Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843)

Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843)
af ukendt

Kongelige Forordninger og Aabne Breve, famt andre ved Trykken bekiendtgiorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henvisninger. Udgivne af Dr. Kolderup-Rosenvinge, Medlem af Directionen for Universitetet og de lærde Skoler, ord. Professor i Lovfyndigheden, Ridder af Dannebrogen og Dannebrogsmand. XXIII Deel. Som indeholder Kong Christian den Ottendes Forordninger for 1839 til 1843. Kiøbenhavn, 1844. Trykt med Kongeligt allernaadigst Privilegium paa den Gyldendalsfe Boghandlings Forlag, hos Directeur Jens Hostrup Schulz, Kongelig og Universitets-Bogtrykker. Side:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIII Deel (1839–1843).pdf/6 Sammi 12 Kong Christian den Ottendes Forordninger for 1859. sambl na prodesung A 1839. abent Brev, hvorved Kong Christian den Ottendes 3 Dec. Tronbestigelse kundgiøres, og det befales, at alle offent=- lige Forretninger skulle have deres ustandsede Fremgang efter de foreskrevne Regler, m. v. Cancell. Side 3. [88 .11.2 Efterat den Almægtige har hiemkaldet Fædrenelandets dyres bare Konge, H. M. Kong Frederik den Siette, har Kongen besteget Sine Fædres Trone. I det Kongen med alle Sine fjære og troe Underſaatter ere giennemtrængte af Sorg over det Tab, der har truffet Ham og Hans Folk, og i det Han dybt føler Vægten af det store og besværlige Kald, som det guddommelige Forsyn har anbetroet Ham, finder Han Sig styrket ved fast Tillid til den Algodes Bistand, og ved den Forvisning, at med Tronen ogsaa Folkets Kiærlighed er gaaet i Arv til Ham. Intet ligger Ham mere paa Hierte, end med den utrættelige Iver, hvorpaa Hans forevigede Forgian ger har givet et saa lysende Exempel, at fortsætte Hans landsfaderlige Styrelse med stadigt Hensyn til de Forbedringer i Forvaltningen, som Erfaring maatte tilraade for at foroge og betrygge Hans gode og trofaste Folks Hæder og Held. Det er iøvrigt Kongens Villie, at alle offentlige For retninger skulle have deres ustandsede Fremgang i Overcens stemmelse med de foreskrevne Regler, og at alle af den Hoisalige Konge beskikkede eller stadfæstede Embedsmænd indtil vi= XXIII. Deels 1ste efte. (1) 2 Aab. Br. ang. Christian den Ott. Tronbestig. 3 Dec. dere skulle vedblive deres Embedsforretninger under den af dem forhen aflagte Troskabs-Eed. 3 Dec. (†) Aabent Brev f. Hertugdemmene Slesvig, Holsteen og Lauenborg af samme Indhold. 3 Dec. 3 Dec. 3. Dec. 3 Dec Anordn. ang. Sørgedragten for Kong Frederik den Siette. Cancell. S. 4. (†), Fr. f. Slesvig, Holsteen og Lauenborg ang. samme Gienstand. Fr. om Ringen med Klokkerne overalt i Danmark for Kong Frederik den Siette samt om mod Spil og Leeg udenfor. Spit i Kirkerne saavelsom al pit on Forbud Cancell. S. 6.8 at gminds (+) Fr. f. Slesvig, Holsteen og Lauenborg ang. samme Gienstand. 6-Dec. Pl. ang. en forandret Bestemmelse i lovgivningen om Alimentationsbidrag til nægte Børn. Cancell. S. 7. [C. T. 977. Vib. St. T. 1838 I. 428, II. 364. Rocsk. St. T. II. 33]. Efterat begge Forsamlinger af de danske Provindsialstænder have afgivet Betænkning over et dem i 1838 forelagt, ved et i 1836 fra Provindsialstænderne for Nerre-Jylland indgivet Andragende foranlediget Udkast til en Anordning, der indehol der en Forandring og nærmere Bestemmelse med Hensyn til den Tid, hvori Faderen til et uægte Barn skal være pligtig til at sørge for dette, har Kongen fundet for godt at byde og befale som følger: 1) Den i Overeensstemmelse med Fr. 14 Oct. 1763 Faderen til et udenfor Wgteskab avlet Barn paaliggende Forpligtelse til at bidrage til Barnets Underhold ning indtil det fyldte 10de Aar skal for Fremtiden, under de nærmere Bestemmelser og Indsfiærpelser af denne Pligt, som de senere Anordninger indeholde, vedblive, indtil Barnet har opnaaet 14 Aars Alderen, dog at Bidraget for de sidste 4 Uar, med Hensyn til at Barnet da i Almindelighed kan begynde at erhverve Noget, kan ved Øvrighedens Resolution nedsættes under det, som for de første 10 Aar har været beftemt. 2) Denne Udvidelse af foranførte Pligt skal imidlertid ikke være anvendelig med hensyn til de Børn, der allerede Pl. om Alimentationsbidrag til uægte Børn 2- §. 1839. ere fødte paa den Tid, nærværende Anordning fundgiøres. 6 Dec. 3) Ligesom Fr. 14 Oct. 1763 og de nyere Anordninger, der under særdeles Tvangsmidler paalægge Faderen at være Mederen behielpelig til deres sammenavlede Børns Underholdning, ikke ophæve den Forpligtelse, som ifølge Naturens Bud paaligger Faderen til, under visse Omstændigheder (f. Ex. naar Moderen doer), og for saavidt han dertil har Evne, i et større Omfang at sørge for sit uægte Barn, saa kan heller ikke for anforte Bestemmelse, der kun angaaer den Pligt, som under de sædvanlige Forhold paaligger Barnefaderen, og som er de emmeldte særdeles Tvangsmidler undergivet, giøre nogen Ind skrænkning i den mere udstrakte Forpligtelse, som ellers kan paaligge ham. Cancellie-Pl. (Refol. 9 Dec.) ang. det Kongelige navne: 11 Dec. Chiffre. Cancell. S. 8. Kongen har befalet, at det Kongelige Navne-Chiffre i alle Tilfælde, hvor der er Brug for samme, skal udføres efter near denstaaende Tegning: B Gen. Toldk. og Comm. Coll. Befg. f. Slesvig og Holsteen 19 Dec. ang. Provehandelen. Cancellie-Pl. ang. Cvartals-Coursen for Jan., Febr. og 20 Dec. Mart. 1840 at, som forhen, i alle Selvbetalinger 1 Rbd. Solv kan betales med 1 Rbd. Seddel. S. 9. ni (†) Gen. Postdir.-Pl. (Refol. 20 Dec.) ang. Vognmandss 24 Dec. tapten for Danmark for Jan., Febr. og Mart. 1840, at Vognmandstarten for Jan., Febr. og Mart. 1840, overalt i Danmark skal være, for et Par Forspandsheste samt for en stemplet Postvogn eller Fiedervogn med 2 Heste 5 ME & 6. Selv pr. Miil, og for en mindre Vogn med 2 Heste eller enfelt Hest til Estafet eller Forspand 4 Mf. 8 s. Sølv pr. (1*) Pl. ang. Vognmandstarten. 1839. 4 24 Dec. Miil. Hvilket i Forbindelse med Pl. 25 Dec. 1838 anden Passus kundgieres. 28 Dec. Fr., hvorved en ny Pharmacopoea danica befales indført til Brug i Danmark. Cancell. S. 10. gibal Da det er anseet nødvendigt, at den ved Fr. 14 Jun. 1805 autoriserede Pharmacopoea danica, der paa Grund af de Fremskridt, Lægevidenskaben og Chemien senere have gjort, ikke fan tilfredsstille Nutidens Fordringer, blev underkastet en Re vision og Omarbeidelse, er efter allerhøieste Befaling en ny Pharmacopoea danica af Sundheds-Collegium foranstaltet udarbeidet og derpaa af bemeldte Collegium giennemseet og bifaldet. Efterat Samme er bleven Kongen forelagt, vil Han, at bemeldte af Sundheds-Collegium affattede og under Titel af Pharmacopoea danica, Regia Autoritate a Collegio Sanitatis Regio Hafniensi edita, Hafniæ 1840, paa C. A. Reigels Forlag udkomne og hos Bianco Luno trykte Pharmacopoea ffal i Danmark fra 1 Jun. 1840 indføres og følges som en ufravigelig Regel, hvorefter Lægemidler overalt i Apothekerne skulle anskaffes, holdes og tilberedes. Til den Ende skal det herefter paaligge samtlige Apothekere i Danmark at forsyne deres Officiner med de i denne Pharmacopoea danica anførte simplicia og composita, af hvilke fra 1 Jun. 1840 alle de, som i Pharmacopæen opregnes, bør forefindes i ethvert af Hovedstadens og de betydeligere Stæders Apothefer, og i det mindste de Midler, som i Pharmacopæen ere forsynede med Tegnet, være at erholde paa hvert af de øvrige Apotheker. Ligeledes bør samtlige Apothekere noiagtigen følge den i bemeldte Pharmacopoea foreffrevne Præparationsmaade saavelsom de i dens Indledning (præmonenda) givne Forskrifter, og ved Medicamenternes Salg rette sig efter den nugieldende Taxt eller den, som herefter maatte blive anordnet. Saafremt nogen Apotheker befindes herimod at handle, skal han derfor paa lovlig Maade tiltales, enten til sit Privilegii Forbrydelse eller til Pengebøder efter Forseelsens Beskaffenhed. Jøvrigt vil Kongen, at saavel Sundheds-Collegium i Kbhon som vedkommende Provindsial- og Stads= Physici, samt de paa ethvert Sted ellers ansatte Læger, baade Fr. ang. en ny Pharmacopoea danica. i Almindelighed og især ved de befalede aarlige Visitationer 28 Dec. noie eftersee, at intet af de i denne Pharmacopoea ommeldte enkelte eller sammensatte Lægemidler savnes i noget Apothek, for saavidt de der bør falholdes, famt at Apothekerne paa det nøieste følge den dem givne Anvisning og foreskrevne Tart *). Fr. ang. nogle forandringer og nærmere Bestemmelser 30 Dec. ved Fr. 26 Jan. 1821 om det juridiske Studium ved Kbhvns Universitet. Univ. Dir. Side 12 [Motiverne s. Universitetets Aarbog f. 1839 ved Selmer, S. 62-79]. Gr. Da Kongen har befundet, at det ved Fr. 26 Jan. 1821 tilsigtede Formaal, at fremme Netsvidenskabens grundige Studium ved Kiøbenhavns Universitet, og at forøge de Provers Paalidelighed, som aflægges af dem, der underkaste sig de juridiske Examina, fuldkomnere vil kunne opnaaes ved nogle Forandringer og nærmere Bestemmelser af de i bemeldte Fr. indeholdte Forskrifter, saa vil han i denne Henseende have fastfat, ligesom han og herved befaler, som følger: 1) Wed Bes gyndelsen af ethvert academisk Aar have de Studerende, som bestemme sig for Lovkyndighedens Studium, til den Ende at melde sig hos det juridiske Facultets Decanus for at lade sig indskrive i en egen dertil indrettet Protocol, ved hvilken Ind skrivning ikke bliver at crlægge noget Gebyr. 2) Bed Begyndelsen af hvert andet academiske Aar har det juridiske Facul tet at udkaste og ved Trykken at bekiendtgiore for de Studerende en detailleret Studiiplan over samtlige de Foredrag, der høre til den Forelæsningscyclus, som i det forestaaende Biennium skal være tilendebragt. Bed Forfattelsen af denne Studiplan skal det noie iagttages, at der i ethvert Wintersemester holdes Forelæsninger over den juridiske Encyclopædie og de øvrige Discipliner, som ere fornødne for de unge Stude rende, der ved det indtrædende Vintersemester, efter Tilendebringelsen af den philofophiffe Examen, begynde Retsvidenskabens Studium. 3) Den i § 2 ommeldte Forelæsningscyclus Jofr. Pl. 30 Jun. 1840. . Fr. ang. den juridiske Examen 3-8 §. 004 08- 30 Dec. ffal omfatte: 1) Netsvidenskabens Encyclopædie med det dertil Fornødne af Literairhistorien, samt Anvisning til Retōvidenskabens Studering; 2) Den almindelige Retslære; 3) Den almindelige danske Ret, under hvis trende Hovedafdelinger: Civilret, Criminalret og Proces, optages hvad der hidtil, i Overeensstemmelse med Fr. 26 Jan. 1821 § 3, under Benævnelse af Handelsret, Landboret, Politiret og juridisk Hermeneutik, har været Gienstand for særlige Forelæsninger, hvorimod disse Discipliner herefter ikke skulle være særlige Lære- og Examinationsfag; 4) Soretten; 5) Kirkeretten; 6) Den dansfe Retshistorie; 7) Den positive Folkeret; 8). Den positive Statsret, under hvilken i Særdeleshed foredrages Danmarks og Hertugdommenes Statsret; 9) Statistik, fornemmelig med Hensyn til den danske Stat; 10) Den romerske Net i Forbindelse med denne Nets Historie og Antiqviteter. 4) Den i Fr. 26 Jan. 1821 6 givne Forskrift, at en fuldstændig Forelæsningscyclus skal være tilendebragt i et Tidsrum af 2 Aar, skal fremdeles vedblive at være gieldende, hvorved derhos bliver at iagttage, at Forelesningerne over den almindelige Retslære, den danske Civilret, Criminalret, Proces, den danske Retshistorie, Statistiken og den romerske Ret, skulle hver især fuldendes i et eller det høieste i to paa hinanden folgende Semestre. Til enhver af de ovrige i § 3 foreskrevne Forelæsninger maa ikke anvendes mere, end et Semester. 5) De i Fr. 26 Jan. 1821 § 5 foreskrevne Disputercovelser skal det herefter ikke være Pligt for Docenterne at anstille. 6) Ved den fuldstændige juridiske Examen skal herefter gives de Studerende syv skriftlige Opgaver, nemlig: 2 af den danske Civilret, 1 af den danske Criminalret, 1 af Processen, 1 af Danmarks og Hertugdommenes Statsret, 1 af den almindelige Retslære, 1 af den romerske Met. 7) Den Bez stemmelse i Fr. 26 Jan. 1821 § 9, at Opgaven i den romerske Ret altid skal vælges saaledes, at Examinanden derved gives Leilighed til at vise den romerske Rets Overeensstem melse med eller Afvigelse fra den danske Net, skal for Fremti den bortfalde, hvorimod det overlades til Facultetet, efter Opgavens Beffaffenhed, enten tillige at fordre et saadant Hensyn til Fædrelandets Net, eller at undlade dette. 8) Alf Fr. ang. den juridiske Examen 8-13 §. 7 -1839. de skriftlige Besvarelser skal alene den over Romerretten affat= 30 Dec tes i det latinske Sprog, ligesom og den mundtlige Examination i Romerretten fremdeles holdes paa Latin, men i alle øvrige Discipliner i det danske Sprog. 9) For hver enkele Disciplin, hvori ved Examen examineres, skal Candidaten meddeles en speciel Charakter, og bliver af disse specielle Charak terer, Hovedcharakteren at uddrage efter Megler, som blive af Directionen for Universitetet og de lærde Skoler at approbere efter nærmere derom. af det juridiffe Falcultet indgivet Forslag. Saavel de specielle Charakterer, som Hovedcharakteren, blive at indføre i Candidatens Testimonium publicum. 10) Bestemmelsen i Fr. 26 Jan. 1821 § 9 angaaende extraordinaire Censorer vil Kongen have forandret derhen, at der blive to Afdelinger af Censorer, den første bestaaende af de Deputerede i det danske Cancellie med Undtagelse af Generalprocureuren, de ordinaire Assessorer i Hoiesteret og Generalauditeurerne i begge de militaire Etater; den anden bestaaende af de virkelige Assessorer i Lands-Over- samt Hof- og Stadsretten i Kivbenhavn samt i Politiretten. Af hver af disse to Afdelinger skal-et Medlem være tilstede saavel ved den fuldstændige juris diske Embedsexamen, som ved den juridiske Examen for Uſtuderede. 11) Ved den mundtlige Examen i hver Disciplin ftat, foruden den examinerende Professor, en anden af Facultetets Professorer og to af de extraordinaire Censorer være tilstede, hvilke i Forening strax efter Examinationens Tilendebringelse tildele Specialcharakteren. Denne bliver i de Discipliner, i hvilke skriftlige Opgaver finde Sted, at bestemme efter Udfaldet saavel af den skriftlige som af den mundtlige Prøve. 12) Den fuldstændige juridiske Examens practiske Prøve skal herefter saaledes udvides, at den holdes i tvende paa hinanden følgende Dage. Paa den første Dag skal, ligesom hidtil, udarbeides en fuldstændig Netsact; paa den anden Dag skal af Candidaten udarbeides et mindre Arbeide, saasom en Betænkning eller en Dom alene; efter udfaldet af begge Arbeider i Forening bliver Charakteren at bestemme. 13) Til at vælge Opgaverne for den practisfe Prøve, samt til at censurere Arbeiderne, sammentræder en egen Committee, bestaaende af to af 8 Fr. ang. den juridiste Examen 13-14 §. 30 Dec. Facultetets Medlemmer efter Omgang, samt tre af de er traordinaire Censorer, paa den Maade, at der blandt disse blive tvende af første og en af anden Afdeling. 14) Brstemmelserne i Fr. 26. Jan. 1821 § 13 angaaende den juridiske Examen for Ustuderede forandres derhen, at der ved denne Examen, i Lighed med det, der er foreskrevet for den fuldstændige juridiffe Examen, indføres Specialcharakterer saaledes, at disse gives for den almindelige Wetslære, Civilret, Criminalret, Proces og Søret. Endskjendt Handelsret og Landboret ophøre at være særlige Examinationsfag, skal Examinanden dog under Examinationen i Civilretten als tid tillige nøie prøves i Landboretten. Den practiffe Prøve ved den juridiske Examen for Ustuderede fordeles paa to Dage faaledes, at Examinanden den første Dag udarbeider Stevning samt Hoved og Contra - Indlæg i en opgiven Retssag, paa den anden Dag enten en Skiftefag i Overcensstemmelse med et opgivet Thema, eller en Betænkning over en Retsquæstion. Bed Walget af Opgaverne bliver at paasee, at de staae i Forhold til de Kundskaber, som kunne forlanges af Ustuderede. Til at vælge Opgaverne ved den practiffe Prove, samt til at censurere Udarbeidelserne, sammentræder en Committee efter samme Regler, som ere forca ffrevne i § 13 i Henseende til den fuldstændige juridiske Examen. Jøvrigt vedbliver. Fr. 26 Jan. 1821 om det juridiske Stu-- dium ved Kjøbenhavns Universitet fremdeles at være i Kraft, forsaavidt den ikke ved de foreftaaende Bestemmelser er forandret. 400 16 2 (at Kong Christian den Ottendes Forordninger for 1840. 1840. nordn. ang. Communalbestyrelsen i Kbhavn. Can: 1 Jan. cell. S. 1 [E. T. 1 jvfr. Rocsf. St. T. I. 793. II. 2637]. Gr. Ligesom Kongens forevigede Forgiænger, Kong Frederik den Sjette, umiddelbart efter at have stiftet Provindsialstænderne, henvendte sin landsfaderlige Opmærksomhed paa Indførelsen af en selvstændigere Communalforvaltning, saaledes havde han,. efter at have ordnet Communeforvaltningen i de øvrige Kjøbstæder ved sin Anordn. 24 Oct. 1837, ogsaa i 1838 forelagt Provindsialstænderne for Sjællands, Fyens og Lollands Falsters Stifter, samt for Island og Færøerne et Udkast til en lignende Anordn. for Kbhavn, og derover modtaget Stændernes Betænkning. Det er faldet i Kongens Lod at afgjøre denne Sag, og da Han tilfulde deler den heisalige Konges Erkjendelse af en fri og velordnet Communeforvaltnings virksommé Indflydelse paa at fremme ægte Borgersind og derved Communens Bedste, saa har det været Ham en i hoi Grad tilfredsstillende Felelse, at Han, efter at have taget Sagen, og derunder ogsaa Provindsialstændernes Betænkning, under noieste Overveielse, har feet Sig istand til at kunne paa flere Maader give det forelagte Udkast saadanne Forandringer, som svare til de igiennem Stænderne, som og tildeels tidligere igiennem Stadens 32 Mænd, udtalte Dnsfer. Navnligen har Kongen givet den Ret, som Udkastet har tillagt Borgerskabet til igiennem dets selvvalgte Depræsentanter at udnævne nogle af Magistratens Medlemmer, den Udvidelse, hvorpaa Stænderne have andraget. Saa har Kongen og bestemt Sig for, at lade den umiddelbare Balgmaade, som Stænderne, ligesom tidligere de 32 Mænd, have foreslaaet, trade istedet for det middelbare Balg, hvorved Stadens Repræsentanter efter Udkastet skulde vælges, og i Forbindelse dermed at sætte den Grændse for Valgretten, der censtemmigen er bleven erkjendt for nødvendig, naar den foreslaaede Balgmaade skulde finde Sted. Kongen har den Fr. om Kbhavns Communalbestyrelse 1-4 §. 1 Jan. ligesaa faste som velgrundede Overbevisning, at Kbhavns oplyste og retsindige Borgerskab vil vide at benytte de det tilvil vide a staacde Rettigheder med en saadan Skiensomhed og i en saadan god Aland, at denne Hans Anordning vil være rige Frugter til Gavn for Hovedstaden i Særdeleshed og Fædrelandet i Almindelighed, og til Glæde for Ham. I denne Overbevisning byder og befaler Han som følger: 1) Den Kgl. Residentsiad Kiøbenhavn skal fremdeles, som hidtil, være en fra den i Danmark sædvanlige Inddeling i Amter og al deraf flydende Forbindelse med de øvrige Kiøbstæder og sammes Overs Øvrigheder aldeles undtagen Commune, der bestyres of dens Magistrat i Forbindelse med dens Borgerrepræsentanter, allene under Tilsyn af det danske Cancellie og Kongens eget allerheieste Overtilsyn. Imidlertid skulle de Grene af Communalbestyrelsen, som for Tiden ere overdragne særegne Commissioner eller Directioner, indtil videre forblive under denne særegne Bestyrelse, dog at Magistraten tilligemed Borgerrepræsentanterne med Hensyn til hine Communalanliggender beholde den Medvirkning, som ved flere senere Kgl. Resolutioner er tillagt Samme, og som yderligere vil blive bestemt ved nærværende Anordning. 2) Til Kbhavns Commune henhøre ogsaa samtlige dens Forstæder og øvrige Grunde udenfor Stadens egentlige Grændser. Dog blive de hidtil gieldende Regler ved Magt, hvorefter de udenbyes Eiendomme og disses Beboere med Hensyn til Næringsbrug, Beskatning, Assurance og nogle andre Forhold ere visse særegne Bilkåar undergivne, ligesom og Vesterbroe vedbliver i firfelige Anliggender at høre under Frederiksberg Sogn, men uden derfor at staae i nogen Communalforbindelse med dette Sogn, navnligen med hensyn til Fattig= eller Skolevæsenet. 3) Kbhavns Magistrat skal bestaae af cen Overpræsident, tre Borgemestre og sex Raadmænd. Overpræ sidenten og Borgemestrene udnævnes af Kongen selv, hvorimod Kongen vil have det overladt til Stadens Borgerskab, igiennem dets Repræsentanter at vælge Raadmændene, dog paa allerhøieste Approbation. Dette Balg skeer fun paa 12 Aar, men den Afgaaende kan stedse vælges paa ny. (4) Til Raadmænd funne allene vælges Borgere, og det kun saadanne, der Fr. om Kbhavns Communalbestyrelse 4-6 §. 1840. efter de Regler, som indeholdes i det Folgende, kunne deeltage 1 Jan. i Valget af Borgerrepræsentanter samt vælges i denne Egen=" stab. De tre Raadmandsposter skulle derhos stedse holdes besatte med Mænd, der have underkastet sig den fuldstændige juridiske Eramen med bedste eller næstbedste Charakteer for begge dens Prøver. Valget skeer ved Stemmesedler paa samme Maade, som med Hensyn til Valget af Borgerrepræsentanterne foreskrives i denue Anordning, men saaledes, at, saafremt Ingen ved den første Afstemning erholder absolut Pluralitet, bliver ny Afstemning at foretage, der omsider indskrænkes til de to, der have fleest Stemmer, for at absolut Pluralitet saaledes kan tilveiebringes. Ere der paa cengang flere Pladser at besætte, bliver særskilt Valg at foretage til hver af disse. 5) Da den nuværende Fordeling af Raadmandsgagerne ikke vil være aldeles passende, naar, i Medhold af § 3, Naadmændene vælges paa Tid og med det til at vælges paa ny, og da derhos en ny Raadmandsgage maa tilveiebringes, saa haver Magistraten og Borgerrepræsentanterne, saasnart et Repræfentantvalg i Medhold af denne Anordning er foretaget, igiennem Cancelliet at indgive Forslag til en ny Regulering af Lonningerne, ligesom de og til samme tid bør indkomme med Forslag til de Regler, hvorefter Pensioner af Stadens Kasse blive at bestemme for de Raadmænd, som enten efter cen eller flere Gange 12 Aars Tieneste eller af en anden Aarsag, der giver Adgang til Pension, afgaac fra deres Embeder. Dog, ligesom de for Tiden ansatte fem Raadmænd beholde deres Embeder, indtil de ved Doden eller paa anden Maade afgaae, faaledes fan den Regulering af Lonninger og Pensioner, som i Medhold af det Foranførte vil finde Sted, ikke betage dem nogen af de Rettigheder og Fordele, som deres nuværende Stillinger hiemle dem. 6) Saasnart Kongen har afgivet Resolution paa det i § 5 omhandlede Forslag, have Borgerrepræsentanterne at vælge en ny Raadmand, eller hvis imidlertid nogen Afgang blandt de nuværende Raadmænd har fundet Sted, da de flere Raadmænd, som behøves til Tallets Fuldstændiggiørelse. Saas længe idetmindste tre af de nuværende Raadmænd blive i deres Embeder, er det ikke nødvendigt ved Valget at tage hensyn 12 Fr. om Kbhavns Communalbestyrelse 6-9 §. 1 Jan. til juridiff Examen, hvorimod dette Hensyn først indtræder, naar ikke det fulde Antal af tre lovkyndige Raadmænd er tilbage. 7) Borgerrepræsentanterne skulle for Fremtiden frit og umiddelbart vælges af alle i Overeensstemmelse med denne Anordning dertil qvalificerede Borgere, paa den Maade og i den Orden, som i det Følgende nærmere vil blive bestemt. Rez præsentanternes Antal skal herefter være 36. 8) Alle, der eie grundtagtpligtige Gaarde og Huse i Kbhavn til en Assurance af idetmindste 4000 Rbd., eller Bygninger, som ere frie for Grundtart (hvilket isærdeleshed er Tilfældet med de udenbyes Bygninger) til en Assurance af 6000 Rbd. eller derover, skulle, naar de tillige have personligt Hiem i Staden eller paa dens Grund, være berettigede til, efter aflagt Borgereed, at erhverve Borgerskab, uden Hensyn til om de tillige ere Næringsbrugere eller ikke. Naar en Eiendom, som efter sin Beskaffenhed giver Udgang til Borgerskabs Erhvervelse, besiddes af Flere i Fæl ledsskab, skal det være Sameierne overladt at overdrage Rettighedens Afbenyttelse til een iblandt dem, som iovrigt har de dertil fornødne Egenskaber. Ligesom saadant Borgerskab vil give vedkommende Grundeiere den Medvirkning i Communens Anliggender, som denne Anordning hiemler, saaledes have de og at bære alle borgerlige Tyngder, forsaavidt Nogen ikke maatte have en eller anden særdeles Aarsag til Fritagelse derfor. Det Borgerskab, der saaledes meddeles Nogen, som ikke derved tillige erhverver Adgang til at drive borgerlig Næring, skrives paa stemplet Papir af 4 Cl. No. 5 til 84 s., og for dets Medde lelse betales til Stadens Kasse 3 Rbd. 2 Mf., Alt Sølv. Samtlige Medlemmer af Magistraten skulle stedse uden videre betragtes som Borgere. 9) Hvad de personlige Egenskaber angaaer, som udkræves til at vinde Borgerskab, saa forbliver det ved de hidtil gieldende Regler. Dog skulle de Næringsbrugere, der efter Resol. 1 Dec. 1810*), istedet for egentlige Borgerbreve, skulle have skriftlige Tilladelsesbeviser, der træde i Borgerbreves Sted, for Fremtiden forsynes med formeligt Borger- Dette skal ligeledes gielde om de Mandskaber af Fors brev. ) See Eanc. Pr. 18 Dec. 1810. Fr. om Kbhavns Communalbestyrelse 9-12 §. ftærkningsbataillonerne og andre i Klasse med disse staaende 1 Jan. Militaire, der efter Pl. 26 Apr. 1814 og flere Anordninger have Adgang til borgerlig Næring uden at erholde egentligt Borgerbrev, hvorved iøvrigt aldeles ingen Forandring giøres i de hidtil gjeldende Forskrifter om deres og deres Børns Værne pligt. Det Tilladelsesbeviis, som hidtil er meddeelt fornævnte Personer, bliver, uden nogen ny Udgift for den Bedkommende, at ombytte med et formeligt Borgerbrev, efterat han forud har aflagt Borgereed. 10) Det skal være Magistraten og Bors gerrepræfentanterne, naar de Alle derom ere enige, tilladt at meddele enkelte særdeles udmærkede Mænd, eller saadanne, der i en fortrinlig Grad have giort sig fortiente af Staden, Æresborgerskab. Dette skal dog ikke give den Vedkommende nogen Medvirkning i Communalanliggenderne, ligesom han heller intet Slags borgerlig Tyngde skal bære. 11) Ligesom det følger af sig selv, at den en Borger tilkommende Deeltagelse i Valgene af Borgerrepræsentanterne maa bortfalde, naar Borgerskabet af en eller anden Aarsag ophorer, saaledes skal og Enhver, der ved Dom er funden skyldig i nogen i den offentlige Mening vanærende Handling, udelukkes fra saadan Deeltagelse, om end Straffen for samme ikke er af det Slags, at han efter Pl. 29 Oct. 1824 aldeles forbryder sit Borgerskab. Saa kan heller Ingen, der maatte være sat under Værgemaal, eller hvis Bo er under Opbuds- eller Fallitbehandling, eller som iøvrigt er underkastet nogen Retsforfølgning, der efter Lovene betager ham Raadigheden over alt hans Gods, tage Deel i hine Valg, saalange saadan Uraadighedstilstand vedvarer; ci heller den, som er bleven sat under Tiltale for nogen Forbry delse, der kan medføre Tabet af fornævnte Rettighed, førend han ved endelig Dom er bleven aldeles frifunden for saadan Forbrydelse. Naar Nogen i de Tilfælde, hvori det er tilladt, for en Tid frasiger sig fit Borgerskab, kan han heller ikke deeltage i Balgene, saalænge hans Borgerskab saaledes hviler. 12) De, der som Næringsbrugere have erhvervet Borgerskab, sfulle dog, forsaavidt de ikke tillige have saadan Grundeiendom som § 8 fordrer, ikke tage Deel i de Borgerne tilkommende Balg, med mindre de ved den sidst foretagne Ligning ere an= 14 Fr. om. Kbhvns Communalbestyrelse 12-13 §. 1 Jan fatte til idetmindste 5 Portioner Næringsskat, hvorimod de Borgere, der ere i Besiddelse af Grundeiendom af foranforte Beskaffenhed, uden videre ere stemmeberettigede, forsaavidt ingen personlig Omstændighed herfor er iveien. Saa sfulle og Magistratens Medlemmer (8) være valgberettigede, men kunne ifølge deres Stilling ikke vælges, hvorimod alle øvrige valgberettigede Borgere ogsaa ere valgbare. Jovrigt ber det halve Antal Borgerrepræsentanter altid bestaae af Grundciere. Ingen, der er nogen allerede udnævnt Repræsentant beslægtet eller besvegret i op= eg nedstigende Linie eller i ferste Grad i Sidelinien maa indtræde i Borgerrepræfentationen. Ei heller bør til Raadmandsposter Negen vælges, der staaer i en saadan Forbindelse enten med nogen af de øvrige Ma gistratspersoner eller med en af Borgerrepræsentanterne. Scnere stiftet indbyrdes Svogerskabsforhold skal derimod ikke have nogen af de Paagieldendes Udtrædelse til Felge. 13) Alf de nuværende Repræsentanter afgaae de 8 ældste, saasnart et Valg i Overeensstemmelse med "denne Anordning kan foretages, hvilket i det Seneste bør skee inden Udgangen 'af næstkommende April Maaned. Ved dette Valg blive saavel de 8 Pladser, der ved denne Aftrædelse blive ledige, som de 4 nye Pladser at besætte. Siden afgaae aarlig de 6 ældste, og forsaavidt Flere ere indtraadte til samme Tid bestemmes. Afgangen ved Lodtrækning. Naar de nuværende 32 Mænd alle ere udtraadte, afgaae fremdeles stedse 6 aarlig, til den Tid, da det nye Balg i Overeensstemmelse med 15 er fuldbyrdet, efter den Orden, hvori de indtage deres Pladser i Nepræsentationen, saa at Functionstiden for hver bliver 6-Aar. Den der vælges istedet for en Borgerrepræsentant, som af færdeles Aarsager udtræder inden Udløbet af de 6 Aar, hvori han ordentligviis skulde vedblive, indtræder blot paa den Deel af bemeldte 6 Aar, der endnu maatte være tilbage ved hün Udtrædelse. Enhver udtrædende Borgerrepræsentant kan stedse vælges paa ny, og tager da den Plads, som det nye Valg gi ver ham; men faafremt hans Functionstid ei har været for tere end 3 Aar, er han ikke pligtig at modtage det nye Valg, førend efter et saa stort Antal Aar, som det, hvori han sidst Fr. om Kbhvns Communalbestyrelse 13-16 §. har fungeret som Borgerrepræsentant, ligesom og den, der har opnaaet en Alder af 60 Aar, altid paa Grund deraf kan undskylde sig for at modtage et paa ham faldende Valg. 14) Hvergang Balg paa Borgerrepræsentanter foregaaer, bliver der tilligemed disse at vælge et halvt saa stort Antal Suppleanter, hvilke i den Orden, der svarer til det Antal Stemmer hvormed Enhver især er valgt, have at indtræde istedet for de til Repræsentanter Valgte, som paa Grund af lovligt Fors fald fritages for at modtage Balget, hvorimod de Pladser, der ved tilfældig Afgang maatte blive ledige i Aarets Leb, hens staae ubefatte indtil de i det næste Aar kunne besættes tilligemed dem, der blive ledige ved den i § 13 anordnede aarlige Afgang. 15) I Aaret 1841 og ethvert paafolgende Aar skulle de nye Valg stedse foretages kort efter Nytaar og i det Seneste inden Marts Maaneds Udgang. Valgene forberedes ved en Liste over de Valgberettigede. Denne Fortegnelse udfærdiges ester Magistratens Befaling og under dens Medvirks ning og Ansvar, og ingen Embedsmand maa vægre sig ved paa Begiæring af Magistraten at meddele de Oplysninger, som til Fortegnelsens neiagtige Affattelse maatte være fornødne. Fortegnelsen indrettes efter Stadens Qvarterer og disses fortløbende Eiendomsnummere, og enhver Valgberettiget henføres til det Sted, hvor han har Bopæl, om han end an detsteds i Staden eller paa dens Grund maatte eie Huus eller Gaard. Fortegnelsen udlægges 4 Uger inden Valghandlingen begynder til almindeligt Eftersyn, hvorom Kundgiørelse, inden Udlæggelsen finder Sted, skeer i Adressecontoirets Efterretninger saavelsom i den Berlingske politiske og Avertisse mentstidende. Forsaavidt Nogen maatte finde enten en Uberettiget optagen, eller en Berettiget udeladt, har han inden 14 Dage efterat Fortegnelsen er udlagt at anmelde sin motiverede Indsigelse eller Reclamation for den i den følgende § omhandlede Committee. En Anke over Nogens Udelukkelse fan ikke komme i Betragtning, naar den ei inden foranførte Tid er fremført. 16) Til at paakiende de Indsigelser, der maatte fremkomme med Hensyn til de udlagte Lister, bliver samtidigen med Kundgiørelsen om deres Henlæggelse til Efter- 1840. 1 Jan. 16 Fr. om Kbhons Communalbestyrelse 9-12 S. 1 Jan. syn at nedsætte en Committee, bestaaende af een Borgemes ster og 2 Naadmænd, som Overpræsidenten dertil udnævner, og 4 af Borgerrepræsentanterne selv udnævnte Medlemmer af deres Forsamling. Denne Committee holder et Mode, hvortil saavel de, der have fremført Erindringerne, som de, hvilke disse vedkomme, blive at kalde, og efterat behorig Oplysning paa den hurtigste og neiagtigste Maade er tilveiebragt afgior den de fremsatte Spørgsmaal ved sine motiverede Kiendelser. Saavel disse som den forudgaaende Forhandling tilfores Protocollen, der føres af et af Committeens Medlemmer, som dertil af Formanden udnævnes, og underskrives af dem Alle. 17) Efterat Listerne over samtlige Valgberettigede i Hovedstaden paa den ovenanforte Maade ere blevne berigtigede, bliver der under Bestyrelse af den ovennævnte Committ.e (§ 16) at affatte særskilte Fortegnelser over de Walgberettigede, fordeelte i 6 Districter, saaledes at hvert District kommer til at bestaae af omtrent lige mange Bælgere. Fornævnte Committee har derefter i Kiøbenhavns Adressecontoirs-Efterretninger saavelsom i den Berlingske politiske og Avertissementstidende 3 Gange efter hinanden at kundgiore den trufne Districtsinddeling, og noie betegne ethvert District ved at opgive de Gader, som en ten ganske eller tildeels høre til samme, og i sidste Tilfælde tillige noic at betegne de Matrikulnummere, som indbefattes under Districtet. I Forbindelse hermed vor det tillige bringes til offentlig Kundskab, paa hvilken Dag og paa hvilket Sted Valget i ethvert District vil foregaae, samt Antallet af de Personer, paa hvilke der skal stemmes, ligesom de Stemmegivende bør indbydes til at møde til forskiellige Klokkeslet, hvilket saa noiagtigt som muligt bør bestemmes, Alt i den Orden, hvori de under Valgmødet blive at opraabe, for at Balghandlingen fan foregaae med desto større Orden og Hurtighed. Derhos bliver en Fortegnelse over samtlige Balgberettigede, der ifølge Bestemmelsen i § 12 med den der nævnte enkelte Undtagelse ere valgbare, at trykke og et Exemplar deraf at omdele til enhver Valgberettiget. Balghandlingen for ethvert District bestyres og de under samme opstaaende Spørgsmaal afgiøres af en Committee, bestaaende af et Medlem af Ma Fr. om Kbhvns Communalbestyrelse -21 §. giftraten, som dertil af Overpræsidenten beskikkes, og 2 blandt 1 Jan. Districtets valgberettigede Borgere, som Borgerrepræsentationen dertil udnævner. Denne Committee bliver der at tilstille to Fortegnelser over de Balgberettigede i Districtet. 18) Bed Balghandlingen, der foregaaer offentlig, og hvortil foruden de Balgberettigede ogsaa alle Andre have Adgang, forsaavidt det Fan ffee uden at være de Valgberettigede til Hinder ved Udøvelsen af deres Valgret, bliver en af Overpræsidenten autoriferet Protocol at fore af en dertil af Magistraten udnævnt dulig Mand. 19) Balghandlingen bor foregaae i alle Di stricter paa en og samme Dag, og Bælgerne kunne fremme paa enhver valgbar Borger uden Hensyn til om han har Bopæl i det ene eller andet District. Enhver Bælger har, naar han i Overeensstemmelse med den som foranført bekiendtgiorte Orden fremkaldes, til Committeen at aflevere en Stemmeseddel, hvorpaa han har anfort det Antal af Stadens valgbare Borgere, hvorpaa der skal træffes Balg, deels som diepræsentanter og deels som Suppleanter. Denne Stemmeseddel, der bør være sammenluffet, for at Muligheden af at Nogen skulde afgive flere Stemmesedler derved kan være aldeles bortfiernet, bliver ftrag af Formanden at nedlægge i en dertil indrettet Kasse, der, forinden Nedlægningen begynder, maa saaledes forevises, at det kan sees, at den er tom. Saasnart Stemmesedlen er afleveret, bemærkes det i Valgprotocollen, hvori Fortegnelsen over Bælgerne bør være indført, og derhos haver et Medlem af Committeen tit yderligere Forvisning om, at ingen Feiltagelse indløber, derom at giøre Bemærkning i et Exemplar af Fortegnelsen over de Balgberettigede. 20) Der som nogen Valgberettiget ikke er tilstede, naar han efter sin Orden opraabes, faa maa af den Aarsag ingen Standsning ffee i Balghandlingen, men ved Slutningen blive de, som ikke have indstillet sig efter det første Paaraab, paa ny at paaraabe, og de, som da ikke melde sig, maae tilskrive sig selv, at de ikke komme til at afgive Stemme. Ingen Stemmeseddel fan antages uden at Bælgeren selv personlig afgiver samme under Balgmødet. 21) Naar Stemmegivningen. er tilendebragt, aabnes Kassen og Stemmesedlerne oplæses lydeligen af XXIII. Deels 1ste efte. (2) . Fr. om Kbhvns Communalbestyrelse 21-26 §. 1 Jan. Committeens Formand, hvorefter de henlægges og samles paa eet Sted. Saavel Protocolføreren som et af Committeens Medlemmer optegner Navnene paa dem, der have faact Stemmer, og bemærker, hvormange Stemmer Hver af dem erholder. Efterat alle Stemmesedlerne ere oplæste, meddeler Protocolføreren lydeligen Tallet af de Stemmer, som ere faldne paa Hver især, og det ovennævnte Committee-Medlem har at erklære, om det kommer overeens med de af ham giorte Optegnelser. Saafremt nogen Uovereensstemmelse maatte findes, blive Stemmesedlerne paa ny at eftersee og oplæse til Berigtigelse af den indløbne llovereensstemmelse. 22) Naar Stemmegivningen i ethvert District er tilendebragt, og Stemmerne paa den foranførte Maade (21) ere optalte, sammentræde alle Committeerne i et fælleds Mede, i hvilket de Stemmer, som enhver Valgbar har erholdt i de forskellige Districter, blive at sammentælle. De, der da befindes at have erholdt de fleste Stemmer, blive i det Antal, hvori nye Repræsentanter skulle vælges, at erklære for Borgerrepræsentanter, og de, som næst efter dem have de fleste Stemmer, med det halve Antal at erklære for Suppleanter (cfr. § 14). Skulde i noget Tilfælde Stemmelighed finde Sted, gior Lodtrækning Udflaget. 23) Saafremt den, paa hvem et Balg er faldet, fremkommer med nogen Undskyldning, har den i § 16 omhandlede Committee at bedømme sammes Tilstrækkelighed. Finder Nogen sig i en eller anden Henseende misfornøiet med Committeens Bestemmelse, har han at henvende sig med sin Anke til det Danske Cancellie, af hvilket Collegium Sagen bliver endeligen at afgiere. 24) Saasnart den hele Balghandling er tilendebragt, indsendes famtlige Balgprotocoller med alle dertil hørende Bilage til Magistraten. 25) Den, som er valgt til Borgerrepræsentant, har til Magistraten at indlevere en skriftlig Forsikring, hvori han, i henhold til sin aflagte Borgereed, forpligter sig til med samvittighedsfuld Troskab at iagttage - alle de Pligter, der i. hans Kald paaligge ham, saavel mod Konge og Fædreland, som mod Staden og dens Indvaanere isærdeleshed. 26) Sfulde nogen til Borgerrepræsentant udvalgt Mandi Løbet af den tid, hvor han har at fungere, pb sit vlast nxx Fr. om Kbhvns Communalbestyrelse 26-28 §. komme i et Tilfælde, der betager ham hans Habilitet til for= 1 Jan. anforte Function, bliver han at entledige, hvorved det dog bliver at iagttage, at den Omstændighed, at Nogen senere ophører at være Eier af Gaard eller Huus, der efter § 8, (cfr. § 12, giver Valgbarhed, eller hans Næringsskat nedsættes under den i § 12 bestemte Størrelse, ikke skal bevirke Udtrædelse af den Post, hvortil han engang ved sine Medborgeres Zillid er udnævnt. Hvis et faadant Tilfælde indtræder, som i Overeensstemmelse med § 11 fan for Siden betage ham fin Qualification til at beklæde hiin Post, bliver han midlertidigen at udelukke fra Forretningerne, indtil Forhindringen er ophørt, eller den gaaer over til at være vedvarende. Det tilfalder Magistraten og Borgerrepræsentanterne at foranstalte det i denne Henseende Fornødne, samt i Forening at afgiore de Spørgs maal, der kunne opstaae i de ovenanførte Henseender, eller naar nogen af Repræsentanterne ellers har giort sig skyldig i saadanne Pligtovertrædelser, som giøre hans Udtrædelse nødvendig, dog at Adgang til at andrage Sagen for Cancelliet fracer Bedkommende aaben, ligesom og Sagen ber indstilles til Cancelliet, hvis begge hine Autoriteter ikke ere enige. 27) Skulde, imod al Formodning, det, Tilfælde nogensinde indtræffe, at Repræsentantskabet befandtes vedvarender at tilsidesætte dets Pligter, vil Kongen have sig forbeholdt, efter indhentede neiagtige Oplysninger, at opløse Samme og foranstalte en ny Repræsentant-Forsamling valgt, samt at fufpendere de Skyldiges fremtidige Balgbarhed. 28) Borgerrepræsentanterne vælge ved hvert Aars Begyndelse imellem sig selv indbyrdes ved fleste Stemmer en Formand, der sammenkalder Repræsentanterne, naar han finder det fornødent, og leder Forhandlingerne, samt forger for at Beslutningerne. retteligen protocolleres og expederes, hvorhos i Tilfælde af Stemmelighed den Mening, hvorfor han erklærer sig, ansees som Pluralitetens. Paa samme Maade vælge de en Biceformand, der i Formandens Forfald træder i hans Sted. Der er iøvrigt Jntet imod, at den ved Aarets Udgang aftrædende Formand og Biceformand vælges paa ny. Borgerrepræsentanterne funne og udnævne en særskilt Notarius, som fører Protocollen og efter (2*) 1S40. 1 Jan Formandens Anvisning giør Udkast til de fornødne Expeditioner, der forelægges Formanden inden de reenfkrives. Protocollen underskrives stedse af alle tilstedeværende Repræsentanter. 29) Udi alle Anliggender, Stadens Eiendomme og Indretninger, Indtægter og Udgifter vedkommende, der ikke ved nogen særlig Bestemmelse ere unddragne den sædvanlige communale Forvaltning, er Borgerrepræsentanternes Medvirkning nødvendig, faa at Magistraten ikke uden deres Samtykke kan tage nogen Beslutning. Naar denne Øvrighed ei fan blive enig med Borgerrepræsentanterne, bliver Sagen at indstille til det Danske Cancellies Afgiørelse, hvorved naturligvis det, som Fleerheden af Borgerrepræsentanterne bifalder, ansees som den samlede Borgerrepræsentations Mening, og ligeledes Pluraliteten i Ma gistraten bestemmer hvad der skal ansees som denne Øvrigheds Mening. Imidlertid skal Overpræsidenten, saafremt han maatte finde, at en Beslutning, hvori Fleerheden af Magistraten og Borgerrepræsentationen er enig, er lovstridig eller almeenskades lig, være bemyndiget til, under vedbørligt Embedsansvar, at fuspendere famme, hvorefter han uopholdeligen har at indberette Sagen til Cancelliet. 30) Borgerrepræsentanternes Mening bør stedse indhentes, naar der er Spørgsmaal om nye Bestemmelser angaaende de borgerlige Næringer eller Andet, der, uden umiddelbart at angaae Communalvæsenet, dog ikke vil være uden Indflydelse paa Communens Tarv. 31) Borgerrepræ fentanterne vedblive indtil videre paa samme Maade som hidtil at tage Deel i Brødtagtens Sættelse, ligesom de og paa lignende Maade have at deeltage i de øvrige særlige Tarter, som det for Tiden er eller i Fremtiden maatte blive bestemt, at der til Communens Tarv skulle sættes paa visse Varer eller andre Præstationer. J Særdeleshed bor Magistraten og Borgerrepræ sentanterne i Forening med Havneadministrationen for Fremtiden ansætte Bolværkspengenes Størrelse, naar Omstændighederne maatte giøre en Forandring i den ved Fr. 12 Febr. 1834 trufne Bestemmelse forneden. Dog bor, inden den For andring foregaaer, der af bemeldte Autoriteter maatte findes billig, Indberetning giøres til General-Toldkammer- og Com merce-Collegium, som haver at forelægge Kongen Sagen til 20 Fr. om Kbhvns Communalbestyrelse 28-31 $ Fr. om Kbhons Communalbstyrelse 31-35 §. 1840. Afgiørelse, saafremt det skulde finde, at Sofarten derved blev 1 Jan. ubillig besværet. 32) Borgerrepræsentanterne skulle være bercttigede til imellem sig at udnævne enkelte Medlemmer til som en Committee i Stedet for den hele Forsamling at meddele Magistraten Betænkning over saadanne mindre vigtige Sager, der kunne henføres under en vis almindelig Regel, saaledes at angaaende deslige Sager, indenfor den Grændse, som i saa Henseende fastsættes, Committeens Betænkning træder i Stedet for den hele Forsamlings. Dog, faafremt Committeen efter Sagens særdeles Beskaffenhed ikke finder sig befeiet til paa egen Haand derom at afgive Mening, kan den henskyde samme under den samlede Borgerrepræsentations Overvcielse og Be flutning. Ogsaa maa det staae til Magistraten, endog efterat Committeen er hørt over Sagen, at forlange den hele For samlings Tanker over samme, ligesom denne naturligvis og maa være befoiet til, om den i noget enkelt Tilfælde dertil skulde finde Anledning, da at begiære en Sag, der ellers hørte under Committeen, forelagt den selv til derover at afgive Betænkning, og det hvad enten Committeen allerede forhen har yttret fig eller ikke. 33) Hvis enten Magistraten eller Borgerrepræsentanterne ønske, at en eller anden Sag, som hører under deres fælleds Birkekreds, først giøres til Gienstand for en mundtlig Conference imellem nogle af begge Autoriteter dertil udnævnte Medlemmer, bør en saadan mundtlig Conference finde Sted. 34) I alle Tilfælde, hvor et Andragende eller en Betænkning afgaaer fra Magistraten til Kongen eller noget af de Kgl. Collegier over et Anliggende, der hører under Borgerrepræsentanternes Medvirkning, bør stedse Borgerrepræsentanternes Erklæring vedlægges. Dog, hvor Sagen blot har været forhandlet med en saadan' Committee, som omhandlet i § 32, og den har været enig med Magistraten, er det nok, at dette bemærkes. 35) Borgerrepræsentanterne ere ogsaa berettigede til selv at sætte enhver Stadens Tarv vedkommende Gienstand under Overveielse, og Magistraten er pligtig, naar et Forslag af Borgerrepræsentanterne indkommer, derover paa disses For langende at afgive skriftlig Resolution, hvorhos Borgerrepræfentanterne, hvis de ikke med dennes Indhold ere tilfredse, Fr. om Kbhavns Communalbestyrelse. 35-37 $. 1 Jan. funne forlange Sagen, i fornedent Fald forsynet med deres og Magistratens nærmere Erklæring, forelagt Gancelliet. 36) Ligesom det i den senere tid er foranstaltet, at Medlemmer deels af Magistraten deels af Borgerrepræsentationen have faaet Sæde i de forskiellige Stadens Bæsen vedkommende Dis rectioner og Commissioner, til hvilke særegne Communalanliggendermere henlagte, saaledes skal der og fremdeles ved deres Afgang indtræde et lige Antal af Magistratens eller Borgerrepræfentationens Medlemmer i deres Sted, hvilke sidste det overlades Borgerrepræfentationen selv at udnævne. Saa bør og for Fremtiden et af Borgerrepræfentationens Medlemmer, der ligeledes udnævnes af denne selv, have Sæde i den borgerlige Indrullerings-Commission. De Regnskaber, der aflægges af fornævnte Directioner og Commissioner, blive ogsaa fremdeles som hidtil at giennemgaae af de af Borgerrepræ sentationens Medlemmer, som den dertil udnævner, inden de underkastes den endelige Revision, hvorom det Følgende vil handle. Fremdeles aber Magistraten og Borgerrepræfentationen stedse afgive Betænkning, forinden nogen under hine fær egne Bestyrelser hørende Sag af det Slags, der omhandles i 41, afgiores. Saafremt Borgerrepræsentanterne iøvrigt skulde finde det fornødent, at der for andre Grene end de, for hvilke særegne Commissioner eller Directioner ere organiserede, indrettes nogen saadan, have de derom igiennem Magistraten at indkomme med Forslag til Cancelliet, som har med dets Betonfning at forelægge Kongen et saadant Forslaginn 37) Magistraten foranstalter det Fornødne, for at den hvert Aar i Slutningen af November Maaned fan sættes istand til at bedømme, hvilke Udgifter der i næste Aar ville forefalde i de forskiellige Grene af Stadens Huusholdning, og hvad der des aarfag, efterat de øvrige Ressourcer, som dertil haves, og hvilke faavidt som muligt bør beregnes, ere anvendte til bemeldte Udgifssters Udredelse, vil blive at ligne paa Byens Indvaanere, Alt refter de Regler, som allerede ere foreskrevne eller for Fremtiden maatte blive foreskrevne for de forskiellige udgifters Ligning. Til den Ende haver enhver af de Directioner eller Commissioner, hvorunder Bestyrelsen af enkelte Communalanliggender Fr. om Kbhavns Communalbestyrelse 37 §. henhører, inden Slutningen af Oct. til Magistraten at ind- 1 Jan. sende et motiveret og faavidt muligt documenteret Overslag over de Udgifter, som inden dens Birkekreds ville forefalde... Paa lige Maade bør og Politidirecteuren inden forommeldte Tid indgive Overslag over hvad der vil være fornødent til Pos litiudgifternes Bestridelse, samt over den Indtægt, Politikassen kan formodes at have. Saa bør og de Magistraten underordnede Embedsmænd, igiennem hvilke Stadens Indtægter og Udgifter passere, med Hurtighed og Neiagtighed meddele Samme alle de Oplysninger om Stadens Judtægts- og Udgiftsvæsen, som behøves for at kunne beregne, hvad der i næste Aar bliver at ligne paa Indvaanerne. Naar, Alt er behøri gen forberedet, indbyder Magistraten faavel Borgerrepræsentanterne som alle forommeldte Directioner og Commissioner tib ved nogle af deres Medlemmer at overveie, hvad der ifølge alle disse Oplysninger vil kunne være at ligne under de forffiellige Communcafgifter, som for Hovedstaden ere bestemte. Ogsaa Bed Politidirecteuren indbydes til at overvære dette Mode. foranførte Overveielser vil det fremdeles, som hidtil, af alle Bedkommende, og navnligen af Magistraten og Borgerrepræs sentanterne paa det Noieste være at paasee, at Stadens Indvaanere ikke besværes med større Udgifter og Byrder end der, ved god og aarvaagen Bestyrelse, udkræves, for at alle Com munens Fornedenheder, i Overeensstemmelse med de foreskrevne Regler, tilbørligen kunne bestrides. Dog bør der ikke mindre omhyggeligen førges for, at de Udgifter, som skulle lignes paa Indvaanerne, ikke anflaaes saa lavt, at der kunde blive timelig Anledning til at frygte for, at den lignede Sum ikke vilde. blive tilstrækkelig til fit Formaal, og at altsaa de vedkommende Grene af Bestyrelsen enten maatte savne tilbørlig Vedligehol delse eller komme i Gield. Naar Forhandlingerne ere tilendebragte, og i det Seneste inden Midten af Dec., indsender Mas gistraten til Cancelliet Forslag til Communeafgifternes Regulering for næste Aar, ledsaget af de fra ovennævnte Directioner, Commissioner og Embedsmænd indkomne Forslag med Bilage, samt af en flar Oversigt over de Beholdninger og Mangler, famt over de udestaaende Restancer eller den Gield, 1S40. 24 Fr. om Kbhavns Communalbestyrelse 37-38 S. 1 Jan. som maatte finde Sted under de forskiellige Grene af Commu nens Kassevæsen, hvorhos det maa bemærkes, om alle Bed kommende ere blevne enige om Resultatet eller ikke, i hvilket sidste tilfælde de afvigende Meninger bør udvikles og motiveresenten i selve Magistratens Indberetning eller i særskilte Deductioner, som de, der have været af saadan afvigende Me ning, funne vedlægge. Cancelliet har derpaa at meddele Forslaget til de Deputerede for Finantserne, som derover have at yttre deres Tanker, hvorefter Sagen af Cancelliet forelægges Kongen med Sammes Betænkning, og naar Kongens Reso lution er afgiven, bliver den paa sædvanlig Maade at kundgiøre af Magistraten. Angaaende Overslaget og dets Præ misser, samt, om nogen Modification deri er skeet ved den allerhøieste Resolution, de Grunde, hvorved denne Modification maatte være foranlediget, foranstaltes en Kundgiørelse i Collez gial-Tidenden, saaledes som hidtil i en Række af Aar har fun det Sted. 38) Med Communalafgifternes Opkrævning og Inddrivelse samt Næringsskattens Ligning saavelsom med Kæm nerforretningernes Bestyrelse forholdes indtil videre efter de nu foreskrevne Regler. Det vil derimod være Magistratens og Borgerrepræsentanternes Pligt at tage under Overveielse, hvilke Forandringer der i saa Henseende maatte være tilraadelige, og derom afgive deres Betænkninger til Cancelliet, som har at forelægge Kongen de saaledes indkomne Forslag tilligemed dets egne Tanker desangaaende. Dog vil Kongen have det overdraget til Magistraten i Forening med Borgerrepræsentanterne, for Fremtiden med Kgl. Stadfæstelse at udnævne Stadens Kemner, saavelsom Kasserer og Bogholder ved Stadens Ho vedkasse, saaledes at bemeldte Autoriteter, naar de ei funne blive enige, have hver at bringe Kongen en Candidat i Forflag. Jøvrigt vedbliver bemeldte Kasserer som hidtil at oppebære de Kongen tilkommende Skatter og Afgifter af Staden, og bør i saa Henseende stille passende Sikkerhed til Kongens Kasse efter nærmere Bestemmelse, som Kongen derom forbehol der sig, hvorhos den Kgl. Kasse i hans Bo bør nyde Fortrin fremfor de Staden vedkommende Oppebørsler. Hvorledes der ved indtræffende Bacance i de underordnede Betieninger ved Fr. vm Kbhavns Communalbestyrelse 38-40 §. Stadens Kemnervæsen bliver at forholde med de dertil hørende 1 Jan. Forretningers Besorgelse, vil paa den ovenanforte Maade være nærmere at undersøge og bestemme. Saa vil Kongen ogsaa have Sig forbeholdt, paa nærmere Forslag fra Magistraten og Borgerrepræsentanterne at bestemme, hvorvidt det Batter kan overlades Magistraten, enten allene eller under Medvirkning af Borgerrepræsentanterne, at besætte nogle af de Bestillinger, til hvilke den forhen har havt udnævnelsesret. 39) Til at revidere samtlige Stadens Regnskaber udvælge Borgerrepræsentanterne blandt Byens Borgere 4 Revisorer, imellem hvilke Ar beidet fordeles efter et af Magistraten og Borgerrepræsententerne giort og af Cancelliet bifaldet Forslag, ligesom det og paa samme Maade bestemmes, hvilken Lon der bliver at tillægge dem for deres Arbeide. De saaledes udvalgte Revisorer udnævnes paa 4 Alar, saa at aarlig een af dem afgaaer; de første Gang beskikkede vedblive dog Alle i 4 Aar, hvorefter Lodtræfning afgier, i hvilken Orden de skulle afgaae, respective med det 4de, 5te, 6te og 7de Aars Udgang; senere bestemmes Afgangen efter Anciennitet. Bemeldte Revisorer have noiag tigen at giennemgaac saavel Hovedregnskabet for Stadens Kasse som alle de speciellere Regnskaber for enkelte Grene aj Stadens Deconomic, dog først efterat famtlige disse Regnskaber forelobigen ere giennemgaaede af de blandt Borgerrepræsentanterne dertil udvalgte Mænd, hvis Bemærkninger blive at meddele Revisorerne til Efterretning og Benyttelse, ligesom de bør følge Revisions-Uldsættelserne, maar samme fremsendes til Besvarelse og siden til Decision. Naar Revisions - Udsættelserne ere forfynede med de behørige Besvarelser og Bedtegninger, blive de tilligemed Regnskabet og dets Bilage indtil videre at indsende til vedkommende Collegium for at decideres. Dog, dersom der er Spørgsmaal om Ansvar for selve Magistraten eller anden Autoritet, der i, en eller anden Forretningsgreen træder i Magistratens Sted, eller endog for den samlede af Magistraten og Borgerrepræsentanterne bestaaende Communalbestyrelse, ber Sagen, naar det af Bedkommende forlanges, henvises til Afgiorelse ved Domstolene. 40) Strap efterat alle Stadens Regnffaber ere aflagte, foranstaltes ved Trykken offentliggiort et Fr. om Kbhavns Communalbestyrelse. 40-41 $. 1 Jan. summarisk Regnskab over enhver Green af Bestyrelsen tilligemed en Generalbalance over samtlige Degnskaber, der udviser Beholdningen af Stadens Formue, ledsaget af oplysende For flaringer. J Forbindelse hermed befiendtgieres hvad der ellers i Aarets Lob er forefaldet, og hris Offentliggiørelse kan være tienlig til at giøre Borgerne befiendte med Communaltilstanden og Communalbestyrelsen. Magistraten og Borgerrepræsentanterne have neie med hinanden at overlægge den Plan,- hvorefter en saadan Kundgiørelse til Diemedets fuldkomneste Opnaaelse bedst bør indrettes, ligesom og den aarlige Kundgierelse selv ber underkastes begge hine Autoriteters Prøvelse. 41) Naar der under nogen af de Bestyrelsesgrene, der ere overladte til særegne Directioner eller Commissioner, bliver Spørgsmaat om Foranstaltninger, der ere aldeles extraordinaire, eller sont have sær indgribende og vedvarende Folger for Communen, faa som om Laan eller Forlængelse af de Terminer, inden hvilke et ældre Laan skal afbetales, Indførelse af nye lønninger og Lønningsforhøielser, Pensioner, hvortil der ikke allerede haves en speciel Hiemmel, Gratificationer, Afhændelse af nogen fast Eiendom, Bygningsarbeider, som ikke funne iværksættes uden en Forhøielse i det Skattebeløb, som i de nærmest foregaaende 3 Aar efter Middeltal er blevet svaret til at bestride de under bemeldte Directioner eller Commissioner herende Grene af Stadens Huusholdning, Forlig, hvorved den paa Communens Begne, for at undgaae Wettergangstrætter, overtager sig en vis Forpligtelse, eller opgiver noget af en formentlig Rettighed, bør altid Magistraten og Borgerrepræsentanterne først derover have Leilighed til at yttre sig, hvorhos Sagen saavel i foranførte tilfælde, som naar Foranstaltninger af bemeldte Slags forefalde under selve Magistratens og Borgerrepræfentanternes egen Bestyrelse, bliver at indstille til Cancelliet, der, forsaavidt Samme ikke er bemyndiget til selv at tage Beslutning, har at andrage Sagen for Kongen. Skulde Magistraten og Borgerrepræsentanterne finde det gavnligt, at der indrømmes dem Myndighed til, under visse nærmere Bestemmelser, at tage en delig Resolution med hensyn til Gienstande af foranførte Fr. om Kbhons Communalbestyrelse 41 §. 1840. Slags, saa have de derom at indkomme med Forslag, hvorpaa 1 Jan. de kunne forvente Kongens Resolution. modif Cancell. Pl. (Rskr. 2 Jan.), hvorved en allerhøieste Bee 3 Jan. faling ang. Oprettelsen af et Statssecretariat for 17aadessager m. m. bringes til almindelig Kundskab. S. 23. Gr. Det har tildraget sig Kongens Opmærksomhed, at de Gratialer, der deels af den egentlige Finantskasse, deels af adskillige særskilte Fonds, der i deres Natur udgiøre Dele af Statskassen, ere blevne uddeelte til civile og militaire Embeds mænd, saavelsom til disses Enker og Børn, saa og til andre Trængende, ere stegne til et saa betydeligt Belob, at en Indskrænkning deri er uomgiængelig fornøden for at frembringe den Forbedring i Landets finantsielle Tilstand, der er et af de vigtigste Formaal for Kongens landsfaderlige Bestræbelser, og hvortil han vil have ethvert tienligt Middel anvendt. Han har derfor fundet det nødvendigt, at der aarlig bestemmes en faft og efterhaanden aftagende Sum til fornævnte Brug, hvilken Sum under ingen Betingelser maa overstiges, og for at fiffre den hensigtsmæssigste Anvendelse af denne Sum, og tillige, forsaavidt Omstændighederne tillade det, endog at undgaac dens fulde Anvendelse, har han fundet for godt at henlægge Behandlingen af alle Sager angaaende Gratialer under et Statssecretariat, der, efter at have veiet alle Ansøgninger, som i saa henseende maatte indkomme, haver at foredrage Kongen famme. Det er Kongen vel en smertelig Følelse, at Enkelte ville komme til at favne en Understettelse, hvortil de ere vante, og hvortil de for den sterfte Deet i hoiere eller ringere Grad funne være trængende; men da han erfiender, at den for Hans fiære og troe Underſaatters Velfærd saa vigtige Besparelferi Statsudgifterne uomgiængelig kræver den foranførte Indffrænkning, saa har hiin Felelse ikke funnet holde Ham tilbage fra at iværksætte samme; ligesom han er overbevist om, at selv de, som derunder komme til at lide noget Affavn, ville indsee, at det kun er for heiere Pligter, at Han lader Hensynet til de Enkelte, hvis Trang Han ellers saa gierne vilde af hiælpe, træde tilbage. Han byder og befaler derfor som følger: 1) Herefter ophører den Adgang, som de Kgl. Collegier, Dis 3 Jan, rectioner eller andre Departementer have havt deels til at nedlægge Forestilling om Gratialer, enten af den almindelige Statskasse eller af noget særligt Fond, der udgiør en Deel af Statens Formue, deels til selv indenfor visse Grændser at bevilge Gratialer. Dog vil Kongen, med Hensyn til de mindre Summer, som i Lighed med hvad der giælder om de under visse Collegier værende Fattigkasser, hidtil have været overladte til forskiellige Collegier, Directioner og Departementer til fri Disposition, have Sig forbeholdt, efter desangaaende at have modtaget Finantsministerens Betænkning, at bestemme, hvorvidt disse Summer eller en Deel deraf for Fremtiden kunne indrømmes de vedkommende Collegier og Departementer, for dermed at kunne komme de under samme hørende ringere Betiente samt disses Enker og Børn til Hiælp i særdeles Tilfælde.

2) Kongen har oprettet et Statssecretariat for Naadessager, igiennem hvilket alle Gratialvæsenet vedkommende Sager blive at behandle.

3) Saasnart Kongen har udnævnt en Statssecretair for Naadessager, haver denne Embedsmand at sammentræde med en af hvert af Regierings-Collegierne eller Departe menterne, som have umiddelbar Forestilling til Kongen, dertil udnævnt Mand, for at giennemgaae alle de stadige Gratialer, som i de sidste 3 Aar have været uddeelte, og efter neieste Overveielse af alle Forholdene i det seneste inden Udgangen af Februar Maaned d. A. at affatte en aftagende Gratiale-Liste, der viser, hvilke af bemeldte Personer der maatte findes færdeles trængende og værdige til fremdeles at nyde hiin Naade, med Tilfoining af den Sum, hvortil de finde sig beføiede til at anbefale dem, og de Tider, til hvilke Belobet rettest kan anvises dem, samt en anden Liste over dem, der ansees mindre qvalificerede til saadan fremtidig Understøttelse.

Det maa i Særdeleshed paasees, at de, som hidtil maatte have erholdt Gratialer af flere forskiellige Kasser, i alt Fald indskrænkes til et mindre Beløb, end det de saaledes af flere Kasser have erholdt.

4) Ligeledes haver bemeldte Statssecretair for Fremtiden ved ethvert Aars Slutning at forfatte og foredrage Kongen en Liste over dem, som endnu i det følgende Aar kunne være at anbefale til noget Gratiale. Herved bør stedse tages HenPl. om et Statssecretariat f. Naadessager 4-7 §. syn til, at det er Kongens uforanderlige Villie, at Gratiale 3 Jau.. Belobet aarlig skal indskrænkes, samt at kun en Deel af den Sum, der bevilges til Gratialer, maa anvendes til saadanne forudbestemte Gratialer, men at en forholdsmæssig Deel bør blive tilbage for de overordentlige Gratialer, som Kongen i Aarets Lob maatte finde Sig foranlediget til at bevilge. Forsaavidt han, for at kunne affatte den aarlige Gratialeliste, maatte behøve Oplysninger fra vedkommende Collegier, eller Departementer, bør de i § 3 ommeldte af de Kgl. Collegier eller Departementer udnævnte Mænd træde sammen med ham til fæl leds Overveielse. 5) Fremdeles har Statssecretairen for Naadesfager at behandle alle Ansøgninger om Gratialer, som i Aarets Lob maatte indkomme. Til den Ende har det Collegium eller Departement, hvorunder den Ansøgende hører, at tilstille Statssecretariatet enhver saadan Ansøgning, og i Forbindelse hermed yttre sig over den Ansøgendes Trang og Bærdighed, samt over de øvrige Omstændigheder, der kunne faae Indflydelse paa hans Adgang til den ansøgte Naade. 6) Saasnart Kongen har modtaget den første Forestilling fra Statssecretariatet for Naadessager, hvorved de i § 3 befalede Lifter ere fremlagte, vil Han indhente Finantsministerens Betænkning angaaende den Sum, der for nærværende Aar kan anvises til Gratialer; hvorefter Kongen vil bestemme denne Sum saavel i det hele, som og i Særdeleshed den Deel deraf, som maa anvendes til forudbestemte Gratialer, samt iøvrigt afgive Sin nærmere Resolution med Hensyn til de Individer, hvem saadanne Gratialer blive at bevilge. Siden haver Finantsministe ren i det Budget, som ved hvert Aars Slutning forelægges Kongen for det følgende Aar, at bringe den Sum i Forslag, der maa anvendes til Gratialer og hvilken saavidt muligt stedse bør indskrænkes, hvorimod der under ingen Omstændigheder maa andrages paa noget Gratiale, som ikke kan udredes af bemeldte Sum. 7) Da den Sum, der paa Finantsministerens Forestilling bevilges til Gratialer, omfatter Alt hvad der af noget Slags Fond, som til Statsformuen er at henregne, maa anvendes til saadant Brug, faa vil det tillige med bemeldte Forestilling være at foreslaae, og ved allerhøiefte Resolution at be= 30 Pl. pm et Statssecretariat forNaadessager 7-8 §. 3 Jan. stemme, hvad der, saalænge visse særegne under de forskiellige Regierings-Collegier og Departementer henlagte Fonds finde Sted, af disse bør refunderes Finantsfassen med hensyn til den Deel af Gratialerne, sem efter de hidtil fulgte Regler ville været at udrede af bemeldte Fonds. 8) Den bevilgede Sum bliver efterhaanden at anvise til bemeldte Statssecretariat, for igiennem sammes Kasserer at udbetales de dermed Benaadede, enten engang for alle eller til de i saa Henseende bestemte Tider. For Anvendelsen af den anviste Sum aflægger Kassereren aarlig documenteret Regnskab, der giennemsees og attesteres af Statssecretairen for Naadessager, og derpaa afgives til Finantsministeren, som, efter at have foranstaltet det revideret, deroi har at indgive allerunderdanigst Beretning. 9) lagtet det følger af § 1 i dette Rescript, at der heller ikke af den almindelige Pensionskasse kan meddeles noget Gratiale, saa skal det dog være Directionen for bemeldte Kasse tilladt at giøre Kongen Forestilling om Forskud til de pensionsberettigede Enker eller Børn af Embedsmænd, som ved den nærmest forestaaende almindelige Pensionsforestilling funne vente at komme i Betragtning til Pension. 3 Jan. Raadstue-pl. ang. Abhons Commune Afgifter f. 1840 (Defol. 21 Dec. 1839) S. 457. Bed Kongens Diesol er bestemt,at Kbhavns Commune- Afgifter for Aaret 1840 ffulle opkræves saaledes: 1) Den samlede Grundskat med 107,132 Rbd. 64 ß. Sølv. In num dom nomulo:20 9 12,430 9bd. Solv. litr shod hemlig til:iging a) Borgervæbningen b) Indqvarteringen 36,400 c) Renovationsvæsenet 7,300 d) Bægtervæsenet. 41,002 oge) Lygtevæsenet 10,000 mal 106 107 10 64 d 2) Brolægningsskatten med 30 bß pr. gavn af Steenbroen for Stadens og dens Indvaaneres Andeel. 3) Vandskatten med Rbß Solo pr. Alen af Stadens sfat- } tepligtige Forhuusbygninger og Abß pr. Alen af Side- og Everhuusbygninger for dem, som have Pomposandog iovrigt under Jagttagelse af Bestemmelserne i Anordn. 21 Apr. 1812 8 og 10. Pl. ang. Kbhavns Commune-Afgifter. 31 1840. 4) Næringsskatten med . 50,000 Abd. Solv. 3 Jan. 5) Fattigskatten med Arealskattens oprindelige Beløb 2 Gange taget. [Jvfr. Coll. . S. 92]. ad dom Vi Raadstue-Pl. ang. Mesterstykke ved Snedkerlauget. 3 Jan. S. 458. dod do me dynaid, read only Den, ifølge Raadstue-Pl. 26. Mai 1820, hidtil gieldende Bestemmelse om Mesterstykket ved Snedkerlauget i Kbhvn forandres for Fremtiden derhen, at Lauget opgiver hvilket Meubel den vedkommende Stykmester, i henhold til bemeldte Placat, har at forfærdige og dertil foreløbigen at giere Tegning, men at det derhos er Stykmesteren tilladt, faafremt han maatte attraac det, at udføre et andet Meubel til Mesterstykke, hvis Forarbeidning ffionnes at fræve ligesaa megen Indsigt og Kunstfærdighed, dog at dette ligeledes fuldføres efter en af ham selv forfattet og af det Kgl.. Academic for de skionne Kunfter approberet Tegning. Foruden de hidtil foreskrevne Arbeider har den Paagieldende endvidere, efter Opgave fra Lauget, at forfærdige og til Academiets Approbation at indsende Tegning til en fimpel Boutif eller lignende, inden i en borgerlig Bygning forefaldende, Arbeide uden Decorationer, hvilken skal bestaae af Grundtegning, Opstalt og Giennemsnit i reen Contour, saaledes at derved tydelig angives, hvorledes Stykmesteren agter at benytte de ham opgivne Rum. Pat. f. Holsteen ang. Fordelingen af de ved Stænder: 7 Jan. forsamlingen og Valgene til samme foranledigede Omkostninger. S. 27. Pat f. Slesvig ang. famme Gienstand. 27 Jan. Pat. f. Holsteen indeholdende en nærmere Bestemmelse af 7 Jan. de Omkostninger, der i Medfør af § 80 i Fr. 15 Mai 1834 om Provindsialstændernes Indretning blive at repartere. S. 29. menino spills Pat. f. Slesvig om samme Gienstand. 7 Jan. Fr. ang. Journalføringen ombord i danske Skibe. Cancell. 10 Jan. 30. [C. T. 121, jvfr. Vib. St. E. I. 385, II. 347. Noest. St. T. 11. 1075.] Tang Efterat Kong Frederik den Siette i 1836 havde modta get et Andragende fra Provindsialstænderne for Siællands, Fr. om Skibsjournaler 1 S. P 10 Jan. Fyens og Lollands-Falsters Stifter samt for Island og Færserne, der gik ud paa Ophævelsen af den ved Fr. 19 Marts 1817 med hensyn til Sfibsjournaler paabudne Indretning, a&oget andet Andragende fra Provindsialstænderne for Nørre Jylland, hvori disse, i at erfiende den ved bemeldte Fr. fore skrevne Ordens Gavnlighed, dog indstillede, at adskillige Lettelser i de af Frs Bestemmelser flydende Byrder maatte tilstaacs, fandt K. Frederik overveiende Betænkeligheder ved at felge de førstnævnte Stænders Indstilling, hvorimod Han fandt sig bevæget til at bevilge alle de til Lettelse i hine Byrder førende Forandringer, hvorpaa de sidstmeldte Stænder havde andraget, og dertil endog at feic andre. I denne Henseende lod Han, ved Stændernes Forsamling i 1838, disse forelægge et Udkast til en ny Anordning ang. fornævnte Gienstand, den sfulde træde i Stedet for Fr. 19 Marts 1817. J at afgive Betænkning herover ere Provinosialstænderne for Siællands, Fyens og Lolland-Falsters Stifter, samt for Island og Fær verne vedblevne deres tidligere Andragende, hvorimod Provindstalstænderne for Norre-Jylland intet Væsentligt have havt ved det forelagte Udkast at erindre. Ligesom nu under denne Sa gens Stilling den i Udkast forelagte Anordning end ikke funde tilbageholdes uden i det mindste for en rum Sid at betage Søfarten de af begge Stænderforsamlinger attraaede Lettelser, saaledes har Kongen heller ikke, efter Sagens noieste Overveielse, funnet komme til anden Erfiendelse, end at den ved meerbemeldte Anordning foreffrevne Orden bidrager saa meget Er til at betrygge Skibsjournalernes Paalidelighed, at Fordelene- Theraf maae overveie de dermed forbundne Byrder, naar disse lettes i Overeensstemmelse med det forelagte Udkast. Han har derfor besluttet at give bemeldte Udkast Lovskraft, dog med nogle mindre væsentlige Forandringer, som han i Anledning moaf Provindsialstændernes Betænkninger har fundet at Samme O fan modtage. Han har derfor, i at ophæve ovennævnte Fr. 19 Marts 1817, anordnet og befalet som følger: 1) Enhver Skipper, som fører et dansk Skib paa dicifer, der gaae Beften for Linien fra Tegelen til Lindesnæs og Often for Rygenwalde og Calmar, skal stedse have en Logbog ombord, der Fr. om Skibsjournaler 1-4 §. 33 .1840. indrettes saaledes som i det Folgende bestemmes. 2) Denne 10 Jan. Logbog, der skal kunne benyttes for alle de Seiser, der giøres med samme Skib, skal bestaae af godt stærkt Papir og pære indbunden, med en forsvarlig lidse glennemdraget og pagineret. Den autoriseres og forsegles af Dommeren paa det Sted, hvorfra Reisen begynder, i Kbhvn af Justitiarius i Soretten. For denne Autorisation nyder vedkommende Embedsmand ialt 2 Rbd. Solv, naar Skibet er over 50 Commercelasters Dragtighed, men ellers 1 Rbd. Toldvæsenets Betiente skulle have Tilsyn med, at enhver Skipper, naar han udflarerer sit Skib for saadanne Reiser som forommeldt, tillige medbringer Logbog, og til den Ende skulle de paategne, at denne ved Udgaaende er dem forevist, dog uden derfor at nyde nogen Betaling. Skulde det paa langvarige dicifer indtræffe, at Logbogen, formedelst Reisens Længde bliver fuldskreven, kan den - danske Consul eller Vice-Consul i en fremmed Havn, til hvem Skipperen derom maatte henvende sig, autorisere en ny Logbog, hvorom han, umiddelbart efter de i den ældre Logbeg giorte sidste Tilførsler, ber giore Paategning i famme. Dog har den af ham autoriserede ny Legbeg fun Gyldighed for den øvrige Deel af samme Reise, og bliver for saadan Autorisation kun det halve Gebyr at erlægge imod det, som foran er tilstaact Dommeren, hvilket dog altid skal erlægges i Sølvmynt. 3) I Logbogen skal, fra den Dag af Koffenet tændes, den Vagthavende, være sig Capitain, Overstyrmand eller anden Styrmand, saasnart han er aflest af sin Vagt, indfere ci alene hvad der imidlertid er passeret Seiladsen og Coursen vedkommende, men endog enhver anden Begivenhed, som paa nogen Maade kunde være til Oplysning enten for Rhederne, Afladerne eller Assurandeurerne. Saafremt der ved Logbogens Førelse skulde indløbe nogen Skrivfeil, maa denne ikke rettes saaledes, at Stedet derved giøres ulæseligt, eller ved Raderinger; men det skal faaledes overpriffes eller overstryges, at man fan læse hvad der forhen har staact. I Bogens Førelse skulle alle Skippere og Styrmænd rette sig efter det her vedføiede Schema. 4) Saafremt der paa en Reise tilstøder Skibet nogen Skade, i Anledning af hvilken Protest XXIII. Deels ifte hefte. (3) Fr. om Skibsjournaler 4-6 S. 10 Jan. skal nedlægges, og Skipperen anløber en dansk Havn eller en fremmed Havn, hvori dansk Consul eller Vice-Consul er ansat, skal han i det seneste 24 Timer efter sin Ankomst oplevere sin Logbog, i førstnævnte Tilfælde til Stedets Dommer og i sidste til Confulen eller Vice Confulen. Bemeldte Embedsmænd have, strax efter den sidste Tilførsel, under Dag og Datum at paategne, at saadan Foreviisning, inden de foreskrevne 24 Timer efter Ankomsten er foregaaet, samt anmærke, om Bogen inden den Tid er befunden at være ført ordentlig Dag for Dag. Skeer Opleveringen ikke inden 24 timer, skal det anmærkes, med Tilførsel af, hvor lang tid Skipperen er udebleven. For fornævnte Attestation nyder vedkommende Embedsmand det halve af den Betaling, som er bestemt i § 2. Jovrigt bør Bogen, efterat det Foreskrevne er iagttaget, uopholdelig tilbageleveres Skipperen. 5) Naar Sfipperen fommer tilbage med Skibet til en dansk Havn, hvor Reisen ansees at have Ende, skal han inden 24 Timer afgive sin Logbog, i Kbhavn til Juftitiarius i Søretten, og ellers til Stedets Dommer. Be meldte Embedsmand har strax under den sidste Tilførsel at bevidne, om Bogen i behørig Tid er indleveret, og om den daglig er ført eller ikke. For denne Bevidnelse erlægges, saafremt Skibet er over 50 Commercelester, 1 Rbd. 2 Mk. Solv, hvis Reisen ei har varet over et halvt Aar; 2 Rbd. Sølv, hvis den har varet over et halvt men ei over 1 Aar; men 2 Rbd. 4 Mk. Sølv, hvis den har varet over 1 Aar. Men er Skibet af ringere Drægtighed end foranforte, bliver i alle Tilfælde kun den halve Betaling at erlægge. Endes Reisen i en fremmed Havn, forholdes med dette Eftersyn saaledes, som i § 4 er befalet for de Tilfælde, hvori Sfibe, efter lidt Skade, anløbe en saadan Havn. Dersom det ei af Sopasset eller For hyringscontracten kan ffiennes, naar Reisen er endt, da skal saadant ansees at være Tilfældet, naar Skibet kommer tilbage til en dansk Havn og der udlosser sin Ladning eller den største Deel deraf, eller naar Mandskabet afmonstres. 6) I alle Tilfælde, hvor enten Rhederne, Afladerne eller Assurandeu rerne til Sandhedens Oplysning affe Logbogen fremlagt, bør den uvægerligen fremlægges. Dersom Skivet endnu ikke er selss IXX. Fr. om Skibsjournaler 6-9 §. 35 1840. Hiemkommen, saa at den ei kan fremlægges in originali, bør 10 Jan. Skipperen indsende en notarialiter bekræftet Gienpart deraf til Afbetiening. 7) Befindes en Sfipper eller Styrmand at have efterladt at føre Logbogen i Overeensstemmelse med de her givne Ferskrifter, da skal han første Gang, han har giort sig ffyldig i saadan Forseelse, ansees med en Mulet af 20 til 50 Rbd. Solv efter Omstændighederne, anden Gang med en Mulet af 50 til 200 Rbd. Sølv, og tredie Gang forbryder han sin Ret til at føre Skib eller lade sig forhyre som Styrmand. Dersom nogen Skipper eller Styrmand skulde have ført falsk Logbog eller forfalsket samme, saa skal han ikke alene have forbrudt sin Ret til at fare som Skipper eller Styrmand, men desuden ansees med Straf efter Loven for Bedrageri, samt være pligtig til at give Skadeserstatning. Hvis nogen Skipper eller Styrmand befindes at have raderet i den af ham førte Legbog eller ved Overstregning at have giort Noget af sammes Indhold ulæseligt, da skal han, om saadant er skeet uden lovstridig Hensigt, ansees med samme Straf, som i nærværende § er foreskreven for Mangel af at føre Logbogen; men, Hvis Sagens Omstændigheder vise, at Raderingen, eller Overstregningen er ſfeet i Hensigt at fordolge det paa Reisen Passerede, da straffes den Skyldige, ligesom her forhen er fastsat for falsk Bogføring. 8) Saafremt nogen Skipper forfemmer, naar han i det i § 4 omhandlede Tilfælde anløber nogen Havn eller maar Reisen er til Ende, at lade Logbogen forevise og attestere, skal han ansees med en Mulct fra 2 til 5 Rbd. Sølv efter Omstændighederne for hver 24 Timer, i hvilke han har forfømt saadant. De Eager, som maatte opstaae i Anledning af saadan Overtrædelse, blive at forfølge politiretsviis, men dog i Kbhavn, under Jagttagelse af de for Politisager gieldende Regler, altsaa uden at nogen Actor' udnævnes, at behandle ved Søretten. 9) Alle Skippere og Styrmænd skulle være betænkte paa, i ulyffelige Tilfælde at bevare Logbogen dige med Skibets øvrige Papirer. Saafremt disse ere reddede, men Logbogen befindes at mangle, bør Skipperen med sit Mandskab bevise Anledningen til denne Mangel, og kan han da ikke føre ffielligt Beviis for, at Mangelen ei kan tilregnes ham, (3 *) Fr. om Skibsjournaler 9- 12§. 10 Jan. bør han ansees enten med en Mulet fra 10 til 100 Rbd. Sølv, eller hvis det befindes, at han med Forsæt har undladt at redde Logbogen, med den i § 7 for falff Bogføring bestemte Straf. 10) Skipperen maa, under Ansvar efter Sagens Omstændigheder og med Hensyn til Analogien af denne Anordn. 7. og 9, ikke tilintetgiøre Logbogen, forinden Alt, Reifen vedkommende, endeligen er afgiort mellem Rhedere, Afladere og Assurandeurer. Naar Skibet efter fuldendt Reise kommer tilbage til en dansk Havn, og Skipperen foretager en ny Reise, forinden Alt, hvad der angaaer den forrige Reise, endeligen maatte være afgiort mellem alle Bedkommende, maa han ei medtage den til Skibet hørende Logbog, men skal for Rhederiets Regning befofte en ny Logbog, til den ny Reise. 11) Alle Mulcter, som i nærværende Anordn. ere bestemte, skulle tilfalde Fattigvæsenet paa det Sted, hvor Skibet har hiemme. De Betalinger, som ifølge Anordn. forefalde paa de Kgl. Colonier i Vestindien, erlægges med 1 Rbd. vestindisk Courant for hver Abd. Selv, og paa de Kgl. ostindiske Besiddelser med en Piaster for hver 2 Rbd. Solv. 12) Af de Betalinger, som efter det Foranførte til komme Justitiarius i Kbhavns Seret eller andre Dommere, bliver i Fremtiden ingen Afgift at erlægge til Justitsvæsenets Fond. Dag Schema til Logbog. Hvor Skibet er 37: 0181 Aar Maaned Sty: Dift. Be: ret me K.F. Cours holden Wind Beir Cours Dyb Grund be 1 2 3 4: 5 Markværdigt E. M. Kl. 1peilte ubi Mile 16 7 S 10 11 Dag og 112 Da tum 1 0 Kl. peilte i Nedg. fra ad fandt herved Misnisn.

Bftring Kl. biergebe r amfeil. F. M. 2 3 515 6 7 Sl. maalteo hei og peilte den fra ab fandt Misvisn. Kl. Bestr. 8 9 10 11 12 pumpet Streg. ft. t. maalte o ' bei og peilte i S. S. 0. t. t. maalte hoi fandt ved disse2deHeiderBredden at være 0 Dm Midd, maalte Bredde. " bei i S. Generale misvisende Gours er forbedret med fra ab Pr. Gissede NBredde o NVeftring. Pt. Længde ' ' Generale retvisende Cours er fra ad Dbferverete Brebbe Generale Distance er Mile. Tunt Mark. Naar Stibet er i saadanne Farvande, at Bobstud ei behoves, falde be 2de sidste Rubrikker bort. 38 10 Jan. 51102 Regl. for Nysteds Lodseri 1-4 S. (+) Specielt Regl. for Lysteds Lodseri (Udfærdiget af Adm. og Commis. Coll.). 1) Ved dette Lodferi skal være 1 Fastlods og 1 Reservelods, hvilket Antal dog efter Overlodsens Indstilling fan forøges cller formindskes, naar dertil maatte findes Anledning. Havnecommissionen i Nysted foreslaaer for Overlodsen Den, den onsfer ansat til Lods, og dersom denne Embedsmand troer, ikke at kunne ansætte Den, som er bragt i Forslag, bør han derom giøre Indstilling til Collegiet. Disse Lodser skulle holde en tik Lodstienesten passende Lodsbaad. 2) De med Lodésignal fra Giedserodde ankommende Skibe skulle disse Lodser være pligtige at modtage ved Flinthorne, og de, som komme vesterfra for at lodses over Rødsand, skulle de modtage udenfor denne Grund; ved Udgaaende skulle de lodse til Flinthorne og om forlanges frit ud tilsøes forbi Giedserodde eller ind til Nykøbing, famt over Rødsand. De skulle efter Overlodsens Bestemmelse udsætte og i god Stand vedligeholde det i Farvandet indtil Nyfred fornødne Antal Prikker og endvidere en Prik paa hver af Grundene: Ladegaardsrevlen, Rødsteensrevlen og Harken. Prikkerne paa den nordre Side af Farvandet skulle stedse være forsynede med Halmviske og paa den anden Side med Riisfofte. For disse Prikker skal af ethvert Skib eller Fartsi, som er tvende Commercelæster drægtigt eller derover, naar det beseiler bemeldte Løb uden Lods, erlægges 6 Rbß. Sølv pr. Commercelæst for Indgaaende og ligesaameget for Udgaaende. Af de Skibe eller Farteier, som bruge Lods, svares i Priffepenge 3 Rbß. Selv pr. Commercelæst for Indgaaende og ligesaameget for Udgaaende, faalænge den nuværende Fastlods, er i Posten; men efter hans Afgang skulle Priffepenge ikke erlægges af de Skibe eller Fartøier, som bruge Lods. 3) Det sfat være disse Lodser tilladt, naar de kunne undværes fra Lodseriet og de besidde den fornødne Duelighed, saavel at lodse til noget af Stederne paa den holstenske, meklenborgske eller pommerste Kyft, som dertil at lade sig fragte med Baad mod Betaling efter Overcenskomst. 4) Naar et fib, som anfommer til Flinthorne med Giedser Lods ombord, betimelig har heist Lodssignal, og Nysteds enten ikke fra Stibet fan sees at Regl. for Nysteds Lodseri 4-5 S. fomme ud, eller haardt Veir, Modvind eller Strøm giør det 10 Jan. umuligt for ham at komme betids nof, da er det Giedser Lods tilladt at bringe Skibet ind til Nysted. Det samme er Nyfiøbings Lod tilladt, naar bemeldte Hindringer giøre det umu= 8% ligt for Nysteds Lods at komme betids nok til det af ham lodsede Skib. 5) Ved dette Regl. hæves de tidligere specielle Be stemmelser, som ere givne for dette Lodseri og ikke heri indeholdes. Jøvrigt bliver den almindelige Lovgivning for Lodsvæsenet i Dmarf, nemlig Fr. og Negl. 27 Marts 1831, at følge, forsaavidt samme der er anvendelig. (+) Tapt f. Lysteds Lodferi. Qu 10 Jan. Befg. fra Politiet ang. Ordens Overholdelse ved Rong 13 Jan. Frederik d. 6tes Liigbegængelse. S. 478. ater Rentekamm. Pl. (defol. 17 Jan.) ang. Repartition 20 Jan. deels af den extraordinaire Bekostning paa Anskaffelse af Fourage til Landmilitair-Etaten i Dmk fra 26 Oct. 1839 til 26 Oct. 1840, deels af Marschpenge for Landsoldaterne i d Dmk for 1840. S. 38. Til Dækning deels af den til Anskaffelse af Fourage for Landmilitair-Etaten i Danmark fra 26 Oct. 1839 til 26 Oct. 1840 fornødne Udgift, efter Afdrag af hvad for Fouragen, i Overeensstemmelse med Fr. 28 Juli 1784 § 3, godtgiøres af Kongens Kasse, deels af Marschpenge for Landsoldaterne i Danmark for 1840, ffulle, ifølge nysnævnte Fr. samt Fr. 20 Juni 1788, de fornødne Summer reparteres, Fourage-Betalingen paa alt uprivilegeret Ager- og Engs-Hartkorn i bemeldte Rige, og Marschpengene saavel paa dette Hartkorn som paa al uprivilegeret Skov- og Mølle-Skyld sammesteds, begge Dele dog med Undtagelse af Bornholms og Amager Lands Hartkorn. Som Folge heraf og paa Grund af Fr. 15 Sept. 1832, blive i Aaret 1840, for at dække det til de omhandlede Udgifter i samme Aar calculerede Belob, efter Fradrag af hvad der er befundet at være, ved Udskrivningen efter Pl. 16 Dec. 1837, indkommet mere, end de Udgifter af det ovennævnte Slags, der for Aaret 1838 virkeligen have fundet Sted, under Eet at udrede 49 Rbs. Tegn pr. Tonde uprivilegeret Ager- og Engs Hartkorn og 2 Roß. Tegn pr. Tonde Pl. ang. Fourages Anskaffelse m. v. 20 Jan. uprivilegeret Skov- og Mølle-Skyld, saaledes at Beløbet opkræ ves i samme Terminer, og efter samme indbyrdes Forhold for disse, som Landsfatten. 28 Jan. Cancellie-Pl. (Refol. 17 Jan.) for Dmark, ang. Udlæn dinges Ret til Lægepraxis, naar de have underkastet sig Examen ber i Landet. S. 39. Kongen har resolveret at, i Lighed af hvad der ved Refol. 27 Aug. 1839 er bestemt med Hensyn til Udlændinge, som ved Universitetet i Kiel aflægge de der forordnede Prøver i Medicinen og Chirurgien, ffal, til Betryggelse for Opnaaelabsen af Diemedet med denne Resolution, være fastsat, at heref=

tter ingen Udlænding, som underkaster sig den ved Pl. 30 Jan.

31 Jan. 12 Febr. 1838 anordnede Lægeexamen, derved kan erholde Adgang til Lægepragis, med mindre han ved bemeldte Examen har erholdt bedste. Charakteer. Brødtart f. Kbhavn. S. 459. pl. ang. yderligere Lettelse i Afgifterne til Riøben havns Brandkasse. Cancell. S. 40 [E. T. 161]. me Gr. Efterat det ny Fond, som den Khavnske Brandkasse, hvis ældre Formue ved den i 1795 Staden overgaaede store Ildebrand var aldeles udtømt, ifølge Anordn. 17 Juli s. A. havde at opsamle, var voret til mere end 800,000 Rbd. Sølv, blev det, i Overeensstemmelse med Interessentskabets Ønske og i henhold til bemeldte Anordn. § 13 Litr. d, ved Pl. 20 Mai 1829 bestemt, at Assurancepræmien af de Brandforsikringer, som den 31 Dec. 1795 vare indtegnede i Brandkassen, indtil videre skulde være nedsat fra 1 pro Mille til pro Mille og at samme Nedsættelse efterhaanden skulde indtræde med Hensyn til de øvrige Forsikkringer, naar de uafbrudt havde vedvaret i 33 Aar eller derover. Da nu bemeldte Fond, naar det særlige Administrationsfond dermed forenes, har opnaaet en Størrelse af over 1,500,000 Rbd., har Interessentskabet andraget paa, at alt Brandcontingent, faalænge Kassen beholder en saa stor Formue, maa bortfalde for enhver Forsiffring, der er eller efterhaanden bliver over 33 Aar gammel, samt at den særlige Afgift, der, efter ovenmeldte Anordn. 17 Juli 1795 § 12 Litr. b, er blevet svaret til Dækning af Bestyrelses-, TaxaPl. ang. Lettelse i Afgift. t. Brandkassen 1-3 §. 1840. tions- og andre Omkostninger, maa hæves. Og da Kongen 12 Febr. har fundet, at Kassen under sin nærværende gode Tilstand, taaler saadan Afgang, saa byder og befaler Han som følger: 1) For Fremtiden bortfalder den pro Mille Afgift, som efter Pl. 20 Mai 1829 §§ 1 og 2 skal udredes af de i Kbhavns Brandkasse forsikkrede Bygningers Forsikkringssum, efterat der i 33 Aar uafbrudt deraf har været svaret det fulde Brandcontingent 1 pro Mille. Dog saafremt Brandforsikkringens Fond nogensinde maatte gaae ned under 1,500,000 Rbd., bliver bemeldte pro Mille paany at udrede, faalænge indtil Kapitalen atter naaer hiin Størrelse. 2) Ligeledes bortfalder den særskilte Afgift af 2 Sfill. for hvert Hundrede Rigsbankdaler, der hidtil, i Overeensstemmelse med Anordn. 17 Juli 1795 § 12 Litr. b, har været svaret af samtlige i Kbhavns Brandkasse forsikfrede Bygninger, til Dafning af Brandforsikkringens Administrations-Uldgifter. 3) Jøvrigt vil det have fit Forbli vende ved Anordn. 17 Juli 1795 og Pl. 20 Mai 1829, ligesom de foranførte Bestemmelser ere uanvendelige paa de ovenmeldte Afgifter, forsaavidt disse allerede inden nærværende Aar have været forfaldne til Betaling. Cancellie-Pl. for Danmark, ang. 2fdragsrettens Ophæ- 20 Febr. velse imellem Danmark og Frankfurt am Main. S. 42. Gr. Efterat Kongen af Danmark og Senatet i den fri Stad Frankfurt am Main ere fomne overeens om, at Afdragsretten, der i Følge den tydske Forbundsact 8 Juni 1815 Art. 18 og den tydske Forbundsforsamlings Beslutning 23 Juni 1817 allerede er ophævet imellem Hertugdommene Holsteen og Lauenborg og ovennævnte Stad, ligeledes skal være ophævet imellem Kongen af Danmarks ikke til det tydske Forbund henhørende Lande paa den ene og Staden Frankfurt am Main med dertil hørende Gebet paa den anden Side, er der under 27 Dec. 1839 af det Kgl. Departement for de udenlandske Sager, efter dertil meddeelt allerheieste Bemyndigelse, derom udstedt en Declaration, som under samme Dato er bleven udveglet med en ligelydende af det frankfurtske Senat, og hvis Bestemmelser herved befiendtgiøres til Efterretning og behørig Jagttagelse. 1) Af ingen Formues Udførsel fra Kongeriget 42 Pl. om Aforagsrettens Ophævelse 1-5 S.. 20 Febr. Danmark og Hertugdømmet Slesvig til den fri Stad Frankfurt am Main eller dens underliggende Territorium, skal der, hvad enten saadan Udførsel foranlediges ved Udvandring, Arv, Legat, Brudeudstyr, Gave eller i andre Tilfælde, svares nogetsomhelst Afdrag, eller nogen Bortflytningsafgift (jus detractus, census emigrationis) oppebæres. 2) Under denne Ophævelse, der og giensidig gielder, hvor Formue udføres fra bemeldte Stad til Kongeriget Danmark eller Hertugdømmet Slesvig, ere paa ingen af Siderne de Afgifter indbefattede, som uden Hensyn til, om Gienstanden forbliver i Landet eller ikke, udredes baade af Fremmede og Indfødte. 3) Foranførte Afgiftsfrihed skal udstrække sig saavel til det Afdrag og den Bortflytningsafgift, der vilde have indflydt i de Kgl. Kasser, som til de Afgifter, der ellers maatte, være tilfaldne Individer, Communer eller offentlige Stiftelser. 4) Bestemmelserne i de foregaaende s træde i Kraft fra 1 Jan. 1840, saaledes at i Henseende til Arvemidler bliver den Tid, disse udføres, og ikke den, da Arven faldt, at tage i Betragtning. 5) Den i foranførte ss. bestemte Flytningsfrihed har intet Hensyn til Personer; hvorimod det i denne Henseende forbliver ved de i denhver af de respective Stater nu eller i Fremtiden gieldende Anordninger, forsaavidt de angaae den Udvandrendes Person: og hans personlige Forpligtelser, navnlig forsaavidt Krigstieneste betræffer. 25 Febr. Cancellie Pl. om Udvidelse til Danmark af de i Pat. 10 Juni 1809, ang. Bremer og Weser Søtønders Biergning, indeholdte Bestemmelser for Slesvig og Holfteen. S. 44. Collegium seniorum i Bremen har i et giennem den Kgl. Ministerresident i Hamborg indsendt Andragende anholdt om en Udvidelse til Kongeriget Danmark af den Concession i Henseende til Biergningen af Bremer og Weser - Sotonder, der, forsaavidt Hertugdommene Slesvig og Holsteen vedkommer, tidligere paa Begiæring af fornævnte Collegium er bleven tilstaaet. Da Kongen har indvilliget dette, saa blive folgende for bemeldte Hertugdemmer i Pat. 10 Juni 1809 foreskrevne Regler fra nu af ogsaa anvendelige i Danmark. Fornævnte Pl. om Søtenders Biergning. 43 Sotonder, hvilke ere betegnede med Navnet "Bremen". og med Stadens Vaaben, som er en Nøgle, skulle i intet Til fælde behandles som strandet Gods, men efter foregaaende Anmeldelse af Biergningen, uopholdeligt udleveres til den, som ovenmeldte Collegium dertil. befuldmægtiger, imod Erlæggelse af den istedetfor Biergelen fastsatte uforanderlige Betaling, nemlig fem Rigsdaler i Guld for hver Tonde og fire Ljf. for hvert Led af de ved Tønden værende Kiæder, saa at ingen flere end disse Omkostninger maa beregnes eller tages, naar Collegium selv lader Tønde og Kiæde afhente, hvorimod i andet Fald Omkostningerne paa Tilbagebringelsen bør erstattes efter Billighed. Saa skal det og være Pligt for Dvrigheden paa Søkysten, naar nogen saadan Setende er bierget, da ufortøvet derom at give ovenmeldte Collegium Underretning, dog paa. dettes Bekostning. Tyende Anordn. f. Slesvig og Holsteen. S. 45. Brødtapt f. Kbhavn. S. 461. 1840. 25 Febr. 25 Febr. 28 Febr. Adm. og Commis. Coll. Pl. (Refol. 9 Febr.), ang. en 7 Mart. forandret Bestemmelse af Betalingen for Lodsning mellem Roeskilde og Frederikssund, samt om Lods-Betalingen i Almindelighed for Skibe eller Farteier, hvis Brede udenbords overgaaer af deres Længde paa Stævnen. S. 60. Kongen har resolveret, 1) at den ved Tarten af 5 Febr. 1835 for Lodsning imellem Noeskilde og Frederikssund bestemte Betaling af 3 Abdir. Solv fra 1ste April til 30 Sept. og 4 Rbdir. Sølv. fra 1 Oct. til 31 Marts for ethvert Fartei uden in Hensyn til Dybgaaende, forandres til Betaling for hver Fod det lodsede Skib elfer Fartei er dybgaaende, fra 1 Apr. til 30 Sept., begge inclusive, 42 Rbß. Sølv, og fra 1 Oct. til 31 dreimb Marts, begge inclusive, 56 Rbß. Selv, samt 2) at den im ovennævnte Tart og i Tarterne for endeel andre Lodserier givne Bestemmelse, at der af Skibe, hvis Brede udenbords overgader Deel af deres Længde paa Stævnen, skal betales som for fladbygte Skibe, ophæves, saaledes at den forhøiede Lodsbetaling af Gang mere i Lodspenge end efter den for ethvert Lodferi gieldende Tayt, for Fremtiden alene skal erlægges af m Pl. om Betaling for Lodsning 2 S. 7 Mart. de egentlig fladbygte Skibe eller Fartoier, som Smakker og alle, der fare med Sværd. 7 Mart. (t) Gen. Postdir. pl. ang. Oprettelsen af et Reg ningsførende Posteppeditions-Contoir for Brev- og Pakkeposten i Brunsbüttel. Kongen har resolveret, at der i Brunsbüttel fra 1 Apr. 1840 maa oprettes et Regningsførende Postexpeditions-Contoir for Brev og Pakkeposten. I Overeensstemmelse hermed skulle de til og fra Brunsbüttel bestemte Pakkepostsager taxeres efter Miletallet til Izehoe med Tillæg af 3 Miil. Hvad de til og fra Brunsbüttel bestemte Breve angaaer, saa bliver Portoen derfor at erlægge efter følgende Tagt for et enkelt Brev mellem Brunsbüttel og Rbs. Selv 06. Solv 6 F Solv Aalborg 29 Grenaae 29 Lyngby. 29 Aarhuus 26 Hadersleb 16 Mariager 29 Altona 10 Hamborg 10 Maribo. 32 Apenrade 16 Heide 10 Meldorf 10 Arensborg. 13 Heiligenhafen 16 Middelfart 19 Aerecskiebing, 29 Helsingøer 29 Nakskov 35 Assens 19 Hirschholm 29 Nestved. 29 Bogense 22 Hierring 32 Neumünster 10 Bramstedt 6 Hobro 29 Neustadt 13 Bredstedt 13 Holbef 29 Nordborg 16 Borg 16 Holstebro 29 Nortorf. 10 Cappeln 13 Horsens 22 Nyborg 22 Christiansfeldt. 19 ufum. 13 Myfiobing paa Crempe 3 Shehoe. 3 Falster 32 Ebeltoft 10 Kallundborg 32 i Jylland 38 Eckernforde 29 Kellinghusen 6- Siælland 32 Elmshorn 6 Kiel.. 10 Nysted. 32 Eutin 13 Kiøbenhavn 29 Odense. 22 Faaborg Flensborg - Fredriksborg Fredrikshavn Fredrikssund Fredriksstadt Fridericia Glückstadt 13 Kolding 29 Korsøer 32 Kierteminde 29 Lemvig 26 Kiege 29 Oldenborg 13 19 Oldeslohe 13 26 Pinneberg 10 26 Pleen 13 29 Preek 13 10 Lunden. 19 Lübeck 10 Præstoc 29 13 Randers 26 6 Lütjenborg 13 Rendsborg- 10. sindu Pl. om et Postcontoir i Brunsbüttel. Rbß. Selv .045 Rbs. Rbf Solo nahal Selv Ribe 19 Sfive 35 Tonningen 10 Ringfiøbing 26 Slagelse 26 Ulzborg 10 Ringsted 29 Sonderborg 16 Uetersen 10 Roeskilde 29 Sore 26 Wandsbeck 10 Rudkiebing 29 Stege 32 Warde 22 Rødby. 32 Storehedinge 29 Weile 19 Sarkiøbing 32 Stubbefiebing. 32 Wiborg 29 Slesvig 10 Svendborg 26 Wilster 3 Segeberg 10 Sæbye. 35 Wordingborg 29 Skanderborg Skagen 22 Thisted 42 Wyck 16 35 Tøndern 16 Ved denne Pl. udgaaer Brunsbüttel af den i Brevposttagten 28 Mai 1801 3die § Nr. 3 anførte Fortegnelse over de Steder, hvortil Breve ikke directe kunne afsendes og betales, og henhører derimod nu til de i bemeldte Tarts 1ste § Nr. 2 be nævnte Steder, hvortil Brevene ligefrem funne betales, ligesom og denne Taxt i alle dens ikke ophævede eller forandrede Puncter, tilligemed de andre Brevposten angaaende Bestemmelser, navnlig Brevposttagten 15 Juli 1818 og Pl. 8 Juni 1838 C ogfaa gielde for Brunsbüttel. Ligeledes blive Pakkeposttagten 9. Dec. 1836 tilligemed alle øvrige for Pakkeposten gieldende Anordninger, fra 1 April d. A. af, at anvende paa Brunsb úttel. (+) Pat., hvorved de raadgivende Provindsialstænder 9 Mart. for Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter, samt for Island og Færøerne, sammenfaldes. Cancell. Kongen har besluttet at lade de raadgivende Provindfialstænder for Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter, samt for Island og Færøerne, træde sammen den 15 Juli 1840. Det er derhos Hans Billie, at deres Forhandlinger skulle være sluttede inden 2 Maaneder fra den Dag, da de, som ovenmeldt,. tage deres Begyndelse. Jdet Kongen hermed kundgiør dette for samtlige Hans fiære og troe Underſaatter i fornævnte Provindser, befaler han tillige samtlige Medlemmer af bemeldte Hans troe Provindfialstænder, saavel dem, der af Ham dertil ere udnævnte, som dem, der ifølge Balg have at indtræde is 01 01 of of 29 1840. 46 Pat. ang. Provindsialstænd. Sammenkald. 9 Mart. Forsamlingen, at de til ovenmeldte Tid indfinde sig i Roess kilde, for at samles i det i Anordn. 28 Mai 1831 og Fr. ang. Provindsialstændernes Indretning, forsaavidt Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter, samt Island og Færøerne angaaer, d. 15 Mai 1834, betegnede Diemed, og navnligen at fornemme, hvad Kongen igiennem Sin Commissarius vil lade dem forelægge til Raadgivning. Ligesom Kongen iøvrigt vil have dem henviste til Indholdet af bemeldte Anordninger, saaledes givr Han og Regning paa, at samtlige Medlemmer af Stændernes Forsamling stedse ville erindre sig de landsfaderlige Hensigter, hvori Provindsialstænderne ere indstiftede, lade disse Hensigters Opnaaelse være sig magtpaaliggende, dertil efter bedste Evne bidrage, og saaledes svare til den dem viste Tillid. Til Sin Commissarius ved den saaledes berammede Stendernes Forsamling har Kongen fundet for godt at udnævne Sin Generalprecureur for Danmark, Conferentsraad Ørsted. (†) Pat. ang. Sammenkaldelsen af de holsteenske Provindsial -Stænder. 9 Mart. Mart. Kgl. Bekiendtg. for Siællands, Fyens og Lollands- Mart. Falsters Stifter, samt for Island og Færøerne ang. Be regningen af de 6 2ar, paa hvilke de Deputerede og Suppleanterne til Provindsialstændernes Forsamling ifølge Fr. 15 Mai 1834 § 7 udvælges. Cancell, S. 62. [C.. 234. Sioest. St. T. f. 1838 I. 687, II. 998.] I Overeensstemmelse med et Andragende fra Provindsialfrænderne for Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter, famt for Island og Færserne, har Kongen fundet for godt, angaaende Beregningen af de 6 Aar, paa hvilke de Deputerede og Suppleanterne ifølge Fr. 15 Mai 1834 § 7 vælges, at fundgiore følgende Bestemmelse: De 6 Aar, hvorpaa de Deputerede i Provindsialstænderne saavelsom Suppleanterne, i Overeensstemmelse med Fr. 15 Mai 1834 § 7 vælges, blive for de Balg, der ere foretagne ifølge det Pat. 21 Mai s. A. at regne fra 1 Jan. 1835, og for fremtidige. almindelige Balg fra den paa Udløbet af de 6 Aar, hvori de ældre Valg gielde, følgende 1ste Januar. Kgl. Bekiendtg. for Torre-Jylland, ang. samme GienBekg. ang. de Stænderdep. Valgtid paa 6 Aar. 1840. Stand og af samme Indhold. [C. T. 234, jefr. Vib. St. T. 9 Mart. f. 1838 I. 983., II. 341.] Fr. f. Slesvig og Holsteen ang. Helligholdelsen af Søn- 10 Mart. og Helligdage. S. 63. Fr. f. Slesvig og Holsteen ang. Tiden for Gudstienestens 17 Mart. Begyndelse i Landdistricternes Kirker. S. 72. nondonill BIR Raadstue-Pl. ang. Mester og Svendestykke for Uhr 18 Mart. magere. S. 463. 300176 I Medfør af den, ved Reffr. 24 Dec. 1823, dertil medi deelte Bemyndigelse har Magistraten fastsat, at de, der herefter forfærdige Mester eller Svendestykke i Uhrmager-Professionen, skulle foruden de allerede i denne Henseende foreskrevne Arbeider tillige godtgiøre deres Duelighed i at forgylde Uhrværket. Cancell.-P., ang. Ovartalscoursen for Apr., Mai og Jun. 20 Mart. S. 74. (Af samme Indhold som pl. 20 Dec. 1839.) (+) Gen. Postdir. Pl. (Refol. 6 Mart.), ang. Oprettelsen 21 Mart. af et Regningsførende postexpeditions-Contoir for Brevposten i Remmels. Kongen har resolveret, at der i Remmels fra 1 Apr. 1840 maa oprettes et Regningsførende Postexpeditions-Contoir for Brevposten. I Overeensstemmelse hermed bliver Pertoen for de til og fra Remmels bestemte Breve at erlægge efter følgende

Tart for et enkelt Brev mellem Remmels og Rbs. Selo Rts. Rbs. Celo Selv Aalborg 29 Erempe 6 Glückstadt. 6 Aarhuus 22 Ebeltoft 29 Grenaac 29 Altona 10 Eckernforde 10 Haderslev 13 Apenrade 13 Elmshorn 6 Hamborg 10 Arensborg 13 .Cutin 10 Heide 10 Assens 16 Faaborg 22 Heiligenhafen 13 Bogense 19 Flensborg 10 Helsingøer 129 Bramstedt 6 Fredriksborg 29 Hirschholm. 29 Bredstedt 13 Fredrikshavn 29 Hiørring 29 Burg 13 Fredrikssund 29 Hobro. 26 Cappeln 10 Frederiksstadt 10 Holbek 29 Christiansfeldt 16 Fredericia 16 Holstebro 29 0948 Pl. om et Postcontoir i Remmels. Rbf. hf. Selo Rbs. Celo Solv Horsens 19 Nortorf 6 Skanderborg 19 Husum 13 Nyborg 19 fagen 32 JBehoe. Kallundborg 29 3 Nykiobing paa Falster Sfive. 32 29 Slagelse 22 Kellinghusen 6 i Jylland 35 Sønderborg 13 Kiel. 10 iiælland 29 Soree 22 Kiøbenhavn 29 Nysted 29 Stege 29 Kiege 26 Odense 19 Storehedinge 26 Kolding 16 Oldenborg 13 Stubbefiebing. 29 Korsøer 22 Oldeslohe 13 Svendborg 22 Kierteminde 22 Pinneberg 10 Sæbye 32 Lemvig 29 Pleen. 10 Thisted 38 Lunden 10 Preeß 10 Tondern 13 Lübeck 13 Præstoc 29 Eønningen 10 Lütjenborg 10 Randers 26 izborg. 13 Lyngbye Mariager 29 Rendsborg 3 Uetersen 10 26 Ribe 16 Wandsbeck 10 Maribo 29 Ringfiøbing 22 Warde 19 Meldorf 10 Ringsted 26 Weile 16 Middelfart 16 Rocskilde 26 Wiborg 26 Nakskov 32 Rudfiobing 26 Wilfter 103 Nestved. 26 Rødby 29 Wordingborg 29 Neumünster 10 Sarfiebing 29 ycf 13 Neustadt Nordborg 13 Slesvig 6 Ergesfiebing 26 13 Segeberg 10 B St of er Bed denne Placat udgaaer Remmels af den i Brevpofttarter af 28 Mai 1801 3die Nr. 3 anførte Fortegnelse over de Steder, hvilke Brevpoften ikke berører, og hvortil kun Frankering til nærmeste Postcontoir kan finde Sted, og henhører derimod nu til de i bemeldte Tarts 1ste Nr. 2 benævnte Steder, hvortil Brevene ligefrem kunne betales, ligesom og denne Tart i alle dens ikke ophævede eller forandrede Puncter, tilligemed de andre Brevposten angaaende Bestemmelser, navnlig Brevpofttarten af 15 Juli 1818 og Pl. 8 Juni 1838 ogsaa gielde for Remmels. 24 Mart. Cancellie-Pl. (Refol. 18 Mart.) ang. Forandring i Straffen for gientaget ulovlig Brændeviinsbrænden af Bønder. S. 75. [E. . 293.] ae US Kongen har refolveret saaledes: Ligesom allerede Pl. 20 Mai 1835 Pl. ang. Straffen for Brændeviinsbrænden. med hensyn til ulovligt Krohold har forandret den Bestemmelse i 24 Mart. Fr. 2 Aug. 1786 § 13, hvorefter Bonder, naar de gientagne Gange giøre sig skyldige i de deri omhandlede Forseelser, ci, som Andre, funne afsone samme med Beder, men ansees med Fæstningss arbeide, der dog ved senere Anordninger er forandret til Fængs sel paa Band og Brod, saaledes skal og hin Bestemmelse være forandret, forsaavidt ulovligt Brænderie angaaer, saa at ogsaa Bonder, naar de befindes skyldige i denne sidstnævnte Forseelse, fun straffes med Bøder efter Forordningens § 3. Universit. Dir. Bkg. (Refol. 13 Mart.) ang. forandrede 24 Mart. Regler for Censuren og Charakteerbestemmelsen ved den philologiste Embedsexamen. S. 76. Paa Universit. Directionens Forestilling ang. nogle Forandrin ger de hidtil, ifølge Fund! 7 Mai 1788 Cap. IV § 1 og 6 og Fr. 24 Oct. 1818, fulgte Regler for Censuren og Cha rakteerbestemmelsen ved den philologiske Embedsexamen, har Kongen bestemt som følger: 1) For hver enkelt af de Videnskabsfag, hvori ved bemeldte Examen examineres, skal gives en speciel Charakteer, hvilken tildeles saavel efter de skriftlige som efter de mundtlige Besvarelser, umiddelbart efter den mundtlige Examination, af Examinator og de Censorer, som i det Folgende for ethvert Fag blive anordnede. Af bemeldte Specialcharakterer uddrages en Hovedcharakteer, efter Regler, som nærmere af Directionen for Universitetet og de lærde Skoler, blive at bestemme, og saavel Specialcharakteren som Hovedcharakteren blive at indføre i Candidatens Testimonium publicum. 2) Specialcharakteren i de respective Fag bestemmes af følgende Examinatorer og Censorer, nemlig: i Latin og Græst af vedkommende Professorer i den latinske og græske Philologie, hvoraf den ene examinerer og den anden er tilstede som Censor, og af Metropolitansfolens. Rector, i hvis Forfald en af Metropolitanskolens Overlærere ber møde som Censor; i Historien af de to Professorer i Historien, af hvilke den ene examinerer og den anden er tilstede som Censor, tilligemed en anden dertil valgt Censor, som kan være en af Censorerne i de andre Fag; i Zebraist af Professoren i de orientalske Sprog som Examinator, af den theologiske Exami= XXIII. Deels 1ste Hefte. Btg. ang. den philologiske Embeds-Examen 2-3§. 24 Mart. nator og en af de philologiske Professorer som Censorer; i Theologien af en theologisk Professor som Examinator, af Biskoppen over Siællands Stift, eller i hans Forfald et Medlem af det theologiske Facultet, og endelig af en af Censorerne i de andre Fag; i Philosophien af den ene philosophiske Professor som Examinator, af den anden Professor i Philosophien som Censor, og af en blandt Censorerne i de andre Fag; i Mathematiken af Professoren i Mathematik som Examinator, af Professoren i Astronomie, og en dertil valgt Censor blandt Censorerne i de andre Fag. 3) Hovedcharakteren skal vel fremdeles, som hidtil, være en af de tvende: Laudabilis eller Haud illaudabilis, men saaledes at der til den førstnævnte kan, naar Examinanden særdeles har udmær fet sig, foies Tillæget: et qvidem egregie. 25 Mart. Pat. ang. Bestallingers og Benaadningsbreves Indsendelse til Confirmation. Cancell. S. 78. de Gr. Omendsfiendt Kongen ved Pat. 3 Dec. 1839 indtil videre har bekræftet alle af Kong Frederik den Siette uds nævnte eller stadfæstede Embedsmænd i Uldøvelsen af deres Embeder, i henhold til den af dem forhen aflagte Troskabs-Eed, saa finder Kongen det dog passende, at saavel alle Bestallings- og Confirmationsbreve, som andre Benaadningsbreve, der ere udfredte eller confirmerede af den Hoisalige Konge eller i Allerhøiftsammes Navn, indsendes for at bekræftes af Kongen. Derfor bydes og befales: at Enhver, der af Kong Frederik den Siette er bleven forundt nogen Bestalling, noget Privilegium eller nogen anden Benaadning, hvorved der er hiemlet vedvarende udøvelse af særdeles Rettigheder, saavelsom Enhver, som af ham er bleven meddeelt Stadfæstelse paa noget Bestallings- eller Benaadningsbrev af foranførte Slags, skal, faafremt han vil vente at nyde godt af samme, derom henvende sig med Ansøgning til Kongen igiennem det Collegium, under hvilket det meddeelte Brev er blevet udfærdiget, eller hvortil samme efter nuværende Indretninger nærmest fan anfees at henhøre, for at Sagen derfra kan blive Kongen foredragen til allerhøieste Beslutning. Med Ansøgningen haver Enhver tillige at lade følge en rigtig Gienpart under sin Haand eissat XX Pat. ang. Confirmation paa Bestallinger m. M. af det Brev, hvorpaa Confirmationen ansøges, eller neiagtig 25 Mart. Oplysning om sammes Datum og Indhold, saafremt Originalen skulde være forkommen. Tiden, inden hvilken saadanne Ansøgninger bør være indgivne til vedkommende Collegier, har Kongen bestemt for dem, der boe i selve Kongeriget Danmark til 1 Aug. indeværende Aar, og for dem, der boe eller opholde sig udenfor samme, til 1 Jan. 1841; dog kunne disse sidste ogsaa efter bemeldte Termins Forløb vente at erholde den attraaede Benaadning, saafremt det fees, at de påa Grund af deres Opholdssted ikke have været istand til inden befalet Tid at indkomme med deres Ansøgninger. Hvad de Bevillinger angaaer, der ifølge allerheieste Bemyndigelse ere udfærdigede af Collegierne i den Heisalige Konges Navn og under det Kgl. Segl, vil igiennem hvert vedkommende Collegium udkomme en særlig Kundgiørelse om, paa hvilke af disse de foranferte Bestemmelser ere anvendelige. Patenter om samme Gienstand f. Slesvig, Holfteen og 25 Mart. Lauenburg. Cancellie-Kundg. ang. hvilke af de igiennem det Danske 28 Mart. Cancellie ad mandatum udfærdigede Expeditioner der skulle indsendes til Confirmation. S. 80. I henhold til de Bestemmelser, som indeholdes i Pat. 25 Mart., ang. Bestallingers og Benaadningsbreves Indsendelse til allernaadigst Confirmation, har Kongen fastsat, at efternævnte af de i Kong Frederik den Siettes Regieringstid igiennem det Danske Cancellie i den heisalige Konges Navn og under det Kgl. Segl udfærdigede Expeditioner skulle indsendes til Collegiet for ligeledes ad mandatum at vorde confirmerede, nemlig Apothekerbevillinger, Giestgiverbevillinger, Bevillinger som Translator, Bevillinger som Strandingscommissionair og Bevillinger til Handel paa Landet. Angaaende Tiden, inden hvilke Ansøgningerne om Confirmation ſkulle være indsendte, med hvad videre dermed staaer i Forbindelse, blive de i ovennævnte Patent indeholdte Regler at iagttage. Gen. Postdir. Pl. ang. Vognmandstarten for Dan= 28 Mart. mark for April, Mai og Juni. S. 81. (Ligelydende med Pl. 24 Dec. 1839). (4*) 52 Brødtart f. Kbhvn. 30 Mart. Brødtapt for Kbhvn. S. 464. 10 Apr. Pl. ang. Tidenders og Tidsskrifters Forsendelse med Posten. Gen. Postdir. S. 82. [Jvfr. Rocsf. St. T. f. 1838. 727. II. 2778.] Til Lettelse for Postforsendelsen af Tidender og Tidsskrifter har Kongen, i Anledning af et fra Provindsialstænderne for Sials lands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter samt for Island og Færøerne indkommet Andragende, fundet for godt at afgive følgende Bestemmelser: 1) Refol. 22 Apr. 1834, hvorefter der indtil videre ikke maatte andrages paa, at de Lettelser, som vare tillagte nogle enkelte indenlandske Tidender og Tidsskrifter med Hensyn til Forsendelsen med Posten, udvidedes til flere, bortfalder herefter, saa at der atter, paa Vedkommendes Ansøgning, maa giøres Forestilling desangaaende; og naar Kons gen finder Sig bevæget til at tilstaae nogen Tidende eller noget Tidsskrift saadan Lettelse, vil ikke alene Forsendelsen skee imod saadanne modererede Udgifter, som i det Folgende bestemmes, men Postvæsenet paatager sig endog Ansvaret for den Udgiverne tilkommende Betaling. 2) Sager angaaende de foranførte Begunstigelser blive at foredrage Kongen af det Danske Cancellie, naar vedkommende Tidender eller Tidsskrifter udkomme i Danmark, men med hensyn til dem, der udgives i Hertugdømmene Slesvig, Holsteen eller Lauenborg, af det Slesvig Holsteen Lauenborgske Cancellie. Ved at foredrage Kongen Sagen haver vedkommende Collegium at yttre sine Tanker angaaende hvorvidt der er Grund til at tilstaae de paagieldende Tidender eller Tidsskrifter en saadan lettet Postforsendelse, enten uden Indskrænkning i Henseende til Tiden eller kun indtil videre. Hvad de Tidender og Tidsskrifter angaaer, som hin Tilladelse allerede er meddeelt under foranførte Indskrænkning, vil det derved have sit Forblivende. 3) Med Hensyn til de udenrigske Tidender og Tidsskrifter, som distribueres i Kongens Lande, vil Forestillingen være at nedlægge af det Danske Cancellie, saafremt det Postcontoir, ved hvilket Abonnementet modtages, er beliggende i Danmark, men af det Slesvig-Holsteen-Lauenborgske Cancellie, saafremt det er beliggende i noget af Hertugdømmene. 4) Saa ofte Generals Pl. ang. Postfors. af Tidender og Tidsstr. 4-9 §. postdirectionen finder det nødvendigt, bliver der at forfatte og 10 Apr ved Trykken at bekiendtgiøre en fuldstændig Fortegnelse over de Tidender og Tidsskrifter, som en lettet Postforsendelse er tilstaaet, med vedfoict Oplysning om Abonnementsprisen, samtlige Postudgifter, hvorefte samme udkomme o. s. v., af hvilfen Fortegnelse, som stadigen bliver at supplere og overeens stemmende med de sfete Forandringer at rette, der paa ethvert Postcontoir skal forefindes et Exemplar til Efterretning for Alle og Enhver. 5) Alle Tidender, som en lettet Postforsendelse er tilstaaet eller herefter maatte blive tilstaaet, kunne forsendes ei alene med de egentlige Brevposter og paa alle Postdage, men og med alle Postleiligheder (Diligencer, Dampskibe, Dagvogne o. s. v.), forsaavidt disse af Postvæsenet afbenyttes til Forsendelse af Breve, altsaa i Forening med disse, dog med Dagvognene i Danmark fun forsaavidt dertil maatte være Plads; hvorimod Forsendelsen af periodiske Heftefkrifter indtil videre bliver indskrænket til Pakkeposten. 6) Portoen for alle Tidender og Tidsskrifter, der enten udkomme eller distribueres i Danmark eller i Hertugdommene, skal, med Undtagelse af dem, som ifølge særegne Bestemmelser ere eller blive fritagne for Porto, herefter erlægges med 12, hvilke 12 med Hensyn til indenrigske Tidender og Tidsskrifter skulle beregnes af Abonnementsprisen paa Udgivelsesstedet, men med rigste af Postvæsenets Indfiebspris. 7) Enhver afsendende Postmester eller Avisexpediteur nyder for sin Uleilighed, Udgift og Regnskabsførelse i Anledning af Tidenders og Tidsskrifters paa foranførte Maade lettede Forsendelse et Emballagegebyr af 3, der beregnes paa samme Maade som Portoen. 8) For de distribuerende Postmestres Uleilighed ved Distributionen og Risico ved Indkassationen tillægges dem, istedetfor det for Tidender og Tidsskrifter hidtil forskielligt bestemte Distributionsgebyr, 10, der blive at beregne paa samme Maade som Portoen. 9) Saafremt nogen af Udgiverne af de indenrigske Tidender eller Tidsskrifter, hvilke en lettet Postforsendelse er eller bliver tilstaaet, skulde foretrække, ved en dertil antaget Commissionair, paa vedkommende Postcontoir at lade afhente de med Posten forsendte Exemplarer, samt selv sørge for Distribuhensyn til de uden= 54 Pl. ang. Postforf. af Tidender og Tidsst. 9-12 §. 10 Apr. tionen og Betalingens Indkassation, bliver der i Postudgifter i Alt kun at erlægge af Abonnementsprisen paa Udgi velsesstedet, af hvilken Postkassen erholder den i § 6 anførte Porto af 120 og Resten tilfalder den afsendende Postmester eller Aviserpediteur, deels som det i § 7 nævnte Emballagegebyr, deels som Erstatning for hans foregede Uleilighed med hos vedkommende Udgivere ved hvert Qvartals Udløb at opkræve fornævnte Siettedeel. 10) Den Postinspecteuren ved det danske Postcontoir i Hamborg tilflydende Afgift af 10% af Indkiøbsprisen af alle udenrigske Tidender og Tidsskrifter, som gaae igiennem hans Contoir, vil herefter være at afholde saaledes, at denne Embedsmand nyder, deels ligesom alle afsendende Postmestre det i § 7 bestemte Gebyr af 33, deels 7% af de 120, der ifølge § 6 skulle erlægges i Porto af disse Tidender og Tidsskrifter, og skal han af bemeldte 10% være forpligtet til, ligesom hidtil, at afholde alle de Udgifter, som medgaae til den af ham selv lønnede Avisexpediteur og dennes Medhielpere, samt ellers ere forbundne med denne Avisforsendelse. 11) De Postbuddene i Kbhavn for Tidender og Tidsskrifter hidtil tilfaldende Bærepenge, ligesom det Postmesteren i Helsingør for de norske og svenske Tidender, der requireres igiennem hans Contoir og distribueres i Danmark eller Hertugdommene, tilkommende Gebyr, skulle for Fremtiden bortfalde, imod at de Bedkommende, der for Tiden nyde disse Gebyrer, for deres Tienestetid erholde en passende Godtgiørelse. 12) Foranforte forandrede Bestemmelser om Postforsendelsen af Tidender og Tidsskrifter træde i Kraft den 1 Juli 1840. 10 Apr. 11 Apr. Pat. f. Hertugdommene Slesvig, Holsteen og Lauenburg om samme Gienstand. Fr. ang. Straffen for Tyveri, Bedrageri, False og andre dermed beslægtede Forbrydelser. Cancell. S. 86. [E. T. 345, jvfr. Vid. St. T. f. 1838 I. 184 II. 1565, Roest. St. T. 11. 2334. 2504.]*). Gr. Efterat have taget de af begge Forsamlinger af de

) Denne Frogs originale Text er forsynet med et Register over

Paragraphernes Indhold. Fr. ang. Straffen for Tyveri m. M. 1-3 §. 55 danske Provindsialstender indgivne Betænkninger over det dem 11 Apr forelagte Udkast til en Fr. ang. Straffen for Tyveri, Bedras geri, Falsk og andre dermed beslægtede Forbrydelser under noieste Overveielse, har Kongen fundet for godt at befale som føl ger: 1) Straf for første Gang begaaet simpelt Tyveri. Straffen for Tyveri skal, naar dette ikke er forbundet med nogen særegen Omstændighed, der medfører, at en eller anden af de nedenstaaende Bestemmelser deri gior Forandring, være i de ringere Grader Fængsel paa Vand og Brød fra 2 Gange .5 til 6 Gange 5 Dage, og ellers Strafarbeide indtil 4 Aar. 2) Det Stiaalnes Værdies Indflydelse paa Straffen." Ved Valget af den hoiere eller ringere Straffegrad efter § 1 have Domstolene at tage stadigt Hensyn til Tyveriets Stor relse, og derunder ikke blot til de stiaalne Kosters Bærdi, som særskilte Ting betragtede, men ogsaa til den særdeles Skade, som den Forurettede maatte have lidt, enten formedelst den Forbindelse, hvori disse Ting staae med en anden Ting, hvorfra de ere blevne afsondrede, eller af andre Aarsager. 3) Skærs pende Omstændigheder. Ved siden af den Indflydelse, der, i Overeensstemmelse med § 2 bliver at tillægge Tyveriets Bærdi, bør følgende Omstændigheder fornemmelig komme i Betragtning som Grunde til en forhøiet Straffegrads Anvendelse: 1) naar den stiaalne Ting var af saadan Beffaffenhed, at den Bedkommende ei kunde holde samme i noie Forvaring; 2) naar Nogen med Bold eller ved Hielp af Dirifer, falffe eller tillis stede Nøgler eller ved at bryde Segl har aabnet Skab, Kiste eller andet Giemmested, eller Forbrydelsen iøvrigt har været forbunden med særdeles Overlæg, Snedighed eller Dumdristighed; 3) naar den Skyldige befandt sig i en trangfri Forfatning; 4) naar han stod i den Bestiaalnes Tieneste eller af anden Aarsag skyldte denne særdeles Troskab og Omhu; 5) naar ellers hand Stilling, hans Forhold til den Bestiaalne eller den Tillid, som denne har vist ham, har givet ham en særdeles Leilighed til det af ham udøvede Tyveri; 6) naar Forbrydelsen, uden ganske at kunne henregnes til noget af de Tyverier, hvorfor der i det Følgende er fat en forhøiet Straf, dog nærmer sig et saadant med Hensyn til de Egenskaber, der have giort Fr. ang. Straffen for Tyveri m. M. 3-6 §. 11 Apr. famme til Gienstand for den skærpede Straffebestemmelse; 7) naar Forbryderens øvrige Bandel vidner om, at streng Straf behøves for at overvinde hans forbryderske Tilbøielighed; 8) naar han under samme Sag findes skyldig i flere Tyverier, i hvilket Tilfælde ikke blot det samlede Beløb af alle de stiaalne Koster ber komme i Betragtning, men ogsaa det større Hang til Misgierningen, som han har lagt for Dagen ved eftere at forbryde sig. 4) Formildende Omstændigheder. Derimod bør især følgende Omstændigheder komme i Betragtning som Grunde til Lemfældighed i Straffens Anvendelse: Ungdom, Eenfoldighed, forsømt Opdragelse, Forførelse, uforskyldt Trang, foregaaende god Opførsel, den ved skiodesløs Bevogtning givne særdeles Leilighed, Aabenhiertighed i at tilstaae og Redebonhed i at virke til den Bestiaalnes Skadesløsholdelse. 5) Tærmere Bestemmelser om Straffen af fængsel paa Vand og Brød. Ligesom det i det hele er overladt til vedkommende Retters Bedømmelse, hvilken Grad af den i § 1 hiemlede Straf, der i ethvert enkelt Tilfælde, naar alle Omstændigheder, der tale enten for eller imod den Skyldige, afveies imod hinanden efter de i § 2, 3 og 4 angivne Synspuncter, rettelig bor an vendes, saaledes vil det og især beroe paa disses noiagtige Overveielse af samtlige Sagens Omstændigheder, hvorvidt den Skyldige kan afsone sin Brøde med Fængsel paa Vand og Brød, Hvilken mildere Straf dog ci af Domstolene bør vælges, medmindre de formildende Omstændigheder maae ansees som de overveiende. 6) vægtyveri paa Marken. Den, som stic ler Hest eller stort Avæg paa Marken, bliver at hensætte til Strafarbeide fra 3 til 8 Aar efter Omstændighederne. Sfiondt dette ikke umiddelbart er anvendeligt, naar andre Kreaturer sriceles paa Marken, saa skal dog fligt Tyveri altid saavel i Analogic af foranførte Bestemmelse, som i Medfør af den i § 3 Nr. 1 foreskrevne Regel ansees med større Straf end andet Tyveri af lige Beskaffenhed, og navnlig vil Straffen idetmindste være at bestemme til offentligt Arbeide paa 1 Aar, naar der sticles enten Faar, eller Kalve eller Fol, hvortil dog kun et Dyr regnes, indtil det er blevet 1 Aar gammelt. Jøvrigt skulle Domstolene og være bemyndigede til at nedsætte den Fr. ang. Straffen for Tyveri m. M. 6-11 §. 1840. i Begyndelsen af nærværende § bestemte Straf, naar en aldeles 11 Apr. udlevet Hest stiæles paa Marken. 7) Kirketyveri. Tyveri, som begaaes i Kirke, ansees i Almindelighed med 3 til 12 Aars Arbeidsstraf. Dog, dersom de stiaalne Koster ikke tilhørte Kirfen eller nogen i Forbindelse dermed staaende Indretning, eller fun stode i fiern Forbindelse med Gudstienesten, og de derhos vare af ubetydelig Værdi, og iøvrigt Omstændighederne tale for Straffens Formildelse, bliver kun den i § 1 foreskrevne almindelige Tyvsstraf at anvende, ved hvis Bestemmelse der dog bør tages behørigt Hensyn til den foregede Strafværdighed, som Stedet, hvor Forbrydelsen er begaact, giver samme. Jøvrigt kan den, der friæler af Kirkeblokken, i intet Tilfælde nyde godt af denne mildere Bestemmelse, hvorimod han under alle Oms frændigheder bliver at ansee efter Paragraphens første Deel. S) Slotstyveri. Stialer Negen paa de Slotte eller Palaier, der tiene til Beboelse eller dog ere indrettede til at tiene til Beboelse for Kongen eller Nogen af Kongehuset, skal, uden Hensyn til hvem det Stiaalne tilhører, i lige Maade Arbeidsftraf fra 3 til 12 Aar anvendes, dog at ogsaa heri kan sfee en saadan Formildelse, som § 7 hiemler, saafremt Tyveriet er begaaet udenfor de Værelser, som ere indrettede til Brug for Kongen selv eller Nogen af de Kongelige Herskaber, og det Stiaalne derhos ikke er af betydelig Værdi, og heller ikke andre skærpende Omstændigheder finde Sted. 9) Posttyveri. Foranforte Straf af 3 til 12 Aars Hensættelse, til Arbeide er og anvendelig, naar Nogen sticler eller paa anden ulovlig Maade tilvender sig Noget, være sig Penge eller Andet, der forsendes med Posten, medens Samme endnu er under Postvæsenets Ansvar. Ved Anvendelsen af denne Bestemmelse vil det være en særdeles skærpende Omstændighed, naar Forbrydelsen er begaaet af en ved Postvæsenet ansat Person. 10) Skipperes og Styrmænds Tyveri paa det dem anbetroede Gods. Skipper (hvorunder enhver Fører af et større eller mindre Fartoi skal henregnes) eller Styrmand, som paa en tyvagtig eller underfundig Maade tilvender sig Noget af det, der er hans Baretægt eller Tilsyn betroet, straffes ligeledes med 3 til 12 Aars Hensættelse til Arbeide. 11) Tyveri, begaaet i An58 Fr. ang. Straffen for Tyveri m. M. 11-13 §. 11 Apr. ledning af Skibbrud, Ildebrand eller anden saadan Ulykke. Maar Skibbrud, Ildebrand eller anden saadan Ulykke benyttes til at bestiale eller besvige dem, som Ulykken er overgaaet, eller hvis Gods derved er blevet udsat for Fare, bør den Straf, som Forbrydelsen efter § 1 vilde have paadraget den Skyldige, skærpes indtil det Tredobbelte og Straffetiden altsaa efter Omstændighederne forlænges til 12 Aar. 12) Indbrud m. M. Har en Tyv paa en voldsom Maade eller ved Hielp af af Dirifer, falske eller tilliftede Nøgler banet sig Adgang til Huus, Gaard eller Værelser, beboede eller ubeboede, eller til Sfib, eller er det skeet ved at stige over Huus, Muur eller andet saadant Lukke, eller ved at stige ind ad Vinduer, Skorstene eller andre saadanne Aabninger, som ikke ere bestemte til Indgang, saa bliver han at straffe med Arbeide fra 2 til 6 Aar. Men, er det om nattetid, at Tyven paa en af de anferte Maader har indtrængt sig i et beboet Sted, eller dersom han paa en underfundig Maade har indsneget sig sammesteds for at kunne udøve Tyveri til hiin Tid, eller dersom ellers nogen af de ovennævnte Handlinger har været forbunden med Omstændigheder, som indeholde skiellig Grund til at antage, at Gierningsmanden i paakommende Tilfælde vilde bruge personlig Bold for at forsvare sig selv eller sine Koster, saa bliver han at ansee med 6 til 16 Aars Arbeide; og, dersom Nogen har udøvet flere deslige dumdriftige og farlige Tyverier, fan Straffen, under iøvrigt skærpende Omstændigheder, endog bestemmes til Arbeide for Livstid. Forsaavidt Forbryderen virkelig har brugt Bold eller bestemte Trudsler med Bold, vil der tillige være at tage Hensyn til de Bud, som findes i nærværende Anordnings §§ 34 og 36, i hvis Folge der efter Sagens Beffaffenhed endog kan anvendes hoiere Straf end den, som de ovenfor fremsatte Bestemmelser indeholde. 13) Straf for anden Gang begaaet Tyveri. Den, som efter een Gang at være demt for Tyveri atter findes skyldig i lige Forbrydelse, bliver, forsaavidt Straffen ellers vilde være at bestemme efter nærværende Frogs § 1, at ansee med Strafarbeide fra 1 til 8 Aar. Ved Straffetidens Bestemmelse bliver Størrelsen, Antallet og Beskaffenheden af de Forbrydelser, hvorfor den PaaFr. ang. Straffen for Tyveri m. M. 13-16 §. gieldende nu skal dommes, at tage i Betragtning i Overeens 11 Apr. stemmelse med de Negler, som ere foreskrevne i Frogs §§ 2-4; men i Forbindelse hermed ber og den Grad, hvori han forhen er funden skyldig, have Indflydelse paa den Straf, som bliver at tilkiende ham. Da Tyveriets Gientagelse derhos allerede i og for sig fordrer en alvorligere Straf, bør det fastsatte Minimum af 1 Wars Strafarbeide kun komme til Anvendelse, hvor den, som forhen har paadraget sig en af de ringere Straffegrader, igien i en ubetydelig Grad gier sig skyldig i denne Forbrydelse. 14) 7ærmere Bestemmelser for det Tilfælde, at det gientagne Tyveri er qvalificeret. Hvis den gientagne Forbrydelse er af det Slags, som denne Anordnings §§ 6-12 have tillagt en særdeles Strafværdighed, saa ville Bestemmelserne i § 13 være at anvende i Forbindelse med dem, der indeholdes i fornævnte . Men, dersom den eller de Tyvsforbrydelser, som ere Gienstand for den senere Paatale, i og for sig egne sig til en saa hoi Straf, at det ikke bliver muligt ved Siden af samme at tillægge Gientagelsen en passende Indflydelse, uden at gaae udenfor den hoieste Straffegrad, som den vedkommende § hiemler, hvad enten denne saa er lige med den, som er fastsat i § 13, nemlig 8 Aar, eller høiere, saa bliver der, hvis den tidligere forskyldte Straf ikke maatte være aldeles ubetydelig, til hiin Straffegrad at foie 1 til 3 Aars Arbeide. Forsaavidt iovrigt §§ 9, 10 og 11 tildeels indbefatte Handlinger, der ikke ligefrem høre under det almindelige Begreb om Tyveri, men dog ganske ere satte ved Siden af samme med hensyn til Straffen, saa vil slig Forbrydelse ogsaa, hvor der sporges om Anvendelse af Straffen for gientagen Forbrydelse, i Eet og Alt være at betragte som Tyveri. 15) Straf, for tredie Gang begaaet Tyveri. Findes Nogen 3die Gang i Tyveri, bliver han at ansee med Strafarbeide fra 4 til 16 Aar under de i § 13 nævnte Hensyn. Men, hvis den eller de nye Forbrydelser maatte være af det Slags, som omhandles i s 6-12, saa vil efter de begaaede Forbrydelfers Grovhed i Forbindelse med Størrelsen af de den Skyle dige forhen idemte Straffe, endog offentligt Arbeide paa Livstid kunne idømmes hain. 16) Straf for fierde Gang begaaet 60 Fr. ang. Straffen for Tyveri m. M. 16-21 §. 11 Apr. Tyveri. Dersom Nogen efterat være dømt i Overcensstemmelse med § 15 atter befindes i Tyveri, bliver han, selv under iøvrigt formildende Omstændigheder, at domme til 8 Aars Arbeide; men, ere Omstændighederne af anden Beskaffenhed, vil, under Jagttagelse af Grundsætningerne i § 13 og 15, Straffetiden blive at forlænge eller endog Arbeide paa Livstid være at fastsætte. 17) Straf for femte Gang begaaet Tyveri. Den, som 5te Gang giør sig skyldig i Tyveri, bliver altid at ansee med Strafarbeide paa Livstid. 18) Om Indflydelsen af de den Skyldige i medhold af de ældre Love overgaaede Domme. De Straffedomme, som ere Forbryderen overgaaede efter de ældre Anordninger, skulle, eftersom de ere ham overgaacde for 1ste, 2den Gang begaact Tyveri o. s. v., have samme Indflydelse paa den Straf, der for senere Forbrydelser skal paalægges ham, som om de vare afsagte i Overeensstemmelse med denne Fr. 19) Om de efter en Persons Domfældelse opdagede Tyverier, paa hvilke han forhen har lagt Skiul. Naar den, som har været under Tiltale for Tyvsforbrydelse, derunder har lagt Stiul paa nogle af de Forbrydelser, hvori han var skyldig, og han paa Grund deraf dommes i en mildere Straf end den, som, hvis ogsaa disse havde været oplyste, vilde været ham paalagt, saa vil han siden under en ny Sag være at domme til den yderligere Straf, som han med hensyn til de saaledes fordulgte Forbrydelser vilde have forskyldt. 20) Om de den Skyldige tidligere overgangne Domme, der opdages, efterat han for nye forbrydelser er demt. Paa lignende Maade forholdes og, naar Nogen ved usand Forklaring har saaledes fordulgt den ham overgaarde Dom, at han derved har unddraget sig den Straf, som han med hensyn til Gientagelsen havde forskyldt. Men, dersom dette opdages paa en Tid, da han skal dommes for senere Tyvsforbrydelser, straffes han saaledes, som Tilfældet vilde været, faafremt han forhen havde været dømt i den Straf, der vilde været ham paalagt, hvis de tidligere overgaaede Domme vare komne for Dagen. 21) Om Medvirkning til Tyveri. De, som under Udførelsen af Tyverier ere, om det endog blot er ved deres Tilstedeværelse for at holde Vagt og understøtte Tyvens Fr. ang. Straffen for Tyveri m. M. 21-22 §. Mod, behielpelige til at befordre Tyveriernes Fuldbyrdelse eller 11/Apr. bortrydde Hindringerne, saavelsom og de, der ved at forføre, tilskynde, give Anvisning, forsyne med Værktøi, aabne Tyven Udsigt til at giemme eller afsætte sine Kofter, eller paa nogen anden lignende Maade ved foregaaende Handlinger medvirke til en saadan Forbrydelse, skulle straffes, som om de selv havde ftiaalet, saaledes at der ved Straffens Bestemmelse tages Hensyn saavel til de Tyveriers Størrelse, Antal og Beskaffenhed, hvortil de have medvirket, som til Medvirkningens Grad, saa og til alle de øvrige Omstændigheder, der i Overeensstemmelse med § 2, 3 og 4 bør have Indflydelse paa Straffens Storrelse. Da der saaledes ved Straffens Bestemmelse bør tages Hensyn saavel til Graden af den Skyldiges Medvirkning som til de øvrige Omstændigheder, der medføre, at Forbrydelsen i større eller ringere Grad kan tilregnes ham, saa følger deraf, at han snart kan blive anseet med heiere Straf end den, som vil blive at paalægge den umiddelbare Gierningsmand (f. Er. naar Forældre tilskynde deres Børn til at sticle, eller iøvrigt Gierningsmandens Alder, Umodenhed, eller det Forhold, hvori han staaer til den, der medvirker til Forbrydelsen, maa give den Sidste en særdeles Indflydelse paa ham), snart med ringere (saasom hvis Forbrydelsen blev udført i et større Omfang eller med mere skærpende Omstændigheder end den, der som foranført fremkaldte eller befordrede samme, kunde have giort Regning paa). 22) Hæleri. Den derimod, der uden noget Slags foregaaende Aftale eller Overeenskomst giør sig medskyldig i et allerede fuldbyrdet Tyveri, enten ved at tilforhandle sig eller paa anden Maade modtage de Koster, hvorom han vidste eller formodede, at de vare stiaalne, saavelsom den, der lægger Dolgsmaal paa Koster, der efterlyses som Eieren ulovligen frafomne, bliver at ansee-i Analogie af de angaaende felve Tyveriets Afstraffelse givne Bestemmelser, dog med en forholdsmæssig Nedsættelse i Straffen. Denne skal, hvis der ikke forhen er overgaaet den Paagieldende Dom for lige Forbrydelse, i Forhold til de Forbrydelsers Størrelse, Mængde og Beskaffenhed, hvori han har taget Deel, samt Graden i selve denne Deeltagelse, i Forbindelse med de øvrige Omstændigheder, Fr. ang. Straffen for Tyveri m. M. 22-25 §. 11 Apr. som forhoie eller nedsætte hans Strafskyld, være fra 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød til 2 Aars Strafarbeide. Besindes han anden Gang, bliver 'Straffens ringefte Grad 4 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Bred og dens hoieste 4 Aars Strafarbeide. Giør han sig atter skyldig i lige Brøde, skal Straffetiden være fra 2 til 8 Mar, og, findes han fierde Gang, fra 4 til 16 Alar. Femte Gang ffal 8 Aars Strafarbeide være den ringeste Straf, men efter Omstændighederne endog faadant Arbeide paa Livstid kunne finde Sted, hvilken sidste Straf stedse skal anvendes, hvis den Paagieldende siette Gang maatte blive funden skyldig i foranførte Brøde. 23) Da der kunne tænkes Tilfælde, hvori Nogen, som redelig er kommen i Besiddelse af stiaalne Koster, dog lægger Delgsmaal paa samme, naar de efterlyses som Eieren ulovligen frakomne, uden at han derved har havt til Hensigt at fravende Eieren sit Gods, men kun har ladet sig bestemme af sieblikkelig Forlegenhed eller Frygt, saa bør han, naarOmstændighederne vise dette, kun. ansees med en passende Pengebod eller en kort Tids Fængsel, og efter Sagens Beskaffenhed vil han endog kunne forskaanes for al Straf, dersom han selv siden af egen Drift er kommen frem med de Koster, hvis Besiddelse han fra først af urigtigen fragif. 24) Den, der gier Bane eller Næringsvei af at tilforhandle sig eller paa anden lignende Maade at modtage ftiaalne Koster, og som saaledes, sfiondt uden nogen udtrykkes lig Aftale, har givet Tyvene Opmuntring til at sticle ved at aabne dem Leilighed til at blive af med deres Koster, straffes, som om han selv havde ftiaalet (§ 21). 25) Straffen for den Hæler, der forhen er dømt som Tvv, og den Tyv, der forhen er dømt som hæler. De Domme, som forhen ere en Tyvshæler overgaaede for Tyveri, blive at tage i Be tragtning til Straffens Skærpelfe paa samme Maade, som om han derved var befunden i Tyvshæleri. Er den, der nu skal dømmes som Tyv, forhen funden skyldig i hæleri, kan han i intet Tilfælde dømmes mildere, end om den ny Forbrydelse blot bestod i Hæleri; men, dersom den Straf, hvortil han som Tyv vilde være at dømme, allerede er større end den, der fra foranførte Synspunkt kunde paalægges, ham, bliver hiin ældre Fr. ang. Straffen for Tyveri m. M. 25-28 §. Dom, ved Bestemmelsen af Straffen for det af ham begaaede 11 Apr. Tyveri, alene at tage i Betragtning i Overcensstemmelse med denne Fr. 3 Nr. 7. 26) Tyveri, begaaet af Børn imellem 10 og 15 Aar. Stieler Barn imellem 10 og 15 Aar, straffes det enten med Riis af Slutteren under Fogdens Opsyn eller med Fængsel fra 1 til 4 Uger. Ved Valget af de fornævnte Strafarter bør det fornemmelig komme under Overveielse, hvilken af disse der efter de personlige Egenskaber og Forhold kan antages at være det virksomste og hensigts mæssigste Middel til Barnets Forbedring, ligesom der ogsaa bør tages særdeles Hensyn til, om der paa Stedet haves et Fængsel, hvor Barnet ei alene kan være befriet for skadeligt Samqvem med Andre, men ogsaa have passende Beskæftigelse og være under tilbørligt Tilsyn. Men, er et særdeles strafværdigt Tyveri begaaet af et Barn, der mere nærmer sig 15 end 10 Aars Alderen, og derhos dette Barns Udvikling og de øvrige Omstændigheder tale for en heiere Grad af Tilregnelse, bliver det enten at ansee med en alvorlig Revselse af Niis, efter Omstændighederne fordeelt paa 2 Dage, dog ingensinde ad Gangen over 25 Slag, hvorved naturligvis bør paasees, at dets Sundhed ikke lider, eller med Fængselsstraf indtil 8 uger. 27) Befindes et Barn under 15 Aar anden Gangri Tyveri, vil det blive at ansee i Overeensstemmelse med den sidste Deel af § 26; men, dersom denne allerede er anvendt paa samme, kunne efter Omstændighederne begge de der nævnte Straffe i Forening paalægges det. Skulde Barnet, endnu inden det opnaaer 15 Aars Alderen, oftere lade sig finde i Tyveri, bliver det at hensætte til Strafarbeide indtil 2 Aar. 28) Jøvrigt bør det, naar Børn findes sfyldige i Tyveri, tages under noie Overveielse, om der ikke af Forældrene eller Andre, hvem For forg for Barnet paaligger, maatte være viist en saadan Mangel paa behørig Omhu for dets Sædelighed, at et særdeles Tilsyn fra det Offentliges Side eller en anden Foranstaltning maatte være fornøden for at frelse det fra videre Fremgang paa Lastens og Fordærvelsens Bane, hvorom Dommeren haver at henvende sig til de Autoriteter, som Tilsyn med Opdragelsesvæsenet tilkommer. Hvis Forhold og Omstændigheder giøre Fr. ang. Straffen for Tyveri m. M. 28-30 §. 11 Apr. det antageligt, at det Barn, der første Gang befindes i Tys veri, ved anden Foranstaltning, som fan træffes, vil rettes og forbedres uden at lide den Straf, som efter de foranførte Bestemmelser skulde paalægges samme, bliver derom at giøre Indberetning til det Danske Cancellie, som da skal være bemyndiget til at frafalde Paatalen. 29) Tyveri, begaaet af unge Mennesker imellem 15 og 18 Aar. Sfiendt de almindelige Forskrifter om Straffene for Tyveri og Hæleri blive anvendelige ved det opnaaede 15de Aar, saa ber der dog ei blot i henhold til § 4, ved Straffegradens Bestemmelse vises sær deles Lemfældighed imed unge Mennesker, der ere imellem hiin Alder og 18 Aar, forsaavidt ikke Forbrydelsens Beskaffenhed eller den Paagieldendes øvrige Forhold maatte vidne om et saadant Hang til Forbrydelse, at Strenghed bliver fornøden; men Kongen vil endog, for at Fængselsstrafs Anvendelse paa deslige unge Menneffer saa meget muligt kan undgaacs, have bestemt, at, hvor den almindelige Straf vilde være Fængsel paa Vand og Brød, ber en Mandsperson i bemeldte Alder, hvis det efter indhentet Erklæring fra en autoriseret Læge findes, at der med hensyn til hans Helbredstilstand ingen Betænkelighed derved kan haves, og Omstændighederne ellers ikke tale derimod, istedet for at lide Straf af Fængsel ansees med Slag af en Rotting, ikke under 10 og ikke over 25 Slag *).. Er den Skyldige af Avindefion, eller er hiin Legemsrevselse af anden Aarsag uanvendelig, bliver i Overeensstemmelse med Fr. 12 Juni 1816 § 7 Fængsel paa sædvanlig Fangefost at anvende, men kun i det Halve af det der bestemte Dagetal, hvorhos der, i Lighed med hvad der er fastsat i § 26, skal dras ges Omsorg for at give den Paagieldende passende Beskæftigelse i Fængslet. Jøvrigt skal den Lempelse i den almindelige Straf, som nærværende § har hiemlet med Hensyn til ovenmeldte unge Mennesker, ikke betage den Dom, som overgaaer et saadant, sin Virkning til Straffens Skærpelse i Tilfælde af Forbrydelsens Gientagelse. 30) Til- Jefr. G. Str. 3 Nov. (E. T. 1235). most Fr. ang. Straffen for Tyveri im. M. 30-31 §. 30) Tilfælde, hvori den almindelige Tyvsstraf bortfal: 11 Apr. der paa Grund af forbrydelsens Beskaffenhed. Da der gives Handlinger, der, skiøndt de efter deres Form maac henføres under det almindelige Begreb om Tyveri, dog paa Grund af Gienstandens Ubetydelighed, i Forbindelse med dens øvrige Beskaffenhed eller formedelst særdeles Forhold, ikke i den almindelige Forestilling fremtræde som en saadan Forbrydelse og derfor heller ikke vidne om den paa at tilvende sig Andres Gods rettede Villie, der hører til Tyveriets sande Væsen, saasom naar Frugter paa anden Mands Mark eller i dennes Hauge, eller Føde- eller Drikkevarer borttages til umiddelbar Fortæring eller dog af ubetydelig Værdi, uden at der i den Maade, hvorpaa den Paagieldende har banet sig Adgang til de Steder, hvor bemeldte Frugter eller Barer fandtes, er Noget, som udelukker Handlingen fra den foranførte mildere Bedømmelse, saa vil Kongen, i Overeensstemmelse med den Grundsætning, der allerede forhen med Hensyn til nogle enkelte Tilfælde har vist sig i flere Lovsteder, f. Ex. 6-17-30 cfr. 31, have fastsat som almindelig, saavel for disse som for andre Tilfælde af lignende Natur gieldende, Regel, at de ikke skulle behandles som Tyveri eller uden paa dens Forlangende, som derved finder sig forurettet, giøres til Gienstand for Undersøgelse eller Paatale. Men, naar en saadan Handling paaflages, bliver Sagen at behandle politiretsviis, og den Paagieldende, sem findes skfyldig, at ansee enten med en Bod indtil 20 Rbd. Selv eller efter Dinstændighederne med Fængsel indtil 14 Dage. Dog, hvis et Forhold af foranførte Beffaffenhed, enten fordi det i Begyndelsen har havt Udseende af en større Brøde eller formedelst sin Forbindelse med andre Handlinger, der egnede sig til offentlig Undersøgelse, er blevet Gienstand for en saadan, bliver den Straf, som den Paagieldende derved har paadraget sig, at bestemme ved den Dom, som afsiges under den desangaaende anlagte Justitssag, forsaavidt ikke vedkommende Eier har frafaldet Paatale. 31) Ulovlig Skovhugst og anden Skovforbrydelse. Hvad ulovlig Skovhugst og anden Skovforbrydelse angaaer, vil det indtil videre have sit Forblivende ved de derom givne særegne Anords XXIII. Deels 1ste Hefte, (5) Fr. ang. Straffen for Tyveri m. M. 31-34§. 11 Apr. ninger. 32) Om de handlinger, som i Loven henføres til Ran. De Handlinger, som i Lopen henføres til Ran, skulle, forsaavidt de bestaae i Borttagelse af rørlige Ting, for Fremtiden i alle Maader behandles efter de Bestemmelser, sonr nærværende Anordn. indeholder for Tyveri. Hvad de Tilfælde angaaer, hvori egenmægtig Behandling af Andres urørlige Ting efter Loven straffes som dian, da, ligesom saadant Forhold efter sin Natur maa henføres til Bold paa Andres Eiendele, bliver Straffen derfor at bestemme efter Grundsætningerne for dette sidste Slags Forbrydelser. Det Samme bør og være Reglen i det i Lovens 6-15-19 omhandlede Tilfælde, naar Intet er blevet borttaget af den, der paa den i Artiklen ommeldte Maade har krænket Beifreden. 33) Om den med Magt eller Trudsel forbundne Borttagelse af anden Mands Gods. Derfom Nogen for at frarane en Anden hans Gods har brugt Magt eller Trudsel, men samme dog har været saaledes beffaffen, at der aldeles ingen Anledning har været til at befrygte nogen egentlig Mishandling, f. Er. naar Nogen blot har snappet eller slaaet en Ting ud af en Andens Hænder eller brugt Trudsler, som der ikke var Anledning til at antage, at han kunde eller vilde sætte i Bærk, saa bliver denne voldsomme Adfærd at tage i særdeles Betragtning ved den nærmere Bestemmelse af den i§ 32 hiemlede Straf, under omhyggeligt Hensyn til alle de Omstændigheder, som forøge eller nedsætte dens Strafbarhed. 34) Om Røveri. Naar derimod Nogen ved virkelig tilføiet personlig Overlast eller ved Trudsler med personlig Bold, som vare af anden Beffaffenhed end de i § 33 forudfatte, skiller anden Mand ved Penge eller Gods, hvoraf denne var i Besiddelse, saa bliver han, saafremt ingen af de Onistandigheder ere tilstede, som i Medhold af det Felgende ville paadrage ham høiere Straf, at ansee med Strafarbeide fra 4 til 8 Aar. Men, dersom Forbryderen ved Indbrud eller paa anden Maade, der i § 12 er sat ved Siden af Indbrud, er trængt ind i anden Mands Bolig, eller hvis iøvrigt Tiden eller Stedet, hvor det røveriske Anfald foregaaer, Fleerheden af de Personer, som deri tage Deel, de Baaben, hvormed den eller de Skyldige ere forsynede, eller som endog til HandFr. ang. Straffen for Tyverim. M. 34-36 §. Tingens Udførelse ere benyttede, eller andre Omstændigheder give 11 Apr. Forbrydelsen en særdeles Grad af Farlighed, eller dersom virkefig Mishandling er udøvet, saasom ved at binde, kneble eller saare Nogen, saa skal Straffen være Arbeide fra 8 til 16 Aar eller efter Sagens Beskaffenhed paa Livstid, Alt i Forhold til det mere eller mindre farlige Forsæt, som ved det hele røveriffe Foretagende er lagt for Dagen, samt den Grad, hvori famme er kommet til Udførelse. Under særdeles skærpende Omstændigheder, og navnligen naar enten betydelig Mishandling er tilføiet Nogen, eller de brugte Baaben eller andre Omstændigheder vidne om, at Forbryderen har været beredt paa til sin Hensigts Fremme at gaae til slig yderlighed, bliver Kagstrygning at forene med Arbeidsstraffen for Livstid. Er ved det røveriske Anfald Livet berøvet Nogen, eller der er tilføiet ham en Mishandling af det Slags, som Fr. 4 Oct. 1833 2 omhandler, skal den Skyldige have sit liv forbrudt; men, dersom Gierningen var forbunden med en umiddelbar morderisk Beslutning, bliver, eftersom denne er bleven udført eller ikke, Lovens 6-9-12 eller 6-6-22 at anvende. Hvad Sørøveri angaaer, vil Fr. 20 April 1825 §§ 1 og 2 blive at anvende, dog at Forbryderen i det Tilfælde, som § 1 fidste Membrum omhandler, udenfor de vestindiske Colonier, istedetfor at underkastes den der nævnte skærpede Livsstraf, anfees efter Lovens 6-9-12. 35) Dersom Roveri maatte sære udøvet imod Posten (9) eller paa dem, som Skibbrud eller anden saadan Ulykke er overgaaet (§ 11), bliver Saadant altid ved Straffens Bestemmelse at tage i Betragtning som en særdeles skærpende Omstændighed, saa at enten den ellers forskyldte Straffetid forlænges, eller at Kagstrygning forenes med Strafarbeide for Livstid, naar dette allerede ved Forbry delsens øvrige Beskaffenhed var forskyldt. 36) Dersom den, der fratager en Anden hans Gods, har udøvet saadan Bold eller Trudsel, som § 34 omhandler, for at sætte sig istand til at fuldbyrde Borttagelsen eller bringe det tagne Gods k Sikkerhed, bliver han at straffe i Overeensstemmelse med bes meldte uden Hensyn til, om han ved at begynde paa For Brydelsen allerede havde været sindet at benytte slige Midler (5*) 68 Fr. ang. Straffen for Tyveri m. M. 36-41 §. 11 Apr. eller ikke. 37) Dersom Nogen ved Vold eller Trudsler aftvinger Nogen en Forffrivning, Dvittering eller andet Docu ment, som fan paadrage ham eller Andre Forpligtelser, eller ffille ham eller Andre ved Rettigheder, bliver han i alle Maader at ansee, ligesom om han umiddelbart havde berøvet en Anden Penge eller Gods. 38) Om Liigs Udplyndring. Den, som udplyndrer Liig, bliver selv i det Tilfælde, der omhandles i Lovens 6-16-3, at straffe som for Tyveri.Er flig Forbrydelse udøvet i et Liigs Begravelsessted, eller har Mishandling af Liget dermed været forbunden, bliver dette ved Anvendelsen af den almindelige Tyvsstraf at tage i Betragt ning som en særdeles skærpende Omstændighed. 39) Besida delsestyveri. Den, der paa ulovlig Maade sætter sig i Be siddelse af en ham selv tilhørende Eing, skal, forsaavidt dermed ikke maatte være forbunden nogen svigagtig Hensigt, istedetfor at lide efter Lovens 6-17-12, ansees med Boder fra 2 til 20 Sibd. Sølv efter Omstændighederne. Men i Tile fælde af, at en svigagtig Hensigt dermed er forbunden, saa som naar Nogen hemmelig sætter sig i Besiddelse af Ting, som han til en Anden har pantsat, eller den, som har udlaant fin Sing, hemmelig tager den tilbage og vil kalde Laantageren tit Ansvar for samme, ansees den Skyldige med den Straf, som saadant Bedrageri, efter de dermed forbundne Omstændigheder, i Overeensstemmelse med denne Anordning kan paadrage. Hvis Nogen, for at sætte sig i Besiddelse af sit Eget, har udsvet Bold, bliver han herfor tillige at anfee efter den udøvede Bolds Beskaffenhed. 40) Brugstyveri. Dersom Nogen paa ulovlig Maade har sat sig i Besiddelse af en Andens Sing, men det efter Omstændighederne maa antages, at han ikke har villet tilegne sig den eller skille Eieren derved, men iffun villef benytte sig af samme til et bestemt Brug, bliver han efter Sagens Beskaffenhed og navnlig med hensyn til, hvorvidt Eieren derved har været udsat for noget særdeles Tab ved Tingens Forringelse eller i andre Maader, at ansee med Boder fræ 2 til 20 Rbd. eller Fængsel paa Vand og Brod indtil 8 Dage. 41) Bedrageri. Den, som ved at udgive sig for en anden Person end den, han er, eller ved falskeligen at foregive sig at Fr. ang. Straffen for Tyveri m. M. 41-43 §. gaae en Andens rinde og af denne at være bemyndiget til 11 Apr. at modtage Varer, Penge og deslige, eller ved andre lignende fvigagtige Midler fravender en Anden Penge eller Gods, bliver at straffe i Overeensstemmelse med nærværende Anordnings § 1 tog de for dennes Anvendelse i de paafolgende sh foreskrevne Regler. 42) Bestemmelsen i den foregaaende § bliver at anvende paa den, som underslaaer noget, et Stervbo tilhørende Gods eller en samme tilkommende Fordring, eller paa anden saadan Maade besviger Nogen ved forsætlig at fordolge, hvad han er pligtig at opgive; ligeledes paa den, der mod be dre Vidende og for at fravende en Anden, hvad der lovlig tilkommer denne, fragaaer Modtagelsen af hvad der er ham betroet til Laan (Penge eller Andet), Leie, Forvaring, Pant eller i andre Maader, saaledes at enten det Modtagne selv skulde tilbagegives eller noget Andet istedetfor samme betales; fremdeles paa den, der svigagtigen nægter den Tilbagegivelse eller Betaling, som har fundet Sted af hvad han har havt at fordre af en Anden; videre paa den, der fremfører opdigtede For dringer i et Stervbo eller ved anden Leilighed, hvor de formedelft de Vedkommendes Mangel paa Kundskab om Omstændighederne kunne ventes at sættes igiennem; saa og paa den, der svigagtig modtager Penge eller Gods, som en Anden, paa Grund af urigtig Kundskab til Omstændighederne, troer sig pligtig at betale eller afgive til ham; samt paa den, der berøver en Anden Midlerne til at giøre en lovlig Fordring gieldende eller til at værge sig mod en urigtig Fordring ved at fravende ham Documenter eller tilintetgiøre disse eller giøre dem ubrugelige. Det ffal iøvrigt ingensinde tiene som Beviis til at fælde Nogen som skyldig i Svig, at han ikke med Eed vil fralægge sig en Fordring eller en Indsigelse eller paa saadan Maade bekræfte en af ham fremsat Fordring eller Indsigelse. 43) Den, der ulovlig afhænder eller paa anden saadan svigagtig Maade, hvorved rette Eiers Eiendomsret kunde gaae tabt, tilegner sig, hvad der er ham betroet til Laan, Leie, Forvaring, Bestyrelse, Pant, saa og den, der sælger eller paa anden Maade afhænder eller pantsætter Gods, der ikke er ham tilhørende, eller hvorover han tidligere har overdraget anden Mand en Set70 Fr. ang. Straffen for Tyveri m. M. 43-46 §. 11 Apr. tighed, som er uforenelig med den, der ved hiin Handling skulde stiftes, straffes ligeledes i Overeensstemmelse med § 41. Dette bliver og at anvende paa den, som bortflytter, afhænder eller pantsætter arresteret eller udlagt Gods, saa og paa den Fæster eller Forpagter, som fvigagtig forvansfer den ham overleverede Besætning og Inventarium m. M. 44) Den foranførte Straf er og anvendelig paa den, der til eget Brug anvender Penge, som han for Andre har modtaget, eller som ere ham, overgivne til Forvaring eller til en bestemt Anvendelse; dog, dersom det ikke er ved at bryde Segl eller Laas for de fremmede Penge, at han har sat sig i Stand til at benytte dem, og han heller ikke fvigagtigen har fragaaet Modtagelsen, bortfalder alt Strafs ansvar, hvis han, inden Dom i første Instants overgaaer ham, erstatter hvad han saaledes har forbrugt. Det skal iøvrigt, forsaavidt saadan Foredelse af anden Mands Midler ikke har været forenet med de ovenmeldte skærpende Omstændigheder, altid staae i den Skadelidendes Magt, om han vil have Sagen forfulgt; den Skyldige skal i saa Fald ei heller funne un- Dergives Arrest, uagtet famme ellers ifølge den af ham begaaede Forseelses Beskaffenhed maatte være anvendelig, medmindre dette tillige er begiert af den Forurettede, ligesom denne og, indtil Dom er afsagt, kan frafalde Sagens fortsatte Forfølgning. Som Folge af foranførte Bestemmelse skal Fr. 4 Marts 1690 ikke længere være anvendelig mod private Regnffabsbetiente. 45) Optagelse eller flytning af Skiel steen eller andet mærke. Den, som for at udvide sin Eiendom eller skaffe den paa en Andens Bekostning en fordeelagtig Egenskab, optager eller flytter Skielsteen eller ander Mærke, der betegner Grændsen for de forskiellige Eiendomme eller de dermed forbundne Rettigheder, ansees i Overeensſtemmelse med § 41. 46) Bedrageri ved Signen og Mas nen m. M. Dersom Nogen ved saadanne indbildte og overtroiffe Kunster, som omtales i Lovens 6-1-10 til 13, be drager Almuen eller Andre, som maatte være daarlige nok til faaledes at lade sig bedrage, bliver ogsaa denne Anordnings § 41 derpaa at anvende; men ved Straffegradens Bestemmelse bliver ikke blot det Pengetab, som han derved paafører de Be= Fr. ang. Straffen for Tyveri m. M. 46-47 S. dragne, men ogsaa flig Fremgangsmaades øvrige fordærvelige 11 Apr. Folger at tage i Betragtning. Ligeledes bliver ved Anvendelfen af § 41 paa Svig, begaaet i Spil, særdeles Strenghed at iagttage mod dem, som paa saadan Maade have bedraget Ungdommen eller Almuesfolf. Fornævnte Lovens Artikler og i Forbindelse med disse den i Fr. 30 Marts 1827 § 4 givne Bestemmelse bortfalder saaledes for Fremtiden. 47) False Maal og Vægt m. M. Befindes Maal- og Bægtredskaber at være, med hensigt til ved sammes Hielp at kunne forurette Andre, dannede af større eller mindre Indhold end det forordnede, hvortil det og hører, naar de lovlige Maal- og Bægtredskaber ere blevne forsætlig forandrede, være sig ved Hielp af Stavers Indsættelse eller Bundens Flytning i Tender eller Stiepper, ved Metalmaals Ud- eller Indhamring, Vægtlodders Formindskelse eller Forøgelse, eller i andre Maader, saa skal saavel den, der har forfærdiget sligt false Maal og Vægt eller forfalffet det rette, som den, der har ladet dette giøre, eller som vidende betiener sig af saadanne falske Maal- eller Bægtredskaber, straffes efter § 41. Dersom ellers Vægt eller Maal benyttes, som ikke lovlig er justeret, eller som ved Tid og Brug er blevet forandret, eller dersom Nogen ved Brugen af Bægt og Maal foruretter dem, med hvem han handler, an fees den Skyldige første Gang med Beder. Disse blive ordentligvis at bestemme fra 2 til 20 Rbd. Selv; dog maae Bederne i det sidstnævnte Tilfælde ikke fettes ringere end til det Dobbelte af det Beløb, som det efter. Nimelighed kan an tages, at der ved, flig Mislighed er fravendt Andre, uden at de ovennævnte 20 Abd. forsaavidt skulle være en Grændse. Gientages en af bemeldte Forseelser, blive hoiere Beder eller, efter Sagens Beskaffenhed, Forbrydelse af Borgerskab eller anden Adkomst til Næringsbrug, Fængsel paa Vand og Brød eller andet Fængsel at anvende. Den Næringsbruger, der tredie Gang er funden i faadan ulovlig Omgang, bliver altid at ansee med Borgerskabs eller anden Næringsrettigheds Fortabelse. Den Mand, i hvis Bærge det ulovlige Maal eller Bægt er fundet, og i hvis Handel eller Næring famme er benyttet, ffal ansees som foranfort, naar ikke Omstændighederne giøre 72 Fr. ang. Straffen for Tyveri m. M. 47-49 §. 14 Apr. det antageligt, at han har været uvidende derom, i hvilket Tilfælde han dog formedelst sit slette Tilsyn kan ansees med Boder indtil 10 Rbd. Solv. Med lige Mulet ansees den, si hvis Handel eller Næring Forurettelse forefalder ved Brug af Bægt og Maal, naar Beiningen og Maalingen er udført af hans Folf, saaledes at det ikke med Sikkerhed kan antages, at Misligheden er foregaaet med hans Vidende, men dog Mangel paa behørigt Tilsyn efter Omstændighederne kan tilregnes ham. 48) Om Bedrageri ved false Stempel eller Mærke. Saafremt Nogen falffelig forsyner Barer eller andre Gienstande med et Stempel eller Mærke, der skal indeholde en offentlig autoriseret Borgen for sammes Egthed eller Godhed, eller den, som er bemyndiget til at anbringe sligt Stempel eller Mærke, forfætlig misbruger samme ved at anbringe det paa Gienstande, der ikke have den Egenskab, som derved skal udtrykkes, straffes han efter § 41. Det samme gielder og om den, der svigagtigen tilvender sig sligt Stempel eller Præg paa forfalffede Barer, navnlig naar en Guldsmed udfylder noget huult Guld- eller Sølvarbeide med Bly eller Andet, eller sammenlodder Metal af ringere Værdi med det bedre, saa. at det, som falder til Prøve, findes forsvarligt, medens det, som er indenfor, craf flettere Beskaffenhed. 49) Salg af falste eller forfalskede Varer. Med lige Straf bliver og enhver Anden at ansee, der fælger falske eller forfalskede Barer, naar denne Forbrydelse udloves i noget betydeligt Omfang. Som en skærpende Omstæn dighed skal det komme i Betragtning, naar Barerne urigtig ere blevne forsynede med et Stempel eller Mærke, der betegner en Fabrikant eller Handlende, hvis Navn skulde bidrage til at staffe Segning og Tillid. Selv om Barerne ere af ikke mindre god Beskaffenhed end de, som det misbrugte Stempel eller Mærke vilde antyde, bliver foranførte Fremgangsmaade at anfee med efter Omsætningens Størrelse og de vorige Forhold tempede følelige Bøder. Fremdeles bliver Straf efter § 41, og det med Strenghed i Straffegradens Bestemmelse, altid at anvende, naar saadan Forfalskning af Barer har fundet Sted, at Andres Liveller Sundhed derved er sat i Fare, og efter Sagens Beffaffenhed kan der endog paalægges den Skyldige Fr. ang. Straffen for Tyveri m. M. 49-50 §. en Straf, som gaaer udenfor den i nærværende Anordnings 14/Apr. § 1 fastsatte heießte Straffegrad, hvorved Grundsætningerne i Fr. 4 Oct. 1833 blive at tage i Betragtning. Derimod bliver med hensyn til andre i Smaahandelen forefaldende Bareforfalskninger, ved hvilke kun ubetydeligt Tab tilfeies Nogen, Undtagelse at giøre fra den oven foreskrevne Regel, saa at den Skyldige, istedetfor at lide efter denne Anordnings § 1, fun ansees saaledes, som § 47 har bestemt for den, der ved Brugen af Vægt og Maal foruretter Andre, ligesom og da Alt, Hvad Paragraphen har anordnet om Huusbondens Ansvar for fine Folf, paa flig Forseelse maa, anvendes. 50) Bedragerier, som ansees med mildere Straf, end den sædvanlige. Ligesom Kongen med hensyn til adskillige Handlinger, der Funne henføres under det almindelige Begreb om Bedrageri, har paa Grund af den mindre betydende Skade, som de medføre, og den mindre strenge Maade, hvorpaa de pleie at betragtes, i §§ 47 og 49 hiemiet mildere Straffes Anvendelse end den, som han ellers har fastsat for Bedrageri, saaledes vil Han eg, at Undtagelse maa giøres fra de almindelige Regler i 41 og paafolgende ss, naar de der ommeldte Handlinger ere udøvede i en saa lidet betydende Grad og under saadanne særdeles Omstændigheder, at samme baade med Hensyn til deres Folger og til det Sindelag, som den Pangieldende derved har lagt for Dagen, have en mærkelig ringere Grad af Strafværdighed end den, Forbrydelsen efter sin almindelige Natur fører med sig. Dette vil t.. Er. finde Anvendelse, naar den, som har pantsat noget ham betroet Gods, kiendelig har været beredt paa at løse det tilbage, saaledes at hverken Eieren eller Panthaveren derved skulde lide Tab; eller den, der har solgt anden Mands Gods, dermed har forbundet en saadan aabenlys Fremgangsmaade, at det kan sees, at han dog ikke har villet unddrage sig for at give Bedkommende Erstatning; hvorimod i flige Tilfælde efter Omstændighederne enten en fort Eids Fængsel paa Band og Brød eller andet Fængsel eller under særdeles formildende Omstændigheder Bøder kunne træde istedetfor hiin Straf. Pad lige Maade vil den i § 45 for den der omhandlede Forbrydelse fastsatte Straf være at formilde, 74 Fr. ang. Straffen for Tyveri m. M. 50-52 §. 11 Apr. naar den er udøvet paa en saadan Maade og under saadanne Omstændigheder, at det klarlig ffiennes, at den Skyldige ei funde vente, at den af ham foretagne Forandring med Eiendommen kunde blive skiult, og hans Handling saaledes mere har Præg af Selvraadighed end af Attraa efter ved det brugte Middel at berøve en Anden Beviset for sin Net. Dog bør den Skaansel, som bør vises i foranførte og andre Tilfælde, som dermed kunne sættes ved siden, ikke lettelig finde Sted imod deň, der forhen har giort sig ffyldig i enten lignende Forseelse eller end- og i en saadan Forbrydelse, at han derved har paadraget sig entere Straf efter denne Anordn. § 1 eller anden lige eller større Straf. 51) Saadanne svigagtige Handlinger, der ikke indbefattes under de i de foregaaende s udtrykkelig omhandlede, og heller ikke fuldkomment kunne sættes ved siden af samme, t. Ex. naar Nogen bortleier det, som ikke er ham tilhørende, eller som han til en Anden forud har bortleiet, uden at Saadant fan undskyldes med Feiltagelse eller et urigtigt Begreb om hans Raadighed over Tingen, eller naar nogen benytter Opdigtelser eller endog urigtige Attester, for dermed at understøtte Indgreb i Nærings- eller deslige Rettigheder, forudfat, at heri ikke indeholdes en særlig Forbrydelse (f. Ex. Efterſkrift af Andens Haand), blive efter deres Beskaffenhed at ansee enten med for holdsmæssige Bøder eller Fængsel paa Vand og Brød eller andet Fængsel. 52) Forseelser af det Slags, som omhandles i § 51, blive ikke at paatale uden efter den Forurettedes Begiering, men bør dog, naar denne forlanger det, undersøges og paakiendes efter de for offentlige Politifager gieldende Neg- Jer. Paa denne Maade bør og de Tilfælde behandles, for hvilke § 50 har hiemlet en nedsat Straf, dog at det, hvad disse angaaer, ikke ubetinget beroer paa den Forurettede, com Paatale skal finde Sted eller ikke, men at det, naar denne snsfer, at Sagen maa bortfalde, bliver at indstille til vedkommende Derigheds Resolution, hvorvidt dette kan tilstedes, eller om det til Haandhævelsen af den for den indbyr des Samhandel faa vigtige giensidige Tro og Love er nødvendigt, at Sagen desuagtet forfølges. Navnligen bør selv de mindre betydende Forseelser mod § 47 saavelsom de i SlutFr. ang. Straffen for Tyveri m. M. 52-54 §. ningen af 49 omhandlede mindre betydende Bareforfalsknin= 11 Apr. ger fremdeles være Gienstand for Politiets Opmærksomhed og Forfølgning, uden Hensyn til, hvorvidt det maatte begieres af nogen enkelt Mand eller ikke. 53) Om Assurancesvig. Den, som med hensyn til So- eller Brandassurance giør sig ffyldig i svigagtig Omgang, bliver i Almindelighed at straffe i Overeensstemmelse med denne Anordnings § 1 (cfr. § 41), saaledes at ved Straffens Bestemmelse tages særdeles Hensyn til det Skammelige og Fordærvelige i at misbruge saadanne velgiørende Indretninger til egennyttige Hensigters Opnaaelse. Og, er hin Svig af det betydeligere Slags, f. Er. naar Nogen har tegnet Assurance paa Gods, som han ikke har agtet at indskibe eller paa anden Maade underkaste den Fare, der var Forsiffringens Gienstand, eller han ved Forsiffring paa flere Steder har søgt at skaffe sig Fordeel ved den Skade, der maatte tilstøde den forsikkrede Gienstand, eller han har forsikfret, hvad der ham vitterligt allerede var forgaaet, eller han har lagt Dolgsmaal paa Omstændigheder, der vilde have havt Indflydelse paa den attraaede Assurances Indvilgelse, eller han, uden dog at være beviislig skyldig i en Brøde, der efter det Følgende medfører større Straf, modvillig har medvirket til at forege Staden, eller han ved at opgive den lidte Skades Omfang og Størrelse fiendelig og forsætlig er afvegen fra Sandheden, saa vil Straffen være at skærpe indtil 8 Aars Arbeide. Men, hvis Nogen for at besvige Forfiffreren forsætlig sætter Ild paa Huus, bliver han, om han end selv er Eier af samme, i Overeensstemmelse med Pl. 7 Apr. 1819 at Straffe som Mordbrænder. Ligeledes finder Livsstraf Sted, naar Sfib i et lige Diemed forsætlig tilsættes under faadanne Omstændigheder, at Nogens Liv derved sættes i Fare. Under andre Omstændigheder bliver derimod denne sidste Misgierning at straffe med Arbeide idetmindste i 10 Aar, og, efter Forbrydelsens Grovhed, endog paa Livstid. Jøvrigt ere foranførte Bestemmelser lige anvendelige, hvad enten Forsiffring er tegnet hos en af de til at tegne Forfiffring privilegerede Indretninger, eller hos nogen Anden i eller udenfor Kongens Lande. 54) Svigagtig eller paa anden Maade Fr. ang. Straffen for Tyveri m. M. 54-56 §. 11 Apr. tilregnelig fallit. Naar Nogen, hvis Bo er taget under Behandling eller forudsees at maatte komme under Behandling fom Opbuds eller Fallitbo, forstikker sit Gods eller til Skade for Boet afhænder samme, hemmelig inddriver sine Fordringer eller skaffer Beviserne for samme tilside eller i andre Maader fordølger disse, eller han meddeler Gieldsbreve for Summer, som han ei er skyldig, eller Dvitteringer for hvad der ei er betalt, eller han iøvrigt foretager Noget, der gaaer ud paa, at urigtige Fordringer paa Boet giøres gieldende, eller dettes lovlige Eiendele eller Fordringer ikke komme samme tilgode, straffes han efter § 41, saaledes at der ved Straffegradens Bestemmelse tages særdeles Hensyn til de fordærvelige Folger, som fligt uredeligt Forhold medfører endog for den almindelige Eredit. Men, dersom han skulde have viist en saa hei Grad af Uredelighed, at han, uden at have været i den nødvendighed at opgive fit Bo eller at standse med Betaling, har ved saadanne Midler, som de foranførte, givet det udseende af, at hans Bo var utilstræffeligt til hans Creditorers Fyldestgiørelse, og han saaledes alene har giort Opbud eller er gaact Fallit for at berige fig paa fine Creditorers Bekostning, saa bliver han at hensætte til Strafarbeide fra 5 til 10 Qar. 55) Bestemmelsen i den første Deel af § 54 bliver og at anvende paa den, der paa en Tid, da han maatte forudsee sit forestaaende Opbud eller Fallit, svigagtig optager nye Forstrækninger eller udsteder nye Panteforffrivninger, som ville give enkelte af hans Creditorer Fortrin for de øvrige, eller benytter de Midler, som han har ihænde, til at forffaffe enfelte Creditorer Betaling paa de øvriges Bekostning, faa og paa den, der, udenfor Tilfælde af Opbud eller Fallit, foretager sig Proformaafhændelser, Proformapantsættelser eller benytter opdigtede Fordringer for at betage sine Creditorer Midlerne til at erholde, hvad dem tilkommer. Dog kan ved Straffegradens Bestemmelse efter Omstændighederne en større Lempelighed finde Sted end den, som Anvendelsen af 54 tilsteder. 56) Befindes det, at Nogen for fit Opbud eller Fallissement, hvorved der især skal tages Hensyn til de nærmeste 6 Uger, har foretaget sig saadanne Handlinger, der i en mærkelig Grad forøge Boets Gield eller Fr. ang. Straffen for Tyveri m. M. 56-58 §. 77 formindske Midlerne til dens Dafning, ffal det, saavel ved 11 Apri noie at giennemgaae Hans Bøger og Papirer, som og i forneden Fald ved Forher over ham saavelsom Andre, der desangaaende kunde give Oplysning, undersøges, hvorvidt saadanne Omstændigheder have fundet Sted, at han kan antages at have handlet uden uredelig Hensigt. Men, skulde det derved befin des, at han, ved at forfalske eller bortskaffe sine Handelsbøger eller føre dem saaledes, at den Oplysning om hans tilstand og Handlinger, som disse burde give, mangler, eller paa andre deslige Maader forsætlig har lagt Hindringer i Beien for faadan Undersøgelse, dommes han efter den første Deel af § 54. Dersom det efter Omstændighederne ei fan antages, at Fallenten har havt et saadant fvigagtigt Forsæt, men han dog findes at have giort sig skyldig i grove Uordener i Henseende til Førelsen af sine Handelsbøger, bliver han at ansee med Straf af Fængsel fra 1 til 6 Maaneder. 57) Naar det findes, at den, hvis Bo er kommet under Opbuds- eller Fallitbehandling, ved edsel, uregelmæssig Levemaade, ved høit Spil eller andre vove lige og til hans Formue og Indtægtskilder i intet Forhold staaende Foretagender saaledes har ødelagt sin Formue, at det: hans Creditorer paaferte Tab væsentlig maa hidledes af saadan letsindig Adfærd, uden at iøvrigt nogen egentlig svigagtig Om gang fan overbevises ham, saa bliver han, efter Graden af det Utilbørlige i hans Forhold og med Hensyn til det hans Creditorer derved paaferte Tab, at straffe med Fængsel indtil 2 Aar. Saa bør han og være uberettiget til paany at drive den Handel eller Næring, hvortil han forhen havde Hiemmel, og heller ikke maa han stedes til at drive en Næring af mindre Betyden 'hed, uden at dertil er erhvervet Cancelliets særdeles Tilladelse. Jovrigt fan den Omstændighed, at den Opbydende eller Falle rende i Medhold af det Foranførte maatte blive straffet med Fængsel, ikke betage hans Creditorer deres Ret til under de i Loven hiemlede Betingelser at paastaae ham, dog først efter Udløbet af Straffetiden, hensat i Gieldsfængsel. 58) Svigags tig Omgang med Hittegods m. M. Den, som ikke oplyser Hittegods, skal efter de med hans Fremgangsmaade forbundne Omstændigheder ansees med til 3 af den i denne 78 Fr. ang. Straffen for Tyveri m. M. 58-61 §. 11 Apr. Anordnings § 1 fastsatte Straf, cfr. § 79, faaledes at 3 Dages Fængsel paa Vand og Brød bliver den ringeste Grad af Straffen, undtagen forsaavidt Bestemmelserne i §§ 30 og 50 maatte føre til en lempeligere Straf. Dog kan ovenanførte Bestemmelse ikke anvendes paa den, der underslaaer eller paa anden uredelig Maade behandler strander Gods; men en Saadan bliver, i Overeensstemmelse med Fr. 28 Dec. 1836 § 37 Nr. IV, at straffe som for Tyveri, hvorimod de Straffebestemmelser, der indeholdes i nærværende Anordning, træde istedetfor dem, der indeholdes i bemeldte § af Fr. 28 Dec. 1836 under Nr. V, VI og VII. 59) Befvigelse af Told, Stempel -papirs, Post- og andre Stats-Indtægter. Hvad Besvigelse af Told, Stempel-Papirs-, Post- og andre Stats= Indtægter angaaer, saa og Tiendesvig, vil det indtil videre have sit Forblivende ved de i de disse Gienstande omhandlende særegne Anordninger derfor hiemlede mildere Straffe. Dog, hvis Besvigelsen skeer ved en Handling, som efter nærværende Anordning udgiør en særegen Forbrydelse (f. Ex. ved Benyttelsen af falske Documenter), bliver ogsaa denne Anordning at anvende. 60) Efterstriven af anden Mands Tavn. Den, som falskelig efterskriver anden Mands Navn under noget Testament, Contract, Gieldsbrev, Transport, Qvittering, Anviisning, Caution, Fuldmagt, Creditiv eller andet lignende Document, ansees med Strafarbeide fra 3 til 10 Ular efter Forbry delsens Beskaffenhed. Men, er det en Statsforskrivning eller en Berel eller andet saadant til almindeligt Omlob bestemt Gieldsbrev, med Hensyn til hvilket Forbrydelsen er begaaet, bliver en længere Straffetid efter Omstændighederne indtil 16 Aar at bestemme. 61) frembringelse af falske offentlige Documenter. Dersom Nogen paa lige Maade frembringer en falsk Collegial- eller Dvrigheds-Resolution, en Netsact eller noget andet offentligt Document, der, hvis Underskrifterne vare rigtige, vilde indeholde en Afgiorelse af de Bedkommendes Anliggender eller en anden bindende Regel for deres Handlinger, eller og udgiøre et juridisk Bevis, bliver den Skyldige at straffe med 3 til 16 Aars Arbeide, saaledes at der ved Straffegradens Bestemmelse tages særdeles Hensyn saavel til Gien= Fr. ang. Straffen for Tyverim. M. 61-63 §. frandens Vigtighed, som til den mere eller mindre indgribende 11 Apr. Indflydelse, Documentet efter dets Beskaffenhed maatte have paa denne Gienstands Afgiorelse. Foranførte Bestemmelse bliver ikke uanvendelig, fordi Documentet, dets Wgthed forudsat, dog ikke vilde været af en saa bindende Beskaffenhed, at den deri indeholdte Bestemmelse jo ved Paaankning eller Klage kunde været Forandring underkaftet, ei heller derved, at der iøvrigt i dets Form eller Indhold maatte være en eller anden Feil, som kunde have betaget samme sin Gyldighed; men det er nok, at Documentet efter sin Hensigt har en saadan Bes tydning som foranført. 62) False Underskrift paa min dre betydende Documenter eller under sær formildende Omstændigheder. Dersom Nogen meddeler falske Under krifter under Documenter, der ikke cre af saa stor Betydenhed som de i § 60 og 61 nævnte, eller dersom Documentet vel kan henføres under en af bemeldte §§, men enten formedelst Gienstandens særdeles Beskaffenhed eller paa Grund af Documentets øiensynlige Mangler har været mindre farligt og ffadeligt, saa kan efter Sagens Omstændigheder Straffen bestemmes under den i § 60 nævnte mindste Grad. Hvis Documentet blot gik ud paa at anbefale Nogen til en eller anden Understøttelse eller paa at afgive et fordeelagtigt Vidnes byrd om en Persons Forhold, kan Straffen efter Omstændighederne, og navnligen hvis den Skyldige hører til den mindre eplyste Almue, endog gaae ned til en af de høiere Grader af Fængsel paa Band og Brød. Men, er Documentet af noget større Betydenhed, bor, selv under de iøvrigt meest formildende Omstændigheder, Strafarbeide finde Sted, og i det Hele bør der ved Anvendelsen af denne og de to nærmest foregaaende §§ fredse tages Hensyn til den hoie Grad af Vigtighed, som det har saavel for den borgerlige Orden som for de Enkeltes Retz tigheder og den giensidige Tillid i den borgerlige Samhandel, at der kan stoles paa Egtheden af de Underskrifter, hvorpaa et Documents forpligtende eller bevisende Kraft skal grundes. 63) Forfalskning af Documenter. Naar den, i hvis Navn et Document er udstedt, vel selv har underskrevet samme, men Documentet dog ikke endnu har været bestemt til at udgives, Fr. ang. Straffen for Tyveri m. M. 63-67 §.. 11 Apr. og en anden ved svigagtig at forsyne det med Segl eller ud fylde de aabne Steder har givet det den Fuldendelse, som behovedes, for at det kunde benyttes, bliver denne at ansee, som om han falskelig havde underskrevet det. 64) Det Samme gielder og, naar Nogen svigagtig forandrer Indholdet af et Document. Dog, hvis Forfalskningen skulde være saa kiendelig, at Ingen uden aabenbar Uforsigtighed derved kunde skuffes, fan Straffen nedsættes efter Omstændighederne indtil det Halve af den, som i Medhold af ss 60, 61 og 62, efterfom: Documentet hører under den ene eller anden af disse ss, vilde fundet Sted. 65) Efterstriven af Kongens Haand m.. M. Skulde Nogen drifte sig til at efterffrive Kongens Haand eller forfalske et med Hans Underskrift forsynet Document, bliver han at straffe med Arbeide paa Livstid. 66) Om hvad der udfordres til de i §§ 60-65 omhandlede Forbrydelsers fuldendelfe, samt om Deelagtighed i samme. De i §§ 60-65 foreskrevne Straffe ere dog ikke i deres fulde Omfang anvendelige, faalænge der aldeles ikke er giort den tilsigtede Brug af det falske Document. Derimod er det ingenlunde nødvendigt, at Nogen virkelig derved er blesen skuffer, ci heller at Falffneren selv har forevist Docu mentet for den, paa hvem det var bestemt at virke; men Forbrydelsen maa agtes for fuldbyrdet, saasnart han har givet Documentet fra sig til Benyttelse af en Unden. Den, som benytter sig af et falff Document, som en Anden falskelig har skrevet eller forfalsket, skal, hvis han har tilskyndet eller formaaet den Anden hertil, straffes, som om han selv havde udført disse Handlinger; i modsat Fald kan derimod denne Straf efter Omstændighederne nedsættes, dog ikke dybere end til to Trediedele.67) Straf for false eller forfalskede Documenter, der efter deres Beskaffenhed kunde for volde et særdeles stort Onde. Dersom et falsk Document er af en saadan Beskaffenhed, at der, naar det tages for ægte, maatte forvolde nogen enkelt Mand et større Onde end blot Formuestab eller og forstyrre den offentlige Orden eller lægge Hindring i Beien for den Kgl. Tieneste, saa bliver der ikke blot ved Straffegradens Bestemmelse efter de forestaaende Fr. ang. Straffen for Tyveri m. M. 67-69 §. §§ hertil at tage hensyn, men, dersom det Onde, der ved 11 Apr. Forbrydelsen var tilsigtet, skulde være faa betydeligt, at selv den høieste i bemeldte ss hiemlede Straf ikke fan ansees tilstrækkelig, bliver Strafarbeide for Livstid at sætte i Stedet; ligesom det følger af sig selv, at hvis det begaaede Falsk med Hensyn til det derved tilsigtede Onde skulde udgiøre en særegen Forbrydelse, hvorved en endnu større Straf var forskyldt, bliz ver denne at anvende. 68) Forfærdigelse eller Benyt telse af Documenter med opdigtede Zavne. Naar Nogen forfærdiger eller benytter et under opdigtede Navne udstedt Document, faa bliver han at ansee med hensyn til de Straffebestemmelser, der efter Documentets Beskaffenhed og Hensigt vilde fundet Anvendelse, saafremt en Andens Navn falskelig var efterskrevet. Dog blive disse ikke i saadanne Tilfælde at anvende i deres fulde Strækning, men Straffen bliver, eftersom den med et sligt Forhold forbundne Farlighed og Skadelighed, ifølge de samme ledsagende Omstændigheder, mere eller mindre fierner sig fra den, som Documenter med falske Underskrifter føre med sig, at nedsætte indtil det Halve. Jøvrigt er denne § ikke anvendelig paa Proformavegler, med Hensyn til hvilke det forbliver ved Fr. 18 Mai 1825 § 3. 69) Svig, begaaet af Embedsmænd, Værger, eller Curatorer m. Fl. i lignende Egenskaber. Naar Embedsmænd, Være ger, Curatorer eller Andre, som enten Statens eller Enkeltmands Unliggender under offentligt Tilsyn ere betroede, misbruge den Leilighed, som deres Stillinger give dem, til bedrageriffe Foretagender, bliver ikke blot den Bestemmelse, hvorunder Forbrydelsen efter sin Beskaffenhed kan henføres, at anvende med større Strenghed end imod Andre, der begaae lige Forbrydelser (hvilket ogsaa i henhold til § 3 Nr. 4 og 5 ffal gielde, naar private Betiente faaledes besvige den, som har betroet dem sine Anliggender); men, forsaavidt deres Brøde maatte være af den Betydenhed, at selv den høieste Grad af den Straf, som hüin Bestemmelse maatte hiemle, ikke findes at svare til dens Grovhed, bliver en hoiere Straf, efter Omstændighederne indtil det Dobbelte af hiin, at anvende. Med Hensyn til Straffen for dem, der forede de Midler, som de i XXIII. Deels 1ste efte, (6) Fr. ang. Straffen for Tyverim. M. 69-72 §. 11 Apr. Kraft af et Kgl. Embede eller ifølge nogen anden Egenskab efter Lov og Anordninger eller anden offentlig Foranstaltning have at oppebære, opbevare eller forvalte, vil der være at forholde efter de særegne Bestemmelser, som derfor ere eller maatte blive givne. 70) Eftergiøren af Landets Penge. Den, som eftergiør Kongens Mynt eller Nationalbankens Sedler eller Tegn, ansees med Strafarbeide fra 6 til 16 Aar eller, hvis Forbrydelsen er færdeles betydelig, for Livstid. Ved Valget af denne Straf bliver der at tage nøie Hensyn til det Omfang, hvori, samt den Kunstfærdighed og Planmæssighed, hvormed Forbrydelsen er udøvet, og denne skal betragtes som fuldført, saasnart nogen til Udgivelse bestemt Mynt eller Seddel er bleven forfærdiget, om end samme ikke er bleven udgiven. Er Forbrydelsen ikke tilfulde bleven fuldført, bliver der at forholde efter § 80, dog at de deri indeholdte Forskrifter med særdeles Strenghed komme til Anvendelse. 71) Medvirk ning til denne forbrydelse. Bestemmelsen i § 70 er i sin fulde Strafning anvendelig paa en saadan Medvirkning til den der omhandlede Forbrydelse, der er af en fær indgribende Natur, saasom naar Nogen forarbeider Plader, Stempler eller andre til Penges Forfærdigelse indrettede. Redskaber eller det til Sedlerne brugelige Papir, eller paa anden Maade skaffer Falskneren disse Midler til Forbrydelsens Udførelse, eller naar Nogen forud forener sig med Falffneren om at afsætte de falske mynter eller Sedler, som af ham forarbeides. Hvis Nogen paa en mindre betydende Maade har medvirket til hiin Brøde, bliver vel § 70 iøvrigt at anvende, men dog med en forholdsmæssig Forkortelse af Straffetiden, hvilken, naar den Hielp, som han har ydet Falskneren, foruden at være af liden Betydenhed, er saaledes beskaffen, at det ikke vilde være vanskeligt at have erholdt samme andetsteds, eg hvis derhos ingen Deel i den af Forbrydelsen felgende eller derved tilsigtede Fordeel er ham lovet, under ellers formildende Omstændighe der endog kan nedsættes til 1 Aar. 72) Den, som, uden nogen inden de falske Penges Forfærdigelse derom truffen Aftale, er behielpelig i at afsætte disse, ansees efter det Omfang, hvori dette er skeet, samt Sagens øvrige Omstændigheder, med 2 til 6 Aars Strafarbeide. Men, er selve Fr. ang. Straffen for Tyverim. M. 72-75 §. 83 Forfærdigelsen af de falske Penge foregaaet i udlandet, faale- 11 Apr. des at Ingen som Hovedmand derfor kan drages til Undgieldelse efter de danske Love, bliver den, der her i Niget besørger Afsætningen af deslige Penge, at anfee efter § 70. For den, som udgiver falske Penge, hvormed han selv er bleven ffuffet, efterat han er kommen til Kundskab om deres Falskhed, bliver Straffen derimod kun Fængsel paa Vand og Brød, idetmindste i 2 Gange 5 Dage, eller Arbeide indtil 1 Aar. Men, dersom der alene var givet ham Anledning til at formode Pengenes Falskhed, bliver saadan Forseelse at affone enten med Bøder i Forhold til den saaledes udgivne Sum cfler med nogen Tids Fængsel paa Vand og Brød eller andet Fængsel. 73) Eftergiøren af fremmede Penge samt Deelagtighed heri. Den, som her i Riget eftergiør fremmede Mynter eller pengesedler, skal, om de end ei ere bestemte til Udgivelse her i Riget, ansees med Strafarbeide fra 3 til 10 Aar, og den, som har deeltaget i sligt False, bliz ver efter denne Deelagtigheds Beffaffenhed at ansee, i Lighed med hvad der er foreskrevet i §§ 71 og 72 for en saadan, dog at Straffen i ethvert Tilfælde bliver mildere end den, der vilde fundet Sted, hvis Landets egne Penge havde væ ret Gienstanden, og i Almindelighed bestemmes saaledes, at den svarer til det halve af denne. 74) Forfalskning af Penge. Den, som forfalsker Kongens Mynt eller Nationalbankens Repræsentativer, hensættes til Strafarbeide i 2 til 6 Aar efter Forbrydelsens Grad. Dersom Forbrydelsen er begaaet med Hensyn til fremmede Penge, straffes den Skyldige. med Arbeide fra 1 til 3 Aar. I Forhold hertil og til de i sh 71 og 72 fastsatte Straffe ansees de, som giøre sig medskyldige i foranførte Forbrydelse. 75) Falst, hvorved togen tilegner sig en ham ikke tilkommende offentlig Egenskab. Den, som tilegner sig en ham ikke tilkommende offentlig Egenskab, være sig et egentligt Kgl. Embede eller et overordentligt Kgl. Erinde eller anden Bestilling eller Ombud, for i en saadan opdigtet Egenskab at udøve nogen Forretning, der har juridisk Virkning, eller at nyde en Rettighed eller Fordeel, hvortil samme vilde give ham Adkomst, hensættes til Strafarbeide indtil 4 84 Fr. ang. Straffen for Tyveri m. M. 75-77 S. 11 Apr. Mar, foruden at være særskilt Straf undergiven for det Be drageri eller anden Forbrydelse, som han ved Hielp af hiiw foregione Egenskab maatte have udøvet eller tilsigtet. 76) Ulovbestemte Bedragerier. Da det ikke er giørligt ved almindelig Lov at affondre alle de mangfoldige Arter af Bedragerier, som lade sig udføre, saa fastsættes herved, at ethvert unævnt Bedrageri bliver at straffe i Lighed med det af de ovennævnte, hvormed det efter sin Beskaffenhed og i Medhold af de Grundsætninger, som herffe i foranførte Bestemmelser, nærmest kan sammenlignes. Jøvrigt træde de i nærværende Anordning foreffrevne Straffe istedetfor dem, som for de i samme omhandlede Bedragerier ere fastsatte i ældre Love, hvilke saaledes fæettes ud af Kraft. Det maa imidlertid neie iagttages, at denne Anordning nærmest har Hensyn til de svigagtige Handlinger, der efter deres Natur enten udelukkende eller dog i Almindelighed gaae ud paa at berøve Andre deres Eiendom, men ikke omfatter saadanne, hvorved andre Statens eller Enkeltmands Rettigheder krænkes, eller som dog efter deres Natur ligesaavel funne sigte til en saadan Krænkelse som til Indgreb i Eien domsretten, men at fun enfelte deslige Forbrydelser ere inddragne under denne Anordning, fordi Sammenhængen med dem, der udgiøre dennes Gienstand, fordrer det. Saaledes vil t. Ex. Bestikkelse, falske Attesters Udstedelse og andre Ures deligheder, hvori Embedsmænd maatte giøre sig skyldige, forfaavidt samme ikke kan henføres under de i nærværende Anordning, omhandlede særlige Bestemmelser, fremdeles indtil vi dere blive at ansee efter de hidtil gieldende Love. Dog, forsaavidt disse ikke indeholde aldeles neiagtige Straffebestemmel ser, bør der tillige tages Hensyn til Grundsætningerne i nær værende Anordning. Saa blive og i Særdeleshed de i §§ 60 og 61 fastsatte Straffe at sætte istedet for den, som Lovens 1 8-8 har anordnet; ligesom i ethvert tilfælde, hvor nogen Anordning har henvist til den Straf, Loven sætter for Falsk,. nu den Straf bliver at anvende, som nærværende Anordning har bestemt for den Art Falff, hvortil der ved flig Henvisning maa antages at være figtet. 77) Om dem, der giøre fig meddeelagtige i andre af de i nærværende Anord Fr. ang. Straffen for Tyverim. M. 77-79 §. ning omhandlede Forbrydelser end Tyveri. De i §§ 11 Apr. 21 og 22 for dem, der giøre sig medsfyldige i Tyveri, foreffrevne Regler blive og anvendelige paa dem, der enten ved foregaaende eller efterfølgende Handlinger giøre sig deelagtige i nogen af de øvrige i denne Anordning omhandlede Forbrydelfer, forsaavidt ikke særegne Regler indeholdes i det Foregaaende. 78) Cumulation af Straf for forstiellige af de i nærvæ rende Anordning omhandlede Forbrydelser. Saafremt Nogen under samme Sag findes skyldig i forskiellige Arter af de Forbrydelser, som ere Gienstand for nærværende Anordning, bliver, ligesom naar flere Forbrydelser af samme Art ere begaaede, Straffen at bestemme under Eet for samtlige de udøvede Forbrydelser, der saaledes alle medvirke til at bestemme Straffens Størrelse. Dog bør denne ordentligvis holde sig indenfor Grændserne af den blandt de paagieldende Bestemmelser, der hiemler den høieste Straf. Kun, hvis saa grove Forbrydelser af forskielligt Slags, saasom Tyveri, Bedrageri, Falst maatte være begaaede, at selv den længste Straffetid, som for nogen af disse i Medhold af den §, som paa samme er anvendelig, kunde fastsættes, maatte findes utilstrækkelig, bliver dertil at føie et Tillæg, som dog ci maa overstige det Halve af hiin Straffetid. Forsaavidt den ved nogen af de begaaede Forbrydelser paadragne Straffetid ikke, i Medhold af den Regel, som indeholdes i § 82, taaler saadan Forlængelse, vil Strafarbeide paa Livstid finde Sted. 79) Om Gientagelse at de forskiellige i nærværende Anordning omhandlede Forbrydelser. Domme, hvorved Nogen, i Medhold af Be stemmelserne i §§ 32-38, 41-49, 53-56, 60-76 cfr. § 77, er for de der omhandlede Forbrydelser ansect med Straf som for Tyveri eller endog med høiere Straf, skulle og, hvor der spørges om Straffen for gientagen Forbrydelse, have lige Birkning med en Tyvsdom, hvad enten det er samme Forbrydelse, som flere Gange er gientagen, eller den Paagieldende har afverlet mellem flere af hine Forbrydelser, saa og, naar den, som findes skyldig i en af disse, forhen er dømt som Tyv, eller omvendt den, som skal dømmes i saadan Egenskab, for= Hen i Overeensstemmelse med denne Anordning er dømt for 86 Fr. ang. Straffen for Tyveri m. M. 79-80 S- 11 Apr. nogen af de ovenmeldte Forbrydelser. Foranførte Regel er imidlertid i sin hele Strækning kun anvendelig, naar hverken den ringeste eller den høieste Grad af Straf, som hiemles i den Bestemmelse, hvorefter den Paagieldende er dømt, staaer under den i § 1 fastsatte, saa at det ikke er nok, at den i det givne Tilfælde den Paagieldende idømte Straf er lige med en af de Straffegrader, som indeholdes under sidstmeldte s. Som Folge heraf kan en Dom, hvorved Nogen i Overeensstemmelse med § 72 er anfeet for at have udgivet falske Penge, hvormed han først selv var bleven skuffet, ikke have den foranførte Virkning, uagtet den ham for denne Forseelse idømte Straf maatte være en saadan, hvormed og et Tyveri efter denne Anordnings § 1 kunde været afsonet. Med Hensyn til flige tilfælde samt til andre Forseelser, hvorfor nærværende Unordning bestemmer mildete Straf end for Tyveri, dog med Undtagelse af Tyvshæleri, hvorfor §§ 22 og 25 indeholde særegne Regler, bliver vel den Dom, som forhen er overgaact No gen for saadan Brøde, at tage i Betragtning ved Straffegra dens Bestemmelse for gientagen Brøde af lignende Slags, saa velsom naar ellers Forbrydelse mod nærværende Anordning er begaaet, ligesom og de den Paagieldende forhen for nogen af disse overgaaede Domme bør komme i Betragtning ved Valget af Straffegraden for hine Forseelser, Alt i Overeensstemmelse med Grundsætningerne saavel i nærværende Anordning som i de øvrige Love, men uden dog at have en saa bestemt og omfattende Birkning som den i den første Deel af nærværende § hiemlede. Imidlertid bør den Brøde, som omhandles i§ 58, forsaavidt dennes almindelige Regel kommer til Anvendelse, have lige Virkning med Tyvshæleri (§§ 22 og 25). Jøvrigt blive ogsaa Bestemmelserne i §§ 19 og 20 at anvende med Hensyn til samtlige i denne Anordning omhandlede Forbrydelser. 80) Attentat paa de i denne Anordning omhandlede forbrydelser. Naar Nogen har foretaget Handlinger, som indeholde Forsøg paa en af de i nærværende Anordning omhandlede Forbrydelser, men han dog ei har faaet udfort Alt, hvad der hører til denne Forbrydelses fuldstændige Fuldbyrdelse, ffal een Trediedecl indtil to Trediedele af den Straf, som den Fr. ang. Straffen for Tyveri m. M. 80-81 §. fuldendte Forbrydelse efter alle med samme forbundne Omstæn= 11 Apr. digheder vilde have medført, finde Sted, i Forhold til som den Skyldige er kommen Fuldbyrdelsen mere eller mindre nær. Hvis den Straf, i Forhold til hvilken den forsøgte Forbrydelse ffal ansees, er Strafarbeide paa Livstid, skal 6 Aars Arbeide ansees som en Trediedeel deraf. Da de den Skyldige forhen overgaaede Domme høre til de ovenberørte Omstændigheder, med hensyn til hvilke Straffen ogsaa for den ufuldendte Forbrydelse bliver at udmaale, saa vil f. Ex. den, der, efter forhen engang at være demt som Tyv, findes skyldig i et forsøgt Tyveri, være at domme med Hensyn til § 13, sfiondt kun til en saadan Deel af den der bestemte Straf, som den foranførte Bestemmelse tilfiger. Dersom Nogen, der er befunden i fuldendt Forbrydelse, forhen for et Forsøg paa en saadan Forbrydelse har været dømt til en Straf, der ligger indenfor Grændsen af den, hvormed han for fuldendt Forbrydelse kunde have været anseet, vil han blive at straffe efter den for Forbrydelsens Gientagelse gieldende Bestemmelse. Saafremt Nogen har tilsigtet en sterre Forbrydelse, men kun en ringere er bleven fuldbyrdet (saasom naar Nogen ved Forførelse, Tilskyndelse eller andre af de i § 21 betegnede Midler har søgt at bevirke et Tyveri af det Slags, der henhører under s§ 6-12, men Tyveriet ei er blevet udført under saadanne Omstændigheder, som bemeldte ss forudsætte), saa bliver han at ansee efter den ovenanførte Regel, med mindre den Bestemmelse, som paa den fuldbyrdede Forbrydelse er anvendelig, medfører større Straf. 81) Anvendelse af de i SS 26-28 givne Bes stemmelser ogsaa paa andre forbrydelser mod denne Anordning. De Bestemmelser, denne Anordnings §§ 26- 28 indeholde om Børn imellem 10 og 15 Aar, der befindes i Tyveri, blive og at anvende med hensyn til de øvrige i denne Anordning omhandlede Forbrydelser. Dog bliver der ikke blot at fee paa den for disse bestemte Strafs Forhold til Straffen for Tyveri, men der bliver tillige at tage hensyn til de begaaede Forbrydelsers egen Beskaffenhed, hvorefter Tilregneligheden af enkelte saadanne Forbrydelser, ffiondt de iøvrigt ikke ere ringere end Tyveri, dog ikke kan antages at indtræde i en 88 Fr. ang. Straffen for Tyveri m. M. 81-83 §. 11 Apr. faa tidlig Alder som den, hvori denne Forbrydelse bliver at tilregne. Fremdeles vil § 29 være anvendelig, naar foranførte Forbrydelser begaacs i Alderen imellem 15 og 18 Aar. 82) Regler for Straffestedet. Hvor Strafarbeide i Overcens stemmelse med denne Anordning bliver at tilfinde Nogen paa 5 Aar eller fortere Tid, bliver denne at dømme til Forbedringshuset, eller i de Provindser, hvori særskilt Forbedringshuus endnu ei haves, at behandle efter Pl. 5 Juni 1822, med mindre den Skyldige enten har mistet sin re eller forhen har været indsat til Rasphuus-, Tugthuus- eller Fæstnings-Arbeide. Men, dersom et saadant Tilfælde finder Sted, eller en længere Tids Straf er forskyldt, blive Mandspersoner over 20 Aar at Hensætte til Arbeide i Rasphuset eller Fæstningen, men vindespersoner samt Mandspersoner under 20 Aar til Tugthuusarbeide. Jovrigt bliver med hensyn til ovenanførte Forsfiel mellem Mandspersoner af ældre og yngre Alder Pl. 27 Febr. 1827 at iagttage. Hvor, ved Anvendelsen af de i nærvæ rende Anordning foreskrevne Regler, en længere Tids Strafarbeide vilde udkomme end paa 16 Aar, bliver den Skyldige at dømme paa Livstid. 83) Riøbenhavns Politirets Compe tence til at paakiende Forbrydelser mod denne Anordning. Den Politiretten i Kbhavn ved Fr. 5 Juli 1793 tillagte Myndighed til at paakiende Sager, der angaae første Gang begaaet simpelt Tyveri, skal dog ikke kunne udstrækkes til de Tilfælde, hvor bemeldte Net i Medhold af nærværende Anordning finder Anledning til at anvende en større Straf end 2 Aars Forbedringshuusarbeide. Det Samme skal gielde med Hensyn til de Bedragerier, der efter de hidtil gieldende Regler kunne være Gienstand for Politirettens Paakiendelse. Skulde det imidlertid ved en i Medhold heraf ved Politiretten paakiendt Sags Indankning for Hoiesteret af denne øverste Domstol findes, at den Paagieldende har forskyldt en Straf, som ligger udenfor hiin Grændse, da vil dog derfor ingen Henvisning af Sagen til Lands-Over samt Hof- og Stadsretten finde Sted, men dens Realitet af Hoiesteret blive at paakiende. Endelig skal Politirettens Myndighed til at paakiende Sager $15 Fr. ang. Straffen for Tyveri m. M. 83 §. angaaende Tyvshæleri, være indskrænket til første Gang be- 11 Apr. gaact Forbrydelse. Canc. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. de af Cancelliet 11 Apr. ad mandatum udfærdigede Expeditioner, der blive at indfende til Confirmation. S. 124. demais Fr. f. Slesvig og Holsteen indehold. nærmere Bestemmelser 14 Apr. ang. Fremgangsmaaden ved udøvelsen af Subhastationsretten. S. 125. Fr. ang. Straffen for false Vidnesbyrd og anden 15 Apr. Meeneed m. M. Cancell. S. 129. [E. S. 521, jvfr. Vib. St... 1. 302. II. 1630. Roest. St. T. II. 2564. 2580.] Gr. Efterat have taget de af begge Forsamlinger af de danske Provindsialstænder indgivne Betænkninger over det dem Forelagte Udkast til en Fr. ang. Straffen for falff Vidnesbyrd og anden Meeneed m. M., under noieste Overveielse, har Kongen fundet for godt at befale, som følger: 1) Falske Vidner skulle for Fremtiden, istedet for at dømmes efter Lovens 1- 13-9, hensættes til Strafarbeide fra 4 til 10 Aar. Denne Straf er anvendelig paa ethvert Widne, der har aflagt false edelig Forklaring saaledes, at det kan kiendes, at det forsætlig er afveget fra Sandhed, hvad enten dette bestaaer i, at det har negtet at vide, hvad der dog var det bekiendt, eller at det har foregivet Noget, der ei saaledes forholder sig, hvortil det naturligvis og maa henføres, dersom noget Vidne falskelig foregiver at vide det af egen Erfaring, som det blot har ladet sig fortælle af Andre, uden at den Tillid, Bidnet maatte have dertil, kan udeluffe Straffens Anvendelse. Ei heller kan det fritage noget Bidne for at ansees med foranførte Straf, at det ikke ved den Usandhed, hvori det har giort sig skyldigt, har villet skade Nogen, men at det derimod har ladet sig bevæge ved den Hensigt at afvende Skade og Ulykke fra Andre, og ligesaalidet at det har anseet den Omstændighed, med Hensyn til hvilken det er afveget fra Sandheden, for uvigtig, da det er et Vidnes ubetingede Pligt, uden alt videre Hensyn at udsige den rene Sandhed og Intet fordølge. Jevrigt have Dommerne, ved at modtage Vidners Forklaring og Ecdsfæstelse, paa det Omhyggeligste at førge for at bortfierne al Misfor Fr. ang. Straffen f. falsk Vidnesb. m. M. 1-4 S. 15 Apr. staaelse eller Letsindighed, som kunde fremkalde mislige Vidnes byrd, og derved i Særdeleshed at iagttage, hvad der er foreffrevet i Fr. 10 Apr. 1833. 2) Bed Straffens nærmere Bestemmelse skal Dommeren stedse have for Die, at ethvert false Bidnesbyrd indeholder en grov Tilsidesættelse af den refrygt, som skyldes det høieste Vasen, hvis hellige Navn bruges til at bekræfte Usandhed, og at denne Forbrydelse derhos undergraver Grundstøtterne for Ret og Retfærdigheds Haandhævelse i det A menneskelige Samfund. De mildere Straffegrader ber anvendes, naar den Paazieldende stod i saadanne Forhold til den Part, for hvis Skyld han har villet skiule Sandheden, at deri indeholdes en meget betydelig Fristelse til saadan Afvigelse, eller naar Bidnet har vist en saadan Ustadighed i sit Vidnes byrd, at det deraf kan kiendes, at dets Forsæt at afvige fra Sandheden har været mindre fast og bestemt. I det hele skal der ved Valget af Straffetiden tages noie Hensyn saavel til den større eller mindre skadelige Folge, som Bidnet kunde vente, at det falske Bidnesbyrd efter sin Beffaffenhed vilde have, enten til at berøve det Offentlige eller en Enkelt det Beviis, ved hvis Hielp Sandhed og Ret skulde giøres gieldende, eller til at sætte Usandhed og Uret igiennem, saa og til den mere eller mindre omhyggelige Plan, hvormed Forklaringen er udtænkt, ligesom ogsaa særdeles Strenghed bliver at anvende imod den, der har ladet sig bestemme til det falske Vidnesbyrd af Egennytte eller Lyst til at skade. 3) Dersom det falske Vidnesbyrd maatte funne bidrage til at paaføre Nogen Skade paa Wre eller Frihed, kan Straffen efter Omstændighederne stige over den i § 1 bestemte høieste Straf, endog til Arbeide paa Livstid. Men, er et falff Vidnesbyrd aflagt, der gaaer ud paa at paabyrde Nogen en Forbrydelse, der medfører Dødsstraf, da skal den Skyldige, hvis denne Udaad virkelig maatte have havt den Folge, at Nogen blev dømt til Doden, og denne Straf fulds byrdet, straffes som Morder, ligesom og den, der paa saadan Maade har søgt at paaføre en Anden Dødsstraf, uden at denne ondskabsfulde Hensigt er bleven opnaaet, bliver i Overeensstemmelse med lovens 6-6-22 at ansee med Livsstraf. 4) Der=. imod kan efter Omstændighederne Straffetiden bestemmes uns Fr. ang. Straffen f. falsk Vidnesb. m. M. 4-6 §. der den, der ellers efter § 1 er den ringeste, hvis den Paagiel- 15 Apr. dende, efterat have afgivet falsk edelig Forklaring, af egen Drift tilbagekalder og berigtiger samme. Naar ved den senere Tilbagekaldelse al den skadelige Følge afværges, som Usandheden funde have medført, hvortil det hører, at det kan ffiønnes, at der ikke ved Vidnets Afvigelse fra Sandheden er blevet Nogen berøvet et Beviis, hvorved han kunde værge om sin Ret, samt naar Omstændighederne ellers tale til Fordeel for den Paagieldende, fan Straffetiden nedsættes til 8 Maaneder. 5) Naar Nogen har aflagt falft Forklaring for Retten, uden endnu at have be-- kræftet samme med Eed, ansees han med Straf efter Sagens Beskaffenhed af Fængsel paa Vand og Brød, idetmindste 3 Gange 5 Dage eller af Arbeide indtil 4 Aar. De strengere Grader af denne Straf blive at anvende, naar den Skyldige har handlet efter en bestemt, med Fasthed og Haardnakkethed forfulgt Plan, naar han ved givne eller lovede Fordele eller af Ondskab har ladet sig bevæge til Usandhed, men fremfor Alt, hvis han ved at paalyve Nogen en Forbrydelse har paaført denne Arrest eller andet betydeligt Onde. Under Om stændigheder af modsat Beskaffenhed bliver en mildere Straffe grad at vælge. Dersom den Paagieldende af egen Drift tilbagekalder og berigtiger sin uden Eed aflagte usande Forkla ring, bliver, selv naar ellers de Omstændigheder finde Sted, som efter det Foregaaende virke Skærpelse, Straffen at befremme med Lempelighed, og uden slige skærpende Omstændigheder bliver efter Sagens Beskaffenhed Straffen kun at bestemme enten til nogle Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød, eller under særdeles for den Paagieldende talende Omstændigheder til simpelt Fængsel. 6) Ligesom den fulde Straf for false Bidnesbyrd ogsaa er anvendelig paa dem, der paa Grund af deres Religionsgrundsætninger afgive deres edelige Bekræftelse paa anden end den sædvanlige i Loven foreskrevne Maade, naar den saaledes bekræftede Forklaring findes falff, saaledes skal det og med hensyn til de Tilfælde, hvor en Bes fiender af den mosaiffe Religion paa et Sted, hvor ingen Sya nagoge ei heller noget synagogemæssig indrettet Bedehuus fine des, aflægger sit Bidnesbyrd paa den i Fr. 15 Septbr. 1747 92 Fr. ang. Straffen f. falsk Vidnesb. m. M. 6-9 §. 15 Apr. 14 foreskrevne Maade, have sit Forblivende ved hvad der fammesteds er foreffrevet om, at han, hvis hans Uldsigende befindes lognagtigt, skal straffes ligesaa fuldt, som om han havde giort en corporlig Eed i Synagogen. Ogsaa hvor Lovene have hiemlet, at en skriftlig Bekræftelse under Eed træder istedetfor corporlig Eed (saasom i de udi Lovens 1-13-4 og Fr. 3 Juni 1796 § 20 cfr. § 19 omhandlede Tilfælde), bliver det under hiin Eed aflagte falske Vidnesbyrd aldeles at straffe efter § 1 eller hvilkensomhelst anden § i denne Anordning, som efter Tilfældets Beskaffenhed derpaa er anvendelig. 7) Naar Mænd, som af detten eller Øvrigheden ere udnævnte til at afholde Syns-, Sfions- eller Taxationsforretninger, under Eed eller i udtrykkeligt Henhold til en forhen aflagt Eed, svigagtigen og mod bedre Overbeviisning afgive saadant Syn, Sfion eller Taxation, blive de at behandle som falske Vidner. Begaacs andre mindre strafværdige Misligheder af deslige Mænd, blive de i Forhold til Forseelsens Grad at ansee i det Ringeste med simpelt Fængsel. 8) Hvor en Part har Adgang til at bekræfte sit Udsagn med Eed, bliver han, saafremt den saaledes aflagte Eed befindes false, at straffe lige med et false Vidne. Forsaavidt den af den interesserede Part selv begaarde Meeneed maatte være af en saadan Beskaffenhed, at Nogen derved blev udsat for saadant Onde, som i § 3 er omhandlet, f. Er. naar Nogen i Medfør af L. 6-17-10 beediger, at den Ting, der findes i en Andens Berge, er ham frakommen imod hans Billie, uagtet han frivillig har skilt sig ved Besiddelsen, bliver han endog at straffe i Overeensstemmelse med fornævnte §, hvorimod den almindelige Straf efter nærværende § bliver at formilde i de Tilfælde, hvor en Part ved sin falske Eed ikke har villet paaføre nogen Anden et Netstab, men alene har villet frie sig selv for et Onde, i hvilket Tilfælde Straffetiden efter Omstændighederne kan indskrænkes til 8 Maaneder. 9) Hvor Nogen udenfor egentlige Dietssager har at bekræfte Noget med sin Eed (f. Er. hvor Eiendomsretten over det Skib med Ladning, hvorfor Sopasse skulde udfærdiges, legitimeres ved Rhedericts Eed), vil og den i § 1 foreskrevne Straf være anvendelig paa den, som ved slig Leilighed giør sig skyldig i Meeneed. Fr. ang. Straffen f. falsk Vidnesb. m. M. 9-14§. Dog fan Straffen under særdeles formildende Omstændigheder 15 Apr.. nedsættes til 2 Aars Strafarbeide. 10) Skiendt denne Anordning ikke i Almindelighed er anvendelig paa Misligholdelse af et edeligt Lefte, men en saadan efter Beskaffenheden af den Forbrydelse, som deri indeholdes, maa ansees i Overeensstemmelse med de for samme givne særegne Love, saa bliver der dog stedse ved Straffegradens Bestemmelse, forsaavidt denne er overladt til Dommerens nærmere Ekion, at tage behørigt Hensyn til den Krænkelse af et edeligt Løfte, som indeholdes i den begaaede Pligtovertrædelse. J Særdeleshed skal under Jagttagelse af de Lovbestemmelser, som ere givne angaaende forskiellige Urter af Forbrydelser, hvorved Kgl. Embedsmænd ville svige den Eed, som de have svoret Kongen, Embedsfortabelse være den almindelige Straf for ethvert forsætligt Brud paa denne Eed, forsaavidt ikke deri, maatte indeholdes en Forbry delse, der efter Lovens Forskrifter eller Grundsætninger fræver en endnu heiere Straf. 11) Den, som ved Trudsler, Lofter eller andre Forestillinger har forledet en Anden til nogen af de i de forestaaende §§ omhandlede Forbrydelser, straffes som om han selv havde begaaet samme. Men, naar saadanne Midler ere anvendte, uden at dog den tilsigtede Forbrydelse virkelig er bleven udevet, vil en forholdsmæssig mildere Straf finde Sted.. 12) Hvor Strafarbeide i Overeensstemmelse med denne Anordn. bliver at idømme Nogen paa 5 Aar eller fortere Tid, bliver samme i henhold til Fr. 11 Apr. d. A., § 82, at udstaae i Forbedringshuset. Men, hvor en længere Straffetid er forsfyldt, bliver den Paagieldende, hvis det er en Mandsperson, at hensætte i Rasphuset eller Fæstningen, men, hvis det er en Avindesperson, i Tugthuset, dog at pl. 27 Febr. 1827 iagttages i Henseende til Mandspersoner under 20 Aar. 13) Hvad de Forbrydelser angaaer, som, uden at høre til de i nærværende Anordning emhandlede, dog have Lighed med disse,. vil det vel indtil videre forblive ved de hidtil for samme giel dendeforbud; men, forsaavidt disse ikke have paabudt en aldeles bestemt Straf, har Dommeren ved Straffegradens Valg dog tillige at tage tilbørligt Hensyn til Grundsætningerne i denne Anordning. 14) Ligesom Sagens Natur og Lovens alminde 94 Fr. ang. Straffen f. falsk Vidnesb. m. M. 14 §. 15 Apr. lige Grundsætninger tilsige, at de Forbrydelser, for hvilke Straffen er bestemt i nærværende Anordning, med Undtagelse af de Tilfælde, hvor Straffen blot bestemmes til simpelt Fængsel, giøre den Skyldige uværdig til enhver Bestilling, der forudsætter offentlig Tillid, saavelsom til enhver hædrende Udmær felse, og at i Særdeleshed den, som er funden skyldig i Meenced, ikke kan komme i nogen Betragtning som Vidne, saaledes stal en saadan heller ikke nogensinde være berettiget til at afs giøre en Sag ved sin egen Eed, hvorimod han i ethvert Tilfælde, hvor han ellers efter Loven kunde værge sig med sin Eed, maa taale, at Sagen afgiøres ved Modpartens Eed. 18 Apr. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. en provisorisk Forandring i Toldfr. 1 Mai 1838 § 76. S. 135. matsevt 21 Apr. Pat. f. Slesvig og Holsteen indeholdende yderligere Bestemmelser i Henseende til Fr. 9 Nov. 1798 ang. Fraværendes Rettigheder med Hensyn til deres efterladte og den dem under deres Fraværelse tilfaldne Formue, samt de Embedspligter, der i saa Henseende paaligge Øvrigheden. S. 136. 23 Apr. Cancellie-Pl. (Refol. 15 Apr.), ang. Tvangsmidler imod de Læger i Kbhvn og paa dens Grund, der ikke indsende de anordnede Lister over Vaccinerede, Revaccinerede og behandlede Roppesyge. S. 140. Kongen har resolveret, som følger: Naar de Beretninger, som det er paalagt de i Kbhvn og paa dens Grund practiserende Læger aarlig at afgive til Stadsphysicus, angaaende de af dem Vaccinerede eller Revaccinerede saavelsom angaaende de af dem behandlede Koppesyge, ikke befindes for det forløbne Aar at være indkomne inden næstkommende Jan. Maaneds Udløb, haver Stadsphysicus 3 Gange efter hinanden i Adresfecontoirets Efterretninger dertil at opfordre de Vedkommende. De, der ikke inden 14 Dage, efterat denne Opfordring sidste Gang har været indført i bemeldte Blad, opfylde deres Pligt, skulle af ham anmeldes for Magistraten, som har at dictere enhver af de Forsømmelige en Mulet til Fattigvæsenets Hovedkasse af 5 Rbd., og ved at communicere Resolutionen desans gaaende for hver især at affordre denne forbemeldte Mulet og tillige forelægge ham under en daglig Mulet ligeledes til FatPl. ang. Lifters Indsend. over Vaccinerede m. Fl. 95 tigvæsenet af 1 Rbd., som ugentlig bliver at inddrive, at efter- 23 Apr. komme fornævnte hans Pligt. Forsaavidt en eller anden Læge i Løbet af et Aar ikke maatte have befattet sig med nogen Baccination, Revaccination eller Behandling af Koppesyge, er han under ovennævnte Tvangsmidler pligtig til desangaaende at giere Anmeldelsen til Stadsphysicus. Politi-Bekg. ang. Anmeldelse af Tienestetyendes Condi- 28 Apr. tionsforandring. S. 481. Fr. indeholdende nærmere Bestemmelser ang. de ufrie Tie- 1 Mai gres Raar paa de danske vestindiske Øer. Gen.-Toldf.- og Commerce-Coll. S. 141. mail Gr. Ligesom Kong Frederik den Siette har ved flere Foranstaltninger og navnlig ved Reffr. til Generalgouvernementet over de danske vestindiske Der af 22 Nov. 1834 draget Omsorg for at sikkre de ufrie Negre paa bemeldte Der imod utilborlig Behandling samt at lette dem Adgang til Frihedens Erhvervelse, naar de kunne giore Udveie til at holde deres Herrer skadesløse, saaledes vil Kongen, efterat de ved bemeldte Reffr. givne Bestemmelser efterhaanden ere bragte i Anvendelse paa Derne og ved Erfaring befundne hensigtsmæssige, til yderligere Forvisning om deres noiagtige Efterlevelse, have dem fundgjorte som Love. Thi byder og befaler Kongen som følger: 1) Enhver fri skal være berettiget til at erhverve sin Frihed, imod at hans fulde Værdi enten af ham selv, eller af nogen anden, som dertil vil yde ham Hielp, crlægges til hans Herre. 2) Naar en ufri ensfer at gaae over til en anden Herre, som derfor vil give den hidtilværende Herre fuld Skadesløsholdelse, skal det være Pligt for denne, at afstaac ham, faafremt han ingen særdeles Omstændighed kan paaberaabe sig, der indeholder antagelig Grund for hans Vægring. Har han derimod saadanne særdeles Indsigelser mod Afstaaelsen, bliver Sagen at undersøge af Politiretten, og derefter at indstille til Afgiorelse af Generalgouverneuren. Naar en Herre saaledes fiendes pligtig til at afstaae en Ulfri, ber der dog, naar han ved sicblikkelig at aftræde ham vilde sættes i Forlegenhed, paa hans Begiering af Generalgouverneuren bestemmes en passende Frist, hvori den ufri bliver til hans Tieneste. Men i denne Fr. ang. de ufrie Negres Kaar 2-6 §. 1 Mai. Mellemtid bør Herren ei kunne udøve den ham ellers hiemlede Revselsesret over en saadan Ufri, hvorimod han i ethvert Tilfælde, hvori saadan Revselse maatte være forskyldt, ber andrage Sagen for Politiet. 3) Herren skal dog i intet Til fælde kunne modsætte sig Negrens Afstaaelse, dersom denne er bleven utilbørligt behandlet; thi om end ingen saadan Mishandling har fundet Sted, at Herren derfor kan dømmes til,. foruden anden Straf, at have Negren forbrudt, ber der dog ved Generalgouverneurens Foranstaltning sorges for, at denne faaer en anden Herre, imod den Erstatning, som maatte være at erholde, saafremt ingen vil løse ham efter Burdering. 4) I ethvert af de i ss 1 og 2 nævnte Tilfælde, i hvilke Afstaaelse af nogen Ufri finder Sted, bliver dennes Værdi at fastsætte ved lovlig Burdering, saaledes at Herren derved bliver skadesløs, efter den Nytte, som han kunde have af den Ufri. Til Regel for Bestemmelsen af denne Værdi følges den nu antagne eller herefter af Generalgouverneuren efter indhent.t Betænkning fra Borgerraadet befiendtgiorte Normalværdi af frie i Forhold til de Paagieldendes Alder, og skal, hvergang den saaledes fastsatte Værdi fraviges, i Vurderingsforretningen udtryffeligen angives de Fortrin eller Mangler i Henseende til den Paagieldendes Sundhed, Kræfter eller Færdigheder, hvor=- paa Afvigelsen grunder sig. Vurderingen bliver at foretage ved uvillige af Politiretten dertil udmeldte Mænd, efterat først i Lighed med Bestemmelserne i Fr. 10 Oct. 1776 §§ 3 og 4 Indkaldelse er ffect til Tinge til alle Bedkommende med 2 Maaneders Barsel, hvilken Indkaldelse derhos med lige Varsel bliver at indføre i begge paa Derne udkommende Aviser. For Indkaldelsen, der ber foranstaltes af vedkommende Politimester uden Betaling, bliver intet Tinglæsnings-Gebyr at erlægge,. hvorimod Udgifterne paa sammes Indrykkelse i Aviserne blive at afholde af den, der vil bevirke Afstaaelsen. 5) Enhver Bedkommende, der ved nogen i Overeensstemmelse med § 4 foretagen Burderingsforretning maatte finde sig brøstholden, kan forlange en Omvurdering af det dobbelte Antal af Politiretten udmeldte mænd. 6) Saafremt Negren er pantsat, skal vedkommende Panthaver være berettiget til af Kiebesummen at Fr. ang. de ufrie Negres Kaar 6-10 §. erholde Fyldestgiørelse for sin Fordring efter Prioritetsordenen, 1 Mai. dog saaledes, at, hvis det er en Plantageneger, der har været pantsat tilligemed Plantagen, dennes Eier da bør være beretti get til, inden et Aars Forløb, for Kisbesummen, der imidlertid bliver at deponere i Kongens Kasse, at anffaffe en anden Neger, og at Panthaverens Diet da overføres til denne ny Neger, men at, faafremt ingen Neger inden bemeldte Aars Forløb anskaffes, den hele Kiøbesum, og, naar den anskaffede Neger er af ringere Værdi end den folgte, da den Deel af Kiøbesummen, der overstiger den Fiebte Negers Værdi, bliver at udbetale til Panthaveren. 7) Med Burderingen af den Neger, der i Medfør af § 6 sættes i Stedet for en anden, bliver at forholde paa den i §§ 4 og 5 anførte Maade, dog at den under § 4 omhandlede Indkaldelse bortfalder. Landphysicus, der ffal syne Negren, førend den her omhandlede Burdering foregaaer, bor derfor nyde en Betaling af 2 did. dansk vestindisk Courant, der bliver at udrede af den, af hvem den forrige Negers Afstaaelse er bevirket, og ber betales tilligemed Kisbesummen, men tilbagegives, faafremt ingen saadan Forretning bliver afholdt. 8) I ethvert Tilfælde, hvor i Medfør af den under § 6 anførte Bestemmelse en anden Neger anskaffes, har vedkommende Politimester, efterat Transactionen er tilendebragt, at foranledige, at den fornødne Bemærkning derom tilføres Pantebogen, hvilken Tilførsel vor skee uden Betaling. 9) Ufrie skulle nyde Eiendomsret til alt, hvad de ved bevislig Gave, Kieb, Arv eller eget Arbeide maatte erhverve, dog at de ikke kunne erhverve andre frie. Besiddelsen af Vaaben og Ammunition, samt Baade og andre Fartsier skal være dem aldeles forbudt, hvorhos Heste, væg, Svin og alle andre Dyr eller livlose Ting, der kunne foraarsage Tab eller Skade for Eieren af den Grund, hvorpaa de haves, ei af Negrene maac besiddes uden Eierens specielle Tilladelse. Naar Herren tillader sin Neger at holde nogen Hest, har han derpaa at erhverve Generalgouverneurens Sanction. 10) Indtil Sparekasser kunne blive indrettede paa Derne, skal det være de Ufrie tilladt at indskyde de Penge, som de ved egen Arbeidsomhed eller paa anden lovlig Maade have erhvervet, i Kongens, Kasse, for der at forrentes indtil videre XXIII. Deels 1ste este. (7) Fr. ang. de ufrie Negres Kaar 10-12 §. 1 Mai. med 6 pet. aarligt, dog at ikke mindre Indskud bliver at modtage, end 2 Rd. dansk vestindisk Courant paa cengang. Generalgouverneuren har ved et Reglement at bestemme det -nærmere i Henseende til bemeldte Indskud,, og blive derved de Regler, der iagttages ved de i Kongeriget oprettede Sparekass ser, i det Væsentlige at lægge til Grund. 11) Straf med Tamarind-Pidst eller diis paa den blotte Krop skal for Fremtiden være afskaffet paa alle Plantager. Naar legemlig Nev felse findes fornøden, maae Eiere, Bestyrere eller Forvaltere dertil ikkun benytte en Tamp, som erholdes udleveret fra Politikammeret for en passende Betaling, eg maa en Mandsper son dermed ikke gives over tolv og et Fruentimmer ikke over sex Slag. Saa fan og Fængsel paa Vand og Brød anven des i indtil 48 Timer eller Indspærring i Fritimerne for ikke længere tid end 8 Dage. Ligesom iøvrigt Straf med Tamp saalidet som muligt maa anvendes paa Fruentimmer, saaledes bør i Henseende til Straf af Fængsel paa Vand og Brød forholdes efter Forskrifterne i Fr. 12 Juni 1816 7 og 8, sam menholdt med Pl. 18 Oct. 1820 1 c.; hvorhos og den Ret at straffe Negrene saaledes som forommeldt, kan, saafremt den af Vedkommende ofte anvendes med Haardhed, underkastes yderligere Indskrænkning ved Generalgouverneurens Bestemmelse. Kræver derimod Forseelsen større Straf, ſkal Anmeldelse giøres for Politimesteren, som har at behandle Sagen, hvorefter Politiretsdommen, saafremt Straffen overstiger 25 Slag Tamp for Mandfolk og 12 Slag Tamp for Fruentim mer, eller 14 Dages Hensættelse i Arbeidshuset, indstilles til Generalgouverneurens Approbation, dog at i Tilfælde, der ikke taale Opsættelse, denne Approbation paa St. Thomas og St. Jan kan meddeles af Gouverneuren. Det bør derhos indskærpes vedkommende Øvrighed at have noie Tilsyn med, at de Arrester, der findes paa Plantagerne, ere saaledes beffafne, at de uden Fare for de Paagieldendes Sundhed kunne benyttes. 12) Hos enhver Negerherre udenfor Byerne eller hans Fuldmægtig skal findes en af Generalgouverneuren autoriseret giens nemdragen Protocol, hvori enhver Straf, som af Vedkommende tildeles nogen Neger, skal antegnes tilligemed den Af= 5 G.XX Fr. ang. de ufrie Negres Kaar 12-13 $.0099 1840. ftraffedes omtrentlige Alder, samt hans Forseelse, hvilke Protos 1 Mai. coller saavelsom en af Generalgouverneuren autoriseret giennemdragen Stamprotocol, som paa enhver Plantage skal hole inte des over samtlige dens Negre i Henseende til deres Navn, Alder, Religion, Afgang og Tilgang m. v., fredse skulle ligge til. 8 Eftersyn for vedkommende Embedsmænd, hvorhos enhver For sommelse af denne Forskrift bør straffes med en Mulet fra 50 Nd. til 200 Nd. d. v. Ct., og Vedkommende desuden, naar den begaaede Overtrædelse er oftere gientagen og derhos förs bunden med faadanne Omstændigheder, som vække Formodning om Misbrug, have sin et forbrudt til for Fremtiden at uds øve Raadighed over frie, faaledes at han, i Fald han er Plantage-Forvalter, maa afskediges, og at han, hvis han selv er Plantageeier, maa overlade Bestyrelsen til en af Ovrigheden Serti autoriseret Person. Jovrigt bor Generalgouverneuren enten selv eller ved andre af ham dertil autoriserede Personer idetmindste cen Gang aarlig eftersee disse Protocoller, hvilke derfor paa Forlangende blive at fremsende til saadant Eftersyn. Desuden bør Generalgouverneuren, saa ofte han finder det for nodent, paa Plantagerne enten selv eller ved Andre undersøge alt, hrad Negrenes Behandling vedkommer, dog at ingen Udgift derved paafores de paagieldende Plantageeiere. 13) Liges som ved alle de i det Foregaaende omhandlede Burderingsfors retninger intet Gebyr bliver at erlægge, hverken til Politimesteren for Mændenes Udmeldelse, Forretningens Afhiemling og dens Beskrivelse, der ogsaa paa St. Croix fan ffee paa ustemplet Papiir, eller, til Mændene, saaledes skulle og alle Sager imellem Ulfrie og deres Herrer, saavelsom de Sager, hvorunder Negre fore Klage over Plantageforvaltere eller andre Personer, hvem Opsynet, over Negrene er betroet, behandles og paakiens des af Politiretterne uden Betaling.dy in anii tal Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. Toldclareringsgebyrene 2 Mai. for Ralve. S. 147. y adusun to (+) Bekg. fra Gen. Toldk. ang. Nedsættelse i Tolden for 2 Mai. Ralve, som føres fra Slesvig og Holsteen til Altonas Pat. ang. en til de Skibbrudnes Beskyttelse paa en 5 Mai. wang(7) meds a 100 Pat. ang. de Skibbrudnes Beskyttelse. 5. Mai. Bake ved Den Amrum truffen Indretnings Betryggelse imod Beskadigelse og Tyveri. S. 148. 5 Mai (+) Fr. f. Lauenburg ang. Fragtfærdselen paa de ikke chausserede Lande og Fragtveie. geg 8 Mai. Fr. ang. Losgiengeri paa de dansk-vestindiske Ger. Cancell. S. 150. For at forebygge Losgiængeri og de dermed forbundne lordener paa de vestindiske Der, vil Kongen have anordnet som følger: 1) Naar der under en angaaende begaact Lovovertræ delse anstillet offentlig Undersøgelse fremkomme Omstændigheder, der give Anledning til at antage, at en i Sagen impliceret Person, der ikke har Formue, fast Næringsvei eller anden Stilling, hvorved han uden Skade for det Offentlige kan finde Underhold, ikke erhverver sit Udkomme paa lovlig Maade, da bør vedkommende Politimester, hvem, faafremt han ikke selv forestaaer Undersøgelsen, den fornødne Underretning bør meddeles, affordre en Saadan Rede og Rigtighed for, hvoraf han ernærer sig. 2) Afgiver han i denne Henseende ingen fyldestgiørende Forklaring, da ber Politimesteren til Protocollen give ham Tilhold om at søge lovligt Erhverv og forelægge ham en passende Frist, inden hvilken han enten har at godtgiore, at have efterkommet det givne Tilhold, eller har at forlade Landet, og bliver det i Forbindelse dermed at tilkiendegive ham, at han i manglende Fald vil blive straffet som Losgienger, hvilken Straf derhos staaer ham aaben, saafremt han, efterat have forladt Landet, igien kommer tilbage. Forsaavidt Politimesteren, naar en Person angiver, ikke at kunne erholde Arbeide eller Fortieneste, er istand til at anvise ham noget saadant, bør dette skee, og er bemeldte Embedsmand berettiget til at foreskrive den Paagieldende saadanne Forholdsregler, hvorved han sættes istand til at paasee, at de givne Paalæg virkeligen efinterkommes. 3) Den i §§ 1 og 2 foreskrevne Fremgangsmaade bliver ligeledes at anvende paa Personer, som, uden beviisligen JX at være antagne af rette Vedkommende til Arbeide paa en Plantage, tage Ophold hos nogen af de til sammes Besætning 5 hørende fric eller i noget Negerhuus, med mindre dertil først er erhvervet Plantagens Eiers eller Bestyrers skriftlige TillaFr. ang. Losgiengeri paa de vestind. Der 3-5 §. 1840. delse og denne af Politimesteren forsynet med Paategning, og endvi= 8 Mai. dere paa saadanne Personer, der uden lovligt Erinde og uden iøvrigt at kunne paavise nogen Stilling, der fritager dem for det i § 1 ommeldte Tilhold, vandre om paa Lander som Bissekræmmere eller under Paaskud af at affiobe Negerne Provisioner eller andet, med mindre de til saadan Handel have erhvervet Politimesterens skriftlige Tilladelse, der dog ikke maa afbenyttes paa nogen Plantage, forend Eierens eller Forvalterens specielle Samtykke dertil er meddeelt. Forvaltere, som tilstede uberettigede Personer at tage Ophold paa en Plantage som forommeldt, ansees med Mulet Ja af 25 Rdlr. til 100 Rdlr. d. v. Ct., hvilken Mulet i Tilfælde af gientagen Forseelse fordobles. 4) Straffen for Lesgiængeri bestemmes for den, som ikke forhen er deri funden er sfyldig, til Fængsel paa Vand og Brød fra 2 Gange 48 Tia mer til 15 Gange 48 Timer med anordnet Mellemfrist, og for den, der, efter een Gang at være dømt for Losgiængeri, paa nyt giør sig skyldig i denne Forseelse, til Arbeide i Arresthuset fra 1 til 3 Maaneder, dog at Fængsel paa Vand og Brød ogsaa i dette Tilfælde kan anvendes, hvor Omstændighederne tale for en saadan Formildelse. Tredie Gang begaaet Lesgiængeri straffes med Arbeide i Arresthuset fra 3 til 6 Maaneder, hvilken Straf for oftere gientagen Forseelse bliver at fordoble. 5) Sager, hvorunder Nogen tiltages for Løsgiængeri, behandles og paadømmes ved Politiretten. Baby Raadstue-Pl. ang. Berettigelse til at vinde Borgerskab 8 Mai som Hosekræmmer og Lærredskræmmer i Kbhvn.S. 466 [jvfr. C. . 643 og Noesf. St. T. for 1838 II. 2300]. Kongen har ved Reser. 22 Apr. underrettet Magistraten om at Cancelliet har foredraget Ham et af Provindsialstændernes Forsamling for Siællands m. fl. Stifter indgivet Andragende om, at den ved Refol. 28 Febr. 1821 (Saadstue - Pl. 12) Mart.) givne Bestemmelse, hvorefter der indtil videre ei maatte i Kbhon gives Borgerskab som Hosekræmmer og Lærredskræmmer, hvori dog siden ved Resol. 22 Dec. 1824 er giort Modification, maa' vorde ophævet, saaledes at Adgang til at vinde Borgerskab i fornævnte Egenskab maa tilstaaes de nu- Join 1 værende Hosekræmmer-Svende og Lærlinge, naar de iøvrigt dertil efter Anordningerne ere qvalificerede. I den Anledning Pl. om Borgerskab som Hose- og Lærredskræm. S Mai. har Kongen tilfiendegivet Magistraten, at Han, efter de Ham foredragne Omstændigheder, vil have fastsat, at ovennævnte i Resol. 28 Febr. 1821 § 3 indeholdte og ved Refol. 22 Dec. 1824 modificerede Bestemmelse skal være ophævet, dog saaledes at indtil videre ikkun de skulle være berettigede til at er hverve Borgerskab som Hosekræmmer og Lærredshandler, der have tient enten ved denne Handel eller i Silke-, Uldeneg Lærredskræmmer-Lauget i det samme Tidsrum, som anordningsmæssig udfordres til Optagelse i dette Laug. 12 Mai. (†) Anordn. f. Lauenburg ang. Ophævelsen af den Laugene tilkommende Ret til at jage efter uberettigede æringsdrivende og hos disse at foretage Udpantning. 13 Mai. Rentekam.-Kundg. (Defol. 13 Mai) ang. hvilke af de igiennem Kammeret ad mandatum udfærdigede Expeditioner der, hvad Danmark angaaer, skulle indsendes til Confirmation. S. 153. d 14 Mai. I henhold til de Bestemmelser, som indeholdes i Pat. 25 Mart. d. A., ang. Bestallingers og Benaadningsbreves Indsendelse til allernaadigst Confirmation, har Kongen for Kongeriget Danmark fastsat, at efternævnte af de i Kong Frederik den Siettes Regieringstid igiennem Sientekammeret i den Heisalige Konges Navn og under det Kgl. Segl udfærdigede eller confirmerede Expeditioner skulle indsendes til Collegiet, for, ligeledes ad mandatum, at vorde confirmerede, nemlig: 1) Be villinger paa Opførelsen af nye Meller paa Landet til Meetmaling, Meel- og Grynmaling eller Grynmaling alene, og i Kiøbstæderne til Grynmaling alene; 2) Bevillinger til, i allerede existerende tilladte Moller at indlægge, hvad Landet betræffer, flere Meel- eller Grynqværne, og, hvad Kiøbstæderne, angaaer, flere Grynqværne, samt 3) Bevillinger til Krohold eller Bærtshuushold, Tracteurhold og Marketenterie paa Lan det. Angaaende Tiden, inden hvilken Ansøgningerne om Confirmation skulle være indsendte, med hvad videre dermed staaer i Forbindelse, blive de i ovennævnte Patent indeholdte Regler at iagttage. Canc. Pat. f. Slesvig ang. de Attester, som skulle fremlægges af dem, som søge Ansættelse i de Districter af Hertuge. Slesvig, hvor det danske Sprog er Kirkes og Sto Pl. ang. Ophæv. af Demoleringscomm. lefproget og for Fremtiden skal bruges i alle Administra: 14 Mai. tions- og Retssager, for at godtgiøre deres Kundskab i det danske Sprog. S. 154. (Jvfr. C. T. 553). Cancellie-Pl. ang. Ophævelse af Demoleringscommis= 15 Mai. fionen m. v. S. 155. Kongen har tilkiendegivet, at Demoleringscommissionen skal være ophævet og de samme overdragne Forretninger for Fremtiden underlægges Ingenieurcorpset. Hvilket herved kundgiøres tt Efterretning for alle Vedkommende, der som Følge af denne Befaling have at henvende sig til Ingenieurcorpset angaaende Approbation paa de Bygningsarbeider, der efter Unordningerne og navnlig Pl. 13 Oct. 1824 ikke maatte iværf sættes, forinden Tegningerne vare giennemfecte af bemeldte nu ophævede Commission. od to by md (+) Betg. fra Gen. Toldkam. og Comm. Coll. f. Sless 16 Mai. vig og Holsteen ang. de ad mandatum udfærdigede Expeditioner, som skulle indsendes til Confirmation.fool? lit Raadstue-Pl. hvorved bekiendtgieres at Kongen ikke øn- 19 Mai. fter nogen Illumination i Anledning af Deres Majestæters Sølvbryllupsfest d. 22de Mai. S. 467. ad regio Bekg. fra Politiet ang. Overholdelse af Orden ved 19 Mai, Deres Majestæters Sølvbryllupsfest paa Christiansborg den 22 Mai. S. 482. grupd Fr. om Jagten i Danmark. Rentekam. S. 155. [. 20 Mai. E. 721. Vib. St. T. I. 106 II. 170 Roest. St. T. II. 1419]. Ifølge derom fra begge Forsamlinger af de danske Provindsialstænder indgivet Andragende har Kongen fundet for godt i en almindelig Anordning at samle de hidtil adspredte Lovbes stemmelser om Jagten i Danmark, og derhos at give disse saadanne Forandringer, som ere fundne at stemme med de i Tidernes Lob forandrede Forholde. J Særdeleshed har Kongen derved havt for Die, saavidt Omstændighederne kunne tillade Saadant, at siffre enhver Grundeier Jagten paa de ham tilhørende, af Jordfælledsskabet udskiftede, Grundeiendomme, til hvilken Ende Han i de fleste Tilfælde har til Grundeierne averladt den Ham efter Fr. 18 Apr. 1732 § 18, hidtil tilkommende Jagtret, ligesom han ogsaa for dem, der maatte 104 Fr. om Jagten i Danmark 1-2 S. 20 Mal. giøre sig ffyldige i ulovlig Jagt, har anordnet saadanne, for de Kgl. Vildtbanedistricter og for Privates Jagtdistricter censformige Straffe, der staae i passende Forhold til deslige Overs altrædelsers Beffaffenhed. Efter om Sagen at have indhentet yderligere Betænkning fra fornævnte Provindsialstænder, byder og befaler Kongen som følger: 1) Jagten i Danmark skal, udenfor de Kgl. Vildtbanedistricter samt de Steder, hvor den, i Henhold til de efterfølgende Bestemmelser, fremdeles bliver Kongen forbeholden, tilkomme Grundeieren, dog at derved iagttages de nærmere Forskrifter i Henseende til Forskiellen mellem Jagt paa Enemærker og paa Fællig, som denne Fr. indehol der, ligesom ogsaa hvad specielt i efterfølgende § 7 og § 8 er foreskrevet. 2) De i naftforegaaende § 1 ommeldte Bildtbanedistricter ere: a) den Deel af det nordostlige Siælland, hvis Joe sydvestlige Grændse fra ældre Tider er betegnet med forffiellige Bildtbanepæle, anbragte i Strækningen fra Kiege Bugt indtil Rocskilde Fiord; b) Amager tilligemed Saltholmen; c) ste e det Kgl. jægersprisiske Gods samt d) det Kgl. Gods i Odsherred. Og vil Kongen derhos, for at forebygge enhver Tvivl om, hvor den sydvestlige Grændse for det under Litr. a nævnte date e Vildtbanedistrict gaaer, have denne indskrænket til den sydvestlige Grændse for det under de forrige fiebenhavnske og fredes riksborgske Rytterdistricter henhørende Gods, uagtet Han derieloved paa enkelte Steder frafalder Jagten paa Jorder, der hidtil have henhørt under Bildtbanen. J Overeensstemmelse her med skal Grændsen for Vildtbanen herefter folge Markeskiellet mellem efternævnte Byer og Eiendomme fra Kioge Bugt indtil Roeskilde Fiord, paa den ene Side: Tranegilde, Vallens bek, Vridsløselille, Herstedvester, Bridsløsemagle, Nybølle, Hove, Beroe, Steenlose, Svedstrup og lille Rorbek, hvilke Byers Jorder alle ligge i Bildtbanen, og paa den anden Side: Jshoi, Tostrup-Valdbye, Klaatofte og Sengelose Byer, Parcelgaarden Frederiksholm og Cathrineberg Hovedgaard samt Herringlese, Østrup, Gundsemagle og Jyllinge Byer, hvilke Byers og Eiendommes Jorder alle ville komme til at ligge udenfor Bildtbanen. I foranførte, Kongen forbeholdne, Vildtbanedistricter, saavel hvad Kiøbenhavns og de øvrige Kiøbstæders som hvad Landjurisdictionernes Jorder angaaer, vil Kon=. Fr. om Jagten i Danmark 2-4 §. 105 1840. gen, ligesom hidtil, lade Jagten udove ved de af Ham der= 20 Mai. til ansatte Embedsmænd og Betiente. Dog skulle de, som paa Grund af speciel dertil meddeelt Tilladelse eller anden lov lig Adkomst have Adgang til at udøve nogen Jagt i for nævnte Vildtbanedistricter, fremdeles, og iøvrigt under de Indffrænkninger, Adkomsten selv maatte indeholde, forblive i Nydelsen af denne deres Rettighed. 3) Bed Enemærke cfr. § 1- forstaaes ikke alene samtlige, under en Hovedgaard eller en Hovedgaardsparcel henhørende, Marker og Grunde, men ogsaa de enhver Landsby tilliggende Marker og Grunde, i hvilke iffun een Eier er Lodtager, uden Hensyn paa, om Jordfælledsskabet mellem Brugerne indbyrdes er ophævet eller ikke. Fremdeles bliver enhver, ved formelig Udskiftningsforretning fra Jordfelledsskabet adskilt, for sig beliggende, om end ikke indhegnet, stor eller liden Jordlod, forsaavidt den henhører til Landsbyjorder, at betragte som Eierens Jagtenemærke. Udskiftede Kiøbstædjorder blive derimod at ansee som Jagtenemærke til Fordeel for Communen, der har at bestem me, hvorledes der paa den saavel for sammes som for Jordeiernes Tarv hensigtsmæssigste Maade kan være at forholde med Jagtens Udøvelse. Saafremt iøvrigt nogen Eier har erholdt sine, under et Jordfælledsskab henhørende, Jorder sam lede paa eet eller flere Steder, uden at saadant er ſfeet ved formelig Udffiftning, ffal Rentekammeret være bemyndiget til at afgiere, hvorvidt en saadan Adskillelse fra Jordfælledsskabet, ifølge de i ethvert tilfælde oplyste Omstændigheder, kan med Hensyn til Jagten tillægges lige Virkning med en foretagen formelig Udskiftning. 4) Siet til Jagt paa Fællig cfr. § 1, hvorved forstaaes de ikke af Jordfælledsskabet udskiftede Landsby-Marker og Grunde, hvori flere end een Eier ere Lodtagere, tilkommer udenfor de Tilfælde, i hvilke Kongen frems deles vil have Sig selv den forbeholden, ingen Andre, end Eiere af privilegerede Sædegaarde, der have Andeel i Falliget, i hvilke Henseender der bliver at forholde efter folgende Regler: a) Enhver Eier af en privilegeret Sædegaard skal have Adgang til at udøve bemeldte Jagt, naar Gaardens Andeel i Falliget udgiør i det mindste 20 Tonder Hartkorn. b) Saa stal ogsaa Jagt sammesteds være Kongen forbeholden, 106 Fr. om Jagten i Danmark 4-5 S. 20 Mai. naar det i Fælliget værende og ikke til nogen privilegeret Sæ degaard hørende, enten offentlige og beneficerede Gods tilsammentaget, eller andet Strøegods ligeledes tilsammentaget, altsaa uden at begge disse Klasser sammenlægges med hinanden, udgiør 20 Tonder Hartkorn eller derover. c) Skulde ingen af de under Litr. b omtalte Klasser af Gods udgiere hver for sig 20 Tonder Hartkorn, og ei heller nogen privilegeret Sæ degaards Eier besidde en saa stor Andeel i Fælliget, da skal Jagten tilfalde Kongen, saafremt nogen af de under Litr. b omhandlede Klassers Beløb af Hartkern er større, end det under en privilegeret Sædegaard henhørende, og omvendt tilfals der Jagten Eieren af den privilegerede Sædegaard, dersom dennes Andeel er større, end nogen af hine 2de Klassers. Ere i de her under Litr. c nævnte Tilfælde de Hartkornsbeløb, der skulle tages i Betragtning for at afgiore Spørgsmaalet om, hvem Jagten tilkommer, af lige Størrelse, da er Jagten fælleds for alle Vedkommende. Jøvrigt er det en Selvfølge, at Enhver, der efter foranførte Bestemmelser har Adgang til Jagt paa Fællig, er berettiget til at udøve denne paa alle de til Falliget horende Marker og Grunde. Ved det ommeldte Hartkorn forstaaes Ager- og Engs-Hartkorn, dog saaledes, at 2 Tonder Skovskyld beregnes som 1 Tende Ager- og Engs-Hartkorn 5) Til privilegerede Sædegaarde, hvis Besiddelse ifølge § 4 kan give Adgang til at udøve Jagt paa Fallig, henregnes: a) De Sadegaarde, der foruden Hovedgaardstarten have et Tilliggende af fulde 200 Tønder Hartkorn Bendergods, beliggende ikke længere end 2 Mil fra Hovedgaarden. b) De Sadegaarde, hvis til Completteringen fornødne Hartkorn af Bondergods i det Hele eller for en Deel er blevet, eller herefter bliver, afhændet i Overeensstemmelse med Fr. 13 Mai 1769 samt ved Pl. 30 Mart. 1814 (Refol. 10 Mart.). Eierne af disse Sædegaarde tilkommer Jagtret ikke alene paa det ved Hovedgaarden tilba geblevne, men ogsaa paa det med Forbehold af Jagtretten afhændede Bondergods, efter samme Regler, som om ingen Afhændelse var skeet. e) De Sadegaarde, fra hvilke Afhændelsen af det til Completteringen fornødne Bøndergods er ſfeet ifølge en speciel Tilladelse, grundet paa nogen af de forskiellige Refolutioner, der ommeldes i Pl. 26 Jan. 1807 (Resol. 23. Fr. om Jagten i Danmark 5-6 §. Jan.). Ligesom imidlertid Eierne af slige Sædegaarde ikke 30 Mai. retsgyldigen have funnet tage nogen Reservation af Jagtretten paa det ifølge nogen af de ommeldte Tilladelser fra Sædegaardene adskilte Bøndergods, saaledes er det en Selvfølge, at Jagtretten paa Fællig ogsaa paa det tilbageblevne Bonder gods bortfalder, saafremt eller faasnart den ved Bevillingen hiemlede saakaldte Hovedgaardstarts - Frihed af en eller anden Grund er ophørt eller ophører. d) Hovedparceller af saas danne privilegerede Hovedgaarde, der ere eller blive udparcels, lerede saaledes, at den saakaldte Hovedgaardstarts-Frihed ikke derved tabes. Dog skal, forsaavidt nogen Deel af det til en saadan Parcel hørende Bøndergods maatte være afhændet i Overeensstemmelse med den i Slutningen af 12 i Fr. 15 Jun. 1792 indeholdte, men siden ved Pl. 26 Jan. 1807 § 2 ophævede, Tilladelse, Parcellens Eier ikke kunne udøve nogen Jagtret paa det saaledes afhændede Bøndergods. 6) Den Jagtret, som ifølge denne Fr. tilkommer Grundeiere, skal ogfaa være forundt saadanne Arvefæstere, som have Net til at sælge og pantsætte de dem arvefæstede Jorder, forudsat at ikke Jagtrettigheden er indbefattet under den Herlighed, der maatte tilfomme anden Mand. Vige med Grundeiere betragtes ogsaa med Hensyn til Jagtretten Præster og andre Beneficiarier, dog at, hvor Skolelodder ere udlagte af Fæstegods eller af saadant Gods, hvor en Anden, end Eieren, har lovlig Adkomst, til Jagtretten, bør samme forblive hos den, der er jagtberettiget paa de Jorder, fra hvilke Skolelodderne ere udlagte. Angaaende Lehnsbesidderes Jagtret skal det derhos have sit Forblivende ved de derom i Grevernes Privilegier, § 12, og Friherrernes Privilegier, 11, indeholdte Bestemmelser. Under den, offent lige Stiftelser tilkommende, Eiendomsret over Jorder og Grunde skal ogsaa Jagtretten paa disse være indbefattet, saaledes, at sammes Udovelse, i Overeensstemmelse med de for private Grundeiere i denne Anledning foreskrevne Regler, bliver paa Stiftelsens Begne af dennes Bestyrere at bestemme og ordne, hvorved dog i Særdeleshed bliver at paaagte, at Jagtretten paa Universitetets, Communitetets, Domkirkers, Skolers og Hospitalers Strøegods, forsaavidt dette efter Anordningerne 108 Fr. om Jagten i Danmark 6-8 §. 20 Mal. ffal være bortfæftet, bør søges overdraget til dem, der have Jorderne i Brug, naar ikke særegne Grunde maatte giøre saa dant utilraadeligt. Det samme skal under lige Forudsætning være gieldende om Jagtretten paa beneficeret Gods. 7) Enhver efter de hidtil gieldende Love retsgyldig Forbeholdenhed eller Overdragelse eller anden særlig Adkomst, hvorved Jagtrettigheden er bleven erhvervet af en Anden, end Grundeieren, skal fremdeles blive i Kraft. 8) Ogsaa herefter kan Jagtret gyldi gen forbeholdes, naar en Godseier afhænder sit Bøndergods eller en Deel deraf under de Bilkaar, som ere bestemte i Fr. 13 Mai 1769, §2, og Pl. 30 Marts 1814 (Refol. 10 Mart.). Endvidere skal det, naar nogen Godseier ellers afhænder Fæ stegods til Selveiendom, være tilladt, at han forbeholder sig og den nærmeste Eftermand i Besiddelsen af den Gaard, hvortil Godset hørte, Jagtret paa de saaledes afhændede Jorder. Saa er det og enhver Grundeier eller den, der med Hensyn til Jagts retten, ifølge foregaaende § 6, agtes lige med en Grundeier, uformeent at overlade den ham paa hans Enemærke tilkommende Jagtret til Fæstere, Forpagtere eller Andre, til hvem Brugsretten af slig Eiendom overdrages, for den Tid, hvori Brugsretten varer, ligesom ogsaa Grundeieren kan overlade Andre udøvelsen af sin Jagtret ligeledes paa Enemærke til en vis Tid, der dog i intet Tilfælde maa vare længere, end for Overdragerens Besiddelsestid. Udenfor hvad de foranførte Megler hiemle, skal det ikke være tilladt at indgaae nogen Forening, hvorved den en Grundeier tilkommende Jagtret skilles fra Grundeiendommen. Hvad Jagtrettigheden paa Fallig angaaer, da maa denne, uden Hensyn til, om den grunder sig enten paa saadan Eiendomsret i Fælliget, som omhandles i denne Frs § 4, eller paa speciel, dertil giennem Sentekammeret udfærdiget, Concession, under Jagtrettighedens Fortabelse ikke bortleies eller paa anden Maade overdrages til nogen Anden, med mindre Saadant skeer enten til den eller de ellers til Jagt paa Falliget Berettigede, saafremt saadanne gives, eller til vedkommende Jordbrugere selv, der saaledes, i Overeensstemmelse med den indgaaede Contract, berettiges til at udøve Jagt paa de Grunde, som de have i Besiddelse, dog kun forsaavidt Fr. om Jagten i Danmark 8-11 §. og faalænge Overdrageren selv dertil vilde være berettiget. Ere 20 Mai flere Lodtagere i Jagten paa Falliget, da udfordres Alles Samtykke til sidstnævnte Slags af Jagtrettighedens Overdragelse. 9) Forsaavidt den Kongen ved Fr. 18 Apr. 1732, § 18, fors beholdte Jagtret paa offentlige Stiftelsers Gods eller paa Kiøbstædjorder for Tiden er overdragen Andre, end Stiftelserne eller Jordernes Eiere selv, vil det, hvad enten fornævnte Gods og Jorder ere udskiftede af Fælledsskabet, eller ikke, have sit Forblis vende ved de meddeelte Concessioner, eg, som Folge heraf, kan den. Jagtrettighed, som ellers efter denne Forordning vilde tilkomme Stiftelsen eller Jordens Eier, ikke giores gieldende, forend Concessionen, enten ved Udløbet af den tid, hvorfor den er givet, eller paa anden Maade, er traadt ud af Kraft. 10) Forsaavidt derimod den Kongen ellers hidtil tilkommende Jagtret paa Fællig lider nogen Afgang ved den i § 3 indeholdte Bestemmelse, hvorefter Jagten paa de af Jordfælledsskabet udskiftede, sfiondt ikke indhegnede, Jorder herefter tilfalder Grundeieren, ville de, til hvilke den i et eller andet District er overdragen, erholde forholdsmæssigt Afslag i den derfor betingede aarlige Afgift, med mindre de hellere maatte ønske Forpagtningen aldeles ophævet, hvilket skal være dem uformcent. Naar, iOvereensstemmelse hermed, enten Afslag i den for en concederet Jagt betingede aarlige Afgift eller fuldkommen Ophævelse af Forpagtningen finder Sted, vil ogsaa, saafremt Vedkommende begiere faadant, en forholdsmæssig. Deel af det erlagte Collegialgebyr vorde tilbagebetalt. 11) Paa de af Jordfælledsskabet ikke udskiftede Kiøbstædjorder skal Jagtretten fremdeles, ligesom hidtil, være Kongen forbeholden. Dog vil det, efterhaanden som de Concessioner udløbe, ved hvilke der for Tiden er disponeret over Jagten sammesteds, blive taget under nærmere Overveielse, om da ikke Jagten kan være at overdrage Kiebsteedcommunerne selv, og i saa Tilfælde under hvilke Betingelfer. Ligeledes skal der, saafremt Kongen ikke maatte finde Anledning til directe at lade den Ham efter denne Frogs § 4 tilkommende Jagtret paa Follig udøve, og naar den saaledes af Rentekammeret foranstaltes bortforpagtet paa visse Aaremaal, blive taget behørigt Hensyn til, at Beboerne, forsaavidt Fr. om Jagten i Danmark 11-15 §. 20 Mai. Jagten tilkommer Kongen alene, gives Leilighed til, mod en billig aarlig Afgift, at erholde Jagten til Forpagtning byviis. 12) Det skal være Alle og Enhver, uagtet de ifølge foranførte. Bestemmelser ikke have det til at udøve nogen Jagt, uformeent, indenfor Grændserne af de dem enten tilhørende, eller endog fun til Brug overladte,, Jorder ikke alene at fange og dræbe alle Slags Rovfugle saavelsom Heirer, Skarver og Raager ved, uden Brug af Studvaaben, at ødelægge deres Neder og Yngel og ved at opstille Hegebure, men ogsaa med Fælder, der opsættes i Træer, ved Udregning, Udgravning at fange og dræbe Ildere, Maarer og Bæseler. Derbos skal det være Enhver uformcent i sin Gaard eller i sine Huse at opstille Fælder for at udrydde disse skadelige Dyr. 13) Ligeledes ffal det være enhver ellers ikke til Jagt Berettiget uformcent, paa de ham tilhørende eller i Brug overladte Jorder at fange Kramsfugle ved at ophænge Doner, saavelsom ogsaa, deg uden dertil at benytte sig af Jagtgarn, at fange de saakaldte Sangfugle. Enhver Anden, som uden hiemmel befatter sig med Fangst af Sangfugle eller forsætligen ødelægger deres Neder, bøder derfor hvergang fra 2 Rbd. til 5 Rbd. Solv, i hvilken Anledning Paatale forbeholdes vedkommende Jordbruger, hvem Muleten desaarsag tilfalder. 14) De i næstforegaaende § 12 og § 13 indeholdte Bestemmelser ere gieldende uden Hensyn til, om Jorderne ere beliggende i de Kgl. Bildtbanedistricter eller udenfor samme. 15) Ligesom hidtil staaer det Alle og Enhver frit for at udøve Jagt efter Fuglevildt paa Havet eller paa de fra Havet indgaaende Fiorde og Vige, dog med Undtagelse af dem, der enten ere Nogens Eiendomsret underkastede, eller hvor dog Jagten fra ældre Tider har været betragtet som ene tilfommende den eller dem, der ere berettigede til Jagten paa de, bemeldte Fiorde eller Vige tilgrændsende, Landjorder. Dog skal denne Rettighed ikke kunne udøves ved Vadning langs med faadanne Kyststrækninger, hvor Jagten tilkommer nogen Anden; og er det iøvrigt en Selvfølge, at fornævnte Diettighed aldeles ikke kan udstrækkes til, fra Seen at udove Jagt ved Skyden ind paa den til Søen grændsende Landjord, hvor nogen Anden har Jagtrettigheden, og heller ikke til, fra saadan Fr. om Jagten i Danmark 15-20 S. 1840. Landjord at udøve Jagt ved Skyden udad Søen til, 16) 20 Mai. Hvor Sandflugt findes, maa ingen Jagt med Heste og Hunde udøves indenfor de paa ethvert Sted afstukne Fredningslinier uden Sandflugtsopsynets Tilladelse. Handles herimod af den, der ellers er jagtberettiget paa Stedet, ansees han med en Mulet af 10 Rbd. Solv til Amtets Fattigkasse. Ligeledes bliver en saadan Jagt, udøvet sammesteds af Nogen, som ellers ikke er berettiget til der at jage, at ansee med en Mulet af 10 Rbd. Selv til Amtets Fattigkasse, hvorhos det er en Selvfølge, at den Skyldige desuden i det nysnævnte Tilfælde, saavelsom naar han udenfor dette maatte udove hvilkensomhelst anden ulovlig Jagt, er Straf undergiven i Overeensstemmelse med efterfølgende § 27. 17) Den Jagtberettigede, der paa egen Grund saarer noget Slags Vildt, skal ingen Rettighed dertil have, dersom det falder paa en Grund, hvor han ikke har Adgang til Jagts Udøvelse. 18) Enhver, som ifølge denne Fr. Har Udgang til Jagt i Almindelighed, være sig paa Fallig eller paa Enemærker, er berettiget til at udøve samme med Hensyn til alle Slags Bildt uden hogen Undtagelse. 19) Da det i flere Henseender maa ansees onsfeligt, at Jagten ikke foretages med Mynder, skal ingen Jagtberettiget have Tilladelse til at bruge saadanne Hunde til Jagt, med mindre Jagtretten er for enet med Besiddelsen af en Hovedgaard og derhos kan udøves paa et Jagtdistrict af idetmindste 200 Tdr. Hartkorn. Overtrædelse heraf, der ansees med den i efterfølgende § 27 anordnede Straf for ulovlig Jagt, skal enhver Jagtberettiget ikke alene i samme Sogn, men ogsaa i de nærmest tilgrændsende Sogne være befoiet til at paatale. 20) Til Klapjagter kan en Godseier kun tilsige enten Gaardbrugere. eller Huusmænd, naar en hertil svarende Forpligtelse er grundet for de Først nævnte paa de om Hoveriet enten indgaaede og approberede Foreninger eller afsagte Kiendelser, og for de Sidstnævnte paa de af dem indgaaede Fæste- eller Leie Contracter, og bliver desaarsag Overtrædelse af Vedkommendes Forpligtelse i foranførte Henseende nærmest at bedømme efter Fr. 25 Mart. 1791 og 30 Jan. 1807 angaaende god Orden ved Hoveriet og Huusmænds Pligtarbeider. Imidlertid skal det paa de 1810., Fr. om Jagten i Danmark 20-26 §. 20 Mai. Godser, hvor Klapperes Afgivelse for Tiden finder Sted og er grundet i gammel Vedtægt, uden specielt at være nævnet i de nu gieldende Fæstebreve eller Leiccontracter, fremdeles, indtil nye Fæstebreves eller Leiecontracters Udstedelse giver Leilighed til, i disse at optage en saadan Forpligtelse, derved have sit Forblivende, dog at ei mere end 2 Gangdage om Aaret fordres af en Gaardbruger og 1 Gangdag af en Huusmand, hvilket Untal af 2 Dage ei heller maa overskrides ved udstedelse af fornævnte nye Fæstebreve til Gaardmænd. 21) Forsaavidt Jagt paa Fællig ikke tilkommer en enkelt Jagtberettiget alene, men flere i Fælledsskab, afholdes Klapjagter sammesteds efter Overenskomst mellem samtlige i denne Jagt Lodtagende. 22) Med Klapperes Tilsigelse til Klapjagter i de Kgl. Vildtbanedistricter, saavelsom i Henseende til Mulct for Klappere i Udeblivel festilfælde, m. v., forholdes efter de hidtil gieldende Forskrifter og i Særdeleshed efter Pl. 29 Sept. 1827 (Refol. 12 Sept.). 23) Med de Reiser, som fra de kongelige Vildtbanedistricter skulle ydes til at levere Bildt til Kongens Hofholdning, saavelsom med de øvrige i bemeldte Districter forefaldende Bildt- og Jagt-Kiorseler bliver indtil videre ligeledes at forholde efter de hidtil gieldende Bestemmelser. 24) Forsaavidt Jagteiere og de, der ere pligtige at afgive Klappere, maatte forenes om en Pengebetaling istedet for Jagtdages Præstation in natura, ffal det være tilladt med Hensyn til dette Belob at vedtage den i Fr. 9 Mart. 1838, § 3, omhandlede Udpantningsret. 25) Paa Fællig, forsaavidt Flere ere berettigede til Jagt sammesteds, saavelsom paa de Jorder i de Kgl. Vildtbanedistricter, hvor Nogen, i Overeensstemmelse med denne Frogs § 2, er berettiget til Jagt, skal det være Enhver forbudet, under den for ulovlig Jagt i Almindelighed anordnede Straf, enten selv eller ved Andre at udøve nogen Jagt, enten ved Skyden eller hvilkensomhelst Fangemaade, efter Krondyr, Daadyr, Raadyr og Harer fra den 1ste Marts til den 12te September, efter Agerhons fra den 1ste Februar ligeledes til den 12te September, og efter Urfugle og Beccafiner fra den 1ste Februar til den 1ste August. 26) Saafremt den Jagtberettigede, ved at udove eller lade udove Jagt paa Eiendomme, som haves i Eie eller Brug af AnFr. om Jagten i Danmark 26-28 §. dre end den Jagtberettigede selv, paafører Eieren eller Bruge: 20 Mai. ren Skade paa Sæd eller anden Afgrøde eller paa Hegn og andet deslige, da ber al saadan Stade, i Overeensstemmelse med de almindelige om Skadeserstatning gieldende Grundsætninger, af ham godtgiøres Vedkommende efter uvillige Mænds Sfion paa lovlig Maade. 27) Enhver, der giør sig skyldig i ulovlig Jagt enten med Skydegevær eller paa anden Maade, saasom ved Brug af Hunde eller af Snarer og Fælder, med mere, bøder fra 20 til 100 Rbd. Selv efter Omstændighederne, ved hvis Bedømmelse bliver at tage hensyn til, om den ulovlige Jagt er udøvet af Flere i Forening, om Vedkommende forhen har giort sig skyldig i ulovlig Jagt, om Geværet er en Bindbøsse eller af de saakaldte Stokbosser, hvilke ere indrettede til at adskilles i flere Stykker og igien med Lethed kunne sammensættes, med videre. Saa skal ogsaa den Skyldige, foruden at erstatte Bærdien af Bildtet,, forsaavidt dette ikke ufordærvet kan afleveres til den Jagtberettigede, være pligtig til, i tilfælde af at han anholdes, at udlevere til den, der anholder ham, Gevær, Hund, Skydetei og øvrige Jagtredskaber, hvilket Alt, eller i alt Fald, om den Skyldige foretræffer det, sammes fulde Bærdi, bør være forbrudt til Anholderen. Er ved den begaaede ulovlige Jagt skudt eller fanget noget af efterstaaende Slags Bildt, da bødes desuden: 30 for et Stykke Kronvildt, stort eller lidet.. 40 Rbd. Selv -et Stykke Daavildt, stort eller lidet ―et Stykke Raavildt, stort eller lidet. - en Hare, Ræv, Odder eller Grævling en Maar eller Ilder. - en Svane eller en Fasan Bildgias, Urfugle, Agerhons, Holzsnepper dog Regnspover pr. Stykke. Bildænder, Beccasiner, Broffugle, Pomtemerantsfugle, Bruushens, Rødbeen, Staalsnepper, Bagtelfonger, Vagtler og Kramsfugle, ligeledes pr. Stykke. .. 20 $10 5 15 10 28) Ulovlig Borttagelse eller Ddelæggelse af det i § 27 ommeldte Vildts Yngel eller Reder, saavelsom uberettiget Indfam= XXIII. Deels 1ste efte. (8) Fr. om Jagten i Danmark 28-32 §. 30 Mai. ling af alle Slags vilde Fugles g, ansees med en Mulet af 5 til 10 Rbd. Solv efter Omstændighederne. 29) Ingen Jagtbetient maa, uden Bemyndigelse af vedkommende Jagteier, fælge noget Slags Bildt under Mulct af 10 Rbd. Sols for hver Gang, han maatte overtræde dette Forbud, og skulde han forresten derved, eller ved Maaden, hvorpaa han er kommen i Besiddelse af saadant Bildt, have giort sig skyldig i no=" gen anden ulovlig Handling, er det en Selvfølge, at han desuden bliver derfor at ansee efter Anordningerne. 30) Ingen Uvedkommende mga med Skydegevær eller Jagthunde lade sig finde i Nogens Jagtdistrict, med mindre hans lovlige Reise fører ham derigiennem, og bør da Geværet være uladt og Laasen samme fraskruet, saavelsom Hundene bundne. For Overtrædelse heraf bødes 10 Rbd. Selv, og skal desuden Jagteieren være berettiget til at lade Hundene nedskyde. Have derhos Hundene ftroifet omkring i Jagtdistrictet udenfor de alminde lige Beie, forøges nysnævnte Mulet til 20 Rbd. Sølv, hvilfen sidste Mulet ligeledes skal være anvendelig, naar nogen Uvedkommende med Skydegevær, om samme endog er uladt og Laasen fraffruet, eller med Jagthunde, om endog disse ere bundne, lader sig finde udenfor de almindelige Beie i Districtet paa Steder, hvor Leilighed kunde gives til ulovlig Jagt. 31) Alle andre løse Hunde, saavelsom Katte, naar de antræffes at omvanke i Nogens Jagtdistrict, er vedkommende Jagteier berettiget til at lade nedskyde, og skal det derhos være forbudet, ved forefaldende Markarbeider at medtage saadanne lese Hunde i Marken, under en Mulct af 32 Sfilling Sølv for hver Gang. Foranførte Bestemmelser skulle imidlertid ikke være anvendelige enten paa saadanne Hunde, som ere afrettede til at vogte Faar og Kreaturer, naar de dertil bruges, og det af Eieren er anmeldt for den Jagtberettigede, at slige Hunde benyttes, eller naar Hunde af det ellers i denne § omhandlede Slags følge med deres Herrer eller andre Bedkommende paa almindelige enten Veie eller Spadseretoure saafremt ikke Stedet, hvor Hunden antræffes, eller andre Omstændigheder giøre det sandsynligt, at Krænkelse af Jagteierens Net har været til figtet eller er skeet. 32) Foranstaaende Paragrapher, nemlig aelssct XX Fr. om Jagten i Danmark 32-33 §. den 26de, 27de, 28de, 29de, 30te og 31te, ere anvendelige 20 Mai, saavel i de Kgl. Bildtbanedistricter som udenfor samme. 33) Den Jordbruger, paa hvis Lod nogen Anden, end selve Grundens til Jagt berettigede Eier eller dennes fastansatte Jagtbetient, antræffes at udøve Jagt, har Ret til, selv eller ved sine Folf at forlange af den saaledes Antrufne enten Bevis for, at han er befoiet til at udøve Jagt sammesteds, eller Udlevering af Gevær, Hund og øvrige medbragte Jagtreqvisiter, indtil de fornødne Bevisligheder tilveiebringes, og bør derhos i sidste tilfælde giøres Anmeldelse til vedkommende Jagteier om den passerede Anholdelse. I de Kgl. Bildtbaner saavelsom i de Districter, hvor Jagten ellers udøves umiddelbart paa Kongens Begne ved de Kgl. Jagtembedsmænd eller Jagtbetiente, godtgieres saadan Jagtbeføielse ved Foreviisning af det af Kongen autoriserede Jagtstilt. Dette skal ligeledes være gieldende med Hensyn til Ballo Stifts og Sors Academies Jagtdistricter, i hvilke Jagtvæsenet er ordnet paa samme Maade, som i Kongens egne Districter, og har desaarsag Rentekammeret at forsyne de Jagtsfilter, som fra disse Stiftelser indsendes til famme, med det for Jagtsfilterne i Kongens egne Districter anordnede Stempel. Hvor den Kongen tilhørende Jagt er eller bliver bortforpagtet til Andre, end Beboerne selv, bør enhver af Forpagterne være forsynet med et Jagtffilt til Foreviisning paa nysnævnte Maade, hvilket Jagtstilt Forpagterne selv have at indsende til Stempling i Rentekammeret. Ligeledes bør Enhver, der, som Eier af en privilegeret Hovedgaard, og iøvrigt under de i denne Frs § 4 foreskrevne Betingelser, er berettiget til Jagt paa Fællig, være forsynet med behørigt Jagtffilt, om hvis Stempling Eieren paa samme Maade har at henvende sig til Rentekammeret, og bør dette Jagtstilt, som ovenmeldt, paa Forlangende af den Jordbruger i Fælliget, paa hvis Grund Jagten udøves, forevises af Enhver, der, som Fuldmægtig, Tiener eller Skytte, udøver Jagt i Falliget paa fornævnte Eiers Vegne, ligesom ogsaa af Jagteieren selv, naar denne i Fælliget udøver Jagt paa Steder, hvor han ikke tillige er Grundeier. Det er iøvrigt en Selvfølge, at de forommeldte Jagtffilter afgive behorig Hiemmel ikke alene for den eller dem, (8*) . 116 Fr. om Jagten i Danmark 33-35 §. 20 Mai. som selv ere dermed forsynede, men ogsaa for Enhver, der er: i Folge med fornævnte Personer, eftersom det alene tilkommer Jagteieren at paasee, at den, til hvem Jagtffiltet er betroet, ikke misbruger samme ved at benytte det udenfor den ham i saa Henseende givne Anvisning eller Tilladelse; og har Kongen til den Ende, forsaavidt de Kgl. Jagtdistricter angaaer, givet vedkommende Jagtembedsmænd fornøden Instruction om, hvorvidt en slig Deeltagelse i Jagtens Udøvelse af dem kar tillades. Hvad den, Private tilkommende, Jagtret paa Ene mærker angaaer, da skal det være overladt til Jagteieren selv- at forsyne den eller dem, der paa hans Vegne udøve Jagt fammesteds, eller hvem han ellers maatte tillade at benytte Jagten, med behørigt Tegn, der i paakommende Tilfælde kan forevises. 34) Ret til at anholde dem, som giøre sig skyldige i ulovlig Jagt, tilfommer ikke alene Jagteieren og vedkommende Jordbruger, men ogsaa alle Andre, som paa den i § 33 anordnede Maade godtgiore, at de paa Jagteierens Begne eller -med hans Tilladelse ere berettigede til Jagt. Den, der sætter sig til Modværge, saa at Anholderen er i den Nødvendighed at maatte bruge Magt, tager Skade for Hiemgield og straffes desuden efter Loven og Anordningerne ifølge Beskaffenheden af den ulovlige Handling, hvori han ved den Leilighed maatte giøre sig skyldig. Vises saadan Adfærd imod Nogen af dem, til hvilke i de Kgl. ikke bortforpagtede Jagtdistricter, saavelsom paa Vallo Stifts og Sore Academies Jagtdistricter, det Kgl. Jagtsfilt er betroet, og dette forinden er blevet den Paagieldende forevist, bliver Straffen at fastsætte efter de Regler, som i Fr. 4 Oct. 1833, §§ 16 og 17, indeholdes for Opsætsighed mod dem, der ere i offentlige Forretninger. 35) Sager angaaende Overtrædelse af Jagtlovgivningen blive i første Instants at behandle efter de for private Politisager foreskrevne Regler, med den nærmere Bestemmelse, at, naar Nogen af en Jagt- eller anden Opsyns-Betient under Eeds Tilbud er anmeldt for saadan Overtrædelse, og naar enten Kiendsgierning. eller andre Omstændigheder tale for, at Overtrædelse af Jagtlovgivningen har fundet Sted, skal den Sigtede, saafremt har benægter Factum, ved Dom paalægges at værge sig med sin Fr. om Jagten i Danmark 35-38 §. 117 Eed, og, hvis han ei vil aflægge denne, fældes som skyldig. 20 Mai.. Indankningen af Underretsdommen i disse Sager, forsaavidt de ere appellable, skeer til vedkommende Landsoverret, med Undtagelse af de Domme, der ere afsagte ved Jurisdictioner, hvorfra Sager ellers indankes umiddelbart for Høiefteret. Foruden de Bøder, som i denne Fr. ere foreskrevne, og som, forsaavidt -iffe anderledes er bestemt, tilfalde vedkommende Jagtberertigede, bliver den Skyldige, og, naar de ere flere, da disse in solidum, endvidere ved Dommen at tilpligte at erstatte Sagens Omkostninger, med videre; og skal Jagteieren være berettiget til, naar fuld Betaling ikke hos den eller de Skyldige kan opnaaes, da at afskrive det, som erholdes, først paa den Deel af Fordringen, der bestaaer af nysnævnte Omkostninger og anden mulig Erstatning, saa at, forinden Fyldestgiørelse herfor er erholdt, Intet afskrives som Afdrag paa Boderne, hvilke sidste, i Mangel af Betaling enten i det hele eller for en Deel, afsones i Overeensstemmelse med de i Fr. 16 Nov. 1836, sammenholdt med Fr. 11 Juli 1832, foreskrevne Regler. 36) Angaaende ulovlig Jagts Udøvelse, og hvad dermed staaer i Forbindelse, maa intet Søgsmaal, forsaavidt Sagens Forfølgning henhører under næstforegaaende § 35, anlægges, efterat et Aar er forløbet fra den Tid, da Forseelsen er begaaet. 37) Forsaavidt der i Forbindelse med Jagtovertrædelsen er foregaaet en anden Forbrydelse, for hvilken Vedkommende kan være at tiltale til større Straf, end Boder, bliver Sagen i det Hele at behandle som en Delinqventsag. 38) Alle de om Jagten hidtil gieldende Lovbestem melser skulle være ophævede, forsaavidt der ikke i denne Fr. til -dem steet Henvisning. Pl., indeholdende nærmere Bestemmelser angaaende nogle 23 Mai. Appellen, i criminelle Sager vedkommende Puncter. Cancell. S. 172. [C. T. 629, jvfr. Wib. St. T. I. 599. II.313. Roest. St. T. II. 522]. Gr. Efterat have overveiet de danske Provindsialstænders Betænkninger over et Samme forelagt Udkast til en Placat, der gaaer ud paa at afhielpe den indbyrdes llovereensstemmelse, som findes i de hidtil gieldende Regler ang. de Straffegrader, berettige den Doinfældte til at forlange Dommens der Pl. ang. Appellen i criminelle Sager 1-2 §. 23 Mai. Indankning for hoiere Ret, har Kongen fundet for godt at byde og befale som følger: 1) Med Hensyn til Indankninger til Høiesteret af de Domme, hvorved Nogen er anseet med Straf af Fængsel paa Vand og Brød eller andet Fængsel, skal det i Fremtiden være en almindelig Regel saavel for Lands= Over samt Hof- og Stadsretten i Kbhavn og Lands-Overretten i Biborg, som for Overpolitiretterne paa Landet og Kbhavns Politiret samt Søretten og Brandretten sammesteds, at den Domfældte er berettiget til at forlange Sagen ind stævnet til Høiesteret, naar han ved nogen af fornævnte Retter er dømt til Fængsel paa Vand og Brod paa 10 Dage, eller længere tid, eller til Fængsel paa sædvanlig Fangekost eller simpelt Fængsel idetmindste paa 40 Dage. Dette Samme sfal gielde, naar et ungt Menneske af Mandkionnet under 18 Aar i Medhold af den under Dags Dato udgivne Placat, indeholdende Modificationer i Fr. 12 Juni 1816, er dømt til Rottingflag, faafremt disses Tal er over 16. Derimod vil Sagen ikke paa Grund af den Dømtes Begiering blive at indstævne til bemeldte øverste Domstol, naar han er dømt til nogen af bemeldte Straffe i en ringere Grad end foranført, dog med Undtagelse af de Tilfælde, at han ved Dommen maatte være funden skyldig i Tyveri, Hæleri eller Bedrageri, i hvilke Tilfælde Appel skal staae ham aaben, uagtet den ham idømte Straf ikke har opnaaet fornævnte Størrelse. Ligesom iøvrigt alle hidtil gieldende Bestemmelser, der ikke stemme overeens med foranførte Regel, bortfalde, navnlig de, som indeholdes i Fr. 25 Marts 1791 § 31, 5 Juli 1793 § 12, 1 Novbr. 1805 133 og l. 28 Febr. 1817 § 17, saaledes ffal ogsaa dette sidste Lovsted være ophævet, forsaavidt Appel til Landsoverretten derved indskrænkes til Vand- og Brøds-Straf J&M (S af en vis Størrelse. 2) Fr. Fr. 5 Juli 1793 Juli 1793, som forbyder i private Sager at exeqvere nogen underordnet Rets Dom, hvorved den Dømte er bleven funden skyldig til offentligt Urbeide, forinden denne har erklæret, om han forlanger Sagen ind- þar erfla Tilfælde, hvor Nogen under en af en privat Mand anlagt Sag er dømt til nogen af de i § 1 benævnte Straffe, dog, Pl. ang. Appellen i criminelle Sager 2-3 §. forsaavidt Dommen er afsagt ved nogen af de der omhandlede 23 Mai Retter, kun naar den idomte Straf i Medhold af Reglerne i bemeldte § 1 er appellabel. Derhos bliver, saavel hvor Sagen i Overeensstemmelse med ovenbemeldte Forordnings Indhold skal indankes, som og hvor dette ifølge den foranforte Udvia delse skal skee, den samme Fremgangsmaade i Eet og Alt at bruge som i offentlige Tager, dog at Indstævningen tillige forkyndes for den, der har erhvervet Dommen, for at denne kan møde eller lade møde, saafremt han, uagtet hans Tarv bliver at iagttage af den befalede Actor, maatte finde det for godt. Foranførte Bestemmelser skulle og være anvendelige, naar Nogen under en af en privat Mand anlagt Sag er dømt til at bøde sine 3 Mark. 3) Pl. 19 Apr. 1805, der bestemmer, hvorledes der efter udløben Straffetid skal forholdes med Udlændinge, som have været hendømte til offentligt Arbeide, ffal ikke være anvendelig, hvor en saadan har været idømt Band- og Brødsstraf, uanseet at denne efter Fr. 12 Juni 1816 § 5 er traadt istedetfor hiin førstnævnte Straf, og ligefaa lidet paa de unge Menneffer, der i Medhold af den i §1 nævnte Placat eller ifølge Fr. 11 Apr. d. A. § 29 og 81, maatte være dømte til Nottingflag. Pl. indeholdende Modificationer i Fr. 12 Juni 1816 an 23 Mal. gaaende Straffen af fængsel paa Vand og Brod. Cancell. S. 175. [E. T. 623, jvfr. Vib. St. T. I. 328. II. 1636 og Roest. St. T. II. 2588]. Efterat have taget de danske Provindsialstænders Betænk ninger over et dem forelagt Udkast til en Placat, indeholdende Modificationer i Fr. 12 Juni 1816 ang. Straffen af Fængsel paa Band og Brød, under Overveielse, har Kongen fundet for godt at byde og befale som følger: 1) Ligesom Kongen, med hensyn til saavidt muligt at indskrænke Anvendelsen af Fængselsstraf paa unge Mennesker under 18 Aar, har ved Fr. ang. Straffen for Tyveri, Bedrageri, Falsk og andre dermed beslægtede Forbrydelser af 11 Apr. d. A. §§ 29 og 81 med hensyn til bemeldte Forbrydelser foreskrevet, at, hvor den almindelige Straf vilde være Fængsel paa Vand og Brød, bør en Mandsperson mellem 15 og 18 Aar, naar det efter ind= 1940. Pl. ang. Vand- og Brødsstraffen 1-5 §. 23 Mai. hentet Erklæring fra en autoriseret Læge findes, at der med Hensyn til hans helbredstilstand ingen Betænkelighed derved kan haves, og Omstændighederne ellers ikke tale derimod, istedetfor at lide Straf af Fængsel ansees med Slag af en Rotting, ikke under 10 og ikke over 25 Slag, men at der, hvis den Skyldige er af Qvindefiennet, eller hiin. Legemsrevselse af andre Aarsager er uanvendelig, i Overeensstemmelse med Fr. 12 Juni 1816 § 7 bliver at anvende Fængsel paa sædvanlig Fangekost, dog kun i det Halve af det der bestemte Dagetal, hvorhos der skal drages Omsorg for at give den Paagieldende passende Beskæftigelse i Fængslet, saaledes vil Kongen, at foranførte Bestemmelser ogsaa skulle være anvendelige, naar Nogen i ovennævnte Alder maatte giøre sig skyldig i en anden Forbrydelse, hvorfor Straffen ellers vilde være Fængsel paa Vand og Brod. 2) Naar Personer over 60 Aar, der efter Fr. 12 Juni 1816 § 7 paa Grund af faadan deres Alder skulle afsone en ellers forsfyldt Straf af Fængsel paa Band og Brød med Fængsel paa sædvanlig Fangekost i den firedobbelte Tid, hellere ville underkaste sig den førstnævnte Straf, skal dette være tilladt, dog kun under Forudsætning af at vedkommende Læge ikke finder, at der i den Paagieldendes phy= Ja siste Tilstand er Noget til hinder for, at denne Straf paa ham kan fuldbyrdes. 3) Det skal ved Executionen af Straffen af Fængsel paa Vand og Brød ligeledes være tilladt, at de ved Fr. 12 Juni 1816 § 1 og 2 befalede Mellemfrister efter den Paagieldendes Dnffe, og naar vedkommende Læge finder, at hans Sundhed ikke derved udsættes for Fare, forkortes eller, hvis Straffetiden ei er over 8 Dage, endog aldeles bortfalde. 4) Fruentimmer, der ere frugtsommelige eller give Die, skulle istedet for at underkastes Band- og Brødsstraf, herefter hensættes i simpelt Fængsel paa sædvanlig Fangekost i den firedobbelte Tid, hvorhos der dog til et saadant Fruentimmer i Tillæg til den sædvanlige Alimentation skal gives det Halve af samme saavel i Brød som i Penge. 5) Da Pl. 4 Oct. 1825 (Refol. 21 Sept.) Nr. 4 ikke er anvendelig paa de Undersøgelser, der, med Hensyn til nærværende Anordnings Anvendelse, blive Pl. ang. at anstille af vedkommende Læge, saa bliver der for denne Em- 23 Mai. bedsforretning ikke at tillægge ham nogen Betaling. Vand- og Brødsstraffen 5 S. 121 1840. Bfg. fra Politiet, ang. Advarsel mod Opløb. S. 484. 24 Mai. De igaar Aftes og inat i Kbhavn forefaldne Excesser foranledige Politiet til at indskærpe Anordningernes Bud angaaende Opløb, ifølge hvilke ci alene flige Uordener under Straf forbydes, men ogsaa enhver Uvedkommende har at fierne sig fra de Steder, hvor saadanne finde Sted, til almindelig Efterlevelse, samt derhos at opfordre alle gode Borgere, og navnligen alle Huusfædre og Læremestere til hver især at bidrage Sit til at forhindre flige den almindelige Rolighed forstyrrende Optrin, i Særdeleshed ved at afholde deres Undergivne fra at deeltage deri eller derved at indfinde sig. Tillige finder man det paa Grund af de igaar Aftes samt ellers i den senere Tid forefaldne Begivenheder, hvorved Folkesamlinger eller Optog have fundet Sted paa offentlig Gade for at udtrykke Meninger eller Fø lelser mod enkelte Personer, fornødent at giøre Alle og Enhver opmærksomme paa, at saadanne af Private eller i privat Anledning foranstaltede Optog eller Samlinger ere ifølge Politic anordningernes almindelige Bestemmelse at ansee som stridende mod den gode Orden, der bør finde Sted paa Gaderne, og at de derfor, saafremt de ikke efter foregaaende Anmeldelse til Politiet maatte være blevne tilladte, ville ligesom anden Gadeuorden blive behandlede overeensstemmende med Anordningerne, saa at de deri Deeltagende, som ikke efter Advarsel afstaae fra deres Forehavende, ville blive adsplittede ved Anvendelsen af den offentlige Magt, og efter Omstændighederne endog yderligere dragne til Ansvar. Pl. f. Slesvig og Holsten ang. det stemplede Papir. 26 Mai. S. 178. Gen.-Toldk.-Pl. ang. hvilke af de igiennem General-Told: 26 Mai. Fammer og Commerce Collegiet ad mandatum udfærdigede Expeditioner, der skulle indsendes til Confirmation. S. 189. I henhold til de Bestemmelser, som indeholdes i Pat. 25 Mart. d. A. ang. Bestallingers og Benaadningsbreves Indsendelse til allernaadigst Confirmation, har Kongen fastsat, at Pl. om Confirmat. af Expedit. ad mandat. 26 Mai. alle de i Kong Frederik den Siettes Regieringstid igiennem Generaltoldkammer og Commerce-Collegiet ad mandatum udfærdigede Privilegier og Bevillinger til industrielle Anlæg med Undtagelse af de ved Resol. 14 Febr. d. A. som frie Næringsveie erklærede Industrigrene, nemlig Valfeværker paa Landet, Presning og Appretering af Landboens Huusflidsfrembringelser, Batfabrikker og Stivelsefabrikker paa Landet, maae indkaldes til Confirmation. Angaaende Tiden, inden hvilken Ansøgningerne om Confirmation skulle være indsendte med hvad videre dermed staaer i Forbindelse blive de i ovennævnte Patent indeholdte Negler at iagttage. 26 Mai, Rentefam. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. de af Rente fammeret ad mandatum udfærdigede Eppeditioner, der blive at indsende til Confirmation. S. 190. 27 Mai. Fr. f. Slesvig og Holsteen indeholdende de Forskrifter, som Special Brandforsikrings- Foreningerne og Gilderne have at iagttage i Henseende til deres Statuter, Artikler og Vedtægter. S. 191.add 30 Mai. Rentekam. Pl. (Diefol. 26 Febr.) betreffende Stemplerne for det stemplede Papir for Kongeriget Danmark for Aaret 1841 og den følgende Tid. Det bringes herved til offentlig Kundskab, at det i Fr. 3 Dec. 1828 § 1 ommeldte Stempel for det stemplede Papir for Kongeriget Danmark vil, for Aaret 1841 og den føl gende Tid, blive saaledes, som det her nedenfor er aftrykt: Ideas fig dog med Undtagelse af Stemplet for Berler, hvilket vil blive følgende: Pl. ang. Stemplerne for det stemplede Papir. 1840.. 30 Mai.. Cancellie-Pl. ang. stemplet Papirs Benyttelse til An- 13 Jun. søgninger om Confirmation paa Bestallinger, Benaadningsbreve m. v. S. 198. Da adskillige af de i henhold til Pat. 25 Mart. d. A. angaaende Bestallingers og Benaadningsbreves Indsendelse til Confirmation og de fra nogle af de Kgl. Collegier udkomne Bekiendtgiørelser om, hvilke af de derigiennem ad mandatum udfærdigede Expeditioner der skulle indsendes til Confirmation, indgivne Ansøgninger findes at være skrevne paa ustemplet Papir, uagtet det følger af de almindelige Regler, navnlig i Fr. 15 Dec. 1820 1 og 3 Dec. 1828 § 5 Litr. d., at stemplet Papir hertil skulde have været brugt, bliver det herved til alle Bedkommendes Efterretning befiendtgiort, at deslige Ansøgninger, saafremt de skulle komme i nogen Betragtning, maae være skrevne paa stemplet Papir, hvorhos de, der allerede have indsendt Ansøgninger paa ustemplet Papir, uopholdelig maac indsende andre paa ftemplet Papir. Befg. fra Cancelliet, hvorved tilkiendegives Rescr. 13 Jun., 15 Jun. i hvilket Kongen yttrer det Ønske, at ingen Illumination foranstaltes i Hovedstaden eller i de øvrige Stæder i Anledning af Kronings- og Salvingsfesten den 28de Juni., S. 199. Cancellie-pl. (Refol. 8 Jun.) ang. en nærmere Bestem- 16 Jun. melse af Pl. 16de Mart. 1832 § 2, betreffende værnepligtige Reserver, som have udtient den indgangne Capitulation ved de vestindiste Tropper. Kongen har bifaldet, at den Bærnepligt, der ifølge Pl. 16 Mart. 1832 §2 endnu paahviler de værnepligtige Reserver af Danmark, som have udtient den af dem indgaaede Capitulation af 6 ar ved de vestindiske Tropper, naar de med Afsfed fra bemeldte Tropper ere vendte tilbage her til Landet, ikke ffal være dem til Hinder i, naar de efter udtient Capitu 124 Pl. ang. værnepligt. Reserv. v. d. vestind. Tr. 16 Jun. lation ere afskedigede fra bemeldte Tropper, enten at forblive i Bestindien, eller at reise til fremmede Steder, dog at de, naar de senere maatte komme tilbage her til Landet, have at holde sig Budet i den ovenciterte § af. Pl. 16 Mart. 1832 cfterrettelige.

16 Jun. Pat. f. Slesvig ang. Repartitionen af de ved den anden Forsamling af Provindsialstænderne og de overordentlige Valg til samme foranledigede Omkostninger. S. 201. 16 Jun. (†) Pat. f. Holsteen om samme Gienstand. 16 Jun. 19 Jun. 20 Jun. (+) Bekg. f. Slesvig og Holsteen ang. Oprettelsen af adskillige Toldcontrolsteder i Holsteen. Fr. om Farten paa den Slesvig-Holsteenste Canal og Eideren. S. 203. Cancellie Pl. ang. Ovartalscoursen f. Jul., Aug. og Sept. S. 240 (ligelydende med Pl. 20 Mart.). 24 Jun. Capt of Fr. for Danmark, ang. Indførelse af en ny Skyldsætning af Jordeiendomme m. v. Rentekam. S. 241 [C. 2. 785. 821 jvfr. Vib. St. T. I. 336 II. 1935. Roest. St. nog (0) 07:52 100 2. II. 2086]. Gr. Efterat have taget de i sin Tid fra begge Forsamlinger af de danske Provindsialstænder indkomne Andragender om Indførelsen af den i Fr. 1 Oct. 1802 og 15 Apr. 1818 ommeldte ny Matrikul for Jorder i Danmark under nøiefte Overveielse, har Kongen anseet det rigtigt, at denne Matrikul træder i Kraft, og da der saaledes bliver Spørgsmaal om de nærmere Bestemmelser, under hvilke den kan være at indføre, har Kongen, efter derom afgiven yderligere Betænkning fra bemeldte Provindsialstænder, fundet for godt, i henhold til Forskrifterne i Fr. 1 Oct. 1802 § 44 og i Forbindelse med Pl. af Dags Datum, hvorved en foreløbig Bekiendtgiørelse af den oftnævnte Matrikuls Resultater, m. v., er befalet, forordnet som følger: 1) Den ifølge Fr. 1 Oct. 1802, § 44, udarbeidede Matrikul træder i Kraft den 1 Jan. 1844. 2) Fra den Dag skal samme være Regel for Udredelse saavel af den i næstfølgende § 4 fastsatte Deel af den i Fr. 15 Apr. 1818 paabudne Landskat af Jorder i Danmark, som af alle andre, disse Fr. ang.Stylosætning af Jordeiendomme 2-5 §. 125 Jorder paahvilende, Skatter og Afgifter til den Kgl. Kasse, 24 Jun og af de Afgifter, der tilflyde bemeldte Kasse efter særegne Repartitioner, Alt forsaavidt Hartkornet hidtil har været eller fremdeles vil blive lagt til Grund for Udredelsen af saadanne, paa Jordeiendomme hvilende, Byrder. Derimod skal, i Henhold til Bestemmelserne i Fr. 1 Oct. 1802, § 44, samt i fornævnte Fr. 15 Apr. 1818, det i næstfølgende § 3 fastsatte Be leb af Landsfatten af Jorder beregnes efter det paa enhver Eiendom nu hvilende Hartkorn, samt dernæst vedblive at hefte paa Eiendoms mene som en fast aarlig Afgift under Navn af gammel Skat. 3) Den nysnævnte aarlige Afgift bliver for hver Eiendom især at bestemme efter Jordernes nuværende Hartkorn til en samlet Sum paa den Maade, at der af Landskattens fulde Belob beregnes i Almindelighed af alt privilegeret Ager- og Engs-Hartkorn pr. Tønde 5 Rbd. Sølv. og af alt uprivilegeret eller contribuerende Ager og Engs-Hartkorn pr. Tonde 6 Rbd. 80 ß; men med hensyn til Hirschholms Gods: for hver Tende privilegeret Ager- og Engs-Hartkorn 4 Rbd. 56 s, for hver Tønde uprivilegeret eller contribuerende Ager og Engs Hartkorn 6 Rbd. 64 ; med hensyn til Amagerland: for hver Tønde privilegeret Ager og Engs-Hartkorn 4 Rbd. 56 s, for hver Tonde uprivilegeret eller contribuerende Ager- og Engs-Hartkorn 7 Rbd. 32 ; og med hensyn til Bornholm: for hver Tonde Ager og Engs-Hartkorn 2 Rbd. 4) I henhold til Foranførte bliver af Landsfatten for Jorder aarligen at beregne efter den ny Matrikuls Hartkorn: af alt privilegeret Ager=" og Engs-Hartkorn for hver Tonde 1 Rbd. og af uprivilegeret eller contribuerende Ager- og Engs- Hartkorn for hver Tønde 1 Rbd. 48 ß, dog, hvad begge disse Klasser af Hartkorn angaaer, med den Undtagelse, at Beløbet bliver: for Hirsch holms Gods: af privilegeret Ager og Engs-Hartkorn pr... Tende 88 ß, af uprivilegeret eller contribuerende Ager- og Engs Hartkorn pr. Tonde 1 Rbd. 32 ß; for Amager: af privilegeret Ager- og Engs-Hartkorn pr. Tonde 88 ß, af uprivilegeret eller contribuerende Ager- og Engs-Hartkorn pr. Tønde 1 Rbd. 44 ß; for Bornholm: for Ager- og Engs-Hartkorn pr. Tonde 32 s. 5) Hvad Tiender angaaer, da bliver, efter: 126 Fr. ang. Skyldsætning af Jordeiendomme 5-9§. 24 Jun. den ny Matrikuls Indførelse, saavel Landskatten af Konge- og Kirke-Tienderne med de i Fr. 15 Apr. 1818 § 2, fastsatte forskiellige Beløb, som den disse Tiender ved Anordn. 29 Jul. 1814 paalagte Afgift, at erlægge af det tiendeydende Hart= Forn efter den ny Matrikul. 6) Med Hensyn til Landſkatten af Præstegaardsjorder i Almindelighed og af andre, Geistligheden tillagte, privilegerede Jorder samt af Præstetienden faavelsom og af de Konge og Kirke-Tiender, med hvilke Geistligheden er beneficeret, har det imidlertid sit Forblivende ved de i Fr. 11 Sept. 1822 indeholdte Bestemmelser, dog at den, bemeldte Jorder ved nysnævnte Frs § 2 paalagte, aarlige Afgift af 1 Rbd. Selv pr. Tonde Hartkorn bliver at udrede efter den ny Matrikul. Og har det iøvrigt ligeledes sit Forblivende ved den yderligere Moderation i Henseende til Skatter og Afgifter, som ved forskiellige Resolutioner er forundt enkelte Præstekald, saaledes at ogsaa den disse paahvilende Afgift til Kongens Kasse bliver at udrede efter det ny Matrikuls - Hartkorn. 7) Rentekammeret har at foranstalte den i foregaaende § 3 nævnte aarlige Afgift ordnet, hvorefter den til Underretning i Fremtiden bliver at anføre i en særskilt Rubrik i Protocollerne over det ny Matrikuls-Hartkorn. Og bliver iøvrigt denne Afgift at erlægge i samme Terminer og med en lige Deel i hver af disse, som Landskatten, ligesom den, i Mangel af Betaling til rette Tider, bliver at inddrive paa samme Maade som bemeldte Landſkat. 8) Da den ny Skyldsætning ikke angaaer de Gienstande, hvorpaa Molleskyld samt Bro-, Færgeløbs- og Fifferi-Hartkorn hviler, vedblive disse Normer for Skats og Afgifts Svarelse ligesom nu. Paa famme Maade bliver at forholde med hensyn til den Skovskyld og det Ager- og Engs- Hartkorn, som for Tiden hviler paa Skovstrækninger, der, ifølge Fr. 27 Sept. 1805, ffulle conserveres som Fredskov. I de Tilfælde, hvor Skovskyld nu paahviler Jorder, der anvendes til Agerbrug og Græsning, og der i Folge heraf ansættes til nyt Matrikuls-Hartkorn, bliver derimod Skovskylden, til Beregning af gammel Skat, at nedsætte til sin halve Størrelse og derefter at behandle som gammelt Ager- og Engs-Hartkorn overeensstemmende med foregaaende §§ 3 og 4. 9) Den Fr.ang.Skylosætning af Jordeiendomme 9-14§. 1840. ny Matrikul har ingen Indflydelse paa det saakaldte matriku 24 Jun. terede Tiende-Hartkorn, der forbliver aldeles uforandret. 10) Ligesom den ny Matrikul fra den Tid, den træder i Kraft, bliver, dog med Jagttagelse af den i foregaaende § 3 givne Bestemmelse, hvad angaaer en Deel af Landskatten, den eneste Maalefrok for alle Skatter og Afgifter til den Kgl. Kasse, der ere eller blive paabudne efter Hartkorn, saaledes skal den ogsaa fra samme Tid træde istedet for den nugieldende Matrikul som Regel for alle andre Præstationer af Penge og Arbeider til det Offentlige eller til enkelte Communer, forsaavidt disse Præ stationer ere eller blive regulerede efter Hartkornet, dog saaledes, at Mollesfyld, Bro-, Færgelobs- og Fiskeri-Hartkorn saavelsom den Skovskyld, der ikke, i Overeensstemmelse med foregaaende § 8, gaaer over til Ager- og Engs-Hartkorn, ogsaa i saadan Henseende medtages, hvor dette hidtil har været Tilfældet, eller fremdeles bliver paabudet. 11) Det ny Matrikuls -Hartkorn bliver privilegeret eller uprivilegeret, Alt eftersom den Jord, hvorpaa det kommer til at hvile, hidtil har været ansat for privilegeret eller uprivilegeret Hartkorn. 12) Naar, efterat den ny Matrikul er indført, nogen Jordeiendom udstykkes eller deles i Overeensstemmelse med de gieldende Anordninger, skal, hvad enten Eiendommen henhører under Selveiergods eller Fæstegods, den, samme paahvilende, gamle Skat efter foregaaende § 3 lignes paa alle de Parter, hvori Eiendommen deles, og det i samme Forheld, som det, hvori det paa denne heftende ny Matrifuls Hartkorn bliver lignet. Til den Ende skal, saavidt Selveiergods angaaer, den vedkommende Amtsforvalter meddele den Landinspecteur, som udfører Parcelleringen, Attest om den gamle Skat ligesom om Hartkornet, og, saavidt Fæstegods betræffer, Godseieren, ved de Beretninger, han har at afgive efter Fr. 25 Jun. 1810, §§ 11 og 12, godtgiere, at den gamle Skat ligesaavel som Hart- Fornet er anordningsmæssigen deelt. 13) Den ny Matrikul har aldeles ingen Indflydelse paa Beheftelsen til Nationalbanfen. 14) I henhold til Bestemmelserne i Fr. 15 Apr. 1818, §§ 4, 5, 6 og 7, angaaende Delingen af Landsfatten mellem Eier og Bruger, bliver, faafremt ikke vedkommende Overdra Fr.ang.Skyldsætning afJordeiendomme 14-15§. 24 Jun. gelses-Documenter medføre andre Regler, efter den ny Matrikuls Indførelse at svare, forsaavidt Ager- og Engs-Hartfor net angaaer: 1) naar Jord er bortforpagtet paa eet Aar eller længere Tid: a) faafremt Hartkornet er privilegeret: af Forpagteren og af Eieren, og b) saafremt Hartkornet er uprivilegeret af Forpagteren og af Eieren af det sammenlagte Beløb af den, Eiendommen paahvilende, gamle Skat og den Deel af Landskarten, der skal udredes af det ny Hartkorn; 2) naar Jord er overdragen til Eiendom eller i Arvefæfte mod aarlig Afgift, som enten ganffe eller tildeels ydes i Korn eller andre Natural-Producter eller Tienester, saavel som naar Jord er overdragen i simpelt Feste: i første Tilfælde af Afgiftseieren, og i sidste Tilfælde af Jordeieren af det sammenlagte Beløb af den, Eiendommen paahvilende, gamle Skat og den Deel af Landskatten, der skal udredes af det ny Hartkorn, hvad enten dette er privilegeret eller uprivilegeret, hvorimod Brugeren udreder Diesten, samt 3) naar Jord er overdragen til Eiendom eller i Arvefæste mod aarlig Afgift, som er bestemt til en fast og uforanderlig Pengebetaling: af Afgiftseieren af det sammenlagte Beløb af den, Eien dommen paahvilende, gamle Skat og den Deel af Landskatten, der skal udredes af det ny Hartkorn, hvad enten dette er privilegeret eller uprivilegeret, hvorimod Besidderen afholder Resten. Derimod er det en Selvfølge, at det med Hensyn til Skattens Deling, forsaavidt Skov- og Melleffyld angaaer, i Eet og Alt har sit Forblivende ved de i ovennævnte §§ af Fr. 15 Apr. 1818 indeholdte Forskrifter. Dog bliver dette ikke at anvende paa den hidtilværende Skovskyld, der, i Overeensstemmelse med foregaaende § 8, bliver at reducere til Ager og Engs - Hartkorn, med hvilket der aldeles vil være at forholde efter de i nærværende § foreffrevne Regler. 15) Forsaavidt det i Documenter og Contracter om Fæfte, Leie, Forpagtning eller anden Overdragelse af Jord eller Tiende til Brug for bestemt eller ubestemt tid er betinget, at Brugeren skal udrede Skatter og offentlige Afgifter og Præstationer af Eiendommens Hartkorn, da skal dette, efter den ny Matri fuls Indførelse, forstaacs saaledes, at Brugeren udreder deels Fr.ang.Skylosætning af Jordeiendomme15-17§. den efter den nugieldende Matrikuls Hartkorn beregnede gamle 24 Jun. Skat, deels den øvrige Deel af Landskatten saavelsom alle andre paa Hartkornet hvilende Afgifter og Præstationer efter det ny Matrikuls Hartkorn. 16) Paa alle Foreninger, Contracter eller Accorder, af hvad Navn nævnes fan, som allerede ere indgaaede eller, førend den ny Matrikul træder i Kraft, indgaaes, og i hvilke den nugieldende Matrikuls Hartkorn er Grundlag for Afgifters eller Præstationers Beregning, har Indførelsen af den nye Matrikul ingen Indflydelse. Som Følge heraf bliver det i ethvert saadant Tilfælde Totalbeløbet af den betingede Afgift eller Præstation, beregnet, som hidtil, efter det hele nugieldende Hartkorn, der ogsaa for den følgende Tid bliver at udrede efter Overeensfomsten. Men, da ved den nye Matrikuls Indførelse den nugieldende Matrikul, som saadan, træder ud af al Kraft, vil der til Sikkerhed, navnlig i de Tilfælde, hvor der kan blive Spørgsmaal om Afgiftens eller Præstationens Deling, Intet være imod, at Afgiftens eller Præstationens nuværende Totalbeløb igien fordeles paa det Hartkorn, der kommer til at (paahvile Eiendommen efter den ny Matrikul, og at det Fornødne derom paategnes det paagieldende Document. Og er det iøvrigt en Selvfølge, at der, naar Hartkornet bruges til Grundlag for Afgifter eller Præstationer ved Forhandlinger eller i Documenter, efterat den ny Matrikul er indført, alene kan forstaaes Hartkorn efter denne Matriful. 17) Enhver, hvem nogen Eiendom, der er bortfæftet, tilhører, skal være forpligtet til, faasnart den ny Matriful, træder i Kraft, at forsyne vedkommende Fæstebreve, faavel Originalerne som Reversalerne, med Paategninger, som ikke alene fuldstændigen indeholde den bortfæstede Eiendoms gamle Skat og ny Hartkorn, men ogsaa vise, hvad de, Fæfterne paahvilende, Korn- eg Penge-Afgifter eller andre Præstationer, forsaavidt Samme ere betingede efter Hartkorn, Bille udgiøre pr. Tende af det ny Matrikuls-Hartkorn i Overeensstemmelse med foranstaaende § 16. Og ffal vedkommende Eier derhos den første Gang, han, efter den ny Matrikuls Indførelse, foreviser Amtmanden sin Fæsteprotocol, deri ved hvert Fæstebrev især have noteret Resultatet af de nysnævnte XXIII. Deels 1ste efte. (9) Fr.ang.Skyldsætning af Jordeiendomme 17-21§. 24 Jun. Paategninger. De ovenanforte Forklaringer skulle iøvrigt tillige giøres i enhver Fasters Avitteringsbog. Befindes Nogen at have undladt at give Fæstebrevene eller Avitteringsbøgerne -de saaledes befalede Paategninger, har Amtmanden at tilholde den Paagieldende at foranstalte samme meddeelte under en ugentlig Mulet til Antets Fattigkasse af 48 Sfil. Selv for hvert Fæstebrev eller for hver Avitteringsbog, hvilken Mulet, i Mangel af Betaling, bliver at inddrive ved Udpantning paa lovbefalet Maade. 18) I Henseende til alle saadanne Rettigsheder og Benaadninger, der, efter Anordninger eller Privilegier, ere knyttede til et vist Avantum Hartkorn, privilegeret eller uprivilegeret, ffal den ny Matrikul, forsaavidt de allerede ere erhvervede eller fremdeles inden dennes Indførelse blive erhvervede, ingen Indflydelse have, saa at en slig Rettighed i eller Benaadning ikke tabes, fordi det ny Hartkorn bliver mindre, end Hartkornet efter den hidtil gieldende Matrikul.. Og forbeholder Kongen Sig ved nærmere Anordning at regu= -lere de derhen hørende Forhold, forsaavidt yderligere Bestemmelser maatte være fornødne. 19) For at der, efter den ny Matrifuls Indførelse, beständigen ved Rentekammeret kan haves neiagtig Underretning om den, hvert enkelt Sted paahvilende, gamle Skat saavelsom sammes ny Hartkorn, indskærpes det herved alle Vedkommende neiagtigen at afgive de ved Fr. 25 Jun. 1810 §§ 11 og 14, og 3 Dec. 1819 § 16 befalede Indberetninger til de bestemte Tider. 20). Saafremt den ny Matrikul med Hensyn til de saakaldte blandede Diftricter paa Grændsen af Nerre- og Sønder-Jylland,mod Formodning, ikke skulde være fuldkommen tilendebragt til den Eid, da denne Matrikul iøvrigt vil blive indført, skal den hidtil gieldende Matrikul, forsaavidt disse Districter angaaer, vedblive, indtil den nye Matrikul ogsaa der kan træde i Kraft, uforandret at være Nettesnor for Udredelsen af alle Skatter, Afgifter og Præstationer, der ere eller blive bestemte at skulle sudredes efter Hartkorn. 21) De Foranstaltninger, som Kongen isvrigt vil have trufne for at forberede den ny Matrifuls Indførelse, indeholdes i en anden Anordning af Dags Datum. 100 1 hod GIUXX Pl. ang. den ny Matrikul f. Dmk. 1 §. Pl., hvorved bestemmes en foreløbig Bekiendtgiørelse af 24 Jun. Resultaterne af den ny Matrikul for Danmark og tillades, at Undersøgelser i Anledning af samme, efter Begiering, maac finde Sted. Rentekamm. S. 250 [E. T. 817. 826]. Gr. Da Kongen, efter, Andragende fra begge Forsamlinger af de danske Provindsialstænder, har fundet Sig foranlediget til at forordne deels en foreløbig Befiendtgiørelse af Resultaterne af den i en anden Anordning af Dags Datum nærmere omhandlede ny Matricul for Jorder i Danmark, deels en i Forbindelse dermed staaende Adgang til, under visse Betingelser, at erholde Hartkorns Ansættelsen efter denne Matrikul undersøgt, faa vil Han, efter at have modtaget bemeldte Provindsialstænders yderligere Betænkning over Sagen, i denne Anledning have befalet, som følger: 1) Rentekammeret har det snareste muligt at tilstille enhver Amtsforvalter især, forsaavidt det ham betroede Amtstuedistrict betræffer, og enhver Besidder eller Bestyrer af Godser, med hensyn til hvilke Regnskaberne for de Kgl. Skatter aflægges directe til Kentekamme ret, for det paagieldende Godses Bedkommende, Extracter af Protocollerne til den ny Matrikul for Danmark, efterat de, i Overeensstemmelse med den, ifølge Kammerets Foranstalt ning, allerede nu for den største Deel af Riget foretagne Undersøgelse paa Stederne selv, foreløbigen ere blevne, saavidt muligt, ordnede efter de nuværende Forhold. Lignende Extracter blive derhos af Amtsforvalterne, faasnart disse have modtaget de nysnævnte Documenter, at meddele alle andre Eiere eller Besiddere af samlet Gods, Enhver for hans Godses Bedkommende. Og bør alle disse Extracter sognevis indeholde, foruden de i Protocollerne opgivne Navne paa Eierne og Brugerne af samtlige færskilte Matrikulsnumere, enhver saadan Eiendoms Hartkorn saavel efter den nugieldende som efter den ny Matrikul. Derhos bliver det i hvert Sogn at befiendtstolst it pro 1) Dm en i Anledning af denne Pl. nedsat Committee og sammes Inftrup of 19 Sept. 1. G. . 1204, 3:10 08 (9 *) 132 Pl. ang. den ny Matrikul f. Dmk. 1-2 §. 24 Jun, giøre, at saadanne Extracter fra en beftemt Dag ere til al mindeligt Eftersyn paa vedkommende Amtstue, eller, forsaavidt de Godser, med Hensyn til hvilke Regnskaberne for de Kgl. Skatter aflægges directe til Kentekammeret, angaaer, hos de paagieldende Besiddere eller Bestyrere. Endeligen vil desforuden til samme tid være at tilsende hver Sognefoged en lige Extract for det ham vedkommende Sogn, hvilken Extract hos ham ffal ligge til Eftersyn. 2) Formener nogen. Jordeier, Arvefæster eller Beneficiarius, at hans Jord ved den ny Matrikul er for hoit ansat, da kan han erholde Ansættelsen,, dog kun for det hele paagieldende Matrikulenumer, eller den. hele Parcel deraf, som han besidder, paa ny undersøgt, naar: han derom inden Udløbet af eet Aar, fra den Dag at regne, da den ham vedkommende Extract er fremlagt til Eftersyn, indgiver en til Rentekammeret stilet Begiering paa Amtstuen. og tillige sammesteds deponerer, hvis Eiendommens hele Til liggende udgiør 1 Tonde nyt Matrikuls-Hartkorn eller derover,. 3 Rbd. Selv for hver Tonde, men hvis det udgier mindre, end 1 Tonde, i alt 1 Rbd. Selv. Den her omhandlede Adgang til at begiere Hartkornet undersøgt, skal ogsaa, i det Tilfælde, at Grundeieren ikke herom vil indgive Begiering, under de samme Betingelser være tilstaaet Fæstere samt saadanne Forpagtere, der betale Skatter af de dem i Brug overladte Jorder særskilt fra den øvrige Afgift. Og skal det derhos være de her nævnte Hartkornsbrugere forundt, endnu i een Maaned efter Udløbet af den for Eierne bestemte Tid af eet Aar, at indgive Begieringer om Undersøgelser af deres Hartkorn.. Enhver Begiering om de i denne § nævnte Undersøgelser bør iøvrigt være ledsaget af behørigt Kort over Eiendommen med paategnede nye Matrikulstarter, og kunne Vedkommende i Rentekammeret erholde saadanne Korter mod Betaling af 1 Rbß. Solv pr. Tende Land, ligesom de, naar Kort til Kam meret indsendes, kunne faae Tarterne paategnede for Rbß pr. Tønde Land. Mod lige Betaling af Rbß pr. Tønde Land vil ogsaa, paa derom indgiven Begiering til Kentekam-- meret, enhver Eier eller saadan Jordbruger, som, efter det Foregaaende, har Ret til at forlange sit ny Matrikuls-Hart= Pl. ang. den ny Matrikul f. Dmt. 2-4 S. 133 Forn undersøgt, kunne erholde en Afskrift af den specielle Ma- 24 Jun trifulsberegning for sit Vedkommende. 3) Til at udføre bes meldte Undersøgelser har Rentekammeret at udnævne det nødvendige Antal Commissioner, hver bestaaende af 3 duelige Landinspecteurer eller Landmaalere, dog saaledes, at Ingen kommer til at deeltage i Undersøgelse af Arbeider, som han felv har udført. Og have disse Commissioner iøvrigt at til falde vedkommende Eiere og Brugere til at være tilstede ved Undersøgelserne. 4) Nedsættelse i det ved den ny Matriku fering udfundne Hartkorn gives fun, naar Resultatet af Undersøgelsen er, at det Hartkorn, der er sat paa alle de nu til et, som særskilt Matrikulsnumer bestaaende, Sted hørende Jor- au s der tilsammentagne ansees at være 6 pCt. for heit, i hvilket Tilfælde den Vedkommende erholder den Nedsættelse i Hartkorn, sem Undersøgelsen udviser. Derhos er han i saa Fald fri for es at udrede de med Undersøgelsen forbundne Omkostninger. For saavidt derimod ingen nedsættelse i Hartkornet erholdes, blive Udgifterne ved Undersøgelserne at afholde af dem, som have be= rs giert samme, dog saaledes, at der i intet Fald bliver at erlægge mere, end Beløbet af det i foregaaende § 2 bestemte Deposi tum. 3 Tilfælde af, at Negen paa cengang begierer Under- .0 søgelse for flere, til en samlet Eiendom hørende, Matrikuls numere, blive de i denne § givne Regler at anvende paa hvert enkelt Numer for sig. d ama h@ Fr. ang. Eftergivelse for cet Aar, fra 1 Juli 1840 til 24 Jun. 1 Juli 1841, af 400,000 Rigsbankdaler af den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne Landskats Beløb af Jorder og Tiender i Danmark. Rentefamm. S. 254. Gr. Kongen har fundet Sig bevæget til, for cet ar at forlænge den, Besidderne af Landeiendomme i Danmark, sidst ved Fr. 8 Juni 1839, for cet Aar indtil næstkommende 1 Juli bevilgede Eftergivelse af 400,000 Rbd. af den ved Fred 15 Apr. 1818 paabudne Landskats Beløb af Jorder og Tien der. Thi bydes og befales, som følger: For eet Aar, fra 1 Juli 1840 at regne, bevilges en Eftergivelse af 400,000 Rbd. af den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne Landsfats Beløb af Border og Tiender i Danmark, hvilken Eftergivelse skal komme 134 Fr. om Eftergivelse i Landskatten. 24 Jun. de paagieldende dere tilgode paa den Maade, og i det For hold, som ved Fr. 10 Jan. 1823 blev bestemt med Hensyn til den da forundte treaarige Eftergivelse, dog saaledes, at den nu bevilgede Eftergivelse bliver at beregne, ligesom og den, ef=" ter fammes Fradrag, tilbageblivende Deel af Landsfatten at er, lægge, i henhold til Fr. 6 Febr. 1824, med Sedler og Tegn. Og skulle i samme Tid de i Fr. 15 Sept. 1832 ommeldte Sum mer, der i adskillige af de foregaaende Aar vare blevne forskudsviis udredede af den Kgl. Kasse, men, i Betragtning af Tidsomstændighederne, ci i sin tid vare blevne erstattede denne ved Repartition paa Hartkornet, henstaae ukrævede. 24 Jun. 24 Jun. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. en Eftergivelse i den ved Fr. 9 Jul. 1813 consoliderede Skat af Besiddelse,, Tytte og Brug for Aaret 1840. S. 257, sale (+) Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. en Eftergivelse af 25 pet. for ect Aar i Skatten af Besiddelse, Tytte og Brug. 27 Jun. (†) Gen.-Postdir.-Pl. ang. Vognmandstarten for Dan mark for Jul., Aug. og Sept. (Ligelydende med pl. 24 Dec. 1839 og 28 Mart. 1840). 15 30 Jun. Cancellie- pl. ang. Taxeringen af de i den ved Fr. 28 Dec. 1839 sanctionerede Pharmacopoe anførte Medicamenter. S.258. nove Da Omstændighederne ikke have tilladt, at den under Are beide værende ny Medicinaltagt, saaledes som der ved udgivelsen af Fr. 28 Dec. 1839 angaaende Indførelsen af en ny Pharmacopoe blev forudsat, kunde blive færdig inden 1 Juni d. A., saa har det kgl. Sundhedscollegium andraget, hvorles des visse interimistiske Forskrifter ville være fornødne med Hensyn til de Medicamina, fom enten ikke findes i den ældre Phar macopoe eller hvis Præparation efter samme var forsfiellig fra den, der ved den ny er anordnet, i hvilken Henseende bemeldte Collegium derhos har fremsat sine Forslag. Efterat denne Sag af Cancelliet har været Kongen foredragen, har det behaget Ham at bifalde, at en af den Commission, der er anordnet til at revidere og indgive Forslag til de fornødne Forandrin ger in den ældre i 1818 udgivne Medicinaltagt, udarbeidet Pl. ang. Medicamenters Tarering. 1840 Tart paa de Medicamenter, som findes i den første Deel af 30 Jun ovenmeldte Pharmacopoe og ikke ere anførte i den ældre Pharmacopoe eller Tart, indtil videre skal være den gieldende Regel. Saa har Kongen og bifaldet, at Taxeringen af de i Pharmacopoens anden Deel indeholdte Medicamenter, hvis Præparation er forffiellig fra de i den ældre Pharmacopoe an førte eller som ikke ere anførte i denne, indtil videre skal være overladt Apothekerne selv efter de Principer, der hidtil have været gieldende med hensyn til de Præparater, der ei ere ana førte i Pharmacopocen af 1805 eller Tarten af 1818, men at alle øvrige Medicamenter indtil videre tageres efter sidstommeldte Taxt. Hvilket herved tilkiendegives alle Bedkommende, til fornøden Efterretning og Efterlevelse med Tilføiende, at den ovenmeldte interimiſtiff sanctionerede Tayt af det kongelige Sundhedscollegium samtidig med nærværende Placat er foranfaltet trykt. JY pl. for Danmark, om at det for Fremtiden overlades 1 Jul. Vedkommende om de paa egen Fare ville undlade at løse Int8 faakaldet algiersk Søpas. Gen. Toldkamm. 09 Comm. Coll. S. 259. 888t Til Lettelse for Undersaatternes Skibsfart vil Kongen, paa Grund af flere Skibsrederes derom indgivne Andragende, have bestemt, at det for Fremtiden mag være Vedkommende overs ladt, om de paa egen Fare ville undlade at løse det ved Fr. 1 Mai 1747 anordnede faakaldte algierske Sopas, hvilket el- Ters tractatmæssig fiffrer imod Opbringelse af de maroffanffe Krydsere. 1 Jul. (+) Pl. for Slesvig og Holsteen ang. famme Gienstand. Rentekam. Pl. ang. Repartition af de af den Kgl. 4 Jur. Kasse til Arbeide paa de nye Hovedlandeveie, samt til Broers og Steenslufers Anlæg i Danmark, forffudsviis udbetalte Bekostninger for 1839. S. 260. (Efter Ufdrag af, hvad de, ifølge Pl. 13 Juni 1839, ind fomne Bidrag til den almindelige Beikasse have udgiort, mere, end den af den Kgl. Kasse til Arbeide paa Hovedlandeveiene i Danmark, med videre, indtil udgangen af Aaret 1838, forc ffudte Bekostnings-Sum, saavelsom efter Afdrag, deels af bes Pl. ang. Veivæsenet. 4 Jul meldte Veikasses i Aaret 1839 havte tilfældige Indtægter, deels af Rentebeløbet for cet Aar, indtil 31 Dec. 1839, af den ved Pl. 31 Dec. 1813 udskrevne, og i den Kgl. Kasse indbetalte, Fond, er den for Bei- og Broc-Urbeide og til øvrige derhen hørende Udgifter af den Kgl. Kasse foreskudte Sum, der for nysnævnte Aar 1839 vil være at refundere bemeldte Kasse, beregnet at have ialt beløbet sig til 91,474 Rbd. 86 St. Solv. Til at erstatte bemeldte 91,474 Rbd. 86 St. Selv bliver, i Overeensstemmelse med Fr. 13 Dec. 1793, § 66, og Pl. 30 Nov. 1804, det af Hartkornet i Danmark med Juli Qvartals Skatter udredende Bidrag til det egentlige Beiarbeide 72 St. Sølv og til Broers og Slusers ny Anlæg 15 St. Selv pr. Tonde for det i Bei-Frs 30te og 31te §§ fore skrevne Regler høiest ansatte Hartkorn, og for det andet i Forhold dertil.) 7 Jul. (+) Pat. f. Slesvig og Holsteen indeholdende Forbud mod Ef= Intertryk af Goethes Værker. a move i 8 Jul. Fr. for Danmark ang. det offentlige Kasse og Regn stabsvæsen i Almindelighed. Cancell. S. 263. [E. T.] 849. 900 jvfr. Vib. St. T. f. 1838 I. 437. II. 1150. og Roest. St. T. II. 1618.] Gr. Da de Bestemmelser, som indeholdes i Kammerrets- Ordn. 18 Mart. 1720 og Fr. 30 Jan. 1793 faavelsomi flere aldre, og yngre Anordninger angaaende Oppeborselen af de Kongelige eller andre offentlige Kassers Indtægter og Rigtighedsholdelse dermed samt om andre Dele af Kasse- og Regnskabsvæsenet, forsaavidt det staaer under offentligt Tilsyn, vare Jus befundne i adskillige Henseender at trænge til Forandring og wyderligere Tillæg, blev der efter Befaling af Kong Frederik den Siette, udarbeidet et Udkast til en Fr. indeholdende de Forskrifter, der herefter skulle være gieldende for alle Klasser af det offentlige Kasse- og Regnskabsvæsen, tilligemed særskilte Udkast angaaende hvad der desuden fandtes at maatte blive at iagttage ved enkelte Klasser af Kasse- og Negnskabsvæsenet. Forinden imidlertid Sagen var bleven moden til allerhøiefte Afgiørelse, indløb der fra begge de danske Provindsialstænder Andragender betreffende Opsynet med de offentlige Oppeborselsbe Fr. ang. Kasse- og Regnskabsv. i Alm. 1 §. tiente og Overholdelsen af Lovens Straffebud imod utroc Bea 8 Jul. tiente. Efterat disse Andragender vare tagne under noiesten Overveielse, og det paa ny giennemgaaede Udkast til Fr. for Kasse og Regnskabsvæsenet i Almindelighed derefter var bleven underkaftet allerhøieste Prøvelse og derpaa forelagt de i 1838 forsamlede Provindsialstænder, har Kongen taget Sagen i deta Hele og navnlig de af Provindsialstænderne afgivne Betænkninger under neieste Overvcielse og derpaa fundet for godt at byde og befale som følger: 1) Om tødvendigheden af Sikkerhedsstillelse. Enhver, som et Embede eller en Be stilling herefter betroes, der har Modtagelsen af de Kgl. Inden tægter til Gienstand, bør i Almindelighed stille Sikkerhed for de Midler, han saaledes har at modtage, indtil et saadant Be Lob, som efter Størrelsen af de Beholdninger, han kan have i sit Bærge, findes passende. Ligesom der imidlertid gives en kelte Kasser, hvis Betydenhed ikke tilfreder at affordre de derved ansatte Oppebørselsbetiente en efter foranforte Regel bestemt Sikkerhed, saaledes vil Kongen have Sig forbeholdt, paa Forestilling fra de vedkommende Collegier, med Hensyn til de særdeles Forhold, der finde Sted ved de forskiellige Oppe berseler, nærmere at bestemme Størrelsen af den Sikkerhed, der for ethvert Oppeborsels-Embede skal stilles. Jevrigt vil Kongen ikke have foranførte Regel om Sikkerhedsstillelse anvendt paa de Embedsmænd, med hvis øvrige vigtige Forret ninger en eller anden mindre betydelig Oppeborsel kan være forbunden; men i ethvert Tilfælde, hvor Tvivl herom kan finde Sted, har vedkommende Collegium eller Departement, hvorigiennem Bestallingen udfærdiges, derom at indhente Kongens Resolution. Ide Tilfælde, hvori Kongen selv udnævner de Embedsmænd, der have at oppebære Stiftelsers, Communers eller andre under offentlig Baretægt hørende Indtægter, vil det forsaavidt det findes fornødent, blive iagttaget, at lignende Sikkerhed ogsaa affordres dem. Saa bor og de, som ellers ere bemyndigede til at udnævne deslige Betiente, drage Omsorg for, at en forholdsmæssig Sifferhed bliver stillet. Jøvrigt blist ver Sikkerhed ikke at affordre Overförmyndere eller Skifteforen valtere, ei heller for Fattig eller Skolecommissionernes Oppe 138 Fr. ang. Kasse- og Regnskabsv. i Alm. 1-2 §. 8 Jul. borseler, eller for de Kassebestillinger, der paaligge de Bedkom mende som borgerlige Tyngder. Hver Gang et saadant Embede bliver ledigt, at Sifferbed skal stilles af den, samme bes troes, bliver, ved Bekiendtgiørelsen af Bacancen, Størrelsen af hiin Sikkerhed tillige at opgive, og ber den da inden den Tid, der hver Gang forelægges Betienten, være bragt tilveie, førend Be stallingen eller Bestikkelsen for ham som Kassebetient udfærdiges. 2) Hvori Sikkerheden bør bestaae. Hvad den Sikkerhed angaaer, der ffat stilles for de Kongens Kasse tilfommended Oppeborseler, da bør den bestaae i Kgl. Obligationer, hvilke, naar de lyde idetmindste paa 4 pet. Rente, modtages som Sifferhed efter deres paalydende Summer, men ellers iffun til et i Forhold til den lavere Rentefod nedsat Beløb, og funne ligemed Kgl. Obligationer stilles til Sifferhed kgl. gaz ranterede Obligationer, Nationalbankens Obligationer, Bankheftelses Obligationer, første Prioritets Panteobligationer i Landeiendomme indtil af den Værdi, der med hensyn til Udlaan af Umyndiges og offentlige Stiftelsers Midler er ans taget i Refer. 7 Febr. 1794 § 11 jevnført med Fr. 7 Jun. 1827 § 1, sidste Membrum, samt endelig første Prioritets Panteobligationer i Jorder indtil af den som Folge af Fr. 1 Oct. 1802 derpaa fatte Tagt. I tilfælde af Ansvar beregnes dog de til Sikkerhed deponerede uopfigelige Obligationer de Bedfommende alene tilgode med det Beløb, hvortil de udbringes paa den Tid, da Kassen i dem skal søge Fyldestgiørelse. Ons ffer derimod Nogen contant i rede Solv at deponere i Kongens Kasse den Sum, hvorfor han skal stille Sikkerhed, eller en Deel deraf, da kan samme modtages i Statsgieldskassen mod Obligation, lydende paa 4 pet. aarlig Mente og Capitalens Udbetaling efter Aars Opsigelse med Samtykke af: den Au toritet, til hvilken Sikkerheden er stillet, eller efter dennes For anstaltning til Dafning for et Ansvar, som Embedsmanden har paadraget sig. Forsaavidt Sikkerhed bliver at stille for Oppebørselen af andre under offentlig Forsorg værende Inds tægter (cfr. § 1), kan den enten bestaae i Effecter af det foranførte Slags eller i faadant Pant i faste Eiendomme, som efter Anordningerne er tilstræffeligt til Sifferhed for de under Fr. ang. Kasse- og Regnskabsv. i Alm. 2-4 §. : offentlig Bestyrelse staaende Midler, hvad enten disse Eien 8 Jul. domme tilhøre Embedsmanden selv, eller det er Andres Eiendomme, hvori han har erhvervet Pant, eller som af rette Bedkommende overlades til Sikkerhed for Oppeborselerne. Personlig Caution bliver herefter ikke at antage, uden hvor ny Sifferhed maa bringes tilveie af de nu allerede ansatte Kassebetiente, forsaavidt disse have stillet saadan Caution, og denne, paa Grund af Cautionistens Opsigelse, Uvederheftighed eller Dødsfald, ophører, saa og naar i det i § 3 omhandlede Tilfælde ingen anden Sikkerhed kan tilveiebringes. 3) Consti tueres Rogen paa eget An- og Tilsvar blot for en kort tid i en saadan Post, hvorfor Sikkerhed ellers skal stilles, skal det være overladt til vedkommende Autoritets Bestemmelse, for hvor stor Sum og paa hvilken Maade han imidlertid ber stille Siffer hed, eller om han ganske kan derfor være fritagen, ligesom Cónftitutionen, hvor den uopholdelig maa skee, bor finde Sted endogsaa førend Sikkerheden er berigtiget. 4) Om Formerne, under hvilke Sikkerheden bliver at stille. Naar Sifferheden i de Tilfælde, hvori det efter § 2 kan tilstedes, gives enten i Embedsmandens egne Eiendomme eller i anden Mands Eiendomme, som er villig til deri at give Pant, bliver der desangaaende at udstede en Forskrivning paa stemplet Papir af 3die Klasse efter den paalydende Sums Størrelse, der ting=" læses ved de Jurisdictioner, under hvilke de faste Eiendomme, som derved gives til Pant, ere beliggende. I de enkelte Til fælde, hvor, efter foregaaende § 2 og § 3, personlig Caution herefter endnu maa antages, bliver den Forskrivning, som des angaaende udfærdiges paa stemplet Papir fom foranført, at forsyne med Paategning af Cautionisten angaaende, om han eter faste Eiendomme eller ikke, og i første tilfælde, hvilke Eiendommene ere, hvorefter den tinglases ved det Værneting, hvorunder Cautionisten er bosat, og, dersom han eier faste Eiendomme under andre Jurisdictioner, da tillige ved disse. Forandrer han siden sit Værneting, uden at Cautionen allerede et tinglast ved den ny Jurisdiction, eller han erhverver nogen my fast Eiendom, om hvilke begge Dele Kassebetienten uopholdeligen har at giøre Indberetning til den vedkommende Auto 140 Fr. ang. Kasse- og Regnskabsv. i Alm. 4-6 §. 8 Jul. ritet, bor Cautionens Tinglæsning med hensyn til det forandrede Bærneting eller Notering i Panteregistrene med Hensyn til den ny erhvervede Eiendom strap iværksættes. 5) Om den Sikkerhedstillendes Ret til at forlange Oplysning, angaaende hvorvidt Kassebetientens Regnskab er ind givet til rette Tid m. m. Den, der har stillet Sifferbed for en Kassebetient, er berettiget til hos den Autoritet, igiennem hvilken Betientens Regnskaber decideres, at forlange sig meddeelt alle de Oplysninger, der haves angaaende hvorvidt Kassebetienten til bestemt Tid har indgivet sine Degnskabssager, naar de sidste Regnskaber ere qvitterede, samt hvad der maatte være decideret Betienten til Ansvar efter Regnskaber, der endnu ikke ere qvitterede. 6) Angaaende Omfanget af den Sikkerhedstillendes forpligtelse og Maaden, hvor paa. Ansvaret skal søges dækket. De Mulcter, der maatte blive Kassebetienten paalagte for lorden eller Forsømmelse i hans Embedsførelse, tilsvarer han selv alene, uden at Bedkom mende ere berettigede til derfor at holde sig til den for Oppe, berselerne givne Sikkerhed.. Derimod omfatter denne, indtil sammes Belob, alt det øvrige Ansvar til det Offentlige, som paahviler Kassebetienten i Anledning af det ham betroede-Embede, eller den Deel af de til samme hørende Oppeborseler, som er Cautionens Gienstand, derunder, ogsaa indbefattet Renter og Omkostninger med hvad andet, der hører til det Betienten paahvilende Ansvars skadesløse Berigtigelse. Forst naar Ho vedmanden ikke kan betale det Skyldige, og dette ei heller kan udbringes ved Realisation af samtlige hans Eiendomme, holder \man sig til Cautionisten, eller de Sikkerheder, en Anden har stillet for Betienten. Dog bliver der, naar Sequestration for Kassemanglen er giort i Betientens Bo, uden at derved til ftræffelig Betryggelse er erhvervet, stray for det Manglende, inet Beløb, hvorfor Oppebersels-Sikkerheden er stillet, faafren enne bestaaer i personlig Caution, at foranstalte Se question hos Cautionisten, forsaavidt han ikke kan stille til berlig Sikkerhed for Beløbet, ligesom der og, naar rentebærende Effecter ere nedlagte som Sikkerhed for Betienten, strax lægges Beslag paa Renterne til at dæffe Ansvaret, dog at ci blot de Fr. ang. Kasse- og Regnskabsv. i Alm. 6-8 §. ( med Beslag belagte Kenter, men ogsaa Rentes Rente godt 8 Jul. giores Effecternes Eier, naar og forsaavidt det ved Sagens Tilendebringelse mod Oppeberfelsbetienten viser sig, at de ei behøvedes til Dækning af dennes Ansvar. 7) Om Sikkerhe dens Opsigelse og følgen af samme. Det stal staae Cautionisten frit for at opfige fin Caution, naar dette skeer med et halvt Aars Varsel, saavel for den Autoritet, hvorunder Kassebetienten, som saadan, herer, som for Kassebetienten selv. Cautionistens Forpligtelse ophører da, naar Ansvaret efter Regn-- skabet for hele det Regnskabsaar, eller, hvor Regnskab aflægges for en fortere Tid, saasom halvaars- eller qvartalsviis, da forden Regnskabsperiode, hvori Opsigelsen udløber, er endelig berigtiget, hvorimod han indtil den Sum, hvorfor han har caveret, indestaaer for hvad Kassebetienten, som saadan, indtil den paagieldende Regnskabsperiodes Udløb maatte være eller blive ffyldig, Alt saafremt Betienten ikke stiller saadan ny Sifferhed, som vedkommende Autoritet, i Overeensstemmelse med § 2, finder fyldestgiørende, og hvorved det Ansvar, der paalaae den forrige Cautionist, tillige overtages, i hvilket Tilfælde den Opsigende ftrag kan fritages for sin Cautions - Forpligtelse. Det famme gielder ogsaa saavel om den, der til Sikkerhed for en Kassebetient har givet Pant i sine faste Eiendomme (forsaavidt det efter § 2 er tilladt at benytte dette Slags Sifferhed), som om den, der har laant en Kassebetient Kgl. eller andre offent lige Obligationer eller private Panteobligationer, med Samtykke til, at de af ham maae afbenyttes til Sikkerhed for hans Oppeborseler, forudfat, at den Andens Eiendomsret til Obligationerne, enten ved at disse lyde paa hans Navn eller paa anden Maade, er opgiven strax, da de stilledes til Sikkerhed, eftersom de i modfat Tilfælde betragtes som Kassebetientens Eiendom, og ikke kunne fordres tilbage, saalænge Ansvar hviler paa Betienten, medmindre denne stiller anden ligesaa god Sikkerhed i Stedet. Jøvrigt har Kassebetienten, inden det Tidsrum er udløbet, for hvilket den opsagte Forpligtelse er gieldende, at stille ny Sikkerhed paa den i ovenmeldte § 2 opgivne Maade, da han ellers maa fratræde Tienesten. 8) Naar den, der har indgaaet Caution for en Kassebetient, deer eller opgiver sit 1142 Fr. ang. Kasse- og Regnskabsv. i Alm. 8-10 §. 8 Jul. Bo, stal Stifteforvalteren, som behandler Boet, saasnart han bliver vidende om Cautions-Forpligtelsen, give den vedkommende Autoritet, hvorunder Betienten hører, saavelsom denne selv, Underretning om Dødsfaldet eller Opbudet, til hvilken Ende Retsskriveren har, faasnart en Caution er tinglast, at giøre Anmeldelse derom til vedkommende Skifteforvalter. Der forholdes da, saavel i Henseende til Boets Forpligtelser i Anledning af Cautionen, som med hensyn til Kassebetientens Pligt at ffaffe ny Sifferhed tilveie, ganffe efter de i foregaaende 7de § fastsatte Degler, faaledes at Cautionen, uden at videre desangaaende behøver at tilfiendegives fra Bocts Side, ansees opfagt den Dag, den Paagieldendes Død eller Opbud indberettes. 9) Bestallingers og Bestikkelfers Tinglæsning. Enhver, som betroes et Embede eller en Bestilling af det Slags, at der efter nedenanførte § 48 haves stiltiende Panteret hos ham for de Oppeborseler og Midler, der gives i hans Bærge, ffal være forpligtet til, førend han tiltræder Posten, at lade den ham meddeelte Bestalling, eller Bestikkelse tinglase, aldeles -paa samme Maade, som i foregaaende 4de § er foreskreven for personlige Cautioner, ligesom og det, der sammesteds er anordnet med Hensyn til Eiendomme, som Cautionisten siden erhverver, skal være anvendeligt paa Bestallinger for ovenmeldte Betiente. Hver Gang Tinglæsningen og Noteringen i Panteregistrene er foregaaet, bor Kassebetienten derom til den Autoritet, hvorunder han i bemeldte Egenskab hører, indsende Attest fra ved= Kommende Retsbetient. Jøvrigt maa saadan Kassebetient ikke bosætte sig udenfor den Jurisdiction, der engang er bestemt til Opholdssted for ham, med mindre han dertil erhverver den vedfommende Autoritets Tilladelse, og bør hans Bestalling da ligeledes tinglases ved den ny Jurisdiction. 10) Om 70- tering i Panteprotocollerne, naar Kassebetienten eller hans Cautionist erhverver nye faste Eiendomme. Saasnart vedkommende Dietsbetiente erfare, at Nogen, som de, enten af tidligere Tinglasninger eller af andre Omstændigheder, ffionne at henhøre blandt de i foregaaende § omhandlede Kassebetiente, eller at Nogen, hvis personlige Cautions-Forskrivning for en saadan Kassebetient er tinglast, erhverver under deres Fr. ang. Kasse og Regnskabsv. i Alm. 10-12 §. (1840. Jurisdiction en fast Eiendom, uden at Bestallingen, Beffiffel- 8 Jul. sen eller Cautions Forffrivningen, med Hensyn til denne ny Erhvervelse, allerede er forlangt noteret i Pantebogen, bør de sex officio foranstalte, at faadan Notering foregaaer, og uopholdeligen derom giøre Indberetning til vedkommende Autoristet. 11) Om de allerede ansatte Kassebétientes Bestallingers Tinglæsning samt Gebyret for Tinglæsning af Bestallinger, Bestikkelser og Cautioner m. v. I Henseende til de nu allerede ansatte Kassebetiente, der henhøre under den i § 9 omtalte Klasse, have samtlige vedkommende Autoriteter at vaage over, at deres Bestallinger eller Beskikkelser vorde, forsaavidt ikke allerede er ffeet, snarest muligt tinglæste paa den i bemeldte § 9 foreskrevne Maade, hvilket i dette Tilfælde skal fkee uden Sietsgebyrå Erlæggelse, hvorimod herefter for alle Bestallingers, Besfiffelsers eller Cautioners inglæb ming svares Gebyr efter Sportel-Regl. 22 Marts 1814, nemlig efter § 71 cfr. 156 for Bestallinger og Bestikkelser, og efter § 67 cfr. § 156 for Cautioner, ligesom for udslettelsen ogsaa erlægges ordinairt Gebyr, hvilke Gebyrer blive at udrede af de Bedkommende selv. De, inden nærværende Anordning traadte i Kraft, udstedte Cautions Forskrivninger for Kassebetiente blive i Eet og Alt at bedømme og behandle efter Forskrivningernes Indhold og de Love, som gialdt, da Forskrivningerne udstedtes. 12) Om Attester betreffende Cautionifternes vedvarende Vederheftighed, Pantets Vedligehol delse m. v. I de enkelte Tilfælde, hvor ny personlig Cau-

tion herefter tilstedes, har Kassebetienten ved hvert Aars Regnffab,

som aflægges til den Autoritet, der ffal paasee Cautionen stillet, at fremlægge Attest fra Dorigheden paa det Sted, hvor Cautionisten er bosat, om denne fremdeles ansees vederheftig for den indgaacde Caution, tilligemed Attest fra Retsskriveren, om han eier faste Eiendomme og da hvilke, samt Ishvorvidt de ere beheftede. Naar der til Betryggelse for Oppeberselen er givet specielt Pant i faste Eiendomme, bør hvert 3die Aar ved Regnskabet fremlægges Attest fra Dvrigheden paa det Sted, hvor Pantet er beliggende, om at dette, efter den i 2 foreskrevne Regel, fremdeles ansees betryggende. Ligesaa Fr. ang. Kasse- og Regnskabsv. i Alm.12-13§. 8 Jul. har Kassebetienten ved hvert Uars Regnskab til den ovenanførte Autoritet at fremlægge Atteft fra Retsskriveren, om han er Eier af faste Eiendomme og i faa Fald af hvilfe, samt hvorvidt de ere beheftede. Samtlige disse Attester, der blive at meddele uden Betaling, bør tillige være forsynede med Paategning af vedkommende Overøvrighed, om hvorvidt samme finder Noget derved at erindre. De paagieldende Reviserer have neie at paasee, at Ovenstaaende iagttages, og at hvad der i §§ 4 og 9 er foreskrevet om Tinglæsningerne af Cautionerne og Bestallingerne eller Beffiffelserne er efterfommet.. 13) Hvad der bør iagttages, naar en Kassebetient tiltræder Embedet, eller Togen for en Tid constitueres i et Kasse-Embede. Naar Kassebetienten tiltræder Embedet, overleveres ham, foruden Kassen med hvad dertil hører,. tillige neiagtige Fortegnelser over tilbagestaaende Indtægter, forsaavidt de af den tiltrædende Embedsmand blive at indkræve, Hvilke Restancers Rigtighed af denne noie undersøges; ligeleledes attesterede Fortegnelser over beordrede men endnu ikke præsterede Udgifter, med tilhørende Bilage, og samtlige Embedet vedkommende Bøger, Concept-Regnskaber og andre Documenter, Alt efter ethvert Embedes særegne Beskaffenhed ;. dog er det en Selvfølge, at Formanden eller den, der paa hans Begne skal opgiøre hans Regnskabssager, foruden at beholde i sit Værge de Documenter, der hiemle de passerede Indtægter og Udgifter, tilstedes fremdeles Adgang til de afleverede Bøger og Documenter, forsaavidt de behøves til Regnskabets Aflæggelse. Aflevereren bør forfatte Registratur in triplo over det, som afleveres, af hvilken Registratur, der af den Til-- trædende paategnes Qvittering for det Modtagne, det ene Exemplar forbliver ved Embedet, det andet overleveres den Fratrædende, hans Bo eller andre Vedkommende paa hans Begne, og det tredie indsendes til den Autoritet, under hvilken den Fratraadte forterede. Den tiltrædende Embedsmand kan vel ikke vægre sig ved at overtage de Restancer, der maatte indestaae fra hans Formands Tid, ligesom han og under vedbørligt Ansvar er pligtig at drage Omsorg for deres Inddrivelse; men det skal dog staae ham frit for at tage Forbeholdenhed Fr. ang. Kasse- og Regnskabsv. i Alm. 13-16§. med Hensyn til Folgerne af en tidligere begaaet Forsømmelse, S. Jul. hvorfor hans Fermand eller dennes Bo ikke fan undgaae at staae til Ansvar. Skal den Tiltrædende ftrag overtage Embe det, uden at Tiden tillader en formelig Aflevering, bor dog faa noiagtige Fortegnelser, som efter Omstændighederne er muligt, forfattes over det Afleverede, og Registraturerne derefter fnarest muligt affattes. Jøvrigt bør Overleveringen skee un der Tilsyn enten af den Autoritet selv, under hvilken Kasse betienten sorterer, eller af en af samme dertil udnævnt Embeds mand eller Committee. Disse Regler skulle og i Eet og Alt være gieldende, naar Nogen constitueres til midlertidig at bes styre et Kasseembede paa eget ansvar. 14) Kassebetientens pligt at sørge for, at Kassens Indtægter betimeligen indkomme. Enhver, som det er betroet at oppebære nogen den Kgl. eller anden offentlig Kasse tilkommende Indtægt, har at drage Omsorg for, at denne betimeligen indkommer. Saas fremt han dermed, udenfor de særdeles Tilfælde, hvori det er tilladt, giver nogen Henstand, eller forsommer, forsaavidt det paaligger ham, at inddrive eller lade inddrive Fordringen i den Orden og ved de Tvangsmidler, Anordningerne fastsætte, bliz ver han ansvarlig for de Tab, som vedkommende Kasse maatte lide, foruden at ansees efter de Bestemmelser i denne Anord ning eller de øvrige angaaende det ham vedkommende Oppeborselsvæsen givne Forskrifter, som efter Sagens Beskaffenhed paa ham maatte være anvendelige. 15) Forbud med at modtage nogen Indtægt før forfaldstiden. For Forfaldss tiden maa derimod ingen Kassebetient lade sig nogen Oppes. borsel betale; men Enhver, som til ham erlægger hvad der endnu ikke til Betaling er forfaldet, tager Skade for Him gield, da slig Betaling, i Tilfælde af at Beløbet, formedelst befunden Mislighed hos Betienten, ikke fommer den vedkom mende Kasse til Indtægt, heller ikke skal fritage den Betalende for, mod Regres til Betienten, paany at erlægge hvad der tilkommer bemeldte Kasse. Dog skal Betienten, naar faadan Svig er begaaet, derfor straffes, som om han havde oppebaaret Belobet for bemeldte Kasses Regning og vefveget famme. 16) Forbud imod at modtage nogen Indtægt XXIII. Deels 1ste este. (10) 146 Fr. ang. Kasse- og Regnskabsv. i Alm. 16-17 §. 8. Jul. uden dertil at have behørig Siemmel. Forsaavidt Kassebetienten ikke, enten i selve. Anordningerne, eller i en af vedkommende Foresatte meddeelt almindelig Indtægtsordre, har Hiemmel til at modtage visse Indtægter, maa han ikke oppebære nogen Indtægt, uden at speciel skriftlig Ordre dertil af rette Vedkommende er givet ham. Dog vil dette ikke være anvendeligt, naar et Pengebeløb enten ved Tilsendelse med Posten eller paa anden lignende Maade maatte være kommet i Oppebørselsbetientens Besiddelse, hvorimod han, naar der til Modtagelsen af et saadant Belob ikke haves en saadan Hiemmel, som efter det Foranførte behoves, uopholdelig derom bør giøre Indberetning til vedkommende ham foresatte Autoritet. Hvis Betienten tilsidesætter de foranførte Forskrifter ansees han, om end ingen Mislighed ellers dermed er forbunden, med Irettesættelse, og, naar det skeer oftere, med Mulet efter Omstændighederne. 17) Hvad der bliver at iagttage ved Avitteringers udstedelse. For hver en Sum, som Kassebetienten modtager, har han at meddele sin Qvittering, naar ikke denne, formedelst Oppeborselens Beskaffenhed, allerede ligger indirecte deri, at den Expedition er foregaaet, eller det udleveret, hvorfor Betalingen skulde erlægges, i hvilken Henseende dog bliver at iagttage, hvad der er anordnet om de Paateg ninger, der paa visse Expeditioner skulle giøres om det erlagte Gebyr. Vedkommende foresatte Autoritet skal kunne give Kassebetienten Tilladelse til at lade qvittere for Skatter og andre Afgifter ved Fuldmægtige. Dog bor Kassebetienten, naar han i henhold til saadan Tilladelse har antaget en Fuldmægtig, anmelde denne Antagelse for den foresatte Autoritet, sørge for, at en Bekiendtgiørelse herom er ophængt i Contoiret samt lade den bekiendtgiøre saavel i vedkommende Stiftsavis, som, hvad navnlig Amtstuedistricter angaaer, ved samtlige Kirke- eller Sognestævner under Oppebørselsdistrictet. Den Betaling, der erlægges til en saaledes behørig antagen Fuldmægtig, ffal, i enhver Henseende, være lige faa gyldig til Ydernes Befrielse, som om den var bleven erlagt til selve Embedsmanden. Først fra den tid det paa foranførte Maade er fundgiort, at Fuldmagten er tilbagekaldt, ophører dens for= Fr. ang. Kasse- og Regnskabsv. i Alm. 17 §. 147 bindende Kraft. Der maa ikke udstedes flere Exemplarer af 8 Jul. cen og samme vittering, medmindre der i hvert Exemplar af Avitteringen bemærkes, om det er prima, secunda eller tertia v. s. v. Ved de Kasser, hvor særskilte Kassecontrolleurer ere ansatte, eller hvor det er overdraget Bogholderen at notere Kassererens Avitteringer, navnlig ved Zahlkassen, Statsgieldskassen, de under det danske Cancellies umiddelbare Bestyrelse henlagte Kasser, Generalpostkassen, Admiralitets- og Commissariats -Collegii Kasser, General-Commissariats-Collegii Kasser, den grønlandske og færøiske Handelskasse, den almindelige Enkekasse, Landsover- samt Hof- og Stadsrettens Skiftecommission i Kiøbenhavn, Nationalbanken, Kebhvns Universitets og Communitets Kasser, det almindelige Skolefond, Sors Academies Hovedkasse og de samme underlagte Jordebogskasser samt Soro Academies Depositum i Kbhvn, Frederiks Hospitals Kasse, den under Kbhvns Magistrat henlagte Hovedkasse, Kbhvns Fattigvæsens Hovedkasse, Kbhvns Havnevæsens Kasse, Brandforsikkringskassen for Huse og Gaarde i Kbhvn og Kbhvns Assistentshuus *), er ingen vittering af Kassereren, dersom Mislighed siden opdages, forbindende for Kassen, medmindre den tillige forsynes med Controlleurens eller vedkommende Bogholders Underskrift, til Beviis for, at den af dem er noteret. Ligesom imidlertid Kassereren i dette Tilfælde bliver at ansee efter den foregaaende § 15, saaledes skal han ogsaa, saafremt han, hvor Contoirets Indretning til steder og den ham meddeelte Inftruy foreskriver Saadant, undlader at lade sine Qvitteringer notere af Controlleuren eller Bogholderen, ansees med Frettesættelse eller, efter Omstændighederne, med Mulet, selv om ingen anden Mislighed dermed maatte være forbunden. Den fornødne Bekiendtgørelse angaaende Nødvendigheden af faadan Notering skal være ophængt i Kassecontoiret saaledes, at den let falder Enhver i Die, Itgesom der og, hvor trykte Exemplarer af Avitteringer bruges, ) Hertil maa nu ogsaa henføres Kbhons Overformynderi, s. Pl. 29 Dec. 1840. (10*) 148 Fr. ang. Kasse- og Regnskabsv. i Alm. 17-20§. 8 Jul. bor paa disse findes paatrykt en Underretning om den til vite teringens fuldkomne Gyldighed nødvendige Notering. Saafremt andre Kasser maatte komme i lige Stilling med de ovenfor udtrykkelig omhandlede, ber derom Kundgiørelse skee ved en Placat, der bekiendtgieres paa samme Maade som Love og Anordninger, foruden at alt i nærværende Fr. Foreskrevne bør iagttages. Om der imidlertid, i Henseende til Efterlevelsen af disse Bestemmelser (sfiendt samme neie bor overholdes), skulde et eller andet Sted findes nogen Mangel, skulle Vedkommende alligevel ikke kunne paaberaabe sig denne Omstændighed, for at giøre en vittering gieldende, med Hensyn til hvilken den befalede Notering ei er iagttagen. 18) Forbud imod at sammenblande Kassens Midler med andre samt om utilladelig Anvendelse af hine Midler. De Penge, som Kassebetienten i denne Egenskab oppebærer, maa han ikke sammenblande med Kassen uvedkommende Midler, men han skal holde dem, saalænge indtil de vedbørlig ere afleverede, i saadan sikker og særskilt Forvaring, at han til enhver tid, naar det æffes, stray fan forevise samme. Befindes nogen Oppebørselsbetient at have drevet Handel, giort Udlaan eller lignende Omsætning med de Penge, der som Oppebersel ere ham betroede, saa skal han, om end Kassen allerede, inden det opdages, derfor har faaet fornoden Dafning, have sit Embede forbrudt. 19) Forbud imod Udbetaling af Kassen uden imod Avittering og behørig Siemmel. Kassebetienten maa Intet udbetale af den ham betroede Kasse uden mod behørig Avittering, og han maa ei heller, medmindre han ved selve Lovgivningen er bemyndiget til Udbetalingen, foretage den, uden efter specielle eller almindelige Ordrer fra vedkommende Autoritet, hvilke Ordrer og Qvitteringer medfølge Regnskabet som Bilage, eller, forsaavidt almindelige Ordrer, eller saadanne specielle Ordrer, der gielde for en vis længere Tid, engang ere fremlagte ved et Regnskab, siden alene paaberaabes. 20) Om Aflevering af Kassebeholdninger til rette Tid. Forsaavidt Kassebetienten har at, aflevere sine Beholdninger til nogen anden Kasse, eller det er foreskrevet ham, i Nationalbanken paa den vedkommende Autoritets Navn Fr. ang. Kasse- og Regnskabsv. i Alm. 20-21§. at deponere hvad Beholdningen maatte overskyde en vis Sum, 8 Jul eller og det er ham paalagt at sørge for, at de indkommende Summer vorde giorte frugtbringende, bor han nøie iagttage, at dette skeer uopholdeligen eller til de Tider, som enten i Anordningerne eller i specielle Instructioner eller Ordrer fra vedkommende Autoriteter ere bestemte. Holder han sig ikke disse Forskrifter efterrettelig, eller dersom nogen Kassebetient, under Paaskud, at der i Kassen for Dieblikket ikke findes Midler dertil, afviser en ham beordret Udgift, sfiondt han er sat istand til at udrede samme, bør ban, uagtet han ikke har Kasses mangel, eller kan overbevises om en saadan ulovlig Brug af Pengene, som den foregaaende 18 omhandler, dog, foruden at tilsvare Renter af den tilbageholdte Sum, ansees med Frettesættelse eller, efter Omstændighederne, en passende Mulct; eg, dersom han gientagne Gange gior sig skyldig i saadan Forseelse, kan han endog derved paadrage sig Embeds Forbrydelse. 21) Om Straf og videre Ansvar for Kasses mangel. Enhver Kassebetient, hos hvem der befindes nogen Mangel i de ham betroede Midler, skal, naar denne er af anden Beskaffenhed, end at den, efter Omstændighederne, kan antages at hidroøre fra Feiltælling eller af andre særde les Aarsager, der ikke vidne om Tilsidesættelse af den Troskab eller af den strenge Noiagtighed, der er ueftergivelig Pligt for Enhver, som Oppebersel af offentlige Midler er betroet, have sit Embede forbrudt. Dersom han imidlertid inden 3 Gange 24 Timer kan tilveiebringe det Manglende, og Mangelen ikke er paadragen enten ved Handel, Udlaan eller lignende Omsætning med de Penge, der som Oppeborsel ere ham betroede, eller ved Ddselhed eller uordentligt Levnet, vil der af vedkommende Collegium blive at nedlægge Forestilling, hvori tillige Forklaring bliver at afgive om hans øvrige Embedsforhold, for at Kongen, med Hensyn til saadanne særdeles Omstændigheder, kan bestemme, om Sagen paa lempeligere Maade kan være at afgiore. Forsaavidt det er Stiftelsers eller Communers Midler, med Hensyn til hvilke Mangel har fundet Sted, vil dog saadan Benaadning ikke funne ventes uden efter Anbefaling af dem, som Tilsyn med Stiftelsens eller Communens 150 Fr. ang. Kasse- og Regnskabsv. i Alm. 21-22 §. 8 Jul. Tarv nærmest er betroet. Jovrigt vil Kongen med Hensyn til Sine egne Oppeberfelsbetiente fremdeles have Sig forbeholdt (cfr. Fr. 30 Jan. 1793 § 20), naar Kassemangel klarlig er lagt for Dagen, stray at afskedige en saadan utro Embedsmand, som dog, med Hensyn til de øvrige Følger af denne hans Forbrydelse, bliver at tiltale ved Domstolene. Formaaer Betienten ikke selv eller ved de for hans Oppebørse ler stillede Sikkerheder at udrede den Sum, han har at tilsvare, og han heller ikke kan give Betryggelse for, at det Manglende vil blive erlagt i visse korte Terminer, som dertil maatte blive ham bevilgede, skal han foruden at have sit Embede forbrudt, hendømmes til Fæstningsarrest, indtil han betaler eller doer. Forsaavidt der med Kassemanglen maatte være forenet Brug af falske Documenter eller andet Forhold, der efter den almindelige Lovgivning udgier en særlig Forbrydelse, bliver han desuden derfor at straffe efter bemeldte Lovgivning, hvorhos den, som, i Overeensstemmelse hermed, findes skyldig til Arbeide i en eller anden offentlig Straffeanstalt og ikke har formaaet at udrede, hvad han er funden skyldig at tilsvare, skal forblive hensiddende i bemeldte Straffeanstalt, indtil han betaler eller døer. Er en Oppebørselsbetient undvegen med nogen Deel af de ham betroede Midler, eller har han alene forsøgt derpaa, bliver han at dømme fra sin re og til Fæstningsarbeide paa Livstid, samt, naar han paagribes, i alle Dele med fuld Strenghed at behandle som en uærlig Slave. Dersom nogen Bogholder, Revisor, Kassecontrolleur eller anden Embedsmand, der er sat til at controllere en Kassebetient, befindes at colludere med denne, bør han i Eet og Alt være lige Ansvar og Straf undergiven med Kassebetienten. 22) Hvad den vedkommende Autoritet har at iagttage, naar Kassemangel opdages. Hver Gang nogen Kassemangel for Fremtiden opdages hos en Kassebetient, skal den vedkommende Autoritet drage Omsorg for, at det saa neiagtigt som muligt oplyses, hvorledes den har kunnet finde Sted og skiules, hvorlænge den har været fortsat, og om den i Særdeleshed kan tilregnes Mangel af Opmærksomhed eller Tilsyn fra de Embedsmænds Side, hvis Pligt det er, at vaage Fr. ang. Kasse- og Regnskabsv. i Alm. 22-23 §. 1840. over saadan Kassemangels Forebyggelse. Saasnart den i saa 8 Jul. Henseende fornødne Undersøgelse er foregaaet, hvilken bor iværk sættes faa hurtigt, som det er muligt, og uden at udsættes, indtil det sidste Regnskab er aflagt og decideret, har den Autoritet, hvorunder Kassen hører, eller som har Overtilsynet med samme, til Kongen at indberette Undersøgelsens Udfald og derved, i fornødent Tilfælde, at nedlægge Forslag til, hvorledes lignende Kassemanget for den folgende Tid kunde være at forebygge. Naar det endelige Ansvar er opgiort, og Alt er anvendt for at faac inddrevet hvad der er at erholde, bliver derom ligeledes til Kongen at afgive Beretning. 23) Om Bogføringen i Almindelighed. Foruden de øvrige Bøger, som efter enhver Oppebørsels særegne Beskaffenhed foreskrives og til hvilke vedkommende Autoriteter, forinden denne Forordning træder i Kraft, have at meddele de dem underordnede Kassebetiente fornødne Schemata, skal det være Pligt for enhver Kassebetient, naar der ikke paa Grund af hans Oppe berselers Beskaffenhed, i den Henseende giøres nogen Undtas gelse, at føre en Kassebog eller Kassejournal. I denne Kasses bog har Betienten, forsaavidt ikke særegne Forskrifter, paa Grund af Forretningernes særdeles Beskaffenhed, ere ham meddeelte af hans Foresatte, at indføre under Indbetalingens Datum enhver Indtægtssum ftrar, naar Avittering derfor meddeles, eller Beløbet kommer til Indtægt for Kassen, og ligeledes enhver Udgiftssum dagligen, dog paa et særskilt Sted i Bogen eller i en særskilt Udgifts-Kassebog, dersom Betienten hellere ønsker dette, saa at man til enhver tid, ved at opsummere Beløbet og fradrage Udgiften fra Indtægten, kan erfare Kassebeholdningen. Denne Kassebog bør være pagineret, giennemdraget og af den vedkommende Autoritet, eller hvem den dertil beskikker, forseglet og autoriseret, hvorimod den ikke behøver at forsynes med stemplet Papir. Hvor det tillige er befalet, at der skal fores Hos vedbog, bliver det samme derved at iagttage, forsaavidt ingen særlig Undtagelse maatte blive giort. Der maa intet Sted i Kassebogens Indtægts- eller Udgifts-Fortegnelser være oversprungne Steder (forsaavidt ikke særskilte Afdelinger i Kassebogen giøre det nødvendigt), men hver Side skal være fuldskreven; heller ikke maa Radering i Summerne finde Sted, men 152 Fr. ang. Kasse og Regnskabsv. i Alm. 23-24 §. 8 Jul. hver indleben Feil bør rettes saaledes, at det kan sees, hvori Feilen har bestaaet. Saavel Indtægts- som Udgifts-Siderne ber, naar de ere fuldskrevne, daglig, eller dog saa ofte ffee kan optælles, og hver Gang Extracter ffulle afgives, eller Aflevering af Beholdninger foregaae, bør Afslutning altid finde Sted saaledes, at det summariske Beløb, saavel af Indtægten som af Udgiften, til den Dag anføres, og siden lægges til de følgende Indtægter og Udgifter, naar ikke andre Forskrifter, derfor ere givne. Den endelige Afslutning af Kassebogen skal sfee til samme tid, Regnskabet afsluttes. Hvis den vedkommende Autoritet ved Regnskabets Revision finder det fornødent, kan det paalægges Regnskabsføreren at indsende den originale Kassebog, hvilken dog i saa Fald i det Seneste inden een Maaned efter dens Modtagelse skal være tilbagesendt vedkommende Kas=- sebetient. Forsaavidt den foresatte Autoritet ifølge Oppebørselsforretningernes særdeles Beskaffenhed undtagelsesviis skulde finde. Anledning til i nogen Henseende at dispensere Kassebetienten fra de givne Forskrifter om den eieblikkelige Indførelse af alle Indtægter og alle Udgifters daglige Indførelse i Kassebogen, om dens Optælling og Afslutning m. m., bliver det i en særlig Anordning eller i den en saadan Betient meddeelte Instrup neie at bestemme, inden hvilken Frist al Indtægt, og Udgift skal være indført i Kassebogen, naar den skal være affluttet med Videre hvad dertil hører. 24) Straf for Undladelse af at føre de befalede Bøger m. m. Den Kasz sebetient, som aldeles forsømmer at holde den i forestaaende § omhandlede Kassebog, forsaavidt det paaligger ham at føre samme, eller og Hovedbogen, hvor en saadan er befalet særskilt at skulle holdes, eller som fører disse Bøger med saadanne Mangler og Feil, at de derved blive uefterrettelige, og Hensigten dermed tilintetgiores, bor, om end ingen anden dermed for bunden Mislighed overbevises ham, ansees enten med følelige Bøder, eller efter Sagens Beffaffenhed, endog med Embeds Fortabelse. Saafremt der under Bogføringen er udviist Skiodesløshed, der ikke kan henføres til det ovennævnte Slags, bliver der enten at give den skyldige Embedsmand en Jrettesættelse, eller, efter Sagens Beskaffenhed, en Mulct at paaz Fr. ang. Kasse- og Regnskabsv. i Alm. 24:27 §. 1840. lægge ham. Saafremt det, efter anstillet Undersøgelse, befins 8 Jul. des, at den feilagtige Bogføring er grundet i Hensigt til egen Fordeel eller Andres Forurettelse, bliver den Skyldige at ansee saaledes som i nedenstaaende § 27 er bestemt. 25) Kassebe tientens pligt at følge de befalede Schemata. Saavel de Bøger, Kassebetienten har at fore, som og Regnskabet, hvor dette særskilt skal aflægges, og Extracterne, skulle til Lettelse ved Revisionen og Controllen, noiagtigen indrettes og føres efter de Schemata og Forskrifter, som dertil ere eller vorde givne. Afviger Betienten uden skiellig Grund derfra, udsætter han sig for, hvad Regnskaberne og Extracterne angaaer, at blive paalagt at omarbeide samme, og dersom Afvigelsernes Beskaffenhed eller øvrige Omstændigheder vidne om særdeles Skiodesløshed, eller endog vække Formodning om Hensigt til at forhale den Berigtigelse, han skylder, bliver han at behandle, som om han ganske var udebleven med Regnskabet eller Extracten. Afvigelser, forsaavidt Bøgerne betræffer, ansees med Frettesættelse, eller, efter Omstændighederne, med en passende Mulct. 26) Fra hvilken Dag Extracter og Regnskaber skulle dateres. Extracterne og Regnskabet skulle da teres fra den Dag, de virkeligen afgives, men der maa dog ikke optages i dem andre Indtægter eller Udgifter, end saadanne, som have fundet Sted i, eller vedkomme det Tidsrum, for hvilket Ertracterne eller Regnskabet afgives. 27) Straf for false Extracter eller Regnskaber. Dersom Nogen udelader af sine Extracter eller af Regnffabet noget af Indtægten, eller anfører een og samme Udgiftspost flere Gange, og det efter Sagens Beffaffenhed ikke fan antages at være sfeet af lagtsomhed, i hvilket Tilfælde han dog kan giøres an svarlig for Renterne af det udeladte eller formeget til Udgift beregnede Beløb, eller dersom han ved Udgiften fremlægger falffe vitteringer eller Beviser, eller giør sig skyldig i anden Svig eller Bedrageri, bor han, foruden at have fit Embede forbrudt, ansees efter de Bestemmelser i Fr. 11 Apr. d. A., som efter Sagens Beskaffenhed maatte være anvendelige, og navnlig med Hensyn til dens § 69. Saafremt han ikke kan erstatte den besvegne Sum, behandles han derhos efter den Fr. ang. Kasse- og Regnskabsv. i Alm. 27-28 §. 8 Jul. ovenanførte 21 §. 28) Om Ansvaret for Extracters og Regnskabers Udeblivelse til den befalede Tid. De ugentlige, maanedlige, eller Qvartals Extracter, som det ved Anordningerne eller ved specielle Ordrer fra vedkommende Autoriteter er paalagt Kassebetienten at indgive, saavelsom Negnskaberne, skulle være afsendte til den Tid, som for hver især bestemmes. Udsættelse dermed maa aldrig gives, uden af særdeles vigtige og klarligen oplyste Grunde, og naar i Særdeleshed Udsættelse med Regnskabets Indsendelse skal kunne bevilges over 2 Maaneder, maa Sagen først foredrages Kongen. Udebliver Extracten eller Regnskabet, da boder den Skyldige strax, naar den til Afsendelse bestemte Tid er forløben, i Forhold til Oppeberselernes Vigtighed, fra 3 til 10 Rbd. Solv, og siden fra 5 til 20 Rbd. Selv for hver fulde Uge Extracten, og 14 Dage Regnskabet udebliver over den fastsatte Afsendelsesdag. Er Extracten ikke afgiven inden 14 Dage, eller Regnskabet inden 4 Uger, har den vedkommende Autoritet uopholdeligen dt foranstalte hos den Paagieldende, saafremt han ikke kan godtgiore, at Extracten eller Regnskabet allerede fra ham er afsendt, en saa noiagtig speciel Kasseundersøgelse, som muligt, anstillet. Opdages da derved ingen Mislighed, og Extracten eller Regnskabet tillige afgives inden en saadan kort Tid, som Undersøgeren efter Omstændighederne finder passende, har den Sfyldige alene at bøde de ovenanforte Mulcter, beregnede for den hele Tid, hvori Extractens eller Regnskabets Afsendelse er forhalet. Befindes derimod ved Kasseundersøgelsen nogen Mis lighed, eller dersom Extracten eller Regnskabet endnu ikke afgives inden den af Undersøgeren bestemte Tid, bor Betienten suspenderes fra sit Embede. Derhos bliver han i det førstnævnte Tilfælde, forsaavidt han ikke, i Medhold af nærværende Anordn. § 21, stray bliver at afskedige, at sætte under Tiltale til Embeds Fortabelse og videre Undgieldelse, efter Sagens Beskaffenhed; i det sidste Tilfælde vil det derimod beroe paa Kongens Resolution, om han skal tiltales til Embeds, Fortabelse, eller om han maa igien indsættes i sit Embede, ved hvilken Beflutning Kongen vil tage hensyn til hans Embedsførelse i det Hele, saa at Ingen, der iøvrigt har vist sig sfiodesløs og Fr. ang. Kasse- og Regnskabsv. i Alm. 28-30 §. uneiagtig i sit Embede, kan giøre sig Haab om at undgaae 8 Jul. dettes Fortabelse. 29) Hvad der bliver at iagttage, naar de Attester og Bilage, der skulle medfølge Extracterne eller Regnskaberne, ikke meddeles Kassebetientene. De Attester eller Bilage, som Kassebetientene maatte fra Andre behøve til at vedlægge deres Extracter eller Regnskaber, have de saa betimeligen som muligt at forlange fra Vedkommende, der ere pligtige til uden Bægring at meddele dem samme til den Tid, de opgives at skulle bruges. Udeblive de, da bør Kassebetienten uopholdeligen derom giore Judberetning til vedkommende Øvrighed eller Collegium, som hvis det er en Embedsmand, der har forsomt at meddele de forlangte Bilage, har, under en passende ugentlig Mulet, at paalægge ham saadant, men hvis det ikke er en Embedsmand, foranstalte, hvad der efter Omstændighederne kan være at foretage til Hensigtens Opnaaelse. Kunne Bilagene ikke erholdes til den Tid, Extracterne eller Diegnskaberne skulle være indleverede, maae disse dog ikke derfor tilbageholdes; men ved deres Indsendelse have Kassebetientene specielt at giøre Forklaring om de manglende Bilage, naar de hos Vedkommende ere forlangte, samt naar beherig Indberetning om Udeblivelsen er giort m. v.; hvorefter den Autoritet, til hvem Extracten eller Regnskabet er indsendt, har at træffe de yderligere Foranstaltninger, som endnu maatte være fornødne, for at faae hiin Forsømmelse afhiulpen og den Skyldige tilbørligen anseet. Dersom der, ifølge Bilagene, er skeet en Indbetaling til Kassen, der er foregaaet saa silde, at Indtægten, fordi Kassebogen er sluttet, først kan optages i det følgende Aars Regnskab, bør ligeledes derom giøres Forklaring. Jøvrigt skal med Regnskabet altid følge en Fortegnelse in duplo over de samme vedlagte Bilage, af hvilke Fortegnelser det ene Exemplar med vedkommende Revisors paategnede Ovittering for Bilagenes Modtagelse tilbagesendes Regnskabsføreren inden 4 uger. 30) Kassebetientens Ansvar for hans Fuldmægtig eller Contoirbetient. Enhver Kassebetient skal indestaae for sin Fuldmægtigs eller Contoirbetients Handlinger i hans Embedssager, og være ansvarlig for alt det Tab es al den Skade og Uorden, som ved denne i den nævnte Egenskab foraarfages, 156 Fr. ang. Kasse- og Regnskabsv. i Alm. 30-31 §. 8 Jul. hvorimod han kan fore saadan Control med ham, som han finder betryggende for sig. Det Ovenanforte gielder ogsaa, naar Fuldmægtigen eller Contoirbetienten er Kgl. Embedsmand, og det under Undersøgelsen oplyses, at Kassebetienten har vist nogensomhelst Forsømmelse i at controllere ham. Den Kgl. eller private Fuldmægtig eller Contoirbetient, som ikke kan tilsvare, hvad der er ham betroet, straffes efter den ovenanførte 21; dog bør den private Betient i det Tilfælde, hvor han er undvegen med nogen Deel af de ham betroede Midler, ikke i Eet og Alt behandles efter fornævnte §; hvorimod han bor ansees med Strafarbeide paa 2 eller flere Aar eller efter Omstændighederne paa Livstid, hvorved Fr. 11 Apr. d. A. § 81 bliver at følge med hensyn til Straffeffedet. Det følger iøvrigt af foranførte § 21 i denne Anordning, at han, saafremt han for hiin Lovovertrædelse kun dømmes til nogle Aars Arbeide og ikke inden denne Tids Udløb betaler sin Skyle, bør forblive i Straffeanstalten, indtil han betaler eller ved Doden afgaaer. Er han ellers skyldig i nogen svigagtig Omgang, forholdes der efter § 27. 31) Om Kassecontrolleurer og lige med dem ansete Betiente. Ved de Kasser, hvor særskilte Controlleurer ere ansatte, skulle disse, foruden at føre de andre Bøger og i det hele at udføre de Forretninger, som ved deres Bestikkelse og de for dem udfærdigede specielle Instruxer ere foreskrevne, holde Contra-Kassebøger,, indrettede ganske paa samme Maade, som i § 23 er bestemt, saa at Controlleuren stray, saasnart nogen Qvittering for Indtægten af ham noteres, opfører Beløbet i sin Contra-Kassebog, og ligeledes i samme optegner enhver Udgift, naar Avitteringen derfor, enten strax efterat eller førend Kassereren har indført den i sin Hoved-Kassebog, forelægges ham. Enhver saadan Qvittering for Udgiften skal ligeledes paategnes af ham, noteret med Navn og Dato. Hvor det er foreffrevet, at Kassereren iffun maa have indtil en vis Sum i Kasse, og at han skal til en anden Kasse aflevere Alt, der overskyder denne Sum, bor Controlleuren noie paasee, at dette iagttages, og, hvis han forsømmer uopholdelig at giøre Indberetning om, at Kassereren har tilsidesat denne Forskrift, bliver han at ansee paa samme Maade, som i § 20 for Kasse reren er bestemt. Ingen Extract, som Kassereren har at af= Fr. ang. Kasse- og Regnskabsv. i Alm. 31-32 §. 157 give, bliver at modtage, førend Controlleuren har sammenholdt 8 Jul. den med sine Bøger, og paategnet, at den i Hovedbeløbene stemmer med samme. Fremdeles skal Controlleuren, forsaavidt de specielle ham givne Instructioner ikke maatte indeholde andre Forskrifter om et stadigt Eftersyn af Kassererens Beholdning, hver Gang Kassereren afgiver sin Kasseextract, undersøge Kassebeholdningens Størrelse, eg paa Extracten forklare, hvorvidt Beholdningen derved er befunden overeensstemmende med hvad den i Extracten opgives at være. Dog, hvor Extracter afgives ugentligen, behover Kasse-Beholdningens Eftertælling og Atte stationen derom af Controlleuren, iffun at foretages, naar den første Extract i hver Maaned afgives. Opdager Controlleuren nogen af Kassereren begaaet Mislighed, har han uopholdeligen derem at giore Indberetning til vedkommende Autoritet. Forsommer Controlleuren at holde den befalede Contra - Kassebog, eller befindes han deri at have indfort nogen Indtægts- eller Udgiftspost efter Kassererens Bøger, istedetfor efter de originale Dvitteringer, uden at dette i Kassebogen selv og siden paa Extracterne udtrykkeligen bemærkes, eller at have undladt at foretage de befalede Kasse - Eftersyn, eller og at have forsynet Extracterne med sin Paategning, uden at have sammenholdt dem med sine Boger, hvilket stedse antages at være Tilfældet, naar han uden Bemærkninger har paategnet Extracten, og denne ikke i Hovedbeløbene stemmer med hans Kassebog, skal han have sit Embede forbrudt, og, har nogen Collusion med Kassereren fundet Sted, hvorved Kassemangel er foranlediget, forholdes efter den 21 de § i denne Fr. Indkomme Kassererens Extracter for seent, og han kan bevisliggiore at have forelagt Controlleuren dem saa betimeligt, at han tilbørligen kunde have sammenholdt dem med sine Bøger, og at Forhalingen bliver denne at tilregne, da er han selv angerløs, og Mulcterne for Forhalingen falde derimod paa Controlleuren. Jovrigt ere de her forskrevne Regler ogsaa anvendelige paa de Bogholdere eller andre Betiente, som det er paalagt at notere hver Indtægts- eller Udgifts- Qvittering, der af Kassereren udstedes eller modtages. 32) Revisors Pligt at paasee, at Extracterne og Regnskaberne samt Besvarelserne paa Antegnelserne indkomme i rette Tid. Revisor skal 158 Fr. ang. Kasse- og Regnskabsv. i Alm. 32-34 §. 8 Jul. holde vaagent Die med, at Extracterne og Regnskaberne samt Besvarelserne paa Antegnelserne indkomme i rette tid, og, naar de udeblive, stray skriftligen opgive det for vedkommende Collegium eller Autoritet, som uopholdeligen skal lade det Fornødne foranstalte. 33) Revision af Kasse Extracterne. Kasse Extracterne underkastes uopholdeligen, saasnart de indkomme, en faa neiagtig Revision, som muligt, og til sin Tid, naar og forsaavidt med Regnskabet indsendes Kassebogen, fammenholdes alle vedkommende Extracter med denne og med Negnskabet, for at erfare, om de i Hovedsummerne stemme med hvad Beløbet efter Kassebogen og Regnskabet udgiør. 34) Regnsabets Revision. Bed Regnskabets Dievision paasees ikke alene, at Alt er af Regnskabsføreren rigtigen udregnet og documenteret, men og, at ingen Indtægt, saavidt dette af Revisor fan controlleres, er udeladt, og at Alt er behandlet overeensstemmende med Anordningerne og de særegne Regler og Forskrifter, der maatte være gieldende for de specielle Grene af Forvaltningen af den offentlige Formue. Forsaavidt Kassebogen medfølger Regnskabet, undersøges derhos, om dette i Hovedbeløbet stemmer med Kassebogen, hvis Opsummeringers og Latereringers Rigtighed prøves. Bed enhver Leilighed, hvor en af Regnskabsføreren udstedt Embeds - Qvittering fommer Nevifor tilhænde, ber han eftersee, ikke alene om dens paalydende Beløb er til Indtægt i Regnskabet, forsaavidt dette specielt af samme kan erfares, men ogsaa, om det rigtigen er opført i Kassebogen. Er Regnskabet tilligemed Kassebogen endnu ikke indkommet, bør Revisor i en særskilt Bog, som han i dette Diemed holder, debitere Regnskabsføreren for Beløbet, for siden at kunne anfrille Undersøgelse, naar degnskabet er afgivet. Til den Ende skal enhver Revisor lade alle de Avitteringer, der forekomme ved det Regnskab, han har under Revision, forsaavidt Beløbet skal være til Indtægt i et andet Regnskab, der er under offentlig Revision, paategne af sidstnævnte Regnskabs Revisor, naar han er bosat paa samme Sted, enten at Belebet er befundet rigtigt fort til Indtægt i Regnskabet og Kassebogen, eller at det er Regnskabsføreren debiteret, for nærmere at efterfees, naar Regnskabet og Kassebogen indkomme. Fr. ang. Kasse- og Regnskabsv. i Alm. 35-36 §. 35) Saasnart der ved Extracternes eller Regnskabets Revision 8 Jul. opdages nogen Post af Betydenhed, hvortil, forsaavidt ikke et større Beløb, efter Regnskabets Beskaffenhed, af den vedkommende Autoritet foreskrives, regnes enhver Sum, der overstiger 100 Rbd. Solv, om hvilken det med Rimelighed antages, at den vil falde Regnskabsføreren til Last, eller der af en eller anden Omstændighed fattes Mistanke om svigagtig Omgang, bør Revisor stray, og uden at oppebie Tilendebringelsen af den Hele Revision, angive Manglen eller de Grunde, der foranledige Mistanken, for vedkommende Collegium eller Autoritet, der, efterat denne Post først af Decisor noiagtig er giennemgaaet, uopholdelig har, enten ved at affordre Betienten Hans Erklæring eller ved andre efter Omstændighederne passende Foranstaltninger, at søge samme oplyst og berigtiget. De øvrige Udsættelsesposter tilstilles derimod Regnskabsføreren under Ext til Besvarelse inden en saadan Tid, som den vedkommende Autoritet dertil anseer tilstrækkelig og forelægger ham. Afgiver han da ikke sin Besvarelse eller tilveiebringer de forlangte Beviisligheder inden den ham forelagte Tid, forholdes paa samme Maade, som i § 28 er bestemt for Regnskabets udeblivelse. Beroer nogen Post paa Oplysninger fra en anden Embedsmand, forholdes der overeensstemmende med det, som i § 29. er foreffreven. 36) Regnskabets Decision. Naar Kassebetientens Besvarelse paa Antegnelserne indkommer, har Revisor at forfatte sine Bedtegninger, saavidt muligt inden Halvdelen af den Tid, der for Besvarelsen er bestemt, og Decisionen skal derpaa afsiges, og ordlydende, saaledes som den ved hver enfelt Post især er affattet, meddeles Regnskabsføreren inden en vis Tid, som Kongen forbeholder Sig at fastsætte for de forffiellige Arter af Regnskaber efter disses Beskaffenhed, og efter derom nedlagt Forestilling fra vedkommende Collegium. Der som ikke Decisionen inden hüin Tid er afsagt, kan vedkommende Kassebetient eller Cautionist indkomme med Andragende desangaaende, da saa den fornødne Foranstaltning vil blive truffen til at paaffynde Regnskabets endelige Berigtigelse. Til Opfyldelse af Decisionen forelægges der Regnskabsføreren en passende Frist, uden at Berigtigelsen i Almindelighed maa ud160 Fr. ang.Kasse- og Regnskabsv. i Alm. 36-37 §. 8 Jul. sættes til det næste Regnskab, saafremt den forinden kan iværksættes. Regnskabs - Decisioner kunne ikke blive Gienstand for Domstolenes Paakiendelse, men, forsaavidt de ere afgivne af en Autoritet, der henhører under de Kgl. Collegier eller De partementer, skal det staae Regnskabsføreren frit at andrage, hvad han ved Decisionen maatte have at bemærke, for det vedkommende Departement, ved hvis Resolution det da skal have sit Forblivende. Hvad de under de Kgl. Collegier eller Departementer henlagte Regnskaber angaaer, da blive Decisionerne i Fremtiden blot at udfærdige i det Medlems Navn, som dette Hverv er betroet, fra hvis Decision Regnskabsføreren da, hvis han dertil finder Anledning, kan indskyde sig under det hele Collegii Resolution. Dog skulle de Embedsmænd, hvem den hidtil gieldende Lovgiv ning har hiemlet Adgang til at faae Decisionerne paa deres Regnskaber indankede for Hoieste-Net, navnlig Megnskabsforerne ved offentlige Stiftelser, fremdeles beholde denne Adgang, ligesom de foranførte Bestemmelser skulle være uden Indflydelse paa den i Anordn. 1 Jan. d. A. hiemlede Maade, hvorpaa de Kbhavns Communalvæsen vedkommende Regnskaber blive endelig at afgiore. 37) Qvittancer og sammes Betydning. Naar efter Decisionen alt det er opfyldt, som stray stal opfyldes, qvitteres Regnskabet, hvilken Avittance stedse udfærdiges og underskrives af det Collegium eller den Autoritet, hvorunder Regnskabet er revideret og afgiort. Dog vil Kongen have Sig forbeholdt at tage nærmere Bestemmelser med visse Regnskaber, hvilke Han, med Hensyn til deres Betydenhed eller andre særdeles Forhold, vil have forsynede med Sin egen vittance *). Qvittancen beskytter dog ikke Regnskabsføreren imod senere opdaget Ansvar, hidrørende enten fra udeladte Indtægtsposter eller fra falsk Legitimation af Udgiften, hvorimod saadant Ansvar, efterat vittancen er udfærdiget, ikke kan giøres gieldende imed Cautionisten eller søges betalt i den Oppeborsels Sifferbed, som af nogen Anden er stillet for Kassebetienten. Ei heller skal noget Efterkrav kunne giøres gieldende mod Kassebetienten

) Ang. de under Gen. Tolok, og Gommerce-Gollegium henlagte Regnstaber

s. Reftr. 31 Dec. 1840 i Goll. Zid. f. 1841 G. 38. Fr. ang. Kasse- og Regnskabsv. i Alm. 37-38 §. eller hans Arvinger i et længere Tidsrum end 10 Aar fra 8 Jul. Avittancens udfærdigelse at regne, naar han ei findes at have giort sig sfyldig i Svig; ligesom alt saadant Krav bortfalder, naar efter Oppebørselsbetientens Død lovligt Proclama til Ereditorerne er udstedt, uden at Kravet inden sammes Udløb er blevet anmeldt. 38) vad der bliver at iagttage for at paaskynde Revisionens fremgang. Det skal være vedkommende Collegii eller Autoritets Pligt, ideligen og nøie at paasee, at Revisionsvæsenet fremmes med al den Hurtighed, der lader sig forene med den fornødne Noiagtighed og Paalidelighed, saa at ethvert Regnskab for det sidst forløbne Tidsrum, hvad enten det aflægges for en kortere eller længere Tid, i Almindelighed kan være decideret inden den Tid, det følgende Regnskab skal indkomme. Til den Ende skal Collegiet eller anden vedkommende Autoritet qvartaliter eller oftere, om det findes fornødent, lade sig af hver Revisor forelægge en tabellariff Oversigt over det ham betroede Revisionsvæsens Gang, saa vel hvad Regnskaberne som hvad Extracterne angaaer. Og vil Kongen, at ethvert Collegium, som har umiddelbart Foredrag for Ham, skal, saavel for dets eget Bedkommende, som for de under samme nærmest forterende Autoriteter, aarligen, inden en Maaneds Udleb fra den Tid, samtlige under det henlagte Regnskaber skulle være indkomne, forelægge Ham for det sidstforløbne Revisionsaar en fuldstændig tabellariff Forklaring, hvoraf kan ved hvert Regnskab erfares, naar det skulde indkomme og naar det er indkommet, om og hvilke Tvangsmidler i Udeblivelses- Tilfælde have været anvendte, naar de indkomne Regnskaber ere blevne reviderede, og hvad videre dermed er foregaact, og til hvad Tid, og derunder navnlig, naar Sagen er indkommen til Decision og naar denne er afsagt, samt hvad der, forsaavidt dette ikke er skeet inden den iOvereensstemmelse med § 36 bestemte Tid, dertil har været Aarsag; fremdeles, naar Regnskabet er qvitteret, eller, dersom Avittance endnu ikke er meddeelt, hvorpaa den endelige Afgiørelse beroer; saa bør det og bemærkes, naar de nedenfor foreskrevne Undersøgelser seneft cre foretagne med hensyn til de kasser, der ere Gienftande for den tabellariffe Oversigt, ligesom det og, naar die XXIII. Deels 1ste Hefte. (11) 162 Fr. ang. Kasse- og Regnskabsv. i Alm. 38-41 §. 8 Jul. ftancer i Revisionsvæsenet finde Sted, ber foredrages Kongen, hvorledes de, det Hurtigste muligt, funne oparbeides og for Fremti den afværges. Endelig bør de fornævnte tabellariske Forklaringer over Revisionsvæsenets Fremgang og de nysnævnte Beretninger offentliggiores igiennem Collegialtidenden eller paa anden Maade. 39) Om Ansvar for de ved Revisionen ansatte Embedsmænd og Sammes foresatte. Dersom Nogen ved Revi sionen ansat Embedsmand eller nogen af Sammes Foresatte giør sig skyldig i Forsømmelse eller i Efterladenhed i at varetage deres i nærværende Anordning foreskrevne eller forudsatte Forpligtelser, da blive de ei blot pligtige at erstatte det Tab, som dermed maatte være foranlediget for det Offentlige, men blive og at ansee med følelige Bøder eller Embedets Fortabelse efter Sagens Beskaffenhed, og vil der altid ved de i §§ 22 og 38. foreskrevne Beretninger om Kassemangler eller om Restantser i Revisionsvæsenet være at giøre Kongen Rede for, hvorvidt der er Anledning til at giere Erstatnings- eller Straf-Ansvar gieldende imod Nogen ved Revisionen ansat eller denne foresat Embedsmand. 40) Almindelige Kasseundersøgelser. Ethvert Departement og enhver anden Autoritet skal, forsaavidt de samme underlagte Kasser angaaer, aarligen lade foretage al=. mindelige Kasseundersøgelser, enten ved enkelte af den vedkommende Autoritets egne Medlemmer, eller ved saadanne af den dertil hver Gang udnævnte erfarne og dygtige Mænd, til hvis Retsindighed og Conduite man kan fæste Lid, saa at Forretnin gen kan vorde udført med Paalidelighed, og tillige med den Barsomhed og Agtelse, der skyldes en vigtig og betroet Embedsklasse. Naar en Embedsmand har Oppeborseler under forskiellige Autoriteter, bør disse enten forene sig om at lade Undersøgelsen foretage af cen Mand, eller dog sørge for, at den skeer paa samme tid, saa at den omfatter alle de Pengeforret ninger, der vedkomme Kassen. 41) De i foregaaende § omhandlede Undersøgelser bor iværksættes saaledes, at ingen Kasse betient forud kan vide eller beregne, naar de hos ham ville blive foretagne, og de bør finde Sted ved alle offentlige Kasser, om man end til Betienten har den fuldkomneste personlige Tillid, eftersom denne almindelige Forretnings Foretagelse in= Fr. ang. Kasse- og Regnskabsv. i Alm. 41-43 §. genlunde kan eller skal ansees, som om Mistanke var opstaaet 8 Jul. imod den, hos hvem Undersøgelsen skeer. Deg ere disse Undersøgelser ikke ubetinget nødvendige, hvor det blot er en ubetyde lig eller temporair Oppebørsel, der er henlagt under en Embedsmand. 42) Summariske Kasseundersøgelser. De ovenmeldte Kasseundersøgelser skulle være af et dobbelt Slags, deels nemlig blot summariske, deels detaillerede. Ved de første lader Undersøgeren sig uopholdeligen forelægge Kassebogen, i hvilken han stray paategner saavel Indtægts- som Udgifts-Fortegnelsen, umiddelbart efter den sidst indførte Sum, sit "Forewift " med Navn og Dato. Dernæst foretager han ligeledes uopholdeligen en Eftertælling af Kassebeholdningen. Først naar dette er skeet, opsummerer han hvad der af Indtægten eller Udgiften hidtil ikke i Kassebogen selv er optalt, og undersøger da, om den Saldo, der, ved at Udgiften drages fra Indtægten udkommer, stemmer med den forefundne Kassebeholdning; dog er det en Selvfølge, at til Udgiften maa lægges Beløbet af de enkelte Udgifts-vitteringer, som endnu ikke i Kassebogen maatte være indførte; ligesaa undersøger han, om Kassebogen er ført ordentlig, i Særdeleshed at ingen aabne Steder i den, hvor samme ikke maae finde Sted, forefindes. Jøvrigt skal fra denne summariske Undersøgelse heller ikke være udelukket en Prøvelse af enkelte Posters Rigtighed, forsaavidt Tiden og Omstændighederne tillade Undersøgeren dette; ligesom denne og, naar Kassebeholdningen findes betydeligere, end der til forestaaende Udtællinger behøves, kan foranledige det Overskydende afleveret eller afsendt til de vedkommende Kasser, som have at modtage Beholdningerne. 43) Detaillerede Kasseundersø gelser. Ved den detaillerede Kasseundersøgelse begynder Undersøgeren med Kassebogens og Kassens Eftersyn og Kassebe- Holdningens Indsendelse paa samme Maade, som ved den summariffe; men derhos foretager han et noiagtigere Eftersyn. Dette skal bestaae deri, at det saa noie, som enhver Kasses særegne Indretning tillader, undersøges, om alle Indtægterne ere i Kassebogen indførte med de rigtige Summer og under de rigtige Datis; om de Restancer, der maatte anføres som audestaaende, virkeligen ikke endnu ere betalte, og om Regnskabs= (11*) 164 Fr. ang. Kasse- og Regnskabsv. i Alm. 43-45 S. 8 Jul. føreren i Henseende til Restancerne har forholdt sig anordningsmæssigt, samt om ikke Mere er i Kassebogen ført til udgift, end der behørigen fan legitimeres. Ved de Kasser, hvor speciel Control er indført, undersøges tillige, om Contra-Kassebogen er ført ordentlig og fremmer med Hoved-Kassebogen. Hvor imidlertid Vidtløftigheden ikke tilsteder at giennemgaae det oven Foreskrevne ved hver Post især, vælges islæng saamange Poster paa forskiellige Steder til at prøves, sem findes fornødent. Derhos skal ved samme Leilighed eftersees, hvorvidt de øvrige Bøger, saavelsom Kassens Regnskabsvæsen i det hele, føres paa den Maade og holdes i den Orden, som er foreskreven. Forresten modificeres Undersøgelserne nærmere efter enhver Kasses særegne Indretning. 44) De summariske Kasseundersøgelfer funne oftere gientages, og skulle i det mindste een Gang aarligen finde Sted ved hver Kasse. De detaillerede Undersøgelser blive ligeledes saa ofte muligt at foretage, og længere Tid end 3 Aar maa ved ingen Kasse af Betydenhed hengaac, uden at denne Undersøgelse anstilles. Om Udfaldet aflægges i begge Tilfælde Beretning til den vedkommende Autoritet. Sfulde ved Undersøgelserne saadanne Misligheder opdages, der giorde det farligt længere at betroe Kassen i den Paagieldendes Bærge, da. er Undersøgeren bemyndiget til, foreløbigen, og saalænge indtil det videre Fornødne fra den vedkommende Autoritets Side kan foretages, at træffe de hensigtsmæssigste midlertidige Foranstaltninger til Kassens Betryggelse og de løbende Forret ningers Besørgelse, dersom de ere uopsættelige, til hvilke Foranftaltningers Iværksættelse, og navnligen til i fornødent Fald at udsætte Betienten fra Oppebørselen, Stedets Øvrighed bør være behielpelig, naar dens Medvirkning dertil begieres. 45) Kassebetientens Pligt at forevise Undersøgeren Kassebe holdningerne m. v. Det skal være Pligt for enhver ved nogen offentlig Kasse ansat Embedsmand uopholdeligen at forevise de Mænd, der skulle foretage de ovenmeldte Kasseundersøgelser, deres Kassebeholdninger, og at forelægge dem alle de Embedsbøger og Documenter, samt meddele dem alle de Oplysninger, som de maatte forlange. Skulde nogen Betient lægge dem Hindringer iveien herfor, eller lægge Delgemaal paa nogen Fr. ang. Kasse- og Regnskabsv. i Alm. 45-47 §. 1840. Green af sin Embedsførelse, udsætter han sig ved den Mis- 8 Jul. tanke, han saaledes selv foranlediger, for at vorde, paa den i foregaaende § 44 anførte Maade, udsat fra Oppebørselerne, indtil den formelige Undersøgelse er foregaaet. 46) Om Kasses commissairer. Ved de Kasser, hvor det hidtil har været Tilfældet, at cen eller flere af den Autoritets Medlemmer, under hvilken Kassen sorterer eller en anden dertil forordnet Embedsmand har ført det specielle Tilsyn med samme, bør denne Indretning fremdeles vedblive. For saadanne Embedsmænd bør det i Særdeleshed være Pligt som Kassecommissairer, under behørigt Ansvar, at have jevnligt Tilsyn med, at Alt ved Kassen foregaaer paa den foreskrevne Maade, og fornemmelig at vaage over, at Kassereren nøie holder sig de Forskrifter efterrettelig, som maatte være ham givne om Kassebeholdningens Aflevering i rette Tid, eller om at den, naar den overskrider hvad der til de løbende Udgifter er anseet fornødent, foranstal tes enten indsat i Banken eller deponeret i en Kasse med forffiellige Laase, til hvilke hver af Commissairerne og Kassereren har sin egen Negle, hver til sin forffiellige Laas. Jevrigt have de Kgl. Collegier og Departementer at indgive til Kongen al lerunderdanigst Forslag om, hvorvidt et lignende Kasse-Tilsyn maatte være at indføre ved nogen af de under dem hørende Kasser, hvor det ikke hidtil har fundet Sted,. forsaavidt disse Kasser ere etablerede paa samme Sted, som den Autoritet, under hvilken de sortere. 47) Om Opbevaringen af de Kassen tilhørende Pengeeffecter. Samtlige Obligationer, Actier elter andre offentlige Pengeeffecter, som tilhøre Kongens egne Kasser eller nogen offentlig Kasse, Stiftelse eller Commune, eller som henhører under Overformynderier, eller tilhøre. Legater og Donationer til Skoler, Fattige eller andet offentligt Brug, eller høre til andre Midler, som staae under offentlig Baretægt, bør enten oprindeligen lyde paa, eller i de Bøger, som over faadanne Effecter holdes hos de Autoriteter, under hvilke Udfredelsen af, eller den almindelige Rigtighedsholdelse med, desfige Documenter henhører, være noterede paa den Kasses, Stiftelses eller Bedkommendes Navn, som eier dem, forsaavidt faadan Notering kan finde Sted. Er Kassen eller Stiftelsen 166 Fr. ang. Kasse- og Regnskabsv. i Alm. 47 §. 8 Jul. i det Tilfælde, at den kan afbenytte den ved Pl. 4 Apr. 1835 (Refol. 3 Apr.) aabnede Adgang til at erholde de Kassen eller Stiftelsen tilhørende Kgl. uopsigelige Obligationer indskrevne i de ved bemeldte Direction indrettede Indskrivnings-Protocoller, bør dette Betryggelsesmiddel anvendes. Har nogen anden Autoritet end den, som umiddelbart bestyrer Kassen, Stiftelsen eller Midlerne, specielt Tilsyn med samme, bør desuden de ovenmeldte offentlige Pengepapirer, saavelsom og de private Obligationer, der høre under saadan Bestyrelse, være paategnede, at de ikke maae qvitteres, afhændes eller pantsættes, og, hvad de i fornævnte Pl. 4 Apr. 1835 omhandlede Indskrivningsbeviser angaaer, ikke tilbageleveres Udstederen uden Overbestyrelsens Minde, hvilken Paategning, forsaavidt den er skeet paa offentlige Pengeeffecter, og Overbestyrelsen er etableret i Kbhvn, ligeledes bør noteres i de ovenmeldte Bøger, hvor saadan Notering er mulig. Ligesaa bør ogsaa de Obligationer og andre Pengeeffecter, der overgives nogen af de ovenmeldte Kas ser eller Stiftelser m. v. til Pant, som Sikkerhed for Oppebør seler eller til anden Betryggelse, oprindeligen lyde eller være noterede paa Eierens Navn, samt af den administrerende Autoritet, naar samme bestaaer af flere medlemmer, paategnes at være stillede Kassen eller Indretningen til Sikkerhed, og, hvor der er en Overbestyrelse, ligeledes forsynes med dens Paategning om, at Effecterne ikke uden dens Minde maae udleveres, hvilke tvende Paategninger, hvad offentlige Pengeeffecter angaaer, blive, forsaavidt Bestyrelsen eller Overbestyrelsen er etableret i Kbhon, at notere i de ovenmeldte Bøger. Dog kunne disse Paategninger bortfalde, og Obligationerne lyde paa Thænde haveren, naar de enten directe gives Nationalbanken til Sifferhed, eller naar Eieren paa sin Bekostning deponerer dem i Naz tionalbanken, og Recipissen derfor overleveres til den vedkom mende Autoritet, transporteret og noteret paa sammes Navn, hvilken Recipisse da ogsaa bør gives den ovenmeldte Paategning af Overbestyrelsen, hvor denne finder Sted. Samtlige her omhandlede Obligationer og Pengeeffecter bør giemmes paa et fifkert Sted, og, saalænge der ikke haves nødvendigt, sieblikkeligt Brug for samme, holdes under fælleds Bevaring af den Fr. ang. Kasse- og Regnskabsv. i Alm. 47-48§. 167 administrerende Autoritet og den vedkommende Kasserer eller 8 Jul. Bogholder, forsaavidt disse ere bosatte i samme By, og, hvor bemeldte Autoritet bestaaer af flere Medlemmer, der boe i samme By, bør ogsaa flere af disse, tilligemed Kassereren eller Bogholderen, hver have sin Nogle til en forffiellig Laas for den Kasse, hvori Effecterne giemmes, og idetmindste ved Renteterminerne forvisse sig om Effecternes Tilstedeværelse. Jøvrigt bør Enhver, der forsommer Noget af hvad der efter det Foranførte paaligger ham som Pligt med hensyn til de under hans Tilsyn værende Midler, staae til Ansvar for den Skade og det Tab, som deraf maatte flyde, ligesom enhver vedkommende Autoritet bør være ansvarlig for, at de i denne indeholdte Forskrifter snarest muligt, og i det seneste til den Tid, da denne Fr. i Overeensstemmelse med § 58 træder i Kraft, ere bragte til Anvendelse med Hensyn til de Obligationer eller Pengeeffecter, som de ovenmeldte Kasser, Stiftelser m. v., allerede nu have i Eie eller til Sikkerhed. Og skal herefter enhver Transport eller Declaration, hvorved saadanne Effecter udgaae fra Kassen eller Indretningen, naar Adminiftrationen eller Overbestyrelsen bestaaer af to Medlemmer, underskrives af dem begge, og, naar den bestaaer af flere medlemmer, underskrives idetmindste af dens Plurali tet 48) Om stiltiende Panteret hos Oppebørselsbetiente m. fl. For de Kgl. Embedsmænd betroede Oppeborseler og Midler, hvad enten de vedkomme den almindelige Statskasse, eller hvilkensomhelst anden Kongen tilhørende Kasse, tilkommer den Kgl. Kasse stiltiende Panteret hos disse Embedsmænd i samtlige deres Eiendomme, fra den Tid, deres Bestallinger, overeensstemmende med foregaaende 9de §, ere tingleste. Dog undtages Folgende fra at være underkastede en saadan stiltiende Panteret: a) de Embedsmænd, som iffun have Oppebørseler af mindre Betydenhed, saasom Amtmænd, forsaavidt de modtage Gebyrer for Bevillinger m. v.; b) ligeledes de blandt Kongens Embedsmænd, som alene betroes en vis Sum til en temporair Forretnings Udførelse; og c) de Medlemmer af de Kgl. Collegier, Departementer eller andre offentlige Indretninger, som under fælleds Bevaring giemme offentlige Mid168 Fr. ang. Kasse- og Regnskabsv. i Alm. 48 §. 8 Jul. Ier, saavelsom de blandt Kongens Embedsmænd, der, som Bogholdere eller i anden sandan Egenskab, alene deeltage i Opbevaringen af de den Kgl. Kasse tilhørende, eller samme til Sifkerhed overleverede Obligationer eller andre deslige Pengéeffecter. Men, dersom det Offentlige hos nogen af de her undtagne Embedsmænd allerede i anden Anledning tilkommer stiltiende Panteret, skal den ogsaa omfatte de her omhandlede Oppeborseler og Midler. Fremdeles har ogsaa Nationalbanken stiltiende Panteret, ikke alene hos sine egne Kassebetiente, men ogsaa hos dem af Kongens Embedsmænd, som tillige oppebære dens Indtægter i henhold til Bankens Regl. 27 Jul. 1818, og, forsaavidt disse sidste Embedsmænd, ifølge deres Embeder, ogsaa oppebære Brandhielpspenge, Commune-Afgifter eller andre offentlige Kasser tilkommende Indtægter, have de vedkommende Kasser ligeledes for disse Indtægter stiltiende Panteret hos Betientene. Ligesaa haves stiltiende Panteret hos samtlige Magistrats-Personer, Byfogder, Herredsfogder og de Birkedommere, der have Skiftejurisdiction, ei alene for de offentlige Oppeborseler, der paaligge dem, men endog for al den private Formue, der kommer under deres Baretægt som Skifteforvaltere, Overformyndere, eller i anden Egenskab som Embedsmænd. Det Samme gielder og om alle Andre, til hvis Embede Skifteforvaltning eller Overformynderi-Bestyrelse hører, dog med Undtagelse af de Assessorer i Lands-Overfamt Hof- og Stadsretten, der ere Medlemmer af Rettens Skiftecommission. Videre tilkommer ogsaa Postkassen stiftiende Panteret hos Postmesterne, ikke alene for disses Oppeborseler, men og med hensyn til Pengebreve og Sager af Værdi, som leveres dem, for at afsendes med Pakkeposterne, og for hvilke Postkassen staaer til Ansvar i Tilfælde af Postbetientenes Utroskab eller Skiødesløshed. Endelig have og alle offentlige Stif telser, der staae under Stiftsøvrighedernes Tilsyn stiltiende Panteret hos deres Forstandere og Oppeberselöbetiente, hvilket og gielder om Frederiks Hospitals Oppebersels- og Regnskabsbetiente, de lærde Skolers Regnskabsførere, samt de Regnskabsbetiente for Kbhvns offentlige Kasser, der henhøre enten under Magistraten eller under den administrerende Direction for Fr. ang. Kasse og Regnskabsv. i Alm. 48-49§. 1840. Kbhvns Fattigvæsen. Dersom det endnu i andre Tilfælde fin- 8 Jul. des ønskeligt at betinge Panteret hos vedkommende Betiente for de dem betroede Oppeborseler eller Midler, tilhørende offentlige Kasser, Communer eller Stiftelser, bliver dette i et hvert enkelt Tilfælde udtrykkeligen at tilføie de Bestallinger eller Bestikkelser, som meddeles deslige Betiente, ligesom overalt i enhver Bestalling eller Bestikkelse, der herefter udfærdiges for nogen Embedsmand eller Betient, hos hvem der for de i hans Værge givne Midler haves stiltiende Panteret, bør indføres, at den, overeensstemmende med nærværende Anordning bliver at tinglase. 49) Som Følge af den stiltiende Panteret, der haves hos de i foregaaende § omhandlede Embedsmænd og Betiente, nyde alle de Krav, der hidrøre fra de dem betroede Oppeborseler og Midler, Fortrin fremfor hvilkesomhelst privilegerede eller uprivilegerede Fordringer, der ikke allerede vare sikkrede ved Pant i deres Eiendomme den Tid, deres Bestal linger eller Beffiffelser tinglastes, eller siden have erhvervet en i nærværende § hiemlet Panteret; og skal det være enhver saadan Embedsmand og Betient formeent, fra ovennævnte Tid af at afhænde eller pantsætte noget af sit urørlige Gods, eller at give fit Løsøre til Underpant, med mindre han dertil forud har erhvervet Kongens Samtykke igiennem den Autoritet, som har foranstaltet hans Bestalling eller Beffiffelse udfærdiget, eller, naar han ikke er Kgl. Embedsmand, da bemeldte Autoritets Samtykke. Dog behøves saadan Tilladelse, hvad Pantsætningen angaaer, ikke, naar Betienten, efterat han er tiltraadt Embedet, erhverver en fast Eiendom, eg Pant i denne, samtidig med Sfiodets Tinglasning, alene gives for Kiøbe summen eller en Deel af samme, eller naar paa samme tid, som han udsteder et nyt Pantebrev, en ældre paa hans Eiendele lovlig hvilende Panteforskrivning for et idetmindste ligesaa stort Beløb udslettes, uden at der i den ny Forskrivning ved tages noget Bilkaar, som kunde være til større Afbræk for den vedkommende Kasse, end de, der indeholdes i den indfriede Forskrivning. Udenfor disse Tilfælde, eller uden at den ovenmeldte Tilladelse er erhvervet, maa altsaa intet Sfiøde og in- Sen Panteforskrivning, som af nogen af de her omhandlede 170 Fr. ang. Kasse- og Regnskabsv. i Alm. 49-50§. 8 Jul. Embedsmænd og Betiente udstedes, ved nogen Net tinglases, uden at udstederens Mangel af Berettigelse til Documentets Udfærdigelse udtrykkeligen bemærkes i Tinglasnings-Paategningen.. Det Samme gielder ogsaa i Eet og Alt om den, som herefter indgaaer personlig Caution for nogen Kassebetient, da det Offentlige hos en saadan Cautionist skal have samme stiltiende Panteret, som hos Kassebetienten, hvorimod det følger af sig selv, at hiin almindelige Panteret ikke haves hos den, der, til Sikkerhed for en Kassebetient, blot har stillet visse bestemte Eiendele, saa at hans Forpligtelse for den Anden er indskrænket til disse Eiendele. Overgaaer nogen Embedsmand eller Betient, hvis Eiendomme, efter det Foranførte, hefte med stiltiende Panteret til det Offentlige, Dom for Gield, eller dersom han ved noget Forlig, der har Executionskraft, forpligter sig til at betale en Gield, bør den Ret eller den Commis sion, som har afsagt Dommen, eller for hvem Forliget er fluttet, uopholdeligen om det Passerede underrette den Autoritet, giennem hvilken Kassebetienten er udnævnt, og, uden at bemeldte Autoritets Samtykke dertil af Creditor forud er erhvervet, eller uden at den, forsaavidt Creditor har en i nær værende § hiemlet Panteret, om Executionen er forud unders rettet, maa ingen Execution hos de anførte Embedsmænd og Betiente foretages. Forøvrigt maa vedkommende Autoritet ikke negte sit Samtykke til Executionen, uden tillige at suspendere vedkommende Embedsmand og foranledige hans Bo taget under Skiftebehandling. 50) Om Fortrinsret uden Pant for Oppeborseler. Hos de enkelte i foregaaende § 48 som fritagne fra at underkastes den stiltiende Panteret omtalte Embedsmænd, saavelsom hos Stiftsøvrigheder, Bestyrere af Fattig- og Skolekasser, Overformyndere i Kiøbstæderne, Gods. eiere eller Godsbesiddere, forsaavidt de som saadanne ere Skifteforvaltere eller Overformyndere, og enhver Anden, der som Embedsmand, eller ifelge ham af det Offentlige paalagt Pligt, har at oppebære eller forvalte nogen Deel af Statens, Com muners, Stiftelsers eller enkelte Personers Midler, forsaavidt stiltiende Panteret for disse ikke efter fornævnte § 48 fan giø res gieldende, skulle de Krar, der reise sig fra de saaledes ben. Fr. ang. Kasse- og Regnskabsv. i Alm. 50-52§. 1840. troede Midler, ligemed den første Klasse af de i Lovens 5-8 Juk 14-37 nævnte privilegerede Fordringer, nyde Fortrinsret fremfor simple chirographariske Fordringer, og fremfor de, efterat Pl. 23 Jul. 1819 bekiendtgiordes, erhvervede Fordringer, der ere forbundne med Underpant, naar dette ikke bestaaer i faste Eiendomme. 51) Kassebetientens Fritagelse for at overtage Værgemaal m. m. Ingen Kassebetient, hvis Eiendomme, overeensstemmende med foregaaende § 48, hefte med stiltiende Panteret til det Offentlige, er pligtig til at overtage sig noget Bærgemaal, end ikke som født Værge, eller noget Curatel, og om han end er villig dertil, kan et Bergemaal dog ei betroes ham, uden med Samtykke af den Autoritet, giennem hvilken han er udnævnt, og hvorved det tillige bliver at bestemme, hvorvidt der, med Hensyn til det eventuelle Ansvar, han som Værge maatte paadrage sig, kan ffee nogen Eftergivelse i den vedkommende Kasse tilkommende Fortrinsret. 52) Hvad der er at iagttage, naar en Kassebetient

døer. Naar en Kassebetient doer, hos hvem det

Offentlige efter § 48 har stiltiende Panteret, skal den vedkommende Sfifteret stray forsegle Kassen og samtlige den Afdedes Kasseembede vedkommende Sager og Documenter, saa velsom hans Bo, og uden mindste Ophold derom underrette den Autoriter, hvorunder den Afdøde som Kassebetient hørte. Dog bliver denne Underretning, med Hensyn til de udenfor Kbhvn ansatte, under et af de Kgl. civile Collegier eller Dea partementer hørende Oppeborselsbetiente, at meddele igiennem den vedkommende Amtmand, som, foruden at træffe de nødvendige foreløbige Foranstaltninger til Forretningernes ustandfede Fremgang, hvorunder da og hører, under de for den Afdødes Regnskabs Aflæggelse fornødne Forsigtighedsreglers Anvendelse, at faae mod Avittering udleveret, hvad der af Embedsbøger og Documenter strax uomgængeligen behøves, har med den første Post at giøre Indberetning desangaaende tik den ovenmeldte Autoritet til nærmere Foranstaltning, og tillige at opgive, om en paalidelig Fuldmægtig forefindes, eller til hvem ellers Oppebørselen, medens Embedet er ledigt, kunde være at overdrage. Den vedkommende Autoritet bør drage 172 Fr. ang. Kasse- og Regnskabsv. i Alm. 52-54§. 8 Jul. Omsorg for, at, i Overeensstemmelse med 5-14-29, Anmeldelse skeer for Cautionisten, inden Proclama udløber i Opbebørselsbetientens Bo. Saa skal det og i ethvert Tilfælde, hvori det, uagtet de i nærværende § saint i § 8 befalede Indberetninger kan blive fornødent, til Vedligeholdelse af den Kgl. Kasses eller anden under offentlig Forsorg staaende Fordring, at anmelde samme i Embedsmandens eller Cautionistens Bo, paaligge vedkommende Autoritet at sørge for, at denne Anmeldelse betimeligen foregaaer. Ligesom iøvrigt den afdøde Oppebørselsbetients Embedskasse, eller de Beholdninger, der vedkomme hans Kasseembede, stray blive mod Avittering at af levere til den til sammes Modtagelse Berettigede, saaledes bør ogsaa, i et af de første Møder i Boet, det Offentliges Krav til dette foreløbigen opgiøres, saavidt det inden det endelige Regnskabs Aflæggelse kan skec. 53) Fuldmægtigen bør i de i foregaaende § nævnte Tilfælde blive tilstede saalænge, indtil han har giort noiagtig Regnskab og Rigtighed for alle de Bøger og Oppeberseler, som han selv har havt under Hænder. Det samme skal ogsaa være hans Pligt i ethvert Tilfælde, naar Kassebetienten suspenderes. Skifteforvalteren har iøvrigt at sørge for, at den afdøde Kassebetients efterstaaende Regnskaber for Boets Regning aflægges enten af Fuldmægtigen eller af en anden dertil antagen duelig Mand; dog ber han, inden han antager nogen hertil, først indhente Samtykke fra den Autoritet, hvorunder den Afdøde hørte, efter forud at have raadført sig med de tilstedeværende Arvinger og Creditorer, saavelsom med Cautionisten eller den, der har stillet sine Effecter til Sikkerhed for den Afdødes Oppeberseler, forsaavidt dennes Mening uden Ophold kan faacs; hvorhos han har til foranførte Autoritet at indberette, hvad bemeldte Bedkommende have yttret, samt meddele de Grunde, hvorpaa han støtter sin Indstilling, især forsaavidt den er afvigende fra deres. Naar den afdøde Oppebørselsbetient imidlertid ved en af ham efterladt Disposition har tilkiendegivet, at han ønsker Opgiørelsen af hans Regnskabsvæsen overdraget til en vis Person, saa bliver denne at vælge, naar ikke særdeles Grunde tale derimod. 54) At Undersøgelse stal anstilles, naar Fr. ang. Kasse- og Regnskabsv. i Alm. 54-55 §. Foren Kassebetiens Bo ikke er tilstrækkelig til at dække 8 Jul det Ansvar, der paahviler samme i Anledning af de Betienten betroede offentlige Midler. Kan en afdød Kassebetients Bo ikke dække det Ansvar, der paahviler samme i Anledning af de Betienten betroede offentlige Midler, bør Sfifteretten anvende saa meget sterre Omhu for at søge ethvert Spor, der kunde lede til at opdage, om Noget af hans Midler før eller efter hans, Ded maatte være fordulgt, ellerpaa anden Maade ulovligen bortvendt. Opstaaer derved Mis tanke mod Nogen, bliver Sagen under et Forhør nøiere at undersøge, og kan den Paagieldende da endog efter Omstændighederne ved Dom paalægges at frie sig med sin Eed. anførte Bestemmelser gielde og, hvor Kassemangel opdages i Betientens levende Live, uden at han formaaer at erstatte samme, i hvilket Tilfælde ligeledes Kassebetienten, forsaavidt Mistanke er opfommen imod ham og det iøvrigt skiennes fornødent, kan affordres edelig Forklaring om, hvorvidt Noget af Midlerne maatte være fordulgt. 55) Af hvem de i Anordningen foreskrevne Mulcter blive at dictere, hvilken Kasse de tilfalde m. v. De Mulcter, som ved nærværende Anordning ere foreffrevne, dicteres, forsaavidt ikke anderledes er bestemt, af det Collegium eller den Autoritet, hvorunder den Skyldige som Kassebetient henhører, og, naar de ikke uopholdeligen erlægges, inddrives de ved Udpantning, eller indeholdes, hvor Betienten har fast Gage, i denne. Forsaavidt der under det Collegium, som dicterer Muleterne, hører nogen af Kongen autoriseret Fattigkasse, tilfalde de samme. Ved Søetaten tilfalde de Avasthuuskassen, og ved Landmilitairetaten Krigshospitalsfassen. I andre Tilfælde tilfalde Mulcterne, saafremt den Paagieldende er bosat i en Kiebstad, dennes, og, hvis han har sin Bopæl paa Landet, Amtets Fattigkasse, dog at de Muleter, som paalægges Retsbetiente ved Landjurisdictioner, der boe i Kiøbstæderne, altid tilfalde Amtets Fattigkasse. Er der Spørgsmaal om, at den Skyldige skal have sit Embede forbrudt, forsaavidt som dette ikke i Medhold af § 21 vil blive afgiort uden Tiltale for Domstolene, eller om andet yderligere Ansvar, bliver han at tiltale ved sit Værneting, eller, om Sagens Beffaffen174 Fr. ang. Kasse- og Regnskabsv. i Alm. 55-56 §. 8 Jul. hed skulde kræve det, for en af Kongen dertil udnævnt Commission. 56) Om Kassebetientes Suspension og deres foreløbige Udsættelse fra Kasseforretningerne. Naar en Kassebe tient, ifølge nærværende Anordning, uden formelig at suspenderes, blot foreløbigen udsættes fra sit Embede, beholder han vel sammes Indtægter, men ffal, foruden at udrede de til den midlertidige Bestyrelse medgaaende Udgifter, afgive et billigt Sa= Tarium, Alt efter vedkommende Collegii eller Autoritets Kiendelse, til den, som constitueres til at overtage Forretningerne, og er denne berettiget til at erholde passende successive Afdrag paa bemeldte Salarium efter vedkommende Autoritets Be stemmelse. Suspenderes han derimod fra Kasseembedet, forholdes der, i Henseende til Indtægternes Deling, efter de i Cancellie Pl. 23 Apr. 1813 og 14. Sept. 1830 indeholdte Bestemmelser, forsaavidt ikke andre Regler herfor ved de forffiellige Departementer ere approberede. Saadan Suspension skal iøvrigt altid finde Sted, naar det af Undersøgelserne sfionnes, at udfaldet kan blive, at den Skyldige fortaber sit Embede. Formaaer han ikke at rede for sig, bliver hans Bo strax at sequestrere, eller efter Omstændighederne at tage under Skiftebehandling, og saafremt der ikke ved de i Boct forefundne Midler, saavelsom ved den for hans Oppeberseler stillede Sikferhed, eller tillige ved yderligere af ham tilveiebragt Siffer hed, der bliver at bedømme efter de i § 2 foreskrevne Regler, kan ventes Fyldestgiørelse for det Beløb, hvortil Kassemanglen, efter de forhaanden værende Oplysninger, maa ansættes, eller Dersom hans Forbrydelse er af den Beskaffenhed, at han desuden bliver at sigte til at lide Straf paa sin Frihed, bør tillige hans Person belægges med Arrest, og bliver der stray at meddele Cautionisten Underretning om det Passerede, dog uden at Forsømmelse af denne Underretning kan fritage ham for Ansvar. Dersom den Skyldige som Regnskabsbetient hører under en anden Autoritet, end i hans øvrige Embedsforhold, bliver hans Suspension, Remotion eller Tiltale, der i saa Fald ffal omfatte hans hele Embede, ligesom og Sequestrationen og Arresten, efter dertil af den vedkommende Regnskabs-Autoritet given Anledning, at foranstalte giennem det Collegium, eller, Fr. ang. Kasse- og Regnskabsv. i Alm. 56-58 §. Jul 8 i Overeensstemmelse med § 43, at foranledige af den Autoritet, 8 Jul som Betienten ellers nærmest sorterer under. Foreløbig Udsættelse fra Kasseforretningerne kan derimod altid decreteres af Regnskabs- Autoriteten eller den, ved hvem den lader Kasseundersøgelsen anstille; dog bør det Departement, hvorunder Betienten ellers hører, derefter underrettes om Sagen. 57) Hvilke Betiente der ansees som Kassebetiente. Som Kassebetient ansees i nærværende Anordning ikke alene Enhver, der, under hvilkensomhelst Benævnelse, er ansat som Kasserer eller Oppebørselsbetient ved nogen Kgl. eller offentlig Kasse, men ogsaa, forsaavidt Bestemmelserne ikke ere indskrænkede til visse Klasser Betiente, enhver Anden, der, enten i Kraft af et Kongeligt Embede, eller ifølge nogen anden Egenskab, efter Lov og Anordninger eller anden offentlig Foranstaltning, har at modtage eller opbevare nogen Deel af Statens, Communers eller offentlige Stiftelsers Formue, eller som Skifteforvalter eller Overformynder at forvalte private Midler, eller i en anden Stilling at tage private Midler under embedsmæssig Be varing. Jøvrigt ere de i denne Anordning indeholdte Forskrifter ikke mindre anvendelige paa de Embedsmænd og Betiente, fom Modtagelsen eller Forvaringen af Korn, Fourage, Materialier eller andre Ting er betroet, end paa dem, der have Pengeoppeborseler; dog følger det af sig selv, at Bestemmelserne med Hensyn til hine førstnævnte Embedsmænd og Betiente blive at anvende med de Modificationer, som flyde af de dem betroede Gienstandes Natur. 58) Fra hvilken Tid Forord ningen træder i Kraft, samt hvorvidt de tidligere for skrifter om Kassevæsenet ophæves. Nærværende Fr. skal først træde i Kraft med Begyndelsen af 1841, og fra samme Tid ophæver Kongen saavel Kammerrets-Ordn. 18 Mart. 1720 og Fr. 30 Jan. 1793, som og alle øvrige Lovbestemmelser, der om det offentlige Kasse- og Regnskabsvæsen eller nogen enfelt Deel af samme hidtil have været givne, forsaavidt de ikke af Kongen ved denne Fr. eller ved de øvrige Anordninger af Dags Dato om de specielle Grene af Kasse og Regnskabsvæsenet ere erklærede at staae ved Magt. Dog bør de specielle Reglementer, Instructioner, Forskrifter og Schemata, som hid= 176 Fr. ang. Kasse- og Regnskabsv. i Alm. 58 §. 8 Jul. til ere meddeelte de Betiente, hvilke offentlige Kasser eller Midler ere betroede, eller som dermed bør have det nærmeste Tilsyn, fremdeles, forsaavidt de ikke stride imod nærværende Fr. og de særskilte Anordninger, Kongen i Forbindelse dermed under Dags Dato har udstedt angaaende enkelte Klasser af det offentlige Kasse og Regnskabsvæsen, følges af disse Betiente saalænge, indtil der i denne Henseende gives dem nye Forskrifter. Fr. for Danmark indtil videre med Undtagelse af Bornholm, ang. Amtstue-Oppebørfelerne og de Oppeborseler i Riøbstæderne, der ere af samme Slags, som de, der paa Landet vedkomme Amtstuerne, m. v. Rentekamm. S. 304. [E. . 1001. 1053, jvfr. Wib. St. E. f. 1838 I. 551. II. 1249. Rocsf. St. E. f. 1838 I. 81. II. 1813 og f. 1840 463. 1395. 1795 og 23.] 8 Jul. Gr. 3 Forbindelse med de Bestemmelser, som indeholdes i Fr. af Dags Datum, ang. det offentlige Kasse og Regnskabs= Bæsen i Danmark i Almindelighed, vil Kongen, efter at have modtaget Betænkning fra begge Forsamlinger af de danske Provindsialstænder, herved have fastsat, hvad der fra Begyndelsen af 1841 desuden bliver at iagttage i bemeldte Rige, dog indtil videre med Undtagelse af Bornholm, med hensyn til Amtftue Oppeborselerne og de Oppeborseler i Kiøbstæderne, der ere af samme Slags som de, der paa Landet vedkomme Amtftuerne: 1) Ang. forfaldstiden for Skatter og Afgifter og deres Beregning*). Ligesom for nogle Skatter og Afgifter hidtil har været bestemt, saaledes skulle herefter, saavel paa Landet som i Riøbstæderne, alle staaende Skatter og Afgifter til den Kgl. Kasse, Bankheftelsesrenter og Brandhielpspenge, samt paa Landet de Commune Afgifter, der erlægges til Amtstuerne, forfalde til Betaling og opkræves to Gange aarligen, nemlig hvert Aars 1 Apr. og 1 Oct., hver Gang med det Halve af det aarlige Beløb. Dette gier dog ingen Forandring i de hidtil gieldende Bestemmelser om, hvorvidt Skatterne og Afgifterne skulle erlægges enten forskudsviis eller

) Denne og følgende Drerskrifter ere tagne af det Indholdsregister,

som ledsager Fogen, men gives her noget forkortede. Fr. ang. Amtstue-Oppeborseler m. v. 1-2 §. først ved Udløbet af den Tid, for hvilken de svares, saa at 8 Jul. Opkrævningen i indeværende Aar skeer som hidtil, hvorimod den første Termin, den 1 Apr. 1841, indbefatter et forfficlligt Tidsløb for de forskiellige Skatter og Ufgifter, faasom: for Bankheftelsesrenterne og Bygningsafgiften Tiden fra 1 Oct. 1840 til 31 Mart. 1841, for Landskatten og de i den Henseende i lige Klasse med samme fatte Afgifter fra 1 Jan. til 30 Juni 1841 og for Brandhielpspengene fra 1 Apr. til 30 Sept. 1841. De Skatter, som hidtil have været forfaldne maanedsviis eller qvartalsviis, uden at forudbetales, saasom Rangskat og Embedsskat, opkræves den 1 Apr. 1841 fun for Aar, men hver følgende Termin for et fuldt Halvaar. Jøvrigt skulle Besidderne af Gods, der, efter Lovgivningens Bestemmelser, skal bortfæstes, fremdeles være berettigede til at lade opkræve og i fornødent Fald inddrive hos Fæsterne de Skatter, for hvilke de indestaae, qvartalsviis som hidtil, og skulle derfor Amtstuerne være forpligtede til, paa Begiering af saadanne Besiddere af Fæstegods, i Begyndelsen af hvert Qvartal at meddele Dem Beregning over Skatternes og Afgifternes samlede Beløb, efter de nu gieldende Regler, for det paagieldende Qvartal. Det Samme skal derhos være Reget med Hensyn til Arvefæftere, for hvis Skatter Herlighedscierne indestaac. Forsaavidt Skatterne eller Afgifterne ere paabudne i Sølv, der kan erlægges med Sedler og Tegn efter Qvartalscourson, bliver, for at det inden Forfaldstiden neiagtigen kan beregnes, hvor meget der, naar denne Betalingsmaade af Yderne vælges, skal erlægges, den vartalscours at tage til Folge, som er gieldende det sidste Avartal for Forfaldstiden, og det uansect, naar Betalingen skeer. Men, ligesom Sølv altid kan betales med et lige Beløb i rede Selv, saaledes skal ogsaa det, som skyldes i Repræsentativer, modtages med rede Selv efter Pari - Cours, faafremt derne selv ønske paa den Maade at afgiøre det. 2) Om den fortrinsret, der tilkommer vedk. Kasser for Skatter og Afgifter. Forsaavidt Skatterne og afgifterne, hvad enten de ere staaende eller de aarligen eller extraordinairt paalignes, ere at ansee som reelle, saa at de ere lignede paa eller fpares af faste Eiendomme (til hvilke Eiendomme ogsaa Tien- XXIII. Deels 1ste hefte. (12) 178 Fr. ang. Amtstue-Oppeborseler m. v. 2-3 §. 8 Jul. der regnes), hefte de paa de Eiendomme, hvoraf de ere forfaldne, med Fortrinsret endog fremfor Pantefordringer. Jøvrigt følge de indbyrdes i den Orden, at Bankheftelsesrenterne først blive at udrede, dernæst Kongens egne Skatter og Afgifter, lige med hvilke ogsaa Amtsforvalternes Skriverpenge regnes, derpaa Brandhielpspengene og endeligen samtlige Commune - Afgifter, hvorhos det dog er en Selvfølge, at vedkommende Tiendetageres Fortrinsret i Overeensstemmelse med Fr. 8 Jan. 1810, § 29, Litr. C., er dem forbeholden. Ere Skatterne og Afgifterne derimod alene personlige, forbliver det ved den Fortrinsret, Lovens 5-14-37, i Forbindelse med Pl. 23 Jul. 1819 (Resol. 7 Jul.) samt Pl. 14 Mai 1834, tillægger Skatter." Skulde det nogensinde hænde sig, at de reelle Skatter og f gifter ikke kunde dækkes ved Realisationen af de faste Eiendomme, hvorpaa de hefte, bliver det, der af disse ei maatte komme til udredning, da at ansee som personlig Skat, og har da samme Fortrinsret, som tilkommer dette Slags Skatter. Den her omhandlede Fortrinsret skulle dog saavel reelle som personlige Skatter og Afgifter herefter iffun nyde for 2 Aar fra den Tid af, at de forfalde til Betaling; men den holdes i Kraft, naar Restancerne, i det Sildigste inden 3 Maaneder efter bemeldte 2 Aars Udløb, ere beordrede Fogden til Inddrivelse, og Forretningen siden forsvarligen er fortsat, eller naar Skyldneren inden samme Tid er død eller har opgivet sit Bo, og dette er taget under Skiftebehandling. Efter= at Fortrinsretten er tabt, betragtes Restancen alene som en simpel Fordring hos Skyldneren. De Restancer af Skatter og Afgifter, som ere paadragne, inden nærværende Anordning træder i Kraft, beholde derimod, indtil de betales, deres Fortrinsret saaledes, som Lovgivningen hidtil har hiemlet dem. 3) Om de Bøger, som ppebørsels-Betientene skulle holde. Amtsforvalterne paa Landet og Magistraterne eller, hvor ingen ere, Byfogderne i Kiøbstæderne, som have at opkræve de i forestaaende 2de §§ ommeldte Skatter og Afgifter, saavelsom de af Kongen beskikkede Inspecteurer og Forvaltere, der ved enkelte af de Kgl. Godser træde i Amtsforvalternes Sted og derfor overalt have at rette sig efter, hvad der gielder for Fr. ang. Aintstue-Oppeborseler m. v. 3-4 §. disse, have, foruden hvad andre Bøger eller Lister, som ere 8 Jul eller vorde dem foreskrevne, eller som de selv finde fornødne, uden Undtagelse at holde 2de Bøger over de dem betroede Oppeberseler, nemlig en Hovedbog eller speciel Oppebørselsbog og en Journal eller Kassebog. 4) Om Hovedbogen. Hovedbogen skal, forsaavidt Landet angaaer, tydeligen indbefatte alle Jord, Gaard- og Huus-Eiere m. Fl. i Districtet, hvilke, saavidt muligt, anføres i den Orden, hvori de samlede Jordegodser, Sognene og Byerne følge paa hverandre, og i Kiøbstæderne skulle Magistraternes og Byfogdernes Hovedbøger paa lige Maade noiagtigen indbefatte alle Gaard- og Huus- Eiere i den beqvemmeste Orden samt de dere, der maatte eie nogen Deel af Kiebstadens Jorder, uden tillige at være Gaard- eller Huus Eiere. Ligesaa anføres paa særskilte Steder i Hovedbogen de Ydere, som alene have personlige Skatter at erlægge. Enhver Skatyder skal i Hovedbogen have sin Conto, paa hvil fen først anføres hans Eiendommes samlede Hartkorn af hvert Slags, altsaa ogsaa det tiendeydende Hartkorn, naar han eier Tienden, samt den Capital, hvorfor Eiendommene ere bankheftede. Dersom Udstykning har fundet Sted, bemærkes derhos første Gang paa vedkommende Conti, til hvilken Eiendom eller fra hvilken Eiendom Parcellen er kommen. Dernæst skal paa den ene Side af Contoen postvis indføres Alt, hvad Yderne have at crlægge, samt paa den anden Side ved Dag og Datum, hvad derpaa betales til vedkommende Embedsmand, contant eller ved Liquidation, naar det ikke er en staaende Liqvidation, der paa Debet- Siden fradrages inden Linien. I famme Hovedbog, der kan indrettes for eet eller flere Aar efter Oppeborselsbetientens Beqvemmelighed, ligesom den kan bestaae af saa mange Bind, som behøves, skal, ved hvert Regnskabsaars Slutning, enhver Skatyders Conto opgiores og afsluttes, og den Restance, der finder Sted, inden Linien bemærkes, hvilken da med det summariske Beløb, ligeledes inden Linien, overføres paa Contoen for det ny Aar, paa det at Oversigt bestandigen paa cet Sted kan haves over Alt, hvad en Skatyder er skyldig. Dog skeer Afskrivningen, ime (12) 8. Jul. 180 Fr. ang. Amtstue-Oppeborseler m. v. 4-5 S. naar Restancerne betales, paa Contoen for det Aar, da de ere forfaldne, og paa Contoen for det ny Aar bemærkes alene inden Linien, at Betalingen er ſfeet. Ligesaa skulle i Hovedbogen føres særskilte Conti over faadanne Indbetalinger, der ikke funne anføres paa de specielle Skatyderes Conti, saa at Hovedbogen skal indeholde alle de Summer, uden nogensomhelft Undtagelse, som Oppebørselsbetienten i denne Egenskab har havt at modtage, og hvad han deraf har modtaget. 5). Om Journalen eller Kassebogen. Journalen eller Kassebogen, der altid maa være for iffun eet Regnskabsaar, skal have særskilte Rubriker for hver Classe af Oppeberseler, hvorfor særskilt Regnskab aflægges, og saaledes, at de Indtægter, hvilke Amtsforvalteren, naar de udeblive, skal besorge inddrevne og som kunne kaldes hans directe Oppeborseler, afsondres fra: andre Indtægter, som han ellers har at modtage, samt at desuden de Skatter og Afgifter til Kongens Kasse, der afgiøres ved Liquidation i, hvad der tilkommer derne som Godtgiørelse for leverede Kornvarer (naar Kornudskrivninger maatke finde Sted) saavelsom for præsteret Udskrivnings - Fourage, anføres. i en Rubrik for sig adskilt fra de Summer, der contant indbetales, hvorimod alle andre Liquidationer, naar de ikke i Hovedbogen og Skatteqvitteringsbogen inden Linien skulle fradrages Indtægten og altsaa ikke vedkomme Kassebogen, betragtes som contante Indbetalinger og derfor tillige anføres under Udgiften. Ligesaa tilføles en Indtægtsrubrif for Skriverpengene. Hvad der indkommer af Restancer opføres for hver Termin paa et særskilt Sted i Kassebogen afsondret fra de løbende Indtægter. Udgifterne anføres ligeledes under en særskilt Rubrik for hvert Slags Oppeberseler, hvorfor særskilt Regnskab aflægges. Dog behoves her ingen Rubrik for liqvideret Korn- eller Fourage-Godtgiørelse. Derimod blive Skriverpengene i en særffilt Rubrik at føre til Udgift. Naar fáasom Renter, Pensioner og deslige, fter, fünne disse, saavidt de høre til een lede Beløb indføres i Kassebogen, hvilket dog bør skee betimeligen, inden udløbet af hver Maaned. I Kassebogen, der for Resten føres paa den i § 23 af Forordningen af Dags Datum, eensartede Udtællinger, bestaae af mange Po- Classe, med det sam= Fr. ang. Amtstue-Oppeborseler m. v. 5-6 §.. angaaende det offentlige Kasse og Regnskabs-Basen i Almina 8. Jul. delighed, bestemte Maade, skal tillige ved hver Indtægtssum Henvises til det Folium i Hovedbogen, hvor den videre findes fpecificeret. Onsfer nogen Amtsforvalter at føre udgiftsbogen adskilt fra Indtægtsbogen, eller at føre en særskilt Indtægtsbog for de directe og en særskilt for de indirecte Oppeberseler, eller at indføre Indtægterne under flere Rubriker, end de ovenmeldte, da skal dette staae ham frit, naar alene Kassebogen er saaledes indrettet, at man af samme fan see enhver Indbetafing, som er ffect, og paa hvilfen Dag den har fundet Sted, samt, ved at opsummere de forffiellige Rubriker og fradrage Udgiften, til enhver tid ftrag erfare saavel hele Amtstuckade sens Status som den specielle Tilstand af de forskiellige Kasser eller Fonds, hvoraf den bestaaer, og, ved at fradrage det, der er indkommet paa de directe Oppeberseler, fra hvad der skulde indkomme, tillige de Nestancer, der for hver Termin udestaac. Paa lignende Maade føres ogsaa Kassebogen af Magistraterne eller Byfogderne i Kiøbstæderne. Dog kan Kassebogen for deres Bedkommende være mere summarist, saa at, naar Skat terne og Afgifterne oppebæres ved Nodemestere eller andre Skatteopkrævere, alene det samlede Beløb for hver Classe af Oppeberseler indføres i Kassebogen hver Gang, Afregning skeer med Opkræverne, hvilket dog idetmindste bør foregaae hver uge. Saavel Amtsforvalternes som Magistraternes og Byfogdernes originale Kassebøger blive, naar Rentekammeret forlanger Saadant, at indsende til samme, for at sammenholdes med Regnffaberne, Alt i Overeensstemmelse med Forskrifterne i den ovens anferte Forordning af Dags Datum angaaende det offentlige Kasse og Regnskabs-Basen i Almindelighed. 6) Om Bøger for Rornvarer, Fourage m. v. De Betiente, som tillige have Kornvarer, Fourage eller andre Natural - Præstationer at aflægge Regnskab for, skulle desforuden derover føre særskilte Bøger, saavel nemlig specielle Oppebørselsbøger som Journaler, indrettede efter de famme Regler, som ovenfor i 4 og 5 ere foreskrevne for Hoved og Kasse Bøgerne, saa den specielle Oppebørselsbog viser, hvad enhver enkelt der har at levere af hvert Slags Natural - Præstationer og hvad han at altsaa Fr. ang. Amtstue-Oppeborseler m. v. 6-8 §. 8 Jul. af disse har leveret, ligesom i Journalen indrettes særskilte Rubriker for hvert Slags Præstationer. Dog kan denne Jour nal være summariff, saa at deri blot indføres det samlede Be løb, under de forskiellige Rubriker, af hvad der hver Dag eller hver uge er indkommet, eller, forsaavidt Afleveringen ffeer til en anden Embedsmand, og det Afleverede altsaa ikke ligger for Amtsforvalterens Regning, da saasnart Amtsfors valteren erholder Underretning om, at Afleveringen er fore gaaet. 7) Om Skatteqvitteringsbøger. Enhver, som har staaende aarlige Skatter og Afgifter at erlægge af de i § 1 omhandlede Slags, skal have sin Avitteringsbog, som i det Mindste bør indeholde 4 Ark Papir og være pagineret, igiennemdraget og forfeglet med vedkommende Amtmands Segt famt forsynet med et Ark stemplet Papir af 4de Klasse til den Taxt, som i Fr. 3 Dec. 1828, § 5, for de forskiellige ydere er foreffreven. Dog fritages de, som alene have personlige Skatter eller Brandhielpspenge at erlægge, for stemplet Papie til deres Skatteqvitteringsbøger, der ogsaa kunne indeholde færre Arf. Jøvrigt har Skatyderen selv at bekoste Avitteringsbo gen, i Henseende til hvilken derhos de Forskrifter blive at iagta tage, som indeholdes i Fr. 3 Dec. 1828, § 28, om, hvorle des der skal forholdes, naar Nogen tiltræder et ffatpligtigt Sted, eller besidder forskiellige sfatpligtige Eiendomme. 8) Fortsættelse om Skatteqvitteringsbøger. I enhver af de i foregaaende § omhandlede Skatteqvitteringsbøger skal Oppes børselsbetienten optegne paa første Side den Skatydendes Navn og Folium i Hovedbogen, hans ffatpligtige Eiendom og dennes Hartkorn af alle Slags, dersom den er matrikuleret, derunder ogsaa indbefattet det tiendeydende Hartkorn, hvoraf han maatte eie Tienden, samt den Capital, hvorfor Eiendommen er bankheftet, og derefter paa de følgende ligeoverfor hinanden staaende Sider tydeligen indføre, paa den ene Side Alt, hvad deren har at erlægge til hver Termin, samt paa den modsatte Side, ved Dag og Datum og under Modtages rens Haand, hvad derpaa contant eller ved Liquidation afbetaa les, Alt ganske paa samme Maade, som i § 4 er foreskrevet for Hovedbogen, med hvilken Qvitteringsbøgerne stedse skulle Fr. ang. Amtstue-Oppeborseler m. v. 8-9§. stemme overeens. Dersom en Skatyder forglemmer, naar han 8 Jul, betaler sin Skat, at medbringe sin Avitteringsbog, skal det være Oppebørselsbetienten tilladt i et saadant enkelt Tilfælde at udgive paa en los Seddel sin Interimsqvittering, hvori Aarfagen til dens udstedelse i saadan Form tillige bør forklares, ligesom dette ogsaa i Hovedbogen udtrykkeligen bør anmærkes. Men denne Interimsqvittering bør da inden 6 Maaneders Forløb, og i ethvert Tilfælde, inden de i § 43 anordnede Restance -Undersøgelser skulle foretages, indføres i den ordentlige Avitteringsbog, eller, om denne ikke inden den Tid fremfommer, i en ny Qvitteringsbog, som paa derens Bekostning, under samme Tvangsmidler, som for resterende Skatter ere beftemte, anffaffes. Befindes nogen Interimsqvittering ældre, uden at være indført i den gamle eller en ny anskaffet Ovitteringsbog, kan udstederen, saafremt nogen særdeles Forsømmelse falder ham til Laft, og navnligen saafremt han ikke har indført det mod Interimsqvittering betalte Beløb i Avitteringsbogen, uagtet denne i behørig Tid, har været ham forevist, derfor af Kentekammeret mulcteres paa 5 til 10 Rbd. Sølv til vedkommende Fattigvæsen. Men, dersom Beløbet ikke findes til Indtægt i hans Hovedbog og Kassebog, ber Oppeberfelsbetienten bøde fra 10 til 50 Rbd. Sølv, og tager desuden Avitteringens Modtager i dette Tilfælde Skade for Hiemgield, faafremt Kassen iøvrigt ikke kommer til fuld Skadesløsholdelse hos Betienten. Forsaavidt Kornvarer eller Fourage angaaer, da ber Modtageren meddele deren, naar han forlanger det, Interimsqvittering, strax ved Modtagelsen, for det, der afleveres, hvilken Avittering deren, saasnart han vil det, kan forlange indført i sin Avitteringsbeg af Amtsforvalteren. 3. alt Fald bør denne i Qvitteringsbogen paa samme tid, han deri afskriver Godtgiørelsen for Leverancen, tillige anfere, naar, og med hvilket Beløb, Leverancen er ffect. 9) Om Avitteringsbøgernes Indkaldelse og Rdernes Tilsigelse. Inden den Tid, Skatterne og Afgifterne ere forfaldne til Betaling, skal det Beløb, der bliver for den bestemte Termin at erlægge, være indført paa enhver Skatyders Conto i Hovedbogen og til famme Tid ogsaa de Godtgiørelser, som, efter almindelige 184 Fr. ang. Amtstue-Oppeborseler m. v. 9 §. 8 Jul. eller specielle Befalinger, deri blive at liqvidere, dog uden at Datum tilfoies, førend Affkrivningen tillige kan foregaae i Kassebogen. Overstiger Godtgiørelsen det, som i een Termin skal erlægges, bliver det Overskydende, forsaavidt det ikke contant ffal betales, at tilgodeskrive inden Linien til Liquidation i den følgende Termin. Oppebørselsbetienten har derpaa ved Skatternes Forfaldstid, eller dog strax efter, at indkalde Qvitteringsbøgerne, i hvilke han da indfører, ganske ligesom i Hovedbogen, paa den ene Side Alt, hvad Skatyderen har at betale, og paa den anden Side Beløbet af de Godtgiørelser, som deri til samme tid skulle liqvideres. Qvitteringsbøgernes Indkaldelse skeer ved en almindelig Indvarsling, der paa Landet befiendtgiøres ved Kirkestævne og i Kiøbstæderne paa den paa et hvert Sted sædvanlige Maade; og ber Indkaldelsen lyde paa en bestemt Dag og Tid. Dog skulle Amtsforvalterne være forpligtede til, directe at tilsende Eiere af samlet Gods en speciel Indvarsling for deres Bedkommende. Den, hvis Qvitteringsbog da ikke fremsendes, uden at nogen gyldig Grund har forhindret det, har at erlægge til vedkommende Fattigkasse en Mulet af 16 Roß. Selv for Huusmænd og Eiere af Steder under en Tonde Hartkorn af hvilketsomhelst Slags, 48 Abs. for Mollere, Kromand, Eiere af Steder med en Tonde Hartkorn og derover samt Gaard- og Huuseiere i Kiøbstæderne og i Almindelighed alle andre Skatydere, med Hensyn til hvilke ingen særskilt Mulet udtrykkeligen er fastfat, og 4 Rbd. Selv for Eiere af complette eller ucomplette Jordegodser, hvorhos Beneficiarier og Fideicommis-Besiddere samt Arvefæstere anfees lige med Eiere. Og have Oppeberfelsbetientene, naar de holde for, at Mulcterne bør komme til Anvendelse, i saa Henseende at henvende sig til Amtmændene, hvilke have at høre de Vedkommende om Aarsagen til Forhalingen og derefter at afgiøre, om Mulet bør erlægges, hvilken da, i Mangel af Betaling, bliver at inddrive ved Udpantning. Ved Qvittee ringsbøgernes Tilbagelevering underretter dernæst Oppebørselsbetienten paa den Maade, der paa ethvert Sted hidtil har været brugt, de vedkommende dere om den Dag og Tid, de have at møde eller lade møde for at betale Skatterne og igien Fr. ang. Amtstue-Oppeborseler m. v. 9-10 §. 1840. medbringe Avitteringsbøgerne, Alt, faafremt Betienten ikke fan 8 Jul. modtage Skatterne paa famme Eid, han indfører Beløbet i Avitteringsbøgerne, da han cilers tilkiendegiver dette ved den førstnævnte almindelige Indvarsling, der giør det til Pligt for Yderne, under den bestemte Mulet, at fremsende deres Qvitteringsbøger, om de end ikke stray funne betale det Pligtige. Jøvrigt bør Oppebørselsbetienten stedse indrette sine Indvarslinger og Tilsigelser saaledes, at han kan expedere de Vedkommende uden ufornødent Ophold for dem, ligesom Kongen forventer, at Oppebørselsbetientene, hvor Omstændighederne nogenlunde giøre det muligt, sørge for, at Skatterne og Afgifterne kunne modtages til samme Tid, som Belobet indføres i Qvitteringsbøgerne. Og have de i saa Tilfælde, forsaavidt Landet angaaer, med tilsigelsen at lade følge til hvert Sogn en Liste over, Hvad Enhver især skal betale. 10) Om Afskrivning i Bøgerne. Saasnart Betalingen foregaaer, enten alene ved Contanter eller tillige ved Liquidationer, ffal Amtsforvalteren, fors uden strap at qvittere derfor i Avitteringsbogen, tillige optegne Beløbet i Kassebogen og afskrive det i Hovedbogen, saa at disse Bøger altid holdes à jour. Hvad Magistraterne eller Byfogderne i Kiøbstæderne angaaer, da maa Optegnelsen i Kassebogen og Afskrivningen i Hovedbogen, overeensstemmende med foregaaende § 5, idet Mindste skee ugentligen. Kan deren, efter de i § 9 omtalte Liquidationer, ikke betale det fulde Restbeløb, der contant er at erlægge, skal Betienten dog altid uvægerligen modtage og i Avitteringsbogen saavelsom i Hoved= og Kasse-Bogen afskrive, hvad der tilbydes, hvilket stedse, saavidt tilstræffe fan, tages til Afdrag først paa Bankheftelsesrenterne, dernæst paa de staaende Skatter og Afgifter til Kongens Kasse, lige med hvilke Skriverpengene regnes, og endeligen paa Brandhielpspengene og Commune-Afgifterne samt hvilke andre Slags Præstationer, der oppebæres, hvorhos det dog iagttages, at hvad der betales, altid bliver først at tage til Afdrag paa de celdste Nestancer, til hvilken Klasse disse end høre, eller, dersom der i noget enkelt Tilfælde maatte være tilstaaet derne visse Terminer til disse Restancers Betaling, da til Afdrag paa de saaledes allerede forfaldne Terminer. For Fr. ang. Amtstue-Oppeberseler m. v. 10-11 §. 8 Jul. hver af de dere, som Intet betale, uden hvad der liqvideres i de ommeldte Godtgiørelser, blive disse Godtgiørelser alene at anføre i Kassebogen, inden de i den følgende § 11 ommeldte Restancelister indgives; og bemærkes Dagen, da dette skeer, saavel strap i Hovedbogen som og siden i Ovitteringsbogen den første Gang, denne igien kommer Oppebørselsbetienten tilhænde 11) Om Restancelister. Dersom derne til Forfaldstiden enten slet ikke betale eller ikke betale Alt, hvad de ere skyldige, ffal Oppebørselsbetienten være forpligtet til, 3 Maaneder efter Forfaldsdagen, at tilstille vedkommende Amtmand rigtige Fortegnelser, der, hvad Landdistricterne angaaer, bør affattes fogneviis, over Beløbet af de Skatter og Afgifter, med videre, af de i §§ 1 og 2 ommeldte Slags, med hvis Betaling enhver Skatyder især staaer tilbage; og bliver derhos, forsaavidt der maatte være Restancer af et saa stort Beløb, at de, efter denne Anordn. § 12, skulle egeqveres af Kongens Foged selv, Fortegnelse over disse særligen at meddele, cen for hver Fogedjurisdic tion. Beløbet anføres iøvrigt for hver Termin alene summa riff for enhver Skyldner, dog de reelle og personlige Skatter, hver Art for sig, og Bankheftelsesrenterne samt Brandhielpspengene for sig, i særskilte Rubriker. Med disse Restancelister skal følge en summariff Fortegnelse in duplo over alle de indsendte Lister, af hvilken det ene Exemplar tilbagesendes Oppe børselsbetienten, forsynet med Amtmandens Tilstaaelse for, at han har modtaget de i den summariffe Fortegnelse ommeldte Restancelister, og Paategning om, naar Inddrivelse er beordret det andet Exemplar beholder Amtmanden til sin Efterretning. De paa de indsendte Lister opførte Restancer skal Amtmander derpaa uopholdeligen, og i det Sildigste inden 8 Dage efter Modtagelsen, autorisere vedkommende Bye, Herreds- eller Birke-Foged til at foranstalte inddrevne, dog under Reqviren tens Ansvar saavel i Henseende til Restancernes Beløb og Klassification som med hensyn til, at de virkeligen skyldes for de opgivne Terminer, og skal denne Autorisation med behørig. Datering paategnes enhver af Restancelisterne. Disse tilstilles dernæst af Amtmanden directe og uden Ophold den paagiela dende Netsbetient til Foranstaltning af Inddrivelse paa den à Fr. ang. Amtstue-Oppeborseler m. v. 11-12 §. . efterfølgende § 12 foreskrevne Maade; og har Retsbetienten 8 Jul stray at meddele Amtmanden Tilstaaclse for Modtagelsen af de autoriserede Restancelister. Under de til Kongens Kasse skyldige Afgifter, som paa denne Maade inddrives, indbefattes ogfaa Mølle-, Kroholds- og andre saadanne paa faste Eiendomme hvilende Afgifter, samt Jagtforpagtningsafgifter og Renterne af de i enkelte Eiendomme fra det forrige Ryttergodfes Salg indestaaende, Kongens Kasse tilhørende, halve Kiøbesummer saavelsom Arvefæste-Afgifter paa de Kgl. Domainer. Forsaavidt deren tillige skylder ældre Restancer, som allerede ere beordrede inddrevne, men uden at Betaling endnu er paafulgt,. bemærkes dette paa Listen inden Linien alene til Efterretning for Fogden. Forsommer Oppebørselsbetienten at indgive til Amtmanden de foreskrevne Restancelifter inden den i det Fores gaaende befalede yderste Tid, har han selv uopholdeligen at tilsvare Beløbet. Dog forbeholdes ham samme Regres til Rea stancedragerne, som det Offentlige tilkommer hos dem, saa at altsaa Amtmanden, naar 2 Aar og 3 Maaneder endnu ikke cre forløbne siden Skatternes Forfaldstid, har at autorisere, paa den ovenfor foreskrevne Maade, Restancerne til Inddriz velse hos derne. Men efter den Tid maa Amtmanden ikke autorisere Skattereftancer til Inddrivelse, da saadanne foræl dede Restancer ved sædvanligt Sogsmaal blive at indtale. Derhos skal den Oppebørselsbetient, som i den her omhandlede Henseende viser Forsømmelse, være ifalden en Mulet til vedkommende Fattigkasse fra 10 Rbd. til 50 Rbd. Sølv efter Rentekammerets nærmere Bestemmelse, hvilken Mulet i Gientagelsestilfælde endog kan forøges. Jevrigt ber Oppebørselsbetienten, naar han modtager Restancerne, efterat han har begiert dem inddrevne, ved at meddele Avittering i Skatteqvitteringsbogen, give denne den Bemærkning, at den stray skal forevises Fogden, hvorpaa han derhos mundtligen har at giore Bedkommende opmærksom. 12) Om Restancers Inddrivelse. Saasnart Fogden har modtaget de i foregaaende § 11 omhandlede, af Amtmanden autoriserede, Restancelister, skal det være hans Pligt, uden nærmere Paamindelse enten fra Amtmandens eller fra Oppebørfelsbetientens Side, paa den herefter foreskrevne Maade at 188 Fr. ang. Amtstue Oppebørseler m. v. 12-13 §. 8 Jul. forfølge Sagen med enhver enkelt Restancedrager, som paa Listen er anført, faalænge, indtil Restancen er betalt, eller Alt er realiseret, som til Betalingen udfordres. Først skal han uopholdeligen, forsaavidt Landet angaaer, sende hver Sognefos ged Listen paa Restancerne i hans Fogderi eg derhos lade, be Fiendtgiøre ved Kirkestævne, at de autoriserede Restancelister i det Hele ere modtagne fra Oppebørselsbetienten for den navngivne Termin, samt at Inddrivelse af Restancerne, hvilke dog ikke specielt maae publiceres, vil blive iværksat, naar ikke fam mes Betaling inden 14 Dage ved Oppebørselsbetientens Qvittering for ham godtgiores at pære skeet. Forsaavidt Kiøbstæderne angaaer, skeer derimod den ommeldte Bekiendtgørelse paa den paa ethvert Sted brugelige Maade. Dog overlades det i alle Tilfælde til Fogden, naar det alene er enkelte dere, der staae tilbage, at lade en speciel, men bevislig, Anmeldelse til hver især træde i den offentlige Bekiendtgiørelses Sted. Naar 14 Dage ere forløbne, uden at Betaling bevises at have fundet Sted, iværksætter Fogden ftrag, og uden nogensomhelst Forhaling, Inddrivelsen paa een og samme Maade, hvad enten Skyldneren er Landboer eller Kiøbstædbeer, og i første Tilfælde, hvad enten han hører til Bondestanden, eller ikke, alene med den Forandring, at han hos enhver Skyldner paa Landet, hvis samlede Restancebeløb ikke overstiger 50 Rbd. Sølv, lader Udpantningen i Løsøret udføre af vedkommende Sognefogder, Hvilke han derfor stray, saasnart de ovenmeldte 14 Dage cre forløbne, uden at Betaling er skeet, meddeler Ordre til Udpantningens uopholdelige Iværksættelse. Dog skal Fogden, stedse have vaagent Die med, at Sognefogderne i rette Tid og paa rigtig Maade udføre Forretningen, ligesom, hvor der under en saadan Forretning maatte kunne blive Spørgsmaal om Kiendelses Affigelse, denne bør skee af den Kgl. Foged. 13) Om Execution og Udpantning. Saafremt der hos Skyldneren forefindes faa meget upantsat Losere inden Jurisdictionen, at hele Restancen saavel af personlige som af reelle Skatter og Afgifter derved kan daffes, da foretages Udpantningen for begge disse Classer af Restancer alene i Løsøret. Er dette derimod ganske eller tildeels pantsat, udlægges først for de personlige Fr. ang. Amistue-Oppeborseler m. v. 13 §. 189 Skatter og Afgifter saameget af det upantsatte Lesere, naar 8 Jul. dette gives, eller, naar dette ikke er tilstræffeligt, saa meget af det til Underpant, efterat Pl. 23 Jul. 1819 befiendtgiordes, stillede Losere, som behøves til at dæffe Restancebeløbet. Og iagttages det overalt, hvor Udlæg skeer i Skyldnerens Løsøre, at de for ham mindst uundværlige Effecter først udlægges, saa at altsaa hans nødvendige Besætning og de til Eiendommens Drift uundværlige Avlsredskaber samt Haandværksredskaber og andre til Skyldnerens Næringsdrift uomgængeligen fornødne Redskaber ikke udlægges, faalænge andre mere undværlige Ting hos ham forefindes, dog saaledes, at alt Upantsat, som ovenmeldt, først udlægges før det Pantsatte. Panthaveren i Løs øret har iøvrigt her selv at varetage fit Tarv, saa at, naar ikke han, eller Nogen paa hans Begne, bevisliggior Panteretten, inden Løsører ved Auction er bortsolgt, kan Indsigelse mod Salget siden ikke giøres. Dersom der til de reelle Statters og Afgifters Tilfredsstillelse intet upantsat Løsøre er tilbage, eller dersom det ikke vurderes saa heit, at det er sandsynligt, at det vil blive tilstrækkeligt til at afgiere Restancen tilligemed Omkostningerne, hvorom Sognefogden, forsaavidt Udpantning skeer ved ham, uopholdeligen skal giere Indberetning til den Kgl. Foged; har denne stray at iværksætte Executionen tillige i Skyldnerens faste Eiendomme, paa hvilke Restancen hviler, hvad enten det er Hovedgaarde, Bøndergaarde, Kiebstad eller andre Eiendomme; og følge da med Landejendommene disses uundværlige Besætninger og Inventarier, naar de tilhøre Skyldneren og ikke særskilt ere pantsatte. Forlanger derimod Debitor i dette Tiffælde udtrykkeligen Besætningen og Inventarict specielt udlagt, og samme ikke med den faste Eiendom er bortforpagtet eller bortfæstet, eller dersom han paaviser til deri at søge Fyldestgiørelse enkelte af sine, i vedkommende Fogeds Jurisdiction beliggende, Eiendomme, eller enkelte Dele af samme, forsaavidt disse, uden særlig Tilladelse, maae skilles fra den samlede Eiendom, og saadanne Dele ikke ere særskilt pantsatte, eller dog ikke pantsatte høiere, end at det med Rimelighed kan antages, at Pantefordringerne ville vorde dækkede foruden Restancebeløbet af de resterende reelle 190 Fr. ang. Amtstue-Oppeborseler m. v. 13-14 §. 8 Jul. Skatter og Afgifter, der ikke hefte paa samme, da indskrænkes Udlæget til disse enkelte Dele, naar de sfiennes tilstrækkelige til Restancens og Omkostningernes Betaling. Det er iøvrigt en Selvfølge, at ogsaa for personlige Skatter og Afgifter kan af Fogden giøres Execution i faste Eiendomme, dog det Pant, som Nogen deri lovligen har erhvervet, upræjudiceret. Endeligen skal det, hvad Kbhon angaaer, staae vedkommende Restancedrager frit for, efter Begiering, strap, at kunne erholde Udlæget for Restancer af reelle Skatter foretaget i den faste Eiendom, som disse paahvile. 14) Om Betalingen for Execution eller Udpantning. For Executionen eller Udpantningen, naar samme forrettes af Herreds- eller Birke-Fogden, betales, i Forhold til det samlede Beløb af Reftancerne af reelle og personlige Skatter og Afgifter for hver Skyldner især, det fulde ved Siegl. 22 Mart. 1814, § 45, bestemte Gebyr, uden at dog Forheiclse til Justitsfonden eller pro mille Gebyr beregnes, ligesom og Forretningen uden Betaling skal gives Amtmanden, forsaavidt han i cnkelte Tilfælde maatte have Brug for samme, beskreven paa uftemplet Papir. Hver af de tvende Vidner, der af fornævnte Foged bruges ved Forretningen og der tillige have at vurdere de udlagte Eiendomme, tilstaaes 12 Sfil. Selv. Naar Udpantning foretages ved Sognefogden, erlægges derfor til ham 16 Skil. Solv og ligesaa meget til Herreds- eller Birke-Fogden. Til Byfogden betales, naar Udpantningen eller Executionen ved ham udføres, 24 Skil. Solv, uden Forhøielse til Justitsfonden, og til hver af de 2de Mænd, han bruger som Vidner og Burderingsmænd ved Forretningen, 6 Skil. Sølv. Dog bør, ogsaa naar Udpantningen eller Executionen skeer ved Byfogden, samme altid skee efter Restancelister, som ere affattede i den med Hensyn til Amtsforvalterne ved foregaaende § 11 foreskrevne Form, men saaledes, at der for Kgl. Skatter eller Afgifter samt Brandhielpspenge og for Commune-Afgifter udstedes særskilte Restancelister, naar de opkræves af forffiellige Oppeborselsbetiente. Alt, hvad der saaledes, skal erlægges for de her omhandlede Forretninger, inddrives tilligemed det Restancebeløb, hvorfor Udpantningen eller Executio= Fr. ang. Amtstue-Oppeborseler m. v. 14-15 §. nen iværksættes. Og, om end Restancen maatte være betalt, 8 Jul. naar dette ikke betimeligen legitimeres for Fogden, inden han forlader sit Hiem for at foretage Forretningen, eller, dersom Restancen betales under selve Forretningen, saa at Udpantning eller Execution for Restancen bortfalder, skal Gebyret alligevel erlægges, og Fogden være berettiget til, i mangel af Betaling, strap at foranstalte Udpantning eller Execution for Omkostningerne aldeles paa samme Maade som for felve Afgiften. 15) Om udlagt Løsøres Indløsning eller Salg ved Auction. Det udlagte Lesore kan forblive hos Skyldneren, indtil det realiseres, saafremt han vil indestaae for samme, og Fogden eller Sognefogden ffionner, at det kan betroes ham. I modsat Fald hensættes det, under Fogdens eller Sognefogdens Forvaring, paa det nærmeste beqvemme Sted, og, dersom det er Creaturer, indtinges de paa Foder faa billigt som muligt. I 6 Uger efter Udpantningen staaer det Udlagte til Indløsning, saafremt nemlig Sfyldneren betaler Restancen, Gebyret og de Omkostninger, der allerede maatte være medgaaede til Godsets Opbevaring, m. m. Naar disse 6 Uger ere forløbne, uden at Indløsningen er ſfeet, hvorom Sognefogden, forsaavidt Udpantningen er skeet ved ham, uopholdeligen har at giere Indberetning, ledsaget med fuldstændige Fortegnelser over 'det Udlagte, til Herreds- eller Birfe -Fogden, foranstalter denne, eller i Kiøbstæderne Byfogden, saasnart det for den fornødne Bekiendtgiørelses Skyld, der maa gaae forud, er muligt, Løsøret absolut bortsolgt ved cen eneste Auction under saadanne Betingelser, at han kan være ansvar lig for, at Restancen, saavidt Kiebesummen dertil er tilstrækfelig, vorder indbetalt til Amtstuen eller vedkommende Oppebørselsbetient i det Seneste inden 4 uger efter Auctionens Afholdelse. For denne Forretning tillades det ham at beregne sig i Indcassations-Salarium 2. Procent, naar Auctionsbelsbet betales contant, og 4 Procent, naar Credit gives, hvilfet Salair forlods fradrages Beløbet eller betinges af Kisberne. Dersom der enten i det givne Tilfælde, eller fort forinden i lignende Tilfælde, forgiæves har været afholdt Auction Sognet, uagtet det har været betydet de Mødende, at Flyt192 Fr. ang. Amtstue-Oppeborseler m. v. 15-16 §. 8 Jul. ning af Godset vilde finde Sted, hvis passende Bud ei skete,. fan Fogden foranstalte Godset, efter Indløsningstidens Udløb, henflyttet til et beqvemmere Sted, i alt Fald til nærmeste Kiøbstad, hvor Fogden da skal være berettiget til, om han end ikke der tillige har Jurisdiction, at afholde Auctionen, faafremt han ikke hellere vil overlade samme til den derværende Auctionsdirecteur. Saadan Flytning af Godset maa imidlertid, forsaavidt den skeer til et Sted udenfor Jurisdictionen, ikke foranstaltes uden efter Amtmandens forud indhentede Tilladelse dertil. Derhos bør Omkostningerne ved Flytningen, hvilke udredes ligesom de øvrige Omkostninger i Anledning af Inddrivelsen, søges nedsatte til det mindst mulige, og Flytnin gen, saavidt skee kan, iværksættes ved Skyldnerens egne Foff. 16) Om Udlæg i faste Eiendomme. Skulde Udfaldet af Lesore-Auctionen vise, at Restancen tilligemed Gebyret og øvrige Omkostninger ikke dækkes ved Realisationsbeløbet og der ikke allerede er tillige giort Udlæg i de faste Eiendomme, foranstaltes dette udlæg, overeenstemmende med foregaaende § 13, uopholdeligen iværksat, saafremt Skyldneren ei maatte være i Besiddelse af videre Løsøre, hvori det er sandsynligt,. at Fyldestgiørelse kan opnaaes ved nyt Udlæg og ny Auction, som stray derefter maa foranstaltes. Ved saadant nyt Udlæg maa Lesoret ei vurderes høiere, end i Forhold til de Priser, hvortil det tidligere udlagte Gods ved den over samme afholdte Auction blev udbragt. Naar saaledes ikke ved Løsørets Salg opnaacs fuld Betaling, eller naar inter Udlæg i Løsøre har været at erholde, skrides der til de udlagte faste Eiendommes Realisation i Forbindelse med deres uundværlige Besæt ninger og Inventarier, forsaavidt samme, i Medhold af fornævnte 13, folge Eiendommene. Dog bliver Auction ei at beramme før efter Udløbet af 4 Uger, for at den Wedkommende, ved, overeensstemmende med nedenanførte § 18, at rette for sig, kan forebygge Auctionen. Men, naar Berigtigelse ikke inden 4 Uger er ffeet, giør Fogden uopholdeligen Anstalt til Eiendommenes Salg og giver først skriftligen den, som er første Prioritetshaver i Eiendommen, forsaavidt det af den Panteattest, som til den Ende erhverves, kan erfares, Fr. ang. Amtstue-Oppeborseler m. v. 16 §. 1840. hvor han er, og forsaavidt Meddelelsen kan komme ham til- 8 Jul. hænde, inden det endelige Salg kan ventes iværksat, Underretning om det forehavende Salg, for at han kan varetage sit Tarv. Gebyret for Panteattesten, udredes forresten ligesom de øvrige ved Inddrivelsen foranledigede Omkostninger. Over de udlagte Eiendomme afholdes 3 Auctioner, der forud bekiendtgiøres paa den ved Pl. 22 Apr. 1817, § 3, foreffrevne Maade, faa at Bortsalg, med samme Retsvirkning som efter Dom og Execution, skeer ved 3die Auction, naar saa heit Bud opnaaes, at de Fordringer, hvorfor Salget foretages, derved blive fyldestgiorte. Dog kan, under de i Pl. 19 Jun. 1822, § 2, indeholdte Betingelser, endnu en fierde Auction afholdes. Blandt Vilkaarene for disse Auctioner betinges det, at Kisberen skal af Kiøbesummen betale deels Restancens Belsb til vedkommende Oppebørselsbetient, deels til Fogden Erecutions - og øvrige Omkostninger faavelsom for hans Uleilighed med Auctionens Besørgelse et lige Beløb med Executionsgebyret, samt derhos uden for Kisbesummen tilsvare alle øvrige i Anledning af Auctionerne og Salget flydende Omkostninger, derunder indbefattet Auctionsgebyret, Alt til de i Fr. 11 Sept. 1833 bestemte Betalingsterminer, saa at Gebyrer og Omfoftninger erlægges om 14 Dage, men Restancen selv til den i bemeldte Fr. § 1 fastsatte Tid; at Kisberen stiller behørig Sikkerhed overeenstemmende med nysnævnte Anordnings § 3; at han udreder alle Skatterne og Afgifterne af Eiendommen fra den Tid, indtil hvilken Restancerne, hvorfor Executionen er ffeet, ere beregnede, og at han i Henseende til Resten af Kisbesummen afgiør det Fornødne med Panthaverne eller den forrige Eier, da Auctions-Skiede ikke forinden udfærdiges. Skulde nogensinde ved den endelige Auction intet Bud opnaaes, eller ikke saa heit Bud, at Restancen og Omkostningerne derved fuldkommen betales, indberettes det igiennem Amtmanden til Rentekammeret, som da tillige tilstilles Udskrift af Executions= og Uuctions-Forretningerne, for at der kan træffes, hvad videre Foranstaltninger, der findes fornødne. Jevrigt ffal, selv i saadanne Tilfælde, det lovbestemte Foged- og Auctions-Gebyr erlægges, dog saaledes, at, faafremt intet Salg skeer, Salai- XXIII. Deels 1ste efte. (13) 194 Fr. ang. Amtstue-Oppeborseler m. v. 16-19 §. 8 Jul. ret for forgiæves Opraab i ethvert fald kun beregnes son enkelte Opraabspenge, om end Eiendommen er opraabt paa forfficllige Maader. 17) Om Auctionsvilkaar. 3 de en kelte Tilfælde, hvor Udlæg i faste Eiendomme, overeensstemmende med § 13, ikkun skeer under Forbehold af, at Pantecreditorerne i samme først tilfredsstilles, bliver det Fornødne i den Henseende at iagttage ved Auctionsvilfaarene ;og skeer da intet Salg, naar Pantegielden ei derved først dækkes. 18) Ang. Indløsning af det udlagte. Melder Restancedrageren sig, for at indløse de udlagte Effecter eller Eiendomme, endog efterat Auctionerne ere bekiendtgiorte, men inden endeligt Salg er foregaaet, skal Indløsningen staae ham frit og Auctionerne aflyses, enten naar han, foruden at bevise at have clareret alle sine Restancer hos vedkommende Oppeberfelsbetient, tillige godtgiør Fogden det ham tilkommende Executionsgebyr og det i § 16 nævnte Salarium for Auctionernes Besørgelse samt derhos betaler samtlige de Omkostninger, som Udpantningen, Executionen og Auctionerne allerede have foranlediget, og som Aflysningen endvidere vil foraarsage, eller og dersom han stiller fuldkommen betryggende Sikkerhed for, at alt det Ovenanførte vorder berigtiget, Gebyret og Om kostningerne inden 14 Dage og samtlige Restancer inden 3 Maaneder, hvilket Fogden da har neie at paasee opfyldt. Under samme Betingelser skal det ogsaa staae Panthaverne i de. udlagte Eiendomme og enhver Anden frit at forlange Auctionerne tilbagekaldte. 19) Om ny Udpantning. Forresten blive nye Udpantninger eller Executioner for senere paadragne Skattereftancer ikke af Fogden at foranstalte, naar alle Skyldnerens løse og faste Eiendomme, saavidt man i dem kunde søge Fyldestgiorelse for Restancerne, allerede ved tidligere Skatte Inddrivelser ere udlagte, og Betalingen følgeligen ogsaa for de senere Restancer, ved det udlagtes endelige Realisation, maa antages at ville opnaacs, af hvilken samme Grund hel fer ikke videre Udlæg giøres for senere Restancer af en ffatpligtig Eiendom, naar denne selv allerede for tidligere Restancer af samme er udlagt. Men, dersom for de ældre Restancer iffun er ſfeet partielt udlæg i Losere, eller i enkelte Dele XX Fr. ang. Amtstue-Oppeborseler m. v. 19-20 §. , af Eiendommen, hvoraf Fogden ikke ffionner tillige at funne 8 Jul. udbringe de senere Restancer, for hvilke han ellers har at drage Omsorg, da bør han, saasnart den ny Restanceliste er ham tilstillet, atter for de derpaa anførte Restancer forfølge Sagen paa den ovenfor foreskrevne Maade, om end ikke Sagen Henseende til de ældre Restancer endnu maatte være bragt fuldkommen til Ende. 20) Om Restancer hos Benefici arier, Fideicommissarier og Usufructuarier. Forsaavidt Nogen som Beneficiarius, Fideicommissarius eller Usufructua rius besidder faste Eiendomme eller Tiender, og de Nestancer af Skatter og Afgifter, han har paadraget sig, ikke funne erhol des betalte ved Udpantning i hans Losøre overeensstemmende med § 13, blive Eiendommens redeste Indtægter Penge- Indtægterne først, eller faamange af samme, som til Re stancernes Dafning findes fornødne, ved Fogden at sequestrere, indtil det Skyldige er betalt, saaledes at det paalægges vedfommende Forpagtere, Forvaltere, Fæstere eller andre dere, der have Afgifter at erlægge til Besidderen, i Stedet derfor, faa længe, indtil Seqveftrationen ophæves, at præstere Afgifs terne til en af Fogden, efter Overlæg med Oppebørselsbetien ten, dertil beskikket, i Nærheden bosat, paalidelig Mand, der har at modtage Afgifterne, naar de tilbydes ham, og, forsaa=. vidt det Modtagne bestaaer af Naturalier, at drage Omsorg for dets Bortsalg ved offentlig Auction, samt dernæst at indbetale Pengene, efter Affortning af de havte Udgifter samt visse Procent, der af Fogden, efter Omstændighederne, tila staacs ham for Indfaskationen, m. v., til Amtfruen eller Op pebørselsbetienten, forsaavidt fornødent giøres til Restancens Dækning, hvorimod det derfra muligen Overskydende udbetales til de paagieldende Eiendommes Besidder, til hvem han iov rigt har at aflægge Rigtighed for Indkassationen i det hele. Dog skal, naar der til Fyldestgiørelse af en Restance af Stat ter eller Afgifter maa seges Betaling i en Tiende, som oppebæres i Kiærven, denne, efter at være bleven belagt med Seqvester, af Fogden foranstaltes bortsolgt ved Auction, forsaa vidt behøves til Restancens Dækning, paa en passende Tid før Høsten, med Ret for Kisberen til at giøre sig den saales (13*) 196 Fr. ang. Amtstue-Oppeborseler m. v. 20§. 8 Jul. des fiebte Tiende- Indtægt faa nyttig, som han lovligen fan Forsaavidt nogle af de ovenmeldte dere ikke stray kunne, efter Tilsigelse, møde ved Forretningen, for der umiddelbart af Fogden at tilkiendegives det Fornødne, har Fogden skriftligen at paalægge vedkommende Sognefogder at besørge Forkyndel fen for dem, hvilket da inden 8 Dage maa være ſfeet. Bed Sequestrationsforretningen bør Fogden derhos betyde Besidderen, at, naar ikke samtlige Restancer af Skatter og Afgifter, faavel de, for hvilke Seqveftrationen iværksættes, som de, der fenere paadrages, ere betalte inden 6 Maaneder fra Forretnin gens Datum, er han uden Videre udsat fra Besiddelsen af de faste Eiendomme og Tiender eller de Dele af samme, som Amtmanden til Hensigtens Opnaaelse sfionner fornødne, hvilke da tages under Administration af en paalidelig Mand, som Dertil af Amtmanden beffiffes og som af Eiendommens Indtægter, hvorfor han iøvrigt til den fratraadte Besidder saavelsom til Amtstuen eller Oppeborselsbetienten har at aflægge Regnskab, erholder et billigt Honorarium, men ellers indbetaler alle Eiendommens Indtægter, forsaavidt de ikke til dens Drift og Vedligeholdelse uomgængeligen behøves, i Amtstuen eller til den vedkommende Oppebørselsbetient, hvilken Bestyrelse vedvarer, indtil samtlige Restancer med alle paalebne Omkostninger ere betalte. Saalænge denne Administration finder Sted, fan ingen Liquidation for muligen forud erlagte Afgifter eller for andre Fordringer, der funne haves mod den fratraadte Besidder af Forpagtere, Fæstere eller Andre, giøres gieldende mod det Offentliges Krav paa de fulde Indtægter, der fra Administrationstidens Begyndelse forfalde af de sequestrerede Eiendomme. Sequestrationsforretningen tilstilles Oppebørselsbetienten, som, naar Betalingen ikke inden de bestemte 6 Maaneder paafølger, derom giør Indberetning til Amtmanden, der foranstalter det videre Fornødne til Eiendommens Administration. For Seqveftrationen saavelsom for Forretningens Beskrivelse, der dog, forsaavidt den meddeles Oppebørselsbetienten, kan ſfee paa ustemplet Papir, erlægges det fulde i Regl. 22 Mart. 1814 for deslige Forretninger bestemte Gebyr, dog uden at Forheiclse til Juftitsfonden, pro mille Fr. ang. Amtstue-Oppeborseler m. v. 20-22 §. Gebyr eller særskilt Betaling for, hvad der som ovenmeldt ffal 8 Jul. tilfiendegives derne, beregnes. Og bliver Gebyret saavelsom de øvrige Omkostninger at afholde af de første Indtægter, Eiendommene kaste af sig. 21) Om Inddrivelse af Restancer for en Eiendom, hvis Besidder boer udenfor Jurisdictionen. Paadrages Skatte- og Afgifts-Restancer af nogen fast Eiendom, hvis Besidder har Bopæl uden for den Fogedjuirisdiction, hvori Eiendommen er beliggende, da forholdes med Restancernes Inddrivelse ved Udpantning i hans paa bemeldte Eiendom værende Losere og, naar fuld Betaling deri ei kan faaes, saavelsom naar intet af Statyderens Losere paa Stedet findes, ved Udlæg i og Realisation af selve Eiendommen eller, i det i foregaaende § 20 ommeldte Tilfælde, ved Seqvetration af dens Indtægter paa samme Maade, som om han Der var tilstede. Dog bør vedkommende Oppebørselsbetient, naar Eiendomsbesidderen boer i Nærheden, og Underretning om, at Afgifterne ville blive søgte inddrevne, saaledes kan gives ham, uden at deres betimelige Inddrivelse derved udsættes, ei undlade at meddele ham en slig Underretning. Men Mangel af en saadan skal ikke begrunde nogen Indsigelse imod Udpantningens, Executionens eller Sequestrationens Lovlighed. Jøvrigt er det en Selvfølge, at Intet kan være til Hinder for at reqvirere deslige Restancer inddrevne paa den Afgiftspligtiges Bopæl i Tilfælde af, at dette maatte ansees hurti gere at ville føre til Maalet, end at søge Betaling i selve Eiendommen. Og har i saa Fald Oppebørselsbetienten herom at henvende sig til Amtmanden i det Amt, hvor Eiendommen er beliggende, hvilken Embedsmand, efter at have forsynet Nestancelisten med den fornødne Autorisation til Inddrivelse, giennem Amtmanden i det Amt, hvor Restancedrageren boer, har at foranstalte det videre Fornødne. 22) Om den Hurs tighed m. v., som stal iagttages ved Executions- og Udpantnings-forretninger. Jøvrigt skulle paa een Dag foretages faa mange Udpantninger, Executioner, Seqveftrationer og Auctioner for Skattereftancer som muligt. By-, Herreds - eller Birke-Fogderne bør ogsaa ikke alene selv iagttage den Størst mulige Hurtighed ved disse Forretninger, som uafbrudt Fr. ang. Amtstue-Oppeborseler m. v. 22 S. 8 Jul. fortsættes i den ovenbeskrevne Orden, men ogsaa neie paasee, at Sognefogderne ligeledes gaae frem med den muligste Hurtighed og, faafremt de heri findes efterladne, blive giorte medansvarlige for distancebeløbet samt anfecte med en Mulet af 1 til 5 Rbd. Solv, der dicteres af Amtmanden og tilfalder vedkommende Fattigkasse. Biser By=, Herreds- eller Birke- Fogden i nogen af disse Henseender Forsømmelighed, skal han for famme drages til Ansvar saaledes, at Nestancerne, hvis Inddrivelse han har forsømt eller ikke tilbørligen paaseet, efter lovlig Tiltale og Dom, hos ham selv kunne inddrives, imod at han igien holder sig til Restancedragerne, hos hvilke der forbeholdes ham samme Regres, som det Offentlige tilfommer hos dem, saa at altsaa Amtmanden, naar 2 Aar og 3 Maaneder endnu ikke ere forløbne siden Skatternes Forfaldstid, har at autorisere, paa den i det Foregaaende foreskrevne Maade, Reffancerne til Inddrivelse hos Yderne. Derhos bør den Foged, der har vist Forsømmelighed i de ovennævnte Henseender, ansees med en Mulet til vedkommende Fattigkasse af 10 til 50 Rbd. Selv, som i Gientagelses-Tilfælde endog forøges. Oppebørselsbetienten skal derfor, 3 Maaneder efterat Udpantning eller Execution for Restancer efter denne Fr. ffal giøres, ftrag til Amtmanden indgive særskilte Fortegnelser over de forffiellige, til Inddrivelse opgivne Sestancer, som da endnu ikke ere betalte, saaledes at de, enhver Autoritet vedkommende, diestancer opføres paa en Liste for sig, saasom Kgl. Skatter og Umtsrepartitionsfondsbidrag paa een, Bankheftelsesrenter paa een, Brandhielpspenge paa een, Alt med tilfeiet Bemærkning om, naar de af ham ere begierte inddrevne. Og skal Amtmanden derpaa inden 14 Dage forlange bestemt og nøjagtig Efterretning fra vedkommende Fogder om, hvad der ved hver Poft især er foranstaltet, hvilke Erklæringer inden andre 14 Dage skulle afgives paa de ovenanførte forfficllige Lister, særffilt for hver Art af Reſtancer. Saasnart disse Erklæringer ere modtagne, ffal Amtmanden uopholdeligen tilstille det vedkommende Collegium eller Departement, hvorunder Restancerne høre, de af Amtstuerne indsendte Restancelister tilligemed de nysnævnte Erklæringer med de Bemærkninger, hvortil han Fr. ang. Amtstue-Oppeborseler m. v. 22-24 §. 1840. felv maatte finde sig foranlediget; og har dette Collegium eller 8 Jul. Departement da, hvis det finder nogen Foged skyldig i en tilregnelig Forsømmelse, efter de befundne Omstændigheder, giennem Amtmanden at foranledige ham tiltalt efter denne Forordnings Indhold. Forresten har Fogden uopholdeligen at aflevere til vedkommende Oppebørselsbetient, hvad han i Anledning af de her omhandlede Forretninger indkasserer eller har at afgive, og, dersom han forbliver indesiddende med Pengene, ansees han efter § 20 i Fr. af Dags Datum angaaende det offentlige Kasse og Regnskabsvæsen i Almindelighed. I Henseende til Fogdens Berettigelse til at modtage de Restancer, der maatte tilbydes ham, skulle derhos de nu gieldende Regler, navnlig Pl. 31 Dec. 1822 (Refol. 11 Dec.) forblive ved Magt, saa at ingen der maa betale nogen Skattere france til Fogden uden i det Tilfælde, at denne indfinder sig med tvende tiltagne Mænd hos ham for at foretage Udpantning; thi i ethvert andet Fald staaer deren selv til Ansvar for Restancens Beløb. 23) Paa hvilke Restancer den an ordnede Inddrivelsesmaade skal anvendes. Den ved nærværende Anordning foreskrevne Inddrivelsesmaade for resterende Skatter og Afgifter skal dog alene anvendes, forsaavidt disse ere komne til Nestance, efterat denne Anordning er traadt i Kraft, hvorimod der med tidligere paadragne Restancer fors holdes efter de tilforn gieldende Forskrifter, medmindre Restans cedrageren selv maatte ønske Inddrivelsen iværksat overeens fremmende med nærværende Anordning, eller og der med disse ældre Restancers Betaling, paa Grund af ganske særegne Omstændigheder, maatte være eller blive tilstaaet Udsættelse, da i faa Fald de Terminer, der af saadanne Diestancer forfalde til Betaling, efterat nærværende Anordning er traadt i Kraft, inddrives paa den der foreskrevne Maade. 24) Om Frema gangsmaaden, naar Skatteyderen døer eller opgiver fit Bo. Naar Nogen, som har offentlige Skatter eller Afgifter at udrede, doer eller opgiver fit Bo til Sfifterettens Behandling, bor Skifteforvalteren, der har taget Boet under Behandling, strap hos vedkommende Oppebørselsbetient søge Oplysning om, hvad Restancer af bemeldte Skatter og Afgife Fr. ang. Amtstue-Oppeborseler m. v. 24-26 §. 8 Jul. ter den Paagieldende har paadraget sig, i hvilken Henseende Restancens Overeensstemmelse med Oppebørselsbetientens Ho vedbog skal, som i ethvert andet Tilfælde, være tilstrækkeligt Beviis for Fordringens Rigtighed, saafremt Boet ikke kan staffe den Skyldiges Avitteringsbog tilveie eller paa anden lovlig Maade modbevise den paa Oppeborselsbetientens Hovedbog grundede Fordring. Skifteretten skal sørge for, at saavel Restancen som de siden paaløbende Skatter og Afgifter, hvilke Oppebørselsbetienten hver Termin affordrer Boet som enhver anden Skatyder, vorde, efter Boets Beskaffenhed, stray, og uden at Skiftets Tilendebringelse oppebies, betalte efter den Præference, der tilkommer samme. Udebliver Betalingen, har Oppebørselsbetienten, istedetfor at reqvirere Execution, til sam me Tid, som dette ellers skulde sfee, om Restancen at giøre Indberetning til Amtmanden, der lader anstille Undersøgelse om Aarsagen til Forhalingen og derefter indberetter Sagen til Rentekammeret eller andet vedkommende Departement, som i fornødent Fald lader Skifteforvalteren drage til Ansvar for, Hvad Forsømmelse der i denne Henseende kan tilregnes ham, paa samme Maade, som i foregaaende § 22 for Fogden er bestemt, ligesom det, efter Omstændighederne, kan giennem det danske Cancellie foranlediges, at Boet, overeensstemmende med Refol. 7 Apr. 1824, fratages en saadan Skifteforvalter, og at en anden beskikkes til dets Behandling. 25) Ang. Oppebørselsbetientenes Ansvar for Restancelisterne. For Rigtigheden af de estancelifter, Oppebørselsbetienten i forskiellige Anledninger indgiver, skal han staae til Ansvar. Befindes der at være forlangt Execution for nogen Skat eller Afgift, som til den Tid allerede er betalt, eller dersom Oppebørselsbetienten ellers af nogen der oppebærer for meget i Skatter og Afgifter, skal den Skyldige ikke alene erstatte den Forurettede al den Skade, han derved maatte have lidt, men desforuden, naar det har sin Grund i Skiodesløshed, bøde til vedkommende Fattigkasse fra 10 til 100 Rbd. Solv efter Rentekammerets nærmere Bestemmelse, og, naar det er sfeet i svigefuld Hensigt, have sit Embede forbrudt. 26) Om Fæstere paa de Kgl. Domainer. Hvad angaaer simple Fr. ang. Amtstue-Oppeborseler m. v. 26-27 §. 1840. Fæsteafgifter og andre deslige Jordebogsafgifter, som af Fæstere 8 Jul. af Bøndersteder paa de Kgl. Domainer skyldes til Kongens Kasse, da kunne de, saavelsom de i foregaaende § 11 omhand- Tede Afgifter, uden Hensyn til, hvor stort Beløbet er, inddrives af vedkommende Sognefogder ved Udpantning i de Skyldiges Løsøre paa samme Maade og under samme Betingelser, som for de i bemeldte § 11 nævnte Afgifter ere foreskrevne, dog med følgende Forandringer: a) at Omsorgen for Inddrivelsen her ikke paaligger Herreds- eller Birke-Fogden, men den vedkommende Oppebørselsbetient, som har at paasee disse Afgifters Inddrivelse, og som i det mindste 14 Dage, forend han til Amtmandens Autorisation indgiver Restancelisterne, een for hvert Sognedistrict bør lade samme bekiendtgiøre ved Kirkeftævne; b) at paa disse Nestancelifter tillige anføres de Skatter og andre deslige offentlige Afgifter, hvormed de Paagieldende staae til Restance; c) at Reftancelisterne, saasnart de af Amtmanden ere forsynede med Autorisation til, under Reqvirrentens Ansvar, at kunne udpantes, hvilken Autorisation dog, forsaavidt Fastcafgifter angaaer, ikke meddeles, saafremt derimod til Amtmanden ere indkomne Indsigelser, der ei findes aabenbart ugrundede, tilsendes Oppebørselsbetienten, som selv har at tilstille Sognefogderne de autoriserede Restancelifter og at iagttage det Fornødne i Henseende til Udpantningen og Auctionernes Afholdelse, dog uden derfor at kunne beregne sig noget Gebyr, hvorimod Indkassations-Salair tilkommer ham, og d) at, forsaavidt der under Afgifterne er indbefattet Korn eller andre Naturalier, hvis Pengebeløb ikke ved indgaaede Forenin=" ger er bestemt, ber Bærdien af saadanne Naturalier fastsættes af Sognefogden, og de af ham ved Udpantningen medtagne Mænd. 27) Om Jordegodseieres og Andres Ret til Udpantning. Jordegodseiere, der indestage for Skatterne af deres Bøndergods, tilkommer hos Benderne for alle resterende Skatter og andre offentlige Afgifter, som Bønderne, efter deres Fæstebreve eller andre Contracter, ere pligtige at tilsvare, forfaavidt Beløbet ikke er ældre end ect Aar tilbage, Ret til Udpantning ved Sognefogderne, uden Hensyn til Beløbets Størs else, paa famme Maade og efter samme. Omgang, som er bes 202 Fr. ang. Amtstue-Oppeborseler m. v. 27-28 §. 8 Jul. stemt for de Skatter, der af de Kgl. Oppeberfelsbetiente umiddelbart indkræves hos Yderne, ikkun med følgende Forandrin=- ger: at de i foregaaende § 11 ommeldte Fortegnelser over de indsendte Nestancelifter her ikke behøves; at selve Listerne idet Mindste 14 Dage, forend de indsendes til Amtmandens Autorisation, befiendtgiøres ved Kirkestævne, samt at Restancelisterne, efter at være af Amtmanden autoriserede til Udpantning under Reqvirentens Ansvar, tilsendes denne, som selv har at foranledige Udpantningen og Auctionerne, uden derfor at kunne beregne sig videre end Indkassations-Salarium. Paa famme Maade og under samme Bilkaar bliver Udpantningsretten at udove, naar den, i Overeensstemmelse med Fr. 9 Mart. 1838, er vedtagen med hensyn til Tiendegodtgiørelse og Hoveripenge. For resterende Landgilde eller anden Jordebogsafgift tilkommer derimod Jordegodseieren ingen Udpantningsret, ligesaa lidet, som den, udenfor de i nysnævnte Forordning ommeldte Tilfælde, kan betinges for deslige Afgifter. Den i det Foregaaende nævnte Ret til Udpantnings Erhvervelse tilkommer isvrigt paa lige Maade, som der anført, ogsaa Eiere hos Forpagtere eller Leiere af faste Eiendomme, naar Forpagterne eller Leierne have paataget sig at svare Skatterne og Afgifterne af samme. 28) Om Udbetaling af Amtstue - Intrader. Foruden de Afleveringer af Kassebeholdningerne, som i det Folgende foreskrives, maae Amtsforvalterne, med de i nedenanførte § 29 og 30 nævnte Undtagelser, ikke udbetale nogen Sum af de Amtstue-Intrader, der tilhøre den Kgl. Kasse, uden efter en af de Deputerede for Finantserne giennem Zahlkammeret udfærdiget Anvisning, hvilken, saasnart den er indfriet og behørigen qvitteret, uopholdeligen tilbagefendes Zahlkasfereren, som for Belobet stray meddeler Amtstuen sin Avitte ring ligesom for en contant Remisse. Indeholder Anvisningen flere Udgiftsposter, og de ikke alle paa een Gang funne be tales, maa Liquidationen med Zahlkassen for det, som er udbe talt, og som overeensstemmende med foregaaende 5 i rette Tid opføres i Kassebogen, dog ikke udsættes længere, end til den Tid, Qvartals-Extracten skal indgives. Amtsforvalteren beholder da, naar ikke andre Forskrifter i enkelte tilfælde gives Fr. ang Amtstue-Oppeborseler m. v. 28-29 §. ham, en Afskrift eller Extract af Anvisningen, forsaavidt de 8 Jul. endnu ikke betalte Poster angaaer, tilbage og fortsætter saaledes, i det Sildigste ved hvert Qvartals Udleb, Liquidationen med Zahlkassen, indtil samtlige de tilbagestaaende Poster ere betalte. Dog maa ingen Udbetaling efter en saadan Anviisning ffee fildigere, end at Liquidationen med Zahlkassen kan foregaae inden det samme Regnskabsaars Udleb. 29) Om Rentekammerets og andre Autoriteters Anviisningsret. Rentekammeret skal det være forbeholdt, foruden de Berigtigel ser, der ere en Felge af Extracternes og Regnskabets Revision, ogsaa i de enkelte tilfælde, naar nogen Skatyder maatte befindes at have erlagt for meget i Skat, og dette er beregnet fil Indtægt i Regnffabet, directe at beordre Oppeberfelsbetionten det Fornødne til Skattesummens Berigtigelse enten ved Liquidation eller ved Tilbagebetaling, hvilke Ordrer vedlægges Regnskabet. Ligefaa skal de Departementer eller Autoriteter, som ere betroede specielle Kasser seller Fonds, og som det hidtil har været tilladt, efter Afhandling med Finantsbestyrelsen, enten middelbart giennem Zahlkammeret eller umiddelbart ved specielle eller staaende Ordrer at lade Udbetalinger for de dem underlagte Kassers eller Fonds Regning foranstalte af Kongens egne Intrader ved Amtstuerne, fremdeles forbeholdes denne- Ret, men iffun under den udtrykkelige Betingelse, at, til samme Tid Amtstuen har at udbetale Summen, skal det vedkommende Departements eller den vedkommende Autoritets egen Kasserer tillige meddeles Ordre til at erstatte Zahlfassen Beløbet mod Udlevering af den Avittering, som Amtstuen modtager for Udbetalingen. Amtstuen skal derfor, faasnart den, efter en saadan staaende eller speciel Ordre, har foranstaltet Betalingen, paa famme Maade, som for Udbetalinger, der skee efter de Finantsdeputeredes Unvisninger, er bestemt, uopholde ligen, eller, dersom der efter Anvisningen endnu henstaae nogle Poster uberigtigede, da inden den i § 28 bestemte Tid, ind sende de modtagne vitteringer til Zahlkammeret, som stray indkasserer Beløbet fra den Kasse, for hvilken Udbetalingen er sfeet, og meddeler Amtstuen Ovittering for Summen som for en contant Remisse. Skulde det nogensinde indtræffe, zat 204 Fr. ang. Amtstue-Oppeborseler m. v. 29-31 §. 8 Jul. Zahlfassen ikke stray fan faae Refusion af den Kasse, for hvil ken Udbetalingen er skeet, uden at dette grunder sig i en Mangel ved den Avittering, Amtstuen har indsendt, eller anden saadan Omstændighed, der giør det fornødent at forlange nærmere Legitimation af Amtsfuen, hvilket uopholdeligen skal ffee, da har Zahlkassereren stray at indberette det til de Finantsdeputerede. 30) Om Godtgiørelser, som tilkomme Rderne. Hvad de Godtgiørelser angaaer, som vedkommende Ydere have Krav paa, og som tilflyde dem ved Liquidation i deres Skatter og Afgifter til den Kgl. Kasse for leveret Fourage efter de Udskrivninger, der i Overeensstemmelse med Frr. 28 Jul. 1784 og 5 Dec. 1792, foranstaltes, samt for afteverede Kornvarer, naar Kornudskrivninger maatte finde Sted, da blive disse Godtgiørelser, saasnart de, efter den foregaaende § 10, afffrives i Kassebogen, at ansee som formelige udgifter og, som saadanne, at anføre i Extracterne og Regnskaberne under behørig Legitimation for deres Rigtighed, saaledes som i de følgende § 40 og 47 forcffrives. Dersom Amtsforvalteren,, efter Ordre, har udbetalt noget Forskud, hvis Refusion han skal paasee, og denne ikke inden Qvartalets eller Regnskabsaarets Slutning har været at erholde saasom om Korn eller Fourage er ved Licitation anskaffet for derens Segning, og Beløbet endnu ikke hos denne har været at inddrive, da skulle slige enkelte Poster, hver for sig, i Qvartals-Extracterne og Regnskabet opføres under Udgiften, og ved den første Avartals -Extract, hvor Udgiften forekommer, ikke alene fremlægges fuldstændigt Beviis saasom i det nævnte Tilfælde den originale Licitationsforretning og Vedkommendes Avittering for, at Udgiften har fundet Sted, hvortil siden henvises, men tillige afgives tilbørlig Forklaring om, hvad der fra Amtsforvalterens Side er foranstaltet til at erholde Sicfusionen, hvorefter saadanne Pofter, ligeledes hver for sig, tages til Indtægt i den følgende Avartals-Extract eller det følgende Regnskab, indtil Refusionen er erholdt. 31)Jngen uapproberet udgift maa finde Sted. Som en Folge af ovenanførte Be ftemmelser maae for Fremtiden aldeles ingen saakaldte uapproberede eller ulegitimerede Udgifter, i den Betydning, at RigFr. ang. Amtstue Oppeborseler m. v. 31-33 §. tighed for famme siden skal aflægges, nogensinde finde Sted 8 Jal enten i Extracterne eller i Regnskaberne, men for samtlige Udgifter skal ved hvert Regnskab aflægges fuldstændig og endelig Rede og Rigtighed, saa at denne, under ingen Omstændigheder og under intetsomhelst Paaskud, udsættes fra ect Regnskab til et andet. De nu henstaaende uapproberede Udgifter skulle, det hurtigste skee kan, bringes dertil, at de fornieligen anvises. 32) Om forskiellige Autoriteters Ret til at anvise paa visse Kasser. Ved de under Rentekammerets Bestyrelse henlagte Jordebogs-, Forst, Kirke-, eller andre deslige Kasser, fra hvilke alene Overskudet indflyder i Amtstuerne eller Hovedfassen, foranstaltes Administrations-Uldgifterne anvifte af Rentekammeret, hvilke Anvisninger med behørige Qvitteringer vedlægges som udgiftsbilage de Regnskaber, der for bemeldte Kasser afgives. Ligesaa er det en Selvfølge, at det danske Cancellie fan assignere paa Brandhiclpspengene, Nationalbankens Direction paa Bankheftelsesrenterne, Amtmændene paa Amtsrepartitionsfondene, og Amtskattigdirectionerne paa Amtskattig kasserne. 33) Om Magistraters eller Byfogders Pligt at aflevere Kassebeholdninger til Amtstuerne. Magi- Straterne eller Byfogderne i Kiøbstæderne skulle, uden Undta gelse, inden 3 Dage efter hver Maaneds Slutning, aflevere, eller, dersom Amtstuen ikke er etableret i samme Kiøbstad, da med den første Pakkepost i Maaneden afsende de af dem i den foregaaende Maaned for den Kgl. Kasses Regning oppe baarne Skatter og Indtægter til vedkommende Amtstue, hvor for de modtage dennes Avittering in duplo. For Fremtiden. have bemeldte Magistrater eller Byfogder at aflægge directe Rigtighed til Rentekammeret for samtlige disse Oppeberseler,.. derunder ogsaa indbefattede de Kgl. Skatter af Kiøbstædernes Jorder og Tiender samt Indqvarterings-Hielpeskatten af de Kiøbstæder, der skulle udrede denne. Derimod behøve de, ved. de ommeldte Intraders Aflevering til Amtstuerne, ingen fær ffilt Forklaring at meddele om, af hvilket Slags Indtægterne bestaae, da Amtsforvalterne alene have at modtage og qvittere for det, der tilbydes som Kgl. Intrader af den vedkommende Kiøbstad. Ligesaa ber Magistraterne eller Byfogderne, til fam=: 206 Fr. ang. Amtstue-Oppeborseler m. v. 33-36 §. 8 Jul. me Tid, med særskilt Forklaring, afgive til vedkommende Amtstue de oppebaarne Brandhielpspenge og med den første Pakfepoft i hver Maaned afsende til Nationalbanken de i den foregaaende Maaneds Lob oppebaarne Bankheftelsesrenter, Alt imod derfor at meddeles Avittering in duplo. 34) Ang. Amtsforvalternes Pligt maanedlig at afsende deres Beholdninger. Amtsforvalterne bør ligeledes, uden dertil at oppebie nærmere Ordre, ved hver Maaneds Udgang afslutte deres Kassebøger og med den første derefter afgaaende Pakke post (i Kiebenhavn inden 3 Dage) til 3ahlkammeret, mod fammes Avittering in duplo, indsende Beholdningerne af de af dem for Kongens Kasses Diegning modtagne Oppeborseler, af hvilketsomhelst Slags de end ere, alene med Fradrag af, hvad der maatte være anvist til Udbetaling af disse Intrader, uden at Pengene endnu ere hævede, eller hvad der ellers maatte behøves til Udgifter, som kunne forudsees at ville forefalde i Maanedens Lob. Til samme Tid have Amtsforval=" terne at indsende til Nationalbanken, mod Qvittering in duplo, de fulde Beholdninger af oppebaarne Bankheftelsesrenter, og til det danske Cancellies Kasserer, ligeledes mod Avittering in duplo, Beholdningerne af de oppebaarne Brandhielpspenge, efter Fradrag ikkun af de Summer, som af Brandhielpspengene maatte være anviste til Udbetaling, men endnu ikke hævede, eller som kunne forudsees i Maanedens Lob at ville blive anviste. 35) At Amtsforvalterne ere berettigede til oftere at afsende deres Beholdninger. Det er iøvrigt en Selvfølge, at det aldeles ikke er Oppebørselsbetienten formcent, i Maane dens Lob, saa ofte han finder for godt, at giore Aflevering, hvilket i Særdeleshed forventes at ville skee, hvad Bankheftel fesrenterne angaaer. Men til de her befalede Tider skal desuagtet den endelige Aflevering for hver Maaned ufravigeligen finde Sted.36) Ang. Amtsrepartitionsfondens Beholdnin ger. Henseende til de Beholdninger, der vedkomme Amtsrepartitionsfonden, have Amtmændene fremdeles at vaage over, at saadanne Beholdninger, forsaavidt det er hiemlet, at de for en længere tid opsamles ved Fonden, efterhaanden gieres frugtbringende, men at ellers det aarlige Udskrivningsbidrag, overFr. ang. Amtstue-Oppeborseler m. v. 36-39 §. 207 censstemmende med Forskrifterne i Pl. 31 Dec. 1819, § 3, 8 Jul. nedsættes. 37) Om Amtsfattigkasserne og lignende Kasser. Ligesaa bør Amtsfattigdirectionerne paasee, at hvad der af Amtsfattigkassernes Beholdninger fan giores frugtbringende, - anvendes til Udlaan, overeensstemmende med de i Pl. 26 Jul. 1831 indeholdte Forskrifter. Forsaavidt der ellers i nogen anden, under Amtstuerne henlagt, særskilt Kasse maatte findes Beholdninger, som overstige nogle enkelte Hundrede Rbd., uden at de behøves til nærforestaaende Udgifter, have vedkommende Autoriteter at træffe lignende Foranstaltning til Pengenes Frugtbargiorelse. 38) Om Maaneds: og Qvartalsertrac ter. Sil enhver af de Autoriteter, til hvilke Oppebørselsbetientene have at aflægge Regnskab for de forskiellige Grene af de dem betroede Oppeberseler, bor de ligeledes afgive Kasse Extracter, nemlig for visse Oppeberseler Maaneds-Extracter cfr. § 39, og for alle Oppeborseler Qvartals - Extracter. Dog blive Extracterne for Amtsrepartitionsfondens Bedkom mende, skiendt Regnskabet aflægges til Rentekammeret, at afgive til Amtmanden, som først ved Regnskabsaarets Slutning indsender dem til Kentekammeret. Har i Maanedens eller Dvartalets Lob ingen Indtægt eller Udgift fundet Sted, indberettes dette til samme Sid, Extracten ffulde have været indgivet. 39) Specielle Bestemmelser om Maaneds-Er tracterne. Maaneds-Extracter behøve ikke at afgives af Magistraterne eller Byfogderne i Kiobstæderne, men de skulle derimod af Amtsforvalterne, dog alene forsaavidt Kongens egne Intrader, Bankheftelsesrenterne og Brandhielpspengene angaaer, afgives for hver Maaned, altsaa ogsaa for den sidste Maaned i Avartalet. Disse Ertracter skulle alene bestaae i et summarist Opgivende af Kassebogens Indtægter og udgifter i den forløbne Maaned, uden at nogen af disse videre speci ficeres, end efter Kassebogens Rubriker, hvorimod der i Henseende til de Beholdninger, som fremkomme ved at drage Udgiften fra Indtægten, bør udtrykkeligen opgives, hvilken Dag de ere afsendte til vedkommende Kasser, paa det at Control dermed kan holdes, og, dersom Beholdninger af Kongens egne Intrader eller af Brandhielpspengene ere tilbageholdte, fordi der 208 Fr. ang. Amtstue-Oppeborseler m. v. 39-40 § 8 Jul. ved Kassen henhvile uindfriede Udgifts-Anvisninger paa fam me, eller det kan forudsees, at deraf ellers vil behøves en Deet til Udgifter i Løbet af Maaneden, bør de ommeldte Anviisninger eller forventede Udgifter i Extracten udtrykkeligen speci ficeres, saa at behørig Control dermed kan føres. Enhver saas. ledes tilbageholdt Beholdning fra den foregaaende Maaned bliz ver i Extracten for den folgende Maaned særskilt at anføre og at lægge til Indtægten. De ommeldte Maaneds - Extracter: skulle afsendes med den første Brevpost i den følgende Maaned, der afgaaer efter den Pakkepost, hvormed Kassebeholdningen, efter de ovenfor i § 34 givne Forskrifter, skal være af fendt, og, hvor Brev- og Pakke-Posten afgaaer paa een og. samme Dag, bør ogsaa Maaneds - Extracterne afsendes samme Dag, Kassebeholdningerne skulle indsendes. 40) Specielle Bestemmelser ang. Qvartals-Extracterne. Avartals-Extracterne, der skulle afgives for hver Klasse af Oppeberseler, hvorfor særskilt aflægges Regnskab, skulle, overeensstemmende med de Schemata og Ordrer, som dertil ere eller vorde med deelte fra vedkommende Autoriteter, være specificerede, saavel hvad Indtægterne, som hvad Udgifterne angaaer. Udgifterne bør i bemeldte Extracter, forsaavidt Kongens egne Intrader Bankheftelsesrenterne og Brandhielpspengene angaaer, documenteres ved Fremlæggelsen af de derfor meddeelte Secundas Avitteringer. Dersom disse paa den Tid, Extracterne skulle afgives, endnu ikke ere modtagne for afsendte contante Remis ser, eller, hvad Kongens egne Intrader angaaer, for præsterede Udbetalinger af disse, hvorfor Beviislighederne ere afsendte til Liquidation med Zahlkassen, anmærkes alene i Extracterne, naar Afsendelsen er fleet, og vitteringen fremlægges da ved næste Avartals-Extract. Liquideret Korn og Fourage = Godt giørelse, naar famme har fundet Sted, anføres ligeledes til formelig Udgift i Extracterne for Kongens egne Intrader, og til Legitimation for, at ikke mere er anført i saadan Godtgisrelse, end der virkelig er kommet derne tilgode, vedlægges sær ffilt Extract for Korn og Fourage - Oppeborselen, saaledes at deri tillige giøres Forklaring om, hvor meget Godtgiørelsen beløber sig til for de i Qvartalets Leb af Yderne afleverede KornFr. ang. Amtstue-Oppeborseler m. v. 40-41 §. 1840. og Fourage Sorter, hvor meget deraf virkeligen er liquideret 8 Jul. med Yderne, og hvor meget der af Godtgiørelsen staaer tilbage endnu at liqvidere, hvilket sidste Beløb igien tages til Indtægt i den folgende Extract for Korn og Fourage Oppebørselen. I Qvartals-Extracterne for Amtsrepartitionsfonden, Amtsfattigkassen, og hvilke andre specielle Fonds, hvorfor særskilte Regnskaber aflægges, bør hver Udgift især specificeres, saavidt det ikke er smaa Udgifter af een og samme Beskaffenhed, der kunne sammenlægges. De hidtil anordnede General-Extracter saavelsom særskilte Extracter til de Finantsdeputerede ophøre for Fremtiden. Med de Qvartals-Extracter, der saavel fra Amtstuerne som fra Byfogderne eller Magistraterne i Kiebstæderne afgives til Kentekammeret for de, samme vedkommende, Oppeborseler, ffal derimod herefter følge en fidimeret Gienpart af samtlige de Avartals-Extracter, som Oppebørselsbetientene for de i nærværende Anordning omhandlede Intrader afgive til andre Collegier eller Autoriteter, uden at dog denne Gienpart behover at vedlægges Bilage eller Afffrifter af samme. Avartals-Ertracterne skulle uden Undtagelse alle være afsendte i det Serie ste inden 3 Uger fra Qvartalets Udløb. 41) Om hvorledes Regnskabsaaret skal regnes. Sfiendt Regnskabsaaret reg nes fra 1 Jan. til 31 Dec., bliver deg, for at Regnskabet fan vorde aflagt uden Restancer eller med saa faa Restancer som muligt, i samme at indbefatte de Indtægter og Udgifter, fom i de første 3 Maaneder af det paafelgende Aar forefalde, naar de vedkomme det foregaaende Regnskabsaar, og Kassebeholdningen kan vorde afsendt til vedkommende Hovedkasser in den Marts Maaneds Udgang. Som Folge heraf skeer den endelige Afslutning ved Amtstuen af Kassebogen og af Regnskabsaaret i det Seneste paa den Dag, den sidste Pakkepost paa det Sted, hvor Amtstuen er etableret, afgaaer i Marts Maaned, eller saalænge i Forveien, som behøves for nøjagtigen at opgiøre den endelige Beholdning, og efter den Tid bliver enhver Indtægt og Udgift, omendsfiendt den vedkommer det foregaaende Aar, at indføre i Kassebogen for det løbende Uar. Naar altsaa vedkommende Oppebørselsbetient forlanger det, har Kassereren i Kiebenhavn, til hvem Beholdningerne indsendes, XXIII. Deels 1ste efte. (14) Fr. ang. Amtstue-Oppeborseler m. v. 41-43 §. 8 Jul. forsaavidt han skiønner, eller det i alt Fald ved Postbeviis godtgiøres, at disse ere afsendte inden Udgangen af Marts Maaned, udtrykkeligen at bemærke i de Avitteringer, som derfor meddeles, at Summen hører til det foregaaende Aars Intrader, hvorimod Avitteringerne selv altid skulle dateres fra den Dag, de virkeligen udstedes. De Summer, hvorfor deslige vitteringer meddeles, skulle da ogsaa af Hovedkassereren tages til Indtægt for det foregaaende Aars Intrader, og, saasnart han ffiønner, at ingen flere Nemisser kunne ventes afsendte i Marts Maaned, afslutter han selv sin Kassebog og sit Regnskab for det foregaaende Aar. Lignende Regler iagttages ved de Avitteringer, Amtsforvalterne meddele Byfogderne eller Magistraterne for de til det foregaaende Aar henhørende Intrader, som de til dem indlevere, naar disse saa betimeligen indkomme i Amtstuerne, at de igien inden Marts Maaneds Udgang derfra kunne vorde afsendte til vedkommende Kasser i Kbhavn. 42) Ang. dobbelte Maaneds- og Qvartals: Extracter. Enhver Oppeborselsbetient skal desaarsag indgive dobbelte Maaneds-Extracter (forsaavidt han har at afgive Maaneds -Extracter) for hvert Aars Januar, Februar og Marts Maaneder, eller indtil den Tid, han, efter foregaaende § 41, endeligen afslutter Kassebogen, og ligeledes dobbelte Qvartals= Extracter for hvert Aars Januar Qvartal, cen nemlig for de Oppebørseler og Udgifter, som endnu vedkomme det eller de foregaaende Aar, og en anden over de, som henhøre til eller blive at indføre i Kassebogen for det løbende Aar. Dersom ingen Indtægter eller Udgifter ere forefaldne, vedkommende det sidstnævnte Aar, bemærkes dette alene i den Extract, der angaaer det foregaaende Mar. 43) Om aarlige Restancefor tegnelsers Afgivelse til Amtmanden. Paa samme Tid, Regnskabsaaret og Kassebogen endeligen afsluttes, skal Oppebørselsbetienten til Amtmanden indlevere neiagtige Fortegnel ser over alle Restancer i hans Oppebørsels-District for den forløbne Tid til det afvigte Regnskabsaars Udgang, nemlig en særskilt Restance-Fortegnelse for hvert Slags Oppeberseler, hvorfor han har at aflægge særskilt Regnskab, i hvilke Fortegnelser enhver Skatyders Restancer anføres særskilt for hver Termin, og INESAR Fr. ang. Amtstue-Oppeborseler m. v. 43-44 §. 211 1840. tillige ved hver Post anmærkes, om og naar den er anmeldt 8 Jul. og autoriseret til Execution. Amtmanden har da at undersege de paa disse Fortegnelser anførte Restancers Rigtighed, ei alene i Henseende til, om de virkeligen udestaac, til hvilken Ende Fortegnelserne bør sammenholdes med Skyldnernes originale Skatteqvitteringsbøger, men og med hensyn til, om Restancerne ere i behørig Tid anmeldte til Execution. Er Mængden af Restanceposterne saa stor, at det vilde blive Amtmanden uoverkommeligt specielt at undersøge hver enkelt Post i Fortegnelserne, skal det være ham tilladt alene paa denne Maade at giennemgaae de for hver Godscier især anførte Restancer, men ellers saa mange Poster af de øvrige Restancer, som han holder for tilstrækkeligt, dog at ingen By forbigaacs, uden at nogen af de Restanceposter, som findes paa Fortegnelserne, prøves, og at Valget skeer iflæng, saa at snart de større, fnart de mindre Poster hist og her undersøges, hvorefter Amtmanden bør tegne sin Attest i begge de ommeldte Henseender, hvori Undersøgelsen skeer, ved hver enkelt Restancepost i Fortegnelserne, som han har prøvet. Paa samme Maade forholdes med de ved Regnskabsaarets Slutning udestaaende Restancer efter Korn og Fourage Udskrivninger, naar disse finde Sted. Saasnart Restance - Undersøgelsen er tilendebragt, hvilket bør være skeet i det Seneste inden 4 Ugers Forløb, har Amtmanden at giøre Indberetning til Kentekammeret om Udfaldet samt at tilbagelevere Oppebørselsbetienten Fortegnelserne med de behørige Attester og Vedtegninger. 44) Om Indlevering af Skatteqvitteringsbøger til Amtmanden. Til Afbetiening ved denne Restance Undersøgelse skal det være alle vedkommende Skyldneres Pligt at indfinde sig med deres Skatteqvitteringsbøger, eller ved Sognefogderne at fremsende dem til Amtmanden, nøjagtigen til den Dag og Tid, som han ved en almindelig Indvarsling, der paa Landet bekiendtgiøres ved Kirkestævne og i Kiøbstæderne paa ellers sædvanlig Maade, forud bestemmer, under den i § 9 bestemte Mulct, og skulle samtlige Skyldneres Avitteringsbøger saaledes indkaldes, om end Restance - Undersøgelsen, efter foregaaende 43de §, ikke anstilles ved hver enkelt Post. De muligen udeblevne Qvitteringsbø (14*) lut 212 Fr. ang. Amtstue-Oppeborseler m. v. 44-47 §. 8 Jul. ger, forsaavidt det ikke blot er nogle faa og ubetydelige Restanceposter, som ved dem skulle undersøges, har Amtmanden siden, snarest muligt, specielt at lade indkalde, for at sammenholde hver af dem med Restancelisterne. 45) Om at sammen holde Oppebørselsbetientenes Kassebøger med Skatte qvitteringsbøgerne. Paa samme Tid og ved samme Leilighed, at Restance-Undersøgelsen foretages, skal Amtmanden tillige ved saa mange Poster, han kan overkomme, og som ligeledes vælges uden nogen bestemt Orden, eftersee, om de Summer, der ere afskrevne i Avitteringsbøgerne, under samme Datum og med samme Beløb ere opførte i Kassebogen, som Oppe børselsbetienten til den Ende skal tilstille ham, saalænge Undersøgelsen varer. Ogsaa om udfaldet af denne Deel af Undersøgelsen bør Amtmanden afgive Forklaring i den i foregaaende § 43 omtalte Beretning til Mentekammeret. 46) Ang. Basfe Undersøgelser. Fremdeles har Amtmanden, i det mindste cen Gang aarligen, uden foregaaende Unmodning eller Bemyndi gelse og til ubestemte Tider, at foretage den i § 42 af Fr. af Dags Datum, angaaende det offentlige Kasse og Regnffabs -Basen i Almindelighed, befalede summariske Kasse-Undersøgelse hos de under hans Embedsdistrict hørende Amtsforvaltere, Magistrater eller Byfogder, hvilke Undersøgelser skulle omfatte samtlige deres i nærværende Anordning omhandlede Oppeberseler, hvorimod de i samme Paragraph, sammenholdt med § 43, anordnede detaillerede Kasse-Undersøgelser iffun foretages af Amtmændene, naar og forsaavidt de dertil forud af Rentefammeret bemyndiges. Jovrigt ville af Kammeret særskilte Instructioner blive meddeelte for, hvorledes bemeldte detaillerede Kasse-Undersøgelser hos fornævnte Oppeberfelsbetiente skulle anstilles. 47) Ang. Maaden, paa hvilken Regnskaberne bør aflægges samt Tiden, naar de bør være indleverede. Oppebørselsbetientenes Regnskaber ber aflægges paa den Maade og i den Form, som er eller fremdeles vorder foreffrevet, hvorved stedse bliver at iagttage, at de, forsaavidt Kongens egne Intrader angaaer, altid omfatte samtlige disse Intrader, uden at nogle af dem affondres i cet, andre i et an det Regnskab, undtagen naar særskilte Jordebogs-, Forst, eller (941) Fr. ang. Amtstue-Oppeborseler m. v. 47 §. Kirke Kasser henhøre under en Amtstue, da der for famme 8 Jul. aflægges særskilt Regnskab. For Brandhielpspengene aflægges det aarlige Regnskab til det danske Cancellie, og underkastes der behørig Revision, saa at Intet derom bliver at optage i det Regnskab, som aflægges til Rentekammeret. Samtlige Regnskaber blive for hvert forløbet Aar at afslutte til samme Tid, som i §41 er befalet for Kassebogen. De Restancer, som da endnu udestaae for den forløbne Tid til Udgangen af det Aar, hvorfor Regnskabet aflægges, skal det, naar de ved den i § 43 ommeldte Restance-Undersøgelse befindes at være rigtige og i behørig Tid anmeldte til Execution, være Regnskabsføre ren tilladt at anføre i Regnskabet ligesaavel under Udgiften som under Indtægten, imod at til Legitimation derfor fremlægges den undersøgte, i bemeldte § 43 anførte, originale Restance Fortegnelse, og imod at Beløbet siden igien føres til Indtægt i det efterfølgende Regnskab. I Hovedindholdet maae Regnskaberne stemme saavel med de indsendte Qvartals = Extracter som med Kassebogen. Hvor Oppebørselsbetienten for afleverede Beholdninger modtager Avittering in duplo, ffal altid Prima Avitteringen vedlægges Regnskabet som Bilag; og maa Regnskabet for ethvert Aars Oppeborseler ikke herefter bilægges med andre Qvitteringer, end saadanne, der ere daterede i det samme Aar, eller i hvilke det dog, forsaavidt de i det paafølgende Aar ere udstedte, udtrykkeligen er, i Overeensstemmelse med § 41, bemærket, at Summen henhører til de foregaaende Aars Intrader. Liqvideret Korn- og Fourage- Godtgiørelse føres i Regnskabet til formelig Udgift, dog saa at Godtgiørelsen anføres særskilt for hver Korn- og Fourage-Udfkrivning. Til Hiemmel for denne Godtgiørelses Liquidation vedlægges behørig Legitimation for Fourage-Leverancen saavelsom Korn-Regnskabet, hvilket altid afsluttes til samme Tid og behandles paa samme Maade som Contributions - Regnskabet, hvoraf følger, at ogsaa de af Amtmanden vedtegnede og attesterede Restancelister for den tilbagestaaende Leverance vedlægges Regnskabet. Grundet paa den saaledes aflagte Rigtighed, bør tillige en Beregning affattes, og vedlægges Contributions-Regnskabet, over den hele Godtgiørelse, der tilkommer derne for de af dem 214 Fr. ang. Amtstue-Oppeborseler m. v. 47-48§. 8 Jul. leverede Korne og Fourage-Sorter, og, forsaavidt denne Godt. giørelse ikke har med det fulde Beløb funnet liqvideres i Ydernes Skatter for det forløbne Regnskabsaar, anføres samme som Restance, der i det følgende Aar tilgodeskrives. Samtlige her omhandlede Regnskaber bør for hvert forløbet Aar være afsendte i det Seneste inden Udgangen af det følgende Aars Juni Maaned, forsaavidt Amtsforvalterne angaaer, og inden Mai Maaneds Udgang for Magistraternes eller Byfogdernes Bedkommende,, samt, i Tilfælde af Oppebørselsbetientens Dødsfald, Forflyttelse, Afskedigelse eller Suspension, inden et halvt Aar fra den Tid, han saaledes har ophørt at fungere. Dog kan, hvor Regnskabet skal aflægges efter en afded Betient, længere tid dertil ventes bevilget, naar dette oplyses at være nødvendigt eller gavnligt. 48) Ang. Qvitteringer af Oppebørselsbetientenes Fuldmægtige. Det skal være enhver Amtsforvalter tilladt, naar han selv derfra er forhindret, og under den i § 30 i Fr. af Dags Datum, angaaende det offentlige Kasse og Regnskabs-Væsen i Almindelighed, omhandlede Ansvarlighed, at lade Oppeberselerne modtage og Avitteringerne derfor udstede ved sin Fuldmægtig, naar han forud har giennem Amtmanden indberettet saadan sin Fuldmægtigs Navn til Rentekammeret, paa det at samme fan paasee, at de forekommende Avitteringer af den rette vedkommende Person ere udstedte. Og bliver herved iøvrigt at forholde efter Besteinmelserne i § 17 af den ovennævnte almindelige Kasse- og Regnffabs -Anordning. Det samme gielder ogsaa om Magistraterne eller Byfogderne, der dog ikke behøve at indberette, hvem de befuldmægtige til Skatteopkrævninger. Amtsforvalteren bør forreften, naar han betroer Indkassationen til sin Fuldmægtig, enten lade denne indføre det Beløb, der efterhaanden modtages, i den autoriserede Kassebog, eller, dersom han ønsker denne forbeholdt for sig alene, fordi han selv besørger nogle af Oppeberselerne, lade Fuldmægtigen føre en særskilt Kassebog paa den i foregaaende § 5 foreskrevne Maade, i hvilket Tilfælde Amtsforvalteren da, hvergang han gier Afregning med Fuldmægtigen, overfører det summariske Beløb fra dennes Kassebog i den autoriserede Kassebog, hvilken Overførsel i det Ses Fr. ang. Amtstue-Oppeborseler m. v. 48-50 §. 215 neste skal skee ved hver Maaneds Slutning, og begge disse 8 Jul, Kassebøger, nemlig baade Amtsforvalterens egen og hans Fuldmægtigs, bør da og, naar Rentekammeret, i henhold til foregaaende § 5, forlanger sig Kassebogen tilstillet, indsendes. Rodemestere, eller andre af Magistraterne eller Byfogderne befuldmægtigede Skatteopkrævere, behøve derimod ingen Kassebog at føre. 49) Ang. Lehnsbesidderes Regnskaber. De Lehnsbesiddere, som umiddelbart til Kentekammeret aflægge Regnskab for Kgl. Skatter og Afgifter, forsaavidt deres Feudalgods, og Grever tillige, forsaavidt deres Allodialgods angaaer, skulle være fritagne for Maaneds - Extracters Afgivelse, men derimod lade deres Qvartals-Extracter og Regnskaber indfende til samme Tid, som for Amtsforvalterne er bestemt. Sfeer dette ikke, har den Fuldmægtig, til hvem Lehnsbesidderen har overdraget disse Forretninger, at erlægge en Mulct af 10 Rbd. Sølv, som er forfalden stray, saasnart Tiden overffrides, og, uden foregaaende Barsel, gientages for hver 14 Dage, Regnskabet, Extracten eller Besvarelsen paa Antegnelferne i Regnskabet udebliver over den fastsatte Tid. Og ville disse Mulcter, der tilfalde vedkommende Fattigkasse, i fornødent Fald, efter Rentekammerets Resolution, være at inddrive ved den Kgl. Foged. Indkommer Extracten ikke inden 3 Maaneder, og Regnskabet eller Besvarelsen paa Antegnelserne ikke inden 6 Maaneder fra den bestemte Tid, ber Lehnsbesidderen afskedige sin Fuldmægtig og antage en anden, der nøiagtigen opfylder fine Pligter, da Lehnsbesidderen ellers for sin Besiddelsestid fortaber sin Net til umiddelbart at aflægge Regnskab i ovenmeldte Henseende, og saavel i dette Tilfælde, som og dersom nogen Lehnsbesidder, efter personligen dertil at være opfordret, ikke erlægger de paabudne Skatter og Afgifter i det Seneste inden 6 Maaneder fra Forfaldstiden, skal den nærmes ste Amtsforvalter, faalænge Lehnet forbliver hos den daværende Besidder, indkræve og oppebære hos ham, samt aflægge Rigtighed og Regnskab for samtlige Skatter og Afgifter af saadanne Godser, paa samme Maade som af andre samlede Eiendoms me. 50) Ang. Regnskab for de Kgl. Oppebørfeler, som ere henlagte under Rbhavns Magistrat. Forsaavidt de 216 Fr. ang. Amtstue-Oppeborseler m. v. 50 §. 8 Jul. oven omhandlede Oppeberseler ere henlagte under Kbhavns Magistrat, da ere de i det Foregaaende for Kiøbstæderne i Almindelighed indeholdte Forskrifter ogsaa anvendelige paa samme, iffun med følgende Forandringer: a) at de anordnede Skatteqvitte ringsbøger bortfalde i Kbhavn, hvorimod der, i det mindste 14 Dage før Skatternes Opkrævning, meddeles hver Skatyder en af Bogholderen ved Kemnerict attesteret og af Kemneren underffreven Skattebillet, der viser det Beløb, deren har at erlægge, og, naar Betaling foregaaer, meddeles ham derfor en anden ligelydende, men med Avittering forsynet, Skattebillet; b) at de i § 43 befalede Restance-Undersøgelser ligeledes bortfalde i Kbhavn, hvorimod Magistraten dog ber føre Tilsyn med Restancernes Rigtighed, ved at sammenholde de ovenmeldte originale, af Kæmperen udstedte og endnu ikke afleverede, qvitterede Skattebilletter, med Reſtancelisterne, samt, dersom det findes fornødent, ved, forsaavidt enkelte Poster af Restancerne angaaer, at lade Yderne forevise de sidste Avitteringer; c) at den maanedlige Aflevering af de for Kongens Kasses Regning oppebaarne Intrader skeer directe til Zahlfassen, og af de af Kbhavns Forstæder oppebaarne Brandhielpspenge directe til det danske Cancellies Kasserer, samt at for disse Oppeberseler afgives ikke alene Qvartals- men og Maaneds Extract; d) at Magistraten lader Regnskaberne aflægge og Extracterne afgive ved Kassereren for Stadens Hovedkasse, saaledes at han staaer til Ansvar, som for Oppeborselerne i det hele, saa og i Særdeleshed for den betimelige Indsendelse fra hans Side af Regnffabet og Extracterne, hvilke af Bogholderen attesteres at være overeensstemmende med de Bøger, han har at føre, og altid indsendes giennem Magistraten, samt e) at, ligesom Kamneren fører dagligt og detailleret Tilsyn med Stadens Hovedkasse og alle dens Oppeberseler, og derfor, næstefter Kassereren, staaer til Ansvar, saaledes skal ogsaa Kbhavns Magistrat, foruden at overtage de særegne Forretninger i Anledning af Hovedkassens Oppeborseler, som med Hensyn til de andre Kiøbstæder ere paalagte Amtmændene, hvoriblandt at autorisere Restancelifterne til Execution af Underfogden, desuden føre ideligt Tilsyn med bemeldte Kasse og dens Oppeborseler, og derfor staae Fr. ang. Amtstue-Oppeborseler m. v. 50 §. 217 subsidiairt til Ansvar næstefter Kæmmeren. I Henseende til 8 Jul. Bankheftelsesrenternes og Brandassurance - Præmiernes Oppebørsel i Kbhon (Brandhielpspengene af Forstæderne derunder ikke indbefattede), da foranstaltes samme herefter, som hidtil, af de vedkommende Instituter selv, hvis Directioner ogsaa have at autorisere Restancerne af disse Oppeberseler, naar de ikke efter § 2 ere forældede, til Execution ved Underfogden. Fr. ang. Kasse og Regnskabsvæsenet ved Landmili- 8 Jul. tair-Etaten. Gen.-Commiss.-Coll. S. 345. Gr. Kongen har fundet Sig foranlediget til i denne Anordning at give de Forskrifter, der i Forbindelse med det, der er foreskrevet i Fr. af Dags Dato ang. det offentlige Kasse- og Regnskabsvæsen i Danmark, skulle fra Begyndelsen af 1841 være gieldende for Kasse og Regnskabsvæsenet ved Landmili tair-Etaten. Thi byder og befaler Kongen som følger: 1) Bestyrelsen af Kasse- og Regnskabsvæsenet ved Landmilitair-Etaten skal som hidtil være underlagt de anordnede Kassecommissioner, af hvilke Regnskabsføreren altid skal være det sidste og protocolførende Medlem. 2) Som Folge af foregaaende § blive alle de Reglementer, Instructioner eller andre Anordninger og Resolutioner, der have bestemt de forskiellige Kassecommissioners Sammensætning, Medlemmernes Antal, Maaden, hoorpaa dette i mødende Tilfælde skal fuldstændiggiores, Tienstforholdet mellem den Heistbefalende (Chefen eller Commandeuren for et Regiment eller Corps), og Kassecommissionen; Færstnævntes Opsyn med Kassens Bestyrelse i Almindelighed, men Fritagelse for at deeltage i Kassecommissionens Forhand= Tinger, Tienstforholdet mellem de øvrige Kassecommissairer og Regnskabsføreren, og samtlige Kassecommissairers Forpligtelse. til at indestaae een for alle og alle for een for Kassens rigtige Bestyrelse, dens Midlers Sikkerhed, og deres Erstatning i Tilfælde af Kassemangel, herved paa nyt indskiærpede, navnlig Kassereglementerne af 14 Sept. 1763, 2 Nov. 1765 og 28 Jan. 1785, den Kgl. Refol. 19 Jun. 1795 og Circul. 1 Apr. 1828 (Refol. 12 Febr. 1826). 3) Den i Fr. af Dags, Dato ang. det offentlige Kasse- og Regnskabsvæsen i Almindelighed omhandlede Oppebørsels-Sikkerhed, bliver at stille af 218 Fr. ang. de Milit. Kasse- og Regnskabsv. 3-4 §. 8 Jul. den militaire Regnskabsfører; men Kassecommissionens øvrige Medlemmer have at bedømme Sifferheden, og at drage Omforg for, at it, hvad der er foreskrevet med hensyn til famme, neiagtigen bliver opfyldt. Da det fremdeles skal have sit Forblivende ved, at bemeldte Sikkerhed ved Landmilitair Etaten, med Undtagelse af den, der finder Sted ved Indretninger, som umiddelbart sortere under Generalcommissariats= Jut & Collegium, stilles til vedkommende Regiment eller Corps, saa paaligger det den Høiftbefalende i Forbindelse med Kassecommissairerne at paasee, at hvad der i saa Henseende er foreskrevet, iagttages, og i fornødent Fald at træffe de dertil nødvendige yderligere Foranstaltninger. Om den stillede Sifferhed giores, Indberetning til Generalcommissariats-Collegium, der har at paasee, at den er anordningsmæssig, hvilket ogsaa bør skce, naar Forandringer maatte foregaae med Sikkerheden. 4) Alle Anvisninger fra Generalcommissariats-Collegium eller i Krigstid fra Feltcommissariatet paa Indtægter for de militaire Kasser skulle qvitteres af Kassecommissionerne, hvor saadanne ere anordnede, og ikke af Regnskabsføreren alene. Det samme stat ogfaa iagttages ved Avitteringer for Oppebørsel af Summer, der enten af Generalcommissariats-Collegium, eller hvilkensomhelst anden dertil bemyndiget Autoritet beordres indbetalte til Kassen, hvad enten deslige Summer efter deres Beskaffenhed skulle formeligen optages i Kasseregnffabet eller ikke. Hvor flere end to Medlemmer udgiøre en Kassecommission, er det,. naar de ikke alle kunne være tilstede, tilstræffeligt, at fun to af dem underskrive en Qvittering, men den ene af disse maa i dette Tilfælde nødvendigvis være Regnskabsføreren selv, eller den som i hans Forfald er bemyndiget at overtage hans Forretninger. De, der saaledes have underskrevet en vittering, bør uden Henstand derom saavelsom om Beløbets Størrelse meddele de øvrige Kassecommisfairer skriftlig Efterretning. Derimod er det tilstræffeligt, at Regnskabsføreren alene qvitte rer for saadanne Summer, der iffun indbetales som Følge af Liquidation efter afsluttede Maaneds- eller Qvartalsberegnin ger, eller andet opgiort Mellemværende, eller som forfaldet Afdrag paa Gield, hvorhos hans Forpligtelse at være ansvarlig Fr. ang. demilit. Kasse- og Regnskabsv. 4-7 §. For for deslige Summer er ligesaa fuldkommen, som for de imod 8 Juk Kassecommissionens Avittering modtagne Summer, ligesom han ogsaa, dersom han giør sig skyldig i Mislighed med Hensyn til deslige Summer, ansees med Straf efter ovenanførte Fr. § 15. 5) De ved Fr. om Kasse- og Regnskabsvæsenet i Almindelighed 23 befalede Kassebøger skulle kun føres af de Regnskabsbetiente, der med Bestalling eller Beffiffelse som faas danne enten af Kongen Selv eller hvilkensomhelst dertil bemyndiget Autoritet ere forsynede. Med bemeldte Kassebøgers Autorisation forholdes efter Bestemmelserne i Generalcommisfariats -Collegii Circul. 1 Apr. 1828. 6) Den almindelige Tidsfrist for de aarlige Kasseregnskabers Indsendelse er til det næste Aars 30 April, men forsaavidt der for enkelte Regnskaber efter deres Beffaffenhed behoves en længere tid, er det overladt til Generalcommissariats - Collegium at forlænge den ovenmeldte Tidsfrist, dog ikke over den 30 Juni, ligesom Collegiet skal kunne forkorte Tidsfristen, naar denne paa Grund af Regnskabets liden Omfang bør være fortere. de Summer, der anvises til Udførelse af en speciel Forretning eller et extraordinairt Arbeide, imod speciel Rigtigheds Aflæggelse, maa Regnskab aflægges inden 4 Uger, efter at et saadant Paadrag er fuldført, eller er befalet at skulle være fuldført, i hvilket Tidsrum tillige er indbefatter den Tid, der behøves til at afslutte Liquidationer, eller afgiere Regninger med de Autoriteter eller Private, med hvilke Bedkommende i Anledning af det givne Paadrags Udførelse have staaet i Mellemregning. Med Tidsfristen for Qvartalskasseextracternes Indsendelse, hvor disse ere foreskrevne, forbliver det ved de hidtil givne Bestemmelser. 7) Da alle Ordrer og Resolutioner angaaende Ind- eller Udbetalinger ikke udfærdiges directe til vedkommende Regnskabsfører, men til det Regiment eller Corps, eller til Bestyrelsen af den Stiftelse eller Indretning, hvorunder Regnskabsforeren hører, saa følger af disse Forhold, at Originalerne (med Undtagelse af de i efterfølgende § 24 ommeldte Indtægts- og Udgifts-Ordrer) maae forblive i Archivet hos den vedkommende Autoritet (Regiment eller Corps, Stiftelse eller Indretning), hvorimod det bliver Pligt for den Høiftbefalende eller for Bea 220 Fr. ang.de Milit. Kasse- og Regnskabsv. 7-9 §. 8 Jul. styrelsen uden Henstand ikke alene at meddele Kassecommissionen, eller, hvor en saadan ikke er etableret, Regnskabsføreren Uffkrift eller Extracter af disse Ordrer eller Resolutioner til fornøden Jagttagelse, men ogsaa at tiffiendegive alle Bedkommende, der skulle præstere Indbetalinger til Kassen eller modtage Penge ved samme, det i saa Henseende Fornødne. Saafremt den Høiftbefalende maatte komme i den Nødvendighed at beordre Indbetalinger til, eller Udbetalinger af Kassen, der ere udenfor Reglementet eller de almindelige Bestemmelser, skal hans skriftlige Ordre derom gaae igiennem Kassecommissionen til Regnskabsføreren, og det er Kassecommissionens Pligt uopholdelig at indberette Tilfældet til Generalcommisfariats Collegium, eller i Krigstider til Feltcommissariatet. 8) De Ordrer eller Resolutioner, hvormed Regnskabsføreren skal legitimere Indtægts- eller Udgiftsposter i sit Regnskab, blive at fremlægge i verificerede Afskrifter, eller, hvor saadant til Diemedets Opnaaelse kan være tilstræffeligt, i neiagtige og ve rificerede Extracter, hvorved bliver at iagttage, at Affkriftens eller Extractens Berificering ordentligvis skeer af Auditeuren, men ved de Regimenter og Corps, ved hvilke Auditeurposten er forenet med Regnskabsførertienesten, eller som ingen Auditeur have, af Adjutanten. Bed alle Stiftelser og Indretninger, der stade under en egen Bestyrelse, skeer Berificeringen af den af Bestyrelsens Medlemmer, til hvem det specielle Tilsyn med Stiftelsens eller Indretningens oeconomiske Anliggender er overdraget. Forestaaende Bestemmelse er dog ikke anvendelig paa de Attester eller Udskrifter af Embeds- eller Forhandlingsprotocoller, der af Land- og Sø-Krigscommissairerne i de nationale Districter eller af en civil Autoritet meddeles som Documenteringsbilage til Regnskabet, da disse altid ere at fremlægge i Original. 9) Under Forklaringen af Kassebeholdningen kunne ingen andre Summer passere til Liquidation i den contante Beholdning, end saadanne, der ved alminde lige Anordninger eller specielle Ordrer og Resolutioner ere autoriserede, og hvis Rigtighed er godtgiort ved detaillerede, med de behørige Oplysninger og Attester forsynede Beregninger. Kassecommissionen i Almindelighed og Regnskabsføreren i SærFr. ang.de Milit.Kasse- og Regnskabsv.9-11§. deleshed maa derhos med yderste Opmærksomhed drage Om- 8 Jul. sorg for, at alle autoriserede Forskudde afdrages paa befalet Maade og til de bestemte Tider, og at ingen Restance af Summer, der skulle inddrages under den contante Beholdning, bliver uindfordret, eller gaaer tabt, eftersom de i modsat Tile fælde have at erstatte samme. 10) Det er den Heistbefalende tilladt at bestemme, hvorledes den Gield, som Officerer eller Mellemstabsbetiente ere skyldige til Private til Equipering, ffal decourteres i deres Gage; men slige Decourter maa fun bestemmes, hvor Nødvendigheden fordrer det, og er enhver faadan privat Gield saavel Qvartalsregnskaberne som Aarsregnskabet aldeles uvedkommende. Intetsomhelst Laan eller Forsfud maa af den Heistbefalende beordres udbetalt af Kassen til nogen Officeer eller Mellemstabsbetient, uden Generalcom missariats Collegii eller i Krigstider Feltcommissariatets Resolution, med mindre saadanne overordentlige Omstændigheder sfulde indtræffe, at han ikke troer at kunne oppebie denne Resolution, i hvilket Tilfælde dog Udbetalingen skeer paa hans eget ansvar, altsaa mod at holde Kassen skadesløs for Tilbagebetalingen, faafremt fornævnte Collegium eller Feltcommis fariatet, der strap derom bør underrettes, ikke maatte bifalde den trufne Foranstaltning. 11) Saavel ved Qvartalsertracterne som ved det aarlige Regnskab skal fremlægges en af Kassecommissairerne underskreven specificeret Forklaring, der udviser Beløbet af de i Kassen nedlagte Deposita. Denne Forflaring maa af den Heistbefalende være forsynet med Attest om, at Pengene virkeligen i Kassen ere tilstede foruden den Beholdning af rede Penge, der skal haves efter Ovartalsregnskabet eller efter det aarlige Kasseregnskab, til hvilken Ende, efterat Kassebogen er foreviist, Kassen hvergang af ham maa eftertælles. Denne Eftertælling fan træde i Stedet for de ved Fr. af Dags Dato angaaende det offentlige Kasse- og Regnskabsvæsen befalede summariske Kasse-Undersøgelser, og skal det derhos være overladt til Generalcommissariats-Collegium eller den vedkommende Heistbefalende efter Omstændighederne til ubestemte Tider at lade saadanne Kasseundersøgelser foretage. Derimod kunne de ved bemeldte Forordning foreffrevne detailmissariatet. 222 Fr.ang.demilit.Kasse- og Regnskabsv.11-14§. 8 Jul. lerede Kasseundersøgelser alene foretages efter Foranstaltning af Generalcommissariats-Collegium eller i Krigstider af Feltcom- 12) Regnskabsføreren indefraaer: 1) for alle de Feil, som ere en Følge af Forseelser enten imod almindelige Anordninger, eller imod specielle hans Regnskab vedkommende Bestemmelser, og som han maatte kunne have opdaget ved Bedømmelse eller Sammenligning af de fremlagte Regnskabsbilage eller paa anden Maade; 2) for alle Regningsfeil, af hvad Navn nævnes kan, hvad enten disse hidrøre fra Ind- eller Udtællinger, Summeringer, Overførelser eller Udregninger; og 3) for alle udeladte Indtægts- eller flere Gange be regnede Udgiftsposter, saavelsom for enhver anden Uorden eller Mislighed i Regnskabet. Derimod er han ikke ansvarlig for de Poster, hvis Nigtighed han ikke kunde undersøge nærmere og saaledes ikke heller bedømme. Dog bliver han pligtig at indfordre Ansvarsfummerne hos Vedkommende, og dersom han deri er forsømmelig, ansees han efter ovenanførte Frò § 14 og denne Frs § 9. 13) Alle Kassebeholdninger skulle afleveres og alle Mangelsposter berigtiges i den Pengesort, hvori Oppebørselen eller Udtællingen har fundet Sted, uden at nogen Omskrivning fra S. M. til Sedler eller omvendt herved maa antages. Hvor det er Tilfældet, at Indtægter eller udgifter forefalde i Sølv efter Qvartalscours, kommer i Regnskabet ikkun Seddelbeløbet, men ikke Sølvbeløbet i Betragtning, endffiendt dette for Ordens og Tydeligheds Skyld tillige bor anføres, og som en Følge heraf kan ved Seddelbeholdningers Aflevering ikke heller tages Hensyn til noget Coursforhold, eller Mangelsposters Berigtigelse skee efter en anden Qvartalscours, end den, der ved Oppebørselens eller Udtællingens rette Forfaldstid var gieldende. 14) Naar et Regiment eller Corps er fat paa Cantonnerings eller Feltfod, skal Regnskabsføreren være fritaget for den ham efter Infanteri-Reglementets 3die Deel Pag. 65 paaliggende Pligt, ved indtræffende Marscher at gaae forud med Foureerskytterne, for at besorge Avartererne anviste, og skal til denne Function udtages af den Hoistbefalende en Officeer, der har at tilstille Regnskabsføreren alle de Rapporter og Oplysninger, som ere nødvendige til at forfatte Fr.ang.de Milit.Kasse- og Regnskabsv.14-16§. 223 Qvarteer- og Dislocationslister, da Beregningen af den alle Bed= 8 Jul. kommende tilkommende Godtgiørelse, forsaavidt den skal udbetates af Regimentets eller Corpsets Kasse, og Nigtigheds-Aflæggelse derfor, fremdeles skal vedblive at paaligge Regnskabsføreren. 15) For Deconomiens Bestyrelse ved Kasernerne har det sit Forblivende ved de nu gieldende Reglementer. J Henseende til Rigtigheds Aflæggelse for Kaserne-Udgifterne bestemmes, at Kaserne Deconomiecommissionen eller, hvor ingen Commission er anordnet, den Officeer, som har Bestyrelsen af Kaserne= Deconomien, oppebærer maanedlig de til de løbende Udgifter fornedne Summer af Regimentets eller Corpsets Kasse, og at Kassecommissionen har derved at paasee, at Beholdningen af de til Kaserne - Udgifternes Beftridelse anviste Summer forbliver in deposito i Regimentets eller Corpsets Kasse, indtil Udbetalingen behøves, og at der da ikkun udbetales de Summer, der til saadant Diemed af Generalcommissariats-Collegium ere anviste. Naar Kaserneregnskabet er aflagt af Deconomic -Commissionen eller den ovenmeldte enkelte Officeer, og Regimentsqvarteermesteren har overtydet sig om, at alle de af Regimentets eller Corpsets Kasse udbetalte Summer ere behøtigen deri tagne til Indtægt, hvorom han har at forsyne Regnffabet med sin Paategning, har han i Særdeleshed, og Kadfecommissionen i Almindelighed. intet Ansvar for disse Summers Anvendelse, hvilket derimod paaligger Oeconomic-Commissionen eller vedkommende Officeer. 16) Undervisningsanstalterne for Underofficerer ved Garnisonerne i Kbhvn og Citadellet Frederikshavn forblive, med Undtagelse af Underofficeerskolen ved Artillericorpset, i Henseende til Anvendelsen af de dertil bevilgede Summer i det Forhold til Directionen for Garnisonsskolevæsenet i Kbhvn, som er bestemt i de ved Kgl. Resol. 25 Oct. 1820 approberede Planer for bemeldte Underviisningsanstalter. Udtællingen af disse Summer, der af Generalcommissariats Collegium anvises forommeldte Direction, skeer successive, ligesom de behøves til Udgifternes Beſtridelse, og Beholdningen opbevares i Directionens Kasse. Directionen har i faa Henseende samme Ansvarlighed, som en Kassecomanission ved et Regiment eller Corps. For Beholdningen af 224 Fr.ang.de Milit.Kasse- og Regnskabsv.16-19§. 8 Jul. Inventarict cre vedkommende Forstandere ansvarlige, men staae heri under Directionens Tilsyn. Regnskaberne aflægges for hver Undervisningsanstalt især af Forstanderen og indsendes. igiennem Directionen til Generalcommissariats Collegium tit Revision. 17) Undervisningsanstalterne for Underofficerer i famtlige øvrige Garnisoner samt Underofficeerskolerne ved Artillericorpset skulle fremdeles som hidtil staae under Bestyrelse af vedkommende Regiment eller Corps, og for den rigtige og anordningsmæssige Anvendelse af de for dem bevilgede Sum mer overeensstemmende med de af den Heißtcommanderende givne Befalinger bliver vedkommende Forstander ansvarlig, hvorimod Kassecommissionen har at paasee, at ingen flere eller andre Summer udbetales Forstanderen til udgifternes Bestri delse, end de som dertil af Generalcommissariats-Collegium anvises, og at Beholdningen af disse Summer deponeres i Regimentets eller Corpsets Kasse, indtil Udtælling giøres nødvendig. For Undervisningsanstalternes Inventarie-Beholdninger bliver vedkommende Forstander ansvarlig, og han staaer under Regimentets eller Corpsets Overtilsyn. Regnskabet aflægges særskilt af Forstanderen og forsynes af den Høistbefalende med Attest om dets Sigtighed, hvornæst det af denne indsendes til Generalcommissariats = Collegium til Revision. 18) Garnisonsskolernes saavelsom de Classenske Legatffolers Regnskabsvæsen skal fremdeles bestyres efter de Bestemmelser, der for hver Skole især ere fastsatte ved Planer og Reglementer, og, forsaavidt disse Skoler ere henlagte under Directionen for Garnisonsskolevæsenet i Kbhon, har denne at paasee Rigtighed aflagt ved Skolernes Regnskabsfører for deres Capitalformue, deres Indtægter og Udgifter, samt deres Inven tarie-Beholdninger, hvilket Regnskab attesteres af Directionen, der i Bestyrelsen af Skolernes Pengevæsen er at betragte som en Kassecommission. 19) Regnskaberne for de ved nogle Regimenter og Corps værende Fattigkasser, Liigkasser, Pensionskasser, Understøttelseskasser, samt andre lignende Indretninger, aflægges efter de Bestemmelser og Instructioner, der ved deres Oprettelse eller siden ere givne, hvorhos dog bliver at tage hensyn til de i den Kgl. Refol. 2 Jul. 1828 (Circul. 19 Fr.ang.deMilit.Kasse- og Regnskabsv.19-20§. f. M.) givne Forskrifter. Forsaavidt som deslige under et 8 Jul. Regiment eller Corps henhørende Kasser eller Indretninger ere Eiere af Obligationer, bør enten paa Regnskabet selv eller paa en særskilt Fortegnelse over dem være meddeelt Attest af vedfommende Kassecommission for, at de specificerede Obligationer ere forsynede med de anordningsmæssige Paategninger og deponerede i Regimentets eller Corpsets Kasse. Saafremt derimod Obligationerne ere behandlede efter Pl. 4 Apr. 1835, ffal Indskrivningsbeviset deponeres i Generalcommissariats-Collegii Kasse, hvorom ligeledes Forklaring af Kassecommissionen bliver at paategne eller vedlægge Regnskabet. Forommeldte Kasser og øvrige Indretninger skulle derhos som hidtil staae under Collegiets Overtilsyn; men Regnskaberne skulle iffun revideres ved Samme, forsaavidt som Kasserne eller Indretningerne erholde Tilskud fra den Kgl. Kasse eller have deres Oprindelse fra Legater eller Donationer, hvorimod der af alle de andre Regnskaber, hvis Revision foranstaltes efter de for hver Kasse fastsatte Bestemmelser, skal som hidtil indsendes til Collegiet en af, vedkommende Bestyrelse underskreven Extract, der maa indeholde Forklaring om de havte Indtægter og Udgifter, og om deres Capital- og Inventarie-Beholdnin ger, saaledes at en fuldstændig Oversigt over disse Kassers og Indretningers Status deraf kan haves. 20) Regnskaberne for de ved Artillericorpset samt ved Infanteriregimenterne og Jægercorpserne oprettede Musikkassers Indtægter og Udgifter, Obligationer og Inventarie Beholdninger, aflægges efter de Bestemmelser, der indeholdes i Kgl. Refol. 2 Jul. 1828, (Circul. 19 f. M.), af den Officeer, til hvem det er overdraget at hæve Kassens Indtægter og udbetale dens Udgifter, og bliver han ansvarlig for de ham anbetroede Pengeſummers rigtige Anvendelse efter de ham givne Befalinger. Paa vedkommende Kassecommission hviler i Henseende til disse Regnffaber intet videre Ansvar end det, der er en Følge af dens Forpligtelse til at modtage Musikkassens Obligationer samt det mulige Overskud af dens maanedlige Indtægter som Depositum i Kassen; hvisaarfag ogsaa paa ethvert Regnskab eller paa en som Bilag dertil hørende Fortegnelse skal af Kassecommissionen XXIII. Deels 1ste efte. (15) Fr.ang.demilit.Kasse- og Regnskabsv.20-24§. 8 Jul. meddeles Attest for, at de specificerede Obligationer ere forsy nede med de anordningsmæssige Paategninger og deponerede. Saafremt Obligationerne ere indskrevne i de efter Pl. 4 Apr. 1835 indrettede Indskrivningsprotocoller, skal Beviset herfor deponeres i Generalcommissariats-Collegii Kasse, og derom ligeledes Forklaring af Kassecommissionen paategnes eller vedlægges Regnskabet. Det skal derhos fremdeles have sit Forblivende ved, at Regnskaberne skulle igiennemgaaes og forsynes med Attest om deres Rigtighed af tvende dertil udnævnte Officerer, forinden de indsendes til Revision ved Generalcommissariats= Collegium. 21) Slavekasserne skulle bestyres, og Regnskaberne for deres Indtægter og Udgifter aflægges efter de Instructioner,

der ere udfærdigede for hver Stokhuuscommission især igiennem Generalcommissariats - Collegium. Hvor Capitainvagtmesteren eller Bagtmesterlieutenanten tillige er Regnskabsfører ved Slavekassen, staaer han som saadan i samme For hold til Stokhuuscommissionen, som Regimentsqvarteermeste ren til den Kassecommission, hvoraf han er Medlem. 22) Regnskabsvæsenet for de Kasser, der ere underlagte et Gouver nement eller et Commandantskab, skal ligeledes bestyres efter de Forskrifter, der for hver Kasse eller hvert Regnskab især ere meddeelte af Generalcommissariats-Collegium. Capitainvagtmesteren eller Bagtmefterlieutenanten, hvor en saadan er anfat, er Regnskabsfører for Kassen under Gouverneurens eller Commandantens Tilsyn. 23) Regnskabsvæsenet for Krigshos pitalskassen, Garnisonshospitalerne, Christians Pleichuus, de militaire Bare-Depoer, Landmilitair-Etatens Sportelfasse og den militaire Pensions- og Rentefond bliver at bestyre efter de specielle Reglementer, Instructioner og Forskrifter, der for enhver Kasse især ere udfærdigede. Forsaavidt Bestyrelsen af disse Indretninger er underlagt en egen Direction, er denne at betragte som Kassecommission. 24) Bed alle Bare-Mate rial- eller Magazinregnskaber skulle Indtægts- og Udgifts-Ordrer, samt Af- og Tilgangs-Approbationer, forsaavidt de efter disse Regnskabers Indretning ere nødvendige, fremlægges i Original. Bed saadanne Regnskaber skal desuden fremlægges specificerede Dvitteringer for de udleverede Sager, ligesom der els XX Fr.ang.demilit.Kasse- og Regnskabsv.24-26§. ogsaa af Regnskabsføreren skal paasees, at Qvitteringen, naar 8 Jul. Sager beordres udleverede imod contant Betaling, indeholder en Specification af de udleverede Sager. For alle indleverede Sager har Regnskabsføreren ligeledes at meddele de Vedkom mende, der aflevere dem, specificerede Tilstaaelser, eftersom disse skulle tiene som Afleveringsbeviser ved de Regnskaber, af hvilke deslige Sager ere udførte, og maa det i Tilstaaelsen udtrykkeligen være anført, efter hvilken Ordre Afleveringen har fun det Sted, og under hvilken Dato Sagerne ere modtagne. 25) De med Kasseregnskaberne i Forbindelse staaende Mun- e derings- og Inventarieregnskaber aflægges efter de for dem givne Schemata og Forskrifter; men da Beholdningerne af Munderings- og Inventariesager ikke kunne være samlede paa eet Sted, men staae under flere Officerers og Betientes Opsyn og Varetægt, saa blive ikke alene disse Officerer og Betiente ansvarlige, hver for sit Vedkommende, for den dem anbetroede Deel af de forommeldte Beholdninger, men de anordnede Armatur og Munderingscommissioner blive tillige in subsidium ansvarlige for alt Tab, for hvilket der hos Vedkommende ikke kan faaes Erstatning, faafremt det ved Undersøgelse maatte befindes, at de ikke nøiagtigen have efterlevet de dem paahvilende Pligter i Henseende til den befalede Eftertælling og Besigtigelse af samtlige Sager. 26) Den i Fr. ang. det offentlige Kasse og Regnskabsvæsen § 48 betingede stiltiende Panteret skal ogsaa alle Regimentsqvarteermestere, Material eller Magazinforvaltere og andre under hvilkensomhelst Benævnelse med Bestalling eller Bestikkelse forsynede Regnskabsbetiente være underkastet, uden Hensyn til, om de med en militair Charakteer maatte være benaadede eller ikke. Derimod skulle Forskrifterne i bemeldte Fr. § 50 være anvendelige ikke alene paa alle de Officerer og Betiente, der paa Grund af de dem paahvilende Embedspligter kunne indbefattes under samme §, men ogsaa paa alle dem, der uden, som forommeldt, at være forsynede med Bestalling eller Beffiffelse som egentlige Regn skabsbetiente, ere Medlemmer af Kassecommissioner, af Ka ferneoeconomie-Commissioner, af Munderingscommissioner eller deslige Stillinger, og paa Directioner eller Bestyrere af (15*) 228 Fr.ang.de Milit.Kasse- og Regnskabsv.26-275. 8 Jul. Hospitaler eller Stiftelser. 27) De Officerer eller civil-militaire Betiente, med hvis øvrige Tienstforretninger Pengeoppebørfel eller Modtagelse og Forvaring af Kongelige Effecter, samt Bare og Material-Beholdninger af hvad Navn nævnes fan, er forbundet, skulle vel efter Fr. af Dags Dato ang. det offentlige Kasse og Regnskabsvæsen § 57 være underkastede de i bemeldte Fr. givne Bestemmelser, forsaavidt de ere anvendelige paa dem, men være fritagne for at stille den ved samme Fr. befalede Sikkerhed. 106 8 Jul. Fr. ang. det under det Kgl. Danske Cancellie henhørende Kasse og Regnskabsvæsen med Undtagelse af det, som angaaer Brandforfiffringen, men med Tilføining af den Riga tighed, der for adskillige med Retspleien og Skiftevæsenet forbundne Indtægter bliver at aflægge til det Kgl. Rentekammer. Cancell. S. 358. [C. T. 1124 jvfr. Wib. St. T. f. 1838 I. 587. II. 1388 Rocsf. St. T. II. 1915.] Gr. Foruden de Forskrifter, der indeholdes i Fr. af Dags Dato ang. det offentlige Kasse- og Regnskabsvæsen i Danmark i Almindelighed, vil Kongen, efter tildeels derover at have indhentet Betænkning fra de danske Provindsialstænder, herved have anordnet, hvad der fra Begyndelsen af 1841 desuden bliver at iagttage med Hensyn til det under det danske Cancellie for Tiden henhørende Kasse- og Regnskabsvæsen med Undtagelse af det, som angaaer Brandforfiffringen, men med Tilføining af den Nigtighed, der for adskillige med Retspleien og Stiftevæsenet forbundne Indtægter bliver at aflægge til Rentekammeret. 1) Foruden den ved Fr. 20 Oct. 1819 § 4 befalede Sporteljournal til Legitimation for Beløbet af den Forhøielsesafgift, der ifølge Sportel-Regl. 22 Mart. 1814 § 156 bliver ved de Jurisdictioner, hvor ellers Gebyrerne tilfalde Retsbetientene selv, at erlægge til Justitsvæsenets Fond, samt for det pro mille Gebyr, der tilfalder Kongens Kasse i Anledning af visse Retshandlinger, har enhver Retsbetient, der oppebærer de den Kgl. Kasse tilkommende Indtægter af Arvemidler eller sluttede Skifter, være sig 6te og 10de Penge, Forlevspenge, 4 pet. og pet. Afgiften eller de bemeldte Kasse ved Fr. 13 Jan. 1792 og Sportel-Regl. §§ 86 og Fr. ang. Tanc. Kasse- og Regnskabsv. 1 §. 229 156 tillagte Afgifter samt endelig de Indtægter, som ifølge 8 Jul. Bestemmelserne i Pl. 20 Apr. 1825 ang. beneficerede Sager maatte tilflyde bemeldte Kasse, over deslige Indtægter enten i en særskilt Kassebog eller paa et eget Sted i Sporteljourna len eller i en anden Embedsbog at holde en neiagtig Conto paa den i Fr. af Dags Dato angaaende Kasse- og Regnskabsvæsenet i Almindelighed § 23 foreskrevne Maade. Inden 3 Revisions JA 1872 S. 103 Not Uger efter hvert Ovartals Udlab have ſamtlige fornævnte Em- annons bedsmænd at tilſille vedkommende Amtmand, for af denne cerkal Mun at indsendes til Cancellict, Extracten af Sporteljournalen eller/865 den særskilte Conto, der ifølge det Ovenstaaende bliver at fore, indeholdende det Beløb, der udkommer ved en ved hvert Dvartals Slutning foretagen Opsummering af alle de Ru brifer i Sportebjournalen eller bemeldte særskilte Conto, som vise, hvad der i Qvartalets Lob er tilfaldet Justitsfonden eller den Kgl. Kasse af bemeldte Afgifter, dog at Retsbetientene i Promille-Gebyrets Beløb fremdeles afkorte den dem for Oppeborselen tilstaaede Deel; og ber forøvrigt hine Extracter være ledsagede af Amtstuens Secunda-Avitteringer for Belobenes Modtagelse. Ligeledes have alle de Retsbetiente, som inden oppebære fornævnte Afgifter inden Udgangen af Marts Maa-, udgangen a ned igiennem Amtmanden at indsende fuldstændige Regnskaber Reason over Afgifternes Beløb i det foregaaende Aar, hvilke Regn- départem skaber, der belægges med Amtstuernes Prima-vitteringer, Marks 18.65 bør indeholde Afskrifter af Sporteljournalen samt af den oft= III (Men Ju meldte særskilte Conto (forsaavidt en saadan finder Sted) og f. 1872 fer være forsynede med vedkommende Embedsmænds Paategnin- 98-104) ag ger, om at intet videre har været til Indtægt at beregne end Justin Cerke Zespril 1861 hvad deri er anført. Amtmændene have hver for sig at paafee, at baade Extracter og Regnskaber i rette Tid indkomme. Ved de Jurisdictioner, hvor Dommer og Skriver-Embedet ere betroede til forskiellige Personer, bør hver især aflægge Regnskab for Justitsfonds-Indtægterne, saavelsom for pro mille Gebyret af de Forretninger, hvorfor det tilfalder ham at oppebære Sportlerne. I de Kiebstæder, hvor, foruden Byfogden, een eller flere Magistratspersoner deeltage i Skifteforvaltningen, aflægge disse i Forening Regnskab for de Justitsfonds-Indtæg= Art af Tole 230 Fr. ang. Canc. Kasse- og Regnskabsv. 1-4§. 8 Jul. ter, som oppebæres i Forbindelse med de dem tilfaldende Gebyrer. 2) Hvad de Indtægter angaaer, som tilfalde Kongens Kasse eller Justitsfonden ved de jorddrotlige Skiftejurisdictioner, da blive ikke Qvartalsegtracter at indsende, men alene de fornævnte aarlige Regnskaber, tilligemed Amtstuens Avitteringer for det indbetalte Beløb, med hvilke Regnskaber der i eet og alt bliver at forholde ligesom med dem, der indsendes af Justitsbetientene, paa det nær, at Skifteforvalteren ikke behøver at føre nogen særskilt Conto, eller holde anden Optegnelse over det Slags Indtægter, end den, selve Sfifteprotocollen indeholder, saa at Regnskabet umiddelbart kan forfattes efter samme, hvorhos det dog er en Selvfølge, at Regnskabet ogsaa bør indeholde de Indtægter, som Skifteforvalteren. udenfor Skifteprotocollens Indhold maatte have oppebaaret til det Offentlige, isærdeleshed ved Udskrifters Meddelelse. Naar det hænder sig, at der i et Aar ingen Indtægt for Justitsfonden eller den Kgl. Kasse er faldet ved en jorddrotlig Skiftejurisdiction, bliver Attest derom at indsende til samme Tid, som ellers Regnskab skulde været indsendt. 3) Ingen i det vartal eller Aar, hvorfor Extract, hvor denne er foreskreven, indfendes eller Regnskab aflægges, forfalden Indtægt af foranførte Slags for den Kgl. Kasse eller Justitsfonden bør udes lades, fordi den ei endnu er indkommen, men om saadan Re stance bør udtrykkelig giøres Bemærkning, og ved Regnskabets Aflæggelse bør det godtgiøres, at Regnskabsføreren til Inddris velse af Restancen, forsaavidt, efter Indtægtens Natur, Restance kan finde Sted, har iagttaget hvad Fr. 20 Oct. 1819 § 3 foreskriver, da ellers Regnskabsføreren selv har at tilsvare samme. 4) Amtmændene ber, naar de ovenmeldte Extracter eller Regnskaber tilstilles dem til Indsendelse, paasee, at de have den foreskrevne Form, og i manglende Fald tilbagesende dem til Berigtigelse. Saa bor de og forsyne Regnskaberne med Paategning om, hvorvidt de have noget derimod at erindre. I denne Henseende have de ikke blot at paafee, at Regnffabet er aflagt i Overeensstemmelse med Sporteljournalen el ler anden, i Medhold af de ovenanførte Bestemmelser, derfor ført Rigtighed, men og, ved det befalede aarlige Eftersyn af Fr. ang. Canc. Kasse- og Regnskabsv. 4-6 §. Sporteljournalen, paa enkelte Steder at conferere denne og de 8 Jul. svrige Optegnelser, der træde i dens Sted, med Retsprotocollerne, for yderligere at forvisse sig om, at Alt er optegnet rigtigt og neiagtigt, famt at Beregningen er overeensstemmende med Anordningerne. 3 Særdeleshed bør det ved Eftersyn af Sfifteprotocellerne undersøges, om alle den Kgl. Kasse tilfaldende Stifte og Arve-Afgifter ere rigtigt beregnede og derefter overgaaede i Sporteljournalen, eller paa den særskilte Conto, som over disse Afgifter holdes. Saavidt muligt bør fornævnte Eftersyn og Conference foretages i Jan. eller Febr. Maaned, inden Regnskabet for det foregaaende Aar paategnes til Indsendelse, men i alle Tilfælde bor Paategningen indeholde, naar Conferencen sidst har fundet Sted, og hvorvidt derved er fundet noget at bemærke. 5) For de Justitsfonds Afgifter, som oppebæres af Notarius publicus i Kbhavn, blive saavel Qvartals Extracterne som Regnskaberne at indsende til det danske Cancellie igiennem Justitiarius i Lands Over- samt Hof- og Stads-Retten, der har at attestere Regnskabet. Jøvrigt forholdes der i saa Henseende aldeles efter de for Retsbetiente udenfor Kbhavn foreskrevne Regler. Fra Søretten i Kbhavn afgives, under Jagttagelse af disse samme Regler, Extrace terne, og aflægges Regnskaberne igiennem Juftitiarius i bes meldte Net af Skipperlaugets Oldermand og Rettens Skriver. 6) I tilfælde af Forsømmelse med Indsendelsen af de ovenforeskrevne Extracter og Regnskaber, forholdes der efter §§ 28 og 55 i Fr. af Dags Dato, angaaende det offentlige Kasses og Regnskabsvæsen i Almindelighed, saaledes, at Mulcterne for de Retsbetiente eller Skifteforvaltere, der sortere under Amts manden, dicteres af denne, men alligevel tilfalde Cancelliets eller Rentekammerets Fattigbøsse, ligesom det er med hensyn til hvad der skal indsendes til førstnævnte eller sidstnævnte Collegium, at Udeblivelse finder Sted; hvorhos dog, med Hensyn. til den Jorddrot, der udebliver med det ham som Skiftefors valter paaliggende Regnskab, den Afvigelse fra de i fornævnte § 28 indeholdte Bestemmelser skal finde Sted, at der mod ham fortfares med Bøder i 8 Uger, hvorefter Amtmanden kan, i fornødent Fald under Mulct, affordre ham hans Skifteprotos . 232 Fr. ang. Canc. Kasse- og Regnskabsv. 6-7 S. 8 Jul. col, ved hvis Hielp Amtmanden da, paa hans Bekostning, foranstalter Negnskabet aflagt, og, om det derefter skyldige Belader det inddrive ved Udpantenhver ordinair Skifteforvalter og Arveafgifter, som af ham løb ei paa Anfordring betales, ning. 7) Med det Regnskab, har at aflægge for de Skifte oppebæres, bør han og lade følge Designationer over de ved Frr. 12 Sept. 1792 og S Febr. 1810 befalede Afgifter, forsaavidt saadanne ere faldne i Boer under hans Skiftejurisdic tion, som enten ere blevne behandlede af overordentlige Stifte forvaltere, eller uden noget Skiftehold cre blevne overtagne af myndige Arvinger. Jøvrigt bor, hvad de sidstnævnte Boer angaaer, Skifteforvalteren, især hvis Arvingerne ere Almues folf, meddele dem Underretning om, hvad de, med Hensyn til bemeldte Afgifter, have at iagttage, og inden 6 Maaneder efter Dødsfaldet have Arvingerne enten at tilstille Stedets ordinaire Skifteret en med vedkommende Oppebørselsbetients paategnede Avittering forsynet Anmeldelse, om Arvens og Afgifternes Størrelse, indrettet aldeles i Overeensstemmelse med de For skrifter, som indeholdes i Frr. 12 Sept. 1792 og 8 Febr. 1810, eller og at oplyse for Skifteforvalteren hvorledes det, formedelst udstedt Proclama, eller af anden Aarsag, endnu ikke har været muligt at beregne Afgifterne, hvilket bør gientages hver 6te Maaned, saalænge Afgifterne ei ere berigtigede. Bemeldte Skifteforvalter haver at paasee, saavel at Anmeldelser og vits teringer betimeligen indkomme, som at der intet er imod Afgifternes Beregning at erindre. Indkommer Anmeldelsen ikke inden bestemt Tid, uden at nogen tilfredsstillende Oplysning om Grunden hertil anføres, haver Skifteforvalteren at andrage det for Amtmanden, som under en passende daglig Mulct paalægger de Vedkommende inden en forelagt Tidsfrist at meddele Anmeldelsen. Ligeledes bør Skifteforvalteren, hvis han haver Udsættelser at giøre ved Anmeldelsen, meddele Vedkommende disse, og, dersom de ikke berigtiges, foredrage Amtmanden Sagen, til nærmere Foranstaltning eller Indberetning til Rentekammeret, hvor den endelige Revision af hine Fortegnel fer foretages. Da Arvingerne efter Anordningerne hefte een for alle og alle for cen, fan Tvangsmidlet til Anmeldelsens Fr. ang. Canc. Kasse- og Regnskabsv. 7-8 §. 233 Indgivelse anvendes mod den eller dem af dem, som Overøvrig 8 Jul. heden efter Omstændighederne maatte finde det meest passende at holde sig til. Behandles Bocet af overordentlige Skiftefor valtere, bør de ci alene, i Medhold af fornævnte Anordninger, indberette til den ordinaire Skifteforvalter, naar Boet er sluttet, om nogen, samt da hvor stor Afgift deraf er tilfaldet den Kgl. Kasse, men og, hvis Boet henstaaer usluttet længere end Ular og Dag efter Skiftets Begyndelse, da ligeledes til den ordinaire Skifteforvalter indberette, hvorpaa det beroer, og dermed vedblive aarligt, indtil Boet et tilendebragt. Den ordent lige Skifteforvalter haver iøvrigt og herved at paasee den Kgl. Kasses Tarv, i Overeensstemmelse med de Forskrifter, som foran ere givne, med Hensyn til de Tilfælde, hvor Vedkommende uden Skiftebehandling overtage sig Boet. Skifteforvalteren har i sin Protocol at giøre summariff Forflaring, om alle i forbemeldte Henseende modtagne Indberetninger og af ham giorte Foranstaltninger. Saa bør han og, i Forbindelse med den Rigtighed, han i Overeensstemmelse med § 1 haver at aflægge for de af ham selv oppebaarne Afgifter, vedlægge sit Regnskab en Fortegnelse over samtlige i det forløbne Uar anmeldte Dødsfald, med Forklaring om, hvorvidt og hvorledes der i Anledning af disse Boer har funden fornøden Berigtigelse Sted af Arveafgifterne, eller om Boerne endnu henstaac, enten under Skifteforvalterens egen eller under overordentlige, Skifteforvalteres Behandling, eller ere overtagne af Arvingerne selv. Derhos bør han og, forsaavidt den Tid er forløben, inden hvilken Afgifterne i Almindelighed burde været erlagte, anføre hvad Forklaring derom er blevet ham meddeelt. Alle foranførte Oplysninger bør og meddeles med hensyn til de Dødsfald, som i foregaaende Aar have fundet Sted, forsaavidt Afgifterne derfor henstaae uberigtigede. Amtmanden har, ved sit Eftersyn af de ordinaire Skifteforvalteres Protocoller, ogsaa at paasee, at det Foranferte er iagttaget, ligesom han og ved Revisionen af de extraordinaire Skifteforvalteres Protocoller haver at varetage Kongens Kasses Interesse i saa Henseende. 8) Ligesom det paaligger den ordentlige Skifteret, i Forbindelse med de samme tilkommende Salairer eller Recognitioner, at modtage de i Fr. 234 Fr. ang. Canc.Kasse- og Regnskabsv. 8-10 S. 8 Jul, 13 Jan. 1792 og Sportelregl. 22 Mart. 1814 §§ 86 og 156 hiemlede Afgifter, der under Boer, som behandles af overor dentlige Skifteforvaltere, tilfalde deels Kongens Kasse, deels Justitsfonden, og at inddrage samme under den Rigtighed, den haver at aflægge for de af den selv oppebaarne Afgifter, saaledes skal det samme og for Fremtiden gielde om de Kongens Kasse af flige Boer tilkommende 6te, 10de og Forlovs= Penge. 9) Ved de Retter, hvorved Gebyrerne i det hele tilfalde den Kgl. Kasse, bliver Rigtighed for disse at giøre paa den hidtil foreskrevne Maade. Imidlertid følger det af sig selv, at de i Fr. af Dags Dato om det offentlige Kasse og Regnskabsvæsen i Almindelighed foreskrevne Regler ogsaa i disse Tilfælde ere anvendelige paa Regnskabsføreren. Saa bør og Sfiftecommissionen ved Lands-Over- samt Hof- og Stads-Retten i Kbhavn for Fremtiden iagttage hvad der er foreskrevet i §§ 7 og 8, hvoraf dog det, som i førstmeldte § bestemmes, om Anmeldelse for Amtmanden, samt om dennes Foranstaltninger og Tilsyn, er uanvendeligt, hvorimod det bliver Lands-Over- samt Hof- og Stads-Retten i Kbhavn, som haver at foranstalte de sammesteds hiemlede Tvangsmidler iværksatte mod dem, der staae tilbage med den Rigtighed, de have at giore for Sfifteretten. 10) Til større Rigtighed og Betryggelse for de Midler, der ere i en Sfifteforvalters Værge, bør det, under Ansvar efter § 24 i Fr. om Kasse-, og Regnskabsvæsenet i Almindelighed, paaligge alle Magistrater, Byfogder, Herredsfogder eller Birkedommere, som udøve Skiftejurisdiction, at holde en Journal, hvori enhver Pengesum, som Skifteforvalteren modtager eller udbe taler i noget Bo, under den Datum, saadan Indtægt eller Udgift forefalder, indføres, saa at den til enhver tid giver en Oversigt over Alt, hvad han i Egenskab af Skifteforvalter indesidder med. Fra denne Kassejournal bør han i en Ho vedbog paa det Folium eller den Plads i Bogen, som for hvert Bo er bestemt, overføre de Indtægter og Udgifter, som han for dette har havt. Saavel Journalen som Hovedbogen blive at giennemdrage, foliere eller paginere samt af Amtmanden at autorisere paa samme Maade som Skifteprotocoller. Jøvrigt ber bemeldte Skifteforvalter sørge for, at Boernes Fr. ang. Canc. Kasse- og Regnskabsv. 10 §. Beholdninger, naar de udgiore 500 Rbd., giøres frugtbringende 8 Jul i den Kgl. Kasse i Medhold af den til saadan Anbringelse givne Tilladelse, forsaavidt de ei, efter vedkommende Arvingers eller Creditorers Onske paa anden betryggende Maade giøres frugtbringende, eller de kunne anvendes til foreløbige Betalinger af det, som med Sikkerhed kan forudsees, efter endelig Opgiørelse og Regulering, retteligen at ville tilkomme en Arving eller Creditor; hvorved dog bliver at iagttage, at de enkelte Arvinger, der faae Udtællinger paa deres Arvelodder, skulle give de øvrige Arvinger, der ei have faaet lige forholdsmæssig Udtælling, Godtgiørelse for der Rentetab, som herved maatte være bevirket. Fremdeles ber Skifteforvalteren hvert Qvartal tilfille Amtmanden en Extract af bemeldte Hovedbog, der viser Beholdningen i de Boer, han har under Behandling, ligesom og disse Beholdninger bør opgives i de aarlige Skiftedesignationer, som til Cancelliet blive at indsende. Ved Indsendelsen af Avartals-Extracten skal Skifteforvalteren tillige indberette, hvorvidt Inkassator har giort Rigtighed, med tilfoiet Forklaring angaaende de Omstændigheder, som funne sætte Amtmændene iftand til at bedømme, hvorvidt Forskrifterne i Fr. 12 Febr. 1790 11 og Pl. 3 Juni 1818 §§ 2 og 3 behørig ere efterkomne. Amtmanden haver saavel ellers af og til, som og ved det aarlige Eftersyn af Skifteprotocollerne, noie at prøve fornævnte Hoved og Kassebøger og dermed sammenligne de efterhaanden indkomne Extracter. Det bliver forresten, i Overeensstemmelse med pl. 30 Oct. 1767, at paasee, at Skifte= Salairet ikke maa godtgieres Skifteforvalterne, førend ved Boernes Slutning, og altsaa ikke fradrages det, der som Beholdning bliver at opføre i Bøgerne og Extracterne, og som bør være tilstede. Videre bør Amtmanden og, hvergang han finder, at Skifteforvalteren indesidder med betydelige Beholdninger, uden at Nedvendigheden deraf er oplyst, tage under Overveielse, om ikke disse kunne være at giere frugtbringende, og enten derover foranledige Vedkommendes Erklæring indhentet, eller giøre anden, efter Omstændighederne passende, Foranstaltning. Ogsaa bør der under den Revision af Stiftedefignationerne, som foretages under Cancelliet, tages Hensyn 236 Fr. ang. Cane. Kasse- og Regnskabsv. 10-14§. 8 Jul. til de Tilfælde, hvor sær betydelige Kassebeholdninger findes opgivne. Jevrigt skal det være Pligt for enhver Skifteforvalter, i hvert Aars December Maaned eller i den paafølgende Ja=. nuar Maaned, at holde en Session i ethvert Bo, der i sex Maaneder eller derover har staaet under hans Behandling, ved hvilket Møde han har at opgiøre og forelægge de tilfaldte Arvinger og Creditorer Boets daværende Status, samt forklare dem, hvorpaa dets endelige Slutning beroer. Dog fritager denne Bestemmelse ikke Skifteforvalteren for jevnligere at forelægge de Vedkommende Boets Status, naar dettes Beskaffenhed eller de Vedkommendes Begieringer giøre det nødvendigt. 11) Med Hensyn til de allerede begyndte men ci sluttede. Skifter bør inden 12 Uger, efter at nærværende Anordning er traadt i Kraft, alle i hine Boer til den Tid forefaldne Pengemodtagelser og Udtællinger i chronologisk Orden og paa det Folium eller den Plads, der anvises ethvert Bo, specificeres i Hovedbogen, og umiddelbart efter bemeldte Datum ber den indsendes til Amtmanden, for af denne Embedsmand at eftersees og autoriseres, ligesom naturligviis ogsaa bemeldte Boer bør være indbefattede under de i foregaaende § 10 befalede Avartalbertracter, og de øvrige sammesteds foreskrevne Regler derpaa i ect og alt være anvendelige. 12) Hvad i Særdeleshed de Indbetalinger angaaer, som foregaae fra de i Boerne antagne Inkassatorers Side, da bor disse forvisse sig om, at der, samtidig med Indbetalingerne, derom gieres Anførsel i Stifteprotocollen, da Inkassator, hvis Noteringen af saadan Indbetaling maatte være efterladt, vedbliver at være Boet ansvarlig for det indbe talte Beløb, faafremt det skulde gaae tabt hos Skifteforvalteren, og hiin Efterladelse har været Skyld i, at Misligheden ei tidligere er opdaget. 13) Dei §§ 10, 11 og 12 givne Forskrifter ere og gieldende med Hensyri til de Boer, som behandles af jorddrotlige Stifteforvaltere, dog saaledes, at disse fritages for at holde de i §§ 10 og 11 befalede Hovedbøger og Kasse-Contoer, imod at enhver Indbetaling eller Udtælling stray anmærkes i Skifteprotocollen, ligesom disse Skifteforvaltere ei heller have at indsende de der foreskrevne Qvartalsextracter. 14) Ogsaa ville Bestemmelserne i §§ 10, 11 og 12 være anvendelige paa alle til et Fr. ang. Canc. Kasse- og Regnskabsv. 14-16 §. 237 1840. enkelt Boes Behandling udnævnte Commissarier eller Execu= 8 Jul.. torer, dog at disse skulle holde en samlet Rigtighed over alle Ind- og Udtællinger i en dertil autoriseret Journal, hvilket, med hensyn til de for Tiden allerede under Behandling værende Boer, bør være berigtiget inden 12 Uger, efterat denne Anordning er traadt i Kraft, og at foranførte Kasse-Extracter ei af dem blive at indsende til Amtmanden oftere, end hvert halve Aar, undtagen hvor denne Øvrighed, paa Grund af Boets særdeles Beffaffenhed, maatte finde Anledning til at fordre hyppigere Indberetninger. 15) Hvad de Boer angaaer som behandles af Lands-Over- samt Hof- og Stads-Rettens Stiftecommission i Kbhvn, da bor af den ved samme ansatte Bogholder føres en Hovedbog og Kasse-Conto, ganske efter de i § 10 foreskrevne Regler, hvorhos det iøvrigt forbliver ved de Forskrifter, som indeholdes i Reser. 6 Jan. 1792, i Forbindelse med de senere givne Bestemmelser, angaaende de disponible Skiftemidlers Modtagelse i den Kgl. Kasse. Ogsaa bor, med Hensyn til alle de Boer i Kbhvn, som behandles af overordentlige Skifteforvaltere, fornævnte Descript iagttages, forsaa vidt at de Beholdninger, der, fordi de snart skulle afbenyttes, ei kunne gieres frugtbringende i den Kgl. Kasse, bør indsættes paa Folio i Banken, og kun i det Heieste et Beløb af 1000 Rbd. for en Tid forblive i Skifteforvalterens Bevaring; dog undtages de Tilfælde, hvor en gyldig testamentarist Disposition derfra indeholder en Afvigelse. Jøvrigt ere Bestemmelserne i §14 ogsaa anvendelige paa de Boer, som i Kbhvn behandles af overordentlige Skifteforvaltere, saaledes at Justitiarius i Lands-Over- samt Hof- og Stadsretten forsaavidt træder i Amtmandens Sted. 16) Hvad Overformynderi-Midlers Bes handling og de Regnskaber, som derfor bør aflægges, angaaer, forbliver det aldeles ved de hidtil gieldende Anordninger, dog under Jagttagelse af de Bestemmelser, som indeholdes i For ordningen angaaende det offentlige Kasse- og Regnskabsvæsen. i Almindelighed, hvoraf i Særdeleshed følger, at en Kasse Conto, enten i en særskilt Bog eller paa et samlet Sted i den befalede Overformynderi-Bog, bliver at føre over alle de Indtægter og Udgifter, som passere Overformynderiet. Da 238 Fr. ang. Canc. Kasse- og Regnskabsv. 16-18 §. Jul. Kongen iøvrigt har bragt i Erfaring, at den Bestemmelse, som Fr. 23 Mai 1800 § 2 indeholder angaaende den Fremgangsmaade, der skal iagttages ved en Arvs Overtagelse under et andet Overformynderi, end det, hvorunder samme er falden, ikke altid forstaaes og anvendes i Overeensstemmelse med dens for Fuldstændigheden af Controllen med de Umyndiges Midler vigtige Hensigt, saa bliver herved fastsat, at slig Overtagelse ikke man foregaae, uden efter Ncqvisition fra den Øvrighed, hvorunder det Overformynderi hører, til hvilken Capitalen skal gaae over, til Oversvrigheden for det Sted, hvor Arven er falden, og at, i Mangel af denne Forms Jagttagelse, den, som har afgivet Arven, vedbliver at være ansvarlig for samme, hvis den tabes derved, at vedkommende Overøvrighed ikke er bleven fat i Stand til at føre Control med den. 17) Ved de befalede aarlige Eftersyn af Netsbetientenes Stifte-, Overformynderis og øvrige Embedsprotocoller,, have Amtmændene tillige at foretage hos disse Embedsmænd de anordnede summariffe Kasse-Undersøgelser, hvilke skulle omfatte samtlige de Oppebørsler, de have for det Offentlige, og de private Midler, der høre under deres embedsmæssige Forvaltning. Ligesaa anstille Amtmændene disse Kasse-Undersøgelser hos Overformynderne i Kiøbstæderne. 18) Med Hensyn til de øvrige under Cancelliets Virkekreds hørende Siegnskaber blive, i Forbindelse med de i den almindelige Forordning om det offentlige Kasse- og Regnskabsvæsen foreskrevne Regler, de særegne Anordninger, som derfor ere givne, at iagttage. Navnlig bliver med Hensyn til de Kbhon og de øvrige Kiøbstæder vedkommende Commune-Regnffaber at forholde efter Anordn. 1 Jan. d. A. og Anordn. 24 Oct. 1837, og, hvad de offentlige Stiftelser angaaer, ville fornemmelig Refol. 19 Nov. 1828 og den af Cancelliet under 6 Jul. 1816 til samtlige Stiftamtmænd og Biskopper samt Amtmænd udfærdigede Instrup være nøie at iagttage. 8 Jul. Fr. for Danmark ang. det under det Kgl. Gen-Told- Kamm. og Comm.-Collegium henhørende Kasse- og Regnskabsvæsen. Gen. Toldk. og Comm. Coll. S. 370. [Jvfr. Bib. St. . f. 1838 I. 593. II. 1411 og Rocsk. St. T. II. 1935.] Fr. ang. Toldt. Kasse- og Regnskabsv. 1-3 §. Gr. Med Hensyn til det under General-Toldkammer- og 8 Jul. Commerce-Collegium henhørende Kasse og Regnskabsvæsen vil Kongen, efter modtaget Betænkning over den 9de § fra begge Forsamlinger af de danske Provindsialstænder, at følgende Bestemmelser foruden dem, der indeholdes i Fr. af Dags Dato, ang. det offentlige Kasse- og Regnskabsvæsen i Almindelighed, ffulle være gieldende. 1) De i §§ 23 og 24 af Fr. af Dags Dato, ang. det offentlige Kasse- og Regnskabsvæsen i Almindelighed, givne Bestemmelser for Regnskabsbøger blive at anwende paa de af General-Toldkammer- og Commerce-Collegium eller af Oversvrigheden paa dettes Begne autoriserede Regnskabsbøger ved Told- og Consumtionsvæsenet. I disse blive faavel enhver Angivelse til Afgifts- eller Godtgiørelses = Beregning, som ethvert til Indtægtsberegning forfaldet Afgiftsbeløb, Tigesom enhver anden Indtægt stray at indføre under fortløbende Nummer. Ligeledes skal der i Hoved-Consumtionsbogen for Consumtionsvæsenets Bedkommende og i Udførselstoldbogen for Toldvæsenets være anlagt Udgiftsregnskaber, hvori enhver Udbetaling eller Aflevering af Penge, hvorfor Regnskab er at aflægge, ftrag ffal anføres, naar Udbetaling eller Aflevering finder Sted. Saavel Indtægternes som udgifternes summariffe Beløb skal dagligen overføres i Kassebogen. 2) Bed hver Maaneds Udgang skulle samtlige Indtægts- og Udgifts Rubriker afsluttes og for Summerne aflægges Rigtighed igiennem Extracter, særskilte for Toldvæsenet og Consumtionsvæsenet. Forsaavidt disse ikke indleveres directe til General-Toldkammer- og Commerce-Collegium, hvilket ber skee stray efter Maanedens Udløb, skulle de med første efter Maanedens Udløb afgaaende Brevpost indsendes. De beholdne kongelige Intrader skulle til vedkommende Hovedkasse afsendes med den første efter Maanedens Udløb afgaaende Pakkepost; de beholdne communale Intrader afleveres den sidste Dag i den udløbende Maaned, alt, forsaavidt ikke en hyppigere Aflevering er foreffreven. Paa lignende Maade skal i Almindelighed forholdes med alle andre Udtællinger, saaledes at det kan undgaaes, at der ere Beholdninger at overføre fra en Maaned til den paa følgende. 3) Paa de Consumtionssteder, hvor de ved Portene 240 Fr. ang. Tolok. Kasse- og Regnskabsv. 3-4 §. 8 Jul. ansatte Opsynsbetiente beregne og oppebære Indførsels-Consumtionen m. v., har Kassereren, ved ugentlig at conferere Port bøgerne, at forvisse sig om Afgiftsberegningens Rigtighed og de oppebaarne Afgifters daglige Aflevering, da han, mod Regres til vedkommende Betiente, derfor staaer til Ansvar. For Uredelighed og svigagtig Omgang med de dem betroede Oppeberseler staae Underbetientene til Ansvar efter Instructionen for Told og Consumtionsbetientene i Dmark af 12 Dec. 1797 § 12. 4) Det er Pligt for Tolde og Consumtions-Inspecteuren at agte paa, at enhver Angivelse og Expedition betimeligen indføres i de autoriserede Bøger under fortløbende Num mere, ligesom at der om enhver, ham bekiendt, Indtægt uden Henstand skeer Anførsel, uden at der lades aabentſtaaende Ste der i Negnskabet. For den indvortes Regnskabsorden, saasom Beregningernes Rigtighed, Indtægts- og Udgifts-Posters Docu mentering m. v. staaer Kassereren selv Collegiet til Ansvar. Paa det at Inspecteuren kan føre det ham faaledes paaliggende Tilsyn med Toldregnskaberne, skal enhver Angivelse være ham forevist og forsynet med Paategning herom, forinden den maa antages af nogen Opsynsbetient til Attestation eller af Kassereren til Afgifts- eller Godtgiørelses-Beregning. Inspec teuren bør ved Giennemsyn af de autoriserede Toldbøger eengang dagligen forvisse sig om, at de løbende Expeditioner i rette Eid indføres i samme, og til Beviis herfor tegne sit Navn umiddelbart efter de sidst indførte Expeditioner. Ligesaa skal han personlig deeltage i den ugentlige Conference af de ved Underbetientene førte Port Consumtions- og Møllecontrolbøger med Consumtions-Hovedbogen og Maleværksbogen, saaledes at han kan være forvisset om, at alt er i de Sidst nævnte behørigen ført til Indtægt; hvorefter de ligeledes forsynes med Underskrift. Ved det daglige Eftersyn af Toldbegerne har Inspecteuren endvidere at forvisse sig om, at den foregaaende Dags Indtægter og Udgifter rigtigen ere overførte frá Told og Consumtions-Regnskaberne til Kassebogen, og til Beviis herfor at tegne sit Navn i sidstnævnte Bog. De maas nedlige Oppebørsels-Extracter skulle, forinden de indsendes, for synes med Inspecteurens Attest om, at de deri opførte Beløb Fr. ang. Tolok. Kasse- og Regnskabsv. 4-7 §. stemme overeens med de tilsvarende Indtægts- og Udgifts Sum= 8 Jul. mer i Bøgerne. Forsømmer Inspecteuren disse ham paalig=

gende Pligter, eller har han af uagtsomhed overseet nogen

Uorden, som han herefter har at paaagte, da forbeholdes Kongens Kasse Negres til ham for alt deraf opstaaende Tab, og maa han desuden vente, efter Omstændighederne, at blive af Collegiet anseet med Irettesættelse eller mulct. Men, hvis Svig findes derunder, bliver han at tiltale til Undgieldelse efter 21 i Fr. af Dags Dato angaaende det offentlige Kasse- og Regnskabsvæsen i Almindelighed. 5) Told- og Consum tions-Regnskaberne skulle afsluttes hvert Aars 31te December og derefter, behørigen documenterede, være indsendte til Revision inden 4 Uger, saafremt ikke for enkelte Regnskaber igiennem General-Toldkammer og Commercé-Collegium er bestemt, at de skulle afsluttes og indsendes hvert Halvaar eller Ovartal. 6) Told og Consumtions-Kassererne maae ikke tilstaae anden eller videre Credit paa Afgifterne end den, som ved den almindelige Lovgivning for Told og Consumtionsvæsenet eller særstilte derfor erhvervede Resolutioner er bevilget Yderne. Det er desaarsag ikke tilstræffeligt, at der om de til Erlæggelse forfaldne Afgifter skeer Anferfel inden Linien, men alle Afgiftsbeløbene skulle strax udføres i Rubrikerne, og skulle alle der anførte Summer, efter Fradrag af de behørigen documenterede Udgifter, stedse enten forefindes i Kassen i rede Penge eller Beyler, eller, faafremt Beylerne ere afsendte, Inspecteurens Bevis være nedlagt i Kassen, for at dette er ffect. 7) Modtager nogen Oppeborselsbetient høiere eller anden Afgift eller Præstation, end anordnet er, uden at beregne det fulde oppebaarne Beløb til Indtægt i det originale Regnskab, da skal han første Gang, foruden at erstatte det for meget Oppebaarne, betale til Stedets Fattigkasse dettes 4 dobbelte Belob; skeer det oftere, da bliver han desuden, efter Befvigelsens Størrelse, at ansee med Suspension eller Embedsfortabelse. Befindes nogen Fuldmægtig, Skriver eller Anden, som bruges ved Told- og Consumtions-Oppebørselsforretninger, heri at have giort sig skyldig, da skal han ufortøvet afskediges, og skal Oppebørselsbetienten derhos, saafremt det godtgieres, at det er ſfeet med XXIII. Deels 1ste efte. (16) 242 Fr. ang. Toldt. Kasse- og Regnskabsv. 7-10 S. 8 Jul. Hans Bidende, ansees, som om han selv havde begaaet Forfeelfen; men har han blot undladt at føre behørigt Tilsyn med nogen af fornævnte Personer, da skal han ansees med en Mulct fra 5 til 100 Rbd. efter General-Toldkammer og Com merce-Collegii Kiendelse. 8) De Qvitteringer, som udstedes for erlagte Afgifter, og som stedse skulle være daterede, bør indeholde de særskilte Summer for hvert Afgiftsbeløb. Yderne skulle endvidere være berettigede til at fordre Specification af Afgifterne for de enkelte Varesorter, og blive slige Oplysnin ger af Kassereren uden Godtgiørelse at meddele inden S Dage. 9) For Afgifternes rigtige Beregning staaer Kassereren til Ansvar. Opdages det imidlertid, at der er beregnet mindre i Afgift, end anordnet, og 4 Uger efter Klareringen ikke ere forløbne, da kan der, i Mangel af mindelig Betaling, hos Overs Øvrigheden reqvireres Ordre til Execution for det for lidet Beregnede, som for andre resterende Skatter. Opdages Urigtigheden senere, og 2 Aar ikke cre forløbne, efterat Afgiften faldt at beregne, da skal Betienten kunne indtale det Manglende som en privat Fordring hos den Klarerende, hvortil han paa Ansøgning kan forvente sig beneficium processus gratuiti meddeelt. De samme Regler gielde, naar det Offentlige ikke bliver fyldestgiort for dets Fordring paa Regnskabsbetienten og saaledes selv maa indtale Kravet hos den Private. Efter Forløbet af ovennævnte 2 Aar skulle de Afgiftsydende ikke være pligtige at svare til nogetsomhelst Efterkrav, med mindre det kan godtgieres, at de selv ved nogen Mangel eller Urigtighed have givet Anledning til Feilen. 10) Hvor særskilte Pakhuusforvaltere ved Toldstederne ere ansatte, staae disse, paa de andre Steder Toldinspecteurerne, til Ansvar for alt Tranfitgods og andre Barer, som efter Toldanordningerne og Instructionerne skulle opbevares i Toldbodens Pakhuus. De skulle holde autoriserede Pakhuusbøger, hvori dagligen skeer behørigt betegnende Anførsel om alt modtaget eller udleveret Pakhuusgods med Henvisning til den tilsvarende Expedition i Toldregnskabet. Disse Pakhuusbøger skulle aarligen inden den samme Tid, spm for Toldregnskaberne er bestemt, indsendes til Revision under Collegiet. Uagtet saadanne Embedsmand, med Fr. ang. Toldt. Kasse- og Regnskabsv.10-12§. Hensyn til mislig Omgang med eller Mangel i behørig Negn= 8 Jul. stabs-Aflæggelse for det dem saaledes betroede Gods, blive at behandle efter de i oftnævnte Fr. af Dags Dato givne Bestemmelser for Regnskabsbetientene i Almindelighed, skulle de i samme Anordnings § 48 og 49 indeholdte Forskrifter dog kun gives Anvendelse paa dem, som særskilt ere beskikkede til Pakhuusforvaltere. 11) De af Kongen constituerede Overcontrolleurer ved Told- og Consumtionsvæsenet skulle, naar de paa deres Embedsreiser ankomme til Told- eller Consumtions- Stederne, i det mindste eengang aarligen, ogsaa uden speciel Ordre fra Collegiet foretage de i den almindelige Fr. § 42 foreskrevne summariske Kasse-Undersøgelser. Befindes derved saadanne Misligheder, at det maa ansees betænkeligt længere at betroe Kassen og Oppeborselerne til Regnskabsbetienten, skal Overcontrolleuren, mod behørig Avittering, lade sig den fulde i Kassen forefundne Beholdning overlevere under Betientens private Forsegling og med en af ham underskreven Forklaring om Beløbet, hvorefter Overcontrolleuren skal forblive tilstede og, uden at Regnskabsbetienten udsættes fra Forretningerne, have Indseende med disse, indtil vedkommende Amtmands Bestemmelse, som uopholdeligen bør indhentes, er modtagen for, hvorledes videre skal forholdes. Det Passerede indberet tes dernæst med første Post saavel fra Amtmanden som fra Overcontrolleuren til Collegiet, der har at træffe de videre fornødne Foranstaltninger. 12) Denne Fr. træder i Kraft den 1 Jan. 1841. Fr. ang. Kasse og Regnskabsvæsenet ved Sø-Etaten. 8 Jul. Admir. og Comm. Coll. S. 377.m Gr. At da endeel af Kasse- og Regnskabsvæsenet under Sø- Etaten er af saadan særlig Art og Natur, at de Forskrifter, som indeholdes i Fr. af Dags Dato, ang. det offentlige Kasse og Regnskabsvæsen i Danmark i Almindelighed, ikke i deres fulde Udstrækning kunne derpaa anvendes, ligesom heller ikke i denne Fr. har kunnet optages alt hvad der er særegent for hvert Bestyrelsesfag, saa vil Kongen herved have anordnet, hvilke Modificationer i den nævnte Anordn. der maae finde Sted, saavelsom ogsaa de yderligere Bestemmelser, der blive (16*) 244 Fr.ang.Kasse og Regnskabsv. v. Sø-Et. 1-45 8 Jul. at iagttage ved Etatens Kasse- og Regnskabsvæsen, fra Bes gyndelsen af 1841 at regne: 1) Forskrifterne i Sofrigs-Artikels -Brevet og dertil hørende senére Bestemmelser, angaaende Regnskabsvæsenet i Krigsskibe, skulle fremdeles være gieldende, ligesom og de hidtil fulgte Regler ved alle øvrige Regnskabers Form og Behandling under So-Etaten skulle vedblive; alt forsaavidt deri ikke er noget stridende mod nærværende Fr. Herved tilsigtes dog ikke saadanne Bestemmelser, som af Admiralitets - og Commissariats-Collegio maatte være givne i specielle Tilfælde, angaaende Regnskabernes Indretning og Be handling, da det heri maa være Collegiet overladt at foretage saadanne Forandringer, som efter Omstændighederne findes gavnlige. 2) De i §§ 1 til 12 i den almindelige Fr. bestemte Forholdsregler, i Henseende til Sikkerheden for det Anbetroede,. gielde ved So-Etaten iffun for de Kasses og Magasinbetiente, hvis Hovedfag det er at aflægge Regnskab for Penge eller Gods, og som derfor særlig ere lønnede; og vedkomme altsaa. ikke de Personer inden Skibsborde eller Andre, som i Forbin delse med den Stilling eller det Fag, hvorfor de egentlig ere Iønnede, have nogen Oppebørsel eller Modtagelse af Penge eller Gods, og Regnskab derfor at aflægge. 3) Den i § 23 af fornævnte Fr. omhandlede Kassebog føres i ethvert Tilfælde af de Betiente under So-Etaten, for hvilke Kasseforretninger udgiere Hovedbeskæftigelsen, eller som derfor særskilt ere lønnede, og den autoriseres af de nærmeste Foresatte. Hvorvidt det iøvrigt maatte ansees fornødent, at Kassebog ogsaa føres lub af andre Kassebetiente ved So-Etaten, overlades det til Admiralitets - og Commissariats-Collegium i hvert enkelt Tilfælde at afgiore. 4) Med Hensyn til Tiden, inden hvilken Regnffaber og Extracter bør indsendes, befales: at alle faste Regnffabsbetiente, hvis Regnskaber sluttes med 31 Dec., skulle indsende Regnskabet med tilhørende Bilage inden 3 Maaneder efter Regnskabsaarets Forløb, dog undtages herfra Regnskaberne for Holmens Tømmerforraad, for Hovedmagasinet og for Fæstningen Christiansse, hvormed, efter Omstændighederne,- fan bevilges Henstand til ultimo Juni, samt Hovedregnskabet for Assistentshusets Udlaan, der, efter dets Natur, først Fr.ang.Kasse- og Regnskabsv. v.Se-Et. 4-7§. Fan indkomme 2 Aar efter den Tid, til hvilken det aflægges. 8 Jul.. Derimod bør de, som til et eller andet Hvervs Udførelse betroes Penge og Udtællinger, indsende Regnskab inden 4 Uger efter det overdragne Hvervs Opher. Med Regnskabet, forsaavidt det angaaer Penge, der til en temporair Forretnings Udførelse ere betroede den Paagieldende, skal tillige Beholdnin gen følge, og det i samme Pengesort, som Regnskabet viser, at den er modtaget i. Forsaavidt Regnskabsførere under Sø- Etaten have at indsende maanedlige Extracter over deres Indtægter og udgifter, skulle disse Extracter inden 4 Dage efter Maanedens Udgang afgives til de Autoriteter, som Regnskabsførerne nærmest sortere under. 5) Det i den almindelige Fr. § 46 omhandlede specielle Tilsyn med vedkommende Kasser udføres, forsaavidt Sportelkassen angaaer, af det Medlem i Admiralitets- og Commissariats-Collegio, som har med Kasseforretningerne at bestille, og ved de øvrige Kasser af ect eller tvende Medlemmer af den Autoritet, som Kassebetienten nærmest sorterer under. 6) Regnskabsførere, som hidtil have faaet Kgl. Avittance for rigtigt aflagt Regnskab, faae herefter Qvittancen udfærdiget af Admiralitets- og Commissariats- Collegio. Til dem, der ikke have Bestalling som Regnskabsbetiente, og som ikke tilforn have faact formelig Avittance, meddeler Collegiet Tilstaaelse for rigtigt aflagt Regnskab, paa samme Maade som hidtil. 7) Forsaavidt de i §§ 40 til 42 af den almindelige Fr. omhandlede Undersøgelser ogsaa omfatte Masafiner, vif Kongen - i Betragtning af at Forraadene i lige Artikler, at det ikke alene vilde medtage megen Tid og derhos medføre betydelige Bekostninger at optage Beholdninblive til Hinder for den daglige Modtagelse og Udlevering have bestemt, at dette Eftersyn skal være indskrænket til nogle enkelte af de i Forraad værende Sorter, efter Bestemmelse af Admiralitets- og Commissariats-Collegio, der opgiver eller foranstalter opgivet hvad der saaledes kommer til Eftersyn, under Forsegling til de Mænd, som skulle udføre Forretningen; og maa en saadan Ordre ikke aabnes, førend de møde paa Ste= Fr.ang.Kasse- ogRegnskabsv. v. So-Et.7-108- 8 Jul. det, og Aabningen da sfee i Regnskabsførerens Overværelse. 8 Jul. 8) Da Soqvæst og Assistents-Husets fundatsmæssige Bestyrelse er overdragen til en af Kongen udnævnt Direction, og Omsætningen ved Assistentshuset medfører, at Pengemidlerne altid maae være til Directionens Raadighed, saa skal den i den almindelige Fr. af Dags Dato, § 47, givne Bestemmelse om Paategning af offentlige Stiftelsers Activer, m. m., ikke være at anvende paa bemeldte Stiftelse eller paa Admiralitets- og Commissariats-Collegium, som har Overtilsynet med samme. (9) Se-Officerer eller Andre, som til en eller anden Expedi tion anvises Penge, ligesom ogsaa Skibs-Regnskabsførere i Almindelighed, og de ved Holmene ansatte mindre Betiente, hvis Stilling, ffiondt de ikke ere Magasinforvaltere, dog medfører, at de tillige have Gods under Ansvar, hvorfor Regnskab aflægges, henhøre ikke til den Classe, hos hvilken stiltiende Panteret efter den almindelige Fr. § 48 er forbeholdt. Derimod skal med de Krav, der maatte reise sig fra de, saadanne Regnskabsførere betroede Midler, være at forholde overeensstemmende med hvad i bemeldte Fr. § 50 er anordnet. 10) Naar Of ficerer eller Andre, med hvis Stilling eller Embede, for en ubestemt Tid, er forbunden Oppeberseler, ikke i anordnet Tid indsende Regnskab med den dertil hørende Beholdning, og heller ikke, inden en given fort Frist, giore diede for det dem Betroede, saa skal Sagen strax af Collegiet foredrages Kongen til Resolution. (+) Tractat mellem Kongen af Danmark og Hanseste derne Lübek og Hamborg ang. Reguleringen af Transitforholdene. (Paa tydsf, trykt i 4to). 8 Jul. (+) Tractat mellem Kongen af Danmark og Hanseftaden Lübek ang. Reguleringen af adskillige Handelsforhold m. v. (Paa tydsk, trykt i 4to). 9 Jul. Fr. f. Slesvig og Holsteen indeholdende Bestemmelser, hvorefter de fra privatretlige forpligtelsesgrunde hidrørende fordringer mod Rentekammeret eller andre administrative Collegier funne søges afgiorte ved Rettergang. S. 381. nog dom s dorat dan 13 C] am Bekg. om Provindfialst. Betænkninger. Kgl. Bfg. til Provindsialstænderne for Siællands, 11 Jul Fyens og Lollands-Falsters Stifter, famt for Island og Færøerne om Resultaterne af deres under deres Forsamling fra 24 Sept. 1838 til den 24 Dec. f. A. afgivne Betænkninger og øvrige indgivne Andragender. Cancell. S. 385. Af de Forhandlinger, som ere foregaaede ved Provindsialstænderne for Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter famt for Island og Færøerne i Deres Forsamling fra den 24 Sept. 1838 til den 24 Dec. f. A., har Kongen med allerheieste Tilfredshed erfaret, hvorledes De med Indsigt og redelig Iver have virket for Kongens og Landets Bedste. Efter- at saavel de Betænkninger, fom De have afgivet over de Dem til Overveielse forelagte Lovudkast, som og deres øvrige Andragender paa det Noieste ere blevne prevede, vil Kongen her ved give Dem en samlet Underretning om de Beslutninger, der i saa Henseende ere blevne tagne. I. Af de Anordninger, hvortil Udkast enten i det hele eller for en Deel have været Provindsialstænderne forelagte, ere folgende udkomne: 1) d. 30 Jan. 1839 P., ang. det almindelige Kornmaals Indførelse paa Bornholm; 2) d. 10 Apr. 1839 Pl. inde holdende nærmere Bestemmelse af Straf for dem, hos hvilke uftemplede Spillekort forefindes, uden at der med disse er spillet eller handlet; 3) d. 24 Apr. 1839 Fr., hvorved Fr. 26 Oct. 1804 og Pl. 14 Dec. f. A., som angaaer Gieldsforpligtelser, der indgaaes af Umyndige og Mindrcaarige, forandres; 4) d. 15 Mai 1839 Pl., indeholdende nærmere Bestemmelser angaaende det Sted, der i visse Tilfælde skal ansees som en Trængendes Fødested; 5) d. 15 Mai 1839 P., indeholdende nærmere Bestemmelser ang. Forbud imod Reisepasses Udstedelse; 6) d. 22 Mai 1839 Pl., ang. Forbedring i Landsbyskolelærernes Kaar i Danmark; 7) d. 29 Mai 1839 Pl., betreffende en Bygningscommission i Reifjavig paa J6- land; 8) d. 8 Jun. 1839 Fr., indeholdende nærmere Bestemmelser ang. Fremmedes Handelsberettigelse; 9) d. 11 Sept. 1839 Fr., ang. Behandlingen af en bortebleven Persons Formue; 10) d. 27 Nov. 1839 Pl., indeholdende nær248 Bekg. om Provindsialst. Betænkninger. 11 Jul. mere Bestemmelser om Omloben med Barer; 11) d. 27 Nov. 1839 Pl., indeholdende nogle yderligere Bestemmelser ang. Brandassurancevæsenet for Landbygninger; 12) d. 27 Nov. 1839 Pl., indeholdende en nærmere Bestemmelse af L. 5 B. 3 C. 18 Art. og Pl. 18 Jan. 1788; 13) d. 6. Dec. 1839 Pl., ang. en forandret Bestemmelse i Lovgivningen om Alimentationsbidrag til uægte Børn; 14) d. 1 Jan. 1840 Anordn., ang. Communalbestyrelsen i Kbhavn; 15) d. 10 Jan. 1840 Fr., ang. Journalføringen ombord i danske Skibe; 16) d. 11 Apr. 1840 Fr., ang. Straffen for Tyveri, Bedrageri, Falsk og andre dermed beslægtede Forbrydelser; 17) d. 15 Apr. 1840 Fr., ang. Straffen for falsk Vidnesbyrd og anden Meeneed; 18) d. 20 Mai 1840 Fr., ang. Jagten i Danmark; 19) d. 23 Mai 1840 Pl., indeholdende nærmere Bestemmelser angaaende nogle Appellen i criminelle Sager vedkommende Puncter m. v.; 20) d. 23 Mai 1840 Pl., indeholdende Modificationer i Fr. 12 Jun. 1816 ang. Straf fen af Fængsel paa Band og Brod; 21) d. 24 Jun. 1840 Fr., ang. Indførelsen af en ny Skyldsætning af Jordeiendomme m. v.; 22) d. 24 Jun. 1840 Pl., hvorved bestemmes en foreløbig Bekiendtgiørelse af Resultaterne af den ny Matriful for Danmark m. v.: 23) d. 8 Jul. 1840 Fr. for Danmark ang. det offentlige Kasse og Regnskabsvæsen i Almindelighed; 24) d. 8 Jul. 1840 Fr. for Danmark, indtil videre med Undtagelse af Bornholm, ang. Amtstucoppebørslerne og de Oppebørsler i Kiøbstæderne, der ere af samme Slags som de, der paa Landet vedkomme Amtstuerne m. v.; 25) d. 8 Jul. 1840 Fr., ang. det un der det Danske Cancellie henhørende Kasse- og Regnskabsvæ sen, med Undtagelse af det, der angaaer Brandforfiffringen, men med Tilføining af den Nigtighed, der for adskillige med Retspleien og Skiftevæsenet forbundne Indtægter bliver at aflægge til Rentekammeret; 26) d. 8 Jul. 1840 Fr., ang. det under General-Toldkammer- og Commercecollegiet henhsrende Kasse og Regnskabsvæsen. Af de foranførte Anordningers Indhold ville Provindstalstænderne for Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter samt for Island og Fær Bkg. om Provindfialst. Betænkninger. 249 werne erfare, hvorledes de Bemærkninger, der saavel af Dem 11 Jul. fom af Provindsialstænderne for Norrejylland have været frem, fatte ved de forelagte Udkast, ere blevne tagne under nøiefte Overveielse, og hvorledes Udkastene i Overeensstemmelse dermed have modtaget adskillige Forandringer, nærmere Bestemmelser og Tilføininger. Hvad angaaer den under Nr. 15 nævnte Fr., da have vel Provindsialstænderne for Siællands med flere Stifter, idet De ere vedblevne Deres i 1836 indgivne Andragende angaaende Ophævelsen af den ved Fr. 19 Marts 1817 med Hensyn til Skibsjournaler paabudne Ind. retning, yttret det Dnske, at bemeldte Udkast ikke maatte udkomme som Lov. Selve Præmisserne til denne Fr. indeholde imidlertid Grundene, hvorfor Kongen ikke har kunnet tage dette Dnske tilfølge. Med Hensyn til den under Nr. 24 nævnte Fr., da har Kongen, saaledes som ogsaa sees af det der anførte Rubrum, bestemt, at samme indtil videre ikke skal være anvendelig paa Bornholm, og har Han paalagt Sin Commissarius at oplyse Stænderne om Grundene *), hvorhos Han forbeholder Sig, efterat de fornødne Oplysninger i saa Henseende ere indhentede, at tage Beslutning angaaende hvorvidt bemeldte Anordning kan være at udvide til Bornholm. Forsaavidt Provindsialstænderne i de Betænknin ger, som De have afgivet over de Dem forelagte Lovudkast, have fremsat Indstillinger og Henstillinger angaa ende en eller anden yderligere Anordning, som De ved at giennemgaae Udkastene have fundet Anledning til at sætte under Spørgsmaal, ere ogsaa disse tagne under neieste Overveielse. Hvad imidlertid angaaer de af Provindsialstænderne i Deres over den under Nr. 6 nævnte Placat afgivne Betænkning fremsatte yderligere Forslag til Forbedring i Landsbyskolelærernes Lønning, da have disse ikke kunnet bifaldes. Med Hensyn til det første af disse, der gaaer ud paa, at Degnejorderne ei maae bortsælges fra Embederne, men overlades vedkommende Skolelærer til Brug imod en moderat Afgift, enten til Amtets Skolelærerhielpekasse eller til Sognets Skolekasse, da indeholder

See Roest. St. 3. f. 1840 S. 463. 250 Betg. om Provindsialst. Betænkninger.

11 Jur. allerede Kongens Bekg. til Provindsialstænderne af 19 Sept. 1838 Grundene, hvorfor dette Forslag, som Stænderne i den under Deres første Session indgivne Petition om Forbedring i Landsbyskolelærernes Kaar havde giort til Gienstand for en Henstilling, ikke har funnet tages tilfølge, og der er saameget mindre fundet nogen Grund til at giore Forandring i den i dette Punct tidligere afgivne Diesolution, fom Provindsialstænderne for Nerrejylland hverken i deres første eller andet Mode have giort nogen Motion om en saadan Anvendelse af Degnejorderne. Den under Nr. 2 foreslaaede Bestemmelse, at i de Skoleplaner, hvilke herefter indsendes til Approbation, alle Legater, der maatte være skienkede til Skolelærere, uden at Giveren har bestemt, at de skulde afdrages i de dem ellers tilkommende Lenninger, udtrykkelig maatte tillægges de respective Districters Lærere som et extraordinairt Tillæg og altsaa ikke tiene til at formindske Communernes Bidrag, er fundet at ville indeholde en for Communerne heist betænkelig Forandring i de hidtil fulgte og med Forholdets Natur stemmende. Grundsæt ninger for Skoleudgifternes Udredelse. Forsaavidt som iøvrigt Forslaget gaaer ud paa, at Communerne alene skulde betages hine Midler til deres Skoleudgifters Formindskelse i de Tilfælde, hvor foleplanen ikke allerede er approberet, da vilde vel Birkningen af den foreslaaede Forandring derved blive betydelig indskrænket, men der ffionnes ikke at være tilstrækkelig Grund til, at disse Communer skulde bebyrdes mere og Skolelæreren lønnes høiere, end om Skoleplanen tidligere var approberet. Naar endelig Provindsialstænderne under Nr. 3 have andraget paa, at, om end ikke Skolelærerne i Almindelighed kunde befries for de Afgifter, der nu af Degneindtægterne svares tit de lærde Skoler, denne Befrielse dog maatte finde Sted for de Districter i Landet, hvis Afgifter ere blevne ydede til de nedlagte lærde Skoler i Helsingøer, Nyborg og Nakskov, da, ligesom den Kgl. Kundgiørelse til Stænderne af 19 Sept. 1838 indeholder Grunden til at den af Stænderne under Deres før ste Session i saa Henseende giorte mere almindelige Indstils ling ikke funde tages tilfølge, saaledes er det ikke fundet, at det kunde giøre nogen Forandring i vedkommende Communers Bekg. om Provindsialst. Betænkninger. Forpligtelse, at den lærde Skole, hvortil den samme paahvi: 11 Jul. Tende Degnepension var henlagt, senere er nedlagt, da dens Rettighed enten er gaaet over til det lærde Skolevæsen i Almindelighed eller til et eller andet særligt offentligt Brug. Be træffende det af Provindsialstænderne i deres Betænkning over den under Nr. 11 nævnte Placat fremsatte Forslag, hvorefter enhver Eier eller Beboer af en i Landets almindelige Brandfasse forfiffret Bygning skulde være forpligtet til, forinden han lod sit rørlige Gods forsikkre, eller den allerede skete Forfiffring forhøie, derom at giøre Anmeldelse for en af de i Overeensstemmelse med Pl. 27 Novbr. 1839 i Districtet ansatte Tilsynsmænd med Opgivelse af Forfiffringens Størrelse, og at det skulde være Pligt for alle indenlandske Assurance - Indretninger, ei at bevilge nogen Assurance af rørligt Gods paa Landet, eller Forheielse af samme, med mindre Begieringen derom er ledsaget af Tilstaaelse fra vedkommende Tilsynsmand om Modtagelsen af en saadan Anmeldelse, da er herover Betænkning blevet indhentet fra Directionen for det almindelige Assurance-Compagnie paa Barer og Effecter. Da denne derefter har yttret, at den foreslaaede Foranstaltning, idet den vilde medføre en betydelig større Uleilighed ved at faae fine Effecter assurerede, maatte lægge en skadelig Hindring i Veien for Compagniets Virksomhed, saa har en saadan Forholdsregel, hvorved der vilde paalægges Meubelassurance Compagniet en i fammes Octroi uhiemlet Form, ikke funnet paabydes. Ligeledes er Betænkning blevet indhentet fra Directionen angaaende den under Nr. 7 fremsatte subsidiaire Henstilling, og har Kongen paalagt Sin Commissarius at meddele Stænderne Resultatet heraf *), og navnlig at oplyse Dem om Grundene til at den der foreslaaede Foranstaltning i alt Fald ikke for Dicbliffet har funnet iværksættes. Betreffende den af Stænderne under Nr. 8 i deres Betænkning over den samme Placat giorte Hena stilling, da er det ikke fundet, at herom' passende funde optages Noget i nærværende Anordning, hvorimod Cancelliet ved. ) See Roesk, St. 2. f. 1840. S. 470. 252 Bekg. om Provinosialst. Betænkninger. Jul. Circulaire har bekiendtgiort*), at det folger af Brandforsikfringsanordn. 29 Febr. 1792, for Kiøbstæderne § 5, for Landet § 6, at det, for at en ny Bygning, der opføres i en nedreven Bygnings Sted, skal kunne ansees forsikkret, er fornø dent, at Taxation derover paa anordnet Maade foretages, og at det Anførte end mere gielder, naar en Bygning flyttes til et andet Sted. Til den af Provindsialstænderne i Sammes Betænkning over den under Nr. 13 anførte Placat fremsatte Indstilling om, at Faderen til et udenfor Ægteskab avlet Drengebarn maa blive berettiget til, naar det har opnaact en Alder af i det mindste 5. Aar, at paatage sig selv Barnets videre Forsørgelse og Opdragelse, hvorved Alimentationsbidraget til Moderen skulde ophøre, dog under den Betingelse, at Fa derens Habilitet til baade at ernære og opdrage Barnet af Overøvrigheden forud paakiendes, har Kongen saameget mindre, ved Placatens Udgivelse, kunnet tage hensyn, som en lignende Indstilling ikke er fremsat af Provindsialstænderne for Nørrejylland. I Anledning af Provindsialstændernes Indstilling ved § 52 (51) i den under Nr. 16 nævnte Fr., har Kongen ladet udarbeide et Udkast til en ny Anordning angaaende Straffen for Brandstiftelse, hvilket Kongen vil lade Stænderne. forelægge til Betænkning **). Med hensyn til at Stænderne ved § 2 af den under Nr. 18 anførte Anordning have henstillet, at, forsaavidt de i bemeldte § fastsatte Grændser for den Kgl. Bildtbane have indbefattet Kiøbenhavns Grunde, men disses Eiere antage sig at være i det Tilfælde, som Slutnin gen af § 18 i Fr. 18 Apr. 1732 omhandler, Spørgsmaalet herom maatte kunne erholdes afgiort enten ved en nærmere Collegial-Undersøgelse eller ved Domstolene, vil Kongen herved have Stænderne meddeelt, at en saadan collegial Undersøgelse allerede tidligere er foretagen, og at Resultatet deraf ganske stemmer overeens med de i det forelagte Udkast inde holdte Forskrifter. Betreffende det af Provindsialstænderne i Slutningen af Sammes Betænkning over den nysmeldte Un-

) See Goll. 2. S... 10487
) Jofr. Anhang til Goll. . Nr. 25.

1918 19 Bekg. om Provinosialst. Betænkninger. 253 ordning fremsatte Andragende deels em Bestemmelsen af visse 11 Jul Regler for Erstatning af Skade, paaført af Bildtet, decks om Havers Undtagelse fra Jagts Udøvelse, da har Kongen paalagt Rentekammeret, ved Brevverling med de Kgl. Jagtembedsmænd og andre Sagkyndige, desangaaende at indlede yderligere Overveielfer. I Anledning af den af Provindsialstænderne i deres Betænkning over den under Nr. 21 anførte Fr. under Nr. 4 fremsatte Indstilling, har Kongen paalagt Cancelliet, efter forudført Brevvegling med Rentekammeret, at udarbeide og derefter forelægge ham et Udkast til yderligere Be stemmelser, sigtende til at regulere de i 18 af den omhandlede Fr. nævnte. Rettigheder. Med Hensyn til den af Provindsialstænderne ved § 1 af Placaten Nr. 22 under Nr. 1 giorte Indstilling vil Kongen have Stænderne meddeelt, at de i den anførte Placats § 1 nævnte foreløbige Undersøgelser til Regulering af Matrifulprotocollerne allerede vare begyndte, før end nogen af de tidligere Stænderforsamlinger derpaa havde andraget. Endnu have 4 Lovudfast været forelagte Provindsialstænderne, nemlig: 1) Udkast til en Placat, betreffende en. forbedret Indretning ved Meller til Forebyggelse af Selvantændelse; 2) Udkast til en Anordning, betreffende nogle Modificationer i den nu bestaaende Lovgivning om Erhvervelse ved Hævd; 3) Udkast til en Anordning, indeholdende Bestemmelser til Conservation af Sfiedes og Pantebøger m. m. i mødende Ulykkestilfælde, og 4) Udkast til en Anordning angaaende Oprettelsen af en Tvangsarbeidsanstalt i Thorshavn paa Færøerne. Men efterat de af Provindsialstænderne over bemeldte Lovud kast afgivne Betænkninger ere blevne tagne under Overveielse er det af Kongen blevet bifaldet, at samme stilles i Beroe. II. Paa de af Provindsialstænderne indgivne Andragender har Kongen Folgende at tilfiendegive Dem: 1) Det af Stænderne indgivne Andragende om en Forandring i den nu bestaaende Anskaffelsesmaade af Armeens Eqviperingsstyffer*) staaer i Forbindelse med de hidtilværende almindelige Indretninger til Armeens Forsyning med dens Fornødenheder. Til at unders

) See Rocst. St. 2, f. 1838 II. 1385 ff. Bekg. om Provindsialst. Betænkninger.

11 Jul. soge disse Indretninger og til at indgive Forslag angaaende mulige Forandringer i samme, har Kongen fundet for godt at nedsætte en Commission, hvilken han navnlig har paalagt at tage under Overveielse, om Armeen ligesaa godt kunde blive forsynet med de nødvendige Reqvisiter, naar disse bleve for færdigede af Private i de forskiellige Garnisonsbyer. Naar Kongen herover har modtaget Commissionens Betænkning, hvilken vil blive fremsfyndet saa meget som muligt, vil kongen i saa Henseende tage nærmere Beslutning, hvorom da -Underretning vil blive Provindsialstænderne meddeelt. 2) Betræffende Stændernes Andragende*) om at der maa tilstaaes den mosaiffe Troes Bekiendere Balgbarhed til Stænderforsamlin gerne, da har Kongen ikke fundet tilstrækkelig Grund til no gen Forandring i den i Fr. 15 Mai 1834 ang. Provindsialstændernes Indretning, § 4 Nr. 2, foreskrevne Betingelse for Adgang til Sæde i Stænderforsamlingerne, at den Paagieldende skal bekiende sig til den christelige Religion. 3) Da Afbenyttelsen af Vand til Jordafgrødens Forbedring først i den sildigere Tid har begyndt at udbredes her i Riget, og det. endda ikke i noget betydeligt Omfang, og det følgeligen endnu ikke tilstrækkeligen har vist sig, hvilke Spørgsmaal der i den Anledning især ville blive at afgiore; da man derhos, ved i nogen Tid at udsætte Sagens Afgiørelse, vil faae Leilighed til at erhverve nærmere Erfaringer, ogsaa i legislativ Henseende, fra andre Stater, hvor Engvandings-Anlæg i større Omfang allerede i længere Tid have fundet Sted; da fremdeles de for Danmark gieldende Anordninger om skadeligt Bands Afledning i deres Princip ere som ogsaa af Provindsialstænderne erfiendt retfærdige og billige, saa at ingen væsentlige For andringer forsaavidt ville være fornødne, og da endeligen en Anordning angaaende Communalvæsenet for Landet, som Kongen vil lade Stænderne forelægge, muligen vil faae Indflydelse paa de Modificationer i Detail-Bestemmelserne, hvorom der er Spørgsmaal, saa har Kongen anseet det rigtigst, i nogen Tid at udsætte Udarbeidelsen af den Anordning, hvorved, i Over-

) Roest. St. . II. 653. L Bekg. om Provindsialst. Betænkninger. 255

seensstemmelse med Stændernes Andragende *), Reglerne for Af 11 Jul. benyttelse af Band til Jordafgrødens Forbedring nærmere skulde bestemmes i Forbindelse med Reglerne for skadeligt Bands Afledning. 4) I Anledning af Provindsialstændernes Andragende **) angaaende Indrettelsen af et Hospital for uheldbredelige Affindige, har Kongen refolveret, at der for Siælland og Møen samt Lollands- Falsters Stift skal oprettes cen eller, efter Omstændighederne flere Anstalter for Sindssvage, der bør tages under offentlig Forvaring og Forsorg, og som ikke egne sig til at optages paa Bidstrupgaards Hospital; og har Kongen paalagt vedkommende Amtmænd, angaaende Maaden, hvorpaa dette kan udføres, efter indbyrdes at have confereret, at afgive Betænkning. 5) Det af Provindsialstænderne for stifterne indgivne Andragende om en Forlængelse af det Tidsrum, der efter de hidtil gieldende Lovbestemmelser har været udfordret, for at en Person ved stadigt Ophold i cen og samme Fattigcommune fan erhverve Forsørgelsesret sammesteds, har fundet allerhøieste Bifald, og da et lignende Andragende allerede indkom fra Provindsialstænderne for Norre-Jylland under deres Forsamling i 1836, saa er der, i Overeensstemmelse dermed, under 6 Nov. 1839 udfærdiget en Kgl. Placat. 6) Foranlediget ved Stæn dernes Undragende om Ophævelse af det i Refer. 3 Dec. 1743 indeholdte Forbud, er der under 24 Mai 1839 udfærdiget et Refer. til Kbhvns Magistrat, i hvis Felge forstmeldte Reser. er saaledes forandret, at Sfræderne i Kbhon maae til Forbrug i deres Profession have Oplag af de dertil hørende Artikler, dog med Undtagelse af selve Klædet og de øvrige Stoffer, der udgiøre Hovedmaterialet for de Klædningsstykker, som af dem forfærdiges, og saaledes at de skulle være pligtige at fiobe de Barer, hvormed de i Medhold af det Foranførte ville forsyne sig, hos berettigede Handlende i Kbhvn ***). 7) Kongen finder Sig ikke bevæget til at bevilge den af Provindsialstænderne foreslaaede Forening af Østifternes og Norre-Jyllands Provind-

) Roest. St. T. II. 709.
- )Roesk. St. S. II. 2213.
- ) See Raadft.-pt. 10 Jun. 1839. 256 Bekg. om Provindsialst. Betænkninger.

11 Jul. sialstænder *), hvilken vilde ophæve deres Egenskab som Provindstalstænder og forvandle dem til en Institution af en gansfe anden Natur. 8) 3 Anledning af Stændernes Andragende, Rigets Finantsvæsen betreffende **), har Kongen endmere ladet det være Sig magtpaaliggende at henvende Sin Opmærksomhed paa den i samme omhandlede vigtige Gien stand. Med Tilfredsstillelse kan Kongen sige, at Hans Bestræ belfer nærme sig et heldigt udfald, og har han ladet Sig meddele en Beretning fra Finantsministeren om de anstillede Undersøgelsers og udførte Arbeiders nærværende Stilling, hvil fen Beretning Han med Bifald har modtaget, ligesom han har overdraget Sin Commissarius at meddele Provindsialstænderne bemeldte Beretnings Resultater. Kongen er faaledes forvisset om, at Opfyldelsen af Hans Willie om neiagtige Normal-Reglementers Forfattelse for hver Deel af Statshuusholdningen og navnligen om Affattelsen af et Budget over Stats - Indtægterne og Udgifterne for 1841, faaledes som samme er omtalt i Refer. 2 Jan. 1840 § 6 (Canc. Pl. 3 Jan.), ikke vil mode nogen Hindring. 9) Da der ikke i Provindsialstænderne for Norre-Jylland har været handlet om nogen Anordning om Bandsreders Udtørring og Afdæmning, og det dog, for retteligen at kunne bedømme, hvorvidt en Lov angaaende denne Gienstand, hvorpaa Provindsialstænderne for Ostifterne have andraget, maatte ansees hensigtsmæssig, og i alt Fald hvorledes den med hensyn til de locale Forhold burde affattes, vil være af Vigtighed, at ogsaa de førstnævnte Provindsialstænders Me ning derom haves, har Kongen anseet det rettest at udsætte nærværende Petitions Afgiørelse ***), indtil det bringes i Erfa ring, af hvilken Mening Provindsialstænderne for Norre-Jyllandmaatte være om det Spørgsmaal, der er Petitionens Gien stand. 10) Hvad den indgivne Petition +) angaaende Under rets-Procuratorernes Salairer og Diæter i offentlige Sager be

) Rocst. St. T. II. 2076.
- ) Roesk. St. T. II. 1377.
  - ) Rocsk. St. . II. 2321.

+) Roest. St. 3. II. 911, Bekg. om Provindsialst. Betænkninger. træffer, da, som der allerede ved Fr. 24 Oct. 1806 er tilstaaet 11 Jul. bemeldte Procuratorer en efter Sagens Beskaffenhed i ethvert Tilfælde lempet Betaling for deres Arbeide i offentlige Sager, finder Kongen ingen tilstræffelig Anledning til at giøre nogen; Forandring eller nærmere Bestemmelse i de i saa Henseende gieldende Regler, ligesom han heller ikke finder tilstrækkelig Grund til, for Underrets-Procuratorerne ved et særeget Lovbud at forhøie de i Pl. 21 Marts 1800 bestemte Dicetpenge. 11) I Anledning af Provindsialstændernes Andragende om vore Fængslers bedre Indretning) bar Cancelliet efter Kongens Befaling, igiennem samtlige Overøvrigheder indhentet nøjagtige Oplysninger om Arresternes Beskaffenhed paa de forskiellige Steder i Riget, og vil Kongen angaaende Udvidelse eller standsættelse af de Fængsler, der maatte findes at trænge til en saadan, tage nærmere Beslutning, efterat have modtaget Betænkning fra en Commission, som Han har nedsat for at unders søge, hvilken Indflydelse der ved de flere i Danmark og Hertugdommene forestaaende Forandringer ved Straffeanstalterne bør tillægges de nyere Systemer for Fængselsvæsenet. 12) 3 Overeensstemmelse med Stændernes Petition, angaaende Ophævelse af den for vordende Brændevinsbrændere paabudne Examen, er det ved Kgl. Resol. 6 Nov. 1839 fastsat, at de Bestemmelser, som indeholdes i Refol. 9 Juli 1812 og 24 Febr. 1817, befiendtgiorte ved Cancell.-Pl. respective 26 Juli 1812 og 25 Juli 1817, angaaende de Vilkaar, under hvilke Tilladelse til at nedsætte sig som Brændevinsbrænder, kan meddeles, skulle være ophævede, hvorefter Cancelliet, ifølge allerhøie= •ste Befaling, d. 19 Nov. 1839 har udfærdiget en Placat des angaaende. 13) Kongen finder vel ikke tilstrækkelig Grund til at indrømme den af Provindsialstænderne attraaede forelø bige Meddelelse af de Lovudkast, der skulle forelægges Standerne, til disses Medlemmer og Suppleanterne. Men til Opnaaelse af det tilsigtede Diemed vil Han, forsaavidt Omstændighederne tillade det og Han efter Sagernes Beskaffenhed finder, at det kan være et tienligt Middel til deres Fremme i Steen-, ) Roest. St. S. II. 829. XXIII. Deels 1ste efte. mis die wexit (17) Bekg. om Provindsialst. Betænkninger. 11 Jul. derforsamlingen, foranstalte, at Udkastene med Motiver offent liggiores, naar de af Ham ere, approberede til Forelæggelse, hvil ket, som Folge heraf, ogsaa allerede har været Tilfældet med adskillige af de Lovudkast, der ville blive forelagte den forestaaende Forsamling *). 14) Ligesom Kongen ikke for 'Tiden seer sig foranlediget til at foretage nogen Forandring i de adskillige Kobberværker meddeelte Privilegier til ved Omreisende at forhandle deres Fabricata og tilfiøbe sig gammelt Kobber og Messing, saaledes finder Hán Betænkelighed ved ogsaa med Hensyn til Kobbersmedene at giøre Undtagelse fra de almindelige Regler om Maaden, hvorpaa Haandværkere maae afsætte deres Arbeider

- ). 15) Da der efter Kgl. Befaling bliver ved Pros

vindsialstændernes forestaaende Mode forelagt Dem et Udkast til en Anordning angaaende Landcommunevæsenet, og Kongen finder, at Gienstanden for Stændernes Andragende ***) om en Forandring i den ang. Pligtarbeide til Kirkerne d. 18 Apr. 1828 udgivne Pl. § 1, bedst vil kunne ordnes, naar Landcommunevæsenet er organiseret, saa vil Kongen, at bemeldte Andragende beroer, indtil det derefter erfares, om nogen nærmere allerhøieste Bestemmelse i saa Henseende giores fornoden. 16) J Anledning af det af Provindsialstænderne for Ostifterne indgivne Andragende angaaende Politiets Myndighed til at foretage Huusundersøgelser +), saavelsom af en lignende fra Provindsialstænderne for Nerre-Jylland indgiven Petition ++), ere Betænkninger indhentede fra Politiretten i Kbhvn, og fra Politidirecteuren sammesteds, og endelig fra de Tilforordnede i Heiesteret, hvorpaa Sagen er Kongen foredragen af Cancelliet. Efterat have taget samme under noieste Overveielse, har Kongen fundet, at det ifølge de almindelige Grundsætninger i de for Undersøgelsen af criminelle Sager gieldende Love, der uden for de Tilfælde, hvori særlige Bestemmelser hiemle en Undta- ) See Coll. Tid. S. 608.

) Roest. St. T. II. 2238.
- - ) Roest. St. T. II. 2221.

+) See Roest. Stændertid. I. 664. II. 1001 og 1023. ++) See Bib. Stændertid. I. 1315. II. 1721 og 1745. als XX Bekg. om Provindsialst. Betænkninger, , gelse, maa tiene til Regel for Dommeren eller Øvrigheden med 11 Jul. Hensyn til Betingelserne for Anvendelsen af Huusundersøgelser, ikke kan ansees tvivlsomt, at dette Middel til Sandhedens Opdagelse kun bliver at benytte, hvor der er skiellig Formodning om en Forbrydelse, der efter sin Natur siffrest fan opdages ved dette Middel, eller hvor dette endog mulig kan tiene til at oplyse en mistænkt Persons Skyldfrihed eller ringere, Skyld, og at det er vedkommende Dorigheds eller Demmers Pligt at tage det noiefte Hensyn paa den ene Side til den Interesse, som den Opdagelse, der kan ventes ved Hielp af slig Undersogelse, kan have enten for det Offentlige eller for den Person, hvis Uskyldighed mulig derved kunde fomme for Dagen, og paa den anden til den Krænkelse, som Undersøgelsen efter dens særs deles Beskaffenhed og de personlige Forhold kan paaføre de Bedkommende, og veie disse Interesser imod hinanden, ligesom vedkommende Embedsmand maa staac til Ansvar, naar han i saa Henseende ikke bruger pligtmæssigt Overlæg. Da Kongen derhos maa antage, hvad og Stænderne have erfiendt, at Grænd serne for Anvendelsen af Huusundersøgelse ikke noiagtig lade sig bes stemme ved en almindelig Lov, og det mindst naar ikke denne Gienstand behandles i Forbindelse med den øvrige inquisitoriske Myndighed, saa fan Kongen ikke ansee det for nødvendigt, at der for Tiden herem udarbeides en Anordning. Betreffende de Former, hvorunder Huusundersøgelse bør udføres, da maa Kongen ligeledes finde det grundet i Sagens Natur og de gieldende Love, at den udenfor de Tilfælde, hvori særegne Anordninger hiemle en anden Fremgangsmaade, saasom Pl. ang. Processens Form i Skovforbrydelsessager af 26 Juli 1837 § 6, bør udføres af den Politisvrighed eller Dommer, der har besluttet Undersøgelsen, og at der over det, der under Forretnin gen passerer, bør holdes vedbørlig Protocol, og iøvrigt ult, iagt tages, hvad Lovgivningen, navnlig Pl. 27 Dec. 1837, har foreskrevet med hensyn til deslige Forretninger. Deg maa i Kbhon en Politiassistent eller anden til Politiets Hielp ansat Kgl. Embedsmand eller en af de ved Lands-Over- samt Hof- og Stads-Rettens Justitscontoir ansatte Embedsmænd kunne af Politidirecteuren eller vedkommende undersøgende Dommer (17*) Bekg. om Provindsialst. Betænkninger. 11 Jul. bemyndiges til, i deres Sted og under Jagttagelse af de for selve disse Embedsmænd gieldende Forskrifter at udføre Forret ningen, ligesom og en By- eller Herredsfoged eller Birkedommer i fit Forfald kan paa lige Maade lade en slig Forretning udføre af en conftitueret Fuldmægtig. Saa maa Kongen og med Provindstalstænderne for Dstifterne erfiende Nødvendigheden af, at det undtagelsesviis maa være Øvrigheden eller Dommeren tilstedt at lade en Forretning af foranførte Slags udføre af andre dertil beordrede paalidelige Mænd, saafremt det paa Grund af særdeles Omstændigheder er uundgaaelig nødvendigt, for at de til Sandhedens Opdagelse fornødne Nanfagninger i Tide kunne blive foretagne, hvilket f. Ex. stundom kunde blive Tilfældet ved de Ransagninger efter strandet Gods, der hiemles ved Fr. 28 Dec. 1836 § 13. Dog bør der i Tilfælde af dette Slags gives de udnævnte Mænd hensigtsmæsfige Forholdsregler til Sikkerhed for, at de ikke alene med behørig Noiagtighed, men ogsaa med al den Skaansel og Varsomhed, som Diemedet tilsteder, ville udføre deres Forretninger, hvorhos der stedse bør af dem forfattes en noiagtig skriftlig Rapport angaaende Alt, hvad der under Forretningen er passeret, hvilken bør fremlægges ved Embedsmandens Protocol samt forelæses for de Paagieldende, ligesom Indholdet og, naar samme modsiges, bør beediges. Saa bør det og i ethvert Tilfælde, hvor en Forretning, der ei udføres af vedkommende Embedsmænd selv, giør lukte Giemmers eller Papirers Giennemsyn fornødent, staae den Paagieldende frit for at forlange, at hine Giemmer eller Papirer blot tages under Forvaring, indtil de af vedkommende Embedsmand selv kunne undersøges. Uagtet Kongen nu heller ikke finder en ny Anordning fornøden angaaende de. Former, der saaledes blive at iagttage ved Udførelsen af Huusundersøgelser, saa har han dog paalagt Cancelliet ved Circulaire at bringe de forestaaende Regler til vedkommende Øvrigheders og Dommeres Kundskab *). 17) J Anledning af Stændernes Petition angaaende nærmere Bestemmelse af de Deputeredes Functionstid har Kongen under 9

) See Ganc. Circ. 7 Mai i Goll. . S. 577. Bekg. om Provindsialst. Betænkninger.

Marts d. A. udstedt en Bekiendtgiorelse, hvori Han, i Over: 11 Jul. censstemmelse med Provindsialstændernes Indstilling, har be fremt, at de 6 Aar, hvorpaa de Deputerede i Provindstalstænderne saavelsom Suppleanterne vælges, blive for de Valg, der ere foretagne ifølge Pat. 21 Mai 1834, at regne fra 1 Jan. 1835 og for fremtidige almindelige Valg fra den paa Udløbet af de 6 Aar, hvori de ældre Valg gielde, følgende 1 Januar. Det er derhos Kongens Villie, at der saavel i nærværende Aar som siden i ethvert Aar, ved hvis Slutning de Stænderdeputeredes Functionstid udløber, træffes saadanne Foranstaltninger, at de nye Balg kunne fuldbyrdes enten i Slutningen af Aaret eller, hvis Stænderne maatte være forsamlede faalænge, at der ikke i den tilbagestaaende Deel af Aaret dertil blev den fornødne Tid, da inden Slutningen af Januari Maaned det paafolgende Aar, og har Kongen paalagt Cancelliet, herom at iagttage det Fornødne ved Udfærdigelsen af de behørige Ordrer til Valgdirecteurerne. 18) I Overeensstemmelse med Stendernes Andragender*) er Kongen sindet at ophæve Tallotteriet, naar det Afsavn i Statsindtægterne, som derved vil foraarsages, dækkes ved indirecte Paalæg, hvilket vil være Gienstand for Lovforslag, hvorover samtlige de nu forestaaende Forsamlinger af Provindsialstænderne ville blive hørte. 19) J Anled ning af Provindsialstændernes indgivne Andragende **), vil der blive forelagt Dem et Udkast til en Forordning, indeholdende nærmere Bestemmelser angaaende almindelig Pantsætning, hvori der er taget Hensyn til de af Provindsialstænderne foreslaaede Midler til at forebygge de af slig Pantsætning flydende Misligheder. 20 og 21) Med Hensyn til de af Provindsialstænderne for stifterne indgivne Andragender***), samt tildeels i Overeensstemmelse med en fra Provindsialstænderne for Nørrejylland indgiven Petition +), vil Kongen lade Provindsialstænderne forelægge et Udkast til en Anordning, indeholdende ) Roesk. St. Z. II. 2635.

- ) Roesk. St. T. II. 995.
  - ) Roesk. St. 3. II. 854 og 876.

+) Bib. St. 3. II. 574. 262 Bekg. om Provindsialst. Betænkninger. 11 Jul. Forandring af Bestemmelserne i Fr. 7 Marts 1827 angaaende de Høiesterets-Advocaterne og Procuratorerne ved Lands-Overfamt Hof- og Stads-Retten i Kbhvn og Landsoverretten i Viborg i Justitssager tilkommende Salairer. 22) Foranlediger ved Stændernes Andragende *) om Tidenders og Journalers Forsendelse med Posten, har Kongen under 10 April d. A. udgivet en Placat, hvorved der er tilstaact Blade og Tidsskrifter de muligste Lettelser i Henseende til Forsendelsen med Posten. Dog har Kongen med særdeles Hensyn til den nuværende Retning i en Deel af den periodiske Presse, fundet Betænkelighed ved, saaledes at lette Afsætningen af ethvert Tidsskrift eller Blad, hvorimod saadan Lettelse ved Kgl. Resolution vil blive tilstaaet ethvert Blad eller Tidsskrift, hvis Beskaffenhed ikke indeholder særdeles Grund til at afslaae samme. Derhos har Kongen fundet det fornødent, at de Bevillinger, hvorved foranførte Lettelser tilstaaes, clausuleres saaledes, at Begunstigelsen i Henseende til Postforsendelsen igien ophorer, naar Juftitsaction senere maatte blive anlagt i Anledning af nogen i samme indført Artikel, dog at den igien indtræder, saasnart Vedkommende ved endelig Dom frifindes for saadan Tiltale. 23) J Overeensstemmelse med Stændernes Petition **), har Kongen refolveret ***), at den i Reser. 28 Febr. 1821 § 3 indeholdte og ved Resol. 22 Dec. 1824 modificerede Bestemmelse skal bortfalde, dog saaledes, at indtil videre ikkun de skulle være berettigede til at erhverve Borgerskab som Hosekræmmere og Lærredshandlere i Kbhvn, der have tient enten ved denne Handel eller i Silke, Ulden- og Lærredskræmmer-Lauget i det samme Tidsrum, som anordningsmæssig udfordres til Optagelse i fornævnte Laug. 24) Betreffende det af Standerne indgivne Andragende +) om Udvidelse af Pl. 1 Juni 1821, da er der under 20 Marts 1839 meddeelt Mentekammeret Bemyndigelse til, indtil videre at udstede Passe for

) Roest. St. 3. II. 2798.

") Roest. St. 3. II. 2300.

- - ) See Raadstue-pl. 8 Mai 1840.

+) Roest. St. T. II. 2313. Bekg. om Provinssialst. Betænkninger. fremmede Staters Underſaatter paa afgiftsfri Indførsel til Js 11 Jul. land af tilhuggede Træbygninger med samtlige til disses Opførelse fornødne Materialier og forarbeidede Bestanddele *). (+) Kgl. Bekg. til de Holsteenske Provindsialstænder. 11 Jul. Gen. Toldk. Pl. (Refol. 11 Jul.) for Danmark ang. For: 14 Jul. toldningen af Tommer og Træ. S. 401. Det har behaget Kongen provisorisk at bestemme: 1) At det ved fulde Tommerladninger i Dæksskibe maa staae de Handlende frit at fortolde efter Cubikmaal, naar Ladningen udlosses ved et Toldsted. 2) At det, naar der afgives specielle Angivelser til Fortoldning af Tømmer efter Cubikmaal, maa være tilstrækkeligt, at de handsende, foruden Tømmervarernes Stykketal og Slags, alene opgive deres Længdemaal, og at ingen Mulet bliver at erlægge for et Overmaal paa Planker og Brædder af 1 Fod og paa andre Tommervarer af 2 Fod. 3) At Indførselstolden af Rundtommer, som indføres til Aptering, nedsættes 25 pet. Gen. Toldk. Pl. for Danmark ang. Ophævelse af Ud: 24 Jul. førselstolden paa Bark og Egetømmer, samt af Indførselstolden paa Egetømmer. S. 402. Under Forbehold af derom at indhente Betænkning fra Provindstalstænderne for Kongeriget og for Hertugdømmene, har det behaget Kongen provisorisk at bestemme: 1) Den i Ud førselstoldtariffen af 1 Mai 1838 fastsatte Told for Bark og Egetemmer falder bort. 2) Den i Indførselstoldtariffen af 1 Mai 1838 anordnede Told for Egetømmer bliver herved ophævet, og skal Egetømmer for Fremtiden indgaae, toldfrit. (+) Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. samme Gienstand. Brødtart f. Kbhvn. S. 468. 24 Jul. 31 Jul. (+) Pat. hvorved de raadgivende Provindsialstænder 25 Aug. for Nørre-Jylland sanimenkaldes til at møde i Viborg d. 14 Oct. (Jovrigt ligelydende med Pat. 9 Marts 1840). (+) Pat. hvorved de Slesvigste Provindstalstænder sam: 25 Aug. menkaldes. Sec pl. 22 Mart. 1839. 28 Aug. 264 Pat.ang. Valgene af Stænderdeput. og Suppl. (+) Pat. ang. Valgene af Deputerede til en Stænderforsamling for Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter samt Island og Færøerne. Da det Tidsrum af 6 Aar, hvorpaa de Deputerede faavelsom Suppleanterne til de raadgivende Provindsialstænders Forsamlinger ifølge Fr. 15 Mai 1834 § 7 cft. Pat. 21 Mai 1834 ere valgte, i henhold til Kgl. Bekiendtg. 9 Mart. d. A. for Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stif ter samt for Island og Færøerne udløber med 31 Dec. indeværende Aar, og det derhos er Kongens Billie, at der faavel i nærværende Aar som siden i ethvert Aar, ved hvis Slutning de Stænderdeputeredes Functionstid udløber, træffes saadanne Foranstaltninger, at de nye Valg kunne fuldbyrdes enten i Slutningen af Aaret eller, hvis Stænderne maatte være forsamlede faalænge, at der ikke i den tilbagestaaende Deel af Aaret dertil bliver den fornødne Tid, da inden Slutningen af Január Maaned det paafølgende Aar, saa vil Kongen, at i Overeensstemmelse hermed de ifølge det Ovenanførte fornødne nye Valg begyndes og tilendebringes. Idet Kongen herved fundgiør dette for samtlige Underſaatter i Siallands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter, befaler Han tillige saavel de Embedsmænd, som efter de i forbemeldte Fr. 15 Mai 1834 indeholdte Forskrifter skulle meddele Balgdirecteurerne de til Valglisternes Forfattelse nødvendige Efterretninger, Fortegnelser og Extracter eller paa anden Maade skulle gaae dem tilhaande, som overhovedet Alle, hvem det ifølge Forskrifterne i Fr. paaligger at udføre noget Arbeide eller medvirke ved Valghandlingen, at de lade det være sig magtpaaliggende det hurtigste muligt at udføre Kongens Villie og derved biquadrage til Opnaaelsen af Hans landsfaderlige Diemed. 28 Aug. 1 Sept. (+) Pat. ang. Valgene af Deputerede til en Stænderforsamling for Nørrejylland. (Ligelydende med Pat. af s. Dat. for Destifterne). Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. Udskrivning af Magafinkorn, ø og alm f. 1841 tilligemed Bestemmelse af Priserne, hvormed de Magasinkorn- og Fourage-vanPl.ang.Udskrivn. af Magasinkorn, Hø og Halm. 1840. titeter f. 1840, fom in natura ei ere blevne requirerede, skulle 1 Sept. betales. S. 403. Bekg. fra de Deputerede f. Finantserne ang. et forandret 12 Sept. Præg paa Species. (Refol. 8 Sept.) S. 405. Kongen har bifaldet, at Præget paa Species for Fremti den bliver: paa Adversen Hans Majestæts Brystbillede med Omsfrist Christianus VIII. D. G. Daniæ V. G. Rex, paa Reversen det fuldstændige af to Wildmænd holdte kronede Rigsvaaben med begge Ordenskiæder under den Kgl. Krone og Hermelinskappe; med Overskrift: 1 Species og under Vaabenet Aarstallet. Canc. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. Fortsættelsen af 14 Sept. en Frist til Foretagelsen af de ifølge Fr. 27 Mai d. A. fornødne Forandringer i Gildestatuterne. S. 406. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. Fortoldningen af Tommer 19 Sept. og Træ. S. 407. Pl. ang. Ovartalscoursen f. Oct., 17ov. og Dec. 19 Sept. (Ligelydende med Pl. 20 Dec. 1839, og følgende Pl. ang. denne Gienstand.) Pl. ang. en temporair Forhøielse af den ved Fr. af 15 21 Sept. Sept. 1832 6. fastsatte Afgift paa Fyens Stift til Odense Tugt og forbedringshuus. Cancell. S. 409. [C. T. S. 1451. Rocst. St. E. f. 1840. S. 192. 1156. og 1213 og Betænfn. S. 14.] Da Omstændighederne og deriblandt det forøgede Antal af Fanger i Odense Tugt- og Forbedringshuus have giort en Udvidelse og Forbedring af sammes Bygninger og Inventarium fornøden samt iøvrigt paadraget den en Underballance, hvortil der er tilstaact Stiftelsen i Forskud af Finantserne 4251 Rbd. af hvilke dog 1325 Rbd. 48 s., med hensyn til den interimistiske Benyttelse af bemeldte Straffeanstalt for en Deel af Jylland, der er bleven hiemlet ved Pl. 15 Febr. 1837, blive at afholde af de til at bestride Bekostningerne ved Viborg Tugt- og Forbedringshuus bestemte Fonds, saa vil Kongen, efterat have modtaget Betænkning i denne Anledning fra Provindsialstænderne for Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter samt Island og Færøerne, for at sætte ovenmeldte Stiftelse istand til ved siden af den samme tidligere paahvilende Gield Pl. ang. Odense Tugt- og Forbedringshuns. 21 Sept. at forrente og afdrage de 2925 Rbd. 48 s., som Finantserne saaledes for samme have udlagt, samt at afholde de forøgede 1q1Udgifter, som det tiltagende Fangetal vil medføre, for 10 Aar 25 Sept. 6 Dct. 8 Dct. fra 1 Januar 1840 have den Afgift til Odense Tugt og Forbedringshuus, der i Overeensstemmelse med Fr. 15 Sept. 1832 § 6 skal efter det der bestemte Forhold svares saavel af samtlige Fyens Stifts Kiebstæder, som af begge dets Amters Repartitionsfonds, forhoiet til det Dobbelte, saa at der for 10 Aar i Alt bliver af Stiftet at udrede 3040 Rbd. Selv aarlig. Bekg. fra Politiet ang. Hundetegns Indløsning. S. 485. (+) Fr. ang. Forbindelsen af Hertugd. Holsteen og Lauenborg til en Transit-Toldforening. Kgl. Bekg. til Provindsialstænderne for Tørrejylland om Resultaterne af deres under deres Forsamling fra den 21 Jo Mai 1838 til den 25 Aug. s. A. afgivne Betænkninger og øvrige indgivne Andragender. Cancell. S. 410 [jvfr. Coll. . 1089]. Af de Forhandlinger, som ere foregaaede ved Provindsialstænderne for Norrejylland i Deres Forsamling fra den 21 Mai is 1838 til den 25 Aug. s. A., har Kongen med allerhøieste Tilfredshed erfaret, hvorledes De med Indsigt og redelig Iver have virket for Kongens og Landets Bedste. Efterat saavel de Betænkninger, som De have afgivet over de Dem til Overveielse forelagte Lovudkast, som og Deres øvrige Andragender paa det Noieste ere blevne prøvede, vil Kongen herved give Dem en samlet Underretning om de Beslutninger, der i saa Henseende ere blevne tagne. I. Af de Anordninger, hvortil Udkast enten i det hele eller for en Deel have været Provindsialstænderne forelagte, ere følgende udkomne: 1) d. 12 Decbr. 1838 Fr. om Toldvæsenet ved Toldgrændsen imellem Nørrejylland og Hertugdømmet Slesvig; 2) d. 24 Apr. 1839 Fr., hvorved Fr. 26 Oct. 1804 og Pl. 14 Decbr. s. A., som angaaer Gieldsforpligtelser, der indgaaes af Umyndige og Mindreaarige, forandres; 3) d. 15 Mai 1839 Pl., indeholdende nærs mere Bestemmelser angaaende det Sted, der i visse Tilfælde skal ansees som en Trængendes Fødested; 4) d. 15 Mai 1839 Pl., indeholdende nærmere Bestemmelser angaaende Forbud mod Bekg. oin Provindsialst. Betænkninger. 267 Reisepasses Udstedelse; 5) d. 22 Mai 1839 Pl., ang. Forbes 8 Oct. dring i Landsbyskolelærernes Kaar i Danmark; 6) d. 8 Juni 1839 Fr., indeholdende nærmere Bestemmelse angaaende Fremmedes Handelsberettigelse; 7) d. 11 Sept. 1839 Fr., ang. Bes handlingen af en bortebleven Persons Formue; 8) d. 27 Nov. 1839 Pl., indeholdende nærmere Bestemmelser om Omløben med Varer; 9) d. 27 Nov. 1839 Pl., indeholdende nogle yderligere Bestemmelser angaaende Brandassurancevæsenet for Landbygninger; 10) d. 27 Nov. 1839 Pl., indeholdende en nærmere Bestemmelse af 2. 5-3-18 og Pl. 18 Jan. 1788; 11) d. 6 Dec. 1839 Pl., ang. en forandret Bestemmelse i Lovgivningen om Alimentationsbidrag til uægte Bern; 12) d. 10 Jan. 1840 Fr., ang. Journalføringen ombord i danske Sfibe; 13) d. 11 Apr. 1840 Fr., ang. Straffen for Tyveri, Bedrageri, Falff og andre dermed beslægtede Forbrydelser; 14) d. 15 Apr. 1840 Fr., ang. Straffen for false Vidnesbyrd og anden Meeneed; 15) d. 20 Mai 1840 Fr., ang. Jagten i Danmark; 16) d. 23 Mai 1840 Pl., indeholdende nærmere Bestemmelser angaaende nogle Appellen i criminelle Sager vedkommende Puncter m. v.; 17) d. 23 Mai 1840 PI., indeholdende Modificationer i Fr. 12 Jun. 1816 ang. Straffen af Fængsel paa Vand og Bred; 18) d. 24 Jun. 1840 Fr. ang. Indførelsen af en ny Skyldsætning af Jordeiendomme m. v.; 19) d. 24 Jun. 1840 Pl., hvorved bestemmes en foreløbig Bekiendtgiørelse af Resultaterne af den ny Matricul for Danmark m. v.; 20) d. 8 Jul. 1840 Fr. for Danmark ang. det offentlige Kasses og Regnskabsvæsen i Almindelighed; 21) d. 8 Jul. 1840 Fr. for Danmark, indtil videre med Undtagelse af Bornholm, angaaende Amtstue-Oppebørslerne og de Oppeborsler i Kiøbstæderne, der ere af samme Slags som de, der paa Landet' vedkomme Amtstuerne m. v.; 22) d. 8 Jul. 1840 Fr., ang. det under det danske Cancellie henhørende Kasse og Regnskabsvæsen, med Undtagelse af det, der angaaer Brandforsiffringen, men med Tilføining af den Rigtighed, der for adskillige med Retspleien og Stiftevæsenet forbundne Inds tægter bliver at aflægge til Kentekammeret; 23) d. 8 Jul. 1840 Fr., ang. det under General-Toldkammer og CommerceBefg. om Provindsialst. Betænkninger. 8 Det. Collegiet henhørende Kasse- og Regnskabsvæsen. Af foranførte Anordningers Indhold ville Provindstalstænderne for Nørrejylland erfare, hvorledes de Bemærkninger, der saavel af Dem, som af Provindsialstænderne for Siællands, Fyens og Lollands- Falsters Stifter samt for Island og Færøerne have været frem satte ved de forelagte Udkast, ere blevne tagne under noieste Overveielse, og hvorledes Udkastene i Overeensstemmelse dermed have modtaget adskillige Forandringer, nærmere Bestemmelser og Tilføininger. Forsaavidt Provindsialstænderne i de Betænk ninger, som De have afgivet over de Dem forelagte Lovudkast, have fremsat Indstillinger og Henstillinger angaaende en eller anden yderligere Anordning eller Foranstaltning, som De ved at giennemgaae Udkastene have fundet Anledning til at sætte under Spørgsmaal, ere ogsaa disse tagne under noieste Overveielse. Forsaavidt De saaledes i Deres over den under Nr. 1 nævnte Fr. afgivne Betænkning *) have henstillet, at det bliver offentligen bekiendtgiort, hvilke Byer og Stæder der begrændse Tolddistrictet imod Norden, er det ved Skrivelser fra General- Toldkammer og Commerce-Collegium paalagt Amtmændene over Ribe og Veile Amter at lade udgaae en offentlig Befiendtgiørelse af Navnene paa de Byer og Stæder, der ifølge Bestemmelferne i bemeldte Fr. betegne den Linie, som i cen Miils Afstand fra Toldskiellet mellem Slesvig og Nørrejylland udgiør Grændse Tolddistrictets Grændse mod Norden. Hvad angaaer den af Dem i Deres over den under Nr. 9 nævnte Pl. afgivne Betænkning fremsatte Henstilling **), at det ved Collegial Circulaire maatte paalægges Branddirecteurerne at meddele de blandt Brandforsiffringens Interessenter efter Placatens § 2 udnævnte Mænd, paa deres Ferlangende, enhver skriftlig eller mundtlig Oplysning, som de ansee fornøden for at røgte deres Bestilling, da er det, i Overensstemmelse med hvad der af Provindsialstænderne for Siællands, Fyens og Lollands Falsters Stifter samt for Island og Færøerne var foreslaaet, fundet, at en saadan Bestemmelse rettere vilde have

) Bib. St. T. f. 1838 II. 680.
- ) Bib. St. 3. II. 168. Bekg. om Provindsialst. Betænkninger.

fin Plads i selve Placaten, og som Folge heraf er der givet 8 Det. fammes § 5 en Tilføining af det anførte Indhold. J Anledning af de af Provindsialstænderne i Deres Betænkning over den under Nr. 10 anførte Placat fremsatte Henstillinger*), har Kongen ladet udarbeide et Udkast til en Anordning angaaende Singlæsningen af Opbuds- og Fallit-Erklæringer samt af Ovrigheds -Resolutioner, hvorved en ellers myndig Person sættes i Umyndighedsstand, hvilket Udkast allerede har været Provindsialstænderne for Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter samt for Island og Færserne forelagt, og nu ogsaa vil blive Dem forelagt til Betænkning **). Ved at afgive Betænkning over den under Nr. 11 ommeldte Pl., have Provindsialstænderne henstillet ***), om ikke de nærmere Bestemmel ser og Indskærpelser af en Barnefaders Pligt til at bidrage til sit uægte Barns Underholdning, som senere Anordninger og Collegii-Resolutioner og Responsa indeholde, maatte blive sammendragne til en særegen Placat, hvortil Udkast maatte forelægges Stænderne. Da Kongen imidlertid ikke kan antage, at der gives noget almindeligt Spørgsmaal angaaende Alimentationspligten, med hensyn til hvilket der er nogen gyldig Grund til Tvivl, hvorimod de Spørgsmaal, som opstaac angaaende bemeldte Pligt, ordentligvis vedkomme de factiffe Omstændigheder eller ere grundede paa Uvidenhed eller Misforstaaelse af de gieldende Regler, saa har han ikke fundet tilstrækkelig Anledning til at udgive nogen saadan ny Lov. J Deres Betænkning over den under Nr. 13 anførte Fr. have Stænderne under Nr. 7 henstillet +), om der ikke burde skee en Forandring i den Fremgangsmaade, der nu bruges, naar en Person, der i Danmark tiltales for Tyveri eller anden Forbrydelse, under Sagens Drift overbevises at have giort sig skyldig i Forbrydelser i Hertugdommene, og om ikke navnlig Straffelovene paa det Sted, hvor Tiltalen foregaaer, i saadanne Til-

) Bib. St. 3. II. 39.

") See Anhang til Goll. . No. 26. S. XLVI.

- ) Bib. St. T. II. 400.

+) Bib. St. 3. II, 1603. if to Befg. om Provindsialst. Betænkninger. 8 Dct. fælde burde anvendes. Men, sfiondt det maa erkiendes, at den i den omhandlede Henseende nu brugelige Fremgangsmaade er forbunden med adskillige Uleiligheder, har Kongen dog, under den betydelige Forsfiel, der saavel med Hensyn til Tyveri som med hensyn til andre Forbrydelser for Tiden finder Sted imellem Kongerigets og Hertugdommenes Straffelove, fundet overveiende Betænkeligheder ved, saalænge en større Lighed ikke er tilveiebragt, at foreskrive den af Stænderne paapegede Regel. J Anledning af den af Provindsialstænderne i Deres Betænkning over den under Nr. 18 nævnte Fr. under Nr. 6 fremsatte Indstilling *), har Kongen paalagt Cancelliet, efter forudført Brevverling med Rentekammeret, at udarbeide og derefter forelægge Ham et Udkast til yderligere Bestemmelser, sigtende til at regulere de i § 18 af den ommeldte Fr. nævnte Rettigheder. J Deres Betænkning over den nysnævnte Th have Stænderne under Nr. 7 indstillet, at alle de Udstykninger, som ere udførte siden Fr. 3 Dec. 1819 traadte i Kraft, maatte overføres i den ny Matricul saaledes, at det ny Hartkorn fordeles paa Parcellerne i samme Forhold som det gamle, nemlig efter den for enhver særskilt Udstykning fores tagne ny Taxation. Da imidlertid en saadan Fremgangsmaade vilde stride mod Principet for den ny Skyldsætning, idet denne i Reglen skal grunde sig paa Jordernes Beskaffenhed paa den Tid, da selve Matriculŝtaxationen sfete; da bemeldte Fremgangsmaade derhos vilde frembyde betydelige Vanskeligheder ved de Undersøgelser om for heit ansat Hartkorn, som Eiere af deslige Parceller maatte finde sig foranledigede til at begiere; da det fremdeles fra flere Sider er hoist tvivlsomt, om de ved Udstykninger foretagne Tapationer maatte være paalideligere end Matriculstagationerne, og da endelig Provindsialstænderne for Sjællands, Fyens og Lollands - Falfters Stifter samt for Island og Færøerne i deres Betænkning over Lovudkastet have erklæret sig imod denne Indstilling, har Kongen ikke funnet tage samme tilfølge. Med Hensyn til den af Provindsialstænderne ved § 1 af Pl. Nr. 19 under Nr. 1

) Bib. St. T. II. 2058. Bekg. om Provindsialst. Betænkninger.

giorte Indstilling *), vil Kongen have Stænderne meddeelt, 8 Dct. at de i den anførte Placats & 1 nævnte foreløbige Undersø gelser til Regulering af Matriculprotocollerne allerede vare be gyndte, førend nogen af de tidligere Stænderforsamlinger derpaa havde andraget. Endnu have 3 Lovudkast været forelagte Provindsialstænderne, nemlig 1) Udkast til en Placat, bes træffende en forbedret Indretning ved Moller til Forebyggelse af Selvantændelse **); 2) Udkast til en Anordning, betræffende nogle Modificationer i den bestaaende Lovgivning om Erhvervelse ved Hævd ***), og 3) Udkast til en Anordning, indeholdende Bestemmelser til Conservation af Sfiode- og Pantebøger m. m. i mødende Ulykkestilfælde +). Men, efterat de af Provindsialstænderne over bemeldte Love udkast afgivne Betænkninger ere blevne tagne under Overwielfe, er det blevet bifaldet, at samme stilles i Bero. 11. Paa de af Provindsialstænderne indgivne Andragender har Kongen følgende at tilkiendegive Dem: 1) Kongen har i Anledning af de fra Provindsialstænderne indkomne Andragender ++) besluttet snarest muligt at ophæve Tallotteriet saavel i Danmark som i Hertugdommene. Men, da dette for Tiden ikke lod sig iværksætte, uden at det Affavn i Statsindtægterne, som derved vilde foraarsages, paa anden Maade blev dækket, saa har han været betænkt paa at indføre en Afgift, hvorved denne Dækning funde tilveiebringes. Da imidlertid den saaledes paatenkte Plan ikke for Tiden lod sig udføre, saa har han foranstaltet Provindsialstænderne for Sial-, lands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter samt Island og Færserne forelagt tvende Lovudkast angaaende de Afgifter, ved hvis Hielp den af Tallotteriets Ophævelse flydende Afgang, forsaavidt Danmark angaaer, foreløbig skulde dækkes i 2 Aar, Bib. St. 3. II. 2092.

) Bib. St. 2. I. 85 og II. 168.
- - ) Bib. St. 3. 1. 617 og II. 458.

+) Bib. St. Z. I. 628 og II. 97. ++) Bib. St. 3. II. 1670-1685. Bekg. om Provindsialst. Betænkninger. 8 Det. hvorimod bemeldte Lotteri fra 1 Jan. 1841 sfulde være ophævet i Danmark, og al Collection for de holsteenske Tallotterier fra den Tid ophøre i dette Rige. Efterat Han nu har modtaget bemeldte Stænders Betænkning, har han med Hensyn til sammes Indhold besluttet at sætte Sagen i Bero, indtil Han kan forelægge Stænderne den endelige Plan, ved hvis Hielp samtlige Tallotterier i Kongens Lande kunne være at ophæve. Jøvrigt er det Kongens Billie, at ingen Collectioner oprettes paa Steder, hvor saadanne for Tiden ikke findes ; men, hvorvidt ellers nogen midlertidig Indskrænkning i Tallotteriet maatte være til sand Nytte, forbeholder Han Sig nær mere at overveie. 2) Med Hensyn til den af Provindsialstænderne indgivne Petition angaaende adskillige Nationalbanken vedkommende Gienstande *), over hvilke Kongen har indhentet Betænkning saavel fra Directionen for bemeldte Bank som fra den Kgl. Bankcommissair, vil Kongen have bemeldte Stænder tilkiendegivet: at det, efter den Nationalbanken under 4 Juli 1818 forundte Octroi, ikke paaligger samme at lade Registrene over de den tilhørende Bankheftelser i faste Eiendomme tinglase, eller at meddele Rettens Betiente til Notering i Pantebøgerne Lister over alle de i Enhvers District skete Indfrielser af bemeldte Heftelser, og at Han saaledes ikke finder Sig anlediget til at foranstalte Noget i saa Henseende. Da derhos Nationalbankens Octroi viser, at der for af Heftelsesrenternes Beløb for Jorder og Tiender, hvilke dog ifølge det aabne Brev af 4 Dec. 1838 ere nedsatte til, ikke hviler nogen Capitalgield paa Eiendommene, men bemeldte Heftelses Renter derimod kun ere at betragte som en i Eiendommene fortrinlig prioriteret Afgift, for hvilken er bevilget Liquidation i de Kgl. Skatter, saa findes ingen Anledning til at udstede den af Stænderne i Forslag bragte Befiendtgierelse desangaaende. Da endelig de af Stænderne fremsatte Henstillingspuncter angaae Gienstande, der ere overladte til Nationalbanfens alene ved dens Octroi og Reglement lovbundne Bestyrelse, saa kan Kongen heller ikke i saa Henseende, foranstalte videre

) Bib. St. T. II. 793-843. Bekg. om Provinsialst. Betænkninger.

end hvad der indeholdes i Reser. 11 Jul. d. A. ang. Banz 8 Det. kens Grundfond og Sedlernes Realisation. 3) Betreffende Stændernes Undragende ang. adskillige Forandringer i Fr. om Jordeiendommes Udstykning af 3 Dec. 1819 *), da, som de locale Forhold i Rigets forffiellige Egner ville have en væs fentlig Indflydelse paa Afgiørelsen af denne Sag, der iøvrigt kræver den noieste Overveielse, vil intet Lovudkast denne Gang funne forelægges Stænderne, faa meget mindre som ingen lignende Petition er indkommen fra Østifternes Stænderforsam ling. 4) Forsaavidt Provindsialstænderne have andraget paa Kobber Rigsbanktegnenes Løsning **), da meddeles Dem, at ligesom Indløsningen af de paa 16 ß lydende Rigsbanktegn allerede er iværksat, saaledes ville de øvrige ved Nationalbanfens Foranstaltning efterhaanden vorde inddragne, saasnart det fornødne Beløb af Rigsbankpenge Skillemynt ved Finantser nes Omsorg vil kunne erholdes udmyntet. 5) Sfiendt det af flere Aarsager, der allerede under Stænderforhandlingerne ere udviklede, ikke kunde findes hensigtsmæssigt, i Overeensstemmelse med det af Stænderne i saa Henseende giorte Andragende

- - ), at sætte Chaussearbeidet paa samtlige Veie i

Nørrejylland i Bero, indtil den paatænkte ny Beianordning kunde udkomme, saa er der dog ved Refol. 3 Apr. 1839 og 26 Febr. d. A. sørget for at lette Byrden for Besidderne af det veipligtige Hartkorn, det der ikke i noget af disse Aar er blevet affordret dem noget Naturalarbeide til Hovedlandeveiene, og intet høiere Pengebidrag, end det, som det øvrige contribuerende Hartkorn i de paagieldende Amter, efter de aarlige Udskrivningsplacater, har at udrede, ligesom bemeldte Hartkorn for Fremtiden vil faae den fornødne Lettelse, naar den Stænderne i Udkast forelagte ny Beianordning er traadt i Kraft. 6) 3 Anledning af Provindstalstændernes Petition om, at det maatte paalægges de Herredsfogder og Birkedommere samt Herreds- og Bir keskrivere, der for Fremtiden ansættes, at tage Bopal paa

) Bib. St. Z. II. 1052-1150.
- ) Bib. St. T. II. 92-96.
- ) Bib. St. 2. II. 932-966.

XXIII. Deels 1ste efte. (18) 274 Befg. om Provindstalst. Betænkninger. 8. Det. Steder, der ere beqvemme for de vedkommende Jurisdictioners Beboere m. V. *), har Kongen refolveret, at det i, alle de Tilfælde, hvor det ikke paa Grund af Combinationen imellem en Kiøbstad og en Land - Jurisdiction er nødvendigt eller af andre Aarsager, faasom at Landjurisdictionen har sit Ting- og Arresthuus i en Kiebstad, tilraadeligt, at de i Landjurisdic tionerne ansatte Rettens Betiente have Bopæl i Kiøbstæderne, ved forefaldende Bacance tages under Overveielse, hvad der i den Bestalling, der meddeles den, som maatte blive beskikket i det ledigblevne Embede, hensigtsmæssigen kunde bestemmes om Stedet, hvor han skal tage Bopal, og at Cancelliet i Forestillingen om Embedets Besættelse herom giør Indstilling. Ligeledes har Kongen bifaldet, at det i de Tilfælde, hvor allerede en Herreds- eller Birkebetient uden dertil erhvervet Tilladelse har Bopæl i en Kiebstad, hvor han ei tillige har Em bede, skal, forsaavidt det efter samtlige Omstændigheder maatte findes tienligt for Jurisdictionens Beboere, paalægges ham at tage Bopæl i sin Jurisdiction, dog at dertil af Cancelliet tilstaacs en passende Frist, for at han derved kan sættes istand til paa taalelige Bilkaar at anskaffe sig en beqvem Bolig i Jurisdictionen. Ogsaa ere, ifølge Kgl. Befaling, samtlige Amtmænd i Danmark ved Circulaire fra Cancelliet blevne opfordrede til at tage under Overvcielse, i hvilke Tilfælde der maatte være overveiende Grunde til at foretage Jurisdictions= Forandring i dem underliggende Embedsdistricter og derom at giøre Andragende til bemeldte Cancellie. Endelig har Kongen bifaldet, at Idom Sogn under Ulfborg Herred i Ringkiobing Amt fra 1 Jan. 1841 henlægges fra bemeldte Herred til Ginding Herred. 7) I Anledning af Provindsialstændernes Andragende

- ) har Kongen ladet udarbeide et Udkast til en Anordning

betreffende en Forandring i Henseende til Forkyndelsen af Appellationsstævninger i Skiftesager, hvilket Udkast, efterat have været forelagt Provindsialstænderne for Dstifterne, bliz ver at forelægge den forestaaende Forsamling af Provindstalstæn= 0a11-2001 21 a(

) Bib. St. 3. II. 276-313.
- ) Bib. St. T. II. 431-444.

(81) .08-se II 19 32(" bae-284 11902 ( XX Bekg. om Provindsialst. Betænkninger. derne for Norrcjylland til Betænkning *). 8) Ved nøie at 8 Dct. prøve de Grunde, der ere anførte saavel for som imod den un der 1ste Indstillingspost i Provindsialstændernes Andragende, betreffende Meddelelsen af Øvrighedernes Erklæringer over Ansøgninger, fremsatte Begiering **), har Kongen fundet overveiende Betænkeligheder ved samme. Paa den ene Side vilde en saa dan Forskrift, i Særdeleshed naar den fik den i alt Fald fornødne Udvidelse, at Erklæringen ogsaa skulde meddeles alle Andre, der kunde have Interesse i Ansøgningens udfald, og at de Remonstrationer, der maatte fremkomme, saavel fra dem, som fra Supplicanten, giensidig skulde meddeles m. V., føre til en hoist skadelig Bidtløftighed og Forhaling af Sagernes Afgiørelse, medens en blot eensidig Meddelelse til Supplicanten kunde tænkes at have en fordærvelig Indflydelse paa den Upartiskhed, hvormed Erklæringen bør afgives. Paa den anden Side finder Kongen heller ikke, at en saadan Meddelelse er nødvendig for at beskytte Hans fiære og troe Underfaatter mod Forurettelse, da Han holder Sig forvisset om, at Hans Collegier og Departementer ikke under nogen Sag, hvori factiffe Data maatte være anbragte i de afgivne Erklæringer, uden at være ledsagede af tilstrækkelige Beviser, lægge saadanne Data til Grund for Sagens Afgiørelse, forinden der først er givet den Vedkommende Leilighed til derover at yttre sig. Hvad Stændernes 2den Indstillingspost angaaer, da, ligesom det følger af sig selv, at ingen Ansøgning, der kan komme i Conflict med andres Rettigheder, maa af Kongens Collegier eller Departementer bevilges eller indstilles til Kongen, med mindre der er givet de Paagieldende Leilighed til at erklære sig over de factiffe Omstændigheder, som ved Sagens Afgiørelse maatte komme i Betragtning, faaledes nærer Kongen heller ingen Tvivl om, at dette neie iagttages. Stændernes 3die Indstillingspost bortfalder som Folge af, hvad Kongen har resolveret med Hensyn til Deres 1ste Indstillingspost. 9) Over Provindsialstændernes Andragende, betreffende adskillige Lettel-

) See Pl. 20 Jan. 1841.

38-109 13.19 dia (

) Bib. St. 3. II. 577-617. se81-c081 31.(**

(18*) Bekg. om Provindsialst. Betænkninger. 8 Det. fer for det værnepligtige Mandskab *), har Kongen modtaget Cancelliets Betænkning. Men, forinden han afgiver Sin Resolution paa denne Sag, har han fundet Sig foranlediget til derover at forlange Betænkning fra den ved Parolbefaling af 3 Febr. d. A. nedsatte Militair-Commission. 10) Da Ufbenyttelsen af Band til Jordafgrødens Forbedring først i den fildigere tid har begyndt at udbredes her i Riget, og det endda ikke i noget betydeligt Omfang, og det følgeligen endnu ikke har vist sig, hvilke Spørgsmaal der i den Anledning fornemmelig ville blive at afgiere; da Man derhos, ved i nogen Tid at udsætte Sagens Afgiørelse, vil faae Leilighed til at erhverve nærmere Erfaringer, ogsaa i legislativ Henseende, fra andre Stater, hvor Engvandings-Anlæg i større Omfang allerede i længere tid have fundet Sted; da fremdeles de for Danmark gieldende Anordninger om skadeligt Bands Afledning i deres Princip ere retfærdige og billige, saa at ingen væsentlige Forandringer forsaavidt ville være fornødne, og da endeligen en Anordning angaaende Communalvæsenet paa Landet, som Kongen vil lade Stænderne forelægge, muligen vil faae Indflydelse paa de Modificationer i Detailbestemmelserne, hvorom der er Spørgsmaal, saa har Kongen anfeet det rigtigst i nogen Tid at udsætte Udarbeidelsen af den Anordning, hvorved i Overeensstemmelse med Stændernes Andragende, Reglerne for Afbenyttelse af Band til Jordafgrødens Forbedring nærmere sfulde bestemmes i Forbindelse med Reglerne for skadeligt Bands Afledning **). 11) I Anledning af Provindsialstændernes Petition, sigtende til flere offentlige Lægers Ansættelse i Norrejylland ***), har Kongen besluttet, at der for Fremtiden, naar de locale Forhold dertil give nogen Anledning, bliver at indføre i de Bestallinger, som udstedes til Districtslæs ger, at de have at finde sig i de 3ndskrænkninger eller Udvi delser af deres Districter, som til Forøgelse eller bedre Forde=" ling af Lægedistricterne maatte findes fornødne. Saa vil

) Bib. St. T. II. 401-431.

") Bib. St. 3. II. 1749-1803.

) Wib. St. . II, 1803-1832,

(* Bekg. om Provindstalst. Betænkninger. 277 Kongen og, at der oprettes tre nye Lægedistricter i den Deel 8 Oct af Norrejylland, som er betegnet i Stændernes tredie Indstilling. Grændserne for enhver af disse Embedsmænds Di stricter, saavelsom Stedet, hvor han skal boe, samt den Løn og øvrige Bilkaar, der skal tilstaaes ham, forbeholder Kongen Sig at bestemme efterat have modtaget nogle i saa Henseende fornødne yderligere Oplysninger. Endelig vil Kongen tage under Overveielse, hvorvidt def kunde være raadeligt til fuldere Opnaaelse af Diemedet med hine nye Lægers Ansættelse at tilstede Apothekers Oprettelse i Nærheden af de Steder, hvor de skulle tage Bopæl, forsaavidt saadanne ikke allerede findes der. 12) Kongen finder Sig ikke bevæget til at bevilge den af Provindsialstænderne foreslaaede Forening af Dftifternes og Norrejyllands Provindsialstænder *), hvilken vilde ophæve deres Egenskab som Provindstalstænder og forvandle dem til en Institu tion af en ganffe anden Natur. 13) Kongen har ladet Provindsialstænderne for Dstifterne forelægge et Udkast til en Anordning, indeholdende Forandring af Bestemmelserne i Pl. 7 Marts 1827 angaaende Sallarium for Heiesteretsadvocaterne og Procuratorerne ved Lands-Over- samt Hof- og Stads-Retten i Kiøbenhavn og Lands-Overretten i Viborg i Justitssager

- ), hvilket Udkast nu og bliver at forelægge Provindsialstænderne

for Nørrejylland. 14) Kongen finder vel ikke tilstrækkelig Grund til at indrømme den af Provindsialstænderne attraaede foreløbige Meddelelse af de Lovudkast, der skulle forelægges Stænderne ***). Men til Opnaaelsen af det tilsigtede Diemed vil han, forsaavidt Omstændighederne tillade det, og Han efter Sagernes Beskaffenhed finder, at det fan være et tienligt Middel til deres Fremme i Stænderforfamlingen, foranstalte, at Udkastene med Motiver offentliggieres, naar de af Ham ere approberede til Forelæggelse, hvilket allerede har været foranstaltet med hensyn til adskillige af de Lovudkast, som have været forelagte Pro- ) Bib. St. T. II. 843-932.

) See Roest. St. S. f. 1840 G. 213 joft. Bet. 2.
- ) Bib. St. T. II. 270-276..8101-98 1

278 Befg. om Provindsialst. Betænkninger. 8 Oct. vindsialstænderne for Ofstifterne, og som nu endvidere ville blive Provindsialstænderne for Nørre-Jylland forelagte. 15) Med Hensyn til Provindstalstændernes Andragende om For andring i Pl. 25 Febr. 1837 betreffende Stutteribesigtigelfer), vil Kongen have Stænderne tilfiendegivet: a) at det i Betragtning af den betydelige Forskiel, som finder Sted i Springpengene ved Fuldblodshingste og andre Hingste, vil være nødvendigt fremdeles at følge de i Placaten bestemte Regler om Fordelingen af Folhoppe-Præmier; b) at derimod, overeensstemmende med Stændernes Forslag, Stuttericommissionen for Fremtiden skal bestaae af Amtmanden som Præses, 2 Commissarier, som udnævnes af Directionen for Stutterivæsenet og Veterinairskolen, samt 2 af Amtmanden udnævnte sagkyndige Landmænd, af hvilke den ene skal være af Bonde standen, forsaavidt der i den paagieldende Egn findes en saadan med de fornødne Kundskaber; hvilken Forandring i Pl. 25 Febr. 1837 ved Pl. 8 Oct. d. A. fra Cancelliet er bragt til almindelig Kundskab; c) at hvad der af Stænderforsamlingen er indstillet angaaende Bekiendtgiørelsen af Stutteribesigtigelserne, angaaende Indbrændingen af de med Præmier belønnede Dyr samt angaaende Meddelelse af de præsenterede Dyrs Fortrin eller Mangler, har været iagttaget saavel i det foregaaende som i indeværende Uar, og d) at det, naar Stutteribesigtigelserne ere holdte i Aaret 1842, vil blive taget under nærmere Overveielse, hvorledes de Summer, som maatte blive normerede til Hesteavlens Fremme, paa den hensigtsmæs figste Maade blive at anvende, og vil det da nærmere blive bestemt, hvorvidt de Dnsker, som ere eller maatte blive fremsatte om Besigtigelsespræmiernes Vedbliven, kunde være at bevilge. 16) J Anledning af Stændernes Andragender, Rigets Finantsvæsen betreffende **), har Kongen endmere ladet det være Sig magtpaaliggende at henvende Sin Opmærksomhed paa den i samme omhandlede vigtige Gienstand. Med Tit fredsstillelse kan Kongen sige, at Hans Bestræbelser nærme sig

) Bib. St. T. II. 1645-1670.81
- )Bib. St. 3. II. 966-1018. (*** Bekg. om Provindsialst. Betænkninger.

et heldigt udfald og har han ladet Sig meddele en Beretning 8 Oct. fra Finantsministeren om de anstillede Undersøgelsers og udførte Arbeiders nuværende Stilling, hvilken Beretning han med Bifald har modtaget, ligesom Han har overdraget Sin Commissarius at meddele Provindsialstænderne bemeldte Beretnings Resultater. Han er saaledes forvisset om, at Opfyldelsen af Hans Villie om neiagtige Normal-Reglementers Forfattelse for hver Deel af Statshuusholdningen, og navnligen om Affattelsen af et Budget over Stats-Indtægterne og udgifterne for 1841, faaledes som samme er omtalt i Refer. 2 Jan. 1840 § 6, ikke vil møde nogen Hindring. 17) I Anledning af Provindsialstændernes Andragende om et Fyrs Anlæg paa Hanstedholmen

) er det, efterat denne Sag, som for flere Aar tilbage

allerede har været Gienstand for neiagtige Undersøgelser, paa ny er taget under Overveielse, blevet oplyst, at et saadant Fyr vel fremdeles maa ansees for særdeles nyttigt, men dog ikke faa nødvendigt for Fartens Sifferhed, at det kan ansees tilraadeligt at fremme samme med Tilsidesættelse af andre, navnlig for den indenlandske Fart mere fornødne Foranstaltninger; og er det desaarsag, for at ikke altfor store Bekostninger paa disse Anlæg paa eengang skulde medgaae, blevet bestemt, at det ommeldte Fyrs Anlæg endnu i nogen Tid skal udsættes. 18) I Anledning af Provindsialstændernes Andragende **) er Hobro Consumtionssted ved Refol. 1 Mai 1839 (Pl. 30 Nov.) næstefter, fra Begyndelsen af indeværende Aar oprettet til Toldsted. 19) Kongen finder overveiende Betænkeligheder. ved at indrømme den Forandring i Anordn. 6 Apr. 1832, hvorpaa Provindsialstænderne for Nørrejylland have andraget

- - ), og det saa meget mere som intet lignende Undragende

er indkommet fra Østifternes Provindsialstænder. Derimod har Kongen bemyndiget Cancelliet til i enkelte Tilfælde at give nogle Uars Udsættelse med Halmdukfernes Ufffaffelse, naar det oplyses, at de dermed forbundne Udgifter efter de Paagiel- Godoidnuit Tischiopni selve m6 domande i sinded Eind 10 laidagdan sel 156 jo i menor not on

) Bib. St. 3. II. 1685-1686.
) Bib. St. S. II. 1695-1706.
- Bib. St. Z. II. 1706-17201-18 28. 280 Bekg. om Provindsialst. Betænkninger.

8. Dch dendes Kaar ere altfor byrdefulde og Stedernes Beliggenhed medfører, at der ingen fær Fare er forbunden med slig udsættelse. 20) Anledning af det af Provinèsialstænderne for Norrcjylland indgivne Andragende angaaende Politiets Myndighed til at foretage Huusundersøgelser *), saavelsom et lignende fra Provindsialstænderne for Ostifterne, ere Betænkninger indhentede fra Politiretten i Kiøbenhavn og fra Politidirecteu ren sammesteds samt fra de Tilforordnede i Hoiesteret, hvorpaa Sagen er Kongen foredragen af Cancelliet. Efterat have ta get samme under noieste Overveielse, har Kongen fundet, at det ifølge de almindelige Grundsætninger i de for Undersøgelsen af criminelle Sager gieldende Love, der uden for de Tilfælde, hvori særlige Bestemmelser hiemle en Undtagelse, maa tiene til Siegel for Dommeren eller Dorigheden med Hensyn til Betingelserne for Anvendelsen af Huusundersøgelser, ikke kan ansees tvivlsomt, at dette Middel til Sandhedens Opdagelse kun bliver at benytte, hvor der er skiellig Formodning om en Forbrydelse, der efter sin Natur siffrest fan opdages ved dette Middel, eller hvor dette endog mulig kan tiene til at oplyse en mistænkt Persons Skyldfrihed eller ringere Skyld, og at det er vedkommende Øvrigheds eller Dommers Pligt at tage det neieste Hensyn paa den ene Side til den Interesse, som den Opdagelse, der kan ventes ved Hielp af slig Undersøgelse, kan have enten for det Offentlige eller for den Person, hvis Uskyldighed mu lig derved kunde fomme for Dagen, eg paa den anden til den Krænkelse, som Undersøgelsen efter dens særdeles Beskaffenhed og de personlige Forhold fan paafere de vedkommende, og veie disse Interesser imod hinanden, ligesom vedkommende Embedsmand maa staac til Ansvar, naar han i saa Henseende ikke bruger pligtmæssigt Overlæg. Da Kongen derhos maa antage, hvad og Stænderne have erfiendt, at Grændserne for Anven delsen af Huusundersøgelse ikke nøiagtig lade sig bestemme ved en almindelig Lov, og det mindst naar ikke denne Gienstand behandles i Forbindelse med den øvrige inqvisitoriske myndighed, faa kan Kongen ikke ansee det for nødvendigt, at der for Ti- BOTI

) Bib. St. T. II. 1721-1749.99 .68 (" Bekg. om Provindsialst. Betænkninger.

den herom udarbeides en Anordning. Betreffende de Former, 8 Set. hvorunder Huusundersøgelse bør udføres, da maa Kongen ligeledes finde det grundet i Sagens Natur og de gieldende Love, at den udenfor de Tilfælde, hvori særegne Anordninger hiemle en anden Fremgangsmaade, saasom Pl. angaaende Processens Form i Skovforbrydelsessager 26 Juli 1837 § 6, bør udføres af den Politiovrighed eller Dommer, der har besluttet Undersøgelsen, og at der over det, der under Forretningen passerer, bor holdes vedbørlig Protocol, og iøvrigt Alt iagttages, hvad Lovgivningen, navnlig Pl. 27 Dec. 1837, har foreffrevet med Hensyn til deslige Forretninger. Dog maa i Kiøbenhavn en Politiassistent eller anden til Politiets Hielp ansat Kgl. Embedsmand eller en af de ved Lands-Over- samt Hof- og Stads- Kettens Justitscontoir ansatte Embedsmænd kunne af Politidirecteuren eller vedkommende undersøgende Dommer bemyndiges til, i deres Sted og under Jagttagelse af de for selve disse Embedsmænd gieldende Forskrifter at udføre Forretningen, ligesom og en By- eller Herredsfoged eller Birkedommer i sit Forfald fan paa lige Maade lade en slig Forretning udføre af en constitueret Fuldmægtig. Saa maa Kongen og med Provindfialstænderne for Drifterne erfiende Nødvendigheden af, at det undtagelsesvis maa være Dvrigheden eller Dommeren tilstedt at lade en Forretning af foranførte Slags udføre af andre dertil beordrede paalidelige Mænd, saafremt det paa Grund af særdeles Omstændigheder er uundgaaelig nødvendigt, for at de til Sandhedens Opdagelse fornødne Ranfagninger i Tide kunne blive foretagne, hvilket f. Ex. stundom kunde blive Tilfældet ved de Ransagninger efter strandet. Gods, der hiemles ved Fr. 28 Dec. 1836 § 13. Dog bør der i Tilfælde af dette Slags gives de udnævnte Mænd hensigtsmæssige Forholdsregler til Sikkerhed for, at de ikke alene med behørig Neiagtighed, men ogsaa med al den Skaansel og Barsomhed, som Diemedet tilsteder, ville udføre deres Forretninger, hvorhos der stedse bør af dem forfattes en noiagtig skriftlig Rapport angaaende Alt, hvad der under Forretningen er passerer, hvilken bør fremlægges ved Embedsmandens Protocol samt forelæses for de Paagieldende, ligesom Indholdet og, naár samme modsiges, bør beediges. 282 Befg. om Provindsialst. Betænkninger. 8 Det. Saa bor det og i ethvert Tilfælde, hvor en Forretning, der ei udføres af vedkommende Embedsmænd selv, giør lufte Giemmers eller Papirers Giennemsyn fornødent, staae. den Paagieldende frit for at forlange, at hine Giemmer eller Papirer blot tages under Forvaring, indtil de af vedkommende Embeds mand felv kunne undersøges. Ulagtet Kongen nu heller ikke finder en ny Anordning forneden angaaende de Former, der saaledes blive at iagttage ved Udførelsen af Huusundersøgelser, faa har han dog paalagt Cancelliet ved Circulaire at bringe de forestaaende Negler til vedkommende Øvrigheders og Dommeres Kundskab *). 21) Kongen har resolveret, at der for Fremtiden skal tryffes en summariff Extract af de aarlige Regnskaber for hvert Amts Repartitionsfond, efter et af Kongen approberet Schema. Til den Ende har han bestemt, at vedkommende Oppeberfelsbetiente i ethvert Amt inden udløbet af hvert Aars Juni Maaned skulle tilstille Amtmanden en Extract af det foregaaende Aars Amtsrepartitionsfonds Regnskab i Overeensstemmelse med det ommeldte Schema; at Amtmanden derefter, forsaavidt der aflægges flere forskiellige saadanne Regnskaber af Amtets forsfiellige Amtsforvaltere, ſkiendt selve Repartitionsfonden iøvrigt er fælleds for de flere Amtstuc-Districter, har at sammendrage Extracterne i cen; at han derhos stray har at foranstalte samme trykt for Fondens Regning og endeligen, at han bar at sende Exemplarer af Extracterne til enhver til Sædegaardseiernes Balgclasse hørende Be boer i Amtet, til enhver Sognefoged sammesteds til Underretning for Sognets øvrige Beboere, til enhver af Amtets Justitsembedsmænd, til enhver af dets Provster til Underret ning for de vedkommende Præster, samt til enhver Kiøbstad i Amtet, der bidrager til Amts repartitionsfonden, ligesom ogsaa nogle Exemplarer blive at tilstille Rentekammeret og Commissionen for det statistiske Tabelværk. Det i Anledning af den her omhandlede Foranstaltning, som skal tage sin Begyndelse med Regnskaberne for indeværende Aar, Fornødne er ifølge Kgl. Befaling meddeelt alle Vedkommende ved Sirculaire til Ki-

) See Ganc. Circ. 7 Mai i E. . S. 577. dleón moit Bekg. om Provindsialst. Betænkninger.

gets Amtmænd med Tilkiendegivende, at, skiendt det oven: 8 Det nævnte Schema i Almindelighed neiagtigen bør følges, vil der dog Intet kunne være imod saadanne Tilføininger eller min=0 dre Forandringer, der paa Grund af locale eller temporaire Omstændigheder maatte findes nødvendige eller gavnlige. 22) I Anledning af Stændernes Petition angaaende nærmere Be=150 stemmelse af de Deputeredes Functionstid har Kongen under 9 Marts d. A. udstedt en Bekiendtgiørelse, hvori Han, i Overeensstemmelse med Provindsialstændernes Forslag, har bes fremt, at de 6 Aar, hvorpaa de Deputerede i Provindsialstæn=. derne saavelsom Suppleanterne vælges, blive for de Valg, der ere foretagne ifølge Pat. 21 Mai 1834, at regne fra 1 Jan. 1835, og for fremtidige almindelige Valg fra den paa Udløbet af de 6 Aar, hvori de ældre Balg gielde, følgende 1 Jan. Det er derhos Kongens Villic, at der saavel i indeværende Aar som siden i ethvert Aar, ved hvis Slutning de Stænderdeputeredes Functionstid udløber, træffes saadanne Foranstaltninger, at de nye Valg funne fuldbyrdes enten i Slutningen af Aaret, eller, hvis Stænderne maatte være for samlede faalænge, at der ikke i den tilbagestaaende Deel af Aaret dertil blev den fornødne Tid, da inden Slutningen af Janus arii Maaned det paafølgende Aar, og er det Fornødne i denne Henseende iagttaget ved udfærdigelsen af de behørige Ordrer til Valgdirecteurerne. Cancellie-pl., hvorved bekiendtgiøres en Kgl. Refol. ang. 8 Oct. en forandring i pl. 25 Febr. 1837 betreffende Stutteribesigtigelser m. v. S. 428. [E. T. 1093. 1220. Vib. St. E. I. 1077. II. 1645.] dan Kongen har i Anledning af et Andragende fra Provindfi alstænderne for Nørrejylland ang. Forandring i Pl. 25 Febr. 1837 betreffende Stutteribesigtigelser m. v. refolveret, at Stuttericommissionen, i Overcensstemmelse med Stændernes For flag, for Fremtiden skal bestaae af Amtmanden som Præses, 2 Commissarier, som udnævnes af Directionen for Stutteri væsenet og Beterinairffolen, samt 2 af Amtmanden udnævnte sagkyndige Landmænd, af hvilke den ene skal være af Bonde284 Pl. ang. Stutteribesigtigelser m. v. 8 Oct. standen, forsaavidt der i den paagieldende Egn findes en saadan med de fornødne Kundskaber. ambisid 10 Dct. Kgl. Kundg. f. de Slesvigste Provindsialstænder ang. Resultaterne af de af Dem i Aaret 1838 afgivne Betænk ninger. S. 429. 14 Oct. (†) Declaration af den Kgl. danske Regiering og den fri Hansestad Lybek, ang. de Danske og Lybekste Stibes Be handling i de giensidige Havne. (Udfærdiget giennem Ministeriet for de udenlandske Sager.) m Efterat H. M. Kongen af Danmark og den fri Hansestad Lybeks hoie Senat ere komme overeens om, ved giensidig Ophævelse af al Forffiel i Behandlingen af de danske og lybekske Stibe og sammes Ladninger i deres respective Havne, at bi drage til Udvidelsen af de mellem Danmark og den frie Hanse stad Lybek bestaaende Handelsforhold, erklærer det Kgl. Minifterium for de udenlandske Sager herved efter Kgl. Befaling, og i Medfør af det lignende Tilfagn, som er udstedt af den fri Hansestad Lybeks høie Senat, med hensyn til de danske Skibe: At i de danske Havne med Undtagelse af de danske Colonier (Grønland, Island og Færøerne deri indbe fattede), de lybekffe Skibe og andre Fartsier, ved deres Ankomst og Affeiling, skulle i Henseende til alle Told- Havne- Tønde Fyr- Lods- og Biergnings- Afgifter, og overhovedet med Hensyn til alle andre Paalæg eller Afgifter af hvilket= 0 a fomhelst Slags eller Benævnelse, der nu eller for Fremtiden tilflyde Statskassen, Stæderne, Communerne eller Privat- Indretninger, vorde behandlede aldeles paa samme Fod som de danske Skibe og andre Fartsier, og at de paa lybekffe Skibe og andre Fartsier ind eller udførte Barer, hvis Indførsel i Kongeriget Danmarks Havne i danske Fartsier lovmæssigen er tilladt eller vil blive tilladt, ikke skulle svare høiere eller andre Afgifter, end de paa danske Skibe og andre Far tøier ind- eller udførte Barer have at erlægge, ligesom ogsaa at de lybekske Skibe og deres Ladninger ved Farten giennem Sundet eller Belterne, ikke skulle svare høiere eller andre Afgifter og Paalæg end dem, som nu eller for Fremtiden erlagges af de meest begunstigede Tationer. Denne giensidige " Deel. ang. Danske og lybekffe Stibes Behandl. 285 1840. lige Behandling skal træde i Kraft fra den 1 Jan. 1841 og 14 Oct. gielde indtil den 1 Jan. 1851, og selv efter dette Tidspunct, med mindre den ene eller anden af de contraherende Parter senere udtryffeligen maatte erklære sin Hensigt, at lade sammes Birkning ophøre. I dette Tilfælde vil efter den af den ene contraherende Part til den anden giorte officielle Anmeldelse, at den giensidige lige Behandling skal ophæves, denne ikke destomindre forblive i Kraft indtil efter Forløb af tolv paa hiin. Anmeldelse følgende Maaneder. allo verad Efterat H. M. Kongen af Danmark og den fri Hanse stad Lybeks Senat ere fomne overeens om, ved giensidig Ophævelse af al Forskiel i Behandlingen af de danske og lybekffe Skibe og sammes Ladninger i deres respective Havne, at bidrage til Udvidelsen af de mellem Danmark og den fri Hansestad Lybek bestaaende Handelsforhold, erklærer den fri Hansestad Lybeks Senat herved, i Medfør af det lignende Tile fagn, som er udstedt af det Kgl. Danske Ministerium for de udenlandske Sager, med hensyn til de lybekske Skibe: At i de lybekske Havne de danske Skibe og andre Fartsier ved deres Unkomst og Affeiling, skulle i Henseende til alle Told- Havne- Tonde Fyr= Lods- og Bicrgnings- Afgifter, og overhovedet med hensyn til alle andre Paalag eller Afgifter af hvilketa somhelst Slags eller Benævnelse, der nu eller for Fremtiden tilflyde Statskassen, Staden, Communerne eller Privat-Indretninger, vorde behandlede aldeles paa samme Fod, som de Iybefffe Skibe og andre Fartsier, og at de paa danske Skibe og andre Fartsier ind- eller udførte Barer, hvis Indførsel i den fri Hansestad Lybeks Havne i lybefffe Skibe lovmæssigen er tilladt eller vil blive tilladt, ikke skulle svare høiere eller andre Afgifter, end de paa lybekffe Skibe og andre Fartøier ind- eller udførte Varer have at erlægge. Denne gienfidige lige Behandling o. f. v. *). (+) Specielt Regl. for Svendborg - Sunds Lodserier. 19 Oct. Admiral. og Commiss. Coll.

) Det Felgende er ordlydende overeensstemmende med det danske Minifteriums

Declaration. Regl. for Svendborg-Sunds Lodserier 1-4 S. 19 Oct. 1) Bed Indseilingen i Sundet østerfra skal være en Fastlods og en Reservelods, hvilke skulle boe paa Thorseng eller Thorse, saaledes at de kunne holde udkig med og gaae de Skibe faa betimelig imøde, som med Tegn for Lods komme Nord fra, at de kunne modtages forinden de komme til Thorse Rev og lodse dem hvor forlanges ind til Svendborg eller anden Losseplads i Sundet, eller igiennem Sundet Vefter efter. Disse Lodser tilkommer det og at udlodse fra Svendborg, Thorse Nev forbi, eller til Rudkiebing. 2) Ved den veftre Indseiling i Sundet skal ligeledes være 1 Fastlods og 1 Reservelods, hvilke skulle boe i Strandhusene vester for St. Jørgens By, saaledes at de kunne see de Sfibe, som komme vesterfra med Lodssignal heist, og gaae dem saa betimelig imøde, at de kunne modtages forinden de komme til Jdholmen eller Dødmandsgrunden og indføres til Svendborg eller anden Losseplads i Sundet, eller østerud af Sundet, Thorse Rev forbi, hvor forlanges. Disse Lodser tilhører det og at udlodse fra Svendborg, Dedmandsgrunden og Jdholmen forbi. Til længere fra Svendborg bortliggende Steder, saasom: Nyborg, Faaborg, Ersesfisbing, Kiffenæss (ved Indløbet til Flensborg Fiord), Assens og Aaroesund, staaer det Skibsforc ren frit for at falde eller tage hvilken af disse Stationers Lodfer han har meest Tillid til; herforuden er det begge Steders Lodfer tilladt at lodse til de øvrige i Tarten nævnte Steder, naar de ere bekiendte med og kunne paatage sig saadan Lodsning, uden at Lodferiet i Svendborg Sund derved forsømmes. 3) Ethvert Steds Lodser skulle holde de til Lodstienesten fornodne Fartøier. 4) Følgende Prikker skulle udsættes og stedse forsvarligen vedligeholdes paa efternævnte Steder i Sundet: a) af Ostresunds Lodser fra østre Indløb vesterefter: Om Styre bord: paa Thorse Rev 1 Priffe, paa grønne Odde paa Thorse. 1 Priffe, paa Kiæholms Flakket 3 Priffer, paa Lylors Odde as et paa Thoroc 2 Priffer, paa Asfesteen ded Thorse 1 Priffe, paa Lindhoved ved Thorse 1 Priffe, paa Flaffet for Skaarupserfund 1 Prikke, paà Stampemellehagen ved Fyen 1 Prikke, paa Drenbierghagen ved Fyen 1 Priffe, paa den ostre Ende af Kocholmsgrunden ved Svendborg 1 Priffe. Om Bagbord: Regl. for Svendborg-Sunds Lodserier 4-5 §. paa Middelgrunden paa Lonke 1 Priffe, paa Slotshagen paa 19 Oct. Thorseng 1 Priffe, paa Troensehage paa Thorseng 1 Priffe, paa Hagen ved Frederiksstad eller Troense 1 Prikke, paa Middelgrunden mellem Thorse og Thorseng 2 Prikker, paa Flakket sønderfor Drodden paa Thorseng 1 Prikke, paa Prodden paa Thorseng 1 Prikke, paa Deflakket paa Thorseng 1 Prikke, paa Skandseodden ved Thorseng 1 Priffe; b) af Bestresunds Lodser fra Svendborg vefterefter: Om Styrbord: paa Koe- Holmen ved Svendborg 2 Prikker, paa Muusegrunden ved Fyen 3 Priffer, paa Sandhagen for Strandhusene 2 Prikker, paa Dodmandsgrunden 3 Priffer. Om Bagbord: paa Sticl fiffegrunden ved Thorseng 4 Prikker, paa Jdholmstungen 2 Prikker, paa Jdholmsflakket 1 Priffe, paa Jdholmsrønner 2 Priffer, paa Skarverev 1 Prikke. Samtlige disse Semærker eller Priffer skulle staae 4 à 5 Fod over Vandet, og de af dem, som vise sig om Bagbord, naar man kommer Dfter eller Nord fra og vil passere Sundet igiennem Bester efter, ffulle være Stager med Halmviske; men de, som vise sig om Styre bord, Stager med Riis eller Koste paa. Prifferne indtages aarligen, naar Isen luffer Sundet for Skibsfarten, og udsættes igien om Foraaret, naar Sundet er feilbart. J Til fælde af Krigs Udbrud ere Lodserne pligtige at borttage samt 0.01 lige Somærker. Saalænge Prikkerne ere udsatte og behørig vedligeholdes, ere Lodserne berettigede til derfor at oppebære af ethvert igiennem dette Sund passerende Skib eller læstedrægtigt Fartei, naar der til dette ei har været brugt eller forlangt Lods, og følgelig ei heller af samme betalt Lodspenge, en Godt giorelse af 3 Abs. Selv for hver Commercelæst det saaledes igiennem Sundet passerende Fartoi er drægtigt, men af de under Svendborg Tolddistrict hiemmehørende Skibe eller Farteier iffun 1 Rbß. Sølv pr. Commercelæst, for hvilken Afgift dog Post- og Færgefartoierne, samt Fifferqvafer eller Fartoier, som alene fare med fersk Fisk, skulle være aldeles fritagne. Hvo, som enten borttager eller beskadiger de udsatte Prikker eller Sømærker, vil derfor vorde tiltalt og straffet. 5) Ved Skibenes Indseiling i Sunder, indkræves den for disse Priffer eller Mærker i Tayten fastsatte Betaling af Lodserne 352 01 288 Regl. for Svendborg-Sunds Lodferier 5-6 §. 19 Oct. felv, nemlig for de Skibe eller Fartøier, som komme øst eller nord fra, af de ved det østre Indløb ansatte Lodser, og for de Sfibe eller Farteier, som fomme vefter fra, af de ved det ve stre Indløb ansatte Lodser. Ethvert af disse Steders Lodser beholde for sig selv og dele imellem sig de Priffepenge, der falde ved det Sted, hvor de ere ansatte. Lodserne ere pligtige at give Qvittering for Priffepengene. Bed Udklareringen fra Svendborg erlægges disse Priffepenge til Toldkassereren sammesteds, naar Skibsføreren ikke kan godtgiore, at han ved Indgaaende har betalt samme til Lodserne selv. For den hermed havte Uleilighed nyder han den derfor i § 39 af det almindelige Lodsregl. 27 Mart. 1831 fastsatte Godtgiørelse. 6) Wed dette Reglement hæves de tidligere specielle Bestemmelser, fom ere givne for disse Lodserier, og ikke heri indeholdes. Jovrigt bliver den almindelige Lovgivning for Lodsvæsenet i Dan marf, nemlig Fr. og Regl. 27 Mart. 1831, at følge, forfaavidt samme i Henseende til disse Lodserier er anvendelig. 19 Oct. 19 Dct. (†) Tart for Lodserne ved det vestre Indløb til Svendborg. (+) Tart for Lodferne ved det østre Indløb til Svendborg. 19 Oct. (+) Specielt Regl. for Lodferiet paa Giedser - Odde Admiral. og Commiss. Coll. 1) Paa Giedser-Odde skal være en Faftlods og 2 Reserve. lodser, som bør holde 2de til Lodstienesten passende Seilvaade. Den faste Lods beboer det nærved Fyrtaarnet paa Giedser Odde, efter dette Collegii Foranstaltning, opbyggede Huus og har Brugen af den, dertil lagte Jordlod paa den Maade og under de Vilkaar, som det af Giedfergaards Eier udstedte Skiode hiemler. I tilfælde af Afgang skeer Afleveringen af Hufet efter Syn, og den afgaaende Lods eller hans Bo staaer til Ansvar for de Mangler, som derved befindes. De 2de Res servelodser skulle ligeledes beboe de for dem bestemte Fæstehuse. 2) Disse Lodser ffulle tillige være Oppassere ved Fyret paa Giedser, i hvilken Stilling de have at følge de Forskrifter, som i saa Henseende gives dem af det Kgl. General-Toldfammer og Commerce-Collegium. 3 Tilfælde af Vacance blandt Lods Regl. for Lodseriet paa Giedser-Odde 2-5 §. 1840, ferne, foreslaaer Fyrinspecteuren for den Kgl. Overlods, hvem 19 Oct. han til den ledige Lodsplads anseer dueligst, og dersom Overs lodsen ikke troer at kunne ansætte den i Forslag bragte Person, 8 bør han desangaaende giøre Indstilling til Admiralitets- og Commissariats -Collegiet. Den Lods, som i den ene af ovennævnte . Of Stillinger forseer sig saaledes, at han fra den ham betroede Post vot maa afskediges, har derved ogsaa sin Ret til den anden Be ftilling forbrudt. 3) Lodserne bør om de dem paaliggende Forretninger imellem sig træffe saadan Overcenskomst, at de til enhver tid baade kunne iagttage de dem i Henseende til Lodsningen paaliggende Pligter og tillige passe Fyret. 4) De mane ikke lodse til andre, end de i Tarttabellen anførte Steder, og altsaa i det længste til Grønsund; det forbydes dem saaledes at paatage fig Lodsning til noget paa den holstenske, meklenborgske eller pommerske Kyst beliggende Sted; men forlanges saadan Lodsning, da skulle de henvise Bedkommende til Lodserne i Nysted. Vil en Skibsfører lodses til Nysted, da fører Giedser Lodsen ham til Flinthorne, hvor han lader sig. 08 afløse af Lodsen fra Nysted, til hvilken Ende han paaminder ste Skibsføreren om betimeligen at heise Signal efter sidstnævnte Steds Lods; men skulde denne ved Ankomsten til Flinthorne ikke fees at komme ud, eller haardt Beir, Modvind eller Strøm giør det umuligt for ham at komme betids til Skibet, da er det Giedser Lods tilladt at føre Skibet lige til Nysted, i hvilfet Tilfælde Tegnet efter Lods bør vedblive at vaie og ikke nedtages, før Stedets Lods er kommen ombord og Skibet er bragt til Ankers. 5) Ved dette Regl. hæves de tidligere specielle Bestemmelser, som ere givne for dette Lodseri, forsaavidt de ikke héri indeholdes. Jøvrigt bliver den almindelige Lovgivning for Lodsvæsenet i Danmark, nemlig Fr. og Regl. 27 Mart. 1831, at følge, forsaavidt samme der er anvendelig. (t) Tart f. Lodseriet paa Giedser-Odde. 19 Dct. Canc. Pat. f. Slesvig indeh. Berigtigelse af en feil 20 Def. tagelse ved den danske udfærdigelse af Fr. 9 Jul. 1840 ang. de Bestemmelser, hvorefter de fra privatretlige Forpligtel sesgrunde hidrørende Fordringer mod Rentekammeret eller an= XXIII. Deels 1ste Sefte. (19) + 1840 290 Pat. indeh. Berigtigelse af Fr. 9 Jul. 1840. 20 De dre administrative Collegier kunne søges afgiorte ved Retter S. 440. gang. 28 Dct. Befg. fra Politiet ang. Anmeldelse af Tienestetyendes Conditionsforandring. S. 486. 30 Det. 24 Nov. Bredtart f. Rbhvn. S. 472. CancPl. (Refol. 19 Nov.), ang. Forstaaelsen af den 10 Post I. A. i Pl. 15 Jul. 1836. S. 441. Det har behaget Kongen at bifalde, at udtrykkene i Pl. 15 Jul. 1836 I. A. 10. "naar det ei er Tommelfingeren", maae forstaaes om alle i bemeldte Nummer nævnte Mangler ved en Finger, og følgelig ikke blot den Reserve, som mangler Tommelfingeren, men ogsaa den, som lider af en Slaphed i denne, eller har mistet det yderste Led af samme, maa forbigaaes ved Udskrivningen til den staaende hær. in sodalen] 24 Rov. Gen. Soldf. Befg. f. Slesvig og Holsteen ang. Ophævelsen af Told Oppebørselscontrollen ved Ochsenzoll og Oprettelsen af et nyt Toldsted paa Harkesheide. S. 442,502 Brødtapt f. Rbhvn. S. 474. 30 Nov. 1 Des. Admiral. og Commissar. Coll. Pl. (Refol. 20 Nov.), ang, en nærmere Bestemmelse af den Betaling, som for Sømærker, fra den 1 Apr. 1841 indtil videre, skal erlægges af Skibe, der indlobe i Præstøe Bugt eller Fiord. S. 443, Det har behaget Kongen at refolvere: I henhold til den Betaling, som for Semærker skal erlægges af Efibe, der indlobe i Præstee Bugt eller Fiord, vil Kongen, efter derover at have indhentet Betænkning af Provindsialstænderne for Dstifterne), at der, fra den 1 Apr. 1841 indtil videre, skal fors holdes efter folgende Bestemmelser: 1) Den ved Tagten for Prestec Fiords Lodferi af 19 Mai 1836 paabudne Betaling for Sømærker bliver fun at erlægge af de Sfibe, som løbe indenfor de af Lodserne udsatte Priffer i Præstøe Fiord og kla nerere ved Præstøe Toldsted. 2) Af de Stibe, som losse eller ee lade i Præstec Bugten udenfor Fiorden, ber, naar de klarere ved fornævnte Toldsted, crlægges i Somærke og Priffepenge ialt 5 bß. Solv pr. Commercelest, hvoraf 4 s. pr. Læst tilfalde

) Jofr. Roest. St. 3. f. 1840. S. 655. 2538. 2786 og Bet. 61, Pl. ang. Betaling for Sømærker.

1840. Lodserne og 1 s. pr. Last Præstøe Byes Havnekasse ; og bli= 1 Dee. ver der, hvis endog Omstændighederne maatte nøde til at indlobe og ankre ved Rønneklint eller i Præstee Fiord, ing vis dere Afgift end anfert at erlægge. 3) For de Skibe, som blot indløbe og ankre ved Nonneklint eller i Præstøe Fiord, uden at lodse eller lade under Præstøe Toldsted, erlægges i Sømærke eller Prifkepenge 6 Roß. Solo pr. Fod af Stibenes Dybgaaende indtil 8 Fod, hvilken Afgift oppebæres af og tilfalder Lodserne selv. Herved bliver i alle Tilfælde at iagttage, at ingen Sømærke- eller Prikkepenge bør svares af de Skibe, hvis Forere benytte fig af de ved fornævnte Lodseri ansatte Lodser. Derimod bortfalde, saavel de Priffepenge, Hvilke Lodserne, inden Regl. 19 Mai 1836 udkom, have oppebaaret af Skibe, der losse eller sade i Præstøe Bugt, som de, ved de Resol. 4 Nov. 1829 og 10 Sept. 1834, Præstoe Byes Havnekasse tilstaaede Mærkepenge af 3 M. pr. Mast for Sømærket paa Nordmandssand, der fremdeles af bemeldte Kasse bør bekostes vedligeholdt, og med hvilket det ifølge Negl. 27 Mart. 1831 § 56 paaligger Lodserne at have noie Tilsyn. Pat. ang. en Modification af Fr. 24 Oct. 1837 8 8 8 Dec. om Prøvehandelen i Slesvig og Holsteen. S. 444. (+) Pat. f. Holsteen indeholdende Forbud mod Eftertryk 12 Dec. af 3. p. F. Richters Værker.dung Fr. ang. nødvendig Appel i criminelle Sager. Can- 16 Dec. cell. S. 446. [3vfr. Ny C. T. f. 1841 S. 12, Rocsk. St. 2. f. 1840 S. 961, 1036 og Bet. 3; Vib. St. E. S. 1352 0. og 1476.]. Gr. Da Kongen har anseet det for rettest, at det ved en ny Lov bestemmes, i hvilke Tilfælde nødvendig Appel af crimi nelle Sager skal finde Sted faavel til Overretten som til Heiesteret, saa har han ladet begge Forsamlinger af de danske Provindsialstænder forelægge et Udkast til en Forordning, der indeholder de Bestemmelser, som han i fornævnte Henseende har fundet hensigtsmæssige, og, efterat Kongen derover har modtaget bemeldte Provindsialstænders Betænkninger, byder og befaler han herved som følger: 1) Naar Nogen ved en (19*) 292 Fr. ang. nødvendig Appeli crimin.Sager 1-2 §. 16 Dec. fædvanlig Underret er dømt til Frihedens Tab for Livstid, maa denne Dom, om end den Dømte dermed erklærer sig tilfreds, eg Dvrigheden heller ikke i Sagens særdeles Omstændigheder finder Anledning til at ønske samme indstævnet til høiere Ret, dog ikke fuldbyrdes, førend den er bleven prøvet ved Overretten. I de Tilfælde, hvor en Underretedom staaer umiddelbart under Høiesterets Paakiendelse, bør i Sager af foranførte Betydenhed Stedse Indstævning til denne øverste Domstol finde Sted, hvilket imidlertid ikke finder Anvendelse med hensyn til de af Lands= Over samt Hof- og Stads-Retten, som første Instants for Kiøbenhavn, paakiendte Sager. Dødsdomme blive stedse at indstævne ikke blot til Overretten, men og til Heiesteret, hvorfra, forsaavidt de der udfalde til Livsstraf, skeer Indberetning til Kongen. 2) Udenfor de i § 1 nævnte Tilfælde vil derimod ingen Straffedom være at indstævne til høiere Ret, undtagen hvor det enten af den Domfældte begieres, eller Øvrigheden dertil finder en særdeles Anledning; ligesom den iøvrigt ikke blot haver at foranstalte Dommens Indankning, hvor den fins der, at den Paagieldende ikke er dømt i den forskyldte Straf, men ogsaa naar der maatte være Anledning til at antage, at 38 Dommen ved Appel kunde blive forandret til den Dømtes Fordeel, saaledes bør dette i Særdeleshed anvendes, faasnars 5 st der er nogen grundet Tvivl om, hvorvidt hans. Sindstilstand tilsteder Tilregnelse, eller der er Formodning om, at han foror medelst Eenfoldighed eller Ungdom ikke selv er i Stand til at paasee fit Tarv. 16 Dec. Pl. indeholdende en authentist fortolkning af Lovens 4-5-1. Cancell. S. 448. [3vfr. Ny C. T. f. 1841 S. 29. Rocst. St. T. f. 1840 S. 206 og Vib. St. T. S. 77, 1336 og 1462.]den saili Da Kongen har bragt i Erfaring, at der iblandt de Lovkyndige ere forskiellige Meninger angaaende den rette Forstaaelse af Lovens 4-5-1, navnlig forsaavidt det deri forekommende Udtryk "fremmede Lande" betraffer, saa har Kongen efter i den Anledning at have modtaget de danske Provindsialstænders Betænkninger anfeet det rettest ved en authentiff Fortolkning af bemeldte Lovsted at hæve de omhandlede Tvivl. Til den Pl. indeh. en Fortolkning af L. 4-5-1. Ende byder og befaler Kongen, som følger: 1840. De i Lovens 4 16 Dec. Bogs 5 Cap. omhandlede Bodmeribreve bør vel ordentligviis ikke udstedes af danske Skippere, uden naar de med deres as Skibe befinde sig i fremmede Lande, hvormed dog Island, Færøerne og Colonierne udenfor Europa maae ftaae ved Siden. Imidlertid maae Bodmeribreve, som en Skipper udste der i selve Kongeriget eller Hertugdømmene i Overeensſtemmelse med den i Lovens 4-5-1 forkyndte almindelige Grundsætning, være i Kraft, naar det er oplyst, at Skipperen har befundet sig i et saadant Nødvendighedstilfælde, som bemeldte Lovsted forudsætter. tenid Gor Pl. ang. en Indskrænkning i den de ugifte Bønder- 16 Dec Farle paahvilende forpligtelse til at tage fast Tieneste. Cancell. S. 449. [Jvfr. Ny C. T. f. 1841 S. 1. Bib. St.. f. 1836 II. 716 og f. 1840 S. 383 og 514. Rocsf. St. . f. 1836 I. 337 og f. 1840 S. 439, 1223 og 1432.] Da Kongen har fundet Sig anlediget til at forunde en Lettelse i den de ugifte Bonderkarle efter den hidtil gieldende. Lovgivning paahvilende Forpligtelse til at tage fast Tieneste, faa vil Han, efter desangaaende at have modtaget Betænkning af de danske Provindstalstænder, have befalet som følger: Den Forpligtelse til at søge fast Tieneste, som efter Loven og Fr. 25 Mart. 1791, ang. Politivesenet paa Landet, § 1 paaligger Personer af Bondestanden, der ikke som Gaardbrugere, Boelsmænd eller Huusmænd, eller af anden i bemeldte Unordning hiemlet Aarsag derfor ere fritagne, ffal for Fremtiden bortfalde med Hensyn til Mandspersoner, der have opnaaet 28 Mars Alder, saa at det skal staae enhver Saadan frit for at ernære sig paa anden lovlig Maade, navnlig ved Dagleie eller Accord arbeide. Dog bliver det, i Overeensstemmelse med de øvrige Anordninger og navnlig Fr. 21 Aug. 1829 noie at paasee, at denne Frihed ikke misbruges til Løsgængeri.. pla Eanc.-P., ang. Qvartalscoursen for Jan., Febr. og 19 Dec. Mart. 1841, S. 451 (Ligelydende med Pl. 20 Dec. 1839). (†) Gen. Postdir. Pl. ang. Vognmandstarten f. Jan., 22 Dec. 294 Pl. ang. Vognmandstarten.de 28 Dec. Febr. og Mart. 1841. (Ligelydende med Pl. 28 Mart. og følgende Pl. om denne Gienstand). 26 Dec. (+) Pat. ang. en Forening med Hamborg, hvorved flere Dele af det Hamborgske Gebet slutte sig til Solsteens Toldsystem, samt om et Toldcartel. 29 Dec. Cancellie-pla ang. Anvendelsen af § 17 i Fr. ang. det offentlige Kasse- og Regnskabsvæsen i Almindelighed, af 8 Jul. 1840 paa Rbbons Overformynderi. S. 452. Overcensstemmelse med Fr. ang. det offentlige Kasse- og Regnskabsvæsen i Almindelighed 8 Jul. 1840 § 17 bliver det herved bragt til offentlig Kundskab, at foruden de i den nævnte 01 opregnede Kasser er der ogsaa ved Kiøbenhavns Overformynderi truffen den Foranstaltning, at de af Kassereren udstedte Dvitteringer noteres af Bogholderen, og vil som Folge heraf ingen vittering af Kassereren, dersom Mislighed siden maatte opdages, være forbindende for bemeldte Overformynderi, med mindre den tillige er forsynet med Bogholderens Underskrift til Beviis for, at den af ham er noteret. 30 Dec. Kgl. Kundg. ang. en forandret Organisation i Finantsdeputationen, den Kgl. Direction for Statsgielden og den synkende Fond, det Kgl. Rentekammer og det Kgl. Gen. Toldkammer og Commerce-Collegium. .453. Cancell. spiGr. Efterat Kongen har taget under noieste Overveiclse, hvorledes Forbedringer i Statsforvaltningen, sigtende til at indføre en større Simpelhed i Forretningsgangen og derved fremme Sagernes Afgiørelse, kunde være at iværksætte, har Kongen i Henseende til Sine 2 finantsielle Departementers, Rentekammerets og General Toldkammer og Commerce-Colle gii fremtidige Organisation, taget følgende Bestemmelser, der fra 1 Jan. 1841 træde i Kraft. Den hidtil stedfindende Forbindelse imellem Dientekammeret og Finantsdeputationen, i Folge hvilken de Deputerede i Sentekammeret som saadanne . er tillige ere Medlemmer af Finantsdeputationen, skal for Frem tiden ophøre, hvorimod Finantsdeputationen fremtidig skal bestaae foruden af Finantsministeren, der ikke mere skal benævsenes 1ste Deputeret for Finantserne, af 3 Deputerede samt en Kundg. ang. Organisation i Finantsdeput. m.v. 1840. virkelig Assessor, denne Sidste dog uden Underskrift. To af 30 Dec. de Deputerede dele Finantsforretningerne med Hensyn til Kons geriget og med hensyn til Hertugdommene, og den 3die skal fornemmelig varetage de Forretninger, der henhøre til de befalede Budgetters Affattelse og Bekiendtgiørelse samt Regnskabernes Opgiorelse, ligesom ogsaa udføre de Forretninger, der specielt overdrages ham af Finantsministeren. Expeditioner og navnlig Enviisninger skulle underskrives af i det mindste 2 af de Deputerede for Finantserne. Directionen for Statsgielden og den synkende Fond skal bestaae foruden af Finantsminifteren og Conferentsraad Holten, der forestaaer de udenlandske Betalinger, endvidere af 3 Medlemmer, hvoraf Een bestyrer Departementet for Statsgieldsvæsenet i Almindelighed, Een har Departementet for Activerne, forsaavidt Danmark og Colonierne angaaer og Een forestaaer Departementet for Activerne i Hertugdømmene og Expeditionerne, der vedkomme disse, ligesom han tillige har at besørge Revisionen af Regnskaber, der aflægges af Contoiret for udenlandske Betalinger. 3 Rentekammeret skal Kammerdirecteuren, hvis Charge er at ansee som midlertidig, have Referat i det Geheime Statsraad i alle Kammerfager og føre Overtilsynet med hele Forretningsgangen i Collegiet. De under dets Ressort hørende Adminis ftrationsgienstande ere henlagte til 3 Sectioner: Til 1ste Section hører Kammerfecretariatet og Archivet, alle Domainesager, de Kongens Slotte og Bygninger vedkommende Bygningsfager, Forst- og Jagtfager paa Kongens Domainer, de for Statsgieldskassens Regning administrerede Godsers Forvaltning. Til 2den Section here alle Skatte- og Landvæsensfager, alle Korn- og Fouragesager, Matrifulsager, forsaavidt de ei behandles af Committeen for den ny Matrikuls Indfø relse, Beisager, de islandske, færøiffe og grønlandske Sager. Til 3die Section ere henlagte alle slesvig-holsteen-lauenborgske Sager, med Undtagelse af Revisionen og Decisionen af Regnskaberne. Hver Section forestaaes af en Deputeret som Chef. I hver Section ansættes derhos en Committeret, hvilke Ems bedsmænd overvære Collegiets Forhandlinger, men have ikke Stemme eller Underskrift, uden naar de vicariere i Sections 296 Kundg. ang. Organisation i Finantsdeput.m. v. 30 Dec. chefens Forfald. De besorge Kammerfecretairforretningerne i hver Section og overtage hvad Tilsyn med Contoirerne eller andre Forretninger Directeuren eller Sectionschefen overdrager dem. Det under Collegiet hidtil hørende Revisionsvæsen adffilles fra Expeditionen og underlægges 2 Revisionschefer eller General-Regnskabs-Decisorer, 1 for de danske Regnskabssager, og 1 for Hertugdommenes. Disse Embedsmænd udtræde af Collegiet, men have Rang og Gager som Deputerede. De kunne af Kammerdirecteuren tilkaldes i alle Forhandlinger, som vedkomme Revisionen og Udarbeidelsen af Lovforslag om Skat tesager, ligesom deres skriftlige Betænkninger af ham kunne fordres, faa ofte han anseer det nødvendigt. Ved det danske Revisionsvæsen ansættes derhos en Committeret, fornemmelig med det Hverv at foretage de befalede Kasseundersøgelser.. Instructioner ville nærmere bestemme enhver af de ovennævnte Embedsmænds Birkekreds og navnlig hvilke Forretningsfager Sectionscheferne under Embedsansvar skulle expedere og hvilke der skulle foretages i Collegiet. Foreløbig er det fastsat som Regel, at alle løbende Forretninger, Svar overeensstemmende med Anordningerne paa Forespørgsler udfærdiges og underskrives ene af Sectionschefen, og hvor Expeditionen udfærdiges af en Sections- eller Revisionschef alene, betegnes tillige Sec tionen eller Revisionen, hvorfra den udgaaer; men underskriver Directeuren, da er det i det samlede Collegiums Navn. General-Toldkammer- og Commerce-Collegium ffal indtil videre forestaaes af en Directeur, der har Referat i det Geheime Statsraad af bemeldte Collegii Sager. Under hans Overtilsyn ere de under Collegiet hidtil hørende Administrationsgienstande, med Undtagelse af Regnskabs- og Kassevæsenet, henlagte til 3de Sectioner. Til 1ste Section hører Told- og Consumtionsvæsenet i Kongeriget Danmark famt de i Katte gattet og Østersøen stationerede Krydsfartøier, dog med Undtagelse af dem, som have fast Station paa den østlige Kyst af Hertugdommene Slesvig og Holsteen. Til 2den Section hører Toldvæsenet i Hertugdømmene Slesvig, Holsteen og. Lauenborg, Canal: Elb- og Stecknißtolden, samt Krydsfartøierne paa Vestkysten af Jylland indtil Fans samt af Her Kundg. ang. Organisation i Finantsdeput. m.v. 1840. tugdømmene Slesvig og Holsteen, og de Krydsfarteier, der 30 Dec have fast Station paa Hertugdommenes østlige Kyst. Til 3die Section høre Handels- og Consulat samt Colonialfagerne, Industri- og Fabriffagene, Canal-, Havne og Fyrfagerne, samt Øresunds, og Strømtoldsagerne. Hver Section foreftaaes af en Deputeret som Chef, og i hver Section er derhos ansat en Committeret, som udfører de Arbeider, der overdrages ham af Collegiets Directeur eller af den ham 80 forefatte the Sectionschef, og som vicarierer i Sectionschefens 188k Forfald. Det under Collegiet hidtil hørende Regnskabs- og Kassevæsen, bestyres under Directeurens Overtilsyn af en egen Revisionschef, der har Rang som Depureret i Collegiet og er forpligtet at deeltage i Collegiets Forhandlinger, naar han tila sar kaldes af Directeuren. Sagerne sfulle, i Overcensstemmelse med en af Kongen autoriseret provisorisk Instruction for Collegiet og sammes Regnskabs- og Kassevæsen, enten overveies og besluttes i Plenar-Forsamlinger, eller forberedes og afgiores umiddelbart af Sectionscheferne og Revisionschefen. Liz geledes underskrives Expeditionerne for Fremtiden enten af det famlede Collegium eller af vedkommende Sectionschef eller den, gear som træder i hans Sted, eller af Revisionschefen, enten i Forening med Directeuren eller alene, og hvor Expeditionen seat udfærdiges af en Sections- eller Revisionschef alene, betegnes adar tillige Sectionen eller Revisionen, hvorfra den udgaaer; men underskriver Directeuren, da er det i det samlede Collegiums 3081 Navn. Alle Vedkommende have uvægerligen at efterkomme eller rette sig efter de af Rentekammeret og General-Toldkammer og Commerce: Collegium afgivne Resolutioner og udfærdis ET gede Expeditioner, som maatte være meddeelte under een afr de ovennævnte Former. Indberetninger, Forespørgsler og Anføgninger stiles fremdeles som forhen til det Kgl. Rentekammer og det Kgl. General-Toldkammer og Commerce-Collegium. Brødtart f. Kbhvn. S. 476. 36.150 Beoar 128 OSTA SATI 30 Dec 0548 tourE .0298 Angivelse af de vigtigste ældre Forordninger og Lovbud for Danmark, som ved Kong Christian den Ottendes Forordninger for 1839 og 1840 ere ophævede, forandrede eller nærmere bestemte.npe sta do 1 Ko 1661.24 Jun.bhvns Privilegier, deres 1 og 2 ss: Jvfr. Fr. 1 Jan. 1840. 20 1682. 4 Nov. Saugsart. f. Bæverne, deres 7 §: Jvfr. Fr. 11 Apr. 1840. 1683, 28 Apr. Laugsart. f. Possementmagerne, deres 5 §: Jvfr. Fr. 11 Apr. 1840 48 og 49. 1684.15 Jan. Laugsart. f. Mellerne, deres 5 §: Jofr. Fr. 11 Apr. 1840. 29 Apr. faugsart. f. Bundtmagerne, deres 5 §: Forandret ved Fr. 11 Apr. 1840 § 49. 1685. 14 Mai. Laugsart. f. Kandestøberne, deres 8 §: Apr. 1840 § 48 og 49. GOTS Jvfr. Fr. 11 7 Nov. Laugsart. f. Guldsmedene i Kbhvn, deres 10 og 11 §§: Forandret v. Fr. 11 Apr. 1840 § 48 1686. 6 Mart. Laugsart. f. Felberederne, deres 5 §: Apr. 1840 48 og 49. og 49.nu tas Jvfr. Fr. 11 1690. 4 Marta Fr. om utroe Regnskabsbetiente: Ophævet v. Fr. 11 Apr. 1840 og 8 Jul. 1840 $58. mal 1692. 16 Jul. Fr. om Vildts Indførelse i Kbhon: Ophævet v. Fr. 20 Mai 1840 § 38. 20 1696. 9 Jun. Fr. om Kgl. Intraders Oppeborsel: Ophævet v. Fr. 8 Jul. 1840 § 58. 1698. 10 Jan. Fr. om Vægt og Maal, dens 3 Cap. 8 og 9 §§, 5 Cap. 2, 5 og 6 : Ivfr. Fr. 11 Apr. 1840 § 47. 1720, 18 Mart Kammerrets-Ordn.: Ophævet v. Fr. 8 Jul. 1840 § 58. 1725. 8 Oct. Fr. om Kirketyveri: Ophævet v. Fr. 11 Apr. 1840. 1732. 18 Apr. Fr. om Jagten: Ophævet v. Fr. 20 Mai 1840 § 38. 1735.19 Aug. Fr. om Justitien i Norge: Jvfr. Pl. 16 Dec. 1840. 1739. 28 Aug. Forb. mod at fange Ræve: Ophævet ved Fr. 20 Mai 1840 38. 1742. 14Aug. Forbud mod at fange og ødelægge Fugle: Ophævet v. fig Fr. 20 Mai 1840 § 38.10 go 26 Oct. Fr. ang. Tyveri ved at skære Man og Numpe af Andres Heste: Ophævet v. Fr. 11 Apr. 1840. 31 Dec. Fr. om Kammerrets-Ordn. Efterlevelse: Ophævet v. Fr. 8 Jul. 1840 § 58. 1744. 6 Aug. Pl. om forbudne Tider f. Jagten: Ophævet v. Fr. 20 Mai 1840 § 38. De ved Frr. f. og 1840 giorte Forandringer. 1746. 1 Jul. Octr. f. So-Assurance-Compagniet, dens 6 §: Foran dret v. Fr. 11 Apr. 1840 § 53. 0181 1747. 13 Jan. Fr. om Delingsentſager, dens 2 og 3 ff: Jvfr. Pl 1616 mullilo mo 1 1 Mai. Fr. om de algierske Sopasse, dens 11 §: Forandret v. .08 Fr. 11 Apr. 1840 61-67. Samme: Forandret v. Pl. 1 Jul. 1840,0,serb 15 Sept. Fr. om Jeders Eed, dens 14 §: Jofr. Fr. 15 Apr. 1840 $ 6. of mont 1748. 22 Jan. Pl. om Krybeskytter: Ophævet v. Fr. 20 Mai 1840 §38. 1751. 5 Febr. Fr. om tyvagtige Skippere og Skibsfolf: Ophævet v. Fr. 11 Apr. 1840 § 10. 1754. 31 Jul. Pl. om Synsmænd i Kbhon, dens 2 §: Forandret v. Fr. 15 Apr. 1840 7. me obst 1758. 28 Jun. Pl. om spidse Staver til at skade Bildt: Ophævet v. Fr. 20 Mai 1840 § 38. 1761. 22 Jun. Fr. om Straf for Tyverier paa Mynten i Kbhvn: Ophævet v. Fr. 11 Apr. 1840, 1762. 6 Aug. Fr. ang. Tyverier paa de Kgl. Slotte: Ophævet v. Fr. 11 Apr. 1840 § 8. fod y 1763. 14 Oct. Fr. om Fædres Forpligtelse mod deres uægte Børn: Forandret v. Fr. 6 Dec. 1839. 1765. 5 Sept. Pl. om Krybeskytter: Ophævet v. Fr. 20 Mai 1840 § 38. 1767.30 Oct. Pl. om Infassatorer i Stervboer: Jvfr. Fr. 8 Jul. 1840 AS § 10 om Cancell. Regnskabsvæsen. 190 2081 1769. 13 Mai. Fr. om Selveierbønder: Jofr. Fr. 20 Mai 1840 § 5 Litr. b og § 8.d8.00 4 Oct. Fr. om Guldtrækkerarbeide: Forandret v. Fr. 11 Apr. 1840 § 48. gnidad and t 1771. 28 Mai. Pl. om Straf for Oppebørselsbetiente: Ophævet v. Fr. 8 Jul. 1840 § 58. roomiedo.mult 1775. 13Febr. Fr. mod Omleben med Varer, dens.4 §: Forandret v. Fr. 11 Apr. 1840 61-67. 192 - ob 1778. 11 Mai. Octr. f. Brandassurance Compagniet paa Barer, dens 13 : Jvfr. Fr. 11 Apr. 1840 & 53. 30 Nov. Pl. om Kobber- og Jernvarers Stempling: Forandret ved Fr. 11 Apr. 1840 §§ 48 og 49. 1781. 26 Jul. Pl. om Jagtret paa Fælled: Ophævet ved Fr. 20 Mai 1840 § 38. 1786. 2 Aug. Fr. ang. ulovl. Krohold og Brændevinsbrænden, dens 13 : Jvfr. Pl. 24 Mart. 1840. 1787. 7 Mart. Fr. om islandske Sopasse, dens 7 §: Forandret v. Fr. 11 Apr. 1840 61-67. 1788. 7 Mai. Fund. f. Universitetet, dens 4 Cap. 1 og 6 : Joft Befg. 24 Mart. 1840, 1789, 20Febr. Fr. ang. Tyveri: Ophævet v. Fr. 11 Apr. 1840. De ved Frr. f. og 1840 giorte Forandringer. 1790. 12Febr. Fr. om Skifteforvaltning, dens 11 §: Jvfr. Fr. 8 Jul. 1840 10 om Cancell. Regnskabsvæsen. - 1791.25Mart. Fr. om Orden ved Hoveriet: Jvfr. Fr. 20 Mai 1840 § 20. Fr. om Politivas. paa Landet, dens 31 §: Forandret

dum ved pl. 23 Mai 1840 om Appel § 1.7M t

Sammes 1 §: Forandret v. Pl. 16 Dec. 1840. 1793. 30 Jan. Fr. ang. Kgl. Skatters Oppeborsel: Ophævet v. Fr. 8 Jul. 1840 § 58.09 5 Jul. Fr. om Politiretten i Kbhon, dens 15 §: Jvfr. Fr. 11 .86 obat in Apr. 1840 § 83. mimo .net.a Sammes 12 §: Forandret ved Pl. 23 Mai 1840 ont Appel § 1. Fr. om Dommes Execution: udvidet v. pl. 23. Mai 1840 om Appel § 2. 0100 1795, 17 Jul. Anordn. om Brandforsiffringen, dens 12 § Litr. b: Forandret v. Pl. 12 Febr. 1840, 0.1 1796. 3 Jun. Fr. om Kettens Pleie, dens 19 og 20 §§: Jvfr. Fr. 15 Apr. 1840 § 6. 315 1798. 4 Apr. Octr. for det alm. Brandassurance Compagnie for Bas. rer, dens 10 og 13 §§: Jofr. Fr. 11 Apr. 1840 § 53. 1800. 23 Mai. Fr. om Bevillinger, dens 2 §: Jvfr. Fr. 8 Jul. 1840 § 16 om Cancell. Regnskabsvæsen. 1801.28Mart. Brevpofttart, dens 3§ Nr. 3: Jvfr. Pl. 7 Mart. 1840. Sammes 3 § Nr. 3: Jofr. Pl. 21 Mart. 1840. E 1802. 1 Oct. Fr. om Afgift af Jorder, dens 44 §: Jvfr. Fr. 24 Jun. 1840. Smo 10 1805. 8 Febr. Fr. om Avarantainevæsenet, dens 39 § Nr. 7: Jvfr. Fr. 11 Apr. 1840 §§ 61-67. 19 Apr. Pl. om dømte Udlændinge: Jvfr. Pl. 23 Mai 1840 Bom Appel § 3. adiged soj fons M8 14 Jun. Fr. om Pharmacopoea danica: Ophævet v. Fr. 28 tono Dec. 1839. damu dalmi TI 27Sept. Fr. om Skoves Udskiftning: Jefr. Fr. 24 Jun. 1840 § 8. 1 Nov. Brandfr. for Kbhon, dens 159 §: Forandret v. Fr. 11 Apr. 1840 § 11. Sammes 133 §: Forandret ved Pl. 23 Mai 1840 om Appel § 1. 1807. 26 Jan. Pl. om Afhændelse af Bøndergods. Jofr. Fr. 20 Mai 1840 5 Litr. c og d. 30 Jan. Fr. om Huusmænds Pligtarbeide: Jvfr. Fr. 20, Mai 1840 20. 1810. 3 Apr. Fr. ang. Vaccinationen, dens 2 §: Jvfr. Pl. 23 Apr. 1840. 25 Jun. Fr. om Jorders Udstykning, dens 11 og 12 §§: Ivfr. Fr. 24 Jun. 1840 §§ 12 og 19. 1812.13Mart. Fr. om Afgift af Skibe, dens 7 §: 081840 §§ 61-67.902 1813. 28Sept. Pl. om Straf for at bestiale de Kgl. v. Fr. 11 Apr. 1840 § 9. Jvfr. Fr. 11 Apr. de Tos este Poster: Ophævet De ved Frr. f. og 1840 giorte Forandringer. 1814.22Mart. Sportel - Regl., dets 67 og 71 §§ Jvfr. Fr. 8 Jul. 1840 11. 30Mart. Pl. om Afhændelser fra Sædegaarde: Jofr. Fr. 20 Mai 1840 § 5 Litr. b og § 8. 26 Apr. Pl. ang. Mandskabet af de annecterede Batailloner, dens 1 §: Forandret v. Fr. 1 Jan. 1840 § 9. 29 Jul. Anordn. om Skoler paa Landet, dens 66 § Nr. 4: Jvfr. Fr. 24 Jun. 1840 § 5. 1816. 12 Jun. Fr. om Fængsel paa Vand og Brød, dens 1, 2, 7 og 8 : Forandrede v. Pl. 23 Mai 1840. 1817.28Febr. Pl. om Kystpolitiet, dens 17 §: Forandret v. Pl. 23 Mai 1840 om Appel § 1. 19Mart. Fr. om Skibsjournaler: Ophævet v. Fr. 10 Jan. 1840. 1818.15Apr. Fr. om Landskatten: Jvfr. Fr. 24 Jun. 1840.81 3 Jun. Pl. om Auctioner, dens 3 §: Jvfr. Fr. 8 Jul. 1840 £10 om Cancell. Regnskabsvæsen. 15 Jul. Brevposttagt: Jofr. Pl. 21 Mart. 1840. 31 Jul. Lodstart for Giedserodde: Ophævet v. Tayt 19 Oct. 1840. Pl. om Betaling for Lodserne paa Nysted: Ophævet v. Regl. og Tart 10 Jan. 1840. Lodstarter for Svendborg: Ophævede v. AndOct. 1840. 1818. 24 Oct. Fr. ang. Embedsexamen for Lærere ved de 2198 ler: Jvfr. Befg. 24 Mart. 1840. Tarter 19 lærde Sko- 1819. 7 Apr. Pl. om Ildspaasættelse: Jvfr. Fr. 11 Apr. 1840 § 53. 2 Jul. Fr. om Nationalbankens Sedler, dens 3 §: Forandrek v. Fr. 11 Apr. 1840 5 70-74. 20 Oct. Fr. om Retsgebyrer, dens 3 §: Jvfr. Fr. 8 Jul. 1840 63.om Cancell. Regnskabsvæsen. aset 3 Dec. Fr. om Jorders Udstykning, dens 16 §: Jvfr. Fr. 24 08 Jun. 1840 § 19. 1821. 26 Jan. Fr. om det juridiske Studium ved Kbhvns Universitet: . Forandret v. Fr. 30 Dec. 1839. 12Mart. Raadstue-Pl. ang. Hose og Lærredskræmmere: Jvfr. Pl. 117 V 8 Mai 1840. -13 Sept. Pl. om Regnskabsførere ved Landmilitairetaten: 3vfr. 0803. Fr. 8. Jul. 1840 ang Kassevæs. v. Landmilit.-Etaten. 19 Dec. Fr. om Fortrinsret hos Oppebørselsbetiente: Ophævet v. 020816 Fr. 8 Jul. 1840 § 58. 1822. 5 Jun. Pl. om Tugt- og Forbedringshuusarbeide: Jvfr. Fr. 11 Apr. 1840 § 82 og Fr. 15 Apr. 1840 § 12. 11 Sept. Fr. om Geistlighedens Skatter, dens 2 §: Ivfr. Fr. 24 Jun. 1840 § 6. 1824. 13 Oct. Pl. ang. Bygningsarbeide indenfor Demarcationslini erne. Jvfr. Pl. 15 Mai 1840. De ved Frr. f. og 1840 giorte Forandringer. 1824. 290ct. Pl. om udelukkelse fra Borgerskab: Jvfr. Fr. 1 Jan. 1840 § 11. 1825. 20 Apr. Fr. om Soreveri, dens 1 og 2 S: Ivfr. Fr. 11 Apr. 1840 § 34. 18 Mai. Fr. om Berler, dens 3 §: Jvfr. Fr. 11 Apr. 1840 § 68. 4 Oct. Pl. om Tart for Lægers Forretninger, dens 4 §: Jofr. Pl. 23 Mai 1840 § 5. 1827.27Febr. Pl. om Tugt- og Forbedringshuusarbeide: Jvfr. Fr. 11 Apr. 1840 § 82 og 15 Apr. 1840 § 12. 018 30 Mart. Fr. om Landsforvisningsstraffens Ophævelse, dens 4 §: Forandret v. Fr. 11 Apr. 1840 § 46. 29 Sept. Pl. om Klapjagter: Jofr. Fr. 20 Mai 1840 § 22. 1828.24Sept. Pl. ang. Forandring i Fr. 30 Jan. 1793 § 7: Ophævet v. Fr. 8 Jul. 1840 § 58. 08 1829. 20 Mai Pl. om Assurance Præmien i Kbhon, dens 1 og 2 §§: Forandret v. Pl. 12 Febr. 1840 §1. 1832.16Mart. Pl. ang. værnepligtige Reserver, ansatte ved de vestindiffe Tropper, dens 2 §: Nærmere bestemt v. Pl. 16 Jun. 1840. 11 Jul. Fr. om private Beders Afsoning: Ivfr. Fr. 20 Mai er 1840 35. 15 Sept. Fr. ang. adskillige Afgifter, dens 6 §: Forandret v. Pl. 21 Sept. 1840. 1833. 4 Oct. Fr. om Legemsbeskadigelser, dens 2 §: Jofr. Fr. 11 Apr. COLE11840 § 34. 612 to 1A.018b4 Sammes 16 og 17 §§: Jofr. Fr. 20 Mai 1840 § 34. 1834, 15 Mai. Fr. ang. Provindstalstænder for Dstifterne, dens 7 §: Jofr. Befg. 9 Mart. 1840. 1835. 5Febr. Zart for Lodsning mellem Roeskilde og Frederikssund: Forandret v. Pl. 7 Mart. 1840. & 1836, 19 Mai. Lodstart f. Præstee: Ferandret v. Pl. 1 Dec. 1840. 15 Jul. Pl. ang. det værnepligtige Mandskabs Feil, dens 10 Post I. A: Nærmere bestemt v. Pl. 24 Nov. 1840. 16 Nov. Fr. om Beders Afsoning: Jvfr. Fr. 20 Mai 1840 § 35. 28 Dec. Fr. om Strandinger, dens 37 § IV. V. VI. VII.: Forandrede ved Fr. 11 Apr. 1840 § 11 og 58. 1837. 25 Febr. Pl. om Stutteribesigtigelser: Forandret v. Pl.8 Oct.1840. 1838, 30 Jan. Pl. om Læge-Examen: Jofr. Pl. 28 Jan. 1840. 9 Mart. Fr. om Jorddrotter og Fæstere, dens 3 §: Jvfr. Fr. 20 128 Mai 1840 § 24. 1 Mai. Toldfr. Tarif A: Forandret ved Pl. 14 Jul. 1840. Samme, Tarif A og B: Forandret v. pl. 24 Jul. 1840. 8 Jun. Pl. ang. Forandring i Brevpositarten: Jvfr. Pl. 21 Mart. 1840. samnington Alphabetist Register over Kong Christian den Ottendes par Frr. for 1839 og 1840. Academier: B. Lærde. 1839. 30Dec. r. ang. nogle Forandringer og nærmere Bestem leggin melser v. Fr. 26 Jan. 1821 om det juridiske Studium. 1840.28 Jan. Canc. Pl. ang. Udlændingers Ret til Lægepraxis, naar de have underkastet sig Examen her i Landet. 24 Mart. Bekg. ang. forandrede Regler for Censuren og Charak teerbestemmelsen ved den philologiske Embeds-Examen. Arv og Skifte. 1840.20Febr. pl. ang. Afdragsrettens Ophævelse imellem Danmark og Frankfurt am Main. Banken og Bancosedler. 1839, 20 Dec. Canc. Pl. ang. Dvartals-Coursen for Jan., Febr og Mart. 1840. 1840. 20 Mart. pl. ang. Dvartals-Coursen for Apr., Mai og Jun. 1840. 20 Jun. Pr. ang. Dvartals-Coursen for Jul., Aug. og Sept. 1840. 19 Sept. Pl. ang. Dvartals-Coursen for Det., Nov. og Dec. 1840. 19 Dec. Pl. ang. Dvartals-Coursen for Jan., Febr. og Mart. 1841. Begravelse og Sørgedragt. 1840. 13 Jan. Politi-Bekg. ang. Drdens Overholdelse ved Kong Frederik den Siettes Liigbegængelse. Brandforanstaltninger. 1840.12Febr. pl. ang. yderligere Lettelse i Afgifterne til Kohvns Brandkasse. Bøger og Almanakker samt Bogtrykkere.at.olar 1840.10 Apr. pl. ang. Tidenders og Tidsskrifters Forsendelse med Posten. Cancelliet. 1840. 3 Jan. Pl. ang. Oprettelsen af et Statssecretariat for Naadesfager. mod to passed - S Jul. Fr. ang. det under det Kgl. Danske Cancellie henhø rende Kasse og Regnskabsvæsen med Undtagelse af det, som angaaer Brandforfiffringen, men med Tilfoining af Aden Rigtighed, der for adskillige med Netspleien og Skife molantevæsenet forbundne Indtægter bliver at aflægge til det Kgl. Rentekammer. 30 Dec. Kgl. Kundgiørelse ang. en forandret Organisation i Finantsdeputationen, den Kgl. Direction for Statsgielden XXIII. Deets 1ste Zefte. (20) 02 8 Alphab. Regift. over C. VIII Frr. f. og 1840. og den synkende Fond, det Kgl. Mentekammer og det Kgl. General-Toldkammer og Commerce-Collegium. Delinqventer og Delinqv. Sager. 1840.24Mart. Cane. Pl. ang. Forandring i Straffen fer gientaget ulovlig Brændevinsbrænden af Bønder. - 11 Apr. Fr. ang. Straffen for Tyveri, Bedrageri, Falsk og andre dermed beslægtede Forbrydelser. 15 Apr. Fr. ang. Straffen for falsk Vidnesbyrd og anden Meeneed m. M. 8 Mai. Fr. ang. Losgangeri paa de dansk-vestindiske Oer. 8 23 Mai. Pl. indeholdende nærmere Bestemmelser ang. nogle Appel olen i criminelle Sager vedkommende Puncter. 23 Mai. Pl. indeholdende Modificationer i Fr. 12 Jun. 1816 ang. Straffen af Fængsel paa Vand og Brod. 21 Sept. Pl. ang. en temporair Forbeielse af den ved Fr. 15 Sept. 1832 6 fastsatte Afgift paa Fvens Stift til Odense Tugt og Forbedringshuus. 16 Dec. Fr. ang. nødvendig Appe! i criminelle Sager. Fremmede. (Fr. 4 Mart. 1690. 8 Dct. 1725. 26 Dct. 1742. 5 Febr. 1751. 22 Jun. 1761. 6 Aug. 1762. pl. 28 Mai 1771. Fr. 20 Febr. 1789. pl. 28 Sept. 1813 anmærkes som ugieldende.) 1840. 28 Jan. Canc. Pl. ang. Udlændingers Ret til Lægepraris, naar de have underkastet sig Eramen her i Landet. Sære og andre tamme Creature. 1840. 25 Sept. Politi-Bekg. ang. de anordnede Hundetegns Indlesning. 8 Oct. Canc. Pl., bvorved befiendtgiores en Kgl. Refolution ang. en Forandring i Pl. 25 Febr. 1837 betræffende Stutteribesigtigelser m. v. Gield. 1840. 16 Dec. pl. indeholdende en authentisk Fortolkning af f. 4-5-1. dorn Hittegods. 1840. 25Febr. Cane. Pl., om Udvidelsen til Kongeriget Danmark af de i Pat. 10 Jun. 1809, ang. Bremer- og Weser-Sotonders Biergning, indeholdte Bestemmelser for Hertugdemmiene Slesvig og Holsteen. Jagten A. J Danmark. 1840. 20 Mai. Fr. om Jagten i Danmark. 150 (Fr. 16 Jul. 1692. 18 Apr. 1732. Forb. 28 Aug. 1739. 14 Aug. 1742. pl. 6 Aug. 1744. 22 Jan. 1748. 28 Jun. 1758. 5 Sept. 1765. 26 Jul. 1781 anmærkes som ugieldende.) Riøbenhavn: A. Dens Magistrat og Borgerskab c. 1840. 1 Jan. Anordn. ang. Communalbestyrelsen i Kbhvn. 3 Jan. Pl. ang. Kbhrns Commune-Afgifter for 1840. IZX Alphab. Regist. over C. VIII Fer. f. og 1840. 1840. 12Febr. Pl. ang. yderligere Lettelse i Afgifterne til Kohavns Brandkasse. 29 Dec. Canc. Pl. ang. Anvendelsen af 17 i Fr. ang. det offentlige Kasse og Regnskabsvæsen i Almindelighed af 8 Jul. 1840 paa Kbbons Overformynderi. C. Porte og fæstningsværker, samt Port og passages Penge. 1840. 15 Mai. Canc. Pl. ang. Ophævelsen af Demoleringscommissionen. Kongen og det Kongelige Suus. 1839. 3 Dec. Habent Br. boerved K. Christian d. sees Ehrenbestis gelse kundgiores. 3 Dec. Anordn. ang. Sorgedragten for K. Frederik d. 6te. Fr. om Ringen med Klokkerne for K. Frederik d. 6te m. v. 11 Dec. Qanc. Pl. ang. det Kgl. Navnechiffer. 1840. 3 Jan. pl. ang. Oprettelsen af et Statssecretariat for Naadessager. 13 Jan. Politi-Bekg. ang. Drdens Dverholdelse ved K. Frederik d. 6tes - - I II - - Ligbegangelie. 0781 25 Mart. Pat. ang. Bestallingers eg Benaatsingsbreves Jadsendelse til Gonfirmation. 28 Mart. Ganc. - Rundg. ang. hvilke af de igiennem det Danske Cancelliel ad mandatum udfærdigede Expeditioner, der skulle indsendes til Gonfirmation. 08 13 Mai. Rentekammer Rundg. ang. hvilke af de giennem Kammeret ad mandatum udfærdigede Expeditioner, der hvad Kongeriget Danmart angaaer, stulle indsendes til Gonfirmation. 19 Mai. Pl. ang. Anmodning em ei at illuminere paa Deres Majestæters Selvbryllupsfest 19 Mai. Politi Belg. ang. Drdens Deerholdelse ved det Balpare, som i Anledning af Deres Majestæters Sølvbryllupsfeft finder Sted. 26 Mai. Pl. ang. hvilke af de igiennem Generaltoldkammer: og Gommerce= Gollegiet ad mandatum udfærdigede Expeditioner, der skulle indsendes til Gonfirmation. 15 Jun. Bekg. om Züuminationer ved Deres Majestæters Kronings- og Saingofeft. 11 Jul. Kgl. Bekg. til Provindfialstænderne for Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter samt for Island og Færøerne om Resultaterne af deres under deres Forsamling, fra 24 Sept. 1838 til 24 Dec. s. 2., afgivne Betænkninger og øvrige indgivne Andragender. 8 Dct. Kgl. Betg. til Provinosialstænderne for Nørrejylland om Resultaterne af deres under deres Forsamling fra 21 Mai 1838 til 25 Nug. . . afgtone Betanfainger og evrige indgione Andragender.

Land Militair-Etaten. 1840. 16 Jun. Canc.-P. ang. en nærmere Bestemmelse af Pl. 16 Mart. 1832 2, betreffende værnepligtige Reserver, som have udtient den indgangne Eapitulation ved te veftindiske Tropper. - 8 Jul. Fr. ang. Kasses og Regnskabsvæsenet ved Landmilitai Etaten. ocal Alphab. Regift. over G. VIII Frr. f. og 1840. du Land-Militsen: A. samt Mandskabet paa Godserne i Danmark. 1840.24 Nov. Canc.-Pl. ang. Forstaaelsen af den 10 Post I. A. i 11. 15 Jul. 1836. Landvæsenet 2c.: A. c3 Danmark. 1840. 24 Jun. Fr. for Danmark, ang. Indførelse af en ny Skyldsætning af Jordeiendomme, m. v. Pl., hvorved bestemmes en foreløbig Befiendtgørelse af Resultaterne af den ny Matrikul for Danmark og tils dalades, at Undersøgelser i Anledning af samme, efter Bes giering, maae finde Sted. 16 Dec. Pl. ang. en Indsfrænkning i den de ugifte Bønderkarle paahvilende Forpligtelse til at tage fast Tieneste. Laug og Haandværker: B. 3 Særdeleshed. ispri tr. 1. Bagere. 618 1840. 31 Jan. Brød-Zart for Kbhon. 28 Febr. Bred-Tart. 30 Mart. Brød-Tart. 31 Jul. Bred-art. 30 Sept. Brød-art. 30 Dct. Brød-Tart. -30 Nov. Brød-Tart. 30 Dec. Brød-Taxt. 17r. 44. Silke- Uldens og Lærreds-Kræmmere. or 1840. S Mai. Raadst. Pl. ang. Berettigelse til at erhverve Borgerskab som Hosekræmmer og Lærredskræmmer. 30] m7r. 51. Snedkere. 1840, 3 Jan. Maadst.-Pl. ang. Mesterstykke ved Snedkerlauget i Kbhvn. Zr. 59. Uhrmagere. 1840. 18Mart. Raadft.-Pl. ang. Mester og Svendestykke i Uhrmager- Professionen. 8881 ir. 62. Vognmænd. 1839. 24 Dec. (†) Gen. Postdir. - Pl. ang. Bognmandstaxten f. Jan., Febr. og Mart. 1840, 1840. 28 Mart. Gen. Poftdir. Pl. ang.Bognmandstarten f. Apr., Mai. og Jun. 1840. -27 Jun. (+) Gen. Pofidir. Pl. ang. Bognmandstarten f. Jul., Aug. og Sept. -22 Dec. (†) Gen. Postdir. - Pl. ang. Bognmandstarten f. Jan., Febr. og Mart. 1841. Løsagtighed. 1839. 6 Dec. Pl. ang. en forandret Bestemmelse i Lovgivningen om Alimentations-Bidrag til uægte Born. Medicinal-Væsenet. 1839. 28 Dec. Fr. hvorved en ny Pharmacopoea danica befales indført. Alphab. Regist. over C. VIII Frr. f. og 1840. 1840. 28 Jan. Canc.-Pl. ang. Udlændingers Net til lagepragis, naar de have underkastet sig Examen her i landet. 23 Apr. Canc.-Pl. ang. Tvangsmidler imod de Læger i Kbhvn. og paa dens Grund, der ikke indsende de anordnede Lister over Vaccinerede, Nevaccinerede og behandlede Koppesyge. 1840. 30 Jun. Ganc.-P. ang. Taxeringen af de i den ved Fr. 28 Dec. 1839 sanctionerede Pharmacopoe anførte Medicamenter. sawodnad vill(Fr. 14 Jun. 1805. anmærkes som ugieldende.) Myntvæsenet. 1840. 12 Sept. Befg. ang. et forandret præg paa Species. Opløb og Tumult.. 1840, 24 Mai. Potiti-Bekg. ang.Advarsel imod Dpleb i Kbhon. Postvæsenet. 1840. 7 Mart. (+) Gen.-Postdir.-Pl. ang. Oprettelsen af et Regningsførende Postexpeditionscontoir for Brev- og Pakkeposten Brunsbüttel. 21 Mart. (+) Gen.-Postdir.-Pl. ang. Oprettelsen af et Regningsførende Postexpeditionscontoir for Brevposten i Remmels. 10 Apr. Pl. ang. Tidenders og Tidsskrifters Forsendelse med Posten. Provindsialstænder. 1840. 9 Mart. (†) Pat. hvorved Provindfialftænderne for Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter, samt Island og Færøerne sammenkaldes. 9 Mart. Kgl. Befg. for Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter samt for Island og Færøerne, ang. Beregningen af de 6 Aar, paa hvilke de Deputerede og Suppleanterne til Provindsialstændernes Forsamling ifølge Fr. 15 Mai 1834 § 7 udvælges. 11 Jul. Kgl. Bekg. til Provindstalstænderne for Siællands, Fyens og is if Lollands-Falsters Stifter samt for Island og Færøerne om Resultaterne af deres under deres Forsamling fra 24 Sept. 1838 til 24 Dec. f. 2. afgivne Betænkninger og øvrige indgivne Andragender.

25 Aug. (†) Pat. hvorved Provindstalstænderne for Nørrejylland sammenkaldes.

-28 Aug. (†) Pat. ang. Balgene af Deputerede til en Stænderforsamling for Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter, samt Island og Færøerne. 8 Dct. Kgl. Bekg. til Provindfialftænderne for Norrcjylland om Refulstaterne af deres under deres Forsamling fra 21 Mai 1838 til 25 Aug. f. 2. afgivne Betænkninger og øvrige indgivne Undragender.

Rentekammeret, Kgl. Regnskabsbetiente 2c. .H 1840. 24 Jun. Fr. for Danmark ang. Indførelse af en ny Skyldsæte sning af Jordeiendomme, m. v. Pl. hvorved bestemmes en foreløbig Bekiendtgiørelse af Resultaterne af den ny Matriful for Danmark og tillades, at Undersøgelser i Anledning af samme, efter Begiering, maae finde Sted. Alphab. Regist. over C. VIII Frr. f. og 1840. 1840. S Jul. Fr. ang. det offentlige Kasse og Regnskabsvæsen i Almindelighed.

Fr. for Danmark, indtil videre med Undtagelse af Bornholm, ang. Amtstue-Oppeborselerne og de Oppeborseler i Kiøbstæderne, der ere af samme Slags, som de der paa Landet vedkomme Amtstuerne, m. v. Fr. ang.Kasse- ogdegnskabsvæsenet vedlandmilitair-Etaten. Fr. ang. det under det Kgl. Danske Cancellie henhørende Kasse og Regnskabsvæsen med Undtagelse af det, som angaaer Brandforsiffringen, men med Tilfeining af den Rigtighed, der for adskillige med Retspleien og Skiftevæ fenet forbundne Indtægter bliver at aflægge til det Kgl. Rentekammer. Fr. ang. det under det Kgl. General Toldkammer og Commerce-Collegium henhørendekasse- og Regnskabsvæsen. Fr. ang. Kasse og Regnskabsvæsenet ved So-Etaten. 29 Dec. Canc.-Pl. ang. Anvendelsen af § 17 i Fr. ang. Det offentlige Kasse og Regnskabsvæsen i Almindelighed af 8 Jul. 1840 paa Kebhvns Overformynderi. (Fr. 9 Jun. 1696. Kamm. Ord. 18 Mart. 1720. Fr. 31 Dec. 1742, 30 Jan. 1793. 19 Dec. 1821. Pl. 24 Sept. 1828 anmærkes som ugieldende.) Retten: A. Dens Personer og Behandling. 1840. 23 Mai. Pl. indeholdende nærmere Bestemmelser ang. nogle Appellen i criminelle Sager vedkommende Puncter. 16 Dec. Fr. ang. nødvendig Appel i criminelle Sager. Skatter og Paabud: D. Havre, Hoe- og Halm-Lev. i Dmk til Armeen. 1840. 20 Jan. Pl. ang. Repartition deels af den extraordinaire Bekostning paa Anffaffelse af Fourage til Landmilitair-Etaten i Danmark fra 26 Oct. 1839 til 26 Oct. 1840, decis af Marschpenge for Landsoldaterne for 1840. 881 En F. Matrikul-Skat og Rytterholds-Penge, samt Ope- og Fleste-Skatten i Dmk. 1840. 24 Jun. Fr. for Danmark ang. Indførelse af en ny Skyldsætning af Jordeiendomme, m. v. Pl., hvorved bestemmes en foreløbig Bekiendtgiørelse af Resultaterne af den ny Matrikul for Danmark og tillades, at Undersøgelser i Anledning af samme, efter Begiering, maae finde Sted. H. Andre meest extraord. Skatter i Danmark. 1840. 24 Jun. Fr. ang. Eftergivelse for eet Nar fra 1 Jul. 1840 til 1 Jul. 1841 af 400,000 Rbd. af den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne Landstats Beleb af Jorder og Ziender i Dmt. 21 Sept. 1. ang. en temporair Forhoielse af den ved Fr. 15 Sept. 1832 6 fastsatte Afgift paa Fyens Stift til. Odense Tugt og Forbedringshuus. Alphab. Regist. over C. VIII Frr. f. og 1840. Stemplet Papir. 1840. 30 Mai. . betreffende Stemplerne for det stemplede Papir for Kongeriget Danmark for 1841 og den følgende Tid. 13 Jun. Ganc.-Pl. ang. stemplet Papirs Benyttelse til Ansøgninger om Gonfirmation paa Bestallinger, Benaadningsbreve m. v. Suppliqver. 1840. 3 Jan. P. ang. Oprettelsen af et Statssecretariat for Naadessager. 13 Jun. Ganc. Pl. ang. stemplet Papirs Benyttelse til Ansøgninger om Gonfirmation paa Bestallinger, Benaadningsbreve m. v. 72 P Søfarende. 1840. 10 Jan. r. ang. Journalføringen ombord i danske Skibe. (+) Specielt Negl. for Nysteds Lodseri. (†) Sart for Nysteds Lodseri. 25 Febr. Canc.-Pl. em Udvidelsen til Kongeriget Danmark af de i Pat. 10 Jun. 1809 ang. Bremer- og Weser-Sotonders Biergning, indeholdte Bestemmelser for Hertugdommene Slesvig og Holsteen. abdil 7 Mart. Pl. ang. en forandret Bestemmelse af Betalingen for Lodsning mellem Roeskilde og Frederikssund, samt om Lodsbetalinger i Almindelighed for Skibe eller Fartoier, hvis Brede udenbords overgaaer af deres Længde paaStævnen. 1 Jul. Pl. for Dmk, om at det for Fremtiden overlades Bed-, kommende, om de paá egen Fare ville undlade at lefe are ville undlade indofaakaldte algiersk Sopas. 14 Oct. (†) Declar. af den Kgl. Danske Regiering og den fri Hansestad Lybek ang. de danske og lybekske Skibes Behandling i de giensidige Havne. 19 Oct. (†) Specielt Regl. for Svendborg Sunds Lodserier. (+) Tart for Lodserne ved det veftre Indløb til Svendborg. (+) Tart for Lodserne ved det østre Indløb til Svendborg. (+) Specielt Negl. for Lodseriet paa Giedser-Odde. (+) Tayt for Lodseriet paa Giedser-Odde. 1 Dec. Pl. ang. en nærmere Bestemmelse af den Betaling, som for Semærker, fra 1 Apr. 1841 indtil videre, skal erlægslo ges af fibe, der indløbe i Præstoc Bugt eller Fiord. 16 Dec. Pl. indeholdende en authentiff Fortolkning af L. 4-5-1. (Fr. 19 Mart. 1817. pl. 31 Jul. 1818 om Nyft. Lodser. Lodstarter 31 Jul. 1818 f. Svendborg og for Giedserodde anmærkes som ugieldende.) Sø-Militair-Etaten og Holmen. 1840. 8 Jul. Fr. ang. Kasse- og Regnskabsvæsenet ved Sø-Etäten. Tienestefolk og Lesgængere. 1840. 28 Apr. Politi-Bekg. ang. Anmeldelse af Tienestetyendes Forandring af Gondition. 1840. 8 Mai. Fr. ang. Losgængeri paa de dansk-vestindiske Der. 28 Det. Politi Bekg. ang. Anmeldelse af Tieneft:tyendes Forandring af Gondition. Alphab. Regist. over C. VIII Frr. f. og 1840. - 16 Dec. Pl. ang. en Indskrænkning i den de ugifte Bonderkarle paahvilende Forpligtelse til at tage fast Tieneste. Toldvæsenet: A. I Almindelighed. 1840. 8 Jul. Fr. for Danmark, ang. det under det Kgl. General- Soldkammer og Commerce-Collegium henhørende Kasse- og Regnskabsvæsen. B. Særdeleshed. 1840. 14 Jul. Pl. ang. Fortoldningen af Tommer og Træ. 24 Jul. Pl. angaaende Ophævelse af Udførselstolden paa Bark og Egetømmer, samt af Indførselstolden paa Egetemmer. Tractater og de i Anledning deraf føiede Foranstalt ninger. 1840.20Febr. l. ang. Afdragsrettens Ophævelse imellem Danmark i sa to zoo og Frankfurt am Main. 25Febr. Canc. Pl. om Udvidelsen til Kongeriget Danmark af sade i Pat. 10 Jun. 1809 ang. Bremer og Weser- Sø tønders Biergning, indeholdte Bestemmelser for Hertug- 30 menit dommene Slesvig og Holsteen. 14 Oct. (+) Declar. af den Kgl. Danske Regiering og den fri aludatie Hansestad Lybek ang. de danske og lybekske Skibes Bes handling i de giensidige Havne. Tyveri. 1840. 11 Apr. Fr. ang. Straffen for Tyveri, Bedrageri, Falsk og ans dre dermed beslægtede Forbrydelser. Veie. 1840. 4 Jul. Pl. ang. Repartition af de af den Kgl. Kasse til arbeide paa de nye Hovedlandevcie, samt til Broers og Steenslusers Anlæg i odde in Danmark, forskudsvis udbetalte Bekostninger for 1839. mod Værtshuse og Krohold, samt Brændeviinsbrænden. 1840.24Mart. Canc. Pl. ang. Forandring i Straffen for gientaget ulovlig Brændevinsbrænden af Bonder. Vestindien og Guinea. 1840. 1 Mai. Fr. indeholdende nærmere Bestemmelse ang. de ufrie Negres Kaar paa de danske vestindiske Der. 8 Mai. Fr. ang. Løsgængeri paa de dansk-vestindiske Der. 16 Jun. Cant. Pl. ang. en nærmere Bestemmelse af Pl. 16 Mart. 1832 2, betreffende værnepligtige Reserver, som have udtient den indgangne Capitulation ved de vestindiske Tropper. 14 Aid asen Rettelse. org as .0481 3 Regifiret f. 1838 og 1839 S. 372 udslettes de to sidste Linier og ligeledes S. 373 Lin. 15 fra neden. . noitiona 18 Kong Christian den Ottendes Forordninger for 1841. P 1841. L., hvorved den under 14 Oct. 1840 mellem den Kgl. 2 Jan. Danske Regiering og den frie Hansestad Lybek afsluttede Declaration ang. de danske og lybekste Skibes Behandling i de giensidige Havne bringes til offentlig Kundskab. (Gen. Toldf. og Commerce-Coll.). Pat. f. Hertugdommerne ang. samme Gienstand. 2 Jan Pat. f. Hertugd. Lauenborg ang. adskillige Fritagelser for 2 Jan. Erlæggelse af Transittold. Pat. f. Holsteen ang. samme Gienstand. Pat. f. Slesvig ang. famme Gienstand. 2 Jan. 2 Jan. Pat. f. Holsteen ang. en med Meklenborg-Schwerin 2 Jan. truffen Overeenskomst ang. Transit. Pat. f. Lauenborg ang. en med Meklenborg-Schwerin 2 Jan. og Hansestaden Lybek ang. Transit truffen Overeenskomst.

Rentekamm. Pl. (Refol. 6 Jan.) ang. Repartition deels 14 Jan. af den extraordinaire Bekostning paa Anskaffelse af Fourage til Landmilitair-Etaten i Dmk. fra 26 Oct. 1840 til 25 Oct. 1841, deels af Marschpenge for Landsoldaterne i Dmk. for 1841. 12 Til Dafning deels af den til Anskaffelse af Fourage for Landmilitair-Etaten i Danmark fra 26 Oct. 1840 til 25 Oct. 1841 fornødne Udgift, efter Afdrag af hvad for Fou XXIII. Deels 2det Hefte. (21) 312 Pl. ang. Fourage og Marschpenge. 14 Jan. ragen, i Overeensstemmelse med Fr. 28 Jul. 1784 § 3 godtgiøres af Kongens Kasse, deels af Marschpenge for Landsoldaterne i Danmark for Aaret 1841, ffulle, ifølge nysnævnte Fr. samt Fr. 20 Jun. 1788, de fornødne Summer reparteres, Fourage-Betalingen paa alt uprivilegeret Ager- og Engs- Hartkorn i bemeldte Rige, og Marschpengene saavel paa dette Hartkorn som paa alt uprivilegeret Skov- og Mølle-Skyld sammesteds, begge Dele dog med Undtagelse af Bornholms og Amager Lands Hartkorn. Som Folge heraf og paa Grund af Fr. 15 Sept. 1832, blive i Aaret 1841, for at dække det til de omhandlede Udgifter Aar calculerede Beløb, efter Fradrag af hvad der er befundet at være, ved Udskriv= .1481 ningen efter Pl. 20 Dec. 1838, indfommet mere, end de 15 Jan. Udgifter af det ovennævnte Slags, der for Aaret 1839 virke ligen have fundet Sted, under Eet at udrede 48 Roß. Tegn pr. Tonde uprivilegeret Ager- og Engs-Hartkorn og 2 Rbs. Tegn pr. Tonde uprivilegeret Skov- og Molle-Skyld, saaledes at Beløbet opkræves i samme Terminer, og efter samme indbyrdes Forhold for disse, som Landskatten. Raadstue-pl. ang. Kiøbenhavns Commune Afgifter f. 1841 (Refol. 6 Jan.). Ved Kongens Resolution er bestemt, at Kbhavns Commune -Afgifter for Aaret 1841 skulle opkræves saaledes: 1) Den samlede Grundfkat med 107,386 Rbd. 46 fi Sølv. nemlig til: a) Borgervæbningen 12,430 Rbd. Solv, b) Indqvarteringen 36,400 Rbd. Solv, c) Renovationsvæsenet 6,260 Rbd. Selv, d) Vægtervæsenet 41,296 Rbd. 46 s. 260 R66. Sole Sølv og e) Lygtevæsenet 11,000 Rbd. Sølv. 2) Brolægningsskatten med 30 Rbß pr. Bandskatten med Rbß Sølv pr. tepligtige Forhuusbygninger og Favn af Steenbroen. 3) Alen af Stadens skatb ß pr. Allen af Side- og Tverhuusbygninger for dem, som have Pompevand, og iøvrigt under Jagttagelse af Bestemmelserne i Anordningen af 21 Apr. 1812, § 8 og 10, foruden den særskilte Afgift, der svares af visse Næringsbrug. 4) Næringsskatten med 50,000 Rbd. Solv og 5) Fattigskatten med Arealskattens oprindelige Beløb 24 Gange taget. [Jvfr. Coll. T. 41]. Pl. ang. Appellat.-Stævn. i Stiftes. § 1-2. 1841. Pl., indeholdende nærmere Bestemmelser ang. Appella 20 Jan. tionsstævninger i Skiftesager. Cancell. [C. T. 97, jvfr. Roesk. St. E. 121, 827, 1037, Bet. 4 og Vib. St. 2. 67, 262, 353 Bet. 1]. Gr. Foranlediget af et tidligere Andragende fra Provindsialfrænderne for Nørre-Jylland, har Kongen ladet begge Forsamlinger af de danske Provindstalstænder forelægge et Udkast til en Placat, der gaaer ud paa at forebygge det lange Ophold for de under Skiftebehandling værende Boer, der stundom har vist sig som Folge af Maaden, hvorpaa Indvarslingen ffal ſfee, naar Skiftebehandlingen eller nogen under samme affagt Eragtning indankes til høiere Ret; og, efter at have over det Stænderne saaledes forelagte Udkast modtaget disses Betænkning, har Kongen fundet for godt at byde og befale som følger: 1) Naar nogen for høiere Ret vil paaanke en Skiftebehandling eller nogen under samme afsagt Eragtning eller anden derunder foretagen Handling, der er Gienstand for Indstævning for Overdomstolene, skal personlig Forkyndelse af Stævningen alene ffee fil Skifteforvalteren paa Bocts Begne og til de enkelte i Boet Interesserede, der maatte være traadte frem som Parter under Omhandlingen af det Spørgsmaal, hvis Afgiørelse er Gienstand for Appellen, og som derhos enten høre hiemme i det Stift, hvor Skiftet behandles, eller ere forsynede med der hiemmehørende, til Skifteprotocollen anmeldte Mandatarier, der ere bemyndigede til at modtage Barfel paa deres Vegne. Imidlertid skal foranførte Indvarslingsmaade ikkun være anvendelig, hvor Apellen iværksættes, enten inden Skiftet sluttes, eller i modsat, Fald inden Skifteslutningen har overstaaet fatalia appellationis. Saafremt efter Udløbet af denne Frist Skiftebehandlingen eller nogen under samme foretaget Handling i Medhold af dertil erhvervet Opreisning indankes til høiere Ret, bliver Stævningen at forkynde paa den i de hidtil gieldende Lovbestemmelser foreskrevne Maade. 2) Saafremt Stævningen i Overeensstemmelse med § 1 er bleven forkyndt for Skifteforvalteren, har denne uopholdelig, i en af de i Pl. 21 Apr. 1824 § 2 hiemlede Former og med udtrykkelig Angivelse af den skete Ind= (21 *) 314 Pl. ang. Appellat.-Stævning. i Skiftes. 2-4 §. 20 Jan. anfning, at indkalde alle Vedkommende til et Møde i Boet, paa hvilket der bliver at tage Beslutning angaaende hvad der i Anledning af Appellen vil være at foretage. Og for at der hertil kan levnes behørig Tid, skal der ved Stævningens Forkyndelse for Skifteforvalteren gives denne et Barsel, der er 4 Uger længere end det, der efter det Steds Beliggenhed, hvor Skiftet har staaet under Behandling, ifølge de almindelige Regler vilde være fornedent. 3) For det Tilfælde, at et Boe har været behandlet af extraordinaire Skifteforvaltere, med eller uden Jurisdiction, men disse, paa den Tid Indstævningen foregaaer, enten ved Deden maatte være afgaaede, uden at Andre ere beskikkede i deres Sted, eller de paa anden Maade ere satte ud af Stand til at modtage Indvarslingen, vil Stævningen være at forkynde for den ordinaire Sfifteret paa det Sted, hvor Skiftet har staaet under Behandling, hvilken derefter i Overeensstemmelse med § 2 har at foranstalte det videre Fornødne. 4) De ovenanførte Regler ere og anvendelige, naar den i en Skiftefag afsagte Overretsdom yderligere indstævnes for Høiesteret. 23 Jan, Gen. Toldkam. Pl. (Refol. 15 Jan.) ang. Tiden for Opsynsforretninger ved Lossen og Laden i Rbhavns Havnedistricter. Kongen har refolveret, at Expeditionstiden for Opsynsforretningerne ved Lossen og Laden i Kbhavns Havnedistricter skal være bestemt til den i Pl. 30 Jan. 1805 til Toldforordn. 100 fastsatte Expeditionstid ved Contoirerne sammesteds, dog at Opsynet fun har een Fritime om Middagen fra kl. 12 til 1, og at det er forpligtet at forblive tilstede i Havnene Time efter Udløbet af Expeditionstiden ved Contoirerne om Aftenen, for at paasee, at Skibene, saavidt fornødent giøres, behørigen laases og forsegles m. v. Fordres Opsynsforretningerne fortsatte ud over denne Tid, bliver Saa dant skriftlig at requirere af den Klarerende selv hos vedkommende Havnecontrolleur og at betale, de Søgnedage pr. Time for hvert Skib med 64 Rbß r. S. til Havnecontrolleuren og med 64 Rbß r. S. til hver Toldbetient, som udfordres til Opsynet, men paa Sen- og Helligdage med 8 Nbmf, r. S. ds' TSS Pl. ang. Tiden f. Opsynsforretninger. 315 1841. pr. Time til Havnecontrolleuren og ligesaameget til hver Told: 23 Jan. betient, som udfordres. Betalingen erlægges stedse til vedkommende Toldsfriver for atter af ham at fordeles mel- Vedkommende. Expeditionen maa dog ingensinde tilstedes paa Son og Helligdage under Gudstienesten, og paa de Søgnedage ikke forinden Expeditionstiden ved Contoirerne begynder om Morgenen, eller fortsættes længere end een Time efter dens Udløb om Aftenen. Dog skulle Havariskibe og de Skibe, der losse eller lade udenfor Bommen, kunne imod den reglementerede Betaling pr. Time forlange Expedition paa de Søgnedage over een Time efter den almindelige Expeditionstids Udløb om Aftenen. Cancell. Pl., hvorved Indholdet af Fr. ang. Brandvæ 29 Jan. fenet i Rbhavn 1 Nov. 1805 § 28 indstiærpes m. v. [C. T. 121]. Ifølge Kongens Befaling indskiæerpes herved til neiagtig Efterlevelse Indholdet af Fr. ang. Brandvæsenet i Kbhavn, 1 Nov. 1805 § 28, der forbyder Enhver at have i sit Huus eller samlet paa eet Sted mere end 10 Pund Krud, som dog ffal giemmes i et laafet Blik- eller Kobber-Rum og være ophængt under Taget over Hanebiælkerne, alt under Mulet af 10 til 100 Rbdlr., samt befaler, at alle med Krud Handlende skulle tvende Gange om Aaret, under Mulct af 10 Rbdir., anmelde saadan Handel for vedkommende Brandofficerer, som derover have at holde en særskilt Bog, hvorhos den dog tilføier, at det fremdeles, i Overeensstemmelse med Fr. 9 Nov. 1680, skal være dem, som sælge Krud, saavelsom og Andre, der bruge Krud, tilladt at lade det forvare i de kongelige Krud-Taarne, hvor de kunne lade det afhente efterhaanden, som det kan bortsælges eller bruges. Endvidere har Kongen befalet, at Enhver, som enten Land- eller Søeværts indfører Krud i Kbhon, skal lade medfølge en skriftlig Anmeldelse, om hvem Krudet er bestemt for, hvilken Anmeldelse til Toldopsynet bliver at aflevere, forinden Krudet tillades at indpassere, ligesom Toldopsynet uopholdeligen har at afgive en faadan Anmeldelse til Brandcommissionen. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. de med Extrapost, Per= 9 Febr. fon og fragtposter Reisendes Fritagelse for at lade Pat. ang. Passes Visering. 9 Febr. deres Passe eller andre Legitimationsdocumenter visere, naar de passere Paslinierne. 17 Febr. 22 Febr. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. en Forandring i § 76 af Toldfr. 1 Mai 1838, pl., indeholdende nogle nærmere Bestemmelser i de Regler, som Fr. 14 Oct. 1746 har foreskrevet ang. Fruernes Rang. Cancell. Gr. Da de Forandringer, der som Folge af den Kgl. Befiendtg. 12 Aug. 1808 cre foregaaede med hensyn til de øverste Nummere i Rangforordningens første Klasse, giøre nogle nærmere Bestemmelser fornødne af de Regler, som Fr. 14 Oct. 1746 har foreskrevet angaaende Fruernes Rang, saa har Kongen i antes saa Henseende fundet for godt at anordne som følger: At D. M. Dronningernes Over-Hofmesterinder skulle tage Rang med Nr. 3 i 1ste Klasse af. Befg. 12 Aug. 1808; At de Kgl. Prindsessers Hofmesterinder, hvilke cre nævnte under Nr. 3 i Fruernes Rangorden, og D. M. Dronningernes Kammerfrøkener, hvilke ere benævnte Kammer Jomfruer, under Nr. 4 i samme Rangorden, skulle tage Rang med Nr. 4i 1ste Klasse af Bekg. 12 Aug. 1808, saaledes at de ran=, gere med Geheime - Stats - Ministrenes Fruer efter Enhvers Anciennitet i dette Rangnummer; At de Kgl. Prindsessers Kammerfrofoner, hvilke ere benævnte Kammer-Jomfruer uns der Nr. 5 i Fruernes Rangorden, og D. M. Dronningernes Hofdamer ligesom og de Kgl. Prindsessers Hofdamer, benævnte Hof-Jomfruer under Nr. 6 og 7 i samme Rangorden, skulle rangere ftrag efter Nr. 4 i 1 Klasse af Bekg. 12 Aug. 1808, indbyrdes efter deres Herskabers Rang, alt saalænge de i saas dan Tieneste forblive. Siden gaae alle Fruerne, Enhver efter sin Mands Rang og Anciennitet, og iøvrigt vedbeholdes hvad der om Früernes Rang er bestemt i Rangfr. 14 Oct. 1746 og senere Kgl. Befalinger. 3 Mart. pl., indeholdende Forandring af Bestemmelserne i Fr. 7 Mart. 1827, ang. Salarium for Høiesteretsadvocaterne og Procuratorerne ved Landsover: famt of og Stadsretten i Kbhavn og Landsoverretten i Viborg i Jus stitssager. Cancell. [C. T. 193, jvfr. Rocsf. St. T. f. .nglo Pl. ang. Salar. f. H. Rets Advocater: 1838 I. 708, II. 831. Vib. St. T. f. 1838 I. 952, II. 3 Mart. 856, og Rocsf. St. E. f. 1840. 213. 721. 793. Bet. 2, samt Bib. St. T. f. 1840. 607. 791. Bet. 31]. 0 go Gr. Efterat have modtaget Betænkning fra begge Forsam linger af de danske Provindsialstænder ang. et dem i 1840 forelagt, ved et tidligere Andragende fra Samme foranlediget, Udkast til en Placat, sigtende til at forffaffe Advocaterne ved Høiesteret og Procuratorerne ved Landsoverretterne i Danmark yderligere Godtgiørelse for deres Arbeide i Justitssager, har Kongen fundet for godt at byde og befale som følger: Fr. 7 Mart. 1827 ang. Salarier for Hoiefteretsadvocaterne og Landsoverrets Procuratorerne i de Justitssager, hvilke de udføre som Actorer, skal for Fremtiden saaledes være forandret, at det Salarium, der tilfommer Høiesteretsadvocaterne i for nævnte Egenskab, fan i Sager af særdeles betydeligt Omfang, st efter Heiesterets Sfion, forhøies over den i Frs § 2 bestemte Grændse indtil en Sum af 100 Rbdlr., og at Procuratorerne. saavel ved Landsover samt Hof- og Stadsretten i Kbhavn, som ved Landsoverretten i Viborg ogsaa skulle nyde Sala rium i de Justitssager, som de udføre i Egenskab af Defenforer, hvilket, ligesom det, der tilkommer dem som Actorer, 02 i Overeensstemmelse med Fr. bliver af Retten at bestemme fra 5 til 15 Rbdlr. Jevrigt vil det i Et og Alt have sit Foros blivende ved bemeldte Fr. de dag Raadstue-Pl. ang. Afskrivning i Creditoplagets Rorn- 10 Mart. beholdninger. Ifølge den Magistraten fra det Kgl. General-Toldkammer- og Commerce-Collegium meddeelte Underretning, er det af Kongen bifaldet, at der under en faadan Control, som nærs mere af bemeldte Collegium bestemmes, maa tilstaaes Afskrivning i Creditoplagets Kornbeholdninger, naar formalet Korn eller forbagt Brød, som efter angivne Anmeldelser er tilvirket af Creditoplagskorn', udføres til fremmede eller frie Steder. Det Kgl. General-Toldkammer og Commerce-Collegium har derhos, efterat de fornødne Undersøgelser om det Forhold mellem Meet eller Brød til uformalede Kornvarer, som kunde følges ved saadan Afffrivning, nu ere tilendebragte, tilkiende R 318 Pl.ang. Afffrion. af Creditoplag. Kornbeholdn. 10 Mart. givet, at Bedkommende, for at benytte denne Kgl. Tilladelse, have til Kbhavns Toldkammer at afgive Forsiffring paa Troe og Love om at det udførte Meel, Gryn eller Brød er tilvir ket af det paa Creditoplag indtagne Korn, samt at der i Oplaget vil blive at afskrive: 1 Tde. Hvede for udførte respective 13 Lpd. 10 Pd. samfænget Hvedemeel, 12 Lpd. sigtet eller füint Hvedemeel, 150 Pd. haardt Hvedebrød af sigtet eller fiint Meel og 190 Pd. haardt Hvedebrød af samfænget Meel; 1 Tde. Rug for udførte respective 12 Lpd. 10 Pd. samfæn get Rugmeel, 11 Lpd. sigtet eller fiint Rugmeel, 150 Pd. saafaldte Schenroggen samt haardt Brød af sigtet Rugmeel og 175 Pd. Rugbeskøiter; 1 Tde. Byg for udførte respective 10 Lpd. 10 Pd. samfænget Bygmeel, 9 Lpd. sigtet eller fünt Bygmeel, 8 Lpd. Bankebyg og 6 2pd. og 4 Pd. Byggryn. 12 Mart. Fr. f. Slesvig og Holsteen ang. Ladningsdocumenterne for søværts indkommende Varer. s 13 Mart. Pat. ang. Fr. 19 Jun. 1840 om Farten paa den slesvigholsteenste Ranal og Eideren. 15 Mart. Befg. fra Kbhavns Politidirecteur ang. Mynstring af forstærkningsbataillonernes Mandskab. 20 Mart. Gen. Postdir. Pl. ang. Oprettelsen af en Bistation.ci Mölln i Hertugd. Lauenborg. 20 Mart. Cancellie-Pl., ang. Qvartalscoursen for Apr., Mai og Jun. 1841. (Ligelydende med Placaterne for 1840 ang. denne al of Gienstand). 21 Mart. Gen. Postdir. Pl. (Refol. 19 Mart.), ang. Ophævelsen af den ved Fr. 22 Mart. 1780 paabudne og senest ved Pl. 15 Apr. 1828 regulerede Afgift af Reisende og Gods, som med Skibsleilighed befordres mellem Kbhavn og Lybek. dout Kongen har behaget at ophæve den ved Fr. 22 Mart. 1780 paabudne og senest ved pl. 15 Apr. 1828 regulerede Afgift af Reifende og Gods, som med Skibsleilighed befordres mellem Kbhavn og Lybek, imod at det fremdeles, uforandret som hidtil, skal være Pligt for Førerne af alle mellem fornævnte Steder farende saavel Seil- som Dampskibe at modtage uden Betaling, naar forlanges, en Postsæk til Befor Pl. ang. Ophæv. af Fr. 15 Apr. 1828. 1841. dring af de Breve, som Generalpostdirectionen, efter Om: 21 Mart. stændighederne, maatte finde sig foranlediget til dermed at fremsende. Raadstue Pl. ang. Skattebilletters Underskrift. (Re- 24 Mart. fol. 24 Febr.).minton dom na Det Kgl. Rentekammer har communiceret Magistraten Kons gens Resolution, saaledes lydende: Ulagtet § 50 i Fr. 8 Jul. 1840, ang. Amtstueoppeberselerne og Oppeborseler i Kiøbstæderne, der ere af samme Slags som de, der paa Landet vedfomme Amtstuerne, med videre, under Litr. A. indeholder den Bestemmelse, at Skatyderne i Kbhavn i det mindste 14 Dage for Skatternes Opkrævning skal meddeles hver en af Bogholderen ved Kæmneriet attesteret og af Kamneren underffreven Skattebillet, der viser det Beløb, deren har at erlægge, vil Kongen, overeensstemmende med Magistratens derom indkomne Andragende, have tilladt, at de nysnævnte alene til Skatydernes Underretning tienende Billetter fremdeles, ligesom hidtil, alene underskrives af vedkommende Rodemestere, paa Bilkaar, at der med de egentlige Skattebilletter, som indeholde Avittering for Skatternes Betaling, forholdes paa den ved bemeldte Fr. foreskrevne Maade. Og kan det i saa Henseende Fornødne giennem Magistraten bringes til offentlig Kundskab. Fr., der forandrer og nærmere bestemmer Straffen for 26 Mart. Brandstiftelse. Cancell. [C., T. 265, jvfr. Noesf. St. 2. f. 1838 II. 2542. 2561 og f. 1840. 56. 1043. 1085. Bet. 6, Vib. St. T. f. 1840. 46. 581. 772. Bet. 38]. Gr. Efter at have ladet begge Forsamlinger af de danske Provindsialstænder forelægge et ved tidligere Andragende fra Stænderne foranlediget Udkast til en Fr., der forandrer og nærmere bestemmer Straffene for Brandstiftelse, og over dette Udkast modtaget Stændernes Betænkninger, har Kongen fundet for godt at byde og befale som følger: 1) Den, som sætter Ild paa Huus, hvad enten det er hans eget eller en Andens, skal straffes paa livet, naar Forbrydelsen enten er udøvet i det Forsæt, at Nogen derved skulde indebrænde, i hvilket Tilfælde den Skyldige, naar Nogen virkelig ved Ildebran 320 Fr. ang. Straffen for Brandstiftelse 1-5 §. 26 Mart. den omkommer, endog bliver at straffe som for Mord, eller den har været forbunden med saadanne Omstændigheder, der klarligen vise, at den Skyldige har maattet indsee, at han ved sin Gierning udsatte Andres Liv for aabenbar Fare. Det vil i denne Henseende især være en mod Gierningsmanden talende Omstændighed, naar Forbrydelsen er begaaet til en Tid, da Husets Beboere, efter hvad de sædvanlige Forhold medføre, eller efter hvad der var Gierningsmanden særlig bekiendt, vare gaaede til Sengs. 2) Ogsaa bliver Livsstraf at anvende, naar Brandstiftelsen, uden paa en saa bestemt Maade, som § 1 forudsætter, at have udsat enkelte Personer for Livsfare, har været af en saadan Beskaffenhed, at den maa antages at have sigtet til at befordre Oprer, Plyndring eller andre saadanne Samfundsfreden forstyrrende Uordener, eller til at forvolde en udstrakt Ødelæggelse, f. Ex. naar Ild er anlagt paa flere Steder, fornemmelig naar dette Foretagende er grundet paa Overcenskomst mellem Flere, eller naar den Eiendom, der var Forbrydelsens nærmeste Gienstand, eller det Middel, der blev brugt til at bevirke Branden, var af en saadan særdeles Beskaffenhed, at den Skyldige maatte kunne forudsee, at. Brand og Ødelæggelse derfra let kunde udbrede sig til flere Eiendomme. 3) Bestemmelserne i § 1 og 2 ere og anvendelige paa den, der sætter Ild paa Sfib, for saavidt dette skeer under de der fastsatte Betingelser. 4) Den, som udenfor de i §§ 1, 2 og 3 nævnte Tilfælde fætter Ild paa anden Mands Huus eller Stib, straffes efter Forbrydelsens større eller mindre Farlighed og den større eller mindre Grad af Ondskab, Gierningsmanden har lagt for Dagen, med Strafarbeide enten paa Livstid eller paa en Tid af i det mindste 8 Aar. Naar Huset er anden Mands Eiendom, vil den foranførte Bestemmelses Anvendelse ikke udelukkes derved, at Gierningsmanden som Fæster eller paa anden Maade har Brugs- og Beboelses-Ret til samme. 5) Den, som sætter Ild paa eget Huus eller Skib, uden at Forbrydelsen kan henferes under §§ 1, 2 og 3, bliz ver ogsaa at anfee med Straf efter § 4, saafremt Eiendommen eller det deri værende Gierningsmanden tilhørende Gods har været forsikkret eller der i Huset har været andre Beboere, Fr. ang. Straffen for Brandstiftelse 5-7 §. 1841. hvis Eiendele derved blive udsatte for Opbrændelse, eller ogsaa 26 Mart andre nærliggende Bygninger eller Skibe have været udsatte for fiendelig Fare. Hvis Forbrydelsen hverken umiddelbar har været til Fornærmelse for Andre eller fat disse i Fare, men Gierningsmanden kun har villet giøre sig Fordeel ved den Meds lidenhed, som den ham overgaaede Brand skulde opvække, eller havt anden saadan mindre strafværdig Hensigt, vil en efter Omstændighederne ringere Grad af Straffen finde Sted; dog kan denne ikke nedsættes dybere end til 2 Aars Strafarbeide. 6) Den, der sætter Ild paa anden Mands Skov, Torvemose, Hede eller Ager, eller paa Brændestabel, Tommer- eller Bræns deforraad, Korn- eller Høstaffe eller andre lignende Gienstande, straffes i Forhold til Handlingens Skadelighed eller Farlighed samt de øvrige Omstændigheder, der have Indflys delse paa Gierningsmandens Strafffyld, med 5 til 10 Aars Strafarbeide. Saafremt de Ting, der have været,Gienstand for en saadan Ildspaasættelse, tilhørte Gierningsmanden selv, bliver der at forholde efter Analogien af de i § 5 givne Be fremmelser. Dersom den paa slige Gjenstande satte Ild var bestemt til at udbrede sig til Huus eller Skib, bliver den Skyldige, hvis det derved virkelig er blevet antændt, at straffe, som om han ligefrem havde sat Ild paa samme, men i medsat Fald som den, der havde tilsigtet slig Ildebrand. Foran førte Hensigt maa altid antages, naar de med Sagen for bundne Omstændigheder vise, at den Skyldige har maattet indsee, at Ilden, faafremt en eller anden Hændelse ikke forhin drede det, maatte forplante sig til Huus eller Sfib. 7) Sættes der lovstridigen Ild paa Gienstande, der ikke med Hensyn til deres Betydenhed eller Faren for Ildens videre Udbre delse kunne sættes ved Siden af de i § 6 nævnte, bliver en ringere Straf end den i bemeldte § fastsatte at anvende. Dette skal ogsaa gielde, naar Gienstanden vel hører til de ommeldte, men er af en fær ringe Betydenhed, og Omstændighederne have været af den Beskaffenhed, at ingen videre Fare derfra er opstaaet. Og sfiondt det Ord Huus i nærværende Anordning ikke blot indbefatter de ganske eller tildeels beboede eller til Beboelse indrettede Bygninger, med de dertil hørende Uds

322 Fr. ang. Straffen for Brandstiftelse 7-10 S. 26 Mart. huse, men ogsaa Kirker, Moller, Fabrikker, Magasinbygninger og alle andre, som deraf kunne sættes ved Siden, saa ffal dog alene nærværende f være anvendelig i Tilfælde af at der sættes Ild i smaae aldeles ubetydelige Hytter eller Skure, hvori kun Ting af ringe Bærdi opbevares, naar de ere saa langt fra vigtigere Bygninger, at disse ikke derved sættes i Fare. Skulde det imidlertid indtræffe, at Ildspaasættelsen paa en saadan ringe Hytte, som foranført, havde de Egenskaber, som denne Anordnings § 1 forudsætter, vil denne derpaa være at anvende. 8) Naar den, der har foraarsaget en Ildebrand, der ellers vilde være at behandle efter § 1, har ved at vække det antændte Huses Beboere forebygget, at disse indebrændte, vil istedetfor den der bestemte Livsstraf, Straf arbeide enten paa Livstid, eller paa en vis Tid, dog ikke fortere end 8 Aar, være at anvende. Det Samme giælder og naar den Skyldige i Tilfælde, der henhøre under § 2, paa en afgiørende Maade har bevirket, at Forbrydelsen ikke bliver skadelig i den Grad, som den ellers efter sin Beskaffenhed maatte befrygtes at ville blive. I lige Maade blive og de i § 4, 5, 6 og 7 hiemlede Straffe at nedsætte, naar den Paagiældende ved sine virksomme Bestræbelser i nogen mærkelig Grad har forebygget den Skade, som Handlingen ellers vilde medføre, og kan Straffen, naar iøvrigt Omstændighederne ere af det meest formildende Slags, i ethvert af de i de trende førstnævnte af disse §§ omhandlede Tilfælde nedsættes til det Halve af den, der sammesteds er nævnt. 9) Enhver, der under Udførelsen af nogen af de ovennævnte Forbrydelser har medvirket til samme, straffes, ligesom han selv med egen Haand havde udøvet den Gierning, der nærmest foraarsager eller er bestemt til at foraarsage Branden. Det Samme giælder ogs saa med Hensyn til den, som ved Lofter, Trudsler eller andre Forestillinger har forledet Nogen til en Forbrydelse af foranførte Slags. Jøvrigt medfører al Medvirkning til Forbrydels sen Forpligtelse til den derved forvoldte Skades Erstatning. 10) Naar Nogen efter en Eiers Begiæring eller med hans Samtykke sætter Ild paa dennes Eiendom, bliver han, for saavidt der iøvrigt efter Gierningens Beskaffenhed er Forsfiel Fr.ang.Straffen for Brandstiftelse 10-13 §. 1841. paa Straffen, eftersom det er egen eller fremmed Eiendom, 26 Mart hvorpaa Forbrydelsen udøves, kun at ansee, som om han havde fat Ild paa sin egen Eiendom. 11) Hvo, som paa anden og mindre virksom Maade end den, hvorom handles i § 9, har medvirket til nogen af de ommeldte Forbrydelser, saasom ved at give Brandstifteren Anvisning eller Opmuntring til Udførelsen af det allerede fattede Forsæt, eller dertil forsyne ham med Midler, ansees med Strafarbeide fra 5 til 10 Aar, naar selve den Forbrydelse, hvortil han saaledes har medvirket, vilde medføre Livsstraf eller Strafarbeide paa Livstid, men, forsaavidt selve Forbrydelsen kun vilde medføre tidsbestemt Strafarbeide, vil Straffetiden blive forholdsmæssig at nedsætte indtil det Halve; ligesom og en lignende Nedsættelse vil finde Sted, saafremt selve Forseelsen, i Medhold af § 7, kun maatte egne sig til at ansees med en ringere Straf. 12) Begaaes nogen af de Forbrydelser, der efter de foregaaende Bestemmelser blive at ansee enten med Dødsstraf eller med Strafarbeide paa Livstid eller paa 8 Mar eller længere Tid, af Barn mellem 10 og 15 Aar, bliver dette i Forhold til dets Alder og Udviklingsgrad samt den mere eller mindre bestemte onde Villie, som det har lagt for Dagen, saavelsom Forbrydelsens egen Beskaffenhed, paa en fortere eller længere Tid at hensætte i en Straffeanstalt, hvor der bliver at drage vedberlig Omsorg for et saadant Barns Opdragelse og Forbedring. Naar Barnet af Eldre er blevet forledet til at udføre Forbrydelfen, vil dette komme i særdeles Betragtning som Grund til at vælge en kortere Straffetid. Hvis Barnet selvstændig har fattet det Forsæt at begaae Forbrydelsen, og i Beslutningen og Udførelsen har røbet en bestemt ond Billie, kan Straffe tiden, naar Forbrydelsen tillige er særdeles gros, endog gaae til 5 Uar. Men, dersom et Barn i fornævnte Alder har begaaet en Forbrydelse, hvorfor Straffen efter foranførte Bestemmelser vilde være ringere end Strafarbeide paa 8 Aar, bliver det at behandle saaledes som det i Fr. 11 Apr. 1840 26-28 er bestemt med hensyn til Børn i fornævnte Alder, der giøre sig ffyldige i Tyverie. 13) Enhver af de omhandlede Forbrydelser ansees fuldbyrdet, saasnart der er op 324 Fr. ang. Straffen for Brandstiftelse 13-15 §. 26 Mart, staaet Ild i den Gienstand, hvis Antændelse udgior Forbrydelfen, uden Hensyn til om den har grebet mere eller mindre om sig, og sfiondt den slukkes uden at have giort nogen mærkelig Skade. Saalænge der derimod ikke har vist sig Ild i selve Gienstanden, er ikke den fulde Straf anvendelig, om der end er opkommet Ild i de Ting, hvorfra Ilden skulde udbrede sig til bemeldte Gienstand. Den Skyldige bliver imidlertid i dette Tilfælde at ansee med en Straf, som fommer den for den fuldbyrdede Misgierning nær, nemlig med. Strafarbeide paa Livstid, naar den fuldbyrdede Forbrydelse vilde medføre Dødsstraf, med lige Arbeide fra 10 til 15 Alar, hvis Ben fuldbyrdede Misgierning vilde paadrage ham Frihedens Tab for Livstid, og, hvis der for samme kun vilde finde Frihedstab i en vis Tid Sted, bliver denne at nedsætte indtil z. Den, der har vist virksom Bestræbelse for at faae nogen af de ommeldte Forbrydelser udført, uden at være kommen Fuldbyrdelsen saa nær som foranført, bliver med hensyn til om han er kommen mere eller mindre vidt i sin forbryderiske Virk somhed, at ansee med en forholdsmæssig ringere Straf. 14) Med Hensyn til de foretagne eller efterladte Handlinger, for hvilke der paa Grund af den Brandfare, som de medføre, ved Anordningerne er sat Straf, vil det have sit Forblivende ved bemeldte Anordningers Bud. Men forsaavidt der enten ved disses Overtrædelse eller iøvrigt ved aabenbar Tilsidesættelse af den Agtsomhed som almindelig Forsigtighed kræver, er foraarfaget nogen Ildsvaade, bliver den Skyldige at ansee med forholdsmæssig Straf af Fængsel paa Vand og Brød eller andet Fængsel, hvilken Straf deg bortfalder, hvis han kan giøre Udveie til at erstatte den giorte Skade. Saafremt den foretagne Handling paa en saa ieinefaldende Maade har medført Brandfare, at denne ikke har kunnet undgaae Gierningsmandens Opmærksomhed, saa kan han for denne sin Fremfufenhed og grove Ligegyldighed for fine Medborgeres Velfærd efter Sagens Beskaffenhed underkastes høiere Straf indtil eet Mars Strafarbeide, dog vil ogsaa i dette Tilfælde Straffen kunne formildes eller endog efter Omstændighederne aldeles bortfalde, naar Erstatning for Sfaden tilveiebringes. 15) Hvad Fr. ang. Straffen for Brandstiftelse 15 §. Stedet angaaer, hvori det ved nærværende Fr. paabudne Straf: 26 Mart. arbeide skal udholdes, vil der blive at forholde efter Fr. 11 Apr. 1840 82. Cancellie Pl., (Refol. 5 Mart.) ang. Modificationer i 26 Mart. de bestaaende Qvarantainelove med Hensyn til den gule feber. diet imitato Kongen har indtil videre bifaldet, og faalænge den gule Feber ikke viser sig i Europa, folgende Lettelser i Qvarantaine- Foranstaltningerne mod denne Sygdom: 1) 2lt ikkun Skibe, med eller uden giftfængende Barer, som komme fra et af guul Feber smittet eller derfor mistænkt Sted, og som paa Reisen have havt, eller ved Ankomsten have mistænkelige Sygdomstilfælde eller Dødsfald, herefter blive at henvise til Losnings- og Rensnings-varantaine. 2) At Sfibe med giftfængende Barer fra Steder udenfor Europa, hvor guul Feber har viist sig, underkastes 14 Dages Observations Avarantaine, naar der ellers ingen mistænkelig Sygdom har været ombord efter Affeilingen. 3) At Skibe med ikke giftfængende Varer, med eller uden giftfængende Emballage, men iøvrigt under ovenstaaende under Nr. 2 anførte Omstændigheder underkastes 4 Dages Observations - Qvarantaine. 4) At Sfibe fra umistænkte Steder i Europa med giftfængende Varer, som ere indtagne paa de respective Steder, fritages for Avarantaine, om endog Varerne have deres Oprindelse fra Steder, hvor den gule Feber herskede. I øvrigt vil der blive at forholde efter de almindelige Avarantaine-Anordninger. Gen. Postdir.-P., ang. Vognmandstapten for Danmark 27 Mart, for Apr., Mai og Jun. (Ligelydende med Pl. 22 Dec. 1840). Pat. f. Holfteen, indehold. Publication af en Forbunds- 27 Mart, beslutning om Beskyttelse mod Eftertryk af en Udgave af Goethes Værker. Pat. f. Holsteen, indehold. Publication af en forbunds-27 Mart. beslutning om Beskyttelse mod Eftertryk af Wielands Skrifter.de dood toe sin olla Giensidig handels- og Skibsfarts Declaration imel 31 Mart. rochdalin 15 endleddin mind ionoita i 326 Tractat med Oldenborg 1-4 Art. 31 Mart. lem H. M. Kongen af Danmark og H. K. H. Storhertugen af Oldenborg. (Udenlandsk Depart.) Kongen af Danmark og Storhertugen af Oldenborg, begge felige befiælede af det Onske, at udvide og begunstige Handels forholdene imellem deres respective Stater og Underſaatter, have i dette Diemed ladet fastsætte og afslutte følgende Artikler: 1) De høie contraherende Parter komme overeens om, giensidigen at indrømme deres respective Underſaatter, som drive Handel i det ene eller det andet Land, eller som opholde sig der, saalænge de underkaste sig deres Opholdssteds Love og Anordninger, faavel for deres Personer og Gods som for deres Handelsforetagender, alle de Fordele, Friheder og Begunstigelser, som ved Handelstractater afsluttede med andre Magter af den ene eller den anden af de høie contraherende Parter, ere eller ville blive indrømmede de meest begunstigede Nationers Under saatter. 2) De respective Skibe og Fartsier, af hvad Drægtighed eller Bygning de end ere, som enten ballastede eller ladede ankomme i Havne, der tilhøre den ene eller den anden af de høie contraherende Parter, sfulle, saavel ved deres Ankomst som ved deres Afgang, med Hensyn til Havne-, Tønde, Fyr, Lods og Biergnings- Afgift, ligesom med hensyn til alle Afgifter, eller Paalæg, af hvad Art eller Navn de end ere, som tilkomme Staten, Stæderne eller Privațindretninger af hvilketsomhelst Slags, behandles paa samme Maade som de nationale Skibe. Det er udtrykkelig fastsat, at de danske Skibe, som løbe ind i Beseren eller Jahde-Floden, skulle nyde realle de Fordele og Begunstigelser, som tilstaaes oldenborgske Skibe. 3) Alle Varer og Handelsgienstande, hvad enten de ere de respective Staters eller ethvert andet Lands naturlige Teller industrielle Frembringelser, hvis Indførsel eller Udførsel er den ene af de høie contraherende Parters nationale Sfibe til ladt, kunne ogsaa, uden Hensyn til Udsfibnings- eller Bestem melsesstedet, indføres eller udføres i den anden Parts Skibe, uden at være underkastede høiere eller andre Indførsels-, Udførsels - eller andre Afgifter, af hvad Navn de end ere, end as om de samme Varer eller Gienstande vare indførte eller udførte i nationale Skibe. 4) Hverken umiddelbart eller middelbart Tractat med Oldenborg 4-9 Art. 327 1841.. skal der ved Indfiob af Barer blive givet nogetsomhelst Fortrin 31 Mart. i Betragtning af det Skibs Nationalitet, som med sin lovmæs sig tilladte Ladning er lebet ind i en Havn, som tilhører den ene eller den anden af de haie contraherende Parter, da det er disses Hensigt, at ingen Forsfiel skal finde Sted i denne Henseende. 5) Skiendt Handelen paa Kongen af Danmarks Colonier, Færøerne, Island og Grenland derunder indbefattede, er særegne Anordninger underkastet, hvorpaa nærværende Declarations almindelige Bestemmelser ikke kunne finde Anvendelse, er Man dog bleven enig om, at, saalænge nærværende Declaration forbliver i Kraft, skulle Oldenborgske Handlende og Skibe dersteds nyde den samme Handels og Skibsfarts Frihed og de samme Fordele, som enhver anden begunstiget Nation nu nyder eller for Fremtiden vil nyde. 6) Ved Farten igiennem Sundet og Belterne, skulle Oldenborgske Skibe og deres Ladninger ikke betale heiere eller andre Afgifter end dem, som ere eller ville blive erlagte af de meest begunstigede Nationer. 7) Som Danske eller Oldenborgske Skibe skulle de ansees, som seile under deres Lands Flag og ere forsynede med de Skibspapirer og Certificater, som efter de respective Staters Lovgivninger udfordres for at godtgiore Nationaliteten. 8) Nærværende Declaration skal fra Ratificationernes Udverlingsdag af at regne, forblive i Kraft i ti Aar, og selv ud over dette Tidsrum, medmindre den ene eller den anden af de høie contraherende Parter senere udtrykkelig erklærer sin Hensigt at lade dens Virkning ophere. I dette Tilfælde skal den endnu forblive bindende indtil Udløbet af tolv Maaneder, efter den officielle Anmeldelse, som den ene af Magterne giør den anden, om at ophæve dens Virkning. 9) Nærværende Declara tion skal ratificeres og Ratificationerne udveɣles i Hamborg *). 10 Pl. for Island, ang. Udvidelse af Udpantningsretten 2 Apr. og nærmere Bestemmelse af Fremgangsmaaden ved Udpantninger. Cancell. [C. T. 361. jvfr. Dioesf. St. T. 431, 839, 957 og Bet. 5].

) Ratificationerne ere blevne udverlede i Hamborg den 9 Apr. 1841.

XXIII. Deels II. efte. (22) 2 Apr. 328 Pl. f. Island om Udpantning 1-2 S. Gr. Foranlediget ved et derom giort Forslag af den i Følge Refer. 22 Aug. 1838 til Overveielse af Islands Anliggender i Reifevig sammentraadte Forsamling, har Kongen ladet Provindsialstænderne for Siælland, Fyen og Lolland-Falsters Stift samt Island og Færøerne forelægge et Udkast til en Placat, hvorved Udpantningsretten udvides i Overeensstemmelse med Pl. 2 Nov. 1836 for Danmark, og den Fremgangsmaade, der ved Udpantninger skal finde Sted, ordnes saaledes som det er skeet ved Fr. 2 Jun. 1830, dog med de Forandringer, som de locale Forhold giorde fornødne. Efter herom at have modtaget fornævnte Provindsialstænders Betænkning, har Kongen fundet for godt at byde og befale som følger: 1) Ligesom flere for Island udgivne Lovbestemmelser udtrykkelig hiemle Udpantning for adskillige offentlige Afgifter, saaledes skal det for Fremtiden være en almindelig Regel, at ikke blot alle den Kgl. Kasse tilkommende Skatter og Afgifter, men ogsaa alle de Kirker, offentlige Stiftelser, Communer og Embeder tilkommende Indtægter, der hidrøre fra de i Anordningerne indeholdte umiddelbare Bud eller fra en i samme grundet Repartition, skulle kunne inddrives ved Udpantning, dog kun forsaavidt Inddrivelsen iværksættes inden 2 Aar fra den Tid, at ydelsen er forfalden til Betaling. 2) Udpantning for alle de i § 1 ommeldte Afgifter m. v. bliver i Reifevig Kiobstad at foretage af Byfogden med tvende tiltagne Vidner, efterat der 8 Dage forud er foregaaet Advarsel til Restancedragerne; hvilken, forsaavidt Præstationen er af det Slags, som kun paahviler Een eller flere Enkelte, bør gives den eller de Paagieldende ved Stævnevidnerne, hvorimod det med Hensyn til Skattereftancer og flige almindelige Afgifter overlades til Reqvirenten enten at bruge denne Fremgangsmaade eller en almindelig Indkaldelse ved Opslag paa offentlig Sted eller Trommeslag, dog uden at Restanternes Navne opgives. Udenfor Reikevig foretages Udpantning af vedkommende Repstyrer, ligeledes med 2 tiltagne Vidner, efterat Restanterne 8 Dage forud ere blevne advarede, enten ved Tillysning paa Kirkestævne, dog uden Navns Nævnelse, eller, naar de kun ere Enkelte, ved Stedets ordinaire Stævnevidner. Restancefortegnelsen bør for Reifevigs Bed- 116 111XX Pl. f. Island om Udpantning 2-5 S. 329 1841. kommende være forsynet med Amtmandens, men, forsaavidt 2 Apr. Landet angaaer, med vedkommende Sysselmands Paategning om, at Restancen kan inddrives ved Udpantning, dog paa Reqvirentens eget An- og Tilsvar forsaavidt Restancens Rigtighed betræffer. Med Hensyn til kongelige Skatter vil dog Amtmandens Paategning paa Restancefortegnelserne altid være nødvendig. 3) Det Gods, som ved Udpantningsforretningen udlægges, bliver, saafremt Restancen ikke inden 14 Dages Forløb er betalt, efter foregaaende Bekiendtgiørelse, af den, som har foretaget Udpantningen, foranstaltet bortsolgt ved offentlig Aucz tion og kan indtil den Tid forblive hos Skyldneren, saafremt han vil indestaae for samme og Byfogden, eller Repstyreren sfiønner, at det kan betroes ham. I modsat Fald hensættes det under Byfogdens eller Repstyrerens Bevaring paa det nærmeste beqvemme Sted, og, dersom det er Kreature, indtinges de paa Foder saa billigt som muligt. Saafremt det ved Auctionen udbragte Beløb overstiger den Sum, hvorfor Udpantning var at foretage, med paaløbne Omkostninger, betales det Overskydende tilbage til Skyldneren. Jovrigt maac Haandværks Redskaber, uundgaaeligen fornødent Bohave eller andet, som er Skyldneren til hans Næringsdrift uomgiængeli gen nødvendigt, ikke udlægges, saalænge andre undværligere Effecter af Skyldneren paavises, eller hos ham forefindes. 4) For enhver Udpantningsforretning tilkommer Byfogden 16 ß og hver af de af ham medtagne Vidner 4 s. Betalingen til Repstyreren og de af ham medtagne Vidner erlægges efter Sportelregl. 10 Sept. 1830 § 70 og 74, ligesom ogsaa Stævnevidnerne for deres Forretning nyde Betaling efter samme Reglements § 63. For disse Betalinger bliver tillige at give Udlæg under Udpantningsforretningen. 5) Dersom den, hvem Udpantning er overgaaet, matte trøste sig til at bevise, at den Fordring, for hvilken Udpantning blev iværksat, var betalt, eller han iøvrigt maatte have nogen Erindring mod Fordringens Rigtighed, er han befeiet til at sagsøge Reqvirenten til derfor at give ham Skadeserstatning. Dette Sogsmaal kan han, efter foregaaende Klage til Forligelsescommissionen, uden Hensyn til Reqvirentens Bærneting, anlægge ved den Jurisdiction, (22*) Pl. f. Island oin Udpantning 5-6 S. 2 Apr. hvorunder Udpantningen er giort, men det bør paabegyndes i det seneste inden 3 Maaneder fra Forretningens Dato. 6) I Henseende til Inddrivelse af Jordebogsafgifter hos de Kongelige Leilendinger, skal det forøvrigt have sit Forblivende ved Pl. 21 Mai 1829. 5 Apr. Pl. ang. adskillige Modificationer i Confumtionslovgivningen. Gen. Toldkamm. og Comm. Coll. [E. T. 297, jvfr. Roesf. St. T. 419, 2259, 2494, Bet. 49 og Bib. St. E. 1879, 1917, 2265 og Bet. 71]. Gr. Efterat Kongen har modtaget Provindsialstændernes Betænkninger over de samme i 1840 forelagte Udkast til adskillige Modificationer i Fr. 22 Nov.,1837, ang. Confumtionsvæsenet i Danmark, har han fundet Sig foranlediget til at anordne saaledes som følger: 1) Naar Kartofler anvendes til Indmaffning i Brændevins - Brænderier, bliver Redskabsafgiften, uden Hensyn til Forholdet imellem det indmaskede Avantum Kartofler og Sæd, stedse at erlægge, i Kbhavn med 64 Sølv og i de andre consumtionspligrige Stæder med 42 ß Sølv pr. Tende af det anvendte Maskekars udmaalte Rum, foruden Formalingsafgift af det i Forbindelse med Kartoflerne anvendte vantum Malt eller anden Sæd. 2) Den i Tas rif IV til Fr. 22 Nov. 1837 fastsatte Consumtionsgodtgiorelse for Brændevin, som udføres fra Kbhavn, nedsættes til 3 s Solv pr. Pot af 4 Graders Styrke, med Forhøielse af 16 B. pr. Pot for hver Grads heiere Styrke. 3) Naar indenlandsk Brændevin forfendes fra Kbhavn til andre consumtionspligtige Stæder i Kongeriget, bliver alene Forffiellen imele lem Consumtionsgodtgiørelsen paa førstnævnte Sted og i de sidstnævnte Stæder at godtgiore, hvorimod det til disse indgaaer afgiftsfrit, naar det ledsages med behørigen for Udførselen attesterede Folge- eller Toldpasseer-Sedler. Indføres indenlandsk Brændevin fra Provindsstæderne til Kbhavn, da erlægges alene Forsfiellen imellem Indførselsconsumtionen i Kbhavn og i de andre Consumtionsstæder, naar det paa lignende Maade ledsages med attesterede Folge- eller Toldpasseer-Sedler. Bed Førselen af indenlandsk Brændeviin imellem Provindsfræderne bortfalder aldeles Consumtionsgodtgiørelsen paa Udførselsstedet, imod at det paa Bestemmelsesstedet indgaaer afgiftsfrit under Pl. ang. Modific. i Consumtionslovg. 3-7 §. Ledsagelse af behørigen for Udførselen attesterede Følge- eller 5 Apr. Toldpasseer-Sedler. 4) De Bestemmelser, som indeholdes i §3 med hensyn til Forsendelsen af Brændeviin imellem Kbhavn og Provindsstæderne samt imellem disse indbyrdes, skulle og være anvendelige, naar Dl og Eddike føres fra et consumtionspligtigt Sted til et andet i Danmark. 5) Fremdeles vil Kongen, at t Forsfiellen imellem Consumtionsgodtgierelsen i Kbhavn og i de andre consumtionspligtige Stæder maa udbetales, naar Brændevin, Dl eller Eddike udføres fra Kbhavn til noget Sted paa Landet i Danmark, dog kun forsaavidt som der paa eengang udføres af Brændevin 1 Anker, uden Hensyn til Gradestyrken, og af Dl eller Eddike 1 Tonde eller 136 Potter, 6) De iss 4 og 5 givne Bestemmelser skulle vel stray træde i Kraft, men Kongen forbeholder sig desangaaende at indhente de danske Provindsialstænders Betænkning, naar disse atter sammentræde, for derefter i saa Henseende at tage endelig Beslutning. 7) Denne Anordning træder i Kraft den 1 Mai 1841. pl. hvorved det forbydes Risbmændene i Island, 7 Apr. paa samme Handelsplads at have udsalg paa flere end eet Sted, m. v. Rentekamm. [C. E. 385. jvfr. Roesk. St. . 452, 1389, 1783 og Bet. 22]. Gr. For at forebygge, at den Concurrence, som finder Sted paa Handelspladserne i Island, skulde ophøre, og Handelen udelukkende paa en eller anden af disse Pladser falde i enkelt Mands Hænder, vil Kongen, efterat have modtaget Betænkning over denne Sag fra Provindsialstænderne for Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter samt for Island og Færøerne, have fastsat som følger: 1) I Island maa for Eftertiden ingen Kiøbmand paa samme Handelsplads etablere Udsalg paa flere end eet Sted. 2) Naar paa bemeldte De Flere ville føre Handel i Compagnie og altsaa ikkun have een Bod, skal det være Pligt for dem at bekiendtgiøre deres Handelsfirma i den "Berlingske politiske og Avertissements Tidende", samt tillige at forevise vedkommende Dvrighed, nemlig i Reifevig Byfogden og andetsteds Sysselmanden, deres Interessentskabs=Contract. 3) har nogen Kiøbmand allerede nu flere Udsalgssteder paa samme plads, skal han fremdeles have Net til at be= 332 Pl. ang. de isl. Kisbm. Udsalgssted 3 S.. 7 Apr. nytte disse, hvorimod de, som allerede nu drive deres Handek i Compagnie, skulle være pligtige til, inden eet Aars Forleb at bekiendtgiøre deres Handelsfirma paa den i foregaaende § 2 nævnte Maade, og at forevise deres Interessentskabs-Contract for Dvrigheden. 10 Apr. Cancellie-Pl. (Refol. 2 Apr.), indeholdende forandrede Bestemmelser ang. Dimissionsexamen paa Skolelærer= Seminarierne i Danmark, m. v. [E. T. 329]. Det har behaget Kongen at refolvere som følger: 1) De Fag, hvori Dimittender fra Skolelærer-Seminarierne i Danmark, saavelsom de, der, efter erholdt Tilladelse underkaste sig Dimissionsexamen, skulle aflægge Prøve, classificeres for Fremtiden under følgende Rubrikker: 1) Religionskundskab, derunder Bibelhistorie indbefattet. 2) Catechisation. 3) Skriftlig Udarbeidelse i Modersmaalet. 4). Regning: saavel Tavle- som Hovedregning. 5) Indbyrdes Undervisning og almindelig Methodelære. 6) Dansk Grammatik og Boglæsning. 7) Geographie og Fædrelandshistorie. 8) Skiensfrivning. 9) Gymnaftif. 10) Sang og Musik. 2) Prøverne i disse Fag blive at afholde efter de i Regl. 10 Febr. 1818 35-45 forcskrevne Regler; dog med følgende nærmere Bestemmelser: a) Prøven i skriftlig Udarbeidelse i Modersmaalet aflægges saaledes, at Examinanderne, omtrent 4 Uger for Dimissionsexamen, forfatte en skriftlig Udarbeidelse over et opgivet Thema under specielt og stadigt Tilsyn af Seminariets Lærere. Disse Udarbeidelser blive derpaa, med Paategning af lærerne om at de, i deres Overværelse, ere forfattede af selve Examinanderne, omsendte til Censorerne i det seneste 2 Uger før Examen, for at bedømmes af disse. 7) Proven i Gymnastik bliver i Almindelighed at aflægge saavel theoretiff som practiff, i Overeensstemmelse med det nævnte Reglements § 45, dog skal det, naar en Examinand har en eller anden Legemsfeil, der, uden at giøre ham aldeles uffiffet til at være Skolelærer, hindrer ham i at udføre gymnastiske Dvelser, ansees tilstrækkeligt, at han godtgiør at besidde den fornødne Indsigt og Færdighed til at veilede Børnene ved de gymnastiske Øvelser. c) Prøven i Sang fan bortfalde for den, som Naturen har nægtet Unlæg Pl. ang. Dimissionser. f. Skolelær. 2-5 §. 1841. til Sang; hvorimod en saadan bør aflægge Prøve paa, at 10 Apr. han paa et eller andet Stryge- eller Taste-Instrument i en reen og tydelig Intonation og ordentlig Tact kan spille Kirkemelodier og Folkesange efter Noder, og at han saaledes er i Stand til, i Skolen, ved Hielp af samme, at veilede og styre Børnenes Sangøvelser. 3) Hovedcharacteren ved Dimissionsexamen gives herefter i følgende Udtryk: 1) Udmærket Duelig. 2) Meget Duelig. 3) Duelig. 4) Ei Uduelig. Den bliver at uddrage af de, under samtlige ovennævnte 10 Rubriffer meddeelte, specielle Characterer, Sang derunder indbefattet, dog med den Undtagelse og nærmere Bestemmelse, som indeholdes i § 2 Litr. c. Jovrigt bliver Examinandens Avalification til at fungere som Kirkesanger eller Organist ligefuldt, i Medfør af Seminarii-Regl. § 54, specielt at angive i Dimissionsattesten. Ligeledes skulle samtlige Special-Characterer stedse indføres i Dimissionsattesten. 4) Til at erholde Hoved-Characteren: Udmærket Duelig udfordres, at Examinanden i det mindste i det halve Untal Examinationsfag hvoriblandt Religionskundskab stedse skal være, saavelsom to af de i § 1 under Nr. 2-4 nævnte Fag har faact Characteren: Udmærket Godt og i de øvrige Characteren: Meget Godt. Dog hvis han, i eet eller flere enfelté Fag, kun har faaet Characteren: Godt, kan dette erstattes ved, at han, foruden det fornødne Untal af Characteren: Udmærket Godt, har erholdt denne Charakter for ligesaamange Fag, som de, hvorfor der kun er bleven ham tilkiendt Characteren: Godt. Imidlertid er dette uanvendeligt paa de, i § 1 under Nr. 1-4 nævnte, vigtigere Fag, hvori Examinanden, der, som anført, stedse bør have Udmærket Godt for Religionskundskab og for tvende af de øvrige, for det fierde ikke maae have ringere Characteer, end: Meget Godt. 5) Til at erholde Hoved-Characteren: Meget Duelig udfordres, at Examinanden i det mindste i syv af samtlige Examinations-Fag og deriblandt i Religionsfundskab og to af de i § 1 under Nr. 2-4 nævnte Fag har faaet Characteren: Udmærket Godt eller Meget Godt og i de øvrige Characteren: Godt. Dog skal den Examinand, som i et af de i § 1 under Nr. 5-10 nævnte mindre vigtige Fag kun 334 Pl. ang. Dimissionser. f. Skolelær. 5-8 §. 10 Apr. Har faaet Characteren: Temmelig Godt, ogsaa kunne erholde Characteren Meget Duelig til Hovedcharacteer, naar han, paa den anden Side, har et Udmærket Godt eller Meget Godt mere, end dertil ellers var fornødent. Ligeledes skal Mangel af det fulde Antal af Special Characteren: Meget Godt kunne erstattes ved at Examinanden igien for andre Fag har Characteren: Udmærket Godt, der da, i Forbindelse med Godt for et andet Fag, regnes lige med meget Godt for to Fag; dog uden nogen Eftergivelse i hvad der oven er foreskrevet om de Fag, hvori Examinanden uomgiængeligt maa have enten Meget Godt eller Udmærket Godt. 6) Til at erholde Hovedcharacteren: Duelig udfordres, at Examinanden i intet Fag har mindre, end Characteren: Godt, eller, forsaavidt han i noget Fag dog ikke i mere, end eet af de i § 1 Nr. 1-4 nævnte fun har Characteren Temmelig Godt, da i ligesaamange Rubriffer har heiere Characteer, end Godt; hvorhos han dog, om han endog har Maadeligt for cet af de i § 1 under Nr. 5-10 nævnte Fag, fan erholde den her omhandlede Hoved-- characteer, dersom han, for to andre Fag, har heiere Characteer, end: Godt. 7) For at kunne antages med Hovedcharacteer: Ei Uduelig udfordres, at Examinanden i det mindste i fem Fag, hvoriblandt stedse Religionskundskab og cet af de i§ 1 under Nr. 2-4 nævnte Fag maae være, har fåact Characteren: Godt, og i intet Fag mindre, end Temmelig Godt; med mindre han, foruden det fornødne Antal af Characteren: Godt, for dobbelt saamange Fag, som de, hvori han fun har faaet Characteren: Maadeligt, og blandt hvilke sidste desuden intet af de ovennævnte 4 vigtigere maa være, har erholdt en høiere Characteer, end Temmelig Godt, og han derhos ikke har: Maadeligt i flere end 2 Rubrikker. 8) Den Examinand, som i noget Examinations-Fag end ikke har erholdt Characteren: Maadeligt, kan ikke antages til Skolelærer. Imidlertid skal herfra den Undtagelse finde Sted med Hensyn til Gymnastik og Sang, at, naar der enten for begge eller cet af disse Fag ikke kan tillægges Examinanden Characteer, fan han vel ikke erholde en Dimissions - Attest, der ubetinget giver ham Adgang til Skolelærer-Embeder; men derimod kan Pl. ang. Dimissionser. f. Skolelær. 8-10 §. der, påa Begiæring, gives ham en, af hans øvrige Special- 10 Apr. Characterer uddragen, Hovedcharacteer, der hiemler ham Adgang til de enkelte Skolelærer-Embeder, hvortil hine Fag ikke giøres fornødne; dog at der udfordres et ikke ringere, end det foreskrevne, Antal af de til enhver Hovedcharacteer fornødne Special-Characterer af den tilsvarende, eller af en høiere Grad, uagtet der ere færre Fag, hvori han har faaet Characteer. 9) Den, som, ved Dimissions-Eramen, kun har erholdt tredie eller fierde Characteer, kan ikke strap ansættes som fäst Skolelærer; men han maa forinden have tient enten som Hielpelærer, Bi- eller Omgangs-kærer, og det, hvis han har tredie Characteer, i det mindste i 2 Aar, og hvis han har fierde Chavacteer, i det mindste i 4 Aar, samt derhos, efter denne Tids Forløb, godtgiere, at han har anvendt den til at udvide sine Kundskaber og sin practifke Duelighed i Lærerfaget. Det paaligger til den Ende vedkommende Skoledirection, under Proves tiden at føre nøiagtigt Tilsyn med, og anstille neiagtig Undersøgelse om hans Flid og Duelighed i Embedsferelsen; og saafremt Kaldsretten til det Skolelærer-Embede, hvori han, efter den foreskrevne Tids Udløb, attraaer at erholde fast Ansættelse, tilkommer Andre, end Skoledirectionen, fan han ikke kaldes, med mindre han forskaffer sig Skoledirectionens Vid nesbyrd om, at han dertil har vist sig qvalificeret. 10) Ovenstaaende Bestemmelser træde strar i Kraft, dog saaledes at § 9 ikke bliver at anvende paa de allerede dimitterede Scminarister.

pl. ang. Rundgiørelse af Øvrigheds- Refolutioner, 10 Apr. hvorved en ellers myndig Person sættes i Umyndigheds- Tilstand samt af Opbuds- og fallit-Erklæringer. Cancell. [E. T. 321 jofr. E. T. f. 1839 S. 966, Roesk. St. T. 659, 754 Bet. 3, og Vib. St. T. 370, 501 og Bet. 2]. Da det var anseet tvivlsomt, hvorvidt de Dvrigheds-Resolutioner, hvorved en forhen myndig Person giøres umyndig, faavel som Opbuds- og Fallit Erklæringer, for ubetinget at sætte Personen ud af Stand til med Retsvirkning at raade over sit Gods, behøve Kundgiørelse, har Kongen forelagt begge 336 Pl.ang. Perf., der erklæres som Umyndige1-3 §. 10 Apr. Forsamlinger af de danske Provindsialstænder et Udkast til en placat, hvorved denne Retsuvished vil bortfalde, og, efter desangaaende at have modtaget deres Betænkninger, byder og befaler Kongen som følger: 1) Naar Øvrigheden, i henhold til Lovens 3-17-1 eller 42de Artikel, ved sin Beslutning sætter en Person ud af den Myndighedstilstand, hvori samme forhen befandt sig, haver den beskikkede Værge uopholdelig at kundgiøre dette ved det Ting, hvorunder den Paagieldende har sit Hiem. Saa bør og i Forbindelse dermed iagttages hvad Pl. 27 Nov. 1839. yderligere har foreskrevet for at sætte den Paagieldende ud af Stand til at udøve Raadighed over de faste Eiendomme, som han enten paa den Zid, da han gieres umyndig, maatte be sidde eller senere maatte erhverve. Jøvrigt bør, for at en saadan Persons Umyndighedstilstand saavidt muligt kan bringes til almindelig Kundskab, den beskikkede Værge herom indføre en Befiendtgiørelse, hvad Kbhavn angaaer, i den Ber lingske politiske og Avertissementstidende samt i Adressecontoirets Efterretninger, og udenfor Hovedstaden saavel i førstnævnte Tidende som i Stiftsavisen, hvor en saadan udgives; men, hvis den Paagieldende hører til Landalmuen, træder Læsning ved Kirkestævne istedetfor Indførelse i Aviserne. Dog skal, & Overeensstemmelse med Lovens almindelige Grundsætninger, Decretets juridiske Virkning alene være afhængig af dets Tinglæsning. 2) Alt hvad i § 1 er foreskrevet ffal og iagttages, naar Nogens Bo tages under Behandling som Opbuds- eller Fallitbo, i hvilken Henseende Skifteretten haver at foranstalte det Fornødne. 3) Hvad de handlinger angaaer, der ere foretagne eller maatte blive foretagne af Nogen, der allerede er giort umyndig, eller hvis Bo er taget under Behandling, uden at Kundgiørelse til Tinge derom er skeet, da skal denne Anordning, hots Formaal er for Fremtiden at hæve de Tvivl, der angaaende saadan Kundgiørelses Nødvendighed have fundet Sted, ikke være til Hinder for, at de i saa Henseende opftaaende Netstviftigheder ogsaa i Et og Alt afgiores efter de hidtil gieldende Love, uden at nærværende Anordning i saadanne Tilfælde maa benyttes til Styrke, enten for den ene eller den anden af Parternes Paastande; dog ber Skifteretten eller Vær Pl.ang. Pers., der erklæres som Umyndige 3-4 §. gen, for i ethvert Tilfælde at betrygge Boet eller Myndlingen 10 Apr. med hensyn til fremtidige Transactioner, ufortøvet lade Opbuds og Falliterklæringen eller Umyndiggiørelsen bekiendtgiore til vedkommende Ting, forsaavidt det ikke forhen er ffect. 4) Ligesom det følger af sig selv, at Mangelen af den ovenfore ffrevne Kundgiørelse kun kan komme den tilgode, der i en utilregnelig uvidenhed maatte indlade sig med den Person, der er giort umyndig, eller hvis Bo er blevet taget under Behandling som Opbuds- eller Fallitbo, saaledes vil ikke blot den Opbydende eller Fallerende, sem, inden Kundgiorelsen til Tinge har fundet Sted, afhænder eller pantsætter noget Gods, qvitterer noget tilgodehavende eller foretager nogen anden saadan Handling, hvortil han efter sin Stilling er uberettiget, derfor være at ansee i Overeensstemmelse med Fr. 11 Apr. 1840 § 54, men denne skal ogsaa være anvendelig paa den, der vidende om Opbuddet eller Falliten har, til Skade for Boet, indladt sig med ham i en saadan Handling. Paa lige Maade strafs fes og den, der vidende om en Persons Umyndiggiørelse søger at benytte Mangelen af den foreskrevne Kundgiørelse for at erhverve Rettigheder imod ham. Naar Documenters Antedas tering eller andre lignende Misligheder benyttes for at oprets holde en af en umyndiggiort Person eller af Nogen, der har giort Opbud eller Fallit, foretagen contractmæssig Handling, bliver dette som en fær skiærpende Omstændighed at tage i Bes tragtning ved Straffegradens Bestemmelse. Hvorvidt den umyns diggiorte Person selv kan paadrage sig Straffeansvar, naar han inden den derom skete Kundgiørelse udøver en ham ci længere tilkommende Naadighed over sit Gods, eller naar han benytter Antedatering eller anden Mislighed for at give fit Foretagende Udseende af at være ffect i hans Myndighedstils stand, vil være at bedemme med hensyn til ethvert Tilfældes særdeles Beskaffenhed. Kgl. Reskr. til Finantsdeputationen og Bekg. af Bud: 11 Apr. get for 1841 og Tormalreglement for samtlige Statsindtægter og Udgifter, vedfde Dmk. og Hertugdemmene med 338 Refer. om et Budget og Normalreglem. 11 Apr. med tilhørende Bilande. Kbhavn. XXXV S. og 503 S. Bilag 4*).g Restr. Overeensstemmende med den Plan, som Kongen i Bekiendtgiørelserne til Provinèsialstænderne af 11 Jul. og 8 Oct. 1840 har omtalt at have lagt til den fremtidige Regu fering af Statens Finantsvæsen, og som ligeledes er nævnet i Reffr. 2 Jan. 1840 § 6, har Kongen, efter forudgaaet noieste Undersøgelse og Overveielse, approberet de hermed følgende Normalreglementer for alle Statshuusholdningens Grene saavelsom Budgettet for samtlige Stats-Indtægter og Udgifter for Aaret 1841. Og bemyndiger Kongen Finantsdeputationen til at lade saavel det samlede Normalreglement og Budget, som og alle dertil hørende Bilag, tilligemed dette Resfript ved Trykken bringe til offentlig Kundskab. Ligesom Normalreglementerne indeholde det Beløb, hvortil Statsudgifterne omsider skulle nedbringes, forsaavidt dette ikke allerede er ſfeet, saaledes bliver det Gienstand for de Finants Budgetter, som det er Kongens Billie, aarligen at skulle forfattes og ved Trykken bekiendtgieres, og som aldeles skulle slutte sig til de Classificationer af Udgifterne, som i Normalreglementerne ere brugte, at vise, hvorvidt det Maal, der i disse er sat for Udgifternes Størrelse, er opnaaet, og at meddele Forklaring om Afvigelserne fra samme Ingen Udgift udenfor det approberede Budget maa i Aarets Lob finde Sted, uden at den nøieste Overveielse med Finantsbestyrelsen er gaaet forud, og Kongens Approbation paa saadan overordentlig Udgift er erhvervet. Og efter hvert Aars Udleb har hvert Departement at forelægge Kongen en fuldstændig Forklaring over, hvad de, samme vedkommende, Udgifter virkeligen have belobet sig til, ledsaget af fuldstændig og detailleret Oplysning om, hvorvidt det er rykket frem med de eventuelle Besparelser, forsaavidt Udgifterne endnu ikke ere nedbragte til de normerede Størrelser, ligesom Opmærksomheden derved tillige stedse maa være henvendt paa,

) Budgettet og Normalreglementet er forsynet med H. M. Kongens

Approbation under 26 Mart. Bilagene, som udgiere omtrent 63 Ark, have ikke her kunnet optages. Refer. om et Budget og Normalreglm. hvorvidt saadanne Forandringer ere foregaaede, der tillade endnu 11 Apr. yderligere Indsfrænfninger. Det er Kongens Villie, at den almindelige udsigt over, hvad famtlige Stats - Indtægter og Udgifter efter de aflagte Regnskaber hvert Aar virkeligen have udgiort, affattet efter de samme Classificationer, der ere fulgte i Normalreglementet og Budgettet, og med fuldstændige Op lysninger om Grunden til de Afvigelser, som fra Budgettet maatte have fundet Sted, saavelsom om de Forandringer, der i Aarets Lob ere foregaaede med Statens Gield og dens. Activer, samt om begges Status og om Størrelsen af Kassebeholdningerne og de udestaaende Nestancer ved Aarets Begyn=- delse og dets Udgang, skal ved Trykfen bringes til almindelig. Kundskab. Men, da en Deel af Regnskaberne, der ere Grundlaget for disse Beretninger, anordningsmæssigen først indkomme i Løbet af den første Halvdeel af det følgende Aar, ville hine Beretninger, for, at blive fuldstændige og aldeles paalidelige,." ikke kunne publiceres førend henimod samme Aars Slutning, til hvilken Tid der saaledes samtidigen bliver at bekiendtgiøre Udsigten over det foregaaende Aars virkelige finantsielle Sta tus og Finants Overslaget for det følgende Aar. Derhossfulle de aarlige Beretninger om de virkeligen stedfundne Stats Indtægter og Udgifter ogsaa omfatte saadanne separate Kasa ser og Fonds, som, fordi de ganske eller tildeels havde deres Oprindelse fra private Dotationer eller deslige, ere vedblevne under de vedkommende Collegiers specielle Bestyrelse, medens de øvrige særlige Fonds, der hidrørte fra Bidrag fra den almindelige Statskasse, ere inddragne under denne. Kongen har saaledes opfyldt det i de ommeldte Bekiendtgiørelser indeholdte Tilsagn, uden at have fundet Sig foranlediget til videre at udsætte Udførelsen i Anledning af de, fra Provindsialfrænderne for Deftifterne under 27 Aug. 1840 og for Nørre Jylland under 5 Dec. f. A. om denne Gienstand indgivne, Petitioner. Sfiendt iøvrigt det Overskud, som Finants-Overflaget for Maret 1841 viser ved Indtægternes og Udgifternes Afligning med hverandre, og som efterhaanden vil ftige, naar de i Normalreglementerne anførte eventuelle Besparelset indtræde, stedse vil frugtbringende kunne anvendes, især til extraReser. om et Budget og Normalreglem. 11 Apr. ordinaire Afdrag paa Statsgielden eller til Forøgelse, af Re servefonden, er det dog Kongens Dnske og Billie, at anvende en Deel af dette Overskud til Lettelse i enkelte Skatter, som derpaa i Særdeleshed kunne have Krav, og fornemmelig til ganffe at afskaffe Tallotteriet, uden at den Afgang i Indtæg ten, som Statskassen derved lider, erstattes samme ved andre Bidrag fra Kongens Undersaatter. Imidlertid har Kongen taget i Betænkning, herom stray at tage nogen afgiørende Beslutning, saameget mere, som den Godtgiørelse endnu ikke overalt er endelig hestemt, der kan tilstaaes de Bedkommende i Hertugdømmene Slesvig og Holfteen for Toldprivilegiernes Ophævelse, og indeværende Finantsaars Erfaring vil lede til en modnere Beslutning i fornævnte Henseende. Budget for Aaret 1841 og Normalreglement. Indtægter. A. Domaine-Indtægter: Normal-Regl. Budget f. 1841. 1. De danske Provindser: Rbd. Rbd. B. Overskud af Kongelige Jordebogs- og Forpagtnings-Indtægter: 1. Indtægterne af de Kgl. Domaine- Districter. 93,000 74,000 2. Andre Jordebogs-Indtægter 47,500 47,500 3. Forpagtnings-Afgifter 3,600 3,600 b. Forst-Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som forlods deraf afholdes, samt af Værdien deels af Brænde til Hofholdningen og de Kgl. Collegier, deels af Tommer, som udleveres til Kgl. Tieneste og deels af Deputatvildt. 50,000 46,000 194,100 171,100 B. Skatter og Afgifter: direste Skatter: 08 1. staaende: Ani Landsfat, efter Liquidation af de Bankhæftelsesrenter af Jorder og Ziender i Danmark, samt efter Fradrag af den sædvanlige sarlige Eftergivelse 2,414,000 2,414,000 Transport 2,414,000 2,414,000 Normal-Regl. 341 Budget f. 1841 Rbd. Rbd. 0002 Transport 2,414,000 2,414,000 60 Extrapaabudet efter Fr. 12 Jan. 1827. 61,000 61,000 Bygnings-Afgift (efter Giennem snit af de 5 Aar 1835 til 1839) 345,000 345,000 Rangsfat (ligeledes) 31,000 31,000 Procentfkat (ligeledes) 19,000 19,000 2. som ere Gienstande for Repartition:

400Stænderskat 33,000 50,000 Beiskat 84,000 70,000 Fouragesfat og Marschpenge, anflaaede til 165,000 165,000 3,152,000 3,155,000 b. indirecte fatter: 1. Stempelpapirs og Kortstemplings -Intrader: 001 Overskud af Stempelpapirs - Jntrader

Kortstemplings-Intrader 2. Afgift af Arv og overdragne Eicaendomme (efter Giennemsnit af Aarene 1835-1869): 4 pct. af Arv. 251,100 8,200 250,800 8,200 Rbd. 53,000. pCt. af Arv og overdragne Eiendomme 63,000. 116,000 116,000 3. Departements- og Retssportler. 212,400 213,400 4. Overskud af Told- og Consum tions-Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som forlods deraf 900, afholdes 2,957,400 2,877,600 3,545,100 3,466,000 900 Jalt Skatter og Afgifter 6,697,100 6,621,000 C. Adskillige Indtægter: a. Netto Indtægten af Tallotteriet i Danmark (Jylland derunder indbegreben),

252,000 der foreløbigen opføres med samme Beløb paa Normalreglementet 252,000 Transport 252,000 252,000 Normal-Regl. Budget f. 1841. dhoa b. Netto Indtægten af Klasselotteriet c. Avarantaine Indtægter for Dan mark (herunder Indtægten af det Kyholmske Avarantaine-Etablissement)

d. Recognitioner af Handelsreifende funne anflaaes til e. De for Kgl. Regning overtagne Bispetiender Rbd. Rhb. Transport 252,000 42,000 252,000 41,000 9,460 9,460 152012 5,200 515,200 21,000 25,000 f. Erstatning fra Amternes Repartitionsfonds og fra Kiebstæderne i Danmark, efter Fr. 15 Sept. 1832 28,500 28,500 g. Andre forskiellige Indtægter 47,000 47,000 405,160 408,160 Altsaa Indtægterne af de danske Pro= | vindser: A. Domaine Indtægter 194,100 171,100 B. Skatter og Afgifter: directe 3,152,000 3,155,000 indirecte. 3,545,100 3,466,000 C. Adskillige Indtægter 405,160 408,160 Tilsammen 7,296,360 7,200,260 11. Hertugdømmene Slesvig og 000811 Holsteen: 00 A. Domaine Indtægter: a, Overskud af Kgl. Jordebogs- og Forpagtnings Indtægter: 1. Indtægterne af de Kgl. Domai ne-Districter m. v. 70,500 68,000 2. Andre Jordebogs - Indtægter 884,000 866,000 3. Forpagtnings = Afgifter 232,000 232,000 b. Forst-Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som forlods deraf afholdes, samt af Værdien af Deputater 100,000 99,000 1,286,500 1,265,000 B. Skatter og Afgifter: a. directe Skatter: 1. staaende: Contribution, Landskat og Maga.1481 30 Normal-Regl. Contribution zinpræftanda, efter Fradrag af den fædvanlige Eftergivelse: Landskat. Magazinpræftanda.. (Herunder indbefattet Værdien af Leverancerne in natura til Land-iting Budget f. 1841. R66.66. 750,000 750,000 407,000 407,000 d 137,000 137,000 Tommas cos militair-Etaten). no snout Bygnings-Afgift (efter Giennemsnit illot dul af Aarene 1835-1839). 136,000 136,000 Extra og Rangskat (ligeledes) 396,000 396,000 Procentskat (ligeledes). 25,000 125,000 2. som ere Gienstand for Reparti- j 000 tion: Stænderskat. 26,500 10350,000 Erstatning for de Summer, der af Finantskassen foreskydes Døvstum- Dme Institutet i Slesvig, og som ifølge allerhøieste Pat. 17 Dec. 1821 reparteres over Hertugdømmene b. indirecte Skatter: 1. Stempelpapirs og Kortstemplings -Intrader: Overskud af Stempelpapirs-Intrader . Kortstemplings -Intrader 2. Afgift af Arv og overdragne Eiendomme (efter Giennemsnit af Aarene 1835-1839): 4 pct. af Arv 17,000 17,000 1,894,500 1,918,000 onie 21911 135,400 135,200 8,250 8,250 inola? ad ja Rbd. 55,000. pCt. af Arv og overdragne Eiendomme. 66,000. 121,000 121,000 3. Departements og Retssportler 37,000 37,000 4. Overskud af Told-Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf 008 forlods afholdes. o Jalt Skatter og Afgifter C. Adskillige Indtægter: a. Netto Indtægten af Tallotteriet i 000 Hertugdømmene, der foreløbigen XXIII, Deels 2det Hefte. 1,314,800 1,258,700 1,616,450 1,560,150 3,510,950 3,478,150 (23) 1481.pdu 344 opføres med samme Beløb paa Nor= Domalreglementet b. Netto Indtægten af Klasselotteriet c. Dvarantaine Intrader i Hertug- Dømmene Normal-Regl. Budget f. 1841. 66. Rbd. 178,000 178,000 12,000 111,000 11,540 om1,540 d. Recognitioner af Handelsreisende funne anslaacs til. pihasuny 17,200 17,200 e. Andre forskiellige Indtægter 8,000 Spin 8,000 000.001 000981 216,740 215,740 Altsaa Indtægterne af Hertugdemmene Slesvig og Holsteen: A. Domaine Indtægter 1,286,500 1,265,000 B. Skatter og Afgifter: directe 1,894,500 1,918,000 indirecte 1,616,450 1,560,150 C. Adskillige Indtægter 216,740 215,740 Tilsammen 5,014,190 4,958,890 0005 000 Følgeligen: I. Total-Indtægten af de danske Provindser

7,296,360 7,200,260 II. Total-Indtægten af Hertugdømmene Slesvig og Holsteen. 5,014,190 4,958,890 Fremdeles: 600 III. Overskudet fra Hertugdømmet Lauenborg 226,000 210,000 minaons IV. Overskudet fra de dansk-vestindiske Coloniers Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf forlods afholdes + V. Presunds- og Strømtold Intraderne, calculerede efter Middelon tallet af Aarene 1837-1839 149,700 2,000,000 83,100 VI. Overskudet af den slesvig hol-movie steenske Canal, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf forlods 001 afholdes.. VII. Postvæsenets Overskud, som er henlagt til den almindelige Peno

sionskasse VIII. Renter af Activerne, henlagte til Statsgieldens Forrentning og Af betaling samt til Reservefonden 2,071,600 lied to 108,200 99,800 268,450 251,350 580,000 580,000-$ 15,642,900 15,455,000 (ES) 4181 Udgifter. I. Samtlige lønninger og Udgifter ved H. Majestæts Particulair fammer, Chatolkasse, Hofstat og Hofholdning, ved Slotshaverne, Normal-Regl Rbd. 345 Budget f. 1841. SP. Rbd. St. ved H. Majestæts Stald Etat, 00 .00 og Udgifter ved Allerheißtsammes Reiser i Landet 670,000. 696,200.. II. De Kgl. og Fyrstelige Personers Apanager spinna? 549,403. 549,403, III. Udgifter i Anledning af Chriftiansborg Slots Fuldførelse 1150,000. 14,200. 14,200. VI. rodite 73,000. gninna? Indulg IV. De Kgl. Ordeners Capituls Uddabasm gifter bestrides af sammes Fonds. V. Det Geheime - Statsraad + Provindsialstænder-Forsamlinger ne for Kongeriget og Hertugdøm-.00 mene. VII. Departementet for de udenlandske Sager: A. Departementet og dets Embedsmænd og Betiente: Lonninger m. m. Contoir-Udgifter 24,600. 25,050. $11-1,800. 1,800. B. de danske Gesandtskaber i udlandet: 200,617.48. 223,009. 48. 32,200. 38,200. Lønninger og Taffelpenge. Andre Udgifter. C. Den marokkanske Present VIII. Departementerne for Civilforvalt ningen, med hvad dertil kan henføres:

A. Det danske Cancellie: 1. Collegiet og dets Contoirer samt det 51,000. 259,217. 48. 339,059.48. 25922 Geheime Archiv: a. Lønninger b. Contoir-Udgifter 46,180. 49,270. 11,100. 11,990. 107 Normalregl. Budget. Rbd. Rbd. B 2. Justits- og Politievæsenet: a. Høiesteret: Lonninger. . 33,176. 34,076. gada 1d Contoir-Udgifter 1,000. 1,000.add 88.80 108 Transport 34,176. 35,076. 91,456. 96,336. (23*) 1981-dedu 346 Normal-Regl. Budget f. 1841. Rbd. Gt. Rbd. St. Transport Landsover samt Hof- og Stadsb.

retten: Lønninger Normalregl. Budget. Rbd. Rbd. 46,344.45,700. Contoir-Udgifter. 9,000. 11,000. c.. Landsoverretten i Biborg: Lønninger d. Politieretten i Kohon: Lønninger e. Adskillige Embedsmænd og Bes tiente, henhørende til Justitss og Politievæsenet i Danmark f. Straffeanstalterne i Kbhavn og Viborg: Normalregl Budget. Rbd. Rbd. 91,456. 96,336. 55,344. 56,700. 5,800.5,800. 6,200. 151 6,700. 802 116,639.76. 20,327.40 Lønninger 600. 3,380. Tilskud til Straf feanstalten i Kbnhavn.

10,600.10,600. 11,200. 13,980. g. Andre Udgifter ved Justits- og Politievæsenet 5,400. 5,400. 24,376.42. 26,762.42, 3. Overtagne Commune-Udgifter 4. Tilskud til Geistlighed, Kirker og 8.Almueskoler m. v.: a. i Almindelighed: staaende Udgifter andre Udgifter b. Pastoralseminariet C. 22,000. 27,093. 24. 2,000. 2,380. 1,400. 1,400. 3,535. 3,535. Missions-Collegiet . 5. Tilskud til Fattigvæsenet i Kbhavn a. samt til Hospitaler, milde Stif telser og Fattige i og udenfor. Kohon: Fattigvæsenet i Kbhavn b. Hospitaler, milde Stiftelser og Fattige i og udenfor Kbhavn. C. 6. a. Baisenhuset i Kbhavn Medicinalvæsenet: det medicinsk chirurgiske Sundarbaarligt Tilskud. 27,672. 28,072, 2,788.26. 2,788.26. 2,000. 2,000. heds-Collegium i Kbhavn: 1,600. 1,934. Transport 279,411. 48. 301,208.36. Normal-Regl. 347 Budget f. 1841. Rbd. St. Rbd. St. Transport 279,411, 48. 301,208. 36. b. det chirurgiske Academie: aarligt Tilskud. C. Frederiks Hospital i Kbhavn: 2.00 aarligt Tilskud d. Fødsels- og Pleiestiftelsen i Kbne.

havn: aarligt Tilskud Avarantainevæsenet: 1) Directionen for Dvaran- Normalregl. Budg. taine-Foranstaltningerne Rbd. Rbd. samt de forskiellige Avarantaine Commissioner i Danmark og 5,279. 20. 16,463.20. 5,000. 12,000. CTHOL 20,000. 24,000. f. Avægsyge-Commissionen Hertugdømmene .. 8,600. 12,400. 2) Losnings- og Rensnings- Avarantaine Etablissementet paa Kyholm . 9,400. 11,000. 18,000. 23,400. 150. 280. 23,234.in 23,477.32. andm 2,000. 62,000. g. Lønninger til forffiellige Stifts- og Landphysici, Districtschirur ger, Jordemødre 0. s. v... h. Andre Udgifter i Anledning af Medicinalvæsenet 7. Institutet for Blinde: aarligt Bidrag 8. Døvstumme-Institutet i Kbhavn: aarligt Tilskud 9. Bidrag til Herlufsholms lærde. Skole B. Det slesvig-holfteen lauenborgffe Cancellie: 1. Collegiet og dets Contoirer: a. Lønninger b. Contoir-Udgifter. 2. Statholderskabet i Hertugdømmene 3. Slesvig og Holsteen: Gouvernementssecretair Den slesvig holsteenske Regiering 500. 500. 4,000.0 4,000. ins dim si 500. 357,574.68. 397,828. 88. in C Guil oo 125,790.29,907. 9,000. 6,600. po 500.12 780. og dens Contoirer: a. Lønninger. b. Contoir-Udgifter 34,550. 36,700. 4,500. 4,500. Transport 74,340. 78,487. Normal-Regl Budget f. 1841. Rbd. St. Abb. Ct. Transport 74,340. 78,487. 561 4. Justits- og Politievæsenet: a. Den slesvig-holsteen-lauenborgske Overappellationsret: 1) Lønninger 2) Contoir Udgifter b. Overdicafterierne: 1) Den slesvigske normalregl. Budget. Over- og Landret: Rbd. Rbd. Lønninger 20,732.24,028. Contoir-Udgifter 1,700. 1,700. 22,432. 25,728. 2) Den holsteensfe Over- og Landret: Lønninger 21,021. 23,041. Contoir-Udgifter: 2,200. 2,200. 27,600. 33,500. 1,300. 1,300. 23,221. 25,241. Overdicafterierne ialt c. Forffiellige Justits- og Politics SET Embedsmænd og Betiente m. v. i Hertugdømmene 5. Tilskud til Geistlighed, Kirker og a Almueskolevæsenet: Almindelighed b. Skolelærerseminariet i Segeberg 6. Tilskud til Fattige, Hospitaler og milde Stiftelser. 7.. Medicinalvæsenet: a. Det flesvig-Holsteenffe Sanitets- Collegium i Kiel 45,653. 1.0 330015020 12,708.37. 50,969. in co 14,580. 5. 13,689. 11. 14,872. 38. 2,600. 2,600. 17,579.76. 17,579.76. 1,395. 1,395. b. Det academiske Sygehuus og malos esc Frederiks Hospital fammesteds: aarligt Tilskud. c. Baccinations Instituterne i Kiel 200 og Altona. oin 3,360. 3,360. 1 480. 011 480. d. Jordemoder og Fødselsstiftelsen i Kiel: .68 aarligt Tilskud. e. til en Jordemoder Lenninger til forffiellige Læger og lodgin 8. Overordentlige udgifter til Geist- 1006 2,160.2,160. 627.62.627.62. Transport 203,492.90. 221,910. 85. 184 1982 Normal-Regl. 349 Budget f. 1841. Rbd. St. 966. St. 10. Tilskud til videnskabelige Anstalter: 9. a. Oto Transport lighed, Justits, Politics og Mes dicinalvæsenet. Embedsmænd ved Veivæsenet Universitetet i Kiel: 203,492. 90. 221,910. 85. pa 9,000. 9,000. 4,460.4,460..+ sto staaende Udgifter 100 overordentlige - b. Lærde Skoler. 60,000.. 60,000. 6,000.26,000. 20,654. 54. 21,020.54. 11. Dovstumme Institutet i Slesvig (jfr. Indtægtspost Il. B. a. 2.) udg 17,000. 17,000. 320,607. 48. 339,391.43. C. General Toldkammer og Com merce-Collegiet : 1. Collegiet og dets Contoirer: 571357 a. Lønninger. 48,150. 53,111. b. Contoir-Udgifter 17,450. 17,450. 2. Told og Consumtionsvæsenet i Danmark samt Toldvæsenet i Her tugdømmene, den slesvig helfteensfe Canal og de vestindiske Colonier: Udgifterne hertil ere forlods fradragne i Intradernes Beløb. silprad inne? 3. De danske Besiddelser, paa Kysten Guinea. 27,000. 10 10,000. 4. De dansk-ostindiske Besiddelser 49,468. 52,000. 5. Den Kongelige Porcellainsfabrik 7,500. 8,400. 6. Industriefonden 6,000. 6,000. 7. Handels-Consulat-Udgifter 12,400. 14,400. 167,968. 161,361. D. Rentekammeret: 1. Collegiet og dets Contoirer: 910 a. Lønninger. 65,150. 80,500. b. 9,350. 9,350. Contoir-Udgifter 2. Overøvrighedspersoner i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen (herunder indbefattede Udgifter til Contoirhold o. f. v.) 3. Oppeberfelsbetiente i Kongeriget 76,550. 83,404.64. Transport 151,050. 173,254.64. 19 28.010 190 oseb Transport Normal-Regl. Rbd. St. Budget f. 1841. R66. St. 151,050. 173,254. 64. og Hertugdømmene Slesvig og f Holsteen 4. Landvæsensbetiente i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Hol 5. freen Veivæsenet: 90.03 o Til Beivæsenet i Kongeriget (Udgifterne til den Deel af Veivæsenet i Hertugdømmene, som .0 vedkommer Kentekammeret, ere fradragne i Jordebogs-Indtægterne med 38,000 Rbd. i Budgettet for 1841 og med 20,000 Rbd. i Normal Reglementet. Udgifterne til Anlæg og Vedligeholdelse Iaf Chausseerne i Hertugdømmene Slesvig og Holsteen vedkomme det slesvig-holfteen-lauenborgske Cancellie). 6. Til Matriculeringen i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen: Lonninger Andre Udgifter til Matriculerin gen i Kongeriget. 7. Præmier for Fiskerie under Island 8. Understøttelser til Heravls og Fi fferiets Fremme samt Farveplanters Dyrkning 9. Kgl. Bygninger o. f. v. i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig 68,297.32.168,597. 32. i Gadsde 6,544. 7,862. 84,000. 167,000. 6150 1,706. 20,000. 2,715. 5,000. 5,000. og Holsteen: a. Kgl. Slotte (Lønninger til Betientene ved Slottene udredes af. Hoffassen og ere indbefattede under Udgifterne til H. Majestats Hofstat). 120,000. 113,000. (Under Normalsummen 120,000 ARbd. er tillige indbegrebet et Belomono løb af 10,000 Rbd. til Vedlige stad holdelse af Christiansborg Slot, Transport 434,891.32. 559,135. Transport Normal-Regl. Rbd. St. 351 Budget f. 1841. Rbd. St. 434,891.32. 559,135. naar det er fuldført; hvorimod 6 det er en Selvfølge, at denne Sum ikke indbefattes under det paa Budgettet for 1841 opførte udo Beløb, da Udgifterne til Slot- uns tets Fuldførelse, 50,000 Rbd., ovenfor ere opførte paa Budgettet).

b. Andre Kgl. Bygninger o. s. v.: 1) Lenninger til Bygningsbetiente

2) Bygningernes Normalregl. Budget. Rbd. St. Rbd. St. 7,324. 27. 12,915.65. Bedligeholdelse 63,000. 73,000. 10. Steenbrudet paa Bornholm 70,324.27. 85,915.65. 1,000. 11. Justitskasse- samt Eigt og Safalds -Udgifter i Kbhavn og Hertugdømmene

24,000. 24,000. 12. Adskillige Udgifter for Kongeriget og Hertugdommene 22,000. 22,000. 15,000. 13. Udgifter, Island vedkommende. (Den grønlandske og færøiske Handel, der sorterer under Kentekammeret, er omhandlet i Udgifts= Bilag VIII. D. 14). (Udgifterne i Anledning af Domainerne, Forstvæsenet og det stemplede Papir udredes forlods af Intraderne og ere saaledes fradragne under Indtægterne). E. Directionen for den almindelige Pensionskasse: 1. Collegiet og dets Secretariat: a. Lønninger . b. Contoir-Udgifter 2. Pensioner og Bartpenge: siglo 551,215.59. 707,050.65. 5,800. 5,935. 1,000. 1,000. a. til afgaaede Embedsmænd 272,200. 272,200. b. til Embedsmænds Enker og Børn 3. Godtgiørelse til den almindelige En- 312,400. 312,400, Transport 591,400. 591,535. Normal-Negl. Budget f. 1841. Rbd. St. Rbd. St. Transport 591,400. 591,535. kekasse af det ved Embedsmænds Død resterende Indskud 6,500. 6,500. 597,900. 598,035. F. Statssecretariatet for Naadessager: 1. Lønninger 5,840. 5,840. 2. Understøttelfer. 250,000. 250,000. 255,840. 255,840. G. Generalpostdirectionen: (Udgifterne til Postvæsenet udredes forlods af Intraderne og ere saaledes fradragne i Indtægterne). H. Directionen for Universitetet og de lærde Skoler: a. Tilskud til Universitetet. 102 b. til Communitetet 3,119. 6.1 433.32. 3,119. 6. 433, 32. C. til Soro Academie. 150. d. til det lærde Skolevæsen 6,138. 88. 150. 6,138.88. 0000 9,841.30. 9,841. 30. 1. Directionen for Statsgielden og den synkende Fond: Collegiet og dets Contoirer: a. Lønninger. 36,000. 39,680. b. Andre Udgifter 10,350. 10,350. 46,350. 50,030. K. Directionen for Stutterievæsenet og Beterinairskolen, samt Udgifter til Hestevæddeløb og Stutteriebesigtelser:

a. Frederiksborg - Stutterie 10,000. 10,000. b. Veterinairffolen! 7,000. 7,000. C Til Hestevæddeløb og Stutterie- > besigtelser. 19,100. 19,100. 36,100. 36,100. L. Directionen for Fonden ad usus publicos: (Denne Fonds Udgifter bestrides ved nogle, samme tillagte, særlige Indtægter).

353 Budget f. 1841. Normal-Regl. Rbd. Gf. Rbd. St. M. Finants Deputationen: irisdi 1. Collegiet og dets Contoirer: a. Lønninger. 28,600. 31,915. b. Andre Udgifter 7,000. 7,650. 2. Mynterne: a. i Kbhavn: Lønninger b. i Altona: Lønninger 4,616. 4,916. 4,186. 4,436. c. for begge Mynter fælles: Lønninger 1,000. 1,000, 3. Pensioner, opførte paa Finantsfassens aftagende Pensionsliste 100,000. 350,000. 4. Godtgørelse til Enkepensioner i Hertugdømmene 30,000. 5. Kgl. Tienestesagers Befordring med. Paffeposterne m. m.. . 25,000. 25,000.. 6. Honorarer for udført. Arbeide i Statens Tieneste. 40,000. 40,000. 7. Til Videnskabers og Kunsters Fremme (foruden hvad dertil ellers udredes) 15,000. 15,000. 8. Forskiellige videnskabelige Arbeider: a. Grademaaling, Landopmaaling og Kartering m. v. under Conferentsraad Schumacher. 20,000. 2 b. topographiste Arbeider og Korts Udgivelse ved Videnskabernes Selskab og Generalqvarterme fter-Staben. C. Det statistiske Tabelværk .9. Tilskud til forsfiellige, under de øvrige Departementer ikke henhorende Instituter, og Statsindret ninger m. v.: 4,000. 4,670. 5,000.5,000. a. Det store Kgl. Bibliothek 11,000. 11,000. b. Academiet for de sfienne Kunster 8,700. 9,388. c. Indfieb af Kunstsager ved Kunstacademiets Udstillinger • 3,000. 3,000. d. Museet for Naturvidenskaberne 3,500. 3,500. Transport 260,602. 566,475. 18. 10 Normal-Regl. 50 Rbd. St. Transport 260,602. e. Selskabet for de skiønne Videnskaber f. Det nordiske Oldskrift-Selffab

g. Det Kgl. Theater h. Det Kgl. Kapel. i. Landhuusholdningsselskabet k. Kbhavns Skydeselskab IX. Departementerne for Militairforvaltningen, med hvad dertil hører: A. Admiralitets- og Commissa= 1. riats-Collegiet: So Militair Etaten, med hvad dertil hører Budget f. 1841. N68. 566,475. 376. 376. 300. 300. 36,900. 38,930. 30,485. En 30,485. 800. 800. 300. 329,763. PIROTHY 300. 637,666. 1,000,000. 12,600. 1,020,000. 270828,000. 1,012,600. 1,048,000. St. 2,250,000. 2,416,077. 8. 2. Opmüddringsvæsenet. B. General-Commissariats - Collegiet:

Landmilitair-Etaten, med hvad dertil hører, hvorfor i dety Hele provisorisk opføres: a. som forlods afholdes af de almindelige Stats-Intrader

b. temporairt, til extraordi naire Anskaffelser ved Hiælp af de ved Etaten i saa- 00 dant Diemed opsamlede og fra samme afgivne Fonds c. for Rug og Fourage, for saavidt Bekostningen ved famme ikke afholdes af .00 den under Litr. a. opførte 88 Sum, samt for Marschpenge.

in 1238 000, 240,688.16. 300,000. 306,107. 2,550,000. 2,962,872.24. 200,00 X. Uforudseelige og ubestemte .8.Udgifter XI. Statsgieldens Forrentning og Afbetaling. Følgeligen : 1. Samtlige Lønninger og Udgifter ved H. Majestæts Particulairkammer, Chatolfasse, Hofstat og Hof holdning, ved Slotsha verne, ved H. Majestæts Stald Etat, og Udgifter Normal-Regl. Rbd. 800,000. Gt. 355 Budget f. 1841. Rbd. 800,000. St. 4,675,000. 5,100,000. 17 ved Allerhøiftsammes Reifer i Landet 670,000. 696,200. II. De Kgl. og Fyrstelige Personers Apanager. 549,403. 549,403. III. Udgifter i Anledning af Christiansborg Slots Fuldførelse

50,000. IV. Det Geheime-Statsraad. 14,200. 14,200. V. Provindsialstænder-Forsamlingerne

73,000. VI. Departementet for de udenlandske Sager 259,217.48. 339,059.48. VII. Departementerne for Civilforvaltningen:

Det Danske Cancellie Det slesvig-holsteen-lauenborgffe Cancellie. . 357,574. 68. 397,828, 88. 320,607.48. 339,391, 43. General Toldkammer og Commerce-Collegiet . 167,968. 161,361. Rentefammeret. 551,215.59. 707,050.65.. Directionen for den almin= Statssecretariatet for Naadessager

delige Pensionskasse Directionen for Universites tet og de lærde Skoler. Directionen for Statsgiel den og den synkende Fond Transport 597,900. 598,035. 255,840. 255,840. 9,841.30. 9,841. 30. 46,350. 50,030. 3,873,117, 61. 4,168,240, 82. 1980 Normal-Regl. Budget f. 1841. Transport R6d. St. bd. 3,873,117. 61. 4,168,240. 82. St. gminnalz 36,100. 36,100. 329,763. 637,666. Directionen for Stutterievæsenet og Veterinairskolen o. f. v. Finants-Deputationen VIII. Departementerne for Militairforvaltningen:

Admiralitets- og Commis fariats-Collegiet General Commissariats Collegiet IX. Uforudseelige og ubestemte Udgifter X. Statsgieldens Forrentning og Afbetaling 1,012,600. 1,048,000. 6042 2,550,000. 2,962,872. 24. 800,000 800,000. 4,675,000. 5,100,000. .000,00 13,276,580. 61. 14,752,879.10. .000.00 009 AF Recapitulation. Indtægter. A. Domaine-Indtægter af Kon geriget og Hertugdømmene Slesvig og Holfteen + B. Skatter og Afgifter af Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen: a. directe Normalregl. Budget. Rbd. Rbd. Skatter 5,046,500. 5,073,000. b. indirecte Normal-Regl. Budget f. 1841. Rbd. R66. 1,480,600. 1,436,100. Skatter 5,161,550. 5,026,150. 604 10,208,050. 10,099,150. C. Overskud af Dresunds og . Strømtoldsintrader 2,000,000. 2,071,600. D. Overskud af den slesvig-holfreenske Canal. 108,200. 99,800. E. Postvæsenets Overskud... 268,450. 251,350. F. Overskud fra Hertugdømmet Lauenborg 226,000. 210,000. Transport 14,291,300. 14,168,000. +81 p Normal-Regl. 357 Budget. f. 1841. Rbd. St. Rbd. St. Transport 14,291,300. 14,168,000. G. Overskud fra de dansk-vestin diske Der. 149,700. 83,100. H. Renter af de Kgl. Activer 580,000. 580,000. I. Forffiellige Indtægter 621,900. 623,900. 15,642,900. 15,455,000. 2 2 Normal-Regl Budget f. 1841. Udgifter. A. Samtlige Lønninger og Ud gifter ved H. Majestæts Particulairfammer og Chatolkasse, Hofstat og Hofholdning, ved Slotshaverne, ved H. Majestæts Stald-Etat, og Udgifter ved Allerheistfamines Reiser i Landet. B. De Kgl. og Fyrstelige Personers Apanager. C. Kgl. Bygninger i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen: Normalregl. Budget. Rbd. St. Rbd. St. Rbd. S. 6d. St. 408 670,000.696,200. in to nu 1 549,403. 549,403. S a. Kgl. Slotte 120,000. b. andre Kgl. 163,000. = Ip Bygninger 70,324.27. 85,915.65. D. Det Geheime - Statsraad. E. Provindsialstænder Forsamlingerne for Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen. F. Udenlandske Anliggender (herunder den marokkanske Prefent)

G. Civil-Etaten: 1. De civile Collegier og Autoriteter samt de under samme hørende Contoirer, ligesom og den slesvig-Holsteenske .ce.2018 E 190,324. 27.248,915.65. 14,200. 14,200. 73,000. 259,217.48. 339,059.48. Transport 1,756,144. 75. 1,847,778, 17. 1481 1 358 Normal-Regl. Budget f. 1841. Rbb. St. R66. SP. Transport Regiering, Overøvrighederne og Oppebørselsbetientene i Kongeriget og Hertugdøm mene Slesvig og Holsteen, samt Mynterne m. m. 2. Justits- og Politievæsenet i Kongeriget og Hertugdøm mene Slesvig og Holsteen. 3. Bidrag til Geistlighed, Kirfer og Almueskoler i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen 4. Foranstaltninger til. Videnssabers, og Kunsters Fremme samt i Almindelighed til Nationens høiere Dannelse, nemlig: Bidrag til Universiteterne i Kbhavn og Kiel, til det lærde Skolevæsen i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen, til lærde Selskaber og videnskabelige Anstalter og Arbeider m. v., til Academiet for de stienne Kunster, det Kgl. Theater og Capel o. f. v. 5. Andre almeennyttige Foranstaltninger, nemlig: Bidrag til Fattigvæsenet i Kbhavn, til Hospitaler, milde Stiftelser, og Fattige i Kongeriget og Hertug= Dømmene Slesvig Normalregl Budget. Rbd. St. Rbd. St. og Holsteen 50,040. 6. 50,440. 6. tilMedicinal= 1,756,144. 75. 1,847,778.17. 542,959.32. 586,882. 251,021, 17. 273,332.45. 47,224. 11. 53,880. 62. 00 150 + 214,756. 84. 239,010.84. pa pizash væsenet i Kongeriget og Hertugdøm mene Slesvig og Holsteen, Transport 50,040, 6. 50,440. 6. Transport 1,055,961. 48. 1,153,105.95. Normal-Regl. 359 Budget f. 1841. Rbd. Gt. Rbd. GP. Transport Transport 50,040. 6. 50,440, 6. til Institutet for Blinde, famt til Insti tuterne for Døvstumme 106,785.82. 125,077.18. tilStutteric og Beterinairvæsenet, til Matriculerin gen, til Beiz oglandvæsens betiente, til Beies Unlæg og deres Wedligeholdelse i Kongeriget, tillandhuus= 1,055,961. 48. 1,153,105.95+ hmong mio holdningsselskabet + 131,904. 237,928. Handels= Consulat Udgifter, Udgifter til 00080 Industriefonden, Præ mier for Fifferie under Island, Biz drag til Høravls og Fiskeries Fremime 0. s. v., Udgifter til Op muddringsvæsenet, Tilskud til Por cellainsfa brikken og Steenbruddet Transport 288,729.88.413,445.24. Transport 1,055,961.48. 1,153,105.95. XXIII. Deels 2det Hefte. (24) Normal-Regl. Rbd. Transport Transport 288,729.88. 413,445.24. paa Bornholm... 43,500. 65,515. H. Militair-Etaterne: Sømilitair-Etaten Landmilitair-Etaten I. Island, samt de dansk-ostindiske og guineiffe Besiddelser K. Pensions- og Understøttelsesvæsenet:

A) Pensioner og Vartpenge: Normalregl. Budget Rbd. Rbd. a. af den alminkasse

delige Pensionsb. opførte paa + .584,600. 584,600. Budget f. 1841. St. Rbd. St. 1,055,961.48. 1,153,105. 95. 332,229.88. 478,960.24. 1,388,191.40. 1,632,066.23. 1,000,000. 1,020,000.0 2,550,000. 2,962,872. 24. 3,550,000. 3,982,872.24. 76,468. 77,000. er signinglod asdota Finantsernes aftagende Penfionsliste 100,000. 350,000. 684,600. 934,600. B) Tillægget til Enkepensioner i Hertugdømmene samt Godtgiørelse til den almindelige" Enkekasse af det ved Embedsmænds Død resterende Indskud 6,500. 36,500.4 C) Understøttelser igiennem Statssecretariatet for Naadessager

250,000. 250,000.0 941,100. 1,221,100. L.. Honorarer for udført Arbeide i Statens Tieneste 40,000. 40,000. M. Forskiellige udgifter, saasom: overtagne Communeafgifter i Kongeriget, Udgifter for Kgl. Tienestesagers Befordring med Pakkeposterne 0. s. v. 20.201 (+9) 49,676.42. 52,062.42. THXX .1181 361 N. Uforudseelige og ubestemte Ude gifter 0. Statsgieldens Forrentning og Afbetaling Naar fra Indtægten. drages Udgiften med. fan Overbalancen for Aaret 1841 calculeres til. • eller med runde Tal + der efterhaanden, som de i Nermalreglementet anførte eventu elle Besparelser i udgifterne eg Forøgelser i Indtægterne, bringes til Udførelse, vil frige til. eller med runde Tal Normal-Regl. Rbd. Budget f. 1841. Gt. Rbd. St. 800,000. 800,000. 4,675,000. 5,100,000. 13,276,580.61. 14,752,879. 10. 15,642,900. 15,455,000, 13,276,580. 61. 14,752,879. 10. 2,366,319. 35. 2,366,000.

)

702,120, 86. 702,000. Ju Under 29 Rai par Kongen approberet folgende yderligere Regler og Bestemmelser, som skulle tiene vedkommende Collegier, Departementer og Autoriteter til Efterretning i Forbindelse med Reglementerne og Budgetterne, nemlig: 1) af de under Finants-Deputationen ftanende e Hovedkasser: Bahltasjen i Abhava og den slesvig holsteenste i Rendsborg, saavelsom af alle Amtstuer baade i Danmark og Hertugdømmene (med de, i Henseende til de danske, i Fr. 8 Jul. 1840 tilladte undtagelser) kan ingen Udgift finde Sted uden efter Finants Deputationens Anviisning. 2) Safle Udgifter af Finantstassen, facfom Gager eller visse annua til en bestemt Person, indenfor det ved Budgettet bestemte nd Beles, anvifes of Finants-Deputationen coartaliter, eller til heilken anden Forfaldstid der er bestemt, efter Meddelelse eengang for alle fra det vedkommende Collegium eller Departement, som da tillige, forsaavidt en eller anden af ommeldte Udgifter, paa Grund af Omstændighederne, ganske eller for en Deel eller for mfortere eller længere Tid maatte ophere, herom har at giere Anmeldelse til Finants-Deputationen, for at derefter den fernetne G (24 *) 16 Apr. 362 Pl. om Brodtartens Ophævelse. Raadstue-pl. em Ophævelse af Brodtarten. Kongen har under 7de Apr. referiberet Magistraten saaledes: 20000 600.2 .88.09.201 = Ordre til Vedkommende kan udfærdiges. Andre paa Budgettet 100000 opførte Udgiftssummer af Finantskassen maae derimod forud fororlanges anviste giennem Finants - Deputationen, og maa i Begieringen derom henvises til den paagieldende Post i Budgettet, lioz. era, gefom og tillige, boor ingen almindelig allergeießte Bemynbi gelse, saasom ved Budgettets Approbation selv, er meddeelt til giften, paaberaabes den specielle Kgl. Resolution, ved hvilken det paagieldende Departement er bemyndiget til at disponere over 0000 en større eller mindre Deel af det paa Budgettet til et vist Diemed opførte Beleb. Med hensyn til disse udgifter maa iøvrigt fra Aarets Begyndelse iagttages den strengeste Deconomie, ligesom det især nøie bliver at paaagte, at det paa Budgettet opførte Beløb ikke overskrides. Indtil Regnskabsaarets Slutning kan hvert Collegium saaledes disponere over det for den vedkommende Administrationsgreen i Budgettet bestemte Beløb, uden at det, som er bevilget til een Gienstand, maa anvendes til en anden; men efter Regnskabsaarets Slutning ansees det ikke brugte Beløb som besparet, ikke for den enkelte Bestyrelsesgreen, men for Statskassen i det hele. 3) Dersom Statstienestens Tarv uom gængeligen fulde kræve Udgifter over det ved Budgettet bestemte Beløb, skal det vedkommende Collegium eller Departement, forinden det derom indgiver nogen Forestilling til Kongen, henvende sig til Finants - Bestyrelsen. Forsaavidt saadan extraordinair Udgift bliver at afholde af de Indtægter, der tilflyte Statsgiebedkassen, corresponderes nemlig desangaaende med Directionen for Statsgielden og den synkende Fond; forsaavidt den derimod falder Finantskassen til Last, eller den angaaer saadanne separate Kasser eller Fonds, der endnu ere afsondrede fra den almindelige ginentsbestyrelse, faasom postkassen, den almintelige Pensionskasse, be under Directionen for Universitetet og de lærde Skoler sorterende Fonds, Jordebogskasserne o. s. v., corresponderes derom med Finants - Deputationen. Efterat dette er iagttaget, og forsaavidt Sagen derefter findes at egne fig til at forelægges H. M., seer dette giennem vedkommende Collegium eller Departement, som i sin Forestilling bar at anfere Finants- Bestyrelsens Yttringer angaaende Sagen, med mindre den er af den Beftaffenhet, at Finants-Bestyrelsen maatte finde fig forantebiget til fele besangaande at indgeze med Forestilling. De Pl. om Bredtartens Ophævelse. 363 1841. Efterat Kongen bar af det danske Cancellie ladet Sig fores 16 Apr. drage den Betænkning, der er afgivet af den i 1837 til en Summer, som derefter maatte vorde bevilgede af Finantskassen, udredes af den paa Finants Deputationens Budget til uforudseelige Statsudgifter beregnede Sum af 800,000 Rbd., og vil det dernæst blive at bemærke, hvor stor en Deel af denne hvert Gollegium eller Departement har disponeret over og til hvilken Brug. 4) Den Kgl. Refol. 10 Dec. 1770, der hidtil har været paaberaabt som foreløbig Hiemmel for extraordinaire Udgifter under 100 Rbd., paa hvilke Gollegierne selv siden have udvirket aller- Høieste Approbation, sættes aldeles ud af Kraft. Ligesaa bortfalde herefter de foalalbte Cretitivenelisninger, hvorimod enhver Sum, der anvises, strax ber feres til formelig Udgift i Regnska- 90 bet, grundet paa en almindelig eller speciel Kongelig Résolution. Skulde en uopsættelig udgift forefalde, for hvilken ingen saadan kan paaberaabes, saa at Anviisningen maa free "paa forventet Kongelig Approbation", skal denne enten i Maanedens eller vartalets Leb søges erhvervet, for at udgiften som snarest kan formeligen anvises, da enhver i Narets Leb stedfunden Udgift maa være optaget i det paagieldende Wars Regnskab og ikke udsættes til et felgende. 5) Ethvert paa Normalreglementet opført Gollegium eller Departement fral inden een Maaned efterat de, samme vedkommende, Nars Regnskaber ere indkomne, indgive til H. M. detailleret og fuldstændig Beretning om hvad samtlige dets Udgifter i det sidst forudgangne Aar have belebet sig til, hvilken Beretning aldeles maa slutte sig til de Classificationer af udgifterne, som i Budgettet og de, samme vedføiede, Bilage ere brugte, samt indeholde fuldstændig og motiveret Dplysning om de Afvigelser fra Budgettet, der maatte have fundet Sted, med Paaberaabelse af de Kgl. Resolutioner, der hiemle de, Budgettet overstigende, Udgifter. Ligesaa maa Beretningen, forsaavidt den omfatter Kasser, af hvilke forlods visse Administrations-udgifter afholdes, saa at alene Netto Dverskudet indbetales i Hovedkassen, indeholde Forklaring om, hvormeget Brutto Indtægten har belebet fig til. Derhos gives i disse Beretninger særskilt Forklaring om Indtægt og Udgift ved de separate Kasser og Fonds, hvilke, efter de afgivne allerheieste Bestemmelser, ere forblevne under Gollegiernes specielle Bestyrelse, saavelsom om den Forandring deres Gapitalformue i Aarets Leb er undergaaet, og om dennes Sterrelse ved Aarets Udleb. De her ommeldte Beretninger blive forøvrigt forinden de Pl. om Brodtartens Ophævelse. 16 Apr. neiagtig Undersøgelse af alle de Punkter, som kunne have Inds flydelse paa Brodtarten for Kbhavn, nedsatte Commission, faa eg de derefter faavel fra Bergerrepræsentanterne sem fra Magistraten over denne Sag indhentede Betænkninger, har Han deraf erfaret, at det næsten eenstemmig er blevet erfiendt, Ex 3 = forelægges . M. at tilstille Finants Minifteren til Jagttagelse af den Gontrol over Indtægt og Udgift ved Statshuusholdningen i det hele, som det er ham allernaadigst paalagt at fere. Umiddelbart efterat Kgl. Resolution paa Beretningen er afgiven, meddeles hiin tilligemed Gienpart af denne enten til Finants-Depu tationen eller til Directionen for Statsgielden og den synkende Fond, eftersom Gienstanden vedkommer det ene eller det andet af pisse tvende Collegier; Alt for at det Fornødne kan optages i den almindelige udsigt over hvad samtlige Stats - Indtægter og Udgifter efter de aflagte Regnskaber virkeligen have udgiort, hvilken ved Trykken hvert ar skal fra Finants Deputationen bringes til almindelig Kundskab. 6) Paa lige Maade har hvert Gollegium eller Departement inden udløbet af Dctober Maaned at tüftille Binants-Deputationen eller Directionen for Statsgelden og den synkende Fond, forsaavidt hver af dem tilkommer, et udkast til et Budget for det følgende Aar, classificeret aldeles paa samme Maade, fom Kermalreglementet, eg faaletes, at Budgettet tillige specielt omfatter de separate Kasser og Fonds, der ere forblevne under Collegiets egen Bestyrelse. Skulde nogen Afvigelse fra Normalreglementet ved Indtægten eller udgiften finde Sted, maa den fuldstændigen oplyses og forklares. Isærdeleshed maa speciel Forklaring derved afgives om, hvorvidt Collegiet er rykket frem med de eventuelle Besparelser, forsaavidt udgifterne endnu ikke ere nedbragte til de normerede Sterrelser, ligesom Dpmærksomheden derved tillige stedse maa være henvendt paa, hvorvidt saadanne Forandringer ere foregaaebe, ber tillabe endnu sterligere Judfrank meninger. Disse blast blive derpaa, efter foregaaende Dmhandling par med Vedkommende, om saadan findes forneden, af Finants-Minifteren efterhaanden fremlagte til Agl. Statfestelse og berpaa samlede under Eet, fra Finants Deputationen benimod Narets Slutning, i Forbindelse med udsigten over det foregaaende Nars finantfielle Status, ved Trykken bekiendtgiorte; hvorimod det er en Selvfølge, at den Fortegnelse over Stats-Udgifterne, som, un- Stay der Navn af Givil-Reglementet, hidtil har været fremlagt til Kongens Underskrift, ikke herefter bliver at udfærdige. Pl. om Brødtartens Ophævelse. at de hidtil foreskrevne Regler for Brodtagtens Sættelse ikke 16 Apr. ere istand til at betrygge Hovedstadens Indvaanere en billig Priis paa denne Fornødenhedsartikel, og at man heller ikke, saae sig istand til at foreslaae andre Regler, hvorved dette Diemed sikkert kunde opnaacs, men at det billige Forhold snarere vil fremkomme ved Tartens Ophævelse. Kongen har derfor, efterat have taget denne Sag under neie Overveielse, besluttet, at Tarten paa alt Slags Brod indtil videre maa bortfalde i Kbhavn, hvormed Kongen dog vil have forbunden nogle nærmere Bestemmelser, hvortil de afgivne Betænkninger og fremkomne Oplysninger have givet Anledning: 1) at den hidtil for Kbhavn befalede Tagtsættelse for Brod indtil videre ophører med Hensyn til alt Slags Brød, dog at denne Forandring først indtræder fra 1ste Juni 1841; 2) at den hidtil bestemte Vægt for Grovbrød af respective 4, 8 og 12 Pund ikke destomindre fremdeles skal vedblive at tiene til Regel for Bagerne; 3) at Bagerpengene ligesom hidtil bestemmes ved Tart, og at denne sættes 2 Gange aarlig, hvert Foraar og Efteraar; 4) at Bagerne fremdeles tilpligtes at holde det nu anordnede Forraad af Kornvarer. Kongen giør iøvrigt Regning paa, at Bagerne ikke ville benytte Tartens Ophævelse til Brødets Fordyrelse eller anden ubillig Adfærd, og vil i denne Forudsætning ikke for Tiden tilstæde Forøgelse af Laugsbagernes Antal i Staden, ffiendt Kongen ingenlunde kan erfiende, at de have erhvervet Ret til at det stedse derved vil have fit Forblivende, ligesom han forventer, at det ei heller vil blive fornødent at træffe andre Foranstaltninger for at modvirke Brødets mulige Fordyrelse, saasom ved at give Tilladelse til Anlæggelsen af flere Bagerier i Forstæderne eller til Brøds Indførsel til Falholdelse paa Ayeltorvene. Dette Rescript paalægges det Magistraten ved en Raadstue-Pl. at bringe til almindelig Kundskab. [Jvfr. C. T. 302. 312]. b Raadstue-Pl. om Adgangsbeviis for Handelsreisende. 16 Apr. (Refol. 3 Mart.) Kongen har bemyndiget Gen.-Toldk.- og Commerce-College gium til i saadanne Tilfælde, hvor den af et fremmed Handelshuus eller Fabrikant antagne Handelsreisende ikke kan be= 366 Pl. om Adgangsbevis f. Handelsreisende. 16 Apr. nytte det ham, i Overeensstemmelse med Fr. 8 Jun. 1839 meddeelte Adgangsbeviis, for den hele Tid, hvori det efter bemeldte Fr. § 4 er gieldende, og det behørigen godtgiores, at Omstændighederne have giort en anden Handelsreisendes Antagelse fornøden, da imod det meddeelte Adgangsbevises Tilbagelevering, uden den befalede Kiendelses Erlæggelse, at tilstaae et nyt Adgangsbevis for den tilbageværende Deel af Aaret, lydende paa den senere antagne Handelsreisendes Navn. Ved at bringe Forestaaende til offentlig Kundskab bekiendtgiøres derhos, at det fornævnte nye Adgangsbevis vil kunne ventes meddeelt, naar Vedkommende til det Kgl. Gen. Toldkamm.= og Commerce-Collegium indgive Ansøgning derom, bilagt med de fornødne Beviisligheder. 16 Apr. 16 Apr. 27 Apr. Raadstue-Pl. ang. Bankhæftelse af de paa Tomter for Fr. 9 Jul. 1813 opførte Bygninger. Directionen for Nationalbanken har tilskrevet Magistraten, at paa Directionens Indstilling har Bankens forenede Bestyrelse under 25 Marts vedtaget, at Banken, under de nærværende Forhold, ikke skal benytte den, samme i Fr. 9 Jul. 1813 § 4 hiemlede Net til at fordre de Bygninger, der for Fremti den opføres paa Tomter, hvis Bygninger vare afbrændte førend bemeldte Anordning udkom, ansatte til Bankhæftelse. Raadstue-Pl. ang. Udførselen af faltet Riød og flæst. Det Kgl. Gen. Toldkammer- og Commerce Collegium har tilskrevet Magistraten, at det, for at befordre Udførselen af saltet Kied og Flaff, er ved Ordre til Toldstederne foranstaltet, at der indtil videre og under Forbehold af mueligen indtrædende Forandringer, bliver for saltet Kiod og Flæst, som udføres til fremmede og frie Steder, at udbetale en Godtgiørelse for Tolden af det dertil anvendte Salt, nemlig 12 Solv pr. 100 Pd. netto, naar Udførselen ikke skeer i mindre Partier end 900 Pd. netto hver Gang., Godtgiørelsen bør kræves inden 3 Maaneder fra Udførselsdagen, efter hvilken Tid ingen Godtgiørelse kan ventes. rede Cancellie-Pl. (Refol. 21 Apr.) ang. nogle forandringer og nærmere Bestemmelser ved de efter Pl. 29 Oct. 1811 og 28 dane Pl. om Gartner-Examen.. 1841. 24 Sept. 1833 gieldende Regler betreffende GartnersEps 27 Apr. amen. [E. T. 386]. Det har behaget Kongen at refolvere, at følgende Forandrin ger og nærmere Bestemmelser ved de efter Pl. 29 Oct. 1811 og 24 Sept. 1833 gieldende Regler angaaende Gartner - Examen skulle indtræde: 1) At de, der ville underkaste sig den almindelige Gartner-Examen, for Fremtiden bør, forinden de admitteres til samme, have underkastet sig og bestaaet i en ffriftlig Prove, hvorved et forelagt Spørgsmaal fordres besvaret, med særdeles Hensyn til at erholde et Bevis for, at Candidaten skriftlig og ordentlig kan fremsætte sine Tanker; 2) At der iblandt Gienstandene for den mundtlige Prøve ved bemeldte Examen optages Kundskab om Ferskeners og Viindruers Cultur samt om et simpelt Lystanlæg; 3) At den, der i et enfelt Fag enten ved den almindelige Gartner-Examen eller ved Kunstgartner -Examen ikke erholder nogen Characteer, anfees for ikke at have udholdt Examen; 4) At den ved Pl. 24 Sept. 1833, V. bestemte Betaling erlægges, naar Vedkommende lader sig indskrive til Examen, og ikke først ved Testimoniets Udstedelse; 5) At af disse Bestemmelser, de tvende sidste træde i Kraft strax, men de tvende førstnævnte først ved den Examen, der afholdes i 1842. pl. for Island, indeholdende nærmere Bestemmelse af Fr. 28 Apr. 24 Apr. 1833 § 4. Cancell. [C. T. 388 jvfr. Moest. St. T. 210]. ty Gr. Efterat have modtaget Betænkning fra Provindsialstænderne for Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter famt Island og Færøerne over et samme forelagt Udkast til en Placat, sigtende til fuldkomnere Opnaaelse af Diemedet med Bestemmelserne i Fr. ang. Sfiode- og Pantevæsenet paa 38- land af 24 Apr. 1833 § 4, har Kongen fundet for godt at byde og befale som følger: 1) Naar i Island Nogen indleverer et Document til Læsning ved et Mandtalsting, som han ønsker strax at erholde tilbageleveret efter den i Fr. 24 Apr. 1833 4 omhandlede foreløbige Antegning, da kan denne Tilbagelevering finde Sted, imod at han, foruden strax ved Indleveringen af Documentet at crlægge Tinglæsnings- Gebyr Pl.omSkiøde og Pantevæsenet p.Island 1-35- 28 Apr. og Procent- Afgiften til den Kgl. Kasse efter Fr. 8 Febr. 1810 i de Tilfælde, hvor samme bliver at tilsvare, indleverer en Gienpart, som, efter at være af vedkommende Retsbetient verificeret uden Betaling, kan forblive til Tinglæsning, hvilken Tinglæsning da skal have samme Virkning, som om Originalen var tinglast. 2) Forinden det originale Document tilbageleve res, haver Retsbetienten at forsyne det med Paategning, deels om den foreløbige Untegning og om at en verificeret Gienpart er indleveret, deels om at det af ham skal blive iagttaget, at denne bliver læst til næstpaafølgende Mandtalsting, og, naar dette er skeet, behørig indført i Jurisdictionens Sfiøde og Panteprotocol. Denne Paategning bør derhos og indeholde, at der derefter vil, paa Forlangende, uden Betaling, vorde meddeelt Attest om, at Tinglæsningen og Protocollationen, hvorved den tinglige Net, som Documentet gaaer ud paa at stifte, først erhverves, er bleven iværksat. Den til Retten indleverede verificerede Gienpart maa derimod ikke udleveres til Eieren af Documentet eller nogen Anden. 3) Jevrigt har vedkommende Retsbetient allerede ved Antegningen at ef tersee, om der tidligere maatte være noget læst, som kan være. til Hinder for den tilsigtede Retserhvervelse eller ikke, og første Fald derom at meddele Attest paa Original - Documentet.

28 Apr. 1 Mai. 5 Mai. Bekg. fra Politiet ang. Tyendes Conditionsforandring. Bekg. fra Finantsdeputat. ang. Præget paa Christian d'orer. (Refol. 24 Apr.). Kongen har bifaldet, at Præget paa Christiand'orer for Fremtiden bliver: paa Adversen: Hans Majestæts Brystbils lede med Omskrift: CHRISTIANUS VIII. D. G. DANIÆ V. G. REX, paa Reversen: det fuldstændige af 2 Wildmænd holdte kronede Rigsvaaben med begge Ordensfiæder under den Kongelige Krone og Hermelinskappe, med Overa ffrift: I. CHR.D'OR. (paa de dobbelte: II.) og under Baabenet Aarstallet. Pl. ang. en yderligere Tedsættelse af Brandcontingen tet af de i Riøbstædernes Brandkasse forsikkrede BygPl. om Nedsættelse af Brandcontingent. 1-2 §. 1841. ninger. Cancell. [E. T. 392 jvfr. Roesk. St. T. 722, 5 Mai. 797, Bet. 7 og Vib. St. T. 1033, 1124, Bet. 9]. Ligesom der allerede ved Pl. 31 Aug. 1831 og 23 Apr. 1834 er forundt Eierne af de i de danske Kiøbstæders almindelige Brandforsiffring assurerede Bygninger betydelig nedsættelse i det bestemte Brandcontingent, saaledes har Brandforsiffringens Tilstand ogsaa senere forbedret sig i den Grad, at der, uden rimelig Fare for, at de Forsikkredes Byrder i Tiden atter skulde forøges, fan indrømmes dem en yderligere, Lettelse. Kongen har derfor ladet de danske Provindsialstæn der forelægge Udkast til en Placat, der gaaer ud paa, at det ved Pl. 23 Apr. 1834 bestemte Brandcontingent med hensyn til de Bygninger, der ikke formedelst deres Beskaffenhed paaføre Brandforsiffringen en særdeles Fare, fan nedsættes til det Halve. Efter nu at have taget de angaaende denne Sag af Stænderne afgivne Betænkninger under noie Overveielse, har Kongen fundet, at der, i Medhold af disses Dnsker, fan, under visse nærmere Bestemmelser, tilstaacs forommeldte Byg ninger fuld Contingentfrihed, efterat der i en vis Aarrække har været svaret Contingent af samme. Kongen har altsaa, i Overeensstemmelse dermed lempet fornævnte Udkast, og byder og befaler herved som følger: 1) Det ved Pl. 23 Apr. 1834 § 1 til 10 for hvert 100 Rbd. Forsiffringssum nedsatte aarlige Contingent af de i Kiøbstædernes almindelige Brandfors sikkring assurerode Bygninger, skal, saasnart bemeldte Brands forfiffrings rentebærende Fond er voret til 500,000 Rbd., ops høre for de Bygninger, som have havt deres fulde daværende Assurance førend den 1 Oct. 1834. Saasnart bemeldte Fond har naact den fornævnte Størrelse, har det danske Cancellie at bringe det til almindelig Kundskab. Dog følger det af sig selv, at det allerede inden slig Kundgiørelse forfaldne Contingent bliver at opkræve og i fornødent Fald at inddrive paa sædvanlig Maade, saa at Fritagelsen for Contingent først indtræder den nærmeste 1ste Apr. eller 1ste Oct. efter Kundgiørelsen. 2) Af de Assurancer, som først ere tegnede den 1ste Oct. 1834 eller senere, bliver derimod det fornævnte Contingent fremdeles at udrede, indtil 20 Aar ere udløbne fra den tid, 370 Pl. om Nedsættelse af Brandcontingent. 2-4 §. 3 Mai. de bleve forsiffrede, ligesom dette og, forsaavidt de Bygninger angaaer, hvis tidligere Assurance fra den 1ste Oct. 1834 cr bleven forhøiet, bliver at svare af den Forøgelse, Assurancen saaledes har faaet, dog ogsaa kun i 20 Aar, fra den Tid af, at denne Forøgelse er indtraadt. Paa lige Maade bliver af alle fremtidige Assurancer, saavelsom af alle fremtidige Assuranceforhøielser, meerbemeldte Contingent at udrede i 20 Aar fra den Tid af, at Bygningerne bleve forsikkrede, eller Forsikfringerne paa samme forhøiede. 3) Hvad de Bygninger angaaer, der have de i Anordningen 6 Apr. 1832 8 og 12 omhandlede Mangler, vil der og, indtil disse Mangler blive afhiulpne, fremdeles i. Overcensstemmelse med den ovennævnte Pl. § 2 være at svare 10 ß for hvert Hundrede Rigsbank. daler Assurancesum af de Bygninger, som ganske eller for en Deel, enten 1) ere tækkede med Straa eller have Tag med Halmdukker, eller og 2) formedelst Brædegavl eller andre i Anordn. 6 Apr. 1832 § 10 nævnte Aarsager, ifølge sammes § 12, ere undergivne forøget Brandcontingent, og med 15 f ligeledes for hver 100 Nbd. Assurance, naar Bygningerne have Mangler af begge fornævnte Slags, Alt foruden den i § 2 nævnte Afgift, faafremt Bygningerne ere i det Tilfælde, at Afgift efter bemeldte § vil finde Sted. 4) Saafremt det i denne Pl. § 1 nævnte Fond nogensinde skulde lide saadant Tab, at dets aarlige Renter ikke længer vilde udgiere pro mille af det hele Beløb, der er assureret i bemeldte Forsikkring, vil der atter af alle forsikkrede Bygninger blive at svare 10 s af ethvert forsikffret 100 Rbd., hvorom da skal skee Kundgiørelse fra det danske Cancellie. Et saadant Contingent skal da vedblive, indtil Fondet igien har opnaaet den i § 1 benævnte Størrelse. Af de i § 3 omhandlede Bygninger blive disse 10 s at udrede i Forbindelse med det Contingent, som der efter bemeldte § af dem bliver at erlægge. Saafremt foranførte Bestemmelse maatte komme til Anvendelse, bliver det Tidsrum, hvori Contingent i Medhold af samme bliver at udrede, ikke at indbefatte under de 20 Aar, hvori der af de i § 2 omineldte Assurancer skal erlægges et særskilt Contingent; men dette vil, naar det ovennævnte, for alle Asfurancer fælles, Contingent igien ophører, blive at svare i Pl. om Nedsættelse af Brandcontingent. 4-5 §. saa. lang Tid, som der, da dette Contingent begyndte, stod 5 Mai. tilbage af fornævnte 20 Mar. 5) Naar derimod det oft- .A nævnte Fond maatte opnaae en saadan Størrelse, at dets aarlige Renter udgiøre 1 pro mille af samtlige i Kiøbstædernes Brandkasse forsikfrede Bygninger, vil det blive at tage under Overveielse, hvorledes det enten ved Eftergivelse eller Nedsættelse af Assurance-Contingentet eller paa anden Maade yder ligere kan komme de forsikkrede Bygningers Eiere tilgode. pl. for Danmark, hvorved Handels- og Skibsfartsde 7 Mai.. clarationen med Storhertugdømmet Oldenborg bringes til offentlig Kundskab *). Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. samme Gienstand. 7 Mai. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. Fortoldningen af uble- 8 Mai. get Lærred. Pl. ang. adskillige Forandringer i Fr. 1 Mai 1838 for 12 Mai. Danmark. Gen. Toldkamm. og Commerce-Coll. [C. T. 433 jvfr. Rocsf. St. T. 404. 2469 og 2605, Bet. 56, Vib. St. 2. 2178, 2456 og Bet. 79]. Efterat Kongen har ladet begge Forsamlinger af de danske Provindsialstænder forelægge Udkast til flere Forandringer i Fr. 1 Mai 1838 ang. Tolden i Danmark og derover modtaget Stændernes Betænkninger, har han til Lettelse ved Toldklareringerne, fornemmeligen af nogle af de stempelpligtige Manufacturvarer, fundet for godt at anordne og befale som følger: 1) For Fremtiden blive alle stempelpligtige Manufacturvarer at fortolde efter Vægt og skulle kunne fortoldes ved alle Toldsteder i Kongeriget efter følgende Tarif, hvori tillige er optaget en forandret Toldsats for iffe-stempelpligtigt Bomulds-Tricotage, til hvilket vævede Strømper nu ogsaa blive at henføre:

) See Decl. 31 Mart.

1011 12 Mai, 372 Pl. om Forandring i Tolden 1 S. m A. Schawler og Schawlstørs klæder. Bægt | Indførselstold efter Tranfittold efter Nettovægt Bruttovægt Pd. Rbd. § Rbd. 1) Schawler eller Tørklæder, hvori er Uld eller Bomuld, sacsom Ternaur- Schawler og Tørklæder, samt fransfe eller Wiener dito, Bomulds og uldne Schawler og Tørklæder med ivævede Palmer, Blomster eller Bordter, Bourre de soie-Torklæder, Chenille- Tørklæder, de finere Chaly, Ered pons og Florentin-Tørklæder, Terflæder af barège og mousseline de laine, samt alle andre Tørklæder, hvori er Uld eller Bomuld, og som have en Værdie af 6 Dibd. 64 s pr. Pd. eller derover . 2) Alle andre stempelpligtige Tørklæder fortoldes som det Stof, hvoraf de bestaae (see Bomulds- og uldne Manufacturvarer).

B. Bomuldsmanufacturvarer. 1. Af Bomuld med iblandet Uld som uldne Barer. II. Af Bomuld, af Bomuld og Linned, eller Bomuld og Silfe: a. Stempelpligtige: . Im 1) Brogede og farvede Varer af Bomuld og Silke, saasom Chaly, Crepons -, Madras Toi, Plysch eller Velpel, Poplin, Vestetoi m. v.. 2) Couleurt Musselin over 30 Traade*), faasom Book, Gaze, Lapet, Linon, Moll, Manzoof 3) Sirts eller trykket Callico, Cambric, Jaconet, Kattun, Shirting, Stout, Tvill, trykket Beaverteen og Piquees 4) Farvet Beaverteen, Callico, Cambric, Jaconet, Kattun, Linnings, farvede og pressede, Sarsinet, Sattinet, Shirting, Tvill og couleurt Bommesie, Olmerdug, Dynevaar af Bom= 100 200. = 6.64 100 125. 4. 16 100 100. = 3. = 100 50. = 1. 48 Farvet Book og Gaze under 30 Traade, som linned Haardug. CE Pl. om Forandring i Tolden 1 S. uld, Bomuld og Linned samt andre couleurte Alenvarer af Bomuld, Bomuld og Linned, saasom Bomulds= Cords, Checks, Drill, Ginghams og Paraplye Ginghams, Manchester, Nanquin, Piquee, Stripes, Russiaduk, Velvet, Bordtæpper. Bægt pd. 100 100 b. Jffe-stempelpligtige: Bomulds-Tricotage, vævet eller striffet, af Bomuld eller af Bomuld i Forbindelse med andre Materialier, hvidt, broget eller farvet, saasom : Strømper, Handsker, Beenklæder, Treier, Huer, Buxeseler m. v. . . 100 C. Uldne Manufacturvarer. 1) Uldne med Silke eller Bomuld og Silke blandede Varer, saasom Barracan, Bombasine, Chaly, Toilinets- og Svandowns-Bestetoi m. v.. 2) Klæde og Halvklæde *), Cassimir, Circassia, Cords, Cassinet og Kaabetoier af Uld, uld og Bomuld, Barège og uldent Musselin (mousseline de laine), Plysch af Uld, Bordtepper m. v. deraf, censfarvede, figure rede, trykkede; alt Vestetei af Uld, Uld og Bomuld, Uld og Linned 3) Bombasin, Brunel eller Lasting, Canavas, eller uldent Haardug, Camlot, Chalons, Cubicas, Damast, Flagdug, Gummitoi af Uld og Bomuld, Merinos, Moreen, Serge, Skaberaftoi, uldent Skoetei, Tartan, Thibet, samt Tæpper, censfarvede, figurerede, tryf kede eller vattrede af Uld, uld og Bomuld, Uld og Linned. 4) Bay, Calmuk, Coathing, Duffel, Flonel, Multum, Sengetæpper.. 100 373 1841. 12 Mai. Indførsels | Tranfittold told efter efter Nettovægt Bruttovægt Rbd. Rbd. F 33. 32 1. = 50. 3. = 125. = 4. 16 100. 3. = 100 58. 32 1. 64 100 50. = 1.48 Af Klæde kunne Listerne forinden Beiningen frarives, imod at fortoldes som groveste uldne Saver med 12 Rbd. 48 pr. 100 Pd. Aftages de ikke forinden Beiningen, rabatteres 5 pet. i Bægten. ne andm hotels!! and 12 Mai. 374 Pl. om Forandring i Tolden 1-6 §. 5) Bombasin og Merinos, raat og ufarvet Det Træ eller Pap, hvorpaa Cassimir, Cords, Merinos, Moreen, m. fl. ere vundne, kan forinden Veiningen aftages, eller dets Vægt paa anden Maade udfindes og afdrages ved Toldens Beregning. 6) Gulvtæppetsi 14 Mai. Vægt Indførselstold efter Tranfittold efter Nettovægt Bruttovægt pd. Rbd. Rbd. 100 33, 32 1. pupuole 316 100 25. = 1. 48 2) Indstrandede stempelpligtige Manufacturvarer maac, naar Bedkommende ikke foretræffer at svare Told efter Tarifen, berigtiges med 30 pCt. af Auctionsprovenuets Bruttobeløb. 3) Naar stempelpligtige Manufacturvarer fra det Toldsted, hvor de ere toldberigtigede, udføres til fremmede og frie Steder, og Tolden af de udførte, til een Vareklasse henhørende og med samme Told i Tarifen opførte, Gienstande udgier 3 Rbd. eller derover, godtgiøres den erlagte Told, alene med Fradrag af Transittold, men Godtgiørelse af Sportlerne finder ikke Sted. 4) Tharaen for Suffere i Kasser og Kister fastsættes saaledes: for Kasser af og under 500 Pd. Brutto til 12 pЄt.; for Kister over 500 Pd. Brutto til 17 pet. 5) Som en Følge af Foranstaaende ophæves § 2, af § 3 første Passus, af § 7 sidste Passus og § 53 i Fr. 1 Mai 1838, samt de paagieldende Steder af Tarifen; ligesom § 8 in fine og § 12 i samme Fr. blive at forstaae i Overeensstemmelse hermed. 6) Denne Anordning træder i Kraft den 1 Jul. 1841. pl. for Danmark, ang. Ophævelse af udførselstolden for Egetræ og Bark og af Indførselstolden for Egetræ og Staver. Gen. Toldkamm. og Comm. Coll. [C. 2. 439]. Efterat have indhentet Betænkning fra Provindsialstænderne for Danmark og for Hertugdommene Slesvig og Holsteen over Pl. 24 Jul. 1840 angaaende provisorisk Ophævelse af Udførselstolden for Egetræ og Bark samt af Indførselstolden for Egetræ, har Kongen fundet Sig foranlediget til definitivt at ophæve Udførselstolden for Egetræ og Bark og Indførselstol= Pl. ang. Tolden af Egetræ m. v. den for Egetræ. Derhos vil Kongen, efter derom indgivet Andra: 14 Mai, gende fra Provindsialstænderne for Hertugdemmene Slesvig og Holfteen, have den i Tarifen af 1 Mai 1838 Pag. 71-73 bestemte Indførselstold for Staver ophævet. Pat. f. Holfteen ang. en forandring i Toldcartellet 14 Mai. med Fyrstendømmet Lybek af 4 Jan. 1839. pl. for Danm., ang. Tedsættelse af Indførselstolden 21 Mai. for Skibsforhudningsplader, Bolte og Søm. Gen. Toldkamm. og Comm.-Coll. [C. T. 440 jvfr. Rocsk. St. 2. 944. 2959. 3127, Bet. 84 og Vib. St. T. 666. 862. Bet. 58]. Kongen har fundet Sig foranlediget til at lade begge Forsamlinger af de danske Provindsialstænder forelægge Udkast til en Placat ang. Nedsættelse af Indførselstolden for Skibsforhudningsplader, Bolte og Søm, og vil, i Overeensstemmelse med Stændernes derover afgivne Betænkninger, have anordnet som følger: Indførselstolden for Kobberplader, Bolte og Søm til Skibsforhudning, samt for Forhudningsplader, Bolte og Som af. Patent- Messing eller andre Metalcompositioner nedsættes fra 1 Jan. 1842 til 2 Rbd. 80 ɓ pr. 100 Pd. Raadst. Pl. ang. Bagepenge. Efter Overlæg med Borgerrepræsentanterne har Magistraten, i henhold til Refer. 7 Apr. d. A., bestemt de ved Bagernes Laugsartikler 23 Jun. 1683 18 fastsatte Bagepenge for det Brød, Indvaanerne hos dem lade forbage, fra 1 Jun. d. A. og indtil videre, til samme Beløb som hidtil, nemlig 8 Abß Tegn for hvert 24 Pd. udbagt Brød samt 2 Rbs Tegn for at ælte og tilberede Deigen, imod at Bagerne tillægge hvad der til Brødenes Opslagning af Meel og Smer behøves. Raadst. Pl. ang. Mefterprøven for Glarmestere. Bedkommende, Ber agte at aflægge den for Glarmesterlauget i Kbhavn anordnede Mesterprøve, have for Fremtiden ikkun, efter den forinden forfærdigede og af det Kgl. Academie for. de sfiønne Kunster approberede Tegning, i deres Preve-Arbeide at udføre Midtepartiet samt et Hiørneparti af den tilsvarende Rammetegning. XXIII. Deels II. efte, (25) SE 28 Mai. 2 Jun. 376 Pl. ang. Tabelkasse-Afgiftens Opher. 10 Jun. Cancellie-pl. (Refol. 2 Jun.) ang. Tabelkasse-Afgiftens Ophør. [C. T. 513 jvfr. Roesk. St. T. 769. Bet. 81 og Vib. St. T. Bet. 119]. Kongen har resolveret: at Afgiften til de, ved Refer. 22 1 Dec. 1826 oprettede, Tabelkasser fra 1 Jan. 1841 maae ophøre, forsaavidt Tabelkassen i Provstiet ei har Gield at betale, der ikke kan dækkes ved Kassens Beholdning, da Afgiften i saa Fald bør vedblive, indtil Gielden er betalt. d 12 Jun. Pat. f. Holsteen ang. en Forbundsforsamlings Be flutning af 22 Apr. 1841 til Beskyttelse for indenlandske Forfattere af musikalske Compositioner og dramatiske Værker imod ubefeiet Opførelse og Fremstilling af samme. 13 Jun. Skibsfart Convention imellem H. M. Kongen af Danmark og H. M. Belgiernes Konge. Udent. Depart. Jul 89 Aut Da det er H. M. Kongen af Danmark og H. M. Belgiernes Konge i lige hei Grad magtpaaliggende at lette Handelsforbindelserne imellem deres respective Undersaatter, og da de ere overbeviste om, at Intet mere vilde bidrage til Opnaaelsen af deres fælles Ønsker i denne Henseende, end at simplificere og egalisere de Anordninger, som med Hensyn til begge Rigers Skibsfart for Dieblikket ere i Kraft, ved giensidig Afskaffelse af alle differentielle Afgifter, som enten under Navn af Laste-Penge eller som Lods- Beic- Fyr Bolværks- og andre lignende Afgifter i den ene Nations Havne svares af Drægtigheden af den andens Skibe, have de anseet det for passende i dette Diemed at slutte en Convention. Til denne Ende have de udnævnt til deres Befuldmægtigede: H. M. Kongen af Danmark: Sin Geheime-Statsminister, Hr. Hans Krabbe - Carisius, Chef for Departementet for de udenlandske Sager, c. og H. M. Belgiernes Konge: Sin Chargé d'affaires ved det danske Hof, Hr. Carl Gustav Ghislain Marie, Greve af Marnix, hvilke, efter at have udverlet deres Fuldmagter, som ere blevne befundne i god og rigtig Form, have forenet sig om følgende Artikler: 1) Fra Udverlingen af Ra tificationerne af nærværende Convention at regne skulle Belgiske Skibe, som med ladning eller i Ballast anløbe Havne, Floder, Rhede, Ankerpladse, eller andre hvilkesomhelst Steder i I also.1.XX Conv. med Belgien 1-5 Art. 377 1841. Danmark, eller som drive Kysthandel fra Havn til Havn, 13 Jun. hvorfra de end komme og hvorhen de end ere bestemte, ved deres Ankomst, ved deres Bortgang og under deres Ophold, behandles paa famme Fod, som de nationale Skibe, med Hensyn til Laste- Penge, Lods-, Boie-, Bolværks-, Havne, Nhed, Sluse, Qvarantaine-Afgifter, Expeditions- eller Em- Beds - Gebyrer, Patents, Pakhuus- eller Oplags-Gebyrer, og i Almindelighed i Henseende til alle mulige Afgifter eller Gebyrer, som hvile paa Sfibet eller Besætningen, hvad enten disse Afgifter hæves af Provindser, Districter eller Communer, eller offentlige eller private Stiftelser eller af Corporationer. Paa den anden Side skal det Samme gielde med Hensyn til danske Skibe, som befare eller drive Kysthandel i Havne, -Rhede, Floder, Ankerpladse, eller paa hvilkesomhelst andre Steder i Belgien. Den giensidige Befrielse til at drive Kysthandel fra Havn til Havn skal rette sig efter de Love og Anordninger, som respective ere gieldende i de høie contraherende Parters Stater. 2) Som danske og belgiske Skibe skulle de ansees, sem seile under deres Nations Flag, og som ere forsynede med de Skibspapirer og Certificater, som ved de tvende Staters respective Lovgivning udfordres for at constatere Nationaliteten. 3) I Alt hvad der angaaer Skibenes Liggeplads, deres Laden eller Lossen i den ene af de to Staters Havne, Rhede, Bassiner eller Ankersteder, og i Almindelighed med hensyn til alleflags Formaliteter, som Handelsskibe, deres Besætning eller Ladning kunne være underkastede, er man ligeledes kommen overeens om, at der ikke skal tilstaacs de nationale Skibe noget Privilegium eller nogen Begunstigelse, som ikke paa samme Maade tilstaaes den anden Stats Skibe, da det er de to Souverainers Villic, at ogsaa i denne Henseende begge Staters Skibe skulle behandles efter et fuldkomment Lighedsprincip. 4) Den ene af de to Staters Skibe, som løbe ind i den andens Havne, ere beføiede til, forsaavidt Landets Love ikke ere derimod, blot at udlosse en Deel af Ladningen, alt eftersom Capitainen eller Eieren af Skibet ønsker det, og de kunne frit forlade disse Havne med det Øvrige af Ladningen. 5) Den ene af de to Staters Skibe, som, enten for (25*) 378 Conv. med Belgien 5-10 Art. 13 Jun. at modtage Ordrer, eller i Nødstilfælde, eller for at overvin tre, anløbe den anden Stats Havne, sfulle være fritagne for alle Afgifter, som svares af Ladningen, dog altid forsaavidt de ikke bryde Lasten i det hele eller for en Deel, eller indlade sig i noget Handelsforetagende. Man er bleven enig om ikke at ansee Lasten for brudt, naar en Deel af Godset omsfibes, for at behandles eller for at reparere eller fortømre Skibet, naar man blot har forsynet sig med Bemyndigelse hos den competente Autoritet. Denne er beføiet til at træffe alle de ved de gieldende Love hiemlede Forholdsregler for at forhindre Misbrug. 6) Alle Foretagender, som angaae Bierg ningen af belgiffe Skibe og deres Ladninger, som have lidt Skibbrud paa de danske kyster, og paa den anden Side Biergningen af danske Skibe og deres Ladninger, som have lidt Skibbrud paa de belgiske Kyster, skulle finde Sted i Overeensstemmelse med de i begge Lande gieldende Love og paa saadan Maade, at de heie contraherende Parters Undersaatter i denne Henseende skulle nyde alle de Fordele, som tilstaacs nogensomhelst anden Nation. 7) Enhver af de heie contraherende Parter vil indrømme den anden Ret til i hiins Havne og Handelsstæder at holde Consuler eller Vice-Consuler. Consulerne, af hvilken Classe de end ere, skulle, naar de beherigen ere udnævnte af deres respective Regiering, efterat have erholdt Exequatur af den Regiering, i hvis Territorium de ere bestemte til at opholde sig, baade i det ene og i det andet Land, saavel for deres Personer som med Hensyn til Udførelsen af deres Embedsforretninger, nyde de Privilegier, hvoraf de meest privilegerede Nationers Consuler ere i Besiddelse. 8) Ved Farten igiennem Sundet og Belterne skulle belgiffe Skibe og Ladninger ikkun betale de samme Afgifter, og behandles paa samme Maade, som de meest privilegerede Nationers Skibe. 9) Den belgiffe Nation skal i H. M. Kongen af Danmarks Colonier, derunder indbefattet Færøerne, Island og Grønland, med Hensyn til Skibsfarten og Fiskeriet nyde de Fordele, som hvilkensomhelst anden begunstiget Nation for Dicblikket nyder eller for Fremtiden vil komme i Besiddelse af. 10) Nærværende Convention skal forblive i Conv. med Belgien 10-11 Art. Kraft i fem Aar, at regne fra Udverlingen af Ratificationerne, 13 Jun. og udover denne Termin indtil Udløbet af 12 Maaneder, efterat den ene af de høie contraherende Parter har tilkiendegivet den anden sin Hensigt, at lade dens Virkning ophøre, idet enhver af Parterne forbeholder sig Ret til at giøre den anden en saadan Erklæring efter de ovennævnte fem Aars Forløb; og det er vedtaget imellem dem, at ved Udløbet af tolv Maaneder, efterat en saadan Erklæring af den ene af de høie contraherende Parter er bleven meddeelt den anden, skal nærværende Convention med alle de Bestemmelser, som deri indeholdes, ophøre at være forbindende for de tvende Parter. 11) Rærværende Conventions Ratificationer skulle udverles inden tre Maaneder, at regne fra Underskrifternes Das tum, eller før, om ſfee fan*). Politi-Befg. ang. Ordens Vedligeholdelse ved Kronprind: 18 Jun. sens og Kronprindsessens Indtog. Pol. Befg. ang. Orden i Farvandet mellem Toldboden og 18 Jun. Holmens Bro i samme Anledning. Pol. Bekg. ang. Ordens Vedligeholdelse ved Illumina: 18 Jun. tionen i samme Anledning. Cancellie-Pl. ang. Ovartalscoursen for Jul., Aug. og 19 Jun. Sept. (Ligelydende med Pl. 20 Mart.). Gen. Postdir. Pl. ang. Vognmandstarten f. Jul., Aug. 22 Jun. og Sept. (Ligelydende med Pl. 27 Mart.). Bekg. fra Politichefen ang. Fordelingen af nogle Ryst- 24 Jun. politidistricter. Da Kongen under 30 Dec. f. A. har resolveret **), at 2de Districter under Frederiksværks Hoved Kystpolitidistrict, og 6te og 12te District under Helsingsers Hoved Kystpolitidistrict fra 1 Jul. 1841 ffulde inddrages, men derhos bemyndiget Politichefen til at fordele de Districter, der skulde nedlægges under andre, saaledes som efter de locale Beskaffenheder maatte findes passende, saa bliver, paa Grund heraf og i henhold til

) Ratificationerne ere blevne udverlede i Brüffel den 6 Aug. 1841.
- See Goll. id. 290. 380

hunger Bekg. om Kystpolitidistricterne. 24 Jun. den Politichefen ved Anordn. 28 Febr. 1817 givne Bemyn digelse, samt de Omstændigheder, som forøvrigt maatte giøre nogle Forandringer i det Bestaaende ved denne Leilighed til raadelige, Districts-Inddelingen i Frederiksværks og Helsingeers Hoved Kystpolitidistricter fra 1 Jul. førstkommende følgende: I Frederiksværks Hoved-Kystpolitidistrict: Det nuværende 3die og 4de District forenes til cet District under Benævnelse af 2det District under Frederiksværks Hoved-Kystpolitidistrict; det nuværende 1ste og 2det District forenes til cet District under Benævnelse af 1ste District under nysmeldte Hoved Kystpolis tidistrict, men afgaaer dog herfra Smidstrup og Strandbør strup med alt dertil henhørende, der henlægges under det nus værende 11te District under Helsingoers Hoved-Kystpolitidis strict, hvorfor og denne Deel af Districtet kommer til at hen=" høre under Kystpolitisvrigheden i sidstmeldte Hoved-Kystpolitidistrict. I Helsingøers Hoved Kystpolitidistrict: Det nuvæ Prende 11te District udvides i henhold til Foranstaaende faaledes, at Smidstrup og Strandbørstrup med alt tilliggende derunder inddrages og komme saaledes til at henhøre under det Helsingserske Hoved-Kystpolitidistrict. Fra Sde District afgaaer" er Kyststrækningen fra Ellekildehusene til Aalsgaard, som henlægges under 7de District. Det 7de District udvides saaledes, at fors uden at det i Længden i henhold til Ovenstaaende kommer til at stræffe sig indtil Ellekildehusene, disse indbegrebne, bliver dets Grændser i Bredden fra Stranden langs Helsingøers Byes Grund til Teglstrups Skovfogedbolig og derfra langs Hellebeksveien til Hellebeksgaards Grunds vestlige Grændse, nemlig Steenvadsdam, Clausebro med Indbegreb af Fuglefængerhusene og Bugholmene. Umiddelbart under Kystpolitiøvrigheden i Helsingøer henlægges fra 5te, 6te, 7de og 12te Di strict alt, hvad der hører til Helsingoers Byes Grund og Jus risdiction. Under 5te District henlægges fra 6te District Mors, drup By med alt dens Tilliggende og udvides dets Grændser iøvrigt til Biveien fra Espergierde indtil Hovedlandeveien og endvidere til denne sidste Vei, saaledes at alle til begge dens Sider fredende Gaarde og Grunde henhøre under Districtet. Under 4de District henlægges fra 3die District Eiendommen suden at det i aul 12 Bekg. om Kystpolitidistricterne. 381 1841. Krogerup med Tilliggende og fra 6te District Tipperup, og ud: 24 Jun. vides dette Districts Grændser iøvrigt til Hovedlandeveien, denne med alle dertil stødende Gaarde og Grunde derunder indbefattet. Grændserne imellem 3die og 4de District blive saaledes den sydlige Sfiellinie af Krogerups og Tipperups Marker indtil Eiendommen Sindshvile, Fremdeles vil fra 1fte Juli førstkommende det 7de District erholde Benævnelsen af det 6te, det 8de af det 7de, det 9de af det Sde, det 10de af det 9de og det 11te af det 10de District. Forøvrigt bliver Districts Inddelingen i det omhandlede Hoved-Kystpolitidistrict uforandret, og hvad der ikke af det 6te og 12te District er i Henhold til Foranstaaende henlagt under andre Districter udgaaer ifølge Refol. 30 Dec. 1840 af Kystpolitilinien, saa at Anvendelsen af Kystpolitianordningerne der bortfalder. Alle Kystpolitianordningerne foreskrevne Anmeldelser ber for Fremtiden skee til Districts commissairerne i de Districter, hvorunder. Vedkommende efter den ovenanferte forandrede Districtsinddeling henhøre, undtagen i Helsingeers By og Jurisdiction, hvor slige Anmeldelser skee til Kystpolitiøvrigheden. Befg. fra Politiet ang. Ordens Overholdelse ved Bal 25 Jun. paré paa Christiansborg d. 28 Jun. i Anledning af Bronprindsens og Kronprindsessens Formæling.ed, Job St Fr. ang. Eftergivelse for cet Aar, fra 1. Jul. 1841 at 30 Jun. regne, af 400,000 Rbdir. af den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne Landskats Beløb af Jorder og Tiender i Danmark. Rentekamm. on sathan Kongen har fundet Sig bevæget til, for cet Aar at forlænge den, Besidderne af Landeiendomme i Danmark, sidst ved Fr. 24 Jun. 1840, for eet Aar indtil næstkommende 1 Juli bevilgede Eftergivelse af 400,000 Rbdlr. af den ved Fr., 15 Apr. 1818 paabudne Landskats Beløb af Jorder og Tiender. Thi bydes og befales som følger: For cet Aar, fra 1 Jul. 1841 at regne, bevilges en Eftergivelse af 400,000 Rbd. af den ved Fr. 15 Apr. 181S paabudne Landskats Beløb af Jorder og Tiender i Danmark, hvilken Eftergivelse skal komme de paagieldende dere tilgode paa den Maade og i det Fors hold, som ved Fr. 10 Jan. 1823 blev bestemt med Hensyn Fr. om Eftergivelse i Landskatten. 30 Jun. til den da forundte treaarige Eftergivelse, dog saaledes, at den nu bevilgede Eftergivelse bliver at beregne, ligesom og den, efter sammes Fradrag, tilbageblivende Deel af Landskatten at crlægge, i henhold til Fr. 6 Febr. 1824, med Sedler og Tegn. Og skulle i samme Tid de i Fr. 15 Sept. 1832 ommeldte Summer, der i adskillige af de foregaaende Aar vare blevne forskudsviis udredede af Kongens Kasse, men, i Betragtning af Tidsomstændighederne, ei i sin Tid vare blevne erstattede denne ved Repartition paa Hartkornet, henstaae ufrævede. 30 Jun. 1 Jul. 12 Jul. 69 NUL OF Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. Eftergivelse af 50 pet. for eet Aar i Skatten af Besiddelse, Tytte og Brug. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. Tolden for Schawler og Schawlstørklæder samt Tharaen for Sukker. Specielt Regl. for Faaborg Lodseri i Fiskerleiet Dyrborg. Admiral. og Commiss. Coll. 1) I Fifferleiet Dyrborg skal være 1 Fastlods og 1 Reservelods, der skulle holde en til Lodstienesten passende Lodsbaad. 2) Disse Lodser skulle boe saaledes, at de kunne have Udkig efter de Skibe, der komme fonderfra, for betimelig at gaae dem imøde og lodse dem, naar de giøre Signal efter Lods; tillige skulle de være agtpaagivende, naar der i Faaborg giøres et med dem aftalt Signal for Skibe, der ville udlodses, og da uopholdelig møde ved disse. Foruden Ind- og Udlodsningen til og fra Faaborg, skulle de kunne paatage sig Lodsning til Svendborgsund, Kikeness, Aarosund og Assens. Til flere end de her nævnte Steder ere disse Lodser ikke pligtige at lodse. 3) Til de Sefarendes Veiledning ere Lodserne pligtige at udsætte og vedligeholde 24 Vagere eller Koste saaledes, at Mærker bestaaende af Stager med Riiskofte faaes om bagbord Side ved Udseilingen fra Faaborg paa følgende. Steder: een Priffe paa Diernesse Grunden, to dito paa Katters Revet, cen dito paa Biørne - Odden, een dito paa Siellefteten, een dito paa Sortensteen og tre dito paa Knasgrunden, og Stager med Halmkoste om Styrbordsiden ved Udfeilingen fra Faaborg: to Prikker paa Gryderne, to dito paa Hoien, een dito paa Slettesron, tre dito paa Lillegrunden, een dito paa Knolsand, to dito paa Gammelron, to dito Reglm. f. Faaborg Lodseri 3-4 S. paa Sisserodden og to dito paa Knolshierne. For Afbenyt 12 Jul. telsen af disse Somærker skal af ethvert Skib eller for Læstedrægtighed mærket Fartei, der løber ind til eller gaaer ud fra Faaborg uden at bruge Lods og ikke er der hiemmehørende, erlægges 3 Abs Sølv pr. Commercelæst tilsammen for Ind= og Udgaaende. 4) Bed dette Regl. hæves de tidligere specielle Bestemmelser, der ere givne for dette Lodseri og ikke heri indeholdes. Jøvrigt bliver den almindelige Lovgivning for Lodevæsenet i Danmark, nemlig Fr. og Regl. 27 Mart. 1831 at følge ved bemeldte Lodseri, forsaavidt samme, der ere anvendelige.

Tart for Faaborg Lodseri i Fifferleict Dyrborg. 12 Jul. Specielt Regl. for Odense Fiords og Canals Lodseri. 12 Jul. Admiral, og Commiss. Coll. 1) Bed Indløbet til Odense Fiord skal der være en Fastlods og en Reservelods, hvilke antages af Overlodsen i Fyen; endvidere skal der paa Odense Canal være en Fastlods og cen eller tvende Reservelodser. Ved forefaldende Vacance foreslaaer Odense Canal Opsyns Commission for Overlodsen den, som den ønsker ansat til Lods, og dersom bemeldte Embedsmand ikke troer at kunne ansætte den i Forslag bragte Person, bør han desangaaende giore Indstilling til Adm. Collegiet. 2) Saavel Lodserne ved Indløbet til Fiorden, som de paa Camalen, skulle hver for sig holde de til Lodstienesten fornødne passende Farteier. 3) Den faste Lods ved Indløbet skal boe i det af Eieren til Hverringe dertil bestemte Lodshuus paa Huffen, faldet Skoven; dette Huus holder han i samme forsvarlige Stand, som det ved Syn er ham overleveret; i Mangel deraf vil Istandsættelsen skee for hans Regning; Afgifterne af Bygningerne saavelsom af de samme tillagte Jorder er han pligtig at tilsvare. Opferer han sig saaledes, at han formedelst Efterladenhed i de ham med hensyn til Huset paaliggende Pligter efter lovlig Omgang bliver udsat af samme, forbryder han ogsaa derved sin Lodstieneste; ligesom han mister Huset, naar han afskediges af sin Tieneste. Af Lodserne. paa Canalen bør En boe i Stige og En i Skibhusene. 4) Naar et Skib fommer indseilende i Bugten udenfor Indløbet in midis Galle 3846 Regl. f. Odense Lodseri 4-5 S. se 12 Jul. til Odense Fiord, og giør det sædvanlige Tegn efter Lods, er Lodsen, der boer paa Huffen, kaldet Skoven, pligtig til at komme samme betids imode og lodse det op til Rheden eller til Ankerpladsen udenfor Indløbet til Odense Canal; men vil Skibet, hvis dets Dybgaaende tillader det, med det samme feile ind i Canalen, skal han, efter betimelig at have besorget Lodssignal heiset, følge med Sfibet til lige udfor Stige, hvor dette Steds Lods skal aflose ham og udføre den videre Lodsning. fulde et Stib, efter at være kommet ind uden Lods og være gaaet tilankers ved Munkeboe, derfra giøre Signat efter Lods, for af ham at føres til Odense Canal, ers Lodsen fra Skoven pligtig til at gaae til det og forrette denne Lodsning; det tilkommer ogsaa denne Lods, naar forlanges, fra bemeldte Ankerplads eller fra nogen anden Losse eller Ladeplads i Odense Fiord, Stige Rhed og Klintebierg Havn undtagne, at bringe Skibene videre ud af Fiorden! tilsees; hvorimod det tilkommer Lodsen i Stige at besorge Udlodsningen fra Stige Nhed og Klintebierg Havn enten frit tilsees eller til Munkeboe, eller til nogen anden Losse- eller Ladeplads paa Odense Fiord. 5) Alle Dæks Skibe og Fartøier, der ere brændte for Læstedrægtighed og ikke ere hiemmeherende i Odense By, eller i hvilke Odense Byes Indvaanere ikke ere Rhedere for mere end Halvparten, skulle være pligtige til at bruge og have Lods fra Stige ombord, naar de seile op eller ned af Kanalen imellem Stige og Odense, ſaavel i Henseende til den Veiledning, som de for Kanalen og dens Beskaffenhed maatte behøve, som fordi Lodsen skal paasee og være ansvarlig for, at ingen Uordener begaaes til Hinder for Farten paa Canalen eller imod de om denne givne Reglementer; og skulde Lodsen bemærke, at saadant skeer, skal han advare Skibsføreren derom, og om denne desuagtet skulde pedblive selv at begaae eller tillade Skibets Mandskab at afstedkomme nogen Uorden, er Lodsen, under Straf af selv at blive anseet derfor, pligtig til at melde saadant til Canal- Opsyns Commissionen i Odense. Saalænge Skibet er i Ca=. nalen, maa det aldeles intet Anker lade falde, men, naar det behøves at stoppe eller standse, skal der giøres fast i de paa Siderne anbragte Forteinings eller Forhalingspæle, eller med Regl. f. Odense Looseri 5-9 §. 385 1841. Dræg eller Varp- Ankere, der sættes paá Land, saaledes, at 12 Jul de ikke beskadige Trællegangen. Imellem Etige og Rheden, saavelsom iøvrigt ved Farten paa Fiorden, er Skibsføreren ikke pligtig til at tage Lods og følgelig heller ikke pligtig til at betale Lodspenge. 6) De Lodspligtige og de, der til Odense Byes Skibe forlange Lods imellem Odense og Stige, sfulle fra Odense eller fra Skibhusene, naar de ligge der, lade Lodsen i Skibhusene vide, til hvilken Sid han har at møde ombord; og ber de i saa Fald angive Tiden, han skal møde, saa bestemt, at han intet Ophold lider, men er Efibet da ikke færdigt til at afgaae inden 2de Timer efter den bestemte Tid, ber Lodsen godtgiores 64 Abs Selv for Opholdet og 12 Rbß for hver Time derover. Moder hverken Lodsen eller nogen af ham til denne Tieneste udsendt paalidelig Mand inden 2 Timer efter den bestemte Tid, fan Skibet ikke alene afgaae uden Lods, men Lodsen mister sin Lodsbetaling for denne Tour og indestaaer desuagtet for Folgerne. Efulde flere Fartsier til een Tid være færdige til at afgaac imellem disse Steder i Ca nalen, kan det være Lodsen tilladt, at lade dem folge hverandre saaledes, at han kan besorge deres Lods-Veiledning og Opsigten med dem paa een Gang; dog nyder han fuld Betaling af hvert især af dem, ligesom han og staaer til Ansvar for ethvert Skibs Lodsning, men skulde Etmaalspenge erlægges, deles disse imellem Skibene efter deres Antal. 7) Den faste Lods paa Canalen skal til Betryggelse af Seiladsen paa Odense Fiord vedligeholde de hidtil paa Grundene i samme værende 21 Priffer eller Nüsgrene, saaledes at de ere fiendelige over Bandet; nemlig paa Stige Shed 11, i Saffen 4, paa Nor drehoved Middelgrund 2, paa Trekantede Middelgrund 2, paa Gierffovshage 1 og i Pælefrogen 1, for hvilke Priffer han af hvert fib og for Læstedrægtighed mærket Fartei erholder 2 Roß Selv pr. Læst tilsammen for Ind- og Udgaaende. De Meldinger, som ere foreskrevne i 25, 56 og 57 af det almindelige Negl. for Lodsvæsenet i Danmark, 27 Mart. 1831, skal Fastlodsen ved Indløbet i Fiorden ikke alene uopholdeligen tilstille Overlodsen, men ogsaa Canal Opsyns Commissionen i Odense. 9) Ved dette Regl. hæves de tidligere specielle 8) 386 Reglm. f. Odense Lodseri 9 §. 12 Jul. Bestemmelser, der ere givne for dette Lodseri og ikke heri indeholdes. Jøvrigt bliver den almindelige Lodslovgivning for Danmark, nemlig Fr. og Regl. 27 Mart. 1831, at følge, forsaavidt samme i Henseende til dette Lodseri ere anven delige. 12 Jul. 24 Jul. 28 Jul. Tapt f. Odense Fiords og Canals Lodseri. Pat. f. Slesvig, og Holsteen ang. Ophævelse af Udførs felstolden paa Egetømmer og Bark samt af Indførselstolden paa Egetømmer. 3108 Fr., indeholdende nærmere Bestemmelser om Underpant i rørligt Gods m. M. Cancell. [E. T. 625 jvfr. Rocsk. St. E. 171, 1313, 1796, Bet. 25 og Wib. St. T. 924, 1071, Bet. 28]. Gr. Foranlediget ved et fra Provindsialstænderne for Siællands, Fyens og Lollands Falsters Stifter samt Island og Fær serne i 1838 indgivet Andragende om, at almindelig Pant sætning saavelsom al anden Pantsætning af rørligt Gods, der ikke gives ihænde, maatte, om ikke forbydes, saa dog underkastes saadanne Betingelser, at de dermed forbundne Misligheder kunde forhindres, har Kongen ladet saavel bemeldte Provindsialstænder som Provindsialstænderne for Nørre-Jylland ved deres Sammenkomst i 1840 forelægge Udkast til en For ordning, der indeholdt de Bestemmelser, der vare anſecte tien lige til saavidt muligt at forebygge hine Misligheder. Efterat Kongen nu har taget Stændernes ang. dette Udkast afgivne Betænkninger under Overveielse, har Han fundet for godt at byde og befale som følger: 1) Det skal herefter, naar Nogen giver Underpant enten i alt, hvad han eier eller eiende vorder, eller i en ved en almindelig Benævnelse betegnet Samling af censartede eller til et fælles Brug bestemte Ting, saavelsom og, naar Nogen ellers pantsætter noget af sit rørlige Gods uden at det, som haandfaact Pant, overleveres, stedse iagttages, at det Document, hvorved Pantet stiftes, underskrives af Debitor i tvende gode Mænds Nærværelse, der nøie have at agte paa, at den rette Udstedelsesdag i samme er anført, hvorhos det bør tingleses til første eller andet Ting (cfr. 2. 5-3-28 og 5-7-7), saa at Pantsættelsens Gyldighed, Fr.om Underpant i rørligt Gods 1-3 §. 1841. naar hiin Termin er oversiddet, ikke, som ved andre Pant- 28 Jul. sættelser, senere fan indtræde ved Tinglæsning og regnes fra denne. Naar Debitor forandrer sin Bopæl, saaledes at han fommer til at boe under en anden Jurisdiction, bor Documen tet til første eller andet Ting, efterat denne Flytning er foregaaet, læses ved denne nye Jurisdiction. Saa bor og alle de hidtil udstedte Forskrivninger, der angaae et Pant af foranførte Slags, tingleses inden 12 Ulger fra denne Anordnings Dato, for, i Medhold af Forskrifterne i de hidtil gieldende Love, at holdes i Kraft. Det maa iøvrigt ansees som en Folge af de gieldende Loves Grundsætninger, at ingen hypothecarisk Forskrivning, om den end behørig er tinglast, kan med hensyn til Statspapirer, Actier, Privatobligationer eller andre deslige Pengeeffecter fomme i Betragtning til Skade for den, der senere paa lovlig Maade har faaet dem til haandfaaet Pant eller tilforhandlet sig samme, med mindre der er givet bemeldte Effecter en Paategning, der tydelig indeholder, at de ere ind=201 befattede under hiin hypothecariske Forskrivning. 2) Om end det Document, hvorved de omhandlede Arter af Pant stiftes, udstedes under Jagttagelse af de oven i § 1 befalede Former og tinglases inden den sammesteds foreskrevne Frist, skal det dog være uden Virkning for Creditor, naar det er udstedt i det i Fr. 28 Oct. 1702 § 4 ommeldte Tidsrum af 6 Uger fer Debitors Fallissement. 3) Ligesom de indmurede og nagelfaste Appertinentier til en Eiendom altid maae formodes at være indbefattede under det i denne givne Pant, der lige ledes omfatter alt hvad der ellers efter de hidtil gieldende Regler rettelig ansees som Tilbehør ved Eiendommen, saaledes kan det, ved Pantsættelsen af en Landeiendom, vedtages, at den dertil hørende Besætning og Inventarium skal være indbefattet i Panter, saa at Creditor med Hensyn til disse Gienstande i alt nyder samme Ret, som med Hensyn til selve Eiendommen, dog bliver Pantebrevet at læse inden den i Lovens 5-3-28 foreskrevne Tid, naar Panteretten skal udvi des til disse Gienstande. Cancellie-Pl. (Refol. 16 Jul.), hvorefter de gieldende Be- 31 Jul. stemmelser om, at Høkerne og andre slige Handlende i 388 Pl. ang. Hok. Indkiob paa Torvene. 31 Jul. Rbhavn ikke inden en vis Tid maac giøre Indkiob paa Torvene og i havnen, skulle være deels indskrænkede deels ophævede. [E. . 651]. Kongen har resolveret: At de hidtil gieldende Bestemmelser, ifølge hvilke det er, formeent Hekerne og andre Handlende Kbhavn at opfiobe Varer paa Stadens Torve ferend efter et vist Kloffeslet, indtil videre ophæves med hensyn til de 4 af Ugens Sognedage, nemlig Mandag, Tirsdag, Torsdag og Fredag, saaledes at hüin Indskrænkning alene skal vedblive at gielde paa de almindelige Torvedage, Onsdag og Løverdag. Ligeledes har det behaget Kongen at ophæve den i Refer. 16 Apr. 1811 (Pl. 22 Apr.) indeholdte Bestemmelse, hvorved det er forbudt dem af Stadens Indvaanere, som drive Handel med Fødevarer, at fiebe saadanne Varer af de hertil ankommende Skippere i de første 4 Sognedage af de 3 Uger, en Skipper i smaae Partier maa udfælge sin Ladning. 10 Aug. Gen. Toldkammer og Commerce-Coll. pl. (Refol. 6 Aug.), ang. at Kiøbstæderne Viborg, Thisted, Skive, Ly- Kiøbing, Lemvig, Holstebro, Tibe og Løgstør fra 1 Oct. 1841 oprettes til fuldstændige Toldsteder. [S. T. 665 jvfr. Bib. Stand. T. 165, 1158, 1354 og Bet. 42]. 10 Aug. Befg. f. Slesvig og Holsteen ang. den Meldeposten ved Brückaue tillagte indenlandske Clareringsret. 13 Aug. Anordn. ang. Landcommunevæsenet. Cancell. [C. T. 681 jvfr. Roest. St. T. 382, 1523, 2125, Bet. 64 og Vib. St. T. 1998, 2072, 2127, 2469, 2530, 2605, Bet. 102]. Gr. I den Overbevisning, at en fri og velordnet Communalforfatning ikke alene giver Borgerne en forøget Betryggelse for en paalidelig og hensigtsmæssig Bestyrelse af de Anliggender, der vedkomme det Samfund, hvortil de nærmest høre, men at den og maa have en gavnlig, Indflydelse paa at nære Iver og rigtig Sands for det almindelige Vel, har Kongen lige fra Sin Thronbestigelse ladet det være Sig magtpaaliggende at fuldende 'den Ordning af Communalforholdene i at 16 Danmark, som af hans forevigede Forgiænger deels allerede var begyndt, deels forberedet. Kongen har derfor ladet de Anordn. om Landcommunevæsenet 1-2 §. 1841. sidst forsamlede danske Provindsialfrænder forelægge udfast til 13 Aug. en Anordning ang. Landcommunevæsenet, og, efter at have taget de af Provinèsialstænderne afgivne Betænkninger over bemeldte Udkast i noieste Overveielse, byder og befaler Kongen som følger: 1) Paa Landet skulle herefter Beboernes communale Anliggender, deg under Vedligeholdelse af de nuværende særskilte Directioner for Skolevæsenet, bestyres af et Amtsraad i hvert, Amt og af et Sogneforstanderskab i ethvert Sognedi strict. Dette District ffal, hvor flere Landsbysogne ere forenede under eet Præstekald, bestaae af disse saaledes forenede Sogne, forsaavidt de, i Overeensstemmelse med den alminde lige Regel i 1 af Regl. 5 Jul. 1803, have fælles Fattigvæ sen. Men hvor de forskiellige til et Præstekald hørende Sogne, enten fordi de ere beliggende i forskiellige Amter (cfr. Pl. 2 Sept. 1808) eller af anden Aarsag, have hvert sit særskilte Fattigvæsen, skulle de og for Fremtiden have hvert sit særskilte Sogneforstanderskab. Dersom noget under en Kiøbstædkirke henlagt Landdistrict, uagtet den almindelige Bestemmelse i Regl. 5 Jul. 1803 § 1, paa Grund af særegne Omstændigheder har faaet fit affondrede Fattigvæsen, ber der i et saadant District oprettes et Forstanderskab, ligesom i de fuldstæn dige Landsbysogne. Saa skal og Cancelliet med Hensyn til de Landdistricter, der endnu have Fattigvæsen fælles med en Kiøbstad, være bemyndiget til, efterat Amtsraadet og andre, Bedkommende derom ere hørte, at bevilge en lige Afsondring, hvor det paa Grund af Districtets Omfang, Folkemængde eller andre Forhold maatte ansees hensigtsmæssigt. Saafremt de i Følge den ovenanforte Regel under et fælles Sogneforstan derskab henhørende Sogne i noget Tilfælde skulde ønske at adskille deres Communalvæsen, vil det giennem Amtsraadet og med dets Betænkning være at foredrage for Cancelliet, der, naar særdeles Omstændigheder tale derfor, kan bifalde Adskillelsen. 2) Sogneforstanderskabet skal bestaae af Sognepræsten, den eller de Lodseiere, der af Sognedistrictets Hartkorn eie idetmindste 32 Tonder, hvorved dog Skov- og Melleskyld kun beregnes med det Halve, samt boe i Sognedistrictet, eller, Hvis dette ikke er Tilfældet, dog ere villige til at indtræde i . 390 Anordn. om Landcommunevæsenet 2 §. 13 Aug. Forstanderskabet, samt 4 til 9 andre Mænd, der udvælges af de øvrige, i Medhold af det Folgende, dertil qvalificerede Beboere i Districtet. Amtmanden har, efterat have indhentet Betænkning fra fagkyndige Mænd i Districtet, nærmere at bestemme Antallet af de Mænd, som skulle vælges af Sognemændene. Viser dette sig i Tiden ikke passende, kunne Forandringer deri tilstedes af Amtsraadet. Saafremt det i noget Tilfælde, paa Grund af et Sognedistricts særdeles store Udstrækning og Folkemængde, maatte være fornødent, at Forstanderskabets Medlemmer maatte overstige det foranførte Antal, haver Amtsraadet derom at giøre Indstilling til Cancelliet. Herredsfogden og Birkedommeren i den eller de Jurisdictioner, hvori Sognedistrictet er beliggende, er ogsaa berettiget til at tiltræde Sogneforstanderskabets Samlinger med Stemmeret, naar hans Leilighed tillader det. Naar Sager, ved hvis Drøftelse Sogneforstanderskabet anseer hans Medvirk ning for nødvendig, komme under Forhandling, ber Sogneforstanderskabet ved sin Formand betimelig skriftlig underrette denne Embedsmand om disses Gienstand og om det til fammes Foretagelse berammede Mede, hvorved han da, saavidt Omstændighederne tillade ham Saadant, har at indfinde sig, men i andet Fald betimeligen underrette Formanden derom, og enten nævne en anden Tid, til hvilken han kan møde, eller og skriftlig meddele sine Tanker om Sagen, eller, efter dennes Beskaffenhed, forlange de yderligere Oplysninger, som han kan behøve for dertil at sættes istand. Saafremt oftmeldte Embedsmand selv finder det fornødent at afhandle en eller anden Gienstand med Sogneforstanderskabet, haver han at anmelde det for Formanden, som da efter Overeenskomst berammer et Møde til en beqvem Tid, og derom betimeligen underretter bemeldte Embedsmand. Er nogen af de Lodseiere, der have det ovennævnte Avantum Hartkorn, forhindret ipersonlig at tage Deel i Sogneforstanderskabet, kan han lade møde ved sin i Medhold af Fr. 25 Jul. 1817 til paa hans Begne at forrette Skifte bemyndigede Fuldmægtig eller ved en anden af Amtsraadet dertil constitueret paalidelig Mand, der maa besidde de i Følge denne Anordn. §§ 3 og 4 fornødne Anordn. om Landcommunevæsenet 2-3 §. 391 Egenskaber. 3) For at Nogen skal kunne decltage i Valget af 13 Aug. Sogneforstandere og vælges i denne Egenskab, udkræves det, at han, foruden at have opnaaet 25 Aars Alderen, maa eie eller have i Arve- eller Livsfæste idetmindste 1 Tonde Harts forn Ager og Eng eller 2 Tender Skov- eller Molleskyld i Sognedistrictet. Lige med disse ansees og de, der, som Bene ficiarier eller iøvrigt ifølge deres Bestilling, bruge Embeds- eller Tienestejord af ovennævnte Størrelse. Saa ffal og Valgret og Valgbarhed tilkomme dem, der i Sognedistrictet eie eller med en Arvefæsterettighed, der er forbunden med Ret fil at fælge og pantsætte, besidde Bygninger, som i Overeensstemmelse med Fr. 1 Oct. 1802 ere undergivne Arealffat, til en Assuranceværdi af 1000 Rbd. Sølv. Fremdeles skal og Enhver, der ifølge tinglæst Contract har et Avlsbrug i Districtet i Forpagtning eller Leie paa 6 Tonder Hartkorn, hvortil og Skovskyld kan regnes men fun med sit halve Beløb, ligeledes være valgberettiget og valgbar, dog kun, naar hans Forpagtning er gieldende for den Aarrække, hvorfor Valget skeer. Heller ikke kan han udøve bemeldte Rettigheder, dersom Eieren vil ved Hielp af hiint bortforpagtede eller bortleiede Hartkorn giøre samme Nettigheder gieldende, hvilket dog ikke skal finde Anvendelse, naar det er som Besidder af det i § 2 ommeldte vantum Hartkorn Eieren indtager Sæde i Forstanderskabet. Saafremt Antallet af de Eiendomme, der ifølge foranførte Regler hiemle Valgret og Valgbarhed, idetmindste er 4 Gange saa stort som det fulde Antal af de Pladser i Forstanderskabet, som besættes ved Balg, blive af de Eiendomme, der komme det oven bestemte Hartkorn eller den foranførte Bygningsværdi nærmest, saamange at medtage, at det ovennævnte Tal derved udfyldes. Flere forffiellige i een Mands Besiddelse værende Eiendomme i samme Sognedistrict, hvoraf ingen hver for sig begrunder Valgret eller Balgbarhed, kunne lægges sammen for ved den sammenlagte Bærdi eller det sammenlagte Hartkorn at begrunde disse Nettigheder. Ere de forskiellige Eiendomme af forffiellig Beffaffenhed, saasom Ager og Engs og Skov- og Mølleffylds Hartkorn,

eller Hartkorn og Assuranceværdi, saa bliver hver af XXIII. Deels 2det Hefte. (26) iffe Anordn. om Landcommunevæsenet 3-5 §. 13 Aug. bemeldte Eiendomme at ansætte efter sit Forhold til det Hart forn eller den Værdi, som til de forommeldte Rettigheder udfræves. Forsaavidt disse efter det Foranførte beroe paa Bygningernes Assuranceværdi, vil det ikke komme an paa, om Bygningerne virkelig ere forsiffrede i Brandkassen eller ikke, men i sidste Tilfælde bliver den Taxation, som i Overeensstemmelse med Fr. 1 Oct. 1802 § 36 er eller maatte blive optaget, at lægge til Grund. Naar en Eiendom, som efter sin Beskaffenhed giver Balgret og Valgbarhed, besiddes af Flere i Fællesskab, kunne disse Rettigheder udøves af den iblandt Medinteressenterne, til hvem de øvrige forene sig om at overlade samme og som har de dertil fornødne Egenskaber. I Mangel af saadan Overeenskomst fan ingen Valgret eller Valgbarhed udøves for den i fælles Besiddelse værende Eiendom. 4) Ligesom Ingen, der ved Dom er funden skyldig i nogen i den offentlige Mening vanærende Forbrydelse, kan deeltage i Valget af Sogneforstandere eller vælges til denne Post, saaledes skal dette ogsaa gielde om Enhver, der er sat under Tiltale for en Forbrydelse af foranførte Beffaffenhed, og ikke ved endelig Dom er bleven aldeles frifunden for samme. Fremdeles kan Ingen, der maatte være sat under Værgemaal, eller hvis Bo er under Opbuds- eller Fallitbehandling, eller som iøvrigt er underkastet nogen Retsforfølgning, der efter Lovene betager ham Raadigheden over alt hans Gods, udøve Balgret eller have Adgang til at vælges, faalænge en saadan Uraadighedstilstand vedvarer. Skulde nogen af de i § 2 omhandlede større Lods - Eiere have lidt saadan Dom eller være sat under saadan Tiltale, der efter det Foranførte udelukker fra Deeltagelse i Sogneforstanderskabet, skal han heller ikke kunne give Mede i samme ved en paa hans Vegne conftitu eret Mand. Men er en af bemeldte større Lods-Eiere umyndig, eller er han paa anden Maade sat ud af Naadighed over sit Gods, saa vil hans Bærge eller de, til hvilke Bestyrelsen af hans Gods er overdraget, paa hans Vegne have at tage Deel i Sogneforstanderskabet, ligesom dette og paa offentlige Stiftelsers Vegne, der besidde det foranførte Hartkorn i et Sognedistrict, tilfalder disses Bestyrere. 5) Ascendenter og 1952 also IIIXX (as) Anordn. om Landcommunevæsenet 5-7 §. Descendenter maac ikke paa cen Tid have Sæde i Sognefor: 13 Aug. standerskabet. Skulde det indtræffe, at et saadant Slægtskabsforhold finder Sted mellem flere af de større Lodseiere, som i Medhold af 2 som saadanne have Sæde i Forstanderska- Set, vil det afveglende tilfalde dem at indtræde i samme i et faa langt Tidsrum, som det, hvorpaa de valgte Medlemmer udnævnes. 6) Sogneforstanderne vælges paa 6 Aar. Dog afgaaer af dem, der udvælges første Gang efterat nærværende Anordning er traadt i Kraft, Halvdelen efter 3 Aars Forløb, hvorved i Mangel af mindelig Overeenskomst Lodtrækning giør Udslag, men den anden Halvdeel først ved Udgangen af det 6te Aar. Som Folge heraf afgaaer siden stedse hvert 3die Aar det halve Antal af de valgte Sogneforstandere. Dersom Nogen af en eller anden særdeles Aarsag udtræder inden Udløbet af de 6 Aar, skal den, der vælges i hans Sted, fun vedblive for den Deel af hine 6 Aar, der endnu var tilbage ved slig Udtrædelse. Den Udtrædende kan stedse vælges paany, og indtager da sin Plads efter det nye Valg. Men, faafremt hans tidligere Bestillingstid ei har været fortere end 3 Aar, er han ikke pligtig at modtage noget Balg førend efter Forløbet af saa stort et Antal Aar, som det, hvori han har været Sogneforstander, ligesom og den, der har opnaact en Alder af 60 Aar, altid paa Grund deraf kan undskylde sig for at modtage et paa ham faldet Valg. 7) Balgene, som stedse udenfor de Tilfælde, hvor en extraordinair Vacance skal besættes, skulle foregaae i Aarets sidste Avartal, forberedes ved en Liste over de Valgberettigede og Valgbare, som udfærdiges af Valgbestyrelsen. Denne skal første Gang bestaae af trende af Amtmanden, helst blandt de større Lodseiere, udnævnte Mænd, men for Fremtiden af Forstanderskabets Formand og tvende af dettes andre Medlemmer, som det selv udnævner. Ved bemeldte Fortegnelses Affattelse bør Sognefogderne gaae, Balgbestyrelsen tilhaande; Listen udlægges 14 Dage iforveien til almindeligt Eftersyn; og forsaavidt Nogen maatte finde, at enten en uberettiget var optagen eller en Berettiget var udeladt, haver han forinden eller paa selve Valgdagen at fremføre sin Indsigelse eller Paastand, som Valgbestyrelsen, efterat have (26 *) 394 Anordn. om Landcommunevæsenet 7-9 §. 13 Aug modtaget de Oplysninger, som de Tilstedeværende kunne give afgiør ved sin Beslutning. 8). Dagen og Klokkeslettet, da Valgene skulle foregaae, blive idetmindste 8 Dage forud ved Kirkestævne at befiendtgiore. Valgene foregaae offentligt paa et dertil beqvemt Sted, og alle Bælgerne, som ville udøve deres Valgret, have at møde personlig, og mundtlig for Balg protocollen at tilfiendegive, paa hvilke Personer de vælge. Naar alle Valgberettigede have faact Adgang til at afgive de res Stemmer, og disse ere tilførte Protocollen, har Valgbefryrelsens Formand tydelig at oplæse og Balgbestyrelsens øvrige Medlemmer at optegne og sammentælle samtlige afgivne Stems mer. De, som efter Stemmernes Optælling findes at have de fleste Stemmer, erklæres da for valgte Sogneforstandere. Have Flere lige Stemmer, giør Lodtrækning Udslag. 9) Dersom den, paa hvem et Valg er faldet, fremkommer med nogen Undskyldning, haver Valgbestyrelsen at bedømme sammes Tilstrækkelighed, og finder Pluraliteten af Valgbestyrelsens Medlemmer den antagelig, ffrides der til et nyt Balg. Forkaftes derimod Undskyldningen, haver den Balgte, hvis han ei vil underkaste sig den tagne Beslutning, at fremføre sin Anke for Amtsraadet. Forsaavidt der enten ifølge en Anke fra nogen Bedkommende eller formedelst en hos Valgbestyrelsens Medlemmer selv fremkommen Tvivl opstaaer Spørgsmaal om hvorvidt et Balg har Stemmefleerhed for sig eller ikke, eller hvis der iøvrigt maatte være Noget at indvende imod Balgets Gyldighed, har Valgbestyrelsen derover at afgive en motiveret Kiendelse, der uopholdeligen tilstilles Amtmanden, for at forelægges Amtsraadet. Ogsaa bør der, uagtet intet saadant Spergsmaal er opstaact, strap om Balghandlingen giøres Indberetning til Amtmanden. Hvis denne Øvrighed da maatte finde, at der ved Valget ikke er brugt den lovlige Omgang har han i Forbindelse med Amtsraadet at afgiore Sagen og om Udfaldet at give Valgbestyrelsen Underretning. Ligeledes bør han, hvis han Jntet finder at erindre ved Balghandlingen, inden 14 Dage derom meddele Valgbestyrelsen Underretning. Derhos skal Enhver, som har Noget at anke over den foregaaede Balghandling og navnlig over de i Anledning af samme ag Anordn. om Landcommunevæsenet 9-11 §. afsagte Kiendelser, hvis hans Anke skal komme i Betragtning, 13 Aug. inden 8 Dage efterat Kiendelsen er afsagt eller Valghandlingen er sluttet, have indgivet sin skriftlige Besværing til Balgbestyrelsen, som uopholdelig bør tilstille Amtmanden samme med sin Erklæring. Hvis et Valg da ifølge Amtsraadets Bestemmelse bliver fat ud af Kraft, bliver nyt Valg at foretage. 10) Skulde nogen Sogneforstander i Løbet af den Tid, hvori han efter § 6 skulde forestaae sin Bestilling, komme i et Tilfælde, der betager ham nogen af de Egenskaber, der udkræves til foranforte Post, bliver han at entledige, hvorved det dog bliver at iagttage, at den Omstændighed, at nogen af de valgte Sogneforstandere senere ophøre at eie eller besidde saadan Eiendom, som efter § 3 udkræves til Balgbarhed, ikke skal bevirke hans Udtrædelse af den Post, hvortil han engang ved sine Medborgeres Tillid er udvalgt. Hvis et saadant Tilfælde indtræder, som i Overeensstemmelse med § 4 for Tiden betager ham de til at beklæde hiin Post fornødne Egenskaber, bliver han midlertidigen at udelukke fra Forretningerne, indtil Forhindringen er ophørt, eller den er gaact over til en vedvarende Forhindring. Det tilfalder de øvrige Medlemmer af Forstanderskabet at afgiore de Spørgsmaal, der kunne opstaac i de ovenanførte Henseender, eller naar noget Medlem ellers har giort sig skyldig i saadanne Pligtovertrædelser, som maatte giøre Sammes Udtrædelse nødvendig, dog at naturligviis Adgang til at andrage Sagen for heiere Autoriteter staaer Bed kommende aaben. Dersom Nogen, i Løbet af den Tid, hvori han efter de almindelige Regler skulde vedblive sin Post, finder sig befoiet til at forlange fin Entledigelse, og saadant Forlangende af Forstanderskabet eller i alt Fald ved Andragende til Amtsraadet (9) bifaldes, bliver, forsaavidt den Udtrædende hørte til de valgte Medlemmer, nyt Balg at foretage. 11) Saasnart Valget af Sogneforstanderskabets Medlemmer ifølge det Foregaaende er fuldendt, og Balgene, hvis Noget mod dem har været at erindre, ere berigtigede, har den Ældste af de Udvalgte at sammenfalde Sogneforstanderskabet og fors anstalte en Formand valgt. Saafremt Flere erholde ligemange Stemmer, da stemmes der om paa disse; men skulde paa Anordn.om Landcommunevæsenet 11-13 §. 13 Aug. denne Maade ingen Pluralitet af Stemmer fremkomme for noget Medlem, da er den Eldste af dem, der have ligemange Stemmer, Formand. Formanden fratræder med udløbet af hvert Uar, og haver stedse i Aarets sidste Mode at foranstalte Valg af en Formand for det kommende Aar, hvorved dog den fratrædende Formand kan vælges paany. Ethvert valgt Medlem af Sogneforstanderskabet fan, naar han har fungeret som Formand i cet Aar, undslaae sig for at modtage Valg i to derpaa følgende Aar, hvorimod Præsten og de Lodseiere, der ifølge § 2 uden Valg tiltræde Sogneforstanderskabet, ikke kunne af denne Grund vægre sig for at medtage fornyet Balg. 12) Formanden berammer Forstanderskabets saavel ordinaire som extraordinaire Moder, og foranstalter Medlemmerne dertil sammenfaldte. Han leder Forhandlingerne i Moderne, ferer Forhandlingsprotocollen og førger for, at Forsamlingens Beslutninger noiagtig tilføres. Ligeledes foranstalter han-Udførelsen af alle Beslutninger og besorger Correspondencen, dog med Undtagelse af de Sager, der angaae Fattig og Skolevæsenet, i hvilke det altid tilkommer Sognepræsten, uagtet en Anden maatte være Formand, at bringe Forsamlingens Beflutning i Udførelse samt at besørge den disse Gienstande vedkommende Correspondence, ligesom Formanden ogsaa ellers med Forstanderskabets Samtykke i enkelte Tilfælde kan overs lade udførelsen og Correspondencen til andre Medlemmer af Forsamlingen. Endelig opbevarer Formanden alle Protocoller, Breve og andre Papirer og Documenter, der vedkomme Sogneforstanderskabets Anliggender, dog ogsaa her med Undtagelse af dem, der maatte vedkomme Fattig og Skolevæsenets Sager, med hensyn til hvilke det vil tilfalde Sognepræsten. Dog finder dette ikke Anvendelse paa de Documenter, der omhandles i § 16. 13) Ingen Beslutning fan tages af et Sogneforstanderskab, naar ikke idetmindste halvdelen af dets Medlem mer ere tilstede, Herredsfogden eller Birkedommeren dog ikke derunder indbefattet. Naar der mellem Medlemmerne cre ulige Meninger, afgiores Sagen efter de fleste Stemmer. J Tilfælde af Stemmelighed ansees den Mening, for hvilken Formanden erklærer sig, som Fleerhedens. Protocollen unders Anordn. om Land communevæsenet 13-15 §. skrives af alle tilstedeværende Medlemmer af Sogneforstander- 13 Aug. skabet. 14) De Forretninger i Henseende til Fattig- og Skolevæsenet, som efter de nugieldende Anordninger paahvile Fattig og Skolecommissionen, skulle herefter gaae over til Sogneforstanderskabet; hvoraf følger, at bemeldte Commissioner ville ophøre, saasnart Sogneforstanderskaberne ere traadte i Birksomhed. Derimod vil det fremdeles tilfalde Sognepræsten imellem Sogneforstanderskabets Meder at varetage alt hvad Fattig og Skolevæsenet vedkommer, saaledes som Regl. 5 Jul. 1803 og Anordn. 29 Jul. 1814 have bestemt. Og skiendt en Anden, i Overeensstemmelse med 11, fan som Formand have at lede Forretningerne i Forstanderskabets Moder, haver Sognepræsten dog at foredrage Fattig- og Skolevæsenets Sa ger i Moderne, samt i Fattig- og Skolevæsenets Protocoller at overføre hvad der i den almindelige Forhandlingsprotocol, bemeldte Sager betreffende, maatte være indført, ligesom det og kan vedtages, at Forhandlingerne desangaaende umiddel bart af ham indføres i Fattig- og Skoleprotocollerne, i hvil ket Tilfælde der i den almindelige Forhandlingsprotocol blot derom giøres en almindelig Bemærkning. Jøvrigt bør og Formanden foranstalte, at Forstanderskabet vælger nogle af dets Medlemmer til, som Fattige og Skoleforstandere samt Skolepatroner, at udføre de disse efter bemeldte Anordninger paahvilende Pligter, hvorhos dog de af dets Medlemmer, der i et Skoledistrict besidde det i § 2 nævnte Hartkorn, uden videre Valg ere Skolepatroner. 15) I det aarlige Overslag over Udgifterne saavelsom i sammes Ligning tager det hele Sogneforstanderskab Deel. Herved blive de hidtil gieldende Regler at iagttage, deg at Sogneforstanders skabet skal være befeiet til selv at tage endelig Beslutning angaaende Ligningen af Skolevæsenets, ligesaavel som af Fattigs væsenets Udgifter, uden at samme, saaledes som i Anordn. 29 Jul. 1814 § 56 er fastsat, først behøver at indstilles til Amtsskoledirectionens Approbation. Finder Nogen sig misfornøiet med den af Forstanderskabet giorte Ansættelse til. Fat tig eller Skoleffat, staaer det ham frit for at paaanfe den for Amtsraadet, dog at Amtmanden, i Overeensstemmelse med Regl. 5 Jul. 1803, afgiør Sagen, dersom den ikke kan op= Anordn. om Land communevæsenet 15-17 §. 13 Aug. sættes, indtil Raadet holder sit næste Mode. Regnskaberne blive at giennemgaae af det hele Sogneforstanderskab, der dog kan overdrage det til en Enkelt først særlig at giennemsee dem og derved giøre sine Bemærkninger, og saafremt Erindringer fremsættes, hvis Rigtighed Regnskabsføreren ikke vil erfiende, vil Anken være at afgiore af Amtsraadet. Det overlades til Sogneforstanderskaberne eller i alt Fald til Amtsraadene at bestemme Formen og Indretningen af Communens Regnskaber, og det skal i saa Henseende være Sogneforstanderskabet tilladt, med Amtsraadets Samtykke at inddrage de Indtægter, som Anordn. 29 Jul. 1814 Cap. 9 har tillagt de særffilte Skolefasser, under Skolevæsenets almindelige Indtægter, imod at der af Communen forsvarligen førges for de Skolefornødenheder, der skulle bekostes af bemeldte Kasser. 16) Det paaligger Præsten at føre rigtigt Regnskab for Fattigvæsenet, og for Skolevæsenets Vedkommende tilkommer det de sterre Lodseiere, der efter § 2 indtræde uden Valg. Ere der flere saadanne Lodseiere, skifte de hvert 3die Aar, saaledes at, i Mangel af mindelig Overeenskomst, den af dem, der har det største Hartkorn, først overtager denne Forretning. Er ingen saadan større Lodseier Medlem af Sogneforstanderskabet, eller han derfor er fritaget, saa at Regnskabsføreren for Skolevæsenet er udnævnt af Sogneforstanderskabet, da hviler Ansvaret for rigtigt Regnskab paa det hele Forstanderskab. For. saavidt de særskilte Skolekasser endnu vedblive, vil Regnskabet for samme fremdeles være at aflægge af den, hvem Patronatet for den enkelte Skole paaligger. Det hele Sogneforstanderskab er ansvarligt for de Kapitaler, Activer og andre Ei endomme, der maatte tilhøre Sognedistrictets communale Ind retninger. De samme vedkommende Documenter opbevares af Formanden eller af den, til hvem Forstanderskabet ellers overdrager dette. Jøvrigt blive de reviderede Regnskaber efter forudgaaet Bekiendtgiørelse at fremlægge i 14 Dage paa et passende Sted til Sognebeboernes Indseende, hvorefter de blive at indsende til Amtsraadets Eftersyn. 17) Fremdeles vil Kongen, med Hensyn til alle andre Sognedistricternes Anliggender, indrømme Sogneforstanderskaberne al den Medvirk aqo not 599 od majted gosaign 2081 Jug J Anordn. om Landcommunevæsenet 17-18 §. ning, som Forholdenes Natur tilsteder. Saaledes vil Sognee 13 Aug. forstanderskabet i Forbindelse med Politimesteren have at drage Omsorg for, at Sognet er forsynet med de fornødne Biveie, og at disse forsvarlig vedligeholdes, og, naar Omstændighederne fordre det, grundforbedres. Naar Sogneforstanderskabet ikke kan blive enigt med Politimesteren om hvilke Biveie der høre ander offentlig Forsorg, eller om Maaden, hvorpaa en saaidan Bei ber anlægges, grundforbedres eller vedligeholdes, henhører Sagen under Amtsraadets Afgiørelse. Saavel dette som Amtmanden have derhos i alle Tilfælde at paasee, at ogsaa denne Deel af Veivesenet holdes i forsvarlig Stand, og, maar fornødent giøres, blive de i saa Henseende opstaaende Spørgsmaal at afgiøre af Rentekammeret; ligesom det og følger af sig selv, at enhver privat Mand beholder Adgang til at søge Spørgsmaalet desangaaende afgiort ved Domstolene, forsaavidt dette hiemles ved Pl. 25 Nov. 1829. Sog neforstanderskabet har at føre Tilsyn med, at det besluttede Beiarbeide forsvarligen udføres, hvad enten det saa skal forrettes af de Veipligtige in natura, eller det er bortliciteret eller paa anden Maade bortaccorderet, hvorhos dog den Politimesteren med Hensyn til Veivesenet tilkommende Embedsmyndighed og de denne saavelsom Sognefogderne paaliggende Pligter vedblive. Ogsaa skal Sogneforstanderskabet vaage over, at rigtig Omgang iagttages ved Sognefiørsel. 18) Der bør giz ves Sogneforstanderskabet Leilighed til at yttre dets Tanker, naar Noget udenfor det, der umiddelbart hører til de gieldende Loves Overholdelse, ffal foretages i Sognedistrictets Anliggen der, ligesom det og skal være befeiet til angaaende saadanne Gienstande at giøre Forestilling til vedkommende Autoriteter. Dets Betænkning bør indhentes, førend Haandværksbevillinger meddeles til Nogen i Districtet. Ligeledes bliver det at høre, inden der meddeles Nogen Bevilling til sammesteds at hæve Bropenge, til at holde Kro, til at drive Handel, til Anlæg af Meller eller Brænderier m. v. Saa bør og dets Forme ning indhentes om Forandringer i Læge og Jordemoder-Districterne, og om det, der fra det Offentliges Side kunde være at foranstalte til Standsningen af smitsomme Sygdomme i Anordn. om Landcommunevæsenet 18-22 §. 13 Aug. Districtet, hvilket dog ikke skal være til Hinder for, at de sie blikkeligen fornødne Foranstaltninger stray iværksættes, dersom Tiden ikke tillader først at indhente Sogneforstanderskabets Erflæring. 19) Tet Tilsyn med Assurancevæsenet, som nu ifølge pl. 27 Nov. 1839 er overdraget visse af Amtmanden udnævnte Mænd, bliver for Fremtiden at udøve af de respective Sogneforstanderskaber, dog at derved den i bemeldte Placats § 5 indeholdte Befaling til Branddirecteuren om at tilstille forbemeldte Tilsynsmænd de ved Pl. 15 Apr. 1828 § 2 befalede Dvartalsberetninger, forandres derhen, at Branddirecteuren skal underrette Forstanderskabets Formand om enhver Brandtagation, som forefalder i Sognedistrictet, for at denne enten selv kan møde under Forretningen, eller foranledige, at en Anden af Forstanderskabet møder, eller og paa anden Maade skaffe sig Kundskab om sammes udfald, hvorom Forstander ffabet i alle Tilfælde bliver at underrette, for at Samme derved kan giøre sine Bemærkninger, om dertil findes Anledning. Som Folge heraf ville de efter fornævnte Placats Indhold udnævnte Tilsynsmænd være at fritage for de dem ved Placaten paalagte Pligter fra den Tid af, at nærværende Anordning træder i Kraft. 20) Sogneforstanderskaberne bør ogsaa ved de Midler, der staae til deres Raadighed, føge at forhindre Betleri, og Losgængeri, og derved understøtte Sognefogderne i Opfyldelsen af de disse paaliggende Pligter. Ogsaa i andre Henseender bør Sogneforstanderskabet paa lige Maade bidrage til at fremme og opretholde god Politi-Orden. 21) Sogneforstanderskabet samles i Almindelighed 6 Gange aarlig, nemlig i hver anden Maaned, og ellers saa ofte Formanden finder det fornødent, eller Halvdelen af Medlemmerne forlanger det, eller det af Herredsfogden eller Birkedommeren (§ 2). eller med hensyn til Fattig- og Skolevæsenets Unliggen der af Præsten skriftlig begieres. 22) Naar Sogneforstanders ffabet ikke fan tilveiebringe det fornødne Locale uden Godtgiørelse, og naar Moderne ikke ffulde kunne beramines til saadanne Tider, at Skoleftuerne dertil funne anvendes, da maa det mod en billig Betaling leie passende Locale. Udgifter, som ere fornødne saavel hertil som til Anskaffelse De Anordn. om Land communevæsenet 22-26 §. af Skrivematerialier, Protocoller, til Porto og Budsendelse 13 Aug. med videre derhenhørende, blive at ligne paa Sognedistrictet i Forbindelse med andre Communalafgifter. Over disse Udgifter fører Formanden Regnskab. 23) Hvor et Landdistrict hører ind under en Kiebsrads Fattig- eller Skolevæsen, skal det tilfalde de Beboere i Districtet, der i Overeensstemmelse med § 3 cfr. § 4 ere valgberettigede, af deres Midte at udnævne den Mand, der ifølge Anordn. 24 Oct. 1837 § 19 ber være Forstander fer bemeldte District, samt have Sæde i Fattig eller Skolecommissionen. Ved dette Valg, der iøvrigt fun ffal gielde for 3 Aar, bliver den i det Foregaaende foreskrevne Fremgangsmaade i det hele at iagttage. 24). Det Amtsraad, der i Overeensstemmelse med § 1 bliver at oprette i ethvert Amt, skal bestaae af Amtmanden som Formand, een af Amtets Provster, som af Cancelliet dertil udnævnes, og 6 andre af Amtets Beboere udvalgte Medlemmer. Forsaavidt som der i Amtet findes Lehn, skulle disses Besiddere, dog ei flere end 2, indtræde i Amtsraadet; dog er det, for at en saadan i denne Egenskab kan være Medlem af Amtsraadet, nødvendigt, at idetmindste 500 Tender Hartkorn Ager og Eng, hvorunder dog Skov- og Molleskyld efter det sædvanlige Forhold kan indbefattes, af hans Lehn er beliggende i Amtet. Paa Bornholm skulle, foruden Amtmanden og Provsten, iffun 4 Medlemmer have Sæde i Amtsraadet. 25) I de enfelte Amter, hvori 2 ældre Amtsdistricter, der i samme ere inde lemmede, ere vedblevne at beholde deres afsondrede Udgiftsvæsen og saaledes hvert har sit særegne Repartitionsfond, skal der, saalænge denne Afsondring finder Sted, ogfaa være 2 Amtsraad, der hvert for sig skal bestaae af det i § 24 bestemte Untal Medlemmer. 26) Af de 6 valgte Medlemmer, der ifølge § 24 skulle indtræde i Amtsraadet, udnævne Sædegaardseierne i Amtet 3, sa afremt i det mindste den halve Deel af Amtets Hartkorn er i deres Besiddelse, men ellers 2. I foranferte Henseende bliver iøvrigt det Hartkorn, der maatte henhøre under et Lehn, at betragte som en Deel af Sædegaardenes Hartkorn. Til Sas degaardseiernes Klasse henregnes ikke blot de, som i Amtet eie Hovedgaarde, der endnu have complet Bøndergods, men ogs 402 Anordn. om Landcommunevæsenet 26-27 §. 13 Aug. faa Eierne af saadanne Sædegaarde, hvorfra det til deres Complettering hørende Bøndergods er blevet afsondret, naar dette er ſfeet enten med Reservation af Herligheden og ellers under de i Fr. 13 Mai 1769 2 foreskrevne Betingelser, eller og complette Sadegaardes Rettigheder ere blevne forbeholdte, dog i dette sidste Tilfælde kun, naar ikke selve Hovedgaarden er. blevet udparcelleret, eller dog i alt Fald 25 Tdr. Hartkorn fri Hovedgaardstart ere blevne tilbage. De øvrige Medlemmer vælges af samtlige Sogneforstanderskaber i Amtet, saaledes at ethvert af disse af dets egen Midte udkaarer Een til at deeltage i Valget. Da der paa Bornholm ikke findes Sædegaardseiere, blive de 4 Mænd, der ifølge § 24 skulle vælges til at tage Deel i Sammes Amtsraad, alle at udnævne paa den fidftanferte Maade. Forsaavidt som der i Amtet findes flere end to Lehnsbesiddere, der ere qvalificerede til sem saadanne at have Sæde i Amtsraadet, have disse at forene sig om, hvo af dem der skal indtræde. J Mangel af saadan Forening al ternere de hvert 6te Aar, saaledes at den, der besidder det største Avantum Hartkorn i Amtet, forst indtræder, og saa fremdeles. De Lehnsbesiddere, der ei i denne Egenskab erholde Sæde i Amtsraadet, have dog Adgang til at blive valgte Medlemmer af Raadet, ligesom Lehnsbesidderne i Almindelighed som Sædegaardseiere deeltage i det disse tilkommende Valg. 27) De, der, uden at høre til Sædegaardseierklassen, vælges til Medlemmer af Amtsraadet, bør med Eiendomsret, hvortil dog den Arvefæsterettighed, som er forbunden med Ret til at sælge og pantsætte, bliver at henregne, i Amtet besidde 4 Tdr. Hartkorn Ager og Eng eller 8 Tdr. Hartkorn Skov- og Mølleffyld eller og Bygninger, som i Overeensstemmelse med Fr. 1 Oct. 1802 ere undergivne Arealffat, til en Assuranceværdi af 2000 Rbd. Gaardfæstere, saa og de, der som Bene ficiarier eller iøvrigt ifølge deres Bestillinger maatte bruge Embeds - eller Tienestejord, ere valgbare, naar de besidde i det mindste 5 Tdr. Hartkorn Ager og Eng eller 10 Tor. Hartkorn Skov og Melleskyld. I Henseende til Sammenlægningen af forsfiellige Slags Hartkorn eller af Hartkorn og Bygningsværdi, saavelsom med hensyn til Balgret og Valgbar= Anordn. om Land communevæsenet 27-29§. hed paa Grund af en i Fleres fælles Besiddelse værende Eien 13 Aug. dom, forholdes der i Overeensstemmelse med de i nærværende Anordnings 3 i Anledning af Valgene til Sogneforstanderffaberne givne Regler. Fremdeles tilkommer ogsaa Valgbarhed Forpagtere af Hovedgaarde paa 25 Tdr. Hartkorn eller derover, naar deres Forpagtningscontracter ere tinglæfte og ikke udløbe i den Aarrække, for hvilken Valget er gyldigt. Eie ren af den bortforpagtede Hovedgaard beholder iøvrigt ligefuldt den Valgret og Valgbarhed, samme maatte hiemle ham i Sædegaardseiernes Valgklasse. Saafremt derimod Hovedgaarden ikke er af den Beffaffenhed, som efter § 26 udfordres for at begrunde Valgret og Valgbarhed i bemeldte Valgklasse, kan Forpagteren ikke udøve den ham ellers tilkommende Balgbarhed, hvis Eieren vil ved Hielp af hiin Eiendom giøre den samme Rettighed gieldende. 28) Saavel Sædegaardseierne som de, der i Medhold af § 26 vælges til Medlemmer af Amtsraadet, bør, foruden at have de iøvrigt fornødne personlige Egenskaber, cfr. §§ 4 og 5, have opnaact 30 Aars Alderen. Dette samme gielder og om Lehnsbesidderne, hvilke ikke kunne udøve den dem tillagte Ret til at være Medlemmer af Amtsraadet, uden ved at møde personlig sammesteds. Valget til Medlem af Amtsraadet udelukker ikke den Balgte fra tillige at være medlem af vedkommende Sogneforstanderskab; dog maa han være befeiet til at udtræde af dette sidste, naar han indtræder i Amtsraadet. 29) Balgene bestyres af Amtmanden un der Medvirkning af 2 Mænd, som første Gang vælges af ham selv iblandt de større Grundeiere i Amtet, men siden stedse udnævnes af Amtsraadet. Vælgerne skulle udøve deres Valgret personlig. Ligge der mindre Der til Amtet, fan Amtmanden efter disses Størrelse enten beramme et særligt Valgmøde for dem eller tilstede de der boende Bælgere at indsende Stemmesedler med Underskrift. Amtmanden har ftrag at befiendtgiøre udfaldet af Valget, forsaavidt Siælland angaaer, i den Berlingske politiffe og Avertissements Tidende, for Bornholm i den der paa Landet udkommende Avis, og i de øvrige Provindser i vedkommende Stiftstidender. Jovrigt bliver der i Henseende til Fremgangsmaaden i Anledning af Balget paa Anordn. om Land communevæsenet 29-32 §. 13 Aug. Amtsraadets Medlemmer saavelsom til disses Functionstid og den Orden, hvori de afgaae, med hvad videre hermed staaer i Forbindelse, at forholde i Overeensstemmelse med de i det Foregaaende med Hensyn til Sogneforstanderskaberne foreskrevne Regler, forsaavidt disse efter Forholdets Beskaffenhed her Funne komme til Anvendelse. 30) Hvergang der foretages nyt Valg paa Medlemmer til Amtsraadet, blive der tillige at udnævne to Suppleanter, den ene af Sædegaardseierne og den anden af Sogneforstanderskabernes Balgmænd. Disse have, hver for sin Balgklasse, at tiltræde Amtsraadet, naar noget af dets Medlemmer enten skulde afgaae eller for længere tid være forhindret fra at deeltage i Forhandlingerne. Paa Bornholm vælges der fun een Suppleant. 31) Amtsraadet samles idetmindste 4 Gange om Aaret, i Februar, Mai, August og November Maaneder. Men Amtmanden er beføiet til ogsaa til andre Tider at sammenkalde det, og bør dette altid skee, naar idetmindste det halve Antal af Raadets Medlemmer forlanger det. Saavidt muligt bør medlemmerne førend Modet underrettes om de Gienstande, som ville komme under Forhandling. Tilstedeværelsen af idetmindste Halvdelen af Raadets Medlemmer vil være forneden, for at en Beslutning skal kunne tages. Ogsaa ſkal hvad § 13 bestemmer angaaende Afgiørelsen i Tilfælde af Stemmelighed mellem Sogneforstanderskabets Medlemmer her finde Anvendelse. Protocollen føres af et Medlem, som hvergang af Raadet dertil udnævnes, og underskrives af alle tilstedeværende Medlemmer. 32) De Forretninger, der ville tilfalde Amtsraadet, blive følgende: 1) Det bestemmer, hvor stort et Beløb der aarlig skal lignes til Amtsrepartitionsfondet. Frem deles tager det Beslutninger angaaende Anvendelsen af bemeldte Fond i Overcensstemmelse med Anordningerne, hvorved det dog maa iagttages, at Amtmanden i alle de Tilfælde, der ikke taale Udsættelse indtil Raadet samles, vedbliver at anvise Udgifter paa Fondet, ligesom ogsaa vedkommende Regierings Collegii Beslutning fremdeles skal indhentes i alle de Tilfælde, hvori samme efter de hidtil gieldende Regler er forneden, med Undtagelse af at Amtsraadet uden Rentekamme Anordn. om Landcommunevæsenet 32 §. wets Samtykke kan bestemme den aarlige Ligning hoiere end 13 Aug. til de i Pl. 31 Dec. 1819 fastsatte 64 ß. pr. Tonde Hartkorn, hvorom dog Indberetning bliver at giøre til bemeldte Rentekammer. Saa bor og Amtsraadet giennemgaae Regnskabet over bemeldte Fond og forsyne det med sine Bemærkninger, forinden det afgaaer til Revision og Decision i Rentefammeret. 2) Med hensyn til Amtsfattigkassen tilfalder det Amtsraadet at bestemme, hvilke Understøttelser der af samme, i Medfør af Anordningerne, kan gives. Ligeledes gjennemganer det Regnskabet over Kassons Indtægter og Udgifter samt forsyner samme med dets Bemærkninger, forinden det indsendes til Revision og Decision i Cancelliet. 3) Paa lige Maade giennemgaaer der Regnskaberne for Skolelærerhielpekasserne. 4) Forsaavidt de under No. 1 og 2 omhandlede Fonds eie Capitaler, har Amtsraadet at sørge for disses Sikkerhed og Frugtbargiørelse efter de for offentlige Midlers Bestyrelse gieldende Regler. 5) Af de aarlige Regnskaber over alle fornævnte Fonds besørger Amtsraadet en Extract ved Trykken bragt til offentlig Kundskab, ligesom og i Forbindelse dermed deres Status bliver at kundgiore. 6) Amtsraadets Betænk ning bliver at indhente, naar overordentlige Foranstaltninger skulle iværksættes, der ville medføre Udgifter om ikke for hele Amtet saa dog for flere til Amtet hørende Sognedistricter, saasom over Arbeids- og Sygehuse for flere deslige Districter og over nye Ting- og Arresthuses Opførelse for een eller flere af Amtets Landjurisdictioner, hvilket og finder Anvendelse, naar saadanne Bygninger opføres for fælles Regning af en Kiobstad og een eller flere Land-Jurisdictioner. 7) Ligeledes indhentes dets Erklæring, naar Tilladelse ansøges af Herredsfogder eller Birkedommere til at boe udenfor deres Herreder eller Birker, forsaavidt dette ikke er en Følge af at de tillige beklæde Justitsembeder i en Kiebstad. Fremdeles udnævner det de Mænd, der efter Pl. 25 Febr. 1837 § 4 ffulle tiltræde Stuttericommissionen. 8) Det meddeler Constitution til de Mænd, der ifølge § 2 behove samme for at funne give Mode for de større Lodseiere i Sogneforstanderskaberne, ligesom det har at giennemgaae Sognediftricternes Regnskaber og afgiøre Anordn. om Landcommunevæsenet 32-35 S 13 Aug. de Udsættelser, som maatte være giorte i disse. 9) Det af giør de Besværinger, der maatte fremkomme fra nogen af Amtets Beboere over Ansættelse til Fattig- og Skolebidrage (cfr. 15).10) Det tager de Bestemmelser, som omhandles i nærværende Anordnings 9. Fremdeles vil og af vedkommende Collegier Amtsraadets Betænkning være at indhente over enhver Gienstand, der, ffiendt den ikke kan henføres un der de ovenbenævnte, dog paa en noget betydende Maade vik gribe ind i Amtets Deconomie, som og over andre Amtets Anliggender, ved hvis Bedømmelse den Indsigt og Erfaring, der maa forudsættes hos samme, kan være af Bigtighed. Hvilke Forretninger der tilfalde Amtsraadet med Hensyn til Veivæse net, vil blive bestemt i Forordningen ang. Veiarbeidet og Veiudgifternes Fordeling m. v. Jevrigt cre de i Amtet værende Kiøbstæder aldeles udenfor Amtsraadenes Virkekreds. (33) Lige som det Foregaaende med hensyn til enkelte af de foranførte Gienstande indeholder, hvorledes Amtmanden alene har at tage Beslutning samme vedkommende, forsaavidt de ikfe taale at udsættes, indtil Amtsraadet sammenkaldes, saaledes skal dette,, som en Følge af Sagens Natur, finde Sted i alle andre Tile fælde af foranførte Beffaffenhed, hvorom han dog stedse haver at meddele Amtsraadet Underretning, naar det første Gang derpaa samles. Ligeledes vil det, faalænge Amtsraadene endnu ikke ere organiserede, naturligvis tilfalde Amtmanden at afgiore. Alt, hvad der ellers efter denne Anordning hørte under Amtsraadet. Ogsaa bor Amtmanden, naar han maatte finde, at en af Amtsraadet tagen Beslutning ei er lovmedholdelig, være berettiget til at suspendere samme, indtil han desangaaende har erhvervet de Kgl. Collegiers eller, saavidt fornødent giøres, Kongens egen Resolution. 34) De Protocoller, som føres angaaende Amtsfattigkassen, blive at anskaffe paa dens Negning, ligesom den ogsaa vil have at betale de Udgifter, der ellers i noget Tilfælde maatte blive fornødne i Anledning af denne Kasse. Alle andre udgifter, som i Anledning af Amtsraadenes Virksomhed maatte forefalde, navnlig og til de Protocoller, som udenfor de foranførte maatte blive at føre i Amtss raadet, udredes af Amtsrepartitionsfondet. 35) De ved Regl Anordn. om Landcommunevæsenet 35-36 §. 5 Jul. 1803 anordnede Amtsfattigdirectioner skulle være op 13 Aug. hævede fra den Tid af, at Amtsraadene i Overeensstemmelse med denne Anordning ere traadte i Birksomhed, hvorimod Amtsskoledirectionerne vedblive aldeles med den samine Indretning og Birkekreds som hidtil, alene med den Forandring, som bliver en Folge af hvad der er foreskrevet med hensyn til Ligningerne af Skoleudgifterne. 36) Da det er Kongens landsfaderlige Billie, at de i nærværende Anordning omhandlede Sogneforstanderskaber skulle træde i Virksomhed ved Begyndel sen af 1842, faa vil det være Pligt saavel for Amtmændene som for alle andre Vedkommende at anvende al Flid og Nidfiærhed for at see denne Kongens Billie fuldbyrdet. Derhos vil Kongen, at der, saasnart Sogneforstanderskaberne ere indrettede, uopholdelig iværksættes det Fornodne til Organisationen af Amtsraadene, saa at disse overalt kunne træde i Birksomhed i Mai Maaned s. A. Pat. f. Slesvig- ang. de Valgdirecteurerne og Valgmed: 20 Aug. hielperne i Anledning af deres Reiser tilkommende Diæter og Godtgiørelse for Reiseomkostninger. Pat. f. Holsteen ang. samme Gienstand. 20 Aug. Pat. f. Slesvig ang. Antagelse af hielpefecretairet 20 Aug. ved Provindsial-Stender-Forsamlingen for Slesvig. Pat. f. Holsteen ang. samme Gienstand. 20 Aug. Gen. Postdir. Pl. (Refol. 30 Jul.) om Indførelse af 21 Aug. Befordring med Benspændervogne ved Stationerne i Siællands og Fyens Stifter. Kongen har behaget at bestemme Felgende: 1) Befordring med Eenspændervogne skal indføres ved Stationerne i Siallands og Fyens Stifter, og bliver derved Felgende at iagttage: 2) Forsaavidt Vognmandslaugene ikke in corpore anffaffe Eenspændervogne, tillades det enkelte Vognmænd at afgive Befor dringer med samme, uden at saadanne afskrives i den almindelige Vognmandstour. 3) Saafremt Vognmændene i de respective Kiøbstæder ikke præstere det Antal af Eenspænderbefordringer, som Generalpoftdirectionen for enhver Station især finder hensigtssvarende at bestemme, maa det paa derom til Directionen indgiven Ansøgning overlades til Folk udenfor XXIII. Deels 2det Hefte. (27) Pl. om Befordring m. Eenspændervogne 3-9§. 21 Aug. Laugene at holde saadanne Befordringer til Brug saavel for egentlige Reisende som for Byens Indvaanere, dog at slige Bevillinger kun meddeles paa 5 Aar ad Gangen, efter hvilket Tidsrums Udløb de ikkun under den Forudsætning kunne ventes fornyede, at vedkommende Bognmænd ikke ville overtage Eenspænderbefordringen. 4) Det tillades med Eenspændervogne at afgive Befordring giennem de Stationer, hvor saadanne ikke ere anskaffede. 5) Generalpostdirectionen bemyndiges til at lade efter den dertil approberede Tegning forfærdige tvende Eenspændervogne med Kurvefadning, den ene til Afbenyttelse i Siælland og den anden i Fyen som Monster for de anskaffende Bogne, og til efter Omstændighederne til Hielp ved Anskaffelsen at forunde Vedkommende passende Laan. 6) Den Bægt, som paa en saadan Bogn skal fremføres, bestemmes til 350 Pd. foruden Kudskens Vægt, saaledes at der paa Chausseer eller Beie af lige Godhed med Chausseer efter de Reisendes Forlangende skal endvidere paatages indtil 50 Pd. imod en Betaling af 5 Abs pr. Miil. 7) Befordringstiden, Bedetiden derunder indbefattet, ansættes baade Sommer og Winter til cen Time pr. Miil for en Beilængde af indtil 5 Miil incl., dog med Tillæg af Time i det Hele naar Beien er 4 Mil og derover indtil 5 Miil, og til 14 Time pr. Miil for en Beilængde af over 5 Miil. 8) Eenspænderbefordring og en enkelt Heft til Forspand for Eenspændervogn ffal afgives for en Betaling, som selv i Tilfælde af Accord ikke maa overstige 3 af Betalingen for en mindre Bogn efter den almindelige Vognmandstart. 9) Til disse Befordringer ffal stedse loses Timeseddel, og med Hensyn til Afgiften til Befordringsvæsenets Fond, Drikkepenge til Postilloner m. m. forholdes som ved Bognmandsbefordring i Almindelighed, ligesom forøvrigt de almindelige for Befordringsvæsenet gicl dende Forskrifter blive at iagttage under Ansvar efter Fr. 27 Jan. 1804 og øvrige derhen hørende Bestemmelser. 24 Aug. Rentekamm. pl. (escr. 5 Aug.), hvorved indskærpes det i Fr. 15 Dec. 1820, § 1, indeholdte Bud om stemplet Papirs Brug til Ansøgninger. Ifølge Kongens Befaling indskærpes herved det i Fr. 15 Pl. om stemplet Papir til Ansøgninger. 409 1841. Dec. 1820 § 1 famt i Fr. 3 Dec. 1828 § 5 indeholdte Bud, 24 Aug. at alle Ansøgninger, som indgives enten til Kongen eller tit noget af de Kgl. Regieringscollegier eller Departementer om Benaadninger og Dispensationer fra Loven og Anordningerne,- eller til Overøvrighederne om nogen af de Kgl. Bevillinger og Expeditioner, som samme ere bemyndigede til at udlevere, skulle i alle de Tilfælde, hvori særskilt Undtagelse ikke er forundt, skrives paa det anordnede stemplede Papir. Og vil, som Felge heraf, en slig Ansøgning, naar det befalede stemplede Papir ikke til samme er forbrugt, ikke blive anseet, eller Refolution derpaa givet, med mindre den er bilagt med behørig Attest om Supplicantens Uformuenhed, hvilken Attest des Bedkommende have at meddele uden Betaling. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. Udskrivningen af Ma- 27 Aug. gasinkorn, Zalm og Søe f. 1842 tilligemed Bestemmelsen af Priserne, hvormed de Magasinkorn og Fourage-Avantite ter for 1841, fom in natura ei ere blevne reqvirerede, skulle betales. Rentefamm. Pl. ang. Repartition af de af den Kgl. 1 Sept. Kasse til Arbeide paa de nye Hovedlandeveie, samt til Broers og Steenslusers Anlæg i Danmark, forskudsviis udbetalte Bekostninger for 1840. [C. T. 921]. Efter Afdrag deels af forffiellige i 1840 for den almindelige Beifasse havte tilfældige Indtægter, og deels af Rentebeløbet for ect Aar af den i den Kgl. Kasse indestaaende almindelige Beifond, 48,546 Rbd. 19 B, er den for Bei- og Broc-Arbeide og til øvrige derhen hørende Udgifter af den Kongelige Kasse foreskudte Sum, der for 1840 vilde være at refundere bemeldte Kasse, beregnet at have ialt beløbet sig til 138,975 Rbd. 23 Sølv. Men da det ved Refol. af Dags Datum har - behaget Kongen at bestemme, at den ovenmeldte Beifond maa anvendes til Liqvidation i den almindelige Brikasses Gield til den Kgl. Kasse ved Udgangen af Aaret 1840, saa udgiør det Beløb, der derefter bliver tilbage at refundere sidstnævnte Kasse, 90,429 Rbd.4½s Solv. Til at erstatte bemeldte 90,429 Rbd. 4 Sølv blive, i Overeensstemmelse med. Fr. 13 Dec. 1793 66 og pl. 30 Nov. 1804 samt ifølge de yders (27*) 410 Pl. ang. Veivæsenet. 1 Sept. ligere Bestemmelser i ovennævnte Resol. af Dags Datum, af det paagieldende Hartkorn i Danmark med October Termins Skatter at udrede efterffrevne Bidrag pr. Ide efter de i fornævnte Frs 30te og 31te foreffreyne Regler (nemlig Bidraget til det egentlige Beiarbeide 72 Rbß og til Broers og Steenslusers nye Anlæg 15 Rbß pr. Tonde for det høiest ansatte Hartkorn, og for det øvrige i Forhold dertil). 7 Sept. Pat. f. Slesvig ang. Repartitionen af de ved de i 1840 afholdte Forsamlinger af Provindsialstænderne for bemeldte Hertugdømme og de overordentlige Valg til samme foranledigede Omkostninger. 7 Sept. 8 Sept. Pat. f. Holsteen ang. samme Gienstand. Fr. indeholdende nærmere Bestemmelser om Beviset i criminelle Sager. Cancell. [E. . 793 jvfr. Rocef. St. . 139, 1948, 2068, Bet. 36 og Vib. St. T. 966, 989, 1206 og Bet. 63. See endnu Rocsf. St. T. f. 1835 S. 504]. Gr. Da Kongen har fundet det hensigtsmæssigt ved Lov at bestemme, om og under hvilke Betingelser der ved Indicier kan tilveiebringes fuldstændigt Beviis i criminelle Sager, hvorpaa der ogsaa af Provindsialstænderne for Siallands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter samt Island og Færøerne var andraget, saa har han ladet saavel disse som Provindsi alftænderne for Norre-Jylland forelægge et dertil sigtende Lovudkast. Efterat have modtaget begge bemeldte Stænderforsamlingers Betænkninger byder og befaler Kongen herved som følger: 1) Foruden det Beviis, der efter de almindelige Regfer i 2. 1-13-1 og 1-15-1, eller efter forbud, som indeholde særegne Bestemmelser angaaende Beviset for visse Arter af Forbrydelser, er tilstrækkeligt til derpaa at begrunde en Straffedom, skal ogsaa et saadant Bevis, i Overeensstem melse med hvad Sagens Natur og Lovgivningens Grundsætninger medfører, og som i Særdeleshed. i Fr. 30 Dec. 1771 10 bestemt er udtalt, funne tilveiebringes ved saadanne forenede Omstændigheder, der give ligesaa stærk og sikker Overbevisning om den Tiltaltes Skyld, som den, der tilveiebringes ved de Bevüsligheder, der ved de ovenmeldte Lovens Fr. om Beviset i criminelle Sager 1-3 §. almindelige Regler ere erkiendte som fuldgyldige. 2) Et fan 8 Sept. dant Bevis bør antages fuldstændigt at være tilveiebragt, naar flere beviste Omstændigheder ere tilstede, der hver for sig giøre det sandsynligt, at den Anklagede har begaaet den For brydelse, hvorfor han er ſigtet, og disse ved deres Forbindelse med hinanden indbyrdes og de øvrige oplyste i sig mindre betydende Omstændigheder saa bestemt henvise til ham som skyl dig i hiin Forbrydelse, at der efter Forstandens og Erfaringens Veiledning ikke er nogen rimelig Grund til derom at tvivle. Det følger iøvrigt af sig selv, at alle Midler til. Sagens fuldstændige Oplysning maae være benyttede, og at navnlig alle de Omstændigheder, som tale imod den Tiltalte, maae være ham udførlig foreholdte, og han opfordret til der over at forklare sig, inden de foranførte Betingelser for et fuldstændigt Beviis kunne siges at være tilstede. 3) fiendt det er ugierligt ved almindelig Lov at opregne og nøjagtigen betegne alle Omstændigheder af foranførte Slags, eftersom deres Betydning for en stor Deel bestemmes ved de særegne Modificationer og Forbindelser, hvorunder de i hvert enkelt Tilfælde forekomme, saa vil Kongen dog til Veiledning for Dommeren have folgende Omstændigheder nævnte, der under de i § 2 angivne nærmere Bestemmelser maac funne tiene til at udgiøre et fuldstændigt Beviis imod den Anklagede: 1) Naar Nogen paa den Tid, da Forbrydelsen er begaaet, har været tilstede paa Gierningsstedet, uden at nogen anden ri melig Aarsag til hans Tilstedeværelse kan opgives, hvorved det endvidere kommer i Betragtning til at styrke hiin Omstændigheds Beviiskraft, dersom han fiendelig har føgt at lægge Sfiul paa saadan sin tilstedeværelse. 2) Naar han fort før eller efterat Forbrydelsen er udøvet er fundet i Besiddelse af de Redskaber eller andre Midler, hvormed den maa antages at være begaaet, uden at han er istand til at give nogen Forklaring, som kunde giøre det troligt, at han desuagtet ikke er skyldig i Forbrydelsen, ligesom det og vil give denne Omstændighed forøget Virksomhed, saafremt han har søgt at dolge saadan Besiddelse. 3) Naar der paa den Anklagede eller de ham tilhørende Ting findes Spor, som ikke, uden at antage Noget, Fr. om Beviset i criminelle Sager 3-4 §. 8 Sept. Der er blottet for al rimelig Grund, kunne forklares anderle des end af at han har begaaer Forbrydelsen, eller dog deri været deelagtig. 4) Naar han er funden i Besiddelse af de Ting, der udgiøre Forbrydelsens Gienstande, eller som paa den Tid, Forbrydelsen blev udøvet, vare i dens Besiddelse, imod hvem samme er begaaet, og han ikke paa antagelig Maade kan godtgiere, at han uffyldig er kommen til disse Ting, eller han endog har lagt Dolgsmaal paa samme. 5) Naar det er bevist, at han har anvendt Bestræbelser pac at faae den Forbrydelse udført, som findes at være begaaet, hvorved der maa tages Hensyn til, om der ved den oplyste Forbrydelse findes flere eller færre særegne Omstændigheder, der netop svare til det Forsøg, som han beviislig har giort pac Forbrydelsen. Det maa iøvrigt erindres, at ligesom paa den ene Side en enkelt af de foranførte Omstændigheder, i Henhold til den almindelige Regel i § 2, ei for fig, men fun i Forbindelse med andre samme understøttende Data fan være tilstrækkelig til derpaa at grunde en Straffedom, saaledes kunne paa den anden Side andre Omstændigheder, som ere af ikke mindre Vægt end de ovennævnte, have samme Virkning. Dersom der maatte mangle noget i de Egenskaber, der udfordres til at give en Omstændighed den fulde Virkning, som er tillagt de oven under Nr. 1-5 anførte Omstændigheder, fan den dog, efter Sagens Beskaffenhed, betragtes som et Moment, der, skiendt i mindre Grad, taler for den Sigtedes Skyld, og som i Forening med andre Beviisligheder kan tilveiebringe tilstrækkelig Vished for samme. 4) Under Overveielsen af de oplyste Omstændigheders Tilstrækkelighed til at udgiøre et fuldt Beviis skal det komme i Betragtning til den Anklagedes Fordeel, naar hans foregaaende Forhold ikke lader formode, at han skulde kunne have begaaet en saadan Forbry delse som den, hvorfor han er sat under Tiltale, og naar hans Forklaringer i det hele bære Præg af Oprigtighed. Dog følger det af sig selv, at disse for den Anklagede talende Om stændigheder maae funne træde tilbage for de Bevisers Klarhed og Styrke, der vidne om hans Skyld. Paa den anden Side vil det tiene til at forege Styrken af disse Beviser, naar Fr. om Beviset i criminelle Sager 4-6 §. hans foregaaende Bandel vidner om Tilbeielighed til en saadan 8 Sept. Forbrydelse, som den, der er Gienstand for Paatale. Saa skal det og, i lighed med hvad § 3 allerede tildeels har fastfat, være en almindelig Negel, at den Beviskraft, som de ellers mod den Paagieldende talende Omstændigheder have, foreges, saafremt han ved tilbageholdende, vaklende eller ufande Forklaringer har vist Bestræbelse for at undertryffe Sandheden, hvorhos der dog maa sees hen til, om der have været særdeles Omstændigheder, som kunde bevæge selv den uskyldige til at tilbageholde Sandheden. 5) Saadanne Tilstaaelser, der formedelst en eller anden Mangel ikke have den fulde i 2. 1-15-1 hiemlede Berüiskraft, men dog ikke formedelst ulovlig Evang eller af andre særdeles Aarsager maae betragtes som aldeles ugyldige, saa og de Vidnesbyrd, der, enten som eenlige eller som aflagte af Bidner, der ikke kunne ansees som fuldgyldige, eller som ikke fuldkomment stadige eller famstemmende, ikke i og for sig udgiere et fuldt Bevjis, ber dog, under tilbørligt Hensyn til den frerre eller mindre Mangel, der findes ved Samme, komme i Betragtning til, i Forbindelse med saadanne Omstændigheder, som omhandles i §§ 1, 2 og 3, at bidrage til at udgiøre det Bevis, som disse Lovsteder fordre. Det samme bør og gielde om en Dræbts med Bestemthed og ved fuld Bevidsthed giorte Udsagn mod en bestemt Person som Banemand (cfr. 2. 6-6-15), faavelsom om enhver Forklaring, som ellers aflægges af den, der ved Forbrydelsen skal være forurettet, naar ingen Paastand giøres om Erstatning, saa og om den af en Medskyldig aflagte For flaring, især naar denne tillige paasiger sig selv en Brøde. 6) Hvad i Særdeleshed Tyvsforbrydelsen angaaer, da skal L. 6-17-10 og 11 for Fremtiden være faaledes at anvende, at Besiddelsen af stiaalne Koster i Almindelighed kun skal være tilstrækkelig til at fælde den som Tyvshaler, der ikke fan oplyse, at han paa lovlig Maade er kommen i Besiddelse af famme. Men, ligesom paa den ene Side ogsaa denne Birks ning bortfalder, naar Omstændigheder maatte være fremkomne, der svække det Beviis, som den ichiemlede Besiddelse ellers indeholder, navnligen saadanne, som omhandles i den første Fr. om Beviset i criminelle Sager 6-7 S. 8 Sept. Deel af 4, saaledes vil han omvendt blive at dømme som Tyv, saafremt der med den uhiemlede Besiddelse ere forbundne særdeles Omstændigheder, der vise, at han selv har friaalet Kosterne. Jovrigt vil det, med Hensyn til Beviset for Skovforbrydelser, have fit Forblivende ved de særdeles Bestemmelser, som indeholdes i pl. 26 Jul. 1837, saavelsom de øvrige Anordninger angaaende dette Slags Forbrydelser. 7) Hvis den Forbrydelse, hvorom der er fremkommet et i Overeensstemmelse med denne Anordning fuldgyldigt Beviis, er af det Slags, at den i Medhold af Lovene vilde medføre Livsstraf, skulle dog Domstolene være beføiede til, istedet herfor fun at tilkiende den Paagieldende Strafarbeide paa Livstid. 8 Sept. Rentefamin.-P., ang. Repartition efter Pl. 1 Jun. 1836 af de i Anledning af de raadgivende Provindsialstæn ders Forsamling i Roeskilde i Aaret 1840 forskudsviis udbetalte Summer. Til Dækning af de Udgifter, til Beløb ialt 30,596 Rbd. 89 6. Solv, som af den Kgl. Kasse forskudsviis ere udredede i Anledning af den i 1840 i Rocskilde afholdte Forsamling af de raadgivende Provindsialstænder for Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter samt for Island og Færøerne ville, ifølge Pl. 1 Jun. 1836, efter Fradrag af, eller 1,457 Rbd., der udgiøre Islands og Færøernes Undeel i bemeldte Udgifter, eller 5,827 Rbd. 94 ß. Sølv 5,342 31 a) Kiebenhavn have at betale b) de øvrige Kiobstæder c) det til Hovedgaardene horende Hartkorn, som omtas les i nysnævnte Placats §6 8,256 - 30 og endeligen d) det øvrige Hartkorn, dog Kiøbstædernes undtaget cfr. Placatens § 799,713 - 30 Desforuden vil, i Overeensstemmelse med forberørte Pl., være at udrede for det under Litra d nævnte Hartkorn, i Forbindelse med de anførte 9,713 Rbd. 30 s. Solv, en Sum af 132 Rbd. 74 ß. Solv, som i forrige Aar er medgaaet i Anledning af foretaget Valg af en Deputeret og Suppleant i 10de District, af de mindre Landeiendomsbesidderes Valgklasse, Pl. om Udg. v. Peovindstalstænderne 1-2 §. Hvilken Sum forskudsviis er udbetalt af vedkommende Amts 8 Sept. Repartitionsfond, saa at Tetalsummen for det her omhandlede Hartkorn følgeligen bliver 9,846 Rbd. S ß. Solv. Paa den anden Side er ved den ifølge Resol. 14 Aug. 1839 og Pl. af famme Datum foretagne Repartition af de Udgifter, som ere foranledigede ved den i 1838 afholdte roeskildske Provinèsial- Stænderforsamling, indkommet mere, end det, der skulde have været erlagt, for det foran under Litra e nævnte Hartkorn et Beløb af 85 Rbd. 84 B. Sølv, hvilker Beløb saaledes bliver at fradrage de dette Hartkorn vedkommende Udgifter, 8,256 Abd. 30 s. Solv, hvorefter altsaa det hele leskrivningsbeleb for samme Hartkorn nu iffun vil komme til at udgiøre 8,170 Rbd. 42 ß. Solv, og for det foran under Litra d nævnte Harts forn et Beløb af 99 Abd. 46 ß. Solv, hvilket ligeledes bliver at fradrage de dette Hartkorn vedkommende Udgifter,

9,846 Rbd. 8 ß. Selv, hvorefter følgeligen det egentlige Udskrivningsbeløb

for samme Hartkorn iffun vil komme til at udgiøre 9,746 Rbd. 58 s. Solv. Med Hensyn til Repartitionen af samtlige diese Summer har Kongen, under Dags Das tum, i henhold til Fr. 15 Mai 1834 og Pl. 1 Jun. 1836, resolveret, som følger: 1) Den, Kbhavn paahvilende, Andeel af det forommeldte, forskudsviis af den Kgl. Kasse udredede, Beleb, 5,827 Rbd. 94 ß. Sølv, bliver at betale, med Halv-. delen den 1 Oct. dette Aar og med den øvrige Halvdeel den 1 Apr. næste Aar, af Stadens Kamnerkasse, imod at dette Beløb igien erstattes Kemnerkassen paa den ved Pl. 1 Jun. 1836, 4, foreskrevne Maade. 2) Den, de øvrige Kiøbstæder paahvilende, Andeel af de ovennævnte Udgifter, eller 5,342 Rbd. 31 6. Solv, bliver, i Overeensstemmelse med famme Placats § 5, at udrede af Rocskilde Kiøbstad med 202 Rbd. 41 ß. Sølv Kiege 137 39 Helsingor 510 12 Frederikssund 28 20 Hillerød 122 SO Kallundborg 149 13 Holbek 134 94 416 Pl. om Udg. v. Provindsialstænderne 2§. 8 Sept. af Nykiobing Kiøbstad i Siælland med Sorge Kiebstad med 67 Rdd. 41 ß. Sølv- 89 51 Ringsted 75 Slagelse 208 61 Korsør 97 Skielsfør 60 Præstøe 51 Storeheddinge 63 Nestved 163 Bordingborg 105 60 Stege 116 39 Rønne 278 94 Nexse 100 32 Hasle 43 13 Allinge 30 75 Aakirkebye 37 27 Sandvig 20 75 Svanike 61 68 Odense 623 69 Kierteminde 115 87 Middelfart 100 32 Assens 165 61 Bogense 86 60 Svendborg 240 46 Faaborg 151 20 Nyborg 205 61 Rudkiebing 113 5 Mariboe 88 39 Nysted 62 75 Sarfiebing 59 27 Rødbye 76 60 Nakskov 157 82 Stubbefiøbing 59 89 19 Nykisbing Kiebstad paa Falster med 115 Hver især af disse Summer bliver af vedkommende Kiøbstads Kemnerkasse at indbetale i den Kgl. Kasse med Halvdelen den 1 Oct. dette Aar og med den øvrige Halvdeel den 1 Apr. Pl. om Udg. v. Provindsialstænderne 2-5 §. 1841. næfte Aar, imod at Beløbet igien erstattes Kæmnerkassen paa 8 Sept. den ved § 5 i Pl. 1 Jun. 1836 foreskrevne Maade. 3) Til Udredelse af den Andeel i foranførte Udgifter, som paahviler det til Hovedgaardene hørende frie og ufrie Hovedgaardstarts= Hartkorn i Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter, der omtales i samme Placats § 6, blive at erlægge af hver Tonde Ager og Engs-Hartkorn 43 Solv og af hver Tonde Skov- ß Sølv, hvilket Bidrag bliver efter og Melle-Skylds-Hartkorn 21 at opkræve med Skatterne for Oct. Termin indeværende og Apr. Termin næste Aar, hver Gang med . 4) Til Udredelse af den Andeel i Udgifterne, der paahviler det øvrige-Hartkorn i bemeldte Stifter Bornholm derunder indbefattet Fradrag af Kiøbstædernes Hartkorn, blive, i Overeensstemmelse med Pl. 1 Jun. 1836 7, at erlægge 5 ß Sølv pr. Tende Ager- og Engs- og 2 ß Selv pr. Tonde Skov- og Molle-Skylds-Hartkorn, hvilket Bidrag bliver at opkræve paa een Gang med Skatterne for Oct. Termin indeværende Uar. 5) Hvad der ved den ovenfor under $3 og 4 omtalte Udskrivning maatte indkomme mindre eller mere, end den Sum, som skal erstattes, bliver at tage under Beregning ved en føl gende Repartition af samme Slags. Rentekamm. Pl. ang. Repartition efter Pl. 19 Oct. 8 Sept. 1836 af de i Anledning af de raadgivende Provindsi alstænders Forsamling i Viborg i Aaret 1840 forskudsviis udbetalte Summer. Til Dafning af de Udgifter, til Beløb ialt 25,098 Rbd. 79 Sølv, som af den Kgl. Kasse forskudsviis ere udredede i Anledning af den i 1840 i Viborg afholdte Forsamling af de raadgivende Provindsialstænder for Nørre Jylland, ville, ifolge Pl. 19 Oct. 1836, a. Kiøbstæderne i bemeldte Provinds have at betale eller 7,320 Rbd. 47 Sølv, b) det til Hovedgaardene hørende Hartkorn, som omtales i nysnævnte Placats § 5, eller 6,274 Rbd. 68 s Sølv og c) det øv rige Hartkorn, dog Kiøbstædernes undtaget § 6 eller 11,503 Rbd. 60 s Selv. i Overeensstemmelse med forberørte Pl., for det nævnte Hartkorn, i Forbindelse med de anferte cfr. Placatens Desforuden vil, under Litr. e 11,503 Rbd. 418 Pl. om Udg. ved Provinosialstænderne 1 §. 8 Sept. 60 ß. Soly, være at udrede et Beløb af 53 Rbd. 78 f Solv som i 1840 er medgaaet i Anledning af foretaget overordentligt Valg af en Deputeret og Suppleant i det 14de District af de mindre Landeiendomsbesidderes Valgclasse, hvil fen Sum forskudsvis er udbetalt af vedkommende Amts Repartitionsfond, og bliver Totalsummen for det omhandlede Hartkorn følgeligen 11,557 Rbd. 42 ß Colv. Imidlertid er ifølge Resol. 24 Apr. 1839 og Pl. 30 næstefter, ved Repartition af de Udgifter, som ere foranledigede ved den i 1838 afholdte jydske Provinèsialstænderforsamling, indkommet mindre, end det, der skulde have været erlagt, for det foran under Litr. b nævnte Hartkorn et Beløb af 597 Rbd. 42 ß, hvilket Beløb altsaa nu bliver at tillægge de ovenfor anførte 6,274 bd. 68 ß, hvorefter det hele Udskriv ningsbeløb for bemeldte Hartkorn nu kommer til at udgiøre 6,872 Rbd. 14 ß Selv, og for det foran under Litr. c nævnte Hartkorn et Beløb af 515 Rbd. 94 B, hvilket Be løb saaledes nu bliver at tillægge de dette Hartkorn vedkommende Udgifter, 11,557 Rbd. 42 ß, hvorefter altsaa det hele Udskrivningsbeløb for samme Hartkorn nu vil komme til at udgiøre 12,073 Rbd. 40 f Solv. Med Hensyn til Re partitionen af samtlige disse Summer har Kongen under Dags Datum, i henhold til Fr. 15 Mai 1834 og Pl. 19 Oct. 1836, resolveret, som følger: 1) Den Kiøbstæderne paahvilende Andeel af Udgifterne, eller 7,320 Rbd. 47 ß Solv, bliver, i Overeensstemmelse med nysnævnte Placats § 4, at udrede 29 af Aalborg Kiebstad med 896 Rbd. 42 B Solv. -Nibe 181 67 Hiørring 176, 23 Sfagen 141 = Sæbye 91 23 Frederikshavn 147 86 Thisted 203 29 Nyfiøbing 139 49 Viborg 434 78 Sfive 124 52 Aarhuus 860 35 Pl. om Udg. v. Provindstalstænderne 1-4 §. 1841.. af Skanderborg Kiebstad med 105 Rbd. 58 Solr. 8 Sept.. Horsens 616 26 Randers 814 83 Ebeltoft 115 25 Mariager 67 82 Hobroe 89 81 Grenade 122 Ribe 300 Barde. 181 81 Ringfiobing 152 46 Holstebroe 150 54 Lemvig 78 76 Beile 306 34 Fredericia 526 65 Kolding 293 62 Hver især af disse Summer bliver af vedkommende Kiebstäds Kemnerkasse at indbetale i den Kgl. Kasse med Halvdelen den 1 Oct. dette Aar og Halvdelen den 1 Apr. næste Aar, imod at Beløbet igien erstattes Kemnerfassen paa den ved 4 i Pt. 19 Oct. 1836 foreffrevne Maade. 2) Til Udredelse af den Andeel i foranferte Udgifter, som paahviler det til Ho vedgaardene hørende frie og ufrie Hovedgaardstarts-Hartkorn i Nerre-Jylland, der omtales i samme Placats § 5, blive at erlægge af hver Tønde Ager. og Engs-Hartkorn 84 f Solv og af hver Tonde Skov- og Melle-Skylds-Hartkorn 42 f Sølv, hvilket Bidrag bliver at opkræve med Skatterne for Oct. Termin indeværende Aar og for Apr. Termin næste Aar, hver Gang med . 3) Til Udredelse af den Andeel i Udgifterne, der paahviler det øvrige Hartkorn i Nerre-Jylland, efter Fradrag af Kiøbstædernes Hartkorn, blive, i Overeensstemmelse med Pl. 19 Oct. 1836 § 6 at erlægge 7 Selv pr. Tønde Ager og Engs- og 3 ß Solv pr. Tende Skov og Mølle- Skylds-Hartkorn, hvilket Bidrag bliver at opkræve paa cen Gang med Skatterne for Oct. Termin indeværende Aar. 4) Hvad der ved den ovenfor under s§ 2 og 3 omtalte Udskriv=- ning maatte indkomme meer eller mindre, end den Sum, som Pl. om Udg. v. Provindsialstænderne 4 §. 8 Sept, ffal erstattes, bliver at tage under Beregning ved en følgende Repartition af samme Slags. 11 Sept. 20 Sept. 24 Sept. Pl. for Slesvig og Holsteen ang. en provisorist Foran dring i §§ 10 og 12 af Toldfr. 1 Mai 1838. Cancellie Pl., ang. Qvartalscoursen for Oct., Zov. og Dec. Af den i Overeensstemmelse med det Kgl. aabne Brev 6 Apr. 1818 til Qvartalscoursens Bestemmelse anordnede bestandige Committee er den Cours, hvorefter Rigsbanksedler i Oct., Nov. og Dec. Maaneder 1841 skulle modtages i alle de Sølvbetalinger, der kunne afgiøres med Rigsbanksedler, befremt til 200 mod 100 Species eller 200 Rbdir. Sølv, saa at 1 Rbdir. Sølv i alle foranførte Tilfælde kan betales med 1 Rbdir. Seddel. Hvilket herved fundgieres med Tilfoiende, at Kongen har refolveret (13 Sept.) at forestaaende Avartalscours, uden den sædvanlige Bekiendtgiørelse, vil forblive gieldende, saalænge Borscoursen ikke giver Anledning til, efter de hidtil foreskrevne Regler, deri at foretage nogen Forandring. pl., indeholdende, hvorledes den i visse Tilfælde skal ansees, der findes i Besiddelse af stiaalne Koster, m. M. Cancell. [E. T. 817 jvfr. Roesf. St. T. 167, 1948, 2068, Bet. 40 og Vib. St. T. 966, 1206 og Bet. 69]. Gr. Da Kongen har fundet det stemmende med Retfær dighed og-til Eiendomsrettens yderligere Betryggelse tienligt, at Personer, der ere fundne at have været i Besiddelse af friaalne Koster, og som, uden at svigagtig Omgang er dem overbevist, have vist Mangel paa tilbørlig Agtsomhed, underfastes et passende Straffeansvar, men der herfor i de hidtil giels dende Anordninger, isærdeleshed udenfor Kiøbenhavn, ikke findes behørig Hiemmel, saa har Kongen ladet de danske Provindstalstænder forelægge et Lovudkast, der gaaer ud paa at afhielpe denne Mangel. Efterat have modtaget fornævnte Standers Betænkninger, har Kongen nu fundet for godt at byde og befale som følger: 1) Naar Nogen er funden i Be fiddelse af stiaalet Gods, uden at saadanne Omstændigheder ere forhaanden, at han enten kan demmes som skyldig i Tyveri, Hæleri eller ulovlig Omgang med Hittegods, men han Pl. om stiaalne Koster m. M. dog maa ansees overbevist at have udvist nogen Mislighed 24 Sept. eller Uforsigtighed ved Kosternes Erhvervelse, bor han ansees enten med Bøder indtil 50 Rbd. Solv eller med Fængsel indtil 4 uger, eller under særdeles skærpende Omstændigheder med Fængsel paa Band og Brød indtil 4 Gange 5 Dage. Ved Anvendelsen af denne Regel vil der blandt andet være at tage Hensyn til Kosternes Bærdi saavel i og for sig som i Forhold til den Paagieldendes Kaar, og til den Priis, han derfor har givet. Det vil derhos være en særdeles skærpende Omstændighed, dersom den Tiltalte forhen er funden skyldig i Tyveri, Hæleri eller nogen anden af de Forbrydelser, som ved Fr. 11 Apr. 1840 ere satte ved Siden deraf. 2) Hvor Straf efter foranførte Bestemmelse finder Sted, kan ingen særskilt Mulkt anvendes for den Overtrædelse, der i det udviste Forhold maatte indeholdes af Fr. 27 Jul. 1742, eller de øvrige Anordninger, hvorved det forbydes at kisbe eller paa anden Maade at tilforhandle sig Noget af visse Personer. Derimod ville bemeldte Anordninger fremdeles være at anvende, hvor den mod samme stridende Handel ikke tillige findes at kunne indbefattes under nærværende Anordnings § 1. 3) De i nærværende Placaf fastsatte Mulfter tilfalde i Kiobenhavn Politikassen og ellers i Kiebstæderne Byens og paa Landet Amtets Fattigkasse. Alle Eager angaaende de Overtrædelser, der blive at straffe efter Placaten, blive saavel i som udenfor Kiøbenhavn at behandle politiretsviis, dog at den Paagieldende, hvis Sagen er bleven paatalt ved den ordinaire Ret, fordi der enten har været fundet Anledning til at tiltale ham for en større Brøde, eller hans Forseelse staaer i Forbindelse med en anden under egentlig criminel Forfølgning hørende Forbrydelse, bliver, forsaavidt han findes skyldig til Straf efter denne Anordning, derfor at dømme under den saaledes mod ham anlagte Sag. Pol. Bekg. ang. Hundetegn. 25 Sept. Gen. Postdir. Pl. at Vognmandstarten f. Oct., 17ov. 28 Sept. og Dec. forbliver uforandret. Fr., indeholdende adskillige nærmere Bestemmelser af, 29 Sept. hvad i Fr. 13 Dec. 1793, ang. Veivæsenet i Danmark, cr foreskrevet om Veiarbeidet og Veiudgifternes Fordeling, med mere. Rentekamm. [E. . 841 og 865 jvfr. Roesk. Fr. ang. Veivæsenet i Dmk. 1 §. 29 Sept. St. T. 221, 2664, 3061, Bet. 92 og Vib. St. T. 1660, 1918 og Bet. 44]. Gr. Overeensstemmende med derom fra begge Forsamlin ger af de danske Provindsialstænder indgivet Andragende har Kongen taget under Overveielse, hvorledes adskillige af de i Fr. 13 Dec. 1793, ang. Beisæsenet i Dmk, indeholdte Bestemmelser om Beiarbeider og Veiudgifternes Fordeling funde være paa passende Maade at forandre, fornemmelig i det Diemed, at alt Naturalarbeide saavel til nyt Anlæg af Hoved-- landeveie og mindre Landeveie, som til Vedligeholdelse af de Hovedlandeveie og mindre Landeveie, der enten allerede nu ere eller efterhaanden blive grundforbedrede, maatte, saavidt muligt, aldeles funne ophøre, og derhos en ligeligere Fordeling af Beiarbeidsbyrden giores mulig. Efter om Sagen at have indhentet yderligere Betænkning fra fornævnte Provindsialstæn der, byder og befaler Kongen som følger: 1) Det skal have sit Forblivende ved de i Fr. em Veivesenet i Danmark af 13 Dec. 1793 indeholdte almindelige Forffrifter angaaende Veie nes Inddeling og Indretning, dog med den Forandring, at lige med de i bemeldte Fr. nævnte Hovedlandeveie blive at ansee: a) den Bei, der i Nærheden af Bissenberg boier af fra Hovedlandeveien mellem Odense og Middelfart og i sydvestlig Retning gaaer til Assens, b) Beien fra Nørresundby til Hiørring og derfra til Frederikshapn og c) Veien fra Holstebroe over Ottesund til Thisted Kiebstad, ligesom og Hovedlandevei bliver at anlægge fra Aarhuus over Silkeborg og Gielteruplund til Ringfiøbing samt mellem Randers og Viborg Kiøbstæder, hvorimod Veien fra Viborg til Hobroe saavelsom Beien fra Ringfiøbing til Lemvig, forsaavidt denne ikke fommer til at udgiøre en Deel af Hovedlandeveien til Holstebroe, gaae ud af Hovedlandeveienes Klasse og blive saaledes herefter at behandle som mindre Landeveie. Og skulle de nye Hovedlandeveie, hvor disse endnu ikke ere blevne anlagte, i Reglen ikke have større Brede end 16 Alen mellem Grøvterne, hvil ken Brede paa de Steder, hvor Jordbundens Beskaffenhed, en ringere Færdsel eller andre særegne Hensyn tillade det, skal funne indskrænkes til 14 eller endog 12 Alen. Hvorvidt Fr. ang. Veivæsenet i Dmk 1-4 §. Beien ber anlægges som sværere eller lettere Chaussee,, eller 29 Sept. endog kun med Leer og Gruus, skal ligeledes beroe paa Omstændighederne og i Særdeleshed paa Beskaffenheden af det paa ethvert Sted eller i sammes Nærhed værende Beimaterial, dog at der tillige bliver at tage tilbørligt Hensyn paa, hvilken Indflydelse Valget af det forffiellige Material efter Rimelig hed vil have paa de fremtidige aarlige Vedligeholdelses-Udgifter. 2) Alt Arbeide til de endnu tilbagestaaende nye Hovedlande veies første Anlæg og derefter paafelgende aarlige Vedligeholdelse saavelsom til aarlig Vedligeholdelse af samtlige nye Ho vedlandeveie, der allerede nu ere fuldførte, uden Hensyn til, om saadant er ſfeet, førend Fr. 13 Dec. 1793 udkom, eller efter den Tid, skal, tilligemed alt Arbeidet til de paa disse Beie værende Broes og Steenfifter, være henlagt under Ingenieurcorpsets umiddelbare Anordning og Bestyrelse; og skal vedkommende Amtmand have Tilsynet, og Rentekammeret, ligesom hidtil, udeve Overopsynet og Overbestyrelsen over saavel disse som alle andre Arbeider paa Landets offentlige Beie. 3) Det i § 2 ommeldte, under Ingenieurcorpset henlagte, Arbeide skal være en, hele Rigets Kiebstæd- og Land - Jurisdictioner vedkommende, fælleds Sag, dog at derfra undtagesdeels Kbhavn, der fremdeles vil have at vedligeholde de samme nu tildeelte Beiftrækninger, deels Bornholms Amt, og blive derhos de nærmere Bestemmelser at iagttage, som indeholdes i efterfølgende 15. 4) Førend det specielle Forslag til en ny Hovedlandeveis-Linie udarbeides, ffal dens paatanfte Retning af Ingenieurcorpset foranstaltes betegnet paa Marken, og om denne Retnings Hensigtsmæssighed faavelsom og om de almindelige Synspuncter, der ligge til Grund for Beiplanen, en Forhandling finde Sted mellem den dirigerende Stabsofficier for Ingenieurcorpsets Beitieneste og vedkommende Amtmand eller Amtmænd, samt for Landdistricterne de øvrige Medlemmer af Amtsraadet eller Umtsraadene og vedkommende Po litie - Embedsmænd og Sognefogder foruden, efter Amtsraadets Balg, 2de af de største Lodseiere i ethvert Sogn, hvorigiennem Beien gaaer, og for Kiøbstæderne Magistraten og Politimesteren, eller Byfogden, og nogle af Borgerskabets Re- XXIII. Deels 2det Hefte. (28) 424 Fr. ang. Veivæsenet i Dmk 4-5 §. 29 Sept. præsentanter efter indbyrdes Overeenskomst. Afholdelsen af denne Forhandling bliver af Amtmanden ved Eirculaire at fundgiøre samtlige fornævnte Personer og derhos at foranftalte offentlig befiendtgiort ved Sogneftevne og paa anden hensigtsmæssig Maade med i det mindste 14 Dages Varsel, da Enhver, der enten som Eier eller som Fæster bruger de Jorder, der træffes af Beilinien, skal have Adgang til at møde, for under Forhandlingen at tilkiendegive deres Formening om Udførelsen af det paatenkte Forslag m. v. Er Tilfældet af en saadan Beskaffenhed, at der kan være Spørgsmaal om den Virkning, som Beianlæget muligen vil have paa de et Bandløb tilstødende, lavt beliggende, Jorder, Bandmøller eller andre Bygninger, bliver Forslaget til Beibanens Forhøielse over det omliggende Terrain, m. v., af Amtmanden tillige at hen lægge til Eftersyn paa et passende Sted, ligeledes i det mindste 14 Dage for Mødetiden, og saafremt der maatte skee Indsigelse mod den foreslaacde Heide af Beianlæget med Hensyn til mulige Oversvømmelser ved pludselig indtrædende Hoivande, bør ogsaa Amtets Landvæsens - Commission være givet Leilighed til at yttre sig over Forslaget. Over Forhandlingerne, der ledes af Amtmanden som Formand, føres en Protocol, som, naar Forretningen er endt, oplæses, hvorefter den underskrives af Amtmanden og Ingenieur Officieren, og bliver, tillige med den almindelige Plan for Beianlæget, af Ingenieurcorpset at indsende til Rentekammeret, giennem hvilket Collegium Sagen foredrages Kongen til endelig Ufgiørelse. 5) Pligtars beidet ved de i foranstaaende § 2 ommeldte Beianlæg, m. v., bør for Eftertiden, saavidt Omstændighederne tillade det, ikke fræves in natura, men betales med Penge. Til den Ende skulle de specielle Forslag, som Ingenieurcorpset lader forfatte angaaende, hvad der i et givet Aar fan være at foretage af faavel nyt sem Bedligeholdelses - Arbeide paa de nye Hovedlandeveie, ledsages med særskilte Overslag over det dertil fornødne Spænd og Gangdags-Arbeide, derunder ogsaa indbe fattet den fornødne Transport af Steen, Gruus, Leer, Sand, Tømmer og andre nødvendige Materialier, hvilket alt, faa noiagtigen som ffee fan, er at beregne efter det Arbeidsqvantum, XX Fr. ang. Veivesenet i Dmk 5-6 S. 425 1841. der i en given Tid kan med Billighed forlanges udført af en 29 Sept. betalt Arbeider, og til den Bekostning, der vilde udfordres for at lade Arbeidet udføre ved leiede Folk. For at derhos behøs rigt Hensyn fan vorde taget til alle de locale Forholde, der funne tiene til at fremme Arbeidet paa den meest hensigtsmæssige og sparsomme Maade, stal, for ethvert Arbeidssted, for Kiøbstædernes Bedkommende Communalbestyrelsen, og for Landdistricternes Bedkommende Amtsraadet, beskikke 2 à 3 af de nærmest boende, med disse Forholde bedst befiendte, Mænd, hvis Pligt det skal være at meddele deres Formening om Arbeidets bedste Fremme til den Ingenieur Officier, der udarbeider den specielle Plan, og med ham at overveie Alt derhen hørende, samt i Særdeleshed hvilke Dele af Arbeidet bedst maatte funne bortaccorderes underhaanden istedetfor at sættes til Licitation, hvilket ellers i Almindelighed bør være Reglen. Det skal ligeledes være disse Mænds Pligt med Officieren at overveie Licitationsvilkaarene, der bør være saaledes indrettede, at derved Arbeidets gode og fuldstændige Udførelse kan siffres og Concurrence af Lysthavende tilveiebringes, samt at de Lysthavende kunne lade sig tilslaae enten hele Entreprisen eller en Felte Dele af samme. 3 Særdeleshed bliver det, saasnart noget sammenhængende Beistykke af en passende Længde er blevet fuldstændigen fuldført enten fra nyt of eller efter foretagen Istandsættelse, at paaagte, at den fremtidige Bedlige holdelse af et saadant Beistykke foranstaltes paa den Maade, at der ved Licitation anskaffes det i ethvert Alar fornødne Beimaterial, som leveres efter Cubifmaal, og at Transporten deraf ligeledes sættes til Licitation, hvorimod Vedligeholdelses- Arbeidet selv bliver at udføre ved fast ansatte Beimænd under Ingenieurcorpsets Opsyn. 6) Det af Ingenieur - Officieren faaledes udarbeidede Forslag bliver derefter af ham at forelægge Amtmanden, Politimesteren og de i næstforegaaende § 5 om meldte, for Arbeidsstedet tilforordnede, Mænd, for om der fra disses Side maatte være noget imod samme at erindre; og haver Amtmanden til den Ende, under Tilkaldelse af Ingenieurs Officieren, at foranstalte et Mode afholdt det snareste muligt, samt derefter at indsende den saaledes passerede Forretning til (28*) 426 Fr. ang. Veivæsenet i Dmt 6-8 §. 29 Sept. Rentekammeret, hvorimod Arbeidsforslaget selv tilligemed en Gienpart af Forretningen afleveres til Officieren for af ham at indsendes til hans nærmeste Forefatte, hvorefter det fra Inge nieurcorpset tilstilles Rentekammeret. 7) Saasnart Beiarbeis det for et Aar er af Kongen blevet approberet, og dets Jværksættelse derefter er beordret, har vedkommende Ingenieur-Officier uden Ophold at requirere den fornødne Licitation afholdt af den paagieldende Auctionsforvalter, der for enhver saadan Forretning er berettiget til at nyde 2 Rbd. 24 ß Sølv i Salarium, foruden Godtgiørelse for Befordringsudgifter efter hvert Steds Vognmandstart, og bør derhos for Placater, Udskrifter v. s. v. sædvanlig sportelmæssig Betaling erlægges. Jøvrigt kunne Licitationerne paa hvilketsomhelst Sted, hvor faadant af Veivesenets Bestyrelse findes meest hensigtsvarende, afholdes af Auctionsforvalteren fammesteds, uden at Auctionsforvalteren i det District, hvor det liciterede Arbeide ffal forrettes, kan være berettiget til nogen Godtgiørelse, dog at Forretningen, naar den holdes i en Kiebstad, bør udføres af den, der har Auctionsret i fornævnte Arbeidsdistrict eller i en Deel af samme, saafremt en saadan Embedsmand er bosat i Kiebstaden. Bed fornævnte Licitationer ffulle tillige de i foregaaende § 5 ommeldte, for Arbeidsstedet tilforordnede, Mand være tilstede, da deres Formening om Licitationens Udfald bliver at tilføre Protocollen, hvoraf en Udskrift udfærdiges til den Ingenieur Officier, der har reqvireret Forretningen. 8) Forsaavidt Licitationsbudene ikke overstige de tilsvarende, Overs slagssummer, eller i alt Fald ikke med mere end 10 pct. af disse Summers Beløb, og der ikke ved den i foregaaende 7 ommeldte Tilførsel til Protocollen er giort nogen Bemærk ning mod Budenes Antagelse, skal Umtmanden i Forening med den paa Stedet fungerende Ingenieur - Officier være bemyndiget til at approbere Budene, hvorom dog stray bør giøres Indberetning til Kentekammeret. Derimod kunne de Licitationsbud, der overstige Overslagssummen med mere end 10 pet., eller mod hvis Antagelse Bemærkning er giort ved ovennævnte Tilførsel til Protocollen, eller om hvis Antagelse Amtmanden og bemeldte Ingenieur Officier ere af forskiellig MeFr. ang. Veivæsenet i Dmk 8-10 §. 1841. ning, ikke approberes uden efter dertil giennem bemeldte Colle- 29 Sept. gium erhvervet specielt Samtykke. Lige Samtykke udfordres, naar noget Arbeide formenes retteligst at burde overdrages Nogen som Entreprise uden foregaaende Licitation. 9) Skulde der ikke kunne erholdes noget antageligt Bud for Arbeidets Overdragelse i Entreprise enten i det hele eller for en Deel, blive vedkommende Hartkornsbrugere pligtige til in natura at udføre det Arbeide, der, i Overeensstemmelse med, hvad i efterfølgende § 10 og § 11 nærmere foreffrives, fan paalægges dem, dog imod at dem derfor godtgieres i Penge det fulde Beløb, som det Arbeide, der saaledes kan affordres dem, er be regnet til i de approberede Overslag. I lige Tilfælde og med lige Adgang til Godtgiorelse i Penge skulle alle arbeidsføre saavel Huusbeboere uden Hartkorn som Inderster, naar de boe i en Afstand af ikke over 1 Miil i lige Linie fra Arbeidsstedet, men iøvrigt uden Hensyn til, om Stedet, hvor de boe, er Hovedgaardstarts- eller Præstegaards, Degneboligs- og Skole Grund, eller ikke, i henhold til Pl. 19 Nov. 1802 (Refol. 12 Nov.), være forpligtede til, forsaavidt saadant forlanges, et forrette een Gangdag om Aaret til de her omhandlede Hovedlandeveis-Arbeider. For saadant Arbeide skulle dog Skolelærere, Lodser, de af Ingenieurcorpset antagne Beiopsynsmænd og faste Beimand saavelsom Aftægtsfolk være fritagne, ligesom ogsaa vedkommende Amtmand, efter derover at have modtaget Sogneforstanderskabets Erklæring, skal være bemyndi get til at fritage de Huusbeboere og Inderster, hvilke det, paa Grund af særegne Omstændigheder, ikke med Billighed kunde paalægges personligen at, møde ved Arbeidet. 10) For det i næstforegaaende § 9 ommeldte, paa Hartkornet hvilende, Arbeide in natura skal efterfølgende Hartkorn være aldeles fritaget: a) al privilegeret Hovedgaardstart, hvad enten samme bestaaer af Ager- og Engs-Hartkorn eller af Skovskyld; b) al uprivilegeret Hovedgaardstart af enten Ager- og Engs- Hartkorn eller Skovskyld, dog kun forsaavidt den henhører under en Hovedgaard, eller, saafremt denne er udparcelleret, under sammes Hovedparcel; c) Hartkornet paa Bondejord, der, førend Fr. 13 Dec. 1793 udfom, lovligen dreves og fremFr. ang. Veivesenet i Dmk 10-11 §. 29 Sept. deles drives under en Hovedgaard, eller, i tilfælde af at denne er udparcelleret, under sammes Hovedparcel, men i begge Tilfælde uden Hensyn til om Hovedgaarden eller dennes Hovedparcel er privilegeret eller uprivilegeret; d) det Lehnsbesiddere og enkelte Andre forundte Friheds-Hartkorn af Bøndergods, dog, hvad de her omhandlede nye Hovedlandeveie angaaer, fun forsaavidt Arbeide in natura maatte udkræves til disses første Anlæg; e) alt Hartkorn paa Præstegaardsjorder og Degnejorder saavelsom paa Skolelodder; f) alt Hartkorn paa Geistlighedens Anner- og Mensal-Gods, dog, hvad de her omhandlede nye Hovedlande veie angaaer, fun forsaavidt Arbeide in natura maatte ud- Fræves til disses første Anlæg; g) Sognefogdernes Hartkorn; b) alt Hartkorn, som hviler paa Fredskove, hvad enten dette er Ager og Engs-Hartkorn eller Skovffyld; i) al Melleskyld, dog kun forsaavidt angaaer Spænddagsarbeidet; k) alt Fi sferie samt Broe-Hartkorn. Derimod skal Forpligtelsen til at forrette Beiarbeide in natura paahvile alt andet Ager- og Engs Hartkorn og al anden. Skovskyld, samt, hvad Gangdagsarbei det angaaer, al Melleskyld, forsaavidt bemeldte Hartkorn samt Skov- og Mølleffyld ikke er Arbeidsstedet længere fraliggende end 13 Miil i lige Linie, uden Hensyn til, om det hører til Amtet, hvorigiennem Veien løber eller ikke, og skal det i Henseende til Beregningen af forbemeldte Afstand have sit Forblivende ved, hvad derom er foreskrevet i Pl. 17 Mart. 1797. Kiøbstædhartkornet, hvad enten dette er privilegeret eller upris vilegeret, afgiver iøvrigt alene den. Maalestof, hvorefter enhver Kiøbstads Andeel i Naturalarbeidet i Almindelighed bestemmes, hvorimod Arbeidet selv, uden specielt at kunne affordres de enfelte Hartkornsbrugere, bliver at besørge af Kiebstaden som Commune, imod at Communen igien berettiges til den ved næstforegaaende § 9 bestemte Godtgiørelse for Arbeidet. 11) I Henseende til forbemeldte Naturalarbeide bliver iøvrigt Følgende at iagttage: a) I Reglen skal der i et Aar ikke paalægges noget større Arbeidsqvantum, end det, der, i Overeens stemmelse med foranstaaende § 5, med Billighed fan forlanges udført ved Spænddag eller 1 Gangdag for hver Tønde Ager og Engs-Hartkorn og ved Halvdelen deraf for hver Fr. ang. Veivæsenet i Dmk 11 S. Tende Skovskyld, samt ved Halvdelen af Gangdagsarbeidet 29 Sept. for hver Tonde Melleffyld; og saafremt iøvrigt i noget Tilfælde en større Arbeidskraft giøres nødvendig, skal der dog ingensinde i et Aar funne paalægges et større Arbeidsqvantum end indtil det Tredobbelte af foranførte Beløb, hvilket Marimum under ingen Omstændigheder maa overskrides; b) ved Bestemmelsen af det Arbeide in natura, der for noget ar paalægges en Hartkornsbruger, skal der alene tages Hensyn til det Hartkorn, som Enhver, efter forevist lovlig Adkomst, virkelig eier eller har i Besiddelse og Brug paa den tid, Hartkornslisterne affattes; og ber desaarfag i Tilfælde af, at en Eiendoms Deling vel foreløbigen maatte være foregaaet, men uden at være til den Tid fuldstændigen berigtiget i Overeens stemmelse med, hvad Anordningerne derom foreskrive, Naturalarbeidet paahvile Eiendommen, som om ingen saadan De ling var foregaaet, da det maa være Bedkommendes egen Sag mellem fig indbyrdes at træffe Overeenskomst om Arbeidets Udførelse; c) Spænddagsarbeide skal ikke afkræves nogen til Naturalarbeide iøvrigt forpligtet Hartkornsbruger, som ikke er i Besiddelse af i det mindste 1 Tonde Ager- og Engs- Hartkorn; d) de Hartkornsbrugere, som have under 1 Tønde Hartkorn, affræves alene Gangdagsarbeide i Forhold til deres Hartkorn og det Spænddagsarbeide, der i vedkommende Aar paalægges de større Hartkornsbrugere, dog saaledes, at der forrettes: 1) naar Spænddagsarbeidet ansættes til ikke over Spænddag pr. Tonde Hartkorn: af 6 Sfiepper Hartkorn eller derover 2 Gangdage, af mindre end 6 Skiepper Hartkorn 1 Gangdag; 2) naar Spænddagsarbeidet ansættes til over, men ikke over 1 Spanddag pr. Tende Hartkorn: af 6 Skiepper Hartkorn eller derover 3 Gangdage, af 3 Sfiep per Hartkorn indtil ikke fulde 6 Sfiepper 2 Gangdage, af mindre end 3 Sfiepper Hartkorn 1 Gangdag; 3) naar Spanddagsarbeidet ansættes til over 1 indtil 1 Spænddag pr. Tønde Hartkorn: af 6 Sfiepper Hartkorn eller derover 4 Gangdage, af 4 Skiepper Hartkorn indtil ikke fulde 6 Skiepper 3 Gangdage, af 2 Sfiepper Hartkorn indtil ikke fulde 4 Skiepper 2 Gangdage, af mindre end 2 Skiepper Hartkorn 1 Gangdag. 430 Fr. ang. Veivesenet i Dmk 11-14§. 29 Sept. Jøvrigt bor, naar Arbeidet skeer in natura, vedkommende Sognefogder møde tilligemed de arbeidende Hartkornsbrugere og være tilstede under Arbeidets Udførelse, samt derved paasee Alt, hvad der hører til god Orden. 12) Da det er af Bigtighed, at Arbeiderne i ethvert Aar fremskyndes det meste mu ligt, bør samtlige i foranstaaende §§ 5-9 berørte, foreløbige Omhandlinger være tilendebragte saa betimeligen, at Licitationer over Beiarbeidet altid foretages i det sildigste i November Maaned før det Aar, hvori Arbeidet skal udføres, dog at denne Bestemmelse ikke indtræder som gieldende Regel førend med Hensyn til de Beiarbeider, der skulle udføres i Aaret 1843 og de derefter følgende Aar. Jøvrigt bliver tillige at drage Omsorg for, at ethvert Aars Beiarbeide kan tage sin Begyndelse i Midten af April Maaned, naar det skal udføres efter Licitation eller Accord underhaanden, og i Midten af Mai Maaned, eller i Egne, hvor Foraars-Markarbeiderne ikke til den Tid sædvanligen ere tilendebragte, fildigst i Begyndelsen af Juni Maaned, naar Arbeidet skal udføres in natura. 13) Naar Arbeidsforslagene for et Aar ere approberede, har Rentekammeret, i tilfælde af at Arbeidet enten i det Hele eller for en Deel udføres ved Entreprise, at træffe fornøden Foranstaltning til, at vedkommende Entrepreneur efterhaanden, som Arbeidet skrider frem, kan, efter Amtmandens Requisition, grundet paa nærmere Opgivende af den paa ethvert Arbeidssted Opsigt havende Ingenieur-Officier, erholde fra nærmeste Amtstue en passende Deel af den ham tilkommende Betaling, hvis endelige Rest paa samme Maade foranlediges udbetalt, saasnart det hele Arbeide forsvarligen er blevet udført, Alt paa vedkommende Officiers eget Ansvar. Forsaavidt Arbeidet forrettes in natura af de dertil pligtige Hartkornsbrugere, foranlediger Rentekammeret, at Summen, saasnart et Sogns Andeel i Arbeidet forsvarligen er tilendebragt, og Beviis derom fremsendes fra vedkommende Ingenieur- Officier, bliver anvist til Udbetaling paa den nærmeste Amtstue. 14) Istedetfor fri Befordring in natura ffal vedkommende Ingenieur Officier faavelsom de Opsigt førende Veibetiente tillægges en passende Pengegodtgiorelse, der nær mere af Rentekammeret bliver at regulere efter, hvad Fornes Fr. ang. Veivesenet i Dmk 14-15 §. denheden i de forskiellige tilfælde kan kræve, men under alle 29 Sept. Omstændigheder paa en saadan Maade, at al Naturalbefordring i Veivesenets Anliggender bortfalder for de ommeldte Embedsmænd og Betiente, ikke alene forsaavidt Talen er om Befor dring i det eller de Districter selv, hvor der i noget Aar arbeides, men ogsaa i Tilfælde af at nogen Ingenieur-Officier eller Beibetient beordres til ellers i Veivesenets Anliggender at foretage Reiser. Ligeledes skal al Befordring in natura med de Veivæsenet tilhørende Arbeidsredskaber herefter bortfalde, og disses Transport, forsaavidt fornedent gigres, besørges ved leict Befordring, i hvilken Henseende vedkommende Ingenieur-Officier noie har at paasee, at saadant skeer paa den hensigts smæssigste og mindst bekostelige Maade. 3 Kiøbstæderne ffal det staae Bedkommende frit for til foranstaaende Reiser og Transporter at leie Befordring udenfor Vognmandslaugene, og, skal det paa Landet, naar en for Beitienesten nødvendig Befordring ikke maatte funne erholdes uden i alt Fald for en overdreven Betaling, være Pligt for Sognefogden, efter Officierens eller Beibetientens Requisition til ham, at forskaffe den fornødne Befordring afgiven af Sognet imod Betaling for enhver Bogn som for Befordring med en stemplet Postvogn. Disse tilsagte Befordringer afgives af den eller dem, som staac nærmest for Tour til at forrette Frireiser, dog uden at funne i Omgangen afskrives som saadanne, og ydes derhos Befordringen i en saadan Afstand, som efter de for ethvert Amt gieldende Bestemmelser er sædvanligt, ligesom den Vægt, enhver Bogn med 2 Hefte bør modtage, bestemmes til 800 Pund. 15) Samtlige Udgifter til de forommeldte Hovedlandeveis -Arbeider blive, i henhold til foregaaende 3, at udrede af den almindelige Beifasse, som er fælleds for samtlige vedkommende Amter, dog saaledes, at ethvert Amts Kiøbstæder og Landdistricter i Forening og forlods bør udrede Trediedelen af Udgifterne for de Arbeider, der saavel til nyt Anlæg som til Vedligeholdelse af allerede fuldførte Weißtrækninger i et Hvert Aar foretages paa de giennem Amtet løbende nye Hovedlandeveie udenfor selve Kiøbstæderne, med den nærmere Bestemmelse, at de i ethvert Amt faldende Bom-Indtægter Fr. ang. Veivæsenet i Dmk 15 §. 29 Sept. fortrinligen ffulle anvendes til Dafning af fornævnte, i samme Uar i Amtet udførte, Hovedlandeveis-Arbeider udenfor Kisb stæderne, saa at Bomindtægternes fulde Beløb fores til Afgang fra Bærdien af bemeldte Arbeider, førend deraf beregnes. den Trediedeel, som Umtet haver forlods at udrede. Med Hensyn til de Kiøbstædgader, der udgiøre en Deel af Hovedlandeveis - Linien, bliver at forholde paa følgende Maade: enhver Kiøbstad skal selv udrede, hvad en ny Brolægning af bemeldte Gader kan koste, hvorved imidlertid alene bliver at tage Hensyn til, hvad en Brolægning med tildannede, dog ikke eqvarrerede, Steen vilde kofte, og ikke til Bekostningen for en Brolægning med eqvarrerede Steen, faafremt en saadan maatte eragtes fornøden for Veivesenets Skyld, og bliver derhos den Veivesenet vedkommende Andeel i Brolægnings= Udgifterne at beregne iffun for selve Gadens Brede, Rende stenene paa begge Sider derunder indbefattede, og hvis Gaden. maatte have en usædvanlig stor Brede, eller hvis den løber over et Torv eller en anden aaben Plads, da indtil en Brede af 12 Alen, ligesom derhos alle Steenkister mod Sidegaderne og alle Overfiørselskifter til de langs med Gaden liggende Eiendomme skulle være Veivesenet uvedkommende. Forsaavidt det af Beibestyrelsen findes fornødent, at Gaden eller nogen Deel af samme enten ved at udvides, eller paa anden Maade, gives et forandret Profil, bør Kjøbstaden være fritagen for Andeel i Udredelsen af, hvad Jordarbeidet dertil kan koste, men derimod haver den at afholde en Trediedeel af Udgiften til Dækning af den Erstatning, der kan tilkomme de Gaden tilstødende Grundes eller Bygningers Eiere i Anledning af bes meldte Profil-Forandring, hvilken Erstatning iøvrigt, i Man gel af mindelig Overenskomst, bliver at bestemme ved Taxation paa lovlig Maade. Af de Udgifter, der siden medgaae til Brolægningens forsvarlige Bedligeholdelse, udreder Kiebsta den den halve Deel. Til Opførelse og fremtidig Vedligehol delse af de paa bemeldte Gader nødvendige Broer og Steenkifter bør endvidere enhver Kiøbstad selv udrede Halvdelen af de medgaaende Udgifter. De 'Udgifter, fom ifølge foranstaaende Bestemmelser ikke skulle udredes af vedkommende Kiøbstad selv, Fr. ang. Veivæsenet i Dmk 15-17 §. blive at afholde af fornævnte almindelige Beifasse. 16) Den 29 Sept i næstforegaaende § 15 ommeldte almindelige Beifasse har, foruden de Bekostninger, der medgaae til det egentlige Vei- Broe og Steenkiste - Arbeide, at overtage Udredelsen ogsaa af de mere almindelige udgifter til Hovedlandeveiene, altsaa ikke alene hvad dertil, i Overeensstemmelse med Fr. 13 Dec. 1793,- fan være at henregne, saasom Godtgiørelse for afstaact Jord til Landeveienes Anlæg eller for andet, ved Beiarbeidets Udførelse tilføiet, Tab, Udgifter til Nivellering, Korttegning, Opsyn o. s. v., Betaling for de særegne Arbeidsredskaber, som Beivæsenet fremdeles vil kunne have at anskaffe og vedligeholde, med mere, men ogsaa den i foranstaaende § 14 anordnede Godtgiørelse istedet for fri Befordring, og ligeledes hvad der hidtil har af den Kgl. Beikasse været aarligen reglementeret for Ingenieurcorpset, hvilken Beifasse, som en Folge af, at der med Vedligeholdelsen og Istandsættelsen af de 2 første Miil af Hovedlandeveien fra Kiøbenhavn til Helsingøer og til Roesfilde bliver at forholde paa samme Maade, som med Vedligeholdelsen og Istandsættelsen af de øvrige fuldførte Hoved landeveic, for Eftertiden skal aldeles være ophævet som særskilt Kasse. 17) Til Dafning af de den almindelige Beikasse paahvilende Udgifter tillægges famme følgende Indtægter: a) samtlige Indtægter af de Bomme, som nu ere eller herefter maatte vorde oprettede paa de fuldførte nye Hovedlandeveie, eller, hvor Chausseepenge ere traadte eller træde istedetfor Bomindtægter, da bemeldte Chausseepenge, ligesom ogsaa Broepenge, hvor disse ere eller blive bestemte; b) Rente-Indtægten af nogle Summer, indestaaende i enkelte Bomhuse, m. v.; c) et Bidrag af alt saavel privilegeret som uprivilegeret deels Uger og Engs-Hartkorn, deels Skov- og Molleskyld, hvilket Bidrag ikke i noget Ular maa overstige 32 ß Selv pr. Tønde Uger og Engs-Hartkorn og 16 ß Sølv pr. Tonde Skov- og Mollesfyld; fra fornævnte Bidrags Udredelse undtages dog Kiøbenhavns og Bornholms Lands Hartkorn saavelsom Sog nefogdernes Hartkorn; d) den Trediedeel, som ethvert Amts Kiebstæder og Landdistricter, efter hvad i foregaaende § 15 er bestemt, have i Forening og forlods at udrede af de Udgifter, Fr. ang. Veivæsenet i Dinf 17-18 S. 29 Sept. der, efter det ligeledes i samme § bestemte Afdrag, i ethvert Aar ere medgaaede til Hovedlandeveis-Arbeider i samme Amt, til hvilken Ende det, saasnart Beiarbeidet i et Amt er i no get Aar tilendebragt, ffal neiagtigen opgiores, hvad de der med forbundne udgifter have beløbet sig til, dog uden at dertil henregnes de af den almindelige Beifasse reglementerede Lønninger eller andre Udgifter af et saadant Slags, at de maac betragtes som vedkommende Veivesenet i Almindelighed og ikke det enkelte Amt i Særdeleshed. Saafremt imidlertid den paa Hartkornet, som Følge heraf, faldende Andeel i Udgiften maatte i noget Aar udgiøre saa meget, at en Repartition af Beløbet, naar dertil lægges, hvad ellers vil være at udrede efter den under næstforegaaende Litr. c ommeldte almindelige Udskrivning, vilde overstige i det Hele 1 Nbdir. Selv af hver Tonde Ager- og Engs-Hartkorn og 48 s. af hver Tonde Skov- og Molleskyld, da skal Amtet dog ikke være forpligtet til i noget Aar at svare høiere Bidrag end det nylig nævnte, hvorimod den øvrige Deel bliver at foreskyde af den almindelige Veikasse, der saaledes berettiges til aarligen at oppebære det ommeldte Bidrag, indtil hele Forskudet, dog uden Renters Svarelse, er afdraget; e) den Andeel, som desuden enhver Kiebstad, ligeledes i Overeensstemmelse med foranstaaende 15, særskilt har at udrede af Udgifterne for de giennem samme løbende Gader, der udgiøre en Deel af Hovedlandeveis -Linien. Dog skal det være overladt til Kentekammeret, cfter Brevverling med det danske Cancellie, nærmere at bestemme, hvorvidt det hele Beløb bør opkræves paa eengang eller fordeles til Udredelse i flere paa hinanden folgende Aar, i hvilket sidste Tilfælde den almindelige Beikasse har at udrede de fornødne Forskud, imod at samme efterhaanden tilbagebetales med et passende aarligt Afdrag uden Renter. 18) Det aarlige Bidrag, som ifølge næstforegaaende § 17 Litr. d ethvert Amt særskilt, og udenfor hvad i samme Pas ragraphs Litr. c er bestemt, har at udrede, fordeles mellem Amtets Kiøbstæder og Landdistrict i neiagtigt Forhold til Hartkornet, og afholdes da den Deel deraf, som falder paa Landdistrictet, af Amtsrepartitionsfonden. Af samme Fond afhol= 184f Fr. ang. Veivesenet i Dit 18-20 §. 435 des ligeledes det Bidrag, som ethvert Amts Landdistrict har at 29 Sept udrede ifølge næst foregaaende § 17 Litr. c. Hvad angaaer den paa enhver Kiebstad faldende Andeel i det i nærværende Paragraphs Begyndelse ommeldte Bidrag, da bliver samme saavelsom hvad Kiøbstæderne har at udrede i Overeensstemmelse med fornævnte § 17 Litr. c og e, forffudsviis at udbetale af de respective Kemnerkasser, imod at Forskudene godtgiøres disse efter speciel Fordeling paa Kiøbstædernes Indvaanere efter de for enhver Kiøbstad gieldende Regler for Udredelsen af lig nende, Kiøbstaden, som Commune, vedkommende, Udgifter. 19) Da de i foranstaaende § 17 indeholdte Bestemmelser lede til et Maximum af, hvad i noget Uar maa anvendes til Ans læg af nye Hovedlandeveie foruden til de allerede fuldførte Hovedlandeveies fremtidige Vedligeholdelse, har Ingenieurcorpset derefter at indrette fine aarlige Arbeidsforslag, hvorved saaledes bliver at iagttage, at disse indskrænkes til de Arbeider, der kunne udføres i Løbet af et Uar, uden at derved overskrides den Sum, der haves til Raadighed efter Fradrag af de Beivæsenet i Almindelighed vedkommende Udgifter, som skulle afholdes af den almindelige Veikasse, ligesom ogsaa de til alt fornødent Bedligeholdelses-Arbeide medgaaende Udgifter forlods bør bringes i Beregning, forinden nogen Deel anvendes til nye Anlæg. 20) Som en Følge af de i det Foregaaende indeholdte Bestemmelser om Vedligeholdelses- Arbeidet paa de fuldførte nye Hovedlandeveie, skulle de Inddelinger, hvorefter vedkommende Hartkornsbrugere i et Amt hidtil, enten førend Fr. 13 Dec. 1793 udkom, eller i Overeensstemmelse med hvad i bemeldte Fr. § 43 er foreskrevet, have erholdt hver sin Andeel af en fuldført Hovedlandeveis- Stræf ning anvist til fremtidig Vedligeholdelse in natura, for Eftertiden være ophævede. Ligeledes ffal pl. 6 Jun. 1805 for Eftertiden være ophævet, og vil i Henseende til Vedligeholdelsen af de giennem en Kiøbstad løbende Gader, der udgiøre en Deel af Hovedlandeveislinien, faaledes blive, ogsaa hvad de Kiøbstæder angaaer, hvis her omhandlede Gader ere efter de hidtil gieldende Bestemmelser blevne fra nyt af brolagte for den almindelige Beifasses Regning, at forholde i Overeensstem= 436 Fr. ang. Veivesenet i Dmk 20-23 S. 29 Sept. melse med hvad i foranstaaende § 15 er foreskrevet. Jøvrigt er det en Selvfølge, at Ingenieurcorpset for Eftertiden bor have det fornødne Tilsyn med de ommeldte Gaders forsvarlige Vedligeholdelse. 21) Forsaavidt det ikke er endeligen bestemt, hvilke Beie i ethvert Amt ere at betragte som mindre Landeveie, eller forsaavidt nogen Forandring maatte ønskes i tidli gere derom tagne Bestemmelser, skal dette ved specielle Regulativer giennem Rentekammeret afgiores, og haver til den Ende Amtsraadet, i fornødent Fald efter Overveielse med vedkommende Kiøbstad - Communalbestyrelse, at indgive nærmere Forslag desangaaende til bemeldte Collegium, der, saasnart de mindre Landeveies Gang i et Amt paa den Maade er bleven bestemt, foranstalter det Fornødne herom fundgiort for Amtets Beboere. 22) Alt Arbeide deels til disse mindre Landeveies Grundforbedring eller første Anlæg, deels til de grundforbedrede Beiftrækningers aarlige Vedligeholdelse og fornødne Istandsæt telse, derunder tillige indbefattet alt Arbeide til de paa bemeldte Beie nødvendige Broer og Steenfifter, ffal befoftes af ethvert enfelt vedkommende Amt saaledes, at Kiøbstæderne deeltage i Byrden i Forhold til deres Hartkorn, og kan derhos ingen Kiøbstædgade betragtes som udgierende en Deel af de her om handlede mindre Landeveie. Fra foranførte Bestemmelse om Kiøbstædernes Deeltagelse i Byrden efter Hartkornet undtages dog Staden Kiøbenhavn, der efter det Foranførte fremdeles vil have at vedligeholde de Beistrækninger, der nu ere samme til deelte, ligesom det tillige indtil videre skal have fit Forblivende ved den særegne Communal-Forbindelse, der ogsaa i Henseende til Beivæsenet for Tiden finder Sted mellem Kiøbstæderne og Landdistricterne paa Bornholm. 23) Ligesom i det Foregaaende er bestemt angaaende Arbeidet paa de nye Hovedlandeveic, skal ligeledes ikke alene de mindre Landeveies første Anlæg eller Grundforbedring, forsaavidt denne endnu ikke er tilendebragt i noget Amt, men ogsaa de nu grundforbedrede mindre Landes veies fremtidige aarlige Vedligeholdelse og fornødne Istandsæte telse, Alt uden Hensyn til, om Amtet henhører til dem, der specielt ere nævnte i Pl. 4 Apr. 1800 eller ikke, saavidt muligt søges udført ved Entreprise efter offentlig Licitation, o9 Fr. ang. Veivæsenet i Dmk 23-25 §. iffun, naar Omstændighederne maatte giøre det fornødent, ved 29 Sept. Arbeide in natura af de dertil indenfor Amtets Grændser pligtige Hartkornsbrugere samt Huusbeboere uden Hartkorn og Inderster, i hvilken Henseende der, hvad angaaer saavel Bestemmelsen af det arbeidspligtige Hartkorn som Maximum af Naturalarbeidet og sammes Fordeling, bliver at forholde i Overcensstemmelse med hvad i denne Fr. §§ 9, 10 og 11 er foreskrevet for Arbeidet til de nye Hovedlandeveic. Dog skal, hvad de her omhandlede mindre Landeveie angaaer, forbemeldte Fritagelse for Beiarbeide in natura ikke tilkomme de under Litr. d og fi foranstaaende § 10 ommeldte Klasser af Hartkorn undtagen med Hensyn til fornævnte Beies første Anlæg eller Grundforbedring. De Hartkornsbrugere og øvrige Beboere, hvilke saaledes affræves Arbeide in natura, skulle derhos, i Lighed med, hvad i foregaaende § 9 er bestemt, have fuld Betaling for dette deres Arbeide efter de affattede Overflag. 24) Som en Følge af de i næstforegaaende § 23 indeholdte Bestemmelser skal nysnævnte Pl. 4 Apr. 1800 for Eftertiden aldeles være ophævet. 25) De Udgifter, der medgaae til de mindre Landeveies første Anlæg eller Grundforbedring og derefter paafølgende aarlige Bedligeholdelse med videre, udredes for de respective Kiøbstæders Bedkommende paa samme Maade, som i foregaaende § 18 er bestemt angaaende de sammesteds omhandlede Udgifter, men, forsaavidt Landdistricterne betræffer, af ethvert enkelt Amts Repartitionsfond, i hvilken Fond Kiøbstæ dernes forommeldte Bidrag bliver at indbetale. Paa Bornholm udredes fornævnte Udgifter af den for dette Amts Kiøbstæder og Landdistrict fælleds Repartitionsfond. Jovrigt bør til de mindre Landeveies saavel Grundforbedring som fremtidige Bedlige holdelse i grundforbedret Tilstand, ikke i noget Aar anvendes en større Sum, end at Udgiften dertil, med Tillæg af, hvad Amtets Hartkorn i samme Aar vil faae at udrede i Overeensstemmelse med denne Fr. § 17 Litr. c og d, fan vorde dækfet ved et Bidrag af i det Hoieste 1 Rbd. 32 s. Solv pr. Tonde Ager- og Engs-Hartkorn og 64 ß. Sølv pr. Tonde Skov- og Møllefkyld, og derhos med den nærmere Bestemmelse, at Udgiften til de mindre Landeveies Grundforbedring Fr. ang. Veivæsenet i Dmk 25-27 §. 29 Sept, ikke i noget Tilfælde maa overstige 72 ß. Selv pr. Tonde Uger og Engs-Hartkorn og 36 ß. Selv pr. Tonde Skov- og Mollesfyld. Dog vil Kongen, i Tilfælde af at det forommeldte Maximum maatte i noget Amt findes ikke at være tilftræffeligt for Diemedet, have Rentekammeret bemyndiget til at samtykke i Anvendelsen af en saadan større Sum, som vedkommende Amtsraad maatte efter Omstændighederne finde Unledning til at foreslaac. 26) Forslaget til de forommeldte aarlige Arbeider paa de mindre Landeveie samt til Licitationsvilkaarene, saavelsom, i Tilfælde af at der skrides til Naturalarbeide, da til Betalingen for samme, haver for Kiøbstædernes Vedkommende Magistraten og Politimesteren, eller Byfogden, efter foregaaende Overveielse med Borgerskabets Repræsentanter, betimelig at indgive til Amtmanden, og for Landdistricternes Vedkommende Politimesteren, efter foregaaende Overveielse med 2 eller 3 af de største Lodseiere i enhver Jurisdiction, som af Amtsraadet dertil beffiffes, ligeledes betimelig at indgive til Amtsraadet, og skal i førstnævnte Tilfælde Amtmanden og i sidstnævnte Tilfælde Amtsraadet være bemyndiget til, faafremt der ikke findes noget væsentligt mod Forslaget at erindre, at approbere samme; men i andet Fald, saavelsom i alle de Tilfælde, i hvilke en forandret Beilinie fore. flaaes, og hvorom da foregaaende Omhandling maa have fundet Sted i Lighed med, hvad i foranstaaende § 4 er foreskre vet, bliver Sagen at indsende til Afgiorelse af Rentekammeret. Naar Arbeidet for et Uar er blevet bestemt, lader for Kiøbstæ dernes Vedkommende Amtmanden og for Landdistricternes Bedkommende Amtsraadet, i alt Fald ved nogle dertil af samme valgte Mænd, det Fornødne paasee til dets forsvarlige udførelse. De medgaaende Udgifter anvises af Amtmanden til Udbetaling af Amtsrepartitionsfonden, imod at der ved Regnskabet for samme fremlægges behørig Legitimation for de saaledes anvifte Summer. 27) Foruden de i det Foregaaende om handlede Beiarbeider skal det, ligesom hidtil, paaligge ethvert Umts saavel Kiøbstæder som Landdistricter at bekofte den fornødne Istandsættelse og aarlige Wedligeholdelse af de giennem Umtet løbende gamle, endnu ikke grundforbedrede Hovedlandeveie Fr. om Veivæsenet i Dmk 27 S. ( 1841. (og mindre Landeveie, indtil der efterhaanden kan ffrides til 29 Sept. deres Grundforbedring i Overeensstemmelse med, hvad i (det Foregaaende derom er foreffrevet. Af disse Veie med tilhø rende Broer og Steenfifter har enhver af Amtets Kiøbstæder, fom Commune, at besørge de over sammes Grund løbende Strækninger forsvarligen istandsatte og vedligeholdte. Hvad Landdistricternes Andeel betræffer, foreskrives Folgende: 1) de Udgifter, der medgaae til de fornødne Broers og Steenfisters Bedligeholdelse og Istandsættelse, afholdes af Amtsrepartitionsfonden; 2) i Henseende til det øvrige forefaldende Vedligeholdelses = Arbeide kan der i Almindelighed forholdes paa samme Maade som hidtil, saa at vedkommende Hartkornsbrugere i Amtet have ved Arbeide in natura at vedligeholde de dem for Tiden tildeelte Beistyffer; og kunne saaledes de nu stedfins dende Bei-Inddelinger indtil videre vedblive, med mindre Amtmanden, efter derom at have indhentet Sogneforstanderskabets Erklæring, maatte finde en Omdeling for et eller andet Sogn nødvendig, i hvilket Tilfælde der, foruden at iffun de i foranftaaende § 10 Litr. a til e famt Litr. e og Litr. g til k nævnte Klasser af Hartkorn ville være at fritage for saadant Naturalarbeide, bliver alene at tage Hensyn til det Hartkorn, som Enhver, efter forevist lovlig Adkomst, virkelig har i Besiddelse og Brug paa den Tid, Inddelingen foregaaer. Naar iovrigt nogen Gaard, der enten ved tidligere Inddeling har erholdt, eller ved ny Inddeling erholder sin bestemte Beipart tildeelt, herefter udstykkes eller nedlægges, bliver, i Stedet for hvad for saadanne Tilfælde er foreskrevet i Pl. 1 Aug. 1815 (Refol. 26 Jul.), Felgende at iagttage: a) Enhver Parcel, der ansættes for 1 Tonde Hartkorn eller derover, skal forrette eller lade forrette den paa Parcellen i Forhold til dens Hartkorn faldende Andeel i hele Gaardens Beiarbeide saavel af Spænddagssom af Gangdags-Arbeide. b) For de Parceller, som ere mindre end 1 Tonde Hartkorn, besorges Parcellifternes Andeel af den forrige Gaards Veiarbeide udført ved dertil af Sognefogden leiede Folk, forsaavidt ikke Bedkommende selv kunne hver for sig overtage eller indbyrdes forenes om Arbeidets Udførelse. Betalin gen fordeles til Indfordring hos Parcellifterne, og fan, hvis den ikke XXIII Deels 2det Hefte. (29) 440 Fr. om Veivæsenet i Dmk 27-28 §. 29 Sept. i Mindelighed erlægges, af Amtmanden autoriseres til Udpantning. 3) Sfulde imidlertid den i et Aar fornødne Istandsættelse af et eller andet Beistykke være af saa betydeligt et Omfang, at de dertil fornødne Arbeider erfiendes at overstige, hvad der med Billighed kan fordres som sædvanligt Bedligeholdelses- Urbeide af det Sogn, i hvis Beipart det omhandlede Beistykke falder, da bliver om saadan Istandsættelse at indgive specielt Forslag til Amtsraadet paa lige Maade, som i næstforegaaende § 26 er bestemt angaaende de sammesteds omhandlede Briarbeider, og skulle derhos, forsaavidt nedigt gieres, Brugerne af det ikke udenfor 13 Mill i lige Linie fra Arbeidsstedet, men indenfor Amtets Grændse beliggende Hartkorn med Undtagelse af det, som er nævnet i foranstaaende § 10 Litr. a til ć famt Litr. e og Litr. g til k, være forpligtede til in natura at udføre Arbeidet, lig som ogsaa en Gangdag kan affordres de arbeidsføre saavel Huusbeboere uden Hartkorn som Inderster i Lighed med hvad foran i 9 og § 23 om dem er bestemt. Forresten skulle vedkommende Hartkornsbrugere og øvrige Beboere, hvilke Naturalarbeidet saaledes paalægges, have Adgang til en efter Størrelsen af dette Arbeide billig Godtgiørelse af Amtsrepartitionsfonden, dog hvad dem angaaer, i hvis Veipart det her omhandlede Beistykke falder, med Fradrag af hvad det ellers sædvanlige Vedligeholdelses = Arbeide kunde have væ ret ansat til. 28) I Lighed med, hvad i foregaaende § 21 er bestemt med Hensyn til de mindre Landeveie, bør det ved specielle Regulativer for hvert Amt ligeledes afgiores, hvilke af Amtets øvrige Beie blive at henregne til Biveienes Klasse og, som saadanne, at undergive Beitilsyn fra det Offentliges Side. Til den Ende ffal for Kiøbstædernes Veckommende Magistraten og Politimesteren, eller Byfogden, og Borgerffabets Repræsentanter, samt for Landdistricternes Vedkommende Politi-Embedsmændene og Sogneforstanderskaberne indkomme med Forslag respective til Amtmanden eller Amtsraadet, der haver at bedømme og efter Omstændighederne at bifalde eller forandre diese Forslag, hvorefter Regulativer udfærdiges til fornøden Kundgiørelse for alle Bedkommende, bvergang dog fun for ret Siderum af ikke over 3 Aar, da det efter faadan Tids Forløb op the Fr. om Veivæsenet i Dmk 28-29 §. $441 nærmere skal tages under Overveielse, om der maatte findes 29 Sept. Anledning til at foretage nogen Forandring i samme. Det paaligger iøvrigt enhver Kiøbstad, som Commune, at holde samtlige, over dens Grund lebende, det Offentliges Beitilsyn undergivne, Biveie med tilhørende Broer og Steenkister i forsvarlig Stand. I Landdistricterne paahviler denne Forpligtelse de vedkommende Sogne, giennem hvilke Weiene lobe, dog saaledes, at faafremt de Veie af foranførte Slags, der danne Communicationen mellem flere til hinanden grændsende Sogne i et Herred, maatte behøve en saadan Grundforbedring eller større Istandsættelse, hvis Byrde vilde være altfor trykkende for et enkelt Sogn, skulle de nærmeste Sogne i Herredet komme et saadant Sogn til fornoden Hielp, ligesom det ogsaa ved det i foregaaende § 21 ommeldte Forslag til Bestemmelse af de mindre Landeveie i et Amt bliver at tage under nærmere Overveielse, om ikke de paa forbemeldte Bivcie værende større Broer eller Steenfifter funne være at vedligeholde og istandsætte for Amtsrepartitionsfondens Regning, uagtet disse Veie ellers ikke henhøre til de mindre Landeveies Klasse. J Henseende deels til den sædvanlige aarlige Bedligeholdelse af Biveiene, deels til saadanne større Istandsættelser, som de nylig nævnte, bliver iøvrigt at forholde paa lige Maade, som i næstforegaaende § 27 under No. 2 og No. 3 er foreskrevet angaaende de sammesteds omhandlede Beireparationer, dog med den Forskiel, at Forplig telsen til ved de forefaldende større Istandsættelser at yde Hielp, enten med Urbeide in natura eller med Penge eller med begge Dele tillige, ikke maa udstrækkes udenfor Herredets Grændser, og derhos efter den Grundsætning, at Byrden i begge nydnævnte Henseender fordeles ligeligen mellem det i ethvert Tilfælde arbeidspligtige Hartkorn; Alt tillige med den nærmere Bestemmelse, at det for Arbeide in natura ellers fritagne Hartkorn bør funne tilfaldes til Arbeide ved de her omhandlede Bivcies enten Grundforbedring eller aarlige Vedligeholdelses CE faavelsom til at deeltage i de dermed forbundne Penge - Udgif ter, faafremt og forsaavidt en saadan Forpligtelse hidtil paa noget Sted har paahvilet dette Hartkorn. 29) Skulde Amtsraadet for noget Amt ansee det for gavnligt, at Tilsynet med (29) Fr. om Veivæsenet i Dmk 29-30 S. 29 Sept. Udførelsen af de Amtet paaliggende Beiarbeider saavelsom Affattelsen af de aarlige Arbeidsforslag m. v. maatte overdrages enten en Ingenieur Officier eller nogen Anden, der har havt Leilighed til specielt at giøre sig befiendt med Veibygningsfaget, da vil saadant, efter nærmere indgivet Andragende til Rentefammeret, efter Omstændighederne kunne ventes bevilget, dog fun som en interimiftiff Foranstaltning, og imod at Amfet selv afholder de dertil medgaaende Udgifter, hvorhos det bliver at iagttage, at Bedkommende, i Lighed med hvad i foregaaende §§ 4-9 er bestemt angaaende Hovedlandeveies - Urbeidet, bør, førend Arbeidsforslaget for noget Uar indgives, have omhands let fammes forffiellige Poster med de Mænd, hvilke det ellers vilde have paaligget at affatte Forslaget, ligesom disse Mand ogsaa, forsaavidt Arbeidet søges bortliciteret eller overdraget til Udførelse underhaanden, have udtrykkeligen at tilfiendegive deres Formening om Antageligheden af de giorte Bud m. v. Skulde enten herved eller ved de øvrige Omhandlinger nogen væsentlig Meningsforskiel fremstaae, bliver Sagen at forelægge Rentefammeret til Afgiørelse. Jøvrigt have Amtmændene ved Udgangen af ethvert Aar at indsende til bemeldte Collegium fummariff Beretning angaaende faavel Omfanget af som Bekoftningerne paa samtlige de i Aarets Leb foretagne deels Grundforbedringer deels større Istandsættelser paa de Veie i Amter, som ikke ifølge denne Fr. ere henlagte under Ingenieurcorpsets umiddelbare Bestyrelse. 30) Foruden de Anordninger, der udtryffelig nævnes i denne Forordn. som ophævede ved samme, sfulle ogsaa alle de faavel i Fr. 13 Dec. 1793 fom is sildigere Anordninger indeholdte Forskrifter angaaende Fordelingen af Beiarbeidsbyrden og af de dertil medgaaende Omkostninger for Eftertiden være ophævede. 30 Sept. Pat. ang. en med Meklenburg-Strelig om Transit af sluttet Declaration, vedk. Hertugd. Lauenborg going 13 Oct. pl. ang. Udnævnelsen af Medhielpere for Secretairerne i forsamlingen af Provindsialstænderne for Sial lands, fyens og Lollands Falsters Stifter samt Island og Færøerne. Cancell. [E. T. 886 jvfr. Roesf. St. E. f. 1835 S. 1384, f. 1838 1. 46 og f. 1840 S. 709, Bet. 1; Pl. om Medhielp. f. Secret. i Stænderf. 1-3 §. Bib. St. T. f. 1836 I. 551, II. 621, og f. 1840 . 216, 13 Oct. 316 og Bet. 16]. Gr. Efter at have modtaget den af Provindsialstænderne for Siallands, Fyens og Lollands Falsters Stifter samt Island og Færøerne afgivne Betænkning over et Samme forelagt Ud= Fast til en Anordning angaaende udnævnelsen af Medhielpere r for Secretairerne i bemeldte Forsamling, har Kongen fundet for godt at anordne som følger: 1) Den i § 62 af Fr. 150 02 Mai 1834 ang. Provindsialstændernes Indretning i Danmark, forsaavidt Siællands, Fyens og Lollands Falsters Stifter samt Island og Færøerne angaaer, befalede Protokol maa for Frem tiden, under Medvirkning af de af Forsamlingen valgte Secretairer, føres af tvende, eller efter Fornødenhed flere, af Kongen dertil udnævnte Medhielpere. 2) Disse Medhielpere erholde hver især under Opholdet ved Forsamlingen i Diæter og Honorar 6 Rbd. Selv daglig, og i Godtgiørelse for Reiseomkostninger til og fra Samlingsstedet i Rbd. 3 Mk. Solv for Milen. 3) Bemeldte Diæter og Honorar samt Godtgiø relse for Reiscomkostninger blive at indbefatte under de øvrige Provindsialstænderne vedkommende Udgifter, og at udrede paa famme Maade som disse. pl. ang. Udnævnelsen af Medhielpere for Secretairerne 13 Oct. i forsamlingen af Provindsialstænderne for Zorre-Jyl land. Cancell. *). Raadstue-Pl. ang. Fortolkning af pl. 6 17ov. 1821. Det Kgl. Generaltoldkammer- og Commerce Collegium har d. 11 Sept. tilkiendegivet Magistraten, at Pl. 6 Nov. 1821 ikke har ophævet eller indskrænker den ved Fr. 24 Nov. 1790 alle Kongens Undersaatter indrønimede Rettighed til i Kiebenhavn at tage Kornvarer paa Creditoplag, og at denne Rettighed derfor tilkommer enhver Underſaat, der vil befatte sig med Kornhandel i Kbhavn, under Betingelse af at han fører ordent lige Handelsbøger og er i Besiddelse af Pakhuus, som tilstæ Denne Placat er ordlydende med den foranstaaende for Destifterne, med den Undtagelse, at i § 1 anføres Fr. 15 Mai 1834 for Nerre Jylland § 60. 15 Oct. 444 Pl. ang. Fortolkning af Pl. 6 Nov. 1821. 15 Oct. Der en ordentlig Undersøgelse af Kornvarer, samt at han stil ler antagelig Sikkerhed for de crediterede Toldafgifter, forsaa 15 Oct. 26 Oct. vidt han vil være fritaget for det Eftersyn, som Opsynet hos ham imellem Qvartals - Afregningerne maatte finde Anled ning til. Pat. f. Hertugd. ang. Modificationer i Tarifen for den Slesvig-Holstenske Canal. Rentekamm. Pl. (Refol. 1 Sept. og 20 Oct.) for Dane mark, indeholdende nærmere Bestemmelser om, til hvem de Afgifter ville være at betale, som, ifølge Fr. 8 febr. 1810, ffulle erfægges, hver Gang faste Eiendomme overs drages enten til nye Eiere eller Brugere, med videre. Det har behaget Kongen at bestemme, at Indbetalingen af de Afgifter, der, ifølge Fr. 8 Febr. 1810, sfulle erlægges, hver Gang faste Eiendomme overdrages enten til nye Eiere ved Skioder, Gave- og Mageffifte Breve, eller til nye Brugere ved Fæfte- og Arvefæste-Breve, skal, i Stedet for, som hidtil, at skee til vedkommende Oppebørfelsbetient, for Efters tiden, fra 1 Jan. 1842 at regne, ffee til vedkommende Retsbetient, og det samtidigen med Tinglæsningsgebyrerne og de Afgifter, hvilke dermed ere forbundne. Som Folge deraf ville de førstnævnte Afgifter i samlede Beløb af Retsbetientene være at indbetale til vedkommende Amtstuer til samme tid, som den, der er fastsat for de øvrige Indbetalinger, hvilke fornævnte Betiente have at besørge af Afgifter, der tilfalde den Kgl. Kasse, ligesom der med Hensyn til Regnskabs Førelse samt Controllen dermed i nærværende Henseende i Eet og Alt bliver at forholde i Overeensstemmelse med Fr. 8 Jul. 1840, angaaende det under det Danske Cancellie hørende Kasse- og Regnskabsvæsen. Jevrigt bliver, i Tilfælde af udeblivelse med Betalingen af de her omhandlede Afgifter over den i Fr. 20 Oct. 1819, 1 og 3, ommeldte Tidsfrist, at forholde efter de i nysnævnte Anordning indeholdte. Forskrifter. 27 Oct. Pl. for Danmark, ang. Skibsfartsconventionen med Kongeriget Belgien. Cancell. Kongen har fundet Sig foranlediget til at træffe en Overs eenskomst med H. M. Belgiernes Konge om de giensidige Pl. ang. en Skibsfartconvention med Belgien. 1841. Skibsfartsforhold, og bringes Conventionen, efter at Ra= 27 Oct. tificationerne giensidig ere udverlede, Herved til offentlig Kundftab

).

Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. famme Gienstand. 27 Dit. Pol. Befg. ang. Anmeldelse af Tienestetyendes Foran: 28 Dct. dring af Condition. Raadstue Pl. ang. Bagepenge. Efter Overlæg med Borgerrepræsentanterne har Magistraten, i henhold til Refer. 7 Apr. 1841, bestemt de ved Bagernes Laugs-Art. 23 Jun. 1683, § 18, fastsatte Bagepenge for det Bred, Indvaanerne hos dem lade forbage, fra 1 Nov. og indtil videre, til det samme Belob som hidtil, nemlig: 8 Rbß. Tegn for hvert 24 Pd. udbagt Bred samt 2 Rbß. Tegn, for at ælte og tilberede Deigen, imod at Bagerne tillægge hvad der til Brødenes Opslagning af Meel og Smer, behøves. 29 Oct. Specielt Regl. for Lodferne i tykiobing paa Falster 31 Oct. og ved Guldborg. Admiral. og Commiss. Coll. 1) I Nykiobing paa Falster skal være bosat en Fastlods og en Reservelods, hvilke skulle være nøie bekiendte med udløbet. Syd efter igiennem Hasselogabet til Kroghagen eller ind til Nysted, og Nord efter til Guldborg. De ere pligtige til at holde 2de gode og til Lodstienesten velskikkede Baade. Havnecommissionen i Nyfiobing foreslaaer for Overlodsen Den, som den ønsker ansat til Lods, og dersom bemeldte Embedsmand ikke troer at kunne ansætte den i Forslag bragte Person, bør han desangaaende giore Indstilling til Admiral. og Commiss. Collegiet. 2) Disse Lodser tillægges Eneret til at udlodse Skibe effer Fartoier fra Nyfiobing, Grænge og Hielms Skibesteder, Nord efter til Guldborg, og Syd efter Fiorden ud til Sfibestedet ved Giedsergaard eller til Flinthorne. Skulde det ved Ankomsten til noget af disse Steder indtræffe, at difigt eller haardt Beir med Modvind giør det efter betimelig heist Lodsfignal umuligt for Giedser eller Nysteds Lodser at komme betids til Skibet, da er det Nykisbings Lods tilladt, efter Forlangende, at føre Skibet til Kroghagen eller til Nysted, i ) See Convent. 13 Jun. S. 376. 440 446 Regl. forlodserne i Nykiobing paaFalster 2-4S. 31 Oct. hvilke Tilfælde Lodstegnet bor vedblive at vaie og ikke nedtages, forinden Stedets Lods er fommen ombord eller Skibet bragt til Ankers. 3) Bed Guldborg Færgested skal boe en Fastlods, der skal være nøie bekiendt med Indløbet fra Sudderøen forbi Guldborg, Hielms og Grænge Skibesteder lige til Nykiobings Toldsted. Ham tillægges Eneret til at lodse Skibe eller Fartsier, der med Lodssignal komme nordfra, til Guldborg, Hielms og Grænge Skibesteder eller til Nykiebing, dog undtages herfra de Skibe, der have En af Baages Bekiendte mænd ombord eller Lods fra Feio, der har Ret til at lodse til Guldborg. Ligeledes tilkommer det ham at udlodse fra Guldborg til udenfor Sudderøen, og om forlanges endog udenfor Kogrunden. Han er pligtig til at holde en god og til Lodstienesten velskikket Baad, saavelsom til at holde saa noie Udkig efter de nordfra kommende Sfibe, at han betimelig kan komme dem imøde. 4) Til Beiledning for de Søfarende skulle Lodserne i Nykisbing være pligtige til at udsætte og ved ligeholde følgende Prikker og Mærker, nemlig: I. fra Tykiobing Spdefter igiennem Hasseløgabet paa Lollands Siden: paa Baglastgrunden -Bredningen Nordretanghage 1. Priffe. + 3. 2 i Fuglebekörenden paa Søndretanghage -Nagelstieresserne i det nye Leb ved Batterihagen over Flatøryggen ved Biinstenen i det vestre Lob ved Kaløgrunden i Hasselø Renden. over Nordmandsandet ved Herringen udenfor Herringen. Hvide med Halmviske. 3 2 1 1 ialt 33 Priffer. Regl. for Lodserne i Nykiobing paa Falster 4 S. II. Fra Lykiøbing Sydefter igiennem Hasseløgabet 31 Oct. paa falfter Siden: paa Middelgrunden tæt Syd for Nykiobing 2 Priffer. ved Nordenden af Rakkerhagen Sydenden af Rakkerhagen i Fuglebeksrenden paa Nordretanghage Søndretanghage ved Hagestenen Distenen imellem Dlstenen og det nye Leb i det nye Løb over Flatoryggen ved Femfodsstenen i det vestre Løb ved Steinshuggen i Hassels-Renden over Nordmandsandet ved Herringen udenfor Herringen Sorte med Koste. ialt 31 Priffer. III. Fra Tykiøbing Zordefter til Suddersen paa Lollands Siden: Nord for Sundby ved den sydlige Ende af Steensen eller Skittehagen den nordlige Ende af Steensen Thoreby Skibested Aarsnakke Skibeholt Nord for Hielms og Grænge Skibesteder nemlig een paa hvert af disse Steder; ved den store Steen ved Hielms Rende Tyvesiænget ved Hielms Rende. over Flaffet 1 Priffe. 31 Oet. 448 Regl. for Lodserne i Nykiobing paa Falster 4§. ved Hielmsnakke i Lindestaals - Renden. 1 Prikke. langs Lindestaals - Renden ved Deknæet Ratoerne Grimmersnakke Guldborg Haurehesten udenfor Guldborg Hiulsandet paa Kogrunden Hvide med Halmviffe. 1 Vager. ialt 1 Bager og 22 Priffer. IV. Fra 17ykiøbing Zordefter til Suddersen paa Falster Siden: paa Mollergrunden ved Huusvigen. - Jisfielderflakket Parykhagen Herrevigen Pannebierghoved 1 Priffe. Svenskebroen Klodskovsnakke. udfor den store Steen i Hielms Rende udfor Tyvestænget ved over Flakket. langs Lindeftaals - Renden do. do. ved Dybstenen i Lindestaals - Wenden langs Middelgrunden ved Grimmerônaffe ved Guldborg, betegnende det Sted, hvor Skibenes Baglast maa udkastes. 1 Stage med Kors. Alstrups Klint udenfor Guldborg den vestlige Side af Sudderøen Med Kofte. 1 Priffe. 1 ialt 1 tage med Kors og 22 Priffer. Lodferiet skal være ansvarligt for at de anførte Prikker og Mærs ker teherigen vedligeholdes, samt at de i Tilfælde af Krigs Regl. forlodserne i Nykiobing paaFalster 4-7 S. Ildbrud borttages. 5) Naar de i foregaaende anførte Prif- 31 Octfer eller Mærker ere udsatte og faalænge de behorigen vedligeholdes, ere Lodserne berettigede til af ethvert Skib eller Fartei, der passerer Fiorden og ikke har brugt eller forlangt Lods, at nyde for disse Prikker eller Mærker en Godtgierelse af 2 Rbß. Selv pr. Commerceleft for Indgaaende og ligesaa meget for Udgaaende af Fiorden, hvilken Afgift erlægges ved Toldklareringen i Nyfiobing af de Sfibe, der klarere sammesteds, og til Nykiobings Lodser selv af de fibe, der blot feile igiennem Fiorden uden at klarere ved Toldstedet. Af Fartoier, der alene passere fra Sted til andet inde i Fiorden, maae ingen Priffepenge fordres. 6) Lodsen ved Guldborg skal være Lodserne i Nykiobing behielpelig med at udsætte og vedligeholde Prikkerne og Mærkerne fra Suddersen til Nykiebing, hvorfor han sfat nyde Deel af de Prikke og Mærkepenge, der erlægges ved Nykisbing Toldsted. Af de Prikkepenge, der erlægges af Fartøier, der blot benytte Fiorden til Giennemfeiling, erholder han ingen Andeel, men de tilfalde Nykiobings Lodser udeelte. Samtlige Priffe og Mærkepenge, der tilkomme Nykisbings Lodser, deles imellem dem efter Regl. 27 Mart. 1831 § 39. 7) Ved dette Regl. hæves de tidligere specielle Bestemmelser, der ere givne for dette Lodseri og ikke heri indeholdes. rigt bliver den almindelige Lovgivning for Lodsvæsenet i Danmarf, nemlig Fr. og Negl. 27 Mart. 1831 at følge, forsaa vidt samme i Henseende til dette Lodferi er anvendelig. Jov- Tart for Lodserne i Tykiøbing paa Falster og ved 31 Oct, Guldborg. Cancellie Pl. (Refol. 29 Oct.), hvorved samtlige Kirke: 18 Nov. eiere og Kirkebestyrere i Dmk, som maatte giore for dring paa at erholde tilbage, hvad de for en senere Tid end Aaret 1829 have erlagt til den forrige danske Birke i. London, indkaldes til at melde sig inden 1 Marts 1842. [G. E. 941]. Det har behaget Kongen at refolvere, at det Overskud, som der er befundet at være af det Beløb, som er indkommet af den Afgift, der ifølge Refol. 7 Jan. 1817 sfulde udredes af Kirkerne, indtil de, den ophævede danske Kirke i London paa= Pl. ang. Bidrag til den danske Kirke i London. 18 Nov. hvilende, Forpligtelser vare fyldestgiorte, maa anvendes til firkeligt Diemed; men at der dog, forinden der disponeres over den opsamlede Capital, skal forbe;oldes vedkommende Eiere eller Bestyrere af Kirker Net til inden 3 Maaneder at forlange tilbagebetalt, hvad de paa Kirkernes Vegne have erlagt for en senere tid end Aaret 1829, da den ved ovennævnte Refol. bestemte Anvendelse af bemeldte Bidrag var fyldestgiort, hvorimod de efter fornævnte 3 Maaneders Forløb anfees at have, til Fordeel for de kirkelige Diemed, hvortil Beløbet vil blive anvendt, renonceret paa, hvad der saaledes kunde forlanges tilbagebetalt. I Medfør heraf indkaldes samtlige Kirkeciere og Kirkebestyrere, som maatte giøre Fordring paa saadan Tilbagebetaling, der, med Undtagelse af Kirkerne i Kbhavn, vil udgiøre 2 Mf. aarlig for hver Kirke, til inden 1 Marts 1842 at anmelde og legitimere deres Fordring hos vedkommende Provst. 1 Dec. 10 13 Dec. Raadstue-Pl. ang. Garvernes Mester- og Svendestykke. Overeensstemmende med den ved Nefer. 24 Dec. 1823 der til givne Bemyndigelse, har Magistraten bestemt en Forandring i de ved Garverlauget i Kbhavn hidtil foreskrevne Mester- og Svendestykker, saaledes at Mesterstykket for Fremtiden skal bestaae i at tilberede 1 Orehud til Saalelæder, 1 dito til Platlæder, 1 Kochud til Bindsaalelæder, 2 dito til Fahllæder, 2 dito til Smurtlader, den ene touget til Skomagerbrug, den anden til Calechebrug, 1 Hestehud, Forparten touget som Overlæder og Bagparten som Bindsäalelæder, 5 Kalveskind til Biglæder, 5 dito til Fidtlæder, samt 5 Faaresfind, der af vedkommende Styfmester kan gives hvilkensomhelst Farve han vil; og Svendestykket i at udfalse og touge 1 Hud til Fahllæder, 1 dito til Smurtlader, Forparten af en Hestehud, 2 Biglæders Skind, 2 Fidtlæders dito, samt i at ffiære en falfet hud. Cancellie Pl. (Refol. 8 Dec.), hvorefter Forbudet mod at de handlende i Kbhavn paa de almindelige Torvedage, Onsdag og Løverdag, indkiøbe Varer paa Stadens Torv førend efter et vist Klokkeslet, ophæves, forsaavidt ferst Fist angaaer. [C. T. 1009]. Pl. ang. Opkieb af Barer paa Kbbons Torve. 1841. Kongen har resolveret, at den Indskrænkning, der, uagtet 13 Dec.

Pl. 31 Jul. d. A., endnu finder Sted med hensyn til de

Handlendes Berettigelse til at opfiebe Várer paa Kbhavns Torve, maa bortfalde, forsaavidt fersk Fisk angaaer. Cancellie-pl., ang. den i Pl. 5 Mai 1841 § 1 bestemte 16 Dec. yderligere tedsættelse af Brandcontingentet af de i Risbstædernes Brandkasse forsikkrede Bygninger. I henhold til Pl. 5 Mai 1841 § 1 befiendtgieres herved, at Kiebstædernes almindelige Brandforfiffrings rentebærende Fond har opnaaet en Storrelse af 500,000 Rbd. og at, som Følge heraf, i Overeensstemmelse med bemeldte §, det ved Pl. 23 Apr. 1834 § 1 til 10 ß. for hvert 100 Rbd. Forsikringsfum nedsatte aarlige Contingent af de i fornævnte Brandforsiffring assurerede Bygninger, fra næstkommende 1 Apr. 1842 evil ophere for de Bygninger, som have havt deres fulde daværende Assurance førend den 1 Oct. 1834; hvorhos der iøvrigt med hensyn til alle yngre Assurancer og Assurancefor høielser, saa og med Hensyn til de Bygninger, der have nogen Mangel, paa Grund af hvilken de, ifølge Anordn. 6 Apr. 1832 8 og 12 ere forbeiet Contingent undergivne, bliver at forholde efter ovennævnte Pl. 5 Mai 1841. Bekg. fra Finantsdeputat. (Refol. 16 Dec.) om et foran- 18.Dec. dret præg paa Rigsbankdaleren og dens Underafdelinger, samt om udprægning af Rigsbankpenninge eller Rigsbankskillinger.h 13 Forbindelse med Befiendtgiereffe d. 12 Sept. 1840 om det af Kongen befalede forandrede Præg paa Speciesdaleren, - bringes til offentlig Kundskab, at Kongen har bestemt, hvilfet Præg for Fremtiden ffal gives Rigsbankdaleren og dens Underafdelinger paa 32, 16 og 8 Rigsbanksfilling, samt Skillemynterne i Sølv paa 4 og 3 Sfilling, og i Kobber paa 2, 12 1 og Stilling. Adversen paa dem alle bliver Hans Maje- Stats Brystbillede med Omskrift: CHRISTIANUS VIII. D. a G. DANIE V. G. REX. Dieversen: paa Rigsbankdaleren: Hans Majestæts Baabenskjold med Baabenkappe, Krone, Sværd, Scepter og Elephantordenens Kiade; paa 32 Rigsbanksfillingen: Baabenskioldet med Kappe, Krone og Ordensfiæde; paa 16 Rigs= 452 Bekg. om Præget af Rigsbankpengene. 18 Dec. banksfillingen: Vaabenskioldet med Krone og Kappe; paa 8 Rigsbanksfillingen: samme Prag; paa 4 og 3 Rigsbanksfillingen: Krone, Sværd og Scepter; paa Kobber 2 og 1 Rigsbankstillingen: Vaabenskioldet med Krone og Kappe; paa Sfillingen: Krone, Sværd og Scepter. Foruden Rigsbankværdien angives tillige paa de 5 første Sorter Courantværdien med respective 30, 10, 5, 2 og 1 Schilling. De forsynes desuden alle med Aarstal, Myntmesters og Medailleurs Navnes bogstaver og Myntmærket: for Riobenhavn en Krone, for Altona et Rigsæble. Gehalt og Ledighed forbliver den samme, som hidtil, nemlig af Rigsbankdaleren, 32, 16 og 8 fillinger udmyntes 18 Abdir. af Marken fin Collnst Bægt, af 4 og 3 fillinger 21 Abdir. af Marken fiin Collnsk Bægt. Rigsbankdaleren er 14 ledig, 32 fillingen 11 ledig, 16 Sfillingen S ledig, 8 Sfillingen 6 lodig, 4 fillingen 4 lødig og 3 fillingen 33 lodig. Af Kobber Toftillingerne udmyntes 32 Styffer af 1 Pund Kobber Coünsk Vægt; af Eenstillingerne 64 Styffer og af fillingerne 128 Styffer. Foruden forbenævnte Montforter ffal, for at lette Benyttel fen af Rigsbankpenge ved Courantbetalinger, udpræges Penninge eller Femtedeel- Rigsbanksfillinger af Kobber, af hvilke 30 8 320 Styffer gaae paa 1 Pund Collnsk Vægt. Præget paa disse bliver, foruden Værdien, ligesom paa Rigsbanksfillingen. Alle her anførte Myntsorter skulle i alle Betalinger uvægerligen modtages saavel i de Kongelige Kasser som mellem Mand og Mand, dog at indtil videre Ingen er forpligtet til at modtage af 16 og 8 Sfillinger mere end 3 Abdlr., af 4, 3, 2, 1 og Rigsbanksfillinger mere end 16 Rigsbanks ffilling (Schilling Courant), og af end 4 Styffer ad Gangen.go Rigsbanksfillinger flere 21 Dec. Gen. Postdir. Pl. at Vognmandstarten f. Jan. Febr. og Mart. 1842 forbliver uforandret. 21 Dec. eg. fra Universitets-Dir. (Refol. 17 Dec.) ang. det chirurgiske Academies Indlemmelse i Universitetet. [E. . f. 1842 S. 12]. doda Kongen har resolveret som følger: 1) Det ved Fr. 22 Jun. 1785 oprettede Kgl. chirurgiffe Academic skal ophæves som Bekg. ang. det chir. Acad. Indlem. i Universit. færskilt Læreanstalt og fra 1 Jan. 1842 indfemmes i Univer- 21 Dec. fitetet, faaledes at: a) Academiet og det nuværende medicinffe Facultet forenes til et fælles lægevidenskabeligt Facultet, i hvilket saavel Academiets som Facultetets nuværende Lærere sville have at indtræde som respective Professores ordinarii og extraordinarii, i den Orden indbyrdes, hvilken deres nuværende Anciennetet i vedkommende Læreanstalt som ordinarii eller extraordinarii medfører; b) det chirurgiffe Academies Bygning med samtlige dertil hørende Inventarier, Instru menter, Apparater og Samlinger, samt alle det tilhørende Midler, Legater og tillagte aarlige Indtægter gaac over til 1lniversitetet som dettes Eiendom. 2) Antallet af Lærere i 1 det lægevidenskabelige Facultet bestemmes til idetmindste 10, der have at foredrage folgende Bidenskabsfag: generel og speciel Anatomie, Physiologic og comparativ Unatomic, speciel Pathologie og Therapie samt medicinsk Elinik, Chirurgie og chirurgiff Elinif, chirurgiske Operationer, chirurgisk Anatomie, Fødselsvidenskab med tilhørende Discipliner og obstetricist Elirnik, generel Pathologie og pathologist Anatomic, Pharmaco clogie og medicina forensis, samt forffiellige specielle Discipli ner af Lægevidenskaben. 3) Det forenede medicinsk chirurgiske Facultet tillægges 4 Pladser i Consistorium, saaledes at Adgangen til at indtræde i dette alene beroer paa Ancienneteten i det samlede. Facultet, uden Hensyn til, om Vedkommende docerer et af de egentlige medicinske eller et af de chirurgiffanatomiske Videnskabsfag. Pat. f. Hertugd. Slesvig ang. Bemyndigelse for den 23 Dec. Slesvigste Overret til paa Ansøgning af meddele Under, retsadvocater Tilladelse til i Overinstantsen at give Møde og procedere for de Parter, hvis Retssager de i

Underinstantsen have udført i det danske Sprog.

Cancell. pl. ang. Afdragsrettens Ophævelse mellem Danmark og Spanien. 1 Efterat H. M. Kongen af Danmark og H. Kath. M. 30 Deo. Dronningen af Spanien og under Hendes Mindreaarighed Regentinden H. M. Enkedronningen, Donna Maris Christine af Bourbon, ved deres Befulomægtigede ere fomne overeens Pl. om Aforagsrettens Ophævelse 1-5 §. 8 30 Dee. om at lette Overførelsen af de deres Undersaatter enten allerede tilfaldne eller for Fremtiden tilfaldende Eiendele fra det ene Rige til det andet, og i den Hensigt at ophæve de Afgifter, som ved saadan Overførelse under forffiellige Benæv "nelser hidtil have været svarede, er derom, efterat de denne Overeenskomst, der er afsluttet den 28 Mart. 1840, betreffende Ratificationer under 10 Oct. d. A. ere blevne udverlede i Madrid, fra det Kgl. Departement for de udenlandske Sager,. ifølge dertil meddeelt allerhøieste Bemyndigelse, udstedt en Declaration, hvis Bestemmelser herved befiendtgiores, til Efterretning og behørig Jagttagelse. 1) Al Afdragsret, Bortflytningsafgift og anden lignende Afgift, hvis Hensigt det er at beskatte de Eiendele, som forflyttes fra det ene Rige til det andet (Hiemfaldsretten derunder indbegreben, ffiendt samme hiffe hidtil har været gienfidig gieldende) skal herefter være ophævet mellem H. M. Kongen af Danmarks og H. Kath. Majestæts Stater. 2) Som Folge heraf skulle Underſaatterne af enhver af disse to Souverainer frit og uden nogensomhelst Afgifts Svarelse kunne udføre de Eiendele, som de have erhvervet i den anden Stats Besiddelser, det være ved Arv, Gave, Mageffifte eller hvilkenfomhelft anden Adkomst. 3) Disse Bestemmelser ere ikke alene anvendelige paa de Afgifter eller andre Paalæg af det omhandlede Elags, som tilfalde Statskassen, men ogsaa paa dem, som hidtil maatte have været oppebaarne af enkelte Individuer, Provindser, Stæder, Jurisdictioner, Corporationer eller Communer. 4) Undtagne fra de ovenanførte Bestemmelser ere de Afgifter, som ere eller maatte blive paabudne af Arv, naar de ikke have Hensyn til Udførelse, og ramme ligesaavel de Indfødte som de Frem mede, hvad enten saadanne Afgifter tilfalde Regieringen eller Private. 5) Den i de foregaaende ss indeholdte Overeensfomft træder i Kraft fra den 10de Oct. 1841. For at imidlertid de tvende contraherende Parters Underſaatter saasnart som mueel sligt funne nyde godt af de ved samme tilsigtede Fordele, er det blevet vedtaget, at alle Eiendele, som til bemeldte Tid alles rede maatte være tilfaldne dem i de tvende Souverainers respective Besiddelser, uden dog derfor at være udførte, ffulle Pl. om Afdragsrettens Ophævelse 5 S. have samme Adgang til den stipulerede Fritagelse som de, der 30 Dec. maatte tilfalde dem i Fremtiden. Gen. Toldkam. og Com. Coll. Pl. (Refol. 29 Dec.) 31 Dec. for Danmark ang. Indførselen af raffinerede Sukkere samt Sirup og Udførselen af Klude. [E. T. f. 1842 S. 97]. Det har behaget Kongen at refolvere, at de i Hertugdommene Slesvig og Holsteen, raffinerede Sukkere og Sirup maac fra 1 Jan. 1842 indgaae afgiftsfrit til Kongeriget Danmark, i Overeensstemmelse med Fr. 1 Mai 1838 § 19, og derhos at bestemme, at Forbudet mod Indførselen af fremmede raffi nerede Sukkere og Sirup til Kongeriget indtil videre provisorisk skal vedblive. Fremdeles er det provisorisk, indtil Provindstalstænderforsamlingernes Betænkninger derover kunne indhentes, bestemt, at Klude skulle fra 1 Jan. 1842 funne udføres fra Danmark mod en Told af 2 Rbd. So f Solv pr. 100 Pund, naar de udføres til fremmede og frie Steder, og mod en Told af 2 Rbd. Selv pr. 100 Pund, naar de føres til Hertugdommene Slesvig og Holsteen eller til Kiebsta den Ribe. Pat. ang. den afgiftsfri Indførsel af de i Raffinade: 31 Dec. rierne i Slesvig og Holsteen tilvirkede Sukkere og Si rup til Kongeriget Danmark. at i XXIII. Deels 2bet efte. (30) Angivelse af de vigtigste ældre Forordninger og Lovbud for Danmark, som ved Forordningerne for 1841 ere ophæ vede, forandrede eller nærmere bestemte. 1705, 21Mart. r. om strandede Sfibe, dens 7 §: Forandret v. Fr. 26 Mart. 1841. 1731. 3 Aug. Garvernes Laugs-Urt.: Forandrede v. Pl. 1 Dec. 1841. 1733. 26 Jan. Skovfr., dens 32 §: Forandret v. Fr. 26 Mart. 1841. 1742. 27 Jul. Fr. om ulovlig Handel i Kbhavn: Forandret v. Pl. 24 Sept. 1841. 1746. 14 Oct. Rangfr.: Forandret v. Pl. 22 Febr. 1841. 1753. 5 Jan. Fr. om ulovlig Handel i Kiebstæderne: Jvfr. Pl. 24 Sept. 1841. 1761. 18Mart. Pl. ang. Opfisb paa Torvene i Kbhavn: Forandret v. Pl. 31 Jul. 1841. 1770, 26 Dec. Fr. ang. Handel med Søe Etatens Folf: Jvfr. Pl. 24 Sept. 1841. 1771, 30 Dec. Fr. ang. Inqvisitions commissionen, dens 10 §: Jvfr. Fr. 8 Sept. 1841. 1780. 22Mart. Fr. ang. Afgift af dem, som reise mellem Kbhavn og Lybek: Ophævet v. Pl. 21 Mart. 1841. 1781. 5 Mart. pl. ang. dem, som reise mellem Kbhavn og Lybek: Ophævet v. Pl. 21 Mart, 1841. - 18 Apr. Fr. om de Kgl. Skove, dens 46 §: Forandret ved Fr. 26 Mart. 1841. 1785. 22 Jun. Fr. om det chirurgiffe Academie: Ophævet v. Pl. 21 Dec. 1841. 1790. 24 Nov. Fr. om Salg af Kornvarer: Jvfr. Pl. 15 Oct. 1841. 1793. 13 Dec. Bei- Fr.: Forandret v. Fr. 29 Sept. 1841. 1800. 4 Apr. pl. ang. de mindre Landeveies Grundforbedring m. v.: Ophævet v. Fr. 29 Sept. 1841 § 24. 1803. 5 Jul. Regl. for Fattigvæsenet paa Landet, dets 2, 3, 25, 36, 37, 49, 50 sf og Cap. 9: Forandret ved Fr. 13 Aug. 1841 § 14, 15, 32, 35. 1804. 27 Jan. Fr. om Befordringsvæsenet: Jvfr. Pl. 21 Aug. 1841. 1805, 30 Jan. Pl. indeholdende nærmere Bestemmelser ved Toldfr. 1 Febr. 1797: Jvfr. pl. 23 Jan. 1841. 8 Febr. Qvarantaine Fr.: Forandret v. Pl. 26 Mart. 1841. 6 Jun. Pl. ang. Landeveiene: Ophævet v. Fr. 29 Sept. 1841 § 20. De ved Frr. f. giorte Forandringer. 1805. 1 Nov. Brandfr. f. Kbhavn, dens 28 §: Indskærpet og nøiere bestemt v. Pl. 29 Jan. 1841. 1810. 8 Febr. Fr. om Afgifter af faste Eiendomme: Jofr. Pl. 26 Oct. 1841. 1811. 22 Apr. Pl. ang. Opfiob hos Skippere: Ophævet v. Pl. 31 Jul. 1841; jvfr. Pl. 13 Dec. 1841. - 29 Oct. Pl. ang. Gartnerexamen: Forandret v. Pl. 27 Apr. 1841. 1813. 9 Jul. Fr. om Fordelingen af Rigsbankheftelsen, dens 4 §: Jvfr. Pl. 16 Apr. 1841. 30 Nov. Pl. ang. Opfieb paa Torvene i Kbhavn: Forandret v. Pl. 31 Jul. og 13 Dec. 1841. 1814. 29 Jul. Anordn. om Skoler paa Landet, dens 34-38, 56 og 70 §: Forandrede v. 13 Aug. 1841 § 14, 15, 32, 35; dens Cap. 9: Jvfr. Fr. 13 Aug. 1841 § 15. 1815.1 Aug. Pl. ang. Deeltagelse i Veiarbeide: Forandret v. Fr. 29 Sept. 1841 § 27 a, b. 27 Nov. Pl. ang. Opkieb paa Torvene i Kbhavn: Forandret v. Pl. 31 Jul. og 13 Dec. 1841. 1817.28Febr. Anordn. ang. Kystpolitiet: Jvfr. Pl. 24 Jun. 1841. 1818. 10Febr. Regl. for Skolelærerseminarierne, dets 49 og følgende §§: Forandret v. Pl. 10 Apr. 1841. 31 Jul. Taxt for Lodserne ved Odense Fiord: Ophævet v. Tart 12 Jul. 1841. Tart for Lodserne ved Faaborg: Ophævet ved Tayt 12 Jul. 1841. 1819. 7 Apr. Pl. om Brandstiftelse: Ophævet v. Fr. 26 Mart. 1841. 31 Dec. Pl. ang. Ligningen af Communeafgifter paa Hartfor net: Jvfr. Fr. 13 Aug. 1841 § 32. 1. - 1820.15 Dec. Fr. om Ansøgninger m. v., dens 1 §: Indskærpet v. Pl. 24 Aug. 1841. 1821. 6 Nov. Pl. om Kreditoplag: Jvfr. Pl. 15 Oct. 1841. 1823. 23 Mai. Pl. ang. Afgift af dem, som reise mellem Kbhavn og Lybek: Ophævet v. Pl. 21 Mart. 1841. 1827. 7 Mart. Fr. ang. Salarium for Høiesteretsadvocater og Overretsprocuratorer: Forandret v. Pl. 3 Mart. 1841. 1828. 15 Apr. Pl. ang. Afgift af dem, som reise mellem Kbhavn og Lybek: Ophævet v. Pl. 21 Mart. 1841. - - Pl. om Landbygningers Brandforsiffring: Forandret v. Fr. 13 Aug. 1841 § 19. 3 Dec. Fr. om det stempl. Papir, dens 5 §: Indskærpet v. Pl. 24 Aug. 1841. 1829. 25 Nov. Pl. om Behandlingen af Beisager: Jvfr. Fr. 13 Aug. 1841 § 17. 1833, 24 Apr. Fr. ang. Sfiode- og Pantevæsenet paa Island: Forandret v. Pl. 28 Apr. 1841. 24 Sept. Pl. ang. Gartnerexamen: Forandret v. Pl. 27 Apr. 1841. De ved Frr. f. giorte Forandringer. 1834, 23 Apr. 1. ang. Kiøbstædernes Brandforsiffring: Forandret v. Pl. 5 Mai og 16 Dec. 1841. 1837, 25 Febr. Pl. om Stutteribesigtelserne, dens 4 §: Forandret v. Fr. 13 Aug. 1841 § 32, 7. 26 Jul. Pl. om Skovforbrydelser: Jvfr. Fr. 8 Sept. 1841 § 6. 24 Oct. Anordn. ang. Kiøbstædernes oeconomiffe Bestyrelse, dens 19 §: Jofr. Fr. 13 Aug. 1841 § 23. 22 Nov. Fr. ang. Consumtionsvæsenet: Forandret v. Pl. 5 Apr. 1841. 1838. 1 Mai. Toldfr., dens 37 §: Jvfr. Pl. 16 Apr. 1841. Samme, Tarif Pag. 71-73: Forandret v. Pl. 14 Mai 1841. Samme, Tarifen: Forandret v. Pl. 21 Mai 1841. Samme, dens 27 §: Jvfr. Pl. 10 Mart. 1841. Samme, dens 2, 3, 7, 8, 12 og 53 : Forandrede v. Pl. 12 Mai 1841. Sammes 19: Forandret v. Pl. 31 Dec. 1841. 1839. 8 Jun. Fr. om Fremmedes Handelsberettigelse, dens 4 §: Jvfr. V. 16 Apr. 1841. 27 Nov. Pl. ang. 2. 5-3-18 m. v.: Jvfr. Pl. 10 Apr. 1841. 1840. 11 Apr. Fr. ang. Straffen for Tyveri, dens 54 §: Jvfr. Pl. 10 Apr. 1841. 8 Jul. Fr. ang. Amtstue-Oppeberseler m. v., dens 50 § Litr. A: Jvfr. Pl. 24 Mart. 1841. 24 Jul. Pl. ang. Udførselstolden for Egetræ m. v.: Nærmere bestemt v. Pl. 14 Mai 1841. Alphabetisk Register over C. VIII Frr. f. 463 1841. 8 Sept. pl. ang. Repartition efter pl. 19 Oct. 1836 af de i Anledning af de raadgivende Provindfialstænders Forsamling i Biborg i 1840 forstudsvis udbetalte Summer. 1 - 13 Oct. Pl. ang. Udnævnelsen af Medhielpere for Secretairerne i Forsamlingen af Provindsialstænderne for Siællands, Fyens og Lollands Falsters Stifter samt Island og Færøerne. 13 Oct. Pl. ang. Uenævnelsen af Medhielpere for Secretairerne i Forsamlingen af Provinèsialstænderne for Nørres Jylland. Reisende, samt frie Skyds og Kongereiser. 1841.21Mart. Pl. ang. Ophævelsen af den ved Fr. 22 Mart. 1780 1 - paabudne og senest ved Pl. 15 Apr. 1828 regulerede Afgift af Reisende og Gods, som med Skibsleilighed befordres mellem Kbhavn og Lybek. 21 Aug. Pl. ang. Indførelse af Befordring med Eenspændervogne ved Stationerne i Siællands og Fyens Stifter. 28 Sept. Gen. Postdir. Pl. ang. Bognmandstarten f. Dct., Nov. og Dec. (1780 Fr. 22 Mart.; 1781 Pl. 5 Mart.; 1823 pl. 23 Mai og 1828 Pl. 15 Apr. anmærkes som ugieldende.) Rentekammeret, Kgl. Regnskabsbetiente 2c. 1841. 11Apr. Rescript og Befg. ang. Budget for 1841 og Normalreglement for samtlige Statsindtægter og Udgifter.. Retten: A. Dens Personer og Behandling. 1841. 20 Jan. Pl. indeholdende nærmere Bestemmelser ang. Appellationsstævninger i Stiftesager. 8 Sept. Fr. indeholdende nærmere Bestemmelser om Beviset i criminelle Sager. B. Dens Gebyr og Betientes Indkomster. 1841. 3 Mart. Pl. indehold. Forandring af Bestemmelserne i Fr. 7 Mart. 1827 ang. Salarium for Høiesterets advocaterne og Procuratorerne ved Lands- Over- samt Hof- og Stadsretten i Kbhavn og Landsoverretten i Viborg. Skatter og Paabud: D. Havres, Hee- og Halm-Lev. i Dmk til Armeen. 1841. 14 Jan. pl. ang. Repartition deels af den extraordinaire Bekostning paa Anskaffelse af Fourage til Landmilitair - Etaten fra 26 Dct. 1840 til 25 Oct. 1841, deels af Marschpenge for Landsoldaterne f. 1841. H. Andre meest extraord. Skatter i Dmk. 1841, 30 Jun. Fr. ang. Eftergivelse for cet Aar af 400,000 Rbd. af Landskattens Beløb af Jorder og Tiender. -8 Sept. Pl. ang. Repartition efter pl. 1 Jun. 1836 af de i Anledning af de raadgivende Provindfialstænders Forsamling i Noeskilde i 1840 forstudsviis udbetalte Summer. - 8 Sept. Pl. ang. Repartition efter P. 19 Oct. 1836 af de i Anledning 464 Alphabetisk Register over C. VIII Frr. f. af de raadgivende Provindsialstænders Forsamling i Viborg i 1840 forffudsviis udbetalte Summer. Skoler og Ungdommens Underviisning. 1841. 10Apr. Pl. indeholdende forandrede Bestemmelser ang. Dimissionsexamen paa Skolelærer-Seminarierne i Dmk, m. v. 10 Jun. Pl. ang. Tabelkasse-Afgiftens Ophør. Stemplet papir. 1841.24Aug. Pl. hvorved indskærpes det i Fr. 15 Dec. 1820 § 1 indeholdte Bud om stempl. Papirs Brug til Ansøg ninger. Suppliquer. 1841.24Aug. Pl. hvorved indskærpes det i Fr. 15 Dec. 1820 § 1 indeholdte Bud om stempl. Papirs Brug til "Ansøgninger.

Søfarende. 1841. 2 Jan. Pl. hvorved den med Hansestaden Lybek under 14 Oct. 1840 afsluttede Declaration ang. Skibes Behandling bekiendtgiøres. 21 Mart. Pl. ang. Ophævelsen af den ved Fr. 22 Mart. 1780 paabudne og senest ved Pl. 15 Apr. 1828 regulerede Afgift af Neisende og Gods, som med Skibsleilighed befordres mellem Kbhavn og Lybek. 31Mart. Handels- og Skibsfarts-Declaration mellem Kongen-af Dmk og Storhertugen af Oldenborg. 7 Mai. Pl. ang. Handels- og Skibsfarts Declarationen med Storhertugd. Oldenborg. 13 Jun. Sfibsfart-Convention med Belgien. 12 Jul. Specielt Negl. f. Faaborg Lodseri i Fiskerleiet Dyrborg. 12 Jul. Taxt f. Faaborg Lodferi i Fiferleiet Dyrborg. 12 Jul. Specielt Negl. f. Odense Fiords og Kanals Lodseri. 12 Jul. Tart f. Ddense Fiords og Kanals Looferi. 31 Jul. Pl. hvorefter de gieldende Bestemmelser om at Høkerne og andre slige Handlende i Kbhavn ikke inden en vis Tid maae giøre Indkiob paa Torvene og i havnen skulle være deels indskrænkede deels ophævede. 27 Oct. Pl. f. Dmt ang. Skibsfarts conventionen med Kongeriget Belgien. 31 Oct. Specielt Regl. f. Lodserne i Nykisbing paa Falster og ved Guldborg. 31 Oct. Tart for Lodserne i Nykiebing paa Falster og ved Guldborg. (1818 Taxt 31 Jul. og 1811 pl. 22 Apr. anmærkes som ugieldende.) Tienestefolk og Løsgængere. 1841. 28 Apr. Pol. Bekg. ang. Tyendes Conditionsforandring. -28 Dct. Pol. Bekg. ang. Anmeldelse af Tienestetyendes Forandring af Condition. Alphabetisk Register over C. VIII Frr. f. 465 Toldvæsenet: A. J Almindelighed. 1841. 23 Jan. Pl. ang. Tiden for Opsynsforretninger ved Lossen og Laden i Kbhavns Havnedistricter. 10 Mart. Raadst. Pl. ang. Afskrivning i Creditoplagets Kornbeholdninger.

10 Aug. Pl. at Kiøbstæderne Viborg, Thisted, Skive, Nykiebing, Lemvig, Holstebro, Nibe og Løgstøer oprettes til fylde frændige Toldsteder. B. Særdeleshed. 1841. 16 Apr. Raadst. Pl. ang. Udførselen af faltet Kiod og Flesk. 12 Mai. Pl. ang. adskillige Forandringer i Fr. 1 Mai 1838. 14 Mai. Pl. ang. Ophævelse af Udførselstolden for Egetræ og Bark og af Indførselstolden for Egetræ og Staver. 21 Mai. Pl. ang. Nedsættelse af Indførselstolden for Skibsforhudningsplader, Bolte og Som. 31 Dec. Pl. ang. Indførselen af raffinerede Sukkere samt Sirup og Udførselen af Klude. Tractater og de i Anledning deraf føiede foranstalt ninger. 1841. 2 Jan. 1. hvorved den med Hansestaden Lybek under 14 Oct. 1840 afsluttede Declaration ang. Stibes Behandling befiendtgiøres. - 31 Mart. Handels- og Skibsfarts Declaration mellem Kongen. af Dmk og Storhertugen af Oldenborg. 7 Mai. Pl. ang. Handels- og Skibsfarts - Declarationen med Stohertugd. Oldenborg. 13 Jun. Sfibsfart-Convention med Belgien. 27 Oct. Pl. f. Dmk ang. Skibsfartsconventionen med Kongeri get Belgien. 30 Dec. Pl. ang. Afdragsrettens Ophævelse mellem Dmk og Spanien. Deie. 1841. 1 Sept. pl. ang. Repartition af de af den Kgl. Kasse til arbeide paa de nye Hovedlandeveie samt til Broers og Steenslusers Unlæg i Dmk forskudsviis udbetalte Bekostninger for 1840. 29 Sept. Fr. indeholdende adskillige nærmere Bestemmelser af hvad i Fr. 13 Dec. 1793 ang. Veivæsenet i Dmk er foreskrevet om Beiarbeidet og Beiudgifternes Fordeling m. m. (1800 pl. 4 Apr., 1805 pl. 6 Jun. anmærkes som ugietdende.) Alphabetisk Register over Kong Christian-ken Ottendes Frr. for 1841. 459 Academier. 1841, 21 Dec.e efg. ang. det Kgl. chirurgiffe Academies Indlemmelse i Universitetet. (1785. 22 Jun. Fr. ang. det chir. Academi anmærkes som ugieldende.) Arv og Skifte. 1841. 20 Jan. Pl. indeholdende nærmere Bestemmelser ang. Appellationsstævninger i Stiftesager. 30 Dec. Pl. ang. Afdragsrettens Ophævelse mellem Danmark og Spanien. Banken og Bankosedler. 1841, 20 Mart. Pl. ang. Dvartalscoursen. 16 Apr. Raadst. Pl. ang. Bankhæftelsen af de paa Tomter for Fr. 9 Jul. 1813 opførte Bygninger. 19 Jun. pl. ang. Avartalscoursen. 20Sept. Pl. ang. Qvartalscoursen for Oct., Nov. og Dec. Brandforanstaltninger. 1841.29 Jan. Pl. hvorved Indholdet af Fr. 1 Nov. 1805 § 28 indskærpes.

26 Mart. Fr. der forandrer og nærmere bestemmer Straffen for Brandstiftelse. 5 Mai. Pl. ang. en yderligere Nedsættelse af Brandcontingentet af de i Kiøbstædernes Brandkasse forsikkrede Bygninger. 16 Dec. Pl. ang. den i Pl. 5 Mai 1841 §, 1 bestemte yderli gere Nedsættelse af Brandcontingentet, af de i Kiøbstædernes Brandkasse forsikkrede Bygninger. (1819. pl. 7 pr. anmærkes som ugieldende.) Consumtion og de dermed forbundne Afgifter. 1841,5 Apr. 1. ang. adskillige Modificationer i Consumtionslovgivningen.

Delinqventer og Delinqv. Sager. 1841, 26Mart. Fr. der forandrer og nærmere bestemmer Straffen for Brandstiftelse. 8 Sept. Fr. indeholdende nærmere Bestemmelser om Beviset i criminelle Sager. 460 Alphabetisk Register over C. VIII Frr. f. 1841. 1841. 24Sept. Pl. indeholdende, hvorledes den i visse Tilfælde skal ansees, der findes i Besiddelse af stiaalne Kofter m. m. Fæe og andre tamme Kreature. 1841. 25 Sept. Pol. Bekg. ang. Hundetegn. Gield. 1841. 10 Apr. pl. ang. Kundgiørelse af Øvrigheds - Resolutioner, hvorved en ellers myndig Person sættes i Umyndigheds- Tilstand, samt of Opbuds- og Fallit-Erklæringer. 28 Jul. Fr. indeholdende nærmere Bestemmelser om Underpant i rørligt Gods m. m. Handel. 1841.23 Jan. Pl. ang. Tiden for Opsynsforretninger ved Lossen og Laden i Kbhavns Havnedistricter. 10Mart. Raadst.-Pl. ang. Afskrivning i Creditoplagets Kornbes holdninger. 16 Apr. Raadst.-Pl. om Adgangsbevis for Handelsreisende. 31 Jul. Pl. hvorefter de gieldende Bestemmelser om at Høkerne og andre slige Handlende i Kbhavn ikke inden en vis Tid maae giøre Indkisb paa Torvene og i Havnen, skulle være deels indskrænkede, deels ophævede. 15 Oct. Raadft.-Pl. ang. Fortolkning af Pl. 6 Nov. 1821. 13 Dec. Pl. hvorefter Forbudet mod at de handlende i Kbhavn paa de almindelige Torvedage, Onsdag og Løverdag, indfiobe Barer paa Stadens Torv, førend efter et vist Klokkeflet, ophæves, forsaavidt fersk Fist angaaer. Island. 1841.2 Apr. Pl. f. Island ang. Udvidelse af Udpantningsretten og nærmere Bestemmelse af Fremgangsmaaden ved Udpantninger.

7 Apr. Pl. hvorved det forbydes Kiøbmændene i Island paa samme Handelsplads at have Udsalg paa flere end eet Sted m. v. 28 Apr. Pl. f. Island indeholdende nærmere Bestemmelse af Fr. 24 Apr. 1833 § 4. Kirkernes Tilsyn, Indkomster, Udgifter og Bygning. 1841. 18 Nov. pl. hvorved samtlige Kirkeciere og Kirkebestyrere i Dmk, som maatte giøre Fordring paa at erholde tilbage hvad de for en senere Tid end Aaret 1829 have erlagt til den forrige danske Kirke i London, indkaldes at melde sig inden 1 Marts 1842. Riøb og Salg. 1841.31 Jul. Pl. hvorefter de gieldende Bestemmelser om at Høkerne og andre slige Handlende i Kbhavn ikke inden en vis Alphabetisk Register over C. VIII Frr. f. 461 Tid maa giøre Indfieb paa Torvene og i Havnen, skulle være deels indskrænkede, deels ophævede. 1841. 26 Oct. pl. f. Dmk indeholdende nærmere Bestemmelser om, til hvem de Afgifter ville være at betale, som ifølge Fr. & Febr. 1810 skulle erlægges hver Gang faste Eiendomme overdrages enten til nye Eiere eller Brugere m. v. 13 Dec. Pl. hvorefter Forbudet mod at de Handlende i Kbhavn paa de almindelige Torvedage, Onsdag og Loverdag, indfiebe Varer paa Stadens Torv, førend efter et vist Klokkeslet, ophæves, forsaavidt ferff Fiff angaaer. (1811. pl. 22 Apr. anmærkes som ugieldende.) Riøbenhavn: A. Dens Magistrat og Borgerskab 2c. 1841. 15 Jan. Raadft.-Pl. ang. Kbhavns Communeafgifter. 24Mart. Raadst. Pl. ang. Skattebilletters Underskrift. 31 Jul. Pl. hvorefter de gieldende Bestemmelser om at Høkerne og andre slige Handlende i Kbhavn ikke inden en vis Tid maae giore Indkieb paa Torvene og i havnen, skulle være deels indskrænkede, deels ophævede. 15 Oct. Naadft.-Pl. ang. Fortolkning af Pl. 6 Nov. 1821. 13 Dec. Pl. hvorefter Forbudet mod at de handlende i Kbhavn paa de almindelige Torvedage, Onsdag og Loverdag, indfiobe Barer paa Stadens Torv, førend efter et vist Klokkeslet, ophæves, forsaavidt ferff Fisk angaaer. B. Gader, Pladse, Broer, huse og Bygninger, samt Renovation og Brolægning. 1841. 16Apr. Raadst. Pl. ang. Bankhæftelsen af de paa Tomter før Fr. 9 Jul. 1813 opførte Bygninger. Riøbstæderne, deres Magistrat, Borgerskab og tilhø rende Jorder. 1841. 10Aug. Pl. at Kiebstæderne Viborg, Thisted, Skive, Nykiøbing, Lemvig, Holstebro, Ribe og Løgstøer oprettes til fuldstændige Toldsteder. Kongen og det Kongelige Huus. 1841.11 Apr. Rescript og Befg. ang. Budget for 1841 og Normalreglement for famtlige Statsindtægter og Udgifter. Landvæsenet: A. J Danmark. 1841. 27Apr. pl. ang. Forandringer og nærmere Bestemmelser betræff. Gartner-Examen. 13 Aug. Anordn. om Landcommunevæsenet. Laug og Haandværker: B. 3. Særdeleshed. 17r. 1. Bagere. 1841, 16A pr. Raadft. Pl. ang. Ophævelse af Brødtarten. 462 Alphabetisk Register over C. VIII Frr. f. 1841, 28 Mai. Raadst. Pl. ang. Bagepenge. 29 Oct. Raadst. Pl. ang. Bagepenge. 17r. 16. Garvere. 1841. 1 Dec. Raadst. Pl. ang. Garvernes Mester- og Svendestykke. 17r. 18. Glarmestere. 1841. 2 Jun. Raadst. Pl. ang. Mesterprøve for Glarmestere. 17r. 62. Vognmænd. 1841. 27 Mart. Pl. ang. Vognmandstarten. 22 Jun. pl. ang. Bognmandstarten. 21 Aug. pl. ang. Indførelse af Befordring med Eenspænder vogne ved Stationerne, i Siællands og Fyens Stifter. 28 Sept. Gen. Postdirect. Pl. ang. Bognmandstarten for Dct., Nov. og Dec. 21 Dec. pl. ang. Bognmandstarten f. Jan., Febr. og Mart. 1842. Medicinal Væsenet. 1841.26Mart.pl. ang. Modificationer i de bestaaende Qvarantainelove med Hensyn til den gule Feber. Myntvæsenet. 1841. 1 Mai. Bcfg. ang. Præget paa Chriftiand'orer. 18 Dec. Befg. ang. et forandret Præg paa Rigsbankdaleren og dens Underafdelinger samt om udprægning af Rigsbankpenninge eller Rigsbankskillinger. Politiets Betiente og Behandling i Almindelighed. 1841. 15 Mart. Pol. Bekg. ang. Mynstring af Forstærkningsbataillonernes Mandskab. 18 Jun. Bekg. fra Politiet ang. Drdens Vedligeholdelse ved Kronprindsens og Kronprindsessens Indtog. 18 Jun. Bekg. fra Politiet ang. Drden i Farvandet mellem Toldboden og Holmens Bro ved Kronprindsens og Kronprindsessens Indtog. 18 Jun. Bekg. fra politiet ang. Ordens Vedligeholdelse ved Illumina tionen i samme Anledning.. 24 Jun. Befg. fra Politichefen ang. Fordelingen af Kystpolitidis ftricterne. 25 Jun. Bekg. fra Politiet ang Drdens Overholdelse ved Bal parè paa Christiansborg Slot d. 28 Jun. i Anledning af Kronprinosens og Kronprindsessens Formæling. Privilegerede Personer. 1841.22Febr. Pl. indeholdende nogle nærmere Bestemmelser i de Regfer, som Fr. 14 Oct. 1746 har foreskrevet ang. Fruers nes Rang. Provindsialstænder. 1841. 8 Sept. pl. ang. Repartition efter pl. 1 Jun. 1836 af de i Anledning af de raadgivende Provindsialstænders Forsamling i Nord- Filde i 1840 forfrudsviis udbetalte Summer. prinde 6 wating in Jat indo durojo quide den of jo in ur of youth of to 3481 Joie Dogs 1: Holler Kong Christian den Ottendes Saslidio Forordninger for 1842. na 1842. Betg. om indenlandske Skibes og Varers Behand= 1 Jan. ling i Øresundet og Belterne. (Gen. Toldk. og Comm. Coll.). I Medfør af Kongens Bemyndigelse kundgiøres følgende Bestemmelser for indenlandske Skibe og Varer i Farten giennem Drefundet og Belterne. 1) Bed Resol. 18 Febr. 1771 ere Skibe og Barer, der tilhøre danske Underſaatter o: Indbyg=: gerne i Kongeriget Danmark med Hertugdemmene Slesvig, Holsteen og Lauenborg samt øvrige Lande, ved Passagen giennem Drefundet og Belterne tilstaaede de samme Nettigheder, der ere indrømmede privilegerede Nationer. Cfr. Dresunds- og Strøm-Toldrullens § 1. Endvidere ere, som hidtil, efterføl gende yderligere Begunstigelser ved bemeldte Passage tilstaacde alle indenlandske Skibe og Varer, med Undtagelse af de i Altona hiemmehørende Skibe eller derfra kommende Barer, der i Sundet og Belterne behandles som fremmede privilegerede. 2) Fyr og Bartegnspenge betales af alle indenlandske Handels - eller Koffardiesfibe, der ere 30 Læfter drægtige og der over, hver Gang et saadant Skib i udenrigsk Fart passerer Sundet eller Belterne, nemlig naar Skibet er ballastet, med 24 Species Rigsdl. og naar det indehaver Ladning, med 4 Species Rigsdl. Er et indenlandsk Skib (Staden Altonas Skibe undtagne) derimod bevisligen under 30 Læfter, betales: XXIII. Deels 3die Hefte. lo (31) 468 Bekg. ang. indent. Skibe og 1 Jan. Varer 2-5 §. af et Fartei under 5 Læster, med Ladning: . . Intet; i Ballast: . . Intet; af 5 til under 10 Læster, med ladning: 1 Spec. Rdl. i Ballast: 24 Styver; af 10 til under 20 Læster, med Ladning: 1 Spec. Ndl. i Ballast: 1 Spec. Rdl. End af 20 til under 30 Læster, med ladning: 2 Spec. Ndl. i Ballast: 1 Spec. Rdl. Med Hensyn til de øvrige gieldende Bestemmelser, der angaae Fyr og Vartegnspenge, see Drefunds- og Strømtoldrullens §12. 3) Fyr og Bartegnspenge erlægges af alle indenlandske Handels- eller Koffardiesfibe (Staden Altonas Skibe undtagne) paa Reisen til og fra Færøerne, Island og Grønland, enten de ere ladede eller ballastede, med 1 Styver pr. Commerceleft; men af indenlandske Skibe, der seile til og fra de danske Besiddelser i Bestindien, til og fra Kysten af Guinea, China samt Ostindien, betales derimod Fyr- og Vartegnspenge overeensstemmende med de i foranstaaende § 2 og Drefunds- og Strømtoldrullens § 12 fastsatte Regler. videre betales, som hidtil, af de i denne § onihandlede Skibe, de sædvanlige Klareringsomkostninger. 4) Indenlandske Skibe, der giennem Sundet og Belterne føre indenlandske, samt fremmede saavel toldfrie som toldpligtige Varer til fremmede Steder, betale ligeledes Fyr og Vartegnspenge efter foranstaaende § 2 og Dresunds- og Strømtoldrullens § 12; hvorimod indenlandske Skibe i indenlandsk Fart ere fritagne for at erlægge Fyr og Vartegnspenge i Sundet og Belterne. Frems mede Skibe, saavel til fremmede som indenlandske Steder med indenlandske, samt fremmede saavel toldfrie som toldpligtige Barer, betale denne Afgift efter de i Toldrullens § 12 fastfatte Regler. Angaaende indenlandske Skibe i indenlandsk Fart, cfr. iøvrigt den paafelgende § 7. 5) Indenlandske Barer ere frie for Toldafgiften i Sundet og Belterne. Samme Fritagelse nyde ogsaa de fremmede Varer, der ved Kiøbenhavns eller andre indenlandske Toldsteder senden for Sund- og Strømtoldlinierne, ere fortoldede og frigiorte, hvorimod af de efter Toldsedlerne toldfrit indførte Varer beregnes Told. Frem= (LE) 09:06 3 XX Bekg. ang. indenl. Skibe og Varer 5-8 §. - mede nordsøiske Varer fra indenlandske nordsøiske Steder, 1 Jan. ffiendt der fortoldede, betale Sund- og Strømtold, naar de passere Sundet eller Belterne *). 6) Nordsøiske Varer, der fra Creditoplage i danske og Hertugdømmenes Havne ved Østers føen føres igiennem Sundet eller Belterne, passere stedse toldfrie, med mindre det udtrykkeligen anføres i Toldsedlen, at Sund- eller Strømfolden ikke forhen er betalt. Hvorimod Tolden fordres som hidtil af ostersøiske Varer fra Creditoplage fonden for Sund- og Strømtoldlinierne, samt af alle Varer fra Tránsitoplagene, naar det ikke i den medfølgende Toldfeddel er oplyst, at denne Afgift forhen er betalt. 7) Indenlandske Skibe (Staden Altonas undtagne) der seile fra en indenlandsk Havn til den anden (Staden Altona undtagen), skulle, hvad enten de indehave alene indenlandske, frie og frigiorte Varer, hvoraf ingen Sund- eller Strømtold svares, eller de indehave freinmede ufrie eller ufrigiorte Varer, ved Passagen giennem Sundet og Belferne melde sig paa Toldkamrene, men de ere i begge Tilfælde frie for at erlægge Fyr- og Vartegnspenge samt Klareringsomkostninger. 8) Alle til Færøerne, Island og Grønland udgaaende Varer, samt de Varer, som derfra Hiembringes og igien til indenrigske eller fremmede Steder udføres, ere saavel ved Indgaaende som Udgaaende frie for Told i Sundet og Belterne; ligeledes cre de for den Kongelige grønlandske Handels Regning til Hvalfanger- og Fiskerskibenes Udrustning behøvende Varer, som ogsaa de Ladninger, disse Skibe hiembringe, saavel ved Indgaaende som Udgaaende, fritagne for Sund- og Strømtold. Men af Skibene, hvori bemeldte Barer føres, betales Fyr og Vartegnspenge, samt Klareringsomkostninger. Cfr. § 3. De for privat Regning til Fangst ved Grønland udrustede indenlandske Robbe- og Hvalfanger Skibe ere derimod underkastede faavel Toldafgiften som Fyr og Bartegnspenge, samt Klareringsomkostninger. trend sold as don

) Bed indenlandske Varer, der i Begyndelsen af denne § omhandsilles,

forstaaes saavel slesvigste, holsteenste og lauenborgste, som danske Producter og Fabricata (Barer fra Staden Altona alene undtagne).

(31 *) 470 Befg. ang. indenl. Skibe og Varer 9-11 §. 1 Jan. 9) Danff-vestindiffe Producter, som findes opførte i de dansk vestindiske Toldsedler og fra dansk Bestindien hiembringes i ins denlandske Skibe, ere frie for Told i Sundet og Belterne. For de Varer, der ikke findes opførte i de vestindiske Toldfedler, erlægges derimod Told *). Alle Varer, saavel indenlandffe som fremmede, bestemte alene til Farten og Handelen paa de dansk-vestindiske Der, ere, naar de i indenlandske Skibe pass sere Drefund, toldfrie, men i Belterne betales af fremmede Barer, der bruges i sidstnævnte Fart, den sædvanlige Strømtold, som dog igien godtgiores, naar Rúckatteft fra Vestindien tilveiebringes **). Toldfriheden i Sundet for de udgaaende fremmede Barer gielder som foranført fun for Barer i dansfe Underfaatters Skibe, men Told maa betales af de fremmede ufrigiorte Barer, der udføres i fremmede Skibe. 10) Af fremmede Barer, som over de danske vestindiske Der passere Dresund og Belterne, beregnes Told. Dog undtages herfra Suffer, Mallas og Rum, der fra St. Croix hiemføres eg findes anførte paa den vestindiske Toldfeddel, da disse Varer ansees som dansk-vestindiske Producter og ere saaledes toldfrie; derimod svare Kaffe, Tobak, Bomuld, Farvetræ og andre Co- Ionial-Producter i foranferte Tilfælde Sund- og Strømtold, om der end i Toldfedlen anføres, at deraf er betalt Udførselstold, da de i Følge Fr. 6 Jun. 1833, § 5 a og b samt § 6 III. a og b, betragtes som Transitvarer over Den. Fra St. Thomas finder den ovenmeldte Undtagelse for Suffer, Mallas og Rum ikke Sted. 11) Alle Varer i indenlandske Skibe, som bruges til Farten og Handelen paa Kysten af Guinea, pat 201arts I de Toldpasse, der ved Øresunds Toldkammer blive at udstede 8 for Stibe, der hiembringe Barer fra de dansk-vestindiske er, fulle udtrykkeligen bemærkes, hvilke Barer der ved Klareringen i Sundet, efter foreviist Toldseddel, have nydt Behandling som dansk-vestindiske Producter, og af hvilke Barer Sundtolden derimod er bleven beregnet.

- ) Naar Barerne alternativ angives til en af de dansvestindiske

Der eller fremmede Steder, da ansees Barerne som om de alle gaae til fremmede Steder og ere altsaa pligtige at erlægge Ørefundstold. indent. Skibe Varer 11-14 §. 471 og Bekg. ang. 1842. og de Barer, som derfra hiembringes, ere toldfrie. Af frem: 1 Jan. mede Barer, der over Guinea passere Øresund og Belterne, beregnes derimod Told. 12) Af fremmede ufrigiorte Varer, som i indenlandske Skibe udføres til Ostindien (under hvilken Benævnelse indbefattes saavel Cap de bonne Esperance som alle paa hiin Side af dette Cap beliggende Lande, Havne og Handelspladser), betales Told; men af de hiemkommende ostindiske Ladninger beregnes i Sundet eller Belterne ikke Told, faalænge Fr. 16 Jun. 1797 forbliver i Kraft, da Sund- el- Her Strømtolden er indbefattet under Indførselstolden, som derefter erlægges. I Folge samme Fr. § 33 funne, saalænge Fr. forbliver i Kraft, ogsaa Parer i fremmede Skibe directe fra ostindiske Steder føres til Kohavn og tilstaaes samme Frihe der, som i indenlandske Skibe *). Af alle Varer, som inden-ac landske eller fremmede Skibe paa Retouren fra Ostindien indtage paa andre Steder, samt af Ladninger fra China og Osts indien til fremmede Steder, betales derimod ved Passagen giennem Sundet og Belterne den sædvanlige Sund- og Strøm- Told. Saalænge Fr. 16 Jun. 1797 forbliver i Kraft, kan endvidere, naar danske China- eller Ostindiefarere seile til Kbhvn uden at melde sig paa Øresunds Toldkammer, men dog sende Papirerne inden en Maaneds Forløb derfra til Klarering, den Mulet, der efter Toldrullens § 40, 2, ffal erlægges, modereres fra 2 Species Rigsdaler til 1 Species Rigsdaler. Udeblive Papirerne derimod i længere tid end een Maaned, betales Muleten med 2 Species Rigsdaler. 13) Mulc ten modereres for mindre Fartoier under 10 Laster, der seile til Kohvn uden at melde sig til Klarering i Sundet, saaledes: 397 et Fartei paa 5 til under 10 Læster erlægger kun 1 Species Rigsdaler og et Fartøi under 5 Lefter kun Species Rigsdaler. 14) Den Føringsdouceur, som Toldrullens § 38 bestemmer for de Skippere, der gane i Land for at klarere, tildeles ikke

) Af Sukkere, som føres fra Dstindien til Kohon, sal dog enten

185 paa fidstnævnte Sted eller ved Øresunds- og Strømtoldkamrene beregnes den sædvanlige Sund- og Strømtoto.no. 472 Bekg. ang. indent. Skibe og Varer 14-16 S§ 1 Jan. Sfippere i indenlandsk Fart, med mindre de enten selv pers sonligen eller ved Skibets Styrmand eller Supercargo melde fig til Klarering. 15) Med Hensyn til Bestemmelsen i Toldrullens § 19, litra b, angaaende Skibe, der anløbe Hel singers Nhed for at høre Ordre, finder for indenlandske Skibe, der komme fra indenlandske Havne, den Undtagelse Sted, at de i Sundet ere frie for al Klarering. 16) Gebyhrerne, der ved Passagen giennem Sundet ag Belterne betales af indenlandske Skibe, blive (forsaavidt de ikke ere undtagne ved de Bestemmelser, der indeholdes i foranførte §§ 7 og 15) aldeles at beregne overeensstemmende med Toldrullens § 13, saa at fels Copiepenge i intet Tilfælde blive at beregne anderledes end der i Slutningen af bemeldte § bestemmes. 1 Jan. Øresunds, og Strømtoldrulle. (Gen. Toldk. og Comm. Coll.).) on seitsm I Overeensstemmelse med Kongens Bemyndigelse kundgiøres herved Øresunds og Strømtoldrullen, som indeholder de Befremmelser, der ere fastsatte i den Christianopelffe Toldrulle 13 Aug. 1645, i Tr. med de forenede Nederlande 15 Jun. 1701, i Declarationerne af 14 og 19 Jun. 1841 samt i Conventionerne af 13 og 23 Aug. samme Aar. 1) Skibsfarten giennem Oresundet og Belterne er med hensyn til Sund- og Strom Tolden enten privilegeret eller uprivilegeret. Til de privilegerede Nationer here, foruden Kongeriget Danmark med Hertugdømmene Slesvig, Holfteen og Lauenborg samt øvrige Lande, alle de Nationer, med hvilke Danmark har indgaaet Handels- og Skibsfarts-Tractater og Conventioner, der indes holde Bestemmelser angaaende Sund- og Strømtoldafgifterne. Til de Uprivilegerede høre derimod alle andre Nationer, der ikke ere indbefattede under de Førstnævnte. 2) De Nationer, som for Tiden ifølge indgaaede Handels- og Skibsfarts = Trac tater og Conventioner nyde privilegeret Behandling i Øresundet og Belterne, ere: 1. Belgien, ifølge Conv. 13 Jun. 1841. 2. Brasilien, ifølge Tr. 26 Apr. 1828. 3. Bremen, ifølge Decl. 5 Nov. 1835. 4. Hamburg, Frankrige, ifølge St. 23 Aug. 1742, 5. Hamburg 5. ifølge Conv. 27 Mai 1768. 6. Holland eller Nederlandene, ifølge Tr. 13 Aug. 1645 og Øresunds og Strømtoforulle 2-3 S. ME 15 Jun. 1701, samt Decl. 10 Jul. 1817. 7. Lübeck, ifølge 1 Jan. Decl. 14 Oct. 1840. 8. De forenede mericanffe Stater, følge Tr. 19 Jul. 1827. 9. De forenede nordamericanske Stater, ifølge Conv. 26 Apr. 1826. 10. Norge, ifølge Conv. 23 Aug. 1841. 11.Oldenburg, ifølge Decl. 31 Mart. 1841. 12. Preussen, ifølge Tr. 17 Jun. 1818. 13. Rusland, ifølge Tr. Oct. 1782, og Additionel Act 14 Oct, 1831. 14. Spanien, ifølge Refol. 25 Mai 1798. 15. Storbritannien og Irland med øvrige tilhørende Lande og Steder, ifølge Tr. 11 Jul. 1670 og Conv. 13 Aug. 1841. 16. Sver rige, ifølge Fredstr. 3 Jun. og 3 Jul. 1720, og Conv. 23 Aug. 1841. 17. Venezuela, ifølge Tr. 26 Mart. 1838. 18. Osterrige, ifølge Conv. 12 Febr. 1834. 3) Tarif for Tolden i Øresund og Belterne. Aal, see Fisk. Aarer, store smaae. 1 Sfof eller 60 Styffer 1 Sfof eller 60 Stykker naar ei er benævnt hvadSlags 1 Skof eller 60 Styffer Abberdan, see Fisk. Absiebsel eller Dødder see Dødder. Affaldslæder, see Læder. Agerkaalfrø, som Roefrø. Ahornbrædder og Planker, see Planker. Alkali, see Soda. Allehaande, see Piment. Allun Spec. Sty Rigsd. = 282 = dadenc 1 Sfu = 12 Allunslæder, see Læder. Almagros, see Krap. Amidam, see Stivelse. Angorahaar som Camelhaar. Ankerstokke 1 Sfof eller 60 Styffer 1 Ankertouge, see Tougværk. Annis 100 9 Antimonium, see Spidsglands. Apfeltrank, see Cider. Appelsiner 1 Kiste eller Kasse uden Hensyn til Stykketallet Anm. 20 Rifter eller Kasser pr. Læft. Armagnac, see Brændevin. Armosiner, see Taft. Arrak, see Brændeviin. fat mol (1) Øresunds- og Strømtoldrulle 3 §. Spec. Stys. Rigsd. 8 Arsenicum 300 red, see Auripigmentum. Potaffe og Straaaſte 1 Læst eller 12 Sfu 1 21ste, saasom:appeal Anm. 1 Tende uden Vægt regnes 1681 +1 195 for 1 Skpd. Netto. 10 Sal Sodaaske som Soda. Tangaffe Vedaske 1 Sku = 4 Anm. 1 Tende uden Bægt regnes for Skpd. Netto. 1 Læft M 12 201 Anm. 12 Tender pr. Læst. 1 Skpd. Netto pr. Tende. 1 Fad fra Riga regnes for 1 Tønde. Askebielker, see Bielker. dio soi Askebrædder og planker, see Planker. Asketræ eller Askeklodse 10 Styffer 9 Atlase 2 Stykker 9 Anm. 25 Alen regnes for 1 Stykke. Auripigmentum 100 6 SI Baadshagestager som ordinaire Sparrer. Baadsholt som Baadsstævne. Baadsmaster, see Master. Baadsstævne Baand af Bomuld fortoldes efter Bærdien. Silfe og Floret 25 Styffer 2 med Guld og Sølv. 1 u Linned og andre ikke særskilt benævnte Baand 5 6 = 5 5 = 3 Baandstager Bai. 1000 Styffer 1 Styffe Anm. 25 Alen regnes for 1 Stykke. Bakelaar, see Laurbær, Balkuner af Eeg som Bielfer af Eeg. - Fyr Bankebyg, see Gryn. Barkholt, see Holt. Barkuner, see Balkuner. Fyr. Barilla, see Soda. Basanlæder, see Læder. Batist af Linned, see Kammerdug. Silfe som Stoffer af Silke. Beeg, (grob Band) Anm. 12 Tender pr. Læst. 1 Læst 18 Øresunds- og Strømtoldrulle 3 §. Beeg, (klein Peck) Anm. 12 Tender pr. Læst. 475 Spec. Stys. Rigsd. 1 Læst 09 Beegolie, see Olic. Been o: Kreaturbeen Bernsteen, forarbeidet. Beverhaar, see Uld-Bever. Beverstind raa, filet eller Affald Beveruld, see Uld-Bever. Birkestænger, see Stænger af Birk. Birketræ eller Birkeklodse Bielkeplanker af eg - Fyr 11 SP 5 = 6 1 Sfog tlodido modo does 100 Styffer 1 spise may Visu 10 Styffer' 1 Sfof eller 60 Stykker abo lo 1e .1 Sfof eller 60 Stykker = 36 Bielker af Aff som Bielfer af Eeg. Bog - Eeg. Eeg Fyr og Gran do 1 Stykke = 2 Stykker Lind som Bielker af Fyr. runde, beregnes efter Dimensionen som Rundholter, see Holt. som benævnes: "in 4 und 8 Kanten gehauene Balken" beregnes som Spirer fra 7 til under o 15 Palm. i4019 s Biergmoes fra Sverrig (paa Svensk: Fárgmossa) 1 St Blaar af Hamp og Hør Blaarlærred, see Lærred. pe mas Bleghvidt Blik : Jernblik - 3 10 fu = 36 1 Sf 6 1 Stu fortinnet (Engelsk: Tinplates) fortoldes efter Værdien. Robberblik som Robber. Messingblik som Messing. Blokstene, see Sandstene. mo na Blommer, ungersfe Bly Blyant. 800 18 2800 = 18 = 18 18 i Piber 1 Pibe vog 800 ordinaire (o: Svedsker). i i andre Foustager, naar ei nævnt hvad Slags Blommer. 800 i Kister, Kasser, Effer og lignende Emballager, naar ei nævnt hvad Slags Blommer, fom Cathrineblommer.emi 6 Sf eller 1 Fuder 360 Num. 1. Ton fra England er 1 Fuder. Bodenholt, see Holt. ook oo phys 1 @fa = = 24 6 = Øresunds- og Strømtoldrulle 3 §. Spec. Styp. Rigsb. Boghvede 1 Læst = 12 Anm. 12 Tender pr. Left. Boghvedegryn, see Gryn. Bohler af Eeg som Planker af Eeg. - Fyr - Fyr. Bohlholt, see Holt. Bohlstokke som Bohlholt. Boldavet, see Lærred. Bolkraan som Dvelg. Bolster, see Dynevaar. Bombasin og 4 Styffer 5 Bombazett S Anm. 25 Alen regnes for 1 Stykke. Bomsparrer beregnes som Rundholter, see Holt. Bomuld. 100 = 18 Bomuldsgarn, see Garn. Bomuldslærred, see Lærred. Bomuldsmanufacturvarer, sec Barer. Bomuldsstrømper, see Stremper. Borater af Silfe. Unit 2 Styffer V 9 Anm. 25 Alen regnes for 1 Stykke. Bouteiller, see Flasker. Bradspil, see Skibsspil. Brasilieholt, see Holt. Brocade 1 Stykke = 18 Anm. 25 Alen regnes for 1 Stykke. Brosteen, toldfrie. Brussen er Bielfer. Bræddeender, see Dehlender og Plankeender. Brædder, see Dehler og Planfer. Brænde, toldfrit. Anm. 2 Zavne pr. Læft. Brændeviin, Armagnac sem fransk Brændevin. Arraf Charente Cognac franff Rum spanst thinff. 1 Orhovd paa 30 Biertler 1 Orhovd paa 30 Biertler 1 Orhovd paa 30 Viertler 1 Orhovd paa 30 Biertler 1 Orhovd paa 30 Viertler 1 Orhovd paa 30 Biertler 1 Orhord paa 30 Biertler Anm. Fra Sverrig er 90 Kannor =1 Drhood. 24 = 24 24

24 A 24 B 24 = 36 Kartoffel og .1 Tønde = 4 Korn... Anm. 12 Tender pr. Læft. Fra Sverrig 60 Kannor pr. Zende. dot Drefunds- og Strømtoldrulle 3 §. Brændeviin, Genever fortoldes efter Bærdien. paa Bouteiller fortoldes efter Værdien. Brød eller Trebakker af Hvede. 477 Spec. Styr Rigsb. 1 Læft 18 Anm. 12 Tender pr. Læst. JBægt, naar Tendeantallet ei vibes, regnes 100 pd. Retto pr. Tonde. Brød eller Tvebakker af Rug 1. Læst 12 Anm. . 12 Tender pr. Læst. JBægt, naar Tendeantallet ei vides, regnes 100 Pd. Netto pr. Zende. Bugspryd som Master efter Timensionen. Bukkehaar som almindelige Gedehaar. Bukkeskind Bukke-Ridskind 10 Degger eller 100 Styffer = 18 1000 Styffer = 9 Buldan som Boldavet, see Lærred. Anm. 50 Alen regnes paa 1 Stykke. Burtiller som Master efter Dimensionen. Byg .1 Læst = 24 Anm. 20 Tender pr. Læft. Byggryn, see Gryn. Bygmeel, see Meel. Bygningssteen forroldes efter Værdien.. Bæverhaar eller Uld, see Uld, Bever. Bockelsterbfelle ere smaa eller unge Bukkeskind (Kidskind). Bøgebrædder og Planker, see Planker. molto Bókling, see røget Sild. Bønner SHE D 1 Læst 12 Anm. 12 Tender pr. Læft. I Vægt, naar Zendeantallet ei vides, regnes 200 Pd. Netto pr. Zende. Bønner, Caffebønner, see Caffe. Bønnestager som Enebærstager. Bøsserør, forte €. Cabeljau, see Fiff. Cacao 1 Dusin 9 Caddig, Cadik eller Cadukbær er Enebær. 100 = 6 2 Stykker 100

6

Anm. 25 Alen regnes for 1 Stykke. Caffa . Caffe eller Caffebønner Calemank som Bombasin Anu. 25 Alen regnes for 1 Stykke. • 100 Arschin Calemink fra Rusland Calico, hvide ordinaire, see Cattundug. trykkede og farvede, fortoldes efter Bærdien. Calmus 100 6 Øresunds- og Strømtoldrulle 3 §. Spec. Stgo. Camelot Canariefrø Cambrics, Bomulds, fortoldes efter Bærdien. 8 Linned, som Kammerdug. Camelhaar Anm. 25 Alen regnes for 1 Stykke. • Bigsd. = V = 25 T 2 Styffer 1 Fad Anm. 6 Fade eller 12 Zender pr. Læst. is Fra Holland: 30 Mud pr. Læst. 2509 Caneel Canella alba 100 100 = = Canifas eller Seildug, see Seildug. enfelt Melvings, see Lærred. Caninhaar 5 Caninskind, graae 1000 Styffer forte 1000 Styffer Caninskind, naar ci benævnt hvad Slags 1000 Styffer Canoner af Jern, see Jerncanoner. Messing, see Messingcanoner.m - Metal, see Metalcanoner. Capers, see Kapers. Cardemomme = = 6 6 050 36 6 3 9 18 18- Carduan eller Corduan, see Læder. Carlock er Huusblas. nuo allaje 100 =18 bec 100 ₪ 100 12

29

Casiant eller Cosiant som Bombasin.d Cassia fistula Cassia Lignea Cassimir som fiint Klæde. Castanier Anm. 25 Alen regnes for 1 Stykke. 1 Boisseau. Anm. J Bægt uden Boisseaux regnes 100 po. Netto pr. Boisseau. Castorhaar eller Castoruld, see Uld-Bever. Cathrineblommer Cattundug, hvide ordinaire = 1 95 · 200 8 Styffer = 15 Anm. 25 Alen regnes for 1 Stykke. Cement 1 Læst 12 Anm. 12 Tender pr. Læst. I Bægt: 12 Skpd. Netto pr. Læst. Chalon som enkelt Saye. Anm. 25 Alen regnes for 1 Stykke. Cider (o: Frugtviin eller Most) 1 Orhovd paa 30 Viertler Cidereddike, see Eddike. Cipres Rister hindi mo 1 Paffe eller 12 Styffer Citroner, friffe 1 Kiste eller Kasse uden Hensyn til Stykketal Anm. 20 Rifter eller Kasser pr. Læst. 1 Pibe eller 2 Orhovder 100 - Cochenille faltede 12 2 6 = 18 36 Øresunds- og Strømtoldrulle 3 §. 479 Spec. Stye. Rigsb. Cognac, fee Brændeviin. Corduan, see Læder. Corender 200 = 9 Coriander 200 = 3 Cubeber eller Cubebpeber 100 = 8. Curasfer 5 Styffer S (Goody Dadler Damast af Silfe Linned Uld 100 = 9. 2. Stykker 9. dar 2 Styffer 5 4 Styffer = 5 = Anm. 25 Xlen af al Slags Damast regnes for 1 Stykke. Dehler og Dehlender af Ahorn, Ask, Bøg, Eg og Lind, 008 see Planker og Plankeender af Ahorn 2c. Je Bitc Dehler af Fyr og Gran: preussiske 1 Sfof eller 60 Styffer

36 fra andre Steder: 31750 - andre Steder af 21 Fod i Længde og derover 1 Skok eller 60 Stykker - 18 til under 21 Fod ilængde 1Skok eller 60Stykker under 18 Fod i Længde 1000 Styffer Dehlender af Fyr og Gran, see Dehler af Fyr og Gran. Dofinken Anm. 25 Alen regnes for 1 Stykke. Draget (et uldent Stof) som enkelt Saye.lla Anm. 25 Alen regnes for 1 Stykke. Dreiel fra Rusland. Dreiels Haandklæder Duun Dvelg, al Slags Dynevaar, fiint = 36 F 24

36 4 Stykker 19 0207- 100 Arschin 6- 1.2 Styffer = 3 Anm. 25 Alen regnes for 1 Stykke. 5 Dusin eller 60 Styffer F 18 .:1 Sf 4 Stykker = 36 3 Anm. 50 Alen regnes for 1 Stykke. 4 Styffer = 15 Anm. 25 Alen regnes for 1 Stykke. grovt 5 Stykker "1 3. Anm. 50 Alen regnes for 1 Stykke. uden Oplysning hvad Slags, beregnes som fiint Dynevaar. Dækkener til Hefte 2 Dusin eller 24 Styffer - Senge (paa engelsk Blankets) 2 Dusin eller 24 Stykker Anm. Dækkener til hefte og Senge, naar anfert Klenviis, uden Stykketal, reg nes 4 Alen pr. Stykke. = = 15. 15 Øresunds- og Strømtoldrulle 3 §. Spec. Stop. Rigéd. Dødder eller Absiebsel Læst 18 Anm. 24 Tender pr. Læft. HAOSO 1949303 Eddike, Cider 2 Orhovder (à 30 Viertler pr. Orhovd) Viin 1 Pibe eller 2 Orhovder (à 30 Viertler pr. Oxhord) Øl 1 Pibe eller 2 Orhovder (à 30 Biertler pr. g = 24 Orhovd) Egebrædder og Planker, see Planker. Egetræ eller Egeblokke Elephanttænder. 25 Stykker 100 = = 36 9 Ellestænger, see Stænger. Elsdyrshuder, see Huder. mod to adueld va ea Enebær 800 6 iTender, uden Vægt, regnes 100 Netto pr Tonde Enebærstager 1000 Styffer 16 Engestier 1 Sf 5 Erter 1 Last = 12 662 Anm. 12 Tender pr. Læst. Espingvirke, som Baadsstævne. 18- 0001 Saarestind 1000 Styffer 36 farve, rød, eller Rede fra Danzig og Sverrig, see Røde. Farveurter eller Engestier 1 Sfu fedt. Kiøkkenfedt zat omger nor as mai Anm. 12 Tender pr. Læst. 1 Læst = 36 Bægt, naar Tendeantallet ei vides, regnes 200 Pd. Netto pr. Zende. Figen i Kurve, naar Vægten ei vides 400 .1 Kurv M F filt som enkelt Saye. Filtehatte 1 Fad. 12 Anm. I andre Emballager og Dusin eller Stykkeviis fortoldes Filtebatte efter Bærdien.. odmi Fist, saltet, faasom: Aal. 27 Lar S 1 Last eller 6 Fade Anm. 12 Tender pr. Læst. = 30 2011 1 Læst 1' 12 I Bægt, naar Tendeantallet ei vides, regnes 200 pd. Netto pr. Zende. Anm. 12 Tender eller 6 Fade pr. Læst. I Bægt, naar Tendeantallet ei vides, regnes 200 Pd. Netto pr. Tende. Øresunds- og Strømtoldrulle 3 §. 481 Spec. Styo. Rigsb. Fist, Mafrels 1 Læst 1 12 1 Anm. 12 Tender eller 6 Fade pr. Læst. Bægt, naar Zendeantallet ei vides, regnes 200 pd. Netto pr. Zende. auspall Sild 1 Læft = 24 Anm. 12 Tender pr. Læst. Stør 1 Læst eller 6 Fade Anm. 12 Tevder pr. Læst. 1 12 + Abberdan eller Labberdan, Cabeljau eller Torsk, samt alt anden ikke her særskilt ansat saltet alt anden ikke her Fist 2 1 Læft = 12 Anm. 12 Tender pr. Læst. Bægt, naar Tendeantallet ei vides, regnes 200 pd. Netto pr. Tende. Fist, ter, saasom : Flyndere 1 Læst = 2mm. 20,000 Stykker pr. Læst. Hvidlinger. 1 Læft = 12 12 21mm. 20,000 Stykker pr. Læst. Graasei, 4701 Klipfist, Langer, Rokken, Rothfficer, Rundfisk, 1 Læst I Stykketal, uden Bægt og Maal. = = 30 30 08 Sponders eller Spuren, 1000 Stykker Stoffiff, Torsk og al anden tør Fisk, som ikke særskilt er benævnt,/ Anm. 12 Sfpd. Netto pr. Læst. 120 Vog pr. Læft. 100 Bahler pr. Læft. Fist, røget, saasom: h Sild 1. Læst = 3 wind aro Lar, fortoldes efter Bærdien. Anm. 12 Sender pr. Læst. 20 Straa pr. Læst. Fist, fersk, told fri; dog undrages: Hummer og som fortoldes efter Bærdien. Ofters Fist, saasom: Negenaugen Anm. 12 Zonder pr. Læst. Rav og Navrækling Fit, see Fedt. Aum. 8 Drhovder pr. Læst. 12 Tender pr. Læft. 1 Tønde = 5 jodilla 1 Last = 36 Øresunds- og Strømtoldrulle 3 §. 6 Fier Flagdug 1. Sfu 14 Styffer Anm. 25 Alen regnes for 1 Stykke. Flagstænger under 7 Palm. Flamsklærred, see Lærred. Flaskefodre 5 Stykker af anden Dimension som Master. 3113 10 Stykker 1 Sti Flaster, anførte under Glasvarer. Flest fis Anm. 1 Zonde uden Bægt, regnes for 1 Skpd. Netto. Flinter, see Geværer. Flokfilke, see Silfe, Jes flonel Spec. Rigsb. Styes 6 = = 5 6 = 4 Styffer M 2 = Anm. 25 Alen regnes for 1 Stykke. Floretsilke, see Silfe. 600 56 Flor 5 Floretlint, see Baand af Floret. flyndere, terre, see Fisk, tør. Flyttegods, brugt, toldfrit. 3677 Fløiel, fiint 1 Stykke = 9 Anm. 25 Alen regnes for 1 Stykke. Fløiel, Halvfloiel 2 Styffer = 9. Anm. 25 Alen regnes for 1 Stykke. Traadfloict, som Halvflsiel. Fløiel, Silketøt og Klæde ... 1 Fad Kramvarer 1 Pakke eller Fad 100 Nd. værd u I = 30 = 30 100 = 36 Fodervæv, see Foerlærred paa Lærred. folie, 3: Muffatblomme. Frugt, saasom: Pærer og bler, see disse Benævnelser. Frugter, saasom: Appelsiner, Citroner, Pommeranzer 2c., see hver særskilt Benævnelse. Fryndser af Silfe. - Uld eller Floffryndser 2 8 frø, saasom: Canari-, Hampe, Hørfrø sc., see hver særskilt Benævnelse. Fustik, see Holt. Fyrrebielker, see Bielker. Fyrreplanker og Dehler, see Dehler. 5 = 15. Gallipot G. Gallas, see Gummiarabicum. Galmeie Galæbler Ganze Rnupels, see Knúpets 100 = 2 1 Sff 200 11 1 69 = Øresunds og Strømtoldrulle 3 S. 483 Spec. Etye. Rigsb. Garn, saasom: Kabelgarn, see Tougværk. Skibsmandsgarn som Zougværk. Hampegarn, grovt til Tougværf, som Tougværk. fiint Seilgarn Blaargarn. Horgarn Elberfeldsgarn 1 Sf= 36 1. Sfu 36 1 Sfu 9 1 Sfu 36 1 Sfu 36 1 Stu 36 Linnedgarn Konigsberger, Pillauer og Danziger Garn, naar ei benævnt hvad Slags, fortoldes som Her garn. Anm. Garn fra preussiske Havne, naar an gives i Stok, regnes 20 po. Netto pr. Sfok, eller 15 Sfok pr. Stpd. Netto. Bomuldsgarn og Tvist Broderegarn, bomulds Striffegarn, bomulds Syegarn, bomulds Tyrkisk rødt Garn Camelgarn Sayettegarn. Uldent Garn 100 = 50 = 50 V 50 = 50 = 50 5 Th D = 5 = 200 65555833 Traad, see Traad. Floretgarn og Silfegarn Garnlint, see Baand af Linned. Gaze, som Flor. Gedehaar, almindelige 28 = 5 angoriffe, levantiske og persiske, som Camelbaar. 1000 Styffer 1 Sfu = 5 = 36 = 24 Gedestind Geværer, Jagt, fortoldes efter Værdien. ul til Soldater. 1 Kifte med 100 Styffer Gips, stødt eller malet, fortoldes efter Værdien. Gipssteen, toldfrie. Glasvarer, faasom: Flasker, tomme 1 Sfof eller 60 Styffer 1 Fad eller 2 Viber med Flaffer Anm. De her anførte Flaster ere ordinaire lafter paa 3 Pægle og der= Sterre og bedre Slags fortoldes efter Bærdien. grønne under. Vinduesglas XXIII Deels 3die Beste, 4 Kifter eller Kurve (32) 14 312 = 15 Graaværk Granstænger, see Stænger. Grovgrøn, dobbelt 484 519 Øresunds og Strømtoldrulle 3 §. Drikkeglas i Kifter fra Benedig 1 Rifte Anm. I Dufin og fra andre Steder fortoldes Drikkeglas efter Bærdien. • Gleide eller Sølverglød Gordinger, som Fyrrebielker. Graasei, see Fist. Graasteen eller Rampefteen, toldfrie. Anm. 40 Gubikfod pr. Læst. 1 Sku Graphitjord fra Preussen, fortoldes efter Værdien. enfelt Spec. Styv. Rigsb. =9 = 6 1000 Styffer = 36 2 Stykker = 5. 4 Stykker 5 Anm. 25 Alen saavel dobbelt som enkelt Grovgren regnes for 1 Stykke. Gryn, saasom : Boghvedegryn 1 Læst = 18 Anm. 12-Tender pr. Læst. Bægt, naar Tendeantallet ei vides, regnes 200 Pd. Netto pr. Zende. 01 Bankebyg, Byggryn, .1 Læst = 30 Graupen, Anm. 12 Tender pr. Læst. I Bægt, naar Zondeantallet ei vides, regnes 200 Pd. Netto pr. Zende. Gryn, saasom: Eiergryn 100 Havregryn 1 Læst = = 12 22 Anm. 12 Tender pr. Læst. I Vægt, naar Tendeantallet ei vides, regnes 200 Pd. Netto pr. Zende. Hirsegryn see Hirse. Mannagryn 100 Perlegryn. 400 Risengryn see Riis, afskallet. Gryn uden særskilt Benævnelse 400 = 2 -5 5 Guldbrocade see Brocade. Guldmynter, toldfrie. Guldpele. Guldstænger eller Guldbarrer, toldfri. Guldtraad see Traad. Gulvstene sem Steen-Dlands. Gummi, saasom : Gummi arabicum barbarisk gedda 2 Stykker 3 200 = 200 = 200 = 666 Øresunds- og Strømtoldrulle 3 S. Gummi senegal benzee olibanum . 485 Spec. | Styo. Riged. 200 09 100 = 9 100 = 9 alle andre Slags eller de saakaldte Gum- 000 miharpiger fortoldes efter Bærdien. Gurkemeie Guulspaan, see Fustik. 100 H. Haandspiger 1000 Styffer = 16 Haardug 4 Styffer = Hagel (Bly) 100 = Hamp 1 Sfu 1 Hampefrø 1 Last = 18 63288 Anm. 24 Tender pr. Læst. Hampegarn see Garn. Hampeolie see Olie Handsker, russiske. 1000 Par 36 andre Slags fortoldes efter Værdien. Harnister 100 Stykker 1 Sarpir 1 Sfu A Savre 1 Lost = 162 Havremeel see Meet. Hellebarder 13. Anm. 24 Tonder pr. Læst. Havregryn see Gryn.c Selfingebuldan eller } som Buldan. HelsingedugG EL Helsingelærred see Lærred. Hermelin eller Hermelinskind Anm. 1 Zimmer er 40 Sfind. Hermelinstinds Pelsværk fortoldes efter Værdien. Best estedækkener see Dækkener. Hestehuder see Huder. fladmodi 100 Stykker = 24 5 Timmer = 9 Een " 36 Sirse eller Hirsegryn 1 Læst = 30 Anm. 12 Zender pr. Læst. J Bægt, naar Zondeantallet ei vides, regnes 200 pd. Netto pr. Zonde. Hjortehuder see Huder. Bolt, faasom: Korkholt see Kork. Poffenholt 100 = 9 Sødtholt 100 = 9 Fernambukholt og al Slags Brafilicholt 1000 = 30 Barholt 1000 = 8 (32*) Øresunds og Strømtold rulle 3 §. Spec. Stpu Rigeb. Bolt, faafom:00s Blauholt 1000 Caliaturholt Camholt Campecheholt 1000 1000 1000 Ficetholt 1000 8 Fustikholt alle Slags 1000 Galecicholt 1000 = = = = 8 8 8 8 8 Hondurasholt 1000 = 8 Japan eller Sapanholt 1000 8 Provenceholt 1000 = 8 Sandelholt 1000 = 8 Sapanholt see ovenfor. Nicaraguaholt 1000 12 Nio de la Hacheholt eller la Hacheholt 1000 = 12 St. Martinsholt Stoffiskholt 1000 1000

12

12 Solt, faafom: 09 Bodenholt Fadholt Franzholt eller 1 stort Hundrede eller 48 Sfof 1 stort Hundrede eller 48 Skok 1 1 stort Hundrede eller 48 Skok 1 = Hollandsholt Klapholt. Pibenholt 1 stort Hundrede eller 48 Sfok 1 frort Hundrede eller 48 Skof 1 1 Butner eller Bødkerholt. 4. Sfof Stabholt 4 Sfof 3 Baadsholt. 25 Styffer = 6 + Baadsstævneholt. 25 Styffer F 6 Barkholt. 1 Sfof eller 60 Styffer 10 Bohlholt af Ecg, som Bielfer af Ecg. Bohlholt af Fyr, som Bielker af Fyr. Riegelholt eller Tværbielfer, som Bielfer. Bauholt 25 Styffer = 36 Halbholt 25 Styffer 36 Kiolholt 25 Styffer 36 Knacr. 25 Styffer 3.6 Krumholt 25 Styffer 4 36 Langholt 25 Styffer 36 Skibsholt 25 Styffer 36 Skrotholt, som Kreuzholt. Kreusholt 1 Sfof eller 60 Stykker = 24 Staubolt af 9 Tommer og derover, som Bjelker. under 9 Tommer 1 Sfof eller 60 Styffer Viertelholt af 9 Tommer og derover, som Bielfer. under 9 Tommer 1 Sfof eller 60 Styffer = 24 U 24 Bolt, faasom: Øresunds- og Strømtoldrulle 3 §. Splitholt + .100 Styffer Anm. Naar Splitholter opføres i Favne og Stykketallet tillige er anfert, beregnes Tolden efter Stykketallet. Uden Stykketal regnes 1 Favn for 150 Stykker. Pahl eller Pfalholt, fiirkantede, som Bohlholt. runde, fortoldes efter Dimen sionen, som Rundholter. Rundholter, efter Dimensionen som Master. Holzer fra Riga (Rundholzer) efter Dimensionen som Master. Ovadrathölzer, af Eeg som Bielfer af Eeg. af Fyr Holzer Hölzer, Ege, som Ege - Bielker. Fyrre, som Fyrre- Bielfer. Sonning Huder, faasom: Hestehuder: Kohuder. af Fyr. 1 Læst, 8 Ahmer eller 12 Tønder Anm. Naar Bægten er anfert, beregnes Tolden efter denne, idet 400 po. Netto da regnes pr. Zende. 487 Spec.tpo. Rigsb. 20100 V 2 1 12 raac, saltede og tørre 10 Deg Orehuder ger eller 100 Avichuder (paa Engelsk Kips)) Stykker = 36 Hiortehuder Avichuder (paa Engelsk Kips) vog under 9 B Netto pr. Stykke, raae, saltede og tørre 10 Degger eller 100 Styffer. Elsdyrshuder (Elendshåute) 1 Degger eller 10 Stykker. 1 Degger eller 10 Styffer Rensdyrshuder 1 Degger eller 10 Styffer 12 M

= Sumle Sumlestænger Huusblas Svede 1 Stu 1000 Styffer 100 1 Læst M 1 999666" 4 Anm. 20 Tender pr. East. Hvedebrød, see Brod.n Hverkengarn vidlinger, see Fisk. Svedemeel, see Meet. Anm. 25 Alen regnes for 1 Stykke. 26 Svæsseftene, toldfrie; dog undtages Olieftene, som fortoldes efter Bærdien. 4 Styffer 5 Øresunds og Strømtoldrulle 3 §. Rigeb. Spec. Stpo. Sør, saasom: Droyaner Estift (Revalsk 2c.) naar ei nævnt hvad Slags los po Fiin Flandersk Heiliger Hollandsk Knoffen Lieflandff, naar ci nævnt hrad Slags Marienburger. Matten Narvas, naar ci nævnt hvad Elags 1 Sfu Notabene, med Undtagelse af preuss Paternoster fiff Notabene Her. Petersburger, naar ei nævnt hvad Slags Podolia eller podolisk Polsk Rakitscher Reen Hør 9 og 12 Kops Sør, faasom: 1ste og 2den Sort Badstubend. Curlandsk (Liebauer, Windauer 2c) Farken Gemeen Geschnitten, alle Slags Notabenehør fra Preussen Oberlands Ordinair 12 CHA Gudiis Pernauer $1 Stu anicami Preussisk, forsaavidt ei særskilt anført Rapen Riften Rofits, om endog i Passet staaer 2den Sort 2, 3 og 4 Baands 6 Kops almost all 3die Sort Sør, heglet Sørfrø 1 Sf 36 1 Læft F 36 Anm. 24 Tender pr. Left. Øresunds og Stromtoldrulle § 3. 489 Spec. Sty Rigst. Jos t Ilderskind eller Jlik Ilderskinds Pelsværk forteldes efter Værdien. 1000 tyffer = 36 Indigo + Ingefær, syltet tør Jster. 100 V 36 100

100 12 2 Stu = 66429 Jod. Jern, faasom: S Baandjern Boltjern og Bolte Gallerjern Knippejern Manufacturjern Sfiærjern Stangjern Senffmedde og Dregrunds Stangjern Jern i Arbeide, saasom: Ankere (Skibsankere) Canoner Delphiner Gottlings Schus Kakkelovne Kugler Jernbanejern Jernbaneffinner og alt Jernarbeide, der bruges til Jernbanerne selv. Ambolte Arler Blif (cfr. Litr. B.) Gryder Pander.. Plader Plougjern Potter Rifter Sfuffer Spader but 1 Sfu

4 1 Sf4 A idn A 1 Sf $ 6 40 og alt andet ikke særskilt benævnt Jernarbeide Anm. Alle Slags Maffinerier med Zilbeeite. her, samt alle gern og Staalvarer, forsaavidt de ei her ere benævnte, og Øresunds- og Strømtoldrulle 3 §. Spec. Sty. i hvilke kan antages at være Staal, fortolbes efter Bærdien. Støbt Jern, forsaavidt det ikke her særskitt er Rigsb. Jern, saasom: B12 anført 1 SF 6 Gammelt Jern Ballastjern Jerngruus. 1 SF = 3 Rujern. Tafjern. Osmundejern 1 Læst eller 12 fu 24 Jerntraad 100 B

4 Joppenbier er Pryssing, see Dl. Juchter eller Jufter. over 5 i Bægt pr. Styffe 1 Degger eller 10 Stykker af og under 5 i Bægt pr. Stykke (o: røde og hvide beredte Kalveskind) 5 Degger eller 50 Styffer Juffers eller Jufferter er Sparrer, see Sparrer. = 9 V 9 R. molot 130 Baalfrø, som Roefro. Raardefæster HOTLA 100 Styffer = 8 Raardeklinger, fee Klinger. budi 9 Rabelgarn, see Tougværk. Rabeltoug, see Tougværk. Rabeltrosser, see Tougværk. Radikbær, see Caddigbær. Ralk, almindelig, og Ralksteen, toldfrie. Anm. 12 Zonder pr. Læst. Kallun, faltet 1 Læft = 36 Anm. 12 Zender pr. Læft. JBægt, naar Zendeantallet ei vides, regnes 200 pd. Netto pr. Zonde. Kalv Een Ralveskind, raae, faltede og terre 10 Degger eller 8 100 Styffer M 12 af 9 Retto pr. Stykke 19 4. Styffer 14122 Kurv = V 15 36 og derover som Qviehuder, see Huder. beredte, see Juchter og Læder.. Kammerdug (linned) . Anm. 25 Alen regnes for 1 Stykke. Rampesteen, see Graasteen. Rander Anm. 3 andre Emballager og stykkeviis, 20 te fortoldes Stander efter Bærdien. Drefunds- og Strømtoldrulle 3 S. 491 Spec. tyo. Rigsb. Raninhaar, see Caninhaar. Raninskind, see Caninskind. Rapers i Viber og Orhovder. 1 Pibe eller 2 Orhovder i fmaa Foustager, i Kasser og lignende Emballa ger fortoldes efter Værdien. Kar, Melkekar og Bøtter, see Træfar og Botter. Rardeboller eller Karteboller (paa Franff: Chardons), fortoldes efter Bærdien. Ratlock, see Carlock. Karter (Haandkarter) til Uld. 1 Fad med 30 Dusin Par Anm. Uden Par regnes 12 Pd. Netto pr. Dufin Par. Fabriffarter (Cardes fabrique ou Cardes à carder), fortoldes efter Bærdien. 11 18 = 18 48622 Kartofler 100 Tender.

18 Anm. 12 Tender pr. Læst. Barve, see Kommen. Ratteskind 1000 Styffer = 36 Rattesfinds Pelsværk fortoldes efter Værdien. RidsFind 1000 Styffer 9 Kirsei, osnabrügger 4 Stykker 5 al anden som fiint klæde. Anm. 25 len Kirsei regnes for 1 Stykke. 3102 Rifter 1 Last Kiøbmandsvarer, see Varer. 18 Ried, faltet og røget 1 Læst 36 Anm. 12 Zonder pr. Læft. J Bægt, naar Tendeantallet ei vides, regnes 200 Pd. Netto pr. Zonde. Riøkkenfedt, see Fedt. Klapholt, see Holt. Klinger til Kaarder, Sabler og Sværd. 100 Stykker Klipfist, see Fist. Blodse af Ast og Birk, see Aske og Birkeklodse. af Eeg, see Egeblokke. Klokkemalm eller Alokkemetal Blyverbomme, som Master efter Dimensionen. Blæde, saasom : 24 This 1 Stu = 24 Engelsk. Hollandsk og 8 Styffer 36 fiint Klæde grovt ffotff grovt amsterdamse tade grovt flamsk og 16 Styffer 30 grovt fransk Klæde A Øresunds og Strømtoldrulle 3 §. Spec. Styn Rigsd. Blæde, saafom: Klædelister Fierlod eller grovt hollandff, forsaavidt ei særskilt benævnt, samt al andet grovt Klæde 16 Stykker Anm. 25 Alen af al Slags Klæde regnes for 1 Stykke. .1 Dusin 36 17 Klæder, syede, nye, fortoldes efter Værdien. dolls Knickers, see Sfistler. brugte, toldfric. A Knupels (Gange) Rnæer, see Holt. Ro 1 stort Hundrede eller 48 Skok 1 A Een Robber. Robberarbeide, som Kobber. Robberblik, som Kobber. 1 fu WW 18 24 54 Robberrøg 1 SF Robbertraad, som Kobber. Robbervand Robolt eller Roboltmalm 1 Sfu 100 663 Rohuder, see Huder. Kommen 100 = 9 Korki Bundter 5. Bundter = 6 200 F 9 Rork i andre Emballager fortoldes efter Værdien. Rorkpropper fortoldes efter Værdien. Kraftmeel, see Stivelse. Krap Kreaturbeen, see Been. Kridt hvidt, umalet, og Kridtsteen, toldfrie. Anm. 12 Tender pr. Læft. hvidt, malet eller stedt, fortoldes efter Bærdien. Rødkridt, fortoldes efter Bærdien. Sortfridt, fortoldes efter Værdien. Krudt Krumholt, see Holt. Kruse heila 100 6 1 Kurv 36 Anm. I andre Emballager og stykkeviis, fortoldes Kruse efter Bærdien. Kruje efter 30 Kugler, see Jernfugler.c Kultringer beregnes efter Dimensionen som norske og svenske Sparrer, see Sparrer. Rummen, see Kommen. Labberdan eller Abberdan, see Fiff. dime teore Lakrits eller Lakritsfaft Lakritsrod, see Sodtholt paa Holt. 100 M 9 Lammeskind Øresunds- og Strømtoldrulle 3 §. 493 @pec. Rigéb. Stye 1000 Styffer 182 = 9. 6a Langetter eller Garnlint, see Baand af Linned.un& Laurbær Lax, see Fiff. 200 Leerarter, alle Slags, toldfrie; dog undtages Pibeleer, som fortoldes efter Bærdien. Leisegrønt som enkelt Grovgren. Lemoner, friffe faltede 1 Kifte eller. Kasse uden Hensyn til Stykketallet Anm. 20 Kister eller Kasser pr. Læst. 1 Pibe eller 2 Orhovder Lignum vitæ, fee Poffenholt paa Holt. Liim Linde-Bielker, see Bielfer af Lind. = 1 18 35071/ 100 = 6 Bræder og Planker, fee Planfer af Lind. Træer, see Træer. 1 Læst 30 sair Lindser Anm. 12 Tender pr. 2æst. Lint, see Baand. 1000 di Lint af Garn, see Baand af Linned. Lint af Silke og Floret, see Baand af Silfe og Floret. Lodftene eller Stene til Fiffergarn, toldfrie. Lubber eller Skufftænger, som ordinaire Sparrer. Luckfaye, som enfelt Saye. Lunter Lys af Talg og Vor, see Talg- og Vorlys. Spermacetilys, fortoldes efter Værdien. 1 Sf = 9 Læder, saasom: Affaldslæder Liimlæder Pumpelæder Saalelæder Allunslæder Basanlæder Corduanlæder. 200 = 9 200 9 100 9 100 =1 9 1000 Styffer = 36 5 Degger eller 50 Styffer = 1 Degger eller 10 Styffer Gar- og Rindlæder 1 Degger eller 10 Styffer 9 6 = 6 = Hvidtlæder 1000 Styffer 36 = Kindlæder, see ovenfor. Rothlas 5 Degger eller 50 Styffer V 18 Ryslæder, see Juchter. Saffian, see Spansklæder. Rue- eller Rauchlæder 5 Deggereller 50 Styffer Semslæder eller femsgarvet Læder ble 18 Gallo 5 Degger eller 50 Styffer 18 Skotsklæder 1 Degger eller 10 Styffer 9 Øresunds og Strømtoldrulle 3 §. Læder, faasom: 3000 Spee. Rigsd. tpo. Spansklæder eller Saffiano 002 Borlader Beredt Læder, der ei særffilt er nævnt 1 Degger eller 10 Styffer 1 Degger eller 10 Styffer a F6 69 1 Degger eller 10 Styffer M 6 Lægter, faasom: af Eeg 10 Styffer 82 af Fyr og Gran: dobbelte eller Toplægter 6 Favne i Længde og derover under 6 Favne i Længde. enfelte eller Straalægter. fra Norge og Sverrige Længer, see Fisk. Lærred, saasom : m 10 Stykker 10 Styffer 1000 Styffer 1000 Styffer Anm. 1 Favn Lægter fra Norge og Sver rige regnes for 150 Stykker, hvis Stykketallet ei opgives. Boldavet eller Canifas, dobbeltbredt = = 4 =31 8 = 8 4 Stykker eller Nuller Boldavet eller Canifas, enfelt Melvings 2 Stykker 15 3 Boldavet, fransk, som dobbeltbredt Boldavet. Boldavet, danziger, som dobbeltbredt Boldavet. Boldavet, (eller Boldavets Blaarlærred) fra Pillau, see Blaarlærred. Anm. 50 Alen af al Slags Boldavet eller Canifas regnes for 1 Stykke. Bomuldslærred see Cattundug.. Buldan, som Boldavet. Canifas, see Boldavet. Melvings Boldavet som enkelt Boldavet. Bremerlærred. Bretagnes eller Britannia 38 Engelsk Lærred 2 Styffer 5 Irlandsk Lærred Skotff Lærred. Anm. 25 Alen regnes af disse Lærreder paa 1 Stykke. Flamst Lærred fra Holland Flandersf Lærred Hollandsk Lærred. 2 Stykker = 5 Sles eller Schlesisk Lærred Bestphalsk Lærred. Anm. 25 Alen regnes af disse Lærreder paa 1 Stykke. Øresunds og Strømtoldrulle 3 §. 495 Spec. Stye. Rigeb. Lærred, faasom: Hørlærred i Almindelighed Helsingelærred af Her Konigsbergft, Pillauer og Hel fingelærred, naar ei nævnt hvad 2 Styffer Slags Pommersk Lærred og alle lignende Lærreder. Anm. 25 Alen regnes af disse Lærreder 3 1 Styffe 1 Anm. 25 Alen regnes paa 1 Stykke. paa 1 Stykke. Stettinff Lærred Hampelærred Helsingelærred af Hamp Foerlærred Paflærred =. 3 Cracaus Lærred Podolisk eller polsk Lærred Sæffelærred Blaarlærred i Almindelighed j 4 Stykker Anm. 50 Alen regnes af disse terreber Off paa i Stykke. Sort Blaarlærred. Grovt Osnabrücker Lærred Stivt Lærred Anm. 50 Alen regnes for 1 Stykke. 3 8 Styffer 100 Allen

3

9172 Platilles-royales som dobbeltbredt Boldavet. Lærreder, russiske, saasom: 13783 Løg. Hampelærred Flamsk Lærred Sækkelærred Ravndug og alle andre russiske 200 Arschin Lærreder fra Petersborg og hele | Rusland, med Undtagelse af Seildug og Presenningsdug i Anm. 50 Arschin = 1 Stykke. Anm. 12 Tender pr. Læft. Tonder 3 M. Maarskind 1 Timmer Anm. 1 Zimmer er 40 Sfind. maarstinds Pelsværk fortoldes efter Bærdien. Makey, tyrfiff, dobbelt 25Styffer enfelt 4 Styffer Anm. 25 Alen Maken regnes for 1 Stykke. Makrel, see Fisk. = = 30 5 Øresunds- og Strømtoldrulle 3 §. 17alt. Mandler. Maniget Spec. Stho. Rigsb. 1 Borst

18

Anm. 20 Zender pr. test. 100 = 9 Arad 100 = 9 Manna eller Mannasaft fortoldes efter Værdien. Mannagryn, see Gryn. Manufacturvarer, see Barer. dan m Master, Mastetræer og alle andre runde Fyr ogGrantræer: store af 15 Palm og derover 1 Styffe mindre, eller Spirer fra 7 til under 15 Palm 1 Styffe Baads- og Top-Mafter, Flagstænger eller smaae Spirer under 7 Palm. 5 Stykker Mauerlatten 1 Sfof eller 60 Styffer Meel, al Slags, faasom: Bygmeel, Havremeel, Hvede meel, Rugmeel 2c. = = 11 24 = 1 = 61 8 1 Læft = 24 Anm. Naar Vægten er anfert regnes altid 200 Pd. Netto pr. Tende og 12 Zonder pr. Læst. Melkekar af Tree, see Kar. devinimi Messing Messingarbeide Messingcanoner Messingtraad, som Messingarbeide. Metal, som Messing. Metalarbeide, som Messingarbeide. 00 snad 1 Sfu 1 Kurv vog 1 Sku 1 Sku Metalcanoner, som Messingcanoner. Meubler, gamle, brugte, toldfric. Meubler, nye, fortoldes efter Bærdien. = = = 22 24 24 24 Mied 1 Læst 1 24 2nm. 12 Tender pr. Læst. Mohnfrs, som Canarifre. Most, see Cider. Multum, som enkelt Saye. Mumme, see Dl. Muskatblomme Muskater 5: Muskatnødder 100 = 36 100 = 36 33 Musketter, see Geværer. Mynter af Guld og Sølv, toldfrie. Mølleftene fortoldes efter Værdien. Møllevinger, fra 7 til under 15 Palin 1 Styffe af anden Dimension, som. Master. Mønne.

4100

8 = 2 N. Tagler, Skibs af Træ. 10,000 Styffer (9 Øresunds og Strømtoldrulle 3 §. 497 Spec. Etye. Rigsd. Tegenaugen, see Fisk. Tellou, see Paddy. Tellikepeber er Piment. Telliker Lødder, Hassel 100 11 Læst = 12 332 36 Anm. 12 Tender pr. Læst. Tødder, Valnødder, see Valnødder. 100 Styffer 1 24 FC 200 = 1 Odderskind Odderskinds Pelsværk fortoldes efter Værdien. Okker Olibanum, see Gummi Olibanum. Olie, faasom: Bomolie Lissabonsolie 1 Fad 5: Pibe 36 Olivenolie Anm. 900 Pd. Netto regnes for 1 Pibe Bom, Lissabons- eller Dlivenolie, og Vægten felges ved Goldens Beregning, naar Maalet ei er opført. 15 Beegolie Hampeolie Linolie Rap- eller Roe-Olie Rundfro Olie 2 Ahmer 9 2 Ahmer 9 Anm. 1 Skpd. Netto af disse Slags Dlier. regnes for 1 Ahme. Olie, lugtende, fortoldes efter Værdien. Palmolic, fortoldes efter Værdien. Spermacetiolie er Tran. Terpentinolic fortoldes efter Bærdien. paa Bouteiller, fortoldes efter Bærdien. Oliver i Viber og Orhovder. 1 Pibe eller 2 Orhovder - i smaae Foustager, i kasser og lignende Embal- Onberoofde Rrap, see Krap. lager fortoldes efter Værdien. Operment, see Auripigmentum. Oranger, friffe . 1 Kiste eller Kasse uden Hensyn til SIC = 18 Styffetallet

1 Anm. 20 Rifter eller Kasser pr. Læst. saltede, som Lemoner, saltede. Orlean 100 T 9 Oft 1 Stu M 4 Ore Een 18 Orehuder, see Huder. Øresunds- og Strømtoldrulle 3 §. Spet. Stye- Rigsb. 9. Paddy eller tellou, see Riis i Staller. Paklærred, see Lærred. C Papiir 8. Riis 3 Anm. Naar anført i Baller uden Riis, reg=" nes 10 Riis pr. Balle. Pap- og Tapetpapir fortoldes efter Bærdien. Paradiiskorn Pastel er Vaide, see Baide. Peber. Pelsværk, al Slags, fortoldes efter Bærdien. 100 W 3 100 12 had ac Anm. Med hensyn til 3obel og 3obelpelsværk cfr. litra 3. Perpetuelle, Perpetuan eller Sempiterne som Sardug.. Piment eller Allehaande Planker og Brædder af Ahorn og Lind: af 21 Fod i Længde og derover 200 = 9 1 Sfof eller 60 Stfr. = 36 of 18 til under 21 Fod i Længde wicz 21611 Sfof eller 60 Stfr. = 24 under 18 Fod i Længde 1000 Stfr. M 36 = 12 Plankeender og Bræddeender af Ahorn og Lind beregnes efter Fodmaalet som Planker og Brædder af Ahorn og Lind. lom Planker og Brædder af Ask og Bøg beregnes som Planfer og Brædder af Eeg. Plankeender og Bræddeender af Aff og Bøg beregnes som Plankeender og Bræddeender af Eeg. Planker og Brædder af Eeg. 1 Sfof eller 60 Styffer Plankeender og Bræddeender af Eeg: 8 Fod og derunder 1 Skof eller 60 Stykker af anden Længde som Planker og Brædder af Eeg, see ovenfor. Planker af Fyr og Gran, see Dehler af Fyr og Gran. Anm. Planker af Fyr og Gran: 4-kantede 9 Zommer tyffe og derover (allplanfor, Thid-Stuffs) som bruges til Skibsbygning, beregnes som Forres bielker. Men ere de under 9 Tom mer tykke, beregnes de som Fyrre= Dehler af 21 Fod og derover til 36 Styper pr. Skok eller 60 Stykker. Plankeender og Bræddeender af Fyr og Gran, fee Dehlender af Fyr og Gran. Platilles royales, see Lærred. Pledding, see stivt Lærred paa Lærred. Plyds som Caffa. Drefunds og Strømtoldrulle 3 S. Polemiten, see Camelot. Pommeranger som Oranger. Porter 499 Spec. | Rigsb Styo. 2 Orhovder 9 Anm. Fra England er 54 Gallons=1 Dxhovd. Sverrig 90 Kannor =1 paa Bouteiller fortoldes efter Værdien. Possementer af Guld eller Selv - Silfe Uld. 1 5 2 B = 5 8 = 15 = = Presenningsdug som Seildug. Propper, see Korkpropper. Pruneller 200 0 9 Prússing, see Dl. Pudder som Stivelse. Pumpelæder, see Læder. Punrpetræer Pærer 25 Styffer 2 Tender = 36 F 1 Anm. 12 Tender pr. Læft. Ovie Cviehuder, see Huder. Aviksølv Een

18 124 25 = 18 11 Ovæg som Ke. Cvæghuder som Orehuder og Kohuder, see Huder. R. Raaer (Skibsraaer), fra 7 til under 15 Palm 1 Stykke = af anden Dimension, som Master. Raff eller Rav, see Fisk. Rafter (et Slags Sparrer), 5 à 6 Tommer 10 Stykker af anden Dimension, som norske og svenske Sparrer. Rapontica. 25 1 Læst Aum. 24 Zender pr. Læft. Rapfrø eller Roefrø Rast som Bombasin. Rattin som fiint Klæde. M 11 11 = Ravndug, see Lærred. Ravrækling, see Fisf. Rendetræer Rensdyrshuder, see Huder. Rhabarbara 8 4 9 36 25 Styffer = 36 25 T 9 1 = Ribber fra Preussen og Rusland 1 Sfof eller 60 Styffer Norge og Sverrige: 5 à 6 Tommer 10 Styffer M af anden Dimension som norske og svenske Sparrer. XXIII, Deels 3die hefte. (33). Øresunds- og Strømtoldrulle 3 S. Spec. Styp. Rigsd. Riis, afffallet i Skaller (Paddy eller Nellon). Anm. En Bushel er 45 Pd. Netto. Rikker som Sparrer af Fyr og Gran. Rocou eller Roucou er Orlean. 200 9 400 F 6 mad Roefts, see Rapfre. Roerstokke Roerstænger 1 Sfof eller 60 Styffer 1 fok eller 60 Styffer 1 24 1 = Romanskind 4 Dusin = 9 Rosette, blaamanget. 1 Styffe 3 Anm. 25 Alen regnes for 1 Stykke. Rosiner i Kurve. 400 = 9 i naar Vægten ei vides 1. Kurv sorte eller Corinthrosiner 200 = = 1 9 andre Slags 100 = 9 Rothsteen, som forarbeidet Bernsteen. 2131 Rug 1 Læst = 24 Anm. 20 Tender pr. Læst. Rugbrød, see Brød. Rugmeel, see Meel. Rugtvebakker, see Bred af Sug. Rum, see Brændeviin. Rundholter, see Holt. Rundværk, som forarbeidet Bernsteen. Rævestind 25 Styffer = 9 Rævestinds Pelsværk, fortoldes efter Værdien. Røde fra Danzig 1 Sfu F 61 9 Sverrige 1 Læst 1 F Anm. 12 Tender pr. Læst. eller Røthe fra andre Steder, som Krap.in Røgelse 100 B 9 Saalelæder, see Læder. Sabelklinger, see Klinger. Sabler, som Slagsværd. Saffian, see Læder. Safuan. Sai, see Sayr. Salpeter Salt, lüneborgsf Arm. 12 Tender pr. Læst. alt andet 2 U 9 100 6 1 Læst = 36 1 Last 24 S Anm. 18 Sender pr. Læst.j Sandelholt, see Holt. Sandstene eller lokstene, fortoldes efter Værdien. Sapanbolt, fee Holt. onoj mojazan odno Øresunds og Strømtoldrulle 3 §. 501 Rigst. Spec. Stou. Sardug, Sarge eller Sars 4 Stykker = 5 Anm. 25 Alen regnes for 1 Stykke. Sassaparilla 100 = 18 Sattiner af Bomuld, fortoldes efter Bærdien. Silfe 2 Styffer = 9 Anm. 25 Alen regnes for 1 Stykke. Uld 4. Stykker 5 Anm. 25 Alen regnes for 1 Stykke. Saye, dobbelt 2 Stykker 9 enfelt 4 tyffer 5 Anm. 25 Alen saavel dobbelt som enkelt Saye regnes for 1 Stykke. Sayegarn eller Sayettegarn, see Garn. Seifist, see Graaseifisk paa Fisk. Seildug 4 Styffer eller Ruller Anm. 50 Alen regnes for 1 Stykke eller Rulle. Seildug, gammelt, til Papiirsmøllerne, fortoldes efter Værdien. Seilgarn, see Garn. Sement, see Cement. Sempiterne, see Perpetuelle. Semslæder, see Læder. 15 Sengedækkener, see Dækkener. Sennepsfrø 1 Læst = 30 Anm. 12 Tender pr. Læst. Bægt, uden Maal, regnes 200 Pd. Netto pr. Tonde. Siennajord, er Okker. Sild, see Fiff. Silke, forarbeidet, saasom: Baand af Silke og Floret med Guld og Solv; Possementer af Silfe og Floret med Guld og Sølv Baand af Silfe og Floret; 1 u Fryndser af Silke og Floret; Silkesnore; Brodere- og Sye filte; Possementer af Silfe, samt andre lignende Artikler af forarbeidet Silfe 2 a Silke, raa eller uforarbeidet, saasom: Raa Silke, al slags, = = 5 5 Flok eller Floret-Silfe ufarvet og ufors arbeidet 10 u 3 Organsinsilke Silkestoffer, see Stoffer af Sitke. Silkestrømper, see Strømper. Silkevarer, see Barer. Sirup. 1 Fad o: Vibe 36 Anm. 1200 Pd. Netto regnes for 1. Pibe (33) Øresunds og Strømtoldrulle 3 S. Spec. Styp. Rigsb. Skibsinventarium, strandet, toldfrit. Skibsholt, see Holt. og Bægten felges ved Toldens Beregning, naar Maalet ei er opført. Skibsmandsgarn, see Garn. Skibsnagler af Træ, see Nagler. Skibsspil af Jern. 1 Sku = 6 af Træ, som Rundholter efter Dimensionen. Skinker, see Flesk. Skinnto er Kalkuld, see Uld. ins Stiorter, uldne 10 Styffer = 3 Stiotler (Knickers) 1 Fad = 18 Skrine, malede 1 Kurv = 18 Skuffer af Jern, see Jernskuffer. af Træ, see Træskuffer. Stufftænger, som ordinaire Sparrer. Slagsværd. Slibeftene, smaae, toldfric. Smak, see Sumaf. Smør. 25 Styffer = 12 Snore af Silfe, see Silkesnore. Soda. 1 Læst Anm. 12 Zonder pr. Læst.. Bægt, naar Tendeantallet ei vides, regnes 200 pd. Netto pr. Tende. 1 12 100 = 100 = 1 9 Spader af Jern, see Jernspader. Spanskgrønt Sparrer af Eeg Sparrer af Fyr og Gran: store eller over 36 Fod paa 36 Fod under 36 Fod eller ordinaire norske og svenske: 1 Styffe = 2 Styffer 5 Styffer = = 1000 Styffer = 66 3526 16 9 Tommer, tyffe og derover 2 Styffer H af 7 til under 9 Tommer tykke 5 Styffer = - 5 - under 7 5 Stuffer = 368 under 5 Tommer tykke eller ordinaire 1000 Styffer = 16 Spermacetilys, see Lys. Spermacetiolie er Tran. Spiauter, see 3inf. Spiger, som Søm. Spidsglands eller Spiesglas (o: Antimonium) 1 Sfu Spirer, efter Dimensionen som Master. Splitholt, see Holt. Spriet 1 Orhovd paa 30 Biertler Spydstager 100 Styffer = = 12 909 24 6 Spydjern Øresunds og Strømtoldrulle 3 §. 503 Sper. Styp. Rigsd. 100 Styffer = 6 1 Sku 100 100 = = 12 4 4 = 24 Staal fra Rusland og Sverrige i Kurve eller Fade. 1 Kurv eller Fad paa 600 andre Steder Staaltraad Stabholt, see Holt. Stauholt, see Holt. Staver, saasom : svenske : 8 Sfok = 1 T 36 alle andre Slags. 1 stort Hundrede eller 48 Skof Bunde, som høre til Staverne, giøres til Staver og beregnes efter den for Staver fastfatte Told. Steen, Olands 100 Fod Anm. Uden Fodmaal regnes 1 Steen for 2 00 god. Steenkul, alle slags, deriblandt afsvovlede eller saakaldte = 3 Cokes, samt Einders, toldfrie. Steenkulsbeeg 1 Læst V 18 Anm. 12 Tender pr. Læst. Steenkulstiere 1 Last = 18 Anm. 12 Tender pr. Læst. Stigetræer, saavel tilhugne, som utilhugne, beregnes efter Længden og Tykkelsen som Sparrer. Stivelse 300 Stoffer af Silke, ei særskilt anførte. 2 Stykker = 8 = 9 Anm. 25 Alen regnes for 1 Stykke. Stoffer af Uld, see Varer, uldne. Stokfist, see Fisk. Stokfiskholt, see Holt. Stormhuer 25 Styffer 3 Straa-Aske, see Affe. Straa-Bokling eller røget Sild, see Fisk. Strikkegarn, bomulds, see Garn. uldent, see Garn, uldent. Strømning eller Strømling er Sild, see Sild. Strømper, faasom: Bomulds Strømper. 50 Par = 6 Bomulds Halvstrømper 100 Par 6 og Bomulds Børnestrømper Strømper, uldne: fine vævede 10 Par 3 40 40 fine Kirsei og Sayette. fine vævede Børne- og Halvstrømper fine Kirsei og Sayette Børne- og 20 Par Halv Strømper 3 Øresunds og Strømtoldrulle 3 §. Spec. Sty Rigsd. Strømper, uldne: Strømper, Klædesstrømper, grove grove uldne, alle Slags 2 Dusin Par 1 1. Dusin Par 1 Silkestrømper 1 Dusin Par = 30 ftriffede 50 Par U 30 Stud. Een 18 Stænger af Fyr og Gran beregnes efter Længden og te Tykkelsen som Sparrer. Stænger af Birk og Ell, som ordinaire Sparrer. Stør, see Fiff. Succade 100 3 24 Orhovder 1 Orhovd paa 150 36 = Sukker, saasom : Raat Suffer 100 Candis Suffer 100 = = 5 18 Confect Suffer 100 = 18 Top Suffer Pudder Sukker og 100 = 9 alle andre Slags Suffere Sukkerleer, toldfrit. Sumak 400 = 9 Svanebai, som Bai. Svedster 800 18 ungerffe 800 18 Svovl 1 Left eller 12 Sfu 1 = Sværdklinger, see Klinger. Sværdposter 5 Stykker 6 Syefilke, see Silfe. Sæbe, grøn Syetraad, see Traad. 1 Læst 36 Anm. 12 Tender pr. Læst. Sæbe, hvid og spansk 3 Bægt, naar Tendeantallet çi vides, regnes 200 pd. Netto pr. Kende. parfumeret fortoldes efter Bærdien. Sækkelærred, see Lærred. Sødtholt, see Holt. Sølvbarrer eller Sølvstænger, toldfric. 100 = 9 Sølvbrocade, see Brocade. Sølvmynter, toldfrie. Sølvtraad, see Traad. Søm af Jern fra Rusland og Sverrige Kobber andre Steder Messing og Metal 1. Sku 100 = 12 1 St = = 4 24 1 Sfu W 24 Taft Tagrender Øresunds- og Strømtoldrulle 3 §. 2. Anm. 25 Alen regnes for 1 Stykke. 2 Stykker 3 Styffer 1 fu 505 Spec Styp Rigsb. = = 9 2 6 Takkel, see Tougværk. Talg eller Tælle Talglys, som Talg. Tallerkener af Træ, see Træetallerkener. Tangaste, see Aske. Tartarille eller tartarist Boghvede, see Boghvede. Teltoug, som Ravndug. Terpentin 1 Sfu 6 Terpentinolie fortoldes efter Værdien. Tin. 1 Sfu 24 Tirumtey er verkengarn, see denne Benævnelse. Tiere (grob Band) 1 Last 18 Anm. 12 Tender pr. Læst. - (kleine There). 1 Læst = 9 Anm. 12 Zdr. pr. 2æft. Tobak, faasom: Eigarer, fortoldes efter Bærdien. Snustobaf, fortoldes efter Bærdien. Ukrainetobak eller russisk Tobak 1 Sfu 100 al anden Slags Bladetobak, Røgtobak og Skraatobak • Tobaksstilke, fortoldes efter Bærdien. Toplægter, see Lægter. Topmaster, see Master. Torst, see Fist. Tougværk: Anfertouge Kabelgarn. 8 9 Kabeltoug 1 Sfg = 6 Kabeltrosfer Taffel og Trosser gammelt strandet, toldfrit. Traad, Guld- og Sølvtraad.. Syetraad af Linned 5 Sfu = 18 1

. 50 B Bomuld 50 = 15 Tran 2 Orhovder F 5555 30 9 Anm. 8 Drhovder pr. Læft. Trille eller Dreiel, see Dreiel. Trip . 4. Styffer Anm. 25 Klen regnes for 1 Stykke. Trosser, see Tougværk. Øresunds og Strømtoldrulle 3 §. Truge af Træ, see Trætruge. Træ, saasom: Affetræ, Birketræ og Egetræ, see hver særskilt Benævnelse. Træer, saasom: Træbakker Fyr og Grantræer, runde, see Mastetræer. Lindetræer, som Bielker af Fyr. Træbøtter eller Melkebøtter Træfade. Trækar eller Telkekar Træskaale Trætallekerner Trætruge Træskuffer Træssekar Trænagler, see Nagler. Spec. Styp. Rigsd. 53 5 Sfof eller 300 Styffer 9 5 Sfof eller 300 Styffer 5. Stor eller 300 10 Sfof eller 600 Styffer }10 Træfrugter, see Pærer og Æbler. Trøier, uldne, som Sfiorter, uldne. Tvebakker af Hvede, see Brod af Hvede. Rug Rug. Twist og Bomuldsgarn, see Garn. 2 = 19 751013 Een Tyr. Tælle, fee Talg. 100% hij wally inde Tællelys, see Talglys. Toier, uldne, see Barer, uldne. Uld, saasom: = 18 Beveruld 25 = 24 Flokuld Skaaren eller fieruld 32 Sku F 9 Brakuld Klat og Affalds-Uld Gemeen eller ordinair Uld. (paa Engelff: Common Wool) Constantinopelsk og al tyrkisk Uld Kalkuld (Raufwolle, Sfinnto) og al anden grov Uld. Spansk Uld og al Slags fiin Uld samt engelst, sfotst, preussisk og al anden Lamme- og Faareuld, naar ei benævnt hvad Slags 1 Sfu = po dla d 1 Sku Isiss Uldent Garn, see Garn. Uldne Manufacturvarer, Stoffer og Tøier, see Ba- 5 = 9 rer, uldne. Ulvestind 25 Styffer 9 Øresunds og Strømtoldrulle 3 S. 507 Spec. Styv. Rigsd. 2. restomose 1910 mol Vadmel 4 Stykker = 5 Anm. 25 Alen regnes for 1 Stykke. Vaide 1 Sfu = 6 Valkejord, toldfrie. Valnødder 1 Læst = 12 Anm. 36 Boisseaux eller 18 Tender pr. Læst. Varer, Bomulds, eller Bomuldsmanufacturvarer, forsaavidt ei særskilt anførte eller indbefattede under de her i Tariffen anførte Slags, fortoldes efter Bærdien.. Varer, Silkevarer, forsaavidt ei særskilt anførte, eller indbefattede under de her i Tariffen anførte Slags, fortoldes efter Værdien. Varer, uldne, eller uldne Manufacturvarer, Stoffer og Tøier, forsaavidt ci særskilt anførte eller indbefattede under de her i Tariffen anførte Slags, fortoldes efter Værdien. muert Varer og Gods, der i denne Tarif ei findes benævnte, samt de Varer som her i Tariffen (alene til Beiledning med hensyn til tarifferede Barer af samme eller lignende Benævnelser) ere anførte at fortoldes efter Værdien; cfr. Bemærkningen ved Slutningen af Tariffen, Pag. 511. Vedaske, see Aske. Vermillon, see Zinober. Vildkattestind Viineddike, see Eddike.men soda) 1000 Styffer 36 Viinsteen 100 11 = Vikker 1 Læft = Anm. 12 Tender pr. Læst. Dindebomme 1000 Styffer MM 16 22 6 Vine: Italienske, saafom: Cagliari • Calabrisfe Livorno Marsala Messina Muskat, italienske, eller 1 Orhovd italienffe Muscateller. Neapolitanske 1 Both eller Pibe 2 1 1 Anker 4 V = Palermo 1 Syracuser og alle andre italienske Bine Øresunds- og Strømtoldrulle 3 S. Spec. Stpo Rigsb. som disse behandles: Caps. Conftantia. Corsikanske. Cypriffe. Fayalmadera. Funchal. Madera. Malmsey eller Malvasir, forsaavidt ei produceret paa de Canariske Der. Picomadera og Zante Bine. Vine: Spanffe og Portugisiske, saasom: Barcellona. Benicarlo. Cadirer. Canarifect. Fayal, (men Fayalmadera, see ovenfor). Figuera. Ivica eller vica. Liqueurvine, naar ei benævnt hvad Slags. Lissabon. Malaga. Malagafect. Mountain. Oporto eller Porto. Palmsect. Pedro Ximenez. Pico, (men Picomadera, see ovenfor). Salou. Cherry (eller Xeres). Tarragona. Teneriffe. Tinto. Bidonia. Xeres (eller Sherry) og alle Bine, der ere producerede paa de Canariffe Der, samt alle spanske og portugisiske Vine, forsaavidt de ikke ere indbefattede under de andre her anførte Klasser.e i privilegerede Skibe: 1 Both eller Pibe i uprivilegerede Sfibe: . 1 Orhovd 1 Anfer 1. Both eller Pibe 1 Orhood 2 1 for 1 24 36 6 =. Øresunds- og Strømtoldrulle 3 §. Vine: Franffe, faasom: Chaillevette Charente. Croisic. La Flotte Marennes St Martin Nantes Pouliguen 1 Unfer. . * 1 Orhovd paa 30 Viertler 509 Spec. Rigsb.Sty = 8 18 La Rochelle Sendres. Bordeauxvine og Libournevine Bajonne ellerBa=! yonne Bourgogne eller Burgunder. Cahors Cassis Sette. Champagne Dieppe Havre de Grace. Hermitage Hieres Marseille 50 5 Orhovder à 30 Biertle 2 8 r Muskat, franske eller franske Mu- 1 Orhovd paa 30 Viertler scateller Picardan Provence Rouen Toulon og alle andre franske Bine, forsaavidt de ikke særskilt ere anførte, famt alle franske Vine, som passere Sunder eller Belterne, kommende fra Steder udenfor Frankrige Vine, saasom: Moseler

24

5 Ahmer 4 = Øresunds og Strømtoldrulle 3 S. Vine, faasom: Neckar og Spec. Styv. Rigsb. alle Slags Rhinske Vine Tokayer og . 5 Ahmer 4 = alle Slags Ungerske Vine Vine paa Bouteiller: et i privilegerede Skibe i uprivilegerede Skibe Virak, see Røgelse. Vitriol Vitriol-Olie, fortoldes efter Bærdien. Vognstud, churiske 100 Styffer 100 Bouteiller 100 Bouteiller 1 SF = 24 30 = = = 9 18 preussiffe andre Slags You Vop. Vorlys, som Vox. 3. 100 Styffer 1 . 100 Styffer = 40 1 Sfu 9 1 Sfu = 36 3ink 100 M 2 3inober 100 = 24 3obel og 3obelpelsværk 4 af 100 Spec. Rdlr. Værdie = 36 2bler. 1 2æst 6 Anm. 12 Tender pr. Læst. Øl, saasom: Tubsk rostocker Stralsunder og wismarff. Mumme = . 1 Læft 18 Anm. 6 Fade eller 12 Tender pr. Læst. Prússing eller Joppenbier 1 Læst

36 og alt andet her ei særskilt benævnt DI Anm. 6 Fade eller 12 Zonder pr. Læst. Øl fra England Holland og andre Steder i Orhovder, 2 Orhovder Anm. 8 Drhovder eller 12 Tønder pr. Left. Fra England 54 Gallons= 1 Drhood. I paa Bouteiller fortoldes efter Værdien. = 6 Ølands Steen, see Steen. Gleddike, see Eddike. Øsekat, see Træssefar. Øresunds- og Strømtoldrulle 3-6 §. 511 1842: 10 Endeligen betale de Varer og det Gods, der i forestaaende 1 Jan Tarif ei findes benævnte, samt de Varer, som i samme Tarif (alene til Beiledning med hensyn til tarifferede Barer af samme eller lignende Benævnelse) ere anførte at fortoldes efter Bardien, naar de føres i en privilegeret Nations Stibe, hvor fra disse Skibe end komme, og hvorhen de end ere bestemte: Een procent af den Værdie af disse Varer, der er gieldende paa det Sted, hvor de ere indtagne. Fores disse Varer derimod i en uprivilegeret Nations Skibe, betales Tolden af Samme med Een og en qvart procent af den Bærdie af disse Varer, der er gieldende paa det Sted, hvor de ere indtagne. 4) vor Tolden i foranstaaende Tarif er forskiellig ansat for en Baresort af sammes finere og grovere Slags, og Ladningspapirerne ikke anføre hvad Slags, beregnes Tolden stedse efter. det Tariffen bestemmer for fineste eller bedste Slags. Dog bemærkes, at hvis man af Bærdien kan stienne, at det er grove Barer, tages dertil Hensyn. 5) Sund- og Stromtolden beregnes efter det Steds Vægt eller Maal, hvor Ladningen eller Barerne, der skulle fortoldes, ere indladede i Skibet og det paa saadan Maade: at ligesom 1 Ton eller 20 Hum dredweights udgier 2,240 Pund i Storbritannien og Irland, faaledes bliver Sund- og Strømtolden for Barer derfra udførte, hvis Vægt opgives i Tons eller Hundredweights, ogsaa at beregne af 2,240 Pund pr. Ton : 20 Hundredweights; eller ligesom 1 Kilogramme i Frankrige og 1 nederlandse Pund i Holland, cre lige med respective 2 franffe og 2 hollandske Pund, blive disse for Ladninger, der komme derfra, ligeledes ved Toldberegningen i Sundet og Belterne tagne for 2 Pund, og saaledes i alle lignende Tilfælde. Naar derfor Ladningspapirerne angive en anden Vægt eller Maal, end det paa vedkommende Afskibningssted gieldende, reduceres disse til sidst nævnte Steds Bægt eller Maal, førend Tolden beregnes. 6) Af Tømmerladninger beregnes Tolden med hensyn til rundt Tommer efter Dimensionen, og med Hensyn til Planker, Dehler, Bræder 2c. (naar Samme i foranstaaende Tarif fortoldes efter Længden) efter Fodmaalet, uanseet den Benævnelse Tømmers Øresunds og Strømtoldrulle 6-10 S. 1 Jan. varerne opføres med i Ladningspapirerne, og det saaledes, at Landets eller Stedets Tomme og Fodmaal, hvor Ladningen er indtagen, stedse lægges til Grund for Toldberegningen, og hvor Ladningspapirerne angive et andet eller fremmed Maal, end det, der paa Afladningsstedet er gieldende, bliver dette først reduceret til det Steds Maal, hvor Ladningen er indtagen, førend Tolden beregnes. J Overeensstemmelse hermed vide nedenstaaende 1ste Tabel over Vægt og Maal. 7) Af de i foranstaaende Tarif opførte flydende Varer beregnes Tolden stedse efter det Indhold (Qvantum), som findes i Foustagerne, uanseet den Benævnelse, der end maatte være tillagt disse, og det saaledes, at Viertel: Gallons: Litres = Maa let c. lægges til Grund for Toldberegningen, efter de For holdsbestemmelser, der indeholdes i nedenstaaende 1ste Tabel over Bægt og Maal. 8) Er Stykketallet ikke anført i Ladningspapirerne for de i foranstaaende Tarif benævnte Toier, regnes enten 50 eller 25 Alen pr. Stykke, saaledes som findes bemærket ved hver af de i Tariffen opførte Slags Tøjer. Hvor Stykketallet og Alenmaalet tillige i Ladningspapirerne findes anførte, skeer Beregningen stedse efter Stykketallet, og kun efter Allenmaalet, naar intet Stykketal vides. J Overeensstemmelse hermed beregnes saaledes: 100 danske Alen for respective 2 og 4 Styffer. 100 norske Alen for respective 2 og 4 Styffer. 100 svenske Allen for respective 2 og 4 Stykker. 100 russiske Arschin for respective 2 og 4 Styffer. 100 preus fiffe Alen for respective 2 og 4 Stykker. 100 nederlandske Allen for respective 3 og 6 Styffer. 100 engelske Yards for respective 3 og 6 Styffer. 100 franffe Aunes for respective 4 og 8 Styffer. 9) Varernes Netto-Vægt lægges ved Toldberegningen til Grund for Afgiften. Er derfor i Ladningspapirerne Brutto Vægten alene opført, tilstaaes en Thara af 5 Procent for Varer i Sække, Pakker, Bundter, Seroner, Baller og deslige, og 10 Procent for Varer i Kister, Kasser, Kurve, Foustager og deslige. Dog undtages herfra: Hampe- Lin= Rap- og Roe Olie i Foustager, for hvilke Artikler, der tilstaacs en Thara af 15 Procent. 10) Hvor i foranstaaende Tarif Tolden er bestemt pr. Skippund, betyder et Skippund, Øresunds- og Strømtoldrulle 10-11 S. der har Hensyn til Varer fra Rusland og Sverrige: 400 1 Jan, Pund; fra Danmark og Norge: 320 Pund, og fra alle andre Lande og Steder: 300 Pund. Cfr. nedenstaaende 1ste Tabel Litr. S. 11) Som i § 5 allerede findes anført beregnes Sund og Strømtolden stedse efter det Steds Vægt og Maal, som er gieldende der, hvor Ladningen eller Varerne, som skulle fortoldes, ere indtagne i Sfibet. Hvor imidlertid de fremmede Vægt og Maals Benævnelser ere forskiellige fra de i Toldrullen tarifferede Eenheds = Benævnelser, følges for Tiden ved Reductionen de Forhold, nedenstaaende Tabeller udvise. Forste Tabel. Tabel over forskiellige fremmede Vægt og Maals Benev nelser, udvisende det Forhold, disse staae i til de i Øresunds og Strømtoldrullen tarifferede Eenheds-Benævnelser. 1 Ahm 1 Orhovd. 1 Almuda fra Portugal er 2 Alqueiras. 26 Almudas Viin fra Lissabon regnes for 1 Pibe. 30 Almudas Olie fra Lissabon regnes for 1 Pibe. 21 Almudas Viin og Olie fra Porto regnes for 1 Pibe. 1 Alqueira fra Portugal er 6 Canhados eller Canadas. 2 Alqueiras fra Portugal er 1 Almuda. 637 1 Alqueira eller Alquir Paddy fra Brasilien 45 brasilianske Pund Netto. 4 Ankere 6 Ankere 1 Antal 1 Ahm. 1 Orhovd. 1 Ahm. 1 Arroba fra Brasilien 1 Arroba fra Portugal 1 Arroba fra Spanien 32 brasilianske Pund. 32 portugisiske Punt. 25 spanske Pund. talla 4 Arrobas fra Spanien (egentlig talla 2 Arrobas fra Spanien (egentlig 4 @) 175 spanske Pund. =100 30 Arrobas. Viin fra Spanien er 1 Pibe eller Both. B. 1 Berkowitz fra Nusland 10 Pud eller 400 russiske Pund. $ Øresunds- og Strømtoldrulle 11 S. 1 Bismerpund fra Norge 12 norske Pund. 1 Both 1 Pibe. 1 Bund til et Orhovd Foustage holder S Staver. 1 Bund til et Tonde Foustage holder 6 Staver. 1 Bund til et halvtonde Foustage holder 4 Staver. 1 Bund til et varttonde Foustage (Fierding) holder 3 Staver. 80 Bushels eller 2 Tons fra Storbritannien og Jrland 1 Læft. C. 13 Caffifi Olie fra Gallipoli, Messina og Neapel = 1 Salm. 40 Caffisi Olie fra Gallipoli, Messina og Neapel 6 Canhados eller Canadas fra Portugal 1 Cantar fra Alexandria i Egypten 0: 100 ægyptiske Pund. 3 Salm eller 1 Pibe. 1 Alqueira. 36 Offa eller 100 Rottoli 1 Cantar fra Cismé à 44 eller 45 Offa 100 Rottoli eller 100 tyrkiske Pund. 1 Cantar fra Genua à 100 Rottoli 1 Cantar fra Neapel à 100 Rottoli 1 Cantaro grosso eller svær Vægt 150 genuesiske Pund. 277 neapolitanske Pund. 100 Nottoli grossi eller 111 Rottoli sottili fra Sicilien er 277 sicilianske Pund. 1 Cantaro sottille eller let Vægt 100 Rottoli sottilli fra Sicilien er 250 sicilianffe Pund. 1 Cantaro fra Sicilien uden Bibenævnelse à 100 Rottoli regnes for 250 sicilianffe Pund. 1 Cantar fra Smyrna à 44 eller 45 Offa 100 Rottoli eller 100 tyrfiffe Pund. 4 Cargas fra Barcellona 1 Pibe. 1 Centner i Almindelighed er 100 Pund. 1 engelsk Centner, see Hundred Weight. 1 preusisk Centner = 100 Pund. 1 Centner fra Portugal og Brasilien, see vintal. 1 Centner fra Spanien, see Qvintal. 1 Centner Decimalvægt fra Frankrig er 100 Kilogrammer. 1 Chalder 1 Læft. 8 Chalders almindelige Steenkul = 1 Keel. 1 Chalder Newcastle Maal Steenful 1 imperial Chaldrons=53 Øresunds- og Strømtoldrulle 11 §. D. 1 Degger er 10 Sfind eller 10 Styffer. Diamettommer for Master, Mastetræer, og alle andre runde Fyr og Grantræer beregnes saaledes: over 19 Tommer i Diameter 15 Palm og derover. fra 19 til 9 Tommer i Diameter, begge inclusive = under 15 til 7 Palm inclusive. under 9 til 4 Tommer inclusive i Diameter under 7 Palm. under 4 Tommer i Diameter er Baadshagestager. 8 Drømmter Sædevarer fra Lübeck = 1 lübecker Læst. 1 Dremmt Sædevarer fra Lübeck = 12 lübecker Scheffel. 8 Drømmter Sædevarer fra Rostock 1 rostocker Læft. 1 Drømmt Sædevarer fra Rostock 8 Drømmter Sædevarer fra Wismar 1 Drømmt Sædevarer fra Wismar 1 Dusin 12 Styffer. E. 3 preussiske Eimer = 1 Orhovd. 2 preussiske Eimer 1 Ahm. 1 preussist Eimer 2 Unfere. preussisk Eimer = 1 Unfer. 1 russisk Eimer, see Wedro. 4 Escandeaux 1 Millerolle. F. 12 rostocker Scheffel. 1 wismarsk Læst. 12 wismarske Scheffel. 1 Fad (Tonneau) Biin 2c. fra Bordeaux er 4 Orhovder. Fodmaal. Naar Fodmaalet opføres i Ladningspapirerne for Dehler fra Memel, finder efterfølgende Reduction Sted. Fodmaalet multipliceres med Tomme - Tykkelsen og Productet divideres med 60; Qvotienten er da Dehlernes Antal; t. Ex. naar i Ladningspapirerne opføres: 1000 Styffer 3. Tomme Dehler, som holde 16,750 Fod., da skeer Be regningen saaledes: mmute 16,750 3 60) 50,250 838 Dehler, hvoraf Tolden beregnes med 36 (34) giver XXIII Deels 3die efte. 39407 Øresunds- og Strømtoldrulle 11 §. Styver pr. Skok eller 60 Stykker. Men dersom det sfulde hænde sig, at ved denne Reduction udkom et større Antal Dehler, end Ladningspapirerne indeholde, da bortfalder Reductionen og Tolden beregnes med 36 Styver pr. Sfof eller 60 Styffer af det Antal Dehler, Ladningspapirerne opgive; t. Ex. naar i Ladningspapirerne angives 1000 Styffer 3 Tomme Dehler, som holde 22,500 Fod, saa vilde ved Reductionen udkomme 1125 Dehler, men Beregningen skeer da af 1000 Stykker preussiske Dehler med 36 Styver pr. Sfof eller 60 @tyffer. Angive Ladningspapirerne derimod intet Stykketal, men blot Totalantallet af Fodmaalet, da beregnes Tolden efter det ved Reductionen udfundne Styffetal. Skeer Angivelsen ene i Cubiffod, regnes 5 Cubiffod paa en preussisk Dehle. Dehlender af 8 Fod og derunder fra alle preussiske Havne reduceres paa famme Maade som Dehler fra Memel og det udkomne Dehleantal fortoldes med 36 Styver pr. Sfof eller 60 Styffer. Er i fores staaende Tilfælde Fodmaalet og Styffetallet blot opgivet i Ladningspapirerne, men ingen Tomme Tykkelse, da antages Dehlerne eller Dehlenderne stedse at være af 3 Tommers Tykkelse. Fod og Tommemaal for Tommervärer. 20 Fod engelsk Maal udgiør over 21. hollandske eller russiske Fod. 17 19 Tomme- 19 19- 9 17 Fod fransk Maal 15 14 18 -19 hollandske eller russiske Tommer. under 19 over 9 under 9 over 21 hollandske eller russiske Fod. 19 under 18 16 Tomme fransk Maal udgier over 19 hollandske eller russiske Tommer. 16 under 19 73 7 over 9 under. 9 Øresunds- og Strømtoldrulle 11 S. G. 50 imperial or new Gallons Viin og Brændevin fra Storbritannien og Jrland er 1 Orhovd. 100 imperial or new Gallons Viin og Brændevin fra ibidem er 1 Pibe eller 2 Orhovder. 63 Gallons eller 1 Qvarter Olie og Tran fra Storbritannien og Jrland er 1 Orhovd. 252 Gallons eller 1 Tun Olie og Tran fra ibidem = 2 Piber eller 4 Orhovder. 1 Gallon Biin eller Brændeviin paa Bouteiller fra Storbritannien og Irland 6 Bouteiller. 60 gamle Gallons 1 Orhovd. 19H02 021 120 gamle Gallons 1 Pibe eller 2 Orhovder. 40 Gallons Honning fra the united States of Northamerica 1 Ahm. 120 Gallons Rum, Sirup, Viin, Brændevin c. fra the united States of Northamerica 1 Pibe. t 63 Gallons eller 1 Quarter Olie og Tran fra America=1 Oghovd. 252 1 Tun 4 Orhovder. 1 Großstausend Staver; vide Mille. H. ibidem 2 Piber eller De Panah ta 10 Hectogrammer = 1 Kilogramme. 30 hectolitres Sædevarer fra Antwerpen 1 Læst. BUD 001 1 Hogshead uden Gallonsmaal regnes i Almindelighed for 1 Orhovd; men fra the united States of Northamerica er 1 Hogshead Num = 1 Pibe. 1 Hundert Brædder eller Dehler fra Lübeck er 10 Tylter eller 120 ⚫ Styffer. 1 Hundred Weight () fra Storbritannien og Irland er 4 Quar ters 8 Stones eller 112 Pund. 1 dito 1 dito dito () fra Nordamerica er 4 Quarters eller 112 Pund. dito () fra Jersey og Guernsey er 1034 Pund. a stort Hundrede (C) Brædder og Lægter fra Norge er 120 Stykker. (34*) G di Drefunds- og Strømtoldrulle 11 S. 1 Quarter (qu.) Brædder og Lægter fra Norge er 30 Styffer. mi.or 1 Brædder og Lægter fra Norge er 1 Styffe. t. Ex. 25 1 qu. 28 Brædder udgiør 3058 Styffer. 1 stort Hundrede Bodenholt, Fadholt, Klapholt, Pibenholt, Staver c geoer 48 Sfof. I. Lubling ses 4 Jungfrur fra Sverrige er 1 Avarter eller Stop : Kanna. K 150 Kanner Olie fra Holland (Nederlandene) er 1 Ahm. 225 150 225 150- Tran Biin - 1 Oxhovd. shine 08 - 1 Pibe. te ge - 1 Orhovd. 1 Ahm. OCE 1 Kanne Biin paa Bouteiller fra ibidem er 1 Bouteille. 100 Kanner fra Holland (Nederlandene) er 1 nederlandsk Bat. 15 Kannor fra Sverrige 60 90 1 Anker. = 1 Ahm eller Tønde. = 1 Orhovd. 1 Kanna Porter fra Sverrige er 3 Bouteiller. 1 =2 Stop. 100 Kans fra Batavia 40 gamle Gallons eller 1 Ahm. 150 <=60 1 Orhovd. 34 Kapper Kalf og Salt fra Sverrige = 1 Tonde. 38 36 Malt 1 Tønde. andre Sædevarer fra Sverrige 1 Tonde. 1 Keel almindelige Steenful = 8 Chaldrons. 1 Keg Dl fra Preussen regnes for Tonde. 1 Kilogramme er 2 Pund. 1 Kilogramme 10 Hectogrammer = 100 Decagrammer 1 =10 barban H 1000 Grammer. =100 =10 Øresunds- og Strømtoldrulle 11 §. . 519 16 Kuhler fra Rusland, naar Maalet ei nærmere opgives, regnes for 1 russist Læst. L. 1 Legger Arrak, uden videre Oplysning om Maalet, regnes for 2+ Orhovd. 7 Littres 1 Biertel. I 100 225 450 1 Hectolitre. itong 1 Orhovd à 30 Biertler. duit dandon 06 = 1 Pibe eller 2 Orhovder : 60 Wiertler. 3 Loof fra Riga, Arensburg paa Dsel og Pernau 2 60-> 45-- 48-- - 1 Tschetwert. =1 Tønde. af Erter, Havre og Malt er 1 Læft. af Rug 1 2æst. af Hvede, Byg og andre Sædevarer, Hørfrø 2c. 3- Liebau og Windau 1 Tschetwert. 32 60 48- = Tonde. er 1 Læft. af Havre og Malt er 1 Læft. af andre Sædevarer, Hørfrø 2c. er 1 Læft. 1 Left Biin eller Brændeviin fra Cette er 8 Orhovder à 30 Viertler. M. Strand 64 Maaß i Bayern er 1 Eimer. 128 1 Ahm eller 2 Eimer : 4 Ankere. ODE 80 i Maynz - 1 Ahm eller 20 Biertler. 60 eller berliner Quart er 1 preussift Eimer eller 2 Ankere. 084 1 Bazar Maund fra Calcutta er 82 engelske Pund. 1 Factori Maund - 743 16 Meşen fra Preussen er 1 berliner Scheffel. 069 1 Mille eller Grosstausend Pibestaver er 20 Stof. loft 1 1 Orhovdſtaver 30 =30 Sfof. Tøndestaver Smile 005 60 Skok. Tende Bundestaver 80 - Orhovd Bundestaver 7 Milleroller Olie og Sirup fra Frankrig er 1 Pibe eller 2 Orhovder. Øresunds- og Strømtoldrulle 11 $. 1. Millerolle er 4 Escandeaux. 1 Millier fra Frankrig er 1000 Kilogrammer eller 2000 Pund. 16 Mingel Tran fra Bremen er 1 Steckfanne. 16 Mingel fra Holland (Nederlandene) er 1 Stefan. 32 128 ABC - 1 Anker dame D - 1 Ahm. 30 nederlandske Mud eller Hectolitres - 1 Læft. 007 N. OCA 1 nederlandsf Pund eller Kilogramme er 2 Pund. 1 nederlandse Bat 100 Kanner eller 3 Ahm. alofte to men mie 1009 & 0. 08 Offa fra Alexandria i Egypten, see Cantor. $1600 Cisme, see Cantar. Smyrna, see Cantar. 2 Orhovder er 1 Pibe eller Both. Pods? 1 Picul eller Pecul fra Batavia er 100 Catty og udgier 127 hols landske Pund. 1 Picul eller Pecul fra Manilla er 100 Catty og udgier 131 spanske Pund. 39 DE 32 Pignatelli Olie fra Gallipoli 1 Stara. 8 danske Potter er 1 Biertel. 40 160- 240 480 1 Anfer. 1 Ahm. 1 Orhovd. 1 Pibe. 821 08 ded th 08 120 Potter Tran fra Danmark og Norge 1 Tonde. t mobat 240 1 Pud fra Rusland er 40 russiske Pund. 10- 400 1. Orhovd. eller 1 Berkovit : 1 Sfu. 600 Pund brutto af Biin og Brændevin fra Cette er 1 Orehovd à 30 Biertler, 60 berliner Quart er 1 preussiff Eimer eller 2 Anfere. allowi Øresunds- og Strømtoldrulle 11 §. 521 100 Quart Dl fra Preussen er 1 Tonde. 1 Quarter i Bægt fra Storbritannien og Irland er 28 Pund. 1 1 Nordamerica er 28 Pund. t Sædevarer, Salt :c. fra Storbritannien og Jrland er 8 Bushels 10 eller 1 Læft. - 80 4 Quarter fra Sverrige er 1 Stop.as 1 Quarter Olie og Tran fra Storbritannien og Irland og Nordamer Lori co rica er 63 Gallons eller 1 Orhovd. 4 D Olie og Tran fra ibidem er 252 Gallons-eller 1 Tun. 1 Quarter Caff Biin er Pibe. 0 8 Quartari fra Sicilien er 1 Salm. hati 1 Quintal fra Brasilien er 4 Arrobas eller 128 brasilianske Pund. 1 1 1 - 1 - Portugal 4 Spanien 4 128 portugisiske Pund. 100 spanske Pund. Havanna og Matanzas er 4 Arrobas eller 100 spanffe Pund. macho fra Spanien er 6 Urrobas eller 150 spanske Pund.. metrique fra Frankrig er 100 Kilogrammer eller 200 franffe Pund. R. 1 Ring i Almindelighed er 4 Skok eller 240 Stykker. 1 Bundestaver fra Lübeck er 8 Sfof eller 480 Styffer. 1 Rottolo sottile eller let Bægt fra Sicilien er 2+ sicilianske Pund. fra Neapel er 27 neapolitanske Pund. 1 For øvrigt see angaaende Rottolo paa Cantar. 1 Rulle Jugter regnes, naar Styffetallet ei vides, for 6 Sfind. 1 Rulle røde og hvide beredte kalveskind regnes, naar Stykketallet ei vides, for 10 Sfind. S. 6 Salmer faltede Citroner fra Sicilien er 1 Pibe. 6 Citronsaft 1 Pibe. 1 Salm Hasselnødder fra Sicilien veier 2 Cantari sottili og udgise 2 Tønder. 3 Salmer Olie fra Gallipoli er 1 Pibe. 40 Scheffel fra Bremen er 1 Læst. ee Øresunds- og Strømtoldrulle 11 §. 72 berliner Scheffel fra Pommern er 1 Læst. 010 A 002 t 56 berliner Scheffel fra det øvrige Preussen er 1 Læst. 12 Scheffel fra Lübeck er 1 Drommt. 96 12 96 12 96 1 lübecker Læft. Rostock er 1 Drømmt. - 1 rostocker Læst. Wismar er 1 Drommt. -1 wismarff Læst. 1 Skippund fra Rusland incl. Curland 1 1 1 1.00 20 Lispund eller 400 pund. Sverrige Danmark 20 Lispund eller 400 Pund. 20 Lispund - 320 Pund. Norge 20 Lispund 320 Pund. - alle andre Steder 20 Lispund eller 300 Pund. 1 Skok er 60 Styffer. 96 Solornif er 1 Pund i Rusland. 10 Staras Olie fra Gallipoli er 1 Salm. unge 12 Steckfannen Tran fra Bremen er 1 Orhovd. 1 Steen fra Amsterdam er 3 Kilogrammer. 10 Stein fra Preussen er 1 Skippund. 1 Sten fra Sverrige er 32 svenske Pund. 1 Stone fra Storbritannien og Irland er 14 Pund. 1. Stein Hør fra Rostock er 20 rostocker Pund. 1 1 Fiar 1 Her 1 Uld 1 1 grov 1 fiin 1 grov Wismar er 20 wismarffe Pund. Lübeck er 10 lübecker Pund. 20 lübecker Pund. 22 hübecker Pund. fiin Uld fra Rostock er 22 rostocker Pund. 10 rostocker Pund. Wismar er 22 wismarske Pund. 10 wismarske Pund. 2 Stefan fra Holland (Nederlandene) er 1 Anker. 8 12 24 16 Stoop 64 96 - 1 Ahm. 98. 1 Orhovd. 1. Pibe. 1 Anker. - 1 Ahm. - 1 Orhovd. Øresunds og Strømtoforulle 11 S. 192 Stoop fra Holland (Nederlandene) er 1 Pibe. 30 Stop 120- 180 Sverrige er 1 Anker. -1 Ahm. 1 Orhord. 1 Stúfvat (Stückfass) er 6 à 8 Ahmer. 3 à 4 Ahmer. T. 523 1 Timmer er 4 Degger eller 40 Sfind eller Stykker. 1 Tolast Viin er 3 à 5 Ahmer. 1 Tolvfoder er 12 Ahmer. 38 1 Ton i Bægt fra Storbritannien og Irland 20 eller 2,240 engelffe Pund. 1 Ton i Vægt fra Nordamerica er 20 t, eller 2,240 americanske Pund. 1 Ton i Bægt fra Jersey og Guernsey er 20 E, eller 2,070 Pund. 1 Tonneau (Jaß eller Fad) Viin ic. fra Bordeaux, see Fad. 20 Tschetwerts af Erter, Havre og Malt fra Riga, Arensburg paa Osel og Pernau er 1 Læst. 15 Tschetwerts af Aug fra ibidem er 1 Læft. 16Hvede, Byg og andre Sædevarer, Hørfrø c. fra dunia ibidem er 1 est. 1 Tschetwert fra ibidem er 3 2oof. 20 16 1 16 af Havre og Malt fra Liebau og Windau er 1 Læst. - andre Sædevarer, Herfrs 2c. fra ibidem er 1 læst. fra ibidem er 3 Loof. - det øvrige Rusland er 1 russisk Læst. 8 Tschetwerik fra Rusland er 1 Tschetwert. 1 Tun Olie og Tran fra Storbritannien og Jrland samt fra Nords america er 4 Quarters (: Orhovder) eller 252 Gallons. 1 Tylt er 12 Styffer. 1 nederlands Bat 100 Kannen eller 3 Ahm. 60 Bierdup eller Verps fra Emden er 1 Læst. 5 Biertel er 1 Anker. 20 30 - -1 Ahm. - 1 Oxhovd.. 9016 Øresunds- og Strømtoldrulle 11. S. 60 Biertel er 1 Pibe. 170- Brændevin fra Bayonne pr. Fragtfad. 40 SPE Biin indeholdes i et Bayonne Foustage, der i Ladningspa pirerne faldes Orhovd. 1 Bog eller 3 Bismerpund fra Norge er 36 norffe Pund. th W. 1 Wedro eller russiff Eimer er 10 Stoof. 3 Wedros 18 36 1 Anfer. 1. Orhovd. 1 Pibe. 1 Wispel eller Winspel fra Preussen er 24 Scheffel. 1 Wurff eller Kast er 4 Stykker. .Gnuf 1 3ulast er 3 à 5 Ahmer. Z. -004 1102 Anden Tabel. no hid Tabel over forskiellige fremmede Vægt og Maals-Benævnelser for Salt, udvisende de Forhold, disse staae i til de i Øresunds og Strømtoldrullen tarifferede Eenheds Benævnelser. a) fra Emden. 60 Bierdup eller Berps er 1 Læst. b) fra Frankrig. 2000 Kilogrammer udgiør 1 Læst. c) fra Gibraltar. draft 50 Fanegas er 1 Left. nold) fra portugal. Fra Aveiro: er 7 Moyos 6 Læster. 5 Contos 6 Læster. Figueira er 2 Moyos 1 Last. Lissabon og St. Ubes er 7 Moyos 2 Læfter. 1 Moyo er 5 Fangas à 12 Alqueiras eller 60 Als queiras er 1 Moyo. Porto: 1 Milheiro eller 336 Razas er 16 St. Ubes Moyos. 73 Razas er 1 Læft. deedia.t 02 soinde & Øresunds og Strømtoldrulle 11-12 S. 525 e) fra Sardinien. Fra Cagliari er 4 Salmer f) fra Sicilien. 1 Læst. 1 Salma 18 Tumoli. SDER Fra Trapani er 4 Salmer 1 Last. 1 Salma 18 Tumoli. Spring) fra Spanien. Fra Alicante. Ivica eller vica 2 Modiner à 24 Fanegas er 1 Læft. Torrevieja 1520 Barcellona: 3 Modiner 2 Læster. Cadix 4 Cabizes à 12 Fanegas er 1 Læst. ind h) fra Storbritannien og Jrland. 2 Tons eller Weys er 1 Læst. 10 Quarters er 1 Læst. 080 Bushels er 1 Læst. 40 S 1 Ton eller Weys eller 5 Quarters. 1 Quarter. Species 12) Fyr og Vartegnspenge betales af alle Handels- eller Koffardiesfibe, hvis Drægtighed er 20 Læster eller 40 Register Tons og derover, hver Gang et saadant Sfib passerer Sundet eller Belterne, nemlig: ndar det er ballastet, med 2 Rigsdaler, og naar der indehaver Ladning med 4 Species Rigsdaler. Er et Skib derimod bevisligen under 20 Læster eller 40 Register Tons betales: Af et Fartei under 5 Læfter med Ladning Af 5 til under 10 Læfter: sama med Ladning i Ballast Intet. Intet. i Ballast 1 Spec. Rigsd. 24 Styver. Af 10 til under 15 fæster: si Ballast med Ladning Af 15 til under 20 Læfter: Judo te med Ladning .. 2 Spec. Rigsd. nigmi Ballast 1 Spec. Rigsd. 24 Styver. 24 Styver. 526 Øresunds- og Stromtofdrulle 12-13 §. 1 Jan. Sfibe, hvis Ladninger bestaae af Muur- og Tagsteen, samt de Skibe, som indehave et Qvantum Varer, der ikke udgiør 6 Læster eller 12 Tons, betragtes med hensyn til Fyr og Bartegnspenge som ballastede Skibe og betale denne Afgift faaledes som ovenfor er bestemt for disse. Af flydende Barer regnes Læsten til 8 Orhovder; af tørre Varer efter Bægt til 12 Skippund Netto, og efter Tendenzaal til saamange Tønder, som Tariffen fastsætter, at der skal regnes paa en Læst af hver af de respective Artikler. 8 Stykker Hefte eller Hornqvæg anfees for fuld Ladning. 13) De Gebyrer, som ved Klareringen betales, cre følgende: A. At betales ved hver Klarering. Til Embedsmændene ved Toldkamrene i Sundet og Belterne betales af alle Handels- og Koffardiesfibe, hvis Drægtighed er 20 Læster eller 40 Register Tons og derover, under Benævnelsen: Toldembedsgebyhrer, 3 Spec. Rigsdaler. Er et Skib derimod bevisligen under 20 Læster eller 40 Regifter Tons, betales Toldembedsgebyhrer ikkun saaledes: af et Fartei under 5 Læfter, Inter. af 5 til under 10 Læster. = Spec. Rigsd. 12 Styver. -10- 15- 15 20 1 24 nemlig: a. af B. At betales i specielle Tilfælde: 1)Til Toldinspecteuren i Øresund betales 1 Spec. Rigsd. 6 Styver. alle uprivilegerede Nationers Skibe. b. af privilegerede Nationers Skibe, der indehave Ladning, naar et saadant Skib ikke er forsynet med behørige Documenter, der bevise Stibets Nationalitet og Ladningens Genus. Hvad derimod angaaer de privilegerede Skibe, der alene indehave Ballast, beregnes dette Gebyhr kun af et saadant Stib, naar med samme ikke følger nogensomhelst Toldudklarering fra Afgangsstedet. Men forevises en Toldudklarering, der hverken anfører Skibets Na tionalitet, eller den Omstændighed at samme er ballaftet, vil en i denne Anledning af Skipperen for hans Nations Consul i Naar den Credit paa Tolden, der findes omtalt i § 31 afbenyt tes, betales fremdeles 12 Styver Species istedetfor Stemplet papir og for Obligationens udfærdigelse. Øresunds og Stromtoldrulle 13-15 S. Helsingør, under Eeds Tilbud aflagt Forklaring bevirke, at bes 1 Jan. meldte Toldudklarering dog af Toldkammeret tages for gyldig, og at Skipperen faaledes uden videre Uleilighed vil blive expe deret *). 2) Til Translateuren ved Drefunds Toldkammer betales: a. for at udstede Angivelsen og udfærdige specificeret Beregning over den Told, hver Aflader eller Modtager for sin Deel har at betale af den hele summariff beregnede Told: for et Antal af 1 til 4 Connossementer 32 Styver Species, og for hvert Connossement, der overstiger Antallet Fire, endvidere 4 Styver Species. Findes ingen Connossementer ombord i Skibet, betales for et Antal af 1 til 16 Cockets 32 Styver Species, og for hvert Cocket, der overstiger Antallet Sex, endvidere 4 Styver Species, af 1 til 6 Pasport er 32 Styver Species, og for hvert Pasport, der overstiger Antallet Sex, endvidere 4 Styver Species. b. for Angivelsens Udfærdigelse af et ballastet eller et med Steenful ladet Sfib 12 Styver Spe cies. Skibe, der komme fra efterfølgende Lande, ere aldeles frie for Translateur = Gebyrer og betale fun S Styver i Copiepenge for deres Pas i Tilfælde af, at de ønske samme tilbage, nemlig fra Danmark, Norge, Sverrige, Preussen, Finland, med Undtagelse af Wyburg og Frederichhamn; fra de russiske østersøiske Provindser, med Undtagelse af St. Petersburg og Narva, og fra Mecklenburg, med Undtagelse af Rostock. Fartsier under 10 Læster ere frie for denne Copic-Ufgift. 14) Foruden foranførte Gebyhrer erlægges endnu af de flarerende Skibe en anden Afgift, faldet Fattigespenge, nemlig: for et Skib af 15 Læster og derover 1 Spec. Riged. under 15 Læster 32 Styver. der uden Undtagelse betales af hvert Skib, hvis Klarering for Janges og erholdes paa Søndagene og de anordnede Helligdage, samt af de Sfibe, der paa Segnedage : Arbeidsdage, uden for den i § 24, B, bestemte Toldflareringstid, forlanges klas rerede og saadan Expedition kan finde Sted. 15) Sund- og Strømtolden, Fyr og Vartegnspenge, Gebyrer og øvrige Af= ) Fartoier under 10 Læsters Drægtighed ere aldeles fritagne for at erlægge Gebyr til Toldinspecteuren. 528 Øresunds- og Strømtoldrulle 15-20 §. 1 Jan. gifter i Sundet og Belterne beregnes og betales i Species Rigsdaler à 48 Styver, hvoraf 94, skriver Ni og en vart Species Rigsdaler udgier een Mark fiint Solo, Colnff Bægt; dog modtages i Betaling de af den danske Nationalbank udfredte Sedler efter løbende Cours. 16) For Told, Fyr- og Bartegnspenge, Gebyhrer samt øvrige Afgifter i Sundet og Belterne, meddele Toldkamrene behørig Avittering paa Sund- og Strømtoldpassene. 17) Den i § 16 omhandlede Qvittering for beregnet Told vilde være at meddele paa Sund- og Strømtoldpassene, specificeret for hver Sort af Godset især; men for at forebygge, at Skippernes Expeditioner ikke derved opholdes længere end nødvendigt, meddeles en saadan specificeret Beregning paa Passet iffun de Skippere, der forud udtryffeligen forlange samme. 18) Ethvert Handels- eller Koffardieffib er pligtigt at betale de anordnede Afgifter, naar det paa sin Reise passerer de saakaldte Toldlinier, under hvilke forstaaes: i Drefund en Linie, som man tænker sig dragen mel lem Flagbatteriet paa Kronborg Fæstning og den nordlige Punct af Helsingborg i Sverrige; i Store Belt en Linie mellem Halffov i Siælland og Knudshoved i Fyen; og i fille Belt en Linie mellem Strib i Fyen og den gamle Færgebro ved Fredericia i Jylland. 19) Den i foregaaende § 18 anførte almindelige Regel er dog underkastet følgende Modifica tioner: a) fibe, der paa Grund af Storm eller Uveir nødes til at søge Beskyttelse paa Helsingors Whed, eller anløbe denne for at vente paa Convoi, men igien vende tilbage, ere frie for al Klarering og deraf flydende Omkostninger. b) Skibe, der anlebe Helsingors Rhed for at erholde Ordre om deres Beftemmelse, og igien vende tilbage uden at have losset eller ladet, ere ingen andre Afgifter underkastede, end Fyr- og Vartegnspenge, samt Klareringsomkostninger for Indgaaende. c) five, der føre Orlogsvimpel og som angive at indehave Kiøbmandsgods, betale vel som hidtil de deraf lovlig bestemte Toldafgifter, men Skibene selv ere frie for at erlægge Fyr- og Vartegnöpenge famt Klareringsomkostninger. 20) De Lyftfarteier, som tilhøre Medlemmerne af de Kgl. Jagtklubber i Storbritannien og Jrland, ere i Sundet og Belterne aldeles fritagne for ErlæggelØresundsalg Strømtoldrulle 20-23 §. sen af Fyr og Bartegnspenge samt Klareringsomkostninger, 1 Jan. naar de behorigen legitimere sig som Saadanne for vedkom mende Toldkammer. 21) Ligesom det er en almindelig Regel, at Sund og Strømfolden kun betales een Gang af de samme Barer, om disse end atter passere Sundet eller Belterne, saa fremt det ved tilstrækkelige Beviser oplyses, at de forhen have svaret denne Afgift, saaledes skulle de Varer og det Gods, for hvilke Tolden een Gang er betalt, men som paa Grund af Stranding paa de omliggende Kyfter norden for Sundet sendes tilbage igien, ei heller anden Gang, hverken ved Retouren til Sundet, eller ved igjen derfra at udføres, være underkaftede Toldafgiften. Det samme gielder ogsaa om de allerede klarerede Skibe, som paa Grund af stormende Veir eller Modrind blive nødsagede til atter at vende tilbage til Sundet. 22) Som allerede bemærket i foranstaaende Tarif ere efterfølgende Gienstande frie for Toldafgifter i Sundet og Belterne, nemlig: Brænde, fersk Fisk, med Undtagelse af Hummer og Osters; brugt Flyttegods; Gipssteen; Graasteen; Brosteen eller Kampefteen; Guldmynter; Guldstænger eller Guldbarrer; Hvæssestene, med Undtagelse af Oliestene; almindelig Kalf og Kalksteen; brugte Klæder; umalet hvidt Kridt og Kridtfteen; alle Slags Leerarter, med Undtagelse af Pibeleer; Lodstene eller smaae Stene til Fiffergarn; gamle brugte Meub- Ter; strandet Skibsinventarium; fmaae Slibestene; alle Elags Steenful, deriblandt afsvovlede eller saakaldte Cokes, samt Einders; Solvmynter; Solvstænger eller Solobarrer, samt strandet Tougværk. Men af Skibene, hvori disse Varer føres, be tales Fyr og Vartegnspenge overeensstemmende med de i § 12 fastsatte Regler, samt i hvert Tilfælde Klareringsomkostninger. 23) Dersom giennem Sundet og Belterne fores Ba rer og Gods, der efter de foreviste Documenter ere regierende Fyrsters, deres Gemalinders og Familiers personlige Eiendom, famt Eager, der ere bestemte til Fyrsters Hofholdning og per sonlige Brug, bliver af disse Barer og Gods aldeles ingen Sund eller Strømtold at betale. det saakaldte Krongods, nemlig: Hvad derimod angaaer Vaaben, Armatur og Krigs-Ummunition samt Provisioner, da passerer samme ikke 530 Øresunds- og Stremtoldmulle 23-27 §. 1 Jan. foldfrit, med mindre Toldkamrene derom have modtaget speciel Ordre. Det er en Selvfølge, at i begge Tilfælde erlægges af Skibene, der indehave ommeldte Varer, forsaavidt de ikke føre Orlogsvimpel, Fyr- og Vartegnspenge samt Klareringsomkost ninger, og at der af de andre Varer, som Stibene funde indelave, betales Sund- eller Stremtold. 24) Til Lettelse for Handelen og til de i Sundet og Belterne flarerende Skibes hurtige Expedition er det paalagt Toldembedsmændene at expedere Sfi bene til hvilkensomhelst Tid af Tagen, og dagligen at være tils ftede paa Toldkamrene: A. for at modtage Skippernes Papirer og Forklaringer, samt forberede den paafølgende Klarering: fra 1 Apr. til 31 Oct., begge inclusive, fra Klokken 4 om Morgenen til Kloffen 10 om Aftenen; i Marts Maaned fra Klokken 6 om Morgenen til Klokken 9 om Aftenen, og i den øvrige Tid af Aaret fra Klokken 6 om Morgenen til Kloffen 8 om aftenen; B. for at udfærdige de nødvendige Tolddocu menter og Toldpasse: fra 1 Apr. til 31 Oct., begge inclusive, fra Kloffen 6 om Morgenen til Kloffen 9 om Afte nen; i Marts Maaned fra Klokken 7 om Morgenen til Klokfen 9 om Aftenen; og i den øvrige Tid af Uaret fra Klokken 8 om Morgenen til Kloffen 6 om aftenen. 25) Ethvert Handels- eller Koffardie-Ekib, der anløber Helsingør, er pligtigt at heise Flag (tone Flag) naar det kommer Nordfrafør det passerer Fæstningen Kronborg, og -naar det fommer Sydfra før det passerer det paa diheden stationerede danske Bagtskib. 26) Til Ordens Bedligeholdelse have de Skippere eller andre Personer, der gaae i Land ved Helsingor for at flarere Sundtolden, ufortøvet og umiddelbart at forføie sig fra Landingsstedet til Presunds Toldkammer, for der at aflevere Skibs- og Ladningspapirerne og afgive de fornødne For flaringer, paa det at Intet skal blive forsømt med hensyn til deres Sfibes prompte Expedition. 27) For endvidere at bes fordre Expeditionen i Sundet er det fremdeles bestemt, at saa snart en Skipper har indleveret fine Ladningspapirer paa Toldkamret og der afgivet de Forklaringer, man af ham maatte forlange, vil han efter Begiæring, og imod en af hans Commissionair stillet antagelig Sikkerhed for de Afgifter, han i Sundet har at erlægge, ufortavet blive forsynet med et Pas Øresunds og Strømtoldrulle § 27-31 §. in blanco, for at han, naar Binden er gunstig, uopholdeli= 1 Jan. gen kan fortsætte sin Reise, uden at være nødsaget til at afvente en regelmæssig Toldflarering. 28) Sfibe med indehavende Ladninger, der tilhøre en privilegeret Nation, ere i Sundet og Belterne ikke Visitation underkaftede, naar der for samme produceres gode og oprigtige Skibs- og Ladningscertificater og Passe fra de Steder, hvor Ladningerne ere indtagne; men, ere disse Skibs- og Ladningscertificater og Passe ikke i den tilbørlige Orden, vil derom giores Undragende til vedkommende Regieringer, der ved Tractater og Conventioner have erklæret sig villige til at paatenke Midler til at forebygge slige Mangler for Fremtiden. 29) For at siffre Skibene den hur tigst mulige Expedition ved Passagen giennem Sundet og Belterne, saavelsom for ogsaa at siffre Toldyderne for Overbe regning i Sund og Strømtolden, skulle de Skibs- og Ladningsdocumenter, som enhver Skipper ved sin Klarering er pligtig at aflevere paa Toldfamrene, være i en saadan Orden, at Tolden uden Banskelighed kan beregnes. I de med Storbritannien, samt Sverrige og Norge under 13de og 23de Aug. 1841 afsluttede Conventioner SS 33 & 32 er det vedtaget, at de engelske "Cockets" og de svenske "Förpassninger' skulle, som hidtil, numereres, træffes paa en Snor eg forsynes med vedkommende Toldkammers Segl og en Seddel, sem med Bogstaver er paategnet Antallet af disse Toldbeviser. Det er en Selvfølge, at Skipperen maa tilffrive sig selv Skylden, dersom enten Ophold i hans Expedition eller Overbe regning i Tolden finder Sted, naar samme hidrører fra de af ham producerede Papirers Ufuldstændighed. Navnligen maa be mærkes, at i Ladningspapirerne skulle, foruden en tydelig og neiagtig Oplysning om Emballagernes Indhold, endvidere være opført: Afslibningsstedets Vægt og Maal for de tarifferede Bareartikler og den paa Afffibningsstedet gieldende Værdie for de ikke tarifferede Bareartikler, for hvilke Tolden betales procentviis efter Bærdien. 30) Skibe, der anmelde sig til Klarering i Sundet og Belterne, skulle uden Ophold expederes, og hverken indenlandske eller andre fibe, hvilken Nation de end maatte tilhøre, skulle heri have Fortrin. 31) Naar en XXXIII Deels 3die Zefte, (35) 532 Øresunds- og Strømtoldrulle 31-33 §. naar 1 Jan. efter Øresunds-Toldkammers Skion aldeles betryggende Sifkerhed stilles, tilstaaes de privilegerede Nationers Skibe, der have hiemme i Havne, beliggende udenfor Østersøen, forsaavidt saadanne Skibe passere Sundet til Østersøen, Credit i 3 Maa neder paa den af disse Ladninger beregnede Sundtold. Men faafremt de inden denne Tids Forløb vende tilbage, er Tolden stray ved Skibenes Tilbagekomst forfalden til Betaling, ligesom det er en Selvfølge, at Tolden skal erlægges med Udløbet af de 3 Maaneder, hvad enten Skibene til den Tid retournere eller ikke. Naar Credit tilstaaes, betales, istedet for stemplet Papir og for Obligationens udfærdigelse, 12 Styver Species; cfr. § 13. 32) Sund- og Strømtolden beregnes af de Varer og det Gods, der i foranstaaende Tarif enten ikke ere benævnte, eller ikke der findes opførte til en bestemt Toldstørrelse, Barerne og Godset føres i et privilegeret Skib, med een Procent, og i et uprivilegeret Skib, med een og en qvart Procent af den Værdie for disse Varer og Gods, der er gieldende paa det Sted, hvor de ere indladte eller indtagne i Skibet. Naar i Ladningspapirerne ikke gives Oplysning om Værdien, eller Angivelserne om Værdien i disse befindes at være urigtige, bestemme Toldembedsmændene i Sundet eller Belterne selv Værdien, saavidt muligt efter de Priser, der ifølge Priiscouranter gielde paa vedkommende Afffibningssted. Ere imid lertid disse Priiscouranter ikke tilstede, maa det være om meldte Toldembedsmænd overladt, efter bedste Skiønnende og overeensstemmende med Billighed, at fastsætte en Værdie for bemeldte Barer og Gods. Foranførte Barer og Gods, der tilhøre privilegerede Nationer, betale imidlertid dog iffun een Procent af Bardien, selv om de føres i et uprivilegeret Sfib, naar for bemeldte Varer og Gods tydelige og oprigtige Eien domscertificater fremlægges ved Klareringen i Sundet og Belterne. 33) Naar Værdien af de virkelig afsfibede Barer ikke findes anført paa Bagsiden af det engelske Tolddocument, kaldet Cocket, og ingen regelmæssig Factura produceres for disse Barer, lægges den paa Forsiden af samme Document opførte Bærdic foreløbigen til Grund for Toldberegningen. Skulde herved beviisligen foranlediges nogen Overberegning i Toldaf= Øresunds og Strømtoldrulle 33-36 §. giften, bliver Sagen at behandle saaledes, som næste § be= 1 Jan. ftemmer. 34) Hvor, som Følge af ufuldstændige Oplysninger i Ladningspapirerne, eller af anden Grund, Sund- eller Strømtolden af et Parti Barer er bleven overberegnet, vil det formeget Beregnede blive tilbagebetalt vedkommende Toldyder naar fyldestgiørende Beviser i saa Henseende fremlægges inden et Aars Forløb. 35) I det tilfælde, at nogen Tvist i Fremtiden skulde opstaae om Beløbet af den lovlig bestemte og vir kelig betalte Told af en Handelsvare, er Toldkamret pligtigt, foruden den tidligere ved Skibets Klarering udfærdigede Specification over den beregnede Told, endvidere at meddele til den Vedkommende, der maatte andrage derpaa, en bekræftet specificeret Beregning over bemeldte i sin Tid erlagte Told, hvilken fildigere Beregning udstedes gratis. 36) Naar uprivilegerede Stibe føre igiennem Sundet og Belterne Ladninger bestaaende af: Hvede, Rug, Byg, Malt og Havre, der ere indtagne i nedenanførte østersøiske Steder, erlægges Sund- og Strømtolden, som hidtil, paa efterfølgende Maade. Er Ladningen Remlig indtagen: i Barth - Colberg - Demmin - Rügenwalde Stolpe Stralsund - Treptow Wollgast Anclam betales Tolden med Deel mere, end i priz vilegerede Skibe. - Greifswald - Wismar betales Tolden med Deel mere, end i pris vilegerede Skibe. Rostock betales Tolden med Deel mere, end i privilegerede Stettin Sfibe. - Swinemünde Warnemünde betales Tolden med Deel mere, end i privilegerede Skibe. - Lübeck betales Tolden med + Deel mere, end i privilegerede Stibe. (35*) 534 Øresunds- og Strømtoldrulle 37:40 S. 1. Jan. 37) Som en særegen Afgift, foruden den almindelige Told, erlægges en Rosenobel eller 4 Species Rigsdaler 36 Styver for hvilkesomhelst Varer og Gods, der i uprivilegerede Skibe føres til Rostock (selv for de i § 22 omhandlede toldfrie Gienstan de), naar samme udgiøre 3 Læfter og derover; dog undtages herfra, som hidtil, Sild- og Saltladninger. Læsterne beregnes efter de Bestemmelser, der indeholdes i Slutningen af § 12, hvortil foies, at 2000 Tag- eller Muursteen anfees at bestuve 1 fast, og at følgelig 6000 Stfr. udgiøre 3 Læster, for hvilke Rosenobel-Afgiften erlægges. 38) Med Hensyn til de Omkostninger, der for Skipperne kunne være forbundne med at gaae i Land for at flarere, tilstaaes alle de Skippere, der rigtigen have angivet deres Ladninger, Fire Procent af Toldens Beleb; hvorimod saadan Douceur ikke tilstaaes dem, der giøre sig skyldige i Toldsvig eller urigtig Angivelse. 39) Skippere og Skibsmandskab, der paa Grund af Stranding ankomme til Helsingør, Nyborg eller Fredericia i trængende Omstændigheder, og enten selv personligen eller ved deres Nations Conful anmelde sig paa Øresunds eller Stremtoldkamrene, tilstaacs en Understøttelse af de i § 14 omtalte Fattigespenge. 40) For Overtrædelse af, eller Brud paa de bestaaende Toldanordninger erlægges følgende Pengemulcter, nemlig: 1) For en beviislig falff Angivelse af Ladningens Avantitet eller Avalitet, som ogsaa for at feile forbi Toldstederne med den aabenbare Hensigt at besvige Toldintraderne (Forbifeiling i Nodstilfælde undtagen) erlægger den Skyldige en i Forhold til Forsætlighedens Grad passende Mulct, det vil sige: foruden det fulde Beløb af den lovlig bestemte Toldafgift af Varerne, betaler den Paagieldende en Pengemulct, der dog ikke maa overstige det dobbelte Beløb af den Told, han havde til Hensigt at besvige. 2) Naar en Skipper, der er bestemt til Kiøbenhavn, seiler derhen, uden forud at have berigtiget Sundtoldafgifterne, men dog derfra sender sine Papirer til Helsinger for at blive klareret, erlægger han i Mulct 2 Species Rigsdaler. 3) Endvidere erlægges en Mulet af 1 Species Rigsdaler, naar et Skibs Ladningsdocumenter syd fra sendes til Helsingør for at expederes, førend Skibet ankommer der, eller naar er Skibs Papirer Øresunds og Strømtoforulle 40-41 S. 1842. bringes i Land ved nogen Anden, end Skipperen, Styrman= 1 Jan. den eller Skibets Supercargo. 41) De Forrettigheder, som de privilegerede Nationer nyde i Sundet og Belterne, fremfor de uprivilegerede Nationer, ere altsaa følgende: 1) At de privitegerede Nationer fun betale af alle de Varer og det Gods, der i foranstaaende Tarif enten ikke ere benævnte, eller ikke der findes opførte til en bestemt Toldstørrelse: 1 Procent ad valorem; hvorimod de uprivilegerede Nationer betale, som hidtil, af samme Barer og Gods: 1 Procent ad valorem. 2) At de privilegerede Nationer kun betale 1 Species Rigsdaler pr. Pibe, 36 Styver Species pr. Orhovd og 6 Styver Species pr. Anker i Told for visse spanske og portugisiske Vine, for hvilke de uprivilegerede Nationer derimod betale, som hidtil, 2 Species Rigsdaler pr. Pibe, 1 Species Nigsdaler pr. Orhovd og 8 Styver Species pr. Anker i Told. 3) At de pris vilegerede Nationer kun betale af Viin paa Bouteiller 24 Styver Species i Told for hvert 100 Bouteiller; hvorimod de uprivilegerede Nationer betale, som hidtil, 30 Styver Species i Told for hvert 100 Bouteiller. 4) At de privilegerede Nationer ere fritagne for at erlægge den i foranførte § 36 omhandlede forheiede Toldafgift for visse Slags Kornvarer, hvilken Afgift derimod erlægges af uprivilegerede Nationer. 5) At de privilegerede Nationers Skibe ere frie for at erlægge den i § 37 omtalte Rosenobel-Afgift for Barer og Gods, der udgiøre 3 Læster og derover, naar Ladningen er bestemt til Rostock. 6) Og endelig, at de privilegerede Nationers Skibe, tilligemed de i samme indladede Barer, ikke ere Visitation underkastede ved Passagen giennem Sundet og Belterne, naar der for samme produceres gode og oprigtige Sfibs- og Ladningscertificater og Passe fra de Steder, hvor Ladningerne ere indtagne, samt at Toldkamrene skulle fæste Tro til disse. Cer tificater og Passe. Derimod ere de uprivilegerede Nationers Skibe, som hidtil, Bisitation underkastede. Pl. ang. Ophævelsen af Inqvisitionscommissionen 5 Jan. i Kbhavn m. m. (Cancell.) [C. 2. S. 58]. Ligesom den ved Reser. 29 Oct. 1772 hiemlede saakaldte skarpe Examination i Inquisitionscommissionen i Kbhavn ved Resol. 6 Dec. 1837 536 Pl. ang. Ophæv. af Inqvisitions.com. 5 Jan, er bleven hævet, saaledes har Kongen fundet for godt endvidere at byde og befale som følger: Inquisitions commissionen i Kbhavn ffal fra nu af være ophævet, hvorimod der i sammes Sted oprettes et andet Criminelkammer under den Kgl. Lands-Over- samt Hof- og Stadsret i bemeldte Kbhavn. Paa dette nye Crimi nelkammer skulle alle de samme Lovbestemmelser, som giælde om det nuværende Eriminelkammer, være anvendelige, dog at begge criminelle Kamre skulle, saaledes som Inquisitionscommissionen hidtil, være bemyndigede til at arrestere de Individer, som der under Forhørerne findes lovlig Grund til at belægge med Arreft. Derhos har Kongen bifaldet, at det ovenmeldte andet Eriminelfammer holdes i det Locale, som hidtil har været afbenyttet af Inquisitions commissionen, og at ligeledes de dertil hørende Arrester blive til Brug for Arrestanterne i de Sager, der behandles ved bemeldte Criminelkammer, Alt saalænge indtil der paa anden Maade kan skaffes Lands-Over- samt Hof= og Stadsrettens criminelle Jurisdiction Erstatning for Stokhuusarresterne, som da tilligemed det Locale, der, som meldt, indtil videre anvises det nye criminelle Kammer, blive at afgive. 20 Jan. 21 Jan. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. at de Omkostninger som ere forbundne med Undersøgelse og afstraffelse af Overtrædelser af Toldforordningen, afholdes af Told: Fassen. Raadstue-Pl. ang. Kbhavns Commune-Afgifter f. 1842 (Refol. 12 Jan.). Bed Kongens Resolution er bestemt, at Kbhavns Commune -Afgifter for Aaret 1842, skulle opkræves faaledes: 1) Den samlede Grundskat med 112,851 Rbd. 70 ß. Selv, nemlig til: a) Borgervæbningen 12,447 Rbd. Sølv. b) Indqvarteringen 36,437 Rbd. Sølv. c) Renovationsvæsenet 10,000 Rbd. Sølv. d) Bægtervæsenet 41,367 Rbd. 70 ß. Sølv. og e) Lygtevæsenet 12,600 Rbd. Sølv. 2) Broelægningsskatten med 30 Roß. pr. Favn' af Steenbroen. 3) Bandskatten med Abß. Selv pr. bygninger og Alen af Stadens skattepligtige Forhuus= Rbß. pr. Alen af Side- og Tverhuusbygninger for dem, som have Pompevand, og iøvrigt under Jagt= Pl. ang. Kbbons Commune-Afgifter. tagelse af Bestemmelserne i Anordningen af 21 de Apr. 1812, 21 Jan. § 8 og 10, foruden den særskilte Afgift, der svares af visse Næringsbrug. 4) Næringsskatten med 50,000 bd. Sølv. og 5) Fattigffatten, i de 2 første Qvartaler med Arealffattens oprindelige Beløb 24 Gange taget, hvorimod der inden Udløbet af 2det Qvartal d. A. vil blive at erhverve Kongens Resolu tion for, hvorledes denne Skat skal reguleres for Aarets 3de sidste Avartaler. Bfg. fra Politiet ang. Opløb. De i de tvende sidste 21 Jan. Dage forefaldne Gadeuordener, til hvis Standsning den offentlige Magts Anvendelse har været nødvendig, da andre mildere Midler viste sig frugtesløse, foranledige Politiet til, i Medfør af tidligere Anordninger, og navnligen Politipl. 24 Mai 1840 mod Opleb og private Meningsyttringer paa offentlig Gade, herved alvorligen at advare Alle og Enhver mod at indfinde eller opholde sig hvor Gadeopleb finder Sted, da Magt vil blive anvendt med dem, der ikke stray paa Opfordring fierne sig, og Enhver maa have sig selv de deraf flydende Felger at tilregne. Fr. f. Slesvig og Holsteen ang. Afsoning af Bøder 21 Jan. ved Fængselsstraf, saavelsom ang. denne Strafs Varighed og fuldbyrdelse. Pat. f. Slesvig og Holsteen indeholdende nærmere Be- 21 Jan. stemmelse ang. Arrestomkostningers Udredelse af den Kgl. Kasse. Provisorisk og additionnel Handels- og Skibs: 9 Febr. farts-Convention, imellem H. M. Kongen af Danmark og H. M. de Franskes Konge, (Udent. Departem. Tryft paa Fransk med dansk og tydsk Oversættelse. 4.). H. M. Kongen af Danmark og H. M. de Franskes Konge besiælede af det Dnske at fremme de gjensidige Handels- og Sfibsfarts Forhold mellem Danmark og Frankrig, og derved end fastere knytte de Venskabs-Baand, der saa lykkeligen forene begge Stater, have anseet det for nyttigt at afslutte en provisorisk og additionnel Convention til Handels-Tractaten mellem Danmark og Frankrig af 23 Aug. 1742, hvilken Convention skal forblive i Kraft indtil Afsluttelsen af en ny definitiv Handels= 538 Tractat med Frankrig 1-2 Art. 9 Febr. og Sfibsfarts-Tractat. Og have de hoie contraherende Parter til dette Diemed udnævnt til deres Befuldmægtigede, nemlig: s. M. Kongen af Danmark: Herr Joseph Albrecht Frederik Christopher v. Koss, Hans Kammerherre og overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos Hs. M. de Franskes Konge, 20. 20, 20. og Hs. M. de Franskes Konge: Herr François Pierre Guillaume Guizot, Hans Minister og State-Secretair for Departementet for de udenlandske Sager, 20, 20. 20. Hvilke, efter at have meddeelt hinanden deres respective Fuldmagter, der befandtes i god og rigtig Form, ere blevne enige om følgende Artikler: 1) Danske Underſaatter i Frankrig og Franske Underſaatter i Danmark og i Hertugdommene skulle vedblive at nyde, saavel med Hensyn til deres Personer, som til deres Eiendomme, alle de Rettigheder og Privilegier, der til Fordeel for de respective Undersaatter ere stipulerede i den under 23 Aug. 1742 mellem Danmark og Frankrig afsluttede Tractat, forsaavidt disse Rettigheder og Privilegier funne forenes med begge Staters nærværende Lovgiv ning. 2) Danske Skibe i Frankrigs Havne, og Franske Skibe i Danmarks og i Hertugdommenes Havne, skulle, hverken ved deres Ankomst eller ved deres Bortgang, erlægge andre eller heiere Lastepenge og Skibs-Afgifter end de, der erlægges af danske Skibe i danske Havne; begge Staters Skibe skulle forøvrigt i de respective Havne sættes paa lige Fod med de nationale Skibe i Henseende til Lods- og Maale-Penge samt Mæglerdog Avarantaine-Gebyhrer, eller andre Afgifter af samme Natur, og det hvorfra de end komme, og hvorhen de end ere bestemte, i Overeensstemmelse med Alanden i Tr. 1742. Det vil blive overdraget til de Commissarier, der skulle udnævnes af de respective Regieringer, at udfinde Middelstørrelsen af de forffiellige Afgifter, der hæves i Danmark af det danske Flag, og der svare til dem, der i Frankrig indbefattes i Lastepengene (droit de tonnage), for derefter at bestemme Størrelsen af den enkelte Afgift, som det danske Flag vil have at erlægge i de franske Havne, overeensstemmende med det Reciprocitets= Princip, der er etableret ved nærværende Artikel. De Undtagelser fra national Behandling, der i Frankrig maatte komme Tractat med Frankrig 2-6 Art. 539 1842. 3 til Anvendelse paa franske Skibe, der komme andetsteds fra 9 Febr. end fra Danmark, eller skulle andetsteds hen end til Danmark, wille blive fælleds for danske Skibe, der giøre de samme Reiser, og denne Bestemmelse vil giensidig blive anvendelig i Danmark paa franske Skibe. 3) Frankrigs Sfibsfart og Handel skulle fremdeles behandles i Sundet, Belterne og den holsteenske Canal, som de meest privilegerede Nationers, og navnlig skulle de vedblive at nyde alle de Fordele, der ere indrømmede famme ved Tr. 1742. 4) 3 Henseende til Alt, hvad der angaaer Told- og Sfibs-Ufgifter, love begge de hoie contraherende Parter hinanden giensidigen, at de ikke ville indrømme nogen anden Stat nogen Begunstigelse, Privilegium eller Immunitet, uden at samme ligeledes og ufortøvet skal blive udvidet til deres giensidige Undersaatter, uden Godtgiørelse, saafremt Indrømmelsen til Fordeel for den anden Stat er uden Bederlag, og mod at erlægge den samme Godtgiørelse eller Equivalent derfor, dersom Indrømmelsen har været betinget. 5) De respective Consuler og deres Contoirbetiente skulle i begge Stater nyde de Privilegier, der almindeligen følge med deres Embedsstilling, saasom Frihed for militair Indqvartering, og for alle directe Afgifter, saavel personlige, som af Løsøre og Luxus-Gienstande, med mindre de cre Landets Underſaatter, eller de blive enten Eiere eller Besiddere af faste Eiendomme, eller endelig, drive Handel, i hvilke Tilfælde de skulle være underkastede de samme Afgifter, Byrder og Paalæg, som andre Private. Consulerne skulle desuden nyde alle andre Privilegier, Friheder og Forrettigheder, som paa det Sted, hvor de residere, maatte blive indrømmede den meest begunstigede Nations Agenter af samme Rang. Det skal være dem tilladt at udnævne Bice-Consuler eller Consular-Agenter i deres Consulat-District. 6) De respective Consuler kunne lade arrestere og sende tilbage, enten ombord eller til deres Hiem, de Ssefolk, der maatte være deserterede fra deres Nations Skibe. Til dette Diemed skulle de skriftligen henvende sig til vedkommende locale Autoriteter, og ved Skibs-listerne eller ved Eqvipage-Rullen, eller dersom Skibet maatte være affeilet, ved Copier af disse Documenter, som de behørigen have legaliseret, godtgiore, at Tractat med Frankrig 6-8 Art. 9 Febr. de Personer, som de reclamere, henhørte til den omhandlede Besætning. Naar deres Begiering saaledes er godtgiort, vik Udleveringen ikke funne blive dem nægtet. Der skal desuden ydes dem al Hiælp og Understøttelse for at opsøge, gribe og arrestere de omhandlede Deserteurer, der, paa Consulernes For langende og paa deres Bekostning, endog skulle holdes fast og sættes under Forvaring i Landets Fængsler, indtil disse Agenz ter maatte finde en Leilighed til at sende dem bort. Dersom imidlertid en saadan Leilighed ikke sfulde tilbyde sig inden et Tidsrum af 3 Maaneder, at regne fra den Dag de bleve arresterede, skulle Deserteurerne sættes i Frihed, og ikke atter kunne arresteres for den samme Forseelses Skyld. Det forstaaer sig af sig selv, at de Seefolk, der ere det Lands Undersaatter, hvor Defertionen finder Sted, ere undtagne fra nærværende Bestemmelse. 7) I det tilfælde, at et dansk Skib skulde strande paa Kyfterne af Frankrig, eller et franff Skib paa Kysterne af Danmark, skal vedkommende Nations Consul strax blive underrettet derom, for at han fan lette Capitainen Midferne til at bringe Sfiber af Grund, under den locale Autoritets Tilsyn og med dennes Hiælp. Dersom Skibbrud og Stranding sfulde finde Sted, eller Skibet skulde være forladt af Mandskabet, da skal vedkommende Autoritet overlægge med Confulen de Forholdsregler, der ville være at tage, for at sikfre alles Interesser ved Biergningen af fibet og Ladningen, indtil Eierne eller deres Befuldmægtigede melde sig. De biers gede Barer skulle ikke være nogen Told-Afgift underkaftede, med mindre de admitteres til Forbrug i landet. I Henseende til Afgifterne og Omkostningerne ved Biergningen og Opbevaringen af Skibet og Ladningen, skal det strandede Skib behandles paa samme Maade, som et nationalt Skib vilde blive behandlet lignende Tilfælde. 8) Nærværende Conventions Bestemmelser sfulle ikke finde Anvendelse paa de danske Colonier hinsides Havet, derunder indbefattet Færøerne, Island og Grønland, og heller ikke paa de franske Colonier hiinsides Havet. Dog er det fastsat, at danske eller franske Handelsskibe sammesteds giensidigen skulle tilstædes Adgang under de samme Betingelser, og behandles paa samme Maade, som den meest begunstigede Tractat med Frankrig 8-9 Art. 541 1842. Nations Skibe for Dieblikket blive behandlede, eller i Fremtis 9 Febr. tiden maatte blive det; og fremdeles, at Bestemmelserne i den sidste Passus af den 7 Artikel om Strandinger og Skibbrud ffal komme til Anvendelse i begge Staters Besiddelser hiinsides Havet. 9) Nærværende Convention ffal ratificeres, og Udreglingen af Ratificationerne finde Sted i Paris *) i Løbet af 2 Maaneder, eller før om ſfee fan. Dets til Bekræftelse have de respective Befuldmægtigede underskrevet den i dobbelt Original, og paatrykt samme deres Segl. J. de Kosf. (L. S.) (undertegnet) Guizot. (L. S.) Pl. for Danmark, ang. Handelstractaten med den Ot- 9 Febr. tomanniske port. (Gen. Toldkam. og Comm. Coll.). Kongen har fundet sig foranlediget til at afslutte en Handelstractat med den Ottomanniffe Port, og bringes bemeldte Tractat, efferat Ratificationerne giensidigen ere udverlede, herved til offentlig Kundskab. (Denne Tractat lyder saaledes): De Keiferlige Capitulationer, som den 14 Oct. 1756 af den Høie Port bleve Kongeriget Danmark tilstaaede, have under de Alliances og Venskabs-Forhold, der siden den Tid saa lykkeligen have bestaaet mellem begge Stater, siffret og garanteret de Danske Underſaatter, som drive Handel i det ottomanniffe Riges Udstrækning, Nydelsen af alle de Rettigheder, Privilegier og Friheder, som ere de venskabelige Magter indrømmede, ligesom de ogsaa have fastsat Størrelsen af de Afgifter, der ere at betale saavel af de Varer, der udføres fra Tyrkiet, som af dem, der indføres i Storherrens Lande. I ovennævnte Capitulationers 17de Artikel er det stipuleret, at, saafremt andre Artikler kunde bidrage til at forege Handelsforbindelserne mellem begge Staters Undersaatter, vilde man i Fremtiden bringe dem i Forslag og slutte dem til de ældre, for til al Tid at blive iagttagne paa famme Fod som disse. Da nu saaledes den mellem den Høie Port og Storbritannien den 16 Aug. 1838 afsluttede Tractat paa en fordeelagtig Maade nøiere beftemmer Handelsforholdene mellem begge Kroner og medfører en

) Ratificationerne ere blevne udverlede i Paris den 4de Apr. 1842. 15172

542 Tractat med den Ottoman. Port 1-2 Art. 9 Febr. ftor Lettelse i den giensidige Afsætning af begge Staters Producter, ere H. M. Kongen af Danmark og H. H. Ottomannernes Sultan blevne enige om, paa denne Tractats Basis, ved en særegen Additionel-Uct paany at ordne Handelsforholdene mellem deres respective Underſaatter, i det Diemed saames get som muligt at forøge begge Nationers Lyffe og Velfærd. I denne Hensigt have de udnævnt til deres Befuldmægtigede, H. M. Kongen af Danmark, Herr Casimir Alphons v. Hübsch, Baron v. Großthal, Commandeur af Dannebrogordenen, Miz nister-Resident hos den Heie Port; og H. H. Sultanen, H. Exc. Mehemed Sadik Rifat Pascha, berømmelig blandt det Ottomanniffe Keiserdommes Vezirer, for Tiden den hoie Ports Minister for de udenlandske Sager, c.; - Hvilke, efter gienfidigen at have meddeelt hinanden deres i god og behørig Form befundne Fuldmagter, ere fomne overeens om følgende Artik ler: 1) Alle Rettigheder, Privilegier og Friheder, som ved de bestaaende Capitulationer og Tractater ere de danske Underfaatter og Skibe tillagte, bekræftes herved nu og for stedse, med Undtagelse af de Bestemmelser, som ved nærværende Overeenskomst undergaae særegne Modificationer, og det er desu den udtrykkeligen at forstaae, at' alle de Rettigheder, Privile gier og Friheder, som den heie Port nu tilstaaer eller fremti digen maatte tilstaae enhver anden Magts Undersaatter og Sfibe, ligeledes skulle blive indrømmede danske Underſaatter og Skibe, der skulle udøve og nyde dem som Noget, hvorpaa de have retmæssigt Krav. 2) Det skal staac H. M. Kongen af Danmarks Underſaatter, eller deres Befuldmægtigede frit for, overalt i det ottomanniffe Rige at kisbe alle de Varer, uden Undtagelse, som ere dette Lands Natur- eller Industri- Frembringelser, hvad enten det skeer for at drive Handel-med dem i Landet selv eller for at udføre dem. Da den høie Port har afskaffet alle de Monopoler, som betyngede Afsætningen af Agerdyrknings-Producterne, saavelsom alle de øvrige Naturproducter, Dens Stater frembringe, gier Den ligeledes Affald paa Brugen af de Teskeres (Bevillinger), der forhen meddeeltes af Localautoriteterne til Indkiøbet af disse Varegienstande, eller til deres Transport fra Sted til andet, naar de vare Tractat ined den Ottoman. Port 2-5 Art. blevne kiøbte. Ethvert fra en Autoritets Side foretaget For- 9 Febr seg paa at nede Danske Underfaatter til at forsyne sig med des lige Bevillinger skal med Rette blive anseet som et Brud paa nærværende Overeenskomst, og den Høie Port forpligter sig til strax med Strenghed at afstraffe enhver Vezir eller anden offentlig Embedsmand, der maatte tillade sig en saadan Lovovertrædelse, ligesom den ogsaa vil erstatte de Danske Underfaatter den Fortræd og Skade, der beviisligen maatte være dem forvoldt. 3) De Danske Handlende, eller deres Befuldmægtigede, skulle, naar de kiøbe nogensomhelst Vareartikel, der er et tyrkisk Natur- eller Induftri-Product, for atter at sælge den til Consumtion i det Indre af Keiserdommet, saavel ved Kiøbet som ved Salget betale de samme Afgifter, som under tilsvarende Omstændigheder erlægges af Muselmænd eller af de Rajahs, som ere de meest begunstigede blandt dem, der give sig af med den indenlandske Handel. 4) Enhver Varcartikel, der er en Natur- eller Industri-Frembringelse af den Høie Ports Stater, og som af Danske Handlende, eller deres Be fuldmægtigede, fiebes til Udførsel, skal, fri for ethvert Paalæg og enhver Afgift, funne transporteres til et passende Indskibningssted. Naar den er ankommen til den Plads, hvor den skal indskibes, vil der være at erlægge en fast Afgift af 9 pct., beregnet efter dens Værdi, istedet for de ældre Afgifter af indenlandsk Handel, hvilke den i Kraft af nærværende Overeenskomst ikke længere er underkastet. Ved dens Udførsel skal der, som forhen, betales en Told af 3 pet. Dog maa det vel forstaacs, at enhver paa selve Indskibningsstedet, til Udførsel fiebt Bareartikel, hvoraf den indenlandske Afgift allerede ved dens Indførsel er erlagt, fremdeles ene og alene skal være underkaftet den oprindelige Told af 3 pet. 5) Enhver Bareartikel, der er en Natur- eller Industri-Frembringelse af Danmark og tilhørende Lande, og enhversomhelst anden Handelsgienstand, som tilhører Danske Underſaatter, og som er ladet i danske Skibe, eller af Danske Underſaatter landværts eller søværts er tilført fra andre lande, skal, som forhen, uden Undtagelse have Adgang til alle Dele af det ottomannisfe Rige, imod at erlægge en Afgift af 3- pCt., be= 544 Tractat med den Ottoman.-Port 5-7 Art. 9 Febr. regnet efter dens Værdie. Istedetfor alle de Alfgifter af indenlandsk Handel, der for Dieblikket paahvile de nævnte Handelsgienstande, skulle de Danske Handlende, eller, deres Befuldmægtigede, naar de indføre samme, enten for at afsætte dem paa Ankomst-Stedet, eller for at afsende dem til Salg i det Indre af Landet, betale en Tillægsafgift af 2 pet. Naar disse Barer derpaa atter blive solgte, enten i Landet selv eller til Udlandet, skal der ikke mere blive fordret nogen Afgift, hverken af Sælger eller Kisber, ligesaalidt som af den, der, efterat have kisbt dem, maatte ville afsende dem til Udlandet. De Barer, som i en Havn have erlagt den ældre Indførselstold af 3 pet., skulle ikke blive underkastede nogen Afgift ved Forsendelse til hvilkensomhelst anden Havn, og Tillægs-Afgiften af 2 pet. bliver iffun at betale i Tilfælde af, at de fammefteds sælges, eller derfra blive transporterede til det Indre af Landet., Ved denne eller enhver anden Artikel i nærvæ rende Overeenskomst har H. M. Kongen af Danmarks Ne giering ikke isinde at tillægge de brugte Udtryk nogen anden end deres naturlige og bestemte Betydning, ligesaalidt som i nogen Maade at giøre H. Heiheds Regiering Udøvelsen af dens indre Administrations Rettigheder stridig, forsaavidt fun Udovel sen af disse Rettigheder lader sig forene med de ældre Tractaters Bestemmelser og med de Privilegier, som ved nærværende Overeenskomst tilstaaes de Danske Undersaatter og deres Eiendomme. 6) De Danske Undersaatter, eller deres Befuldmægtigede, skulle være befsiede til paa alle Steder i det ottomannisfe Rige at drive Handel med Bareartikler, som ere tilførte fra fremmede Lande, og hvis disse Artikler ved deres Ankomst kun have svaret Indførselstold, skal den Danske Handlende, eller hans Befuldmægtigede, kunne forhandle dem imod at erlægge den Tillægsafgift af 2 pet., hvilken han vilde være underkastet ved Salg af Barer, som han selv havde indført, eller som han maatte ville sende til det Indre af Landet, for der at afsætte dem. Naar denne Betaling er bleven erlagt, skal der ikke fordres nogen anden Afgift af disse Barer, hvilken end deres videre Bestemmelse maatte være. 7) Af Barer, der ere Tractat med den Ottoman.-Port 7-10 Art. Natur- eller Industri-Frembringelser af Danmark og tilhøren-9 Febr. de Lande, saavelsom af dem, der ere ethvert andet Lands Natur - eller Industri-Frembringelser, skal der, saafremt begge disse Waresorter ere ladede i danske Skibe eller tilhøre Danske Undersaatter, ikke fordres nogensomhelst Afgift, naar de passere Stræderne ved Dardanellerne, Bosphorus eller det sorte Hav, enten i de samme Skibe, hvori de ere blevne tilførte eller i ethvertsomhelst andet Fartsi, paa hvilket de cre blevne omskibede. Ligeledes skal der af disse Varer heller ikke betales nogen Afgift, naar de cre bestemte til at sælges andetsteds, og derfor kun for nogen Tid oplægges iland, for derpaa atter at indlades og afsendes til andre Havne. Alle Varer, som af Danske Handlende, eller deres Befuldmægtigede, indføres i Tyrkiet, for at bringes til andre Lande, eller som forblive i den Indførendes Hænder og skulle sendes til andre Lande, for der at sælges, skulle fun være underkastede den første Indførselstold af 3 pCt., og man fal, under intet Paaskud, kunne affordre dem nogen anden Afgift. 8) Den Høie Port vil altid, saa hurtigen som muligt, lade Danske Skibe tilstille de Firmaner, der affordres dem, naar de passere Dardanellerne og Bosphorus. 9) Den Høie Port vil lade alle Bestemmelser i nærværende Overeenskomst sætte i Udøvelse i alle Dele af det ottomanniffe Rige, det vil sige i Dens europæiske og asiatiske Provindser, i Egypten og i alle andre Dele af Afrika, som ere afhængige af den Høie Port, og den samtykker i at anvende dem paa alle Klasser af ot tomanniske Underſaatter. 10) Ifølge den Sfif og Brug, som altid har bestaaet mellem Danmark og den Heie Port, og for at forebygge enhver Vanskelighed og alt Ophold i Angivelsen af Værdien af de Barer, Danske Undersaatter indføre i Tyrfict eller udføre af den Høie Ports Stater, har man hvert fiortende Aar udnævnt Commissairer, for ved en Tarif at fastsætte det Beløb, der i tyrkiske Penge skal betales af hver enkelt Bareartikel. Da Terminen for den sidste Tarif nu er udløben, ere nye Commissairer blevne udnævnte for, efter Bafis 3 pet., at fastsætte Belobet af den Toldafgift, Danske Undersaatter skulle betale af Værdien af alle de Barer, de ind- eller udføre. Disse Commissairer skulle efter Billighed res 546 Tractat med den Ottoman. Port 10 Art. 9 Febr. gulere de Afgifter, der, efter nærværende Overcenskomst, skulle hæves af Producter af det Ottomannisfe Rige, som ere be stemte til Udførsel, og de skulle tillige forfatte en Liste over de Pladse, hvor disse Afgifter lettest kunne erlægges. Den nye Tarif, som vil blive afslutter, skal forblive i Kraft i et Tidsrum af 7 Aar, at regne fra den Dag, den fastsættes. Wed Udløbet af denne Termin skal enhver af de hoie contraherende Parter have Ret til at forlange dens Revision; men, faafremt Ingen af dem, i Lebet af 6 Maaneder efter de første 7 Aars Udløb, giør Brug af denne Ret, skal Tariffen vedblive at have Lovskraft i 7 andre Aar, regnede fra den Dag af, da de forste 7 Aar udløb, og saaledes skal der fremdeles forholdes ved Udgangen af ethvert paafølgende Tidsrum af syv Aar. Slute ning. Nærværende Overcenskomst skal ratificeres, og Udverlingen af Ratificationerne finde Sted i Constantinopel i Løbet af 3 Maaneder, eller fer om skee kan, og den vil blive sat i Udøvelse, saasnart Datificationerne ere udverlede. Efterat have fastfat og afsluttet foranstaaende 10 Artikler, have vi undertegnet nærværende Document og overleveret samme til den Heie Ports særdeles berømmelige og udmærkede Befuldmægti gede til Udvegling mod det, han selv har overrakt 08. Givet i Constantinopel den 1ste Mai 1841, (den gde i Maaneden Rebi-ul-evel 1257.) *) 9 Febr. Rentefamm. Pl. (diefol. 26 Jan.) At alle de Sager, angaaende Brændeviinsbrænden paa Landet, der hidtil have henhørt under Rentekammeret, for Fremtiden henlægges under General-Toldkammer- og Commerce-Collegium.. 9 Febr. Raadstue Pl. at Bedkommende, der for Fremtiden maatte attrade at forfærdige Mesterstykke ved Guldsmedlauget i Kbhvn, have, foruden Tegningen til Mesterstykket, endvidere til det Kgl. Academie for de sfienne Kunster at indsende Model- Det tyrkiste Exemplar er undertegnet: "den som paakalder den guddommelige Herres Hiælp Mehemed Sadik Rifat, den Høie Ports Minister for de udenlandske Sager", og er desuden forsynet med hans Segl. (Det danske Exemplar er undertegnet af Baron Casimir v. Hübsch.) Pl. ang. Guldsmedenes Mesterstykke. 547 leringer i Vox af de Ornamenter, saasom Eicelering og Gra: 9 Febr. vering baade paa Sølv- og Guld-Arbeider, som de ville anbringe paa Provestykket, hvilke Modeller blive at udarbeide i en passende Størrelse efter nærmere Overeenskomst med Laugets Oldermand. Pat. f. Slesvig ang.. en nærmere Bestemmelse om17 Febr. Befeielsen til testamentariske Dispositioner over Fæstegaarde.

Kgl. aabent Brev, hvorved bestemmes, at Dannebrogs: 21 Febr. ordenen herefter kun skal inddeles i 3 Klasser. (Cancell.). Kongen har fundet Eig foranlediget til at bestemme, at Dannebrogsordenen herefter kun skal inddeles i 3 Klasser, saaledes at Storfors skal danne 1ste Klasse næstefter Storcommandeurer af Dannebrogsordenen, Commandeurer 2den Klasse og Riddere 3die Klasse. Pat. f. Holsteen ang. provisorisk Modification i Toldfr. 25 Febr. 1 Mai 1838 $ 10 og 12. Kgl. Kundgiørelse, ang. Ophævelsen af de Kgl. Di-26 Febr. rectioner for Fondet ad usus publicos og for den almindelige Pensionskasse samt de derunder hørende Forretningers Henlæggelse under den Kgl. Finantsdeputation. (Cancell.). Til yderligere Opnaaelse af det Diemed, der ligger til Grund for de Forandringer i Statsforvaltningen, hvorom Kongen un der 30te Dec. 1840 har ladet udgaae Kundgiørelse, har Han fundet for godt at bestemme: at Directionerne for Fondet ad usus publicos og for den almindelige Pensionskasse ophæves og de derunder hørende Forretninger henlægges under Finantsdeputationen.

Cancellie-Pl. (Refol. 23 Febr.) hvorved § 3 i Cancellice 1 Mara. Circ. 17 Apr. (Refol. 11 Apr.) forandres, og § 9 i Udkastanordn. 7 Febr. 1794 ang. 23estyrelsen af Umyndiges Midler nærmere bestemmes. [E. . 202]. Bed § 9 af den ved Reser. 7 Febr. 1794 indtil videre i Kraft fatte Udkaftanordning angaaende Sikkerheden og Rigtigheden for Umyndiges Midler m. v. er det fastsat som Regel, at de til Sifs ferhed for de af saadanne Midler udlaante Capitaler stillede Panter, forsaavidt de bestaae i Huse og Gaarde, hvis Bygninger udgiøre XXXIII Deels 3die efte. (36) 548 Pl. ang. Bestyr. af Umyndiges Midler. 1 Mart. deres eneste eller fornemste Værdi, skulle hvert 3die Aar paa Debitors Bekostning omvurderes, med mindre de Umyndiges Bærger tilligemed to i Nærheden af de til Pant forskrevne Eiendomme bosatte gode Mænd give Attest til vedkommende Overformyndere om, at Pantet er tilstræffeligt, eller og at Debitor derfor stiller antagelig Caution, i hvilke Tilfælde Tayationen i. det Heiefte to Gange maa gaae over. Senere blev det ved Refol. 1.1 Apr. 1821 (fundgiort ved Cancell. Circ. 17 f. M.) § 3 fastsat, at det ikke skal ansees som Grund til at opsige en paa den tid udlaant Capital af det omhandlede Slags, at Pantet, skiendt det paa den Tid, Gielden blev stiftet, afgav anordningsmæssig Sikkerhed efter de sieblikkelige Priser i Kiøb og Salg, ikke længere fan ansættes til den Sum, der behøves for at afgive saadan Sikkerhed, samt at der, i Medfør heraf, med Hensyn til de allerede giorte Laan skal, istedet for de ved Reser. 7 Febr. 1794 § 9 (der ievrigt bestemtes at skulle være Reglen for alle under offentligt Tilsyn staadende Midler) befalede Omvurderinger, blot afholdes lovligt Sfion til neiagtigt Bevis for, at Pantet er holdt forsvarligen vedlige, og at dets indvortes Værdi saaledes er uformindffet. Foranførte ved Tidsomstændighederne fremkaldte Bestemmelser angaaende en lempeligere Control med Tilstrækkeligheden af de Panter, der ere stillede til Sikkerhed for Umyndiges og offentlige Midler, som vare udlaante forinden Refol. 11 Apr. 1821 afgaves, ere imidlertid fundne under de nuværende forandrede Forhold at kunne bortfalde, og efterat Cancelliet herom har nedlagt Forestilling, har det behaget Kongen at bifalde, at § 3 i Cancellie-Circ. 17 Apr. 1821 skal være ophævet, forsaavidt samme med Hensyn til de paa den Tid udlaante under offentlig Forsorg staaende Capitaler har tilladt, at de samme steds omhandlede fiensforretninger maae træde i Stedet for de i Reser. 7 Febr. 1794 § 9 befalede Omvurderinger, og skal som Folge heraf Reser. 7 Febr. 1794 § 9 for Fremtiden afgive den almindelige Regel for den successive Control med Tilstræffeligheden af Panter af den deri omhandlede Beskaffenhed, der ere stillede for Midler, som staae under offentlig Forsorg, uden at der giøres nogen Forsfiel paa de til den Tid asist side als: XX Pl. ang. Bestyr. af Umyndiges Midler. 549 ovennævnte Resolution blev afgivet giorte Udlaan og dem, som 1 Mart. først senere have fundet Sted. For at Omvurderingen paa Grund af Attester fra gode Mænd kan bortfalde i Overeensstemmelse med Reser. 7 Febr. 1794 § 9, skal det dog derhos være nødvendigt, at, forsaavidt Umyndiges Midler angaaer, vedkommende Overformyndere og i Kiøbstæderne tillige Magistraten, og forsaavidt andre under offentlig Baretægt staaende Midler angaaer, den nærmeste locale Bestyrelse for disse Midler, erklære, at de ikke have nogen Anledning til at tvivle om Attefternes Rigtighed, ligesom, hvad Umyndiges Midler angaae, lige Paategning bør gives af Bergerne for de Umyndige, som Obligationerne tilhøre, eller som i alt Fald have Andeel i samme for i det mindste 200 Rbd. Endelig skulle de nævnte i Rescriptet omhandlede Attester aldeles funne bortfalde, naar de ovennævnte Vedkommende attestere, at de efter deres personlige Kundskab til Panterne ere overbeviste om, at samme endnu ere tilstrækkelige, eller at de ved anstiller Undersøgelse derom have overbevist sig, ligesom det og skal have fit Forblivende ved oftmeldte Refcripts Bestemmelser, forsaavidt samme ogsaa nævner Caution som et Middel, hvorved Omvurdering, ligesom ved Naboattester, fan undgaaes. mail 20 Cancellie-Pl., (Refol. 16 Febr.) ang. Lettelser i Pas: 1 Mart. væsenet med Hensyn til Reiser mellem Danmark og Hertugdømmene. [E. . 208.]. Det har behaget Kongen at refolvere som følger: 1. Fr. ang. 1 de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken her i landet m. v., af 10 Decbr. 1828 3 ffal for Fremtiden være saaledes forandret, at det, naar en Haandværkssvend ved sin Ankomst her i Riget medbringer en i Hertugdømmet Slesvig eller Hertugdømmet Holsteen udfærdiget eller der af vedkommende Politisvrighed viseret Bandrebog, ikke skal være fornodent, at han her i Riget forsynes med en ny. Derimod bør han saavel paa Grændsestedet som i enhver Kiebstad, som han ellers maatte passere, melde sig hos Politiovrigheden og for denne forevise sin Bandrebog, samt, paa dennes Opfordring, ved at godtgiere Besiddelsen af en saadan Pengefum, som Fr. 10 Decbr. 1828 fordrer, eller paa anden edwin (36*) 550 Pl. ang. Lettelse i Pasvæsenet. 1 Mart. Maade i Overeensstemmelse med denne Anordning, tilveie bringe tilberlig Candsynlighed for, at han kan og vil ernære sig ved lovligt Arbeide; ligesom der iøvrigt vil blive at forholde efter meerbemeldte Forordnings Forskrifter. Derhos bør der ved Bogens Foreviisning paa Grændsestedet meddeles ham et trykt Exemplar paa Tydsk og Dansk af den i Fr. 10 Decbr. 1828 § 3 omhandlede Anvisning om de Pligter, som han efter bemeldte Forordning haver at iagttage her i Riget; og herfor saavelsom for Forevisnings-Paategningen, hvori det anmærkes at en saadan Anvisning er bleven meddeelt, bliver der at erlægge 8 Rbs. 2. Da Personer, der have hiemme i bemeldte Hertugdømmer, med hensyn til Pasvæsenet paa alle Maader skulle behandles som om de havde hiemme i Kongeriget, saa vil det ikke være fornødent, at de forsyne sig med Reisepas naar de ad Landsiden begive sig ind i Jylland og videre fortsætte deres Reise i bemeldte Provinds. Dog vil. det paaligge en faadan som enhver anden Indlænding, der gior Reiser, hvortil Pas ei behøves, paa anden Maade at legitimere sig, da det er Pligt for enhver Politievrighed at føre et aarvaagent Tilsyn med Alle, der tage Ophold i hans Jurisdiction, og i fornødent Tilfælde affordre dem betryggende Rigtighed for hvoraf de ernære sig, Alt i Overeensstemmelse med Anordningerne og navnlig den ovennævnte Fr. 10 Decbr. 1828 § 14. 1 Mart. Beiforordn. f. Slesvig og Holfteen. [. . 335, 409, 425, 457.]. 1 Mart. Befg. fra Gen. Toldkamm. og Commerce-Collegium ang. Oprettelsen af en Oppeberfels-Control i Hetlingen i letersens Tolddistrict, samt af en Meldepoft i Catingfiel i Tenningens Tolddistrict. 1 Mart. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. Beregningen af Brek ved Omsætningen af Summer i Courant til Rigsbanfpenge. 5 Mart. Admiral. og Commissar. Coll. Pl. for Danmark, ang. Søeindrulleredes Fart med fremmede tationers Skibe. [E. T. 289.]. de E Efter Kongens Befaling har Adm. og Commissar. Collegiet bemyndiget Districtscheferne og de Embedsmænd, hvem Bestyrelsen af Indrulleringsvæsenet i Kiøbstæderne er Pl. ang. Soindrul. Fart m. fr. Nat. Skibe. 551 betroet, til i Fredstid, naar ingen Udskrivning er paabu- 5 Mart. det eller nær forhaanden, og naar Collegiet ikke efter Omstændighederne maatte finde nogen midlertidig Indskrænkning deri nødvendig, at meddele Soeindrullerede, som henvende sig til dem for at blive udmynstrede med fremmede Skibe, Tilladelse til at fare med saadanne, uden at stille den i Fr. 8 Jan. 1802 6 paabudne Caution. Dog givés Tilladels sen' ikke for længere tid end 2 Aar og stedse kun paa det Bilkaar, at de, som erholde den, ufortovet ville komme tilbage, faasnart en almindelig Indkaldelse af Sefolk skeer til den Kgl. Tieneste. Saa skulle og de Paagieldende, naar de paa den Tid, da Seesessionerne holdes, ere i Landet, være forpligtede til at mode paa den nærmeste Seesession. Om den med de nævnte Indskrænkninger meddeelte Tilladelse bør Patentet gives Paategning. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. Tedsættelse i Rang-5 Mart. statten. Pl. f. Slesvig og Holfteen ang. Zedsættelse i Rop: 5 Mart. skatten til dens ved Fr. 23 Sept. 1762 fastsatte Beløb. Specielt Regl. f. Fejø Lodseri. [Adm. og Commiss. Coll.] 1) Paa Fejø skal være 1 Fastlods og 2 Reservelodser, hvilket Antal dog efter Overlodsens Indstilling fan forøges eller formindskes, naar dertil maatte findes Anledning. Disse Lodser bør holde de til Lodstienesten fornødne Fartsier. 2) Disse Lodser skulle betimeligen gaae de nordfra giennem Sto rebelt eller andetstedsfra i Farvandet imellem Sielland og Nordfysten af Lolland kommende Skibe imede, naar deres Lodssignal fan fees fra Fejo. 3) De skulle lodse ind til Bandholm, Dureby og Guldborg, samt til Ankerpladsene mellem Derne nordfor Lolland; ligeledes skulle de være pligtige til at møde efter Bestilling til bestemt tid for at lodse fra Bandholm og Oureby frit ud i Farvandet eller vefterhen i Langelandsbeltet sondenom Staalgrunden eller igiennem Omssund, samt ogsaa til Masnedflak eller Bordingborg Rhed. Endelig skulle de funne paatage sig Lodsning til Karrebeksminde, Bisserup og Skielsfor; og det tillades dem, naar de dertil ere dygtige og Stationen derved ikke aldeles blottes for Lodser, at lodse til 6 Mart, D st 552 Regl. f. Feje Lodferi 3-7 §. 1 6 Mart. Nyborg og Corsoer. Udenfor disse Farvande maae defte Steds Lodser ikke lodse. 4) Den Skibsfører, der kalder Lods, for af denne at udlodses fra et Sted i Lodsfarvandet, skal være pligtig til at være aldeles seilfærdig til den Tid, Lodsen er bestilt; er han det ikke, og Lodsen af den Grund opholdes ved Skibet, godtgiøres denne, efterat 2 Timer fra hans Ankomst paa Skibet ere forløbne, 32 Abs. Selv, og for hver Time, han længere opholdes, 8 Abs. Sølv. 5) Paa folgende Steder ere disse fodser pligtige til at udsætte og vedligeholde Prikker, der skulle være fiendelige omtrent 6 Fod over Bandspeilet, nemlig : Feme Sletter, Stemmetofte, Fejø Sletter, Middelgrunden, Tastegrunden, Kirkegrunden, Avernakke Nev, Steenhielmen, Flyndersandene, Middelgrunden i Raagesund, Lindholms Rev, Konemag hage ved Affehuk, Skoegrunden, Havnegrunden, Kosøerne, Skovfandene, Kragenæsere, Ravnholtshage, Tervegrunden, og udvendig paa Hollændergrunden. 6) For de af disse Lodser udsatte og vedligeholdte Prikker og Sømærker skak af ethvert for Læstedrægtighed mærket Skib eller Fartei, der klarerer ved Bandholm eller Sarkiebing Toldsteder, og hvortik ikke har været brugt eller bruges Lods, erlægges 2 Rbß. Solv pr. Commerceleft saavel naar det gaaer ud, som naar det gaaer ind; denne Afgift til Lodferiet betales ved Toldklareringen. Af alle Skibe eller læstedrægtige Fartsier, der, uden at benytte Lods, feile igiennem Farvandet sønden om Fejø og Fems, og ikke flarere ved de nævnte Toldsteder, er Lodferiet berettiget til felv at opfræve 2 s. pr. Commercelæft i Priffepenge. Derimod ophører den Afgift af 1 f. pr. Læßt, der hidtil har været oppebaaret til dette Lodferi paa Tolekammeret i Nakskov af de Skibe, der klarere derfra til Kiøbenhavn. 7) Bed dette Negl. hæves de tidligere specielle Bestemmelser, der ere givne for dette Lodferi, forsaavidt de ikke heri indeholdes. Jevrigt bliver den almindelige forgivning for Lodsvæsenet i Danmark, nemlig Fr. og Regl. 27 Mart. 1831 at følge, forsaavidt samme der er anvendelig. 6 Mart. 12 Mart. Tart f. Feje Lodferi. Rentefammer-Pl. [Refol. 2 Mart.] ang. Repartition af den extraordinaire Bekostning paa Anskaffelse af Fourage Pl. ang. Fourage. 553 1842 til Landmilitair-Etaten i Danmark fra 26 Oct. 1841 tif12 Mart. 25 Oct. 1842 m. v. Til Dafning af den til Anskaffelse af Fourage for Landmilitair Etaten i Danmark for Aaret fra 26 Oct. 1841 til 25 Oct. 1842 fornødne Udgift, efter Afdrag af, hvad for Fouragen, i Overeensstemmelse med Fr. 28 Jul. 1784 3 godtgieres af Kongens Kasse, ffal, ifølge nyknævnte Fr., den fornødne Sum reparteres paa alt uprivilegeret Ager- og Engs-Hartkorn i bemeldte Rige, dog med Undtagelse af Bornholms og Amager Lands Hartkorn. Com Folge heraf og paa Grund af Fr. 15 Sept. 1832 blive i Aaret 1842, for at dække det til den omhandlede Udgift i' nysnævnte Aar calculerede Beløb, efter Fradrag af hvad der er befundet at være, ved Udskrivningerne efter Pl. 20 Jan. 1840 og 14 Jan. 1841, indkommet mere, end de Udgifter af samme Slags, der for Aarene 1840 og 1841 virfeligen have fundet Sted, at udrede 30 Rbs. Tegn pr. Tende uprivilegeret Uger og Engs-Hartkorn, saaledes at Beløbet opkræves i famme Terminer, og efter famme indbyrdes Forhold for disse, som Landskatten. Til Marschpenge for Landfoldaterne i Danmark bliver derimod for indeværende Aar intet Bidrag at ligne paa Hartkornet, da der ved Udskrivningerne for Aarene 1840 og 1841 er indkommet er faa stort Belob mere, end det, der i disse Alar er medgaaet, at hine Marschpenge deraf ville kunne afholdes. Fr. ang. Dykkervæsenet m. v. Cancell. [S. T. 273 16 Mart jvfr. Roesf. St. . f. 1840 S. 424, 1266, 1409 Bet. S. 13 og Bib. St. T. 120, 810, 956 og Bet. 34]. For at fremme Optagelsen af de Skibe og andre ting, som maatte findes nedfiunkne paa Havets Bund, har Kongen ladet begge Forsamlinger af de danske Provindsialstænder forelægge et Udkast til en Anordning ang. Dykkervæsenet, og efter at have taget deres derover afgivne Betænkninger under Overveielse har Han fundet for godt at byde og befale, som følger: 1) Det skal indtil videre, forsaavidt de tidligere i saa Henseende for bestemte Districter og med Indsfrænkninger til visse Aar meddeelte udelukkende Bevillinger ikke derfor ere til Hinder, og under Forbehold af den vedkommende private Forstrandseier til= 554 Fr. ang. Dykkervæsenet 1-4 §. 16 Mart. kommende Ret, være alle og enhver tilladt ved Hielp af Dyffer og andre Redskaber at optage Skibe og andre paa Havets Bund nedfiunkne Ting, dog at de nedenanførte nærmere Bestemmelser iagttages. 2) Den, der agter at benytte den i § 1 givne Tilladelse, bor først for vedkommende Amtmand anmelde, hvor han agter. at benytte sit Apparat, og denne Embedsmand har da at tage de til den behørige Control med Biergningen fornødne Forholdsregler, ligesom han og, naar han efter Omstændighederne finder det fornødent, baver at affordre den Paagieldende Sikkerhed for, at Anordningens Forskrifter ville blive iagttagne. Den, der har fundet et Brag eller en Samling af Gienstande, skal have udelukkende Rer til i en vis Tid at bierge indenfor en passende Grændse. Amtmanden haver at bestemme saavel denne, som Ziden, hvilken dog i intet Tilfælde bør gaac over 1 Aar, ligesom bemeldte Embeds mand haver at anordne, hvorledes Grændsen til Alles Efterretning bliver at betegne. Jøvrigt bliver det stedse at iagttage, at Braget i saadanne Tilfælde, hvor det kan være til Hinder for Seiladsen, snarest muligt bør optages. Naar Optagelsen iværksættes, bør den, der forestaaer Biergningen, holde neiagtig Fortegnelse over det biergede Gods, hvilken Fortegnelse daglig efter Arbeidets Tilendebringelse bliver at underskrive af ham selv og tvende af Biergningsmandskabet, hvorhos der angaaende det Optagne, saavel til Amtmanden som til Toldvæsenet, bør giøres Anmeldelse, hvis Rigtighed i Tilfælde, hvor dertil maatte findes Anledning, Amtmanden bør søge nærmere oplyst ved Forhør. 3) Angaaende det Optagne bør paa samme Maade, som er foreffreven i Henseende til andet bierget Gods, foranstaltes anordningsmæssig offentlig Kundgiørelse i Aviserne, hvilken imidlertid, saafremt det Fundnes Værdie ci maatte udgiøre 100 Rbd., fan udsættes, indtil den Paagieldende i alt har optaget Gods af et saa stort Beløb, deg at Kundgiørelsen i intet Tilfælde udsættes længere end et Aar, medmindre Værs dien af det Biergede ikke udgier 20 Rbd. 4) Det biergede Gods bliver at bortsælge ved offentlig Auction. Beløbet oppebæres af Entrepreneuren, der og affatter Auctionscondition nerne, dog blive de stedse før Auctionens Afholdelse at indFr. ang. Dykkervæsenet 4-8 §. 1842. fende til Amtmandens Giennemsyn og Approbation, ligesom 16 Mart. denne Øvrighed haver at tage Bestemmelse om, hvorledes der skal forholdes i Tilfælde af, at det Biergede maatte bestaae af Gienstande, der ikke egne sig til Salg ved Auction. 5) Af det optagne Gods blive Toldafgifterne at erlægge i Overeens stemmelse med de Regler, som ere eller maatte blive fores ffrevne. 6) Ligesom nærværende Anordning bliver uden Indflydelse i Strandingstilfælde, hvor Biergningen uden Dykkeriets Medvirkning fan udføres overeensstemmende med de els lers gieldende Forskrifter, skal den heller ikke være til Hinder for, at vedkommende Eier af det ved Hielp af Dykker ellerandre Redskaber fra Havets Bund optagne Gods, giør sin Ret gieldende til Godset eller dets Værdie (cfr. Fr. 28 Dec. 1836, § 36) imod at tilsvare Omfostningerne og Biergelen; dog at der under de nævnte Omkostninger kun indbefattes Pakhuusleie, Bognleie i Anledning af Godsets Transport fra Stranden, Bagthold, Auctionsomkostninger, Omkostninger ved Indkaldelse i Aviserne, Toldafgifter og Betaling til Toldvæsenets Betiente, forsaavidt disses Tilstedeværelse af Amtmanden er anseet fornøden. 7) Dersom Nogen ved udøvelsen af den i nærværende Anordning givne Tilladelse maatte giøre sig skyldig i Overtrædelse af de ovenanførte Forskrifter, bør han, foruden for Fremtiden at tabe sin. Ret til at benytte fornævnte Tilladelse, ansees med Bøder af 10 til 100 Rbd. Sølv til vedkommende Amts eller Kiøbstads Fattigkasse. Sager angaaende Forseelser af foranførte Slags blive at behandle ved Politiretten. Hvis Forseelsen er af den Beskaffenhed, at der ingen Mislighed fan befrygtes af, at han paany driver den omhandlede Biergning, ffal Amtmanden være bemyndiget til at meddele ham en ny Tilladelse dertil. 8) Naar den ved nærværende Anordning hiemlede Net benyt tes i den til Kiøbenhavn fødende Deel af Havet, haver Pofitidirecteuren fammesteds at iagttage, hvad der ellers efter denne Anordning paaligger Amtmanden, og som Folge heraf den, eg f Have Bedkommende at henvende sig til bemeldte Embedsmand, hvor de andetsteds i Overeensstemmelse med denne Anordning por de anderſheds i Durre have at giøre Anmeldelse til Amtmanden eller indhente dennes Resolution. 556 Pl. ang. Vognmandstarten. 22 Mart, 23 Mart, 26 Mart, Gen. Poftdir. Pl., ang. Vognmandstapten f. Danmark f. Apr., Mai og Juni. (Ligelydende med Pl. 24 Dec 1839 og fenere Pl. om denne Gienstand). Pat. ang. Toldtarifen for den Slesvig-Holsteenste Canal. Kgl. Refer. til Finantsdeputationen og Bekg. af Buds gettet f. 1842, vedkommende Dmk og Hertugdemmene med tilhørende Bilande. Kohvn. XXXI S. og 137 S. Bilag. 4.*). Kongen har approberet det hermed følgende Budget for Statens samtlige Indtægter og Udgifter for Aaret 1842, og bemyndiger Finantsdeputationen til at lade saavel Budgettet, som de dertil hørende Bilage, tilligemed dette Reffript, ved Tryffen bringe til offentlig Kundskab. Jøvrigt er det Kongens Villie, at de kgl. Collegier og Departementer herefter indsende deres Forslage til de aarlige Budgetter saa betimeligen,

at Bestemmelsen i Reffr. 11 April 1841 om hvert Aars Budgets Offentliggiørelse inden det foregaaende Aard Udløb i Fremtiden kan vorde efterkommet. Budget for Aaret 1842. Indtægter. Normal-Regl. Budget f. 1842. 1. De danske Provindser: Rbd. Rbb. A. Domaine-Indtægter: a. Overskud af Kongelige Jord.bogs= og Forpagtnings-Indtægter: 1. Indtægterne af de Kgl. Domaines Districter. 93,000 98,490 2. Andre Jordebogs-Indtægter 47,500 42,600 3. Forpagtnings-Afgifter 3,600 4,100 b. Forst og Jagt-Jatrader, efter Fradrag af de Udgifter, som forlods deraf afholdes, samt af Værdien deels af Brænde til Hofholdningen og de Kongelige Collegier, deels af Deputater til Forst- og Jagtbetiente, deels af Tømmer, som ud- 18 1 Transport

144,100

145,190 300d ) Budgettet er forsynet med H. M. Kongens Approbation under 26 Mart. Bilagene, som udgiere 17 Krk, have ikke her kunnet optages. Transport leveres til Kongelig Tieneste, faa og uberegnet Bærdien af Deputate vildtet B. Skatter og Afgifter: a, directe fatter: 1. staaende: Landskat, efter Liquidation af de Bankhæftelsesrenter af Jorder 600 og Tiender i Danmark, samt naar den sædvanlige aarlige Ef tergivelse bringes til Afgang. 557 Normal-Regl. Budget f. 1842. Rbd. Rbb 144,100 145,190 50,000 54,500 194,100 199,690 2,414,000 2,414,000 Extrapaabudet efter Forordningen od af 12 Januar 1827 61,000 61,000 Bygnings-Afgift 345,000 345,000 Rangskat 31,000 31,000 Procentffat 19,000 13,000 2. som cre Gienstande for Repartition:

Stænderffat 33,000 16,700 Beiskat 84,000 169,000 Fourageskat og Marschpenge, anflaaede til 165,000 430,000 COP THE 3,152,000 3,179,700 b. indirecte Skatter: 1. Stempletpapirs- og Kortstem= Gea plings-Intrader: Overskud af Stempletpapirs-Inder

Kortstemplings-Intrader 2. Afgift af Arv og overdragne obe Eiendomme: 4 pEt. af Arv Rbd. 53,000. pet. af Arv og over= 251,100 8,200 253,000 8,150 dragne Eiendomme 63,000. 116,000 116,000 3. Departements og Retssportler 212,400 213,400 4. Overskud af Told- og Consum tions Intrader, efter Fradrag af Transport 587,700 590,550 Normal-Regl. Budget f. 1842. Red. Rbd. Transport 587,700 590,550 de Udgifter, som forlods deraf afholdes 2,957,400 2,955,200 3,545,100. 3,545,750 Jalt Skatter og Afgifter 6,697,100 6,725,450 C. Adskillige Indtægter: a. Netto Indtægten af Tallotteriet i greben) b. Nette-Indtægten af Klasselotteriet Danmark (Jylland derunder indbe=dpinions c. Avarantaine - Indtægter for Danmark (herunder Indtægten af det Kyholmske Avarantaine-Etablisseoment)..

In 252,000 252,000 42,000 38,000 d. Recognitioner af Handelsreisende funne anflaaes til e. De for Kongelig Regning overtagne Bispetiender + f. Erstatning fra Amternes Repartitionsfonds og fra Kiebstæderne i Danmark, efter Fr. af 15 Sept. 19,460 11,100 5,200 4,300 21,000 122,000 nolf 1832 28,500 28,500 g. Andre forskiellige Indtægter. 50,000 550,000 408,160 405,900 Altsaa Indtægterne af de danske Provindser: A. Domaine-Indtægter. 194,100 199,690 B. Skatter og Afgifter: Directe 3,152,000 3,179,700 indirecte 3,545,100 3,545,750 C. Adskillige Indtægter 408,160 405,900 Tilfammen 7,299,360 7,331,040 IL Hertugdømmene Slesvig og Holsteen. A. Domaine-Indtægter: a. Overskud af Kongelige Jordebogs- og Forpagtnings-Indtægter: Normal-Regl. Budget f. 1842. Rbd. Rbd. 1. Indtægterne af de Kongl. Domaine -Districter m. m. 70,500 68,500 2. Andre Jordebogs-Indtægter 884,000 884,600 3. Forpagtnings = Afgifter 232,000 237,500 b. Forft og Jagt-Intrader, efter Fra drag af de Udgifter, som forlods deraf afholdes, samt af Bærdien af 00 Deputater. 100,000 106,800 1,286,500 1,297,400 B. Skatter og Afgifter: a. directe Skatter: 1. staaende: Contribution, Landskat og Magazinpræftanda, efter Fradrag af den sædvanlige Eftergivelse: Contribution OO Landskat 750,000 750,000 407,000 407,000 geo Magazinpræftanda 137,000 137,000 (Herunder indbefattet Værdien 00 af Leverancerne in natura til Landmilitair-Etaten). D0Bygnings-Afgift 136,000 136,000 000 Ertra- og Rangskat 396,000 396,000 60 Procentskat. 25,000 22,600 2. som ere Gienstande for Repartition:

Stænderskat 26,500 co Erstatning for de Summer, der af Finantskassen foreskydes Døv= .20 oo stumme-Institutet i Slesvig, og. nefom ifølge allerhøieste Patent, af 17 Dec. 1821 reparteres over 667 Hertugdommene; her for de 3 G20Mar 1839 til 1841 b. indirecte fatter: 1. Stempletpapirs- og Kortstemplings -Intrader: Overskud af Stempletpapirs Intrader

060 Kortstemplings-Intrader 17,000 51,000 1,894,500 1,899,600 on loio? 11 135,400 8,250 Transport 143,650 139,000 8,250 147,250 Normal-Regl. Budget f. 1842. Rbd. 968. Transport 143,650 147,250 2. Afgift af Arv og overdragne Eiendomme: 4 pCt. af Arv Rbd. 55,000. pet. af Arv og overdragne Eiendomme 66,000. 121,000 121,000 3. Departements- og Retssportler 37,000 37,000 4. Overskud af Told-Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf forlods afholdes 1,313,600 1,249,300 1,615,250 1,554,550 Jalt Skatter og Afgifter. 3,509,750 3,454,150 C. Adskillige Indtægter: a. Netto Indtægten af Tallotteriet i Hertugdømmene 178,000 178,000 b. Netto-Indtægten af Klasselotteriet 12,000 10,000 -C. Avarantaine Intrader i Hertug-ind) dommene 1,540 900 d. Recognitioner af Handelsreisende dal 2 funne anflaacs til. 17,200 med 9,600 e. Andre forskiellige Indtægter 8,000 sta 8,000 216,740 206,500 Altsaa Indtægterne af Hertugdømmerne Slesvig og Holsteen: A. Domaine-Indtægter. 1,286,500 1,297,400 B. Skatter og Afgifter: 1814 directe 1,894,500 1,899,600 indirecte 1,615,250 1,554,550 C. Adskillige Indtægter 216,740 206,500 000,12 Tilfammen 5,012,990 4,958,050 Følgeligen: 1. Total-Indtægten af de dansfe Provindser. 11. Total-Indtægten af Hertugdøm- Gumene Slesvig og Holsteen. DELTAT 7,299,360 7,331,040 5,012,990 4,958,050 Transport 12,312,350 12,289,090 Stage Fremdeles: Normal-Megl. Budget f. 1842, Rbd. 68. Transport 12,312,350 12,289,090 III. Overskudet fra Hertugdømmet V. Lauenborg Overskudet af de dansk-vestindis ske Coloniers Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf forlods afholdes V. Drefunds- og Strømtold-Intraderne..

Ti. Overskud af den slesvig-holsteenske Kanal, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf forleds af holdes . VII. Postvæsenets Overskud III. Renter af Activerne, benlagte til Statsġieldens Forrentning og Ufbetaling samt til Reservefonden

226,000 142,000 8 149,700 79,700 2,000,000 1,877,200. 109,400 67,800 268,450 251,400 daint 580,000 580,000 15,645,090 15,287,190 Udgifter. 1. Samtlige Lønninger og Udgifter ved Hs. Majestæts Particulair fammer, Chatolkasse, Hofstat og Hofholdning, ved Slotsha verne, ved H8. Majestæts Stald- Etat, og Udgifter ved Allerheistfammes Reifer i Landet. Normal-Regl. Budget f. 1842. 968. et. 68 Gr. d 670,000 686,200 11. De Kongelige og Fyrstelige Per foners Apanager. 554,203 554,203 II. Udgifter i Anledning af Christiansborg Slots Fuldførelse 2850,000 AV. Det Geheime-Statsraad. 14,200 14,200 V. Provindstalstænder- Forsamlinger ne for Kongeriget og Hertugdommerne.

73,000 146,000 VI. Departementet for de udenlandfte Sager: Se han 16th- 7428 A. Departementet og dets Embedsmænd og Betiente: Lenninger m. m. Contoir-Udgifter B. De danske Gesandtskaber i Udlandet: Lonninger og Taffelpenge Normal-Regl. Budgeff. 1842. Rbd. St. Reb. GL 24,600. 1,800. 25,050. 1,800. 200,617. 48. 220,759. 48. Andre Udgifter 32,200. C. Den maroccanffe Present. 38,200. 51,000. 259,217. 48. 33 6,809. 48 VII. Departementerne for Civil 0 008 forvaltningen, med hvad 00 dertil fan henføres: A. Det danske Cancelli: 1. Collegiet og dets Contoirer samt det Geheime Archiv: in me a. Lonninger 46,180. b. Contoir-Udgifter 11,100. 48,970. 11,990. 2. Justits 03 Politivæsenet: Normaltegl. Budget. a. Høiefteret: Rbd.bb. Lenninger 33,176. 35,742.64. Contoir- 64% Udgifter .1,000. 1,000. 34,176. 36,742. 64. b. Landsover samt Hof- og Stadsretten: Normalregl. Budget. Rbd. Rbb. Lønninger 46,344.48,347.88. Contoir Udgifter 9,000. 8,400. Ko COS DED c. Landsoverretten i Viborg: Lønninger d. Politiretten i Kiøbenhavn: Lenninger e. Adskillige Embedsmænd og Betiente, henhørende til in Justits og Politivæsenet i 000 Danmark Transport 55,344. 56,747, 88. 5,800. 6,400. 6,200. 6,700. 16,639, 76. 19,431. 58. 175,439. 76. 186,982. 18 813. go 563 Normal-Regl. | Budget f. 1842. Rbd. GI Abb. St. f. og Viborg: Rbd. 110 Transport 175,439, 76. 186,982, 1& Straffeanstalterne i Kiøbenhavn Normalregt. Budget. Rbd. Lønninger 600. 3,380. (& Tilskud til Straffeanstalten i Kiebenmina

havn. 10,600. 10,600. 11,200. 13,980 g Andre Udgifter ved Justits- og Politivæsenet 5,400. 5,400. 3. Overtagne Commune-Udgifter. 24,376.42. 26,319, 66. 4. Tilskud til Geistlighed, Kirker og Almueskoler m. v. : a. i Almindelighed: staaende Udgifter andre udgifter b. Paftoralseminariet C. Missions-Collegiet. 5. Tilskud til Fattigvæsenet i Kiøbenbarn samt til Hospitaler, milde Stiftelser og Fattige i og udenfor Kiøbenhavn: 22,000. 26,563. 93 2,000. 2,380. 1,400. 1,400. 3,535, 3,535. a. Fattigvæsenet i Kiøbenhavn. 27,672. 28,072. b. Hospitaler milde Stiftelser og 18. Fattige og udenfor Kiøbenhavn

2,788. 26. 3,716. 85. c. Baisenhuset i Kiøbenhavn 2,000. 2,000. 6. Medicinalvæsenet: a. det medicinsk-chirurgiske Sund- E heds-Collegium i Kiebenhavn: aarligt. Tilskud. 1,600. 1,858. b. Frederiks Hospital i Kiebend

havn: aarligt Tilskud. 5,000. 10,000 C+ Fødsels og Pleieftiftelsen 000Kiøbenhavn: 20,000. 24,000. 00 aarligt Tilskud. d. Qvarantainevæsenet: 1) Directionen for varantaine -Foranstaltningerne samt de forstiellige Dvarantaine-Com- Transport 304,411.48. 336,207, 70, XXIII Deels 3die Hefte. I (37) 66. Transport Normalregl. Bubg. missioner i Danmark og N66. Abb. hertugdommene. 2) Lobning og Rensnings Dvarantaine- Etablissementet paa Kyholm.

8,600. 10,530. e. Qvægfvge-Commissionen f. Lønninger til forfficllige Stifte= og Landphysici, Districtschirur ger, Jerdemødre c. s. v. g. Andre Udgifter i Anledning af Normal-Regl. Budget f. 1842. St. Rbd. @t. 304,411.48. 336,207.70. 9,400. 10,070. 18,000. 150. 20,600. 280. 519 23,234. 23,377. 32. 2,000. 2,000. 500. 500. Medicinalvæsenet. 7. Institutet for Blinde: aarligt Bidrag 8. aarligt Tilskud Dovstumme Institutet i Kiebenhavn:

9. Bidrag til Herlufsholm lærde Skole B. Det slesvig = holsteen = lauenborgsfe Cancelli: 1. Collegiet og dets Contoirer: a. Lønninger b. Contoir-Udgifter 2. Statholderskabet i Hertugdømmene Slesvig eg Holsteen: Gouvernementssecretair. 4,000. 4,000. 500. 352,295.48. 387,565. 6. 23,990. 28,240. 9,000. 6,942.82. 500. 780. 3. Den slesvig-holsteensfe Regiering og dens Contoirer: a. Lonninger 34,550. 39,100. b. Contoir Udgifter 4,500. 4,500. 4. Justits- og Politivæsenet: a. Den flesvig holsteen = lauenboraffe Overappellationsret: 1) Lønninger. 27,600. 33,000. 2) Contor-Udgifter. 1,300. 1,300. b. Overdicasterierne: 1) Den slesvigske Over- og Landret: Lonninger. Contoir-Udgifter Rbd. Normalregl. Budget. Rbd. 20,732. 23,878. 1,700. 1,700. 22,432. 25,578. Transport 101,440.113,862,82. Normal-Regl. Budget f. 1842. 66. t. Rbd. @t. Transport 101,440. 113,862.82+ 2) Den holsteenske Over- og Landret: Lenninger 21,021.22,371. Contoir-Udgifter 2,200. 2,200. 23,221. 24,571. Overdicafterierne ialt. c. Forskiellige Justits- og Politi Embedsmænd og Betiente m. v. i Hertugdommene. 5. Tilskud til Geistlighed, Kirker og Almueskolevæsenet: 45,653. 50,149. 12,708. 37. 15,363.86. a. 3 Almindelighed 13,689.11. 14,858.12. 6. b. Skolelærerfeminariet i Segeberg Tilskud til Fattige, Hospitaler og milde Stiftelser 2,600. 2,600. 17,579.76. 17,579.76. 7. Medicinalvæsenet: a. Det slesvig-holsteenffe Sanisat tets-Collegium i Kiel. 1,395. 1,395. b. Det academiske Sygehuus og Frederiks Hospital sammesteds: aarligt Tilskud. 3,360. 3,360. C. Baccinations Instituterne i Kiel og Altona. 480. 480. d. Jordemoder- og Fødselsstiftelsen i Kiel: aarligt Tilskud Lonninger til forskiellige Læger e. og til en Jordemoder 8. Overordentlige Udgifter til Geistlighed, Justits-, Politi- og Me- + 2,160. 2,160. 627. 62. 627, 62. dicinalvæsenet 9,000. 9,000. 9. Embedsmænd ved Beivæsenet 4,460. 4,460. 10. Tilskud til videnskabelige Anstalter:

a. Universitetet i Kiel: staaende Udgifter. 60,000. 60,000. overordentlige. 6,000. 6,000, b. Lærde Skoler 20,654. 54. 21,192. 6. 11. Devstumme-Institutet i Sledvig

17,000. 17,000. 318,807.48. 340,088.36. ats,et par.108,900 hou (37*) C. General Toldkammer og Com, Normal-Regl. Budget f. 1842. merce-Collegiet: 1. Collegiet og dets Contoirer: ga. Lonninger. b. Contoir-Udgifter 2. Tolde og Consumtionsvæsenet i Rbb. St. Rbd. Gr. 48,150. 52,622. 17,450. 17,450. minne? Danmark samt Toldvæsenet is Hertugdommene, den slesvig- S holsteenffe Canal og de vestindiffe Colonier: Udgifterne hertil ere forlods fradragne i Intradernes Beløb. alat 3. De danske Besiddelser paa Ky-s ften Guinea 27,000. 50,000. 4. De dansk-ostindiffe Besiddelser 49,468. 50,923. 5. Den Kongelige Porcellainfabrik 7,500. 8,400. 6. Industrifonden 6,000. 26,000. 7. Handels-Consulat -Udgifter 12,400. 14,400. 167,968. 199,795. D. Rentekammeret: 1. Collegiet og dets Contoirer: a. Lønninger b. Contoir-lldgifter 2. Overøvrighedspersoner i Kongeri get og Hertugdømmene Slesvig og Holfteen (herunder indbefattede Udgifter til Contoirhold o. s. v.). 3. Oppebørselsbetiente i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen 65,150. 80,300. 9,350.9,350. 76,550. 82,516.64. 68,297, 32.71,787. 32. 4. Landvæsensbetiente i Kongeriget sa og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen 5. Veivæsenet: Til Veivesenet i Kongeriget. (Udgifterne til den Deel af Bei væsenet i Hertugdømmene, som vedkommer Rentekammeret, ere www8 (6,544. 7,862. 84,000. delinadie in u 168,000. 12937 900fradragne i Jordebogs-Indtæg 000terne med 20,000 Rbd. i Budgettet for 1842, ligesom i Nor mal-Reglementet. Udgifterne til d on Anlæg og Bedligeholdelse af 06. Chausseerne i Hertugdømmene Transport 309,891, 32. 419,816. 28 R 567 Normal-Negl. Budget f. 1842. 366. 968. St. 6. 20.2 Transport 309,891. 32. 419,816. Slesvig og Holsteen vedkomme det slesvig holsteen-lauenborgske Cancelli.) Til Matriculeringen i Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holfteen: Lønninger Andre Udgifter til Matriculeringen i Kongeriget. 7. Præmier for Fiskeri under Joland 8. Understøttelser til Høravls og Fifferies Fremme samt Farveplanters Dyrkning. 9. Kongelige Bygninger o. s. v. i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen: a. Kongelige Slotte (Lønninger til Betientene ved Slottene udredes af Hofkassen og ere indbefattede under Udgifterne til Hs. Majestæts Hofstat.)

b. Andre Kongl. Bygninger o. s. v.: 1) Lenninger til Normalregl. Budget. Bygnings- Rbd. St. Rbb. St. betiente. 7,324. 27. 13,395.65. 2) Bygningernes Bedligeholdelse 62,200. 72,200. 10. Steenbrudet paa Bornholm. 11. Justitskasse- samt Sigt- og Sage falds-Udgifter i Kiøbenhavn og Hertugdømmene 1,706. 25,000. 2,715. 5,000. 5,000. 120,000. 113,000. 69,524. 27. 85,595. 65. 1,000. 88 24,000. 24,000. 12. Adskillige udgifter for Kongeriget 21,000. 21,000. 13. Udgifter, Island vedkommende 15,000. og Hertugdømmene (Den grønlandske og færøiffeHan del, der forterer under Rente fammeret, er omhandlet i Slut=" nings-Anmærkningen til Rente Fammeret.) (Udgifterne i Anledning af Do- Transport 549,415, 59. 713,832. 65. Normal-Regl. | Budget f. 1842. Rbd. St. Rbb. 6 Transport 549,415.59. 713,832. 65 mainerne, Forstvæsenet og det ftemplede Papir udredes forlods af Intraderne og ere saaledes fradragne under Indtægterne). E. Directionen for Stutterivæsenet og Veterinairskolen, samt Udgifter til Hestevæddeløb og Stutteribesigtelser: 549,415. 59. 713,832.65. a. Frederiksborg Stutteri. 10,000. 12,400. b. Veterinairskolen. 7,000. 7,000.. C. Til Hestevæddeløb og Stutteris besigtelser 19,100. 19,100. 36,100. 38,500. F. Statssecretariatet for Naadessager: 1. Lonninger 5,840. 5,840. 2. Understøttelser 250,000. 250,000. 255,840. 255,840. G. Generalpostdirectionen: (Udgifterne til Postvæsenet udredes forlods af Intraderne og ere saaledes fradragne i Indtægterne). H. Directionen for Universitetet og de 12 lærde Skoler: a. Tilskud til Universitetet 9,198. 26. 10,382.26. b. til Communitetet. 433. 32. 433.32. C. til Sors Academi 150. 150. d. til det lærde Skolevæsen 6,138.88. 6,138.88- 15,920.50. 17,104.50. j. Directionen for Statsgielden og den synkende Fond: Collegiet og dets Contoirer: a. Lønninger b. Andre Udgifter.. 36,000. 40,280. 10,350. 10,550. 46,350. 50,830. ter J:18 Ja K. Finants-Deputationen: 48 Collegiet og dets Contoirer: Lønninger 1. a. b. Andre Udgifter. 569 Normal-Regl. Budget f. 1842. Rbd. Gt Rbd. St. 32,100. 35,740. 7,800. 8,450. 2. Mynterne: a. i Kiøbenhavn:00 Lønninger 4,616. 5,400. b. i Altona: Lønninger. 4,186. 4,836. e. for begge Mynter fælles: Lenninger 1,000. 1,000. 3. Pensioner: a. til afgaacde Embedsmænd. 272,200. 290,200. b. til Embedsmænds Enker og Bern 312,400. 312,400. c. Pensioner, opførte paa Finantsfassens aftagende Pensionslifte 100,000. 400,000. 4. Godtgiørelse til den almindelige Enkekasse af det ved Embedsmænds Død resterende Indskud 6,500. 6,500. 5. Godtgiørelser til Enkepensioner i Hertugdømmene 30,000. 6. Kongelige Tienestesagers Befor dring med Pakkeposterne m. m. 26,000. 26,000. 7. Honorarer for udført Arbeide i Statens Tieneste 40,000. 40,000. 8. Til Videnskabers og Kunsters Fremme (foruden hvad dertil ellers udredes). 15,000. 37,000. 9. Forskiellige videnskabelige Arbeider: a. under Conferentsraad Schumacher

14,617. b. under Videnskabernes Selskab og Generalqvarteermester-Staben mm. v., til topographiffe Arbeider og Udgivelsen af Kort 4,000. 8,970. C. Det ftatiftiffe Tabelværk 5,000. 7,740. 10. Tilskud til forskiellige, under de øvrige Departementer ikke henhørende, Instituter og Statsindretninger m. v.: a. Det store Kongelige Bibliothek 11,000. 12,500. b. Academiet for de ffienne Kunster 8,700. 12,288. Transport 850,502. 1,253,641. Normal-Regl. Budget f. 1842. Rbd. Ⓒt Rbd. St. Transport 850,502. e. Indkisb af Kunstsager ovedkunstacademiets Ud- 1,253,641. folandp stillinger. 3,000. 3,000. d. Museet for Naturviden= Dinamik skaberne. 3,500. 3,500. e. Selskabet for de sfionne Videnskaber. 376. 376. t. Det nordiske Oldfkrift= Selskab. 300. 300. g. Det Kongelige Theater.. 36,900. 38,580. h. Det Kongelige Capel 31,745. 30,575. Landhuusholdningsfelskabet

800. 2,400. 1. k. Det patriotiske Selskab i Hertugdommene Kiøbenhavns Skydesel- 420. stab 300. 300. 927,423. 1,333,092. VIII. Departementerne for Mili- A. fairforvaltningen, med hvad dertil hører: Admiralitets- og Commissa riats-Collegiet: 1. So-Militair-Etaten, med hvad dertil hører 2. Opmuderingsvæsenet 1,000,000. 1,020,000. 12,600. 24,300. 1,044,300. B. General Commissariats-Col- 1,012,600. a. legiet: Landmilitair-Etaten, med hvad dertil hører, hvorfor i det Hele provisorisk opføres: fom forlods afholdes af de almindelige State-Intra- Der ... b. temporairt, til extraordi naire Anskaffelser ved Hiælp af de ved Etaten i saadant Diemed opsamlede og fra samme afgivne Fonds for Rug og Fourage, for 2,250,000. 2,418,262. 8. Transport 2,250,000. 159,828. 24. 2,578,090. 32. 910 Normal-Regl. 571 Budget f. 1842. Rbd. Gr Rbd. @t. 2,578,090. 32. Transport 2,250,000, saavidt Bekostningen ved famme ikke afholdes af den under Litr. a. op førte Sum, samt for Marschpenge 300,000. 306,107. 2,550,000. 2,884,197. 32. IX. Uforudseelige og ubestemte Udgifter 800,000. 800,000. X. 4,675,000. 5,100,000. Statsgieldens Forrentning og Afbetaling Følgeligen : 1. Samtlige lønninger og Udgifter ved Hans Majestæts Particulairkammer, Cha tolfasse, Hofftat og Hofholdning, ved Slotshaverne, ved Hans Majestæts Stald- Etat, og Udgifter ved Allerhøistsammes Reifer i Landet

II. De Kongelige og Fyrstelige 670,000. 686,200. Personers Apanager in III. Udgifter i Anledning af Christiansborg Slots Fuldførelse 554,203. 554,203. 50,000. IV. Det Geheime Statsraad 14,200. 14,200. V. Provindsialstænder-Forsamlingerne.

73,000. 146,000. VI. Departementet for de udenlandske Sager 259,217. 48. 336,809. 48. VII. Departementerne for Civilforvaltningen:,

Det danske Cancelli 352,295. 48. 387,465. 6. Det slesvig-holsteen-lauenborgske Cancelli 318,807. 48. 340,088. 36. General Toldkammer og Commerce-Collegiet 167,968. 199,795. Rentefammeret 549,415. 59. 713,832.65. Directionen for Stutteri- Transport 2,959,107.11. 3,428,593. 59. Normal-Regt. Budget f. 1842 Rbd. St. Rbd. St. Transport væsenet og Beterinairsfo= Ten o. s. v. Statssecretariatet for Naadessager.

Directionen for Universites tet og de lærde Skoler. Directionen for Statsgiels den og den synkende Fond Finants-Deputationen. VIII. Departementerne for Mili= 2,959,107. 11. 3,428,593. 59. 36,100. 38,500. 255,840. 255,840. 15,920. 50. 17,104. 50. 46,350. 927,423. 50,830. 1,333,092. tairforvaltningen: Admiralitets- og Commisfariats -Collegiet 1,012,600. 1,044,300. General Commissariats = Collegiet 2,550,000. 2,884,197. 32. IX. Uforudseelige og ubestemte Udgifter 800,000. 800,000. X. Statsgieldens Forrentning og Afbetaling . 4,675,000. 5,100,000. 1,278,340. 61.14,952,457. 45. Recapitulation. Indtægter. A. Domaine-Indtægter af Kongeriget og Hertugdømmene Normal-Regl. Budget f. 1842 Rbd. Rbb. Slesvig og Holsteen. 1,480,600. 1,497,090. B. Skatter og Afgifter af Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen: a. directe Skatter 4 5,046,500. 5,079,300. b. indirecte fatter 5,160,350. 5,100,300. C. Overskud af Dresunds og Stromtold Intrader 2,000,000. 1,877,200. D. Overskud af den slesvig-holfreenffe Canal E. Postvæsenets Overskud 109,400. 67,800. 268,450. Transport 14,065,300. 251,400. 13,873,090. pa-Temote Normal-Regl. 573 Budget f. 1842. Rbb. bb. Transport 14,065,300. 13,873,090. F. Overskud fra Hertugdømmet Lauenborg 226,000. 142,000. G. Overskud fra de dansk-vest= Onsiterity indiffe Der 149,700. 79,700. 1. H. Renter af de Kongelige Activer Forffiellige Indtægter 580,000. 580,000. 624,900. 612,400. 15,645,900. 15,287,190. Normal-Regl. Budget f. 1842. Rbd. au Rbd. Udgifter. A. Samtlige lønninger og udgifter ved Hans Majestats Particulairfammer og Chatolkasse, Hofftat og, Hofholdning, ved Slotshaverne, ved Hans Majestæts Stald- Etat, saaog Udgifter ved Allerhei ßtsammes Reiser i Landet B. De Kongelige og Fyrstelige Personers Apanager C. Kongelige Bygninger i Kongeriget og Hertugdømmene D. Slesvig og Holsteen: a. b. Kongelige Slotte. andre Kongelige Bygninger Det Geheime-Statsraad. E. Provindsialfrænder Forsamlingerne for Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holfteen. F. Udenlandske Unliggender (herunder til den Maroccanske Prefent). G. Civil-Etaten: 1. De civile Collegier og Autoriteter, samt de under samme hørende Contoirer, ligesom og den slesvig-holfteenske Regiering, Overøvrighederne og 670,000. 686,200. 554,203. 554,203. 2440 120,000. 163,000.. 69,524. 27. 14,200. 85,595. 65. 14,200. 73,000. 146,000. 259,217. 48. 336,809. 48. 374 21 de les Jame Normal-Regl. Budget f. 1842, 66. Gt. 866. St. Oppebørselsbetientene i Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen, samt Mynterne, m. v... 537,659. 32. 2. Justits- og Politivæsenet i 587,644. 82. HQ S Kongeriget og Hertugdøm mene Slesvig og Holsteen 251,021. 17. 274,215. 8. 3. Bidrag til Geistlighed, Kirker og Almueskoler i Kongeriger og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen. 4. Foranstaltninger til Bidenffabers og Kunsters Fremme, samt i Almindelighed til Nationens høiere Dannelse, nemlig: Bidrag til Univer fiteterne i Kiøbenhavn og Kiel, til det lærde Skolevæsen i Kongeriget og Her tugdømmene Slesvig og Holfteen, til lærde Selfkaber og videnskabelige Anstalter og Arbeider, m. v., til Academiet for de sfionne Kunster, det Kongelige Theater og Capel, o. s. v. . Andre almeennyttige Foranaftaltninger, nemlig: Bidrag til Fattigvæsenet i Kiøben havn, til Hospitaler, milde Stiftelser og Fattige i Kongeriget og Hertugdøm 5. mene Sles bb. St. Normalregl. Budget. Rbd. St. vig og Hol fteen... 50,040. 6. 51,368.65. til Medici nalvæsenet i Kongeri get og Her tugdømmene Sles Transport 50,040, 6. 51,368.65. 47,224. 11. 53,337. 9. 38015 222,096. 8. 274,662. 56. 3 Transport 1,058,000. 68. 1,189,859. 59. statu 575 Ogofe lammet. Normal-Regl. Budget f. 1842. 19 16498 Rbd. Sl. Rob. Gt. Transport 1,058,000, 68. 1,189,859. 59. et les est 180 Transport 50,040. 6. 51,368.65. vig og Holfteen, til Institutet for Blinde, famt tiln stituterne for Døv frumme. 101,506.62. 113,637,94. til Stute terie og F .022,098 Beterinair væsenet, til Matricule .000.000 ringen, til Bei 09 Landvæsens betiente, til Beies Un- Bakat læg og deres Vedligehol delse i Kongeriget til Landhuusholdnings

abp .00 mlad um (A. STE 00 $16 felffabet. 131,904. 247,928. J Handels- o .000,001 Consulat= Udgifter, Udgifter til Industries fonden, Præmier 6 007,0 for Fifferi 9 under Island, Bizne drag tilhør .601,142 avis og Fi fferiers Fremme c. f.v., 1000:01 andrif jád 1219 Transport 283,450,68. 412,934.63. Transport 1,058,000. 68. 1,189,859. 59. Normal-Negl. Budget for 1842. R66. St. Rbd. @t. Transport 1,058,000. 68. 1,189,859. 59. Transport 283,450.68.412,934.63. Udgifer til Opmuddringsvæsenet, Tilskud til Pors cellainfabrik- 123591 101 fen og til Steenbru det paaBornholm

43,500. 61,815. 326,950. 68. 474,749. 63. 1,384,951. 40. 1,664,609. 26. H. Militair-Etaterne: Somilitair-Etaten 1,000,000. 1,020,000. Landmilitair-Etaten 2,550,000. 2,884,197. 32. 3,550,000. 3,904,197. 32. 1. Island samt de dansk-ostindiske og guineiske Besiddelser 76,468. 115,923. K. Pensions- og Understøttelses- Wæsenet: A) Pensioner og Bartpenge: a. til afgaaede Embedsmænd 272,200. 290,200. b. til Embedsmænds Enker og Børn 312,400. 312,400. C. paa den aftagende Pensionsliste

100,000. 400,000. B) Tillæget til Enkepensioner i Hertugdømmene samt Godtgiørelse til den almin delige Enkekasse af det ved Embedsmænds Ded reste rende Indskud 6,500. 36,510,09 C) Understøttelfer giennem Statssecretariatet for Naa- Dessager 250,000. 250,000. l 941,100. 1,289,100. L. Honorarer for udført Arbeide i Statens Tieneste 40,000. 40,000.0 M. Forskiellige Udgifter, saasom 248,081, 180.000,520,1 overtagne Commune-Udgifter i Kongeriget, Udgifter for Kongelige Tienestesagers Be fordring med Paffepofterne 0. s. v. N. Uforudseelige og ubestemte Ud= Gul gifter 0. Statsgieldens Forrentning og Afbetaling Naar fra Indtægten drages Udgiften med fan Overbalancen for Aaret 1842 calculeres til eller, med rund Sum, til Normal-Regl. 866. 577. Bud get for 1842. St. Rbd. St. 50,676. 42. 52,619.66. 800,000. 800,000. 4,675,000. 5,100,000. 13,278,340. 61. 14,952,457. 45. 15,645,900. 15,287,190. 13,278,340.61. 14,952,457. 45. 334,732.51. 334,700.

)

Sr., ang. de Tvangsmidler, ved Hiælp af hvilke de 6 Apr. Domme, der gaae ud paa enten at foretage eller efterlade 3 Forbindelse med Budgettets Approbation har Kongen befalet Finants-Deputationen at tilkiendegive samtlige Gollegier og Departementer, at, ligesom de ifølge Refol. 29 Mai 1841, § 5, have at indsende de befalede detaillerede og fuldstændige Beretninger om hvad samtlige deres udgifter i det sidstforløbne Nar have udgiort, inden een maaned, efterat de, dem vedkommende, Nars Regnskaber ere indkomne, faaledes er det ogsaa Kongens Billie, at bemeldte Beretningers Afgivelse fremskyndes derved, at det paalægges alle Hovedkasser og Amtstuer, uden nogen undtagelse, faavel i Danmark, som i Hertugdommene, at have deres Regnfaber indsendte til de respective Gollegier inden udløbet af Juni Maaned i det felgende Aar, samt at Terminen, inden hvilken Afleveringen fal fee, respective til Finants-Deputationen og Statsgields-Directionen, af Gollegiernes udkast til ethvert følgende Nars Budget, nu er bestemt til Sept. Maaneds Udgang, i Stedet for til Dct. Maanede udgang ifølge den ovennævnte Refol. 29 Mai 1841, § 6. Te 1842. 6 Apr. en Handling, funne giøres giældende, m. m. Cancell. [. . 305 jvfr. Roesf. St. T. 101, 1845, 2014, Bet, 27, og Vib. St. 2. 56, 1601, 1851, og Bet. 84]. 578 Fr. ang. Tvangsmidler efter Domme 1 §. aa eta xq GOE Da de Regler, der af de giældende Love funne hidledes, med Hensyn til de Tvangsmidler, ved Hiælp af hvilke de Domme, der gaae ud paa enten at foretage eller efterlade en Handling, funne giøres giældende m. m., ikke ere fundne aldeles 200 tilstræffelige til i ethvert Tilfælde at sætte Domhaveren istand til at komme til sin Ret med den tilbørlige Lethed og Sifferhed, ligesom de og under visse Omstændigheder kunne hiemle en ubillig Adfærd mod den Demte, saa har Kongen været Obetænkt paa, ved en ny lov at ordne denne Sag. Han har desaarfag ladet de danske Provindstalstænder forelægge Udkast til en saadan Lov, og efterat have taget disses derover afgivne Betænkninger under neieste Overveielse, byder og befaler Kongen som følger: 1) Naar Nogen ved en Retsdom forpligtes at foretage en Handling, vil det i Overeensstemmelse med 2. 1-5-15 fremdeles være overladt til Domstolene, ved siden af en passende Frist til denne Handlings Iværksættelse, at bestemme det Tvangsmiddel, som efter Sas gens Omstændigheder findes rettest og hensigtsmæssigt at kunne anvendes, for at siffre Opfyldelsen af den Forpligtelse, som den Demte skyleer.Domhaveren. Dette vil i Alminde lighed, naar ikke Sagens Beffaffenhed frembyder et siffrere og beqvemmere Middel til at giøre Domhaverens Ret giæl dende, f. Ex. Udkastelse, hvor Nogen er demt til at fravige Besiddelsen af en Eiendom, Bestemmelsen af en Vederlagssum, der i Mangel af den ved Dommen paalagte Forpligtelses Opfyldelse skal træde i sammes Sted, hvor den af Parterne brugte Procedure dertil giver Anledning o. s. v., bestaae i en passende Mulct for hver Dag, eller hvor Omstændighederne tale derfor, for hver uge, den Demte sidder Dommen over horig. Hvad i Særdeleshed det Tilfælde angaaer, at en Dom gaaer ud paa at udlevere Domhaveren visse ting, da kan Fogden, naar disse forefindes, umiddelbart sætte Domhaveren iBesiddelse af samme, uden Hensyn til, at Dommen alene har bestemt en Tvangsbod som Middel til at bevirke Udleve= Fr. ang. Tvangsmidler efter Domme 1-3 §. ringen, eller en Erstatningssum, der i Mangel deraf skal ud: 6 Apr. redes. 2) De Bøder, hvorunder det paalægges den Domfældte at opfylde den idomte Forpligtelse, blive at tillægge vedkommende Kiebstads eller Amts Fattigkasse; dog blive de af Mulctbeløbet indtil videre at opbevare af vedkommende Fate tigvæsens Bestyrelse, for at det, dersom der i Overeensfremmelse med de nedenstaaende Bestemmelser skulde blive tillagt Dom haveren Pengeerstatning for den idømte Pligts Jkkeopfyldelse, kan benyttes dertil, eller til Bestridelsen af de paa Domfældtes senere Hensættelse i Gieldsfængsel medgaaende Udgifter og af Omkostningerne paa Dommens Execution, forsaavidt saadan Erstatning ikke er at erholde i den Domfældtes Bo. For faaledes at funne nyde Godt af det inddrevne Mulctbeløb, bor Domhaveren imidlertid, inden et Aars Forløb efterat det er blevet inddrevet, melde sig og godtgiere, enten at han i Overeensstemmelse med det Foranførte dertil vil være berettiget, eller i alt Fald, at Sagen ikke endnu saaledes er bragt til Ende, at det med Wished kan vides, om han vil behøve at holde sig til hiint Beleb, i hvilket Tilfælde han, hvis endnu st Aar skulde hengaae, har at forholde sig paa samme Maade, og faa fremdeles. Naar ovennævnte af Mulctbeløbet ikke bliver at anvende til Domhaverens Fyldestgiørelse, hiemfalder famme til vedkommende Fattigkasse; dog skal Cancelliet, saafremt den Domfældte kan godtgiere, at han ved færdeles Omstændigheder er bleven forhindret i betimeligt at opfylde Dommen, i et saadant enkelt Tilfælde være bemyndiget til, ganske eller tildeels at lade Beløbet tilbagebetale, ligesom og de paaløbne, men endnu ikke inddrevne Mulcter bortfalde, naar Domfældte opfylder den ham paalagte Forpligtelse. 3) Foranførte Bøder bør dog ikke paa eengang funne inddrives for en længere tid end 12 Ulger. Lader Domhaveren en længere Eid hengaae, kunne ingen videre Beder paalebe, forinden de ældre Bøder ere blevne erlagte eller Udlæg derfor giort; fra den Tid, dette er skeet, ville derimod Bøderne, hvis Dommen forbliver uopfyldt, igien paalebe, ligeledes indtil en Tid af 12 Ulger, og saaledes bliver der fremdeles at forholde faalænge, indtil Dommen er opfyldt eller Bederne ikke ved XXIII. Deels 3die Hefte. (38) 580 Fr. ang. Tvangsmidler efter Domme 3-7 S. 6. Apr. Udlæg i den Domtés Bo ere at erholde. 4) Naar Boderne ikke kunne inddrives i den Demtes Bo, staaer det til Domhaveren, af Fogden at fordre den Dømte hensat i Fængsel, indtil han opfylder den ham ved Dom paalagte Forpligtelse, og bliver der i Henseende til Anvendelsen af dette Tvangsmiddel i et og alt at forholde efter de for Gieldsfængsel givne Forskrifter. Naar saaledes Arrest anvendes, bortfalde Bøderne, forsaavidt der ikke allerede er giort Udlæg for samme, dog at Domhaveren, hvis han siden seer sig istand til at paavise Gods, hvori Bøderne kunne inddrives, kan give Slip paa Arresten og fordre, at Bederne atter paaløbe og inddrives fra den Tid, Arresten er ophørt, i hvilket Tilfælde han dog ei. siden kan fornye denne, hvorimod der iøvrigt forholdes efter de oven givne Forskrifter. 5) Det staaer dog til Domhaveren, naar han finder, at han ikke ved Hiælp af de ovenmeldte Midler kan vente at komme til sin Net, da istedetfor dermed at vedblive, efter foregaaende anordnet Forligsmægling, at anlægge en ny Sag, for paa anden Maade at giøre den Net gieldende, som Dommen gik ud paa at forffaffe ham. Denne Sag kan han enten anlægge ved den Net, ved hvilken den forrige Sag i første Instants er behandlet og paakjendt, eller hvis der i Sagen tillige er afsagt Dom ved heiere Ret, da, om han skulde foretrække det, ved den Overdomstol, hvor bemeldte Sag saaledes engang er bleven paakiendt. 6) Efter Sagens forskiellige Beskaffenhed og den af Domhaveren giorte Paastand, kan det da enten tilstedes ham, paa den Domtes Regning selv at lade den Gierning udføre, som ikke ifølge den tidligere Dom er bleven iværksat, eller og kan en billig Erstatning tillægges ham for det Tab, han lider ved, at denne Gierning ikke er udført, ligesom Domhaveren og i ethvert Tilfælde maa kunne fordre Erstatning for det Tab, han har - lidt ved Forhaling af Dommens Opfyldelse. Hvorledes den Domhaveren tilkommende Erstatning bliver at fastsætte, enten umiddelbart ved Dommen, eller ved uvillige Mænds Skien, eller ved Domhaverens Eed, vil efter hver Sags særdeles Befaffenhed være at bestemme i Overeensstemmelse med Lovgiv aingens almindelige Grundsætninger. 7) Forsaavidt det efter Fr. ang. Tvangsmidler efter Domme 7-8 §. 1842. 3 Omstændighederne maatte være umuligt for den Dømte at ud: 6 Apr. føre det, der ved Dommen er bleven ham paalagt, maa han være befeiet til at frigiøre sig for de til Forpligtelsens Opfyl delse fastsatte Bøder og det videre derpaa folgende Tvangsmiddel af Arrest, imod at være underkastet den Forpligtelse, at udrede tilbørlig Erstatning for det Tab, Domhaveren lider derved, at den idømte Forpligtelse ikke opfyldes. Naar han under Fogedforretningen fremkommer med Andragende desangaaende, bør Fogden søge om muligt at tilveiebringe en Forening mellem Parterne. Men, dersom en saadan ikke kan komme istand, og den Dømte for sit Andragende om Umuligheden af at opfylde Dommen tilvejebringer antagelig Oplysning, eller i alt Fald stiller Sikkerhed for et Beløb, der kan ansees som en passende Skadesløsholdelse, saa maa Fogden fravige Forretningen, hvis Omkostninger dog blive at afholde af den Dømte. Denne bliver derhos pligtig, ufortøvet at foretage det Fornødne, for at faae ovenanførte sin Indsigelses Rigtighed paa lovlig Maade afgiort. I den Henseende har han inden 8 Dage at indgive Klage til Forligelsescommissionen paa det Sted, hvor Dommens Execution er begyndt, og siden, hvis Forlig ikke opnaacs, at forfølge Sagen enten ved Retten sammesteds eller ved Domhaverens Værneting. Saavel i de Sager, der reises i Medhold af nærværende §, som naar Sag anlægges i Overeensstemmelse med § 5, anbefales det Domstolene at iagttage Alt hvad der kan tiene til, at den endelige Fuldbyrdelse af den Net, som er bleven tilkiendt den oprindelige Domhaver, ikke uden Nødvendighed opholdes. Dersom denne, for at undgaae yderligere Forhaling, ffulde ønske Underrettens Dom indstævnet umiddelbart til Høiefteret, kan ſadvel Bevilling hertil, som Anticipations-Bevilling til Sagens Foretagelse ved denne øverste Domstol paa Ansøgning ventes meddeelt, forudsat at ikke særdeles Omstændigheder maatte tale derimod. 8) Da det, hvor en Dom gaaer ud paa, at Nogen skal ef terlade en Handling, som er befunden at være til Forurettelse for en anden Part, ordentligvis ikke lader sig giøre, umiddels bart ved Dommen at bestemme det Ansvar, som den Domfældte vil paadrage sig ved at handle mod Dommens Forbud, (38*) 582 Fr. ang. Tvangsmidler efter Domme 8-9§. 6 Apr. hvilket Ansvar for en stor Deel vil beroe paa Overtrædelsens Beffaffenhed, og fan ftige i Forhold til den Modvillie, hvors med den fortsættes, ligesom den Omstændighed, at den Dømte har foretaget den imod Dommen stridende Handling, ofte ikke lader sig oplyse under en Fogedforretning, faa ffal Domhave ren, naar en saadan Handling er foregaaet, være beføiet til ved Politiretten at forfølge Modparten, hvilken der bliver at dømme til vedbørlig Erstatning og Bøder, og hvis han fremturer i sin Overhørighed, bliver yderligere Erstatning og sfær pede Bøder at paalægge ham. Dog kunne Boderne første Gang bortfalde, dersom det befindes, at der ligger en undskyldelig Misforstaaelse til Grund for den Paagieldendes Forhold. I de Tilfælde, hvor Sagen saaledes er bleven afgiort ved Politiretten, har Politiet desuden paa Domhaverens Begiering at anvende ethvert andet lovligt Middel, der maatte funne tiene til at beffiærme ham i den ham tilkiendte Ret, saasom at tilintetgiøre, hvad der er foretaget imod Dommen, og, under fortsat Ulydighed imod denne, betage den Dømte de Midler og Redskaber, ved hvis Hiælp Dommen overtrædes, alt efter som Omstændighederne i ethvert Tilfælde maatte fordre. Saadan Bistand har Politiet og ellers at yde, naar Fogden, til at hævde den Domhaveren hiemlede Net, finder Anledning til at forlange famme. Saafremt den Dømte ikke kan udrede de Bøder, som for den ovenomhandlede Overhørighed paalægges ham, bliver han at behandle efter de for Bøders Afsoning ved Fr. 16 Nov. 1836 foreskrevne Regler. 9) Ligesom de i § 8 givne Bestemmelser ikke kunne finde Anvendelse, naar den afsagte Dom er paaanket, saaledes bør der og, hvis der ikke i selve Dommen indeholdes en vis Tid, efter hvis Forløb Dommen skal kunne giøres gieldende, hengaae en Tid af & Uger, hvis den bliver at indstævne umiddelbart til Høiesteret, og ellers af 4 Uger, alt efter Dommens Forfyndelse, inden hvilken Domhaveren ei fan gaae frem efter fornævnte § 8. Dog bør ogsaa i ethvert Tilfælde, hvor et lovligt Forbud ved Fogden er giort imod en vis Handling, og samme lovligen er blevet forfulgt, Tilsidesættelsen af dette Forbud kunne paatales paa den i § 8 bestemte Maade, og Politiet, naar Omstænzib, fter beið For Fr. ang. Tvangsmidler efter Domme 9-11 §. 1842. dighederne fordre det, yde ham den øvrige Bistand, som bes 6 Apr. meldte hiemler. 10) Dersom den, der er dømt til at foretage en Gierning, vel iværksætter samme, men derefter foretager noget Andet, hvorved Birkningen af hiin Gierning tilintetgiøs res, bliver der at forholde paa lignende Maade, som i det i § 8 omhandlede Tilfælde. 11) De foranførte Bestemmelser skulle og tiene til Regel med hensyn til de Forlig, som gaac ud paa at foretage eller efterlade Noget, naar saadanne Forlig have en Doms Virkninger, forsaavidt samme iovrigt derpaa ere anven delige. Pat. hvorved de raadgivende, Provindsialstænder for 7 Apr. Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter samt for Island og Færøerne sammenfaldes til at møde i Rocskilde den 7 Juli. (Ligelydende med Pat. 9 Mart. 1840). Pat. hvorved de raadgivende Provindsialstænder for 7 Apre Holsteen sammenkaldes til at møde i Jhehoe d. 7 Juli. Rentekammer-Pl., ang. Tilladelse til i 1842 at befeile 9 Apr. og handle paa Portland (Dyrholar) i Islands Sønder- Amt. (Refol. 30 Mart.). Da de 5 Aar ere udløbne, hvori det, ved Fr. 28 Dec. 1836, § 12, har været tilladt samtlige Kongens Undersaatter at befeile Portland (Dyrholar) i Islands Sønder-Amt, samt der at drive Handel fra Skibet, har Kongen bevilget, at fornævnte Tilladelse endnu maa forblive gieldende for indeværende. Aar, ligesom hidtil, under de for den islandske Speculanthandel i Almindelighed fastsatte Bilkaar. Raadstue Pl. ang. Cigarfabrikationen. Det har behaget Kongen, ved Resol. 16 Mart. (Gen.-Toldk. og Comm. Coll. Sfr. 22 Mart.) at bifalde, at den ved Resol.- 27 Apr. 1825 og 14 Jun. 1837 befalede Prøve for dem, der ville drive Cigarfabrikation, for Fremtiden maa aflægges for tvende af Magistraten udnævnte fyndige Mænd, hvoraf den ene skal være en Eigarfabrikant, og den anden skal tages af Tobaksspinderlaugets Interessenter, der tillige drive Cigarfabrikationen.

11 Apr. pl. f. Dmk ang. adskillige Lettelser for Handelen. Gen. 14 Apr. Toldkamm. og Comm. Coll. [C. T. 361 jvfr. 449]. 14 Apr. A 584 Pl. ang. adskillige Lettelser f. Handelen 1-3F. Gr. Efter forskiellige indgivne Ansøgninger og efter at have modtaget Andragende fra de i Aaret 1840 forfamlede Pro vindsialstænder for Hertugdømmet Slesvig angaaende Befor dring af den directe Handel, har Kongen fundet Sig foranlediget til adskillige Bestemmelser til Lettelse saavel for den in denrigske Handel, som for Transithandelen, og til Opmuntring af Handelen og Skibsfarten paa fremmede Verdensdele, og, for at Handelen ikke skal savne, hvad Kongen saaledes har fundet tienligt til dens Fremme, i den tid, som vil medgaae, indtil Sagen har været Provindsialstænderforsamlingerne forelagt, og Han derefter har taget endelig Beslutning, vil Han, at bemeldte Bestemmelser strap træde provisorisk i Kraft. Kongen byder og befaler derfor, som følger: 1) De i Tariffen Litr. C. til Fr. 1 Mai 1838, under Nr. 2 fastsatte Lastepenge for Farten mellem Kiøbenhavn og noget andet Toldsted i Danmark og Hertugdemmene nedsættes fra 16 Rbs. til 8 Rbß. pr. Commercelæst. 2) Fr. 1 Mai 1838 § 22 udvides derhen, at Fritagelsen for Transittold ogsaa gielder for de fra Credit-Oplag udførte Varer, som ved deres Førsel giennem Øresundet, Belterne eller Canalen have erlagt eller skulle erlægge den sammesteds anordnede Afgift. 3) For. følgende Artikler, nemlig: Farvetræ, Kaffe, Risengryn, Riis i Sfaller, Thee, ufabrikeret Tobak, raae Suffere, saavel St. Croix-Suffere som fremmede Raasuffere, Palmeolie og Cocosolic, tilstaaes en Remission af 25g i Indførselstoldens og Sportlernes Beløb under følgende Betingelser: a) at det ved Udklarering fra de danske vestindiske Der godtgiøres ved de der udfærdigede Toldexpeditioner, og ved Udklarering fra andre Steder godtgiøres med vedkommende danske Confuls eller, forsaavidt en saadan ikke findes paa Afladningsstedet, med Stedets Øvrigheds eller Toldopsyns Attest, at Barerne ere indladede i en transatlantisk Havn eller paa en udenfor Middelhavet, men paa denne Side det gode Haabs Forbierg beliggende, afris kansk Plads, eller i China; og b) at de fra det opgivne Indladningssted hiemføres directe til en toldpligtig Havn i Kongeriget eller Hertugdømmene i danske eller fremmede privilegerede Nationers Skibe, som ved Udflarering herfra til en transat= Pl. aug. adskillige Lettelser f. Handelen 3-4 §. 1842. lantisk Havn eller til en udenfor Middelhavet, men paa denne 14 Apr. Side det gode Haabs Forbierg beliggende, afrikansk Plads, eller til China, have bestuvet idetmindste den halve Læstedrægtighed med indenlandske Producter og Fabricater, indladede i en toldpligtig Havn i Kongeriget eller Hertugdommene, og som med Attest som foranført godtgiores at være udlossede paa nogetsomhelst transatlantisk, eller udenfor Middelhavet, men paa denne Side det gode Haabs Forbierg beliggende, afrikansk Sted, eller i China; c) at Sundtoldens Beløb affortes i Remissionen, naar Sundet, Belterne eller den slesvig-holsteenffe Canal ikke er passeret. 4) Denne Anordning træder stray i Kraft; men, efterat Kongen desangaaende har modtaget Provindsialstænderforsamlingernes Betænkninger, vil han tage under nærmere Overveielse, om og hvorvidt nogen Forandring deri for Fremtiden skal finde Sted, og derefter fundgiøre sin Beslutning. 14 Xpr Pl. f. Slesvig og Holsteen om samme Gienstand. Cancellie-Pl., ang. den fremtidige Indbetaling af de det 26 Apr. ophævede fond ad usus publicos tillagte Indtægter. Ligesom den Kgl. Kundgierelse af 26 Febr. d. A. indehol der, at den Kgl. Direction for Fondet ad usus publicos ffal være ophævet og de derunder hørende Forretninger være henlagte under den Kgl. Finantsdeputation, saaledes har Kongen befalet, at de Indtægter, som tilfaldt bemeldte Fond, navnligen arvelese Kapitaler, Siette- og Tiendepenge og de paa Sfifte til Creditorer, udlagte Summer, som ikke ere affordrede inden Forløbet af Aar og Dag, herefter skulle indflyde i Fi nantsfassen. Befg. fra Politiet ang. Anmeldelse af Tyendes Condi- 27 Apr. tionsforandring. Rentekammer Befg. ang. at Frederiksgave og Flenstofte 30 Apr. Godsers Skove i Fyen samt Belling Sfov, og endeel af de til Buderupholm forhen hørende Skove i Jylland skulle henregnes til Domainestove. I henhold til Pl. 26 Jul. 1837 bliver herved bragt til offentlig Kundskab, at Frederiksgave og Flenstofte Godsers Skove i Odense Amt, Belling Skov i Skanderborg Amt samt de, ved Salget af Buderupholms Gods, for den Kgl. Kasse 586 Bekg. ang. Domaineskove. 30 Apr. referverede Skovstrækninger i Aalborg Amt, efter Kongens Befaling, for Fremtiden ville være at henregne til Domaineskove. 4 Mai. Raadst. Pl. ang. Bagepenge. (Af samme Indhold som Pt. 29 Oct. 1841). 6 Mai. 7 Mai. Pl., ang. en forandring i de ved Pl. 10 Apr. 1840 foreffrevne Bestemmelser med Hensyn til Tidenders og Tidsskrifters Forsendelse med Posten. Gen. Postdir. [C. T. 418. Jvfr. Roest. St. T. 1130, 2338, 2607, Bet. 105 og Bib. St. T. 297, 1251, 1451 og Bet. 8]. . Efterat de fra begge Forsamlinger af Provindsialstænderne for Danmark i 1840 indgivne Andragender angaaende Tidenders og Journalers Forsendelse med Posten have været Kongen fore dragne, har Han fundet for godt at bestemme, at Pl. 10 Apr. 1840 angaaende Tidenders og Tidsskrifters Forsendelse skal for Fremtiden være faaledes forandret, at de indenlandske Tidender og Tidsskrifter, forsaavidt der efter Anordningerne angaaende Trykkefriheden Intet er til Hinder for deres Uddeling, uden nogen særdeles Be villing ffulle kunne forsendes med Brevposten og med alle Postleiligheder i Overeensstemmelse med § 5, imod at derfor, foruden den befalede Afgift til den polytechniske Læreanstalt, i Overeensstemmelse med Placatens § 9 erlægges af Abonnementsprisen paa Udgivelsesstedet, hvoraf Postkassen erholder de samme efter § 6 tilkommende 12 Procent, og Resten til falder den afsendende Postmester eller Avisexpediteur. Der imod vil det for Fremtiden stedse være Udgiverens Sag, selv, ved en dertil antagen Commissionair, paa vedkommende Postcontoir at lade afhente de med Posten forsendte Exemplarer faint felv sørge for Distributionen og Betalingens Incassation, da Postvæsenet ikke for Fremtiden skal overtage Distributionen og Incassationen samt det dermed forbundne Ansvar for andre indenlandske Blade end de, med Hensyn til hvilke Udgiverne allerede have erhvervet Hiemmel til en saadan. Begunstigelse. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. den Tidsfrist, inden hvilken den ved Octr. f. Nationalbanken § 11 Nr. 4 og Regl. § 8 Litr. b. de Bankhæftede indrømmede Ret til at supplere mindre Bankhæftelser til 100 Rd. bør gieres gieldende. Pl. ang. Nedsætt. i Landfold. Douceurpenge. Cancellie-Pl., ang. Tedsættelse i de Landsoldaterne ved 14 Mai. Fr. 20 Jun. 1788 § 37 tilstaaede aarlige Douceurer. (Refol. 28 Apr.) Det har behaget Kongen, ved at foreskrive de Regler, hvorpaa Landmilitair-Etatens Betalings-Reglement, fra 1 Jul. næstkommende at regne, skal være bygget, og ved disse blandt andet at give Bestemmelse om en forhøict Lenning for Mandskabet, at nedsætte de ved Fr. 20 Jun. 1788 37 tilstaaede Douceurpenge af 5 Rbd. til 2 Rbd. aarlig, dog at dette bli=" ver uden Tab for dem, der allerede ere udskrevne, hvorimod disse oppebære hvad de forhen bestemte Douceurpenge udgiøre, efter Fradrag af den forhøiede Lonning. Endvidere har Kongen befalet, at Bepafningsreqvisiterne i Fremtiden skulle leveres Recrutterne, og Beløbet for samme udredes af det militaire Fond. MAS Raadstue-Pl. (Refer. 27 Apr.) at det er tilladt, at det hid: 18 Mai. til saakaldte Sfidentorv i Kbhvn for Fremtiden maa føre Navn af,,Norretorv." pl., hvorved bestemmes, at den almindelige Styrmands: 20 Mai. examen i 3 paa hinanden folgende Aar ogsaa skal kunne holdes i Aalborg. Cancell. [E. T. 489 Jvfr. Vib. St. 2. 188, 1103, 1291 og Bet. 6]. I Anledning af et Andragende fra Provindstalstænderne for Nørrejylland har Kongen fundet for godt at byde og befale, som følger: 1) Saafremt i det Mindste 6 Examinander dertil melde sig, ffal Navigationsdirecteuren saavel i indeværende som og i hvert af de to følgende Aar begive sig til Aalborg og der holde Styrmandsexamen, hvilken under den nævnte Forudsætning i Aar ffal tage sin Begyndelse den 1 Aug. og de to følgende Aaro den 1 Mai. 2) De, som ønske at stædes til denne Examen, have senest inden 4 Uger fra den til Examens Begyndelse besc rammede Tid at henvende sig til Magistraten i Aalborg med en egenhændig ffreven Begiering eller Anmeldelse, hvilken skal indeholde den Paagieldendes Alder, Navn, Fødested, Faderens Navn og Stilling, og være dateret, samt forsynet med Paategning af den Lærer, der har forberedet Examinanden, ligesom 588 Pl. om Styrmandsexamen i Aalborg 2-4 §. 20 Mai. denne og bør vedlægge Attester for den eller de Søereiser, han har giort. Disse Anmeldelser blive derefter, naar det i § 1 fastsatte mindste Antal Examinander har meldt sig, af Magistraten betimelig, at indsende til Navigationsdirecteuren. 3) Enhver, der underkaster sig Examen, ffal forud erlægge ialt 13 Rbd. 76 s., af hvilket Beløb de 5 Rbd. tilfalde Navigationsdirecteuren som Honorar, 1 Rbd. 4 s. anvendes til stemplet Papir til Examinationsattesten og Blanquetten til samme, og de øvrige 7 Rbd. 72 f., forsaavidt de ei maatte behøves til en eller anden med Examen forbunden Udgift, tilfalde Navigationsskolen i Aalborg. 4) Efter Udløbet af den i § 1 nævnte Tid vil det med hensyn til de Erfaringer, som giøres om den veddenne Anordning paabudne Indretnings Nytte være at bestemme, om og i alt Fald med hvilke Forandringer den skal vedblive. 24 Maj. M 25 Mai. 3 Jun. Cancellie-pl., ang. en ny medicinaltart for Danmark, der skal træde i Kraft fra 1 Jul. 1842 og gielde i 2 Aar. (Refol. 11 Mai). Efterat den Commission, der var anordnet til at revidere og indgive Forslag til de fornødne Forandringer i den i Aaret 1818 udgivne Medicinaltagt, havde tilendebragt Udarbeidelsen af en ny Tayt paa samtlige de Medicamenter, der findes anførte i den ved Fr. 28 Dec. 1839 autoriserede Pharmacopoe, blev Samme, paa Cancelliets derom nedlagte Forestilling, med nogle af det Kgl. Sundhedscollegium foreslaaede Forandringer, ved Kgl. Refol. 30 Dec. 1841 approberet til at gielde i 2 Aar. Denne Tayt er derefter af det Kgl. Sundhedscollegium foranstaltet trykt, hvorhos det, efter bemeldte Collegii Forslag, endvidere har behaget Kongen at befale, at den skal træde i Kraft for Kongeriget Danmark fra 1 Jul. næstkommende. raire Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. Handels- og Skibsfartsconventionen med Frankrig. Pl., indeholdende nærmere Bestemmelser om Retsbetien tenes Adgang til at erholde Salair i Anledning af Auctioner og Licitationer, som foretages i Kgl. Tjeneste, m. v. Cancell. [E. T. 649]. Kongen har fundet Sig foranlediget til at tilstaae vedkom mende Retsbetiente Gebyrer for adskillige den Kgl. Tieneste Pl. om Salair f. Auctioner og Licitat. 1-4 §. 1842. vedkommende Auctions ag Licitations-Forretninger, i Unled- 3 Jun ning af hvilke de hidtil tildeels ikke have nydt Betaling, og i den Henseende anordnet som følger: 1) Bedkommende Retsbetiente skulle for Fremtiden ogsaa for de Auctioner og Licitationer, der forefalde paa de Kgl. Domainegodser, nyde Salarium og Gebyr efter de almindelige Sportelanordninger, dog, at det forbliver ved de særegne Kgl. Resolutioner, der ere givne for Skovauctioner paa de ældre Domainer. 2) Ligeledes skulle og i Almindelighed de sædvanlig anordnede Gebyrer og Sa lairer udredes af de Auctioner og Licitationer, der ellers foretages for den Kgl. Tienestes Skyld. Dog skal dette ikke gielde i de Tilfælde, hvori den nuværende Lovgivning indeholder en særdeles Hiemmel for en Undtagelse herfra. Saaledes bør alle de Auctioner og Licitationer, der inden Fr. 15 Jun. 1771 og Pl. 19 April 1805 deri giorde Forandring, bleve foretagne af Landmilitairetatens Embedsmænd, forrettes uden Betaling, forsaavidt de afholdes for Kgl. Regning. Ogsaa skulle de Beskrivelser af Auctions- og Licitationsforretninger, der ere nødvendige som Bilage for offentlige Regnskaber, fremdeles som hidtil leveres uden Betaling. 3) I lighed med det Gebyr m. v., der ved Fr. 29 Sept. *) 1841 § 7 er tillagt vedkommende Retsbetiente for Licitationer over Arbeide paa Hovedlande veiene, vil der og blive at tillægge dem et Gebyr af 2 Rbd. 24 s., foruden Godtgiørelse for Reiseudgifter, samt sædvanlig sportelmæssig Betaling for Placater, Udskrifter o. s. v., i Anledning af Licitation over Korn- og Fourage-Leverancer i Kgl. Tieneste. 4) Saafremt der i noget enkelt Tilfælde maatte opstaae Tvist om, hvorvidt en Forretning hører til de saaledes undtagne eller ikke, bliver denne at afgiøre ved Cancelliets Resolution. Anordn. f. Elesvig og Holsteen ang. Anvendelsen af den 17 Jun. ved Fr. 28 Nov. 1837 foreffrevne Fremgangsmaade ved Fastsættelsen af Erstatning for Afstaaelsen af Grundstykker og Rettigheder ved nye Landeveies Anlæg og Jernbane -Anlæg. Fr. ang. en forandret Formular til formaningstalen 25 Jun. ved Eeds Aflæggelse for Retten. Cancell. [E. . 673].

) Bed en Trykfeil staaer der i pl. 29 Decemb. 25 Jun.

590 Fr. ang. Formaningstalen ved Geds Aflæg. Da Kongen har fundet det hensigtsmæssigt, at den Forkla ring paa Eden og Formaningen, som findes i Kong Christian den Femtes Lov, ombyttes med en anden mere passende, saa byder og befaler Han herved som følger: Den i Christian den Femtes Lov 1ste Bog 13de Capitel Sde Artikel ommeldte, og bag i Bogen indførte, Eeds-Forklaring og Formaning ffal fra nu af ikke mere bruges, hvorimod den herhos trykte Formaning ved Eeds Aflæggelse skal træde i sammes Sted til Brug ved alle Retter i Danmark, naar Eed der skal aflægges, saaledes, at den benyttes uden Forandring ved Vidners Eedsfæstelse, men, naar Nogen skal aflægge Eed som Part, med den efter Forholdets Beskaffenhed fornødne Forandring i den Periode, der begynder med de Ord:,,Den Svær gende forfiffrer, at han har udsagt Sandheden". Hvert Menneske, hvem det af den lovlige Ret paalægges at eedfaste sit Udsagn, skal betænke, at, ligesom vi Alle skulle vandre i Sandhed og tale Sandhed, og vort Ja og Nei skal være oprigtigen meent, som Ordene lyde, saaledes har Dvrigheden, som er forordnet af Gud, Net til at kræve Ordet stadfæftet med Eed, paa det at Sagen kan blive vis og afgiort. Han skal betænke, at det ikke er et ligegyldigt Ord, der gaaer over hans Læber, men et hoist alvorligt og vigtigt, og at han ingen Undskyldning fan have i at være bleven overilet; thi Han er strængt opfordret til at overveie hvad han siger, saa at hvad han heri synder, det synder han med Bidende og Forsæt. Den Sværgende forsikfrer, at han har udsagt Sandhed, den rene og fulde Sandhed, saa at han Intet har forklaret, som han ikke vidste, og Intet fordulgt af hvad han vidste til Oplysning angaaende det, hvorem hans Forklaring blev æffet, ei heller har brugt nogen Forbeholdenhed, men oprigtigen taget Ordene i den Mening, hvori han vidste, at de bleve forstaaede. Han staaer for Menneskers Dom, som haardeligen ville straffe den Meensvorne, naar Gud lader Sandheden komme for Lyset, og Alles Hierter ville tillukke sig for den, som er mærket aut med en Meeneders forfærdelige Navn. Han staaer for den alvidende Guds Aasyn, som seer i det aabenbare, som lod Forbandelse udgaae, fiulte og betaler at den skal komme ( Fr. ang. Formaningstalen ved Eeds Aflæg. 1842 til Tyvens Huus og til dens Huus, som sværger falffeligen 25 Jun ved hans Navn. Han oprækker efter den gamle Vedtægt de trende Fingre paa hans heire Haand, at dette synlige Tegn skal minde ham om, at han kalder den treenige Gud til Bidne, og at, dersom han sværger falskeligen, har han frasagt sig Gud Faders Naade, Beskærmelse og Belsignelse; han har fornægtet Berdens Frelser, og fan ikke søge Tilflugt hos Ham i Livets Angefter eller paa Dommens Dag; han har tilluft Veien for Guds Aand, og opgivet al Troft af Guds Ord i Livets og i Dedens Ned; han har udeluft sig fra den christelige Menigheds Samfund, saa at dens Forben ikke fome mer ham tilgode, at Evangeliets Prædiken ikke er ham til Trest, at hans Synder ikke vorde ham forladne, og han ikke har Haab om at opstaae til den Herlighed, som er beredt den sande troende Chriften. Medens han er paa Jorden, vil hand Hierte være vævende, og hans Fod ikke finde Hvile; derefter gaaer han hen, hvor der skal betales Enhver efter hans Gierninger; thi hvad et Menneske saaer, det ffal han og høste. Med denne Formaning og Advarsel have vi giort Bort; det Øvrige overlade vi til den alseende og retfærdige Gud. Hvo der bliver ved Sandhed, aflægge med Frimodighed sin Eed; men Enhver vogte sig for at sværge falffeligen ved den Heieftes Navn. Gen. Postdir. Pl. ang. Vognmandstapten f. Jul, Aug, 25 Jun vg Sept. (Af samme Indhold som Pl. 22. Mart.) Fr., indeholdende nogle nærmere Bestemmelser ang. Ud: 27 Jun. skrivningen til Krigstieneste og Tienestetiden. cell. [E. T. 697]. Cans Kongen har fundet for godt, ved en Anordning at fundgiøre de Bestemmelser, som Han, med hensyn til den nye Organiz sation af Armeen, har taget angaaende Tienestetiden samt Mandskabets Heide og øvrige personlige Egenskaber, og i For bindelse dermed endvidere at giøre Forandringer i enkelte af de ellers for Tiden gieldende Siegler, Udskrivningsvæsenet betraffende. I denne Henseende byder og befaler Kongen som følger: 1) Tienestetiden ved den staaende Hær vedbliver som hidtil at være 8 War, at regne fra den Tid, Exerceerskolen er tilende. Pl. ang. Udskrivn. t. Krigstieneste m. v. 1-2 §. 27 Jun. Af disse 8 Aar tiener Mandskabet ved Artilleriet i 6, men ved de øvrige Vaabenarter fun i 4 Mar i Linien, efter hvilken Tids Forløb det gaaer over til Krigsreserven. Under Tienestetiden ved Linien har Mandskabet først at forrette den stadige Garni sonstieneste og derefter at indfinde sig ved de aarlige Vaabenøvelser. Forpligtelsen til Garnisons tieneste vedvarer, med de nedenanførte Undtagelser, i 2 Aar, dog vil den, forsaavidt Omstændighederne tillade det, blive affortet. Ved Livgarden til Heft og Garde-Husardivisionen skal Mandskabet forblive i 4 Aar, og ved Livgarden til Fods i 24 Aar til Garnisonstieneste, og ved Artilleriet forblive Constablerne og Pontonnererne i 25 Maaneder til stadig Tieneste. Fremdeles skulle de Mandskaber, som i det første Tienesteaar ved Cavalleriet eller Infanteriet blive udvalgte til Undercorporaler eller Jægere, endnu i denne Egenskab forblive fulde 2 Aar til stadig Tieneste i Garnisonen. Ligeledes forblive de Artillerister, der efter omtrent 1 Wars Tieneste avancere til Overconftabler eller Overpontonnerer, i saadan Egenskab endnu i 2 Aar til ftadig Tieneste, og det samme gielder om de Sappeurer, der efter et Aars Tieneste blive ansatte som Oversappeurer. Medens Mandskabet staaer ved Krigsre serven bliver det i Regelen fun i Krigstider at indkalde til stadig Tieneste, og tiener da deels til at forøge den sædvanlige Styrke af de Afdelinger af Linien, hvortil den hører, deels til at danne særegne Afdelinger. I Fredstid har den at møde ved de aarlige Baabenovelfer, naar den indkaldes; men i Regelen vil dertil kun blive at indkalde det af bemeldte Mandskab, som staaer i det 5te Tienesteaar. 2) Bed Udskrivningen til Armeen bliver med hensyn til Mandskabets Høide og andre personlige Egenskaber Følgende at iagttage: a) Til Garden til Hest og Fods udtages de smukkeste og anseeligste Folk med en Heide af 67 Tommer eller derover; b) Til Haandværkere ved Artilleriet og Ingenieurtropperne udtages Mandskab af 61 Tommes Heide eller derover; c) Til Caral- Teriet (Garde-Husardivisionen indbegreben) udtages Folf imellem 64 og 67 Tommer, der vælges blandt det Mandskab, der er vant til at omgaaes med Heste eller er oplært til Beslagsmed; d) Til Artilleriet, med Undtagelse af Haandværkerne, udtages Pl. ang. Udskrivn. t. Krigstieneste m. v. 2-5 §. Folf fra 63 til 67 Sommer; e) Til Artilleriets Trainconstabler 27 Jun. udtages- ligeledes Folk med en Heide af 63 indtil 67 Tom mer, hos hvilke der forøvrigt udfordres samme Egenskaber, som hos Cavallerister. f) Til Ingenieurtropperne, med Undtagelse af Ingenieurhaandværkerne, tages Folf af 63 Tommers Høide eller derover, helst Jordarbeidere; g) Til Jægercorpserne, hvortil først vælges Jagtvante, tages Folf imellem 61 og 66 Sommer; h) Til det øvrige Infanterie tages Folf af 61 Tom mes Heide eller derover. Forøvrigt skal der udfordres samme Heide og Tienstdygtighed hos Mandskabet ved Forstærkningen, fom hos Linietropperne, dog skulle de, som fortiden ere anfatte ved Forstærkningen, uden at have det anordnede Soldatermaal, ikke derfor afgaae, men først efterhaanten som de have udtient deres Tid. 3) Efterat have udtient ved Linien og Krigsreserven gaae Mandskaberne over til For stærkningen af den samme Vaabenart, hvorved de forhen have tient, og forblive staaende i Fastmandsclassen i 8 Aar, hvorefter de endvidere blive staaende i Reserveclassen til de have fyldt det 45de Aar. For Tieneste ved Forstærkningen fritages imidlertid de, som have udtient deres fulde Tienestetid ved Garden til Hest eller Garde-Husardivisionen eller ved Livgarden til Fods. Krigstid fan Ingen forlange Afsked fra den staaende Hær, blot fordi han har tient ved samme i 8 Aar; men den vil kun blive ham meddeelt, forsaavidt Forholdene tillade, at hans Afgang ftrag erstattes. 4) Den, der ved Sessionen træffer Frilod, ansættes strax ved Forstærkningen, hvorved han bliver staaende i Fastmandsclassen i 16 Aar og siden i Neserveclassen indtil det fyldte 45de Aar. Dog saafremt det nogensinde maatte hænde sig, at der af det 22aarige Mandskab ikke maatte være det til Hærens Complettering fornødne Tal, blive de saaledes under Forstærkningen indførte Mandskaber indtil det 26de Aar at medtage til Udskrivning til den staaende Hær efter de samme Regler, som bidril. 5) Den Barnepligtige, som er behæftet med saa betydelige Legemsfeil, at han af Landmilice-Sessionen sfiennes at være uduelig til noget militairt Arbeide, bliver, ligesom de egentlige Krøblinger, at 594 Pl. ang. Udskrivn. t. Krigstieneste m. v. 5-9 §. 27 Jun. udslette af Mullen enten ftrag eller i alt Fald med det 24de Aar. 6) Alle, som ikke findes ffiffede til den egentlige Krigstieneste, men dog ikke i Overeensstemmelse med § 5 egne fig til at udslettes af Nullen, forblive staaende i samme til deres 36te Aar, for i paakommende tilfælde at anvendes som Trainfudske eller til anden militair Tieneste, hvortil de kunne bruges. 7) Den Forpligtelse, som ifølge de fortiden gieldende Regler paahviler det værnepligtige unge Mandskab til med 20 Aars Alderen at mode for Sessionen for der at synes og maales, ffal herefter bortfalde, faaledes, at det skal være til ftræffeligt, at Mandskabet i saadant Diemed møder med det 21 de Aars Lægdsrullealder. 8) Naar en Person, der staaer i Landrullen, har Anlæg og Lyst til Søfarten, og han derom. melder sig inden 18de Aars Alder, fan Sofessionen meddele ham Interimspatent til at fare med indenlandske Skibe: Derefter skal han, naar han har opnaaet det 21 de Aars Alder, igien fremstille sig for Sofessionen for at erholde en Charac teer angaaende sin Befarenhed. Erklæres han herved for Heels eller Halvbefaren og vil blive ved Sofarten, da har han paa den næstpaafølgende Landmilice Session at give Oplysning angaaende den ham meddeelte Characteer, hvorpaa han foranstaltes udslettet af Landrullen og gaaer aldeles over til Sorullen; men faaer han ikke een af hine Characterer, eller han ikke mere vil fare tilsees, da forbliver han i Landrullen og behandles som henhørende til samme. 9) Det saakaldte Lægdsrulleaar skal berefter beregnes fra 1 Jan. til 31 Dec., istedets for som hidtil fra 1 Mai. I Overeensstemmelse dermed bliz ver der ved Anvendelsen af de Bestemmelser, hvorefter Rettigheder og Forpligtelser for de Værnepligtige beroe paa en vis Alder, stedse fun at tage hensyn til den, som den Paagiel dende har begyndt den 1 Jan. i det Aar, hvori Sessionen holdes, men det saaledes, at det Leveaar, han til den Tid har begyndt, regnes som fuldendt. Den ovennævnte Forandring vil være at udføre i Løbet af 3 Aar, saaledes at den i et hvert af disse 3 Aar skeer med den Trediedeel af ethvert af de 6 Landmilitiedistricter i Kongeriget, for hvilket der i det samme Uar bliver givet nye Lægdsruller.. Pl. ang. Handel med Klude, Been m. M. Raadstue-Pl. ang. Handel med Klude, Been, gammelt. Jul. Jern m. v. [E. . 809]. Det Kgl. Danske Cancellie har ved Skrivelse dat. 10 Mai sidstl. bifaldet, at Handel med Klude, Been, gammelt Jern og andre Metaller, Glas og Porcellains-Skaar, gamle Tougværks stumper, Dito Læderaffald og andre lignende som ubrugelige casserede Gienstande, maa authoriseres ved fra Kbhvns Magistrat udstæs dende Bevillinger, der blive at meddele gratis til dem, som allerede i længere tid have drevet dette Erhverv, men ellers og i From tiden imod et Gebyhr af 6. Rbd. r. S. til Stadens Kasse, samt derhos paa Bilkaar: a) at Handelen indskrænkes til de foran opgivne Artikler, og at Bevillingen dertil alene tildeles Personer, om hvilke intet Ufordeelagtigt er Politiet bekiendt. b) at Bevillingerne clausuleres saaledes, at de uden videre skulle være forbrudte, saafremt de Paagieldende giøre sig skyldige i uredeligt Forhold eller naar Politiet eragter, at de fiobe stiaalne Sager og saadanne, til hvilke de kunne formode, at Sælgerne ikke have lovlig Adkomst, samt naar de flere Gange befindes at handle med Gienstande, som ligge udenfor deres Berettigelse. e) at denne Handel skal være enhver Forskrift undergiven, som Sundhedspolitiet maatte ansee fornoden, og at den navn=; ligen ikke maa drives eller Oplag dertil haves paa noget Sted, som ikke af Sundhedspolitiet findes passende, og d) at Enhver, der erholder en slig Bevilling, strax forinden Afbenyttelsen skal forevise den for Politiet. I øvrigt maa det omhandlede Erhverv under de anførte Betingelser kunne forenes med andre smaae Næringsveie. Fr., ang. Eftergivelse for eet Aar, fra 1 Jul. 1842 at 2 Jul. regne, af 400,000 Rbdir af den ved Fr. 15 Apr. 1818 paa budne Landskats Belob af Jorder og Tiender i Danmark. Rentefamm. pot sold Kongen har fundet Sig bevæget til, for cet Aar at forlænge den, Besidderne af Landeiendomme i Danmark, sidst ved Fr. 30 Jun. 1841 for cet ar indtil 1. Jul. d. A. bevilgede Efe tergivelse af 400,000 Rbdir af den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne Landskats Beleb af Jorder og Tiender. Thi bydes og befales, som følger: For eet Aar, fra 1 Jul. 1842 at XXIII. Deels 3die Hefte. (39) Fr. om Eftergivelse i Landskatten. 2 Jul. regne, bevilges en Eftergivelse af 400,000 Rbdir af den ved nysnævnte Fr. 15 Apr. 1818 paabudne Landsfats Beløb af Jorder og Tiender i Danmark, hvilken Eftergivelse skal komme de paagieldende dere tilgode paa den Maade og i det Forhold, som ved Fr. 10 Jan. 1823 blev bestemt med Hensyn til den da forundre treaarige Eftergivelse, dog saaledes, at den nu bevilgede Eftergivelse bliver at beregne, ligesom og den, efter fammes Fradrag, tilbageblivende Deel af Landskatten at erlægge, i henhold til Fr. 6 Febr. 1824, med Sedler og Tegn. Og skulle i samme Tid de i Fr. 15 Sept. 1832 ommeldte Summer, der i adskillige af de foregaaende Aar vare blevne forskudsviis udredede af den Kgl. Kasse, men, i Betragtning af Tidsomstændighederne, ei i sin tid vare blevne erstattede denne ved Repartition paa Hartkornet, henstaae ukrævede. 2 Jul. 4 Jul. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. en Eftergivelse af 50 pet. for eet Aar i Skatten af Besiddelse, Tytte og Brug. Agl. Bekg. til Provindsialstænderne for Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter, samt for Island og Færøerne, om Resultaterne af deres under deres Forsamling i 1840 afgivne Betænkninger og øvrige indgivne Andragender. p Af de Forhandlinger, som ere foregaaede ved Provindsialfrænderne for Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter famt for Island og Færøerne i Aaret 1840, har Kongen med allerhøieste Tilfredshed erfiendt Deres redelige Jver for Landets Bedste. Efterat saavel de Betænkninger, som De have Jet afgivet over de Dem til Overveielse forelagte Lovudkast, som og Deres øvrige Andragender paa det Neiefte ere blevne prøvede, vil Kongen herved give Dem en samlet Oversigt over de Bes flutninger, der i saa Henseende ere blevne tagne. I. Af de Anordninger, hvortil Udkast have været Provindstalstænderne forelagte, ere folgende udkomne: 1) d. 21 Sept. 1840 Pl., ang. en temporair Forhøielse af den ved Fr. 15 Sept. 18326 fastsatte Afgift paa Fyens Stift til Odense Tugt- og Forbedringshuus; 2) d. 1 Dec. f. U. Pl., ang. en nær mere Bestemmelse af den Betaling, som for Somærker, fra Bekg. om Provindfialst. Betænkninger. ben 1 Apr. 1841 indtil videre skal erlægges af Sfibe, der 4 Jul. indløbe i Præstoe Bugt eller Fiord; 3) d. 16 Dec. s. A. Pl., ang. en Indskrænkning i den de ugifte Bonderkarle paa hvilende Forpligtelse til at tage faft Tieneste; 4) under s. D. Fr., ang. nødvendig Appel i criminelle Sager; 5) under s. D. Pl., indeholdende en authentiff Fortolkning af Lovens 4-5-1 Art.; 6) d. 20 Jan. 1841 Pl., indeholdende nærmere Bestemmelfer angaaende Appellationsstævninger i Skiftesager; 7) d. 3 Mart f. A. Pl. indeholdende Forandring af Bestemmelserne i Fr. 7 Mart. 1827 ang. Salarium for Heiesteretsadvocaterne og Procuratorerne ved Lands- Orer samt Hof- og Stadsretten i Kiebenhavn og Lands-Overretten i Viborg i Justitssager; 8) d. 26 Mart. f. A. Fr., der forandrer og nærs mere bestemmer Straffen for Brandstiftelse; 9) d. 2 Apr. f. A. Pl. for Island, ang. Udvidelse af Udpantningsretten og nærmere Bestemmelse af Fremgangsmaaden ved Udpantninger; 10) d. 5 Apr. f. A. Pl., ang. adskillige Modificationer i Consumtionslovgivningen; 11) d. 7 Apr. f. A. Pl., hvorved det forbydes Kiøbmændene i Island, paa samme Handelsplads at have Udsalg paa flere end eet Sted; 12) d. 10 Apr. f. A. Pl., ang. Kundgiørelse af Øvrigheds-Resolutioner, hvorved en ellers myndig Person sættes i Umyndigheds Tilstand, samt af Opbuds og Fallit-Erklæringer; 13) d. 28 Apr. f. A. Pl. for Island, indeholdende nærmere Bestemmelse af Fr. 24 Apr. 1833 §4; 14) d. 5 Mai f. A. Pl. ang. en yderligere Nedfættelse af Brandcontingentet af de i Kjøbstædernes Brandkasse forsiffrede Bygninger, i henhold til hvilken Placats § 1 der senere fra Cancelliet er under 16 Dec. f. A. udkommet en pl., hvorved det kundgjøres, at bemeldte Brandkasses rentebærende Fond nu har opnaaet den i førstnævnte Plakat bestemte Støre relse af 500,000 Abdir, og at som Følge deraf den Fritagelse for alt Brandcentingent, som under denne Betingelse blev tilstaaet de sammesteds ommeldte Bygninger, vilde indtræde med 1 Apr. 1842; 15) d. 12 Mai f. A. Pl., ang. adskillige For andringer i Fr. ang. Tolden 1 Mai 1838 for Danmark; .16) d. 14 Mai, s. 2. Pl., ang. Ophævelsen af Udførselstolden for Egetræ og Bark og af Indførselstolden for Egetræ og (39*) 598 Befg. om Provindsialst. Betænkninger. Jul. Staver; 17) d. 21 Mai f. A. Pl., ang. Nedsættelse af Indførselstolden for Skibsforhudningsplader, Bolte og Sem; 18) d. 28 Jul. f. A. Fr., indeholdende nærmere Bestemmelser om Underpant i rørligt Gods m. m.; 19) d. 13 Aug. f. A. Anordning om Landcommunevæsenet; 20) d. 8 Sept. s. A. Fr., indeholdende nærmere Bestemmelser om Beviset i criminelle Sager; 21) d. 24 Sept. f. A. Pl., indeholdende, hvore ledes den i visse Tilfælde ffal ansers, der findes i Besiddelse af stiaalne Koster m. m.; 22) d. 29 Sept. 1. A. Fr., inde holdende adskillige nærmere Bestemmelser af hvad i Fr., 13 Dec. 1793 er foreskrevet om Beiarbeidet og Veiudgifternes Fordeling m. in.; 23) d. 13 Oct. f. 2. Pl., ang. Udnæv nelsen af Medhiælpere for Secretairerne i Forsamlingen af Provindsialstænderne for Siællands, Fyens og Lolland-Fals fters Stifter samt for Island og Færøerne; 24) d. 16 Mart. 1842 Fr., ang. Dykkervæsenet; 25) d. 6 Apr. s. A. Fr., ang. de Tvangsmidler, ved Hiælp af hvilke de Domme, der gaae ud paa enten at foretage eller efterlade en Handling, funne giøres gieldende m. m.; Af de foranførte Anordningers Indhold ville Provindfialstænderne for Siallands, Fyens og Lol lands-Falsters Stifter samt for Island og Færøerne erfare, hvorledes de Bemærkninger, der saavel af Dem som af Provindsialstænderne for Norrejylland have været fremsatte ved de forelagte Udkast, ere blevne tagne under noieste Overveielse, og hvorledes udkastene i Overeensstemmelse dermed have modtaget adskillige Forandringer, nærmere Bestemmelser og Tilfoininger. Endvidere har Kongen ladet Provindsialstænderne forelægge Udfaft til en Fr., ang. Ophævelsen af Tallotteriet i Danmark og en interimiſtiff Forhøielse i Afgiften af det stemplede Papir famt af Arv og i Anledning af Eiendoms Overdragelse, saavelsom et andet Udfast ang. en Forhøielse af enkelte Told- og Consumtions afgifter*). Men, ligesom Stænderne, uagtet det af Samme yttrede Onske om Tallotteriets Ophævelse, dog have fundet, at denne Forholdsregel hellere maatte udsættes nogen Tid, end, forsaavidt Kongeriget angaaer, fremsfyndes ved

) See Roest. St. 3. f. 1840 G. 2245. Bekg. om Provind fialst. Betænkninger.

Hiælp af de omhandlede Afgiftsforhøielser, saaledes har 4 Jul. Kongen allerede i Rescript til Finantsdeputationen 11 Apr. f. A. udtalt Sit Ønske og Sin Billie, at Tallotteriet ganske skal afskaffes, saasnart dette kan skee uden at nogen ny Byrde paalægges hans Undersaatter til Dækning af den Afgang i Indtægter, som Statskassen derved vil lide. De forommeldte Udkast ere derfor ikke blevne forelagte Provindsialstænderne for Nørrejylland og ville saaledes ikke faae Lovskraft. Forsaavidt Provindsialstænderne i de Betænkninger, som de have afgivet over de dem forelagte Lovudkast have fremsat Indstillinger og Henstillinger angaaende en eller anden yderligere Bes stemmelse, som de ved at giennemgaae Udkastene have fundet Anledning til at sætte under Spørgsmaal, ere ogsaa disse tagne under nøieste Overveielse. Hvad angaaer den Indstilling, Tom Stænderne have fremsat i deres Betænkning over den under Nr. 18 nævnte Fr., "at det efter indhentet Betænkning fra vedkommende Autoriteter, maatte tages under Overveielse, om det ikke maatte være i Handelsstandens sande Interesse, saavel i Hovedstaden som i Provindserne, at de Kiøbmænd, der efter Fr. 26 Jun. 1824 ere berettigede til at udstede in denbyes Berler, ved Lov kunde formenes at give Underpant i rørligt Gods," *) da er der igiennem Cancelliet angaaende denne Gienstand indhentet Betænkning fra Grosfererfocietetets Comitee, men, da bemeldte Comitee har formeent, at et fligt til Handelsstanden indskrænket Forbud vilde, uden at medføre den tilsigtede Nytte, være forbundet med flere Ulemper, og Kóngen maa erfiende Rigtigheden heraf, saa har han ikke fundet, at der i Anledning af forommeldte Indstilling kan være noget videre at foretage. I Anledning af den Henstilling, som Provindsialstænderne i deres Betænkning over den under Nr. 22 nævnte Fr. have fremsat, "om det ikke maatte ansees gavnligt, at det blev bestemt, at ved alle Hovedlandeveie og ved de mindre Landeveie, især forsaavidt de gaae igiennem Landsbyer, samt i Nærheden af Kiebstæderne, en Gangstie

) Roesk. St. 3. Bet. S. 27. Bekg. om Provindsialst. Betænkninger.

1842. 4 Jul. anlægges ved siden af Kiereveien" *), har Kongen ladet faavel Ingenieurcorpset, med hensyn til Hovedlandeveiene, som Amtmændene, med Hensyn til de mindre Landeveie, tilfiendegive, at der ved Arbeidsferslagenes Affattelse bliver saavidt muligt at tage hensyn til, om ikke Gangsti kan være at anbringe især i nærheden af Kiøbstæderne og igiennem Landsbyerne. Betreffende den af Provindsialstænderne i samme Betænkning fremdeles giorte Henstilling: "om der ikke maatte være Anledning til at underkaste de i Fr. 13 Dec. 1793 §§ 16, 17 og 18 indeholdte Bestemmelser en Revision og derover at lade Stænderne forelægge et Lovudkast", da har Kongen paalagt Rentekammeret at revidere fornævnte Bestemmelser og derefter angaaende Resultatet af denne Revision at nedlægge Forestilling. Forsaavidt endelig Provindsialstænderne i samme Betænkning have indstillet, at fra Aaret 1844 Bomme fun. vedligeholdes i Omegnen af Kbhavn, samt at Chausseepenge fra bemeldte Aars Begyndelse indføres overalt i Niget, da vis et Lovudkast desangaaende blive Provindsialstænderne forelagt. 11. Med. Hensyn til det Provindsialstænderne meddeelte, fra Stiftamtmanden over Islands Stift fremkomne Forslag an gaaende Reikjavigs Indlemmelse i de danske Kiøbstæders Brandforsiffring

- ), da har Kongen, efterat de af begge de danske-

Provindstalstænder over denne Sag afgivne Betænkninger af Cancelliet have været Ham foredragne, bemyndiget Cancelliet til at lade Reikjavigs Communalbestyrelse meddele Indholdet af bemeldte Betænkninger, med Tilføiende, at den attraaede Indlemmelse i Kiøbstædernes Brandforsiffring, som Følge deraf, i det mindste ikke for Tiden kan finde Sted, og at det overlades til Samme, om den maatte finde Anledning til at indlede nye Forhandlinger angaaende Sagen og i den Henseende erhverve de af Provindsialstænderne for Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter samt for Island og Færøerne paas. pegede Oplysninger. Forsaavidt Provindsialstænderne i den Betænkning, som de have afgivet angaaende Spørgsmaalet

) Roesk. St. 2. S. 93.
) Sammeft. S. 42. Bekg. om Provindsialst. Betænkninger.

601 1842. om Udvidelsen til Bornholm af Fr. 8 Jul. 1840, betreffende 4 Jul. Amtsstueoppeborselerne og de Oppeborseler i Kiøbstæderne, der ere af samme Slags som de, der paa Landet vedkomme Amtstuerne, have indstillet, at bemeldte Forordning maa vorde udvidet til at gielde ogsaa paa fornævnte D, dog med den Modification, at der ikkun betales det halve af de Skriverpenge, som for Amtsforvalterne i det øvrige Rige er bestemt *), da har Kongen fundet det rettest ikke at afgiore denne Sag, for inden Han over famme har modtaget Betænkning fra Bornholms Amtsraad, hvilket desangaaende er blevet tilskrevet af Rentekammeret. III. Paa de af Provindsialstænderne indgivne Andragender har Kongen Felgende at tilkiendegive Dem: 1) Forsaavidt Provindsialstænderne i Deres indgivne Petition ang. Modificationer i Stænderinstitutionen have udhævet de hidtil adskilte Forsamlingers Forening eller Forbindelse**), da fan Kongen vel ligesaalidet nu som forhen bifalde en Forening af Stænderne. Derimod har Kongen taget det under Overveielse, om ikke ftænderffe Comiteer, som paa allerhoieste Be faling funne afgive Betænkning over Anliggender, der angaae flere Provindser eller den hele Stat, kunde være at indføre som en hensigtsmæssig Udvikling af Provindsialstændernes Institution, og har Kongen bemyndiget Sin Commissarius til at meddele de Oplysninger, sem maatte være fornødne, og foranledige en Yttring desangaaende af Stænderne, for at der i saa Henseende kunde forelægges den næste Forsamling et Lovudfast. Jøvrigt har Kongen ikke fundet Sig foranlediget til at foretage den af Stænderne foreslagede Revision af Stænder Anordningerne. 2) Efterat have modtaget Betænkning fra det Danske Cancellie over Provindsialstændernes Undragende ang.større Frihed til Udførelse af firkelige Forretninger ved udensogns Præst, angaaende Børns Confirmation udenfor det Sogn, hvortil de høre, har Kongen afgivet en med bemeldte Andragendes første Indstillingspunkt i det Væsentlige overeensstemmende

) Roesk. St. 3. S. 23.
) Sammeft, S. 111. Bekg. om Provindsialst. Betænkninger.

1842. 4 Jul. Resolution, som ved Canc.-Circ. af 2 Jul. *) er meddeelt famtlige Rigets Biskopper. Hvad det omhandlede Andragendes 2 og 3 Indstillingspunkt angaaer, da viser den af Cancelliet afgivne Betænkning, at der efter de Grundsætninger, som af Samme følges i Henseende til Meddelelsen af Bevilling til at communicere i en fremmed Menighed, allerede er tilstrækkelig Leilighed for de Enkelte, som maatte finde større Opbyggelse ved at søge Altergang hos en Præst udenfor den Me nighed, hvortil de hore, til at faae dette Onske opfyldt, og at det anordnede Bevillingsgebyr eftergives de Uformuende. Kon gen har derfor fundet, at det af tænderne tilsigtede Diemed Tigesaa fuldkomment kan opnaacs ved den nærværende Tingenes Orden som ved den foreslaaede Forandring. 3) Ved at indfore fuldstændig Offentlighed i Finantsbestyrelsen, har Kongen opfyldt de Onsker, som Provindsialstænderne i deres 2 første Finantspetitioner i den Henseende have fremsat; men forsaavidt Stænderne i Deres i 1840 indgivne Petition have andraget paa, at toaarige Budgetter stedse maatte forelægges Stæn derne til Betænkning, inden de endeligen approberedes **), da har Kongen fundet, at Saadant i Udførelsen vilde medføre betydelige Vanskeligheder og forsinke Budgettets Affattelse. Da de Bestemmelser, som Kongen afgiver angaaende Statsudgifterne, ikke funne indbefattes under Benævnelsen af Love, men alene indeholde Forskrifter for Hans Collegier og Embedsmænd, i Henseende til Bestyrelsen af de, dem vedkommende, Indtægter og Udgifter, og, da saadanne administrative Forskrifter endnu mindre kunne siges at have en Forandring i Underfaatternes Eiendoms- eller personlige Rettigheder eller i Skatterne og de offentlige Byrder til Gienstand, naar ingen Forøgelse i Skattebyrderne ved dem foranlediges eller tilsigtes, gaae hine Andragender ogsaa udenfor Stændernes lovbestemte Birkekreds. Det Gode, som Provindsialstænderne have tilsigtet ved de ovennævnte Andragender, vil iøvrigt i det Væsentlige fuldkomment

) See Goll. . S. 703.
) Roesk. St. Z. Bet. S. 16. Bekg. om Provindsialst. Betænkninger.

1842. 3 funne opnaaes ved de Bestemmelser, der indeholdes i Stefcript 4 Jul, til Finants-Deputationen af 11 Apr. 1841 ang. Normalres glementet og Budgettet for 1841 *); thi, naar de aarlige Budgetter saavelsom Oversigterne over, hvad Indtægterne og Udgifterne hvert Aar virkelig have belobet sig til, ved Trykken befiendtgieres faaledes som allerede er skeet med Normalregle menterne og Budgetterne for 1841 og 1842, ville Stænderne derved have fuld Leilighed til at skaffe sig en grundig Kundskab om Statens Finantsforfatning i alle dens Dele, og at fremkomme med alle de Forslag til virkelig heldbringende Forandrin ger, som de troe at burde fremsætte, eftersom Normalreglementernes og Budgetternes Approbation ingenlunde udelukker en yderligere Nedsættelse af udgifterne, naar en saadan kan bestaae med Statens sande Tarv, ligesom Enhver ogsaa af de aarlige Beretninger om Regnskabernes Resultater vil erholde Kundskab om de virkelige Indtægter og Udgifter, som have fundet Sted i hvert Aar, saavelsom, saafremt der i Aarets Leb maatte have fundet Afvigelse Sted fra det approberede Budget, da ogsaa om de Grunde, der have foranlediget samme. 4) I Anledning af Provindsialstændernes Andragende om, at det maatte vorde nogle Gaardeiere i Hiortespring under Kiøbenhavns Amt tilstedt at erholde Fortolkningen af de til dem i sin tid udstedte Kgl. Skisder, med Hensyn til den dem efter disse formentlig tilfommende Skattefrihed, paakiendt ved Domstolene, saafremt de maatte ønske Saadant **), har Kongen refolveret, at, sfiendt det ikke hører under Demstolenes Kiendelse, hvorvidt Eiendomsbesiddere kunne paalægges nye. Skatter, skal det dog i dette Tilfælde være bevilget, at det Spergsmaal behandles for Domstolene, om der ifølge Sfiøderne kan tilkomme Eierne af de under den forrige Hovedgaard,,Hiortespring" paa Kiøbenhavns Amt i sin Tid hørende Jorder nogen større Skattefrihed end de privilegerede Hovedgaardseiere, dog at Sagen af dem paatales for Domstolene inden eet Aar efterat denne Ne- See ovenfor Side 338.

) Roest. St. 3. Bet. S. 43. 604 Bekg. om Provindsialst. Betænkninger.

4 Jul. solution er dem befiendtgiort, hvorhos de betimeligen have at filfiendegive Rentefammeret, hvorvidt de agte at anlægge en faadan Sag, for at Kammeradvocaten kan beordres til at tage til Gienmæle paa den Kgl. Kasses Begne. Denne Kgl. Resolution har derefter Rentekammeret ladet vedkommende Gaardeiere communicere. 5) lagtet særdeles Meget taler for det Princip, paa hvilket Provindsialstænderne have grundet Deres Petition om en Forandring i Kirke og Undervisningsvæsenets Overbestyrelse, har Kongen dog, ved at giennemgaae de Betænkninger, som desangaaende ere afgivne deels af en dertil under 11 Febr. f. A. anordnet Commission *) deels af Directionen for Universitetet og de lærde Skoler og endelig af der Danske Cancellie, ikke funnet Andet end erfiende Betydenheden af de praktiske Banffeligheder og Betænkeligheder, som kunne møde ved den af Stænderne anbefalede Afsondring af Overbestyrelsen for Kirke og Undervisningsvæsenet fra Beftyrelsen af de øvrige borgerlige Forhold, hvormed samme komme i idelig Berøring. Kongen finder Sig derhos saameget mindre foranlediget til for Tiden at tage nogen endelig Beslutning desangaaende, som det i alt Fald er ønskeligt, at hvad der i saa Henseende anordnes for Kongeriget, ligeledes maatte funne giø res gieldende for Hertugdommene. Han har derfor ladet det Slesvig Holsteen-Lauenborgffe Cancellie underrette fom Alt hvad der hidtil er forhandlet i denne Sag, samt paalagt det, efterat have corresponderet med den Slesvig-Holsteenske Regiering og andre, vedkommende Autoriteter, at afgive Betænkning saavel over Sagen i det hele, som isærdeleshed over, hvorvidt Kirke og Skolevæsenet i alle Statens Dele maatte funne underlægges een fælles Over-Bestyrelse. Naar derefter de videre fornødne Forhandlinger have fundet Sted imellem begge Cancellierne, vil Sagen atter blive Kongen foredragen til endelig allerhøieste Resolution. 6) Med hensyn til den vedvarende Misbrug af Tryffefriheden, som viser sig i en Deel af den periodiske Presse, kan Kongen, efter neie Overveielse, ikke finde det stemmende med Sine Regentpligter at indrømme de Lem= See Goll. T. f. 1841, S. 166. Bekg. om Provindfialst. Betænkninger. pelser i de om denne Frihed gieldende Anordninger, hvorpaa 4 Jul. Provindsialstænderne have andraget *), uden dermed at forbinde andre Bestemmelser, der kunde tiene til Barn mod de forøgede Misbrug, som under de nærværende Omstændigheder, vilde være at befrygte af saadanne Lempelfer. Da Kongen nu paa den anden Side ugierne vilde, ved en paa Pressens nærvæ rende Tilstand beregnet Lov, giøre nogen yderligere Indskrænkning i Tryffefriheden, faalænge der endnu er Udsigt til, at dens skadelige Brug fan hæmmes ved Hiælp af de nu gieldende Love samt oplyste og velfindede Borgeres Medvirkning, saa har han besluttet for Tiden at lade det beroe ved disse Love. 7) Det af Provindsialstænderne indsendte Forslag, betræffende Afgiftsvæsenet i Island **), har været forelagt den ved Refol. 22 Aug. 1838 ***) anordnede Forsamling af Embedsmænd i Reifjavig, hvilke have erkiendt Gavnligheden af Afgiftssystemets Forandring, men dog ikke fundet Anledning til at anbefale det giorte Forflag, ligesom heller ikke noget nyt Forslag er indgivet, men iffun forffiellige Synspunkter meddeelte, fra hvilke Sagen formeentlig maatte betragtes. Det er derfor blevet uundgaaelig nødvendigt at indhente flere detaillerede Efterretninger fra Island selv, førend denne vigtige Eag fan underkastes videre Behandling. 8). Efterat de fra begge Forsamlinger af Provindsialstænderne for Danmark indgivne Andragender angaaende Tidenders og Journalers Forsendelse med Posten +) have været Kongen foredragne, har han under 6 Mai d. A. udgivet en Placat, hvorved denne Petition, forsaavidt de indenlandske Tidender og Tidsskrifter angaaer, er afgiort. Forsaavidt tændernes Andragende tillige omfattede de udenlandske Tidender og Journaler, som ei ere forbudne, saa har Kongen fundet, at Diemedet med den Indskrænkning, som selve Stænderne saaledes have fundet fornøden, ikke kan op=

) Roest. St. 3. Bet. S. 107-111.
) Sammeft. S. 46.
- - ) See Goll. . f. 1838, S. 1052.

+) Rocsk. St. T. Bet. S. 105. James ( 606 Bekg. om Provindstalst. Betænkninger. 4 Jul, naaes uden ved at særdeles Kgl. Bevilling fremdeles som hidtil udkræves, naar fremmede Tidsskrifter eller Journaler skulle giores deelagtige i den omhandlede Begunstigelse. 9) Med Hensyn til Stændernes fremsatte Dnffe om, at samtlige Provindsialstænders Betænkning maatte indhentes, forinden Tilladelse gives til Anlæggelsen af nogensomhelst Jernbane til Befordring af Communicationen imellem Nordsøen og Osterseen *), da har Kongen ikke fundet det forsvarligt at opholde det ikke blot for Hertugdømmet Holsteen, men ogsaa middelbart for hele Staten vigtige Anlæg af en Jernbane fra Altona til Kiel, hvortil de fornødne Midler ere tilveiebragte, indtil Betænkning derover kunde indhentes fra samtlige Stænderforsamlinger, og det saameget mindre, som Provindsialstænderne selv have erfiendt, hvor, vanskeligt det maatte være for de enkelte Stæn derforsamlinger at have nogen paalidelig Dom angaaende en Foranstaltning af det omhandlede Slags, ved hvis Iværksættelse flere forsfiellige Interesser og forskiellige høiere Statshensyn maae veirs mod hinanden. 10) 3 Anledning af det af Provindsialstænderne indgivne Andragende om større Eenhed i Henseende til de criminelle Sagers Behandling i Kiebenhavn **) er der af Cancelliet blevet indhentet Betænkning saavel fra en af Medlemmer af Lands: Over- samt Hof- og Stadsretten og af Kiøbenhavns Politiret bestaaende Comitee, som fra begge disse Retter selv, og efterat Sagen derpaa af fornævnte Collegium er bleven Kongen foredragen, har Han bifaldet, at der oprettes en Criminal- og Politi-Ret for Kiebenhavn, under hvilken saavel alle private og offentlige Politisager, der nu henhore under Politiretten, som alle fiøbenhavnske criminelle Sa ger skulle henlægges, hvorimod Lands-Over- samt Hof- og Stadsretten fremdeles skal, med Undtagelse af de Sager, der henlægges under den ovennævnte Ret, beholde sin hele hidtilværende Birkekreds som 1ste Instants for Kiøbenhavn, ligesom dens Jurisdiction som Overdomstol for Dstifterne bliver uforandret. Fornævnte Criminal og Politiret skal bestaae af en

Roest. St. 3. Bet. S. 88.
- ) Sammeft. S. 44.

201 Bekg. om Provindsialst. Betænkninger. 1842 Juftitiarius og 8 Assessorer, hvorhos den Myndighed, som 4 Jul andetsteds tilkommer Amtmændene med hensyn til Justitssas ger, hvad Kiebenhavn angaaer, skal forenes med Politidirecteurens Embede. Jøvrigt har Kongen paalagt Cancelliet at nedlægge nærmere Forestilling angaaende Indretningen af den ommeldte ny Domstol. 11) J Anledning af det af Provindsial- Stænderne for Østifterne indgivne Andragende angaaende Stæns dernes Bibliothek og Archiv samt Foranstaltninger med Hensyn til Stændertidenden *) har Kongen under 16. Jan. d. A. be vilget, at der til Grundlægningen af et Bibliothek for bemeldte Provindsialstænder maa anvendes et Belob cengang for alle af 1000 Rbd., samt at der til dette Bibliotheks fremtidige Forøgelse maa i ethvert af deres ordinaire Møder anvendes en Sum af indtil 500 Rbd., hvorhos Han har tilladt, at fornævnte Summer forskudsvis udredes af Finantserne og senere opkræves i Forbindelse med de øvrige Stænderudgifter. Kongen har fremdeles overdraget det til de for Kbhavn valgte Deputerede i Forbindelse med de af Ham udnævnte, der have Ophold i Hovedstaden, at besørge Indkiøbet og Indbindingen m. m. af de Bøger, hvormed forommeldte Bibliothek ved Hielp af de ovennævnte 1000 Rbd. skulde grundlægges, hvorimod Kongen overlader de respective Forsamlinger, ved dertil udnævnte Comiteer, at sørge for Bibliothekets Forøgelse ved Hiælp af de dertil tilstaaede Suminer, samt iøvrigt at træffe de fornødne Foranstaltninger med Hensyn til Bibliothekets Afbenyttelse. Ligeledes har Kongen overdraget det til fornævnte Mænd, ved en i Noeskilde bosat Mand at lade føre det midlertidige Tilsyn med Stænderforsamlingens Archiv, indtil der af selve Forsamlingen funde træffes anden Foranstaltning i Henseende til dets fremtidige Opbevaring. Endeligen har Kongen og bemyndiget forommeldte Stænderdeputerede til at foranstalte det Fornødne med Hensyn til Steendertidendens Trykning og Forlaget af samme for det løbende Serennium, navnlig ved, paa Stænderforsamlingens Approbation, derom at afslutte Contract med en

) Roest. St. 2. S. 46. 608 Betg. om Provindsialst. Betænkninger.

4 Jul. Bogtryffer og ved at antage de fornødne Correcteurer og den øvrige Medhiælp, som til Tidendens Udgivelse maatte findes nødvendig *). 12) Da Indførselsforbudet i Kongeriget for fremmede raffinerede Sukkere og Sirup vedbliver, indtil Kongen over denne Gienstand har modtaget Stændernes Betænkninger, og da de indenlandske Raffinadeurer ved Kongens provisoriske Bestemmelse i Pl. 14 Apr. d. A. § 3 om en Remission af 25 pet. i Indførselstolden for race Suffere, som hiemføres directe, have erholdt Adgang til at kunne erholde disse til lavere Priser, har Kongen af finantsielle Hensyn, ligesom og fordi faadan Lettelse vilde komme Handelen med St. Croix, hvis Sukkere for en stor Deel consumeres i uraffineret Tilstand, mindre tilgode, ikke fundet Sig foranlediget til at indvilge den af Provindsialstænderne foreslaaede Nedsættelse i Indførselstolden paa raat Suffer, som beviisligen anvendes til Raffinering **). 13) J Anledning af Provindsialstændernes derom indgivne Andragende ***) har Kongen fastsat, at provisoriske Forandringer, som foretages i Toldanordningen, stedse skulle forelægges de første Stænderforsamlinger, som holdes, efterat de provisoriske Lovbud cre udkomne, hvorhos bemærkes, at Gienstanden for de i bemeldte Andragende omhandlede Plaz cater, respective af 8 Aug. 1839, ang. Nedsættelse i Indfør felstolden for Kalve, og af 14 Jun. 1840, ang., Fortoldnin gen af Tømmer og Træ, vil blive forelagt Provinèsialstæn=- derne i indeværende Aar i Forbindelse med de reviderede Toldtariffer. Endnu vil Kongen, i henhold til hvad Han ved Befiendtg. 11 Jul. 1840 har tilfindegivet Provindsialstænderne i Anledning af Deres i 1838 indgivne Andragender, have Dem meddeelt Følgende: 1) Efterat have modtaget: Betænk ning fra den i sin Tid til at undersøge de hidtilværende almin delige Indretninger til Armeens Forsyning med dens Fornøden heder samt til at indgive Forslag til mulige Forandringer i

) See Coll. 3. S. 142.

to most sitedes

- ) See Roest. St. Z. Bet. S. 89.
  - ) See sammest. S. 83. Bekg. om Provindsialst. Betænkninger. 609

samme nedsatte Commission*), har han ved Resolution af 10 4 Jul. Febr. 1841 bestemt, hvorledes der i den omhandlede Henseende for Fremtiden bliver at forholde, hvilken Resolution, tilligemed et Udtog af bemeldte Commissions Forestillinger, ifølge Kgl. Befaling er indrykket i Ny Collegial-Tidende for 1841 Nr. 36, 2) J Anledning af Stændernes Petition om en Anordning, hvorved Reglerne saavel for Bands Afbenyttelse til Jordafgrødens Forbedring som for skadeligt Bands Afledning nærmere skulle bestemmes**), ere vel disse Gienstande af Rentefammeret blevne bearbeidede med Hensyn til en saadan Lov; men da Kongen har fundet det hensigtsmæssigt, at der, inden Han herom tager videre Beslutning indhentes Betænkninger fra Amtsraadene, saa vil det af Stænderne attraaede Lovudkast først kunne ventes forelagt ved disses næste Forsamling. 3) Efterat det danske Cancellie havde nedlagt Beretning om Refultaterne af den Conference, der, som meddeelt i ovennævnte Kgl. Befiendtg. 11 Jul. 1840 II Nr. 4, blev befalet at skulle finde Sted mellem samtlige Overovrigheder i Siællands vg Lollands-Falsters Stifter angaaende Oprettelsen af een eller efter Omstændighederne flere Unstalter for de Sindssvage, der ter tages under offentlig Forvaring og Forsorg, men som ikke egner sig til Optagelse i Bidstrup Hospital, fandt Kongen, at on fælles Anstalt for deslige Sindssvage, uagtet den fra flere Sider kunde være at foretræffe for speciellere Anstalter af det Slags, dog, med hensyn til tilveiebringelsen af de dermed forbundne Udgifter og de Anstalter, som allerede i enfelte Amter haves, vilde have sine særdeles Vanskeligheder. Da derhos Indretningen af saadanne Anstalter here til de Cager, inden hvis Ordning de ved Landcommune- Anordn. 13 Aug. 1841 anordnede Amtsraads Betænkninger ifølge bemeldte Anordnings 32 No. 6 bør indhentes, an faae Kongen det for rettest, at udsætte Sagen indtil disse vare traadte i Kraft, og at paalægge Amtmændene, saasnart dette Hob & Jofr. dg. f. 1840 G. 253-254.

- ) See sammeft. S. 254-255, 610 Bekg. om Provindsialst. Betænkninger.

4 Jul. var ffect, at forelægge vedkommende Amtsraad deres Planer, hvorover Amtsraadene have at afgive Betænkning, hvorhos Kongen dog for Kiøbenhavns Amts Vedkommende har fundet det rigtigst, at der, seges truffet Overeenskomst med Kiebenhavns Fattigvæsen om Optagelse paa Bidstrupgaards Hospitat af de Afsindige i bemeldte Amt. 14) Efterat de i Aaret 1840 forsamlede Provindstalstænder for Norrejylland have i alt væsentligt tiltraadt den af Provindsialstænderne for Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter samt for Island og Færøerne i 1838 indgivne Petition om Udarbeidelse af en Lov angaaende Bandsteders Udtørring og Afdæmning, ere de hertil sigtende Forarbeider af Rentekammeret blevne indledede. Ligesom imidlertid de forffiellige Hensyn, der maae være at tage ved Ordningen af det omhandlede Slags Udtorringer og Inddæmninger i disses Forhold saavel til det Offentlige som til Private, frembyde flere Vanskeligheder, og selve Localiteternes Forskiellighed kan i meer eller mindre Grad forøge disse, er det i denne Sag, hvis hurtige Afgiørelse dog efter sin Natur ikke ffionnes at være af nogen egentlig paatrængende Vigtighed, anfeet for rigtigst, at de nu i Virksomhed traadte Amtsraad gives Leilighed til at yttre sig om sammes Hovedpunkter, fornemmelig ogsaa med Hensyn til, at Erfaringen muligen paa enfelte Steder maatte have ledet til Resultater, der hensigtsmæssigen kunde afbenyttes som Materiale for Udarbeidelsen af den attraaede Lov.. 5) Med Hensyn til Resultatet af de Forhandlinger, der have fundet Sted angaaende Varetægtsfængslernes bedre Indretning, har Kongen ved Resol. 22 Dec. 1841 fastsat de Regler, der for Fremtiden blive at følge ved slige Fængslers Indretning og Bestyrelse, hvilken Resolution ved Cancell. Circ. 11 Jan. d. A. er -meddeelt alle Vedkommende til Jagttagelse. *) 6 Jul. Pl., ang. Ophævelsen af § 2 i Fundatsen for den al mindelige Enkekasse af 30 Aug. 1775 m. m. Cancell. [E. T. 766]. Gr. Da det har viift sig, at der opstaaer adskillige Misforhold Jvfr. Coll. . f. 1842 S. 41 ff... Pl. om Forandr. i Fund. f. Enkekassen 1-2 §. 1842. af den Bestemmelse i Enkekassens Fundats af 30 Aug. 1775 6 Jul. § 2, at alle af den Kgl. Kasse gagerede Embedsmænd skulle til Bedste for bemeldte Kasse lide Affortning for en Maaneds Gage, men derimod fritages for det i sammes § 7 bestemte Tillæg til det tarifmæssige Indskud, saa vil Kongen, at bemeldte Kgl. Embedsmænd fritages for hiin Forpligtelse, imod, naar de skulle giore Indskud i Enkekassen, at være lige Bilkaar underkastede med Andre, ligesom Kongen og har fundet det nødvendigt, at giøre særlige Bestemmelser for de af de nuværende Embedsmænd, der have lidt Gageaffortning som foranført, og har han i denne Henseende fundet for godt at byde og befale som følger: 1) Den ved Fundats for den almindelige Enkekasse af 30 Aug. 1775 § 2 for alle militaire og civile Embedsmænd befalede Affortning af den første Maaneds Beløb af den Gage, som de nyde af den Kgl. Kasse, bortfalder for Enhver, der herefter indtræder som Interessent i Kassen, hvorimod enhver Saadan, foruden det tarifmæssige Indskud i Overeensstemmelse med den ved Pl. 23 Febr. 1785 befiendtgiorte Tabel, haver at erlægge det ved Fundatsens 7 § bestemte Tillæg 10 pCt. af bemeldte Indskuds Beløb. 2) De ugifte Embedsmænd, som have været underkastede Decourter af 1 Maaneds. Gage til Enkekassen, skulle have Balget, om de ville være lignende Decourt underkastede af den forøgede Gage, som de maatte erholde, men da, saafremt de faae Indskud i Enkekasfen at giore, være fritagne for det ovenmeldte Tillæg af 10 pCt., eller om de heller ville være befriede for hiin Decourt, men da i paafommende Tilfælde svare fornævnte 10 pCt. Tillæg. De, som maatte foretrække det Ferste, have inden 1 Uar fra denne Anordnings Dato at indberette Saadant til den Kgl. Direction for den almindelige Enkekasse. Hvis ikke, ville de have at udrede 10 pet. Tillægget til det Indskud, som de i Overeensstemmelse med Tarifen maatte faae at giøre til Enkekassen. Forsaavidt de i Løbet af bemeldte Aar maatte erholde Forbedringsgage, ville de have at afgive Erklæring om Balget, forinden Forbedringsgagen foranstaltes dem anvist; ligesom det og følger af sig selv, at de, naar de imidlertid maatte gifte sig og faae Indskud til Enkekassen at berigtige, have at ers XXIII, Deels 3die hefte. (40) 612 Pl. om Forandr. i Fund. for Enkekassen 2-3§. 6 Jul. flære sig i fornævnte Henseende. Foranførte Regler ere og anvendelige paa dem, der for Tiden ere Enkemænd. 3) Alle for Tiden gifte Embedsmænd ere derimod uden videre fritagne for ovennævnte Decourt, og beholde dog, i Tilfælde af Indskudsforheielse for deres nærværende Hustruer, Fritagelse for 10 pet. Tillægget, imod at de, inden udløbet af 1 Aar, berigtige samme. Men, iagttages dette ikke, ville de have at udrede fornævnte Tillæg, ligesom de og, saafremt de indgaae nyt Wgteskab, ville være pligtige at tilsvare samme af det Indskud til Enkekassen, som de da ville have at giore.. 8 Jul. 8 Jul. 12 Jul. 14 Jul. Gen. Postdir. Pl. (Refol. 26 Jun.) om Tapationen af de, Privatsager angaaende, Breve, som sendes til og fra de Kgl. Regierings-Collegier i Kbhavn. Kongen har behaget at bifalde: At Portoen for alle Breve, der angaae Privatsager, og som af private Personer eller of fentlige Autoriter afsendes til de Kgl. Regierings-Collegier i Kbhon, eller som disse Collegier afsende til private Personer eller offentlige Autoriteter, maa nedsættes saaledes, at saadanne Breve indtil en Bægt af fulde halvandet Lod maae ansees for og tageres som enkelte Breve. Gen. Postdir. Pl., ang. en Modification i det ved Pl. 8 Nov. 1791 givne Forbud mod paa de Dage, Pakkepoften afgaaer fra et Sted, at sende Pakker og andre Sager under en Vægt af 50 Pund paa anden Maade end med Posten. Kongen har, i Lighed med hvad der er bestemt at skulle gielde for Hertugdømmene, tilladt: At det ved Pl. 8 Nov. 1791 givne Forbud mod, paa de Dage Pakkeposten afgaaer fra et Sted, at sende Pakker og andre Sager under en Vægt af 50 Pund paa anden Maade end med Posten, maa modificeres derhen, at bemeldte Forbud herefter ikkun skal gielde for Forsendelsen af Pakker og andre Sager under en Vægt af 40 Pund. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. den Legitimation, som er fornøden, naar Indvaanerne i Hertugdømmene ad Landsiden begive sig til Jylland og Indvaanerne i Dmk. ad samme Bei reise til Hertugdømmene. Cancellie Pl., (Refol. 15 Jun.) ang. en ny Tart for XX Pl. ang. en ny Tart f. Stadsguardeinen. 613 Stadsguardeinen i Kbhavn for Probering og Stempling 14 Jul. af Guld- og Sølvarbeider, Guld- og Sølvbarrer, samt guld- og følvholdige Barrer. Kongen har bifaldet: 1) at Betalingen for Probering og Stempling af Sølv til Stadsguardeinen i Kbhen for Frem tiden erlægges saaledes: a) for et enkelt Arbeide, ikke over 4 Pods Vægt 6 s. b) for et større Arbeide indtil 100 Lod incl. pr. fod 1 s. c) for et Arbeide over 100 Lod endvidere for ethvert overskydende Lod 1 s. d) for Dousin Theefkeer 24 Dousin Desert- . e) for 1 Dousin Theefkeer 48 s. f) for skeer, Knive eller Gafler 32 s. g) for 1 Dousin Desertskeer, Knive eller Gafler 64 s. h) for Dousin Spiseskeer, Knive eller Gaffer 40 s. i) for 1 Dousin Spiseskeer, Knive eller Gafler 80 f (alt under d-i anførte Dousin-Arbeide uden Hensyn til Vægt). k) Bed Forsøgsprøver, naar Guldsmeden af et sammensmeltet Stykke Sølv sender en Prøve til Guardeinen, for at Sølvets Ledighed kan udfindes ved Probering, beholder Guardeinen, saaledes som hidtil har været Brug, Qvintin af Sølvet, der er Gienstand for Proberingen, iste detfor Betalingen; 2) at Betalingen for Probering af Guldarbeider vedbliver at være den samme, som er fastsat i den ved Pl. 30 Jul. 1819 befiendtgiorte Tart, eller for en fimpel Guldprøve 40 s, og, naar Guldet er sammensmeltet og sammenloddet af flere Styffer, 60 f; 3) at Betalingen for at probere og stemple Selv- og Guldbarrer samt sølv- og guldholdige Barrer i Fremtiden bestemmes saaledes: for en Sølvbarre under 50 Lods Vægt 3 Mk., for en Selvbarre af 50 Lods Vægt eller derover 4 Mk., for en guldholdig Sølvbarre det Dobbelte heraf eller respective 6 og 8 Mk., for en Guldbarre under 50 Lods Vægt 7 Mk., for en Guldbarre af 50 Lods Bægt eller derover 9 Mf., for en sølvholdig Guldbarre ligeledes respective 7 og 9 Mr. Bægten regnes efter, den Stand, hvori Arbeidet med tilhørende Stykker er, naar det leveres til Probering og Stempling; det til Probering aftagne Solv tilbageleveres under alle Omstændigheder. Hvis flere Stykker Ar beide af een og samme Smeltning indleveres paa eengang, an fører Guldsmeden dette og meddeler Attest derpaa. Al Stem- (40*) Pl. ang. en ny Tart for Stadsguardeinen. 14 Jul. pling af Guardeinen skeer paa hans eget An- og Tilsvar, og de, der maatte finde Anledning til at paaanke de af ham fo retagne Prøver, funne desangaaende henvende sig til den po= Intechniffe Læreanstalt. 18 Jul. 21 Jul, 24 Jul. Raadstue-Pl. om Fattigskatten i Kbhavn. [E. T. 754]. Bed Kongens Refol. af 6 Jun., communiceret Magistraten fra det Kgl. Tanffe Cancellie under 9 Jun., er det bifaldet, at Fattigskatten i Kbhavn for 3 og 4 Qvartal d. A. maa opkræves med Arealffattens oprindelige Beleb 24 Gange taget. Cancellie-Pl., (Refol. 29 Jun.) ang. det giensidige For hold millem de ved den theologiste Examen ved Rbhavns Universitet og i Hertugdommene Slesvig og Golfteen meddeelte Examenscharakterer. [E. . 761]. Paa en af det Kgl. Slesvig-Holsteen-Lauenborgsfe Cancelli, i Anledning af et af de raadgivende Provindstalstænders Forfamling for Hertugdømmet Slesvig i Aaret 1840 til Kongen indgivet Andragende, og efter Overlæg med det Kgl. Danske Cancellie, nedlagt Forestilling, har det behaget Kongen, med Hensyn til den ved Refol. 2 Oct. 1811 fastsatte giensidige Adgang til Embedsansættelse for de i Kongeriget Danmark og Hertugdommene Slesvig og Holsteen examinerede Candidater i Theologien, at refolvere: at den ved Examen i Hertugdommene Slesvig og Holsteen meddeelte "første Charakteer" ffal agtes lige med Charakteren "laudabilis & quidem egregie " ved Kiøbenhavns Universitet, og "anden Charakteer" af een af de heiere Grader ved Examen i Hertugdømmene ansees lige med Charakteren "laudabilis" ved Examen ved Kiøbenhavns Universitet; dog at der i Henseende til Charakteren "laudabilis" bliver at tage særdeles Hensyn til de af det theologiffe Facultet ved Kiebenhavns Universitet meddeelte Examensvidnesbyrd.

Pat. hvorved de raadgivende Provindsialstænder for Torrejylland fammenkaldes til at møde i Biborg d. 12 Oct. og Geheime Statsminister Ørsted udnævnes til Kgl. Commissarius. (Ligelydende med Pat. 7 Apr.) Pat. ang. Provindsialst. Sammenkaldelse. 1842. Pat. ang. Indkaldelsen af Stænderforsamlingen for 24 Jul. Hertugd. Slesvig til den 12 Oct. Gen.-Toldk.-Bekg. om Godtgiørelse af den erlagte 27 Jul. Materialtold ved Udførselen af indenlandske Fabrikater til fremmede og frie Steder. Gen. Toldkam. og Comm.-Collegium er af Kongen bemyndiget til efter anstillede Undersøgelser at tilstaae Godtgiørelse af den af Materialierne erlagte Indførselstold, naar indenlandske Fabrikater udføres til fremmede og frie Steder. For at erholde saadan Toldgodtgiørelse, forsaavidt samme ikke allerede maatte være tilstaaet, maa Ansøgning paa behørig stemplet Papiir indgives til Collegiet og kan da, efter Omstændighederne og under Jagttagelse af de fornødne Controlforholdsregler i hvert enkelt Tilfælde, ventes bevilget, foreløbig i det Tidsrum, i hvilket Fr. 1 Mai 1838 staaer ved Magt. Fremdeles funne ifølge ældre Begunstigelser, som efter Fr. 1 Mai 1838 § 52 maae vedblive, hvide Cattuner, der beviisligen tryffes eller farves af indenlandske Cattuntrykkere eller Farvere, indtil videre indgaae mod det Halve af den tarifmæssige Indførselstold; i hvilken Henseende Toldstederne ere instruerede om de fornødne Controlbestemmelser. Fr. f. Slesv. og Holsteen indehold. nærmere Bestemmel: 28 Jul. fer ang. Udskrivningen til Krigstienesten og Tienestetiden. Gen. Postdir. Pl. (Refol. 30 Jul.) om Indførelse af Befor: 21 Aug. dring med Lenspændervogne ved Stationerne i Siællands eg fyens Stifter. Kongen har behaget at bestemme Følgende: 1) Befordringsmed Eenspændervogne skal indføres ved Stationerne i Siællands og Fyens Stifter, og bliver derved Følgende at iagttage: 2) Forsaavidt Vognmandslaugene ikke in corpore anffaffe Eenspændervogne, tillades det enkelte Vognmænd at afgive Befordringer med samme, uden at saadanne afffrives i den almindelige Vognmandstour. 3) Saafremt Vognmændene i de respective Kiøbstæder ikke præstere der Antal af Eenspæn derbefordringer, som Generalpostdirectionen for enhver Station især finder hensigtssvarende at bestemme, maa det paa derom til Directionen indgiven Ansøgning overlades til Folk udenfor Laugene at holde faadanne Befordringer til Brug saavel for egentlige Reisende som for Byens Indvaanere, dog at slige 616 Pl. ang. Befordr. m. Eenspændervogne 3-9 S. 21 Aug. Bevillinger fun meddeles paa 5 Aar ad Gangen, efter hvilket Tidsrums Udløb de ikkun under den Forudsætning kunne venretes fornyede, at vedkommende Bognmænd ikke ville overtage Eenspænderbefordringen. 4) Det tillades med Eenspændervogne at afgive Befordring giennem de Stationer, hvor saadanne ikke ere anskaffede. 5) Generalpostdirectionen bemyndiges til at lade efter den dertil approberede Tegning forfærdige tvende Eenspændervogne med Kurvefadning, den ene til Afbenyttelse a Siælland og den anden i Fyen som Monster for de anskaffende Bogne, og til efter Omstændighederne til Hiælp ved Anskaffelsen at forunde Vedkommende passende Laan. 6) Der Vægt, som paa en saadan Bogn ffal fremføres, bestemmes til 350 Pd. foruden Kudskens Bagt, saaledes at der paa Chausseer eller Beie af lige Godhed med Chausseer efter de Reisendes Forlangende skal endvidere paatages indtil 50 Pd. imod en Betaling af 5 Rbß. pr. Mül. 7) Befordringstiden, Bedetiden derunder indbefattet, ansættes baade Sommer og Vinter til een Time pr. Miil for en Beilængde af indtil 5 Miil incl., dog med Tillæg af Time i det hele naar Beien er 4 Miil og derover indtil 5 Miil, og til 1 Time apr. Mül for en Beilængde af over 5 Miil. 8) Eenspænder= 24 Aug. befordring og en enkelt Heft til Forspand for Eenspændervogn ffal afgives for en Betaling, som selv i Tilfælde af Akkord ikke maa overstige af Betalingen for en mindre Bogn efter den almindelige Vognmandstart. 9) Til disse Befordringer sfak stedse loses Timeseddel, og med Hensyn til Afgiften til Befor dringsvæsenets Fond, Trifkepenge til Postilloner m. m. forhol des som ved Vognmandsbefordring i Almindelighed, ligesom forøvrigt de almindelige for Befordringsvæsenet gieldende Forffrifter blive at iagttage under Ansvar efter Fr. 27 Jan. 1804 og øvrige derhen hørende Bestemmelser. Cancellie-Pl., (Refol. 21 Aug.) ang. Høiden for de nationale geste, der stilles til Dragon- og Artillerie-Regi menterne. Det har behaget Kongen at resolvere saaledes: Den Bestemmelse, som indeholdes i den nye Plan for Armeens Organisation, at "ingen Stamhest bør være under 10 Qvarteer Pl. ang. de nationale Hestes Hoide. dansk Anlægsmaal uden Skoc, og at for Cavalleriets Hefte og 24 Aug. Artilleriets Ridehefte Maximum af Hoiden skal være 10 Qvarteer 4 Tommer, hvorimod ingen Indskrænkning i Høiden behoves for de Stamheste, der fiebes til Trækhefte for Artillerier", skal ogsaa være anvendelig for de nationale Heste, der herefter filles til Dragon- og Artillerie-Regimenterne, saaledes, at den zabudne Forhsielse af Maalet for Cavalleriheftene iffun skeer efterhaanden, som nye Heste indsættes i Nummer i de ældres Sted. Pl. f. Slesvig eg Holsteen ang. Udffrivningen af 17agazin 10 Sept. Rorn, Hø og alm f. 1843 tilligemed Bestemmelse af Priserne, hvormed de Magazin og Fourage-Qvantiteter F. 1842, fom ci in uatura ere requirer.de, skulle betales. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. Ophævelsen af § 2 i 16 Sept. Fund. f. den almindel. Enkekasse 30 Aug. 1775. Pat. ang. Tractaten om Gebets-Grændserne og Grændse- 16 Sept. forholdene mellem Hertugd. Holsteen og fyrstend. Lybek. Pat. f. Holsteen ang. Publicationen af en Forbundsbe: 17 Sept. flutning af 28 Jul. imod Eftertryk af J. G. v. Herders Skrifter. Pl., indeholdende nogle forandringer og nærmere Be= 20 Sept, stemmelser til Pl. 15 Jul. 1836, ang. de Regler, som sfulle iagttages ved Bedømmelsen af Legemsfeil og Svagheder hos det værnepligtige Mandskab. Cancell. [E. T. 838]. Gr. Da Kongen har bragt i Erfaring, at nogle af de Bestemmelser, som indeholdes i Pl. 15 Jul. 1836 ang. de Regler, der skulle iagttages ved Bedømmelsen af, hvorvidt de Legemsfeil og Svagheder, hvormed det værnepligtige Mandskab er behæftet, kunne ansees uhinderlige for dets Udskrivning til og Opfyldelse af Krigstienesten, ere befundne mindre hensigtsmæssige, idet de have havt til Folge, at Mandskaber undertiden ere blevne udskrevne, der ikke kunne anfees fuldkommen tienstdygtige, og at en Deel af de udskrevne Recrutter senere ere blevne casserede; og da Kongen under 28 Apr. d. A. Har givet Armeen en forandret Organisation, og vil, at der ved Udskrivningen til samme skal udfordres en høiere Grad af le= 618 Pl. ang.det værnepl. Mandst. Legemsfeil 1-4 §. 20 Sept. gemlig Dygtighed, end som hidtil er anseet tilstrækkelig, saa har Han besluttet at giøre nogle Forandringer, i og nærmere Bestemmelser til bemeldte Placat. Thi bydes og befales som følger: 1) Den Bærnepligtige, hvis Legemsbeskaffenhed ikke tillader ham at deeltage i de gymnastiske Ovelser, ber ikke udskrives, men forbigaaes paa Sessionen. Da imidlertid ikke enhver endog ubetydelig Feil eller Svaghed fan giøre en Mand uskikket til at deeltage i de gymnastiske Øvelser, overlades det til Sessionen, efter den Beiledning, som indeholdes i Pl. 15 Jul. 1836 og nærværende Anordning, at bedømme, hvorvidt de forefundne Feil eller Svagheder ere af den Beskaffenhed, eller ere tilstede i den Grad, at de giøre den Paagieldende uskikket til Udskrivning. 2) e særdeles Bestemmelser i bemeldte Placat, hvorefter visse Legemssvagheder og Feil, uden i Alminde lighed at skulle være til Hinder for Tieneste i Armeen, dog skulle udelukke fra Tienesten ved visse Vaabenarter, skulle herefter bortfalde, saa at der i Almindelighed, med Undtagelse af Heiden, skal udfordres samme Tienstdygtighed til enhver Vaabenart. Dog hvis Sessionen skulde finde, at Nogen, der iovrigt er tienstdygtig, maatte af særdeles Aarsager være mindre ffiffet til den ene Baabenart end til den anden, bliver han ikke at anvende for hiin. 3) Den Forsfiel, der i Pl. 15 Jul. 1836 § 1 Litr. A og B giøres imellem de Legemsfeil og Svagheder, som i Almindelighed bør ansees uhinderlige i at udskrive Mandskabet, og dem, som ansees uhinderlige i at udffrive Mandskabet for at prøves i vedkommende Exerccerskoler, bortfalder, saa at Ingen for Fremtiden bør udskrives paa Prove, med mindre der er grundet Mistanke om, at den angivne Feil er forstilt; hvorimod det med hensyn til de under Litr. B nævnte Legemsfeil og Svagheder vil beroe paa Sessionens Sfiønnende, om de ere tilstede i en saadan Grad, at de maae anfees at være til Hinder for den Paagieldendes Ueskrivning. 4) Pl. 15 Jul. 1836 § I Litr. B gives følgende nærmere Bestemmelser og Tillæg: ad Nr. 2. De "Kortsynede", det er saadanne, hvor den med dem anstillede Prøve og Diets Bygning stadfæster Angivelsen af denne Svaghed, bor aldeles Pl. ang. det værnepl. Mandsk. Legemsfeil 4-5 §. fritages for Udskrivning. ad Nr. 4. "En ikke altfor betyde- 20 Sept. lig fremstaaende Skulder" ber iffun i det Tilfælde, at ikke alene Legemet iøvrigt er proportioneret, men ogsaa kun naar det tillige kan antages, at Feilen ikke er begrundet i et conftitutionelt Sygdoms-Anlæg, ansees uhinderlig for at udskrive Mandskabet. ad Nr. 5. "Nogen Deformitet af Bryster" bør ikkun da ansees uhinderlig for Udskrivning, naar dette iøvrigt befindes fuldkomment sundt. ad Nr. 8. "Anlæg til Brok" (Bugringens usædvanlige Vidde) og svage Bugmuskler (Anlæg til Underlivsbrof, hernia ventralis) bor iffun da ansees uhinderlige for Udskrivning, naar disse Feil ei have opnaaet nogen heiere Grad, end at den Paagieldende uden Fare for Liv og Helbred kan undvære Brokbaand. ad Nr. 9. "Testikelen i Underlivet" ber iffun da ansees uhinderlig for Udskrivningen, naar den hverken ved. Syn eller Folelse kan bemærkes i Lyskecanalen; hvorimod, naar den fan formodes at være i Begreb med at træde ind i den nævnte Canal, ved de Tilfælde, den opvækker, eller den virkelig ved Hoste, Anstræn gelse o. desl. trænger ned i samme, da bør denne Feil fritage for Udskrivning. ad Nr. 12. Den som befindes at være "stivknæet" fritages aldeles for Udskrivning; hvorimod Feilen "falvefnæet" fun sfal ansees uhinderlig for Udskrivning i det Tilfælde, at Hælene og knæerne samtidig funne bringes sammen, og Feilen: "biulbenet" fun forsaavidt den militaire Holdning ikke derved udelukkes. ad Nr. 15 og 16 jvfr. Nr. 6. De Feil: "Svageligt Udseende, speed, flein af Lemmer," skulle ikfun da ansees uhinderlige for Uldffrivningen, naar disse Feil ikke ere begrundede, i et constitutionelt Sygdoms-Anlæg, men derimod kunne forudsættes at hidrore fra de Forhold, hvorunder de Paagieldende leve; og ligesom disse i sidste Tilfælde endog funne forbigaaes for en Sid eller for den Gang, saaledes skal Ingen, som er beladt med de her nævnte Feil eller med de i § 1, B Nr. 6 og 16 nævnte Feil: "fladdannet Bryst" og "Hiertebanken" udskrives, forinden det ved 3 Sessioner, beregnet fra den Værnepligtiges første Mode, af forffiellige Læger er erfiendt, at den Paagieldendes Bryst er fuldkommen sundt. 5) Bed Mandskabets Bedømmelse bør det 620 Pl.ang. det værnepl. Mandsk. Legemsfeil 5-7 20 Sept. fredse bemærkes, at uagtet de i Pl. 15 Jul. 1836 § 1 Litr. A og B nævnte Legemsfeil ikke enkeltvis efter deres Grad ansees hinderlige for Udskrivningen, kunne dog flere saadanne, hver for sig for uhinderlig ansete, Feil, naar de ere forenede hos eet Individ, giøre den Paagieldende uffiffet til Tienesten; som Folge heraf bør en Saadan ikke erklæres dygtig til Tienesten, med mindre det, enten paa Grund af Feilenes ringe Grad eller med Hensyn til deres Natur, er udenfor al Tvivl, at Feilene selv i denne deres Forbindelse ikke ville være hinderlige for den Paagieldende i enten at udføre eller udholde Tienesten.. 6) Det i bemeldte Pl. § II, Litr. a indeholdte Forbud mod at fremstille en Recrut til Cassation forinden de sammesteds faftfatte Tidspuncter af 3 á 6 Ulger, angaaer iffun de Recrutter, hvis Legemsfeil og Svagheder af Sessionen, i Henhold til Regulativet, ere ansete uhinderlige for Udskrivningen; hvorimod dette Forbud ikke angaaer de Tilfælde, i hvilke Feis len er paadraget efter dffrivningen, og dens Beskaffenhed aabenbar udelukker enhver Prove og derhos vilde have bevirs fet, at den Paagieldende med denne Feil ikke ved Sessionen var bleven underkastet Udskrivning. 7) Elutningen af oftnævnte Placats § 11, Litr. e er saaledes at forstaae, at blot i de Tilfælde, hvor Preven i Exerceerskolen ikke har sat det udenfor al Tvivl, at Mandskabet er udygtigt til Tienesten (jvfr. famme Litr. b), og naar hverken Graden er befunden heiere end paa Sessionen, ei heller andre Omstændigheder, end de paa Sessionen iagttagne, have været forbundne med Feilen, ber Cassationen ved Regimenterne og Corpserne iffun skee "for Tiden" og den afgiørende Bedømmelse overlades til Sessionerne. 24 Sept. 27 Sept. 3 Dct.. 7 Oct. Pol. Bekg. ang. Hundetegn. Gen. Toldkamm. Befg. for Lauenborg betraff. forffiellige Bestemmelser ang. Landtoldvæsenet. Kgl. Bekg. til de Slesvigste Provindsialstænder ang. Resultaterne af de dem i Aaret 1840 afgivne Betænka. ninger. Kgl. Bekg. til Provindsialstænderne for tørres Jylland om Resultaterne af deres under deres Forsamling Bekg. ang. Provindsialst. Betænkninger. 1842... 1 i 1840 afgivne Betænkninger og øvrige indgivne An: 7 Dit. dragender. Cancell. [E. 2. 857]. Af de Forhandlinger, som ere foregaaede ved Provintsialfrænderne for Nørre - Jylland i Aaret 1840 har Kongen med Tilfredshed erfiendt deres redelige Iver for Landets Bedste. Efterat saavel de Betænkninger, som De have afgivet over de Dem til Overveielse forelagte Lovudkast, som og deres øvrige Andragender paa det Noieste cre- blevne prøvede, vil Kongen herved give Dem en samlet Oversigt over de Beslutninger, der i saa Henseende ere blevne tagne. 1. Følgende Anordninger, hvortil Udkast have været Provindsialstænderne forelagte, ere udkomne: 1) d. 16 Dec. 1840. Pl., ang. en Indskrænkning i den de ugifte Bonderfarle paahvilende Forpligtelse til at tage fast Tieneste; 2) d. 16 Dec. 1840 Fr., ang. nødvendig Appel i criminelle Sager; 3) d. 16 Dec. 1840 Pl., indeholdende en authentisk Fortolkning af Lovens 4-5-1; 4) d. 20 Jan. 1841 Pl., indeholdende nærmere Bestemmelser ang. Appellationsstævninger i Skiftefager; 5) d. 3 Mart.1841 Pl., indehold. Forandring af Bestemmelserne i Fr. 7 Mart. 1827, ang.. Salarium for Høiesterers advocaterne og Prokuratorerne ved Landsover - samt Hof- og Stadsretten i Kiøbenhavn og Lands-Overretten. i Biborg i Justitssager; 6) d. 26 Mart. s. A. Fr., der forandrer og nærmere bestemmer Straffen for Brandstiftelse; 7) d. 5 Apr. s. A. Pl., ang. adskillige Modificationer i Consumtionslovgivningen; 8) d. 10 Apr. s. A. Pl., ang. Kunds giørelse af Øvrigheds-Resolutioner, hvorved en ellers myndig. Person sættes i Umyndigheds-Tilstand, samt af Opbuds- og Fallit-Erklæringer; 9) d. 5 Mai f. 2. Pl., ang. en yderligere Nedsættelse af Brandcontingentet af de i Kiøbstædernes Branda kasse forsikkrede Bygninger, i henhold til hvilken Placats 1 der senere fra Cancelliet er under 16 Dec. 1841 udkommet en Placat, hvorved det kundgiores, at bemeldte Brandkasses. rentebærende Fond nu har opnaact den i førstnævnte Pl. bes stemte Størrelse af 500,000 Abdir, og at som Folge deraf den Fritagelse for alt Brandcontingent, som under denne Be tingelse blev tilstaact de sammesteds ommeldte Bygninger, vilde indtræde med 1 Apr. 1842; 10) d. 12 Mai f. A. Pl. ang. 622 Bekg. ang. Provindsialst. Betænkninger. 7. Det. adskillige Forandringer i Fr. ang. Tolden 1 Mai 1838 for Danmark; 11) d. 14 Mai s. A. Pl., ang. Ophævelsen af Udførselstolden for Egetræ og Bark og af Indførselstolden for Egetræ og Staver; 12) d. 21 Mai s. A. Pl., ang. Nedsættelse af Indførselstolden for Skibsforhudningsplader, Bolte og Søm; 13) den 28 Jul. s. A. Fr., indeholdende nærmere Bestemmelser em Underpant i rørligt Gods m. m.; 14) d. 13 Aug. s. A. Anordning om Landcommunevæsenet; 15) d. 8 Sept. f. A. Fr., indeholdende nærmere Bestemmel ser om Beviset i criminelle Eager; 16) d. 24 Sept. s. A. Pl., indeholdende hvorledes den i visse Tilfælde skal ansees, der findes i Besiddelse af stiaalne Koster m. m.; 17) d. 29 Sept. s. A. Fr., indeholdende adskillige nærmere Bestemmel ser af hvad i Fr. 13 Dec. 1793 er foreskrevet om Briarbeidet og Beiudgifternes Fordeling m. m.; 18) d. 13 Oct. s. A. Pl., ang. Udnævnelsen af Medhiælpere for Secretairerne i For famlingen af Provindsialstænderne for Nørre - Jylland; 19) d. 16 Mart. 1842 Fr., ang. Dyffervæsenet; 20) d. 6 Apr. f. A. Fr., ang. de Tvangsmidler, ved Hiælp af hvilke de Domme, der gaae ud paa enten at foretage eller efterlade en Handling, funne giøres gieldende m. m. Af de foranførte Anordningers Indhold ville Provindsialstænderne for Nørre-Jylland erfare, hvorledes de Bemærkninger, der saavel af Dem som af Provindsialfrænderne for Siællands, Fyens og Lollands- Falsters Stifter samt for Island og Færøerne have været fremfatte ved de forelagte Udkast, are blevne tagne under nøieste Overveielse, og hvorledes udkastene i Overcensstemmelse dermed have modtaget adskillige Forandringer, nærmere Bestem melser og Tilføininger. Forsaavidt Provindstalstænderne i de Betænkninger, som De have afgivet over de dem forelagte Lovudkast, have fremsat Indstillinger og Henstillinger angaaende en eller anden yderligere Anordning eller Bestemmelse, som De ved at giennemgaae Udkastene have fundet Anledning til at sætte under Spørgsmaal, ere ogsaa disse tagne under nøieste Overveielse. Betreffende den af Stænderne i Deres Betænk ning over Udkaftet til den under Nr. 13 nævnte Fr. fremsatte Bekg. ang. Provindfialst. Betænkninger. 623 Indstilling *), at det, forsaavidt det ikke maatte findes, at 2. 7 Oct. 1-24-23 allerede indeholder den fornødne Betryggelse, maatte bestemmes, at det er tilladt, foruden Inventarium og Besætning ved Landeiendomme, med samme dietsvirkning, som for disse ved Forordningens § 3 er bestemt, ogsaa at inddrage under denne Pantsætning Afgrøden, forsaavidt den anvendes til Foder og Strøelse, saasom He, Halm, Skaftchavre og deslige, saa og al Giødning, da har Kongen i Unledning heraf ladet udarbeide et Udkast til en Placat indeholdende en nærmere Bestemmelse angaaende Execution i en Landeiendoms Afgrøde, hvilket, efter at have været forelagt Provindsialstænderne for Siallands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter samt for Island og Fær serne, nu ogsaa vil blive forelagt Provindsialstænderne for Norre-Jylland til Betænkning. Hvad angaaer den Indstilling, som Stænderne, i Anledning af den samme Forordning have fremjat om, at det, efter indhentet Betænkning fra vedkommende Autoriteter maatte tages under Overveielse, om det ikke skulde være i Handelsstandens sande Interesse, saavel i Hovedstaden som i Provindserne, at de Kiebmænd, der efter Fr. 26 Jun. 1824 ere berettigede til at udstede indenbyes Begler, ved Lov funde formenes at give Underpant i rørligt Goes," da er der igiennem Cancelliet angaaende denne Gienstand indhentet Betænkning fra Grosserer Societetets Comitee, men da bemeldte Comitee har formeent, at et sligt til Handelsstanden indskrænket Forbud vilde, uden at medføre den tilsigtede Nytte, være forbundet med flere Ulemper, og Kongen maa erfiende Rigtigheden heraf, saa har han ikke fundet, at der i Anledning af forommeldte Indstilling fan være Noget videre at foretage. Forsaavidt Stænderne i deres Betænkning over Udkastet til den under Nr. 15 nævnte Fr. have, næst særlig at udhæve det mindre Tilfredsstillende i den Maade hvorpaa Lovens Bestemmelser om Retovidner factiff bringes i Anven delse, yttret Dnske om, at der maatte udarbeides et Lovudkast, sigtende til at tilveiebringe en større Garantie for en paalidelig Anvendelse af Indiciebeviset samt i det Hele at betrygge Bors gernes personlige Frihed og Sikkerhed imod Misbrug af den

) Bib. St. T. f. 1840 Bet. S. 31. 624 Bekg. ang. Provindsialst. Betænkninger.

Det. inquisitoriffe Myndighed *), da er det Kongens Willie, at der i den nu brugelige Fremgangsmaade med hensyn til de Vidner, der efter Loven og Anordningerne bør være tilstede ved enhver Ret, der pleies af en enkelt Demmer, giøres en saadan For andring, at Lovgiverens vigtige Diemed med denne Indretning fuldstændigere end hidtil kan opnaaes. Men da det er Kongen magtpaaliggende, at denne Forandring ikke medfører større Byrder for de Mænd, der ere pligtige at møde som Tingvidner, end Diemedet uomgiængeligen fordrer, har Kongen fundet det fornødent, at der, forinden nogen nærmere Bestemmelse i saa Henseende tages, gives saavel Kisbftedrepræsentationerne som Communalbestyrelserne for Landet, navnligen de i Overeensstemmelse med Anordn. 13 Aug. 1841 oprettede og nu i Birksomhed traadte Amtsraad, Leilighed til derover at afgive deres Betænkning. Isærdeleshed vil herved blive at overveie, om det enten bør giøres til Pligt for dem, som det efter Anordningerne paáligger at fungere som Tingvidner, stedse personlig at udføre denne Tieneste, dog med Til ladelse til i enkelte Forfaldstilfælde at sende en anden paa Mandtallet over dem, der kunne bruges som Tingvidner, opført Mand, eller om det ikke hellere maatte overlades til Communerne at udnævne agtbare Mænd til i en vis Tid og imod en passende Betaling, der blev at udrede af Communerne, at forrette hiin Tieneste. Ligeledes vil det derved være at tage under Overveielse, hvilke særdeles Regler der maatte være fornødne med Hensyn til Extraretter og fornemmelig Forhø rer i criminelle Sager, hvorved det er nødvendigt, at Tingvidner hurtigen maae være tilstede. Det Fornødne til Opfyldelsen af denne Kongens Billic er indledet af det Danske Cancellie, der, naar de forlangte Betænkninger ere indkomne, har at bearbeide Sagen, for at funne foredrage Kongen samme til Resolution. J Deres Betænkning over Udkastet til den under Nr. 17 anførte Fr. have Provindsialstænderne henstillet, at det maa komme under Overveielse, hvorvidt de nye Beian-

) Bib. St. I. f. 1840 Bet. S. 64. Bekg. ang. Provindsialst. Betænkninger.

lag i Kongeriget kunne foretages under ligesaa gunstige For: 7 Def hold som i Hertugdømmene *).. Men, ligesom Hartkornsbesiddernes Forpligtelse til at bære de med Landeveienes Anlæg, Grundforbedring og Vedligeholdelse i Danmark forbundne Byr- Der allerede er begrundet ved Fr. 13 Dec. 1793, og ovenmeldte nye Forordning allene har giort saadanne Forandringer i Maaden, hvorpaa hiin Forpligtelse skal opfyldes, som begge Danske Stænderforsamlinger have erfiendt i det hele at være til Byrdens Lettelse og ligeligere Fordeling, saaledes ere der mangfoldige særegne Forhold, der have foranlediget, at Midlerne til de nye Chausseers Anlæg og Vedligeholdelse i Hertugdommene fun for en Deel tilveiebringes ved særlige Paalag paa disse. Derimod finder Kongen det, hensigtsmæssigt, naar Stænderne yttre Onske om, at de nye Hovedlandeveies Anlæg i Jylland maatte fremskyndes ved Hiælp af Laan; men forsaavidt de andrage paa, at Veivesenet maatte forstrækkes med de i saa Henseende fornødne Summer af den Kgl. Kasse, da seer Han Sig for Tiden ikke istand til at give noget Tilsagn desangaaende, da det ikke, forinden Budgettet for et følgende Aar fan forfattes, lader sig bestemme, hvorvidt der haves disponible Midler til saadanne Laan. Forsaavidt Provindsialstænderne i samme Betænkning have andraget paa, at fra 1844 Bomme fun vedligeholdes paa gamle Kiøbenhavns Amt samt at saadanne Beipenge, som tidligere vare anordnede for Lollands-Falsters Stift, med visse nærmere Bestemmelser fra bemeldte Aars Begyndelse indføres overalt i Riget, da har et Lovudkast desangaaende været Provindfiatstænderne for Siallanes, Fyens og Lollands-Falsters Stifter samt for Island og Færøerne forelagt, hvilket Udkast nu ogsaa bliver at forelægge Provindfialstænderne for Nerre-Jylland. J Anledning af de af Stænderne i den samme Betænkning derom fremsatte Indstillinger har Kongen paalagt Rentekammeret deels at revidere de Bestemmelser, der findes i Fr. 13 Dec. 1793 tilligemed den, der indeholdes i bemeldte Fr. § 18, 16 og 17, og derefter Bib. St. . f. 1840 Bet. G. 45. 626 Bekg. om Provindsialst. Betænkninger. 7 Det. angaaende Resultatet af denne Revision at indkomme med Forestilling, deels i Forbindelse dermed at giøre Forslag om, hvilke passende Foranstaltninger der kunde være at træffe til Indrykning af Trapper og Kiælderhalse i Kiøbstæderne, naar saadant i Anledning af Beianlæg igiennem en Kiebstadgade maatte ansees nødvendigt eller gavnligt. Da det ved Fr. 29 Sept. 1841 10 litra b udtryffelig er bestemt, at Fritagelse for Beiarbeide in natura ikke ffal for Eftertiden tilkomme ufri Hovedgaardstagt, undtagen forsaavidt det henhører under en Hovedgaard, eller, naar denne er udparcelleret, under sams mes. Hovedparcel, saa er det fundet utvivlsomt, at Besidderne af uprivilegerede Avls- og Ladegaarde ikke kunne nyde Fritagelse for Beiarbeide in natura, hvor dette endnu bliver at affordre. Det er derfor anfeet ufornødent, saaledes som det af Stænderne i deres ommeldte Betænkning er indstil let, at udgive nogen særlig lov til Regulering af de nævnte Avls- og Ladegaardes Beipligt. Betræffende Stændernes Hen stilling om at det maatte komme under Overveielse, hvorvidt der kunde gives Thisted Amt Erstatning for det sammesteds tilendebragte Hovedlandeveisarbeide, har Kongen, efterat have veiet alle Forhold, som herved maatte fomme i Betragtning, imod hinanden, fundet, at saadan Erstatning ikke vil kunne tillægges det nævnte Amt. Naar Stænderne endelig i samme Betænkning have andraget paa, at alle Bestemmelser, Beive=" senet betreffende, maatte samles i een almindelig Beianordning, da har Kongen, saa ønskeligt, det end maa erfiendes, at alle Bestemmelser, Beivæsenet vedkommende, kunde blive optagne i een almindelig Anordning, ikke fundet Sig foranledi get til for tiden at lade en saadan Anordning udarbeide, fornemmelig med hensyn til at det, efterat Communalvæsenet paa Landet nylig er blevet ordnet, er at vente, at der ved Hiælp deraf vil kunne erholdes vigtige Bidrag til at bedømme, hvilke flere Forandringer i de Veivesenet vedkommende Bestemmelser der maatte være tilraadelige. Ved at afgive Betænkning over Udkastet til den under Nr. 19 anførte Fr. have Stænderne i Almindelighed henledet Opmærksomheden paa den i Henseende til Forstrandsrettens Udstræfning stedfin= Bekg. om Provinsialst. Betænkninger. dende Ubestemthed, og i Forbindelse dermed yttret Onske om, 7 Dct. at der maatte udarbeides en Lov for, hvorvidt Strandeierne ere pligtige at taale Dykkere for deres Forstrand samt i hvilken Afstand fra landet *). Kongen har imidlertid efter omhyggelig Overveielse fundet det utilraadeligt, at giøre denne Materie til Gienstand for legislativ Behandling. Der lader sig nemlig ikke let udfinde et aldeles udtømmende og overalt anvendeligt Begreb om Forstrande, ligesom og Bestemmelser, hvorved det Omfang, som hidtil er tillagt en Forstrand, indskrænkedes, vilde kunne betragtes som Indgreb i erhvervede Rettigheder, og Kongen anseer det desaarsag for rettere, at de i den ommeldte Henseende opstaaende Tvistigheder overlades til Øvrighedens eller efter Omstændighederne Domstolenes Afgiørelse i hvert enkelt Tilfælde. 11. Med hensyn til det Provindsialstænderne meddeelte fra Stiftamtmanden over Islands Stift fremkomne Forslag ang. Reikiavigs Indlemmelse i de danske Kiøbstæders Brandforsikring, da har Kongen, efterat de af begge danske Provindstalstænderforsamlinger over denne Sag afgivne Betænk ninger af det danske Cancellie have været Ham foredragne, bes myndiget Cancelliet til at lade Reikiavigs Communalbestyrelse meddele Indholdet af bemeldte Betænkninger, med Tilføiende, at den attraarde Indlemmelse i Kiøbstædernes Brandforsikring som Folge deraf idetmindste ikke for Tiden fan finde Sted og at det overlades til Samme, om den maatte finde Anledning til at indlede nye Forhandlinger angaaende Sagen og i den Henfeende erhverve de af Provindsialstænderne for Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter samt for Island og Færøerne paa pegede Oplysninger **). III. Paa de af Provindsialstænderne indgivne Undragender, har Kongen Folgende at tilfiendegive Dem: 1) 3 Anledning af den 1ste Indstillingspost i Pro vindsialstændernes Petition angaaende Lettelser for Limfiordens Kiøbstæders Handel ***) har Kongen ved Pl. 10 Aug. (Refol. 118-008 dinje ( 8e. ) Bib. St. Z. S. 36. "Jofr. Bib. St. S. 123, 447-458, 618-622 og Bet. S. 4.

- - ) Bib. St. T. 165-179, 1153-1182, 1354-1370 og Bet. 42-44.

XXIII, Deels 3die efte. (41) 628 Bekg. om Provindsialst. Betænkninger. T Det. 6 Aug.) 1841 bestemt, at Kiebstæderne Biborg, Thisted, Stive, Nykiobing, Lemvig, Holstebroe og Nibe samt Lades pladsen Legstøer fra 1 Oct. næstester, skulle oprettes til fuldstændige Toldsteder. Hvad Stændernes 2den Indstillingspost angaaer, da har Kongen resolveret, at den ved Havnetart af 23 Aug. 1826 approberede Afgift, der til Aalborg Havnekasse skal erlægges af alle Skibe, som komme fra eller afgaae til Steder udenfor Hals eller Liimfiorden, maa fremdeles indtil videre oppebæres, forsaavidt den erlægges af Ekibene og ikke af Ladningen; men Han har derhos bemyndiget Genera!- Toldkammer og Commerce Collegium til at indkomme med nærmere Forslag angaaende denne Afgifts Regulering som en almindelig Afgift paa alle Skibe, der gaae ind og ud ad Liimfiorden ved Hals; i hvilken Henseende der fra bemeldte Collegii Side er indledet Forhandling med de flere Bedkommende for at see Hindringerne for en saadan almindelig Afgifts-Re gulering bortryddede, uden at Sagen dog imidlertid endnu er bleven moden til endelig Afgiørelse. 2) Med Hensyn til Provindstalstændernes Andragende angaaende Styrmands-Examens Afholdelse i Aalborg har Kongen ladet udfærdige en Pl. 20 Mai d. A., hvorved bestemmes, at den almindelige Styre mands - Examen i tre paa hinanden folgende Aar ogsaa sfal kunne holdes i Aalborg. 3) Forsaavidt Provindsialstænderne have indgivet et Andragende om Forandring i Arvegangsmaas den *), har Kongen ladet udarbeide et Udkast til en Anordning, indeholdende nogle Forandringer i Lovgivningen om Arv m. m., hvilket Udkast allerede har været Provindsialstænderne for Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter samt for Island og Færøerne forelagte og nu ogsaa vil blive førstnævnte Stænder forelagt til Betænkning. 4) 3 Anledning af Standernes Andragende om Nedsættelse i Skatter for Jorder, som ere beskadigede af Haver **), har Kongen resolveret, at det, Jofr. Sib. St. . 200-211, 2340-2359, 2612-2624 og Bet. S. 98. 49 Da C

- ) Jvfr. Vib. St. S. 233-240, 417-427, 1146-1152, 1522-

1539, 1826-1842 og Bet. S. 37.01.18.12 (** EXX 0C0 4181 1842. Bekg. om Provindsialst. Betænkninger. 629 naar Beboere ved Havkyfter eller Fiorde indkomme til Rente: 7 Det. kammeret med Ansøgning om Nedsættelse i Hartkornet paa Grund af indtruffen Skade paa deres Jorder ved Bandflod, maa tilkiendegives dem, at de ved en dertil af bemeldte Kammer beffiffet Landinspecteur eller Landmaaler ville have paa egen Bekostning at lade foretage den fornødne Undersøgelse af Omfanget af den Skade, de have lidt, dog at Copier af de Anledning af den nye Matricul optagne Kort, med paategnede Boniteringstarter, maae for den ved Pl. 24 Febr. 1840 bestemte Betaling, meddeles bemeldte Landinspecteur til Brug ved Undersøgelsen; hvorefter det vil beroe paa dennes udfald, hvorvidt nogen, og da hvilken, Afgang i Hartkornet, hvis Beløb i Rentefammeret uden Udgift for Bedkommende forantaltes beregnet, efter derom hvergang nedlagt Forestilling fan være af Kongen at bevilge. 5) Bed at indføre fuldstændig Offentlighed i Finantsbestyrelsen, har Kongen opfyldt de Dnffer, som Provindstalstænderne i deres tvende første Finantspetitioner i den Henseende have fremsat; men forsaavidt Stænderne i Deres i 1840 indgivne Petition *) have andraget paa, at toaarige Budgetter stedse maatte forelægges Stænderne til Be tænkning, inden de endeligen approberedes, da har Kongen fundet, at Saadant i Udførelsen vilde medføre betydelige Banskeligheder og forsinke Budgettets Affattelse. Da de Bestemmelser, som Kongen afgiver angaaende Statsudgifterne, ikke funne indbefattes under Benævnelsen af Love, men alene indeholde Forskrifter for de Kgl. Collegier og Embedsmænd, i Henseende til Bestyrelsen af de, dem vedkommende, Indtægter og Udgifter, og, da saadanne administrative Forskrifter endnu mindre funne siges at have en Forandring i Underſaatternes Eiendoms- eller personlige Rettigheder eller i Skatterne og de offentlige Byrder til Gienstand, naar ingen Forøgelse i Skattebyrderne ved dem foranlediges eller tilsigtes, gaae hine Andragender ogsaa, udenfor Stændernes lovbestemte Birkekreds. Jofr. Roest. St. 3. Bet. 16-22 og Bib. St. 3. Bet. 17-20. (41*) Befg. om Provindfalst. HG T esa Betænkninger. Det. Det Gode, som Provindsialstænderne have tilsigtet ved de ovennævnte Andragender, vil iøvrigt i det Bæsentlige fuldkomiøvrigt i det ment funne opnaaes ved de Bestemmelser, der indeholdes i Kongens Refer. til Finantédeputationen af 11 Apr. 1841 ang. Normalreglementet og Budgettet for 1841; thi naar de aars lige Budgetter, saavelsom Oversigterne over hvad Indtægterne og Udgifterne hvert Uar virkelig have beløbet sig til, ved Trykfen befiendtgiøres saaledes som allerede er skeet ved Normalreglementerne og Budgetterne for 1841 og 1842, ville Stenderne derved have fuld Leilighed til at skaffe sig en grundig Kundskab om Statens Finantsforfatning i alle dens Dele, og at fremkomme med alle de Forslag til virkelig heldbringende Forandringer, som de troe at burde fremsætte, eftersom Normalreglementernes og Budgetternes Approbation ingenlunde udelukker en yderligere nedsættelse af Udgifterne, naar en saa dan kan bestaae med Statens sande Tarv, ligesom Enhver ogsaa af de aarlige Beretninger om Regnskabernes Resultater vil erholde Kundskab om de virkelige Indtægter eg Udgif ter , som have fundet Sted i hvert Aar, saavelsom, saafremt der i Aarets Lob maatte have fundet Afvigelse Sted fra det approberede Budget, da ogsaa om de Grunde, der have foranlediget samme. 6) Efterat de fra begge For samlinger af Provindstalstænderne for Danmark indgivne Andragender angaaende Tidenders, og Journalers Forsendelse med Posten have været Kongen, foredragne, har Kongen under 6 Mai d. A. udgivet en Placat, hvorved denne Petition, for saavidt de indenlandske Tidender og Tidsskrifter angaaer, er af giort. Foriaavidt Stændernes Andragende tillige omfattede de udenlandske Tidender og Journaler, som ei ere forbudne, saa har Kongen fundet, at Diemedet med den Indskrænkning, fom felve Standerne saaledes have fundet fornøden, ikke kan opnaaes uden ved at Kongens særdeles Bevilling fremdeles, som hidril, il, udkræves, naar fremmede Tidsskrifter eller Journaler ffulle giøres deelagtige i den omhandlede Begunstigelse. 7) Efterat de i Aaret 1840 forsamlede Provindsialstænder for Norre-Jylland have i alt Bæsentligt tiltraadt den af Provindfial ſtænderne for Siællands, Fyens og Lolland-Falſters Stif= Bekg, om Provindstalst. Betænkninger. 04-81 631 1842. ter samt for Island og Færserne i 1838 indgivne Petition 7 Dct. om Udarbeidelse af en Lov angaaende Bandsteders Udtørring og Afdæmning, *) ere de hertil sigtende Forarbeider af Rentes kammeret blevne indledede. Ligesom imidlertid de forskiellige Hensyn, der maae være at tage ved Ordningen af det om handlede Slags Udtørringer og Inddæmninger i disses For hold saavel til det Offentlige som til Private frembyde flere Banskeligheder, og selve Localiteternes Forffiellighed kan i meer eller mindre Grad forøge disse, er det i denne Sag, hvis hurs tige Afgiørelse dog efter sin Natur ikke ffiønnes at være af nogen fær paatrængende Vigtighed, anfeet for rigtigt, at der gives de nu i Birksomhed traadte Amtsraad Leilighed til at yttre sig om sammes Hovedpuncter, fornemmelig ogsaa med Hensyn til at Erfaringen muligen paa enkelte Steder maatte have ledet til Resultater, der hensigtsmæssigen kunde afbenyttes som Materiale for Udarbeidelsen af den attraaede Lov. 8) Uagtet særdeles Meget taler for det Princip, paa hvilket Provindstalstænderne have grundet deres Petition om en Forandring i Kirke og Undervisningsvæsenets Overbestyrelse,**) har Kongen dog, ved at giennemgaae de Betænkninger, som des angaaende ere afgivne deels af en dertil under 11 Febr. 1841 anordnet Commission, ***) deels af Directionen for Universitetet og de lærde Skoler og endelig af det Danske Cancellie, ikke funnet Andet end erfiende Betydenheden af de practifke Banskeligheder og Betænkeligheder, som kunne møde ved den af Stænderne anbefalede Afsendring af Overbestyrelsen for Kirke- og Undervisningsvæsenet fra Bestyrelsen af de øvrige borgerlige Forhold, hvormed samme kommer i idelig Berøring. Kongen finder Sig derfor saa meget mindre foranlediget til for Tiden at tage nogen endelig Beslutning desangaaende, som det ialtfald er ønskeligt, at hvad der i saa Henseende anordnes for Kongeriget, ligeledes maatte funne giøres gieldende for Hertug dommene. Kongen har derfor ladet det Slesvig-Holsteen= ) S. Bib. St. Z. Bet. S. 14. 181-9 19:08 "Sammeft. S. 62 og 63. ). See G. 3. f. 1841 S. 166. 632 Bekg. om Provinosialst. Betænkninger. 7 Det. Lauenborgsfe Cancellie underrette om Alt, hvad der hidtil er forhandlet i denne Sag, samt paalagt det, efter at have corresponderet med den Slesvig-Holsteenffe Regiering og andre vedkommende Autoriteter, at afgive Betænkning saavel over Sa gen i det hele som isærdeleshed over, hvorvidt Kirkes og Skolevæsenet i alle Statens Dele maatte funne underlægges een fælleds Overbestyrelse. Naar derefter de videre fornødne For handlinger have fundet Sted imellem begge Cancellier, vil Sa gen atter blive Kongen foredragen til endelig Resolution. 9) Forsaavidt Provindsialstænderne i deres indgivne Petition angaaende Forandringer i Stænderinstitutionen *) have udhævet de hidtil adskilte Forsamlingers Forening eller Forbindelse, da fan Kongen vel ligesaalidet nu som forhen bifalde en Forening af Stænderne. Derimod har han taget det under Overveielse, om ikke stænderffe Committeer, som paa Kongens Befaling funne afgive Betænkning over Anliggender, der angaae flere Provindser eller den hele Stat, funde være at indføre som en. hensigtsmæssig Udvikling af Provindsialstandernes Inftitution, og har Kongen bemyndiget Sin Commissarius til at meddele de Oplysninger, som i saa Henseende maatte være fornødne,. og foranledige en Yttring desangaaende af Stænderne, for at der i faa Henseende kunde forelægges den næste Forsamling et: Lovudkaft. Jøvrigt har Kongen ikke fundet Sig foranlediget til at foretage den af Stænderne foreflaaede Revision af Stænderanordningerne. 10) J Anledning af Provindsialstæn=- dernes derom indgivne Undragende **) har Kongen fastsat, at provisoriffe Forandringer, som foretages i Toldanordningen, fredse skulle forelægges de første Stænderforsamlinger, som hol des efterat de provisoriske Lovbud ere udkomne, hvorhos be mærkes, at Gienstanden for de i bemeldte Andragende om handlede Placater, respective af 8 Aug. 1839 ang. Nedsæt telse i Indførselstolden for Kalve, og af 14 Jun. 1840 ang. Fortoldningen af Tømmer og Træ, vil blive forelagt Provindfialstænderne i indeværende Aar, i Forbindelse med de reviderede: Bib. St. Z. Bet. 127-191.88 1989 C

) Sammest. S. 7.

mm (" 001 1481 448 (** Bekg. om Provindfialst. Betænkninger. 633 Toldtariffer. 11) Med hensyn til den vedvarende Misbrug 7 Dct. af Trykkefriheden, som viser sig i en Deel af den periodiske Presse, fan Kongen, efter neie Overveielse, ikke finde det stemmende med Sine Regentpligter, at indrømme de Lempelser i de om denne Frihed gieldende Anordninger, hvorpaa Provindsialfrænderne have andrager *), uden dermed at forbinde andre Bestemmelser, der kunde tiene som Værn imod de forøgede Misbrug, som under de nærværende Omstændigheder vilde være at befrygte af saadanne Lempelser. Da Kongen nu paa den anden Side ugierne vilde, ved en paa Pressens nærværende Tilstand beregnet Lov, giøre nogen yderligere Indskrænkning i Trykkefriheden, faalænge der endnu er udsigt til at dens skadelige Brug fan hæmmes ved Hiælp af de nu gieldende Love famt oplyste og velsindede Borgeres Medvirkning, saa har Kongen besluttet for Tiden at lade det beroe ved disse Love. 12) Da det med hensyn til de Tvivl, som ere opstaaede ved Overveielsen af Provindsialstændernes Andragende om Bemyndigelse for Retsskrivere til i visse Tilfælde, ved Læsningen af Adkomst og Forhæftelses-Dokumenter, at undlade Bemærkning om forhen læste Panteforffrivninger, **) er fundet nødvendigt at indhente adskillige Betænkninger, der ikke alle endnu ere indkomne, faa feer Kongen Sig ikke iftand til for Tiden at afgive endelig Resolution i Anledning af bemeldte Undragende. 13) Med Hensyn til Stændernes Andragende angaaende Unlæggelsen af en Havn ved Hirtshals, ***) har Kongen ladet de fornødne foreløbige Undersøgelser anstille; men da det af disse fremgaaer, at Localiteterne paa det omhandlede Sted cre fær deles ufordeelagtige for Unlægget af en Havn, og det maa anfees for meget tvivlsomt, om det overhovedet vilde være mu ligt at udføre et Anlæg som det ommeldte, der i ethvert Tilfælde vilde medføre en uforholdsmæssig stor Bekostning, har Kongen besluttet, at Planen til et Havneanlæg ved Hirtshals for den Kgl. Kasses Reguing maa stilles i Bero. 14) 3 Anledning af Stændernes Petition om en Anordning, hvorved

) Bib. St. 2. S. 20.
) Sammest. S. 121.
- - ) Sammeft. S. 26.

1238 da C .64mm* Ace (" 634 Bekg. om Provindsialst. Betænkninger. 7 Det. Reglerne faavel for Bands Afbenyttelse til Jordafgrødens Forbes dring, som for skadeligt Vands Afledning nærmere skulle bestemmes ), ere vel disse Gienstande af Kentekammeret blevne be arbeidede med Hensyn til en saadan Lov; men da Kongen har fundet det hensigtmæssigt, at der, inden Han herom tager videre Beslutning, indhentes Betænkning fra Amtsraadene, saa vil det af Stænderne attraaede Lovudkast først kunne ventes forelagt ved disses næste Forsamling. 15) Forsaavidt Pros vindsialstænderne have indgivet et Andragende angaaende at de samme Regler for Processens Omkostninger, som ved Domsto lene anvendes i civile Sager i Almindelighed, ogsaa maae følges i Sager mellem det Offentlige og privat Mand m. v., **) da har Kongen ladet udarbeide et Udkast til en Placat, indeholdende nærmere Bestemmelser af Fr. 3 Jun. 1796 § 42, hvilket Udkast allerede har været Provindsialstænderne for Siallands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter samt for Island og Færøerne forelagt og nu ogsaa vil blive Dem forelagt til Betænkning. I de Motiver, hvormed dette Udkast bliver ledfaget, ville tillige de Grunde findes udviklede, af hvilke Kongen ikke har fundet Sig bevæget til at bifalde det 2det Ind stillingspunkt i bemeldte Andragende. 16) Forsaavidt Provindsialstænderne have andraget paa Ophævelsen af Pl. 26, Jan. 1807 ***), da kan Kongen ligesaalidet som hans heisalige Forgiænger finde det hensigtsmæssigt, paany at give Eierne af complette Sadegaarde Udgang til, efterat have afhændet deres Bøndergods, at beholde de særdeles Forrettigheder, der ere dem tilstaaede i Betragtning af de Indskrænkninger, de ere underkastede med hensyn til deres Bøndergode. Ligeledes finder Kongen overveiende Betænkelighed ved at give en saadan almindelig Bemyndigelse til Bortsalg af det offentlige Stiftelser tilhørende Bøndergods, som af Stænderne foreslaaet; hvorimod det i de enkelte Tilfælde, hvori Salg af det Gods, hvormed offentlige. Stiftelser eller Embeder ere beneficerede, Good nimion nois Bib. St. 3. S. 41. ") Sammeft. S. 90.

- - ) Sammeft. S. 132.

099.19 Bekg. om Provindsialst. Betænkninger. maatte anfees gavnligt, vil være at andrage for Kongen, for 7 Set. at det ved Hans Resolution kan afgiores, om og under hvilke Betingelser faadant Salg vil være at tilstæde. Heller ikke det af Stænderne giorte Forslag om en almindelig Tilladelse for Lehns- og Stamhuusbesiddere til under visse Betingelser at bortsælge det dem tilhørende Bendergods kan Kongen bifalde. 17) Med Hensyn til Stændernes fremsatte Ønske om at samtlige Provindsialstænders Betænkning maatte indhentes, forinden Tilladelse gives til Anlæggelsen af nogensomhelst Jernbane til Befordring af Communicationen imellem Nordsøen og Østersøen *), da har Kongen ikke fundet det forsvarligt at opholde det ikke blot for Hertugdømmet Holsteen, men ogsaa middelbart for hele. Staten vigtige Anlæg af en Jernbane fra Altona til Kiel, hvortil de fornødne Midler ere tilveiebragte, indtil Betænkning derover kunde indhentes fra samtlige Stenderforsamlinger, og det saameget mindre som det maatte være særdeles vanskeligt for de enkelte Stenderforsamlinger at have mogen paalidelig Dom angaaende en Foranstaltning af det omhandlede Slags, ved hvis Iværksættelse flere forskiellige Interesser og forskiellige boiere Statshensyn maae veies modhinanden. 18) I Anledning af det af Provindsialstænderne for Nerre-Jylland indgivne Andragende angaaende Stændernes Bibliothek og Arkiv samt Foranstaltninger med hensyn til Standertidenden **), har Kongen under 16 Jan. d. A. bevilget, at der til Grundlægningen af et Bibliothek for be meldte Provindsialstænder maa anvendes et Beløb cengang for alle af 1000 Rbd., samt at der til dette Bibliotheks fremtidige Forøgelse maa i ethvert af deres ordinaire Meder anvendes en Sum af indtil 500 Rbd., hvorhos Han har tilladt, at fornævnte Summer forskudsvis udredes af Finantserne og fenere opkræves i Forbindelse med de øvrige Stænderudgifter. Kongen har fremdeles overdraget det til de Deputerede, der Have Ophold i Viborg, Randers og Aarhuus, hvad enten de

) Bib. St. 3. S. 136.

"Sammesteds S. 96. 636 Bekg. om Provindsialst. Betænkninger. 7. Dct. ere udnævnte af Kongen eller valgte paa den i Fr. 15 Mai 1834 bestemte Maade, at besorge Indkiobet og Indbindingen m. m. af de Bøger, hvormed forommeldte Bibliothek ved Hiælp af de ovennævnte 1000 Abd. skulde grundlægges, hvorimod Han overlader det til enhver Forsamling, ved dertil udnævnte Comiteer at førge for Bibliothekets Forøgelse ved Hiælp af de dertil tilstaaede Summer samt iøvrigt at træffe de fornødne Foranstaltninger med Hensyn til Bibliothefet& Ufbenyttelse. Ligeledes har Kongen overdraget det til fornævnte Mænd, ved en i Biborg bosat Mand at lade føre det midlertidige Tilsyn med tænderforsamlingens Arkiv, indtil der af solve Forsamlingen kunde træffes anden Foranstaltning i Henseende til dets fremtidige Opbevaring. Endeligen har Kongen og bemyndiget forommeldte Stænderdeputerede til at foranstalte det Fornødne med Hensyn til Stændertidendens Trykning og Forlaget af samme for det løbende Sexennium, navnlig ved, paa. Stænderforsamlingens Approbation, derom at afslutte Contract med en Bogtrykker og ved at antage de fornødne Correcteurer og den øvrige Medhiælp, som til Tidendens Udgivelse maatte findes nødvendig. 19) Med Hensyn til Stændernes Andragender, angaaende en høiere Biergelens Tilftaaelse ved Stran dinger paa Læsse *), har Kongen, efterat have ladet indhente Betænkninger fra vedkommende Autoriteter samt derefter at have taget Sagen, der, hvad de locale Forhold angaaer, er ved disse Betænkninger faa tilstræffelig oplyst, at yderligere Undersøgelse desangaaende maa ansees overflødig, under noieste Overveielse, fundet Betænkelighed ved at tilstaae den ompeti tionerede Forhøielse af Biergelønnen for Læsse Lands Vedkom mende. Derimod maa Kongen i flere Henseender ansee det ønskeligt, om den af Biergelønnen, som Biergerne paa Læsse for Tiden crlægge til Domcapitlet i Biborg, og som, efter hvad derom er oplyst, maa antages at have sin Oprindelse fra Capitlets tidligere Eiendomsret over Den, kunde bort falde, imod at Beboerne i dets Sted, efter nærmere Overeense

) Bib. St. Z. 6. 134. Bekg. om Provinosialst. Betænkninger.

637 1842. fomft, svarede en passende fast aarlig Afgift; og Han har 7 Det derfor paalagt det danske Cancellie at indkomme med Betænk ning angaaende denne Gienstand, efter først at have indledet de til den Ende fornødne Forhandlinger imellem de Paagieldende og at have erhvervet vedkommende Autoriteters Erklæ ringer. Cancelliet har i den Anledning foretaget de fornødne Sfridt; men Sagen er endnu ikke moden til paany at foredrages Kongen. 20) Forsaavidt Stænderne have andraget

) paa Ophævelse af Refer. til den Kgl. Commissarius af

4 Nov. 1840 **), ang. den Stænderforsamlingernes Minoritet tilkommende Ret til at forlange dens dissentierende Mening indført ikke blot i Betænkninger over de Stænderne forelagte Lovudkast, men ogsaa i Petitioner, som efter Pluralitetens Beslutning blive Kongen at forelægge til Afgierelfe, har Kongen ikke fundet Anledning til at opgive den i bemeldte Refcript udtalte Grundsætning, eller til at udgive en authentiff Fortolkning over Frr. om de danske Provindsialstænders Indretning, dat. 15 Mai 1834, resp. § 70 og 68. Derimodor har Kongen, med Hensyn til Indholdet af det i saa Henseende af Stænderne indgivne Andragende, ladet udarbeide et Udkast til en Anordning, der gaaer ud paa at hæve den af de der udpegede Vanskeligheder ved udøvelsen af hiin Minoritetens Ret, som Han har fundet meest at egne sig til Afgiørelse ved en ny Lovbestemmelse. Dette Udkaft har allerede været Provindstalstænderne for Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter famt for Island og Færøerne forelagt, og vil nu ogsaa blive Provindsialstænderne for Norre-Jylland forelagt til Betenfning. 21) Med Hensyn til Provindsialstændernes András gende om Udgivelsen og Uutorisation af en ny Psalmebog eller af et Tillægshæfte til den evangeliff-christelige Psalmebog ***), da fan Kongen for Tiden ikke ansee Udarbeidelsen af en heel ny Psalmebog til Brug ved den offentlige Gudstieneste for tilraadelig. Derimod har han bifaldet, at der giøres et Udvalg af saadanne ældre og nyere Psalmer, der meest maatte ) Bib. St. T. Bet. S. 124. moms ") See Coll. . f. 1840 . 1155-1156. du s

- - ) Bib. St. 3. Bet. S. 123.

12-10 dicat 239.8 C Befg. om Provindsialst. Betænkninger. 7 Set. favnes i den evangeliff-christelige Pfalmebog, hvilken Samling, naar den af Kongen er approberet, vil blive foranstattet udgivet som Tillægshæfte til bemeldte Psalmebog og autoriseres til Brug i de Menigheder, hvor denne Psalmebog er indført. Kongen har derhos refolveret, at dette Udvalg overdrages en Commission, angaaende hvis Medlemmer Han har paalagt Cancelliet at indkomme med nærmere Forslag. Endnu vit Kongen i henhold til hvad Han ved Sin Bekg. 8 Oct. 1840 har tilkiendegivet Provindsialstænderne i Anledning af Deres i 1838 indgivne Andragender, have meddeelt Dem, at Han, med Hensyn til Stændernes Andragende, betreffende adstillige Lettelser for det værnepligtige Mandskab *), har ladet udarbeide et Udkast til en Fr., betreffende en forøget Flytningsfrihed for de Bærnepligtige m. v., hvilket udfast allerede har været Provindsialstænderne for Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter samt for Island og Færserne fores lagt og nu ogsaa vil blive Dem forelagt til Betænkning. 10 Oct. Specielt Regl. for Rudkiøbing Rodseri. (Admiral. og Commiss. Coll.). 1) I Rudkiøbing skal være en Fastlods og en Reservelods, der skulle være nøie bekiendte med Indløbet til Rudkiøbing famt Farvandet mellem Langeland, Thorseng og rø, og holde de til Lodsticneften fornødne og passende Fartøier. Ved fore faldende Bacance foreslaaer, Havne-Commissionen i Rudkiøbing for Overlodsen hvem den ønsker ansat som Lods, og dersom denne Embedsmand ikke troer at funne ansætte den, der er bragt i Forslag, bør han derom giøre Indstilling til Collegiet. 2) Ligesom disse Lodser tillægges Eneret til at ud- Todse Skibe og Fartsier fra Rudkisbing, saaledes ere de og, naar det forlanges, pligtige til at besørge baade Udlodöning. derfra og Indlodsning dertil, hvorfor de og skulle holde noie Udkig efter ethvert Fartei, der kommer feilende ved Steender.

abben, for, fald ber, fra fammie gieres Eignal efter godt, uopholdelig at begive sig til det, og efter Skibsførerens Forlangende lodse Stibet enten til Rudkisbing Bro eller til Hestehave ved Faareveile Skov eller til Eeghavn ved Thorss Bib. St. 2. f. 1838 2 R. 401-431. Regl. f. Rubkisbing Lodseri 2-4 §. , 0 0 0 OL eng eller til en af Havnene paa Mrs. Ligesaa skulle de 10 Oct. holde udkig efter de Skibe, der forlanges lodsede fra Hestehaven ved Faareveile Sfov til Rudfiobing Bro eller andetsteds hen i lodsfarvandet. 3) Til Beiledning for de Seilende ere Lodserne pligtige at udsætte og vedligeholde følgende Priffer eller Mærker: paa Middelgrunden nord fra om Bagbord 2 Priffer, paa Rifbierg Grund 5 Pr., i Bugten næst derved 1 Pr., paa Middelgrunden op efter Sise Sfandse 3 Pr., paa Mellesækbugten 2 Pr., pan Klippen ud for Byen 3 Pr., paa Stampemøllehagen senden for Byen 2 Pr., paa Beileklippen udfor Beilegabet 2 Pr., paa Landgrunden sønden for Beilen 1 Pr., udfor Kragholms nordre Gierde 1 Pr., paa Boge ffovshage udfor Faareveile Sfov 2 Pr, hvilke alle skulle være bevægelige, nemlig flydende ved en Steen eller et Dræf. Saa skulle de og være hvidmalede og have hvide Flagge. Nordfra paa Styrbordside: paa Nordkanten af Navrsgrunden ved Thorseng 1 Pr., paa Sydkanten af samme 1 Pr., udfra Sisesund i Bugten 1 Pr. med 2 Flagge, udfor Siøegierde 1 Pr., langsmed Nord- og Vestkanten af Sisehage 3 Pr., ved Barneskenen 1 Pr., ved Skandsen 1 Pr., ved Stouve hage paa Sydkanten af Sise 2 Pr., ved Knahagen ligeover for Rudfiobing 2 Pr., ved Sydkanten af Knæhagen 2 Pr., ved Klippen 2 Pr., ved Vestkanten af Indløbet 1 Pr., ved Thorsengs Grund eller Rellehagen 1 Pr., hvilke samtlige ligeledes skulle være bevægelige, nemlig flydende ved en Steen eller et Dræf. Men disse Prikker eller Mærker skulle være fortmalede og have forte Flagge. Lodserne skulle være ansvarlige for, at Prifferne, naar Farvandet er feilbart for Jis, stedse behørig vedligeholdes, og i Tilfælde af Krigs Udbrud være pligtige at borttage dem. 4) Naar de i foregaaende § bemeldte Priffer eller Mærker ere udsatte og saalænge de behørig vedli geholdes, er Lodsen berettiget til af ethvert Skib eller for Læstes drægtighed brændt Fartsi, der passerer disse Prikker, naar der til dette ei har været brugt eller forlangt Lods, og der følgelig ei heller er betalt Lodepenge, at oppebære for disse Priffers eller Mærkers Udsættelse og Bedligeholdelse en Godtgiørelse af 2 Ribs. Selv pr. Commerceleft, naar Skibet eller Fartsiet 640 Regl. f. Rudkiøbing Lodferi 4-5 S. 10 Oct. er hiemmehørende under Rudkisbings Toldfted, men naar det ikke er hiemmehørende under dette Toldsted 3 Rbß. Selv pr. Commercelæst. Fartsier, der nordfra, for Modvind eller af anden Narsag søge Ankerplads ind til Siokrogen uden Lods, erlægge ikkun halve Prikkepenge. Post- og Færgefartøier samt Fiskerqvaser eller de Fartsier, der alene fare med fersk Fisk, ere aldeles fritagne for at erlægge Prifkepenge. 5) Ved dette Reglement hæves de tidligere specielle Bestemmelser, der ere givne for dette Lodferi, og ikke heri indeholdes. Jevrigt bliver den almindelige Lovgivning for Lodsvæsenet i Danmark, nemlig Fr. og Regl. 27 Mart. 1831 at følge ved bemeldte Lodseri, forsaavidt famme der er anvendelig. 10 Oct! 10 Oct. Tapt f. Rudkiøbing Lodseri. Specielt Regl. for Albue Lodferi. (Admiral og Commiss. Coll.). 1) Paa Albue skulle være tvende Fastlodser og tvende Reservelodser, der skulle holde de til Lodstienesten fornødne og passende Fartsier. Foruden at være fyndige i at lodse fra rum Se til Albuens Havn og opad Nakskov Fiord til Byen, skulle disse Lodser tillige kunne paatage fig Lodsning ind til Zaars og op igiennem det nordre Dyb til Nakskov. De med Lodesignal ankommende Fartøier ere de pligtige til betimeligen at gaae imøde. 2) Disse Lodser beboe og have Brugen af de for fgl. Regning paa Albuen opførte Lodsbygninger med Tils liggende, imod at de forsvarligen vedligeholde dem, og holde sig de i det til Lodsvæsenet under 31 Dec. 1821 udstædte Fæstebrev foreskrevne Betingelser efterrettelige. 3) Skulde Beiret være faa haardt, at Lodserne ikke funne fomme det Skib, frahvilket der giøres Signal efter Lods, til Hiælp, skulle de paa en, paa et af deres Huse anbragt, Flagstang heise et Flag til Tegn i saa Henseende. 4) Af de paa Nakskov Fiord udsatte Prikker bør disse Lodser vedligeholde dem, der ere anbragte fra Albuen til Slotsc. Disse Priffer maae ikke optages uden paa den Tid af Aaret, da Isen forhindrer Seiladsen paa Fiore den, og bør de ved Fiordens Aabning for Søfarten igien uopholdeligen udsættes. 5) Af de Sfibe, til hvilke Lods ikke begiæres eller bruges, betales ingen Lodspenge, men da Lodserne Regl. f. Albue Lodseri 5-7 §. 641 1842. ere pligtige til at vedligeholde Prikkerne paa Fiorden, uden 10 Oct. Hvilke det vilde være yderst vanskeligt, om ikke næsten umuligt, at undvære Lodsning, ffal der af alle for Læstedrægtighed brændte Fartsier, der uden at bruge Lods indgaae til Nakskov eller komme indenfor Sondernæs, hvor Prikkerne begynde, erlægges til Albue Lodseri 4 Rbs. Solv pr. Commercelæft. Lods- og Prifkepengene betales ved Klareringen paa Toldkammeret i Naka ffov, og bliver i Henseende til den Toldkassereren herfor tilkommende Betaling, samt Indtægternes Deling at forholde efter § 39 i det almindelige Lodsregl. 27 Mart. 1831. 6) Naar Albue Lodser have kyndighed til at lodse eller gaae som befiendte Mænd med et Skib til et af de i Tarten benævnte Steder udenfor Nakskov Fiord eller til Rostock, Lübeck, Feh mern eller noget af de nærmeste Steder paa den holsteenske Kyst, skal det, naar Begiæring herom steer og de fra Lodseriet kunne undværes, være dem tilladt at besørge saadan Lodsning; dog til de meklenborgffe og holsteenske kyster efter frivillig Overeenskomst med Skibsføreren, og bør Foreningen herom stedse skriftlig affattes. For at saadan Tieneste saavidt muligt kan ydes, bør der ved Antagelsen af Reservelodser hensees til at erholde Mænd, der ere fyndige i at lodse eller gaae som bekiendte Mænd med Skibe til et eller andet af hine fraliggende Steder. 7) Bed dette Negl. hæves de tidligere specielle Bestemmelser, der ere givne for dette Lodseri, og ikke heri indeholdes. Jøvrigt bliver den almindelige Lovgivning for Lodsvæsenet i Danmark, nemlig Fr. og Regl. 27 Mart. 1831 at følge ved bemeldte Lodseri, forsaavidt samme der er anvendelig. ht go whinis Tart f. Albue Lodseri. 10 Oct. Specielt Regl. for Zakskov Lodseri. (Admiral. og 10 Oct. Commiss. Coll.). 1) Nakskov Lodseri skal bestaae af en Fastlods og en Reser velods, hvilke skulle holde de til Lodstienesten fornødne og pass sende Fartøier. Disse Lodser ere ikkun berettigede til at udlodse Stibe fra Nakskov, og til at udlodse de Skibe videre ud efter til Albuen, der efterat have indtaget en Deel af deres Ladning wed Nakskov, indrage Resten ved Slotse eller noget andet Regl. f. Nakskov Lodseri 1-5 S. 10 Oct. Sted i Fiorden, samt endelig til at lodse ud af Norredybet til Taars. Ved forefaldende Afgang blandt Lodserne foreslaaer Havne-Commissionen for Overlodsen den, som den ønsker anfat til Lods, og dersom bemeldte Embedsmand troer ikke at kunne ansætte den i Forslag bragte Person, ber han desangaaende giøre Indstilling til Collegiet. 2) Af de paa Nakskov Fiord udsatte Priffer bør disse Lodser vedligeholde dem, der ere anbragte fra Slotse til Byen. Diese Priffer maae ikke optages uden paa den Tid af Aaret, da Isen forhindrer Seilada fen paa Fiorden, og bor de ved Fiordens Aabning for Sofar ten igien uopholdelig udsættes. 3) Af de Skibe, til hvilke Lods ikke begiæres eller bruges, betales ingen Lodspenge; men da Lodserne ere pligtige til at vedligeholde Prikkerne paa Fior den, uden hvilke det vilde være yderst vanskeligt om ikke næsten umuligt, at undvære Lodsning, skal der af alle for Læstedrægtighed brændte Fartøier, der, uden at bruge fods, udgaae fra Nakskov By eller noget andet Sted imellem denne og Sone dernæs, erlægges til disse Lodfer 2 Rbß. Selv pr. Commerces læst i Priffepenge. Lods- og Priffepenge betales ved Klareringen paa Toldkammeret i Nakskov, og bliver i Henseende til den Toldkassereren herfor tilkommende Betaling, samt Indtags ternes Deling at forholde efter § 39 i det almindelige Lodsregl. 27 Mart. 1831. 4) Naar en fibsfører, der ikke fan ind tage sin fulde Ladning ved Nakskov, men er lodset ud til Slotse, for der at indrage Nesten, afskediger Lodsen uden be ftemt at funne opgive til hvilken Eid han igien skal møde for at udføre den videre Lodsning til Albuen, er Lodfen ikke pligtig til at møde uden efter ny betimelig og paa bestemt tid 350 lydende Bestilling. Moder Lodsen efter faadan Bestemmelse, Joo tilfommer ham i Godtgiørelse for den foretagne Reise ind og ud ialt 64 Abs. Sølv, men er Skipperen endda ikke færdig eller Modvind forhindrer ham i at affeile, fan Lodsen ikke paany afskediges, uden at erholde samme Godtgiørelse for hver Reise, han saaledes maa foretage. Beholdes Lodsen derimod i længere tid end 24 Timer ombord, beregnes Etmaalspengene for den øvrige Tid, indtil Lodsningen er udført. 5) Bed dette: Regl. hæves de tidligere specielle Bestemmelser, der ere givne for 28-1 Regl. f. Nakskov Lodseri 5 §. 643 1842. derte Lodseri, og ikke heri indeholdes. Jovrigt bliver den als 10 Oct. mindelige Lovgivning for Lodsvæsenet i Danmark, nemlig Fr. og Regl. 27 Mart. 1831 at følge ved bemeldte Lodseri, forsaavidt samme der er anvendelig. Tart for Takskov Lodseri. 10 Oct. Gen. Postdir. Pl. ang. Vognmandstarten f. Oct., Nov. 15 Det. og Dec. (Af samme Indhold som Pl. 22 Mart. og følgende Pl. om denne Gienstand). Pol. Bekg. om Tienestetyended Conditionsforandring. 28 Dct. es Cancell.-Pl. (Refol. 1 Jul.) om Afholdelse af Auctio= 1 Nov. oner paa Børsen over Kgl. Obligationer, Actier og andre flige Effecter for modereret Salarium. Det tillades indtil videre, at der om Mandag og Torsdag paa Bersen i Berstimerne imellem Kl. 1 og 3 afholdes Auctioner over Kgl. Obligationer, Actier og andre slige Effecter, hvoraf ei betales videre end pCt. Salarium til Auctionscontoiret, der herfor og haver at bekoste de behørige Cataloger tryfte, ligesom heller ingen af de ellers i Anledning af Auc tioner paabudne Afgifter skulle være at udrede ved de foranførte Auctioner. 2 Nov. Raadstue-Pl. om Bagepenge. Cancellie-Pl., (Refol. 18 Nov.) ang. Ophævelsen af 26 Nov. den, de Værnepligtige paahvilende, Forpligtelse til for Sessionen at fremlægge Vaccinationsattest. [E. T. 1.009]. Det har behaget Kongen at refolvere: at den i Pl. 20 Mai 1825 faavelsom i de tidligere hermed i Forbindelse staaende Anordninger og Befalinger indeholdte Forpligtelse for det Mandskab, der staaer for Tour til Udskrivning, til for Sessionen at fremlægge Vaccinationsattest, skal være ophævet. Pl. for Danmark, ang. endelig Lovskraft for 4 og 30 Nov. 5 i pl. 5 Apr. 1841. (Gen. Toldfam. og Comm. Coll.). Efter i Overeensstemmelse med § 6 i Pl. 5 Apr. 1841, ang. adskillige Modificationer i Consumtionslovgivningen, at have modtaget Betænkning fra begge Forsamlinger af de danske Provindsialstænder over de provisoriffe Bestemmelser i §§ 4 og 5 af bemeldte Placat, vil Kongen herved have tillagt disse Bestemmelser endelig Lovskraft. XXIII. Deels 3die hefte, (42) 644 Regl. f. Nymindegabs sc. Lodseri 1-3 S. 8 Dec. Specielt Regl. og Tart for Tymindegabs og Ringkiø bing Fiords Lodferi.mide? phunnigo? sol 150 01 F Kongen har, efterat have indhentet Betænkning fra Provindsialstænderne for Nørrejylland over Tayten for Nyminde gabe og Ringkiebing Fiords Lodferi, forsaavidt angaaer Betalingen for Somærker, bemyndiget Admiralitets- og Commissa riats-Collegium til at udstede og ved Trykken at kundgiøre det Ham forelagte Reglement og Tart for bemeldte Lodseri. I nes Efterlevelse af denne Kgl. Resolution bliver herved til alle Bedkommendes Efterretning befiendtgiort følgende Reglement og Tayt for Nymindegabs og Ringfiebing Fiords Lodseri: 1) Wed Nymindegab skal boe en Fastlods, der er pligtig at holde 4 dygtige Reserver. De bør efter Tour stiftes til i det paa Sandbierget dertil opbyggede Huus at holde udkig efter Skibe, der ved Signal begiære Lods, hvilke de derefter betimelig bør gaae imede. Da Ind- og Udlodsningen giennem Nyminde gab paaligger disse Lodser, bør de boe saa nær ved Gabet, at de altid kunne være ved Haanden, naar udfordres. Den faste Lods skal endvidere holde 3 andre Reserver til at passe de paa Fiorden værende Marker og Prikker, samt, naar forlanges, at lodse fra Pampus til Ringfiøbing eller omvendt. De skulle 700 boe i nærheden af Sfiernaae, saasom i Haurvig. Med de anførte Reservelodser er Fastlodsen berettiget til at affinde sig om Betalingen, og som Folge heraf bliver den i § 39 af det almindelige Lods-Regt. 27 Mart. 1831 bestemte Fordeling af Lodsfortienesten ikke at anvende ved dette Lodseri. Fastlodfen er pligtig til at holde de til Lodstienesten passende Fartoier. 2) Det ovennævnte Uldfigshuus er den faste Lods pligtig til at vedligeholde.Naar han fratræder Lodstienesten eller ved ro 08 Deden afgaaer, afleveres det til hans Eftermand ved Syn, og de Mangler, der da findes, blive at erstatte af den fratrædende Lods eller hans Stervboc. Jøvrigt bør der hvert Aar om Husets Tilstand ffee Beretning til Overlodsen, der har at paasee, at det stedse holdes i tilberlig Stand. 3) Wed Indlø bet af Nymindegab skal Lodsen stedse vedligeholde 2 store Kaz ber, forsynede med store forte Brædder, der sættes og flyttes efter det dybeste Løb igiennem Brændingerne. Da dette ved 16 al XX Regl. f. Nymindegabs 2c. Lodseri 3-4 S. formende Veir ofte forandrer sig, bør Lodsen efter saadant Beir- 8 Dec. ligt snarest muligt undersøge, hvorvidt nogen Forandring med Lebet maatte være foregaaet. Kaberne skulle staae paa Sandbankerne saa hoit, at de kunne sees et godt Stykke i Søen, og de skulle stilles saaledes, at man ved at holde dem over Eet, fan feile giennem den yderste Brænding. Med hensyn til Forandringerne paa de inderste Brændinger bør Lodsen, saalænge det for Beir og Søgang er muligt, betimeligen gaae ud over disse Brændinger, og Skibene saa nær imøde som skee kan, samt da seile foran dem, paa det at de kunne styre ind efter ham, naar Beiret er saa haardt, at han ikke kan komme ombord. Ogsaa har Lodsen at besørge ethvert Farteis Udlodsning fra søndre Pampus tilsses ud over de yderste Brændinger. Endvidere skal han, naar ct Skib ankommer, der vil søge Gabet, heise dansk Flag paa den Flagstang, der staaer ved Lodsens Udkigshuus; og naar Skibet da nærmer sig Indløbet og stryger sit Flag til Tegn paa at det vil vide, hvor dybt der er, stryger han Flaget paa Flagstangen, hvilket betyder 1 Fod, og heiser det strax igien, samt stryger det atter, da hver Gang det saaledes nedhales, betegner 1 Fod, saa at Tallet af de Gange, det stryges, antyder hvor mange Fods Dybde der er i Løbet. De mindre Dele betegnes derved, at Flaget, naar de hele Fod ere viste, heises paa, eller Stang, eftersom Dybden da befindes. Det følger af sig selv, at Lodsen, naar Beiret ikke forbyder det, bør gaae Skibene imøde udenfor den yderste Brænding. 4) Foruden foranførte Kaber og Tegn skal Lodsen udsætte og vedligeholde paa Ballihagen en stor Kabe med sort Brædt, i Sfiernaae 30 Kaber med Koste paa Rundftager, 16 à 18 Fod lange, der alle skulle staae paa den nordfige Side af Lebet, da Farvandet nu gaaer langs med Kaberne; fra Skiernaae til den nordre Pampus paa den østlige Side 5 Kaber med Koste, og paa den vestlige Side ved Tørelandingen en Kabe med Fløi; ligeledes paa den østlige Side af Rødsandhagen en Kabe med Fløi. Paa den vestlige Side til nordre Pampus 18 Kaber med Kofte, og videre paa den nordlige Side 2 Kaber. Fra nordre Pampus er sat 2 Kaber paa Landet, der skulle holdes over Eet, og ligeledes for søndre 646 Regl. f. Nymindegabs 2c. Lodseri 4-7 S. 8 Dec. Pampus 2de Kaber paa Landet. Lodsen er forpligtet til at vedligeholde alle fornødne Kaber og Tegn i den Stand, at de ved hans Afgang funne afleveres til hans Eftermand, uden nogen Godtgiørelse, da denne fremdeles paa samme Maade skal vedligeholde dem. 5) Imellem Kingfiebing og Pampus er in gen pligtig til at tage Lods, men naar Lods ikke bruges, skal der for den Veiledning, der haves af de udsatte Semærker, erlægges af ethvert for Læstedrægtighed brændt Fartei paa mindre end 6 Commercelæfter 24 Rbß. Selv, af ethvert paa 6 og indtil under 12 Commercelcester 48 Abs. Selv, og af ethvert paa 12 Commercelæfter og derover 64 Rbß. Selv for Opgaaende og ligesaa meget for Nedgaaende, eller omvendt. For Ligtere eller Fartøier, der alene bringe Varer imellem Ringkiebing og Pampus, for at losse eller lade et fib, befales ikke Prikkepenge. 6) Skulde der til noget Fartei forlanges Lodsning fra Nymindegab enten til Nord paa Fano eller til Søn derhoe, da er det Lodsen tilladt at accordere om Betalingen derfor, og er han berettiget til i det mindste at nyde 6 Rbd. 74 ß. Solv for Lodsning til det første og 8 Abd. 12 Solv for Lodsning til det sidste Sted. 7) Bed dette Regl.. hæves de tidligere specielle Bestemmelser, der ere givne for dette Lodferi, og ikke heri indeholdes. Jøvrigt bliver den almindelige: Lovgivning for Lodsvæsenet i Danmark, nemlig Fr. og Regt 27 Mart. 1831 at følge, forsaavidt samme i Henseende til dette Lodferi er anvendelig. *) 14 Dec. Pl. ang. Autorisationen af et Handelssted ved Seidisz fiord samt vedPortland paa Island (Rentekamm.). Efterat have modtaget Betænkning fra Provindsialstæn derne for Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter, famt for Island og Færøerne **) vil Kongen, have autoriseret et Handelssted ved Seidisfiorden i Nord- og Dsteramtet famt et ved Portland (Dyrholar) i Sønder-Amtet paa Island saaledes, at det navnligen skal være enhver af Kongens Undersaat

) Herefter felger Saxten.

In di Spilation

- ) See Roesk. St. . f. 1842 G. 502, 1764, 2390 og Bet

S. 24. Pl. ang. to Handelssteder p. Island. 1842. ter tilladt, efter indeværende Aars Udlob, der at nedsætte sig 14 Dec. under de i Pl. 28 Dec. 1836 fastsatte Betingelser. Grændferne for bemeldte Handelspladse forbeholder Kongen Sig nær mere at bestemme. Gen. Toldkam. og Comm. Coll. pl. ang. Varde 15 Dec. Oprettelse til Toldsted med visse Indskrænkninger. (Resol. 14 Dec.). Det har behaget Kongen at refolvere: 1) At Kyststrækningen fra Eneum Ala til Nymindegab, med Varde og Hierting famt Den Fanse, oprettes til et samlet Tolddistrict under en Inspecteur i Hierting. 2) At der med Hensyn til Toldklareringer paa Fanse fremdeles forholdes efter de gieldende Bestemmelser, og at Toldvæsenet sammesteds vorder underlagt Inspec teuren i Hierting, paa samme Maade, som hidtil Inspecteuren i Ribe. 3) At Varde tillægges fuldstændig Toldstedret for alle dertil landværts indførende Varer og for alle saadanne søværts ind- og udgaaende Varer, som, uden at omlosses, kunne, i de famme Fartøier, hvori de indkomme til Varde eller der indla des til Udførsel, directe føres op ad Varde Aa, for at udlosses ved Varde, eller derfra directe afgaae til Bestemmelsesstedet; men at i alle andre Tilfælde saavel Barrundersøgelserne som Klareringen af Skibe ber foregaae i Hierting, om ogsaa de ankommende Skibes fulde Ladninger ere bestemte til Varde, dog at Barerne, efter at være undersøgte i Hierting, funne, under behørig Expedition, afgaae til Varde og der berigtiges, enten ved Fortoldning eller ved at tages paa Oplag. 4) At de ommeldte Foranstaltninger træde i Kraft fra 1 Mart. 1843. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. den Godtgjørelse, der 15 Dec. fan forventes af den Kgl. Kasse, naar Communer i Overeensstemmelse med § 74 i Beifr. 1 Mart. 1842 overtage Chaussering af hovedlandeveie for egen Regning. Interims Regl. og Tart for Corfør Lodseri. (Refol. 22 Dec. 4 Dec. Admiral. og Commiss. Coll.). Kongen har refolveret, at det Ham forelagte Reglement og Tart for Corser Lodseri strax skal træde i Kraft, men at det ffal forelægges den næste Forsamling af Provindsialstænderne for Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter for i Hen= 648 Negl. f. Corsor Lodseri 1-3 S. 22 Dec. seende til Bestemmelserne om Lodstvangens Vedbliven og Indførelsen af Priffepenge for nogle af de mindre Fartsier at afgive Betænkning, hvorefter Kongen da nærmere vil tage i Overveielse, om og hvorvidt noget i bemeldte Reglement og Tayt maatte være at forandre, og bemyndiges derfor Admiralitets - og Commissariats-Collegium til at foranstalte dette Reglement og Tart satte i Kraft som interimistiske. I Efter levelse af denne Kgl. Refol. bliver herved til alle Vedkom mendes Efterretning befiendtgiort følgende Interims Neglement og Tart for Corsor Lodseri. 1) I Corsør skal der være en Fastlods eg en Reservelods, der bor holde de til Lodstienes ften passende Fartsier. Havnecommissionen foreslaaer for Overlodsen den, som den ønsker ansat som Lods, og dersom bemeldte Embedsmand ikke troer at funné ansætte den i For flag bragte Person, bør han derom giøre Indstilling til Adm. Collegiet. 2) Disse Lodser ere pligtige til at modtage ethvert ankommende Skib frit udenfor Grundene, og, naar Skibsfe reren vil benytte dem, til at indlodse det til en god Ankerplads enten paa Rheden eller i Havnen; ligeledes ere de pligtige til at tilbyde Lodsning ved Skibenes Afseiling fra disse Steder til. frit udenfor Grundene. De bør desuden holde et saa aarvaagent Udkig, at de, naar det ved betimeligt Lodesignal maatte fordres, kunne fomme et tilfeilende Skib imøde udenfor Revene, ligesom de ogsaa efter Forlan gende af Skibsføreren, ffulle paatage sig Lodsning til udenfor Sevene, samt til Nyborg, Kierteminde og Skielsfør. Det er dem derhos tilladt, at lodse til de øvrige i Tarten benævnte Steder, naar de cre istand til at paatage sig saadant, uden at forsømme deres Pligter som Todser i Corsør. 3) Til Veiledning for de Seilende skulle lodserne være pligtige til at vedligeholde følgende Somærker: 1 Kost paa Enden af Badftuegrundene, 1 Kost paa Ertesen, 1 Kost paa Lygtepullen og 1 Kost paa Langpullen, hvilke Koste blive at udsætte, saa fnart Søen er fri for Jis og først at indtage, naar Seiladsen ophører, dog med Havnecommissionens Samtykke. For Beiledning af disse Mærker erlægges af Fartsier paa 3 og indtil 5 Commercelæfter inclusive, naar de ikke bruge Lods, Regl. f. Corsør Lodseri 3-5. §. 1 6490 1842. 4 Abs. pr. Commercelæst for Indgaaende og ligesaameget for 22 Dec. Udgaaende, men af Fartøier under 3 Commercelofter betales.. Intet, naar Lods ei bruges. 4) Lodsbetalingen erlægges for Fremtiden efter Skibets eller Farteiets Læstedrægtighed, og den i de forskiellige Tilfælde for hver Læst fastsatte Tayt, undta gen for Lodsning til fraliggende Steder, der betales pr. Fod efter Skibets Dybgaaende, saavelsom Lodsning af Krigsskibe, Dampskibe og saadanne Fartoier, der ei ere brændte for Læstedrægtighed. Den bestemte Lodsbetaling erlægges af ethvert ind- eller udgaaende Fartoi, omendsfiendt Lodsen ikke bruges, naar han har tilbudt sin Tieneste for de Ankommende: uden for Grundene, eller, naar han ved Signal er kaldet, udenfor Revenc, samt for de Afseilende: ved deres Bortgang. De i Corfør hiemmehorende Fartsier skulle, naar de ikke betiene sig af Lods, kun betale halve Lodspenge saavel ved Indgaaende som ved Udgaaende af Havnen. Fra ovennævnte Lodsbetalings Erlæggelse undtages fun de i § 3 ommeldte Fartoier, der ikke ere lodspligtige, de kongelige Postjagter og Færgesmafferne, samt de Skibe, der alene ankre paa Rheden og affeile fra den igien; thi alle disse ere, naar Lods til dem ikke bruges, fritagne for at erlægge Lodspenge. Hindres Ledsen af Storm eller høi So i betimelig at modtage det ankommende Skib udenfor Revene eller i at yde det den Veiledning, som Fr. 27 Mart. 1831 § 19 under disse Omstændigheder bes stemmer, er det dog hans Pligt, saa tidlig som muligt at møde Skibet indenfor Revene, for at bringe det til sikker Anferplads paa Rheden eller i Havnen, men i saadant Tilfælde nyder han herfor ikkun halv Lodsbetaling. 5) Med Hensyn til Betalingen for Ind- og udlodsning fra Havnen eller Rheden blive følgende Bestemmelser at iagttage: 1. naar et til Corsør ankommende Skib ikke bringes ind i havnen, men har havt Corsers Lods fra et Sted nordfor Halskovs Rev eller søndenfra Miil udenfor Badstue Nevet, og af Lodsen er bragt paa god Ankerplads paa Corsers Rhed, betaler Skibsføreren for denne Lodsning ikkun dét Halve af det, der i Taxten er bestemt for Indlodsning i Havnen fra udenfor Revene; 2. skulde et saadant Skib siden ville lodses ind i Havnen, 650 Regl. f. Corsør Lodseri 5-8 $ 22 Dec. da betales derfor ligeledes iffun det Halve af hvad ved ovennævnte Tartbestemmelse er fastsat; 3. lodses et Skib fra Rheden til frit udenfor Nevene nord- eller sønderefter, betales for denne Lodsning det Halve af det, der ved Tarten er bestemt for udgaaende Skibe fra Havnen til frit udenfor Res vene. 6) Skulde et udfeilende Skib, efterat være kommet udenfor Grundene eller Nevene, formedelst Bindens Forandring eller af anden Aarsag vorde nødsaget til at giøre Vendereise, tilkommer Lodsen derfor ingen Lodspenge, endffiendt det alligevel er hans Pligt at mede Skibet udenfor Grundene, med mindre hans Tieneste benyttes, enten ved Indseilingen eller ved den paafølgende Udseifing, i hvilke Tilfælde dog alene den for Udlodsning bestemte Betaling bliver at erlægge, og gielder dette derhos ikkun for den første Bendereise, da Skibsføreren i Tilfælde af at han skulde nedsages til oftere at vende til bage, de følgende Gange skal være aldeles fritaget for Lodspenges Erlæggelse. 7) Lodserne ere pligtige til, faasnart de opdage noget armeret Skib i Storebelt, hvad enten samme styrer til Corsør eller ikke, stray at melde dette for Corfør Fæstnings Commandant. 8) Ved dette Regl. hæves de tidligere specielle Bestemmelser, der ere givne for dette Lodseri, og ikke heri indeholdes. Jovrigt bliver den almindelige Lov givning for Lodsvæsenet i Danmark, nemlig Fr. og Riegl. 27 Mart, 1831 at følge, forsaavidt samme i Henseende til dette Lodferi er anvendelig. *) 27 Dec. Cancellie-pl. ang. den baptistiske Sect i Danmark. (Refol. 23 Dec.) [E. . f. 1843 S. 33], Det har behaget Kongen at resolvere, at de indgivne Ansøgninger om fri Religionsøvelse her i Riget for den faakaldte baptistiske Sect kunne, i Betragtning af dens Læresætningers Afvigelse fra den augsburgsfe Confession, ikke bevilges; men paa det at bemeldte Samfunds Medlemmer dog ikke skulle udsættes for nogen Samvittighedstvang, ved at betages al Adgang til udvortes Gudsdyrkelse, overeensstemmende med deres 7152 Herefter følger Garten. Pl. om Baptisterne. 651 1842. Unskuelser, vil Kongen have fastsat følgende Bestemmelser: 1) 27 Dec Det tillades Baptisterne at stifte en særegen Menighed i Fre dericia, og i bemeldte By at have Bedehuus til Andagtsøvelser, overeensstemmende med Sectens Lærdomme, navnlig for saavidt Daabens og Nadverens Sacramenter angaaer, naar det kun iagttages, at Daaben stedse udføres paa et indelukket Sted; det skal derhos være Menigheden overladt selv at vælge dens Lærer eller Forstander, som dog strax efter Valget har igiennem Politiemesteren og Sognepræsten i det Sogn, i hvil ket Menigheden holder sine Forsamlinger, at anmelde sig for Amtmanden og Biffoppen. Jevrigt maa med den nedenfor under Nr. 3 ommeldte Undtagelse, ikkun Bosiddende i Over Menighes Fredericia optages i Menighedens Samfund. dens Medlemmer har Forstanderen inden 4 Uger, efterat han er valgt, at meddele, Politiemesteren og vedkommende Sognepræft en fuldstændig Fortegnelse, ligesom han og herefter i Bes gyndelsen af hvert Aars Januar Maaned skal tilstille bemeldte Embedsmænd Af- og Tilgangslister, paa det at til enhver Tid kan vides, af hvilke, og af hvor mange Medlemmer Menigheden bestaaer, samt haves Tilsyn med, at dens Samlinger ikke besøges af Nogen, der ikke er optagen blandt Sectens Tilhængere. 2) De paa andre Steder i Riget bosiddende Bapti ster skal det være tilladt at samles med hinanden til huuslig Andagt, og i disse Samlinger at nyde Nadveren efter deres Ritus. Dog mage de Baptifter, der ønske at deeltage i flige Samlinger, forinden de første Gang indfinde sig i samme, derom giøre Anmeldelse til Sognets Præst, til hvem der ogsaa i henhold til Fr. 13 Jan. 1741, bør gieres Indberetning om Tiden og Stedet, paa hvilket Forsamlingen holdes. En lignende Anmeldelse have de Paagieldende at indgive til Stea dets Politicovrighed, for at der fra sammes Side kan haves Indseende med, at ingen Andre, end Sectens Tilhængere, deri deeltage, og at Intet foretages, som kan være til Forargelse eller til Forstyrrelse for den almindelige Rolighed. 3) Paa det at Bern af baptiffiffe Forældre ikke skulle berøves det Gode strap at indlemmes i det christelige Samfund, have Forældrene, hvad enten de ere bosiddende i Fredericia eller andensteds, ina 652 Pl. om Baptisterne. 27 Dec. den lovbestemt Tid i henhold til Bestemmelserne i Fr. 30 Mai 1828, at lade deres Børn debe; dog kan Daaben, forsaavidt Forældrene ikke ønske selv at foranstalte den, besørges af en af Øvrigheden for dette enkelte Tilfælde beskikket Værge, og kan til dens Udførelse ved Hiemmedaab paa nærmere Ansøg ning imødesees Bevilling, naar Saadant enten af Forældre eller Bærger maatte attraaes. Hvad Undervisningen betræffer, da skulle Forældrene være underkastede den almindelige Forpligtelse til at drage Omsorg for deres Børns Skolegang. Men saafremt saavel Forældrene som Børnene, naar disse have opnaaet den modnere Alder, maarte onfke det, skal Børnenes Optagelse i den baptistiske Sect være tilladt under den Forudsætning, at ikke derimod fra den baptistiske Menigheds Side møder Indvending; dog skulle Børnene til den Ende sendes til Fredericia, dersom Forældrene ikke allerede der ere bosiddende. Naar da Daaben der er udført, bliver det Fornødne desangaaende at indføre i vedkommende Sogns Ministerialbog paa samm: Maade, som det ellers skulde have væ ret iagttaget i Henseende til Børnenes Confirmation. Ere Børnene ikke, efter at have naact 16 Aars Alderen, paa foranførte Maade indlemmede i det baptiftiffe Samfund, skulle de stedes til Confirmation paa deres Daabspagt som evange list-lutherske Christne. 4) Forinden en Baptist kan vies til en Person, som befiender sig til landets almindelige Religion, bor Præsten paasee, at den Første udsteder en Revers, at lade alle Børn, som avles i et saadant Ægteskab, opdrage i den evangelisk-lutherske Kirke, hvilken Revers bliver at indføre i Kirkebogen, og at forsyne saavel med begge de Forlovedes, som med Forlovernes Underskrift. 5) Under Betingelse af, at de Forældre af det baptistiske Samfund, hvis Børn hen ligge udøbte, uden Henstand efterkomme den ovenfor under Nr. 3 givne Forskrift angaaende slige Børns Daab, vil Kon gen have dem eftergivet de Mulcter, de maatte være ifaldne i Medfør af Fr. 30 Mai 1828; og Cancelliet bemyndiges til i denne Henseende at foranstalte det videre Fornødne. Men iøvrigt skal det, forsaavidt ikke ved nærværende Resolution anderledes er bestemt, i Henseende til Baptisterne have sit For= Pl. om Baptisterne. 653 1842 blivende ved Anordningernes Bydende, og vil Kongen isærde= 27 Dec: leshed have Medlemmerne af det omhandlede Samfund paa det Alvorligste indskærpede at afholde sig fra at giøre Proselyter, og, under hvad Paaskud det end kunde være, ved Daaben deres Sect, forsaavidt det ikke kan ffee at indlemme Nogen Regen i deres Sect, forfac i Medhold af de ovenfor givne Bestemmelser, da de ved slige Overtrædelser ikke blot ville forspilde den dem indrømmede Fri hed, men ogsaa paadrage sig Tiltale og Straf. Fr. f. Slesvig og Holsteen ang. Ret til at drive Bog: 27 Dec.. handel. Anordn. f. Slesvig og Holsteen ang. Ophævelsen af den 27 Dec.. Afgift til Justitsfondet, som idømmes i Kraft af Fr. 9.12 als and i LT.260 Aug. 1811 famt af mt af Succumbentspenge. Fr. f. Slesvig og Holsteen ang. Tedsættelsen i Rang-30 Dec. statten. 2.etmed Fr. f. Slesvig og Holsteen ang. Udstedelsen af en ny 30 Dec. Stempeltapt. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. Told- og Postembeds- 30 Dec. mændenes Værneting. 5181 Gen. Poftdir. Pl. ang. Vognmandstapten f. Jan., Febr. 31 Dec. og Mart. 1843 (Ligelydende med Pl. 22 Mart. og følgende Pl. om samme Gienstand). Sind nine sdmandement so sznutes P1070 sfogod sam njegovo 8.19rr 249 a 18 he modulor.cer LL CART 610-44 aludniel 8.2081 281 a 288 S aja 400 mo nuts.3083 inalok sonaje me aJqs819 181 0 seat gue 14 402 184 in ng don 1760 gordonnina 1 do abL89.808 Esta mondani.0962- 2481 Lainie o moltegi mo 8.218 E ( and ruins fugindran do, admet Angivelse af de vigtigste ældre Forordninger og Lovbud for Danmark, som ved Kong Christian den Dttendes Forordninger for 1842 ere ophævede, forandrede eller nærmere bestemte. 1686. 13 Apr. r. om Inquisitions commissionen i Kbhvn: Ophævet 2. Pl. 5 Jan. 1842. 1741. 13Jan. Fr. om gudelige Forsamlinger: Jvfr. P. 27 Dec. 1842. 1742.27 Jul. Fr. om ulovlig Handel: Jofr. Pl. 1 Jul. 1842. 23 Aug. Handelstr. med Frankrig: Nærmere bestemt v. Conv. no9 Febr. 1842. 1756. 14 Oct. Tr. med Porten: Nærmere bestemt v. Tr. 1 Mai 1841 f. Pl. 9 Febr. 1842. 1771, 30 Dec. Fr. om Inquisitionscommissionen i Kbhon: Ophævet v. Pl. 5 Jan. 1842. 1775, 30 Aug. Fund. f. Enkekassen, dens 2 §: Forandret v. Pl. 6 Jul. 1842. 1786. 2 Aug. Fr. om Brændeviinsbrænden, dens 16 §: Jvfr. Pl. 9 Febr. 1842. 1788. 7 Mai. Fund. for Universitetet, dens 4 Cap. 13 §: Jvfr. Pl. 21 Jul. 1842. 20 Jun. Fr. om Stavnsbaandets Løsning, dens 5, 15, of 23 J: Jvfr. Fr. 27 Jun. 1842. Sammes 37 : Forandret v. Pl. 14 Mai 1842. 1791. 8 Nov. Pl. ang. Forsendelse med Pakkeposten: Forandret v. Pl. 8 Jul. 1842. 4795. 10 Jul. Fr. om Forligelsesvæsenet, dens 44 §: Jvfr. Fr. 6 Apr. 1842 § 11. 1802. 8 Jan. Fr. ang. Seindrulleringen, dens 6 §: Forandret v. Pl.. 5 Mart. 1842. Sammes 68 §: Jofr. Pl. 20 Mai 1842. 1804. 27 Jun. Fr. om Befordringsvæsenet: Jofr. Pl. 21 Aug. 1842. - 21 Sept. Pl. om sofarende Volontairer, dens 7 §: Jvfr. Pl. 20 Mai 1842. 1808. 28 Jun. Aabent Br. om Dannebrog-Ordenen: Forandret v. aab. Br. 21 Febr. 1842. -22 Dec. Anordn. om Børsen, dens 4 §: Jvfr. Pl. 1 Nov. 1842. 1812. 8 Jan. Pl. om Navigations-Examen; Jvfr. Pl. 20 Mai 1842 § 3. De ved Frr. f. giorte. Forandringer. 1814. 22 Mart. Sportel-Regl., dets 14, 18, 61 og 154 : Nærmere bestemte ved Pl. 3 Jun. 1842. Sammes 100 §: Forandret v. pl. 1 Nov. 1842. 1816.9 Febr. Befg. ang. Finantsernes Bestyrelse, dens 3 §: Foran- 804 dret v. Pl. 26 Febr. 1842. 1817. 2 Apr. Fr. om forladt Arv, dens 4-8 sh: Jvfr. Pl. 26 Apr. 15:1842. -23 Apr. Anordn. om Handelsberettigelse, dens 1 §: Jvfr. Pl. soningjelin1 Jul. 1842. 25 Jul. Pl. om Guldsmedenes Mesterstykke: Nærmere bestemt C131v. Naadstue-Pl. 9 Febr. 1842. 1818. 11 Apr. (+) Tart for Apothekere: Ophævet v. Pl. 24 Mai 1842. 31 Jul. Tart for Lodserne i Corsor: Ophævet v. Inter-Negl. 22 Dec. 1842. Tart for Nakskov og Albue Lodseri: Ophævet v. Negl. 10 Oct. 1842. Tayt for Lodserne ved Nymindegab: Ophævet v. Regl. og Tart 8 Dec. 1842. 1820. 30 Jun. Pl. om Stadsguardeinens Probeerløn: Forandret v. Pl. 14 Jul. 1842. 1825, 20 Mai. Pl. om Vaccinationsattester for Værnepligtige: Ophævet v. Pl. 26 Nov. 1842. 1826.15 Aug. Pl. om udskrivning, af Batterifudske: Jvfr. Fr. 27 Jun. 1842 § 6. - 9 Sept. Interims Regl. for Lodsen i Rudkiebing: Ophævet v. Regl. 10 Oct. 1842. 1828. 30 Mai, Fr. om Daaben: Jvfr. Pl. 27 Dec. 1842. -10 Dec. Fr. om reisende Haandværkssvende, dens 3 §: Forandret v. Pl. 1 Mart. 1842. 1831. 13 Apr. l. om Omvurderinger, dens 2 §: Jvfr. Pl. 1 Mart. 1842. 1834. 4 Apr. P. ang. forhøiet Maal for de nationale Hefte: Jvfr. Pl. 24 Aug. 1842. 1835. 28 Jul. Pl. om Borstiden: Forandret v. Pl. 1 Nov. 1842. 1836. 15 Jul. Pl. ang. det værnepligtige Mandskabs Legemsfeil: For andrer v. Pl. 20 Sept. 1842. 28 Dec. Fr. om Strandinger, dens 36 §: Jvfr. Fr. 16 Mart. 1842. 28 Dec. l. ang. Islands Handel: Jvfr. Pl. 14 Dec. 1842. Sammes 12 §: Jofr. Pl. 9 Apr. 1842. 1837. 30 Jun. Pl. om- Tobaksspindere: Jofr. Pl., 11 Apr. 1842. 26 Jul. pl. om Skovforbrydelses-Sager: Jvfr. Pl. 30 Apr. 1842. 1838. 1 Mai. Toldfr., dens 1 Afd. Litr. F og 52 §: Jvfr. Bekg: 27 Jul. 1842. De ved Frr. f. giorte Forandringer. 1838, 1 Mai. Toldfr. Zarif Litr. C Nr. 2 og 22 §: Forandret v. Pl. 14 Apr. 1842.2 8 Jun. Pl. ang. Forandring i Brevpofttayten: Jofr. Pl. 8 Jul. 1842. 1839. 11Sept. Fr. om borteblevne Personers Formue, dens 17 §: as Jefr. Pl. 26 Apr. 1842.to an ATIRE 1840. 10 Apr. pl. om Tidenders Forsendelse med Posten: Forandret Kev. Pl. 6 Mai 1842, mong EC 1841. 5 Apr. pl. ang. Modificationer i Consumtionslovgivningen: ed Jvfr. Pl. 30 Nov. 1842. EG 29 Sept. Fr. om Veivæsenet, dens 7 §: Jvfr. Pl. 3 Jun. 1842 14500 S - 18181 1sonde Olmenni hoitos of Te bivajo chinui mont C1.08t 281 0 1 34 SHEEN 08.08 1 mol of 181 1 mama 1681 S181 3 1 2 iacerouterser 1 684 modules ghet 2 : cod 1. of 88+ 181 189 ha mig i and sadno o smin 6 Alphabetist Register go Hortmo over Kong Chriftian den Ottendes Frr. for 1842. sdadi 056 63 56 mm diadak asie d gan Jol 1.8. dean, gointiin ne duo noming sigol Academier: B. Lærde. 1842. 21 Jul. 1. 1. ang. det giensidige Forhold mellem de ved den theologiske Examen ved Kbhvns Universitet og i Hertugd. en meddeelte Examenscharakterer. gen Slesvig og Holsteen Arv og Skifte. gelin ooildung uen be do 1842. 1 Mart. Pl. hvorved § 3 i Canc. Circ. 17 Apr. 1821 og § 9 i Udkastanordn. 7 Febr. 1794 nærmere bestemmes. nay lined go Auctioner. S481 1842. 3 Jun. Pl. ang. Netsbetientes Adgang til Salair i Anledning smme af Auctioner og Licitationer, som foretages i Kgl. Tienefte, m. v. 1 Nov. Pl. om Afholdelse af Auctioner paa Børsen over Kgl. Calto de Obligationer, Actier m. v. for modereret Salarium. Bøger og Almanakker samt Bogtrykkere. 1842. 6 Mai. Pl. ang. en Forandring i de ved pl. 10 Apr. 1840 ung aldund foreskrevne Bestemmelser med hensyn til Tidenders og Tidsskrifters Forsendelse med Posten. Cancelliet og de Kgl. Collegier. GRATI 1842. 9 Febr. Pl. om Sager ang. Brændevinsbrænden paa Landet, at henlægges under Gen. Toldkammeret. - 26 Febr. Kgl. Rundgiørelse ang. Ophævelsen af de Kgl. Directio ner for Fondet ad usus publicos og for den alminde thermoglige Pensionskasse, samt de derunder hørende Forretnin gers Henlæggelse under den Kgl. Finantsdeputation. - JA 26 Apr. Pl. ang. den fremtidige Indbetaling af de det ophævede Fond ad usus publicos tillagte Indtægter. Consumtion og og de dermed forbundne Afgifter. 1842.30 Nov. Pl. ang. endelig Lovskraft for 4 og 5 i Pl. 5 Apr. 1841. Delinqventer og Delinqv. Sager. 100, go opmo 1842. 5 Jan. pl. ang. Ophævelsen af Inquisitionscommissionen i Kbhon m. m. XXIII. Deels 3die efte. (43) ) Alphabetiff Register over C. VIII Frr. f. Enke og andre Pensions-Kasser. 1842. 6 Jul. Pl. ang. Ophævelsen af § 2 i Fund. for den alm. Enkekasse 30 30 Aug. 1775.p Fæe og andre tamme Kreature. 1842. 24 Sept. Pol. Bekg. ang. Hundetegn. Geistligheden og især Præsterne: A. Deres Vocation og Embede. 1842. 21 Jul. Pl. ang. det giensidige Forhold mellem de ved den theologiffe Examen ved Kbhvns Universitet og i Hertugd. Slesvig og Holsteen meddeelte Examenscharakterer. Gield. 1842. 1 Mart. Pl. hvorved § 3 i Canc. Circ. 17 Apr. 1821 og § 9 i Udkastanordn. 7 Febr. 1794 nærmere bestemmes. 26 Apr. Pl. ang. den fremtidige Indbetaling af de det ophævede Fond ad usus publicos tillagte Indtægter. Bandel Graroad 1842. 9 Apr. Pl. ang. Tilladelse til i 1849 M18R at befeile og handle paa 3011 Portland i Islands Sender-Amt. 14 Apr. Fr. ang. adskillige Lettelser i Handelen..nu &.2181 1 Jul. Raads. Pl. ang. Handel med Klude, Been, gammelt Jern m. v. 14 Dec. Pl. ang. Autorisationen af et Handelssted ved Seidismisole fordi Islands Nord- og steramt samt ved Portland (Dyrholar) i Islands Sender-mt 181 po sop 018 Island. ad i anhdnssens ene in 1842, 9 Apr. VI. ang. Tilladelse til i 1842 at befeile og handle paa Portland i Islands Sonder-Amtan 14 Dec. Pl. ang. Autorisationen af et Handelssted ved Seidisfiord i Islands Nord- og Osteramt samt ved Portland howany (Dyrholar) Islands Sonder-Amt. -oit Biøbenhavn: A. Dens Magistrat og Borgerskab c 1842, 21 Jan Raadft. Plang. tbbons Gommuneafgifter. Jul. Raadst. Pl. ang. Handel med Klude, Been, gammelt .noiaJern m. v. 18 Jul. Staadft. Pl. om Fattigratten i Sibbon sq ar dro B. Gader, Pladse, Broer, huse og Bygninger, samt Renovation og Brolægning. •HOP è Ne 1842. 18 Mai. Pl. ang. Sfidentorvet i Kbhvn. enn ..vo0E.SEBR .181 Kongen og det Kongelige Suis. po insepais 342.26 Mart. Refer til Finantsdeputationen og Befg af Budgettet 1842,261 f. 1842. (80) sasside als Alphabetiff Register over C. VIII Frr. f. ( Land-militair-Etaten. motogp mot 881 1842. 12 Mart. pl. ang. Repartition af den ertraordinaire Bekostning paa Anfaffelse af Fourage til Landmilitair-Etaten i Dmk fra 26 Dct. 1841 til 25 Dct. 1842.

14 Mai. pl. ang. Nedsættelse i de Landsoldaterne ved Fr. 20

Jun. 1788 37 tilstaaede aarlige Douceurer. $3 dim Land-Militsen: A. samt Mandskabet paa Godserne i Danmark. 1842.27 Jun. Fr. ang. Udskrivningen til Krigstieneste tiden. 08 Tienestez 24 Aug. Pl. ang. Hoiden for de nationale Hefte, der stilles til Dragon- og Artilleriregimenterne. 20 Sept. Pl. indeholdende nogle Forandringer og nærmere Beftemmelser til Pl. 15 Jul. 1836 ang. de Regler, der skal iagttages ved Bedømmelsen af Legemöfeil og Svagheder hos det værnepligtige Mandskab. 26 Nov. Pl. ang. Ophævelsen af den de Bærnepligtige paahvilende Forpligtelse til for Sessionen at fremlægge Bacci - nationsatteft.sensaledaos ad day of J ths (pl. 20 Mai 1825 anmærkes som ugieldende.) Laug og Haandværker: B. J Særdeleshed. 25 r. 1. Bagere. 1842, 4 Mai. Pl. ang. Bagepenge. 2 Nov. Pl. om Bagepenge. . 19. Guldsmede. dni spines no monit 1842.9 Febr.Raadst. Pl. ang. Mefterstykke ved Guldsmedlauget. 14 Jul. Pl. ang. en ny Tart for Stadsguardeinen i Kbhon for Probering og Stempling af Guld- og Sølvarbeider, Guld- og Sølvbarrer, samt guld og sølvholdige Barrer. tr. 56. Tobakspindere. 1842.11 Apr.Raadft. pl. ang. Eigarfabrikationen. A ma nr. 62. Vognmænd. 1842, 22 Mart. Pl. ang. Bognmandstarten f. pr., Mai og Jun. 25 Jun. pl. ang. Bognmandstarten f. Jul., Aug. og Sept. 15 Dct. pl. ang. Vognmandstarten f. Dct., Nov. og Dec. 31 Dec. Pl. ang. Bognmandstarten f. Jan., Febr. og Mart. 1843. Medicinal-Væsenet.gal 1842, 24 Mai. Pl. ang. en ny Medicinaltart, der skal træde i Kraft fra 1 Jul. 1842 og gielde i to Mar. (Zart 11 pr. 1818 anmærkes som ugieldende.) Opløb og Tumult. 1842, 21 Jan. Pol. Pl. ang. Opløb. Postvæsenet. 1842, 6 Mai. Pl. ang. en Forandring i de ved Pl. 10 Apr. 1840 foreffrevne Bestemmelser med hensyn til Tidenders og Tidsskrifters Forsendelse med Posten.tros Alphabetist Register over C. VIII Frr. f. 1842. 8 Jul. Pl. om Taxationen af de quinfom fendes til og fra de hasbhvn. Privatsager ang. Breve, Kgl. Regieringscollegier i 8 Jul. Pl. ang. en Modification i det v. Pl. 8 Nov. 1791 givne Forbud mod paa de Dage Paffepoften afgaaer fra et Sted, at sende Pakker og andre Sager under en Bægt af 50 Pund, paa anden Maade end med Posten. 21 Aug. Pl. om Indførelse af Befordring med Eenspændervogne ved Stationerne i Siællands og Fyens Stifter. Privilegerede personer. 1842.21 Febr.gl. aabent Brev om Dannebrogordenens Inddeling i 3 Klasser. Je Provinosialstænder. inbo 1842, 7 Apr. Pat. hvorved de raadgivende Provindstalstænder for Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter sammenkaldes. 4 Jul. Kgl. Bekg. til Provintsialstænderne for Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter, samt for Island og Færøerne. 24 Jul. Pat. hvorved de raadgivende Provindfialstænder for Rerre-Jylland sammenkaldes til at mede i Biborg d. 12 Oct. 7 Det. Kgl. Bekg. til Provindfialstænderne for Nerre-Jylland om Re-. fultaterne af deres under deres Forsamling i 1840 afgivne Bee tænkninger og øvrige indgivne Andragender. Reisende, samt frie Skyds og Kongereiser.d 1842. 1 Mart. Pl. ang. Lettelser i Pasvæsenet med hensyn til Keiser mellem Dmk og Hertugdommene. 21 Aug. Pl. om Indførelse af Befordring med Eenspændervogne ved Stationerne i Siællands og Fyens Stifter. Religionen, fant Secter og fremmede Religioner. 1842.27 Dec. Pl. ang. den baptistiske Sect i Dmk. Retten: A. Dens Personer og Behandling. 1842. 5 Jan. Pl. ang. Ophævelsen af Inquifitions commissionen i Kbhon m. m. - 6 Apr. Fr. ang. de Tvangsmidler ved Hielp af hvilke de Domme, der gaae ud paa enten at foretage eller efterlade en Handling, funne gieres gieldende. no R 18 25 Jan. Fr. ang. en forandret Formular til Formaningstalen ved Eeds Aflæggelse for Retten. (Fr 13 Apr. 1683 og 30 cc. 1771 anmærkes som ugiel dende.) B. Dens Gebyhr og Betientes Indkomster. 1842, 3 Jun. Pl. ang. Netsbetientes Adgang til Salair i Anledning af Auctioner og Licitationer, som foretages i Kgl. Tieneste, m. v. go Skatter og Paabud. D. Havre Hø- og Halm-Lev. i Dmt til Armeen. 1842, 12 Mart. Pl. ang. Repartition af den extraordinaire Bekostning paa AnAlphabetisk Regifter over C. VIII Frr. f. 601 faffelse af Fourage til Landmilitair-Etaten i Dmk fra 26 Det. 1841 til 25 Dct. 1842. H. Andre meest extraord. Skatter i Dmk. SABI 1842. 2 Jul. Fr. ang. Eftergivelse for eet Aar fra 1 Jul. 1842 at regne af 400,000 Rbd. af den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne Landsfats Beløb af Jorder og Tiender. 10 Skovvæsenet. A. 3 Danmark. 1842, 30 Apr. Befg. ang. at Frederiksgave og Flenstofte Godsers Skove i Fyen samt Belling Skov og endeel af de til Buderupholm forhen hørende Skove (i Jylland] skulle henregnes til Domaineskove. Søfarende. 1842. 1 Jan. Befg. om indenlandske Skibes og Barers Behandling i Drefundet og Belterne. 5 Mart. Pl. om Seeindrulleredes Fart med fremmede Nationers Skibe. 6 Mart. Specielt Regl. for Feis Lodseri. 6 Mart. Tart for Feis Lodseri. 16 Mart. Fr. ang. Dyffervæsenet m. v. 9.Apr. Pl. ang. Tilladelse til i 1842 at befeile og handle paa Portland i Islands Sonder-Amt. 20 Mai. Pl. ang. Styrmandsexamen i Aalborg. 10 Oct. Specielt Regl. for Rudkiøbing Lodseri. 10 Oct. Zart for Rudkiobing Lodseri. 10 Oct. Specielt Negl. for Albue Lodseri. 10 Oct. Tart for Albue Lodferi. 10 Oct. Specielt Regl. for Nakskov Lodseri. 10 Oct. Tart for Nakskov Lodseri. 8 Dec. Specielt Regl. og Tart for Nymindegabs og Kingfisbing Fiords. Lodseri. 22 Dec. Interims Regl. og Tart for Corsør Lodseri. (Taxterne 31 Jul. 1818 f. Corser, Nakskov og Nymindegab, og 9 Sept. 1826 anmærkes som ugieldende.) Tienestefolk og Løsgiængere. 1842, 27 Apr. Bekg. ang. Tyendes Gonditionsforandring. 28 Oct. Pl. ang. Tienestetyendes Conditionsforandring. Toldvæsenet: A. J Almindelighed. 1842. 15Dec. Pl. ang. Bardes Oprettelse til Toldsted. B. Særdeleshed. 1842. 1 Jan. Befg. om indenlandske Stibes og Barers Behandling i Drefundet og Belterne. 1 Jan. Øresunds- og Strømtoldrulle. -27 Jul. Gen. Toldk. Bekg. om Godtgisrelse af den erlagte Material -Told ved Udførselen af indenlandske Fabrikater til fremmede og frie Steder.

8 9 1662 Alphabetist Regifter over C. VIII Frr. f. 1842.

nd Tractater og de Anledning deraf føiede Foranstalt ninger. 8131 1842.9 Febr. Provisorisk og additionel Handels- og Skibsfarts-Con- TA SP81 NZ vention med Frankrig. 319 Febr. Pl. ang. en Handelstractat med den Ottomanniffe Port. Værtshuse og Krohold samt Brændeviinsbrænden. 1842. 9 Febr. Pl. om Sager ang. Brændeviinsbrænden paa Landet, lihat henlægges under Gen. Toldkammeret. un nog bol sonad model mladguru 200Tonisme lit bongoymad i grillónasar go ndil@inbindni mogabb St ameth no 1 desmoitas dan dom 110 devisundist 9 me wing hajde e shma - hasjagtig ne slonad goals to $181. mena nola? Cobal groomed. Mar q.2 JM 0 50 gnidad toilet by 100 ot mo? midaru 0 0 of indo ou sojabi:100 OF sins669 en 101 102 100 04 069 vote of Ja shoy 50 01 de coal 101 130100 01 ellen go adagidairest of yo go 18 injo prid. ida raro 10] 6 no mirano (omdigu moj esamas DSBE dep sonimese po co Bier in 2) 979and Boigiamai J pronarejenoitin pidas dailainAcci dfdlovit and go after CAST dadsats.8 enildanno ad elmini op.act.2481 ah po 150 Allendionici nel t - sipels nid to reipido mo .ph dan lorido ninonimo di Rettelse. Jol S G. 547 in. 8 fra neden: Sirc, 17 Apr. (Refol. 11 Xpr.) tilføies: 1821, Jr. Kong Christian den Ottendes Forordninger for 1843. 1843. r. for Slesvig og Holsteen ang. Tedsættelse i Ropstat- 5 Jan. ten til dens ved Fr. 23 Sept. 1762 fastsatte Beløb. Raadst. Pl. om indenlands trykkede og farvede Cat 9 Jan. tuner. Det Kgl. Gen. Toldkammer og Com. Collegium har tilmeldt Magistraten, at, ligesom der ifølge Kgl. Resol. 17 Det. 1821 og 9 Dec. 1840 tilstaaes indenlands trykkede og farsede Gattuner Godtgiørelse for det Halve af den af Cattunerne, som hvide, erlagte Indførselstold, saaledes er det, paa indkommet Andragende, af Collegiet foranstaltet, at den anden Halvdeel af Indførselstolden kan erholdes godtgiort ved Udførselen af deslige her farvede og trykkede Cattuner i hele uanskaarne Stykker til fremmede og frie Steder. Kgl. Bek. ang. Inddragelsen af de af den forhenværende 11 Jan. Rigsbank i Aaret 1813 for 6 Rbß. og i Aaret 1815 for 4, 3 og 2 Rbß. udstedte Robbertegn. (Cancell.). Da Kongen har bifaldet, at de af den forhenværende Nigsbank i Aaret 1813 for 6 Rigsbankstilling og i Aaret 1815 for 4, 3 og 2 Nigsbanksfilling udstedte Kobbertegn maae indfaldes for at sættes ud af Omlob, saa er det Hans Villie, at Thændehaverne af bemeldte Nigsbanktegn, inden 6 Maane der efter at denne Befaling er læst ved Landsover- saint Hofeg Stadsretten i Kiøbenhavn, saa og 3 Gange er bleven indført i den Berlingske politiske og Avertissementstidende, Kiobenhavns Adressecontoirs Efterretninger og den Altonaiske Mercur, skulle melde sig enten hos Nationalbanken i Kbhavn XXIII. Deels 4de Hefte. (44) 664 Kgl. Bek. ang. Inddragelsen af Rigsbanktegn. 11 Jan. eller paa Bankcontoiret i Aarhuus eller paa en af Amtstuerne i Danmark, med Undtagelse af de i Kbhavn og Aarhuus, for der at erholde bemeldte Kobbertegn paa 6, 4, 3 og 2 Nigsbß. omverlede med til Circulation autoriseret Stillemynt af Sølv eller Kobber, da de Tegn af fornævnte Slags, som ikke inden fornævnte Tid anbydes til Omverling, ikke funne falde Banken til Byrde eller benyttes som Betalingsmiddel. Jøvrigt skal denne Bekjendtgiørelse, foruden at læses ved fornævnte Net og indføres i de ovenmeldte Aviser, til yderligere Efterretning for alle Vedkommende, paa Landet læses til Kirfestævne paa den i Fr. 8 Oct. 1824 foreskrevne Maade. 12 Jan. 14 Jan. 16 Jan. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. Fritagelse for den i Pl. 10 Sept. 1842 Undersaatterne i Hertugdømmene paalagte Forpligtelse til at holde Magasinkorn og Fourages Avantiteter for det lebende Aar i Beredskab. Gen. Postdir. Pl. (Resol. 30 Dec. 1842) ang. Ophævelsen af de i Pl. 23 Dec. 1823 indeholdte Bestemmelser om visse Retourbefordringer. Kongen har bifaldet: at den i Bl. 23 Dec. 1823 indeholdte Bestemmelse om, at Indvaanerne paa en Befordringsstation, som bestille Befordring frem og tilbage til næste Station, sulle i Retourfragt iffun erlægge det halve af Tourfragtens Beløb, imod for et forlænget Ophold at betale Logis og Fortæring for Postillonen samt Staldrum og Foder til Hestene, skal være hævet, saaledes at de almindelige Bestemmelser om Retourbefordring, og navnligen, at Retourfragten erlægges med af Tourfragten uden nogen Godtgiørelse for et længere Ophold, ogsaa blive anvendelige paa dette Tilfælde; dog med den Modification, at det vedbliver at være Pligt for Vognmanden at opholde sig paa Bestemmelsesstedet i indtil 24 Timer efter Ankomsten for at afgive Retourbefordring med den reisende Indvaaner, saafremt Befordringen paa vedkommende Befordringscontoir er bestilt baade i Tour og Netour, hvilket i saa Fald af Opsynsmanden bliver at bemærke paa Timesedlen. Pat. f. Hertugd. Slesvig ang. Forbigaaelsen af Air- Ferne og andre offentlige Bygninger i Rjøbstæderne og Pat. ang. Fordel. af de stændiske Omkostninger. 1843. de til Kjøbstad-Valgdistricterne henlagte Byer ved Fordelingen 16 Jan. af de stændiske Omkostninger. 16 Jan. Vat. f. Hertugd. Holsteen ang. samme Gienstand. Naadst. Pl. ang. Rbhavns Communeafgifter f. 1843. 18 Jan. (Resol. 4 Jan.) Ved Kongens Resolution er bestemt, at Kbhavns Commu neafgifter, for 1843, skulle opkræves saaledes: 1. Den samlede Grundstat med 114,993 Rbd. 48 ß. Solv nemlig til: a) Borgervæbningen 12,447 Rbd. Selv. b) Indqvarteringen.. 36,417 c) Renovationsvæsenet 10,000 d) Bægtervæsenet 41,332 64 5. 14,796 80- og e) Lygtevæsenet 2. Brolægningsskatten med 30 Mbß. Selv pr. Favn af Steenbroen. 3. Vandskatten med Rbß. Solb pr. Alen af Stadens skattepligtige Forhuusbygninger og Rbs. Solv pr. Alen af Side- og Tverhuusbygninger for dem, som have Pompevand, og iøvrigt under Jagttagelse af Bestemmelserne i Anordn. 21 Apr. 1812, §§ 8 og 10, foruden den særskilte Afgift, der svares af visse Næringsbrug. 4. Næringsskatten med 50,000 Rbd. Sølv, og 5. Fattigskatten med Arealskattens oprindelige Belob 2 Gange taget. [G. T. 17.]. Pat. f. Slesvig og Holsteen indeholdende nogle foran: 20 Jan. dringer og nærmere Bestemmelser til Pat. 27 Jan. 1837 ang. de Negler, som skulle iagttages ved Bedømmelsen af det værnepligtige Mandskabs Tienstdygtighed. Pat. f. Slesvig og Holften, hvorved §§ 2, 3 og 4 i Pat. 23 Jan. 3 Apr. 1824 ang. Forpligtelse for de Kræmmere, som handle med alenmaalte Varer til aarlig at Kiøbe indenlandske Fabrikater, og Pat. 25 Sept. 1827 ophæves. Raadst. Pl. ang. Hattemagernes Mesterstykke. Mesterstykket ved det i Kbhavn værende Hattemagerlaug skal for Fremtiden bestaae i Forfærdigelsen af: a. en trekantet bør- (44*) 27 Jan. 666 Pl. ang. Hattemagernes Mesterstykke. 27 Jan. ftet Hareyaars Hat af Ryghaar, farvet sort, vandtæt stivet og strøget, samt b. en graae rund flosset Harehaars Hat med Underlag af Harehaar, ligeledes vandtæt stivet og strøget; hvilke Prøver begge blive at udføre efter et af den paagieldende Stykmester opgivet Maal til en brugbar Hat. 28 Jan. 29 Jan. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. Høiden for Tational: hestene. Interims Regl. og Tart for Læsøe Lodseri (Admiral. og Commiss. Coll.). Kongen har resolveret: at det Ham forelagte Neglement og Tart for Læsøe Lodferi strar skal træde i Kraft, men at det skal forelægges den næste Forsamling af Provindstalstænderne for Nerrejylland, for i Henseende til Bestemmelserne om Prifkepenge for de paa Lasse hiemmeherende Farteier at afgive Betænkning, hvorefter Kongen da nærmere vil tage i Overveielse, om og hvorvidt noget i bemeldte Reglement og Taxt maatte være at forandre, og Han har derfor bemyndiget Admiralitets- og Commissariats-Collegium til at foranstalte dette Reglement og Tart sat i Kraft som interimistist. Regl. 1) Læsøe Lodseri skal bestaae af en Lodsoldermand med 4 Fastlodser paa Vestenden af Den og 3 Fastlodser med 1 Reservelods paa Østenden. Lodserne ved enhver af disse Stationer skulle anskaffe og vedligeholde de til Lodstienesten passende og fornødne Lodsfartvier. 2) De paa Vestenden boende Lodser skulle vide at bringe et Stib, der blot vil stoppe, tilankers under Landet paa det efter Omstændighederne passeligste Sted, og at lodse smaa Farteier ind til Als Dybet, samt være pligtige til at assistere de til Landet ankommende Fartøier med Anviisning om hvor det med Hensyn paa Revlerne, hvilke de noie bør fiende, er muligt at lande; saa ber de og kunne bringe et Stib tilanfers paa Frederikshavns Rhed, og kunne lodse ind i Asaae Rende, til Hals Tonder, til Indløbet af Mariager og Randers Fiorde, samt kiende de bedste Ankerpladse langs under den sydske Kyst, tilligemed Farvandet inden og uden om Den Hielm. De bør endvidere funne anløbe Samtsve Havn og bringe et Skib til Aarhuus Rhed, og til Indløbene af Horsens og Veile Fiorde, samt endelig i Almindelighed kunne Interims-Regl. og Tart for Læsøe Lodferi 2-5 §. 1843. lodse et Skib til Nyborg og Fredericia; dog maa Lodsning 29 Jan. aldeles ikke skee ind i nogen Havn eller Fiord, hvor Lodser ere beskikkede, men alene til Rheden eller Ankerpladsene sammesteds. I Belterne ved Nyborg og Fredericia skal den nordfra kommende Lods lade sig afløse, med mindre det Tilfælde indtræffer, som i den følgende er ommeldt. 3) Dersom et Sfib, der er lodset til Belterne eller Steder, søndenfor Randers Fiord, ikke forbliver der i 8 Dage eller fulde 7 Etmaal, eller et Stib, der er lodset til Randers Fiord eller Steder nordenfor denne, ikke bliver der i fulde 4 Etmaal, men forinden vil gane tilbage eller forbi Læsve, maa Lodsen, naar han og Skibsføreren derom ere enige, paatage sig denne Retourlodsning; dog skal derom i Henseende saavel til Tiden som til Lodsen og Lodsningen strar afgives Erklæring for Stedets Lodseri; thi i manglende Fald maa Lodsen ikke lodse Stibet i Netour, da den forestaaende Lodsning tilkommer det Steds Lodser, hvortil Skibet er ankommet, med mindre disse ikke funne paatage fig Tilbagelodsningen, eller de samtykke i at Lodsen fra Læsøe antager sig samme. For saadan Retourlodsning maa Lodsen lade sig betale Deel af den bestemte Lodsbetaling; men tilsniger en Lods sig en Retourlodsning udenfor denne tilladelige Maade, skal han ansees og straffes som for ulovlig Lodsning. 4) Lodserne paa Østenden skulle kunne paatage sig at bringe et Stib, som ved Tegn forlanger Lods, tilankers under Landet paa det efter Omstændighederne siffreste og beleiligste Sted, samt til Havnene Krogen og Aalebicrgsdybet, saavelsom til Frederikshavns Nhed og Hals Tonder. 5) Saavel Vest- som Østendens Lodser skulle, naar et Skib kommer paa Grund eller i Forlegenhed imellem Landgrundene, og Lodsernes Kieneste forlanges, saavidt muligt føre det vel ud derfra, i hvilket Tilfælde det, naar fornødent giores, er Lodserne tilladt at tage noget mere end almindeligt Mandskab med, for paa det hur tigste at yde Skibet den fornødne Hielp, hvilket Mandskab da bliver at betragte som Reservelodser. For denne Tieneste tilkommer Lodserne, naar Skibet er ført faalangt udenfor Grundene, at det en Fare fan fortsætte sin Reise, den i den ef668 Interims-Regl. og Tart for Læsse Lodseri 5-9 §. 29 Jan. terftrebne Tart bestemte Betaling. Dersom Skibet, efterat være bragt ud fra Grundene, skulde befindes at have nogen betydelig Læk eller at være i noget af de i Fr. 27 Mart. 1831 8 anførte Tilfælde, og det af Skibsføreren, forlanges bragt til Helsingøer eller noget af de i Tarten nævnte fraliggende Steder, maa en af Lodserne paatage sig saadan Lodsning, naar han dertil har den fornødne Duelighed; Bes talingen herfor bliver at bestemme paa den i Tarten foreskrevne Maade, og deles iøvrigt, med Fradrag af de anordnede Procenter til Overlodsen, Monsterskriveren og Oldermanden, imellem det Steds Lodser, der have fortient den, dog saaledes at den Lods, der har udført Lodsningen, erholder tvende Faftlods-Parter. 6) Istedetsor den for Lodsoldermændene ved Negl. 27 Mart. 1831 § 39 bestemte Andeel af Lodsfortienesten, tillægges Lodsoldermanden ved nærværende Lodferi indtil videre 15 pŒt. af Lodsfortienesten, efterat de Overlodsen og Mynsterskriveren tilkommende Procenter ere fradragne. 7) Lodserne paa Østenden ere forpligtede til at udlægge og vedligeholde de fornødne Vagere med Kofte ved Indløbet til Krogen, og paa den store Steen i Aalebiergsdybet. Saalænge de ere udsatte og tilbørligen vedligeholdte, tilkommer Lodserne den i Tarten under "Betaling for Somerker" fastsatte Godtgiørelse. Med Hensyn til de Fartsier, der anløbe Alsdybet, have Vesterbyes Lodser samme Rettighed, naar de fornødne Vagere der ere udsatte og vedligeholdte. 8) Da Lodserne paa Læsøe for dem selv og deres Enker have givet Affald paa Hielp af Lods- Understøttelseskassen for Østerjyllands District, ere de fritagne for at yde Bidrag til bemeldte Kasse; og bliver med hensyn til Bøder, der ved Lovgivningen om Lodsvæsenet ere tillagte vedkommende Lodseries Pensionskasse, forsaavidt dette Lodseri betræffer, at iagttage, at de tilfalde Lasse Fattigkasse. 9) Ved dette Regl. hæves de tidligere specielle Bestemmelser, der ere givne for dette Lodseri, og ikke heri indeholdes. Jevrigt bliver den almindelige Lovgivning for Lodsvæsenet i Danmark, nemlig Fr. og Regl. 27 Mart. 1831 at følge, forsaavidt samme i Henseende til dette Lodseri er anvendelig. *)

) Herefter følger Tarten, som udelades. Pat. f. Hertugd. ang. Bestemm. af Canal-Lastep.

1843, Pat. f. Hertugdømmene ang. Bestemmelsen af Canal-La: 17 Febr. stepenge. Pat. f. Slesvig ang. Fordelingen af det Bidrag, der 17 Febr. skal udredes til Omkostningerne ved Kunstvei-Anlæget. Pat. f. Holsteen ang. samme Gienstand. 17 Febr. Raadst. Pl. (Reser. 1 Febr.) at Kongen har tilladt, at den 20 Febr Gade i Kbhavn, som nu kaldes Tugthuusporten, for Fremtiden maa føre Navn af "lille Helliggeiststræde". Cancellie-pl. ang. en forandret Organisation af det 21 Febr. Kgl. General-Commissariats-Collegium. Kongen har ved Reser. 2 Nov. 1842 befalet en forandret Organisation af det Kgl. General-Commissariats-Collegium og i saa Henseende ved samme Reser. samt ved senere Resol. 14 Nov. 1842 samt 5 og 16 Jan. d. A. fastsat følgende nøiere Bestemmelser: A. General-Commissariats-Collegiet skal bestaae af 3 Militair-Deputerede, Generalauditeuren for Landmilitair -Etaten og 1 Civil-Deputeret. 1. Den første Militair- Deputerede skal være Generalmajor, hvis han ei har høiere Charge. 2. Den anden og tredie Militair-Deputerede skulle være Stabsofficerer, saafremt de ikke have høiere Charger. B. For at fiffre en simplere, og hurtigere Forretningsgang til Gavn for Armee-Administrationen i det hele, skulle de under Collegiet umiddelbart sorterende Functioner fordeles imel- Tem 3 Hoved-Sectioner (hvoraf hver skal bestyres af en Militair -Deputeret) og 1 Section for Kasse- og Revisionsvæsenet, som skal forestaaes af Collegiets Civil-Deputerede. 1. Under den 1ste Section henlægges: a) de saakaldte generalia eller saadanne enkelte Sager, som ikke i Almindelighed lade sig henføre under nogen anden bestemt Forretningsbranche; b) alle Personalia, hvorunder Henhore: Etaters og Anciennitetslisters Førelse, udfærdigelsen af Bestallinger, Afskeder, Patenter, Bevillinger, Reise- og Giftermaalstilladelser; c) den Deel af Justitsvæsenet, der vedkommer Collegiet; d) den Deel af Landmilicevæsenet, der er henlagt under Collegiets Ressort; e) det hele Remontevæsen, derunder indbefattet de nationale Heftes Udredelse og Godtgiørelsen derfor til udrederne; f) Op670 Pl. ang. en forandr. Org. af G. Com. Colleg. 21 Febr. bevaringen og det generelle Eftersyn af de indkommende Maanedslister; g) Bestyrelsen og Ordningen af Collegiets Archiv og Udførelsen af den med dette i Forbindelse staaende Regiftratur. Den første Militair-Deputerede skal være Chef for denne Section, og vil han tillige have at fungere som Collegiets Præses. I denne sidste Egenskab har han at referere for Kongen i det Geheime-Statsraad de Sager, der for Collegiets Vedkommende, efter de gieldende Negler, der skulle foredrages, og i samme Egenskab paaligger det ham at aabne de til Collegiet indkommende Ordres, Breve og Andragender, at fordele dem efter deres Indhold til de paagieldende Sectioner, at føre Tilsyn med Forretningsgangen under Collegiet i det Hele, samt navnligen at paasee, at de Sager, der blive at foretage i Collegiet in pleno, behørigen fremmes. Naar den første Militair Deputerede formedelst Sygdom eller af andre Aarsager er forhindret fra at varetage sin Tieneste, stal den anden Militair-Deputerede faalænge besørge de den første Militair-Deputerede i Egenskab af fungerende Præses ved den nye Plan paaliggende Forretninger. 2. Under anden Section henlægges: a) Gageringsvæsenet i Almindelighed, og navnligen Expeditionen af alle Gagerings-, Penstons- og Belonningsvæsenet betreffende Ordres; b) Indqvarteringsvæsenet ; c) Bygnings- og Fortificationsvæsenet; d) Landmilitair-Etatens Deconomie i Almindelighed, under hvilken Post henføres: Fæstningernes og Vagternes Forsyning med Lys, Brændsel og andre Fornødenheder; Kasernernes, Lazarethernes og Sygehusenes Deconomie; den militaire Høiskoles, Landcadetcorpsets og samtlige øvrige militaire Undervisningsanstalters Deconomie; den militaire Maneges, det militaire gymnastiske Instituts og de militaire Veterinair-Elevers Forpleining; e) Pensionsvæsenet ved Krigshospitalskassen og Christians Pleiehuus; dog skal dette, indtil videre, bestyres af Chefen for Sectionen for Kasse og Revisionsvæsenet; f) Inddragelsen af vacante Officeersgager, Afdrag paa Forskud, Bestallingsgebyrer og Forbedringsgager; g) Controllen med Berigtigelsen af Indskud i Enkekassen; h) Eftersynet af samtlige Svartals-Kasse-Extrac ter; i) den Deel af Brod- og Fouragevæsenet, som vedkommer Pl. ang. en forandr. Org. af G. Com. Colleg. 1843. Collegiet; k) Slaverierne, faalænge de vedblive at staae under 21 Febr. Landmilitair-Etatens Bestyrelse. Denne Section skal forestaaes af den 2den militaire Deputerede som Chef. 3. Under den tredie Section henlægges: Bestyrelsen af og Controllen med Statens Materiel i Almindelighed, og navnligen: a) Armeens Forsyning med Over- og Undermunderingsstykker, med Lædertoi, Tornystre, Brødposer, samt med Heste-Equipagesorter, Mantelsæffe og Staldreqvisiter; b) bet til Sfibs commande rede Mandskabs Forsyning med Munderingsstykker; c) ligeledes Gensdarmeriets Forsyning med Munderingsstykker og øvrige Reqvisiter; d) det militaire Vare - Depot med dets Værksteder; e) det militaire Klædeoplag; f) de militaire Munderingsdepoter; g) Armeens Forsyning med linnede Varer; h) Correspondencen med Halle - Commissionen og med den interimististe Commission for Etatens Forsyning med uldne Varer; i) det militaire Lazareth-Inventarium; k) Armeens Forsyning med Vaaben, Feltreqsisiter m. nr. 1) Armeens Forsyning med Ammunition; m) Leverancerne fra Hellebeks Geværfabrik og fra Frederiksværk; n) Eftersynet af Arsenals- Extracterne og af de indkommende Rapporter over den modtagne og forbrugte Ammunition. Denne Section stal sortere under den tredie Militair-Deputerede som Chef. Uagtet den første, den anden og den tredie Section skulle i Regelen fortere respective under den første, den anden og tredie Militair- Deputerede, kan det deg i særegne Tilfælde tillades, at en Sectionschef ved en Oprykning beholder den Section, han havde. 4. Sectionen for Kasse- og Revisionsvæsenet indbefatter: a) Bogholder-Contoiret, der besørger Bogføringen, vedkommende Etatens Indtægts- og Udgiftsvæsen i Almindelighed. Herfra udfærdiges Anviisninger til alle Etatens Udgifter, og til Inddragelsen af Summer, der tilflyde det militaire Fond, og i det hele udøves igiennem dette Contoir Controllen med de til Kassevæsenet umiddelbart henhørende Functioner. b) Revisions Contoiret, hvorunder henlægges Revisionen af samtlige Etaten vedkommende Penge- og Inventarii -Regnskaber; c) Collegiets Kassevæsen bestyres under den Civil-Deputeredes specielle Tilsyn af en Kasserer, der bestyrer 672 Pl. ang. en forandr. Org. af G. Com. Colleg. 21 Febr. Forretningerne ved Sportelkassen, Krigshospitalskassen og Kassen for Legater og midlertidige Beholdninger. Denne Section skal fortere under den Givil-Deputerede, der ligeledes, indtil videre, er overdraget at bestyre Pensionsvæsenet ved Krigshospitalskassen og Christians Pleiehuus, saavelsom den ved Collegiet forefaldende Brevberling, betreffende Pensioneringen for Landmilitair-Etaten i Almindelighed. Endvidere ffal en anden af Collegiets Deputerede altid i Forening med Chefen for denne Section fungere som Commissair ved det under Collegiet umiddelbart henhørende Kassevæsen. C. 1. Hver enfelt Sectionschef afgiør under Embedsansvar alle de til hans Section Hørende løbende Sager, der kunne expederes overeensstemmende med de i Anordningerne indeholdte almindelige Forskrifter, uden at det er fornødent, at de foredrages i Collegiet in pleno. Alle Forestillinger, Beretninger og Erklæringer til Kongen blive at behandle i Plenarmøderne. 2. Generalauditeuren bor deeltage i alle Collegiets Samlinger, dog skal han ikke forestane nogen Section eller noget enkelt Contoir; men han skal have det specielle Tilsyn med udfærdigelsen af alle Expeditioner, der ere af retslig Natur, eller som betræffe Landmilicevæsenet. 3. Kongen er findet at beordre Officerer, hvilke under Sectionschefernes Autoritet skulle varetage de administras tive Forretninger, som Sectionscheferne maatte overdrage dem, og i det hele være disse behielpelige i Udevelsen af deres Embede. Om deslige Officerers Afgivelse og deres Rettigheder og Vligter, saalænge de forrette Tieneste ved Collegiet, har Kongen forbeholdt sig nærmere at befale det Fornødne. 21 Febr. 23 Febr. Vat. f. Slesvig og Holsteen ang. Ophævelsen af Forpligtelsen for det for Touren staaende Mandskab til paa Landmilice-Sessionerne at fremlægge Vaccinationsattester.

Cancellie-Pl., hvorved det tilstedes Besidderne af ulovligt Brændevins-Redskab inden 1 Mat d. A. at anmelde samme til Afhændelse uden at drages til Ansvar for Bestddelsen.

)
) Ivfr. Canc. Circ. 23 Febr. (E. 2. 148.). Pl. ang. ulovl. Brændev. Redsk. Afhænd.

Det er Kongens Villie, at der skal anvendes behørig Kraft 23 Febr. paa at udrydde de ulovlige Brænderier, der saavel i moralsk Henseende som i Betragtning af det Tab, som de til Skade for alle skatteydende Borgere foraarfage de Kongelige Intrader, og den Forurettelse, som derved udøves mod Kiøbstæderne og de lovlige Landbrænderier, ere saa fordærvelige. Imidlertid har Kongen, for at vise al Lempelighed mod dem, der ulovlig ere i Besiddelse af Brændevinsredskaber, tilladt, at de mane fritages for den derved forskyldte Straf, naar de inden 1 Mai d. A. stille sig ved samme, hvorhos det skal være de Baagieldende tilstedet inden Udløbet af foranførte Frist ved Indførsel til Kiøbstæderne enten at erhverve Passeerseddel paa Redskaberne til videre Forsendelse, efterat de ere giorte ubrugelige, eller at henlægge dem uden Omkostning under Told- og Consumtionsvæsenets Forvaring, indtil de kunne finde Afsætning. VI. betreffende Behandlingen af Sager ang. Overtræ: 1 Mart. delser af de ved Refol. 17 Jul. 1816 foreskrevne Bestemmelser til Fredning af Vedkommendes Rettigheder i Henseende til Edderfugle og anden Fuglevarp samt Sælhundefangst paa Island. Cancell. [C. T. 193, jofr. Roest. St. 2. 1750, 2376 og XXIV.]. Da der, med Hensyn til Behandlingen af Sager ang. Overtrædelse af de Bestemmelser, som Refol. 17 Juli 1816 har foreskrevet for Island til Fredning af Vedkommendes lovlige Rettigheder i Henseende til Edderfugle og anden Fuglevarp famt Sælhundefangst, har vist sig en Meningsulighed, der har været til Hinder for Opnaaelsen af Diemedet med fornævnte Bestemmelser, saa har Kongen efter desangaaende at have ind- Hentet Betænkning fra Provindstalstænderne for Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter samt Island og Færøerne, fundet for godt herved at befale, at bemeldte Sager herefter skulle behandles som offentlige Politisager. Dog er det ikke den, som ved saadan Overtrædelse finder sig forurettet, formeent paa egen Regning at anlægge og forfølge Sagen desangaaende, naar han hertil maatte finde Anledning, saasom naar Øvrigheden i et enkelt Tilfælde maatte have fundet, at 674 Pl. ang. Edderfugle og Sælhundefangst paa Isl. 1 Mart. der ikke var fremkommet tilstrækkelige Oplysninger til paa Grund deraf at iværksætte offentlig Paatale. 1 Mart. 4 Mart. 4 Mart. Pat. f. Holsteen ang. lige Behandling af Indvaanerne i Holsteen og i Fyrstendemmet Lybek med Hensyn til Beføielsen af Bissekramhandel. Gen. Toldf. og Comm. Coll. Pl. (Refol. 1 Mart.) for Danmark ang. Afgiften for de bevilgede Landbrænderier, som betiene sig af Hielperedskaber. [.. 209.]. Med Hensyn til det kortere Tidsrum, hvori det ved Brugen af Formæstekar, Svalebakker, Maskebeholdere o. d. Hielpéredskaber er almindeligt, at en Brændevinsbrænding fuldendes, har det behaget Kongen at refolvere: at Afgiften for de bevilgede Landbrænderier, som betiene sig af Formastekar, Svalebakker, Mæskebeholdere v. d. Hielperedskaber ved deres Drift, stal fra 1 Mai 1843 og indtil videre erlægges for hvert 3die Degn, istedet for efter de meddeelte Bevillingers § 1 at erlægges for hvert 4de Døgn, Karrene stane til Bevillingshavernes Raadighed, hvorimod der forøvrigt bliver at forholde efter bemeldte Bevillinger. Rentekammer-Pl. (Resol. 22 Febr.) ang. Repartition deels af den extraordinaire Bekostning paa Anskaffelse af Fou rage til Landmilitair-Etaten i Danmark fra 26 Oct. 1842 til 25 Oct. 1843, deels af Marschpenge for Landfoldaterne i Danmark for 1843. [6. T. 195.]. Til Dækning deels af den til Anskaffelse af Fourage for Landmilitair-Etaten i Danmark for Aaret fra 26 Oct. 1842 til 25 Oct. 1843 fornødne Udgift, efter Afdrag af, hvad for Fouragen, i Overeensstemmelse med Fr. 28 Jul. 1784 § 3 godtgiores af Kongens Kasse, deels af Marschpenge for Landsoldaterne i Danmark for 1843, skulle, ifølge nysnævnte Fr. samt Fr. 20 Jun. 1788, de fornødne Summer reparteres, Fourage-Betalingen paa alt uprivilegeret Ager- og Engs- Hartkorn i bemeldte Rige, og Marschpengene saavel paa dette Hartkorn som paa al uprivilegeret Skov- og Molle-Skyld fammesteds, begge Dele dog med Undtagelse af Bornholms og Amager Lands Hartkorn. Som Felge heraf og paa Grund af Sr. 15 Sept. 1832, blive i Aaret 1843, for at dække Pl. ang. Repart. af Four. til Landm. Etat. 1843. det til de omhandlede Udgifter i samme Aar calculerede Belob, 4 Mart. med Tillæg af, hvad der er befundet at være, ved Udskrivningen efter Pl. 12 Mart. 1842, indkommet mindre, end de Udgifter af det ovennævnte Slags, der for Aaret 1842 virkeligen have fundet Sted, under Get at udrede 90 Rbß. pr. Tende uprivilegeret Ager- og Engs-Hartkorn og 1 Nbß. pr. Tonde uprivilegeret Skov- og Melle-Skyld, saaledes at Beløbet opkræves i samme Terminet, og efter samme indbyrdes Forhold for disse, som Landskatten. Fr. ang. Indretningen af en særlig raadgivende For 8 Mart. samling for Island under Navn af Althing. Cancell. [E. T. 213. 241. jbfr. Roest. St. T. 2432. 3401 og Bet. 86.]. Gr. Da Kongen havde overbeviist Sig om, at den landsfaderlige Hensigt, hvori Provindstalstænderne vare indstiftede, med Hensyn til Hans Undersaatter paa Island, kun paa en tilfredsstillende Maade vilde være at opnaae, naar bemeldte Land erholdt sin egen raadgivende Forsamling, saa har Han under 20 Mai 1840 befalet de til at forberede en saadan Indretning fornødne Overveielser anstillede deels paa Island, deels i de Kgl. Collegier. Af disse Overveielser og Kongens i saa Henseende tagne Beslutninger er fremgaaet et Lovudkast angaaende Indretningen af en særlig raadgivende Forsamling for Island under Navn af Althing, hvilket Udkast Kongen har ladet forelægge Provindstalstænderne for Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter samt Island og Færøerne. Efterat have modtaget disses Betænkning, byder og befaler Kongen nu som følger: 1) Istedetfor at de Island vedkommende Anliggender, der i Overeensstemmelse med Anordn. 28 Mai 1831 henhøre under Provindstalstændernes Virkekreds, hidtil have været behandlede ved Provindstalstænderne for Siællands med flere Stifter, stal bemeldte Land for Fremtiden have sin egen raadgivende Forsamling, der skal føre Navn af Althing. Den, fornævnte Stænder tilkommende, Virksomhed vil saaledes med Hensyn til de Island udelukkende vedkommende Love og Foranstaltninger gaae over til denne ny Forsamling; og fra den Tid, Samme kan træde i Virksomhed, vil ikke Nogen længere have at tage 676 Fr. ang. en raadgiv. Forsaml. for Island 1-4 §. 8 Mart. Sæde i bemeldte Stænderforsamling paa Islands Vegne. 2) Det islandske Althing skal bestaae af 20 af Landets Grundbesiddere, paa den i nærværende Fr. foreskrevne Maade, dertil valgte Mænd, nemlig 1 for Kjøbstaden Reifjavig, og 1 for hver af Landets 19 Sysseler eller Landjurisdictioner. Ligeledes vil Kongen have Sig forbeholdt efter Omstændighederne at udnævne indtil 6 af Landets Embedsmænd, 2 geistlige og 4 verdslige, til Medlemmer af bemeldte Forsamling. De Medlemmer, der saaledes af Kongen selv udnævnes, ville blive udnævnte for lige saa lang Tid, som de Medlemmer, der vælges af Grundeierne. 3) Rettighed til at deeltage i Valget af Althingsmænd tilkommer ikkun saadanne Grundbesiddere, der eie enten en Jord af idetmindste 10 Hundreders Dyrhed, eller i Reikjavig, eller paa et andet af Landets Handelssteder, en Muur- eller Tommerbygning, der ved lovlig Taration er bleven ansat til en Eum ei mindre end 1000 Nbd. r. S., eller ogsaa paa offentligt eller beneficeret Gods med Livsfæste besidde en Gaard af idetmindste 20 Hundreders Dyrhed. Bemeldte Tarationsforretning maa paa den Tid, Valghandlingen foregaaer, ikke være over 2 Aar gammel. Det vil iøvrigt være den Bygningseiers Sag, der ønsker sig opfert paa Valgliften, selv paa sin egen Bekostning at foranstalte den Taration, som behøves for at godtgiore hans Berettigelse dertil. Naar en Eiendom, som efter sin Beskaffenhed giver Adgang til Valgret, besiddes af flere i Fælledsskab, kan Valget udøves af den iblandt Medinteressenterne, til hvem de øvrige forene sig om at overdrage Rettigheden, og som iovrigt har de vertil fornødne Egenskaber. I Mangel af saadan Overeenkomst kan ingen Valgrettighed udøves for den i fælleds Besiddelse værende Eiendom. Jevrigt ber, for at Valgrettighed skal kunne paastaaes, den Adkomst, hvormed en fast Giendom besiddes, være notorisk eller støttet paa saadanne skriftlige Documenter, saasom Stieber eller Fæstebreve, at den af Valgbestyrelsen kan erkiendes som vis. Med Hensyn til de Kongen selv i Island tilhørende Giendomme vil han ikke udøve nogen Deeltagelse i Valgene. 4) Den, som skal udove Valgrettighed, maa endvi dere besidde felgende personlige Egenskaber: 1. At han har et Fr. ang. en raadgiv. Forsaml. for Island 4-5 §. 1843. uplettet Rygte. Ingen kan derfor udøve Valgret, som for no: 8 Mart.. gen Forbrydelse er dømt til Tab af Embede, re, Borgerrettighed, eller som iøvrigt ved Dom er funden skyldig i nogen i den offentlige Mening vanærende Handling; ei heller Nogen, som for en Forbrydelse af foranførte Beskaffenhed har været fat under offentlig Tiltale, uden at være aldeles frifun=. Den. 2. At han paa den Tid, Valget foregaaer, har opnaaet 25 Aars Alder. 3. At den ham efter hans Alder tilkommende Fuldmyndighed ikke af nogen anden Aarsag er ham betagen. Ingen, der er sat under Værgemaal eller Guratel, eller hvis Bo er taget under Opbuds- eller Fallitbehandling, eller som iøvrigt er underkastet nogen Netsforfølgning, der ef ter Lovene betager ham Naadighed over alt fit Gods, kan, faalænge denne Uraadighedstilstand varer, udøve nogen Valgvet. 5) For at kunne vælges til Allthingsmand, udkræves en Eiendomsbesiddelse af lige Beskaffenhed med den, der efter § 3 udkræves til Valgret, i hvilken Henseende og iøvrigt i Eet og Alt de samme Bestemmelser gielde, som indeholdes i fornævnte §. Saa ber og den Valgbare have alle de personlige Egenskaber, som efter § 4 udfræves til Valgrettighed; og derhos blive endnu felgende særdeles Betingelser at iagttage: 1. At han alene staaer i personligt undersaatligt Forhold til Kongen og Hans Efterfølgere paa Thronen. Saavel ethvert personligt undersaatligt Forhold, som ethvert Tienesteforhold til en fremmed Stat udelukker fra Valgbarhed. 2. At han befiender sig til den christelige Religion. 3. At han den 6 Juni i det Aár, hvori Valget finder Sted, har i 2 Aar uafbrudt og med utvivlsom Adkomst besiddet en saadan Eiendom, som udkræves til Valgbarhed. Det er imidlertid ikke nødvendigt, at han uafbrudt skal have besiddet samme Eiendom i fornævnte Tidsrum, men det er tilstrækkeligt, at han uafbrudt har besiddet en saadan Eiendom, som til Valgbarhed udkræves. Med Hensyn til den, der ved-Arv eller Ægteskab har erhvervet en Eiendom, blive de tvende Aar at regne fra den Tid, da den, fra hvem Eiendommen saaledes er gaaet over til ham, erhverbede samme. 4. At han i det mindste i 5 fulde Aar har havt Ophold i Kongens enropæiske lande. 5. At han, vaa 678 Fr. ang. en raadgiv. Forsaml. for Island 5-12 §. 8 Mart. den Tid Valget foregaaer, maa have opnaaet en Alder af 30 Aar. Byfogden i Reikjavig og Sysselmændene, der i Medfor af hvad i det Folgende vil blive bestemt (§ 14), bestyre Valgforsamlingerne, hver i sit Embedsdistrict, kunne ikke i dette vælges til Althingsmænd. Den, som efter Udnævnelse af Kongen, har Sæde paa Althinget, kan vel ikke vælges af Grund=" besidderne, men taber derfor ikke den Valgrettighed, som maatte tilkomme ham, hvilket ogsaa gielder om Valgdirecteurerne. 6) For ethvert Valgdistrict vælges en Suppleant, som bliver at indkalde til Althinget, naar Althingsmanden er forhindret i at bivaane famme. Ligeledes vil Kongen udnævne tvende Suppleanter, en af geistlig og en af verdslig Stand, der kunne indkaldes, naar Nogen af de af Kongen udnævnte Althingsmænd ere forhindrede fra at møde. 7) Althingsmændene og Suppleanterne vælges stedse umiddelbart af de Valgberettigede og ved Stemmefleerhed. 8) Valgene skee paa 6 Aar, hvilke dog, naar et overordentligt Valg finder Sted i et eller andet Valgdistrict, i Anledning af Vacancer, til hvis Besættelse ingen Suppleant haves, blive at beregne fra den Tid, da det foregaaende almindelige Valg er skeet. De Udtrædende funne vælges paany. 9) Valgretten maa stedse udøves perfonlig. 10) Den, som i forskjellige af Landets Valgdistricter besidder Eiendomme af den Beskaffenhed, som til Valgrettighed udkræves, kan dog kun benytte sin Valgret i et af disse Districter. Han bør derfor erklære, i hvilket District van vil tage Deel i Valgene, uden i saa Henseende at være bunden til sin Bopæl. Derimod er det. Enhver uformeent, i Forening med.den Valgret, som han nyder nogetsteds i Island, ogsaa at udøve den, som maatte tilkomme ham enten i Danmark, eller i Hertugdømmet Slesvig eller Hertugdommet Holsteen. 11) Ingen fan, fordi han i samme Balgdistrict besidder flere Eiendomme, der, hver for sig, hiemle Valgret, være berettiget til flere Valgstemmer. Derimod kunne forskiellige Eiendomme i samme Valgoistrict, hvoraf ingen, hver for sig, begrunder Stemmeret, lægges sammen, for ved den sammenlagte Værdi eller det sammenlagte Jord-Hundredetal at begrunde slig Nettighed. 12) Den, som vælges til Althingsmand eller SupFr. ang. en raadgiv. Forsaml. for Isl. 12-16 §. 1843. pleant, er pligtig til strar, naar det tilmeldes ham, derom at 8 Mart. give Tilstaaelse til Valgdirecteuren, samt, hvis han forud er valgt i et andet District eller af nogen anden særdeles Grund ikke fan antage Balget, da tillige derom giore Anmeldelse. Kongen gier iøvrigt Regning paa, at de Mænd, som ved deres Medborgeres Tillid ere kaldte til Sæde i Althinget, ikke uden sær vigtige Gründe ville undslaae sig for at modtage Valget. 13) Ethvert af Landets 19 Sysseler skal udgivre et Valgdistrict, og fra hvert af disse stal en Deputeret vælges til Althinget. Kiebstaden Reikjavig med den Omegn, som hø ver under Byens Jurisdiction, udgier ligeledes eet Valgdistrict, som udnævner en Althingsmand. En valgbar Mand fan vælges, ikke blot i det District, hvori han har en Giendom af den Beskaffenhed, som SS 3 og 5-fordre, men og i et andet i samme Amt beliggende District. 14) Byfogden i Reikjavig og samtlige Sysselmænd ber, som Valgdirecteurer hver i fit District, foranstalte Alt, hvad der behøves, saavel til at forberede Valgene, som til under Valghandlingen selv at paasee, hvad der hører til Valgenes lovlige Fuldbyrdelse. Disse Embedsmænd skulle, under deres aflagte Troskabs- og Embedsed, være forpligtede til samvittighedsfuld udførelse af de dem som Valgdirecteurer paaliggende Pligter. 15) Valgene skulle i Almindelighed skee i en for hele Districtets Valgberettigede fælleds Forsamling enten paa det Thingsted, der ligger nærmest ved Districtets Midtpunkt, eller paa et andet bequemt Sted, hvilket af Amtmanden, ester indhentede Oplysninger fra Sysselmanden, nærmere bliver at bestemme. Dog skal det med hensyn til Localiteterne i Staptefells Syssel være tilladt, at afsondre Districtet i 2 Afdelinger, hvis Grændser af Amtmanden nærmere skulle bestemmes. 16) Hver Gang et Valg skal foregaae, bor Valgdirecteuren udnævne 2 Mænd, til under hans Forsæde at tage Deel i Valgbestyrelsen, hvilke Mænd tillige skulle være Protocolforere. Disse Mænd skulle, tilligemed Valgdirecteuren, tage Deel i at afgiere de Spørgsmaal, som maatte blive at paakiende af Valgbestyrelsen. Til foranførte Poster har Valgdirecteuren at udnævne saadanne Mænd, der nyde deres Medborgeres Tillid, og som ved deres XXIII. Deels 4de efte. (45) 680 Fr. ang. en raadgiv. Forsaml. for Isl. 16-19 §. 8 Mart. Stillinger have havt Leilighed til at forskaffe sig fortroligt Bekiendtskab med Forholdene i Valgdistrictet. I ethvert Tils fælde, hvor Balgdirecteuren hertil udnævner Mænd, der ei forhen have aflagt Embedsed, bor de, inden de tiltræde deres For retninger, til Valgdirecteuren indlevere deres skriftlige Ed, hvori de deels i Almindelighed tilsige Kongen Troskab, deels i Særdeleshed forpligte sig til redelig Udførelse af de dem i fornævnte deres Stilling paaliggende Pligter. Forsaavidt nogen af Valgbestyrelsens Medlemmer før eller under selve Valgbandlingens udøvelse, af en eller anden Aarsag, skulle fratræde, skal Valgdirecteuren foretage en ny udnævnelse, for at Antallet fan, om muligt, altid blive fuldstændigt, og det forebygges, at der ved muligt forefaldende Spørgsmaales Afgiorelse kunde blive lige Stemmer. Forsaavidt et saadant Tilfælde alligevel maatte indtræde, giør Formandens Stemme Udslaget. 17) Det paaligger Byfogden i Reifjavig og Sysselmændene som Valgdirecteurer at sørge for, at der forfattes paalidelige og fuldstændige Fortegnelser faavel over alle Valgberettigede, som over alle Valgbare i det hele Balgdistrict. 18) Over de Giendomme, som efter §§ 3 og 5 give Adgang til Valgret og Valgbarhed, bliver, for Reifjavig og dertil hørende Omegn af Byfogden, og iøvrigt for hver Rep af Præsten og Repstyreren under Sysselmandens Tilsyn, Fortegnelser at forfatte, forsynede med de fornødne Oplysninger om Besiddernes personlige Egenskaber, forsaavidt disse have Indflydelse paa bemeldte Rettigheder. Efterat Fortegnelser for de enkelte Nepper ere Palgdirecteuren tilstillede,' bør de af ham giennemgaaes og berigtiges, hvorpaa af de saaledes berigtigede Fortegnelser over de Valgberettigede og Valgbare i de enkelte Repper dannes en almindelig Fortegnelse for det hele Valgdistrict. Ved foranførte Arbeider har enhver Valgdirecteur at tiltage de Mænd, som han, i Overeensstemmelse med § 16, har udnævnt til Deeltagelse i Valgbestyrelsen, hvilke bør være ham behielpelige i at giennemgaae Listerne, og, forsaavidt Sysselerne angaaer, af de specielle Lister at danne den generelle Liste, Hpilken de tilligemed ham ber underffrive. 19) Ligesom det iøvrigt er Enhvers Sag, at varetage sin Valgret og Valgbarhed, der, uagtet den Omsorg, som Fr. ang. en raadgiv. Forsaml. for Isl. 19-22 §. 1843. derfor drages fra det Offentliges Side, dog stundom ikke funde S Mart. blive iagttaget, saaledes ville isærdeleshed de, der paa Grund af flere Eiendommes Sammenlægning have Adgang til fornævnte Rettigheder, selv have at sørge for betimelig derom at give Oplysning til de Vedkommende, og derved bevirke deres Optagelse paa Valgfortegnelserne. 20) De saaledes forfattede Fortegnelser over de Valgberettigede og Valgbare i ethvert Valgdistrict, hvorpaa Valgdirecteuren, forsaavidt han besidder en dertil qvalificerende Eiendom, bliver at optage, med Bemærkning, at han ikke er valgbar, blive at henlægge til almindeligt Eftersyn for alle Vedkommende, i Reikjavig paa Thingstedet, og i Sysselerne hos samtlige Sognepræster, hvilket i bemeldte Kiebstad, paa den der for offentlige Kundgiørelser sædvanlige Maade og andetsteds til Kirkestævne af Repstyreren bør bekiendtgjøres i det mindste 6 Uger førend Valget finder Sted. 21) Dersom Nogen maatte finde, enten at der, i de efter § 20 til almindeligt Eftersyn udlagte Valglister er optaget Nogen som Valgberettiget eller Valgbar, der ikke har alle de dertil fornødne Egenskaber eller at i samme Nogen er forbigaaet, som besidder disse Egenskaber, saa har han deront at fremsætte fine Erindringer og de Grunde, hvorpaa han støtter samme, for Valgdirecteuren. Hvad i Særdeleshed det fidst anførte Tilfælde angaaer, da bør sligt Andragende være indgivet inden 14 Dage efter at det i § 20 Foreffrevne er udført. Ellers kunne de giorte Grindringer ikke komme i Betragtning ved det forestaaende Valg. Efter Udløbet af fornævnte 14 Dage har Valgdirecteuren at beramme en Dag, hvorpaa de indkomne Erindringer imod Valglisterne funne prøves og afgiores. 22) De indgivne Erindringer blive at behandle og paafiende af Valgdirecteuren i Forening med de øvrige Medlemmer af Valgbestyrelsen i et Mode, hvortil saavel de, der have fremført Grindringer imod Valglisterne, som de, hvilke disse Erindringer vedkomme, bør faldes, og efterat noiagtig Oplysning paa den hurtigste og simpleste Maade er indhentet, affiges motiveret Kiendelse, angaaende deslige Besvæ ringer. Saavel Kiendelsen som den forudgaaede Forhandling bør tilføres Protocollen, der føres af Formanden og under- (45*) 682 Fr. ang. en raadgiv. Forsaml. for Isl. 22-27 §. 8 Mart. ffribes af Bestyrelsens samtlige Medlemmer. 23) Efterat de saaledes fremkomne Besværinger ere paakiendte, eller naar Fortegnelserne. have været udlagte i 14 Dage, uden at nogen saadan Besværing er fremkommen, bør de, forsynede med de Berigtigelser, som ifølge Kiendelserne maatte have fundet Sted, fremdeles være henlagte til almindeligt Eftersyn for alle Vedkommende, saaledes som i § 20 er bestemt. Saa bor og, hvor Omstændighederne tilstede det, Listerne trykkes, og et trykt Exemplar snarest muligt tilstilles enhver Valgberettiget; ligeledes bør en Fortegnelse over de Valgbare tilstilles de øvrige Valgdirecteurer i Amtet, for at kunne være til Efterretning, naar der i noget District stemmes paa en Mand, hvis til Valgbarhed qvalificerende Eiendom findes i et andet Valgdistrict i Amtet. 24) Valgdirecteuren berammer derpaa et Valgmode, og fundgiør, i det mindste 14 Dage forud, Tiden og Stedet paa den i § 20 bestemte Maade. Jøvrigt bør Valgmøderne saavidt muligt finde Sted, og Valgene overalt være fuldbyrdede i Løbet af September Maaned i det Aar, der gaaer næst forud det i hvilket Althingsmændene skulle sammentræde. 25) Paa de efter den næstforegaaende § berammede Valgdage ere Valgdirecteuren og hans Medhielpere pligtige at møde. Foruden de Valgberettigede have og Andre Adgang til at overvære Valghandlingen, forsaavidt det kan skee, uden at være de Valgberettigede til Hinder ved udøvelsen af deres Valgret. Efterat Valgdirecteuren, hvis Instrur, der vil indeholde en kort Fremsættelse af Vælgernes Rettigheder og Pligter, bliver at forelæse, har anviist de øvrige Tilforordnede deres Pladser, begynder han med at gjøre Forsamlingen opmærksom paa Handlingens Vigtighed, og sørger iøvrigt for, at den i alle Maader foretages med tilbørlig Drden og efter de foreskrevne Regler. 26) Dersom Nogen endnu maatte have Indsigelse at fremsætte mod Nogen, som han finder urigtigen optaget paa Valglisten, bliver saadan Indsigelse at modtage, og, efterat de Oplysninger, som der paa Stedet kunne erholdes, ere indhentede, at afgiøre ved Valgbestyrelsens Kiendelse (cfr. §-22). 27) Hver Gang Nogen fremtræder for at give Stemme, have de af Valgdirecteuren tiltagne Medhielpere tydeligen at nævne Fr. ang. en raadgiv. Forsaml. for Jel. 27-31 §. 1843. hans Navn, hvorhos de bor give alle de Oplysninger, som 8 Mart. efter Omstændighederne maatte være fornødne, og hvortil de ere istand. 28) Over Alt, hvad der foregaaer ved Valgmødet, holdes en Forhandlings-Protocol, som føres af Formanden. Dog indføres deri ikke selve de enkelte Stemmer, som Enhver afgiver, men derover føres tvende særlige Protocoller. Den ene af disse skal indeholde Fortegnelse over alle til Districtet hørende Valgberettigede, saaledes at ved enhver Vælgers Navn de Personers Navne kunne anføres, hvorpaa han giver Stemmer. Den anden bør derimod indrettes saaledes, at alle de Stemmer, som falde paa en valgbar Person, anføres ved hans Navn. De Protocoller, som føres over Valgforretningerne, autoriseres af Amtmanden. 29) Først afgive Bestyrelsens Medlemmer deres Stemmer, forsaavidt de ere stemmeberettigede. Derpaa bliver enhver Valgberettiget at fremkalde til Stemmegivning, efter en af Formanden bestemt Orden, grundet paa en fast og forud bekiendtgiort Regel. Dersom en Vælger ikke er tilstede, naar han efter sin Orden opraabes, saa maa af den Aarsag ingen Standsning see i Valghandlingen, men ved Slutningen blive de, som ikke have indstillet sig efter det første Paaraab, paany at paaraabe, og de, som da ikke melde sig, maae tilskrive sig selv, at de ikke funne komme til at afgive Stemme. 30) Enhver Stemmegivende nævner 2 valgbare Personer og tilfeier, hvad der ellers behøves til at fiendeliggiøre disse Personer. Isærdeleshed bør han, hvor han stemmer paa Nogen, der hører hiemme i et andet Valgdistrict i Amtet, opgive dette, for at det paa vedkommende Fortegnelse fan eftersees, om den Navngivne virkelig er valgbar, og at saaledes den paa ham givne Stemme kan antages. De af givne Stemmer blive at indføre i de i § 28 nævnte Protocoller, paa den der fastsatte Maade. Disse Protocoller jevnføres strax efter enhver Stemmes Tilførsel, og det Tilførte oplæses Tydeligt, hvorpaa den Stemmegivende træder tilbage. 31) Skulde Nogen vælge pag et Individ, som ikke er valgbar, har Valgbestyrelsen at meddele ham fornøden Oplysning, og tilkendegive ham, at han kan giøre et andet Valg. Herfor skal han dog ikke strar bestemme sig, men han bliver for Ti684 Fr. ang. en raadgiv. Forsaml. for Isl. 31-35 §. 8 Mart. den at entledige, for at han kan overlægge, hvem han vil give sin Stemme, og bliver han da atter at fremkalde, naar den øvrige Stemmegivning for den Dag er tilendebragt. 32) Dersom Nogen maatte have Noget at bemærke ved den Fremgangsmaade, der bruges under Valghandlingen, saa staaer det til ham, inden Resultatet af Stemmegivningen er uddraget, at fremføre fine Indsigelser og de Grunde, hvorpaa de støtte sig. Valgbestyrelsen har derpaa, efterat Gienstanden behørigen er forhandlet og oplyst, at paakiende Indsigelsernes Gyldighed og korteligen anføre sine Grunde. Alt det saaledes Passerede tages til Protocollen. 33) Efterat Stemmegivningen er tilendebragt, jevnføres Protocollerne paany og oplæses tydeligt, og, om nogen Feiltagelse maatte være indløben, berigtiges den ved en ny Tilførsel. Dette bliver, forsaavidt Afstemningen maatte være at afholde i flere Sessioner efter hinanden, at foretage hver Gang en Session fluttes. Endeligen bliver, naar den hele Valghandling er tilende, Stemmerne for hver af de forstiellige Personer, paa hvilke Valg er faldet, at optælle, og Resultatet deraf at uddrage og kundgiore. 34) Den, der ha ber fleest Stemmer for sig, erklæres for udvalgt Althingsmand, og den, som næst efter ham har faaet fleest Stemmer, for Suppleant. Have Flere af dem, hvorom der i denne Henseende funde være Spørgsmaal, ligemange Stemmer, bliver det ved Lodtrækning at bestemme, hvo af dem der skal foretræffes. En af Medhielperne indretter det Fornødne for Lodtrækningen, og saafremt den, for hvem Lod skal trækkes, er fraværende, opforbrer Valgdirecteuren en Anden af de tilstedeværende Vælgere til at træffe i den Fraværendes Sted. Protocollerne blive derpaa at underskrive af Valgbestyrelsens samtlige Medlemmer. 35) Forsaavidt Skaptefells Syssel, i Overeensstemmelse med den i § 15 dertil givne Tilladelse, adskilles i to Valgafdelin ger, bor Valgdirecteuren, efterat Valgene igiennem begge ere tilendebragte, snarest muligt beramme en Dag til Valgets endelige Afgiørelse. Ved dette Mode bliver Stemmegivningen for begge Afdelinger at sammenholde, og det fælleds Resultat at uddrage, ligesom det og bør oplæses og protocolleres. Ved denne Handling bor, saavidt muligt, Medlemmer af Valgbe Fr. ang. en raadgiv. Forsaml. for Jel. 35-38 §. 1843. styrelserne for begge Afdelinger være tilstede, og Formanden 8 Mart. føre Protocol over Forhandlingerne, der underskrives af alle tilstedeværende Medlemmer af Valgbestyrelsen. Om dette Valgmøde bør skee offentlig Kundgiørelse, for at de, der ellers maatte ønske det, derved funne indfinde sig. 36) De foregaaede Valg kundgieres i Districtet paa samme Maade som Berammelsen af Valgmødet, ligesom og derom ber skee Indberetning til Amtet og derfra igien til det danske Cancellie Desuden blive Protocollerne til Amtet at indsende. 37) Kongen vil have Stiftamtmanden over Island bemyndiget til at meddele Embedsmænd, der, i Overeensstemmelse med Anordn. 28 Mai 1831 § 2, ikke uden Kgl. Resolution kunne antage de paa dem faldne Valg, Tilladelse til at modtage samme, hvorom han dog snarest muligt til Kongen har at giøre Indberetning. 38) For Valglisternes vedvarende Vedligeholdelse bliver der at sørge af Valgdirecteurerne. Til den Ende bør der i Løbet af hvert Aars Juni Maaned gives den den fornødne Underretning af Sognepræsterne og Repstyrerne. Valgdirecteurerne skulle desuden selv benytte de Oplysninger, som de ved forefaldende Leiligheder erholde, til efterhaanden at giøre de fornødne Vedtegninger i Valglisterne, og derhos een Gang om Aaret i Juni Maaned giennemgaae dem i Forening med vedkommende Præst og Repstyrer. Jøvrigt har Enhver, der ved Eiendoms Erhvervelse, ved Opnaaelse af den Alder, som udfordres efter §§ 4 og 5, eller ved anden indtræffende Begivenhed bliver berettiget til at indlemmes blandt de Balgberettigede eller de Valgbare, selv at iagttage sit Tarv, og til den Ende melde sig hos Vedkommende og legitimere sin Hiemmel til slig Indlemmelse. Amtmændene have, saavidt muligt, een Gang aarligt at forvisse sig om, at denne Anordnings Forskrifter i foranførte Henseende ere opfyldte. Men naar nye Balg skulle foretages, blive desuden Fortegnelserne ombyggeligt at giennemgaae af alle Vedkommende og at udlægge til offentligt Eftersyn paa den oven i § 20 foreskrevne Maade, ligesom nye Fortegnelser blive at forfatte og derved i Eet og Alt at forholde efter de oven foreskrevne Regler med de Modificationer, som umiddelbart flyde deraf, at der allerede haves Valg686 Fr. ang. en raadgiv. Forsaml. for Isl. 38-43 §. 8 Mart. lister, som alene kunne behøve en eller anden Berigtigelse. 39) Naar Althinget første Gang skal holdes, vil Kongen sammenkalde det ved et Patent, hvori Dagen, da Althinget skal aabnes, vil blive bestemt. Siden skal Stiftamtmanden være bemyndiget til hvert andet Aar at indkalde Althingsmændene til en Forsamling, der stal aabnes den første Søgnedag i Juli Maaned, og vedvarer i 4 Uger; medmindre Kongen paa Grund af Omstændighederne skulde sinde Anledning til i disse Henseender at giere nogen Forandring. 40) Indtil videre. bliver Althinget at holde i Reikjavig. Der vil til den Ende sammesteds blive anvist det en Bygning, hvort der, foruden Forsamlingsværelse med tilstrækkelig Plads for samtlige Althingsmænd og den Kgl. Commissarius, vil findes den fornødne Leilighed til Comptoir og til Opbevaring for Protocollerne og Acterne. De nærmere Foranstaltninger, som maatte være fornødne, blive at træffe af den Kgl. Commissarius i Forbindelse med Althingets Præsident. 41) Ferend Althinget samles, vil Kongen udnævne en Commissarius, giennem hvem alle Forhandlinger mellem Kongen og Althinget skulle skee. Og vil Kongen derhos tilforordne Commissarius en anden Embedsmand, der, naar han har Forfald, kan indtræde i hans Sted, og ellers paa hans Begiering være tilstede i Forsamlingen, for at være ham behielpelig i udøvelsen af hans Function. 42) Paa den dertil bestemte Dag bliver, efter at forst offentlig Gudstieneste er holdt, Althinget at aabne af den Kgl. Commissarius. 43) De Lobudkast, der blive at forelægge Althinget saavelsom de Motiver, hvoraf disse ledsages, og hvad den Kgl. Commisfarius ellers efter Kongens Befaling maatte have at meddele, blive at afgive skriftlig saavel i det Danske som i det Islandske Sprog. Under Forhandlingerne skal det være den Kgl. Commissarius, saafremt han ikke troer at være det Islandske Sprog fuldkommen mægtig, tilladt at udtrykke sig paa Dansk, og det skal da være den ham tilforordnede Embedsmands Sag, at forklare Althinget Indholdet af hans Foredrag paa Islandsk. Saavel de danske Foredrag, som den islandske Opersættelse bliver at optage i Protocollen. Jøvrigt skulle alle Forhandlinger paa Althinget foregaae i det islandske Sprog, i hvilket Fr. ang. en raadgiv. Forsaml. for J31. 43-46 §. 1843. Sprog Protocollerne ogsaa skulle føres. Saa skulle og alle 8 Mart. Betænkninger til Kongen affattes i det islandske Sprog, dog at der med samme følger en af Althinget vedtagen og af sammes Præsident verificeret dansk Oversættelse; ligesom der ogsaa af Forsamlingsprotocollerne bliver at indsende en af Althingets Præsident og Secretairer verificeret dansk Oversættelse til det danske Cancellie. 44) Den Kgl. Commissarius bivanner, uden dog at have nogen Stemmeret, alle Allthingets Sesstoner og tager Ordet, saa tidt han finder det for godt; dog er han ikke tilstede ved Stemmegivningen, naar denne finder Sted efter formelig Forhandling ($71), eller ved Provelsen af de udarbeidede Betænkninger eller andre udfærdigelser (§ 76). Han meddeler Thinget Kongens Propositioner, og giver det de i saa Henseende fornødne Oplysninger, saavel idet han forelægger det hine Propofitioner, som og siden naar yderligere Oplysninger under Forhandlingernes Lob maatte giores fornødne. Han modtager Thingets Erklæringer og Betænkninger, saavelsom de Forestillinger, Ansøgninger og Besvæ ringer, som det maatte ville indgive, Alt for at befordre disse Andragender til Kongen. Alle Meddelelser imellem Regieringen og Althinget skee saaledes giennem den Kgl. Commissa rius, og Thinget har ikke, med Hensyn til nogen af de til dens Virksomhed henhørende Gienstande, at forhandle med Andre end ham. 45) Ingen kan befuldmægtige nogen Anden til at møde eller stemme for sig paa Althinget. 46) Enhver Althingsmand har i det Seneste at indfinde sig Dagen førend Thinget aabnes, og derpaa at melde sig for den Kgl. Commisfarius, samt at fremlægge den ham efter § 12 gione Meddelelse om det paa ham faldne Valg. Er nogen Althings mand forhindret i at møde, melder han dette for Commissarius, der, hvis Forfaldet ei kan ventes hævet, inden en uge fra Althingels Aabning, indkalder den Suppleant, som det tilfalder at træde i hans Plads. Den saaledes indkaldte Sup pleant vedbliver i dette, som i ethvert Tilfælde, hvori han indkaldes, sin Function den hele Tid, Althinget for den Gang er famlet. Sfulde inden den Tid, Suppleanten af en eller anden Aarsag afgaae, fan hiin Althingsmand derimod atter indkaldes, 886 Fr. ang. en raadgiv. Forsaml. for Jsl. 46-48 §. 8 Mart. forudfat, at der ikke længer er nogen Hindring iveien for hans Møde. 47) Saasnart Althinget er aabnet, opfordrer den Kgl. Commissarius Enhver, der maatte have Noget at erindre imod de af vedkommende Balgbestyrelse antagne Valg, til at fremfomme med fine Indsigelser, hvad enten disse gaae ud paa, at den Valgte ikke har de til Valgbarhed fornødne Egenskaber, eller paa, at et lovligt Valg paa en Anden urettelig er forkaftet. Den Kgl. Commissarius har ligeledes at forelægge Thinget de Indvendinger, som han selv maatte have mod et Valgs Gyldighed. De saaledes fremkomne Indvendinger blive af Commissarius at sætte under Thingets Overveielse, og et af ham dertil udnævnt Medlem fører Protocol over Alt, hvad der i saa Henseende forefalder. Naar Forhandlingerne over en Indsigelse af foranførte Slags ere bragte til Ende, bringer Commissarius denne Gienstand til Afstemning, og, dersom mere end den halve Deel af de Stemmegivende erklærer sig for Valgets Ugyldighed, bliver det at ophæve; men i modsat Tilfælde bliver det ved Magt. Naar paa forommeldte Maade de Indsigelser ere afgiorte, som ere fremkomne i Anledning af ovenmeldte Opfordring, kan ingen videre Indvending giøres mod et Valgs Gyldighed. 48) Naar saaledes de Indsigelser, som maatte giøres mod Valgene, ere afgiorte, opfordrer den Kgl. Commissarius den ældste Althingsmand til, at foranstalte en Præsident valgt blandt Thingets Medlemmer. Dette Valg skeer ved Stemmesedler. Hvert af Medlemmerne tegner paa en Seddel dens Navn, han ønsker valgt. Efter at samtlige Stemmesedler ere overleverede til bemeldte ældste Medlem, udnævner denne to af Thinget til at optegne Stemmesedlernes Indhold paa den, enhver af dem til den Ende meddeelte alphabetiske Liste over samtlige Medlemmer. Derpaa aabner han Stemmesedlerne og oplæser de derpaa anførte Navne, hvornæst bemeldte to Medlemmer vedtegne ved ethvert Medlems Navn paa bemeldte Liste de ham givne Stemmer. Disse Lister blive derpaa jevnførte indbyrdes og med de henlagte Stemmesedler, og de muligen indløbne Feiltagelser berigtigede. Den, som efter Stemmernes Optælling findes at have de fleste Stemmer og tillige ikke mindre end af alle afgivne Stemmer, erflæres Fr. ang. en raadgiv. Forsaml. for Jel. 48-49 §. 1843. da af fornævnte ældste Medlem for Præsident i Forsamlingen, 8 Mart og indtager derpaa den for ham bestemte Plads. Hvis Ingen sfulde erholde et saa stort Antal Stemmer, bliver der at foretage en ny Afstemning, aldeles efter de foran foreskrevne Regler; men, hvis heller ikke derved af samtlige Stemmer falder paa samme Medlem, bliver der atter at stemme, men fun mellem de tre, som ved den anden Afstemning have erholdt flere Stemmer end Nogen af de Derige. Hvis der er lige Stemmer for flere Medlemmer, der hver for sig have af alle Stemmer, bliver det ved en ny Afstemning efter Stemmefleerhed at afgiore, hvo af dem der skal være Præsident, og hvis da atter flere faae lige Stemmer, skal den 2Glofte have Fortrin. Paa lignende Maade bliver der og at forholde i det Tilfælde, at det, i Overeensstemmelse med det Foranførte, behøver nærmere Afgiørelse, hvo der, som de tre, der have fleeft Stemmer for sig, skulle sættes paa det endelige Valg. 49) Det er Præsidentens Sag at styre Forretningernes Gang paa Thinget, og det uagtet den Kgl. Commissarius er tilstede. Han har at sørge for, at Sager, der ei vedkomme Forsamlingen, henvises til deres rette Sted (§ 77). Det er ham overladt, hvorvidt han vil tage Deel i Forhandlingerne over Propofitionerne, men han haver ikke at afgive Stemme, hvor Stemmegivning efter foregaaende formelig Forhandling finder Sted (§ 71). Alt,, hvad Nogen har at foredrage, henvendes til ham. Naar en Sag er behørig drøftet, fremsætter han de Spørgsmaal, hvorover der skal stemmes. Han bestemmer og overhovedet Alt, hvad der hører til god Ordens Vedligeholdelse paa Thinget. Han fastsætter, hvad Orden Sagerne skulle foretages, og har at paaminde de Medlemmer, som maatte afvige derfra eller iøvrigt tilsidesætte den behørige Orden paa Thinget. Især har han at sørge for at Thingets Overveielser og Arbeider snarest muligt befordres, og at samme først og fremmest henvendes paa de af Kongen fremsatte Propositioner, der stedse bør gane forud for de Sager, som fra Medlemmerues Side giennem Præsidenten bringes til Omhandling. Dersom den Kgl. Commissarius har Noget at bemærke, i Henseende til enkelte Sagers Fremme, haver Præsidenten dertil at 690 Fr. ang. en raadgiv. Forsaml. paa Isl. 49-55 §. 8 Mart. tage behørigt Hensyn. 50) Saasnart Præsidenten har tiltraadt sin Post, foranstalter han en Vicepræsident udvalgt, hvormed forholdes aldeles efter de for Præsidentvalget foreffrevne Regler. 51) Vicepræsidenten træder, i Præsidentens Forfald, i alle Henseender i hans Sted; men uden for dette Tilfælde haver han kun de samme Rettigheder og Pligter som et andet Medlem, og tager lige med et faadant Deel i Forhandlingerne og Afstemningen. 52) Endvidere foranstalter Præsidenten 2 Secretairer valgte. Ethvert Medlem optegner paa en Stemmeseddel Navnene paa begge de Medlemmer, som Han ønsker valgte til disse Poster. Jøvrigt forholdes ganske efter de for Præsidentvalget foreskrevne Regler. Secretairene indtage derpaa de for dem bestemte Pladser, som anvises dem af Præsidenten. 53) Secretairene føre Journal over de indkomne Sager, saavelsom Protocol over Forhandlingerne paa Thinget og disses Resultat. Ved hver Sessions Begyndelse forelæses Protocollen for den forrige Session af den Secretair, der har ført samme, og, naar Intet derved findes at erindre, underskrives den af Præsidenten og begge Secretairene. Secretairene, som iøvrigt kunne tage Deel i Forhandlingerne og Afstemmingen, have og i Almindelighed paa Thingets Vegne at forfatte alle Betænkninger og andre skriftlige Udarbeidelser, dog med de Undtagelser og under de nærmere Betingelser, som indeholdes i det Folgende (§ 76). Secretairene kunne med Præsidentens Samtykke indbyrdes fordele Arbeiderne imellem hinanden, men i alt Fald har Præsidenten at bestemme det Fornødne. Den Kgl. Commissarius skal ogsaa være be myndiget til, saafremt det ansees fornødent, imod passende Godtgiørelse, at antage Medhielpere for Secretairene. Til at føre Copibogen og besørge Afskrivningen, kan Præsidenten antage paalidelige Mænd, udenfor selve Thinget, hpilke derfor nyde en passende Betaling. 54) Saavel Præsidentens som Vicepræsidentens og Secretairenes Valg gielder for den Tid, hvori det Thing, hvorved han er udnævnt, vedvarer. Ingen fan vægre sig for at modtage saadant Valg uden Thingets Samtykke. 55) Ligesom det i Overeensstemmelse med § 47 er Thingets Sag at paakiende de Indsigelser, som der giøres Fr. ang. en raadgiv. Forsaml. for Jsl. 55-59 §. 1843. mod Gyldigheden af en Althingsmands Valg, saaledes haver 8 Mart, det og ved Stemmegivning at afgiøre den Paastand, som maatte fremfomme om, at Nogen af de Valgte fiden er ophørt at have de Egenskaber, som udfordres til at være Medlem af Althinget (§ 5), uden at ban selv godvilligen vil opgive sin Post. Ogsaa i dette Tilfælde er en Fleerhed af Stemmer fornøden, for at han skal være pligtig at fratræde. Dog bliver herved at iagttage, at den, som engang lovlig er valgt, ikke, fordi han for nogen Tid opborer at besidde en saadan Eiendom, som til dette Valg var fornøden, derved taber sin Ret til at indtræde i Forsamlingen, naar han kun inden et Aars Udløb erhverver en anden Eiendom af foranførte Beskaffenhed. Dog, dersom han paa den Tid, Althinget skal sammentræde, ikke er i Besiddelse af saadan Eiendom, bliver han for den Gang at forbigaae, uagtet hint Aar endnu ei er udløbet. 56) Naar af foranførte eller anden Aarsag en af Althingsmændene udgaaer, har den Kgl. Commissarius saavidt muligt at sørge for, at vedkommende Suppleant indfaldes. 57) Althinget fan og afgive Bestemmelse om Berigtigelse af Valglisterne, dog fun til Regel for tilkommende Valg, da de engang foregaaede Valg ikke kunne tabe deres Gyldighed, fordi det maatte befindes, at Valgret eller Valgbarhed urettelig er tillagt eller betaget En og Anden. 58) Er nogen Althings. mand ved gyldig Aarsag hindret i at møde i en eller anden Forsamling, haver han at anmelde saadant for Præsidenten, som derom underretter Althinget. Forhindres Nogen for længere Tid, ved Sygdom eller andet uomgængeligt Forfald, haver Præsidenten at giøre Anmeldelse for den Kgl. Commis sarius, som har at indkalde Suppleanten, saafremt Omstæn dighederne tillade, at en saadan endnu kan deeltage i Forsam lingerne (§ 46). 59) Enhver Althingsmand kan, under Jagttagelse af den foreskrevne Orden, giøre Forslag paa Thinget, saa og bringe Forandringer og Tilsætninger til de giorte Propositioner i Forslag, ligesom han og er befeiet til at tale over alle Gienstande, som paa behørig Maade ere bragte under Omhandling. Da han i denne sin Virksomhed alene haver at rette sig efter sin samvittighedsfulde Overbevisning om, 692 Fr. ang. en raadgiv. Forsaml. for Isl. 59-62 §. 8 Mart. hvad der kan fremme det almindelige Vel, saa fan han ikke lade sig binde ved nogen Instrur af Vælgerne. Dog kunne Valgdistrictets Beboere forlange, at han skal forelægge de Ansegninger og Besværringer, som de maatte ønske at bringe for Althinget, og understøtte disse, forsaavidt det stemmer med hans Overbevisning. 60) Ethvert Wedlem er pligtigt at underkaste sig Præsidentens Kiendelse angaaende Tilsidesættelsen af den fornødne Orden (§ 49) og kan giore Præsidenten opmærksom, naar han finder at denne Orden af Andre er tilsidesat. 61) Ingen Beslutning maa tages af Thinget, naar ikke idetmindste af sammes Medlemmer ere tilstede. I Sager der høre under dets egen Afgiørelse, giør Stemmefleerhed altid Udflag, og dersom der er ligemange Stemmer for tvende modsatte Meninger, maa ialmindelighed den Motion, som er $ sat under Spørgsmaal, bortfalde (§ 47, 55, 63, 70, 77). Dog finder Undtagelse fra denne almindelige Bestemmelse Sted i Henseende til de Thinget tilkommende Valg, hvorfor Reglen indeholdes i §§ 48, 50, 52 og 65. Hvad de Gienstande angaaer, som Kongen har lavet Althinget forelægge til Overveielfe, agtes og det for dets Mening, hvorfor Fleer heden af de stemmegivende Medlemmer have erklæret sig; men i Tilfælde af Stemmelighed blive begge de modsatte Meninger Kongen at foredrage, ligesom det og, hvor Stemmefleerhed i en Sag, der hører under Kongens Afgiørelse, finder Sted, altid staaer Minoriteten frit for at forlange, at dens afvigende Mening, tilligemed de Grunde, hvorpaa den er bygget, fremsættes i den Betænkning, der til Kongen skal afgives. Over en af et Medlem giort Proposition bliver ingen Betænkning til Kongen at afgive, naar ikke mere end den halve Deel af de afgivne Stemmer er til dens Fordeel. 62) Dersom et Med=" Iem agter, at sætte en eller anden Gienstand under Overveielse, har han derom at henvende sig til Præsidenten med skriftligt Andragende, som altid bør indeholde et bestemt Forflag. Præsidenten har derpaa at meddele den Kgl. Commis farius en Afskrift, og til samme Tid, ved Opslag paa en dertil indrettet Table, at kundgiøre Indholdet for Althinget samt at bestemme Tiden, hvorpaa det af Proponenten nærmere skat Fr. ang. en raadgiv. Forsaml. for Jsl.'62-67 §. 1843. foredrages af Thinget. 63) Hvis Thinget finder, at Forsla= 8 Mart. get egner sig til at komme i Betragtning, nedsættes en Comitee til dets nærmere Prøvelse; men, dersom de fleste Stemmer ere imod, at det saaledes tages i Betragtning, kan det ikke oftere foredrages for det daværende Althing. 64) De af Kongen, Althinget giennem Commissarius forelagte, Propositioner blive ligeledes førend den Dag, nogen Beslutning desangaaende tages paa Thinget, at fundgiore for samme paa den i § 62 beftemte Maade. Dersom i det Møde, hvori den Kgl. Commissarius fremlægger Propofitionen, Ingen af Thinget forlanger en Comitee nedsat, saa har Thinget i det næste Mode at stemme angaaende om Propositionen, uden en Comitees Nedsættelse, skal anbefales til Udførelse. 65) Enhver Comitee, der nedsættes til at bearbeide nogen Sag, for derved at forberede dens Forhandling paa selve Althinget, bør bestaae af idetmindste 3 Medlemmer, som Thinget dertil udnævner. Dette skeer paa den Maade, at hvert Medlemt overrækker Præsidenten en Seddel, hvorpaa saa mange af Althingsmændenes Navne ere opskrevne, som der skulle udnævnes Comiteemedlemmer, og de, som dertil faae flere Stemmer, end nogen Anden, ansees valgte til at indtræde i Comiteen. Jovrigt forholdes der efter de samme Regler, som i §§ 48, 50 og 52 ere foreskrevne, og navnligen skal den høiere Alder giøre lidslaget i Tilfælde af Stemmelighed. Præsidenten kan dog, som Følge af § 49, ei udnævnes til Medlem af nogen Comitee. Comiteens Medlemmer udvælge selv den af dem, der som Formand skal føre Directoriet under Forhandlingerne, og ligeledes den, der skal foredrage Sagen for Althinget. Jøvrigt forene Medlemmerne sig om Arbeidets Fordeling. Comiteen kan og andrage for Thinget paa, at et eller andet Medlem endvidere tilforordnes samme. 66) Det staaer den Kgl. Commissarius frit for, naar og saa ofte han finder for godt, mundtlig eller skriftlig at giøre de Meddelelser til Thingets Comiteer, som han anfeer fornødne. Han bivaaner derimod ikke iøvrigt de Forhandlinger, som finde Sted udi disse Comiteer, uden naar han af dem dertil indbydes. 67) Comiteernes Moder bor berammes faaledes, at de ei blive til Hinder for, at Medlemmerne ind. 694 Fr. ang. en raadgiv. Forsaml. for Jsl. 67-69 §. 8 Mart. finde sig i selve Althingets Forhandlinger. Intet Medlent bør blive borte fra Comiteens Forsamlinger, uden at anmelde fit Forfald for Formanden. 68) Sagerne bør i Comiteerne fremmes med muligste Hurtighed. Enhver der udarbeidet Betænkning og Indstilling bliver at forelæse i et Gomitee-Mode og, efterat være bifaldet eller berigtiget, at underskrive af samtlige Medlemmer. Gre de ikke enige, saa have de, der afvige fra Fleerhedens Mening, enten at indføre deres afvigende Mening i selve Comiteens Beretning eller vedlægge en særlig Betænkning med Indstilling, og i Henhold dertil underskrive selve Comiteens Beretning. Denne bliver derpaa tilligemed de dissentierende Vota, som maatte være vedfeiede, at tilstille Præsidenten, som haver at sørge for, at samme henlægges til Eftersyn for Thingets Medlemmer i en Tid af idetmindste 3 Dage, inden Sagen efter Præsidentens Bestemmelse foretages paa Thinget. 69) Paa den efter § 68 bestemte Dag oplæses Comiteeberetningen, saavelsom de dissentierende Vota, der maatte være afgivne, af Formanden eller den, som ellers af Gomiteen maatte være udnævnt til Referent. En privat Proposition kan ikke, uden alle Medlemmernes Samtykke, tages tilbage, efterat den i den Anledning nedsatte Gomitees Betankning er foredraget. Udenfor det Tilfælde, at Propositionen i Medhold heraf tages tilbage, foranlediger Præsidenten, umid delbart efterat Comiteens Mening er foredraget, at Sagen tages under Medlemmernes Overveielse. Formaalet hermed skal dog alene være, at Medlemmerne nærmere oplyses og oplyse hinanden om Sagens Beskaffenhed, uden at der samme Dag maa tages nogen endelig Beslutning. Derimod kan der, hvis Thinget maatte finde, at Sagen inden dens endelige Forhandling paa Althinget behøver yderligere Oplysning og Bearbeidelse, strar tages Beslutning desangaaende. Under bemeldte foreløbige Forhandling kan hvert Medlem gientagende Gange tage Ordet, begiere Oplysninger af Comiteens Referent, eller af den Kgl. Commissarius, eller af den, som har fremsat Forslaget, saa og bringe Forandringer eller Tillæg i Forslag, hvilke da ligeledes komme under Thingets Overveielse. Det Medlem, som ved denne eller anden Leilighed vil tage Fr. ang. en raadgiv. Forsaml. for Isl. 69-73 §. 1843. Ordet, reiser sig op fra fit Sæde, og, hvis Flere saaledes ønske 8 Mart. at tale, bestemmer Præsidenten den Orden, hvori dette bør skee. 70) Naar Vræsidenten finder, at Diemedet med hiin foreløbige Overveielse er opnaaet, baver han, hvis noget Medlem derpaa andrager, at lade det afgiore ved Stemmegivning, om Sagen. paany skal bearbeides i Gomiteen, inden den kommer til endelig Forhandling og Afstemning, eller om den er moden til endelig Forhandling. Forsaavidt ikke Flere end den halve Deel af de stemmegivende Medlemmer erklære sig for det Sidste, bliver Sagen paany at behandle i Comiteen. Men i modsat Fald bestemmer Præsidenten en Dag, da hiin endelige Forhandling skal finde Sted, og bliver da dette at anmelde paa en dertil indrettet Table med en neiagtig Betegnelse af Sagen, hvorhos der maa gives Plads til, at de Medlemmer, som ønske at tale, kunne derpaa vedtegne deres Navne. 71) Den yderligere og endelige Forhandling skal fornemmelig gaae ud paa, ved tydelig Sammenholdning og noiére Udvikling af det, som allerede under den foregaaende Forhandling er fremkommet, at sætte Thinget fuldkomnere istand til at bedømme Sagen. De, der have antegnet sig til at tale, have først Ordet. Intet Medlem bør under disse endelige Forhandlinger tale mere end een Gang, med Undtagelse af Referenten, der kan have yderligere Oplysninger at give og Bemærkninger at giøre i Anledning af, hvad der er anført mod den af ham fremsatte Betænkning. Foredraget maa, i Overeensstemmelse med § 49 stedse henvendes til Præsidenten, og Ingen maa enten tiltale eller navnligen anføre en anden Althingsmand eller den Kgl. Commissarius. 72) Intet Foredrag, som Nogen vil holde paa Althinget, maa skee ved Oplæsning af skrevne Udarbeidelser, undtagen forsaavidt enhver Proponent efter § 62 haver at oplæse sin Proposition og Referenten for en Gomitee efter § 69 dens Betænkning og de dissentierende Vota, som i Comiteen maatte være afgivne, ligesom foranforte Negel ikke gielder Præsidenten eller den Kgl. Commissarius. Ogsaa folger det af sig selv, at hiin Regel ei kan være til Hinder for den befalede Oplæsning af Protocollen eller de Udfærdigelser, som skulle forelægges Thinget til Bedømmelse. 73) Naar en Sag XXIII. Deels 4de Hefte. (46) 696 Fr. ang. en raadgiv. Forsaml. for Jel. 73-77 §. 8. Mart. behørigen er forhandlet, bringer Præsidenten samme til Afstemning, og hvis dens Beskaffenhed og Forhandlingernes Gang ei tilsteder, at der under Get stemmes angaaende den hele Proposition, haver han at sørge for, at den opløses i flere entelte Sætninger eller Spørgsmaal, saaledes som dens Natur og de foregaaende Discussioner giøre det fornødent. 74) Maaden, hvorpaa Spørgsmaalene skulle fremsættes, kan ikke blive Gienstand for Discussion, dog staaer det ethvert Medlem frit for, at foreslaae en anden Fatning af de fremsatte Spørgsmaal, men Afgiørelsen tilfalder alene Præsidenten, med mindre han maatte i enkelte Tilfælde finde det hensigtsmæssigt at overlade samme til Thinget selv. 75) Afstemningen kan skee ved at reise sig fra sin Plads, eller ved at blive siddende, eller paa anden af Præsidenten bestemt Maade; men, hvis Stemmefleerhed ei paa denne Maade kan udbringes, eller naar det af noget Medlem forlanges, finder en formelig Stemmegivning. Sted med Kugler, der indsamles af Secretairene, efterat disse først have nedlagt deres egne Kugler. 76) Fra den i § 53 foreskrevne almindelige Regel, at de Betænkninger, som i Overeensstemmelse med Stemmegivningens Resultat blive at udfærdige, bør affattes af Secretairene, finder en Undtagelse Sted for det Tilfælde, at Sagen forud har været behandlet af en Comitee, hvis Mening i det Væsentlige har fundet Thingets Bifald. Saa staaer det iøvrigt Thinget frit for, efter Omstændighederne, at udnævne enkelte Mænd til at affatte Betænkninger og andre Udarbeidelser paa Thingets Vegne. Naar Thingets Betænkning i en, af en Gomitee behandlet, Sag, ei besørges af denne selv, har vedkommende Secretair eller hvo, som ellers dertil er udnævnt, desangaaende at conferere, med Comiteens Medlemmer. Alle foranførte Udarbeidelser blive at forelægge Præsidenten, som lader dem oplæse paa Thinget. Naar Udarbeidelsen er bifaldet af Thinget, eller i Overeensstemmelse med dets Beslutning berigtiget, underskrives den af Præsidenten og af vedkommende Secretair eller hvem ellers Redactionen har været overdraget. Præsidenten afgiver derpaa de til Kongen stilede Betænkninger til den Kgl. Commissarius, for videre at befordres til Kongen. 77) Althinget haver iffe 1 Fr. ang. en raadgiv. Forsaml. for Isl. 77-79 §. 697 1843. at befatte sig med Enkeltes Ansøgninger og Besværinger, men 8 Mart. bør henvise samme til Kongen, eller til vedkommende Collegium eller Øvrighed. Dog,, hvis noget Medlem har bestemt Overs beviisning om Forurettelser, udøvede mod enkelte Individer, saa staaer det til ham at andrage Sagen for Althinget og der fremkomme med de fornødne Beviser, for at Althinget, hvis Stemmefleerhed dertil finder Sagen egnet, derom kan indkomme med skriftlig Forestilling til Kongen. 78) For at det Væsentlige af hvad der forhandles ved Althinget, kan bringes til offentlig Kundskab, har den Kgl. Commissarius at sørge for, at samme saasnart som muligt fundgiøres i en egen dertil bestemt Tidende. Til Udarbeidelsen af denne Tidende under Præsidentens Medvirkning og Tilsyn af Commissarius har Althinget at udnævne 2 af dets Medlemmer 79) Medlemmerne af Althinget erholde, efter derover indgiven Regning, Diætpenge af 3 Rbd. r. S. daglig, saavel for den Tid, som de behøve til Reisen til og fra Stedet, hvor Althinget holdes, som for den Tid, de opholde sig ved samme. Ligeledes erholde de Reiseomkostninger godtgiorte efter billig Regning. Disse Udgifter udredes forskudsviis af Jordebogskassen og refunderes bemeldte Kasse igien paa den Maade, som Kongen, efter derom at have modtaget Althingets Betænkning, nærmere vil bestemme. De Udgifter, som Valgene ville foranledige, skulle derimod, efter de vedkommende Amters deciderede Regnskaber, afholdes af Amternes Repartitionsfond. Jovrigt bliver ingen Porto at betale for den Correspondence, som føres af Embedsmændene i Anledning af Valgene og Forhandlingerne paa Althinget. Saafremt Kongen, til Opnaaelse af Sit landsfaderlige Diemed med denne Anordning, i Tiden skulde finde nogen Forandring i samme fornøden, vil han dog forst indhente Althingets Betænkning, inden Han, i saa Henseende, tager nogen endelig Beslutning. Fr., ang. nærmere Bestemmelser af nogle Poster i Anordn. 8 Mart. 17. Jul. 1782, betreffende Præsters og Kirkers Indtægter paa Island. Cancell. [G. T. 175. Roest. St. T. 506. 2761. 2903 og Bet 43]. (46*), 1813. 698 Fr. ang. Præsters Indtægter paa Isl. 1 §. 8 Mart. Ligesom Kongen finder en Forbedring i Præsternes Kaar paa Island nødvendig, saaledes har Han, uagtet de fornødne Overveielser angaaende Tilveiebringelsen af de Midler, hvorved dette kunde udføres, ei endnu ere fuldendte, fundet det billigt, at bemeldte Embedsmænd strax forhielpes til at erholde den sande Værdi af Betalingen for det saakaldte Extraværk, saaledes som denne er normeret ved Anordn. 17 Jul. 1782, men hvilken de, efterat det da bestaaende faste Forhold mellem Penge og Varer var blevet forandret som en Folge af Fr. 13 Jun. 1787 ang. den islandske Handel, siden have maattet favne. I denne Henseende har Kongen ladet de raadgivende Provindstalstænder for Siellands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter samt for Island og Færøerne forelægge et Lovudkast, der indeholder de fornødne Bestemmelser desangaaende, og i Forbindelse dermed ligeledes bringer Betalingen saavel for Begravelsessted til Kirkerne, hvis Vedligeholdelse paa Island i Almindelighed paaligger Præsterne, som for Kirkeregnskabernes Revision og Provsternes Kirkevifitatser tilbage til deres oprindelige Værdi. Efter herover at have indhentet bemeldte Stan ders Betænkning byder og befaler Kongen som følger: 1) Folgende i Anordn. 17 Jul. 1782 om Indtægter til Præster og Kirker, disses Vedligeholdelse og Regnskab, bestemte Betalinger blive i Fremtiden, istedet for at de hidtil have været udredede med det der anførte Pengebeløb, at erlægge med Naturalier, ansatte efter det Priisforhold, hvorfra Anordningen er gaaei ub, saaledes: For Sang og Jordspaakastelse efter Anordningens 9 §, 6 Alen. For Brudevielse efter Anordningens 10 $(med Hensyn til den der anordnede Classification) af 1 Classe 7 Alen, af 2 Glasse 5 Allen, af 3 Classe 3 Alen og af 4 Classe 21 Alen. For Barnedaab af 1 Classe 5 Alen, af 2 Classe 31 Alen og af 3 Classe 21 Allen. For Børns Forberedelse til Confirmation det Samme som for Barnedaab i Forhold til den Glasse, hvortil Forældrene here, og for Barselkoners Indledelse det Halve. Til Præsten, efter Anordningens 16 §, for Revision af et Kirkeregnskab 3 Alen, og til Provsten, efter samme § i Anordningen, for Kirkevisitatser, af hver Hovedkirke 20 Allen, Fr. ang. Præsters Indtægter paa Jel. 1-3 §. 1843. af hver Annerkirke 10 Alen. 2) Paa samme Maade, som 8 Mart. ovenfor er bestemt i Henseende til Geistlighedens Betaling, skal ogsan den i Anordn. 13 § normerede Betaling til Kirken for Begravelsessted omsættes, nemlig fra 27 Sfil. for et spædt Barn og 54 Sfil. for ældre Folk, til respective 6 Men og 12 Alen. 3) Alle i det Foregaaende ommeldte Alen bør, naar de ikke ydes i gode og forsvarlige Landører, erlægges med Venge efter ethvert Aars Cavitelstart's Middelpriis. Cancellie-Pl. (Resol. 4 Mart.) om at de medicinsk-chirur: 9 Mart. gifte Studerende, som ikke-have underkastet sig Examen artium, endnu i Foraaret 1843 have Adgang til den medicinsk -chirurgiske Examen. Ifølge modtagen Weddelelse fra den Kgl. Direction for Universitetet og de lærde Skoler, har Kongen tilladt, at de medicinsk-chirurgiske Studerende, som ikke have underkastet sig Examen artium, maae have Adgang til endnu i indeværende Foraar at underkaste sig den medicinsk-chirurgiske Eramen ved Kiøbenhavns Universitet, uanseet den i Pl. 30 Jan. 1838 § 3 indeholdte Bestemmelse om, at denne Adgang for de fornævnte Studerende skulde ophøre med Efteraars-Examen 1842. Pl., indeholdende forandrede Bestemmelser ang. Skole: 22 Mart. lærerhielpekassernes Indtægter og Udgifter. Cancell. 16. T. 297 jofr. Noesk. St. T. 158. 1516. 1938. Bet. 21 og Vib. St. T. 1437. 1764. Bet. 31]. Da det er befundet, at de ifølge Anordningerne om Skolevæsenet 29 Jul. 1814 oprettede Skolelærerhielpekasser ikke ved de dem anviste Indtægter ere istand til paa en tilfredsstillende Maade at opfylde deres for Almueskolevæsenet vigtige Diemed, saa har Kongen været betænkt paa at forbedre deres Tilstand og i dette Ziemed ladet de danske Provindstalstænder forelægge et Lovudkast. Efter derom at have modtaget disses Betænkninger, saavelsom deres Forslag til yderligere Forøgelse af bemeldte Kassers Indtægter, byder og befaler Kongen herved som følger: 1) Det ved Anordn. for Skolevæsenet paa Landet 29 Jul. 1814 § 63 Landsbyskolelærerne paalagte aarlige Bidrag til Skolelærerhielpekassen bliver fra dette Aars Begyndelse ikke at udrede efter de hidtil foreskrevne Negler, ligesom 700 Pl.ang.Skolelærerhielpekas. Indt.og udg.1-5 §. 22 Mart. og isærdeleshed det i bemeldte Anordning fastsatte Maximum bortfalder. Derimod vil enhver Skolelærer, som efter den nævnte S, sammenholdt med Fund. 1 Aug. 1817 § 3, er pligtig at bidrage til Hielpekassen, have at udrede aarlig til samme Stieppe Byg af hver Tonde Bog, som i henhold til hiin Anordnings 55 § Litr. à er tillagt ham i Lønning, derunder og indbefattet den Forbedring, som ifølge Pl. 22 Mai 1839 § 3 maatte være bevilget i hans Løn. Den ovennævnte Afgift bliver at udrede i Penge efter hvert foregaaende Aars Kapitelstart. 2) Ved Lønningens Beregning bliver 1 Tonde Rug at ansee lige med 1 Tonde Byg, og af Pengeindtægterne bor 15 Mt. Solv ansees lige med 1 Tonde Byg, saafremt Pengebeløbet ikke i de ifølge Anordn. 3 § approberede Skoleplaner er ansat til et bestemt vantum Byg, ved hvilket det da vil have sit Forblivende. 3) Skolelærerhielpekassernes Bestemmelse indskrænkes herefter til: a. at forstaffe gamle afgaaede Skolelærere saavelsom og Skolelæreres Enter forhoiet Pension i Forhold til deres Trang og Værdighed, samt om muligt Huusly og Brændsel; b. at lønne Medhielpere ved de Skoler, som maatte behøve samme; c. at understøtte værdige Skolelærere, som formedelst Sygdom eller andet saadant tilstødt Uheld uden egen Skyld ere geraadede i en vieblikkelig Trang, hvilken de ikke paa anden Maade formaae at afhielpe, derved at der, forsaavidt Hielpekassen i Provstiet dertil har Evne, forundes dem en Gave en enkelt Gang paa 10 indtil 30 Rbd.; og d. at udrede de Penstoner, som ved Pl. 22 Mai 1839 § 4 sidste Passus ere disse Kasser paalagte. Jøvrigt bliver der ved at bedømme en Enkes Adgang til Understøttelse ikke at tage Hensyn til det Beløb, som hendes afdøde Mand maatte have forsikkret hende fra Enkekasser eller andre Forsørgelsesanstalter. 4) De ifelge Restr. 22 Dec. 1826 oprettede Tabelkasser ophæves, og de Beholdninger, som deri findes, henlægges for hvert Provsties Vedkommende til Hielpekassen som en Forøgelse af dennes Fond. 5) Foruden den ved Anordn. f. L. 29 Jul. 1814 § 63 paabudne Afgift af 1 Rbd. Sølv af hvert Sogns Skolefasse skal fra dette Aars Begyndelse, i Lighed med hvad der forhen Pl.ang.Skolelærerhielpekas. Indt.og Udg.5-7 §. 1843. har været svaret til Tabelkasserne, udredes 2 Rbd. Selv 22 Mart. aarlig for hver fast Landsbyskole til Hielpekassen. Hvor de specielle Skolekasser ere hævede eller ikke formaae at svare denne Afgift, bliver den at udrede af Communens almindelige Skolekasse. Ligeledes bliver der, foruden den Afgift af 5 Rbd. Sølv, som ifølge Anordn. om Almueskolevæsenet i Kiøbstæ derne af 29 Jul. 1814 § 54 spares for hvert Sogn af Kiøbstadens Skolefasse, endvidere fra dette Aars Begyndelse. til Hielpekassen at udrede 2 Rbd. Solv aarlig for hver Skole, være sig Borgerskole eller Friskole, til hvis Vedligeholdelse de fornødne Midler i Overeensstemmelse med bemeldte Anordning skulle tilveiebringes ved Ligning paa Kiobstadens Indvaanere. 6) Fra samme Tid bliver der af hver Sognepræft, som ifølge Refol. 17 Jul. 1822 er fritagen for at deeltage i, hvad der paalignes til Skolevæsenet, at udrede et Bidrag til Hielpekassen liig af Pastoratets i foregaaende § foreskrevne nye Bidrag for de under hans Embedsvirksomhed hørende faste Skoler. 7) Saasnart et Hielpekasse-Regnskab er aflagt, bliver det, forinden det i henhold til Anordn. 13 Aug. 1841 32 № 3 indsendes til Amtsraadet, i 14 Dage at henlægge hos Provsten til Underretning for Districtets Skole- Iærere. Kgl. Reskr. til Finantsdeputationen og Bekg. af Bud: 24 Mart. gettet f. 1843, vedkommende Danmark og Hertugdømmene med tilhørende Bilande. Kongen har approberet det hermed følgende Budget for Statens samtlige Indtægter og Udgifter for Aaret 1843, og bemyndiger Finantsdeputationen til at lade saavel Budgettet, som de dertil hørende Bilage, tilligemed dette Resfript, ved Trykken bringe til offentlig Kundskab. Jøvrigt er det Kongen ufiært, at Hans Befaling af 26 Mart. f. A., om den betimelige Indsendelse af Forslagene til de aarlige Budgetter, ei af alle Collegier er bleven efterkommet, hvisaarsag Budgettet selv ikke før har kunnet forelægges Kongen til Approbation; men han holder Sig forvisset om, at hiin Befaling for Fremtiden nøiagtigen vil vorde iagttagen, saameget mere, som de Vanskeligheder, der ved første Aars Regnskabs Aflæggelse 702 Rescr. om Budgettet for 1843. 24Mart. i den til Budgetterne svarende Form fremstillede sig, maae anfees hævede; og har Finantsdeputationen at træffe de dertil fornødne Foranstaltninger og navnligen at indberette til Kongen, naar Regnskaber for det forbigangne Aar eller Forslag til Budgettet for det følgende Aar ei ere indsendte til den bestemte Tid. Budget for Aaret 1843. Indtægter. Normal-Regl. Budget f. 1843 1. De danske Provindser: Rbb. Nbb. A. Domaine-Indtægter: a, Overskud af Kongelige Jordebogs= og Forpagtnings-Indtægter: 1. Indtægterne af de Kgl. Domaine- Districter 93,000 113,800 2. Andre Jordebogs-Indtægter 47,500 44,600 3. Forpagtnings-Afgifter 3,600 4,100 b. Forst- og Jagt-Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som forlods deraf afholdes, samt af Værdien decks af Brænde til Hofholdningen og de Kongelige Collegier, deels af Deputater til Forst- og Jagtbetiente, deels af Tømmer, som udleveres til Kongelig Tieneste, saa og uberegnet Værdien af Deputatvildtet B. Skatter og Afgifter: 8. Directe Skatter: 1. staaende: Landskat, efter Liquidation af de Bankhæftelsesrenter af Jorder og Tiender i Danmark, samt naar 50,000 52,500 194,100 215,000 den sædvanlige aarlige Eftergivelse bringes til Afgang 2,414,000 2,414,000 Ertrapaabudet efter Forordningen af 12 Januar 1827 61,000 61,000 Bygnings-Afgift 345,000 345,000 Rangstat. 31,000 31,000 Procentskat 19,000 9,000 2. som ere Gienstand for Repartition: Stænderskat. 33,000 40,000 Transport 2,903,000 2,900,000 Normal-Regl. Budget f. 1843. Rbd. Rbd. Transport 2,903,000 2,900,000 Beiskat 84,000 165,000 Fourageskat og Marschpenge, anflaaede til 165,000 294,000 3,152,000 3,359,000 b. indirecte Skatter: 1. Stempletpapirs- og Kortstemp lings-Intrader: Overskud af Stempletpapirs-Intrader.

Kortstemplings-Intrader 2. Afgift af Arv og overdragne Eiendomme: 4 pt. af Arv Rbd. 53,000. 251,100 8,200 261,500 8,200 pCt. af Arv og overdragne Eiendomme 63,000. 19 116,000 116,000 3. Departements- og Retssportler 212,400 213,400 4. Overskud af Told- og Consumtions -Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som forlods deraf afholdes 2,957,400 3,071,000 3,545,100 3,670,100 Jalt Skatter og Afgifter 6,697,100 7,029,100 C. Adskillige Indtægter: a. Netto Indtægten af Tallotteriet i Danmark (Jylland derunder indbe greben) C. b. Netto-Indtægten af Klasselotteriet Dvarantaine Indtægter for Danmark (berunder Indtægten af det Kyholmske Qvarantaine - Etablisse= 252,000 252,000 42,000 38,000 ment). 9,460 6,950 d. Recognitioner af Handelsreisende funne anslages til 5,200 6,800 e. De for Kongelig Regning overtagne Bispetiender 21,000 24,500 f. Erstatning fra Amternes Repartitionsfonds og fra Kiøbstæderne i Transport 329,660 328,250 Normal-Negl. Budget f. 1843. Rbd. Rbd. Transport 329,660 328,250 Danmark, efter Fr. af 15 Sept. 1832 28,500 28,500 g. Andre forskiellige Indtægter 50,000- 50,000 006 408,160 406,750 Altsaa Indtægterne af de danske Provindser:

A. Domaine-Indtægter 194,100 215,000 B. Skatter og Afgifter: Directe 3,152,000 3,359,000 indirecte 3,545,100 3,670,100 C. Adskillige Indtægter 408,160 406,750 Tilsammen 7,299,360 7,650,850 II. Hertugdømmene Slesvig og Holsteen. A. Domaine-Indtægter: a. Overskud af Kongelige Jordebogs= og Forpagtnings-Indtægter: 1. Indtægterne af de Kongl. Do=- maine-Districter m. m.. J 70,500 68,500 2. Andre Jordebogs-Indtægter 884,000 888,550 3. Forpagtnings-Afgifter 232,000 236,550 b. Forst- og Jagt-Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som forlods deraf afholdes, samt af Værdien af Deputater 100,000 120,000 1,286,500 1,313,600 B. Skatter og Afgifter: a. directe Skatter:- 1. staaende: Contribution, Landskat og Magazinpræftanda, efter Fradrag af den sædvanlige Eftergivelse: Contribution Landskat Magazinpræftanda (Herunder indbefattet Værdien af Leverancerne in natura til Sandmilitair -Staten). 750,000 750,000 407,000 107,000 137,000 137,000 Transport 1,294,000 1,294,000 Normal-Negl. Budget f. 1843. Rbb. Rbd. Transport 1,294,000 1,294,000 Bygnings-Afgift 136,000 136,000 Extra og Rangskat 396,000 373,850 Procentskat 25,000 22,600 2. som ere Gienstand for Repartition: Stænderskat . 26,500 53,000 Chaussee-Udgifter 168,750 Erstatning for de Summer, der af Finantskassen foreskydes Døvstumme -Institutet i Slesvig, og som nifølge allerheiefte Patent af 17 Dec. 1821 reparteres over Hertugdømmene

b. indirecte Skatter: 1. Stempletpapirs- og Kortstemplings -Intrader: Overskud af Stempletpapirs - Intrader

Kortstemplings-Intrader 2. Afgift af Arv og overdragne Eien= 17,000 1,894,500 2,048,200 135,400 8,250 137,500 8,250 domme: 4 pct. af Arv Rbd. 55,000. pCt. af Arv og overdragne Eiendomme 66,000. 121,000 121,000 37,000 37,000 3. Departements- og Netssportler. 4. Overskud af Told-Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf forlods afholdes Jalt Skatter og Afgifter C. Adskillige Indtægter: a. Netto Indtægten af Tallotteriet i Hertugdømmene b. Netto-Indtægten af Klasselotteriet Dvarantaine Intrader i Hertugdøm- C. mene. 1,313,600 1,204,100 1,615,250 1,507,850 3,509,750 3,556,050 178,000 178,000 12,000 10,000 1,540 250 Transport 191,540 188,250 d. Recognitioner af Handelsreisende Normal-Regl. Budget f. 1843. Mbd. Rbd. Transport 191,540 188,250 17,200 15,300 8,000 58,950 216,740 262,500 funne anflaaes til. e. Andre forskiellige Indtægter. Altsaa Indtægterne af Hertugdømmene Slesvig og Holsteen: A. Domaine - Indtægter. B. Skatter og Afgifter: directe. indirecte - C. Adskillige Indtægter 1,286,500 1,313,600 1,894,500 2,048,200 1,615,250 1,507,850 216,740 262,500 Tilsammen 5,012,990 5,132,150 Følgeligen: 1. Total-Indtægten af de danske Provindser

7,299,360 7,650,850 II. Total Indtægten af Hertugdømmene Slesvig og Holsteen. 5,012,990 5,132,150 Fremdeles: III. Overskudetfra HertugdømmetLauenborg

226,000 240,000 IV. Overskudet af de dansk-vestindiske Coloniers Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf forlods afholdes 149,700 99,700 V. Øresunds- og Strømtold Intraderne

2,000,000 1,868,000 VI. Overskud af den slesvig-Holsteenste Kanal, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf forlods afholdes 109,400 72,000 VII. Postvæsenets Overskud 268,450 255,100 VIII. Renterne af Activerne, henlagte til| Statsgieldens Forrentning og Afdbetaling samt til Reservefonden 580,000 580,000 15,645,900 15,897,800 Udgifter. 1. Samtlige lønninger og Udgifter ved Hs. Majestæts Particulairkammer, Chatolkasse, Hofftat og Hofholdning, 88 ved Slotshaverne, ved Hs. Majeftæts Stald-Etat, og Udgifter ved Allerhoistsammes Reiser i Landet 707 Normal-Negl. Budget f. 1843. Nbd. St. Rbd. St. 670,000. 686,200. II. De Kongelige og Fyrstelige Personers Apanager. 551,643. 532,190.32 III. Udgifter i Anledning af Chriftiansborg Slots Fuldførelse 50,000. IV. Det Geheime-Statsraad- 14,200. 11,500. V. Provindstalstænder Forsamlingerne for Kongeriget og Hertugdømmene 73,000. VI. Departementet for de udenlandske Sager: A. Departementet og dets Embedsmænd og Betiente: Lonninger m. m. 24,600. 25,050. Contoir-Udgifter 1,800. 1,800. B. De danske Gesandtskaber i udlandet: Lonninger og Taffelpenge. 200,617.48. 212,359.48. Andre Udgifter 32,200. 38,200. C. Den maroccanske Present 51,000. 259,217.48. 328,409.48 VII. Departementerne for Civilforvaltningen, med hvad dertil kan henføres

A. Det danske Cancelli: 1. Geheime-Archiv: Collegiet og dets Contoirer samt det a. Lønninger. b. Contoir-Udgifter 2. Justits- og Politivæsenet: 46,180. 46,280. 11,100. 11,990. a. Hoiesteret: Normat Regt, Budget, FR66. Rbd. Lønninger. 33,176. 36,050. Contoir-Udgifter. 1,000. 1,000. 34,176. 37,050. Transport 91,456. 95,320. 1708 Normal-Negl. Budget f. 1843. Transport b. Lands-Over: samt Hof: og Stadsretten:

Normal-Regl. Budget, Rbe. Rbd. Lonninger. 46,344. 51,877.88. Contoir-Udgifter 9,000. 8,400. c. Lands-Overretten i Viborg: Lonninger og til Contoir-Udgifter d. Politiretten i Kiøbenhavn: Rbd. St. 91,456. Rbb. St. 95,320. 55,344. 60,277.88. 5,800. 7,400. Lønninger. 6,200. 7,300. e. Adskillige Embedsmænd og Betiente, henhørende til Justits- og Politivæsenet i Danmark 16,639.76. 20,244.58. f. Straffeanstalterne i Kiobenhavn og Viborg: Normal Megl. Budget. Rbe. Wind. Lonninger. 600. 3,520. Tilskud til Straffeanstalten i Kipbenhavn.

10,600. 38,244. 11,200. 41,764. g. Andre Udgifter ved Justits- og Politivæsenet. 5,400. 5,400. 4. 3. Overtagne Commune-Udgifter Tilskud til Geistlighed, Kirker og 24,376. 42. 26,197.94. Almueskoler m. v.: a. i Almindelighed: staaende udgifter andre Udgifter 22,000. 26,623.44.. 2,000. 2,380. 1,400. 1,400. 3,535. 3,535. b. Pastoralseminariet C. Missions-Collegiet 5. Tilskud til Fattigvæsenet i Kiobenhavn samt til Hospitaler, milde , Stiftelser og Fattige i og udenfor Kiøbenhavn: a. Fattigvæsenet i Kiøbenhavn b. Hospitaler, milde Stiftelser og Fattige i og udenfor Kiebenhavn

c. Vaisenhuset i Kiebenhavn 27,672. 28,072. 2,788.26. 2,000. 3,711.85. 2,000. Transport 277,811.48. 331,626.81. Normal-Regl. Budget f. 1843. Transport Rbd. St. 277,811.48. Rbd. St. 331,626.81. 6. Medicinalvæsenet: a. det medicinsk-chirurgiske Sundheds- Collegium i Kiøbenhavn: aarligt Tilskud 1,600: 1,858. b. Frederiks Hospital i Kiebenhavn: aarligt Tilskud. 5,000. 10,070. C. Fødsels og Pleiestiftelsen i Kigbenhavn:

aarligt Tilskud. 20,000. 24,100. d. Quarantainevæsenet: 1) Directionen for Ova Normal-Regl. Budget. Rbd. Ribe. rantaine Foranstalt ningerne samt de forffiellige varantaine Commissioner i Danmark og Hertugbommene

2) Losnings- og Rens- 8,600. 10,350. nings Qvarantaine- Etablissementet paa Kyholm. 9,400. 10,250. 18,000. 150. 20,600. 280. e. Ovægsyge-Commissionen f. Lenninger til forskiellige Stifts- og Landphysici, Districtschirurger, Jordemødre 0. s. b. 23,234. 24,627.32 g. Andre Udgifter i Anledning af Medicinalvæsenet 2,000. 2,000. 7. Institutet for Blinde: aarligt Bidrag 500. 500. 8. Døvstumme Institutet i Kiøbenhavn:

aarligt Tilskud 4,000. 4,000. 9. Bidrag til Herlufsholm lærde Skole 500. B. Det flesvig-Holsteen - lauenborgske Cancellie 352,295.48. 420,162.17. 1. Gollegiet og dets Contoirer: a. Lenninger. 23,990. 26,240. b. Contoir-Udgifter 9,000. 6,942.82. 2. Statholderskabet i Hertugdømmerne Slesvig og Holsteen. 2,560. 21,760. Gouvernementssecretair 500. 780 Transport 36,050. 55,722.82. 3. 710 Transport Den slesvig-holsteensfe Regiering og Normal-Regl. Budget f. 1843. Rbd. St. 36,050. Nbd. St. 55,722.82. dens Contoirer: a. Lønninger 34,550. 39,100. b. Contoir-dgifter 4,500. 6,100. 4 Justits- og Politivæsenet: a. Den slesvig-Holsteen - lauenborgske Overappellationsret: 1) Lønninger. 27,600. 31,900. 1,300. 1,300. 2) Contoir-Udgifter b. Overdicasterierne: 1) Den slesvigffe Normal-Regt. Budget. Ober- og Landret:" Rbd. Mibd. Lonninger 20,732. 23,878. Contoir-Udgifter 1,700., 1,700. 2) Den holsteenske 22,432. 25,578. Over- og Landret: Lonninger 21,021. 22,171. Contoir-Udgifter 2,200. 2,200. 23,221. 24,371. Overdicafterierne ialt 45,653. 49,949. c. Forskiellige Justits- og Politi- Embedsmænd og Betiente m. v. i Hertugdømmene 12,708.37. 15,329.58. d. Slaveriet i Rendsborg 7,300. 5. Tilskud til Geistlighed, Kirker og Almueskolevæsenet: a. i Almindelighed 13,679.49. 14,814.28. b. Skolelærerseminariet i Segeberg 6. Tilskud til Fattige, Hospitaler og 2,600. 2,600. 17,579.76. 17,579.76. milde Stiftelser. 7. Medicinalvæsenet: a. Det flesvig-Holsteenske Sanitets- Collegium i Kiel 1,395. 1,395. b. Det academiske Sygehuus og Frederiks Hospital sammesteds: aarligt Tilskud 3,360. 3,360. C. og Altona Vaccinations Instituterne i Riel Transport 201,455.66. 246,930.52. 480. 480. Transport d. Jordemoder- og Fødselsstiftelsen i Kiel: aarligt Tilskud e. Lonninger til forskiellige Læger og antil en Jordemoder. 8. Overordentlige udgifter til Geistlighed, Justits-, Politi- og Medi- 711 Normal-Negl. Budget f. 1843. Rbd. St. 201,455.66 Rbd. St. 246,930.52. 2,160. 2,160. 627.62. 627.62. cinalvæsenet 9. Veivæsenet: a. Lonninger b. Andre Udgifter 9,000. 10,500. 4,460. 5,580. 416,600. 10. Tilskud til videnskabelige Anstalter: a. Universitetet i Kiel: staaende Udgifter 60,000. 60,000. overordentlige udgifter. 6,000. 6,000. b. Lærde Skoler 20,654.54. 21,209. 6. 11. Døvstumme-Institutet i Slesvig 17,000. 17,000. 321,357. 86. 786,607.24. C. General-Toldkammer- og Commerce= Collegiet: 1. Collegiet og dets Contoirer: a. Lenninger. b. Contoir Udgifter 2. Told- og Consumtionsvæseneti Danmart, samt Toldvæsenet i Hertugdemmene, den slesvig holsteenste Kanal og de vestindiske Colonier: Udgifterne hertil ere forlods fradragne i Intravernes Beløb. 48,150. 52,550. 17,450. 17,950. 3. De danske Besiddelser paa Kysten Guinea. 27,000. 10,000. 4. De dansk-ostindiske Besiddelser 49,468. 46,435. 5. Den Kongelige Porcellainfabrik 7,500. 8,400. 6. Industrifonden 6,000. 6,000. 7. Handels-Confulat-Udgifter 12,400. 14,400. 167,968. 155,735. D. Rentelammeret: 1. Collegiet og dets Contoirer: a. Lenninger. 65,150. 80,500. C. Contoir-Udgifter. 9,350. 10,350. Transport 74,500. 90,850. XXIII. Deels 4be efte. (47) 2. 712 Transport Dverovrighedspersoner i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen (herunder indbefattet Udgifter til Contoirhold v. s. v.) Normal-Negl. Nbd. 74,500. St. Budget f. 1843. Rbd. 90,850. St. 76,550. 82,716.64. 3. Oppeborselsbetiente i Kongeriget og Hertugdømmene Sles vig og Holsteen 68,306.90. 71,938. 84 4. Landvæsensbetiente i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen. 5. Veivæsenet: Til Veivesenet i Kongeriget (Udgifterne til den Deel af Veivesenet i Hertugdommene, som vedkommer Kentekammeret, ere fradragne i Jordebogs- Indtægterne med 20,000 Rbd. à Budgettet for 1843, ligesom i Normal-Reglementet. Udgifterne til Anlæg og Vedligeholdelse af Chausseerne i Hertugdømmene Slesvig og Holsteen vedkomme det slesvig-holsteen -lauenborgske Cancelli). 6. Til Matriculeringen i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen: Lønninger 7. Andre Udgifter til Matriculeringen i Kongeriget Præmier for Fiskeri under Island 8. Understøttelser til Horavls og Fiskeries Fremme samt Farveplanters Dyrkning. 9. Kongelige Bygninger o. f. v. i Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen: a. Kongelige Slotte (Lønninger til Betientene ved Slottene udredes af Hoffassen 6,544. 7,862. 84,000. 165,000. 1,306. 25,000. 2,715. 5,000. 5,000. 120,000. 144,414.22. Transport 434,900. 90. 596,802, 74. XX Normal-Negl. 713 Budget f. 1843. Bygnings- 2) Bygningernes Transport og ere indbefattede under Udgifterne til Hs. Majestæts Hofstat). b. Andre Kongl.Bygninger o.f.v: 1) Lønninger til betiente .. Normal Megl. Budget, Red. St. Mod. St. 7,324. 27. 14,775. 65. Vedligeholdelse 62,200. Rbd. 434,900. 90. St. Nüb. SE. 596,802. 74. 59,232. 69,524. 27. 74,007.65. 10. Steenbrudet paa Bornholm 1,000. 11. Justitskasse-samtSigt: ogSagefalds -Udgifter i Kiøbenhavn og Hertugdømmene 24,000. 24,000. 21,000. 21,000. 15,000. 12. Adskillige udgifter for Kongeriget og Hertugdømmene. 13. Udgifter, Island vedkommende (Den grønlandske og færøiske Handel, der sorterer under Rentefammeret, er omhandlet i Indtægtsbilagene, i Slutnings- Anmærkningen ved Nentekammeret).

(Udgifterne i Anledning af Dos mainerne, Forstvæsenet og det ftemplede Pavir udredes forlods af Intraderne og ere saaledes fradragne under Indtægterne).

549,425. 21. 731,810. 43. E. Directionen for Stutterivæsenet og Veterinairskolen, samt Udgifter til Hefteavlens Fremme: a. Frederiksborg Stutteri 10,000. 12,400. b. Veterinairskolen. 7,000. 9,524. c. Til Hesteavlens Fremme 19,100. 19,000. 36,100. 40,924. F. Statssecretariatet for Naadesfager:

1. Lønninger. 5,840. 5,840. 2. Understøttelser 250,000. 245,000. 255,840. 250,840. (47*) St. Budget f. 1843. Rbd. St. G. Generalpofidirectionen: (Udgifterne til Postvæsenet udredes forlods af Intraderne og ere saaledes fradragne i Indtægterne).

H. Directionen for Universitetet og de lærde Skoler: Normal-Regl. Rbd. a. Tilskud til Universitetet 9,198. 26. b. C. til Communitetet til Soro Academi d. til det lærde Skolevæsen 433, 32. 150. 6,138.88. 150. 6,138. 88. 10,382. 26. 433.32. I. Directionen for Statsgielden og den synkende Fond: 15,920. 50. 17,104.50. Collegiet og dets Contoirer: a. Lønninger 36,000. 39,930. b. Andre udgifter 10,350. 10,550. 46,350. 50,480. K. Finants-Deputationen: 1. Gollegiet og dets Gontoirer: a. Lenninger 33,200. 37,190. b. Andre Udgifter 7,800. 8,450. 2. Mynterne:. a. i Kiøbenhavn: Lonninger. 4,616. 5,500. b. i Altona: Lønninger 4,186. 4,836. c. for begge Mynter fælles: Lønninger 1,000. 1,000. 3. Pensioner: a. til afgaaede Embedsmænd. 272,200, 300,000. b. til Embedsmænds Enker og Bern. 312,400. 315,000. c. Vensioner, opførte paa Finantskassens aftagende Pensionsliste.

100,000. 600,000. 4. Godtgiørelse til den almindelige Enkekasse af det ved Embedsmænds Ded resterende Ind skud 6,500. 6,500. Transport 741,902. 1,278,476. Transport 5. Godtgiørelser til Enkepensioner i Hertugdømmene og Colonierne.

6. Kongelige Tienestesagers Befordring med Pakkeposterne m. m. 7. Honorarer for udført Arbeide i Statens Tieneste 8. Til Videnskabers og Kunsters Fremme (foruden hvad dertil ellers udredes). 9. Forskiellige videnskabelige Arbeider:

Normal-Negl. Rbd. St. 741,902. 715 Budget f. 1843. Rbd. 1,278,476. 30,000. 26,000. 26,000. 40,000. 40,000. 103 15,000. 37,000. St. a. under Conferentsraad Schumacher

b. til topographiste Arbeider og Udgivelsen af Kort C. Det statistiske Tabelværk 10. Tilskud til forstiellige, under de øvrige Departementer ikke hen hørende, Instituter og Stats- 13,467. 4,000. 5,000. 8,870. ime 7,000. indretninger m. b.: a. Det store Kongelige Bibliothek 11,000. 12,500. b. Academiet for de skiønne Kunfter

8,700. 12,288. C. Indkiøb af Kunstsager for Kunstacademiets aarlige udstillinger.

3,000. 3,000. d. Museet for Naturvidenskaberne 3,500. 3,940. e. Selskabet for de stienne Videnskaber

376. opion 376. f. Det nordiske Oldskrifts:Selskab 300. 300. g. Det Kongelige Theater 36,900. 38,580. h. Det Kongelige Capel 31,745. 32,245. i. Landhuusholdningsselskabet 800. 2,400. k. Det patriotiske Selskab i Hertugdømmene

1. Kiøbenhavns Skydeselskab VIII. Departementerne for Militairforvaltningen, med hvad 2800 dertil hører: 300. 420. 300. 928,523. 1,547,162. A. Admiralitets- og Commissariats- Somilitair-Etaten, med hvad Collegiet : 1. dertil hører 2. Opmuddringsvæsenet 3. Defensionsarbeider ved Kiøbenhavns Rhed. B. General: Commissariats - Colle- a. giet: Landmilitair-Etaten, med hvad dertil hører, hvorfor i det Hele opføres: som forlods afholdes af de almindelige Stats:Intrader b. for Rug og Fourage, samt for Marschpenge C. temporairt, til extraordinaire Anskaffelser ved Hielp af de ved Etaten i saadant Diemed i sin Tid opsamlede, Normal-Negl. Budget f. 1843. Rbd. St. Rbd. St. 1,000,000. 12,600. 1,020,000. 32,100. 1,000. 1,012,600. 1,053,100. 2,496,800. 2,517,700. 411,362. 48. 644,363.63. men fra samme afgivne Fonds 2,908,162. 48. 93,504. 3,255,567.63. IX. Uforudseelige og ubestemte Udgifter

800,000. 600,000. X. Statsgieldens Forrentning og Afbetaling. 4,675,000. 5,100,000. Følgeligen : I. Samtlige Lønninger og Nd-| gifter ved Hans Majestæts Particulairkammer, Chatolkasse, Hofstat og Hofholdning, ved Slotshaverne, ved Hans Majestats Stald-Etat, og Udgifter ved Allerhøistfammes Reiser i Landet II. De Kongelige og Fyrstelige Personers Apanager. 670,000. 686,200. 551,643. 532,190. 32, Transport 1,221,643. 1,218,390. 32. Normal-Regl. Budget f. 1843. Rbd. St. Rbd. St. Transport 1,221,643. 1,218,390. III. Udgifter i Anledning af Christiansborg Slots Fuldførelse 50,000. IV. Det Geheime-Statsraad 14,200. 11,500. V. Provindstalstænder Forsamlingerne.

73,000. VI. Departementet for de udenlandske Sager 259,217.48. 328,409.48. VII. Departementerne før Givilforvaltningen:

Det danske Cancelli. 352,295. 48. 420,162. 17. Det slesvig-Holsteen - lauenborgske Cancelli. 321,357. 86. 786,607. 24. General Toldkammer og Commerce-Collegiet... 167,968. 155,735. Rentekammeret. 549,425. 21. 731,810.43. Directionen for Stutterivesenet og Veterinairskolen D. s. b. 36,100. 40,924. Statssecretariatet for Naadesfager:

255,840. 250,840. Directionen for Universitetet og de lærde Skoler 15,920.50. 17,104.50. Directionen for Statsgielden og den synkende Fond Finants-Deputationen VIII. Departementerne for Militairforvaltningen:

Admiralitets- og Commisfariats -Collegiet General-Commissariats: Col 46,350. 50,480. 928,523. 1,547,162. 1,012,600. 1,053,100. legiet. 2,908,162. 48. 3,255,567. 63. IX. Uforudseelige og ubestemte Ud: gifter 800,000. 600,000. X. Statsgieldens Forrentning og Afbetaling 4,675,000. 5,100,000. 13,637,603. 13. 15,617,792. 85. Recapitulation. Indtægt. A. Domaine-Indtægter af Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen Normal-Negl. Budget f. 1843. Rbd. Rbb. 1,480,600. 1,528,600. B. Skatter og Afgifter af Kongeri get og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen: a. directe Skatter 5,046,500. 5,407,200. b. indirecte Skatter 5,160,350. 5,177,950. C. Overskud af Øresunds- og Strømtold-Intrader 2,000,000. 1,868,000. D. Overskud af den slesvig-holsteenffe Kanal. 109,400. 72,000. E. Postvæsenets Overskud 268,450. 255,100. F. Overskud fra Hertugdømmet Lauenborg. 226,000. 240,000. G. Overskud af de dansk-vestindiske Der 1-19,700. 99,700. H. Renter af de Kongelige Activer 580,000. 580,000. I. Forskiellige Indtægter 624,900. 669,250. 15,645,900. 15,897,800. Normal-Negl. Budget f. 1843. Nbd. St. Rbd. St. Udgift. A. Samtlige Lønninger og Udgifter ved Hans Majestæts Particulairkammer og Chatolkasse, Hofstat og Hofholdning, ved Slotshaverne, ved Hans Majestats Stald-Etat, saa og Udgifter ved Allerhøistſammes Reiser i Landet 28 670,000. 686,200. B. De Kongelige og Fyrstelige Verfoners Apanager. 551,643. 532,190,32. C. Kongelige Bygninger i Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen: a. Kongelige Slotte. 120,000. 194,414. 22. b. andre Kongelige Bygninger 69,524. 27. 74,007. 65. Transport 1,411,167.27. 1,486,812. 23. Normal-Negl. 719 Budget f. 1843., Rbb. St. Nbd. St. Transport 1,411,167. 27. 14,200. 1,486,812. 23, 11,500. D. Det Geheime - Statsraad E. Provindstalstænder Forsamlin gerne for Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holfteen

F. Udenlandske Anliggender.. (herunder til den Maroccanske Present). G. Civil-Etaten: 73,000. 259,217.48. 328,409.48. 1. De civile Collegier og Autoriteter, samt de under samme hørende Contoirer, ligesom og den slesvig-Holsteenste Regiering, Oversvrighederne og Oppeberfelsbetientene i Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen, samt Mynterne, m. b.. 2. Justits og Politivesenet i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen 3. Bidrag til Geistlighed, Kirfer og Almueskoler i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen. 4. Foranstaltninger til Videnskabers og Kunsters Fremme samt i Almindelighed til Nationens høiere Dannelse, nem: j lig: Bidrag til Universiteterne i Kiøbenhavn og Kiel, til det lærde Skolevæsen i Kongeriget og Hertugdemmene Slesvig og Holfteen, til lærde Selfkaber og videnskabelige Anstal-| ter og Arbeider, m. v., til Academiet for de stienne Kunster, det Kongelige Theater og Capel, v. s. v. . 5. Andre almeennyttige Foranftaltninger, nemlig : 541,328. 90. 609,494.38. 251,021. 17. 315,215. 12. 47,214. 49. 53,852.72 222,096. 8. 274,799.56. Transport 2,819,245, 47. 3,080,083.57. Normal-Negl. Rbd. Budget f. 1843. St. Rbd. St. Transport 2,819,245. 47. 3,080,083. 57. Bidrag til Fattigvæsenet i Riobenhavn, til Hospitaler, milde Stif telser og Fattige i Kongeriget og Hertugdommene Sles: Normal Regl. vig og Hol-be. fteen til Mediciet.

50,040. 6. Budget. Rbd. St. 51,363.65. nalvæsenet i Kongeriget og Her: tugdømmene Cles big og Hol fteen, til Institutet for Blinde, famt til In stituterne for Døv ftumme. 101,506. 62. 115,057.94. til Stutteri - og Veterinair væsenet, til Matriculeringen, til Bei- og Landvæsensbetiente, til Veies An læg og deres Vedligeholdelse i Kongeriget, til Landhuusholdnings:

selskabet. 131,904. 664,672. Transport 283,450.68. 831,093.63* Transport 2,819,245, 47. 3,080,083. 57. Normal-Regl. Budget f. 1843. Rbd. St. Transport Rbd. 2,819,245. 47. 3,080,083. 57. St. Transport 283,450.68. 831,093.63. Handels- Consulat Udgifter, Udgifter til Industrifonden,

Præmier for Fifferi under Island, Bidrag til Hørs abls og Fifferiers

Fremme o.f.v., Udgifter til Opmuddringsvæsenet, Tilskud til Por: cellainfabrik fen og til Steenbrudet paa Bornholm... 43,500. 69,615. H. Militair-Staterne: Sømilitair: Etaten K. Landmilitair-Etaten I. Island samt de dansk-ostindiffe og guineiffe Bestddelser. Vensions og Understøttelses- Væsenet: 326,950. 68. 900,708.63. 1,000,000. 2,908,162.48. 1,021,000. 3,255,567.63. 76,468. 71,435. A) Pensioner og Vartpenge: a. til afgaaede Embedsmænd 272,200. 300,000. b. til Embedsmænds Enker og Børn 312,400. 315,000. C. paa den aftagende Pensionsliste

100,000. 600,000. B) Tillæget til Enkepensioner i Hertugdømmene samt Godt- Transport 7,815,426. 67. 9,543,794. 87. Transport Egiørelse til den almindelige Enkekasse af det ved Embedsmænds Død resterende Indskud.

C) Understøttelser giennem Statssecretariatet for Naa- Normal-Negl. Rbd. @f. 7,815,426. 67. Budget f. 1843. Rbd. St. 9,543,794.87. 6,500. 36,500. desfager. 250,000. 245,000. L. Honorarer for udført Arbeide i Statens Tieneste. 40,000. 40,000. M. Forskiellige udgifter, saasom : overtagne Commune-Udgifter i Kongeriget, Udgifter for Kongegelige Tienestesagers Befordring med Pakkeposterne v. s. v.. 50,676.42. 52,497.94. N. Uforudseelige og ubestemte Udgifter

800,000. 600,000. 4,675,000. 5,100,000. 0. Statsgieldens Forrentning og Afbetaling Naar fra Indtægten. drages Udgiften med fan Overbalancen for Aaret 1843 calculeres til eller, med rund Sum, til 13,637,603. 13. 15,617,792. 85. 15,645,900. 15,897,800. 13,637,603. 13. 15,617,792. 85.. 280,007. 11. 280,000. 24 Mart. Pat. ang. Valgene af Deputerede til det islandske Allthing. Cancell. ARIO Da Kongen har besluttet snarest muligt at indkalde den raadgivende Forsamling, der ifølge Fr. 8 Mart. under Navn af Althing skal indrettes paa Island, saa har Kongen udstædt de fornødne Befalinger til samtlige Valgdirecteurer om uden Ophold at begynde og tilendebringe Valgene, saavel af Althingsmænd som af Suppleanter. Idet Kongen herved kundgiør dette for samtlige Underſaatter paa bemeldte Land, befaler Han tillige, saavel de Embeds- eller Bestillingsmænd, der 000 paa anordnet Maade skulle meddele Valgdirecteurerne de til Valglisternes Forfattelse nødvendige Efterretninger, Fortegnelser og Extracter eller paa anden Maade skulle gaar dem til- 18. Haande, som overhovedet Alle, hvem det ifølge Forskrifterne .000 Pat. ang. Valg. af Deput. til det isl. Althing. 1843. Forordningen paaligger at udføre noget Arbeide eller medvirke 24 Mart. ved Balghandlingen, at de lade sig det være magtpaaliggende det hurtigste muligt at udføre Kongens Villie og derved bidrage til Opnaaelsen af Hans landsfaderlige Diemed. Gen. Postdir. Pl. ang. Vognmandstapten f. Apr., Mai 25 Mart. og Jun. (Ligelydende med Pl. 24 Dec. 1839 og senere Pl. om denne Gienstand). Anordn. f. Slesvig og Holsteen ang. Undercriminalret- 27 Mart. ternes Stilling til Overcriminalretterne. Anordn. f. Slesvig og Holsteen ang. Straffen for tredie 27 Mart. Gang begaaet Tyveri. Fr. f. Slesvig og Holsteen ang. Betingelserne for og 27 Mart. Virkningen af Indiciebeviset i Straffesager. Pat. f. Slesvig og Holsteen indehold. nogle forandringer 27 Mart. i Forskrifterne i § 58 af Instructionen og Regulativet for de den Slesv. Holst. Lauenborgste Overappellationsret umiddelbart underordnede Landsdikasterier i Slesvig og Holsteen, samt i §§ 68 og 1110 af det provisoriske Regulativ for den Slesv. Holft. Lauenborgste Overappellationsret. Cancellie-Bl. (Refol. 22 Mart.) ang. Tiden, paa hvilken 30 Mart. Mandtalstingene paa Island skulle afholdes. Kongen har bestemt: 1) at Mandtalstingene i Island skulle begynde i Tidsrummet fra den 16 til 20 Mai og siden med de nødvendige Mellemfrister fortsættes saaledes, at de i hvert Syssel kunne være sluttede i Tidsrummet fra den 6 til den 10 Juni, dog at der fra denne Regel tilstedes følgende Undtagelser: nemlig at Thingene i Skaptefells Sysselerne maa begynde den 10 April og i Bardestrands, Isefiords og Strande Sysseler den 5 Mai eller efter Omstændighederne noget senere, men at de derefter fortsættes uafbrudt, saaledes at de, saavidt muligt ere endte i Slutningen af Juni Maaned, samt at de i Defiords og Sendermule Sysseler maae i de Thingsogne, hvorfra Veien gaaer over besværlige Fieldveie, udsættes indtil disse blive passable i Juni eller Juli Maaned. 2) at Sysselmændene, naar Thingene esterat være begyndte, ikke uafbrudt fortsættes, have at tilføre Justitsprotocollen den fornødne Forflaring om Aarsagen dertil. 724 Pl. ang. Till. for Dampsk. at gaae gien. Bom. 3 Apr. Gen. Toldf. og Commerce Coll. Pl. (Refol. 29 Mart.) ang. Tilladelse for Dampskibe til med Ild under Riedlen at gaae giennem Bommen ved Kbhavns Toldbod. trofe Kongen har approberet, at det indtil videre tillades Dampskibe med Ild under Kiedlen at gaae giennem Bommen ved Kiebenhavns Toldbod. Giennemgangen kan skee naarsomhelst paa den Tid af Dagen, da Bommen efter de gieldende Bestemmelser ellers aabues for Stibe, og som for Tiden er saaledes fastsat: I. for Aabningen fra 1 til medio Jan. Kl. 9, fra 1 til medio Kl. 9, fra medio til ultimo Jan. Febr. Kl. 8, fra medio til ultimo Febr. Kl. 8, fra 1 til medio Mart. Kl. 7, fra medio til ultimo Mart. Kl. 7, fra 1 til medio April Kl. 6, fra medio April til ultimo Aug. Kl. 6, fra 1 til medio Septbr. Kl. 6, fra medio til ultimo Septbr. Kl. 7, fra 1 til medio Octbr. Kl. 7, fra medio til ultimo Octbr. Kl. 8, fra 1 til medio Nobbr. Kl. 81, fra medio til ultimo Novbr. Kl. 9, fra 1 til ultimo Decbr. Kl. 9. II. for Lukningen: fra 22 Novbr. til 22 Jan. Kl. 4 Efters middag, fra 22 Jan. til 22 Febr. Kl. 5 Eftermiddag, fra 22 Febr. til 22 Mart. Kl. 6 Eftermiddag, fra 22 Mart. til 22 April Kl. 7 Eftermiddag, fra 22 April til 22 Mai Kl. 8 Eftermiddag, fra 22 Mai til 22 Juli Kl. 9 Eftermiddag, fra 22 Juli til 22 Aug. Kl. 8 Eftermiddag, fra 22 Aug. til 22 Septbr. Kl. 7 Eftermiddag, fra 22 Septbr. til 22 Octbr. Kl. 5 Eftermiddag, fra 22 Octbr. til 22 Novbr. Kl. 41 Eftermiddag. Dog undtages den Tid om Formiddagen, da Vagterne skulle afløses, ligeledes Tidsrummet mellem Kl. 12 og 12, samt om Eftermiddagen fra kl. 2 til 3 og fra RI. 3 til 4. Denne Tilladelse tilstaaes fun Dampskibene under følgende Betingelser: 1. Det ankommende Dampskib bor mindske fin Fyring, saa at det ikke har mere Ild end der behøves for med ringe Fart at gaae igiennem Bommen op ad Strømmen. Overtrædelsen heraf straffes med en Mulet af 5 til 10 Rbd. Dampskibene bør altid vige af Veien og efter Omstændighederne standse for at lade andre Skibe passere, samt itive mindske Fart for ei at løbe an paa andre Fartøier eller sætte Vandet i saamegen Bevægelse, at Baade og Pramme Pl. ang. Till. for Dampft. at gaae gien. Bom. 1843. derved sættes i Fare. For Overtrædelsen heraf erlægges en 3 Apr. Mulct af 10 til 20 6d. 2. De antomne Dampskibe, som ikke atter skulle gaae bort førend efter et Ophold af 6 Timer, bør i det Seneste 2 Timer efter Ankomsten til Anlægningsstedet have deres Ild aldeles fluffet. Overtrædelsen heraf straffes med en Mulct af 5-10 Rbd. 3. De Dampskibe, som skulle afgaae, maae under en Mulet af 20 til 50 Rbd. ei stikke Ild under Kiedlen førend til den Tid, som af Føreren forud er opgiven for Havnefogden og den nærmeste Holmens Vagt. Veien fra Anlægsstedet giennem Bommen bør tilbagelægges med formindsket Fart, og Overtrædelse heraf ansees med den i § 1, første Passus, bestemte Mulct. 4. Maar Baadsmanden paa Bommen ved at heise en Kugle over fit Huus paa Toldboden tilkiendegiver,, at Strækningen udenfor Bommen eller indenfor samme, saalangt han kan see, er saa belemret, at Dampskibet ikke kan passere, bør det strar stoppe, indtil Baadsmanden tilkiendegiver, at Farvandet atter er frit. Overtrædelsen heraf straffes med en Wulet af 2 til 5 Rbd. 5. Det forbydes Dampskibene indtil videre under en Mulet af 10 til 20 Rbd., at lægge til noget andet Sted end ved Bolværkerne ved Toldboden eller Nyhavns Havnecontoir. Skulde et Dampskib i enkelte Tilfælde ønske at lægge an noget andet Sted i den indre Havn, da maa speciel Tilladelse dertil indhentes hos Generaltoldkammer og Commerce - Collegium. 6. Det gieres Dampskibsførerne til Pligt under deres Henliggen i Havnen, under en Mulet af 2 til 5 Rbd. at bruge Jernkiæder til Forteining, under en lignende Mulet at holde Bagt paa Dækket om Dagen, samt under Mulet af 10 til 20 Rbd. at holde det halve Mandskab efter Skibets Folkeliste ombord om 'Natten samt Vagt paa Dæffet. Dog gielder dette kun for den Tid, Skibet er i Fart. 7. Forsaavidt Dampskibene lægge an noget andet Sted end ved Toldboden, maae de der ikkun losse Reisendes Gods eller indenlandske, frie eller frigiorte Varer; hvorimod Oplæggelsesvarer blive at losse paa Toldboden eller dertil qt henføre uden Omkostninger for Toldvæsenet, ligesom Dampskibene iøvrigt maae underkaste fig de Controlforanstaltninger, som Toldvæsenet med Hensyn 726 Pl. ang. Till. for Dampff. at gaae gien. Bom. 3 Apr. til denne Farts særlige Beskaffenhed maatte finde Anledning til at anordne. 8. Dampskibene, som strar ved deres Ankomst løbe ind i Havnen, fritages indtil videre for den Forpligtelse at melde sig ved Quarantainecontoiret paa Langelinie, forinden de gaae giennem Bommen. 9. For at saavidt muligt videre Fare for Sfibene i Havnen kan forebygges i ulykkelige Tilfælde, som maatte opstaae fra Dampskibene, maae disse ikke ligge indenfor en vis Afstand fra Seilskibene, hvilken i de concrete Tilfælde bliver nærmere at bestemme af vedkommende Havnefoged. 10. Jøvrigt er det en Selvfelge, at Bommen iffun aabnes for Dampskibe, forsaavidt som de under Jagttagelse af de for Skibe i Almindelighed gieldende Regler, hvorfra ikke i de foregaaende Bestemmelser er giort Undtagelse, have Adgang til at passere ind i Havnen. I Tilfælde af Overtrædelse af de givne Forskrifter, bliver foruden de ovennævnte Mulcter tillige fuld Erstatning at give for den Skade, som maatte tilfoies. Skulde ved Overtrædelse Ildsvaade være bevirket, er den Skyldige at drage til Ansvar efter Fr. 26 Mart. 1841 $ 14. De idomte Bøder og Skadeserstatninger blive at udrede af Dampskibsførerne mod Regres til Vedkommende. Muleterne tilfalde Kiebenhavns Havnekasse, og for at beforde en Hurtig Afgiorelse af de paagieldende Sager, bemyndiges Havneadministrationen til at affordre Vedkommende Mulcterne med et af Administrationen selv efter Omstændighederne afpasset og mellem de fastsatte minima og maxima faldende Belob. Kun i Vægringstilfælde bliver Sagen at henvise til Afgiørelse ved Nettergang og at paadomme af Kiøbenhavns Politiret, der forøvrigt i sin Dom ikke skal være indskrænket ved den Størrelse af Mulet, som af Havneadministrationen er affordret. 4 Apr. Cancellie-Pl. (Refol. 18 Mart.) ang. Bemyndigelse for Biskopperne til at meddele nogle Bevillinger i kirkelig Henseende. [C. T. 321.]. Kongen har resolveret: 1) at det, foruden de Undtagelser fra Confirmationsanordningerne, som Biskopperne ved Fr. 23 Mart. 1827 ere bemyndigede til at bevilge, endvidere for Fremtiden skal være dem overladt, at meddele Tilladelse til at anPl. ang. Bevilling. Udfærd. af Biskopperne 1843. tages til Confirmation uden de i Almindelighed befalede Kund- 4 Apr. skaber, naar det er oplyst, at et Barn, der er over den anordnede Confirmationsalder, formedelst svage Evner eller af andre, hverken det selv eller Forældrene tilregnelige, Aarsager ikke har kunnet skaffe sig bemeldte Kundskaber, men det dog er, i Besiddelse af saadanne religieuse Følelser og Begreber, at det bør kunne stedes til at nyde den hellige Nadvere; 2) at Biskopperne skulle være bemyndigede til at bevilge Udvidelse af den i Fr. 30 Mai 1828 § 14 indeholdte særlige Bestemmelse for Kiøbenhavn, at Daaben eller Daabens Bekræftelse, naar den forefalder paa en Dag, da der er offentlig Gudstieneste, først skal foregaae, efterat Høimessetienesten er tilende, andre Menigheder, hvor Folkemængde eller andre Omstændigheder maatte giøre en saadan Udvidelse nødvendig; samt at saavel Afgiørelsen af de sidstnævnte Tilfælde, som Meddelelsen af de fornævnte Dispensationer i Henseende til de for Confirmander anordnede Skolekundskaber, skal skee ved Skrivelse, og uden Erlæggelse af nogen Betaling. til Fr., indeholdende samtlige særegne Regler ang. inden: 7 Apr. byes Verler. [C. T. 314, jofr. Noesfilde St. T. 141, 1183 og VIII. og Vib. St. T. 529, 1056, 1191 og XIII.]. Ligesom det allerede ved Fr. 26 Jun. 1824 er blevet visse Handlende og Fabrikanter tilladt at udstede indenbyes Verler, og nogle ved bemeldte Anordn. i saa Henseende foreskrevne Indskrænkninger senere ere blevne ophævede ved Pl. 14 Mai og 12 Oct. 1836, saaledes har Kongen, til yderligere Lettelse for Handel og Omsætninger, fundet for godt at giøre hiin Frihed almindelig for Alle, der have den fornødne Myndighed til at forpligte sig ved Gieldsforskrivninger. I dette Diemed har Kongen forelagt de danske Provindstalstænder et Udkast til en ny Forordning, der skal træde i Stedet for de ovennævnte trende Anordninger, og, efter derover at have modtaget deres Betænkninger, byder og befaler Han herved som følger: 1) Det skal for Fremtiden være Alle og Enhver, som er mægtig og myndig til at udstede Gieldsbeviser, tilladt at udstede Verler paa sig selv og betalbare paa det samme Sted, hvor de udstedes; dog maae fornævnte Verler ikke lyde paa XXIH. Deels 4de Hefte. (48) 728 Fr. indeh. særegne Regl. ang. indenb.Vexl.1-4 §. 7 Apr. længere Tid end 3 Maaneder fra Udstedelses-Dagen. 2) Foranførte Verler blive at skrive paa stemplet Papir af anden Klasse i Forhold til Summens Størrelse, hvortil dog et særstilt Slags Papir af større Fünhed og af et for det Slags Documenter passende Format er at erholde. Jøvrigt skulle de altid udstedes til en bestemt, fra Udstederen forskiellig, Person, hvorimod de, som andre Verler, kunne endosseres saavel in blanco eller til Ihændehaveren som til en bestemt Person. 3) Dersom en indenbyes Vexel udstedes paa længere Tid end den oven i § 1 tilladte, bliver den at stemple til den for Gieldsbreve, der skulle skrives paa stemplet Papir af første Klasse i Forhold til Summens Størrelse, foreskrevne Taxt, og de Vedkommende blive derhos at ansee efter Fr. om det ftemplede Papir af 3 Dec. 1828. Saa vil der og blive at forholde efter bemeldte Fr., saafremt en indenbyes Verel er udfærdiget paa ustemplet Papir eller ringere stemplet Papir end det i nærværende Fr. § 2 anordnede; ligesom og fornævnte Fr. § 14 bliver at anvende, naar ikke Creditor, i Overcensstemmelse med nærværende Anordn. § 2, har været nævnt i Verlen, men Navnet har været in blanco eller urigtigt angivet, eller Berlen har lydt paa Ihændehaveren, saa og naar enten Datum har været in blanco eller urigtig angivet, saaledes at Verlens Forfaldsdag derved kunde udsættes over den oven i 1 bestemte Grændse. 4) De i Overeensstemmelse med nærværende Anordn. § 1 udstedte indenbyes Verler blive, naar de ikke i rette Tid betales, at protestere de non solutione til samme Tid, paa samme Maade og under samme Ansvar, som med Hensyn til andre Verler er eller maatte blive foreskrevet. Saa skal og iøvrigt de almindelige Forskrifter om Verler, forsaavidt de kunne anvendes paa fornævnte Verler, tiene til Regel for disse, hvilke i Et og Alt skulle medføre samme Rettigheder og Forpligtelser, som trasserede Verler, dog at Creditor ei bør nyde heiere Rente end 6 pCt. pro anno, og at denne først begynder fra Stævningens Dato. 11 Apr. Regl. for Pramfarten paa Gudenaae fra Silkeborg til Randers. (Resol. 29 Mart.) Gen. Toldf. og Comm. Coll. (6. T. 353, jvfr. Vib. St. T. 2529, 3175, 3229 og CIV.). Regl. for Pramfarten paa Gudenaae 2c. 1-5 §. 1843. 1) Pramfarten paa Gudenaae fra Silkeborg til Randers 11 Apr. staaer under det Kgl. Gen. Toldkammer- og Commerce-Collegiums Overbestyrelse, og under den specielle Bestyrelse af en af bemeldte Collegium dertil udnævnt Mand, som til Medhiælp ved Udførelsen af de ham paaliggende Pligter tilforordnes 2 Prameiere, der af ham blive at bringe i Forslag. Disse Sidstes Bestillingstid varer i 2 Aar, og de afløses af 2 andre Prameiere, med mindre, at de med deres Samtykke maatte vorde beskikkede paany for 2 Aar. Deres saavelsom Bestyrerens Pligter afhandles i en særskilt Instruction. 2) Af Hver ladet Pram svares som hidtil i Randers 40 ß. Selv i Boloærksafgift, som erlægges til Toldkassereren mod at nyde 4 pCt. af Beløbet for Oppebørselen, og afleveres af ham til Aabestyrelsen, tilligemed behørigt Regnskab over det Oppebaarne. Skulde de Afgifter, som for Tiden svares ved Østergaards og Frisenrolds Laregaarde, kunne vorde ophævede eller nedsatte, skal Alabestyrelsen være berettiget til, saafremt det maatte anfces fornodent for at kunne bestride Udgifterne ved Gudenaae og Trækkeveien langs samme, at forhøie bemeldte Bolværksafgift med saameget, som Afgiften til Laregaardene bliver nedsat. 3) Hvad der indkommer for Befaringen af Gudenaae anvendes til Pramfartens Gavn, overeensstemmende med Instructionen for Bestyreren og Medhiælperne. For Anvendelsen aflægger Bestyreren aarligt Regnskab til Gen. Toldk. og Comm.-Collegiet inden det næstpaafolgende Aars 15 Febr. 4) Af dette Regnskab benlægges, til Eftersyn for Brameierne, en ordlydende Afskrift paa Toldboden ved Randers Byes Sonderport og en hos den af Bestyrerens Medhielpere, der i formeldte Henseende boer beleiligst. Den, som maatte have Noget ved Regnskabet at erindre, andrager saadant, inden Udgangen af den paafolgende Marts Maaned, for Gen. Toldk. og Comm.-Collegiet, som reviderer og deciderer Regnskabet. 5) Det forbydes Alle og Enhver at tage Steen, Gruus, Jord og Sand, eller med Rod at oprykke Værter i Gudenaae fra Silkeborg til Randers uden Bestyrelsens dertil erhvervede Tilladelse. Ogsaa er. Enhver pligtig til at ophøre med Kiørsel over Aaen paa de Steder, hvor Bestyrelsen finder det ska- (48*) 730 Regl. for Pramfarten paa Gudenaae c. 5-11 §. 11 Apr. deligt for Pramfarten. Skulde Nogen finde sig befeiet til Anke over deslige Bestemmelser af Bestyrelsen, da kan han andrage Sagen for Gen. Toldf. og Comm.-Collegiet til Reso= Iution. 6) Steen, Gruus, Jord og Sand, som behøves til Forbedringen af Farvandet og Trækkeveien, maa tages, hvor det nærmest findes, med samme Ret, som dertil er givet Veivæsenet ved Fr. 13 Dec. 1793 § 16 og dermed i Forbindelse flaaende Bestemmelser; dog skal, forinden Bestyrelsen strider til at tage Veimaterialier eller deslige paa Nogens Grund, Cieren gives Leilighed til selv at anvise samme paa det for ham meest beleilige Sted. For den Skade, som ved Gravningen af disse Materialier, eller ved Kiørselen dermed tilfoies de vedfommende Jorders Eiere eller Brugere, gives disse Erstatning efter uvillige Mænds Sfion, forsaavidt ikke Accord derom træffes. 7) Træer, som maatte vore op imellem Trækkeveien og Aaen, skulle af vedkommende Eier tages bort, saasnart det forlanges, eller og skal han taale at de bortryddes og lægges tilfide til Disposition for Eieren, som derom underrettes. 8) Hvor Laregaarde ere opførte, skal Vedkommende lukke op og lade Prammene passere igiennem, naarsomhelst det forlanges, være sig Dag eller Nat, ligesom dette for Aalegaardenes Vedkommende er en Følge af Bestemmelserne i Rescr. 12 Jun. 1807 § 4. 9) Hvis Hestene, som trække Prammene, passere udenfor Trækkeveien, da skulle Kudskene, der fere dem, derfor bøde som for Ufred efter Hegnsanordningerne. 10) Jøvrigt forholdes efter Reser. 12 Jun. 1807 med den nærmere Bestemmelse, at dets § 3 vedvarende er anvendelig, naar det maatte befindes, at Broerne bør gives yderligere Forandringer til Gavn for Pramfarten. 11) Alle de Sager, der anlægges til Opfyldelsen af Bestemmelserne i Neser. 12 Jun. 1807 og i dette Regl., blive at behandle som private Politisager, hvad enten de anlægges af Bestyrelsen eller af andre Paagieldende, og blive deslige Sager i anden Instants at indanfe til Overretten i Viborg. Den Indklagede skal, saafremt Dommen gaaer ham imod, altid betale Sagens Omkostninger skadesløst. Derhos bør den, der saaledes uden Grund Regl. for Pramfarten paa Gudenaae c. 11 §. 1843. lader sig overgaae Dom, altid betale en Mulet fra 2 til 10 11 Apr. Rbd. Selv til Pramkasjen. Kgl. Refer. tilligemed Regnskabs Oversigt for Aaret 15 Apr. 1841 over samtlige Stats-Indtægter og Udgifter, vedkommende Danmark og Hertugdommene med tilhørende Bilande. Efterat samtlige Kgl. Departementer og Collegier, overeensstemmende med Rskr. 11 Apr. 1841, have forelagt Kongen fuldstændige Forklaringer over hvad de, samme vedkommende, Indtægter og Udgifter i Aaret 1841 virkeligen have udgiort efter de aflagte Regnskaber, har Kongen approberet den deraf samlede og herved folgende Oversigt over Statens samtlige Indtægter og Udgifter efter Regnskaberne for bemeldte Aar. Og bemyndiger Kongen, til at lade saavel denne Oversigt, som alle dertil hørende Bilage, tilligemed dette Finantsdeputationens Rescript, ved Trykken bringe til offentlig Kundskab. Regnskabs-Oversigt for Aaret 1841. Regnskabs:Oversigt Indtægter. 1. De danske Provindser: A. Domaine-Indtægter: a. Overskud af Kongelige Jordebogs- og Forpagtnings-Indtægter: 1. Indtægter af de Kongelige Domaine:Districter 2. Andre Jordebogs-Indtægter 3. Forpagtnings-Afgifter b. Forst- og Jagt-Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som forlods deraf afholdes, samt af Værdien deels af Brænde til Hofholdningen og de Kongelige Collegier, deels af Tømmer, som udleveres til Kongelig Tieneste, og deels af Deputatvildt a. directe Skatter: 1. staaende: B. Skatter og Afgifter: Landskat, efter Liquidation af de Bankhæftelsesrenter af Jorder og Tiender i Danmark, samt efter Fradrag af den sædvanlige aarlige Eftergivelse. Extrapaabudet, efter dr. af 12 Jan. 1827 Bygnings: Afgift Rangskat. Procentskat 2. som ere Gienstand for Repartition: Stænderskat Veiskat Fourageskat og Marschpenge. Heraf udestod ved Udgangen af Aaret 1841. Derimod er i 1841 indfommet af de til Udgangen af 1840 udestaaende Skatte-Restancer. b. indirecte Skatter: 1. Stempletpapirs- og Kortstemplings-Intrader: Overskud af Stempletpapirs-Intrader Kortstemplings-Intrader Transport for Aaret 1841. Budget for 1841. Indtægt for 1841. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. St. Rbd. St. Rbb. SI. Rbd. St. 74,000. 68,473. 181. 47,500. 45,461. 53. 5,526. 77. 2,038. 43. 3,600. 4,447. 75. 847. 75. 46,000. 83,448. 85 37,448. 85. 171,100. 201,831. 40. 30,731. 40. 2,414,000. 61,000. 2,419,848. 55. 60,727. 87. 5,848. 55. 272. 8 345,000. 351,955. 62. 6,955. 62 31,000. 28,030. 86. 2,969. 10. 19,000. 23,209. 67. 4,209. 67. 50,000. 38,494. 59. 11,505. 37. 70,000. 165,000. 3,155,000. 90,479 77. 156,250. 25. 3,168,997. 40. 20,479. 77. 8,749. 70 13,997. 40. 73,141. 63. 220,917. 59. 147,775. 92. 147,775. 92. 3,155,000. 3,316,773. 36. 161,773. 36. 250,800. 8,200. 259,000. 294,204. 82. 43,404. 82. 9,214. 59. 1,014. 59. 303,419. 45. 44,419. 45. 2. Afgift af Arv og overdragne Eiendomme: 4 pt. af Arv.. Rbd. 53,000. 49,609. 23.. pEt. af Arv og overdragne Eiendomme 63,000. 78,719. 81. 15,719. 81. 3. Departements- og Nets-Sportler. Transport 3,390. 73. 4. Overskud af Told- og Consumtions-Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som forlods deraf afholdes Jalt Skatter og Afgifter. C. Adskillige Indtægter: a. Netto-Indtægten af Tallotteriet i Danmark (Jylland derunder indbegreben)

b. Netto-Indtægten af Klasselotteriet C. (Underbalance 2,376. 11., som er fradraget Overskudet for Hertugdommene).

Dvarantaine-Indtægter for Danmark (herunder Indtægten af det Khholmske Dvarantaine-Etablissement) d. Recognitioner af Handelsreisende. 199 e. f. De for Kongelig Regning overtagne Bispetiender Erstatning for Amternes Repartitionsfonds og fra Kiøbstæderne i Danmark, efter Fr. af 15 Sept. 1832 g. Andre forskiellige Indtægter Altsaa Indtægterne af de danske Provindser: A. Domaine-Indtægter. B. Skatter og Afgifter: directe. indirecte C. Adskillige Indtægter Tilsammen a. 11. Hertugdommene Slesvig og Holsteen. A. Domaine Indtægter: Overskud af Kongelige Jordebogs- og Forpagtnings-Indtægter: 1. Indtægterne af de Kongelige Domaine-Districter, m. m. 2. Andre Jordebogs-Indtægter 3. Forpagtnings-Afgifter b. Forst- og Jagt-Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som førs lods deraf afholdes, samt af Værdien af Deputater. Budget for 1841. Indtægt f. 1841. Mere end Budg. Mindre end Bubg. Rbd. 259,000. St. Rbb. St. Rbd. St. Mbb. St. 303,419. 45. 44,419. 45. 116,000. 128,329. 8. 12,329. 8. 213,400. 218,191. 21. 4,791. 21. 2,877,600. 3,168,119. 66. 290,519.66. 3,466,000. 3,818,059. 44. 352,059. 44. 6,621,000. 7,134,832. 80. 513,832. 80. 252,000. 215,007. 86. 41,000. 36,992. 10. 41,000. 9,460. 10,160. 62. 700..62. 5,200. 4,522. 25. 25,000. 24,531. 14. 677. 71. 468. 81. 28,500. 28,500. 47,000. 79,364. 65. 32,364. 65. 408,160. 362,086. 61. 46,073. 35. 171,100. 201,831. 40. 30,731. 40. 3,155,000. 3,316,773. 36 161,773. 36. 3,466,000. 3,818,059. 44. 352,059. 44. 408,160. 362,086. 61. 46,073. 35. 7,200,260. 7,698,750. 85498,490. 85. 68,000. 69,338. 20. 1,338. 20. 866,000. 876,806. 20 10,806. 20. 232,000. 297,019. 65,019. 99,000. 129,331. 22. 30,331. 22. 1,265,000. 1,372,494. 62. 107,494.62. B. Skatter og Afgifter: a. directe Skatter: 1. staaende: Contribution, Landskat og Magazinpræstanda, efter Fradrag af den sædvanlige Eftergivelse: Contribution Landskat Magazinpræstanda (herunder indbefattet Værdien af Leverancerne in natura til Landmilitair-Etaten) Bygnings-Afgift Extra- og Nangskat Procentskat. 2. som ere Gienstand for Repartition: Stænderskat Erstatning for de Summer, der af Finantskassen foreskydes Døvstumme -Institutet i Slesvig, og som ifølge allerhøieste Patent af 17 Dec. 1821 reparteres over Hertugdømmene Af fornævnte Skatter udestod ved Udgangen af Aaret 1841 Derimod er i 1841 indkommet af de til Udgangen af 1840 udestaaende Skatte:Restancer b. indirecte Skatter: 1. Stempletpapirs- og Kortstemplings-Intrader: Overskud af Stempletpapirs-Intrader Kortstemplings-Intrader 2. Afgift af Arv og overdragne Eiendomme: 4 pбt. af Arv. bd. 55,000. 51,220.42. pCt. af Arv og over= 3,779.54. dragne Eiendomme - 66,000. 76,103. 67. 10,103.67. 3. Departements- og Retssportler 4. Overskud af Told-Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf forlods afholdes Jalt Skatter og Afgifter C. Adskillige Indtægter: a. Netto-Indtægten af Tallotteriet i Hertugdømmene b. Netto:Indtægten af Klasselotteriet C. Dvarantaine-Indtægter i Hertugdømmene d. Recognitioner af Handelsreisende e. Andre forskiellige Indtægter Budget for 1841. Indtægt for 1841. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. Sf. Rbd. St. Rbd. St. Rbd. St. 750,000. 715,233. 34,767. 407,000. 405,295. 82. 1,704. 14. 137,000. 151,790. 40. 14,790. 40. 136,000. 143,054. 69. 396,000. 405,824. 16. 7,054. 69. 9,824. 16. 25,000. 23,955.90. 1,044. 6. 50,000. 47,127. 67. 17,000. 1,918,000. 1,892,281. 76. 2,872. 28. 17,000. 25,718. 19. 132,360. 61. 221,459. 38. 89,098. 73. 89,098. 73. 1,918,000. 1,981,380. 53. 63,380. 53. 135,200. 162,664. 35. 27,464. 35. 8,250. 8,250. 121,000. 37,000. 127,324. 13. 77,152. 42 6,324. 13. 40,152.42. 1,257,500. 1,558,950. 3,476,950. 1,247,070. 51. 10,429. 45. 1,622,461.46. 63,511. 46. 3,603,842. 3. 126,892. 3. 178,000. 90,114. 10. 87,885. 86. 11,000. 13,136. 39. 2,136. 39. 1,540. 1,021. 12. 518. 84. 17,200. 15,442. 1,758. 8,000. 59,185. 86. 51,185. 86. 215,740. 178,899.51. 36,840. 45. Altsaa Indtægterne af Hertugdømmene Slesvig og Holsteen: A. Domaine-Indtægter B. Skatter og Afgifter: directe. indirecte 'C. Adskillige Indtægter Tilsammen Følgeligen: I. Total-Indtægten af de danske Provindser II. Total-Indtægten af Hertugdommene Slesvig og Holsteen III. Fremdeles: Overskudet fra Hertugdømmet Lauenborg IV. Overskudet af de dansk-vestindiske Coloniers Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf forlods afholdes V. Øresunds- og Strømtold-Intraderne VI. Overskud af den slesvig-Holsteenste Kanal, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf forlods afholdes VII. Postvæsenets Overskud, henlagt til den almindelige Pensionsfasse.

VIII. Renter af Activerne, henlagte til Statsgieldens Forrentning og Afbetaling samt til Reservefonden Udgifter. I. Samtlige Lønninger og Udgifter ved Hans Majestæts Particulairkammer, Chatolkasse, Hofstat og Hofholdning, ved Slotshaverne, ved Hans Majestæts Stald-Etat, og Udgifter ved Allerhoistsammes, Reiser i Landet II. De Kongelige og Fyrstelige Personers Apanager III. Udgifter i Anledning af Christiansborg Slots Fuldførelſe IV. De Kongelige Ordeners Capituls Udgifter bestrides af sammes Fonds. V. Det Geheime-Statsraad VI. Provindstalstænder-Forsamlingerne for Kongeriget og Hertug- dommene Budget for 1841. Indtægt for 1841. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. St. Rbd. St. Rbd. St. Nbb. St. 1,265,000. 1,372,494. 62. 107,494. 62. 1,918,000. 1,981,380. 53. 63,380.53 1,558,950. 1,622,461.46. 63,511.46. 215,740. 178,899.51. 36,840.45. 4,957,690. 5,155,236.21. 197,546.21. 7,200,260. 7,698,750.85. 4,957,690 5,155,236.21. 498,490. 85. 197,546.21. 210,000. 167,187. 42,813. 83,100. 101,980. 17. 18,880. 17. 2,071,600. 2,024,406.21. 47,193. 75. 101,000. 82,205.75. 18,794. 21. 251,350. 239,037. 33 12,312. 62. 580,000. 587,740.22. 15,455,000. 16,056,543.83. Budget for 1841. Medgaaet i 1841. Mere end Budg. Mindre end Budg. 7,740. 22. 601,543.83. Rbb. St. Nbb. St. Rbd. St. Rbd. SE. 696,200. 686,200. 10,000. 549,403. 541,531. 48. 7,871. 48. 50,000. 48,000. 2,000. 14,200. 14,200. 6,017. 66. 6,017. 66. VII. Departementet for de udenlandske Sager: A. Departementet og dets Embedsmænd og Betiente: Lønninger m. m. Contoir-Udgifter B. De danske Gesandtskaber i udlandet: Lenninger og Taffelpenge Andre Udgifter C. Den maroccanske Present. VIII. Departementerne for Civilforvaltningen, med hvad dertil kan henføres: A. Det danske Cancelli: 1. Collegiet og dets Contoirer samt det Geheime-Archiv: a. Lenninger. b. Gontoir-Udgifter 2. Justits- og Politivæsenet: a. Høiesteret: Lønninger Contoir-Udgifter Rbd. 34,076. 33,805. 15. 1,000. 1,000. . 270.81. b. Lands-Over- samt Hof- og Stadsretten: Lenninger Rbd. 45,700. 44,964.81. 735.15. Contoir-Udgifter 11,000. 10,865. 41. 134.55. C. Lands-Overretten i Viborg: Lønninger d. Politiretten i Kiøbenhavn: Lenninger. e. Adskillige Embedsmænd og Betiente, henherende til Justits- og Politivæsenet i Danmark f. Straffe-Anstalterne i Kiebenhavn og Viborg: g. Lonninger Tilskud til Straffe-Anstalten i Kiøbenhavn. Rbd. 3,380. 2,900. . 480. 10,600. 10,600. Andre Udgifter ved Justits- og Politivæsenet 3. Overtagne Commune-Udgifter 4. Tilskud til Geistlighed, Kirker og Almueskoler m. v.: a. i Almindelighed: b. ftaaende Udgifter andre udgifter Pastoral-Seminariet c. Missions-Collegiet Transport Budget for 1841. Medgaaet i 1841. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. St. Rbd. GE. Rbb. St. Rbb. Sf. 25,050. 25,050. 1,800. 2,294. 49. 494. 49. 223,009. 48. 196,145. 63. 26,863. 81. 38,200. 46,463. 23. 8,263. 23. 51,000. 58,453. 28. 7,453. 28. 339,059. 48. 328,406. 67. 10,652. 77. 49,270. 49,088. 92. 11,990. 9,261. 23. 181. 4. 2,728. 73. 35,076. 34,805. 15. 270. 81. 56,700. 55,830. 26. 869. 70. 5,800. 5,784. 11. 15.85. 6,700. 6,668.-48. 31. 48. 20,327.40. 19,812. 82. 514. 54. 13,980. 5,400. 26,762. 42. 13,500. 480. 4,617. 2. 26,633. 89. 782. 94. 128. 49. 27,093. 24. 26,136. 49. 2,380. 1,400. 3,535. 2,297. 78. 1,400. 3,535. 956.71. 82. 18. 266,414. 10. 259,371. 35. 7,042.71. Transport 5. Tilskud til Fattigvæsenet i Kiebenhavn, samt til Hospitaler, milde Stiftelser og Fattige, i og udenfor Kiøbenhavn: 6. a. Fattigvæsenet i Riebenhavn b. Hospitaler, milde Stiftelser og Fattige i og udenfor Kiebenhavn C. Vaisenhuset i Kiebenhavn Medicinalvæsenet: a. det medicinsk-chirurgiske Sundheds-Collegium i Kiøbenhavn: aarligt Tilskud. b. det chirurgiske Academie: C. aarligt Tilskud Frederiks Hospital i Kiøbenhavn: aarligt Tilskud. d. Fødsels- og Pleieftiftelsen i Kiøbenhavn: e. aarligt Tilskud.. Ovarantainevæsenet: 1) Directionen for Ovarantaine - Foranstaltningerne samt de forstiellige Dvarantaine-Commissioner i Danmark og Hertugdømmene:

2) Losnings- og Rensnings- Ovarantaine-Etablissementet paa Kyholm f. Ovægſyge-Commissionen Rbd. 12,400. 14,739. 92. 2,339.92. 11,000. 11,876. 12. 876.12. g. Lønninger, til forffiellige Stifts- og Landphysici, Districtschirur ger, Jordemodre 0. s. v. h. Andre Udgifter i Anledning af Medicinalvæsenet 7. Institutet for Blinde: aarligt Tilskud 8. Dosstumme-Institutet i Kiøbenhavn: aarligt Tilskud 9. Bidrag til Herlufsholms lærde Skole B. Det slesvig-Holsteen-lauenborgske Cancelli: 1. Collegiet og dets Contoirer: a. Lenninger b. Contoir Udgifter 2. Statholderskabet i Hertugdommene Slesvig og Holsteen: Gouvernements-Secretairen 3. Den slesvig-Holsteenske Regiering og dens Contoirer: a. Lønninger b. Contoir Udgifter Transport Budget for 1841. Medgaaet i 1841. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. 266,414. 10. St, Rbd. St. Rbb. St. Rbd. St. 259,371. 35. 7,042. 71. 28,072. 27,672. 400. 2,788. 26. 3,555. 28. 767. 2. 2,000. 2,000. 1,034. 1,934. 6,463. 20. 6,463. 20. 12,000. 12,000. 2,000. 24,000. 28,400. 280. 26,616. 8. 280. 3,216. 8. 23,477. 32. 2,000. 23,651.57. 1,415. 13. 177.25. 584. 83. 500. 500. 4,000. 500. 4,000. 500. 397,828. 88. 393,961. 65. 3,867. 23. 29,907. 29,007. 900. 6,600. 6,942. 82. 342. 82. 780. 780. 36,700. 35,500. 4,500. 3,011. 20. 1,200. 1,488. 76. 78,487. 75,241. 6. 3,245. 90. XXIII. Deels 4e Sefte. (49) 4. Justits- og Politivæsenet: a. Den slesvig-Holsteen-lauenborgske Overappellationsret: 1) Lonninger. Transport 2) Contoir-Udgifter b. Overbicasterierne: 1) Den slesvigste Over- og Landret : Lonninger. Contoir-Udgifter. Rbd. 24,028. 23,381.51. 1,700. 1,700. 646.45 Rbd. 25,728. 25,081.51. 646.45. 2) Den holsteenske Over- og Landret: Lønninger. Rbb. 23,041. 20,689.38. 2,351.58. Contoir-Udgifter. 2,200. 2,200. Rbd. 25,241. 22,889.38. 2,351.58. Overdicasterierne ialt. c. Forskiellige Justits- og Politi-Embedsmænd og Betiente m. v., i Hertugdømmene 5. Tilskud til Geistlighed, Kirker og Almueskolevæsenet: a. i Almindelighed. b. Skolelærerfeminariet i Segeberg 6. Tilskud til Fattige, Hospitaler og milde Stiftelser 7. Medicinalvæsenet: 8. 9. a. Det slesvig-holsteenste Sanitets: Collegium i Riel b. Det academiske Sygehuus og Frederiks Hospital sammesteds: aarligt Tilskud. C. Vaccinations-Instituterne i Kiel og Altona d. Jordemoder- og Fødselsstiftelsen i Kiel: aarligt Tilskud e. Lonninger til forskiellige Læger og til en Jordemoder Overordentlige udgifter til Geistlighed, Justits-, Politi- og Medicinalvæsenet

Embedsmænd ved Veivæsenet 10. Tilskud til videnskabelige Anstalter: a. Universitetet i Riel: staaende Udgifter overordentlige udgifter b. Lærde Skoler 11. Døvstumme-Institutet i Slesvig. C. General-Toldkammer- og Commerce-Collegiet: 1. Collegiet og dets Contoirer: Budget for 1841. Medgaaet i 1841. Mere end Budg. Mindre end Budg Nbb. 78,487. St. Rbd. 75,241. 6. St. Rbd. 33,500. 33,208. 21. 1,300. 1,300. St. Rbd. St. 3,245. 90. 291.75. 50,969. 47,970. 89. 14,580. 5. 14,484. 14. 2,998. 7. 95.87. 14,872. 38. 14,949. 4. 76.62. 2,600. 2,200. 400. $ 17,579.76. 17,579.76. 1,395. 1,163. 232. 3,360. 3,360. 480. 480. 2,160. 1,953. 93. 627. 62. 467. 62. 206. 3. 160. 9,000. 4,460. 8,559. 28. 4,460. 440.68. 60,000. 60,000. 6,000. 6,000. 21,020. 54. 20,247.27. 773. 27. 17,000.00 17,613. 74. 613. 74. 339,391. 43. 331,238. 14. 8,153. 29. (49*) pea. Lenninger b. Contoir-Udgifter 2. Told og Consumtionsvæsenet i Danmark samt Toldvæsenet i Hertugdømmene, den slesvig-Holsteenske Kanal og de vestindiske Colonier. (Udgifterne hertil ere forlods fradragne i Intravernes Beløb). 3. De danske Besiddelser paa Kysten Guinea 4. De dansk-ostindiske Bestddelser 5. Den Kongelige Porcelainfabrik 6. Industrifonden . 7. Handels-Consulat-Udgifter D. Rentekammeret: 1. Collegiet og dets Contoirer: 2. a. Lønninger b. Contoir-Udgifter Øvrighedspersoner i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen (hvorunder er indbefattet Udgifter til Contoirhold o. s. v.). 3. Oppeborselsbetiente i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen 4. Landvæsensbetiente i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen 5. Veivæsenet: Til Veivæsenet i Kongeriget 6. Til Matriculeringen i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen: Lønninger Andre Udgifter til Matriculeringen i Kongeriget 7. Præmier for Fiskeri under Island. 8. Understøttelser til Horabls og Fiskeries Fremme samt Farveplanters Dyrkning 9. Kongelige Bygninger o. f. v. i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen: a. Kongelige Slotte b. Andre Kongelige Bygninger o. f. v.: 1) Lonninger til Bygnings- 1000.00 betiente . Rbd. 12,915. 65. 13,595.65. 680. 4020 12 73,000. 72,447.60. 552. 36. 2) Bygningers Vedlige holdelse. 10. Steenbrudet paa Bornholm. 11. Justitsfasse samt Sigt- og Sagefalds-Udgifter i Kiøbenhavn og Hertugdømmene Transport Budget for 1841. Medgaaet i 1841. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbb. 53,111. St. Rbb. St. Rbb. St. Rbd. Sf. 49,401. 24. 17,450. 15,222. 89. 3,709. 72. 2,227. 6. 10,000. 52,000. 8,400. 6,000. 14,400. 14,388 2. 2,240. 73. 29,555.46. 8,400. 5,599. 22. 7,759. 23. 22,444.50. 400. 74. 11.94. 161,361. 124,807. 61. 36,553. 31. 80,500. 76,545. 10. 9,350. 8,359.34. 3,954. 86. 1990. 62. 83,404.64. 83,367. 91. 36. 69. 68,597. 32. 72,127. 81. 3,530. 49. 7,862. 7,763. 4. 98.92. 167,000. 167,727. 7. 727. 7. 1,706. 1,506. 200. 20,000. 24,251.48. 4,251. 48. 2,715. 2,715. 5,000. 4,770. 230. 113,000. 135,959. 86. 22,959. 86. 85,915. 65. 1,000.- 86,043. 29. 127.60. 1,000. 24,000. 24,033. 13. 33. 13. 670,050. 65, 695,169. 19. 25,118.50. Transport 12. Adskillige Udgifter i Kongeriget og Hertugdommene 13. Udgifter, Island vedkommende E. Directionen for den almindelige Pensionskasse: 1. Gollegiet og dets Secretariat: a. Lønninger b. Contoir-Udgifter 2. Penstoner og Vartpenge: a. til afgaaede Embedsmænd b. til Embedsmænds Enter-og Børn 3. Godtgiørelse til den almindelige Enkekasse af det ved Embedsmands Død resterende Indskud F. Statssecretariatet for Naadessager: 1. Lonninger 2. Understøttelser G. Generalpostdirectionen. (Udgifterne til Postvæsenet udredes forlods af Intraderne og ere saaledes fradragne i Indtægterne). H. Directionen for Universitetet og de lærde Skoler: a. Tilskud til Universitetet b. C. d. til Communitetet til Soro Academi til det lærde Skolevæsen. I. Directionen for Statsgielden og den synkende Fond: Collegiet og dets Contoirer: a. Lønninger b. Andre Udgifter. K. Directionen for Stutterivæsenet og Veterinairskolen, samt Udgifter til Hestevæddeløb og Stutteri-Besigtelser: a. Frederiksborg Stutteri. b. Veterinairskolen. C. Til Hestevæddeløb og Stutteri-Besigtelser L. Directionen for Fonden ad usus publicos. (Denne Fonds Udgifter bestrides ved nogle, samme tillagte, særlige Indtægter). Budget for 1841. Medgaaet i 1841. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. 670,050. 65. GE. Rbb. @t. Nbb. St. Nbd. St. 695,169. 19. 25,118. 50. 22,000. 21,882. 54. 117.42. 15,000. 21,929. 13. 6,929. 13. 707,050. 65. 738,980. 86. 31,930. 21. 5,935. 5,935. 1,000. 1,165. 22. 165. 22. 272,200. 312,400. 283,588. 43. 11,388. 43. 317,533. 3. 5,133. 3. 6,500. 6,471.57. 28. 39. 598,035. 614,693. 29. 16,658. 29. 5,840. 5,840. 250,000. 267,082. 73. 17,082. 73. 255,840. 272,922. 73. 17,082. 73. 3,119. 6. 3,119. 6. 433. 32. 433. 32. 150. 150. 6,138. 88. 6,138. 88. 9,841. 30. 9,841. 30. 39,680. 10,350. 39,680. 10,088. 90. 261. 6. 50,030. 49,768.90. 261. 6. 10,000. 10,000. 7,000. 9,740. 2,740. 19,100. 18,500. 600. 36,100. 38,240. 2,140. M. Finants-Deputationen: 1. Collegiet og dets Contoirer: 2. a. Lønninger b. Andre Udgifter Mhnterne: a. i Kiøbenhavn: Lønninger b. i Altona: Lønninger c. for begge Mynter fælleds: Lønninger. 3. Pensioner, opførte paa Finantskassens aftagende Pensionsliste 4. Godtgiørelse til Enke-Pensioner i Hertugdømmene, m. v. . Kongelige Tienestesagers Befordring med Paffeposterne, m. v. . Honorarer for udført Arbeide i Statens Tieneste 5. 6. 7. Til Videnskabers og Kunsters Fremme 8. Forskiellige videnskabelige Arbeider: 9. a. Grademaaling, Landopmaaling og Kartering, m. v., under Conferentsraad Schumacher b. topographiste Arbeider, samt Korts Udgivelse ved Videnskabernes Selskab og Generalqvarteermesterstaben C. Det statististe Tabelværk Tilskud til forskiellige, under de øvrige Departementer ikke henhørende, Instituter og Stats-Indretninger, m. v.: a. Det store Kongelige Bibliothek b. Academiet for de skiønne Kunster C. Indkiøb af Kunstsager ved Kunstacademiets Udstillinger d. Museet for Naturvidenskaberne e. f. Selskabet for de skiønne Videnskaber Det nordiske Oldskrifts-Selskab g. Det Kongelige Theater h. Det Kongelige Capel i. Landhunsholdningsselskabet k. Kiebenhavns Skydeselskab IX. Departementerne for Militairforvaltningen, med hvad dertil hører: A. Admiralitets- og Commissariats-Collegiet: 1. Somilitair-Etaten, med hvad dertil hører. 2. Opmuddringsvæsenet B. General-Commissariats-Collegiet : Landmilitair-Etaten, med hvad dertil hører: Budget for 1841. Medgaaet i 1841. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. St. Rbb. St. Rbd. Sf. Rbd. St. 31,915. 31,915. 7,650. 7,760. 91. 110. 91. 4,916. 4,616. 4,436. 4,336. 300. 100. 1,000. 1,000. 350,000. 360,317. 75. 10,317. 75. 30,000. 28,261. 2. 1,738. 94. 25,000. 25,884. 64. 884. 64. -40,000. 28,298. 3. 11,701, 93. 15,000. 14,912. 3. 87. 93. 20,000. 20,000. 4,670. 4,670. 5,000. 9,260. 22. 4,260. 22. 11,000. 11,000. 9,388. 9,388. 3,000. 2,960. 3,500. 03,500. 376. 376. 300. €300. 38,930. 38,930. 30,485. 30,485. 800. 800. 300. 300. 637,666. 639,270. 68. 1,604. 68. 1,020,000. 1,020,000. 28,000. 28,000. 1,048,000. 1,048,000. 40. a. som forlods afholdes af de almindelige Stats-Indtægter b. temporairt, til extraordinaire Anskaffelser, ved Hiælp af de ved Etaten i saadant Diemed opsamlede og fra samme afgivne Fonds + c. for Rug og Fourage, forsaavidt Bekostningerne ikke afholdes af den under Litr. a. opførte Sum, samt for Marschpenge X. Uforudseelige og ubestemte Udgifter XI. Statsgieldens Forrentning og Afbetaling. Følgeligen: 1. Samtlige Lenninger og Udgifter ved Hans Majestæts Particulairkammer, Chatoltasse, Hofftat og Hofholdning, ved Slotshaverne, ved Hans Majestæts Stald-Etat, og Udgifter ved Aller- Høistfammes Reiser i Landet II. De Kongelige og Fyrstelige Personers Avanager III. Udgifter i Anledning af Christiansborg Slots Fuldførelse IV. Det Geheime-Statsraad V. Provindstalstænder-Forsamlingerne. VI. Departementet for de udenlandske Sager VII. Departementerne for Gisilforvaltningen: Det danske Cancelli. Det slesvig-Holsteen-lauenborgste Cancelli General-Toldkammer- og Commerce-Collegiet Rentekammeret Directionen for den almindelige Pensionskasse Statssecretariatet for Naadessager. Directionen for Universitetet og de lærde Skoler Directionen for Statsgielden og den synkende Fond Directionen for Stutterivæsenet og Veterinairskolen v. s. v. Finants-Deputationen VIII. Departementerne for Militairforvaltningen: Admiralitets- og Commissariats-Collegiet General-Commissariats-Collegiet IX. Uforndseelige og ubestemte Udgifter X. Statsgieldens Forrentning og Afbetaling Budget for 1841. Medgaaet i 1841.| Mere end Budg. Mindre end Budg Rbd. 2,416,077. 8. St. Rbd. St. Rbd. St. Rbd. 2,365,163.40. St. 50,913, 63. 240,688. 16. 295,565.92. 54,877.76. 306,107. 386,043. 5. 79,936. 5. 2,962,872.24. 3,046,772. 41. 83,900. 17. 800,000. 696,533.50. 103,466. 46. 5,100,000. 6,165,848. 13. 1,065,848. 13. 696,200. 686,200. 549,403. 541,531. 48. 50,000. 48,000. 10,000. 7,871. 48. 2,000. 14,200. 14,200. 6,017. 66. 6,017. 66. 339,059. 48. 328,406. 67. 10,652. 77. 397,828. 88. 393,961. 65. 3,867. 23. 339,391. 43. 331,238. 14. 161,361. 124,807. 64. 8,153. 29. 36,553. 31.. 707,050. 65. 738,980. 86. 31,930. 21. 598,035. 614,693. 29. 16,658. 29. 255,840. 272,922. 73. 17,082. 73. 9,841. 30. 9,841. 30. 50,030. 49,768. 90. 261. 6.. 36,100. 38,240. 2,140. 637,666. 639,270. 68. 1,604. 68. 1,048,000. 1,048,000. 2,962,872. 24. 3,046,772.41. 83,900. 17. 800,000 696,533. 50. 103,466. 46. 5,100,000. 14,752,879. 10. 15,795,235.38. 6,165,848.13 1,065,848. 13 1,042,356. 28. Indtægt. Recapitu A. Domaine-Indtægter af Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen B. Skatter og Afgifter af Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen: a. directe Skatter b. indirecte Statter C. Overskud af Øresunds- og Strømtold-Intrader D. Overskud af den slesvig-Holsteenske Kanal E. Postvæsenets Overskud F. Overskud fra Hertugdømmet Lauenborg G. Overskud af de dansk-vestindiske Der H. Renter af de Kongelige Activer I. Forskiellige Indtægter Hertil lægges: Hvad der i Aarets Lob er afdraget mere paa Activerne, end der igien er udgivet til nye Activers Erhvervelse. Det Beløb, hvormed Versur-Indtægterne have oversteget Versur- Udgifterne Hvorimod afgaaer: Opstanet Tab ved Smaamynts Omsætning Udgift. Summa Indtægt A. Samtlige Lønninger og Udgifter ved Hans Majestæts Particulairfammer og Chatolkasse, Hofstat og Hofholdning, ved Slotshaverne, ved Hans Majestats Stald-Etat, og Udgifter ved Aller- Høistsammes Reiser i Landet B. De Kongelige og Fyrstelige Personers Apanager C. Kongelige Bygninger i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen: a. Kongelige Slotte b. andre Kongelige Bygninger D. Det Geheime-Statsraad E. Provindstalstænder - Forsamlingerne for Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen F. Udenlandske Anliggender (herunder til den Maroccanske Present) Civil-Etaten: RES G. 1. De civile Collegier og Autoriteter, samt de under samme hørende Contoirer, ligesom og den slesvig-holsteenske Regiering, Overøv- Transport Iation. Budget for 1841. Indtægt for 1841. Mere end Budg. Mindre end Budg. RV8. 1,436,100. St. Nbe. 1,574,326. 6. St. Rbd. • St. Rbd. St. 138,226. 6 5,073,000. 5,298,153.90. 225,153. 90. go 5,024,950. 5,440,520.90. 415,570.90. 2,071,600. 2,024,406.21. 101,000. 82,205.75. 47,193.75. 18,794.21. 251,350. 239,037. 33. 12,312.62. 210,000. 167,187. 42,813. 83,100. 101,980.17. 18,880. 17. 580,000. 623,900. 587,740. 22. 540,986. 16. 7,740. 22. 82,913.80. 15,455,000. 16,056,543. 83. 601,543.83. 105,993. 38. 105,993. 38. 13,271.83 13,271.83. 15,455,000. 16,175,809. 12 720,809. 12. 6,637.44. 15,455,000. 16,169,171.64. 6,637.44. 714,171.64. Budget for 1841. Udgift for 1841. Mere end Budg. Mindre end Budg. Mod. St. Rbd. St. Rbb. St. Rbd. SL 696,200. 549,403. 686,200. 541,531.48. 10,000. 7,871.48. 163,000. 183,959.86. 85,915. 65. 86,043.29. 20,959.86. • 127.60. 14,200. 14,200. 6,017.66. 6,017.66. 339,059. 48. 328,406.67. 10,652.77. 1,847,778, 17. 1,846,359. 8. 1,419. 9. Transport righederne og Oppeborselsbetientene i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen, samt Mynterne, m. v.. 2. Justits- og Politivæsenet i Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen 3. Bidrag til Geistlighed, Kirker og Almueskoler i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen 4. Foranstaltninger til Videnskabers og Kunsters Fremme, samt i Almindelighed til Nationens heiere Dannelse, nemlig: Bidrag til Universiteterne i Kiøbenhavn og Kiel, til det lærde Skolevæsen i Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen, til lærde Selskaber og videnskabelige Anstalter og Arbeider, m. v., til Academiet for de stiønne Kunster, det Kongelige Theater og Capel, v. s. v. 5. Andre almeennyttige Foranstaltninger, nemlig: Bidrag til Fattigvæsenet i Kiøbenhavn, til Hospitaler, milde Stiftelser og Fattige i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen 50,440. 6. 50,807. 8. 367. 2.. til Medicinalvæsenet i Kon-- geriget ogHertugdømmene Slesvig og Holsteen, til Institutet for Blinde, samt til Instituterne for Døvftumme

til Stutteri og Veterinairvæsenet, til Matriculerin gen, til Vei- og Landvæ fensbetiente, til Veies Anlæg og deres Vedligeholdelse i Kongeriget, til Landhuusholdningsselska bet Handels: Consulat: Udgifter, Udgifter til Industrifonden, Præmier for Fiskeri under Island, Bidrag til Høravls ogFiskeries Fremme o.f.v., Udgifter til Opmuddringsvæsenet, Tilskud til Porcelainfabrikken og til Steenbrudet paa Bornholm

125,077.18. 127,560. 43. 2,483. 25. 237,928.244,747.59. 6,819.59.. 65,515. 63,872.24. 1,642.72. Transport Budget for 1841. Udgift for 1841. Mere end Budg. Mindre end Budg . Rbd. St. Rbd. Sf. 1,847,778. 17. 1,846,359. 8. 586,882. 572,835.35 R68. St, Rbd. St. 1,419. 9. 14,046.60. 273,332.45. 266,914.57. 6,417.84. 53,880.62. 52,518.35. 1,362.27. 239,010.84. 242,369.82. 3,358.94. 478,960.24. 3,479,844. 40. 3,467,984.63. 486,987.38. 8,027.14. 11,859.72 H. Militair-Etaterne : I. Somilitair-Staten Landmilitair-Etaten. Island samt de dansk-ostindiske og guineiske Besiddelser K. Penstons- og Understøttelses-Væsenet: A) Penstoner og Vartpenge: a. af den almindelige Pensionskasse b. opførte paa Finantsernes aftagende Pensionsliste Transport B) Tillæget til Enkepensioner i Hertugdømmene, samt Godtgiørelse til den almindelige Enkekasse af det ved Embedsmænds Død resterende Indskud C. Understøttelser giennem Statssecretariatet for Naadessager L. Honorarer for udfert Arbeide i Statens Tieneste M. Forskiellige udgifter, saasom: overtagne Commune-Udgifter i Kongeriget, Udgifter for Kongelige Tienestesagers Befordring med Pakkeposterne v. s. v. N. Uforudseelige og ubestemte Udgifter 0. Statsgieldens Forrentning og Afbetaling Hertil kommer: Hvad der er udbetalt mere i Forskud, end der er indkommet i Aforag paa Forskud, saavel af Finantskassen, som af den almindelige Pensionskasse Summa Udgift Budget for 1841. Udgift for 1841. Mere end Budg. Mindre end Budg Rbd. St. Rbd. St. Rbb. St. 3,479,844. 40. 3,467,984.63. Rbb. 11,859.72. 1,020,000. 1,020,000. 2,962,872. 24. 3,046,772. 41. 83,900. 17. 77,000. 53,725.36. 23,274. 60. 584,600. 601,121.46 350,000. 360,317.75. 16,521,463. 10,317. 75. 36,500. 34,732.59. 1,767.37. 250,000. 267,082. 73. 17,082. 73. r 40,000. 28,298. 3. 11,701.93. 52,062. 42. 52,818.57. 756. 15. 800,000. 696,533. 50. 103,466.46. 5,100,000. 6,165,848. 13. 1,065,848. 13. 14,752,879. 10. 15,795,235. 38. 1,042,356.28. 65,486.50. 65,486. 50. 5 14,752,879. 10. 15,860.721. 88. Paa Forskud er nemlig indbetalt og afdraget hvorimod er udbetalt (dog er af dette sidste Belob allerede strar i Begyndelsen af Aaret 1842 liqvideret 61,544 Rbd. 35 St.). Altsaa mere udbetalt i Forskud, end 1,107,842 78. . 84,243 bb. 43 St. 93- . 149,729 asdraget, de udførte . 65,486 Rbd. 50 Sf. XXIII. Deels 4de Sefte. (50) Indtægterne i Aaret 1841 udgiøre saaledes i det Hele Udgifterne derimod Marets Indtægter have altsaa oversteget dets Udgifter med. Finantskassens og Statsgieldskassens samt Generalpostkassens og den almindelige Penflonskasses contante Beholdninger ved Aarets Begyndelse vare ialt Kassebeholdningerne altsaa den 31 Dec. 1841 nemlig: ved Finantskassen og 16,169,171 Rbd. 64 Sk. 15,860,721 88- 308,449 Rbd. 72 Sf. 6,223,419 31- 6,531,869 Jibb. 7 St. Statsgieldskassen 6,425,785 Rbd. 58 Sf. 36,847 77- 12 bed Generalpostkassen hos Samme for den 69,235 - 64- 6,531,869 Rbd. 7 St. se 10 almindelige Venstonskasse

060622 000.01 (De forblevne Restancer af Skatter og Afgifter for 1841, udenfor Jordebogs- og Forpagtnings-Afgifter, ere fradragne Indtægten, S. 734 og 738, ligesom ogsaa hvad der er indkommet paa Restancer, ældre end 1 Jan. 1841, af Skatter og Afgifter, exclusive Jordebogs - og Forpagtningse Afgifter, er tillagt under Indtægten, S. 734 og 738. Samtlige uberigtigede Restancer ved Udgangen af 1841 udgiorde: for Danmark 185,142 Rbd. 83 St. og for Hertugdommene 871,619 Rbd. 78 St. Det vil imidlertid berve paa nærmere Undersøgelse og Forhandling, hvorvidt endeel af disse Restancer, især i Hertugdommene, kunne ansees som erholdelige). 1843. 15 Apr. BI., betr. en Modification af § 6 Fr. 8. Jun. 1839. (Ivfr. Roest. St. T. 311 og Bet. 4, Vib. St. T. 577 og Bet. 8.). Kongen har fundet for godt, efter derom at have modtaget Betænkning fra begge Forsamlingerne af de danske Provindfialftænder, at ophæve den ifølge anden Passus as $ 6 i Fr. 8 Jun. 1839, angaaende Fremmedes Handelsberettigelse, gieldende Forskrift om Provers og Prøveforters Toldforsegling ved de Handlendes Afreise fra en Kiebstad. 15 Apr. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. Ophævelsen af Vareprøvers forsegling og af et Pengebeløbs Deponering til Sifferhed for samme. Pl., ang. Forandr. ved Kbhavns Borgerv. 1-3§. 1843. Pl., ang. adskillige Forandringer ved bhavns Bor: 18 Apr. gervæbning og det ved Tillægsregl. 25 Nov. 1825 approberede Gage og udgiftsreglement. Cancell. [6. T. 481]. Gr. Da Kongen har fundet, at der hensigtsmæssig kan free nogle Forandringer ved Kiøbenhavns Borgervæbning og ders ved navnlig indføres nogle yderligere Besparelser i Henseende til sammes Udgiftsvæsen, end de, der ere hiemlede deels i det under 25 Nov. 1825 emanerede Tillæg til Regl. for Kbhavns Borgervæbning af 1 Jun. 1808, og deels i senere afgivne Resolutioner, saa byder og befaler Han som folger: 1) Den i Regl. 1 Jun. 1808 § 4 indeholdte Bestemmelse, at den ene af det borgerlige Artilleries 3 Batailloner skal dannes og øves til Feldtartilleritieneste, skal fra nu af være ophævet, og vil som Folge heraf det borgerlige Artillericorpses Bestemmelse ene blive at tiene ped Fæstningsartilleriet. Paa Grund af denne Forandring ville de Douceurer, som hidtil ere blevne udredede til Artilleribrigadens Underofficerer og Artillerister for at fremføre de til det borgerlige Feldtartilleri hørende Heste, for Fremtiden bortfalde. Hvad derimod angaaer det faste Batteries Montering, Skytses Udrykning, Kuglesamling m. v., da ville disse Forretninger enten være at varetage umiddelbart af det borgerlige Artilleri selv, eller, hvis de udføres ved Folk af Artilleribrigaden, bør disse Sidste, ligesom hidtil, derfor honoreres efter en nærmere i saa Henseende træffende Overeenskomst. Ligeledes vil det borgerlige Artilleri selv for Eftertiden have at sørge for Ordens Overholdelse ved dets Exercitie, hvorimod der paa Revuedagene til dette Ziemted fan forventes beordret det fornødne militaire Commando. 2) De ved Borgervæbningen ansatte 24 Compagnichefer skulle, efterhaanden som Va cance indtræder, inddeles i Capitainer af første og anden Classe, saaledes at de 3 yngste Compagnichefsposter i hvert Borger corps skulle beklædes med Capitainer af anden Glasse. 3) Negiments quarteermester - Embedet samt Auditoriatet ved Kipbenhavns Borgervæbning skulle for Fremtiden, ved indtrædende Vacance, tilligemed Secretairtienesten ved Kiøbenhavns Stadshauptmandskab forenes i 'een Verson, som tillige vil have at føre Tilsyn med Borgervæbningens Baredepot, og skal bemeldte 50* 762 Pl., ang. Forandr. ved KbhavnsBorgerv. 3-7 §. 18 Apr. Embedsmand for de ham betroede Oppeborseler fremtidigen stille en Caution af 3000 Rbd., i hvilken Henseende bliver at forholde overeensstemmende med § 2 i Fr. 8 Jul. 1840 ang." det offentlige Kasse- og Regnskabsvæsen i Almindelighed. 4) De 200 Rbd., som ifølge Refol. 17 Aug. 1837 skulle bespares af den de tvende ældste Chefsadjutanter ved Tillægsregl. 25 Nov. 1825 § 11 Nr. 6 tillagte Gage af 200 Rbd. for hver, skulle, ved indtrædende Vacance, istedetfor efter fornævnte Resol. at tillægges Borgervæbningens Musikinspecteurer, inddrages til Fordeel for Borgervæbningsfondet. Ligele des skal den ved bemeldte Tillægsreglement § 11 Nr. 9 for hver af de 3 ældste Bataillonsadjutanter reglementerede aarlige Gage af 100 Rbd., ved indtrædende Vacance i disse Tienefter, inddrages til Fordeel for bemeldte Fond. 5) Ved hvert af Borgervæbningens tvende Corpser skal for Fremtiden ikkun bære 4 Ererceermestere, og vil som Folge heraf de 4 andre ved bemeldte Corpser nu ansatte Ererceermestere strar afgaae, dog beholde de den dem i fornævnte Egenskab tillagte Lonning i Pension eller Vartpenge, saalænge og forsaavidt den ikke ved Gage eller Gageforhøielse, som de i anden Tieneste ved Borgervæbningen maatte erholde, bliver dækket; imod at de midlertidigen skulle være pligtige til, ved indtræffende Vacance mellem det reglementerede Antal Exerceermestere, at overtage disse Sidstes Functioner, naar de til saadan Tid dertil maatte findes at være stikkede. 6) For de ifølge Resol. 31 Dec. 1838 ansatte 6 Ordonnantser skal for Fremtiden, istedet for det borgerlige Infanteries Uniform, reglementeres en civil Dragt med Distinctioner efter Stadshauptmandens nærmere Forslag. 7) Borgervæbningen skal for Fremtiden reglementeres med ect fælleds Musikcorps, der skal forrette Tieneste ved begge de borgerlige Corpser og bestaae af 1 Regimentstambour, 1 Musiklærer og 12 Hoboister, hvilke skulle uniformeres saaledes, at de kunne benyttes til begge Corpser. Spillemændenes Antal bil Kongen for Eftertiden have nedsat fra 24 til 18 ved hvert Corps; og vil der af sidstnævnte Antal, hvis fornødent giores, være at afgive 6 fra hvert Corps til det ovenfor reglementerede Musikcorpses Forstærkning. Som Folge heraf skulle 1 RegiPl., ang. Forandr. ved KbhavnsBorgerv. 7-10§. 1843. mentstambour og 1 Musiklærer, der blive at udvælge af Stads- 18 Apr. Hauptmanden i Forening med Corpscommandeurerne, samt 12 Hoboister og 12 Spillemænd, der udtages med det halve Antal af hvert Corps, strar afskediges. Dog skulle de, som saa ledes afgaae, beholde deres hidtilhavende Lonning i eet Aar fra deres Afgang at regne. 8) Naar den for Tiden ansatte Examinator afgaaer, skal det være overladt til Borgervæbningen at antage en dertil skikket Mand til mod et passende Honorar at overtage sig Eraminationen ved begge Corpser. Den til Examinator hidtil erlagte Gage af 200 Nbv. aarlig skal som Folge heraf inddrages, ligesom Kongen og vil, at de 20 Rbd., som ifølge Refol. 31 Dec. 1838 skulle erlægges ved Lose ning af testimonium, strax skulle bortfalde. 9) Den i Tillægsregl. 25 Nov. 1825 § 11 Nr. 16 foreskrevne Betaling af 30 Rbd. for Revisionen af Borgervæbningens Regnskab vil efter Anordn. om Communalvæsenet i Kbhavn af 1 Jan. 1840 § 39 for Eftertiden bortfalde. 10) For Fremtiden vil Kongen have anordnet folgende Gage- og Udgiftsreglement: 1) Stads- Hauptmanden skal som hidtil nyde den ham ved Reser. 3 Apr. 1828 bestemte Gage af 1400 Rbd. Selv aarlig 2) De tvende Corpscommandeurer, som tillige ere Bataillonscommandeurer, hver aarlig 740 Rbd. Selv. 3) De 4 Bataillonscommandeurer, som ikke tillige ere Corpscommandeurer, hver aarlig 500 Rbd. Selv. 4) De 18 Compagnichefer af første Classe hver aarlig 250 Rbd. Selv. 5) De 6 Compagnichefer af anden Classe hver 150 Rbd. Selv aarlig. 6) Gagen for de tvende Ererceerinspecteurer skal ved indtrædende Vacance nedsættes til 200 Rbd. Selv for hver. 7) Ligeledes vil Gagen for de 2 ældste Chefsadjutanter, ved indtrædende Vacance, i Medfør af Refol. 17 Aug. 1837, blive at nedsætte saaledes, at hver tillægges 100 Rbd. Sølv. 8) Den ved Borgervæbningen ansatte Overlæge skal som hidtil nyde aarlig 400, Rbd. Sølv. 9) Gagen for den, der overeensstemmende med § 3, i Fremtiden vil blive beskikket til Regiments quarteermester og Auditeur ved Borgervæbningen og til Secretair ved Stadshauptmandskabet samt til at føre Tilsyn med Varedepotet, bestemmes til 800 Rbd. Sølv aarlig. 10) Den hos Stadshauptman764 Pl., ang. Forandr. ved KbhavnsBorgerv. 10 §. 18 Apr. den ansatte Commandoffriver erholder aarlig 200 Rbd. Sølv. 11) Corpscommandeurerne skulle, overeensstemmende med Reser. 17 Aug. 1837, naar de hos dem ansatte Commandoffrivere ere afgaaede, hver nyde 110 Rbd. Selv aarlig for at besørge Skriveriet. 12) De 4 chirurgiske Assistenter skulle, overeensstemmende med Refol. 16 Aug. 1838, hver nyde 100 Rbd. Solv aarlig. 13) De 8 Ererceermestere nyde i aarlig Gage hver 100 Rbd. Selv. 14) Det til Borgervæbningens Musikcorps ifølge § 7 hørende Personale fillægges i aarlig Gage: a) Regimentstambouren 120 Rbd. Selv. b) Musiklæreren 140 Rbd. Sølv. c) Hver af de 12 Hoboister 100 Rbd. Selv. d) og hver af de 18 Spillemænd ved hvert Corps 80 Rbd. Sølv. 15) Hver af de 6 Ordonnantser erholder, overeensstemmende med Refol. 31 Dec. 1838, 80 Rbd. Sølv aarlig. 16) Secretairen ved den borgerlige Indrolleringscommission skal som hidtil nyde i aarlig Gage 400 Rbd. Sølv, og, til Archivets Opbevaring, 100 Nbv. Solv. 17) Til Bestridelse af Udgifterne ved den borgerlige Indrolleringscommission vil for Fremtiden ikkun være at anvise indtil 650 Rbd. Selv aarlig. 18) Buddet ved den borgerlige Indrolleringscommission skal som hidtil nyde 80 Rbd. Selv aarlig. 19) Til Uniformer for Musikcorpsets Personale, Spillemændene og Ordonnantserne samt Exerceermestrene (forsaavidt disse sidste ikke ere Officerer), stal aarlig anvises et Belob af indtil 400 Rbd. Sølv. 20) Til Gontoirhold for Stadshauptmanden skal der aarlig anvises et Beløb af indtil 500 Abb. Solv. For Anvendelsen af dette Beløb, hvoraf blandt andet skal udredes hvad der medgaaer til Anskaffelsen af de for bemeldte Autoritet fornødne Protocoller, Bøger, Listers Trykning m. v., bør af Stadshauptmanden aarlig opgiores en detailleret Forklaring, der udviser, hvormeget der virkelig er forbrugt og hvortil det anvendte Beløb er medgaaet. 21) Endelig skal der til Bestridelse af alle ikke andensteds i det her foreskrevne Reglement opførte sædvanlige, ubestemte og tilfældige Udgifter anvises en Sum af 1000 Rbd. Selv aarlig; dog skal det Honorar af 100 Rbd., som hidtil aarlig er givet til den Fyrværker, som udleverer Kanonerne til Exercitien, faalænge den nuværende Pl., ang. Forandr. ved KbhavnsBorgv. 10-13 §. 1843. Fyrværker er i denne Bestilling, udredes udenfor de nysnævnte 18 Apr. 1000 Rbd. Sølv. Forøvrigt skal Stadshauptmanden, naar Andragende indgives om en extraordinair Udgift, udtrykkelig anføre, om den kan afholdes af den normerede Sum, eller hvorledes Ressource dertil i andet Fald kan tilveiebringes. 11) De Bidrag, fom for Tiden, overeensstemmende med Regl. 1 Jun. 1808 § 39 paahvile Underofficerer saavelsom menige Infanterister og Artillerister ved Avancements og Indtrædelse i Borgervæbningen, saavelsom de aarlige Bidrag, som erlægges af Over- og Underofficerer, samt de Gebyhrer, som hidtil efter Tillægsregl. 25 Nov. 1825 § 10 ere erlagte for Afskeds- og Fritagelsesbeviser, skulle for Fremtiden bortfalde. Forsaavidt der ved denne Afgang i Borgervæbningens Indtægter maatte opstaae et Savn i de til Borgervæbningens Vedlige holdelse fornødne Midler, vil det saaledes Manglende være at dække ved Forøgelse i Borgervæbningsskatten, faalænge indtil det Fornødne er tilbagevundet ved de ovenfor i Borgervæbningens Udgiftsvæsen foreskrevne Besparelser. 12) Med Hensyn til Bestyrelsen af Borgervæbningsfondet, der skal vedblive som et særligt Fond, skal der forholdes overeensstemmende med Pl. 11 Mai 1804, og bør intet Forbrug af bemeldte Fond eller af de samme tilflydende, til Frugtbargiørelse bestemte, Indtægter ſfee, forinden Kongens Samtykke dertil er blevet indhentet. 13) Ved Udgangen af hvert Aar skal Stadshauptmanden giennem det danske Cancelli indgive Beretning til Kongen om, hvorvidt der er avanceret med de ved det ny Gage- og Udgiftsreglement befalede Besparelser, og dermed tillige indsende en Status over Borgervæbningsfondets Tilstand, hvil ket ligeledes bliver at tilsende Kiobenhavns Magistrat. Pl., indeholdende nærmere Bestemmelser i de gieldende 19 Apr. Anordninger ang. Handel med Gift. Cancell. [G. . 338, jofr. C. T. f. 1842 S. 474, Roest. St. T. 1057, 1369 og V, og Vib. St. T. 1314, 1528 og XV]. Gr. Da Kongen har fundet, at de Forskrifter angaaende Gifthandelen, der indeholdes i Anordningerne, og navnlig i Fr. 1 Apr. 1796, i enkelte Dele kunne trænge til Forandring eller nærmere Forklaring og Bestemmelse, saa har Han ladet 766 Pl. ang. Handel med Gift. 1-4 §. 19 Apr. de danske Provindstalstænder forelægge et dertil figtende Lovudkast. Efterat have modtaget disses Betænkning, byder og befaler Han nu som følger: 1) Kongeguult (Citrinum regis) bliver for Fremtiden at henregne til de egentlige Gifter, hvorpaa Fr. 1 Apr. 1796 er anvendelig; derimod stal Blysukker (Saccharum Saturni) ikke længere indbefattes under denne Ant af Gifter, ligesom og den ved Canc. VI. 27 Sept. 1814 fundgiorte Resolution, hvorefter Rævekager (nuces vomica) skulde behandles efter de ved ovenmeldte Fr. foreskrevne Regler herved ophæves. 2) Det ffal herefter ikke være Grossererne tilladt at afsætte Gifter af foranførte Art paa anden Maade eud i de samme Emballager, hvori de ankomme her til Landet, og derhos ikke i mindre Partier end PI. 19 Oct. 1836 foreskriver. De Kiøbmænd, som, foruden at være berettigede til at handle en gros, tillige drive Detail-Handel, skal det være aldeles formeent at falholde Gifter. 3) De, der have erhvervet Tilladelse til at drive Handel som Materialister, skulle bære berettigede til at sælge Gifter til Apothekere, saa og tik Fabrikanter, Kunstnere og Haandværkere, til disses Næringsbrug, men ikke til Andre, navnlig ikke til Dyrlæger eller Kammerjægere. 4) Materialisterne skulle være folgende Forholdsregler underkaftede ved Opbevaringen og Udsalget af bemeldte Gifter: a. Gifterne skulle hos dem opbevares i et særskilt rummeligt, tillaafet Værelse eller Aflukke, i hvilket skulle forefindes egne til disse bestemte Vægtskaale, Skeer m. v., og det særskilte for Arsenicalia og Mercurialia. Karrene, hvori Gifterne opbevares, skulle tydeligen og med Oliefarve være betegnede som saadanne, og forsynede med nøie sluttende Laag. b. Indpakning af Gift, som de udsælge, bør skee i bemeldte Værelse eller Aflukke, og Giften bør ikke udleveres uden i tilbørlig stærke Kar eller Emballager, der omsnøres, forsegles med Vedkommendes Signet, og betegnes med Ordet "Gift... c. Gifterne maae ikke udleveres til Fabrikanter, Kunstnere og Haandværkere, uden skriftlig Requisition fra disse, hvilken, underskreven af Reqvirenten selv og forsynet med dennes Segl, skal indeholde Giftens Navn, Mængde og Anvendelse samt Datum. d. Requisitionerne blive at numerere, opbevare og pl. ang. Handel med Gift. 4-7 §. 767 1843. indføre i en egen Giftbog, som i 5 Rubriker indeholder: Ne 19 Apr. quifitionens Numer, Datum, Reqvirentens Navn og Haandtering, Giftens Navn og Dantitet, og hvortil den skal anbendes. Giftbøgerne bør pagineres og giennembrages samt uden Godtgiørelse af Stedets Øvrighed authoriseres til det bestemte Brug, hvilket ogsaa gielder om de Giftbøger, som Apotheferne ifølge Fr. 1 Apr. 1796 § 4 bor holde. e. Endelig skulle Materialisterne med Hensyn til Gifterne underkastes en aarlig Visitation i Kbhavn af Stadsphysicus i Forening med nogle af det Kgl. Sundhedscollegii Medlemmer, i Provindserne af vedkommende Stifts- eller Landphysicus i Forening med Districtslægen og en af Stedets Magistrat eller Byfogden. 5) Apothekerne sfulle og, saaledes som i § 4 Litr. c er bestemt med Hensyn til Materialister, være pligtige at forsyne sig med skriftlig Requisition, hver Gang de udlevere Gift til Fabrikanter, Kunstnere og Haandværkere. 6) Ligesom det strider mod de gieldende Love at anvende giftholdige Substantser til Farvning af Kager, Deviser, Oblater eller Legetoi, og der allerede forhen af Politiet, navnlig i Kbhavn, er truffet Foranstaltninger til Betryggelse herimod, faaledes skal det for Fremtiden overalt i Danmark være forbudt alle dem, der forfærdige og falholde deslige Ting, dertil at bruge andre end de i den Fortegnelse, som findes nærværende Anordning vedheftet, opregnede Farver, eller dem, som det i Fremtiden, efter Forhandling med Sundheds-Collegium, af Cancelliet maatte blive tilladt at anvende til foranførte Brug. For Overtrædelse af dette Forbud bliver den Skyldige ved Politiretten at domme i Bøder fra 10 til 100 Rbd., der tilfalde Politikasserne, forudsat, at der ikke hermed maatte være forbunden saadanne Omstændigheder, at han i Overeens. stemmelse mes Lovenes Bestemmelser derved har forskyldt høiere Straf. 7) Kongen vil have Alle, der drive Handel med Stedevand, Vitriololie, Monnie, Blysukker, Blyhvidt, Sølverglød, blaa, grøn og hvid Vitriol eller andre saadanne Gienstande, hvorved Forgiftning kunde skee, paalagt, at de ommeldte Artikler velbetegnede henstilles afsondret fra de øvrige Handelsvarer, ligesom det og iøvrigt alvorligen indffiærpes dem, Pl. ang. Handel med Gift. 7 §. 19 Apr. at iagttage tilbørlig Forsigtighed ved Opbevaringen og Forhandlingen af deslige Ting, under Ansvar efter Forseelsens Beskaffenhed, faafremt de tilsidesætte saadan Forsigtighed, i Særdeleshed naar Skade derved foraarsages. 27 Apr. erila Fortegnelse over uskadelige Farver: Røde farver: Cochenille, (Carmin, Florentinerlak); Fernambut, (Brafilietræ, Rødspaan, Berlinerrødt, Wienerlak, Kugellak); Campechetræ, (Blaaspaan); Saft af Valmue, (Kornrose); Saft af Kirsebær og deslige Frugter; Kraprødt, Bruunrødt, (Dodtenkopf). Blace Farver: Indigo, (Nyblaat, blaa Carmin); Vaid, Lakmus, Kornblomster, Violer, reent Berlinerblaat, (Pariserblaat, Gyntherblaat). Violette Farver: Sammensætninger af ovennævnte røde og blaae Farver, Cochenille med Soda, Kalkvand eller Salmiakspiritus. Gule Farver: Gurgemeie; Sitguult, (Schhtguult, Stil de grain); Saftguult; Orleans, (Uldrian); Safran; Saflor, (uægte Saffran); Vau; Quercitron; Fustiktræ, (Guultspaan); Engeskiar; Morgenfrue; Offerguult. Grønne farver: Sammensætninger af ovennævnte blaae og gule Farver; Saftgrønt; Saft af blaa Sværdlilie; Saft af Grenkaalsblade; raae Kaffebønner, (de afskylles og omrøres med Æggehvide, der, efterat have henstaaet saaledes 1 eller 2 Dage, udrives i hvidt Suffer). Sorte farver: Kienrog, (Frankfurter-Sort); brændt Elfenbeen. Brune Farver: Sammensætninger af ovennævnte røde og sorte Farver; Lakritssaft, Colnst Jord (Umbra). Hvide Farver: Præpareret Kridt, 2ggeskaller, Østersstaller. Bladguld og Bladsølv: Ægte (men ikke uægte). Anhang til Søkrigs Artikelsbrevet indeholdende Salut -Reglement for de kongelige Skibe. (Befg. af Admiralitets - og Commissariats-Coll. ifolge Refol. 11 og 25 Apr. *). ") Under 4 Dec. 1842 er ligeledes udstedt en af Kongen approberet Instruction for Styrmændene ombord i de Kgl. Stibe, hvorved de i Sofrigs Art. Br. 8 Jan. 1752 Tit. XXXIV og XXXV givne Bestemmelser om Overstyrmandens og de andre Styrmænds Ansvar og Tieneste ombord i de Kgl. Stibe ere Slevne forandrede. Anhang til Søkrigs-Artikelsbrevet 1-10 §. 1843. Salut for kongelige Personer, Commandoflag, mili- 27 Apr. taire og civile Rangspersoner. 1) Naar Kongen eller Dronningen i Skib eller Fartoi passerer Flaaden eller Eskadren indenfor Miils Afstand faluteres, saavel af den Com manderende, som af hvert af de andre Skibe med 27 Skud. Gane Kongen eller Dronningen ombord i noget Stib af Flaaden eller Eskadren, gives ovennævnte Salut ved Kommende og ved Gaaende. Er der saluteret, da Kongen eller Dronningen passerede Flaaden eller Esfadren, saluteres fun bed Gaaende. Er det et enkelt Skib, som Kongen eller Dron ningen passerer eller gaaer ombord i, faluteres paa ovenan førte Maade. 2) Enkedronningen saluteres, som i § 1 er anført. 3) Kronprindsen og Kronprindsessen saluteres, som i § 1 er anført, med folgende Skud: af den Commanderende og hvert af de andre Stibe med 21 Skud, af enkelt Skib med 27 Skud. 4) De øvrige fgl. Prindser og Prindsesser af Danmark, saluteres som i § 1 er anfort, med følgende Skud: af den Commanderende og hvert af de antre Skibe med 15 Skud; af enkelt Stib med 21 Stud. 5) Fremmede Majestæter saluteres, som i § 1 er anført. 6) Fremmede Kronprindser, regierende Storhertuger og Churfyrster, deres Gemalinder og Enker faluteres, som i § 3 er anført. 7) Fremmede keiserlige og kongelige Prindser og Prindsesser, Arve- Storhertuger, regierende souveraine Fyrster, deres Gemalinder og Enker, saluteres, som, i § 4 er anfert. 8) Alle andre fyrstelige Personer af souveraine Huse, samt af det danske Kongehuses Sidelinier, deres Gemalinder og Enker, saluteres af det Skib, de komme ombord i, med 15 Skud ved kommende og Gaaende. 9) Hertuger og Prindser af ikke souveraine Huse, deres Gemalinder og Enker, saluteres af det Skib, de komme ombord i, med 15 Skud, enten ved Ankomsten eller ved Bortgangen. 10) Naar den Commanderende i en Flaade eller Eskadre heiser sit Flag eller Stander første Gang, og naar han efter endt Togt stryger samme, skal Flaget eller Standeren saluteres af alle Sfibe under hans Commando med følgende Antal Stud fra hvert Skib et Admiralsflag med 15 Skud, et Viceadmiralsflag med 13 Stud, et Contre770 Anhang til Søkrigs Artikelsbrevet 10-15 §. 27 Apr. admiralsflag med 11 Skud, en Commandeursstander med 9 Stud, en Commandeurcapitainsstander med 7 Skud. Saluten for Flaget eller Standeren, naar samme første Gang heises, besvares af Commandoskibet med samme Antal Skud. For Saluten, naar Commandoflaget stryges, hvilken ogsaa gives fra det Skib, hvorpaa Flaget eller Standeren har vaiet, taffes ikke. 11) Skulde tilligemed Commandoflaget, eller senere, et yngre Flag eller Stander heises i samme Flaade eller Eskadre, da saluteres det ikke. 12) Naar første Gang i en Campagne et yngre Flag møder et ældre, eller en Eskadre med eller uden Stander møder et Flag, eller en Vimpelmand møder et Flag eller en Stander, da saluteres Flaget eller Standeren med det i § 10 auferte Antal Stud, og Saluten besvares, naar den er givet af en Flagmand, med Skud for Skud, men naar den er givet af en Commandeur med Stan der, med 9 Sfud, og af en Commandeurcapitain med Stander eller af enkelt Stib med 7 Skud. 13) Salut gives iffe: af Eskadre med Stander for Eskadre med Stander; af Eskadre uden Stander eller enkelt Stib for Eskadre uden Stander; af enkelt Skib for enkelt Skib. 14) Naar det kgl. Admiralitets og Commissariats Collegium kommer ombord i Flaaden, Eskadren eller enkelt Skib, med Collegii Flag heist, da skal hvert Sfib, i hvilket det træder over, salutere med 9 Skud ved Kommende og Gaaende. 15) Naar folgende militaire eller civile Embedsmænd komme første Gang ombord i et Sfib, hvis Chefs - eller om en Flag- eller Standermand er ombord, da dennes militaire Charge er lige med eller yngre i Rangen, da saluteres de, enten ved Ankomsten eller ved Bortgangen, med følgende Antal Stud: 1. Geheime Statsministre, Riddere af Elefanten og Storcommmandeurer af Dannebrog, famt de, som efter Rangforordningen. ere over eller lige med dem, 15 Skud. 2. Admiraler, Generaler og de, som ere lige med dem i Rangen, 11 Skud. 3. Vice-Admiraler, Generallieutenanter, Ministrene for det udenlandske Departement, og de kongelige Collegier, der ikke ere Medlemmer af Statsraadet, og Ordenskanzleren 9 Skub. 4. Præ fidenterne for de kongelige Collegier, Storfors af Dannebrog, Anhang til Søkrigs Artikelsbrevet 15-19 §. 771 Contre-Admiraler og Generalmajorer 7 Skud. 5. Holmens 27 Apr. Dvereqvipagemester og Generaladjutanter af Soe-Etaten, naar de ei ere Contre-Admiraler, samt Commandanter i Fæstninger, naar de ere Commandeurer eller Oberster, 5 Stud. 16) Her accrediterede Ministre fra fremmede Magter saluteres første Gang, de komme ombord i et Sfib, enten ved Ankomsten eller ved Bortgangen, med følgende Antal Skud: Ministre af 1 Klasse (Ambassadeurer) 15 Efud, Ministre af 2 Klasse (Envoyés extraordinaires & ministres plenipotentiaires) 11 Skud, Ministre af 3 Klasse (Minister - Residenter) 9 Skud, Ministre af 4 Klasse (Chargés d'affaires) 7 Sfud. 17) Den virkelige eller fungerende Generalgouverneur i Vestindien saluteres første Gang han kommer ombord fra hver af Derne St. Croir, St. Thomas og St. Jan ved Ankomsten med 15 Sfud. Naar Generalgouverneuren bringes til en frem med Magts Colonie, faluteres han, naar han gaaer fraborde, ligesom ogsaa ved Ankomsten ombord for at afseile derfra, med 15 Sfud. I lige Tilfælde, som og ved Ankomsten, naar han første Gang kommer ombord, faluteres: Gouverneuren i Tranquebar med 11 Sfud, og Gouverneuren paa Kyften af Guinea med 9 Sfud. Gouverneuren paa St. Tho mas saluteres første Gang han kommer ombord fra St. Thomas og St. Jan ved Ankomsten med 11 Skud. 18) Paa fremmed Rhed eller Havn saluteres den ved dette Lands Hof accrediterede danske Diplomat, samt den der paa Stedet ansatte danske Consul, første Gang de komme ombord, med folgende Antal Sfud: en Minister af 1 Klasse med 15 Skud, en Minister af 2 Klasse med 11 Skud, en Minister af 3 Klasse med 9 Sfud, en Chargé d'affaires eller General-Conful med 7 Skud, en Consul med 5 Sfud, og i Lande, hvor ingen anden dansk diplomatist Agent er ansat: en General-Gonsul eller Consul med 9 Stud. Samme Salut gives fra danske Drlogsmænd ved Helsinger, paa Elben eller andre Grændsesteder for de ved de tilgrændsende Landes Regiering accrediterede danske Diplomater. 19) Paa fremmed Rhed eller Havn maae de Standspersoner, der kunne sættes lige i Rangen med de i § 15 Anførte, eller som der paa Stedet ere af særdeles Ud1813. 772 Unhang til Sekrigs-Artikelsbrevet 19-26 §. 27 Apr. mærfelse, første Gang de komme ombord, faluteres med 7 til 15 Stud. Dog tillades det Chefen, efter Omstændighederne, istedet for den i § 15 bestemte Salut, med Hensyn til Skuddenes Antal, at følge de der paa Stedet gieldende Bestemmelfer. Naar fremmede Rangspersoner derimod komme ombord i noget Stib, beliggende i dansk Havn, i eller udenfor Europa, følges altid de i §§ 15, 16 og 17 givne Bestemmelser. 20) Naar en fremmed Skibschef kommer ombord i et dansk Krigsskib, maa han faluteres, dersom en saadan Hoflighed har bæret viist en dansk Skibschef ved at komme ombord i et af famme Nations Krigsskibe. Salut for danske fæstninger. 21)-Naar Flaaden, Esfabren eller enfelt Stib passerer Fæstningen Kronborg, saluteres denne Fæstning med 9 Skud, og taffer Fæstningen med Stud for Stud. Dog maa Fæstningen ikke faluteres mere end een Gang famme Dag. Naar Flaa=- den, Eskadren eller enkelt Stib ankommer paa Helsingors Rhed og Expeditionens Bestemmelse er, ikke at passere Fæstningen, saluteres denne baade ved Ankomsten paa Rheden, og ved Afseilingen med 9 Stub. 22) Riebenhavns Fasining saluteres af Flanden, Gstadren eller enkelt Sfib med 9 Stud ved Afseilingen fra Rheden, samt ved Ankomsten, naar Togtet er endt. 23) Naar en Flagmand forßte Gang i en Campagne anfrer under Fæstningerne Nyborg og Fredericia, faluteres han af disse med 3 Skud, og svarer med Skud for Skud; er det en Standermand eller enfelt Efib, faluteres bemeldte Fæstninger med 3 Sfut, som besvares med Sfud for Stud. For de øvrige Festninger i Europa gives ingen Salut. 24) Fæstningerne i Colonierne saluteres ved Ankomsten, samt naar Colonierne forlades, med 11 Skud. Salut for fremmede Fæstninger og fremmede Krigsskibe. 25) Paa fremmed Rhed eller i fremmed Havn, hvor der er Fæstning, saluterer vor Flaade, Eskadre eller enfelt Skib Fæstningen efter de paa Stedet gieldende Bestemmelser med 7 til 21 Stud. 26) Naar Flaaden, Eskadren eller enkelt Sfib paa danske kyster eller i danske Havne møder en fremmed Flaade, Eskadre eller enkelt Stib, gives ei først Salut, men den Salut, der gives vort Flag, besvares af den danske Commanderende med Skud for Anhang til Sekrigs-Artikelsbrevet 26-34 §. 1843. Stud. Er den fremmede commanderende Officier af høiere 27 Apr. Rang, og udsender en Vimpelmand, for at salutere, da besvares denne Salut ligeledes med Stud for Skud, enten af den Commanderende eller af en Vimpelmand. 27) Fremmede Flagmænd eller Standermænd i deres Fædrelands Havne eller paa dets Rheder faluteres forst af danske Krigsskibe, og det kan være de danske Chefer tilladt efter Omstændighederne ogsaa at falutere hine ved deres Fædrelands Kyster. Er den danske Commanderende af høiere Rang end den Fremmede, kan han lade Saluten give ved en Vimpelmand. 28) Naar en dansk Standermand møder en fremmed Flagmand, eller naar en dansk Eskadre uden Stander, eller et enkelt dansk Krigsskib møder en fremmed Flag- eller Standermand enten i aaben Sø eller i en Havn, som er fremmed for begge, eller i de danske Colonier, tillades det den danske Orlogsmand at salutere først. 29) Et enfelt Stib skal i Almindelighed ikke ſalutere et enfelt fremmed Stib; dog tillades det at afvige herfra, naar Chefen efter Omstændighederne finder det passende. 30) Naar et fremmed Skib saluteres, heises dets Nations Flag paa en af Topperne, førend Saluten gives. 31) Naar danske eller fremmede Goffardiesfibe eller Kapere salutere et dansk Krigsskib, besvares Saluten efter Skuddenes Antal med 5, 3 eller 1. Stud. Saluter ved Solenniteter og Dødsfald. 32) Naar Nogen af det kongelige Huus holder fin Formaling, og Dagen er bleven officielt bekiendtgiort, da skulle alle Skibene paa hvilkensomhelst Rhed eller i hvilkensomhelst Havn, de ere beliggende, flage og om Middagen give følgende Salut ved Kongens Formaling af hvert Sfib 3 Gange 27 Skud, ved Formælingen af nogen Anden af Kongehuset af hvert Skib 27 Stud. 33) Paa Kroningsdagen skal Flaaden, Eskadren eller enkelt Skib, naar Dagen er officielt befiendtgiort, paa hvilkensomhelst Rhed eller i hvilkensomhelst Havn de ere beliggende, flage; og om Middagen gives fra Hvert Skib en Salut af 3 Gange 27 Sfud. 34) Naar Kongens eller Dronningens Fødselsdag indtræffer, da skal der af Flaaden, Eskadren eller enkelt Skib i dansk Havn eller i Colonierne flages og som Middagen gives en Salut af 27 774 Anhang til Søkrigs Artikelsbrevet 34-39 §. 27 Apr. Sfub fra hvert Stib. I fremmed Havn eller paa fremmed Rhed tillades det tillige at give denne Salut Morgen og Aften. 35) Naar Kongehuset glædes med en Prindses eller Prindsesses Fødsel, da skal Flaaden, Eskadren eller enkelt Skib, naar det er officielt befiendtgiort, flage; og om Middagen gives folgende Salut: for en Kronprindses Fødsel: af hvert Stib 27 Skud; for en Prindses Fødsel: af hvert Skib i Flaaden eller Estadren 21 Stud; af enkelt Skib 27 Skud; for en Prindsesses Fedfel: af hvert Stib i Flaaden eller Eskas dren 15 Skud, af enkelt Stib 21 Sfud). 36) Naar Flaaden, Eskadren eller enkelte Sfibe ligge paa en fremmed Rhed eller Havn, hvor saadanne Dage, som de i §§ 32, 33, 34 og 35 anførte, festligholdes paa en heitidelig Maade, da er det Chefen tilladt at deeltage i Festligholdelsen, ved at give en Salut, som dog ikke maa overskride det i §§ 1, 3 og 4 bestemte Antal Skud. 37) Naar den Almægtige bortfalder Kongen eller Nogen af det kongelige Huus, da skal i Flaaden, Eskadren eller paa enkelte Sfibe, i hvilkensomhelst Havn eller paa hvilkensomhelst Rhed, de end ere, naar dette sørgelige Dødsfald er den Commanderende bekiendtgiort, ved Solens Opgang alle Flage, Giøse og Bimpler heises paa halv Stang, alle Ræerne brases i Kryds og Pik, samt indtil Middag skydes Sørgeskud med saadant afpasset Mellemrum af Tid, at Antallet af Skuddene fra hvert Skib bliver det tredobbelte af de i §§ 1, 2, 3 og 4 bestemte Sfud; Antallet formindskes, dersom Tiden imellem Skuddene vilde blive mindre end Minut. Om Middagen heises alle Flage, Giose og Vimpler paa heel Stang, og alle Ræerne brases fiirkant. 38) Naar det er Kongen Selv, som Gud bortfalder, da skal, naar Sørgeskuddene ere affyrede, Flag, Vimpel og Gies heiste paa heel Stang og Ræerne brasle firkant, hvert Skibs Mandskab tages i Troskabs-Ged til Tronfølgeren, hvorefter fra hvert Skib faluteres med 3 Gange 27 Efud, samt flages til Solens Nedgang. 39) Døer en Admiral, Vice-Admiral eller Contre-Admiral, som var en chef Commanderende, ombord i en Flaade eller Eskadre, da skal, naar hans Liig sættes overborde, Commandoflaget og alle Stibenes Flage, Giøse og Anhang til Søkrigs Artikelsbrevet 39-46 §. 1843. Vimpler stryges paa halv Stang, Ræerne paa alle Stibene 27 Apr. brases i Kryds og Vif, Vagten træde ud, Gevær presenteres, Marsch flaces, og skydes saa hvert Minut 1 Skud, indtil alle Skibene hvert for sig have stubt; for en Admiral 11 Sfud, for en Vice-Admiral 9 Skud, for en Contre-Admiral 7 Skud. Infanteriet paa hvert Stib styder 3 Salver. 40) Deer eng Vice Admiral eller Contre - Admiral, som er under et ældre Flags Commando, da forholdes paa de Skibe, som vare under hans Commando, efter § 39, undtagen at der istedetfor Marsch flaces for en Vice-Admiral 3 og for en Contre-Admiral 2 Hvirvler. 41) Doer en Commandeur eller Commandeurcapitain, der som en chef Commanderende ferer Stander, da forholdes efter § 39, undtagen at der iffun slaaes 1 Hvirvel og at der skydes fra hvert Sfib 5 Skud, hvert Minut 1 Sfud. Infanteriet paa hvert Stib ffyder 3 Salver. 42) Deer Flagcommandeuren, da skal, naar hans Liig sættes fraborde, Campagneflaget, og Giesen paa Commandoskibet stryges paa halv Stang, Ræerne brases i Kryds og Vik, Vagten træde ud, Gevær presenteres og skydes 15 Skud, hvert Minut 1 Sfud. Infanteriet styder 3 Calver. 43) Deer en Flagcapitain, da forholdes efter § 42, undtagen at der ikkun skydes 13 Sfud. 44) Deer en Commandeur eller Commandeurcapitain, som fører Stander i en Flaade, da stryges Stanberen, samt Campagneflag og Gios paa halv Stang, og forholdes paa det Skib, han var paa, efter § 42. 45) Deer en Commandeur, Commandeurcapitain, Capitain, Capitainlieutenant eller Lieutenant, som er Skibschef, da skal, naar hans Liig sættes fraborde, Flag, Giøs og Vimpel stryges paa halv Stang, Næerne brases i Kryds og Pik, Vagten træde ud, Gevær presenteres, og skydes faa fra det Skib, han commanderebe, hvert Minut 1 Stub, ialt: for en Commandeur 13 Skud, for en Commandeurcapitain 11 Skud, for en Capitain 9 Sfut, for en Capitainlieutenant 7 Sfud, for en Lieutenant 5 Sfud; men har han havt flere Sfibe under sin Commando, da skal paa alle de andre Sfibe Flag, Gios og Vimpel stryges paa halv Stang og Ræerne brases i Kryds og Pik. Infanteriet skyder 3 Salver. XXIII. Deels 4de Hefte. 46) Doer en fubal- (51) 776 Anhang til Søkrigs-Artikelsbrevet 46-56 §. 27 Apr. terne Capitain, da skal, naar hans Liig sættes fraborde, paa det Skib, til hvilket han hørte, Campagneflaget stryges paa halv Stang, Ræerne brases i Kryds og Pik, Vagten træde ud, Gevær presenteres, og ydes 9 Skud, hvert Minut 1. Infanteriet skyder 3 Salver. 47) Doer en Capitainlieutenant eller Lieutenant, da forholdes efter § 46, undtagen at Vagten iffun træder ud med skuldret Gevær, og at der skydes hvert Minut 1 Stud; for en Capitainlieutenant 7 Skud, for en Lieutenant 5 Sfud. 48) Doer en Cadet, da skal, naar Hans Liig sættes fraborde, Campagneflaget heises paa halv Stang, og skydes saa 3 Skud, hvert 1 Minut 1. 49) Bliver nogen af ovenmeldte Personer skudt i Bataille, da skal der skydes for ham, som for en Officeer af den Klasse, der er næst for hans Caracteer. 50) Doer nogen Underofficeer eller Gemeen, da skal, naar hans Liig sættes overborde, Campagneslaget heises paa halb Stang; bliver han skudt i Bataille, da skydes over ham 1 Skud. 51) Deer en Officeer ved Soldatesquen, da skal, naar hans Liig sættes fraborde, iagttages famme Geremoniel som for en Soofficeer af samme Rang. 52) Sfulde det hænde sig, at nogen af de i § 15 ømmeldte Personer ved Døden afgaaer ombord, da skal paa det Skib, han var vaa, Campagneflaget stryges paa halv Stang, Næerne brases i Kryds og Pik, med Vagt og Tromme skee den Honneur, som ham efter Ceremoniel-Reglementet for Semilitairetaten tilkommer, og saa skydes saamange Skud, som i § 15 er bestemt, hvert à Minut 1. Infanteriet skyder 3 Salver. Almindelige Regler at iagttage ved de fornævnte Sa Iuter. 53) Intet Skib, paa hvilket Kongen er ombord eller Kongens Flag heist, besvarer nogen Salut. 54) Naar flere Personer af den fongelige Familie passere eller komme ombord i Flaaden, Eskadren eller enkelt Sfib, gives kun den Salut, som tilkommer den Fornemste iblandt dem. Det Samme giel der med Hensyn til Salut for Rangspersoner. 55) En yngre Rangsperson gives i Almindelighed ikke Salut, naar En af Høiere Rang er ombord. 56) En Chef under Commando giver aldrig Salut uden den tilstedeværende commanderende Officeers Ordre eller Tilladelse, undtagen for Kongen selv og Anhang til Søkrigs-Artikelsbrevet 56-64 §. 1843. efter det i § 10 Foreffrevne. 57) Ingen Salut maa gives 27 Apr. efter Solens Nedgang undtagen for Kongen selv og Kongens Flag. 58) Alle Saluter skulle skee fra øverste Batterie, Standse og Bak. 59) Kanonchaloupper eller Kanonjoller maae ikke salutere, men kun besvare den Salut, som gives af fremmede Orlogsmænd.. 60) Sfibe paa 10 Kanoner og deruhder salutere kun med faa mange Skud, som de efter deres Kanoners Antal kunne give, idet dog Antallet af Skuddene skal være ulige. Skal Salut besvares, gives derimod Skud for Skud. 61) Forend nogen fremmed Fæstning eller fremmed Orlogsmand saluteres, forfikkrer Chefen sig om, at Saluten bliver besvaret Skud for Sfud. 62) Naar et dansk Krigsskib eller dets Chef saluteres af et fremmed Krigsskib, skal denne Salut besvares med Stud for Skud, ligemeget hvilken Rang den Commanderende har. 63) Naar de i §§ 32, 33, 34, 35, 37 og 38 anferte Saluter skydes paa fremmed Shed eller i fremmed Havn, bor vedkommende Autoriteter i Forveien underrettes derom. 64) Ved dette Negl. Hæves de Bestemmelser om Salut, som indeholdes i Sofrigsartikelsbrevet 8 Jan. 1752 §§ 828-832 inclusive, $$ 840-881 inclufive, §§ 907-921 inclusive, og $$ 924-927 inclusive, samt alle senere Anordninger, angaaende Salut for Krigsskibe. Dog observeres ved Bestemmelsen i dette Regl. §§ 61 og 62, i Henseende til russiske Krigsskibe, Declarationen imellem Danmark og Rusland, 15 Jan. 1829, *) Artikel 3, hvorefter Admiraler ikke ere forpligtede til at besvare de Saluter, de modtage fra en Stander- eller Vimpelmand, anderledes end med 2 Skud mindre end den givne Salut. Bekg. fra Politiet ang. Tyendes Conditionsforandring. 28 Apr.

) Da denne Declaration hidtil ikke har været trykt paa Dansk,

meddeles den her oversat efter den franske Tert, som findes meddeelt i Supplement au recueil de traités &c. par Martens XII. 73 ff. og atter i Murhards not.veaux Supplements til samme Tractatsamling I. 688: "Da Hs. M. Kongen af Danmark og Hs. M. Keiseren af Rusland enske for Fremti den at forebygge de Misforstaaelser, som stundom ere blevne foranledigede ved ufrivillig undladelse af Hilsen mellem begge (51*) 10 Mai. 1 778 Fr. ang. Eedsfæstelsen af de mosaiste Troesbek. Fr. ang. Maaden, hoorpaa Bekiendere af den mosaiste Tro for Fremtiden flulle eedfestes. Gancell. [G. . 465, juft. Roest. St. 3. 1268, 1501 og III. og Bib. St. X. 2710, 2873 og LXXXVIII]. Magters Kelgelbe, faalebes som denne er fastfat ved Tv. 30 Oct. 1730 (fee Udt. under Natifications-Datum 30 Oct. 1731), og ba de have taget i Betragtning, at bette Gereme niel, som er uden egentlig Nytte, er i Almindelighed gaaet af Brug blandt Europas Nationer, og da de desuden ere overbeviiste om, at, ifølge de mellem begge Regieringer bestaaende venkabelige Ferhold, Cohavelfen af endrel af disse formaliteter ikke vil giere mindste Skaar i den Agtelse, som de stedse giendigen have viit hinandeno 8lag, have be besluttet at fim-1 vlificere nogle af bemeldte Tractats Bestemmelser og have de derfor i dette Ziemed med speciel Fuldmagt forsynet deres Ministre, H. M. Kongen af Danmark Greve . E. Schimmelmann c. og H. M. Keiseren af Rusland Baron P. de Nicolay 2c., hvilke ere blevne enige om følgende Artikler: 1) Den Hilfen, fem begge Ragters Krigsfibe Tulle gives ifølge den 1ste, 2, 3, 5, 13 og 14de Art. i Tr. 30 Oct. 1730 er gienfibig afskaffet. Intet Krigsffib, hvad enten bet er i Fart eller ligger for Anfer, ffal langere være forpligtet at hilfe den anden Magts Krigstite, undtagen forsaavidt bet fleer af gtelse for Sdmiralsflaget fra en Officerre Sibe, der har ringere Rang. Paa Grund af denne Overeenskomst finder den 6te Art. af bemeldte Tract., som bestemmer, at de respective Krigsfibe ikke fulle hilfe hinanden i Cerfoen fra Bornholm indtil Kysten af Lisland, ikke længer nogen Anvenbelfe. 2) Det forstaaer sig af fig felo, at begge Magtere Krigeftibe vedblive at hilfe hinandens Festninger og Batterier efter Indholdet af Art. 7 i Tr. af 1730, og at denne Hilsen skal besvares Skud for Skud. 3) I de Tilfælde, som ere omtalte i nærværende Decl. 1 Art. bliver den 11 Art. i Tr. 1730 faaledes at modificere, at Admiraler kun ere pligtige at svare med 2 Stub mindre og Stor-Admiralen med 4 Skud mindre end de hilses med af en Officeer af ringere Grad. 4) Hvad angaaer Stibohilsen af Handelsskibe, da bliver den 8 Art. af bemeldte Tr. modificeret paa den Maade, at de rusfiffe Handelsskibe, naar de passere giennem Sundet eller Belterne, skulle paa Grund af Strømmens Voldsomhed ikke med Fr. ang. Eedsfæst. af de mos. Troesbek. 1-3 §. 1843. Gr. Da de Ceremonier, der ifølge Fr. 15 Sept. 1747 10 Mai. ffulde iagttages ved Eeds Aflæggelse af den mosaiste Troes Befiendere, saavelsom de Formularer, der ved bemeldte Anordning vare foreskrevne, ikke mere findes passende til bemeldte Troessamfunds nuværende religiøse og moralske Tilstand, saa har Kongen ladet de danske Provindstalstænder forelægge Udkast til en ny Anordning, angaaende denne Gienstand, og efter at have modtaget disses Betænkninger, byder og befaler Han hermed som følger: 1) Fr. 15 Sept. 1747, ang. Jedernes Gedsfæstelse i Tingsvidnesager, skal være ophævet, hvorimod Befiendere af den mosaiste Tro, naar de i Fremtiden skulle tages i Eed, have at aflægge samme i Retten, efterat Gedens Hellighed og Vigtighed først af Dommeren er indskærpet den Sværgende, ved den, nærværende Anordn. vedføiede, Formaningstale. 2) Ved Eedens Aflæggelse ber Præsten, eller den ved Menigheden ansatte Catechet være tilstede, for i Forbindelse med Dommeren at paa see, at Alt, hvad der vedkommer Eedens bindende Kraft med Hensyn til den Sværgendes Religionsbekiendelse, vorder iagttaget, samt hvor Anledning dertil maatte gives, eller han dertil af Dommeren opfordres, i Overeensstemmelse med Fr. 10 Apr. 1833, at anbringe de Grindringer og Formaninger, som i det givne Tilfælde maatte findes tienlige til at forfiffre sig om den Sværgendes Sanddruhed. 3) Paa de Steder, hvor ingen jødisk Geistlig opholder sig, bør efter Dommerens Foranstaltning en anden veloplyst og agtbar Mand af den mosaiste Troesbekiendelse møde i Retten i fornævnte Diemed; dog bør det altid staae enhver Paagieldende frit for, naar han ønsker Strænghed tilholdes at stryge Seil som Hilsen for Fæstningerne Kronborg, Nyborg og Frederits. 5) Alle øvrige Artifler i Tr. 1730 blive i fuld Kraft. 6) Nærværende Overeenskomst skal uden at forsynes med Ratificationer træde i Kraft fra denne Dag, og den skal staae ved Magt indtil der ifølge den i Aachen underskrevne Protocol zr Nov. 1818 fan blive fastsat et almindeligt Reglement om Skibshilsen mellem alle Somagter. Kbhon. 15 Jan. 1829 (Underskrifter). 780 Fr. ang. Eedsfæst. af de mos. Troesbek. 3-5 §. 10 Mai. den vedkommende Catechets Nærværelse, og han vil bekoste dennes Befordring, samt give ham Diæter, der blive at udrede med 2 Rbdlr Solv daglig, at erholde Gedssagen foretagen paa en derefter lempet Tid, dog ikke udenfor de sædvanlige Netsdage, medmindre Sagen efter sin Beskaffenhed qvalificerer sig til Extraretsbehandling, eller han vil erlægge de for saadant Tilfælde bestemte heiere Hetsgebyhrer. 4) Under Gedsfæstelsen bør den Sværgende, med Undtagelse af ugifte Fruentimmer, staae med bedækket Hoved. Eeden aflægges efter de Formularer, som ere vedfoiede nærværende Anordning; og bør der under Eedens Aflæggelse være forelagt den Sværgende et tryft Exemplar af Pentateuchen i det hebraiske Sprog, som er aabnet og opslaaet paa 2den Mosebog 20-7, og hvorpaa han holder sin hoire Haand saaledes, at han med Fingeren peger paa Ordene: Jehovah Eloheka, medens han løfter den venstre Haand i Veiret. Bemeldte Eremplar bor være forsynet med en Paategning af Præsten ved det mosaiske Troessamfund i Kiøbenhavn om, at det egner sig til dette Brug, og i hvilken tillige henvises til der Sted i Bogen, hvor det ovennævnte Vers findes. Skulde den Sværgende ei besidde-saamegen Kundskab til det hebraiske Sprog, at han selv kan forstaae Indholdet af bemeldte Vers, bør den jodiske Geistlige, eller den tilstedeværende agtbare Mand af Menigheden, giøre ham bekiendt med samme. Den mosaiste Menighed i Kbhavn bor forsyne Landsoyers samt Hof- og Stadsretten saavelsom Politiretten i Kbhavn med et saadant Exemplar af Ventateuchen som foranfort, ligesom et Exemplar og bør findes ved Retten paa de Steder, hvor der ellers er Synagoger, hvilket bliver at anskaffe paa vedkommende Menigheders Vekostning. Sfulde der blive Brug for samme paa andre Steder, bør det skaffes tilstede ved Laan fra en af de Netter, som dermed ere forsynede. 5) Eeden fan aflægges paa enhver Dag i Ugen, med Undtagelse af Løverdagen og de jødiske Festdage." Den i § 1 af nærværende Fr. berørte Formaningstale Ihder saaledes: "Hvert Menneske, hvem det af den lovlige Ret paalægges at eedfæste fit Udsagn, skal betænke, at ligesom vi Alle skulle vandre i Sandhed og tale i Sandhed, og bort Ja Fr. ang. Eedsfæstelse af de mosaiste Troesbek. 1843. og Nei skal være oprigtigen meent, som Ordene lyde, saaledes 10 Mai har Øvrigheden, som er forordnet af Gud, Ret til at fræve Ordet stadfæstet med Ged, paa det at Sagen kan blive vis og afgiort. Han skal betænke, at det ikke er et ligegyldigt Ord, der gaaer over hans Læber, men et hoist alvorligt og vigtigt, og at han ingen Undskyldning kan have i at være bleven overilet, thi han er strengt opfordret til at overveie, hvad han siger, saa at hvad han deri synder, det synder han med Vidende og Forsæt. Den Sværgende forsikkrer, at han har udsagt Sandhed, den rene og fulde Sandhed, saa at han Intet har forklaret, som han ikke vidste, og Intet fordulgt af, hvad han vidste til Oplysning angaaende det, hvorom hans Forflaring blev effet, ei heller har brugt nogen Forbeholdenhed, men oprigtigen taget Ordene i den Mening, hvori han vidste, de bleve forstaaede. Han staaer for Menneskers Dom, som haardeligen ville straffe den Meensvorne, naar Gud lader Sandheden komme for Lyset, og Alles Hierter ville tillukke sig for den, som er mærket med en Meeneders forfærdelige Navn. Han staaer for den alvidende Guds Aasyn, som seer í det Stiulte, og betaler aabenbare, som lod Forbandelse udgaae, at den skal komme til Tyvens Huus, og til dens Huus, som sværger falskeligen ved hans Navn. Den, som her stedes til Ged, lægger sin heire Haand paa den Bog, som er ham den helligste, som indeholder Guds Lov, hvilken han ikke ter negte Lydighed, og hans Finger peger paa det Sted, hvor der staaer fkrevet: Du skal ikke udtale Herrens, din Guds, Navn til Falskhed! Og hvor den Trusel er tilføiet, som ved intet andet Bud, at Herren ikke vil lade den blive uftraffet, som udtaler of hans Navn til Falskhed. Han raffer sin anden Haand mod Himmelen, hvilket betyder, at han falder den alvidende Gud til Vidne, saa at, dersom han sværger falskeligen, har han frasagt sig al Naade, Bestiermelse og Velsignelse fra Gud i Himmelen; han har udeluft sig fra sin Menigheds Samfund, saa at dens Forbon ikke kommer ham tilgode, og at dens Forjattelser ikke gielde ham. Medens han er paa Jorden, vil hans Hierte være bævende, og hans Fod ikke finde Hvile; derefter gaaer han hen, hvor der skal betales Enhver efter hans Gier 10 Mai. 10 Mai. 782 Fr. ang. Eedsfæstelse af de mosaiske Troesbek. ninger; thi den Almagtige har sagt: Jeg er Herren, som ransager Hierter, som prøver Nyrer, til at give Enhver efter hans Veie, efter hans Idrætters Frugt. Med denne Formaning og Advarsel have vi giort Vort; det Øvrige overlade vi til den altseende og retfærdige Gud. Hvo der bliver ved Sandhed, aflægge med Frimodighed sin Eed; men Enhver vogte sig for at sværge falskeligen ved den Hoiestes Navn!" Den i Fr. §4 ommeldte Gedsformular for Vidner er saalydende: "Ved den almægtige, alyidende og retfærdige Gud, som har stabt Himmelen og Jorden, og som ikke vil lade den blive ustraffet, der udtaler hans Navn til Falskhed, sværger jeg N. N., at den Forklaring, som jeg i denne Sag har afgivet (og som nu er bleven mig forelæst), er aldeles overeensstemmende med Sandhed, samt at jeg har udsagt den fulde Sandhed uden al Tilbageholdenhed, og uden at jeg i nogen Deel af min Forflaring har lagt en anden Mening end den, hvori samme efter Ordenes naturlige Betydning og Sammenhæng maa forstaaes. Saasandt hielpe mig Gud, Himmelens og Jordens Skaber, hvis retfærdige Straf komme over mig, saafremt jeg har talet falskeligen. Amen." Ved Aflæggelse af Varters Eed bliver denne Formular at forandre saaledes: Ved sværger jeg N. N., at (her anføres Gienstanden for Eeden, f. Er. at den Sværgende ikke har skrevet eller tilladt Andre paa sine Vegne at skrive det Navn, som findes under det omhandlede Dokument), og at denne min Forsikkring er aldeles overeensstemmende med Sandhed, og afgiven uden al Tilbageholdenhed, og uden at jeg deri har lagt en anden Mening o. s. v. Pl., ang. Organisationen af en Lægdsindretning i Danmarks Riøbstæder med Undtagelse af Kbhavn. Cancell. [. . 488, jofr. Roesf. St. T. 1711, 2176 og XVI, samt Vib. St. T. 1266, 1505 og XVII]. Gr. Da det er fundet nødvendigt, at der over det værnepligtige Mandskab i Kiebstæderne holdes noiagtigere Rigtighed. end den, der hidtil har fundet Sted, saa har Kongen ladet de danske Provindstalstænder forelægge et dertil sigtende Lovudkast, og efterat have modtaget sammes Betænkninger, byder og befaler Han herved som følger: 1) Istedetfor at KiøbstæPl. ang. Organisat. af en Lægdsindretn. 1-3 §. 1843. derne hidtil med Hensyn til de værnepligtige Personer, der 10 Mai. opholde sig i samme og for en stor Deel endog der ere fødte, have været satte i Forbindelse med de tilgrændsende Landlægder, skal der for Fremtiden i hver Kiebstad, derunder og indbefattet dens udenfor Byen beliggende Grunde, indrettes et eget Lægdsvæsen, der bestyres af Byfogden efter de for Lægdsforstanderen og Lægdsmændene paa Landet gieldende Regler, og som forøvrigt komme til at henhøre under den Land- og Sofrigscommissair, i hvis District Kiebstaden er beliggende. 2) Dersom Byfogden maatte finde det fornødent, at der gives ham nogen Medhielp til Udførelsen af de ham efter § 1 paaliggende Pligter, haver han giennem Amtmanden at henvende sig til det danske Cancelli, der er bemyndiget til at bevilge een, eller i de største Kiebstæder to Medhielpere ansatte ved Bestyrelsen af Lægdsvæsenet. De saaledes bevilgede Medhielpere, der paa Amtmandens Approbation udnævnes af Byfogden blandt Byens Borgere, skulle gaae denne Embedsmand tilhaande ved det ham paaliggende Tilsyn med det værnepligtige Mandskab, efter de nærmere Forholdsregler, som han i saa Henseende maatte meddele dem, hvilke dog, forsaavidt det af de saaledes udnævnte Mænd maatte forlanges, blive at underfaste Cancelliets nærmere Bestemmelser. Men, skiendt det kan paalægges dem at modtage Anmeldelser om Af: og Tilgang, skulle Listerne herover dog føres under Byfogdens Tilsyn. Den faaledes udnævnte er pligtig at forestane Bestillingen i 3 Aar; men kan dog efter den Tid, naar han intet har derimod, og Byfogden onsker det, vedblive længere, og skal han imidlertid, saavidt muligt, fritages for andre personlige Byrder i Kiobstaden. Ved de aarlige Landmilitie-Sessioner har saavel Byfogden som ovenmeldte Medhielpere at indfinde sig, naar Kiebstadens Lægd foretages. 3) Da enhver Kiøbstad, som følge af foranførte Bestemmelser, bliver at betragte som et Lægd i det Amt, hvori samme ligger, saa vil den, en Værnepligtig efter Fr. 22 Mart. 1793 § 6 paaliggende Forpligtelse til at forsyne sig med Amtspas, naar han flytter til en Kiøbstad, bortfalde, forsaavidt denne Kiøbstad er beliggende i det Amt, hvortil han henhører. Naar en til en Kiebstads Rulle henhe784 Pl. ang. Organisat. af en Lægdsindretn. 3-5 §. 10 Mai. rende Værnepligtig skulde tage Ophold andetsteds i Amtet, haver han eller hans Forældre, eller de, der træde i Forældres Sted, at henvende sig til Byfogden angaaende Felgeseddel, hvorved der i Et og Alt vil blive at forholde efter de for Landlægderne foreskrevne Regler. 4) Enhver Huusbonde eller Huusfader skal, naar Af- eller Tilgang enten ved Fødsel, Dødsfald, Forandring af Tieneste eller paa anden Maade indtræffer i hans Huus. med nogen Person, der hører til det værnepligtige Mandskab, inden 24 Timers Forløb anmelde det for Byfogden eller for den, der paa dennes Vegne har at modtage deslige Anmeldelser. Forsømmes dette, bøder han 2 Rbd. til Politikassen, hvilken Mulet bliver at dictere ved Politiret ten, saafremt han ei mindeligen erlægger samme. 5) Med Hensyn til den første Affattelse af den særlige Rulle for hver enkelt Kiøbstad, skulle Land- og Søkrigscommissairerne meddele samtlige Byfogder i deres Embedsdistrict en Fortegnelse over alle værnepligtige Personer, der efter Rullernes Udvisende have Ophold i de vedkommende Kiebstæder. Ligesaa har Byfogden at lade forfatte et fuldstændigt Mandtal over alle, i Kiøbstaden værende, værnepligtige Personer, hvorunder naturligviis ogsaa de ommeldte Personers Sønner blive at indbefatte. Dette Mandtal bliver derefter, saavel af Byfogden som af Land- og Søkrigscommissairen, at sammenholde med den ommeldte, af sidstnævnte Embedsmand forfattede, Fortegnelse, og til behørig Berigtigelse de fornødne Oplysninger at ind- Hente af Byfogden. Til den Ende skulle de vedkommende Sognepræster meddele enhver Oplysning, som i saa Henseende af dem maatte begiæres; ligesom og de Personer, som Byfogden, i Medfør af Foranførte, maatte finde det fornødent at indkalde, for at give Oplysning, have at give Møde under de i Pl. 10 Febr. 1818 foreskrevne Tvangsmulcter. Af den, i Overeensstemmelse med disse Undersøgelser, endelig berigtigede Fortegnelse har Byfogden at forfatte en fuldstændig Lægdsrulle over det, i Medfør af de gieldende Anordninger, værnepligtige Mandskab, som hører hiemme i Kiøbstaden og paa dens Grund, aldeles indrettet paa samme Maade, som de Lægdsruller, der holdes paa Landet, og deraf indsende en Afskrift til den ved= Pl. ang. Organisat. af en Lægdsindretn. 5-7 §. 1843. kommende Land- og Sofrigscommissair, som nærmere har at 10 Mai. prøve samme, og derefter, om fornødent giores, foranstalte dens endelige Berigtigelse. Strax efter denne Anordnings Emanation have samtlige Vedkommende at foranstalte det Fornødne til de nye Kiøbstadrullers Forfattelse og Berigtigelse, saaledes at disse kunne være fuldfærdige til dette Aars Udgang, og vil da fra næste Aars Begyndelse den Forbindelse ophøre, hvori Kiøbstæderne hidtil med Hensyn til Lægdsvæsenet have staaet med det nærmeste Landdistrict. 6) Den saaledes affattede færlige Rulle for hver Kiøbstad bliver derefter at vedligeholde paa. samme Maade og under de samme Tvangsforpligtelser, som for Lægdsrullen paa Landet er foreskrevet. Foruden at de i § 4 befalede Anmeldelser i saa Henseende blive at iagttage, skal og Fortegnelse over alle de, i det sidste Aars Forløb i Kiobstaden fødte, Drengebern af Sognepræsterne hvert Aarkort efter Nytaar, meddeles Byfogden; og bor Præsten stedse, i Forbindelse med den Oplysning, han, for at kunne antegne Drengebørnene i Kirkebogen, behøver om Forældrenes Stilling, lade sig opgive Alt, hvad der ellers kan have Indflydelse paa 12 ot Spørgsmaalet om de Paagieldendes Værnepligt, hvorom det Fornødne bør antegnes i Kirkebogen, og derhos indføres i den forommeldte Fortegnelse til Byfogden. Saaledes ber, navnlig hvad uægte Born angaaer, i henhold til Fr. 8 Mai 1829 § 14, Oplysning meddeles angaaende, om Moderen er født i Bondestanden (den værnepligtige Stand), og hvorlænge hun i saa Fald har været i Byen, forinden hun fødte. 7) Paa forommeldte af Præsten meddeelte Udskrift af Kirkebogen, som saaledes kommer til at indeholde en fuldstændig Fortegnelse over alle, i det forløbne Aar i hans Sogn fødte, Børn af Mandflønnet, uden Undtagelse, med Angivelse af Forældrenes Stilling, har Byfogden, efter nærmere anstillet Undersøgelse, hvor denne giores fornøden, at anmærke, hvilke Børn der, som Udskrivningen uvedkommende, bør udgaae, og derefter afsende samme til Land- og Søkrigscommissairen, som, hvis han angaaende noget Individ har Tvivl, fan forlange det Fornødne oplyft, og Fortegnelsen derefter berigtiget. Ved Landmilitie- Sessionerne blive forøvrigt de Spørgsmaal at afgiøre, som 786 Pl. ang. Organisat. af en Lægdsindretn. 7-9 §. 10 Mai. efter denne Revision af Listen blive tilbage, og derunder tillige enhver Anke, som maatte fremkomme over, at et eller andet Individ formeentlig uretteligt er blevet indført i Rullen, hvorhos Adgang til Appel af Sessionens Kiendelse, efter de sædvanlige Regler, staaer de Vedkommende aaben. 8) Til yderligere Betryggelse for Nullens Fuldstændighed og Orden, overlades det Kiebstadøvrigheden, hvor saadant maatte findes tienligt, at træffe den Foranstaltning, at der aarligt een eller to Gange, efter de anordnede Flytte- eller Skiftetider, omgaae schematiske Lister, hvorpaa Huusværterne under deres Navne have at anføre alle, i deres Huus værende, Personer, og om disses Stilling derpaa giere saadan Forklaring, at det deraf kan sees, om de bare værnepligtige eller ei. 9) Samtlige Bestemmelser i denne Anordn. ere dog uanvendelige for Kbnhavn, hvor det, indtil en særegen, efter Forholdene sammesteds lempet, Indretning til Rigtigholdelse over det derværende værnes pligtige Mandskab kan blive truffen, vil have sit Forblivende ved de hidtil gieldende Forskrifter. 10 Mai. Fr., betreffende en forøget Flytningsfrihed for de Værnepligtige m. v. Cancell. [E. T. 505, jvfr. Roesk. St. T. 1765, 2390 og XVII, og Vib. St. T. 1405, 1664 og XXV]. Gr. Efterat have taget under Overveielse de af begge Forsamlinger af de danske Provindstalstænder indgivne Betænkninger over det dem forelagte Udkast til en Fr., betræffende en forøget Flytningsfrihed for de Værnepligtige m. v., har Kongen fundet for godt at befale som følger: 1) Naar en Værnepligtig, som endnu ikke har fyldt fit 20de Aars Lægdsrullealder, vil omveples til et andet Aint end det, hvorunder han er indført i en Lægdsrulle, skal saadan Dmverling i Fremtiden kunne skee uden Amtspas og Caution, hvorimod der bliver at meddele ham et Flyttebevils, som udstedes af Lægdsforstanderen, der strax har at indberette Udstedelsen til Land- og Sokrigscommissairen. Dette Beviis, som skal indeholde al den Oplysning om den Paagieldende, som er nødvendig for hans Overførelse i den anden Lædgsrulle, bliver af Modtageren at forevise for Lægdsmanden baade i det Fr. betr. Flytningsfrihed for Værnepl. 1-3 §. 1843. fraflyttede og i det tilflyttede Læge, og forsynet med begge 10 Mai. disse Lægdsmænds Paategning at aflevere til Lægdsforstande ren for, det sidstnævnte Lægd, hvilken ligeledes har at paategne Beviset og derefter at indsende det til Districtets Land- og Sofrigscommissair, fra hvem det, dersom den Værnepligtige er kommen fra et andet Landmilitiedistrict, tilstilles dettes Land= og Sekrigscommissair. Dersom Flytningen ikke er berigtiget inden 6 Úger, fra Bevisets Udstedelse at regne, bør Land- og Søfrigscommissairen i det fraflyttede District givre Anmeldelse derom til Amtmanden, for at den fornødne Undersøgelse kan anstilles. Vil derimod en Værnepligtig under 20 Aars Lægdsrullealder tage Ophold i et andet Amt uden at omverles til en Lægdsrulle i dette, skal han dertil, ligesom hidtil, have Amtspas, dog uden Caution, hvis han ikke agter at opholde sig der i mere end 1 Aar, men imod Caution, hvis han vil opholde sig der i længere Tid. 2) Enhver Værnepligtig, der enten er ansat ved Forstærkningen eller er erklæret utienstdygtig til Soldat, uden dog at være funden egnet til Udslettelse af Rullen, kan, naar han vil omverles til et andet Amt, erholde saadan Omverling foranstaltet paa samme Maade som de Værnepligtige under 20 Aar. Vil han derimod opholde sig i et andet Amt uden at omverles til en Lægdsrulle i dette, skal han, naar han for længere Tid end Aar vil tage Ophold der, være pligtig at forsyne sig med Amtspas uden dog at have nogen Caution at stille. Men forlader han Amtet paa en fortere Tid end Aar, har han alene at anmelde saabant for Lægbsmanden, for at denne kan notere det Fornødne i Rullen og meddele hans Skudsmaalsbog Paategning herom, samt, dersom han ikke maatte vende tilbage inden Aar, derom giøre Anmeldelse for Lægdsforstanderen til videre Foranstaltning. 3) Som Følge af §§ 1 og 2 bil altsaa ved Flytninger til et andet Amt Amtspas mod Caution fun være fornødent for de Værnepligtige i en Alder af under 20 Aar, som, uden at ville omverles, agte at opholde sig der i længere Tid end 1 Har og for de Værnepligtige over 20 Aar, som endnu ikke ved Landmilitiefessionen ere blevne endelig behandlede enten til Udskrivning til Linien eller til Fri788 Fr. betr. Flytningsfrihed for Værnepl. 3-7 §. 10 Mai. tagelse herfor, samt for alle de i Linien og Krigsreserven Anfatte. Dog vil Kongen have Amtmændene bemyndigede til, uden Caution at meddele aldeles paalidelige Personer i fornævnte Alder og Stilling Passe til at opholde sig udenfor Amtet i en vis, i Passet bestemt, Tid.

4) Den hidtil befalede aarlige Fornyelse af Amtspasset skal for Fremtiden bortfalde. Derimod vil det iøvrigt have sit Forblivende ved de gieldende Regler angaaende Amtspassets Foreviisning for vedkommende Lægdsmand og hvad der derefter skal iværksættes til Vedligeholdelsen af fornøden Orden og Rigtighed.

5) De i S$ 1, 2 og 3 indeholdte Bestemmelser, angaaende Flytninger fra det ene Amt til det andet i Kongeriget, ville ligeledes i eet og alt være anvendelige paa Flytninger, som foretages fra dette til Hertugdommene.

6) Den Forpligtelse, som hidtil har paahvilet den, der har caveret for en Værnepligtigs Amtspas, til, hvis den Paagieldende ikke kan skaffes tilstede, i hans Sted at stille en tienstdygtig, men ikke tienstpligtig, Mand, vil Kongen have saaledes lempet, at der overlades ham Valget imellem at stille en saadan Mand og betale en Kiendelse af 150 Rbd. Sølv til Landmilitie-Fondet. Bed Bedømmelsen af den for en Værnepligtigs Amtspas tilbudte Caution i de Tilfælde, hvor Caution fremdeles er fornøden, bliver det ikke ubetinget at paasee, at Cautionisten er saa formuende, at der ingen Tvivl kan være om, at han vil være istand til i paafommende Tilfælde at opfylde den Forpligtelse, som han har paataget sig; men han kan og uden saadan Formuenhed antages som Cautionist, naar han kun er bekiendt som en redelig og forstandig Mand, der ikke vilde paatage sig Caution for en Person, paa hvem han ei med Grund kunde stole.

7) Forsommer Nogen at berigtige sin Flytning ud af Amtet, da bliver han enten paa det Sted, hvor han anholdes, eller i det District, hvortil han hører, at tiltale og dømme ved en Politiret. Straffen for saadan ulovlig Flytning vil, naar Omstændighederne vise, at Forseelsen ikke er grundet i noget Forsæt hos den Paagieldende at unddrage sig Værnepligten, være at bestemme til en Pengebod af 2 indtil 10 Rbd. Sølv, der tilfalder det Amts Fattigkasse, i hvis, Nulle den Paagieldende Fr. betr. Flytningsfrihed for Værnepl. 7-9 §. 1843. er indført, men, dersom det Modsatte er Tilfældet, til Fængsel 10 Mai. paa Vand og Brød i 2 Gange 4 Dage, eller efter Omstæn dighederne, og navnlig naar Landet paa den Tid, Forseelsen beganes, er indviklet i Krig, endog til en høiere Grad af Vand- og Brøds-Straf. 8) Hvad derimod angaaer Flytnin ger i selve Amtsdistrictet, da bør der i Almindelighed med Hensyn til alt,, i Rullen staaende, Mandskab, forholdes i Overeensstemmelse med Fr. 22 Mart. 1793, saaledes at den Flyt tende, fort før Omflytningen skeer, melder sig hos sin Lægdsmand, som strar skal meddele ham en Følgeseddel saaledes lydende: N. N. Son N. N. født i N. Sogn, N. By, N. Aar gammel, N. Tommer hoi, (her folger Lægd og Nr og videre Vedtegning i Rullen), meddeles herved Folgeseddel til at opholde sig i N. By, N. Sogn. Datum. N. N. Lægdsmand. Med denne Felgeseddel skal han begive sig til Lægdsmanden i det Lægd, som han tilflytter, og der lade sig indfere i Rullen, da denne Lagdsmand skal paategne Folgesedlen saaledes: Indført i Rullen for N. N. Lægd. Datum. N. N. Lægdsmand; hvorefter den Flyttende uopholdelig og i det seneste 8 Dage efter Følgesedlens Udstedelse skal bringe den med ovennævnte Paategning forsynede Folgeseddel tilbage til udstederen, som da udsletter ham af sin Rulle, og forvarer den paategnede Følgeseddel, for dermed at bilægge sin Lægdsrulle til Beviis og Oplysning om den Flyttedes nye Opholdssted. Dog skal Folgeseddel ikke være nødvendig for dem, der ere ansatte ved Forstærkningen, naar de ikke agte at opholde sig udenfor Lægdet over Aar, hvorimod de i sga Tilfælde ikkun have at anmelde deres Opholdssted for Lægdsmanden, der da skal give deres Skudsmaalsbøger fornøden Paategning herom og i sin Rulle notere det opgivne Opholdssted. Det samme gielder med Hensyn til de Værnepligtige, der ere fundne utienstdygtige til Soldater, men dog ei udslettede af Rullen. 9) Forsømmer den, der har modtaget Folgeseddel, hos den Lægdsmand, fra hvis Lægd han er flyttet, at levere den tilbage med den nye Lægdsmands Attest om at være bleven indført i dennes Rulle, da skal den Lægdsmand, der har udstedt. Følgesed=. len, anmelde det for Lægdsforstanderen, paa det at den Skyl790 Fr. betr. Flytningsfrihed for Værnepl. 9-12 §. 10 Mai. bige fan blive draget til Ansvar. Lige Anmeldelse bør Lægdsmanden uopholdelig giere i Tilfælde af, at nogen af Mandskabet begiver sig fra sit Lægdsdistrict uden behørig Følgeseddel eller, i det i Slutningen af § 8 omhandlede Tilfælde, uden at have giort den der foreskrevne Anmeldelse. 10) Saafremt den, der flytter fra et Læge til et andet i Amtsdistrictet, forsømmer at tage Følgeseddel eller i det Tilfælde, der omhandles i Slutningen af § 8, at giere den der befalede Anmeldelse for Lægdsmanden, bør han bøde 2 Rbd. Selv; men dersom Nogen, efterat have vedbørlig forsynet sig med Følgeseddel, ikke iagttager, hvad der i § 8 er befalet om inden den der fores skrevne Tid at tilbagebringe Felgesedlen, forsynet med den sammesteds anordnede Paategning, haver han at bøde 1 Rbd. Solv. De ovenmeldte Mulcter tilfalde Politifassen og dicteres af Politiretten, forsaavidt de Paagieldende ikke uden Dom ville erlægge samme. 11) Ingen Huusbonde eller Huusfader i Kiøbstæderne eller paa Landet maa modtage i sin Tieneste Nogen af det, til et fremmed Amts Ruller hørende, Mandskab, medmindre denne fan forevise beherig Hiemmel til sit Ophold udenfor Districtet. Forseer Nogen sig herimod, da bør han, foruden at erstatte de paa den Undvegnes Paagribelse m. v. medgaaede Omkostninger, bode til Politikassen 2 Rbd. Selv, Hvilken Mulet, faafremt hau ei mindeligen erlægger den, bliver at dictere ved Politiretten. 12) Dersom nogen Forstærkningsmand eller nogen Værnepligtig, der er funden utienstdygtig til Soldat, vil reise i Kongeriget eller Hertugdommene, for i sin Profession at søge Arbeide, da kan Amtspas meddeles ham under følgende nærmere Bestemmelser, som han ved Passets Meddelelse tilholdes at efterkomme: Pashaveren har at fore vise samme for Politimesteren, som i hans Vandrebog anmærfer hans Stilling og Vedtegning i Rullen, ligesom det deri indføres, at ban strar har at forevise Vandrebogen for Lægdsmanden, for at Stedet, hvortil han reiser, kan blive tilført Lægdsrullen, samt at han er forpligtet til, faalænge han er paa Vandring, hvert Aar, i de sidste Dage af August Maaned, at indsende til Lægdsforstanderen en Attest fra Politimesteren paa det Sted, hvor han opholder sig, der bevidner, at Fr. betr. Flytningsfrihed for Værnepl. 12-13 §. 1843. han der har Ophold. Ligesaa bør det og, ved Indtegning i 10 Mai. Vandrebogen, betydes den Paagieldende, at han i Tilfælde af Forsømmelse med enten at forevise samme for Lægdsmanden eller med at fremsende den ommeldte Attest, bliver ved Sesstonen at ifiende en Mulet af 2 Rbd. Selv til Landmilitie= Fonden, hvilken Mulet i Gientagelsestilfælde fordobles. Jøvrigt bør Politimesteren ved Meddelelsen strar derom giøre Indberetning til vedkommende Land- og Søkrigscommissair, ligesom det ogsaa bliver Lægdsforstanderens Pligt for næste Session at fremlægge den, for den Værnepligtige indsendte, Attest om hans Opholdssted, for at dette kan blive tilført Lægdsrullen. Ogsaa kan Amtmanden, forsaavidt der med Hensyn til Anordningerne om Lesgængerie Intet derfor er til Hinder, meddele Personer i de ovennævnte Stillinger Vas til at reise omkring for at søge Arbeide som Tærskere, eller andet Dag- eller Accord -Arbeide, i hvilket Tilfælde alle de foranførte Regler blive at iagttage, dog saaledes, at den Paagieldende har at tage Pas hos Politimesteren, hvori det Samme bliver at indføre, som med hensyn til Haandværkssvende skal indføres i Vandrebogen. Med Hensyn derimod til de øvrige Værnepligtige, der ønske at reise paa deres Profession eller for paa anden Maade at søge Arbeide, da kan en saadan Tilladelse, som foranført, ikke i Almindelighed tilstaaes dem; dog skal det danske Cancellie være bemyndiget til, under særdeles Omstændigheder, og navnlig med Hensyn til den Paagieldendes faste Tienstpligtighed samt øvrige Stilling, at bevilge en mere eller mindre udstrakt Reisetilladelse, mod eller uden Gaution, og iøvrigt under saadanne Former og Betingelser, som Collegiet hver Gang maatte finde fornødent at foreskrive. 13) Forsaavidt nogen Forstærkningsmand, der har fyldt fit 26ve Aars Lægdsrullealder, eller nogen Værnepligtig, der er fundet utienstdygtig til Soldat, maatte attrace at forlade Kongens Stater, da fan og vedkommende Amtmand dertil meddele en Saadan Pas uden nogen Caution, i hvilket Pas han dog ber tilholdes, naar han kommer tilbage til Landet, inden han endnu har opnaaet den Alder, hvormed Værnepligten for ham aldeles ophører, at melde sig hos vedkommende Lægdsmand. XXIII. Deels 4be efte. (52) Der792 Fr. betr. Flytningsfrihed for Værnepl. 13-17 §. 10 Mai. som en Person i foranførte Tilfælde reiser ud af Kongens Lande, uden at forsyne sig med den foranførte Hiemmel, eller forsømmer efter sin Tilbagekomst at melde sig paa den oven foreskrevne Maade, bliver han at ansee i Overeensstemmelse med denne Anordn. § 7. 14) Alle andre Værnepligtige, som maatte attraae at forlade Kongens Stater, have derimod, som hidtil, at ansøge om Kongens Tilladelse til saadan Bortreise, og ville, naar de uden saaledes erhvervet Tilladelse forlade Riget, blive at ansee med Fængsel paa Vand og Brød i Overeensstemmelse med den sidste Deel af fornævnte § 7. -- Ligesom det, naar Værnepligtige under 15 Aar bortbringes fra det Lægd eller Anit, hvortil de høre, er vedkommende Fader, eller den, der staaer i Faders Sted, som har at iagttage det i saa Henseende Fornødne, og somt, hvis dette forsømmes, bliver at ansee efter den af de ovenanførte Bestemmelser, der efter Sagens Beskaffenhed paa ham er anvendelig, saaledes vil og den, der uden Kgl. Tilladelse udbringer nogen saadan Værnepligtig af Kongens Lande, blive at straffe efter nærværende S's Indhold. 15) Istedet for den hidtil befalede aarlige Mynstring ved Landmilitiesessionerne over alt Wandskabet af Forstærkningens Fastmandsklasse, skal for Fremtiden saadan Mynstring hvert Aar ikkun afholdes over af bemeldte Mandskab i hvert Landmilitie District. For den saaledes ved hvert Aars Landmilitiesession mynstrede af Mandskabet bliver det følgende Aar ny Rulle at forfatte og indgive, saaledes at i Løbet af 3 Aar alt Mandskab i hvert District er blevet afmynstret. I de to Aar, i hvilke en Deel af Mandskabet saaledes ikke indkaldes til Mynstring, skulle dog de af disse mede ved Sessionen, som have Adkomstdocumenter at frem- Tægge og berigtige, eller Noget at andrage, eller endelig som Sessionerne maatte finde sig foranledigede til navnlig at indfalde. 16) Med Hensyn til Mynstringerne af det i Kbhavn fig opholdende Mandskab af Forstærkningen, vil det dog indtil videre have sit Forblivende ved de hidtil gieldende Regler. 17) Da Kongen ved Placat af Dags Dato har organiseret en Lægdsindretning i Kiøbstæderne, med Undtagelse af Kbhavn, og overdraget Byfogderne i disse de Forretninger, som paa Fr. betr. Flytningsfrihed for Værnepl. 17 §. 1843. Landet udføres af Lægdsforstanderne og Lægdsmændene, saa 10 Mai. ville samtlige de, i denne Anordn. indeholdte, Bestemmelser angaaende Lægdsforstandere og Lægdsmændene, forsaavidt Kiobstæderne angaaer, være at anvende paa Byfogderne, hos hvilke Embedsmænd disse tvende Bestillinger ere forenede. I lige Maade ville de foreskrevne Regler for Flytninger paa Landet i Eet og Alt være at følge ved Flytninger til og fra Kiobstæderne, saaledes altsaa, at de, forsaavidt de foretages i Amtet, skee med Følgeseddel, og udenfor Amtet med Lægdsforstan derbevis eller Amtspas, respective med og uden Gaution. Raadstue Pl. om Bagepenge. 10 Mai. Pl., indeholdende nærmere Bestemmelser med Hensyn 24 Mai. til Execution i en Landeiendoms Afgrøde. Cancell. [E. T. 541, jvfr. Roesf. St. T. 1505, 1844 og XVI, Vib. St. T. 1029, 1298 og XII]. Gr. J Anledning af et Andragende fra Provindstalstænderne for Nerre-Jylland, har Kongen ladet saavel disse som., Provindstalstænderne for Siællands, Fyens og Lollands-Falfters Stifter samt for Island og Færserne forelægge Udkast til en Anordning, der gaaer ud paa at forhindre, at enkelte Creditorer funne, ved Forfølgningen af deres Ret, skille Foder og Giodning fra en Landeiendom. Efter derover at have modtaget Stændernes Betænkninger, byder og befaler Kongen som følger: Det skal ikke være tilladt at giøre Udlæg i den til en Landeiendom hørende Afgrøde af Ho og Straa eller i Giødningen, uden at Eiendommen tillige udlægges. Ei heller skal det, naar fornævnte Gienstande ere blevne Nogen udlagte tilligemed Eiendommen, eller Debitors Bo er fommet under Skiftebehandling, være tilladt ved Auction at stille bemeldte Ting fra Eiendommen, forudsat at de, som derunder have retlig Interesse, ville holde dem, som Auctionsbeløbet for disse Ting vilde komme tilgode, skadesløse efter den Værdi, hvortil de paa de saaledes Interesseredes Bekostning lovligen ansættes. Octroi for det Kgl. Rbhavnske Brand Assurance: 24 Mai. Compagnie paa Varer og Effecter. Cancell. [E. T. 561]. Gr. Directionen for det octroierede Assurance-Compagnie paa Varer og Effecter i Kbhavn, der, i henhold til Pat. 25 (52*) 794 Octroi for Ass. Comp. paa Var. og Eff. 1 §. 24 Mai. Mart. 1840, har indgivet Ansøgning om Kongens Stadfæstelse paa den bemeldte Compagnie under 11 Mai 1778 forundte Octroi, har i Forbindelse indberettet, hvorledes Interessenterne havde vedtaget adskillige til yderligere Betryggelse og Lettelse for de Assurancesøgende sigtende Forandringer i bemeldte Octroi, som den indstillede til Kgl. Sanction. Efterat have taget saavel Directionens Andragende som hvad der med Hensyn til bemeldte Octrois Confirmation var indkommet, deels fra Grosserer-Societetets Comitee i Kbhavn, deels fra Magistraten og Borgerrepræsentanterne sammesteds, tilligemed den af General-Toldkammer og Commerce-Collegium afgivne Betænkning, samt hvad der endvidere af det danske Cancellie i dets Forestilling om Sagen var bemærket, under Overveielse, fandt Kongen Sig vel bevæget til at tilsige Compagniet en ny Octroi, men, idet Han dog antog, at denne kunde indeholde endnu større Nedsættelse i Assurance - Præmierne end Compagniet den Tid havde ønsket optagne i den nye Detroi, opfordrede Han bemeldte Interessentskab til at indkomme med et nyt Forslag. Da Compagniet derefter ved senere Generalforsamling har vedtaget slige yderligere Lettelser for Publicum, og indsendt et i Overeensstemmelse dermed udarbeidet Udkast til en ny Octroi, der tillige indeholder de øvrige Forandringer, som ere fundne fornødne i hiin ældre Detroi, saa har Kongen paany taget Sagen under nøieste Overveielse, og idet Han størstedeels har bifaldet det Ham saaledes giorte Forflag, har han nu besluttet at ophæve fornævnte ældre Octroi, og derimod at forunde Samme følgende nye Octroi: 1) Compagniet, som fører Navn af det Kongeligt octroierede fiøbenhavnske Brandassurance Compagnie paa Varer og Effecter, skal fremdeles være berettiget til i Residentsstaden Kbhavn at tegne Assurance for Risico af Ilosvaade paa alle Slags Kiebmands-Gods, alle Slags Fabrikers, Manufactu rers, Værkers raac, halvfærdige og færdige Varer, paa Fabrik -Inventarium og Maskiner af en saadan Beskaffenhed, at Samme ikke efter Anordningerne kunne forsikkres under Bhgnings Assurancen, paa Meubler og Effecter og overhovedet paa alt rørligt Gods, af hvad Navn nævnes fan, dog Krudt, Octroi for Ass. Comp. paa Var. og Eff. 1-5 §. 1843. rede Penge, Obligationer og andre Documenter undtagne. 24 Mai, Derimod skal Compagniet ei være berettiget til at befatte sig med nogen Assurance for Andet end rørligt Gods i Kbhavn, ei heller for de hertil hørende Ting, der ovenfor ere undtagne fra Sammes Virkekreds. 2) Foruden Compagniets nuvæ rende Grundfond til Belob 600,000 Rbd. Solv, stal endvidere 400,000 Rbd. Sølv, som en garanterende Tillægsfond, henlægges til de Assureredes Betryggelse, saaledes, at denne Tillægs-Capital ingensinde, forinden Compagniets Opløsning (cfr. § 19, 21) maa distribueres mellem Interessenterne. Saafremt der i noget Aar skulde indtræffe Brandskader af den Bethdenhed, at Regnskabsaarets hele Overskud af Nenter og Præmie -Penge ikke var tilstrækkeligt til sammes Erstatning, og det saaledes maatte blive fornødent at angribe bemeldte Tillægsfond, skal det atter completteres ved dertil at anvende aarlig i det mindste en fierde Deel af Compagniets Netto - Indtægt. 3) Antallet af de af Compagniets Bestyrelse udfærdigede Actier, der for Tiden udgiøre 1200, maa ikke forøges uden ifølge Interessenternes Beslutning ved en Generalforsamling og paa Kongens Approbation, dog stal Intet være til Hinder for, at enkelte Actier, som hidtil, deles i halve og sierdedeels Actier. 4) 3 Henseende til Udsættelsen paa Rente af Compagniets Capital Formue saavelsom af de i Renter og Præmier indkommende Penge, der ikke til de forefaldende Udgifter maatte behøves, har Compagniets Bestyrelse, forsaavidt Pengene anvendes til Udlaan i faste Eiendomme, at holde sig de for offentlige Midlers Forvaltning givne Forskrifter efterrettelig. 5) Compagniet skal tage Folium i Nationalbanken, hvorpaa Præmierne og Renterne, efterhaanden som de indkomme, kunne indsættes og der forblive staaende saalænge indtil de igien af Directionen ved Anviisning, der parapheres af Bogholderen, udtages og bruges enten til Frugtbargiørelse eller til Bestridelse af Compagniets Udgifter. Directionen har at vaage over, at Cassereren, der ved sit Embeds Tiltrædelse, har at stille Sikkerhed efter Bestyrelsens nærmere Bestemmelse, ikke har en større Gassebeholdning, end 4000 Rbd., medmindre det ved en Generalforsamlings Beslutning maatte anderle 796 Octroi for Ass. Comp. paa Var. og Eff. 5-7 §. 24 Mai. des blive fastsat. 6) Hvad der, naar det aarlige Regnskab er opgiort, befindes at blive tilovers, efterat de forefaldne Skader ere afgiorte og alle paaløbende Omkostninger betalte, uddeles blandt Interessenterne, medmindre det i Generalforsamlingen ved Stemmefleerhed skulde vedtages, at en Deel af Indtægten paa anden Maade skulde anvendes. Det er iøvrigt en Selve følge, at Generalforsamlingen er berettiget til enhver tid at disponere over den Formue, som Compagniet maatte eie udenfor den i § 2 bestemte faste Fond af laft 1,000,000 7) Præmien af de assurerede Summer, som vel maa være ringere, men ingenlunde høiere, vil Kongen have fastsat saa= Tebes: 1) for Meubler og Effecter: a) i aldeles grundmu rede Bygninger dingsværks dito værks dito pro Ct. pro anno. pro Ct. pro anno. bd. b) i Muur- og Binc) i aldeles Bindings pro Ct. pro anno. 2) for Varer i særskilte Pakhuse, hvor ingen Ildsteder findes: a) af aldeles Grundmuurpro Ct. pro anno. b) af Muur- og Bindingsværk pro Ct. pro anno. c) af aldeles Bindingsværk pro Ct. pro anno. 3) for Varer i beboede Bygninger, hvor der er Ildsted eller hvor der omgaaes med Ild eller Lys: a) af aldeles Grundmuur pro Ct. pro anno. b) af Muur- og Bindingsværk pro Ct. pro anno. c) af aldeles Bindingsbært pro Ct. pro anno. 4) for Varer i Bygninger, hvori befindes Gasudviklings Apparater, Bryggerie, Maltgiørerie, Bagerie, Brændeviinsbrænderie, Sæbesyderie, Sukkerraffinaderie eller Apotheker, eller hvori udøves Næringsbrug ved Anven delse af Damp Apparater eller Torrestuer: a) af aldeles Grundmuur pro Ct. pro anno. b) af Muur- og Bindingsværk 1 pro Ct. pro anno. c) af aldeles Bindingsværk 1 pro Ct. pro anno. 5) For Varer i Træsture pro Ct. pro anno. 6) for Varer paa Tommerpladsene og under aaben Himmel, i Almindelighed pro Ct. pro anno. 7) for smedet og støbt Jern, som forfiffres under aaben Himmel, pro Ct. pro anno. 8) for Skibe i Havn, saavelsom for disses Ladninger, under den Forudsætning, at der i Skibene ikke omgaaes med Ild og Lys, 3 pro Ct. pro anno, under modsat Forudsætning saavel for Skib som Ladning pro Ct. Octroi for Ass. Comp. paa Var. og Eff. 7-12 §. pro anno. 1843. De, som assurere for 5 Aar og betale 4 Aars 24 Mai. Præmie forud, erholde Forsikkring for det 5te Aar frit. Forsaavidt Nogen vil tegne Assurance paa Kunstsager og lignende Gienstande, der ikke funne ansættes til nogen bestemt Priis i Handel og Vandel, maae Vedkommende forene sig med Compagniets Direction om Ansættelsen. 8) Vedkommende Forsik fringstagere skulle ikke tabe deres Erstatningskrav i Tilfælde af Ildsvaade, om de end ved Feiltagelse have giort en urigtig Angivelse angaaende den Bygnings Beskaffenhed, i hvilken de forsikfrede Gienstande beroe, men Forsikringstagerne paa Varer miste Ret til Erstatning, naar de ved Indtegningen have fortiet, at der i de af dem beboede Bygninger drives Næringsbrug eller forefindes Indretninger, der i Medhold af § 7 Nr. 4 begrunde Krav paa en forhøiet Præmie. 9) Fra det Dieblik, Indtegningen har fundet Sted, overtager Compagniet Risicoen for de forsikkrede Meubler eller Varer, om end Policen ikke strar erpederes, hvilket dog ber free inden 14 Dage efter Indtegningen. 10) Skulde Nogen forlange noget forsik fret paa kortere Tid, end eet Aar, kan det og skee, dog ikke ringere paa Kiobmands- og Kram: Varer end Aar og paa Meubler end Aar. Saafremt særdeles Omstændigheder maatte giøre det magtpaaliggende for Een eller Anden at erholde assureret paa fortere Tid, stal Indrømmelsen heraf være afhængig af Directionen. 11) Foretages Flytning udenfor Ildebrandstilfælde af de forsikkrede Gienstande til et Sted, der vilde have en Forboielse i Præmien til Følge, da maa saadant strar behørigen anmeldes i Compagniets Contoir og den forøgede Præmie betales. Fordelger den Forsikkrede Flytningen, mister han sin Ret efter Policen, forsaavidt de bortflyttede Gienstande angaaer. 12) De, som ved dette Compagnie tegne Assurance, erhverve derved ikke blot Net til Erstatning af det Tab, der lides umiddelbart ved Ildsvaade, hvad enten denne maatte opkomme inden i huset eller udenfra, fiendtligt Overfald undtaget, men Compagniet overtager ogsaa Erstatningen af det Gods, som i Anledning af en opstaaet Ildebrand er bortkommet og beskadiget for de Assurerede, saavelsom af den Beskadigelse, de forsikkrede Gienstande undergaae ved Flytning, 798 Octroi for Ass. Comp. paa Var. og Eff. 12-14 §. 24 Mai. forsaavidt denne kan ansees tilstrækkeligt anlediget, under hvilfen Forudsætning ogsaa de derpaa medgaaende Omkostninger erstattes. Overstiger Skaden den forsikkrede Summa, bliver det Overskydende Compagniet uvedkommende; men dersom det forsikkrede Gods har været af større Værdie, end den tegnede Assurance, og noget deraf bierges, skal Skaden fordeles paa den samlede Værdie, f. Er. er Værdien 5000 Rbd., men deraf fun forfiffret for 4000 Rbd., følgelig af Værdien er uforfiffret, erstattes en Stade af 3000 Rbd. fun med 2400 Rbd. eller af Skaden. Erstatningen udbetales, selv i Tilfælde af at Policen maatte være forfommet og altsaa ikke kan ertraderes i quitteret Stand, uværgerlig til de Forsiffrede 3 Maaneder efterat Skaden for Compagniet er beviisliggiort, medmin-, dre derimod inden foranførte Frist maatte være giort lovligt Forbud. Herom bor Policerne indeholde den fornødne Glau ful, paa det at de, som ved Pantsætning eller paa anden lovlig Maade ere komme i Besiddelse af samme, funne være opmærksomme paa at giore deres Net betimelig gieldende. 13) Enhver, som vil have noget assureret, maa herom under sin Haand indgive en Anmeldelse, hvortil trykte Blanqvetter i Compagniets Contoir funne erholdes, og hvori navnlig bør anføres, om Assurancen skal tages alene paa samme Vas rer eller ogsaa paa andre, som komme i Stedet for dem, som udtages, og naar det Modsatte ikke udtrykkeligen tilfiendegives, antages stedse Indtegningen kun at angaae Gienstande, der tilhøre Anmelderen selv. Til Oplysning om hvad der i Tilfælde af opstaaet Ildsvaade af Ilden er fortæret eller beskadiget og hvad dets Værdie er, skal den Assurerede være pligtig til saadant med sine Bøger og Regnskaber at bevise, eller, om saadant ikke er muligt, med sine Folks Vidnesbyrd bekræfte; skulde dette ei heller være muligt at erholde, som det staaer Compagniet frit for at lade undersøge, skal den Assurerede troes paa sin edelige Angivelse, saalange ingen gyldig Aarsag er til at formode, at den er falst. 14) Har Nogen andetsteds assureret Varer og Effecter, som tillige ere eller blive forsikkrede ved dette Compagnie og derved giør sig skyldig i dobbelt Assurance, eller erfares det i ulykOctroi for Ass. Comp. paa Var. og Eff. 14:17§. 1843. felige Tilfælde, at nogen, som har ladet forsikkre ved Compag- 24 Mai. niet, har giort sig skyldig i bedrageligt Forhold, saasom enten tilſneget sig Assurance paa mere end han virkelig var i Besiddelse af eller selv modtvilligen foranlediget det foraarsagede Tab, skal han ei alene have sin Præmie og Ret til Compagniet forbrudt, men endog erstatte samme stadeslos alle paa Sagens Fremme imod ham medgaaende Omkostninger, og desforuden for det af ham udviste Forhold underkastes Justitiens Tiltale. Hvorvidt Branderstatningen kan nægtes den Forsikfrede paa Grund af, at han ved egen lagtsomhed eller ved Overtrædelse af Brandanordningerne har foraarfaget Brandstaden, vil i ethvert Tilfælde, hvori derom opstaaer Tvist, blive at afgiøre af Domstolene efter Sagens Beskaffenhed og i Overeensstemmelse med Lovens almindelige Grundsætninger. 15) Det skal være Directionen for dette Brandassurance-Compagnie uformeent, naar og saa ofte den finder for godt, enten personligen eller ved Bogholderen at eftersee de assurerede Varer, Meubler m. v. og om disse i Overeensstemmelse med den derover afleverede Anmeldelse forefindes, ved hvilken Leilighed der af Enhver skal vises dem, der saaledes indfinde sig, sømmelig Agtelse. 16) Det paaligger Directionen og Bogholdederen, naar Ildebrand skulde opkomme paa de Steder, hvor noget er forsikkret hos Compagniet, at indfinde sig ved Ilden for at tage Bestemmelse om Flytning er nødvendig og i dette Tilfælde tage de Forholdsregler, som maatte ansees fornødne, hvorudi dem ingen Hindring maa skee, til hvilken Ende Brandofficianterne derom blive at instruere og Directionen saavelsom Bogholderen med Brandtegnet at forsyne. 17) Skulde der mellem Assurance-Compagniet og de Assurerede opkomme nogen Tvistighed, som ikke mindelig enten i eller udenfor Forligelses -Commissionen fan afgiores, maae Parterne, saafremt de ikke ønske Sagens Afgiørelse ved fædvanlig Nettergang, efter indbyrdes Overeenskomst hver paa sin Side udnævne tvende, en Lovkyndig og en af Kiebmandsstanden, som dem uden noget Ophold skal fiende, og dømme imellem. I Tilfælde af Stemmelighed mellem de udnævnte Mænd, tage disse igien en Opmand til sig. Er nogen af Parterne ikke tilfreds med Ud800 Octroi for Ass. Comp. paa Var. og Eff. 17-20 §. 24 Mai. faldet af de saaledes udnævnte Mænds Kiendelse, bliver Sagen til Hoiesteret at indstævne, hvor den strar maa foretages og paadømmes, paa det at Parterne hastigen funne blive adstilte. Compagniet skal være frie for at bruge stemplet Papir under sin Procedure. 18) Saalænge dette Assurance- Compagnie vil modtage Assurance paa de Varer og Effecter heri Staden, som det tilbydes, maa det ikke være Nogen her tilladt at assurere udenlands. Handler nogen herimod og det ham overbevises, skal han erlægge en Mulet af 1000 Rbd., dog forbeholdes det Compagniet, naar anselige og altfor store Summer maatte begiæres tegnede, at lade igien hos Fremmede forsikfre. Ei heller maa det være enten enkelte Personer eller noget andet samlet Selskab heri Staden eller andetsteds i Kongens Lande tilladt at oprette nogen Forening for at modtage saadan Assurance fra Kbhavn under en lige Mulet af 1000 Rbd., hvoraf den Assurerende skal betale det Halve og den Assurerede det andet Halve. Af disse Mulcter tilfalder Halvparten Angiveren og den anden halve Part indflyder i Compagniets Casse. 19) Naar dette Compagnie ikke længere vil vedblive at assurere, skal det være forbundet til offentligen een Maaned forud saadant at tilkiendegive, og maa det ingenlunde udtage noget af sin Fond, forinden alle de Volicer, som det haver udstadt, ere udløbne, og enhver samme paaliggende Forpligtelse til Skadeserstatning fyldestgiort, forsaavidt den hertil udsatte Fond af foronimeldte 1,000,000 Rbd. Selv er tilstrækfelig. 20) Compagniets Bestyrelse skal herefter bestaae af 9 Repræsentanter, der i alle Sager, hvis Afgiørelse ikke er Generalforsamlingen forbeholdt forestille Selskabet og behandle alle vigtigere Sager, samt af tvende Directeurer, der afgiøre de løbende Forretninger, men iøvrigt ogsaa have Sæve og Stemme i Repræsentantforsamlingerne. Under den samlede Bestyrelses Behandling skal henhore: Valget af samtlige Compagniets Betiente med Undtagelse af Directeurer og Revisorer, Gagernes Fastsættelse, faalænge indtil et fast Gagerings-Reglement er udarbeidet og af Generalforsamlingen er approberet; Afgiørelse af Fordringer paa Assurance-Erstatning, naar Dis recteurerne maatte finde det tvivlsomt, om og hvorvidt Erstat= Octroi for Ass. Comp. paa Var. og Eff. 20 §. 1843. ningen retlig fan fordres. Repræsentanterne udvælge derhos 24 Mai. ved fleste Stemmer Een af deres Midte til at sammentræde med Directionen til Afgiørelse af Laanesager. Til Behandling af de ovenanferte og lignende Sager afholde Repræsentanterne ordentligviis Fierdingaars Samlinger, i hvilke Directionen har at forelægge rigtige, af Bøgerne uddragne Ertracter til Oplysning om Compagniets Forfatning og Tilstand, ligesom den ogsaa har at meddele noiagtig Forklaring om alt det Væsentlige, som i Løbet af de 3 sidste Maaneder er foregaaet. For at der i Repræsentantforsamlingerne skal kunne tages nogen retsgyldig Beslutning, maae i det mindste 7 Medlemmer, Directionen inclusive, være tilstede. Directeurernes særlige Pligter skulle, (foruden hvad de ifølge det Foranførte have at iagttage under Ovartals Moderne) endvidere bestaae i at transportere Actiebreve, underskrive Policerne, i Forbindelse med den dertil af de Øvrige valgte Repræsentant at besørge Udlaan af Compagniets Midler, afgiore liqvide Erstatnings Prætensioner efter foregaaende noiagtig Prøvelse, besorge Indtalelsen af Compagniets Tilgodehavende samt iagttage hvad der i Octroien er foreskrevet under opstaaende Ildebrand; endvidere skulle de cengang om Maaneden og ellers saa ofte de finde for godt, eftersee Compagniets Bøger og overhovedet lade sig Compagniets Bedste være særdeles magtpaaliggende. Saavel Repræsentanterne som Directeurerne og Revisorerne skulle være Interessenter i Compagniet, dog udfordres ikke, at nogen af dem skal eie mere end en heel Actie. Repræsentanterne vælges af Interessenterne i en Generalforsamling, der ordentligviis afholdes i hvert Aars December Maaned inden Terminens Begyndelse, og blive derhos saavel de efter denne Octroi først Valgte som de senere Valgte stedse ai ansee som om de vare valgte i den Valget nærmest foregaaende December Maaned. Af de saaledes valgte Repræsentanter udgaae efter Lodkastning 3 i det første Aar; 3 af de Tilbageblivende paa samme Maade i det næste Aar, og i det tredie de sidste af de først Valgte; i de paafølgende Aar afgaae stedse de 3 ældste; dog funne de Afgaaende vælges paany. Naar der opstaaer Vaeance mellem de nærværende paa Livstid valgte Administratorer 1813. 802 Octroi for Ass. Comp. paa Var. og Eff. 20-21 §. 24 Mai. eller, som de herefter benævnes, Directeurer og Revisorer, be sætte Interessenterne i en til den Ende afholdt extraordinair Generalforsamling den vacante Plads ved nyt Valg, saaledes at den Valgte til een af de respective Poster stedse kun ved-. bliver at fungere i 3 Aar; dog kan den afgaaende Directeur eller Revisor, ligesom Repræsentanterne, vælges paany. Uagtet Valget af Directeurer og Revisorer saaledes berefter forbeholdes Interessenterne, skal det dog være Repræsentanterne over ladt, i Directeurernes eller Revisorernes Sygdoms Forfald eller naar de af anden antagelig Grund ere forhindrede i at besørge Forretningernes Udførelse, at foretage en midlertidig Constitution, som dog ikke bør have længere Gyldighed end til næste Generalforsamling. Foruden Valget af Nepræsentanterne, Directeurerne og Nevisorerne, skal ogsaa Afgiørelsen af Sager angaaende Præmie-Nedsættelse (§ 7) herefter være Generalforsamlingen forbeholdt, saaledes at Afgiørelsen saavel af dette Punkt som af Valgene stedse decideres ved en absolut Pluralitet af Stemme-Antallet. Enhver Interessent maa som saadan være i Besiddelse af en i Compagniets Hovedbog paa hans Navn noteret Actie, hvorhos han, for at giøre sin Stemme gieldende, maa indfinde sig personlig i Generalforsamlingen, og bliver i Henseende til Stemmegivningen at iagttage, at et Antal af 1 til 4 Actier inclusive giver 1 Stemme, fra 5 til 9 Actier inclusive 2 Stemmer og endelig af 10 Actier og derover 3 Stemmer, som er det høieste, nogen Interesfent kan tilkomme. 21) Skulde der opstaae Spørgsmaal om Compagniets Ophævelse (§ 19), da stal en Generalfors samling af Compagniets Interessenter 2 Maaneder forud, ved Bekiendtgiørelse, der bliver at indrykke 3 Gange i Kiøbenhavns Adresseavis og den Berlingske politiske og Avertissements Tidende, sammenkaldes til derom at tage Beslutning; dog kan Compagniets Ophævelse ikke ansees besluttet, medmindre Gierne af over den halve Deel af Actierne, af hvilke i dette Tilfælde hver giver een Stemme, derom forene sig. Naar Bestyrelsen ved andre Leiligheder indbyder Interessenterne til en Generalforsamling, enten af egen Drift, eller efter Opfordring af nogle af Interessenterne (hvilken Opfordring dog kun skal ta= Octroi for Ass. Comp. paa Var. og Eff. 21-25 §. ges til Følge, naar den udgaaer fra Gierne af idetmindste 24 Mai. 100 Actier, i hvilket Tilfælde den skal afholdes inden 1 Maaned efter Opfordringens Indlevering) skal den fornødne Befiendtgiørelse om Generalforsamlingens Afholdelse iværksættes i Løbet af de samme nærmest foregaaende 14 Dage ved at indryffes 3 Gange saavel i Adressecontoirets Efterretninger som i den Berlingske Tidende og bliver da i Befiendtgiørelsen ligeledes at anføre Hoved.Gienstandene for de tilsigtede Forhandlinger; de tilhørende Acter skulle derhos foreløbig fremlægges til Eftersyn i Compagniets Locale. De af Interessenterne, der ei efter Indkaldelsen møde, maae finde sig i hvad, de Mødende beslutte. 22) Begerne sluttes ved hvert Regnskabsaars Ende, og naar da Regnskabet af Bogholderen er forfattet, samt derpaa revideret og af Compagniets Repræsentantskab decideret, afholdes en Generalforsamling, hvorved der bliver forelagt en fuldstændig og oplysende Balance over Indtægt og Udgift, Compagniets Tilstand for Interessenterne forklaret, Udbyttet bestemt og Bestyrelsen samt Bogholderen, naar intet fra Interessenternes Side findes at erindre imod den fremlagte Opgiørelse, meddeelt Qvitterrig. 23) Sælger nogen sin Actie, da paategnes denne Overdragelse Actien eg samme indleveres derefter i Compagniets Contoir, for at Directionen kan beordre Bogholderen at notere Transporten og indføre den nye Gier som Interessent i Compagniets Hovedbog, hvorfor til Bogholderen, hvad enten det er en heel, eller Actie, der transporteres, af Sælgeren betales 3 Mf. 24) Ligesom Compagniet, i Medfør af § 17 er fritaget for Anvendelse af Stemplet Papir under de Retstrætter, der maatte opstaae mellem samme og de Assurerede, saaledes skal det ogsaa være fritaget for at bruge stemplet Papir til de Policer og Actier, der af samme udstedes, ligesom der ei heller behoves stemplet Papir til at transportere Actier. 25) Hvad videre Anordninger, som ikke ftride mod denne Octroi, Interessenterne mel- Iem sig maatte finde det fornødent nu eller herefter at vedtage til Sikkerhed saavel for Compagniet som for de Assurerede, skal have samme Forbindtlighed som om de Ord til andet herubi vare indførte, faalænge de ikke stræffe sig til 804 Octroi for Uss. Comp. paa Var. og Eff. 25 §. 24 Mai. Fondets Formindskelse eller til Præmiernes Forhøielse, som forhen meldt er. Slutteligen tager Kongen dette til Eiendoms Betryggelse saa nyttige Compagnie under Sin allerhøieste Befiermelse og forſiffrer derhos om, ifald nogen Forbedring herudi eller Udvidelse heraf siden efter Omstændighederne skulde af Interessenterne eragtes fordeelagtig at foretage, Han da efter derom giort Forestilling dette i Naade vil ansee og bevilge, forsaavidt saadant kan bestaae med det almindelige Vel. Aab. Brev. ang. Hæderstegn ved Søe-Etaten. 1 Jun. Kongen har fra Admiral.- og Commissar. -Collegium ladet Sig foredrage, hvorlunde det af Hans heisalige Forgængere Kong Christian den Syvende og Kong Frederik den Sjette stiftede og stadfæstede Hæderstegn for god Tieneste ved Søe-Etaten endydermere maatte kunne giøres virksomt til at opmuntre saavel til Troskab og Flid i Kongens Tieneste som til hæderlig Opførsel udenfor denne; og efterat have taget alt dette under Overveielse, vil Kongen i saa Henseende have anordnet som følger: 1) Hæderstegnet skal kaldes "Hederstegn for god Tieneste ved Søe-Etaten," og, præget i Sølv, fremstille paa den ene Side den kongelige Stifters Navnetræk med Omskrift: 29 Januar 1801, samt for "god Tieneste," og paa den anden Side: en Egefrands med Indskrift: "Fortient". Enhver, der er benaadet med Hæderstegnet, skal ved alle Leiligheder, hvor han er iført Uniform, bære det aabenlyst paa Brystet i et rødt Baand med hvid Stribe, og det er ham tilladt at bære det ogsaa til civil Paaklædning. 2) Hæderstegnet uddeles aarligen den 29de Januar paa en heitidelig Maave efter Admiralitets og Commissariats Collegii Foranstaltning. 3) Adgang til at benaades med dette Hæderstegn vil Kongen, i henhold til Refol. 13 Dec. f. A. paa Admiralitets og Commissariats Collegii Forestilling, i Almindelighed tilstaae Enhver af Spe-Etatens faste Mandskab, der i 1ste Division er avanceret til en Underofficeersgrad eller i 2den Division er kommen i Haandværkernes 1ste Klasse eller i en Stilling, der fan ansees lige dermed, naar han uafbrudt har staaet i Etatens Tieneste i 25 Aar fra den Tid han er udtraadt af Lærlingsklasserne, og naar han af sine Foresatte saavel paa de Aab. Br. om Hæderst. i Søe-Etaten 3-8 §. Kgl. Værfter, som ved det Corps eller Compagni, hvori han 1 Jun. staaer, er erfiendt som en brav Mand, der ved Troskab, Duelighed, Flid og godt Forhold i Tienesten og i sit private Liv maa agtes værdig til at bære et offentligt Vidnesbyrd om ud mærket Opførsel i Kongens Tieneste. 4) De nærværende Haandværkere af 2den Klasse forbeholder Kongen den Adgang, de hidtil have havt til at erholde Hæderstegnet. De fremtidige Haandværkere i 2den Klasse, saavelsom de heelbefarne Constabler og Matroser maae, uden i Almindelighed at have Adgang til at erholde Hæderstegnet, dog indstilles til at benaades dermed, naar de, efterat have tient i den for Adgang til Hæderstegnet bestemte Tid, ere anbefalede for Dygtighed og roesværdigt Forhold, saaledes at der fra denne Side Intet har været til hinder for deres Forfremmelse. 5) De Mestere, der ere eller blive benaadede med Hæderstegnet, vil Kongen som hidtil have forundt Nang under No. 3 i Nangforordningens 8de Klasse. 6) Alle, der ere benaadede med Hæderstegnet, med Undtagelse af de høiere Officianter, der ere eller herefter blive ansatte ved Kgl. Resol., eller efter Gageringen staae i Klasse med Nogen af disse, skulle, saalænge de forblive i Sve-Staten, aarligen den 29 Januar nyde en Gave af 10 Rbd. Sølvmynt. 7) Hæderstegnet maa ikke tildeles Nogen, der efter Dom har udftanet corporlig Straf, eller som har været sat under Tiltale og ikke er bleven aldeles frifunden. Dog vil Kongen, at en mindre tilregnelig Mangel, der saaledes kunde medføre udelukkelse fra at erholde Hæderstegnet, maa ansees hævet, naar de fastsatte 25 Aars gode Tieneste funne beregnes fra den Tid Manden blev sat under Tiltale, eller naar han ved en eller anden særdeles god eller udmærket Handling har søgt at giøre sig værdig til at hædres; i hviltet sidste Tilfælde han dog ikke strar vil kunne erholde Hæderstegnet, men først kan indstilles dertil, naar han i 1 à 2 Aar efter Omstændighederne, i alle Henseender har vist let roesværdigt Forhold. 8) Den, der er benaadet med Hæderstegnet, beholder det til sin Død, medmindre han for utilbørligt Forbold afskediges af Kongens Tieneste uden Pension, eller giør sig skyldig i en saadan Brøde eller viser et saadant 806 Aab. Br. om Hæderst. i Sø-Etaten. 8-11 §. 1 Jun. Forhold, som efter § 7 udelukker fra at erholde Hæderstegnet, da det i saadanne Tilfælde bliver at tilbagelevere. Naar Nogen, der er benaadet med Hæderstegnet, afgaaer ved Døden, bliver det ham tildeelte Hæderstegn at indsende til Admiralitets - og Commissariats-Collegium. 9) En Commission bestaaende af Fabrikmesteren, begge Equipagemesterne, Nyboders Commandant og Corps- og Compagniecheferne, samt tillige af Doffens og Reberbanens Inspections Officerer, naar der er Spørgsmaal om nogen af det Mandskab, der er ansat til Arbeide paa et af disse Steder, skal sammentræde i Slutnin gen af hvert Aars December Maaned, for at undersøge og bedømme, hvilke der ere værdige til at benaades med Hæderstegnet, hvorefter den afgiver fin Betænkning derom, hvilken med Over Equipagemesterens Erklæring indsendes til Admiralitets - og Commissariats-Collegium for at blive Kongen forelagt til Afgiørelse. Skulde Commissionen eller Enkelte af dens Medlemmer i Aarets Lob faae Kundskab om, at Nogen, der er benaadet med Hæderstegnet, skulde have viist et Forhold, der kunde giøre ham uværdig til at beholde dette udmærkelsestegn, skal den strax sammentræde for at afgive Betænkning derom. 10) Enhver, der formener at have Adgang til at erholde Hæderstegnet, har inden hvert Aars 1 Dec. til Commissionen at indgive fit Andragende, derom, ledsaget med de fornødne Attester under Jagttagelse af de Forskrifter, som Admiralitets - og Commissariats-Collegium derom maatte give. 11) Jøvrigt overdrager Kongen denne for Spe-Etaten vigtige Sag til Admiralitets- og Commissariats-Collegii vedvarende Omsorg; ligesom Kongen holder Sig forvisset om, at den anordnede Commissions Medlemmer ville afgive deres Skion med den største Omhu og Upartiskhed. 7 Jun. Fr. ang. et nyt Ligningsforhold for de Udgifter, der blive at fordele mellem Riøbstæderne. Cancell. [Coll. T. 545 jvfr. Roest. St. T. 482, 1816, 2571 og XXX, Vib. St. T. 653, 1071, 1192 og IV]. Gr. Da Kongen har fundet det fornødent at afhiælpe de Misforhold, som flyde af de forskiellige Regler, hvorefter flere Udgifter fordeles mellem samtlige Kiebstæder i Riget eller mel Fr., ang. Ligning af udg. paa Kiøbstæd. 1-3 §. 1843. lem enkelte Provindsers, Stifters eller Amters Kiøbstæder, 7 Jun. saa har han i dette Diemed lavet de danske Provindstalstænder forelægge Udkast til en Anordning, der bestemmer et fælleds Forhold for alle deslige Ligninger. Efter desangaaende at have modtaget bemeldte Stænders Betænkning, byder og befaler Kongen herved som følger: 1) I alle Tilfælde, hvori visse Udgifter efter de hidtil foreskrevne Regler skulle fordeles enten mellent samtlige Kiøbstæder i Riget (ved hvilke Leiligheder iøvrigt Residentsstaden Kbhavn og Kiøbstæderne paa Bornholm have været undtagne) eller 08 mellem enkelte Provindsers, Stifters eller Amters Kiøbstæder, stal fra 1 Jan. 1844 Kiøbstædernes Folkemængde tiene til Maalestok for denne Fordeling, og som Folge deraf de forfiellige Ligningsforhold, som have været anordnede for Repartitioner af fornævnte Slags, være afskaffede. 2) Ved den i § 1 paabudne Ligning vil første Gang den Folketælling være at lægge til Grund, der blev foretaget i 1840, og ved det, i Overeensstemmelse dermed bestemte, Forhold vil det have sit Forblivende indtil 1 Jan. 1851. Til den Tid bliver derimod Ligningsforholdet for 10 Alat at bestemme efter den sidste Folketælling, som da har fundet Sted, og saaledes vil der fremdeles være at forholde. 3) Jøvrigt vil der af Rentekammeret inden udgangen af dette Aar, dernæst inden udgangen af Aaret 1850, og siden hvert 10de Aar blive at udfærdige en Placat, der indeholder, hvad enhver Kiobstad haver at udrede for hvert 100 Rbd., som bliver at ligne mellem Kiebstæderne; hvilken Placat, forsaavidt Kiøbstæderne angaaer, træder i Stedet for de Tabeller, som ere vedføiede Fr. 15 Sept. 1832, og ligeledes ffal tiene til Regel for alle øvrige i nærværende Frgs § 1 omhandlede Ligninger. Pl., ang. Zedsættelse i Afgiften af Vognmandsfrag- 23 Jun. terne for de danske Provindser udenfor Siælland og Fyen. Gen. Postdir. Da Kongen har fundet, at den Bestemmelse i Fr. 27 Jan. 1804, § 35, hvorefter Vognmændene udenfor Sialland og Fyen af deres fortienende Fragter erlægge en dobbelt saa stor Afgift, som Vognmændene i de nævnte Provindser, XXIII. Deels 4de Hefte. (53) 808 Pl. ang. Nedsætt. i Afgift. af Vognmandsfr. 23 Jun. ikke længere er tilstrækkelig begrundet, saa byder og befaler Han herved som følger: Bestemmelsen i Fr. 27 Jan. 1804, § 35, hvorefter der af Vognmandsfragterne paa alle Steder i Danmark udenfor Siælland og Fyen, affortes 8 Rbs. pr. Rigsbankdaler i Afgift til Befordringsvæsenets Fond, skal være forandret saaledes, at bemeldte Afgift, fra 1 Jan. 1844 at regne, nedsættes til det Halve, og erlægges overalt i Danmark med et lige Beløb, nemlig med 4 Rigsbankstilling af hver Rigsbankdaler. 30 Jun. 5 Jul. fra 1 Jul. 1843 at Fr., ang. Eftergivelse for eet Aar, regne, af 400,000 Mbylr af den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne Landsats Beløb af Jorder og Tiender i Dan mark. Rentekamm. Gr. Kongen har fundet Sig bevæget til, for eet Aar at forlænge den Besidderne af Landeiendomme i Danmark, sidst ved Fr. 2 Jul. f. A. for eet Aar indtil næstkommende 1 Jul., bevilgede Eftergivelse af 400,000 Rbd. af den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne Landskats Beløb af Jorder og Tiender. Thi byder og befaler Kongen som følger: For eet Aar, fra 1 Jul. 1843 at regne, bevilges en Eftergivelse af 400,000 Rigsbankdaler af den ved nysnævnte Fr. 15 Apr. 1818 paabudne Landskats Beløb af Jorder og Tiender i Danmark, hvilken Eftergivelse skal komme de paagieldende Ydere tilgode paa den Maade og i det Forhold, som ved Fr. 10 Jan. 1823 blev bestemt med Hensyn til den da forundte treaarige Eftergivelse. Og skulle i samine Tid de i Fr. 15 Sept. 1832 ommeldte Summer, der i adskillige af de foregaaende Aar vare blevne forskudsviis udredede af Kongens Kasse, men, i Betragtning af Tidsomstændighederne, ei i sin Tid vare blevne erstattede denne ved Repartition paa Hartkornet, henstaae ukrævede. Pl., indeh. Bestemmelser med Hensyn til Inddragelsen af de paa 2, 3, 4 og 6 Rbß. lydende Banktegn. Cancell. Ved Kgl. Bekg. 11 Jan. d. A. ere de af den forhenvæ rende Rigsbank i 1813 for 6 Mbß. og i 1815 for 4, 3 og 2 Rbß. udstedte Kobbertegn indkaldte med en Frist af 6 Maaneder, fra den Tid af, at denne Kgl. Befaling har været læst ved Lands-Over- samt Sof- og Stadsretten i Kbhavn og 3 Pl. ang. Inddragelsen af Banktegn. 809 Gange indført i den Berlingske politiske og Avertissementstidende, Kbhavns Adressecontoirs Efterretninger og den Altonaisfe Mercur. Da nu den sidste af de saaledes foreskrevne Befiendtgiørelser er foregaaet den 23 Febr. næstester, saa ville bemeldte Banftegn ikke efter den 23 Aug. førstkommende længere blive modtagne til Omverling hos Banken eller paa de øvrige i bem. Befiendtg. anviste Steder, ei heller kunne bruges som Betalingsmiddel imellem Mand og Mand. Imidlertid er det dog foranstaltet, at de endnu 3 Maaneder derefter, altsaa til 23 Novbr. førstkommende, ved Skatters Betaling modtages i de Kgl. Kasser. 1843. 5 Jul. Specielt Regl. for Lodferiet i Fredericia. Admiral. 5 Jul. og Commissar. Coll. 1) Lodferiet i Fredericia skal bestane af en Oldermand, 2 Fastlodser og 1 Reservelods, der skulle anskaffe og vedligeholde i det mindste 2de gode Seilbaade. Ved forefaldende Vacance iblandt selve Ledspersonalet foreslaaer Havne-Commisstonen for Overlodsen den, som den ønsker ansat til Lods, og dersom denne Embedsmand troer, ikke at funne ansætte den i Forslag bragte Person, bør han desangaaende giere Indstilling til Collegiet. 2) Foruden at være duelige til at lodse de Skibe, der forlange Lods, ind til eller ud fra Ankerpladsen, Rheden eller Havnen, skulle disse Lodser have fornøden Kundskab og Duelighed til at lodse Stibe igiennem Lillebelt og til alle Steder paa den danske eller slesvigske og holsteenske Sideb ved Beltet og senden for samme. Nordefter skulle de kunne lodse til Veile, Thunee, Horsens og Odense Fiord, samt til Bogense. Skulde noget Sfib, der har en af Fredericia Lodser ombord, gaaende nordefter, passere forbi Thunce, og Skibsføreren vil lodses videre, skal Fredericia-Lodsen der lade sig afløse af Thunce Lodsen. 3) Da det kan forefalde, at en Skibsfører, der passerer Lillebelt og skal giere Strømtoldklarering, onster, for ikke at forsinkes, at fritages for at gaae tilanfers eller for at sætte sit Fartvi ud, skulle Lodserne, foruden at forrette deres Lodstieneste, være pligtige til, naar derom fra Skibet giores Tegn, at gaae tilborde, for at bringe Føreren, eller hvem han dertil affender, iland for at besørge (53%) 810 Regl. for Lodseriet i Fredericia 3-4 §. 5 Jul. Strømtoldklareringen. Ville Skibsførere bruge deres eget Fartoi til Landsætningen, ere de ikke pligtige til at betiene sig af Lodsernes; men da Lodserne ere forbundne til at besørge denne Landsætning, naar de dertil forlanges, er det alle Uvedkommende forbudt at forrette den under en Mulkt af 3 Rbd. Sølv til Lodseriet for hver Gang, dette Forbud overtrædes. Paa det at Lodserne ikke skulle opholdes eller nodes til at forsømme deres øvrige Lodstieneste, fastsættes, at Lodsfartøiet aldeles ikke maa beholdes længere iland, end til Toldklareringen er besørget,, hvilken efter Omstændighederne vil skee snarest muligt. For hver halve Time det imod Lodsernes Villie og foregaaende Aftale opholdes længere end nødvendigt, bør vedfommende Skibsfører betale en halv Rigsbankdaler; men dersom Lodserne, ved at gaae fra Lodsbaaden eller paa anden Maade, opholde Skibsføreren eller den, der er ilandsat, imod Hans Villie i længere Tid end efter Aftalen eller fornodent var, miste de for den første halve Time den dem tilkommende Betaling for Landsætningen, og godtgiore Skibsføreren for hver halve Times længere Ophold en halv Rigsbankdaler Sølv. 4) Ved dette Negl. hæves de tidligere specielle Bestemmelser, der ere givne for dette Lodseri og ikke heri indeholdes. Jøvrigt bliver den almindelige Lovgivning for Lodsvæsenet i Dmark, nemlig Fr. og Negl. 27 Mart. 1831 at følge, forsaavidt Samme i Henseende til dette Lodseri er anvendelig. 5 Jul. Tart for Fredericia Lodseri. 8 Jul. Gen. Postdir. Pl. (Resol. 9 Jun.) ang. Forhøielsen af Tapten for Drikkepenge ved Extrapostbefordringer i Danmark, Indførelsen af Vognpas m. m., Befordringsvæsenet vedkommende. Det har behaget Kongen at bestemme som følger: 1) Tarten for Driffepenge ved alle Slags Ertrapoftbefordringer i Danmark skal fra næste Aars Begyndelse og indtil videre være fastsat til 12 Rbẞ. Selv pr. Miil for hver Postillon. 2) Paa Hovedrouterne i de danske Provindser og Hertugdømmene skal indføres saakaldte Vognpas, saaledes at en Reisende paa Afgangsstedet fan erlægge Betalingen for Befordringer med Extrapost giennem fiere Stationer, og at Opsynsmændene ved Befordringsvæsenet paa Mellemstationerne ved Forevisningen Pl. Befordringsv. vedkom. 2-4 §. 811 1843. af det i en saadan Anledning udstedte Vognpas ere pligtige 8 Jul. til strar og saavidt muligt at forskaffe den Reisende den Befordring, paa hvilken Vasset lyder, imod senere at erholde Betalingen for samme tilstillet fra dettes Udstæder. 3) For Udstædelsen af et saadant Vognpas erlægges af den Reisende 32 Rbß. eller, faafremt Befordringen bliver forud bestilt ved en Løbeseddel, 48 Rbß. 4) Vognmændene skulle være pligtige til, naar de afgive Befordring med Vienervogn, paa Forlangende af den Reisende, at levere tændte Lygter til Vognen imod en Godtgivrelse af 32 Rbf. for en Station af 4 Miil og derunder, og 48 Nbs. for en Station af over 4 Miil. Vl., ang. den Indkaldelse, der i visse Tilfælde skal finde 12 Jul. Sted af dem, der maatte være berettigede til ledige Legatportioner eller pladser i Stiftelser m. v. Cancell. [E.. 604, jvfr. Roest. St. T. 1977, 2583 og XXVII, Vib. St. 2. 1335, 1578 og X]. Gr. Da det ikke ved nogen almindelig Bestemmelse findes foreskrevet, paa hvilken Maade Personer, der, paa Grund af Familie eller andre Nettigheder, maatte ansee sig fortrinsviis berettigede til at nyde godt af en Stiftelse eller et Legat, ved indtræffende Vacance i samme, bør indkaldes til at melde sig, eller hvorledes der bliver at forholde, naar den, der allerede nyder Understøttelse af en Stiftelse eller et Legat, lader længere Tid hengaae uden at oppebære den ham tillagte Understøttelse, samt da der ligeledes favnes almindelige Regler for den Fremgangsmaade, der skal iagttages, naar Rettigheden til at disponere over en Stiftelse eller et Legat tilkommer Pri: " vate, og der enten i Patronatet indtræffer Vacance, uden at det vides hvem Rettigheden i den Fratraadtes Sted tilfalder, eller vedkommende Berettigede ikke ved forefaldende Vacance i Stiftelsen eller Legatet melder sig for at udøve sin Ret, saa har Kongen, for at bortrydde de Hindringer for slige Indretningers velgiørende Virksomhed, som heraf kunne opstaae, fundet for godt at ordne denne Gienstand ved en Anordning, og efterat have fra begge Forsamlinger af de danske Provindsialstænder indhentet Betænkning over Udkastet til en saadan Anordning, byder og befaler Kongen derfor som følger: 12 Jul. 812 Pl. ang. Indkald. til Legatportion. m. m. 1-5 §. 1) Naar det ved indtræffende Vacance af en Plads i en Stiftelse eller en Portion af et Legat, hvortil der er indrømmet visse Personer, paa Grund af Familie- eller andre Rettigheder, et Fortrin, ikke vides, hvem den fortrinsberettigede Person er, eller hvor denne opholder sig, saa bliver han 3 Gange efter hinanden med 12 Ugers Varsel at indkalde i den "Berlingske politiske og Avertissements - Tidende" og derhos, hvis Stiftelsen eller Legatet har hiemme i Kbhavn eller andetsteds i Siællands Stift, i "Kbhavns Adressecontoirs Efterretninger ", men ellers i den vedkommende Stiftstidende. Den, som efter slig Indkaldelse ikke melder sig med behørig Legiti= 16.mation, har derved tabt sin Net til den ledige Plads i Stiftelsen eller Portion af Legatet. 2) Naar den, som allerede nyder Understøttelse af en Stiftelse eller et Legat, lader eet Aar hengaae, uden at oppebære den ham tillagte Understøttelse, bliver han ligeledes paa foranførte Maade at indkalde, og, naar han da ikke melder sig, bliver hans Portion at uddele til Andre, i Overeensstemmelse med Fundationerne for Stiftel sen eller Legatet. 3) Lige Indkaldelse vil og finde Sted, naar Rettighed til at disponere over en Stiftelse eller et Legat, paa Grund af Familie- eller andre Rettigheder, tilkommer Private, og der i dette Patronat er indtruffen Vacance, uden at det, noiagtig vides, hvem Rettigheden i den Fratraadtes Sted tilfalder, og Patronatet vil da forblive hos den, der af de Anmeldte findes nærmest berettiget, uden Hensyn til, at der senere maatte fremstaae Nogen, som er nærmere, berettiget. 4) Saafremt det til den Tid, Vacance indtræffer i en Stiftelse eller et Legat, ikke vides, hvo den Dispositionsberettigede er eller hvor denne opholder sig, saa vil en lignende Indkaldelse som foranført blive at udstæde, i hvilken Henseende det bliver at iagttage, at i sidstnævnte Tilfælde den Dispositionsberettigede navnligen betegnes i Indkaldelsen, der tillige ber indeholde en almindelig Opfordring til de vorige Berettigede om at melde sig. Naar da Vedkommende ikke inden Varslets Udløb melder stg, maa den Autoritet, hvorunder Stiftelsen eller Legatet hører, bortgive den ledige Plads eller Legatportion til den, som efter de gieldende Regler dertil findes meest qvalificeret. 5) Naar pl. ang. Indkald. til Legatportion. m. m. 5-7 §. 1843. vedkommende Berettigede ikke efter en i henhold til § 4 ud- 12 Jul. stædt Indkaldelse har meldt sig til at udøve Dispositionsretten, vil der to Gange, ved indtræffende nye Vacancer i Stiftelsen eller Legatet, atter, under Paaberaabelse af den eller de tidligere stedfundne Indvarslinger, være at udstæde en lige Indkaldelse; men derefter vil ingen ny Indkaldelse ved senere Vacancer være fornøden, hvorimod det da maa være den Vedkommendes Sag uden Opfordring at melde sig, hvis han nogensinde vil giøre sin Ret gieldende. 6) Foranførte Regler ere dog uanvendelige, hvor en anden Fremgangsmaade er hiemlet ved Fundationerne for vedkommende Stiftelser eller Legater eller ved andre gieldende Bestemmelser. 7) Saafremt der i Anledning af Rettigheden til at disponere over eller nyde godt af en Stiftelse eller et Legat skulde forekomme saadanne Tilfælde, paa hvilke de i denne Anordning givne almindelige Negler ikke funne anvendes, og hvorfor der heller ikke haves saadanne særegne Negler, som omhandlet i § 6, eller naar Vedkommende ikke funne blive enige om, hvem Dispositionsretten tilkommer eller hvo der skal nyde godt af en Plads i en Stiftelse eller en Legatportion, skal det af Kongens Regieringscollegier, hvorunder Stiftelsen eller Legatet sorterer, være bemyndiget til at afgiore Spørgsmaalet i Analogi af de i det Foregaaende indeholdte Bestemmelser, med mindre det efter sin Beskaffenhed bør indstilles til Kongens egen Resolution eller de Vedkommende maatte ønske Spørgsmaalet afgiort ved Domstolene og det efter sin Natur dertil egner sig. Pl., betreffende Collisioner imellem Udlægshaveres Ret 12 Jul. i Løsøre. Cancell. [6. T. 625, jvfr. Noest. St. T. 1736, 2366 og XXIX, Vib. St. T. 2862, 2958 og LXXVII]. Gr. Kongen har ladet begge Forsamlinger af de danske Provindstal - Stænder forelægge et Udkast til en Anordning, som gaaer ud paa at afhiælpe de Retscollisioner, der fremkomme af Udlæg, som flere Creditorer have erhvervet i det famme rørlige Gods, og, efterat have modtaget bemeldte Stenders Betænkninger, har Han fundet for godt at byde og befale som følger: Naar der er givet en Greditor Udlæg i Løsøre, hvori Udlæg til Forauctionering forhen er givet en An814 Pl. betr. Udlægshaveres Ret i Løsøre. 12 Jul. den, saa er han berettiget til at opfordre denne ældre Udlægshaver til at foranstalte det Udlagte bortsolgt ved Auction; og, saafremt denne ikke i det Seneste inden 3 Maaneder fra den Tid, Opfordringen er skeet, foranstalter det i saa Henseende Fornødne, staaer det til den sidste Udlægshaver at lade Godset forauctionere. Dog bor i dette Tilfælde de af Auctionen flydende Omkostninger ikke komme den ældre Udlægshaver til Stade, og bliver Beløbet at anvende til hans Fyldestgiørelse, forinden Noget fan fomme den yngre Udlægshaver tilgode, ligesom og biin første maa være berettiget til, derfor at fordre Sikkerhed, samt til at modsætte sig saadanne Auctionsvil kaar, som kunde være til Hinder for Godsets fordeelagtige Realisation. 12 Jul. Rentekammer-Pl., ang. Repartition efter Pl. 1 Jun. 1836 af de i Anledning af de raadgivende Provindsialstænders. Forsamling i Roeskilde i Aaret 1842 forstudsviis udbe talte Summer. Til Dækning af de Udgifter, til Belob ialt 33,729 Rbd. 25 f. Sølv, som af den Kgl. Kasse forskudsviis ere udredede i Anledning af den i Aaret 1842 i Noeskilde afholdte Forsamling af de raadgivende Provindstalstænder for Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter samt for Island og Færøerne ville, ifølge Pl. 1 Jun. 1836, efter Fradrag af, eller 1,606 Rbd. 15 B., der udgiore Islands og Færgernes Andeel i bemeldte Udgifter, a) Kiøbenhavn have at betale 6,424 Rbd. 60 ß. Sølv, b) de øvrige Kiøbstæder J 5,889 Rbd. 23 ß. Selb, c) det til Hovedgaardene hørende Hartkorn, som omtales i nysnævnte Pl. § 6, eller 9,101 Rbd. eller eller 52 ß. Solv og endeligen d) det øvrige Hartkorn, dog Kiøbstædernes undtaget cfr. Pl. § 7-, eller 10,707 Rbd. 67 ß. Sølv. Desforuden ville, i Overeensstemmelse med forberørte Placat, være at udrede følgende, ved de foregaaede Valg foraarsagede, Udgifter, der forskudsviis ere afholdte af Amternes Repartitionsfonds, nemlig for det under Litr. c nævnte Hartkorn, i Forbindelse med de anførte. 9,101 Rbd. 52 ß. Solb, en Sum af 122 Rbd. 17 5. Selv, hvorefter for det her omhandlede Hartkorn følgeligen bliver at erlægge Pl. om Repart. af Udg. ved Provindfialst. 1-2 §. 1843. 9,223 Rbd. 69 f. Solo, samt for det under Litr. d nævnte 12 Jul. Hartkorn, i Forbindelse med de ovenanførte 10,707 Nbv. 67 ß. Solv, en Sum af 2,276 Rbd. 15 B., saa at for dette Hartkorn følgeligen bliver at erlægge 12,983 Rbd. 82 ß. Sølv. Endeligen er ved den ifølge Resol. 8 Sept. 1841 og den igiennem Rentefammeret under samme Datum udfærdigede Placat foretagne Repartition af de Udgifter, som ere foranledigede ved den i Aaret 1840 afholdte roeskildske Provindstalftænderforsamling, indkommet: for det foran under Litr. c nævnte Hartkorn et Beløb af 236 bb. 62 ß. mindre, end det, der skulde have været erlagt, hvilket Beløb altsaa bliver ⚫ at tillægge de ovenfor anforte 9,223 Rbd. 69 B., hvorefter det hele Udskrivningsbeløb for bemeldte Hartkorn nu kommer til at udgiøre 9,460 Rbd. 35 B. Selv, men derimod for det foran under Litr. d nævnte Hartkorn et Belob af 174 Rbd. 32 ß. Solv mere, end det, der skulde have været erlagt, bvilfet Beløb bliver at fradrage de dette Hartkorn vedkommende Udgifter, 12,983 Rbd. 82 f. Selv, hvorefter følgeligen det egentlige. Udskrivningsbeløb for samme Hartkorn iffun vil komme til at udgiøre 12,809 Rbd. 50 B. Selv. Med Hensyn til Repartitionen af samtlige disse Summer har Kongen under Dags Datum, i henhold til Fr. 15 Mai 1834 og den ovenfor citerede Pl. 1 Jun. 1836, refolveret, som følger: 1) Den Kiebenhavn paahvilende Andeel af det forommeldte, forskudsviis af den Kongelige Kasse udredede, Beløb, 6,424 Rbd. 60 ß. Sølv, bliver at betale, med Halvdelen den 1 Oct. dette Aar og med den øvrige Halvdeel den 1 Apr. næste Aar, af Stadens Kæmnerkasse, imod at dette Beløb igien erstattes Kæmnerkassen paa den ved Pl. 1 Jun. 1836 § 4 foreskrevne Maade. 2) Den de øvrige Kiebstæder paahvilende Andeel af de ovennævnte Udgifter, eller 5,889 6b. 23 ß. Sølv, bliver, i Overeensstemmelse med samme Pl. § 5, at udrede af Roesfilde Kiebstad med 234 Rbd. B. Selv, af Kiege med 155 Rbd. 54 ß. Selv, af Helsingør med 569 Rbd. 53 f. Sølv, af Frederikssund med 26 Rbd. 94 ß. Selv, af Hillerød med 135 Rbd. 79 ß. Solv, af Kallundborg med 164 Rbd. 65 ß. Sølv, af Holbek med 156 Rbd. 91 ß. Selv, af Nykiøbing 816 Pl. om Repart. af Udg. ved Provindsialst. 2-4 §. 12 Jul. Kiøbstad i Siælland med 79 Rbd. 2 ß. Solv, af Sorve Kiøbstad med 61 Rbd. 38 ß. Sely, af Ringsted med 87 Rbd. 11 ß. Selv, af Slagelse med 237 b. 48 ß. Solv, af Korsør med 109 Rbd. 6 s. Sols, af Stielsker med 68 Nbd. 66 ß. Solv, af Præstoe med 57 Rbd. 16 ß. Sølv, af Store- Heddinge med 71 Rbd. 37 ß. Solv, af Nestved med 169 Rbd. 5 ß. Solv, af Vordingborg med 113 Rbd. B. Sølv, af: Stege med 120 Rbd. 7 ß. Solv, af Renne med 302 Rbd. 57 B. Sols, af Nerce med 104 Rbd. 38 ß. Selv, af Hasle med 44 Rbd. 95 ß. Selv, af Allinge med 35 Rbd. 42 ß. Sølv, af Aakirkebye med 39 Rbd. 50 ß. Solv, af Sandsig med 21 Rbd. 70 B. Selb, af Svanife med 65 Rbd. 11 B. Solv, af Odense med 686 Rbd. 42 ß. Solv, af Kierteminde med 127 Rbd. 14 ß. Sølv, af Middelfart med 105 Nbd.. 82 ß. Sølv, af Assens med 177 Rbd. 28 ß. Solv, af Bogense med 96 Rbd. 71 ß. Solv, af Svendborg med 266 Rbd. 1 ß. Sølv, af Faaborg med 157 Rbd. 30 ß. Sølv, af Nyborg med 214 Rbd. 25 ß. Solb, af Rudfiobing med 130 Rbd. 76 ß. Selv, af Mariboe med 100 Rbd. 58 ß. Selv, af Nysted med 68 Rbd. 3 ß. Sølv, af Sarfiobing med 62 Rbd. 12 ß. Selv, af Rødbye med 83 Rbd. 73 ß. Solv, af Nakstos med 178 Rbd. 37 ß. Selv, af Stubbekiobing med 67 Rbd. 43 ß. Sølv, af Nykiobing Kiobftad paa Falster med 136 Rbd. 25 ß. Sølv. Hver især af disse Summer bliver af vedkommende Kiobstads Kæmnerkasse at indbetale i den Kgl. Kasse med Halvdelen den 1 Oct. d. A. og med den. øvrige Halvdeel den 1 Apr. næste Aar, imod at Beløbet igien erstattes Kammerkassen paa den ved § 5 i Pl. 1 Jun. 1836 foreskrevne Maade. 3) Til Udredelse af den Andeel i foranførte Udgifter, som paahviler det til Hovedgaardene hørende frie og ufrie Hovedgaardstarts-Hartkorn i Siællands, Fyens og Lollands - Falsters Stifter, der omtales i samme Placats § 6, blive at erlægge af hver Tende Ager- og Engs-Hartkorn 50 ß. Sølv og af hver Tende Skov- og Molle-Skylds- Hartkorn 25 ß. Solv, hvilket Bidrag bliver at opkræve med Skatterne for October Termin indeværende Aar og April Termin næste Aar, hver Gang med . 4) Til Udredelse af Pl. om Repart. af Udg. ved Provindsialst. 4-5 §. 1843. den Andeel i Udgifterne, der paahviler det øvrige Hartkorn i 12 Jul: bemeldte Stifter - Bornholm derunder indbefattet efter Fradrag af Kiøbstædernes Hartkorn, blive, i Dvereensstemmelse med den 7 § i Pl. 1 Jun. 1836, at erlægge 6 . Solv pr. Tonde Agers og Engs- og 3 ß. Solv pr. Tonde Skov- og Molleskylds-Hartkorn, hvilket Bidrag bliver at opkræve paa een Gang med Skatterne for October Termin indeværende Aar. 5) Hvad der ved den ovenfor under §§ 3 og 4 omtalte Udskrivning maatte indkomme mindre, end den Sum, som skal erstattes, bliver at tage under Beregning ved en følgende Repartition af samme Slags. Rentefam. Pl. ang. Repartition efter Pl. 19 Oct. 1836 12 Jul. af de i Anledning af de raadgivende Provindsialstænders Forsamling i Viborg i Aaret 1842 forskudsviis udbetalte Summer. Til Dækning af de Udgifter, til Beløb ialt 27,664 Rbd. 46 ß. Selv, som af den Kgl. Kasse forskudsviis ere udredede i Anledning af den i Aaret 1842 i Viborg afholdte Forsamling af de raadgivende Provindstalstænder for Nørre-Jylland, ville, ifølge Pl. 19 Oct. 1836, a. Kiøbstæderne i bemeldte Provinds have at betale eller 8,068 Rbd. 77 ß. Solv. b. det til Hovedgaardene hørende Hartkorn, som omtales i nysnævnte Pl. § 5, eller 6,916 Rbd. 12 ß. Sølv, og c. det øvrige Hartkorn, dog Kiebstædernes undtaget cfr. Pl. $6-1 2 eller 12,679 Rbd. 53 ß. Solv. Desforuden ville, i Overeensstemmelse med forberørte Placat, være at udrede følgende, ved de foregaaede Valg foraarsagede Udgifter, der forskudsviis ere afholdte of Amternes Repartitionsfonds, nemlig for det under Litr. b. nævnte Hartfarn, i Forbindelse med de anferte 6,916 Rbd. 12 ß. Solv, en Sum af 86 Rbd. 52 ß. Sølv, hvorefter for det her omhandlede Hartkorn folgeligen bliver at erlægge 7,002 Rbd. 64 B. Solv, samt for det under Litr. c. nævnte Hartkorn, i Forbindelse med de ovenanførte 12,679 Rbd. 53 B. Solv, en Sum af 4,075 Rbd. 66 ß. Selv, saa at for dette Hartkorn folgeligen bliver at erlægge 16,755 Rbd. 23 ß. Selv. Imidlertid er, ifølge Kgl. Refol. 8 Sept. 1841 og den igiennem Rentekammeret under 818 pl. om Repart. ved Udg. af Provindsialst. 1 §. 12 Jul. famme Datum udfærdigede Placat, ved Repartition af de Udgifter, som ere foranledigede ved den i Aaret 1840 afholdte jydske Provindstalstænderforsamling, indkommet: for det foran under Litr. b. nævnte Hartkorn et Beløb af 22 Rbd. 4 ß. mere, end det, der skulde have været erlagt, hvilket Belob saaledes bliver at fradrage de dette Hartkorn vedkommende udgifter, 7,002 Rbd. 64 ß. Solv, hvorefter altsaa det hele Udskrivningsbeløb for samme Hartkorn iffun kommer til at udgiore 6,980 Rbd. 60 ß. Selv, men derimod for det foran under Litr. c. nævnte Hartkorn et Beløb af 681 Rbd. 52 ß. mindre, hvilket Beløb saaledes nu bliver at tillægge de dette Hartkorn vedkommende Udgifter, 16,755 Rbd. 23 B., hvorefter altsaa det hele Udskrivningsbeløb for samme Hartkorn vil komme til at udgiore 17,436 Rbd. 75% B. Sølv. Med Hensyn til Repartitionen af samtlige disse Summer har Kongen under Dags Datum, i henhold til Fr. 15 Mai 1834 og den ovenfor citerede Pl. 19 Oct. 1836, refolveret, som følger: 1) Den, Kiøbstæderne paahvilende, Andeel af Udgifterne, eller 8,068 65. 77 s. Solv, bliver, i Overeensstemmelse med nysnævnte. Pl. § 4, at udrede af Aalborg Kiøbstad med 971 Nbd. 70 B. Sølv, af Nibe med 160 Rbd. 83 B. Selv, af shiorring med 209 Rbd. 25 ß. Selv, af Skagen med 152 Rbd. 70 ß. Solv, af Sæbye med 100 Mbd. 25 ß. Sølv, af Frederikshavn med 168 Nbd. 6 ß. Solv, af Thisted med 243 Rbd. 64 ß. Solo, af Nykiobing med 157 Rbd. 51 f. Sølv, af Viborg med 451 Rbd. 13 ß. Solv, af Skive med 137 Rbd. 13 ß. Sølv, af Aarhuus med 957 Rbd. 70 ß. Selv, af Skanderborg med 118 Rbd. 64 ß. Solv, af Horsens med 664 Rbd. 90 ß. Solv, af Randers med 895 Rbd. 20 ß. med 123 Rbd. 88 ß. Solo, af Mariager med 75 Rbd. 19 ß. Sølv, af Sobree med 102 Rbd. 64 F. Sølv, af Grenaae med 120 Rbd. 30 ß. Sølv, af Ribe med 333 Rbd. 58 5. Solv, af Varde med 191 Rbd. 25 ß. Solv, af Ringkiobing med 167 Rbd. ß. Sølv, af Holstebroe med 159 Rbd. 89 ß. Sølv, af Lemvig med 91 Rbd. 70 ß. Sølv, af Veile med 364 Rbd. 26 B. Sølv, af Fredericia med 598 Rbd. 26 ß. Selv, af Kolding med 351 Rbd. 70 ß. Solv, Sølv, af Ebeltoft pl. om Repart. af Udg. ved Provindsialst. 1-4 §. 1843. Hver især af disse Summer bliver af vedkommende Kiøbstads 12 Jul. Kemnerkasse at indbetale i den Kgl. Kasse med Halvdelen den 1 Oct. dette Aar og Halvdelen den 1 Apr. næste Aar, imod at Belobet igien erstattes Kammerkassen paa den ved § 4 is den oftnævnte VI. 19 Oct. 1836 foreskrevne Maade. 2) Til Udredelse af den Andeel i foranførte Udgifter, som paahviler det til Hovedgaardene hørende frie og ufrie Hovedgaardstarts- Hartkorn i Norre-Jylland, der omtales i samme Pl. § 5, blive at erlægge af hver Tonde Ager- og Engs-Hartkorn 85 ß. Selv og af hver Tende Skov- og Molle-Skylds-Hartkorn 42 B. Selv, hvilket Bidrag bliver at opkræve med Skatterne for October Termin indeværende Aar og for April Termin næste Aar, hver Gang med . 3) Til Udredelse af den Andeel i Udgifterne, der paahviler det øvrige Hartkorn i Nørre- Jylland, efter Fradrag af Kiebstædernes Hartkorn, blive, i Overeensstemmelse med den 6te §i Pl. 19 Oct. 1836, at erlægge 10 ß. Solv pr. Tonde Ager- og Engs- og 5 B. Sels pr. Tende Skov- og Molle-Skylds-Hartkorn, hvilket Bidrag bliver at opfræve paa een Gang med Skatterne for Detober Termin indeværende Aar. 4) Hvad der ved den ovenfor under §§ 2 og 3 omtalte Udskrivning maatte indkomme mindre, end den Sum, som skal erstattes, bliver at tage under Beregning ved en følgende Repartition af samme Slags. Rentekammer-Pl. (Refol. 12 Jul.) for Danmark, hvorved 21 Jul. tillades, at en aarlig Attest fra vedkommende Borgerrepræsentanter, angaaende Afbenyttelsen af de enhver Kiøbstad tilliggende Jorder, maa træde istedetfor det i Fr. 14 Aug. 1741 befalede Tingsvidne. Det har behaget Kongen at tillade, at de ved Fr. 14 Aug. 1741 befalede Tingsvidner til Oplysning om, hvorvidt de, Kiøbstæderne i Danmark tilliggende, Jorder bruges af de paagieldende Kiøbstæders Indvaanere, herefter maae bortfalde, hvor Saadant findes beqvemmere for Vedkommende, imod at der i Stedet herfor ved de aarlige Beregninger over Kongelige Skatter og Afgifter af enhver Kiøbstads Jorder fremlægges en Attest fra vedkommende Borgerrepræsentanter til Legitimation i den omhandlede Henseende. 820 Bekg. ang. de under Anlæg tagne Chausseestrækn. 22 Jul. Befg. f. Slesvig og Holsteen ang. de i 1842 og 1843 for finantskassens Regning under Anlæg tagne Chaus feestrækninger. 25 Jul, 11 Aug. 12 Aug. Cancellie-Pl. (Refol. 12 Jul.) ang. Tilladelse for Bestyrerne af offentlige Stiftelsers Midler til af disse at giøre Udlaan til Opførelsen af nye Ting og Arresthuse. Efterat Cancelliet har nedlagt Forestilling i Anledning af flere fra forskiellige Communalbestyrelser indkomne Andragender om at forhiælpes til Laan for at funne bestride Omkostningerne ved nye Ting- og Arresthuses Opførelse, har Kongen resolveret, at Han vil have Bestyrerne af offentlige Stiftelsers Midler tilladt, af disse at giøre Udlaan til Opførelsen af nye Ting- og Arresthuse samt Hovedforbedringer i deslige Bygninger, naar Kongel. Autorisation er given til at optage saadanne Laan, for hvilke da de vedkommende Communer ere ansvarlige. Pat. f. Lauenborg indeholdende nogle Forandringer i Fr. 11 Jul. 1837 ang. Afskaffelse af Forsendelse af Acter til juridiske Faculteter og Responsacollegier og den derefter forandrede Fremgangsmaade i Delinqventsager. Admiral. og Commiss. Coll. Pl. (Resol. 14 Jul.) ang. Mynstring ved Søindrulleringen af Mandskabet paa Skibe i indenrigst fart og paa visse Skibe og fartvier, I fom fare til fremmede Steder, samt angaaende Tedsættelse af Indrulleringsgebyrerne for Dampskibe. Als Kongen har resolveret: at be, angaaende Skibsmandskabers Mynstring for Indrulleringen og om den Betaling, som bør crlægges for Udfærdigelse og Paategning af Skibsbemandingslifterne, for Kongeriget og Hertugdommene udgangne Anordninger, stulle, til Lettelse for den indenrigste Stibsfart og for visse mindre Farteier, ogsaa naar de udklarere til fremmede Steder, saavelsom for Damp= 'og Paketskibsfarten, forandres derhen: 1) Skibsførere, der udklarere i indenrigsk Fart, til Steder i Kongeriget eller Hertugdommene, stulle herefter kun den første Gang de i hvert Aar begynde deres Fart og ellers faa ofte der i Aarets løb foregaaer nogen Forandring med Stibets eller Fartoiets Besætning, være pligtige til at udmyn= Pl. ang. Mynstr. af Mandsk. v. Seindrull. m. m. 1843. stre deres Mandskab paa samme Maade som hidtil, efter an- 12 Augordningsmæssig forfattede Skibsbemandingslister, for vedkommende Indrulleringsembedsmand, som da har at paategne Listerne, mod den paabudne Betaling; dog ber Skibsførerne, hvergang de udflarere ved Toldstederne, forevise for den Toldembedsmand, ved hvem Tolderpeditionen skeer, deres Skibsbemandingsliste, hvilken han, naar de under lovmæssigt Ansvar anmelde, at ingen Forandring er foregaaet med Besætningen siden Listen senest er pantegnet af Indrulleringen, uden Betaling stal paategne, at Anmeldelsen er steet. Saa skulle de og, naar de efter endt Neise afskedige deres Mandskab, afmynstre dette paa lovbefalet Maade for Indrulleringen. 2) Førere af Smaafartøler paa ikke over 5 Commercelæsters Drægtighed, som udflarere til fremmede Steder, og Fercre af Damp- og Paketskibe, som ere i stadig Fart paa visse fastsatte Dage til fremmed Sted, tilstaaes samme Lettelse, ihenseende til Mynstring af deres Mandskab, som under Nr. 1 er givet Skibe i indenrigst Fart. 3) For Dampskibe skal ikkun erlægges det Halve af den ved Fr. 19 Jun. 1807 og Pl. 20 Dec. 1827 efter Skibenes Lastdrægtighed bestemte Betaling; men iøvrigt ere de, forsaavidt de ikke henhøre til de under Nr. 2 nævnte stadige Paketfarere, med hensyn til Seindrulleringen, underkastede de samme Regler som andre Skibe. Skibsfarts- og Handels Tractat imellem Kongen af 14 Aug, Danmark og Kongen af Sardinien, (Afsluttet i Paris. Ubenl. Depart.) Kongen af Danmark og Kongen af Sardinien, besjelede af det Ønske, at lette og udvide de mellem Deres respective Underſaatter bestaaende Handels-Forbindelser, og med Hensyn til alle Sardinske Stater at befæste det gode Forhold, der er etableret ved den mellem Danmark og Republiken Genua den 30 Jul. 1789 afsluttede Tractat, have besluttet at indgaae en Skibsfarts- og Handels-Tractat, som, grundet paa fuldkommen Giensidighed, vil medføre væsentlige Fordele for begge Stater. Og have de til dette Diemed udnævnt til deres Befuldmægtigede, nemlig Hs. Maj. Kongen af Danmark Hr. Joseph Albert Frederik von Koss, Comman Tractat med Sardinien 1-4 Art. 14 Aug deur af Dbr. 2c. overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister hos Hs. M. de Franskes Konge; og Hs. M. Kongen af Sardinien Marquis Antoine Brignole Sale, Statsminister og Ambassadeur hos Hs. M. de Franskes Konge 2c., hvilke, efter at have udverlet deres Fuldmagter, som befandtes i god og rigtig Form, ere komme overeens om følgende Artikler. 1) Danske Skibe, der med Ladning eller Ballast komme til Kongeriget Sardiniens Havne, eg gjensidigen Sardinske Skibe, der med Ladning eller Ballast komme til Kongeriget Danmarks Havne, skulle sammesteds, hvorfra de end komme, og hvor- Hen de end ere bestemte, behandles paa samme Fod som de nationale Skibe med hensyn til Laste-Penge, Fyr-, Lods-, Bøie, Bolværks-, Havne-, Passages, Quarantaine-Afgifter, Expeditions - Gebyhrer, og i Almindelighed i Henseende til Hvilkesomhelst Afgifter og Paalæg, der hvile paa Skibet, hvad enten disse Afgifter hæves til Fordeel for Negieringen, eller locale Autoriteter, offentlige eller private Etablissementer eller Corporationer. 2) Danske Skibe, og gjensidigen Sardinske Skibe skulle ikke kunne nyde godt af de dem ved nærværende Tractat tilstaaede Friheder og Fordele, med mindre de ere forsynede med de Papirer og Certificater, der, ifølge de i enhver af begge Landene bestaaende Reglementer, udfordres for at godtgjøre Nationaliteten. Og ville de Høie contrahe rende Parter til dette Diemed paa en tydelig og nøiagtig Maade, snarest muligt, meddele hinanden disse Documenter, idet de forbeholde sig, gjensidigen at gjøre hinanden bekiendt med de Modificationer, som enhver af dem maatte finde det passende senere at gjøre i denne Henseende. 3) Med Hensyn til Alt, hvad der angaaer Skibenes Liggeplads, deres Laden og Lossen i den ene af begge Staters Havne, Bassinner, Rhede eller andre Havne, vil der ikke blive tilstaaet de nationale Skibe nogen Forrettighed, som jo ligeledes vil blive indrømmet den anden Stats Sfibe, da det er de Hoie contraberende Parters Villie, at, saavel den ene, som den anden Stats Skibe, ogsaa i denne Henseende skulle behandles paa fuldkommen lige Waade. 4) Danske Skibe, som komme til Hs. Sardinske Majestæts Havne, og Sardinske Skibe, Tractat med Sardinien 4-6 Art. som komme til Hs. Danske Majestats Havne, ere bemyndigede 14 Aug. til, faafremt Capitainen eller Gieren maatte onske det, kun at indtage eller udlosse en Deel af Ladningen, og de kunne derefter begive sig til andre Soc-Havne i den samme Stat for at fuldstændiggiore Ladningen eller Udlosningen. 5) Saafremt et Dans Skib i Nødstilfælde anløber en Sardinst Havn eller et Sardinst Skib ligeledes i Nodstilfælde anløber en Dansk Havn, skal det sammesteds, saavel med Hensyn til Stib, som Ladning, nyde de samme Begunstigelser og Friheder, som ved Lovgivningen i enhver af begge Stater er tilstaaet de nationale Skibe i lignende Tilfælde, forsaavidt Nødstilfældet er behørig godtgiort. Den samme begunstigede Behandling vil giensidigen blive indrømmet forulykkede Skibe, i Tilfælde af Skibbrud eller Stranding. Forovrigt er det en Selvfølge, at det skal tilstædes de respective Consuler og Consular-Agenter at have Tilsyn med Neparationen, Provianteringen eller Salget, dersom der maatte være Anledning dertil, af Skibe, der ere indkomne i Nodstilfælde, eller der ere strandede eller have lidt Skibbrud paa Kysten. 6) Alle Slags Varer og Handels-Gienstande, der ere Frem bringelser af de Kgl. Danske Staters eller af hvilketsomhelst andet Lands Jordbund eller Kunstslid, og der lovligen funne indføres i Sardinske Skibe i Hs. Majestæt Kongen af Sardiniens Stater, og giensidigen alle Slags Varer og Handels-Gienstande, der ere Frembringelser af de Kgl. Sardinske Staters eller af hvilketsomhelst andet Lands Jordbund eller Kunstslid, og der lovligen kunne indføres i Danske Stibe i Hs. M. Kongen af Danmarks Stater, skulle, hvad enten disse Skibe komme directe fra det Lands Havne, hvis Flag de føre, eller de komme fra ethvert andet fremmed Land, ligeledes kunne indføres i den anden contraherende Parts Stibe, uden at være forpligtede til at erlægge andre eller høiere Afgifter, af hvad Slags eller Benævnelse det end maatte være, og hvad enten de oppebæres i Negieringens, de locale Autoriteters eller private Etablissementers Navn, eller til disses Fordeel, end dem, som de samme Varer eller Producter skulle erlægge i det samme Tilfælde, dersom de XXIII. Deels 4de efte. (54) 824 Tractat med Sardinien 6-10 Art. 14 Aug. vare indførte i nationale Skibe. Paa samme Maade skulle alle Slags Varer og Handels-Gienstande, der lovligen kunne udføres i Danske Skibe af hs. M. Kongen af Danmarks Havne, ligeledes kunne udføres derfra i Sardinske Skibe, og giensidigen alle Slags Varer og Handels-Gienstande, der lovligen kunne udføres i Sardinske Skibe af Hs. M. Kongen af Sardiniens Havne, ligeledes kunne udføres derfra i Danske Skibe, uden at erlægge andre eller høiere Afgifter eller Paalæg, af hvilketsomhelst Slags eller Benævnelse det end maatte være, hvad enten de hæves i Regieringens, de locale Autoriteters eller hvilkesomhelst private Etablissementers Navn eller til disses Fordeel, end dem, der skulle erlægges af de samme Varer eller Handels-Gienstande, dersom de vare udførte i nationale Skibe. 7) Der vil hverken directe eller indirecte blive indrømmet nogen Forret eller noget Fortrin, hverken af den ene eller den anden af de contrahe rende Parter, eller af noget Selskab, Corporation eller af nogen Enkelt, der handler i sammes Navn eller med sammes Autorisation, med hensyn til Indkiøbet af hvilkensomhelst Handels- Gienstand, der lovligen er indført i den andens Territorium, i Betragtning af Nationaliteten af det Skib, i hvilket de omhandlede Gienstande ere blevne indførte, hvad enten dette maatte tilhøre den ene eller den anden af de Magter, i hvis Havne disse Handels-Gienstande ere blevne indførte, da det er de ommeldte Høie Contraherendes Hensigt og Villie, at der ingensomhelst Forstiel eller Fortrin stal finde Sted i den omhandlede Henseende. 8) Sardinske Handelsskibe skulle tilstædes Adgang til Hs. M. Kongen af Danmarks Colonier, derunder indbefattet Færøerne, Island og Grønland, under de samme Betingelser, som det for Tiden er tilladt, eller i Fremtiden vil blive tilladt enhver an den begunstiget Nations Skibe. 9) Bed Farten giennem Sundet og Belterne skulle Sardinske Skibe og Ladninger ikkun betale de samme Afgifter og behandles paa samme. Maade, som de meest begunstigede Nationers Skibe. 10) Ingen af de contraherende Parter vil kunne paalægge den Andens Handel og Skibsfart nogensomhelst ny eller høiere Afgift, Tractat med Sardinien 10-12 Art. eller nogensomhelst Hindring eller Indskrænkning, som ikke 14 Aug. ligeledes og paa samme Maade vil blive anvendelig paa enhver anden Nations Handel og Skibsfart. Ingen af de contraherende Magter vil kunne indrømme en fremmed Nations Handel eller Skibsfart nogen Begunstigelse, uden at denne retmæssig og ipso facto vil blive fælleds for den anden Magts Undersaatters Handel og Skibsfart, uden Godtgiørelse, dersom Begunstigelsen er uden Vederlag, eller mod at erlægge en tilsvarende Godtgiørelse, dersom den er meddeelt betingelsesviis. 11) Nærværende Tractat skal forblive i Kraft i 10 Aar, at regne fra den Dag, da Udverlingen af Ratificationerne har fundet Sted. Dersom Ingen af de Høie contraherende Parter, eet Aar førend denne Termin, officielt har tilkiendegivet den Anden, at det er dens Hensigt at ophæve Tractaten, skal den vedblive at være forbindende 12 Maaneder efter hiin Termin, og saaledes fremdeles indtil udløbet af 12 Maaneder, efterat en lignende Erklæring har fundet Sted, til hvilken Tid dette end maatte stee. 12) Nærværende Tractats Natificationer skulle udverles i Paris inden 3 Maaneder, at regne fra Underskriftens Datum, eller før, om skee kan. Separat-Artikel. Da Hs. M. Kongen af Sardinien af særdeles Grunde har fundet det passende, uanseet Bestemmelserne i den 1ste og 6te Artikel af nærværende Tractat, med Hensyn til fremmede Flag, for Tiden at vedblive at Hæve differentielle Afgifter af Korn-Varer, Oliven-Olie og Viin, der indføres directe fra det Sorte Hav, fra det Adriatiske Havs og Middelhavets Havne, indtil Cap Trafalgar, er det specielt blevet antaget og fastsat mellem de Høie contraherende Barter, at det skal staae Hs. M. Kongen af Danmark fuldkommen og aldeles frit, med hensyn til det Sardinste Flag, at fastsætte lignende differentielle Afgifter af de samme Artikler, der ere indførte fra de samme Lande, for det Tilfælde, at Hs. M. Kongen af Sardinien, efter Udløbet af et Tidsrum af 4 Aar efter Udverlingen af nærværende Tractats og Separat-Artikels Natificationer, skulde vedblive at hæve hine differentielle Afgifter af det Danske (54*) 826 Tractat med Sardinien. Sep. Art. 14 Aug. Flag. Men disse tilsvarende differentielle Afgifter af de nævnte Handels-Artikler, af hvad Slags de end maatte være, skulle ikke længere oppebæres, fra det Dieblik af at. den Danske Regiering officielt er bleven underrettet om Ophævelsen af de differentielle Afgifter fra Hs. Sardinske Majestæts Side. Nærværende Separat - Artikel skal have samme Kraft og Gyldighed, som om den Ord til andet var indført i den under Dags Dato underskrevne Tractat, og den skal blive ratificeret til samme Tid. *) 15 Aug. Cancellie: Pl. om Afdragsrettens Ophævelse imellem Danmark og Hertugdømmet Sachsen-Altenburg. Efterat der er afsluttet en Convention angaaende giensidig Ophævelse af Afdragsretten imellem de Kgl. Danske og de hertugelige fachsen-altenburgske Lande, blive de i denne Gonvention indeholdte Bestemmelser herved befiendtgiorte til Efterretning og behørig Jagttagelse. 1) Ved Formues udførelse fra Kongeriget Danmark og Hertugdømmet Slesvig til de hertugelig suchsen-altenburgste Lande, eller fra disse til Kongeriget Danmark og Hertugdømmet Slesvig, skal intetsomhelst Aforag eller nogen Udførselsafgift (jus detractus, census emigrationis) erlægges, hvad enten slig Formues-Udførelse maatte hidrøre fra Udvandring eller Arv, Legat, Medgift, Kiøb og Salg, Bytte, Gave eller anden Aarsag. Under denne gien fidige Ophævelse af Afdragsretten ere dog fra ingen af Siderne indbefattede saadanne Afgifter, som, uden Hensyn til om Gienstanden for samme forbliver i Landet eller ikke, paa lige Maade skulle erlægges af Ind- og Udlændinger. 2) Den fri Formues-Udførelse stal strække sig saavel til de Afdrag og den Udførselsafgift, som indflyder i de Kgl. Kasser, som til det Afdrag og den Udførselsafgift, som maatte tilflyde Individer, Communer eller offentlige Stiftelser. 3) Bestemmelserne i de foregaaende SS træde i Kraft fra 1 Jul. d. A., hvorved dog, hvad Arv angaaer, ikke den Tid, da Arven faldt, men den, da den udføres, bliver at tage i Betragtning. 4) Den i det

) Ratificationerne af nærværende Tractat og Separat-Artikel

ere blevue udverlede i Paris den 20be Dec. 1843. Pl. om Afdragsret. Sph. m. Sachsen-Altenb. 4 §. 1843. Foregaaende bestemte Frihed finder ingen Anvendelse paa den 15 Aug. personlige Frihed til at udvandre, men der skal i denne Henseende forholdes efter de Love, som i de respective Lande ere udkomne eller herefter maatte udkomme angaaende den Udbandrendes Person og hans personlige Forpligtelser, navnlig til Krigstieneste. Pat. f, Slesvig ang. Repartition af Bidraget af Om: 15 Ang. kostningerne i Anledning af de i 1842 og 1843 for Fi nantskassens Regning udførte nye Chaussee Arbeider i Slesvig og Holsteen. Vat. f. Holsteen om samme Gienstand. Verelanordning for Staden Flensborg. 15 Aug. 17 Aug. Gen. Postdir. Pl. for Slesvig, Holsteen og Lauenborg 17 Aug. ang. Befordring af Extraposter, Estafetter og Courerer. Raadstue-Pl. ang. Prøvestykke for Guldtrækkere. 21 Aug. Det Kgl. General-Toldkammer og Commerce-Collegium har tilmeldt Magistraten, at det under 4 Aug. har behaget Kongen at resolvere, at Forfærdigelsen af et Par Generalsepauletter og et Par for Capitainer i Søetaten, dog Broderier og Tredser undtagen, indtil videre skal fastsættes som Prøvestykke for dem, der alene af indforskrevet Materiale ville forfærdige og udsælge Guldtræfferarbeide. Cancellie-Pl., (Refol. 17 Aug.) ang. at det skal være for: 22 Aug. budt at indføre Bladet "Svensk Aftonblad" i Kongens Lande. Befg. fra Politiet ang. Hundetegn. 26 Sept Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. Udskrivningen af Ma- 27 Sept. gasin-Born, Ho og Halm f. Aaret 1844 tilligemted Bestemmelse af Priserne, hvormed de Magasin- og Fourage= Dvantiteter f. 1843, som ei ere blevne requirerede, skulle betales. Pat., hvorved det islandske Althing sammenkaldes. Cancell. 27 Sept. Kongen har besluttet at lade Althinget paa Island træde fammen den 1 Jul. 1844. Det er derhos Hans Villie, at dets Forhandlinger skulle være sluttede inden 1 Maaned fra den Dag, da det som ovenmeldt tager fin Begyndelse. I det Kongen hermed kundgiør dette for samtlige Sine flære og 828 Pat. hvorved det islandske Althing sammenkaldes. 27 Sept. troe Undersaatter i fornævnte Hans Land, befaler Han tillige famtlige Medlemmer af bemeldte Althing, saavel dem, der af Kongen dertil ere udnævnte, som dem, der ifølge Valg have at indtræde i Forsamlingen, at de til ovenmeldte Tid indfinde sig i Kiebstaden Reikiavig for at samles i det i Anordn. om Althingets Indretning af 8 Mart. d. A. betegnede Diemed og navnlig at fornemme, hvad Kongen giennem Sin Commissarius vil lave dem forelægge til Raadgivning. Ligesom Kongen iøvrigt vil have dem henviste til Indholdet af bemeldte Anordning, saaledes giør Han og Regning paa, at samtlige Medlemmer af Forsamlingen stedse ville erindre sig de lands- -gut faderlige Hensigter, hvori Althinget er indstiftet, lave disse 4 Oct, Hensigters Opnaaelse være sig magtpaaliggende, dertil efter bedste Evne bidrage og saaledes svare til den dem viste Tillid. Til Sin Commissarius ved det saaledes berammede Althing har Kongen fundet for godt at udnævne Sin Stiftamtmand over Fyens Stift Kammerherre Carl Emil Bardenfleth. BI., ang. Udvidelse af Grændsetoldforordn. 12 Dec. 1838 7, Litr. a. Gen. Toldkam. og Comm. Coll. [. T. 754 jvfr. Vib. St. T. 1087, 2137, 2792 og LXXVI.] Gr. Efterat Kongen har lavet Sig foredrage Indholdet af det af den sidstafholdte Forsamling af Provindstalstænderne for Norre-Jylland. indgivne Andragende, betreffende at Brændeviin med lovbefalet Følgeseddel maa føres uhindret i Grændse tolddistrictet mellem Nørre-Jylland og Slesvig, indtil 3 Timer efter Solens Nedgang, byder og befaler Han herved som følger: Ligesom det efter Fr. om Toldvæsenet ved Toldgrændsen mellem Nerre-Jylland og Hertugdømmet Slesvig, 12 Dec. 1838 7 Litr. a. er tilladt, at andre afgiftspligtige Varer end Brændevin, som ere bestemte til Grændsedistrictets Beboes res Brug, maae indtil 3 Timer efter Solens Nedgang hen føres til deres Hiem, naar det samlede Afgiftsbeløb af de under een Transport indbefattede Varer ikke overstiger 5 Rbd., saaledes vil Kongen have tilladt, at i Fremtiden ogsaa Brændeviin, som er bestemt til Grændsedistrictets Beboeres Brug maa indtil 3 Timer efter Solens Nedgang henføres til deres Hiem, dog ikkun naar det er ledsaget med behørig Følgeseddel Pl. ang. Udvidelse af Grændsetold forordningen. 1843. og ikke føres i større Mængde ad Gangen, end cet Anker eller 4 Oct. 40 Potter, uden Hensyn til Gradestyrken. Naadstue-Pl. ang. Udøvelse af Tapetmager-Professio: 4 Oct. nen (Refer. 21 Aug. jvfr. C. T. 729). Kongen har bifaldet, 1) at der, i Kbhavn maa gives Adgang til at udøve Tapetmagerprofessionen udenfor Sadelmagerlauget, dog at Vedkommende bevise deres Duelighed i bemeldte Profession og derpaa tage Borgerskab. 2) at Proven, der bør udføres under Tilsyn 022 af 2de af Magistraten dertil udmeldte Mænd, skal bestaae i Forfærdigelsen af: a. en med Fiedre og Krolbaar udpolstet og betrukken Lænestoel af den nu brugelige Slags, udført efter en af Magistraten approberet Model, og b. et Udfast eller en Tegning til et Drapperie efter Opgivende af det Kgl. Acade mie for de stienne Kunster, tilligemed et Overslag over Alenmaalet af det dertil medgaaende Stof, hvilket Provearbeide bliver at bedømme af bemeldte Academie. 3) at Gebyhret for Meddelelsen af Borgerskab paa bemeldte Næringsvei fastsættes efter 5te Afdeling af Classificationen for de borgerlige Næ ringsveie til 23 Rbblr r. S. 4) at de nuværende Sadelmagere, uden den ommeldte Proves Aflæggelse, vedblive at være berettigede til fremdeles at udføre Tapetmagerarbeide. Gen. Toldkam. Pl., (Refol. 27 Sept.) ang. Ophævelsen 6 Oct. af den ved Fr. 12 febr. 1834 § 2 paabudne Bolværksaf gift af Baade, som ikke ere brændte til Læstedrægtighed. Kongen har resolveret, at den ved Fr. 12 Febr. 1834 § 2 paabudne Bolværfsafgift af Baade, som ikke ere brændte til Læstedrægtighed, bortfalder, forsaavidt den erlægges for Benyttelsen af de offentlige Bolværker til Fordeel for Kongens Kasse og for Havnevæsenet. Cancellie-Pl., (Nesol. 4 Oct.) ang. Zedsættelse af de 10 Oct. Mulcter, der ere foreskrevne for udeblivelse fra Forstærkningsmandskabets mynstringer. [. . 769.] Kongen har resolveret, at Han vil have den ved Reser. 30 Oct. 1816 foreskrevne Mulet for Den, som uden lovlig Aarsag udebliver fra Forstærkningsmandskabets Mynstring, og for den Huusbonde, som holder sin Tienestefart tilbage fra at møde ved bemeldte Mynstring, forandret saaledes, at Mulcten, 830 pl. ang. Forstærkningsmandsk. Mynstringer. 10 Oct. der fremdeles skal tilfalde Landmilitie-Fondet, naar Omstændighederne tale for den Vaagieldende, maa bestemmes til 1 Abd. Sølv, men, naar ingen undskyldende Omstændigheder finde Sted, og især, naar Nogen gientagne Gange giør sig skyldig i saadan Forseelse, forbeies indtil 10 Rbd. Selb. than 14 Oct. Tart for Overfarten ved Medoldens Færgested i Nibe 25 Oct. Amt. Fr., indeholdende nærmere Bestemmelser ang. Virknin gen af den, ifølge Fr. 24 Jun. 1840, fra 1 Jan. 1844 i Kraft trædende, nye Skyldsætning af Jordeiendomme med Hensyn til Vedligeholdelsen af saadanne Benaadninger og Rettigheder, som ere knyttede til et vist Qvantum Hart- Forn. Cancell. [C. T. 818 jfr. Noesk. St. S. 313. 1403. 1427. 1684. XIV. Vib. St. T. 208. 954. 1117. V.] Gr. Efter at have modtaget begge de danske Provindstalstænder -Forsamlingers Betænkninger over et dem forelagt Udfast til en Fr., indeholdende nærmere Bestemmelser angaaende Virkningen af den, ifølge Fr., 24 Jun. 1840, fra 1 Jan. 1844 i Kraft trædende, nye Skyldsætning af Jordeiendomme med Hensyn til Vedligeholdelsen af saadanne Benaadninger og Rettigheder, som ere knyttede til et vist vantum Hartkorn, har Kongen fundet for godt at byde og befale som følger: 1) Skiøndt det ved § 18 i Fr. 24 Jun. 1840 om Indførelsen af en ny Skyldsætning af Jordeiendomme i Danmark som almindelig Regel er fastsat, at de af et vist Ovantum Hart forn betingede Rettigheder og Benaadninger, der ere erhvervede eller fremdeles blive erhvervede inden den 1 Jan. 1844, med hvilken Dag den, ifølge Fr. 1 Oct. 1802 § 44 udarbeidede, nye Matricul træder i Kraft, ikke tabes ved den Nedor sættelse, der efter bemeldte nye Matricul tilkommer det til en Eiendom hørende Hartkorn, saa vil der dog, da slige Nettigheders Erhvervelse fra den nye Matriculs Indførelse alene kan bedømmes efter samme, ikke tunne tages Hensyn til den gamle Matricul, naar det fulde Hartkorn ikke forinden var erhvervet, men man begrundes ved en senere Supplering, ligesom det, hvis noget af Eiendommens Hartkorn senere fraftilles samme, ikke til Nettighedens Vedligeholdelse kan komme i Betragtning, Fr. indeh. nær.Best. ang. d. nye Skyldsætn. 1-3 §. 1843. at den desuagtet efter den gamle Matricul vilde beholde det 25 Oct. lovbestemte vantum Hartkorn, naar der efter den nye Matricul mangler noget heri. Som Følge deraf vil en privile geret Sædegaard, hvis Bondergods, efter den gamle Matricul, udgiorde fulde 200 Tønder Hartkorn, vel beholde de med complette Sædegaarde forbundne Rettigheder, uagtet dette Bondergods efter den nye Matricul faaer et lavere Hartkorn; men en Sædegaardseier, der for Fremtiden afhænder noget af det til Gaarden hørende Bondergods, bør stedse beholde 200 Tøn der ny Matriculs Hartkorn tilbage, naar han vil vedligeholde de Forrettigheder, som ere betingede af et saa stort Hartkorn, uden at det kan fomme i Betragtning, at der, Afhændelsen uagtet, vilde være 200 Tønder Hartkorn tilbage efter den gamle Matricul. Ei heller fan en Sædegaardseier, naar Hartkornet ved den nye Matriculs Indførelse er under fornævnte Avantum, vinde fornævnte Rettigheder ved at erhverve forøget Bondergods, med mindre det derved bringes til 200 Tønder efter den nye Matricul, hvorimod det forøgede Hartkorn, han, som Følge af denne Matricul, erhverver, i alle Tilfælde kan benyttes til Gaardens Complettering. 2) Hvad de Sædegaardseiere angaaer, der, under Forbeholdenhed af complette Sædegaardseieres Rettigheder, have afhændet deres Bendergods, og som, ifølge Fr. 15 Mai 1834 for Siællands med flere Stifter § 15, for Nørrejylland § 14, og Fr. 13 Aug. 1841 § 26, behøve 25 Tønder Hartkorn fri Hovedgaardstart, naar de, uagtet de tillige have udparcelleret Hovedgaarden, skulle, saavel med Hensyn til Provindstalstænderne som Amtsraadene, henregnes til Sædegaardseiernes Klasse, da har det derved sit Forblivende, uagtet biint Hartkorn, ved den nhe Matricul, nedsættes under ovennævnte Størrelſe; men, naar nogen af fornævnte Sædegaardseiere i Fremtiden stiller fig ved nogen Deel af det dertil hørende Hartkorn, maa han beholde 25 Tønder ny Matriculs Hartkorn tilbage, hvis han ei vil udtræde af Sædegaardseiernes Klasse. 3) Forsaavidt der til Valgrettighed og Valgbarhed i de mindre Landeiendomsbesidderes Klasse, efter Fr. om Provindstalstændernes Indretning 15 Mai 1834 for Siællands m. fl. Stifter $ 16 og 832 Fr. indeh. nær.Best. ang. d. nye Skyldsætn. 3-7§. 25 Oct. for Nerre-Jylland § 15, og efter Anordn. om Landcommune væsenet 13 Aug. 1841 §§ 3 og 27, herer et vist vantum Hartkorn, ville de, som allerede have erhvervet, eller inden 1 Jan. 1844 erhverve, disse Rettigheder, beholde samme for deres Besiddelsestid, uagtet Hartkornet ved den nye Matricul gaaer ned under det lovbestemte Ovantum, fun at intet af de vedkommende Eiendommes nuværende Tilliggende fraskilles samme. Derimod vil Valgret og Valgbarhed efter 1 Jan. 1844 ikke funne erhverves i bemeldte Klasse uden bed Hiælp af en Giendom, der, efter den nye Matricul, har det anordnede vantum Hartkorn. 4) Hvad de 500 Tender Hartkorn angaaer, som en Greve eller Friherre, ifølge Fr. 13 Aug. 1841 § 24, maa besidde i et Amt, for i saadan Egenskab at være Medlem af Amtsraadet, da vil dette vel iøvrigt blive at beregne efter den nye Matricul; men dog skal den Adgang til Sæde i Amtsraadet, der i Overeensstemmelse med bemeldte Anordning alles rede forinden den 1 Jan. 1844 er erhvervet af en Lehnsbestd: der, ikke for hans Besiddelsestid tabes ved Hartkornets Nedsættelse ifølge den nye Matricul, saalange intet fragaaer Lehnet af hvad det i bemeldte Amt, besidder. 5) I lige Maade forholdes i Get og Alt med de Rettigheder og Forpligtelser, der, ifølge Anordn. 29 Jul. 1814 §§ 37 og 49 og Fr. 13 Aug. 1841 § 2, ere forbundne med i et Skole- eller Sogne-District at eie 32 Tonder Hartkorn. Men, naar dette Hartkorn ved den nye Matricul gaaer ned under førnævnte Størrelse, og Gieren ønsker at fritages for ovenmeldte Pligter, imod at renuncere paa de dermed forbundne Rettigheder, saa bortfalde begge, indtil han ved ny Eiendoms Erhvervelse i Districtet erholder det fulde Hartkorn, efter den nye Matricul at regne. 6) Forsaavidt Adgang til fælleds Jagt efter Fr. 20 Mai 1840 SS 4 og 5 beroer paa et vist Qvantum Hartform i Fælliget, vil, friendt den nye Matricul for Fremtiden vil være Regel ved Anvendelsen heraf, den Rettighed, som fortiden tilfommer en Eier paa Grund af sit Hartkorn, ikke ophøre ifølge den Hartkorns-Nedsættelse, den nye Matricul har medført, saalænge det fulde nuværende Hartkorn vedligeholdes, om endog Godset gaaer over til en anden Befidder. 7) Betreffende de Fr. indeh. nær.Best. ang. d. nye Skyldsætn. 7-8 §. 1843. Tilfælde, hvori en Landeiendoms Egenskab som Gaard eller 25 Oct. Huus efter Anordningerne beroer paa et vist Qvantum Hartkorn, da vil det vel i Almindelighed være den nye Matricul, som i saa Henseende giør Udslaget; men de Begunftigelser, som med Hensyn til Udskrivning til Krigstienesten ere tillagte Gaardbesiddere, ville dog fremdeles, saalænge de berom fortiden gieldende Regler ikke ved en ny almindelig Lovbestemmelse maatte undergaae Forandring, fomme den tilgode for hans Besiddelsestid, der inden den 1 Jan. 1844 bar erhvervet et Bondested, hvis Tilliggende efter gammel Matricul, i Medfør af den nærværende Lovgivning, er tilstrækkeligt til at begrunde hine Begunstigelser, uagtet bemeldte Sted efter den nye Matricul har et mintre Hartkorn, naar kun intet af det nuvæ rende Hartkorn skilles fra samme. 8) Hvorvidt den nye Mas tricul skal have Indflydelse paa den Forpligtelse til at levere Hefte til Kongens Tieneste, som efter Fr. 14 Sept. 1774 § 1 paaligger Hovedgaardseierne, forbeholder Kongen Sig ved en særlig Anordning at bestemme, efterat Han desangaaende har indbentet Provindstalstændernes Betænkninger. Indtil den Tid vil det have fit Forblivende ved den Forpligtelse, som i formeldte Henseende paaligger de Vedkommende i Overeensstemmelse med den nuværende Matricul. Bekg. fra Politiet ang. Tyendes Conditionsforandring. 28 Oct.. Univers. Dir. Befg., (Nesol. 27 Oct.) ang. en særskilt 4 Nov. Examen i Botanik, Chemie og 3oologie, istedet for den Prøve i de to førstnævnte Videnskabsfag, der hidtil har været forbunden med den lægevidenskabelige Examen. [C. T.841.] Det har behaget Kongen at bestemme Følgende: 1. Istedetfor den hidtil med den lægevidenskabelige Eramen forbundne Prøve i Chemie og Botanik anordnes en særegen Examen i Chemie, Botanik og Zoologie, hvilken Examen bliver at afholde tvende Gange aarlig, i Mai og Sept. Maaneder, første Gang i Mai Maaned 1844; dog at Prove i Zoologie ikke skal fordres ferend ved den Eramen, der afholdes i Sept. 1846. 2. Ingen maa indstille sig til den lægevidenskabelige Examen, med mindre han i det mindste et Aar forinden har underkastet fig den saaledes anordnede Eramen, og saafremt 834 Bekg. ang. en særst. Eram. i Botanik, Chemie 2c. 4 Nov. Nogen mere end eengang indstiller sig til denne Examen, maa han ikke førend et Aar efter at han sidste Gang har underkastet sig samme, stedes til den lægevidenskabelige Eramen. Dog skal. denne Forskrift om en Mellemtid af et Aar imellem begge Eramina først indtræde for dem, som underfaste sig den lægevidenskabelige Eramen i 1846, hvorimod det med Hensyn til dem, som tidligere tage Lægeeramen, er tilstrækkeligt, at de forinden have underkastet sig den nu anordnede Examen. 3. Ved den her anordnede Gramen examineres alene mundtlig af Universitetets Professorer i vedkom mende Videnskabsfag, i Overværelse af 2 Censorer, som, efter Forslag fra disse Professorer i Forening med det lægevidenskabelige Facultet, udnævnes af Directionen for Universitetet og de lærde Skoler, saaledes at den ene vælges blandt bemeldte Facultets Medlemmer, den anden udenfor samme. 4. Efter nærmere Forslag fra det lægevidenskabelige Facultet i Forening med Professorerne i de Videnskabsfag, hvori der ved bemeldte Examen skal eramineres, har Directionen at bestemme, i hvilfet Omfang Prøven i de forskiellige til Gramen henhørende Fag skal anstilles. 5. Ved denne Eramen anvendes de samme Characterer som ved den lægevidenskabelige Examen, efter de nærmere Regler med hensyn til Specialcharactererne, som af Directionen, efter Overlæg med det lægevidenskabelige Facultet og Professorerne i de vedkommende Videnskabsfag, blive beftemte. 6. Af Enhver, som vil indstille sig til denne Gramen, bliver at erlægge et Gebybr af 3 Rbd., hvoraf & Dele tilfalde Traminatorerne og Deel Pedellerne til lige Deling. 6 Nov. 10 Nov. Raadstue-Pl. ang. Bagepenge. Pl., indeholdende nærmere Bestemmelse af Fr. 3 Jun. 1796 § 42. Cancell. [C. T. 865. jofr. Noest. St. T. 368. 1160. 1590 XII. og Vib. St. T. 591. 1153. 1302. VIII.] Gr. Efter at have modtaget de af begge Forsamlingerne af de danske Provindstalstænder afgivne Betænkninger over et dem forelagt Udkast til en Placat, indeholdende forandrede Bestemmelser angaaende det de befalede Sagførere i beneficerede og visse offentlige Sager tilkommende Salair, har Kongen fundet for godt at byde og befale som følger: 1) Fr. 3 Jun. Mrs Pl. ang. Sagføreres Salair 1-3 §. 1843. 1796 § 42 skal herefter være saaledes forandret, at det ikke i de 10 Nov. Sager, hvori der er tilstaaet Nogen fri Proces, skal paalægges Modparten at betale Salair til den Ferstes befalede Sagfører, med mindre Sagen findes at være af den Beskaffenhed, at denne efter Netfærdighedens Grundsætninger bør dømmes til at erstatte Processens Omkostninger. 2) Saavel Hotefte=0.81 retsadvocaterne som Procuratorerne ved Lands - Over samt Hof- og Stadsretten i Kbhavn, samt ved Lands-Overretten i Viborg, skulle nyde Salair i alle de Tilfælde, hvori et saadant efter Fr. af 3 Jun. 1796 § 42 vilde tilkomme dem, hvilket bliver at udrede af det Fond, hvoraf de øvrige Omkostninger i beneficerede Sager betales, naar det som Følge af nærvæ rende Anordn. § 1 ikke paalægges Modparten, eller det ikke hos denne er at erholde. Hvad de øvrige Netter angaaer, forbliver det ved Fr. 24 Oct. 1806. 3) Den samme Regel, hvorefter det i Overeensstemmelse med § 1, i beneficerede Sager skal afgiøres, om der kan tillægges en beneficeret Parts Sagferer Salair hos Modparten, skal ogsaa være anvendelig, naar Kammeradvocaten eller nogen Anden, efter vedkommende Collegii Foranstaltning, for det Offentlige udfører en Sag, der ikke behandles som criminel, ligesom heller ikke Modparten i en Sag af fornævnte Slags vil blive dømt til at betale Procesomkostninger, undtagen forsaavidt dette hiemles i de almindelige Grundsætninger angaaende Omkostningers Tilfiendelse. Dog maa det herved iagttages, at hver en slig Sag har en Lovovertrædelse til Gienstand, vil Spørgsmaalet om de Sigtedes Forpligtelse til at udrede saavel Processens Omkostninger som Salair til Kammeradvocaten eller andre bedkommende offentlige Sagforere være at afgiore, efter de for andre Sager, hvorunder Lovovertrædelse paatales, gieldende Grundsætninger. Universit. Dir. Bekg. (Refol. 3 Nov.) ang. Oprettelse 11 Nov. af Realklasser bed Rønne lærde Skole. Det har behaget Kongen at resolbere, 1. at der ved Rønne lærde Skole oprettes Realklasser, i hvilke Realundervisningen fremmes overeensstemmende med den Plan, som følges ved den videnskabelige Realskole i Aarhuus og ved den med Sorg 836 Bekg. ang. Opret. af Realklass. ved Røn. Skole. 11 Nov. Academies Skole forbundne Realundervisning; 2) at Contingentet for Disciplene i Realklasserne fastsættes til det samme Beløb som for de studerende Disciple, nemlig 20 Rbd. aarlig, hvilfe erlægges efter de samme Regler, som ere gieldende for sidstnævnte Disciple. 18. Nov. 21 Nov. 5 Dec. Admir. og Comm. Coll. Pl., (Resol. 5 Nov.) ang. For andring af den ved Tarten for Tyborg Lodferi 13 Febr. 1834 bestemte Betaling for Sømærker, forsaavidt angaaer Stibe, der, blot for at flarere Stromtold, indløbe inden for noget af Mærkerne i Nyborg Fiord, uden at benytte Lods. Det har behaget Kongen at refolvere: at den ved Tarten for Nyborg Lodferi 13 Febr. 1834 bestemte Betaling for Sømærker forandres derben, at der af ethvert for Læstedrægtighed brændt Sfib, som, blot for at klarere Strømtold, indlø ber inden for noget af Mærkerne i Nyborg Fiord, uden at benytte Lods, herefter kun skal betales 13 Rbß. pr. Commerce= Læft for Indgaaende og ligesaameget for Udgaaende. Gen. Postdir. Pl. f. Slesvig, Holsteen og Lauenborg ang. Oprettelsen af en Brev: og pakkepost-Expedition i Flekfen Lygomkloster. Cancell.-P., (Refol. 28 Nov.) indeholdende et Tillæg til $ 11 i Octr. 24 Mai 1843 for det Rbhavnske Assus rance Compagnie for Varer og Effecter. [C. T. 932.] Kongen har, foranlediget ved et Andragende fra Directionen for det octroierede Kbhavnske Brandassurance Compagnie for Barer og Effecter, refolveret, at § 11 i den bemeldte Compagnie under 24 Mai d. A. forundte Detroi, hvilken $§ lyder saaledes: "Foretages Flytning udenfor Ildebrandstilfælde af de forsikkrede Gienstande til et Sted, der vilde have en Forhøielse i Præmien til Felge, da maa saadant strar behørigen anmeldes i Compagniets Contoir og den forøgede Præmie betales. Fordelger den Forsikkrede Flytningen, mister han sin Ret efter Policen, forsaavidt de bortflyttede Gienstande angaaer." gives det Tillæg: at det i de Policer, der meddeles de Forsiffrede, maa paalægges disse, i ethvert Tilfælde, at anmelde i Compagniets Contoir, naar Flytning af de forsikkrede Effecter foretages, famt at de i Forsømmelsestilfælde have at bePl. indeh. et Till. til Dctr. for Ass. Comp. 1843. tale til Assurancecompagniets Kasse det Dobbelte af Assu- 5 Dec. rancepræmiens Beløb. Forøvrigt forbliver det ved bemeldte S, forsaavidt det deri særligt ombandlede Tilfælde vedkommer. Kgl. Restr. til Finantsdeputationen og Bekg. af Bud: 22 Dec. gettet for 1844, vedkommende Danmark og Hertugdommene med tilhørende Bilande. Kongen har approberet det hermed folgende Budget for Statens samtlige Indtægter og Udgifter for Aaret 1844, og bemyndiger Finantsdeputationen til at lade saavel Budgettet, som de dertil hørende Bilage, tilligemed dette Reſkript, ved Tryffen bringe til offentlig Kundskab. Budget for Aaret 1844. Indtægter. I. De danske Provindser: 00A. a. Domaine-Indtægter: Overskud af Kongelige Jordebogs- og Forpagtnings-Indtægter: 1. Indtægterne as de Kgl. Domaine- Districter. Normal-Negl. Budget f. 1844. Rbd. Rbd. 2. Andre Jordebogs-Indtægter. 3. Forpagtnings-Afgifter b. Forst- og Jagt-Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som forlods deraf afholdes, famt af Værdien deels af Brænde til Hofholdningen og de Kongelige Collegier, deels af Deputater til Forst- og Jagtbetiente, deels af Tømmer, som udleveres til Kongelig Tieneste, saa og uberegnet Værdien af Deputatvildtet. B. Skatter og Afgifter: a. directe Skatter: 1. staaende: Landsfat, efter Liquidation af de Bankhæftelsesrenter af Jorder og Tiender i Danmark, samt naar 93,000 133,600 47,500 44,300 3,600 4,200 50,000 54,091 194,100 236,191 den sædvanlige aarlige Eftergivelse bringes til Afgang 2,414,000 2,414,000 Transport 2,414,000 2,414,000 Rescr. om Budgettet for 1844. Normal-Regl. Budget f. 1844. Rbd. Transport 2,414,000 Rbd. 2,414,000 Extrapaabudet efter Forordningen af 12 Januar 1827 61,000 861,000 Bygnings-Afgift 345,000 345,000 Nangstat. 31,000 31,000 Procentskat 19,000 9,000 2. som ere Gienstand for Repartition: A Stænderskat 33,000 Veiskat 84,000 26,000 218,380 Fourageskat og Marschpenge, anflaaede til 165,000 204,700 3,152,000 3,309,080 b. indirecte fatter: 1. Stempletpapirs: og Kortstemplings Intrader: Overskud af Stempletpapirs-Intrader Kortstemplings-Intrader 2. Afgift af Arv og overdragne Eiendomme:

4 pбt. af Arv... Rbd. 53,000. 60pGt. af Arv og over- 002 dragne Eiendomme 3. 251,100 277,200 8,200, 8,400 63,000. 116,000 116,000 Departements- og Retssportler 212,400 213,400 4. Overskud af Told og Consum tions Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som forlods deraf afholdes m 2,957,400 3,109,000 3,545,100 3,724,000 Jalt Skatter og Afgifter 6,697,100 7,033,080 C. Adskillige Indtægter: a. Netto-Indtægten af Tallotteriet i Danmark (Jylland derunder indbegreben) 252,000 252,000 e. 000 MAS b. Netto Indtægten af Klasselotteriet c. Ovarantaine-Indtægter for Danmark (herunder Indtægten af det Kyholmffe varantaine-Etablissement). d. Recognitioner af Handelsreisende funne anflaaes til De for Kongelig Regning overtagne Bispetiender 42,000 38,000 9,460 9,200 spes 15,200 4,600 d 21,000 526,200 Transport 329,660 330,000 Transport f. Erstatning, fra Amternes Repartitionsfonds og fra Kiøbstæderne i Danmark, efter Forordn. af 15 Septbr. 1832 839 Normal-Regl. Budget f. 1844. Rbd. Rbd. 329,660 330,000 28,500 28,500 g. Andre forskiellige Indtægter 50,000 50,000 408,160 408,500 Altsaa Indtægterne af de danske Probindser:

A. Domaine-Indtægter 194,100 236,191 B. Skatter og Afgifter: directe 3,152,000 3,309,080 indirecte 3,545,100 3,724,000 C. Adskillige Indtægter 408,160 408,500 Tilsammen 7,299,360 7,677,771 II. Hertugdømmene Slesvig og Holsteen. A. Domaine-Indtægter: a. Overskud af Kongelige Jordebogs- og Forpagtnings-Indtægter: 1. Indtægterne af de Kongl. Domai ne-Districter m. m. 70,500 66,000 2. Andre Jordebogs-Indtægter 881,500 883,320 3. Forpagtnings: Afgifter 232,000 253,980 b. Forst- og Jagt - Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som forlods deraf afholdes, samt af Værdien af De putater 100,000 124,000 1,284,000 1,327,300 B. Skatter og Afgifter: a. directe Skatter: 1. staaende: Contribution, Landskat og Magazinpræftanda, efter Fradrag af den sædvanlige Eftergivelse: Contribution Landskat Magazinpræstanda XXIII. Deels 4de efte. 750,000 716,346 407,000 398,500 137,000 137,000 Transport 1,294,000 1,251,846 (55) b. 840 Normal-Regl. Budget f. 1844. Rbd. Transport 1,294,000 Rbd. 1,251,846 (Herunder indbefattet Værdien af Leverancerne in natura til Landmilitair -Etaten). Bygnings-Afgift. 136,000 144,850 Extra- og Nangsfat 396,000 383,320 Procentskat 25,000 22,950 2. som ere Gienstand for Repartition: Stænderskat 26,500 Chaussee-Udgifter 60,000 Erstatning for de Summer, der af me Institutet i Slesvig, og som ifolge allerhøieste Patent af 17 Dec. 1821 reparteres over Hertugdommene.

Finantsfassen foreskydes Devstum- 17,000 1,894,500 1,862,966 indirecte Skatter: 1. Stempletpapirs- og Kortstemplings -Intrader: Overskud af Stempletpapirs-Intraver Kortstemplings Intrader 2. Afgift af Arb og overdragne Giendomme:

4-pCt. af Arv pCt. af Arv og overdragne Eiendomme 3. Departements- og Retssportler 135,400 154,500 8,250 8,250 Rbd. 55,000. 66,000. 121,000 123,900 37,000 37,000 4. Overskud af Told Intrader, efter Uno Fradrag af de Udgifter, som deraf 0 forlods afholdes 1,313,600 1,252,100 1,615,250 1,575,750 Jalt Skatter og Afgifter, 3,509,750' 3,438,716 C. Adskillige Indtægter: a. Netto Indtægten af Tallotteriet i Hertugdømmene b. Netto Indtægten af Klasselotteriet Dvarantaine - Intrader i Hertugdøm C. mene 178,000 178,000 12,000 10,000 1,540 600 Transport 191,540 188,600 Normal-Regl. Budget f. 1844. Rbd. Rbd. Transport 191,540 188,600 d. Recognitioner af Handelsreisende funne anslages til 17,200 15,000 e. Andre forskiellige Indtægter. 8,000 56,550 216,740 260,150 Altsaa Indtægterne af Hertugdømmene Slesvig og Holsteen: A. Domaine-Indtægter 1,284,000 1,327,300 B. Skatter og Afgifter: Directe 1,894,500 1,862,966 indirecte . 1,615,250 1,575,750 C. Adskillige Indtægter 216,740 260,150 Tilsammen 5,010,490 5,026,166 JV Følgeligen : I. Total: Indtægten af de danske Provinifer.

7,299,360 7,677,771 II. Total Indtægten af Hertugdømmene Slesvig og Holsteen. 5,010,490 5,026,166 Fremdeles: 002 III. Overskudet fra Hertugdømmet Lauen: borg 226,000 246,600 IV. Overskudet af de dansk-vestindiske Coloniers Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf forlods afholdes 149,700 88,000 V. Øresunds- og Strømtold - Intra- Derne 2,000,000 1,824,000 VI. Overskud af den slesvig-holsteenfte Kanal, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf forlods afholdes 109,400 80,800 VII. Postvæsenets Overskud 268,450 243,830 VIII. Renterne, af Activerne, henlagte til Statsgieldens Torrentning og Af-mot 400 betaling samt til Reservefonden 580,000 580,000 15,643,400 15,767,167 (55*) Udgifter. I.00 Samtlige Lonninger og Udgifter ved H8. Majestæts Particulairfammer, Chatolkasse, Hofstat og Hofholdning, ved Slotshaverne, ved Hs. Majestæts Stald-Etat, og Udgifter ved Allerhøstsammes Reiser i Landet. Normal-Regl. Budget f. 1844. Rbd. St. Rbd. St. 670,000. 686,200. II. De Kongelige og Fyrstelige Personers Apanager 551,643. 560,190.32. III. Udgifter i Anledning af Christiansborg Slots Fuldførelse 50,000. IV. Det Gebeime-Statsraad 14,200. 11,500. V. Provindstalstænder - Forsamlingerne for Kongeriget og Hertugdømmene 73,000, 146,000. VI. Departementet for de udenlandske Sager: A. Departementet og dets Embedsmænd og Betiente: Lønninger m. m. 24,600. 25,050. Contoir-Udgifter 1,800. 1,800. B. De danske Gesandtskaber i udlandet: Lønninger og Taffelpenge 200,617.48. 211,009.48. Andre Udgifter 32,200. 55,200. C. Den maroccanske Present 51,000. 259,217.48. 344,059.48. A. Det danske Cancelli: VII. Departementerne for Civilforvalt ningen, med hvad dertil kan henføres:

1. Collegiet og dets Contoirer samt det Geheime Archiv: a. Lønninger. 46,180. 46,280. b. Contoir-Udgifter. 11,100. 11,990. 2. Juftits- og Politivæsenet: a. Høiesteret: Normal Regl. Budget. Mod. Rod. Lønninger 33,176. 35,600. Contoir Udgifter 1,000. 1,000. 34,176. 36,600. Transport 91,456. 94,870. Transport 843 Normal-Regl. Budget f. 1844. Nbd. 91,456. St. Rbd. St. 94,870. 10 retten: b. Lands-Over- samt Hof- og Stads- Normal Regt. Budget. Mod Mod. Lonninger 46,344. Contoir Udgifter 9,000. 51,877. 88. 8,400. 55,344. 60,277. 88. C. Lands-Overretten i Viborg': Lønninger og til Contoir-Udgifter 5,800. 7,400. d. Politiretten i Kiøbenhavn: Lønninger. 6,200. 6,800. e. Adskillige Embedsmænd og Betiente, henhørende til Justits- og Politibæsenet i Danmark 16,639. 76. 21,252. 58. f. Straffeanstalterne i Kiebenhavn og Viborg: Normal-Regl, Budget. Dibd. Ribe. Lonninger. 600. 3,520. Tilskud til Straffeanstalten i Kiobenhavn.

10,600. 38,244. 11,200. 41,764. g. Andre Udgifter ved Justits- og 3. Overtagne Commune-Udgifter Politivæsenet. 4. Tilskud til Geistlighed, Kirker og Almueskoler m. b.: staaende Udgifter andre udgifter 5,400. 5,400. 24,376. 42. 26,197.194. a. i Almindelighed: b. Pastoralseminariet c. Missions-Collegiet 5. Tilskud til Fattigvæsenet i Kiøbenhavn a. Fattigvæsenet i Kiøbenhavn 22,000. 26,705.66. 2,000. 2,380. 1,400. 1,400. 3,535. 3,535. samt til Hospitaler, milde Stiftelser og Fattige i og udenfor Kiøbenhavn: b. Hospitaler, milde Stiftelser og Fattige i og udenfor Kiebenhavn c. Vaisenhuset i Kiøbenhavn 6. Medicinalvæsenet: a. det medicinsk-chirurgiffe Sundheds- Collegium i Kiøbenhavn: aarligt Tilskud 27,672. 28,072. 2,788. 26. 2,000. 3,711. 85. 2,000. 1,600. 1,858. Transport 279,411. 48. 333,625. 7. 68 844 Normal-Regl. Budget f. 1844. Transport Rbb. Cf. 279,411. 48. 333,625. 7. Rbb. St. b. Frederiks Hospital i Kiøbenhavn: aarligt Tilskud c. Fødsels- og Pleieftiftelsen i Kieben-8 5,000. 10,070. havn: aarligt Tilskud 20,000. 24,100. taine-Foranstaltningerne d. Dvarantainevæsenet: 1) Directionen for varans Normal Regl. Budget. Mod. Rbd. famt de forskiellige Ovarantaine Commisfioner i Danmark og 2) Loenings- ogRensnings- Hertugdømmene Qvarantaine-Etablisse- 8,600. 10,350. mentet paa Kyholm . 9,400. 11,800. 18,000. 22,150. 150. 280. e. Ovægsyge-Commissionen f. Lønninger til forstiellige Stifts- og Landphysici, Districtschirurger, Jordemødre o. f. v. 23,234. 24,627. 32. g. Andre Udgifter i Anledning af Medicinalvæsenet 2,000. 2,000. 7. Institutet for Blinde: aarligt Bidrag 500. 500. 8. Døvstumme-Institutet i Kiøbenhavn: aarligt Tilskud 4,000. 9. Bidrag til Herlufsholm lærde Skole B. Det slesvig-Holsteen lauenborgsfe Cancelli: 4,000. 500. 352,295. 48. 421,852. 39. 1. Collegiet og dets Contoirer: a. Lønninger 23,990. 26,240. b. Contoir-Udgifter 9,000. 6,942. 82. 2. Statholderskabet i Hertugdømmene Slesvig og Holsteen 2,560. 21,760. Gouvernementssecretair 500. 780. 3. Den slesvig-Holsteenste Regiering og dens Gontoirer: a. Lønninger. 34,550. 39,100. b. Contoir-Udgifter. 4,500. 6,100. 4. Justits- og Politivæsenet: Transport 75,100. 100,922. 82. GAY BAR 845 Normal-Regl. Budget f. 1844. Rbb. GI. Abb. St. Transport 75,100. 100,922. 82, a. Den slesvig holsteen - lauenborgske Overappellationsret: 1) Lønninger 2) Contoir-Udgifter b. Overdicafterierne: 1) Den flesvigste Normal Regl. Budget. Over-og Landret:" Rbd. ERGO. Lønninger 20,732. 23,878. Contoir:Udgifter 1,700. 1,700. 2) Den holsteenske 22,432. 25,578. Overs og Landret: Lønninger 21,021. 22,171. Contoir Udgifter 2,200. 2,000 23,221. 24,171. Overdicafterierne ialt . c. Forskiellige Justits- og Politi- Embedsmænd og Betiente m. b. 27,600. 31,940. 1,300. 1,300. 45,653. 49,749. i Hertugdømmene 12,708. 37. d. Slaveriet i Rendsborg 15,329. 58. 7,300. 5. Tilskud til Geistlighed, Kirker og Almueskolevæsenet: 13,679. 49. 15,196. 42. 2,600. 2,600. 6. a. i Almindelighed. b. Skolelærerseminariet i Segeberg Tilskud til Fattige, Hospitaler og milde Stiftelser. 7. Medicinalvæsenet: a. Det slesvig-Holsteenste Sanitets- Collegium i Kiel 17,579. 76. 17,579. 76. 1,395. 1,395. b. Det academiske Sygehuus og Frederifs Hospital sammesteds: aarligt Tilskud 3,360. 3,360. C. Vaccinations Instituterne i Kiel og Altona. 480. 480. d. Jordemoder- og Fødselsstiftelsen Kiel: aarligt Tilskud 2,160. 2,160. e. Lønninger til forskiellige Læger og til en Jordemoder 627. 62. 627. 62. Transport 204,243. 32 249,940.32. 4181 Normal-Regl. Budg. f. 1844. Rbb. St. Rbd. St. Transport 8. Overordentlige udgifter til Geistlig hed, Justits:, Politi- og Medicinalvæsenet

9. Veivæsenet: 204,243. 32. 249,940. 32. 9,000. 10,500. 4,460. 5,580. 412,704. 35. a. Lønninger b. Andre Udgifter 10. Tilskud til videnskabelige Anstalter: a. Universitetet i Riel: andre udgifter b. Lærde Skoler staaende Udgifter. 11. Døvftumme Institutet i Slesvig C. General-Toldkammer og Commerce- Collegiet: 1. Collegiet og dets Contoirer: a. Lønninger b. Contoir-Udgifter 2. Told- og Consumtionsvæsenet i Danmark samt Toldvæsenet i Hertugdommene, den slesvig holsteensfe Kanal og de vestindiske Colonier: Udgifterne hertil ere forlods fradragne i Intradernes Beløb. 60,000. 60,000. 6,000. 6,000. 20,654. 54. 23,042. 6. 17,000. 17,000. 321,357. 86. 784,766. 73. 48,150. 52,550. 17,450. 17,950. 3. De danske Besiddelser paa Kysten Guinea 27,000. 44,000. 4. De danskostindiske Besiddelser 49,468. 45,699. 5. Den Kongelige Porcellainfabrik 7,500. 8,400. 6. Industrifonden. 6,000. 6,000. 7. Handels-Conſulat-Udgifter 12,400. 14,400. 167,968. 188,999. D. Rentekammeret: 1. Collegiet og dets Contoirer: a. Lenninger b. Contoir-Udgifter 65,150. 80,500. 9,350. 10,350. 2. Overovrighedspersoner i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen (herunder indbefattet Udgifter til Contoirhold o. s. v.) 76,550. 82,016. 64. Transport 151,050. 172,866. 64. Budget f. 1844. Transport 3. Oppeborselsbetiente i Kongeriget og Hertugdommene Sles- Normal-Negl. Nbd. St. Rbd. St. 151,050. 172,866. 64 vig og Holsteen 68,306. 90. 72,134. 8. 4. Landvæsensbetiente i Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen. 6,544. 7,862. 84,000. 290,937. 5. Veivæsenet: Til Veivæsenet i Kongeriget (Udgifterne til den Deel af Veivæsenet i Hertugdommene, som vedkommer Rentekammeret, ere fradragne i Jordebogs- Indtægterne med 20,000 Rbd. i Budgettet for 1844, ligesom i Normal Reglementet. Udgifterne til Anlæg og Vedligehol delse af Chausseerne i Hertugdømmene Slesvig og. Holsteen vedkomme det slesvig-holsteen -lauenborgske Cancelli). 6. Til Matriculeringen i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen: Lonninger Andre Udgifter til Matriculeringen i Kongeriget 7. Præmier for Fiskeri under Island 8. Understøttelser til Høravls og Fiskeries Fremme samt Farveplanters Dyrkning 9. Kongelige Bygninger e. s. v. i Kongeriget og Hertugdøm mene Slesvig og Holsteen: a. Kongelige Slotte. (Lenninger til Betientene ved Slottene udredes af Hoffassen og ere indbefattede under Udgifterne til Hs. Majestæts Hofstat). 1,150. 20,000. 3,015. 5,000. 5,000. 123,500. 113,500. Transport 438,400. 90. 686,464. 72. Normal-Regl. Budget f. 1844. Transport b. Andre Kongl. Bygninger o.f.v.: 1) Lønninger til Nermal-Regl. Budget. Bygningsbetiente

Rbd. St. Rbd. Sf. 7,324.27. 14,575. 65. 2) Bygningernes Vedligeholdelse 56,200. 66,200. 10. Steenbrudet paa Bornholm 11. Justitsfasse: samt Sigt og Sagefalds Udgifter i Kiøbenhavn og Hertugdømmene Rbd. St. Rbd. St. 438,400. 90. 686,464. 72. 63,524. 27. 80,775. 65. 1,000. 24,000. 24,000. 12. Adskillige Udgifter for Kongeriget og Hertugdømmene 21,000. 21,000. 8,300. 13. Udgifter, Island vedkommende (Den grønlandske og færoiske Handel, der sortere under Rentekammeret, er omhandlet i Slutnings-Anmærkningen ved Rentekammeret). (Udgifterne i Anledning af Domainerne, Forstvæsenet og det ftemplede Papir udredes forlods af Intraderne og ere saaledes fradragne under Indtægterne). E. Stutterivæsenet og Veterinairskolen, famt Udgifter til Heste- 546,925. 21. 821,540. 41. avlens Fremme: a. Frederiksborg Stutteri 10,000. 15,000. b. Veterinairskolen 7,000. 9,124. C. Til Hefteavlens Fremme. 22,000. 22,000. 39,000. 46,124. F. Statssecretariatet for Naades-. fager: 1. Lønninger 5,840. 5,840. 2. Understøttelser 250,000. 245,000. 255,840. 250,840. G. Generalpoftdirectionen: (Udgifterne til Postvæsenet udredes forlods af Intraderne og Budget f. 1844. GE. Rbb. St. ere saaledes fradragne i Indtægterne).

H. Directionen for Universitetet og de lærde Skoler: Normal-Regl. Rbb. a. Tilskud til Universitetet b. C. til Communitetet. 9,198. 26. 433. 32. 10,382. 26. 433. 32. til Soro Academi 150. 150. d. til det lærde Skolevæsen 6,138. 88. 6,138. 88. 15,920. 50. 17,104. 50. I. Directionen for Statsgielden og den synkende Fond: Collegiet og dets Contoirer: a. Lønninger 36,000. 38,495. b. Andre Udgifter. 10,350. 10,550. 46,350. 49,045. K. Finants-Deputationen: 1. Collegiet og dets Contoirer: a. Lenninger 33,200. 37,565. b. Andre Udgifter 7,800. 8,250. 2. Mynterne: a. i Kiøbenhavn: Lønninger. 4,616. 5,500. b. i Altona: Lønninger. 4,186. 4,836. c. for begge Mynter fælles: Lønninger. 1,000. 1,000. 3. Pensioner: a. til afgaaede Embedsmænd 272,200. 300,000. b. til Embedsmænds Enker og Born 312,400. 315,000. c. Pensioner, opførte paa Finantskassens aftagende Benstonsliste

100,000. 560,000. 4. Godtgiørelse til den alminde lige Enkekasse af det ved Embedsmænds Dod resterende Indskud 6,500. 6,500. 5. Godtgiørelser til Enkepensioner i Hertugdømmene og Colonierne.

30,000. Transport 741,902. 1,268,651. Transport 6. Kongelige Tienestesagers Befordring med Pakkeposterne m. m. Normal-Negl. Rbd. Budget f. 1844. St. Rbb. St. 741,902. 1,268,651. 26,000. 26,000. 7. Honorarer for udført Arbeide i Statens Tieneste. 40,000. 40,000. 8. Til Videnskabers og Kunsters Fremme 15,000. 37,000. (foruden hvad dertil ellers udredes).

9. Forskiellige videnskabelige Ar- .00 beider: a. under Conferentsraad Schumacher

12,400. b. til topographiste Arbeider og Udgivelsen af Kort 4,000. 8,870. c. Det statistiske Tabelværk. 5,000. 7,000. 10. Tilskud til forskiellige, under de øvrige Departementer ikke henhørende, Instituter og Statsindretninger m. b.: a. Det store Kongelige Bibliothek.

11,000. 12,700. b. Academiet for de stienne Kunster 8,700. 12,288. C. Indfiøb af Kunstsager for Kunstacademiets aarlige Udstillinger

3,000. 3,000. d. Museet for Naturvidenskaberne

3,500. 4,891. 23. e. Selskabet for de stienne Videnskaber

376. 376. f. Det nordiske Oldskrift:Selskab 300. 300. g. Det Kongelige Theater 36,900. 46,310. h. Det Kongelige Capel 31,745. 32,245. 16618 i. Landhuusholdningsselskabet 800. 2,400. k. Det patriotiske Selskab i Hertugdømmene

420. 1. Kiøbenhavns Skydeselskab VIII. Departementerne for Militairforvaltningen, med hvad der: 300. 300. 928,523. 1,515,151, 23. til hører: Budget f. 1844. St. Nob. St. A. Admiralitets- og Commissariats: Collegiet: 1. Somilitair-taten, med hvad dertil hører 2. Opmuddringsvæsenet 3. Defensionsarbeider ved Kioben- Normal-Negl. Rbb. dia havns Rhed B. General: Commissariats: Colleeggiet:

Landmilitair-Etaten, med hvad dertil herer, hvorfor i det Hele opføres: a. som forlods afholdes af de almindelige Stats-Intrader b. for Rug og Fourage, samt for Marschpenge c. temporairt, til extraordinaire Anskaffelser ved Hiælp af de bed Etaten i saadant Diemed i sin Tid opsamlede, men fra samme afgivne Fonds. 1,000,000 1,020,000. 12,600. 28,570: 1,000. 1,012,600. 1,049,570. 2,496,800. 2,541,600. 411,362. 48. 507,228. 91. 128,995. 29. 2,908,162. 48. 3,177,824. 24. IX. Uforudseelige og ubestemte Udgifter

800,000. 400,000. X. Statsgieldens Forrentning og Afbetaling 4,675,000. 5,100,000. Følgeligen: I. Samtlige Lønninger og Udgifter ved Hans Majestæts Particulairkammer, Chatolkasse, Hofstat og Hofholdning, ved Slotshaverne, ved Hans Majestæts Stald - Etat, og Udgifter ved Allerhøistſammes Reiser i Landet 670,000. 686,200. II. De Kongelige og Fyrstelige Personers Apanager. 551,643. 560,190. 32. Transport 1,221,643. 1,246,390. 32. Normal-Regl. Budget f. 1844. Transport III. Udgifter i Anledning af Christiansborg Slots Fuldførelse IV. Det Geheime-Statsraad Rbd. 1,221,643. St. Rbb. St. 1,246,390. 32. 50,000. 14,200. 11,500. V. Provindstalstænder - Forsamlingerne

73,000. 146,000. VI. Departementet for de udenlandske Sager 259,217. 48. 344,059. 48. VII. Departementerne for Civilforvaltningen:

Det danske Cancelli 352,295. 48. 421,852. 39. Det slesvig-Holsteen - lauenborgfte Cancelli 321,357. 86. 784,766.73. General:Toldkammer: ogCommerce -Collegiet. 167,968. 188,999. Rentekammeret 546,925. 21. 821,540. 41. Stutterivæsenet og Veterinairfkolen o. s. v.. 39,000. 46,124. Statssecretariatet for Naadesfager

255,840. 250,840. Directionen for Universitetet og de lærde Skoler 15,920. 50. 17,104.50. Directionen for Statsgielden og den synkende Fond 46,350. 928,523. 49,045. 1,515,151.23. Finants-Deputationen VIII. Departementerne for Militairforvaltningen:

Admiralitets- og Commissa riats-Collegiet. General-Commissariats-Collegiet.

1,012,600. 1,049,570. 2,908,162. 48. 3,177,824. 24. IX. uforudseelige og ubestemte Udgifter. 800,000.. 400,000. X. Statsgieldens Forrentning og Afbetaling 4,675,000. 5,100,000. 13,638,003. 13 15,620,767. 42. Recapitulation. Indtægt. A. Domaine-Indtægter af Konge riget og Hertugdømmene Slesbig og Holsteen B. Skatter og Afgifter af Konge Normal-Regl. Rbb. 853 Budget f. 1844. Rbb. 1,478,100. 1,563,491. directe Skatter riget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen: a. 5,046,500. 5,172,046. b. indirecte Skatter. 5,160,350. 5,299,750, C. Overskud af Øresunds: ogStrøm: told-Intrader 2,000,000. 1,824,000. D. Overskud af den slesvig-Holsteenske Kanal. 109,400. 80,800. E. Postvæsenets Overskud 268,450. 243,830. F. Overskud fra Hertugdømmet Lau: enborg 226,000. 246,600. G. Overskud af de dansk-vestindiske Der. 149,700. 88,000. H. Renter af de Kongelige Activer 580,000. 580,000. I. Forskiellige Indtægter 624,900. 668,650. 15,643,400. 15,767,167. Normal-Negl. Budget f. 1844, Rbb. St, Rbb. St. Udgift. A. Samtlige Lenninger og Udgifter ved Hans Majestæts Particulairkammer og Chatolkasse, Hofstat og Hofholdning, ved Slotshaverne, red Hans Majestæts Stald-Etat, saaog Udgifter ved Allerhøiftsammes Neifer i Landet 670,000. 686,200. B. De Kongelige og Fyrstelige Personers Apanager 551,643. 560,190. 32. C. Kongelige Bygninger i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen: a. Kongelige Slotte. 123,500. 163,500. b. andre Kongelige Bygninger 63,524. 27. 80,775. 65. Transport 1,408,667. 27. 1,490,666. 1. hoito Normal-Regl. Budget f. 1844. Transport Rbd. 1,408,667. 27. 14,200. St. Rbd. St. 1,490,666. 1. 11,500. D. Det Geheime - Statsraad E. Provindstalstænder Forsamlingerne for Kongeriget og Herk tugbommene Slesvig og Holfteen

F. Udenlandske Anliggender. (herunder til den Maroccanske Present). G. Civil Staten: 1. De civile Collegier og Autoriteter, samt de under samme Hørende Gontoirer, ligesom og den slesvig holsteenske Negiering, Overøvrighederne og Oppebørselsbetientene i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen, samt Wynterne, m. b. de 73,000.it 259,217. 48. 146,000. 344,059. 48. . 541,328. 90. 607,729. 58. 2. Justits- og Politivæsenet i Kongeriget og Hertugdommeneslesbig og Holsteen 251,021. 17. 315,613. 12. 3. Bidrag til Geistlighed, Kirker og Almueskoler i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen. 4. Foranstaltninger til Videnska bers og Kunsters Fremme samt i Almindelighed til Nationens Høiere Dannelse, nemlig: Bidrag til Universiteterne i Kipbenhavn og Kiel, til det lærde Skolevæsen i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen, til lærde Selskaber og videnskabelige Anstalter og Arbeider m. v., til Academiet for de fliønne Kunster, det Kongelige Theater og Gapel, o. s. v. 5. Andre almeennyttige Foranstaltninger, nemlig : 47,214. 49. 53,817. 12. 222,096. 8. 284,446. 79. Transport 2,816,745. 47. 3,253,832. 18. Budget f. 1844. Gf. Rbb. St. Normal-Regl. Rbd. Transport 2,816,745. 47. 3,253,832, 18., Bidrag til Fattigvæsenet i Kiebenhavn, til Hospitaler, milde Stiftelser og Fattige i Kongeriget og Hertugdømmene

Slesvig og Hol- Normal Regl. Mbd. St. fteen.. 50,040. 6. Budget. Rod. St. 51,363. 65. til Medicinalvæsenet

i Kongeriget og er tugdøm mene Slesvig og Holsteen, tilInstitutet for Blinde, famt til Inftituterne

for Dovftumme. 101,506. 62. 116,607.94. til Stutteri: og Veterinair væsenet, til Matricule- 11538 ringen, til 80 08 998 Bei- og Landvæsensbetiente, til Veies Anlæg og deres Vedligeholdelse i Kongeriget samt Hertugdømme = ne, tilland Huushold- Transport 151,546.68. 167,971.63. Transport XXIII. Deels 4be Sefte. 2,816,745. 47. 3,253,832. 18. (56) Transport Transy. 151,546. 68. 167,971. 63. Normal-Regl. Rbb. Budget f. 1844. St. St. Rbd. 2,816,745. 47. 3,253,832. 18. ningsselstabet

. 134,804. Handels- Consulat Udgifter, Udgifter til Judustrifonden,

Præmier for Fiskeri under Island, Bidrag til Hør: avls og Fifferiers

Fremme v.s.b., Udgifter til Opmuddringsvæsenet, Tilskud til Porcellainfabrik - 786,757.35. fen og til Steenbru det paaBornholm

43,500. 66,385. 329,850. 68. 1,021,114. 2. H. Militair-Etaterne: Somilitair-Staten 1,000,000. 1,021,000. Landmilitair-Etaten 2,908,162. 48. 3,177,824. 24. I. Island samt de dansk-ostindiske og guineiske Besiddelser. 76,468. 97,999. K. Pensions og Understøttelses Bæsenet: A) Penstoner og Vartpenge: a. til afgaaede Embedsmænd 272,200. 300,000. b. til Embedsmænds Enker og Børn 312,400. 315,000. C. paa den aftagende Pensionsliste

100,000. • B) Tillæget til Enkepensioner i 560,000. .81 Transport (00) 7,815,826. 67. 9,746,769. 44. Normal-Regl. Budget f. 1844. Rbd. St. Rbd. St. Transport Hertugdømmene samt Godtgiørelse til den almindelige Enketasse af det ved Em- 7,815,826. 67. 9,746,769.44. bedsmænds Dod resterende Indskud 6,500. 36,500. C) Understøttelser giennemStatsfecretariatet for Naadessager 250,000. 245,000. L. Honorarer for udført Arbeide i Statens Tieneste.. 40,000. 40,000. M. Forskiellige Udgifter, saasom : overtagne Commune-Udgifter i 80 Kongeriget, Udgifter for Kongelige Tienestesagers Befordring med Paffepofterne v. s. v.. N. Uforudseelige og ubestemte Udgifter.

0. Statsgieldens Forrentning og Afbetaling Naar fra Indtægten drages Udgiften med 50,676. 42. 52,497. 94. 800,000. 400,000. 4,675,000. 5,100,000. 13,638,003. 13. 15,620,767. 42. 15,643,400. 15,767,167. 13,638,003. 13. 15,620,767. 42. fan Overbalancen for Aaret 1844 calculeres til. eller, med rund Sum, til 146,399.54. 146,400. Agl. Refer. tilligemed Regnskabs-Oversigt for Aaret 22 Dec. 1842 over famtl. Statsindtægter og Udgifter vedkommende Danmark og Hertugdommene med tilhørende Bilande. Efterat samtlige Kgl. Collegier og Departementer, overeensstemmende med Reser. 11 Apr. 1841, have forelagt Kongen fuldstændige Forklaringer over hvad de, samme vedkommende, Indtægter og Udgifter i Aaret 1842 have udgiort efter de aflagte Regnskaber, har Kongen approberet den deraf samlede og hermed følgende Oversigt over Statens samtlige Indtægter og Udgifter efter Regnskaberne for bemeldte Aar. Og bemyndiger Kongen Finantsdeputationen til at lade saavel denne Oversigt, som alle dertil hørende Bilage, tilligemed dette Rescr., seb Tryffen bringe til offentlig Kundskab. (56*) Regnskabs-Oversigt for Aaret 1842. Regnskabs-Oversigt Indtægter. 1. De danske Provindser: A. Domaine Indtægter: a. Overskud af Kongelige Jordebogs- og Forpagtnings-Indtægter: 1. Indtægterne af de Kongelige Domaine-Districter 2. Andre Jordebogs-Indtægter 3. Forpagtnings-Afgifter. b. Forst-Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som forlods deraf afholdes, samt af Værdien deels af Brænde til Hofholdningen og de Kongelige Collegier, deels af Tommer, som udleveres til Kongelig Tieneste, og deels af Deputatvildt a, directe Skatter: 1. ftaaende: B. Skatter og Afgifter: Landskat, efter Liquidation af de 2 Bankhæftelsesrenter af Jorder og Tiender i Danmark, samt efter Fradrag af den sædvanlige aarlige Eftergivelse Extrapaabudet, efter Forordningen af 12 Januar 1827 Bygnings-Afgift Rangfkat Procentskat. 2. som ere Gienstand for Repartition: Stænderskat Beiskat Fourageskat og Marschpenge Heraf udestod ved Udgangen af Aaret 1842 Derimod er i 1842 indkommet af de til udgangen af 1841 ubeftaaende Skatte-Restancer b. indirecte Skatter: 1. Stempletpapirs og Kortstemplings-Intrader: Overskud af Stempletpapirs-Intrader Kortstemplings-Intrader Transport for Aaret 1842. Budget for 1842. Medgaaet i 1842. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbb. St. Rbd. GE. Rbd. St. Rbd. GE. 98,490. 115,300. 93. 16,810. 93. 42,600. 49,761. 74. 7,161. 74. 4,100. 3,559. 71. 540. 25. 54,500. 56,982. 22. 2,482. 22. 199,690. 225,604. 68. 25,914. 68. 2,414,000. 61,000. 2,421,106. 56. 7,106. 56. 60,787. 66. 212. 30. 345,000. 357,598. 12. 12,598. 12. 31,000. 34,853. 23. 3,853. 23. 13,000. 14,898. 66. 1,898. 66. -16,700. 16,549. 93. 150. 3. 169,000. 164,949. 28. 4,050. 68. 130,000. 98,076. 24. 3,179,700. 3,168,819. 80. 31,923. 72. 10,880. 15. 57,468. 38. 88,726. 71. 31,258. 33. 31,258. 33. 3,179,700. 3,200,078. 17. 20,378. 17. 253,000. 8,150. 261,150. 322,704. 94. 8,125. 41. 330,830. 39. 69,704. 94. 24. 55. 69,680. 39. Transport 2. 4-Procent-Afgiften af Arv, samt -Procent-Afgiften af Arv og overdragne Eiendomme 3. Departements- og Retssportler 4. Overskud af Told- og Consumtions-Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf forlods udredes Jalt Skatter og Afgifter C. Adskillige Indtægter: a. Netto-Indtægten af Tallotteriet i Danmark (Jylland derunder indbegreben)

b. Netto-Indtægten af Klasselotteriet C. Dvarantaine Indiægter for Danmark (herunder Indtægten af det Kyholmske Ovarantaine-Etablissement) d. Recognitioner af Handelsreisende e. De for Kongelig Regning overtagne Bispetiender f. Erstatning fra Amternes Repartitionsfonds og fra Kiøbstæderne k Danmark, efter Forordningen af 15 Sept. 1832 g. Andre forskiellige Indtægter. . Altsaa Indtægterne af de danske Provindser: A. Domaine-Indtægter B. Skatter og Afgifter: directe indirecte C. Adskillige Indtægter 000 18 Tilsammen 11. Hertugdommene Slesvig og Holsteen. A. Domaine Indtægter: a. Overskud af Kongelige Jordebogs- og Forpagtnings-Indtægter: 1. Indtægterne af de Kongelige Domaine-Districter m. m. 2. Andre Jordebogs-Indtægter 3. Forpagtnings- Afgifter b. Forst og Jagt-Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som forlods deraf afholdes, samt af Værdien af Deputater Budget for 1842. Medgadet i 1842. Mere end Budg. Mindre end Budg. St. Rbb. 261,150. St. Rbd. 330,830. 39. St. Nbb. St. Rbd. 69,680. 39. 116,000. 150,074. 76. 34,074. 76. 213,400. 234,228. 13. 20,828. 13. 2,955,200. 3,199,672. 51. 244,472. 51. 3,545,750. 3,914,805. 83. 369,055. 83. 6,725,450. 7,114,884. 4. 389,434. 4. 252,000. 346,276. 94,276. 38,000. 28,835. 10. 9,164. 85. 11,100. 9,700. 36. 1,399. 60. 4,300. 5,216. 4. 22,000. 30,989. 62. 916. 4. 8,989. 62. 28,500. 28,500. 50,000. 29,547. 16. 20,452. 80. 405,900. 479,064. 32. 73,164. 32. 199,690. 225,604. 68. 25,914. 68 3,179,700. 3,200,078. 17. 20,378. 17. 3,515,750. 3,914,805. 83. 369,055. 83. 405,900. 479,064. 32. 73,164. 32. 7,331,040. 7,819,553. 9. 488,513. 9. 11107 68,500. 60,430. 4. 8,069. 92. 884,600. 890,473. 49. 5,873. 49. 237,500. 261,496. 57. 23,996. 57. 106,800. 123,842. 54. 17,042. 54. 1,297,400. 1,336,242. 68. 38,842. 68. 101 B. Skatter og Afgifter: 2. directe Skatter: 1. staaende: Contribution, Landskat og Magazinpræstanda, efter Fradrag af den fædvanlige Eftergivelse: Contribution Landskat Magazinpræftanda (herunder indbefattet Værdien af Leverancerne in natura til Landmilitair-Etaten) Bygnings-Afgift Extraskat Rangstat Procentskat. 2. som ere Gienstand for Repartition: Stænderskat (forsaavidt samme har været opkrævet i 1842) Erstatning for de Summer,, der af Finantskassen foreskydes Døvstumme -Institutet i Slesvig, og som, ifølge allerhøieste Patent af. 17 Dec. 1821, reparteres over Hertugdømmene Af fornævnte Skatter udestod ved Udgangen af Aaret 1842 Derimod er i 1842 indkommet af de til Udgangen af 1841 udestaaende Skatte-Restancer b. indirecte Skatter: a. 1. Stempletpapirs- og Kortstemplings-Intrader: Overskud af Stempletpapirs-Intrader Kortstemplings - Intrader 2. Afgift af Arv og overdragne Eiendomme: 4 pбt. af Arv pCt. af Arv og overdragne Eiendomme Rbd. 55,000. 51,186. 68.0 66,000. 75,341. 22. 3. Departements- og Retssportler 4. Overskud af Told-Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som forlods deraf afholdes Jalt Skatter og Afgifter C. Adskillige Indtægter: Netto-Indtægten af Tallotteriet i Hertugdømmene b. Netto-Indtægten af Klasselotteriet. C. Dvarantaine-Indtægter i Hertugdømmene d. Recognitioner af Handelsreisende e. Andre forskiellige Indtægter Budget for 1842. Medgaaet i 1842. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. St. Rbd. St. Rbd. St. Rbd. St. 750,000. 716,461. 41. 407,000. 397,216. 18. 33,538. 55. 9,783. 78. 137,000. 165,311. 60. 28,311. 60. 136,000. 144,391. 67. 8,391. 67. 374,941. 30. 396,000. 6,811. 94. 14,246. 68 22,600. 23,198. 3. 598. 3. 4,092. 70. 4,092. 70. 51,000. 50,605. 90. 1,899,600. 1,890,465. 63. 394. 6. 9,134. 32. 146,589. 91. 153,542. 35. 6,952. 40. 6,952. 40. 1,899,600. 1,897,418. 7 2,181. 88. 139,000. 8,250. 170,593. 2. 8,250. 31,593. 2. 121,000. 126,527. 90. 5,527. 90. 37,000. 56,034. 23. 19,034. 23. 1,249,300. 1,300,225. 88 50,925. 88. 1,554,550. 1,661,631. 11. 107,081. 11. 3,454,150. 3,559,049. 19. 104,899. 19. 178,000. 268,771. 90,771. 10,000. 9,823. 25. 176. 70. 900. 9,600. 1,157. 12. 14,279. 57. 257. 12. 8,000. 59,454. 75. 4,679. 57. 51,454. 75. 206,500. 353,485. 74. 146,985. 74. A. B. Altsaa Indtægterne af Hertugdømmene Slesvig og Holsteen: Domaine-Indtægter Skatter og Afgifter: directe indirecte C. Adskillige Indtægter Tilsammen Følgeligen : I. Total-Indtægten af de danske. Provindser. II. Total-Indtægten af Hertugdømmene Slesvig og Holsteen Fremdeles: III. Overffudet fra Hertugdømmet Lauenborg .. IV. Overskudet af de dansk-vestindiske Coloniers Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf forlods afholdes V. Øresunds- og Stromtold-Intraderne VI. Overskud af den slesvig-Holsteenske Kanal, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf forlods afholdes 180 VII. Postvæsenets Overskud. VIII. Renterne af Activerne, henlagte til Statsgieldens Forrentning og Afbetaling samt til Reservefonden Udgifter. I. Samtlige Lønninger og Udgifter ved Hans Majestæts Particulairkammer, Chatolkasse, Hofstat og Hofholdning, ved Slotshaverne, ved Hans Majestæts Stald-Etat, og Udgifter ved Allerheitsammes Reiser i Landet. II. De Kongelige og Fyrstelige Personers Apanager III. Udgifter i Anledning af Christiansborg Slots Fuldførelse IV. Det Geheime-Statsraad. V. Provindstalstænder Forsamlingerne for Kongeriget og Hertugdommene

11 28004T hoa the Budget for 1842. Indtægt for 1842. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbb. • Sf. Rbd. St. Rbd. SE. Rbd. St. 1,297,400. 1,336,242. 68. 38,842. 68. 1,899,600. 1,897,418. 7. 2,181. 88. 1,554,550. 1,661,631. 11. 107,081. 11. 206,500. 353,485. 74. 146,985, 74. 4,958,050. 5,248,777. 65. 290,727. 65. 7,331,040. 7,819,553. 9. 488,513. 9. 4,958,050. 5,248,777. 65. 290,727. 65. 142,000. 150,058. 4. 8,058. 4. 079,700. 1,877,200. 1,843,677. 31. 79,700. 33,522. 65. 67,800. 251,400. 72,516. 88. 246,467. 14. 4,716. 88. 4,932. 81. 580,000. 543,955. 30. 36,044. 66. 15,287,190. 15,925,005. 50. 637,815. 50. Budget for 1842. Medgaaet i 1842. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. St. Rbd. St. Rbd. St. Rbb. St. 686,200. 686,200. 554,203. 552,155. 32. 2,047. 64. 50,000. 50,000. 14,200. 11,576. 22. 2,623. 74. 146,000. 133,190. 60. 12,809. 36. VI. Departementet for de udenlandske Sager: A. Departementet og dets Embedsmænd og Betiente: Lønninger m. m. Contoir-Udgifter B. De danske Gesandtskaber i udlandet: Lenninger og Taffelpenge Andre Udgifter C. Den maroccanske Present VII. A. 1. Departementerne for Civilforvaltningen, med hvad dertil kan henføres: Det danske Cancelli: Collegiet og dets Contoirer samt det Geheime-Archiv: a. Lonninger. b. Contoir-Udgifter Justits- og Politivæsenet: 2. a. Høiesteret: Lønninger Contoir-Udgifter Rbd. 35,742. 64. 35,701. 84. 1,000. b. Lands-Over samt Hof- og Stadsretten: 40.76. 1,000.

Lønninger Rbd. 48,347. 88. 48,668.74. 320.82. Contoir-Udgifter 8,400. = 8,392. = 8. = C. Lands-Overretten i Viborg: Lønninger d. Politiretten i Kiøbenhavn: Lønninger e. Adskillige Embedsmænd og Betiente, henhørende til Justits- og Politivæsenet i Danmark Straffeanstalterne i Kiøbenhavn og Viborg: f. Lønninger g. Tilskud til Straffeanstalten i Kiøbenhavn Rbb. 3,380. 3,200. 180. 10,600. 11,888. 1,288.. Andre Udgifter ved Justits- og Politivæsenet 3. Overtagne Commune-Udgifter. 4. Tilskud til Geistlighed, Kirker og Almueskoler m. v.: a. i Almindelighed: staaende udgifter andre udgifter b. Pastoralseminariet C. Missions-Collegiet Transport Budget for 1842. Medgaaet i 1842. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. St. Rbd. St. Rbd. St. Rbd. St. 25,050. 1,800. 24,575. 1,921. 36. 475. 121. 36. 220,759. 48. 214,455. 12. 6,304. 36. 38,200. 39,865. 78. 1,665. 78. 51,000. 50,831. 47. 336,809.48. 331,648. 77. 168. 49. 5,160. 67. 48,970. 46,926. 61. 2,043. 35. 11,990. in 9,212. 45. 2,777. 51. 36,742. 64. 36,701. 84. 56,747.88. 57,060.74. 312. 82. 6,400. 6,400. 6,700. 6,647. 91. 19,431. 58. 19,179. 82. 40.76. 52. 5. 251.72. 13,990. 15,088. 1,108. 5,400. 5,101. 36. 298. 60. 26,319. 66. 26,220. 84. 98. 78. 26,563. 93. 26,266. 24. 2,380. 2,255. 1. 297. 69. 124.95. 1,400. 3,535. 1,400. 3,535. 266,560. 81. 261,996. 6. 4,564. 75. 5. 6. a. Transport Tilskud til Fattigvæsenet i Kiøbenhavn samt til Hospitaler, milde Stiftelser og Fattige i og udenfor Kiøbenhavn: Fattigvæsenet i Kiøbenhavn b. Hospitaler, milde Stiftelser og Fattige i og udenfor Kiøbenhavn c. Vaisenhuset i Kiøbenhavn Medicinalvæsenet: a. det medicinsk-chirurgiske Sundheds-Collegium i Kiøbenhavn: aarligt Tilskud b. Frederiks Hospital i Kiøbenhavn: aarligt Tilskud C. Fødsels og Pleieftiftelsen i Kiøbenhavn: aarligt Tilskud d. Dvarantainevæsenet: 1) Directionen for Qvarantaine-Foranstaltningerne samt de forstiellige varantaine-Commissioner i Danmark og Hertug Rbb. 10,530. 10,566. 12. 36. 12. dommene: 2) Losnings- og Rensnings: 070 Dvarantaine = Etablissee.

mentet paa Kyholm Rbd. 10,070. 9,840.54.. 229.42. Ovægsyge-Commissionen 1) Lønninger til forskiellige Stifts- og Landphyfici, Districtschirurger, Jordemødre v. s. v.. g) Andre Udgifter i Anledning af Medicinalvæsenet 7. Institutet for Blinde: aarligt Bidrag. 8. Døvstumme-Institutet i Kiøbenhavn: aarligt Tilskud 9. Bidrag til Herlufsholm lærde Skole B. Det slesvig-Holsteen-lauenborgske Cancelli: 1. Collegiet og dets Contoirer: a. Lonninger b. Contoir-Udgifter 2. Statholderskabet i Hertugdømmene Slesvig og Holsteen: Gouvernementssecretair 3. Den slesvigsholsteenske Regiering og dens Contoirer: .89 a. Lønninger b. Contoir-Udgifter Transport Budget for 1842. Medgaaet i 1842. Mere end Budg. Mindre end Budg. R66. St. Rbd. St. Rbd. St. 266,560. 81. 261,996. 6. 28,072. 28,072. 3,716. 85. 3,506. 27. 2,000. 2,000. 1,858. 1,858. 10,000. 10,139. 48. 139. 48. 24,000. 24,199. 28. 199.28. 74804 20,600. 280. 20,406. 66. 280. Rbd. SI. 4,564.75. 210. 58. 193. 30. 23,377. 32. 2,000. 23,710. 24. 1,489. 40. 332. 88. 510. 56. 500. inst 500. 4,000. 4,000. 500. 500. 387,465. 6. 382,657.47. 4,807. 55. 28,240. 6,942. 82. 25,978. 21. 2,261. 75. 7,534. 90. 592. 8. 780. 2,700. 1,920. 39,100. 35,595. 85. 4,500. 4,373. 85. 3,504. 11. 126, 11. 79,562. 82. 76,182. 89. 3,379. 89. 4. Juftits- og Politivæsenet: a. Den slesvig-Holsteen-lauenborgske Overappellationsret: 1) Lonninger. 2) Gontoir Udgifter Transport b. Overdicasterierne: 1) Den slesvigske Over- og Landret: Lønninger Rbb. 23,878, 23,978. = 100. Contoir-Udgifter. - 1,700. 1,238. 93. 461. 3. Rbb. 25,578. 25,216. 93. 361. 3. 2) Den holsteenske Over- og Landret: Lønninger Rbd. 22,371. 21,912. 88. 458, 8. 2,199. 79. = 17. Rbd. 24,571. 24,112. 71. 458. 25. Contoir-Udgifter. - 2,200. Overdicasterierne ialt c. Forskiellige Justits- og Politi-Embedsmænd og Betiente m. v., i Hertugdømmene 5. Tilskud til Geistlighed, Kirker og Almueskolevæsenet: a. i Almindelighed b. Skolelærerfeminariet i Segeberg 6. Tilskud til Fattige, Hospitaler og milde Stiftelser 7. Medicinalvæsenet: a. Det slesvig-holsteenske Sanitets-Collegium i Kiel b. C. Det academiske Sygehuus og Frederiks Hospital sammesteds: aarligt Tilskud Vaccinations Instituterne i Kiel og Altona d. Jordemoder- og Fødselsstiftelsen i Kiel: aarligt Tilskud e. Lonninger til forskiellige Læger og til en Jordemoder 8. Overordentlige Udgifter til Geistlighed, Justits-, Politi- og Medicinalvæsenet.

9. Embedsmænd ved Veivæsenet 10. Tilskud til videnskabelige Anstalter: a. Universitetet i Riel: staaende Udgifter overordentlige b. Lærde Skoler 11. Døvstumme-Institutet i Slesvig C. General-Toldkammer- og Commerce-Collegiet: 1. Collegiet og dets Contoirer: Budg. for 1842. Medgaaet i 1842. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. St. Rbb. @t. 79,562. 82. 76,182. 89, . Rbd. St. Rbd. St. 3,379. 89. Naumie i33,000. 31,024. 63. 1,300,ma1,252. 44. (50,149.49,329. 68. pa plebladg trio d 1,975. 33. 47.52. A 3 cina and tipi .I lod 819. 28. 15,363.86. 14,794. 86. 569. 14,858. 12. 14,753. 20. 104. 88. 2,600. 2,600. 17,579.76. 17,579. 76. 117 89 1,395. 1,995. 3,360. 3,360. 480 480. finlan 18 2,160. 2,160. $1627. 62. 1467. 62. pil160... 9,000. 11,971. 81. 2,971. 81. igual 4,460. 3,489. 8. 970. 88. 091 60,000. 60,000. 2008/6,000. rg6,000.00 21,192. 6. 20,704. 46. 487. 56. 17,000. 17,664. 95. 664. 95. 340,088. 36.. 335,210. 66. 4,877. 66. 210 XXIII. Deels 4de Hefte. (57) pous dits 2181 151 a. Lenninger b. Contoir-Udgifter 2. Told- og Consumtionsvæsenet i Danmark samt Toldvæsenet i Hertugdømmene, den slesvig-Holsteenske Kanal og de vestindiske Colonier. (Udgifterne hertil ere forlods fradragne i Intradernes Beløb). 3. De danske Besiddelser paa Kysten Guinea 4. De dansk-ostindiske Besiddelser. 5. Den Kongelige Porcellainfabrif 6. Industrifonden 7. Handels-Consulat-Udgifter D. Rentekammeret: 1. Collegiet og dets Contoirer: a. Lønninger b. Contoir-Udgifter 2. Overøvrighedspersoner i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen (herunder indbefattet Udgifter til Contoirhold o. s. v.) Oppebørselsbetiente i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen 3. 4. Landvæsensbetiente i Kongeriget og Hertugdømmene, Slesvig og 618 Holsteen 5. Veivæsenet: Til Veivesenet i Kongeriget 000, 6. Til Matriculeringen i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen: Lønninger Andre Udgifter til Matriculeringen i Kongeriget 7. Præmier for Fiskeri under Island. 8. Understøttelser til Horabls og Fiskeries Fremme samt Farveplanters Dyrkning 9. Kongelige Bygninger o. s. v. i Kongeriget og Hertugdømmene a. Slesvig og Holsteen: Kongelige Slotte b. Andre Kongelige Bygninger v. s. v. 1) Lønninger til Bygnings- 00 betiente Rbb. 13,395. 65. 13,275. 65. 120. = 2) Bygningers Ved= .000,00 ligeholdelse 72,200. 59,269. 31. 12,930. 65. 10. Steenbrudet paa Bornholm 11. Justitsfasse- samt Sigt- og Sagefalds-Udgifter i Kiøbenhavn og Hertugdømmene Transport d so is JXX Budget for 1842. Medgaaet i 1842. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. St. Rbb. St. Rbb. St. Ste 52,622. 50,725. 86. 17,450.17,427. 6. Rbd. St. 1,896. 10. 22.90.1 81 50,000. 38,395. 34. 50,923. 18,273. 60. 8,400. 7,400. 6,000. 5,317. 33. 14,400. 14,381. 18. 199,795. 151,920. 45. 11,604. 62. 32,649. 36. 1,000. 682.[63. 18.78. 47,874. 51. T 80,300. 9,350. 79,781. 22. 9,388. 32. 518. 74. 38. 32. 82,516. 64. 82,942. 95. 426. 31. 71,787. 32. 69,462. 16. 2,325. 16. 7,862. 7,862. 168,000. 161,572. 21. 6,427.75. 1,706. 1,306. 400. 25,000. 25,169. 12. 2,715. 3,015. 169. 12. 300. 5,000. 4,891. 54. d 108.42. 113,000. 125,714. 83. 12,714.83. 85,595. 65. 72,545. 1,000. 24,000. 24,188. 60. 188.60. 677,832. 65. 667,839. 11. (57*) 13,050. 65. 1,000. 9,993. 54. Transport 12. Adskillige udgifter for Kongeriget og Hertugdømmene 13. Udgifter, Island vedkommende E. Directionen for Stutteriveæsenet og Veterinairskolen, samt Udgifter til Hefteveddeløb og Stutteribesigtigelser: 30 a. Frederiksborg Stutteri b. Veterinairskolen c. Til Hesteveddeløb og Stutteribesigtigelser F. Statssecretariatet for Naadessager: 1. Lønninger 2. Understøttelser G. Generalpostdirectionen: (Udgifterne til Postvæsenet udredes forlods af Intraverne og ere saaledes fradragne i Indtægterne). H. Directionen for Universitetet og de lærde Skoler: a. b. C. d. Tilskud til Universitetet. til Communitetet til Sorø Academi til det lærde Skolevæsen I. Directionen for Statsgielden og den synkende Fond: Collegiet og dets Contoirer: a. Lonninger. b. Andre Udgifter K. Finants-Deputationen: 1. 2. Collegiet og dets Contoirer: a. Lønninger b. Andre udgifter Mynterne: a. i Kiøbenhavn: Lønninger. b. i Altona: Lønninger c. for begge Mynter fælles: Lønninger Transport Budget for 1842. Medgaaet i 1842. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbb. St. Rbb St. Rbd. St. Rbd. St. 677,832. 65. 667,839. 11. 9,993. 54. 21,000. 21,302. 33. 302. 33. 15,000. 15,000. 713,832. 65. 689,141. 44. 24,601. 21. 12,400.. 12,400. 7,000. 19,100. 9,740. 15,969. 2,740. 3,131. $8,500. 38,109. 391. 5,840. 5,840. dastol 250,000. 263,425. 52. 13,425. 52. 255,840. 269,265. 52. 13,425. 52. 10,382. 26. 10,382. 26. 433. 32. 150. 6,138.88. 17,104. 50. 433. 32. 150. 6,138. 88. 17,104.50, 40,280. 40,065.52. 10,550. 10,454.50. 50,830. 50,520. 6. b 214. 44. 95.46. 309.90. .A 35,740. 35,491. 95. .. 248. 1. 8,450. 7,995, 81. 454. 15. 5,400. 4,556.95. 4,836. 4,386. 843. 1. 450. 1,000. 1,000. 55,426. 53,430. 79. 1,995. 17. 1 3. Pensioner: a. til afgaaede Embedsmænd b. til Embedsmænds Enker og Børn 500 Transport 000. IS c. Pensioner, opførte paa Finantskassens aftagende Pensionsliste 4. Godtgiørelse til den almindelige Enkekasse af det ved Embedsmænds Død resterende Indskud 5. Godtgiørelser til Enkepensioner i Hertugdommene, m. b. 6. Kongelige Tienestesagers Befordring med Pakkeposterne m. m. 7. Honorarer for udført Arbeide i Statens Tieneste 8. Til Videnskabers og Kunsters Fremme 9. Forskiellige videnskabelige Arbeider: a. under Conferentsraad Schumacher b. under Videnskabernes Selskab og Generalqvarteermester-Staben, m. v., til topographiste Arbeider, og Udgivelsen af Kort C. Det statistiske Tabelværk 10. Tilskud til forskiellige, under de øvrige Departementer ikke henhørende, Instituter og Statsindretninger m. v.: a. b. C. Det store Kongelige Bibliothek Academiet for de fliønne Kunster Indfieb af Kunstsager ved Kunstacademiets Udstillinger d. Mufæet for Naturvidenskaberne e. f. g. Selskabet for de stienne Videnskaber Det nordiske Oldskrift-Selskab Det Kongelige Theater h. Det Kongelige Capel i. Landhuusholdningsselskabet k. Det patriotiske Selskab i Hertugdømmene 1. Kiøbenhavns Skydeselskab 00.00% VIII. Departementerne for Militairforvaltningen, med hvad dertil hører: A. Admiralitets- og Commissariats-Collegiet: 1. Semilitair-Etaten, med hvad dertil hører 2. Opmuddringsvæsenet B. General-Commissariats-Collegiet: Landmilitair-Etaten, med hvad dertil hører: a. som forlods afholdes af de almindelige Stats-Intrader b. temporairt, til extraordinaire Anskaffelser ved Hiælp af de ved Etaten i saadant Diemed opsamlede og fra samme afgivne Fonds c. for Rug og Fourage, forsaavidt Bekostningen ikke afholdes af den under Litr. a. opførte Sum, samt for Marschpenge Rbd. St. 55,426. Nbb. GE. 53,430. 79. 877 Budget for 1842. Medgaaet i 1842. Mere end Budg. Mindre end Budg. R6b. St. 1,995. 17. Rbd. St. 290,200. 298,969. 76. ai 8,769. 76. 312,400. 400,000. 315,340. 6. 491,583. 69. 2,940. 6. 91,583.69. mi 6,500. 6,484. 40. 15. 56. od 30,000. 31,295. 56. 1,295. 56. dzint 26,000. 26,428. 37. 428. 37 40,000. 39,700. 34. 37,000. 34,799. 27. 14,617. 14,617. 299. 62. 2,200. 69. 10 12 VE I 8,970. 8,970. IV 7,740. 7,697. 80. 42. 16. 12,500. 12,500. 12,288. 12,288. 3,000. 3,000. 3,500. 4,000. 500. 376. 376. 300. 300. 38,580. 38,580. 30,575. 2,400. 29,250.97 2,400. m 1,325.Y 420. 420. 300. 300. 1,333,092. 1,432,731. 25. 99,639. 25. 1,020,000. 1,020,000. 24,300. 24,300. 1,044,300. 1,044,300. 2,418,262. 8. 2,488,399. 50. 89,690. 77. 159,828. 24. 306,107. 421,742. 22. 115,635. 22. 2,884,197. 32. 2,910,141. 72. 25,944. 40. IX. uforudfeelige og ubestemte Udgifter X. Statsgieldens Forrentning og Afbetaling Følgeligen : 40I. Samtlige Lønninger og Udgifter ved Hans Majestæts Particulairkammer, Chatolkasse, Hofstat og Hofholdning, ved Slotshaverne, ved Hans Majestæts Stald-Etat, og Udgifter ved Aller- £ hoistsammes Reiser i Landet II. De Kongelige og Fyrstelige Personers Apanager III. Udgifter i Anledning af Christiansborg Slots Fuldførelse IV. Det Geheime-Statsraad V. Provindstalstænder-Forsamlingerne VI. Departementet for de udenlandske Sager VII. Departementerne for Civilforvaltningen: Det danske Cancelli Det slesvig-holsteen-lauenborgske Cancelli General-Toldkammer- og Commerce-Collegiet Rentekammeret Stutterivæsenet og Veterinairskolen o. s. v. Statssecretariatet for Naadessager Directionen for Universitetet og de lærde Skoler Directionen for Statsgielden og den synkende Fond Finants Deputationen VIII. Departementerne for Militairforvaltningen: Admiralitets- og Commissariats-Collegiet General-Commissariats-Collegiet IX. Uforudseelige og ubestemte Udgifter X. Statsgieldens Forrentning og Afbetaling 104 110,29 000,020, 1 000,020,1 008.12 000,10,1 002.10.1 Budget for 1842. Medgaaet i 1842. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbb. 800,000. St. Rbb. St. Rbd. St. Rbd. 798,576. 36. St. 1,423. 60. LA 5,100,000. 6,024,936 54. 924,936.54. multiag d 686,200. 686,200. 554,203. 50,000. 14,200. 552,155.32. 50,000. 11,576. 22. 2,047. 64. 2,623.74. 146,000. 133,190. 60. 12,809. 36. 336,809. 48. 331,648. 77. 5,160. 67. 387,465. 6. 382,657.47. 4,807.55. 340,088. 36. 335,210. 66. 4,877.66. 199,795. 151,920. 45. 47,874.51. 713,832. 65. 689,141.44. 24,691.21. 38,500. 38,109. 391. 255,840. 269,265. 52. 13,425.52. 17,104.50. 17,104.50. 50,830. 50,520. 6. 309.90. 1,333,092. 1,432,731. 25. 99,639.25. 1,044,300. 1,044,300. 2,884,197.32. 2,910,141. 72 25,944.40. 800,000. 798,576.36. 1,423. 60. 5,100,000. 6,024,936.54 924,936. 54. 14,952,457. 45. 15,909,386. 17. 956,928. 68. $100 E Recapitulation 08,221 Indtægt. 000,000 A. Domaine - Indtægter af Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen B. Skatter og Afgifter af Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen: a. directe Skatter. b. indirecte Skatter C. Overskud af Øresunds- og Strømtold-Intrader D. Overskud af den slesvig-Holsteenske Kanal E. Postvæsenets Overskud F. Overskud fra Hertugdømmet Lauenborg G. Overskud af de dansk-vestindiske Der H. Renter af de Kongelige Activer. I. Forskiellige Indtægter Hertil lægges: Det Beløb, hvormed Versur-Indtægterne have oversteget Versur 16. Udgifterne 19.10 Hvorimod afgaaer: Opstaaet Tab ved Smaamynts Omsætning .00.008 A. udgift. 0088 Summa Indtægt Samtlige Lonninger og Udgifter ved Hans Majestæts Particulair- 00 kammer og Chatolkasse, Hofstat og Hofholdning, ved Slotshaverne, ved Hans Majestats Stald-Etat, og Udgifter ved Allerhøistfammes Reiser i Landet B. De Kongelige og Fyrstelige Personers Apanager C. Kongelige Bygninger i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen: a. Kongelige Slotte b. andre Kongelige Bygninger D. Det Geheime-Statsraad E. Provindstalstænder-Forsamlingerne for Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen F. Udenlandske Anliggender (herunder til den Maroccanske Present) G. Civil-Etaten: 1. De civile Collegier og Autoriteter, famt de under samme hørende Contoirer, ligesom og den slesvig-Holsteenske Regiering, Overøv Transport af Regnskabs Oversigten. Budget for 1842. Indtægt for 1842. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. St. 1,497,090. Rbb. St. 1,561,847. 40 Rbd. St. 64,757. 40. Rbd. St. 5,079,300. 5,097,496. 25. 5,100,300. 5,576,436. 94. 18,196. 25. 476,136.94 1,877,200. 1,843,677.31. 33,522. 65. 67,800. 72,516.88. 4,716. 88. 251,400. 246,467. 14. 4,932. 81. 142,000. 150,058. 4. 8,058. 4. 79,700. 79,700. 580,000. 543,955. 30. 36,044. 66. 612,400. 832,550. 10 220,150. 10. 15,287,190. 15,925,005.50. 637,815. 50. 7418 26,967. 61. 26,967. 61. 15,287,190. 15,951,973. 15664,783. 15 5,611.37. 5,611. 37. 15,287,190. 15,946,361.74. 659,171. 74. Budget for 1842. Udgift for 1842. Rbb. St. Rbd. St. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbb. St. Rbb. St. 686,200. 554,203. 686,200. 552,155.32. 163,000. 175,714.83. 85,595. 65. 72,545. 14,200. 11,576. 22. 146,000. 133,190. 60. 336,809.48. 331,648. 77. 2,047. 64. 12,714. 83. 13,050. 65. 2,623.74. 12,809. 36. 5,160. 67. 301,986,008. 17. 1,963,030. 82. 22,977. 31. Transport righederne og Oppebørselsbetientene i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen, samt Mynterne, m. v. 2. Justits- og Politivæsenet i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen 3. Bidrag til Geistlighed, Kirker og Almueskoler i Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen. 4. Foranstaltninger til Videnskabers og Kunsters Fremme samt i Almindelighed til Nationens heiere Dannelse, nemlig: Bidrag til Universiteterne i Kiobenhavn og Kiel, til det lærde Skolevæ sen i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen, til lærde Selskaber og videnskabelige Anstalter og Arbeider, m. v., til Academiet for de stienne Kunster, det Kongelige Theater og Capel, o. s. b.. 5. Andre almeennyttige Foranstaltninger, nemlig: Bidrag til Fattigvæsenet i Kiøbenhavn, til Hospitaler, milde Stiftelser og Fattige i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen til Medicinalvæsenet i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen, til Institutet for Blinde, samt til Instituterne for Døvstumme

51,368. 65. 51,158. 7... 210. 58. .... 113,637. 94. 112,750. 43. .. 887. 51. til Stutteri- og Veterinairvæsenet, til Matriculeringen, til Vei og Landvæsensbetiente, til Veies Anlæg og deres Vedligeholdelse i Kongeriget, til Landhuusholdningsselska: bet Handels: Confulat: Udgifter, Udgifter til Industrifonden, Præmier for Fifleri under Island, Bidrag til Høravls og Fiskeriers Fremme o. s. b., Udgifter til Opmuddringsvæsenet, Tilskud til Porcellainfabriffen og til Steenbrudet paa Bornholm . 247,928. 00 239,907. 41. . . 8,020. 55. 61,815. 59,305. 9... 2,509.87. Transport Budget for 1842. Udgift for 1842. Rbd. St. Rbd. St. 1,986,008. 17. 1,963,030. 82. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. St. Rbd. St. 22,977. 31. 587,644. 82. 573,142. 90. 14,501. 88. 274,215. 8. 273,084. 32. 1,130. 72, 53,337. 9. 55,827.46. 2,490.37. (A 274,662. 56. 271,107.11. 3,555.45. 9.0 474,749.63. 463,121. 4. 11,628. 59. 3,650,617. 43. 3,599,313. 73. 51,303. 66. L Transport H. Militair-Etaterne : Sømilitair-Staten Landmilitair-Etaten I. Island samt de dansk-ostindiske og guineiske Besiddelser K. Pensions- og Understøttelses-Væsenet: A) Pensioner og Vartpenge: a. til afgaaede Embedsmænd b. til Embedsmænds Enker og Børn C. paa den aftagende Pensionsliste B) Tillæget til Enkepensioner i Hertugdømmene samt Godtgiørelse til den almindelige Enkekasse C) Understøttelser giennem Statssecretariatet for Naadessager L. Honorarer for udført Arbeide i Statens Tieneste M. Forskiellige udgifter, saafom: overtagne Commune-Udgifter i Kongeriget, Udgifter for Kongelige Tienestesagers Befordring med Baffepofterne o. f. v. N. Uforudseelige og ubestemte Udgifter 0. Statsgieldens Forrentning og Afbetaling Hertil fommer: 1. Hvad der er udbetalt mere i Forskud end der er indkommet i Afdrag paa Forskud. Paa Forskud er nemlig indbetalt og afdraget hvorimod er udbetalt (Dog er af det sidste Belob allerede strar i Begyndelsen af 1843 liquideret 31,171. 72.) Altsaa mere udbetalt i Forskud end afdraget 140,924. 16. 176,932. 40. 36,008. 23. 2. Det Beløb der er udgivet til nye Activers Erhvervelse mere end der i Aarets Løb er afdraget paa Activerne. Budget for 1842. Medgaaet i 1842. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbb. St. Rbd. St. 1 51,303. 66. Rbd. St. 20 Rbd. St. 3,650,617. 43. 3,599,313.73. 1,020,000. 1,020,000. 2,884,197. 32. 2,910,141.72. 25,944. 40 gradoved 115,923. 56,668.94. 559,254. 2. 290,200.3298,969.76. 8,769. 76. 3131 312,400. 315,340. 6. 2,940. 6. 400,000. 491,583.69. 91,583. 69. mig 36,500. 37,780. 250,000. 263,425.52. 1,280. 13,425. 52. letnia did 40,000. 39,700.34. dip 299. 62. 52,619.66. 52,949.25. 329. 55 800,000. 798,576.36. 1,423.60. 5,100,000. 6,024,936.54. 924,936. 54. 14,952,457.45. 15,909,386. 17. 956,928. 68. sandy 281 ) milgaida sp 36,008. 23. 36,008. 23 de vida sell dhe thunijdt 188 248,225.70. 248,225.70. 14,952,457.45. 16,193,620. 14. 1,241,162. 650 in vapild do 8181 Indtægterne i Aaret 1842 udgiøre saaledes i det Hele Udgifterne derimod Aarets Udgifter have altsaa oversteget dets Indtægter med 15,946,361 Rbd. 741 Sf. 16,193,620 14- 0,0247,258 R66. 36 Gf. £8.501,488,2 der fradragne Finantskassens og Stats-or gieldskassens samt Generalpostkassens og den almindelige Pensionskasses contante Beholdninger, ved Aarets Begyndelse ialt giver i Kassebeholdninger den 31 Dec. 1842 nemlig: bed Finantsfassen og 0.86,531,86900 A00.00A 6,284,610 Rbd. 67 St. Statsgieldskassen 6,132,929 bb. 83 St. 2006.08 1000'062 000 01 ved Generalpostkassen 31,047 81- ved Samme af de til Pensioner bestemte .00 Summer 120,632 95 - 000,008 6,284,610 Rbd. 671Sf. .000.001 (De forblevne Restancer af Skatter og Afgifter for 1842, udenfor Jordebogs- og Torpagtnings- Afgifter, cre fradragne Indtægten, S. 861 og 865, ligesom ogsaa hvad der er indkommet paa Nestancer, ældre end. 1 Jan. 1842, af Skatter og Afgifter, exclufive Jordebogs- og Forpagtnings-Afgifter, er tillagt under Indtægten, S. 861 og 665. Samtlige uberigtigede Restancer ved Udgangen af 1842 udgiorde: for Danmark 194,230 Rbd. 54 St. og for Hertugdommene 863,028 Rbd. 90 Sf.) 1843. 23 Dec. Rentekammer - Pl., hvorved bekiendtgiøres, hvad enhver Kiøbstad i Danmark i Tidsrummet fra 1 Jan. 1844 til 31 Dec. 1850 vil have at udrede for hvert 100 Rbd., som, i Overeensstemmelse med Fr. 7 Jun. 1843, bliver at ligne mellem Rigets Kiøbstæder, Kbhavn og Kiøbstæderne paa Bornholm undtagne. Ifølge § 3 af Fr. 7 Jun. d. A., ang. et nyt Ligningsforhold for de Udgifter, der blive at fordele mellem Kiøbstæderne i Danmark Kbhavn og Kiøbstæderne paa Bornholm undPl. ang. Ligningsforholdet af udg. p. Kiøbst. tagne- 1843. paaligger det Rentekammeret inden Udgangen af 23 Dec. indeværende Aar, dernæst inden udgangen af Aaret 1850 og fiden hvert 10 Aar at udfærdige en Placat, der indeholder, hvad enhver Kiøbstad har at udrede for hvert 100 Rbd., som bliver at ligne mellem Kiøbstæderne, for hvilken Fordeling Kiøbstædernes Folkemængde skal tiene til Maalestok, og hvilken Placat, forsaavidt Kiebstæderne angaaer, navnligen træder i Stedet for de Tabeller, som ere vedfoiede Fr. 15 Sept. 1832, ligesom det i Placaten angivne Forhold imellem de forskiellige Kiøbstæder skal tiene til Regel for alle øvrige, i § 1 af Fr. 7 Jun. d. A. omhandlede, Ligninger. I Overeensstemmelse Hermed er her ved Rentekammeret forfattet en, paa den i Aaret 1840 foretagne Folketælling grundet, Beregning, der udvi ser, hvad enhver Kiebstad i Danmark, dog Staden Kbhavn og Kiebstæderne paa Bornholm herfra undtagne, vil have 'at udrede af hvert 100 Nbd., som i Tidsrummet fra 1 Jan. 1844 til 31 Dec. 1850 bliver at ligne imellem samtlige Rigets Kiøbstæder. Og vil derefter af 100 Rbd.: Kiøbst. Roest. med 3,138 Mennesker have at udrede 2 R. 38 ß. Kiege 2,086 1-57- Helsingør 7,645 5-80- Frederikssund 370 =-28- Hillerød 1,839 1-39- Kallundborg 2,211 1-66- -Holbek - 2,105 1-58- Nykiobing i Sielland 1,060 =-78- Soro 842 =-62- Ringsted - 1,171 =-86- Slagelse 3,186 2 -42- Korsør 1,472 Sfielskør 942 Præstve 784 Storeheddinge- 979 Nestved 2,271 Vordingborg -1,526 1-12- <<-69- =-57- <<-72- 1-70- 1-16- 33,627 Mennesker 25 R. 66 p. XXIII. Deels 4de Hefte. (58) 888 Pl. ang. Ligningsforholdet af udg. p. Kiøbst. 23. Dec. 33,627 Mennesker 25 R. 66 5. Kiøbst. Stege med 1,623 have at udrede 1-23- Odense - 9,198 7-2- Kierteminde - 1,720 1-30- Middelfart 1,428 9- Assens 2,384 Bogense - 1,303 1-79- = - Svendborg - 3,577 2-70- Faaborg 2,110 1-59- Nyborg -2,891 2-20-> Rudkiøbing -1,770 1-34- Mariboe -1,356 1-3- Nysted 933 -68- Sarfiebing 852 62- Rødbye 1,125 83- Nakskov 2,399 80- Stubbekiøbing 925 -68- Nykiobing paa Falster - 1,845 Aalborg - 7,192 Nibe 1,193 Hiering - 1,556 -39- 5-47- -88- 1-18- Skagen 1,132 83- Sæbye 752 55- Frederikshavn 1,247 -92- Thisted 1,814 1-37- Nyfiebing paa Morsøe - 1,168 -86- Viborg - 3,343 2-53- Sfive - 1,015 --74- Aarhuus -7,087 5-40- Skanderborg 890 =-65- Horsens 4,933 3-73- Randers 6,633 6- Ebeltoft 929 68- Mariager 564 41- 112,514 Mennesker 85 R. 89 . Pl. ang. Ligningsforholdet af udg. p. Kiøbst. 112,514 Mennesker 1843. 85 . 89 5. 23 Dee. have at udrede = -57- Kiobst. Hobroe med 770 Grenade 902 -66- Ribe 2,475 1-86- Varde 1,421 1-8- Ringkiøbing 1,239 =-91- Solstebroe 1,186 =-87- Lemvig 688 =-50- Veile 2,705 2-6- Fredericia 4,433 3-37- Kolding 2,611 1-95- 130,944 Mennesker 100 R. = B. Anordn. for Transporten mellem Korsør og Tyborg. 23 Dec. (Gen. Poftdir. Kgl. Resol. 15 Dec.) I Overeensstemmelse med Kongens Resolution fundgiores herved følgende Anordning for Transporten mellem Korsør og Nyborg: 1) Korfor og Nyborg Færgelaug er eneberettiget til at transportere Reisende og deres Gods, Kreaturer, Vogne, Fragtgods og deslige mellem bemeldte Steder og kysten, paa Siællandssiden imellem Skielskør og Kallundborg og paa Fyenssiden imellem Svendborg og Kierteminde, bemeldte Kiøbstæder exclusive. Dog maa Enhver uformeent benytte sig af sit eget Fartei til eget Brug, ligesom det staaer enhver Reifende frit for til Overførsel for sig selv og sit Gods at fragte Hvilketsomhelst andet Fartei, han kan erholde, naar saavel Dampskibet som de øvrige Transportfartøier ere fraværende, eller ikke med Vished vides at ville være disponible til den til Afgangen bestemte Tid; og samme Rettighed have Heste- og Dvæghandlere, naar deres Kreaturer ere ankomne til Stedet, og det ikke med Bestemthed kan loves dem, at de skulle blive overførte i det seneste inden 24 Timer fra den Tid, til hvil ken de have forlangt at blive overførte, faafremt Lauget iøvrigt ikke vil fragte noget andet passende Fartei. Naar Farvandet efter denne Anordnings § 19 erklæres useilbart, maa Fartoi ogjaa fragtes udenfor Lauget. Jøvrigt have Vedkommende ftrar at anmelde for Færgeopsynsmanden paa Stedet, naar de i Medhold af Foranferte have leiet Fartei udenfor (58*) 890 Anordn. for Transp. mell. Korsør og Nyb. 1-2§. 23 Dec. Lauget, og er Opsynsmanden pligtig til uden Betaling at medgive en saadan Befragter et Beviis for at Fartpiet er fragtet af fornævnte Aarsag. Afgangen skal skee ufortøvet, saasnart Vind og Veir tillader det, med mindre vedkommende Befragter vil erlægge fuld Smaffefragt til Lauget. Hvis Nogen giør Indgreb i den privilegerede Fart, skal han for Hver Gang, foruden at udrede den tartmæssige Smaffefragt til Langet, erlægge en Mulet fra 10 til 25 Rbd. Sølv efter Omstændighederne og vedkommende Politirets Kiendelse. 2) Hverken Dampskibet eller noget af de andre Transportfartøier maa uden Generalpostdirectionens udtrykkelige Tilladelse, under en Mulet af 50 Rbd. Sols, bruges til anden end den privilegerede Fart; dog maa Lauget, naar det efter Overveielse med Øvrigheden af Opsynsmanden erflæres at funne skee uden nogen Standsning i den daglige Transport, antage Bestilling paa Færgefartei til Langeland, Sprogee, Aggersee, Omøe eller andre i Store Belt beliggende Der, ligesom det ogsaa er tilladt Lauget at udleie Dampskibet til Bugsering af Handelsfartoier og andre Farteier, men ikke udenfor Nyborg Fiord og Korsør Rhed, og iøvrigt under Forudsætning af, at saa=, dant, efter Overlæg med Øvrigheden, af Opsynsmanden antages at kunne skee uden Hinder for dets Afbenyttelse til dets oprindelige Bestemmelse. Jovrigt er Færgelauget pligtigt til, naar saadant behøves til den offentlige Tienestes Fremme, paa Requisition af Generalpostdirectionen at overlade Smafferne (ikke Dampskibet) med Besætning til Brug paa hvilketsomhelst Sted, hvorhen de maatte beordres. Naar Færgefarteierne saaledes giøre Tieneste ved et fremmed Færgested, og naar et andet Færgesteds Fartvier ligeledes efter Ordre ere i Tieneste ved Korsør og Nyborg, skulle de fremmede Fartoiers Eiere, faalænge denne extraordinaire Brug varer, i alle Maader med disse nyde samme Rettighed i Henseende til Transporten, som tilkommer Stedets Færgelaug, navnligen ogsaa saaledes, at disse Farteier tilsiges til Befordring i lige Omgang med dem, der høre hiemme i Færgeløbet. Til Betryggelse for saadanne fremmede Fartøier skal vedkommende Færgelaug, eller Færgemand, eller hvo der ellers maatte forestaae Anordn. for Transp. mell. Korsør og Nyb. 2-3 §. 1843, Transporten, afgive til hvert af disse en af sine med Far 23 Dec. vandet bedst bekiendte Færgefolk, for der at giøre Tieneste, og i paakommende Tilfælde tiene som Lods, og skal det fremmede Fartoi da igien afgive en af fit Mandskab til imidlertid at giøre Tieneste istedetfor hiin. 3) Til Transporten mellem fornævnte Steder skal Færgelauget holde følgende Fartøier: a. et Dampskib med et Maskinerie af ikke ringere end 60 Hestes Kraft, med de fornødne kahytter til Passagererne, med Plads paa Dæffet til 3 à 4 Vogne, og et Rum til 10 Hefte eller 20 Qvæghøveder m. v. Paa Dampskibet maa haves Kasser til Heste, een til hver, til Afbenyttelse under Farten, naar Eieren af Hestene forlanger det. Ligeledes maae" Reservemaskindelene altid være ombord. b. 2 Smaffer, hver af omtrent 20 Læsters Drægtighed, forsynet med en høi, rummelig og beqvem Kahyt, og derhos indrettet faaledes, at den kan indtage 32 Heste, eller af Staldstude 40, af andre Dvaghoveder 45, og af mindre Kreaturer i Forhold dertil. Naar der paa eengang overføres Heste og væg, regnes 2 Heste mod 3 Stude eller Køer, og forholdsvis af de øvrige Kreaturer. Smafferne skulle være forsynede hver med en Jolle af passende Størrelse, hvilken Skipperen under en Mulet af 5 Rbd. Selv stedse skal føre med sig, ligesom der ogsaa skal haves et Varestorseil og en Varestagfok ombord. c. Lau get er forpligtet til at godtgiore for Generalpostdirectionen, at 2 Beltbaade altid kunne haves til Disposition af en saadan Størrelse, at de foruden Passagerer og deres Reisegods kunne indtage en Reisevogn af enhver Størrelse. d. 18 Styffer Jisbaade, som det Antal, der maa ansees nødvendigt til Posternes og de Reisendes prompte Overførsel under indtræffende Jistransport. Enhver Jisbaad skal være omtrent 21 Fod lang fra Stevn til Stevn, og 7 Fod bred, dens Kiel og Forstavn være beslaaet med Jernskinner. En Jisbaad maa altid være forsynet med Fyrtøi, Lygte og øvrige Redskaber og Værktøi, som til Jisbaadefarten ansees nødvendige. Alle Jisbaadene bør om Vinteren ligge i fuldkommen brugbar Stand, og 2 af dem, een paa hver Side, ogsaa om Sommeren være i Bandet og i seilflar Stand. Ethvert af disse Fartøier skal 892 Anordn. for Transp. mell. Korsør og Nyb. 3-4 S. 23 Dec. i det øverste og yderste Hiorne af Storseilet føre Mærfet F. F. i en sortmalet Fiirkant af 1 Fods Storrelse. Fra de i denne bestemte Størrelser af Farteierne maa ingen Undtagelse uden Generalpoftdirectionens Tilladelse finde Sted. 4) Samtlige foranførte Transportfarteier med staaende og løbende Redskaber og alt øvrigt dertil hørende Inventarium stal Færgelauget til enhver Tid holde i aldeles forsvarlig Stand, samt 2 Gange on Aaret, nemlig i Juni og September Maaneder, lade Farteierne fielhale, foruden at disse i det mindste hvert fierde Aar successivt skulle kalfatres, i hville Tilfælde Færgelauget er pligtigt midlertidig at stille en anden Jagt. Til den Ende skal Lauget snarest muligt lade afhiælpe enhver Mangel, der udsættes ved Synsforretningerne, eller anmeldes enten af Opsynsmændene eller Skibsførerne, eller som paa anden Maade kommer til Laugets Kundskab. Naar et Fartei er under Kiolhaling, skal Opsynsmanden og den Tømmermand, som overværede den sidste Synsforretning, i Skipperens Nærværelse i Forening eftersee, om det har nogen Skade i Bunden, og i fornødent Fald indberette de forefundne Mangler til Generalpostdirectionen, og derhos tillige foreslaae, naar og hvorledes de bør afbiælpes. I ethvert Aars Mai Maaned skal der paa Laugets Bekostning afholdes en lovlig Synsforretning over samtlige Transportfartøier med tilhørende Inventarium, hvilken Syneforretning bliver at afholde i Nyborg for samtlige Fartoiers Vedkommende, med Undtagelse af de i Korsør oplagte Jisbaade. Til at foretage denne Synsforretning, ftal Øvrigheden udnævne af uvillige Mænd en Skibsbygmester eller Tømmermand og 2 Stippere eller andre, soekyndige Folk, og til Besigtigelsen af Dampskibet tillige en maskinkyndig Mand, der skulle undersøge Fartøiernes Sfrog, Seil med øvrige Takkelage og andet Skibsredskab, Kahytterne, Rummet v. s. v., og hvad Dampskibet angaaer, tillige Maskineriet. Opsynsmanden, hvem der skal gives beherigt Varsel om Synsforretningens Afholdelse, skal forelægge Synsmændene en Liste over det til ethvert Fartei hørende Inventarium, samt de Indretninger, som til de Reisendes Fornødenhed og Beqvemmelighed bør findes paa samme, og iøvAnordn. for Transp. mell. Korsør og Nyb. 4-6 §. 1843. rigt meddele dem de Oplysninger, som de maatte behøve. 23 Dee, Om de ved Besigtigelsen finde noget Fartvi faa gammelt og skrøbeligt, at det ansees for utienligt til at gaae i Farten i Tængere end 2 Aar fra Synets Afholdelse, bør udtrykkeligt bemærkes i Forretningen. De øvrige forefundne Mangler, saavel de større, som de mindre, bør specielt og for hvert Fartoi især opgives i Forretningen. Synsforretningen skal derefter inden Retten afhiemles, og, bestreven in forma, samt bilagt med den ovennævnte Inventarieliste, tilstilles Stedets Amtmand, der indsender den til Generalpostdirectionen, ledsaget af fin Betænkning. Jøvrigt skal Chefen for Vagtskibet i Nyborg overvære den aarlige Synsforretning, hvorfor vedkommende Øvrighed betimelig bør underrette ham om Tiden, naar Forretningen skal afholdes. Generalpostdirectionen fan, naar den finder saadant fornødent, lade Postinspecteuren, eller Hvem Anden, den dertil maatte beordre, overvære Synsforretningen. 5) Ved Forretningens Afholdelse skulle Synsmændene, paa Generalpostdirectionens Approbation, forelægge Færgelauget en efter Omstændighederne passende Tid, inden hvil ken de forefundne Mangler skulle afhiælpes, under Mulct af 5 Rbd. Sølv for hver uge, der overskrides, saafremt der ikke findes Anledning til at bringe Bestemmelsen i Pl. 12 Dec. 1818 i Anvendelse; og skal Generalpofidirectionen desuden efter den forelagte Tids Udløb være berettiget til, hvis Saadant skiønnes fornødent, strar at foranstalte Manglerne istandfatte paa Laugets Regning. Ere Manglerne af saadan Beskaffenhed, at det paagieldende Fartei ikke med Sikkerhed kan bruges, skal det, indtil det er istandsat, sættes ud af Farten, og Færgelauget imidlertid stille et andet i dets Sted. (Efr. Bestemmelserne i § 11 for det Tilfælde at Dampskibet af en eller anden Grund maatte sættes ud af Farten.) I manglende Fald er Generalpostdirectionen berettiget til, paa Laugets Regning at fragte et passende Fartoi. Paa samme Maade bliver der at forholde, naar et Fartoi paa Grund af ulykkelig Hændelse, eller af anden Aarsag, paa fortere eller længere Tid sættes ud af Farten. 6) Intet Fartøi maa sættes i Brug ved Transporten uden foregaaende Samtykke af 894 Anordn. for Transp. mell. Korsør og Nyb. 6-8 §. 23 Dec. Generalpostdirectionen, hvem der desaarsag skal meddeles de fornødne Oplysninger om dets Størrelse og Indretning m. b., ligesom der og hver Gang et nyt Fartei skal bygges, førend det sættes paa Stabelen, bliver at forevise Directionen en fuldstændig Tegning af samme, paa det at der med Hensyn til dets Construction og Indretning m. v. fan free de Forandringer, som Generalpostdirectionen maatte finde hensigtsmæs fige. I de Fartøiers Indretning, som ere antagne til Færgefarten, maa ingen væsentlig Forandring foretages uden Generalpostdirectionens dertil forud indhentede Samtykke. 7) Færgelauget skal altid holde det fornødne Mandskab til Fartøiernes Besætning. Ethvert af Fartoierne skal, naar det er i Farten, have i det mindste følgende Bemanding: a. Dampftibet, en Skibsfører, en Maskinmester, en Styrmand, 2 Fyrbødere og 4 Matroser. b. en Færgejagt, en Skibsfører og 3 Matroser. c. en Belibaad, en Skipper og 2 Matrosen, og d. en Jisbaad, naar den er i Jisbaadefart, stedse en duelig Baadfører med 4 Mand, og naar den benyttes om Som meren, en Fører og 2 Mand. Den første og anden Mand paa hver Jisbaad maa ikke antages uden med Opsynsmandens Samtykke. 8) Saavel Sfibsførerne som det øvrige til Fartøiernes Besætning i Overeensstemmelse med Foranførte fornødne Mandskab er, saalænge Vedkommende benytte dem til den i denne Anordning ommeldte Transport, aldeles frie for al Udskrivning til Kongens Tieneste. Opsynsmændene skulle til den Ende ved udgangen af hvert Aar tilstille saavel Generalpostdirectionen som vedkommende Indrulleringschef en Liste over det til Transporten frigivne seeindrullerede Mandskab, og skulle disse Lifter være forsynede med Paategning fra den locale Øvrighed om at det ommeldte Mandskab alene bruges til Transporterne. For Tilsidesættelse heraf ville Opsynsmæn dene blive dragne til Ansvar og, faafremt Lauget maatte giøre fig styldigt i Misbrug af den saaledes meddeelte Udskrivningsfrihed, mistes samme. Forinden en Skipper giør sin første Reise i ethvert Aar skal han for Vedkommende producere fin Mandskabsliste og fremstille fit Mandskab til Mynstring, og forinden nogen ansættes som Stibsfører, skal LodsoldermanAnordn. for Transp. mell. Korsør og Nyb. 8-9 §. 1843. den i Overværelse af Opsynsmanden eraminere Vedkommende 23 Dee. om han neie fiender alle de faste Land- og Seemærker ved Farvandet. Alt det Mandskab, som i Medhold af § 7 benyttes ved den i denne Anordning ommeldte Transport, ere, faalænge de forblive i denne Fart, fritagne for alle Byens Bestillinger og personlige Tyngder. Dog skal det hiemmevæ rende Mandskab være pligtigt til i Ildebrandstilfælde efter Vedkommendes Ordre at giere Tieneste ved Ildens Slukning m. v., samt til at afholde Vurderings- og Synsforretninger over Skibe og Fartsier, og at udføre andre deslige Forretnin ger, som udfordre soekyndige Mænd. Det skal paa den an den Side være Øvrighedens Pligt at paasee, at saadanne Forretningers Udførelse ikke medfører nogen Standsning eller Ophold for Transporten. 9) Til paa det Offentliges Begne at have Ovsigt med Transporten og til i Almindelighed at paasee Overholdelsen af de om samme givne Bestemmelser, beskiffes der af Generalpoftdirectionen 2de seefyndige Opsynsmænd, een i Korsør og een i Nyborg. Saavel Bestilling af Fartoier af hvilketsomhelst Slags, som Indskrivning af Reisende, Kreaturer og Gods m. v., steer hos Opsynsmændene, der modtage Fragten m. v. og de dem tillagte Tilfigelses- og Striverpenge, og skulle de iøvrigt besørge hvad der Henhører til Expeditionen saavel af Borterne som af andre fragtede Fartøier ligesom og til Jisbaadenes Expedition. Til Føreren af ethvert afgaaende Fartvi skal der af Opsynsmanden medde les en Tilsigelsesseddel. Opsynsmændene ere endvidere pligtige at meddele Vedkommende en Fragtregning som vittering for Fragten for særskilt fragtet Fartoi eller for Passage med Børten, samt for hvad der af Nogen forsendes med Børterne. Tilfigelsessedlen skal vedkommende Skibsfører under Mulct af 2 Rbd. Solo efter fuldendt Reise forelægge Befragteren til Baategning, om og hvorvidt han har været tilfreds med Transporten, og under en lignende Mulet skal han tilbagelevere den til Opsynsmanden, der har udstædt den. Der meddeles Opsynsmændene af Generalpostdirectionen en Instrur, som nærmere bestemmer deres Forhold til Directionen og til Færgelauget samt til de Reisende, hvilken Instrur de paa det 896 Anordn. f. Transp. mell. Korsør og Nyb. 9-12 §. 23 Dec. noieste have at holde sig efterrettelig. Opsynsmændene skulle have deres Contoir i Nærheden af Broen og forsyne samme med et passende Stilt til Veiledning for de Reisende. 10) Saavel Dampskibet, hvis Hovedbestemmelse er at skulle besørge Posterne og den daglige Børt, som Smafferne, der fornem melig ere bestemte til særskilt Befragtning, ligesom endelig Belt- og Jisbaadene kunne fragtes særskilt, hvorved dog maa mærkes, at Dampskibet ikkun saaledes kan fragtes, naar det vil kunne retournere til den befalede Afgangstid for næste Børt eller Post. 11) For det Tilfælde, at Dampskibet i fortere Tid maatte sættes ud af Stand til at gaae i sine daglige Farter, er Lauget pligtigt til foruden de to Jagter, samme efter denne Anordn. § 3 er forpligtet at holde, pieblikkelig at skaffe tilveie 2 andre Jagter, samt til at mobilgiøre et tilstrækkeligt Antal Jisbaade til at giore Tieneste tilligemed Beltbaadene. Med Hensyn til denne Forpligtelse for Lauget bemærkes det hvad Befragtningen af Smakkerne angaaer, at det, under saadanne Omstændigheder, er Opsynsmandens Pligt at drage Omsorg for, at der til befalet Borttid haves en Smaffe parat istedetfor Dampskibet. 12) Forsaavidt ikke Jis eller deslige uovervindelige Naturhindringer maatte giøre det umuligt, skal Dampskibet holdes i Farten Hele Aaret, kun med Undtagelse af een Vintermaaned, da Færgelauget efter nærmere Andragende, om hvilken Maaned der med Generalpostdirectionens Approbation skal vælges, er berettiget til at lade det oplægge for at underkastes Eftersyn. I denne Maaned indtræder den i § 11 anferte Forpligtelse for Lauget til at skaffe det befalede Antal Fartøier tilstede. Det forventes iøvrigt, at Lauget efter Omstændighederne faavidt muligt fremmer dette Eftersyn af Dampskibet i fortere Tid end en Maaned. Dampskibet har ikke fortrinsviis fast Station paa nogen af Siderne, men dets Ophold enten i Korsor eller Nyborg beroer paa Reguleringen af Post- og Børtfarten. Smafferne og Beltbaadene skulle holdes tiltaklede Hele Aaret om, og foruden at to Jisbaade ligeledes hele Aas ret maae holdes parate til Brug, er det Laugets Pligt saa betimelig at stille samtlige Jisbaade til Opsynsmændenes DisAnordn. f. Transp. mell. Korsør o. Nyb. 12-14§. 1843. position, at de ikke skulle savnes ved indtræffende Jistrans- 23 Dec. porter. Under Jisfart, skal paa hver Side 6 Jisbaade holdes stadigt bemandede, 2 parate med leiede Folk og 1 i Reserve; hvorhos de efter Opsynsmændenes Bestemmelse henlægges paa behørige Steder. 13) Naar Dampskibet bestilles, skal det være færdigt i det seneste inden 2 Timer, som er den længste Tid, der bor medgaae til at opbringe Dampen. Seilfartøierne skulle derimod være færdige inden Time efter Bestillingen, hvorefter Afgangen skal skee saasnart det forlanges. Opholdes Befragteren over denne eller den ellers bestemte Tid, stal Dampskibets eller Seilfartoiets Forer eller den, som er Aarsag dertil, bode 1 Rbd. Solv for hver halve Time; skulde derimod Befragteren opholde Farteiet mere end en halv Time over den Tid, til hvilken Fartoiet er bestilt, erlægger han i Erstatning til Færgelauget for Dampskibet 3 Rbd. og for Seilfarteierne 1 Rbd. Selv for hver halve Times længere Ophold. Varer Opholdet over 2 Timer, ansees han som om han har afbestilt Farteiet. 14) Den, der befragter et heelt Fartoi, er fuldraadig over det hele Skibsrum og følgelig berettiget til, for den erlagte fulde tartmæssige Betaling, at medtage, foruden sit eget Toi og Gods samt Heste og Vogn, tillige sine Medreisende og det, som disse føre med sig. Ligesaa er han berettiget til at tillade, at andre Reisende og Andres Gods, mod den nedenfor omhandlede Betaling, overføres i samme Fartoi. Paa den anden Side er den, som faaledes befragter Dampskibet, ogsaa berettiget til at nægte andre Reisende eller Andres Gods eller Kreaturer at medfølge. Den, som befragter et andet Fartoi end Dampskibet, skal derimod finde sig i, at andre Reisende med deres Reisetøi samt medhavende Gods og Varer og den til deres egen Befordring bestemte Vogn med Heste, men dog iøvrigt ikke Kreaturer, blive overførte i samme Fartei. Naar Farteiet i dette Tilfælde er lavet med Kreaturer (iffe Hefte) kunne dog ogsaa andre end Befragterens Kreaturer indtil fuld Last efter § 3 forlanges indtagne. For hvad der saaledes folger med et af en Anden fragtet Fartei skal der erlægges den tartmæssige Bertfragt, som kommer til Afdrag i den Betaling, som første 898 Anordn. f. Transp. mell. Korsør o. Nyb. 14-17§. 23 Dec. Befragter sfulde erlægge for hele Fartøiet, dog saaledes, at denne i intet Tilfælde kommer til at erlægge mindre end Bertfragt for sig og sine Medreisende. 15) Fra den i § 14 ommeldte Regel, at den, der befragter et heelt Fartoi, er be rettiget til, for den fulde tartmæssige Betaling, at disponere over det hele Skibsrum, giøre dog Heste- og væghandlere en Undtagelse; thi de ere iffy berettigede til, til Transport af Hefte og væg at fragte noget Fartoi for den i Tarten bestemte Betaling, hvorimod de under alle Omstændigheder skulle erlægge den tartmæssige Børtfragt for hvert Stykke, der overføres, dog saaledes, at en Heste- og væghandler, som fører et saa lidet Antal Kreaturer med sig, at Børttarten herfor, selv med Tillæg af det, som erlægges af andre Reisende, der muligen maatte følge med samme Fartoi, udgiør mindre end den fulde taxtmæssige Fragt for hele Fartøiet, i saa Tilfælde haver at supplere Betalingen til dette Beløb. Indlades der, efter foregaaende Forening med Vedkommende, et større Antal Kreaturer, end der ansees for fuld Ladning efter § 3, maa den paagieldende Hefte- og væghandler selv bære Tabet, om hans Kreaturer derved live nogen Skade. 16) Enhver Befragter er berettiget til at erholde Befordring i den Orden, hvori Bestillingen hos Opsynsmanden har fundet Sted. Saafremt en Fraværende enten skriftligt eller ved Andre bestiller Dampskibet til at være parat, bør der saavidt muligt sørges for, at han faaer Befordring til den fastsatte Tid. Det samme giælder vel ogsaa med Hensyn til Bestilling af et andet Fartei, men den Fraværende, som forudbestiller et saadant, bør ikke nyde nogen Forret for den eller dem, som i det mindste 2 Timer tidligere personligen anfomme til Færgestedet og begiære strax eller for den Andens Ankomst at overføres. Sfeer der paa eengang flere Bestillinger, bor Reisende have Fortrin til at erholde Befordring fremfor dem, der bestille Fartei til Heftes og vægs eller Godses Overførsel, og med Hensyn til disse sidste gielder samme Regel som foranført. 17) Naar et Fartei afbestilles efter at der er givet dets Fører Ordre til at giøre sig færdig, er Befragteren blot berettiget til at forlange sig af den erlagte Fragt tilbagebe Anordn. f. Transp. mell. Korsør o.Nyb. 17-21 §. 1843. talt; den øvrige tilfalder Færgelauget. Dersom Fartoiet 23 Dec. har lidt Ophold ved at ligge klart over den bestemte Tid, skal der desuden erlægges Opholdspenge efter § 13. Naar derimod Veirligets Beskaffenhed eller andre Naturaarsager lægge Hindringer i Veien for Affeilingen, og Fartoiet derfor afbestilles, faaer Befragteren den fulde Fragt tilbagebetalt. 18) Naar Nogen har fragtet et Fartoi, er han, om endog Veir, Mørke eller andre Omstændigheder maatte hindre Afgangen, ligefuldt berettiget til strar at lade sit og Medreisendes Gods m. v. indskibe, uden at der i den Anledning vaabyrdes ham nogen Udgift, og er Skibsmandskabet iøvrigt ansvarligt for det saaledes Indladte. 19) Ved Tvistigheder mellem Befragtere eller Børtpassagerer og Skibsfører eller andre Bedkommende, om Farvandet formedelst Vind og Veir er seilbart eller ikke, skal den, der i saa Henseende vil føre Anfe, henvende sig til Stedets Politimester, hvis Pligt det er, strar at foranstalte Sagen afgiort paa den i denne Anordn. § 31 ommeldte Maade; og hvis nogen Skibsfører, ved den afgivne Kiendelse, befindes uden antagelig Grund at have nægtet at affeile, er han ifalden en Mulet af 2 Rbd. Solv, og, hvis han, efter at Farvandet er fiendt seilbart, alligevel opholder Affeilingen, straffes han endvidere efter de i denne Anordn. § 13 givne Bestemmelser. Skulde en Skipper saaledes 3 Gange blive dømt, fordi han uden Grund har erklæret Farvandet useilbart, hvorom der hver Gang skal skee Indberetning til Generalpostdirectionen, skal Færgelauget inden 2 Maaneders Forløb afskedige ham af sin Tieneste og antage en Anden i hans Sted. 20) Andre Tvistigheder mellem Befragtere eller Bortpassagerer og Skibsmandskabet eller mellem disse indbyrdes skal Opsynsmanden paa Stedet bestræbe sig for i Mindelighed at afgiore; men fan Sagen ikke faaledes blive hilagt, henvises den til Afgiørelse ved Politiretten, eller, efter sin Natur og Bestemmelserne i § 31, ved den permanente Commission. 21) Den daglige Bert fra hver Side skal i Reglen udføres med Dampskibet, forsaavidt der ikke efter Be=" ftemmelserne i § 12 derfra maa giøres undtagelse. Bertens Afgangstid bliver stedse at regulere efter Posternes Gang paa 900 Anordn. f. Transp. mell. Korsør o. Nyb. 21-22§. 23 Dec. de Dage, der med Berten følger Post; Afgangstiden paa de Dage, ingen Post medfølger, bliver at bestemme saaledes, at Dampskibet til noiagtig Tid fan være parat til at overføre næste Postbørt. Om Børttourernes Regulering bliver der af Generalpostdirectionen udfærdiget en særlig Bekiendtgiørelse. 1 Time førend Bortens Afgang skal der i Nyborg paa Bortfartviet og i Korsør ved Stranden ud for Postgaarden, heises et Flag, som efter Times Forløb stryges paa halv Stang, for at tilkiendegive de Reisende, at de nu skulle begive sig ombord, og efter hvilken Tid ingen videre Indskrivning til Afgang med den Bert kan finde Sted. I Nyborg ringes desuden Time førend Bortens Afgang med en af Byens Kloffer. Ved Fartøiets Afgang stryges forberørte Flag. Forsaavidt Borten ikke nødsages til at vente efter Posterne, stal Afgangen skee præcis, og den man ikke opholdes efter nogensoinhelst Reisende, efter Heste, Vogne, Gods eller deslige, ligesom ei heller den engang erlagte Fragt fan fordres tilbagebetalt. Den, ved hvem der maatte foranlediges Ophold ved Afgangen, hvad enten det er Opsynsmanden eller Skibsforeren eller Andre, bøder det Dobbelte af den i § 13 bestemte Mulet, det er 2 Rbd. Selv for hver halve Time. Hindrer Veiret Børtens Afgang til den bestemte Tid, skal den afgaae saajnart Veiret tillader det. Saafremt der i denne Mellemtid meldes Reisende eller Gods til Overfart, skal det tillades disse at følge med Berten, dog imod at denne paa ingen Maade derved opholdes. Dvæghandlere, som med deres Ovæg ønske at overføres med Børten, skulle være tilstede paa Stibbroen med deres Kreaturer 1 Time, og andre Reisende, der medføre Heste og Vogne, Time forend Børtens Afgang, for at Indslibningen fan stee betids. Hvad Kreaturers Overførsel med Dampskibet angaaer, bemærkes det, at egentlige Reisende have Fortrinsret til at medbringe de til deres Befordring herende Heste indtil Time førend dets Afgang, forsaavidt der derom maatte opstaae Spørgsmaal, saaledes at Kreaturhandlerne maae vige Pladsen for hine. 22) Saavel Stibsførerne som det øvrige Mandskab skulle vise de Reisende Søflighed og Velvillie, og underveis saavidt muligt sørge for Anordn. f. Transp. mell. Korsør o. Nyb. 22-23§ 1843. deres Beqvemmelighed, og yde den den Hiælp og Opvart- 23 Dec. ning, som de behøve og som Omstændighederne tillade; og maae de ikke herfor begiære Driffepenge af de Reisende, som ved Indskrivningen erlægge de tartmæssige Driffepenge til Opsynsmanden, der atter udbetaler dem til Skibsføreren til videre Fordeling. Skibsførerne skulle stedse være tilstede ved Ind- og udslibning af Gods, Vogne og Kreaturer m. m., saavel for at de kunne vide, hvad de modtage og aflevere, som for at paasee, at Ind- og udskibningen, hvorved Skibsmandskabet uden derfor at maatte fordre Betaling skal være Dragerne behiælpeligt, foregaaer med Forsigtighed og Ombyggelighed, til hvilken Ende det, hvad Kreaturtransporten angaaer, fkal være Pligt for Lauget i ethvert Fartei at have de fornødne Seler til Brug ved Ind- og udskibningen. De skulle have Indseende med, at det Indskibede ikke tilfoies nogen Skade, ligesom de og, forsaavidt ikke vedkommende Gier enten selv eller ved fine Folk besørger saadant, skulle drage Omsorg for, at de ombord værende Kreaturer blive bundne, (hvortil Eieren skal levere Recb), og iøvrigt under Overfarten have Tilsyn med samme. Skibsmandskabet stal neiagtigt efterkomme dets Pligt i Henseende til at omgaaes omhyggeligen med Godset m. v. saavel under Ind- og Udstibningen som underveis. For Overtrædelser af denne Ss Bestemmelse skulle Vedkommende efter Sagens Beskaffenhed ansees med Mulet fra 2 Rbd. til 10 Rbd. Selv, foruden at Vedkommende for hvad Skade der maatte tilfoies Kreaturerne, Vogne og Gods, og Hvorfor Skibsføreren eller hans Folk funne drages til Ansvar, skulle erstatte Skaden efter Rettens Kiendelse, saafremt Forlig ikke ved Opsynsmandens Mægling kan bevirkes. Fartvierne bør naar fornødent giores signalisere deres Ankomst med Lanterner, og om muligt tillige, hoormange Neisende de have med. 23) Kahytten og de øvrige til Ophold for de Neisende bestemte Steder skulle indrettes saa beqvemt for de Reisende som mueligt, og med anstændige og magelige Sæder, hvorhos de skulle holdes rene og ordentlige. Paa Dækket skal der findes passende Bænke og paa Dampskibet tillige Soelseil. I Dampskibet skal der findes en anstændig Beværtning med koldt Kick902 Anordn. f. Transp. mell. Korsør o. Nyb. 23-27 § 23 Dec. fen, og i Smafferne skulle Skibsførerne være forsynede med Brod, Smer, Øl og Brændevin, som de paa Forlangende skulle overlade Vedkommende mod en billig Betaling, ligesom der og skal findes godt Vand ombord, fom Skibsførerne, naar det forlanges, skal uden Betaling besørge fogt, og skal der ogsaa forefindes Kiettentei samt Bord- og Thetei, hvilket Alt bør være til de Reisendes frie Afbenyttelse. Det skal være de Reisende under en Mulet af 2 Rbd. Sølv aldeles formeent at ryge Tobak i Kahytten eller noget andet Sted under Dækket. 24) Transportfartøierne ere indrettede til 2 Pladser. Til 1 Plads henregnes Kahytterne og paa Dampskibet Dækket agter for Maskineriet, paa Jagterne Dæffet agten Masten; til 2 Plads det øvrige Dæk. Kun Folgende ere berettigede til at lade sig befordre paa 2 Plads: Underofficerer, Haandværkssvende, Tienestetyende, Matroser, Soldater, Huusmænd, Dagleiere samt alle til de nævnte Glassers Familie hørende Personer, saa og alle Andre, der kunne staae ved siden af disse. 25) Ingen Skibsfører eller nogen af Mandskabet maa medtage andre Versoner, andet Gods eller andre kreaturer end dem, som ere indskrevne til Overfart. Hvis Nogen forseer sig herimod, skal han ei allene erstatte Lauget den derved besvegne Fragt efter Tarten, men derhos bøde første Gang en Mulct af 2 Rbd. Sølv for hver Person, eller ethvert Kreatur, han saaledes har indladet eller overført, samt for Gods i Forhold dertil, 2 Gang dobbelt, og 3 Gang afskediges han uden videre. Halvdelen af de her nævnte Mulcter tilfalder Angiveren. 26) Dersom enten en Skibsfører eller nogen Anden, der staaer i Laugets Tieneste, under nogetsomhelst Paaskud maatte begiære Penge af de Reisende eller andre Befragtere udenfor hvad der i denne Anordning og den gieldende Tart er fastsat, skal han, foruden, hvis han har oppebaaret Noget, at tilbagebetale dette, første Gang bøde fra 2 til 10 Rbd. Solv, anden Gang fra 4 til 20 Rbd. Selv, og tredie Gang afskediges den Paagieldende uden videre. 27) Af samtlige Færge laugets Indtægter, med Undtagelse af hvad der betales for Postbefordringen, skal der spares 4 B. pr. Rbd. i Afgift til Befordringsvæsenets Fond, som staaer under Generalpostdirec Anordn. f. Transp. mell. Korsør o. Nyb. 27-31 § 1843. tionens Bestyrelse. 28) Saabel ved Korser som ved Nyborg 23 Dee. skal der anvises fornøden og beqvem Plads, hvor Transportfartøierne kunne lægge an, losse, lade og ligge fortoiede, hvorved der stedse maa tages Hensyn til, hvad der kan fremme den hurtigst mulige Expedition for Transporten. 29) Ved de Toldsteder, hvor Transportfartoierne anløbe.i Laugets Fart, nyde de fuldkommen Frihed for alle Toldafgifter saavel for Indgaaende som for Udgaaende, samt ligeledes Fritagelse for Erlæggelsen af Havne- og Bropenge i Korsør og Nyborg. 30) Reisende, som ere berettigede til Overfart for offentlig Regning, og Gods eller Heste m. v., som forsendes for offentlig Regning, skulle saavidt muligt overføres enten med Børten eller med et Fartei, som alligevel skal gaae over, og er Lauget berettiget til for saadanne Transporter at oppebære af den tartmæssige Fragt, dog at Opsynsmanden forsyner sig med skriftlig Requisition derom fra Vedkommende. Dersom saadanne Neisende eller slige Transporter ikke kunne oppebie den næste Børts Afgang, skal der paa Vedkommendes Requisition uopholdelig leveres andet Fartei, for hvilket Lauget ligeledes oppebærer af den for det afbenyttede Fartoi fastsatte fulde tartmæssige Betaling. Requisitionen skal i saa Fald indeholde Vedkommendes Erklæ ring saavel om, at Omstændighederne have krævet uopholdelig Overførsel, som om med hvilket Slags Fartoi Befordringen er afgivet. Ved hvert Ovartals Udgang skulle Opsynsmændene tilstille Generalpostdirectionen Regninger over samts lige de i det forløbne Qvartal besorgede Fritransporter, behørigen bilagte med Vedkommendes Requisition. Regningerne blive at udfærdige særskilte til det Collegium eller den Autoritet, hvorunder de Reisende sortere, som ere forsynede med Pas paa fri Overfart. 31) Til at afgive Kiendelse i det i § 19 ommeldte Tilfælde, samt hvor der kan være forskiellige Meninger mellem Befragterne, Færgelauget og Opsynsmændene, om Farten skal antages at være Jistransport, saaledes at den forhøiede Betaling efter Tarten indtræder; om Bugsering efter Omstændighederne kan og ber finde Sted; om Dampflibet bør løbe ud fra Korsør eller Nyborg for at indbringe XXIII. Deels 4de efte. (59) 904 Anordn. f. Transp. mell. Korsør o. Nyb. 31-34 §. 23 Dee. en Smaffe, som derom maatte have givet Signal; eller deslige Sager angaaende Færgefarten, som af Generalpofidirectionen maatte stiønnes passende at kunne henlægges under dens Afgiørelse; samt til at paasee, at Dampskibet holdes i Farten faalænge som muligt, - er der saavel i Korsør som i Nyborg en permanent Commission, bestaaende af 3 Medlemmer, hvoriblandt stedse er Stedets Politimester, som baver Forsædet, og Postmesteren sammesteds. Det tredie Medlem, der skal være seekyndig, udnævnes af vedkommende Overøvrighed, dog paa Generalpostdirectionens Approbation. Den, som i et givet Tilfælde ønsker Commissionens Kiendelse, henvender sig i denne Anledning til vedkommende Politimester, som derefter foranstalter det videre Fornødne til Sagens Behandling og Paakiendelse, og er Vedkommende ifalden en passende Mulet, saafremt den afsagte Kiendelse ikke ubetinget efterleves. Vedkommende Politimester skal føre en Protocol over denne Commissions Forhandlinger, og ved hvert Aars Udgang indsende Gienpart af samme til Generalpostdirectionen. Sfulde der indtræffe Tilfælde af saadan Beskaffenhed, at de efter Commissionens Formening qvalificere sig til strar at indberettes, bør saadant snarest muligt ſfee. 32) Med Transportfartøierne maa ingen Verson overføres, der ikke er forsynet med lovligt Pas. I saa Henseende bør de gieldende Bestemmelser om Fremmedes Overførsel og Passers Eftersyn neie efterleves. 33) Baade i Korsør og Nhborg er der ansat Dragere, som paa Forlangende besørge de Reisendes Gods m. v. ind- og udskibet, samt befordret imel- Iem Skibbroerne og Giestgivergaardene eller andet Sted i Byen. Dragernes Rettigheder og Pligter ere iøvrigt bestemte i en for dem udgivet særskilt Anordning og Tart. 34) For saavidt der i denne Anordning ikke er bestemt anden særskilt Straf, straffes Overtrædelser og Tilsidesættelser af de Færgelauget og dets Undergivne paaliggende Pligter med Mulcter efter Omstændighederne og Forseelsens Grad. Skulde det Tilfælde imod Forventning indtræde, enten, at Færgelauget uagtet gientagne Tvangsmidlers Anvendelse ikke kunde bringes til at overholde Anordningens Bestemmelser om Færgerequis Anordn. f. Transp. mell. Korsør o. Nyb. 34-37§. siternes Vedligeholdelse, Færgebesætningen eller i andre Maa- 23 Dec. der; eller at det giør sig skyldigt i særdeles betydelig Tilfidesættelse af sine væsentlige Pligter i Henseende til Postbefordringen eller Færgefarten, som maatte fremkalde Betænkeligheder ved fremdeles at betroe det Befordringen: da skal Sagen snarest muligt undergives allerheieste Resolution med Hensyn til, om der er Anledning til at fratage Færgelauget den det ved Anordn. § 1 tilsagte Eneret til Færgefarten; og skal Generalpostdirectionen i dette særegne Tilfælde være bemyndiget til strar og indtil et andet Arrangement kan træffes, at antage hvilke og hvormange Folf, den maatte ansee fornødent, til med Færgelaugets Requisiter eller andre til dette Brug antagne Farteier at bestride hele Transporten, saaledes at Færgelauget udreder alle hermed forbundne Udgifter, uden at kunne tilkomme nogen Erstatning, selv om det ikke ved allerhøieste Resolution endelig fortaber sin Færgeret. Til Refusion af de Udgifter, saadanne Foranstaltninger eller den i Anordn. § 5 ommeldte Afhiælpning af Mangler ved Requisiterne paa Laugets Regning maatte medføre, skal det Offentlige være berettiget til at lægge Beslag paa hvilke somhelst af Færgelaugets Indtægter. 35) Alle Sager angaaende Overtrædelser af denne Anordning med Undtagelse af de Tilfælde, hvor anderledes udtrykkeligen er bestemt, er Generalpoftdirectionen bemyndiget til at afgiore ved Resolution, saafremt Directionen ikke finder sig foranlediget til at henvise Sagen til Afgiørelse ved Retten. Opstaaer der tillige Sporgsmaal om Skadeserstatning, bliver dette at behandle efter Lovgivningens almindelige Bestemmelser og at afgiøre ved Dom stolenes Kiendelse. Jovrigt er det en Selvfølge, at Overtrædelser af Landets almindelige Love og Anordninger, be gaaede under eller i Anledning af Færgefarten, ikke ere at henføre under denne Paragraphs Bestemmelse. 36) Alle de i denne Anordning ommeldte Beder tilfalde Stedets Fattigfasse. 37) For at denne Anordning faa vidt muligt fan fomme til alle Vedkommendes Kundskab, skal der forefindes Eremplarer af samme i Kahytterne i samtlige Transportfartøier, bos Postmesterne, Opsynsmændene og paa ethvert af (59*) 906 Anordn. f. Transp. mell. Korsør o. Nyb. 37-38 §. 23 Dec. Giestgiverstederne i Korsør og Nyborg, ligesom endelig Opsynsmændene skulle afgive et Exemplar af famme til hver af Skibsførerne og af Skibsmandskabet. 38) Alle ældre Bestemmelser, under hvilketsomhelst Navn, om Færgefarten over det store Belt mellem Korsør og Nyborg skulle, ansees og være aldeles ophævede ved denne Anordning. 23 Dec. 29 Dec. 29 Dec. Tapt for Transporten mellem Korsør og 7yborg. Pat. ang. Ophævelsen af Tugthuset i Altona og de Bidrag, der af denne Stad blive at udrede til Omkostnin gerne ved Straffeanstalterne i Glückstadt. Pat. for Slesvig og Holsteen ang. de Bidrag, der blive at udrede til Dækning af den for Straffeanstalterne i Glückstadt contraherede nye Gield. 30 Dec. Cancell. Pl. (Refol. 13 Dec.) ang. en Udvidelse af den Bestyrerne af offentlige Stiftelsers Midler ved Pl. 25 Jul. 1843, (Refol. 14 Jul.) gione Tilladelse til at giøre Udlaan af bemeldte Midler imod Sikkerhed hos Communerne. [E. T. for 1844 S. 102]. Kongen har resolveret, at Han vil have Resol. 14 Jul. d. A. (Pl. 25 Jul.), 30 Dec. hvorved det er tilladt Bestyrerne af offentlige Stiftelsers Midler af disse at giere Udlaan til Opførelsen af nye Ting- og Arresthuse samt Hovedforbedringer i deslige Bygninger, naar Kgl. Authorisation er given til at optage saadanne Laan saaledes at vedkommende Communer derfor ere ansvarlige - udvidet derhen, at det under samme Vilkaar tillades Stiftelsernes Bestyrere ogsaa at giøre Udlaan til andre offentlige Foranstaltninger, forsaavidt Midlerne ikke paa anden Maade kunne anbringes imod anordningsmæssig Sikkerhed. Gen. Toldkammer Befg. (Refol. 20 Dec.) ang. Brugen af grønt Malt i Riøbstadbrændeviinsbrænderier. [C. T. for 1844 S. 65]. Det har behaget Kongen at bemyndige Gen. Toldkammeret til fra 1 Jan. 1844, indtil videre, paa derom indgivne Ansøgninger, at tillade, at grønt Malt benyttes i Kiøbstadbrænderierne i og udenfor Kiøbenhavn, og fnuses paa dertil indrettede i eller ved selve Brænderielocalerne anbragte Valtsemaskiner under følgende Betingelser: a. At der af de Brændeviinsbrænderier, i hvilke Brugen Bekg. om Brugen af grønt Malt i Brænderierne 1843. af grønt Malt, m. v., tilstedes, erlægges et saadant Til- 30 Dec. læg til de ifølge Fr. 22 Nov. 1837 og Pl. 5 April 1841 § 1 anordnede almindelige Redskabsafgifter, at den samlede Redskabsafgift, naar grønt Malt anvendes, bliver pr. Tde. Karrum: a) i Kbhavn: ved Brugen af Korn 49 Still., ved Brugen af Kartofler 70 Still. 8) i Kiøbstæderne udenfor Kbhavn: ved Brugen af Korn 26 Still., ved Brugen af Kartofler 47 Sfill. foruden at der svares sædvanlig Formalingsafgift af det øvrige Korn, som forbruges foruden Maltet, overeensstemmende med de gieldende Anordninger. b. At Vedkommende, hvem Tilladelsen meddeles, underkaster fig som Straf, første Gang Misbrug med den til Maltets Knuusning bestemte Mastine befindes, bemeldte Maskines Consistation til Fordeel for Opdageren efter de gieldende Anordninger, samt en Mulet af 20 Rbd. til Stedets Fattige, foruden at Tilladelsen til at knuse grønt Malt paa lignende Maskine i Fremtiden forbrydes. 29535 Universitet-Dir. Bekg. (Refol. 29 Dec.) ang. Forpligtelse 31 Dec. for de lægevidenskabelige Candidater til at løse Testimonium publicum. Det har behaget Kongen at bestemme, at de, som herefter underkaste sig den lægevidenskabelige Examen, skulle være forpligtede til at løse det foreskrevne Testimonium publicum ved Ansættelse i hvilketsomhelst Kgl. Embede, ligesaavel som de, der underkaste sig nogen af de andre Embedsexamina ved Universitetet, og efter de samme Regler, som for disse ere gieldende. Angivelse af de vigtigste ældre Forordninger og Lovbud for Danmark, som ved Kong Christian den Ot tendes Forordninger for 1843 ere ophævede, forandrede eller nærmere bestemte. 1741. 14 Aug. Fr. ang. Kiebstædjorder: Forandret b. Pl. 21 Jul. 1843. 1747. 15 Sept. Fr. om Jeders Ged: Ophævet v. Fr. 10 Mai 1843. 1752. 8 Jan. Søfrigs-Art. Brey, dets 828-832, 840-881, 907-921 og 924-927 $S: Ophævede v. Anhang 27 Apr. 1843. Octroi for Brandassurance-Compagniet paa Varer og Effecter: Ophævet v. Dctr. 24 Mai 1843. 1778. 11 Mai. 1782. 17 Jul. 1789. 30 Jul. 1793. 22 Mart.

) Anordn. om Præsternes Indtægter paa Island m. v.:

Forandret v. Fr. 8 Mart. 1843. Tract. med Genua: Jvfr. Tract. 14 Aug. 1843. Fr. om Værnepligtige, som begive sig ud af Lægdet m. v. 3bfr. Pl. 10 Mai 1843 § 3 og Fr. 10 Mai 1843. 1796. 1 Apr. Fr. ang. Handel med Gift: Forandret v. Pl. 19 Apr. 1843. 3 Jun. Fr. om Rettens Pleie, dens 42 §: Forandret v. Pl. 10 Nov. 1843. 1804. 27 Jan. 11 Mai. 1807. 19 Jun. 1808. 1 Jun. 1814. 31 Mai. 31 Mai. 29 Jul. Fr. om Befordringsvæsenet, dens 35 §: Forandret v. Pl. 23 Jun. 1843. Pl. ang. Fonds til Borgervæbningens Fremme: Ivfr. Pl. 18 Apr. 1843 § 12. Fr. ang. Betalingen for Seindrulleredes Documenter: Forandret v. Pl. 12 Aug. 1843 § 3. Regl. for Kbhons Borgervæbning, dets 4 og 39 $$: Forandrede v. Pl. 18 Apr. 1843. Anordn. for Færgefarten over det store Belt: Ophævet bed Anordn. 23 Dec. 1843. Anordn. og Tart for Dragerne ved Færgeftederne Korsør og Nyborg: Ophævet ved Tart 23 Dec. 1843. Anordn. om Skolevæsenet paa Landet, dens 54 og 63 §§: Neiere bestemte v. Pl. 22 Mart. 1843. Sammes 37 og 49 SS: Jvfr. Fr. 25 Oct. 1843 § 5. - 27 Sept. Pl. om Rævefager: Ophævet ved Pl. 19 Apr. 1843.

) Findes i Tillæget til Fogtmanns Rescriptsamling. De ved Frr. f. giorte Forandringer

1816. 15 Nov. Fr. om Indqvartering i Kiøbstæderne, dens 29 §: Joft. Fr. 7 Jun. 1843. 1818. 18 Jul. - Tart for Dragerne i Korser og Nyborg: Ophævet v. Tart 23 Dec. 1843. Tart for Overfarten ved Wedoldens Færgested: Ophæbet b. Tart 14 Oct. 1843. Tart for Tilstgelses- og Striberpenge for Opsynsmandene ved Korsør og Nyborg: Ophævet v. Tart 23 Dec. 1843. 31 Jul. Tart for Lodserne i Fredericia: Ophævet ved Taxt 5 Jul. 1843. - 19 Sept. Tart for Færgefarten mellem Korsør og Nyborg: Ophævet ved Tart 23 Dec. 1843. 1823. 27 Sept. Pl. ang. Postilloners Driffepenge: Ophævet v. Pl. 8 Jul 1843. 23 Dec. Pl. om Retourbefordring: Forandret v. Pl. 14 Jan. 1824. 26 Jun. 1825. 18 Mai. 25 Nov. 1843. Fr. om indenbyes Verler: Ophævet v. Fr. 7 Apr. 1843. Fr. om trasserede Verler, dens 2 og 3 §§: Forandrede v. Fr. 7 Apr. 1843. Tillæg til Regl. f. Kbhons Borgervæbning, dets 10 og 11 §§: Forandrede ved Pl. 18 Apr. 1843. 21 Dec. Vl. ang. Straffeanstalten i Odense, dens 8 §: Ibfr. Fr. 7 Jun. 1843. 1827. 23 Mart. Fr. ang. Biskoppernes Bemyndigelse til at meddele visse Bevillinger: Udvidet ved Pl. 4 Apr. 1843. 7 Jun. Fr. ang. Bestyrelsen af Umyndiges Midler: Ivfr. Pl. 25 Jul. og 30 Dec. 1843. 20 Dec. I. ang. Seindrulleringsfonden: Forandret ved PI. 12 Aug. 1843 § 3. 1828. 30 Mai. - 3 Dec. 1830. 8 Jan. 1831. 28 Mai. 1832. 15 Sept. Fr. om Daaben: Neiere bestemt ved Pl. 4 Apr. 1843 § 2. Fr. om det stemplede Papir, dens 14 §: Jvfr. Fr. 7 Apr. 1843. Fr. ang. Afskaffelsen af Stifteligninger, dens 2 §: Jofr. Fr. 7 Jun. 1843. Anordn. om Provindstalstænder, dens 1 §: Forandret b. Fr. 8 Mart. 1843. Fr. ang. adskillige Afgifters Opkrævning, dens 2, 3 og 5 §§ Ivfr. Fr. 7 Jun. 1843. 1834. 12 Febr. Fr. om Bolværkspenge i Kbhvn, dens 2 §: Forandret v. Pl. 6 Oct. 1843. 13 Febr. Tart for Nyborg Lodseri: Forandret ved Pl. 18 Nov. 1843. 5 Mart. Pl. ang. Bidrag til Vedligeholdelsen af Forbedringshuse, dens 2 §: Jvfr. Fr. 7 Jun. 1843. 15 Mai. Fr. om Provindstalstænderne for Jylland, dens 14 og 15 §§: Ivfr. Fr. 25 Oct. 1843 §§ 2 og 3. De ved Frr. f. 1843 giorte Forandringer. 1834. 15 Mai. Fr. om Provindstalstænderne, dens 1 §: Jvfr. Fr., 8 Mart. 1843. Fr. om Provindstalstænderne for Destifterne, dens 15 og 16 §§: Jvfr. Fr. 25 Oct. 1843 §§ 2 og 3. 1835. 14 Mai. Pl. ang. indenbyes Verler m. m.: Jvfr. Fr. 7 Apr. 1843. 1836. 12 Oct. Pl. ang. indenbhes Verler: Jvfr. Fr. 7 Apr. 1843. 1837. 22 Nov. Fr. ang. Consumtionsafgiften: Jofr. Bekg. 30 Dec. 1843. 1838. 30 Jan. Pl. ang. den forenede medic. chirurgiske Gramen, dens 3 §: Jvfr. Pl. 9 Mart. 1843. Sammes 7 §: Forandret v. Bekg. 31 Dec. 1843. Sammes 4 §: Forandret v. Befg. 4 Nov. 1843. 12 Dec. Grændse-Toldfr., dens 7 § Litr. a: Nærmere bestemt b. Pl. 1 Oct. 1843. 1839. 22 Mai. Pl. ang. Landsbyskolelæreres Lon, dens 3 og 4 S$: Jofr. Pl. 22 Mart. 1843. 8 Jun. Fr. om Fremmedes Handelsberettigelse, dens 6 §: Forandret v. Pl. 15 Apr. 1843. 1840. 20 Mai. 24 Jun. 1841. 5 Apr. Fr. om Jagten, dens 4 og 5 §§: Jofr. Fr. 25 Oct. 1843 § 6. Fr. ang. Skyldsætning af Jordeiendomme: Ivfr. Fr. 25 Oct. 1843. l. ang. Modificationer i Consumtionslovgivningen, dens 1 §: Ivfr. Befg. 30 Dec. 1843. 13 Aug. Anordn. om. Landcommunevæsenet, dens 32 § Nr. 3: Jvfr. Pl. 22 Mart. 1843. Sammes 2, 3, 24, 26 og 27 $$: Ivfr. Fr. 25 Det. 1843 §§ 2, 3 og 5. 1843. 24 Mai. Detr. for Brandassurance-Compagn. paa Varer, dens 11 §: Nærmere bestemt v. Pl. 5 Dec. 1843. Alphabetisk Register ober Kong Christian den Ottendes Frr. fra 1839 til 1843. 911 307 Academier: B. Lærde. 1839, 30 Dec. Fr. ang. nogle Forandringer og nærmere Bestemmelser v. Fr. 26 Jan. 1821 om det juridiske Studium. 1840. 28 Jan. Canc. Pl. ang. Udlændingers Net til Lægepraris, naar de have underkastet sig. Examen her i Landet. 24 Mart. Befg. ang. forandrede Regler for Censuren og Charakteerbestemmelsen ved den philologiske Embeds-Examen. 1841. 21 Dec. Befg. ang. det Kgl. chirurgiske Academies Indlemmelse i Universitetet. 1842. 21 Jul. Pl. ang. det giensidige Forhold mellem de ved den theologiske Examen ved Kbhvns Universitet og i Hertugd. Slesvig og Holsteen meddeelte Eramenscharakterer. 1843. 9 Mart. Pl. at de medicinsk chirurgiske Studerende, som ikke have underkastet fig Gramen artium, endnu i Foraaret 1843 have Adgang til den medicinsk-chirurgiffe Gramen. 4 Nov. Befg. ang. en særskilt Gramen i Botanit, Chemie og Zoologie. 31 Dec. Befg. ang. Forpligtelse for de lægevidenskabelige Candidater til at løse Testimonium publicum. (Fr. 22 Jun. 1785 anmærkes som ugieldende). Arv og Skifte. 1840. 20 Febr. Pl. ang. Afdragsrettens Ophævelse imellem Danmark og Frankfurt am Main. 1841. 20 Jan. Pl. indeholdende nærmere Bestemmelser ang. Appellationsstævninger i Stiftesager. - 30 Dec. VI. ang. Afdragsrettens Ophævelse mellem Dmk og Spanien. 1842. 1 Mart. Pl. hvorved § 3 i Ganc. Circ. 17 Apr. 1821 og § 9 i Udkast-Anordn. 7 Febr. 1794 nærmere bestemmes. 1843. 25 Jul. Pl. ang. Tilladelse for Bestyrere af offentlige Stiftelsers Midler at giøre Udlaan til Communer m. v. 15 Aug. Pl. om Afdragsrettens Ophævelse mellem Dmk og Hertugd. Sachsen Altenburg. 30 Dec. Pl. ang. Udvidelse af den Bestyrerne af offentlige Stiftelsers Midler ved Pl. 25 Jul. 1843 givne Tilladelse til at giøre Udlaan til Communer. Alphab. Regist. over C. VIII Frr. f. til 1843. Auctioner. 1842. 3 Jun. Pl. ang. Retsbetientes Adgang til Salair i Anledning af Auctioner og Licitationer, som foretages i Kgl. Tieneste m. v. - 1 Nov. Pl. om Afholdelse af Auctioner paa Børsen over Kgl. Obligationer, Actier m. v. for modereret Salarium. og Bancosedler. Banken 1839. 20 Dec. Canc. Pl. ang. Ovartals-Coursen for Jan., Febr. og Mart. 1840. 1840. 20 Mart. Pl. ang. Ovartals-Coursen for Apr., Mai og Jun. 1840. 20 Jun. Pl. ang. Qvartals-Goursen for Jul., Aug. og Sept. 1840. 19 Sept. Pl. ang. Ovartals-Goursen for Oct., Nov. og Dec. 1840. 19 Dec. Bl. ang. Ovartals-Coursen for Jan., Febr. og Mart. 1841. 1841. 20 Mart. Pl. ang. Ovartals-Coursen. 16 Apr. Raadstue-Pl. ang. Banthæftelsen af de paa Tomter før Fr. 9 Jul. 1813 opførte Bygninger. 19 Jun. Pl. ang. Qvartale-Coursen. 20 Sept. Pl. ang. Ovartals-Coursen. 1843. 11 Jan. Bekg. ang. Inddragelsen af de af Rigsbanken for 6, 4, 3 og 2 bß. udstedte Kobbertegn. 5 Jul. Pl. indeholdende Bestemmelser med Hensyn til Inddragelsen af de paa 2, 3, 4 og 6 Mbß. Iydende Banktegn. Begravelse og Sørgedragt. 1840. 13 Jan. Politi-Befg. ang. Ordens Overholdelse ved Kong Frederik den Siettes Liigbegængelse. Brandforanstaltninger. 1840. 12 Febr. l. ang. yderligere Lettelse i Afgifterne til Kbhvns Brandkasse. 1841. 29 Jan. Pl. hvorved Indholdet af Fr. 1 Nov. 1805 § 28 - indskærpes. 28 Mart. Fr. der forandrer og nærmere bestemmer Straffen for Brandstiftelse. 5 Mai. Pl. ang. en yderligere Nedsættelse af Brandcontingentet af de i Kiøbstædernes Brandkasse forsikkrede Bygninger. 16 Dec. Pl. ang. den i Pl. 5 Mai 1841 § 1 bestemte yderligere Nedsættelse af Brandcontingentet af de i Kiøbstædernes Brandkasse forsikfrede Bygninger. 1843. 24 Mai. Dctr. for det Kgl. Kiøbenhavnske Brandassurance-Compagnie paa Varer og Effecter. 5 Dec. Pl. indeholdende et Tillæg til Detr. 24 Mai 1843 § 11. (Detr. 11 Mai 1778 og Pl. 7 Apr. 1819 anmærkes som ugieldende). Bøger og Almanakker samt Bogtrykkere. 1840. 10 Apr. 1842. 6 Mai. Pl. ang. Tidenders og Tidsskrifters Forsendelse med Posten. l. ang. en Forandring i de ved Pl. 10 Apr. 1840 foreskrevne Bestemmelser med hensyn til Tidenders og Tidsskrifters Forsendelse med Posten. Alphab. Regist. over C. VIII Frr. f. til 1843 1843. 22 Aug. Pl. on Forbud mod at indføre "Svensk Aftonblad". Cancelliet og de Kongel. Collegier. 1840. 3 Jan. Pl. ang. Oprettelsen af et Statssecretariat for Naadessager.

8 Jul. Fr. ang. det under det Kgl. Danske Cancellie henhørende Kasse og Regnskabsvæsen med Undtagelse af det, som angaaer Brandforfiffringen, men med Tilføining af den Rigtighed, der for adskillige med Retspleien og Stiftevæsenet forbundne Indtægter bliver at aflægge til det Kgl. Rentefammer. - 30 Dec. Kgl. Kundgiorelse ang. en forandret Organisation i Finantsdeputationen, den Kgl. Direction for Statsgielden og den synkende Fond, det Kgl. Rentekammer og det Kgl. General-Toldkammer- og Commerce-Collegium. 1842. 9 Febr. Pl. om Sager ang. Brændeviinsbrænden paa Landet at henlægges under General-Toldkammeret. -26 Febr. Kgl. Kundgiørelse ang. Ophævelsen af de Kgl. Directioner for Fondet ad usus publicos og for den almindelige Pensionskasse, samt de derunder hørende Forret ningers Henlæggelse under den Kgl. Finantsdeputation. 26 Apr. Pl. ang. den fremtidige Indbetaling af de det ophævede Fond ad usus publicos tillagte Indtægter. 1843. 21 Febr. Pl. ang. en forandret Organisation af det Kgl. Gen.. Commissariats-Collegium. Consumtion og de dermed forbundne Afgifter. 1841. 5 Apr. l. ang. adskillige Modificationer i Consumtionslovgivningen.

1842. 30 Nov. Pl. ang. endelig Lovskraft for i§§ 4 og 5 t Pl. 5 Apr. 1841. 1843. 30 Dec. Bekg. ang. Brugen af grønt Malt i Kiøbstadbrændeviinsbrænderier.

Delinquenter og Delinqv. Sager. 1840. 24 Mart. Ganc. Pl. ang. Forandring i Straffen for gientaget ulovlig Brændeviinsbrænden af Bonder. 11 Apr. Fr. ang. Straffen for Tyveri, Bedrageri, Falsk og an dre dermed beslægtede Forbrydelser. 15 Apr. Fr. ang. Straffen for false Vidnesbyrd og anden Meeneed m. M. 1601 8 Mai. Fr. ang. Losgængeri paa de dansk-vestindiske Øer. 23 Mai. I. indeholdende nærmere Bestemmelser ang. nogle Appellen i criminelle Sager vedkommende Puncter. 23 Mai. Pl. indeholdende Modificationer i Fr. 12 Jun. 1816 ang. Straffen af Fængsel paa Vand og Brød. 21 Sept. Pl. ang. en temporair Forhøielse af den ved Fr. 15 Sept. 1832 § 6 fastsatte Afgift paa Fyens Stift til Odense Tugt og Forbedringshuus. 16 Dec. Fr. ang. nødvendig Appel i criminelle Sager. Alphab. Regift. over C. VIII Frr. f. til 1843. 1841. 26 Mart. Fr. der forandrer og nærmere bestemmer Straffen for Brandstiftelse. 8 Sept. Fr. indeholdende nærmere Bestemmelser om Beviset i criminelle Sager. 24 Sept. VI. indeholdende, hvorledes den i visse Tilfælde skal ansees, der findes i Besiddelse af stiaalne Koster m. m. Pl. ang. Ophævelsen af Inquisitionscommissionen i Kbhon m. m. 1842. 5 Jan. 1843. 25 Jul. Enke og 1842. 6 Jul. Fattige. 1843. 12 Jul. Pl. ang. Tilladelse for Bestyrerne af offentlige Stiftelsers Midler til af disse at giøre Udlaan til Opførelsen af nye Ting- og Arresthuse. (Fr. 4 Mart. 1690. 8 Oct. 1725. 26 Oct. 1742. 5 Febr. 1751. 22 Jun. 1761. 6 Aug. 1762. Pl. 28 Mai 1771. Fr. 30 Dec. 1771. 20 Febr. 1789. og Pl. 28 Sept. 1813 anmærkes som ugieldende.) andre Pensions-Kasser. Pl. ang. Ophævelsen af § 2 i Fund. for den almindelige Enkekasse 30 Aug. 1775. Pl. ang. den Indkaldelse der i visse Tilfælde skal finde Sted af dem, der maatte være berettigede til ledige Legatportioner, eller Pladser i Stiftelser m. v. Fremmede. 1840. 28 Jan. Canc. Pl. ang. Udlændingers Ret til Lægepraris, naar de have underkastet sig Eramen her i Landet. Sæe og andre tamme Creature. 1840. 25 Sept. Politi-Befg. ang. de anordnede Hundetegns Indløsning. 8 Oct. Canc. Pl., hvorved bekiendtgieres en Kgl. Resolution ang. en Forandring i Pl. 25 Febr. 1837 betreffende Stutteribesigtigelser m. v. 1841. 25 Sept. Politi-Bekg. ang. Hundetegn. 1842. 24 Sept. Politi-Befg. ang. Hundetegn. 1843. 26 Sept. Politi-Befg. ang. Hundetegn. Geistligheden og især Præsterne: A. Deres Vocation og Embede. 1842. 21 Jul. Pl. ang. det giensidige Forhold mellem de ved den theologiste Eramen ved Kbhvns Universitet og i Hertugd. Slesvig og Holsteen meddeelte Gramenscharakterer. 1843. 4 Apr. l. ang. Bemyndigelse for Biskopperne til at meddele nogle Bevillinger i firkelig Henseende. B. Deres Boliger, Gods og Indkomster. 1843. 8 Mart. Fr. ang. nærmere Bestemmelser af nogle Poster i Anordn. 17 Jul. 1782 betreffende Præsters og Kirkers Indtægter paa Island. Alphab. Regist. over C. VIII Frr. f. til 1843. Gield. 1840. 16 Dec. Pl. indeholdende en authentist Fortolkning af L. 4-5-1. 1841. 10 Apr. l. ang. Kundgiørelse af Øvrigheds Nesolutioner, hvorved en ellers myndig Person sættes i Umyndigheds- Tilstand, samt af Opbuds og Fallit-Erklæringer. 28 Jul. Fr. indeholdende nærmere Bestemmelser om Underpant i rørligt Gods. 1842. 1 Mart. Pl. bvorved § 3 i Ganc. Circ. 17 Apr. 1821 og § 9 i Udkast-Anordn. 7 Febr. 1794 nærmere bestemmes. - 26 Apr. Pl. ang. den fremtidige Indbetaling af de det ophævede Fond ad usus publicos tillagte Indtægter. 1843. 7 Apr. Fr. indeholdende samtlige særegne Regler ang. indenbyes Verler. 12 Jul. Pl. betreffende Collisioner imellem Udlægshaveres Net i Losore. 25 Jul. Pl. om Tilladelse for Bestyrere af offentlige Stiftelsers Midler til i visse Tilfælde at giøre Udlaan til Communer.

30 Dec. 1. ang. Udvidelse af den Bestyrere af offentlige Stif telfers Midler ved VI. 25 Jul. 1843 givne Tilladelse til at giere Üblaan til Communer. Handel. 1841. 23 Jan. (Fr. 26 Jun. 1824 anmærfes som ugieldende.) Pl. ang. Tiden for Opsynsforretninger ved Lossen og Laden i Kbhvns Havnedistricter. 10 Mart. Raadstue-Pl. ang. Afskrivning i Kreditoplagets Kornbeholdninger.

16 Apr. Raadstue-Pl. om Adgangsbevis for Handelsreisende. 31 Jul. Pl. hvorefter de gieldende Bestemmelser om at Hoferne og andre slige Handlende i Kbbon ikke inden en vis Tid maae giere Indkiob paa Torvene og i Havnen, skulle være deels indskrænkede deels ophævede. 15 Oct. Raadstue-Pl. ang. Fortolkning af Pl. 6 Nov. 1821. 13 Dec. Pl. hvorefter Forbudet mod at de handlende i Kbhvn paa de almindelige Torvedage, Onsdag og Løverdag, indkiøbe Varer paa Stadens Torv førend efter et vist Klokkeflet, ophæves, forsaavidt ferst Fist angaaer. 1842. 9 Apr. 14 Apr. Pl. ang. Tilladelse til i 1842 at befeile og handle paa Portland i Islands Sønder-Amt. Fr. ang. adskillige Lettelser i Handelen. 1 Jul. Raadstue-Pl. ang. Handel med Klude, Been, gammelt Jern, m. v. 14 Dec. Pl. ang. Autorisationen af et Handelssted ved Seidisfiord i Islands Nord- og Øster-Amt, samt ved Portland (Dyrholar) i Islands Sønder-Amt. 1843. 15 Apr. l. betreffende en Modification af § 6-i Fr. 8 Jun. 1839. Alphab. Regift. over C. VIII Frr. f. til 1843. 1843. 19 Apr. Pl. indeholdende nærmere Bestemmelser i de gieldende Anordn. ang. Handel med Gift. Havnevæsen. 1843. 6 Oct. Pl. ang. Ophævelse af den ved Fr. 12 Febr. 1834 § 2 paabudne Bolværksafgift af Baade, som ikke ere brændte til Læstedrægtighed. Hittegods. 1840. 25 Febr. Canc. Pl., om Udvidelsen til Kongeriget Danmark af de i Pat. 10 Jun. 1809, ang. Bremer- og Weser-Søtenders Biergning, indeholdte Bestemmelser for Hertugdommene Slesvig og Holsteen. Jagten: A. 3 Danmark. 1840. 20 Mai. Fr. om Jagten i Danmark. Island. (Fr. 16 Jul. 1692. 18 Apr. 1732. Forb. 28 Aug. 1739. 14 Aug. 1742. Pl. 6 Aug. 1744. 22 Jan. 1748. 28 Jun. 1758. 5 Sept. 1765. 26 Jul. 1781 anmærkes som ugieldende.) 1841. 2 Apr. l. ang. Udvidelse af Udpantningsretten og nærmere Bestemmelse af Fremgangsmaaden ved Udpantninger. 7 Apr. VI. Hvorved det forbydes Kiøbmændene i Island paa samme Handelsplads at have Udsalg paa flere end eet Sted m. v. 28 Apr. Pl. indeholdende nærmere Bestemmelse af Fr. 24 Apr. 1842. 9 Apr. 14 Dec. 1833 4. Pl. ang. Tilladelse til i 1842 at befeile og handle paa Portland i Islands Sonder-Amt. Vl.. ang. Autorisationen af et Handelssted ved Seidisflord i Islands Nord- og Øster-Amt, samt ved Portland (Dyrholar) i Islands Sønder-Amt. 1843. 1 Mart. Pl. betreffende Behandlingen af Sager ang. Overtræ delser af de ved Resol. 17 Jul. 1816 foreskrevne Bestemmelser til Fredning af Edderfugle, Fuglevarp samt Selhundefangst. 8 Mart. Fr. ang. Indretningen af en særlig raadgivende Forfamling for Island under Navn af Althing. 8 Mart. Fr. ang. nærmere Bestemmelse af nogle Poster i Anordn. 17 Jul. 1782 betreffende Præsters og Kirkers Indtægter paa Island. 24 Mart. Vat. ang. Valgene af Deputerede til det islandske Althing. 30 Mart. Bl. ang. Tiden, paa hvilken Mandtalstingene skulle afholdes. 27 Sept. Pat. Hvorved det islandske Althing sammenfaldes. Jøder. 1843. 10 Mai. Fr. ang. Maaden, hvorpaa Bekiendere af den mosaiste Tro for Fremtiden skulle eedfæstes. (Fr. 15 Sept. 1747 anmærkes som ugieldende.) Alphab. Regist. over C. VIII Frr. f. til 1843. Kirkernes Tilsyn, Indkomster, Udgifter og Bygning. 1841. 18 Nov. Pl. Hvorved samtlige Kirkeeiere og Kirkebestyrere i Dmk, som maatte giøre Fordring paa at erholde tilbage hvad de for en senere Tid end Aaret 1829 have erlagt til den forrige danske Kirke i London; indkaldes at melde sig inden 1 Mart. 1842. Kiøb og Salg. 1841. 31 Jul. Pl. hvorefter de gieldende Bestemmelser om at Høkerne og andre slige Handlende i Kbhon ikke inden en vis Tid maae giore Indkieb paa Torvene og i Havnen, sfulle være deels indskrænkede, deels ophævede. BL 26 Oct. Pl. for Dmk indeholdende nærmere Bestemmelser omt, til hvem de Afgifter ville være at betale, som ifølge Fr. 8 Febr. 1810 fulle erlægges hver Gang faste Eiendomme overdrages enten til nye Eiere eller Brugere m. v. 13 Dec. Pl. hvorefter Forbudet mod at de Handlende i Kbhvn paa de almindelige Torvedage, Onsdag og Loverdag, indkiobe Varer paa Stadens Torv, førend efter et vist Klokkeslet, ophæves, forsaavidt fersk Fist angaaer. (1811 Pl. 22 Apr. anmærfes som ugieldende.) Riøbenhavn: A. Dens Magistrat og Borgerskab 2c. 1840. 1 Jan. Anordn. ang. Communalbestyrelsen i Kbhvn. 3 Jan. Pl. ang. Kbhons Commune-Afgister for 1840. 12 Febr. Pl. ang. yderligere Lettelse i Afgifterne til Kbbons Brandkasse. 29 Dec. Canc. Pl. ang. Anvendelsen af § 17 i Fr. ang. det offentlige Kasse- og Regnskabsvæsen i Almindelighed af 8 Jul. 1840 paa Kbhavns Overformynderie. 1841. 15 Jan. Raadstue-Pl. ang. Kbhvns Commune-Afgifter. 24 Mart. Raadstue-Pl. ang. Skattebilletters Underskrift. 31 Jul. Pl. hvorefter de gieldende Bestemmelser om at Høkerne og andre slige Handlende i Kbhon ikke inden en vis Tid maae giøre Indfieb paa Torvene og i Havnen skulle være deels indskrænkede, deels ophævede. 15 Oct. 13 Dec. 1842. 21 Jan. 1 Jul. 18 Jul. 1843. 18 Jan. Raadstue-Pl. ang. Fortolkning af Pl. 6 Nov. 1821. Pl. hvorefter Forbudet mod at de Handlende i Kbhvn paa de almindelige Torvedage, Onsdag og Løverdag, indkiobe Varer paa Stadens Tors, forend efter et vist Kloffeslet, ophæves, forsaavidt ferst Fist angaaer. Raadstue-Pl. ang. Kbhons Commune Afgifter. Staadstue-Pl. ang. Handel med Klude, Been, gammelt Jern mt. v. Raadstue-Pl. om Fattigskatten i Kbhvn. Raadstue-Pl. ang. Kbbons Commune-Afgifter. 18 Apr. l. ang. adskillige Forandringer ved Kbhons Borgervæbning. Alphab. Regift. over C. VIII Frr. f. til 1843. B. Gader, Pladse, Broer, Huse og Bygninger, samt Renovation og Brolægning. 1841. 16 Apr. Raadstue Pl. ang, Bankhæftelsen af de paa Tomter for Fr. 9 Jul. 1813 opførte Bygninger. 1842. 18 Mai. 1843.20 Febr. l. ang. Sfidentorvet i Kbhvn. l. ang. en ny Benævnelse for Tugthuusporten i Kbhvn. 3 Apr. Pl. ang. Tilladelse for Dampskibe til med 3lb under Kied: Ten at gaae giennem Bommen ved Kbhvns Toldbod. 6 Oct. Pl. ang. Ophævelse af Bolværksafgift m. v. C. Porte og fæstningsværker, samt Port- og passage= Penge. 1840. 15 Mai. Canc. Pl. ang. Ophævelsen af Demoleringscommissionen. Riøbstæderne, deres Magistrat, Borgerskab og tilhørende Jorder. 1841. 10 Aug. Pl. at Kiøbstæderne Viborg, Thisted, Sfive, Nykiobing, Lemvig, Holstebro, Nibe og Løgstøer oprettes til fuldstændige Toldsteder. 1843. 7 Jun. Fr. ang. et nyt Ligningsforhold for de Udgifter, der blive at fordele mellem Kiøbstæderne. 21 Jul. Pl. hvorved tillades, at en aarlig Attest fra vedkommende Borgerrepræsentanter ang. Afbenyttelsen af de enhver Kiøbstad tilliggende Jorder maa træde istedetfor det i Fr. 14 Aug. 1741 befalede Tingsvidne. 23 Dec. Pl. hvorved bekiendtgiores, hvad enhver Kiøbstad i Dmk fra 1 Jan. 1844 til 31 Dec. 1850 vil habe at udrede for hvert 100 Rbd., som i Overeensstemmelse med Fr. 7 Jun. 1843 bliver at ligne mellem Rigets Kiøbstæder, Kbhvn og Kiøbstæderne paa Bornholm undtagne. Kongen og det Kongelige Huus. 1839. 3 Dec. Aabent Br. hvorved K. Christian d. 8des Thronbestigelse kundgiøres. 3 Dec. 11 Dec. 1840. 3 Jan. Anordn. ang. Sorgedragten for K. Frederik d. 6te. Fr. om Ringen med Klofferne for K. Frederik den 6te m. v. Canc. Pl. ang. det Kgl. Navnechiffer. 1. ang. Oprettelsen af et Statssecretariat for Naadesfager.

13 Jan. Politi-Befg. ang. Ordens Overholdelse ved K. Frederik d. 6tes Liigbegængelse. -25 Mart. Pat. ang. Bestallingers og Benaadningsbreves Indsendelse til Confirmation. 28 Mart. Canc.-Rundg. ang. hvilke af de igiennem det Danske Cancellie ad mandatum udfærdigede Expeditioner, der skulle indsendes til Confirmation. 13 Mai. Rentefammer-Rundg. ang. Hvilke af de giennem Kammeret ad mandatum udfærdigede Erveditioner, der, hvad Kongeriget Danmarf angaaer, skulle indsendes til Confirmation. -19 Mai. Bl. ang. Anmodning om ei at illuminere paa Deres Majestæ ters Selvbryllupsfest. Alphab. Regist. over C. VIII grr. f. til 1843. 1840. 19 Mai. - 26 Mai. 15 Jun. 1841. 11 Apr. 1842. 26 Mart. 1843. 16 Jan. - 7 Febr. Politi-Befg. ang. Ordens Overholdelse ved det Balparé, som i Anledning af Deres Majeftaters Solvbryllupsfest finder Sted. Pl. ang. hvilke af de igiennem Generaltoldkammer- og Commerce -Collegiet ad mandatum udfærdigede Expeditioner, der skulle indsendes til Gonfirmation. Befg. om Illuminationer ved Deres Majeftaters Kronings- og Salingsfest. Reser. og Bekg. af Budget for 1841 og Normalregl. for samtlige Statöindtægter og llogifter. Nefer. og Befg. af Budgettet f. 1842. (t) Befg. fra Politiet om Ophør af Kirkemusik samt al offentlig Mufit og Dands indtil den 21 Jan. i Anledning af H. K. H. Hertuginde Louise Augustas Dødsfald. (†) Bekg. fra Politiet ang. Ordens Overholdelse ved Prinds Fred. Aug. Emils af Augustenborgs Bisættelse. 24 Mart. Rescr. og Bekg. af Budgettet for 1843. 15 Apr. Nefer. med Regnskabs-Oversigt for 1841. 22 Dec. Refer. og Befg. af Budgettet for 1844 Refer. med Negatabs-Oversigt for 1842. Land Militair-Etaten. 1840. 20 Jan. Pl. ang. Repartition deels af den ertraordinaire Bekostning paa Anskaffelse af Fourage til Land-Militair-Etaten fra 26 Det. 1839 til 26 Oct. 1840, deels af Marschvenge for Landfoldaterne for 1840. 16 Jun. Canc. Pl. ang. en nærmere Bestemmelse af Pl. 16 Mart. 1832 § 2, betreffende værnepligtige Reserver, som have ubtient den indgangne Capitulation ved de vestintiste Tropper. 8 Jul. r. ang. Kasse- og Regnskabsvæsenet ved Landmilitair- Etaten. 1841, 14 Jan. Pl. ang. Repartition deels af den ertraordinaire Bekostning paa Anskaffelse af Fourage til Land-Militair-Etaten fra 26 Oct. 1840 til 25 Oct. 1841, beels af Marschpenge for Landsoldaterne for 1841. 1842. 12 Mart. Pl. ang. Repartition af den extraordinaire Befoftning paa Anskaffelse af Fourage til Landmilitair-Staten fra 26 Oct. 1841 til 25 Oct. 1842. 14 Mai. Pl. ang. Nedsættelse i de Landsoldaterne ved Fr. 20 Jun. 1788 37 tilstaaede aarlige Douceurer. 1843. 4 Mart. Pl. ang. Nepartition af den ertraordinaire Bekostning af Fourage m. v. fra 26 Oct. 1842 til 25 Oct. 1843. 10 Oct. Pl. ang. Nedsættelse af de Mulcter, der ere foreskrevne for Ubeblivelse fra forstærkningomaneffabets Mynstringer. Land Militsen: A. samt Mandskabet paa Godserne i Danmark. 1840. 24 Nov. Ganc.-Pl.. ang. Forstaaelsen af den 10 Voft I. Ai Pl. 15 Jul. 1836. 1842. 27 Jun. Fr. ang. Urferioningen til Krigstieneste og Tienestetiden. 24 Aug. 1. ang. Geiben for be nationale Beste, der stilles til Dragon- og Artilleriregimenterne. - XXIII. Deels 4de efte. (60) Alphab. Regift. over C. VIII Frr. f. til 1843. 1842. 20 Sept. Pl. indeholdende nogle Forandringer og nærmere Be stemmelser til Pl. 15 Jul. 1836 ang. de Regler, der stal iagttages ved Bedømmelsen af Legemsfeil og Svagheber hos det værnepligtige Mandskab. 26 Nov. VI. ang. Ophævelsen af den de Værnepligtige paahvilende Forpligtelse til for Sessionen at fremlægge Vac cinationsattest. 1843. 10 Mai. Pl. ang. Organisationen af en Lægdsindretning i Danmarks Kiøbstæder med Undtagelse af Kbhvn. 10 Mai. Fr. betreffende en forøget Flytningsfrihed for de Værnepligtige m. v. (Pl. 20 Mai 1825 anmærkes som ugteldende.) Landvæsenet. 1840. 24 Jun. Fr. for Danmark, ang. Indførelse af en ny Skyldsætning af Jordeiendomme, m. v. Pl., hvorved bestemmes en foreløbig Bekiendtgiørelse af Resultaterne af den ny Matrikul for Danmark og tillades, at Undersøgelser i Anledning af samme, efter Be giering, maae finde Sted. 16 Dec. Pl. ang. en Indskrænkning i den de ugifte Bønderkarle paahvilende Forpligtelse til at tage fast Tieneste. 1841. 27 Apr. Pl. ang. Forandringer og nærmere Bestemmelser betræffende Gartner-Eramen. 13 Aug. Anordn. om Landcommunevæsenet. 1843. 24 Mai. Pl. indeholdende nærmere Bestemmelser med Hensyn til Execution i en Landeiendoms Afgrøde. 25 Oct. Fr. indeholdende Bestemmelser om Virkningen af den ny Skyldsætning af Jordeiendomme med Hensyn til Benaadninger og Nettigheder m. v. Laug og Haandværker: B. J Særdeleshed. tir. 1. Bagere. 1840. 31 Jan., 28 Febr., 30 Mart., 31 Jul., 30 Sept., 30 Oct., 30 Nov., og 30 Dec. Brød-Larter for Kbhvn. 1841. 16 Apr. Raadstue-Pl. ang. Ophævelse af Brødtarten. 28 Mai. Naadstue-Pl. ang. Bagepenge. 29 Oct. Raadstue-Pl. ang. Bagepenge. 1842. 4 Mai. Raadstue-Pl. ang. Bagepenge. 2 Nov. Raadstue-Pl. ang. Bagevenge. 1843. 10 Mai. Raadstue-Pl. ang. Bagepenge. 6 Nov. Naadstue-Pl. ang. Bagepenge. Færgemænd. Tr. 15. 1843. 14 Oct. Tart for Overfarten ved Medoldens Færgested i Ribe Amt. 1843. 23 Dec. Anordn. for Transporten mellem Korsør og Nyborg. Alphab. Regist. over C. VIII Frr. f. til 1843. 1843 23 Dec. Tart for Transporten mellem Korsør og Nyborg. (Anordn. og Tart 31 Mai 1814, Tart 18 Jul. og 19 Sept. 1818 anmærkes som ugieldende.) Tr. 16. Garvere. 1841. 1 Dec. Raadstue-Pl. om Garvernes Mester- og Svendestykke. 17r. 18. Glarmestere. 1841. 2 Jun. Raadstue-Pl. ang. Mesterprøve for Glarmestere. tir. 19. Guldsmede. 1842. 9 Febr. Raadstue-Pl. ang. Mesterstykke ved Guldsmedlauget. 14 Jul. Pl. ang. en ny Tart for Stadsguardeinen i Kbhvn for Probering og Stempling af Guld- og Selvarbeider, Guld og Sølvbarrer, samt guld og sølvholdige Barrer. 1843. 21 Aug. Pl. ang. Prøvestykke for Guldtrækkere. 17r. 21. Hattemagere. 1843. 27 Jan. Raadstue-Pl. ang. Hattemagernes Mesterstykke. tr. 41. Remmesnidere og Sadelmagere. 1843. 4 Oct. Pl. ang. Udøvelse af Tapetmagerprofessionen udenfor Sadelmagerlauget. r. 44. Silke-Ulden og Lærreds-Kræmmere. 1840. 8 Mai. Raadstue-Pl. ang. Berettigelse til at erhverve Borgerskab som Hosekræmmer og Lærredskræmmer." Snedkere. 17r. 51. 1840. 3 Jan. Raadstue Pl. ang. Mesterstykke ved Snedkerlauget i Kbhvn. Tr. 56. Tobakspindere. 1842. 11 Apr. Raadstue-Pl. ang. Eigarfabrikationen. 17r. 59. Uhrmagere. 1840. 18 Mart. Raadstue-Pl. ang. Mester- og Svendestykke i Uhrma ger-Professionen. Tr. 62. Vognmænd. 1839. 24 Dec. (†) Pl. ang. Vognmandstarten 1840. 28 Mart. Pl. ang. Vognmandstarten. 27 Jun. (†) Pl. ang. Vognmandstarten. 22 Dec. (†) Pl. ang. Vognmandstarten 1841. 27 Mart. Pl. ang. Vognmandstarten. 22 Jun. Bl. ang. Vognmandstarten. -21 Aug. Pl. ang. Indførelse af Befordring med Genspændervogne ved Stationerne i Siællands og Fyens Stifter. 28 Sept. Pl. ang. Vognmandstarten. 21 Dec. Pl. ang. Vognmandstarten. 1842. 22 Mart,, 25 Jun., 15 Oct. og 31 Dec. Pl. ang. Vognmandstarten. (60*) Alphab. Regift. over C. VIII Frr. f. til 1843. 1843. 25 Mart. Pl. ang. Vognmandstarten. 23 Jun. Pl. ang. Nedsættelse i Afgiften af Vognmandsfragterne. 30 Jun. Pl. ang. Vognmandstarten. *) 8 Jul. Pl. ang. Forheielse af Tarten for Drikkepenge ved Extrapostbefordringer m. v. Løsagtighed. 1839. 6 Dec. Pl. ang. en forandret Bestemmelse i Lovgivningen om Alimentations-Bidrag til uægte Børn. Medicinalvæsenet. 1839. 28 Dec. Fr. Hvorved en ny Pharmacopoea danica befales indført. 1840. 28 Jan. Canc.-Pl. ang. Udlændingers Ret til Lægepraris, naar de have underkastet sig Eramen her i Landet. 23 Apr. Canc.-Pl. ang. Tvangsmidler imod de Læger i Kbhvn og paa dens Grund, der ikke indsende de anordnede Lister over Vaccinerede, Revaccinerede og behandlede Koppesyge. 30 Jun. Canc. Pl. ang. Tareringen af de i den ved Fr. 28 Dec. 1839 sanctionerede Pharmacopoe anførte Medicamenter. 1841. 26 Mart. Pl. ang. Modificationer i de bestaaende Love med Hensyn til den gule Feber. varantaine- 1842. 24 Mai. Pl. ang. en ny Medicinaltart, der skal træde i Kraft fra 1 Jul. 1842 og gielde i to Aar. 1843. 19 Apr. l. indeholdende nærmere Bestemmelser i de gieldende Anordn. ang. Handel med Gift. (Fr. 14 Jun. 1805, Tart 11 Apr. 1818 og Pl. 27 Sept. 1814 anmærkes som ugieldende.) Myntvæsenet. 1840. 12 Sept. Befg. ang. et forandret Præg paa Species. 1841. 1 Mai. Bekg. ang. Præget paa Christiand'orer. - 18 Dec. Befg. ang. et forandret Præg paa Rigsbankvaleren og dens Underafdelinger samt om Udprægning af Rigs bankpenninge eller Rigsbankstillinger. Opløb og Tumult. 1840. 24 Mai. Politi-Befg. ang. Advarsel imod Opløb i Kbhvn. 1842. 21 Jan. Politi-Pl. ang. Opløb. Politiets Betiente og Behandling i Almindelighed. 1841. 15 Mart. Politi-Bekg. ang. Mynstring af Forstærkningsbataillonernes Mandskab. 18 Jun. Politi-Befg. ang. Ordens Vedligeholdelse ved Kronprindsens og Kronprindsessens Indtog. Politi-Befg. ang. Ordens Vedligeholdelse ved Illuminationen i samme Anledning. 24 Jun. Befg. fra Politichefen ang. Fordelingen af Kystpolitidistricterne.

) See Nettelserne. Alphab. Regist. over C. VIII Frr. f. til 1843.

1841. 25 Jun. Politi-Befg. ang. Ordens Overholdelse ved Balparé paa Christiansborg Slot den 28 Jun. i Anledning af Kronprindsens og Kronprindsessens Formæling. Postvæsenet. 1840. 7 Mart. (+) Gen.-Postdir.-PI. ang. Oprettelsen af et Regningsførende Posterpeditionscontoir for Brev- og Pakkeposten i Brunsbüttel. 21 Mart. (†) Gen.-Poftdir -Vl. ang. Oprettelsen af et Regningsførende Posterpeditionscontoir for Brevposten i Remmels. -10 Apr. Pl. ang. Tidenders og Tidsskrifters Forsendelse med Posten. 1842. 6 Mai. Pl. ang. en Forandring i de ved Pl. 10 Apr. 1840 foreskrevne Bestemmelser med Hensyn til Tidenders og Tidsskrifters Forsendelse med Posten. 8 Jul. Pl. om Tarationen af de, Privatsager angaaende, Breve, som sendes til og fra de Kgl. Regieringscollegier i Kbhon. Pl. ang. en Modification i det ved Pl. 8, Nov. 1791 givne Forbud mod paa de Dage, Pakkeposten afgaaer fra et Sted, at sende Pakker og andre Sager under en Vægt af 50 Pund, paa anden Maade end med Posten. 21 Aug. Pl. om Indførelse af Befordring med Eenspændervogne red Stationerne i Siællands og Fyens Stifter. 1843. 14 Jan. Pl. ang. Ophævelsen af de i Pl. 23 Dec. 1823 indeholdte Bestemmelser om visse Netourbefordringer. Privilegerede Personer. 1841. 22 Febr. Pl. indeholdende nogle nærmere Bestemmelser i de Regler, som Fr. 14 Oct. 1746 har foreskrevet ang. Fruernes Rang. 1842. 21 Febr. Kgl. aab. Brev om Dannebrog-Ordenens Inddeling i tre Klasser. Provindsialstænder. 068 1840. 9 Mart. (†) Pat. hvorved Provindsialstænderne for Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter, samt Island og Færøerne sammenkaldes.

9 Mart. Kgl. Befg. for Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter samt for Island og Færøerne, ang. Beregningen af de 6 Aar, paa hvilke de Deputerede og Sup pleanterne til Provindstalstændernes Forsamling ifølge Fr. 15 Mai 1834 § 7 udvælges. 11 Jul. Kgl. Befg. til Provindstalstænderne for Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter samt for Island og Færøerne om Resultaterne af deres under deres Forsamling fra 24 Sept. 1838 til 24 Dec. f. A. afgivne Betænkninger og øvrige inde givne Andragender. -25 Aug. (†) Pat. Hvorved Provindstalstænderne for Nørrejylland fammentalbes. Alphab. Regift. over C. VIII rr. f. til 1843. Frr. 1840. 28 Aug. (†) Pat. ang. Valgene af Devuterede til en Stænderforsamling for Siallante, Byens og Lollands-Falsters Stifter, samt Island og Færøerne. 8 Oct. gainn Kgl. Bekg. til Provindfialstænderne for Nørrejylland om Refultaterne af deres under deres Forsamling fra 21 Mai 1838 til 25 lug. f. . afgivne Betanfninger og øvrige inbgione Andragender, 1841. 8 Sevt. Pl. ang. Nevartition efter Pl. 1 Jun. 1836 af de i Anledning af be raabgivende Provinbfialtanbers Berfamling i Reeb filde i 1840 forskudsviis udbetalte Summer. dant T Pl. ang. Repartition efter Pl. 19 Oct. 1836 af de i Anledning af de raadgivende Previndsialstænders Forsamling i Viborg i 1840 forskudsviis udbetalte Summer. 13 Oct. Pl. ang. Udnævnelsen af Medhielpere for Secretairerne i Forsamlingen af Brevindstalfitanterne for Siællands, Fyens og Lolland-Falsters Stifter, fantt 38land og Færøerne. 1842. 7 Apr. 4 Jul. 24 Jul. 7 Oct. Pl. ang. Uvnævnelsen af Medhielpere for Secretairerne i Forsamlingen af Provindstalstænderne for Nerrejylland. Pat. hvorved de raadgivende Provindstalstænder for Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter sammenkaldes. Kgl. Bekg. til Provindsialstænderne for Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter, samt for Island og Færøerne. Pat. hvorved de raadgivende Provindfalstænder for Nørre jylland sammenfaldes til at møde i Viborg den 12 Oct. Kgl. Befg. til Provindfialstænderne for Nørrejylland om Resultaterne af deres under deres Forsamling i 1840 afgivne Betentninger og evrige indgivne Andragender. 1843. 12 Jul. Pl. ang. Repartition efter Pl. 1 Jun. 1836 af de i Anledning af be raabgivenbe Provintsialstanders Forsamling i Reed- Filde i 1842 forskudsviis udbetalte Summer. Pl. ang. Repartition efter Pl. 19 Oct. 1836 af de i Anledning af be taabgivende Brovinbfialtanbers Forsamling i Bis borg i 1842 forskudsviis udbetalte Summer. Reisende, samt fri Skyds og Kongereiser. 1839. 24 Dec. Pl. ang. Vognmandstarten. 1840. 28 Mart., 27 Jun. eg 22 Dec. Pl. ang. Vognmandstarten. 1841. 21 Mart. Pl. ang. Ophævelsen af den ved Fr. 22 Mart. 1780 paabubne og senest ved BL 15 Apr. 1828 regulerebe - Afgift af Reisende og Gobe, som med Sfibeleilighed beforores mellein Rbben og Lybet. 27 Matt. l. ang. Begnmandstarten. Ligel. 22 Jan. 28 Sept. eg 21 Dec. 21 Aug. 1. ang. Indførelse af Befordring med Genspænder begne veb Stationerne i Ciallands og Fyens Stifter. 1842. 1 Mart. Bl. ang. Zettelfer i Badvæsenet med hensyn til Neifer mellem Dmk og Hertugdommene. 22 Mart. Pl. ang. Vognmandstarten. Ligel. 25 Jun. 15 Oct. og 31 Dec. 1843. 14 Jan. 1. ang. Ophævelsen af de i 1. 23 Dec. 1823 inbe holdte Bestemmelser om visse Retourbefordringer. - 25 Mart. Pl. ang. Vognmandstarten. Alphab. Regist. over C. VIII Frr. f. til 1843. 1843. 6 Jun. Befg. ang. forbøiede Passagepenge paa Strandveien. *) 23 Jun. Pl. ang. Nedsættelse i Afgiften af Vognmandsfragterne. 30 Jun. l. ang. Vognmandstarten. **) 8 Jul. Pl. ang. Forheielse af Tarten for Drikkepenge ved Ertrapostbefordringer m. v. 14 Oct. Tart for Overfarten ved Medoldens Færgested i Ribe-Amt. 23 Dec. Anordn. for Transporten mellem Korsør og Nyborg. Tart for Transporten mellem Korsør og Nyborg. Religionen samt Secter og fremmede Religioner. 1842. 27 Dec. Pl. ang. den baptistiske Sect i Dmk. 1843. 4 Apr. Pl. ang. Bemyndigelse for Biskopperne til at meddele nogle Bevillinger i firkelig Henseende. 10 Mai. Fr. ang. Maaden hvorpaa Befiendere af den mosaiste Tro for Fremtiden skulle eedfæstes. Rentekammeret, Kgl. Regnskabsbetiente 2c. 1840. 24 Jun: Fr. for Danmark ang. Indførelse af en ny Skyldsætning af Jordeiendomme, m. v. Pl. Hvorved bestemmes en foreløbig Befiendtgiørelse af Resultaterne af den ny Matrikul for Danmark og tillades, at Undersøgelser i Anledning af samme, efter Begiering, maae finde Sted. 8 Jul. Fr. ang. det offentlige Kasse- og Regnskabsvæsen i Almindelighed.

Fr. for Danmark, indtil videre med Undtagelse af Born holm, ang. Amtstue-Oppebørselerne og de Oppeberseler i Kiøbstæderne, der ere af samme Slags, som de der paa Landet vedkomme Amtstuerne, m. v. Fr. ang. Kasse og Regnskabsvæsenet ved Landmilitair Etaten. Fr. ang. det under det Kgl. Danske Cancellie henhørende Kasse og Regnskabsvæsen med Undtagelse af det, som angaaer Brandforfiffringen, men med Tilfoining af den Rigtighed, der for adskillige med Retspleien og Stiftevæ senet forbundne Indtægter bliver at aflægge til det Kgl. Rentekammer. Fr. ang. det under det Kgl. General-Toldkammer- og Commerce-Collegium henhørende Kasse- og Regnskabsvæsen.

Fr. ang. Kasse- og Regnskabsvæsenet ved Søe-Etaten. 29 Dec. Canc.-Pl. ang. Anvendelsen af § 17 i Fr. ang. det offentlige Kasse- og Regnskabsvæsen i Almindelighed af 8 Jul. 1840 paa Kbhons Overformynderi. 1841. 11 Apr. Reser. og Befg. af Budget for 1841 og Normalregl. for samtl. Statsindtægter og Udgifter.

) **) See Rettelserne. Alphab. Regift. over C. VIII Frr. f. til 1843.

1842. 26 Mart. Rescr. og Bekg. af Budgettet f. 1842. 1843. 24 Mart. Refer. og Bekg. af Budgettet f. 1843. 15 Apr. Neser. med Regnskabs Overfigt f. 1841. Nefer. og Befg. af Budgettet f. 1844. Refer. med Regnskabs Oversigt f. 1842. 22 Dec. Retten: (Fr. 9 Jun. 1696. Kamm. Orb. 18 Mart. 1720. Fr. 31 Dec. 1742. 30 Jan. 1793. 19 Dec. 1821. BI. 24 Sept. 1828 anmærfes som ugieldende.) A. Dens Personer og Behandling. 1840. 23 Mai. Pl. indeholdende nærmere Bestemmelser ang. nogle Appellen i criminelle Sager vedkommende Puncter. 16 Dec. Fr. ang. nødvendig Appel i criminelle Sager. 1841.20 Jan. Pl. indeholdende nærmere Bestemmelser ang. Appellationsstævninger i Skiftesager. 8 Sept. Fr. indeholdende nærmere Bestemmelser om Beviset i criminelle Sager. 1842. 5 Jan. Pl. ang. Ophævelsen af Inquisitionscommissionen i Kbhon m. m. 6 Apr. Fr. ang. de Tvangsmidler, ved Hielp af hvilke de Domme, der gaae ud paa enten at foretage eller efterlade en Handling, funne giøres gieldende. 25 Jun. Fr. ang. en forandret Formular til Formaningstalen ved Eeds Aflæggelse for Retten. 1843. 24 Mai. Pl. indeholdende nærmere Bestemmelser med Hensyn til Execution i en Landeiendoms Afgrøde. -12 Jul. Pl. betræffende Collisioner imellem' Udlægshaveres Net i Løsøre. B. Dens Gebyr og Betientes Indkomster. 1841. 3 Mart. Pl. indeholdende Forandring af Bestemmelserne i Fr. 7 Mart, 1827 ang. Salarium for Hoiesteretsadvocaterne og Procuratorerne ved Lands-Over- samt Hof- og Stadsretten i Kbhvn og Landsoverretten i Viborg. 1842. 3 Jun. Pl. ang. Retsbetientes Adgang til Salair i Anledning af Auctioner og Licitationer, som foretages i Kgl. Tieneste m. v. 1843. 10 Nov. Pl. indeholdende nærmere Bestemmelse af Fr. 3 Jun. 1796 § 42. Skatter og Paabud: D. Havres, Hoe- og Halm: Lev. i Dmk til Armeen. 1840. 20 Jan. Pl. ang. Repartition deels af den ertraordinaire Bekostning paa Anskaffelse af Fourage til Landmilitair-Etaten i Danmarf fra 26 Oct. 1839 til 26 Oct. 1840, deels af Marschpenge for Landsoldaterne for 1840. 1841. 14 Jan. Pl. ang. Nepartition deels af den ertraordinaire Bekostning paa Anskaffelse af Fourage til Landmilitair-Etaten fra 26 Oct. 1840 til 25 Oct. 1841, deels af Marschpenge for Landsoldaterne for 1841. 1842. 12 Mart. Pl. ang. Nepartition af den extraordinaire Bekostning paa Anskaffelse af Fourage til Landmilitair- Etaten i Dmt fra 26 Oct. 1841 til 25 Oct. 1842. Alphab. Regist. over C. VIII Frr. f. til 1843. 1843. 4 Mart. Pl. ang. Nepartition af den extraordinaire Bekostning paa Anskaffelse af Fourage til Landmilitair-Gtaten fra 26 Oct. 1842 til 25 Oct. 1843. F. Matrikul-Skat og Rytterholds-Penge, samt Ore- og Fleske-Skatten i Dmk. 1840. 24 Jun. r. for Danmark ang. Indførelse af en ny Stylosetning af Forteiendomme, m. v. Pl., hvorved bestemmes en foreløbig Bekiendtgiørelse af Resultaterne af den ny Matriful for Danmark og tils lades, at Undersøgelser i Anledning af samme, efter Bes giering, maae finde Steb. H. Andre meest extraord. Skatter i Danmark. 1840. 24 Jun. Fr. ang. Eftergivelse for eet Aar fra 1 Jul. 1840 til 1 Jul. 1841 af 400,000 Rbd. af den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne Landskats Beløb af Jorder og Tiender i Dmk. 21 Sept. Pl. ang. en temporair Forboielse af den ved Fr. 15 Sept. 1832 $6 fastsatte Afgift paa Fyens Stift til Odense Tugt og forbedringehuué. 1841. 30 Jun. Fr. ang. Eftergivelse for eet Aar af 400,000 Rbd. af Landstattens Beløb af Jorder og Tiender. 8 Sept. Pl. ang. Repartition efter Pl. 1 Jun. 1836 af de i Anledning af de raadgivende Provinsialstænders Forsamling i Noeskilde i 1840 forskudsviis udbetalte Summer. Pl. ang. Repartition efter Pl. 19 Oct. 1836 af de i Anledning af de raadgivende Provindstalstænders Forsamling i Viborg i 1840 forskudsviis udbetalte Summer. 1842. 2 Jul. Fr. ang. Eftergivelse for eet Aar fra 1 Jul. 1842 at regne af 400,000 bp. af den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne Landskats Belob af Jorder og Tiender. 1843. 7 Jun. Fr. ang. et nyt Ligningeforbolo for de Udgifter, der Elive at ferbele mellem Kiebstederne. 307 - 30 Jun. Fr. ang. Eftergivelse for eet Aar af 400,000 Rbd. af Landflattens Belob af Jorder og Tiender. 12 Jul. Pl. ang. Repartition efter Pl. 1 Jun. 1836 af de i Anledning af de raadgivende Provindfialstænders Forsamling i Noesfilde i 1842 forskudsviis udbetalte Summer. Pl. ang. Repartition efter Pl. 19 Oct. 1836 af de i Anledning af be raadgivende Brovindalftenbere Berfamling i Bl borg i 1842 forskudsviis udbetalte Summer. 23 Dec. Pl. hvorted. befiendtgueres, hvad enhver Kiebstad i Dmk fra 1 Jan. 1844 til 31 Dec. 1850 vil have at udrede for hvert 100 Mbd., som i Overeensstemmelse med Fr. 7 Jun. 1843 bliver at ligne mellem Rigets Kiebstaber, Abbon og Kiebstæderne, paa Bornholm undtagne. Skoler og Ungdommens Undervisning. 1841. 10 Apr. l. indeholdende forandrebe Bestemmelser ang. Dimisftons -Eramen paa Skolelærer-Seminarierne i Dmk, m. b. 10 Jun. 1. ang. Tabelfasse-Afgiftens Opher. Alphab. Regift. over. C. VIII Frr. f. til 1843. 1843. 22 Mart. Pl. indeholdende forandrede Bestemmelser ang. Skole lærerhielpefassernes Indtægter og Udgifter. -11 Nov. Befg. ang. Oprettelse af Realklasser ved Rønne lærde Stole. Skovvæsenet. 1842. 30 Apr. Bekg. ang. at Frederiksgave og Flenstofte Godsers Skove i Fyen samt Velling Skov og endeel af de til Buderupholm forhen hørende Skove i Jylland skulle henregnes til Domaineskove. Stemplet papir. 1840. 30 Mai. Pl. betreffende Stemplerne for det stemplede Papir for Kongeriget Danmark for 1841 og den folgende Tid... - 13 Jun. Canc.-Pl. ang. stemplet Papirs Benyttelse til Ansøgninger om Confirmation paa Bestallinger, Benaadningsbreve m. v. 1841. 24 Aug. Bl. hvorved indskærpes det i Fr. 15 Dec. 1820 § 1 indeholdte Bud om stemplet Papirs Brug til Ansøgninger. TE Suppliquer. 1840. 3 Jan. 1. ang. Oprettelsen af et Statssecretariat for Naadesfager.

13 Jun. 1841. 24 Aug. Ganc.-Pl. ang. stemplet Pavirs Benyttelse til Ansøgninger om Confirmation paa Bestallinger, Benaadningsbreve m. v. Pl. hvorved indskærpes det i Fr. 15 Dec. 1820 § 1 indeholdte Bud om stemplet Papirs Brug til Ansøgninger. Søfarende. 1840. 10 Jan. Fr. ang. Journalføringen ombord i danske Skibe. (†) Specielt Negl. for Nysteds Lodseri. (†) Tart for Nysteds Lodseri. - 25 Febr. Ganc.-Pl. om Udvidelsen til Kongeriget Danmark af de i Vat. 10 Jun. 1809 ang. Bremer- og Weser-Sotonders Biergning, indeholdte Bestemmelser for Hertugdøm mene Slesvig og Holsteen. 7 Mart. Pl. ang. en forandret Bestemmelse af Betalingen for Lodsning mellem Roeskilde og Frederikssund, samt om Lodsbetalinger i Almindelighed for Skibe eller Fartøier, hvis Brede udenbords overgaaer af deres Længde paa Stævnen. 1 Jul. Pl. for Dmt, om at det for Fremtiden overlades Bedkommende, om de paa egen Fare ville undlade at løse saakaldet algierst Sopas. 14 Oct. (†) Declar. af den Kgl. Danske Regiering og den fri Hansestad Lybek ang. de danske og lybetske Stibes Behandling i de giensidige Havne. 19 Oct. (+) Specielt Regl. for Svendborg Sunds Lodserier. (+) Tart for Lodserne ved det vestre Indløb til Svendborg. (†) Tart for Lodserne ved det østre Indløb til Svendborg. (†) Specielt Regl. for Lodseriet paa Giebser-Odde. (†) Tart for Lodferiet paa Giedser-Odde. Alphab. Regist. over C. VIII Frr. f. til 1843. 1840. 1 Dec. Pl. ang. en nærmere Bestemmelse af den Betaling, som for Sømærker, fra 1 Apr. 1841 indtil videre, skal er= Tægges af Stibe, der indløbe i Præstoe Bugt eller Fiord. 16 Dec. Pl. indeholdende en authentist Fortolkning af 2.4-5-1. Pl. hvorved den med Hansestaden Lybek under 14 Oct. 1840 afsluttede Declaration ang. Stibes Behandling befiendtgivres. 1841. 2 Jan. 21 Mart. Pl. ang. Ophævelsen af den ved Fr. 22 Mart. 1780 paabudne og senest ved Pl. 15 Apr. 1828 regulerede Afgift af Reisende og Gods, som med Skibsleilighed befordres mellem Kbbon og Lybet. 31 Mart. Handels- og Skibsfarts-Declaration mellem Kongen af Dmk og Storhertugen af Oldenborg. 7 Mai. Pl. ang. Handels- og Skibsfarts-Declarationen mellem Kongen af Dmk og Storhertugen af Oldenborg. 13 Jun. Sfibsfarts-Convention med Belgien. 12 Jul. Specielt Regl. for Faaborg Lodseri i Fiſkerleiet Dyrborg. Tart f. Faaborg Lodseri. Specielt Regl. for Odense Fiords og Kanals Lodseri. Tart f. Odense Fiords og Kanals Lobferi. - 31 Jul. Pl. hvorefter de gieldende Bestemmelser om, at Hokerne og andre slige Handlende i Kbhvn ikke inden en vis Tid maae giøre Indkiob paa Torvene og i Havnen, skulle være deels indskrænkede og deels ophævede. 27 Oct. Pl. for Dmk ang. Skibsfartsconventionen med Kongeriget Belgien. - 31 Oct. Specielt Negl. for Lodserne i Nykiøbing paa Falster og ved Guldborg.. Tart f. Lodserne i Nykiebing paa Falster og ved Guldborg. 1842. 1 Jan. Befg. om indenlandske Stibes og Varers Behandling i Øresundet og Belterne. 5 Mart. Pl. om Seeindrulleredes Fart med fremmede Nationers Stibe. 6 Mart. Specielt Negl. for Feio Lodseri. Tart f. Feis Lodseri. 16 Mart. Fr. ang. Dyffervæsenet m. v. 9 Apr. Pl. ang. Tilladelse til i 1842 at befeile og handle paa Portland i Islands Senderamt. 20 Mai. VI. ang. Styrmands-Eramen i Aalborg. 10 Oct. Specielt Regl. f. Rudfiøbing Lodseri. Tart for Rudkisbing Lodferi. Specielt Regl. f. Albue Lodseri. Tart f. Albue Lodseri. 10 Oct. Specielt Negl. f. Nafskov Lodseri. Tart f. Nafsfov Lodseri. ME 8 Dec. Specielt Regl. og Tart for Nymindegabs og Ningfisbing Fiords Lodseri. 22 Dec. Interims-Regl. og Tart for Korsøer Lodseri. Alphab. Regift. over C. VIII. Frr. f. til 1843. 1843. 29 Jan. Interimis-Regl. og Tart for Læsø Lodseri. 3 Apr. l. ang. Tilladelse for Dampskibe til med Ild under Kiedlen at gaae giennem Bommen ved Kbhöns Toldbod. 11 Apr. Regl. for Pramfarten paa Gudenaae fra Silkeborg til Randers. 5 Jul. Spec. Regl. for Lodseriet i Fredericia. Tart for Fredericia Lodseri. 18 Nov. Pl. ang. Forandring af Tarten for Nyborg Lodseri. (Fr. 19 Mart. 1817. Tart 31 Jul. 1818. Pl. 31 Jul. 1818 anmerfes som ugieldende.) Sø-Militair-Etaten og Holmen. 1840. 8 Jul. Fr. ang. Kasse- og Regnskabsvæsenet ved Sø-Etaten. 1842. 4 Dec. (†) Instruction f. Styrmændene ombord i de Kgl. Stibe.*) 1843. 7 Febr. Pl. ang. Modificationer i Instructionen for Skibsmaalingen.

- )

27 Apr. Anhang til Søkrigs-Artifelsbrevet indeholdende Salutreglerne for de Kgl. Stibe. 1 Jun. Aab. Brev ang. Hæderstegn ved Sø-Etaten for god Tieneste. 12 Aug. Pl. ang. Mynstring ved Soindrulleringen af Mandskabet paa Stibe i indenrigst Fart og paa visse Skibe og Farteier, som fare til fremmede Steder, samt ang. Nedsættelse af Indrulleringsgebyrerne for Dampskibe. Tienestefolk og Løsgængere. 1840. 28 Apr. Politi-Befg. ang. Anmeldelse af Tienestetyendes Forandring af Condition. 8 Mai. Fr. ang. Løsgængeri paa de dansk:vestindiske Der. 28 Oct. Politi-Befg. ang. Anmeldelse af Tienestetyendes Forandring af Condition. 16 Dec. Pl. ang. en Indskrænkning i den de ugifte Benderkarle paahvilende Forpligtelse til at tage fast Tieneste. 1841. 28 Apr. og 28 Det. Pol. Bekg. ang. Tienestetyendes Conditionsforandring.

1842. 27 Apr. og 28 Oct. Pol. Betg. ang. Tienestetyendes Conditionsforandring.

1843. 28 Apr. og 28 Oct. Pol. Befg. ang. Tienestetyendes Conditionsforandring.

Toldvæsenet: A. J Almindelighed. 1840. 8 Jul. Fr. for Danmark, ang. det under det Kgl. General- Toldkammer: og Commerce-Collegium henhørende Kasse- og Regnskabsvæsen. 1841. 23 Jan. 10 Mart. Pl. ang. Tiden for Opsynsforretninger ved Lossen og Laden i Kbhvns Havnedistricter. Raadst. Pl. ang. Afskrivning i Creditoplagets Kornbeholdninger.

) See S. 768 Not.
- ) See Rettelserne. Alphab. Regist. over C. VIII. Frr. f. til 1843.

1841. 10 Aug. l. at Kiøbstæderne Viborg, Thisted, Skive, Nykøbing, Lemvig, Holstebro, Nibe og Logsteer oprettes til fuldstændige Toldsteder. 1842. 15 Dec. 1843. 4 Oct. B. 1840. 14 Jul. 24 Jul. Pl. ang. Vardes Oprettelse til Toldsted. Pl. ang. Udvidelse af Grændsetolofr. 12 Dec. 1838 § 7 Litr. A. Særdeleshed. Pl. ang. Fortoldningen af Tommer og Træ. Pl. angaaende Ophævelse af Udforselstolden paa Bark og Egetømmer, samt af Indforselstolden paa Egetømmer. aadst. Pl. ang. Udførselen af faltet Kiod og Flesk. Pl. ang. adskillige Forandringer i Fr. 1 Mai 1838. Pl. ang. Ophævelse af Udførselstolden for Egetræ og Bark og af Indførselstolden for Egetræ og Staver. 21 Mai. Pl. ang. Nedsættelse af, Indførselstolden for Skibsforhudningsplader, Bolte og Som. 1841.16 Apr. 12 Mai. 14 Mai. 31 Dec. 1842. 1 Jan. 27 Jul. Pl. ang. Indførselen af raffinerede Sukkere samt Sirup og Udførselen af Klude. Bekg. om indenlandske Skibes og Varers Behandling i Øresundet og Belterne. Drefunds og Strømtoldrulle. Gen. Toldk. Befg. om Godtgiørelse af den erlagte Material -Told ved Udførselen af indenlandske Fabrikater til fremmede og frie Steder. 1843. 9 Jan. Raadst. Pl. om Indførselstolden af Gattuner. 232 Tractater og de i Anledning deraf føiede Foranstaltninger. 1840. 20 Febr. Pl. angaaende Afdragsrettens Ophævelse imellem Danmart og Frankfurt am Main. Hist 25 Febr. Canc. Pl. om Udvidelsen til Kongeriget Danmark af de i Pat. 10 Jun. 1809 ang. Bremer- og Weser- Sptenders Biergning, indeholdte Bestemmelser for Hertug dommene Slesvig og Holsteen. 14 Oct. (†) Declar. af den Kgl. Danske Regiering og den fri Hansestad Lybek ang. de danske og lybetske Skibes Behandling i de giensidige Havne.all 1841. 2 Jan. Pl. hvorved den med Hansestaden Lybek under 14 Oct. 1840 afsluttede Declaration ang. Stibes Behandling bekiendtgiores. 31 Mart. Handels- og Stibsfarts-Declaration mellem Kongen af Dmk og Storhertugen af Oldenborg. 7 Mai. Pl. ang. Handels- og Skibsfarts-Declarationen mellem Kongen af Dmk og Storhertugen af Oldenborg. 13 Jun. Skibsfarts-Convention med Belgien. 30 Dec. Pl. ang. Aforagsrettens Ophævelse mellem Dmk. og Spanien. 1842. 9 Febr. Provisorisk og additionel Handels- og Skibsfarts- Convention med Frankrig. XXIII. Deels 4be efte. (61) Alphab. Regift. over C. VIII. Frr. f. til 1843. 1842. 9 Febr. Pl. ang. en Handelstractat med den Ottomanniste Port. 1843, 14 Aug. Skibsfarts-, og Handels-Tractat mellem Dmk og Sar dinien. 15 Aug. Pl. om Afdragsrettens Ophævelse mellem Dmk og Hertugd. Sachsen-Altenburg. Tyveri. 1840. 11 Apr. Fr. ang. Straffen for Tyveri, Bedrageri, Falsk og an dre dermed beslægtede Forbrydelser. Veie. 1840. 4 Jul. Pl. ang. Repartition af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa de nye Hovedlandeveie, samt til Broers og Steenslufers Anlæg i Danmark, forskudsviis udbetalte Bekostninger for 1839. 1841. 1 Sept. Pl. ang. Repartition af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa de nye Hovedlandevete samt til Broers og Steenslufers Anlæg i Danmark forskudsviis udbetalte Befoftninger for 1840. 29 Sept. Fr. indeholdende adskillige nærmere Bestemmelser af hvad i Fr. 13 Dec. 1793 ang. Veivesenet i Dmk er fores skrevet om Veiarbeidet og Veiudgifternes Fordeling m. m. 1843. 8 Jun. Bekg. ang. forhøiede Passagepenge paa Strandveien i de 4 Sommermaanèder fra 15 Mai til 15 Sept. til Dækning af de ved Veiens Vanding foraarsagede Omkostninger.

Værtshuse og Krohold, samt Brændeviinsbrænden. 1840. 24 Mart. Canc. Pl. ang. Forandring i Straffen for gientaget ulovlig Brændeviinsbrænden af Bender. 1842. 9 Febr. Pl. om Sager ang. Brændeviinsbrænden paa Landet at henlægges under Gen. Toldkammeret. 1843, 23 Febr. Vl. om Anmeldelse af ulovlige Brændeviinsredskaber. 4 Mart. Pl. ang. Afgiften for de bevilgede Landbrænderier, som betiene sig af Hielperedskaber. 30 Dec. Bekg. ang. Brugen af gront Malt i Kiøbstædbrændeviinsbrænderier.

Vestindien og Guinea. 1840. 1 Mai. Fr. indeholdende nærmere Bestemmelse ang. de ufrie Negres Kaar paa de dansk-vestindiske Der. 8 Mai. Fr. ang. Løsgængeri paa de dansk-restindiske Der. 16 Jun. Ganc, Pl. ang. en nærmere Bestemmelse af Pl. 16 Mart. 1832 § 2, betreffende værnepligtige Neferver, som have udtient den indgangne Capitulation ved de vestindiske Tropper. (14) Rettelser. S. 449. Efter Tart 31 Oct. indføres: 5 Nov. Pat. f. Hertugdømmene om Ublændinges Bosættelse og Forsørgelse. 453. Efter Bat. 23 Dec. indføres: 29 Dec. Fr. for Hertugdommene om Fattigvæsenet. -547 Lin. 8 fra neden: Girc. 17 Apr. (Nes. 11 Apr.) tilføies: 1821. 615. Pl. 21 Aug. 1842 udslettes, fee Pl. 21 Aug. 1841. 654. Lin. 31 udslettes. 660. Lin. 9, 10, 27 og 28 udslettes. -669. Indføres under 7 Febr. folgende Gen. Toldk. Pl. (Refol. 1 Febr.) ang. forstiellige Modificationer i Instructionen for Skibsmaalingen. Ved Anvendelsen af Instruct. for Sfibsmaalingen 7 Jun. 1838 er der opstaaet flere Tvivl, og Erfaringen har gjort det nødvendigt, at bringe forskiellige Modificationer af denne Instruction i Forslag, navnlig med hensyn til Maalingen af nogle Slags fladbyggede Farteier og Elbjollerne 2c., saavelsom ihenseende til Dampskibe, for at tilveiebringe større Overeensstemmelse i Læstedrægtighedens Ansættelse ved de forskiellige Fartøier; fremdeles er det blevet nødvendigt at give Bestemmelser for, hvorledes Jerndampskibe og andre Jernskibe skulle maales. Kongen har approberet de af Toldkammeret foreslaaede Modificationer og Tilsætninger til Instr. 7 Jun. 1838 og er der efter foranstaltet en ny udgave af Instructionen. (Ligelydende Pl. f. Hertugdemmene.) 731. Lin. 14 Kongen til læs: Kongen Finantsdeputationen til. Lin. 15 udslettes: Finantsdeputationens. - 807. Indføres under 8 Jun. Rentek Befg. (Resol 4 Mai) ang. forhøiede Passagepenge paa Strandveien i de 4 Sommermaaneder fra 15 Mai til 15 Sept., til Dækning af de ved Veiens Vanding foraarsagede Omkostninger. Kongen har bifaldet, at det overdroges Amtsraadet for gl. Kbhvns Amt at foranstalte Strandveien fra lille Vibenshuus til Klampenborg i de 4 Sommermaaneder fra 15 Mai til 15 Sept. at regne, bandet 2 Gange daglig, imod at lade oppebære en saadan Forheielse i de ved Pl. 27 Nov. 1830 fastsatte Passagepenge, som nedenfor findes angivet, dog saaledes at ingen Forhøielse finder Sted for Benders og Andres Arbeidsvogne, Færreds- og Torvevogne, samt for Bender-Karrer med 2 Hiul, hvorimod der for Stykket af andre Vogne, hvorunder regnes saavel Bonders og andre Landboeres som Kiøbstadbeboeres Post- eller Kurvevogne, samt de oliemalede Brædevogne, der, foruden det for Kudsten bestemte Sæde, ere forsynede med eet eller flere Sæder med Rygstykke, ligesom og for Herregaardenes Torvevogne, bliver at erlægge, naar de ere bespændte med 1 eller 2 Heste 23, naar de ere bespændte med flere Heste 3 ; en Gig eller Kariol med 2 Hiul, hvad enten den har Fordæk eller ikke, 23; 1986 Jagtvogn, Droffe, Cabriolet eller Chaise met 4 Hiul uden Fordæk med 1 eller 2 Heste 2/3; med flere heste 3 3; Wiener, Berliner-Offenbakker eller andre af de nu brugelige udenlandske Reisevogne, saavelsom for en Jagtvogn, Chaise, Droffe eller Cabriolet med Fordæk, med 1 eller 2 Heste 3 ; med 3, 4 Heste 4 3; med flere Heste 5 3; Karet, Landauer eller Landolet med 2 Heste 4 /3, med 3 eller 4 Heste 5 ßß, med flere Heste 6 3; Ridende 2 3. Enhver, som enten ifølge de nugieldende Bestemmelser eller paa Grund af særligen meddeelte Passagetegn er fritagen for Bompenges Erlæggelse nyder ogsaa Fritagelse for den ovenfor omhandlede Forhøielses Afgift, hvilken ei bliver at svare af: a) Vandingsvognene med tilhørende Redskaber m. v., dog fun forsaavidt disse Vogne m. v. passere Bommen i Anledning af Vandingens Udførelse; b) Ryt-, tere paa usablede Heste. Jøvrigt skulle Vandingsvognene med Tilbehør ikke være forpligtede til under Vandingen at vige Sporet for Andre end de fgl. Herskaber. S. 808. Gen. Postdir. Pl. 30 Jun. at Vognmandstarten forbliver uforandret indtil videre. 30 Jun. Pat. f. Slesv. og Holst. ang. en Gftergivelse af 50 pet. for eet Aar i Skatten af Besiddelse, Nytte og Brug. 830. 17 Oct. Befg. f. Slesv. og Holst. angaaende Sphævelsen af Forbudet imod Udførsel af gammelt Kobber og Messing af Hertugd.- Slesvig og toldfri Indførsel af Kobber- og Messingvarer og Plader fra de Holstenske Robberværker til Hertugd. Slesvig. -837. 13 Dec. Pat. ang. de Staden Altona og Flælken Vandsbek tilkommende Toldbegunstigelser. JUST