbierg har været for Kongen med et aabent, beseglet Pergamentsbrev, udgivet af Prior og menige Conventsbrødre i Helligaands Klosteret i Ffoborg og lydende, at de alle samdrægtelig have undt, at forskr. lacob Hardenbierg maa og skal i sin Livstid have Husbondhold, Forsvar og al anden Herlighed over alt deres Kloster og alle de vordnede Tjenere og Gods, der tilligger, Kjøbstedgods saa vel som Landgods, med flere Ord og Vilkaar. Dette Brev stadfæster Kongen, dog med saa Skjel, at han aarlig betimelig og ubehindret skal lade Prioren og Brødrene fange, hvad aarlig Landgilde, Rente og Rettighed, som samme deres Klosters Hospitalsgods og egen Ejendom kan skylde, eftersom deres Brev udviser. Cum inhib. sol. Samme Datum. Rel. Hr. Knudt. Guldenstiernne, Electus til Otthensze, og Hr. Magenns Gøye, Ridder og D. R. Hofmester. III, 156; C, 126.

16 April. Hellig geestthuss vdi Køpnehaffn ffich breff, att ther er bereett for kongelig Maiestat, huorledis att nogle aff Køpnehaffnns burgere haffue thennom fortagett och wille gøre itth allmyndigtt strede egemenn hellig geestthuss hospitaell indt att theris aghe portt och saa egemenn claastteritt ther samme stedtzs, huilckett samme haaspitaell komme storligenn till skade paa theriss bestte huse. Thi haffuer kongelig Maiestat aff sunderlig gunst och naade vntt och tilladett, att samme haaspitaell ey saa schall attsplidis, men schall bliffue wedt sin bygning widt fuldt magtt, ligeruiiss som thett nu begrebett och skickett er. Cum inhib, sol. Datum Haffnie, 3. feria post domin. 1) Rosbecks Mølle og Gaard. T. 2) Kjøbenhavns Diplomat. II, 239. 3) Tachim. C. misericordia domini. Ad mandatum regie Maiestatis proprium, presente domino Olauo Roszenkrantzs. III, 273).

17 April. Hr. Iohann Biørnn, Ridder, fik Brev „, eygendomelig til sig og Arvinger paa hvad Del og Ret, som Kongen har i S. Gertrudtzs Kirke og keergaardt“ i Køpnehaffnn paa Roszengaardt. Cum claus. et inhib. sol. Haffnie, 4. fer. post domin. miseric. dni. Dns. rex per se. III, 273 b²).

18 April. Wulff van Margburg og hans Barn efter ham fik Livsbrev paa en Kronens Bo i Køpnehaffnn, liggende op til den Bod, som Per Clausszenn nu iboer, at nyde uden Afgift; efter begges Død skal den komme ubehindret til Kronen igjen. Cum inhib. et claus. consv. Haffnie, 5. fer. post domin. misericordia dni. Rel. Hartuig Andersszenn. III, 273 b; T 543). Her Hanns Ibsszenn ffich presentatzs vdi sin liffuis tiidt paa Allersløff kireke per resignationem dni. Magni Iennsszenn, daag mett saa skell, att hanndt schall were en reett euangeliske predicker och vdenn aldt mendiskenns seett och leerre, rene och klare predicke och forkynde saagne faalchett Gudtzs ordt. Sammeledis schall hanndt. ey hollde nogle vchristtelige cerimonier emodt Gutzs leerdom &c., mett andre flere article, som samme presentatz ytthermere indeholder och vdtuiiser. Datum Haffnie, 5. feria post domin. misericordia domini. Dns. rex per se. III, 273.

20 April. Hr. Mauritz Olssenn, Ridder, fik Brev, at han skal beholde Lycka ae Slot og Len uafløst i sin Livstid og hans Arvinger siden, indtil det afløses dem efter Pantebrevets Udvisning: dog skal han gjøre deraf slig Tynge, Afgift og Tjeneste, som Forleningsbrevet indeholder. Cum inhib. sol. Haffnie, sabb. post domin. misericordia dni. Dns. rex per se. III, 379; C. 70. = Wiisbye burgere paa Gottlandt ffinge kongelig Maiestatis breff, att epther thi att the brødre, som waare vdi graabrødre claastter vdi forne Wiisbye, ere nogenn tiidt siidenn vdtgangene &c., och burgernne haffue siidenn skickett samme claastter till ith hospitalle och there attuille indtlegge fattige, siuge mendisker, tha haffuer kongelig Maiestat ex speciali gratia vntt thennom samme claastter till itt hospitaell, epther som thett nu tillskickett er. Thesligestt att alle the iorde, agere, eynge, bedinge och eygendom, som haffue tillfornn tilleigett hellig gestthuss och andre øde kircker ther same stedtzs, szom nu ingenn tiennistte vti holldis och brugis, skulle och mue her epther till euiig tiidt bliffue till forne nye hospitaell met ald 1) Kjøbenhavns Diplomat. II, 239. 2) Smstds. I, 380. Ny kirkehist. Samlinger, V. 422. 2) Kjøbenhavns Diplomat. II, 240. thendt rentte, there aff kandt gaa och pleyger aarligen aff attgaa. daag att samme rentte skal aldenistte wendis och bliffue till samme fattige, singe och saare mendiskers nytthe, behouff och vpholldelsze, och till ingenn andenn mandtsz nytthe vti noger maade. Cum inhib. Datum Haffnie, sabbato prox. post domin. misericordia domini. Dns. rex per se. III, 390 b; C, 70. sol.

20 April. Hanns Stygge fik Brev, at han har berettet for Kongen, at han og Medarvinger have arvet noget Gods i Westterherred, hvoraf der i nogen Tid har gaaet 1 Td. Smør og Ledingspenninge til Kronen [och ] for en hans forellder bleff gifftt och fich en vffrii manndt“, og samme Gods er nu ved ret Ary kommet til frit Folk igjen. Da har Kongen tilladt ham. at han i sin Livstid selv maa beholde samme Td. Smør og Ledingspenninge, dog at det efter hans Død igjen skal komme til Kronen. Samme Datum. [Rel. Hr. Tygge Krabbe, Ridder 2]. III, 103; C, 248 b.

21 April. Jens Mortenszen i Glorup fik Brev for sig og Arvinger til evig Tid paa en Gaard i Westterbølle, som Per Lesszøe sidst iboede, at nyde for deres rette Bøndereje mod at give Kronen sædvanlig Landgilde, Gjæsteri og anden Rettighed og dertil Leding som andre Kronens Bønder i Rindtzherred. Cum inhib. sol. Haffnie, domin. jubilate. Rel. Iennss Huass til Kaass. III, 103 b; C, 248 b.

26 April. Biørn Skytthe fik for den Troskab og Villighed, han nu har vist i denne Fejde, Livsbrev, fri og kvit, paa to Gaarde, som kaldes Wiigenn; den ene, som han selv iboer, i Onsall Sogn, skylder 2 Pd. 4 Mk. Smør og for et øde Gods Pd. Smør, 10% Skp. Byg og 12 Skp. Havre, den anden smstds., som Erich Szommer iboer, skylder 3 Pd. 10 Mk. Smør, 12 Skp. Byg og 12 Skp. Havre. Cum claus. consv. et inhib. sol. Haffnie, 6 fer. post domin. jubilate. Rel. Hr. Trude Wulffstanndt. III, 379 b; C, 70 b; T, 56 b (her uden Datum); smlgn. 45 b³).

— Michell Scriffuer fik et lignende Brev paa den Gaard i Torstorp, som han nu selv iboer, dog mod den sædvanlige Landgilde og Rettighed til Kronen. Cum claus. consv. inhib. sol.. Samme Datum. III, 379 b; C, 70 b; T, 56 b (her uden Datum). et 1) mangler i C. 2) C. 3) Danske Mag. IV Række, IV, 342. 28 April). Her Niels Roszenkrantzs, biscop till Burglom, ffich breff, att kongelige Maiestat haffuer vntt och tilladet, att ther som Gudt haffuer forseett, att handt biscop Stygge Krumpenns dødt och affgang offuerleffuendis worder, thaa maa och schall hanndt igenn strax till seg vbehindrett anamme Burglom biscops dom mett aldt sin rettighedt, atthaffue, nyde och behollde sin liiffuiis tiidt, daag att ther som hanndt will resignere och vplade nogenn forne Borglom biscopdom, epther handt thett fangendis worder, tha schall thet icke skee vdenn kongelige Maiestats eller hans naadis eptherkomendis konninger vdi Danmarckis sambtycke. Cum inhib. Datum Haffnie, domin. cantate. Rel. Her Magens Gøye, [ritter 2, magister curie. III, 103 b; C, 248 b³). Cum Iohan Friiss til Hesszelagergaard, Kongens Sekretær, fik Livsbrev paa Roenbecksgaard med al Tilliggelse. elaus. et inhib. consv. Haffnie, Sond. cantate. Rel. Ioachimus Rønnou, episcopus Roschilldennsis. III, 281 b*.

30 April. Fru Sophia, Hr. Albret Raffuensburgis, Ridders, Efterleverske, fik Brev, at da Hannss Michelsszenn nu er hos Kong Christiernn og fører Avindskjold mod Riget, er hans Gods forbrudt til Kronen. Thi giver Kongen forskr. Fru Sophie en ham tilhørende Gaard, som ligger i Mallmøe sønden Teglgaardsstræde, som løber norden for Graabrødre, vesten S. Knudtz Gaard og østen og norden for Hannss Kaacks øde Jorde, med Huse, Bygning og Gaardsrum til evindelig Ejendom, dog undtagen Abildgaarden, Kaalgaarden og Haverummet, som tilligger eller har tilligget, hvilket Kongen selv vil beholde til Mallmøehuss Slot. Cum inhib. sol. Haffnie, 3. fer. post domin. cantate. Rel. Mester Anders Glob. III, 380: C, 70 b 4). Fru Sophia Podebusk fik Brev paa Ffallstterbode Slot og Len, fri og kvit, uafløst til næstkommende Paaske, med al kgl. Rente og Rettighed, undtagen én Skp. Havre, som hendes Husbonde, Hr. Albret Raffuennsburg, Ridder, plejede at oppebære af hver Bonde i Skutzherred, og de Boder, som ligge paa Torvet i Ffallstterboe. Thi byder Kongen alle Kronens Bønder og Tjenere at være hende lydige osv. Samme Datum og Rel. III, 380; C, 71. 11 Concepten findes af denne Datum ogsaa den bekjendte Fuldmagt for Knud Gyldenstjerne heraf savnes dog Begyndelsen, da et Blad her er udrevet. Fuldmagten findes fuldstændig i Frede in den førstes norske Registrant og er derefter trykt Diplomat. Norvegicum, V, 1078. 2) C.. 3) Ny kirkehist. Samlinger, IV, 469. 4) Danske Mag, III Række, I, 244.

30 April. Trugels Temmermandt fik Livsbrev uden al Leje eller Hyre, fri og kvit, paa den Bod hos Møntergaarden, som han nu iboer. Samme Datum. Rel. Hr. Iohann Vrne, Ridder. III, 274 b; C, 315 b¹). = Per Hannszenn fik Brev ad gratiam paa Kronens Gaard Nyegaard i Otthzherred uden al Afgift. Cum claus. consv. et inhib. sol. Samme Datum. Rel. Hr. Magenns Gøye, Ridder. III, 279 b; C, 249.

— Peder Skram, Hofsinde, fik Kvittaus paa 484 Lod 2) 1½ Kvintin Sølv, 121 Mk. danske ³), som han har oppebaaret af Brandskatten i Norge og nu antvordet fra sig. Samme Datum. Rel. Magister Andreas Glob. III, 104; C, 249; T, 61 (her uden Datum). Hr. Iohann Oxe, Ridder, har ladet overantvorde Kongen 70 Øxne, som skulle afregnes i hans Afgift; hvad de løbe mere end hans Afgift, skal Kongen betale ham. Samme Datum. Rel. Per Willatsszenn, Slotsskriver paa Køpnehaffnn. III, 274; C, 315 b.

1 Maj. Eyller Rønnou har gjort et Magelag med Kongen hvorved denne faar en Gaard i Vlbølle By og Sogn (Salingherred), som Hannss Lauritsszenn iboer, giver 6 Ørtug Byg, 1 Skp. Smør, 1 Galt, 12 Arbejdspenninge, 2 Gjæs, 4 Høns, 1 Mk. og 1 Ørtug Havre til Gjæsteri, medens Eyller Rønnou af Kongen faar en Gaard i Kircke By og Sogn (Sundtzherred), som Per Siuerdsszenn iboer, skylder 3 Ørtug Byg, en halv Bolgalt, Skp. Smør, 1 Lam, 1 Gaas, 2 Høns, 12 Arbejdspenninge. Haffnie, primo die May. Rel. Hr. Tyggi Krabbe, Ridder og Marsk. III, 157; C, 126 b.

2 Maj. Magister Martinus Krabbe, Secretarius, fik Ejendomsbrev paa en Kronens Jord i Sømershaffnn, som kaldes Kongs Jorden, at nyde fri og kvit. Haffnie, 5. fer. post domin. cantate. Dns. rex per se, III, 380 b; C, 71. Iens Selindtzsfader fik Livsbrev paa Gubbenes Færge mod den sædvanlige Afgift til Nykøping Slot. Samme Datum. Dns. rex per se. III, 188; C, 157; T, 62 (her uden Datum).

4 Maj. Harttuig Andersszenn Wullffeldt fik Brev paa Ffalstterboe Slot og Len med al Tilliggelse, som Hr. 1) Kjøbenhavns Diplomat. II, 240. 2) 384 Lod. T. 3) 131 Mk. danske. T. Albrett Raffuennsburg, Ridder, havde dertil, undtagen de Boder, som ligge paa Markedet i Ffallsterboe, og én Skp. Havre, som hver Bonde plejede at give i det tilliggende Herred for at være toldfri paa Høstmarkedet, og ligeledes undtaget Trelleburg By, som Hr. Albrett havde dertil. Han skal nyde Lenet uden al Afgift, men holde Slottet ved Hævd, Tjenerne ved Lov osv. og ikke forhugge Skovene. Af det Vrag, der falder under Landet og med Rette kan tilkomme Kronen, skal han give Kongen Halvdelen efter Regnskab, og han skal annamme Lenet til førstkommende Paaske. Cum inhib. et claus. consv. Haffnie, sabb. post festum Philippi et Iacobi ap. Dns. rex per se.- Siden bley dette Brev, codem anno et loco et 2. feria post Petri ad vincula [6 Avgust] forandret til at lyde paa hans Livstid. Rel. Dns. Tycko Krabbe, marschalcus, et Ioannes Vrnne, equites aurati ¹). III, 380 b; C, 71 b.

4 Maj. Iens Huass til Kaass fik Kvittans, at han nu har antvordet Kongen 862 Lod Sølv af Hinge og Wlborg Herreder og 403 Lod Sølv af Morss, samt 20 Lod Sølv, som Hr. Magenns Loffuenbalch havde antvordet ham af Nørrliungherred, som de efter Kongens Befaling og med Danmarcks Riges Raads Vilje og Samtykke havde udtaget af alle Sognekirker, som de af Kongen have i Forlening, og beløber Summen af al forskr. Sølv sig til 1192 Lod Sølv. Haffnie, sabb. post festum S. Philippi et Iacobi ap. Dag. Rel. Lauris luttemanndt, søllffuer paep“. III, 104; C, 249 b.

7 Maj. Mester Christiern Huiidt fik Livsbrev, fri og kvit, paa Rosbecks Mølle og Møllefang, mod at han med det første skal opbygge samme Mølle. Haffnie, Tirsd. efter Hellig Korsdag invent. Rel. Mester Anders Glaab, Rentemester. III, 274*; T, 63 b (her uden Datum). Smlgn. 13 April.

9 Maj. Lens Huass til Kaass fik Brev, at Kongen har undt og givet ham og hans Arvinger en Abildhave i Wiiburg, som tilhører Kongen og Kronen paa S. Martini Kirkes Vegne og Hr. Christiernn Thygesszenn sidst havde i Værge; Haven ligger sønden S. Nicolai Kirke imellem Hr. lacob Hansszennnss Staldgaard og Trilldis gaardt“, som Mattis Lauritsszenn nu " 1) milites. C. iboer. Cum [claus. et 1] inhib. [consv.]. Haffnie, die ascensionis dni. Dns. rex per se. III, 104 b; C, 249 b²).

9 Maj. Oluff Seriffuer, Borger i Køpnehaffnn, fik Ejendomsbrev paa Kongens Del og Ret i den Jord, der ligger tvært over fra Vingaarden ud med Stranden, 18 Alen i Længde, og fik ligeledes Stadfæstelse paa den Del, Lod og Anpart, som tilkommer Oluff Matsszenn og Skipper Seuerin i samme Jord, hvilken de have solgt ham. Samme Datum. Dns. rex per se. III, 2743).

15 Maj. Hr. Magens Guldenstiern, Ridder, maa indløse Mallmøhuss Slot og Len af Hr. Albrectt Raffnsburgis Arvinger for den Sum, det staar i Pant for, og siden beholde det mod samme Tjeneste og Afgift som hin. Cum inhib. et claus. consv. Haffnie, 4. fer. post domin. exaudi. III, 384; C, 75 b.

17 Maj. Iyrgenn Nielszenn, Foged paa Sampszøe, fik Brev i 10 Aar fra Datum paa den Gaard i Sollemarck, som han nu iboer, at nyde etc., dog at han skal være Lensmanden paa Kallingburg hørig og lydig og give den sædvanlige Afgift og Tjeneste til samme Slot; han skal bygge og forbedre Gaarden og hjælpe Almuen der paa Landet til Lov, Skjel og Ret og ej forhugge Skovene etc. Kallingburg, 6. fer. post domin. exaudi. Rel. Hr. Magenns Gøye, Ridder og Hofmester. III, 274 b; C, 315 b.

23 Maj. Seuerin Olsszen, Vicar til Hellig tre Kongers Alter i Roskiilldt, fik Stadfæstelse paa et Kong Christiernns Brev paa en Jord i Roskiildt ved S. Lucii Kirke, som han gav samme Alter; ligeledes har Kongen undt ham og følgende Vicarier al den Ret, som kan tilfalde Kronen i det lille Stykke Jord, som ligger vesten hos den Jord, som Kong Christiernus Brev lyder paa, og som strækker sig til det herr streede“, som for nogle Aar siden løb ned til Roeszennkeellde og nu er indhegnet og lukket igjen, hvilket tidligere Vicarier altid havde havt i Værge. Cum inhib. sol. Kallingburg, 5. fer. post domin. penthecostes. Dns. rex per se. III, 275; C, 316.

25 Maj. Iyrgen Scriffuer og hans Hustru Charine paa Sampszøe fik Brev for begges Livstid paa den Gaard, de nu 1) mangler i C. Ny kirkehist. Samlinger, V, 517. 3) Kjøbenhavns Diplomat. II, 240. ibo, mod aarlig at give deraf 16 Mk. danske til Kallingburg Slot, efter som Hr. Johan Vrne, Ridder, Embedsmand paa Køpnehaffnns Slot, har forsettett“, den Tid han havde Kallingburg i Forlening. Cum claus. et inhib. sol. Kallingburg, Lord. i Pindseuge. Rel. Hr. Magenns Gøye, Ridder, D. R. Hofmester. III, 275; C, 316.

4 Juni. Her lens Lauritssenn fhich presentatzs paa Orsløff kireke vti Wordingburg leen ligendis per obitum dni. Ioannis Iacobi, vltimi posessoris, dog att hanndt schall predicke oe leere hannss saagne faalch thett hellig euangelium &c Datum Wordingburg, tiisdagenn nestt epther Gutzs legoms dag. Rel. Her Henrick Gøye, ridder. III, 275 b; C, 316 b.

5 Juni. Borgemester, Raad og Menighed i Nyekøping paa Falstter fik Brev at maatte bruge Graabrødreklosterets Kirke til deres Sognekirke, og det Hus smstds., hvori Ringeporten er, til et Raadhus, da de have berettet, at alle Munkene ere udgangne deraf og have forladt samme Kloster; med hvad anden Bygning, der er i Klosteret, skulle de ikke befatte sig. Cum inhib. et claus. consv. Nyekøping, Onsd. efter corporis Christi. Rel. Hr. Magenns Gøye, in præsentia dni. regis. III, 188 b; C. 157 b.

10 Juni. Her Henning Balterszenn ffich presentatzs paa S. Clemintzs kireke vti Randers per obitum dni. Petri Olaui, vltimi posessoris, dog att hanndt schall predicke Gutzs reene och clarre ordt &c. Datum Nyekøping, mandagen nestt epther S. Bonifacii dag. De mandato regie Maiestatis proprio. III, 104 b; C, 250 ¹). 2

17 Juni. Knudt Gulldenstierne fik Kvittans paa forgyldte Kalke med deres Diske, 3 Sølv Ampel, 3 Sølv padse“, 1 Sølv Pixis, en Sølvskaal, som han annammede til Inventarium paa Nyekøping den Tid, han modtog Slottet; ligeledes for 2 1ødemark og 11 Lod Sølv, som bleve fundne i Aastrupp Kirke, senere end det andet Sølv blev udtaget deraf. Cum claus. consv. Nyekøping Slot, S. Botulphi Dag. Dus. rex per se. III, 188 b; C, 157 b; T, 78 b (her uden Datum).

18 Juni. Her Hanus Holdstte, saagneprest vti Nyekøping. ffich presentatzs paa graabrødre kireke vti Nyckøping, som kongelig Maiestat haffuer vntt och gifluit borgerne ther till en szaagne kircke, epther thi att thendt gamble schall affbrydis, och schall hanndt. selluff setthe och flye seg en capellaenn, som hannom schall vnder- 1) Ny kirkehist. Samlinger, II, 727-28. stundom hielpe attpredicke &c. Cum inhib. et claus. consuetis. Datum Nyekøping, altera die post Botulphi abbat. Rel. Her Magenns Gøye, Danmarcks riigis hoffmestter, och Knudt Guldennstiern paa Nyekøping, embitzmandt. III, 189; C, 158.

19 Juni. Mattis Kamersuenndt fik Livsbrev, fri og kvit, paa den Helligaands Gaard i Waardingburg, epther thi att ther waar ingenn renntte till vdenn noger wenge“, mod at han skal holde Gaarden ved Magt ete. Wordingburg, Onsd. efter S. Botulphi abb. Dag. Dus. rex per se. III, 275 b; C, 316 b.

— Bønder og menige Almue i Wixnes have berettet for Kongen, at de bo langt fra deres Sognekirke Thorss og at det er en svar, ond Vej om Vinteren mellem Wixnes og Thorss etc., saa deres Sognepræst er dem langt fra. Thi har Kongen tilladt dem at have en Kapellan i Wixnes i Byen hos dem, mod at de selv skulle lønne ham med Tiende eller anden Redsel, efter hvad de bedst kunne fordrages derom; de skulle ikke udlægge ham nogen Ager eller Jord fra deres Gaarde og være fri og kvit for den anden Sognepræst i Thorss. Cum inhib. sol. Samme Datum. Rel. Hr. Magenns Gøye, Ridder og Hofmester, og Knudt Gulldennstiern, Embedsmand paa Nyekøping. III, 189; C, 158.

21 Juni. Niels Olsszenn, Borger i Prestøe, fik Ejendomsbrev paa, hvad Ret Kronen har i S. Gertrudtzs Gildeshus med sit Gaardsrum i Prestøe. Cum inhib. sol. Truggewellde, 6. fer. post S. Botulphi abb. Rel. Hr. Magenns Gøye, Ridder og Hofmester. III, 276; C, 316 b.

— Mattis Hanszenn, Borger i Prestøe, fik Ejendomsbrev paa hvad Ret, Kronen har i et Stykke øde og ubygt Jord i Presstøe, liggende paa S. Gertrudtz Kirkegaard og strækkende sig i Længden sønder og nør fra S. Gertrudtz Kapel og til Morten Suenszenns Gaard. som han nu iboer, og i Bredde vester og øster til Kirkegaardsmuren, med samme Mur, saa vidt som forskr. Jord er indhegnet dermed. Cum inhib. et claus. consv. Samme Datum og Rel. III, 276; C, 316 b.

— Hannss Ibsszenn, Borger smstds., fik et lignende Brev paa Kronens Ret i et Stykke Jord i Presttøe, østen ved S. Gertrudtz Kapel og vesten ved Per Andersszens Gaard, hviket strækker sig i Længden sønder ud til Gaden og i Bredden norden ved Vandet, og op til den Jord, som Mattis Hansszenn nu fik Brev paa. Cum inhib. sol. Køghe, 6. fer. post Botulphi. Rel. Hr. Iohann Vrne, Ridder. III, 276 b; C, 317.

28 Juni. Eyller Rønnou til Huickeldt maa indløse det Gods i Kiirekebye Sogn, Aallderup Sogn og andetsteds, som Axell Ficksszenn og hans Medarvinger have i Pant, og siden beholde det, indtil det afløses ham af Kongen. Haffnie, vigilia S. apost. Petri et Pauli. Rel. Hr. Tygge Krabbe, Ridder og Marsk. III, 156 b; C, 126¹). Allmugen vdi Laaland finge saadantt itth breff.

29 Juni. Wii Ffrederiich met Gutzs naade gøre alle wittherligt, att nu siistt wi wore paa wortt slott Nyekøping, tha waare wore vndersaatte, kronne tiennere, bynder och allmuge vti Laalanndt, fore oss och beklagett thee attskillige besuerringe och tynge, som thennum paa leggis, ytthermere endt som børligtt och sedtuonligtt pleiger attnere, Ffurstt beklagede thee, att the waarnede sønner, som tienne bundenn fore heeltt eller haltt aar, besuaaris aff wore leensmendt mett besunderlig beskattning, fore thee mue tienne bundenn; thesligestte att frye selff eygere bønder sønner platzses och deelis attbygge paa kronnens Sammeledis att the besuaaris mett vsedtuonligt gestterii aff leensmendenne och mett seriffuer gestterii, och att naar nogle bynder eller tiennere festte nogre gaarde, tha trengis thee tiill attgiffue scriffuerenn en tonne haffre. Ithermere beklage thee, at thee giffue nogett kornn och pendinge fore egtt och arbeide aarligenn, och ther offuer trenges thee attliguell till attarbeide, aghe och vdtgiffue kornn och pendinge, och att thee huertt aar trengis tiill attholde theris lanndt gieldt hoess thennom och icke kundne bliffue thett quiitt, førenndt szaae tiidenn kommer igenn, och jeensmendene wiille thet icke anamme aff thennom, huilckett som er thennom till skade och affdragt. Sammeledis att the trengis till attgiffue xija for huertt skatte lam och xxiiij marck danske for huer tønne smør. Thesligestte att enddaag thee haffue priuilegier, att thee mue segle mett theris egne hieemfødde queyg och andett till theris gaardtz behouff, daag attliguell trenge leensmenddenne thennom en gulldenn aff for hueer reygsze, att the seygle. Tha fore wore forne vnndersaattis berettning och klage haffue wii mett wortt elskelige Dannemareks riigis raadt here nu tiillstede offuerueigede saadanne klagemaall och forne wore vnndersaatte offuer aldt Laalanndt hoenndis tiill gaffuen, bestté och bestandt giordt theer saadann en skiickelsze opaa, som here epther fylger Ffurstt att ingenn waarnede sønner, som ere hiemme hoess theris fader eller tienne bundenn heeltt eller haltt aar, schulle beskattis mett nogen beskattning eller besuaaris mett nogett vdtlegning, fore thii thee tienne bundenn, vdenn thee, som ere pebersuenne, och andre, 4) Danske Mag. IV Række, IV, 228 (her dateret S. Petri et Pauli Dag 1588 [1]). som besøge feskerye och icke haffue tiennistte heeltt eller haltt aar hoess bunden, thee samme schulle haffue haasbundtholdt aff wore leensmenndt, om thee ere fødde paa wortt och kronnenns, och thee anndre, som tienne for heeltt eller haltt aars tiennistte, schulle icke besuaaris aff wore leensmenndt, førenndt thee festte gaarde, och huore som nogenn frii selff eyger bundne, som haffuer icke vdenn een søn, tha schall thenndt bliflue wedt samme bundegodtzs epther hannss faders dødt, och theft schall icke forme eniss hannom attuere friie och vbehindrett hoess sin fader till attkaldis ther aff till nogett andett boelig vti noger maade; daag som selffeyger bynnder haffue flere sønner, endt som forscreffuit staar, tha schall een, som dueligestt er, were frii och nyde gaardenn och icke deelis eller meyllis till staffuenns ther fran, och wor embitzsmandt atthaffue magtt attage burgenn af thee andre sønner, att thee icke flytte aff godtzszet annderstedtzs attboe och bygge endt paa wortt och kronnens; och ther som thendt døer, ther bundegodtzszet tillhører och boer paa godtszett, tha schall aldt tiidt thenndt, som neest arffuing er till gaardenn, haffue magtt attupsiige thett godtzs, handt paa boer, och indtflytte paa siitt frye bundegodtzs. Om gestterii wiille wii, att ingenn wore och kronnens bynder schulle besuaaris mett flere hestte vti nogett gestterii endt som aff arriildtzs tiidt pleyger attuere sedtuaan, och icke hellder fleere karle och faalck ther hoess endt som hesttene ere, vdenn en stalddreng, och icke heelder flere hundtne endt itth par miønder och tu kaabell støffuer. Om scriffuer gestterii wille wii, att heer epther holldes schall, att naar seriffuerenn vdtdrager vti leennett och clarer baagenn och indtkreffuer agttherstadett, tha schall hanndt icke were vdenn selff andenn, och icke schulle nogre wore vndersaatthe were plegtuge attholde hannom, vdenn thee som igennstaa nrett theris landtgieldt, och thett schall icke were vdenn een tiidt om aarit, och thee, som haffue vdtgiffuit theriss landgieldt, schulle icke were plegtuge atthollde scriffueren, och schulle samme wore vnndersaatte icke were plegtuge, naar the festte nogre gaarde, attgiffue seriffueren noger besunderlig gaffue eller rentte, ther fore att hanndt seriffuer thennom indt eller aff baagenn, engttenn haffre eller andett, vdenn en skeppe byg om aarit epther gammell sedtuaan; daag schulle icke nogre were plectuge attgiffue samme skeppe scriffuer kornn vdenn thee, som haffue thett vdtgiffuit aff gammell tiidt aff theris gaarde. Och theer som findis kanndt, att samme wore vnndersaatte vti Laalanndt vdtgiffue korn eller pendinge for thember, eegtt eller arbeidt, tha wille wii, att heer epther icke skee schall, att thee baade schulle besuaaris mett egtt och arbeidt och giffue theris kornn och pendinge. Sameledis schulle thee. were plegtuge huertt aar attyde theris lanndtgiillde indenn S. Andree apostoli dag epther hanndtfesttnings lindelsze och icke were plectuge atthollde thett lenger hoess thennom, och wore leensmendt were plegtuge attanamme theris landtgiillde aff thennom inden forne tiidt och icke trenge thennom till attholde thett lenger hoess thennom, endt som forscreffuit staar. Och schulle wore embitzsmenndt tage smør, skatt, lamb och andett sliigtt smaa redtszell aff bynder och kronne tienner, epther som thee ere indtscreffne fore vdi iordtbaagenn, och icke were plecttuge attgiffue there pendinge fore. Och ther som thee icke kunde thett affstedt komme, tha schulle thee giffue there fore, som thett giellder vti neestte køebstedt. Sammeledis schulle forme wore vnndersaatte icke were plegtuge till attgiffue leensmanddenn noger besunderlig gaffue, naar thee seegle epther theris priuilegiers liudelsze, som thee haffue aff oss, ytthermere endt theris reette taaldt, som thee pleyge attgiffue vtaff gammell tiidt. Thesse forne pungtier. artticler och ordinantzszer wiille wii, att here epther schall holldis fast och vbrødeligenn vdi Laalanndt, epther som forscreffuit staar,. fforbiudenndis alle wore fogetther, embitzsmendt, som nu ere eller heer epther kommenndis worde, forne wore vundersaatte hueer vdi siitt leenn here emodt thesse forme article och pungtter atthyndre, hyndre lade, møye, platzsze, vmage, vfforreette eller vti noger maade forfang att gøre vnnder woer konnunglige heffuen och wrede, tiill saa lenge wii ther om anderledis tiillsiigenndis worde. Och wiille wii sellffue hallue fuldt magtt hoess oss epther landtszenns och tydisens leylighedt thette forne attformeere och formyndtske, epther som oss, kronnenn och wore vnndersaatte thaaleligt och liideligtt kanndt were. Giffuit paa wortt slott Køpnnchaffnn, sanctorum apostolorum Petri et Pauli dag, vnnder wortt signett. III, 190 b. og

2 Juli. Per Nielssenn i Skierne har berettet for Kongen, at Ladtkier Bosted og Wulff Hussted med Wulff Toft for lang Tid siden var frit Bondegods og Bøndereje og faldt til Kronen for Faldsgods, og hanndt baffuer nu thalet kgl. M. tis mynde ther fore etc.“ Da har Kongen tilladt ham hans Medarvinger at beholde forskr. Gods mod deraf at give saadan Landgilde og Afgift, som Lensmand og 12 uvillige Selvejerbønder kjende, at det kan taale. Haffnie, ipso die visitat. Marie. Rel. Per Ebbisszenn, Høvedsmand paa Lundenes. III, 104 b; C, 250. Vi Fr. gjøre vitterligt, at der ved Mallmøe ligger 3 Gaarde i Lackerup (give til Hobe 8 Pd. Korn), 1 Gaard i Ffellesløff (4 Pd. Korn) og 2 i Clastrup (6 Pd. Korn til Hobe), hvilke tilfaldt Kong Hannss i den lubske Fejde fra den gamle Montmesters, Henric Dringelbergis, Arvinger, og som af ham tillagdes Toldboden i Malmøe til at opholde den med Kost og Spisning om Høsten, medens de saa ikke skulle oppebære Nu siden nogen Fitalie eller Spisning af Køpennhaffnn Slot. vi kom til Regimentet, blev forskr. Gaarde vitterligt taget til vort Slot Mallmøehuss, men da de stedse, baade under Kongerne Hanss og Christiernn have lagt dem dertil for stedse. forskr. Gaarde og Gods, at været til Toldboden, have vi nu atter Derefter byde vi Eder, som bo paa svare vor Tolder i Mallmøe og give dem i Malmøe og ingen anden eders aarlige Landgilde; de skulle gjøre os Rede og Regnskab derfor etc. Samme Datum. Rel. Mester Anders Glob. III, 381 b; C, 72.

4 Juli. Per Falstter fik Livsbrev paa noget Gods i Søemarck paa Møenn, som hans Fader Oluff Ffalstter havde i Pant og som er tilfaldet ham og Medarvinger ved Arv, dog at han selv skal indløse det, og siden skal han beholde det i sin Livstid, uden Kongen vil indløse det selv til eget Behov. Cum inhib, et claus, consv. Køpnehaffnn, Torsd. efter vor Frue Dag visitat. Ad mandatum regiæ Maj. proprium. III, 276 b; C, 317.

5 Juli. Hr. Tyggi Krabbe, Ridder, fik Forleningsbrev i 10 Aar paa Helszing burg Slot og Len næst efter det Brevs Datum, han sidst fik derpaa, mod tidligere Tynge og Afgift. Cum inhib. et claus. consv. Haffnie, Fred. efter vor Frue Dag visitat. III, 382; C, 72 b. Hr. Henrick Roszenkrantzs, Ridder, fik Kvittans at have antvordet Kongen 330 Lod af det Sølv, som Borgemester og Raad i Wiisbye annammede og udtog af Kirkerne der i Wiisbye. Samme Datum. Rel. Lauritzs sulffuerpaepp“. III 387 b; smlgn. T, 81.

7 Juli. Claues Daa fik Følgebrev til Skaattburg Len og desligeste til Hundtzsbeck Len, dog at han, før han annammer det, skal indløse det for Pantesummen. Cum claus. consv. Haffnie, Sønd. efter vor Frue Dag visitat. Dus. rex per se. III, 105*; C, 250 b.

10 Juli. Aruit og Geerdt Wulffstandt fik Brev, at naar de Aar ere ude, hvori de skulle have Willentzherred i Pant uafløst, da skulle de siden nyde det uafløst i 6 Aar, uden om Kongen vilde indløse det til sit eget Behov; dog skulle de gjøre slig Tjeneste og Afgift, som deres Pantebrev indeholder. Cum inhib. sol. Haffnie, ipso die S. Chanuti regis. Rel. Hr. Tyggi Krabbe, Ridder og Marsk. III, 383; C, 73; T, 89 (her uden Datum). Byrrie Wulffstandt fik Brev, at Kongen har tilladt Embedsmand ham, naar Hr. Knut Biillde, Ridder og

paa Gladtsaxe, efter Guds Vilje dør, da at indløse forskr. Gladtsaxe Slot og Len af hans Arvinger og siden beholde det uafløst i 6 Aar, dog at han gjør Tjeneste, Tynge og Afgift, efter som Hr. Knudt Biilldis Pantebrev indeholder. Cum inhib. et claus. consv. Samme Datum. Dns. rex per se. III, 382 b; C, 72 b; smlgn. T, 89.

10 Juli. Eyller Rønnou fik Brev, at naar Hr. Mauritzs Sparre, Embedsmand paa Lindthaalm Slot er død, da maa han indløse forskr. Lyndthaalm Slot og Len af hins Arvinger og siden beholde det i Pant, uafløst i hans Livstid, uden om Kongen selv vil indløse det til Rigets eget Behov; dog skal han gjøre Tynge, Tjeneste og Afgift efter Pantebrevet. Cum claus. consv. et inhib. sol. Samme Datum. Dns. rex per se. III, 383; C, 73 smlgn. T, 89.

12 Juli. Hr. Niels Persszenn, Sognepræst i Nyeburg, har berettet for Kongen, at Vor Frue Kirke i Nyeburg har en Gaard i Hiuelbye (Erich Hansszenn, skylder 5 Ortug Byg, I Skp. Smør, 1 Lam), som ligger ham belejlig, og begjærer derfor, at Kongen vil unde ham samme Gaard til Magelag mod en Gaard, som ligger til hans Præstebord (i Ffløstrup, Hannss Nielsszenn, skylder 4 Ortug Byg, 1 Ørtug Havre, 1 Skp. Smør og 1 Læs Hø). Kongen tillader dette Magelag. Cum inhib. sol. Haffnie, 6. fer. post festum divi Chanuti regis et martiris. Dns. rex per se. III, 156 b; C, 126 b. Hr. Iohann Vrne, Ridder, fik Ejendomsbrev paa Carmelite Klosteret i Skelskøer med Gaardsrum og Haverum OSV.. da han berettede for Kongen, at Carmelitebrødrene ikke kunde holde deres Kloster længer for deres Armods Skyld, og at Borgerne smstds. begjærede, at Kongen vilde unde ham samme Kloster; dog undtages Klosterets Kirke, som Borgerne skulle nyde til en Sognekirke. Cum inhib. et claus. consv. Køpnehaffnn, Fred. efter S. Chanuti Konges Dag. Rel. Hr. Magenns Gøye, Hofmester. III, 277; C, 317 b; T, 90 b (her uden Datum) ¹). Vi Fr. gjøre vitterligt, at Claues Seestedt, vor Mand og Tjener, har nu været for os med et aabent, beseglet Pergamentsbrev, hvorved os elsk., regelbundet Mand, Hr. Eskilldt, Priori Antuordskoug, under og tillader, at forskr. Claues 1) Ny kirkehist, Samlinger, IV, 474. Seestede maa have S. Hannss Kloster i Riibe med S. Iyrgenns Hospital smstds. med al disses Tilliggelse, Rente, Tjenere og al anden Rettighed, at nyde i 16 Aar fra det Forleningsbrevs Datum, som han har derpaa. Da have vi tilladt og samtykt, at dette sker, og dersom Claues Seestede dør, før de 16 Aar ere forløbne, skal hans Hustru, Fru Elizabett Thomisdatter, beholde det, indtil alle 16 Aar ere ude. Cum inhib. sol. Samme Datum. Rel. Hr. Iohann Randtzsou, [eques auratus 1]. III, 105 b: C, 251.

13 Juli. Fru Marine, Hanns Nielszens, hendes Søster og deres Arvinger fik Ejendomsbrev paa, hvad Del og Rettighed med Stød, Leding og al anden Bonderedsel, som tilkommer Kongen paa Kronens Vegue i Kynddis Ejendom; ligeledes fik de Stadfæstelse paa et Brev af Anders Kyndis i Holldszebroe, som han har givet Fru Eddel, Christiernn Spendtzs, paa samme Jord, Kyndis Ejendom, etc. Haffnie, sabb. post Chanuti regis. Rel. Hr. Wulff Paaguisk, Ridder, den unge. III, 105; C, 250 b.

14 Juli. Iost Anderssen Wullffeld ffich presentatzs paa Darrum kireke vti Riiper leenn per obitum dni. Christierni Andree, [canonici Ripensis 1]. Datum Haffnie, domin. post festum Chanuti regis. Dns. rex per se. III, 106 b*; C, 251 b. Smlgn. 1532, 29 Avgust.

16 Juli. Halmsted burgere ffinge breff, att epther thi alldle muncke, som waare vdi theris claastter ther vti byen, ere alle vdtgangenne och forlode samme claastter, schulle och mue the anamme itt stedt, som bequemestt er, aff samme claastter till itth haaspitaell till attlegge siuge faalek vti, och huess rentte, szom till samme claastter ligger, till samme siuge faalekis vnderhollding och till ingenn andenn profiitt. Sambledis huess rentte, som ligge till the andre élaasttere ther vti byenn, som icke schulle till hospitaelle, schulle sambledis leggis och wendis aldszomenistte till samme hospitaell och claastter. the fattige siuge mendisker till hielp och trøstt och vnderhollding. Och schulle the haffue samme claastter met huess rentte, ther tilliger, till ith hospittael till euiig tiidt. Cum inhib. et claus. consuetis [till saa første almyndiig herredag, som. nu stande skall sancti Hans dag mitsommer, och tha wille wii giffue thennum framdelis wor confirmationem therpaa 2]. Datum Haffnie, altero [!] die post festum diuisionis apost.) Rel. Her Magenns Gøye, ritther och hoffmestter). III, 381; C, 71 b 5). 1) mangler i C. Saaledes stod der oprindelig i C, men dette er overstreget og i Stedet er der tilføjet til enig tiidt. 3) I C stod der først: post festum ascentionis domini 110 Maj]. 4) I C stod der først: Dns. rex per se. 5) Richardson, Hallandia, 138.

17 Juli. Her Lens Matssen ffich presentatzs paa Aelstedt kircke vti Maarss per resignationem dni. Nicolai Sommer, vltimi posessoris, daag att hanndt schall predicke och forkynde saagne faalckett thett hellig euangelium &e. effther thendt nye formuleeris breffs indeholdelsze 1). Datum Haffnie, feria quarta post diuisionis apost. Rel. lennss Huass till Kaass. III, 105 b; C, 2512). Wiisbye burger, bønder och menige acllmuge paa Gottland finge saadantt itt breff.

18 Juli. Vii Ffrederich met Gutzs naade gøre alle witterligtt, att wore kere vndersaatthe, burgimestter och raadt vdi vor stadt Wiisbye, och thesligestte bynder och aellmuge, som bygge och boe paa wortt lanndt Gottlanndt, haffue haffdt here hoess oss theris fuldmecttige budt och lade beklaget och tillkende giffuit, att thenndt tiidt woer kere foruantte, the lubske, indtfinge forsereffe woer stadt Wiishye och wortt lanndt Gottlanndt, tha borttoge the alldle the frieheder och priuilegiere, som the haffde aff wore forfedre, framfarne konninger vti Danmarck, och besunderlig en ordinantzse och skickelsze, som nogre aff Danmarcks riigis raadt vti hogborne ffurstis konning Hansszes, woer kere broders tiidt och vtaff hannss beffalling giorde emellom burgimesttere och raadt vti forne woer stadt Wiisbye och aellmugenn paa forne wort lanndt Gottlanndt om køebmandseab och seyngling, och haffde the nu here fore oss tillstede en gammell vidisse vtaff samme ordinantzs och skickelsze, liudendis ordt fran ordt, som here epther fyllger: Wii Niels Glaab, met Gutzs naade biscop vii Wiiburg, Pouell Laxmanndt, hogbornne fursttis konning Hansszes hoffmestter, Steenn Biillde och Niels Høg, riddere, forne hoghornne fursttis konning Hansszes och Danmarcks riigis raadt [gørre alle wittherlight, att aar epther Gutzs biurdt tusinde fyre hundret xcij, hellig legom affttenn paa Gudestuffuen vti Wiisbye war skicket for oss burgimestter och raadt³] vti Wisbye paa thendt ene sziide och domere och nogle aelmuges fuldmectige paa menige lanndizs wegne paa thendt andenn siide om køebmandtzscab och segling, som bruges och handtheris vti haffnene vnder landtszenns sziide aff vdtlendiske køebmendt. Tha foreende och fordroge wii thennom paa baade siider om forne seyngling och købmandtscab epther fuldtbyrdige willig och sambtycke, att thett schall till euiig tiidt saa staa och bliffue thennom saa emellom, som here epther fyllger: Ffurstt att burgimestter och raadt och indtbyggere vti Wiishye mue och schulle haffue theriss budt och køebmenndt vti alle haffner here vnder landet och flye och skicke aellmugen, huadt the haffue behouff. for reedelig och skellig werdt, szom thet pleyger gielde, och aelmugenn paa landett schall føre thennom theris waare for redeligt och skelligtt køeb, som thett pleyger gielde och som 1) se S. 349. Ny kirkehist. Samlinger, V, 540. 3) mangler i C. sedtuaanne werit haffuer och købet er, och ey attsellge vdtlendiske køebmendt vti noger maade, vdenn the furstt biude thennom Wiisbye køebmenndt eller burgere, som ligge paa haffnene; wille the ické tha købe for skelligt werdt, tha mue och skulle the sellge theris waare, huem thennom tyckis, daag saa att almugenn omkring Wiisbye, som pleyge att szøge mett theris waare till thesse eptherscreffne haffner, Som er Slide och Westtergarnn och andre haffner, som icke lenger ligge her frann Wiisbye, the schulle føre theris waare indtill byenn till torget och icke till the forne haffner, och sellge thett burgerne vdi Wiisbye for skelligt och redelig køeb, som købet er. Wille ey tha burgerne giffue thennom for theris waare redeligt, szom lobet er, och betale thennom well, tha mue the sellge theris waare anderstedtzs epther theris willig, huor thennom tyckis. Szamledis mue och Wiisbye borgere mett burgimestteres och raadtzs sambtycke och willie haffue theriss budt och køebmenndt alle wegne vti landett paa Gottlanndt attkøbe aff allmugenn paa landett alle hondne waare, huadt szom thennom tyckis, och ingenn vdtlendiske køebmenudt attkøebslaa vti landett met allmugenn vti noger maade, och ey mue allmugeun anamme vdtlendiske pendinge attkøebslaa mett, hiemelige eller oppenbarlige vdtlendiske køebmenndt till nytte eller gaffuenn vti noger maade, medenn er ther nogenn aff allmugenn, szom er køebmanndenn noget plegtiig vti noger maade, tha schall køebmandenn tillsziige domerenn i thett tyng, som thendt boer, som er hannom nogett skyldig, att hanndt schall strax hielpe hannom till reette, saa hanndt fanger sin bettaling, som bundenn er hannom plegtug. Skulle och alle vdtlendiske køebmenndt, som hiidt komme vti haffnene, sellge och slide theris waare och gørre theris market, och segle strax bortt igenn mett theris skiiff, och cy ligge here nogere stedtzs och driffue forprang och køebmanndtzsscab, vdenn szaa cr att the wille fare vti Wiisbye och ligge vti kaastt mett burgernne, och køebe och sellge mett thennom och ey met andre. Waare thett saa att allmugenns budt kommer vdt paa haffnerne mett theris waare och køebmandtscab och biude thett furstt theris køebmendt och budt, szom there ligge aff Wiisbye, och the ey for skellige werdt haffue wille, eller there waare ingen tillstede paa forne haffner aff Wiisbye burgere, budt eller køebmennd, tha mue allmugenn sellge sine waare, huem thennom tyckis och thett køebe will. Item kalckstteen, letther, raffiter och andet tember tha mue allmugenn sellge vdtlendiske och indtlendiske køebmenndt vti alle haffne, huore och naar the wille. Item schall woer naadigste herris embitzmanndt, szom nu er eller kommendis worder paa Wiisburg slott, epther thenndne dag ingenn magtt atthaffue, hyndre eller hyndre lade nogen forne Wiisbye borger eller aellmuge paa Gottlandt paa forne køebmandtscab och seglinge emodt thendne forme skickelsze och weedtag vti noger honde maade, meden thennom aldelis atthollde wed theris fullde magt till euiig tidt. Till ytthermere wintnisbyrd att szaa er szambtycktt vti alle maade, som forscreffuit staar, och saa fastt schall stadeligt och vbrødeligt hollde schall till euiig tiidt, haffue wii oppenbarlige och welluillige hengt wore indtsegle neden for thette wortt opne breff, huilckett forme burgimestter och raadt och menighedt vdi Wiisbye met theris stadtzs indtsegell och forme domere och allmuge mett theriss landtz indtszegell met oss beseglett haffue. Datum anno et die vt. supra scriptum est. Och beclage forne wore vndersaatthe, att siidenn theris priuilegiere och friieheder er thennom fraa komne, haffuer the fremmede och vdtlendiske køebmenndt giordt thennom stoer hinder och mett køcbmandscab emodt samme ordinantzsze, ytthermere endt seduon haffuer werit vdi gammell tiidt. Tha epther thi mange aff wore elskelige Danmarcks riigis raadt, here tillsttede waare, mynttis och vti huff komme, att samme ordinantzsze och skickelsze aff forne Danmarcks riigis raadt epther forne woer kere broders sambtycke och beffalling giordt waar, szaa och paa thett att forme wore vndersaatthe, som bygge och boe vdi forne woer stadt Wiisbye och paa wortt lanndt Gottlanndt, thützs ytthermere mue och kunde wedt magtt bliffue och forme stadt och lanndt there aff byggis och forbedris, haffue wii aff woer sunderlig gunst och naade fuldtbiurdet, sambtyckt och stadtfestt, och nu met thette wortt opne breff fuldtbyrde, sambtycke och stadtfestte forne ordinantzsze och skickelsze wedt fuldt magtt attbliffue vti alle maade, som forscreffuit staar, fforbiudendis alle, chuore the helstt ere eller were kunde, serdelis wore fogetther, embitzsmenndt och alle andre force wore vndersaatte here emodt hinder eller forfang attgørre eller vti noger maade attufforreette vnder wort hyldlestt och naade. Datum Haffnie, 5. feria post diuisionis apostolorum festum, vnder wort signet. Ad mandatum proprium regie Maiestatis, in presentia omnium consiliariorum regni. III, 387 b; C, 74¹).

22 Juli. Ebbe Andersszenn fik Brev, at om han overlever sin Moder, Fru Pernille, da maa han nyde Iungshoffuitt Slot og Len etc. uafløst i sin Livstid, mod at holde deraf til Tjeneste 6„werffafftige“, duelige Karle med Heste, Harnisk og Glavind og dermed være fri for Borgelejeheste; naar han er død, skulle hans Arvinger beholde det, til det afløses dem for 3000 Mk, danske, 106 rh. Gld. i Guld efter det første og for 300 Mk. danske efter det andet Pantebrevs Lydelse. Han skal bygge og forbedre Slottet ete. Cum inhib. et claus. consv. Haffnie, S. Marie Magdalene Dag. III, 277 b; C, 3182). Her Hanns Gunderszenn fich presentatzs paa Brundtbye kircke per resignationem dni. Nicolai Andree, vltimi posessoris eiusdem, epther thenndt nouam formulam presentationis). Datum Ilaffnie, ipso die Marie Magdalene. Rel. Her Iohann Vrne, ridder. III, 277; C, 317 b. 1) Strelow, Guthilandiske Cronica, 236-30; Vidissen ibid. 257-58. 2) Danske Mag. IV Række, IV, 309. 3) se S. 849.

25 Juli. Hr. Iohann Vrne, Ridder, og hans Husfrue, Fru Anne Rønnousdatter, fik Brev at maatte indløse Kronens Gaard Rudtgaard med tilliggende Len af Tyrgenn Quitzszou efter dennes Pantebrevs Lydelse og siden beholde det uafløst for begges Livstid, uden Afgift og Borgeleje; dog skulle de holde Kongen en Nats Tid, naar hans Vej falder der frem, og holde Cum inhib. Gaarden bygt, Bønderne og Tjenerne ved Lov osv. sol. et claus. consv. Haffnie, die S. Jacobi ap. Rel. Hr. Magenns Gøye, D. R. Hofmester, og Hr. Iohann Randszou, Ridder og holttiske Hofmester. III, 157 b; C, 127.

27 Juli. Knud Guldenstiernn fik Brev, at Kongen har tilsagt ham, at om hans Naade vil eller herefter bliver til Sinds at ville for Magelag og fuldt Vederlag afhænde noget af Kronens Gods i Thym eller Torstedt Sogne (Hyngeherred), da vil Kongen unde ham det til Mageskifte, og han skal være næst at nyde det til Magelag før en anden. Haffnie, sabb. post Marie Magdalene. Dns. rex per se in præsentia dni. Magni Gøye. III, 106 b; C, 251 b. Iagtte breff. | Avgust. Vii Ffrederiich mett Gutzs naade helsze etther alle wore kere vnndersaatte biiscopper, prelatther, riddere, gode menndt och alle andre, som bygge och boe vti Nørre Luttlanndt ki[e]rligenn mett Gudt och woer naade. Wiider kere wenner, at wii haffue hørdt och forfarett, huorledis att aelluiilldt, hiortte och hyndne, sammeledis och saa raadiur vti Nørre Iuttlanndt vpskiudis och vti mange maade ødeleggis emodt wortt breff, budt och beffalling, som wii tiitt och oufftte haffue ladet vdtgange och forkyndett there vti landet tiill Wiiburg lanndtzs ting och ander stedtzs, oss och wortt elskelige raadt och anndre wore kere vundersaatte tiill stoer brustt och skade. haffue wii nu mett wortt elskelige raadtzs raadt, sammeledis och saa met nogre aff adelenns fulldtbiurdt och sambtycke, som here nu tiillstede och forsamblede ere till thendue allmynddige herre dag vti Køpnnehaffnn, giordt therre saadann en skickelse opaa, att ingenn huerckenn wii, wore leeusmenndt eller nogre anndre paa wore eller Tha theris wegnne, och ey hellder biiscopper, prelatther, riddere mett gode menndt eller nogre andre, som iorde godtz haffue vti Nørre Iuttlanndt, schulle here epther vti trye sambfellde aar icke lade skiude, slaa eller vptage nogenn adell willdt, hiortte, hyndne, hyndne kallffue eller nogenn andenn adelluiildt och ey hellder lade bouge iagtte eller vpslaa mett willde, reebe eller raarecker, fiedring eller hollming mett boge iagtt eller vdi anndre maade; sammeledis schall och ingenn slaa raar mett reeb eller recker; huoe som findis here emodt attgøre, tha schall hanndt straffes som thenndt, wore breffue och budt icke hollde wiill. Sammeledis schall och ingenn hollde krube skutter vdi skouge eller heede attskiude adelluiildt, hiortte eller hyndne; huore nogre wore fogetther, embitzsmenndt eller anndre kunde thennom offuerkomme och the bleflue there ytoffuer slagne, tha schulle thee ligge paa theriss egnne weercke. Thesligiste forbiude wii alle wore vandersaatte, burger og bynnder, att thee here epther icke beffatte thennom hellder mett nogen iagtt attslaa, skiude eller tage engttenn hiortte eller hyndtne kalluffue, raae diur eller harer vdi noger maade; huoe som there beffindis mett, tha schulle thee haffue forbraatt emodt theris haasbundt xl marck. Skall och hellder ingenn prestter, burgere eller bynnder hollde mionder attbede harer mett eller och thennom skiude vnnder hannss xl marcks brøde, epther som vi tiillfornn haffue ladet worit breff ther om vdtgange. Bedenndis och biudenndis alle wore fogetther och embitzsmenndt vti forne Nørre luttlanndt, ati here paa haffue godt tiillsiuen, att saadann forme woer skiickelsze vdi alle maade holldis wedt magit, som forsereffuit staar, saa framptt ati icke selffue wille stande oss till reette ther fore. Giffuit paa wortt slott Køpnnchaffnn, sancti Petri ad vincula dag, vnnder wortt signett. III, 12 B b¹). | Avgust. Anne Hansdatter, Thomes Enbecks Efterleverske, fik Livsbrev paa en Gaard i Geffuentofftte, som Morthen Persszenn nu iboer, mod at hun skal holde Gaarden bygt og yde den aarlige, sædvanlige Kornskyld til Køpnehaffnns Slot; men for den smaa Redsel, som er Lam, Høns, Gjæs og Arbejde, skal hun være aldeles fri. Cum inhib. sol. Samme Datum. Rel. Hr. Magenns Gøye, Hofmester, og Hr. Iohann Vrnne, Ridder. III, 277 b; C, 318. Axell Iuell har berettet for Kongen, hvad Penge, Landehjælp og andet, han har oppebaaret, siden han kom i Kongens Tjeneste og blev da efter sit Registers og Kvittansers Lydelse Kongen 196 Mk. danske Penninge skyldig; disse 186 [!] Mk. har Kongen nu undt ham, og lader ham og Arvinger kvit og fri derfor. Samme Datum. Ad mandatum regiæ Maj. proprium in præsentia dni. Tychonis Krabbe, [equitis aurati 2]. III, 280 b; C, 320.

2 Avgust. Fru Sophie, Hr. Albret Raffuensburgis, Ridders, Efterleverske, fik Kvittans at have gjort Regnskab for hvad Kirkekorn, Sagefald og andet, som hendes forskr. Husbonde havde oppebaaret, og ligeledes for hvad Bygning og Udgift, 1) Danske Mag. IV, 286-86. 2 mangler i C. som han havde paa Mallmøhuss, fra den Dag, han sidst gjorde Regnskab, til han døde. Da blev Kongen forskr. Fru Sophie og Hr. Albrectt Raffuensburgis Arvinger 888 Mk. danske skyldig, hvormed Pantet i Mallmøehuss forhøjes. Haffnie, Fred. efter S. Petri ad vinc. Dag. Rel. Mester Anders Glob, Rentemester. III, 278; C, 318 b; T, 104 (kortere Udtog uden Datum).

3 Avgust. Ies Persszenn i Østrup og hans Broders Barn Christiern Perssen og deres Arvinger fik Ejendomsbrev paa deres Bøndergods i Østrup, som de nu besidde, at de maa nyde det uforhøjet under saadan Skat, som er gaaet deraf til denne Tid, som er 1 Fj. Smør og 3 Mk. for Gjæsteri, og derover skal ikke gjæstes; desuden skulle de gjøre slig aarlig Tynge og anden Tjeneste, som Kronens andre Bønder pleje og ere pligtige til at gjøre etc. Cum inhib. sol. Haffnie, sabb. post festum divi Petri ad vinc. Rel. Hr. Peder Lycke, Ridder. III, 106 b; C, 251. Lass Christiernssen og Christiern Christierns szenn, Brødre, fik Brev, at de efter deres Faders Død for Livstid skulle beholde Færgen, Kronens Færgested over Huallpesund, dog at de skulle holde gode Færger og Baade at føre over med og holde Huset ved Færgestedet etc. og give Lensmanden paa Kronens Vegne saadan aarlig Afgift, som deres Fader nu giver. Cum inhib. sol. Samme Datum og Rel. III, 107; C, 252.

4 Avgust. Her Henrich Roszenkrantzs, ridder, ffich kongelige Maiestatis quittantzse, att handt haffuer anttuordett och fornøgett kongelige Maiestat nytthenn søllffskeede afl Anders van Hattenns sølluff, weiget iij marck løydig og tree lodt, och en forgyltt bussi, weiget vj lodt, och ith pater noster bondt mett feem sølluff stene, szom waare vdi itth skryen, som Anders Køstter haffde aff forne Anders Hattes vti foruaaring, och for thet andet huess i samme skriin waar, som epther woer beffaling vdtgiffuitt och betalett wurtt vti Lubeck for itt hundrett sex marck iij lubisk, som waar Anders Hatthenns gieldt. Sameledis for en guldtkaleh, som hørde vti graabrødre claastter vti Wiisbye. [Cum claus. consuetis . Datum Haffnie, dominica prox. post Petri ad vincula. Rel. Lauritz sølffuer paepp. III, 390; C, 76. Smlgn. T, 107 b.

5 Avgust. Kyrstine, Skipper Seuerins Efterleverske, fik Brev, at hun og hendes Børns Arvinger skulle nyde den 2) mangler i C. Gaard, hun nu iboer, efter de Friheders og Privilegiers Lydelse, som ere givne menige Borgere om Kirkens Gaarde i Køpnnehaffnn, efterdi samme Gaard ligger til Kronens Alter S. Anne Alter i Kongens Kapel i Roskylde Domkirke, dog at de skulle udgive den aarlige Jordskyld til forskr. Alter og holde Gaarden ved Magt. Haffnie, Mand. efter S. Petri ad vine. Dag. Dns. rex per se. III, 278 b; C, 319 ¹).

5 Avgust. Hr. Henrich Roszenkrantzs, Ridder, skal beholde Wisburg og Gottlandt i 6 Aar, efterat de 6 Aar ere forløbne, som hans Forleningsbrev indeholder, dog at han aarlig gjør Kongen Regnskab for al vis og uvis Rente af Slottet og Landet. Samme Datum. Dns. rex per se. III, 390; C, 75 b. Hr. Haalgerdt Wulffstandt fik Brev paa Halmstedt By, Byskat, Sagefald og al kgl. Rente i 4 Aar fra Datum, dog at han skal gjøre Regnskab for alt det forskrevne undtagen 13 af Sagefaldet, hvilket skal komme ham selv til Gode. inhib. et claus. consv. Samme Datum. Dns. rex per se. 384; C, 76; T, 109 (her uden Datum). Cum III, Hr. Truedt Wulffstandt, Ridder, fik Brev paa Wordbierg Slot og Len i 6 Aar efter den Tid, hvorpaa hans tidligere Brev lyder, mod samme Tjeneste og Afgift. Cum claus. consv. et inhib. sol. Køpnehaffn, samme Datum. Rel. Hr. Magenns Gøye, Hofmester. III, 384; C, 76 b; T, 109 (her uden Datum). = Lauritzs Iensszenn fik Brev ad gratiam paa Geedsteede og Bunderupp Broer, som hans Fader Iennss Christiernsszenn har i Værge, med saadan Rente, som han bør have og hans Fader hidtil har havt. Samme Datum. Rel. Anders Glaab, manu propria. III, 107 b; C, 252. Jens Huass til Kaass fik Kvittans at have antvordet Kongen 11 løde Mk. Sølv, som han efter Kongens Befaling havde udtaget af en Kirke i Hingherred af det Kirkesølv, som Kongen med Danmarcks Riges Raads Samtykke lod udtage af alle Sognekirker over hele Riget. Cum claus. consv. Haffnie, fer. 2. post S. Petri ad vinc. Rel. Lauritzs sølffuer paepp“. III, 107 b; C, 252. 1) Kjøbenhavns Diplomat. II, 241,

6 Avgust. Se 4 Maj.

8 Avgust. Burgimestter och raad vdi Køghe ffinge breff, att the haffue ladet berette for kongelig Maiestat, att ther er nogett godtzs tillgiffuit the altere, som ere vti Køge bye kyrcke, mett nogre willkaar saa att samme ffundatzer lyede, att ther som thenndt tiennistte icke holldis, som godtzsett er for till samme altter tillgiffuit, tha schulle burgimestter och raadt eller the, som samme alter haffue attforlene, tillegge samme godtzs anderstedtzs for Gutzs tiennistte, och thesligestt att samme fundatzer lyde, att huor som tiennisttenn icke holldis, tha skullde godtszett komme till sande arffuinge igenn. Tha haffuer kongelige Maiestat vntt och tilladett, att huilcket godtz, szom findis attuere giffuet till forscreffne altere vti Køge kircke met the willkaar, att ther som tiennisttenn icke holdis epther fundatzszenns liudelsze for the altere, som thett tillskickett er, att thett tha schall foruandlis en andenn stedtzs till Gutzs loug och tiennistte, maa och schall her epther were och bliffue till the fattige, waanføris och siuge mendiskis vppholldelsze, nytthe och behouff vti thet haaspitaell vti Køghe, som ther nu nycligenn begyntt och skickett er, daag wore breffue vfforkrenckett, som wii haffue om saadantt godtzs vti Køghe vdtgiffuit till fornn, huor the ffindis hoess noger, daag huess godtzs, som er giordt geenbreff paa eller fundatzsen liuder attkomme igenn till sande arffuinge, ther som ticnnisten icke holldis, schall bliffue epther samme fundatzszer och genbreffuis liudelsze. Cum inhib. Datum in cenobio Soer, octaua Petri ad vincula. Rel. Her Magenns Gøye, ritther, hoffmestter. III, 279; C, 319¹).

9 Avgust. Hr. Magenns Gøye fik Ejendomsbrev paa en øde Jord i Køpnehaffn, østen op til den Gaard, som ligger mellem Bremerholm og Østerport og kaldes Hr. Benedicts van Anevellds Gaard, hvilken Gaard Hr. Iahann Randtszou, holstiske Hofmester, fik af Kongen, og samme Jord ligger mellem forskr. Gaard og det Byes Stræde, som løber ud med Muren, og plejede til forn at ligge til forskr. Gaard. Szoerdt, vigilia S. Laurentii mart. Ad mandatum regiæ Maj. proprium. III, 280; C, 319 b; T, 116 b (her uden Datum) 2). Niels Braack fik Brev, at han maa indløse af Hr. Prebiernn Paadebusk Riiper Slot og Len og hvad Rettighed, som samme har i Riipe Kjøbstad, hvis Hr. Prebiernn vil bevilge ham det, og hvis dette ikke kan ske, da maa han indløse det af Hr. Prebiernns Arvinger efter dennes Død; siden skal han nyde det som et frit, brugeligt Pant, uafløst i 10 Aar, dog at han bygger og forbedrer Slottet cum claus. consv., samt gjør 1) Kirkehist. Samlinger, 1, 412-13. Kjøbenhavns Diplomat. I, 380-81 (efter Originalen). Kongen og Kronen slig Tynge og Afgift, som de Breve udvise, Hr. Prebiernn har derpaa. Szoerdt, S. Laurentii Aften. Rel. Hr. Magenns Gøye, Ridder og Hofmester. III, 108*; C, 252 b; smlgn. T, 110.

9 Avgust. Abbeden af Soerdt og hans Efterfølgere skulle til evig Tid beholde Klosterets Gaard i Vestergade i Køpnehaffnn fri og kvit i saa Maade, at efter denne Dag skal der ikke indlægges Landsknægte, „reygszenere“ eller andet fremmed Folk deri, andre end Abbedens eget Folk, efterdi Abhederne altid have deres Tilflugt til forskr. Gaard, naar de komme til Byen, og have deres og Klosterets Gods og Boskab liggende dér, naar de ikke selv ere til Stede. Cum inhib. Samme Datum og Rel. III, 279 b; C, 252 b (her fejlagtig blandt de jydske Breve) ¹).

10 Avgust. Nestuidt burgere ffinge forlenings breff paa thett graabrødre claastter vti theris bye Nestuidt mett aldt sin retthe tilliggelsze kircke, kirckegaardt, huse, haffue och gordtzs rom, szom thett nu forfundenn er, vti alle maade szaa møgenn rett och rettighedt som kongelige Maiestat och kronenn ther till haffue kunde, althaffue, nyde, bruge och behollde &c. till euiig tiidt vndtagenn huess rettighedt, som Claus Daa och bannss moder, ffrue Gundell, Oluff Daaes eptherleuerske haffuer ther vdi, och som forne Oluff Daa for thennom vti were haffde, daag met szaa skell att the strax schulle hollde thet hellig geestt huss ther vti Nestuidt færdig och ther indt legge fattige, eeleende. siuge mendiske &c., och forsørge thennom met kleder, kaastt och føde, och huess aarlig rentte, som the her epther till cuiig tiidt kunde fange aff forne graabrødre claastter eller aff the husze, som the her epther paa samme stedt byggenndis worde, schall alldsamell komme till the forme siuge mendiskers nytthe &c. och ingen andenns gaffin. Datum Anttuordskoug, S. Laurentii dag. Rel. Her Magenns Gøye, ridder och hoffmestter. III, 280; C, 319 b²).

12 Avgust. Rasmus Perszenn, Borger i Nyeburg, har havt for Kongen et aabent, beseglet Brev af Hr. Lauritzs Perszenn, Vicar til S. Anne Alter i Vor Frue Kapel i Nyeburg, lydende, at denne har opladt ham den Alterets Gaard, som forskr. Rasmus Persszenn nu iboer, og som ligger vesten næst Kirkens Gaard, som Lauritz Lundt iboer, og østen næst Hannss Anderszenns, Byfogeds, Gaard, fra Gaden og ned til Byens Grave i Længde og Bredde. Da har Kongen tilladt ham at beholde samme Gaard for sig og Arvinger til evig Tid mod aarlig at Kjøbenhavns Diplomat. II. 241. 2) Kirkehist. Samlinger, 1, 416 17. give 4 Mk. danske til S. Anne Alter og holde Gaarden bygt. [Cum inhib. sol. Nyeburg, Mand. efter S. Laurentii mart. Dag. III, 158 b; C, 127 b.

13 Avgust. Vi Fr. unde og forlene Iasper Daa med vort og Kronens Kloster, Vor Frue Kloster i Aalburg, med alt tilliggende Gods og Tjenere, at nyde uden al kgl. Tjeneste og Afgift i 5 Aar fra Datum. Naar disse Aar ere ude og Kongen da vil annamme samme Kloster fra ham, skal han til forn, før han omberer“ det, have 150 rh. Gld. i Guld, som vi nu have annammet af ham. Han skal gjøre og give de Jomfruer, som ere derinde, den rette Ophold og Provent, som de hidtil have havt, holde Klosteret ved skjellig Bygning og Tjenerne ved Lov, Skjel og Ret, og ikke forhugge Skovene, men frede Jagten efter det Brevs Lydelse, som vi i næste forledne Herredag lod udgaa derom til Landsting [1 Avgust]. Cum inhib. sol. Asnes 2), Tirsd. efter S. Laurentii mart. Dag. III, 109*; C, 253 b.

15 Avgust. Hr. Offue Lunghe, Ridder, har berettet for Kongen, at hans Forældre have havt Bredeballge By med Tilliggelse i et frit Birk. Da har Kongen tilladt ham og Arvinger til evig Tid at beholde forskr. Bredeballe By og dertil hans Hovedgaard Tiidersbeck og begges rette Tilliggelse som et frit Birk, med al Birkeret som andre Birker i Riget. Cum claus. et inhib. sol. Brunlundt, die assumpt. divæ virg.³) Marie. Dns. rex per se. III, 108 b; C, 253.

— Biskop Offue Biillde til Aarss fik Kongens Stadfæstelse paa et aabent, beseglet Brev paa Pergament, hvorved Abbed Thomes Persszenn eg menige Konvent i Oræ Kloster befale og tiltro ham i hans Livstid deres Kloster med alt tilliggende Gods, Ejendom og Tjenere. Cum claus. consy. et inhib. sol. Brunlundt, fer. 5. post Laurentii. Dns. rex per se. III, 109; C, 253 b¹).

24 Avgust. Berthell Willumszen, hans Hustru Iahanne og deres Arvinger til evig Tid skulle beholde den Gaard i Slangerupp, som de nu ibo og som ligger vesten op til Torffuegaden, med Huse, Gaardsrum og anden Lejlighed, mod 1) mangler i C. Asszens. C. 3) dei paris virg. C. Ny kirkehist. Samlinger, V, 764. at bygge og forbedre Gaarden med god Kjøbstædsbygning og aarlig afgive den sædvanlige Jordskyld til Slangerup Kloster; de maa afhænde de Huse og Bygninger, som de bygge derpaa, dog at Jordskylden stadig udredes af Kjøberen. Cum inhib. sol. Gottorpp, S. Bartholomei ap. Dag. Rel. Mester Mortenn Buszer. III, 281; C, 320.

28 Avgust. Hr. Iens Lauritsszenn, Erkedegn i Roschildt, fik Brev, at dersom Hr. Lauris Ollmandt, som Kongen har forlenet med Hellig tre Kongers Kapel i Roschildt, dør før ham, da maa han strax igjen annamme samme Kapel til sig med alt det Gods og den Rente, som han hidtil friest har nydt, og beholde det sin Livstid efter det Forleningsbrev, som han har derpaa af Kong Hannss. Cum inhib. Gottorpp, S. Augustini ep. Dag. Dns. rex per se. III, 281 b*; C, 320.

29 Avgust. Iost Anderszen Wulffeldt ffich presentatzs pro seruitio facto et faciendo paa Darrum kiireke [vacantem post obitum dni. Christierni Andree, canonici Riipensis, vltimi posessoris eiusdem athaffue, nyde, bruge och behollde met aldt sin rette tilligelsze vili sin liiffs tiidt, och schall hanndt skicke saagnefaalkett een forstanndig capellaenn, som schall gørre saagnefaalkett thenndt tillbørlig thiennistte, baade indenn och vdenn kiirekenn, epther thenndt hellig scriffts vdtuiisning. Cum inhib. sol. Datum Gottorp, ipso die S. Ioannis baptiste decollationis. Dus. rex per se. III, 110 b*; C, 255. Smlgn. 1532, 14 Juli.

12 Septbr. Hr. Offue Lunghe, [Ridder'], fik Toaarsbrev paa Teglgaarden uden for Wedle, eftersom Iennss Huass, havde tilsagt ham den paa Kongens Vegne; siden skal den komme frit til Kronen, naar det paaæskes. Gottrupp, fer. 5 ante exaltat. crucis. Dns. rex per se. III, 109 b; C, 254 b.

16 Septbr. Claues Daa fik Pantebrev paa Hundtzbeck for 1200 Mk. lubesk, at nyde det med det Len, der tilligger, indtil det afløses ham eller Arvinger, dog at han skal frede Jagten og Vildtet. Cum claus. consv. Gottorpp, fer. 2 post exaltat. S. crucis. De mandato dni. regis proprio. III, 109 b*; C, 254.

27 Septbr. Her Lauritzs Øllmand, secretarius, ffich presentatzs paa erchedegenn dommett vti Riiper domkiircke epther mestter Claues Gørtzes cancellers dødt. Cum inhib. Datum Gottorpp, friidagenn nest epter S. Mathei apost. dag. Dns. rex per se, presente Casparo Foux, secretario. III, 110*; C, 255. Smlgn. 29 Septbr. 1) C. mangler i C. 29 Septbr. Iyrgen Guldenstierne, kgl. Majestæts Sekretær, fik Livsbrev paa Erkedegnedømmet i Riiper Domkirke efter Mester Claues Gørtzszes Død, som sidst havde det i Forlening, med Emerløff og Brønss Kirker og al anden Rente og Herlighed. Cum inhib. et aliis claus. consv. die divi Michaelis archangeli. Dns. rex per se. Smlgn. 27 Septbr. Gottorp, ipso III, 112 b 1).

6 Oktbr. Hr. Prebiern Podebusk, Ridder, fik Kvittans paa 80 Gld. i Guld, som er hans Afgift af Riiper Len i dette Aar. Cum claus. consv. Gottorpp, domin. die post Ffrancisci. III, 110; C, 254 b. Dns. rex per se. = Samme fik Kvittans paa 100 Mk. danske som Afgift af Hanherred i dette Aar. Cum claus, consv. Samme Datum OSV. III, 110; C, 254 b. Samme fik Kvittans paa 100 Mk. 8 3 danske i Guld danske Penge, hvorfor han har solgt noget af Kirkekornet i Riiper Len i dette Aar. Samme Datum osv. III, 110; C, 255. og

14 Oktbr. Anders Knutsszenn ffich presentatzs paa Liungbye kircke och saaghenn athaffue, nyde, bruge och behollde vdi sin liiffs tiidt, thenndt attanamme till seg epther her Henrich Hansszenns dødt och affgang, qui [sana mente 2] elegit prescriptum Andream Chanuti in filium [spiritualem2] [ad candem curam ecclesie habendam in omnibus illis, que ad ffidelium animarum salutem attinent]. [Cum regie Maiestatis inhib. ]. Datum Gottorp, manddagenn nest epther S. Dionisii mart. dag. Rel. Niels Ibsszenn, embitzmanndt paa Nesbyehoffuit. III, 159; C, 127 b.

19 Oktbr. Fru Beerthe, Niels Biildtzs, fik Brev, at dersom hun overlever sin Mand, skal hun for dennes tro Tjenestes Skyld beholde Herrestedt Birk uafløst i sin Livstid, efter som forskr. Niels Biildt har det i Pant. Cum inhib. Gottorp, sabbato post divi Luce evang. Dns. rex per se. III, 1605).

20 Oktbr. Iasper Daa fik Livsbrev paa Vor Frue Kloster i Aalleburg, fri og kvit, uden al kgl. Tjeneste eller Afgift, og naar han er død, da skal Kongen, eller hvem denne forlener med samme Kloster, betale lasper Daaes Arvinger 250 rh. Gld. i Guld, nemlig 100, som han nu har fornøjet os, og 150, som han lod fornøje os, da vi gav ham det første Brev 1) Danske Mag. IV, 167-68. 2) C. 3) mangler i C. 4) Cum inhib. et aliis claus. consv. C. 5) Danske Mag. IV Række, IV, 230 (her dateret Lørdagen post Lucie). 1532, [13 Avgust]. Han skal give de Jomfruer, som ere eller komme i Klosteret, den sædvanlige Provent, Rente og Ophold, og frede Jagten og ikke lade jage til Upligt. Cum inhib. et aliis claus. consv. Gottorpp, Sønd. efter S. Luce evang. Dag. Dns. rex per se. III, 110 b.

26 Oktbr. Niels Ibsszenn fik Brev at skulle beholde Nesbyehoffuit Slot med alle de Herreder, Len, kgl. Rente og Rettighed, som der nu tilligger, i 10 Aar fra Datum, dog at han skal gjøre Rede og Regnskab for al Renten; han skal ikke holde flere reysziig“, Svende eller Folk dér paa Slottet pas Kongens Bekostning, end Kongen samtykker ham. Cum inhib, et aliis claus. consv. Gottorp, Lord. efter S. Seuerini ep. Dag. Dns. rex per se. III, 160. Aruidt Wullffstandt fik Brev ad gratiam paa en Eng i Ffalstter, som kaldes Treelburg Eng og som bører til Nyekøping, mod aarlig at give til Slottet, hvad der plejer at gaa deraf. inhib. sol. et claus. consv. Samme Datum. III, 189 b; T, 128 (her uden Datum). Cum Dns. rex per se.

1 Novbr. Borgemester og Raadmænd i Suinburg fik Brev, at naar som helst de Graabrødre i Klosteret smstds. udgaa og forlade Klosteret, skalle alle Sengklæder, Bryggerede og Kjøkkentøj, som findes i Klosteret, samt alle dettes Bøger være og blive til de fattige syge Menneskers Nytte og Behov, som komme ind i samme Hospital, og ej forvendes til nogen andens Nytte. Cum inhib. sol. Tundernn, Allehelgen Dag. Dns. rex per se, III, 160 b.

16 Novbr. Hr. Ioachim Rønnou, Biskop til Seellannd, fik Brev for sig og Arvinger og hvem der efter dem faar Ffaareweyllegaard, paa al den Lod, Del og Rettighed, som tilhører Kongen og Kronen i Kleysze Sø i Heslemarck (Lyndne Sogn), at nyde som et frit Fiskeri med Dam, Dæmning og„damsboendt, som thenndt were kanndt vti høgestte floede maall“. Cum inhib. sol. Gottorp, Lørd. efter S. Martini ep. Dag. Dus. rex per se. III, 189 b. Hr. Magens Gøye, Ridder og Danmarcks Riges Hofmester, fik Brev for sig og Arvinger til evig Tid paa ith føye bolig i S. Clementis Sogn i Rannders, som tilhørte en Borger smstds. og hans Hustru, og tilfaldt Kongen, da hine for Misgjerninger bleve rettede der for Byen; der skal gaa skjellig Byes Tynge deraf som af Borgergaarde smstds. Cum claus. consv. et inhib. sol. Samme Datum. Dns. rex per se. III, 111 b. Smlgn. T, 130.

16 Novbr. Her lenss Nielsszen, som waar prior vdi hellig geestthuss vdi Randers, ffich breff, att hanndt maa heer epther vdi sin liiffuis tiidt were och bliffue forstander for forme hellig geestthuss vdi Rannderss och maa och schall vppebere huess rentte, ther tiilligger, och huess deell gode christtne mendiske thee fattige siuge mendiske, som there inde ere, giffuendis worde, daag saa at forme her Iennss aff samme rentte och vppebørsell schall giffue och skicke thee siuge och krancke mendiske, som ere vdi forne hellig geestthuss, theris nottorffttug føde och vnnderhollding. Och schall handt en gang huertt aar ther aff gøre her Magenns Gøye, burgimestter och raadt vti Rannderss gode reede och regenscab for huess deell, hanndt vppeberer aff samme rentte och vdtgiffuendis worder till thee singis nytthe och behouff. Cum inhib. sol. Datum Gottorp, leffuerdagen neest epther S. Martini dag. Dns. rex per se. III, 111; T, 129 b (kortere Udtog uden Datum).

17 Novbr. Burgimestter och raadt met menigheden vdi Haarszens finge saadant itth breff, som her epther fyllger: Wii Ffrederiich mett Gutzs naade &c. gøre alle wittherligtt, att oss elskelige burgimestter, raadt och menighedt vdi woer køebstadt Haarszenns haffue nu haffdt hoess oss theris wesse budt och ladet berette fore oss, huorledis att the brødre, som ere vdi graabrødre claastter vti Haarszenns, haffue nederbrodet skyllie rom och husze vti claastterit och saaldt oc forkommet och affhenndt themmeret, steen och andett, huess som the kunde fange pendinge fore, emodt thet budt, som wii tiillfornn ther paa giordt haffue och ladett thennom mett wore breflue attuaare, att thee thett icke gøre schullde, och agtte mett tiidenn attforlade samme claastter. Sammeledis haffue thee och bereett, att samme brødre haffue ødelagtt fyre burgere gaarde ther vti byenn och lagdt vnder theris claastter. Och haffde forne wore burgere here fore oss een hogborne fursttis konning Hansszes, woer kere broders dom liudenndis, att samme brødre schulle lade vpbygge forne fyre gaarde igenn, szaa ther schullde gange konninglige och byes tynge vtaff, huilckenn dom the icke fultt giordt haffue, och thesligestte predicke thee opennbare vtaff predicke stoellenn mange fabell och andenn wrang leerdom, som thee icke beuiise kundtne mett thendt hellige scriifftt, och ther mett vpuecke vproer och tuedragtt eblannt allmugenn. Tha for forscreffne sliig aarsager och leiilighedtzs skyldt haffue wii aff woer sunderlig gunst och naade vntt och tillstedet och mett thette wortt opne breff vnnde och tillstede, att forne wore vnndersaatte vdi Haarszenns mue och schulle tiill thennom anamme samme claastter och claastter kiireke mett aldt sin tillbehøring, och nyde, bruge och beholde forne graabrødre claastter kiircke till en saagne kiircke, och claastter gaardenn mett thee husze, theer staar opaa bygde, tiill theris predicantter och schole och till itth haaspitaell, och ther indtlegge fattige, woenføre, siuge mendiske; och huess bygning och forbedring, som samme wore vnndersaatte paa forne claastter gaarde byggenndis och forbedrendis worde, thett schall aldene komme thee singe mendiske vdi forme haaspitaell till gode och bestte och ingen anden, daag att theer som nogre aff wore vnndersaatte kende thennom noger reett atthaffue tiill forme claastter kiireke eller claastter gaardt, tha gaa ther om saa møgett, som loug och reett er. Cum inhib. Datum Gottorp, søndagen nest epther S. Martini episc. dag. Dns. rex per se. III, 112¹).

17 Novbr. Her Christopher Hansszenn aff Skoug claastter fick kongelige Maiestatis stadtfesttelsze breff epther menige conuenizs samtycke ther samme stedtz, att thee haffue vdtuoldt och keestt forsereffne her Christopher till theriss abbett och formandt epther abbet Rasmuszes dødt. Ther till mett ffick hanndt och saa itth beskermelsze breff till seg, sine conuentzs brødre, hioenn, tiennere och paa altt forme claastters godtzs och eygenndom, rørendis och vrørendis, ingthett vnndertagett. Sammeledes bleeff och saa formeelldet och berørdt vti forscreffne sambtyckelse breff, hanndt fick aff kongelige Maiestatt, att forne her Christopher icke epther thenne dag schall forleenne eller och vdi noger maade affheendne enttenn fore panntt, køeb eller forleenning nogett thett godtzs, som till forne claastter ligger, vdi noger maade. Cum inhib. sol. Datum Gottorp, søndagenn nest epther S. Martini episc. dag. Dns. rex per se. III, 282.

19 Novbr. Wii Ffrederiich, mett Gutzs naade Dannemarcks &c. konning, gøre alle wittherligt, att wore vnndersaatte burgimestter, raadt och menighedt vdi woer køebstadt Steyge haffue nu ladett bereette fore oss, huorledis att thee haffue breffue och friiehedt paa itt besunderligt eygett fiitt och leygre pas wortt ffeskeleygre Ffalstterboe, huileke breffue som thennom giffne ere aff nogre wore forfedre, fframfarne konninger vti Dannemarck, ffore huilkett fyskeleygre och ffytt thee legge theris fisker baade och skiibe och ingenn andenn vdenn thee aff Steyge, och bereette, att mange anndre, baade indtlendiske och vdulenndiske, gøre thennom ther hynder paa och trenge thennom indt fore samme fytt och fyske leygre och ligge there met theriss skiibe och skuder, forne wore vnndersaatte till skade och forfang. Thii forbiude wii alle wore vnndersaatte och alle andre danske eller tydske, som Falstterboc fyskennde here epther besøgendes worde, forue wore vnndersaatte vdi Steyge paa forne flytt och leygre, som thee haffue friiehedt oppaa, atthyndre eller hyndre lade eller vti nogre maade mett skiibe, skuder eller baade thennom attlegge there till forfanng. Och dierffuis nogenn there emodt attgøre, tha schall woer embitzsmanndt och thaalner ther sammestedtz straffe there offuer tiillbørligenn, som offuer thennom wore breffue och willig icke liude wille, till saa lenge wii forfare leiligheden ytthermere ther om, och 1) Hofman, Fundationer, II, 163-64. Danske Mag. II, 96. I, 417-19. Bendz, Horsens lærde Skoles Hist., I H., 10-11. Kirkehist. Samlinger, wii mett wortt elskelige Dannemarcks riigis raadt gøre ther en anden skickelsze paa. Thii lader thett ingenllundne. Giffuit paa wortt slott Gottorp, S. Elizabet dag. Dns. rex per se. III, 190.

19 Novbr. Iyrgenn Møntmester, Borgemester i Mallmøe, fik efter Mester Mortenn Krabbis Opladelse Forleningsbrev i sin Livstid paa Tumerup Kloster med al Tilliggelse vordnede og Tjenere, dog at han holder den Gudstjeneste ved Magt, som bør holdes, holder Klosteret ved Hævd og Bygning og giver Præsterne deri deres nødtørftige Klæde og Føde; ligeledes skal han aarlig yde Kongen paa Gottorp 300 Td. Havre for 3 Borgelejeheste, som han skulde holde i Klosteret, samt holde Tjenerne ved Lov osv, og ikke forhugge Skovene. Naar Kongen kommer til Skaane, skal han med Tumerup By holde Kongen med hans daglige Folk et Nathold aarlig med Mad, Ol Hestefoder. Cum inhib. et claus. consv. og Gottorp, Tirsd. efter S. Briccii Dag. Rel. Melchior Randtszou, holdtsteske Marskalk. III, 385.

30 Novbr. Hr. Knudt Rudt, Ridder og Embedsmand paa Kaarssøer, fik Brev, at naar han i sin Livstid vil oplade samme Slot til sin Søn Iyrgenn eller naar denne overlever ham, da skal forskr. Iyrgenn Rudt strax annamme Kaarssøer Slot med tilliggende Herreder og Len, og beholde det i sin Livstid, dog at forskr. Hr. Knudt Rudt eller ogsaa hans Søn med det aller første skulle bygge og forbedre paa Slottet og færdiggjøre det inden i med gode Stuer og Mag, saa at Kongen kan have „gode och bequemme werelsze“ deri paa Slottet, naar han kommer did, og ligeledes skulle de med Tiden og med de tilliggende Kronens Tjeneres og Bønders Hjælp lade oprense og færdiggjøre Gravene om Slottet. Samme Iyrgen Rudt skal af Slottet gjøre og holde Kongen og Riget Tynge og Tjeneste efter det Forleningsbrev, som hans Fader har derpaa, samt holde Slottet ved Hævd, Tjenerne ved Lov osv. og ikke heller sælge de vordnedes Sønner, som ere fødte paa Godset. Cum inhib. et aliis claus. consv. Gottorpp, S. Andree ap. Dag. Dns. rex per se. III, 282 ¹).

6 Decbr. Per Willatsszen, Slotsskriver paa Køpnehaffns Slot, maa annamme til sig den Bo og Bosted paa Dragøer, som tilhørte Graabrødrene i Klosteret i Køpnnehaffn, og bygge 1) Danske Mag. IV Række, IV, 808. 99* og forbedre det; siden skal han annamme det til sig med hvad Bygning, han bygger derpaa, og beholde det til Ejendom. Cum inhib. sol. Gottorp, ipso die divi Nicolai ep. Dns. rex per se. III, 283 ¹).

7 Decbr. Iahann Ffriiss til Hessellagergaard, Kongens Sekretær, fik Skjødebrev paa efterskr. Gods i Hessellager By (Gudtmeherred), som er 5 Bondegaarde og 2 Krongaarde, hvilke han selv har i Pant for en Sum Guld og Penge, som han laante Kongen i forgangne Fejde, og dertil en Gaard, som Kongen fik til Magelag af Fru Elsze, Hr. Claues Krummediiges, Ridders, Efterleverske. Kongen opgiver hermed sin Ret til alt Gods i Hessellager By eller Hessellager Grund, og forpligter sig til ,,attfrye, hemble och fuldtkomelig tiillstaa Iahann Ffriiss og hans Arvinger forskr. Gods for hver Mands Tiltale, dog at saa meget af samme Gods, som findes at være frit Bondegods, skulle de Bønder, som det tilhører, nyde med deres tidligere Frihed, uden om Jahann Ffriiss eller Arvinger thennom ther vtaff købe eller formynde kundne eller och thee forbryde eller forgøre samme theris bundegodtzs eller thett kommer vti faldt vti noger maade"; da skal det falde til Iahann Ffriiss eller Arvinger og ikke til Kongen eller Kronen. Gottorp, vor Frue Dag concept. Dns. rex per se. III, 161 b. 25 Iostt Wullffeldt, kongelige Maiestatis secreterer, ffick presentatzs paa Geelstedt kiircke vti Wentzsherrit per obitum dni. Chanuti Mathie, vltimi et immediati posessoris eiusdem, dog mett saa skell, att hanndt schall skicke och setthe ther en godt, forstanding och leerdt capellaenn, som epther thenndt hellig scriifftis liudelsze kandt predicke och leere thennom, vdi samme saagenn boendis ere, theris seelers salighedt vdenn mendiskelige paafundt och vchristtelige cerimonier, och ther till mett gørre thennom aldt thenndt tillbørlig tiennistte, baade indenn och vdenn kiirckenn, som en reett saagnepreestt och seelle surgere bør attgøre sitt saagnefaalck vdi alle maade. Cum inhib. solita. Datum Gottorpp, woer ffrue affttenn conceptionis. Dns. rex per se. III, 162 b. lyrgenn Gulldenstieerne, kongelige Maiestatis secreterer, ffick och saa presentatz paa Ffangell kiircke vti Nesbye hoffuitt leenn ad eundem verborum tenorem, quo conscripta est et edita prescripta presentatio Iudoci Wullfeldtzs. Datum Gottorp, eodem die et anno vt annotatum est in eadem presentatione Iudoci. Dns. rex per se. III, 162 b. 1) Kirkehist. Samlinger, 1, 406. Kjøbenhavns Diplomat. II, 242.

7 Decbr. Burgimestter och raadt vti Assenns ffinge breff paa noger iorde, som ligge till hellig kaarss alter vdi theriss bye kiircke epther saadann berettning, att epther thii her Rasmus, som samme alter haffuer vti forlenning, haffuer bortte och vdi leyge ladett samme alters iorde, liggenndis vti Lundtager marck, och thee, som haffue samme iorde vti leyge aff her Rasmus, ere vdtuorttis menndt, huilcke som waare gantsze ffyttyge ther vdindenn, att the kunde haffue indtgeerdt forbeneffuende iorde, och there som saa haffde skeedt, tha haffde Assenns burgere fanget stoer skade paa theris feeganng och greessgang. Tha fore saadann leylighedtzs skyldt och epther thii att samme hellig kaarss alter er een aff kongelig Maiestatis forleenning, haffuer hannss naade vnntt och tiilladett, att forne burgimestter och raadt mue till thennom anamme samme iorde, som ligge vti Lundtager marck och høre till hellig kaarss alter och thennom nyde och behollde tiill theriss bye och deelle och skiifftte thennom vtiblanntt burgernne, daag mett saa skeell, att huilcke, som samme iorde bruge och nyde, skulle ther aff aarligenn giffue och fornøige forne her Rasmus huess aarlig affgiifftt, som ther pleyger aff attgange, eller och huem som thenndt bør atthaffue mett rette. Cum inhib. solita. woer ffrue affttenn conceptionis. Dns. rex per se. 143 (kortere og uden Datum). Datum Gottorp, III, 160 b¹); T,

9 Decbr. Wii Ffrederiich mett Gutzs naade &c. gøre alle wittherligt, att wii aff woer sunderlig gunstt och naade haffue nu vntt. och tiilladet och mett thette wortt opne breff vnndne och tiillade, att oss elskelige Henric Charsttenn och hannss mandtscab och thienner, Geerdt Rytther och Dydrick Giiszenn, mue och schulle were taaldt frye vti wortt riige Dannemarck for huess kram weerck och kram godtz, thee vdi riigett skickenndis och førenndis worde. Thesliigestte haffue wii aff samme gunstt och naade vntt och tilladet, att forscreffne Henrick Charstenn, Gerdt Rytther och Dydrick Gyszenn mue och schulle købe och sellge och hanndtle mett wore vndersaatte vdi wortt riige Dannemarck och bruge theris køebmandtscab mett thennom, daag saa att thett icke gørris och skeer emodt wore køebsteders friiehedt och priuilegier och vdenn paa komme ett menigtt forbudt ther om offuer altt riiget. Thii forbiude wii alle wore fogetther, embitzsmenndt, taalner och alle anndre forne Henrich Charsttenn och hannss mandtscab och tienner, som forscreffuit staar, here emodt atthyndre, hyndre lade, møye, platzsze eller vdi noger maade forfang attgøre vnnder wortt hyldlestt och naade. Giffuit paa wortt slott Gottorp, manddagenn nest epther woer ffrue dag conceptionis. Rel. Henricus Schulltte. III, 13 b. Margarethe Gyemose fik Brev, at naar Hannss Hannsszenn, Borger i Medelffar er død, skal hun strax annamme til sig og beholde i sin Livstid en Have, liggende uden for 1) Aktstykker til Danmarks indre Hist. I, 137 (efter Originalen). Medelffar, som han nu har i Forlening, dog at hun deraf aarlig skal give 1 Td. Løg til Hyndtzgaffuell. Cum inhib. sol. Samme Datum. Dns. rex per se ad instantiam dni. Wullffgangi van Vttenhaaff, cancellarii. III, 163 b.

10 Decbr. Iahann Ffriiss til Hessellagergaard, Kongens Sekretær, fik Skjødebrev paa en Gaard i Skoubye By og Sogn (Skoubyeherred), som tilhørte Niels Bragde af Wandtaass og var tilfaldet Kronen for forbrudt Gods. Cum inhib. Gottorp, Tirsd. efter vor Frue Dag concept. Rel. lyrgenn Quitzszou, Landsdommer i Ffyon og Embedsmand paa Rudtgaard, og Niels Tibsszenn, Embedsmand paa Nesbyehoffuit. III, 163 b. Smlgn. T, 144. Iyrgen Quitzszou, Landsdommer i Ffyon, maa inddele og indløse alt det Gods i Ffyonn, han kan udspørge, som tilhørte Clemint Hoffuenskioldt og blev forbrudt til Kronen i Kong Hansszes Tid [og som ikke er afhændet 1], og skal siden beholde det til fri Ejendom, dog at han og hans Arvinger skulle gjøre Kongen og Kronen Fyldest for, hvad samme Gods er bedre, end han indløser det for. Cum inhib. sol. Samme Datum. Dns. rex per se. III, 163; T. 147 (her uden Datum). Pouell Thomes senn og Gertrudt Mattisdatter fik Brev, at naar Thomiss Hamsszenn i Nellerudt er død, skulle de nyde Nellerudt Gaard i deres Livstid med al dens Tilliggelse, med aallss dam och thye moszenn“, dog at de aarlig skulle udgive det sædvanlige Landgilde og holde Gaarden ved Magt, samt ikke bortleje Ager eller Enge fra Gaarden og heller ikke forhugge den tilliggende Skov. Cum inhib. Samme Datum. Rel. lyrgenn Quitzszou. III, 162 b. 1533.

4 Januar. Niels Blaack, Herredsfoged i Hyndstteherred, skal i sin Livstid beholde den Bro udenfor Hoffbroe at holde færdig paa sin egen Kost uden at bruge Kronens Skove dertil; 1) T. han skal nyde den tilliggende Rente og Rettighed, dog mod at give Hr. Erich Banner eller hvem, som har samme Herred i Cum inhib. Pant og Forlening, 4 Pd. Korn. efter Nyaarsdag. Dns. rex per se. III, 113. Gottorp, Lørd.

8 Januar. Ienss Nielssen, Skriver, som tjener Kongen paa Køpnehaffns Slot, fik Livsbrev paa en af Kongens nye boer“ paa Wingaarden i Køpnnehaffnn, som er den tredie Bo paa den østre Ende, næst op til den, som Per Clausszenn har i Forlening, dog at han skal holde samme Bo ved skjellig Bygning. Cum inhib. Gottorp, Onsd. efter Hellig tre Kongers Dag. III, 283¹). Dns. rex per se.

15 Januar. Harttuig Wullffeldt, Fodermarsk, skal have Trelleburg By i Forlening med aarlig Byskat, Sagefald og al anden kgl. Rente og Rettighed, at beholde, indtil Kongen forsér ham med et andet Len. Dog skal han„ingthet beuergie“ sig med Tolden eller andet, som Tolderen plejer at oppebære paa Kongens Vegne. Cum inhib. et aliis claus. consv. Gottorp, Ousd. før divi Anthonii conf. Dag. Dns. rex per se. III, 385 b. Iens Matsszenn, scriffuer, ffick presentatzs sin liffuis tiidt paa Gudtbierg kiircke, ligenndis vti Gudtmcherrit, epther her Hannss Huickeldts dødt, som samme kiircke siistt vti were och forleenning haffde, daag saa att hanndt schall besurge saagne faalckett mett Gutzs ordt, som handt kanndt forsuaare och beuerge mett thendt hellig seriifftt. Cum inhib. Datum Gottorp, odensdagenn nest epther S. Felicis in pincis dag. Dns. rex per se. III, 164.

25 Januar. Axell Iuell fik Ejendomsbrev paa al Michel Blecks Jordegods, hvor det findes i Dannemarck, besynderlig Cum claus. paa 3 Gaarde i Gerloffherred i Nørre Tuttlanndt. consv. Gottorp, S. Pauli convers. Dag. Ad mandatum dni. regis proprium. III, 113 b.

30 Januar. Christiern Lauritzsszen, som tjener Mester Christiern Huiidt, skal i sin Livstid, fri og kvit, nyde den Sortebrødreklosters Gaard i Wiiburg, som Jomfru Gertrudt nu iboer, med al Tilbehøring, Rente og Rettighed. Cum inhib. Gottorp, Torsd. efter S. Pauli convers. Dag. Dns. rex per se. III, 113. Mesiter Christiernn Huiidt, degen vdi Køpnehaffn, ffick breff, att epther thii kongelige Maiestat vdi sandthedt forfaritt haffuer, att thett degenndom vdi woer frue kiireke vti Køpnnehaffnn, 1) Kjøbenhavns Diplomat. II, 242. som er och schall were ith prelatuer, er møgett ringe till thendt, som thet nu haffuer, som er forne mestter Christiernn, eller till hannss epther kommere attuphollde theris nottorfftt och statt mett, och thesligestte haade for forne mestter Christierns bøn, seruitio facto et faciendo, och thesligestte fore throe tiennistte, som thee samme, huilcke epther hannom forne degendom, aff kongelig Maiestat vti forne woer ffrue kiircke funderit, vti forleening fangenndis worde, hanns naadis høgmectighedt och riiget gøre mue och schulle, tha haffuer kongelige Maiestat for saadan leylighedtzs skyldt annecteret, vnieret och incorporeret Karlleboe kiircke, liggenndis vdi Ørrekraags leenn vti Trye herrit, attmue och schulle bliffue tiill och hoess forne degen dom met aldt sin rentte och rette tilligelsze tiill euiig tiidt, daag saa att her Niels Riiber, som forne Karlleboe kiircke nu vti forleenning och besidtning haffuer, schall thendt beholde vdi alle maade vfforkrenckeligenn epther hannss breffuis liudelsze. Cum inhib. Datum Gottorp, torsdagenn nest epther S. Pauli conuersionis dag. Dns. rex per se. III, 283 b ¹).

31 Januar. Gertrudt Pedersdatter fik Brev, at efterdi hendes Fader Peder Stub i Wiiburg for nogen Tid siden bortrømte til Rigets aabenbare Fjender og argede ind paa Kongens Undersaatter, forbrødes hans Gods til Kronen. Nu har Kongen, for at forskr. hans Datter desbedre kan komme til et ærligt Brød i Ægteskab, givet hende til Ejendom en øde Jordi S. Magni Gade i Wiiburg, som hendes Fader ejede og paaboede. Gottorp, Fred. efter S. Pauli convers. Dag. Dns. rex per se. III, 113 b. II Febr. Mester Mattis Ericsszen, Abbed i Oess Kloster i Nørre Hallandt, fik Stadfæstelse paa et Brev, i hvilket menige Conventsbrødre smstds. havde forlenet ham at have for sig selv i sin Livstid 10 af Klosterets Gaarde, som er Gaarden Ness, som lennss Suensszenn iboede, 5 Gaarde, som kaldes Yderfylldinge (Widdinge Sogn) og 4 Gaarde, som kaldes Steen Gaardtzs Holtt og Boes Gaarden (Aaess Sogn, Wiiskeherred) etc. Cum claus. consy. et inhib. sol. Gottorp, Tirsd, efter S. Dorothee Jomfrues Dag. Ad mandatum regiæ Maj. proprium. III, 386.

7 Marts. Knut Matsszenn ffich presentatzs paa Geelsttedt kiireke per liberam resignationem cuiusdam Laurentii Ioannis, vltimi et immediati posessoris eiusdem. Datum Gottorpp, feria sexta prox. post dominicam inuocauit. Dns. rex per se. III, 159. 1) Rørdam, Kbhvns. Kirker og Klostre, Tillæg 202-03.

13 Marts. Her Michell Iibsszenn, prest, ffick presentatzs aff konninglige Maiestat paa Haarbørløff kiircke, ligenndis vdi Ffalstter, per resignationem dni. Laurentii Øllmanndt, regii secretarii, iuxta vulgarem tenorem presentationis, que hoc tempore edi atque in publicum dari solet. Datum Gottorp, quinta feria post dominicam reminiscere. Commissio regie Maiestatis propria. III, 193.

24 Marts. Vi Fr. gjøre vitterligt, at Christoffer Huiittffeldt, vor Hofsinde, for nogen Tid siden begjærede Bonden af OS, at vi vilde tilstede ham at gjøre et venligt Magelag med Kroneus Bonde Oluff Knutsszen i Kromstroppe om dennes Gaard, og da gav vi ham vor Befaling til nogle gode Mænd, som paa vore Vegne skulde have Fuldmagt til at granske, forfare og handle dem imellem og have god Agt, saa at os, Kronen og skete Fyldest igjen til Vederlag for samme Gaard. Disse have nu gjort dette, som Christoffer har bevist for os med deres aabne, beseglede Brev, og ligeledes har han havt for os følgende aabne, beseglede Pergamentsbrev: Jeg Oluff Knutsszenn i Kromstruppe har med Kong Fr.s Samtykke og Befaling afhændet og magelagt fra Kronen og fra mig og mine Arvinger og til ærlig og velbyrdig Svend Christoffer Huiittffeldt den Kronens og min Bondegaard i Kromstroppe, som jeg nu selv iboer, med det Gaardsædehus, som er bygt og gjort af samme Bondegods og al anden Tilliggelse, og derimod har jeg efter ærlige og velbyrdige Mænds, Knudt Vrnes, Niels Biillds og Henning Waalkendorps fulde Nøje (som havde Befaling dertil af Kong Fr.) og efter min egen gode Tykke og fulde Nøje oppebaaret af forskr. Christoffer Huiittffeldt dennes Gaard, som kaldes Straroppegaard, og for hvad Gaarden i Kromstroppe er bedre til Ager og Eng end hin, skal Kronen, jeg og mine Arvinger have en Eng kaldet Keelldehaalms Mose, som ligger til den Gaard i Sandagher, Hanss Eskisszenn iboer, og et Stykke Skov, som kaldes Kiirszehaffue, hvilket alt jeg og Arvinger skulle have for en evig Bondegaard med al Tilliggelse, som Christoffer Huiittfeldtzs Brev ydermere udviser, og takker jeg ham for Fyldest. Til Vidnesbyrd tilbeder jeg forskr. ærlige velbyrdige Mænd, som overværede dette Magelag, at besegle med mig.

— Tirsdagen før S. Mathei ap. et evang. [24 Septbr.] hvilket Magelag vi samtykke og stadfæste. Cum inhib. Gottorp, Mand. efter Sønd. lætare. Ad mandatum dni. regis proprium. III, 164, 1532, sol.

24 Marts. Claues Huiittffeldt fick presentatzs paa Torssnes kiircke mett sin annexa, thenndt capell paa Wixness, huilkenn Torsnes liger vdi Laalanndt, quam ecclesiam cum prescripta capella in Wixnes Nicolaus Huiittfeldt eo modo adeptus est per liberam resignationem dni. Ioannis, vltimi posessoris earundem. Daag schall forne Claues Huiittffeldt besurge och beskicke saagnefaalekene, baade vti Torsnes och Wixness, tuinde forstandige capellaner, som clarligen epther thenndt hellig scriifftis liudelsze kunde lere och predicke thennom rene Gutzs ordt, cum ceteris clausulis, que in noua presentationis formula continentur. Datum Gottorp, feria secunda post dominicam letare. Ad mandatum dni. regis proprium. III, 193.

26 Marts. Iens Sergesszen i Ffardo har berettet for Kongen, at han har et Møllested i Tuerbeck, som hører til den af ham iboede Gaard, og som han vil lade opbygge, og havde for Kongen nogle aabne, beseglede Pergamentsbreve, som nogle Kongens og Kronens Bønder, ligeledes Biskop Offue Biillde til Aarhuss og regelbunden Mand, Hr. Iennss Persszenn, Provst i Tuilum Kloster, med Samtykke af menige Konventsbrødre smstds. og alle andre Lodsejere have udgivet, lydende. at de alle endrægtig med deres fri Vilje have skjødet ham og hans Arvinger al den Lod, som tilkommer dem i de Jorde, Enge og Ejendomme, som rækker og strækker paa samme Møllested. Thi har Kongen tilladt forskr. Jenns Sergesszenn at opbygge samme Møllested og nyde det for sig og Arvinger til sin Gaard mod saadan Skyld og Afgift, som han plejer at give deraf til Kongen og Kronen. Cum inhib. Gottorp. Onsd. efter Sønd. lætare. Dns. rex per se. III, 114.

2 April. Hr. Oluff Roszenkrandtzs, Ridder og højbaarne Fyrste Hertug Hansszes, Kongens Søns, Hofmester, fik Brev, at han skal beholde efterskr. Len, Gaarde og Gods, Abramstorp Gaard og Len, Haalm Gaard, Haalm Mølle og alt Wallore By og 5 Gaarde i Asszendrup og to Gaarde i Aaszøroe, som Ies Perssenn og Mats Persszenn ibo, hvilke han har i Pant af Kongen og Kronen, uafløst i hans Livstid mod at bygge og forbedre Gaardene og holde Møllen ved Bygning og alt Tilbehør, Tjenerne ved Lov osv. Efter hans Død skulle hans Arvinger beholde hine Pantelen, indtil de afløses dem efter Pantebrevenes Lydelse. Cum inhib. sol. Gottorp, Ousd. efter Sønd. judica. Dus, rex per se. III, 284 ¹). 1) Annaler for nord. Oldkynd. 1855, S. 59. 347 Uden Aar. Uden Aar. Wii Frederich met Gudts nade Danmarckis, Wendis och Gottis koningk, vduald konningh till Norge, hertug i Sleszuigk, Holstenn, Stormernn och Ditmerskenn, greffwe vdi Oldenborgh och Delmenhorst, biwde alle wore kere vndersatte, bisper, prelather, riddere, riddermendts mend, kiøpstædts mend, bønder och menige riigens indbyggere, aandelige och werdzlige, ati her effther, thend aldsommectugiste Gud till loff och ære, oss, riiget och ether alle och huer serdelis effther synn stadt till friid, rolighedt och euigh bestandh, afflegge och bort-- kaste alt affwend, wrede, twedregt och vbestandighedt, szom nogen kand haffue emod thend anden, och her effther leffue broderlige met huer andre vdi god, trygg och wenlig endregt, friidh och wenskap. Wii forbiwde och alle bisper, prelater, riddere och riddermendts mend, som magt och welde haffue her vdi riiget, vdi noger maade at forhade, vndertrycke eller offuer wold atgiøre andre prelater och riddermendts mend her vdi riiget, som vnder thennom ære och icke ære saa megtuge och formuende, som the ære. Haffwer then ene then anden noget till at thale, thaa giffwe thet tilkende fore oss och wort elskelige riigens raadh och skilyes at met rette effther loghenn. Wii forbiwde och alle bisper, prelater, riddere och ridderemendts mendh her effther noger køpstadts mend eller almwe at vforrette; meden huileken, som haffwer nogen aff thennom till ath thale, hand skall thale thennom tiill met logh och rett till bythingh, herritztingh, landstingh, fore oss, wort elskelige riigens raad oc riigens canceller. Dierffwis nogen her emod atgiøre, thaa wille wii lade straffe ther offwer, som tilbør, effther loghenn. Wille wii och saa, at alle riddermendts mend her vdi Danmarcks riige, som icke haffwe stadfeste till naffnn, skulle tage och vdwelye thennom stadige tiillnaffnn vdi saa maade, at the, som føre eens skyoldh och hielm, skulle haffwe eens till naffnn, paa thet at mand vdi framtidenn kand spørge, huilckenn nogen erligh rittherligh gerning giør i marckenn eller anderstadts, som vdi andre christelige koninge riige sidt er. Paa thet at menige rigetth maa altiid wære vdi godh rusthninge, thaa wille wii, ath alle bisper, prelater, abbether, priore, proffwesther, cannicker, vicarier, riddere, riddermendts mend, ffruer och iomfruer och alle, som iordegodts haffue her vdi riiget, skulle een gang om aaret holde en menlig musteringe met theris swenne, heste, harnisk och werge, som skall were¹) huer fiortthende dagh effther posken 1) Begyndelsen af denne Artikel lød først saaledes: Paa thet at menige riigens prelater och adell maa altid wære vdi godli rusthninge, atwære till rede at affwerge menige rigens skade och forderff, om noget paakomer, thaa wille wii, att skall skee een mustringe offwer alt riiget. - Dette er overstreget og det i Texten anførte tilskrevet i Marginen, hwert aar, effther then skickelsze, wii tilfornn ther paa giordt haffue, huilckenn mustringe som skall stande vdi Iutland vdi Wiborgh, vdi Fyen och Lawend i Otthens, vdi Sieland, Møen, Laaland och Falster i Ringstæde, och vdi Skaane i Malmø. Findis och noger, som icke komer till samme mwsteringe, eller och icke giør then musteringe fuldt effther then skickelsse, wii och wort elskelige riigens raad ther paa tilfornn giort haffwe, thaa skall then straffis ther fore, som then bør atstraffis, ther wort och riigens argesthe wiide will; ther tiill met skall hand vdgiffwe thend pene, som tilfornn ther paa satt er. Wy wille och, at wore lænsmænd, borgemesthere, raadmennd och byfogethe schulle haffwe godh ackt och tilsiwnn vdi theris lænn och i kiøpstæderne at lade forfare, om ther nogen ære, som ære koningh Christiernn tilgiffwne, och om the nogen saadan formercke, wære segh aandelig eller werdzlig, thaa skulle the then hindre och føre strax tiill synn tilbørlige dommere. Wille wii och, ath alle bønder och almwe skulle wære theris herrer och husbonder hørige oc lyduge, fore giffwe och giøre thennom aarligenn theris aarligenn skyldt, arbeigdt och anden pligt met alt tilbørlighedt, och skulle the ey lade thennom findis fortrudne vdi noger maade. Wille wii och saa, at alle borgemesthere och raadmenn vdi alle kiøpstæder offwer alt riiget skulle huer vdi synn kiøpstædt giøre een god skikelsse met it redeligt kish paa alle hande ware hoes embitzfolck, som ær hoes smede, skomagere, skreddere, bryggere och saa framdelis meth alt anden køpmandskap effther aarsens och tidsens leylighedt. Wille wii och, ath alle køpstadts mend her effther schulle rusthe thennom paa gode harniske och gode werge, at affwerge wor, theris eigenn och menige riigens forder och skade, om noget paa kommer. Wille wii och icke, ath saa mange løse karlle och peberswenne skulle løbe her omkring vdi riiget fran een tiill een andhenn, medenn ther som the her i landit were wille, thaa schulle the tienne bondenn tiill halfft aar och helt, och forbiwde wii ther fore wore lensmendt och alle andre her offwer nogenn saadanne peberswenne och løse ledige karlle at vppeholde vdi noger maade, thennom at fordedinge och forsware. Wii wille och icke, ath presther, proffuesther eller andre skulle giøre nogen landkiøp, kiøpstædernne till forfanghi noger maade. Findis och noger her emodh atgiøre, thaa schall wor lænsmandh och borgemesther och raadmend vdi nesthe kiøpstadt haffue fulde magt at thage thet altsamenn, hues som saa kiøpt er, halffdelenn tiill oss och halffdelenn tiill kiøpstædenn. C, 164 ¹). 1) Denne Forordning findes paa nogle Blade, der ere indhæftede som et særligt Læg imellem Afdelingerne Smaslandene og Jylland. Nogle af de Artikler, dette Brev indeholder, ses at være vedtagne paa den Herr lag, som afholdtes i Odense i de sidste Maaneder af Aaret 1526 (Nye danske Mag. V. 99 fl: smlgn. Allen, de tre nord. Rigers Historic, IV, 1 Afdel. 166, jf. 305, Note 72, Heise i Hist. Tidsskr. IV Række, V, 289-90), men om Forordningen virkelig er blevet udstedt, kan næppe afgjøres. Thette er then ridderlig eedt, 349 som gode menndt giøre skulle then dag, som the anamme ridderlig stadt oc naffnn, oc skulle the then hollde afl theris yderste magtt oc formwge paa theris christelig troo. Først att handt scall ellske Gudt offuer allting, oc scall were then hellige kircke biistandig, oc then beskerme aff syn yderste formwge, oc syn herre oc syn koning och fæderne riige hwldt oc troo, oc retferdighedt att styrcke, oc beskerme fattige encker oc faderløse oc moderløse børnn till retferdighedt. Oe hører handt noghen, som taler paa riddere, riddermendtz mendt, frwuer eller iomfrwuer ere, tha bør hannwm att sware ther till. Oc alldrig att samtøcke noghen wretferdig domm mett hanss willie. Oc seall handt wære then fattige biistandig wdi hanss retferdig sag saa well som then riige, saa hielpe hanwm Gudt oc helghenn. II, 15¹). Skickelsze paa huess rusted hestte kongelige Maiestatis regenscabis fogeder paa h. naadis regenscab slotte her epther holde skulle. Primo, embitzsmandenn paa Kallingborg viij hestte forudenn hannss egenn perszonn och en dreng, och sidenn thet andnet embitzsfaalck paa slotthet, epther som waar vdi konning Hansszis tiidt. Nykøping slott vj rusttedt hestte forudenn hanss egenn perszoenn och en dreng. Aalehaalm slott vj hestte vdenn hanss egenn perszoenn och en dreng. Nyeborg slott vj hestte vdenn hannss egenn perszon och en dreng. Kolldinghuss vj hestte vdenn hanns egenn perszonn och en dreng. Kalløø vj hestte vdenn hanss egenn perszoenn och en dreng. Aaleborg, for thet leenn er wiitt och brett, ther for schall handt hollde x hestte vdenn hannss egenn perszoenn och en dreng. III, første Blad ufolieret. Først Kiøpnehaffn. Kallingborg Aaleborg. Kaløø. Nykøping Aaleholm. Nyborg. Kolding. xij heste xij xij xij X X X hues the ytthermere holle, skulle the holle aff theris gaads. C, 359. Ad subscriptum exemplar eccleciarum presentationes sunt scribende: Wii Frederich met Gudz naade &c. giøre alle witterligt, at osz er tillkiendegiffuen, att wor och kronens kiercke N. wdi N. leen liggendis nu vac- 1) Nye danske Mag. VI, 148. cerer och ledig er effther N. død, som thend nu sist wdi were och forleening haffde. Tha efftherthi osv. som Brevet af 1532, 15 Marts. IV, 468). Kansleren sendte Mogenns Iwell følgende Skjødebrev med Per Swensszenn, Raadmand i Hollstebro: Vi Mylter Symensszenn, Christiernn Symensszenn og Oluff Symensszenn erkjende at have solgt, skjødet og afhændet til velbyrdig Mand Eyler Briiske paa Kongens Vegne Gaarden Hollwm i Voldburgs Sogn, som vi selv bo i, med den Eng og Ejendom, som de finge af Stye Eggersszen for 300 Mk. som vi havde lovet Eyler Briiske paa Kongens Vegne 2). Hollstebro, Mand. før S. Erasmi Dag [30 Maj] 1519. III, 25 B. 1) Nye danske Mag. VI, 146-48. 3) Interpunktionen er udeladt som tvivlsom. anath no doo ne mog Dansk Tegnelsebog 1531-1532. (Bogstavret aftrykt). godealenge Mand Dom oc ransneffning.

Sandemend i Melsom herret haffue ladhet berett for

k. Mt., ath the noger tiid siden forleden bleffue feld ffor oss elskelige her Iørgen Friis, biscop til Viiborgh, for noghet høø paa Steffuenstruppe mark, oc the giorde skutzmoll paa theris beuisning, oc the icke motte thet nyde. Therfore vnder k. Mt., at the mwe gøre theris tug, nar the tillffylgis, i tylbørlige sager, ligge som the icke feld vore, til saa lenge sagen kommer i rette ffor k. Mt. Dus. rex per se.

Iwer Suendszenn i Engardh, Søffrin Ienszenn i

Ryszom, Nys Wynther oc sammeledis sandhemend oc herritzneffn i Hierne herrit haffuer beret for k. Mt., at Lauris Skriffuer i Hiernige haffdhe steffnet thennom met k. Mts steffning at mødhe i Kiøpneshaffn], szaa haffuer the beret, at samme tiid er mytt wti theris høsth, athe vdhen theris store skadhe oc forderffue yeke tha kand mødhe. Thi haffuer k. Mt. wnt, at samme sag oe alle dele, som samme sag anrørendis er, skall wpstande tiil S. Mickels dag; tha skaell samme sag for a. b. c. indsettis.

En stadffestelsze paa tuende breffue burghemester oc radh

aff Horszens tiil bedhre beuisning. Lauris Tancke en stadffestelsze paa et skødbreff tiil bedre beuisningh. 1

Priir aff S. Knud citat Søffrin Stampe, nobilem, for 1b

en gaard, han haffuer fraa forme klosther, ligghendis pa Langland, atmødhe i Kiøpuehagen Margrete dag [13 eller 20 Juli].

Iens Smed i Suinborg en forscrifft til Riibe. Beretter,

at her Per Hanszenn gaff eth huss borth i Riibe met vrette, ath the hielpe hannom saa til rette, kallendis begge partherne for thennom. betegner at der i Tegnelsebogen foran Brevet findes et Kryds (som angiver Brevet som udfærdiget). 2 2b

Morthen Muddehøy en stadffestelsze til bedre beuisningh.

Et sendemantz breff.

Her Holger Roszenkrantz beretter, at Welatz Seffrenszenn,

Seffrenn Iude, Anders Iude, Seffrenn Fynbo nogenn stacket tiid siiden forleden forsamblede thennom ved Bierg herritz ting och wdkallede her Per Plack, hans prest, vdi tro och loffue och slo hannom ihiell hoss tingett och siiden alle romde strax fraa tingett och fuldis att. Ther fore giffuer k. M. skøeling offwer thennom.

Her Holgerd, Kvittans. 23 Juni. (Se S. 285).

Her electus Gyllensterne beffalling till Lauris Skinckell, Niels Bild, Mickell Brockenhuss, Knud Wrue, Eric Matzszenn, at ther ligger en iord paa Brylle marck, som kronens tienere, Anders Brodt, haffuer tagett fraa en aff bispens tienere ther samesteds, att the thet granske och forfare. Hans Bernetszenn breff paa Torø, ligesom thet breff lyder, mester Peder Bernitszenn ther paa haffwer¹). [Bertell Seffrenszenn opstandelsze breff, at hand haffuer berett fore k. Maiestatt, at hand 2]. Mickell Anderszenn beffalling till Cristiern Ienszenn, herritzfoget paa Toszing, at hand tager gode mend till och endelig dømer hannom och Nis Høyte och hans medarffuinge Iep Bøyle och Hans Willomszen emellom om bonde iord, the trette om.

Her Wlff van Wthenhoff, canceler, embetzmand paa

Hintzgalff, haffuer berett fore k. M., at Hans Ebbeszenn, bonde vdi Indtzloff, er begerendis nogen iord paa Indtzloff marck till maglag aff frv Anne vdi Gierdsko. och canceller haffuer besicte szamme iord, saa kronen er sked fyllust; er k. M. till fredis, att saa skier.

Keld Hanszenn, nobilis i Tyszilholt, beffalling till

electus Gyllenstier[n], her Per Lyck, Anders Iacobszenn, Jehan Brockenhusz, Anders Emicszenn, Tønne Palszenn, att the kalle Matz Lud mett szyne beuisninge vdi rette, fore hans [!] slog Anders Hanszenu, hans broder, vdi hiell, och døme.

Idem beffalling till mester Olriich Bild, Dideric Henningszenn,

Axell Fickeszenn, nobiles, Iørgen Lauriszenn vdi Ore, les Perszenn vdi Oby, at Keld vil gøre ett magskiffte 1) smlgn. 1531. 23 Juni. S. 285. 2) overstreget. mett kronens bønder vdi Skorp paa nogett iord, szom skyder paa hans dam, Asbeck mølle[dam 1], att the forfarett, at kronen skeer fylleste, och giiffue bescreffuit, ouerwerendis Anders Saall, fogeden.

Her Maghens Gøy eth breff, at enghen skall dele paa

hanns goedts Nøriutland, then stundh han er i wor nadigste herris forffaldh i then herredagh eller vj wgher ther effther.

Ies Iepsszenn i Rynckeby en stadffestelsze paa eth

konning Hanssz skøde breff.

Hans Beriidsszenn, Livsbrev paa Torso. 23 Juni. (Se S. 285) 2). 3
Berthell Søffrinsszenn oc Søffrin Søffrinszenn

i Grandgaard haffue beret for k. M., at electus tiil Roskild haffuer wduist thennom aff theris gaarde oc fordelt oc giurd thennom friidløs oc haffuer doch icke giurd thennom fiillest for magskiifft effther k. Maiestatis breffs lidhelsze. Ther for haffuer hans naade ladet samme sag wpstaande, tiill szaa lenge hans nadhe komer ther i landet, och bliffuer giurdt en endelige endhe ther om, oc ther for indhen skaell engen dele komme thennom wndher øghen eller tiil skade.

Eisdem en protectorium.

[Fru Marine 1]

[En beffaling] tiil Strange Magenszenn i Suining, Oluff

Olszenn i Lørup, Per Nelszenn i Oxendrup, Hans Klemidszenn i Guldbere, Hans Anderszenn i Warinnd oc etthers metfølghere, szom rebthe Braager marck, eth breff tiil tesze forme szaa, at thet er beret for k. Maiestat, at Broagher marck er nw nydligen reb[et], oc mene nogne loedzeyghere, at thennom yek er giurdth fyllesth; szaa haffuer k. Mat. wndh oc tiilladet, ath huer eygher skael brughe thet maell, szom thennom er tiilrebt, tiill szaa lenge agrøne, ther nw paa er, bliffuer høsthet oc affkomen. 3 b Sidhen skulle the forsamlis paa [samme] marck, nar the ther effter bliffuer loffligen tiil kallit, oc tha rebe oc mole then rettheligen oc effther logen, szom the wille ansuare for Gud oc vere bekiend for k. Mt. oc huo ther tha fiindis, szom haffuer haffdt oc brugdt mere end hannom met rette kand tiilfalle, skall han giøre fillest ther for eghen effther logen.

[Luer Friis ¹]

Eth breff, at byscopen aff Viborig haffuer ladit beret

1) overstreget. 2) overstreget og med Tilføjelse: Thette breff skal registreris. 4 4 b for k. M., at mesther Cristiern Huid paa hans nadis wegne haffuer fangit indførszel vti styfftes godts oc ther for yeke kand forfføge segh tiil then herredag, szom er berampt atstande i Kiøpne [haffn]. Ther for haffuer k. M. wndt oc tiilladit, at samme sag skaell wpstande tiil S. Laurits dag [10 Argust], [doch szau at hans nadis rettighed bliffuer wforsemp[t]], oc ther szom samme sag ycke ther forindhen endh eller affthalit, tha skall hues dele eller forffyllingh, szom ther paa giurdt oc forfuldh er, yeke were ther met forkrengdt eller forsemp[] vti noger made. Rel. Her Mogenns Gøye. Iwergen Iull, Livsbrev paa Martofftgaard. 26 Juni. (Se S. 286).

Nels lepszenn eth opne breff till bandher oc menughe

almoe, chuo the thene eller tiilhør, vti Odenszøherrit, at k. Mat. er wordhen tiil widendis, at nogne aff thennom ycke ware nw siistis wti Odhens met theris hesthe oc wagne, tha k. Mat. war ther, at føre hans n. fadburdt effther gamle siiduan; szaa bedher oc biuder thennom k. Mat., at the retthe thennom effther huer at føre eth less thymber met heste oc vagn fraa Wberid skog oc tiil Nesbyhoffuit, szom hans nadhes lensmand thennom vndherniszendis vordher; ther met skulle the vere frii, bade for the skulde siistis haffue ford, oc nar hans nade dragher tiil baghe.

Idem etth breff, szaa at Nels Iepsszenn war skyckit

for k. Mat paa then ene oc nogne bøndher paa then andhen sidhe, oc atspurdhe forne Nels lepsszenn thennom, om hand var skillue wti en tiiffs dødh, szom bleff hengdth etc., szom han wiil selff itthermere forclare, nar k. Mat. komer tiil Nesbyhofluit. Hans Bundhe i Allerup, Per Haure ibidem oc andre theris metffølgher, raffnsneffning i Salingherrit, etth breff, szaa at the haffue werit for k. Mat. oc i retthe steffnit Hans Esbernszenn i Rwomme, for at hand haffuer ladit fellidt thennom for eth raffinsneffn, the nogenne tiid sidhen swoer Hans Ienszenn quit for ibidem. Tha paaskødh forne Hans Esbernszenn oc berette, at handh ycke haffdhe syne breffue eller beuisning tiilste[de], ther for haffuer k. M. wndt oc tiilladit, at same sag met fore raffnsneffning skall altyngist bliffue wpstandendis, tiil szaa lenge hun andhen tiid komer indh for h. n. och bliffuer ther om giurdt szaa møgit, szom retth er, doch saa at forne Hans Esbernszenn nidher syn iordh, szom han i heffd oc were haffuer, tiil szaa lenge hun bliffuer hannom affundhen met logen. 1) overstreget. Thesze effthere skulle forskriffues wti borgheleygdhe at blyffue paa viij dage, szaa lenge k. Mat. bliffuer her i landit. xiiij koning. Matis hesthe wti S. Knudz kloster, viij hesthe tiill S. Hans, k. Matis eghen, Holm klosther, Melckior Rantzou vj, doctoren ij oc kliffuer ij. Peder Docke och Marquord Ageszenn.

Ett breff til borgemester oc raad vdi Nestuidh, at k.

Maiestat haffuer nadeligen wntt, ath Tomes Andersszenn, som sidder vdi heethe [i] Nestwedh, maa komme till borgen, till k. M. kommer selff till landett. Rel. Her Magnus Gøde. les Hanszen vdi Slebeck haffuer berett for k. M., at Axell Fickeszen will legge hannom større tynge paa, en ther pleiger att gaa aff hans bøndegaard. Her Inguor wdi Nørre Broby citat 5

Niels Kieldszenn haffuer berett, at nogle fordriste siig 5 b

tiill at thage nogenn engh frann wor och kronenns tienere i Wilstedt vdhenn dom och rettergangh; thii forbinder myn herris nade alle, ehuo the helst ere eller were kunde, aandelige och werdzlige, vdi noger maade atbefatte siig met samme hans nadis och kronens tienneres enge till Wilstedt, vdhen hues the kunde winde met lagenn och met rette. Ad mandatum dni. regis proprium.

Mester Chresten Huid, Kvittans. 30 Juni. (Se S. 286).
Her Hans Olufszenn, Præsentats. 2 Juli. (Se S. 286).
Axel Gode, Følgebrev. 2 Juli. (Se S. 286).
Per Docke vdi Ottensze opreysning paa
Niels Diegn vdi Tornby protectorium oc forlening paa

Tornborig kirke]. Tomerop skoff forhuggis, att thet icke forhuggis, førre hun bliffuer skiiff[t].

Lauris Nielszen vdi Snestroppe protectorium in communi

forma.

Sandemend vdi Ottensze herrit suore Oluff Nielszenn

wdi Snedtzstroppe till fred och bod, fore hand mett vor att ihell slage Niels Perszenn vdi Wiillestoffte; hannom att nyde szyn fred, till sandemend och sagen kommer ind for k. Mt. Rel. Her Magnus Gøde.

Her Werner Grott beffalling till bode borgemestere

vdi Ottensze, Hans Friis, Mickell Mule, Magens Olszenn, Peder Lauriszenn, att the granske och forfare, om then bygning, som 6 6 b 7 her Iacob Knudtszenn haffuer bygd paa S. Kiarine residentz, er beder en then rentthe, hand haffuer oppeborett, siden hand fick S. Karine alter, och hwad bygning ther wor paa reszidentzien, then tiid han anammett hynde.

Her Peder Lycke beffalling till electus Gyllenster[n],

Lauris Skinckell, Niels Bild, Tønne Tønneszenn, Keld Hanszenn vdi Tiszelholt, at hand haffwer beriit, at Axell Fickeszenn haffuer giord lagheffd paa ett stycke engh vdi Goldbierg marck, som hand meener met wrette, att the [tage] flere godemend till thennom och granske och forfare, om samme laugheffd er lougligen giord och om hannom bør att bruge then eng met retthe. Thesse efftherne hoffzinder schulle schriffuis till vdi theris borgerleyer, at the sidde till rede met theris heste och harnisk och swenne, och were till rede at følge fodermarskenn, nar the fange myn herris schriffuelssze, och at the forthy bliffue vdi theris borgerleyer. her fodermarsk

Albrect Gøye vdi Emelosther

Christiernn Skram i Essembeck

Iffuer Skeell paa Riiberhus
Yffuer Thomeszenn i Tuilom och Allinge
Niels Kieldszenn

[Fyen¹]. [Peder Brockenhusz¹]

Benct Bilde
Loduig Munck
Peder Hanszenn
Siuertt Swin

Wolmer Swin vdi Sore 2). Befalning till electus vdi Otthens, Laurents Skinckell, Niels Bild, Henningk Walckendorp, Thønne Thønneszenn, Erick Bølye till Eluidt, Kieldt Hanszenn till Tisszelholtt, Christoffer Vllfeldt, at the forsamble thennom paa beleiglig tiid och stedt och tage till thennom nogle agte bønder, som vuilduge er och ther omkring boendis ere, och steffinne her Peder Lycke paa thend ene och Peder Lauriszenn i Katterydt paa thend anden siide met beggis theris beuisninger, the haffue emod huer andre, 1) overstreget. 2) desuden findes nederst paa Bladet, men næppe hørende til det foregasende: Anders Rolicke Iep Ipszenn samt en Penneprøve: Frederiich mett Gudts naade osu. samme om thend gaardt vdi Katterydt, som the om trette, och grandske och forfare vdi sanningen, om samme gaard heder aff gammell tiid Tuedtgaardt eller Gedegaardt, och thesligiste, om gaardh wor frue Kirstine, her Henning Podebusks efftherleffuerskes rette godts eller och forte Peder Laurisszenn hans forfædres rette arffuegodts, som hand siiger, eller ey, och hues the ther om grandskendis och forfarendis worde, at the thet giffue beschreffuit fran thennom, som the wille andsuare fore Gud och were bekende fore oss etc., cum clausula, si non omnes. Her Peder Lycke citat her Christiernn, prier i Otthens, och capittell i samme stadt at møde i thenne første almynduge herre dag i Nyborg met her Niels Thueszenn, ridders, fundats breff och seigll, som the haffue paa Andrup og Dardruppe hoffuitgaarde met mere godts, som the finge effther forne her Niels Thueszenn.

Mesther Hartuig Lange citat mesther Olrick Bild for 7 b

thennd pension aff thet cannickdom vdi Roskilde, som hand kreffuer aff mesther Hartuiigh met vrette, som mesther Hartuiig mener, och sameledis fore the ve marck om thend contract, som thennom emellom handlet war paa Gottorp, met mere tiltall, hand haffuer til hannum i samme sagh, at møde i Nyborg i thenne neste tilkomendis herredag etc.

Thomes Anderszenn, byfoged vdi Slagelsze, haffwer

k. Mat. anammit then szag till sziig, at wille sielff høre then till retthe, naar hans naade kommer sielff till then herredag vdi Nyborg, cum protectorio in communi forma. Dns. rex per se. [Borgemesther och raad vti Wortbiergh haffue ladit berette for oss, huorlettis att wor ffru closther ther samme [stedtz], att ther er ingen i samme elosther; thy ¹]

Magens Monck, Kvittans. 4 Juli. (Se S. 286).

Bespen aff Wiborg, her Holger Roszenkrantz, Iep Friis, Peder Ebeszenn, Cristiernn Stygge till Randdrop. Pouel Stygszen til Trenderop haffuer berett, at sandemend vdi Roddingherrit haffuer giord vrett marckeskell emellom Nørrehede marck och Walmarck, emellom Røding, Grundwod och Androp marck, at the grandske och forfare, om ther er giord rett marckeskell eller ey. 8 1) overstreget. 8 b 9 360

1531. Bespeus beffalling till forne beffallingsmand och beretther, at lens Huass haffuer tagett hannom en gardt fraa vdi Skaelss sogn, laa till siele alter i domkircken, och fore en gard i Nyroppe och en gard i Bystrop. Idem beffalling till same beffallingsmend, att ther er trette emellom hannom och her Seffren i Selle.

Idem beffalling ad eosdem, at sandemend i Hiellom

herrett haffuer giortt vrett marcke[skell emellom Frææskoff och Seyelstrop och mellom Froer lund och Huiddom skoff, at the grandske och forfare. Idem citat menige borgemestere, rad och menighet i Wyborg fore nogle kireker, the haffue nederbrodt, oc fore en forszammeling, giordt offuer hannom vdi felige dage, at møde vdi Nyborg natiuitatis [8 Septbr.] till herredagen. Idem citat her Magens Gøde fore ij gardte, han laader bygge i Skrøø, och en, szom Rasmus Klementszenn lod bygge i Søby i Liwsgerdherret, at møde till herredagen natiuitatis. Idem citat h

Item menige prelater och ridderskab vdi Iwtlandt bliffuer forscrefluitt att drage till Riibe mett theris rystening, suenne, heste, harnisk och werge, ther att fortøffine, till the fange wiidere beskeedt, huor ellther the thennum rette schulle.

Item the vdi Ffiwn bliffue forscreffuit att drage till Otthensze.

Item the vdi Smaa lande bliffue forscreffuitt att sidde till rede mett theris rystening att giffue thennom offuer till land till Holsten, nar the furst fange k. Mts scriuelse.

Item alle danske hoffzinder bliffue forscreffuitt att giffue thennom till Kolding; ther schulde k. Mts fodermarsk giffue thennom tilkende, huor effther the thennom rette schulle.

Item thessze effthere kiøbsteder er tillscreffuit att føre fitallie ind vdi forstendømet Holsten, nar the furst fange at wiide, huor k. M. først will slaa sit leigre, och skal samme fitallie føris till Kyll, Hellighaffn, Nyensted och anderstedt vnder søøsiiden vdi land till Holsten att sielge for pendinge: Køge Stege Wordinborg Nykiøping Naskow Nestuidh Skelskøør Assens Stubkiøping Saxkiøping 1531. Bogens Swinborgh. 361 Nystedth

Item eth breff [till] Gabriel Gyldenstierne, att hand 9 b

ma[a] lade fyske i thet wandt for Bynderup hage, saa widt som hans grund recker. Rel. Her Otte Krumpen. Ith vpstandelsze breff paa en gaard, liggendis vdi Synderholm, som bispen af Wiborg och Mogens Munck haffuer dømpt hannom fraan, saa lenge at saggen kommer ind for myn herre och Danmareks riigis raadt. Dns. rex per se.

Ith andit vpstandelsze breff, att her er beret for myn

herre, att forne Gabriel Gylderstierne haffde eskit nogen riidmend, och samme riidmend slogis vdi Wiborg, och ther fore dellis the, och thesse ij mend aff samme riidmend, som er Mas Seuerinszenn i Gelstrup och Terekil Anderszenn i Dalsgard, haffue beuisning, att the ware icke hoss, then tiidt the andere rädemendt, som ware met thennom tilleskit paa samme sag, giorde then vplob vdi byen, och liguel forfollis met delle, ligerwiis som the ander, som giorde samme byfrid. Thy haffuer myn herre vndt och tilladet, att samme delle met forne ij riidmend. som icke met ware, skal aldelis vpsta, till at samme sag kommer ind for myn herre och Danmarcks riigis raadt etc. Dns. rex per se.

Item eth breff till allmwgenn paa Langland, att som 10

myn herre haffuer tillforn tillscreffuit thennom, att huer mand icke skulle haffue mere end en hund och then att were lemmet, noger aff ether siidde offuerhørig, thy haffuer myn herre befallit lensmendt att straffue offuer samme almuge ligeruis som offuer thennom, som myn herris breffue icke holle wille, Dns. rex per se.

Item eth breff till almwgen paa Tøssing, att myn herre

haffuer tillfornn till screffuit thennom, att the skulle holle och gøre en god broo att skibbe beste paa offuer till Langland, effther som hans nade haffuer befallit her Otte Krumpen och her clectus at vdtse ther et beleilig sted till etc. Dns. rex.

Item et breff till her electus och her Otte Krumpen

att the skulle vdsie et bequem stedt ther till och tilholle almugen etc. 1) overstreget. 10 b 11 362

1531. Item et open breff, at myn herris bønder och tiennere vdi Henninge paa Langland haffue ladit berette for myn herre, at thennom er sagd nogenn eyendom fran, och hues beuisning, samme eyendom anrørendis, er [i] myn herris nadis och kronens gemme. Thy haffuer myn herre vnt och tilladit, at szamme bønder och tienere skulle beholle samme eyendom, ligeruyis som the tillforn vdi konning Hanses tiid haffd haffue, till saa lenge at myn herre komer ind vdi riiget och saggen kommer ind for hans naade. Dns. rex per se. Item Morten Lasszenn skall haffue en quitantze osv. 8 Septbr. (Se S. 288). Frue Anne Laurisdotter.

Item Iahan Bagge skal haffue en beffaling till lens

Huass, Christopher Rosenkrans till Skiern gard, Chresten Styge, Chrestiern Hardbo, Iens Stinger och Per Tranne, borgemestere vdi Wiborgh, att hand haffuer beret for myn herre, att ther er trette emellom hannum och erlige, welbyrduge mandt, Niels Friis till Weskergord, fore et brell om noget gods, som hand skall haffue sold hannom, som kallis Lilltorp.

Her Rasmus Holuodh Hanszenn, at Mickell Anderszenn,

som er loglig wdwist, haffuer slagett och hugget hans folk vdi szyn eng, emodh thet han er loglig vdwiist. Brev til Hr. Niels Locke 1).

[Niels Friis til Waskiergard et breff till Mogens Munck,

at hand haffuer beret fore myn herre, att hand haffuer ladit fiske vdi Westerhaw mett hans egit skiff till hans egen gaards behoff, och hand haffuer taget ther for sandtold aff hannom aff samme hans skiffue, tha will myn herre, effther thet att hand haffuer ladit fiske met hans egit skib till hans egen gords behoff, att hand skall haffue hans sandtold igen etc. 2]. [Her Marquondt citat lector Pawell, carmelithe, fore nogle breffue, som hand haffuer schreffuit hannum paa met vrette, at møde vdi første almyndiige herredag, som stande schall i Nyborgh, cum clausula, at huilcken icke kommer, tha wille koninglige Maiestadt lade dømme paa sagen, effther thens beuisning, som tilstæde komer 2]. 1) Norske Rigsregistranter, I. 28. 2) overstreget.

Biispen aff Riipe et opstandelsze vdi then sag emellom 11

hannom och Claues Sestede fore thet herwercke, hand lodh swerge hans swenne Per Iull met syne stalbrødre offwer, at skulle oppestaa til neste komendis almyndig herredag vdi Nyborg och sex wger ther nest, effther thi k. M. haffuer vdgiiffuitt syn steffning i samme sag, att wille thennom skyllien att mett retthe.

Her Magens Gøye, her Pretbørn oc Eric Banner

k. Mtis quitantze paa the pendinge, the anduorde her Otte Krwmpenn oc Iørgen Gyllenstern, som the hagde anammit etc. epter registers lydelsze ¹). Item her Otthe oc Iørgen en quitantze, ath the her hauer antuordhet samme pendinge etc. 2)

Eth breff tiil Gauerslund soghenn, ath the suore her

Magens til egth och arbeith oc inghen andhen, dog saa at the giue Hertig Andersen theris visze landgille oc ingthet andhet epter k. M. breff lydelsze, til the fange ydermere k. M. scriffuelsze. Rel. Her Magens Gøye³). Tiil Niels leipszenn och Michel Clauszenn.

Item breff til huert landtzting, at k. M. haffwer forscreffuit

en herredag i Nyborg; the skwlle møde iiij eller vj bynder aff huert len, som lenet er stort til, met fuld magth, och iiij riddermentzmend aff huert stigt met full magth paa all adelens vegne ther i stigthet, saa the ere ther fredagen post omnium sanctorum [3 Novbr.] visth.

Her Anders Bille oe her Oluff Rosszenkrantz

citat her Henrick Roszenkrantz for kirkekorn.

Ith breff till her Peder Løcke, att hand skall lade

ferde myn herris mach paa Ny huss och lade hyntte wyn och tyskt øøll efran Kiøpenhaffn, som myn herre haffuer tillfornn tillschreffuit hannom om etc.

Item passport Wendsell van Gere sielff tolte, øl och

madt j nats tiid.

Eth breff till her Iohan Vrnne och mester Anders

Glob om wyn och fremmit drøck. Item et kall i alle raadts breffue. Hr. Niels Lacke, Ejendomsbrev¹). 1) smlgn. 1531, 18 Septbr. Se S. 289. 2) smlgn. 1531, 12 Septbr. Se S. 289. 3) smlgn. S. 287. 1) Norske Rigsregistranter, I, 29 (17 Septbr. 1531). 12 12 13 13 b 1531.

Erick Gyllenstierne en missiue till Niels Tomfru suend

och hans staldbroder, skuttere, som ligge i borgeley i Naskow. att the skulle inddrage paa Engelborg, nar hand eller och hans foget thennom til siger, om behoff giørss.

Eth følge breff till bønder och tienere, som tiene och

ligge till wor och kronens gaard S. Iørgens gord y Brerup liggendis vdhen for Marreboo, att thee skulle ingen sware vden fru Soffy Persdotter, Ebbe Mogenszens efftherleuerske, eller hinnis foget vdi hinnis sted 2). Lauris Fiwnboo, fru Soffys foget.

Et beffalings breff till her Mogens Gøye och Erick

Erickszenn, att the tage flere gode mend till thennom och steffne her Mogens Biille paa then ene och [her] Per Ebbeszenn paa hans fadersøsters wegne, fru Sofy Mogensdotter, paa then [andhen] siide om trette, thennom emellom er, for nogen eyendom paa Hiellemdrup marck och tesligist en lagheffd, som her Mogensz foget haffuer giord paa nogen eyendom i forme Hielemdrup marck, som Per Ebbeszenn mener met vrette, och tesligist om et byggested, som kallis Strølund, att the endeligen døme effther beggis theris breffue och beuisning, och om for lagheffdt bør at were widt magt eller ey, giffuendis fran thennom beschreffuit etc.

Et andet beffalings breff till Mogens Ffassy i Wennegord,

Per Grøen i Rybierg, webnere, Pouel Ibszenn, herritzfoget i Bølling herrit, Mas i Skyndbierg, Chresten Ienszenn i Deyddbierg, Mas i Hameswang, Erick i Klockmosze, Chrestiern i Albeck, Niels Anderszenn i Abeldrup, Per Skreder i Skiern, att the skulle granske och forfare om trette emellom Per Ebbeszenn och Morthen Sloustrup, att huess deel, som hannom bør att giffue hannom aff sit bønder gods till kronen, tesligist om then gard i Skiern, som kallis Dal, som Anders i bor, om samme gard findis at were kronens gots eller och findis at were hans bonde gots etc.

Erich Gyllenstiern, Folgebrev til Abeltrop. 19 Septbr. (Se S. 289).
Eth breff, at bispen aff Viiborg haffwer nw stilleth

kongl. Mt. til fretz for hues besettning, som h. k. Mt. hagde 1) Norske Rigsregistranter, I, 30-81. 2) i Marginen tilføjet: lørgen Vrne eller ingen [?], till i finge wor scriuelse igen ther om. Smlgn. S. 289. 3) overstreget. giord paa Stolduig gord oc gotz, och hues rettighed, som kongl. Mt. haffwer til samme gord oc gotz, som hans nade haffwer ladhet besetthe, haffwer h. nade vpladhet her Jørgen Friis oc hans sysken ¹). Hr. Vincents Lunge, Kvittans 2). Hr. Vincents Lunge, Kviltans 2). Hr. Vincents Lunge, Kvittans 2). Hr. Vincents Lunge, Kvittans *). Hr. Vincents Lunge, Missive). Tesse epthere kiøpsteder ere tiilschreffuit att vdgørre 14 b iagterne till Kiøpnehaffn och forschicke thennom tiidt mett bysser, krud, lod, gode bodtzmend och fitallig paa en monats tiidt anno etc. mdxxxj, løuerdagen nest effther S. Michaelis dag. [30 Septbr.] Kippenhaffn Kiøge Nestwed Helsingøør Roskyldt Slangerup Prestoø Wordingborg Skelskoør Korsøør Ringstedt Kallingborig Slauelsze Nykiøping i Otzherret Malmøø Landskrone Lund Helsingborg Engelholm Halmsted Wordbierg Lauholm Syllesborg Koningis back Semershaffn Ysted Thomerup Trelleborgh Rodneby. Holbeck Postheste Waæ Tesze effthere breffue om post heste bleff nu forskickede mett Katt Ridesmaswend till tesze effthere, anno etc. 1531, Galli dag [16 Oktbr.] Først til her Iahan Wrne at forskicke till abbeden aff Ringsted kloster. Ther nest abbeden aff Ringstedk [1]oster till her Knudt Rudt paa Korsør. Ther nest her Knudt Rudt till her Peder Lycke paa Nyborgh. Ther nest her Peder Lycke till borgemestere och raad vdi Aszens. Ther nest borgemestere och raadt i Aszens till Claues van der Wisk paa Brunlund etc. Och tesligest at forskicke tilbaghe igenn huesz breffue, som till thennom kommer. Datum Gottorp etc. 1) smlgu. 20 Septbr. 181. Se S. 290. 2) Norske Rigsregistranter, 1, 30 (20 Septbr.) 15 15 b Bispenn aff Riibe enn befaling, saa hannd haffuer berett for k. Mtat, att Claus Szested haffuer opkreffuit sanndmennd vdi Norwongsherritt att swærre herrewerck offuer Per Iuell, bispenns tienner, och nogle hanns mett føllere for Holgaardt, szom hand annamett effther Claus Szested mett vrett, szom hannd meener. Thii betther ko. Mt. thennom, atthe paa belegligt sted vdi retthe steffnne samme sanndmennd och gransker och forfarer, om the haffue suoritt rett herrewerck eller ey, och skyller thennom att mett retthe. Och skall samme sag indkomme for forne godemennd indenn sex vgers effther Iffuer Thomeszenn kommer aff riigenns forfald ighenn. Och skall forne Per luell och hanns met føllere ingenn fredløsszmaall offuer gaa, fore szamme sag haffwer wærritt vdi retthe for forne godemennd, Bispenn af Aarssz, her Mogenns Gøye, Erick Banner, Erick Stygge, Pally Splid, Klaus Alberttszenn, Rasmus Skaade och Christoffer Banng. 16 Her Gregers Perszenn en befaling till bispenn aff Ribe och capittell ther samme sted, her Prebiørnn, Thomes Galskytte, Peder Hardbo, att ther er trette emellom hannom och Claus Giøring for Tauløff kircke, som forne Claus Giøring holler hannom for met wrette, som hand mener etc. Iørenn Holst, rifogitt paa Kolding, skall haffue liffs breff paa enn kronnenns gaard, som Nies Iennszenn vdi Offstrup vdi Ierløffherridt nu vdi boer, pro seruitio facto et facienndo ¹). Her Holgerd Rosennkrants quitancia quitanciarum paa hanns regennskab aff Nykøpings leenn 2). Item ett breff till almugen vdi Reffs herrit, at the wille vunde her Holgerd paa wor naadige herris wegnne en kircke lagde for skellighet till thennd bygning paa Ørum.

Item ett breff till bymend vdi Hastrup paa Hasteholm

i Hillersloffd herrit, att alle the ther wille indflytte och bygge etc. Item her Iachim Lucke til Østrup schall haffue en beffalning til byspen aff Wyborch, Ienns Hwas til Kaes, Cristiern Sommer til Gendrup, Pouel Styesszenn til Trennerup och Cristiern Styge til Randrup, att the vdi retthe stefine for thennum met thet alderfurste Ion Matszenn mett alld hwes wytnisbyrd, hand haffuer att bewyse met, szo hannd loglig och 1) smlan. 14 Novbr. 1531. Se S. 292. 2) smilgn. 14 Novbr. 1581. Se S. 298. skellig lod lesze then vj wger steffning, vdgyffuen aff rygens canceler, met then indførsell, hand haffuer til forde her Iachim, som forde her Iachim formener sig, hand haffuer met wretthe, och forde steffning icke loglig och skellig att were lest, och thes lygiste att steffne Per Rydemann, herrisfoget till Hernomherrett, och badhe the alle, som haffue borett wytniisbyrd met forde her Iachim och Jon Matszen om forscreffne steffning, att mødhe for thennom och tha 16 b grundeligen granske och forffare om forscreffne indførsell och steffning, och dømme thennom endeligen wdenn nogenn forhalinng och gyffuer bescreffuit, hwes the szo granskendis och forffarendis wordhe, som the wille answare for Gud och were bekend.

Item et lucht breff til Axell Gøye, att k. Mtt. formaner pa then plycht, hand er h. k. Mt. skulldych, att hand och sanneligen och alworligen gransker och forffarer, hwre her er handlet och faret met then forscreffne steffning och the wytnisbyrd, ther om gaett er, och att hannd will were forde her Iochim forderlig i syn retferdug sag och icke imod i noger maade.

Beffalling till biispen aff Riipe, her Prebern, Goske van

Anefelde, Ditløff Brotrop, Iesper Rantzwo och Godske Rantzwo; Thomes Galnskytt, Peder Harbo i Nielsby, att ther er trette emellom Hertug Karsten och Riiper borgere om herritzskell emellom Riipe by och Kalslundt herritt, att grandske och forfare, om ther er rett skell eller ey, och ther som icke [er] rett skell, athi thaa forfare, huor rett skell bør att wære.

Her Christiern Mogenszenn, forstander till hospital 17

vdi Aalborg, skal haffue et breff till bønder och menige almue, som tienne och høre till forne hospitall, at siden prier Lauers bleff skyld wid samme hospital, tha forlendte k. M. forme her Christiern Mogenszenn met samme hospitall, thennom ther met alle i were och forsuarre haffue, och beclager seg, at the ere hannom vhørig och tagen[] thennom en ander hosbonde emod k. M. breff, hand ther paa haffuer. Thy bether och biuder k. M. thennom, at the giøre och giffue hannom och ingen anden theris arlig landgild och anden rettigheit, som the plege giøre och giffue hand skal igen holle thennom alle wid log, skel och ret. och icke tilstede, at the for vrettis vdi nogle maade, och ther som the haffue hannom nogit till at thale, tha skulle the thale hannom till for k. M. och Danmarcks riigis raad, tha skal thennom ske saa møget, som log och ret er. 17 b 18

Et breff till her Lauers Nielszenn, sogneprest til

Skiiffue kircke, at her Christiern Mogenszenn haffuer beret for myn herre, huorledis at then tid, hand vpgaff helligesthus vdi Alborg, tha toffue hand alle the helligans closters breffue, clenodie och ornamenta met seg, och forte her Christiern tid och offte haffuer eskid och begierd samme breffue aff hannom och icke kunde fange thennom, och samme helliggesthussz ther for haffuer fot stor skade paa nogen gods, som ther tilligger, och haffuer mange ther for fordristet thennom och taget nogen gods fran samme hospital, for at samme breflue icke wore tilstede, huilcket forwndrer k. M. storligen, at hand saa emod log och ret toffue samme breffue met seg, samme hospital til stor skade. Thii wil kongl. Mt., at hand strax vden al forsømelse och skodzmal, effther at hand haffuer fot samme k. M. breff, skicker samme breffue till Axel Gøye och borgemester och raad vdi Aalborg; the skulle ydermere forware samme breffue och ther met forbede och forsuare for helliggesthus gods, the fattige, siwge mennisker til hielp, trøst och vnderholdning etc.

Her Peder Clementszenn skall haffue presentas paa

Thorppe kireke vdi Laaland per liberam resignationem dni. Petri Hanszenn ¹).

Bispen i Riibe, bispen i Aarhus, electus i Fyenn, her

Offwe Vincentii, her Otte Krompen, Mogens Munek. Tisdagen effther S. Mortthens dag [14 Novbr.] paa Hadersleue hus wor skicket her Peder Lycke paa thend ene och tiltalde Per Laurenszenn paa then anden side for nogen forfølning, som hand haffde giordt paa her Pede[r] Lyckes goedts, som hand haffde thaget riigens breff paa, thend stund her Peder Lycke laa vdi Otthens och Kyrthemynde vdi legeret effther ko. Mt.s befalning. Ther till suarede forte Peder Laurentszenn, at hand haffde wor dom paa een gaard, kallis Tuedt, som ligger i Katterydt. Ther till suarede her Peder Lycke, at hand ingtet haffde at gøre met thend gaard Twed, meden hand haffde ladit siig indføre met riigis breffue i een gaardt, som kallis Gedegaardt, liggendis i samme Katterydt. Thaa effther tiltall och gienswar och sagens leiglighedt wardt ther paa sagt for rette, at thend indførsell, som her Peder Lycke haffuer giord i Gedegaardt, skall 1) smulgn. 1531, 15 Novbr. Se S. 294. bliffue wiid syn magt, saa lenge hand worder ther vdførdt met riigens dele, som hand er ther indførdt, och Peder Lauriszenn 18 b schall nyde, bruge och beholde Twedts gaardt effther thend doms lydelsse, wii och wort elsk. Danmarcks riigis raad haffue vdtgiffuit vdi Otthens paa wort retterting. Rel. Magenns Munck.

Her Peder Løeke tiltalede Peder Lauriszenn, for

hand red aff leigret emodt thet loffte, som electus i Fyen, her Peder Lycke och menige adell i Fyen haffde wedtaget, at ingen aff thennom skulde riide fran een anden, met myndre skell end the, som befalning haffde, gaff ther wilge och sambtycke tiill, och ther emod red Per Lauretszenn aff leyeret till oss tiill Gottorp, som hand beuisde met wort breff. Thaa effther tiltall och gienswar och sagens leiglighedt, som for stander, wort ther saa paa sagt for rette, at effther thii forne Peder Lauriszenn saa bort red vden thend bepligtelsse och vden loff, thaa wordt thend sag indsatt till oss. Peeder Bonde haffuer budet borgerskap till i Riibe 19 och er een skredder; tha haffuer ko. Mtt. vndt och tilladit, at nar hand haffuer wundit borgerskap och hand haffuer giffuit een gyllen i skredder laffwet effther thend skickelsse, koninglige Maiestadt haffuer giordt ther paa, at hand thaa maa bruge sit embitte. Rel. Her Maugens Gøye. Hans Pogwisk haffuer beretth, at bispen i Wiiborg haffuer forlendt hannum it closter i Wiiborg stiigt, som kallis Griindersløff closter, huilcken hører bispen till, och kronen haffuer ther ingtet at skaffe met. Thy vndner och tillader koninglige Maiestadt, at hand maa nyde och beholde samme closther. Rel. Hertug Christiernn in presentia dni. regis ¹).

It aabet breff till Kalløø læ enn till meniige almoe,

at bispen i Aars haffuer berett, at the sidde och trycke thennom, ath the icke haffue thiendet thend tiende kerff, effther som sambtyckt bleff vdi Otthens. Thii bether ko. Mtt. thennom, at the rette thennom effther at giffue hannum hans biscops haffure, som the haffue giordt aff gammell tiid. Een missiue till Erick Banner, at hand holder almoen ther till ut supra.

) smlgn. 15 Novbr. 1531. S. 293. 19 b

20 Item it saadantt it aabet breff till Bygholms slot, een missiue tiil fru Karine ther om vt supra. Her Prebern lxxx g. aff Riipe och je marek aff Hanherritt, skall haffue quitantze, at han haffuer fornøgitt k. Maiestatt 1).

Clawes Szestede, Forleningsbrev paa Korsbrødregaard i Ribe.

(15 Novbr. Se S. 293). Elsze Bangs, lens Bangs efftherleffuerske, skall haffue forlænings breff [ad dies vite 2] paa tre haffwer vdhen for Assens, som forne hennes husbonde haffde vdi forlæninng, dog met saa skell, at haffuer ther noger vdi at siige, thaa gange ther om saa meget som rett er. Rel. Dus. Petrus Fortunatus. Ett breff till her Claus Bilde. Ett breff till her Trud Gregerszenn. Ett breff till her Iahan Vrnne om the fiere, szom ligge vdi solff kamerett.

Ett sedell vdi Peder Hannszenns breff.

20 b Riiper stigth. Biscop Iuer Munck. Her Magenns Bilde aff Gelstrup. Mogens Munek. Erick Krumdig xxx g[lavind] iiij sk[ytther]. iiij g. selff vj mett g. Sivortt v. der Wisk selff iiij g. Tviseloster.... ij g. Ffruer closter i Riipe ij g. Per Ebszenn selff.. viij g. Vendsyssell stigt. Biscop Stygge xx g. iiij sk. Biscop Niels Stygge.. Her Offue Lunge selff Vesteruig Prier aff Dugholm Fru Lene till Lundh. Anders Skiell Bisps Nielsz.. Aarsz stigth. Bisp Oue Bilde. 21 Her Mogenns Gøye Her Prebiornn. 1) smign. 1581, 15 Novbr. Se S. 294. 2) tilføjet i Marginen. aaben Plads. iiij g. ij sk. g. x g. ij sk. iij g. j g. iiij g. iiij g. ij skøtt. xxvj g. ij sk. xxx g. xviij.g. Ringe closter. Erick Banner aff Hindsted herritt. Anders Biørnn selff. Ffru Karin aff Bygholm. Erick Stygge Cristoffer Nielszenn aff Skierne Om closther Aling elosther Ffru Elsze. Tuilom closther. 371 iiij g. 1). iiij mett g. iiij g. iiij g. iij g. iiij g. j g. ij g. j g. iiij g. Esembeck selff. j g. Vore closther. Mogens Lauritzen till Tielle iij g Viborig stigth. Bispen aff Viborig xx g. iiij sk Abbethen aff Viskild. iiij g. Prier aff sancti Hans closther. j g. Tep Friis vj g. Ffiwns stigth. 21 b Electus. xxx g. iiij sk. Her Peder Lycke aff Gyslom herritt 1). iiij g. Hindtzegauell.. Iørgen Heningszenn iiij g. Sancti Knuds closther vj g. Mester Iahan the fleste g., hand kand komme affsted. Holm closther.... Sancti Hans closther Lauris Skenckell. Eyler Erickszenn ij g. ij g. iiij g. till herredag. iij g Niels Bild Tønne Tønszenn Eyler Rønnow.. Ffru Anne Hardenberg Iost Vrune. Brisker aff Wiszenberg. j g selff iiij g. selff v g. j g. selff iij g. j g. Her Otthe Krumpenn self. Axell Fickszenn selff. Her Holgerd Rosenkrantts selff. 1). viij g. ij sk viij g. Kallingborig lenn. Thett kircke kornn, som falder vti Ottsherrett, schall ydes i Nykøping. Biugett giøris i malt oc brugis i øll, nar tilsigis. Rugen males i miell oc baggis i gott koffring brødh, och thed forskicke till Kiøpenhaffin slott mett skib. 22 3) aaben Plads. 22 b

Item vdi Skippings herrett oc i Aarsherrett schall ydes vti Kallinghborigh, oc lige saa ther mett giøris, som forscrefluit er. Vdi Løffucherrett oe i Slagelse herrett skall ydes vfi Slagelsze oc lige saa met faris. Oc her prier vti Anttuorskou skall giffue thennom wedh. Vdi Flockeberig herritt skall ydes i Skielskøer och lige saa mett faris. Oc her Knud Rud flii thennom wed att bruge oc bagge mett, att giøre malt metth. Vdi Wordingborig lenn schall ydes i Nestwed, i Prestoø, i Vardingborig, lige saa mett faris. Krogens lenn.

Item vti Holboherrett schall ydes i Helsingoor oc lige saa mett faris. Vdi Trii herrett schall ydes i Slangerup oc lige saa mett faris, menn thet skall foris mett vogune, oe all haffren i alle tesze forme leenn och herritther skall tilstede holdis oc sende hid mett teth andett mett clare registher huer for seg paa hues hand haffuer opborett aff huer kircke besonderlig. Tha skall mend finde. hues kircke kornett rentther i thette aar etc. Kiere her Peder, som etther well fortencker, att oss elsk. Danmarcks riigis raad vti Iuttland oc Fiwn, som nu ware hoss oss forsamblett vti vor kiøpstad Hadersløf, icke tøcktes god eller raadeligt vere, att vi skulle schicke nogere regsenere aff Iuttland oc Fiwnn ind vti Seland, fore end wi horde, huor fiende vor, tha ville the aff theris yttherste magth oc formuffue giffue thennom offuer till Seland eller andersteds, huor fiendenn for hende wor, att giøre thennom modstand oc affbreck. Tha giffue vi nu etther kerligen tilkiende, att vii haffue fangett visze tidinge, att koning Chrestiernn er indkomen vti en haffnn, hartt wid Wardbierig, oc ther haffuer brend nogere gorde, och vortt elsk. Danmarcks riigis raad vti Skone och Seland haffue nu ther fore till forschickett oss elsk. Cristoffer Huidtfeld, vor hoffzinde, begierendis att vi ville giøre thenuom wndsettning oc hielp mett regsenere oc lands knegthe. Thii bette vii ett her kerligen, atti strags vden all forsømmelse ville schicke etthers swenne, mett heste, harnisk oc glaffuindt vell geruste, the fleste i kunde affsted komme, offuer till Seland till vor stad Kiøpenhaffen att tilhielpe att affuerge ther vor oc riigens, menige adelens, borgers 23 oc menige almuffs vti Seland och Skonne skade oc forderff, oc atti tilsige samme etthers suenne, att the ere oss elsk. Danmarcks riigis raad, som ther haffue beffalling offuer vore krigsfolck, hørigh och lydig, filligagtugh oc bistandigh vti hues maade, the thennom tilsigendis vorde, oc atti ville samme etthers swenne io viszeligen lade thennom mett aller første fram komme, førre ennd fienderne kunde bekomme att giøre vore kiere vnndersotte nogenn merckelige skade och forderff. Datum. Vid, att vor och riigenns obenbare fiendhe, konning Cristiernn, er nu indkomen vthii Halland. Thii bette vi teg oc endeligen ville, atth tw strags vthen all fortøgring giffuer teg selff personligen offuer till Seland till vor stad Kiøpenhaffnn sielff iiij mett heste, harnisk oc glauinde well gerust, att tilhielpe att affuerge vortt, riigens, adelens oc menige adels vti Schone oc Seland euige skade oc forderff, oc att tu est vortt elsk. Danmareks riigis raad, som ther haffue beffalling offuer vortth krigs folek, hørig oc lydig, fylgafftig oc bistandig paa vore vegne vdi hues maade, the teg tilsigindis vorde, oc att tu io viseligen giffuer teg ther offuer mett aller første, førre end fienderne kunde bekomme att giøre vore kiere vnndersotte nogen merekelige skade oc forderff. Her vestu altingist att rette teg epther oc lad thet ingenlunde. Datum. Anno dni. mdxxxij, nyt aars dag begyntes thette regiister.

Item først breffue till alle regenschaps slott offuer alt

riiget, at the strax vdhen alt vndskyldninge lade fram komme tiill Køpnehaffnn slott alt thennd meste fittallie, kiød, flesk, smør, fisk, rug, meell, byg, malt och alt anden fitallie, som the mest kunde ombære fran slottene, effther som wii tilfornn thennom ther om tilschreffuit haffue, saa at samme fitallie er ther wist vdhen alt forsømmelssze oc paaskudt indhen kyndermøsse [2 Februar] at allerseneste, at the aldelis rette thennom her effther, saa at wii icke ythermere schulle her om schriffue thennom till om. 24 24 b 374

Koldinge
Kalløø
Aalborgh
Nyborgh

Nykiøbinge Aaleholm. 1582.

Item schall forschriffuis tiill menige Danmarcks riigis raad, at koninglige Maiestadt agkter met Gudts hielp sielff personnligenn at giffue siig ind vdi riiget till Kiøpnehaffnn tiill midfaste søndag først kommendis [10 Morts], ther at handle om thenne leiglighedt, nu paa ferde er. Thii bether k. Mtt. thennom, at the wille wisseligen giffue thennom tiid till Kiøpnehaffnn till samme dag och tiid at dele met hans nade vdi h. n. och riigens merckelige ærende theris gode raad. Bispen i Riibe Bispen i Wendsyssell

Bispen i Wiborgh
Bispen i Aarhus

Her Mogenns Gøye Electus Ottoniensis Her Peder Locke Laurents Skinckell Iutland. Her Prebiørn Podbusk Her lachim Locke Her Offue Vincencii Erick Banner Mogens Munek. Fyenn. Knud Vrnne Eyller Bølier Her Otthe Krompen Her Lohan Oxe Niels Lunge. Niels Bild Henninck Walckendrup Sielandt. Bispen i Sielannd Her Anders Bilde Her Hans Bilde Her Mats Byllier Her Knud Rud Her Iohan Biørnn Abbeden i Sor Prier i Andtuordskog Her Oluff Rosenkrandts Niels Arnefeldt. 25 Skanne. Her Mouritz Sparre Electus i Lund Her Tyge Krabbe Her Albrecth Rauensborg Her Axell Brade Her Holgerdt Wulffstandt Her Thruedt Wulffstandt Her Knud Bilde.

Item breff till alle lenszmend vdi Fyen, at Danmarcks

riigis raad, nu vdi Køpnehaffnn wore forsamblete, haffue beleffuit och sambtyckt, at koninglige Maiestadt maa vdfaa aff alle sogunekircker alt thet siølff, som i thennom findis, vndentagen een kalck och een disk och een siølff bodick, som Gudts legom beris vdinnen till siuge folck, till at myntte penninge aff till thenne kriigiss vppeholdelsse. Thii bether myn herris nade thennom, at the strax drage om tiill alle sognnekircker huer vdi sit læen och vdi sognneprestenns och kirekeuergenes neruerelsse anamme saadant siølff vdi huer kircke och lade beschreffuen beuisning vdi huer kircke, huor meget siølff the ther anamme, thii at ko. Mt. agkter at bethale kirekenn thet ighen och haffuer tilschreffuit electus vdi Fyen, at hand will lade syn proffuest were ther hoes och følge fore wore lensmennd till kirckerne och anamme saadant siølff, och nar the thet haffue forsamblet huer vdi sit læen, at the thaa føre thet till her Peder Locke, ridder etc., och andtuorde hannum thet met clare register och anamme hans quittantie ther paa ighen; hand schall framdelis forschicket till thennom, som wort elskelige Danmarcks riigis raad haffue ther tillskicket thet atskulle anamme och vpbære.

Niels Tepszen, Nesbyhoffuit

[Her Peder Locke 1]

Hindzegaffuull
Hagenskoug

Eyler Rønnow, Salingherridt

Frue Elsze, Sundzherridt
Her Otte Krompen, Tranekier
Till electus i Fyen
Mester Anders Glob
Proffuesthen i Assens
Prier i sancthe Knud
Abbethen i Holmeloster.
Knud Guldenstierne och et saadant breff vdi Falster.
Item it breff till her Peder Løcke, at hand anammer

thette sølff och clare register aff thennom, som føre siølff, och giffuer thennom quittants ighen och holder siølffueret tilstæde, till saa lenge at hand fanger ythermere myn herris schriffuelsse, huem ther schall anammet aff hannum och føret till stede. [Item breff till her Peder Lyeke och Niels Ieipszenn, saa at koninglige Maiestadt haffuer nogen tiid haffdt liggendis 25 b syne holsteske hoffszinder ther vdi Ottheuns och skulle endnu bliffue ther nogen stund beliggendis. Thii bether myn herris 1) overstreget. nade thennom, at the tage aff kirckekornnet, som hans nade schall haffue ther vdi landit, och bethale borgernne i Otthens ther met fore hues the hoes thennom forthære 1].

Item it breff till her electus i Otthens, at hand wiill

were ther offuer, naar at her Peder Lycke och Niels Ieipszenn giøre regenskap met forne borgere, och tilhielpe at ramme myn herris beste, saa at thet anslaes ko. Mtt. paa thet læteste, och at the anamme kornet ighen paa thet dyreste.

Item till Iutland om høffuitzmend atwere och sager at høre och om munstringe.

Item om skibe vd atgiøre aff alle køpsteder och alle

bisperne (thesse breffue ere vdgangnne i Kiøpnehaffn aff Iohan Friis).

Item her Oluff Rosenkrandts it breff.

Item her Albrecth Rauensborg it breff.

Item her Mogens Gøye ij steffninger, een offuer her lohan Oxe och een offuer lector Powell.

Item till Skaanne, till electus vdi Lund och till alle lensmendh i Skaane om sølff i kirckernne. 26

Electus
Her Tyge
Her Albrect
Her Maurits Sparre
Her Knudt Bilde
Her Axell Vgerup

Mourits Olsszenn Her Truedt Wulffstand

Her Holgerdt Wulffstandt.
Ett breff [till] stadhollere vdi Sielannd och Skonne,

att ko. Mat. haffuer befalett her Tohann Rantzou och her Niels Lycke nogle ærennde, atthe skulle paa h. n. och riigenns wegnne forhannd[1]e mett thennom, atthe motte fremgaa szaa megitt, szom thennom sielffue tyckes raadligtt, och att the wille wiide och ramme ko. Mtis. och riigenns gafinn och nytthe ther vdinden, thii h. n. kannd icke lenngere vmbere her Iahann och her Niels Lycke her frann, thii ther haffuer nogle fremmedhe førsther

Item it breff till mesther Anders och her Iohann

Vrune, ath the haffue fitallie rede at vdfitallie sex myn herris skiibe met strax till kyndermøsse, saa the thaa strax kunde komme ath sigen och icke skulle lenger ligge vdi haffnen for fitallie brøst skyldh, och at koninglige Maiestadt sielff ackter at were there met thet allerførste først vdi faste; at the ther fore were 1) overstreget. fortengtte at fly fitallie, wiin och fremmet drick till myn herris behoff och hans nadis folcks etc. Sammeledis at hans nade haffuer nu tredie gang forschreffuit till alle regenskaps slot om fitallie at forskicke till Køpnehaffnn etc.

Item breff till her Niels Lycke, at hand strax giffuer

siig hiid. [Eth breff till her Mogens Gøye¹]. BE Eth breff till her Iahann Vrue, at k. M. haffuer vnt her Mogens Gøye thet skoenfarsiell och bonnit ther till, som hører till lissret[?]), och haffuer hand loffuit koningl. Mt. at giffué hannom bundanid igen, som samme siell och bonnid er werd. Medelfar torsdagenn nest fore fastelaffuennt [8 Februar] tiill affthenn moltiid.

Et breff till her Anders Biilde, her Iahan Vrne och her

Oluff Nielszenn, at mester Morthen haffuer beret for k. M., at hand haffuer tilltall till Otte Smidt och Esky Sudere, borgere vdi Slangerup, for thend mandgo, frue Elsze till Asszerbo hindis swend, och thend sag er icke end nu fuldkommet till ende, thy will myn herris naade, at the met furste steffnne thend sag fore thennom vdi rette, neruerendis mester Morthen Busszerds foget, och flier ther szaa møget offuer, som ret er. 26 b 4 En befalingh till byspenn aff Aarhss, at cancellerenn 27 haffuer berett for myn herre, at han haffuer tiltale till Ies Homblemester i Lundum for enn log, szom [hand] gaff for Ringclosters iordtt, szom hann haffuer indhe met vrette, at han ville steffine same log i rette for segh, granske och forfare, om then er szaa redeligenn giortt, szom en bør at were.

Item enn

annen beffaling til thysse epthere menndtt Iørgen Rostrup i Skogaardt, Hans Rostrup ibid, brødher, Lass Symenszenn i Tulstrup, Seffuerin Grødszenn i Rask, nobiles, Lass Perszenn i Kragelunndt, Per Bangh i Bierigh, Lauris Segerszenn i Sorringh oc Lauris Leebszenn i Ressenndall, at idem haffuer berett for myn herre, at nogle bønder vti Hitzherredt haffue huggett i Ringelosters ienmercke sko, Priers nyssze, at the granske oc forfare, om szamme hugh fyndis i forne Ringclosters heggnettz sko eller ey, oc giffuenndis thet bescreffit fraa theunom, hues the ther for rette seendis. 1) overstreget. 2) først stod der: samme siel. 28

Item en steffning offuer ranssningh i Nymherrit, szom swor Michell Nielszenn i Dall oc Hanss Husszemanndtt quitt for thet raan, szom thennom var til lyust for Ringclosters sko, the hugh mett vrette, at møde vti Kiøbenhaffnn.

Item en missiue till huer lendzsmennd vdi Sielland, at the tilhielpe, at thed sølff vdtkomer aff kirekernne, som Danmarcks riigis raad k. M. beuilliget och sambtyckt haffue at lade vpbere aff alle kirekerne, effther som hans k. M. thennom tilfornn tilscreffuit haffuer etc., och skal seriffuis vdi thet aller skarpest maade etc. som Tiil her Iahan Oxe. Vor synderlig gunst tiilfforn. Kere her lahan, som etther vell vittherligt er, at vore elskelige Danmarcks riigis raad for thenne tidtz leylighet oc for then fare, som riighet nu paa henger, tha haffue the beuilget oc sambtygt, ath alle the clenodie, findis vdi alle sogne kirker offuer alth righet, skulle ther vdtagis och antuordis oss elskelige verdige herre met Gud her Tochim Rønno, electus tiil Roskilde, her Henrick, abbet i Sore, her Anders Bille och her Oluff Roszenkrantz, vore tro mendh oc raad, oc the skulle thet siiden framdelis lade thet føre paa mynten och haffue tiilsiwn, at thet vdgiuis tiil rigzens nytthe och behoff 1). Och haffue wii tilscreffuit oss elskelige her Benick vdi Saxkøping, her Michel i Købeløff oc her Per i Østoffte, at the met etther eller etthers foghet, nar i thennom lade tiilsige, huer i the herrede, som hand haffwer beffalling, skulle ferdis tiil alle sognekirker vdi Laaland och ther vdtage aff samme kirker alle samme clenodie, som findis hoss samme sogne kirker, daag saa at huer kireke beholler en kale och disk oc en pixidem. Thii bethe vii etther kerligen, athi met thet allerfførste viille entig selff eller etther foghet ride til alle sognekirker offuer alt Laaland och met forne prouester vdi sogneprestens oc kirkeuergers offueruerelsze lade anamme samme sølff; oc skulle the, som samme sølff anamme met kirkeuergers offweruerelsze, føre thet oss elskelige renliifft mand her abbet vthi Haldstedh closter, och hand skall giue huer kirke en beuisning paa, huor møghet sølff ther vdaff anammes, oc skall hand siiden føre samme sølff tii vor stad Køpnehagen, nar forne verdige herre met Gud, her 1) Denne Beslutning toges 1531, 18 Decbr. (Nye danske Mag. I, 227-29). ↑ Iochim Rønno, biscop tiil Roskilde, her Henric, abbet i Sore, her Anders Bille oc her Oluff Roszsenkrantz, rittere, thennom ther om tilsigendis vorde oc anamme ther paa theris quittantze. Vii acthe met thet allerffyrste then almectige Gud thet saa føge viil, at vii oc vore vnderssatte komme nogerledis til fretz, at lade tiil gode rede bettalle huer kirke, hues vii ther aff lade vdtage. Thii beuiser etther her vdi, som vii etther fulkomelig tiltro och ingthet paa tuiffle, thet ville vii met synderlig gunst oc naade kerligen etther forskylle oc bekende. Befalendis etther Gud. C, 162 ¹). Abbethen aff Haldsted. Vor synderlige gunst tilfforn. Kere her abbet, mwe i viide, ath vii haffue tiilscreffuit oss elskelige her Iahan Oxe, ritther, vor tro mand oc raad, at hand met oss elskelige verdige herre met Gud, her Knud Gyllenstern, electus til Ottense, prouesters neruerelsze skall lade anamme noghet solff aff alle sogne kirker i vort land Laaland, som vore elskelige Danmarcks riigis raad beuilget oc sambtygt haffue. Thii bethe vii etther, ath nar the komme til etther met samme sølff, athi tha tage thet til etther och giiffwe quitantze fran etther paa hues i til etther aff samme sølff anamendis vorde. I skulle siiden framdelis føre thet tiil vor stad Køpnehagen och antuorde thet oss elskelige verdige herre met Gud, her Iochim Rønno, biscop til Roskilde, her Henrick, abbet i Sore, her Anders Bille och her Oluff Roszekrantz, ritther, vore mend och raad; the skulle giffwe etther quittantze paa, hues the aff etther vppeberendis vorde. Her vii oss viszeligen til forlade; thii tager ther enghen forsømelsze fore. Beffallendis etther Gud. C, 1631). Et Brev til Hr. Anders [Bilde] af samme Indhold som næstforegaaende, men i en noget forskjellig og kortere Form. Løst indlagt i Tegnelsebogen ved Fol. 292).

Tesligist at huerre xxiiij mend skulle føre till Kiøpenhaffn

at sielge for rede pendinge iij pd. byg, skp. for iiij 8, xxiiij sker rog, skp. for iiij, j otting smør for iij marck, vj sider flesk, xij facre sider, och huilcke, szom haffue øxen, faar. lam, gess, høns, egge, oeste, at the thed och ther hen føre at sielge fore rede pendinge och skellig wert, och skulle the, szom 1) Det Ark, hvorpaa denne og den følgende Concept er skrevet, er løst indlagt i Registranten C, men indføres her, hvor dens Plads snarest burde være. 2) Ny kirkehist. Samlinger, IV, 35-36. haffue vdførd saadan warre, som forscreffuit staer, tage teggen ighen vdi Kiøpenhaffn, och om noger her emod fordrister thennom och wille icke føre sliig fitallig till forn Kiopnehaffn, skulle [the] straffis ther fore, som the wore breffue och bud icke holle wille. Vii Frederich met Guds naade. . . helsze ether bønder och menige almue, ehuo szom i helst tienne eller tilhøre, szom bygge och boo vdi Korszøør leen kerligen met Gud och wor naade. Wider at wore kiere vndersotte, borgere och menighedt vdi wor stad Kiøpnehaffuenn. haffue hardligen ladit beclage thennom for oss, at thed kriigisfolek, szom vii haffue liggendis ther vdi byen, haffue vdteerd huess fitallig, szom the her till haffue indkøfft, och acthe vii oc her epter at lade samme vort krigsffolek bliffue beliggendis vdi forne vortt stad Kopnehagen, oc paa thet the icke skulle vdløbe eblant almugen, ether oc andre vore vndersatte paa lantzbyerne til besuaring, nar the icke kunde fange fitalie at købe i forte vor stad Kopnehagen, tha haffue vore elsk. D. r. r. beuilget oc sambtygt ath huerge xxiiij mend offwer alt vort land Sieland skulle vdffore til forte vor stad Køpnehagen iij pd. byg, xxiiij skepper rugh, en otting smør, vj sidher flesk, xij faare siidher oc ther til øxne, for, lamb, høns, geess, eg, ost oc andhen fetalie, och thet ther szelie for rede pendinge, oc skulle the haflue iiij 8 for huer skeppe byg, oc iiij for huer skeppe rugh, iij marck for en otting smør, oc for then anden fetalie skulle the haffwe skeligt verdh, epter som thet er verdh. Thii betthe vii etther alle oc huer serdelis strengeligen biude, athi rette etther epter met thet allerffyrste at lade slig fitalie føre til forne vor stad Kopnehagen ther at selie for rede pendinge, som forscreffuit staar, oc ere ther oe tiilskicket nogre borgere, som skulle giue thennom tegen, som slig fetalie vdføre, paa vii mue vide, huilke som ytt haffue oc huilke som offwerhorige sidde. Thii ladhe thet inghenlunde, saa frampt ther icke skall straffis, effther som bør at straffis offwer thennom, vore breffue och biud icke holle ville 1). Sameledis et breff till huert leenn.

Køffnehaffnn...
Iunxhoffuett.

Her Iohan Vrne

Ffrue Pernille, Anders Ebbeszenns efftherleuerske

!) Dette Brev er skrevet paa et i Tegnelsebogen Fol 28 lost indlagt Ark.

Korsør...

Kalingborig

Holbeck
Harrisborig
Drotningholm
Abramstrop.
Søborig.
Skiollenes
Stege.
Krogen

1532.

Her Henrick Gøye
Her Knud Rudh
Her Mogens Gøye
Marquord Tyman
Claus Rauffuensborg
Her lahan Biørnszenn

Her Oluff Rosenkrants

Knud Sparre
Her Hans Bilde
Her Anders Biilde
Her Iahan Rantzow..

381

Et breff till Erick Gyllenstierne, at hand møder myn 28 b

herre vdi Medelfar och tager the andere hoffzinder met seg och huer thennom met ij heste, och fulle myn herre till Othensze.

Et breff till Assens, at the lade alle ferger were paa

thenne siide paa othensdag afften, thy k. M. agter atskicke syn heste ther offuer och lade thennom bliffue ther en nat, och skulle the skiicke hans folck, ther met kommer, høø och haffre till hestene och thennom mad och øll, szom hoss samme heste ere.

Et breff om v vogene till kackebille.

Aars stygt.

Her Mogens Gøye

Bispen

Erick Ericszennn
Fru Karyn
Anders Biornszenn

Wiborg stygt.

Christoffer Nielszenn
Mogens Munck
lens Huass
Iep Friis
Axel Gøye

Vendsyssel.

Her Offue Vincents
Her Holgerd
Her Per Lycke

Riiper stygt.

Her Mogens Biilde
Her Prebiørn
Siuert van der Wisk
Per Ebbeszenn
Erick Krumdige.
Jenns [Knudtszenn¹] i Sedinge i Westerherrit breff,

att hannd skall were frii for raffnstoff och sandemennds tog sin liiffs tid), for att hand lod seg welluilligen findis att vnndsette Mats Schriffuere, som wor vdtschickett i kongelige Mats. befaling att vpkreffue thennd kongeskat i Westerherrit etc. Rel. Erick Krumdige.

les Barfod i Tordop i Endleherrit skall haffue breff att

were quit for hanns orlig skatt och landgild etc. Erick Krumdiige. 29 1) overstreget; ovenover, men ligeledes overstreget, er skrevet Vdkafzfod“ [?]. 2) i Randen af Bladet staar: eller till nogen togh at giøre vnder wort hyllet och naade. 29 b 30

Matz Scriffuere en opreygsning, att maa dele ett husz

i Warde aff kronns iord, som Hans Perszenn ther paa sett haffuer whe¹).

En missiue till her Mogens Biilde, at mester Chrestiern

haffuer giffuit myn berre tilkende, at her Mogens beclagede seg, at hannom fattis korn ther till slots behoff; tha er myn herris nadhe till freds, at hand maa anamme hues byg och haffre till slots behoff, som faller aff kirekerne i Kolding leen, och huess rog, ther falder, at thet bagis vdi kawring met aller første, och tesligist at hand forschicker huess flesk och fitalie och strags til Kiøpnehaffn, och huesz korn aff kirckerne, som falder vdi the herrit vdi Werdsyssel, at hand giør thet vdi pendinge och forantuorder thennom forne mester Christiern Huid. Tesligist bether myn herre hannom, at hand strags lader alt then efftherstanden landhielp komme fram, och tage ther ingen forsømmelse for, thy k. M. ligger ther stor magt paa tiil wort krigsfolcks betaling. Her giøre nu oss sønerlig til wilie met och lad thet ingenlunde. Ther som teg fattis tønner til samme korn, tha haffue wii forfarit, at nar saadan wor fitalie skulde skiibs, tha plege wore och kro. [tienere] och hielpe ther tønner tiill.

Item en missiue till Esbern Smedt, tolner vdi Assens,

at m. Christiern Huid haffuer giffuit oss tilkende, at hand haffuer giffuit teg befaling paa wore wegne, at tu skalt fragte skiib tiil nogen fitalie, som skal hyntis fran Kolding, Hønborg och Hagenskow, effther som hand haffuer giuit teg register paa. Bethe wii teg, at tw tager ther ingen forsømelsze paa, at samme skiib komer effther samme fitalie, och thet kand komme fram met aller furste til Kiøpnehagen. Her westu altingist at rette teg effther.

En befaling, at les Christiernszenn i Hornumherrit 2)

3) eller nogen wintner seg ther ind met loghen, eller nogen kommer for k. Mt. met beter beuisninge.

Item Kerstiern Perszenn i Askier och hans hustru,

som hand nu haffuer, liiffs breff paa Slotkier husted i Bøllingherrit i Ølstrup sogin met alle sine rette tilliggelsze indhen alle iiij marckeskel, dog met saa skell at the skulle 1): wden hemmel? 2) ovenover staar: Niels Ienszenn Nyberre, og derover: filins [?]. aaben Plads. giøre ther aff till kronens slot Lundenes effther xij vuillige mends siigelsze vdi leensmands neruerelsze, och skulle the were harige och lydige etc. ¹).

Iffuer Stub, borger vdi Riipe, haffuer beret for myn

herre, at hans modersøster, Met Persdotter, haffuer giffuit en gord, liggendis i Farderup sogn, som nu Søffrin Terckelszenn i booer, och nogen boode tiil sancti Lamberti altar i wor frue kircke i for Riipe, dog met saa skell at hyndis arffuinge skulle haffue samme gord och boode vdi forsuar och thennom indsette och vdsette, huem thennom lyster, och beclager seg, at nogen ther offuer giør hannom hynder ther vdi. Tha haffuer k. Mt. aff s. g. och n. vnt och tilladet etc., at for Iffuer Stub och hans arffuinge maa och skall haffue samme gord och boode vdi forsuar och thennom vdsette och indsette, huem hannom løster,. effther then fundats lydelsze, som forte Met Persdotter ther paa giuit haffuer, forbiudendis etc., tiil saa lenge nogen kommer for oss met betre beuisninge. Michel Dauids zen, borger vdi Skelskøør, protectorium in communi forma.

Eth breff tiill bispen aff Aars, at myn herre giffuer

hannom tilkiende, at her Mogens Gøye skall nu strags lade løbe syn iacht vdi szøøen och ther ligge vdi belten och tage ware widt Samsød, Ramszoø, Kyholmsiwnd, Aggersomme och anderstedts vdi belten, om koning Chrestiern wille lade nogen iachter løbe ind vdi belten, ocb tage ware ther paa wore elskelige Danmarcks riigis raadt, nar the wille drage offuer tiill then herredag. Tesligist om stederne wille stelle thennom till och føre hannom nogen tilføring etc. Thii bether myn herre hannom, at hand will lade hans skib vdløbe ferdiige och met fitalie och swenne met her Mogensz iacht och bliffue hoss then och tilhielpe at affuerge sligh hans framset. Kiøpstedher, szom ligge paa landweghen til Baahus) fra Kiøpinghaghen.

1) smlgn. 16 Febr. 1532. S. 297. oprindelig stod der: Wardberg.

Helszingøør

Helszingborigh

Engelholm

Lagholm Halmstadh

Wardberigh

Koningsback. Emellom Kub och Palts wdi Ryen er ett wandswell. 30 b 31 Vdi Faste. Rudgoord.

Hartig Anderszenn til Kollinghe vj heste

Niels Kieldszenn) tiill Riibe iiij heste

Ifluer Tamszenn iiij heste, ij tiil Twilom och ij tiill Allingcloster
Chrestiern Skram iiij heste till Esszenbeck
Albret Gøye iiij heste till Emeloster

[Niels Kieldszenn ij heste tiill Rudgord *]

Per Brochenhussz iiij heste till Holmcloster

Claus Bryske iiij heste till Steege Loduig Munck vj heste tiill Esszerom

Iffuer Krabbe iiij heste tiill Trannekier

Laue Bragde vj heste tiill Anduerskow [Arid Wiffstandt vj heste til Soor³] Spliid iiij heste till Nyborgh') [Hans Vrne iiij heste till Ringsted ³] Per Hanszenn iiij heste till Ebelholdt

Hans Lycke iiij heste tiil Skoucloster

Drage iiij heste tiil Halsted closter Bent Biilde iij heste tiil Skioldenes

Aridt Wiffstandt vj heste tiil Ringsted
Otte Anderszenn till Kallingborig iiij heste
Hans Vrne till Nykiøping iij heste
Per Skram tiill Aalholm iij heste

Christoffer Otszenn tiill Aalholm

Iens Bragde till Herritzwold closter.
Erich Matszen steffner her Mats Ericszenn oc [her

31 b Albrett Iepszenn³] for nogett godts, hand haffuer i pant aff Iørgen Daas børn i Dalby och holder hannom for, och opbørdt guld och penninge paa. 32

Eric Matszen steffner her Albrett for iije marck, han

haffwer oppeboritt aff hans fader Mats Lauriszen i thet paantt i Dalby, hand och hans syskenne skulle indløsze och for skade, the haffue haffd ther aff, att møde dominica letare [10 Marts] i Kiøbnehafinn.

Henric van Grøning ett basbor frii ferger offwer fergested

fram och tilbage. Kost tiill en karll, som skall till skiibs fran midfaste saa ind till S. Michelsdag nest komenndis. Først szmør Flesk... 1) først stod der: Per Skram. 2) overstreget, i Randen staar. iij gl. 3 overstreget. j fj. tønne. v sidher. 4) i Stedet for: till Nyborgh, stod der først: ij till Soor, ij till Antuerskoff. Forkroppe Thør nødtkødt Saltet nødtkødt. Skonnésiild Hwitling. Cabelaff. Saltet fisk Erffther Edicke Liwssz. Kawering. Øøll.. 1532. j kroppe j tne jtue iijc ij worder j tne ij ske j f j e V ter ix ter 385 seg

En missiue till tolderen i Helszingør, att han giiffuer

hiid mett huesz pendinge, hand haffuer, k. M. tilhører.

Bispen aff Aarss ett breff, att ingen schal dele paa 32 b

hans oc kyrkens godz, then stwnd han er till thenne herredag, solito more.

Niels Styremand ett søøbreff.

Tiill en karl wtii vij monitt. Først smør. Flesk Forrekroppe. Szalthet kokiødt Skonne syld Szaltedt fisk Tør huiittling i otting iiij siider iiij jtne tne j tue ij e i worde Kabellaff. Edicke Øll.. Kaffring brødt Gryn. Liwss i otting viij tner iiij tuer j ske j c Køpsteder, som haffue tyngitt.

Koldinge
Nykøping i Morss
Wettle
Hoffbro
Horszens
Aarss
Randerss
Worde
Medelfar
Asszens

Swindborg Faaborg × Riipe

Holstebro
Viborg
Aalborg
Skaffwen
Ebbeltofft
Grindwe
Othensze
Nyborg
Bogensze

Ryngkøping. 33 33 b 34

Tiil Axel Goye, at hand strax giuer seg till kongl.

Mt. hiid oc tiilsiger borgemestere oc tolderen aff Skauen, at the fylge met hannom hiidth etc.

Item breff tiill Aarss, att the forskiicke hiidt hues malt,

tiid komer aff the herrether omkring, oc brød; thesligest att the flii thet hiid till Kopnehalln in primis; myn herre viill szelff betalle fragten. Eyler Rønnow steffner Ies Hwidt i Løruppe, Oluff Olufnszenn, Mas Hwid och Hans Tenszen ibid. for nogen iord, som the haffue tagit fraa S. Iørgens hospitall vden for Swinborg, at møde om iij vgger dag.

Peder Hanszenn Kvittans. Se S. 293 (7 Marts).
Hr. Niels, Præsentats. Se S. 293 (7 Marts).
Bentt Biilde ett borgeleye breff till Skoldeness met

iiij heste.

Et breff till borgemester, raadmend och menighedt vdi

Alborg, at thessze mend, Iørgen Nielszenn och Iørgen Skreder, ethers metborgere, haffue werit hoss ko. Mt. och giffuit hans naade theris brist tilkiende, at bispen aff Wendtzyssell haffuer werit vdi theris by och begierde xl knabe met harnisk, werge, kost och teringe paa wore wegne aff thennom tilhielp paa hans skiib; tha beclagede samme two mend och gaffue oss paa alle ethers wegne then store skade och brist, szom i haffde nogen tiid siden forleden aff then store iildebrand, och komme tha ouereene met wor rentemester, mester Chrestiern Huid, paa wore wegne, ati skulle giffue oss xv lester siild och ther fore were quidt for samme reigsze paa thenne tiid, och haffue wii tilscreffuit bispen, at wii wille giøre saa mange karle met harnisk, werge och fitalie vdtigen paa ethers wegne, som i vdtgiøre skulle. Thii will myn herre, at the strags vden al førsømelsze skicker samme xy lester siild hydt til Kiøpenhaffin, godt kiøbmands gods, och antuorde thennom mester Chrestiern Huidt eller huo, szom hand haffuer giffuit befaling ther paa.

Item ett obett breff till kireke werger, att the antworde

Bentt Bille sølffuett aff kirckerne ther paa landett, effther som besluttett er aff Danmarcks riigis raadt, och wndersatthe her i Danmarck giord haffue.

Item ett luct breff till borgemester och byfogett i Ysted,

that the skicke Beentt Bille och meg ett gott ferge mett gode bodtzmend till Bordingholm. Item ett slict ett breff till borgemester oc byfogett i Semmershaffn.

Item ett obett basbordt om wogne och heste till Bentt

Bille och meg fram och tilbaghe.

Item ett breff till almwgen, att the vdgiiffue efftherstande

landehielp, eller the bliffue panttett.

Item ett breff till køsted mennd, om the och skulle giiffue landehielp.

Item ett breff till alle kirekewerger, att the gøre meg regenskaff for halffdelen aff altt kirekekornett, thii konnelig Maiestatts bud fick ther lidett aff ifior.

Item ett breff till almwgen ther paa landett, atth the tyende effther gammell sedwane.

Item ett breff till Bernett Knop, hofluit]zmand, att hand lader pantthe for efftherstandende landehielp och tilhielper, att thet motthe wdkomme, och tesligest att kireke werger gøre meg gott regenskaff for halff kirckekornett.

Item och at Bentt Bille fooer thet sølff aff kirckerne. [Mattis Farszenn en steffning offuer Claus Harth for 34 b nogen trette, szom thennom emellom er for nogen pendinge, som Claus Hart vpberit paa Wo. 1) slots vegne och forte Mattis Farszen huar ther hoss at anamme samme pendinge, och nogen pendinge ther aff bleff ther burte vdi samme regenskab, och forme Claus Hart haffde samme pendinge vdi sin were vdi eth aar mynde xiiij vgger och the kunde icke forliiges om samme pendinge²]. paa Mattis Farszen en steffning offuer Claus Hart, scriffuer paa Wordingborig, for nogen ordt och trette, som thennom emellom kom for begge theris husbunde, her Henrick Nielszenn, for nogen pendinge, som fore Claus Hart k. Mts. wegne vpbere skulde, och forme Mattis Farszen skulde følge hannom at anamme samme pendinge, och samme regenskab wilde icke tilstande och then ene skylte then anden for samme pendinge, som burte wore etc. Walther Szimeszen nostro sub signeto ³). Rasmus 1) Wordingborg. 2) overstreget. 3) overstreget er følgende: Volther Simeszon skall haffue en pasbordb. 35 35 b Fredericus dei gratia Dacie, Sclauorum Gothorumque rex, in regem Noruegie electus, dux Slesuicensis, Holsatie, Stormarie et Ditmercie, comes in Oldenburg et Delmenhorst, vniuersis et singulis fratribus nostris regibus, principibus, ducibus, comitibus, baronibus, militibus, militaribus, ciuitatum et oppidorum burgimagistris, scabinis, baliuis, consulibus, portuum maris, castrorum, pontium, districtium et iurisdictionum custodibus, ceterisque confederatis et amicis nostris, ad quorum noticias hee presentes nostre litere peruenerint, salutem et nostri sinceri fauoris affectum. Quia dilectus nobis N. vel N. incola ciuitatis nostre Haffnensis regnum Scotie mercandi et negotiandi causa visitare proponit, quocirca vos omnes supranominatos fratres confederatos et amicos nobis sincere dilectos et vestrum singulos in visceribus caritatis rogamus attente, quatenus eundem N. vel N. cum sese una cum naui, personis, mercantiis et rebus ad regna, dominica, ciuitates, oppida, villas, districtus, iurisdictiones, portus, pontes, terras et littora vestra duxerit applicandum gratum et fauorem protectionem et adminicula alia nostri contemplacione impartiri dignemini et velitis, non sinentes eundem N. vel N. in persona ac comitiua, naui, mercantiis, rebusque aliis, quas secum detulerit, per quoscumque legis transgressores iniuriari, hac ipsa nostri contemplacione, pace et omnimoda securitate ac saluiconductibus in personis et rebus potiri et gaudere faciatis eundem, et nos idipsum erga vos et vestros gratissima cupimus vicissitudine promereri. Ex arce nostra Haffnensi, idibus Martii [15 Marts] anno etc. mdxxxij; nostro sub signeto. Dow Iohanszenn vdi Skotlannd eller Engelannd. Her Holgerdt Roszenkrants erinde at bestille hoss k. Mt.

En befalling till Jep Frys till Longholm, Thames Thamiszenu

vdi Vllerupgord, Mogens Kaas i Ørndrup, Niels Winther i Nandrupp, Enuoldt Ericszenn i Hundbierggord, Niels Torlaszenn i Twedt, Claus Iwerszenn i Soller och Bagge Griiss i Hiemmerslet, nobiles, Pouel Pouelszenn i How, Michel Bwnde i Torstedt, Anders Bwnde i Skiolborigh, Iens Tyboo i Synsleff, Las Kold i Skorup, Thames Nielszenn i Dyrrszness, Chrestiern Nielszenn i Syelss och Knud Bwnde i How, bønder, om at granske paa noget godts och eyendom, som er komet fran Offue Lauresszenn i Søøgaard met vrette och till prestegoorden och andre stedt vnder kirckens woldh.

Item at the samme mend maa were offuer thet marckeskell

emellom Skoffstedt och Orwmmarck och Hegordt och at granske om then kircke iordt, som ligger i Ørum marck, om hun er aff Ørwms iordt eller ey.

Item en befaling till forne mend at granske och dømme

om then karll, som bleff hengd for Tystedh, som Ies Oszenn och the ander hans wenner kiere paa, sigendis hannom at were hengd met vrette. [Item at the mend, som bygge paa Hoszøg maa were toldfrii och skatfrii i v aar, meden the bygge ther 1].

Item at ingen skal tage tag i klitten, thii at klitten forderris

ther aff och sandet bless vp och forderuer landet.

Item at alle poolswaarrer skulle affleggis, thii at the iege hen alle fyske aff sundet ther met.

Item et frihedts brev til Iens Groter, borger i Nykiøping,

som Mogens Falster i Falster deler paa, at hand maa bygge och bo och were, huor hand kand best nere seg i riiget och huor hand will. en steffning offuer Grauers 36

Chrestiern Skram

Koldemorthen for en gord, szom hand haffuer och bruger fran hannom emodt hans mynde met vrette, at møde mandagen [post] quasi modogeniti [8 April] met huess breffue och beuisning, som tw met widt, [och] lide och vndgielde vdi samme sag.

lens Fynbo, borgere i Stubkiøping, en befaling tiil

Knudt Gyllenstiern, Jørgen Wenstermand i Staaagger, Lauris Knob i Gedisgord, och Iep Torberszenn tiil Tørckelsdorp for nogle pendinge, Per Fynnbo, hans fader, nogen tiid siiden forleden gaff till sancte Anne altar vdi Stubbekiøping kercke met huilckor, ther som samme messze och tienist icke holdes, tha skulle samme pendinge komme tilbage till hannom eller till hans arffuinge igen, och her Peder i Karlby holde [samme pendinge hoss seg 2].

En missiue till Malmøø, at myn herre er tilfridts met

then contract, szom her Tyggi Krabbe haffuer giordt met thennom om thet skiib, som the skulde vdgiøre, tha skulle the strags skicke hydt, buess the effther samme contract vdtloffuit haffue, effther thet registers lydelsze, som the baffue fot [af] her Tyggi 1) overstreget. Smlgn. 17 Marts 1532 (S. 302). 2) overstreget. szaa Krabbe ther paa. Tesligist at the wille lee myn herre sza møget køcken tygh, gryder och keyle, szaa ingget som hans nade behoff haffuer paa en iagt. Tesligist at the wille lee myn herre two falckenet, et dwsyn hagbosszer och et dwszin skerpentyn paa samme iacht, och myn herre will skicke thennom thennom igen eller och giffue thennom saa mange pendinge, szom the ere werdt, saa ethers by skal ingen skade haffue ther vdtaff etc. 36 b Basse Christoffer och Niels Fickszenn en befalling till Iørgen Wenstermand i Staaggergord, Lauris Knob i Gedisgord, Mogens Falster i Bielleeng gord, Per Falster i Corsilissze, nobiles, Morthen Kat i Skouby, Iørgen Olszenn i Gwnszøømagell, Iens Perszenn i Sørup och Morthen Skonning i Skierne, at ther er trette emellom thennom och Iep Torbelszenn for nogen oldengield aff Toruppe skoff, szom the haffue lodh och del vdi, at the grauske och forfare, om the kunde frii theris swyn paa samme skoff eller ey, giffuendis fran 37

Erick Matszenn citat Willom Scriffuer, landstings

scriffuer vdi Ringstedt, for en dom, szom hand dømpt haffuer emellom her Mattis Bølle och hannom, szom hand mener er sket met vrette, at møde met vdi Kiøpnehaffn fredag nest effther søndag iudica [22 Marts].

Iacobus Kleyper de Amsterraledam visitare proponit

partes Hollandie mercandi negociandiue causa, ett latinsk pas- Rel. Her Axell Bragde, sagde Albret van Gock. bortt.

Her Claus Morthennszenn et protectorium cum illa

clausula, at huem hannom haffuer nogit till at thalle, skulle the thalle hannom till for k. M. at d. r. ¹) Rel. Her Mogens Gøye.

Wellom Kotte steffner Claus Nielszenn i Wordbierg

och hans metfølgere, for at hand haffuer restert Effuerdt Basterds gods vdi Worbergh.

Her Iens Nielszenn presentacionem paa Iellinge

kyrke per obitum her Hennicke cum clausula, att han schall ware euangelisk oc rettsindiigen lære oc predicke Gudz ord. Rel. Her Mogens Goye²).

Item att Kollinge borgere schulle ware her Mogens

Biilde høriige, lydiige oc....3) paa wor nadige herris wegne, huor 1) læs: oc D[anmarcks] raad]? 2) smlgn. 15 Marts 1532 (S. 300). 3) et overstreget Ord. hand thennom behoff haffuer oc tiilsiiger paa k. M.tis wegne. Rel. Her Mogens Gøye.

Iens Ode, herritzfoget i Oxeherrit, Lauris libszenn i

Katterup, Mas Henricszenn ibid., Iens Snariiszenn ibid., Iep Perszenn ibid., Twe Lauriszenn i Hindby, Knud Mogenszenn ibid., Per Olszenn ibid., Oluff Poelszenn ibid., Mattis Iibszenn ibid., Lauris Anderszenn ibid., Iørgen Trwdszenn ibid., Per Perszenn i Querby, Lauris Nielszenn i Skrebeling, Mas Teckilszenn ibid. Anders Frendszenn i Skrebbeling en beffalling til thesse mend, at hand haffuer beret for myn herre, at ther er trette emellom hannom och hans naabo, Iep Mogenszenn for nogen iord, som hand haffuer fran hannom och bruger emodt hans mynde, som hand mener met vrette, och sielff ydermere berette kand, at the granske och torfare om samme iord, och huilcken som aff thennom icke fyllist haffuer, at the skicke hannom tha fyllist effther logen, giffuendis thet fran thennom beseriffuit.

Her Mowritzs Olufszenn¹), ritther, steffner Biørn 37 b

Stenszen, wor mand och tiener, for nogen wold, szom hand haffuer brugdt i Twern, at møde paa onsdag.

Twe Iensszenn i Gerløss steffner Oluff Veysszenn

ibid., for hand skildhe hannom vedt syn gordh och yndførdhe hannom wti end andhen ødhe gord, at mødthe paa torsdag nest komendis. Ther schall forscriffues fran Mallmo

tiil Lund xx knegte
Trelleborg 1
Wææ xl

Tummerup xx Semishafin xv

Her Inguar, sogne prest i Wemmingloff, et beskermels

breff in communi forma.

Oluff Atzerszenn i Staffsitt Grawns i Lunde agger.
Hr. Rasmus Olufszenn, Præsentats. (18 Marts. Se S. 303).
Matheus x gylden gylden i mynnt och j gylden i guld

Iørgen Kolck,

En befalling til mester Anders Hack, mester Morthen

Henricszenn, mester Iens Roszengord, mester Laures, cannicker 1) oprindelig stod der: Her Mogens Wiff, hvilket er rettet. 38 38 b i Roskyld, at Thønne Thønszenn haffuer beret for myn herre, at ther er trette emellom hannom och borgere i Roskyld for en gierde, liggendis hoss Iep Flynsgord i Roskyld, som the haffue vphuggen och dragit hans kael och korn vp, szom stoo vden for samme gierde; tesligist at the haffue graffuit hans mølle wey igen och demmit hannom hans alwey igen, saa han icke kand komme at hans rette alwey om winteren for samme demningh, som hand sielff etc. At the granske och forfare, om thet haffuer nogen tidt werit brugdt førre till klare eller ey at the och granske och forfare, om samme demning er demmit met logen eller ey, och om then demming er logligen demmet eller [ey], och endeligen dømme ther paa, om thet war logligen vpdeelt met logen eller ey, giftuendis fran. Cum clausula, si non omnes.

En missiue till her Claus Biild, at som hand screffuit

myn herre till om then karll Torgerd Ienszenn, szom haffuer stellet szeg verligen emodt hannom, och nogen hans wenner haffue werit hoss hannom och boden hannom guld och pendinge for samme karl, tha will myn herre, at hand ingen pendinge skall tage for hannom, meden lade hannom stande syn ret, paa thet at en anden maa speille szeg vdi hannom och ware szeg for slig verlig gierning.

Her Maghens Gyøø en beffalingh til Per lørghenszenn,

Poffuill Hansszenn, borghemestre i Kiopnehagen, Iens Perszenn oc Andhers Laurisszenn, radmendh ibid., szaa at han haffuer beret for ko. Mat., at Oluff Guldsmid, szom nw er her i byn, haffuer falskeligen tilthaget seg iiij boer wti wor ffrue sogn wti Kiøpnehagen oc sammeledis breflue, guodts oc pendinge, hand met wreth haffuer sagdt seg atuere metarffuingh oc frendhe met Oluff Ybsszenn oc lens Bridhe, szom ere for her Magenszes bøndher etc., szom han selff ytthermere beretthe kandh, at thenw strags paa løgherdagh forsamle thennom etc., cum claus.

Fru Birgitte, Per Laxmandts efftherlenerske paa

Stennolt, steffner Per Staffenszenn vdi Woltoff't. Skipper Ysszebrand ett søøbreff till Kallo, cum clausula att alle myn herris wdtliggere vti søen schulle dog

Item breff till Kalløø eller fogethen i hans frawerilsze, at the skicke hiidt tiil Kiøpne[hafn] hues fitalie, han kand ombere.

Burgemestre, raadmend oc menighet wtii Helsingborg

ij aar samfelde, regnendis effther thenne datum, breff, att the schulle selffue nyde oc beholle all sziiszen aff all driick i theris by, dog met szaa skell at the schulle bygge en godt skiib broo for theris by, som icke bortt tagis aff vandet, oc ther mand kand well wpskiibe oc wdtskibbe heste paa oc andet godz. Abbeten aff Ebbiholt, Knud Henricszenn, Oluff Skinckel.

Her Mattis Bertelszenn i Laugholm, sogneprest.

Niels Møller vdi Kratmølle. [En missiue till Per Godich, herritzfoget i Steffnsherrit, at hand strags lader hugge saa møget steen aff Steynsklynt, som et skiff aff xl lester kand bere, och at the bliffue huggen enden viij dage, och lader thennom legge, at ther icke komer wand till 1]. Till her Henrick Roszenkrans om xx tylter skattebreder och xx bielcker, xx alne lange och j fod paa fladen, och at hand skicker thennom hydt met aller første.

Et breff mester Fadder paa Nybygord 2).

mester

En missiue till Per Goddich, herritzfoget i Steffuensherrit,

at hand tager Hans Knudtszen till seg, som Morthen Steenbicker haffuer giffuit befalling, och lader hugge saa møget steenklynt, som eth skiff aff xl lester kand bere, och at the bliffue huggen end [en] viij dage och lader thennom forware, at ther icke kommer wandh hoss.

Her Offue Lunge steffning offuer mester Anders

Gyllenstiern. at han haffuer tillthall till hannom paa wore wegne for kronens forstrand i Tersløffherritt oc thesligist fore noger bundgarn, hand lodt vlofflige sønderhugge, huilken szag er tilforn opsatt till oss selff att høre i rette, att møde tysdag epther palmarum [26 Marts mett siitt birkebreff oc bewisninge ther om, saa frampt at icke schall dømmes paa theris bewisning, tilstede komer. 39

Oluff Scriffuer et breff till borgemestre och raadmendt 39 b

vdi Ows i Skaane, at hand haffuer beret for myn herre, at ther ligger en liden boyert vdi theris by och skipperen er død, szom samme boyert tilhørde. Tha wil myn herre, at the antuorde 1) overstreget. 2) smlgn. 21 Marts 1582. (S. 303). 40. forne Oluffs Seriffuers fuldmyndig budt samme boyert, thii at ther som then er falden myn herre till, tha skal hand betalle oss) then, och komer then och hans arffuinge til, tha skal han betalle thennom then, och att the skulle lade then skelligt wordere, huadt then er werdt, och giffue thet bescreffuit fran thennom, thii om hans arfluinge komme ther effther, at han tha maa wide, huadt hand ther fore giflue skall.

Cristoffer Hannszenn S. Iørgen for Lantzkrone,

nar Lauris Frost dør. Rel. Her Tygge 2). Biørn Skytthe, her Trudtz foghet, liiff's breff paa sin eghen bunde gordh, fri oc quit ad dies vite, och en anden gord ³). Her Trudh sex aar Vordberg, nar the andre aar ere vdhe 2).

Oluff Wisszendorp i Køge citat Per Ienszenn i

Enstrup for noget solff, som hannom er tilfalden i then arffue. szom the haflue tilhobe, och hand holder hannom samme sølff for, at møde tredie paask dag [2 April].

Bispen aff Aarss quitansze paa Ix gylden i guld,

aarlig affgifft aff Hatzherritt, Endelage oc Fardo, som schulle warit wde till S. Morthens dag 5).

Mester Chrestiern Huid skall haffue quitantze paa et

hundrit xxv lødig marck, vij lod och en quyntyn forgylt sølff aff thet sølff, som hand effther wor befaling anammede aff her Peder Lycke, som her Peder haffuer vpberit aff kirckerne i Fywn och Laffuendt, och haffuer k. Mt. sielff antuordit hannom igen for huert lod aff samme sølff xxiiij 8 danske, som hanns k. Mt. haffuer befallit hannom at giffue hans nadis krigsfolck, houitzmend, skippere och bodzmennd, som vdtløbe met Salomon, och wore [paa] then Hollender holek, och till ander vdtgift paa k. Mt. och riigens wegne“). Til Malmøø, at kongl. Mt. giner thennom tilkende, at som her Tyggi handlet met thennom, ath the 1) der har først staaet: tha haffuer hans naade lont hannom. 2) smlgn. 23 Marts 1532. S. 308. 3) smlgn. Fol. 56 b. 4) smlgn. Fol. 109. 5) smlgn. nedenfor Fol. 41. 6) Ny Kirkehist. Saml. IV, 41. Smign. 24 Marts 1532. S. 304.

Breff til Kopenhagen, Helsingøør, at the haffwe

tiilsiwn, ath the smaapendinge tagis eller scriffuis epter k. Mt. breffues lydelsze, saa frampt k. M. skal icke vide thet hoss thennom. Hr. Claus Bille, Brev paa Bahus¹).

Mattis Persszenn i Melby paa Gydingholm skall haffue

en missiue till electus vdi Lwndt, at han skall were hannom vbewardt for then prest, her Lauris, handt sloogh. 40 b

Befaling till Erick Banner, her Holgerdt Roszenkrans.

Pedher Ebbesszenn paa Lundeness, Axell Nielsszenn paa Langtyndt, Niels Koss till Starup gardt, Iens Sale vdi Torp, Knwd Hwidt vdi Intruppe, Chresthen Iwell vdi Wellwmgardt, Pedher Seurensszenn i Holmgordt, Pedher Bunde vdi Heem etc. Lucas 41 Krabbe beretther, at rebsmendt, som rebet mellom Hyndruppe oc Lille Tornom, haffuæ icke rebett rett effther laghen. Thy bedher kon. Mt., ath the steffner for thennom same, rebs mendt, gransker etc. oc reber ffore marck rettelig etc.

En andhen befaling till fore gude mendt, at Lucas

Krabbe beretther, at bispenn aff Viborg haffuer taget en gordt, som ligger vdi Nestildt, som hans oldefadher gaff till Otthens kirke till, at the grantsker ther om etc. Dirick Quitzow steffner Iacob Hardenbierg for nogen trette, som thennom emellom er om Hornedam, som han sielff ythermere [etc.], at møde nu paa tiisdag nest komendis.

Her Inguar Olufszenn, sogneprest till Wimmeneløff,

cum vxore protectorium in communi forma. Bispen af Aars, Kvittans paa 60 Gylden. (24 Marts, Se S. 304).

Item Iørgen Vrne et breff paa et hospitall 2).
Item et opreszenings breff vppa sannemen vdi Ontze- 41 b

herrit, for the sore Niels Hanszenn quit, for han draff Erick Hanszenn, och bisp och bygdemen ther fore haffuer thennom nederfellig etc.

Her Pedher van Spreckelszen och her Dytmer

Korb, raadmend vdi Hamborg, met theris wenner skulle haffue en forscrift till biscop her loan Argisszon, at the wille skicke et skib till Island vdi Huszwiig norden Island effther sueffuel och andit godts ther at skibe, at hand will viide och tilstede, 1) Norske Rigsregistranter, I, 83 (7 April 1582). 2) smign. 25 Marts (S. 305). 1532. at the mwe fange sliig sucffuel och anden ware for theris pendinge och will vndet thennom for en anden, thet were seg Hollender eller ander, och will forskicket hoss Torsten Fymbouerszon, som samme sueffuelbierg tilhører, at the maa fange slig sueffuel for theris pendinge etc.

Och sligt et breff till Torsten Funbouerszou, at

hand wil vnde thennom samme sucuel for theris pendinge for en anden och icke vude thet Hollender. e

Item Her Offue Lunge skall haffue breff till Wedle

och it till Koldinge, at koninglige Maiestat haffuer kiøpt [af] hannom iiij siider flesk. Bether hans made thennom, at the anamme samme flesk och føre thet hiid till Kiøpnehaffnn met thet skib, som fører theris fitallie hiidt till Kiøpnehaffnn. Hans Rytzlandt skall haffue liffsbreff osv. (25 Marts. Se S. 305).

Et breff, at szom myn herre haffuer twynde gang scrifluit

hannom om hans skib, at strag[s] hydt forskicket.

Otte Smedt i Slangerup citat Eskie Skomager ibid.,

for at hand haffuer sagd hannom paa, at hand skulde haffue loffuit hannom nogen pendinge louligen til at bøde then karl met, som hand ihiel slog, at møde torsdagen effther posk [4 April].

Ett breff, att Thomes Galskytte haffde i rette steffud

ffrue Kirstine vdi Tanderup och berett, at Iep Munck och hanns hustru, ffrue Kirstine Anndersdatther, haffde sold fore frue Kirstine vdi Tanderup en gaard kallis Koustrup mett mere gaadts, dog mett saadan skeell att forne Iep Munck och hans hustru, fru Kirstine Andersdatther, skulle besidde samme gaard vdi beggis theris liffs tid, och beclagede, att then tid hindes hosbunde wor død. tha lode the hinde vduise aff samme gaard och swore hinde fridløs, och ther mett haffue the vdtkomett hinde aff gaarden, och her Holgerd Rosenkrants haffuer annamett alt hindis rørinde gaadts. Tha effther beggis theris tilladelse bleffue the enndeligenn och endregteligen forligt och fordragnne till minde, att forte ffru Kirstine vdi Tannderup och hindis børnn skulle indsette vdi samme gord, huem thennom løster, och then nyde, bruge och beholle till euig tid effther theris skødebreffs lydelse, och skulle the aarligeun till gode rede giffue forne ffru Kirstine Andersdatther vdi hindis liffs tid tre lester korn, regnindis xxiiij tønner i lesten, och i tønne smør, och ther mett fly hinde hindes gaads ighen, szom her Holgerd eller ffru Kirstine vdi Tanderup haffue thagett hinde fran for then sag, och holle hinde frii for kong. Mat. for thed fridløssemoll. Och skall forne iij lester korn och halff tønne smør aarligen ydes vdi Borglom biscopdom, hwor ffrue Kirstine Andersdatther tilsiger, 42 b huertt aar om paasken, dog att hun skall tilsige om iwlen tilfornn, hwor hun will haffue thed ydt om paaskenn ther efffher. Och skall forne fru Kirstine Andersdatther och beholle hues rogsze, szom er saaett nu vdi thette aar till forne Koustrup, medenn thette aars bygsee och haffrese skall fru Kirstine i Tanderup beholle. Och ther szom forne tre lester korn och halff tønne smør icke aarligenn vdtkomme till gode rede om paaskenn, tha skall forne fru Kirstine i Tanderup och hindes børn rømme forne ffrue Kirstine Andersdatther samme Koustrup gaard for første fardag ther nest effther. Selandicus, Vibergensis, Antwordskow, her Hans Bilde, her Anders Bilde, her lahan Oxe, Mogens Munck, mester Anders Hack och mester Oluff Munck. Thesligist skall och forme ffrue Kirstine Andersdatther were frii och quit och ey lide nogen tiltall for the samme penninge, szom nogle gode mend effther wor befaling haffde worderitt thennd skade for, hun haffde ladett giortt paa Koustrup marck mett lynnghug och torregryfft, och ther emod skall forne Kirstine Andersdatther omdrage, hues fore her Holgerd Rosennkrannts och ffrue Kirstine vdi Tanderups folek haffue forteritt vdi Koustrupgaard till goll, mad och hestefoder, siden hinde gick heruerck offuer. Och skall thed her mett altingist were en clar, afftalenn sag paa begge sider vdi alle maade. Datum.

Prier i Antuerskoff steffner Iørgen Quitzow,

landsdomere i Fyen, for noget gods, som hand haffuer tagit fran hannom met vrette, som hand mener etc., at møde tiisdag nest effther posk søndag [2 April].

Wiborg, Roskilde, Soør, Antuordskou, her Hans, her Anders

Bilde, her Mourits Sparre, her Axell Bragde, her Iahan Vrne, Laurits Schinckell, her Otthe Krumpen, her Knud Bilde, Mogenns Munck, Iørgen Heningszenn. Eiler Rønnow haffde i retthe steffnd bønder vdi Lørop fore nogen iord, liggendis paa Lørup marck, szom ligger till en gaard i Bramstrup, szom ligger till sancti Tørgens hospitall vdhen for Swinborg. Ther till sworede forme 43 førre ennd bønder i Lørup, att the nogen tid sidenn forledenn wore for hogbornne første koning Hanns, wor kiere broder, och hannd tha tilfannd samme Lørup marck att rebes och dielles vdi twenne dielle, thennd enne deell till kronnenns bønnder och tiennere vdi Lørup och thennd andenn deel till godemennds tiennere ther samme steds, och beuiste, att thennd iord, som forne Eiler Ronnow siger skall høre till sancti Iørgens hospitall, ligger vdi theris retthe maall mett flere beuisning. Ther till swarede forne Eyler Ronnow, att thennd tid Lørup marck bleff rebt, tha nar the komme till sancti Iørgens hospitals iord, tha lode the rebett gange ther offuer och ey rebthe thennd, och att forstandere till for sancti Iørgens hospital haffue sidhen haffd samme iord vdi theris roglig heffd och were vdi xl aar och mere, och ey nogenn haffuer giffuet ther last eller kiere paa, bønnder vdi Lørup nu haffue førd ther trette paa, och hannd ther for haffuer thennd indword mett sin laghed, mett flere ord 43 b och thalle, szom thennom ther om emellom løbe. The effther tiltall, gennswar och sagenns leilighed sagde wii ther saa paa for retthe, att effther thii forstandere till sancti Jørgens hospitall vdhen for Suinborg haffue haffd samme iord vdi theris rolig heffd och were vdi xl aar och mere, siden marcken bleff reebtt, vlast och vkierd, och Eiler Rønnow haffuer thennd induord mett sin lagheffd, tha bør for Eyler Ronnow thennd att haffue, nyde och beholle till sancti Jørgens hospitall effther hanns lagheds lydelse, all thennd stund hans lagheffd stannder wid magt, och nogenn feiler nogett paa samme lagheffd, tha skulle thennd indsteffne for biscop och wuilde bygdemennd eller for oss och wortt elsk. Danmarcks r. r., och tha gannge ther om saa møgitt, szom rett er. Datum. 44 ther som Et breff, at her Axell Bra de maa flytte herrits tynghet vdi Ffrostheherrit paa thet gamble stedt, som thet laa tilforne. Rel. Mesther Iesper. Hans Hiort, Forleningsbrev. (27 Marts. Se S. 306). Ies Wynther, Tilladelse at bygge en Molle. (27 Marts. Se S. 306).

Iffuer Marquordszenn protectorium in communi

forma cum uxore, filiis etc.

Skipper Anders Skot et breff, at myn herris nade

haffuer vnt och giffuit hannom xxviij marck danske aff toldboden till at betalle syn huzsleye met vdi sin liffs tidt¹). 1) smlgn. 27 Marts (S. 306).

Her Anders Nielszenn i Malmø protectorium in communi

forma.

Anno etc. mdxxxij feria quarta wor schickett Soffrin Mund,

och haffde paa sin moders hustru Boelds wegnue steffnd hid vdi retthe Pouell Soffrinszenn for halffdelen aff Seritzløff gord, szom hannd bruger emod hanns moders mynde. Tha møtthe her Morthenn aff Wore closter paa for Pouell Soffrinszenns wegne och vdi rette lagde enn dom, att her Mogenns Gøye haffde tildompt for Pouell Søffrinszenn halffdelenn aff Seritsløff gaard effther nogenn beuisning och witneszbyrd, szom for hannom wore, huilke beuisning och witnesbyrd for Søffrin Mund sagde att were vskellige wildige witnesbyrd, och beuiste, at the witnesbyrd, som haffde weritt for her Mogens, wore funden for wildig witnesbyrd, och eskett samme witnesbyrd vdi retthe och ey the komme tilstede. Och adspurde for Søffrin Mund forme her Morthenn, om hannd [haffde] fuldmagt att gannge vdi rett. Tha swarede forne her Morthenn, at hannd haffde icke fuldmagt att gange vdi retthe, meden sagde, at hannom wore antuordet nogle breffue och witnesbyrd, huilke hannom wore befalett at lade lesze. Tha effther thii at forme icke motte eller ingen fulmegtig paa hans wegne, som vdi then sag ret pleyge wilde, tha bleff ther saa paa sagt for retthe, att forte hustru Boeld bør att beholle all forne Seritsloff gaardt, ind till saa lennge forme Pouell Søffrinszenn eller hanns fuldmegtiige will komme vdi retthe mett sine beuisning, och tha gange ther om ytthermere, szom rett er.

Mester Anders Skibbygger og Kersten Tymmer- 44 b

mand.

Hans Lass skall haffue et breff, att mwe nw vdføre

xxx eller xl heste paa thenne thid.

Iochym Rammyn eth pasbordh her aff oc ind i Tiskland

met ij klippere. Marstrand borgere skulle haffue breff paa Worøg till euig tid, som skyller aarlig jv [p: 4/2] marck met foring och alt sammel, dog saa at the skulle sielff forlige thennom met bonden ther paa fore syn anpartt, som han haffuer ¹).

Mogens Spliid borgeley till Nyborg met iiij heste. Mester Henrick Hwit, borger thiill Griibswoelld, steffner 1) smlgn. Norske Rigsregistranter, I, 33. [7 April]. 45 Albret van Goch til Kiøpnehaffu och Anders Sløre, for hans bod ¹) met wold at hand satte samme Anders Sløre vdi och vret och end nu sidder ther vdi, szom hand mener met vrette, att møde othensdag effther quasimodogeniti [10 April].

Iens Iørgenszen protectorium.

Hr. Wincents Lunge, Obligats. [1 April].

En missiue till Naskow borgere, at Per Olufszenn

haffuer beret for myn herre, at borgemestere och raad haffuer taget nogen iordt fran hannom, szom hannom kommer till met rette, tesligist thet breff, szom hand haffde paa samme iord. Thy wil myn herre, at the faa hannom hans iordt igen, tesligist thet breff, som the toge fran hannom paa samme iordt, och haffue the hannom noget till at thalle, at the thalle hannom till rette effther logen, saa hand icke ythermere behøffuer at beclage seg for myn herre.

Et breff till her electus aff Fiwn, at hand strags

giffuer seg hiidt. Markord Tydemand skibs

Chrestiern Hardbo steffner abbethen Iens i Øøscloster

for nogen pendinge, som hand hannom skyldig er, at møde quasimodogeniti [7 April].

Et breff till Suinborg, at myn herre haffuer forfarit aff

hans vnderszote paa Gotland, at the haffue stor brist for szeekorn, rug, malt och meel ther paa landit, szom icke i mands mynde tilforn werit haffuer. Thii wil myn herre, at the strags vdtgiøre et got stort skiff ther aff theris by, well ladit met slig korn, rug, malt och mell, som forscriffuit stander, och fore thet ther vnder landit och siellit ther hans nadis vndersotte for theris ware, szom ther paa landit falder; ellers bliffuer samme hans nadis land och vndersote storligen forderrit, hans naade och riiget till stor skade etc. Thii will myn herre, at the tage her ingen forsømelsze vdi och lade thet ingenlunde.

Till Aars, Stubkiøping, Foborg.

Her Offue Lunge et breff, at ingen skall dele paa hans godts. 1) ovenover staar: gods och hans bodis vpbøring. 2) Norske Rigsregistranter, I, 32.

Bertholomeus Grannolth, borghere ¹) wti Kioplehagen],

citat Poffuell Hannsszenn, borghemester ibid., for iiij boer, handh holdher hannom for, her i Kiøpnehagen ligendis, at møde i morgen²).

Her Offue Lunge haffuer berett, att thet Brohøls 45 b

fiskerii, som hand haffuer aff k. M. for Weile, thend drage mene fisker for neer emod gamell wonnlig brugelse; att the giøre ett rett skeell ther emellom, huor langt samme Brohøls fiskery recker, szaa thet icke forkrenckis. Borgemester Mats Nielszenn, les Atszerszenn, Nis Findszenn, Michell Iennszenn, Peder Brock, Knud Bertelszenn, Ies Anderszenn, Bertell Penneborg etc. Borgemestere och raad i Købnehaffn haffuer berett for k. M., att theris borgere besuaris mett mere och større told i Yszefior, naar the fiske ther, end the giorde i konning Hansziis tiid. Thii haffuer] k. M. vntt och tilladett, att the icke skulle widere eller ydermere beswaris, men bliffue ved then toldh, som wor i konning Hansis tiid. Thessze ij gorde kallis Vigen y Onszall sogen: Biørn Skotte ij pund iiij marck szmør, j pund szmør for et øde gods, xj skeppe biig, xij skepper h. Erick Sommer iij pund smør, x marck smør, xij skepper biig, xij skepper h. ³) [Pouell Dysszenraa en forscrifft till borgemestere och 46 raad vdi Landskrone, at hand haffuer ladit beret for myn herre, att met all skade, szom hand kand regne hannom paa 4]

Item breff till borgemestere och raadt vdi Landskronne,

at Pouell Dysenraadt haffuer laditt beretthe, at hand haffuer tiltall till Tenns Bagger ibid. for ij marck for thed pant, hand haffde vdi Claus Seylers hus, szom hand sagde hannom till nu vdi somer tilkomendis ij aar siden forgangen her vdi Kiøpnehaffu vdi her Tygge Krabbis offueruerelse strags att wille betalle hannom, strags hand kom hjem, och hand siden gaff hannom ytthermere dag, och icke dog thet holler eller hand kommer till sin betaling. Thii bether k. M., at borgemestere och raad hielpe hannom offuer forne theris metborger szaa møget, szom 1) der har først staaet: borghemester. 2) nedenfor er tilskrevet: saa thennom sker fyllist, [Par skell paa begge sider. 3) smlgu. Fol. 56 b. 4) overstreget. 46 b 47 rett er, och vprette hannom huess skade, hand ther aff fangett haffuer etc. [Pouell Dusinrad citat Michels Halsz for xxxvj gyllen, som hannd er hannom skildig for enn hest, han kiøpte hannom aff, att mødhe her paa slott misericordia dni. [14 April]¹). Pauell Dussinradh citat Thage Ottzen for nogen pendinge, som han er hannom pliigtiig for en hest, som hand kiøpte hannom aff, att møde her søndagen misericordia dni. [14 April]. En forschriff[t] till borgemesthere oc raad vti Helszinger, att Tylle Kellersuend paa Krogen haffuer ladetth berette, att hand nogen tid siden forleden bleff hogen vti sin arm oc kom siden till en badskier, som loffuit att giøre hannom før eller oc tage ingen pendinge aff hannom, oc han ther offuer haffuer giffuit hannom halff pendinge, oc ey han haffuer giord hannom Thii betther k. Mt. thennom, att the schicke hannom offuer samme baaskier saa møgett, som log och rett [er], vthen all lengher forhaling. till pasz.

Item etth breff till tolner i Helsingøer, att hanndh kipper her Johan Ranttzow saa møgett salt, som han kand haffue till slotz behoff wti konings kiøp.

Eth breff, at ko. Mtt. haffuer tiilskickit oc beffalit mesther Oluff i Wææ atkiøbe nogne øøxen tiil hans nadis behoff. Thi forbiuder ko. Mat. alle fogetther oc embitzmend, at the giør hannom noghen hyndher eller forffangh ther paa, hues goxen hand szaa tiil h. n. behoff kiøbendis oc forsamlendis worder etc.

Her Hans Skoggardth citat electus wti Lundth,

for at han icke haffuer hollitt then foreningh oc contracth, szom bleff thennom emellom giurdt om the len eller pendinge, hand skulle haffue aff stigthet, atmøde søndagen misericordia [14 April].

Claus Storm pasbord met en vogen till lanto Holstenn

oc ferger offuer fergisthet.

It obet breff, at koninglige Maiestadt er tiill wiidendis

wordit, huorledis at siiden hans koninglige Maiestadt er khomen tiill riiget, thaa haffue mange kronens bønder och bønder sønner vdi Nykøpings læen kiøpt thennom quidt aff kronens aff lænsmendene, dog koninglige Mtt. vuidendis och vadtspurdt. Thii haffuer ko. Mtt. befalett Knudt Guldenstiernne at kraffue, 1) overstreget. eske och dele saadanne bønnder och bøndersønner, som ere fødde paa kronens godts, tiill staffnns ighen, huilcke som icke haffue ko. Mts. breffue, at the ære quidt giffine.

Las Smedts sønn i Thadderup schall haffue breff,

at hand maa beholde thend gaard, hans fader nu vdi boer, hans liiffs tiid effther haus faders død for slig skyld, affgifft, eggt, arbeigde och anden konninglige tynge, som ther aarligen pleyer atgioris och giffuis tiill Nykøping slot, och schall bygge och forbedre gaarden etc. Rel. Knudt Guldenstiernne. Eth breff Lauris Ienszenn, webner, tiil Ramløss haffuer beret for 47 b ko. Mat., at hans brodher, Iuer lennsszenn, szom haffde Gymszøø klosther vti Norigh wti forleningh, bleff grebne aff ko. Cristiern, nw han ther i riiget kom, oc bleff nødth oc twonghen til atsighe for ko. Cristiern thienist emoed hans haa oc wylle. Tha effther slig leylighet haffuer ko. Mat. wndh oc giffuit hannom leygdhe atkome tiil hans nadhe oc D. R. raadh, ther for seg at fforantuordhe oc fordattinge etc. Rel. Iørgen Qwytzoo ¹).

Anders Tenszenn, Ejendomsbrev³).
Etth breff till borgemesther och raadth vthi Rundeby, 48

att the schulle tilstede att lere oc predicke Guds [ordh] ther samme stes. Her Moghens Suenszenn ett beskermelsze breff.

Etth breff till borgemesther oc raadt vti Rundby, att

the schulle tilstede, att ther mwe vere tw euangeliske predickere vti theris by, som kannd lere och predicke Guds ordt, oc thage thennom vti theris beskermelsze paa k. Mts vegnne.

Niels Ienszenn i Brodskou haffuer berett, att

Herre marck oc Dalstrup marek er icke rebt. Thii bether kongl. Mt. thessze epterne N. N. N., at the skulle giffue thennom paa Herre marck och Dalstrup marck oc rebe forne marcke oc wdtlege huer mand, som lodt oc dell haffuer i forne marck, hues thennom bør mett rafft oc reb, saa att oss oc kronen oe alle lodzeyre sker fyllest, giffuendis alle lodzere loglig adtwarlszel oe beseriffuit etc.

Ien[s] Sale i Hosumtorp haffuer berett for ko. Mat., at 48 b

Balingh marck er icke rebth eller skiiffth effther loghen, 1) Norske Rigsregistranter, I, 32 (6 April). 49 0€ men seg ther for lodheløss atuere. Thi haffuer hans nade tiilskickit oc beffalitt Per Søffuerinszenn i Wyom, Iens Andherszenn i Retrup, Søffuerin Anderszenn ibid., Per Andherszenn i Westhergardhi, Iens Nelszenn ibid., Knud Huid i Indrup, Nels Esbernszenn i Risum, Erick Bunde i Hiem, Poffuill Bundhe ibid., Nis Maghenszenn i Natrop, Erick lenszenn i Scaustrup och Esbern Tep i Frammersloff, at the forsamle thennom paa samme marck, nar the bliffue loffligen tilkallit, then at rebe oc wdtlegge huer mand, som loedh oc deell haffuer wti forme marck, hues thennom bør athaffue effther raffth oc reeb, szaa att oss oc kronen oc alle loedz eighere sker fillist oc fangher sin anpart. hues hannom bør athaffue effther logen, giffuendis beskreffuit etc. 1).

Iens Sale en beffaling till Glob Krabbe tiil Østhergard,

Nels Iensszenn tiil Brodskog, Magens Kaas tiil Ørndrup oc Nels Kaas tiil Starupgard, webner, Cristiern Ienszenn wdi Smoldrup gard, Kuud Andersszenn i Dalsgard, Cristiern Wistiszenn i Maadgard oc Per Bunde i Hien, at the gransker oc forflarer, om Balingh marck er redligen oe retthugen raffth effther logen etc. cum clausulis consuetis. Nels Magensszenn, webner, haffuer ladit beretth for k. Ma., at ther er tretthe emellom hannom oc Iens Huas tiil Kaas om gieldh, skildh oc wpborszell, szom thennom emellom er, sameledis for noget goets, szom fforme Niels Maghenszens fadher søsther soldhe forne Ieus Huas oc andre, oc mener, at hun icke war ther møndighe eller fuldmegtige. Ther for en beffalingh tiil biscopen aff Wiborig, Erick Erickszenn, her Holgher Roszenkrans, her Cristiern Friis, Iep Friis, Glob Krabbe, Niels Ienszenn. Anders Skiell til Heniidh, Nels Klausszenn, Malty Laurisszemn [tiil Reffstrup, Ienwald Stigge oc Berthell lull, at the gransker oc forffarer etc.

Idem eth ridhebreff till her Holgher Roszenkrans, Erick

Banner, lep Friis, Glob Krabbe, Nels Iensszenn tiil Brod[skog], Anders Skeell, Maghens Kaas, Nels Winter i Nandrup, . . . .³) Mws i Wldrup oc Tenwaldh Erickszenn i Huidbere, webnere, 4) i Marginen er tilføjet: tha giffue alle oc huer loedz egher lofflige oc skielige atuarsszell. 2) overstreget. 3) aaben Plads. Ebbe Buck i Nandrup, Cristiern Buck ibid., Mickell Oluffszenn i Skarup. Fore Nels Magensszenn hafluer beret for ko. Mat, at ther er icke retth marckskiell giurd emellom Galtrup marck oc Østher Iulby marck wti Norherrit wti Maarss, at the ther for ridhe paa samme marck oe forffare hues leylighedh ther om er, oc giøre ther retthe mar[ck]skiell etc.

Niss Ienszenn i Brodskou beffaling till Iep Fris, 49 b

Glob Morthenszenn i Østergordt, Niels Koess i Starup gordh, Mogens Koes i Ørndrup, Tenwold Erickszenn i Huidberig, Niels Vinter i Nandrup, nobiles, Nis lenszenn i Ryberg, Knudt Huidt i Entrup, att the giffue thennom paa Greetrup marck i Saling oc granske oc forfare, om samme marck er loglig rafft, thesligest forfare, om then dele, som forte Niss Ienszen haffuer delt om forme marck, er loglige delt, oc hues the forfare

Iudices her Mogenns, her Tyggi, her Albret, her Anders

Bilde, Erick Erickszenn, her Axell Bragde etc. Fredagen post pasce [5 April] wor schickett Peder Lauritszenn i Vbberup och tiltallett Iep Iørgennszenn i Mølle Borup, for att hannd skulle haffue dielle paa hannom for xxiij marck klipping, hannd gaff hannom for ett par øxenn, hannd kiøpte hannom aff. Ther till swaritt forne Iep Iørgennszenn och berette, att thennd tid forne Peder Lauritszenn kiøpte hannom samme øxenn aff, tha wore klippinge aff lagd, och sidenn kom och wille betalle hannom mett klippinge, enndog the wore afflagd och vgilde giortt, och beuiste mett ett tings witne, vdtgiffuitt till Mierløsse herrits ting, att Skartis fogett paa Harrits swenne [!] trenngde hannom till att anamme samme klipping. Bleff ther szaa paa sagdt, att effther thii klippinge wore afflagd then tid, forne Peder Lau- 50 ritszenn kiøpte samme øxen for xxiij marck, tha bør hannom att fornøge och betalle forme lep Jørgennszenn forne xxiij marek vdi slig mynnt, szom her nu vdi rigett gennge och geffue ere, och forne Iep Jørgennszenn att ighen autworde Peder Lauritszenn sine klippinge ighen.

Fru Elsze, Soffuerinn Saxstorps Efterleverske, Ejendomsbrev 50 b

(her ufuldendt). (7 April. Se S. 308).

Her Axell Wgherup, eth breff etc.

Niels Fiekeszenn steffner her Iahan Vrne for ett wergemaall, hand haffwer aff iomffru Margrett Grubbesdotter i Slangerop kloster, att møde her altera die Philippi et Iacobi [2 Maj.] 51 Hans Vingarther, bogetrycker i Viborg, breff, at han maa oc schall trycke then danske krønicke, som nu er tilsatt koning Hanszes krønicke, cum gratia et priuilegio ad triennium, at ingen anden schall trycke oc prenthe then. Rel. Her Offue Lunge ¹).

Iørgen Clemintszenn steffner her IIans Skoffgord for en gord, liggendis vdi Ryntsherrit, som kallis Skynderup, at møde søndag misericordia [14 April].

Niels Scriffuer citat Lauers Fiwn, borgemester i

Lund, Anders Kammersuendt, Iespar Hanszenn, Iens Skredere, borgere ther sammestetz, for en vretwiisz dom, som the haffue sagd hannom for paa Niels Suerdfegers byfogeds wegne, at møde paa torsdag.

Oluff Olsszenn, borgher aff Kiøpnehagen, eth søøbreff,

at han skall giffue segh tiill Kallingborig ther atlade et skiibs korn oc sidhen atgiffue seg ther met tiil Aghersshus.

Nels Thynd bind her ibid. oc sligth eth breff, attføre

tiil Berghenhus.

Item huer eth lu[e]th breff tiil ameralen etc.

Mester Holgerd Skaller, cannic i Lund, et befallingsbreff

til her Tygge; electus aff Lund haffuer ladit tage fran hannom noger agger och eng.

Biørn Skallers och Søffrin Saxstrups børn.

Her Axel Brage Her Holgerd Wlftand Her Axel Vgerup. Morthen Knutszenn i Horby, Age Morthenszenn i Høysrød, Anders Stage i Ousby, Per Mogenszenn ther sammestedts.

En befalling till her Tygge, her Axel Bragde, her Holgerd

Wffstandt, her Axel Vgerup, at hand haffuer ladit berette for myn herre, at her electus af Lund haffuer tagit nogen eng och nogen fyskewandh fraa Ousby gord, som hand mener met vrette. Till Malmøg om hundret lester tønner, at the strags forschicke thennom hydt nat och dag vspard.

Landskrone je lester
Roskild xx lester
Køge xvj lester.

1) Brevet blev udstedt: Torsd. efter Quasimodogeniti Søndag (24 April). Danske Mag. I, 29. 1532.

Iohan van der Lippen.

Et befalings breff till Anders Iacopszenn till Søbo, Per Brock till Bardløss, Werner Bertilszenn till Bisbo, nobiles, Michel Poelszenn, foget paa Løysnosze, Hans Guldsmet, borgemester i Assens, och Hans Lund och Hans Alsiing, borgere ther sammestetz, at Anders Emicszenn til Stensgord haffuer tillthall till

Anndhers Nielsszenn en forskriffth tiill Prestøø

om nogen arffue, hannom ther i byen forhindris. Fru Birgitte, Per Laxmandtz epterleuerske, wor schicket for myn herre och haffde i rette steffnnd en bonde, kallis Per Staffenszenn i Voltofte i Bogherrit, och tillthalede hannom for en gord, szom hand nu vdi bor. Ther till suarede samme bonde, at hand haffde kiøpt samme gord aff koning Hans for en frii bonde gord. Tha beuiste forte fru Birgitte, at samme gord wor hindis husbonde, Per Laxmand, vdlag[dt] till syskyn skiift och wor forne Per Laxmands rette morne gods och wor ey forbrot effther her Laxmands død. Tha haffuer k. Mt. vnt, at fore fru Birgitte maa haffue och nyde samme gord, dog hues bonden kand beuise met skellig beuisning, at hand haffuer giffuit konning Hans for samme gord, skal hun giffue hannom igen. Rel. Her Tygge Krabbe och her Axel Bragde. 51 b

Albret Skotte ett breff till Knudt Perszenn, at myn 52

herre schicker hannom en landsknegkt, som hand schal anamme och lade ghaa ther paa slottet paa loffuc. Skremming [?] till Aalholm. Mester Jens Roszengordt, cannick i Roskilde, teffner electus i Lund, for hand haffuer beskattit hans capellan i Trelleborg oc haffuer wpboritt hans pentz aff samme kyrke, som han haffuer wor presentatz paa, att møde wti morgen, som er søndagen misericordia dni. [14 April]. Ryckertt van Thylle, borger i Kopenhauffn, en forserifft tiill Tyle Gisler oc the andre høffuitzmend, lydendis, att borgemestere oc raad her i Køpnehauffn haffue beret fore k. Mt., att han haffuer twende skiibe vnder Norgis siide, som komme tiidt noger tid fore S. Mickels dag, før en mand viste aff thendt feyde i Norge. Thii bether kongl. Mtt. thennom, att ther som 52 b 53 samme skiibe icke ære tague aff fienderne, at the tha hielpe hannom, att han maa kome tiill thennom igen, oc ther som the er tagne oc forholdne aff fienderne, oc the haffue fangitt oc tagitt thennom igen fran fienderne for priiss, att the tha ville vnde hannom thennom igen for en redelig betalning oc han nyde thenne k. Mts. seriffuelsze gott af.

Kongl. Mt. haffuer wndt oc tilladit, at her Offue

Lunge maa oc schall wpbere iiij marck aff landhielpen i Astrup len i syn betaling for mogitt flesk, k. Mt. haffuer købt aff hannom, I Algdtherritt sancti Oluffs kircke¹).

Mester Christiern Huid, Livsbrev. (13 April. Se S. 309).

Jacob Hardenbierge en beffaling till Niels Bildt, Eyler Erickszenn, Claus Olszenn tiill Fellebro, Knudt Otzenn, att ther er trette emellom Iep Laurisszenn i Hornwm, wor OG kronens tiener, oc en lacobs tiener i Barindt om en agger, som han haffuer fran Iacobs tiener i Barindt marck mett vrette, som han siiger, att the ther fore Kieldt Krabbe en beffaling paa sine oc hanns syskendis vegne tiil biscop Offue, her Magens Gøye, Eriick Banner, Lauris Skinckell, Otte Gyllenstierne, Søffrin Iull i Hiedgordt, Torkil Perszenn i Følinge oc Peder Krab i Aarss, att ther er trette emellom thennom oe lens Huass, fru Kyrstine i Tanderup om Sawstrup gordt mett mere godz, som the haffne skøde paa, oc the holde thennom thet fore met vrette, som the siige. Sammeledis at the haffue nogen tiltall tiill lens Huass besønderligen fore nogen breffue, som hand vdtog aff graabrødre closter i Randers, som wore indsatt aff alle Anders Mwncks arffwinge till trouhende emodt theris mynde oe wattspordt. Mowrits Skaffue och Erick Daa haffue tilthall till abbethen:

En befalling till nogle godemend om en trette paa Englerups

møllesøø och paa then holm i mollesøgen emellom abbethen aff Ringstet och Mowris Skaffue och Erick Daa aff Mullerup till Niels Vincentius, Siuordt Grubbe till Liustrup, Bassi Christofferszenn till Sørup, lens Grubbe i Sandby, Niels Fickeszenn ibid., Tep Biørnszenn, foget paa Nesby. Si non omnes.

Her Knud Bilde breff till kirckeuerge i Ellerød och

1) Algdtherritt er vel Fejlskrift for Alboherred. Smlgn. Fol. 53. till sancti Oluffs kircke i Lunkinge, at the icke wille antuorde hannom thet kircke sølff, at the komme hid och talle min herres minde ther for, at the haffue sidet offuerhørige, eller till her Tyggi Krabbe etc.

Oluff Perszenn, raadmand i Roskyld, protectorium.
Anders Jacopszenn i Holbeckgord en befalling till

Lauris Skinckel, Iacop Norby, Eric Matzen, at the tage nogne godemend till thennom och høre om trette, som forne Anders Iacopszenn och Iost Vrnne till Haritzleffgord emellom er for en hest, som hand haffuer kiøff[t] vdt aff forne Anders Iacopszenns broder, och icke will betalle samme hest, effther hans hantscriffs och breffuis liudelsze, hand hannom ther paa giffuit haffuer etc. Et breff till alle landsting om rystning.

Et breff till almugen offuer all Skonne, at the antnorde

her electus alt kireke solff.

Et breff till borgemester, raad och byfoget i Halmstedt, 53 b

at her Tygge [haffuer berett 1], at ther bode en borger ther i byen, som kallis Ion Gødichszenn, som her Twre Ienszenn noget gield skyldiig[wor]. Thii bether myn herre thennom, at the strags vfortøffuit vpkreffue samme gield aff hans arffuinge och forschicke then met aller første her Tyggi Krabbe tilhende paa wore wegne.

Laurits Guldsmet et pasport.
Esbern Skreder i Wææ haffuer berett for k. Maiestatt,

at ther er nogle borgere i Vææ, som giøre hannom wretthe paa hans rette biering2) och feygde hannom; ett protectorium in communi forma cum clausula, att myn herre will, then sag skall komme i rette for [hans] naade selff och høre then selff i retthe. Rel. Her Truedt Wlffstandt.

Till borgerne i Halmstede, att her Holger Viffstand

haffuer berett for k. M., att ther ligger nogell kalk i graabrødre kloster i theris by, och mwnckenne ære ther wde, att borgerne lade hannom fylge xvj lester aff samme kalk och giøre hannom ther ingen hynder.

Item ett obett breff, att myn herre haffuer wntt hannom

same xvj lester kalk.

Wiff van Margborg skall haffue en myn herris bode, 54

liggendis nest vp till Per Clauszenns bode, som handt nu i bor, 1) aaben Plads. først stod der: paa ett fyskerii. ad vitam frii och quiit vden all affgift och hans barn effther hannom vdi beggis theris liiffs tidt. Rel. Hertiig Anderszenn.

Per Gødszen i Strelund ett [breff] att nyde same gaard,

hand ibor, intill saalengge then gamble lagheff, købebreff och skøde, Peder Ebbeszenn paa skyder hans fader søster, haffuer kommit tilstede eller nogell ander met bæder beuiszning haffuer paa same byggested. Rel. Her Magens Bille.

Peder Twiide et pasport.
Peder Hanszenn i Konings Lundby citat Per Awszenn

i Bregning for xx marck och j g. for en hest, som hand kioffte hannom aff, szom hand icke will betalle effther hans egen hantscriffts lydelsze, szom hand hannom paa samme pendinge giffuit haffuer.

Her Offue Lunge met nogne fler hans wenners och

borgere haffue schicket et skiib met noget korn till Norge till at vnsette hans broder her Vincents Lunge met, met Iens Spliid, her Vincents tiener, paa hans egit skiff.

Claus Brand pasbord till Lubeck.
Lauris Matszenn, nobilis, steffner her Mats Laffwens

faar i Torpe, for hand ingick i Peders Spinges hus och giorde hannom woldh och hug hans windw wd, och for nogle breffue, hand tog i kircken hannom wwidendis. 54 b *Iens Anderszenn, borger i Roskilde, steffner Ieus Olszenn, raadmand ibidem, for hand tog och wold førde hannom hiid till slottett i bagertornitt, att møde her paa fredagen post iubilate [26 April].

Idem citat gamble mester Lauris, cannick i Roskild,

for hand slo hannom fra syn reett i skriffwerstwen paa bespgaarden och forfulde hannom till torffgaaden och ther slaa hannom met wretthe, att møde her fredagen post inbilate. [26 April].

Til Axel Gøye om pendinge, som hand skall antuorde

toldneren Mourits Ienszenn aff skatten.

Mowrits Ienszenn citat abbet Mouritz aff Wiskiild

for en gord, som hand sat Per Søffrinszenn, som wor borgemester i Aalborg, i pantte for end hand døde, och then tid Alborg brende, bleff samme pautte breff vpbrend, och effther samme mands død kommer samme pantt och arff hannom till met rette, och forme abbet dyller samme pantte met vrette, att møde tisdagen effther trinitatis [28 Maj].

Et breff til huert leen i Fyen, at the hielpe at arbeyde

paa then woold paa Nyborig.

Her Peder Perszenn steffner her Michel Perszenn, 55

sogne prest i Kiøbeløff, for nogett gods, som hand feck hannom till troe hande at gemme, och icke kand faa thet igen, och for anden gield, szom hand hannom plyctig er, at møde mandagen nest effther søndag exaudi. [24 Juni].

Malmø

Trelborg

Falsterbo
Skandøør
Ystedh
Landskrone

[Iens Huas till Kaas en befalling 1].

Semirshaffn.

Poel Christiernszenn i Søørwad en befalling til Mogens Munck, lens Huas, Per Ebbeszenn, Mogens Iull, Enuold Iull, Per Iffuerszenn i Staaby, nobiles, for nogen trette. som [wor] emellom hannom och mester Iffuer Iull for ran, som mester Iffuer haffuer ladit forfølge hannom och hans folck for nogen iord och enge, liggendis i hans marck, som kallis Sandagger, med eng ther hoss; tesligist granske om raffnsneffning giord ret eller vret och endelig dømme ther paa.

Her Peder Ienszenn, sogneprest i Slauelse, beffalling 55 b

till prier i Andwerskow, Erich Daa, Wbbe Smed och Peder Swr, att ther er tretthe emellom hannom och Holstroppe bymenndt, for the wille trenghe hannom gierde paa for ett stycke iord i theris marck, hedder Tocke iordt, som ligger till hanns prestegardt. Effuertt Winhaffuen ett pasbor.

Stig Pors steffner borgemester och raad i Malmø for

ett broderdell och en søsterdell, the haffue købt i then gamble Rostockergord i Malmø aff her Lyder, sogneprest paa Femern, att møde her ottensdagen nest effther visitationis Marie [3 Juli].

Idem citat Mats Perszenn och Iens Iwerszenn,

borgere i Nyborg, for nogitt wførinn och offuerfold, the giorde hannom paa en ferge ther for byen, then tiid han førde osz nogitt wortt godts hiid, att møde samme tid. At Hanns Stygge haffuer berett, att hand och hanns mettarffuinge haffue nogett gaadts vdi Westerherritt, szom er thennom paa arffuis wegune tilkomen, dog at the giffue ther aff 1) overstreget. aarligen till oss och kronnen j tonne smør och ledings pendinge, och beclaget, at wore och kronnens bønder vdi forne Westerherrit 56 wille trennge tiennerne, szom boo paa samme gaadts att giøre och holle sanndmendstog och raffnstog mett thennom. haffuer m. h. vnndt thennom att were frii for saadan tog. 56 b Thii Per Chrestiernszenn et breff, at hand haffuer beret for myn herre. huorledis at hand baffuer adkommens breffue. landstings dom och riigens stadfestelsze paa nogen iord och eyendom besønderlig, som kallis Sønderagger, och nogen enge, ochi at mester Iffuer ther offuer haffuer ladit komme hannom och hans folck ranffn offuer for samme iord och enge och ey wotnet hannom thennom aff met nogen dom. Thii haffuer myn herre vndt och tilladit, at fore Poel Christiernszenn och hans folek mue och schulle were frii och quit for samme rauffn dele, saa lenge saggen kommer ind for h. u. eller the godemend, som ther tilschicket er, och ther bliffuer paa dompt. Hans Hanszenn et breff, at nogen karle haffue slagit hans broder ehiel och hans fader haffuer forfuld thennom met ret. Thii bether myn herre alle hans lensziendt, borgemestere och andre, at ther som hand nogen kand offuer komme aff samme karle, at the hielpe for Hans Hanszenn offuer thennom, saa møget som log och ret er.

Barn Skutte, Livsbrev. (26 April. Se S. 311).
Michel Seriffuer, Livsbrev. (26 April. Se S. 311).

Borgere i Wee haffue berett, att ther ligger nogenn iord till sancte Gertrud, wor ffrue capeller, wor frue høringh vdi theris by, och beclage, att nogle fordriste thennom till att thage samme iord till thennom. Thii haffuer k. M. vndt, att samme iorde, szom ligge till samme capeller, skulle bliffue till thennd helligannds hus vdi theris bye till siuge meniskes vphollelse, ind till saa lennge nogenn kannd wittnne thennom then frann mett logenn etc.

Borgere i Wee en missiue till Aahus, att the haffue

weritt for oss mett ett hogborne førstis koning Hannszes breff lydindis, att effther thii the haffue ingen segelatsie till theris by, tha haffuer hand vndt och tilladet, at the mue kiøpslaa mett fremede kiøpmend vdi andre kiøpsteder vdi Skaanne, och beclage, ati giøre thennom ther hinder paa. Tiil alle embitzmend oc byffogider om vrag, att the icke 57 tage vrag emod stedernes priuilegier och logen. Gotzet skall leggis ind aar oc dag, om thet er thet gotz, som duer at gemmes; duer thet icke, skal thet vordes. som vrag kand falle. Her Tyge Krabbe

Her Holgerdt Wulffstandt
Her Truedt Wulffstanndt

Falsterbode och Skaannør Somershaffnn

Trelleborgh
Malmø
Her Axell Vgerup
Her Maurits Olsszenn
Ystedt

[Landzkrone 1].

Her Iohan Rantzow
Her Johan Vrne
Her Henrick Gøye
Her Iohan Oxe

Kaudt Guldenstiernne Iørgen van der Wisk [Item om [27 April]. Thet skall scriffuis til alle len, Her Knudt Rud Her Magnus Goye, Kalundeborg Her Oluff Rosenkrandts Knudt Sparre

Her Peder Lyck

[Swinborg] [Faaborg 1]

Axel Gøye
Bispen aff Wendsysszell
Erick Krumdige

Iens Huass Her Prebiørn

Niels Ibszenn

Erick Banner [Her Mogens Goye¹]

Her Offne Lunge

Her Holgerd Roszenkrans. natleiger sabbato proximo post iubilate 57 b

Item then første nat skulle borgerne holle h. n. i Helsingøør.

Item then anden nat.

Item Esszerom en nat, antigen i closteret eller i Helsingøør, effther som myn herris leiglighet begiffuer.

Item Ebbelholt en nat in tali forma vt Esszerom 1.

Item om nat leiger. Anduerskoff første nat. Først till Nestuid till borgerne, at the skulle holde myn herris naade en nat ther i byen. Et breff till Skoffeloster, at skulle holle h. n. then anden nat vdi Nestuid etc. Her Henrick Gøye en nat. Knudt Perszenn paa Nykiøping. 1) overstreget. 58 b¹)

Borger i Falsterbode haffue beret, at ther ligger

nogen iord till kireken och altar ther i byen och beclage, at nogen fordriste thennom och giøre hinder paa samme forde. Thii haffuer k. Mt. vndt, at samme iorde, som ligge till kireken och altare, skulle bliffue ther till helligestus ther i theris by och wendis till the fattige, saare och siuge menniskers nytte och vpholdelsze, til saa lenge at nogen kand witnne thennom ther fran met logen. Erick Gyllenstiern two breffue, at ingen skal dele paa hans gods, et vdi [Falster och et vdi Jutland 2], som hand haffuer offuer alt riiget.

En missiue till [her] Knudt Gyllenstiern, at myn

herre haffuer vndt Erick Gyllen[stiern] breffue, at ingen skall dele paa hans gods. Thii bether myn herre hannom, at om ther komer nogen, [som] haffde till thal paa, at hand tager samme hans gods, som hand haffuer ther i Falster, vdi were och forsuar, til saa lenge at hand sielff igen tilstede komer etc.

Et breff paa et fiskerleger, liggendis i Laaland paa

Laalands alboe, liggendis i Westenis byrck. Her Johan Rantzow lige sligtet paa Knublycke birck. Riiper borger et breff, at the mue paa thenne tid våtføre westuert till Holland, Skotland eller andersteds, huor thennom løste, paa theris egen euentur, hude, tallig, skinde, dog met skel at the icke vdtføre nogen fitallig eller ander edende ware, som riigens fiender kunde bliffue met bestarckit. Rel. Eispen aff Sielannd. 59 Sielanndt. Electus Rønnow Fyen. Electus Guldenstiernne Abbas Sorensis

Prior Eskild
Her Hanns Bilde

Her Anders Bilde Her Mats Erickszenn Bylye Her lohan Vrnne Her Iohan Biørnn Her Oluff Rosenkrandts Her Knud Rudh Niels Arnefeldt Her Henrick Gøye. Fol. 58 er ubeskrevet. 2 overstreget.

Her Peder Lycke

Laurents Skinckell Knud Vrnne

Heningh Walckendorp
Niels Bild

Eyller Erickszenn

Her Iohan Oxe
Her Otte Krompenn
Niels Lunge. Iutlandt.

Bispen i Riibe Bispen i Wendsyssell Bispen i Aars Bispen i Wiiborgh Her Magnus Goye

Her Prebiørnn Podbusk
Erick Banner
Her Offwe [Vincents 1] Lunge
Magnus Munck

Skaane. Electus [Sparre'] Torben Biilde

Her Tyge Krabbe
Her Axell Brade

Her Maurits Sparre

Her Holgerdt Wulffstand
Her Truedt Wulffstand

Her Clawes Bilde

Her Axell Vgerup

Her Clawes Podbusk [dørknegt ¹]

Her Iachim Lycke [fortunatus 1]. Her Knudt Biilde

[Her Henrick Gøye¹]

- K. M. er til widendis worditt, att ther skall wære tretthe, 59 b

splitagtighet och tuedragt emellom hans nadis wndersatthe paa Skaffuen. Thii beffaller hans naade Iens Huas thet att fordraghe till mynde eller retthe inden søndagen trinitatis først kommendis [26 Maj], och ther som behoff gørs, skall hand skicke en anden borgemester met borgeres sambtyche i Cristierns Ienszen sted. Dns. rex per se.

Ies Ionszenn i Slusaass i Alrum sogen i Loffgudherrit

breff till seg och syne arffuinge til euig tidt paa then gord, som han nu vdi boor, for en frii bondegord met all gords rette tilliggelsze, agger, eng, fiske etc., wot och tiwrt, ingthet vndertaget, dog saa at hand skall aarligen giffue ther aff till kronen j lest koll, iij grot och j, och iij skepper byg till stød och v 8 till haffnen, och suare slotsfoget til gesterii, och anden rettighet giøre til slottet, szom aff arild tidt giord er aff samme gord. Rel. Her Tyge Krabbe.

Jon Nielszenn lige sligthet breff paa then gord, som

hand nu vdi boor, kallis Nygord i samme sogn och herrit, dog at han skal arligen giffue ther til wort slot Helsingborg iij grot och j, iij skepper byg til stød och v 8 till haffnen, och skal haffue samme gord frii och quit for en bondegord som andre kronens bønder met al syn rette tilligge. Rel. idem.

Her Hans Køge, beskermelsze breff.
Stiig Pors och Cristiern Pors citant her Iørgen 60

Olszenn i Nagskoug och Ienns Dene, werie till lille wor frue alther i Nagskoug sognne kireke, for en gaard, Ienns Bager i boer, liggendis nest hoss Kongistofft, at møde mandag post visitationis [8 Juli]. 1) overstreget. 60 b

Oluff Skriffuer, raadmand i Køffnehaffn, och Sander

Le, borger i Helszingør, att theris skiib ligger i Skotland, breff, att the maa segle friitt egemen myn herris folk i søen. Eyler Rønnow en forscrift till capittel her i byen, at han haffuer beret for myn herre, at hans prest haffde her en gord aff thennom i leye her i byen och nu er dragen til k. C.¹), at the ther fore wille vnde Eyler samme gord.

Ingen dele paa Otte Gyllenstierus gotz, som hannom tilhører eller hand vti forsuar haffuer.

Item her Niels Lycke breff iiij breff.

Item fru Sophie, her Albrets, ij breff, et paa Hans

Michilszenns gord, eth andhet paa Falsterbo tiil poske vaffløst ²).

Peder Skram, Kvittans. (30 April. Se S. 313).

Niels Fersløff, byfoget i Randers, en befaling Erick Sthern i Tostrup, Las Luno, Marquord Lauriszenn til Sørup, Poel Styszenn til Trendrup, Niels Luno til Rugord, nobiles, Niels Anderszenn i Soedop, Chrestiern Anderszenn i Trwe, Las Anderszenn ibid. och Knudt Bugge ibid., at ther er trette emellom hannom och hans metarffuinge och Tye Wlstrups arffuinge om en fering iorde paa Norwordsild marek, och hand och hans metarffuinge giffue skyld och skat ther aff till oss och kronen. Tesligeste haffuer hand ladit berette, at rebsmnend vdi Wonsildherrit icke haffue ret rebet samme fering iorde vdt, szóm thet burde met rette. Iens Poelszenn, borger i Naskow, en befalling till her Johan Oxe, Knud Gøye i Kerstrup, Lauers Matzen i Wolstorp. at ther er trette emellom hannom och frue Anne, Iørgen Craas efftherleuerske, i Sølffstedt gord for noget gods, szom hun tog fran hannom emod log och ret, szom hand siiger och sielff ytthermere berette kand.

Biskop Stygge steffner her Niels lensszenu, szom

wor sogne prest i Vggel, for noghen wretferdig klagemaal och fortallingh, szom hannd førdhe for her Mogens Gøye och Erick Ericksszenn i saa maade, att biscop Stygge skulle hagde taghet hannom Wggel och Torss sogue och Vggel prestegord och hans gotz emod log och ret, at mødhe vti Køpnehaffn S. Hans dag miszomer 24 Juni Kong Christiern. 2 smlgn. 30 April (S. 312). 1532.

Episcopus Vibergensis citat her Per Thomeszenn

i Grettrup) for nogett kirckegaads, the haffue thagett thennom till, at møde viij 2) Ioannis [1 Juli]. Idem citat Iesper Tordszenn, nobilis, for en gaard i Nørre Kongisløff, hannd haffuer sold Erick Banner, och hører till Wiborig stigt, och for nogen pendinge, szom hand haffuer Mats Ionszenns breff paa.

Ysted borgere et breff, at the haffue beret for k. Mt., 61

at grabrødre i grabrødre closter ther i theris by er vdtganget, och then tid the wilde vdtgaa, haffue the skicket hues fitallig, som i samme closter wor, paa landsbyen aff samme closter 3). Tha haffuer ko. Mt. vndt och tilladit, at the mue, huor the kand vdspørre och offuerkomme noget aff samme fitallig, at the tha mue anamme thet och føret ind i closteret egen till the fattige, siwge menniskes behoff, som ther inde ere, och fforbiuder nogen at giøre dylgsmaal paa samme gods. Rel. Henricus Gøye.

En forscrifft till electus aff Lund, at myn herre er til

widendis, huorledis at mester Jørgen, som wor cannic i Lund, er død och affgangen, och samme prebende er bispens. Thii betther myn herre bispen, at hand for h. n. skyld wil vnde mester Morthen Krabbe samme prebende, och om saa skede, at thet wore forlenit, at hand for samme bøn och scriffuelsze skyldt will vnde och forlene hannom thet første prebend, som først vacerer effther thet i Lund domkircke.

Et breff, at idem haffuer beret for k. Mt., at Iep Falck

thaller paa en aff Twmmerup closters gorde, i Gydingherrit liggendis. Och effther thii at samme Twmmerup closter er k. Mt. och kro. forlening, will [k. Mt.], at samme dele skal vpstaa, till k. Mt. sielff komer ind vdi Skonne, och saggen tha komer ind for h. k. Mt. sielff. Dns. rex per se.

Idem eyendoms breff paa en iord i Semershaffn, kallis

konings iord, vdi syn lenge och brede, som thet nu forfunden er.

En missiue til her Knudt Bilde, at hand skal stycke

hannom samme iord vd vdi syn lenge och brede. 1) ovenover er tilføjet: her Peder Thomesszenn i Iungett. 2) eller vm“. 3) der har først staaet: burt for thennom. 4) smlgn. 2 Maj (S. 313). 61 b 62

Hans van Melen en pasbort til Tyskeland fram och

tilbage.

Tesligist at ingen skal dele paa hans gods, then stund

hand er vden lands.

Her Maghens Gøye haffde steffnet her Niels vdi

Ny be for noghet gotz, hand haffde taghet ffraa Woxløff kircke oc sancti Iostis capelle vdi Nybe oc lagdt thet till syn prestegordt, oc bleff ther for medherfeldiget in contumaciam. Dns. rex per se. Her Per Ienszenn breff om thet godz tiill helligest huss i Aalborg, oc bleff tildømpt till landzting. Ett beskermelsze breff till Villatz Seuerynszenn i Wretzstetkier.

Her Peder Tomeszenn i Tornom, her Seffren i

Selde och her Peder Tomeszenn i Grettrup, att episcopus Vibergensis haffde steffnd thennom hiidh och bø szig i retthe och forbortt och icke forfulde sagen ¹). Tha haffwer k. M. optaget samme sager att komme i retthe for h. nade selff, naar h. n. kommer i Jutlandt. Rel. Iens Huasz. Glob Krabbe i Østergord, ridemennd emellom Lyntrop och Falsi, att sandemend haffue gortt wrett marckeskill. Iens Tameszenn i Hollumgord, Bertell Jull i Kocsholm, Niels Langhe paa Bowling, Tenuold lull i Aaberg, Eric Grøn i Wlswnd, Per Iwerszenn i Staby, Splitt Bang till Aggersbek och Cristiern Ienszenn. fogitt paa Woxborg.

Gobenes ferge, Ienns Selindsfar vdi sin liffs

tid at giffue ther aff till Nykøping, hues ther pleger aff att gange etc. 2). Et breff till Per Lauris, som Iens Huass skall haffue met sig. Fru Bergetthe, Per Laxmands efftherleffuerske, och hyndis laghe werge steffner Niels Skreder i Nyborg, Mats Ebbeszenn, Anders Bager och theris metfylgere for en dom, i dømde emellom Anders lenszenns hosfru i Ørbeck och Peder Anderszenn i Nyborg for j pund byg, Per Laxmand wor hans hemmell, till att møde her S. Hans dag. 1) først stod der: och foor bortt och icke gaf them sag. 2) smlgn. 2 Maj. (S. 313).

Torsdagen post Tiburtii anno etc. mdxxxij [18 April] 62 b

gick thennd dom emellom biscopen aff Fiwn, Niels Scriffuer aff Stockholm, iudices episcopus Lundensis, Arusiensis, Wibergensis, Roskyldensis, Antuordskoug, Soor, her Mogenns Goy, her Tygge Krab, Anders Bilde, her Hans Bilde, her Axell Bragde, her Holgerd Gregerszenn, her Trud Gregerszenn, her Oluff Nielszenn, her Iahan Oxe, her Maurits Ibszenn, her Iahan Biørn, Erick Erickszenn, Mogenns Munck.

En forschriff[t] till I owenn Svensk, landzdommer vdi

Synderhallandt, at her Holgerdt haffuer berett, at biscop Byrry lod thaghe noghet gotz fraa kronen vdi Hallandt, som han selff siger etc. Bedher kon. Mat., at han steffner electus oc her Holgerdt oc høre hans atkomme oc dømme oc skill thennom at etc.

Breff tiill landzting i Falster oc Laaland, att the

anamme for fyllest the klippinge for ij marck oc the stycker, som slagne oc myntede ære paa fire 8, wti fyllest verdt wtii køb oc betaling then ene aff then anden.

Iens Szoede breff paa herrisfoget dømmett wti Oxieherritt

oc Biereherritt syn liiffs tiid.

Breff tiill burgemester oc raadt i Halmstedt, thet

kong. Mt. haffuer giffuit her Holgerdt hues kober oc bryggerede oc griider, som ther wor i graabrødre ther i byen. Oc itt obitt breff, at k. Mt. haffuer vndt [och] giffuit her Holgerd fore.

Her Holgerdt Wulffstand steffner her Hans, sogneprest

oc kyrkewerge vti Trelleborg, for nogen tiillthalle, som han haffuer tiil hannom for en gordt i Trelleborg vedt torgaden, som er komen fra hans husfrues forelder, oc Oluff Seuerinszenn oc thuo ander borgere i boo, otte dage epter S. Hansze dag [2 Juli] at møde her i Køpne[hafn].

Her Holger en steffning offuer kyrkewerge i Ystedt

for en gordt, hans husfrues forelder gaffue tiill graabrødre closter i Ystedt mett noger vilkor oc Gudz tieniste, som nu icke holdis, att møde otte dage epter S. Hansze dag. 63

Ett breff till her Henrick Gøye, att hand sender myn 63 b

herre thett skytt och betaler hans naade thet twszende gyllene, hand er h. n. skyldig.

Ett breff till Per Hanszen i Malmø, att naar hand 64

64 b 65 haffuer skrydett thet guld och sølff fraa en anderen, att hand thaa ther met strax giffuer sig till k. M.

Mester Christiern, Livsbrev. (7 Maj. Se S. 314.)
Breff tiill Amage bønder, att the gøre then daming

ferdug for Rosbecks mølle, som the pleye oc pligtuge ære.

Boell Rodes vti Køge breff, at hwn schall i syn liiffs

tiidt were frii for rytterhold, dog saa at hwn schall herbere oc husze canceleriett, nar kongl. Mt. tiid tiill byen komendis. Greffwen lost von Mandzfelt borgeleye breff till Andworskou mett otte heste. Oc Lage Bragde till Nykøping eller Olleholm mett syne heste tiill Nykøping eller Olleholm.

Ett obitt breff tüll her Tygge, her Axell, burgemester

oc raadt i Malmø, at the giffue thennom paa Malmøhuss oc besee, hues her Albret ther paa bygt haffuer, oc hues the bygninger werdt er, som ther paa bygt ær, siden her Albrett thet fick, oc thet giffue bescreffuit.

Christiern Tyboo oc flere wore skytter steffner Niels

Olszenn paa Gambletorg, Lille Thomes i Raadhussstredit, lange Niels Jenszenn, Per Randers, Cristiern Cristiernsszenn, at the haffue tiill thalle tiill thennom for nogen gorde, som the haffue szold oc byttett sølff oc pendinge, hues som wor tiill S. Iørins alter, som hører skytterne tiill, at møde i morgen.

Her Henric Gøye raatz breff at komme till herredag.

Hans Møllen drop et pasport med en wogen, och friig ferge offuer fergesteder. Rel. Kluuer.

Mester Iens Marquardszenn om en prebende i Viborg,

Bartwm, till mester Cristiernns søster [son] Per Nielszenn, som han tiilforn haffuer handlit met hannom om.

Iohan van Mynikhuszen oc Diderick Beyer, pasbortt

met en vongn.

Claus Simenszenn, vor permere, et pasbortt.
Ett breff till Claues Ericksszenn, att hand vfortoffuit

skicker vogne tiil thet vyn och øøll, szom skall skickis her aff och till Kallendborg, at the føre thet tiill Holbeck.

Och etth tiill Holbeck lighe szaa, att the føre thet tiill

Kalingborg.

Item ett breff, att her Iahan Vrnne haffuer berett for

kong. Mat., at hanns tienner vdi Grimstrop haffuer haffd nogenn iord aff gamell tid indgierd och altid haffue haffd thennd vdi theris heffd, och beclagede, at the mennd vdi Strølelde haffue vpdielt samme gierde, paa thed att the kunde haffwe theris feganng ther ind paa. Thii haffuer k. Mat. aff sønnderlig gunst och naade vnndt och tilladett, att the vdi forne Grimstrop mue och skulle nyde och beholle samme iord, szom haffuer werit gamell heffd, och ighen vpbygge thed gierde, ther om gick, och holle thed wid magt. Thii forbiuder kong. Mat. noger thennom ther paa att hindre.

Per Skreder breff till skreder och offuerskerer, szom

boo vdi Roskild, att hannd haffuer berett, at en bunde nogen tid sidhenn forleden fick hannom nogit klede att øffuerskere, och samme klede indkrømpte, och ther bunden kom effther samme klede, wille hand tet icke anname och sagde, att hannd haffde stollett ther nogitt aff; ffor huilkenn sag the wore sidhen vdi retthe for nogle wortt elske Danmarcks riigis raad her vdi Kiøpnnehaffnn, och tha bleff bunden tildømpt, at anname sitt clede ighen och giffue forne Peder Offuerskerer sin offuersker lonn, och beclager, ati ther for icke wille haffue hannom vdi etthers lag och samfund. Thii bether och biuder k. Mat. thennom, att the lade hannom søge gilde lag och samfund mett thennom, innd till szaa lennge att nogen kannd komme och beuisze hannom saadan sag offuer.

Her Iesper ¹) och her Laurits, predicanter i Halmsted,

protectorium. [Tønnes Perlesticker protectorium ¹].

Her Anders Perszenn sogne prest till Owerby
Per Skram en steffning offuer hans søn Erick Skram

for noget gods, som han haffuer kiøfft vdtaff sin broder lacop Skram, at møde om mitsommer.

Idem steffner Henrick Wyng i Wielling for nogen gield,

som han hannom skyldiig er paa hans hustrues wegne, tesligist for alt huess som forne Henrick hannom haffuer till at thalle, at møde samme tiidt.

Her Peder Anderszenn i Slagelsze protectorium in

communi forma, Iørgen Ebbeszenn, nobilis, citat episcopus Viberg- 1) nedenunder tilføjet: Her Iesper Christeszenn. 2) overstreget. 65 b 66 66 b ensis for Testrop, som er kommen till stiffthet fraa hans forelderne, att møde nw till første herredag i Køffnehaffn.

Breff till Knud Gyllenstierne om atth holde k. Mt.
Breff tiill her Henrich om nat holdt.

Her Iørgen Ienszenn i Nykiøping om et vicari.

Las Nielszen, borger i Randers, haffuer beret for [k.

M.], at hanns gord nogen tid siden brende och sidhen vpbygde en øde gord, szaa hannd er ther for komen till agther och at hannom er och slagett siugdom till, szaa hannd icke haffuer kunde søgt sin nering och biering. Thii haffuer k. Mat. vnnd hannom ij aars thermin etc.

Helmek breff.

Michel Smedt steffner Hans Holst for nogen pendinge, szom han hannom plygtiig [er], at møde søndagen trinitatis [26 Maj] her paa Kallingborgh.

Willom Skotte steffner Per Nielszenn i Trwning for

xxviij march, som hand bleff hans hustru skyldiig for noget klede, som han kiøffte hynde aff i Roskiild marcket nu iij aar siden forgangen, at møde nu torsdagen nest komendis.

Idem steffner her Iørgen i Buttrup for nogen rog,

som han kiøfte hannom aff och betale hannom och icke feck fyllist fore, at møde samme dag. Iens Bonde i Nykiøping í Morss steffner Lauris Clemindszenn i Twsted for en eng, som hand lønte syn moder, som thii holder hannom fore, at møde i Kiøpnehaffu xiiij dage effther mitsomer.

Kield Raffuen i Nykiøping met syne anhenger citat

Anders Erlanszenn paa Lesøø for noget salt, som bleff paa Blenderen for hans forsømelsze skyld, at møde samme tid. Iens Bunde i Nykiøping steffner her Iens Nielszenn, prest i Duholmeloster, for et breff, som Niels Wlff haffuer fot hannom och icke kunde faa thet egen, at møde samme tidt.

En befaling till abbeden aff Skowcloster, Erick Daa,

Sørin Stampe, Iachim Back, Hans Willumszenn, Claus Daa, at her Knud Rud haffuer beret for k, Mt., at ther er trette emellom hannom och her Iørgen Jenszen i Nykiøping for et vicari ther sammestedts.

lørgen Priisz, lehan Peyens knect, pasbord till

Køpnehaffn met en vogn. Rel. Kliuer.

Iffuer Stub, borger i Riipe, et obne breff, at han

haffuer beret for myn herre, at nogen aar siden forleden haffue hans foreldere giffuit nogit gods till sancti Lamberti altar vdi wor frue kircke i Riipe, som er en gord i Farderup, som nu Søffrin Terchelszenn i boor, och v boode vdi Riipe met saadant skell, at the och theris arffuinge skulle haffue samme gord vdi forsuar at steede och lye, huo thennom løste, och beclagede forne Iffuer Stub, at hannom giøris nu hender paa samme gorde och bode, szaa han icke maa nyde then samme rettighet och forsuar, som han ther vdi haffuer. Thaa haffuer k. Mt. ex speciali gratia vndt och tilladit, at forte Iffuer Stub maa och skall haffue, nyde, bruge och beholde samme rettighet och forsuar effther thet forme wilekøer, som forne hans forelder ther om giordt haffue, forbiudendis etc. Beffalling [till] Iørgen Quitzwo, Michell Brockenhusze, Iahan 67 Brochen [husze), Tønne Palszen, Hans von Melen, Claues Lauriszen, borgemester i Kyrthemynde, och Nis Kremer, raadmand ibid., och bode borgemestre i Ottensze. Hans Salemager, byfogett i Kyrthemynde, haffuer beret for k. M., at Niels Lepszenn haffuer tiltall till hannom for ett løffthe, och tisligist Per Olszenn for nogle wold, hand haffuer rest paa hannom, att hand skulde haffd woldførd hannom.

Iahan Porss en befaling till Glob Krabbe till Østergord,

Las Skell till Iunggord, Mogens Kaass till Aurdrup, Envold Stygge till Tudbøll, Thomes Thamszenn till Vllerup, Claus Iuerszenn till Boller, Bagge Griis, Enwold Ericszenn, Niels Winther till Nandrup. Niels Griis i Sleet haffuer beret for myn herre, at ther er trette emellom hannom och sanndmendene i Norherrit i Morss for vret tog, som the haffue giordt emellom Orgord och Bierby marck wed Offuergords mølle och emellom Solbierg marck och Orgord marck, som han mener er giordt met vrette.

Morthen Slumstrup steffner Marquard Erickszenn 67 b

oc Peder i Skiernmølle for nogett godz i Bølling herritt, the haffue bygt paa hans grund mett vrette, som han siiger, tiill Wiborg, nar kongl. Mt. tiid først komendis worder.

Poell i Alkesy, Niels Mattzen i Stenstege, Niss Swenszenn

i Egeriis, lep Anderszenn i Oregordt, Per Iepszenn i Berde, Niels Tensszenn i Herbere, Ies Torkelszenn i Finderup, Cristiern Ienszenn i Deberghe, Cristiern i Albeck, Iep Poelszenn i Szandagger, Niels Tørisszenn i Standiing oc Cristiern Matzen ibid., att the sette saa møgitt bondegodz, som Morthen Slumstrup haffuer i Bøling herritt, for hues thet kand tholie tiill bonden oc kronen, at same godz wore tiilforn for tingszell wtii koning Hanszis tiidt, oc les Wll, som haffde samme godz for tyngszell, ær nu dødt, att the ther for sette samme godz etc. Iørin Skaland beffaling till Cristoffer Krusze, Matthis Laurisszenn, Ion Matzen tiill Torstelund, Søffrin Mwnck, Cristiern Hardbo, nobiles, Mwnck Ellebeck i Grorup, Vong Lauriszenn i Gisluwm, att ther er trette emellom hannom oc szandemend i Rintzherritt for nogen enge oc iordt, the haffue 68 sworit fran hans gordt oc till Tostrup mett vrette. Natzhold fran Kallingborg oc till Nykøping. Først att kong. Mt. will drage her aff oc tiill Szor torsdagen nest epter trinitatis søndag [30 Maj].

Fredagen tiill Nestuidt, ther holder byen fredag att

afften oc løffuerdag till første moltidt.

Løffuerdagen holder abbethen aff Skoucloster i Nestuidt

tiill afften moltiidt oc søndag till første maaltiidt. Søndagen tiil Vordingborg, ther holder her Henrick Gøye. Pally Bang beffaling till Mogens Mwnck, Iens Huass, Iep Friis, Christoffer Krusze, lens Tygisszenn, Christiern Stygge i Randrup, Per Tranne, Tens Stynger, borgemester i Viborg, att ther er trette emellom hannom och lep Ienszenn i Lysgordt, for hand besiider hans gordt emodt hans mynde oc icke will røme hannom gorden for, som han siger etc. Cum clausula, si non omnes presentes.

Christiern Knudzen oe Jøren Anderszenn ett

68 b protectorium in communi forma, Lunde i Viidager sogen, Mester Spliidt, canick i Viborg, Cristoffer Krusze, Iens Tygesszenn, Mogens Phassti i Wennergordt, Christiern Phasti, Mogens Iull i Vdstrup, Iens Thomesszenn i Holmgord, her Christiern Krabbe i Husby, Peder Skram i Volberge, Ienwoll Iull i Oberig, les Spend i Ramegord, Per Iull i Holgordt, att Palli Bang hafluer berett, att hues godz, som han oc hans syskene, Cristoffer Bang oe Spliid Bang, haffue arffwitt effter theris ffader oc moder, er thennom ennu emellom wskiifft, att the ther for forsamble thennom paa beleilig tiid oc stedt oc ieffner oc skiiffter thennom samme arffue godz emellom, saa thennom sker skell oc fyllest paa alle siider. Per Nielszenn i Trøninge haffde stenffd Lauris Scriffuer, herrisfogit till Twszeherritt.

Anders Matzen aff Sandby, Per Smedt ibid., Oluff

Slitt ibid., att the loffuerdag otte dage fuldgøre then neffn, som the ære tiltagne om Peder Nielszenns tyff szag. Et breff til her Iohan Vrne. landsknegte, som ther komme. [Et breff till Otthe Styszenn³].

Breff till Kongen aff Suerige.

Breff till her Claus Bilde. 1) om the fremmit 69

Et breff tiil bispen af Wendsyssel och et til

bispen aff Wiborg om theris skiib at forschicke hiid strags.

Her Iens i Nørre Ørsløff steffner sogne mennd

vdi forme Ørsløff sogenn, for thii mett wold oc velde haffue tagett hans iordt fran hans prestegordt, att møde vti morrigen.

Mattis Farszenn steffner Claus Hart, scriffuer paa

Vordingborig, for nogen aff skatten, som schulle haffue bleffuitt forkomet i hans wære, att møde torsdagen nest epter S. Hans dag mytsommer [27 Juni]. Claues Krusze haffwer berett, att Niels Boszen, Claues 69 b Skoning och Lauris Iuel i Nag[s]ko the roffuedhe och toge hans pendinge fran hannom, for hand gick om paa syn biering och skar hackelsze, att the giiffue hannom hans pendinge igen, saa frampt att k. Mat. icke skall straffe ther offwer. Bispen aff Wiborgh, Erick Banner, her Cristiern Friis po Augaard, Glob Krabbe till Østergaard, Niels Ienszenn tiill Bradskoff, Iens Huas till Koess, Anders Skiell till Hegnet, Malti Lauriszenn, Tenuold Stiggi, Maghens Koes tiill Ørndrup, Cristiern Stiggi till Randrup, Iens Thomisszenn tiil Hollumgaard och Bertel Iuel tiil Kockholm. Niels Maghensen att granske och forfare mellome her Iacop Lycke och migh for thet breff, szom myn szøster frue Mergrett Maghenssdotter, 1) aaben Plads. 2) overstreget. 712) Rasmus Klemetzszens efftherleffuerske, gaff hannom, om thet bør att were wed mackt eller ey, liødendis po iij aars skiøldtt, thet hun skulle giue hannom wti iij aar, siden hun hauer fanghit szin penninge, wden hennis wenne radt, thi att alle gotzett ere hannom och hans szøskinde wskiifft imellomme¹). Thesse efftherne bleffue tilscreffuit loffuerdagen nest effther Gudz legoms dag [1 Juni] at forskicke theris swenne, heste, harnisk, rustning til Norge, besørgendis thennom met kost och fitallie vdi iij maanede och høg och haffre tiill hestene, till the till Norge komendis worder, och will kong. Mt. lade thennom bestille skiffue for theris pendinge till theris heste och fitalie, som skall føre thennom tiill Norge; och skulle the, som vdi Sielland och Skonne besiddendis ere, forskicke theris rustening och fitallie tiill Kiøpnehaffnn, saa the wisseligen ere ther met sønndagen nest for S. Viti et Modesti dag [9 Juni] i thet allersenneste; och the vdi Fiwnn och Smaaland skulle tesligiste forskicke theris ther sammestedts, saa the och wisseligen ere ther met sønndagen nest effther S. Viti et Modesti dag [16 Juni] nu først komendis i thet aller senneste, effther som forscreffuit staar. Sieland. Bispen af Siellandt... ij gode heste met glavindh och viij smaa heste Her Anders Bille. Her Oluff Roszenkrants. Her Hans Bille.. Her Henrick Gøye. Her lahan Oxe.. Her Knud Rudh Her lahan Biørn Her Tahan Rantzow Knud Sparre.. Tønne Tønszenn Frue Anne Krumdige Abbethen aff Soor. Prier i Antwerdskoff.. met skytther j gl. och iij sk. ij sk. iij sk. j gl. och iij sk. ij gl. och ij sk. j gl. och j sk. ij sk. ij sk. ij sk. j sk. j sk. ij gl. och ij sk. ij gl. och ij sk. 1) Ovenstaaende fra Bispen af Wiborgh“ findes paa et i Tegnelsebogen Fol. 70 løst indlagt Blad. Paa Bagsiden staar: Henrick Holk, Stiig Pors, og nogle andre Skriverbemærkninger. 2) Hol. 70 og 70 b ere ubeskrevne, med Undtagelse af at Begyndelsen af følgende Brev findes Fol. 70, men overstreget. Esszerom Ebellholt Knarderup Skoucloster.. 1532. 427 ij sk. j sk. j sk. ij sk. ij sk. Ringestedt. Hoffzinder. Euert Skeper sielff met iij gl. Hans Vrnne.. sielff fierde met sk.. Bent Bille.. sielff fierde met sk. Lodwig Munck ij sk. Skonne. Her Tygge Krabbe iiij sk. Her Axel Bragde i gl. och ij sk. Her Holgerdt Wiffstandt j gl. och ij sk. Abbet aff Beckeskow. ij sk. Her Knud Bille.. ij sk. Her Mowrits Sparre iij sk. Her Mourits Olszenn.. ij sk. Hoffzinder. Børry Ienszenn j sk. Enwold Kramdiige. Her Peder Lycke aff Ladby gods och Gislumherrit

Her Wulff van Vthenhoff iiij sk. Fiwnn. 72 ij sk ij sk. Frue Elsze... ij sk. Lauris Skinckell j sk. Dalum j sk. Iørgen Henningszenn. j sk. Erick Krumdige.. ij sk. Smaalande. Her Otte Krumpen j gl. iij sk. Lage Bragde iij sk. Abbethen aff Halstedh... j gl¹). En missiue till her Prebern eller hans fogitt i hans frauerelsze, ath the skicke till Gottrop all then fisk aff sandtollen, som faller i hans leen, och mere for myn herris pendinge, och [] thet behoff er. Rel. Docthor Matthias Ottheniensis.

- Skotterne ett breff tiill Vincents i Wordingborg,

Thomes Aman och hans mettfølger. 1) Norske Rigsregistranter, I, 35-36. 72 b 73 73 b

Oc the samme ett szøbreff paa theris reigssze tiill

Skottland. Anders Iude i Naskow oc Iens Kyndrup i Tørneby, er trette emellom om nogit arff epter Iohan Jude oc itt testament. Tha bleff thet saa forhandlitt, at thet thestament, som forne Iohan Iude giorde, schall uere dødt oc magteløst, oc the schulle paa bode sider indføre egen paa S. Botulphi dag [17 Juni] for arff paa then sted, som the then aff førde epter logen, oc siiden then dele oc skiffte emellom epter logen.

Her Iens Anderszenn i Nørre Ørsløff beffaling tiill

Knud Gyllenstierne, Mogens Falster, Iøren Venstermand oc Jep Torbernsszenn, att ther er trette emellom hannom oc hans sognemend om noger iorde tiill hans preste gordt.

En steffning offuer the bønder i Skøringe, som

siider offuerhørige oc vlydige oc yeke ville demme oc ferdiig holde theris part vti Stubekøping dam, som ander bønder oc almwe gøre her i landitt, huer paa syn partt, oc aff arild tiid haffuer werit vedt tagitt her i Falster, at møde her paa søndag. Tiill the ambaszatter. Doem [?] v. Dywrenn, ko. Ma. thienner, eth pasburd wti Tysland oc hiid tiilbaghe.

Hadde van Erpmandtztap, greffuen aff Mandtzfeld

tienner, pasbord met en vogn och heste och ferger offwer fergestederne till Haddersleff och tilbage igen. Rel. Bildh Knudszenn. lep Boszenn citat och seg

Latz Morthenszenn, herritfogit vdi Fuldsherrit,

skall haffue breff till en hans sønner, kallis Peder Lasszen, vdi beggis theris liiffs tiidt for troskaff och willige tieniste, som han oss och riiget her till bode tiill herritzting och till landzting beuist och giordt haffuer och her effther troligen giøre, beuise maa och skall, haffuer k. M. aff' sønerlig gunst och naade vnt och tiilladit, at hand och hans søn Peder Lasszenn vdi beggis theris liiffs [tiidt] haffue, nyde, bruge och beholle en wor och kronens gord A a serup, som han nu vdi boor met all sin rette tilliggelsze, agger, eng etc., som ther nu tilligger och aff aarildz tid tilleyet haffuer, dog saa at han skall aarligen giffue ther aff tiill wort slott Aaleholm ny marck danske tiill gode rele, dog at samme pendinge huert aar vdtkomme uid S. Marthens dag, och ther tiill met skall hand holle wor fogit, som samme slot aff oss i forlening haffuer, met gesterii effther gammel seduon; och skall forne Las Morthenszenn och hans son effther hannom vdi begge theris liffs tid were frii och quit for alle ythermere affgift och tynnge. Forbiudendis ete. Rel. Iørgen van der Wisk. Peder Iepszenn i Fredløff skal haffue breff, at effther thii at hans fader noger aar siiden forleden, then tiid her Hans Kraffze, ridder, haffde Aalholm slot, kiøfte hannom løss aff kronens godz fran hannom och haffuer ladt thet indsette vdi registeret och ladit giøre oss regenskaff ther for, thii haffuer k. Mt. ex speciali gratia vnt och tilladit, at han maa och skall bliffue besiddendis och boendis paa hans rette bonde gord, som han nu vdi bor, eller och anderstedz vdi wort riige Danmarck, hwor hannom løster. Forbiudendis etc. Rel. Iørgen van der Wisk.

Iens Fogit, som er barnefød i Toderup paa kronens, 74

skall haffue breff, at han maa boo och were, hwor hannom løster.

Iens Poelszenn, født i Rogelundt, maa drage ind

paa kronens bønder godz i Fredeløff oc ther boo vbehindret, oc ey mellis eller kallis till staffns egen.

Hans Olszenn, att han er født paa kronens, att han

icke schall boo andersteds end paa kronens¹). [Oluff Iepszenn i Radestedt²].

Niss Ionszenn, født i Østrwlszø, att bygge oc boo, huor

hannom lyster. Hans Knudzen vtii Hyllestorpe liiffs breff paa en kyrkeiordt oc ett hans barn, hans elste søn, som ligger vti Fwelsze herrit wtii Nybylle marck tiill Ringsbølle kyrke.

Oluff Iepszenn, født i Rastedt, maa oc schall wære

boendis paa kronens tiill Aalleholm, huor hannom lyster.

scrifft. Hans, født i Madebølle paa Mariboo godz, en for- 1) I Marginen er tilføjet: Her Otte Krumpens i Høltoffte, og istedet for det sædvanlige Kryds, som er overskrevet, er sat et d, sandsynligvis deleatur. Haus Olszenn er da rimeligvis født paa Otte Krumpens Gods og ikke paa Kronens. 2) overstreget. 74 b 75 75 b Natzhold emellom Nykøping oc Køpenhauffn tiill herredagen. Først till Wordingborge, tysdagen epther Botulphi abbatis dag [18 Juni, oc ther holder her Henrick Gøye en nattholdt. Onsdagen epter Botulphi tiill Prestoø, ther holder frue Pernille aff Iunxhoffuitt en natt, Torsdagen ther epter till Tryggewelde, ther holder her Johan Vrne oc fogethen ther sammesteds. Fredagen tiil Køge, ther holder Køge by. met Løffuerdag till Køpenhanffn. Om vogne. Mogens Stolle i Ramsøøherritt ije vogne fran Køge oc til Køpnchaffn. Fran Prestoø, her Henrick Gøye lader bestille ije vogne.

Knud Gyllenstierne beffaling till Tep Torbernszenn,

Mogens Falster, landzdomere, Klaus Wulffeld tiill Ermelunde, Eriick Mogenszenn tiill Bramslycke, Peder Ausszenn tiill Bregdinge [?] att the forsambler thennom paa beleilig tiid, nar Knudt thennom tiilsiiger, grandske oc forfare om noger delle oc trette, som er emellom en aff kronens tienere i Rabierge oc en aff her Iehan Oxes tienere ther sammestedz om noger iord oc skouskell i Raabierge marck, oc skillie them at met rette.

Kortt Hesze, støfflemagere, breff, att hand maa flytte

aff Nysted och anderstedz i wore købsteder, huor hannd siig best nære och brughe kandt, dog saa att han skall skicke sig saa som andre wore vndersatte borgere i same wore købsteder. Her Anders

Borgemester och raad i Stubekøbing haffuer

berett, att ther er tretthe mellom lodtzegere i Lille Bregninge, Fienstrop, Maglebregninge och Ore om gresgang. Bille, Claues Wiffeld, Magens Falster, lep Torbernszen, Laurís Matzennn, landtzdomere i Laalanndt, Erich Magenszen. Peder Olszenn i Rødby citat Anders Toldere ibid. for 1 grott, som hand aarligen for hannom vdgiiffuer, att møde her paa mandag.

Lauris Andersszenn i Rerersiig paa kronens tiill

Aallholm, at han maa ware boendis i Naskou eller huor hannom lyster att ware och booe, ij oxen. Rel. Dus. Doctor M. Otteniensis.

Laurits Ienszenn i Towstrop, Per Haszi i Wowenstrop,

Pauel Christiernszen i Sørwod citant mester Iwerszen for nogell agger, eng och eygendom, hand will haffue fran thennom mett wilde dommere emodh theris breffue och beuiszninge, att møde i Køffnehaffn tredie dag offther Canuti mart. [Juni] mett atkomme och Wininge kircke bog.

The samme forne steffne abbed Anders i Twiskloster

for Hundkier och Bassumgaardt mett huesz beuiszning, hand haffwer ther paa.

Breff tiill Knud Gyllenstierne om hestene, huer

tiwge march oc icke større. paa

Om been att hugge aff hwnde offwen for knerne eller

offwen for hasszen, wtii Falster. Niels Dauitzen haffuer mest i Aggergordt.

Knudt Gyllenstierne steffner her Iohan Oxe for en

gordt, liggendis her i Falster i Torup, som Knudt oc hans mett arffwinge arffwit effther her Oluff Holgerszenn, oc her Iohan lodt en aff syne bønder indføre i samme gordt mett vrette, som han mener, att møde wor frue dag visitationis [2 Juli] i Køpnehaffn.

Idem citat Mogens Falster for indførsell, som hand

dømdde her Iohan Oxe i en gaard i Torop, som K. G. och hans met arffwinge erffde effther her Oluff Holgerszenn, att møde i Køffnehaffn Petri et Pauli [29 Juni] Her Magens Gøye, her Iahan Oxe met flere godemend

Lauris Skowg i Kettinge om . . .
Hans Lette, født paa wor och kronens kyrke godz,

att han schall bygge oc boo, ware oc bliffue, huor Iøringe Venstermand hannom haffuer. Rel. Hans Embech. Arwit Wlffstandt en dom om kallis Per Fisker. en bonde i Hurby, Abbeden aff Halsted quitantze paa je gold gyllene, som hand fornøgett k. M. for sagefalld. Rel. Erich Vlffeld aff Rolicks beffalling. [Konnelig Maiestatt haffwer giifluett her Magens Goyde ij wornede sønner losz, som kalledis Peder Boszen, fød i Rørbick, och Lauris, fød i Dølefølle, for ij bønder sønnner aff her Mogens Gødis egen, som er Hans Perszenn i Døllefolle och¹] 1) overstreget; jvfr. det følgende Brev. 76 13/7 76 b 77 77 b

Konelig Mayestat haffuer giort maglag met her Magens

Gøye i saa maade, ath min herris naade skall haffue ij vornith søner aff her Magens, then ene ær fød i Rørbeg, som hedher Boo Perszenn, then andhen æer født i Døllefylle oc hedher Hans Perszenn; ther emod skall min herris nade haffue too aff her Magens, then ene hedher Per Vall oc ær født i Laagerup, then andhen ær fød i Byrkit oe hedher Henrick Perszenn¹). Mickell Henrickszenn haffuer berett, att hans forelder haffue giffuit en gordt i Stubekøping tiill sancte Gertrudt capell. Nu haffuer kongl. Mt. vnd oc tilladit, att ther som findis, att han er rett arffwing ther till, at han schall beholle samme gordtt frii oc quitt syn liiffs tiidt OC siden kome tiill it hospitalle.

Her Hans Olszenn i Ottersloff oc her Mickell i

Køffueloff huer ett breff, att the mwe føre ett skwde korn wdt till førstendom eller Tyskeland fram bedre paa aaritt.

Her Hans en quitansze paa lx gylden.
Her Mickell je gylden paa regenskaff aff the ijs, han

haffuer tiilsagt kongl. Matt.

Item om diyre skytter vdi Laaland.

Item her Magens Gøyes dom her Bennicke²).

Iep Nielszenn i Hylletoffte liiffs breff paa en eng,

kallendis Stigitt, oc ligger till Olstrup kyrke, oc giffue ther aff tiil kyrken saadant aarligt landgille, som ther pleyer aff gaa. Iørgen Westermandt met fulmagt paa osz elske Aruitz. Per Fiskere i Hornby j løde marck.

Ies Berting i Saxekøpinge haffde steffnd her

Benike for noger arffue epter Marine Nielszenn, som drugnede i Norge, oc her Benike haffde itt thestament, war icke beszeglitt, att her Benike schall giffue igen hues godz han haffuer wpboritt, oc thet testamente bør att ware magtløst, thi thet war icke beszeglitt. Rasmus Grubbe haffde stenffd Mattis Scriffuer, for han haffde beskattitt hannom for en grot oc en iordt, att han schall giffue hannom igen, hues han haffuer hannom aff beskattit. Hans Nielszenn gick i Morten Perszenns gord oc 1) her er aabenbart en Fejlskrivning. Smlgn. S. 431 nederst. 2) se Fol. 77 b. 21 iagede hannom tiill syn eygen gordt oc sloo hannom oc fick hans hatt oc en hwe.

Otte Wreder protectorium in communi forma.
Thessze efftherne mend skulle granske emellom Heringemend

och Berckismend och the andre lodzeyegere, som kendis seg at haffue lod och del vdi samme Heringskow [then skou, som ligger emellom Heringskou¹], at the granske och forfare, om Byrckismend och theris metfylgere haflue nogen lod och del vdi forne Heringskoug met Heringsmend eller ey, som er først Lauris Matzen, Knud Gøye, Per Auszenn, Eric Mogenszenn met then landneffne, som ther er tagene paa, nar the thennom tilsiige. Lauris Rasmusszenn breff i Szandager i Aalleholms byrk, at han maa bygge oc boo, huor han vill i købstederne eller andersteds paa kronens.

Mester Iahan Albritszenn citat Benedictus

Petri, predicanter vti Rudkiøping, och her Lauris, sogne prest tiill Tryggeloff, for nogen vbequem och vehristelig ord, som hand er indfalden vdi hans sogne kircke, och predicket for then simpel almue, och ther met giordt en vplob, at møde sanctor. Petri et Pauli [29 Juni]. 78

Karine Nielsdotter i Arninghe sogu protectorium 78 b

in communi forma. Knudt Gyllenstierne, Kvittans. (17 Juni. Se S. 316). Knudt Gyllenstierne, Fuldmagt). Mattis Kammerswend liiffs breff paa helliggest gordt i Nykøping, oc alt iorden er ther fran. . . tiill slotthet³). Her Anders i Giøringe. Her Peder i Bramming. Thomes Perszenn, herritzffogett i Giøringherritt. Niels Tameszen, herritzffogett Skatzherritt. 79 b¹) Symon Christenszenn, abbedens tienere vdi Oo closter, 80 sagde, at abbet baffde icke fot hannom vden vij till ij steffninger, som han hynte aff canncelleriet etc. 1) overstreget. 2) Norske Rigsregistranter, I, 35. 3) smlgn. 19 Juni 1532, S. 317. 4) Fol. 79a er ubeskrevet. 81 81 b Anno dni. mdxxxij S. Hansze dag myttsommer [24 Juni], tha begyntis thenne bog¹).

Lasz Skreder, borger i Malmø, steffner Peder

Anderszenn, byfogett i Owsz, for hand basted, fengszell och bantt hanom wden all skyld och brødhe, att møde her S. Knudtz kongis dag [10 Juli].

Hans van Lubeck.

Anders Fwell, byfoget i Ringstet. tiiltall till Iep Styszen, borger ther sammestedz. lens Perszen i Gwnnerødt steffner her Hans Biilde, fore at han haffuer tagett alt hans godz fran hanom mett wrette. som han siiger, att møde att torsdagen nest epter wor frue dag visitationis etc. [4 Juli]. Her Henrick Rosennkrantz quitantze paa iij xxx lod sølff, som han antuordet k. Mt. aff thet sølff, som burgimestere och raad vthi Wesby haffue duld och slagit vnder thennom. Lauritz sølffuer paep²). Rel. Hans Anderszenn i Brandersløff protectorium in communi forma.

Keld Bing citat borgemestere och raad i La[n]dtzkrone

och forstandere till sancte Gertrud cappell fore en gaard i Landtzkrone och xx løde marck, som eder foreldrene haffue giiffuett ther till, att møde her torsdagen post visitationis Marie [4 Juli]. Keld Bing protectorium in communi forma cum clausula, att inggen skall wære hans dommer i the sager, som bør att rettis for osz, wden the komme for osz och wor elskelige Danmarks riigis radt. Rel. Her Tyge Krabbe. Mattis Tielle aff Gieringe liiff's breff paa nogen iordt, agger oc eng, som kallis Hans Tiellis iordt, liggendis i Tyrstedt sogne fang, som han nu i wære haffuer, dog for then landgille, som ther pleyer aff att gaa. Rel. Hr. Mogens Gøie.

Mester Lauris Olmand i Nykøping i Falster sæ[d]wan-

lig[?] breff paa then tieniste i then helligandz capell vti Nykøping vtii saa maade, att han ther schall holde fem siwge menniske frii medt szeng, huss, mad oc øll oc verme, oc en 1) ved Siden er tilskrevet: Iost Wiffeldh. 2) smlgn. S. 321 (5 Juli). quinde, som tager thennom till vaare, oc ther tiill holde fire andre stakarle friitt huss fore, som kwnde selffuer gaa eptter theris føde, oc hielpe thennom, huor the kwnde, oc the same att wære skatt frii, som gamell siidwone haffuer waritt, saa ther ingen briist paa findis, oc ther mett ingen anden tunghe at 82 holde, tiider eller messzer, som tilforn varitt haffuer, oc dog Yderstrup kyrke, som haffuer warit tillforn incorporerit tiill forne capell, schal bliffue her epter ther till vider en forlening aff kongelige Maiestat oc epterkomere, som her tiill waritt haffuer, oc schall then fundatz, som forne capell mett fwnderitt er, icke her mett ware forkrenckitt eller till ingte giort vti noger maade. om nogen

Ienns Krage, herritzfoget i Tubberop, steffner Søffren

i Gamløsze for noger trette, thennom emellom er skouhug, som abbet Peder i Knarup gaff Anders Krog, hans fader, i Lydow etc., at møde nu paa othensdag først komendis. Hans Smedt i Harpelunde et protectorium.

En gordt i Kyrkby, Eyler schall haffue tiill maglag. Rasmus Olsszenn, født i Halstedt.

Om lodt att støbe epter fem skabeloner, at han støber

iije lodt epter huertt skabelon, oc ther som han thet icke kand aff sted komme, att han tha flyer koug. Mt. je epter huert skabellon. Per Ienszenn i Nacke steffner Hermen Røling for 82 b nogen gield, som hand hannom plygtiig er paa her lens Bratis wegne til arff, som hand giør hannom hinder paa, at møde i [Kiøpenhafn?], onsdag furst komendis. Henning van Ostenfeldt selff tyende borgere till Huswm. Per Nielszen, Brev paa Ladkier Bosted og Wlf Hussted (2 Juli. Se S. 320).

Anders Brwgge i Hwnbierre steffner Søffren Søffrenszen

oc Poell Friis i Malmø for nogett arffwe godz, som hannom er tiillfallen epter syn broder, Iens Brugge, oc the holde hannom thet fore mett wrette, att the møde paa mandag nest komendis.

Oluff Falster haffde nogitt godzs i Søømarck i pantt

aff kronen, och samme pantt er tilfallen effther hans død 83 Hylderudt Oluffsdotter, Iep Torbernszens hosfrue, och hyndis 83 b mett arffwinge, och k. Matt. haflwer wntt forme lep Torbenszenn samme godts att indløsze till beholde waffløst syn och seg liiffs tiidt, wden k. M. will thet selff indløsze till sitt eget fadbur¹). Niels Skram breff till k. Mtt. Ett obett breff till herritzfogitt Niels Seriffuer her vti Flackebiergherritt. Skerpinge. Flackebierge.

Her Mattis A wsszenn, bispen aff Aarss officialis, boo i

Randers.

Her Anders Olszenn i Haffølssii steffner her Lauris,

sogneprest i Kallingborg, for en iord, ligendis nordwest nest wp tiill then vestersthe søøloge, som han siiger at wære hans arffue, oc her Lauris will gøre hannom ther hinder paa, att møde paa Køpenhaffnn mandagen nest epter S. Knuds kongis dag [15 Juli].

Erick Skram en befalling tiill eyer mend i Wratz

herritt att skulle omstene etth enmerckes stycke iord, szom kallis Trehøss marck, szom forne Erick Skram haffuer ladt thennom loglig tilkraffwe paa tynghe.

Hans Ras bier liiffs breff paa en aff the nye boder paa

Vingorden, oc er then tyende fran then østre ende oc Lass Tømbermand i boer, frii oc quitt. Rel. Mester Cristiern. [Peter Bardsker steffner Ienss Maler, borger i Lantzkrone, for en gord vti Lantzkrone, szom hand att skal være retthe²]. 84 [Canceller en steffninngh offuer Anders Jacobszen i Støffring gaardt³) for nogen pendinge, szom hand meg plictig er, at møde for myn herre, 3 vgger epther steffningen er lest, enthen meg eller mytt visse budth.

Item en steffningh offuer her Niels i Nybe for nogen pendinge, szom han er meg plictigh oc icke wille betale megh, at møde for myn herre, meg eller mytt wissze budt, 3 vgger epther steffningen er lest. Item for szame en steffningh offuer Per Lauritszenn ocso nogen pendinge, szom han er meg plictige, at møde forne tydt. 1) smilgn. S. 321. 2) overstreget. 3) først stod der: i Holbech gaardt. Item en steffningh offuer abeden aff Viiskiildt closter for nogen pendinge, han er meg skiildughe, at møde same forme tiidth for myn herris nade, huare hans nade tha i riget bliffuendis wordher.

Item en steffningh offuer her N. vti N. for en gord']. [Item en steffningh offuer her N. paa Laffiugdt vti N., at her Iørgenn haffuer berett for oss, at han haffuer tiltalle til hannom for en gordt, szom heder N., szom vnthe hannom syn verelsze vdi; hues han bygget oc forbedrett samme gordt, thet skulle i tale hannom mynde for, huilket i icke giort haffuer, szom han siger, at møde³]. Hans Tonemosze i Bierckeberg citat Per Olszen i Odderop protectorium cum uxore et filiis in communi forma. En befaling till her Mogens Biille, Claus Albretzen, 84 b Henrick Wind, nobiles, borgemestere och byfoget i Kolling, at her Offue Lunge haffuer beret for myn herre, at Iffuer Skeel och hans metarffuinge kiende seg wid nogen eyendom och tofft och iord i Starup sogn i Friisted marck, som forne her Offue mener hannom hører tiil met rette, tesligiste at han holler hannom nogen pantte breffue och pennings breffue fore met vrette, som hand siiger och selff ythermere berette kand, at the forfare leigligheden om forne mercks och breffuis leiglighed, skyllendis thennom at met rette etc.

Bernett van Heyden, som er hiemme i Dolmit,

pasbordt.

Her Mogens Biilde steffner Matts Bentzen i Marup

oc Oluff Lauriszen ibid. fore nogett godz, the haffue fott aff hannom oc ycke ville ther fore gøre hannom skell, oc han haffuer thennom loglige forfuld till tynge ther fore, att møde paa torsdag.

Iens Leghe wti Malmøø en forskrifft tiil borgemestere 85

oc radh wdi Kiøpnehafn, at han haffuer berett for ko. Mat., at hannom er met retthe tiilffallen nogen arff ibidem effther Marine Thelluffzdotter, szom dødhe ibidem, oc ytthermere beretter, hurledis Eglee Persdotter i Egisløff sogn mener seg atuere [retth2] arffuingh ther tiil, och ther fore haffuer hun thet 1) hele dette Stykke er overstreget, men i Marginen staar dog 4 Krydser. 2) overstreget. 85 b 86 86 b beslagit oc forholdher hannom thet for, szom han thennom selff ytthermere wndheruisze oc beretthe kand. Ther for begerer ko. Mat., at fore burghemestere oc radh met thet fiirste kaller for thennom forme Iens Leghe oc Egleæ Perssdotter met hennes lage werghe oc wdspører oc forffarer, huo for Marine Thelluffzdotters retthe arffuinge mone were, oc then strags at ladhe følge samme arffue, szaa thet met retthe oc effther logen bliffuer atskild. Las Hare chiol slog en anden karll, szom hørdte hiemme vthi Sweriig. Las Hare hugge och slog en anden karll, kallis Knudt, och thenne breffuiiser lens libszenn, strandfogit i Ellekielle. Cristiern Skram beretter:

Sandemendt i Hammer wmherrit for ett sandemendts

tog, som the giorde paa Sønderlund marck, som mester Splidt. cannick. thennom tilkreffdhe, then tiid han loo i riigis tieniste. wegne

Pallii Skram en forscriff[t] tiill koning aff Swering.

Erick Krumedighe ett breff, szaa at hand haffuer berett for ko. Mat., hurledis Søffuerin Ielingbaa, szom war hans faget paa hans gardh Allerup, noghen tiidh sidhen affwigthe oc henrømpte fraa hannom meth hans reghenskaff, pendinge oc andit, hues hand hans haffde wpbarit. paa Ther for haffuer ko. Mat. wndh oc tiilladit, at forbeneffnte Erick Krumdiige maa oc skulle beslaa, forhyndre oc tiilstede holdhe forne Søffuerin Ielingbaes goeds oc pendinge, huar szom helst band thet kand wdspøric eller forffare wti kiøpstedher, landzbyr eller andher steds, hand thet indlagdth eller standhendis haffuer etc. Rel. Klaus Daa. Peder Olufiszen i Tuedt. Erick Krumdige steffner her Poell i Selagge, for han hafluer sat [hannum] oc hans høstrue i band mett vrette. att møde søndagen nest epter S. Knudt kongis dag [14 Juli].

Bispen aff Aarss en aben breff till Anders Biørn

oc herritsfogett Søfferin Ienszenn i Ingesløff i Roxeherritt om

Franciscus de Medina sobreff till Holland.

Iahan met en boyier. Erich Krumedig en steffning och Cristoffer Hack. Skipper 1) overstreget og vedføjet et Kryds; dette skulde maaske ogsaa staa ved ovennævnte Peder Oluffszen, hvis Navn vel hører herind. Smlgn. Fol. 97 b. Vii Frederich. . . . giør alle wittherligt, att thenne breffuiszer, Michell Stallsu enndt, er nu schickett att ferdis her aff oc tiill Eskeberg. Thii biwde wi alle wore fogetther, embitzmenndt oc alle anndre, szom hand hender for att komme, atti førder OC fremme hannom tiill thedth beste, schickenndis hannom god fordelsze mett heste oc wognne och fergere offuer fergesteder, szaa att hand redeligenn affsted komme kand oc ey for etthers forsømmelsze schyld beliggenndis bliffuer wti noger maade. Giffuett paa vortt slott Gottorupp, sønndagenn nest epther S. Seuerini episc. dagh [27 Oktbr.] aar ete. mdxxxij vnnder vortt signnett'). Ffrederiich osv. Vor sønderlige gunst tiilforn. Kiere herre, som i screffue oss tiill, huorledis att skipper Clemintt ligger wtii Ebbeltofft wiig mett noger iagter oc skiib, oc wor begerinde leyde aff os elskelige her Henrick Roszenkrans, riitter, wor mand oc tiennere, oc atii ingen handell torde slaa ether wtii mett hannom, før en i wiste wor wilge ther om, oc atii haffue skiickett ether swenne ther heden wtii egnen, oss oc riigett till tienniste, for huilken ethers villighedt wii ether kerligen betacke oc wille thet kerligen oc gerne mett ether forschiilde oc bekiende. Oc bethe wii ether kerligen, attii ville slaa ether i handell mett forne skipper Clemintt oc vnderwisze hannom, huorledis att konning Christiern haffuer giffuet seg velwillig tiill oss mett skiibe oc godz oc er paa wortt slott Sønderborge, oc ther som forne skipper wiill forlade forne iagter oc skiib, szom han ther haffuer, mett hues skytt oc godz oc tiilbehøring, som han indehaffuer, till oss oc riigett, tha wille wii giffue hannom och hans mettfølgere wor secker oc christelig leyde, saa att han maa passzere oc frii, wbehindret vandre egennom wore lande wtii siitt behold, mett hues som hannom selff och hans mettfølgere selffue tilhøre, [Oc ther som skiipper Klemitt thette icke gøre will, tha nødis wii till att finde ther nogen raadt tiill, saa wii kwnde lade hannom nederlegge2]. Eller oc ther som hand thette icke gøre vill, atii tha ville forhandle met hannom oc sette dage mett hannom paa [iij eller2] iiij vger, tiill saa lenge wii kwnde widere lade handle mett hannom, oc athii saa strax 1) Udkast, indlagt ved Fol. 87, men ifølge Indhold og Datering hørende til Fol. 128 b jvfr. nedenfor S. 469. 2) overstreget. 87 ville egen seriffue oss tiill, hues wii mwe wiide att rette oss epter, dag oc natt wspartt, mytt ett vist budt; tha ville wii ther siiden fremdelis rette oss epter. Oc ther som han ingen aff thessze twende dele indgaa will, tha nødis wii tiill at lade thet ther mett bestaa, tiill saa lenge wii kwnde fynde ther andre medele tiill). Oc haffuer wii thesligest tiilscreffuitt oss elskelige her Mogens Goie, [riitter], wor mand, raadt oe Danmarks riigis hoffmester, oc her Henrick Roszenkrans, riitter, thett the mett ether schulle deele theris gode raadt her eblant, huorledis best kand tillgaa; dog ther som nogen raadt eller lempe paa ferde worde, atii kwnde mett huer andre finde [raadt2] her till oc nederlegge hannom oc hans mettfølgere wden dagtingen, tha saa wii thet helst. Oe haffue wii ingen skiib oc iagter saa wed handen, thet wii kwnde saa hasteligen aff ferde oc hannom nederlegge mett. Oc hues bekostning, i ther paa gørindis worde, om ether thette tyckis radeligt ware oc i thet bekomme kwnde. tha ville wii holde ether thet skadesløst i alle maade, saa liitt oc saa møgett, som thet meest bekoste kand³).

Thølff Rauidsszenn i Keylinghe en forskriffth tiill

Iens Soudinghe, herritzffagit wtii Oxyeherritt, szaa at hand haffuer berett for ko. Maiestat, at Mickell Persszenn i Keylinghe giør hannom hyndher oc forffangh paa noghen iordh, szom mett retthe leygher tiil hans gardh oc holdher hannom then for met wretth. Thi bedher ko. Mat. forme herritsffagit, at hand thager til seg xij wuildige, acthe bondher oc hører thennom sagh emellom.

Eth opne breff tiil bøndher oc menige almoe, ehuo the

thene eller tiilhører, szaa at ko. Mat. haffuer wndt oc tiilladit, at her Hans Mattsszenn, predicker wti Trelborigh, szom er forstandher tiil thet hospithal ibid., han maa oc skaell haffue eth sytt budth wti huerth herret at omdraghe eblant almoen tiilhobe atsamle oc wpbere hues almosze, szom got ffolck wille giffue ther tiil, att the bliffue wbehindret aff fagitherne. 1) dette Punktum er tilføjet i Marginen. 2) overstreget. 3) Udkast, indlagt ved Fol. 87. Udenpaa: thenne miszine er till her Magens Gøde om skipper Klementt; desuden nogle Skriverbemærkninger: Salue: Skipper Klepping (overstreget); Ibant et flebant mittentes sua siue; letatus sum in Brevet synes at tilhøre Tiden om 1 Avgust, smlgn. Heise: his, que dicta sunt mihi. Kristiern II i Norge, S. 181. Bispen aff Aars en quitantze, at han haffuer antuordit 87 b ijevj marck iiij albus for kirckekorn aff kirekerne vthi Othensiildtherrit, Støffringherrit och Norhaldherrit, xl marck landhielp aff Endelage och viij marck v restans aff landhielpen i Hartherrit, xxij marck jrestans aff landhielpen vdi Othensiildherrit, Støffringherrit och Nørhaldherrit. Summarum ije xxv marck vij j alb. Rel. Lauris sølffuerpaep.

Befaling tiil her Holgerd Roszenkrantz, lep Friis til Skiffue,

Claus Albritzen i Damsgord, Iffuer Skell, nobiles, Las Ryszom, herritzfogit i Tørilherrit, at frue Boelle, her Anders Friisis. efftherleuerske, i Herritzkeer haffuer trette met nogen bønder, som haffuer giord nogen fiskegorde, som aldriig haffue werit tilforn, och ther met vpstøffne hindis enge, hinde til stor skade.

lep Friis til Skiffue befaling til her Offue Vincentz,

Axel Gøye, Tens Tygeszenn til Wesborg, Niels Ienszenn til Brodskoff, Niels Kaasz til Starupgord, Gabriel Gyllenstiern tiil Reffstrup, Mogens Kaasz tiill Ørndrup, Niels Winther tiil Mandrop, Enuold Ericszen til Hwidbierggord, Johan Matzen tiil Torstedlund, nobiles, les lenszenn i Rybierg, Knudt Hwid i Endrop, Cristiern Swenningszenn i Rohum och Nis Morthenszenn i Glerop, at ther er trette emellom Pugil marck och 88 Blere marck, om sandemend i Atzherrit haffue giord rette tog, som bispen aff Wiborg opkrafluit thennom tiil forte Pugiel marck, at granske och forfare, om bispen aff Wiborg haffuer ret til forne Pugil marck eller lep Friis; at the endeligen dømme ther paa vden al skodzmael. Idem

Reebsmend til Østerly by marck, Knud Hwid i Entrup,

Iep Nielszenn i Grøning, lep Lundh i filbierg, Christiern Iostszenn i Gamstorp, Christiern Søffrinszenn i Selle, Las Perszenn i Hestbeck, Niels Esbernszenn i Rysom, Per Sommer ther sammestetz, Christiern Nielszenn i Hindrop, Christiern Mogenszenn i Ker, Nis Iffuerszenn i Lendom och lens lenszenn i Ougord, at the rebe och raffte forme Østerlybi marck.

Niels Ienszenn til Brodskoff befaling til her Offue Lunge,

Iep Friis, Axel Gøye, Niels Koess til Starupgord, Gabriel Gyllenstiern til Reffstrop, Mogens Kaasz til Ørndrop, Niels Winther til Mandrop, Enuold Ericszenn til Huidbierg gord, nobiles, Ies Ienszen i Rybierg, Nis Esbernszenn i Rysom, Ies lenszenn i Ougord och Ies Saelle i Oting, at granske och for88 b 89 89 b fare met sandemend i Nørreherrit om rette marcke skel emellom Hackilmarck och Mogenstrop marck och emellom Mogenstrop marck och emellom Breommarck och emellom Mogenstrop marck och Aastrop marck, och granske om Persgordsted haffuer nogen tiid werit byggit aff arildts tiid heller ey, och om ther nogen tid haffuer werit bygge paa Fisker tofft, och om the haffue nogen felig tiil Persgordsted och Fisker tofft i Mogenstrup marck, och endeligen dømme ther paa. Idem

Reebsmend til Lendon marck i Wenebierghherrit tiil

Per Selinszenn i Hendrop, Monck Elbeck i Grorop, Nis Perszenn i Tysted, Las Perszenn i Hals, Per Nielszenn i Rugilhey, Per Hanszenn i Kornum, lens Kerudt i Halle, Iens Fwss i Tolstrop, Anders Perszenn i Grundrup, Søffrin Nielszenn i Arop, Per Nielszenn i Twedh och Hans Nielszenn i Wrangbeck, at the rebe och raffte forme marck.

Peder Michelszenn.
lahan Henricszenn.

Iesper Iepszenn paa Seffren Stampes wegne citat Fru Hillii, Mats Lauriszens efftherleffuerske, Lauris Matszenn, Erich Matszenn och lens Daa for nogett godts ind att løsze, som er en gaard i Wbbestrop, att the for theris breffue och beuiszning tilstede i then sag. the haffde w siist steffnid Soffren Stampe for, att møde paa fredag. Arwit Wifftstandt og Gerdt Wiffstandt, Brev. (10 Juli. Se S. 321). Eyler Ronno sin liffs tiid, nar thet er indløst, vdhen kongen vil thet løssze til sit eghet behoff¹). Bory Viffstand sex aar for seduonlig affgiiffth etc.²) PR Ingeuard Mogenszenn.

Lucas Prutzer.
Her Mats Poelszen i Store Heddinge protectorium.

Laurits Perszen. Markor Lawszen citat sandemendt i Wiborg. Her Iesper Ienszen, vicarius i Wiborg. Iesper Tordszenn. 1) Brevet gjælder Lindholm; smlgn. 10 Juli (S. 322). 2) Brevet gjælder Gladsaxe; smlgn. 10 Juli (S. 321-22). Abbethen aff Twiiss befalingh till Maghens Mwnck till 90 Ostrop, Peder Skram till Volbergh, Maghens Iull till Vtstrop, Enuold Iull til Aabergh, Peder Iuerszenn till Staby och Maghens Fasse till Vænergord, ath the skulle steffine for thennom Per Maghenszenn i Lundby; abbethen sagher hannom for j studt, noghet tælloff oc for hand giør closthers tienere wlydiige; huor leyligheiden icky saa begiffuer segh, ath forne gode mendt kwnne were selffuer tilstæde, tha skulle the tage andher i theris stedt, OC ændeligh dømme thennom emellom foruden ald skudtzmoell.

Sty Porss haffde stenffd[!] Ies Denne i Naskow for en

gord, liggendis i Naskou till lille wor frue alter, oc i rette lagdt ett skødebreff, lydendis at Erick Porss haffde køpt same gordt, oc ther til swarede, att the lubske brende breffuene vp til alteret, oc [i] rette lagde ett breff, som frue Kyrstine Vincentii haffde vdtgiffuit, lydendis att hende fuldwitterligt wor, att hindis hosbonde købte samme gordt aff frue Gertrudt Porszes aff Aløszoo, oe att hendes hosbonde siden szolde en borger i Naskou, Hans Skotte, oc Hans Skotte szolde sziiden Anders Skredder, borgemester, samme gordt, oc samme Anders Skredder gaff then tiill wor frue alter, oc i rette lagde ett vittne, som otte mend wednitt haffde, att samme forne Hans Skote købte then gord aff Vincentius oc haffuer leyett tiill alteret vlast oc wkierd xxx aar oe mere. Tha epter etc. Kalske skou och Kalskesøø Frue Citzell, her Eskis efftherleuerske.

Her Axel Bragde breff, at ingen schall dele paa hans

godz vthi Iutland, then stund han er [i] myn herris tieniste. [Rel.] Her Offue Lunge.

Iacob Kamp [?] aff Dansziig, twende søø breff, att nar han kommer her egennom Swndett, tha maa haus skiib løbe fri oc szecker ther egennom Swndit tiill Lisbon eller Sælig.

Iøriigen van der Huit
Trelleborg oc Skrare[?] Henriik Skult.

Her Jahan Wrne, Brev paa Carmelite Kloster i Skelskør. (12 Juli. Se S. 322). 90 b

Her Offue Lunge en dom emellom hannom, Per Nielszen 91

oc Iep Nielszenn i Bølsze, for att Ies Nielszen haffde giffuitt 91 b 92 thennom breff aff godzett, oc her Offue haffde eyendom paa godzett, oc biscop Niels Clauszenn haffde thet i pant oc les Nielszenn i forlening aff byspen. Bleff saa sagt, att Ies Nielszenn haffde icke magtt att szelge the vornede sønner aff thet godz. han icke haffde eyendom paa, oc haffde icke magt lenger end han haffde thet i pant, oc ther fore bør her Offue thennom eige.

Skipper Ieppe met her Jehan Vrnes skiib, att segle

till Norge met fitallig¹).

En missive till her Magens Gyllenstiern, att hand

flyer samme skipper lad hiem met deler, saa att hand løber icke ledig hiem, thii k. M. will bruge thennom paa Gottrop. Anders Skreder, borger i Malmø, haffde stenffdt Per Anderszen, byfogett i Awss, for han haffde stocket oc blockett hannom oc lagt hannom tyff szag tiill, oc epter thii att bønderne, som siigttet hannom, icke fwndit hannom nogett i hende eller han nogett tiilstod, tha bør hannom ther fore at ware frii oc angerløss fore then szag oc ware gild mand oc geff oc ey mand thes varre oc thet hannom ey att forwides aff nogen i noger [maade]. Hans Styge, at ingen skal dele paa hans gods. Iachim Holst och Tordt Iepszen, borgere i Flensborg, citant borgemester och raad i Køffne haffn for nogett bysze krudt, the haffue indlag i bodel nogen keldere nogell aar siden forleden, och i thet toge till byes behoff emod theris mynde, att møde løffuerdagen her post Canuti [13 Juli].

Jens Tepszenn i Wester Grunderop opreyszning paa

Niels Ienszenns død, som bleff hengd ved Hornwm herritz ting, till herrizting och landting att forfylge. Rel. lens Huasz.

Idem protectorium in communi forma.
Iens Iepszenn i Vester Grunderop haffuer væritt

for k. M. met en dom, wdgiiffuit i Randders fredagen nest effther S. Hans baptiste dag siist forleden [28 Juni], lydendis, att her Iacob Lycke, ritter, Marckor Lauriszenn i Sørop, Michell Nielszenn till Kellerop, Eric Nielszenn til Kye, lep Hoffmand, borgemester i Randers, les Perszenn, raadmanndt ther sammested, Nis Anderszenn i Fardrop, Cristiern Anderszenn i True, Ies Dalli Holltued, Ies lenszenn i Rold, Nis Ienszenn i Stuetzstrop och Iens Simenszenn i Nyswm. Niels Ienszen bleff 1) Norske Rigsregistranter, I, 36. hengd mett wrett och emodh logen och bør att komme i wide iordh och bødis for som for en christen mannd, och alle the, hannom stockett och blockett, och alle the, hannom grebe och dømde, och theris tilhenggere bør att bøde till bonden och kongen effther logen, och huad fall och boed, ther bør att bødis for, bør att staa till k. M. eller huem hans naade thet beffaller, [met flere i] som same dombreff yddermere vduiszer och indeholder, stadfestelsze. Rel. Iens Huasz. Her Axell Vgerup beger steffning offuer Moghens, 92 b predicker vdi Rodtneby, for Laurits Ienszenn beffalling till Willom Scriffuer, landtztingshører, her Mats Ericszenn, Morits Skawe, Baszi Christofferszenn, Cristiern Nielszenn, att ther [er] trette emellom hannom och Hans Matszenn, borger i Ringstede, for hand sidder hannom offwerhørighe och er fød paa hans godts och haffuer loglig deltt och forfuldh hannom till herritzting och lantzting. Idem beffalling till same gode menndt.

Paa ottensdag till Knarderup en natt och siden en natt 93

tilbage igen.

Paa torsdag till Ebbelholt och en natt tilbage igen.
Paa fredag till Eszerom, ther bliffue en natt, two

eller tre.

Niels Langge haffuer væritt for k. Mat. [met] ett skøde

breff, att en hans foreldere, Magens Spendt, købthe nogel bønder iord, som kalles Køndeseyge, aff nogle wore och kronens bønder, som vor Anders Kynde i Holstebro [och haus fader¹], och aff same iord her till haffuer gaatt stytt, leding och bonde retzell till wortt slott Lundenes. Thii haffwer k. Mat. giffuett fru Marine och hyndis mettarffwinge och theris arffuinge att haffue till euig. Sammeledis staffestning paa same breff. Rel. Her Wlff Podewisk²).

Thomes W1ff breff till Cristiern Brodt, borger- 93 b

mester i Kallingborge, att kongl. Mt. beger hans skiib for fragt till Falsterboo att føre myn herris pendinge. Hans Laurisszenn, vnderscriffuer paa Nykøping slot, [breff] paa Marieboo godz wtii Madebølle. 1) overstreget. 2) smlgu, S. 323 (13 Juli). 94 94 b Knudt Lauriszenn, fogitt [paa] Aleholm, att ther er iiij borgere, som haffue loffuitt Knudt Gyllenstiernes fogett for ij borgere aff Strolswnd, att the schulle møtte hannom i Køpenhaffn inden pintzedag nest forleden, oc standit hannom tiill rette for hues tillthalle, han haffde till thennom, eller giffue hannom je lødig [marck] i steden, om the icke møtte, oc nu haffuer han bewist, att the icke møtte; att han helper hannom saa møgitt, som log oc rett er.

Iens Ibszenn i Westergryndrup skall haffue et obet

breff til thennom, som bygge oc boo vdi Hornom herritt oc ther omkring, som er Las Seuerinsszenn oc Terkill vdi Dalsgardt oc theris metfølghere, som lodt oc met vore atlade henge Niels Tensszenn, som boede vdi Nybe, athe indhen sex vgher effther at thette breff er leset till herritzting, nedhertaghe oc føre vdi wighet iordt forne Niels Ienszens krop vndher theris høgest faldzmoll. Rel. Ienss Hwass.

En forserif] till iomffruerne vdi Clare, athii ville

maglegge ffrue Anne Holgerdz med en gardt vdi Walsømagle oc taghe wederlegge aff hinne effther gude mendz tycke, athii lade thennom fyndis welwillighen etc.

Befaling till her Oluff Roszenkrantz, hoffmester, her

Mattis Ericksszenn, Cristhen Nielszenn aff Hiellomsøø oc Basszi Cristofferszenn, athe affweghe thet maglagh indhen Bartolomei, cum clausula si non omnes. Rel. Her Axell Brade.

Søffrind Mwnd beffaling till Mogens Mwnk, Ieppe

Friis, her Christiern Friis, Glob Krabbe till Østergordt, Anders Skell till Hegnit, Cristoffer Krusze till Vrndrup, Mogens Koss tiill Ørndrup, Niels Koess till Starup, att han haffuer berett, att Poell Søffrinszenn OC hans husfru Kyrstine Poels, Mette Søffrins dotter, Karin Persz dotter, for att the myrde hans moder; oc thesligest tiill Søffrin Poelszenn i Oreby, Tep Niels i Eldrup, Poel Nelszenn i Borup, Peder Clemitzen i Tomestrup, for att ther wor nogen trette emellom forme Poel Soffrinszenn oc Søffrin Mwnds moder om then gordt, ther hwn i bode, oc the same iiij mend forligte thennom om same gordt oc loffuede paa theris ære, att thet schulle ware en affthallen szag, och the schulle wiide huer ander gott till, oc ther offuer bleff alligewell hans moder myrdt, att the dømme thennom emellom epter beggis [beuisning]. Sameledis att han haffuer tiillthalle tiill Ies Albertzen, herritzfogitt i Worde herritt, for att hand fand Poel Søffriuszeun tiill tog emodt szandemendz tow, att the kalle Has Henningszenn i Rudsted schal haffue then gord, han nu vthibor, kallis Rudstetgord, frii och quit vden all affgift och kongelig tynge vdi haus liiffs tiid. Rel. Her Tyge Krabbe,

Lauris Iibszenn i Slangerup en befalling til Oluff 95

Schinckel i Slavslunde, mester Morthen Henricszenn, Peder Goske, Grers Thomszenn paa Agerstorp, om trette, hannom och Niels Mogenszenn emellom er, om et lamb, som han siiger, han schulle haffue mistaget, at the met første steffne then samme sag i rette for thennom och tage borgemester och raad i Slangerup tiil thennom och skylle thennom at met rette, giuendis fran thennom bescreffuit.

Iørgen Seriffuer, canceller swendt, selff anden pasbord

met en wogn till Hintzgaffll.

Niels Magenszenn, nobilis, beffalling [tiil] bisp Iørgen

Friis, Erich Banner, her Holger Roszenkrantz, her Cristiern Friis, Iep Friis, Glob Krabbe, Niels Ienszenn till Brodskow, Anders Skell till Hegnett, Mogens Kosz til Ørndrup, Niels Vinter till Nandrup, ....) Mus i Wldrop, Ienuol Ericszenn till Huidberggord, nobiles, Ebbe Buck i Nandrup, Mickell Buck ibid.. Michell Oluffszenn i Skarom haffue berett, att sandemendt i Nørreherritt haffuer giordt wrett marckeskell emellom Galtrop marck och Øster Iulby marck, att the ride ther paa att gøre rett marckeskell wden all skodzmaall.

Iens Kludt haffte steffnd Hagen købmand i Hal- 95 b

stede for en gordt, han i boer, som hans broder, broder Frands, haffde giiffuit. Bleff ther szaa paasagt for retthe, ath effter thi 1) aaben Plads. Anno 1531. Thessze eptherne ære saa mange hollendere skiiff, som seilde her egennom Øreswnd i thette forne aar, anno mdxxxj, och huor mange aff huer by: 96 Enckhyszen. Monykedam Hornn.. 1532. xxxviij xliiij XX xxxiiij X Edam Ellepriidam. Purmerent Dorth Brock Skillingvolt. Rarop Osszaen Binderdorp Lantzmer.. Surwolt. viij xvij vij xxvij xxj xxxij V ix vij ix Purmerlant Zerdam Medenblick Osthusszenn Harlem iiij V V 96 b Sommen aff skybene er... iije x

Peder Basse i Forszinge befaling tiill Marquord Tydemand,

Otte Tegenhuss, Hans Rud oc Peder Gregerszenn oc Per Bryder, att hans foreldere wtii en dyr tiid panttszette twende agger till en gordt, som ligger till Roskilde domkirke, oc nu wille kyrkewergen, mester Lauris Anderszenn, kende szeg eyendom paa samme agger; att the dømme ther paa.

Her Magens Gøy, Erick Baner, her Mogens Biille,

Mandrup Holk, Iøren Mickelszenn i Bøgballe, Lass Eyesszenn, Per lepszenn i Tøring, Søffrin Gødzen i Raf, att ther er trette emellom Cristiern Skram oc Grawes Kollemorthen for en gordz eye i Nørre Koldemorten, som han siiger, att han holder hannom for mett vrette, at the steffne ther for mett beggis theris br[effue], att Grawes Koldemorthen møder nogen tiidt epter thennom mett alle syne bewisninge, hues han ther om haffuer, som han viill nyde oc vndgielde mett vden all skøtzmoll. Christiern Skram en misiue tiill mester Iuer Iull om nogen kyrke iord, som ligger till Deybierge kyrke oc haffuer stedzitt waritt brugitt till Debiergelund aff ariild tiidt, oc han haffuer stedt ther en ander man, kallendis Cristiern i Lille Debierge, att han lader samme iordt bliffue hoss Debierge lund for then skuldt, som ther aff ariild tiid gangit haffuer.

K. Maiestat haffuer tilgiiffuett och omdragett borgerne 97

i Randers ije marck, som igen stod aff the xije marck, the skulle wdgiiffue aff theris by i thet aar mdxxx, som Danmarcks riigis raad hans naade beuilgett och sambtyct haffde, for then fetallig, the wdgorde hans naadhe till riigis behoff och antwordett her Niels Lycke, ritter. Rel. Mester Cristiern Huidt. Per Nielszenn i Tryninge protectorium in communi forma. Her Seffren Lauriszenn beffalling till Cristiern Ienszenn i Smolderop, her Oue i Bøll, Per Selgenszenn, Iøs Perszenn i Østrup, Nis Tameszenn i Knudstrup, Niels Vogenszenn i Guldager, Cristiern lenszenn i Fielszø, Pouel Trulszenn i Ollstrup, Per Nielszenn i Hestbeck, Seffren Nielszenn i Dalderop, Cristiern Selgenszenn. Cristiern Morthenszenn haffuer berett, att ther er tretthe emellom hannom oc Niels Morthenszenn i Heszell om nogell lod och dell, hand kender siig i Hessell och Hessell godts, och hand thet holder hannom for mett vretthe, att the kalle thennom for paa bode sider met theris beuiszninger och legger hannom syn partt wd effther logen.

K. Maiest. haffwer wutt Peder Tygeszenn att wære 97 b

diegn i Droby och Ebbeltoffte, och tesligest thett boll i Droby sin liiffs tiid, dog saa att hand skall gøre sognemendenne ther same stedt tilbørig tieniste. Rel. Erich Baner. [Per Tigszenn, soghen degen til Droby och Æbeltootth.

Item om thet degen booll i Droby'].

Peder Olszenn i Twedt haffde en qwinde hoss seg,

før han bleff giifft, oc sidhen tha festede han en anden egte husfrue, som han nu haffuer, Karine; oc electus siigtede hannom, att then qwinde, som han tiillforn laa hoss, oc then qwinde, han nu haffuer, schulle ware slægtinge, oc haffuer bewiist, att samme qwinde er i fierde liitt, oc her Poell i Szelleagger haffuer ther for satt hannom i band oc icke viill løssze hannom aff, oc han haffuer tagitt steffning offuer hannom, oc han thet yck wyste. Att the predickere i Malmø ther for døme oc siige ) findes paa en i Tegnelsebogen Fol. 97 b løs indlagt Seddel. 98 98 b 99 ther paa, om thet er saadan szag, att ther burdis att gøre band epter eller ey, oc hues the ther om gøre oc aff siigendis vorde, ath the giffue Peder Olszenn bescriffuit.

Kon. M. haffwer wntt Hans Hiortt, borgermester i

Ysted, ad gratiam en iordt, liggendis vden for Ystedt, som kalles Monckeheyden, som the moncke haffde wden for byen. Rel. Her Axell Braade.

Otthe vander Wisk, Melchiors dreng, ett basbord

till Landtoholst och tilbage igen ilendis och frii ferger. Her Lauris.

Cristiern Skram beffalling till Glob Krabbe, Magens

Iull i Wdstrop, Niels Friis i Waskergord, Iens Tomeszenn i Holmgord, lenuol Iull i Aaberg och Iwer Tomeszenn, nobiles, beretter, att Iacob i Biørnstrop haffuer ladett wpbygge i Skoby marck ett byggestedt, som hand sier er giordt met vretthe, att the met beggis theris breffue och beuisning, som the wille nyde och wndgielle, møde, och att the endelig sie ther paa.

Idem beffalling till Glob Krabbe, Axell Roszenkrants

till Langting, Iep Friis, Iens Tameszenn i Holmgaardt, berett, att sandemend i Guddom birck haffuer sworett fran hannom. paa klosteris wegne en eng, som kalles Braszens eng, och till Iens Morszen till Høgeberg, som han mener er giordt met wretthe. Cum clausulis prioribus. [Ridhemend att grandske och forfare om Iernom marck och rett rebit effther wor keriste nodighe herris beffaling och effther loggen eller ey, och endelig dømme vtthen alle skadzmoll. Item Malty Lauriszenn till Albeck, Erick Nielszenn till Kyøe, Klaus Ywerszenn till Boller, Iowan Matszenn till Tostetlwnd, Poffuel Stiszenn till Trinderup, Bagghy Griis till Hiermesloff, Niels Torlaszenn till Twidh, Nis Anderszenny Bunderup, Iep Anderszenn i Tanderup¹]. Her Lauris Iensszenn, sogneprest till Østheruelinghe kyrck, Grendsten oc Helstrup kir[ker], en forskrift tiill mesther Cristoffer tiil Skiern, prouesth wti Aarss, at han haffuer beret for ko. Mat., at hans sogneffolck siddher hannom offuerhørighe 1) findes paa en i Tegnelsebogen Fol. 98 b løs indlagt Seddel. tilføjet: Tens Thomesszenn haffuer berett, att Iornwm marek er rebtt. Nedenunder er for oc wfforretthe hannom oc eghenholdher hues thynd, renthe oc indtheght, szom the skulle arligen giøre oc giffue.

Ion Swenske, Knudt løde, her Holgers fogitt.

Eggerd Fres. Ioen van Huszwm. Hans Kroll. Hans van Re met theris stalbrødre bodtzmend aff Huszwm genedig pasbordh. Nels Brock en beffalingh tiill lens Hingherrit vti Thym sogn oc Torsted sogn, kronens godz. Per Guldsmedt, byfogitt i Engelholm, haffde steffnd mester Per Laurisszenn, canick i Lund, for en gordt Lund, som hans moder søster, Margrette, Hans Bringers, gaff i sit testament till itt alter i Lund for nogen tieniste, oc wor dog inger ander breff giortt ther paa en testamentet. Oc ther bleff saa paa sagt, att forne Margrette, Hans Bringers, icke haffde magtt att giffue bortt mere en syn halffue hoffuit lodt, oc hues hwn ther offuer bort giffuit haffuer, bør egen att kome tiil hendes arffwinge. Her Niels Andersszenn oplader her Hans Gunderszenn Brundeby kircke. Erick Banner xij sandemendts breffue. Poffuell Hansszenn, borgemesther i Kiøp[nehaffn], en forskrifft till burghemesther oc raad wti Horszens, szaa at en theris metborgher, Per Nelszenn ibid., er hannom nogen gield skiillue for iern, salt oc andhen ware, effther szom han selff ytthermere beretthe kan, at the ther for werer hannom behelpelighe etc., effther en gest. Idem en steffning offuer forne Per Nelsszenn, at ther szom hand icke wiille pleghe hannom eller hans bud effther ko. Mats. skriffuelsze, at han tha møder S. Lauris dag [10 Avgust] her i Kiøpnehaffn eller huar h. n. er i Seelanth. Per Trudszenn i Stor Gordstonge. 99 b 100 100 b Karine Laurissdotter i Glymsholth eth breff, szaa 101 at hun haffuer [warit] for ko. Mat. oc klagit oc beret, hurledis nogne haffuer hendhe tiillagdth, syethet oc skyldidh for, at hun skuldhe kundhe brughe oc beffatthe segh met troldom, och ther for beffrycthe segh atskulle paathagis, forhyndris oc wdtrengis fran heundis hus och bygning aff wore fogitther, embitzmend oc 101 b andre; oc haffuer hun haffdth her for oss eth opne beseglit breff oc sogne windhe, wdgiffuit paa Wgild kirckegordh, szaa ath xxiiij dannemend, szom haffde kiend forne Karine Laurissdotter aff hendis barndom, wndhe paa theris siell oc sandinghen, at the aldrig haffue hørd, spurdh eller fornummitt, at hun haffuer brugt nogit troldom eller nogne slig whørszom gerninge, szom samme sogne winde itthermere wduiszer och indholler. Tha effther slig leylighedh baffuer ko. Mat. thagit hende oc hendis goeds wti hans nadis wern oc beskierme etc., oc skall samme sagh altingist wpstaa, szaa lenge ko. Mat. selff komer tiid i landit etc. Rel. Iørghen Henningsszenn. Her Tygge Krabbe, her Anders Biilde, her Knud Bilde, her Claus Podebusk, her Axell Vgerup, her lacob Trolle, her Mauris Olszenn, Borii Vlfftand, att the komme paa en marck, som fru Anne Kromedigis kiender seg lodt wtii paa en feydriff oc øghedriff paa en marck, kalles Øyemarck, att the grandske oc forfare, om hwn haffuer ther noger lodt oc dell wtii, dog saa at nar Esge Biilde komer tiill stede, om han thet ycke samtycker, hans rettiighet ther vti vforkrenktt. Tygge Krabbe. Rel. Her Ffrue Sziiszelle, her Elskill Gødis efftherlewerske, ett breff, att ther er noger bønder karle i Skone, som hwn haffuer laditt mett logen giortt thennom friidløsze, att fogether oc embesmend gøre hende ingen hinder paa thennom. 10200

En befalling till Niels Lunge, Maurits Skaffue tiill

Elskestruppe, Bassze Christoffersszenn till Søruppe, Christiern Nielsszenn tiill Hielmszøø, vepnere, OC Villom Persszenn, lanttztinghører vti Selland, att the steffne for thennom i retthe Brømss i Baneruppe, Swen Bruen i Hoffyby, lenss Morthenssenu ibid., Per Vnckersszenn ibid., for the indfalle i Hoffby mølle szøg, som ligger till Tureby oc her Mattz Bølle haffuer i forlening aff electus tiill Roskild, att slaa en holm vti samme mølle szøp, oc tesligiste Rassmus aff Hyldolt for noghen byer, szom hand tog i Faxe kircke skoffy, szom her Mattis Bølle ocszaa haffuer i forlening, att the dømme thennom emellom oc giffue bescriffuitt fran thennom, cum clausulis consuetis, att ther szom nogle aff tissze gode mend for etc. Tames Galskyt skall haffue steffning aff Pedher Knwdsszenn vdi Øregardt oc hans loffhøring, som er Cristiern Mattsszenn vdi Birk oc Synderssz Ibsszenn vdi Hallundbeck, for en log, som han gaff met vrett for Lasses datther [A] Vnderstrupp. Her Tyge.

Iens Bager, borger i Landskrone, en befaling tiil her

Anders Biille om trette emellom hannom oc borgemester Willom Gerdsszenn ther sammestetz for et husz, som forne Jens Bager kiøfte aff Claus Seyler, borger ibid., som han giør hannom hinder och forfang paa och giord hannom ther forkøb paa etc. Thomes Galskytte beffaling till her Mogens Bille, Hans Iehanszenn, Erick Kromdige, Peder Ebbisszenn, Mandrup Holk, Swend Perszenn i Ørwm, Torkell Perszenn i Følinge, att the riide emellom Esterup oc Vewm marck oc skoff, att the gøre ther rett markeskell oc szette sten oc stabell, oc gransker epter logen, giffuendis lotzeyre loglig adtwarszell, oc ther som the icke alle etc. Her Moghens Gye tagher befaling till her Axell Brade, her Claus Pudbusk, Lauris Knobb[?], lep Falk, oc beretther, at ffrue Anne, her Henrick Kromdigis, haffuer ladet indstøffne Engelstet sig ind paa her Moghenssz grundt etc. 102 b Chrestiern Skram en befaling till byspen aff Riipe, 103 Magens Iwll i Vstrup, Ienwold lwll i Abierg, Ies Thomeszenn i Holmgordh, ath han haffuer beret for k. Mt., at ther er trette emellom hannom och Anders Ryther i Kabbell paa Trabierggords och alle the tieneres wegne, som ligge till Trabierggord, och alle andre lodz eyere i Gudom sogen for frii torffgrufft, liwnxslet och fedrifft, som the wille haffue vtti Gudom hede, huilcket hand mener, the bruge met vret, som han sielff ythermere berette kand.

Kersten, greff aff Manssfeld budt.

Howszøg, paa iiij mile naar[?] Tiisted, en misziue till her Holger.

Iwer Krabbe beffalling till Axell

paa Langting, Niels Koes i Starupgord, Magens Kosz i Arndrup, Cristiern Skram, hoffzinder, Henrich Nielszenn till Bustrop, lens Ta meszenn i Holmegordt, nobiles, Niels Jesperszenn i Riswm, Iens Morszen ibid., Cristiern Laszenn och Peder Laszenn ibid. 103 b 104 105¹)

Niels Siellandtzfa ar citat her Knud Rud for

nogell arf, hannom wor tilfallen effther syn fader, som bode i Wiffwodde, och hand tog fran hannom, att møde paa søndag først kommendis.

Mester Iwer lull en misziue, att Cristiern Skram

haffwer berett, att hand baffuer en gaardt, hedder Dedberg lund, och same gaardt haffwer haffd en iord i feste aff Dedberg kircke, och nw haffuer mester Iwer fest same iord en anden fraa samme Dedberg lundt till. Beder k. M., att forne mester Iwer will lade same hans gaard, Dedberglund, nyde samme iord for slig leye, som ther pleger aff ariiltz aff att gaa. Breffue till Korszør lenn Skelskør Kallingborg

Wordingborg

Nykøbing

Rødby

ath ther inggen skall offwerføris wden k. Mats. pasbordt och benømlig huor mange. Rel. Melchior och Wulgangus. Poell Lutherback pasbortt mett iiij heste oc en vogn, huor han komer. [Rel.] Her Iehan Rantzou. Bønder wtii Beriie herritt, huo the tiilhøre, schulle agge huer ett less ællepelle, vij alne lange, till Engelholm att forbedre dybett mett. Rel. Her Tygge Krabbe.

Fru Sophie Podebusk, Kvittans. (2 Avgust. Se S. 328).
Her Truedt Gregerszenn, Sobrev¹).
Esge Bilde, Brev')
Iuer Olszenn oc Oluff luerszenn sex aar breff

paa thet falkeleye, nar the aar wde ære, som the haffuer.

Gregers Matzen i Bobell en beffaling tiill

Niels Bernnitzsen, att han er i Eske Bildis tienniste.

Item Pedher Ebbeszenn ett befalings breff tiil tesse gode mendh.

Thyr Knudsdotter en befaling tiil her Mogens Gøy och Eriic Banner om trette, som er emellom hinne och Jens Søffrinszenn i Waldby, hindis hosbonde, for at han nogen tiidt tilforn, for at han tog hinde tiill egte, locket hinde, och 1) Norske Rigsregistranter, I, 36. 2) Fol. 104 b er ubeskrevet. at nogen tiid effther at theris brøllup haffde weret och han haffde tagit hinde til egthe, tog han en anden vbequem kwinne indh och søgte seng, disk och dug met hynde emod forme Tyre Knudsdotters, hans rette egtehustrues, mynde, och slagit och dragit hynde forwden skyld och brøde och huggit hindis kleder sønder och met thet siiste burt iaget hinde fran seg nagen fran hues del och godz, som hindis fader haffuer giffuit hinde met. At the høre then sag, nar the furst i Iutland igen kommendis worde, i rette for thennom, steffner thennom paa bode sider i rette for thennom och ther effther skicke huer saa møgit, som log och ret er, giffuendis fran thennom bescriffuit etc. Rel. Her Mogens Gøye. Siuordt Swyn, Folgebrev.1) Follert Swyn, Folgebrev.1) Her Niels Lycke, Brev.1)

Claus Daa en befaling till Per Hardbo i Nielsby,

Thomes Galskytte i Sønderskoff, at the granske och forfare.

Borgemester och raad i Halmsted, Brev. [16 Juli. Se S. 323].
Iacob Michelszenn i Malmø schall haffue en aaben

breff tiill mynthemestherenn vdi Malmø, lydendis, at wor nadigste herre haffuer vndt och tilladit, at Iacob Michelszenn maa lade mynntte lx lødig marck siølff paa myntthen ther vdi Malmø vnder saadant pagmentte och kornn, som myntten nu slas, at hand forthy myntter hannum samme siølff i rund myntt strax met thet allerførste, førre end stempelenn bliffuer forwandlet. Natleger. Nu paa tiisdagen fran Kiøpnehaffn tiil Roskilde en nat. Paa onsdag tiil Ringsted. Paa torsdag tiil Soor. Paa fredag tiil Korsøør. Tiil Korsøør, Nyborg, Skelskøør och Kyrtem vnde om ferger. 105 b 106

Iachim Ramyen och Iachim Bernek ob pasbordt.
Junker Villichen, Dideric van Grolle och 106 b

Iørgen Skemmell met theris iij fennell knecthe, att pasze- [re] egemell Laalandt, themelig wnderholding.

Vendtzell Bydell vnd Kønow Quitzow pasbordt

att trecke egemell landett.

Hans Skotte pasbord att hentthe nogle øxne i Word-

1) Norske Rigsregistranter, I, 16-17. 107 b 108 berg, att k. Mats. vnderszotthe giiffue frii vnderholding och tilhielpe, att oxne komme fram.

Her Gude¹) Galle, Forleningsbrev. (3 Avgust).

Erick Vgerup, Stadfæstelsesbrev. (3 Avgust³). Erick Vgerup, Forleningsbrev. (3 Avgust³).

Hans Myntemesther, Forleningsbrev. (3 August³).

xxviij perszoner och iij heste. Her Henrick Roszenkrantz en quitantze paa iiij lødit marck och j lod sølff och en gulden kalek och et korelbond met fem sølff sthene. Rel. Lauris selffuer paep³).

Item breffue till alle køpsteder offuer alt riiget, at koninglige Maiestadt haffuer giffuit the lubeske och wendiske stæder frii for sise aff tysktoøll indtill S. Oluffs dag nest komendis [29 Juni].

Palle Spliitt i Myenstrop beffalling till her Offue

Lunge. her Magens Bille, Swend Perszenn i Ørwm, Terkill Perszenn i Føwlinge, nobiles, Seffren Godtzenn i Rask, Peder lepszenn i Tørringe. Beretther, att sandemendt haffue giordt wrett marckeskell mellom Myenstrop marck och Giwskod marck, mellom Myenstrop marck och Kollemorthen marck, mellom Myenstrop marck och Wongge marck, att thesze gode mendt ride ther paa och gøre rett marckeskell, om ther icke er rett marckeskell.

Henningk Smelingk it pasbort.
En bonde, boendis i Naffuelsty, kallis . . . . .6), som

[wor i rette steffnd] och skulde haffde møtte i rette paa Nykiøping for nogen tyff sag for nogen swin, som han skulde haffde stollit, och ey møtte i rette och ther for bleff dømpt tiill tyffs, tha haffuer nu ko. Mt. ex speciali gratia vnt och giffuit hannom were frii, quit och angerløss for then sag och ey ther for ythermere deles eller skattis i noger maade, dog saa at Iørgen van der Wisk schal beholle, hues ban haffuer vpborit aff hannom, vden hans iord godz och hans hustrues del och anpart 1) der har først staaet Oluff. 2) Norske Rigsregistranter, I, 37. I Tegnelsebogen Fol. 107 findes tillige et overstreget Udkast. 3) Norske Rigsregistranter, I, 37. 4) Norske Rigsregistranter, I, 38. 5) smlgn. 4 Avgust, S. 329. 6) aaben Plads. 7) overstreget. i hues han haffuer vpborit aff thennom, thet schall han haffue eghen och ey haffue thet forbrot i noger made etc. biude wii etc. Rel. Her lahan Oxe. Fru Anne, Her Oluff Galdes Efterleverske, Følgebrev.') Thii for-

Lydke Kock beskermelsze breff in generali forma.
Et breff tiil burgimester och raad i Riipe, at forne

Lydke Kock haffuer beret for myn herre, at Laurits Søffrinszenn, borger i Riipe, er hannom nogen pendinge plygtig och icke wil betalle hannom, och han ey motte nyde myn herris scriffuelsze got at, then han nu siist haffde till thennom etc. Frue Anne Ericksdotter, Laurits Hanszens effther- 108 b leuerske, en befaling tiil her Knudt Rud, Erick Daa, Nis Marquordszenn och Iachim Beck, at hun haffuer tilthal til Tens Iørgenszenn i Egeløg, for at han haffuer indfarit i hindis enmarck och ther slagit, forgiord och ilde handit hindis tymmermand och burtagit hindis wogn och heste emod ret etc.; ther tiil met troffuer hinne, saa hun ey torff were hiem i hindis høist och tage hindis sag ware. At the kalle samme sag for thennom och høre thend i rette for thennom skyllendis thennom at met rette.

Eadem et beskermelsze breff.

Henrick Røstemester et pasbort met wogne och ferge offuer fergesteder, saa mange som han behoff haffuer.

Her Hans Iacobsszenn ett protectorium in communi

forma.

Her Henrick Roszenkrants breff att lade eet skiib

met kalk och leether. Ransneffninge i Kærre herritt, att the giorde itt tow emellom biscop Stygge oc Axell Gøye, oc siiden haffde biscop Stygge stenffd thennom for seg oc bygdemend, oc the domere icke kwnde fordragis, meden vore partiske i domen; thii haffuer kong. Mt. wpsatt same sag, tiill saa lenge myn herris nade selff komer, oc ind for myn herre eller andre gode mend, som vii ther er

Thomes Guldsmedt, Diriick Vittlæng en for- 109

scrifft till kongen aff Suerige, att [her] Oghe Clauszenn thennom mange pendinge skiildig. 1) Norske Rigsregistranter, I 31, (her, vistnok urigtigt, henført til Novbr. 1531). 2) overstreget. 110¹)

Her Holger Wiffstandt, Forleningsbrev. (5 Avgust. Se S. 330).
Her Trude, Forleningsbrev. (5 Avgust. Se S. 330).
Niels Brock, Forleningsbrev. (9 Avgust. Se S. 331).
Eriick Krumdiige en befaling til bispen aff Ros-

110 b kilde, at ther er trette emellom hannom och Mette, som er Søffrin Jelingbos hustrue, for en gord, som Soffrin lelingbo haffuer kiøfft och sielff vpbygdt her i Kiøpuchaffn paa Østergade, som han ether sielff ythermere berette kan.. At han steffner forne Erick oc Mettis rette lageuerge i rette for seg och ther vdlegger och vdtuiser forue Eriick Krumdig hues del och anpart, som forne Soffrin Ielingbo tilkomer i samme huss oc gord. 111 1122)

Et breff tiil borgerne i Wedle, at the skulle føre

sandetolden aff Westerherrit till Gottorp paa et skiib, som kand bere trysindetyuge tusinde fisk, och ath thii skicke samme fisk met et wisse budt fram, saa then icke bliffuer forderrit, och giffue Eriick Krumdige en quitantze paa hues fisk, som the saa aff hannom anammendis worde.

Robecks mølle vti Hindzegaffuell len then haffuer I ens

Hansszenn, en borger vti Medelfar, at nar han dødt er, tha schall canceller beholle ther till slottet, oc icke schall ther fran forlenis. Om the borgemestere

Burgemestere oc raadt breff her i Køpnehaff, at the mwe beholle graabrødre closter gordt oc haffue, som thet nu befwnditt er, tiill hospitalles oc the siuge folks vpholdelsze heri byen met kyrkegordt.

Her Prebern beffalling till Iep Friis, Iens Huasz,

Magens Louenbalk, Tames Tameszenn till Vlderupgord. Haffuer berett, att eygere i Høwsløff sogn i Fiensherritt haffuer laditt rebe Howsløff marck, och haffuer ladett heden rebe alle thet kendtz iord, som ligger ofwer all Howsløff marck till Bruedall, och Bruedall inggen vederlag igen, att the grandske och forfare. Niels Styremandt pasbord, att hand haffuer tientt trolig paa Miichell, och thermet fare hiem.

Swend

misziue Harilsszenn en till her Henrie Roszenkrants [och] borgemestere och raad i Visbi, att hannom 1) Fol. 109 b er ubeskrevet. 2) Fol. 111 b er ubeskrevet. er fallen nogell arff till effther hans forelderne, atthi hiel[p]e saa møgett som rett, att han kand faa same arff.

Iuer lenszenn, Forleningsbrev (28 Avgust').
Idem fylge breff.
Her Clawes Bilde, Kongebrev³).
Her Truedt Gregerszenn, her Holgerdt Gregerszenn,

abbeden i Aas closther OC Peder Styrlle, at Anders Hanszenn, slotsfoget paa Ellitzborg, haffuer ladit berette, at hand haffuer tiltall till Ariild Griis for noget godts, som hand siiger sig at haffue rett till etc., at the forsambles och skilye thennom ath met rette etc. 112 b

Her Iehan Rantzou breff till euig tiid paa en gordt 113

i Wisby paa Gottland, kallendis Fredhes gordt, som Søffrin Norby tilhører.

Skyen oc Skydesøszell.
Her Iohann Wrne befalings breff till Eyler Rønnouff,

Niels Marquortszenn, Emmicke Otszenn, Erick Daa, Ioachim Beck oc Hans Willomszenn, at the paa beleilig tidt forsamles oc ridhe tiil Tostrop atgrantske oc forfare om then trette oc klage, som er emellom fore her Iohan Wrnes tienere i Tostrop oc her Hans Bilde om nogenn ioerdt, som her Hans Bilde will haffue j ørte korn for aff her Iohan Vrnes tienere, om hand ther till rett haffuer eller ey, oc giffue bescriffuit etc.

Ioen yan Nidewisz mett syn broder itt pasbord

met en vogn ind i forstendome.

Frue Anne, her Iohan Vrnes, liiffs breff paa en gordt

i Viberup paa Amage, som Soffrin vti boer, dog att all wiss renthe, ther aff gaar, schall hwn lade yde till Køpenhaffn slot.

Her Anders

Lundh. Ericszenn forscrifft till electus i 113 b

Niels Klausszen, Lagmandsbrev³).
Et breff till Skone till hwert leenn, at alle knølle 114

møller skall vpbrydis vdi Skone, Hallandt, vndhertaghen Berigherrit oc Asboherrit.“

Pedher Giøsszenn i Strelundh haffuer verit oc klagith

1) smlgn. Norske Rigsregistranter, I, 39. 3) Norske Rigsregistranter, 1, 86-87. 3) Norske Rigsregistranter, I, 38. for ko. Mat., at Pedher Ebbisszenn giør hannom hyndher, tretthe oc forffangh paa forne Strelundh gardh, szom haffuer legit tiil kronen aff arildz tiid, oc sigher, at samme gard skulle komme seg oc syne metarffuingh tiil, oc wille doch icke føris wti retthe for oss eller andre the gode mend, szom wii haffue tiiltroedt oc beffalitt atfforhøre oc wdgranske leylighedh om samme sag, syn atkome oc reth, gammell hoffuitbreff paa same gard, szom han haffuer paaskotth, at hans farssøsther skulle wti were haffue, oc haffuer forne Pedher Gigsszenn oc oss elsk. her Magnus Bildhe etc. paa wor oc kronens wegne offthe eskit oc kallit samme hoffuit breff wti retthe, oc han thet icke framfford haffuer etc, Tha effther sligh leylighet haffuer wii aff wor søndherlige g. oc n. wndh oc tiilladit oc etc., at forme Pedher Giøsszenu maa oc skulle haffue, nide, bruge oc beholle same forme Strelundh gard met all syn retthe tiillegilsze oc then tiil OSS oc kronen atligge, tiil szaa lenge at forbe Pedher 114 b Ebbisszenn eller andre paa hans eller hans metarffuingis [wegne] komer met samme hoffuit breff, szom hand szaa paaskuth haffuer, for oss eller oss elsk. her Magens Giø, Erick Ericksszenn, Maghens Munck, offueruerindis fore her Maghens Bilde, oc ther tha giøre sza møgit, szom log oc ret er. Thi for[biude] ete. [Rel.] Hans Emicksszenn. 115 Ringsted kloster och by.

Eth bref tiil her Iahann Wrnne, then hollendher

Suane, je ge[ruste?] karlle, weractige karlle, for wdhen boesmend och theris egit folck.

Et breff til her Iohan Vrne, at
Luder, som pleger at were fogit paa Falsterbode, beskermelsze.

Och Henricus Schulte et pasbordt, nar han drager

tilbage egen aff Falsterbode och gemmel riiget och ind vthi førstendomet, at the fly hannom saa mange wogne, som han behoffuer. En missiue tiil mester Anders Glob, at han fornøger Hans van Kyldenbrygh om aarit ije marck danske arligen aff tolden eller af andit och flier hannom et bequemt huss ther i byen af k. Mts husze ther i byen, som han och hans hustrue kunde haffue theris bequeme woning vthi; om fitallig och vnderholling will k. Mt. lade met hannom sielf handele kerligen.

Tiil her Holgerd Roszenkrants, at bispen aff 115 b

Wendsyssel haffuer beret for k. Mat., at her Holgerdt nu welder seg til at lade vptage och anamme kirckernes landgiille och anden rettighet, som kircke met rette tilkommer. Thii vil k. Mt., at han ingthet bewore seg met nogen landgiille eller gods, som kircken met rette tilhører. Axell Gøye et breff paa Tysted borgeres wegne, som Iens Huass skal vnderuise oss. Ambrosius Bockbynder et obit breff och en missie. Myckell lydhe i Landhing wti Norig eth protectorium 116 tiil seg oc sin høstru. Borgerne i Køge et breff, at the fattige, siuge menniske mue haffue theris budt eblant almugen vthi thessze efftherne fire herrit, som er Steffnsherrit, Fasszeherrit, Bierskoffsherrit och Ramsøherrit, och ther begere almyssze aff almugen. Rel. Her Mogens Goye. Et andit breff, at borgmester haffuer werit hoss myn herre oc berette Høring by ixx marck for then fitalie, the schulle 116 b wdtgøre till wore orlogsskiib tiill then reysze tiill Norige.

Her Maghens Gyos, Livsbrev. (9 Avgust. Se S. 331).

Bispen offuer Sieland ett breff.

Breff till Nels Iepszem om natz holdt, oc att han

bestiiller att ther gørss en wey, oc wpbryder gerder paa thenne siide Othensze oc emellom Nesby hoffuit oc Othensze, att kongl. Mt. icke behøffuer att drage egennom Othensze at then lange stenbro, oc at han bestiller itt budt, som møder hans nade paa weyen oc wisszer weyen egenom marken. Maryne Bernnydts wti Nestwid eth protectorium in communi forma etc.¹) Hartuig Wiffeld et breff paa et husz i grabrødre closter [i] Kolling, som hans heste nu vthi stande. Hans Emichsszenn lige sligthet breff paa thet husz, som pleygede at were persunens i same closter. Casper Ziidwidz et pasbort mett heste och en wogn och offuer fergestet till Gottorp [?]. Her Henrick Gøye met fuldmagt paa Beritthe Kopelins vegne i Nestued, beffalling till her Anders Bille, her Mats 117 1) bagefter er tilføjet: allan. 117 b 118 118 b 119 462 1532. Ericszenn, her Oluff Roszenkrants, Knud Gyllenstierne, att hand hafluer tiltall till her Iahan Vrne, for hand fengzelett hynde och met wretthe tog hyndis godts, kleder, guldh och pendinge fra hynde, som hynde aff rett arff wor tilfallen effther byndis fader och moder. Claus Sniddeker et pasbort.

Her And hers Bilde eth quitans paa en koberbøss,

szom war indskreffuit wti hans inuentarium paa Steghe oc bleff sønderskot for fynde, oc styckene framsend tiil Kiøpnehagen. Christopher Huitfeldh en befaling till her Peder Lycke, Knudt Vrune, Henning Walkendrup, Niels Biildh, at Christopher wil gøre magelag met k. Mat. met en k. Mats bondegord, i Krumstrup liggendis, som Oluff Olszenu i boer etc. At the ther grandske och forfare iblant Christoffers gorde och godz, at kronen fanger saa god en gord egen och fanger fyllist.

Villiam Runge oc Hans Swort breff till her Tygge

oc mester Anders om theris pendinge.

Piter Kielbicker en forscrifft til borgemester i

Othensze, att the hielpe hannom saa møgit, som ret er, offuer Hans Matzen for xj lodt, han er hannom skildig.

Cristoffer [Otthesszens¹] Huitffeld eth breff, at han

maa wdthaghe hans søsther, iomffru Anna Huitffeldt, [szom'] aff [thennom] kaltis Klare, aff Klarekloster vti Odhenszøø. Effert Skepper en missiue tiil prier i sancti Hans closter i Othensze, at myn herre giffuer hannom tilkende, att effther thi at . n. haffuer nu mange heste vthi h. n. besolding och icke haffuer borgeley tiil thennom alle, och han ther for haffuer forseriffuit forme Effuert Skeppers heste i borgeley hoss hannom nogen stundh, och forte Euert er nu forskicket vdhen lands at reysze vthi ko. Mats. merckelige erende och werffe, thii bether myn herre hannom, at han end nu wil holde two aff samme hans heste hoss seg en maanats tid eller sex vgger, tiil myn herre kan forskicke thennom anderstidz. Idem lige sligthet breff tiil prier aff sancti Knudt, at han anammer iiij aff same heste til seg vthi en maanat Rel. Fodermarsk. eller sex vgger.

Iesper Sellandzfaar selff femthe aff vore skytter att

scriffuis i borgeley i Koldinge. 1) overstreget. 83 Lagge Bragde borgeleye breff till Esszerom closter 119 b met sex heste, nar Lodwick Mwnck riider ther aff. Iep Tordzen breff tiill mester Anders Glob, att han reguer mett hannom och giffuer hannom, hues kongl. Mat. bliffuer hannom skildiig. Et breff till electus aff Fyen om en ganger. Och till Niels Ipszenn, att hand betaler

K. Mat. haffuer giiffuitt Knud Gyllenstiernej stortt

træhusz mett steen och tember, saa hand maa thet nedderbryde och bortføre¹) huort hannom løster, aff graabrødre kloster i Nykøbing paa Falster. Om Tord Rodtz leen.

Ett breff tiil mester Anders Glob om the øxne, han

loffuitt att forskicke hiidt, att han forskicker them vfortoffuit. Peder Vilatszen Abbeden aff Sore Hans Friis beffallings breff tiill Iørgen Henningszenn, Niels Iepszenn, Michels Perszenn och Iep Vnckerszenn, borgemestere i Ottensze, till fru Margrette, Claus Vrnis efftherleffuerske, at Claus vor hannom skyldig xlij marck for klede och saardug. Steffine thennom fore och skyllie thennom att mett retthe.

Erich Perszenn och Hans Ericszenn, hans søn,

protectorium in communi forma. 120

Søffrin Mwnd beffaling tiill her Axel Bragde, Erick 120 b

Baner, her Oluff Roszenkrans, Niels Ienszenn tiill Brodskou, Juer Thomesszenn til Palsgordt oc Aruit Wlffstand, att han haffuer berett, huorledis Kyrstine Poels ihiell slog hans moder, hustru Botiildt, oc att the grandske oc forfare epter beggis theris bewisninger, om forne Kyrstine Poels slog hans moder ihiel erlige eller ey, oc thesligest att Poell Søffrinszenn haffuer giffuett en log, saa att han icke giorde then gerninge emodt szandemands tow, att the ther fore steffne les Albretzen, herrisfogitt i Worde herritt, for thennom, grandske oc forfare, om han skelligen oc retteligen haffuer fwnditt Poell Søffrinszenn tiill low, siiden forme hustru Boels dødt wor liust oc kierdt tiill herristing oc landzting, oc endeligen døme oc siige ther paa, om forne Poel Søffrinszenn bør att ware aldelis orszage 1) ovenover er tilskrevet: i syn byg (?). 121 121 b 122 122 b for then szag eller bør att nyde oc wndgilde then samme dom oc rett, hustruen offuer gaar for then szag. -1) Beffalling ad eosdem, att Nis Hollenszen ladit beretthe, att hand haffuer tiltall till kireke werge tiill sancti Iepe kircke i Horszens for en gaard, som gamble Nis Hollenszenn gaff till samme sancti Ieps kircke for en daglig mesze att skulle holdis, och samme mesze i lang tiid icke holdett er. Sammeledis haffuer

Eske Bille, Brev at overgive Othe Stigszen Brandskatten²).
Othe Stigszen ett almyndige søbreff till Bergen och

hiid egen³).

Her Iahan Wrne ett breff, att hand flyer Otthe

Stigszen en god, stor bod att segle till Bergen met; thet ligger myn herre magt paa²).

Eske Bille, Hr. Vincents og Hr. Niels Lycke, Brev, at de med

det første afskedige det unødvendige Folk).

Item sligt ett breff till her Truede och her Claues Bille²)
Eske Bille, Kvittans. 29 Juli 15322).

Biispen aff Fyen ett breff och hans moder. Her Tyge Krabbe ett breff. Pouell Karleboe i Elby haffuer berett, att hand met hans stalbrødre, sandemend i Nørreherritt i Mors, haffuer giort markeskell emellom Elby och Galtrop marcke, och ridemendt siden haffuer riidett mar[cke]skell emellom fore marcke emodh thet markeskell, for sandemend giordt haffuer. Beffalling till tesze effthere: biscop Stygge, Iesper Tordszen, Bagge Griis, Niels Griis, Seffren Høg, Magens Munck, Lasz Skeell, mester Iacob, prier i Duebrødre, Per Sweneszenn i Hesselberg, Brun Jenszenn, borgemester i Nykøbing, och Cristiern Perszenn, borgemester ther samestedt, Swen Anderszenn i Solberge, in presentia Ioannis Huas och Nis Bonde ibid., att the kalle for thennom bode sandemenndt och ridemendt och hører, huilke aff thennom ther retteste mar[cke]skell giordt haffue, och giiffuer bescriffuett. Knud Olszen, Henric Skomager

Her Offue Lunge beffaling till mester Oluff Mwnck,

mester luer Iull, prouest, Henrick Stampe, Hanns Mwnck, Iens 1) en halv Linje, som er ulæselig. 2) Norske Rigsregistranter, I, 37. 3) Norske Rigsregistranter, I, 40. Iull oc Peder Iull i Holgordt, att han hafluer berett oc keridt, att ther er icke rett markeskell emellom Asszersbølle marck oc Swrhaflue marck; att the mett allerførste gøre rett markeskell, att the grandske oc forfare nogen eyendom, forne her Offue mett rette tillhører vti forme Swrhaffue mark oc Gerdrup mark.

Item ett protectorium till frue Mette aff Nebbe OC hindes søn Claus Limbeck oe alle theris tienere oc godz. Her Offue en beffaling till her Mogens Bilde, Iøren Skougordt, Erick Skram till Hastrup. Henrick Vind, Peder lull, nobiles, Lass Eyesszenn, herrisfogitt i Tørill herritt, att her Offue haffuer berett, att eyermend i Starup wille siige 123 thennom offuer gamelt marckeskell, som biscop Hartwig aff Riipe mett bygdemend haffuer giffuit dom paa, oc ind i Frosted mark met vrette, som han siiger. Att the ther for riide ther paa oc forfare leiligheden, oc sette ther stabell oc sten epter logen epter the gamble breff oc bewisninge, som i rette førdis. oc som skell haffuer warit aff arildt tiidt. Et breff till ber Gregers, att han giiffuer seg hiid met 123 b thett første met altt thett sølff, hand haffwer wppeboritt i Skottborg leen, och klare register. .Rel. Claus Daa.

Breff till the fire[?] att myn herre haffuer her ingen

hoss seg etc.

Ett fuldmagts breff tiill the fire[?]
En leyde tiill Clemitt Anderszenn oc hans mettfølgere

wtii siitt behold egen.

En stadfestelsze.

Ett breff till landzting oc tiill alle lensmend. Ett breff besønderliig till her Mageus oc saa om hertig Hanns.

iij forscriffter till the abbether i Ømcloster, Allinge

oe Worde closter. Bispen aff Sieland Simonis et Iude dag [28 Oktbr.] 124 [Breff till Oluff Hammer¹]. En missiue till her Magens Gøye, att k. M. haffuer giiffuett Oluff Hammer en aff the middelste klocker, ther stander i sancte Karine gaardt i Aars. Rel. Henrick Hack. 1) overstreget. 124 b 125 125 b Breff till alle lensmendt, athi icke tilstede then ene offwerfalder eller tager fran then anden i theris leen wden dom och rett:

Bispen aff Riipe
Her Prebern
Magens Munck
Peder Ebbeszenn
Claues Daa
Erich Krumedige
Her Magens Bille
Bispen af Aars
Her Magens Gøye

Erich Ericszen

Fru Karine, Her Henrick

Knudtzens

Anders Biørnszen

Iens Hwasz

Her Peder Lycke
Iep Friis
Her Holgerd Roszenkrants
Cristoffer Roszenkrants.

Magens Loffwenbalk

Axell Gøye.
Bispen aff Wendtzsyszell, then [wn]gge [och then

gamble¹].

Claues Daa, ett iact breff.

Breff till Iahan Vrne om then Enckhuszer mandt. Om kirckekorn till her Iahan, att aname pendinge paa monthen i Malmø att løne bodtzmend met och slotz folk. Breff till her Anders Bille och mester Anders Glob om erchebiscopen. Breff till møntemesteren i Malmø, att hand antworder her lahan Vrne ijm marck danske) aff mønthen tiill hielp, som hand kand betale k. M. bodtzmendt mett och folkett ther paa slottett. Hans Matszen, skipper paa Griben, fordelse breff till Køffnehaffnn selff elløffthe mett frii ferge offwer ffergestederne. Rel. Hans Fle[n]sborg. Hans Roszmer pasbord ind i Sielandt och hiid tilbage igen.

Ett breff) till tolderen i Helszingør, att hand antworder

Hans Roszmer all tolden, som hand haffwer oppeborett ther for Helszingør och anammer hans quitantze ther paa igen.

Item en misziue till borgemestere, raadt och byffogitt i

Helszingør, athi ære Hans Roszmer bistandig och behielpelig i the ærende, k. M. hannom beffallett haffwer, om hand thennom tilsier. 1) overstreget. 2) der har ørst stauet: saa mange pendinge. 3) ovenover er tilskrevet: missiue.

Item sameledis slict ett misziue till her Iahan Vrne.

Dns. rex per se. En misiue till Eyler Rønnow. Niels Glad t itt breff om thet godz i Asszens. lens Gensty en misiue, att kongl. Mt. haffuer forlent her Mogens Gøye mett Ringcloster, att hand lader her Mogens thet følge, nar han thet begerer, met hues inuentarium, ther canceler ther anammede oc han bør ther at lade. Iens Cristiernsszenn ett beskermelsze breff in communi forma. Mester Cristiern Perszenn protectorium, at han maa boo vti Malmø oc nære oc bierge seg aff prenterii oc ware kongl. Mt. hwld oc troe. Peder Brockehussze, Livsbrev (5 Avgust). Peder Brockehussze, Livsbreve). lens Huass orgeleye vti Viskøll. Her Henrich Hanszen Elsze Bang wtii Asszens oc hendes mettarffuinge haffue laditt beritt, att ther er trette emellom thennom oc Hans Lang, borger ther sammesteds, om Naxstrup marek, oc beritt, att then schall icke ware loglig rafft, som thet seg bør epter logen. Thii beffaller k. Mt. her Peder Lycke, Jørgen Quitzou, Anders Ienvolszenn, Niels Iepszenn 1532 Søndagen post Dionisii episc. [13 Oktbr.] Iesper Das breff datum quando venit. Iwer Tomeszen borgeley breff till Westerwig. En misiue till her Iohan Vrne, att som han er begerinde, [wii] will seriffue her Peder Lycke tiill, att han vill saae rug till Rudgordt, oc thesligist att han haffuer forfaritt, att Iøren Henigszenn fick følgebreff tiill tienerne, som ligge tiill Rudgordt, siiden atii haffde fangett kongl. Mts. følge breff etc., tha giffuer kongl. Mt. her Iohann tiill kiende, att ther h. n. drog aff Køpnehaffn oc kom till Nesby hoffuitt, tha kom ther løren Henigszenn oc beclagede, att her Peder Lycke haffde ladit lest wortt breff tiill Skoubyherritz ting, oc ther for ville 1) Norske Rigsregistranter, I, 38. 2) Norske Rigsregistranter, I, 40. 30* 126 126 b 127 tienerne engtet sware hannom fore, oc gaff tiill kiende for oss oc nogre wortt elsk. D. r. r. oc fandt seg att ware beswaritt oc skee wrett, att hand schulle skyllies wedt gorden oc lennett, som han haffde i pant, førre en hand finge syne pendinge oc betaling. Tha epter slig leilighet gaffue wii hannom egen wortt følge breff, oc fick han dog ingen ander breff ther paa; oc tha kwude wii icke andett ther om gøre, thii wortt elsk. D. r. raadzs raad, som ther tiillstede wor, wnderwiiste oss.. att hannom sker wrett, wden han nyder hans pant, tiill han 127 b fanger syne pendinge. Oc agte wii nest Gudz help [strax paa¹] foraaritt inden S. Volburgs dag at giffue oss personligen tiid ind i landitt; saa wille wii wtii alle maade wiide oc ramme etthers gaffn oc beste. 128 128 b

Item at han skiicker her Tygge Krabbe ett breff, som myn herre szender hannom

Her Tygge Krabbe en quitansze paa ije gyllen i guld

paa Helsyngørss borgeres vegne. Per Magenszenn och hans hosfru. Abbet Anders en missiue.

Aruit Wulffstand och Byrghe Trolle breff till

mester Anders Glob, att hand regner mett thennom paa then norske reygsze och om theris sold, och betaler thennom, huad the wdlagd haffue bode fførre och siden.

Aruidt Wulfftand. Forleningsbrev. (26 Oktober. Se S. 336).

Iens Bragde fick borgeleye tiill Herriswodt closter att S. Morthens dag [11 Novbr.] tiill sex heste. Itth breff till Michell Staalldtsuenndt, att kongl. Mt. haffuer vntt och giffuitt mestter Iohann Ffriiss ij aff the vuge øyg, k. Mt. haffuer gangendis oppaa Sprouge, att naar mestter Iohann lader hannom therom tiillsziige, thet hanndt tha anttuorder enttenn hannom eller haunss visse budt samme ij øyg paa hannss wegne. Rel. Anders Rollick. Ith breff till mestter Christiernn Huiidt, att hanndt siidder offuer regennscab mett forscreffne Michell Staalldtsuenndt och hannom szaa bethaler, huess min herre hannom skylldig bliffuer. Itth breff till Iyrgenn Quitzszou, szaa att Michell 1) overstreget. Stalldsuenndt haffuer ladett berette for kongl. Mtt., att samme lyrgenn Henningsszenn haffuer anckerye och wrede till hannom, och giffuer hannom skyldt, att hanndt schullde haffue giffuit kongl. Mt. tiillkennde, szaa att Iyrgenn Quitzszou schullde haffue forhuggett Konge skoug, huilcket daag ingthet er, och att lyrgenn Henningsszenn ther fore lader hannom were vffeydett. Samme Michell Staaldtsuendt itt fardels breff en wogenn till Eskebiergi. (27 Oktober. Se S. 439). paa Oluff Hammer, mdxxxij løffuerdagen epter Martini 129 [16 Novbr.]

Iens Cristersszenn, borger i Ringkøping, paa syne

egue oc hans mettarffuinges vegne en beffaling till bispen aff Viborg, her Mogens Goie, Erick Baner, Iens Huass, Iep Friis oc Niels Jenszenn, Peder Ebbisszenn, Iohan Bagge, att mester Juer haffuer epter en beffaling, som kongl. Mt. haffuer wndt hannom Ett lugtt breff till Iens Huass, att han epter theune beffaling, som thessze gode mend nu fangett haffue, oc epther thii att then dom, som tilforn aff sagt er, icke lyder andet en till bether bewisning, att han forhandler thet saa, att karllen bliffuer liggendis paa steylen, tiill szagen haffuer weritt i rette.

Anne, Niels lenszenns eptherlewerske i Ringkøping, ett protectorium.

En misiue tiill her Swend om the sogne kyrker, ther liigge till Vesterwiig closter, att ther predickes Gudz ordt.

Prior vti helligesthus i Randers oc prior vti 129 b

sancti Hansze closter i Horszens breff, att epter som the haffue laditt berett, att noger haffuer fordristitt thennom till att tage veldelig vden dom Oc rett noger gorde oc godz fra forte clostre, oc kongl. Mt. haffuer tiilforn ladett h. n. breff wdtgaa tiill landzting oc alle lensmænd i Nørre Iuttland, att ingen schulle saa veldeligen tage then ene fran then anden, thii forbinder kongl. Mt. alle, ehuo the helst ære, att tage eller veldelige tage lade nogett godz fran forne closter wti noger maade, oc huem som kender seg nogen rett ther tiill, tha thalle seg ther om epter logen oc vinde thet mett retterganng, oc thesligist huilke som haffue tagitt thennom sliigt 130 130 b godz tiill, att the thet altingist ære wheuarede oc thalle seg ther om epter logen.

Her Iens Nielszenn, forstander wti hellig[gest]huss

vti Randers, protectorium cum vxore et liberis. Hr. lens Nielszenn, Brev paa Helliggesthus i Randers. (16 Novbr. Se S. 337). Hr. Magens Gøye, Ejendomsbrev. (16 Novbr. Se S. 336).

Item ett lugtt breff till her Mogens Gøie, lydendis,

att huorledis the bode priere, som forscreffuit stor, beclager thennom, att thet godz, som thennom er, att etc. att her Mogens will tage samme forne closters godz. vti forsuar, tiill saa lenge hans n. komer selff personligen thiid ind wtii landett, oc wii mett wortt raad] gøre ther en ander skickelsze paa.

Christiern Hard bo beffaling tiill bispen aff Viborg, Erick Banner, Iens Huass. Iep Friis, Niels Ienszenn tiill Brodskou, Peder Ebbiszenn oc Iohan Bagge, att her Prittbiørn haffuer mett wrette, som han mener, satt dele paa noger hans tienere oc vgedagsmend i Rindz herritt vti Hwam by oc sogen for kongeskatt.

Her Swend, prouest i Vesterwig, beffaling till bispen aff

Viborg, Erick Banner. Iens Huass, Peder Ebbisszenn. Anders Skeell till Hegnett oc Iohan Baggii, att her Swend haffuer ladett berett fore oss, huorledis att han nogen tiid siiden haffuer vdwist thuenne bønder, Thomes Griiss oc . . . .1) aff two aff closters gorde, for att the haffue standit egen mett theris landgiille oc forseditt gordene oc ander skuldinge, som han haffuer till thennom, oc the haffue warit hoss kongl. Mt. oc berett, att han haffuer viist thennom vdt met vrette, att the dther fore kalle thennom for met beggis theris bewisninge oc hører thennom the szager emellom, om han haffuer thennom loglige wdtwist eller [ey]. 131 Mester Morten Buszertt breff till her Tygge, att han lader bryde mer aff then sten, som han lodt bryde i fiordt, epter som mester Morten hannom wnderwiszendis worder. Tiill her Iehan Vrne, att han lader bryde je lest Szaltholms kalk, epter som mester Morten hannom foregiffuendis vorder, oc lade bryde aff Steuffns klint. Breff till Peder Godicke oc Hans Knudzen. 1) aaben Plads. Niels leger, att han lader slaa tiill myn herris behoff saa mange stycke iern epter thet fanswn oc skickelsze, som han hannom mwster aff skiickendis worde, oc skiicke hannom thennom tiill Slangerup, nar the ære slaaedt. Peder Skram, Brev¹).

Anders Skomager och Knudt Perszenn, som ere 131 b

oldermennd och skorsmend tiil wor frue kompany i Horszens²), en stadfestelssze paa en lagheffd, lydendis paa wor frue company. Sameledis borgemester och raadt en stadfestelsze paa et breff paa two gorde, sancti Ibs kircke ther sammestedz anrørindis, som Niels Hollenszenn och Ostridh Swder, borgere ther sammestedz, giffuit haffuer tiil same kircke. Las lenszenn, borgemester ibid., en stadfestelsze paa et breff, som han haffuer paa two gorde ibid. Las Ienszen, borgemester, en befaling til her Mogens Gøye, Erick Erickszenn, Otte Gyllenstiern, Erick Stygge tiil Mattrop om trette, som er emellom forne Las Ienszenn och Søffrin Lasszenn i Horszenns for et hus och iord, som han sielff ythermere berette kan. Henning Lauerszenn, borger i Stege, en befaling tiill her Anders Bille, her Henrick Gøye, Claus Wlffeldh tiill Elmelundh och borgemester och raadt i Stege for nogen trette, som emellom hannom och en borger i Swinborg, kalles Claus Paringh, er om et skiiff och godz och anden trette, som the haffue tiill then anden etc. Hans Lauriszenn, borger i Rudkiøping, en steffning offuer lesper Skreder, borgemester ibid., for en wretferdug dom som han haffuer dømpt hannom paa, at møde tiil første almyndig herre dag. Idem

Her Mogens Gyllenstierne breff till frue Sophie,

att hwn haffwer wpladt the pendinge etc., oc hwn holder hannom myn herris quitantze oc breffue fore, som hwn haffuer. Walebierg sogn Ingelstede herrismend, krone tienere bønder haffue bygtt en vedermølle paa theris egen grwnd, oc thennom skeer 1) Norske Rigsregistranter, 1, 40. (17 Novbr. 1582). 2) der har først staaet: borgemester och raadt i Randers. 132 132 b 133 281 hinder ther paa. Thii haffuer kongl. Mt. wndt oc tilladit, att then maa bliffue ther standendis. Thii forbiuder etc. Breff till bispen aff Roskilde, abbeten aff Szore, her Anders Biilde, her Oluff Roszenkrans, att the ville samtycke etc., att Ioachim Hogstetter

Item breff till Hans Bynder, Hans Hwnd, [Hans

Bynder sex hundrit marck, oc Hans Hwnd iije marck, att the fornøge Iørgen Kock forme pendinge etc. [Her mester Offwe Sparre, degen vti Lund, om mester Cristierns ærinde, att then tidt Søffrin Norby kom i Skone, tha beffallede han hannom Lauritz Hanszenn, borger i Nagskou, haffuer beret for myn herre, huorledis at han nogen tiidt siden forleden kom for skade och ehiell slog en hans metborgere ther sammestedz, kalles Morthen Seys, och ther for er sworen fridløs, och haffuer aldelis bødt ther for emod then dødis slegtinge och wenner. Thi haffuer k. Mt. ex speciali gratia, saa och for same mands armoed och Gud's] skyld giffuit hannom hans friid eghen. Her Mogens Biilde en befaling tiill Claus Albertzenn i Damsgord, Henrick Wyndt i Rønshaffwe, Peder Christiernszenn i Stubdrop, nobiles, Nis lørgenszenn, borgemester i Kolding, Chrestiern Perszenn, byfogit ibid., Nis Mortenszenn i Hielmdrop, lep Tuleszenn i Dollerop, Nis Michelszenn i Pedstedt, herritzfogether, at the steffne the mange twiiffuelsom lowge i rette for thennom, som vdtgiffne er i Kollinge leen, builcke aff thennom som retferduge ere och bør wedt magt at bliffue, eller huilke som findis falske at were, endeligen forfarindis och och giffue thet om, domendis ther screffuit etc. fran thennom be-

Her Kall Ericszenn paa Winstop i Swerig steffner

Knudt Lauerszenn paa Tommerup, paa syn moders [wegne], frue Anne Karls dotter, her Erick Ericszens eptherleuerske, for nogen gaadzs och gorde, liggendis i Kwling i Wesby sogen, som forne hans moder er rette arffwe tiill epther hindis moders søster dotter, som han holler hinde for emod hindis mynde²). Idem steffner Knudt Lauriszenn paa hans moders 1) overstreget. 2) tilføjet er, men senere overstreget: En sede gord i Kwlinge, kallis Towlycke. wegne for en gord, kallis Gwntorp, som han holder hinde for emodt hindis mynde. Idem steffner her Hans, sogneprest till Wesby kyrcke, och Bent, degene ther sammestetz, for et breff, som the haffue vdtgiffuit paa hindis wegne, huilcket hun mener icke saa at were screffuit, som hun thennom befallit haffde. 1532 circa Martini. Borgeleyer i luttland. Harttuig Wulffeldt paa Koldinge vj heste Eschiil Gøye paa Riiperhuss iiij heste Albregt Gøye vtii Emeloster iiij heste Iuer Thomesszenn ij heste i Allingeloster, ij i Emeloster

Item the two heste, som pleye att staa vtii Twilwm closter, thennom haffuer kongl. Mt. fordragett frue Sophie for her lehan Rantzous bøn skildt paa itt aar at gøre.

Item Christiern Skram i Esszenbeck iiij heste fens Huass vti Viskølle vj heste Vesterwiig Skiue giue je marck for ij heste. Fyen. Peder Brockenhuss i Holmeloster iiij heste Verner Persberger [paa] Rudgordt ij heste Iwer Krabbe paa Tranneker iiij heste. Sieland. 135¹) 135 b Greffuen aff Mandzfeldi vtii Andworskou viij heste Siuerdt Swyn vti Szore iiij heste oc Ewertt Skepping iiij heste ibid. Lodwiig Mwnck, Esszerom sex heste, oc Lage Bragde haffuer breff att faa thet epter hannom, ner han ther vdt riider. Arffwedt Wulffstand i Ringstedt sex heste Hans Lycke i Skoucloster iiij heste Peder Hanszenn i Ebbelholt iij heste Franciscus Heroldt vti Knarderup iij heste Bent Biille paa Skioldenes iiij heste Claus Briiske paa Stege iiij heste Drage wtii Halstede iij heste Peder Skram oc Cristoffer Otzen theris viij heste staa paa Aalleholm. Laghe Bragde ligger mett sex heste paa Nykøping oc Hans Vrne mett iiij heste. 1) Fol. 133 b til 135 ere ubeskrevne. 136 b WEL 137 474 1532. Skonne. Iens Brae haffuer breff att komme ind vti Herriswadt Martini. Breff om kyrkekornett till her Peder Lycke oc Niss Iepszenn. Till the samme bode om the øxne, som mester Anders Glob skicker myn herre, at strax som the komme till thennom, at the skiicke thennom hiidt mett gode karle oc saa the faa vnderholding. saa the icke forsmegtis paa vegen. Mattis Perszenn. Thette register bleff giort then tiidt, wii screffue tiill alle leen om kyrke korn, anno dni. mdxxxij, ipso die S. Simonis et Iude apost. [28 Oktbr.] Skotborg leen Riiper leen.. Hanneherrit Rindtzherrit Lundenes leen... Hønneborg leen Westerherrit Nørwongsherrit Koldinge leen Skotborg herrit. Harboo gør Riiper stygtt. Claus Daa Her Prebiørn Her Prebiørn Peder Ebbeszenn Eriick Krumdiige Frue Elsze Her Mogens Biilde Bispen aff Riipe. Aars stygt. Støffringherrit Haldherrit. Otthensiildherrit Hatzherrit. Endelage. Skandelborg leen Thoruppe leen.. Kalløø leen Rogszøøherrit Bygholm leen Bispen aff Aars Her Mogens Gøye Eriick Banner Anders Biørn Frue Karine. 137 b Wiiborg stygtt. Aaleborg leen Axel Gøye Fiendzherrit. Morss Lywsgordherrit. Hidtzherrit . Iens Huass Gyszlomherrit Hindstedtherrit. Skiffue leen Nørrelwngeherrit Medelszomherrit Sønderliwngherrit Wandfolckherrit 1532. Her Peder Lycke Eriick Banner Jep Ffriis Her Mogens Løffuenbalck Christoffer Roszenkrants Mogens Munck. Wendelbo stygt. Biscop Niels Her Holgerdt Roszenkrantz Her Offue Lunge Børglomherrit Ørwm leen Aastruppe leen Fiwnn. Nyborg leen. Her Peder Lycke Nesbyhoffuit leen. Sundtzherrit Sallingherrit Rudgord leen Hagennskou leen Hintzegauell Trannekier Niels libszenn Eyler Rønnow Frue Elsze Iøriigen Henningszenn Reynoldt van Hedenstrup Her Wiffgang van canceller Her Otte Krompen. Her lahan Urne Sielland. Kiopnnehaffnn.. Krogen Harritzborg Holbeck. Kallingborg Korszøør.. Wordingborg Her Iahan Rantzow Claus Eriieszen Marquordt Tydemand Her Mogens Gøye Her Knudt Rudh Her Henrick Gøye Her Hans Biilde Her Oluff Roszenkrantz Her Anders Biille. Skioldenes. Abrwmstrup Stege. Smaaland: Laaland och Falster. Nykiøping leen Knudt Gyllenstiern Aaleholm leen Jørgen van der Visk Raffnsborg.. Her Lahan Oxe. Helszingborg leen... Malmøøhus.. Falsterboo Søllitzborg leen Wordtbierg leen Skaanne. Her Tygge Krabbe Her Mogens Gyllenstiern Frue Sophie Her Axel Vgerup Her Trude Wiffstandt 475 Wthenhoff, 138 138 b 1401) 140 b Willentzherrit. Frosteherrit. Gladsaxe leen. Lageholm... Nesbyholm leen. Gerdtzherrit Lyndholm 1532. Her Mourits Oluszenn Byrri Wiffstandt Her Axell Bragde Her Knudt Biille Her Holgerdt Wiffstandt Her electus aff Lundh Her Iacob Trolle Her Mourits Sparre. Her Priithiorn en befalling till Iens Huas till Kaas, Iep Frits till Skiffue, Niels Tenszen tiill Brodskou, her Mogens Løffuenbalek till Tielle, Iens Thomszen tiill Holmgord, Chrestiern Stygge till Randrop, nobiles. Peder Tranne och Iens Stynger, bode borgimester i Wiborg, om trette, som er emellom hannom och sandmendene i Fiendzherrit, for at the swore en hans tienner, boendis vthi Krogis gord i Fiendzherrit, som haffuer standet met hans landgille egen och forhuggen the skouge, till hans gord ligge, och leyet syn iord burt, quyt for then sag. och thesliigiste taget syn søn vthi husz met seg, ey fore her Prebiørn atspurdh, at the ther for stefine sandmenden for thennom, granskendis om the haflue sworen ret eller ey etc. Chrestiern lenszen i Fyellson, Nis lenszen i Moldrop och Las Skønning i Huyding en befalling till her Priitbiørn, Mogens Munck, lens Huas. Iep Friis. Niels lenszen tiill Brodskou. Her Mogens Laffuenbalck paa Tielle. Christoffer Rosenkrantz till Skiærn, nobiles, Nis Anderszen i Toorup, lens Christiernszen i Westerys, Erick Lasszen i Bæring, Peder Byggom och Christiern Ienszen i Alestrup om trette, som emellom thennom er och hustrue Marren, Pouel Byrialszens eptherleuerske, i Meyring och hindis rette lageweyre, Anders Poelszen i Lund, for theris hustrues fæderns och moderns penning, bode i løssz ør och boo pendinge, rørindis och vrørindis godz, som skal were tilfalden epther Inggerd Poelsz, som bode i Lund, och forme Poel Byrial. Sameledis haffue the tiillthall tiil forne hustrue Marren for noget iorde godz och møller, som forne Poel Byrial skall haffue sold och panttesette thennom vlagebordhs, och mene thennom ther met at were skylt arffueswig, som the siiger och sielff ythermere berette kan. En oben missiue tiill Peder Tranne och Iens Stynger, 1) Fol. 139 er ubeskrevet. borgemestere i Wiborg, at frue Anne, her Priitbiørns, haffuer ladit berette for k. Mt., at hindis moder och hun nu epther hinde haffuer en stoel i Sortebrødre closter i Wiborg, och nu nogen aff borgerne ther vthi byen haffue fordrystit thennom tiill at vdtkaste same stoell aff kyrken, och laa then paa kerregorden. Thii bether myn herre thennom, at the strags lade samme stoell indsette vthi kyrcken egen paa thet samme stedt, som then stoedt tilforn, [och] ey gøre hinde nogen hinder paa samme sted stoell etc. Iens Perszenn i Vester Tørrup en befaling tiill Mogens Munck, Laurits Skinckell paa Sylkeborg, raadt, Jep Friis paa Skiiffue, Iens Haas till Kaass, Chrestiern Stygge tiil Randrop, lahan Bagge till Wiskomøg, nobiles, Peder Tranne och lens Stinger, borgemestere Wiborg, for nogen trette, som er mellom hannom och sandemend, som swore hannom herwercke offuer till landzting for then gord, han vthi sidder, met abenbarlig vret, som han mener oc sielff ythermere berette kan. Thii bether myn herre thennom, at the steffnne same karll och sandemend i rette for thennom, och granske och forfare, om the haffue sworen ret eller ey, at thet giffue fran thennom bescreffuit etc.

En missive till bispen aff Riipe, at han tager andre

iij godemend tiill seg och grandsker och forfarer om then trette, som er emellom en bonde i Hanherrit i Iernum om nogen iordt, som haffuer ligget til hans gord i hundret aar oc mere, vlast och vkierdhi.

Item et riidebreff till biscop Stygge, Iep Friis, Niels 141

lenszenn tiill Brodskou och Enwold Stygge i Thwodebøll, at her Priitbiørn haffuer beret for myn herre, at ther bode nogen aar siiden en bunde i Hanherrit, kallis Palli Griis, huilcken same bonde lod gøre en lageheffd emellom Slette och Thorup gord och mellom Hiortilss och Thorupgord, och offuer Skeringe och offuer Nye aa och Gammill aa, och rett skell ind till Orlluffgordz hede, som han ether sielff ythermere berette kand. mdxxxij. S. Nicolai dag [6. Decbr.] Først breff tiill her Tygge Krabbe, att som han seriffuer 141 b kongl. Mt. till, att han haffuer forfarit, att kongen aff Suerige ryster seg mett magt, oc befrugter, at han schulle gøre nogen infald ind i kongl. Mts. lande, oc begerer ther for, att alle hofszinder, tyske oc danske, motte forseriffues till Sieland paa thet [etc.], tha giffuer kongl. Mt. hannom tiilkende, att h. n. icke formoder seg, thet kongen aff Suerige schall sliigtt foretage att arge ind paa hans nade oc hans nadis lande wforwaritt, oc epter thii hans n. ved seg ingen findskaff mett hannom wtii noger maade Dog haffuer nu kongl. Mt. tiilscreffuit alle hans nadis leusmend, riddere, riddermendz mend, købstede mend, bønder oc almwe offuer alt riigitt, att the schulle side till rede stedze mett theris heste, harnisk oc werge oc ware ther mett till rede, om nogett hasteligen paa komme aff riigens fiender, om nogen ville gøre nogitt indfald wti riigett, oc ther met affwerge riigens skade oc forderff, huilke breff h. n. szender her Tygge till Skone, bethendis thesligist kerligen, att her Tygge will haffue agtinge oc tiilswn her paa, oc att ther som han her epter spurde, thet kongen aff Suerige 142 wille sliigtt foretage, att han tha met thet aller ydeliigste wiill lade giffue oss thet till kiende, tha wille wii teneke ther thill oc gøre hannom modstand. Breff till her Tygge, att som han scriffuer kongl. Mt. tiill om the Dansker handlinger, som the hannom tilscreffuit om then priuilegier, the finge yti thet aar, ther Gudz aar screffues mdxxiiij, som the haffue send hannom eghen, oc begere, at the motte beholle same priuilegie, epter thii hun er eldre end then andhen, oc sameledis begere then handscrifft, som theris sendebud vdgaue i Kopnehagen, tha er k. M. vel til frotz, ath the beholle same gamble priuilegie, vdgiuen anno xxiiij, dog saa at the antuorde then andhen fran thennom eghen, som the nu sidst finge, thii k. M. vil icke vnde thennom vdhen en aff same priuilegie. Sameledis maa her Tygi sende samme sendebud selffue theris andscrifft eghen, som hinde haue vdgiuet, 142 b nar hun er fultgiord, oc at her Tygi icke sender same handscrifft til ander end same sendebud, hinde vdgaue etc. 143 Sameledis fick her Henrick Gøye samme tidt breff at were høuitzmand vthi Sielland met her Anders Biille etc. Borgemester og Raad i Asszens, Brev paa Lundagger Mark. (7 Decbr. 1532. Se S. 341). Idem ett breff, att the haffwe berett, att ther ligger noger hwmblehaffuer, kollhaffuer oc engehaffuer vden for theris by, som borgemester oc raad altid haffue hafft wtii heffdt oc werre forne haffwer att forlee borgere, nar the bortt døde, som thennom haffde wtii leye oc forlening. Nu fordrister thennom noger tiill att szelge oc aff hende sligge forne haffuer emodt borgemesters raadt oc samticke. Tha haffuer k. M. wnd oe tilladett, att forme borgemester oc raad vti Aszens mwe oc schulle nyde oc beholle forne hwmble haffuer, kolhaffuer oc einghaffuer att bortt feste, nar the loss bliffue, som sidwone haffuer waritt aff gamell tiid etc.

Item haffue the oc berett, att sidwone haffuer waritt aff 143 b gamell tiid vti theris by, att nar nogen tog borgeskaff aff borgemester oc raadt, tha pleyede the ther fore att wdtgiffue en mark danske, oc berette, att ther siider noger nu i theris by oc fortrycke thennom oc icke ville vdtgiffue for theris burgerskaff same mark pendinge. Thii bether oc biider k, Mt. alle, ehuo the helst ere, som saa siide oc fortrycke thennom, att the wdtgiffue mett aller første forme marck, saa frampt som the ville nyde theris burgeskaff. [Hans Guldsmedt¹] Burgemester och raad i Asszens en beffaling till Iøren Henigszenn, Niels lepszenn, Peder Brock, Verner i Bispboo, att ther er trette emellom thennom oc Knudt Olszenn oc theris mettarffwinge for en gordt, her Hans Olszenn vti bode, som the selffue ythermere berette kandt. Hans Lunde steffner her Niels Hordt i Bardløsze for ett breff, han haffuer forhuerffuitt aff kongl. Mt. mett en wrang vnderwisning paa nogitt kalente godz, att møde till første almyngdig herredag met same breff. [Breff till Es bern, att borgemester OC raadt haffue 144 berett¹] lost Anderszenn en kirke presentats²). Thomes Nielszenn i Osszembylle. Palle Bang en befaling till Per Skram till Wolberg, Eynuoldt Iull till Oberig, Mogens Iull till Vstrop, Per Iuerszenn till Padberg, Niels Glambech till Staby, nobiles, att the gransche oc forfare, om Iep Ienszenn i Lysgordt bør att wiszes 1) overstreget. 2) smlgn. 7 Decbr. 1532, S. 340. 144 b 145¹) vd aff syn gord, epther thii att hand icke wille bygge och forbedre same gord, att the giffue thet beschreffuitt fra etther. Ichan Friis, Forleningsbrev (10 Decbr. 1532. Se S. 342). Hans Lauriszen oc Peder Kleinsmedt trettede om en brøndz gang vti Bogensze, oc Niels Iepszenn oc borgemester ther sammesteds haffuer tilldømpt for Hans Lauriszenn samme brøndzgang epter wor beffaling, huilken dom kong. Mt. stadfester, forbiudendis

Breff till Niels Iepszenn, att han holder kyrkekornit

tilstede oc ingen thet andtworder eller forskicker fran seg, vden han fanger kongl. Mts. scriffuelsze. Iens Tyckler en leyde, saa att han maa frii oc vbehindritt kome her ind vti riigitt oc bygge oc boo, huor hannom tyckis oc han seg best bierge kand.

Breff till Axell Goie oe borgemester oc raadt i

Aalborg, att the vbehindrit egen giiffue for Iens Tycker hans skiib oc godz, som the fore hannom forhindrit haffuer, oc huo ther haffuer hannom nogitt till att thalle for noger dell. the thalle seg hannom till mett rette oc epter logen. Breff att Niels lepszenn maa wdtwisze the bønder, som boo i Stege, oc ther egen indsette Hollendere, och schall han haffue fuldmagt att handle oc gøre rede mett same Hollendere, hues the schulle giffue tiill landgille. Iens Huass ij befallinge.

Peder Ebbeszenn paa Lundenes eth befallings breff

tiill her Axell Bragde, her Holgerd Wiffstandt, her Mogens Gyllenstiern, her Mourits Olszenn, Borry Wlffstandt oc Rasmus, herritzfogit i Engelstedtherrit, at Peder Ebbeszeun haffuer ladit berette, at ther er nogen trette emellom hannom oc Iep Falck, nobilis, for at han deler och platzer Peder Ebbeszens tienner i Engelstedt oc geffuis for, at the bieryet och hostede nogen enge i Engelstedt marck, som the kyrke tiennere till Hamendehøff kyrke haffde nogen tidt i feste aff Engelstedt gord, oc arbeydet och andet giorde the till Engelstedt gord for same enge, och forme Peder Ebbeszenn ther for haffuer sagdt thennom same enge aff och icke heller will haffue theris arbeydt eller andet, som the giorde til gorden, men will sielff bruge gordens 1) Fol. 145-46 er et i Tegnelsebogen løst indlagt Blad enge, och icke forne lep Falck will thalle Peder Ebbeszenn sielff tiill, som same eyendom haffuer, som han sielff ythermere berette kand etc.; att the steffne thennom for paa bode siider, grandske oc forfare, hu[em] aff thennom same enge hører till och bør thennom at [haffue] met rette, och giffue thet fran thennom bescriffuit.

Søffrin Horn i Melgord eth beskermelse breff [in

communi] forma cum uxore et liberis.

Her Niels i Wgel stadfestelsze paa the domme

Bispen aff Aars haffuer screffuit k. Mt. [tiill] om et leyde breff paa Atzer Kremers w[egne].

Item bispen aff Wendsyssel nogen befalling.

Iørgen Quitzou en steffning offuer her Iohan Vrne, for 147¹) att han haffuer forhuerffuitt breff paa Rudtgordt emodt thet breff, Jørgen ther paa haffuer, mett wrang vnderwisning, att han eller hans fuldmegtiige møder till første almyndiig herredag.

Lørgen Quittzo, Ejendomsbrev. (10 Decbr. 1532. Se S. 342).

Item Thomes Hanszens dotter barn Gertrudt mett hendis festemand et liiffs breff paa Nelleriid gordt, oc gøre Pouel Thomszenn oc Gerdrut Mattisdotter breff i beggis theris liiffs tidt paa en gord, kallis Nellerwdgord, met aalsdam och Thymos, som Thomes Hanszenn nu vthi boer, epther Thomes Hanszenns død for slig aarlig lanndgille, som ther pleyer aarligen aff at gange, som er tønne smør, ørtug korn, sex dages arbeyt tiil kronen etc.2). Iørigen Quitzow en steffning offuer Iacop Nørby i Wrsløff for ett vret marckeskel, som han haffuer giort emellom Wrsloff och Slestrop och Bastrop marck, atmøde till første almyndig herre dag.

Biscop Niels Roszenkrantz ett breff, at han haffuer beret for myn herre, huorledis at ien hans tienner, kallis Niels Iacopszenn i Byrkegord, som hører och ligger till wort och kronens closter Borglom closter, som han aff oss i forlening haffuer, haffuer set hannom offuerhøriig fore, och han ther for haffuer ladet hannom vdtwiisze vdtaff hans huss och boo. Tha haffuer k. Mt. ex speciali gratia vndt och tilladit, at forme biscop 147 b 1) Fol. 145 b-146 ere ubeskrevne. 2) smlgu. 10 Decbr. 1532. Se S. 342. 148 148 b Niels maa och skall forfølge same Niels Iacopszenn tiill herritzting och landsting for sliig tilbørlig sag, som han hannom haffuer till at thalle, dog k. Mtis. breffue vforkrencket, som h. n. nogen tidt tilforn vdtgiffuit haffuer, at ingen skulde vdtuiszes vdtaff hans bo, then stund han yder och vdtgiffuer aarligen tiill gode rede hans landgille och anden rettighet etc.¹).

Biscop Stygge en befalling tiill bispen aff Wiborg,

her Offue etc., at bisp Stygge haffuer ladit berette for myn herre, at han nogen tidt siden forleden

Item en missiue tiill borgemester och raadt i Aaleborg

etc.

En missiue tiill lens Huas, at biscop Stygge Krompen

haffuer ladit berette for myn herre, huorledis at herritzmendene i Iersløffherrit haffue weldet thennom till och taget en tyff fran hans swene och tienere paa tynget, och k. Mt. nu ther for haffuer vnt och giffuit hannom h. n. befalling til noger godemend at høre same sag i rette, och haffuer ladit hannom seriffue i same befaling at skulle were ther hoss etc. Thii bether myn herre hannom, at nar biscop Stygge lader hannom tilsiige, at han tha giffuer seg ther offuer och hører met forte godemend same sag rette och icke forsømmer wort faldzmoll ther vthi etc. En missiue till her Trwdt Wiffstandt om wrag, ancker, tow etc., och alt anden dell, som ther er komen for wrag, at forskicke hidt. En missiue till her Holgerd om same erynde. En missiue till her Trwd at forskicke nogett staall hydt etc. En missiue tiill fogeden paa Engelborg, at han offuerantuorder thenne breffuiser Niels Peper then store mastbom, som ther ligger etc.

Chrestiern Michelszenn et protectorium.

Ies Hanszenn i Welbeck.

Mester Chrestiern Hwidt en befalling tiill her

Mogens Gøye och Iens Hwas, at the tage flere godemend tiill thennom och grandske och forfare om en trette, som er emellom hannom och Tep Thamszenn i Holstebro och hans metfølgere, for at the haffue taget Stober closter och alle hans godz, som ther vthi war, fran hannom och giorde hannom ther saa arm, 1) i Marginen er tilføjet: och were hannom hørige och lydige etc. at han motte løbe vdtaff closterit etc.; at the grandske etc., om same closter och forte mester Chrestiern Hwids godz wort hannom taget fran met vrette och hannom bør egen at haffue samme closter och godz eller ey etc.

Prier i Antuordskoff en befalling tiill her Peder 149

Lycke, Henning Walckendrop, Knudt Vrne, Eyler Ericszenn, Iost Vrne, Michel Brochenhus, Iacob Nørby, Hans van Melen och Hans Ienszenn om nogen trette, som er emellom hannom och Iørgen Quitzow, for at han nogen tiidt siden lod kraffue sandmendene tiill Skamherritzting, at swere marckeskell emellom Egensze och en closters byer, kallis Iærsore, emod gamble heffd och breffue, som han och closter haffue ther paa, at the grandske, steffnendis forne prier paa then ene och Iørgen Quitzow met forne sande mend i Skamherrit paa then anden side, om forne sandemend haffue sworit ret eller ey etc. Iahan Brochenhuss en befaling till Niels Biild, Hening Walkendrop, Thøne Palszenn, Michel Brochenhuss, Hans Ienszenn i Vrop, Axel Nielszenn i Aarsløff om noger trette, som er emellom hannom och Ratenow, fogit paa Hagenskoff, for noger hans tienere i Nørby, som han beskattit nogen øxen aff, som han mener met vrette, och thet tilforn haffuer beclagit for Hedenstorp och ey han motte fange ret etc.; at the høre then sag emellom thennom etc. Cum clausula, si non omnes.

Brev til alle Lensmænd i Norge om Vandfloden¹).

Item then bondis breff och leyde. Tiill her Holgerd Wulffstand

Her Truedt Wulffstand
Her Claues Bilde
Erik Guldenstiernne

Peder Skram Peder Hanszenn Esgy Bilde Her Vincents Lunge Her Niels Lucke Her Otte Stigszen, ridder [och2] kongen aff Swerigs naaboo Erick Vgerup 149 b Frederich met Gudts nade, Danmarcks etc. koningh, vdualdt 150 1) Norske Rigsregistranter, I, 41. 3) overstreget. 151 koning till Norge, hertug i Sleszuigk etc. Wor gunst tilfornn. Wiid, att nu vdi thenne neste forgangne store storm och wandfloed er her skeedt megen stoer och swar skade paa wore lande, saauell vdi riiget, som och vdi wore førstendomme, saa at digerne ære vdbrustne och meget folck ther offuer ere omkomne och drucknede, och husene vdi nogle hele kirekesogner bordtfludne. Och ther som samme lande skulle bliffue wid magt och komme tiill thennom ighen, thaa giørs storligenn behoff, at samme diger strax met thet allerførste giøris ferdige ighen, tiill huilcket giøris meget behoff aff thømmer och træuerck. Thii bede wii theg och endeligenn wille, at thu haffuer god agt och tilsiwnn vdi thiidt læen, saa at ther ingtet thømmer, legter, bræder eller noget andet thømmer, engten peleuerck eller bygnings thømmer, føris ther vd aff tiidt læen vdi thette tilkomendis aar till nogle fremmede lande, andet end hues som føris hiid ind vdi wore eigne lande, riige och førstendomme, och hues som wore eigne vndersatte ther hente till saadant theris eiget merckelige behoff. Och huilcke aff wore vndersatte, engten ther vdi Norge eller her aff Danmarck och wore førstendomme, som føre saadant thomer ther aff tidt læen, thennom giff aduarssell, at the inghen anden stedts løbe ther met end her ind vdi Danmarck eller vdi wore førstendomme, saa frampt the icke wille lide ther straff fore. Her thag inghen forsømmelsse fore, och ladt thet ingelunde. Befalendis theg Gud. Schreffuiit paa wort slot Gottorp, søndagenn nest effther S. Thome apostoli dag [22 Decbr.] aar etc. mdxxxij, vnder wort signet¹). Knudt Ienszenn i Biergraw en befalling tiill her Mogens Gøye, Erick Banner, lens Hwass, Mogens Munck, Anders Biørnszenn, Hans Emickszenn till Esszenbeck, Peder Ebbeszenn, Niels Brock, her Swendt Mogenszenn, prouest i Westerwig, Marquord Lauerszenn till Sørup om trette, som er emellom hannom och bispen aff Wiborg for en gord i Bierreherrit, som han nu sielff i boer, som hører kronen tiill och er giffuen tiill kyrcken, som han will trenge hannom fran; at the grandske oc forfare om same sag, steffnendis thennom i rette for thennom paa bode siider. Sameledis then dom, som bispen aff Wiborg fick paa same gord, och tesligiste then lagheffdt, 1) Dette Brev findes paa et i Tegnelsebogen løst indlagt Blad (vilkaarlig) folieret 150. som bispen giorde ther paa, om the ere saa retferdigen vdtgiiffuit, at the bør at were wedt magt etc. Si non omnes. Nogre beffalinger tiill thessze effthere gode mendtth: Bispenn aff Wiborg Herre Offuc Liunge Malty Lauritsszenn tiil Albeck Christopher Krwsze tiill Vingegord Erick Nielszenn tiill Kye Thomes Knudsszenn tiill Lendstrwp Erick Høg till Clarupgord Nielss Torloffsszenn tiil Twedhen Haffuer Christopher Roszenkrans, biscop Stiiggis kiøg em ester, berett for kongl. Ma., att han haffuer tiiltal tiill Iens Ibsszenn i Hollendsted, Lass Egh i Mwstet och [theris] medbrøder dwmsmend, som dømpte Henrick Han[szenn] frii fraa tynge for then stollen koste, then hand. . . . fordtz indnen tynge med, huilcked han agther atuille giøre emod loghen; thesligiste och at hand haffuer tiiltall tiil same Henrick Handszenns logs høring och logsmend for thenn logh, thii gaff, szaa same Henrick Handszenn war ingen tyff; thesligiste och att hand haffuer tiltall till noger aff almwen, szom leste och skar bond aff same Henrick Handszenn och hialp hannom wdi sytt beholdtth, och iaghit forne Christopher och hans medfølger med wold och magtt fraa tynghit, att thii dømmer om alle forme erinde wdhen all skodzmall. Cum clausula, si non omnes.

Item opresnings breff paa huiis tyngefred, ther findis iblant [almogen?], att maa forfølge med tydhenn, effther szom kand wdff[indis], szom tyngfred giord haffuer End beffaling tiill forne gode mend atthøre end s[ag] wdi rette emellom biscop Stiigge och Mogens Iustesz enn oc hans medarffuinge om end iord, liggendis hos Vgill kircke tiill Wgil prestegordt, kaldis Kiircketofft. 152¹) Sameledis atthøre en sag wdi rette emellom forne biscop 152 b Stiige och frue Chirstine, szom war vdi Stiendzhiede, och hyndes søn, Godske Wogensszenn, om end gaardt, liggendis wdi Skyftwed, szom biscop Stiigge beclager, thii holder hannom for emod forne frue Christines eghit breffues liudelsze. 1) Fol. 151 b er ubeskrevet. Fol. 152 er et i Tegnelsebogen løst indlagt Blad. End beffaling tiill forne gode mend att steffne for thennom wdi rette sandmend vdi Naarherrit wdi Morsszø om thii heeruerck, szom thii swore offuer Erick ock iomfrw Chirstine, lens Morthensszenn och theris metfølghere for Skaritgard. Sameledis och sandmend wdi Wennebergherrit for thii heeruerck, thi suore Mogens Hack, Knudt Persszenn och theris netfølger offuer, huilcked biscop Stiigge agter attuere sworett met wrette, att thii endeligen dømme vden all skodzmall. Cum clausula, si non omnes. Afkortninger: Ad. Adelsmand, Bd. = Bonde, Bfgd.: = - Byfoged, Bg. Borger, Bgm. = Borgemester, D.R. = Danmarks Riges, E.= Enke, Fgd. Foged, gd. === gaard, Hrd. Herred, R.* = Ridder, Rdm. Raadmand, Rel. Relator, R.R. = Rigsraad. = - 356, 375 f., 413, 423, 461, 463, 467, 474, 479 f.; Rel. 335, 342. Almer, Bd., 19. Aage (Age, Oge, Ove), Bd. i Axels- | Algutsen, Niels Ibsen, 79, 336, torp, 78. Bd. i Ullarp, 166. Bd. i Østarød, 101. Andersen se Thot. Clavsen, Svensk Ad., 457. Jepsen se Sparre. Jepsen, Alsing, Hans, Bg. i Assens, 407. Bd., 211. Knudsen til Gedsholm Aman, Thomas, 427 f. se Drage. - Lavridsen i Søgaard Ambjørn, Bd., 251. se Rød. Mortensen, Bd., 406.- Nielsen, Bd., 183. Ad., 123. - = - Pedersen, Pedersen, Bd., 212. Vincents se Lunge. Brade, Vynning. se Abraham Eriksen se Gyldenstjerne (svensk). Absalon se Axel. Adser (Atzer) Hansen, Bd., 148. - Kræmmer 481. = Akkeleye, Mikkel Pedersen, Bgm. i Odense, 6, 463. Albert af Brandenburg, Hertug i se Gjø, Gock, Preussen, 107. Munk, Skotte. Alden, Arnt van, 27. Alefeld (Anefeld), Anne Benediktsdatter, 204, 283. - Benedikt, R.* (hans Gaard i Kbhvn), 204, 217, 225, 331. Clavs 154. Godske 367. Ambrosius Bogbinder, Bgm. i Kbhvn., 461. Anders, Mester, Rentemester og Provst i Odense, se Glob. Mester, Præst, 112. Abbed i Tvis, 431, 468. - Præst, 43 Bd. i Skjern, 364. Bager, Bg. i Nyborg, 418. Bentsen, Bd., 22. Bjørnsen se Bjørn. Bonde, Bd. i Fardum, 243. Bonde, Bd. i Skjoldborg, Clemintsen, Bd., 76. - 388. - Degen, Bd., 158. se Galt. 467. = Ebbesen Enevoldsen, Ad., Eriksen, Præst, 459.. Erlandsen, Bd., 422. Farsen, Bd., 89. Frendsen, Bd., 391, Hansen, Slotsfgd, paa Elfsborg, se Ekeblad.-. - Hansen, Ad., Hansen, Bd. i Flenstofte, Hansen, Bd. paa Fyn, 168. 138. 206. Humlemester, Bd., 148, Ibsen, Bd., 227. Jakobsen i Støvringgaard se Bjørn. Jakobsen til Søbo se Reventlov. 403. 418. 194. 44. - Jensen, i Norge, Jensen, Bg. i Nyborg, Jepsen, Bd. i Dalgaard, Jepsen, Bd. i Trabjerg, Julsen, Bd. 138. Kammersvend, Bg. i Lund, 406. Keldesmid, Bg. i Malmø, 221. Knudsen, Præst, 335. Lavridsen, Rdm. i Kbhvn.. 392. Lavridsen, Bg. i Varberg, 251. Lavridsen, Bd., 19. Ludvigsen, Bg. i Kbhvn., 104. - Madsen af Sandby, Bd., 425. Madsen, Madsen, Præst, 121. Præst, 121. Madsen, Bd. i Agerød, 76. Madsen, Bd. i Mikkelsen, Bd., Kjøng, 139. 138. 1 Nielsen, Præst, 399. Nielsen. Tolder i Rødby, 152, 430. Nielsen. Bd. i Assendrup, 148, 206. Nielsen. Bd. i Torup. 201. Nielsen 407. = Olsen, Bd. i Haffølsii, 436. Olsen, Bd. i Lundby, 137. Olsen, Bd. i Myrekulla, 251. - Olufsen, Præst, 250. - Oussen, Bd., 206. Pedersen, Præst, 248. Pedersen, Præst, 258. Peder- Pedersen, sen, Præst, 296. Pedersen, Bd. i Brønderupgd., 117. Pedersen, Præst, 421. Bd. i Flenstofte, 138, Bd. i Grundrup, 442. Pedersen, Pedersen, Bd. i Hvidbjerg, 126. Pedersen, Bd. i Ørslev, 20. Bd. i Lund, 476. Povlsen, Rolandi. Præst, 120. Skib- Skobygger, Mester, 399. mager, Bg. i Horsens, 471. Skrædder, Bgm. i Nakskov, 443. Skrædder, Bg. i Malmø, 444. - - Tolder, se Nielsen., - Turesen, Bg, i Aalborg, 118. Tussen, Bd., 184. Villensen, Bd., 139. se Bagge, Bilde, Bjørn, Brodt, Brugge. Buk, Daa. Drudth, Døstrup, Emiksen, Fris, Fuel, Glob, Gyldenstjerne, Hak, Haldager, Hatten, Hjort, Jude, Kaari, Kok, Krog, Køster, Munk, Mus, Rytter, Rølik, Saalt, Skel, Skjøt, Skotte, Sløre, Sommer, Stage, Tidemand, Ulf, Vinter, Vulf. Anefeld, se Alefeld. Angelrup, Bern, Bd., 262. Anne, Fru af Bølke se Rantzov. Fru i Gjelskov se Tinhus. Fru. Ejler Rønnovs, se Krabbe. Glarmesters, Bg. i Ribe, 1 - - - = 294. Hans Jespersens E., Bg. i Falsterbo, 265. Fru, Henrik Krumediges, se Rud. Fru, Herman Flemmings, se Thot. Fru, Holger Eriksens (Rosenkrands), se Mejnstrup. Fru, Johan Urnes, se Rønnov. Fru, Jørgen Graas E., 416. Jørgen Guldsmeds i Stubbekjb., 304. Mogens Nielsens, Byf. i Kalundbg., 266. Fru, Niels Brades, se Lang. Fru, Niels Jensens (Rotfeld), se Høg. Niels Jensens, Bg. i Ringkjb., 469. Niels Støvles, 258. Fru, Oluf Galles E., se Vebner. Fru, 1) Severin Saxstrups, 2) Peder Størles, se Skaller. Pers, Bd., 189.- - Fru, Prebjørn Podebuskes, se Gyldenstjerne. - Fru, Tyge Krabbes, se Rosenkrands. Benediktsdatter se Alefeld. Eriksdatter, Fru, Lavrids Hansens E., 457. Hansdatter, Thomas Enbecks E., Bd., 328. Karlsdatter, Erik Eriksens (Gyldenstjerne) E., se Posse. Lavridsdatter, Fru, 489 Movridsdatter, Fru, Hr. Prebjørn Podebuskes, se Gyldenstjerne.

Nielsdatter, Fru, Niels Gundesens (Lange) E., se Rosenkrands. Nielsdatter, Jomfru, 136, 139, 145, 199. Pedersdatter, Jomfru i Fyn, 18. 101. Pedersdatter, Jomfru i Jylland, 123. = Pedersdatter, Bg. i Varberg, 86. -se Breide, Gørtze, Hardenberg, Hvitfeld, Høg, Krabbe, Krumedige, Lang, Mejnstrup, Posse, Rantzov, Rosenkrands, Rud, Rønnov, Skaller, Thot, Vebner. Antonius se Vulfferdis. Arenfeld, Henrik Nielsen til Bu- = strup (?), 453. Niels, R.R., Rigens Kansler, 188, 874, 414. Arild se Gris. Aritz Arnsen, Bd., 172. Arndis, Jesper, 407. Arrild, Bd., 251. Arvid, Bd., 251. -se Ulfstand. Aske se Kram. Astrid (Ostrid) Suder, Bg. i Horsens, 471. Bd., 90. Atzer se Adser. Axel Lavesen se Brok. Nielsen til Landting se Rosenkrands. Pedersen se Thot. Nielsen, Bd., 483. -se Brade Fikkesen, Gjø, Jul, Ugerup. Palle 424, 479. Per i Søgaard 98. Splid til Aggers- Splid, Mester, bæk 418, 424. = Kanik i Viborg, 424, 438. Bang, Else, Jens Bangs E. i 142, = Assens, 370, 467. Hans, Præst, Jens, Bgm. i Assens, 259, 370. Oluf, Bd., 21. Per, Bd., 377. Banner, Erik Eriksen til Asdal, RR., R.*. 6, 248, 281, 289, 343, 363 f., 366, 369, 371, 374, 381, 395, 404 f., 408, 413, 415-17, 419, 425, 447 f., 451, 454, 460, 463, 466, 469-71, 474 f., 484; Rel. 67, 117, 122, 237, 258, 277, 288 f., 294, 449. Barfod, Jes, Bd., 381. Barondt, Niels, Bd., 139. Barsbek se Parsberg. Bartholomæus se Grannolt. Bartoldus Jacobi, Præst, 172. Basse, Basse Christoffersen til Sørup, 390, 408, 445 f., 452. Niels Torlafsen til Tveden 388, 450, 485.- Peder Hansen, Hofsinde, 129, 187, 302, 313, 358, 370, 384, 473, 483. Bassi, Jens Pedersen, Fgd. paa Helnæs, 12, 61. Peder, Bd., 448. = Basterd, Everd, Bg. i Varberg, 390. Bee, Bd., 78. Baad, Kjeld Hansen, til Tidsel- Behr (Beyer), Diderik, 420. holt, 354, 358. Bage, Bd., 166. Bagge, Johan, til Viskumø, 362, 469 f., 477. Bagge, Anders, Bd., 61. - Jens, Præst, 159. = Lars, Bd., 223. Bagge, se Gris. Bek, Joachim, 256, 422, 457, 459. Beldenak, Jens Andersen, Bisp i Odense, 18, 40, 81, 86, 140, 163, 188 f., 195. Beling, Gundver, Bd., 100. Benedikt Lavridsdatter, Olsens i Østofte, 249. Mads Bagger, Jens, Bg. i Landskrone, Benedikt, se Alefeld, Klocke, 401. Balthasar se Gisler. Ravn. Bennike, Præst, 378, 432. Bang, Christoffer, 366, 424. Bent (Bengt, Benedict), Degn, 473. Bd. i Bd. i Bunkeflod, 89. Hanaskog, 117. Bd. i Pynnisgaard, 251. Boesen, Bd., 251. Birgersen, Bd., 251. Hansen, Bg. i Odense, 97. = Hansen, Bd., 251. Mogensen, Bd., 211. Olsen, Bd., 22. Pedersen, Præst, 433. = Rasmussen, Bd., 100. -se Bilde, Knap, Rolker. Bente, Bd., 113. Berite se Birgitte. Bern se Angelrup. Bernekob, Joachim, 455. Bernet se Heyden. Bernidsen, Hans paa Torø, 285, 354 f.Niels 454. 354. Bernt se Knop. Peder 66 f., Bertel Jepsen, Præst, 171. Sørensen, Bd., 354 f. = Villumsen. Bg. i Slangerup. 279, 333. se Jul, Kop, Meyer, Penneborg. Berting, Jes, Bg. i Saxkjøbing, 432. Beyer se Bebr. Bild Knudsen, Rel., 428. Bild, Niels, R.R., R., 123, 335, 345, 354, 358, 371, 374, 408, 414, 462, 483. Ulrik, Mester, 354, 359. = - Bilde, Anders, RR., R., 18, 24, 39, 43, 51, 72, 82, 106, 110, 166, 175, 177, 182, 190, 215, 262, 277 f.;, 363, 374, 377-79, 381, 397, 405, 414. 419,426,430,452 f., 461 f., 466, 471 f., 475, 478; Rel. 99, 186, 213-15, 303. Bent 231, 358, 384, 386 f., 427. 473. Fru Birgitte, Jens Torbernsens (Rosensparre) E., 305. Clavs, RR., R*, 10, 14, 93, 114, 131, 183, 370, 392, 395, 415, 425, 459, 464, 483. - Esge, RR., R*, 24, 27, 32, 72, 89, 94, 97, 126, 231, 286 f., 452, 454, 464, 483; Rel. 196 f., 231. Hans, RR., R., 27, 32, 39, 43, 53, 71 f., 82, 104, 108, 110, 248, 262, 374, 381, 397, 414, 419, 426, 434, 459, 475; Rel. 22, 55, 107, 131. Fru Hildeborg, Lavrids Skinkels, 8, 189. == Karen, Fru, paa Bygholm, Henrik Knudsens (Gyldenstjerne) E., 370 f., 381, 466, 474.- Knud, RR., R., 14, 72, 106, 110, 222, 286, 321 f., 374, 376, 397, 408, 415, 417, 427, 452, 476.- Mogens, R., 18, 131, 203, 235, 364, 370, 381 f., 390, 437, 448, 453, 456, 460, 465 f., 472, 474; Rel. 21, 141, 233, 253 f., 410. Ove, Bisp i Aarhus, 2, 9, 12, 72, 82, 86, 94, 164, 190 f.. 197, 240, 242-44, 270, 286, 292, 304, 333, 346, 366, 368-70, 374, 377, 383, 385, 394 f., 408, 415, 419, 436, 441, 466, 474, 481; Rel. 8, 15, 43, 71. 1 Sten, RR., R.*, (1492), 324.- Torbern, Mester, Degn i Lund. 260, 305, Erkebisp, 395. 402, 406, 415, 417, 419, 459. Bing, Kjeld, 90, 184, 434. Binne se Hardeviig. Birger, Erkebisp, 109, 419. Jensen se Ulfstand. Trolle. se Birgitte (Birte, Berite), Fru af Hamerstad se Thot. = Anders Pedersens i Vidtskiøfle 100. Fru, Jens Torbernsens (Rosensparre) E. se Bilde. Fru til Vallø, Niels Eriksens (Rosenkrands), se Thot. Fru, Niels Bilds, se Ulfeld. Niels Klementsens, 2) Niels Jensens 201. Per Laxmands paa se Bilde, Kopelins, Pors, Thot, Ulfeld. Bjelke, Peder Turesen, R., 14. Stenalt se Pors. 1 1) Ture Erikson, Svensk RR., 177. Bjørn, Anders Bjørnsen, 141, 371, 381, 438, 466, 474, 484.- Anders Jakobsen i Støvringgaard, 409, 491 436. - Johan, RR., R.*, 97, 125, 136 f., 144 f., 188, 310, 374, 381, 414, 419, 426; Rel. 233, 257. Tjelluf Eriksen, R.*, 145, 205. Bjørn Classon se Lejon. Jep, Bd. 22.- Jonsen, Bd., 250. Mogensen, Bd., 251. Skytte, 391. - se Saxstrup, Skaller, Skytte. Fgd., 394. Stensen Blaa, Jørgen Olsen, 135. sted H., 342. 245, 307, 342. = Tyge, RR., R.*, 13, 46, 145, 169, 196, 212; Rel. 13. Bramstrup, Matis, Bd., 189. Brand, Clavs, 410. Breide, Anne, Otte Rantzovs, 154. Brems, Fru Magdalene, Niels Brades d. ., 147, 183, 245. Brenger, Georg, Præst, 91. Bridhe, Jens, Bd., 392. Bring, Per, Bd., 138. Blaack, Niels, Hrdsfgd. i Hind- Bringer, Hans, Bg. i Lund, 451. Blik, Mikkel, 343. Bloeberg, Jens, 274. Bo Persen, Bd., 432. Bodel, Vendsel, 455. Bodil (Boeld, Botilde), Moder til Søren Mund, se Skel. Fru, Anders Frises, se Stenfeld. Bruns 123. - Rodes i Kjøge. Hans Herolds, 31, 420. -Hansdatter, Morten Busserts, 217. Jensdatter, Jens Jensens i Kongens Thisted, 247. 01- sen 73. Boetius Bundonis, Præst, 204. Bonde, Tord, Svensk RR., 177. Boring, Niels, Præst, 120. Botilde, se Bodil. Braad, Christiern, Bgm. i Kalundborg, 299, 445. Brade, Aage, R*, 107. Axel (Absalon) til Krogholm RR., R.*, 13, 51, 72, 81, 100, 103, 110, 135, 137, 179, 211 f., 221 f., 262 f., 286, 305, 374, 397 f., 405 f., 415, 419 f., 427, 443,453,463, 476, 480; Rel. 306, 390, 407, 446, 450. Fru Cecilia, Hr. Eskil Gjøs E., 443, 452.-Jens, R.*, 384, 435, 468. Lave, R.*. 149, 263, 305, 384, 420, 427, 463, 473. Niels (d. ældre) 245, 307. 1 Niels til Vandaas R.*, 71 f., 76, 78, 80, 84, 89-91, 93, 100 f., 106, 113, 117, 121, 142, 165, 169 f., 172, 174, 183, 196, 206, 211 f., Brodt, Anders, Bd., 354. stiern se Braad. Chri- Brok, Axel Lavesen paa Klavsholm, R., 243. = Niels, RR.. Barløse 40458. 484. Peder til 331, 451, 1, 407, 479. Brok, Hans, Bg. i Nyborg, 16. Brokdorf (Brotrop). Detlev, 367. Brokkenhus, Erik, Præst, 96, 119. - Johan til Volderslev 26, 354, 423, 483. Mikkel 42, 81, 282, 292, 354, 423, 483. Otte 16, 64, 68, 201. Peder 289, 358, 384, 467, 473. Brokmand, Jesper, Mester. Sekretær, Erkedegn i Aarhus, 84, 86, 91, 152, 155, 173, 191, 195, 198, 203, 242; Rel. 64, 67, 198, 200, 306, 398. Brolægger, Jens, Bgm. i Kbhvn., 27, 33, 55, 59, 111, 161, 309. Brotrop se Brokdorf. Brugge, Anders, Bd., 435. Bg. i Malmø, 435. Brun, Hans, Bg. i Odense, 171. - Hans, Bd., 139. Jep, Bd., 137, 140. Svend, Bd., 452. Brun Jensen, Bgm. i Nykjøbing paa Mors, 464. Bryder, Per, 448. Bryske (Briske), forlenet med Vissenbjerg, 371.- Clavs 384, 473. - Jens, Ejler 44, 67, 96, 127, 153 f., 174, 193 f., 198; hans Børn 203, 131. = 228, 350; Rel. 228. Brøde, Jens, Bd., 196. Brøms, Bd., 452. Bugge, Knud, Bd., 416. Gerd Christian, Hertug (Christian III), 1, 28, 32, 35, 38 f., 294, 367; Rel. 22, 293, 369. Buk (Buck), Anders, Bd., 122. Christiern, Bd., 405. Ebbe, Bd., 405, 447. Mikkel, Bd., 447. Morten, Bg. i Svenborg, 227. Bulle. Jakob, Bg. i Malmø, 182, 241. Bundi Pedersen, Bd., 174. Busk se Skenk. Bussert, Morten, Stenhugger (Stenbicker) og Bygmester, 31, 161, 217, 242, 377, 393, 470; Rel. 334. Buttmer se Potmere. Byg, Oluf, Præst, 71. Byggom, Christiern, Bd., 116. Peder, Bd., 476. Bynder se Bønger. Bynnoy, Rotlof van, Hovedsmand, 26 f. Byrialsen, Povl, 476. Bølle, Ejler, Bisp i Aarhus, 243. Ejler Eriksen til Nakkebølle. RR., R., 23, 68, 371, 374, 408, 414, 483. Erik Madsen til Elved 59, 165, 205, 282, 292, 354, 358, 390, 409. Mads Eriksen, RR., R., 24, 27, 32, 43 f., 72, 105, 237, 282, 292, 374, 384, 390, 414, 445 f., 452, 461. Bonger, Hans, Bg. i Malmø, 220, 241, 472. Børge Mogensen, Bd., 211. Bøyle, Jep, Bd., 354. Casper se Fuchs, Ziidevids. Cecilie (Citzel, Siiselle), Fru, Hr. Eskil Gjøs E., se Brade. Nelaus i Jepstrup 113. Olufsdatter 115. Persdatter, Niels = Persens, Bg. i Holstebro, 96. Charsten, Henrik, 341. Christiern I, Konge, 1, 13, 16, 81, 109, 130, 192, 253, 269 f., 295. 11, Konge, 3, 5, 8.f., 13, 15, 17, 19-21, 23 f., 28, 30 f., 33, 37, 39 f., 45, 60 f., 65, 67, 73, 81, 86 f., 95, 98, 101 f., 109, 111, 113, 118, 125, 130, 135, 152, 159 f.,. 171 f., 174-76, 189, 191, 217, 250, 260, 302, 312, 315, 321, 350, 372 f., 383, 403, 416, 439. Christiern (Kristiern, Kersten), Mester, Kanik i Lund, se (Chr.) Pedersen. Prior i Odense se Povlsen. Skriver Kbhvn., 68. Bd. i Albæk, 364, 424. Bd. i Eskelstrup, 183. Bd. i Lille Dejbjerg se Jensen. - Andersen, Kanik og Præst, 323, 334. Andersen, Bd., 416, 444. Brodersen 66. Christiernsen, = paa 1 Christiern- Christi- Jensen, Bg. i Kbhvn., 420. sen, Færgemand, 329. ernsen, Bd., 153. Hrdsfgd. paa Taasing, 354. Jensen, Fgd. paa Vosborg, 418. Jensen, Bd. i Aalestrup, 476. Jensen, Bd. i Dejbjerg, 364, Jensen, Bd. i Fjeldsø, 424, 448. 449, 476. dal, 108. Jensen, Bd. i San- Jensen, Bd. i Smollerup, 404, 449. 441. Jostesen, Bd., Jude, Bg. i Malmø, 206. Knudsen, Bd., 424. Lassen, Bd., 453. = - Lavridsen, Bd., 153. Lavridsen, Tjener, 343. Madsen, Bd. i Birk, 452 f. Madsen, Bd. i Stavning, 424. — Mikkelsen 482. Mogensen, Forstander i Aalborg, 367 f. - Mogensen, Bd., 441. - Mortensen, Bd., 449. Hjelmsø se Dyre. Nielsen af Nielsen, Niel- Bd. i Gjetterup, 26. 493 sen, Bd. i Hinnerup, 441. Nielsen, Bd. i Knudstrup, 201. Nielsen, Bd. i Langestrup, 119.- Nielsen, Bd. i Syels, 388. - 1 249. = Pedersen, Mester, Kanik i Lund, 66, 146, 302, 467, 472. Pedersen, Provst i Viborg, 286. Pedersen, Sekretær, Præst, Pedersen, Præst, 274. Pedersen, Byfoged og Tolder i Kolding, 123, 472. Pedersen, Bgm. i Nykjøbing paa Mors, Pedersen, Bd. i Askjær, Pedersen, Bd. i Gild- = => 464. 382. bjerg, 233. Reffning, 156. i Ølstrup, 297. Ulfstand. Thomasdatter, Priorisse i Østløv, 255. - Fru, g. m. Vincents (Dyre), se Lunge. se Høg, Viffert. Christoffer, (Kristoffer af Baiern), Konge, 133, 149. - til Skjern. Mester, Provst i Aarhus, se Rosenkrands. Hansen, Abbed Hansen, Lavridsen, Bg. i Skovkloster, 338. Bd., 303, 394. i Malmø, 222. Mogensen, Bd. Nielsen til Skjern se 308. Rosenkrands. Hvitfeld. Ottesen se Pallesen se Ulfeld. se Bang, Hak, Kruse, Ravensberg, Rosenkrands, Ulfeld. Pedersen, Bd. i = Pedersen, Bd. i Ørbæklunde, 152. Bd. i Østrup. 329. Pedersen, Bd. Cicelle, Citzel, se Cecilie. = - Al- Pedersen, Clavs Aagesen se Thot. bertsen i Damsgaard se Emiksen. Eggerdsen til Ermelunde se Povlsen, Prior i Odense, 359. Selger- Svenningsen, sen, Bd., 449. Bd., 441. Simonsen, Bd., 350. - Sørensen, Bd., 441. Tybo, Skytte, 420. Tygesen, Præst og Kanik i Viborg, 314. Tømmermand, 399. Vistisen, Bd., 404. se Braade, Buk, Byggom, Drefeld, Falk, Fasti, Fris, Hardbo, Hvid, Jul, Krabbe, Pors, Puscel, Skram, Sommer, Spend, Stygge, Vendelbo. Christine (Kirstine), Dronning, 24, 50, 65, 87, 233. Jomfru, 486. Fru, i Tanderup, se Høg. Fru, Anders Tidemands, 130 f. Hans Olsens, Bd., 100. Fru, Henning Podebusks, se Falk. - Jens Juls, Bg. i Ribe, 69. Jep Jensens, Bd., 271. - 1 Ulfeld. Iversen til Boller se Dyre. Lavridsen, Bgm. i Kjærteminde, 423. - Mortensen se Tøndebinder. Nielsen, Bg. i Varberg, 390. Olsen til Fjellebro se Tidemand. Pedersen, Mester, Kong Christierns Kansler, 86. Pedersen, Bd., 287: Simonsen, Kongens Permere, 420. = van Ytrecht, Tømmermand, 92, 204.se Alefeld, Bilde, Brand, Bryske, Daa, Denne, Gjøring, Gørtze, Hart, Holtemand, Hvidt, Hvitfeld, Krumedige, Kruse, Paring, Podebusk, Rønnov, Sehested, Seyler, Skaaning, Sniddeker, Storm, Strangesen, Urne, Visk. Clemens VII, Pave, 43. Fru, Peder Stygges, se Clement (Clemit), Skipper, 439 f. Drefeld. = Poel Sørensens, 446, 463. Skipper Severins, 329. - Fru, Vagn (Vagnsens) i Stens- Andersen 465. — Tolder, Bg. i Kbhvn., 227. - Truelsen, Bd., 113. se Hogenschild. hede, se Viffert. Andersdatter, Clemintsen, Jørgen, 5, 406. Jep Munks, 396. Jensdatter, Kjeld 118. Mikkel 118. Tønne Tønnesens (Viffert), se Niels 5, 17, 23, 67, 191, 274. Rasmus 5, 17, 23, 173, 198, 201, Drudth, Anders, Bd., 139. 360, 426. Cunibertus Roskilde, 294. Dunemose, Hans, Bd., 190. 445 f., 452. (Konick), Provst i Dyre, Christiern Nielsen af Hjelmsø, Clavs Iversen til Boller 388, 423, 450. = Vincents 443. Daa, Clavs til Ravnstrup, 86, 173, 231, 281, 321, 332, 334, 422, 455, 466, 474; Rel. 21, 303, 438, 465. Erik til Mullerup 408, 411, Jens 442. 422, 457, 459. - Jesper 333, 335, 467. Jør gen i Dalby 384. Oluf 332. Daa (Dae), Aage, Bd., 184. Jes Bd., 444. Daniel, Præst, 128. mere. Dysenraa, Povl, 401 f. Dyuren, Doem van, Kongens Tjener. 428. Dørhofnensis, Mathias, Præst, 96. Døstrup, Anders, Bd., 203. Ebbe Andersen se Galt. = gensen se Galt. se Busk. se Pot- Edder Andersen, Bd., 234. Dankersen, Hans, Rdm. i Kbhvn., 27, 33. David, Mester, Herold, 45. Denne, Clavs, 57, 75. = Mo- Edel, Fru, Christiern Spends, se Saltense. Eg, Lars, Bd., 485. Eggerd se Fris, Heymand, Vesteni. Jens, Bg. Ejler, Bisp i Aarhus, se Bølle. Eriksen til Nakkebølle se Bølle. -se Bryske, Rosenkrands, Rønnov. i Nakskov, 415, 443. Detlev (Ditlev) se Brokdorf. Smyter. Diderik se Beyer, Fasterfeld, Grolle, Gysen, Vittlang. Ditmer se Korb. Docke, Peder, Bg. i Odense, 357. Doem se Dyuren. Dorothea, Dronning, 18. Hertuginde i Preussen, 106 f. Niels Mikkelsens, 67. Jensdatter, Thomas Lumesden Herolds, 50, 162. Dov Johansen, Skipper, 388. Drage, Hofsinde, 384, 473. Aage Knudsen til Gedsholm 80. Magdalene, Mikkel Pedersens (Akkeleye), 6. Drefeld, Fru Christine, Peder Stygges E., 116.- Gjord Nielsen 218. Ingeborg, Peder Ebbesens (Galt), 143, 218. Dresselberg, Morten Henriksen, Mester, 391, 447. Dringelberg, Henrik, Møntmester, 320. Ekeblad, Anders Hansen, Slotsfgd. paa Elfsborg, Svensk R. R., 459. Eline, Fru, Clavs Aagesens (Thot), se Rønnov. Staffens, 135. Elisabeth, Dronning, 249. Thomasdatter, Clavs Sehesteds, se Jul. Ellebek, Munk, i Grorup, 424, 442. Ellen se Iul. Else (Sundsherred), se datter. = - Peders- Fru, 145. Fru, til Asserbo, Abraham Eriksens E., se Laxmand. Fru, Jon Jepsens (Lange), se Rosenkrands. Fru, Jørgen Olsens (Blaa) E., se Grupendal. Fru, Severin Saxstrups E., se Skaller. Vetzel, Bg. i Malmø, 220-222, 241 f. Pedersdatter, Fru, 1) Clays Krummediges, 2) Thomas Nielsens (Lange) E., se Thot. se Bang, Rosenkrands. 495 Elsebe, Hans Mikkelsens, 242. Embech, Hans, Rel. 431. Emike Ottesen 459. Emiksen, Anders til Stensgaard, Clavs Albertsen i Damsgaard 366, 354, 407; Rel. 158. 437, 441, 472. Rolderup 257. 235, 460 f., 484. Emik til Hans 232, Enbeck, Thomas, Bd., 328. Enevold Eriksen til Hvidbjerggd., 388, 404 f., 423, 441, 447. ― se Jul, Krumedige, Stygge. Erasmus se Rasmus. Erik af Pommern, Konge, 74. Doktor (Nielsen), se Rosenkrands. Domkanik i Lund 84.- Bd., 364. Bonde, Bd., 404. Eriksen til Asdal se Banner. Eriksen se Gyldenstjerne (svensk). Hansen, Bgm. i Middelfart, 5, 68. Hansen, Bd. i Hjulby, 322. Hansen, Bd. i Onsjø H., 395. i Savstrup, 404. (Ioannis), Præst, 203. Bd., 476. Mester 87. — Bd., 486. se Bølle. = Esge (Esgi) Farsen, Bg. i Nibe, 159. Mikkelsen, Bd., 252. - Skomager (Sudere), Bg. i Slangerup, 377, 396. Bilde. se Eskil, Prior i Antvorskov, 27, 32, 40, 72, 322, 414, 483. Bd., 90.- Andersen, Bd., 196, se Gjø. Esping Bentsen, Bd., 102, 251. Evert Skipper, Bg. i Ringsted, 271, 462. se Bastert, Skipping, Vinhaffuen. Fadder, Mester, Bøssestøber, 31, 56, 303, 393. Falk, Fru Christine, Henning Podebusks, 359. Jep 453, 480. Falster, Hylderud Olufsdatter, Jep Torbernsens (Sparre), 435. - Mogens til Bellingegaard, Landsdommer paa Laaland, 11, 15, 146, 168, 223, 306, 389 f., 428, 430 f. - Oluf 96, 99, 135, 215, 321, 435. Peder i Korselitse 289, 305, Jensen, 321, 390. Johansen Falster, Georg, Præst, 192. Lassen, Mogens, Bg. i Malmø, 206, 241. Fasti (Fasse), Christiern, 424. Mogens i Vennergaard 364, 424, 443. Madsen til Elved Madsen se Vadspyd. Madsen 27. - Nielsen til Kyø se Tornekrands. = Olsen, Bd., 100. Ottesen se Rosenkrands. Pedersen 463. Selgersen, Præst, 118. Skriver 273. se Brokkenhus, Daa, Flemming, Gjø, Hak, Høg, Krabbe, Krumedige, Pors, Rosenkrands, Skram, Sommer, Stern, Ulfeld, Vesteni. Erpmandstap, Hadde von, Greven af Mansfelds Tjener, 428. Esbern 479.- Bentsen 21. Bd., 404. -Severinsen, Bd., 157. Skræder, Bg. i Væ, 409. Smed, Bfgd. og Tolder i Assens, 254, 291, 382. Jep, Fastterfeldt, Diderik, 27. Ferslev (Fersløff), Niels, Bfgd. i Randers, 67, 416. Fikkesen, Axel, 318, 354, 357 f., 371.- Niels i Sandby, 390, 405, 408. - Herman Fiun, Lavrids, Bgm. i Lund, 406. sml. Fyen. Flemming, Erik, 177. 135. Iver 177. Flensborg, Hans, 466. Flynsgaard, Jep, Bg. i Roskilde, 392. Follert se Svin. Forbotz, Villum, Bg. i Helsingør, 219. Fos, Peder, Præst, 119, 121. Franciscus se Frands. se Medina. Herold Frands (Franciscus), Munk, 447. — Iohansen, Præst, 93. Lassen, Bd., 213. = Frimand, Hans, Bg. i Kbhvn., 68. Fris, Anders, R., 125, 441. Christiern paa 404, 425, 446 f. = Ovegaard 238, Eggerd 451. Iver 355. Jep til Lyngholm 282, 359, 371, 381, 388, 404, 424, 441, 446 f., 450, 458, 466, 469 f., 475-77. Johan til Hesselagergaard, Mester, Sekretær, 10, 66, 68, 129 f., 192, 198-200, 213, 234, 240, 245, 296, 312, 340, 342, 371, 468, 480; Rel. 120 f., 125 f., 135, 171, 230. Jørgen, Bisp i Viborg, 3, 5, 27, 72, 82, 86, 152, 160, 238, 290. 293, 353, 355, 359-61, 364-66, 369, 371, 374, 395, 397, 404, 415, 417-19, 421, 426, 441, 447, 469 f., 482, 484 f. Niels til Vadskergaard. 362, 450.- - Niels, Mester, Kantor i Viborg, 152, 238. Fris, Hans, Bg. i Odense, 357, 463. Nis, Bd., 234. Povl, Bg. i Malmø, 435. = Frost, Lavrids, 12, 64, 303, 394. Fuchs, Caspar, Sekretær, 334. Fuel, Anders, Bfgd. i Ringsted 434. Fugger, Jakob, 69. Peder, Bg. i Stubbekjb., 389. Severin, Bd., 38, 354. Gabriel se Gyldenstjerne. Galle, Gude, 456. Oluf 457. Galskjøt, Thomas i Sønderskov, 366 f., 396, 452 f., 455. Galt, Anders Ebbesen, 116, 172. Ebbe Andersen 326. Ebbe Mogensen 289, 305, 364. Peder Ebbesen, R., 50, 143, 151, 157, 199, 202, 218, 225, 248, 290, 298, 359, 364, 370, 381, 395, 410 f., 453 f., 460, 466, 469 f., 474, 480, 484; Rel. 199, 233, 297, 320. Fru Sofie Mogensdatter 364. Ged, Johannes, Præst, 21. Georgius se Jørgen, se Brenger, Falster. - <= se Gera, Holger Karlsson, Svensk R.R., 177. Gerd Eriksen se Løvenbalk, Bryske, Rytter, Ulfeld. Gertrud Mattisdatter 342, 481. - Pedersdatter, Jomfru i Viborg, 277, 343 f. se Krabbe, Pors. Ginsty, Jens, 467. Giseler, Balthasar, Bg. i Kbhvn., 277.- Jørgen, Bg. i Kbhvn.. 277. Tile, Bg. i Kbhvn., 39, 44, 217, 227, 277, 407. 1 Gjedde, Knud Lavridsen paa Tommerup, 472. Gjord Nielsen se Drefeld. Gjordsen se Gørtze. Furstenberger, Jakob, Sekretær i Gjø (Gøye), Albert, 358, 384, 473. Danzig, 262. Fus, Jens, Bd., 442. Fyen, Lavrids, Bg. i Falsterbo, 219. sml. Fiun. 226. Fynbo, Hans, Bg. i Helsingør, 112, Jens, Bg. i Stubbekjb., 389.- Lavrids, Foged, 364. Peder, Bg. i Middelfart, 97. = Axel 27, 154, 236, 238, 266, 278, 286, 357, 367 f., 381, 386, 410, 413, 441, 457, 461, 466, 474, 480; Rel. 117. Eskil, R.*, 443, 452. Eskil 473. Hen- 38, rik, R.R., R.*, 24-29, 56, 79, 84, 113, 381, 413-15, 419 f., 422, 424, 426, 430, 461, 471, 475, 478; Rel. 316, 417. 497 Knud i Kjærstrup 416, 433. Mogens, R.R., R*, D. R. Hofmester, 7, 9, 15, 18, 24, 27, 32, 35, 37, 39, 43, 53, 61, 65 f., 72, 79, 82, 90, 108, 110, 130, 151, 164, 197 f., 201, 205, 244, 246, 254, 276, 289, 331, 336 f., 355, 360, 363 f., 366, 370, 374, 376 f., 381, 383, 392, 399, 408, 413, 415 f., 418 f., 431 f., 440, 448, 453 f., 460 f., 465-67, 469-71, 474 f., 482, 484; Rel. 7, 10, 12. 14, 18, 21-23, 39, 45 f., 50, 56, 62, 64 f., 67, 76, 80, 86, 90-93, 97 f., 103, 107, 122, 124, 126, 130 -32, 141, 143, 150-52, 161 f., 165, 167, 169, 172, 178, 186, 193, 197-200, 202 f., 213, 226 f., 229-31, 233 f, 236, 254 56, 258 f., 261, 264 f., 267, 277 f., 288, 292, 298, 300-302, 306 f., 309. 312 f, 315 -17, 322 f., 327 f., 330-32, 356 f., 363, 369, 390 f., 394, 434. 455, 461. Fru Pernille, Anders Ebbesens (Galt) E., 172, 326, 380, 430. - Fru Sofie, Forstanderinde i Tvilum Kloster, 473. Gjødesen, Søren i Rask, 377, 448, 456. sml. Götzen. Gjøring, Clavs, 366. Glaab se Glob. Glad, Niels, 467. Glambæk, Niels, til Staby 479. = Peder Christiernsen til Stubberup 472. Glob, Anders, Rentemester, Provst i Odense, 61, 68, 83 f., 95, 99 f., 105, 108, 162, 219, 222, 226, 228, 244, 264, 291, 296 f., 302, 363, 375 f., 460, 462, 466, 468, 474; Rel. 56, 59 f., 108, 111, 135, 141, 166, 169, 226-28, 231, 237 f., 240, 255, 261-63, 266 f., 277, 292, 302, 309, 312-14, 321, 329. - Niels, Bisp i Viborg, 324. Glob Mortensen i Østergaard se Krabbe. Gock, Albert van, Bg. og Tolder i Kbhvn., 84, 101, 130, 299, 390, 400. Godich, Peder, Hrdsfgd. i Stevns H., 393, 470. Godske, Peder, 447. Godske se Alefeld, Penborg, Rantzov, Vognsen. Gortze se Gørtze. Gotskalk, Kanik i Roskilde, 71. Graa, Jørgen i Søllestedgaard, Ad., 416. Graa, Rasmus, Bd., 244. Grannolt, Bartholomæus, Kbhvn., 401. Gravers Iversen, Bd., 63. Kollemorten. Bg. i = se Gregor (Gregers, Grers), Bøsseskytte, 39. Hansen, Rdm. i Odense, 202. Madsen, Bd., 454. - Pedersen, Præst, 366. - Thomsen paa Agerstorp, Ad., 447. Thomsen, Bd., 155. se Kok, Ulfeld. Gren, Oluf Lavridsen, 71. Greving, Lars, Bd., 223. Gris, Arild, 459. Bagge til Hjermeslev 388, 423, 450, 464. Fru Gundel, Oluf Daas E., 332.- Niels i Slet 423, 464. Gris, Niels, Bd. i Rerslev, 68. 1 Niels, Bd. i Vorge, 184. Palle, Bd., 477. Thomas, Bd., 470. Grolle, Didrik van, 455. Grot, Verner, Præst, 357. Groter, Jens, Bg. i Nykjøbing paa Falster, 389. Grubbe, Jens i Sandby, 408. Margrethe 405. Rasmus 432. Siverd til Lystrup 105, 408. Grupendal, Fru Else, Jørgen Olsens (Blaa) E., 135. Grøn, Erik i Ulvsund, 418. Peder i Rybjerg 364. Gude se Galle. Gudtmand, Bd., 106. Gumen Jensen, Bd., 22. Gundel, Fru, Oluf Daas E., se Gris. Gundi, Bd., 251. Gundver se Beling. Gustav Vasa, Konge i Sverige, 166, 175, 177, 182, 425, 438, 457, 477, 488. - 114, 122, 126, 129, 139, 234 256, 271, 284, 290, 334 f.; Rel. 234, 294. Mathias til Solvig 249, Peder, Bg. i Kbhvn., 270. 159, 244. Gøtzen, Peder, Bd., 233. Gjødesen. sml. Hack, Henrik, Husfoged paa Gottorp, Rel. 250, 273, 288, 292, 465. Hadde se Erpmandztap. Hagen Bramsen, Bd., 45. - Kjøbmand i Halsted 447. Hak, Anders, Mester, 391, 397. - Christoffer, 438. Erik se Gyldenstjerne. Fru Lene, Hans Krafses, 256, 261. Mogens 486. Niels 15, 56. 232. = Rdm. Gyldenløve, Niels Henriksen, 191. Gyldenstjerne (dansk). Anders, Mester, Degn i Roskilde, 295, 393. Anne Movridsdatter, Prebjørn Podebusks, 6, 265, 477. Erik 87, 143, 154, 186, 289, 297, 364, 381, 414, 483. Gabriel til Restrup 361, 441. Henrik Haldager, Anders, Byfgd. og Knudsen, R.*, 466. Jørgen, i Kbhvn., 45, 161. Sekretær, 289, 335, 340, 363. - Hals, Mikkel, 402. Knud Henriksen „van Stern“, Hammer, Niels, Bgm. i Randers, Mester, Provst i Viborg, 72, 106, Oluf 279, 465, 469. 110, 124, 162, 164; Bisp i Hamt, Per, 112. Odense 264, 312, 354, 358, 368, Hans, Konge. 3, 8 f., 11-14, 16 371, 374-76, 379, 400, 414, 419, -19, 26, 62, 64, 74, 81, 86 f., 433, 463 f.; Rel. 309. Knud 96 f. 101, 103, 111, 113, 116, 125, Pedersen, Fodermarsk. R.R., 73, 127, 130, 135, 144, 146, 149, 157, 83, 183, 229, 316, 327, 375, 389, 169-72, 175, 188 f., 205, 218, 248, 402, 407, 413, 422, 428, 430 f., 433. 275 f., 278, 287, 320 f., 324, 334, 446, 461, 463, 475; Rel. 116, 205, 337, 342, 349, 355, 362, 398, 401, 246, 257, 304, 317, 403.- Ludvig, 406 f., 412. Hofsinde, 184. Mogens, R.*, 315, 444, 471, 475, 480.-Otte 408, 416, 471.- Sofia, Benedikt van Alefelds E., 204. Gyldenstjerne (svensk), Abraham Eriksen, 136. Erik Eriksen = = 472. Karl Eriksen paa Vinstorp 472. Gysen, Diderik, 341. Gørtze (Gortze, Gørtsse, Gjordsen), Fru Anne Gortzedatter, Otte Brokkenhus's, 201. Clays, Mester, Kansler, Provst i Ribe, 51, 64, 68, 79, 82, 90, 95, 110, Hertug, Fred. I's Søn, 346, 465. 473. Herold 31. 96. Præst, Bd. i Akkerup, 245.- Bd. i Majbølle, 429. Andersen, Mester, Præst, Andersen, Byfgd. i Nyborg, 332. Andersen, Bg. i Ribe, 63. Andersen, Bd. i Brandersley, 434. - Andersen, Bd. i Kjøstrup, 142, 148, 206. = Andersen, Bd. i Værind, 355. Andersen, Bd. i Ørbæk, 137, Bentsen, Bd., 107. Bonde, Bd., 356. Clemetsen, Clemet- Bd. i Gudbjerg, 355. 140. 1 sen, Bd. i Koberbølle, 142, 148, 206. Ebbesen, Bd., 354. - Ejlersen se Stygge Eriksen, Forstander i Duebrødre-Hospitalet i Roskilde, 178, 187. = Eriksen, Bd., 463. Esbernsen, Bd., 356. Eskisen, Bd., 345. Guldsmed, Bgm. i Assens, 407, 479. Gundersen, Præst, 326, 451. Gunnesen, Bd., 93. Hansen, Præst, 24, 271. Hansen, Bg. i Middelfart, 341. Hansen 412. Henningsen, Bd. i Høvelte, 52. Henningsen, Bd. i Rugsted, 447. = Hussemand, Bd., 378. Ibsen, Præst, 281. Præst, 310. Præstø, 317. Ibsen, Ibsen, Bg. i Ilensen se H. Clemetsen. - Jakobsen, Præst, 457.- Jakobsen, Bg. i Kalundborg, 67. Jakobsen paa Samsø 65, 77. Jensen, Præst, 207. Jensen, Rdm. i Malmø, 28. 36. Jensen, Bd. i Lørup, 386. Jensen, Bd. i Strejl, 137. ― Jensen, Bd. i Urup, 483. Jespersen, Bg. i Falsterbo, 265. Johansen til Fobislet se Lindenov. Jostesen, Præst, 417. Jørgensen, Bd., 138. - Knudsen, Bd. i Dreslette, 138. Knudsen, Bd. i Hillestolpe, 429. Knudsen 393, 470. Kremer, Bg. i Odense, 6. Las 399. Lavridsen, Præst, 179. = Lavridsen, Præst, 145. Lavridsen, Underskriver paa Nykjøbing Slot, 445. Lavridsen, Bg. i Bogense, 480. Lavridsen, Bg. i Rudkjbg., 471. Lavridsen, Bd., 313. Lyse, Bd., 248. Madsen, Præst i Trelleborg, 419, 440. Madsen, Bg. i Odense, 462. Madsen, Bg. i Ringsted, 445. Madsen, Bd. i Dreslette, 138. 499 = Madsen, Bd. i Nordby, 139. Madsen, Skipper, 466. - Markvordsen, Bg. i Svendborg, 205, 227. Mikkelsen, Præst, 275. Mikkelsen, Bg. i Malmø, 16, 34, 37, 43, 60, 71, 74, 152, 155, 161, 181, 193, 207, 220-22, 236, 241, 312, 416.- Mikkelsen, Bd., 140. Møntmester i Norge 456. Nielsen, Bd. i Brudager, 229. Nielsen, Bd. i Flødstrup, 322. Nielsen, Bd. i Kynddis Gods ved Holstebro, 323. i Stavrby, 154. Nielsen, Bd. Nielsen, Bd. i Vrangbæk, 442. Nielsen, Bd., 432. Olsen (Olufsen), Præst, 286, 357. Olsen, Præst. 432. Olsen, Præst, 479. Olsen, Bd. i Bunkeflod, 89. Bd. i Laaland, 429. Bd. i Sundbyvester, 224. 120. - Olsen, Olsen, Pedersen, Præst, 92. Pedersen, Præst, 120. Pedersen, Præst, Pedersen, Præst, 203. Pedersen, Tolder i Helsingør, 69, 94, 98, 104, 107, 112, 149, 224, 246. i Nakskov, 7. Varde, 382. Dreslette, 138. = Pedersen, Bg. Pedersen, Bg. i Pedersen, Bd. i Pedersen, Bd. Pedersen, i Døllefjelde, 431 f. - Bd. i Lunde, 189. Regelsen, Bd., 139. Simonsen, Bd., 154. = Skriver, Præst, 42.-1 Skriver, Rdm. i Odense, 202. Skriver, Bgm. i Svenborg, 205. Smed, Bg. i Nakskov, 8. — Smed, Bd., 435. Suder, Bd., 106. Tamesen, Bd., 139.- Tegelslaar i Varberg 250. Torsen, Bd., 138. Trogelsen, Bd., 190. Tygesen, Bd., 190. Villumsen se Jernskjæg.

se Alsing, Bang, Bernidsen, Bilde, Bringer, Brok, Brun, Bønger, Dankersen, Dunemose, Embech, Emiksen, Flens- = borg, Frimand, Fris, Fynbo, | Hjort, Holste, Hund, Hvither, Hylde, Jul. Krafse, Kroll, Kyndelburg, Laalandsfader, Lang, Meding, Melen, Mylen, Møllendrup, Olding, Pogvisk, Pris, Rasbier, Ronker, Rosmer, Rostrup, Rud, Ryaner, Rytsland, Salemager, Skel, Skotte, Skovgaard, Sten, Stisen, Stygge, Svort, Tavsen, Tjele, Tonemose, Urne, Valkendorf, Vincke, Vingartner.

Harcke, Peder, Bg. i Malmø, 220, 222. Hardbo, Christiern, 362, 400, 424, 470.- Peder i Nielsby 366 f., 455. Hardenberg, Fru Anne, 371. Jakob (Joachim), 64, 309, 395, 408. Mette, Markvard Rønnovs E., 136, 171, 277. Hardevig, Binne van, Furér, 27. Hare, Lars, 438. Bd., 52. Skriver 105, =se Ostenfeldt, Podbusk, Smelink, Vaalstrup, Valkendorf. Henrik (Henricus), Abbed i Sorø, se Tornekrands. Præst, 115. Hr., 107, se Schulte. 138. Aagesen se Sparre. Christiernsen, Abbed i Sorø, se 1 Tornekrands. i Lund, 302. i Nyborg, 172. 155. 335. Bd., Conradi, Kanik Dyricksen, Bg. Hansen, Præst, Hansen, Præst, 254. Hansen, Præst, 467. = Knudsen Nielsen, = Nielsen - Hansen, Bd., 485. se Gyldenstjerne. R.*, se Rosenkrands. til Bustrup se Arenfeld (?). Nielsen (Nicolai), Præst, 233. Pedersen, Bd., 482. - Røstemester 457. Skomager 464.- se Dringelberg, Gjø, Grøning, Hak, Holk, Hundermark, Hvit, Krumedige, Pogvisk, Schulte, Sehested, Snare, Stampe, Vind. Hart, Clavs, Skriver paa Vording- Herman se Flemming, Poel, Rølike, borg, 387, 425. Hartvig, Mester, 238. - Andersen se Ulfeld, -se Jul, Lange. Hassi, Peder, Bd., 431. Hatten, Anders von, i Visby, 329. Havre, Peder, Bd., 356. Hede, Jakob, Kanik, se Heje. Hederstrop se Heydersdorff. Hegelund, Morten, Mester, 200. Hegen, Tue, Mester, Vikar Lund, 15. Røling. Hesse, Kort, Støvlemager i Nysted, 430. Heyden, Bernet van, i Dolmit (?). 437. Heydersdorff (Hederstrop), Reinold von, Oberst for Landsknægtene, 101, 283, 287, 475, 483. Heymand, Eggerd, Præst, 238. Hildeborg se Bilde. i Hilli se Hylle. Hintze, Jens, Bd., 52. Heje (Hede), Jep, Kanik i Kbhvn., Hjort (?), Niels Tuesen, R.*, 359. 8, 55, 59, 135. Helle Olsen, Bd., 137. Helmek 422. Hennike, Præst, se Henning. Bd. Hjort, Anders, Bd., 89. Hans, Bgm. i Ystad, 306, 398, 450. Jørgen, Bd., 195. Bd., 90. Oluf, Hofmand, Jep, Bgm. i Randers, 444. Henning, Præst, 300, 390.- 19.- Baltersen, Præst. 316. Bentsen, Bd., 302. Bg. i Stege, 471. Pedersen, mint, 26, 342. - Lavridsen, Hogenschild (Hoffuenskjold), Cle501 Hogmodt (Hofmod), Jørgen, Oberst, | 24, 26 f. Hogstetter, Joachim, 472. Holger, Hr., se Holger Holgersen. Holger Eriksen se Rosenkrands. Gregersen se Ulfs- Holger tand. se Rosenkrands. se Gera. se Skaller. Holgersen Karlsson Holk, Henrik, Præst, 296, 426. Mandrup 448, 453. 217, 219, 231, 237, 248, 255, 257, 270, 274, 286, 288, 290, 298 f., 304, 309, 314, 343, 356 f., 382, 386, 394, 408, 420, 436, 468, 482; Rel. 260, 292, 299, 449. Jes, Bd., 386. Knud, Bd., 395, 404 f., 441. Mads, Bd., 386. Oluf, Bd., 26. Hvide, Knud Ottesen, 408. Hvidkilde (Huickeldt), Præst, 343. Hvidt, Clavs von der, se Visk. Hollænder, Niels, Bg. i Horsens, Hvit, Henrik, Mester, Bg. i Greifs- 471. Holm, Peder, Bd., 138. Holst, Hans, 80, 422. - Joachim, Bg. i Flensborg, 444. - Jørgen, Ridefoged paa Kolding, 366. Holste, Hans, Præst, 316. Jørgen, Bd., 292. walde, 399. Hvitfeld, Anne, Jomfru, 462. Christoffer Ottesen 126, 195, 345, 372, 384, 462, 473. Clavs 346. Hvither, Haus, Bg. i Malmø, 242. - Hylde, Hans, Bd., 283. Holtemand, Clavs, Bg. i Nykjøbing Hylding. Peder, Bd., 249. paa Falster, 23. Hord, Markvard, Præst, 254. Hordt, Peder, Svensk R.R., 177. Hordt, Jep, Bd., 139. - Niels, Bd., 479. Horn, Søren, 481. Hoya, Greve af, se Johan. Hude, Morten, Bd., 10. Hund (Hunter), Hans, Bg. i Malmø, 220, 472. Hundermark, Henrik, Præst, 254. Hunter se Hund. Husum, Joen van, 451. Hvas, Jens til Kaas, Landsdommer, Hylle (Hille), Mads Lavridsens (Vadspyd) E., se Venstermand. Hyllerud Olufsdatter, Jep Torbernsens (Sparre), se Falster. Hyllicke, Tygges Hustru i Nykjøbing paa Falster, 230. Høg, Fru Anne, Niels Jensens (Rotfeld), 277. = Christine i Tanderup, Niels Krabbes, 396, Erik til Klarupgaard Jakob Eskilsen 152. Niels, R.R., R., 23, 276, 324; Rel. 27. Fru Sophie Pedersdatter, Ebbe Mogensens (Galt) E., 289, 305, 364. ren 464. 408. 485. 67, 108, 132, 153, 198, 216, 218, 241, 247, 288, 314, 330, 334, 360, 362, 366, 381, 404, 408, 411, 413, Høyte, Niels, Bd., 354. 415, 418, 424 f., 458, 461, 464, 466 f., 469 f., 473 f., 476 f., 480, 482, 484; Rel. 62 f., 118-20, 123, 171 f., 174, 221, 225, 228, 248, 261 f., 311, 324, 418, 444-46. Knud, Mester, Rel., 122. Hvid, Christiern, Mester, Rentemester, Dekan i Kbhvn., 84, 97, 147, 159, 174, 195, 206, 212, 1 Sø- Idel Jepsen, Bd., 3. Ingeborg, Fru, Markvard Tidemands E., se Sparre. Fru, Peder Ebbesens (Galt), se Drefeld. Fru, Sten Stures d. ældre, se Thot. Fru, Tønne Parsbergs E., se Podek usk. Jakobsdatter, Fru, Hans ValkenNielse 251. Ingemer, Mester i Korsør, 255. Inger (Ingerd), i Lille Sæle, 90. i Torsted. 183. Ottesdatter, Fru, Niels Henriksens (Gyldenløve) E., se Rømer. Poels, Bg. i Lund, 476. se Munk. Ingvar, Præst, 357. Olufsen. Præst, 391, 395. 442. - Mogensen Iver, Magister, Kanik, 215. Bd.. 170. Olsen 353. - se Jul. Markvardsen 398. 454. Svendsen, Bd., Thomsen til Palsgaard Thomsen, Bg. i Vise Flemming, Jul, Krabbe, Munk, Reventlov, Skel, Stub. borg, 3. Iversen, Mester, 431. Jakob (Jep, Jeppe), Mester, Prior i Dueholm. 464.- Skipper, 444. Bd. Bjørnstrup, 450. Bd. i Salskog, 121. Bd. i Valby, Andersen. Bd. i Oregaard, 423. Andersen, Bd. (?) i Tandrupgaard, 450. Bager, 99 22. - Bd., 19. Bentsen, Bd., 211. Bjørnsen, Foged paa Næsby, 408.- Bosen 428.- Eskilsen se Høg.- - Guldsmed, Bg. i Malmø, se Nyes. Hansen, Præst og Kanik i Viborg, 314. Bd.. 229. Hintsen, Ibsen 358. Iversen, Bd. i Gamst, 174. Iversen, Bd. i Hemdrup, 108. = Jensen, Bd. i Grumstrup, 147, 206. Jensen, Bd. i Lysgaard, 424, 479. 271. Jensen, Bd. i Cgelvig, Jepsen, Bd., 123. Jørgensen, Bd., 405. Knudsen (Kanuti), Præst. 160.- Knudsen, Præst, 172. Knudsen, Præst, = 175.- Knudsen, Præst, 358. Lagonis, Præst, 102. = ridsen, Bd. i Eskebjerg, 19. Lavridsen. Bd. i Hornum, 408. = Madsen, Bd., 138. = Mikkelsen, Rdm. i Malmø, 28, 36, 220, 241. 455. Mogensen, Bd., 391. Møller, Bd., 226. Nielsen, Bd. (?), 10. 446. 441. tofte, = Nielsen, Bd. i Eldrup, Nielsen, Bd. i Grønning, Nielsen. Bd. i Hylle- 432. Thovby, 211. Bølse, 443 f. = 296. = Nielsen, Bd. i Nielsen, Bd. i Olsen, Præst. Olsen, Bd., 52. - Pedersen, Præst, 116. = Pedersen, Bd. i Kattarp, 391. Pedersen, Bd. i Skjern, 97. Pedersen, Bd. i Thorrlosa, 76. Poulsen, Bd., 424. Ridesmaasvend 266. Skriver, Bg. i Malmø, 207. Stisen, Bg. i Ringsted, 434. Svendsen (Suenonis), Præst, 120. Thomsen, Bg. i Holstebro, 482. — Tilssen, Bd., 45. (Jep) Torbernsen til Torkildstrup se Sparre. Tordsen se Sparre. Tulesen, Bd., 472. Unkersen, Bgm. i Odense, 24, 202, 463. se Brun, Bulle, Falk, Flynsgaard, Fris, Fugger. Furstenberger, Hardenberg, Heje, Hofman, Hordt, Kamp, Kleyper, Munk, Norby, Nyes, Rønnov. Skram, Thering, Trolle. Jehan se Johanne. = Jellingbo, Søren, Bg. i Kbhvn., 438, 458. Jens (Jes, Jos), Bisp i Aarhus, se Lange. Abbed i Esrom, 112. Abbed i Essenbæk, 235. - Abbed i Øs-Kloster (?), 400. Præst, se (Jens) Andersen. Bd. i Bull, 251. - Bd. i Ullarp, (Jens?), 451. 166. sersen, Bg. i Vejle, 401. Ad- Albertsen, Hrdsfgd. i Vor H., Lav- 446 f., 463. 1 Andersen, Bisp i 503 Odense, se Beldenak. = - Ander- - Andersen, sen, Præst, 270, 425, 428. Andersen, Bg. i Roskilde, 410. Andersen, Bg. i Vejle, 252, 401.- Andersen, Bd. i Bunkeflod, 184. Andersen, Bd. i Hanaskog, 73. Andersen, Bd. i Hønsinge, 44. Bd. i Rettrup, 126, 404. Bager, Bg. i Landskrone, 453. - Bager, Bg. i Nakskov, 415. Bentsen, Bd., 287. Bonde, Bg. i Nykjøb. paa Mors, 422. Brygger, Bd., 108.- Christiernsen i Nielstrup, Væbner, 243. Christiernsen, - - = Bg. i Ringkjøb., 469. - Christiernsen, Bd. i Gjedsted, 330. - Christiernseni Hornum H., 382.- Christiernsen i Vesterris, Bd., 476. 22. = 304. Christiernsen 467. = Clavsen, Bg. i Rødby, 152.- Foged, født i Taagerup, 429. - Gødersen, Bd., Hansen, Mester i Aarhus, Hansen, Præst, 201. Hansen, Bg. i Middelfart, 458. Hansen, Bd. i Slæbæk, 357. Hansen, Bd. i Vejrup, 211. Hansen, Bd. i Vitofte, 201. Hansen, Bd. i Vældbæk, 482. Henriksen, Bd., 138.- Holgersen, R.*, se Ulfstand. Humlemester, Bd., 377.- Ibsen, Strandfoged, 438. Ibsen, Bd. i Hollindsted, 485. Ibsen, Bd. i Vester Grunnerup, 444, 446. - Iversen, Bg. i Nyborg, 411. = Iversen, Bd., 143. Jensen, Bg. i Nibe, 159. Jensen, Bd. i Kongens Thisted, 247. Jensen, Bd. i = - Ougaard, 441. Jensen, Bd. i Rold, 444. Jensen, Bd. i Rybjerg, 405, 441. - Jepsen, Bd. i Vester Grunnerup, se Ibsen. Jepsen, Bd. i Eskebjerg, 19. Jepsen, Bd. i Rynkeby, 355. Jonsen paa Nørholm se Lange. I = Jonsen, Bd., 415. Jørgensen til Egelykke se Mylting. - Jørgensen 400. svend, Bd., 96. (Udkafsfod?), - Bd.. Lassen, Bd., 153. Kammer- Knudsen 381. = Lavridsen, Erkedegn i Roskilde, 113, 269, 334. Lavridsen, Præst, Lavridsen, Bd. i Brud- 316. ager, 229. 284. = Lavridsen, Bd. i Eskerød, 212. - Madsen, Præst, Madsen, Præst, 324. Madsen, Skriver, Præst, 343. Madsen, Bd. i Priglerup, 21. Madsen, Bd. i Vidtskiøfle, 100. Mortensen, Mortensen, Mortensen Maler, Bg. i Landskrone, 436. Markvardsen, Mester, 420. Mikkelsen, Bd. i Aanum, 63. Mikkelsen, Bd. i Assendrup, 148. Mor- Mogensen, Bd., 211. sen til Høgeberg, Ad., 450. Morsen, Bd., 453. — Bd. i Glerup, 311. Bd. i Hovby, 452. 486. Nielsen i Restrup se Munk. Nielsen, Vikar i Viborg, 180. Nielsen, Præst, Forstander for Helligaandshus i Randers, 337, 470. - Nielsen, Præst i Dueholmkloster. 422. Nielsen, Præst, 300, 390. Nielsen, Skriver paa Kbhvns Slot, 343. Nielsen, Bd. i Stubberup, 186. Nielsen, Bd. i Vestergaard, 404. Nielsen, Bd. i Ørbæk, 137, 140. Olsen, Rdm. i Roskilde, 410. Bg. i Varberg, 215. Olsen, Olsen, Bgm. i Vejle, 120. Olsen, Bd. Grødby, 166. Olsen, Bd. i Sellruppe, 45. Olsen, Bd. i Sømarsløf, 196. Olsen, Bd. i Torseke, 166.- Olsen, Bd. i Ørslev, 19. Osen, Bd., 389. Pedersen se Bassi. Pedersen, Provst i Tvilum, 346. - Pedersen, Præst, 207. Pedersen, Rdm. i Kbhvn., 392. Pedersen, Rdm. i Randers, 444. Pedersen, Bd. i Aasørre, 346. Pedersen, Bd. i Akkerup, 245. Pedersen, Bd. i Eskerød, 89. Pedersen, Bd. i Eskebjerg, 19. = Pedersen, Bd. i Gunnerød, 434. Pedersen, Bd. i Oby, 354. = Pedersen, Bd. i Odens, 148, 206. Pedersen, Bd. i Sørup, 390. Pedersen, Bd. i Vester Tørrup, 477.- Pedersen, Bd. i Østrup, 329, 449. sen, Bg. i Nakskov, 416. Povl- Povlsen, Bd. i Askeby, 76. Povlsen, Bd. i Eskebjerg, 19. Povlsen, Bd. i Frejlev, 429. Sergersen, Bd. i Fardo, 346. Simonsen, Bd., 445. se Rosensparre. = Skarolt Skriver 125. Skræder, Bg. i Lund, 406. Skræder, Bd., 123. i Svenborg, 353. Smed, Bg. Snaresen. Bd., 391. Staphensen, Bd., 174. - Svendsen, Bd., 344. Sørensen, Bd., 454. Thomsen i Holmgaard se Sehested. - Torbernsen til Skarolt se Rosensparre. Torkelsen, Bd., 423. - Troelsen, Bd. i Lille Hammer, 212. Troelsen, Bd. i Ørbæk, 137, 140. Tuesen, Bd., 211. Tygesen til Randrup og Visborg se Sefeld, se Bagge, Bagger, Bang, Barfod, Berting, Bloeberg, Brade, Bridhe, Brolægger, Brugge, Brøde, Daa, Denne, Fris, Fynbo, Ginsty, Groter, Grubbe, Hintze, Hvas, Hvid, Jude, Jul, Kerudt, Kludt, Krage, Kul, Kulben, Kyndrup, Lange, Ode, Pink, Riber, Rosengaard, Sale, Sang, Sjællandsfar, Skaaning, Skytte, Spend, Splid, Stinger, Szøde, Tetz, Tybo, Tyckler, Ul, Velluf, Vinter. Jenvold se Enevold. Jep, Jeppe, se Jakob. Jernskjæg, Hans Villumsen, 10, 354, 422, 459. Iver Jensen 403, 459. Lavrids Jensen til Ramløse, Væbner, 403, 445. Jeronimus se Rantzov, Vydtmand. Jes se Jens. Jesper, Mester, se Brokmand. Præst, 162. Christensen, Præst, 421. Hansen, Bg. i Lund, 406. - Jensen, Vikar i Viborg, 442. Jepsen 442. = Nielsen, Bd., 137. Tordsen se Vognsen. se Arndes, Daa, Holst, Rantzov, Sjællandsfar. Joakim se Bek, Bernekob, Hogstetter, Rammyn, Rønnov. Joen se van Husum. se Johan, Greve af Hoya og Brokkenhusen, 24, 32, 35, 37 f. Skipper, 438. Albertsen, Mester, 433. Aresen, Bisp paa Bjørnson Island, 395. Bjørn. Henriksen 442. — Madsen i Torstedlund se Viffert. - Tureson, Svensk R.R., se Roos. = se Bagge, Bjørn, Brokkenhus, Fris, Jude, Mynnikhusen, Oxe, Peyen, Pors, Rantzov, Stercke, Urne, Vachel, Valkendorf. Johanne (Jehan), Bertel Villumsens, 279, 333. - Knud Skrivers, 161. Movrids 108. = Per Skræders i Skjern 97. - se Ged. Johannes (Joannes), Official i Lund, Præst, 172. Præst, Præst, 346. Amag, Præst, 178. Jakobsen (Jacobi), Præst, 93. Jakobsen, Præst, 126. = Jakobsen, Præst, 316. Jespersen, Præst, 289.- Ludolphi, Præst, 91. (Nicolai), Præst, 142. 296. 264. - - Nielsen Nielsen, Præst, 261. Povlsen (Pauli), Præst, 270. se Svanning, Venck. Jon, Bd., 184. - Andersen, Bgm. i Varbjerg, 250. - Clausen, Bd., 211.- Gødichsen, Bg. i Halmstad, 409. Jepsen paa Nørholm, R., se Lange. Nielsen. Bd., 415. Staphensen, Bd., 249. Svendsen, Bd., 172. Svenske 451. Tuesen, Bd., 100. Jost van Mansfeld, Greve, 420, 428, 473. Andersen se Ulfeld. Jespersen, Præst, 156. Lavridsen, Præst, 237. Jude, Anders, Bg. i Nakskov, 105, 354, 428. Jens, Bg. i Næstved, = - 131. Johan, Bg. i Nakskov, 428, Morten, Bd., 139. Morten se Hude. Axel Søren 354. smlgn. Jyde. Jul, Axel, Mester, 215. - 328, 343. 404. 418, 425. Bertel til Kokholm Elisabeth Thomasdatter, Clavs Sehesteds, - Priorisse i Enevold 418, 424, Hartvig Iver, Hof- Mester, 291, Iver Thom- 270, 323.- Ellen, Gudum Kloster, 285. til Aabjerg 44, 411, 443, 450, 453, 479. Bisp af Ribe, 465. sinde, 218. Iver, 411, 448, 454, 464. sen til Palsgaard 358, 366, 384, 450, 463, 467, 473. Jens 464. Kjeld Iversen til Astrup 1, 3, 245. Mogens til Udstrup 60 f., 123, 350, 411, 424, 450, 453, 479. Niels Kjeldsen, Hofsinde, 1, 87, 125, 145, 188, 269, 282, 288, 357 f., 384. = Peder i Hvol- - = gaard 363, 366, 424, 465. Peder Gregersen 448. i Hedegaard 408. Søren Hans, Jul, Christiern, Bd., 395. - Bd., 138. Jens, Bg. i Ribe, 69. Jørgen, Bd., 286, 356. 505 Lavrids, Bg. i Nakskov, 425. Lavrids, Bd., 138. Juttemand, Lavrids (Sølverpap), Rel. 299, 304, 314, 321, 329 f., 434, 441, 456. Jyde (Jøde), Knud, Foged, 451. Mikkel i Norge 461. smlgn. Jude. Jørgen (Georgius), Hr., 437. Mester, Kanik i Lund, 417. Præst, 116. Præst, 422. Bøcker, Andersen, Bd., 424. Bentsen, Bd., 189. - Bg. i Nyborg, 256. sen, Ad., 421. Ebbe- Guldsmed, Bg. i Stubbekjb., 304.- Hansen, Bd., 234. Henningsen se Quitzov. Ibsen se J. Jepsen. Jensen, Mester, se Sadolin. - Jep- - Jensen, Præst, 422. sen, Bd. i Dreslette, 138. Jepsen (Ibsen), Bd. i Skovshøjrup, 148, 206. Lavridsen, Bd. i Ore, 354. - Starshej, 52. Lavridsen, Bd. i Mikkelsen, Foged paa Samsø, 8, 65, 315. Mikkelsen, Bd., 448.- Møller, Bg. i Kbhvn., 68. Nielsen, Bg. i Aalborg, 386. Bd., 315. Nielsen, Olsen se Blaa. Olsen, Præst, 415. = Olsen, Bd., 390. Olufsen, Bd. i Dreslette, 139. Olufsen, Bd. i Helnæs, 125. = Pedersen, Bd., 138.- Rasmussen, Præst, 107. Skriver, Kanslerens Svend, 447.- Skriver paa Samsø se J. Mikkelsen. Skrædder, Bg. i i Aalborg, 386. Stensen, Bd., 172. = Svendsen, Bd., 96. Trudsen, Bd., 391. se Daa, Fris, Gisler, Graa, Gyldenstjerne, Hjort, Hogmodt, Holst, Holste, Jul, Kok, Podebusk, Priis, Rostrup, Rud, Skaland, Skemmel, Skodborg, Skovgaard, Stensen, Støtin, Urne, Venstermand, Ve- Kjeld Hansen 'til Tidselholt se steni. Visk. Jøs se Jens. Kaak se Kok. Kaari, Anders, Bd., 211. Bd., 19. Baad. Jul. Iversen til Astrup se Pedersen, Bd., 137, 140. -se Bing, Krabbe, Ravn. Kleyper, Jakob af Amsterdam, 390. Lasse, Kliver (Kluver), Rel. 420, 422. Klocke, Benedict, Kongens Sekretær, 271. Kaas, Fru Margrethe Mogensdatter, Rasmus Clemitsens E., (?) 425.- Mogens, Mester, 59. Mogens til Ørndrup 388, 404 f., 423, 425, 441, 446 f., 453. Niels til Starupgaard 395, 404 f., 441, 446, 453. Niels Mogensen (?) 404 f., 425, 447. Kamp, Jakob, af Danzig, 443. Karen (Karine), Anders Ulfs E. i Kbhvn., 91. Bents, i Svenborg, 284. Fru, Clavs Strangesens E., se Vebner. Jørgen Mikkelsens (Skriver) paa Samsø, 65. 315. Fru, Kjeld Iversens (Jul), se Lange. Mikkels 203.- Peder Olsens, 449. Skipper Peders, 141. Severins 158. Snaris i Kbhvn., 95. Jonsen i Trelleborg 193. Lavridsdatter 451. - Niels- Persdatter 446, se datter 433. Lange. Karl Eriksen paa Vinstorp se Gyldenstjerne (svensk). se Lange. Karlebo, Povl, Bd., 464. Karsten, Greven af Mansfelds Tjener, 453. sml. Christiern. Kat Ridesmaasvend 365. Morten, Bd. 1390. Kellebek, Peder, Bd., 287. Kempe, Peder, Rdm. i Kbhvn., 27, 33, 59. Kersten se Christiern. Kerudt, Jens, Bd., 442. Kirstine se Christine. Kjelbicker, Peder, 462. Kludt, Jens, 447. Kluver se Kliver.. Knap, Bent, Bd., 22. Kniphof 95. Knob, Lavrids i Gjedsergaard, 11, 56, 90, 389 f., 453. Knop, Bernt, lybsk Høvedsmand, 387. = Knud (Canutus) 438. Mester, Provst i Viborg, se Gyldenstjerne. Skipper i Kbhvn., 98, 102, 104, 227. Andersen, Bd., 404.Andersense Lilie. - Bentsen, Ridesmaasvend, 239. Bertelsen, Bg. i Vejle, 401. Bonde, Bd., 388. = Christersen, Præst, 178. - Eriksen, Præst, 198. Henriksen, van Stern“, Mester, se Gyldenstjerne. Henriksen, Ad.. 393. = = Hintzesen, Præst, 233. Jensen, Bd. i Bjergrav, 484. Jensen, Bd. i Grumstrup, 147, 206. Lavridsen paa Tommarp se Gjedde. Lavridsen, Foged paa Aalholm, 446. Madsen, Præst, 156, 340, 344. - Mogensen, Bd. i Hindby, 391. Nielsen, Bd. i Gjelstrup, 159. Olsen, Bg. i Assens, 479. Olsen 464. - Ottesen se Hvide. Pallesen, Mester, se Ulfeld. Pedersen, Fodermarsk, se Gyldenstjerne. Pedersen, Ad., 486. 471. Pedersen, Bg. i Horsens, Pedersen, Rdm. i Væ, 43. Pedersen, Bd., 259, 291. Severini, Præst, 145.- Skriver, Bg. i Kolding, 161. - Svendsen, Bd., 76. -se Bilde, Bugge, Gjø, Hvas, Hvid, Jyde, Rud, Sparre, Urne, Valkendorf. Kok, Jørgen, Bgm. i Malmø, Møntmester, 27, 36, 40, 42, 44, 181, 193, 221, 241 f., 258, 339, 391, 472. Kok, Anders, Borgerkok paa Kolding, 253. Gregers, Bd., 211. Lydeke 457. Niels, Bd., 142, 148, 206. Kolck se Kok. Kold, Lars, Bd., 388. Kollemorten, Gravers, Bd., 389. 448. Koniek se Cunibertus. Kop, Bertel, Bd., 137. 427, 374, 376, 389, 401, 413, 415, 419 f., 464, 468, 470, 507 405 f., 409, 452 f., 462, 475, 477 f.; Rel. 2, 5-7, 9-15, 17 f., 21-24, 44 46, 49, 51, 72, 76, 78, 80 f., 83. 89 f., 93, 98, 100, 102, 104, 106 f., 111, 121, 126, 131 f., 135, 141, 145, 161, 167, 169, 184-86, 197, 207, 212 214, 221, 223, 258, 260, 264, 303 f., 307 f., 311, 313 f., 318, 321, 328, 407, 414, 434, 447, 452, 454. Krafse (Krabse. Krause), Hans, til Basnæs, R.R., R., 72, 81, 96, 98, 135, 166, 175, 177, 182, 186, 256, 261, 429; Rel. 8, 231. Krag (?), Niels Thomsen i Tirstrup, Væbner, 243. Kopelins, Beritte, i Nestved, 461. Krag, Niels, Ridesmaasvend, 296. Koper, Thomas, 14. Koppen, Mathias, Præst, 192. Korb, Ditmer, Rdm. i Hamburg, 395. Kori se Kaari. Kort se Hesse. Kotte, Vellom, 390. Krab, Peder, Bd. (?), 408. - = Krabbe, Fru Anne, Ejler Rønnovs. 276. Christiern i Husby 424. Erik, Provst i Roskilde, 294. - Erik, Væbner, 145, 238, 266. — Jomfru Gertrud 262. Glob Mortensen i Østergaard 404 f., 418, 423, 425, 446 f., 450, Iver 384, 453, 473. Kjeld 408. Lucas 395. Morten, Mester, Sekretær, 132, 222, 227, 248, 250, 256, 313, 339, 417; Rel. 175, 256. Peder, Præst, 116. Tyge, R.R., R., Rigens Marsk, 1, 5, 11 f., 14-18, 23, 51, 72 f., 76, 79, 82, 89 f., 99, 101, 108, 110, 113 f., 121, 130, 136, 145 f., 162, 164 f., 169, 171, 173 f., 183, 196, 223 f., 236, 262, 286, 296, 303, 308, 321, - Krage, Jens, Herredsfgd. i Tubberup, 434. Kram, Aske van, Høvidsmand, 27, 32, 35. Kristiern se Christiern. Kristine se Christine. Kristoffer se Christoffer. Krog, Anders, Bd., 435. Krognos, Movrids Olsen, R.*, 90, 123, 264, 310, 376, 391, 413, 427, 452, 476, 480. Oluf Stisen 83. Kroll, Hans, 451. Krumedige. Fru Anne, 426. Clavs, R.*, 340. Enevold, Hof sinde, 427. = Erik, R.R., 73, 80, 83, 201, 203, 233, 235, 244, 279, 370, 381, 413, 427, 438, 453, 458, 466, 474; Rel. 94, 245, 381. Henrik til Vallen, R.R., R.*, 11, 53, 69, 72, 84, 110, 169, 196 f.. 223, 261, 270, 453; Rel. 11, 17, 56, 84, 102, 117, 130, 169. Krumpen, Otte, R.R., R., 72, 79, 82, 93, 111, 204, 289, 292, 294, 361, 363, 368, 371, 374 f., 397, 414, 427, 429, 475; Rel. 8, 168, 361. Stygge, Bisp i Børglum, 5, 64, 72, 82, 86, 116, 162, 164-66, 175, 177, 182, 216, 264, 284, 312, 370, 374, 386, 413, 415 f., 425, 461, 466, 477, 481 f., 485 f.; Rel. 285. Kruse, Christoffer til Vingegaard (og til Urndrup? 446), 424, 446, 485. Kruse, Clavs, Bd., 425. Kul, Jens, 260. Kulben, Jens, Præst, 233. Kyndelburg (Kyldenbryg), Hans von, Høvidsmand, 27, 460. Kyndis, Anders, Bg. i Holstebro, 323, 445. Kyndrup, Jens, Bd., 428. Køster, Anders, 329. Laalandsfader, Hans, Bd., 223. Mads, Bd., 223. Lacke, Niels, Præst, 139. Lage se Lave. Bd., 45, 184. Mortensen, Hrdsfgd. i Fuglse H., 428 f. Nielsen, Bg. i Roskilde, 422. Nielsen, Bd., 211. Pedersen, Bd. i Hals, 442. Pedersen (Gamle), Bd. i Helsinge, 107. Pedersen, Bd. i Hestbæk, 441. Simonsen i Pedersen, Bd. i Kongstorp, 212. Pedersen, Bd. i Kragelund, 377. Pedersen, Bd. i Sundby, 213.- Pedersen, Bd. i Ulderup, 223.— Severinsen, Bd., 446. Siggeson, svensk R.R., R.*, se Sparre. Tulstrup se Udsen. Skræder, Bg. i Malmø, 434. Skræder, Bd., 20. Sined 89. = Smeds Søn 403. Tømmermand, Bg, i Kbhyn., 436.se Bagge, Eg, Greving, Hare, Kaari, Kold, Mørk, Ogor, Rysom, Skel, Skønning, Vær. Lang, Fru Anne, Niels Brades, Latter, Jakob, Præst, 248. 113, 174. Peder 205. Lang, Hans, Bg. i Assens, 467. Lange, Hartvig, Mester, 359. Jens, Bisp i Aarhus, 243. Jens Jonsen paa Nørholm 63. Jon Jepsen paa Nørholm, R.. 63. Karen, Kjeld Iversens (Jul), 245. - Karl 233. Niels paa Bøvling 418, 445. Niels Gundesen, R.*, 145, 188. Thomas Nielsen, R.*, 233 f., Ulrik, Bisp i Aarhus, 279. 443. - Lars (Las, Lasse), Bd., 453. Andersen, Bd. i True, 416. Andersen, Bd. i Øster Gullunge, 183. Christiernsen, Færgemand, 329. Eyesen, Hrdsfgd. i Hornum H., 448, 465. Iversen paa Halsnes se Serlin. Jensen, Bgm. i Horsens, 471. Jensen, Rdm. i Kbhvn., 60. Jæger, Bd., 121. = Mogensen, Lave (Lage), Madsen, Foged paa Hagenskov, 248, 257, 274, 280, 283. se Brade, Urne. Lavindsfar, Mads, Præst, (?) 410. Lavrids (Laurentius, Laurens), Mester, Kanik i Roskilde, 410. Mester, se Ølmand. Forstander, se Nielsen. Præst, 128. Præst, 421. Præst, 436.- Præst, 395. Præst, 433. Bgm. i Ribe, 198. Bd. i Bunkeflod, 89. - Bd. i Døllefjelde, 431. Bd. i Gudme, 211. Bd. i Toarp, 183. Andersen, Mester i Roskilde, 448. Andersen, Bd. i Hindby, 391. Andersen, Bd. i Rersø, 430. Andersen, Tygge Krabbes Tjener, 223. Bartholomei, Præst, 96. Bentsen, Bd. i Hyllie, Bentsen, Bd. i Mygind, 211. 292. Clemintsen, Bd., 422. Guldsmed 409. Hansen, Ad., 472. 178. 447. 391. 377. sen Hansen, Bg. i Nakskov, Hansen, Bg. i Odense, Ibsen, Bg. i Slangerup, Ibsen, Bd. i Kattarp, Ibsen, Bd. i Resendal, Ibsen. Bd. i Revninge, 123.- Iversen se Serlin. Jen- Jensen, se Jernskjæg, Præst, 450. Jensen, kaldet Skriver, Bg. i Visby, 94. Jensen, Bd. i Brudager, 229. Jensen, Bd. i Gjedsted, 330. Jensen, Bd. i Tordrup, 431. Joannis, Præst, 156, 344. Madsen til Olstrup, Landsdommer i Laaland, se Vadspyd. Madsen. Byfgd. i Svendborg, 283. Mikkelsen, Tolder og Byfgd. i Landskrone, 10. Mik- 509 Fyen, Fynbo,. Jul, Juttemand, Knob, Normand, Saxen, Skaaning, Skinkel, Skov, Skytte, Tancke, Ølmand. - Laxmand, Fru Else til Asserbo, Abraham Eriksens (Gyldenstjerne), E.. 136 f., 144 f., 188, 190, 195, 377. Peder til Voldby 136, 145, 188, 190, 195, 392, 407, 418. Povl, R.R., R.*, Hofmester, 136, 140, 188 f., 195, 324. Leghe se Læge. Leiel (Le), Sander, Bg. i Helsingør, 259, 416. Leiszener (Leuszener, Lisener), Nicolaus, Bg. i Malmø, 181, 193, 220, 241. Lejon, Bjørn Classon, Svensk R.R., kelsen, Herredsfgd. i Nørre 177. Horne H., 174. Nielsen, Forst. Lemmecke, Knud, Bg. i Svendi Helligaands Kl. i Aalborg, borg, 227. 284, 367 f. Nielsen, Bd. i Lene, Fru til Lunde, se Rosen- Lille Løgetved, 234. Nielsen, Bd. i Lundby, 137. Bd. i Ravnholt, 244. Bd. i Skreflinge, 391. Bd. i Snestrup, 357. Bd. i Eskebjerg, 19. Bd. i Nislev, 121. krands. Nielsen, se Hak. Fru, Hans Krafses, Nielsen, Lessøe, Peder, Bd., 311. Nielsen, Lette, Hans. Bd., 431. Olsen, Ligden, Sowder van, Furér, 27. Olsen, Lilie, Knud Andersen, Svensk Olufsen, R.R., 177. Vikar i Assens, 180.- - Pedersen, Liliehøk, Måns Bryntesen, Svensk Vikar i Nyborg, 332. sen: Præst, 119. Pedersen, Limbæk, Clavs, 465. Peder- R.R., 177. Lindegaard. Tyme, 126. Præst, 156. Pedersen, Præst, 258. 257. Pedersen, Slotsskriver, Lindenov, Hans Johansen til Pedersen, Bd. i Dreslette, 138. Pedersen, Bd. Pedersen, Peder i Eskerød, 89. Bd. i Skjern, 97. sen 442.- Povlsen, Bd., 63. Rasmussen, Bd., 433. Segersen, Bd., 377. Simonsen, Bd., Skriver, Hrdsfgd. i 123. Tudse H., 425. Hjerm, 353. Ribe, 457, Skriver Fobislet, 127, 453. Lippen, Johan van der, 407. Lister, Bd. (?), 90. Litt, Johan van der, 27. Lonof se Lunov. Lubeck, Hans van, 434. Lucas se Krabbe, Prutzer. Lud, Mads, Bd., 354. Luder, Foged paa Falsterbo, 460. Sørensen, Bg. i Ludolph, Præst, 169. se Fiun, Frost, Ludvig se Gyldenstjerne, Munk. Lund, Hans, Bg. i Assens, 407, = 479. Jep, Bd., 441. Lavrids, Bg. i Nyborg, 332. - Markvard, Bd., 139. Lunge, Aage, se Ove. - Christine, Fru. g. m. Vincents (Dyre), 443. Niels Vincents, R.R., R., 10, 72, 91, 102, 186, 286, 374, 408, 414. 452. Ove Vincents, R.R., R., 3, 87, 127, 154 f., 203, 260, 265, 290, 333 f., 368, 370, 374, 381, 393, 396, 400 f., 408, 410. 413, 415, 437, 441, 443 f., 456, 464 f., 475, 482, 485; Rel. 38, 61, 305, 406, 443. Vincents, R.*, 365, 400, 410, 464, 483. Lunov, Lars til Kollerup, 243, 416. Niels til Rugaard 416. Lutherback, Povl, 454. Lyder, Præst, 411. Lykke, Hans, Hofsinde, 384, 473. Jakob se Joachim L.- -Joachim til Østrup, R., 5, 366 f., 374, 415, 425. 444. Niels, R., 27, 191, 362-364, 378 f., 416, 449, 455. 464, 483; Rel. 296, 305. Peder til Nørlund (Fortunatus), R.R., R., 5, 65 f., 72, 82, 91, 97 f., 118, 123, 140, 142, 145, 148, 154, 164, 189, 195, 197, 205 f., 234, 238. 286, 290, 298 1, 304, 329, 354, 358 f., 263, 365, 368-372, 374 376, 381, 394, 413 f., 427, 462. 466 f., 474 f., 483; Rel. 16, 24, 26, 83, 93, 97 f., 142, 173 f., 197, 204, 286, 298. Læge, Jens, i Malmø, 437. Løvenbalk. Gerd Eriksen, 5, 17. = Mogens Lavridsen af Tjele, R. 2, 191, 314, 371, 458, 466, 475 f. Maal, Lavrids, Bd., 139. Peder, Bd., 138. Mads (Matthias, Matheus, Mattis, Mats), Doctor, Ottoniensis, phisicus, Rel. 217, 266, 297, 427, 430. Præst, 121. Hammelsvang, 364. Bd. i Bd. i Skindbjerg, 364. (Matheus) 391. Ausen, Official i Aarhus, Bentsen, Bd., 437. 436. = - Bertelsen, Præst, 393. Bertelsen, Bg. i Veile, 120. Ebbesen, Bd., 418. Eriksen se Bølle. Eriksen, Abbed i Aas Kloster, 344. Farsen, Bd., 387, 425. Hansen, Prsest, 119. Hansen, Byskriver i Varde, 233. Hansen, Bg. i Præstø, 317. Hansen, Bd., 225, 261. Henriksen, Bd. í Kattarp, 391. Henriksen, Bd. i Skovshøjrup, 142, 148, 206. Ibsen, Bd., 391. Iversen, Præst, 94. Iversen, Bd., 287. Jensen, Bd., 52. Johansen, Bg. i Malmø, 302. Jonsen se Viffert. Kammersvend, i Vordingborg, 317, 433. - Lavridsen se Vadspyd. - Lavridsen, Bg. i Viborg, 314. Lavridsen, Bd., 140. Madsen, Præst, 92. Madsen, Bd., 146. Mogensen, Bd. i Hagesta, 184. = Mogensen, Bd. i Tarstad, 183. Monsen, Bd., 76. - Præst, 128. Vejle, 401. = - Nielsen, Nielsen, Bgm. i Nielsen, Bd., 190. Olsen, kaldet Rørbod, Bd., 248.- Pedersen, Præst, 285. Pedersen, Bg. i Nyborg, 411. Pedersen, Bd. i Aasørre, 346. Pedersen, Bd. 1 Dreslette, 138. -Pedersen. Bd. i Hagesta, 184. Pedersen, Bd. i Melby, 395. Pedersen, Bd. i Ørslev, 19. Pedersen 474. Præst, 442. - Povlsen, Severinsen, Bd. i Dalsgaard, 158. Severinsen, 511 Madsen, Bd., 139. se Hord, Rønnov, Skjernov, Tidemand. Martinus se Morten. Masse, Bd., 211. Mats, Mattis, Matthias, Matheus, se Mads. Bd. i Gjelstrup, 38, 361. Skriver, Bg. i Landskrone, 10. Skriver paa Nykjøbing i Falster 141. Skriver, Kongens Skriver, 381 f., 432. Smed, Bd., 137. Suder, Bd., 100. Terkilsen, Bd., 391.- Thomsen, Bd., 287, Mauritius, Maurits, se Movrids. se Bramstrup, Dørhofnensis, Medina, Franciscus de, Spanier, Gørtze, Hvid, Koppen, Laalands- Herold, 213, 260, 438, 473. fader, Lavindsfar, Sommer, Tjelle, Meding, Hans, Bg. i Aalborg, 255. Vestty, Vinter. Mejnstrup, Fru Anne, Holger Magdalene, Mikkel Pedersens Eriksens (Rosenkrands) E., 267, (Akkeleye), i Odense, se Drage. Fru, Niels Brades d. ældre, se Brems. Magens se Mogens. Magnus Smek, Konge af Sverige, 179. Jensen, Præst, 310. sml. Mogens. Malte Lavridsen til Albæk Viffert. se 446. Melchior se Rantzov. = Melen, Hans van, 418, 423, 451, 483. Mette, Fru, Markvard Rønnovs, se Hardenberg. Søren Jellingbos, 458. Fru, Tjelluf Erik sens, se Skinkel. - Hansdatter, Fru, af Nebbe, Hartvig Mansfeld, Greve af, se Jost. Margburg, Vulf von, i Kbhvn., 310, 409. Margrethe, Dronning, 63. Fru, Clavs Urnes E., se Ravensberg. Hans Bringers, 451. - Morten Svendsens E. i Varberg, 265. Gyemose i Middelfart 341. Mogensdatter, Fru, Rasmus Clemintsens E., se Kaas. <= se Grubbe. Marine, Fru, 355, 445. Erik Hansens i Middelfart, 5.- Hans Bruns i Odense, 171. = Hans Nielsens 323. Jenskone 287. Lavridses 139. rialsens E., 476. 203.- Bernyds i Nestved 461. = Nielsen 432. - Povl By- = Severins datter i Kbhvn. 437 f. Thellufs- Markvard (Markor, Marquord), Præst, 362. Eriksen 423. = Agesen 357. Lavsen 442. Lavridsen til Sørup se Viffert. Limbæks E., 465. datter i Ribe 383. datter 446. - = - Peders- Sørens- Meyer, Bertel, Bg. i Kbhvn., 141. Mikkel, Præst, se Pedersen. - Bd. i Gaddarød, 106. 1 Bd. i Mustrup, 245. Andersen, Bd., 354. Andersen 362. Bonde, Bd., 388. Clavsen 363. - Davidsen, Bg. i Skjelskør, 383. Henriksen, Bg. i Stubbekjb., 432.- Ibsen, Præst, 345. Jensen, Bg. i Vejle, 401. Jensen, Bd., 157. Jepsen, Bd., 137. Mikkelsen, Bd., 46. Nielsen til Kollerup se Tornekrands. Nielsen, Bd. i Dal, 378. Nielsen, Bd. i Vitved, 148, 206. 1 Olufsen, Bd., 405, Pedersen, Præst. 378, Pedersen, Bg. i - - 447. 411, 432. - Kjærteminde, 178. - Federsen, Bgm. i Odense, se Akkeleye. Pedersen, Bd. i Kæglinge, 440. Pedersen, Bd. i Ørbæk, 137, Povlsen, Foged paa 140. Løgismose, 407. Skriver 311, 412.- Smed 422. — Staldsvend 439, 468 f = Terkelsen, Bd., se Blik, Brokkenhus, 159. Busk, Hals, Jyde, Mule, Spek, Vetzel. Mogens (Magens, Maans), Bisp i Skara (Stora Vanga Slægten), 207. Præst, 445. - 1 = Bd. i Hansen, Angserød, 196. Bd. i Bæltinge, 76.- Bosen, Bd., 184. Bryntesen. se Liliehøk. Bd., 76. Jensen, Bd. 90. - Jericksen, Bd., 139. Justesen se Skovgaard. Lavridsen af Tjele se Løvenbalk. Niel sen, Byfgd. i Kalundborg, 266. Nielsen, Bd., 251. Olsen, Bg. i Odense, 357. - Olsen, Bd. i Hagesta, 184. Olsen, Bd. i Selruppe, 45. Pedersen, Bd. i Dreslette, 139. Pedersen, Bd. = i Gunnarp. 211. Præst, 403. Svendsen, Svendsen, Bd., 90. - se Bilde, Falster, Fasti, Gjø, Gyldenstjerne, Hak, Jul, Kaas, Munk, Ogfeld, Skaaning, Spend, Splid, Stolle. Morten (Martinus), Hr., af Vor Kloster, 399. = Præst, 264. Mester, Kongens Bygmester, se Bussert. 1 Bd. i Borby, 183. Bd. i Gødeby, 251. Næflinge, 78. Bd. i Skjern, 63. Bd. i Mester, se Bussert. Suder, Bd., 19.- Svendsen, Bg. i Ny Varberg, 265. Svendsen, Bg. i Præstø, 317. Torkilsen, Bd., 139. - Villumsen, Bd., 153. se Buk, Bussert, Hegelund, Hude, Jude, Kat, Krabbe, Muddehøj, Seys. Skaaning, Skinkel. Movrids (Maurits, Mauritius), Abbed af Vitskøl, 410. Præst, 105. Ibsen se Sparre. = Jensen, Tolder, 95, 255, 410. Olsen se Krognos. Pedersen, Bgm. i Ebeltoft, 62. Skave. se Muddehøj, Morten, 354. Mule, Mikkel, Bg. i Odense, 357. Mund, Søren, 399, 446, 463. Munk, Anders af Brusgaard, 243, 408. Hans 464. Ingerd, Povl Laxmands, 137. Iver, Bisp i Ribe, 5, 62, 94, 137, 159, 164, 264, 286, 288, 293, 363, 366 -368, 370, 374, 415, 453, 466, 477. Jens Nielsen i Restrup 243. Jep 396. Ludvig, Hofsinde, 358, 384, 427, 463, 473. = Mogens til Volstrup, R.R., 2, 4, 137, 151, 265, 286, 359, 361 f., 368, 370, 374, 381, 397, 411, 415, 419, 424, 443, 460, 464, 466, 475 -477, 484; Rel. 123. Oluf Mester, Kantor i Ribe, 119, 397, 464.- Søren 424. Munk se Ellebek. Bd. i Torstrup, 196. Grersen, Bd., 183. Henriksen, Mester, se Dresselberg. Iversen, Bg. i Malmø, 207, 236, 242. Joannis, Præst, 303. Jøsopsen, Bd., 211. Keldesen, Mylting, Jens Jørgensen til Ege- Bd. 251. Knudsen, Kanik i Mus, Albert i Ullerup, 404, 447. Anders, Bisp i Oslo, 252. Myling, Hans, Bg. i Kbhvn., 131. Mylter Simensen, Bd., 350. lykke, 457. Viborg, 277, 288. Knudsen, Mynnickhusen, Johan von, 420. Bd., 406. Lassen 288, 362. Møllendrop, Hans, 420. Pedersen, Bd., 328. Pedersen Mønbo, Per, Bg. i Kbhvn., 101. 432. Stenbicker, Stenhugger, Mørk, Lars, Bd., 117. 513 Clavsen, Bg. i Store Heddinge, 214. Nafn Clavsen, Bg. i Nyborg. 172. Nicolaus, se Niels. Nidevis, Jon van, 459. = Niels (Nis, Nicolaus), Mester, se Gørtze. Præst, 249. Præst, 255. Præsti Ugilt, se N. Jensen. Præst i Nibe, se N. Pedersen. Hr., Kornskriver paa Gottorp, 241. Bd. i Dal, 251.- Bd. i Ebbarp, 89.- Bd. i Rafnstrup, 251. Bd. i Vadbrenna, 251. (Lille), Bd. i Vandaas. 93. - Aagesen, Bd., 22. - Andersen, Præst. 326. Andersen. Præst. 451. 63. 364. 450. - Andersen, Bg. i Ribe, Andersen, Bd. i Abildtorp, - Andersen, Bd. i Bonderup, Andersen, Bd. i Farstrup, 444. Andersen, Bd. i Myrekulla, 251. - - Andersen, Bd. i Soedop. 416. Andersen, Bd. = 196. Eriksen, Bd. i Vestre Olinge, 73.= Esbernsen, Bg. i Aahus, Esbernsen, Bd., 404, 441. Findsen, Bg. i Vejle, 401. Findsen, Bd., 121. Gravesen, Bd., 153. Gundesen se Lange. Hansen, Præst, 21.- Hansen, Præst, 281. Hansen, Bd. i Brudager, 229. Hansen, Bd. i Onsjø H., 395. - Hansen, Bd. i Ørslev, 19. Præst, 204. - Henningsen, Henriksen se Gyldenløve. - Hollensen 464. Ibsen paa Næsbyhoved se Algutsen. Ibsen, Ad., 84. Iversen, Bd. i Lendom, 441. Jakobsen, Bd., 481. = Jensen til Brodskov se Rotfeld. Jensen,

Rasmus Clemintsens Stedfader, 201. Jensen, Præst, 416, 481. Jensen, Bg. i Kbhvn., Jensen, Bg. i Nibe, 444- Jensen, Bg. i Ringkjøbing, Jensen, Bd. i Herborg, Jensen, Bd. i Kærreberg, 420. 446. i Sømarsløf, 196. Andersen. 469. Bd. i Torup. 476. Arvidsen. 423. Præst, 160. Bentsen. Bd. i 250. Jensen, Bd. i Mollerup, Børkop, 287. Bentsen, Bd. i 476. Kjellebæk, 287. Bernhardi, 382. Præst, 93. Bonde, Bd. i 366. Hagesta, 184. Bonde, Bd. i 405. Solbjerg, 464. Bosen. Prior i 143. Faaborg, 178. Bosen, Bg. i 444. Nakskov?, 425. Christiernsen, Bd., 168. Clavsen (af Stola Etten), Svensk R.R., 177. Clavsen, Biskop i Aarhus, se Skade. Clavsen, 12, se Sparre. Clavsen til Nørholm se Strangesen. Clavsen 404. Clavsen, Lagmand i Stavanger, 459. Clavsen, Bd., 148, 206. Davidsen, Bd., 431. Degn i Taarnborg 357. Ebbesen. Bd., 287. Enevoldsen, Bd., 94. Eriksen, Præst, 178. Eriksen, Bd. i Vandaas. 93. Jensen, Bd. i Nyberre, Jensen, Bd. i Ofstrup, Jensen, Bd. i Rybjerg. Jensen, Bd. i Skanderup, Jensen, Bd. i Støttrup, Jensen, Bd. i Ørslev, 19. Jepsen, Bd., 19. Jepsen 363. Jespersen, Bd., 453. Johansen, Bd., 121. Jomfrusvend, Skytte, 364. Jonsen, Bd., 429. Jæger, Bg. i Kallundborg, 233, 470. Jørgensen, Bgm. i Kolding, 472. - Kjeldersvend paa Nykjøbing Slot 23. Kjeldsen se Jul. = Knudsen, Præst, 285. Knudsen, Bd., 19. Kræmmer, Rdm. i Kjærteminde, 423. 280. 89. - Madsen, Præst, Madsen, Bd. i Allarp, Madsen, Bd. i Billinge, Madsen, Bd. i Stensig, 423. Markvardsen se Skjernov. - Mikkelsen, Hrdsfgd. i Holmans Hrd., 67. Mikkelsen, Bd. i Gaverslund, 287. Mikkelsen, Bd. i Pjedsted, 472. Mikkelsen, Bd. i Vesterby, Mogensen se Kaas. Bd. i Hagesta, 184. 153. Mogensen, Mogensen, Mogen- Bd. i Hemdrup: 108. sen. Bd. i Navtrup. 404. Mogensen, Bd. i Ørslev, 19. Mortensen i Hessel se Vognsen. Mortensen, Bd. i Glerup, 441. Mortensen, Bd. i Hjelmdrup, 472. Møller, Bd., 393. Olsen se Vinge. Olsen, - Præst, 213. Olsen. Bg. i Kbhvn., 420.- Olsen, Bg. i Præstø, 317. Olsen, Bd., 189. Olufsen, Bd., 14. Pedersen, Præst i Nibe, 62, 158 f., 219, 418, 436. Pedersen, Præst, 175, 322. Pedersen. Præst, 93. Pedersen, Præst. 299. 386. Pedersen, Præst, 274 f. Peder- Lund, 406. Tagesen, Bd., 277. Thomsen i Tirstrup se Krag. Thomsen, Hrdsfgd. i Skadst Hrd., 433.= Thomsen, Bd., 449. Timmesen se Rosenkrands. Torkelsen, Kanik i Roskilde, 215. - Torlafsen til Tveden se Basse. - Torsen, Bd., 137. Torstensen, Bd., 90. - se Hjort. Kbhvn., 406. 424. Tuesen Tøndebinder, Bg. i Tørisen, Bd., Vincents se Lunge. Vogensen, Bd., 449. se Arenfeld, Barondt, Bernidsen, Bild, Blaack, Boring, Brade, Brok, Fikkesen, Fris, Glad, Glambæk, Glob, Gris, Hak, Hammer, Hollænder, Hordt, Høg, Høyle, Kaas. Kok, Krag. Lacke, Lange, Peper, Riber, Sang, Sjellandsfar, Skram, Sommer, Stemp, Støvle, Ulf, Valter, Vinter; sml. Clavs. Noock, Peder, Bd., 138. Norby, Jakob, 121, 409, 481, 483, Søren, R., 25, 28, 72, 99, 101, 199, 459, 472. sen, Præst, 115. Pedersen, Normand, Lavrids, Skriver og Bg. i Holstebro, 96.- - Pedersen, Bd. i Espegaard, 215. Peder sen. Bd. i Tirsted, 442. Pedersen. Bd. i Vandaas, 93. Pedersen, Bd. i Villestofte, Præst, 194, 254. Nyes, Jakob. Guldsmed i Malmø, 220, 241. Nørby se Norby. 391. Oge se Aage. 357. Skriver, Landsthings- Ode, Jens. Hrdsfgd. i Oxie Hrd., hører i Nørre Jylland, 3. Skriver, Hrdsfgd. i Flakkebjerg Hrd., 436. Skriver af Stockholm 419. Skriver 406. Skrædder. Bg. i Nyborg, 418. Skrædder, Bd. i Arasløf, 184. -Skrædder, Bd. i Vidtskøfle, 100. Skrædder i Trondhjem Stygge, Bisp i Børglum. Styremand, Sømand, 385, 458. = Suder, Bg. 303. = se Rosenkrands. i Malmø, 241. 423. - - Svendsen, Bd., Sværdfeger, Byfgd. i Ogfeldt, Mogens, Bd., 184. Ogor, Lars, Bd., 138. Olding. Hans van, Scultus, 27. Oluf (Olavus), Mester, i Væ, 402. Bd. i Aarstad Hrd.. 22. - Bd. i Aski, 45. Bd. i Skovshøjrup, 142, 148, 206. Aagesen, Ed. i Lundby, 22. Aagesen, Bd. i Nomen, 184. = Adsersen, Bd., 391. Andersen, Bd., 154. Christiernsen, Bd., 139. Clavsen, Bd.. 278. Clemintsen, Bd., 76. Eriksen, Bd., 100. Guldsmed, Bg. i Kbhvn., 392. Hansen, Bd., 224. Holgersen se Ulfstand. Ibsen, Bd., 392. Iversen 454. Jakobsen, Bg. i Kbhvn., 95.- Jensen, Bd., Jepsen. Bd., 429. 212. = - - Lav- Knudsen, Jonsen, Bd., 251. Bd. i Krumstrup, 345. Knudsen, Bd. i Vester Herborg, 153. = Lavridsen se Gren. ridsen. Bd. i Axtorne, 22. Lavridsen, Bd. i Marup, 437. Madsen, Bg. i Kbhvn., 315. Møller, Madsen, Bd., 78. Bd., 20. Nielsen til Vallø se Rosenkrands. Espegaard, 215. i Snestrup, 357. Kbhvn., 406. Krumstrup, 462. Lørup, 355, 386. i Kjøng, 139. Nielsen, Bd. i Nielsen, Bd. Olsen, Bg. i Olsen, Bd. i Olsen, Bd. i Olufsen, Bd. Pedersen, Rdm. Pedersen, Peder- 199. i Roskilde, 409. Bd. i Eskebjerg, 19. sen. Bd. i Ovenskov, Povlsen, Bd. i Hindby, 391. Povlsen, Bd. i Kjøng, 139. Severinsen, Bg. i Væ, 419. Simensen, Bd., 350.- (Høje) Skomager, Bg, i Kalundborg, 266. Skomager, Bd., 45. - Skriver, Præst, 193. Skriver, Rdm. i Kbhvn., 60, 161, 315, 393, 416. - se Steffensen, Bd., 108. Stisen. se Krognos. Tuesen, Bd., 73. Tygesen, Bd., 148, 206. Vejgesen, Bd., 115, 391. Bang, Byg, Daa, Falster, Galle, Hjort, Hvid, Munk, Skinkel, Slit, Vissendrop. Ormer, Bd., 106. Ostenfeldt, Henning van, 435. Ostredt (Ostrid), se Astrid. Otte (Otto) Andersen se Ulfeld. 515 Holgersen se Rosenkrands. Skriver, Kanik i Roskilde, 120. Smed, Bg. i Slangerup, 377, 396. se Brokkenhus, Gyldenstjerne, Krumpen, Rantzov, Ratlov, Stisen, Tinhus. Unger, Visk, Vrede. Ove (jvfr. Aage), Hr., i Bøl, 449. Jensen, Præst. 93. Bilde, Skram. = se Oxe, Johan, R.R., R.*, 15, 49, 53, 56, 85, 91, 107, 110, 286, 313, 374, 378 f., 397, 414, 416, 419, 426, 430 f., 475; Rel. 22, 131, 457. 1 Torben 56. Paawisk se Pogvisk. Paia se Peder Graversen. Palle (Palli, Pally, Palne), Bd., 140. Jensen, Bg. i Malmø, 182, se Bang, Gris, 220, 222, 241. Skram, Splid. Paring, Clavs, Bg. i Svendborg, 471. Parsberg (Barsbek), Tønne, R.*, 45, 49.- Verner 473. Paulus se Povl. Peder (Per. Petrus). Bisp i Ribe (1480), 119. Abbed i Knardrup, 435. Præst, 42. Præst, 98. Præst, 120. Præst, 162. Præst, 378. - Hr., Præst?, 433. Bd. i Haarby Mølle, 138. Bd. i Kaaresta, 211. Bd. i Leingarød, 166. Bd. i Skjernmølle, 423. Bd. i Ynde, 307.- Andersen, Præst, 421. Andersen, Præst, 217. Andersen, Bfgd. i Aahus, 434, 444. Andersen, Bg. i Nyborg, 418. Andersen, Bg. - i Præstø, 317. — Andersen, Bd. i Bunkeflod, 89. Andersen, Bd. i Hammenhøg, 211. Andersen, Bd. i Vestergaard, Aussen til Bregninge, 404. = Bg. i Landskrone, 436. hardi, Provst, 93. Bardsker, Bern- Bersen = (Berig), Bd., 137, 140. Bonde, Bg. i Ribe, 369. Bonde, Bd., 395, 404. Bosen, Bd., 431. Brodersen, Bd., 80. Bg. i Kbhvn., 91. Bødker, Christiernsen. Chri- Chri- Vikar i Aarhus, 304. stiernsen. Præst, 240. stiernsen, Bd. i Gjesten, 156. Christiernsen til Stubberup se Glambak. Christiernsen. Bd. i Ysteby, 166. Clavsen, Bg. i Kbhvn., 219, 239, 310, 343, 409. Clemintsen. Præst, 294. 368. Clemintsen, Bd.. 446.- Danielsen. Præst. 128. = Davidsen, Bd., 153. = 106. Ebbesen se Galt. Eriksen. Præst. 199. Fisker, 431 f. Graversen, Bd. i Aanum, 63.- (Paia) Graversen, Bd. i Vesterby, Gregersen se Jul. Guldsmed, Bfgd. i Engelholm, 451. Guldsmed, Bg. i Landskrone, 39. Gødesen, Bd., 410. 459. Hansen se Basse. Hansen, Præst, 353. Hansen. Præst, 294, 368. Hansen. Tolder i Helsingør (den gamle). 224. Hansen, Tolder i Helsingør, 160, 183, 213, 223 f., 246. 255, 261, 264, 266, 274, 299, 385 f... 402, 466. Hansen. Bg. i Malmø. Hansen. Bg. i Skjelskør. 308. Hansen, Bd. i Flenstofte.. 138. Hansen. Bd. i Kongens Lundby, 410. Hansen. Bd. i Kornum. 442.- Hermansen, Bd., 100. Hvidsen, Bd., 106. Ibsen Bg. i Malmø, 220. Ibsen. Bd., 153. Iversen til Staby, Væbner, 411, 418, 443.- Iversen til Padbjerg, Væbner, Iversen. Bd., 287. 419. = 479. Jensen, Præst, Forstander i Aalborg, 418. -Jensen, Præst, 411. = Jensen, Bg. i Helsinge, 107. Jensen, Bd. i Instrup. 394. Jensen, Bd. i Nakke, 435. Jensen, Bd. i Vangede, 52. Jensen, Bd. i Ørnetofte, 113. Jepsen, Rdm. i Ribe, 198. Jepsen, Bd. i Barde, 423. Jepsen, Bd. i Brøndum, 61. Jepsen, Bd. i Frejlev, 429. Jepsen, Bd. i Tøring, 448, 456. Jepsen, Bd. i Øster Vram, 211. Joannis, Præst, se P. Hansen. Josefsen, Bd., 244. Jørgensen. Bgm. i Kbhvn., 392. = - Klejnsmed. Bg. i Bogense. 480. = Knudsen, Foged pas Aahus, 94. Knudsen, Bd., 452. Lassen, Bd. i Fuglse Hrd., 428. Lassen, Bd. i Hagesta. 184. Lassen, Bd. i Risum, 453. Lavridsen se Straale. Lavridsen, Kanik i Lund, 451, Lavridsen, Bg. i Odense, 178, 357. Lavridsen, Bd. i Dreslette. 138 f. - Lavridsen, Bd. paa Langeland, 294. Lavridsen, Bd. i Ubberup, 405. Lavridsen, Bd. i Vantinge, 278. Mad- Lavridsen 418. 436. Mikkelsen, sen. Bd., 148, 206. Bd. paa Amager, 223. Mikkelsen, Bd. i Dreslette, 138. Mikkelsen, Bd. paa Hindsholm, 190. Mikkelsen, Bd. i Mustrup, 245. Mikkelsen 442.-Mogensen. Bg. i Trelleborg, 193. Mogensen, Bd. i Ysby, 406. Mogensen, Bd. i Lundby, 443. Mogensen, Bd. i Vidtskøfle, 100.- Mogensen 468. - Mortensen, Bd. i Bjeverskov Hrd., 155. Mortensen, Bd. i Sentved. 140. Nielsen, Bg. i Horsens, 451. Nielsen, Skrædder i Malmø. 221, 242. Nielsen, Bd. Nielsen, Bd. i Bølse, 443. Nielsen, Bd. i Hestbæk, 449. Nielsen, Bd. i Røgelhede, 442. Nielsen, Bd. i Skjern, 320, 435. Nielsen, Bd. i Skjoldelev, 243.- Nielsen, Bd. i Trønninge, 422, 425, 449. Nielsen, Bd. i Tved. 442. Nielsen, Bd. i Nielsen, Bd. i Nielsen 420. Ysteby, 165. Oxendrup, 355. Olsen, Præst, 233. Olsen, Olsen, Bg. i Præst, 316. - Malmø, 181, 242. Olsen, Bg. i Nakskov, 400. Olsen, Bg. i Rødby, 430. Olsen, Bd. i Hindby, 391. Olsen, Hrdsfgd. i Hollingholt, 151. Olsen. Bd. i Koberbøllir, 142, 148, 206. Ribbersen, Selgersen, Selinsen, Bd., Olsen, Bd. i Odderup, 437. Olsen, Bd. i Tved, 438, 449. Olsen 423. Pedersen, Præst, 411. - Pedersen, Bd., 391.- Povlsen, Præst. 254. Povlsen, Bd., 174. Bg. i Varde, 244. Bd., 61, 449. 449.- Severinsen, Bd. i Holmgaard, 126, 395. Severinsen, Bd. i Revninge, 123. rinsen, Bd. i Vium, Siverdsen, Bd., 313. - i Dragør 141.- Skriver, Bg. i Seve- - 404. Skipper 517 sen, Bg. i Kbhvn., 217. Trogelsen, Bd., 217. Trudsen, Bd., 451. Tuesen, Bd., 211. Turesen se Bjelke. Tygesen, Degn, 449.- Unkersen, Bd., 452. Vilhadi, Præst, 107.. Villadsen, Skriver Kbhvns paa Slot, 56, 84, 169, 227, 267, 339, Villumsen, 463; Rel. 260, 313. Bd., 221. se Bang, Bassi, Bernidsen, Bring, Brok, Brokkenhus, Bryder, Byggom, Docke, Falster, Fos, Fynbo, Godich, Godske, Grøn, Gørtze, Gørtzen, Hamt, Harcke, Hardbo, Hassi, Havre, Hordt, Hylding, Jul, Kellebeck, Kempe, Kjelbicker, Krab, Krabbe, Lang, Mønbo, Noock, Plack, Prip, Randers, Ring, Rydeman, Skram, Sommer, Spinge, Spreckelsen, Stub, Stygge, Størle, Sur, Trane, Tvide, Ugerup, Vall. Penborg, Godske, Høvidsmand, 27. Penneborg. Bertel, i Vejle, 401. Peper, Niels, 482. Pernille, Fru, Anders Ebbesens Petronelle, (Galt) E., se Gjø. - Peder Ribbersens, 244. Peyen, Johan, 422. Philippus Jensen, Bd., 184. Pink, Jens, Bd., 183. Plack, Peder, Præst hos Hr. Kbhvn., 98. Skriver, Byfgd. i Holger Rosenkrands, 354. Roskilde, 112. Roskilde 421. i Eskebjerg. 19. Skrædder i Skrædder, Bd. Skrædder, Bd. - - = Podebusk (Podeske), Clavs, RR., R., 11, 14, 89, 107, 179, 187, 262, 415, 452 f. Henning, R., Fru Ingeborg, Tønne Parsbergs E., 45, 49. Jørgen, R., 187. - Prebjørn, RR., R.*, 5-7, 53, 72, 82, 84, 95, 120, 187, 194, 262, 265, 270 f., 286, 289, 294, 331, 335, 363, 366 f., 370, 374, 381, 413, 415, 427, 458, 466, 470, 474, 476 f.; Rel. 63, 116, 119. Fru Sofie, Albert i Skjern, 97, 364. 359. Smed, Bd., 425. Steffensen, Bd., 137, 157, 392, 407.- Svendsen, Rdm. i Holstebro, 350. Svendsen, Bd., 464. Sørensen, fh. Bgm. i Aalborg, 410. Thomsen, Præst, 417 f. - Thomsen, Præst, 418.- Torkelsen, Bd., 183. Torstensen. Bd., 106. - Trogel- Ravensbergs E., 222, 295. 312, 328, 416, 454, 471, 475. Poel, Herman, Ritmester, 27. Poel se Povl. Pogvisk (Pogwisch, Podewisk, Paa Wisk), Hans, 293, 369. - Henrik 26 f. Ulf (Wulf) d. ældre, R., 3, 106; Rel. 445. Ulf, d. Gyldenstjerne, 229. Jørgen, Knægt, 422. Prip, Peder, Kansler og Kapellan hos Biskop Ove Bilde, 12, 190. Prutzer, Lucas, 442. Puscel, Christiern. Mester, 236. yngre, Rel. 6, 11, 27, 95, 181 f., Quitzov, Diderik Henningsen, 354, 193, 271, 323. Pors, Fru Birgitte paa Stenalt, Peder Laxmands E.. 392. 407, 418. Christiern 415. Erik 446.- Fru Gertrud af Øllingesøgaard. 443.- Johan 423. Sti. Skriver paa Koldinghus, 275, 278, 411, 415, 426, 443. Potmere (Buttmer), Daniel, Høvidsmand, 26 f. = Povl (Paulus, Poel). Provst, 252, 254. Lektor se P. Hellisen. Præst, 275. Præst, 438, 449. Bd. i Alkjærsig, 423. Bd. i Hanaskog, 80, 116. Andersen, Mester, Kantor i Ribe, 63. Bonde. Bd., 404. Christiernsen, Bd. i Sørvad, 411 f. (kaldes smstds. Peder). Christiernsen, Bd. i Vognstrup, 431. Hansen. Bgm. i Kbhyn., 104, 392, 401, 451.- Hellisen, Lektor, 259, 362. 1 Ibsen, Hrdsfgd. i Bølling Hrd., 364. Jepsen, Bd... 119. Knudsen, Bg. i Ribe, Møller, Bd.. 100. 240. Nielsen, Bd. i Borup, 446. Nielsen, Bd. i Børkop, 287. 395.= Jørgen Henningsen til Sandager, Landsdommer i Fyn, 87, 140, 178, 202, 234, 327, 342, 371, 397, 423, 427, 463, 467 f., 475, 479, 481, 483; Rel. 342, 403, 452. Kønov 455. Rafn se Ravn. Rafnsborg se Ravensberg. Rammyn, Joachim, 399, 455. Randers, Peder, Bg. i Kbhvn.,, 420. Rantzov, Fru Anne af Bølke, 127. Godske 367. Jeronimus 124. Jesper 367. = Johan, R.R., R., Hofmester i Holsten, 24. 27, 32, 63, 71, 74, 92, 94, 106, 161, 194, 225. 241 f., 261, 265, 331, 376. 381, 402, 413 f., 426, 454, 459, 473, 475; Rel. 22, 49, 62, 79, 130, 140, 163, 165, 194, 226, 271, 294, 323, 327. Melchior, R., Marsk i Holsten, 186, 357, 450, 454; Rel. 64, 155, 270, 279, 297, 339. Otte. R.*. 154. Rasbier, Hans, Bg. i Kbhvn., 436. Rasmus (Erasmus). Abbed i Skov- Pe- Olufsen, Bg. i Ribe, 294. dersen, Bd., 132. Povlsen, Bd., 388. Sørensen, Bd.. 399. Sørensen, Bd., 446, 463. sen, Bd., 342, 481. Thom- Truelsen. Bd., 449. se Byrialsen. Dyssen- | raa, Fris, Karlebo, Stisen. Prebjørn se Podebusk. Priis. Hans. tjener hos Knud kloster, 208, 338. - Præst, 96. Præst, 341, se R. Hansen, Vikar. Præst, 106. Ingelsta Hrd., 480. Hrdsfgd. i Bd., 452.. Bd.. 387. Andersen, Bd., 275. Clavsen, Bgm. i Nakskov, 7. Hansen, Vikar i Assens, 180, 341. Hansen, Præst, 116. Holuodh Hansen, Hr., 362. 519 Jensen, Bd., 148, 206. Bgm. i Saxkjøbing, 69. sen i Slagelse 21. Præst, 204. - - Lassen, Roos, Johan R.R., 177. Lavrid- Mikkelsen, Olsen, Præst, 91. Olsen, Præst, 303, 391. Turesen, Svensk Ture Jonsen, Svensk R.R., 177, 207, 409. Rosengaard, Jens, Mester, Kanik i Roskilde, 391, 407. Olsen, Bd., 435. Pedersen, Rosenkrands, Fru Anne Niels- Præst, 172, 204. Pedersen, Skriver paa Nyborg Slot og Bg. i Nyborg, 256, 332. - Pedersen, Bd., 249. se Graa, Grubbe, Skade. Ratenov, Foged paa Hagenskov, 483. Ratlov, Otte, Høvidsmand, 27, 32, 35. Ravensberg (Raffnsborg), Albert Jepsen, R.R., R., 23 f., 53, 69, 72, 82 f., 106, 108, 110 f., 120, 141, 168, 179, 219, 222, 241, 262 f., 286, 295, 302, 312, 314 f., 328, 374, 376, 384, 405, 416, 420; Rel. 111, 219-222, 257. Christoffer, Mester, Præst, 256. Clavs Eriksen 81, 381, 420, 475. Fru Margrethe, Clavs Urnes E., 463. = Ravn (Rafn), Benedikt, Præst, 102. Kjeld, Bg. i Nykjøbing paa Mors, Villum, Bg. i Malmø, 422. 182, 193, 242. Re, Hans van, 483. Reinold se Heydersdorf. Reventlov, Anders Jakobsen til - Iver, Søbo, 97, 123, 144 f., 354, 407. Fru Ingeborg, Hans Valkendorfs Arving, 42, 81. Rel. 22, 89. Riber (Riper), Jens, Byfgd. i Varberg, 185, 250. Niels Jensen, Præst, 178. Rig, Søren, Bd., 139. Ring, Peder, Bd., 89. Riper se Riber. Rod se Rød. Rolf Madsen, Ad., 42. Ronker, Hans, Landsknegt, 270.. 1 1 datter, Niels Gundesens (Lange) E., 1, 145, 188, 245. Fru Anne, Prebjørn Podebuskes, 6, 265, 476. Fru Anne, Tyge Krabbes, 224. Axel Nielsen til Landting og til Stensballe, Chri- R.*, 2, 395, 450, 453. - stoffer Nielsen til Skjern, Provst i Aarhus, 307, 362, 371, 381, 450, 466, 474, 476, 485. Ejler Stygge 111. Fru Else, Hr. Jon Jepsens (Lange), 63. Erik (Nielsen), Doktor, 1. Erik Ottesen, R.*, 120. Erik Stygge til Matrup 366, 371, 471. Henrik Nielsen, R.*, 62, 92, 122, 200, 252, 321, 329 f., 363, 387, 393, 434, 439 f., 456-458; Rel. 203, 207, 236. Holger Eriksen til Boller 267. - Holger Holgersen til Boller, R.*, 144, 188, 229, 267, 280, 285, 293 f., 297, 354, 359, 366, 371, 381, 388, 395 f., 404, 413, 441, 447, 453, 461, 466, 475; Rel. 67, 93, 143. Fru Lene til Lunde, Thomas Iversens (Jul), 370. Niels Eriksen. R.*, 18 f. Niels Stygge, Bisp i Børglum, 2 f., 86, 118, 312, 370, 457, 464, 475, 481; Rel. 1-3. - Niels Timmesen, R.*, 2. Oluf Nielsen til Vallø, R.R., R., 7. 22, 24, 39, 43, 49, 72, 92, 102, 110, 155, 165, 169, 346, 363, 374. 376 379, 381, 413 f., 419, 426, 446, 461, 463, 471, 475; Rel. 113, 306, 310. Otte Holgersen, R.R., R., 24, 46, 50, 53, 72, 91, 100; Rel. 22. 56. - Fru Sofie Holgersdatter, Hr. Axel Brades. 103. Rosensparre, Jens Torbernsen til Skarolt, 49, 71, 76, 90, 103, 116, 126, 162, 167, 170, 263, 305 f. Rosmer, Hans, 466. Rostrup, Hans i Skovgaard, 377. Jørgen i Skovgaard 377. Rotfeld, Niels Jensen til Brodskov, 276, 403-405, 425, 441, 447, 463, 469 f., 476 f. Rotker, Bernt, Oldermand i Kbhvn., 109. Rotlof se Bynnov. Rud, Fru Anne, Henrik Krumediges E., 261, 270, 452 f. Hans 448. Jørgen 339. Knud, R.R., R.*, 24, 27, 29, 39, 62. 191, 230, 282, 339, 365, 372, 374, 381, 413 f., 422, 426, 454, 457, 475; Rel. 101, 309. Fru Sofie, Tyge Brades, 13, 46, 73. Fru Sofie, Erik Bolles, 165. Runge, Villiam, 462. Ryaner, Hans, 79, 140, 178, 187. Rydeman, Peder, Irdsfgd. i Hornum Hrd., 367. Rykkert se Thylle. Rysom, Lars, Hrdsfgd. i Tørrild Hrd.. 441. Rytsland, Hans, Bd., 305, 396. Rytter, Anders, Bd.. 453. Gerd, Udlænding. 341. Rød, Tord, Lensmand i Norge. 463. Rølik, Anders, 122, 358, 431; Rel. 254, 260 f., 277, 285, 287, 294, 468. Herman, Oldermand i det tyske Gilde, 109. Roling, Herman, 435. Rømer, Fru Inger Ottesdatter, Niels Henriksens (Gyldenløve). 191. Rønnov. Fru Anne, Johan Urnes, 160 f., 237, 327, 459. Clavs, R. og Marsk, 276. Ejler til Hvidkilde, RR., 144, 163, 212, 216, 248, 275, 288, 313, 318. 322, 371, 375, 386, 397, 416, 435, 442, 459, 466, 475; Rel. 132. 204. Fru Eline, Clavs Aagesens (Thot), 22, 55. Joachim (Jakob), 113, 163, 171; Bisp i Roskilde, 217 f., 230, 248, 264, 275, 286, 336, 355, 378 f., 397, 407, 414, 419, 426, 452, 458, 461, 465, 471; Rel. 260, 312, 414. Markvard 163, 171, 275 f. Rørbod se Mads Olsen. Saalt, Anders, Foged i Fyn, 355. Sadolin, Jørgen Jensen, Mester, 124. Sale (Saclle), Jens, Bd. i Haasum og Torp, 395. 403 f. Jens, Bd. i Ottinge, 441. Salemager, Hans, Byfgd. i Kjærteminde. 423. Salmand, Bd., 153. Saltense, Fru Edel, Christiern Spends, 323. Sang, Jens, Bd., 93. Niels, Bd., 93. Saxen, Lavrids. Bg. i Landskrone, 223. Saxstrup, Bjørn, 308. Severin, 308, 405 f. Schulte (Skult). Henrik. Sekretær, 107, 149, 155, 194, 443, 460; Rel. 200, 203, 274, 341. Sebastian se Stabel. Sefeld, Jens Tygesen til Randrup og Visborg, Væbner, 238, 424, 441. Segne Skriver, Bg. i Malmø, 221. Sehested (Sestedt), Clavs, 270, 293 f., 322, 363, 366, 370. Henrik 27, 106. Jens Thom- 1 sen i Holmgaard 418, 424 f., 450, 453, 476. Thomas Thomsen til Ullerupgaard 388, 423, 458. 521 Lars Serlin, Lars Iversen paa Halsnæs, 10, 224. Severin se Søren. Seyler, Clavs, Bg. i Landskrone, 401, 453. 236, 358, 437, 441. til Jungetgaard 423, 464. Skemmel, Jørgen, Høvidsmand, 455. Skenk, Busk, 87, 229. Seys, Morten, Bg. i Nakskov, 472. Skeper se Skepping. Sigbrit (Sybret), 34, 37. Siiselle se Cecilie. Simon (Symen), Christiernsen. Ab- Kloster, 432. Hansen, Bd., 148, 206. bedens Tjener i Mortensen, Bd.. 138. Povlsen. Bd., 148, 206. = se Skønning. Siverd se Grubbe. Svin, Wisk. Sivon, Bd., 121. Sjællandsfar (Sellandsfader. Selindsfader), Jens, Færgemand. 313, 418. Jesper, Skytte, 462. Niels 454. Skaade se Skade. Skaaning (Skaaniger, Skonige), Clays, Bg. i Nakskov, 425. Jens, Bd., 106. Lavrids, Ridesmaasvend, 127. Mogens, Bg. i Malmø, 181, 241. Morten, Bd., 390. Skaatte se Skotte. Skade, Niels Clavsen, Bisp i Aarhus, 9, 191, 240, 370. 444. Rasmus, Ad., 366. Skaland, Jørgen, 424. Skaller, Fru Anne, gift med 1) Severin Saxstrup, 2) Peder Størle, 308, 405. Bjørn 406. Holger, Mester, Kannik i Lund, 406. Skarolt se Rosensparre. Skarpenberg (Gods) 277. Skartis (?), Foged, 405. Skave, Movrids til Eskildstrup, 408, 445, 452. Skel, Anders til Hegnet, 238, 370, 404, 425, 446 f., 470. Bodil, Søren Munds Moder, 399, 463. Hans til Nygaard 2, 125, 236. Iver til Jungetgaard 125, Skepping (Skeper), Evert, Hofsinde, 427, 473. Skinkel, Lavrids til Egeskov, RR., R.*, 8, 140, 189, 234, 287, 354, 358, 371, 374, 397, 408 f.. 414, 427, 477. Fru Mette. Thjelluf Morten, Eriksens, 145, 205. Sekretær, 121, 245. = Oluf i Slagslunde 393, 447. Skjernov, Markvard, 243. - Markvardsen 457, 459. Niels Skjøt (Skiorit), Anders, Bd., 126. Skodborg, Jørgen, Erkebisp i Lund, 92, 109, 160. Skonige se Skaaning. Skotte (Skaatte, Skutte), Albert, Landsknegt, 407. Anders, Skipper i Kbhvn., 172, 306, 398. Hans, Bg. i Nakskov, 443, 455. Villum, Bg i Kalundborg, 299, 422. Skotte se Skytte. Skov, Laurids, Bd., 431. Skovgaard, Hans, R., 52, 185, 308, 402, 406. Jørgen 465. Mogens Justesen 485. Skram, Christiern, 285, 358, 384, 389, 438, 448, 450, 453 f., 473. Erik til Hastrup 421, 436, 465. Jakob 65, 421. Niels 436. Palle 438. Ove 130, 187. Peder til Voldbjerg 20. 421, 424, 443, 479. Peder (til Urup), Hofsinde, 202, 313. 384. 416, 470, 473, 483. Skutte se Skotte og Skytte. Skytte (Skotte, Skutte), Bjørn, 311, 401, 412. Jens, Slotsskriver paa Kalo, Præst, 289. Lavrids, Præst, 280. Skønneberk, Vilken, Landsknægt, | 27. Skønning (Skønyng), Lars, Bd., Sparre (Svensk). Lars Siggesen, 476. Simon, Præst, 198. Slit, Oluf, Bd.. 425. 376, 397, 415, 419, 427, 475; Rel. 98, 103 f. - Niels Clavsen 12. Sverigs Marsk, Svensk RR., 177. Slumstrup Sloustrup), Bd., 364, Spek, Mikkel, Bd., 168. 423f. Sløre, Anders, 400. Smelink, Henning, 456. Smyter, Ditlev, Provst, 43. Snare, Henrik Kniphof), 95. Spend, Christiern, 323. Rammegaard 424. 445. Spinge, Peder, 410. (henrettet med Splid, Mester, se Bang. Sniddeker, Clavs, 462. Sofie, Dronning: 84-86, 223, 279. 297, 306. = Fru, Forstanderske i Tvilum Kloster, se Gjø. Fru, Albert Ravensbergs, se Podebusk. Fru, Benedikt von Alefelds, se Gyldenstjerne. Fru, Erik Bølles, se Rud. Fru, Tyge Brades, se Rud. Holgersdatter, Fru, Axel Brades, se Rosenkrands. Mogensdatter, Fru, se Galt. Pedersdatter, Fru, Ebbe Mogensens (Galt), se Høg. - = Jens i Mogens Hofsinde, Jens, Hr. Mogens, Palle til se Mogens Splid. Vincents Tjener, 410. Hofsinde, 384, 399. Mindstrup 366, 456. Spreckelsen, Peder von, Rdm. i Hamburg, 395. Stabel, Sebastian, Jørgen v. d. Søren Visks Skriver, 203. Stage, Anders, Bd.. 406. Stampe, Henrik, 464. 122, 353, 422, 442. Stemp, Jørgen, Bg. i Kbhvn., 104. Niels, Bgm. i Kbhvn., 55, 60, 71, 104, 151, 161, 175, 228, 231, 237, 244. Sommer, Christiern til Gendrup, Sten, Hans, Præst, 199. se Væbner, 232, 366. Sommer, Anders, Bd., 245. 1 1 Fru Bilde, Sture. Stenfeld, Fru Bodil i Haraldskjær, Anders Frises, 441. Stenver, Vilhelm, Rel. 69, 104, 112. Erik, Bd., 401. Mads. Vikar i Assens, 180. Nicolaus, Præst, 324. Peder, Bd., 441. Sparre, Aage Jepsen, Erkebisp, 15, 45, 75, 109, 137, 185, 286, 371, 374, 376, 415, 417; Mester, Degn i Lund, 472. Henrik Aagesen. RR., R., 72, 89, 110, 132, 135, 170, 250, 260. Ingeborg, Markvard Tidemands Stisen, Hans, se Ulfeld. E., 195. Jep Torbernsen til Torkildstrup 389 f., 428, 430, 435. Jep Tordsen 463. Knud, Hofsinde, 132, 170, 381, 413, 426. Movrids Ibsen, RR., Storm, Clavs, 402. R.*, 69, 72, 90, 93, 110 f., 137, 171, 179, 196, 262 f., 286, 322, 374. Stercke, Johan, Landsknægt, 27. Stern, van, se Gyldenstjerne. Erik i Tostrup 416. Sti Eggerdsen 350.se Pors. Stinger (Stynger). Jens, Bgm. i Viborg, 362, 424, 476 f. Otte se Ulfeld. - Povl til Trinderup se Ulfeld. Stolle, Mogens, Hrdsfgd. i Ramsø Hrd., 430. Straale, Peder Lavridsen, Væbner, 358, 368 f. 523 Svort, Hans, 462. Sybret se Sigbrit. Niels Strange Andersen, Præst, 250.- = Mogensen, Bd., 355. Strangesen, Clavs, 62. Clavsen til Nørholm 62, 67. Torkel Clavsen til Nørholm 62. Stub, Iver, Bg. i Ribe, 383, 423. Peder, Bg. i Viborg, 344. Tyge, Bd., 244, Sture, Sten, den ældre, 22, 135. Stygge, Christiern til Randrup, 359, 362. 366. 424 f., 476 f. Enevold til Todbøl 404. 423, 425, 477. Hans 16, 311, 411, 444. Hans Ejlersen 278. Niels, Bisp i Børglum, se Rosenkrands. Peder 116. Stygge se Krumpen, Rosenkrands. Størle (Styrle, Størling), Peder, 11, 257, 308, 459. Støtin, Jørgen, Høvidsmand, 27. Støvle, Niels, Bd., 258. Sur, Peder, Bd., 411. Svale, Verner Bertelsen til Bisbo, 407, 479. Svanning, Johannes, 291. Svend, Bd., 113. - Andersen, Bd., Bentsen. Bd., 165. Ensen (Jensen), Bd., 22. Harilsen i Visby - 458. 464. sen, Bd. i Siretorp. 165. = Jon- Jonsen, Bd. i Stolparød, 101. Madsen, Bd., 101. Mogensen, Præst, senere Provst i Vestervig, 120, 254 f., 279, 469 f., 484. Mogensen, Skriver paa Skanderborg Slot, 158. Olsen, Bd., 22. Pedersen i Ørum se Vebner. Pedersen, Bd., 100. Bd. 100. se Brun. Suder, Troelsen 251. Svenske, Jon, Landsdommer i Sønder-Halland, 13, 419. Sverke Nielsen, Bd., 137. Svin, Follert, 455. Siverd, Hofsinde, 27, 358, 455, 473. Volmer. Hofsinde, 358. Symon se Simon. Synders Ibsen, Bd., 453. Szøde (Søndinge), Jens, Hrdsfgd. i Oxie Hrd., 419, 440. Soffrin se Søren. Sølverpap se Juttemand. Søndinge se Szøde. 1 Søren (Severin), Præst, 172. Præst, 360, 418. Bd. i Borre- Bd. i Gamløse. ager, 251. 435. Bd. i Kjellebæk, 287. Bd. i Viverup, se S. Pedersen. Ebbesen, Andersen, Bd., 404.- Bd., 287. 261. Esbernsen, Præst, Hansen, Bd., 168. Jensen, Hrdsfgd. i Rugsø Hrd., Jensen, Bd. i Grumstrup, 438. 147, 206. 353. - Jensen, Bd. i Risum, Jepsen, Bd., 142. Knudsen, Bg. i Aahus, 77. Lassen, Bg. i Horsens, 471. Mad- Lavridsen, Præst, 449. sen, Præst, 156. - Madsen, Bd., 158. Nielsen, Bd. i Aarup, 442. Nielsen, Bd. i Dollerup, 449.- Olsen, Vikar i Roskilde, 315. Olsen. Præst, 249. Pedersen, Præst, 169. sen, Bd. i Otterup, 229. dersen, Bd. i Viverup, 227, 459. 1 Peder- Pe- Povlsen i Skaarupgaard 61. Povlsen, Bd. i Oreby, 446. Skipper i Kbhvn., 315, 329. Sørensen, Bg. i Malmø, 435. Sørensen, Bd., 355. Terkelsen, Bd., 383, 423. Thomsen, Bd., 153. se Fynbo, Hane, Gjødesen, Høg, Jellingbo, Jude, Jul, Mund, Munk, Norby, Rig, Saxstrup. Stampe, Trolberg. Taarchil se Torkel. Tage Ottesen se Thot. Tancke, Lavrids, 353. Tavsen, Hans, Præst, 199. TOM Tegemad (Tegmand) se Tidemand. Tegenhus se Tinhus. Terkil se Torkil. Tetz, Jens, Præst, 98, 105. Thale Markvardsdatter, Mads Johansens i Malmø, 302. Thjelluf se Tjelluf. Thering, Jep i Landskrone, 12. Thomas (Thames, Thomes. Thomis), ve(Lille), Bg. i Kbhvn., 420. Andersen, Byfgd. i Slagelse, 357, 359. Guldsmed 457. - Hansen, Bd., 342, 481. Herold se Lumesden. Knudsen til Lendstrup. Ad., 485. -Nielsen se Lange. Nielsen, Bd. i Assenbølle, 479. Nielsen, Bd. i Dyrsnæs, 388. Nielsen, Bd. i Gaverslund, 287. Pedersen, Abbed i Vor Kl., 333. Pedersen, Hrdsfgd. i Gjørding Hrd., Pedersen, Bd., 67. 11 433. Thomsen til Ullerupgaard se Sehested. se Aman, Enbeck. Galskjøt, Gris, Koper, Ulf. Thot, Aage Andersen, 306. Fru Anne, Herman Flemmings, 135. Axel Pedersen, R.*, 74. Fru Birgitte til Vallø, Niels Eriksens (Rosenkrands), 5, 18 f., 307. Fru Birgitte af Hammarstad 18 f. Clavs Aagesen, 408. 130.- Clavs Olsen til Fjellebro Markvard d. ældre 195. Markvard d. yngre 130, 198, 381, 400, 448, 475. Tile Kjældersvend paa Krogen 402. se Giseler. Tinhus (Tegenhus), Fru Anne i Gjelskov 354. Otte 92, 197, 448. Tjelle, Hans. 434. 107. = Mathias af Gierringe, 434. Tjelluf Eriksen se Bjørn. Tonemose, Hans, Bd.. 437. Torbjørn (Torbern, Torber), Bd., Gudmundsen, Bd., 22. Jensen, Bd., 22. Mogensen, Bd., 90.se Bilde, Oxe. Tord, Bd., 251. Jepsen, Bg. i Flensborg, 444. se Bonde, Rød. Torgerd Jensen, Bd., 392. Torkel (Terkil, Taarchil), se T. Andersen. Bd. i Skotsebølle, 278. Andersen, Bd., 361, 446. Clavsen til Nørholm se Strangesen. Gummesen, Bd., 139. Pedersen i Føvlinge, se Vebner. Tornekrands. Erik Nielsen til Kyo, 444, 450, 485. Henrik Christiernsen, Abbed i Sorø, 22, 27, 32, 40, 72, 113, 264, 286, 378 f. Mikkel Nielsen till Kollerup 444. Trane, Peder. Bgm. i Viborg, 362, 424, 476 f. R.*. 22, 55. Fru Else Peders- Torsten Funboversen paa Island datter, g. m. 1) Clavs Krumedige, 396. 2) Thomas Nielsen (Lange), 233 f., 279, 340, 375, 427, 474 f. = Fru Ingeborg, Sten Stures d. eldre, 22. 135. Tage Ottesen 402. = Tonne Eriksen 12. Thyemand se Tidemand. Thylle, Rykkert van. Bg. i Kbhvn.. 407. Tidemand Jepsen, Bd., 52. Tidemand (Tegemad, Thyemand, Tydemand, Tygmand), Anders, Troels (Trogels, Truels), Bd. i Brøsarp, 184. - Bd. i Østarød, Iversen, Bd., 89. Tømmermand, Bg. i Kbhvn., 228, 263. 313. 101. Trolberg, Søren, Bd.. 159. Trolle, Birger, 306, 468. Jakob, R.*, 45, 51, 74, 78, 306, 452. 475. 525 - Trud Gregersen se Ulfstand. Pedersen, Bd., 113. Skriver 73. Turesen, Bd., 166. Truels se Troels. = Tue, Bd. i Grytt Sogn, 90. Bd. i Hanaskog, 80. Jensen, Bd., 391. Lavridsen, Bd., 391. se Hegen. Ture Eriksen se Bjelke. sen se Roos. Tvide, Peder, 410. Tybo, Jens, Bd., 388. Tyckler (Tycker), Jens, 480. Tydemand se Tidemand. Jons- Tyge (Tygge), Bg. i Nykjøbing, 230. Bd. i Nørlyng, 305. Bd. i Rersløv, 142. Nielsen, Bd., 156. se Brade, Krabbe, Stub, Ulstrup. Tyre Knudsdatter, Jens Sørensens i Valby, 454. Tølf Ranidsen, Bd., 440. Tøndebinder, Clays Mortensen, 390. Tønne Eriksen se Thot. sen se Viffert. 421. - = Palle- Perlestikker Tønnesen se Viffert. se Parsberg; sml. Antonius. Ubbe Smed 411. Udsen, Lars Simonsen i Tulstrup, 377. Ugerup, Axel til Ugerup, RR., R., 79 f., 115, 162, 167, 307, 376, 405 f., 413, 415, 445, 452, 475. Erik 260, 456, 483. - Peder 52. Ul, Jens, Bd., 424. Ulf, Anders, Bg. i Kbhvn., 91. Niels 422. Thomas 445. se Pogvisk; smlgn. Vulf. Ulfeld, Fru Birte, Niels Bilds, 335. Christoffer 358. Clavs Eggerdsen til Elmelunde 79, 430), 471. = Clavs Pallesen 123. Erik, Rel. 431. Hans Stisen 79, 215. Hartvig Knud - Otte Andersen, Fodermarsk, 79, 144, 214, 279, 287, 313, 343, 363, 384, 462, 473; Rel. 186, 304, 310, 410. Jost Andersen, Sekretær og Fodermarsk. 285. 323, 334, 340, 358, 361, 434, 479. Pallesen, Mester, 178. Andersen 144, 214, 384; Rel. 266. = Otte Stisen, R., 73, 79, 425, 464, 483. Povl Stisen til Trinderup 79, 359, 366, 416, 450. Ulfstand, Arvid, 183, 221, 306, 321, 336, 384, 431 f., 442, 463, 468, 473.- Birger Jensen, Hofsinde, 14, 21, 106, 114 f., 121, 183, 212, 307, 321, 427, 442. 452, 475, 480. Fru Christine Jensdatter, Tønne Tønnesens (Viffert), 92. Gert 183, 221, 321, 442. Gre- - gers 183, 465.- Holger Gregersen, RR., R., 11, 13, 16, 72, 89 f., 103, 110, 116, 123, 126, 156, 166 f., 170, 175, 177, 182, 222, 286, 330, 374, 376, 406, 409, 413, 415, 419, 427, 451, 458 f., .475, 480, 482 f. Jens Holgersen, R.*, 183. Oluf Holgersen, RR., R., 20, 72, 131, 146, 153, 184, 223, 431. Trud Gregersen, RR., R., 13, 21, 53, 55, 72, 78, 80, 102, 110, 123, 166, 170, 175, 177, 182. 225, 251, 260, 330, 370, 374, 376, 394, 413, 415, 419, 454, 458 f., 464 f., 482 f.; Rel. 311, 409. Ulgang se Wolfgang Utenhof. Ulstrup, Tyge, 416. Unger, Otte, Væbner, 232. Urne, Clavs (Nicolaus), Mester, Provst. 43; Rel. 105. Clavs 463. Hans, Hofsinde, 384, 427, 473. Johan, RR., R.*, 60, 65, 67, 72, 83, 108, 110, 120, 135, 160 f., 213, 237, 286, 302, 316, 322, 327, 363, 365, 370, 376 f., 380, 397, 405, 413 f., 420, 425, Velluf, Jens, Bg. i Odense, 178. 430, 443 f., 459 f., 462, 464, 466 f., Venck, Johannes, Mester, Præst, 470, 474, 481; Rel. 68, 107, 113, 213-215, 219, 224 f., 227, 229, 261, 263, 303, 309, 313 f., 318, 326, 328. Jost til Harridslevgaard 79, 371, 409, 483. Jørgen 275, 289, 305, 364, 395. = 483. = Knud 345, 354, 374, 414, 462, Lave, Landsdommer i Skaane, 170. Lave, Bisp i Roskilde, 9, 18, 24, 26 I., 32, 35, 37-40, 43 f., 52 f., 57, 59, 72, 79, 82, 86, 129, 164 f.; Rel. 10, 22, 39, 107, 112, 136. Utenhof, Wolfgang (Vulf) von, Mester, tydsk Kansler, 4, 66 f., 121, 125, 189, 250, 285, 354, 427, 475; Rel. 122, 143, 152, 155, 161, 170, 192, 203, 249, 275, 283, 342, 454. Vaalstrup, Henning, 122. Vachel, Johan, Bannerfører, 27. Vadspyd, Erik Madsen, 384, 442. Lavrids Madsen til Olstrup, Landsdommer i Laaland, 410, 416, 430, 433, 442. Mads Lavridsen 231, 384, 442. Vagn se Vognsen. Valdemar Atterdag, Konge, 179 f. Valkendorf (Volkendrup), Hans. R.*, 42, 81. Henning, RR.. R.*, 345, 358, 374, 414, 462, 483. Johan, Mester, 240, 291. Knud, Degn i Kbhvn., 53, 57. Vall, Peder, Bd., 432. Valter, Niels, Bg. i Stege, 213, 303. Valter Simesen, 387. Vebner, Fru Anne, Oluf Galles E., 457. Fru Karen, Strangesens E., 62. Clavs Svend Torkel Pedersen i Ørum 453. Pedersen i Føvling 408, 453, 456. Velats se Villads. Vendelbo, Christiern, Bd., 225, 228, 261. Vendsel, Gere van, 363. Venstermand, Fru Hylle, Mads Lavridsens (Vadspyd) E., 231, 442. Jørgen i Stadagger 10, 389 f., 428, 431 f. Verner, Bd., 211. Svale. Bertelsen se -se Grot, Parsberg. Vesteni, Eggerd af Østergaard, Erik af Søbygaard 243. Jørgen 232. 243. Vestty, Mathias, Bd., 244. Vetzel, Mikkel, Bg. i Malmø, 221. Vichmand, Bg. i Kbhvn., 161. Viffert, Fru Christine (Lavridsdatter), Vagn Vagnsens i Stenhede, 485. Johan Madsen i Torstedlund 366 f., 424, 441, 450. Mads Jonsen 417. Malte Lavridsen til Albæk, (Markvard Lavridsen til Sørup), 238, 416, 424 f., 444, 450, 454, 484 f. Tønne Pallesen 354, 423, 483. Tønne Tønnesen 92, 123, 183, 358, 371, 392, 426. Vilhelm se Villom. 453. Vilken se Skønneberk. Villads (Velats) Jensen, Bd., 137. Sørensen, Bd., 354, 418. Villiam se Villum. Villichen, Junker, 455. Villum (Villom, Vilhelm, Villiam), Gerdsen, Bgm. i Landskrone, Pedersen, Landsthinghører i Sjælland, 452. Skriver, (Pedersen?), Landsthingskriver i Ringsted, 390, 445. se Forbotz, Ravn, Runge, Skotte, Stenver. Vincents (Vincentius) se Dyre. - i Vordingborg 427 f. Vincke, Hans, Mester, Tolder paa Falsterbo, 120, 229. = 527 Vind (Vyng), Henrik i Rønhave og Vellinggaard, 421, 437, 465, 472. Peder 98. Volmer se Svin. Vong Lavridsen, Bd., 424. Vreder, Otte, 433. Vingarter, Hans, Bogtrykker i Vi- Vulf, Anders, Bg. i Aalborg, 154. se Margburg, Pogvisk; smlgn. borg, 199, 406. Vinge, Niels Olsen, Svensk RR., 177. Vinhaffuen, Evert, 411. Vinter, Anders, 60. Niels til Nandrup, Væbner, 353, 388, 404 f,, 423, 441, 447. Vinter, Jens, Bgm. i Ystad, 306, 398. Mads, Bg. i Ribe, 63. Vinter Thomsen 194. Visk van der, Clavs, 365. Jør gen 95, 105, 155, 188, 203, 241, 245, 273, 280, 413, 443, 456, 475; Rel. 23. 429. Otte 450. Sivert 64, 127, 154, 196, 370, 381. Vissendrop, Oluf, Bg. i Kjøge, 394. Niels Vittlæng, Diderik, 457. Vognsen, Godske, 485. - Jepsen Tordsen 417, 442, 464. Mortensen i Hessel (?) 449. = Vagn i Stenhede 485. Volfgang, Mester, se Utenhof. Ulf. Vulfbrand Hermansen, Bg. i Nyborg, 172. Vulferdis, Antonius, Sekretær, Rel. 206, 213, 223 f., 246 f. Vydtmand, Jeronimus, Jakob Fuggers Fuldmægtig, 70. Vyng se Vind. Vynning, Aage, Bd., 212. Vær, Lavrids, Bd., 106. Yssebrand, Skipper, 392. Ytrecht, van, se Clavs. Ziidevids, Casper, 461. Egle Pedersdatter 437 f. Olmand, Lavrids, Mester, Sekretær og Præst, 90, 93, 102, 104, 106, 118, 170, 193, 203, 213, 237, 269, 271, 299, 334, 345, 434. Ølrik se Ulrik. STED REGISTER. Afkortninger: Dat. = Gd.

=

Dateringssted, F. Fyn, Falst. = Falster, Gaard, H. Herred, Hall. == J. Jylland, Laal. = Laaland, N. == Halland, Hgd. Hovedgaard, Nørre, S. Sogn og Sønder, Sj. Sjælland, Sk. = Skaane, V. Vester, 0. Øster. Aabenraa Len 290. Aabjerg (Oberg), Hgd., Vedersø S., Hind H., 418, 424, 443. 450, 453, 479. Aadom se Oddum. Aahus (Ous) 45, 69, 72 f., 93. 393, 412, 434, 444; St. Anne Hospital 75; Helliggejsthus 157; Slot 94. Aakjær, Fly S., Fjends H., 276. Aalborg 61, 95, 118, 154, 236, 253, 255, 258, 368, 385 f., 410, 480. 482; Frue Kloster 145, 266, 289, 333, 335; Helligaands Kloster og Hospital 284 f., 367 f., 418. Aalborghus Slot og Len 60, 117, 173, 278, 349, 374, 474. - Dat. 60 f., 117 f. Aalbæk (Aelbeck), Lime S.. Rødding H., 276. Aalderup se Ollerup. Aalegaard (Orlufgaard). Hgd., Skræm S., Ø. Han H., 477. Aalestrup (Alestrup), Østerbølle S., Rinds H., 476. Aalholm Slot og Len 50, 85, 105. 127, 152 f., 155, 173, 188. 203. 241, 245. 275, 280, 349, 374, 384, 407, 420, 428 430, 446, 473, 475; Birk 433. = Dat. 105. Aalykke, St. Hans Landsogn, Odense H., 151. Aangeryd (Angridt), Dagsaas S.. Favraas H., 22. Aanum (Anum, Annum), Skjern S., Bølling H., 63, 97. Aarby (Haarby) S., Arts H., 19 f. Aarhus 60 f., 77, 94, 173, 195, 198, 242 f., 246, 385 f., 400; Stift 370, 381, 474; Bisp, se Ove Bilde, Niels Clavsen Skade; Domkirke 304; Provst 450; Jomfru Marie Kloster 293; Sortebrødre Kloster 240, 244; St. Catherine Hospital 2, 120, 255, 279, 465. Dat. 60 f., 119 f. Aars (Aars S.?, Aars H.), 408. (Atz) Herred, J., 239, 441. Aarsley S., Vinding H., 483. Aarstad (Horsted. Oreste, Ørsted) Herred, Hall., 11, 13, 22. 529 Aarrød, Rya S., N. Asbo H., 223. Albæk, Hgd., Suldrup S., Hornum Aarup (Arop), Vrejlev S., Børglum H., 442. H., 238, 450, 485. Skjern S., Bølling H., 364, 424. Aas (Oes) Kloster 250 f., 344, Alestrup se Aalestrup. 459. S.. Viske H., 344. Aasby se Ysby. Aaserup (Aashuse?, Holeby S., Fuglse H.), 428. Aastrup (Ostrup, Østrup) Slot og Leu, Vennebjerg H., 87, 117, 127, 154 f., 173, 203, 260, 290, 305, 406, 475. Alkjærsig (Alkesy), Gd., Dejbjerg S., Bølling H., 423. Allarp (Allerup), Ask S., Onsjø H., 89. (Allerup), Torrløse S., Onsjø H., 76, 113. Allentrop se Abildtorp. Allerschaffuegaard?, Arts H., 229. Allerslev S., Baarse H., 310. (Astrup) S., Sønder H., Falst., Allerum (Alrum) S., Luggude H., 213, 299. 316. Aasum Herred, F., 50. Aaszørre (Aasø?, Glumsø S., Tybjerg H.), 346. 415. Allerup, S. Broby S., Salling H., 356. Allerup, Hgd., se Alnarp. Abeltrup. Vorgod S., Bølling H., Allesø (Alluse) S.. Lunde H., 151. 364. Abildtorp (Abeltrop, Abentrop, Allentrop) Birk, Nakskov Landsogn, Nørre H., Laal., 91, 102, 186, 289, 364. Aborre (Abaardt). Gamtofte S., Baag H., 259, 291. Abrahamstrup (nu Jægerspris) Slot og Len, Horns H., Sj., 7, 92, 346, 381, 475. Aelbæk se Aalbæk. Agerberg, Hall., 251. Allinge Kloster 358, 371, 384, 465, 473. Almerup Lund ved Malmø 72. Almind S., Brusk H., 92. Alnarp (Allerup). Hgd., Bara H., 438. Alslev (Halsløf. Ølsløf) S., Sønder H., Falst., 192, 305. Alsted S., Nørre H., Mors, 324. Amager 31, 84, 96, 169, 213, 223, 225, 227, 261, 420, 459. Amsrød se Angserød. Agersbækgaarde (Aggersbek), He Amsterdam, Holland, 390, 448. S., Hind H., 418. Agerstorp, Hgd., Sj., 447. Amtofte (Amstofte) Len, Arup S., V. Han H., 2, 125, 236. Agerød (Averød), Hallarød S., Anchilbaa?, Jerlev H., 121. Onsjø H., 76. Aggebo. Valby S., Holbo H., 115. Aggergaard (Vejrum S.?, H.), 431. Aggershus, Norge, 406. Bælt, 383. Hjerm Anderupgaard (Andrup), Lumby S., Lunde H., 359. Andrup, Krejbjerg S., Rødding H., 359. Angridt se Aangeryd. Aggersø (Aggersomme), i Store Angserød (Amsrød), Hjersaas S., 0. Gønge H., 172, 196. Akkerup. Haarby S., Baag H., Annisse (Anes, Annes) Len og 245. Albo Herred, Sk., 89, 184, 408. Albuen se Laalands Albue. S., Holbo H., 195, 248. Annum se Aanum. Ansberiig se Avnsbjerg. Antvorskov Kloster 18, 72, 129, 372. 374, 384, 397, 413, 419 f., 426, 473, 483; Abbed, se Eskil. Dat. 255, 332. Anum se Aanum. 291, 341; Frue Kloster 267. Dat. 333. Assens Kloster (Fejl for Asmild Kloster), 270. Asserbo, gd., Melby S., Strø H., 136, 145, 377. Arasløf (Arvetsløv), Færløf S., 0. Assersbøl, Lindknud S., Malt H., Gønge H., 184. 465. Arløse. Førslev S., Ø. Flakkebjerg Astrup (Ostrup) Hgd., Grinderslev H., 130. S., Nørre H., Salling, 1, 3, 442. Arnakke (Avernako) ved Fyn, 179., Hinge S., Lysgaard H., 244. Arndrup se Ørndrup. Arninge S., Sønder H., Laal., 433. Arop se Aarup. Ars Herred. 140, se Hads H. Arts (Aars, Ars) Herred, Sj., 229, 273, 372. Arvetsløv se Arasløf. ?, J., 132. -se Aastrup. Atz se Aars. Atzerdrop se Assendrup. Augaard se Ovegaard. Augsburg, Tydskland, 69. Aundrup se Ørndrup. Asbeck Mølle?, Skovby S., Skov- Averød se Agerød. by H., 355. Asbo Herred 459, jfr. Sønder og Nørre Asbo Herred. Avnsbjerg (Ansberiig), Hgd., Sjørslev S., Lysgaard H., 5, 17. 198. Asdal, Hgd., Asdal S., Venne- Axelstorp (Axelstrop), Hjersaas bjerg H., 288. Ask (Asche) S, Onsjø H., 89. Askeby, Ask S., Onsjø H., 76. Aski?, Sk., 45. Askier (Askjær?, Hejnsvig S., Slavs H.), 297, 382. Askome (Askymne), Aarstad H., 22. Asmild Kloster se Assens Kloster. Asmundtorp (Asmindrop) S., Rønnebergs H., 264. S., O. Gønge H., 78. Axtorne, Køinge S., Favraas H., 22. Baag (Bog) Herred, F., 136 f., 145, 157, 173, 245, 298, 407. Backegaard, Hall., 251. Badstrup (Bastrup), Skamby S., Skam H., 481. Bahus, Norge, 383, 395. Asperup S., Vends H., 142, 148, Ballerum (Balderen), Kaastrup S., 206. Assenbølle (Ossembylle), Vissenbjerg S., Odense H., 479. Hillerslev H., 108. Balling S., Rødding H., 403 f. Balo, i Varberg Len, 215. Assendrup, Aversi S., Tybjerg H., Bannerup (Babberup?, Dalby S.. 346. Faxe H.). 452. (Atzerdrop), Vedslet S., Vor H., Bara Herred. Sk., 21, 89. 148, 206. Assens 4, 64. 93, 173, 254, 259, 267, 285, 291, 341, 360, 365, 370, 381 f., 385, 407, 467, 478 f.; Provst 375; Kirke 180, 259, Barager se Bjergager. Barby se Borby. Barde (Berde, Bordi), Vorgod S., Bølling H., 153, 423. Barløse S., Baag H., 479. 531 Barløsegaard, Hgd., Barløse S., Bjerager S., Hads H., 140. Baag H., 407. Barrit (Barindt) S., Bjerge H., 408. Barsbeks S. og Fiskerleje, Harjager H., 205. Bjergby S., Nørre H., Mors, 236, 423. Bjerge Herred, F., se Bjerre. Herred, J., 354, 484. Herred, Sk., se Bjæra. Basnæs, Hgd., Tjæreby S., V. Bjerggaard (Biergi), Flakkebjerg H., 175. Bølling H., 274. Lem S., Bassumgaarde, Snejbjerg S., Ham- Bjergrav, (Bjerge H.?), 484. merum H., 431. Bastrup se Badstrup. Beckeboe se Bækbo. Bekkeskov Kloster 169, 185, 427. - Kjettinge S., Musse H., 141, 153. Skov ved Nysted, 127. Bjergsted (Bierstede) S., Skippinge H.. 256. Bjerigh (Bjerge S.?, Bjerge H.), 377. Bjerre (Bjerge) Herred, F., 50, 173. Bjerreby (Bierby) S., Taasinge, 137. Beldringe (Bellinge), Lunde S., Bjerring (Bæring) S., Middelsom Lunde H., 151. Bellingegaard (Bjelleeng), S. Kirkeby S., Sønder H., Falst., 390. Beltinge se Bæltinge. Berde se Barde. Berge se Bjæra. Bergenhus, Norge, 406. H., 476. Bjeverskov Herred, Sj., 155, 165, 461. Bjæra (Berge, Berre, Bjerge) Herred, Sk., 11, 13, 229, 419, 454, 459. Bjæresjø (Bierre) S., Bara H., 89. Beridsholm Slot og Len, Færs Bjørnstrup, (Taars S.?, Børglum H., 111. Berre se Bjæra. Bierre se Bjærasjo. Billinge S., Onsjø H., 89. Binderdorp, Holland, 448. H.), 450. Bjørnø, Ø ved Fyn, 179. Blidstrup (Blystrup) S., Holbo H., 254. Blære (Blere) S., Aars H., 441. Binderup, Vokslev S., Hornum H., Bobøl (Bobel), Føvling S., Malt 158. Birckop se Børkop. H, 454. Bog se Baag. Birk, Gjellerup S., Hammerum H., Bogense 178, 360, 385, 480. 453. Bolcke se Bølke. Birkebjerg, Dalby S., Bjerge H., Boller, Hgd., Taars S., Børglum 437. Birket S., Nørre H., Laal., 433. (Byrkit), Thoreby S., Musse H., 432. Bisbo (Bispho), Hgd., Gamtofte S., Baag H., 407, 479. H., 388, 423, 450. Bolshøg (Biølsio) S., Jæresta H., 183. Bonderup, Haverslev S., 0. Han H., 450. opla Bro, Tisted S., Gislum H., 330. Biskops Skibelse, Bispeskibelsen i Bonkeflod se Bunkeflod. Aarhus Stift, 173, 190. Biølsio se Bolshøg. Bjelleeng se Bellingegaard. Borby (Barby) S., Jæresta H., 183. Bordi se Barde. Bornholm 77, 205, 285, 386 f. Bornsholm Eng. Skjern S., Bølling Briinge, (Albo H.?), Sk., 89. H.. 97. Borraas (Borre Aas), Gd., Tvaaaaker S., Himle H., 251. Borreager, Hall., 251. Brinstrup se Grumstrup. Broager se Brudager. Brobjerg ved Aarhus 243. Brobjerggaard, Langeland, 122. Odense H., 151. Borregaard, Haverslev S., 0. Han Broby, Næsbyhoved-Broby H., 21. Borris (Borydse) S., Bølling H., Brock, Holland, 448. 298. Borso Len (Borsere), nu Marsvinsholm, Balkaakra S., Ljunits H., 22. 212. Borup, Kattrup S., Vor H., 446. Borydse se Borris. Brodskov se Bratskov. S., Brogaard, Hodsager S., Ginding H., 44. Brohøls Fiskeri ved Vejle 401. Brudager (Broager) S., Gudme H., 229, 355. Bosgaard (Boes Gaard), Aas S.. Bruddal Viske H., 344. Braderidt?, Himle H., 22. (Bruedal), Højslev S., Fjends H., 458. Brundeby, Brundtby se Brøndby. Bramminge (Branning) S., Gjørding Brunderupgaard gaard. H., 433. Bramslykke, SC Brønderup- Hgd., Musse S., Brunlund Slot ved Aabenraa 365. Musse H., 430. Bramstrup (Brangstrup), N. Lyndelse S., Aasum H., 292. Bramstrup se Brangstrup. Branderslev S., Nørre H., Laal., 172, 204, 434. Brangstrup (Bramstrup), Ringe S., Gudme H., 397. Brangstrup se Bramstrup. Bratskov (Bradskov, Brodskov), Hgd., Brovst S., O. Han H., 276, 403-405, 425, 441, 447, 463, 470, 476 f. Dat. 294, 333. Brunnby (Bryndby) S., Luggude H., 11, 14. Brusgaard, Hgd., Ølst S., Galten H., 243. Brydegaarde, Dreslette S., Baag H., 140. Brylle S., Odense II., 354. Bryndby se Brunnby. Brøndby (Brundeby, Brundtby) S., Smørum H., 326, 451. Brønderupgaard (Brunderupgaard), St. Olai S., Vennebjerg H., 117. Bredballe, Hornstrup S., Nørvang Brøndum, Salling S., Slet H., 61. H., 333. Bredmadts Birk, Falst., 135. Brøns S., N. Rangstrup H., Slesvig, 335. Bregdinge (Bregninge?, Musse H.), Brøsarp (Brøserup) S., Albo H., 410, 430. Bregninge S., Musse H., 203. S., Skippinge H., 256. Brerup, St. Jørgens Gd. udenfor Maribo, 364. 184. Buckhagen (Bukhavn), Hgd., Kappel S., Kappel H., Slesvig. Dat. 249, 272 f. Bue se Bøffue. Breum (Breom), Grinderslev S., Bukkerup, Søllested S., Baag Nørre H., Salling, 442. H., 97. Briidegaard, Helsinge S., Holbo Bull, Hall., 251. H., 107. Bunderup se Bonderup. 533 Bundzenselle, Mark ved Lundenæs, Børkop (Birckop), Gaverslund S., Holmans H., 287. 298. Bunkeflod (Bonkeflod) S., Oxie H., Børringe (Byrdinge) Kloster 51, 89, 184, 211. 73, 103. Bustrup, Hgd., Ramsing S., Rød- Bøstrup S., Langeland, 284. ding H., 224, 453. Bøvling se Bølling. Bygholm Slot og Len, Hatting H., Bøvling, bispeligt Len, Bøvling S., 173, 247, 370 f., 474. Bynderup se Bønnerup. Byrdinge se Børringe. Byrkegaard, Vendsyssel, 481. Byrkit se Birket. Skodborg H., 418. Bøyling se Bølling. Cimbritshamn se Sømmershavn. Clastrup se Klagstorp. Bystrup, Gjedsted S., Rinds H., Clestrup se Klæstrup. 360. Bækbo (Beckeboe), Lem S., Bølling H., 274. Corselitse se Korselitse. Bæltet, a Store Bælt, 178, 198, Dagberg se Degeberga. 383. Bæltinge (Beltinge), Skarhult S.. Frosta H., 76. Bæring se Bjerring. Dagstrup (Davgstrup), Gd., Østrup S., Lunde H., 229. Dal, Fjæraas S., Fjæraas H., 251. Skjern S., Bølling H., 364. Bøffue (Bue), Ormevalla S., Fjær-, Lem S., Bølling H., 119. aas H., 251. (?), Nim H., 378. Bøgballe, . Snede S., Nørvang Dalager, Gd., Borris S., Bølling H., 448. Bøgvad, Egtved S., Jerlev H., 119. Bølk (Bolcke), Hgd., Dänischenhagen S., Eckernførde H., 124, 127. H., 130. Dalby Kloster 277. Dalby S., Bjerre H., F., 275. (?), 384. Dalderup se Dollerup. Bøll (Vesterbølle S.?, Rinds H..) Dalgaard, Gd., Borbjerg S., Hjerm 449. Bølling (Bøvling, Bøyling) Herred, J., 63, 130, 153, 198, 218, 274, 297, 364, 382, 423 f. S., Bølling H., 298. Bølse?, J., 443. Bønderholm ved Lundenæs 298. Bønnerup (Bynderup) Hage, Hemmed S., Nørre H. Dyrs, J., 361. Børglum Bispedømme 162, 216, 312, 397; jvfr. Vendsyssel Stift; Bisper se Niels Stygge (Rosenkrans), Stygge Krumpen. Kloster 86, 118, 481. Herred, J., 173, 475. H., 194. Dalsgaard (Taarup S.?, Fjends H.), - 404. Avlum S., Hammerum H., 152. Vokslev S., Hornum H., 158, 361, 446. Dalstrup, Harre S., Harre H., 403. Dalum Kloster 192, 240, 245, 296, 427. Damsgaard, Hgd., Ferring S., Vandfuld H., 441, 472. Danzig, Preussen, 71, 179, 262, 443, 478. Dardrupgaard se Dyrupgaard. Darum S., Gjørding H., 323, 334. Davgstrup se Dagstrup. Degeberga (Dagberg. Deybierg) Dejbjerg S., Gærs H., 106, 183. (Deberghe, Deyberg, Deydbierg) S., Bølling H., 364, 424, 448 f., 454. Dejbjerglund, Hgd., Dejbjerg S., Bølling H., 448, 454. Dollerup (Dalderup), Fovlum S., Gislum H., 449. -Skanderup S., Anst H., 472. Dolmit? 437. Dorth, Holland, 448. Draaby (Droby) S., Mols H., 449. Dragør, Amager, 56. 141, 267, 339. Drammelstrup, Gd.. Astrup S., Ning H., 148, 206. Egense S., Sunds H., 216. Grindløse S., Skam H., 483. Egeris, Gd., N. Vium S., Bølling H., 423. Egeskov, Hgd., Kværndrup S., Sunds II., 189, 287. Egeslev (Egisløff), Egeslevmagle S., V. Flakkebjerg H., 140. 487 f. Egholt (Eyholt), Lejrskov S., Anst H., 93. Egispur (V. Egesborg S.?. Hammer H.), 10. Egtved S., Jerlev H., 119. Ejdrup (Eydrup) S., Aars H., 238 f. Elbo (Endle) Herred, J., 381. Dreslette S., Baag H., 138 f., 274, Elby se Jølby. 286. Eldrup, Tolstrup S., Vor H., 446. Drigstrup (Dristripe) S., Bjerre Elfsborg (Ellitzborg), Sverig, 459. H., F., 119, 121. Droby se Draaby. Eljarød (Ellerød) S., Albo H.. 408. Elkestruppe se Eskildstrup. Dronningholm Len, Kregome S., Ellekielle (Ellekilde?, Tikjøb S., Holbo H., 39, 125, 381. Dueholm (Duebrødre) Kloster, Mors, 149, 370, 422, 464. Lynge-Kronborg H.), 438. Ellemose Aa ved Odense 151. Ellepridam, Holland, 448. Dyrsnæs (Diernæs?, Torup S.. Ellerød se Eljarød. Hindborg H.), 388. Dyrupgaard (Dardrupgaard?, Sanderum S., Odense H.), 359. Døllefjelde (Dølefølle, Døllefylle) S., Musse H., 431 f. Ellinge, Hgd., Sallerup S., Harjager H., 94. Ellitzborg se Elfsborg. Elmelund (Ermelund) Len og S., Møn. 430, 471. Elmhult (Elmolt), Svenskøp S., Frosta H., 211. Ebbarp (Ebberup). Hiersaas S., Elved, Hgd., Veflinge S., Skovby 0. Gønge H., 90. Ebbeltoft se Ebeltoft. H., 358. Em Kloster 358, 384, 473. Ebberød, Birkerød S., Lynge- Emmerlev S., Tønder H., 335. Kronborg H., 52. -se Eskerød. Enckhuyszen, Holland, 448, 466. Endelave, ved Jylland, 9, 191, Ebelholt se belholt. 240, 244, 270, 305, 393, 441, 474. Endle se Elbo. Haderup S., Ginding Endrop se Ørndrup. Ebleg se belø. Egelund, H., 23. H., Falst.). 457. Endroppehave ved Odense 151. Egeløg (Egelev?, Vedby S., Nørre Engardh?, Hjerm H., 353. 535 Engelborg Slot og Len, Laal., 10, Falkerslev (Falckelof) S., Sønder 91, 143, 364, 482. H., Falst, 20. Engelholm, Sk., 18, 257, 365, 383, Falsig, Navr S., Hjerm H., 418. 451, 454. Engelsted se Ingelsta. Engelstet Sø, (Ingelsta H.?), 453. Engestofte S., Musse H., 213. England 388. Englerup, Sigersted S., Ringsted H., 408. Enhøved, ved Laaland, 102, 186. Enstrup?, Sj., 394. Entrup se Intrup. Ermelund se Elmelunde. Eskebjerg, Hgd. (nu Schelenborg), Stubberup S., Bjerre H., F., 286, 439, 469. -, Bregninge S., Skippinge H., 19 f. Eskerød (Ebberød, Eskery), Maglehem S., Gærs H., 89, 212. Eskildstrup (Elskestruppe), Hgd., Sneslev S., Ringsted H., 452. Eskilstorp (Eskildrup), Vidtskiøfle S., Gærs H., 121, 183. Espegaard, Boslunde S., Slagelse H., 215. Esrom Kloster 112, 384, 413, 427, 445, 463, 473. Dat. 112. Essenbæk Kloster 232, 235, 358, 371, 384, 473, 484. Falster 116, 173, 188, 348, 375, 389, 414, 419, 428, 431, 475, Falsterbo 16, 39, 83, 96, 120, 130, 135, 155, 179, 219, 229, 256, 262, 265, 299, 302, 312, 314, 338, 411, 413 f., 445, 460; Helliggejsthus 414. Slot og Len 219, 295, 312 f., 416, 475. Fangel S., Odense H., 234, 340. Fardo se Farre. Fardrup (Farderup) S., Ribe H., 383. Fardum?, J., 243. Farre (Fardo, Fardo), Sporup S., Gjern H., 191, 240, 270, 305, 346, 394. Faris se Favraas. Farstrup (Fardrop) S., Slet H., 444. Faster S., Bølling H., 298. Faxe S., Faxe H., 452. (Fasse) Herred, Sj., 461. Favraas (Faris) Herred, Hall., 22. Favrholm (Fagerhollum), Hgd., Frederiksborg Slotssogn, Lynge- Frederiksborg H., 10. Fejø, 0, 15, 49. Fellesløff se Fjerdingsløf. Estrup (Esterup), Malt S., Malt Femern 411. H., 453. J., 3. Eydrup se Ejdrup. Eyholt se Egholt. H.), 154. Finderup, Gd., Hanning S., Bølling H., 423. Fiskbæk (Sysbeck) S., Rinds H., 17. Eystrup (Ejstrup?, He S., Hind Fiskertoft, Grinderslev S., Nørre Faaborg 64, 178, 271, 385, 400, 413; Kirke 179; Helligaands Kloster 178, 271, 309. Faarevejlegaard, Langeland, 336. H., Salling, 442. Fjellebro, Hgd., Herringe S., Salling H., 408. Fjelsø (Fyelsø) S., Rinds H., 449, 476. Skrøbelev S., Fjends Herred, J., 191, 200, 247, 276 f., 458, 474, 476. Fagerhollum se Favrholm. Fjenstrup, Maglebrænde S., Nørre Frødal (Fredal), Ormevalla S., H., Falst., 430. Fjæraas H., 251. Fjerdingsløf (Fellesløff), Glostorp Frøsted se Fredsted. S., Oxie H., 320. Fjæraas Herred, Hall., 102. Flade (Flede) S., Nørre H., Mors, 236. Flakkebjerg Herred, Sj., 372, 436. S., V. Flakkebjerg H., 436. Flakkerø, Hall., 45. Flede se Flade. Flemløse S., Baag H., 156 f. Flensborg 195, 444. Dat. 65, 87, 93-5, 97, 130, 170, 182-187, 270, 276-279. Fuglebjerg (Vedtfugleberg) S., Ø. Flakkebjerg H., 130. Fuglse (Fulds) Herred, Laal., 428 f. Fulung, Skjern S., Bølling H., 153. Fusled se Fodslette, Færs Herred, Sk., 90. Fyelsø se Fjelsø. Fyn 6, 18, 144, 178, 298, 304, 342, 348, 358, 360, 369, 372, 374. 394, 397, 411, 426 f., 473, 475; Stift (jfr. Odense) 297, 371. Flenstofte, Dreslette S., Baag H., Fyrstendømmerne 459, 484, jfr. 138. Slesvig, Holsten. Flintinge, Thoreby S., Musse H., Fæmd, Ø ved Sjælland, 15, 49, 131. 275. Flødstrup (Fløstrup) S., Vindinge H., 322. Føvling (Føling) S., Tyrsting H., 408, 453. Fobisslet, Hgd.. Øddis S., Tyrstrup Gaabense (Gobenes, Gubbenæs) H., 64, 127. Fodslette (Fusled) S., Langeland, 122. Fogdeeng ved Aalborg 95. Forsinge, Ubby S., Arts H., 448. Frammelev se Fremmelev. Færge, N. Vedby S., Nørre H., Falst., 313, 418. Gaardshorn (Gordshoem). Ormevalla S., Fjæraas H., 251. Gaardstanga Len og S., Frosta H., 49. Frammerslev, Oddense S., Hind- Gaasekil (Kaasekil), Hall., 80. borg H., 276, 404. Fredal se Frødal. Fredhes Gaard, Gulland, 459. Fredsted (Fristed, Frøsted), G. Starup S., Brusk H., 437, 465. Free se Frær. Frejlev (Fredeløf), Kjettinge S., Musse H., 153, 429. Fremmelev (Frammelev), Lunde S., Lunde H., 8, 189. Fresskov se Frær. Frosta Herred, Sk., 76, 90, 103, Gaaslund Bæk i Vendsyssel 117. Gaddarød (Gaderød), Hørrød S., Gærs H., 106. Galleryda (Gallerød), Mørrum S., Lister, 166. Galtrup S., Nørre H., Mors, 405, 447, 464. Gamløse, Bybjerg S., Horns H.. Sj., 117. Gammelaa i Vendsyssel 117, 477. Gammel Eng Madt, Hindsholm, 286. 126, 162, 211, 263, 305, 398, 476. Gammelgaard i Skanderup 143. Fruerlund, Als S., Hindsted H., Gammelsogu (Grenaa Landsogn), 360. Nørre H. Dyrs, 289. Frær (Free, Freæskov) S., Hellum Gamst (Gamsted), Anst S., Anst H., 118, 360. H., 94, 174, 537 Gamstrup (Gamstorp), Roslev S., Gjelstrup, Hgd., Egebjerg S., Ods Harre H., 441. Gamtofte S., Baag H., 291. Gaverslund S., Holmans H., 67, 275, 287, 363. Gavnø Kloster 9.. Gedegaard i Katteryd, F., 359, 368. Gedskovs Madt, Bjerre H., F., 142. Geldsted se Gjelsted. Gellerup?, Laal., 136. Gendrup (Gjendrup?), 0. Brønderslev S., Børglum H., 366. Gerdrup se Gjerndrup. Gerløf se Gjorlev. H., 18, 370. Vokslev S., Hornum H., 159, 361. -, S. Nissum S., Ulvborg H., 38. Gjentofte S., Sokkelunds H., 328. Gjerlev (Gerløf) Herred, J., 173, 343. Gjerndrup (Gerdrup), Brerup S.. Malt H., 465. Gjerringe, Tirsted S., Fuglse H., 434. Gjerskov se Gjelskov. Gjesten S., Anst II., 156. Gerløs (Gærdsløf S.?, Wemmenhøg Gjetterup, Gd., Skjellerup S., On- H.), 391. Gerløse?, Holbo H., 115. Gers se Gærs. Gestten se Gjesten. Getsholm se Gjedsholm. Getzby se Gjedesby. Gildbjerg (Hejnsvig S. ?, Slavs H.), 233. Gimsø Kloster, Norge, 403. sild H., 26. Gjødde se Grytt. Gjørding Herred. J., 433. Gladsaxe Slot og Len, Jæresta H., 14, 322, 442, 476. Glerup, Visborg S., Hindsted H., 441. (Glorup), Vesterbølle S., Rinds H., 311, 424. Ginding (Gyding) Herred, J., 44, Glimaakra (Glemager) S., 0. 194, 218. Gønge H., 101. Gislev (Gyszel?) Kirke, Gudme H., Glimsholt (Glymsholt), Ugilt S.. 128. Vennebjerg H., 451. Gislum Herred, J., 93, 200, 247, Glorup se Glerup. 371, 427, 475. -?, Rinds H., 424. Givskud S., Norvang H., 456. Gjedesby (Getzby) S., Sønder H., Falst., 92, 146. Gjedesgaard, Falst., 389 f. Gjedsholm (Getsholm), Hgd, Ekeby S., Luggude H., 80. Glynge (Glønge), Harre S., Harre H., 276. Gnestede Len, Gønge H., 21. Gobenes se Gaabense. Goldburig se Gudbjerg. Golderup (0: Sallerup) S., Frosta H., 211. Gordshoem se Gaardshorn. Gjedstedbro, Alstrup S., Gislum Gorffue se Gurre. H., 330. Gotland se Gulland. Gjedsør Len, Gjedesby S., Sønder Gottorp 233, 241, 248, 260, 273, H., Falst., 11, 56. Gjelskov (Gjerskov), Hgd., Hillerslev S., Salling H., 354. Gjelsted (Geldsted) S., Vends H., 156, 340, 344. 288, 290, 292, 339, 359, 369. 427, 444, 458, 461. Dat. 9. 12, 42, 68, 95 97, 125-130, 145-160, 175, 178-181, 187 203, 237-252, 269-271, 278- Last 275, 280–285. 287-292, 294 297, 334-346, 365, 439, 484. Graane?, Salling, 276. Graarup (Grorop), Ulstrup S., Aars H., 424, 442. Gradby (Grødby?, Ifvetofte S.. Villands H.), 211. Grandgaard? 355. Gudbjerg (Goldburig, Guldberig) S., Gudme H., 343, 355, 358. Gudme (Gudum) Herred, F., 152, 173, 199, 211, 229, 234, 340, 343. (Gudum) S., Gudme H., 211. Gudum Kloster og Birk 285, 450. S. og Hede, Skodborg H., 453. Grefwe (Greffving), Bjæra H., 17.f. Guldager, Simested S.. Rinds H., Greifswalde, Pommern, 399. Grenaa (Grinde) 385; Kirke 289. Grensten S., Middelsom H., 450. Grettrup, Junget S., Nørre H., Salling, 405, 417 f. Grevinge S., Ods H., 21. Griidt se Grytt. Grimelstrup Birk, Horbelev S., Sønder H., Falst., 146, 223, 306. 449. Guldberig se Gudbjerg. Guldborg Færge, Brarup S., Nørre H., Falst., 8, 65. Gulland (Gotland) 69, 77, 90, 92, 310, 324 f., 330, 400, 459. Gummarp (Gummerup), Sallerup S., Frosta H., 211. Gunnarstorp (Gundestorp), Vrambs S., S. Asbo H., 308. Grimmethon (Grymethon), Himle Gunnerød, Karlebo S., Lynge- H.. 22. Kronborg H., 434. Grimstrup, Ølsted S., Strø H., Gunslevmagle (Gunsømagle), Tor- 420. Grinde se Grenaa. Grinderslev Kloster 293, 369. kildstrup S., Nørre H., Falst.. 390. Guntorp? Sk., 473. Grindløse (Grindeløs) S., Skam Gurre (Gorffue), Slot, Lynge- H.. 199. Grorop se Graarup. Kronborg H., 92. Gyding se Ginding, Gønge. Grumstrup (Brinstrup), Vedslet S., Gydingholm (den sydvestlige Del Vor H., 147, 206. af Gønge Herred), 395. Grundrup (Grønnerup?, Vrejlev Gyertlycke, Hall., 251. S., Børglum H.), 442. Grundvad (Grundvod), Gd., Rødding S., Rødding H., 359. Grymethon se Grimmethon. Gynge se Gønge. Gyrstinge (Gørstinge). Hgd., Gyrstinge S., Alsted H., 86, 173. 231, 281. Grysted (Grusted), Vokslev S., Gyszel Kirke se Gislev. Hornum H., 159. Grytt (Giødde, Griidt, Grødde) S., Gønge H., 89 f., 106, 196. Grødby, Ifvetofta S., Villands H., 166. Grønboeng ved Dalager, Bølling H., 130. Grønning (Grøning) S., Nørre H., Salling, 441. Gubbenæs se Gaabense. Gærs (Gers) Herred, Sk., 45. 106, 113, 121, 166, 183, 196. 211 f., 306, 308, 476. Gødeby, Sibbarp S, Favraas H., 251. Gønge (Gynge, Gyding, Gøding) Herred, Sk., 11 f., 21, 73. 78, 80, 83, 89 f., 101, 106, 172, 183 f., 196, 212, 417. Gørstinge se Gyrstinge. Haalløer se Hulerød. Haarberløf se Horbelev. Haarby (Hørby) S., Baag H., 138 f., 196, 245, 249, 281 (?). - se Aarby. 539 Halmstad 13, 258. 323, 330, 365, 383, 409, 419, 421, 455; Graabrødrekloster og Hospital 323. 409, 419. Herred, Hall., 22, 49, 71, 90, 103, 116, 167. Haarslev (Hosløv) S., Skovby H., Hals S., Kjær H., 442. 178. Halsløf se Alslev. Haasløf (Hoslot), Viby S., Villands Halsnæs, Kongsgaard, Melby og Torup S., Strø H., 10, 221, 229. = Dat. 229. H., 211. Haassør se Hovsør. Haasum (Hosumtorp) S., Rødding Hamburg 95, 204, 275, 281, 283, H., 403. 395. Haderslev 368, 372, 428. Dat. Hamerø, Hall., 11, 257. 38, 292-294. 297. Hads (Harts) Herred, J., 7, 140, 148, 190 f., 206, 244, 270, 305, 394. 441, 474. Haffuenesgaard, Laal., 92. Haffuersig, Hornum H., 158. Haffwitzør (ved Thisted og Sæby). 162. Haffølsii S., Sj., 436. Hagebro, Vridsted S., Fjends H., 27. 174. Hagedyb (Hagediif) mellem Oland og Slet 61. Hagenskov Slot og Len, Baag H.. 125, 196, 204, 248, 257 f., 274, 280, 283, 285, 287, 375, 382, 475, 485. Dat. 267. Hammelsvang (Hamesvang), 01- strup S., Bølling H., 364. Hammenhøg (Hamendehøf, Hammyndehøy) S.. Ingelsta H., 211, 480. Hammershus Slot, Bornholm, 77. Hammerstad, Hgd., Sødermanland, Sverig, 18 f. Hammerum Herred, J., 151 f., 218, 438. Han Herred, J., 6 f., 21, 61, 84, 95, 187, 294, 335, 370, 474, 477. Hanaskog (Haneskov), Qvinge S., Gønge H., 73, 80, 116. Handstede se Hansted. Hansestæderne 25, 32, 34, 36. Hansløf se Haverslev. Hagesta (Hagested), Løderup S., Hansted (Handstede) Len og S.. Ingelsta H., 183 f. Hagestrup, Sk., 45. Vor H., 8, 287. Hanstholm (Hasteholm), J., 366. Hakilmark, Nørre H., Salling, 442. Harager se Harjager. Hald Herred se Nørhald H. Haldager, 0. Flakkebjerg H., 130. Haldsted Kloster, Laal., 378 f., 384, 427, 431, 435, 447, 473. Halegaard (Haale), Vinding S., Ulvborg H., 274. Haraldskjær (Harridskjær), Hgd.. Skibet S., Tørrild H., 441. Harboøre Len og S., Skodborg H., 474. Hardbo Bything 96. Harelofgaard se Harritslevgaard. Halland 12, 71, 135, 173, 373, 419, Harjager (Harager) Herred, Sk.. 459. Halle?, Vendsyssel, 442. 12, 183; Kirke 45. Harlem, Holland, 448. Hallundbæk, Hodsager S., Ginding Harpelunde, Sandby S., Nørre H., H.. 453. Laal., 435. Harre (Herre) Herred, J., 200. |Hellum (Hellugh, Hiellum) Herred, 276. (Herre) S., Harre H., 276, 403. Harridsborg Slot og Len, Sj.. 217 f., 381, 475. Harridskjær se Haraldskjær. Harrits? 405. Harritslevgaard (Harelofgaard), Skovby S., Skovby H., 79, 409. Harrum Gaardsted, Hornum H., 158. Harsnat, se Hersnap. Harts se Hads. Hartsyssel, J., 20; sml. Hardbo. Hasle Herred. J., 190. Hasteholm se Hanstholm. Hastrup (Hansted S.?, Hillerslev H.), 366. Hgd., Tyregod S., Norvang H.. 465. Hatting Herred, J., 148, 206. Haverslev (Hansløf) S., M. Han H., 21. Hebro, He S., Hind H., 20. Heckeberga (Hikkeberg), Genarp S., Bara H., 156. Heddinge se Storeheddinge. Hgd., J., 118, 360. Helmsløy se Hjelmslev. Helnæs (Hellines) S.. Baag H., 125. Helsingborg 31, 365, 383, 393; Kirke 71; Sortebrødre Kloster 14. Slot og Len 11, 14-18, 99. 101, 145, 175, 224, 226, 321, 415, 475.- Dat. 12-14, 223, 229. Helsinge S., Holbo H., 107, 224. Helsingør 43, 46, 219, 224-226, 228, 259, 264, 266, 365, 372, 383, 385, 395, 402, 413, 416, 466, 468; Præstegaard 112; Karmeliterkloster 259; Tolden 69, 94, 98, 104, 107, 112, 149. 160, 213, 223 f., 246, 255, 261, 264, 266, 274, 299, 402, 466. Dat. 223. Helsued, Humble S., Langeland, 168. Helstrup S., Middelsom H., 450. Hem (Hiem) S., Hindborg H., 395, 404. Hemble se Himle. Hedegaard, Glesborg S., Nørre H. Hemdrup, Salling S., Slet H., 108. Dyrs, 408. Henge se Hinge. Hedengaard (Høgende), Raabjerg Henninge, Skrøbelev S., Langeland, S., Horns H., 278. 362. Hegaard (Hedegaard?, Orum S., Hensinge se Hønsinge. Hassing H.), 389. Heggebøl Mark ved Kolding 161. Hegnet, Hgd., Tøndering S., Harre H., 238, 404, 425, 446 f., 470. Heiligenhafen (Hellighavn), Holsten, 360. Hejlskov (Hejgelskov) S., nu Ørslev Kloster S., Fjends H., 255. Hejringe, Birket S., Nørre H., Laal., 433. Henste se Hindsted. Herborg (Herbere), Vorgod S., Bølling H., 423. Herim, Hernom se Hornum. Herosse se Hiersaas. Herre se Harre. Herrested Birk og S., Vinding H., 158, 229, 335. se Hærjesta. Herridslev S,, Musse H., 208. Helgenæs (Hellines), Kongsgd. og Herrisvad Kloster 384, 468, 474. S., Mols II., 12, 61. Hellerup (Helderup), Ljungby S., Favraas H., 251. Hersnap (Harsnab), Dalby S., Bjerre H., F., 190. 541 Hessel, Hgd., Lovus S., Gislum H., Hindsholm 173, 190, 195, 275, 286. 449. Hesselager S., Gudme H., 130, 234, 296, 340. Hesselagergaard, Hgd., Hesselager S., Gudme H., 198, 200, 213, 234, 240, 245, 312, 340, 342. Hesselbjerg, Sejerslev S., Nørre H., Mors, 464. Hindsted (Henste) Herred, J., 6, 200, 247, 282, 342, 371, 475. Hing se Hind. Hinge (Henge) S., Lysgaard H., 244. Hinnerup (Hyndrup), Torum S., Nørre H., Salling, 395, 441. Hiøbere se Højbjerg. Hesselmark, (Lindelse S.?), Lange- Hjallese (Hielløse), Dalum land, 336. Hesselø, 0, 10. Hestbæk, Rybjerg S., Nørre H., Salling, 441. Alstrup S., Gislum H., 449. Hestehaven paa Hamerø 11, 257. Hids Herred, J., 173, 194, 377, 474. Hiellum se Hellum. Hielløse se Hjallese. Hiemmerslet se Hjermeslev. Hiem se Hem. Hierdmaal se Hjardemaal. Hierdom, Hjerm. Hierne, Hiernige se Hiernvig, Hall., 45. Hiersaas (Herosse, Hierszos, Hierttosze) S., . Gønge H., 78, 90, 196. Hikkeberg se Heckeberga. Hillerslev Herred, J., 108, 366. S., Salling H., 145. Odense H., 296. S., Hjardemaal (Hierdmaal) S., Hillerslev H.. 108. Hjelm, 0, 62. Hjelmdrup, Egtved S., Jerlev H., 364, 472. Hjelmslev (Helmsløv) Herred, J., 148, 206. Hjelmsø, Hgd., Snesløv S., Ringsted H., 446, 452. Hjerk (Hiercke) S., Harre H., 276. Hjerm (Hierdom, Hierne) Herred, J., 96, 174, 218, 353. (Hiernige) S., Hjerm H., 353. Hjermeslev (Hiemmerslet), Hgd., Tolstrup S., Børglum H., 388, 450. Hjernis Hussted, (Borbjerg S.?), Hjerm H., 193. Hjortdal (Hjortils) S., V. Han H., 477. Hillestolpe (Hyllestorpe), Fuglse Hjortholm ved Samsø 8. S., Fuglse H., 429. Himle (Hemble) Herred, Hall., 22, 251. Himmersyssel, J., 61. Hind (Hing) Herred, J., 20, 60. 62, 92, 123, 173, 200, 314, 327, 330, 451. Hjulby, Nyborg Landsogn, Vinding H., 175, 322. Hjørring 87, 461; Kirker 42. Hobro 191, 342, 385. Hoby Birk, Gloslunde S., Sønder H., Laal., 92, 135, 197. Hodde S., 0. Horne H., 63. Hindborg (Hønborg) Herred, J., Hodsagergaard, Godsager S., Gin- 126, 200, 276. Hindby, Fosie S., Oxie H., 391. Hindsgavl Slot og Len 65, 97, 121, 125, 188, 141, 143, 218, 250, 342, 354, 371, 375, 447, 458, 475. Dat. 24, 93, 143, 203, 254. - ding H., 44. Hofby se Hovby. Hoffnestrup se Hovstrup. Hofmeden?, Gade i Assens, 254. Holbo Herred, Sj., 107, 372. Holbæk 365, 420. Holbæk Slot og Len, 131, 198, 381. Horby, Bleking?, 406. 475. se Haarby. Holbækgaard, Holbæk S., Rugsø Horn, Holland, 448. H., 409, 436. Holgaard se Hvolgaard. Holland 390, 396. 414, 438. Hollensted, Hallund S., Dronninglund H., 485. Hornby se Horreby. Hornedam i Horne S., Salling H., 395. Horns Herred. Sj., 113. Herred, Vendsyssel, J., 278. Hollingholt, Sunds S., Hammerum Hornum (Herin, Hernom), Herred, H., 151. Hollumgaard se Holmgaard. Holm, Gryts S., O. Gønge H., 106. se Holmen, Holmsland. Holmans Herred, J., 67, 253. Holmby, (Albo H.?), 89. J., 158. 239, 367, 382, 444. 446. S.. Hornum H., 158. S., Bjerge H., J., 408. Vase. Onsild H., 26. Horreby (Hornby, Hovby, Hurby) S., Sønder H., Falst., 120, 431 f. Holme Kloster 289, 357, 371, 375, Horsens 258, 337, 353, 385, 451. 384, 473. Holmen (Holm), Knislinge S., 0. Gønge H., 80, 106. Holmgaard Len, (Ramsø H.?), 22, 49, 102, 346. - (Hollumgaard), Hgd., Møborg S., Skodborg H., 418, 424 f.. 450, 453, 476. 464. 471; St. lbs Kirke 471; St. Hans Kloster 469 f.; Graabrødre Kloster 258, 337; Vor Frue Kompagni 471. Dat. 120. - Horslunde S., Nørre H., Laal, 120, 172, 207. Horsted se Aarstad. Rybjerg S., Nørre H., Salling, Horup se Højrup. 395. Hvidbjerg S., Hindborg H., Hoslov Kirke se Haarslev. 126. Hoslof se Haarlof. Hosumtorp se Haasum. 388. Holmgaarde (Hollum Gd.), Ulvborg Hov, Sennels S., Hillerslev H.. S., Ulvborg H., 350. Holmsland (Holm), Hind H., 291. Hovby (Hofby), Faxe S., Faxe B., Holmstrup (Holstroppe), Slagelse St. Peders Landsogn, Slagelse H., 411. 452. se Horreby. Hovelt se Høvelte. Holris, Hgd., Hersom S., Rinds Hovstrup (Iloffuestrup), Taars S., H., 23. Børglum H., 292. Holstebro 60, 96, 200, 323. 350. Hovsør (Haassøe, Hoszo), før 385, 445, 482. Holsten (Lantoholst), 105, 214, 225, 360, 402, 450. Holt, Hall., 251. Holtved?, J., 444. Holuick se Hulvig. H., Falst., 193, 345. Kjøbstad, Østerild S., Hillerslev H., 302, 389. 453. Hugeland, Lydum S., V. Horne H., 145. Hulerød Mølle (Haalger), Søborg S., Holbo H., 226. Horbelev (Haarberløf) S., Sønder Hulvig (Holuick), Hodde S., 0. Horne H., 63. Humble S., Langeland, 168. 543 Hunbierre (Hunneberga?, Harlosa Hyllestorpe se Hillestolpe. S., Frosta II.) 435. Hyllie (Høllie) S., Oxie H., 211. Hunderup, St. Knuds Landsogn, Hyndrup se Hinnerup. Odense H., 296. Hundkjær, Vinding S., Ulvborg H.. 431. Hundsbæk Slot og Len 62, 64, 126, 196, 321, 334. Dat. 143 f. Hundslund (nu Dronninglund) S., Dronninglund H., 295. Hunseby S., Musse H., 169. Hurby se Horreby. Husby S., Ulvborg H., 424. Husevig, Island, 395. Husgaard se Lysgaard. Hærjesta (Herrested) Herred, Sk., 229. Hoby se Hyby. Høgeberg se Højbjerg. Høgende se Hedengaard. Høgs se Høks. Højbjerg (Hiobere) S., Lysgaard H., 244. (Høgeberg), Gd., Gudum S., Skodborg H., 450. Højreby (Høgerby), Søllested S., Sønder H., Laal., 278. Husum, Slesvig, 435, 451. Dat. Højrup (Hørup), Kjøng S., Baag 182, 208. Huyding se Hvidding. - Hvalpsund. Lovns S., Gislum H., 329. Hvam S., Rinds H., 470. Hverringe, Hgd., Viby S., Bjerre H., F., 173, 286. Dat. 26. Hvetbo Herred, J., 266. Hvidbjerg S., Hindborg H., 126. Hvidbjerggaard, Hvidbjerg S.. Sønder H., Mors, 388, 404 f., 441, 447. - H., 139. (Horup), Hillerslev S., Salling H., 145. (Hørup), Lejrskov S., Anst H., 203. Højslev (Høvsløv) S.. Fjends H., 458. Højstrupgaard, Hgd., Lyderslev S., Stevns H., 267. Høks (Høgs) Herred, Hall., 11, 13, 169, 196. Høllebjerg, Borbjerg S., Hjerm H., 194. Hvidding (Huyding), Vorning S., Høllie se Hyllie. Sønderlyng H., 476. Hvidkilde, Hgd., Egense S., Sunds H., 216, 288, 318. Hvidum se Veddum. Hvidøre Kongsgaard, Gjentofte S., Sokkelunds H., 213. Hvilsbjerg, Gaverslund S., Holmans H., 287. Hvolgaard (Holgaard), Hgd., Langskov S., Nørvang H., 366, 424, 465. Hyby (Høby, Høyby) Len og S.. Bara H., 21, 114 f., 222. 474. 1 Hønborg Len, Elbo H., 173, 382, Dat. 233. se Hindborg. Hønsinge (Hensinge), Vig S., Ods H., 44. Høvelte (Hovelt), Bloustrød S., Lynge-Kronborg H., 52. Høysrød, (Bleking?), 406. Høør (Høre) S., Frosta H., 90. Idestrup (Yderstorpe, Ydestrup) S., Sønder H., Falst., 106, 170 f., 435. Hyldtofte (Hylletofte), Taagerup Ifvetofta (Yffuetofte) S., Villands S., Fuglse H., 432. H., 452. H., 307. Salling, 441. Hylleholt (Hyldolt), Faxe S., Faxe Ilbjerg, Rybjerg S., Nørre H., Ingarp (Ingerup) Gd., Hiersaas S., 0. Gønge H., 90. Ingelsta (Engelsted, Zegelste) Herred, Sk., 131, 183 f., 211, 229, 471, 480. (Engelsted) S., Ingelsta H., 480. Ingerslev (Ingesløf), Holbæk S., Rugsø H., 438. Intrup (Indrup, Entrup), Lyby S., Nørre H., Salling, 395, 404 f., 441. Isefjord 401. Island 395. Isolte Len, Hall, 13, 46, 165. Janum (Jernum, Jornum), Stenstrup S., O. Han H., 450, 477. Jegindø Len og S., Refs H., 1, 224. Jelling S., Tørrild H., 300, 390. Jels S., Gram H. Dat. 145. Jeppisker ved Gildbjerg 233. Jepstorp (Jepdrup), Skarhult S., Frosta H., 76. Jepstrup, Kalundborg Len, 113. Jerestad se Jæresta. Jerlev Herred, J., 121, 292, 366. Jernum se Janum. Jerslev Herred, J., 54, 393, 482. Jersore (Jærsor), Klint S., Skam H.. 483. Jylland (Nørre Jylland), 21, 55, 117, 119, 124, 141, 150, 166, 201, 265, 327, 348, 355, 360. 372, 374, 376, 414, 418, 443, 455, 469, 473. Jæresta (Jerestad, Joristed, Zeriste) Herred, Sk., 183, 229. Jølby (Elby), Dragstrup S., Nørre H., Mors, 464. Kaaldrop se Kollerup. Kaaresta (Korissted), V. Vramb S., Gærs H., 211. Kaas, Hgd., Lime S., Rødding H., se Jens Hvas (til Kaas). Kaasbjerg, Sk., 221. Kaasekil se Gaasekil. Kabbel, Hgd., Nørlem S., Skodborg H., 453. Kalke Skov og Sø 443. Kallehavegaard, Rønninge S., Aasum H., 96. Kalrede?, Sunds H., 230. Kalundborg 67, 231, 233, 266, 299, 365, 372, 406, 436, 445, 454. Slot og Len 19, 21, 44, 65, 68, 81, 83, 173, 229, 246, 315 f, 349. 371 f., 381, 384, 413, 420, 422, 424, 475. Dat. 22 f., 92 f., 101, 111, 113, 115 117, 229 233, 264. 266 f., 315. Leje paa Falsterbo 96. Kalvslund Herred, J., 367. Jonstorp (Jonstrup) S., Luggude Kalo Slot og Len 61, 173, 187, H., 175. Jordløse S., Salling H., 298. Joristed se Jæresta. Jornum se Janum. 277, 281, 289, 349, 369, 374, 392, 474. Karlebo S., Lynge-Kronborg H., 178, 344. Jularp (Julerop), Glimaakra S., Karleby Birk og S., Sønder H., 0. Gønge H., 101. Jungetgaard (Junggd.), Hgd., Junget S., Nørre H., Salling, 417, 423. Falst., 120, 146, 223, 306, 389. Karroppe se Korup. Kastrup, Fuglebjerg S., Flakkebjerg H., 130. Jungshoved Slot og Len 116, 172. Katballe (Katbelle), Lysgaard S., 326, 380, 430. S., Baarse H., 93. Lysgaard H., 244. 545 Kattarp (Katterup), V. Skræflinge Kjær (Ker), Rødding S., Rødding S., Oxie H., 391. H., 441. Katters (Katteryd), Djernisse S., Kjær Herred, J., 117, 437. Salling H., 359, 368. Kaxstroppe (Kagstrup?, Skjelby S., Tybjerg H.), 130. Keer, Gd. i Vungstrup S.?, J., 244. Keesberg ved Malmø 25, 29. Kjærgaarde Have, Sunds S., Hammerum H., 151. Kjærteminde 119, 178, 368, 423, 455; Kirke 96. 121. Kjærstrup (Kerstrup). Hgd., Fuglse H., 416. Kejrup (Koruppe), Kjølstrup S., Kjærum (Kerndrup) S., Baag H., Bjerre H., F., 142. 93, 156. Keldeholms Mose ved Sandager, Kjøbelev (Køffuelof) S., Nørre H., Gudme H., 345. Kelstrup se Kjelstorp. Ker se Kjær. Kerndrup se Kjærum. Kerstrup se Kjærstrup. Keylinge se Kæglinge. Kiallingerød se Killingarød. Kiel, Holsten, 360. Dat. 95. Kierreberg se Kærreberg. Kiilsaa, Aa i Aalborg Len, 60. Killerup (Kylderup). Taars S., Musse H., 195. - (Kylderup), Vor Frue Landsogn, Odense H.. 276. Killingarød (Kiallingerød). Degeberga S., Gærs H., 106. Kirkeberig (Birkebjerg?, Dalby S., Bjerre H., F., 190. Kirkeby (Kyrkby) S., Sunds H., 313, 318, 435. Kirkendrup (Kirkendrop). Næsbyhoved -Broby S., Odense II., 8. 151. 189. Kirketoft, Jord i Ugild S., Vennebjerg H., 485. Kirsehave Skov ved Sandager, Gudme H., 345. Kjeldbylille, Kjeldby S., Møn, 215. Kjellebek, Gaverslund S.?, Holmans H., 287. Kjelstorp (Kelstrup) S., Vemmenhøgs H., 211. Kjettinge S., Musse H., 431. Laal., 378, 411, 432. Kjøbenhavn 24 35, 38, 45, 53-60, 68, 71, 79, 82, 91 f., 95, 98. 101 -104, 108, 111, 114, 122, 128, 131, 135, 141, 151, 161, 169, 173, 175, 214 f.. 217, 219, 225 -229. 237, 239, 244. 246. 251, 263, 266, 268 f., 277, 306, 310, 315, 329 f., 331 f., 343, 353, 356, 363. 365, 372-376, 379 f., 382 -384, 386, 388, 390, 392, 395 f., 400 f., 406 f., 416, 419-22. 426, 430 f., 435-437, 444, 446, 451, 458, 462, 466 f., 478; Vor Frue Kirke og Kapitel 53-55, 416; Degnedømmet 129, 268, 290, 309, 343; Universitetet 269; Nicolai Kirke 91, 217, 228; Helligaands Kirke 161; Clars Kloster 269, 295; Graabrødre Kloster 266 f., 269, 339, 458; Karmeliter Kloster 246; St. Anne Hospital 57 f., St. Gertruds Kapel og Hospital 57 f., 268, 310; St. Jørgens Gaard 8, 127, 135, 268; Helliggejsthus 268, 309; Tydsk Kompagni 108; Bremerholm 102, 237, 331; Møntergaarden 45, 103 f., 225, 227, 237, 263, 313; Vingaarden 217, 228, 315, 343. 436; Vandmøllen 98, 103. Slot og Len 10, 51 f., 69, 72 83 f., 96, 169, 213 f., 223-225, 260, .263 f., 267 f., 303, 306, 313, Koberbøllir (Kockibisle)?, Vends 316, 320, 328, 339, 343, 349, 371, 373, 377, 380, 410, 455. 459, 475. Dat. 8-12, 14, 21-24, 38-46, 49 f., 52-59, 68-91. 97-104, 106-112, 118, 207-219, 224-229, 258, 255-265, 299- 315, 318-330, 388. Leje paa Falsterbo 96. Kjøbenhoved se Køpenhow. Kjøge 30, 155, 167, 277, 331, 360, 365, 394, 406, 420, 430, 461; Graabrødre Kloster og Hospital 277, 331. Dat. 105, 318. Kjølstrup (Kolumstrup) S., Bjerre H., F., 254. Kjøng (Kyng) S., Baag H., 139, 145. Kjøstrup (Korestruppe), Brenderup S., Vends H., 142, 148, 206. Klagstorp (Clastrup) S., Oxie H., 320. Klarupgaard, Hgd., Klarup S., Flæskum H., 485. H., 142, 148, 206. Kodeskov ved Middelfart 65. Kokholm (Korsholm), Igd., Resen S., Skodborg H., 418, 425. Kolding 123, 161, 190, 195, 240, 254, 360, 385, 390, 396. 437, 472: Graabrødre Kloster 461. Kirke 93. Koldinghus Slot og Len 7, 67, 161, 173, 203. 233, 253, 275, 287, 297, 300, 349, 366, 374. 382, 384, 462, 472-474. Dat. 64- 68, 173-175, 178, 233-236. 253 f. Kollemorten, 0. Nykirke S., Nørvangs H., 456. Kollerup (Kaaldrop). Hgd., Hadbjerg S., Galten H., 243, 444. Kongens Lyngby (Konings Lundby) S., Sokkelunds H., 410. Kongens Thisted, Thisted S., Gislum H., 93, 247. Kongens Ørkel i Gønge H., 12. Klavsholm, Hgd., Voldum S., Gal- Kongeskov, Husby S., Vends H., 468. ten H., 243. Klejse Sø, Lindelse S., Langeland, Kongistoft ved Nakskov 415. Kongsbakke, Hall., 80. 365, 383. Klokmose, Faster S., Bølling H., Kongstorp, Stødhaf S., Onsjø H., 336. 364. Kluset, Lumby S., Odense H., 254. Klæstrup (Clestrup). Vokslev S., Hornum H., 158 f. Knabberup se Knopparp. 212. Korestruppe se Kjøstrup. Korissted se Kaaresta. Kornum, V. Brønderslev S., Børglum H., 442. Knardrup (Knarup) Kloster 427, Koropt, (Dreslette S.?), Baag H., 435, 445. 473. Knislinge (Knøslinge, Krintzlinge) S., Gønge H., 80, 106. Knopparp (Knabberup), Linnerød S., Gærs H., 308. Knubbeløkke Birk, Kappel S., Sønder H., Laal., 92, 186, 256, 261, 265, 414. Knudshoved ved Nyborg 172 f. Knudstrup, Vesterbølle S., Rinds H., 201, 449. Knøslinge se Knislinge. 139. Korselidse, Hgd., S. Alslev S., Sønder H., Falst., 390. Korsør 255, 365, 455. Slot og Len 230, 282, 339, 365, 380 f., 454, 475. Dat. 7. Korup (Karroppe) S., Odense H., 151. Koruppe se Kejrup. Kovstrup, Hgd., Sønderhaa S., Hassing H., 396 f. 547 10 Kraagager (nu Steensgaard) Hgd., Snøde S., Langeland, 122. Kraagsbøl se Krogsbølle. Krageholm (Krogholm), Herrestad H., 99, 137. Hgd., Kragelund, Herrested S., Vinding H., 229. S., Hids H., 377. Kæglinge (Keylinge), Glostorp S., Oxie H., 440. Kærreberg (Kierrebierg. Kyarebieari) Alfshøg S., Favraas H., 22, 250. Koffueløf se Kjøbelev. Kølumstrup se Kjølstrup. Kønddis se Kynddis. Krarup Len og S., Salling H., Køpenhow (Kjøbenhoved), Skrare 233. Kratmølle, Slangerup S., Lynge- Frederiksborg H., 393. Kregome S., Strø H., 217. S., Frøs H.; Dat. 144 f. Køstrup se Kjøstrup. Krejbjerg (Krøgeberg) Birk og S., Laackarp (Lackerup) S., Oxie H., Rødding H., 27. 320. Krenkerup (nu Hardenberg), Hgd., Laagerup. Bregninge S., Musse H., Radsted S., Musse H., 205. Krintzlinge se Knislinge. Krogen Slot og Len ved Helsingør 63, 92, 194, 254, 259, 372, 381, 402. 475.- Dat. 43. 112. Krogholm se Krageholm Krogsbølle S., Sham H., 249. Krogsgaard, Mønsted S., Fjends H., 476. Krumstrup, Ryslinge S., Gudme H., 345, 462. Krøgeberg se Krejbjerg. 432. Laaland 8, 17 f., 173, 188, 297, 318, 348, 378 f., 419, 430, 432, 455, 475. Laalands Albue 414. Laangarod (Langerød) S., Færs H., 211. Lackerup se Laackarp. Ladby Len, Kjølstrup S., Bjerre H., F., 427. Ladekjær (Ladtkier) Bosted, Skjern S., Bølling H., 320, 435. Krønge Birk og S., Fuglse H., 92. Laffiugdt (= Langeland?) 437. Kub paa Rygen 383. Laffuend se Langeland. Kuling?, Væsby S., Luggude H., Laholm (Lagholm, Langholm), 13, 472. Kullen, Sk., 11, 14, 162, 175. Kvarnby (Quernby), Husie S, Oxie H., 45, 391. Kyarebieari se Kærreberg. Kydevad, 9. Horne II., 63. 90, 365, 383, 393; St. Clementis Kirke 96. Slot og Len 11, 13, 103, 156, 167, 170, 175, 476. Landet S., Sønder H., Laal., 278. Landhing, Norge, 461. Kyelstrop (Källstorp?), Hall., 251. Landskrone 10, 14, 23, 39, 146, Kyholmsund 383. Kylderup se Killerup. Kynddis (Kønddis) Gods ved Holstebro 323, 445. Kyng se Kjøng. Kyrkby se Kirkeby. Kyo, Hgd., Ajstrup S., Slet H., 444, 450, 485. 223, 226, 259, 365, 401, 411, 413, 434 436, 453; St. Gertruds Kapel 434; Karmeliter Kloster 259; St. Jørgens Gd., 12, 64, 303, 394. Dat. 222. Landting (Langtind), Hgd., Ejsing S., Ginding H., 395, 450, 453. Lang, ved Laaland, 102, 143. Langeblee, Skovskifte i Frørup S., Linnerød (Linderup) S., Gærs H., Vinding H., 68. Langeland (Laffuend, Lavind), 94, 122, 142, 168, 285, 292, 294, 298, 304, 348, 353, 361 f., 394; sml. Laffiugdt. Langerød se Laangarød. Langholt (Langolt) Gd., Skjæve S., Dronninglund H., 46. 308. Lisbjerg (Lysbjerg) Herred. J., 61, 173. 190. Lissabon 443. Lister 135, 157, 160, 165, 183, 307. Liungby, Liunge, se Lumby. Liunits Herred, Sk.. 229. Liusgaard se Lysgaard. Langstrup, Vile S., Harre H., 119. Liustrup se Lystrup. Lantzmer, Holland, 448. Lodgaards Eng ved Varde 245. Lofgude se Luggude. Leingarød (Ledingerød), Ifwetofte Longholm se Lyngholm. Lavind se Langeland. S., Villands H., 166. Lem S., Bølling H., 274. Luchtenes se Løjt. Lendstrup se Lønstrup. Luderup (Ludrop). Risley S., Tybjerg H., 130. Lendum, Selde S., Nørre H., Sal- Luggude (Ludgude, Lofgude) Herling, 441 f. red, Sk., 11, 415. Lestrup (Lustorp), Kjønge S.. Lumby (Liungby. Liunge) Birk og Favraas H., 171. Lille Anst, Anst S., Anst H., 174. Lillebrænde (Lilde Bregninge) S.. Nørre H., Falst., 91, 430, 450. Lille Debierge se Dejbjerg. Lille Hammar (L. Harm). Store Hammar S., Skytts II., 212, 221. Lilleholms Mølle, Gærs H., 106. Lille Løgetved, Stenstrup S., Sunds H., 234 f. Lille Rorød (Raaryd), Voxtorp S.. Høgs H., 251. S., Lunde H., 50, 151 f., 254. 335. Lunborg se Lønborg. Lund 13, 44, 110, 146, 214, 260, = 305. 365, 391, 406, 451; Stift 43, 109, 133, 160, 185; Bisp se Aage Jepsen Sparre, Torbern Bilde; Domkirke og Kapitel 66, 77, 84, 296, 302, 417, 451 Degn 472; St. Clementis Kirke 102: Landsthing 73. Dat. 13. 222. Roum S., Rinds H., 476. Lille Swedala (L. Sweidal), Kjær- Lundager, Gamtofte S., Baag H., storp S., Oxie H.. 45. 341. 478. Lille Sæle (Lildesede), Høør S., Lundby (Lundtby), Hvalinge S., Frosta H., 90. Lille Torum L. Tornom), Torum S., Nørre H., Salling. 395. Liltorp (Lillerød?, Østbirk S., Vor H.), 362. Limfjorden 118. Lindelse (Lyndes, Lyndne) S., Langeland, 128, 336. Lindholm Slot og Len 56, 111 f., 137, 322, 442, 476. Hjerm H., 418. Himle H., 22. Landet S., Taasinge, 137. J.. 448. Lunde Len, Mors, 218, 370. S., Lunde H., 151, 189. S., Lunde eller Sunds H., 115, 175. Viidager S.?, 424. 85. Herred, F., 8, 50. 121, 173, 229. Lundeagger? 391. Lindtorp (Lyntrup) Gd., Asp S., Lundegaard. Fjære H.; 102. (N. Broby S.?, Salling H.), 137. 549 Lundenæs Slot og Len 67, 97, Lønstrup (Lendstrup), Hgd., Maa- 131, 152, 154, 173 f., 193 f., 218, 225, 228, 247 f., 297 f., 382, 395, 445, 474, 480. 203, 320, rup S., Vennebjerg II., 485. Lørup, Ryslinge S., Gudme H., 355, 386, 397. Lundrap (Lendrup?), Malle S., Løve Herred. Sj., 20, 273, 372. Slet H., 61. Lundum S., Vor H., 377. Lankinge (nu St. Olofs) S., Albo Maadgaard (Moesgaard?, Taarup H., 409. S., Fjends H.), 404. Lübeck 77, 179, 204, 262, 275, 281, Madbølle se Majbølle. 283, 324, 329, 410. Lydom S., Horne H., 145. Maglalt (Maglehult?, Mallarød S.. V. Gønge H.), 90. Lydow, (Lydshøj?, Blidstrup S., Maglebrænde (Maglebregninge) S., Holbo H.), 435. Nørre H. Falst., 430. Lykaa Slot og Len 52, 123, 310, Magleby S., Vester Flakkebjerg 476; Kirke 264. Lykkeby, Tudebølle S., Langeland. 168. Lyndes, Lyndne, se Lindelse. Lyndtorp se Lindtorp. Lüneburg 275. Lyngby se Kongens Lyngby. Lyngholm (Longholm), Hgd., Hvidbjerg S., Hassing H., 388. Lyntrup se Lintrup. Lysbjerg se Lisbjerg. Lysgaard (Liusgaard), Vilbjerg S., Hammerum H., 424, 479. S., Lysgaard H., 244. Herred, J., 17, 173, 194, 247, 360, 474. Lystrup (Liustrup). Hgd., Kongsted S., Faxe H., 408. Lyo, ved Fyn, 179. Læsø, 0, 422. Lødese, Sverige, 176 f. Løderup S., Ingelsta H., 183 f. Logismose (Løjsmose), Hgd., Haarby S., Baag H., 407. Løgstør (Løgstedør), 132, 256. Løjt (Luchtenes), Hgd., Ris H., Slesvig, 290. H., 140. S., Langeland, 142. Maglehem (Magleholm, Magenholm) S., Gærs H., 89, 106, 212. Majbølle (Madbølle) Birk, Tillidse S., Sønder H., Laal., 429, 445. Malmø 24-32, 35-40, 43 f., 60, 69, 71-74, 82, 122, 127 f., 135, 152, 176, 181, 193, 206 f., 214, 220-222, 225, 228, 236, 241 f., 255 f., 302, 312, 320, 339, 348, 365, 389, 391, 394, 399, 406, 411, 413, 416, 419 f., 434 f., 437, 444, 449, 455, 467; Graabrødre Kloster 181; Helliggejsthus og Hospital 181, 255; Mønten 39 -41, 258 f., 455, 466; Toldboden 320; Rostockergaard 411. Malmøhus Slot og Len, 220-222, 262, 295, 302, 312, 315, 320, 329, 420, 466, 475. Dat. 51 f., 96. 219-223. Malt Herred, J., 146. Mandrup se Navtrup S., Harre H., 276. se Nandrup. Mariager Kloster 211. Løjtved (Løgitved), Hgd., Sten- Maribo Kloster 429, 445; St. Jørstrup S., Sunds H., 230. Lønborg (Lunborg) Birk og S., Nørre Horne H.. 298. gens Hospital 275, 289, 305, 364. Marstrand, Sverige, 399. Martofte, Martoftegaard, Stubberup S., Bjerre H., F., 123, 286, 356. Marup, Tølløse S.. Merløse H.. 437. Musse Herred, Laal., 153, 195. Musted, Jerslev S., Børglum H., 485. Mustrup (Munstrup), Tiset S., Ning H., 245. Myenstrop se Mindstrup. Mattrup, Hgd., Tyrsting S., Tyr- Mygind S., S. Hald H., 292. sting H., 471. Medelsom se Middelsom. Medelfar se Middelfart. Medenblick, Holland. 448. Melby S., Lister, 157, 160. 165. se Mælby. Myrekulla (Møjrekuld). Fjæraas S., Fjæraas H., 251. Mælby (Melby) S., V. Gønge H., 395. Møgel S.. Slesvig, 94. Møgel Gestning, Slesvig, 94. Melgord (Melgaard?, Ulvborg S., Møjrekuld se Myrekulla. Ulvborg H.), 481. Melholt, Dronninglund S., Dronninglund H., 295. Merløse (Mierløsse) Herred, Sj., 405. Mølleborup, Tostrup S., Merløse H., 405. Møn 173. 180, 204, 215, 237, 321, 348. Meyring (Hejring?. Klejstrup S., Mørrum (Moroppe) S., Lister, 166. Rinds H.) 476. Middelfart (Medelfar) 5, 65, 68. 97, 121, 125. 341, 377, 381, 385. 458. Middelsom (Medelsom) Herred, J., 5, 173, 200. 247, 307, 353, 474. Mindstrup (Myenstrop), Hgd., Hveisel S., Nørvang H, 456. Mogenstrup, Grinderslev S., Nørre H., Salling, 442. Naffentorp (Nafvendrop), Bunkeflod S., Oxie H.. 211. Nagelsti (Navelsti) Birk, Thoreby S., Musse H., 43 f., 105, 237, 282, 292, 456. Nakke, Rørvig S., Ods H., 435. Nakkebro Mølle. Bierre (: Bjäresjø?) S., Bara H., 89. Mollerup (Moldrup), Ørum S., Nakkebølle, Hgd.. Aastrup S., Sønderlyng H., 476. Monykedam, Holland, 448. Mors 108, 111, 125, 173, 218, 236, 247, 324, 385, 405, 423, 474. 486. Morsled (Morsted) S.. Ning H., 279. Salling H., 68. Nakskov 7, 85, 162, 249. 273, 360, 364, 400. 415 f., 425. 428, 430, 443, 472. Nandrup (Mandrup), Hgd. og By, Flade S., Nørre H., Mors, 388, 404 f., 423. 441, 447. Mosarp (Moserop). Slættaakra S., Navelsti se Nagelsti. Halmstad H., 22. Mosbjerg S., Horns H., J., 278. Mosegaard, Bondegd. paa Fyn, 157. Mullerup, Hgd., Drosselbjerg S., Løve H., 408. Munkebo Birk paa Avernako 50. Munkeburg udenfor Ystad 306. Navtrup (Natrup) S., Harre H., 404; jfr. Mandrup. Naxtrup Mark ved Assens 467. Nebbe, Hgd., Gaarslev S., Holmans H., 465. Nebeling se Næflinge. Nedraby (Nederby) Len. Ofraby S., Ingelsta H., 131, 184. 551 Nellerød, Gd., Haarslev S., Skov- Nybygaard ved Kjøbenhavn 303, by H., 342, 481. Nesbæk, Balling S., Rødding H., 276. Nestild, Oddense S., Hindborg H., 395. Neuenburg (Nigenburg), Preussen, 179. 393. Nybølle Birk, Laal., 213. Ringsbølle S., Fuglse II.. 429. Hillerslev S., Salling H., 145. se Nøbbeløf. Nyensted i Holsten 360. Nexelø (Nixel), 0, Føllesley S., Nyesløf se Nislev. Skippinge H., 230. Nibe (Nyffwe) 38, 61. 63, 159, 219, 436, 446; Kirke 158 f., 219; St. Josts Kapel 418. Ny Falkenberg, Hall., 80. Nyffwe se Nibe. Nygaard, Hgd., Ø. Starup S., Brusk H., 2. Nielsby(gaard), Føvling S., Malt, Allerum S., Luggude H., 415. H., 367, 455. Nyhus ved Nyborg 363. Nielstrup, Hgd., Vivild S.?, S. Nykjøbing paa Sjælland 365, 371. Hald H., 243. Nigenburg se Neuenburg. Nim Herred, J., 378. Ning Herred, J., 148, 206, 245. Nislev (Nyesløf), Otterup S., Lunde H., 121, 189. Nixel se Nexelø. Nomen (Nymø?) S., Villands H., 184. Norby (Nørby), Kjærum S., Baag H., 139, 245, 483. Norge 11, 71, 154, 191, 313, 403, 407, 410, 426, 432, 444, 461, 483. Norhvidinge (Nørrehuidinge) S., Harjagers H., 183. Norvondsil se Nørre Onsild. Nyaa, V. Han H., 477. Nyberre?, 382. Nybo (Nybølle, Ryde S., Sønder H.), Laal., 278. - paa Falster 23, 85, 229, 316, 360, 389, 422, 433. 454; Graabrødre Kloster 285, 316. 463; Helliggejstes Kapel 106, 170, 434. Slot og Len 11, 23, 85, 105, 131, 141, 144, 146, 155, 173, 188, 293, 304, 313, 316-318. 336, 349, 366, 374, 384, 402 f., 413, 418, 420, 424, 430, 445, 456, 473, 475. Dat. 23. 91 f., 106, 316 f. paa Mors 173, 192, 385, 422, 464; Helliggejsthus 149. Nylødøse (Nyløse), Sverige, 166. Nyroppe, Rinds H.?, 360. Nyslot Len, Laal., 102. Nysted 50, 85, 105, 127, 200, 271, 361, 430: Graabrødre Kloster 280; Helligkors Alter 203. ved Odense 151. Nybogaard, Søllested S., Baag H., Nysum, Ravnkilde S., Aars H., 258. 445. 185, Ny Varberg, Hall., 265. 385, Nyborg 16, 65 f., 87, 172 f., 204, 256, 332, 359 f., 362 f., 411, 418, 455; Frue Kirke 175, 198, 322. - 67 f., 97, 349, 365, Slot og Len 4, 7, 145 f., 212, 286, 298, 374, 384, 399, 475. Dat. 68. 97 f., 100, 161-172, 204-206, 254 f., 285 f., 297-299. 333. Næflinge (Nebeling, Neslinge) S., 0. Gønge H., 78, 196. Næsby(holm), Hgd., Næsby S., Tybjerg H., 408. Birk, Vestenskov S., Sønder H., Laal., 186, 256, 261, 265. Næsbyhoved Broby S., Odense H., 151. Nørre Onsild (Norvondsil) S., Onsild H., 416. Nørretoft ved Odense 6. Næsbyholm. Sk., 476. Næsbyhoved Slot og Len ved Odense 24, 50, 143, 157, 189, 199, 202, 228, 247, 298, 335 f., 340, 342, 356, 375, 461, 467, 475; Birk 151. Dat. 123, 286. Nørvang Herred, J., 173, 366. Næstved 208 f., 357, 360, 365, 372, 474. Nørre Ørslev S., Sønder H., Falst., 270, 425, 428. 413, 424, 461; Graabrødre Klo- Nøslinge, Ilimle H., 22. ster 332; St. Jørgensgaard 14, 131. Oberg se Aabjerg. Nobbeløf (Nybølle), Væ S., Gærs Obling (Obølling) Bork S., N. H., 183. Nørby se Norby. Nørhald Herred, J., 12, 173, 190, 244, 441, 474; jfr. Hald Herred. Nørholm, Hgd., Torstrup S., Ø. Horne H., 62 f.. 67. Nørlund, Hgd., Ravnkilde S., Aars H., 238. Nørlyng Herred, J., 2, 173, 200, 247. 314, 475. Nørløng (Norlev?. Skallerup S.), Vennebjerg H., 305. Nørre Asho H., Sk., 11, 13, 223, jfr. Asbo Herred. Nørre Broby S., Salling H., 357. Nørregaard, Rerslev S., Løve H., 68. i Klestrup, Vokslev S., Hornum H.. 159. Nørre Halland 341, jfr. Halland. Nørrehede, Gd., Lime S., Rødding H., 359. Nørre Herred, Laal., 15. Herred, Langeland, 168. Herred, Mors, 108, 405, 423, 447, 464, 486. Herred, Salling, 200, 298, 442. Nørre Horue Herred (Nør H.), J., 174. Nørrehvidinge se Norvidinge. Nørre Jylland se Jylland. Nørre Kollemorten, 0. Nykirke S., Norvang H., 448. Horne H., 174. Oby (Aaby?), F., 354. Oddense S., Hindborg H., 363. Odderup, Oddum S., N. Horne H., 437. Oddum (Aadom) S., N. Horne II., 298. Odens, Ølsted S., Hatting H., 148. 206. Odense 6, 24, 64, 68, 82, 97, 151, 158, 166, 171, 178, 187 1, 202, 256, 297, 348, 356-358, 360, 368 f., 375 f., 381, 385, 423, 431, 461- 463; Stift 188 f.; Bisper se Jens Andersen Beldenak, Knud Henriksen Gyldenstjerne; Provsti 291; Domkirke (Albani Kirke) 171, 296; St. Knuds Kloster 143, 353, 357, 359, 371, 375, 462; St. Hans Kloster 137, 151, 357, 371, 462; Klare Kloster 462: St. Jørgens Hospital 68, 126. Dat. 4-6, 27, 65, 87, 96 f., 116, 120-126, 130-136. 140-143, 145, 160, 164. 175, 254, 285. (Ons) Herred, F., 50, 173. 234. 276, 356 f. Odensza se Onsjø. Ods Herred, Sj., 18, 21, 44, 313, 365, 371. Oes se Aas. Offue se Ove. Nørre Kongerslev (Kongisløf) S., Ofstrup se Ovstrup. Hellum H., 417. Okome (Ogeme) S., Favraas H., 22. 553 Olde Aa ved Lundenæes 298. Olfeld (Olstrup S.?, Fuglse H.), 245. Ougaard (Aagaardsholm?, Torum S., Nørre H., Salling) 441. Oureby se fraby. Olinge, Gryt S., O. Gønge H., Ous se Aahus. 89 f. Ouse se Onsjø. Ollerup (Aalderup) S., Sunds H., Ousbygaard (Ysby, Bleking?), 406. 186, 318. Ove (Offue) S., Hindsted H., 238. Olofstorp (Olestrup), Hvalinge S., Ovegaard (Augaard), Hgd., Ove Himle H., 22. S., Hindsted H., 425. Olstrup (Volstorp), Gd., Olstrup Overby (Oreby), Kattrup S., Vor - S., Fuglse H., 416. S., Fuglse H., 432. (Alstrup S., Gislum H.) 449. Ombol?, F., 139. Ons se Odense og Onsjø. H.. 446. Ovenskov. Gd., Gudme H., 199. Overgaards Mølle, Sundby S., Nørre H., Mors, 423. Ovsby se Ysby. Onsala (Onsal) S.. Fjæraas H., Ovstrup (Ofstrup). Egtved S., Jer- 311, 401. Onsild (Othensild, Vonsild) Herred. J., 12, 173, 191, 244, 416, 441, 474. Onsjø (Odensza, Ons, Othens, Ouse) Herred, Sk., 12 f., 73, 76, 89, 113, 212, 395. lev H., 366. Oxiegaard, Oxie S., Oxie H., 302. Oxie Herred, Sk., 89, 184, 211, 229, 391, 419, 440. Paarup, Torrløsa S., Onsjø H., 76. Ore, Aastrup S., Sønder H., Falst., Padbjerg (Padberg), Hgd., Borbjerg 430. S., Skovby H., 354. se Vor. Oreby se Overby. H., 144. Oreste se Aarstad. Orlufgaard se Aalegaard. S.. Hjerm H., 479. Palsgaard, Hgd., Assens S., Bjerre H., 463. Palts paa Rygen 383. Oregaard og Birk, Ore S., Skovby Pederstrup Len og Birk, Vester- Orlof se Ørslev. borg S., Nørre H., Laal., 42, 81, 282, 292. Korup S., Odense H., 164 f. Peregaard ved Stubbekjøbing 304. Orten (Ortum), Varde Landsogn, Persgordsted, Grinderslev V. Horne H., 94. Oslo, Norge, 252. Ossembylle se Assenbølle. Osszaen, Holland, 448. Osthuszen, Holland, 448. Høks H., 169, 196. S., Nørre H., Salling, 442. Perstorp (Pederstrop), Ysby S., Pevlinge (Peflinge) Dammen ved Kjøbenhavn 59. 67. 472. Ostrup se Aastrup, Astrup, Vol- Pjedsted (Pested) S., Holmans H., strup. Othens se Odens, Onsjø. Othensild se Onsild. Ottersløf se Utterslev. Otterup S., Lunde H., 229. Otting S., Hindborg H., 276, 441. Priersnyssze, Skov i Hids H., 377. Priglerup, Grevinge H., 21. S.. Ods Præstehaven (holm) paa Hammerø, 11, 257. Præstø 30, 317. 365, 372, 407, 430. 408; Helliggejsthus 337, Dat. 60 f., 119, 288. 469 f. Pugholm (Pugil), Aars S., Aars Randrup, Hgd., Skibsted S., Hel- H., 441. Pug Maye, Eng i Anst S., Anst H., 158. Purmerend, Holland, 448. Purmerlant. Holland, 448. Pynnisgaard, Hall., 251. Quernby se Kværnby. lum H., 238. Hgd., Vinkel S.. Middelsom H., 359, 366, 424 f., 476 f. Rannis Gods, J., 8, 283. Rarop, Holland, 448. Rask, Hgd., Hvirring S., Nim H., 377. 456. Rasted se Radsted. Quiinge (Qvidinge) S., O. Gonge Ravnholt (Rafnolt), Højbjerg S., II., 80, 106, 116, 183. Lysgaard H.. 244. Quistebeck, Gaardsted i Ø. Horne Ravnsborg Slot og Len, Laal., 15, H., 63. 17, 49, 56, 85, 275 f., 475. Tybjerg H., 281. Quittinge, Gryts S., O. Gønge H.. Ravnstrup, Igd., Herlufmagle S., 101, 106. Qvistalaanga (Quistelang), Stoby Refninge se Revninge, Rævsing. S.. V. Gønge H., 78. Refs Herred. J., 366. Raabjerg, Veggerløse S., Sønder Refstrup (Restrup). Hgd., Gad- H., Falst., 430. S., Horns H., 278. Refsnæs (Røsuis) S., Arts H., 162. bjerg H., Tørrild H.. 243, 404. se Restrup. Raagaard. Taarnby S., Amager, Reptrup se Rettrup. 84. 169. Rerersiig se Rersø. Raagelunde (Rogelundt), Kjetting Rerslev S., Løve H., 68. S., Musse H., 429. Raarise Gd., Sæder S., Bjeverskov H., 165. Raastruppe se Rodstrup. Radsted, Musse H., 205. Raf, ?, 448. Rerstrup (Rastorp?, Fjæraas H.), 251. Idala S., Rersø (Rerersiig), Saxkjøbing Landsogn, Musse H., 430. Resendal, Gjødvad S., Hids H., 377. Resminge se Røsninge. Rafning, Føvling S., Malt H.. Restrup (Refstrup), Hgd., Sønder- 146. Rafnolt se Ravnholt. Rafnstrup, Hall., 251. Ramløse, Hgd., Ramløse S., Holbo H., 403. holm S.. Hornum H., 441. se Refstrup. Rettrup (Reptrup), Brøndum S., Hindborg H., 125, 364, 404. Revninge S., Bjerre H., 123. Rammegaard, Ramme S., Vand- Ribe 3, 42, 63, 69, 159, 173, 198, fuld H., 424. Ramsø. 0, 383. Ramsø Herred, J., 430, 461. Randers 67, 119, 210, 232, 258, 336, 385, 416. 422, 436, 444, 449, 471; St. Clements Kirke 316: Graabrødre Kloster 246 f., 201, 215, 240, 246. 288, 294, 331, 353, 360, 367, 369, 383, 385, 414, 423, 457; Stift 370, 474; Domkirke og Kapitel 62 f., 119, 287, 334, 366; Provsti 79: Erkedegnedømme 334 f.; St. Hans Kloster (Korsbrødre555 gaard) 3, 293 f., 323. 370 f.; St. Jørgens Gaard 3; Helligaands Gaard 271; Vor Frue Kloster 126. 370. Riberhus Slot og Len 95, 173, 187, 194, 240, 270, 294, 323. 331, 335, 358, 370, 384, 473 f. Dat. 62-64. Rinds Herred. J., 23, 116, 120, 187, 200 f., 247, 406, 424, 470, 474. Rindthecksgaard se Rønnebæksholm.

Ring Kloster 371, 377 f., 467. Ringkjøbing 60, 97, 200, 385, 469. Rings se Rinds. Ringsaas, Vinberg S., Favraas H., 251. Ringseby (Risingeby). Karleby S., Nørre H.. Laal., 169. Ringsebølle S., Fuglse H., 429. Ringsted 348, 365, 390, 434, 445, 455, 460; Kloster 365, 384. 408. 427, 460, 473: St. Jørgensgaard 271. Rom 109. Romsø, Viby S., Bjerre H., 142. Roolt se Rold. Roren se Rørum. Rorslev S., Vends H., 142, 148, 206. Rosbæks Mølle ved Kjøbenhavn 59, 83, 111, 309, 314, 420. Roskilde 15, 27, 30, 50, 112, 129, 162, 167, 260, 315, 330. 359, 365, 392, 406, 409 f., 421 f., 455; Bisper se Lave Urne, Joakim Rønnov; Domkirke og Kapitel 71, 120, 147, 410. 448; Hellig tre Kongers Kapel 113, 215, 269, 315, 330, 334; Provsti 294; Degnedømme 295: Claræ Kloster 446: Frue Kloster 249, 261, 270: Duebrødre Hospital 129, 140, 178, 186 f.; St. Jørgens Hospital 260. Dat. 15 -18, 20 f., 26, 32, 35-38. 59, 112 f. Rotneby se Rønneby. Roum (Rohum S.), Rinds H.. 441. Rubæks (Robæk) Mølle, Vejlby S., Vends H., 458. Ringstedgaard. Hgd., Sønder Næ- Roxe se Rugsø. rum S., Aasum H., 165. Risbjerg, Gd.. Understed Dronninglund H., 5. Risingeby se Ringseby. S.. Rudgaard (Rugaard), Hgd., Nørager S., Sønderhald H.. 416. Risum (Ryszom), Gd., Borberg S., Rudkjøbing 121, 168, 433, 471. Hjerm H., 353. Aasted S., Harre H.. 404, 441. 453. Robæk se Rubæk. Rodneby se Rønneby. Rodslette, øde Jord, Valda S.. Fjæraas H., 251. Rudme (Ruom), Herringe S., Salling H., 356. Rudsted se Rugsted. Ruenbæk ved Lundenæs 298. Rugaard (Rudgaard) Slot og Len 87. 327, 342, 384, 467, 473, 475, 481: sml. Rudgaard. Rodstrup (Raastruppe), Voksley Rugerup, Hd., Laangarød S., Færs S., Hornum H., 158. Rogelundt se Raagelunde. Rohum se Roum. Rold (Roolt, Vuolt) S., Hindsted H., 248, 296, 444. Dat. 118. Rollerup. Ottestrup S., Slagelse H., 257. H., 211. Rugilhey se Røgelhede. Rugsted (Rudsted), Rugstedgaard, Ødsted S., Jerlev H., 447. Rugsø (Roxe) Herred, J., 141, 173, 247, 438, 474. Ruom se Rudme. Rybjerg, Hgd., Velling S., Hind H., 364. -S., Norre H., Salling, 405, 441. Rygen 383. Sandager, Hgd., N. Sandager S.. Skovby H., 87. V. Ulslev S., Musse H., 433. Gislev S., Gudme H., 345. Dejbjerg S., Bølling H., 411, 424. Rygg (Ryck). Hvalinge S., Himle Sandal, Erslev S., Nørre H., Mors, H., 22. Rynkeby (Rynkeby S., Bjerre H., eller Ringe S. Gudme H.), 238, 355. Ryszom se Risum. Ryttinge se Rødding. Rævsing (Reffning), Gjesten S., Anst H., 156. Rødby 108. Sandby, Hgd., Sandby S., Tybjerg H., 408. (Kundby S.?, Tudse H.), 425. S., Nørre H.. Laal., 91 f. Sandfær Mølle, Vind S., Ulvborg II. 123. Sandhammer, Sk., 221. 31, 141, 149, 152, 430, Sandholt, Birkerød 454. Rødding Herred, J., 200, 276, 359. (Ryttinge) S., Rødding H., 27, 359. Røgelhede (Rugilhey), Hellevad S., Dronninglund H., 442. Rønneberg (Rønbye) Herred, 12. Ronneby (Rodneby, Rotneby), 115, 167, 365, 403, 445. Rønnebæksholm, gaard (Rindtbecksgaard), Rønnebæk, Hammer H., 10. 80, 312. S., Rønninge (Resninge) S., Aasum H.. 97. Kronborg H., 52. Santved se Sentved. S., Lynge Savgstrup, Brobjerg S., Hjerm H., 404. Savstrupgaard (Scaustrupgaard), Oddense S., Hindborg H., 408. Saxkjøbing 69, 85, 361, 378, 432. Scaustrup se Savstrup. Schaatthens Mark ved Odense 24. Schameroldt se Skammerhult. Sebber (Seberg, Syberg) Kloster 64, 152, 238. Seby se Sæby. Sedinge se Sædding. Ronshave, Gd., Smidstrup S., Hol- Sejistrup (Seyelstrop, Selstrupe), mans H., 472. Rørbæk (Rørbick), Saxkjøbing Landsogn, Musse H., 431 f. Rørum (Roren) S., Albo H., 184. Røsnis se Refsnes. Røydts, Holland, 251. Salling 217, 277, 405. Herred. F., 98, 144 f., 173, 212, 278, 288, 298, 313, 356, 375, 475. S., Slet H., 61, 108, 140. Salskog (Sollskov), Træne S., Gærs H., 121. Saltholm, 0, 470. Saltum S., Hvetbo H., 117. Samsø, 0, 8, 65, 77, 261, 315, 383. Fræer S., Hellum H., 118, 360. Selager (Szelleager) S., Sk.?, 438, 449. Selde (Selle) S., Nørre H., Salling, 360, 417, 441. Sellefmarkis se Sollemark. Sellruppe, Sk., 45. Selstrupe se Sejlstrup. Semmershavn se Sommershavn. Sennels (Syels) S., Hillerslev H., 388. Sentved (Santved), Ørbæk S., Vinding H., 140, 188. Serridslev, By og Kongsgd. ved Kbhvn., 11, 83. Dat. 12, 21. Serridslevgaard. Hgd., Nebel S., Vor H., 399. Seyelstrup se Sejlstrup. Silkeborg Slot, Gjern H., 477. Simastorp (Symerstoft), Hiersaas Skarregaard (Skaritgaard), Sejerslev S., Nørre H., Mors, 486. Skarum (Skarup), Alsted S., Nørre H., Mors, 405, 447. Sirekøpinge (Syrakøbing) Len og Skave, Borbjerg S., Hjerm H., 194. S.. Rønneberg H., 107. Siretorp (Syretorp), Melby S., ster, 165. Skerne se Skjern. Li- Skerpinge (Skeringe) Gd.. Kjetterup S., V. Han H., 477. Sjælland 30, 102 f., 151, 155, 167. 173, 237, 348, 372 374, 376, 378, 380, 426, 451 f., 466, 473, 475, 478. se Skjørpinge. Skibelund?, Laal., 135, 197. Skiby S., Horns H., Sj., 113. Skien (Skyen), Norge, 459. Sjørslev (Sørslev) S.. Lysgaard H., Skienssyssel (Skydesyssel), Norge, 17. Sjørup, Vrov S., Fjends H., 276. Skaane 12, 15, 23. 44 f., 51, 99, 103, 105, 110, 128, 135, 151, 155, 166, 170, 173, 179, 348, 372 374, 376, 385, 409, 412. 417, 426 f., 452, 459, 472, 474, 478. Skaarup (Skorp), Skovby S., Skovby H., 355. Skaarupgaard (Skoropegaard). Hgd., Todbjerg S., 0. Lisbjerg H., 61. 459. Skiftved (Skyftved), Understed S., Dronninglund H., 485. Skillingvolt, Holland. 448. Skindbjerg (Skyndbierg) Gd.. Dejbjerg S., Bølling H., 364. Skinderup. Tostrup S., Rinds H., 406. Skipping Herred, Sj., 273. 372. Skive 261, 368. Skivehus Slot og Len 126, 173, 284, 441. 475-477. Skabersjø, Hgd., Skabersjø S., Skjelby S., Sønder H., Falst., 92. Bara H., 156. Skads Herred, J., 433. Skagen (Skaffwe) 127, 216, 284. 385 f., 415. Skals S., Rinds H., 360. Skam Herred, F., 50, 121, 173, 245. Skamby S., Skam H., 171 f. Skammerhult (Schameroldt), Nøslinge S.. Himle H., 22. Skanderborg Slot og Len 61, 120, 158, 178, 247, 289, 474. 61 f., 281-283. Skanderup S., Anst H., 143. Dat. Skjelskør 60. 119. 140, 161, 238, 308, 360, 365, 372. 383, 454 f.; Karmeliterkloster 322, 443. Skjern (Skerne) S., Bølling H.. 63, 67, 97, 153, 320, 364, 423; Birk 298; Bro 218. Aa (Store), 298. Skjerneby. Skjern S.. Bølling H., 153. Skjernede (Skierne), Gundslev S., Nørre H., Falst., 390. Skjerngaard, Skjern S,, Middelsom H., 362, 371, 450, 476. Skjoldborg S.. Hindborg H., 388. Skanør 256, 302, 411, 413, 443 (?). Skjoldelev, Lading S., Sabro H.. 243. Skara, Sverige, 207. Skarhult (Skaretthe, Skarolt, Skarult), Hgd. og S., Frosta H., 49, 76, 170. Skarpenbergs Gods, J., 277. Skjoldnæs Slot og Len 104, 231, 381, 384, 386, 473, 475. Skjørpinge (Hoja S.?. S. Asbo H.), 185. V. Flakkebjerg H., 436. Skjørringe (Skøringe) S., Fuglse Skoringe se Skjørringe. H., 428, Skoby (Skoven?, Taars S., Børglum H.), 450. Skodborg Slot og Len 62, 173, 321, 465, 474. = Herred, J., 27, 173 f., 474. Skogaard se Skovgaard. Skorp se Skaarup. Skoropegaard se Skaarupgaard. Skorup, Sjørring S., Hundborg H., 388. Skotland 388, 414, 416, 428. Slagelse 257, 267, 359, 365, 372, 411, 421; St. Jørgens Hospital 21, 257. Herred. Sj., 372. Slagslunde S., Ølstykke H., 447. Slangerup 217, 279 f., 333 f., 365, 372, 377, 396, 447, 471; Kloster 16, 217, 334, 405. Slebeck se Slæbæk. Sleet se Slettegaard. Slesvig (Fyrstendømme) 22, 132, 144, 214, 228, 460. Skotsebølle, Landet S., Sønder H., Slet Herred, J., 1, 61, 108, 239. Laal, 278. Skovby Herred, F., 26. 87, 136, 145, 173, 205, 282, 298, 342, 467. S., Skovby H., 342. (Gundslev S., Nørre H., Falst., eller Haldsted S., Nørre H., Laal.), 390. Skovgaard (Skogaard), Vellev S., Hovlbjerg H., 377. Skovkloster 208 f., 338, 384, 413, 422, 424, 427, 473. Slettegaard (Sleet), Hjortdal S., V. Han H., 423, 477. Slevstrup (Slestrup), Uggerslev S., Skam H., 481. Slide, Havn paa Gulland, 325. Slot, Gd., Hemmet S., N. Horne H., 174. Slotkær Hussted, Ølstrup S., Bølling H., 297, 382. Sludegaard, Frørup S., Vinding H., 68. Slusaas, Alrum S., Luggude II., 415. Skovsbo (Skougobo), Gd., Lumby Slæbæk (Slebeck), Kirkeby S., S., Lunde H., 151. Skovsbøjrup (Skovshørp, Skovshoringe), Brenderup S., Vends H., 142, 148, 206. Skovsted, Hillerslev S., Hillerslev H., 389. Skrare (Skanør), 443. Sunds H., 357. Smaalandene 9: Laaland-Falster, 360, 426 f., 475. Smedstorp (Smedstruppe) S., Ingelsta H., 211. Smollerup (Smoldrup), Gd. og S., Fjends H., 404, 449. Skræ (Skrø). Torning S,, Lys- Snestrup (Snestrop, Snedstroppe), gaard H., 360. Paarup S., Odense H., 357. Skræflinge (Skrebbeling) S., Oxie Snetzløv se Svenskøp. H., 391. Skrøbelev (Skreffueløff) S., Langeland, 121. Skydesyssel se Skiensyssel. Skyen se Skien. Skyftved se Skiftved. Skyndbjerg se Skindbjerg. Skyts (Skuds, Skyds, Skøts) Herred, Sk., 229, 312, 314. Soedop (Sondrup?, Hundslund S., Hads H.), 416. Solbjerg S., Nørre H., Mors, 423, 464. Soleryd (Solrud), Landa S., Fjæraas H., 21. Sollemark (Sellefmarkis), Gd., Samsø, 8, 315. Sollskov se Salskog. 559 Solvig, Hgd.. Hostrup S., Tønder Amt, Slesvig, 249, 270. Sommersted se Sømmershavn. Sonnerup (Sommerup), Kregome S.. Strø H., 217. Stego (Stege), N. Sandager S., Skovby H., 480. Stelgerød se Stolparød. Stenalt (Stennolt) Hgd., Ørsted S., Rugsø H., 392. Sorring, Dallerup S., Gjern H., Stengaards Hult, Aas S., Viske H., 377. 344. Sorø Kloster 18, 72, 113, 332, 358, Stenhede (nu Ottestrup), Hgd., 374, 384, 397, 414, 419, 424, Volstrup S., Dronninglund H., 426, 455, 463, 471, 473; Abbed se Henrik Nielsen Tornekrans. Dat. 331 f. 485. Stenolt, Gd., Verninge S., Odense H.. 139. Spaanga (Sponge) Mølle, Gryt S., Stensballe. Hgd., Vær S., Vor 0. Gønge H., 93. Spiddalsbjerg ved Roskilde 50. Spiterop?, Salling S., Slet H., 140. Sprogø (Sprouge), 0, 468. Spøttrup (Spytterup). Rødding S., Rødding H., 27. H., 2. Stensgaard. Hgd., Svanninge S., Salling H., 407. Stensig (Stenseg), Sæding S., Bølling H., 423. Stenstrup S., Sunds H., 157, 234 f. Staagerup (Stubberup), Ollerup S., Stevns Herred, Sj., 51, 393, 461. Sunds H., 186. Staarupgaard (Starup), Hgd., Højslev S., Fjends H., 395, 404 f., 441, 446, 453. Staby (Staaby), Hgd., Staby S.. Ulvborg H., 418, 443, 479. Klint, Sj., 393, 470. Stevnstrup (Steffuenstrup), Grensten S., Middelsom H., 353. Stige (Steghe), Lumby S., Lunde H., 151. Stigit, Eng til Olstrup Kirke, 432. Stadager (Staaagger), Gd. og S.. Stober se Stubber. Nørre H., Falst., 389 f. Stafsit Gravns?, J., 391. Stoby (Stovby) S., V. Gønge H., 78. Staldvig, Hgd., Løjts S., Ris H., Stockeeng ved Aalborg 95. Slesvig, 290, 365. Starshei?, Sj., 52. Starup S., Brusk H., 437, 465. Starupgaard se Staarupgaard. Stavning (Staffning, Standing) S., Bølling H., 298, 424. Stockholm, Sverige, 177, 419. Stokkemarke S., Sønder H., Laal., 15. Stolegaard Mølle, Slesvig?, 3. Stolparød (Stelgerød). Glimaakra S., O. Gønge H., 101. Stavrby, Vejlby S., Vends H., 154. Store Anst, Anst S., Anst H., Steffuenstrup se Stevnstrup. 158. Stege 18, 96, 173, 180, 303, 338, Store Gaardstaanga S., Frosta H., 360, 462, 471; St. Jørgens Hospital 160, 237; se Stegø. Stegehus Slot og Len 175, 190, 213, 215, 277, 303, 381, 384, 473, 475. Steghe se Stige. 451. Storeheddinge (Heddinge) 214, 442. Store Rorød, Hall., 251. Stovby se Stoby. Stovstrup Mark, Oddum S., N. Horne H., 298. Stralsund, Pommern, 446. Strandskiste. Skovskifte, S., Vinding H., 68. Strarup (Straroppegaard). S., Gudme H., 345. Strejl, Taasing, 137. Strekhals Gods, Mors, 125. Streluud se Strølund. Frørup | Svensrød, Sønder Hall., 170, 196. Sverige 26, 52, 166, 176 f.. 182. Gislev 425, 438. 457. 472, 477 1., 483. Svindinge (Svining) S., Gudme H., 355. Szelleager se Selager. Syberg se Sebber. Strudsting, Kjetting S.. Musse H.. Syels se Sennels. 153. Symerstoft se Simastorp. Strynø (Stryn). ved Taasinge, Synslev?, J., 388. 121, 240. Stro (Stroe) S., Frosta H.. 76, 90. Strølille, Strø S., Strø H., 421. Strølund (Strelund). Byggested. Jerlev H., 364, 410, 459, Syrakøbing se Sirekøpinge. Syretorp se Siretorp. Sæby (Seby. Mariested) 162. (Sebye) Len, Sæby S., Rønneberg H.. 12, 145. Stubbekjøbing 85, 304, 361. 389, Sæbygaard Len, Sæby S., Løve 400, 428, 430, 432. Leje paa Falsterbo 16. Stubber (Stober) Kloster 27, 482. Stubberup Len (Stubbarp?, Taastorp S., N. Asbo H.), 185. S., Bjerre H., 275. -se Staagerup. Stubdrup, Harte S., Brusk H., 472. Stødthaf S., Onsjø H., 212. Støttrup (Stuetstrop), Farsø S.. Gislum H., 445 H., 29, 39, 62. 191. Halsted S.. Nørre H., Laal., 96. 98. 135. Sædding (Sedinge), N. Nebel S., V. Horne H., 381. Sælig? 443 Søbo, Hgd., Jordløse S., Salling H., 144 f., 407. Søborg Slot og Len 132. 170, 381. Søby, Bjerreby S., Taasinge, 137. Støvring Herred. J., 12, 173, 190, ?, Lysgaard H., 360. 244, 441, 474. Støvringgaard, Hgd.. Støvring S., Støvring H., 436. Sundby, Amager, 213; Sundbyvester 224. Sunds Herred, F., 157, 173, 186, 298, 313, 375, 475. S., Hammerum H., 151. Søbygaard, Hed.. Søby S., Gjern H.. 243. Søgaard. Hgd.. Rønninge S., Aasum H., F., 98. Hgd.. Nors S., Hillerslev H., 388. Søllested S., Baag H., 97, 201 f., 258. Surhave. Brørup S., Malt H., 465. Søllestedgaard. Hgd., Søllested S., Survold, Holland, 448. Sønder H., Laal., 416. Sølvitsborg Slot og Len 73, 115, 167, 307, 365, 475. Sømark, Magleby S., Mon, 321, Svenborg 64, 96, 101, 107, 171, 205, 227, 234, 245, 249, 272, 283, 353, 360, 385, 400, 413. 471; Graabrødrekloster 272, 336; St. Jørgens Hospital 113, 132, Sømmershavn (Semmershavn. Som- 386, 397 f. Svenskøp (Snetzløv) S., Frosta H., 211. 435. merstedhavn, nu Cimbritshamn). 14, 226, 313, 365, 387, 391, 411, 413, 417. 561 Sønderager (Næsbjerg S., Skads H. eller Herning S., Hammerum H.), 412. Taagerup (Taarup, Thorpe, Toderup) S., Fuglse H., 294, 368, 429. Taaraap se Torup. Sønder Asbo (S. Hasby) Herred. Taarnborg (Torborg, Tornborg, Sk., 11, 308. Sønderborg, Slesvig, 439. 236. Dat. Sønderbork S., N. Horne H., 174. Sønder Broby S., Salling H., 233. Sønderby, Stavning S., Bølling H., 298. Sønder Halland 13, 419, jfr: Halland.

Sønder Hasby se Sønder Asbo. Sønder Herred, Laal.. 15. Langeland, 168. Tornby) S., Slagelse H., 255, 357. Taars (Torsnes, Torstenes) S., Musse H., 195, 317, 346. (Tors) S., Børglum H., 416. Taarup (Torup), Torkildstrup S., Nørre H., Falst., 390, 431. (Tordop), Tavlov S., Elbo H., 381. se Taagerup. Taasinge (Tossing), 0, 298, 354. 361. Sønderholm (Synderholm) S., Hor- Taastrup (Tostrup), Sj., 459. mun H., 361. Sønder Kirkeby S.. Sonder II.. Falst., 192. Sønderlund, Sinding S., Hammerum H., 438. Sønderlyng Herred. J., 5, 173, 200, 247, 307, 475. Sønderskov, Hgd., Folding S., Malt H., 455. Sonderums Len, Hall., 11, 13. Sønnarsløf (Sønderslov) S., Gærs H., 106, 183. 196. Sørslev se Sjørslev. Sørup, Torrløsa S., Onsjø H., 113. Hgd., Vetterslev S.. Ringsted H., 408, 452. Tanderup Hgd., Snejbjerg S., Hammerum H., 396 f., 408. Tandrupgaard (Tanderup). Staverslev S., O. Han H., 450. Tarm (Tarrum), Egvad S., N. Horne H.. 298. Tarstad (Torsted), Tirup S., Rønnebergs H., 183. Tarup (Taroppe, Torpe), Paarup S.. Odense H., 151. Tavlov (Tauløf) S., Elbo H., 366. Testrupgaard, Hgd., Testrup S.. Rinds H., 405. Thaderup se Taaderup. Thereby?, Skam H., 121. Thiele se Tjele. Birk. V. Ulslev S., Musse H., Thielpolm ved Randers 67. 102, 186. Thiereborg se Tjæreborg. (Eskildstrup S.?, Nørre II., Thisted 147, 162, 389, 422 (?), 453, Falst.), 390. 461. -?, Hgd., (Buderup S.?, Hornum Thoager se Tvaaaaker. H.), 416, 444, 484. H.. 411, 431. Sørvad, Gd., Vinding S. Ulvborg Thoreby (Toreby. Tureby) Birk og Thomestrup se Tolstrup. S., Musse H., 23. 43, 275. Thorpe se Taagerup. Onsjø H., 76, 113. Taaderup (Thaderup), Tingsted S., Thorrlosa (Thordløse. Tørløse) S.. Nørre H., Falst., 403. Taagelund, Egtved S., Jerlev H., Thorsager S., G. Lisbjerg H., 198. 119. Thorupgaard (Northorup?, Hjortdals S., V. Han H.), 477. Thoruppe se Tordrup. Kallerup S., Hundborg H., 423. 477. Toderup se Taagerup. Thoro, ved Assens. 4. 67, 285. Toffurup se Tubbarp. 354 f. se Turo. Tofte (Provsti), Gamtofte S., Baag H., 26. 66, 93, 267. Thovby, Smedstorp S.. Ingelsta Toftebjerg se Tosteberga. H., 211. Thugsund?, J., 44. Thundebal se Todbol, Tolberg se Todbjerg. Tolebølle se Tullebolle. Tollundt, Tolderlund. ved Odense 6. Thy 108, 125, 280. 302. Thym se Tim. Tolstrup. Almind S. Lysgaard H., 244. Tidselholt, Hgd.. Vejstrup S., S., Børglum H.. 442. Gudme H., 354. 358. (Thomestrup) S., Vor H., 202. Tiiderge se Toving. 446. Dyrs), 243. 365, 391. Kloster 226. 248. 250, 339, 357. 417. Tiirstrup (Tistrup S.?. Sønder H. Tommerup (Tummerup) 226. 339. Tillidse (Tyllese) S.. Sønder H., Laal, 280. Tim (Thym) S., Hind H., 327, 451., Hgd. (Tommarp S.?, Skyts H.), Tinkedal (Tynckerdal). S., Hjerm H., 194. Tinninge se Tomynge. Borbjerg 472. Torborg se Taarnborg. Tordop se Taarup. Tirsbæk (Tidersbæk), Hgd., En- Tordrup (Thoruppe) Slot og Len gum S., Hatting H., 333. Tirsted (Tyrsted) S., Fuglse H.. Tordstrup. Hgd.?. 137. 217, 434. 442. Tirup (Tyrup) S.. Ronnebergs H., Torkildstrup 183. S., Tistrup S., . Horne H., 63. Tjele (Thiele) Hgd., Tjele Sønderlyng H., 2, 371, 476. Tjustorp (Tulstrup) S.. Ingelsta H., 183. Tjæreborg (Thiereborg) S., Skads H., 271. 173, 247. 474. Toreby se Thoreby. (Torckelsdorp) S.. Nørre H., Falst.. 389. Tornborg, Tornby se Taarnborg. Torne Herred. Sk.. 12. 126. Torp, Haasum S., Rodding H.. 395. Torpe?, Sj., 410. se Tarup. Torrild S., Hads H., 148. 206. Tjørneby, Utterslev S., Nørre H., Tors se Taars. Laal., 428. Toarp (Torup). Ulstorp S., Ingelsta H., 183. Torseke (Torsegge). Filckesta S.. Villands H., 166. Torsnes se Taars. Tobøl (tør Sogn), Føvling S., Torsted S., Hind H., 327, 451. Malt II., 146. Tocke, Jord ved Slagelse, 411. Todbjerg (Tolberg) S., 0. Lisbjerg H., 61. S., Hundborg H., 388. se Tarstad. Torstedlund. Hgd., Aarestrup S., Hornum H., 424. 441, 450. Todlob (Thundebol, Tudbol). Hgd., Torstenes se Taars. 563 Torstorp, Hall., 311. Torstrup, Gønge H., 196. Trunderup, Jordløse S., Salling H.. 140. Torum (Tornum) S., Nørre H.. Truning se Trønninge. Salling, 417. Truns se Tromsø. S., Gærs H., 106. Torup (Torop) S., Halmstad H., 98. Truserød (Truelsrød), Maglehem S., Middelsom H., 476. - (Taaraap), Simested S., Rinds Tryggelev S., Langeland, 433. H., 201. Nissum S., Ulvborg H., 38. se Taarup, Toarp. Tryggevælde Slot og Len 43, 105, 430.- Dat. 105, 317. Try Herred, Sj., 344, 372. Tosteberga (Toftebjerg), Ljungby Tryninge se Trønninge. S., Villands H., 211. Tostenæs, Fanefjord S., Møen, 20. Tostrup S., Rinds H., 424. - Hgd.?, J., 416. se Taastrup. Tovlykke, Gd. i Kulinge, Sk., 472 Tovstrup, Gd., Vinding S., Ulvborg H., 431. Træholt (Tredeholt), Højbjerg S., Lysgaard H., 244. Trælleborg (Trelleborg), 105, 193, 214, 300, 314, 343, 365, 391, 407, 411, 413, 419, 440, 443; Graabrødrekloster 300. Træene (Tremme) S., Gærs H., 121. Trøjborg Slot, Lø H., Slesvig, 288. Trabjerg, Borbjerg S., Hjerm H., Trøllund (Tryllelund), Hejnsvig S., 44, 194. Gudum S., Skodborg H., 453. Tranebjerg (Trandbjerg) Gd. og S., Samsø, 65, 261. Tranekjær Slot og Len 79, 204, 289, 292, 375, 384, 473, 475. Dat. 142. Tredeholt se Træholt. Trehøs?, Vrads H., 436. Trelburg Eng, Falst., 336. Trelleborg se Trælleborg. Tremme se Træne. Slavs H., 203. Trønninge (Truning, Tryninge), Kundby S., Tudse H., 422, 425, 449. Trøstrupgaard (Trostrup). Vorgod S., Bølling H., 153. Tubbarp (Toffurup), Hiersaas S., 0. Gønge H., 90. Tubberop (Tulstrup?, Græsted S.. Holbo H.), 435. Tudbøl se Todbøl. Tudebøl se Tullebølle. Trevad Lb. og Mølle, Vridsted S., Tudse Herred. Sj., 425. Fjends H., 191, 276. Tuerbeck?, Farre By, Sporup 8., Trinderup (Trenderup), Hgd., Gjern H., 346. Hvornum S., Onsild H., 359, 366, 416, 450. Tullebølle (Tolebølle, Tudebøl) S., Langeland, 121, 168. Tromsø (Truns) Len, Norge, 191. Tulstrup, Gd., (Hjermind S.?, Trondhjem, Norge, 303. Trostrup se Trøstrupgaard. True, Svenstrup S., Onsild H., 416. - Vebbestrup S., Hindsted H., 444. Truedstorp (Trudstrup, Trunderup), Qviinge S., 0. Gønge H., 80, 106. Middelsom H.), 377. se Tjustorp. Tumige (Tunnige), Hall., 251. Tummerup se Tommerup. Tureby se Thoreby. Hgd., Tureby S., Faxe H., 452. Turup S., Baag H., 139, 36% Turo (Thoro), ved Svenborg, Ubbestrup (Ubberup?), Sj., 442. 10. 101, 172, 249. Tusted (Thisted?) 422. Tvaaaaker (Thoager) S., Himle H., Hall., 251. Udstrup (Utstrup, Ustrup), Hgd., S. Nissum S., Ulvborg H., 123, 424, 443, 450, 453, 479. Ugel se Ugilt. Tved, Karup S., Dronninglund H., Ugelvig, Gd., Jærne S., Skads H., 388, 450, 485. -?, Skaane, 438, 449. Hørmested S.?. Horns H.), 442. Tvedgaard i Katteryd 359. 368 f. Tvilum Kloster 346, 358, 371, 384, 473. Tvis Kloster 194, 274, 370, 431, 443. Tværen (Tvern) S., Härjesta H.. 391. Tydskland 17, 299, 399, 407, 418, 428, 432; Tydske paa Falsterbo 338. Tyllese se Tillidse. Tynckerdal se Tinkedal. Tyrsted se Tirsted. Tyrup se Tirup. Tysted?, Vendsyssel 442. 271. Ugerup se Urup. Uggerslev (Ursløf) S., Skam H., 481. Ugilt (Uggel) S., Vennebjerg H... 416, 452, 481, 485. Uglerup (Ulderup), Taarnby S., Amager, 223. Ulbølle S., Salling H.. 313. Ulderup se Uglerup. Ulf se Vult. Ullarp (Ullerup), V. Vramb S., Gærs H., 166. Ullerupgaard (Uldrup), Hgd., Galtrup S., Nørre H., Mors, 404, 447. Hgd., Sennels S., Hillerslev H.. 388, 423, 458. Tømmerby, Sneum S., Skads H., Ulstorp (Vulstrup) S., Ingelsta H., 187. Tommerup S., Arts H., 116. Tomynge (Tinninge). Tørringe S., Vrads H., 8, 287. Tønder, Slesvig, Dat. 128, 145, 336. Tonnersjo Herred, Hall., 11, 13. Tonsberg Len, Norge, 260. Tørckelsdorp se Torkildstrup. Tørfløse se Thorrløsa. Torning. Slesvig. Dat. 252. Tørrild Herred, J., 441, 465. Tørring (Tulstrup S.?, Gjern 448, 456. Tøssing se Taasinge. 183. Ulvborg Herred. J., 60, 62. 92. 123. 173, 200, 314. (Voldburg) S., Ulvborg H., 350. Ulvsund (Ulsund), Hgd., Nees S., Skodborg H., 418. Understrup, Ørre S., Hammerum H., 453. Urndrup se Ørndrup. Urne Birk, Horslunde S., Nørre H., Laal., 213. H.), Urnum se Jornum. Tøving (Tiiderge), Galtrup S., Nørre H., Mors. 236. Ubberup, Uggerløse S., Merløse H., 405. Ubberød (Uberid) S., Odense H., 356. Ursløf se Uggerslev. Urup (Ugerup), Hgd., Østbirk S., Vor H., 78. , Rynkeby S., Bjerre H., 483. Ustrup, Utstrup se Udstrup. Utterslev, Brønshøj S., Sokkelund H., 60. (Ottersløf) S., Nørre H., Laal.. 432. 565 Vaalse (Valnes) S., Nørre H., Varho (Vordhov), Gjørding S., Falst., Dat. 92. Gjarding H.. 187. Vaarsø S., Annex til Haarby, F., Varind, Varing se Verninge. 281. Vadbrenna, Veddige S., Viske H., 251. Vadskærgaard (Vaskergaard, Veskergaard), Hgd., Tørring S., Skodborg H., 362, 450. Vasbacka (Valsbakke), Fjæraas S., Fjæraus H.. 251. Vaskergaard se Vadskærgaard. Vassgaarde (Vatsgaard), Dagsaas S., Favraas H., 250. Vebo se Væ. Valby, Alfshøg S., Favraas H., 22. Vedby : N. Vedby S., Nørre H., Sj., 454. Valla S., Fjæraas H., 251. Valleberga (Valebjerg) S.. Ingelsta IL.. 471. Vallen, Hgd., Hall., 169. Vallore. Ejby S., Ramsø H., 346. Vallø, Hgd., Bjeverskov H., 5, 7. 18 f., 155. Falst.. 303. Veddige (Viddinge) S., Viske H., 344. Veddum (Hvidum), Skelund S., Hindsted H., 282. 360. Vedskel se Vidtskiøfle. Vedslet S., Vor H., 148, 206. Vedtfuglebjerg se Fuglebjerg. Val Mark. Lime S., Rødding H. Veerløse se Veggerløse. 359. Valnes se Vaalse. Valsbakke se Vasbacka. Vegeholm (Veygholm), Hgd., Strøfvelstorp S., S. Asbo H., 296. Valsømagle. Haraldsted S.. Ring- Veggerløse (Veerløse) S., Sønder sted H., 446. Vanaas (Vandaas). Hgd. og By, Gryts S., 0. Gønge H., 72. 93, 101, 342. H., Falst.. 238. Vejle 120, 247, 252 1., 279, 385, 396, 401, 458; Sortebrødre Kloster 241. 279; Teglgaarden 334. Vandfuld (Vandfolk) Herred. J., 2, Vejrup, Indslev S., Vends H., 211. 27, 173 f., 475. Vangede. Gjentofte S.. Sokkelunds H., 52. Vantinge S., Salling H., 278. Varberg By 86, 185. 215. 250 -252. 265, 308, 359, 365, 372, 383, 390, 455; Gamle Varberg 80; Frue Kloster 359: St. Jørgens Kapel 185, 250. = Slot og Len 13, 21, 55, 78, 80, 170, 175, 215, 251, 257, 260, 330. 394. 475. Varde 83, 203, 233, 244 f., 254, 382, 385; St. Jakobs (Jep) Kirke 126. 284. Vardeaa 63. Vardsyssel (Verdsyssel) 253, 382. Vejrø (Vero) ved Samsø 8. (Verø) ved Laaland 15, 49. Velbeck se Vældbæk. Vellinge se Vælinge. Vellinggaard (Vielling), Smidstrup S., Holmans H., 421. Vellumgaard, Haasum S., Rødding H.. 395. Vemmeley (Vemminglov) S., Slagelse H., 391, 395. Vemmenhøgs (Vemmyndehøygs, Vemundshøgs) Herred. Sk.. 211, 229. Vendelbo Stift 475; jfr. Børglum, Vendsyssel. Vendiske Stæder 77. Vends Herred, F., 142, 148, 173 206. 340. Vendsyssel 42, 166, 278, 381; Stift Vester Ulslev S., Musse H., 136, 370 jfr. Børglum, Vendelbo. Vennebjerg Herred, J., 154, 305, 442. 486. Vennergaard (Vænergaard), Velling S., Hind H., 364, 424, 443. Verdsyssel se Vardsyssel. Vernehiedt, Avlum S., Hammerum H., 152. Verninge (Varind, Varing) Odense H., 139. 355. Verum se Værum. Vero se Vejrø. Vesborg se Visborg. Vesby se Væsby. Veskergaard se Vadskærgaard. Veskild se Vidtskiøfle. Vestenis se Vesternæs. 196. Vestervig Kloster, J., 141, 252, 254, 279, 370, 467, 469 f., 473, 484. Vester Vramb S., Gærs H., 166, 183, 211. Vetelsmark Mors 192. ved Nykjøbing paa S., Veum (Veien S., Malt H.), 453, Vevlinge (Vøflinge) S., Skovby H., Vesterby, Borris S., Bølling H... 153. Vesterbølle (Vesterbiiller) Rinds H., 108, 116, 311. Vestergaard S.. (Dolby S. eller Oddens S., Hindborg H.), 404. Vestergarn. Havn paa Gulland, 325. Vester Grunderup, Strandby S., Gislum H., 444, 446. Vesterhavet (Vestersøen) 166, 362. Vester Herborg (Herberg), Vorgod S., Bølling H.. 153. Vester Herred, Vester Horne H., J., 16, 80, 83, 94, 173, 201, 203, 233, 311, 381, 411, 458, 474. Vester Karleby, Karleby S., Nørre II., Laal., 169. Vesterland (Musse H.?), 136. Vasternæs (Vestenis) Birk, Kappel S., Sønder H., Laal., 91, 102. 143, 414. Vester Nørlunde (nu Norlande) S.. Nørre H., Laal., 169. Vester Olinge, Gryt S., O. Gønge H., 196. Vesterris, Testrup S., Rinds H., 476. Vester Tørrup?, J., 477. 120. Veygholm se Vegeholm. Viberup se Viverup. Viborg 3 f., 124, 146, 152, 162, 184, 199, 236, 238, 265, 270, 277, 314, 327, 343 f., 348, 360- 362, 385, 406, 420, 423 f., 442, 476 f.; Stift 293, 369, 371, 381, 417, 474; Bisp se Jørgen Fris ; Bispegaard. Dat. 1, 5: Domkirke og Kapitel, 160, 180, 288, 360, 442; Provsti 72, 110; St. Hans Kloster 147; Sortebrødre Kloster 216, 477; Graabrødre Kloster 216, 247; St. Laurentii Kapel 180; Hospital 146. 186. Dat. 1-3, 60. Viby S., Villands II., 211. S., Ning II., 120. Vidager S.?, 424. Viddinge se Veddige. Vidtskiøfle (Vedskel, Veskild. Viskild, Vitskøl), Hgd. og S. Gærs H., 81, 100, 121, 183. Vidved se Vitved. Vielling se Vellinggaard. Viffvodde se Vivede. Viffuerup se Viverup. Vigen se Viken. Vigs Gods, Vigsgaard Len. Thy, 87, 125, 269, 288. Vigsnæs (Vixnæs) Birk og S., Musse II., 7, 276, 317, 346. Viken (Vigen), Gd., Onsala S., Fjæraas H., 311, 401. 567 Vildmosen i Kjær H. 117. Villands Herred, Sk., 14, 21, 115, 166. 184, 211, 221, 321, 476. Villestofte, Paarup S., Odense 357. Vilslev S.. Gjørding H., 240. Vitved (Vidved) S.. Hjelmslev H., 148, 206. Vium S., Lysgaard H., 5. 17. H.,, Hjerk S., Harre H., 276, 404. Vivede (Viffvodde), Fakse S., Fakse H.. 454. Vilsted (Vilst) S., Slet H., 95, Viverup (Viberup, Viffuerup), Ama- 118. ger, 227, 459. Vilstedgaard, Vilsted S., Slet H.. Vixnes se Vigsnæs. 1, 3, 145, 188, 357. Vindeby S., Nørre H., Laal., 250. Vinding Herred, F., 173, 229. (Vininge) S., Ulvborg H.. 274, 431. Vindinge S., Vinding H., 21. Vingegaard, Hgd., Vinge S., Sønderlyng H., 485. Vinstorp. Hgd., Dalum S., Redvægs H., V. Götland, 472. Visborg Slot, Gulland, 77, 94, 252, 270, 330. Visborggaard (Vesborg), Hgd., Visborg S., Hindsted H., 441. Visby 77, 94, 321, 324 f., 458 ; Graabrødre Kloster 310, 329. Visio se Vitsjø. Viske Herred, Hall., 344. Viskild se Vidtskiøfle. Viskildt se Vitskøl. 434, Viskinge ved Løjtved, Sunds H., 230. Vognslunde, Ølgod S., Horne H., 153. Vognstrup (Vovenstrup), Gd., Vinding S., Ulvborg H., 431. Vokslev, Hornum H., 62, 158 f.. 219, 418. Voldbjerg (Volberge), Hgd., He S., Hind H., 20, 424, 443, 479. Voldborg Herred, Sj., 96. se Ulvborg. Voldby, Hgd.?, 136. Volderslev, Hgd., Stenløse S., Odense H., 26. Voldtofte, Flemløse S., Baag H., 137, 157, 392, 407. Voldtrudt (Mulruudt?), Dreslette S., Baag H., 139. Volstorp se Olstrup. Volstrup (Ostrup), Hjerm H., 443. Hjerm S., Vonge, 0. Nykirke S., Nørvang H.. 456. Vonsild se Onsild. Viskumo, Hgd., Viskum S., Sønder- Vor (Ore, Vorde) Herred, J., 147, lyng H., 477. Viskølle se Vitskøl. Vismar, Mecklenburg, 275. 202, 206, 447, 463. (Ore, Vorde), Kloster 333, 371, 399, 465. Vissenbjerg Birk og S., Odense H.. Vorde se Vor. 298, 371. Vordhov se Varho. Vitoftegaard (Vistorpegaard), Sølle- Vordingborg 30, 360, 365, 372, sted S., Baag H., 201. Vitsjø (Visiø) S., V. Gønge H.. 90. Vitskøl (Viskildt, Viskølle) Kloster (nu Bjørnsholm), 371, 410, 437, 467, 473. se Vidtskiøfle. 454; Helligaandsgaard 317. Slot og Len 79, 84, 316, 372, 381, 387, 424 f., 427, 430, 475. Dat. 316 f. Vorge (Norje?, Ysane S.), Lister, 183. Vorgod se Oregaard. Vosborg (Voxborg), Hgd., Ulvborg S., Ulvborg H., 418. Vovenstrup se Vognstrup. Vrads Herred, J., 436. Ysinge (Ysane?) S.. Lister, 183. Ystad 13. 221, 250, 301, 306. 365. 411. 413, 417, 419. 450: Graabrødre Kloster 301, 306, 417 419. Vramb (Vram) S., S. Asbo H., Ysteby, Sk.?, 166. 308. Vramsgaard (Vramb?, Gønge H.), 185. Vrangbæk. Understed S., Dronninglund H., 442. Vranum (Vrandom). Alminde S., Lysgaard H., 244. Vresen. i Store Belt, 198. Vridsted (Vrested, Vretstetkiær) S., Fjends H., 191, 418. Vruolt se Rold. Vulf (Ulf), Hussted og Toft, Skjern S., Bolling II., 320, 435. Vulstrup se Ulstorp. Vungstrop S.. (Lysgaard H.?), 244. Vuolt se Rold. Vse 43, 45, 51, 307, 365, 391, 402, 409, 412. (Vebo) S., 113. Vældbæk (Velbeck). Skads H., 482. Jærne S.. Vælinge (Vellinge) S.. Luggude H.. 296. Vænergaard se Vennergaard. Værum (Verum) S., Galten H., 159. Væsby Vesby) S., Luggude H... 185, 472 f. Vesbysettinge, Væsby S., Luggude H., 175. Voflinge se Vevlinge. Zegelste se Ingelsta. Zerdam, Holland, 448. Zeriste se Jæresta. Ebelholt (Ebelholt) Kloster 62 384, 393, 413, 427. 445, 473. 62 Ebeltoft (Ebbeltofte) 385, 449; Vig 439. Ebelo (Ebles), ved Fyn. 50. Kloster 61, 433. Ofraby (Overby, Oureby) S.. Halmstad H., 258, 421. Øland, Len og S., O. Han H., 87, 125. 269, 288. 296. Oled ved Nyborg 172. Øllebjerg. (Borbjerg S.?, Hjerm H., 194. Allingesøgaard (løsoo), Hgd., Græshave S., Sønder H., Laal., 443. Olslof se Alslev. Gistrup S., Bolling H., 297, 382. Om Kloster 371, 465; sml. Em Kloster. Onesta (Onested) Len og S., V. Gønge H., 212. Ouslev S., Nørre H., Falst., 116. Ørbæk S., Vinding H., 137, 140. 188, 190, 195, 418. Ydersyllinge, Veddige S.. Viske Ørbæklunde, Hgd., Ørbæk S., Vin- H., 344. Yffuetofte se Ifvetofta. ding H., 152. Yderstorpe, Ydestrup se Idestrup. Orekrog ved Helsingør 344. Ylsio, Fers H., 90. Ynde (Ynge). Lister, 307. Ysby (Aasby, Ovsby) S., Høks H., 169, 196. Øresund 264, 443, 447. Ørndrup? (Urndrup), Hgd., V. Hornum S., Aars H., 446. (Arndrup, Aurdrup, Endrup), Hgd., Karby S., Sønder H., 569 Mors, 388, 404 f., 423, 425, 441, Øster Karleby, Karleby S., Nørre H., Laal., 169. 446 f., 453. Ørnetofta (Orindtofte). Træne S., Østerlyby. Lyby S., Nørre H., Gærs H., 113. Salling, 441. Ørregaarde, Ørre S., Hammerum Osteriøf se Otsløv. H., 452. Ørslev S., Baarse H., 316. (Orløf) S., Løve H., 19 f. se Øtsløy. Ørsted se Aarstad. Ørum Slot og Len 116. 173, 247, 280, 294, 366, 475. S., Hassing H., 389. Øster Norlund, Haldsted S., Nørre H., Laal., 169. Øster Sundby, Amager, 96, 225, 261. Østersøen 166. Øster Ulslev (Østrulsø) S., Musse H., 429. Oster Vellinge Birk og S., Middelsom H., 187, 450. Hgd., Ørum S., Bjerge H., J., Østofte Birk og S., Fuglse 453, 456. 102, 186, 248, 378. Østarød (Østrøt), Glimaakra S., Østre, Favraas H., 22. 0. Gønge H., 101. Østre Vramb S., Gærs H., 211. Østerborre (Østerborg) S., Moen, Østrup, Hgd., 366. 204. Østergaard, Hgd., Vellev S., Hovlbjerg H., 243, 404 f., 418, 423, 425, 446. H., Vonsild S., Gislum H., 329, 449. se Aastrup. Otsløv (Østerløf, Ørslev) Kloster, 158, 255. Øster Gullunge, ǝ: Gliminge, Bols- Øverby se Øfraby. Ovid Kloster 222. høg S., Jæresta H., 183. Øster (Øster Horne) Herred, J., 253. Øyemark, Sk., 452. Østerhus i Astrup, J., 132. Oxendrup S., Gudme H., 355. 400. Øster Jølby (Julby), Jølby S., Oos Kloster (Aas eller Øtsløv) Nørre H., Mors, 405, 447. S. 10. L. 12 f. n. Lejebrev, læs: Livsbrev. - 17. 18 f. o. Sysbeck er i Registranten en Fejlskrift for Fysbeck 5: Fiskbæk. 93. L. 3 f. o. indskydes følgende Brev:

29 Septbr. Her Soffrin Norby fick forloff at mynte xlm marck vnder thet korn oc stempell, som vor naadige herre ladit mynte i Køpnehagen. Datum Kalingborg, die Michaelis mdxxv. C. 14 b. 182. L. 11 f. o. - 244. - 12 f. o. 282. 296. - 320. - - - 344. - 344. - 386. 388. 388. 10 f. m. 10 f. o. 11 f. n. 9 f. n. 4 f. n. Tilføj: Smlgn. S. 193. Hwsgaardt, tilføj: C. har rigtig Liwsgordt. 4 April, læs: 3 April. Roolthe, læs: Wuolthe. Tilføj: T 82 b (her uden Datum). Yderfylldinge, læs: Ydersylldinge, Dette Brev er fejlagtigt paany henført under Aaret 1533. Smlgn. S. 156, hvor Brevet findes med den rigtige Datering: 6 Marts 1528. L. 12-13 f. o. S. 293, læs: S. 299. 9 f. n. Hundbierg. læs: Huiidbierg. 8 f. n. Soller, læs: Boller. 487. Algutsen, Niels Ibsen, flyttes til Bryske. Undertegnede, hvem Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie har overdraget at udgive Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve, tillade sig herved at anmode dem, der maatte være i Besiddelse af saadanne Breve, om godhedsfuldt at ville udlaane dem til os; de skulle blive sendte tilbage, saasnart de ere afskrevne. C. F. Bricka (Adr. Det store kgl. Bibliothek). J. A. Fridericia (Adr. Universitetsbibliotheket). Kong Frederik den Førstes danske Registranter, udgivne ved Kr. Erslev og W. Mollerup af Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie. LANGEBEK GRAM SUHM Paa Carlsbergfondets Bekostning. Andet Halvbind. Kjøbenhavn. I Commission hos Rudolph Klein. Trykt hos Nielsen & Lydiche 1879. Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie stiftedes i Januar 1877 med det Formaal at fremme Studiet af Fædrelandets Historie ved Offentliggjørelsen af nogle af. de mange Aktstykker, Breve, Krøniker og andre kilder. som endnu henligge utrykte eller ere mindre tilfredsstillende udgivne. Planen for Selskabet er den at betro Udgivelsen af de enkelte Kilder til et eller flere Medlemmer af Selskabet eller til Udenforstaaende, saaledes at de almindelige Regler for Udgivelsesmaaden vedtages af Selskabet, og saaledes at Udgivelsen kontrolleres gjennem et af Selskabet nedsat Udvalg. Paa mit Forlag er udkommet: Adel, den danske, i det 16de og 17de Aarhundrede. Samtidige Levnetsbeskrivelser, uddragne af trykte og utrykte Ligprædikener ved C. F. Bricka og S. M. Gjellerup. Første Samling 1874-75. XIV 584 Sider i Svo Bricka, C. F., Kong Frederik den Andens Ungdomskjærlighed. Et historisk Forsøg 1873. 266 Sider i Svo Kr. 0. 9. 33 6. 65 Kall, Benedicte Arnesen, Fru Gyllembourg og hendes Værker i Forhold til vor Tid, tre Prøve-Foredrag, afholdte i „kvindelig Læseforening“ den 9de November, den 23de November og den 7de December 1874. 1875. 120 Sider i 12mo.... 1. Rosenkrantz, Iver Holger, Nogle efterladte Optegnelser. Udgivne af Julia L. Rosenkrantz. 1876. 126 Sider i 8vo Steenstrup, Johannes C. H. R., Studier over Kong Valdemars Jordebog. Efter trykte og utrykte Kilder. 1874. XII 494 Sider i 8vo. Udkom i 2 Hefter.... Professor Dr. C. Paludan-Müller og Kong Valdemars Jordebog. Endnu et Indlæg til Forsvar for Sidstnævnte. 1874. 60 Sider i Svo... Normannerne, I. Indledning i Normannertiden. 1876. X 382 Sider i 8vo Normannerne, II. Vikingetogene mod Vest i det 9de Aarhundrede. 1878. IV 406 Sider i 8vo..... Oehlenschläger, A., Erindringer, sammendragne og udgivne af F. L. Liebenberg og Otto Borchsenius. 1872. IV + 542 Sider i 8vo. Bogladepris 2 Rd. 24 Sk.; nedsat Pris. Rudolph Klein. 25 1.50 8. 22 65 20 6. 33 6. 25 3. Pilestræde 40. Kjøbenhavn. K. Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie har udgivet: Kong Frederik den Førstes danske Registranter, udgivne ved Kr. Erslev og W. Mollerup. 1879. Pris 5 Kroner. Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve, udgivne ved C. F. Bricka og J. A. Fridericia. Første Hefte (1632-33). 1878. Pris 3 Kroner. Denne Samling, der vil indeholde Kong Christian den Fjerdes Breve (1632-1648), udkommer i 3 à 4 Bind og antages at blive afsluttet i Løbet af 5 til 6 Aar.