Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIV Deel (1844–1847)

by ukendt

Kongelige Forordninger og Aabne Breve, ſamt andre ved Trykken bekiendtgiorte Lovbud, tildeels i udtog, og forsynede med Register og Henvisninger. Udgivne af Dr. Kolderup-Rosenvinge, Medlem af Directionen for Universitetet og de lærde Skoler, ord. Professor i Lovkyndigheden, Ridder af Dannebrogen og Dannebrogsmand. XXIV Deel. Som indeholder Kong Christian den Ottendes Forordninger for 1844 til 1847. Kiøbenhavn, 1848. Trykt med Kongeligt allernaadigst Privilegium paa J. Deichmanns (forhen Gyldendals) Ferlag hos Directeur Jens Hostrup Schulz. Kongelig og Universitets-Bogtrykker. Side:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXIV Deel (1844–1847).pdf/6 Kong Christian den Ottendes Forordninger for 1844. 1844. Pat. f. Slesv. og Holst. betreffende Tarifen for Oppebæ- 19 Jan. relsen af Veipenge paa Chausseerne. Adm. og Commissar. Coll. Pl. (Refol. 21 Jan.) ang. 22 Jan. Forandring ihenseende til de for udeblivelse fra Søsesfionerne foreffrevne Mulcter. Kongen har resolveret at Han vil have den, ifølge Refol. 12 Jan. 1816 og 2 Sept. 1838 (PI. 22 Jan. 1816 og 11 Sept. 1838) for Indrullerede, som, uden lovligt Forfald, udeblive fra de aarlige Sofessioner i Danmark, foreskrevne Mulct forandret faaledes, at denne, som herefter skal tilfalde Seindrulleringsfondet, naar Omstændighederne tale for den Paagieldende, maa bestemmes til 1 Rbd. Solv; men, forfaavidt ingen undskyldende Omstændigheder finde Sted, og især naar Nogen gientagne Gange giør sig skyldig i saadan Forfeelse, forhøies indtil 10 Rbd. Selv. Fr., indeholdende nærmere Bestemmelser af Reglerne for 24 Jan. Erhvervelsen af Forsørgelsesret i en Commune. Cancell. [6. T. 121, jfr. Roest. St. T. f. 1842 S. 2486, 3029 og XXXII. Vib. St. T. 1836, 1871, 2193 og LV.] Gr. Kongen har fornemmelig for at tilveiebringe større Overeensstemmelse imellem de i Danmark med Hensyn til det Sted, hvor en Trængende bliver at forsørge, gieldende Regler, og de, som for Slesvig og Holsteen ere foreskrevne i Anordn. 29 Dec. 1841, labet begge Forsamlinger af de danske Provindftalstænder forelægge et Udkast til en Anordning, indeholdende XXIV. Deels 1fte efte. (1) Fr. ang. Fattiges Forsøgelsesret 1-4 §. 24 Jan. nærmere Bestemmelser af Reglerne for Erhvervelsen af Forsørgelsesret i en Commune, og, efter derom at have modtaget bemeldte Stænders Betænkninger, har han fundet for godt at byde og befale som følger: 1) Naar der ikke paa anden Maade kan tilveiebringes Beviis for de factifke Omstændigheder, hvorpaa Afgiørelsen af Spørgsmaalet om en Trængendes Forsørgelsessted beroer, bliver den Paagieldendes Udsagn i saa Henseende at ansee som bevisende, faafremt det er fuldkommen bestemt, samt saa fuldftændigt og neiagtigt, at det fan antages, at han har tilforladelig Kundskab derom, og der heller ikke ere andre Omstæn digheder forhaanden, som svække Troværdigheden af hans Forflaring, hvilken iøvrigt, for at kunne tillægges den ommeldte Betydning, bør være afgivet ved et Politiforhør. 2) Med Hensyn til ægte Børn, som fødes paa Reiser eller under Forældrenes forbigaaende Ophold paa et fremmed Sted, bliver det Sted, hvor Forældrene paa den Tid, da Barnet fødes, have fast Ophold, eller dersom de intetsteds have et saadant, det, hvor de til samme Tid vare forsørgelsesberettigede, at ansee som Fedehiemmet. Hvis heller intet Sted fan udfindes, der i Medhold af Anordningerne, derunder indbefattet VI. 28 Dec. 1827 § 1, ivfr. med Pl. 6 Nov. 1839 § 3, fan ansees som Forældrenes Forsørgelseshiem, kan dog den Commune, hvori Barnet virkelig er født, ikke have de Forpligtelser, fom hvile paa Fødestedet, men der vil, naar Barnet i sin Tid bliver trængende, uden at have erhvervet noget andet Forsørgelseshiem, være at forholde efter Pl. 28 Dec. 1827 § 2. Naar et Barn af indenlandske Forældre, som er født under disses Reise i udlandet, maatte blive Gienstand for Fattigforsørgelse her i Landet, maa der og i Overeensstemmelse med de foranførte Regler forholdes, som om det var født i den Com mune, hvor Forældrene til den Tid havde fast Bopæl, eller hvis de ikke have nogen saadan, da i den, hvor Forældrene til famme Tid vare forsørgelsesberettigede. 3) Efter de samme Regler bliver de i Fødselsstiftelser eller i et Fængsel eller en Straffeanstalt fødte ægte Berns Fødehiem at bestemme. 4) Med Hensyn til uægte Bern bliver det Sted, hvor Moderen Fr. ang. Fattiges Forsørgelsesret 4-7 §. 3 1844. Timaanedersdagen forinden Fødselen har havt fast Ophold 24 Jan. eller Tieneste, at betragte som Fodehiem; men, dersom hun intet fast Opholdssted til den Tid har havt, bliver den Commune at ansee som Barnets Fedehiem, hvor Moderen ved sin Nedkomst er forsørgelsesberettiget, ligesom der og med Hensyn til den eventuelle Anvendelse af Pl. 28 Dec. 1827 bliver at forholde saaledes som ovenfor er bestemt for ægte Vern. 5) Naar i Overeensstemmelse med foranførte Regler et Barn skal ansees at have fit Fødehiem paa et andet Steb end der, hvor bet virkelig er født, ber Præsten paa sidstnævnte Sted uop holdeligen giøre Anmeldelse til Præsten paa det førstnævnte Sted, og den fornødne Antegnelse om Barnets Fødsel og Hiemsted foretages i begge Steders Kirkebøger. Saafremt den Vræft, til hvem hiin Anmeldelse er fleet, skulde have Tvivl om Rigtigheden af de Forudsætninger, hvorpaa samme er grundet, haver han at foranledige Spergsmaalet afgiort paa den for Forsørgelsessagers Afgiørelse anordnede Maade, hvorefter det endelige Resultat, som foranført, bliver at tilføre vedkommende Kirkebøger. I de Tilfælde, hvor det er i en af flere Sogne bestaaende Kiebstad, at et andetsteds født Barn antages at have fit Fødehiem, bliver den Anmeldelse, som i Almindelighed skal ffee til Sognepræsten, at giøre til Fattigcommissionen, og hvad Kiøbenhavn angaaer til den admini firerende Direction for Fattigvæsenet, ligesom det da vil paaligge fornævnte Autoriteter at foranstalte det videre Fornødne. 6) Da Indholdet af Bl. 15 Mai 1839, indeholdende nærmere Bestemmelser angaaende det Sted, der i visse Tilfælde ftal ansees som en Trængendes Fodested, med nogle Modifi cationer, som ere fundne hensigtsmæssige, er optaget i nærvæ rende Anordnings $ 2-5, saa vil bemeldte Placat for Fremtiden ingen videre Anvendelse finde. 7) Bed Beregnin gen af den Tid, i hvilken Tienestetyender ved fortsat Ophold erhverve Hiemstedsret i en Commune, ffal, naar Thendecontracten var afsluttet fra en Sfiftetid til en anden, den Omstændighed, at de af tilfældige Aarsager først have tiltraadt Tienesten fort Tid efter den bestemte Stiftedag, eller forladt den fort Tid forinden samme, ikke femme i Betragtning, hvorimod (1*) Fr. ang. Fattiges Forsørgelsesret 7-9 §. 24 Jan. Aarene blive at regne fra den ene Skiftetid til den anden. Paa samme Maade bliver Tiden at beregne med hensyn til andre Personer, hvis Ophold paa et Sted retter sig efter de sædvanlige Flyttetider, saasom Forpagtere og Leiere, naar disse, af tilfældige Aarsager eller formedelst det ved Flytningen foraarfagede Ophold, først fort Tid efter den bestemte Flyttetid have tiltraadt eller fort Tid forinden samme have forladt de af dem forpagtede eller leiede Eiendomme eller Boliger. 8) Militaires Ophold paa et Sted som Tienestegiorende stal ikke i og for sig kunne begrunde Erhvervelse af Forsørgelsesret i den Commune, hvor et saadant Ophold finder Sted. Til Militaire henføres og de ved nogen af Mili tair-Etaterne ansatte Haandværkere, der ikke staae i nogen borgerlig Forbindelse med den Commune, hvorunder de ifølge denne Ansættelse opholde sig. Eiheller kan Devstummes Ophold i Døvstumme - Institutet i Kiebenhavn komme i Betragtning til at paadrage denne Stad Forsørgelsespligt, ligesom den Commune, hvorunder en Verson er hensat i et Fængsel eller i en Straffeanstalt, eller hvor en Afsindig, i Anledning af sin Afsindighed, er henbragt til Helbredelse eller Bevogtning, ikke paa Grund deraf er underkastet nogen Forpligtelse til flige Personers Forsørgelse. Under et fligt. Ophold bliver Erhvervelsen af Hiemstedsret paa det Sted, hvor et Individ i Forveien havde faft Ophold, ikke afbrudt, men ansees som hvilende, saa at det fortsættes efter den Vaagieldendes Tilbagekomst. Forsaavidt som han paa den Tid, da han kom i noget af foranførte Tilfælde, var bosat i en Commune, bliver det, naar hans Huusholdning og Næringsdrift der fortsættes, at ansee, som om han havde vedligeholdt sin Bopæl sammesteds. 9) I Trangstilfælde bliver en gift Kone altid, on hun endog opholder sig paa et andet Stev, at forsørge af den Commune, hvorunder Manden er forsørgelsesberettiget, uden at det heri giør nogen Forandring, at de med behørig Bevilling ere adskilte i Henseende til Bord og Seng. Ligele des beholder en Enke, med hvem den fuldkommen adskilte Kone sættes i Klasse, indtil hun selv erhverver Hiemstedsret, det Forsørgelseshiem, som Manden havde, da han døde, eller Fr. ang. Fattiges Forsørgelsesret 9-10 §. da Skilsmisse ved Dom eller Bevilling blev sanctioneret. 24 Jan. Indtil det fyldte 18de Aar ere Børn forsørgelsesberettigede i den Gommune, hvori deres Forældre have, eller ved deres. Død havde Hiemstedsret, uden Hensyn til om de allerede, ved at tage Tieneste eller paa anden Maade, have begyndt selv at erhverve. Ligesom derhos Børnene dele Forsørgelseshiem med Moderen, naar denne efter Mandens Ded paa foranførte Maade har erhvervet et andet Forsørgelsessted end det, hun havde ved Begyndelsen af sin Enkestand, saaledes bør og de Børn, som i Skilsmissetilfælde blive hos Moderen, altid indtil deres fyldte 18de Aar være forsørgelsesberettigede samme steds som hun. Uægte Børn følge Moderen, og skulle, om de ere trængende, endog efter Moderens Død forsørges paa det Sted, hvor hun er eller paa Dedsfaldets Tid var beretti get til Forsørgelse. Naar en Enke, der har Børn, eller et Fruentimmer, der har uægte Børn, gifter sig, skulle de saaledes i Ægteskabet indbragte Bern have samme Forsørgelseshiem, som Moderen selv erhverver ved sit Ægteskab, ved hvilket Manden og paadrager sig samme Pligt til at sørge for deres Underholdning og Opdragelse, som om de vare hans egne Born, ligesom efter Faderens Død en Stedmoder skal være forpligtet til at sørge for fine Stedbørns Underholdning og Opdragelse. 10) Uagtet det iøvrigt skal have fit Forblivende ved Pl. 14 Dec. 1810 § 3, faa at Ingen, der behøver offentlig Forsorg og Understøttelse, maa bortflytte fra eller nødes til at forlade det Fattigdistrict, hvori han opholder sig, og hvor saadan Hiælp ydes ham, forinden det, enten ved Brevverling med vedkommende Øvrighed eller ved Cancellie Resolution, er blevet bestemt, paa hvilket andet Sted han i Fremtiden bør forsørges, kan det, naar det ikke uden stor Bidtløftighed lader sig oplyse, hvilket der for Tiden er det rette Forsørgelsessted for en Person, der udenfor fit Forsørgelseshiem findes trængende, men det er dog oplyst, at han forhen har havt Forsørgelsesret i en vis Gommune, ved Cancellie Resolution paalægges denne, at overtage sig hans Forsørgelse og foreløbig erstatte de paa ham anvendte Omkostninger, imod, efter nærmere Oplysning om, at han senere har erhvervet Fr. om Fattiges Forsørgelsesret 10-13 §. 24 Jan. Forsørgelsesret i en anden Commune, at søge Regres hos benne. 11) Ligesom det paaligger den Fattigcommune, der vil fordre Erstatning af en anden for den interimistiske hiælp, som den har ydet en under sammes Forsørgelse berende Perfon, uopholdelig derom at giøre Anmeldelse til denne, og anbrage paa Erstatning for dens Udlæg, og efter Omstændighederne paa hans Modtagelse, saasnart hans Transport kan finde Sted, saaledes bør den senest inden 6 Uger, efter at ben interimistisk ydede Understøttelse er ophørt, sende Regning over de medgaaede Omkostninger, saafremt det ikke formedelst færegne Omstændigheder endnu maatte være umuligt at opgiøre samme. Forsømmelse af disse Forskrifters Opfyldelse bevirker Tabet af Erstatningen, hvorfor da vedkommende Fattigbeftyrelse, eller de af sammes Medlemmer, paa hvem Skylden færlig hviler, igien ber holde Communen skadesløs. Den Commune, af hvilken Erstatning for Interimshiælp eller en Træn gendes Modtagelse begiæres, ber, faafremt den har Noget der imod at indvende, uopholdelig meddele den Commune, som har fremsat biin Begiæring, fine Indvendinger, ligesom den og i modsat Fald strar bør giere de fornødne Sfridt til Begiæringens Opfyldelse, og derom give den sidstnævnte Com mune. Underretning. Hvis en Commune paa Grund af at den Paagieldende forhen der har havt Forsørgelsesret, maa modtage ham, uagtet han formenes senere at have erhvervet Forsørgelsesret i en anden Commune, vil den og pære forpligtet til, uopholdelig at iværksætte det Fornødne, for at giøre sin Erstatningsfordring gieldende mod denne anden Commune, og skal i Mangel deraf have tabt sin Ret imod famme, imod Regres til Fattigbestyrelsen som foranført. 12) Om der end er Personer, som paa Grund af Familieforhold ere pligtige til at forsørge eller understøtte den, der udenfor sit Forsørgelseshiem bliver trængende til offentlig Understøttelse, kan dog den Commune, der forelebig maa fomme ham til Hiælp, med hensyn til hans Modtagelse og Erstatning for de anvendte Bekostninger holde sig til den forsørgelsespligtige Commune, hvilken derefter vil have at søge Regres hos Vedkommende. 13) Ligesom det efter Pl. 29 Dec. 1829 Fr. om Fattiges Forsørgelsesret 13 §. 1844. (Refol. 23 f. M.), altid paaligger det Steds Fattigvæsen, 24. Jan. hvor et Thende tiener, selv at bære de Omkostninger, som maatte medgaae til Guur og Pleie for samme i Sygdomstil fælde, forsaavidt ikke Thendet selv eller dets Herskab kan og bør udrede dem, saaledes skal det, ogsaa udenfor Thendeforholdet, være bemeldte Fattigvæsens Sag at udrede Bekostninningerne, naar en Person, der idetmindste i 3 Maaneder Har havt stadigt Ophold i Gommunen, bliver trængende til Sygehiælp. Dog skal denne Forpligtelse ikkun gielde for en Tib af 6 Uger. Bliver han under fortsat Ophold i samme Commune atter formedelst Sygdom trængende til Understøttelse af Fattigvæsenet, saa vil dette ikke i noget Aar have at bære de deraf flydende Omkostninger for en længere Tid end 6 Uger, hvorved Aaret stedse bliver at regne fra 1 Jan. til 31 Dec. Forsaavidt en Person, der er i foranførte Tilfælde, i længere Tid trænger til Sygehiælp, blive de Bekostninger, der efter forommeldte Tids Forløb medgaae, paa sædvanlig Maade at erstatte af den Commune, hvor han har Hiemstedsret, og dermed i alle Maader at forholde efter de hidtil gieldende Love. Saa bør og den ovennævnte Refol. 23 Dec. 1829 i alle Maader vedblive at være Reglen med Hensyn til Thende, hvor disse formedelft Sygdom blive trængende til Understøttelse af Fattigvæsenet, dog at den Gommune, hvor den Paagieldende tiener, har i det løbende Aar idetmindste at bekoste hans Cuur og Pleie i 6 uger, om end Thendeforholdet tidligere ophører. Hvad Haandværkssvende angaaer, bliver der at forholde efter VI. 29 Jan. 1828 (Refol. 16 f. M.), saafremt der paa Stedet er Laug paa den Profession, hvortil den Paagieldende bører, og han der har været taget i Arbeide af en af sammes Mestere, men ellers efter den obenanførte almindelige Regel. Den Forpligtelse, som efter det Foranførte paaligger en Commune til at bære Bekostningerne ved en, ellers til en anden Commune børende, Persons Cuur, skal dog ikke ftræffe fig uden til det Tilfælde, hvor han selv bliver syg; men dersom bans Kone eller Bern formedelst Sygdom blive trængende, forholdes der efter de hidtil gieldende Regler. Jøvrigt kan den Sygehiælp, der saaledes bliver at yde en 8 Fr. ang. Fattiges Forsørgelsesret 13-15 §. 24. Jan. Trængende af en anden Commune end den, hvori han har Hiemstedsret, ligesaalidet afbryde Erhvervelsen af Hiemstederet, som denne derved fan begrundes. Naar en Person afgaaer ved Døden, imedens han som Thende eller iøvrigt i Medfør af nærværende § er taget under Guur og Pleie paa den Communes Regning, hvor han tiener eller har Ophold, uden sammesteds at være forsørgelsesberettiget, ville Omkostningerne paa hans Begravelse være at afholde af bemældte Communes Fattigvæsen. Forsaavidt det paagieldende Individ har sit Forsørgelseshiem i noget af Hertugdømmene, bliver de herbærende Communers Forpligtelse i foranførte Henseende i Get og Alt at bedømme efter de hidtil gieldende Regler. 14) Den Godtgiørelse, som kan fordres for de af en Commune paa andetfteds hiemmehørende Personer eller paa de i Pl. 28 Dec. 1827 § 2 jvfr. Pl. 6 Nov. 1839 § 3 ommeldte Individer, hvis Forsørgelsessted ikke har været at udfinde, anvendte Forpleiningsomkostninger, maa, Sygdomstilfælde undtagne, ikke beregnes høiere end 72 Rbß. om ugen. Naar det er en Familie, der understøttes, kan dette Beløb dog kun fordres for Hovedpersonen, hvorimod der for ethvert af de flere til samme hørende Indiviter i det Høieste maa beregnes 36 St. ugentlig. De Klædningsstykker, der medgives den interimistist Understøttebe, maae ikke ansættes høiere end til 4 Rbd. Dog vil i det giensidige Forhold imellem Gommunerne i K. Danmark og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen den ovennævnte ugentlige Betaling af 72 St. og 36 St. være at forhøie til resp. 76% og 38 St. Saa vil Kongen og i disse indbyrdes Forhold have fastsat som Regel, at der i Forplei ningsomkostninger i det Høieste maa beregnes 2 Rbd. ugentlig for en Syg, derunder dog ikke indbefattet Betalingen for Lægemidler, hvorhos der, naar Lægen udtrykkelig forlanger, at der skal antages særlige Sygevogtere, hvilket bør bevises ved en, Regningen vedlagt, skriftlig Requisition, derfor ikke maa be regnes mere end 253 Rbs. for hver 24 Timer. Derimod vil det udenfor disse Forhold med Hensyn til Størrelsen af den Godtgiørelse, der i Sygdomstilfælde fan fordres, have sit Forblivende ved de hidtil gieldende Bestemmelser. 15) ImelFr. ang. Fattiges Forsørgelsesret 15 §. 9 1844. lem Fattigdistricterne i K. Danmark og Hertugd. Slesvig og 24 Jan. Holsteen finder der, i Henseende til de enkelte Districters gienfidige Forpligtelser, med de i §§ 13 og 14 indeholdte Undtagelser og nærmere Bestemmelser, det samme Forhold Sted som imellem flere enfelte Communer i Kongeriget. Skulde der opstaae nogen indbyrdes Ulighed imellem Anvendelsen af nærværende Anordning og de Forskrifter, som indeholdes i Fr. for Hertugdømmene Slesvig og Holsteen af 29 Dec. 1841, bør disse Uligheder, ved indbyrdes Forhandlinger mellem Kongens Cancellier, søges udjevnede. Raadst. Pl. ang. Rbhavns Communeafgifter f. 1844. 24 Jan. (Refol. 12 Jan.) Ved Kongens Resolution er bestemt, at Kbhavns Communeafgifter, for 1844, ffulle opfræves saaledes: 1. Den samlede Grundfkat med 112,962 bb. 64 B. Sølv. nemlig til: a) Borgervæbningen. 13,977 Rbd. b) Indqvarteringen.. 36,407 c) Renovationsvæsenet 8,006 d) Vægtervæsenet 40,072 64 B. og e) Lygtevæsenet . . . 14,500 2. Brolægningsskatten med 30 Rbs. Solv pr. Favn af Steenbroen. 3. Vandskatten med Rbß. pr. Alen af Stadens fattepligtige Forhuusbygninger og Rbs. pr. Alen af Side- og Tverbygninger for dem, som have Vompevand, og iøvrigt med Jagttagelse af Bestemmelferne i Anordningen af 21 Apr. 1812 §§ 8 og 10, hvortil endnu kommer den særskilte Afgift, der svares af visse Næringsbrug. 4. Næringsskatten med 50,000 Rbb. Sølv. og 5. Fattigskatten for indeværende Aars 2de første Ovartaler med Arealfkattens oprindelige Beløb 2 Gange taget. [. . 71.] Raadst. Pl. om Ophævelse af faste Korndragere. 3 Henhold til Refol. 22. Oct. 1823, i hvis følge Korndragerbestillingerne med Tiden skulle aldeles indgaae, samt 29 Jan. 10 Pl. om Ophæv. af faste Korndragere. 29 Jan. overeenstemmende med Ganc. Sfr. dat. 16. Jan. d. ., ophæves herved den nuværende Indretning med faste Kormdragere, saaledes at Vedkommende, der begiære officiel Maalimg af Korn, for Fremtiden ikke ere forpligtede til at benytte we hidtil interimistist antagne Korndragere. Som Folge af denme Foranstaltning bliver den ved PI. 30 Septbr. 1835 bestemte Tart for Korndragerne i Kbhavn ligeledes ophævet. 31 Jan. Raadst. Pl. ang. Saugstiæring. (Restr. 10 Jan.) Det har behaget Kongen, at tilbagekalde Refol. 14 Aug. 1818 angaaende Saugstiæring i Kbhavn,*) saaledes at det herefter bliver et frit Erhverv at ernære sig som Saugstierer sammesteds med at sauge og hugge Brænde, og at Betalingen for dette Slags Arbeide ikke skal være bundet til nogen Tart. [E. T. 161.] Raadst. Pl. om Tarten for Gadekiørsel. (Reffr. 10 Jan.) Det har behaget Kongen, indtil videre at ophæve den hidtil gieldende Tart for Gadekiørsel i Kbhavn. [E. T. 161.] 23 Febr. Pat. for Sless. og Holst. ang. Oprettelsen af en Filialbank i Flensborg med Ret til at anlægge et famme underordnet Contoir i Rendsborg. 31 Jan. 25 Febr. Specielt Regl. for Mariager fiords Lodseri. (Admiral. og Commiss. Coll.) 1) Af de ved dette Lodseri ansatte Lodser bør Fastlodsen og de tvende Reservelodser betimeligen gaae de fra Søen med Lodesignal kommende Skibe imøde og lodse dem efter For- Tangende til Ankers paa Rheden eller inden for Odden, eller til hvilketsomhelst Sted i Fiorden; ligeledes skulle de besørge al Ublodsning, som maatte forlanges til Sees. For at undgaae utilborligt Ophold i Udlovsningen fra Hobroe og Mariager ansættes derhos en tredie Reservelods, der skal tage Bopæl paa Bakked ved Hadsund. Bemeldte Byers forenede Havnebestyrelse foreslaaer for Overlodsen den, der ønskes ansat i denne Post, og dersom denne Embedsmand troer ikke at funne ansætte den i Forslag bragte Person, bør han derom giøre Indstilling til Collegiet. Lodferiet skal være pligtigt til at holde de til Lodstienesten passende og fornødne Fartsier.

• ) Ser Raadst. Bl. 7 Sept. 1818. Regl. f. Mariagers Fiords Lodferi 2-3 §.

1844. 2) Den faste Lods skal, saalænge han forbliver i Tienesten, 25 Febr. have til Beboelse og Brug det efter dette Collegii Foranstalt ning ved Odden paa den nordlige Side af Indløbet opbyggede Lovshuus med den samme tillagte Jord, hvilket Huus ham ved Syn overleveres og skal af ham vedligeholdes i forsvarlig Stand. Naar det af ham, hans Enke eller Arvinger fratrædes, skal det paa samme Maade og i lige Stand i Overeensstemmelse med Anordningerne overleveres til Eftermanden i Lovstienesten. Alle Skatter og Afgifter, der svares af dette med tilliggende Jord, betales af Lovsen til rette Forfaldstider. 3) Lodseriet skal til Veiledning for Seiladsen paa Fiorden udsætte og, saavidt Jis og Frost tillader det, stedse forsvarligen vedligeholde efterfølgende Prikker paa de behørige Steder nemlig 2 Priffer paa den lille Grund Pladen" i det smalle Lob Syd for Lodshuset; Fra Indløbet i Mariager Fiord: 1 Kost paa Banken ved Indløbet 1 ditto faldet Hagekosten ved Indseilingen i Fiorden alle paa Bagbord 1 bitto den nye udsatte Kost 1 ditto den fierde Kost 1 ditto den nye udsatte Kost Side. 1 ditto den inderste Hagefost 1 bitto forte Veder. 1 ditto Hollænderfosten paa Styrbordside med Halmvist paa Toppen. 4 nye udsatte Koste til Kiernbierres Hul paa Bagbordside. 1 Kost paa Hagen ved Overgaard paa Styrbordside med Halmvist paa Toppen. I Indløbet til det Trange. 1 Kost paa Bagbordside. 3 ditto paa Styrbordside med Halmviske paa Toppen. 6 ditto paa Bagbordside igiennem det nye Løb til Havns Træbroe. 7 ditto paa Bagbordside til Aistrup Bugt. 1 ditto paa Hagen ved Aistrup Bugt om Styrbordsive med Halmvist paa Toppen. Regl. f. Mariager Fiords Lodseri 3-7 §. 25 Febr. 10 Rofte fra Havne Bro til Hadsund og alle paa Bagbord 10 ditto fra Hadsund til over Møllegrunden. ialt 53 Priffer. Side. For Udsættelsen og Vedligeholdelsen af disse Prikker tilfommer Lodseriet af ethvert Stib eller for Læstedrægtighed brændt Fartoi for hver Reise (det vil sige, for hver Gang det op= og nedseiler Fiorden) 2 Nbß. S. pr. Commercelæst af de Fartsier, som lodses; men 5 Rbß. S. pr. Commercelæft af de Farteier, der ikke bruge Lods, uden Hensyn til, til hvilket Steb Stibet gaaer. Denne Afgift erlægges paa Toldkamrene i Mariager eller Hobroe. Da de Sfibe, der losse eller lade paa Rheden uden at passere eller benytte nogen af Prikkerne i Fiorden, ikke have at erlægge disse Priffepenge, har wen Toldbetient, der fører Opsyn med saadan Lossen eller Laden, paa Skibsførerens Angivelse til Toldstedet om Skibets Ankomst, at attestere, at ingen af Prifferne i Fiorden ere passerede eller benyttede, for at Toldkammeret fan erholde Underretning om der skal erlægges Priffepenge. 4) Lodserne ved Odden skulle til alle Tider holde udkig efter og betiene de fra Søen med Lodesignal kommende Stibe; men for at de Skibsførere, der fra Hobroe eller Mariager ved Udfeiling af Fiorden ville benytte fig af Lods, ikke skulle vente forlænge eller forgiæves efter Lods fra Odden, bør den paa Bakked ved Hadsund ansatte Reservelods stedse holde udkig efter alle med Lodosignal ned af Fiorden eller udefter kommende Skibe og lodse dem saalangt til de modtages af Lods fra Odden, der forretter Lodsningen ud af Fiorden. 5) Forlanges Rodsning fra Rheden eller Obden til Belterne eller til noget fraliggende Sted paa den jydske kyst, er det disse Lodser tilladt at paatage sig samme, saafremt der iblandt dem gives Nogen, som er duelig til at udføre den, og Lodstienesten paa Fiorden ei derved forsømmes. Med Betalingen forholdes efter Tartens Bestemmelse. 6) Af Hobroes og Mariagers fælles Havnekasse er indtil videre tilstaaet Lodseriet et aarligt Bidrag af 30 Rbb. Selv, mod at den paa Bakked ved Hadsund ansatte Lods af Lodsfortienesten nyder lige Deel med Lodseriets øvrige Reservelodser, ifølge Regl. 27 Mart. 1831 § 39. 7) Ved dette Negl. hæves de tidli Regl. f. Mariagr Fiords Lodseri 7 §. gere specielle Bestemmelser, der ere givne for dette Lobseri og 25 Febr. ikke heri indeholdes. Jøvrigt bliver den almindelige Lovgivning for Lodsvæsenet i Danmark, nemlig, Fr. og Regl. 27 Mart. 1831 at følge, forsaavidt samme i Henseende til bemeldte Lodseri er anvendelig. Tart for Mariager Fiords Lodferi. 25 Febr. Tart for Lunds Lodseri paa Sydkysten af Stevns. 25 Febr. Gen. Postdir. Pl. ang. Oprettelsen af det hidtil værende 1 Mart. Postexpeditionscontoir i Rønnede til en regningsfø rende Posterpedition for Brev- og Pakkeposten. Kongen har refolveret, at det hidtilværende Posterpeditionscontoir i Rønnede maa oprettes til en regningsførende Post expedition for Brev: og Pakkeposten, der træder i Virksomhed fra 1 Apr. 1844. Portoen for de til og fra Rønnede forsendende Breve bliver at erlægge efter følgende: Tart for et enkelt Brev mellem Rønnede og Rbk Solv R65 Sølv Aalborg Aarhuus 20 Elmshorn. 32 18 Eutin 32 Altona 32 Faaborg 13 Apenrade 22 Flensborg 22 Arensburg 32 Fredericia 15 Assens 11 Frederiksborg 10 Bogense 13 Frederikshavn 23 Bramstedt 32 Frederikssund 10 Bredstedt 26 Frederiksstadt 29 Brunsbüttel 32 Garding 32 Burg 32 Glückstadt 32 Gappeln. 32 Grenaae. 20 Grempe 32 Haderslev 13 Christiansfeldt. 15 Hamborg 32 Ebeltoft 20 Heide 29 Eckernførde 26 Heiligenhafen. 32 14 Pl. om et Postcontoir i Rønnede. 1 Mart. Rbs Sølv Rbg Solv Helsingøer Hirschholm 10 Nykiebing 7 paa Falster 7 Hiørring 23 i Jylland 28 Hobroe 20 i Siælland. 10 Holbek 10 Nysted 7 in Holstebro 20 Odense 10 Horsens 18 Oldenborg. 32 Husum 26 Dideslve 32 Izehoe 29 Pinneberg 32 Kallundborg. 10 Pleen. 32 Kellinghusen 32 Breez 29 Kiel. 29 Præstøe 2 Kierteminde 13 Randers. 20 Kiøbenhavn 5 Remmels 29 Kiøge 2 Rendsburg 29 Kolding 15 Ribe 15 Korsper 7 Ringfiebing 20 Lemvig 20 Ringsted 7 Lunden 29 Roeskilde 7 Lübeck. 32 Rudfiebing 13 Lygumkloster 26 Nødbye 10 Lütienburg 32 Sarfiobing 7 Lyngbye 7 Segeberg 32 Mariager 23 Sfagen 26 Maribo 10 Skanderborg 21 Meldorf 29 Stive 25 Middelfart. 15 Slagelse 7 Nakskov 10 Slesvig 26 Nestved 2 Sorge. 7 Neumünster 29 Stege 4 Neustadt 32 Storehedinge 5 Nordborg 29 Stubbekiøbing. 7 Nordtorf 29 Svendborg 10 Nyborg 10 Sabye 23 Pl. om et Postcontoir i Rønnede. 15 1844. Rbs R65 1 Mart. Selv Sølv Sonderborg 26 Warde 18 Thisted 31 Weile 15 Tondern 26 Wiborg 20 Tönning 29 Wilfter 32 Netersen 35 Wordingborg 2 Ulzborg 32 Wyck 32 Wandsbeck 32 Arvestiøbing 16 For de til og fra Rennede afsendende Pakkepostsager kommer Vaffepofttarten af 9 Dec. 1836, som og de senere, Pafteposten angaaende Bestemmelser, i Anvendelse, saaledes at Fragten, forsaavidt Forsendelsen skeer over Kiege, beregnes efter Veilængden til dette Sted, med et Tillæg af 3 Mill, og forsaavidt Forsendelsen skeer over Vordingborg, efter Veilængden til dette Sted, med et Tillæg af 32 Miil. For Forsendelser af Paffepostsager mellem Præsive og Rønnede, og Nestved og Rønnede, beregnes Fragten som for en Veilængde af indtil 6 Miil. Ved denne Pl. bliver Brevpofttarten af 15 Jul. 1818 jaavelsom Pl. 8 Jun. 1838 og de andre Brevpoften angaaende Bestemmelser gieldende for Rønnede. Univers. Dir. Blg. ang. nogle modificationer i den 5 Mart. lægevidenskabelige Examen. (Refol. 1 Mart.) Det har behaget Kongen at bestemme, at den lægevidenskabelige Gramen ved Kbhavns Universitet herefter skal gives føl gende Modificationer: 1) at den pathologiske Anatomie i Forbindelse med almindelig Pathologie optages blandt de Difcipliner, hvori der ifølge Pl. 30 Jan. 1838 § 4 ved den mundtlige Deel af bemeldte Gramen skal examineres, og en egen Specialcharakter derfor gives; dog at saadan Eramination første Gang anftilles ved den Gramen, som afholdes i Efteraaret 1844. 2) at Tipen for den mundtlige Eramination alene for chirurgiffe Operationer fastsættes til en Time, ment for de øvrige 6 i ovennævnte § bestemte Discipliner, der ere Gienstande for denne Deel af Gramen, saavelsom for pathologist Anatomie og almindelig Pathologie, iffun til 3 Dvarteer Bekg. ang. den lægevidenskab. Eramen 5 Mart. for hver, saa at der ialt til den mundtlige Gramination anvendes 6 Time, nemlig paa den ene af de fastsatte 2 Dage 3 Timer, paa den anden 3. 6 Mart. Pat., hvorved det islandske Althing sammenkaldes. Idet Kongen nærede det Ønske, faasnart muligt at lade Hans Undersaatter i 38land nyde Godt af den ved Fr. 8 Mart. 1843 under Navn af Althing indstiftede raadgivende Forsamling, har Han ved Bat. 27 Sept. f. A. sammenkaldt Althingsmændene til Mede i Reikiavig den 1. Jul. d. A. Men da Kongen senere af de ham giennem Kgl. danske Cancellie forelagte Beretninger fra Amtmændene i Island, angaaende Forberedelserne til Valgene af Althingsmænd, har bragt i Erfaring, at disse Valg, formedelst forskiellige Forhindringer, ikke i samtlige Balgdistricter ville kunne være tilendebragte saa betimelig, at Althinget kan aabnes til den først bestemte Tid, faa vil det af Kongen for dette Aar udskrevne Althing ikke finde Sted, hvorimod Han har besluttet, at det skal træde fammen den 1 Jul. 1845. Det er derhos Kongens Billie, at dets Forhandlinger skulle være sluttede inden 1 Maaned fra den Dag, da det, som ovenmeldt, tager fin Begyndelse. Idet Kongen hermed kundgiør dette for samtlige Underſaatter i fornævnte Land, befaler Han tillige samtlige Medlemmer af bemeldte Althing, saavel dem, der allernaadigst dertil ere udnævnte, som dem, der ifølge Valg have at indtræde i Forsamlingen, at de til fornævnte 1 Jul. 1845 indfinde sig i Kiobfladen Reikiavig for at famles i det i Anordningen om Althingets Indretning betegnede Diemed og navnlig at fornemme, hvad Kongen giennem Sin Commissarius vil lave dem forelægge til Raadgivning. Ligesom Kongen iovrigt vil have dem henviste til Indholdet af bemeldte Anordning, saaledes giør Han og Regning paa, at samtlige Medlemmer af Forsamlingen stedse ville erindre sig de landsfaderlige Hensigter, hvori Althinget er indstiftet, lade disse Hensigters Opnaaelse være sig magtpaaliggende, dertil efter bedste Evne bidrage og saaledes svare til den dem viste Tillid. Til Sin Commissarius ved det saaledes berammede Althing har Kongen fundet for godt Fr. ang. Told- og Skibs: Afg. Tarif A. at nævne Stiftamtmanden over Fyens Stift Kammerherre Carl Emil Bardenfleth. [E. T. 225.] 1844. P. f. K. Danmark ang. Skibsfarts- og Handels- 6 Mart. Trataten med Kongeriget Sardinien: Kingen har fundet Sig foranlediget til at afslutte med H. N. Kongen af Sardinien en Stibsfarts- og Handels- Tracat, og bringes bemeldte Tractat, efterat Ratificationerne gienfbig ere uoverlede, herved til offentlig Kundskab.*) Rentekammer Pl. (Refol. 28 Febr.) ang. Repartition 9 Mart. deels af den extraordinaire Bekostning paa Anskaffelse af Somage til Landmilitair: Etaten i Danmarf fra 26 Oct. 1843 til 31 Dec. 1844, deels af Marschpenge for Landsoldatrne i Danmark for 1844. [G. 3. 276.] Til Dækning deels af den til Anskaffelse af Fourage for Lanbnilitair - Etaten i Danmark for Tidsrummet fra 26 Det. 1843 til 31 Dec. 1844 fornødne llogift, efter Afdrag af, hvad for Fouragen, i Overeensstemmelse med Fr. 28 Jul. 1784 $ 3, godtgieres af Kongens Kasse, deels af Marschpenge for Landpldaterne i Danmark for 1844, ffulle, ifølge nysnævnte Fr. sant Fr. 20 Sun. 1788, de fornødne Summer reparteres, Fourage Betalingen paa alt uprivilegeret Ager- og Engs Hartfirn i bemeldte Rige, og Marschpengene saavel paa dette Hartfirn som paa al uprivilegeret Skov- og Molle - Skyld fammsteds, begge Dele dog med Undtagelse af Bornholms og Amagr Lands Hartkorn. Som Folge heraf og paa Grund af &r 15 Sept. 1832, blive i Aaret 1844, for at dæffe det til de omhandlede Udgifter i de ovennævnte Tidsrum calcu lerede Beløb, med Fradrag af, hvad der er befundet at være, ved lbskrivningen efter Pl. 4 Mart. 1843, indfommet mere, end d Udgifter af det ovennævnte Slags, der for Aaret 1843 birfelijen have fundet Sted, under Get at udrede 57 Rbß. pr. Tønde uprivilegeret Ager vg Engs - Hartkorn og 1 Rbß. pr. Tønde uprivilegeret Skov- og Molle - Skyld, Alt efter den magiebende Stylosætning og saaledes, at Belebet opkræves i

• ) Tractaten er meddeelt under 14 Aug. 1843.(XXIII, 821.)

XXI. Deels 1ste efte. (2) Fr. ang. Told- og Skibs- Afg. Tarif A.. 9. Mart. samme Terminer, og efter samme indbyrdes Forhold for d disse, som Landskatten. 13 Mart. Pl. for Danmark, ang. adskillige Forandringer i Fr. 1 Mai 1838, med Tilføiende af nye Tarifer for Tcold- og Skibsafgifterne. (Gen. Toldkam. og Com. Coll.)) [G. T. 265; jvfr. Noest. St. T. f. 1842 S. 648, 4075, 44471 og XCVIII, Vib. St. T. 326, 2800, 3144 og XCII.] Gr. Ligesom der, i Overeensstemmelse med Slutningsbestemmelsen i den fra 1 Jan. 1839 i Kraft traadte Fr. om Toldo- og Stibsafgifterne af 1 Mai 1838, er ved Udgangen af Maret 1841 foretaget en almindelig Revision angaaende hvilke Forandringer, der maatte ansees fornødne eller gavnlige i Tariferne til bemeldte Fr., saaledes er der ogsaa i selve Fr. 1 Mai 1838 fundet Adskilligt at rette og forbedre. Efterat udkast til de derhen hørende Forandringer har været forelagt begge Forsamlinger af de danske Provindstalstænder, og Koongen dernæst har ladet Sig foredrage Indholdet af Provindostalstændernes derom afgivne Betænkninger, har han fundert for godt at anordne som følger, idet Han, for at forebygge Feiltagelser og til en lettet Oversigt, har anseet det hensigtsmæsfigt at lade udgaae fuldstændige nye Tarifer angaaende Wold- og Stibsafgifterne, hvori ere optagne baade de af Koongen nu approberede Forandringer og tillige de vedkommende (ældre bestaaende Tarifbestemmelser, som indeholdes i Fr. 1 Mai 11838 med senere Tillæg. Thi bydes og befales. Til Fr. 1 Mai 1838, § 1. Indførselen af fremmede raffinerede Suffere, hvorunder og Lumpen er indbefattet, og af Sirup skal for Fremtiden være tilladt i Overeensstemmelse med Tarifen, Bilag Litr. A til nærværende PI. Til § 4. Indførselsttolden bliver for Fremtiden at erlæge i Overeensstemmelse med Taurifen, Bilag Litr. A til nærværende Pl. General Toldkammer- og Commerce - Collegium er bemyndiget til at tillstaae toldfri Indførsel af Maskiner, naar saadan Indførsel i iindustriel Henseende skiønnes at være af særdeles Vigtighero for Kongens Underſaatter i Almindelighed. For brugte Sager,, saasom Klædningsstykker, Meubler, Instrumenter og deslige,, som indføres fra fremmed Sted, erlægges ingen Indførselstold,, saaFr. ang. Told- og Skibs- Afg. Tarif A. 19 1844. fremt de indføres som Flytte- og Reisegods for deres Regning 13 Mart. og til Brug for dem, som allerede have afbenyttet disse Sager. Tillægsbestemmelse til Afdelingen I. Litr. A i Fr. 1 Mai 1838. Ubrugte Skibsinventarie - Gienstande, som medbringes af indenlandske eller fremmede Skibe fra udlandet eller toldfrie Steder, Blive at fortolde efter Tarifen, bvad enten de høre til Skibets Brug eller ikke, med mindre de forblive uoplossede i Stibet, eller de oplægges paa Transits eller Creditoplag. Til §§ 8, 9, 10 og 11, samt 17. Toldpasseersedler for den landværts Forsendelse af fremmede og frigiorte Barer mellem Kiøbstad og Kiøbstad i Kongeriget falde bort, og alle frigiorte Varer, uden Hensyn til Afgiftsbeløbet, skulle for Fremtiden kunne forsendes landværts i Kongeriget med de i Fr. 1 Febr. 1797, §§ 291-297 ommeldte Folgesedler. Saa bortfalder og Anførsel af Fortoldnings - Nummer og Datum i Tolosedlerne for den søværts Samfærdsel, ligesom i Toldpasseersedlerne for den landvarts Forsendelse af frigiorte Varer fra Hertugdømmene til Kongeriget. Til §§ 12 og 13. Ved Forsendelsen af behørigen stemplede Manufacturvarer er det tilstrækkeligt, at der i Told eller Følgesedlerne quføres, foruden Varernes Slags og Bægt, tillige deres Alenmaal og Stykketal. Størrelsen af de Stuver af stempelpligtige Alenvarer, som efter § 12, sidste Passus, skulle ustemplede kunne forsendes, bestemmes for Klæde og de til samme Told som Klæde i Tarifen anførte Varer, til 10 løbende Alen og for andre Alenvarer til 20 lebende Alen. Til $$ 16 og 17. Af differencetolopligtige, i Hertugdommene toldberigtigede, Varer, som efter den dem ledsagende Toldseddel ere blevne undergivne videre Tilberedning i Hertugdømmene, saasom ved Syening til Klæder og deslige, erlægges ved Indførselen til Kongeriget Differencetold, uden Forheielse for Arbeidet. Ikke differencetolopligtige, i Hertugdommene afgiftsberigtigede, Varer, som paa lignende Maade efter Toldseddel ere blevne undergivne videre Tilberedning i Hertugdømmene, indgaae derimod frit. Ligesom i Indførselstold Tarifen til Fr. 1 Mai 1838, er ogsaa i Bilag Litr. A til nærværende Pl. de Varer, som i Danmark ere ansatte til en boiere Told, betegnede med

, og den Indførselstold, som (2*) Fr. ang. Told- og Skibs-Ufg. Tarif A. 13 Mart. i Hertugdømmene er anordnet for disse Varer, findes anffert i Anhanget til sidstnævnte Bilag. Til § 21. Transi ttcolden bliver for Fremtiden at erlægge efter Tarifen, Bilag Littr. A til nærværende Pl. Til § 22. Fritagelsen for Tramfiittold gielder ogsaa for fra Greditoplaget udførte Varer, som ved deres Førsel giennem Øresundet, Belterne eller Kanalen have erlagt eller skulle erlægge den samme steds anordnede Alfgift. Til § 26. Samme Begunstigelse skal ogsaa tilkomme Trælast af Fyr og Gran, som ved Udførselen har erholdt den i § 25 bestemte Toldgodtgiørelse. Til 37. Sidste Passus sfalder bort og bliver udførselstold af Klude i Fremtiden at erllægge efter Tarifen, Bilag Litr. B til nærværende Pl. Til § 38. Udførselstolden bliver for Fremtiden at erlægge efter Tarifen, Bilag Litr. B til nærværende Pl. Til § 40. Den i Sen ommeldte Attest bliver at udstede af den i Altona amfatte Fabrikcontrolleur for faadanne indenlandske Materialier og Producter, som udføres til Altona, for der at forarbeides, hvorimod der i andre Tilfælde forholdes efter Forordningen. Til § 44. 3 Henseende til Undersøgelse af Nettovægten ved Thee i Kasser og Blydaaser bliver for Fremtiden at forholde efter Anordningernes almindelige Forskrifter om Undersøgelse af Varers Nettovægt. Til $$ 48 og 49. Afgiften erlægges ogfaa af Stibe, som danske Undersaatter erhverve til Eiendom fra Kongens Colonier. Af Jernftibe erlægges pr. Commercelæft 14 Rbd. r. S., naar de ere under 10 Commerce læfter drægtige, og 7 Rbd. r. S., naar de ere 10 Commerce læfter eller derover. Tillægsbestemmelse til Afdelingen 1, Litr. Hi Fr. 1 Mai 1838. Fartøier af 2 Commercelæfter og derunder, af hvilke ved Indførselen fra fremmede og frie Steder svares Indførselstold efter Tarifen som Baade, hvorimod de ere fritagne for den i Fr. 1 Mai 1838 $$ 48-50 ommeldte Afgift, blive uden Betaling at maale efter Skibsmaalings- Instructionen. Til Beviis derom bliver der, saafremt vedkommende Eier ensker det, at meddele Attest paa ustemplet Papiir om den udmaalte Drægtighed og det udfundne Læfteantal, samt Mærket dansk Eiendom" at paabrændes dem. Til §§ 54-56. Naar jaltet Kiød og Flæsk udføres til Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A. fremmede og frie Steder i ikke mindre Ovantiteter end 900 Pund 13 Mart. Netto ad Gangen, godtgiores Tolden af det dertil anvendte Salt med 12 s. for hver 100 Bund Netto, dog at Godtgiørelsen fræves inden 3 Maaneder fra Udførselsdagen. Ved Udførselen til fremmede og frie Steder af Sild, som er pedfaltet ved indenlandske Sildesalterier, tilstaaes Godtgiørelse for den af Saltet erlagte Indførselstold med: 4 Rbd. 11 s. pr. Læst à 12 Tor. for bele og halve almindelige 3 5 5 83-. 27- 3- og (danske Tor. bele og halve faakaldte og (svenske.Tor.; dog at Godtgiørelsen fræves inden 3 Maaneder fra Udførselsdagen. Til § 65. Lastepenge erlægges for Fremtiden efter Tarifen, Bilag Litr. C til nærværende Pl. I de Tilfælde, i hvilke en Remission af 25 pet. i Indførselstoldens og Sportlernes Beløb for visse Artikler er eller maatte vorde tilstaaet, stal Vedkommende tillige være berettiget til at erholde 25 pGt. Remission i de for Indgaaende bestemte Lastepenge af Stibets dermed bestuvede Drægtighed. Til § 66. Tilfoies: h. Indstrandede og som Vrag bortsolgte Stibe. Til § 81. For Stibsklareringssportler fritages: Alle Fartsier af 2 Commercelæster og verunder i indenrigs Fart. Til § 84. maalingssportler erlægges ifte af Fartøier af 2 Commercelæster og derunder, som blive at maale efter Tillægsbestemmel sen til Fr. Afdeling 1. Litr. H. Denne Anordn. træder Kraft den 1 Mai 1844 og skulle alle aldre Tarifbestemmelser, vedkommende Told- og Skibsafgifterne, ligesom ogsaa alle andre, mod Samme stridende, Bestemmelser, Tolden og Skibsafgifterne vedkommende, fra samme Dato af at regne, være ophævede. Stibs22 Fr. ang. Told- og Skibs-Ufg. Tarif A. Litr. Tarif for Indførsels- Vægt, Maal Indf. Told eller eftter Styffetal. Netto Vægt. Rbd. St. 12. Aal, see Fisk. Aarer 2bler, see Frugt. Edelstene: 21. 100 uindfattede indfattede, veies med Indfatningen og fortoldes som den friie Eg 100 Snese 3. 12. Ænder, see Fugle. Æsker, af Spaan 100 1. 24 andre Slags Aster af Træ, som Snedkerarbeide. af Papiir eller Pap: Apothekeræsker andre Slags Æfler 100 6. 24. 100 12. 48. eet 2. 100 frie Agaricus, Lærkesvamp Agerdyrkningsredskaber saasom : Harver, Hiulbøre, Haffelsefifter, Plouge, Erftirpatorer, Saamaskiner, Terfkemaffiner, Kornrendsningsmaskiner, Tromler og deslige 100 1. 4. Agern, som Frø til Træer. Agurker, som Haugeværter., Alabast, som Bloffteen. Allehaande, Pimenta, Amonium. 100 1. 64. Aloe, som Gummi. Alun, alle Slags 100% 24. Ambra, som Gummi. Angler eller Kroge til Fifferie, see Jernfram. Angoragarn, som Uldgarn. Angorahandsker og andre Arbeider af Angoragarn, see uldne Barer. Anis, almindelig Stiernanis Ansiofer, see Fift. Antimonium, Spidsglands eller Spiesglas 100 88. 100% 3. 12. 100 frie A. Fr. ang. Told og Skibs-Afg. Tarif A. 23 tolden og Transittolden. Trans. Told efter Oplags vantum. Bto. Vægt. Tilskrivning. Fraskrivning. Rbb. Sf. frie 1. 16. 8. 48. frie 88. 36. 16. Thara. i Foust., Kasser 16 pt. 16. 200 100 i Sætte af Lærred 3 pt. i dito af Siv, enkelte pr. Stf. 2 dobbelte - 4 (i Fouft. paa c. 300 6. 300 200 i Tb. 18 %, i Bto., 24 dr. 12 10. 2007 100 40. 50 25 76 12. id.8%, i andreFoust 12 pCt. i Foust., Kasser 16 pt. Matter af Straae 8 pCt. Lærreds-Emball. 3 pt. Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A. Apelsiner, see Oranger. Apothekervarer, simplicia og sammensatte, som ei kunne henføres under nogen af de i Tariffen anførte Klasser.. Aqvavit, see Brændeviin. Bægt, Maal Indf. Told eller Stuffetal. efter Netto Bægt. Rbd. St. Arrak, see Brændeviin. Arsenik, hvid, som Apothekervare. andre Slags, samt Auripigmentum og Arsenifforbindelser. Asia, som Haugeværter. Aske, alle Slags, samt Soda. Asphalt Asphalt-Cement, som Gement. Assa foetida, see Dyvelsdræk. 100 8. $2. 100 100 1 64. frie 24. Auripigmentum (Operment), see Arsenik. 33. Baade,naar det stiennes, at de ikke henhøre til Stibes Inventarium..

• Baand:

Bændelev eller Lærredsbaand Bomuldsbaand og uldne Baand, samt Baand af Bomuld og Uld, af Bomuld og Linned, af Uld og Linned Silkebaand, -Barattesbaand og Baand af Silfe i Forbindelse med Bomuld, Uld eller Linned, m. v. -Alle andre Silkebaand, navnligen Fløiels- og Florsbaand 12 pt. 100 16. 64. 100 25. 97 1 b 1. 24. 1 b 2. 48. 1000 Stfr. 11 32. 8. af og under 6 Fod lange 1000 Stkr. Baandstager, over 6 Fod lange Bændeler, see Baand. Ballastjern, see Jern. Ballaststuffer af Træ og Jern, som Jernfram.

Balsam, Riga Tolden for Flasker indbefattet. andre Slage 100 Flasker 2. 8. à Pot. 100 B 2. 8. Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A. Trans. Told Oplags Ovantum. efter Bto. Vægt. Tilskrivning. Fraskrivning. Rbd. St. Thara. 1. 16. frie 4. 4. 1 pбt. 88. 1. 1 80. 25 6. 12. 12. 3. Naar af bet Træ eller Pay, hvor om de ere bundne, inter aftages, for Træ 12 pt. for Pay 5 pGt. paa Træ og Pap i Asker 40 pGt. 16. 20. Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A. Vægt, Maal eller Styffetal. Indf. Told eftier Netto Wagt. Rbb. Sf. 100 rage forarbeidede: friie Bambus-, Spansk- og andre Ror: -allene giennemborede, saasom til Viberør -heelt eller halvt forarbeidede, med eller uden Dopsko, saasom Spadserestokke, Paraplui- og Parasolstokke, Ridepidske m. v. Barattesbaand, see Bäand. Bark, Kaneelbark, ægte og uægte eller Cassia lignea.. Hvid Kaneelbark, som Barkarter for Apotheker. China- og Kafkarillebark samt andre ei til Told navnligen ansatte Barfarter for Apotheker af Geg, Elle, Birk, Fyr 2. til Garverier Basthatte, see Spaanarbeide. Bastmatter til at paffe med, som Matter. andre Slags, som Spaanmatter. Bastreb Beeg, almindelig. hvid Been af Kreaturer fnufte eller malede brændte, hele eller pulveriserede Berberisrødder, som Farbeurter. Berlinerblaat, see Malervarer. Bernsteen eller Rav Bevergeel, alle Slags. Bever- eller Castorhaar, see Haar. Billedhugger eller Billedsniderarbeide i Træ... Billedhugger: og Steenhuggerarbeide: Konstfager, saasom Statuer, Büster, Basreliefs. Gibsafstøbninger, see G. Brugsfager (utensilier) med breiet og graveret Arbeide eller prydet med Figurer og andre Zirater, faa- 100 3. 12. 100 16. 64. 100 5. 20. 100% 1. 48. 100 frie 100 1. 64. 1 Td. ell. 1. 14 1006 24. 1000 frie 100% 32. 100 1 80. 100 frie 1 75 frie 100 8. 32. frie Fr. ang. Told og Skibs-Afg. Tarif A. Trans. Told Oplage Ovantum. efter Bto. Vægt. Tilfkrivning. Frafkrivning. Thara. Rbd. Sf. 6. 30. 1. 4. 2. 28. 25 25 5 20. 2. 12. fri 3 Tdr. 1 Ide. 4. 10. frie 2. 4. 16. 40. 27 Kaneelbart i al Slags Emball. 16 pet. Cassia lignea i Kasser 28 pбt. i Straamatter 12 pt. si Foust. og Kasser 16 pet. i Lærreds Emball. 4 pt. i andre Foust. end Tor. og Tdr. 12 pt. i Foust. 16 pt. Fr. ang. Told- og Skibs-Ufg. Tarif A. Billedhugger og Steenhuggerarbeide: fom Uhrfutteraler med og uden Uhrværker, Bordopsatser, Vaser, Lamper, Lysestager, m. v. ogsaa i Forbindelse med enkelte Dele af Metal m. v. Simpelt Steenhuggerarbeide, saa som Liigstene, Bordplader, Gesimser, Mortere m. v. af Marmor, Alabast og Porphyr -Sandsteen, Serpentin og andre grove Steenarter Birkeriis, flækkede, som Spaan til Bogbindere, Sværdfegere og Skomagere. Blaafarve, Smalteblaat, Blausel Blaar, af Hamp. af Hør. Blade, Blomster, Bær og Urter for Apothefer

Blæk og Blækpulver Blanksværte, uden Thara for Flasken eller Kruffen. Blegpulver eller Chlorkalk. Blikkenslagerarbeide: af Jern, see Jern. af Messing, see Messing. Blikplader, af Jern, see Jern. af Kobber, see Kobber. af Messing, see Messing. Blod Blodsteen Blokstene, alle Slags Blommer, see Frugter. Blomster-Planter Log- eller Svibler. fonstige: Vægt, Maal Indf. Told eller Stoffetal. efter Netto Vægt. Rbd. @f. 100 33. 32. 100 1. 4. 1000 1. 24. 100 3. 72. 100% 100% 11 32. 48. 100 1. 48. 100 6. 24, 100% 2. 8. 100% i r 64. frit 100% frie 100 Gbf. frie frie 100 Stf. frie andre Slags, af Straae, fee Straae-Arbeide. Netto. Brutto, veiet med skerne 186 1 8 5/ 1. 24.

• Blonder:

Blonder, Flor og Thl af Silfe eller hvori forefindes Silke. . . 18 2. 48. Fr. ang. Told- og Skibs-Ufg. Tarif A. 29 Trans. Told Oplags vantum. efter Bto. Vægt. Tüßrivning. Fraskrivning. Rbb. ef. Thara. 1 II II 6. 10. 32. 100 50 8. 300 100 8. 300 100 24. 48. 16. 10. frit 16. 1. 32. frie 8. 8. 12. i Kasser 16 pGt. i Kasser 16 pбt. i Kasser 16 pt. i Foust. og Kasser 16 pet. i Matter pr Stt. 4 i Lærreds Emball. 4 pt. Fr. ang. Told- og Skibs-Ufg. Tarif A. Vægt, Maal Judf. Told Blonder: Bobinet og Bobinetsstrimler, glatte eller figurerede, af Bomuld eller Linned afpassede Strimler samt Kapper, Kraver, Tørklæder og deslige som Damepynt. Bly i Klumper og gammelt ubrugeligt Beklædningsbly. eller Styffetal. ester Netto Vægt. Rbd. St. 1 1. 24. 100 i Ruller og Plader samt Blypapir 100 T Rør samt Kiedler, Lodder og deslige grovt Arbeide af Bly 100 frie 64. 80. Andet Arbeide af Bly, saasom: Daaser og deslige, som Tinsteberarbeide.

Blyant 100 1 64. Blyantsdigler, see Digler. Blyantspenne: saakaldte Tømmermandsblyanter 100 2. 64. alle andre Slags 100 20. 80. Blyhvidt eller Bleghvidt samt svovlsuurt Bly. 100 1. 4. Blysukker 100 1. 4. Bobinet, see Blonder. Bogbinderarbeide, som Arbeider af Papiir, see Papiir. Bogguld, see Guld. Bogsølv, see Solv. Boghvede, see Kornvarer. Bogtrykkersværte 100% 1. 4. Bolster, see linned Dynevaar. Bolus, hvid. og rød, samt terræ sigillatæ 100 frie Bomuld 100 frie Bomuldsbaand, see Baand. Bomuldsgarn, utvundet og tvundet: ufarvet 100 2. 48. farvet 100 5. 20. Bomuldshatte, som Damepynt.

• Bomuldsmanufacturvarer,

stempelpligtige: a. brogede og farvede Varer af Bomuld og Silke, saavel AlenFr. ang. Told- og Skibs-Ufg. Tarif A. Trans. Told Oplags Ovantum. efter Bto. Vægt. Tilskrivning. Frafkrivning. Rbb. Sf. Thara. I 1 I 6. có có 8. 200 100 10. 6. 100 100 i Foust. og Kasser 16 pCt. 1 28. 2. 64. 10. 200 100 28. 2005 100 8. 2. 24. 44 i Foust. 10 pCt. i Foust. og Kasser 12 pCt. i Fouft. 16 pt. 10% For engelske Tvistballer sammenskruede med Jernbaand 8 pбt. Uden Godtgiørelse for det Træ, hvorom det er vundet. - 60. 1. 24. 100 100 10 Fr. ang. Told- og Skibs-Ufg. Tarif A. Vægt, Maal eller Styffetal. Indf. Told efter Netto Vægt. Rbb. St.

• Bomuldsmanufacturvarer,

stempelpligtige: 100 125. 50. 100 33. 32. b. C. a b. C. varer som Schavler og Tørklæder m. v. Schavler og Tørklæder af Bomuld, alle Slags (med Undtagelse af de under c. nævnte Lommetørs flæder) couleurt Mousselin over 30 Traade, samt alle tryffede Bomuldsvarer med Undtagelse af Beaverteen

Farvet Book og Gaze af og under 30 Traade som linned Haardug. Couleurt vævede, stribede eller tærnede Lommetørklæder, trykket Beaverteen famt alle andre farvede eller couleurt vævede Bomuldsmanu facturvarer, som ei ere indbefattede under a og b. ikke stempelpligtige: Bomuldstricotage, vævet eller striffet af Bomuld eller af Bomuld i Forbindelse med andre Materialier, hvid, broget eller farvet (Bureseler med ivævet Gautschuck som Possementmagerarbeide). hvide Mousseliner, brocherede, broderede eller ubroderede, Gardinnetteldug (Lapet) med ivævede Menstre Alle andre hvide Varer af Bomuld samt Bomuld og Linned (Halvlærred, Borddækketei) med Undta gelse af Bobinet, Bomuldsbaand, Damepynt, Kniplinger og Possementmagerarbeide

100 d. Bomulsvat Borap, raa og raffineret Bouillonskager Bouteiller, see Glasvarer. Brækrod, (Ipecacoanha) fee Rødder for Apotheker. Brændeved 100 50. 100 50. i 100 100 20. 80. 20. 80. 100% frie 100 5. 20. 1 Favn fri Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A. Trans. Told Oplags vantum. efter Bto. Vægt. Tilskrivning. Fraskrivning. Rbd. Sf. Thara. 4. 16. 1. 54. 1. 4. 3. 3. 5 76 2 76 I. 48. 1. 48. 25% 5 76 28. 32. 6. XXIV. Deels 1fte efte. (3) 33 Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A.

• Brændeviin:

af Korn og Kartofler.. Tolden stiger for hver Grad over 8 Grader 72 R6ß. pr. 30 Viertler. af Druer, iligemaade Arraf, Genever og Rom. iFoustager, paa Kruffer eller Dunke Tolden stiger for hver 8 Grader 72 Rbß. pr. 30 Viertler. paa Bouteiller . . . Vægt, Maal| Indf. Told eller Styffetal. (30 Vrt. à) 8 Gr. og berunder efteer Netto Wægt. Rbd. Sf. 24. (30 Brt. à 8 Gr. og 24. Grad over derunder (100 Btlr.) 16. 64. à Pot 1 Kielder 3. 32. 1 Kielder 2. Tolden for Bouteillerne indbefattet. Genever paa Kieldere: med 15 Flasker à 13 Pot med 12 Flasker à 1 Pot Tolden forKielderogFlasker indbefattet. For Kieldere af mindre Indhold beregnes Indførselstolden efter Flaskernes cubiste Indhold forholdsviis til den i Tariffen bestemte Afgift. Rom, udklareret fra St. Croir eller efter Toldfeddel beviislig tilvirket paa St. Thomas og St. Jan og indført i Sfibe, biemmehørende i Danmark eller Hertugdømmene. Tolden stiger for hver Grad over 8 Grader 52 Rbß. pr. 30 Vrt. Aquavit og Likerer af Druer og Korn m. v.: i Foustager paa Bouteiller. Tolden for Bouteillerne indbefattet. Brasilietræ, see Farvetræ. Brevtasker, af Papir, som Paparbeide. af Læder, see Skind. Briller, som optiske Instrumenter. Broderier, alle Slags, iligemaade Perlestifferarbeide:

til Klædningsstykker, som Damepynt. til anden Anvendelse Bronce Metal, som Metal. i Arbeide, som Messing- og Giertlerarbeide.

30 Vrt. à 8 Gr. og berunder 1. 17. 48. 30 Vrt. 50. (100 Bilr. 29. 16. à Pot 1 86 1. Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A. Trans. Told efter Oplage Qvantum. Bto. Vægt. Tilskrivning. Fraskrivning. Nbv. Sf. 48. 1 ' 188 48. 20. 8. 4. 48. 1. T 24. 72. 6. 20 Brt. 2 Vrt. 5 Kielder 1 Kielder uden hensyn til Kieldernes Størrelse 20 Vrt. 21 Vrt. Thara. (3*) 35 Fr. ang. Told- og Skibs Afg. Zarif A. Bruunrødt, see Malervarer. Bruunsteen Brynestene, see Hvædstene. Brød, alle Slags Buggiorder: Vægt, Maal Judf. Told eller efter Styffetal. Netto Vægt. Rbd. Sf. 100 frie 100 1. 4. af Hampegarn, som Rebslagerarbeide. af Bomuld, Linned og Uld m. b.. 100 16. 64. Bukke, see Faar. Bundstykker uden Staver, som Staver. Buntmagerarbeide, see Skind for Buntmagere.

Burbom. 100 frie Byg, see Kornvarer. Bødkerarbeide: finsk, som finske Trævarer. alt andet, samt nedslagne Tonder. 100 B 1. 4. stykker Bønner: Bøger, trykte, med dertil hørende Kobber- Hestebønner. Alle andre, som Haugeværter. Bønnemeel som andet Meel, see Kornvarer. Børstenbinderarbeide, faasom Tiærekoste, Feiekoste, Muur- og Malerkofte, Vensler og alle Slags Børster: grost, i upoleret eller ulakeret Træ eller Jern fiint, i poleret eller lakeret Træ frie 1 Tønde 24. 100 4. 16. eller forbundet med andre Materialier

100 25. Bøssestene eller Ildstene. 6. Bøssemagerarbeide: Bessepiber, raat forarbeidede alt andet, skæftet og ufkæftet 100 100 100 3522 3. 12. 12. 48. 2. 8. Cacao, allevegne fra Calescher til Vogne, see Hiulmands- og Vognmayer Arbeide. Caliaturtræ, see Farvetræ. Cambricks, see Bomuldsmanufacturvarer. Campeschetræ, see Farvetræ. 100 2. 32. Fr. ang. Told- og Skibs-Ufg. Tarif A. Trans. Told Oplage Ovantum. efter Bto. Vægt. Tilskrivning. Fraskrivning. Rbd. St. 4. Thara. 4. i Foust. 16 pCt. 88. frie 6. 1. 37 i Lærreds Sæffe 3 pet. 16. i Foust. og Kasser 35 pt. 72. 40. 1. 80. 16. 18. 250 44 i Kasser 16 pt. i Kasser 12 pt. 100 Ji Foust. 12 pCt. di Lærreds Emball. 3 pt. Fr. ang. Told- og Skibs Afg. Tarif A. Vægt, Maal Indf. Told eller Styffetal. efter Netto Vægt. N66. St. Campher, raa og rafineret. Canarifrø 100 frie 100 - 80. Cantiller, see Guldtrækkerarbeide. Capers. 100 2. 48. Cardemomme bild Carmin, see Malerbarer. Carriſtof. Caskarillebark, see Bark. Cassia lignea, see Bark. Cassia fistula, som Frøarter for Apotheker. Castorhaar, see Haar. Castorgarn, som Uldgarn. Handsker og andet Arbeide deraf, som uldne Varer. Catechu (terra catechu, terra japonica, 100 b 16. 64.- 100. 4. 16. 100 12. 48. Gambier) 100 48. Cathrineblommer, see Frugter. Caviar, see Fift. Cedertræ, som Tømmer og Træ. Cement.. 1 Tende - 48. Chagrin, see Skind. Champignoner 100 6. 24. Chemiste præparater, som i Tarifen ei navnligen til Told ere ansatte . . 100 8. 32. Chinabark, see Bark. Rod, see Rødder for Apotheker. Chocolade. 100 15. 1 Chrystalli tartari, som Viinsteen. Cichorie, fee Kaffe. Cichorierødder, raae Cider eller Must - Eddike, see Eddike. Cigarrer, see Tobak. Citroner, see Oranger. Citronsaft, see Oranger. Cochenille 100 1 Tønde 2. 12 32. 1 b 24. Fr. ang. Told og Skibs Afg. Tarif A. Trans. Told efter Oplage wantum. Bto. Vægt Tilskrivning. Fraskrivning. Rbd. Sf. 56. 6. 16. 10 5 76 48. 10 5 b 50. 9. Thara. 39 i Lærreds Emball. 3 pt. fi Foust. 20 pŒt. paa Fl. og Gl. i Kass. 50 pet. - uden dito 40 pet. i Foust. og Kasser 28 pCt. i Lærreds Emball. 3 pбt. Ji Sæffe af Siv enkelte pr Stf.2 dobb. pr.Stk. 4 i Gunni Sæffe enfelte 2 pet. dobb. 4 pt. paa Fl. og Gl. i Kasser 50 pet. uden dito 40 pCt. I 1. 8. 24. 16. p.&l.,Gl. ogKruf. iKass. 50pGt. uden dito40pGt. 1 64. PU 2. 20 10. . 4. 5 76 i Foust. og Kasser 16 pt. Ji Foust. og Kasser 16 pt. i Lærreds Emball. 3 pt. 196 (i Foust. og Kasser 20 pŒt. i Seroner 16 pбt. li Lærreds Emball. 3 pt Fr. ang. Told og Skibs Afg. Tarif A. Coculi indici, som Froarter for Apotheker. Cocosnødder, see Nødder. Coloqvinter, som Frearter for Apotheker. Confect Sukker, see Frugter. Copal, som Gummi. Coraller, ægte, som Edelstene. af Glas, som slebne Glasvarer. Corduan, see Sfind. Corender, som Rosiner. Coriander, som Frøarter for Apotheker. Cremor tartari Crepin, som Guldtrækkerarbeide. Creveller, see Elephanttænder. Cubeber, som Frøarter for Apotheker. Colnst Jord, hvid.. Dadler. bruun, som Umbra, see Malerbarer. D Vægt, Maal eller Styffetal. Judf. Told efter Netto Vægt. Rbd. St. Damepynt (Modepynt), som ei særskilt til Told er ansat, navnligen broderede Kapper, Strimler, Tørklæder. forsaavidt den sterre Deel bestaaer af ftempelpligtige Varer, som Materialet. Desmer, som Moscus. Deviser Digler, af Blyant og af Leer af Jern, see Jern. Dodderfrø. ! Drageblod, som Gummi. Dreiel, eller Borddækketei, see Linned. Dreierarbeide: Roffe og Bloffedreierarbeide Konstdreierarbeide: a) af Been, Fiskebeen, Horn, Cocos, Steenkul og Træ, med og uden Beslag og Ringe, bestaaende af et eller flere af disse Materialier, iligemaade Kamme og Knapper deraf samt heeft eller halvt forarbeidede Stoffe af Tra og fornævnte Materialier (med Undtagelse af de faakaldte Naturstoffe), 100 1. 100 frie 100 3. 24. 186 3. 32. 100 5. 20. 100 24. 1 Tonde 64. 100 t 9 6. 24. Fr. ang. Told- og Skibs -Ufg. Tarif A. 41 Trans. Told Oplage Ovantumn. efter Bto. Bægt. Tilskrivning. Fraskrivning. Rbd. St. Thara. 28. 100 100 i Foust. og Kasser 16 pet... 4. 12 19 12. (i Foust. og Kasser 16 pGt. Ji Lærreds Emball. 3 pt. i dobb. Siv-Saffe pr. Stf. 4 i enkelte Ditto 2 20. 4. 6. 36. i Kasser 40 pCt. i Foust. og Kasser 12 pt. Fr. ang, Told- og Skibs- Afg. Tarif A. Vægt, Maal eller Styffetal. Indf. Told efter Netto Vægt. Rbd. St. 100 6 16. Dreierarbeide: Konstoreierarbeide: med eller uden Dopffo, Knapper eller Krykker, saasom Spadserestokke, Paraplui - og Parasolstokke 2c.. b) af Elfenbeen, Verlemor, Nav og Skildpadde, med og uden Metalbeslag og Ringe, bestaaende af et eller flere af disse Materialier, iligemaade Kamme og Knapper deraf c) sammensatte af de under a og de under b anførte Materialier Duun, af Edderfugle. af andre Fugle. Dvelg, som Lærred, see Linned.

• Dynevaar, linned eller Bolster

i Forbindelse med couleurt Bomuld, som stempelpligtige Bomulds- Manufacturvarer, dog, forsaavidt deri allene findes enfelte couleurte Bomuldstraade til Afmønstring, som heelt linnede Dynevaar. uldent, som uldne Varer. Dyr, levende, vilde . . Dyvelsdræk (Assa foetida) 64. 79 186 1. 64. 100 b 33. 32. 100 b 33. 32. 100 8. 32. 100 16. 64. frie 100 frie Ebenholt. 100 frie Edderduun, see Duun. Eddike, af ØI. 1 Tb. 1. Kryddereddike 100Bt.ȧPt. 8. 32. Tolden for Bouteillerne indbefattet. Al anden Eddike. . 30 Viertl. 3. 72. Egetømmer, see Tømmer. Eier eller Hirsegryn, see Hirsegryn. Elain 100% 2. 8. Elephanttænder, Greveller og Hvalrostænder.

Elfenbeen, som Elephanttænder. i Plader 100 frie 100 16. 64. brændt, som Been af Creaturer, ,,brændte". Fr. ang. Told- og Skibs- Afg. Tarif A. Trans. Told efter Oplags Cvantum. Bto. Vægt. Tilskrivning. Fraskrivning. Rbd. Sf. 1. 4. 2. 8. 8. frie frie 88. 50 25 frie 28. 8. 6. 40. 32. 20 Viertl. 2 Viertl. 10. 1. 64. 1. Thara. ri Foust. og Kasser 16 pt. i Lærreds Emball. 4 pŒt. Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A. Bægt, Maal eller Inds. Told efter Styffetal. Netto Vægt. Rbd. St. Emaille, som Glasvarer,,,alle andre". Enebær 100 frie Enebærstager frie Engeskiæer, som Farveurter. Erter, see Kornvarer, grønne tørrede. Ertse, see Malme, usmeltede. Essentser, vellugtende, saasom vellugtende Bande og Olier I Bruttovægten, hvorefter Tolden beregnes, medregnes ikke den ydre Emballage af Kasser eller deslige. Etuier, saasom She-, Barbeer- og Friseer- Etuier, som Galanterievarer. 100 8. 32. 100 Brt. 16. 64. Faar, Geber, Bukke, Lam, Kid, levende. Fajence, see Steentei. eet Farveertract, saasom Blaatræertract, Cou- Yeur, 2c... Farver, see Malervarer. Farvetræ, heelt, raspet eller malet, alle Slags, samt Rødder, Urter og Bær til Farvning, som ei i Tariffen særskilt til Told ere ansatte Fedt og Ister Fedtsteen. Fennikelfrø, som Frøarter for Apotheker. Fernambuk, som Farvetræ. Fernisser, see Malervarer. Ferskenkierner. Fier til Dyner Fierbolte, som Legetøi. Fierpynt, (Plumager) af Strudsfier af andre Fier Figen Filt, som uldne Varer. Klædevarer af Filt, respective som Klæde eller som andre stempelpligtige uldne Varer. af Fæhaar til Skibsforhudning 24. 72 100 3. 12. 100 24. 100 1. 4. 100 frie. 100 100 % 1 Dosin 1 B 100 34 3. 12. 4. 16. 231 2. 3. 32. 1. 4. 100 B 20. 111 1 frie Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A. Trani. Told efter Oplags Ovantum. Bto. Vægt. Tilskrivning. Fraskrivning. Rbd. St. frie frie 48. 2. Thara. 45 56. i Foust. og Kasser 16 pGt. 64. 4. 1000 500 10. 16. ji Foust, og Kasser 16 pet. i Lærreds Emball. 3 pt. 1 d. 24, d. 18 b. 12, d. 8% 20. i Foust. og Kasser 16 pCt. i Lærreds Emball. 4 pet. 12. 20. 8. 100 100 3. si Fouft. og Kasser 14 pбt. i dobb.Sivmatter pr.Emball. 4 Fr. ang. Told- og Skibs Afg. Tarif A. Finerer af Mahogni og andre Træsorter. finste Trævarer, see Tømmer. Vægt, Maal eller Styffetal. Indf. Told efter Netto Vægt. 100 6. Rbd. St. 64. Fist: ferste, alle Slags frie saltede eller syltede, saasom: Ansioser, krydrede 100 4. 16. frydrede Lampretter, Negensier, Muslinger, Sardeller, samt Gaviar. 100 4. 16. Aal.. 100% 80. Lar. 100 B 3. 12. Sild, hvad enten Tenderne ere fyldte eller ikke 1 Id. 1. 1 1, andre Slags, i Tonder, samt Rogn, hvad enten Tenderne ere fyldte eller ikke 1, 1 og 3 Tonde behandles forholdsviis. 1 Td. 1. ter saltet samt tørret, alle Slags. 100 I 80. reget: Lar, røget eller ræset 100 andre Slags 100 10 5. 20. 80. Fiskebeen, see Hvalfiskebeen. Fiskesnører. Flagdug, see Haardug. Fiskegarn Fiskekroge eller Angler, see Jernfram. Flamskdug, som Lærred, see Linned. Flasker, see Glasvarer. Flaskefodre, tomme (Flaskerne fortoldes særskilt), som Snedkerarbeide. Flest, ferst. faltet og røget, alle Slags 100% 1. 64. 100 6. 24. frit 100 2. 8. Flinter, see Bøssemagerarbeide. Flintestene, see Bøsseftene. Fliser af Marmor og Alabast gullandske og andre af samme Art. Florentinerlak, see Malervarer. Flores cassie (Raneelfrø)... Flor, see Blonder. Floretvarer, som Silkevarer. Florsbaand, see Baand. 100 Fod 100 Stfr 100% 31 3. 32. 1. 32. frie Fr. ang. Told og Skibs- Afg. Tarif A. 47 Trans. Told Oplags Qvantum. efter Bto. Vægt. Tilskrivning. Fraskrivning. Rbd. St. 72. Thara. i Dunke 25 pGt. spaa Fl. og Gl. i Kasser 50 pet. - uden ditto 40 pt. frie 20. 50 5 50 20. 4. . 16.

6. 12 Tbr. 6 Tdr. 1 T 6. 1 Tb. 56, Td. 28, d. 40 d. 20 6. 300 300 32. 4. 12. 21 60. frit 12. 11 (faltet i Foust. 28 pŒt. røget i ditto 16 pt. Lærreds Emball. 3 pбt. 32. 16. 100 Stfr. 100 Stfr. 24. Fr. ang. Told- og Skibs-Ufg. Tarif A. Slotholt Fluer, spanske Flygel, see Instrumenter, musikalske. Fløiel af Bomuld, som stempelpligtige Bomuldsmanufacturvarer. af Silfe, see Silfevarer. Fløiter, see Instrumenter, musikalske. Folie til Speile og for Snedkere andre Slags, som Guldtrækkerarbeide. Fortepianoer, see Instrumenter, mustfalske.

Soustager, tomme, forsaavidt de ere gamle og ei Gienstand for Handel. Srugter: Vægt, Maal eller Inds. Told efter Styffetal. Netto Vægt. Nov. St. 100 frie 100 frie 100 4. 16. Trie friste: Æbler og Pærer 100 Tor. 25 25. Kirsebær, Blommer og anden Frugt. 100 - 24. - terre, med Undtagelse af Blommer.

100 1. 24. Blommer: Gathrineblommer, Bruneller, Svedsker og andre Slags. i Suffer, syltede i Sirup eller Brændeviin, samt Confect-Suffer og Confiturer Frø til Udsæd, som i Tariffen ikke navnlig til Told er ansat, saasom: Frø til Træer, Kløverfrø, Lucerne-Esparcettefre, Græsfrø og andre Slags Frø, bestemt til Eng- og Agerdyrkning, famt alle Slags Havefro Frøarter, for Apotheker, saasom: Cassia fistula, coculi indici (Rofelfierner) Coloqvinter, Coriander, Gubeber, Fennifelfrø, Ormfrø, semen cinæ, semen ricini, og andre ei særskilt nævnte Froarter...

Fugle: levende: Gigs 100 75. 100 b 5. 20. 100 frie 100 1. 48. 100 Stt. 16. 64. Fr. ang. Told- og Skibs-Ufg. Tarif A. 49 Trans. Told efter Oplags Ovantum. Thara. Bto. Vægt. Tilskrivning. Fraskrivning. Rbd. St. 6. 1. 16. 1. 16. frie 2. 48. 2. 12. . 50% 50 6. 100 100 16. - 16, 20. • frie XXIV. Deels 1ste Hefte. i Foust. og Kasser 16 pбt. i Lærreds Emball. 3 pet. Svedsker i Fouft. 10 pŒt. Andre Blommer i Kasser. c. Br. 80-100 14 pСt. Br. 40-50 18 pСt. Br. 20-25 20 pet. (i Kasser 16 pet. paa Fl. og Glas i Kasser 50 pCt. uden ditto 40 pCt. i Fouft. og Kasser 16 pCt. i Lærreds Emball. 3 pбt. (4) Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A. Fugle: levende: Ender Hens: Agerhøns. falfunsfe Vægt, Maal| Indf. Told eller Styffetal. efter Netto Vægt. Rbd. Sf. 100 Stf. 8. 32. 100 Stf. 12. 48. 100 Stf. 25. - almindelige Andre Slags, saasom Sang: fugle døde eller slagtede: 100 Stf. 6. 24. frie ferite: Gies, Ender, falfunske og almindelige Hons, som levende af samme Slags. Andre Slags, som Vildt. saltede eller syltede 100 røgede 100 Fyrsvamp, see Svampe. Fyrtøier, chemiste, som Instrumenter, mathematiske, physiske 2c. Fyrværkerier, (Kunstfyrværkerier) G. Galæbler og Knopper. Galangarod, see Rodder for Apotheker. Galanterievarer, fammenfatte af forstiellige Materialier, som ei navnligen til Told ere ansatte Galmeie Gardin-etteldug (Lapet) see Bomuldsmanufacturvarer.

Garn, see Bomulds-, Linned og Uldgarn.

• Gaze af Bomuld, ufarvet:

af 20 Traade og derunder, see Haardug. over 20 Traade, som Musselin, see ikke stempelpligtige Bomuldsmanufacturvarer.

farvet: af 30 Traade og derunder, see Haardug. 216 2. 8. 6. 24. 100 4. 16. 100 frie 100 33. 32. 100 frie Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A. 51 Trans. Told efter Oplags Avantum. Thara. Bto. Vægt. Tilskrivning. Fraskrivning. Rbd. Gf. frie frie frie frie frie 1 10. 32. 28. 28. 2. 1 48. 4. C (4*) Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A.

• Gaze af Bomuld,

farvet: over 30 Traade, som Musselin, see stempelpligtige Bomuldsmanufacturvarer.

af Linned, som Kammerdug, see Linned. Geder, see Faar. Genever, see Brændeviin. Giæer, alle Slags Gies, see Fugle. Gipsafstøbninger Gipssteen, see Kalfsteen. Gips, pulveriseret Giødning, naturlig eller kunstig, saasom Patentgivdning, Sufferskum 2c.. ... Giørtlerarbeide, see Messing. Glandslærred, som farvet Lærred, see Linned. Glasvarer: (for Breccage gives ingen Godtgie- - Vægt, Maal Indf. Told eller efter Styffetal. Netto Vægt. Rbd. Sf. 100 6: 24. frie 100 Tor. 12. 48. là 8 Sfpr. 100 frie relse). Vinduesglas: grønt og hvidt, Taffel- og Lægerglas

100 1. 48. Kronglas: - i Skiver 100 2. 58. 100 4. 16. - i Ruder Glas-Tagpander eller Glas-Tagsteen, Patent-Glas til Sfibe og Glas til Fyr. 100 1. 48. Speilglas: -ufolieret: for indtil 25 Tom. pr. Stf. 100 Stf. 72. fra 26 til 50 100 Stf. 1. 64. 51- 75 100 Stf. 2. 88. 76-100 100 Stf. 4. 16. 101- 150 100 Stf. 8. 32. 151- 200 100 Stf. 16. 64. 201-250 100 Stf. 25. 251- 300 100 Stf. 33. 32. 301 - 350 100 Stf. 41. 64. Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A. Trans. Teld Oplage Ovantum. efter Bto. Vægt. Tilskrivning. Fraskrivning. Rbb. Gf. Thara. 1. 24. frie 48. 1. Lærreds Emball. enfelt 3 pet. dobbelt 5 pet. 53 i Kasser: 6. 200 100 enfelte Emball. 14 pбt. dobbelte ditto 22 pбt. 16. 200 100% i Kurve 23 pGt. 28. 2006 100.5 i Kasjer 27 pt. 8. 16. 28. 40. 80. 1. 64. 2. 48. 3. 32. 4. . i Kasser 16 pet. Glasvarer: Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A. Speilglas: ufolieret: Bagt, Maal eller Styffetal. Inbf. Told efter Nette Vægt. Rbd. Gf. fra 351 til 400 Tom. pr. Sit. 100 Stf. 50. 401-450 100 Stf. 58. 32. 451 - 500 100 Stf. 75. 501 - 550 1 Stf. 88. 551-600 1 Stf. 1. 8. 601 - 700 1 Stf. 1. 32. 701-800 1 Stf. 1. 64. 801- 900 1 Stf. 2. 24. 901 - 1000 1 Stf. 2. 64. -1001 - 1100 -1101 1 Stf. 3. 40. 1200 1 Gtf. 3. 80. -1201 - 1300 1301 - 1400 -1401-1500 -1501-1600 -1601-1700 1 @tf. 4. 20. 1 Stf. 5. 1 Stf. 5. 48. 1 Gif. 6. 1 Stf. 7. -1701 1800 1 tf, 8. Glas over 1800 Tom. be: tale for beer 100 Tommer mere 1 Rbd. -folieret: -uden Rammer, som ufolieret med 50 pet. Tillæg. - Rammert indtil 75 Tom af Glassets Størrelse: - af Papir eller Spaan - af Blif eller Tin... - andre Slags som ufolieret, med 75 pet. Tillæg. af 76 om. af Glassets Størrelse og derover som ufo- Tieret med 75 p6t. Tillæg. -Derige Glasvarer: -Bouteiller og Blaffer, grenne: af Bot og derunder 100 12. 100 285 48. 8. 32. 100 Sff. 1. 24. fra Pot til 1 Pot, incl. 100 Stf. 1. 64. over 1 Bot, famt grønne Sylteglas. 100 Bt.'8; 1. 64. Indbold. Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A. Trans. Told Oplage Ovantum. efter Bto. Vægt. Tilskrivning. Fraskrivning. Rbd. Sf. Thara. 5. 5. 80. 7. 48. 9. 11. 13. 16. 22. 26. 32. 36. 40. 48. 52. 58. 68. 80. 88. 40. 555 5. 500 Stf, 250 Stf. 5. 500 Stf. 250 Stf. 5. 500 Stf. 250 Stf. 55 CO Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A. Vægt, Maal Indf. Told Glasvarer: Øvrige Glasvarer: -Flasker af hvidt og blaat Glas, som alle andre Glasvarer (fidste Glasse). -Flasker med Omfletning, som Flasker. Bouteiller, Flasker, Krukker og desl., som Emballage om toldbare Varer, fortoldes ei særskilt fra disse. Veies Varerne til Fortoldning, gives den fastsatte Thara. -Medicinglas, grønne og hvide, Sennepsglas, Glas til vellugtende Vande, Olier og Parfumerier, Melkefar af grønt Glas, samt Retorter, Kolber og deslige til chemist og physikalsk Brug, naar de indkomme i Kollier, uden at være sammenblandede med saadanne Glasvarer, som ere ansatte til særskilt Told. eller Styffetal. efter Netto Vægt. Rbd. St. 100% 1. 32. i modsat Fald som alle andre Glasvarer". 100 7. 28. -Glasskaar Glober 100 6 frie frie frie -Alle andre Glasvarer Graasteen eller Kampfteen Grifler, see Regne- og Skrivetavler. Grise, see Sviin. Gryder af Jern, see Jern. af Malm og Messing, see Mesfing og Giertlerarbeide. Gryn, see Kornvarer. Guld i Barrer og gammelt til Omsmeltning samt Ment frit - heelt eller halv forarbeidet ved Presning eller paa anden Maade, samt med Indbegreb af det, som er indfattet i Guld. Bogguld, ægte og uægte 1 Lob 1. 100 16. 64. Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A. Trans. Told efter Oplags Ovantum. Bto. Vægt. Tilskrivning. Fraskrivning. Rbb. St. 12. 100 100 24. 100 100 4. frie frie frit 16. 1. 4. Thara. 57 Retorter ogKolber i Kass.50pGt. Medicin-ogSennepsglas i Foust. og Kass. 32 pet. i Kurve 22 pt. ¡i Foust. og Kasser 32 pet. i Kurve 22 pet. Fr. ang. Told- og Skibs-Ufg. Tarif A. Guldtrækkerarbeide, al Slags, samt Folie, Lahn og Pailletter Bægt, Maal| Indf. Told eller Styffetal. efter Netto Vægt. Rbd. Sf. 100% 50. Gulvmatter af Bast, Siv og Straae, samt af opplydset Værk 100 48. Gulvtæpper: uldne, som uldne stempelpligtige Varer. af Fæhaar... af Hampegarn og malet Lærred Gummi, alle Slags. Gummielasticums Galoscher, Gummi. 100 100% 100 som Gummielasticum i Forbindelse med Læder, som Skomagerarbeide. Seler, som Possementmagerarbeide.

Gurkemeie og Gurkemeierod, som Farveurter.

224 Haar: Krølhaar 100 5. 20. Hestehaar frie ftive Svinehaar eller Svinebørster frie andre Haar 100 frie

• Haardug:

af Hestehaar til Solde og Stolebetræk

linned, samt ufarvet Gaze af Bomuld af 20 Traade og derunder, og farvet Gaze af Bomulb af 30 Traade og derunder uldent og Flagdug, som stempelpligtige ulone Varer. Haarlokker, af Haar eller Safe, som Parykmagerarbeide.

Haarnaale, see Naale. Bagel Halm Halsbind med Overtræk af Silfe eller hvori findes Silfe 100% 33. 32. 100 6 33. 32. 100 1. fri 1865 2. 8. 16. 16. Trans. Told efter Fr. ang. Told- og Skibs-fg. Tarif A. Oplags Ovantum. Bto. Vægt. Tilskrivning Fraskrivning Nbd. Gf. Thara. 4. 16. 4. 12. 20. 56. 25 25 5 (i Kasser af Tibk og andet svært Træ 24 pбt. i almindelige Foust.. og Kasser 16 pŒt. i Lærreds Emball. 3 pt. 48. 100% 50 i Lærreds Emball. 4 pt. frie frie 2. T 2. 48. ai . I . fri 6. 100 12. 25 si Foust. og Kasser 12 pet. i Lærreds Emball. 3 pt. Fr. ang. Told- og Skibs-Ufg. Tarif A. Vægt, Maal eller Indf. Told efter Styffetal. Netto Vægt. Rbd. Sf. Halsbind med Overtræk af andre Stoffer Indlæg til Halsbind. 1 76 1. 100 33. 32. Hamp, ubeglet. 100 48. beglet. 100 1. 48. Fro frit Handskemagerarbeide: Handsker, alle Slags, saavel syede, som blot tilskaarne andet Handskemagerarbeide, saasom: Treier, Burer, Seler, Lagener, m. v. Harmonicaer med Klapper, Mundharmonicaer samt Accordium, naar de ei ere virkelige musikalske Instrumenter, som Legetøi. Harpip: almindelig, bruun og guul andre Harpirarter, som Gummi. Batte: af Filt Silke Mandshatte - Damehatte, samt Bomuldshatte, som Damepynt. lakerede, saavelsom af Vordug og af Sælstind, samt Straachatte for Spefolk af Papiir, som Papiirarbeide. af Bast og Straae, see Basthatte og Straaearbeide. Hatteforme af Filt, med eller uden Stivning.

1 1. 24. 1 64. 100 5 24. 100 Stf. 80. 100 Stf. 50 Haugevæpter, ei særskilt til Told ansatte, friske, tørrede og saltede. syltede i Eddike . i Suffer eller Sirup. Havre, see Kornvarer. Segler, smaae, af Jern og af Messing Fabrikbegler. Begter og Maller, som Knappenaale, see Naale. I I 100 Stf. 8. 32. 100 Stf. 12. 48. 100% 32. 100 1. 4. 100 5. 20. 100 Par 4. 16. 1 Par 1. 64. Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A. 61 Trans. Told Oplags Avantum. efter Bto. Vægt. Tilskrivning. Fraskrivning. Rbd. Gf. Thara. 6. 2. 8. frie 300 300 i Matter pr. Stf. 4 24. 300 300 frit 5. 3. 1. 10. 6. 4. 100 100 si Foust. og Kasser 16 pCt. i Matter pr. Stf. 4 3. 4. 16. Leg, alle Slags, undtagen Blomsterløg eller Svibler i Foustager og Kasser 16 pCt. Afia, alle Slags, samt syltede og faltede Agurker, iFoust. 20p@t. paafl. ogGl. i Kasser 50 pCt. uden bitto 40 pбt. 1. 4. 40. Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A. Bægt, Maal | Indf. Told eller Styffetal. efter Netto Vægt. Heste, Hingste, Hopper, Valakker. de pattende Fel, forsaavidt de indføres med Moderhoppen Hiortetak, urafpet og raspet eent Rbd. Sf. 8. frie 100 2. 8. Hirse eller Eiergryn. . . 100 1. 48. Hiulmands- og Vognmagerarbeide: Karether, Landauer og Wienervogne samt deslige bedækkede tofpændige Vogne. een 40. Alle andre Vogne, med eller uden Galesche eller Stole een 12. Dele til Vogne: Calescher een laferede Stole een Kaner eller Slæder. een 420 4. 2. 6. 11 1 Honning. alt øvrigt Vognmagerarbeide eller Dele til Vogne Honningkager, see Peberfager. Zorn af Hiorte og Rensdyr, som Hiortetak. af Øren in. fl., samt Hornspidser i Plader Hornqvæg, saasom Tyr, Stud, Ko eller Dvie 100 4. 16. 100 b 1. 24. Kalv Huder, see Sfind. Humle Husblas Hvædstene Bryneftene og Probeerstene Hvalfiskebeen, lige fra Fangsten, nemlig Hvalfiskebarder ffaarne eller arbeidede Zvalrav (Spermacet), samt Spermacetolie Lys, see Lys. Hvalroshuder Hvede, fee Kornvarer. Hverkengarns Tøier, see uldne Barer. Bøe Hons, see Fugle. Hør, uheglet. heglet Frø 100 frie 100 b 2. 48. een cen - +1 4. 80. 100 b 6. 1 b 40. 100 Stf. - 48. 100 frie 1005 12. 48. 100 frie frie frit 100 1. 4. 100 3. 12. frit Fr. ang. Told- og Skibs-Ufg. Tarif A. 63 Thara. Trans. Told Oplags Ovantum. efter Bto. Vægt. Tilskrivning. Fraskrivning. Rbd. St. frie frie 12. 300 100 10. 2. 1 60. 111 1 J 20. 10. 30. 20. i Foust. og Kasser 16 pt. i Sæffe 3 pCt. fri fri 10. 20. 48. 24. 200 i Foust. 16 pGt. i Foust. og Kasser 16 pet i Lærreds Emball. 3 pt. 1 I fri 8. 100 Stf. 80. 1. 32. 80. 100 i Sæffe 4 pt. si Kasser 16 pGt. 100 Stf. i Lærreds Emball. 4 pet. frit frie 300 100 B 40. 300 100 frit i Matter pr. Stf. 4 % i Matter pr. Stf. 4 Lærreds Emball. 4 pбt. Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A. Vægt, Maal | Indf. Told eller Styffetal. efter Netto Vægt. Rbd. St. Jaconetter, som Bomuldsmanufacturvarer. Jalapperod, see Rodder for Apothefer. Jalousier, som Galanterievarer. Jern Ruejern samt gammelt Støbe- og Smedejern, fun tienligt til Omarbeiening.

100 frie Stang og Baandjern samt Emningsjern og, provisorist, Jernba nestinner Ballastjern 100 36. 100 20. Smedet Jern: Jern og Staaltraad 100 1. 48. Som og Spiger: af 3 Tommer og derover. 100% under 3 Tommer 100 12 1. 32. 2: 8. Jernplader, smeddede og valtsede:

af og over Tommes Tykkelse. 100 1 36. under Tomme, eller Blikplader:

sorte eller ufortinnede 100 bvide eller fortinnede 100 2. Skibsankere. 100 B 121 1. 48. 32. 1. 54. 100 100 6 TT 1. 54. 1. 4. Kiæder, Vandkasser, iligemaade Ambolte Dampkicdler Skibsanfere, opfiskede ved, indenlandske Strande eller i indenlandske Farvande.. andre smeddede Jernvarer, see Jernfram. Støbegods: - Sem, som Søm og Spiger, fee smedet Jern. fortinnet og emailleret Støbegods samt stebte Jernfnapper, Knive og Sare Kanoner, Bomber, Grana- 100 frie 100% 3. 12. Fr. ang. Told og Skibs Afg. Tarif A. 65 Trans. Told Oplags Ovantum. efter Bto. Vægt. Tilskrivning. Fraskrivning. Rbd. St. Thara. 1 2 4. 300 300 2. 3007 300 16. 12. 682 100 50 i Fouft. 9 pet. 8. 200 76 100 i Foust. 8 pCt. 200 100 Kasser 20 pбt. P001 111 6. 200 100% i Kasser 12 pGt. 8. 200 100 14. 200 100 i Kasser 12 pбt. i Kasser 12 pбt. 16 1 Gtf. 1 Stf. 16. 12. 16. 20. XXIV. Deels iste Sefte. (5) Fr. ang. Told- og Skibs- Afg. Tarif A. Vægt, Maal| Indf. Told Jern: effer Styffetal. efter Netto Vægt. Rbd. GI. 100 b 1. 54. Støbegods: ter og Kugler samt andre støbte Jernvarer: simple, grove, faasom: Kakkelovne, Gryder, Pander og Riedler, Comfurer, Skorsteensplader, Rifte til Ovne, Rør, Retorter, Digler, Gelænder og Gittere, Vægte og Lodder m. v.; samt afflebet, affilet, aforeiet simplere Støbegods, faasom: afdreiede Mortere, afslebne Strygejern, Pressejern, Arler og Tappe, Balancer, Sprosser til Trappegelændere, afslebne Ambolte og Hammere, Maskindele, saasom udborede Cylindere, afbreiede Valser m. v. . . . finere affilet, poleret, ciseleret, saasom: Lysestager, Stillinger til Lyseflierme og Uhre, Lamper, Prefenteer - og andre Baffer, Efrivetøier, Røgelsekar, Papirstvingere, Frugtskaale, Blomsterbafer, Büster, Statuer, Basreliefs, Medaillons 2. Bijouterievarer, faasom: Ringe, Brystnaale, Kors, Signeter, Uhr- og Halskieder, Uhrfroge og Striffefroge, Liv- og Armbaand, Spænder, m. v... Jernfram (Jern og Staal- Smedbe= Arbeide): simpelt, faasom: Skruestikker, Hammere, Balan cer, Hesteskoe, Kakkelovnsrør og Arbeide af Pladejern, Jernpander, Spader og Skuffer, Leer og Skiæreknive, Stemme- og Huggejern, Høvlejern, Ører, Borer, Savblade, Brødknive, simple Foldeknive, Uldfare, Huggepiber, 100% 12. 48. 23 100 33. 32. VIXX = Fr. ang. Told- og Skibs - Ufg. Tarif A. Trans. Told Oplage Ovantum. efter Bto. Bægt. Tilskrivning. Fraskrivning. Rbd. St. Thara. 20. 300 300 10 80. 3. 12. 28 -001 001 (5*) 67 C Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A. Jern: Jernfram (Jern og Staal - Smedde- Arbeide): simpelt, faasom: Laase, Skodder, Hængsler, Holz- Vægt, Maal eller Indf. Told efter Styffetal. Netto Vægt. Rbd. St. 100% 3. 12. - sfruer, Jernpassere og Girkler, Jerndug eller Tvist, samt Kaffemøller

- finere, saasom: andre Sare end Uldsare, Knive og Gafler (med Undtagelse af Brødknive og simple Foldeknive), Sabel- og Kaarde - Klinger, Ildtænger og Skuffer, Proptrækkere, Fyrstaal, Skøiter, Sabelskeder, Angler eller Fiskekroge, Staalpenne, Sfoemagernaale, Stoppe-, Seil-, Pak-, Spæk- og Træk- Naale, Striffepinde, Karabinhager, alt Spore- og Spændemagerarbeide, blank, sortlakeret og fortinnet, samt Knapper. incrusterede, facetterede og pletterede, eller paa lige Maade udstyrede Varer, faasom: Knive og Gafler med pletterede Skafter eller Skafter af Nysolv eller Selv, samt Bijouterievarer af Staal chirurgiske Instrumenter af Staal, som Instrumenter. Blikkenslagerarbeide eller Jernbliktoi, alle Slags: 098 02 100% 6. 24. 100% 16. 64. 77 - hvidt. 100 8. 32. - laferet eller malet, med eller uden Plettering 100 16. 64. Igler. frie Indigo 100 12. 48. Ingefær, hvid og bruun 100 2. 8. syltet, som syltede Frugter. (a) Fr. ang. Told- og Skibs Afg. Tarif A. = 69 Trans. Told efter Oplags Avantum. Thara. Bto. Vægt. Tilskrivning Fraskrivning. Rbd. Sf. .08 .09. 30. 60. 1. 4. 48. 88. frie 2. 48. 25 5 i Rister 30 pGt. i Foust. 20 pCt. Seroner 16 pt. i Fade 12 pt. 12. 100 50 Gunni Sæffe, enkelte 2 pt. dobbelte 4 pGt. Lærreds Emball. 3 pt. Fr. ang Told- og Skibs Afg. Tarif A. Instrumenter, mathematiske, physiske, optiske, chirurgiske og deslige, med og uden Etuier. Tommestokke af Træ, som Snedkerarbeide.

mechaniske, see Maskiner. musikalske: Klaviaturinstrumenter, saasom: Flygler, Fortepianoer 2c. . . . Harper, Lirekasser, Orgelposttiver

Violiner, Bratscher, Fleiter og Posthorn, samt Klarinetter og Trompeter Spilledaaser, som Galanterievarer.

Harmonicaer, Accordium og deslige naar de ei ere virkelige musikalske Instrumenter, som Legetøi. Violinbuer, som indkomme særstilt uden Instrument, somDreierarbeide.

alle andre Slags Joller, som Baade. Jord: Engelsfjord og Sufferjord c., see Leer. Gelnst Jord, see Colnsk Jord. Ipecacoanha, see Redder for Apotheker. Isenfarve, som Blyant. Ister, see Fedt. Juchter eller Ryslæder, see Skind. K. Raal, frist, alle Slags saltet eller suur, som Haugeværter. Raarder, see Sværdfegerarbeide. Babelgarn, see Tougværk. Vægt, Maal eller Styffetal. Indf. Told efter Netto Vægt. Nbd. Sf. 100% 20. 80. 1 Gtf. 32. 1 Stf. 12. 1 Dosin 1. 48. 1 Stf. 64. 1 Sfof 20. frie 1 Trans. Told efter = Fr. ang. Told og Skibs Afg. Tarif A. Oplags Ovantum. Bto. Vægt. Tilskrivning. Fraskrivning. Thara. Rbd. Gf. 1. 80. 1. 64. 1. 6. 12. 71 Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A.

• Kaffe, allevegne fra, med og uden Skaller.

brændt og alle Slags brændte Væxter, som paa samme Maade kunne bruges, saasom Eicho: Vægt, Maal eller Indf. Told efter Styffetal. Netto Vægt. Rbd. Sf. 100 3. 12. rie, ete forbudne at indføres

100 Cichorie tilvirket i Altona. 100 1. 36. Kalk, brændt. Kaffemøller, see Jernkram. Kager, alle Slags Kalksteen og Gipssteen 100 100 Tor. 12. 52 5. 20. 48. (à 8 Sfp. ( 100 dr. frie Kalkuner, see Fugle. Kalve, see Hornqvæg. Kameelgarn, som Uldgarn. Kameelhaar, see Haar. Kamme, see Dreierarbeide. Kammerdug: - af Bomuld: tæt, som Cambricks, flar, som Musselin, see Bomuldsmanufacturvarer.

linned, see Linned. Kampsteen, see Graasteen. Kandestøberarbeide, som Tinsteberarbeide. Kaneel, see Bark. Kaneelfrø, see Flores cassiæ. Kaningarn, som Uldgarn. Handsker og andet Arbeide deraf, see uldne Varer. Kanoner af Jern, see Jern. - af Metal, see Messing. Karteblade Karteboller Karter til Uld. Kartofler, Potatos, Jordabler Meel og Gryn, som Hvedemeel, see Kornvarer. Karve, see Kommen. Karvekager, see Peberkager. 100 12. 48. 100 frie 100 4. 16. frie Fr. ang. Told- og Skibs - Afg. Tarif A. Trans. Told efter Oplags Ovantum. Bto. Bægt. Tilskrivning. Trafkrivning. Rbd. Sf. 24. 250 50 6. 6. 16. Thara. iFoust. ogkasser over 400 Br. 14 pбt. af og under 400 Br. 17 pt. i Gunni Sæffe, enkelte 2 pŒt. dobbelte 4 pGt. Sæffe af Lærred, enfelte 3 pt. dobbelte 5 pGt. af Siv enkelte pr. tf 2 dobbelte pr. Stf.4 i Foust. og Kasser 10 pGt. 1. 48. 68 4 1. 4. 3. 11 48. 40. 24. frie i Kasser 16 pŒt. i Kasser 16 pet. Fr. ang. Told- og Skibs- Afg. Tarif A. Raffietter, alle Slags Raskietskygger: af lakeret Læder, som Arbeider af laferet Læder. af Vap, som Paparbeide. Kasser med Instrumenter, saasom Sye-, Barbeer- og Friseerfasser -- Pakkasser, tomme, forsaavidt de ere gamle og ei Gienstand for Handel Rastanier Rattuner, see Bomuldsmanufacturvarer. Bermeskorn. Rid, see Faar. Rikkerter, see optiske Instrumenter. Rirsebær, see Frugt. Ried af Hornqvæg, Faar og Lam: ferst saltet, alle Slags røget, samt røgede Dretunger Klæde, see stempelpligtige ulene Varer. Klæder, syede, som det Hoved - Materiale, hvoraf de ere forarbeidède, med For- Høielse af Deel for Arbeidet. Klapholt, som Tommer Blaverer, see musikalske Instrumenter. Klie Klinger, uden Hefte, til Kaarder og Sabler, see Jernfram. med Hefte, see Sværdfegerarbeide. Klipfist, som Fisk, ter saltet. Klokker af Metal, see Messing og Giørt lerarbeide. Klude eller Lumper Kløverfrø, see Frø. Knapper: - af Been, Elfenbeen, Horn, Verlemor, Rav, Cocosnød og Træ, see Dreierarbeide.

af Glas, som Glasvarer, alle andre". af Jern og Staal, see Jernkram. Vægt, Maal eller Stykketal. Indf. Told efter Netto Vægt. Rbb. Gf. 100 66. 64. 100 33. 32. frie 100 1. 4. 100% 25. frit 100 1. 4. 100 2. 8. 100 Tor. 8. 32. 100% frie Fr. ang. Told- og Skibs-Ufg. Tarif A. Trans. Told. Oplags Avantum. efter Bto. Vægt. Tilskrivning. Fraskrivning. Rbd. Sf. 4. 16. Thara. 2. 48. 3. 75 frie 8. 12. ji Foust. og Kasser 16 pCt. i Lærreds Emball. 3 pGt. frit 6. 16. i Foust. 28 pet. (i Foust. 16 pt. si Lærreds Emball. 3 pt. 60. 6. Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A. Knapper: af Messing og Metal, see Messing- og Giørtlerarbeide. af Tin, som Tinsteberarbeide. overspundne og overtrukne, som Possementmagerarbeide. Knappenaale, see Naale. Kniplinger af Traad eller Bomuld: bæbede. 18fniplede af Silke, som Blonder m. v. Knopper, see Galæbler. Robber: Garkobber, Kobbermøntplader og gammelt Robber iffun tienligt til Omarbeidning.... Vægt, Maal eller Styffetal. Indf. Told efter Netto Vægt. Rbb. St. 186 1 15 24. 100 frie Plader, hamrede eller valtsede, samt Bolte og Søm til Skibsforhudning. til anden Anvendelse samt Kobber- 100 2. 80. traad 100 5. 64. Plader, pletterede samt glatte pletterede Lister 100 10. 40. i Arbeide: upoleret 100 8. 32. poleret. 100 16. 64. 100 # 33. 32. anløbet, pletteret og forsølvet Dug eller Tvist, som upoleret Kobber i Arbeide. Robber Rnaldhætter til Percussionslaafe. Robberrøg, som hvid Vitriol. Robberstykker, Malerier, lithographerede og deslige Konst = Sager .... i Rammer, som Snedkerarbeide, uden Aforag for Glassets og Papis rets eller Maleriets Vægt. Rolber, Retorter af Glas, see Glasvarer. Rommen eller Karve samt Spiskommen. Rork. Propper. med Beslag, som Galanterievarer. Kornvarer: uformalede: Boghvede. 100 33. 32. frie 100 100 100 11 1. 48. frie 3. 12. 1 Tønde I 24. Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A. 77 Trans. Told Ovlags Ovantum. efter Bto. Vægt. Tilskrivning. Fraskrivning. Rbd. St. 6. 24. Thara. 40. 1 48. 300 100 i Kasser 12 pt. 48. 300 100 i Kasser 12 pet. 1. 4. 1 TIT 56. 1. 16. 1. 80. 001 4. .ar frie 111 8. 200 100 20. 24. 50 25 5 3. 12 Tor. 12 Tdr. des fi Foust. 16 pot. i Sæffe 3 pGt. i Lærreds Emball. 4 pEt. Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A. Vægt, Maal| Indf. Told eller Stykketal. efter Netto Bægt. Rbd. St. Kornvarer: uformalede: Byg 1 Tønde 24. 1 Tønde 48. Erter 1 Tønde 24. Havre 1 Tønde 48. Hvede Mais 1 Tønde 48. 1 Tønde 32. Rug Viffer 1 Tønde 32. formalede: Gryn: Boghvede, Byg, Bankebyg- og Havregryn Manna og Perlegryn. Meel: af Byg, Hvede, Mais og Kar-, tofler alt andet Kort, Landfort, Søkort. Spillekort, fee Spillefort. Roste Krap Rraprod, som Krap. Krebsøine. Kridt, hvid, umalet malet. rød fort, som Pastelfarve, see Malerfarver.

Krud. Krølhaar, see Haar. Kufferter af Læder, som Sadelmagerarbeide. af Træ og andre Materialier, som Snedkerarbeide som Emballage 100 100 TI 1. 4. 1. 48. 100 100 1. 48. T 64. frie 100 Snefe 8. 32. 100 80. 100 frie 100 Tor. frie 100 64. 100 frie 100 75 4. 16. frie brugte, naar ei Gienstand for Handel. frie Rugellak, see Malervarer. Kugler af Jern, see Jern. Rul: Beenkul, som Been af Kreaturer, brændte, hele eller pulveriserede. Steenkul, see Steenful. Træful 100 Tor. frie Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A. Trans. Told Oplags Ovantum. efter Bto. Vægt. Tilskrivning. Fraskrivning. Thara. Rbd. St. IEET 11 11 3. 12 Tor. 12 Tdr. 6. 12 Tdr. 12 Tor. 3. 12 Tdr. 12 Tor. 6. 12 Tdr. 12 Tor. 6. 12 Tor. 12 Tdr. 4. 12 Tdr. 12 Tdr. 4. 12 Tor. 12 Tdr. 6. 10. frie 8. 44 4. i Foust. 12 pбt. Ji Saffe 3 pt. li Fouft. 12 pŒt. Si Sæffe 3 pt.. 40. I 24. 100 50 5 i Fade 16 pCt. 56. 1. 4. 5444 4. 4. i Foust. 12 pCt. frie frie 28. 1. 4. i Foust. og Kasser. 16 pСt. Fr. ang. Told- og Skibs- Afg. Tarif A. Vægt, Maal, Indf. Told Kurvemagerarbeide: uafbarket, samt groveste Kurve af Spaan afbarket, samt andre Kurve af Spaan. flækket. Rønrøg Læder, see Sfind. Læder Arbeider: Handskemagerarbeide, see . Sadelmagerarbeide, see S. Skomagerarbeide, see S. Andre Arbeider af laferet, presset og figureret Læder, samt af Corduan og Saffian, fee Sfind. Lahn, som Guldtrækkerarbeide. Lak til at forsegle med, alle Slags Lac-dye. Florentinerlak, Kugellaf, see Malerbarer.

Gummi Laf, som Gummi. Lakmos Lakritsfaft Rod, see Rodder for Apotheker. Lam, see Faar. Lamper af lakeret Blik, af Bronce, af Jern 2c., som Materialet, hvoraf de bestaae. fammenfatte af flere Materialier, famt Lanterner til Vogne og deslige. eller Styffetal. efter Netto Vægt. Rbd. St. 100 1. 100 B 100 60. 100 4918 1982 4. 10. 40. 2. 8. 100 B 16. 64. 100 4. 16. $100 100 2- 2. 48. 1. 48. 100 16. 64. Menage Lamper paa Kork og paa Træ. 100% 8. 32.

• Lampevæger

100 20. 80. Lampretter, see Fisk. 100 80. Laurbær og Laurbærblade Lar, see Fist. Leer, saafom Pibeleer, Sufferjord, Porcelainiord, Mergel, Engelsfjord og andre ei særskilt nævnte Leerarter. Legetøi eller saakaldet Nyrnbergerfram 100 Tor. frie 100 8. 32. Fr. ang. Told- og Skibs-Ufg. Tarif A. Trans. Told efter Oplags Dvantum. Bto. Vægt. Tilskrivning. Fraskrivning. Rbd. Sf. 8. 64. Thara. 5. 6. 50 16 ji Pafn. under 50 li do. af og over 50 Bto. 75 pCt. Bto.50pCt. 1. 16. I 84. 25 76 25 B I 1 20. 20. 100 100 50 50 84. 72. 2. 8. .. 6. 25 B 25 1. 4. 40. XXIV. Deels 1ste efte. i Rifter 30 pt. Foust. 20 pCt. li Seroner 16 pet. i Foust. og Kasser 16 pt. i Kasser 16 pet. si Foust. vg Kasser 16 pt. hi Lærreds Emball. 4 pt. (6) Fr. ang. Told- og Skibs- Afg. Tarif A. Lemoner, see Dranger. Lemonsaft, see Oranger. Bægt, Maal eller Stykketal. Inds. Told efter Netto Vægt. Rbd. Sf. Lidser af Bomuld, Linned, Uld og Silfe, som Possementmagerarbeide. Liim. Liimlæder, samt Sener og lignende Affald til Liimfogning Likører, see Brændeviin. Lin, som Hor. Lindser Linned: Garn: utvundet:

ubleget bleget og farvet ubleget -tvundet eller Traad: - bleget og farvet

• Dreiel eller Borddækketei, ubleget

og bleget: Damast, famt afpassede Garniturer,

d. e. Duge med tilhørende Servietter Andre Slags Dreiler i hele Stykfer, stiøndt afpassede i Monstre.. Grovt ubleget Dreiel, uden Monfter, til Sæffe, som ubleget Lærred under 20 Traade. af Linned og Bomuld, som hvide Bomuldsmanufacturbarer.

• Kammerdug, ubleget og bleget, flar

og tæt, broderet eller ubroderet, famt Linon og Gaze af Linned, broderet eller ubroderet Lærred af Her og hamp, med Undtagelse af Seildug, Presenningbug og Ravndug: 100 3. 12. frit. 100 24. 100 100 46 4. 64. 6. 24. 100 9. 36. 1005 12. 48. 100 25. 100 6 12. 185 ci I 48. -

• stribet, tærnet, tryffet, samt Lærreds

Terklæder 100% 16.

• bleget og farvet

100 76 12. ubleget over 20 Traade 100 F 128 64. '48. 8. 32. af 20 Traade og derunder, eller Paklærred 100 1. 4. Fr. ang. Told og Skibs-Ufg. Tarif A. 83 Trans. Told Oplags vantum. efter Bto. Vægt. Tilskrivning. Fraskrivning. Rbd. Sf. 1 16. frit 4. . Thara. i Foust. og Kasser 16 pGt. i Lærreds Emball. 3 pt. 56. 50 25 72. 50 25 - 80. 25 b 15 b 1. 4. 25 6 15 B Thara efter Undersøgelse. 1. 48. 25 10 60. 50 20 I 111 I 12. 5 96 1 76 Thara efter Undersøgelse. 88. 50 60. 50 20 207 60. 50 206 6. 50 76 50 6 i Foust. og Kasser 12 pct. (6*) Fr. ang. Told- og Skibs-Ufg. Tarif A. Vægt, Maal Indf. Told Linned: Lærred af Her og Hamp, med Undtagelse af Seildug, Presenningdug og Ravndug: spartled syet, som Materialet med 50 pGt. Tillæg. Seildug, Presenningbug og Ravndug, see Seildug. Lærreds - Baand eller Bændeler, see Baand. Buggiorde, see B. Dynevaar, see D., Stromper, see, Traad - Tricotage. Linon af Bomuld, som Musselin, see Bomuldsmanufacturbarer. linned, som Kammerdug, see Linned. Lithographerede Sager, see Kobberstykker. Logglas, som mathematiske Instrumenter 2c. Lugtende Vande, alle Slags, somEssentſer. Lumper, see Klude. Lunter. Lys af Talg af Vor, Hvalrav og Marv, ligeledes Stearinlys. Lysekroner af Glas, som slebne Glasvarer. af forgyldt Metal, som forgyldt Messing- og Giertlerarbeide. sammenfatte af flere Materialier, som Galanterievarer. Lysestierme, sammenfatte af flere Materialier, som Galanterievarer. Løg, alle Slags, undtagen Blomsterløg eller Svibler, som Haugeværter. M. Maccaroni, see Nudler. Madratser med Krelhaar, see Sengeklæder. Magnesia. Mahogni Mais, see Kornvarer. eller Styffetal. efter Netto Vægt. Rbd. St. 100 4. 16. 100 100% 14 - 80. 4. 16. 100% 12. 48. 100 1. 4. 100 Gfd. 2. 58. Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A. Trans. Told Oplage Ovantum. efter Bto. Vægt. Tilskrivning. Fraskrivning. Rbb. St. Thara. 85 44. i Foust. og Kasser 12 pt. 8. 20. 72. 28. 2. 58. i Kasser 14 pCt. i Kasser 16 pt. Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A. Vægt, Maal eller Styffetal. Indf. Told efter Netto Vægt. Nbd. Sf. Malerier, see Kobberstykker. Malervarer og Farver: - de finere Malerfarver, saasom: Chromfarve, Berlinerblaat, Bremer blaat, Nyblaat, Bremergrønt og andre grønne Farver, Berlinerrødt, Florentinerlak, Kugellak og andre Lakfarber, Garmin, Zinnober, Ultramarin og deslige, samt Farver til Tegning, saasom Pastelfarver, Saftfarver, Tusch 2c. i Tavler, Blærer, Glas, Kasser m. v. de grovere Malervarer, saasom: Brunrødt (Engelsfredt, Svenskrodt, Preussiskrodt), Oker, Umbra og bruun colnsk Jord (hvid celnst Jord, see 6), grøn Jord, Sitgeel, pulveriseret Spat, samt andre i Tariffen ei nævnte grovere Malervarer (Blaafarve, Blyhvidt. Konreg, Minie, Spanskgrønt, uraffineret, ere særskilt i Tariffen opferte). alle i Olie og Fernisser revne Malervarer, samt Fernisser.. Mallas: udflareret fra St. Groir, eller, efter Toldseddel, beviislig tilvirket paa St. Thomas eller St. Jan, og indført i Stibe, hiemmeherende i Danmark eller Hertugdommene fra fremmede europæiske Steder og i alle andre Tilfælde Maller og Hegter, som Knappenaale, see Naale. Malme, usmeltede og raae Ertse, alle Slags. Malmgryder og Mortere, see Messing- og Giertlerarbeide. Malmkanoner, see Metalfanoner. Malt, umalet Mandler 100 100 8. 32. 64. 100% 5. 20. 100 - 80. 100 1. 48. 100 frie 1 Tønde 40. 100 3. 12. Mandelklie 100 3. 12. Manna 100 b frie Gryn, see Kornvarer. Fr. ang. Told- og Skibs Afg. Tarif A. = Trans. Told efter Oplags Ovantum. Bto. Vægt. Tilskrivning Fraskrivning. Rbd. Sf. Thara. 87 1. 4. (i Foust. og Kasser 16 pet. for Farver til Tegning i Kasser, Tavler, Blærer, Glas, gives ingen Thara. i Foust. og Kasser 10 pCt. 20. i Foust. 20 pCt. p. Fl.,Gl ogKrut. iKass. 50 pCt. - uden dito 40 pŒt. 4. 4. 8. 4. 20. 50 50 9 20. 40. i Foust. 12 pGt. i Foust. 12 pбt. Foust. 12 pCt. i Straamatter 8 pt. Lærreds Emball. 4 pCt. Fr. ang. Told- og Skibs Afg. Tarif A. Marcipan, som Confect Suffer, see Frugter, syltede. Marienglas Marmor, see Blokstene og Fliser. Arbeide deraf, see Billedhuggerarbeide. Marvlys, see Lys. Vægt, Maal eller Indf. Told efter Styffetal. Netto Vægt. Rbd. St. 100 frie Master 100 16. 64. Maskiner, saasom Dampmaskiner, Kartemaskiner, Spindemaskiner, Overstiæremaskiner, Papirmaffiner, og andre des- Tige i Industrie- og Fabrikvæsenet anvendelige Maskiner, sammensatte eller Dele deraf, forsaavidt ei særskilt til Told opferte Dampkiedler, see Jern. Master og Spiir, som Tømmer. Mastip, som Gummi. Matter til at pakke med brugte, naar de ere Gienstand for Handel, svare tarifmæssig Afgift. Medailler af Guld og Selv samt Bronce. Medicinglas, see Glasvarer. Meel, see Kornvarer, formalede. Merskum, raat Pibehoveder, see P. Mercurius vivus, som Oviksølv. Mercur Præparater, som Apothekervarer. Mergel, see Leer. Merlin, som Haardug af Linned. 100 1. 4. 100 Stf. 60. frie frit. Messing, uforarbeidet og gammelt 100 frie Traad, upoleret 100 % 2. 8. poleret 100 2. 48. forsølvet, samt Traad af Nyselv. 100 16. 64. Messing- og Metal-Strenge, see Strenge. Plader, Bolte og Søm af Messing eller Metalcompositioner til Skibsforbudning

Blik og Plader til anden Anvendelse end Skibsforhudning, samt trufne Rør, saasom til Lamper 100 2. 80. 100 4. 48. Fr. ang. Told- og Skibs - Afg. Tarif A. Trans. Told Oplags Qvantum. efter Bto. Vægt. Tilskrivning. Fraskrivning. Rbd. Sf. Thara. 3. 72. 88. 16. 16. 100 Stf. 1100 Stf. frie +3 frit . 89 111 24. 48. 50 56. 25 25 6 10 Foust. og Kasser 12 pGt. 1. 48. 48. 300 100 i Kasser 12 pet.. 48. 100 50 T6 i Kasser 12 pet. Fr. ang. Told- og Skibs-Ufg. Tarif A. Vægt, Maal Indf. Told eller Styffetal. efter Netto Vægt. Rbd. St. 100 10. 40. Messing: Blik og Plader, pletterede, samt Nysølv i Plader og Blik. Messing og Giertlerarbeide, saavel støbt, som af Plademetal: upoleret, grovt affilet eller afdreiet, saasom : Gryder, Klokker, Bielder, Mortere, Vander, Bøsninger og andre Maftindele, Haner, Hængsler, Derbeflag (Jernet iberegnet), groveFingerbel og Syeringe, Gardinringe, grove Uhrnegler, Ruller til at sætte under Meubler, Messing- Riedler og Bæffener, Messingsom med og uden Jernstifter, samt upolerede Messing- og Metalfnapper..

poleret og afslebet, saasom: Blikkenslagerarbeide af poleret Mesfing, polerede Knapper til Sfuffer, polerede Skruekroge, Gardinffruer og Rosetter, samt andre pressede og allene fernisserede Varer, forsaavidt nogen: Deel deraf er Jern, Messingdug og Tvist, samt polerede og alene ferniserede Metalknapper bronceret, ferniseret, pletteret, forsølvet og forgyldt, faafom: Lysestager, Lamper, Gardinboiler, Bordklokker, Geschirer, Stigbeiler, fine Spændebeslag, Sporer, Knapper til Sfuffer, Skruefroge, pressede Varer: saasom Gardinstruer og Rosetter; Basreliefs og Bronze- Zirater til Meubler, Pibebeslag, Sværdfegerarbeide, dog ikkun Sabel - og Kaarde - Greb og Sfeder, famt forgyldte, forsølvede og pletterede Knapper med eller uden Stene, Uhrfutteraler med og uden Uhrværker, Vaser og Bordopsatser 100 100 8. 32. 16. 64. Fr. ang. Told- og Skibs - Afg. Tarif A. Trans. Told efter Oplags vantum. Bto. Vægt. Tilskrivning. Fraskrivning. Rbd. Gf. 1. 4. 48. 88. Thara. 91 Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A. Messing og Giertlerarbeide, saavel støbt, som af Plademetal: bronceret, ferniseret, pletteret, forsølvet og forgyldt, saasom : af Bronze; Bijouterievarer, uægte og ægte forgyldte, pletterede og forsølvede, med eller uden Stene, saasom Armbaand, Drenringe, Fingerringe, Brystnaale, Uhrfieder. Uhrnøgler m. v.; Arbeider af hvide Kobbercompositioner, saasom: af Nysels, Packfong, Argentan, iligemaade af brittisk Metal. . . Metal, forarbeidet, ei særskilt tariferet, som Messing- og Giørtlerarbeide. sammensat og uarbeidet, sorsaavidt ei særskilt til Told opført. Metalkanoner. Mineralier, see Naturalier. Mineralske Vande, see Suurbrønds-Vande. Minie, Monnie Miød Modeller, alle Slags, ikke tienlige til andet Brug Modepynt, see Damepynt. Mol, som Musselin, see Bomuldsmanufacturvarer.

Mos: for Apotheker, som Blade 2c. for Apothefer.

til Indpakning eller Udstopning Moscus, Desmer Multum, som stempelpligtige uldne Varer. Mundharper, sammensatte af Messing og andre Materialier, som poleret Messing- og Giertlerarbeide. Murkler. Musikalier Musikalske Instrumenter, see Instru menter. Muskat Blomme. Lødder Vægt, Maal eller Styffetal. Inds. Told efter Netto Vægt. Rbd. St. 100% 33. 32. 100 frie 100 8. 32. 100 1. 1 Tønde 4. frie 100 b 1 Unze frie fri 100 6. 24. frie 100 25. - 100 16. 64. 17 4. Fr. ang. Told- og Skibs-Ufg. Tarif A. Trans. Told efter Oplage vantum. Bto. Vægt. Tilfkrivning. Fraskrivning. Rbd. St. 1. 80. 32. 56. Thara. 8. 100 100 i Foust. og Kasser 10 pGt. 20. frie 30. 8. 40. frie 1. 48. 10 5 76 .1. 16. 10% 5 76 i Foust. og Kasser 16 pCt. iKass. 25 pCt, ifærr.Emb. 4pEt li Foust. og Kasser 12 pet.,. i Lærreds Emball. 3 pt. Fr. ang. Told- og Skibs-Ufg. Tarif A. Muslinger, see Fisk. Musseliner, see Bomuldsmanufacturvarer. Vægt, Maal eller Styffetal. Inds. Told efter Netto Vægt. Rbd. Sf. Must, see Gider. Muursteen: af og under 5 pr Stf. 1000 Stf. 1. 4. ober 5 pr. Stk., ildfaste Muursteen og brændte Fliser 1000 Stf. 2. 8. Myreæg 100 64. Myrrha, som Gummi. Møllestene og værnstene, hele eller sammenføiede:

af og under 41 T. dansk Maal i Diameter, som Slibeftene. over 41 T. dansk Maal i Diameter. 100 Gbf. 16. 64. Dele til Molleftene, som Steenhuggere arbeide. Mønt, alle Slags. N. Taalemagerarbeide: Syenaale alle andre Naale med Undtagelse af Skomagernaale, Stoppe- Seil, Pat, Træf og Spæfnaale, Stemme= og Strompenaale, samt Striffepinde, hvilke fortoldes som Jernfram, samt Hegter og Maller.. Andet Naalemagerarbeide. Canquin, som stempelpligtige Bomuldsmanufacturvarer.

Taturalier, saasom Jordarter, Steen- og Ertsstuffer, Conchylier, Dyr udstoppede eller i Spiritus, Insecter, Planter, Frugter c. tørrede eller i Spiritus, til videnskabelige Samlinger frie 100 33. 32. 100 % 16. 64. 100 6. 24. frie Tet, alle Slags Fiskenet, Kanenet o. dsl. 100 1. 64. Tegenøier, see Fift. Zelliker og Nellikestilke 100 6. 24. Tetteldug, see Bomuldsmanufacturvarer. Cudler, Vermicelli, Maccaroni 100 4. 16. Fr. ang. Told- og Skibs Afg. Tarif A. Tranf. Told Oplage Ovantum. efter Bto. Vægt. Tilskrivning. Fraskrivning. Rbd. Gf. = Thara. 8. 16. 10. 2. 8. frie 2. 64. 1. 16. T 40. I frie 12. 40. 10 b 5 76 16. 95 (i Foust. 12 pt. Ji Sæffe af Lærred 3 pt. afsiv, enkelte pr.Stf. 4 dobbelte pr.Stk. 87 i Kasser 30 pCt. Fr. ang. Told- og Skibs-Ufg. Tarif A. Vægt, Maal eller Indf. Told efter Styffetal. Netto Vægt. Rbd. Sf. Tyrnbergerkram, see Legetøi. Lysølv, som Messing. 17ødder, alle Slags, som ikke særskilt til Told ere ansatte 100 72. Oblater 100 10. 40. Oker, see Malerbarer. Olier: bellugtende, som Essentfer. Hampolie fri Lin-, Rap, og Roe Olie samt Palmolie og Cocosolie 100 3. 12. Bomolie: paa Fade og Kruffer 100 paa Flasker og Glas. 100 8505 3. 12. 22 8. 32. Spermacet, see Hvalrav. Vitriololie, see Syrer. Alle andre Olier Oliekager Oliven paa Foustager og i Glas Olmerdug, see Bomuldsmanufacturvarer. Operment, see Auripigmentum. Opium Oranger: friffe, alle Slags, saasom: Gitroner, Apelsiner, Pomerantser, Lemoner 2c. 100 2. 8. 100 100% 10 20. 3. 12. 1 b frit 100 Stf. 32. tørrede, samt tørrede Gitron- og Pomerantsskaller. 100 1. 4. i Suffer eller syltede 100 5. 20. Citron og Lemon - Asia. 100 1. 4. Citroner og Lemoner, saltede 100 1 Drhv. Citron og Lemon - Saft. (à 30 Vot.) 100 13 60. 3. - 2. 10 8. Orleans Ormfrø, som Frøarter for Apotheker. Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Zarif A. Trans. Told Oplage Dvantum. efter Bto. Vægt. Tilskrivning. Fraskrivning. Thara. Rbd. Sf. 0062 4. 1 72. 2 fri fi Foust. og Kasser 16 pEt. i Lærreds Emball. 3 pet. 001 16. 100 100% 16. 28. 100 35 .10. 100 100 2. 10. 11 HIT 1 t I 1 6. Terpentinolie i enf.Foust. 20pt. i dobb. ditto34pCt. Andre Olier paa Foust.18pGt. paa Flask. ogGlas i Kass.50pCt. -uden dto.40pCt. i Leerfruffer 33 pбt. (i Foust. 20 pt. paaGlas ogFlaff. iKass. 50 pCt. -uden ditto 40 pбt. 1. 6. 16. 300 Stf. 200) Stf. 50 500 4. 2. 32. 30 Vrt. 15 Vrt. 28. 100 50 i Foust. og Kasser 16 pGt. i Straamatter 8 pet. i Lærreds Emball. 4 pet. i Kasser 16 pt. paa Flask. ogGlas iKass. 50 pCt. uden do.40 pt. (i Foust. 20 pбt. paaFlaft. vgGlas iRass. 50 pбt. - uden do. 40 pt. i Foust. 20 pGt. i Foust. og Kasser 16 pt. XXIV. Deels iste efte. (7) Fr. ang. Told- og Skibs Afg. Zarif A. Orseille Ost Bægt, Maal| Indf. Told eller Stylfetal efter Netto Vægt. Nbd. Sf. 100 1. 4. 100 4. 16. Orehovedstaver, see Staver. Oretunger, som Kiod. P. Pærer, see Frugter. papir: - Skrivpapir, Node- og Tegne- Papir samt limet Papir, hvidt, ogsaa med forgyldt Snit Trykpapir og Spillefort. Carduuspapir ulimet Papir til Pappapir samt bestreet eller Sandpapir og al Slags Takkepapir Uldent, graat og Maculaturpapir Prespapir. Blaat, saakaldet Sufferpapir Papirs Tapeter eller Betræfpapir 14 Gouleurte, pressede, forsølvede og forgyldte Papirer og Papirs - Border samt Billed-Ark, Omslag til Bøger og Blanquetter til Verler m. b.. Papirspaaner (Affald) Paparbeider samt Arbeider af Papir og papier mâché, med Undtagelse af Legetei. Paraplyer og Varasoller med Silke - Overtræk eller med Overtræk hvori besindes Silfe. med andet Overtræk samt uden Overtræk Parykmagerarbeide, alle Slags, af Haar og Silfe m. v... Pastelfarver eller Tegne- Kridt, alle Slags, see Malerfarver. Peber: al Slags Peberkager, Honningkager, Karvefager, Pebernødder, som Kager. Pberrod. 100 4. 16. 100 B 2. 100 ai ai 48. 2. 8. 100 76 1. 24. 100 64. 100% 72. 100 48. 100 12. 48. 100 6. 24. frie 100 12. 48. 100 Stf. 50. 100 Stf. 25. 1 tb 2. 100 2. 8. 100% 1. 4. Fr. ang. Told og Slibs-Afg. Tarif A. Trans. Told efter Oplage Ovantum. bara. Bte. Bagt. Tilskrivning. Fraffrivning. Rbd. Gf. 28. 12. 100 100% i Fabe og Kadfer 16 pet. iKasser 20 pCt., iKurve 12 pt. I 11 1990 29. 100 50 % 16. 100 50 16. 100 50 i Radfer 16 pt. 10. 100 b 50 i Larrebs Gmball. 3 pt. 4. 100 50 20. 100 50 10. 100 50 72 100 6 50 11 I 48. frie I 88. 88 3. 1. 48. 22 12 16. 4. 1005 50 (i Kasser 16 pet. i Gunni Saffe, dobbelte 4 pt. enfelte 2 p6t. i 2arrebe bitte 3 pбt. (7″) Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A. Penne, Staalpenne eller Patent Skrivepenne, som finere Jernfram. Pennefier, alle Slags, utilberedte og tilberedte

Pensler, see Børstenbinderarbeide. Pergament, see Skind. Perlegryn, see Kornvarer. Perlemor, uforarbeidet. -i Arbeide: uden at være forbundet med andre Materialier, som Dreierarbeide.

forbundet med andre Materialier, som Galanterievarer. Perler, uindfattede: ægte, som Edelstene. uægte: af Glas, som "alle andre" Glasvarer. af Rav, som Dreierarbeide deraf. andre Slags, som Galanterievarer.

indfattede, veies med Indfatningen og fortoldes som den. Perlestikkerarbeide, see Broderier. Perfio, som Orseille. Pibehoveder, med og uden Beslag: af Meerskum, ægte og uægte .. af Porcellain, Træ, Steen og Leer 20 Pibeleer, see Leer. Piberør, fimple af Træ med Bark, samt Rør alene udhulede. dreiede, som Dreierarbeide. Pibeslanger Pibestaver, see Staver. Piment, see Allehaande. Pimpfteen. Pinier, afskallede, samt Pistache- Kierner uafskallede, som Nødder. Pistoler, som Bessemagerarbeide. Planker, som Tommer. Vægt, Maal eller Stylfetal, Indf. Told efter Netto Vægt. Rbd. Gf. 100 40. 100 frie 100 B 25. 100 5 12. 48. 100 3. 12. 100% 25. 100 frie 100 3. 12. Fr. ang. Told og Skibs-Afg. Tarif A. Trans. Told efter Oplags Ovantum. Bto. Vægt. Tilskrivning. Fraskrivning. Rbd. St. frie 64. Thara. i Kasser 45 pŒt. 1. 80. i Kasser 16 pet. I 88. 30. 1. 48. 6. 20. Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A. Vægt, Maal eller Styffetal. Jubf. Told efter Netto Vægt. Rbd. St. Planter, see Blomster. Platina, som Sølv. i Arbeide, som Sølv i Arbeide. Plumager, see Fierpynt. Pokkenholt 100 frie 100 Bto. 16. 64. 100 8. 32. Pomade Pomerantser, see Oranger. Poppen eller Legetøi, see Legetei. Porcellain: hvidt og simpelt blaamalet med couleurte eller Guldkanter, eller med eensfarvet Malerie med og uden Guldkanter.. med fleerfarvet Malerie og Guld: decorationer eller med een af Delene. Pibehoveder, see Pibehoveder. Jord, see Leer. Possement og Knapmagerarbeide:

• af Bomuld, Linned, Uld eller Kas

meelgarn. af Silke og Floret fammensat af Silfe og af Bomuld, Linned, Uld, m. b... . Veies tilligemed det, som det er overspundet, uden Afdrag derfor. Posteier, uden Godtgiørelse for Thara Potaste, see Afke. Pottemagerarbeide eller Leertoi, alle Slags, med Undtagelse af Digler, Sufferforme og Sufferpotter, samt Vandlednings- og Varmerør Pozzolana Presenningdug, see Seildug. 100 T 16. 64. 100 33. 32. 100 50. 1 tb 1. 24. 1 75 64. 1 - 64. 79 100 1 Tonde 1. 4. fri probeerstene, see Hvædstene. Pruneller, see Frugter. Pudder. 100 3. 12.

• Punschertract

30 Vrtl. 24. Pynt til Damer, see Damepynt. 100 3. 12. Polfer, røgede Qvæg, see Hornqvæg. Qværnstene, see Møllestene. Fr. ang. Told- og Stibs-Afg. Tarif A. Trans. Told efter Ovlags vantum. Bto. Vægt. Tilskrivning. Fraskrivning. Rbd. Sf. 6. 64. 48. 1. - 1. 48. 2. - 1 64. ±8 8. 6. 7 Thara. Til Bruttovægten benregnes ikke den yore Emballage af Træ. For Træ eller Pap, hvorpaa Fryndser og deslige ere opvundne, gives ei særskilt Godtgiørelse.

6. 8. i Fade 34 pGt., i Kurve 22 pet. 12. 28 48. 20. i Foust. og Kasser 16 pt. i Foust. 16 pŒt. Fr. ang. Told og Skibs Afg. Zarif A = Qversitronbark, som Farvetræ. Aviksølv M. Bægt, Maal eller Styffetal. Indf. Told efter Netto Vægt. Rbd. St. 100 frie Rapsed, og Roefrø Perler, som Dreierarbeide. Rav, see Bernsteen. Ravndug, see Seildug. Rebslagerarbeide, see Tougværk. Regne- og Skrivetavler samt Grifler.. Remmesniderarbeide, arbeide. see Sadelmager- Retorter og Rolber af Glas, see Glasvarer. Rhabarberrod, see Redder for Apotheker. Riis i Staller (Nellou, Paddy) Risengryn og. Riismeel. Roer, Petersillerødder, Sellerierødder, Stor zonerrødder, røde Beder, og andre til Spise brugelige Redder, som ei ellers i Tariffen ere nævnte Peberrod, see P. Rogn, see Fist. Rom, see Brændeviin. Rosiner og Corender Rosinviin. Rosmarin, som Blade for Apotheker. Rottekrud, som Arsenik. Rug, see Kornvarer. Rullegardiner, malede Rusgeel, som Arsenik. Ryslæder, see Sfind. 1 Tønde - I 100 100 100 1 64. 64. 17 80. 1. 80. 100 Tdr. 25. Rodder for Apotheker, saasom: Rhabarberrod, Ipecacoanha (amerikanst Brækrob) Costi arabici radix, Chinarod, Jalapperod, Lakritsrod, Sassaparilrod, Galangarod, Violrod, Zedoarrod og andre i Tariffen ei nævnte Redder for Apotheker. Rødkridtspenne, som Blyantspenne. Rødsteen, som Kridt, rod. Røgelse, alle Slags, samt Ovnlak Rør, see Bambus. 100 1. 16. 30 Vrt 20. 100 b 50. 100 b 1. 48. 100 25. 25 Fr. ang. Told og Skibs Afg. Zarif A. Trans. Told Oplags Ovantum. efter Bto. Vægt. Tilskrivning. Fraskrivning. Rbd. St. 88. Thara. 6. 12 br. 12 r. 6. 6. 300 100 8. 300 100 1. 24. 14 i Foust. og Kasser 12 pöt. (i Fouft. 12 pt. Ji Gunni Salte, dobbelt 4 pGt. enfelte 2 pet Larrebs Emball, 3 r6t. 8. 100 5076 coco 48. 3. 12. (i Foust. 14 pCt. i Raefer 24 p6t. i Cirfaffe enfelte yr. Stt. 2 dobbelte pr. Stf. 4 i Straamatter 8 pбt. 24. fi Foust. og Kasser 16 pCt. li Larrebs Emball. 3 pt. 1. 4. Fr. ang. Told- og Skibs-Ufg. Tarif A. Sadelmager: og Remmesniderarbeide samt Hestegeschirer: med forgyldt og pletterede eller Ny- Vægt, Maal eller Styffetal. Indf. Told efter Netto Vægt. Rbd. St. Sæbe, grøn. sølvs Beslag eller med Sølvbeslag. uden Beslag, eller med simpelt og sort lakeret Beslag 100 100 100 352 33. 32. 16. 64. 2. 8. 100 b 2. 48. 100 . 20. 80. frie hvid og farvet, almindelig, samt Sæbe i Stanger, ikke vellugtende bellugtende, samt i Tavler, Kugler og deslige, saavelsom Sæbepulver. Sække, som Materialet, hvoraf de ere syede. som Emballage om Varer brugte, naar de ere Gienstand for Handel, svare tarifmæssig Afgift. Bastsæffe, Gunnisække som Maatter. Saffian, see Sfind. Safflor, vild Safran, flos chartami som Farveurter. Safran Saftfarver, see Malerfarver. 1 5 80. 100 2. 8. Sagogryn og Sagomeel Salep. Salmiak. Salpeter, raa og raffineret Salpeterfuur Soda, som Salpeter. Salpeterfyre, see Syrer. Salt: Officinelle Salte, saasom: Engelst Lareersalt, Carlsbaderfalt, Sedlizerfalt, Glauberfalt, Tartarus vitriolatus, &c. Steenfalt Al anden Salt: lest i Stibet og i Foustager i Sæffe. Saltsyre, see Syrer. Sandeltræ, Sapantræ, som Farvetræ. 100 3. 100 3. 100 I 228 12. 12. 80. 100 1000 1 Id. 100 IT 48. 1. 24. 1. 16. 50. Fr. ang. Told- og Skibs Afg. Tarif A. Tranf. Told efter Oplags Ovantum. Bto. Vægt. Tilskrivning. Fraskrivning. Rbd. Sf. 2. 1 Thara. 107 i Foust. og Kasser 14 pet. ji Kasser 14 pGt. i Matter pr. Stf. 4 i Kasser 14 pCt. 1. 10. 12. 100% 100 5 1. 4. frie 1 16. 5 76 5 b 12. 100 50 i Kasser 18 pt. i Gunnisække, dobbelte 4 pGt. enfelte 2 pбt. i Kasser 16 pбt. paa Fl. og Gl. i Kass. 50 pCt. uden ditto 40 pCt. 32. 32. 100 50% i Kasser 16 pt. 14. 100 100 i alle Slags Emball. 10 pet. i I L 84 13. 1271 25 Tdr. 5500 12 Tdr. 2600 3 pt. Fr. ang. Told- og Skibs-Ufg. Tarif A. Sandsteen, som Blokstene. Sardeller, see Fisk. Sassafrastre, see Træarter for Apotheker. Sassaparilrod, see Rødder for Apotheker. Sauce, som Soya. Schellak, som Gummi. Shirting, see Bomuldsmanufacturvarer. Seildug, og Presenningdug syede Seil deraf Ravndug syede Seil deraf Sennep, umalet (Sennepsfrø) malet: paa Glas og i Kruffer, utilberedt og tilberedt, uden Thara. - i anden Emballage Sengeklæder, samt Madratser med Krøl haar Sennesblade, see Blade for Apotheker. Serpentinsteen, som Blokstene. Serpentin i Arbeide, see Billedbuggerarbeide.

• Silkevarer:

Silke, saavel raa, som forarbeidet, utvundet og tvundet, alle Slags. Silfe, Fleiels- og Flors - Baand, fee Baand. Silke Haarlokker, see Parykmagerarbeide.

Blonder, Flor og Tyl, see Blonder. Silfe - Hatte: Mandshatte, see Hatte. Damehatte, som Damer hnt. Silkelidser, som Possementmagerarbeide af Silfe. Andre Silfe- og Floretvarer, glatte og brocherede, Silkefleiel, samt Handfter og Strømper af Silfe Varer af Silfe i Forbindelse med andre Stoffer De med Bomuld og Uld blandede Silfevarer ere stempelpligtige. Vortaft, see Vordug. Vægt, Maal eller Styffetal. Indf. Told efter Netto Vægt. Rbb. Gf. 100 5. 20. 100 5. 20. 100 8. 32. 100 8. 32. 100 B 1 64. 100 5. 20. 100 8. 32. 100 8. 32. 1 76 32 1 5 2. 48. 18 1. 24. Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A. Trans. Told efter Oplags Avantum. Bto. Vægt. Tilskrivning. Fraskrivning. Rbb. Sf. 40. 100 50 F 40. 48. 50 25 48. 8. 24. 32. 60. 8. 2 1 6 Thara. ji Lærreds Emball. 3 pt. i Matter pr. Stf. 4 (i Lærreds Emball. 3 pet. i Matter pr. Stf. 4 ji Foust. 16 pt. i Lærreds Emball. 3 pt. i Foust. og Kasser 16 pt. 16. 6. Naar af det Træ eller Pap, hvorom Silkevarer ere vundne, intet aftages: for Træ 12 p6t. Pap 5 pCt. Fr. ang. Told- og Skibs - Afg. Tarif A. Sirtser, see stempelpligtige Bomuldsmanufacturvarer.

Sirup Sitgeel, Skytguult, som grovere Malervarer. Skedevand (Salpetersyre), see Syrer. Skibsankere, see Jern. Skibsbaade, see Baade. Skibsredskaber, biergede, og Skibsvrag, fun tienligt til Ophugning Skildpadder fra danske vestindiske Der, med behørig Toldseddel, frie for Told. Staller.. Skind og Huder: Huder af stort Ovæg og Hefte: uberedte: tørre under 20 vr Stf. af og over 20 pr Stk. vaade og saltede under 40 pr. Stf., og medHoved, Horn og Hale, under 48 pr. Stf Bægt, Maal| Indf. Told eller Styffetal. efter Netto Vægt. Rbd. St. 100% 1. 48. 8 pбt. 100 25. 16 frie 100 4. 16. 100 frie 100 2. 8. af og over resp. 40 og 48 pr. Stf. 100 frie garvede, halv eller fuldberedte: Saalelæder 100 b 8. 32. Ko- og Heftelæder 100% 16. 64. laferet 100 20. 80. Huder, hvidgarvede eller semsberedte. 100 8. 32. - Ryslæder 100 4. 16. Kalveskind 100 16. 64. laferede 100 20. .80. Svineskind 100 20. 80. Sfind: uberedte: - af Rensdyr, Elsdyr, Hior: te, Raa- og Daadyr samt Harer 100 frie - af Kalve, Faar, Lam og Sviin. 100 frie - af Geber 100 frie Fr. ang. Told- og Skibs Afg. Zarif A. 111 Trans. Told efter Oplags Ovantum. Thara. Bto. Vægt. Tilskrivning. Fraskrivning Rbd. St. 4. 1 pбt. 60. I I 20. 1 1 I 1 32. 32. 16. 16. 1 64. 1. 14± 4. 24. 1. 48. 40. 1. 4. 1. 24. 1. 24. 48. 16. 24. i Foust. og Kister 12 pt. Fr. ang. Told- og Skibs-Ufg. Tarif A. Skind og Huder: Skind, halv eller fuldberedte: hvidgarvede eller semsberedte, af Rensdyr, Elsdyr, Hiorte, Raa- og Daadyr, Buffe, Kalve, Væder, Faar og Lam, samt de Skind, som komme disse nærmest. Gorduan, Saffian, Pergament; farvet Sfind, Læder, forgyldt og forsølvet eller med paatrykte og pressede Figurer, samt Gha grin. Arbeider deraf: saasom Brevtaffer, Remme Vægt, Maal eller Styffetal. Indf. Told efter Netto Vægt. Rbd. St. 100 5 16. 100 25. 19 64. af lakeret Læder, med eller uden Spænder m. v. 100 33. 32. Sfind til Buntmagere, uberedte og beredte 100 12. 48. Arbeide heraf (Buntmagerarbeide)

100 33. 32. Skomagerarbeide, alle Slags. 100 66. 64. Skriftstøberarbeide: Tryfferier og Bogstaver samt Metalplader til Aftryk af Noder, Forziringer m. v. 100 2. 48. Skrivetavler, see Regnetavler. Skydegevær, see Bossemagerarbeide. Skøiter, see Jernkram. Slibeftene, alle Slags: indtil 10 danske Tommer i Diam. 36 Stf. fra 10 til 14 14 - 16 16-18 30 Stf. 27 Stf. 21 Stf. 18 20 18 Stf. 80. 20 24 12 Stf. 24 28 9 Stf. 28 32 6 Stf. 32 36 5 Stf. 36 41 3 Stf. over 41 Tommer i Diameter 100 Gbf. 16. 64. Smak eller Sumaf 100 frie Smaltblaat, see Blaafarve. Fr. ang. Told- og Skibs- Afg. Tarif A. Tranf. Told efter Oplage Ovantum. Bto. Vægt. Tilskrivning. Fraskrivning. Rbd. @f. 1. 4. 2. I 28 2. 64. 1. 48. 2., 3. 48. Thara. 36. i Kasser 10 pet. 12. 2. 8. 4. XXIV. Deels 1ste Sefte. (8) Fr. ang. Told- og Skibs Afg. Tarif A. Vægt, Maal| Indf. Told eller Styffetal. efter Netto Vægt. Nbd. St. Smergel 100 frie Sminke, uden Godtgiørelse for Thara 1 76 48. (1 T. eller) Smør Snedker og Stolemagerarbeide: af Fyr af Eeg, Birk, Bog, Alm, Ask og deslige indenlandske Træarter. ... fourneret og ikke fourneret, af Mabogni og andre fine udenlandske Træarter, iligemaade alt forgyldt Arbeide af Træ. 6. 14 J 100% 2. 48. 100 4. 16. 100 6. 64. Snørrottinger, see Bambus. Soda, see Aske. Solde, Sigter og alt Soldemagerarbeibe. Soya og Saucer. Spaane til Bogbindere, Sværdfegere og Skomagere, samt flækkede Birkeriis . . . Spaanarbeider: Bast og Spaanmatter til Hatte, Bast- og Spaan - Hatte, samt Spaanfletninger, alle Slags . Færdigsyede Hatte med Besætning, som Damepynt. Spaan-Kurve, see Kurbemagerarbeide. Spaan- og Træ- Asker, see Esker. 100 4. 100 Pot. có 16. 8. 32. 16. 100% 100 6. 24. Spanske Fluer, see Fluer. Spanskgrønt, uraffineret. Spanskrør, see Bambus. Spatsteen... Speile og Speilglas, see Glasbarer. pulveriseret, som Malerbarer. Spek, Lever, Grever 2c. til Tran.... Spermacet og Spermacetolie, see Hvalrav. Spidsglands eller Spiesglas, see Antimonium. Spillekort, forbudne at indføres. Spisevarer, tilberedte og hermetist tilluffede

Spiskommen, see Kommen. Spore og Spændemagerarbeide, see Jern og Messing i Arbeide. 100 4. 16. 100 Tor. frie 1 Tønde frie 100 Brt. 8. 32 Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A. 115 Trans. Told efter Oplage Dvantum. Thara. Bto. Vægt. Tilskrivning. Fraskrivning. Rbd. St. 10. 4. 48. (1 d. 36, d. 20 %, d. 16, 12, d. 7, 1 d. 4; i Foust. af 2 Tors. Størrelse pr. Foust. 60 % 1 16. 5087 24. 11 40. 40. 64. 4. I 36. 48. 3. 12. 1 16. & 001 48. i Foust. og Kasser 16 pt. (8*) Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A. Vægt, Maal eller Styffetal. Judf. Told efter Netto Vægt. Rbd. St. Staal 100 64. Arbeider, see Jernfram. Strenge, fee Strenge. Traad, see Jern. Staver, ikke færdigdannede Stearin færdigdannede, fee Bødkerarbeide. Stearinlys, see Lys. Stene i Arbeide: ægte, see Adelstene. uægte, uden Indfatning, som Glasvarer, "alle andre". indfattede, veies med Indfatningen og fortoldes som den. Steen til Steentryk Steenhuggerarbeide, see Billedhuggerarbeide.

Steenkul. Steenkulstiære, see Tiære. Steentryk, see Kobberstykker. Steentoi eller Fajence: hvidt og andet, ogsaa i Forbindelse med Metaller, saasom Kruse med Laag. Stiernanis, see Anis. Stivelse. Stokke af Bambus og andre Rør: giennemborede eller udhulede, see Biberør. heelt eller halvt forarbeidede, see Bambus. - af Træ med Barken paa, udhulede, see Piberer. saakaldte Naturstoffe, med eller uden Dopsko. heelt eller halvt forarbeidede, som Dreierarbeide. Stolemagerarbeide, see Snedkerarbeide. Storar, som Gummi, Strage Arbeide: 120 Stf. frie 100 2. 8. 1000 frie Tom, ( 100 Tdr. 12. 48. 100 3. 100% 2. 48. 100% 3. 12. Hatte, Pulle, Stygger, samt Blomster. 1 6 2. 1. Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A. 117 Trans. Told efter Oplags Dvantum. Thara. Bto. Vægt. Tilskrivning. Fraskrivning. Rbd. St., 10. 100 100% i Foust. og Kasser 10 pCt. 2. 20. 10. 4. 25 Tdr. 12 Tdr. 16. 10. 1000 30. 10. . 200 i Fade 34 pet,, i Kurve 22 pet. i Foust. 16 pGt. Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A. Vægt, Maal eller Styffetal. Indf. Told efter Netto Vægt. Rbd. St. 1 b 1. - 48. 100% 41. 64. 100% 1. 48. 100 2. 48. Straae Arbeide: 6. Færdigsyede Hatte med Besætning, som Damepynt. Fletninger, Vævninger, samt alt andet Straaearbeide med eller uden Indvævning af Silke, Linon og deslige. Hatte, grove for Seefolt, see Hatte. grove Foderkurve og deslige af Straae. Strenge: Tarmftrenge og Tarmsnore af Staaltraad. af Mesfing og Metal, samt overspundne Strenge. (veies tilligemed det de ere omvundne).

Strikkede Varer: af Bomuld, see Bomuldsmanufacturbarer.

af Traad, see Traad - Tricotage. af Uld, see uldne Barer. Strikkenaale og Strikkepinde, see Jernkram. Strudsfier, see Fierpynt. Strømper, see Bomuldsmanufacturvarer, Silkevarer, Traad - Tricotage og uldne 100 Varer. Sukkade. 100 5. 20. Sukkere: raffinerede 100 6. 64. Anm. Lumpen til Omraffinering i de privilegerede Sufferraffinaderier, imod at det ved Indforfelen fenderslaaes og bestroes med Beenful og imod at Vedkommende er undergivet de Gontrolforanstaltninger, som fra Toldvæsenets Side ansees nedvendige, for at fiffre Lumpensufferets Anvendelse paa den anferte Maade, endnu i 3 Aar. Sirup, see Sirup. 100 2. 60. Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A. Trans. Told Oplags Ovantum. efter Bto. Vægt. Tilskrivning. Fraskrivning. Thara. Rbd. Sf. 6. 4. 2. 72. 1 16. 56. 32. 20. i Kasser 16 pGt. (Raffinade, Melis og Lumpen i Fade 10 pCt. Candis i Kasser 16 pät. i Kurve 12 pt. 10. Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A. Sukkere: uraffinerede: udflarerede fra St. Croir eller, efter Toldseddel, beviisligen tilvirkede paa St. Thomas og St. Jan og indførte i Sfibe, hiemmehørende i Danmark og Hertugdommene. i alle andre Tilfælde. Mallas, see M. Sukkerforme og Sufferpotter af Leer Sukkerskum, som Giødning. Sukkerjord, see Leer. Sumak, see Smaf. Krukker og Flasker Suurbrønds eller mineralske Vande paa Tolden for Krukken eller Flasken indbefattet. Sværdfegerarbeide eller alle færdige Hug- og Stikvaaben, med eller uden Skede, og uden Hensyn til Materialierne, hvoraf de ere sammenfatte. Svampe, Vadskesvampe. alle andre Slags, upræparerede og præparerede Svedsker, see Frugter. Svibler, see Blomsterløg. Sviin, livet eller stort, levende de pattende Grise, som følge Moderen. Vildsviin, see Vildt. Vægt, Maal eller Styffetal. Indf. Told efter Netto Vægt. Rbd. St. 100 1. 64. 100 2. 60. 100 4 12. 100 Stf. 1. 64. 100 12. 48. 100% 33. 32. 100 6 3. 12. eet 64. frie Svinebørster, see Haar. Svinehaar, blode, see Haar. Svovl, raa 100 24. i Stanger, samt Svovldug og Svovlblomme

100 1. 4. Svovlstikker: - Frictions. 100 20. 80. andre 100 3. 12. Svovlsuurt Bly, see Blyhvidt. Svovlsyre, see Syrer. Syenaale, see Naale. Sylteglas, see Glasvarer. Fr. ang. Told- og Skibs Afg. Tarif A., 121 Trans. Told efter Bto. Bægt. Rbd. Gf. . Oplags Avantum. Tilskrivning. Fráskrivning. 8. 250 100 10. 2. 24. Thara. i Kasser: af og under 500 Brutto 12pCt. over 500 Brutto og i Foust. 17 pŒt. Gunni Sæffe, enkelte 2 pet. dobbelte 4 pt. i Lærreds Emball. 3 pet. iSække afsiv, enfelte pr. Stf.2 dobbelte pr. Stf.4% i Kanafter eller Granjans 12 pCt. 1 3. 1 88. 30. i Lærreds Emball. 4 pCt. frie 6. 2. 1000 500 4. 500 100 1. 80. 20. Fr. ang. Told- og Skibs-Ufg. Tarif A. Vægt, Maal | Indf. Told eller efter Stylfetal. Netto Vægt. Rbd. Sf. Syrer: Svovlsyre (Vitriololie). 100 1. 24. Saltsyre. 100 1. 48. Salpetersyre (Skedeband) samt andre mineralske Syrer, saasom: Phosphorsyre og deslige. 100% 6. 100. 80. - Andre, ikke mineralske Syrer, saasom Sølv: Træsyre 2c. i Barrer, uforarbeidet eller gammelt til Omsmeltning, iligemaade Sølvmont, navnligen ogsaa Piastre. . . presset, som Materiale for Sølvarbeidere.

i nyt Arbeide.. Bogsølv, ægte og uægte Solvtraad, Lahn, Tresser 2c., som Guldtræfferarbeide. Sølverglød Søm og Spiger, see Jern, Kobber, Mesfing og Zinf. I. frie 100 Lod 100 Lod 100 16. 485 4. 16. 8. 32. 64. 100 1. 4. Taft, som Silkevarer. Tagsteen, uglasferede. 1000 Stfr. 2. 8. glasserede 1000 Stfr. 3 12. Tagstifer, som glasserede Tagsteen. Talg. 100 2. 8. Lys, see Lys. Tamarinder, usyltede og syltede 100 1. 24. 100 frie Tang til Pakning eller Udstopning Tangaske, see Affe. Tapeter af Vapir, see Papir. Tarmstrenge og Tarmsnore, see Strenge. Tavler, see Regne- og Skrivetabler. Terpentin: - venetiansk og almindelig. 32. 100 Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A. Trans. Told Oplags Ovantum. efter Bto. Vægt. Tilskrivning. Fraskrivning. Rbb. Sf. 6. 100 b 100 10. 100 100 -32. 285 8. 100 100 Thara. Syrer paa Fl. og Bout. uden Omsvøb eller i grove Kurve, enfelte eller dobbelte, med Halm 20 pбt. i Leerkruffer, indpakkede i Savspaaner i Kasser 40 pCt. Ji Leerfruffer allene 30 pбt. - THR 1. frie 88. 48. 1. 4. 8. 100 100 i Foust. og Kasser 10 pCt. 16. 24. frie 200 200 6. 30. i Fade 10 pбt. fi Foust. og Kasser 16 pCt. i Leerfruffer 30 pt. 4. 100 % 100 i Foust. 17 pŒt. Fr. ang. Told- og Skibs-Ufg. Tarif A. Thee, al Slags. Steenfulstiere Tiære.. Tin, uforarbeidet og gammelt samt raspet. Tinfalt, som Apothekervarer. Tinstøberarbeide eller Tin og Bly i Arbeide, samt Tinknapper Legetei af Tin og Bly, som Legetøi. Vægt, Maal Indf. Told eller Stykketal. efter Netto Vægt. Rbd. St. 100 10. 40. 1 Tbe. 48. 1 Ide. 100% 32. frie 100 12. 48. Tobak: ufabrikeret, Blade og Stilfe. . . . 100 1. 54.. fabrikeret: Rogtobak og Skraatobak, alle Slags.. 100 6. Snuustobak, alle Slags, med Indbegreb af Rapeer i Stænger og Karotter. Gigarer. Tobakspiber af Leer eller Kridtpiber, Brutto med Indpakning i kurv eller Kasse og Omsvebning, og uden Godtgiørelse for Breccage Todtenkopf, som grovere Malerbarer. Tommestokke af Træ, som Snedkerarbeide. af andre Materialier, som mathematiske Instrumenter. Tougværk, Kabelgarn og Rebslagerarbeide. gammelt og itubugget, til Opplukning samt Værf.. Traad af Hør og Hamp, som tvundet Garn, see Linned. Tricotage, faasom: Traad - Stromper, Pantalons 2c. Træ Arbeider: Asker af Spaan og Træ, see 2sker. Bødkerarbeide, see B. -Finske Trævarer, see Tømmer. Dreierarbeide, see D. Flaskefodre, see F. 100 8. 82. 100 b 33. 32 100 1. 48. 100 1. 64. 100 1 16. 100 10. 40. Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A. Trans. Told Oplags Oventum. efter Bto. Vægt. Tilskrivning. Fraskrivning Thara. Rbb. Sf. forkasser over 75 fra 50 til 75 Bto. 24pбt. 30pŒt. 48. 100 50 - 25-50 35pCt. frie 12 Tdr. 6 Tdr. und.25. 40pбt. frie 12 Tdr. 6 Tdr, li Daafer fra 1 til 4 50pбt. 32. T 72. 16. 300 100 32. elfogr 28. 001 1. 4. 12. frie 300 300 3. 2. (i Foust. 12 pt., i kurve 3pSt. i Matter pr. Stf. 4 i Lærreds Emball. 3 pt. i Seroner 15 pet. i Foust., Kasser og Kurve 18pGt. paa Fl. i Kasser 50 pCt. uden ditto 40 pбt. i andre Emball. 15 pet. i enfelte Kasser 30 pet. flere ditto indsluttede i en ydre Kasse 50 pCt. Straaæfter 20 p6t. Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A. Vægt, Maal eller Styffetal. Indf. Told efter Netto Vægt. Rbb. St. Træ Arbeider: Hiulmandsarbeide, see H. Snedker- og Stolemagerarbeide, sees. sammensatte af Træ, Læder eller Sfind, saasomKufferter, Bustere m. v., som Snedkerarbeide. Temmermardsarbeider, grove saasom: Tagrender, Haandspager, Skuffer, Truge, Dsefar, Træsko, Stole, Borde, Bænke og deslige Træarter for Apotheker, som i Tariffen ei særskilt til Told ere ansatte. Træer og Buffe, levende, til Plantning. Trakul, see Kul. Tran i Tender, naar Rudestokkens Construction dertil passer ellers efter Vægt. Trille, som bleget Lærred, see Linned. Trippels. Trykkerier, see Skriftstøberarbeide. Trøfler. Tusch, see Malervarer. Tyl, see Blonder. Tømmer og Træ: 200F 100 24. 100 1. 48. frie 1 Tbe. à 2. 24. 120 Pot f 100 b 1. 4. 100 frie 100 8. 32. Burbom, see B. Ebenholt, see E. Eg. 100 Gbf. frie Mahogni, see M. Poffenholt, see P.

• Fyr, Gran og alt andet ei særskilt

nævnt Tommer 100 Gbf. 3. 32.

• Rundtømmer, som indføres til Aptering

eller til ved Saugning eller Hugning at beredes til fuldfantet Tømmer, Planfer, Bræder eller Lægter.

• a) Naar Fyr og Gran indkommer

i hele Skibsladninger, for Lasten under Dækket, forsaavidt Klarereren vælger denne Fortoldningsmaade og Ladningen udlosses ved et Toldsted 100 Gbf. 2. 48. 1 G. Læst 3. T Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Trans. Told Oplage Ovantum. efter Bto. Vægt. Tilskrivning. Fraskrivning. Rbd. Sf. I frie 2. 24. 1 - 24. Tarif A. 127 Thara. 17 pŒt. 10. 10. 40. 20. 20. 20. (i Kasser 16 pCt. paa Fl. og Gl. i Kasser 50 pCt. -uden ditto 40 pбt. Fr. ang. Told- og Skibs-fg. Zarif A. Tømmer og Træ: b) udgier Trælasten den større Deel af Ladningen under Dækket, og, naar den øvrige Deel bestaaer af Beeg, Jern, Salt, Slibeftene, Steenful eller Tiere, men ikke af andre Varer, da tilstedes ogsaa Fortoldning af Trælasten efter Læstedrægtigheden paa følgende Maade: De indehavende Varer udenfor Trælasten anflaaes til Læster, og regnes i dette Tilfælde paa 1 Commercelæft: 24 Tønder Beeg, 60,000 40,000 Jern i Stænger, Jern Støbegods, 32 Tor. Salt, les i Sfibet, 100 Gbfd. Slibestene, 24 Tdr. Steenful, los i Skibet, og 24 Tor. Tiere. Det Læftetal, hvortil de udenfor 10 Trælasten indehavende Varer ansættes, fradrages da i Skibets fulde Drægtighed, og af det øvrige Læstetal beregnes den under Litr. a angione Told. c) Dækslasten og Trælast i Sfibe uden Daf, ligesom Trælast, der indkommer sammenblandet med andre, end de under Litr. b nævnte Varer, opmaales og fortoldes efterCubifindholdet. Dette gielder ogsaa, naar Trælast indfommer i ikke fuldt bestuvede Sfibe, med mindre de Klarerende foretræffe at fortolde efter Skibets fulde Læstedrægtighed. d) naar der afgives specielle Angivelser til Fortoldning af Tommer efter Gubikmaal er det tilstrækkeligt, at de Handlende, foruben Tømmervarernes Stykketal Bægt, Maal eller Styffetal. Indf. Tild efter Netto Bagt. Rbd. Gf. Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A. Trans. Told Oplage Qvantum. efter Bto. Vægt. Tilskrivning. Fraskrivning. Thara. Nbd. St. GU XXIV. Deels 1ste efte. (9) Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A. Vægt, Maal eller Styffetal. Indf. Told efter Netto Vægt. Nbd. Gf. Tømmer og Træ: d) og Slags, allene opgive deres Længdemaal, og Mulct bliver ikke at erlægge for et Overmaal paa Planker og Bræder af 1 Fod og paa andre Tømmervarer af 2 Fod. 1 C. Læst 2. 24.

• Finske Trævarer.

naar de i enkelte Partier, og afsondret fra Ladningen, angives til Fortoldning. Tøndebaand, uden Hensyn til Størrelse. Staver, see Staver. Tørv. 11. 100 24. 120 Stf. 36 6. frie Uhre, Dame- og Lommeuhre: med Kapsler af Guld.. med Kapsler af Sølv og andre Materialier samt sammenfatte Værker til Lommeuhre. Stue- og Taffeluhre, hvori Værket bestaaer: af Træ eller Træ i Forbindelse med Metal, faasom: Nyrnberger og Schwarzwalder jo eet eet 20 1. 24. 1 48. 100 8. 32. af Metal, alle Slags, med og uden Futteraler. 100% 33. 32. Taarnubre samt Dele til disse, som andet Arbeide af det Materiale, hvoraf de bestaae. Dele til Lomme-, Stue- og Taffel- 1bre Uhrfutteraler uden Uhrværker: af Træ, som Snedkerarbeide. af Marmor, Alabast, Bronze, forgyldt Metal og saadanne Forbindelse med andre Materialier.

Uld, alle Slags 100 50. 100 33. 32. 100 fric Fr. ang. Told- og Skibs-Ufg. Tarif A. Trans. Told Oplage Qvantum. efter Bto. Vægt. Tilskrivning. Fraskrivning Thara. №66. St. 001 1 1 frie 2. 2. 12000 Stfr. 2400 Stf. 12. 6. 4. 40. 7. 28. 20. 0 (9%) Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A. Uldgarn, alle Slags: ufarvet. farvet Uldne Varer: - the Vægt, Maal eller Stykketal. Indf. Told efter Netto Vægt. Rbd. Gt. 100% 100% 6. 24. 8. 32. stempelpligtige:

• uldne med Silfe eller Bomuld

og Silke blandede Varer, Schavler og Tørklæder m. v.

• Klæde og Halvklæde, Cafimir,

Circassia, Schavler og Terklæder deraf samt Gords, alle Slags (saasom Kirsai, Bockskin m. fl.) af Uld eller af Uld med iblandet Bomuld eller Linned.. Anm. Af Klæde kunne Listerne forin- - den Veiningen frarives imod at fortoldes som groveste uldne Varer med 12 Rbd. 48 St. pr. 100. Aftages de, ikke forinden Veiningen, rabatteres 5 pGt. i Vægten.

• Raat og ufarvet Bombasin og

Merinos Gulvtæppetoi

• Alle andre vævede Manufacturbarer

af Uld eller Uld med iblandet Bomuld eller Linned. fan Anm. Det Træ eller Pap, hvorpaa Cafimir, Cords, Merinos, Moreen m. fl. ere vundne, forinden Veiningen aftages eller dets Vægt paa anden Maade udfindes og aforages ved Toldens Beregning. ikke stempelpligtige: Groveste ulone Varer, saasom: Hverkengarn, groveste uldent Dynevaar, Vadmel, groveste uldne vævede Strømper og grove strikkede uldne Varer, samt grove uldne Sfiorter og Huer for Sofolk, hvoraf Pundet er af Værdie 1 Rbd. og derunder.. 100% 125. 100 100. 100% 100 33. 32. 25. 100 54. 16. 100 12. 48. Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A. 133 Thara. Trans. Told Oplags Ovantum. efter Bto. Vægt. Tilskrivning. Fraskrivning. Rbd. Gf. 2. 2. 56. i Foust. 16 vet. Si Lærreds Emball. 3 pt. 4. 16. 3. 12. 1. 4. 80. 1. 72. 80. 001 20 Fr. ang. Told- og Skibs-Ufg. Tarif A. Vægt, Maal | Indf. Told eller Styffetal. efter Netto Bægt. Rbd. Sk. Uldne Varer: ikke stempelpligtige:

• Andre bæbede og strikkede

Strømper og andet Tricotage af Uld og Rasmagergarn, famt Handsker og, andet Arbeide af Angora-, Kanin- og Kastorgarn famt af Kameelgarn. uldne Baand, see Baand. - Vossementmagerarbeide af Uld, see Possementmagerarbeide. Ultramarin, see Malervarer. Umbra, see Malervarer. Urter for Apotheker, see Blade. 100 3. Værk, see Tougværk. Vaid og Vau, som Farbeurter. Valkejord. Valmuefrø, som Rapsæd. Valnødder, som Nodder. Vanille. Vandlednings- og Varmerør af Leer Vermicelli, see Nudler. Vidier til Kurbemagerarbeide Vifter, som Galanterievarer.

• Viin:

paa Fouftager. paa Bouteiller. Tolden for Bouteillerne indbefattet. Viindruer. Viinmudder: før i flydende Tilstand, som Viin. Viinsteen, upræpareret og præpareret, samt Chrystalli tartari. Vikker, see Kornvarer. Vildt af Fugle og andet Vildt, samt Vildsviin Violrod, see Rødder for Apotheker. 50. 100 dr. frie 1 76 1. 24. 100 I 24. 100 frie 30 Vrt. 20. 100Bt.at. 16. 64. 100 6. 24. 100 frie 100 1. 4. 100 4. 16. Fr. ang. Told- og Skibs-Ufg. Tarif A. 135 Trans. Told Oplags Ovantum. efter Bto. Vægt. Tilskrivning. Fraskrivning. Rbd. St. 3. 12. 1. 4. 091 Thara. 20. i Blikkasser 20 pŒt. 2. 6. 48. 20 Vrt. 2 Vrt. 20. 12. 2. . . iKruk. og anden Emball. 65pGt. 28. 100 100 i Foust. 16 pet. 32. i Foust. og Kasser 16 pet. Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A. Virak, som Gummi. Virer, som Jerntraad. Vitriol: grøn.. hvid blaa. Olie, see Syrer. Vogne og Vognmagerarbeide, see Hiulmandsarbeide.

Vor, guult og hvidt Vægt, Maal eller Styffetal. Indf. Told efter Netto Vægt. Rbd. Sf. 100 100 b 1005 LII 12. 32. 48. frit Lys, see Lys. Stabler, som Vorlys. Vordug: Bortaft. Bakvordug under 20 Traade Alt andet paa Linned, Kattun og Bommeste, samt velouteret Vordug. 100 30. 100 3. 12. 100 16. 64. 3. Zedoar Rod, see Rødder for Apotheker. 3ink: uforarbeidet eller i Tavler 100 frie i Plader. 100 i Bolte eller Spiger - i Arbeide: støbt 100 100 b 12. af Plader. 100 5 16. 64. 1226 1. 16. 2. 32. 48. 3innober, see Malervarer. Øl: -paa Foustager 1 Ide. 3. 100 Btr. paa Bouteiller 4. 16. à Pot Tolden for Bouteillerne indbefattet. (1 de ell. Østers, friske. 3. - syltebe. c. 800 St. 100 4. 16. 16 Fr. ang. Told- og Skibs-Ufg. Tarif A. 137 Trans. Told Oplags Ovantum. efter Bto. Vægt. Tilskrivning. Fraskrivning. Rbd. Sf. Gi 1. ' frit Thara. 4. 100 100 b 8. 100 100 i Foust. og Kasser 16 pet. 12. 100% 100 32. 4. 24. 72. 88. 28 12. 300 100 300 100 i Kasser 10 pCt. 24. 84 18. 16. 16. N 7126 paa Fl. og Glas i Kasser 50 pCt. uden ditto 40 pet. Fr. ang. Told- og Skibs-Ufg. Tarif A. Vægt, Maal eller Styffetal. Indf. Told efter Netto Bagt. Nbd. Sf. Übenævnte Varer, som ikke kunne henføres under nogen af de i Tariffen angivne Rubriffer. Varer af Træ, Metaller og deslige, som ved Forarbeidning ere forbundne med andre Materialier og ikke kunne henføres til Galanterievarer eller andre i Tariffen nævnte Vareartikler, blive at fortolde efter det Material, som udgier Hovedbestanddelen. Af Paffer, Kasser, Foustager og deslige, som uaabnede, og, uden at Indholdet kiendes, søværts udføres fra Transitoplaget, erlægges Transittolden efter Omfanget saaledes: naar Omfanget af en Golly er 1 Gubikfod, eller derunder. 100 3. 12. fra 1 til 16 Cubiffod inclusive à Gbf. over 16 Cubikfod: for de første 16 Cubikfod. à Gbf. for hver Cubikfod over 16 Cubikfod. à Gbf. Naar Varer, for hvilke Thara i Tariffen er anordnet, indkomme i andre Emballager end de ved hver Varesort især angione, beregnes følgende Thara: for Tønder med tørre Varer. 1 Tønde 24 b 18 b 12 8 b andre Foustager og Kasser. 16 pŒt. Varer, der indføres paa Bouteiller, Flasker, Glas og Krukker veiede med Kasserne. 50 pŒt. beiede uden Kasserne 40 pCt. Varer, der indføres paa Jern- og Kobber - Blikdaaser og Flasker. 20 pCt. Fr. ang. Told- og Skibs-Ufg. Tarif A. Trans. TTTold efterrr: Oplags vantum. Bto. Webægt. Tilskrivning. Fraskrivning. Thara. Rbd. (est. 2224. 12. 12, 12. 6. 139 fiovr Bastmatter til Omsvcb. Matter af Straae.. pr. Matte 4 6 8 pбt. Gunni Sæffe, enfelte 2 pбt. dobbelte 4 pGt. Saffe og Matter af Siv, enfelte pr.. Stf. 2 B dobbelte pr. Stf. 4 6 Emballager af almindeligt Paklærred ditto af Style, grovere end Palllærred enkelt Lærreds - Emballage, ber forefindes uden om Kasser og deslige, og som ikke aftages forinden Veiningen. dobbelt Lærreds - Emballage i samme Tiilffælde 3 pt. 6 pŒt. 2 pбt. 4 pŒt. Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Tarif A. for Trærammer, hvormed Papir, Zinkplader og deslige ere forsynede for Enderne... 3 pŒt. - = Toug Omfnering om Emballager gives, foruden den anordnede Thara, endvidere. Striffer eller Bindsler om Hør, Hamp og Blaar 1 pŒt. gives ingen Thara. For efternævnte Varer, som ikke i Tariffen ere ansatte til Transittold, beregnes den i § 34 anordnede Pakhuusleie maanedlig med følgende Størrelser: Rbd. ẞ. Aske, alle Slags for 100 Bto. 1 Duun af Edderfugle 100 Bto. 40 - af andre Fugle 100 Bto. 16 Enebærstager 100 Stfr. 1 Fier til Dyner. 100 Bto. 8 Guld og Sølv i Barrer, Medailler og Mønt, samt gammelt til Omsmeltning pŒt. Haar af Heste. Svinebørster 100 Bto. 6 B 100 Bto. 6 Hamp = Frø 100 Tor. 72 Husblas 100 Bto. -84 Hør-Fro. 100 Tdr. 1. 54 Hampolie. 1000 Bto. 12 Pennefier i Kasser. 100 Bto. 16 i Lærreds - Emballage. 100 Bto. 28 Tougværk 1000 Bto. 16 Vor 100 Bto. 6 For alle andre Varer, som ikke ere ansatte til Tranfittold, beregnes Pakhuusleien efter deres cubiste Indhold med en ottende Deel mamnedlig af den for Collyer af ubekiendt Indhold anordnede Transittold. Fr. ang. Told og Skibs = Afg. Fortegnelse over 141 de Judførselsartikler, som i Kongeriget og Hertugdømmene ere forffiellig tarifferede, og af hvilke derfor Differencetold erlægges. Baand: Bandeler eller Lærredsbaand...100 Bomuldsbaand. Silkebaand: Indførselstold. Danmark. Hertugdøm. Rbb. St. Rbb. St. 16. 64. 10. 40. 999 100 25. 15. Barattesbaand og Baand afSil: fe i Forbindelse med Bomuld, Uld eller Linned. Alle andre Silkebaand, navnligen Fløils og Florsbaand. Blonder: Blonder, Flor og Tyl af Silfe, eller hvori forefindes Silke. Bobinet og Bobinetsstrimler, glatte eller figurerede, afBomuld eller Linned. Bomuldsmanufacturvarer: stempelpligtige: a) brogede og farvede Varer af Bomuld og Silfe, saavel Alenvarer som Schavler og Tørklæder, m. v.. b) Schavler og Torklæder af Bomuld, alle Slags (med Undtagelse af de under c nævnteLommetørklæder) couleurte Mousselin over 30 Traade, samt alle trykfede Bomuldsvarer, med Undtagelse af Beaverteen.

- c) Gouleurt vævede, stribede eller tærnede Lommetørklæder, tryffet Beaverteen, samt alle 1 1. 24. 82. 1 tb 2. 48. 28. I 28. 1 2. 48. 1 Th 1. 24. - 28. 100 125. 30. 100 50. 15. Fr. ang. Told- og Skibs-Afg. Bomuldsmanufacturvarer: ftempelpligtige: - andre farvede eller couleurt vævede Bomuldsmanufacturvarer,

som ei ere indbefattede under a og b.... 100 ikke stempelpligtige: a) Bomuldstricotage, væ vet eller strikket af Bomuld eller af Bomuld i Forbindelse med andre Materialier, hvid, broget eller farvet. . . . b) Hvide Mousseliner, brocherede, broderede eller ubroderede, Gardinnettelbug (Lapet) med 100 Indførselstold. Danmark. Hertugdøm. Rbd. St. Rbd. St. 33. 32. 15. 50. 15. - ivævede Monstre. . . 100 50. 15. c) Alle andre hvide Varer af Bomuld samt Bomuld og Linned (Halv-1 lærred, Borddækketei), med Undtagelse af Bobinet, Bomuldsbaand, Damepynt, Kniplinger vg Vossementmagerarbeide.

100 d) Bomuldsvat. 100 20. 80. 15. 20. 80. 15. Brændeviin: af Korn og Kartofler. 30 Viertl. à 8 Gr. og derunder Tolden fliger for hver Grad over 8 Grader 72 St. i Danmark og 36 Sf. i Hertugdommene pr 30 Viertl. af Druer, iligemaade Arrak, Genever og Rom - i Foustager 30 Viertl. à 8 Gr. og derunder. Tolden stiger for hver Grad ober 8 Grader 72 St. i Danmark og 36 Sf. i Hertugdømmene pr. 30 Viertler. 24. 1 12. 24. 12. Brændevin: Fr. ang. Told og Skibs-Afg. af Druer, iligemaade Arraf, Genever og Rem: - 143 Indførselstold. Danmark. Hertughem. Nbd. St. Rbd. St. paa Bouteiller. 100Boutl. à Bot. 16. Tolden for Bouteiller indbefattet. Genever paa Rielbere: 001 64. 8. 3. 32. 1. 48. 88. meb 15 8laffer à 13 Bot. 1 Rielber med 12 Flaster à 1 Bot. 1 Kielder 2. Teleen for Kielber og Blaffer indbefattet. Rom, ubflareret fra St. Groir eller efter Toldfeddel beviidlig tilvirket paa St. Thomas eg St. Jan eg indfertitibe, biemmehorende i Danmark eller Hertugbommene 30 Viertl. à 8 Gr.og derunder Solden stiger for bver Grad over 8 Grader i Danmark 52 St. pr. 30 Biertler. Aqvavit og Lifører Liferer af Druer og - Korn, m. v: i Foustager. . . . . 30 Viertl 17. 21 48. 2. 50. 16. paa Bouteiller. 100 Boutl. à Bot 29. Tolden for Boutfr. indbefattet Buggiorder: af Linned. 28 12. 8. 100 - af Uld. 100 af Bomuld. 100 16. 16. 64. 10. 40. 16. 64. 12. 48. 64. 15. Dynevaar: linnee og forsaavidt beri allene findes enfelte couleurte Bom uldstraabe til Afmenftring. 100 16. 64. 10. 40. - i Forbindelse med couleurt Bomuld 100 33. 32. 15. af Uld, naar det ikke er af groveste Slags...... 100 54. 16. 52 I 12. 48. Gaze: af Bomuld, ufarvet: af 20 Traade og derunder 100 33. 32. 15. over 20 Traade. . . . 100 50. 15. 1 I farvet: af 30 Traade og derunder 100 33. 32. 15. over 30 Traade. . . . 100 50. 15. I 1 Fr. ang. Told- og Skibs- Afg. Indførselstold. Gaze: Danmark. Hertugdøm. Rbd. Sf. Rbd. Gf. af Linned. 100 200. iti- 10. 40. Haardug: af Hestebaar til Solde og 1200 Stolebetræk. 100 33. 32. 10. 40. linned... 100 33. 32. 10. 40. uldent og Flagdug 100 54. 16. 25. Kaffe 100 3. 12. 2. 8. som Klæd Raffietter. 100 66. 64. ningsstyffer, eventualiter Buntmager arbeide. Lampevæger. Linned: 100 % 20. 80. 15. 4. 64. 3. 12. Garn, utvundet, ubleget. . . 100 Dreil eller Borddækketei, ubleget og bleget: Damast, samt afpassede Garniturer, d. e. Duge med tilhørende Servietter. -Andre Slags Dreiler i hele Styffer, skiendt af passede i Mønstre Kammerdug, ubleget og bleget, flar og tæt broderet eller ubroderet (samt Linon og Gaze af Linned, broderet eller ubroderet). Lærred af Hør og Hamp, med Undtagelse af Seildug, Presenningdug og Ravndug: 100 25. - 10. 40. u 100 12. 22 100 200. ftribet, tærnet, tryffet, samt Lærreds Tørklæder. 100 - bleget og farvet ... 100 Possementmagerarbeide afBomuld, Linned, Uld eller Kameesgarn 100 Punschertract. 88 48. 4 10. 40. 10. 40. 16. 64. 10. 40. 12. 48. 10. 40. 50. .30 Viert! 24. 33. 32. (fom Num, fee Brænde Silkevarer: Silfe, saavel raa som forviin. = Fr. ang. Told- og Skibs Afg. Tarif A. 145 Indførselstold. Danmark. Hertugdøm. Rbd. St. Nbd. Sf. Silkevarer: arbeidet, utvundet og tvundet, alle Slags. - Silke- og Floretvarer, ikke specielt tarifferede.. Varer af Silfe i Forbindelse med andre Stoffer. Tømmer og Træ: Fyr og Gran og alt andet 186 E 32. 1 tb 2. 48. 1 1. 24. ei særskilt nævnt Temmer.. 100 Gbfo Rundtømmer, som indføres til Aptering eller til ved Saug- I ' 28. 28%. 28%. 3. 32. 2. 72. ning eller Hugning at be redes til fuldkantet Tømmer, Planker, Brædder eller Lægter. 100 Cbfd i hele Skibsladninger, naar Fortoldningen skeer efterCommercelæfter.

Finske Trævarer. Ulone Varer: ftempelpligtige: 2. 48. 2. 6. pr. 1 Emlft. 3. pr. 1 Emlft. 2. 24. 1. 80 21 2. 48. Uldne med Silfe eller- Bomuld og Silke blan dede Varer, Schabler og Tørklæder m. v..... Klæde og Halvklæde.. Cassimir, Circassia, Schavler og Tørklæder deraf, samt Cords alle Slags (saasom Kirsai, Bockskin, m. fl.), af Uld eller af ud med iblan= 100 125. 100 100. I I 30. 33. 32. det Bomuld eller Linned. 100 100. 25. 33. 32. 25. Raat og ufarvet Bombafin og Merinos . . . 100 Alle andre vævede Manufacturvarer af Uld eller Uld med iblandet Bomuld eller Linned... XXIV. Deels 1ẞte Hefte. 100 54. 16. 25. (10) Fr. ang. Told- og Skibs: Afg. Tarif A-B. Uldne Varer: ikke stempelpligtige: Andre vævede og ftriffede Strømper og andet Tricotage af Uld og Rasmagergarn, samt Handsker og andet Arbeide af Angora, Kanin- og Indførselstold. Danmark. Hertugdøm. Rbd. Sf. Rbd. St. Been af Kreaturer, hele og maskinhuggede. Beenpulver eller Beenstev, frit Glasstaar. Haar: af Harer og Kaniner. af Hefte. Krelhaar, frie. Beste Litr. Tarif for Bagt, Maal eller Styffetal. de pattende Fel, naar de følge Moderhoppen, frie. Hornqvæg. Kalve under 80 frie. fra 80 til 160 fra 160 til 200 ober 200. Jern, gammelt. Klude eller Lumper Robber, gammelt Liimlæder. Messing, gammelt uder: Skind og Huder, uberedte, af stort Ovæg og Hefte: - tørre. 100 100 1 b 100 een eet cen een een 100 100 100 1007 100 100 Fr. ang. Told og Skibs Ufg. Tarif A.-B. Indførselstold. Danmark. Hertugdøm. Nbd. Sf. Nbd. Sf. Uldne Varer: - ikke stempelpligtige: Kaftorgarn, samt af Kameelgarn Viin: - paa Houstager. 100 50. 25. 30 Viertl. 20. 16. 64. 8. 80 8. 32 paa Bouteiller.. 100 Boutl. à Vot Tolden for Bouteillerne indbefattet. B. Udførselstolden. Ubf. Told efter Netto Vægt. Rbd. St. 10. 24. 24. 1. 4. 3. 1. 64. 48. 1. 16. Thara. i Foust. og Kasjer 16 pet. zi Lærreds Emball. 4 vet. 1. 64. - 32. 2. 80. 4. 16. 80. 4. 16. i Foust. og Kasser 12 pr. i Foust. og Kasser 12 pt. i Foust. og Kasser 12 pet. 4. 16. (10*) Fr. ang. Told- og Skibs - Afg. Tarif B-C. Skind og guder: Huder, uberedte, af stort væg og Heste: - vaade eller faltede... Sfind; uberedte eller med ringe Beredning: af Geder.. af Kalve, Faar og Lam: tørre vaade eller saltede. af Harer og Kaniner. Tin, gammelt. Uld Kalfuld frie. Vægt, Maal eller Styffetal. 100 100% 100 100 100 100% 100 Litr. C. Tarif for Lastepenge. 1. For Reiser fra Toldsted til Toldsted i Danmark eller Her- 23 2. 3. 4. 5, tugdømmene samt for Farten paa Altona. for Farten paa Island, Grenland og Færøerne fra eller til Havne i Norge, Sverrig, Rusland, Østersøen, Tydskland, Holland og Belgien. For Reiser til eller fra. fremmede Steder ved Elben samt Helgoland, naar den slesvig = holfteenfte, Canal passeres, saavelsom for Reiser imellem de nævnte fremmede Steder og Ribe, Hierting eller Ringfiebing og Agger-Canal excl erlægges Lastepenge som for indenlandsk Fart. fra eller til andre Havne i Europa og fra eller til alle Havne i Middelhavet og det sorte Hav, famt fra eller til de danske vestindiske Colonier. Uprivilegerede Sfibe tilsvare de ovenstaaende fra 1-4 anførte tarifmæssige Lastepenge med 50 pCt. Forhøielse; ligeledes svenske Skibe, som udlosseSalt, for det dermed bestuvedeLæsterum. fra eller til andre end de under Nr. 4 nævnte transatlantiske Steder, alle Skibe uden Undta gelse 6. Af Stibe, som fra fremmed Sted indføre Beeg, Potaske og Tiere, beregnes Lastepengene for det med disse Varer virkelig bestuvede Læsterum, uden Hensyn til hvorfra eller med hvilken Nations Skibe Indførselen skeer, iffun med. là Cont. = Epi. Rbd. St. 8. 16. 64. - 80. 1. 64. - 32. Fr. ang. Told og Skibs-Ufg. Tarif D-E. Udf. Told efter Netto Bægt. Nbb. Sf. Thara. 2. 3. 32. 2. 8. 1. 20. 2. 48. 1. 4. i Foust. 12 pt.) i Foust. 12 pt.) Saltede Huder og Sfind, hvoraf Saltet ikke er afskrabet tilstaaes i Godtgiørelse for Saltet 8 pCt. i Foust og Kasser 12 pet. i Lærreds Embal. 5 pŒt. Litr. D. Tarif for Fyrafgift. 1. Ved Udklareringen fra Sted til andet i Danmark eller Nbd. Hertugdommene, ligesom ved Udklareringen til saabelsom ved Indklareringen fra Altona, Island, Grønland eller Færøerne, samt til eller fra Fiskeri i aaben Søe, pr Commerce Læst af Stibets fulde Drægtighed. 2. Ved Indklareringen fra faavelsom ved Udklareringen til alle andre Steder: a) forSkibet pr.Commerce-Left af dets fulde Drægtighed. b) for Ladningen pr. Commerce = Læst af det Udlossedes eller Indladedes Læstebestuvning Litr. E. Tarif for Sportler. 1. For Varer og levende Kreaturer: 1) for Varer af Toldens og soeværts Consumtionens eller Udførsels Recognitionens Beløb 2) for Kreaturer: a) af Heste, Dren og andet stort Qvæg, pr. Stf. b) af Faar, Sviin, Kalve og deslige II. For Sfibe: 1) i indenrigs Fart pr. Commerce - Læst. 2) i udenrigs Fart pr. Commerce - Læft. III. For Stibes Maaling, Maalebreves Udstedelse og Maalets Paabrænding erlægges: 1) for fuldstændig Maaling, for hver Læst Maalebrevet lyder paa.. Sf. 3. 16. 16. Rbb. Sf. 6 pбt. 16. 4. 3. 8. 10. 2) for Ommaaling, for hver Commerce - Læft. 3) naar Maalebrevet alene paategnes. 5. Intet 20 Mart. 150 Fr. ang. Skolevæsenet i Kbhvn. 1§. Anordn. ang. Borger og Almueskolevæsenet i Kbhavn. Cancell. [E. T. 497, jvfr. Roest. St. T. 3265, 3764 og LXIX.] Gr. Det har allerede i længere Tid været erfiendt, at den Ordning, der blev givet Almue- og Borger - Skolevæsenet i Kiøbenhavn ved Regl. 29 Jul. 1814, ikke i alle Henseender er tilstræffelig til at fiffre den opvorende Ungdoms tilbørlige Oplærelse saavel i Christendommens Sandheder, som i de Kundskaber og Færdigheder, som for det borgerlige Liv ere fornødne; ligesom det og er fundet, at der yderligere bør sørges for at forebygge, at Forældre, der ikke ere uden Evne til at erlægge en lempelig Betaling for deres Børns Undervisning, overføre denne Byrde aldeles paa Communen. Kongen har derfor lige fra Sin Regierings Tiltrædelse ladet det være Sig magtpaaliggende at fremme denne vigtige Sag, der allerede forinden var forberedet; og efterat alle i saa Henseende fornødne Betænkninger vare indhentede, har Kongen lavet et Udkast til en ny Anordning angaaende foranførte Giensland forelægge Provindstalstænderne for Siællands, Lollands - Falsters og Fyens Stifter samt Island og Færøerne ved deres Samling i 1842. De Bemærkninger, som disse Provindstalstænder have fremsat, har Kongen taget under neieste Overveielse, og fundgiør nu herved Sin Villie og Befaling om, hvorledes der med Borger- og Almueskolevæsenets Indretning og Bestyrelse i Kbhavn for Fremtiden skal forholdes. 1. Bestyrelsen og Opsynet. 1) Samtlige Skoler i Kbhavn og dens Forstæder med Undtagelse af dem, der enten henhøre under Militair Staten eller have den egentlige lærde Undervisning til Formaal, skulle, under hvilket Religions - Samfund de end høre, staae under Overbestyrelse og Overopsyn af den Kgl. Direction for Almue- og Borgerskolevæsenet. Denne Direction skal bestaae af Overpræsidenten, Provsten ved Frue og Provsten ved Holmens Provsti, en af Kongen, paa Forslag af Stadens Magistrat, udnævnt Borgermester eller Raadmand og 2 af Stadens Repræsentanter, der i Overeensstemmelse med Anordn. 1 Jan. 1840 § 36 udvælges af Repræsentanterne; endelig forbeholder Kongen sig selv paa Indstilling af det danske Fr. ang. Skolevæsenet i Kbhvn. 1-2 § Cancellie at udnævne en i Undervisningsfaget kyndig og erfaren 20 Mart. Mand til under Navn af administrerende Directeur at tage Save i Directionen med en aarlig Løn af 1600 Rbd., der ligesom Skolevæsenets øvrige Udgifter blive at afholde af Stadens Kasse. Disse Medlemmer tage Sæde efter deres Anciennitet, dog saaledes at Overpræsidenten stet se haver Forsædet. Den administrerende Directeur vil det i Særdeleshed paaligge at føre et virksomt og omfattende Tilsyn med Underviisningsvæsenet i samtlige Skoledirectionens Overtilsyn underlagte Skoler og navnlig at paasee, at saavel Lærerne, som de, der have det nærmeste Opsyn med disse, opfylde deres Pligter, og at stadig Skolegang overholdes. Naar nogen Mangel i saa Henseende, enten ved hans Skolebesøg eller paa anden Maade kommer til hans Kundskab, har han at sørge for, at samme bliver afhiulpen, i alt Fald ved at andrage Sagen for den samlede Skoledirection. Ligeledes har han at føre Hovedcontrollen med, at ingen skolepligtige Børn savne den fornødne Undervisning, i hvilken Henseende bliver at forholde efter de nærmere Bestemmelser, som derom indeholdes i § 48. Saa har han og at henvende sin særdeles Opmærksomhed paa, hvad som maatte tiene til Skolevæsenets Forbedring, og derom at giore Andragende for Directionen. Ogsaa haver han at indtræde i den administrerende Direction for Stadens Fattigvæsen i alle de Sager, der angaae Undervisningen i de under samme hørende Skoler. Uagtet det, efter det Foranførte, isærdelesbed paaligger den administrerende Directeur at paasee Alt, hvad der vedkommer det Directionen underlagte Skolevæsens Tarv, saa skal det dog ligeledes være de øvrige Medlemmers Pligt at vaage herover. Fornemmelig bør Provsterne deeltage i Omsorgen for Undervisningens Fremme, navnlig i Religionen, og de Borgerrepræsentanter, der have Sæde i Directionen, varetage det Deconomiske. Jøvrigt skal det være Directionens Medlemmer overladt efter fælleds Overeenkomst at fordele Forretningerne mellem sig saaledes, som de finde det passende. Secretairposten under Directionen skal vedblive, og Secretairen blandt de øvrige ham paaliggende Forretninger fremdeles udføre Referatet i Directionens Forsamlinger. 2) Under Fr. ang. Skolevæsenet Kbhvn. 2-4 §. 20 Mart. Skoledirectionen have Skolecommissionerne i hver Menighed at føre det specielle Tilsyn med de i samme værende Skoler. Fra dette Tilsyn undtages alene de Skoler, som have egne autoriserede Bestyrelser, idet disse skulle staae i samme Forhold til Directionen, som Skolecommissionerne. 3) Alle ved en Menighed ansatte Præster, saavelsom og de til Medhiælp i de geistlige Forretninger ansatte Katecheter, ere paa Embedsvegne Medlemmer af Skolecommissionerne, med Undtagelse af Sognepræsterne ved Vor Frue- og Holmens - Menigheder, der som Provster have Sæde i Skoledirectionen; og vil altsaa i deres Sted den første residerende Capellan ved hver af hine Menigheder have at indtræde som Formand i Skolecommissionerne. Jøvrigt udnævner Skoledirectionen, efterat have modtaget bedkommende Commissions Forslag, saamange bekiendte duelige og gode Mænd, som den anseer fornødent til Udførelsen af de Commissionen paahvilende Forretninger. I Tilfælde, at nogen af Commissionens Medlemmer giver Undervisning i en under samme sorterende Skole, eller paa anden Maade fungerer i en Commissionien underordnet Stilling, bør dette Medlem udtræde af Commissionens Forsamlinger, hver Gang der maatte være Noget at forhandle, hans Stilling i foranførte Henseende vedkommende. 4) Det bliver Skolecommissionernes Pligt hver i sin Kreds at drage Omsorg for, at Hensigten af Skoleunderviisningen opnanes i Overeensstemmelse med denne Anordning, og at Menighedens til dens Forsorg betroede Skoler holdes i behørig Orden; til hvilken Ende Medlemmerne efter indbyrdes Aftale dele Forretningerne mellem sig saaledes som de til Hensigtens Opnaaelse finde det tienligst; hvorved dog bliver at iagttage, at et af de verdslige Medlemmer overtager Om sorgen for det Deconomiske, og at de geistlige Medlemmer fortrinligvis overtage Tilsynet med Undervisningen, isærdeleshed i Religionen. Hver Gang, et af Skolecommissionens Medlemmer besøger en Skole, bør han desangaaende giøre Antegnelse i Skolens Protocol med Bemærkning om, hvorledes han har befundet Tilstanden, samt angaaende Resultatet af hans Undersøgelse afgive Beretning til den samlede Commission, der betreffende Forfatningen i samtlige den underlagte Skoler Fr. ang. Skolevæsenet i Kbhvn. 4-7 §. 1844. har at afgive Qvartalsberetninger til Directionen. 5) Biskop- 20 Mart. pen har paa Embedsvegne at giøre sig bekiendt med Skolernes Tilstand her i Staden, til hvilken Ende han er berettiget ikke alene til at besøge Skolerne, men ogsaa til fra Skolecommisstonerne og Skolernes Bestyrelser at indhente, alle de Efterretninger, som i denne Henseende maatte ansees fornødne. Ligesom Stadens Provster som Medlemmer af Skoledirectionen ifølge Forordningens § 1 have at sørge for Undervisningens Fremme, saaledes skal det og i Særdeleshed paaligge hver Provst i sit Provsti aarlig at visitere de deri værende Skoler, der ei have lærd Undervisning til Gienstand. Jevrigt ere Sognets Præster efter Embeds Medfør Tilsynsmænd med alle inden Sognets Grændser beliggende Skoler, naar de kun ikke høre under nogen anden Skolecommission; dog gielder dette kun om Skoler, der besøges af skolepligtige Børn af den evangelisk- Lutherske Confession og ikke have lærd Undervisning til Formaal. II. Skolevæsenets Giemed. 6) Det Diemed, med Hensyn til hvilket Undervisningen i Skolerne og alle Øvelser i samme bør indrettes, er, at Børnene ved deres Sials- og Legemskræfters rigtige Udvikling kunne dannes til gudfrygtige, forstandige og retsindige Mennesker og Borgere, og til den Ende tidligen hindres fra Lediggang og Laster, vænnes til Sædelighed og Orden og anføres til Kundskaber og Færdigheder, som ere nødvendige for Mennesket og Borgeren. III. Offentlige Skoler. 7) Offentlige Skoler ere de, hvis Bestyrelse og Benyttelse ere underlagte de anordnede Skoleautoriteter, om Skolerne end ganske eller tildeels have deres Oprindelse fra privat Godgierenhed. De bor i Almindelighed have egne fra al Forbindelse med private Instituter afsondrede Localer, dog fan herfra af Skoledirectionen tilstedes Undtagelse i Tilfælde, hvor Omstændighederne maatte tale derfor, og saadant uden Skade for Skoleundervisningen kan skee. Der skal efterhaanden, som Communens Evner tillade det, og Leilighed dertil gives, anskaffes og indrettes Skolebygninger for hvert Sogn, hvis Bestemmelse skal være at optage samtlige Børn, som søge de offentlige Skoler, og bliver der ved Anskaffelsen af flige Bygninger navnlig at tage Hensyn til, at Localet 154 Fr. ang. Skolevæsenet i Kbhvn. 7-10 §. 20 Mart. tilsteder Anbringelse af gymnastifte Apparater. De nærmere Foranstaltninger, som til foranførte Hensigts Opnaaelse giøres fornødne, har det Kgl. danske Cancellie at indlede med Skoledirectionen og Communalbestyrelsen, hvorefter Kongens Approba tion bliver at indhente. A. Kirkestoler. 8) Kirkeskolerne betragtes som offentlige Stoler, og staae som saadanne, fornemmelig hvad Undervisningsvæsenet angaaer, under Skoledirectionens Overe tilsyn og Overbestyrelse. De forestaaes nærmest af deres Gurateler, hvilke foruden de dem i Overeensstemmelse med Fundatserne ved denne Anordning hiemlede Rettigheder have de samme Tvangsmidler at anvende mod Born, Forældre og andre Baagieldende, som Skolecommissionerne i de forskiellige Sogne. 9) Da der i Kirkeskolerne gives en mere udvidet Undervisning end den, der kan erholdes i de øvrige Almueskoler i Staden, bør Guratelerne til Optagelse i Kirkeskolerne aarlig vælge Halvdelen blandt saadanne Børn af uformuende Forældre, som i andre offentlige Skoler have udmærket sig ved Flid og sædeligt Forhold, og derfor anbefales af Skolecommissionerne til at optages i Kirkeskolerne. Til den Ende have samtlige Skolecommissioner ved hvert Aars Udgang at meddele Guratorerne for Kirkeskolerne i de respective Sogne en Liste over de Born i de offentlige Skoler, som de, saavel med Hensyn til Forældrenes Uformuenhed til at give deres Børn en for disses tilkommende Bestemmelse passende Undervisning, som og til Børnenes Flid og Sædelighed, ansee egnede til Optagelse i Kirkeskolerne; dog maa intet Barn optages, medmindre det har erhvervet sig de Kundskaber, som udfordres til Optagelse i de offentlige Skolers anden Klasse. Angaaende Omfanget af den Undervisning, som idetmindste bør meddeles i samtlige Kirkeskoler, forbeholder Kongen Sig efter Forestilling fra Gancelliet at give nærmere Bestemmelse. 10) Det tilkommer de hidtil dertil berettigede Autoriteter at bestifte Lærere og Lærerinder ved Kirkeskolerne, dog at disse vælges blandt saadanne Personer, der ere qvalificerede til at vorde ansatte ved offentlige Skoler. Samtlige Lærere, med Undtagelse af den, der er ordineret Katechet, antages paa Opsigelse. Jøvrigt. forsenter Kongen, at Kirkeskolernes Bestyrere ved udøvelsen af Fr. ang. Skolevasenet i Kbhon. 10-14 §. den dem forbeholdne Net til at besætte Lærerpladserne ville 20 Mart. tage særdeles Hensyn til, at de herved kunde forbedre saadanne Læreres Kaar, som ved de andre offentlige Skoler have udviist særdeles Duelighed og Nidkiærhed i deres Kald. 11) De Born, som forrette Kirkesang, forsynes af Kirkeskolerne med de dertil fornødne Klæder; men iøvrigt maae Klæder og andre beneficia af Guratelerne iffun tildeles af de Indtægter, som ved Gaver og testamentariffe Dispositioner dertil ere bestemte. 12) Kirkeskolernes Midler skulle fremdeles bestyres af de nu dertil berettigede Autoriteter, og de vedkommende Gurateler aflægge aarligt Regnskab over Anvendelsen af Skolens Indtægter i det forløbne Aar. Regnskaberne bør inden 1 April indsendes til de sædvanlige Revisorer, men, forsaavidt ikke haves nogen Bestemmelse i denne Henseende, blive de at indsende til Skoledirectionen, der foranstalter dem reviderede. Naar Regnskaberne efter det Foranferte ere anden Revision undergivne, ber Curatelerne dog hver for sit Vedkommende til Skoledirectionen aarlig indsende en Gienpart af bennmeldte Regnskaber. B. De offentlige Sogneskoler, disses Inddeling og Undervisningsgienstandene i samme. 13) Ethvert Sogn ber have et tilstræffeligt Antal Betalingsskoler og de nødvendige Friskoler. I Regelen skal der for Børnenes Underwiisning i de Skoler, der vedligeholdes paa Communernes Regning, af Forældrene eller andre Vedkommende erlægges en vis maanedlig Betaling, hvis Størrelse nærmere af Skoledirectionen bliver at fastsætte for hver Skole. Erflære imidlertid Forældrene eller Værgerne sig saa trængende, at de ikke kunne erlægge Betaling, blive Børnene at optage i særegne Friskoler, der for Fremtiden aldeles afsondres fra dem, i hvilke Betaling erlægges. De for Betalingsskolerne fastsatte Skolepenge skulle Skolecommissionerne være bemyndigede til at eftergive for enkelte Bern for en Tid af een eller to Maaneder, naar det bevises, at der er tilstedt Forældrene eller andre Bedkommende noget uheld, hvorved de for en Tid ere satte ud af Stand til at afholde samme. Udebliver ellers Nogen med Betalingen for 2 Maaneder eller erklærer sig ude af Stand til længer at erlægge samme, bliver det paagieldende Barn at henvise til Undervisning i en Friskole. 14) Ethvert Fr. ang. Skolevæsenet i Kbhvn. 14 § 20 Mart. Kien bør saavel i Betalings- som i Friskolerne ufravigeligen have sine særskilte Klasser. I Betalingsskolerne bør der berhos være: 1) Indbyrdes Undervisningsklasser, der optage de Børn, som ikke have lært Indenadslæsning og de første Begyndelsesgrunde i Skrivning og Regning, og hvori hvert Kion undervises 3 Time daglig, det ene om Formiddagen, det andet om Eftermiddagen efter Stolecommissionens nærmere Bestemmelse, og bør i Henseende til Religionsundervisningen iagttages Refer. 16 Mai 1824* og § 42 i Bestemmelserne for indbyrdes Undervisning. Saafremt der i et Sogn ikke findes saamange betalende Børn af samme Kien, at en egen Indbyrdes Underviisningsklasses Oprettelse for disses Skyld kan ansecs nødvendig, bør Skolecommissionen til Omkostningernes Besparelse drage Omsorg for, at der anvises dem Plads i en saadan Klasse af et tilgrændsende Sogn. 2) Et i Forhold til Sognets Størrelse passende Antal Klasser, i hvilke Børnene indgaae, naar de have fuldendt den under Nr. 1 ommeldte Undervisning, og da undervises indtil deres Confir mation. Disse Klasser betragtes i Forhold til de under Nr. 1 anførte som 2den Klasse og kunne med Hensyn til Skoletiden og Undervisningens Omfang være: a) Halsdagsklasser med 4 Timers daglig Undervisning i Læsning, Religion, Skriv ning, Regning, Retskrivning, Skriftlæsning og Geographie, hvorhos der ber bibringes Børnene passende Kundskab om Fædrenelandets Historie, saa og om Naturen, dens Indretning og Virkninger. b) Aftenklasser med 3 Timers Undervisning i Læsning, Religion, Skrivning, Regning, Retskrivning, Skrift læsning og Begyndelsesgrundene af Geographie, især Fædrenelandets. J Aftenklasserne maae iffun optages saadanne Børn, som ere paa Arbeide om Dagen, og derhos have de Kundskaber inde, som fordres for at opflyttes fra Indbyrdes - Underviisningsklasser. Jovrigt paaligger det saavel Skoledirectionen som vedkommende Stolecommission efter Gone at virke hen til, at disse Klasser efterhaanden indskrænkes, og at navn-

• ) See Algreen - Ussings Resfriptsamling f. 1824 S. 185, Fr. ang. Skolevæsenet i Kbhvn. 14-16 §.

lig Pige Aftenklasserne aldeles bortfalde og Børnene derimod 20 Mart. indsættes i Dagklasserne. c) Naar det befindes, at der i et Sogn er et tilstrækkeligt Antal Forældre, der funne ønske i en af Skolerne at forstaffe deres Børn en noget udvidet Underviisming og derfor betale en forhøiet Skoleløn, bør der for disse Børn oprettes en Heeldagsklasse med 6 Timers daglig Undervisning i Læsning, Religion, Regning, Skrivning, Netfkrivning, Striftlæsning, dansk Grammatik, Geographie, Fædrenelandshistorie, Naturlære, geometrisk Tegning og Tydsk. I alle Klasser gives tillige Undervisning i Choral- og firſtemmig Sang, samt i Pigeklasserne, saavel i Dag som i Aften- Klassen, ogsaa i Syning, Strifning, Stopning og Spind, hvortil passende Tid uden Afbræk i de ovenbestemte Underviisningstider bør bestemmes. De flere Halvdagsklasser, der i eet Sogn haves for samme Kien, kunne indrettes faaledes, at den Undervisning, der er givet i den ene, fortsættes i den anden, og Børnene altsaa efter deres Fremgang forflyttes. Det staaer ikke til Forældrene eller dem, som træde i disses Sted, at bestemme, at Børnene skulle fritages for nogle af de Undervisningsfag, der ere anordnede for den Klasse, hvori de gaae. 15) Underviisningen i Friskolerne skal ordnes i Over eensstemmelse med, hvad i foregaaende § er bestemt om Betalingsskolerne, faaledes at der for hvert Kien bliver Indbyrdes- Undervisningsklasser, hvorfra Børnene siden opflyttes til 2den Klasse, i hvilken der meddeles 3 Timers daglig underviisning i Læsning, Religion, Skrivning, Regning, Retskrivning, Skriftlæsning og Begyndelsesgrundene af Geographie, især Fædrelandets. Ogsaa i Friskolerne kan der være Aftenklasser, om hvilke de samme Regler skulle gielde,, som ere foreffreyne med Hensyn til Betalingsskolernes Aftenklasser, navnlig skulle Skoledirectionen og Skolecommissionerne lade det være sig magtpaaliggende at virke hen til, at de efterhaanden indskrænkes, og hvad Pigerne angaaer om muligt aldeles bortfalde. 16) Gymnastikundervisningen bør ved alle Dagklasser for Drenge indrettes i Dvereensstemmelse med Pl. 24 Aug. 1830, men det bør være Skoledirectionen magtpaaliggende, at drage Omsorg for, at Tiden til denne 'Undervisning fastsættes saaledes, at 158 Fr. ang. Skolevæsenet i Kbhvn. 16-21 §. 20 Mart. især i Halvdagsklasserne Intet afgaaer i den øvrige Underviisning. Det bør ogsaa paasees, at Børnene flittig bade sig, og at der under neiagtigt Opsyn gives Drengene Anviisning til at svømme. C. Almindelige Bestemmelser om Disciplin, Orden og god Stik i Skolerne. a. Skoleftuer. 17) Skolestuerne skulle være tilstrækkeligt lyse og rummelige samt saaledes indrettede, at Lærerne let funne oversee alle deres Lærlinger og af dem alle sees og høres. Hver Klasse bør have sit Værelse for sig. 18) For at spare Num til Skolestuer i de offentlige Skolebygninger, og for ikke at udvide disse Lygninger mere, end fornedent, fastsættes det herved som Regel,. forsaavidt ellers ikke Fundatser berfra giere Undtagelser, at ingen Lærer ntaa gives Bopæl i Bygningerne som Lærer, men alene da, naar det findes gavnligt tillige at overdrage hamt saadant Opsyn som Inspekteur, at han for dets Skyld nødbendigen maa boe paa Stedet. b. Antal af Børn. 19) Det Antal Born, som af een Lærer maa undervises paa een Gang, bør i Indbyrdes - Undervisningsklasserne ikke overstige 100, men i Dag og Aftenklasserne ikke 35 Bern. Lærerne i en Indbyrdes - Undervisningsklasse gives en Hiælper, som i Overeensstemmelse med § 10 i Bestemmelserne for Methoden kan tages fra de heiere Klasser; dog bor saa ofte verles med Hiælperen, at dennes egen Fremgang derved ei hindres. c. Timetabeller. 20) Hvorledes Lærefagene i hver Classe fordeles, saa at Tiden nyttes paa bedste Maade, og tilberlig Afverling finder Sted, bliver at anføre i Timetabeller, som for hver Klasses hele Undervisning udkastes af Lærerne og forelægges Skolecommissionen til Approbation. Naar de af denne ere approberede, skulle de opslaaes i Klassen og neie følges. d. Skoleprotocoller. 21) Der skal holdes en almin delig Hovedprotocol, i hvilken hvert Barn har sit Folium, hvor dets fulde Navn, dets Forældres, og hvis det er hos Pleieforældre, disses Navne og Opholdssted, dets Fødsels-, Daabs og Vaccinations - Aar og Datum samt Ind- og Udffrivnings Datum, Charakterer og Opflytninger ved de afholdte Gramina m. v. blive at anføre. Endvidere holdes i hver Klasse saadanne Protocoller eller Bøger, som Skoledirec Fr. ang. Skolevæsenet i Kbhvn. 21-26 §. tionen maatte finde fornødne, og til hvilke den afgiver Sche- 20 Mart. mata. e. Examen. 22) Engang om Aaret skal der holdes offentlig Examen ved hver Skole, ved hvilken samtlige Børn skulle giøre Rede for, hvad de have lært, hvornæst Opflytning til høiere Klasse eller Afdeling og Udskrivning af Stolen, forsaavidt dertil fornøden Kundskab er erhvervet, skal finde Sted. I Indbyrdes - Undervisningsklasserne afholdes denne Gramen om Efteraaret, efterat Sommer-Skolegangen er endt, men i de øvrige Klasser om Foraaret efter Vinter Skolegangen. Naar denne Eramen er afholdt i det ene Halvaar, afholdes i det næste en Opflytnings-Eramen, dog ei offentlig, ved hvilfen de Børn, som af Lærerne ansees modne til Opflytning, eller som selv forlange at proves, examineres. Saavel ved den aarlige offentlige som ved Opflytnings: Gramen bør idetmindste det Medlem af Skolecommissionen, som har det specielle Tilsyn med Skolen, stadigt være tilstede, og af dens øvrige Medlemmer mode desuden et eller flere, eftersom de have Leilighed. Eraminationen udføres af Lærerne, men det overlades til de af Skoledirectionens og vedkommende Skolecommissions Medlemmer, der ere tilstede, at opgive Gienstandene derfor. Enhver Gramen bør anmeldes faa betimeligt for Skoledirectionen, at dems Medlemmer, om de ønske det, kunne overvære samme. 23) Directionen bør foreskrive et Schema, som ved Eramen skal udfyldes saaledes, at deraf kan erfares hvert enkelt Barns Alder, Evner, Skolegangstid, Flid og Opførsel. Til disse Oplysninger bør da ved Charakterernes Meddelelse, som bestemmes af det tilsynhavende Medlem af Skolecommissionen og Læreren, ikke mindre tages Hensyn end til Børnenes Svar. 24) Forend den offentlige Gramen afholdes, skulle de Bern, som ansees duelige til Opflyttelse i Høiere Klasse eller til Udskrivning af Stolen, af Læreren anmeldes og foreslaaes for Stolecommissionen, for at den under Prøven især fan være opmærksom paa disse. f. Skolebøger. 25) Undervisning i Religion gibes efter de allernaadigst autoriserede Lærebøger. Jovrigt maa ingen Lare- eller Læsebøger bruges i Skolerne, forinden Skoledirectionens Approbation derpaa erhverves. 26) Læsebøgerne leveres frit i alle 160 Fr. ang. Skolevæsenet i Kbhvn. 26-20 §. 20 Mart. offentlige Skoler, og det bør fra Bestyrelsens Side neie paasees, at de stedse forefindes i et tilstræffeligt Antal, men Lærebøgerne anskaffes af. Bornenes Forældre eller Værger; dog gives disse ogsaa uden Betaling, forsaavidt Vedkommende aldeles mangle Evne til at befofte dem. g. Kirkegang. 27) De ældre Børn tilholdes jevnligen at møde i Kirken med en af Skolelærerne, og denne giennemgaaer siden fortelig Prædikenen med dem. h. Ferier samt udeblivelse fra Skolen efter Tilladelse. 28) De aarlige Ferier i Skolerne skulle være: Juleferien, der skal gives Dagen før Juleaften og ophøre med den 2 Jan., saa at der atter holdes Skole den 3 Jan.; Paaskeferien, der begynder Onsdagen før Skærtorsdag og ophører med Tirsdagen efter Paaske; Pintseferien, der begynder Løverdagen før Pintsedag og ophører med Tirsdag efter Pintse, og Sommerferien, som er de sidste 8 Dage af Juli og de første 8 Dage af August Maaned. Desuden fan, naar der 14 Dage efter hinanden uafbrudt har været holdt Skole, Frihed en enkelt Dag tilstaaes af det tilsynhavende Medlem af Skolecommissionen. 29) Læreren fan give et Barn Lov til at blive borte fra Skolen en enkelt Dag, hvilket saavelsom Grunden han i saa Fald har at anføre i Skolejournalen. Naar derimod et Barn for længere Tid er forhindret i at besøge Skolen, skal Læreren, for hvem Forældrene eller de, der staae i disses Sted, altid skulle givre Anmeldelse om Børnenes Udeblivelse, strar derom underrette det af Skolecommissionens Medlemmer, der har det specielle Tilsyn med Skolen, som, naar han finder Begiæringen grundet, meddeler en Tilladelsesseddel, der afleveres til Læreren. i. Skolepolitie. 30) Børnene skulle mede i Skolerne til bestemt Tid, reenligt og sømmeligt paaklædte, og medbringe deres Skolebøger. Holdes Børnene ikke reenlige, bør Forældrene, saafremt disse have Skylden, efter Skolecommissionens Kiendelse, hvergang saadant befindes, erlægge en Mulct af 4-8 St. Selv. Børnene skulle vise deres Lærere Arbodighed og Lydighed, og neie rette sig efter de Forskrifter, de maatte give dem til god Ordens Vedligeholdelse i Skolen. Naar et Barn begaaer nogen Feil, bør Læreren søge at rette det ved Formaninger; ved at forbyde det Fr. ang. Skolevasenet i Kbhvn. 30-32 §. 1844. Deeltagelse i Legetimerne eller, saafremt dette ikke frugter, ved 20 Mart. at nedflytte det eller sætte det paa en særskilt Plads; men sfulde ogsaa disse Forholdsregler forblive frugtesløse, kan Læreren straffe Barnet med en tynd Tamp uden Knuder eller med en Rotting, men ikke med Niis, og fun med Slag paa Ryggen. Dog bor Læreren ei ubetinget være bunden til den foranførte Orden i Straffemidlernes Anvendelse, men er Forseelsen af det grovere Slags, fan han strar anvende et af de strengere. Ved Skolestraffes Udøvelse bør Læreren vogte sig for Bartiskhed, Lidenskab eller Overilelse. Han bør aldrig til lade sig nogen Mishandling; Ørefigen, Slag med Haanden, Kniben eller Stiældsord ere aldeles forbudne. Skulde nogen Lærer forsee sig ved at bruge haard og silfaarlig Adfærd imod et Barn, da har dets Forældre, Værge eller Husbond i dette som i andre Tilfælde, hvor de maatte finde sig beføiede til Anfe over Læreren, at henvende sig til Skolecommissionen, som efterat have undersøgt Klagens Rigtighed drager Omsorg for, at Læreren, saafremt han befindes skyldig, vorder straffet med Frettesættelse, Mulet eller Afskedigelse efter Omstændighederne. Finder Læreren, at de ovenanferte ham tilladte Straffe ere utilstrækkelige, har han at indberette Sagen til Skolecommisstonen for at erholde nærmere Forholdsregler. Flittige Born bor Læreren ved passende Opmuntringer søge at belønne. 31) Bern, som have smittende Udflet, maae ei, forinden de ere helbredede, besøge Skolen og bør, om de der indsinde sig, strar af Læreren hiemvises, ligesom det og paaligger ham at anmelde saavant for Skolecommissionen, som har at brage Omsorg for, at saadanne Børn helbredes. Skolecommissionen skal være bemyndiget til at mulctere de Forældre, Værger eller Huusbonder, som vise sig forsømmelige i Henseende til saadanne Berns Helbredelse, fra 2 Mk. til 2 Rbb. ugentlig. Ere Forældrene uformuende, bør Bernenes Helbredelse foranstaltes af Fattigvæsenet. 32) Bliver noget Barn sygt af Kopper, Meslinger, Forraadnelsesfeber, Blodgang, Kighoste eller nogen anden saadan smitsom Sygdom, maa det ikke komme i Skolen, forinden det ved Lægeattest godtgieres, at det er fuldkommen helbredet og ikke udsætter de øvrige Børn for Smitte. XXIV. Deeis 1ste Hefte. (11) Fr. ang. Skolevæsenet i Kbhvn. 33-34 §. 20 Mart. k. Tvangsmidler ved Skoleforsømmelser. 33) Lærerne i de offentlige Stoler skulle ved hver Maaneds Slutning indgive til Sognets Stole commission en Beretning om, hvilke Born der i Maanedens Løb ere udeblerne fra Skolen, hvormange Dage hvert enkelt Barn har forsømt, og Anledningen dertil. Disse Børns Forældre, Værger eller Huusbonder blive derefter i den paafølgende Maanedssamling af Commissionen at dictere Mulet af 4 ß. Selv første Gang for hver Dag, Barnet eller Thendet, uden at Sygdom eller anden lovlig Grund er godfgiort, har forsømt Skolen. Dog er Commissionen berettiget til at eftergive Mulcten, naar Barnet i en Maaned iffnn er udeblevet een eller to Gange, i hvilket Tilfælde den blot har at forekalde og advare de Paagieldende. Blive Mulcterne frugtesløse, skulle disse for gientagne Forsommelser forhøies først til 8, siden til 16 og endelig til 32 s. Selv for hver forsømt Dag. Beretning om de dicterede Mulcter indsendes hver Maaned til Skoledirectionen; og hayes der Anledning til at antage, at Grunden til enkelte Børns Forsømmelse har ligget hos disse selv, kan Beretningen indsendes ledsaget med Indstilling om, at de dicterede Mulcter for disse Børns Vedkommende maae bortfalde, hvilket Skoledirectionen skal være bemyndiget til at indvillige i, imod at der gives Børnene en corporlig Revfelse. Mulctlisterne sendes derefter af Directionen, forsynede med dens Approbations - Paategning, til Underfogden, der med en Frift af 14 Dage tilholder de Skyldige at udrede de dem dicterede Mulcter, da disse i modsat Fald blive at inddrive ved Udpantning, og, saafremt Intet hos de Paagieldende er at erholde, at afsone efter Fr. 16 Nov. 1836. For Udpantningen ffal erlægges ialt 36 s., hvori Betalingen til Vidnerne er indbefattet, hvilket Gebyhr bliver at inddrive tilligemed det Mulctbeløb, hvorfor Udpantningen iværksættes. Forsaavidt Mulcterne ere dicterede formedelst Børnenes udeblivelse fra de gymnastiske Øvelser, bør saadant iøvrigt særligt udhæves i de Beretninger, Skolecommissionerne ifølge det Foranførte have at afgive til Directionen, med Bemærkning, om der maatte være nogen særdeles Grund til at vise Staansel imod Forældrene. 34) Saadanne Personer, der ere henimod eller Fr. ang. Skolevæsenet i Kbhon. 34-36 §. over Confirmations - Alderen, og ikke ved Anvendelse af de i 20 Mart. denne Anordning nævnte Midler have været at bringe til ordemtlig Skolegang eller til Confirmation, fan Skoledirectionen lade hensætte til Undervisning i den ved Ladegaarden indrettede Tvamgsskole, for at der kan bibringes dem de Kundskaber, de behøwe for at blive confirmerede. Skulde i denne Henseende møde nogen Hindring fra Fattigvæsenets Side, bliver Sagen at indsende til Afgiørelse af det danske Cancellie. 1. Lærerposternes Besættelse. 35) Til at ansættes som Lærere ved Hovedstadems eller dens Forstæders offentlige Skoler skulle, forsaavidt der ikke er Spørgsmaal om den blotte Undervisning i en eller andem mechanist Færdighed, saasom Kaligraphi, Gymnastik eller deslige, iffun følgende have Adgang: a) theologiske Gandidater, b) dimittereve Seminarister, samt - med Undtagelse af Religions - Undervisning c) Studenter, som med god Charakteer have taget første og anden Gramen, og som med paalivelige Vidnesbyrd kunne godtgiore, at saavel med hensyn til deres Sæder som Kundskaber Skoleundervisningen kan dem betroes. Jevrigt skal enhver, der attraaer en saadan Lærerpost, ledsage sin Ansøgning med en af troværdige Personer attesteret Beretning om sit Levnetsløb og med paalidelige Vidnesbyrd om sin sædelige Vandel; ligesom det og nøie bør paasees, at de Personer, som gives Adgang til at undervise i mechaniske Færdigheder, ere færdelige og dertil stikkede Mennesker, hvem Børnene med Rolighed kunne betroes. Saafnart Vacance f en Lærerpost indtræffer, skal derom giores Indberetning fra bedkommende Skolecommission til Skoledirectionen, som deront lader indrykke en Bekiendtgivrelse i Adresseavisen og efter 14 Dages Forløb fra denne Bekiendtgiørelses Datum tilstiller Skolecommissionen samtlige indkomne Ansøgninger, hvilke denne derpaa snarest muligt tilbagesender, ledsagede af Betænkning og Forslag til Postens Besættelse, der tilkommer Skoledirectionen. Dog forboldes med Lærerpofternes Besættelse ved de her i Staden værende Kirkeskoler som hidtil, ligesom og den administrerende Direction for Kbhavns Fattigvæsen under Jagttagelse af det ovenfor Befalede selv besætter Lærerposterne red Fattigvæsenets Stoler. IV. Private Skoler. 36) Private (11*) 164 Fr. ang. Skolevæsenet i Kbhvn. 36-40 §. Naar 20 Mart. Skoler ere de, som Selskaber eller enkelte Personer have opret tet eller herefter oprette uden Bekostning for det Offentlige, og almindeligviis imod Betaling af de Skolebesøgende. Nogen vil oprette privat Institut eller Skole, større eller mindre, som ikke har lærd Undervisning til Formaal, haver han at fremlægge sin Plan for Directionen til Bedømmelse, og erhverve Sammes Tilladelse til dens Iværksættelse paa den Maade og under de Bilkaar, som foreskrives. Men, forinden en saadan Tilladelse meddeles, ber Directionen paa det Neiagtigste forvisse sig om, at den Paagieldende er i Besiddelse af den Duelighed, de Læregaver og de personlige Egenskaber, som iøvrigt udfordres for med Held at forestaae en saadan Lære - Anstalt, som tilsigtes ved den af ham indleverede Plan. Det følger iøvrigt af sig selv, at Directionen saavelsom Sognets Skolecommission, ligesom de i det hele have at føre Tilsyn med de private Skoler, saaledes navnligen bør have Indseende med, at de Personer, hvem Tilladelsen til at oprette eller holde saadanne er meddeelt, vedblive at vise en saadan Opførsel og at besidde de personlige Egenskaber, som ere fornødne, for at Undervisningens Ledning kan betroes dem. 37) Approbation paa Valget af Timelærere i private Skoler meddeles af Sognets Skolecommission og er iffun gieldende, saalænge Skolen forbliver i Sognet. De Skoler, der have egne autoriserede Bestyrelser, ere som hidtil undtagne fra denne Bestemmelse, saa at deres Bestyrelser selv vælge Timelærere uden Approbation. Religions Underviisning maa imidlertid ogsaa i disse Skoler kun meddeles af theologiske Gandidater og dimitterede Seminarister. 38) Private Instituter staae i Almindelighed under vedkommende Skolecommission, der af sin Midte udnævner et Medlem til at føre det specielle Tilsyn med hvert især; dog skulle de private Skoler, som have egne autoriserede Bestyrelser, staae directe under Skoledirectionen og i samme Forhold til denne, som ellers Skolecommissionerne. 39) De tydske Menigheders og de fremmede Religionsbekienderes Skoler, der bestaae ved egne Fonds og Skolebidrag, uden Tilskud af det Offentlige, ere at betragte som private Stoler under egne autoriserede Bestyrelser. 40) I disse som Fr. ang. Skolevæsenet i Kbhvn. 40-44 §. i alle Skoler, hvor Undervisningen gives i andre Sprog end 20 Mart. det danske, bør Børnene tillige lære at læse det danske Sprog, og i samme skriftlig at opsætte deres Tanker saaledes, som det fordres i de danske Skoler. 41) I Henseende til Forstandere eller andre, der under Navn af Inspecteurer, Lærere eller Lærerinder fast ansættes ved de tydske Menigheders eller fremmede Religionsbefienderes Skoler, bliver, forinden de ansættes, Skoledirectionens Approbation paa Valget at indhente; og den bør da forvisse sig om den Paagieldendes Ovalification. Valget af Timelærere overlades derimod Skolens Bestyrelse. 42) Bestyrerne af private Skoler ere pligtige nøie at følge den ved Begiaæringen om Tilladelse til Skolehold Skoledirectionen forelagte Plan for Skolen, saaledes som den af Samme er approberet eller forandret; i hvilken Plan bør indeholdes de fornødne Bestemmelser angaaende Timetabellerne, Lære- og Læſe= Bøgerne samt Protocolføringen i Skolerne; denne sidste bør ogsam i disse Skoler saaledes indrettes, at deraf kan erfares, hvilke Børn der forsømme Undervisningen, og hvor ofte dette steer. Sognets Skolecommission har efter Overlæg med Bestyrerne aarlig at bestemme, paa hvilken Tid Eramen skal afholdes i de private Skoler, som ei have egne autoriserede Bestyrelser. I Tilfælde af saadanne Skolers Flytning, der have egne autoriserede Bestyrelser, giores Anmeldelse til Skoledirectionen. Lignende Anmeldelse giøres, hvad andre Skoler angaaer, til Skolecommissionen, eller, hvis en saadan Skole flyttes ind i andet Sogn, til begge de vedkommende Skolecommissioner. 43) Ethvert Sogns Skolecommission skal være opmærksom paa, at intet ulovligt Skolehold finder Sted, samt, hvis saadant forefindes, strar derom giøre Anmeldelse til Skoledirectionen, som uden Henstand bør træffe de fornødne Foranstaltninger til at hindre det. 44) De nuværende Asylforeninger, saavelsom de, der i Fremtiden i samme Diemed maatte danne sig, skulle fremdeles beholde den Frihed, de hidtil have havt, til selv at bestyre de af dem anlagte Opsynsskoler og forsyne disse med de Personer, som Opsynet med Børnene og disses Veiledning betroes; dog ber Anmeldelse skee til Skoledirectionen, naar noget Asyl ved saadanne Foreninger 166 Fr. ang. Skolevæsenet i Kbhvn. 44-47 §. 20 Mart. oprettes, ligesom Overopsynet tilkommer den. Hvad Asylskolerne angaaer, der ere bestemte til at optage Børn over den skolepligtige Alder, som udgaae fra Asylerne, da blive de at betragte som private Skoler, der staae under egne autoriserede Bestyrelser. V. Forpligtelsen til Skolegang. 45) Intet Barn maa antages i nogen offentlig Skole, ferend det har fyldt det 6te Aar; men det skal staae til Forældrene eller dem, der træde i disses Sted, om de ville udsætte Barnets Skolegang, indtil det er 7 Aar gammelt. Jøvrigt maa det, forinden Barnet antages i Skolen, med behørig Attest godtgiores, at det er vaccineret. 46) De Bern, der bruges til Haandværks- eller Tieneste: Arbeide, kunne vel, naar de have lært saameget, som er fastsat for en Borgerskoles 2den Klasse, uden endnu at have naaet den Alder, som udfordres for at antages til Confirmation, fritages af Stolecommissionen for den almindelige anordnede Skolegang; men Commissionen bor da derhos med behørigt Hensyn til Barnets Alder, Fremgang og øvrige Omstændigheder foreskrive, paa hvilken Maade det indtil fin Confirmation ved til bestemte Tider at indfinde sig i Skolen har at godtgiøre, at det vedligeholder de erhvervede Kundskaber. 3 det Tilfælde, at der er mange saadanne Born, fan Commissionen efter Overeenskomst med Lærerne bestemme særskilte Timer til at prøve disse Born. Jøvrigt er det en Selvfølge, at disse Børn ere pligtige at møde ved de offentlige Eramina. Ved et saadant Barns Udskrivning af Skolen bliver det i ovennævnte Henseende fornødne Paalæg at give dets Forældre eller Foresatte, der, naar Barnet flytter, ere pligtige at anmelde faadant for Læreren. Udebliver noget Barn fra foranførte Prøve eller fra den offentlige Eramen, er Commissionen be myndiget til derfor at dictere en Mulet af indtil 2 Rbd. Selv. 47) Ligeledes er vedkommende Skolecommission befeiet til, naar den dertil maatte finde Anledning, at indkalde til Prøve de Børn, der opgives at blive underviste hiemme. Dersom det ved en saadan Prove eller paa anden Maade af Commisstonen befindes, at noget af disse eller af de i § 46 omhandlede Børn ikke har tilfredsstillende Kundskaber, bor Fritagelsen. for Skolegang ophøre, eller Barnet indsættes til Undervisning Fr. ang. Skolevæsenet i Kbhvn. 47-48 §. i en offentlig Betalings- eller Friskole efter Omstændighederne. 20 Mart. Møder Barnet ikke, efterat det er indkaldt til den ommeldte Prøve, medfører dets Udeblivelse samme Straf. 48) 3 ethvert Sogn optages een Gang aarlig efter Paaskeflyttedag, naar Confirmationen er tilendebragt, Lifter over de uconfirmerede Børn efter Schemata, med hvilke Skolecommissionerne forsynes af Skoledirectionen, og som maae være saaledes indrettede, at al den Oplysning kan erholdes, som udkræves efter denne Anordning in specie §§ 45, 46 og 47, hvis Hovedindhold paa Schemata fortelig bør forklares. Schemaet leveres til enhver Huuseier eller den, der paa hans Vegne forestaaer Huset, som da under en saadan Mulet, som i Overeensstemmelse med § 52 Nr. 4 bestemmes, er forpligtet til at lade enhver Beboer, der har uconfirmerede Børn eller Tyende, som ere over 7 Aars Alderen, skriftlig og under sin Haand tegne fin Angivelse paa samme for hver ham vedkommende Vost, ligesom og til at giøre Angivelse for fit eget Vedkommende og derpaa at aflevere Schemaet paa det Sted, som af Skolecommissionen er anviift. Hvis Commissionen ved Modtagelsen finder noget udeladt eller urigtigt anført i Besvarelsen paa Schemaet, har den at tilbagesende samme til Berigtigelse, eller, hvis Omstændighederne giøre det fornedent, at forefalde Huusværten til at afgive nærmere Forklaring; men, hvis han ei møder, giøres derom strar Indberetning til Skoledirectionen, som bestemmer Muleten. For at den administrerende Directeur fan sættes istand til at udføre den ham efter § 1 paahvilende Hovedcontrol med Skolegangen, har enhver Skolecommission ikke blot inden en Maaned at tilstille ham en af et af Commissionens Medlemmer forfattet summarist Extract af de indfomne Schemata samt Beretning om, hvad der fra sammes Side er foranstaltet for at forstaffe de Børn Undervisning, der ere befundne at mangle samme, men ogsaa at lade bemeldte Schémata medfølge tilligemed Lifter over samtlige Bern, der besøge de under Commissionens Tilsyn værende offentlige og private Skoler, forsaavidt disse ikke have egne autoriserede Bestyrelser; hvor dette er Tilfældet, have Bestyrelserne inden hvert Aars 1ste Mai at indsende de omhandlede Lister for 168 Fr. ang. Skolevæsenet i Kbhvn. 48-50' §. 20 Mart. deres Vedkommende umiddelbart til den administrerende Skoledirecteur, hvilket og bliver at iagttage af den administrerende Direction for Fattigvæsenet, i Henseende til de Børn, der ere anbragte i Fattigskolerne. Til Bestridelse af Udgifter til forneden Medhiælp ved Jevnførelsen af de indsendte Schemata og Lister samt ved de øvrige derved foranledigede Forretninger tilstaaes den administrerende Directeur 400 Rbd. aarlig af Stadens Kasse. Ombærelsen af de i denne § omhandlede Schemata saavelsom alle øvrige Grinder i Skolesager, forsaavidt disse behandles af Skolecommissionerne, ere Sognenes Undergravere pligtige at besørge. 49) Forsaavidt det da befindes, at uconfirmerede Børn over 7 Aars Alder ikke søge nogen Skole, og heller ikke tilbørlig undervises hiemme, har Skolecommissionen at drage Omsorg for, at Skolegang bliver anvist i de offentlige Betalingsskoler for de Bern, hvis Forældre kunne erlægge Skolebidrag, men at de Born, hvis Forældre erklære Intet at kunne betale, henvises til en Friskole; forsaavidt et Barn, der henvises til eller befindes i en af Sogneskolerne, maatte henhøre under en anden Autoritet, hvis Forpligtelse det er at forstaffe Barnet Skolegang, bør Anmeldelse desangaaende giøres til vedkommende Autoritet; og det overlades da denne efter Overeenskomst med Skolecommissionen at afgiore, om Barnet ber forblive i samme Skole, eller henvises til en anden under bemeldte Autoritet. De Forældre, som erklære at ville sørge for deres Børns Undervisning hiemme eller i private Skoler, bør tilholdes ufortøvet at drage Omsorg herfor, og skal det i Almindelighed være Neglen, at ethvert Barn, der mangler Skolegang, snarest muligt bør anvises samme. 50) Et Barns Flytning fra et Sogn til et andet giør ikke Forandring i dets Skolegang nødvendig, men det kan vedblive at ansees hørende til den Skole, i hvilken det engang er indskrevet, indtil det som tilstrækkeligt underviist fan udskrives af samme. Tale imidlertid Omstændighederne for, at det ved Flytningen ber indtræde i en anden Skole, er Commissionen vel bemyndiget til at tillade dette; men Barnet bør da ikke udslettes i den Skole, hvori det har gaact, førend det med Attest fra et af Stole commissionens Medlemmer i Fr. ang. Skolevæsenet i Kbhvn. 50-52 §. det Sogn, hvortil det er flyttet, godtgiøres, at det der er ind- 20 Mart. fkrevet til Skolegang; og Udeblivelsen af en saadan Attest medfører saaledes, at den Skolecommission, hvorunder Barnet forben Herte, veb sit næste Maanedsmøde mulcterer dets Forældre, som om det havde forsømt Skolen, hvormed den fremdeles maanedlig continuerer, indtil Attesten tilstilles den. 51) Foruden den Bemyndigelse, der er givet Skolecommisflonerne til at dictere Mulet, naar Børn ikke holdes til anordnet Skolegang, eller deres Reenlighed forsømmes, eller naar Forældrene ikke paa behørig Maade drage Omsorg for Bornenes Helbredelse, naar disse ere behæftede med smittende Udslet, er ethvert Sogns Stolecommission fremdeles bemyndiget til for enhver af efternævnte Forseelser at dictere en efter Omstændighederne beregnet Mulct, der dog ikke maa overstige 2 Rbd. Selv, memlig: a. For Udeblivelse efter Tilsigelse i Anledning af Schemata over skolepligtige Bern, dog at Tilfigelsen udtrykkelig er foregaaet under Mulct; b. for Udeblivelse med Attest om Berns Indsættelse i offentlige Skoler, hvortil de ere henviste; c. for Berns Udeblivelse fra Skole - Examen og fra faadanne Overhørelser, der ifølge denne Anordning kunne foretages med Bern, som udskrives af Skolerne, førend de funne confirmeres, eller som opgives at blive underviste hiemme; d. for Udeblivelse med Daabs- og Vaccinationsattester. 52) Stoledirectionen bemyndiges til at dictere Mulet indtil 10 Rbd. Solv i følgende Tilfælde: 1. naar de af Commissionerne dicterede Mulcter af mindre Beløb ikke have frembragt den tilsigtede Virkning; 2. naar Forseelser ere begaaede mod denne Anordning, hvilke ikke lade sig henføre under de foranførte Tilfælde ; 3. naar af Lærerne begaaes Forseelser, som efter vedkommende Skolecommissions Indberetning formenes ikke at funne afgieres ved Advarsel eller Jrettesættelse; 4. Naar Huusværter ere forsømmelige med Opførelse paa Schemata af de Børn, der findes i deres Huse, og med de dertil hørende Oplysninger. Mulcten bestemmes med et vist Beløb for hvert enkelt Barn, hvilken Bestemmelse bliver at anfere paa de Schemata, som ombringes. Med samtlige foranforte Mulcters Inddrivelse forholdes som med Mulet for Skoleforsømmelser; Fr. ang. Skolevæsenet i Kbhvn. 52-56 §. 20 Mart. og er Forseelsen af saadan Beskaffenhed, at Mulet ei ansees tilstræffelig, overlades det til Skoledirectionen at træffe videre fornøden Foranstaltning. VI. Lærernes Lønninger og Vil- Faar. 53) Lærerne ved de offentlige Skoler skulle i Almindelighed antages paa Opsigelse med een Maaneds Varsel. Ved Bestemmelsen af deres Lønninger bør der tages Hensyn til, at der til Bernenes Undervisning i de Færdigheder eller Kundskaber, der skulle bibringes disse, kunne erholdes duelige Personer. Lærere, som i en passende Tid have tient med Duelighed, Retsindighed og Flid, skulle have fortrinlig Adgang til Stads- Bedemands-, Kloffer- og Graver - Tienester her i Staden. 54) Lærere og Lærerinder ved de offentlige Skoler, som have tient med Duelighed og Flid og opoffret deres bedste Aar i Skolevæsenets Tieneste, skulle, naar de formedelst Alder blive uskikkede til videre Tieneste, sættes paa en passende Pension efter det danske Cancellies Bestemmelse i ethvert enkelt Tilfælde, hvorved iøvrigt § 41 i Anordn. 1 Jan. 1840 bliver at iagttage. VII. Confirmationsprøve. 55) Intet Barn maa antages til Confirmationsforberedelse, førend det ved aflagt Prove har godtgiort, at det foruden den fornødne Religionskundskab har erhvervet den Færdighed i Læsning, Skrivning, Regning, Retskrivning og Skriftlæsning, som ved dets Skole- Undervisnings Opher efter Omstændighederne kan ansees tilftræffelig. 56) Intet Barn, fom søger en offentlig Skole, maa antages til Confirmationsforberedelse, førend det ved den nærmest forudgaaende offentlige eller Opflytnings- Gramen er befundet modent dertil. For de Børn derimod, der søge private Skoler eller nyde privat Undervisning hiemme, bliver den i forrige S nævnte Prøve at aflægge for den Præst, hos hvem Barnet anmeldes til Gonfirmation, og eet af vedkommende Skolecommissions Medlemmer, som den udnævner. De skriftlige Prøver blive, ledsagede med en Liste, som viser, i hvilke Skoler Børnene sidst have nydt Underviisning, af Commissionen tilligemed dennes Aarsberetning at tilstille Skoledirectionen, for at samme derved fan erholde en Oversigt over Fremgangen i det hele. I Henseende til de Bern, som confirmeres af Præster, der ikke ere Medlemmer af nogen SkoleFr. ang. Skolevæsenet i Kbhvn. 56-58 §. commission, forholdes paa lige Maade; dog at Skoledirectionen 20 Mart. udnævner den Mand, som skal deeltage i Proven. 57) Prøven holdes, forinden Præsten begynder Confirmationsforberedelsen, og ethvert Barn, som indstiller sig for at prøves, skal medbringe en Atteft fra dets Lærere om, at det har de fornødne Kundskaber og Færdigheder. De Børn, som befindes at mangle disse, blive at afvise. Det Barn, som saaledes ved Confirmationsprøven er blevet afviist, maa ikke i samme Halvaar antages til Confirmationsforberedelse af samme eller nogen anden Præst i Hovedstaden eller Forstæderne. Ifølge heraf stal Barnets fulde Navn med Angivelse om dets Opholdssted, samt hvilken Skole det sidst har søgt, antegnes af Præsten paa den Liste, som af vedkommende Provst overeensstemmende meb Reskr. til Biskoppen over Siællands Stift af 21 Dec. 1825 *) udstædes strax efter Confirmandernes Antagelse til Forberedelse, hvilken Liste snarest muligt omsendes giennem begge Stadens Provster til Efterretning for samtlige Præster. Jevrigt skeer herved ingen Forandring i Præsternes Ret til ogsaa efter Antagelsen til Confirmationsforberedelse at afvise de Antagne fra Confirmation, saafremt dertil maatte være gyldig Grund. For de Bern, der af en eller anden gyldig Aarsag anmeldes sildigere, eller ved Sygdom vare forhindrede fra at mode ved den før Confirmations - Forberedelsen holdte Prøve, bliver særskilt Confirmationsprøve at afholde. Efter Confirmationen har enhver Præst til Skolecommissionen at indsende en Navneliste over de af ham confirmerede Børn. De foreskrevné Bestemmelser angaaende Confirmationsproven blive og at anvende med Hensyn til Børn af den mosaiste Religion, forinden disse admitteres til den ved Anordn. 29 Mart. 1814 § 14 befalede Religionsprøve. 58) Angaaende de Børn, som paa Grund af deres gode Fremgang af vedfommende Skolecommission have været fritagne for daglig Stolegang for Confirmationsalderen, bliver der i Henseende til Antagelsen til Confirmationsforberedelse at forholde paa ") See Algreen Ussings Neffriptsamling f. 1825 S. 373. Fr. ang. Skolevæsenet i Kbhvn. 58-66 §. 20 Mart. famme Maade, som i § 56 er foreskreven for Børn, der søge offentlige Skoler. 59) Skulde Nogen findes i Sognene, som har opnanet det 18de Aar, men formedelst Skoleforsømmelse og uvidenhed eller nogen naturlig Mangel ikke fan confirmeres, har Præsten derom at forhandle med Commissionens øvrige Medlemmer, og efter Omstændighederne indberette Sagen til Skoledirectionen til videre Foranstaltning. Forsaavidt Aarsagen ligger i Personens egen Modvillie, bliver der at forholde efter § 34. VIII. Den almindelige og de specielle Skolekasser. 60) Enhver offentlig Skole eller Skoleindretning, som nu har eller herefter faaer egne Capitaler eller Eiendomme eller andre Indtægter, hvad enten disse ere givne eller gives fra Private eller fra det Offentlige, beholder disse hver for sig under sin specielle Bestyrelse. 61) Alt, hvad goddædigen er skiænket eller herefter skiænkes til Skolevæsenets Fremme i Hovedstaden eller dens Forstæder, skal anvendes efter Giverens Villie og i Overeensstemmelse med de Hovedregler, som for Skolevæsenet ere eller vorde foreskrevne. 62) Hvad der gives til Almue- og Borgerskolevæsenet uden nogen af Giveren nævnt Bestemmelse for Anvendelsen, benyttes for Hovedstadens og Forstædernes Skolevæsen i Almindelighed, faaledes som Skoledirectionen finder gavnligst. 63) Alle Mulcter, som af Skoledirectionen eller af Skolecommissionerne dicteres, skulle indtil videre tilfalde den almindelige Skolekasse; dog forbeholder Kongen Sig at lade disse Muleter tilflyde enten den i Kbhavn. oprettede private Skolelærerhiælpekasse, naar denne maatte findes saaledes organiseret, at den afgiver betryg gende Sifferbed for sin Bestemmelse som Vensionsanstalt, eller en anden Indretning, som af dette Slags maatte oprettes. 64) Udgifterne for enhver offentlig Stole især bestrides af den almindelige Skolekasse, forsaavidt Stolen ikke har egne Midler og Indtægter, eller disse beborigen anvendte ikke funne tilstræffe. 65) Alle de Udgifter, Skolevæsenet i Medhold af denne Anordning udkræver, skulle, forsaavidt de ikke ved Skolebidrag, ved Renter af Skolevæsenet stinkede Capitaler eller andre Midler kunne tilveiebringes, udredes af Stadens Kasse. 66) J Henseende til det aarlige Overslag over disse Udgifter for næste Fr. ang. Skolevæsenet i Kbhvn. 66-70 §. Aar for boldes efter § 37 i Anordn. 1 Jan. 1840. 67) Alle 20 Mart. Indtægter for Skolevæsenet i Almindelighed samles til en Hovedkasse, og alle dets Udgifter bestrides af samme. Ingen Indtægt antages og ingen Udgift udtalles uden efter behørig Ordre. Udgifter, som i samlede Summer udbetales for senere beb Skolecommissionerne at anvendes til de forskiellige mindre Betalinger, udtælles imod Ovittering fra Skolecommissionerne, hvilke Uddelingen betroes, og som derfor føre særskilte Regnskaber under Hovedregnskabet, Alt paa den Maade og efter de Regler, som af Skoledirectionen maatte blive bestemte. Directionens Secretair er Regnskabsfører ved Hovedkassen, i hvilken Egenskab han ber stille Gaution; og Regnskabet, med hvis Revision bliver at forholde efter §§ 36 og 39 i fornævnte Anordn. 1 Jan. 1840, ber aflægges inden hvert Aars 1 April for det foregaaende Aar. 68) De private Skolers og Instituters saavelsom Fattigvæsenets Skolers indvortes Dekonomi og, hvad der ved samme ikke henhører til den egentlige Undervisning, bliver Skoledirectionens Tilsyn uvedkommende. IX. Aarlig Beretning om hele Skolevæsenet. 69) Foruden at de specielle Bestyrere over samtlige under Directionen staaende offentlige eller private Instituter eller Skoler, til hvilket Religionssamfund de end høre, skulle ligesom Skolecommisfionerne for deres Skoler være pligtige til at meddele Direc tionen de Underretninger, der maatte forlanges, og betimeligen tilmelde dem, naar Eramina i Skolerne holdes, paa det at den eller nogle af dens Medlemmer efter Leilighed kunne være tilstede, saa skulle de alle ved hvert Aars Udgang saavelsom famtlige Skolecommissioner enhver for sit Vedkommende til Directionen indsende en General - Beretning om Skolernes eller Instituternes Forfatning og Lærere, Børnenes Antal og Undervisningens Gang m. v. i den Form, som Directionen maatte foreskrive. Alt dette er ogsaa anvendeligt paa Guratelerne for Kirkeskolerne saavelsom paa den administrerende Direction for Stadens Fattigvæsen for Fattigskolernes Vedfommende. 70) Efter disse Beretninger tilsammentagne og de Underretninger, som ellers haves, har Directionen at affatte en aarlig Beretning, som giennem Cancelliet forelægges Kongen, 174 Fr. ang. Skolevæsenet i Kbhvn. 70-72 §. 20 Mart. angaaende det hele Elementar-, Real- og Borger - Skolevæsens Tilstand i Kbhavn og dens Forstæder. Denne Beretning, som skal tilføies Balance over den almindelige Skolekasses Indtægter og Udgifter, befiendtgiøres derefter ved Trykken til Underretning for Alle og Enhver. 71) Skoledirectionen har i sin Indberetning at nævne alle dem, som enten ved særdeles virksomt Tilsyn eller ved fortrinlig Lærer Duelighed og Flid eller og ved Legater i hvert sidstforløbent Aar have gavnet Skolevæsenet, paa det at Kongen kan lære at kiende hver den, der ved ædel Anvendelse af sin Tid og sin Aandskraft eller af sin Formue medvirker til at fremme Oplysning og Borgerheld. Ophævelse af den ældre Lovgivning. 72) Ved denne Anordn., der skal træde i Kraft den 1 Jul. d. A., blive alle foregaaende Anordninger betreffende Almueskolevæsenet i Kbhavn og dens Forstæder ophævede. A. Regler approberede af Kongen til Jagttagelse for Skolecommissionerne. 1) Enhver Skolecommission, til hvis Ombu den opvorende Ungdom betroes, har at baage over, at Kongens landsfaderlige Hensigt ved dennes Dannelse til gode og nyttige Borgere vorder opfyldt, og bør derfor tilbørligen vaage over, at Skoleundervisningen fremmes i Overeensstemmelse med Anordningen. 2) Sognepræsten modtager som Formand de til Stolecommissionen indkomne Breve og Anmeldelser; han paaseer, at Sagerne ordentlig foretages, og at Commissionens Beslutninger indføres i Protocollen, som hver Gang underskrives af samtlige tilstedevæ rende Medlemmer; hos ham bevares Protocollen med samtlige den vedkommende Papirer, forsaavidt disse ikke uundgaaelig behøves til Besørgelsen af Regnskabsvæsenet og de til Dekonomien henhørende Forretninger, som i Medfør af Anordnin gens § 4 skal overtages af et af Commissionens verdslige Medlemmer. Den residerende Capellan - i Vor Frue- og be- Holmens Menigheder den anden residerende Capellan forger Ind- og Udskrivningen af Skole, hvorimod den ordinerede Katechet eller et andet Medlem af Commissionen, som dertil maatte findes villig, bør ertrahere Schemata over Menighedens skolepligtige Børn. Det specielle Tilsyn med SkoFr. ang. Skolevæsenet i Kbhvn. Bil. A. 2-8 §. 1844. lerne dele samtlige Medlemmer efter Aftale mellem fig, men 20 Mart. Præsterme have ex officio Tilsyn med enhver Skole i deres Menighed og i Særdeleshed med Religionsundervisningen i samme. Naar nogen Sognefirkes Klokker eller Graver maatte af Commissionen udsees til at fere Protocollen eller paa anden Maade at gaae tilhaande ved Skriveri, skal han være pligtig at paatage sig det. 3) Skolecommissionen samles regelmæsfig een Gang i hver Maaneds Begyndelse paa bestemt, indbyrdes aftalt Ugedag og Klokkeslet. Samlingen holdes i en af Skolerne, hvis Commissionens Medlemmer ikke forenes om et andet bequemt Sted. Sfulde der forefalde saadanne Forretninger, at de ikke i een Samling funne afgiøres, eller noget Tilfælde indtræffe, som udfordrede et overordentligt Møde, da bor Commissionen holde Extrasamlinger.. 4) Af Skolecommissionens Medlemmer bor saa mange, som det er muligt, men i alt Fald enkelte og blandt disse en Geistlig overvære de anordnede Eramina i Menighedens Skoler, hvorved tillige paasees, at de Bøger, som bruges i Skolerne, ere anordningsmæssige. 5) I hver Samling lader Skolecommissionen fig forelægge Fortegnelsen over Skoleforsømmelser i de offentlige Skoler i den foregaaende Maaned, dicterer de ved Anordningen hiemlede Mulcter, og besørger det videre Fornødne til Inddrivelsen. Ligeledes tages behørigt Hensyn til de øvrige Forseelser, for hvilke Skolecommissionerne ere bemyndigede til at dictere Mulct, og for de private Skolers Vedkommende af handles Resultaterne af det i den forløbne Maaned førte Tilsyn med samme, samt hvorvidt der maatte være Noget i den Anledning at foretage. 6) Skolecommissionen og fornemmelig det af sammes Medlemmer, som har specielt Tilsyn med en Stole, skal tillige paasee, at Skoleftuerne holdes rene og luftige og ere forsynede med fornøden Varme. 7) Ved de offentlige Examina bor Stolecommissionen forge for, at Sfrivebøgerne, de sidste skriftlige Prøvestykker og Skolens Dagbø-, ger fremlægges, samt at Prøver af Børnenes Haandarbeider, hvor disse haves, komme til Eftersyn. 8) Ligesom Skolecommissionen, hvilken det er overladt at meddele Approbation paa Balget af Lærere i de private Skoler, der ei have egne auto176 Fr. ang. Skolev. i Kbhvn. Bil. A. 8-10 §. 20 Mart. riserede Bestyrelser, ikke bør give denne uden for saadanne Lærere, som den erfiender duelige, og som have et godt Rygte, saaledes bør Commissionen lade sig det være magtpaaliggende at forhindre, at Timelærere i disse Skoler bruges, der ei have dens Approbation. 9) For det Commissionsmedlem, der har det specielle Tilsyn med en Skole, bliver det især Bligt at være opmærksom paa Lærernes Forhold og Undervisningens Gang. Jdetmindste bør han hver 14de Dag besøge den eller de Skoler, i hvilke han har Tilsynet, og deels ved at høre paa Undervisningen, deels ved Samtale med Lærerne og med Børnene, ved at lade sig forevise Børnenes Skrift og øvrige Arbeider samt ved at eftersee Skolejournalen underrette sig om Skolens Tilstand og Børnenes Fremgang; ligeledes bør han ved at opmuntre de Børn, som udmærke sig, og formane dem, som findes efterladne, saavelsom de Forældre og Huusbonder, som i Henseende til Børnenes Neenlighed og Skolegang ikke opfylde deres Pligter, søge at giere alle Vedkommende opmærksomme paa Skoleindretningens velgierende Diemed og at forhindre Skoleforsømmelse. Hver Gang han besøger Stolen, bør han i Journalen antegne Saadant, og derefter ved næste Mode i Skolecommissionen anmelde, hvad han maatte finde at erindre. Har Læreren feilet i et eller andet mindre Betydeligt, bor den Tilsynhavende, forinden Saadant andrages for Commissionen, med Godmodighed advare ham om at rette Feilen, men dersom denne Advarsel skulle blive frugtesløs, bor Commissionen derom underrettes. Er Forseelsen derimod af Betydenhed, bør den strax anmeldes for Commissionen, som efter nærmere Undersøgelse afgiør Sagen, eller gier Indberetning desangaaende til Directionen. Hvad her er foreskrevet, gielder og i Henseende til Præsternes Skolebesøg, der ligeledes bør antegnes i Skolejournalen med Tilføiende, om Noget er fundet at erindre. 10) Foruden at Skolecommissionerne i Medfør af Anordningens § 4 have at indgive Qvartalsberetninger til Directionen angaaende Forfatningen i de dem underlagte Skoler, skulle de tilligemed den sidste Ovartalsberetning i Aaret labe følge en fuldstændig Beretning om Skolevæsenets Tilstand i deres Virkefreds, samt Fr amg. Skolev. i Kbhon. Bil. A. 10 §.-B. 4 §. angaaende hvad der i det forløbne Aar er forefaldet af Big- 20 Mart. tighew Skolevæsenet betræffende; hvorbos tillige bør fremsendes de Børns skriftlige Prøver, som i Aarets Løb ere confirmerede, ledsagede med en Navneliste, hvorpaa er tilfeiet, i hvilken Stole hvert Barn sidst har nydt Undervisning. 11) Ligesom Stolecommissionerne i Almindelighed bør iagttage Alt, hvad bem effter Anordningen paalægges, faa ville de især giøre sig fortiemte ved at virke til, at Skoleforsømmelse forebygges ogfaa i de private Skoler; at ingen Lærer eller Lærerinde i disse underviser i Mere, end de forstaae eller ere berettigede til, eller og flere Bern, end de kunne overkomme; at Børnene i de forffielllige offentlige Skoleklasser rigtigt fordeles, og, hvor Opflytning fra en eller anden er nødvendig, at denne steeri rette Tid; at Lærere, som udmærke sig ved Duelighed, Flid, Punktlighed, omhyggelig Forberedelse, gode Gaver til uden Anvendelse af Legemestraffe at vedligeholde Orden og Opmærksomhed, eller endelig paa anden Maade vise udmærket Birksomhed til Skolevæsenets Fremme, blive Directionen befiendte at de anordnede Skole-Eramina holdes i Agt, og at Gonfirmationen, saavidt den staaer i Forbindelse med Skoleundervisningen, opfylder sin Hensigt. B. Inftrup approberet af Kongen for Lærerne ved Almue og Borgerskolerne i Kbhavn og forstæ derne. 1) Skolelæreren bør paa det neiagtigste holde fig denne Anordning efterrettelig og efter bedste Gone virke med sine Foresatte til Skolevæsenets Fremme. 2) Han bør stedse foregaae Ungdommen med Erempel af et christeligt og sædeligt Levnet, samt ved sømmelig Opferfel, lærerig Omgang og nyttig Veiledning søge at forstaffe sig den Agtelse, som ene fan give Undervisningen den sande Virksomhed og Kraft. 3) 3. fit Forhold mod Børnene bør han forene Kiarlighed med Alvor og vide at rette sig efter Børnenes Fatteebne og Gemytsbeskaffenhed, samt vogte fig for at afskræffe dem ved ublid Behandling, dog uden at forglemme sin Værdighed og Anseelse som Lærer. Han bør med lige Omsorg og uden Forskiel antage sig alle Børnenes Undervisning og Dannelse. 4) Fremfor alt bør han søge at opvække Lærvillig- XXIV. Deels 1ste efte. (12) 178 Fr. ang. Skolev. i Kbhon. Bil. B. 4-8 §. 20 Mart. heb hos Børnene, hvilket ikke vil falde ham vanskeligt, naar han fornemmelig ved Læsebøgernes Afbenyttelse kommer Børnenes naturlige Bidebegiærlighed til Hiælp. Denne Hensigt vil bedst kunne opnaaes deels ved fattelige Anmærkninger over det, som læses, deels veb Samtaler om enkelte Ting i Natu ren, som falde i Sandserne, deels endelig ved lærerige Fortællinger, som give Anledning til at vække Indbildningskraften og øve Hukommelsen, hvormed tillige bør forbindes en oftere gientagen Henvisning til den nyttige Anvendelse, der i fin Tid vil kunne giøres af de Kundskaber og Færdigheder, som Børnene skulle erhverve sig i Skolen. 5) For at giere undervisningen behagelig og nyttig for Børnene bør læreren beflitte sig paa et tydeligt Foredrag og noie lægge Mærke til, hvorvidt Børnene have fattet det, som giennemgaaes eller læses. I Henseende til Undervisningens forskiellige Dele bør den af hans Foresatte bestemte Lectionstabel noie folges, hvorved der ved en god Afverling af Læregienstande bliver at paasee, at Børnene ikke beffiæftiges med de samme Ting i længere Tid end 1 Time ad Gangen. 6) Skolelæreren bør søge at anvende enhver ved Undervisningen forekommende Leilighed til at lede og danne Børnenes moralffe Tænkemaade, især bør han tidlig indprente dem Agtelse for Sandhed og Retskaffenhed, samt ved at fremstille passende Exempler øve deres Døm mekraft i at udfinde, hvilken Forskiel der er mellem gode og flette Handlinger og hvilke Folger de drage efter sig. 7) Ved Undervisningen i Religion har Læreren især at beflitte fig paa et til Sagens Vigtighed svarende værdigt Foredrag; Religionens Sandheder ber ikke alene indprentes Børnene ved giores tydelige for For- Udenadslæsning efter Lærebogen, men standen, og fornemmeligen lægges Børnene paa Hierte ved Læsning af Bibelhistorie og det nye Testamente. 8) Underviisningen begynder altid med andægtig Sang og Bøn og endes med en kort Bon og et Vers; Sangene bør vælges med Overlæg og saaledes, at Børnene funne forstaae dem; Bønnen forretter Læreren saavelsom Børnene staaende. Kommer et Barn for sildigt, skal det vente udenfor eller ved Døren, indtil Bønnen er til Ende, for ei at forstyrre Andagten. SkoFr. ang. Skolev. i Kbhon. Bil. B. 8-11 §. 1844. lelæreren bør ved Læsning af Bibelhistorien bibringe Bornene 20 Mart. de første Begreber af Chrifti Lærdomme, derhos forklare Bonnens Hensigt og give dem passende Exempler derpaa, samt udtollfe for dem et eller andet fatteligt Vers, som opgives dem til at lære udenad. 9) I Henseende til den øvrige Underviisning har Skolelæreren at rette sig efter det, som desangaaende i Anordningen er fastsat, og den nærmere Veiledning, som af Skolecommissionen gives. Ved Læsningen paasees, at Bermene læse rigtigt, tydeligt og saaledes, at det kan stiennes, at die vel forstaae Meningen; ved Skrivningen baade med banskie og latinske Bogstaver, og for de mere duelige, Fractur skrift paasees, at Børnene skrive saadanne Ting, som funne hiælpe til at udvide deres Kundskaber i Forbindelse med det, som ved Undervisningen er foredraget, samt at det ikke ved Arbeidet tillades dem at sidde i en Stilling, som enten giver Anledning til slet Skrift eller endog kan være Helbreden skadelig. Saa bør og de ældre Bern flittigen veiledes til fels at føre i Vennen, hvad de have lært i Skoletimerne, og ved denne Leilighed tillige meddeles de vigtigste Regler af den danfke Sproglære. Ved Regneøvelserne ber Lærerne tillige søge at vænne Børnene til at regne i Hovedet uden Hiælp af Tavle eller Skrift; derhos bor de 2Gldre øves i at opsætte Regninger wg Overslag, som kunne vorde anvendelige i det daglige Liv. Med Undervisningen i Geographie forbindes en fort Udsigt over Landenes især Fædrelandets Historie, ligesom ogsaa over deres Natur- og Kunst-Producter. Af Naturlære og Naturhistorie meddeles Børnene det almindeligst Videværdige, og bed Undervisningen i Thoff, hvor dette læres, paasees fornemmelig, at Børnene læse og oversætte det rigtigt, og at de om muligt funne bringes saavidt, at de kunne giøre sig forstaaelige i Sproget. 10) Naar Læreren giver et Barn Frihed fra Skole en enfelt Dag, ffal han anføre dette i Journalen saavelsom Grunden dertil. Naar længere Frihed ønskes eller ansees nødvendig, begiæres samme af det tilsynhavende Medlem i Skolecommissionen. 11) Reenlighed er en nødvendig Egenskab for velopdragne Mennesker og tillige vigtig med Hensyn til Helbredens Vedligeholdelse; Skolelæreren bør (12*) 180 Fr. ang. Skolev. i Kbhvn. Bil. B. 11-17 §. 20 Mart. derfor omhyggelig paafee, at Bernene holde sig reenlige. Erfares det Modsatte, og det kan stiennes, at være Barnets egen Skyld, skal Læreren advare dette, og naar saadant intet frugter, giøre Barnet opmærksommere paa sig selv ved at afsondre det fra de øvrige Børn og anvise det en særskilt Plads i Skolen; hvorhos Forældrene, Værgen eller Huusbonden bør gives Underretning derom. Befindes det derimod, at Skylden er Forældrenes eller deres, som træde i disses Sted, bør Læreren søge at formane disse til en bedre Omsorg for Børnene, og vise de sig alligevel heri forsømmelige, anmelder han det for Stolecommissionen til sammes videre Beslutning. 12) Det er ogsaa vigtigt, at Børnene vænnes til Orden. I denne Henseende har Skolelæreren at paasee, at de, hvergang de forlade Skolen, forvare deres Regnetavler samt Skrive- og Læseboger paa et bestemt Sted, hvor han anviser dem; ogsaa bør han have Tilsyn med, at Bøgerne holdes ordentlige og reenlige. 13) Skolelæreren har at agte paa, at Børnene vise ham den tilbørlige Arbedighed, derfor skulle de hilfe ham ved deres Komme, og naar de igien stilles ad; ogsaa bør han formane dem til at vise Høflighed imod enhver Anden i og udenfor Skolen. 14) Læreren har at møde i Skolen 10 Minuter, førend Undervisningen skal begynde, og blive der, indtil Bornene ere gaaede; hvorhos ban saa meget muligt bør virke til, at de vise en sømmelig Opførsel. 15) Ordenen, efter hvilken Børnene skulle sidde i Skolen, bliver at bestemme ved de anordnede Examina efter de ved samme meddeelte Characterer for Flid og Fremgang faavelsom og for sædelig Opførsel. 16) Det skal være Skolelæreren tilladt at lade Børnene gaae ud af Stolen eengang om Formiddagen og eengang om Eftermiddagen, hvergang et Obarteer, for at forfriske sig. 17) Skolelæreren paaligger det at paasee, at Børnene ikke forsømme Skolen eller den i Anordningen ommeldte Kirkegang. For at opfylde denne Pligt skal han anvende ethvert passende Middel og i Journalen anføre, naar et Barn kommer for fildigt eller ganske udebliver fra Skole. Over de Forsømmelser, som i Maanedens Løb have fundet Sted, har han ved hver Maaneds Slutning at indsende en neiagtig Liste til SkoleFr. ang. Skolev, i Kbhvn. Bil. B. 17-21 §. 1844. commissionen, forsynet med sine Bemærkninger. I meerbemeldte 20 Mart. Sourmal, som bor indrettes efter et af Skoledirectionen meddeelt Schenna, anføres desuden, hvorvidt ethvert Barn har været flittigt og anstændigt eller giort sig strafskyldigt, som ogsaa naar Skole ikke er blewen holdt og af hvilken Aarsag. Journalen maa altid være i Skolen, og skal efter Forlangende forevises i Skolecommisstonem samt for de Medlemmer af samme eller andre Forefatte, som begiære at see den ved deres Besøg i Skolen. Læreren har ligeledes med Neiagtighed at føre de øvrige Lister og Beger, som af Directionen befales. 18) Børn, som have smitsomme Sygdomme eller smitsomt Udslet, har Skolelæreren at afvise fra Skolen og derom at giøre Anmeldelse til Skolecommissionen til sammes videre Foranstaltning. Jevrigt paalægges Skolelæreren ved ethvert Barns Optagelse i Stolen at Tade sig forevise sammes Daabs- og Vaccinationsattest. 19) Skolelæreren bør søge at befordre Børnenes gode Opførsel og Flid, deels ved at opmuntre de flittige og sædelige ved passende Midler, deels ved at paalægge de vanartige og efter- Tadne en forholdsmæssig og til Forbedring sigtende Straf. 20) Naar et Barn begaaer nogen Feil, da bør Skolelæreren søge at rette det ved Formaninger eller nedflytte det eller anvise det en særlig Plads; men forblive disse Forholdsregler frugtesløse, fan Læreren straffe det med en tynd Tamp uden Knuder eller med en Rotting, men ikke med Riis. Ved Udøyelsem af denne Skoletugt bør Læreren stedse vogte sig for Partiskhed, Lidenskab eller Overilelse, og aldrig tillade sig nogen Mishandling. Ørefigen, Slag med Haanden, Kniben og Sfieldsord er aldeles forbuden; derimod kan Læreren forbyde Deeltagelse i Legetimerne. Finder Læreren, at de ovennævnte Straffe i et enkelt Tilfælde ere utilstrækkelige, har han at indberette saadant til Skolecommissionen for at faae nærmere Forholdsregler. 21) Med den ham anbetroede Ungdoms Forældre eller dem, der træde i disses Sted, bør Skolelæreren stedse søge at vedligeholde god Forstaaelse. Han bør ve given Leilighed underrette dem om deres Børns Opførsel og giorte Fremskridt samt efter Evne være dem behiælpelig med gode Raad i Henseende til Børnenes Opdragelse. Naar de Fr. ang. Skolev. i Kbhvn. Bil. B. 31-23 §. 20 Mart. besøge Stolen, ber han ogsaa der venligen modtage dem og tillade dem at overvære Undervisningen, dog at denne ikke derved i nogen Maade afbrydes. 22) Med lige Omhu bør han efterkomme fine Pligter mod de Foresatte, som skulle have Tilsyn med hans Embedsførelse, samt villigen gaae dem tilhaande i deres Forretninger ved Skolevæsenet. Saa stal han og til Skolecommissionen indberette, naar der maatte møde Vanskeligheder eller Hindringer i Henseende til Skolevæsenets Fremme, og tillige giøre Forslag om de Midler, ved hvilke han formener, at disse kunne bortryddes. 23) Læreren bør jevnlig møde i Kirken med de ældre Bern og Dagen efter fortelig giennemgaae Prædikenen med dem. 22 Mart. Toldkam. Pl. for Danmark ang. den asiatiske Handel. og Comm. Coll. [E. T. 401 jvfr. Roest. St. 2. 2151, 3337 og XLI, Vib. St. T. 1743, 2112 og XXXIV]. Gr. 3 Forbindelse med de Forhandlinger, der have havt Afløsningen af de det aftatiske Compagnie octroierede Rettigheder til Folge, har Kongen taget under Overveielse, hvorvidt det paa Grund af Forholdet mellem den chinesiske Handel, der saaledes er bleven fri, og den ostindiske Handel, samt med Hensyn til de i det Hele forandrede Handelsforhold, maatte være hensigtsmæssigt at ophæve Fr. 16 Jun. 1797 om den ostindiske Handel. Efter i den Anledning at have indhentet Provindstalstændernes Betænkninger, har Kongen besluttet at ophæve bemeldte Fr. 16 Jun. 1797 og at undergive Handelen og Skibsfarten paa China og Ostindien de for den udenrigste Handel i Almindelighed gieldende Bestemmelser. Kongen byder og befaler derfor som følger: 1) Den det asiatiske Compagnie under 21 Mart. 1792 forundte og ved Pl. 29 Jan. 1822 indtil videre forlængede Octroi er ophævet, og den chinesiske Handel frigiven. 2) Ligesaa Bliver Fr. 16 Jun. 1797 om den ostindiske Handel fat ud af Kraft. 3) Handelen og Skibsfarten paa China og Ostindien skal være undergiven be for den udenrigske Handel og Skibsfart i Almindelighed gieldende Bestemmelser. 4) Denne Anordning træder strar i Kraft. Dog skal det staae de med ostindiske Varer lavede Skibe, som enten inden et Aar 21 pl. ang. den asiat. Handel. 4 §. 183 1844. efter nærværende Anordnings Emanation ankomme til Konge- 22 Mart. riget eller Hertugdommenes Havne fra Ostindien, eller som bevis ligen ere udklarerede fra Kongeriget eller Hertugdømmene medems Fr. 16 Jun. 1797 endnu var i Kraft, frit for at flarere samtlige indehavende ostindiske Varer efter sidstnævnte Forordning; men det skal under ingen Omstændigheder være tilladt at berigtige nogle af disse Varer efter nærværende Anordn. og andre efter Fr. 16 Jun. 1797. BI. for Danmark ang. nogle Begunstigelser for den 27 Mart. directe Handel paa andre Verdensdele. Gen. Toldkam. og Comm. Coll. [E. T. 433 jofr. Roest. St. T. 2021, 2967 og XXXVI, Vib. St. T. 1710, 2086 og XL]. Gr. Ved den provisoriffe Pl. 14 Apr. 1842, § 3 bar Kongen truffet saadanne foreløbige Bestemmelser til Opmuntring af dem directe Handel paa andre Verdensdele fra tolvpligtige Havme i Kongeriget Danmark eller i Hertugdømmerne Slesvig og Holsteen, som tillige kunde være gavnlige for andre indenlandske Erhvervsgrene. Efterat Han i den Anledning har modtaget Provindstalstændernes Betænkninger, har Han fundet for godt at give bemeldte Lovbud et videre Omfang, faavel i Henseende til de Vareartikler og de oversøiske Steder, hvorpaa det bliver at anvende, som i Henseende til de Begunstigelser, hvilke derved tilsiges den direete Judførsel. Tillige har Kongen, ved Forandring i Bestemmelsen af de Betingelser, til hrilfe hine Begunstigelser ere knyttede, givet sidstnævnte en faadam Udvidelse, som han for Tiden anseer forenelig med tilbørligt Hensyn til Hans Underſaatters forstiellige Interesser, ess men derhos jastsat en Grændse for den Tid, hvori den ovennaomte Handel skal nyde samme. Kongen byder og befaler derfor, som følger: 1) For alle transatlantiske, afrikanske, ostindiske og chinesiske Producter, med Undtagelse af Rom og Arrak, tilstaaes en Renuission af 25 pet. i Indførselstolbens og Sportlernes Be- Løb, under følgende Betingelser: a) at det ved Udflarering fra de kgl. vestindiske Øer godtgiøres ved de der udfærdigede Tolderpeditioner, og ved Ubklarering fra andre Steder med bedkommende danste Consuls eller, forsaavidt en saadan ikke Pl. ang. Handelen p. andre Verdensdele 1-3 §. 27 Mart. findes paa Afladningsstedet, med Stedets Øvrigheds eller Toldopsyns Attest, at Varerne ere indlavede i en transatlantis Havn eller paa nogen udenfor Middelhavet beliggende afrikansk Plads eller i Ostindien eller China; b) at Varerne fra det opgivne Indladningssted hiemføres directe til en toldpligtig Havn i Kongeriget eller i Hertugdommene, i indenlandske veller fremmede priviligerede Nationers Skibe, som ved Udklarering herfra til noget af de fornævnte oversøiske Steder have bestuvet idetmindste den halve Læstedrægtighed med Varer, indladede i en toldpligtig Havn i Kongeriget eller Hertugdøm mene og, ifølge Attest som foranført, udlossede paa noget somhelst transatlantisk eller udenfor Middelhavet beliggende afrikansk Sted eller i Ostindien eller China; c) at Sundtoldens Beløb affortes i Remissionen, naar Sundet, Belterne eller den slesvig-Holsteenske Canal ikke er passeret. 2) I samme Tilfælde, i hvilke efter § 1 Remission tilstaaes i Indførselstoldens og Sportlernes Beløb, skal lignende Remission af 25 pбt. tilfomme Vedkommende i de for Indgaaende bestemte Lastepenge af Sfibets med remissionsberettigede Varer bestuvede Drægtighed. 3) Denne Anordning skal ikkun være gieldende indtil Udgangen af Aaret 1848. Dog er det Kongens Billie, at Remissionen respective for Ladning og for Stib skal være Vedkommende forbeholdt med hensyn til de inden Udgangen af 1848 herfra udklarerede, men efter Aarets Udgang hiemkommende Sfibe, naar disse forøvrigt opfylde de ved nærvæ rende Anordning foreskrevne Betingelser. 27 Mart. Fr. ang. en Eftergivelse for Aar, fra 1 Jul. 1844 at regne, i den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne og ved Fr. 24 Juni 1840 nærmere regulerede Landskats Beløb af Jorder og Tiender i Danmark, m. b. Rentekamm. [6. T. 337]. Gr. Kongen har fundet Sig bevæget til, endvidere for Aar, fra næstkommende 1 Jul. at regne, at bevilge Besidderne af Landeiendomme i Kongeriget Danmark en lignende Eftergivelse i den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne og ved Fr. 24 Jun. 1840 nærmere regulerede Landflats Beløb af Jorder og Tiender som den, der sidst ved Fr. 30 Jun. 1843 bleb Fr. om Eftergivelse i Landskatten. 185 1844. dem forundt for eet Aar indtil fornævnte 1 Jul. og biefaler Kongen, som følger: Thi byder 27 Mart. For Aar, fra 1 Jul. 1844 at regne, bevilges en saadan Eftergivelse i Landskattens Beløb af Jorder og Tiender i Kongeriget Danmark, at der for hver Tonde af det nu gieldendee Hartkorn bliver i Skattens Beløb at liqvidere Halvdelen af den Sum, der ved Fr. 10 Jan. 1823 blev bestemt for et Alar pr. Tende af det dengang gieldende Hartkorn med Hensyn til den da forundte treaarige Eftergivelse. Dg skulle i samme Tidsrum af Aar de i Fr. 15 Sept. 1832 ommeldite Summer, der i adskillige af de foregaaende Aar vare blevme forskudsviis udredede af Kongens Kasse, men, i Betragtning af Tidsomstændighederne, ei i sin Tid vare blevne erstatttede denne ved Repartition paa Hartkornet, henstaae ufrævede. VI. f. Slesvig og Holsteen ang. en Zedsættelse i Skat- 27 Mart. ten af Besiddelse, Tytte og Brug. Bekg. fra Politiet ang. Ordens Overholdelse ved Albert 28 Mart. Thorvaldsens Bisættelse i Frue Kirke den 30 Marts. Wat. f. Slesvig ang. Brugen af det danske Sprog i 29 Mart. den Slesvigste Stænderforsamling [6. T. 454]. Pil., ang. Midler til forebyggelse af Skabsygdommens 3 Apr. Udbredelse blandt Faarene. Cancell. [G. T. 465 jvfr. Roesk. St. T. 78, 1108, 1465 og VI, Vib. St. T. 503, 1221, 14677 og XXIII]. Gir. Efterat Kongen fra begge Forsamlinger af Provindstalstænderne har modtaget Betænkninger over et dem forelagt Udkast til en Pl. ang. Midler til Forebyggelse af Stabsygdommens Udbredelse blandt Faarene, har Han fundet for godt at biyde og befale som følger: 1) Naar Skab viser sig i en Faareflok, den være stor eller lidem, bør Eieren i ethvert Tilfælde og uden Hensyn til, om han maatte bestemme sig for, under Jagttagelse af den i nærværemde Anordn. § 4 foreskrevne Omgang, at lade de angrebne Faar slagte, ufortevet giøre Anmeldelse, i Kiøbstæderne for Politimesteren og paa Landet saavel for Sognefogden som for Sogneforstanderskabet, for at det fan blive paaseet, at bet Pl. om Faareskabs Behandling. 1-3 §. 3 Apr. Fornødne foranstaltes til Sygdommens Afhiælpning og Fore byggelse af Smitte. I denne Henseende bliver det at iagttage, at Faarene holdes forsvarligen afsondrede, og at ikke noget af disse sælges, ei heller flyttes udenfor Eiendommen uden under Jagttagelse af de af en Dyrlæge foreskrevne Forholdsregler; ligesom Gieren iøvrigt haver at rette sig efter den Anvisning for de syge Faars Behandling, som indeholdes i den vedhæftede Veiledning. *) 2) Hvad enten den Paagieldende selv vil hel- TA22

• ) Den efter Kgl. Befaling af Lærerne ved den Kgl. Veterinairskole

C. Viborg, G. C. With, 5. C. Tscherning, H. Bendz ubarbeidede Veiledning til Faareskabets Behandling lyder saaledes: 1) Stab hos Faaret forekommer temmelig almindelig, og fiendes derfor uden Tvivl ret godt af de fleste Jordbrugere. I Begyndelsen overseer man let Sygdommen, da den ikke ftrar for Fyrrer Dyrets Velbefindende, og den ændses sædvanligvis ikke førend Faaret faaer Uldfald og taber i huld; men da ere allerede flere Styffer (eller hele Flokken) skabede. Fra først af er Skabet indskrænket til enkelte Steder af Kroppens Overflade, som oftest der, hvor Huden er meest uldrig, dog ogsaa paa de mindre uldrige Steder, f. Gr. bag ved Albuen. Huden viser fig paa disse Steder rød (hos de hvide Faar), og der kommer Blegner, som give Anledning til Skorver, Saar eller Bylber. Ulden gaaer løs, Huden bliver haardere, mørkere, mere ujævn at fele vaa, og faaer Nevner. Dyret viser Tegn til stærk Klse paa de syge Steder, og naar man fleer disse, mimrer det med Læberne. Fra de faaledes angrebne Steder udbreder Sygdommen sig ufeilbarligen til hele Kroppens Overflade, hvis den overlades til sig selv. Stabsygdommen, som fra først af synes af saa liben Betydenhed, gier omsider ved sin Fremskriden Faaret utienligt til dets Bestemmelse, da Ulden mere eller mindre gaaer tabt, Dyret magrer af og vrages til Slagtning, eller faaer en eller anden Svækkelsessygdom, saasom Blegfot eller Bandsot, avler et svagt Affom, og bortrives ikke fielden ved Døden. 2) Sfab hører til de meest smitsomme Sygdomme hos Faaret. Det smitter vel ikke igiennem Luften, men en fortvarig Berørelse med et skabet Faar, med Steder eller hvilfensomhelst Gienstand, hvor et saadant har opholdt sig, kan være tilstræffelig til at paaføre Sygdommen, og denne kan faaledes fort Tib udbredes til den største Flok. Men Skabet synes pl. om Faarestabs Behandling. 4-5 §. breve eller udrydde Sygdommen, eller han antager en Dyr 3 Ape. lage til benne Forretning, have i Kiøbstæderne Bolitimesterne desuden at kunne opstaae uden forudgaet Smitte, især naar Faaret vedholdende nyder slet Røgt og Bleie, eller holdes, imod beto naturlige Tilbeiligheb, paa fire Græsgange. Blethelbte Faar smittes desuden lettere af Sygdommen end be, ber røgtes og bleies gobt. 3) Baaret har nogle andre Subsygdomme, som det ikke altid er let at ffielne fra Skab, og med hvilke ogsaa Sfabet fan forefomme forenet. Ber ikke att give fabet Leir lighed til at udfolde fin ødelæggende Virkning, medens man troer at have med en anben Engbom at bestille, er bet praftig rigtigt at betragte de Dyr, som vebljelbenbe have Slse og lofalb paa baarbej, borfebe Steber af Guben, som fabebe, og at behandle dem som saadanne, hvis man ikke fan overlade deres Guur til en Dyrlæge. 4) Ligesom ved alle smitsomme Sygdomme er det ved Behandlingen af skabede Faar først og fremmest af Vigtigheb, at forebygge Engbemmens Ubbrub og Ubbredelse. Syge og sunde Faar maae derfor aldeles ikke komme sammen; de sunde maae ei heller komme paa Steder, hvor de syge have staaet, eller berered af Berfoner eller Gienstande, der have været blandt flabebe Baar, eller paa Steber, hver biefe have staaet, forend Smitten er tilintetgiert. tens Udbredelse er det, at flytte de syge Dyr. Det er neppe muligt at betegne alle be ferskiellige Veie, ab hvilke Smitten fan fexplantes, men be vigtigste ere (feruben Stier, Gradgange, Landeveie og Steder, hvor Faarene huses, naar de drives): Personer, sem jævnligen giøre Inbtieb af Zaar; Regtere, Staferhunde, lesgaaende Babere, findet, Ulben eg Meget af skabede Faar, samt Strøelsen. Forend man tilfører fin Flok fremmede Faar, maa man i det mindste 8 Dage iforveien holde disse affendrede, for at evertybe sig em, at de ikke ere fabebe. Man bor ogfaa ferge for at holde fin gaareflet i gob obers stand. Biser der fig mindste Tegn til Sfab (Klee, filtet ulb, Uldfald) i Flokken, maa man uopholdelig fraffille de angrebne Dyr, og de tilsyneladende sunde føres til et frist Opholdssted og eftersees ytteviis hver anden eller tredie Dag. 5) Sfabfmitten tilintetgieres paa forfiellig Biis, eftersom de bermeb. befængte Glenstande forbre bet. Af det Nam, hvor den soge Blok bar staart, bortffaffes faavel Meget sem Strøelsen, og Meget farligt for Smit Pl. om Faareftabs Behandling 6-8 §. 3 Apr. enten felv eller ved dertil betroebe Mænd, og paa Lanbet Sognefogderne, nærmest at paasee, at dette skeer tilbørligt og nebplaies; Krybberne, Safferne eg alt Travart vaffee meb fog-- hebt Vand og overstryges, naar de ere terre, med en Blanding af 1 Pund Chlorkalk og 6 Potter Vand (hermed overstryges ogsaa murede Vægge), hvorefter Stedet holdes tillukket i det mindste i 24 Timer; heilfet efter nogle Dage gientages. (Det: er farligt at opholde sig længe i ben luffede ti, efterat ben er oversmurt med Chlorkalken). At falfe Væggene kan ogsaa anbefales, dog kan man ikke heraf vente fig en saa sikker Nytte, som af Chlorkalken, der ikke falder meget kostbar (1 Pund foster for Tiden i Veterinairskolens Apothek 2 Mt. 8 s.). Stien maa berpaa gebt udluftes eg ikke afbenyttes til Faar, førend efter 4-6 Uger, og ligefaa lang ib eppebies, førend man fatter funde Faar paa Græsgange, hver fabede Zaar have: opholdt sig. Skindet og Ulden af stabede Faar lægger man: 6 Timer i Bled i bet Walziffe Stabmiddel (fee & 6) eller i et Tebafsaffeg, hvortil brnges 5 Potter Band fer hvert und Tobaksblabe. Gangflaber eg anbre Eager af ulbent eller lins - neb Toi renses ved at nedbyppe bem glentagne Gange i foghebt Vand eller ophede dem i en Bagerovn, og løse Jernredskaber kunne holdes nogle Zieblikke over Lueild. De skabede Faar: maae faa hurtig fem maligt feges helbredebe ved en hensigte mæssig Guur, der især fordrer, at ethvert Sted af hele Dyrets Overflade fommer i Berørelse med Lægemidler, der kunne dræbe Efabmiben (fem foranlediger, vedligeholder eller udbreder fac bet), og sem besuben funne beforbre Eaarenes Lagning, aben at skade Dyrenes Sundhed, eller beffadige Ulden. Til de bedste blandt disse Midler hører det efrer Dyrlæge Walz benævnte: Baffemiddel, famt Tobafoaffog. 6) Det Walzife Waffemiddel ( tilberedes paa folgende Maade: 4 Dele alaset Ralf lastes i en u Jerngryde, eg giøres med Vand til en grødartet Masse. Der meb fammenblantes raa Betaffe 5 Dele (eller 60 Dele flint figtet Bøgeaffe), og saamegen Kourin, at Massen vedbliver at: være grødartet. Nu tilsættes 4 Dele Tiere og 6 Dele stinkende: Hiertetaksolle under neiagtig Omrering, hvorefter Massen lidt efter lidt fortyndes med 200 Dele Kourin og 800 Dele Vand. Ferend Banbet tilfattes, fes Blandingen igiennem en Haars figte, hvis den har Klumper. 3ebet for Rearin fan man ogfaa betiene lg af Webbingevand. Forfriver man Baßemidlet fra Pl. om Faarestabs Behandling. 1-4 §. 1844. o overhovedet at denne Placats Bestemmelser efterleves. Anseer 3 Apr. (Sognefogden efter Omstændighederne Tilkaldelse af en Dyrlæge 136 Apotheket, laber man for hver Deel Kalf fun tilsætte 10 Dele Vand; Kourinen samt det øvrige Band tilheldes da paa Stedet, hvor Baffningen foretages. Da Miblet ffal anvended lunfet, opheder man noget af Vandet, førend det tilsættes. Der udfor dres af Vaskemidlet i det mindste saameget, at et Faar med hele Kroppen fan nebbyppes beri, men iøvrigt mebgaaer til hvert Dor fun omtrent 1 Pet. 7) 3 et med bet Balzige Baffemibbel felot Ras nebbyppes bet abebe Baar faalebes, at man blot flaaner Dine, Dren, Naſe og Mund, og med Handerne eller med en stiv Børste indguides Vadsten overalt, men meest paa de stabede Steder, for beftobedre at opbløde og løsne forverne, der faavibt maligt bertsfaffes. Gfter Baffningen aftryffer man Babften faa noie fom muligt i et anbet Rar. Faaret hensættes derefter paa en passende Blabé fer at tørres, og hvis Luften er fcold, i et luunt, velstrøet Afluffe. Vaskningen glentages med Mellemrum af 7 Dage, og Reer trenbe Gange ellet oftere, heiß der endnu ffulbe være mindste Sper tilbage af ngbemmien. 8) Her Tilberedningen af Tebaféaffeg og bete Brug ffom fabmiddel har man flere Forskrifter. Paa Grevskabet Lerchenborg og paa Hoffmannsgave i Fyen haves Grfaring om dette Mibbels Notte med Faareslab under følgende Fremgangsmaade. Til 10 Faar med Ulden paa koges 20 Bund Bogeafe till en starp 2ub, der afhælbes flat, efterat Bundfaldet har fat fig. 3 ben flare Lub foges Bund Lebatsblade og 2 Lob Botaste godt under luft Laag, og tilsættes derpaa, medens den endnu er lunken, Pund grøn Sæbe og 1 Lob gren Bitriol, Afbenyttes Midlet efter bflipningen, faa blandes i forannavnte Affog 2 Led forsteensfob. Luben anvendes ikke til Dypning, men Faaret binbed, lægges paa Gulvet, og en Mand lægger sig paa Knæe over det, abstiller den fra Hovebet til Galen i en lang Stribe, og helber derpaa (af en Flaske med en lang Prop af Træ, hvorigiennem er boret et Hul) Babsten i denne Stribe, og indguider den godt i Huden med Fingrene, og om der ere Skorper, med Neglene. Naar dette et fleet, abstiller han ben til den ene Sibe i en lignenbe Stribe, men ikke over en Tomme fra forrige Stribe, bløder denne, og bliver faaledes ved, først paa den ene Side, dernæst paa den anden, til hele gaaret er indgnebet og gott gienzent Pl. om Faareskabs Behandling. 4-5 §. 3 Apr. nødvendig, uagtet Gieren af de befængte Faar foretræffer at besørge Guren selv, har han i den Anledning at henvende sig til Sogneforstanderskabet, som skal have det i sin Magt at lade den syge Faareslok behandle af en Dyrlæge, men derhos være bemyndiget til at paaligne Sognet de Udgifter, der maatte medgaae til Guren, eller en Deel af disse, naar de syge Faars blødet. Jo langsommere Tørringen skeer, desto bedre er det. Efter omtrent 8 Dage gientages Blødningen, og afkradses ba tillige med Neglene de Skorper, som muligen have løsnet fig. I bet høieste behøves 3 Blødninger. Til et Faar med nogen lunde lang Uld medgaaer til hver Blødning omtrent 2 Botter af Suppen. 9) Maa end det Walziske Skabmiddel holdes for at læge Skabet mere siffer og hurtig, og at være et billigere Middel end det berørte Tebaksaffog (1 Pd. Hiertetaksolie foster for Tiden i Veterinairskolens Apothek 1 Mk.), saa er dette sidste lettere for de fleste at tilberede, og beqvemmere at anvende, naar en Jordbruger i det Hele kun har nogle enkelte Faar, thi han behøver da ikke den større Masse af det Walziste Vaskemiddel, der udfordres, naar Faaret skal dyppes beri. Jøvrigt fan ogsaa det Walziske Middel anvendes til Blødning paa famme Maade, som Tobaksaftoget. Ved begge de anførte Behandlingsmaader er det godt, Dagen førend Vaskningen eller Blødningen at indsmøre de af Faarene, som maatte være besatte med tyffe Sforper, med en Salve af lige Dele Fedt, grøn Sæbe og Terpentinolie; men fun paa de meest sforpede Steder, 10) De skabebe Faar maa man desuden yde den bedst mulige Regt og Pleie. Mangle Faarene naturlig Æde og Drikkelyst, anvender man den saakaldte Saltsliffe, ved at ophænge Steenfalt (Saltsteen) i Stien eller stree Kiokkensalt i Krybberne, og ere Dyrene i en meget svæffet Tilstand, ophænger man tillige i Stalben Koste af Mainrt, Reinfan eller Pors, som de kunne pille af, eller man laver Voller af Tiære, Salt og Pulveret af de nævnte bittre Planter (i hvis Sted ogsaa Buffeblade kunne afbenyttes), og disse Boller henlægges i Krybberne Imod vatterfottige Hævelser er det godt tillige at give Dyrene til Driffe Tierevand, som faaes ved at lave et Bund Tiere henstaae med 25 Potter Band en Dags Tid, under flere Gange gientagen Omrering, hvorefter den flare Vadske (Tierevandet). afgydes med Forsigtighed fra Tiæren paa Vnnden af Karret. Pl. om Faareskabs Behandling. 5-7 § 1844. Gier er uden Brøde, og en saadan Understettelse, ifølge Gierens 3 Apr. Trangg og Sagens verige Omstændigheder, af Forstanderskabet findes billig; i Kiøbstæderne overlades det til Communalbbestyrelsen under lignende Omstændigheder at tilstaae Udgifteerness Ubredelse af Byens Kasse. 3) Politiøvrigheden skal, maar Nogen anmelder, at der findes Skab i en Faareflok, unden at den i § 1 til Sifferbed mod Smitten foreskrevne mgangsmaade er iagttaget, og derhos begiærer dette underjiøgt, lave Floffen besigtige ved den nærmest boende Dyrlæge, hvilken Besigtigelse da betales af Faarenes Eier, faafremt Stab Bolandit samme findes, men ellers af Reqvirenten, ligesom Bolitimesteren, om fornødent giøres, forinden saadan Undersøgelse aanstillles, fan affordre Sikkerhed for Besigtigelses Omkostmingene. Saa ber Politievrigheden ogsaa uden saadan Reqvifitiion lade Undersøgelse anstille, naar der er fremkommen tilstrækkelig Formodning om, at en Flof Faar er angreben arf Sifab, uden at Eieren selv har foranstaltet det Fornødne; og bllive Omkostningerne ved Undersøgelsen i dette Tilfælde, fforsaavidt intet Skab befindes iblandt Faarene, at udrede af Mmtsrepartitionsfonden eller af Byens Kasse, men under en modsat Forudsætning af Gieren. J Særdeleshed har Sogneforstanderskabet og Sognefogden at giøre Anmeldelse til Pos liitimesteren, naar de ei kunne formaae den Paagieldende til ant effterkomme denne Placats Bestemmelser. 4) Foretræffer Eierem af skabede Faar at lade disse slagte, ber Skindene strar ernten fælges til en Garver eller nedlægges idetmindste 2 Dage i stærk Askelud, medmindre Eieren maate vælge at behandle findene efter Forskrifterne i den vedhæftede Beilednings § 5. 5) Den Gier, som overtræder de ham ifølge denne Anordn. praaliggende Pligter, skal, foruden at erstatte den deraf flydende fade og, forsaavidt derom fan være Spørgsmaal, at betale Optagelsespenge efter Pl. 14 Jul. 1837, endvidere ansees med en Mulet til vedkommende Fattigfasse fra 1 til 10 Rbd., hwilkem Mulet, saafremt han har afhændet et eller flere fabede Haar, eller Stindet af et saadant Faar, uden at have iagttaget Forskriften i § 4, efter Omstændighederne kan forhøies indtil 240 Ribv. Det følger iøvrigt af sig selv, at hvad der efter Pl. om Faareskabs Behandling 3-6 § 3. Apr. denne Anordning paaligger Faarenes Gier, vil, hvis disse ere i en Andens Værge, paaligge denne, der altsaa i paakommende Tilfælde vil blive at drage til Ansvar. 6) For Undersøgelse af en Faareflok og udstedelse af Attest desangaaende skal til Dyrlægen erlægges: 6 Apr. for en Flok af indtil 30 Stfr. 1 Rbd. - af over 30 til 100 Stfr. ... 2 af over 100 til 200 Stfr 3 og saa fremdeles 1 Rbd. for hvert 100 Stfr. For Guren af en Flot betales indtil et Antal af 50 Stfr. for hvert Faar eller Lam 24 Stilling, og for det overstigende Antal 16 Sfilling for Stykket. Dog skal der, naar Eieren selv leverer Medicamenter, affortes for hvert Faar 8 Stilling i fornævnte Betaling. Mod at nyde ovennævnte Betaling, haver Dyrs lægen selv at sørge for sin Befordring, ligesom det og vil paaligge ham uden videre Betaling at behandle Faarene 4 Gange. Derimod vil Faarenes Gier være pligtig selv at besørge de Medicamenter og Redskaber, som han maatte behøve, transporterede. ligesom han og bør yde den fornødne Hiælp ved Faarenes Undersøgelse og Guur. Jorrigt skal det stage Gieren frit for at accordere med Dyrlægen om ringere Betaling for dennes ovennævnte Arbeide. 7) Enhver Jordbruger, fom paa sin Grund træffer et Faar, som enten er stabet eller hører til en Faareslok, der beviislig er befængt med Skab, er berettiget til ikke alene paa anordningsmæssig Maade at optage dette, men dersom det ei lader sig fange, endog uden Erstatning til Eiermanden, at dræbe det, hvorefter saadant anmeldes saavel til den, i hvis Værge Faaret til den Tib var, om saadant vides, som ogsaa i Kiøbstaden til Politimesteren og paa Landet til Sognefogden, hvilke da have at iagttage det Fornebne. 8) Alle Sager angaaende Overtrædelse af denne Anordning blive at behandle politiretsviis, og de i samme fastsatte Beder tilfalde Politikassen. Pat. Hvorved de raadgivende Provindsialstænder for tørre jylland sammenkaldes til den 9de Juli. (Ligelydende med Pat. 9 Mart. 1840, 7 Apr. 1842, og 24 Jul. 1842) Pat. ang. de flesv. Provindsialst. Sammenf. 1844. Bat. hvorved de Slesvigste Provindsialstænder sammen: 6 Apr.

1. aldes til den 9de Juli

Pl. ang. Forandring i den for de dansk-vestindiske 10 Apr. Wer gieldende Lovgivning om Skiftefagers Appel. Cancell. [[E. X. 617] Gr. Da det er befundet, at de paa Kongens vestindiske Øer thidtil gieldende Regler ang. Indanfningen (af Skifteretternes Wehandlinger og Kiendelser medføre en Deel Ulemper, saa har Kongen besluttet som følger: Fr. 6 Dec. 1799 § 17, Rescr. 27 Febr. 1807 og Fr. 117 Apr. 1807 § 13 fulle for Fremtiden være saaledes forandrebe, at der ved Paaanke af Sfifteretternes Behandlinger og Kiendelser i Vestindien forholdes som ved andre Retssager, og at følgelig Stiftesager, om de end have den Værdi, at de fiunne indkomme for Høiesteret, dog ikke umiddelbart dertil maae indanfes, men først blive at indstævne for den vestindiske Wandsoverret. Dette skal ogsaa være gieldende for alle extraordinaire Skifteforvalteres, navnlig Stiftecommissairers Behandlinger og Kiendelser, saa at Fr. 25 Mai 1804 § 13 eii derpaa bliver anvendelig. Interims Regl. og Tart for Agger: Canalens Lod: 20 Apr. fferi. (Admir. og Commiss. Coll.). = Kongen har resolveret: at det Ham forelagte Reglement og Tart for Agger - Canalens Lodferi strar skal træde i Kraft, mmen at den næste Forsamling af Provindstalstænderne for Morre Jylland skal gives Leilighed til at afgive Betænkning i Henseende til Bestemmelsen om Vriffepengene, hvorefter Han doa nærmere vil tage i Overveielse, om og hvorvidt der i den Henseende i bemeldte Reglement og Tart maatte være noget at forandre, og har Han derhos bemyndiget Admiralitets- og (Sommissariats - Collegium til at foranstalte dette Reglement og Tart sat i Kraft som interimistist. 1) Bed Agger - Canal skal være en Fastlods, der tillige er Wormand, og 4 Reserselodser, der skulle udføre de Lodseriet vedkommende Lodsninger. Vel maae tvende af dem have Bowal i Thybo Ron sydfor Canalens Munding, og de øvrige i Agger nordfor samme, men stedse skal det fornødne Antal XXIV. Deels 1fte efte. (13) 194 Regl. for Lodser. v. Agger- Canalen 1-3 § 20 Apr. Lodser være tilstede i Lodsstationsfartøiet indenfor Landtungen i Canalen for uden Ophold at kunne betiene de ankommendee Stibe. 2) Disse Lodser skulle vedligeholde det ved Kgl. Under== støttelse anskaffede Lodsstationsfartøi, der er en Dæksbaad paar 4 Commercelæfter, Soemærkerne, de paa Land opførte Vardere eller Kaber, den i Ganalen udlagte Boie, Lodsfartøierne, derr til enhver tid bør bestaae af et stort Roefartei til-6 Aarer,, et mindre dito til 4 Aarer og en Jolle til 2 Aarer, saavel-- som alt til Lodseriet henhørende Inventarium. Det paaliggerr derhos Lodserne for Fremtiden at anskaffe hvad der behøves3 til Lodseriet, samt at bestride, Bekostningen med de offentligee Bekiendtgiørelser om Agger-Canalens Tilstand, naar Løbett forandrer sig m. m. Til Oplysning om Beskaffenheden aff fornævnte Lodsstationsfartei, Semærkerne, Varderne, den udlagtee Bøie, Fartoierne og Lodseriets Inventarium, bør aarlig indent August Maaned erhverves et lovligt Syn ved 2de af Rettent udmeldte sagkyndige Mænd, og bør de derved befundne Manglere inden September Maaneds Udgang være afhiulpne. Til Be ftridelse af de i ovennævnte Henseende fornødne Omkostninger bør i Overeensstemmelse med det almindelige Regl. 27 Mart.. 1831 $10 indeholdes 4 pct. af den egentlige Lodsfortienestee til en Jollekasse, og bør derhos de ved Tarten hiemlede Prikke og Bardepenge til denne Kasse indbetales faalænge, indtil dere er opnaaet en saa stor Beholdning, at samtlige i forberørtee Henseende fornødne Udgifter stiennes at kunne bestrides udent at Kassen erholder det sidstnævnte Tilskud. Ligesom Overlodsen herom har at tage Bestemmelse efter Beskaffenheden aff det Regnskab, som aarligen til ham bliver at indsende, attesterett af Herredsfogden, saaledes vil han ogsaa have at bestemme: om og hvorvidt noget Overskud maatte funne komme til Deling; mellem Lodserne. 3) Da Løbet over Revlerne, især i stormendee Veir, ofte forandrer sig, bor Lodserne flittigen undersøge samme,, for efter dets Beskaffenhed at flytte den bevægelige Kabe, saa== ledes, at Kaberne, naar de holdes overeet, vise Hovedretningen af Indfeilingen fra Havet over Revlerne. Paa den store Kabe: fkal være en Flagstang, hvorfra, naar et Sfib ankommer, somi vil søge Canalen, gives følgende Signal: a. et stort blaa** Regl. f. Lodser. v. Agger - Canalen 3-7 §. 1844. Filag, heiset paa Toppen af Flagstangen, betyder, at Stibet 20 Apr. formedelst Storm og Uveir, eller fordi der er lavere Bande end 4 Fod, ikke kan blive indlodset fra Havet. b. Paa den ftcore Stabe skal være anbragt en faststaaende Maae, 44 Fod Laing, med 5 sorte Brædder, hvilke skulle være 5 Fod i Længdeen og 4 Fod i Bredden. Det ene af disse, som betegner, at deer er 4 Fod Band paa det Sted i Løbet, hvor der er grun deeft, er fastspigret paa Kaben under Raaen. De andre 4 Bræddeer, der hver angive en Fod, ere bestemte til at beises paa Raaen, og betegnes da ved 2de Brædder 5 Fods, 3de Bræddeer 6 Fods, 4 Brædder 7 Fods og 5 Brædder 8 Fods Dybde. 4)) Lodserne bør af yderste Evne bestræbe sig for at gaae de frea Soen kommende Stibe imode udenfor den yderste Revle, og at møde de Sfibe, der fra Fiorden ville lodses ind i Canaalen, udenfor de yderste Prikker eller Vagere. 5) De skulle effter bedste Skiønnende udsætte og vedligeholde de efter Ganalens Beskaffenhed fornødne Prikker og Vagere. 6) Eengang om Maaneden, og oftere, dersom Canalen skulde undergaae nogen væsentlig Forandring, skal Formanden til Overlodsen og vedkommende Herredscontoir giøre Indberetning om dens Tilstand ogg Beskaffenhed. Naar Løbet forandrer sig eller anden stor Forandring foregaaer med Ganalen, udstædes paa Lodseriets Bekostning Befiendtgiørelse derom i Thisted Avis. 7) Ved nærværende Interims Reglement og Tart, hæves de tidligere specielle Bestemmelser, der ere givne for dette Loöferi og ikke Heeri indeholdes. Jøvrigt bliver den almindelige Lovgivning for Lodsvæsenet i Danmark, nemlig Fr. og Regl. 27 Mart. 18831, at følge forsaavidt samme i Henseende til dette Lodseri er: anvendelig. *) Bekg. fra Politiet ang. Tienestetyendes Conditionsfor-27 Apr. amoring. Rentekamm. Pl. (Reffr. 24 Apr.) ang. Indskrænkning 30 Apr. i Antallet af Tallotteriets Trækningsdage og Indoragelse af ledige Collectioner. [E. T. 395.].

• ) Derpaa følger Tapten, som her udelades.

(13*) 196 pl. om Forandringer ved Tallotteriet. 30 Apr. Kongen har, blandt Andet, refcriberet Rentekammeret, att det er H. Majestæts Billie, at Tallotteriets Trækningsbaige fran 1ste Jul. dette Aar af indskrænkes til een hver andem Uge, respective i Kiøbenhavn, Altona og Wandsbeck efter dem nu gieldende Turnus; at, ligeledes fra 1 Jul. næstkommende af,, Colligeringen til hver om Tirsdagen paafølgende Træknings sluttes den foregaaende Loverdag Middag Kloffen 12, samt att det fremdeles ikke tilstedes Nogen at oprette nye Tallotterie Collectioner eller at indtræde i de afgaaende Collecteurer83 Rettigheder. 10 Mai. 11 Mai. Raadst. Pl. om Bagepenge. Gen. Postdir. Pl. ang. Oprettelsen af det hidtilværrenbee Bipoftcontoir i Skielskiør til et regningsførende Post-- contoir for Brev- og Pakkeposten. *) Kongen har resolveret, at det hidtilværende Bipostcomtoir ii Stielskiør maa oprettes til et regningsførende Postcontoir forr Brev og Pakkeposten, der træder i Virksomhed fra 1 Jul. 1844.. Portoen for de til og fra Skielsior bestemte Breve bliwer att erlægge efter følgende: Tart for et enkelt Brev mellem Skielskiør og Nbj Rb5 Sølv Selv Aalborg 20 Christiansfeldt 12 Aarhuus. 15 Ebeltoft.. 20 Altona. 29 Eckernførde. 22 Apenrade 16 Elmshorn 29 Arensburg. 29 Eutin 29 Assens. 10 Faaborg. 10 Bogense 10 Flensborg 19 Bramstedt 26 Fredericia 13 Bredstedt. 22 Frederiksborg. 10 Brunsbüttel 29 Frederikshavn. 20 Burg 29 Frederikssund. 10 Cappeln. 29 Frederiksstadt. 22 Erempe 26 Garding. 29 ") Er under samme Dat. ogsaa emaneret paa tyoff for. Hertigd. Rbß Sølv Pl. om et Postcontoir i Skielskiør. 197 1844. Rbs 11 Mai. Solv GGlückstadt Grenaae. 26 Neumünster 26 20 Neustadt. 29 Haderslev 10 Nibe 22 HHamborg. 29 Nordborg 22 HHeide 26 Nordtorf 26 HHeiligenhafen. 29 Nyborg 5 HHelsingør. 10 Nyfiøbing: HHirschholm 10 paa Falster 13 Hierrimg. 20 i Jylland 28 HHobroe. 18 i Siælland 13 HHolbek 10 Nysted. 13 HHolstebro 20 Odense. 7 Horsens 15 Oldenborg. 29 HHusunn. 22 Oldesloe. 29 Jozehoe. 26 Pinneberg 29 KKallundborg 13 Pløen. 26 Kkelling husen 26 Preez 26 KRiel. 26 Præstøe 5 Kkierteminde 10 Randers. 18 KRiebenhavn 10 Remmels 26 KRiege 7 Rendsborg 22 Kkolding 13 Ribe. 13 Kkorseer 2 Ringfiøbing 18 Letemvig 18 Ringsted. 5 Luunden 22 Roesfilde 8 Lüübeck 29 Rudkiøbing 10 Lüügumkloster. 22 Rodbye 13 Lüütienburg 26 Rønnede. 5 Lyngbye. 10 Sarfiebing 13 Mariager 21 Segeberg. 26 Maribo 13 Skagen 23 Meldorf 26 Skanderborg 18 Middelfart. 13 Stive 25 Nakskov 15 Slagelse 2 Naestved 2 Slesvig 9 198 pl. om et Postcontoir i Skielskiør. Rbf Selv Rb Sølv 11 Mai. Sorge. 3 Uetersen 32 Stege 8 Ulzborg 29 Storehevinge. 8 Wandsbeck. 29 Stubbekøbing 13 Warde. 15 Svendborg. 7 Weile. 13 Sæbye. 20 Wiborg 20 Sønderborg 22 Wilster. 26 Thisted 31 Wordingborg. 5 Tøndern. 22 Wyck 26 Tønning. 26 Wroeskiøbing 12 For de til og fra Stielskiør afsendende Paffepostsager kommer Paffepofttarten 9 Dec. 1836, som og de senere, Pakkeposten angaaende Bestemmelser, i Anvendelse, saaledes at Fragten beregnes efter Veilængden til Slagelse med et Tillæg af 2 Miil. Ved denne Placat bliver Brevpofttarten 15 Jul. 1818, saavelsom Pl. 8 Jun. 1838 og de andre Brevposten angaaende Bestemmelser gieldende for Stielskiør. 14 Mai. Gen. Postdir. Pl. ang. Oprettelsen af det hidtilværende Posterpeditionscontoir i Tibe til en regningsførende Postexpedition for Brev: og pakkeposten.*) Kongen har refolveret, at det hidtilværende Posterpeditionscontoir i Nibe maa oprettes til en regningsførende Postexpedition for Brev: og Pakkeposten, der træder i Virksomhed fra 1 Jul. 1844. Portoen for de til og fra Nibe forsendende Breve bliver at erlægge efter følgende: Tart for et enkelt Brev mellem Nibe og Aalborg. Aarhuus Altona Rbß Solv 2 Apenrade 10 Arensburg 32 Assens Rb Sølv 26 32 18

• ) Er under samme Dat. ogsaa emaneret paa työst. for Hertugd. Pl. ang. et Poftcontoir i Nibe.

199 1844. Rb Sølv Rbs 14 Mai. Selv Bogense 20 Izehoe 32 Bramstedt 32 Kallundborg. 23 Bredstedt 29 Kellinghusen 32 Brunsbüttel. 32 Kiel. 32 Burg 32 Kierteminde 21 Gappeln 35 Kiøbenhavn 23 Srempe 32 Riege. 20 65hristiansfeldt. beltoft 15 Kolding 15 13 Korsøer 20 Eckernførde 29 Lemvig 15 (Imshorn 32 Lunden 32 Sutin 32 Lübeck. 32 Faaborg. 20 Lügumkloster 26 Flensborg. 26 Lütienburg 32 Fredericia 15 Lyngbye 23 Frederiksborg 23 Mariager 13 Frederikshavn 7 Maribo 26 Frederikssund 23 Meldorf 32 Frederiksstadt 32 Middelfart. 15 Garding 32 Nakskov 26 Glückstadt. 32 Nestved 20 Grenaae. 10 Neumünster 32 Haderslev 16 Neustadt 32 Hamborg 32 Nordborg 32 Heide 32 Nordtorf 32 Heiligenhafen. 32 Nyborg 20 Helsingøer Hirschholm 23 Nyfiebing: 23 paa Falster 23 Hiørring 6 i Jylland 8 Hobroe 6 i Siælland. 23 Hoibek 23 Nysted. 26 Holstebro 13 Odense 18 Horsens. 13 Oldenborg. 32 Husum 29 Oldesloe 32 ' 14 Mai. Pl. om et Postcontoir i Nibe. Nb6 Selv Pinneberg. 32 Slesvig Pløen. 32 Sorge. Preet 32 Stege Præstee 23 Storehevin ge Randers 10 Stubbek iobing Remmels 32 Svendborg Rbs Sølv 223332 29 20 20 Rendsborg 32 Sæbye 7 Ribe 18 Sönderborg 29 Ringkiøbing 15 Thisted 8 Ringsted 20 Tendern. 29 Roesfilde 20 Tönning 32 Rudkiøbing 20 letersen 35 Rødbye 26 Ulzborg 32 Rønnede 22 Wandsbeck 32 Sarkiobing 26 Warde 18 Segeberg 32 Weile. 13 Skagen 10 Wiborg 10 Skanderborg 13 Wilfter 32 Sfive 8 Wordingborg 23 Sfielskier 22 Wyd 32 Slagelse. 20 Wreesfiøbing 32 14 Mai. For de til og fra Nibe afsendende Pakkepostsager fommer Paffepofttarten 9 Dec. 1836, som og de senere, Pakkeposten angaaende Bestemmelser, i Anvendelse. Ved denne Pl. bliver Brevposttarten 15 Jul. 1818 saavelsom Pl. 8 Jun. 1838 og de andre Brevposten angaaende Bestemmelser gieldende for Nibe. Cancell. Placat (Refol. 8 Mai) ang. Forandring med Hensyn til Tiden, paa hvilken Styrmandsexamen i Aalborg skal afholdes. [E. T. 649]. Det har behaget Kongen at resolvere, at Styrmandseramen i Kiøbstaden Aalborg, uanseet Bestemmelsen i Bl. 20 Mai Pl. ang. Styrmandseramen i Aalborg. 1844. 1842, maa afholdes fildigere end 1 Mai, til den Tid, som 14 Mai nærmere bliver at aftale mellem Navigationsdirecteuren og Directionen for Skolevæsenet i Aalborg Provsti, samt uden Hensyn til om et Antal af 6 Examinander ikke maatte indstille fig. Raadft. Pl. ang. Graabrødre Torv (Refol. 2 Mai). 20 Mai. Det har behaget Kongen at bestemme Graabrødretorv til Handelsplads for de Udenbyesboende, som bringe Grønt, Frugter og Blomster tilfods til Staden, dog saaledes at det tillige kan benyttes til Udsalgssted af dem, der føre disse Artikler hertil paa Hiulbere eller andre Smaavogne, som trækkes med Haandkraft, samt at iøvrigt Vedkommende, der maatte attrame det, kunne imod en billig Betaling erholde fafte Stader anviste paa Torvet, for der at sidde med de ommeldte Artikler til Salg. Cancell.-Pl. (Refol. 15 Mai) ang. Reisepasses udstedelse 21 Mai. paa de dansk-vestindiske Øer. [C. 2. 650]. Kongen har resolveret, at Reisepasse til de fremmede vestindiske Der herefter skulle udfærdiges af vedkommende Politimester paa St. Croix, St. Thomas og St. Jan, hvorimod Reisepasse til andre Steder og navnlig til Europa og Amerika fremdeles blive at udstede respective af Generalgouverneuren og af Gouverneuren. Tillægs:Bestemmelser til det specielle Reglement for 30 Mai. Fejø Lodferi 6 Mart. 1842. [Adm. og Commiss. Coll.]. Den ene af de i det specielle Reglement for Fejø Lodseri 6 Mart. 1842 § 1 nævnte Reservelodser skal herefter tage Bopæl ved Bandholm, men han bliver iøvrigt henhørende under Fejø Lodseri, saa at dettes Indtægter, som hidtil, deles mellem alle tre Lodser efter de gieldende Anordninger. Saaledes som ved bemeldte Reglement er fastsat, skulle begge de paa Fejø ansatte Lobser fremdeles besorge alle Indlodsninger til Bandholm, Oureby, Sarkiobing og Kragevig; den ved Bandholm ansatte Lods besørger i Særdeleshed alle udlodsninger frit tilsees fra disse Steter, saavelsom Lodsningen imellem dem, dog saaledes at de paa Fejø stationerede Lodser ikke ere fritagne for, efter Bestilling, at møde ved Vandholm Tillæg til Regl. for Fejø Lodseri. 30 Mai. for at lodse derfra, i Tilfælde hvor Bandholms Lodsen ved Sygdom eller Lodsning af andre Stibe maatte være forhindret fra at udføre saadan Lodsning. For Lodsningen imellem Bandholm, Oureby, Sarkiebing og Kragevig erlægges til Lodferiet 16 ß. pr. Fod af Stibets Dybgaaende fra 1 Apr. til 30 Sept., begge inclufive; men 21 s. pr. Fod fra 1 Oct. til 31 Mart., begge inclusive. Saafremt en Skibsfører enfter Lodsning fra et af benævnte Steder til et Sted udenfor Fejø Farvand, hvortil Fejø Lodser efter Reglementet ere berettigede til at lodse, bringer Bandholms Lodsen Skibet i Farvandet imellem Derne, indtil Lods fra Feje, efter betimelig afgivet Signal, afløser ham, som derpaa vender tilbage til Bandholm. Betalingen for saadan Lodsning erlægges efter Tarten af 6 Mart. 1842, som om Lodsningen bar udført af den samme Lods. Naar en Skibsfører, som iøvrigt ikke bruger Lods i Fejø Farvand, ønsker at lodses igiennem den nye Rende til Havnen ved Bandholm, erlægges der for saadan Lodening for Indgaaende 8 ß. pr. Fod af Skibets Dybgaaende fra 1 Apr. til 30 Sept., begge inclusive; men 11 s. pr. Fod fra 1 Oct. til 31 Mart., begge inclusive, og for Udgaaende 6 ß. pr. Fod fra 1 Apr. til 30 Sept., men 8 s pr. Fod fra 1 Oct. til 31 Mart., begge inclusive. De Skibe, der for Indgaaende have benyttet en af Fejø Lodser, og formedelst Modvind, lavt Bande eller anden Hindring ikke ftrar funne komme ind af den nye Nende (Bandholms Lob) til Havnen, bør af Lodsen ved Bandholm indlodses i havnen, saasnart Leilighed dertil gives, uden at derfor erlægges videre Betaling, end der er bestemt ved Tarten af 6 Mart. 1842 for Indlodsning til Bandholm. Foruden de Prikker, som Feje Lodseri ifølge Reglementets 5 § skal udsætte og vedligeholde, har dette Lodseri endvidere at udsætte og vedligeholde de fornødne Prikker i det nye ved Bandholm indrettede Løb eller Renden til Havnen. Disse Tillægs-Bestemmelser til det specielle Reglement for Fejø Lodferi 6 Mart. 1842, der iøvrigt med de heraf flydende Modificationer vedbliver at være gieldende, befiendtgiøres herved med Kgl. Approbation for alle Vedkommende til Efterretning og Jagttagelse indtil videre. Pt. ang. Provindsialst. Medvirkn. i Com. Ant. 1844. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. en nærmere Bestemmelse 31 Mai. af den ved Anordn. 28 Mai 1834 § 6 Provindsialstæn derne tillagte Medvirkning i Communal-Anliggender. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. Ophævelsen af Paa 5 Jun. bud af Gage: og anden Embedsindkomst. Pl. hvorved Fr. 8 Juli 1840 ang. Amstue-Oppebørse lerne og de Oppeborseler i Riøbstæderne, der ere af 12 Jun. famme Slags fom de, der paa Landet vedkomme Amtstuerne, med videre, udvides til at gielde ogsaa for Bornholm. Rentefamm. [C. T. 737 jbfr. Roest. St. T. f. 1840 S. 463, 1395, 1792 og Bet. 23]. Gr. Efter at have modtaget en af Provindsialstænderne for Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter samt for 36- land og Færgerne afgiven Betænkning, betreffende det Spørgsmaal, hvorvidt Fr. 8 Jul. 1840, angaaende Amtstue-Oppeberselerne og de Oppeborseler i Kiøbstæderne, der ere af famme Slags som de, der paa Landet vedkomme Amtstuerne, m. v., burde udvides til at gielde ogsaa for Bornholm, har Kongen fundet Sig foranlediget til at byde og befale, som følger: 1) De i Fr. 8 Jul. 1840, angaaende Amtstue-Oppebør-> felerne og de Oppeborseler i Kiøbstæderne, der ere af samme Slags som de, der paa Landet vedkomme Amtstuerne, m. v., indeholdte Bestemmelser skulle, fra 1 Jan. 1845 at regne, ogsaa være gieldende paa Bornholm. Dog forbeholdes det Rentekammeret, efter Omstændighederne, nærmere at fastsætte Tiden for Afsendelsen af Pengeremisser fra Oppebørselsbetientene der paa Den til Kiebenhavn. 2) De allernaadigst paabudne Skriverpenge til Amtsforvalterne i Danmark blive for Bornholms Vedkommende, ligeledes fra 1 Jan. 1845 at regne, at betale med det Halve af det i Fr. 14 Jul. 1819, § 1, bestente Beløb. 3) Som Følge af Foranferte bortfalde Bestemmelserne i Refol. 20 Mart. 1810, (PI. 24 f. M.) fra 1 Jan. 1845. Fr. f. Slesvig og Holsteen ang. Ophævelsen af det i 12 Jun. Forst og Jagt - Forordning 2 Jul. 1784 foreskrevne Fæstningsarbeide, samt Forandring af adskillige andre Bestemmelser i bemeldte Forordn. 15 Jun. 17 Jun. 204 Pl. om en ny Medicinaltar Cancell. Pl. ang. en ny Medicinaltart for Danmark, der skal træde i Kraft fra 1 Jul. 1844. Da den Medicinaltart, som ved Gancell. Pl. 25 Mai 1842 i Medhold af de i saa Henseende afgivne Kgl. Resolutioner blev giort gieldende fra 1 Jul. næstefter, fun skulde tiene tis Regel for 2 Aar, saa er en ny Tart bleven udarbeidet og af Kongen sanctioneret, der vil træde i Kraft fra 1 Jul. d. A. og fremdeles, indtil anderledes befales, blive gieldende, dog med de aarlige Forandringer og Tillæg, som i Overeensstemmelse med de af Kongen bifaldte Regler maatte blive giorte af det Kgl. Sundheds- Collegium. Inter. Regl. og Tart for Kierteminde Lodseri Resol. 10 Jun. [Admiral. og Commiss. Coll.] Kongen har refolveret, at Bestemmelserne i det herefter anførte Reglement og Tart*) for Kierteminde Lodseri strar skulle træde i Kraft som interimistiske, men at den næste Forsamling af Østifternes Provindstalstænder skal gives Leilighed til at afgive Betænkning angaaende Bestemmelsen om Betalingen for Sømærker, hvorefter Kongen nærmere vil tage i Overveielse, om og hvorvidt der i den Henseende maatte være noget at forandre i bemeldte Reglement og Tart. Regl. 1) I Kierteminde skal være en Fastlods, som skal holde en til Lodstienesten passende Seilbaad. Havnecommis fionen i Kierteminde foreslaaer ved forefaldende Vacance den, den ønsker ansat til Lods, for Overlodsen, og. dersom denne Embedsmand ikke troer at kunne ansætte den i Forslag bragte Person, bør han desangaaende giore Indberetning til Collegiet. 2) Saasnart et Stib kommer for Aabningen af Fiorden og giør det sædvanlige Tegn efter Lods, er Lodsen pligtig til saa hurtigt skee kan, om muligt inden Stibet kommer indenfor Mollegrunden, at gaae det imede og besørge dets Lodsning. Udgaaende Sfibe er han pligtig til, naar forlanges, at lodfe udenfor bemeldte Mellegrund frit tilsøes, med mindre Skibsføreren tillader ham tidligere at gaae fra Borde. 3) Loosen skal være duelig til, naar han kan undværes fra Lobseriet, efter Forlangende at kunne paatage sig Lodsning til Ny-

• ) Tarten, som følger efter Negl., er her udeladt. Regl. for Kierteminde Lodserie 3-5 §.

borg Kallundborg- og Odense - Fiorde samt til Corsers Rhed. 17 Jun. Dog er det ham ikke tilladt at foretage saadanne Lodsninger, med mindre han i Kierteminde har en aldeles duelig og paalivelig Mand, som i hans Fraværelse, paa hans Ansvar, paatager sig hvad Ind- og udlodsning, der maatte blive forlangt. 4) Han skal udsætte og vedligeholde 4 Kofte eller Prikker,

som sættes 2de paa hyer Side af Indløbet til Renden imellem

Grundene, som gaae til Havnen, hvorfor han af enhver Stibsfører, som ikke bruger Lods og altsaa ikke betaler Lodshyre, nyder 3 Rbß. Selv pr. Commercelæst for Indgaaende og ligesaameget for Udgaaende. 5) Ved dette Regl. hæves de tidligere specielle Bestemmelser, som ere givne for dette Lodferi og ikke heri indeholdes. Jøvrigt bliver den alminde lige Lovgivning for Lodsvæsenet i Danmark, nemlig dr. og Regl. 27 Mart. 1831 at følge ved bemeldte Lodferi, forsaavidt samme der er anvendelig. Fr. ang. den Tilbagesøgningsret, som i Fremtiden skal 21 Jun.. tilkomme den ældre Eier af Kgl. Obligationer og andre offentlige Pengeeffecter fra yngre Besiddere. Cancell. [E. T. 665 jvfr. Roest. St. T. 3173, 3761 og LVI; Vib. St. T. 2377, 2676 og XLV]. Gr. Til Sifferhed for den troskyldige Bestdder af Statspapirer og andre lignende Effecter, har Kongen fundet det fornødent at indskrænke den Tilbagesøgningsret, som tilkommer den, der tidligere har været indtegnet som Eier, dog saaledes, at denne under tilbørlig forsigtigheds Jagttagelse ikke bliver udsat for Tab. I denne Henseende har Kongen ladet de danske Provindsialstænder forelægge et Lovudkast og, efter at have modtaget disses Betænkninger, byder og befaler Kongen som følger: 1) Den Ret, der efter den hidtil gieldende Lovgivning tilkommer den aldre Besidder af en Kgl. Obligation til at tilbagesøge den fra en senere Befidder, skal for Fremtiden ikke kunne giøres gieldende, naar den først til ham udstedte eller paa hans Navn noterede Obligation senere er noteret paa en Andens Navn eller paa Thandehaveren, og der, fra den næste for denne Obligation gieldende Rentetormin efter at en saadan Notering er foregaaet, er forløbet 3 Maa206 Fr. om Tilbagesøgningsr. af Statspapir. 1-4 §. 21 Jun. neder, uden at han for Directionen for Statsgielden og den synkende Fond har giort Anmeldelse om, at Obligationen er ham frakommen, dog hans Ret imod den, der paa ulovlig Maade har fravendt ham Obligationen eller iøvrigt paa uredelig Maade erhvervet samme, i alle Maader uforkrænket. Jøvrigt blive fornævnte 3 Maaneder at regne fra den Dag, da Renteterminen begynder. 2) Naar den ældre Bestdder, inden den i § 1 foreskrevne Frist, foretager en saadan Anmeldelse som foranført, skal foreløbig ingen Udbetaling af Renter efter Obligationen, ei heller nogen Notering, Ombytning eller Indfrielse af samme finde Sted. Men for at vedligeholde denne Virkning af Anmeldelsen, indtil det er afgiort, om den tidligere Besidder eller hændehaveren er den Berettigede, vil Førstnævnte, naar han af den nærværende Besidder i Overeensstemmelse med § 3 dertil opfordres, have at nedlægge formeligt Forbud ved Fogden imod Besidderens Ret til at disponere over Obligationen, hvilket Forbud paa sædvanlig anordnet Maade bliver at forfølge. Jøvrigt vil Anmelderen, saafremt han ikke kan forfølge sin formeentlige Fordring umiddelbart mod Ihændehaveren, have Adgang til, under de i Fr. 7 Febr. 1823 foreskrevne Betingelser, at erhverve Obligationen mortificeret. 3) Der skal paa Forlangende meddeles enhver Bestdder af en Kgl. Obligation Underretning om, hvorvidt nogen Anmeldelse er skeet, der kan være ham til Hinder i at nyde Renter af Obligationen eller derover at disponere, og af hvem saadan Anmeldelse er giort, til hvilken Ende Anmelderens Navn og Bopæl bliver at optegne i vedkommende, Contoir. Det staaer da til ham at opfordre Anmelderen til, inden 4 Uger at nedlægge Forbud ved Fogden imod Dispositioner over Obligationen, samt til at anlægge Søgsmaal til Obligationens Tilbagegivelse, hvilken Opfordring 3 Gange efter hinanden bliver at indrykke i den Berlingske politiske og Avertissements Tidende og i det Kiøbenhavnske Adressecontoirs Efterretninger. Hvis den ældre Bestoder da ikke inden udløbet af den ham forelagte Frift forfølger Sagen og derom giver vedkommende Contoir Underretning, skal den skete Anmeldelse ingen Virkning have. 4) De foranførte Bestemmelser Fr. om Tilbagesøgningsr. af Statspapir. 4 § 1844. gielde og for andre offentlige Effecter, som lovligen kunne 21 Jun. overdrages ved en paa selve Documentet tegnet Gession, og bliver med Hensyn til saadanne Effecter den i § 1 omhandleve Anmeldelse at giøre for den Autoritet, under hvilken Begerne over famme holdes. Saafremt disse Effecter ikke give Renter, men andet udbytte, fomme de om Renter gieldende Regler til Anvendelse paa dette udbytte. Raabst. Vl. ang Mesterstykket ved Skomagerlauget. Mesterstykket ved Skomagerlauget i Kbhavn skal for Frems tiden bestaae i Forfærdigelsen af: a) et Par Kalveskinds Støv ler med tilsyede Forskoe, udvendige Bagfapper og Remme, Sfafternes Heide ikke under 15 Tommer og sammensyede med udvendig Spanning eller Naat. Støvlerne bør passe til det af Stykmesteren forinden tague Maal af en af ham selv der til valgt Person, og b) et Par Saffians Tame- eller saakaldte Klodsskoe med opstukken Rand og overtrukne Træhæle. 21 Jun. Gen. Postdir. Pl. f. Slesvig, Holsteen og Lauenborg ang. 22 Jun. Oprettelsen af en Brevpost: Expedition i Flaffen Barmstedt.

Fr. ang Fribefordringsvæsenet i Danmark. Rentekamm. 26 Jun. [E. T. 717, 761, 786 jvfr. Roesf. St. T. 3555, 4292 og CXLVII; Vib. St. T. 2025, 2617 og LXVI.] Gr. Overeensstemmende med derbm fra begge Forsamlinger af de danske Provindstalstænder indgivet Andragende, har Kongen taget under Overveielse, hvorledes de i Anordningerne hiemlede Fribefordringer in natura for Eftertiden kunne, saavidt muligt, deels indskrænkes, deels forandres til en Pengebetaling, og derved en ligeligere Fordeling af Byrden opnaaes. Efter over et dertil sigtende Lovudfast at have indhentet Betænkning fra begge fornævnte Provindstalstænder, byder og befaler Kongen, som følger: 1) Ved udredelsen af de i offentlige Anliggender forefaldende Fridefordringer skal fremdeles, ligesom hidtil, være at tage Hensyn til, om de Anliggender, i hvilke saadan Befor bring behøves, vedkomme enten det Offentlige i Almindelighed eller nærmest iffun en eller anden enkelt Commune. 2) Til de i § 1 først ommeldte Fribefordringer høre de, som giøres 208 Fr. ang. Fribefordringsvæs. i Dmk. 2-4 §. 26 Jun. fornødne for Kongen og Dronningen med Suite og Gods paa deres Reiser i Riget. Hvad angaaer de Vildt- og Jagtreiser, som ommeldes i Fr. 18 Apr. 1732, § 31, og 20 Mai 1840, § 23, saavelsom de saakaldte Fadebuursreiser og de Kiørfeler, Beboerne paa de Kgl. Domainer have, ifelge Sfioder og Fæstebreve, at udrede, saasom til Embedsreiser, Godsbestyrelsen vedkommende, til Befordring af Bygnings-Inspec teurer og Haandværksfolk ved Arbeider paa de Kongen tilhørende Kirker og Skoler, til Transport af enkelte Brænde- og Tørv Deputater m. m., da henhøre disse ikke til ovennævnte, det Offentlige i Almindelighed vedkommende, Kierseler, men skulle fremdeles udredes af de Vaagieldende paa samme Maade som hidtil. 3) Til den i § 1 ommeldte 1. Glasse af Fribefordringer høre endvidere efterfølgende: 1. for Militairpersoner paa deres i den militaire Tieneste beordrede Reiser, saavelsom til beordrede Transporter af militaire Effecter af alle Slags, saasom Bagage, Munderingssager, Armatur, Brød, Fourage, m. m.; 2. for Remonte - Commissionens Medlemmer til deres aarlige Reiser for at indfiebe Remonteheste til Armeen; 3. for Sec- og Land - Milicesessionernes Depu terede og øvrige Personale paa Sessionsreiser; 4. for Indrulleringscheferne samt de med dem folgende Embedsmænd, ligeledes paa Sessionsreifer; 5. til Transport af udskrevne Matrosers Bagage; 6. for Stutterie - Commissairerne til Stutterie Besigtigelser; 7. for Generaldecisorerne eller andre Kgl. Embedsmænd, der udføre de anordnede Kasseundersøgelfer; 8. til alle andre Reiser, der ellers beordres at foretages. i Anliggender, vedkommende Kongens Tieneste. 4) Den i § 1 ommeldte anden Glasse af Fribefordringer udredes til de saafaldte Amtsreiser og Sognereiser. Som Amtsreiser betragtes. de Kierseler, der afgives: 1. til Stiftamtmænd og Amtmænd paa Embedsreiser, hine i Stiftets og disse i Amtets Anliggender; 2. til Biskopperne paa Embedsreiser i Stiftets Anliggender, udenfor de anordnede Visitatser, saavelsom paa Visitatsreiser fra deres Hiem indtil det Steb, hvor Visitatsen begyndes, og fra det Sted, hvor Visitatsen endes, eller dog fra nærmeste Station derfra, indtil deres Hiem; 3. til HerFr. ang. Fribefordringsvæs. i Dmk.. 4 § 1844. redsfogder og Birkedommere: a) naar de i criminelle Sager 26 Jun eller offentlige Bolitisager holde Extraret udenfor det ordinaire Tingsted eller deres Bolig, saa og naar de reise for, som Politimestere, at tilveiebringe Orden, eller for at efterkomme de dem i Henseende til Veiopsynet paaliggende Pligter, samt i enfelte Jurisdictioner, i Anledning af deres Tilsyn med Fiskeriet i Limfiorden; b) til Executionsforretninger hos Versoner, der have været undergivne-offentlig Tiltale; e) naar de, paa de i Begyndelsen af foranstaaende § 2 ommeldte Reiser, have at give Felge indenfor deres Embedsdistricts Grændser; 4. til Amtsforvaltere i lige Anledning, som under næst foregaaende Nr. 3, Litr. c er nævnt; 5. til Provster; a) naar de skulle give Mode ved Forhandlinger af Sager, vedkommende Amtets Fattig og Skolevæsen; b) paa deres Reiser til Skole- og Kirke Visitatser, saavelsom naar de med de 2 der til beskikkede Synsmænd afholde Syn over Præstegaards - Bygninger, forsaavidt saadanne Forretninger ikke funne, overeens stemmende med Refer. 21 Mai 1817, foretages famtidigen med de befalede Kirkesyn, til hvilke Kirke - Gieren fremdeles stal være pligtig at afgive den i Refer. 19 Nov. 1802 foreskrevne Befordring; c) naar de, ifølge Pl. 25 Nov. 1801, ffulle være tilstede ved Udskiftningsforretninger, angaaende Udlæg af Jord til Degne og Skoleholdere, for at paasee disses Ret; 6. Stiftslæger og Landphysici paa Embedsreiser i deres Di strict i Anledning af Medicinalvæsenet; 7. til Læger 08 Districtschirurger, naar de foretage Reiser: a) i epidemiske Sygdomstilfælde efter Amtmandens Ordre; b) til veneriske Batienter & Helbredelse; c) i Anledning af den offentlige Vaccination; d) til at assistere syge Delinqventer; e) til at besigtige dødfundne Mennesker; f) til Syns- og Obductionsforretninger, saavelsom i Almindelighed til specielle Undersøgelser efter Amtmaudens Ordre; 8. til Dyrlæger, der af Amtmanden beordres til de i Fr. 28 Nov. 1806, § 18, om meldte Forretninger; 9. til Branddirecteurer, eller, forsaavidt - deres Embedsforretninger ere, eller blive, overdragne til Her redsfogderne og Birkedommerne, da til disse Embedsmænd, naar de foretage Reiser: a) til Visitationer og Sproiters (14) XXIV. Deels 1ste Hefte. 210 Fr. ang. Fribefordringsvæs. i Dmk. 4-6 § 26 Jun. Probering; b) til Undersøgelse af en forefalden Ildebrand; c) til Tarationer og Omtarationer, der paa det Offentliges Begne afholdes, i hvilket Tilfælde Taxationsmændene ligeledes fkulle have fri Befordring; 10. til Sandflugtscommissairer, forsaavidt Godtgiørelse for Befordrings- Udgifter ikke er indbefattet under den dem tillagte Lønning, saavelsom til Herredsfogder paa Sandflugtsreiser; 11. til Procuratorer i Delinqventsager, og, naar vedkommende Part ei selv kan befordre dem, ligeledes i beneficerede Sager; 12. til Transport af Delinquenter med Vagt til og fra Tinget, saavelsom til Straffestedet, forsaavidt de ikke kunne befordre sig tilfods; 13. til Transport af Betlere, Losgangere, Fattiglemmer og afstraffede Delinqventer til deres Hiemstavn, ligeledes forsaavidt disse ikke funne befordre sig tilfods; 14. til Lægdsmænd og Sognefogder, naar de i denne deres Bestilling have at møde ved See- og Land Milicesessionerne, og Afstanden er over I Miil; 15. ligeledes til Lægdsmænd, naar de til Af- og Tilgangs Lifters Forfattelse indkaldes til at møde hos Herredsfogden, og Afstanden er over 1 Miil. Som Amtsreiser betragtes endvidere ridende Bud i Amtets Wrinde. 5) Som Sognereiser betragtes de Kierseler, der afgives: 1) til Kirkers og Kirkegaardes Istandsættelse og Vedligeholdelse; 2) til Skolebygningers Opførelse, Istandsættelse og Vedligeholdelse i ethvert Skoledistrict, for fammes Vedkommende; 3. i Anliggender, vedkommende Fattigvæsenet i de enkelte Districter, forsaavidt Kiorseler hertil maatte gieres fornørne, saasom til Læger, naar de hentes til fattige Syge, til Jordemodre, der faldes til at betiene Fattige, eller Huusmænds og Indersters Hustruer, naar Vedkommende ikke selv have Heste og Vogn, m. m.; 4) til Præster i de i Fr. 13 Mart. 1761, § 8, ommeldte Tilfælde; 5) til Herredsfogder og Birkedommere, naar de efter Anmodning møde i Sogneforstanderskaberne. Som Sognereiser betragtes endvidere ridende Bud i Sogne - Anliggender. 6) Forsaavidt fornævnte Fribefordringer, enten paa Grund af Reisens Beskaffenhed, eller formedelst andre Omstændigheder, maae dedblive at udredes in natura, hvorom iovrigt de nærmere fornødne Forskrifter indehobes i de efter= Fr. ang. Fribefordringsvæf. i Dmk. 6-8 § felgende Paragrapher, skal Forpligtelsen hertil fremdeles paa- 26 Jun. hvile dem, der i Medhold af de hidtil gieldende Anordninger have været saavan Forpligtelse undergivne. 7) Som en Folge heraf skulle de i forestaaende § 2 ommeldte egentlige Kongereiser vedblive at udredes, saavel af Kiøbstæderne, Kiøbenhavn undtagen, som af samtlige fiorepligtige Hartkornsbrugere paa Landet, uden Hensyn til om Hartkornet er privilegeret eller uprivilegeret, dog at Sognefogderne fremdeles skulle være derfor fritagne. For de i saadan Anledning afgivne Befordringer bliver, ligesom hidtil, ikke nogen Betaling at erlægge. 8) Til Indskrænkning, forsaavidt Omstændighederne tillade det, af de Frireiser, der ommeldes i foranstaaende § 3, vil Kongen have alle de Autoriteter, under hvis Bestyrelse de Anliggender henbere, som giøre Reiser af fornævnte Slags fornødne, paalagt, ikke alene fremdeles noie at paasee, at iffun de i ethvert Tilfælde heist nødvendige Befordringer requireres, men ogsaa, forsaavidt enten den Reisendes personlige Stilling eller Reisens Beskaffenhed ikke maatte være til Hinder deri, at lade den Reisende benytte Befordringen med Dampskibe, Diligencer, Dagvogne eller andre lignende. Indretninger, imod at godtgiøres i Benge, hvad Befordringen koster. Vedkommende Autoriteter, som ere berettigede til at udstede Vas paa Fribefordring, have at drage Omsorg for, at den Reisende, hvor saadant lader sig giøre, anvises Beløbet af de Udgifter, der funne antages at ville medgaae til Befordringen ved Afbenyttelse, enten af de almindelige Vognmandslaug, eller af nysnævnte andre Befordringsmidler. Som Folge heraf blive da de forefaldende Befordrings - Udgifter at afholde af den Reisende selv, der tillige skal være forpligtet til, naar den af ham modtagne Sum ikke med Noiagtighed forud har kunnet beregnes, efter fuldendt Reise at aflægge Regnskab til vedkommende Autoritet for Summens Anvendelse. I de Tilfælde, i hvilke den nylig nævnte Fremgangsmaade med Forskud til de fornødne Beforbrings Udgifter ikke kan bruges, saa at det er nedvendigt, at Befordringen maa ybes in natura, bliver denne at afgive red de almindelige Vognmandslaug, og iffun naar en saadan ikke fan haves, af Landdistricterne, i hvilke Kierepligten frem- (14*) Fr. ang. Fribefordringsvæs. i Dmk. 8-9 § 26 Jun. deles, ligesom hidtil, ikke stal paahvile andre Landboere, end, med Undtagelse af Sognefogderne, dem, der besidde Jorder med uprivilegeret Hartkorn, derunder ogsaa Besiddere af uprivilegerebe Hovedgaarde indbefattebe. 9) For enhver Befordring, eller for ethvert Par Forspandshefte, der i henhold til Slutningen af næftforegaaende § 8 blive efter Requisition, overeensstemmende med de udfærdigede Reisepasse, afgione enten af Kiøbstæderne eller, hvad Landdistricterne angaaer, af det uprivilegerede Hartkorns Brugere, tilstaaes en Vengebetaling, der for Kiøbstadbefordringer skal være lig med den sædvanlige Vognmandstart, og for Befordringer af Landdistricterne ansæt tes til Bognmandstarten for de mindre Bostvogne. Nysnævnte Betaling, saavelsom den Sum, der udfordres til Dakning af det i næstforegaaende § 8 ommeldte Forskud til forefaldende Befordrings - Udgifter, tilveiebringes ved Repartition over alle Amter, dog med Undtagelse af Bornholms Amt, efter den Regel, at samtlige Kiøbstæder, Kiebenhavn undtagen, udrede af det hele Beløb, som reparteres, en Siettedeel, og samtlige Landdistricter de øvrige fem Siettedele. Den i Overeensstemmelse hermed paa bemeldte Kiøbstæder faldende bliver derefter mellem dem indbyrdes at fordele efter enhvers Folkemængde, og at udbetale af Kamnerkassen, hvorimod de øvrige fordeles til at udredes, deels af alt uprivilegeret Ager- og Engs Hartkorn, deels, i sædvanligt Forhold dertil, af al uprivilegeret Skov- og Molleskyld, og udskrives i Forbindelse med den anordnede Fourage- og Marschpenge Skat, dog at Amager Land medtages under Repartitionen af bemeldte Befordringsgodtgiørelse, hvorimod Sognefogdernes Hartkorn skal være fritaget for at yde Bidrag til samme. Da denne Repartition er Bornholm uvedkommende, blive de sammesteds forefaldende Kgl. Tienestereiser, uden Forbindelse med dette Slags Reiser i de øvrige Amter, at udrede af Beboerne fely paa samme Maade, som for, Tiden er Tilfældet, indtil en nærmere Regulering deraf kan finde Sted, hvorom Amtsraadet, naar den nye Matricul er bleven indført der i Landet, haver at indkomme med Forslag til Rentekammeret. Hvad iøvrigt angaaer de i foranstaaende $ 3, Nr. 1, ommeldte, under nærFr. ang. Fribefordringsvæs. i Dmk. 9-11 § 1844. værende Paragraphs Bestemmelser indbefattede, Reiser i mili-26 Jun. taire Anliggender, da forstaaes ved disse alene de ordinaire, der i Fredstid behøves. Den i Fr. 9 Mai 1806, § 7, givne. Forskrift vedbliver saaledes fremdeles at være gieldende, men for sammes Anvendelse ville i paafommende Tilfælde specielle Regullativer. vorde fundgiorte. 10) Efter Beskaffenheden af de Neifer, der ere specificerede i foregaaende § 4, nemlig eftersom de foretages i et en Kiøbstad eller et Landdistrict vedtommende Anliggende, skulle de udredes af det Amts enten Kiøbstæder eller Landdistricter, hvorfra Befordringer afgives, og skal denne Regel ligeledes være gieldende, forsaavidt enkelte af bemeldte Reifer finde Sted i Anliggender, vedkommende et Stift. Dog er det en Selvfølge, at, ligesom Staden Kiebenhavn vedbliver at være uden Communalforbindelse med de øvrige Kiøbstæder, saaledes vedblive ogsaa Kiobstæderne og Landdistricterne paa Bornholm at danne een samlet Commune i den heromhandlede Henseende. Fra foranførte Bestemmelse, at Byrden af de forefaldende Amtsreiser bor bæres af ethvert Amt, hvorfra Befordringen afgives, undtages iøvrigt Delinquenters Transport til Straffeftedet, hvilken Transport uden Hensyn til, om Straffestedet er beliggende enten udenfor Amtet, men Stiftet, eller udenfor Stiftet, bor bekostes af det Amts enten Kiøbstæder eller Landdistricter, i hvilket Delinqventsagen er bleven behandlet og paakiendt. 11) Da fornævnte Amtsreisers Afgivelse in natura efter Mulighed bør søges indskrænket, haver Amtsraadet i ethvert Amt og, for Kiøbstædernes Vedkommende, Amtmanden med Communalbestyrelsen at tage under speciel Overveielse, om der ikke maatte findes Anledning til at indlede Underhandling med adskillige af de til saadanne Frireifer berettigede Personer om selv, imod en passende Godtgiørelse, at overtage den fornødne Befordring, enten for deres Embeds- eller Tieneste Tid, eller i alt Fald til en Prøve paa cet eller flere Aar, hvorom da Forening, hvortil kan bruges ustemplet Papir, bliver at oprette og at indsende til Rentefammeret, per, forsaavidt ikke særegne Grunde maatte findes at tale derimod, skal være bemyndiget til at meddele Approbation paa samme. De Foreninger af faadant Slags, som 214 Fr. ang. Fribefordringsvæs. i Dmt. 11-13 § 26 Jun. allerede nu paa enfelte Steder ere oprettede overeensstemmende med Pl. 18 Oct. 1825, skulle fremdeles beholde Gyldighed, dog at den ved samme betingede Godtgierelse i alle Tilfælde ansættes til Penge, og at den ikke skal falde den enkelte Jurisdiction til Byrde, men udredes paa samme Maade, som i det Følgende nærmere foreskrives med Hensyn til Betalingen for andre Amtsreiser; hvorhos bestemmes, at ingen af forbemeldte Foreninger maa, naar den udløber, fornyes, uden efter derover indhentet Erklæring af Amtsraadet og, for Kiøbstædernes. Vedkommende, af Amtmanden med Communalbestyrelsen. Jøvrigt skal det staae Enhver, med hvem en saadan Forening er eller bliver oprettet, frit for, til de Reiser, som ere Foreningens Gienstand, at leie Befordring, uden i den Henseende at være indskrænket ved de Vognmandslaugene i Kiøbstæderne ellers tillagte Rettigheder. 12) Det fastsættes som almindelig Regel, at afgivne Befordringer til de Amtsreiser, der ikke besørges udførte efter Forening paa nysnævnte Maade, ligeledes skulle betales, de i foregaaende § 4 anførte Ridetoure med Halvdelen af Godtgiørelsen for Kierfelstoure, og skal det i forommeldte Henseende være overladt til ethpert Amts communale Bestyrelse, respective for Kiebstæderne og Landdistricterne, dog paa Rentekammerets Approbation, nærmere at regulere det videre Fornødne, hvorved bliver at iagttage, at den Reisende henvises til efter Mulighed at benytte Diligencer, Dagvogne eller andre lignende Indretninger, deels til Besparelse i de medgaaende Befordrings - Udgifter, deels til Indskrænk ning af de Tilfælde, i hvilke det giøres nødigt at lade de iøvrigt i Overeensstemmelse med foregaaende § 8 fiørepligtige Landboere afgive Befordringen in natura. 13) Den Betaling, der ifølge næftforegaaende § 11 og § 12 bliver at erlægge for de saakaldte Amtsreiser, henhører, forsaavidt Reiserne vedfomme Kiebstæderne, til Ubredelse af disses Kæmnerkasser, og skal i de Amter, hvor flere Kiøbstæder gives, samt naar Reiserne finde Sted i Anliggender, hvis øvrige Omkostninger, efter hidtil gieldende Forskrifter, bæres af bemeldte Kiøbstæder i Forening, fordeles til udredelse af disse Kiøbstæder i Forhold til enhvers Folkeantal, til hvilken Ende der ved Aarets UdFr. ang. Fribefordringsvæs. i Dmk. 13-15 § gang bør, forsaavidt Reiser af nysnævnte Slags angaaer, free 26 Jun. endelig Opgiørelse af, hvad der overeensstemmende hermed kan falde paa enhver Kiøbstad, som saaledes enten berettiges eller forpligtes til Refusion af, hvad der i Aarets Løb er af samme bleven udredet, enten meer eller mindre end det Beløb, Opgiørelsen medfører. Den paa ethvert Amts Landdistrict faldende Andeel af bemeldte Betaling bliver, som hidrørende fra Reiser, der ere foretagne i hele Communens Interesse, at afholde af Repartitionsfonden. Paa Bornholm henhører saadan Betaling, saavel for Rigbstædernes som for Landets Vedkommende, til Udredelse, af den for samme fælleds Repartitionsfond; men, i Lighed med hvad i foregaaende § 9 er bestemt, tillades det, at de sammesteds forefaldende Amtsreiser udredes af Beboerne paa famme Maade som hidtil, da der, naar det i § 9 ommeldte Forslag fra Amtsraadet indgives, tillige vil være at giøre Forslag til nærmere Regulering af Amtsreiserne. 14) Sfulde den communale Bestyrelse for noget Amt, efter derom for Landdistricternes Vedkommende indhentede Erklæ ringer fra de forskiellige Sogneforstanderskaber, ansee det for ønskeligt, at enten alle eller nogle af de forommeldte Amtsreiser fremdeles og indtil videre udredes in natura uden Betaling, da skal Rentekammeret, naar Forslag derom, saavelsom om den i saa Henseende fornødne Regulering af Fremgangsmaaden i det Hele, maatte indkomme til samme, og Forslaget findes hensigtsvarende, være bemyndiget til undtagelsesviis at approbere dette, dog at ikke de i foregaaende § 11 ommeldte Foreninger angaaende Godtgiørelse istedetfor Befordring in natura derved ophæves uden Vedkommendes Samtykke. 15) Forsaavidt der paa de i det Foregaaende ommeldte Reiser maatte forefalde Transporter over større eller mindre Færgesteder, bliver for samme ingen Betaling at erlægge, med mindre en saadan enten med det fulde tartmæssige Beløb, eller med et under samme nedsat Beløb, er hiemlet i det paa Færgefarten meddeelte Privilegium, og tilveiebringes da saadan Betaling paa famme Maade, som med Hensyn til Betalingen for Befor dringer til Lands er foreskreven i foranstaaende § 9 og § 13, alt eftersom Reisen henhører under enten det ene eller det 216 Fr. ang. Fribefordringsvæf. i Dmt. 15-18 § 26 Jun. andet Slags af de sammesteds omhandlede Frireiser. Roe- Toure udenfor de egentlige Færgefteder betales i Forhold til Tarterne ved nærmeste Færgested. 16) Til de foran i § 2 emmeldte egentlige Kongereiser blive Befordringspassene efter Requisition, ligesom hidtil, at udfærdige af Rentekammeret, der ligeledes udfærdiger de fornødne Passe for de i § 3 omhandleve Reiser i Kgl. Tieneste, dog med Undtagelse af dem, der ere nævnte under sammes Nr. 1 og Nr. 2, hvilke frems deles skulle, efter den engang indførte Forretningsorden, udfærdiges af General -Commissariate - Collegiet og af Generalquarteermesteren, eller, naar enkelte Reifers uopholdelige Foretagelse maatte giore saadant nødvendigt, af vedkommende commanderende General eller Corps - Chef. Til de foran i § 4 specificerede Amtsreiser udstedes Passene af Amtmanden i det Amt, i hvilket Befordringen afgives, hvorom de fornødne nærmere Bestemmelser blive at optage i det i foregaaende § 12 foreskrevne Regulativ. 17) I Befordringspasset bør anføres ikke alene Pashaverens Navn og Stilling, famt i hvilken Anledning den eller de i samme omhandlede Reiser foretages, men ogjaa hvormange Personer eller hvilket Gods der skal befordres, saavelsom hvorvidt fun een eller flere Vogne, og da af hvilket Slags, eller hvormange Par Forspandsheste der maa requireres, ligesom det tillige bliver at tilføie, hvorvidt der til Reifen fortrinsviis skal benyttes sædvanlig Vognmandsbefordring, eller, hvad især ved visse Militair - Transporter saavelsom ved flere af de forefaldende Amtsreifer vil være Tilfældet, om Befordringen skal afgives alene af Landboerne. 18) Enhver,

som efter denne Fr. er berettiget til at nyde Fribefordring til de i § 16 ommeldte Reiser, bor, forsaavidt der ikke, i henhold til hvad foran i § 8 samt § 11 og § 12 er bestemt, er tilstaaet en vis Pengegodtgiørelse istedetfor Befordring in natura, være forsynet med et paa den i bemeldte § 16 foreskrevne Maade udfærdiget Pas, enten for hver enkelt Reise eller, hvis Reiser af samme Art jevnlig forefalde, samt naar Omstændighederne ellers maatte giøre saadant mere hensigtsvarende, for et bestemt fortere eller længere tidsrum, hvilket dog ikke i noget Tilfælde maa overskride 1 Aar. Det paaligFr. ang. Fribefordringsvæs. i Dmk. 18-20 § 1844. ger derhos den Pashavende, strax efter fuldendt Reise, eller 26 Jun. hvis Passet er udstedt for en bestemt Tid, da naar denne Tid er forløben, at tilbagefende Passet, forsynet med de i efterfølgende 35 befalede Paategninger, til den Autoritet, der har udstedt samme. 19) Naar det meddeelte Pas lyder paa fædvanlig Kiøbstadbefordring, og Reisen skal tiltrædes fra Kiøbenhavn, requireres Befordringen hos det almindelige Befordringsvæsen af den Autoritet, der har udstedt Passet, hvilken Autoritet efter tilstillet Regning drager Omsorg for sammes Betaling, der iøvrigt inddrages under den Repartition, som for de forskiellige Befordrings- Udgifter i det følgende foreskrives. Udenfor Kiøbenhavn haver den Reisende, ved at fremsende det udstedte Pas, at requirere Befordring hos Opsynsmanden for Befordringsvæsenet, som ved Vognens Afgivelse tilbageleverer Passet til den Reisende. Skal derimod Befordringen ydes af Landboere, bør forommeldte Requisition sfee til Amtsforvalteren, i Regelen 24 Timer førend Befordringen agtes benyttet, for at den efter Budsendelse til Sognefogden betimelig kan af denne vorde tilsagt og derefter møde til den bestemte Tid. Dog undtages herfra de Tilfælde, i hvilke det, navnlig paa Grund af forskiellige Amtsreisers Beskaffenhed, bilde være uhensigtsmæssigt at reqvirere Befordringen til disse hos Amisforvalteren, og bør da Reqvifitionen free til den nærmeste Sognefoged, der uden Ophold har at tilsige Befordringen. Ligeledes skal det, naar Nødvendighed i enkelte Tilfælde maatte fræve det, være den Reisende tilladt under behørig Legitimation ved Befordringspassets Foreviisning at requirere Befordringen hos den nærmeste Sognefoged. Om de Befordringer, der afgives efter saadanne directe Requisitioner til Sognefogden, haver denne uopholdeligen at underrette Amtsforvalteren. 20) Forsaavidt der til de Fribefordringer, der ommeldes i forestaaende § 2, § 3 og 4 ffal afgives Befordring af Landdistricterne, bør der, naar undtages saadanne Tilfælde, i hvilke et forholdsvis betydeligt Antal, enten bespændte Vogne eller Forspandsheste, udkræves, f. Ex. til forefaldende større Militairtransporter, ikke tilsiges andre, med Hensyn til ten paagieldende Reise iøvrigt fierepligtige, Hartkornsbrugere, end 218 Fr. ang. Fribefordringsvæs. i Dmk. 20-24 § 26 Jun. fra det Sogn, hvori Mødestedet er beliggende, saavelsom fra de andre Sogne, hvis Kirker ligge i ikke sterre Afstand fra Stedet, hvorfra Befordringen skal afgives, end I Miil i lige Linie. Forommeldte større Transporter bør derhos, forsaavidt Omstændighederne paa nogen Maade tillade det, skee paa den for Landmanden i Henseende til Ploining og Kornhøst beleiligfte Tid. Jevrigt skal det være Pligt for vedkommende Sognefogder, ved alle betydelige Kierseler og Transporter, saavelsom ellers, naar det efter Fornødenhed paafordres af vedkommende Autoriteter, personlig, eller ved en paa eget Ansvar antaget Mand, at medfølge til Seft, for at vaage over god Orden paa Veien og Skiftestederne. 21) Den i næstforegaaende § 20 indeholdte Forskrift om den Grændse, udenfor hvilken Landboerne ikke i sædvanlige Tilfælde kunne tilsiges til Befordrings Afgivelse, skal dog være uden Anvendelse paa de Amtsreiser, som, efter dertil i henhold til foregaaende § 14 meddeelt Tilladelse, vedblive i noget Amt indtil videre at forrettes in natura uden Betaling, hvorimod det ved den i nysnævnte § 14 foreskrevne Regulering bliver at iagttage, at Byrden fordeles over det hele vedkommende District faa ligeligt som muligt. 22) De i næstforegaaende § 20 og § 21 omhandlede Befordringer kunne i Regelen, og naar betydelige Kiørseler undtages, ikke fordres ydede for en længere Veistrækning end i det høieste 4 Miil, dog at paa de enkelte Steder, hvor særegne Regulativer herom maatte være gieldende, disse skulle vedblive uforandrede, ligesom hidtil. 23) 3 alle de Tilfælde, i hvilke der efter denne Fr. kan være Spørgsmaal om Veilængden, bliver denne, naar ikke anden Bestemmelse derom haves, at beregne efter Videnskabernes Selskabs Kort i lige Linie, med Tillæg af for Veiens Krumninger. 24) For at det til enhver Tid kan vides, over hvormange Kiørseler der i forekommende Nødvendighedstilfælde kan i ethvert Amtstuedistrict disponeres, ber neiagtige Fortegnelser optages over alle i Districtet fiørepligtige Landboere, derunder, med Hensyn til de i § 2 nævnte Kierseler, ogsaa Besiddere af privilegeret Hartkorn indbegrebne, hvoraf enhver ansættes til een eller flere Kiørfeler i Omgangen, i passende Forhold til Gaardens HartFr. ang. Fribefordringsvæs. i Dmk. 24-27 § 1844. forn. 25) Af disse Fortegnelser, hvis Optagelse ledes af 26 Jun. vedkommende Sogneforstanderskaber, bliver et Gremplar at tilstille Amtsforvalteren, der paa hidtil sædvanlig Maade har at paasee den fornødne Omgang mellem de paagieldende Sogne, og skal et ligelydende Exemplar forblive hos Sognefogden, der under Forstanderskabets Tilsyn har at iagttage den rigtige Omgang i Sognet selv. 26) Naar der ved Jorders Udstykning foregaaer nogen saadan Forandring med en Jordeiendom, at den eller de, samme efter § 24 paahvilende Kiørseler i Omgangen ikke, efter hvad der kan være passende i Forhold til det ved samme tilbageblivende Hartkorn, kan affordres Eieren eller Besidderen, bliver den i næstforegaaende § 25 ommeldte, hos Sognefogden beroende, Fortegnelse at berigtige i Overeensstemmelse dermed, ligesom ogsaa forneden Underretning herom ufortøvet tilstilles Amtsforvalteren. Lige Berigtigelse bør finde Sted, naar ved Sammenlægning en Jordeiendom foreges i den Grad, at samme, i passende Forhold til det ved Sammenlægningen fremfomne samlede Hartkorn, ber ansættes til et forøget Antal Kierseler i Omgangen. Udenfor de her omhandlede Tilfælde bliver iøvrigt Jorders Udstykning og Sammenlægning uden Indflydelse paa Kiorepligtens Fordeling, ligesom det ogsaa er en Selvfølge, at den Forpligtelse, som i Medhold af de hidtil gieldende Anordninger har paa hvilet Besiddere af Parceller af udstykkede eller nedlagte Gaarde, til at yde et forholdsmæssigt Bidrag til Udredelsen af de her omhandlede Kierseler, enten ved Pengebetaling eller paa anden Maade, aldeles bortfalder fra den Tid af, at denne Fr. træder i Kraft. 27) De i foregaaende § 24 og § 26 foreskrevne Regler for Omgangen af de paa Landdistricterne faldende Befordringer skulle dog ikke være anvendelige paa de Amtsreiser, som, efter dertil i. Medhold af foregaaende § 14 given Tilladelse, vedblive i noget Amt indtil videre at forrettes in natura uden Betaling; men ved Reguleringen af disse Reifers Uvredelse kan den hidtil stedfundne Indretning med Kierelægder fremdeles i det Væsentlige beholdes, dog at saadanne nærmere Bestemmelser, som i den Anledning maatte ansees ønskelige, optages i det Forslag, der i Overeensstemmelse med førnævnte 220 Fr. ang. Fribefordringsvæs. i Dmt. 27:30 S 26 Jun. § 14 bliver at indgive til Rentekammeret. 28) Naar Befordringen skal afgives fra et Landdistrict, tilstaaes den Kiorepligtige fra den Tid, Tilsigelse har fundet Sted, 2 Timer til de til Reisen fornødne Forberedelser, og desuden en passende Tid for at kunne tilbagelægge Veien mellem hans Hiem og Mødestedet, hvilken Tid bestemmes efter Forholdet af 1 Time for en Veilængde af 1 Miil. 29) Den til faadan Beforbring Berettigede er ikke forpligtet til at vente paa samme længere end 1 Time over den bestemte Mødetid, og fan, naar saadan Tid er forløben, anden Befordring leies, om hvis Betaling Gieren har at henvende sig til Amtmanden, som efter de befundne Omstændigheder enten läder Betalingen, foruden en Mulet af 2 Rbd., under Udpantningstvang indfordre hos , den Udeblivende, eller hos hvem Anden, Udeblivelsen maatte være at tilregne, eller, naar Udeblivelsen maa ansees som tilfældig, uden at Nogen derved har giort sig skyldig i Brøde, drager Omsorg for, at Betalingen for den leiede Befordring tilveiebringes paa samme Maade, som Betalingen for andre Befordringer af det Slags, hvortil den efter sin Beskaffenhed hører. 30) Paa den anden Side skal heller ikke den Kiorepligtige være forbunden til at vente længere end en Time fra den berammede Modetid at regne, eller, hvis han ikke saa betimelig maatte være indtruffen, da en Time efterat han virfelig er mødt. Dog gielder dette iffun i Tilfælde af, at den eller de Personer eller de Effecter, som skulle befordres, ere tilstede paa Afgangsstedet paa den efter Tilfigelsen berammede Mødetid, hvorimod, naar de ikke til saadan Tid ere indtrufne paa Afgangsstedet, den mødte Befordring skal være pligtig at vente 1 Time efterat de ere ankomne, dog i det hele ikke længere end 3 Timer, eller, hvis fornævnte Personer eller Effecter skulle komme over Søen fra en anden Provinds, i 4 Timer, hvilke 3 eller 4 Timer Mødetid, hvis den Befordrende men i andet Fald 'fra den Tid, Kiørepligtige, som har ventet den foranførte Tid, er berettiget til at vende tilbage til Hiemmet, og beholder, naar han med behørig Legitimation giør Anmeldelse derom hos Amtsforberegnes fra den betammede inden saadan Tid er mødt, han virkelig er mødt. Den Fr. ang. Fribefordringsvæs. i Dmk. 30-32 § valteren eller Sognefogden, ligefuldt Adgang til Betaling for 26 Jun. den tilsagte Befordring paa samme Maade, som om den virkelig var bleven udredet. Og ber derhos den Reisende godtgiøre Beløbet af denne Betaling, med mindre de Omstændig heder, der have bevirket Opholdet fra hans Side, befindes efter anstillet Undersøgelse ikke at tunne tilregnes ham. Er Befordringen af det Slags, som i Medhold af foregaaende § 14 afgives in natura uden Betaling, bliver den at afskrive Vedkommende i den for saadanne Befordringer bestemte Omgang. 31) Fra den i næstforegaaende § indeholdte Bestemmelse om en Ventetid af ikke over 1 Time skal dog passende Afvigelse være tilladt, naar ved større forefaldende Transporter Paalasningen ikke fan tilendebringes i saa kort en Tid. Imidlertid er det en Selvfølge, at denne bør fremskyndes det meste muligt, og Vedkommende, som dermed have Tilsynet, paadrage sig Ansvar og Mulet fra 5 til 20 Rbd., om fra deres Side nogen ulovlig Forhaling maatte finde Sted. Paa samme Maade og under lige Bestemmelser bør ligeledes i de beromhandlede Tilfælde Aflæsningen fremskyndes. 32) Saavel Vogne som Heste og Seletoi bør være i forsvarlig Stand, og Vognen indrettet efter, om Befordringen, ifølge hvad derom ved Tilsigelsen er tilfiendegivet, skal benyttes af Personer, eller alene være til Transport af Gods, Fourage m. v., i hvilket sidstnævnte Tilfælde der med Vognen bør følge saavel Læssetræ som fornedent Reeb eller Toug. Skulle Personer befordres, da bor Vognen være forsynet med 1 à 2 Agestole foruden Kudskesædet, samt med tvende gode, hvert i det mindste 2 Favne lange Stykker Reeb, til dermed at fastbinde den Reisendes Bagage. Medfører den Reisende selv Agestol eller Calesche, fan den Kiorepligtige ikke vægre sig ved at anbringe famme paa Vognen, naar saadant kan skee uden Skade for denne. Befindes saadanne Mangler ved den stillede Befordring, at disse ikke uden skadeligt Ophold kunde vorde afhiulpne, og Befordringen paa Grund af samme maa erklæres ubrugelig, hvilket af den locale Politie - Øvrighed bliver at afgiore, ansees Befordringen som udebleven. Hvis bemeldte Øvrighed ikke er tilstede, tilkaldes tvende troværdige Mænd, efter hvis afgivne 222 Fr. ang. Fribefordringsvæf. i Dmk. 32-35 § 26 Jun. Sfion der foreløbig vil være at forholde. 33) Paa en med 2 Heste bespændt Bondevogn maa Læsset, Kudskens Vægt derunder ei indbefattet, ikke overstige 600 Pund, ved hvis Beregning enhver voren Person antages at have en Vægt af 150 Pund. Og skal med en saadan Vægt under en Mulct, beregnet efter 2 Rbd. for hver Time, der over den tilladte Tid medgaaer til Reisen, Befordringen skee paa chausserede Beie i 1 Time pr. Miil, paa andre Veie i 1 Time pr. Miil, dog at passende Afvigelse herfra tillades, naar enten Transportens Beskaffenhed, f. Er. med Fourage, eller, især om Vinteren, Beiens Beskaffenhed maatte giere saadan Afvigelse nødvendig. 34) Skulde Nogen, der er tilsagt til Befordrings Afgivelse, formene sig at være fritaget derfor, bør han dog uværgerlig afgive Befordringen, men kan derefter henvende sig med Klage til Amtmanden, der ved Resolution afgier Sagen eller indsender samme til Rentekammeret, for hvilket Collegium derhos Sagen bliver at andrage, saafremt Klageren ikke maatte finde sig tilfreds med den af Amtmanden afgivne Resolution. Forsaavidt iøvrigt mellem den til Fribefordring Berettigede paa den ene side og den Kiørepligtige paa den anden Side Tvistighed maatte opstaae, angaaende hvad i foranstaaende § 28-33 er foreskrevet, bliver Sagen at afgiore af vedkommende Politimester, efter Omstændighederne, enten ved Resolution eller ved Kiendelse, og er det derhos en Selvfølge, at faafremt Nogen af de Vaagieldende maatte giøre sig skyldig i saadanne Handlinger, der kunne medføre Ansvar eller Straf efter de almindelige Love og Anordninger, bliver Sagen derom at anhængiggiøre ved Retten paa ellers foreskreven Maade. 35) Ligesom Amtsforvalteren eller Sognefogden og, saafremt Befordringen er skeet ved Vognmandslauget i en Riobstad, da Opsynsmanden ved samme, bør forsyne ethvert Befordringspas, hvorefter Kierselen reqvireres, med Paategning bag paa jamme, angaaende hvilke Kierseler efter Passet ere blevne afgivne, saaledes skal det ogsaa paaligge enhver Reisende, som overeensstemmende med denne Fr. § 3 er berettiget til Fribefordring i Kgl. Tieneste - Anliggender, at meddele den Be fordrende vittering for den af ham ydede Befordring, i Fr. ang. Fribefordringsvæs. i Dmk. 35-39 § hvilken vittering, hvortil det fornødne Antal Blanquetter 26 Jun. meddeles enhver Reisende tilligemed Befordringspasset, anføres:

a) Datum af det meddeelte Pas;

b) den Autoritet, af hvem Passet er udstedt;

c) det Anliggende, hvori Reisen er foretaget, samt

d) Stedet, hvorfra, og Stedet, hvortil Befor bringen er afgivet.

36) Den i næstforegaaende § 35 foreftrebne Fremgangsmaade med vitterings Meddelelse til den Befordrende selv behøver dog ikke at iagttages, naar vedkom mende Sognefoged, overeensstemmende med hvad i Slutningen af ¡foregaaende § 20 er bestemt, er tilstede ved forefaldende betydeligere Transporter, da det i saa Tilfælde skal være tilftræffeligt, at vittering for alle de fra et Sogn udredede Kierfeler afgives under eet til bemeldte Sognefoged, som derefter iøvrigt har at iagttage, hvad i efterfølgende § 38 er foreskrevet, saaledes at de enkelte Kierseler specificeres i den sammesteds ommeldte Regning.

37) For de Befordringer, som udredes til de i denne Fr. § 2 ommeldte egentlige Kongereifer, gives ligeledes under eet Ovittering, nemlig til Opsynsmanden ved Befordringsvæsenet i vedkommende Kiøbstad for de af samme Kiebstads Vognmandslaug udredede Befordringer, hvilken Betient desaarsag enten selv eller ved Fuldmægtig ber medfølge til næste Station, og til Amtsforvalteren for de af Landdistricterne afgivne Befordringer.

38) De i foregaaende $ 35 ommeldte, af den Befordrede meddeelte Qvitteringer blive, eftersom Befordringen er afgivet af Vognmandslauget i en Kiøbstad eller af et Landdistrict, uden Ophold at aflevere, i alt Fald imod et Interimsbeviis, i førstnævnte Tilfælde til Opsynsmanden bed Befordringsvæsenet, og i sidstnævnte Tilfælde til Sognefogden i det Sogn, hvorfra Befordringen er udredet, og har saavel Opsynsmanden som Sognefogden ved hver Maaneds Udgang at tilstille Amtmanden en, med bemeldte Dvitteringer bilagt, Regning over de i Maanedens Løb afgivne Befordringer, i hvilken Regning derhos bliver for hver enkelt Reise at anføre Miletallet af Beilængden mellem Stedet, hvorfra, og Stedet, hvortil Befordringen er det.

39) I Lighed med, hvad i foregaaende § 35 er foreskrevet, saavel i Hentseende til Paategning paa Passet, som i Henseende til MedFr. ang. Fribefordringsvæf. i Dmk. 39-42 § 26 Jun. delelse af Ovittering for den ydede Befordring, bliver at forholde, naar Befordringen skeer over et Færgested, hris Gier eller Bruger, saafremt iøvrigt, i henhold til foregaaende § 15, Adgang haves til Betaling for bemeldte Befordring, har at tilstille Amtmanden Regning over samme tilligemed den meddeelte vittering eller en verificeret Gienpart af samme. For Roetoure indgives Regning af Sognefogden paa det Sted, hvorfra Befordringen afgives. 40) Forsaavidt Amtmanden ikke maatte finde noget at erindre mod de ham ifølge foregaaende § 38 og § 39 filstillede Regninger over Befordringer til Kgl. Tienestereiser, blive disse, med fornøden Vaategning herom, at tilstille Amtsforvalteren, der, under Fremlæggelse af den i næstfølgende § 41 foreskrevne Qvittering, haver at føre Beløbet til Udgift i Contributions - Regnskabet faabelsom i de befalede Regnskabsextracter, og sildigst inden Forløbet af 6 Uger fra det sidst afvigte Aars Udgang at indberette til Rentekammeret, hvad paa saadan Maade er ført til Udgift for de i bemeldte Aar ydede Befordringer af det her omhandlede Slags. 41) Ved de i næstforegaaende § 40 ommeldte Regningers Udbetaling til dem, der have ydet Befordringen, har Amtsforvalteren at iagttage, at faadan Betaling for Landdistricternes Vedkommende skeer ved Liquidation i de Kgl. Statter, hvor saadant lader sig giere, og blive da de i § 38 nævnte Interimsbeviser, hvis forresten saadanne have fundet Sted,, at tilbagelevere som indfriede ved den modtagne Betaling, for hvilken behørig Avittering paafees afgiven for at tiene som Bilag ved Regnskabet. 42) Over alle de saavel egentlige Kongereiser (§ 2) som Kgl. Tienestereiser (§ 3), der i Løbet af et Aar fra den 1ste Januar til den 31te December ydes af ethvert Amt efter meddeelt Pas paa Fribefordring, skal af Opsynsmanden ved Befordringsvæsenet i Kiøbstæderne og af Amtsforvalterne, enhver for sit Vedkommende, holdes neiagtige, for ethvert af de nævnte 2de Slags Befordringer særskilte, Lister, i hvilke de requirerede og afgione Fribefor dringer indføres i chronologist Orden efter Datum af Requifitionen. I særskilte Rubrifker anføres derhos: 1. Befordringspassets Datum og den Autoritet, af hvilken Vasset er Fr. ang. Fribefordringsvæs. i Dmt. 42-44 §. 1844. udstedt; 2. Pashaverens Navn og det i Passet opgivne Reise- 26 Jun anliggende; 3. Stedet, hvorfra og hvortil Befordringen er afgiven; 4. Miletallet, og 5. i Listen over de Kgl. Tienestereiser den for enhver Befordring foreskrevne Betaling. 43) Disse Fribefordringslister blive umiddelbart efter ethvert Aars Uvgang at tilstille Amtmanden, der i Tilfælde af at Fribeforbring maatte befindes at være bleven benyttet af Nogen, som ikke dertil har været berettiget, drager Vedkommende til Ansvar derfor. Med Hensyn til de Kgl. Tienestereiser haber iøvrigt Amtmanden at forvisse sig om, at det i Listerne over de dertil ydede Befordringer anførte Pengebeleb stemmer overeens med de af ham ifølge foregaaende § 40 givne skriftlige Vantegninger, forsaavidt iøvrigt saadanne Paategninger til den Tib ere blevne meddeelte. Og da det er af Vigtighed, at Udgiften for samtlige disse, i ethvert Aar forefaldende, Fribefordringer vorder medtagen under endelig Opgiørelse paa eengang, have samtlige Amtmænd at indskærpe Vedkommende, uopholdelig efter ethvert Aars Udgang at indsende de da endnu for det forløbne Aar tilbagestaaende Regninger, hvorefter det paasees, at fornøden Berigtigelse paafølger, fildigst inden Januar Maaneds Udgang. 44) 3 de nærmest derpaa følgende 14 Dage blive de i foranstaaende § 42 og § 43 ommeldte Befordringslister af Amtmændene at indsende til Rentekammeret, hvilket Gollegium, efter Listernes Revision, har, overeensstemmende med de i denne Fr. § 9 indeholdte Forskrifter, at foranstalte den fornødne Repartition af de ved de Kgl. Tienestereiser foranledigede Udgifter, om hvilke Amtsforvalterne ifølge foranstaaende $ 40 skulle giøre Indberetning. Dg bliver ved denne Repartition iøvrigt at iagttage, at derunder tillige inddrages den Betaling, som i henhold til § 8 maatte af de i samme nævnte Autoriteter være bleven tilstaaet de til fri Befordring berettigede Reisende istedetfor faadan Befordring in natura, til hvilken Ende bemeldte Autoriteter, fildigst inden 6 Uger efter hvert Aars Udgang, have at tilstille Rentekammeret Regning over de paa saadan Maade, saavelsom paa Grund af den i Begyndelsen af § 19 indeholdte Bestemmelse, medgaaede Befordrings - Udgifter i det sidst forløbne XXIV. Deels 1ste Hefte = (15) Fr. ang. Fribefordringsvæs. i Dmk. 44-49 §. 26 Jun. Aar, tilligemed Opgivelse af Reisernes Beskaffenhed. For at imidlertid Kongens Kasse ikke skal staae i Forskud for Beløbet af Betalingen for de nævnte Kgl. Tienestereiser, haver Rentefammeret i Begyndelsen af ethvert Aar at foranstalte udskrevet en saadan Sum, der kan antages omtrentligen at være tilstrækkelig til at dække fornævnte Betaling, og vil det da ved det efterfølgende Aars Udskrivning være at iagttage, at beherig Afregning og derpaa grundet Berigtigelse steer for hvad der i det næstforegaaende Aar maatte være opkrævet enten forlivet eller formeget. 45) Forsaavidt Amtsreiserne, i henhold til hvad om disse er bestemt i foregaaende § 12 og § 14, enten i det hele eller for en Deel afgives mod Betaling, blive Reglerne for den fornødne Rigtigheds Holdelse dermed at optage i det i førstnævnte § ommeldte Regulativ. 46) Antallet af samtlige, i ethvert forløbet Aar afgivne, Fribefordringer, jaavel til egentlige Kongereiser som til Kgl. Tienestereiser og til Amtsreiser, bliver derefter af Rentekammeret at bringe til offentlig Kundskab. 47) De i denne Fr. § 5 ommeldte Sognereiser skulle af de samme fiørepligtige Hartkornsbrugere, som de, der ere pligtige til at forrette Amtsreiser, udredes indtil videre, ligesom hidtil, in natura. Omgangen for disse Reiser skal derhos rette sig efter, hvad hidtil har været Skif og Brug i ethvert Sogn, med mindre dettes Forstanderskab maatte finde det tilraadeligt heri at foretage Forandring, og ville da de i saadan. Anledning mulig opstaaende Tviftigheder henhøre til Afgierelse af Amtsraadet og, faafremt Vedkommende ei maatte være tilfreds med samme, af Rentekammeret. 48) J Særdeleshed skal det indtil videre forblive ved, hvad hidtil har været reguleret for de til Kirfers og Kirkegaardes Istandsættelse og Vedligeholdelse fornødne Kiørseler, og iagttages, at disse ikke maae for en Kierepligtig ansættes til flere, end i det Heieste 5 i Løbet af et Aar, og desuden med den nærmere Bestemmelse, at de ikke i noget Aar kunne afkræves for en større Veilængde end 12 Miil, ligesom derhos den enkelte Reise ikke maa overstige en Veilængde af 6 Miil. 49) For at de i et Skoledistrict forefaldende Kierseler til Bygningsarbeider ved Districtets Skoler ikke sfulle, naar en stor Deel Fr. ang. Fribefordringsvæs. i Dmk. 49-51 §. af Districtets Beboere ere Brugere af privilegeret Hartkorn, 26 Jun. som ikke ere pligtige til at deeltage i disse Kierseler, blive de øvrige Beboere altfor byrdefulde, skal det ligeledes, forsaavidt det ommeldte privilegerede Hartkorn udgier i det mindste af hele Districtets Hartkorn, og saafremt iøvrigt det danske Cancellie maatte finde, at dertil fan være Anledning, fremdeles overeensstemmende med Resol. 4 Apr. 1832 være tilladt, at lade en passende Deel af bemeldte Kierseler bortfalde som en Gienstand for Udredelse in natura, og i Stedet herfor at tilveiebringe disse ved en billig Betaling, som reparteres paa Skoledistrictets Beboere. 50) Over alle Sognereiser have vedkommende Sognefogder, under Sogneforstanderskabets Tilsyn, at holde en særskilt neiagtig Lifte, som strax efter hvert Mars logang skal indsendes til Amtmanden, der giennemseer samme, og foranstalter de Feil, han derved maatte opdage, rettede, eller efter Omstændighederne paatalte. 51) Da længere Tid vil medgaae, inden de Undersøgelser og Omhandlinger, der ville være at foretage i Overeensstemmelse med foranstaaende $ 8, § 11, § 12 og § 14, kunne vorde tilendebragte, skal denne Fr. først træde i Kraft fra den 1 Jan. 1846, fra hvilken Tid samtlige Anordninger om Fribefordringsvæsenet i Danmark skulle være ophævede, forsaavidt de ikke i det Foregaaende udtrykkelig ere nævnte. Cancellie Pl., ang. Sammentrædelsen af en Commission 26 Jun til Behandling af samtlige Jernbaneanliggender i Kongeriget Danmark og Hertugdømmene Slesvig, Holsteen og Lauenborg. [E. T. 647]. Ifølge allerheieste Commissorium af 12 Jun. er til Behandling af samtlige Jernbaneanliggender i Kongeriget Danmark og Hertugdømmene Slesvig, Holsteen og Lauenborg sammentraadt en Commission, bestaaende af Deputeret i det Kgl. Rentekammer og den Kgl. Finants - Deputation, Kammerherre Grev 6. Moltke, Chef for det Kgl. Ingenieurcorps, Generalmajor P. F. v. Quaade, Deputeret i det Kgl. Rentefammer, Conferentsraad 6. Lund, Deputeret i det Kgl. General Toldkammer og Commerce Collegium, Dr. phil. G. Garlieb, Chef for Revisionsvæsenet under det Kgl. General- (15*) Pl. ang. Behandl. af samtl. Jernbaneanligg. 26 Jun. Toldkammer og Commerce - Collegium, S. H. A. Wedel, Deputeret i det Kgl. Slesvig-Holsten - Lauenborgske Cancellie, J. B. H. Rathgen, samt Deputeret i det Kgl. General - Toldfammer og Commerce Collegium, G. V. Franke. 26 Jun. 28 Jun. Fr. f. Slesvig og Holsteen ang. de Myntsorter, sont blive at bruge i de forskiellige Betalinger ved de Kgl. Kasser

og imellem Mand og Mand.

Raadstue Pl. ang. Fattigskatten (Refol. 19 Jun.). Kongen har bifaldet, at Fattigskatten i Kbhavn for 3die og 4de Ovartal d. A. maa opkræves, ligesom for de to første Ovartaler, med Arealskattens oprindelige Beløb, 23 Gange taget. [6. T. 865]. 3 Jul. Kgl. Bekg. til Provindsialstænderne for Tørre: Jylland om Resultaterne af deres under deres Forsamling i Aaret 1842 afgivne Betænkninger og øvrige indgivne Andragender. Cancell. Af de Forhandlinger, som ere foregaaede ved Provindstalftænderne for Nørre - Jylland i 1842, har Kongen med aller- Høieste Tilfredshed erkiendt Deres redelige Iver for Landets Bedste. Efterat saavel de Betænkninger, som De have afgivet over de Dem til Overveielse forelagte Lovudkast, som og Deres øvrige Andragender paa det Noieste ere blevne prøvede, vil Kongen herved give Dent en samlet Oversigt over de Beslutninger, der i saa Henseende ere blevne tagne. I. Felgende Anordninger, hvortil Udkast have været Provindstalstænderne forelagte, ere udkomne: 1) b. 30 Nov. 1842 Pl., ang. endelig Lovskraft for $$ 4 og 5 i Pl. 5 Apr. 1841, indeholdende nogle Bestemmelser med Hensyn til Consumtionsgodtgiorelsen ved Forsendelse af Brændeviin, Øl og Eddike fra Kbhavn, deels til andre Kiobstæder deels til Landet; 2) b. 22 Mart. 1843 Pl., indeholdende forandrede Bestemmelser angaaende Skolelærerhielpekassernes Indtægter og Udgifter; 3) b. 7 Apr. s. A. Fr., indeholdende samtlige særegne Regler angaaende indenbyes Verler; 4) b. 15 Apr. f. A. Pl., betræffende en Modification af § 6 i Fr. 8 Jun. 1839; 5) d. 19 Apr. f. A. PI., indeholdende nærmere Bestemmelser i de gieldende Anordninger, angaaende Handel med Gift; Bekg. ang. Provindfialst. Betænkninger. 1844. 6) b. 10 Mai s. A. Fr., ang. Maaden hvorpaa Befiendere 3 Jul. af den mosaiste Tro for Fremtiden skulle eedfæstes; 7) under samme Dato Pl. ang. Organisationen af en Lægdsindretning i Danmarks Kiøbstæder med Undtagelse af Kbhavn; 8) under samme Dato Fr., betreffende en forøget Flytningsfrihed for de Værnepligtige m. v.; 9) d. 24 Mai s. A. Pl., indehol dende nærmere Bestemmelser med Hensyn til Execution i en Landeiendoms Afgrøde; 10) d. 7 Jun. s. A. Fr., ang. et nyt Ligningsforhold for de Udgifter, der blive at fordele mellem Kiebstæderne; 11) d. 12 Jul. f. A. PI., ang. den Indkaldelse, der i visse Tilfælde skal finde Sted af dem, der maatre være berettigede til ledige Legatportioner eller Pladser i Stiftelfer m. v. ; 12) under samme Dato Pl., betreffende Colli stoner imellem Udlægshaveres Ret i Lesore; 13) d. 25 Oct. s. A. Fr., indeholdende nærmere Bestemmelser angaaende Virkningen af den, ifølge Fr. 24 Jun. 1840, fra 1 Jan. 1844 i Kraft trædende, nye Skyldsætning af Jordeiendomme, med Hensyn til Vedligeholdelsen af saadanne Benaadninger og Rettigheder, som ere knyttede til et vist Ovantum Hartkorn; 14) b. 10 Nov. s. A. Pl., indeholdende nærmere Bestemmelse af Fr. 3 Jun. 1796 § 42; 15) b. 24 Jan. 1844 Fr., indeholdende nærmere Bestemmelser af Reglerne for Erhvervelsen af Forsørgelsesret i en Commune; 16) d. 13 Mart. 1. A. Pl., ang. adskillige Forandringer i Fr. 1 Mai 1838 med Tilfeiende af nye Tariffer for Told- og Skibsafgifterne; 17) d. 22 Mart. s. A. Pl., ang. den asiatiske Handel; 18) b. 27 Mart. s. A. VI., ang. nogle Begunftigelser for den directe Handel paa andre Verdensdele; 19) b. 3 Apr. 1. A. Pl., ang. Midler til Forebyggelse af Stabsygdommens Udbredelse blandt Faarene; 20) d. 21 Jun. f. A. Fr., ang. den Tilbagesøgningsret, som i Fremtiden skal tilkomme den ældre Eier af kongelige Obligationer og andre offentlige Vengeeffecter fra yngre Befiddere; 21) d. 26 Jun. s. A. Fr. om Fribefordringsvæsenet. Endvidere er udkommet: 22) d. & Dec. 1842 Regl. og Tart for Nymindegabs og Ringkiobing Fiords Lodseri; 23) d. 11 Apr. 1843 Regl. for Pramfarten paa Gudenaa fra Silkeborg til Randers; af hvilke tvende Negle= Bekg. ang. Provindsialst. Betænkninger. 3 Jul, menter enkelte Bestemmelser i Udkast have været Provindstalstænderne for Nørre - Jylland forelagte. Af de foranførte Anordningers Indhold ville Provindstalstænderne for Nørre - Jylland erfare, hvorledes de Bemærkninger, der deels af dem, deels af Provindstalstænderne for Siællands, Fyens og Lollands: Falsters Stifter samt for Færøerne have været fremsatte ved de forelagte Udkast, ere blevne tagne under noieste Overveielse, og hvorledes Udkastene i Overeensstemmelse dermed have modtaget adskillige Forandringer, nærmere Bestemmelser og Tilfeininger. Forsaavidt Provindsialstænderne i de Betænkninger, som De have afgivet over de Dem forelagte Lovudkast have fremsat Indstillinger og Henstillinger, angaaende en eller anden yderligere Anordning eller Bestemmelse, som De, ved at giennemgaae Udkastene, have fundet Anledning til at sætte under Spørgsmaal, ere ogsaa disse tagne under noieste Overveielje. I Anledning af den af Stænderne i Deres Betænkning over Udkastet til den under Nr. 5 nævnte Pl. fremsatte Bemærkning

• ) om, hvorhvidt Ganc. Skr. 25 Nov. 1797 fan være

til Hinder for den frie Forhandling af Blyvand, efterat ifølge bemeldte Pl. § 1 Blysuffer ikke længere bliver at henregne til de egentlige Gifter, hvorpaa Fr. 1 Apr. 1796 finder Anvendelse, er der under 19 Sept. f. A. fra Gancelliet til samtlige Amtmænd og til Kbhavns Magistrat afgaaet en Girculairskrivelse

• • ) om, at den ovennævnte Cancelliskrivelse, der

ikke vedrører Gifthandelen, men blot har henført Blyvand til faadanne farlige Medikamenter, der ikke bør udleveres uden Recept, ikke fan ansees længere gieldende, da der senere er udgaaet nærmere Bestemmelser om, hvilke Lægemidler der kun under denne Betingelse maae udleveres. Forsaavidt Stænderne i samme Betænkning have indstillet, at den paa nogle Steder i Landet brugelige Anvendelse af hvid Arsenik til Kreaturvaskning maatte erklæres lovmedholdelig, og at en Gontrol maatte tilveiebringes med denne Brug af bemeldte Gift, da er det

• ) Vib. St. T. Bet. XV.
  • ) See Goll. T. f. 1843 S. 781. Bekg. ang. Provindsialst. Betænkninger.

1844. blevet oplyst, at hiint farlige Middel ikke er aldeles nødvendigt 3 Jul. til det tilsigtede Diemeds Opnaaelse, hvorfor der ikke er fundet tilstræffelig Grund til at hæve det Forbud, som i Fr. 1 Apr. 1796 § 2 indeholdes mod den ommeldte Gifts Overladelse til saadant Brug, og det bliver saaledes som hidtil forbeholdt de autoriserede Dyrlæger at anvende samme Kongen har der= . imod foranstaltet en trykt Kundgiørelse, indeholdende en almindelig Advarsel imod hiint Middels Benyttelse, i Forbindelse med en Anviisning om andre ligesaa stiffede, men derhos uskadelige Midler til Diemedets Opnaaelse, saabelsom Bestemmelser om den Control, der fra det Offentliges Side vil være at føre med Brugen af Arsenikopløsning til Kreaturvaskning, affattet af Lærerne ved Veterinairskolen. Af denne Kundgiørelse er der derefter blevet tilstillet samtlige Amtmand et Antal trykte Exemplarer til Omdeling saavel til samtlige Dyrlæger som ellers overalt i Sognene. *) Ved at afgive Betænkning over Udkastet til den under Nr. 13 anførte Fr., har Stænderne Henstillet, **) Hvorvidt der maatte være Anledning til sed en ny Lov at fastsætte, at den Hovedgaardene ved Fr. 14 Sept. 1774 paalagte Forpligtelse til at stille Nytterhest maa vedblive uforandret som den nu er bestemt, uden at Hartkornets Forhøielse eller Nedsættelse efter den nye Matricul derpaa maa tillægges nogen Indflydelse. I Overcensstemmelse bermed har Kongen i bemeldte Fr. § 8 fastsat, at det indtil videre skal i foranførte Henseende have sit Forblivende ved den Forpligtelse, som der efter den gamle Matricul paalaae de Vedkommende, men dog forbeholdt Sig at tage nærmere Bestemmelse ved en særlig Anordning, efterat Han derover har indhentet begge Stænderforsamlingers Betænkninger; men af Mangel paa endeel Oplysninger, om hvis Meddelelse Rentekammeret har tilskrevet samtlige Amtsforvaltere, er Sagen ikke endnu moden til at forelægges Stænderne. J Deres Betænkning

• • • ) over Udkastet til den under Nr. 15 nævnte Anordn.
• ) See Cancell. Str. 2 Mart. 1844 E. . 230.
  • ) Vib. St. T. Bet. VII.
    • ) Sammest. Bet. LV. 232 Bekg. ang. Provindsialst. Betænkninger.

3 Jul, har Stænderne, ved at henlede Opmærksomheden paa de Ulemper, fom for Fattigcommunerne i visse Egne af Jylland, hvorfra jevnligen Individer af den tienende og arbeidende Glasse. udvandre til Hertugdømmene Slesvig og Holsteen, formcentligen opstane deraf, at Forsørgelsesretten i de giensidige Forhold imellem Kongerigets og Hertugdommenes Communer først erhverves ved 15-aarigt Ophold i en Commune, udtalt. det Duske, at de i denne og øvrige for Kongeriget udgivne Anordninger indeholdte Bestemmelser om Erhvervelsen af Forsørgelsesret, maatte funne giøres gieldende for Hertugdømmene, forsaavidt Collisionsforhold imellem disses og Kongerigets Fattigcommuner indtræde. Da Kongen imidlertid ikke kan antage, at en slig Forandring, der i al Fald ikke vilde kunne træffes, forinden saavel Provindstalstænderne for Siællands med flere Stifter som Hertugdommenes Standerforsamlinger derom havde hart Leilighed til at yttre sig, vilde være et tienligt Middel til at ashielpe hine Ulemper, saa har Kongen ikke fundet Sig fors anlediget til at foretage noget i Anledning af det saaledes yttrtede Ønske. Ligesaa livet har Kongen fundet, at den Omstændighed, at Kongerigets Communer, som Folge af at der hyppigere finde Udvandringer Sted didfra til Hertugdømmene end omvendt, i det giensidige Forhold til disse Communer oftere end de komme i det Tilfælde at maatte udrede Refusion for interimistisk ydet Fattighielp, kan afgive tilstræffelig Grund til, saaledes som Stænderne have foreslaaet, at anordne, at de Omkostninger, der falde paa de Trængendes Guur og Pleie m. m., giensidigen skulde afholdes af Communerne i den Provinds, hvori Trangen opstaaer, saaledes at den Trængende afgaves frit ved Grændsen, uden at vedkommende Commune funde fordre Erstatning for de nævnte Udgifter.. Fremdeles have Stænderne andraget paa, at der maatte tilveiebringes Giensidighed imellem Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen med Hensyn til Affindiges Forsørgelsessted, men, da ingen saadan Uovereensstemmelse i den Henseende finder Sted, som Stænderne have forudsat, saa vil ingen særegen Lovbestemmelse angaaende foranførte Gienstand være fornøden. Da det ikke ved Bestemmelserne i Anordn. om Fattigvæsenet Bekg. ang. Provindsialst. Betænkninger. 1844. for Hertugdømmene 29 Dec. 1841 § 65*) har været til- 3 Jul. sigtet, med Hensyn til det Tilfælde, hvor en Person under sit Ophold i en Commune nyder Understettelse fra en anden Communes Fattigkasse, at foreskrive nogen anden Regel end den, der gielder i Kongeriget, og hvorefter Erhvervelsen af Forsørgelsesret i den førstnævnte Commune ordentligviis ved den saaledes modtagne Fattighielp afbrydes, saa vil den af Standerne i faa Henseende fremsatte, paa den modsatte Forudsætning byggede, Indstilling bortfalde. Forsaavidt det i det heromhandlede Udkast og i Overeensstemmelse dermed i den under 24 Jan. d. A. udkomne Fr., indeholdes, at en Trængendes Hiemsendelse til den Commune, hvor det er givet, at han engang har været forsørgelsesberettiget, men uden at det endnu er bragt i bet Nene, om han ikke senere andetsteds har erhvervet Forsørgelsesret, udkræver Cancelliets Resolution, have Stænderne andraget paa, at en lignende Bestemmelse maatte blive truffen for Hertugdømmene. Med Hensyn til dette Punkt vil Kongen, esterat Resultatet af de Forhandlinger, som desangaaende have fundet Sted imellem begge Cancellier, er blevet Ham foredraget, have Stænderne tilkiendegivet, at, da ifølge Anordn. 29 Dec. 1841 § 69 jevnført med §§ 71 og 72 en Trængendes Transport til den formeentlige Hiemstedscommune overhovedet kun kan finde Sted enten med selve denne Communes Samtykke, eller, i Mangel deraf, efter vedkommende overordnede Autoritets Resolution, saa vil det i henhold hertil blive iagttaget, at Hiemsendelsen fra en Commune i Hertugdommene til en Commune i Kongeriget, naar denne nægter Modtagelsen, ikke vil blive tilstedt uden efter foregaaende Correspondence imellem begge Gancellier og med det danske Cancellies Indvilligelse, paa samme Maade som der i det omvendte Tilfælde vil udkræves det Slesvig-Holsteen - Lauenborgske Cancellies Resolution. I Anledning af Stændernes Bemærkning om det Ønskelige i at Fattigbestyrelserne i Almindelighed brevverle indbyrdes med hinanden directe, uden at henvende sig ) Denne Fr. findes i Coll. T. f. 1842 . 123 ff. og 145 ff. 234 Bekg. ang. Provindsialst. Betænkninger. 3 Jul. til Overøvrighederne, med mindre disses Intercession i enfelte Sager maatte udfordres, har Cancelliet ved Circulaire 9 Mart. d. A. *) ladet samtlige Sogneforstanderskaber og Fattigcommissioner giøre opmærksomme paa, at det i saadanne Sager, hvori Fattigdistrictet kommer i Berøring med andre Communer, ikke er nødvendigt at henvende sig til Amtet, undtagen hvor der mellem de locale Bestyrelser maatte være opstaaet Meningsforskielligheder, som behøve Afgiørelse ved høiere Autoriteters Resolution. Til efter Stændernes Andragende at befale en Revision foretaget af alle de Bestemmelser, som an gaae Communernes Forpligtelse til at yde de Trængende Forsørgelse, deels i deres indbyrdes Forhold, deels i deres Forhold til Communerne i Hertugdømmene Slesvig og Holsteen, og derefter at lade en ny Anordning om denne Gienstand udarbeide, har Kongen ikke fundet tilstrækkelig Anledning. Ligesom der, efterat Fr. 24 Jan. d. A. er udgivet, ikke let vil være nogen Tvivl af Betydenhed tilbage i Henseende til Reglerne for Erhvervelsen af Forsørgelsesret, saaledes finder der, hvad isærdeleshed det giensidige. Forhold mellem Kongerigets og Hertugdømmenes Fattigcommuner angaaer, i saa Henseende en fuldkommen Reciprocitet Sted, om der end muligen paa Grund af de locale og andre Forhold kunne, paa famme Maade som Tilfældet kan være i Forholdet mellem felve de forskiellige Communer i Kongeriget, indtræde Uligheder ved Reglernes virkelige Anvendelse i de giensidige Berørelser. I Anledning af Stændernes Henstilling om, at det maatte tages under Overveielse, hvorledes de Ulemper kunne afhielpes, som de nu gieldende Regler angaaende det til Forsørgelsesrets Erhvervelse fornødne Tidsrum medføre for Communerne i Loe og Megeltønder Herreder, vil Kongen lade begge danske Stænderforsamlinger et Lovudkast forelægge til Betænkning. Forfaavidt Stænderne i den Betænkning, **) de have afgivet over Udkastet til den under Nr. 6 ommeldte Pl. have yttret det Ønske,

• ) See Coll. T. 429.
  • ) Vib. St. T. Bet. LXLII. Bekg. ang. Provindsialst. Betænkninger.

at det, forinden det den nuværende Fabrikant af Spillefort 3 Jul. meddeelte Privilegium udleber, maa komme under Overveielse, om ikke Indførelsen af fremmede Spillekort vil imod Erlæggelse af en passende Told kunne tilstedes, da anseer Kongen det hensigtsmæssigst at ordne Sagen om Spillekort - Fabrikationen og hvad dermed staaer i Forbindelse, navnlig forsaavidt angaaer Spørgsmaalet om Tilladelse til fremmede Spillekorts Indførelse, paa samme Maade i Danmark, som i Hertugdøm mene Slesvig og Holsteen, hvor det nugieldende Privilegium i Henseende til Fabrikationen først er udleben ved udgangen af Aaret 1846. Naar Stænderne i samme Betænkning, for at tilveiebringe en Tilnærmelse til Hertugdommenes Toldforhold, have indstillet, at samtlige Toldsatser for uldne Varer maatte reguleres efter 25 pGt. af Værdien, istedetfor som hidtil efter 30 pet., saa har Kongen ikke funnet tage denne Indstilling tilfølge, da den Lighed imellem de vedkommende Afgiftsforhold i Kongeriget og Hertugdemmene, hvoraf Frigivelsen af Samfærselen mellem disse Dele af Staten er betinget, ikke vil kunne opnaaes ved successive Tilnærmelser, men for nemmelig ved en mere omfattende Omregulering af de giensidige Skatteforhold, i hvilken Henseende fortiden frembyde sig Hindringer, paa hvis Bortfiernelse der, ifølge Kongens oftere tiffiendegivne Villie, henvendes særdeles Opmærksomhed. Hvad angaaer den af Stænderne i samme Betænkning fremsatte Indstilling om at enten fortoldede Varer altid maae passere frit igiennem Sundet og Belterne, eller under alle Omstændigheder erlægge Sund- og Stremtold, naar den ikke tidligere beviisligen er erlagt, da finder Kongen Sig, paa Grund af Sundforholdenes særdeles Natur, ikke foranlediget til at paabyde nogen af de af Stænderne antydede Forandringer i den 5 § af den ifølge Kgl. Befaling udstedte Bekiendtg. 1 Jan. 1842, hvilken Paragraphs Indhold er grundet i ældgammel Usance og overeensstemmende saavel med den ældre Toldrulles Forskrifter, som med den hidtil fulgte Praxis. Til den af Stenderne i samme Betænkning giorte Henstilling om at Benævnelsen af Manufacturvarer i Toldtariffen maa bortfalde, og at derimod alene Stoffet, der udgier deres Hovedbestanddeel, Bekg. ang. Provind fialst. Betænkninger. 3 Jul. maa bestemme, til hvilken Klasse Barerne skulle henregnes, er der saavidt muligt taget Hensyn ved Tarifferingen af Manufacturvarer i Indførselstariffen til Pl. 13-Mart. d. A., men efter derom anstillede Undersøgelser er Betegnelsen efter Stof, paa Grund af Stoffernes Sammenblanding samt Mønstrenes og Vævningsmaadens Mangfoldighed, endnu funden for usiffer, til at ved Ansættelse af Manufacturvarer til Told Betegnelsen efter Navn aldeles har kunnet undværes, faalænge Tolden for disse Varer i Kongeriget er saa betydelig, at det maa ansees betænkeligt her at generalisere Tariffen for samme paa en saa omfattende Maade, som Tilfældet er med de for Hertugdømmene Slesvig og Holsteen og i flere fremmede Stater gieldende Tariffer. Forsaavidt endelig Stænderne i samme Betænk ning have henstillet, at hvid Beg maa behandles som Harpir, almindelig brunn og guul, samt at Apothekervarer maae klassificeres overeensstemmende med det i Betænkningen udtalte Princip, da henviser Kongen til, hvad der om Apothekervarer vil blive forelagt Stænderne i Forbindelse med adskillige andre Punkter, Toldtariffen vedkommende. Sfiendt Kongen iøvrigt finder Betænkelighed ved en saadan Forandring med de nuverende Kgl. Obligationer, som Stænderne i Deres Betænkning *) over Udkastet til den under Nr. 20 nævnte Anordn. Have forestaaet, saa vil Kongen dog, at den ved Refol. 3 Apr. 1835 (Pl. 4 f. M.) offentlige Autoriteter, og Indretninger tilstaaede Adgang til at erholde Obligationer ombyttede imod Inscriptionsbeviser, skal udvides og navnligen ogsaa aabnes for Private, under saadanne Betingelser, som til Sikkerhed for alle Vedfommende maatte blive nærmere bestemte, og sin Tid befiendtgiorte. J Anledning af den af Stænderne med Hensyn til Bestemmelserne i § 5 af det under Nr. 23 ommeldte Reglement i Deres Betænkning **) giorte Henstilling, er det ved Instruktionen for Bestyreren af Pramfarten paa Gudenaa paalagt ham at paasee, at Overholdelsen af fornævnte § ingensinde

• ) Vib. St. T. Bet. XLV.
  • ) Sammest. Bet. CIV. Bekg. ang. Provindsialst. Betænkninger.

1844 foraarsager en forhøiet Vandstand, hvorved Eierne af de til- 3 Jul. stødende Enge kunde live noget feleligt Tab paa deres Hoafgrøde. Endnu have følgende 8 Lovudkast været forelagte Provindstalstænderne, nemlig: a) Udkast til en Anordning, indeholdende nogle Forandringer i Lovgivningen om Arv m. m.) b) Udkast til en Plakat, indeholdende nærmere Be stemmelser angaaende Opfiob af Landmandens Produkter. **) c) Udkast til en Forordning for Kiebstæderne, indeholdende yderligere Forholdsregler for dem, der have Krudt i Bevaring.

• • • ) d) Udkast til en Forordning, angaaende Ladningsdokumenter

for søværts indkommende Varer. ****) e) Udfast til en Forordning for Danmark med Undtagelse af Bornholm, angaaende Bomindretningers Ophævelse udenfor Kiøbenhavns nærmeste Omegn og Indførelsen af Veipenge af de under Befordringsvæsenet hørende Befordringsmidler m. m. f) f) Udkast til en Plakat, angaaende en aarlig Afgift til nye hensigtsmæssige Straffeanstalters Opførelse og Indretning. ††) g) Udkast til en Plakat, indeholdende Bestemmelser til at siffre geistlige Embedsmænd for Tab ved Heitidsofferets ubillige Forringelse. +++) h) Udkast til en Forordning, hvorved den Minoriteten i Stænderforsamlingerne tilkommende Net til at erholde sit afvigende Votum optaget i Forsamlingernes Betænk ninger eller Andragender nærmere bestemmes. ++++) Hvad det under Litr. a nævnte Lovudkast angaaer, da have Provindftalstænderne for Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stift famt for Færøerne fundet, at de betydelige Forandringer i den nærværende Arvelov, som bemeldte Udkast indeholder, burde sættes i Forbindelse med en endnu mere omfattende Bearbeidelse

• ) See 6. T. f. 1842, S. 585 ff. Vib. St. T. 134.
  • ) . T. f. 1842 . 493 Bib. St. T. 541.
    • ) Vid. St. T. 1401.
      • ) Vib. St. T. 191.

†) Vib. St. T. 255. tt) Vib. St. E. 316. ttt) . . f. 1842 S. 633. Vib. St. T. 229. tttt) Vib. St. T. 675. Bekg, ang. Provindsialst. Betænkninger. 3 Jul. af den hele Arvematerie, og med Hensyn dertil ingen bestemt Mening yttret angaaende en stor Deel af Udkastets Hovedbe stemmelser. *) Vel har Kongen nu ikke fundet tilstrækkelig Grund til at lave et nyt Lovudkast udarbeide af et saadant Omfang, som bemeldte Stænder have paapeget, men, ligesom Han dog, efter Omstændighederne og navnlig med Hensyn til Gienstandens Vigtighed, ikke har villet endelig afgiøre denne Sag uden at give fornævnte Stænder ny Leilighed til at yttre, bestemt Mening om Lovudkastets hele Indhold, saaledes har Han og fundet, at den paatænkte Lov vil vinde i Gavnlighed og Betydenhed, ved at der angaaende enkelte af de Materier. som bemeldte Stænder i saa Henseende have udhævet, tilføies yderligere Bestemmelser. Kongen har saaledes besluttet, at et nyt udvidet Lovudkast, **) hvorved der iøvrigt er taget omhyggeligt Hensyn saavel til de jydske Provindstalstænders Betænkning, som til de over enkelte Dele af samme af Provindstalstænderne for Østifterne giorte Bemærkninger, forelægges begge Forsamlingerne af de danske Provindstalstænder til derover at afgive Betænkning. Da der under Forhandlingerne i begge Forsamlingerne af de danske Provindstalstænder over det under Litr. b anførte Lovudkast er fremkommet saa mange indbyrdes afvigende Amendementer, ***) med hensyn til hvilke Kongen har fundet Anledning til at give forandrede Bestemmelser, der dog ikke er i umiddelbar Overeensstemmelse med nogen af Stænderforsamlingernes Indstillinger, saa har Han, efter Sagens særdeles Beskaffenhed, fundet det hensigtsmæssigt ogsaa om denne Gienstand at lade Stænderne forelægge et nyt Lovudkast.

• • • • ) Hvad det under Litr. c ommeldte Lovudkast angaaer,

da vil samme, inden det kan emanere som almindelig Lov, først være at forelægge den forestaaende Forsamling af Provindstalstænderne for Siællands, Fyens og Lollands - Falsters Stifter samt for Færøerne, men Kongen har dog, i

• ) See Roesf. St. T. Bet. LXXXVIII.
  • ) See Vib. St. T. f. 1844 S. 219.
    • ) Vib. St. T. Bet. CVI.
      • ) See Vib. St. T. f. 1844 S. 193. Bekg. ang. Provindfialst. Betænkninger.

1844. Overeensstemmelse med hvad Han ved Forelæggelsen af bemeldte 3 Jul. Lovudfast lod Provindstalstænderne for Norre - Jylland tilkiendegive, foreløbig giort dets Indhold gieldende for Kiøbstaden Aalborg ved et Reser. 5 Mai f. A. *) Ifølge de af begge Stænderforsamlinger imod Manifesters Indførelse i Kongeriget Danmark fremførte Bemærkninger **) har Kongen besluttet, at det under Litr. d nævnte Lovudkast skal indtil videre stilles i Bero. Da den Erstatning, som ifølge § 6 af det under Litr. e anførte Lovudkast skulde tilflyde den almindelige Veifasse til Dækning af det Tab i Indtægter, som den paatænkte Ophævelse af de fleste Landeveisbomme vilde medføre, er fraraadet i de af Provindstalstænderne saavel for Siællands, Thens og Lollands-Falsters Stifter samt for Færøerne, som for Nerre Jylland over Udkastet afgivne Betænkninger, ***) og da Veivæsenet ikke kan undvære fuldstændig Dækning for hiint Tab, men de i saa Henseende af Stænderne anviste Midler deels ikke vilde betrygge denne Dækning, deels iøvrigt vilde være forbundne med adskillige Betænkeligheder, saa vil det forelagte ved Stændernes tidligere Forslag foranledigede Lovudkast bortfalde, og vil som Følge heraf bele den nuværende Bomindretning indtil videre vedblive saaledes, som den i Anordningerne er paabudt. Forsaavidt angaaer det under Litr. f nævnte Lovudfast, da har Kongen fundet Sig bevæget til at frafalde de paa Opførelsen og Indretningen af nye Straffeanstalter medgaaende Udgifters Tilveiebringelse ved Ligning og i dets Sted at lade samme overtages af den Kgl. Kasse, imod at bemeldte Anstalters Vedligeholdelse aldeles overtages af Communerne, saaledes at de Bidrag, der hidtil af Kongens Kasse ere blevne ydede til nogle af de nuværende Straffeanstalters Vedligeholdelse, bortfalde, naar den nye Organisation af Straffeanstalterne er bleven tilendebragt, ligesom hine Bidrag blive at nedsætte efter nærmere Kgl. Resolution, efterhaanden som enkelte

• ) See C. T. f. 1843 . 537.

") See Roest. St. T. Bet. LI. og Vib. St. T. Bet. LX.

• • • ) Noest. St. T. Bet. XLVIII. og Vib. St. T. Bet. I. Befg. ang. Provindsialst. Betænkninger.

3 Jul. af de nye Straffeanstalter tages i Brug. Da saavel en betydelig Minoritet af Provindstalstænderne for Nørre - Jylland som Stænderforsamlingen for Siællands, Fyens og Lollands= Falsters Stifter *) have befrygtet, at en Anordning som den under Litr. g ommeldte kunde faae en skadelig Indflydelse paa det velvillige Forhold, som ber finde Sted mellem Menighed og Præst, og da det tillige af Forhandlingerne i begge Standerforsamlinger fremgaaer, at der dog hersker en almindelig Erfiendelse af de Offerberettigedes retfærdige og billige Krav, saa har Kongen besluttet at oppebie, hvorvidt denne Erfiendelse vil giøre sig gieldende i den Grad, at det ikke bliver uom giængeligt fornødent at udgive en saadan Lov, hvilket Kongen derfor indtil videre vil stille i Bero. Naar Stænderne i Deres Betænkning **) over det under Litr. h nævnte Lovudkast have andraget paa, at Optagelsen af Minoritetsvota maatte indskrænkes til Betænkninger over fongelige Propositioner, saa fan Kongen ikke bifalde dette Deres Andragende, eftersom han fremdeles finder, at det ikke mindre er stemmende med de raadgivende Stænders Væsen end med Fr. 15 Mai 1834 § 70 for stifterne og § 68 for Nerre-Jylland, at Standernes Minoritet ligesaavel t Petitioner som i hine Betænkninger har Leilighed til at udtale sin Mening. Da Kongen endvidere finder overveiende Betænkelighed ved en faa betydelig Begrændsning af Minoritetens Ret, som Standerne i det i deres Betænkning fremsatte subsidiaire Forslag have andraget paa, maa det ligeledes have fit Forblivende ved de fornævnte §§ i Fr. 15 Mai 1834. Forøvrigt har Kongen ved at lade Stænderne forelægge det forommeldte Lovudkast, fun villet afhielpe en under Deres Forhandlinger for 1840 ***) udhævet Vanskelighed, som formeentlig vilde møde ved Ubøvelsen af hiin Minoritetens Ret; men, da nu Stænderne ikke have fundet en Lovbestemmelse herom fornøden, saa har Kongen

• ) Roest. St. T. Bet. XXV Bib. St. T. Bet. XXV.
  • ) Roest. St. T. Bet. CLX. og Vib. St. T. Bet. LXI..
    • ) See Vib. St. T. f. 1840 S. 1301 og Bet. 124. Bekg. ang. Provindsialst. Betænkninger.

1844. besluttet ingen Lov i bemeldte Anledning at lade udgaae. 3 Jul. Hraw de stænderske Committeer angaaer, som Kongen havde søgt at forberede ved de Meddelelser, som han i 1842 *) Tod giøre saavel til begge de danske Stænderforsamlinger som til Browindsialstænderne for Hertugdømmet Slesvig og for Hertugdømmet Holsteen, da har kun den ene af de fire Standerforsamlinger fuldelig sat sig ind i Hans landsfaderlige Hensigter med den videre Udvikling, som Han saaledes var sindet at give den af Hans forevigede Forgiænger stiftede Provindstalstænder Institution, og da en heldig Giennemførelse af den paataænkte Indretning ikke lader sig vente, uden giennem en fuld Erkiendelse af dens Betydning og Formaal, saa seer Kongen Sig for Tiden i den Nedvendighed at sætte denne vigtige Sag i Bero. II. Paa de af Provindstalstænderne indgivne Petitioner har Kongen felgende at tilkiendegive Dem:- 1) Med Hensyn til Stændernes Andragende **) angaaende Indførelse af Real - Registre til Pante- og Sfiedeprotokollerne overalt i Danmark m. m. har Kongen ladet udarbeide et Udfast til en Forordning, ***) der vil blive Stænderne forelagt, og er det derhos Hans Villie, at der senest inden 3 Aars Udløb efter denne Forordnings Emanation skal være anskaffet nye Registre i alle de Jurisdictioner, hvor de, som for Tiden benyttes, ikke paa en betryggende Maade opfylde deres Bestemmelse, og da ved disse nye Registres Indførelse de Ulemper største deels ville afhielpes, som have foranlediget Standernes i Aaret 1842 indgivne Petition angaaende Bemyndigelse for Retsskriverne til i visse Tilfælde at forbigaae ved Læsningen af Adkomst og Forheftelses-Documenter at giøre Anmærkninger om ældre Panteobligationer, saa vil der intet videre ved sidstmeldte Petition være at foretage, hvilket herved i Forbindelse med de Kgl. Bekiendtg. 7 Oct. 1842 11 Nr. 12 ") See Noest. St. T. f. 1842 S. 21 eg Bet. 1.XII. Bib. St. T. 85 cg Bet. LXXXII.

• • ) Vib. St. T. Bef. XIX.
    • ) See Vib. St. T. f. 1844 S. 389.

XXIV. Deels 1ste Seite. (16) 242 Bekg. ang. Provindsialst. Betænkninger. 3 Jul. tilkiendegives Stænderne. 2) 3 Anledning af Stændernes Andragende *) angaaende at Brændeviin med. lovbefalet Folgeseddel maa føres uhindret i Grændsetolddistrictet mellem Nørre Jylland og Slesvig indtil 3 Timer efter Solens Nedgang er der under 4 Oct. 1843 udkommet en VI. ang. Udvidelse af Grændsetoldfr. 12 Dec. 1838 7 Litr. a. Forsaavidt Stænderne i samme Andragende have udtalt det Ønske, at Kongen vil drage særdeles Omsorg for, at de Hindringer, der ere for Ophævelsen af Toldgrændsen mellem Kongeriget Danmark og Hertugdømmet Slesvig snarest muligt maatte bortryddes, da henvendes der, saaledes som i det Foregaaende tilfiendegivet, allerede særdeles Opmærksomhed paa disse Hindringers Bortfiernel ſe. 3) Med Hensyn til Stændernes Andragende **) angaaende at de samme Regler, som ere befalede for Gruusgravning til Chaussee - Anlæggene, maae blive gieldende for Biveiene, vil Udkast til en Placat blive begge danske Stænderforsamlinger forelagt. ***) 4) Kongen har ikke fundet Sig foranlediget til at gaae ind paa det af Stænderne giorte Andragende

• • • • ) om, at Fr. ang. det stemplede Papiirs Brug

i Danmark 3 Dec. 1828 maatte underkastes en almindelig Revision, ei heller paa de specielle Indstillinger betræffende Forandring deels af bemeldte Fr. § 2, forsaavidt vedkommer Panteobligationer, der udstedes til Indfrielse af ældre Prioritetsgield, deels af det i samme Fr. § 31 indeholdte Forbud mod at belægge med det fornødne stemplede Papiir Documenter, til hvilke saadant Papiirs Brug er anordnet. Derimod forbeholder Kongen Sig at tage nærmere Bestemmelse angaaende, hvorvidt de øvrige, af Forsamlingen giorte specielle Indstillinger funne giøres til Gienstand for særegen Anordning, til hvilken da Udkast vil til sin Tid vorde Forsamlingen forelagt for ders over at afgive Betænkning. 5) Det har stedse været og vil

• ) Bib. St. T. Bet. LXXVI.
  • ) Vib. St. T. Bet. LXXX.
    • ) See Vib. St. T. f. 1844 S. 333.
      • ) Vib. St. T. Bet. XXXV. Bekg. ang. Provindfialst. Betænkninger.

1844. fremdeles blive Formaalet for Kongens landsfaderlige Beſtræ- 3 Jul. belfer, i Statens forskiellige Bestyrelsesgrene at indføre saadanne Besparelser, som kunne forenes saavel med dennes velforstaaede Tarv, som med dens Værdighed. Idet Kongen meddeler Provindstalstænderne dette som Svar i Almindelighed paa det af Samme til Ham indgivne Andragende *) betreffende Stateris Finantsvæsen, finder Kongen Sig med Hensyn til enkelte Poster i dette foranlediget til at meddele Provindstalstænderne Folgende: Først efter den omhyggeligste Overveielse og efter forudgaaet Raadførsel med de kyndigste Mænd af Faget bestemte Kongen den nye Organisation af Landmilitair - Staten, og det dermed i Forbindelse staaende militaire Budget; og, saa meget Kongen end havde ønsket det, blev det ei muligt at bringe Udgifterne ned til det Beløb af 2,550,000 R6v., som dertil foreløbigen, og inden Planen var udarbeidet, calculatorisk var udsat paa Normalreglementet; og har Nødvendigheden af at have et velordnet Forsvarsvæsen ei tilladt at lade de finantsielle Hensyn komme i overveiende Betragtning. Med Hensyn til Forsamlingens Bemærkninger om det store Beløb, der udgives til Pensioner og Understøttelser, maa det erindres, at dette Beløb ikke er nogen constant Størrelse: Grunden til at det er voret til sin nærværende hoide maa ene søges i den saavel i Gisil- som Militair - Etaten foretagne omfattende Reduction, der maatte have en midlertidig Forhøielse af Pensions- og Vartpenge -Listen tilfølge; men denne kan forventes efterhaanden igien at synke, deels ved Gienindsættelse af de ved Reductionen afgaaede Embedsmænd i Poster, der ere passende til deres Evner og Kræfter, deels med Hen syn til at mange Neducerede ere gamle og svage Mænd. Videre Indskrænkninger i de Udgifter, der benbere under Departementet for de udenlandske Sager, end de som alt i Budgettet ere optagne, fan Kongen for Tiden ikke finde tilraadelige. Hvad de øvrige Poster angaaer, om hvilke Provinsialstænderne for Nerre - Jylland have onslet nogle nærmere Op-

• ) Vib. St. T. Bet. CXI.

(16*) 244 Befg. ang. Provindsialst. Betænkninger. 3 Jul. lysninger, da ville disse for en meget stor Deel findes i de senest befiendtgiorte Budgetter, samt Regnskabs Oversigter, hvoraf blandt Andet vil erfares, at Stændernes Andragende om Forskud til de nye Hovedlandeveies Anlæg er opfyldt. Forsaavidt Oplysningerne ikke indeholdes i hine Actstykker, har Kongen befalet Sin Finantsminister at sætte den Kgl. Commissarius istand til, efter den ham givne Instruction, at meddele Forsamlingen det Fornødne. Endelig vil Kongen med Hensyn til Provindstalstændernes Slutnings Andragende om Budgetternes og Regnskabernes forudgaaende Meddelelse til Betænkning have henvist til den Kgl. Befg. 7 Oct. 1842. Endnu finder Kongen Sig foranlediget til at yttre Sig for Provindstalstænderne i Anledning af den Adresse, hvori de have anholdt om virksomme Foranstaltninger til den danske Nationalitets Beskyttelse i Hertugdømmet Slesvig. Kongen misfiender ingenlunde det patriotiske Sindelag, hvorfra denne Adresse har sin Oprindelse. Men ligesom det ikke er indbe fattet under den en Provindstalstænder - Forsamling anviste Virkefreds at indgive Andragender angaaende indre Foranstalt ninger i en anden Statsdeel end den, hvorfor den er indrettet, saaledes forudseer Han, at en saadan Fremgangsmaade, hvis den blev billiget, maatte, ved dens giensidige udøvelse, faae en fladelig Indflydelse saavel paa Stænderinftitutionens Virksomhed, som paa den indbyrdes Stemning imellem de forstiellige Dele af det Monarkie, hvorover Forsynet har betroet Ham Scep teret. Kongen forventer og, at Stænderne ville finde, at der ikke behøvedes nogen saadan Mellemkomst for at være forsikfret om, at der fra hans Side vil blive iagttaget Alt, hvad der, efter alle Forholds Overveielse, findes fornødent og tienligt til at hævde Statens Genhed og alle Kongens Underſaatters Net. 8 Jul. Finantsdeput. Pl. (Refol. 6 Jul.) for Kongeriget Danmark, hvori bestemmes, at en i Livrente- og Forsørgelsesanstalten i Kbhavn tegnet Overlevelsesrente har samme Gyldighed som et Indskud i den almindelige Enkekasse. Kongen har behaget at fastsætte: At den Forpligtelse, som efter Fr. 4 Aug. 1788, § 3, paahviler alle Kongelige, civile og militaire, Embedsmænd og Betiente til at siffré deres even Pl. om Enkekassen. 245 1844. tuelle Enker en aarlig Venston ved Indskud i den almindelige 8 Jul. Enke kasse til Beløbet af af deres aarlige Embedsindkomster, ogsaa skal anfees for opfyldt, naar vedkommende Embedsmand eller Betient godtgiør, at have ved Livrente- og Forsørgelsesanstalten af 1842 i Kbhavn for fin Hustrue tegnet en Overlevelsesrente af samme Størrelse; dog at der, saafremt Indskudet til denne Forsiffring berigtiges ved aarlig Præmie, tillige stilles fuldkommen betryggende Sikkerhed for denne Præmies Grlæggelse til Forfaldstiderne. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. samme Gienstand. 8 Jul. Cancellie - Pl. (Refol. 10 Jul.) ang. Indkaldelse af 16 Jul. Ihændehavere af bortkomne Interimsbeviser, Actier eller Rente: og Dividendecoupons, som ere udstedte af Bestyrelsen for Actieselskabet for Rbhavns Sommer - Tivoli. Det har behaget Kongen at bemyndige Bestyrelsen for Actiefelskabet for Kbhavns Sommer-Tivoli til, naar noget af Selskabet udstedt Interimsbeviis eller Actie eller Rente- og Dividendecoupon bortkommer, ved Bekiendtgiørelse, som 3 Gange efter hinanden indføres i den Berlingske politiske og Avertissementstidende og Kbhavns Adressecontoirs - Efterretninger, med 12 Ugers Varsel at indkalde hændehaveren af et saadant Document og, hvis Ingen melder sig inden bemeldte Tids Forløb, at give Erstatning for det bortkomne Document til dettes i Selskabets Bøger noterede Eier, uden at nogen Trediemand, til hvem Documentet maatte være overdraget, derfor kan have nogen Tiltale til Selskabet. Gen. Toldkamm. og Comm. Coll. Bekg. af Forholdsreg- 9 Aug. ler til Jagttagelse for Førerne af Dampskibe og Seilstibe, der møde hinanden. *) I Medfør af Kongens Bemyndigelse bekiendtgiøres herved,. til Jagttagelse for Forerne af Damp- og Seilfkibe under dansk Flag, der møde hinanden, felgende Forholdsregler, som ere

• ) Under 13 Aug. er en Vekiendtgiørelse af samme Indhold

udgaaet fra Admiral. og Commiss. Collegium til Gfterretning for den Kgl. Søe - Gtat. 246 Bekg. om Dampskibe 1-7 S 9 Aug. befundne hensigtsmæssige til at forebygge Baafeiling af Dampfkibe og de Ulykkestilfælde dermed kunne være forbundne : 1) Naar tvende Dampskibe, der komme hinanden imøde, vilde, bed at vedblive deres respective Courser, komme hinanden saa nær, at Paaseiling kunde befrygtes, have begge Stibes Førere i Tide at dreie af for hinanden til Styrbords, saa at de passere hinanden paa Bagbords Side; og de have følgelig begge at lægge Roret Bagbord. Det er dog en Selvfølge, at, naar Sfibene, ved ikke i Tide at have iagttaget denne Regel, maatte være komme hinanden saa nær, at Faren for Paaseiling er overhængende, maa Skibsførernes Semandskab afgiøre, om Skibenes gieblikkelige Stilling fordrer at afvige fra den givne Regel ved til Erempel at baffe eller at lægge Noret den mod fatte Bei; men enhver af de Paagieldende bliver da ansvarlig for sin Handlemaade ved saadan Leilighed. 2) Dampskibe skulle altid, da de ere at betragte som Stibe gaaende for aaben Vind, vige af Veien for Seilstibe, der seile ved Binden. 3) Kommer et Seilffib, seilende for Vinden eller rumskieds, og et Dampskib, styrende modsatte Gourser, hinanden imøde, bør de i Reglen begge itide dreie af for hinanden til Styrbord, altsaa begge lægge Roret Bagbord. 4) Ethvert Dampstib stal om natten, uanseet om Veiret er sigtbart eller ei, føre en Lanterne med klart Lys paa Forkanten af hver af Hiulkasserne samt paa Toppen af Foffemaften. 5) Naar et Sellskib om Natten faaer et Dampskib i Sigte, og det antager, at dets Cours vil bringe dem saa nær hinanden, at Paaseiling fan befrygtes, da skal Seilskibet vise en Lanterne indtil Dampskibet er passeret. 6) Komme tvende Dampskibe hin anden imøde, hvor Farvandet paa et eller flere Steder er saa snevert, at de ei uhindret funne passere hinanden, uden at Sammenstød er at befrygte, saa skal det Skib, som igiennem det Snevre af Lobet vil have at styre en Gours, der er imellem fter igiennem Syd indtil Vester inclusive, eller dersom det er paa en Flod, det Skib, der gaaer imod Strømmen, holde sig udenfor Snevringen eller vige tilbage derfra, indtil det andet Skib er passeret. 7) Sfeer Ankomsten til et saadant Farvand i Morfe eller Taage, saa at det snevre Løb ikke Bekg. om Dampskibe 7-8 § 247 1844. fan oversees, ber Dampskibet, hvilkensomhelst Cours det styrer, 9 Aug. førend det løber ind, give sin Ankomst tilfiende ved Blaalys eller Kanonskud. 8) Naar Fereren af et Dampskib i stærk Taage vedbliver at gaae, er han pligtig til at mindske Farten, lyde med Skibsklokken og holde skarpt Udfig for derved at forebygge Paaseiling. Pat. Hvorved de raadgivende Provindsialstænder for 16 Aug. Siællands, Fyens go Lollands Falsters Stifter samt for Færøerne sammenkaldes at mode i Roeskilde d. 15 Dctober.

Vat. Hvorved de raadgivende Provindsialstænder for 16 Aug. Hertugd. Holsteen sammenfaldes at møde i Izeho d. 15 October. Vat. f. Holsteen ang. fornøden Tilladelse til udgivelsen 17 Aug. af Tidsskrifter og andre trykte Skrifter af polit. Indhold, der ikke udgiøre mere end 20 Ark, naar disse udkomme i en Stat, der ikke henhører til det tydske Forbund. Raadstue Pl. ang. Udgifter ved Forfærdigelsen af Mester: 18 Sept. eller Svendestykker i Kbhavn. (Refol. 24 Jul. [E. T. 914.] Det har behaget Kongen, at approbere de i nedenstaaende 2de Regulativer opførte Udgifter ved Forfærdigelsen af Mester= eller Svendestykker ved de i Kbhavn værende Lauge. Ved at fundgiore Foranstaaende til fornøden Efterretning, filfeies, at Cancelliet i Str. 6 Jun. 1843 bar bifaldet, at en trykt Fortegnelse over de for hvert enkelt Laug af Kongen approberede Udgifter bliver under Oldermandens Haand at levere Enhver, som indstiller sig til Mester- eller Svendestykkes Forfærdigelse i Kbhavn, hvilken den Paagieldende derefter har at producere ved Provearbeidets Foreviisning for Magistraten, ligesom han da ogsaa har at erklære, om han har betalt nogetsomhelst meer, end hvad han ifølge hiin Fortegnelse har at udrede. 3 Bærkstedleie, for Bærktøi m. v. Laugskassen. Regu for udgifterne i Anledning Laugshuset. Ligklædet. Oldermanden. Rbb. Rbb. 1. Bagerlauget... 5 Nbv. 2. 100 Rbb. eeng. 2 Rbd. naar for alle eller det ønskes be- 2. 4 Rbd. aarlig. nyttet. 1 Rbd. ugentlig. Under Tegningen 2. Blikkenslagerlauget til Mesterstykke refp.64/30g1Nd. 8. 3. Blyetefferlauget. 4 Bogbinderlauget. 20. 1 Rbd. ugentlig. Under Tegningen 2. til Mefterstykke refp.64/30g1b. 5. Bundtmagerlauget. 1 Rbd. ugentlig. 2. 6. Bødkerlanget. 7. Dreierlauget 1 Nbb. ugentlig. 4. 1 Rbd. ugentlig. Under Tegningen 2. refp.64/30g1Rd. 8. Dugmagerlauget. 1 Rbd. ugentlig. 2. 2. 2. 2 Rbd. naar det ønskes be 2. nyttet. 9. Feldberederlauget. 1 bb. ugentlig. 2 Rbd. 10. Garverlanget... Rbd. ugentlig. 2. 2 Rbb. naar det ønskes be 2. nyttet. 2. 2. 1. 1. 1. 1. lativ af Mesterstykkes Forfærdigelse. eaugets Fattige. Rbd. 1. 1. 1. Afbenyt telse af Laugets Stempler. Laugets Lig- Easse. 5 Rbd. naar 1. Stemplerne benyttes 1. 2 Rbd. naar Vedkommende vil indtræde i Kassen. Laugsbubs Løn- -Bunu Laugets Teg- Navigationsdia recteuren. Rbb.bb. Reb. Anmærkning. 249 Betalingen fer Locale under Tegs ningens udførelse erlægges med 64 om Sommeren, regnet fra 1 Apr. til 1 Oct., og med 1Rbd. om Vinteren, regnet fra 1 Oct. til ult. Marts. Ligeledes. vide det under Nr. 2 Anførte. Barfstebleie erlægges fun, maar Mefterstyffet forfarbiges hos Ol dermanden. Ligelebes. 1. Ligeledes. 3 Værkstcoleie, for Værktøi m. v. Laugelassen. 1 Rbd. ugentlig Rbd. 11. Giørtlerkanget. Under Tegningen 3. resp.643 og 1Nb. 1 Nbb. ugentlig. 12. Glarmesterlauget. Under Tegningen 2. refp.64/3 og 1Rd. 2 Rbd. ugentlig. 13. Guldsmedlauget under Tegningen refp.64/3 og1Rd. 14. Handskemagerlauget 1 Nbv. ugentlig. 2. 15. Hattemagerlauget. 6 Nod. 16. Hiul- og Karethma-2 Rbb. ugentlig. 2. Laugehuset. Ligklæbet. Oldermanden. Rbb 2. 2 Rbd. 2. 2. gerlauget 2 Rbd. naar Under Tegningen 2. refp.64/3 og1Nd. bet enfes be 2. nyttet. 1 Rbd. ugentlig. 2 Rbd. 2. refp.64/30g 1b. 17. Kandestøberlauget. Under Tegningen 18. Knapmagerlanget. 1 Rbd. ugentlig. 2. 2 Rbb. ugentlig. 19. Kobbersmedlauget. Under Tegningen 2. refp.64/30g 1Nd. 20. Linnedvæverlauget. 20 R6/3 daglig. 2. 1 Rbb. ugentlig 21. Malerlauget.... under Tegningen 2. refp.64/3og 19d. 22. Muurs og Steen-bb. 32 3 ng. huggerlauget.refp.64/30g 19. Under Tegningen 12. 2. 2. 4 Rbd. naar bet ensfes be 2. nyttet. 3 Rbd. naar det enffes be 2. nyttet. 2 Rbd. naar bet ønskes be- 2. nyttet. 23. Møllerlauget... 5. 2. 2. 2. 1. 1. 1. 1. Laugets Fattige. Rbb. Afbenyt telse af Laugets Stempler. Laugets Ligfasfe.

Laugsbuds Lonning.

Laugets Tegrecteuren.

Navigationsbi Anmærkning. 231 Rbd. Rbd Rbd. vide det under Nr. 2Anførte. 1. 4. 1. 1. 1. 1. 1. 1. vide det under Nr. 2 Anførte. Ligeledes. vide det under Nr. 2 Anførte. Ligeledes. vide det under Nr. 2 Anførte. vide det under Nr. 2 Anførte. Ligeledes. J Værkstedleie, for Værktøi m. v. Laugskassen. Laugshuset. Ligbladet. Olbermanden Nbb. 24. Naalemagerlauget. 1 Rbd. ugentlig. 2. 25. Nagelfmeblauget. 1 bb. ugentlig. 2. 26. Peruqvemager lauget.. 1 Rbd. ngentlig. 2. 1 Rbd. ugentlig. 27. Bossementmager under Tegningen 2. lauget refp.64/3 og 1Rv. 28. Reebslagerlauget. 2. 29. Sadelmagerlauget. 1 Rbb. ngentlig. 2. 30. Geil, Blag eg 2. Rbd. 2. 2 Rbd. naar det ønskes be- 2. uyttet. 2. 2 Rbd. naar det ønskes be- 2. nyttet. 2 Rbd. naar det ønskes be 2. nyttet. 3 Rbd. naar det ønskes be- 2. nyttet. 2. Gompasmager lauget..... 31. Sfoemagerlanget. 1 bb. ngentlig. 2. 1 Rbb. 2 Abb. 2. 32. fræberlauget. 1 Rbd. ugentlig 2. 1 Mbb. 2. 33. Slagterlanget.. 1 Rbb. ugentlig. 34. Emebelanget... Under Tegningen 4. refp.64,3 og1b. 1 Rbb. ugentlig. 35. Enebferlanget.. Unber Tegningen refp.64/3 og1b. 5 . 3 Rbd. naar det ønskes be- 2. nyttet. 2 Rbd. naar det ønskes be 2. nyttet. 2. Lauget& Fattiget. 965. 1. 1. 1. Afbenyt telse af Laugets Stempler. Langets Lig fasse. Laugsbuds Len- Bunu Baugets Tegninger.

19 Rbd. Rbb. Rbd. Anmærkning. 253 1. vide bet unber Nr. 2 Anførte. Betalingen for Meßterstykkets Be dømmelse, der forFremtiden bliver at foretage af 2 dertil udmeldte Skippere, udredes med 1 Rd. 12/3 til hver. 1. 2. 1. 1. 6 Rbd. 11 Rbd. 2 Rbd., naar Vedkommende vil indtræbe i 4. 10. Kassen. 1. 14 Rbd. 8. vide det under Nr. 2 Anførte. 3 Værkstedleie, for Bærktøi m. v. Laugskassen. 1 Rbb. ugentlig Rbd. 36. Stolemagerlauget. Under Tegningen 2. resp.64/3 og 1Rd. 37. Sværdfegerlauget. Under Tegningen 38. Tebalespinder langet.... 39. Toimagerlauget. Laugehuset. Ligklædet. 1 Rbb. ugentlig 2 R66. refp.64/3 og 1b. 2. 2. Oldermanden. 3Rbb. naar de Rbd. ønskes benyttet. 6Rbd. naar til 2. lige for Enken. 2. 2. 2 Rbd. naar bet ønskes be 2. nyttet. 40. Tommerlauget..nber Tegningen 2. bb. ugentlig. refp.64/3 og 19d. 41, Uhrmagerlanget. 1 Rbb. ugentlig. 2. 42. Brændeviinebræn derlauget... 43. fipperlanget.. 20. 10. 10 2 Rbd. naar 2. 2 bet ønskes be- 4. nyttet. 44. Det store Bogn manbelaug.... 16. 45. Det lille Bogn mandslaug.... 6. 46. Barbeeramtet. . 27. 47. forfteensfeier langet.. 6. 2. 2 96b. 64 3 naar det enfles 2. benyttet. 64 3 naar bet enftes benyttet 5. 1. 1. 4. Laugets Fattige. Rbb. 1. 1. 1. 1. Afibenyt tellfe af Laugets Stempler Laugets Lig Easse. Laugsbubs Løn- -Bum Langets Tegninger.

Navigationsdi. recteuren. Anmærkning. 255 Rbb. Nbb. Nbb. vide bet under Nr. 2 Anførte. 1. 1. 64 3 48/3 4. 1. Ligeledes. vide det under Nr. 2 Anførte. Regu for Udgifterne i Anledning af Inbffriv. offriv ning. ning. Lærebrev, Stemplet naar det Papiir til enftes ub- Lærebre- Stilbtpenge.

farbiget. vet. B ẞ Rbd. ß Rbd. 1. Bagerlauget.. 64. 64. 2. 84. 1. 2. Blikkenslagerlauget. 64. 64. 2. 84. 3. Blyetekferlauget.. 64. 64. 2. 84. 4. Bogbinderlauget. 79 64. 64. 2. 84. 5. Bundtmagerlauget. 64. 64. 2. 84. 6. Bødkerlauget. 64. 64. 2. 84. 7. Dreierlauget 64. 64. 2. 84. 8. Dugmagerlauget. 64. 10 64. 2. 84. 9. Feldberederlauget 64. 64. 2. 84. 10. Garverlanget 64. 49 64. 2. 84. 11. Giertlerlauget 64. 64. 2. F8 84. 12. Glarmesterlauget. 64. 64. 2. 84. 13. Guldsmedlanget.. 64. 64. 2. 84. 14. Handskemagerlauget 64. 64. 2. 84. lativ Svendestykkes Forfærdigelse. Govtgiørelse til Olbermanden i Anledning af Tegningen. 643 cm Sommeren. 1 Nbd. om Vinteren. Ligkassen. Sygekassen. Svendeladen. Laugets Fattige Svendelabens Fattige. Rbb.bb.bb. Rbd. Unmerkning. Sommeren regnes fra 1 Apr. til 1 Oct. ercl. Vinteren regnes fra 1 Oct. til ult. Marte. 64 3 cm Sommeren. 1 Abd. om Vinteren. 18 48. vide det under Nr. 2 Anførte.

64 3 om Sommeren. 1 Rbd. em Vinteren. 64 3 om Sommeren. 1 Abb. om Vinteren. 64 om Sommeren. 1 Red. om Vinteren. Derbos 2 Rbd. for Locale, umber felve Bravefytteto Ubferelfe. vide det under Nr. 2 Anferte.

Ligeledes. Ligeledes. XXIV. Deele ifte Hefte' (17) 257 Lærebrev, Indskriv Uoftriva naar bet ning. ning. ønskes ub- Stemplet Papir til Lærebre- Stilbtpenge.

farbiget, vet. ß ß Rbd. 15. Hattemagerlauget.. 64. 64. 2. 37 84. 16. Giul og Rarethmaget lauget.. 64. 64. 2. 84. 17. Kandestøberlauget.. 64. 64. 2. 84. 18. Knapmagerlanget. 49 64. TO 64. 2. 84. 19. Kobbersmedlauget... 64. 64. 2. 84. 20. Linnebvæverlanget 64. 64 64. 2. 84. 21. Malerlanget 64. 64. 2. 84. . 22. Muut eg Steenbuggers 64. 64. 2. 84. lauget. 23. Mellerlauget. 64. 64. 2. 84. 24. Raalemagerlauget 64. 64. 2. 84. 25. Nagelfmeblanget. 64. 64. 2. 84. 26. Peruquemagerfanget.. 64. 64. 2. 84. 27. Bossementmagerlauget. 64. 64. 2. 84. 28. Reebflagerlanget.... 79 64. 64 64. 2. 84. 29. Sabelmagerlauget 64. 64. 2. 84. 30. Seil, Flags og Compasmagerlauget

64. 64. 2. 84. Rbd. Gortgierrelfe til Olbermanben i Anleddning af Tegningen. Ligkassen. Sygefassen. Svenbeladen. Laugets Fattige. Svendeladens 2Nbb. nnaar Oldermandens Værrksted benyttes. 643 cm Sommeren. 1 Rbdd. om Vinteren. 64 3 om Sommeren. 1 Rbbb. om Vinteren. Rbb. Rbb. 64 3 om Sommeren. 1 Rbdd. om Vinteren. 1. 259 Anmærkning. vide det under Nr. 2 Au førte. Ligeledes. vide det under Nr. 2 Anførte.

64 3 om Sommeren. 1 Rbdd. om Vinteren. Derhosi 3 ugentlig, efter at Tegningen et approbe rett og udføres. 64 33 om Sommeren. 1 Rbdo. om Vinteren. vide det under Nr. 2 Anførte.

Ligeledes. 1. (17*) 31. fermagerlauget. 32. Sfræberlauget Inoftriv. Udskriv. ning. ning. Lærebrev, Stemplet naar bet Barir til enftes no- Lærebre. færdiget. Stildt penge. vet. ß 3 Nbb. ß 64. 64. 2. 84. 49 64. 64. 2. 84. 33. Slagterlauget 64. 64. 2. 84. 34. Smedelauget. 64. 99 64. 2. 84. 35. Enebferlanget 64. 64. 2. 84. 36. Stelemagerlauget 64. 64. 2. 84. F6 37. Evarbfegerlanget 64. 64. 2. 84. 38. Tebatespinberlauget 64. 64. 2. 84. 39. Teimagerlanget 64. 64. 2. 84. 40. Temmerlauget. 64. 41. Uhrmagerlauget 42. Barbeeramtet 49 64. 64. FP 84. 2. 84. 64. 49 64. 79 43. ferfteenefelerlauget. 64. 64. c F 84. 2. 84. ce 84. Gostgiøvelse til Oleermanben i Anledning af Tegningen, 64 om Sommeren. 1 Rbb. om Vinteren. 64 3 om Sommeren. 1 Rbd. om Vinteren. Ligtassen. Sygekassen. Svendeladen. augets Fattige. Svenbeladens Battige. 2 R. 643 261 Anmærkning. ß vide det under Nr. 2 Anførte.

Ligeledes. 64 3 om Sommeren. 1 Rbb, om Vinteren. 64 3 om Sommeren. 1 Rbb. om Vinteren. 64 om Sommeren. 1 Rbd. om Vinteren. vide det under Nr. 2 Anførte.

2 9. 16. 16. Ligelebes. Ligeledes. 64 3 om Sommeren. 1 Rbd. om Vinteren. 2 R. 2 R. 64 3 om Sommeren. 4 R. 1 Rbb om Vinteren. 3 R. 64. 32/3 Ligeledes. vide det under Nr. 2 Anførte. 23 Sept. 26 Sept. 1 Oct. 1 Det. 7 Oct. 10 Oct. 262 Pl. om Fritagelse for at løse Pas. Cancell. Pl., ang. Fritagelse indtil videre for at løse Pas paa Passagen imellem Siælland og Møen. (Resol. 9 Sept.) Det har behaget Kongen at tillade, at Passagen imellem Siælland og Moen saavel til Lands som til Bands maa indtil videre, og faalænge ingen mislige Følger deraf spores, skee uden Forpligtelse til at løse Pas. Bekg. fra Politiet ang. Sundetegn. Vat. f. Holsteen ang. nogle modificationer i Bestemmelferne om Pasvæsenet med Hensyn til de Reisende, der benytte Jernbanen mellem Altona og Riel. Cancell. Bekg. f. Slesvig og Holsteen ang. de Chaussee strækninger, som i Aaret 1844 ffulle tages under Anlæg i Hert. Slesvig og Holsteen for Finantskassens Regning. Raadstue Pl. om Jernsteberes Ret til at holde Haandværkere. (Refol. 30 Aug.) Kongen har tilladt, at Jernsteberne i Kbhavn herefter uden Indskrænkning eller Hinder af vedkommende Lauge maae holde de til Støbningen, Bearbeidelsen og Forædlingen af deres Fabricata fornødne Haandværkere, dog at de, naar de dertil benytte Arbeidere, der Henhøre under noget Laug, i Lighed med hvad der er Laugsmesterne paalagt, indestaae for disse Arbeideres Bidrag til Svendekassen. Kgl. Bekg. til Provindsialstænderne for Siellands, fyens og Lolland-Falsters Stifter, samt for Færøerne. Gancell. [E. T. 921]. Af de Forhandlinger, som ere foregaaede ved Provindstale ftænderne i 1842, har Kongen med Tilfredshed erfiendt Deres redelige Iver for Landets Bedste. Efterat saavel de Betænk ninger, som De have afgivet over de Dem til Overveielse forelagte Lovudkast, som og Deres øvrige Andragender paa det Nøieste ere blevne prøvede, vil Kongen herved give Dem en samlet Oversigt over de Beslutninger, der i saa Henseende ere blevne tagne. I. Følgende Anordninger, hvortil Udkast have været Provinsialstænderne forelagte, ere udkomne, nemlig: 1) d. 30 Nov. 1842 Pl. ang. endelig Lovskraft for SS 4 og 5 i Pl. 5 Apr. 1841, indeholdende nogle Bestemmelser med Hensyn til Consumtionsgodtgiørelsen ved Forsendelse af BrænBekg. ang. Provindsialst. Betænkninger. 1844. deviin, Øl og Eddike fra Kbhavn deels til andre Kiebstæder, 10 Oct. deels til Landet; 2) d. 14 Dec. s. A. Pl. ang. Autorisa tionen af et Handelssted ved Seidisfiord i Islands Nord- og Øster-Amt samt ved Portland (Dyrholar) i Islands Sender- Amt; 3) b. 1 Mart. 1843 Pl., betreffende Behandlingen af Sager angaaende Overtrædelser af de ved Resol. 17 Jul. 1816 foreskrevne Bestemmelser til Fredning af Vedkommendes Rettigheder i Henseende til Edderfugle- og anden Fuglevarp samt Salbundefangst paa Island; 4) d. 8 Mart: f. A. Fr. ang. nærmere Bestemmelser af nogle Poster i Anordn. 17 Jul. 1782, betræffende Præsters og Kirkers Indtægter paa Island; 5) d. 8 Mart. f. A. Fr. ang. Indretningen af en særlig raadgivende Forsamling for Island under Navn af Althing; 6) b. 22 Mart. 1. A. Pl., indeholdende forandrede Bestemmelser angaaende Skolelærerhielpekassernes Indtægter og Udgifter; 7) den 7 Apr. s. A. Fr., indeholdende samtlige særegne Regler angaaende indenbyes Verler; 8) d. 15 Apr s. A. Pl., betreffende en Modification af S6 i Fr. 8 Jun. 1839; 9) d. 19 Apr. 1. A. Bl., indeholdende nærmere Bestemmelser i de gieldende Anordninger angaaende Handel med Gift; 10) d. 10 Mai j. A. Fr. ang. Maaden, hvorpaa Befiendere af den mosaiske Tro for Fremtiden skulle eed fæstes; 11) d. 10 Mai f. A. Pl. ang. Organisationen af en Lægdsindretning i Danmarks Kiebstæder, med Undtagelse af Kiebenhavn; 12) d. 10 Wai s. A. Fr., betræffende en foreget Flytningsfrihed for de Værneplig tige m. v.; 13) d. 24 Mai f. A. Pl.. indeholdende nærmere Bestemmelser med Hensyn til Grecution i en Landeiendoms Afgrede; 14) d. 7 Jun. f. A. Fr. ang. et nyt Ligningsforhold for de Udgifter, der blive at fordele mellem Kiebstæderne; 15) b. 12 Jul. f. A. Pl. ang. den Indkaldelse, der i visse Tilfælde skal finde Sted af dem, der maatte være berettigede til ledige Legatportioner eller Pladser i Stiftelser m. v.; 16) d. 12 Jul. f. A. Pl., betreffende Collisioner mellem Udlægshaveres Ret i Lesore; 17) d. 25 Oct. s. A. Fr., indeholdende nærmere Bestemmelser angaaende Virkningen af den ifølge Fr. 24 Jun. 1840 fra 1 Jan. 1844 i Kraft trædende nye Skyldsætning af Jordeiendomme med Hensyn til Vedligeholdelsen af 264 Bekg. ang. Provindsialst. Betænkninger. 10 Oct. saadanne Benaadninger og Rettigheder, som ere knyttede til et vist vantum Hartkorn; 18) d. 10 Nov. s. A. Pl., indeholdende nærmere Bestemmelse af Fr. 3 Jun. 1796 § 42; 19) d. 24 Jan. 1844 Fr., indeholdende nærmere Bestemmelser af Reglerne for Erhvervelsen af Forsørgelsesret i en Commune; 20) b. 13 Mart. s. A. Pl. ang. forskiellige Forandringer i Fr. 1 Mai 1838, med Tilfeiende af nye Tariffer for Told= og Stibsafgifterne; 21) b. 10 Mart. s. A. Anordn. ang. Borger og Almueskolevæsenet i Kbhavn, med vedføiede Bilage; 22) d. 22 Mart. f. A. Pl. ang. den asiatiske Handel; 23) d. 27 Mart. s. A. Pl. ang. nogle Begunstigelser for den directe Handel paa andre Verdensdele; 24) d. 3 Apr. s. A. Pl. ang. Midler til Forebyggelse af Stabsygdommens Udbredelse blandt Faarene; 25) d. 21 Jun. s. A. Fr. ang. den Tilbagesøgningsret, som i Fremtiden skal tilkomme den ældre Gier af fgl. Obligationer og andre offentlige Vengeeffecter fra yngre Bestddere; 26) d. 27 Jun. s. A. Fr. om Fribefordringsvæsenet. Af de her anførte Anordningers Indhold ville Provindstalstænderne for Siællands, Fyens og Lolland-Falsters Stifter, samt for Færøerne erfare, hvorledes de Bemærkninger, der deels af Dem, deels af Provindstalstænderne for Nørre- Jylland have været fremsatte ved de forelagte Udkast, ere blevne tagne under neieste Overveielse, og hvorledes Udkastene i Overeensstemmelse dermed have modtaget adskillige Forandringer, nærmere Bestemmelser og Tilføininger. Forsaavidt Provindstalstænderne i de Betænkninger, som de have afgivet over de Dem forelagte Lovudkast have fremsat Indstillinger og Henstillinger angaaende en eller anden yderligere Anordning eller Bestemmelse, som de ved at giennemgaae Udkastene bave fundet Anledning til at sætte under Spørgsmaal, ere ogsaa disse tagne under noieste Overveielse. Hvad saaledes angaaer den Henstilling, som Stænderne i Deres Betænkning over Udkastet til den under No. 11 nævnte Plakat have fremsat om, at der for Kiøbenhavn maatte træffes en særegen, efter Forholdene sammesteds lempet, Indretning til Rigtigholdelse over det derværende værnepligtige Mandskab, da vil Kongen herved have Provindstalstænderne meddeelt, at der angaaende denne Sag har været Bekg. ang. Provindsialst. Betænkninger. 1844. nedsat en Commission, der har indgivet sit Forslag, men at 10 Oct. dette har giort yderligere Forhandlinger nødvendige, hvilke ikke endnu ere tilendebragte. *) Ved at afgive Betænkning over Udkastet til den under Nr. 19 anførte Anordning have Stænderne andraget paa, at der maatte tilveiebringes Giensidighed imellem Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen med Hensyn til Affindiges Forsørgelsessted, men da ingen saadan Uovereensstemmelse i den Henseende finder Sted, som Stænderne have forudsat, saa vil ingen særegen Bestemmelse angaaende foranførte Gienstand være fornøden. **) Da det ikke ved Bestemmelserne i Anordn. om Fattigvæsenet for Hertugdømmene 29 Dec. 1841 § 65 har været tilsigtet, med hensyn til det Tilfælde, hvor en Person under sit Ophold i en Commune nyder Understøttelse fra en anden Communes Fattigkasse, at foreskrive nogen anden Regel end den, der gielder i Kongeriget, og hvorefter Erhvervelse af Forsørgelsesret i den førstnævnte Commune ordentligviis ved den saaledes modtagne Fattig hielp afbrydes, saa vil den af Stænderne i saa Henseende fremsatte, paa den modsatte Forudsætning byggede, Indstilling bortfalde. Forsaavidt det i det her ommeldte Udkast, og i Overeensstemmelse dermed i den under 24 Jan. d. A. udkomne Fr., indeholdes, at en Trængendes Hiemsendelse til den Commune,

hvor det er givet, at han engang har været forsørgelsesberettiget, men uden at det endnu er bragt i det Nene, om han ikke senere andetsteds har erhvervet Forsørgelsesret, udkræver Cancelliets Resolution, have Stænderne andraget paa, at en lignende Bestemmelse maatte blive truffen for Hertugdømmene. Med Hensyn til dette Punkt vil Kongen, efterat Resultatet af de Forhandlinger, som desangaaende have fundet Sted imellem begge Cancellier, er blevet Ham foredraget, have Stenderne tilkiendegivet, at da ifølge Anordn. 29 Dec. 1841 § 69 jvfr. med $$ 71 og 72 en Trængendes Transport til den formeentlige Hiemstedscommune overhovedet kun kan finde Sted

• ) Jvfr. Roest. St. E. f. 1842 XVI eg C. T. f. 1843 . 319.
  • ) Roesk. St. T. XXXII, 266 Bekg. ang. Provindsialst. Betænkninger.

10 Oct. enten med selve denne Communes Samtykke eller, i Mangel. beraf, efter vedkommende overordnede Autoritets Resolution, saa vil det i henhold hertil blive iagttaget, at Hiemsendelsen fra en Commune i Hertugdømmene til en Commune i Kongeriget, naar denne negter Modtagelsen, ikke vil blive tilstedt uden efter foregaaende Correspondence imellem begge Cancellier og med det danske Cancellies Indvilligelse, paa samme Maade, søm der i det omvendte Tilfælde vil udkræves det Slesvig- Holsteen-Lauenbergske Cancellies Resolution. J Anledning af Stændernes Bemærkning om det Ønskelige i at Fattigbestyrelferne i Almindelighed brevverle indbyrdes med hinanden directe, uden at henvende sig til Overevrighederne, med mindre disses Intervention i enfelte Sager maatte udfordres, har det danske Cancellie, ved Gircul. 9 Mart. d. A., *) ladet samtlige Sogneforstanderskaber og Fattigcommissioner giøre opmærksomme paa at det i saadanne Sager, hvori Fattigdistrictet kommer i Be røring med andre Communer, ikke er nødvendigt at henvende sig til Amtet, undtagen hvor der mellem de locale Bestyrelser maatte være opstaaet Meningsforskielligheder, som behøve Afgiørelse ved høiere Autoriteters Resolution. Til efter Stændernes Andragende at befale en Reviston foretaget af alle de Bestemmelser, som angaae Communernes Forpligtelse til at yde de Trængende Forsergelse, deels i deres indbyrdes Forhold, deels i deres Forhold til Gommunerne i Hertugdømmene Slesvig og Holsteen, og derefter at lave en ny Anordning om denne Gienstand udarbeide, har Kongen ikke fundet tilstrækkelig Anledning. Ligesom der, efterat Fr. 24 Jan. d. A. er udgi vet, ikke let vil være nogen Tvivl af Betydenhed tilbage i Henseende til Neglerne for Erhvervelsen af Forsørgelsesret, saaledes finder der, hvad isærdeleshed det giensidige Forhold imel- Tem Kongerigets og Hertugdemmenes Fattigcommuner angaaer, i saa Henseende en fuldkommen Reciprocitet Sted, om der end muligen paa Grund af de locale og andre Forhold kunne, paa samme Maade som Tilfældet fan være i Forholdet mellem

• ) 6. T. 429. Bekg. ang. Provindsialst. Betænkninger.

selve de forskiellige Communer i Kongeriget, indtræde Uligheder 10 Oct. ved Reglernes virkelige Anvendelse i de giensidige Berørelser. Forsaavidt Stænderne i den Betænkning, De have afgivet over Udkastet til den under Nr. 20 ommeldte Pl., for at tilveiebringe Tilnærmelse til Hertugdommenes Toldforhold, have indstillet, at samtlige Toldsatser for Bomulds: og uldne stempelpligtige Varer maatte reguleres efter 25 pet. af Værdien istedetfor som hidtil efter 30 pCt., og at Tolden for Kaffe maatte nedsættes fra 3 Rbd. 12 ß. til 2 Rbd. 64 5. pr. 100 Pund, *) har denne Indstilling ikke funnet tages til Følge, da den Lighed imellem de vedkommende Afgiftsforhold i Kongeriget wg Hertugdømmerne, hvoraf Frigivelsen af Samfærselen mellem disse Dele af Staten er betinget, ikke vil funne opnaacs ved successive Tilnærmelser, men fornemmelig ved en mere omfat tende Omregulering af de giensidige Skatteforhold, i hvilken Henseende der for Tiden frembyde sig Hindringer, paa hvis Bortfiernelse der ifølge Kongens oftere tilkiendegivne Villie henvendes særdeles Opmærksomhed. Naar Stænderne i samme Betænkning have indstillet, at det, forinden det den nuværende Fabrikant af Spillekort meddeelte Privilegium udløber, maa komme under Overveielse, om ikke Indførelsen af fremmede Spillefort vil mod en passende Told funne tilstedes, da anseer Kongen det for hensigtsmæssigst at ordne Sagen om Spillefort -Fabrikationen og hvad dermed staaer i Forbindelse, navnlig forsaavidt angaaer Spørgsmaalet om Tilladelse til fremmede Spillekorts Indførelse, paa samme Maade i Danmark som i Slesvig og Holsteen, hvor det nugieldende Privilegium i Henseende til Fabrikationen først er udløben ved Udgangen af Aaret 1846. Stændernes Henstilling om, at det især med Hensyn til Handelen paa Sverrig vilde være ønskeligt, om der med Silkevarer kunde træffes Foranstaltning til Godtgiørelse af den erlagte Told ved Udførselen, i Lighed med hvad der finder Sted med stemplede Manufacturvarer, har Kongen ikke funnet tage til Felge, da den deraf i enkelte Tilfælde flydende Fordeel for Vedkommende er funden ikke at ville staae i Forhold

• ) Roest. St. T. IIC. Bekg. ang. Provindsialst. Betænkninger.

10 Oct. til den dermed for de Handlende i Almindelighed forbundne Besvær. Sfiendt Kongen iøvrigt finder Betænkelighed ved en saadan Forandring med de nuværende kgl. Obligationer, som Stænderne i deres Betænkning over Udkastet til den under Nr. 25 nævnte Anordning have foreslaaet,*) saa vil han dog, at den ved Refol. 3 Apr. 1835 (bekiendtg. ved Pl. 4 s. M.) offentlige Autoriteter og Indretninger tilstaaede Adgang til at erholde Obligationer ombyttede imod Inscriptionsbeviser skal udvides og navnligen ogsaa aabnes for Private, under saadanne Betingelser, som til Sikkerhed for alle Vedkommende maatte blive nærmere bestemte og i sin Tid bekiendtgiorte. Hvad den under Nr. 21 anferte Anordning angaaer, da have vel Stænderne andraget paa, at Udgivelsen af en almindelig Anordning om Borger- og Almueskolevæsenet i Kiøbenhavn maatte udsættes indtil videre, og at Foranstaltningerne i denne Henseende for nærværende Tid maatte indskrænkes til de vigtigste nye Bestemmelser. **) Ligesom Kongen imidlertid, efterat have taget de af Stænderne i Deres Betænkning fremsatte Bemærkninger under neieste Overveielse, ikke med hensyn dertil have fundet, at der i sig var tilstrækkelig Grund til at tilbageholde det forelagte Udkast, hvorved Stænderne selv have erfiendt, at ikke faa Mangler i det nævnte Skolevæsens hidtil værende Indretning og Tilstand funde ventes afhiulpne, saaledes vilde paa den anden Side de tilsigtede Forbedringer vanskelig i deres fulde Omfang kunne opnaaes ved en Anordning, der kun indeholdt Tillægsbestemmelser til det hidtil gieldende Reglement, Kongen har derfor anseet det for rettest at lave Udkastet, med de Forandringer i det Enkelte, hvortil Stændernes Betænkning iøvrigt har givet Anledning, udkomme som Lov. Endnu have folgende 7 Lovudkast været forelagte Provindstalstænderne: a) Udkast til en Anordn., indeholdende nogle Forandringer i Lovgivningen om Aro m. m.; b) Udkast til en Pl. indeholdende nærmere Bestemmelser angaaende Opkiob af Landmandens Producter; c) Ildfast til en Fr. angaaende

• ) Roesf. St. 2. LVI.
  • ) Sammet. LXIX. Bekg. ang. Provindsialst. Betænkninger.

mes. Ladningsdocumenter for søværts indkommende Varer; d) Udfast 10 Oct. til en Fr. for Danmark, med Undtagelse af Bornholm, angaaende Bomindretningens Ophævelse udenfor Kiøbenhavns nærmeste Omegn og Indførelsen af Veipenge af de under Befordringsvæsenet herende Befordringsmidler m. m.; e) Udkast til en Pl. angaaende en aarlig Afgift til nye hensigtsmæssige Straffeanstalters Opførelse og Indretning; f) Udkast til en VI., indeholdende Bestemmelser til at siffre geistlige Embedsmænd for Tab ved Heitidsofferets ubillige Forringelse; g) Udkast til en Fr., hvorved den Minoriteten i Stænderforsamlingerne tilkommende Ret til at erholde sit afvigende Votum optaget i Forfamlingernes Betænkninger eller Andragender nærmere bestem- Hvad det under Litr. a. nævnte Lovudkast angaaer, da have Stænderne for Siællands med flere Stifter fundet, at de betydelige Forandringer i de nærværente Arvelove, som bemeldte Udkast indeholder, burde sættes i Forbindelse med en endnu mere omfattende Bearbeidelse af den hele Arvematerie, og med Hensyn dertil ingen bestemt Mening yttret angaaende en stor Deel af Udkastets Hovedbestemmelser. *) Vel har Kongen nu ikke fundet tilstrækkelig Grund til at lade et nyt Lovudkast ubarbeide af et saadant Omfang, som bemeldte Stænder have paapeget; men ligesom han dog efter Omstændighederne, og navnlig med Hensyn til Gienstandens Vigtighed, ikke har villet endelig afgiøre denne Sag, uden at give Dem ny Leilighed til at yttre bestemt Mening om Lovudkastets hele Indhold, saaledes bar Han og sundet, at den paatænkte Lov vil vinde i Gavnlighed og Betydenhed, ved at der angaaende enkelte af de Materier, som De i saa Henseende have udhævet, tilfeies yderligere Bestemmelser. J Henhold hertil har Kongen ladet forfatte et nyt udvidet Lovudfast, hvorved der iøvrigt er taget ombyggeligt Hensyn saavel til de af Provindstalstænderne for Østifterne over enfelte Dele af det ældre Udkast giorte Bemærkninger, som til de jydske Provindstalstænders Betænkning, **) og vil forberørte nye Udkast, efter at samme har været sidstmeldte Stænder fore-

• ) Roest. St. T. LXXXVIII.
  • ) Vib. St. T. CI. 270 Bekg. ang. Provindsialst. Betænkninger.

10 Det. lagt, nu ogsaa blive Stænderne for Østifterne meddeelt til derover at afgive Betænkning. Da der under Forhandlingerne i begge Forsamlinger af de danske Provindstalstænder *) over det under Litr. b. anførte Lovudfast er fremkommet saa mange indbyrdes afvigende Amendementer, med Hensyn til hvilke Kongen bar fundet, at der kunde være Anledning til at give forandrede Bestemmelser, der dog ikke ere i umiddelbar Overeensstemmelse med nogen af Stænderforsamlingernes Indstillinger, saa har han efter Sagens særdeles Beskaffenhed fundet det hensigtsmæssigt ogsaa om denne Gienstand at lade Standerne forelægge et nyt Lovudkast. Ifølge de af begge Stænderforsamlinger imod Manifesters Indførelse i Kongeriget Danmark fremførte Bemærkninger, **) bar Kongen besluttet, at det under Litr. c. nævnte Lovudkast skal indtil videre stilles i Bero. Da den Erstatning, som ifølge § 6 af det under Litr. d. anførte Lovudkast stulde tilflyde den almindelige Beifasse til Dækning af det Tab i Indtægter, som den paatenkte Ophævelse af de fleste Landeveisbomme vilde medføre, er fraraadet i de af begge Stænderforsamlinger over Udkastet afgivne Betænkninger, ***) og da Veivæsenet ikke kan undvære fuldstændig Dækning for biint Tab, men de i saa Henseende af Stænderne anviste Midler deels ikke vilde betrygge denne Dækning, deels iøvrigt vilde være forbundne med adskillige Betankeligheder, saa vil det forelagte, ved Stændernes tidligere Forflag foranledigede, Lovudfast bortfalde, og vil som Folge heraf hele den nuværende Bomindretning indtil videre vedblive faaledes som den i Anordningerne er paabudt. Forsaavidt angaaer det under Litr. e. nævnte Lovudfast, †) da har Kongen fundet Sig bevæget til at frafalde de paa Opførelsen og Indretningen af nye Straffeanstalter medgaaende Urgifters Tilveiebringelse ved Ligning og i dets Sted at lade samme overtages af

• ) Roest. St. T. IX og Bib. St. 2. CVI.
  • ) Roest. St. T. LI. og Vib. Et. T. LX.
  • ) Roest. Et T. XLVIII og Bib. t. 2. I-III.

†) Jvfr. Noesk. t. 2. CXXVIII og CLIX, Vib. St. T. LXIII og CXXI. Befg. ang. Provindsialst. Betænkninger. Sin Kasse, mod at bemeldte Austalters Vedligeholdelse afdeles 10 Det. overtages af Communerne, saaledes at de Bidrag, der hidtil af Kongens Kasse ere blevne ydede til nogle af de nuværende Straffeanstalters Vedligeholdelse, bortfalde, naar den nye Organisation af Straffeanstalterne er bleven tilendebragt, ligesom hine Bidrag blive at nedsætte efter nærmere Kgl. Resolution, efterhaanden som enkelte af de nye Straffeanstalter tages i Brug. Da saavel Stænderne for Siællands med flere Stifter, fom en betydelig Minoritet af Provindstalstænderne for Norre-Jylland have befrygtet, *) at en Anordning, som den under Litr. f. ommelbte, kunde faae en skadelig Indflydelse paa det velvillige Forhold, som bør finde Sted mellem Menighed og Præst, og da det tillige af Forhandlingerne i begge Stænderforsamlinger fremgaaer, at der dog hersker en almindelig Erfiendelse af de Offerberettigedes retfærdige og billige Krav, saa har Kongen besluttet at oppebie, hvorvidt denne Erfiendelse vil giøre sig gieldende i den Grad, at det ikke bliver uomgiangeligt fornødent at udgive en saadan Lov, hvilket Kongen der for indtil videre vil stille i Bero. Naar Stænderne i deres Betænkning over det under Litr. g. nævnte Lovudkast have andraget para, at Optagelsen af Minoritetsvota maatte indskrænkes til Betænkninger over Kongelige Propositioner, **) faa fan Kongen ikke bifalde dette Deres Andragende, eftersom Han fremdeles finder, at det ikke mindre er stemmende med de raadgivende Stænders Væsen end med Fr. 15 Mai 1834 § 70 for stifterne og § 68 for Norre-Jylland, at Standernes Minoritet ligesaavel i Petitioner som i bine Betænkninger har Leilighed til at udtale sin Mening. Da Kongen ent videre finder overveiende Betænkelighed ved en saa betydelia Begrændsning af Minoritetens Ret, fom Stænderne i det i Deres Betenfning fremsatte subsidiaire Forslag have andraget paa, maa det i det hele have fit Forblivende ved de fornævnte §§ i Fr. 15 Mai 1834. Forevrigt bar Kongen ved at lade Stænderne forelægge det forommeldte Lovudfast fun villet afhielpe en af

• ) Roest. St. T. XXV og Bib. St. 2. XXV.
  • ) Roeef. St. T. CLX og Vib. St. T. LXL. Bekg. ang. Provindsialst. Betænkninger.

10 Oct. Provindstalstænderne for Nørre - Jylland under deres Forhandlingeri 1840 udhævet Vanskelighed, som formeentlig vilde mode ved udøvelsen af hiin Minoritetens Ret; men da nu Standerne ikke have fundet en Lovbestemmelse herom fornøden, saa har Han besluttet, ingen Lov i bemeldte Anledning at lade udgaae. Hvad de stænderske Committeer angaaer, som Kongen havde søgt at forberede ved de Meddelelser, som han i 1842 lod giøre saavel til begge de danske Stænderforsamlinger som til Provindstalstænderne for Hertugdømmet Slesvig og for Hertugdømmet Holsteen, da har Han vel med særdeles Tilfredshed erfaret, hvorledes Provindsialstænderne for stifterne have sat sig ind i Hans landsfaderlige Hensigter med den Udvikling, *) som Kongen saaledes var findet at give den af Hans forevigede Forgiænger stiftede Provindstalstænder-Institution; men efter den mindre tilfredsstillende Indgang, denne vigtige Sag har fundet i de øvrige Stænderforsamlinger, har Han seet Sig i den Nødvendighed, for Tiden at stille samme i Bero, idet den paatænkte Indretnings heldige Giennemførelse ikke lader sig vente uden giennem en almindelig fuld Grkiendelse af dens Betydning og Formaal. II. Paa de af Provindstalftænderne indgivne Petitioner har Kongen felgende at tilkiendegive Dem: 1) Det har stedse været og vil fremdeles blive Formaalet for Hans landsfaderlige Bestræbelser, i Statens forfkiellige Bestyrelsesgrene at indføre saadanne Besparelser, som funne forenes saavel med dennes velforstaaede Tarv, som med dens Værdighed. Idet Kongen meddeler Provindstalstænderne dette som Svar i Almindelighed paa det af Samme til Ham indgivne Andragende, betreffende Statens Finantsvæsen, **) finder Han Sig med hensyn til enkelte Poster i dette foranlediget til at meddele Provindstalstænderne Følgende: Først efter den omhyggeligste Overveielse og efter forudgaaet Raadførsel med de fyndigste Mænd af Faget bestemte Kongen den nye Organisation af Landmilitair: Etaten, og det dermed i Forbindelse staaende militaire Budget; og saa meget Han end bavde enffet det, blev

• ) Jvfr. Roest. St. T. LXII.
  • ) Roest. St. T. CXI. Bekg. ang. Provindsialst. Betænkninger.

1844. det ei muligt at bringe Udgifterne ned til det Beløb af 10 Oct. 2,550,000 Rbd., som dertil foreløbigen, og inden Planen var udarbeidet, calculaterisk var udsat paa Normal - Reglementet ; og har Nødvendigheden af at have et velordnet Forsvarsvæsen ci tilladt at lave de finantsielle Hensyn komme i overveiende Betragtning. Med Hensyn til Forsamlingens Bemærkninger om det store Beløb, der udgives til Pensioner og Understøttelser, maa det erindres, at dette Beleb ikke er nogen constant Størrelse: Grunden til at det er voret til sin nærværende Høide maa ene søges i den saavel i Civil som i Militair-Staten foretagne omfattende Reduction, der maatte have en midlertidig Forhøielse af Pensions- og Vartpengeliften tilfølge; men denne kan forventes efterhaanden igien at synke, deels ved Gienindsætselse af de ved Deductionen afgaaede Embedsmænd i Poster, der ere passende til deres Evner og Kræfter, deels med Hensyn til at mange Reducerede ere gamle og svagelige Mænd. Videre Indskrænkninger i de Udgifter, der henhøre under Departementet for de udenlandske Sager, end de, som alt i Budgettet ere optagne, fan Kongen for Tiden ikke finde tilraadelige. Hrad de øvrige Poster angaaer, om hvilke Stænderne have euffet nogle nærmere Oplysninger, da ville disse for en meget ster Deel findes i de senest bekiendtgierte Budgetter samt Regnskabsoversigter, eg, forsaavidt dette ikke er Tilfældet, har Kongen befalet sin Finantsminister at sætte den Kgl. Commissarius istand til, efter den ham givne Instruction, at meddele Forsamlingen det Fornødne. Endelig vil Kongen med Hensyn til Provindstalstændernes Slutningsandragende om Budgetternes og Regnskabernes forudgaaende Meddelelse til Betænkning have henvist til den Kgl. Bekiendtgierelse af 4 Jul 1842. 2) Vel fan Kongen ikke andet end enske, at den Kgl. Kasse funde fritages for Modtagelsen af de Midler, som for Tiden deri kunde indsættes af Skifteforvaltere, Overformyndere samt Bestyrelserne af offentlige Stiftelser og Sparekasser, ligesom Han og vilde finde det ønskeligt, om der funde træffes en saadan betryggende Indretning med Hensyn til Umyndiges Midfer, at Kongens Embedsmænd kunde fritages for den umiddelbare Forvaltning af samme, som efter de gieldende Love for en XXIV. Deels 1fte Hefte. (18) 274 Bekg. ang. Provindsialst. Betænkninger. 10 Oct. stor Deel paaligger dem. Men, efterat have taget det af Provindstalstænderne indgivne Andragende, *) betreffende særegne Laanefonds, hvorigiennem fornævnte Midler kunde frugtbargiøres, under neieste Overveielse, tilligemed de derover af Gancelliet indhentede Betænkninger fra Directionen for Statsgielden og den synkende Fond samt Directionen for Nationalbanken, saavelsom Cancelliets egne Yttringer desangaaende, har Kongen fundet, at en Indretning som den af Stænderne omhandlede, foruden at den fildeels vilde medføre en Nedsættelse i de Renter, som de Vedkommende for Tiden nyde af deres Capitaler, Heller ikke lettelig vilde kunne organiseres saaledes, at den vilde afgive en aldeles betryggende Sikkerhed; ligesom det og allerede foranlediger en særdeles Vanskelighed, at Directionen for Nationalbanken ikke har været villig til paa Bankens Vegne at sætte sig i den forbindelse med ovenmeldte Laanefonds, der i Stændernes Andragende er blevet udhævet som fornøden. Kongen finder sig saaledes ikke bevæget til at indlade sig paa ovennævnte Andragende, faalænge der ikke foreligger en mere bestemt Plan, hvorved de forberørte Betænkeligheder afhielpes. 3) 3 Anledning af Stændernes Andragende om Consumtionens Afløsning,

• • ) meddeler Kongen Dem, at Vanskelighederne ved at

udfinde et passende Vederlag for den Kgl. Kasses Indtægt af Consumtionsafgifterne have foranlediget, at denne Sags i saa Henseende fornødne Forhandling mellem forskiellige Collegier og Autoriteter ikke endnu har kunnet tilendebringes. 4) 3 Overeensstemmelse med Stændernes Petition ***) har Kongen ladet et Lovudkast udarbeide, som gaaer ud paa at give Besiddere af Haver, hvori nogen anden har Jagtret, den Sifferhed med Hensyn til denne Jagtrets udøvelse, som Stænderne have attraaet, hvilket Udkast, der har været Provindstalstænderne for Nerre- Jylland forelagt, nu og vil blive Provindstalstænderne for Destifterne forelagt. Forsaavidt Stænderne i samme Petition have andraget paa, at det, under Forudsætning af, at det fremdeles

• ) Noest. St. T. XLIV.
  • ) Sammeft. XXXI,
    • ) Sammest. LXXXII. Bekg. ang. Provindsialst. Betænkninger.

som hidtil bliver Jagteierne tilstedet, efter eget Tyffe og uden 10 Oct. Ansvar for sig at frede og forøge Vildtet i deres Jagtdistrict, maa blive dem forbudt at have eller taale Krondyr eller Daavildt udenfor forsvarligen indhegnede Dyrehaver, samt at det Vildt af disse Slags, der findes andetsteds, efter offentlig Foranstaltning maa nedskydes m. m., da bar Kongen vel ikke fundet Sig bevæget til enten at sætte en bestemt Grændse for Sterrelsen af den Vildtstand, en Jagteier maa holde, eller med særdeles Hensyn til de ovennævnte Arter af Vildt at giore saa indgribende Bestemmelser, som af Stænderne ere bragte i Forslag. Derimod har Kongen paalagt Rentekammeret at nedlægge Forestilling angaaende en Lovbestemmelse, hvorved der for den Skade, der giøres af Kron- og Daavildt, skulde tillægges den Skadelidte Erstatning hos den, som bar Jagtretten paa det Sted, hvor Skaden er skeet, hvorunder Kammeret har at giøre Forslag til hensigtsmæssige Regler angaaende Maaden, hvorpaa Beskaffenheden og Størrelsen af den lidte Skade kan udfindes. 5) I Overeensstemmelse med det af Stænderne derom indgivne Andragende *) er der fra samtlige Amtsraad i Danmark ind- Hentet Underretning om Huusmandsstandens og den hele Arbeidsklasses Vilkaar paa de forskiellige Steder i Landet, om de Byrder, der maatte tryffe samme, og om de Maader, der kunde bringes i Forslag til at forbedre dens Kaar. Flere af disse Beretninger ere paa Grund af Sagens Vidtleftighed og Vanske lighed indkomne saa seent, at intet endeligt Resultat i denne Anledning for Tiden kan forelægges Stændernes Forsamling; men Sagen vil blive tagen under nærmere Overveielse, og Resultatet vil derefter blive meddeelt den næste Forsamling af Destifternes Provindstalstænder. Admiral. og Commissar.-Coll. Bekg. om at det under 29 17 Oct. Jan. 1843 udfærdigede Interims-Regl. og Tart for Læsøe Lodseri fremdeles skal være gieldende. (Refol. 13 Oct.) Efterat have indhentet Betænkning fra Provindstalstænderne for Nørrejylland i Henseende til Bestemmelserne i det under 29 Jan. 1843 udfærdigede Interims Reglement og

• ) Roest. St. E. XLVII.

(18*) 276 Bekg. om Læsøe Lodseri. 17 Oct. Taxt for Læsse Lodseri, om Betalingen for Semærker af de paa Den hiemmehorende Farteier, vil Kongen, at bemeldte Neglement og Tart fremdeles skal være gieldende, dog saaledes at den Godtgiorelse, der er tillagt Lodserne for det Tilfælde, at en Lods, paa givet Signal, er gaact et Sfib imede uden at blive brugt, bestemmes til 2 Rbdlr Selv, naar Skibet er indenfor Flyndergrundens og Knollens Vagere eller nordre Nønner, Nordvest-Nevets Vagere og søndre Rønner, og 3 Rbdir Selv, naar Skibet er udenfor disse. 17 Oct. 21 Oct. 28 Oct. Admiral. og Commissar.-Goll. Bekg. ont at det under 20 Apr. 1844 udfærdigede Interims-Reglement og Tart for Agger: Canalens Lodferi indtil videre skal være gieldende. (Refol. 13 Det.) Efterat have indhentet Betænkning fra Provindstalstænderne for Nørre Jylland i Henseende til Bestemmelsen om Prikkepengene i det under 20 Apr. d. A. udfærdigede Interims Reglement og Tart for Agger-Canalens Podseri, vil Kongen at dette Reglement og Taxi indtil videre skal vedblive at være gieldende. Raadst. Pl. ang. Restr. 9 Jun. 1819. Det bekiendtgieres til fornøden Efterretning, at det ved Kgl. Reffr. 9 Jun. 1819, er befalet, at de Embedsmænd og Betiente som have frie Bolig i Kongl. eller andre saadanne offentlige Bygninger i Kbhn, hvoraf Arealffat ikke svares, skulle erlægge i Afgift til Fattigvæsenet 2 pet. aarlig af deres Gager. Bekg. fra Politiet ang. Tienestetyendes Conditionsforandring.

30 Oct. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. Udskrivningen af Mas gazin-Born, 30 og Halm for Aaret 1845 tilligemed Bestemmelse af Priserne, hvorved de Magazin-Korn- og Fourage- Ovantiteter f. 1844, fom in natura ei ere blevne requirerede, fkulle betales. 1 Nov. 6 Nov. Raadstue-Pl. ang. Bagepenge. Pl. for Kongeriget Danmark, ang. en Handels- og Skibs farts-Tractat med Hannover og en Tractat ang. Regule ringen af Brunshauser Tolden. Kongen har fundet sig foranlediget til med H. M. Kongen af Tractat med Hannover 1-2 Art. 1844. Hannover at afslutte en Handels- og Stibsfarts-Tractat samt 6 Nov. en Separat-Tractat om nogle Forhold ved Brunshauser Tolden, Hvilke Tractater, tilligemed en samtidigen angaaende Reguleringen af Brunshauser Tolden afsluttet Convention, Kongen, efterat Ratificationerne giensidigen ere udverlede, herved bringer til offentlig Kundskab, med Tilfeiende, at Handels- og Skibsfarts -Tractaten tilligemed Separat-Tractaten, samt de af Generaltoldkammer - og Commerce-Collegium under 15 Octbr. d. A. befiendtgjorte Bestemmelser af Conventionen ang. Reguleringen af Brunshauser Tolden, allerede ere bragte i Udførelse siden den 1 Octbr. d. A., hvorimod den sidstnævnte Convention forøvrigt først træder i Kraft den 1 Jan. 1845. Handels og Skibsfarts Tractat mellem Danmark og Hannover. H. M. Kongen af Danmark og H. M. Kongen af Hannover, lige besiælede af det Ønske at see Deres Landes Handels- og Skibsfarts - Forhold lettede og fremmede ved tractatmæssige, for Deres respective Undersaatter lige fordeelagtige Bestemmelser, grundede paa fuldstændig Giensidighed, have fundet det passende til dette Diemed at lade afslutte en Handels- og Skibsfarts-Tractat. I denne Hensigt have de udnævnt til deres Befuldmægtigede: H. M. Kongen af Danmark, Etatsraad, Sectionschef i det Kgl. General-Toldkammer- og Commerce-Collegium, Carl Philipp Francke, Ridder 2c. og . M. Kongen af Hannover, Over-Skatte-Raad, Dr. Otto Carl Franz Klenze, Ridder, hvilke, efter at have udverlet deres Fuldmagter, som befandtes i god og rigtig Form, ere komme overeens om felgende Artikler: 1) Som Hannoverske og Danske Stibe betragtes giensidig i begge Stater de Sfibe, som ere forsynede med de Skibspapirer og Certificater, som efter det Lands Lovgivning, hvor de ere hiemmehørende, ere nødvendige for at godtgiøre deres Nationalitet, og som fare under deres Lands Flag. 2) Danske Stibe og disses Ladninger skulle med Hensyn til Skibsfarts- og Havne-Politi, samt med Hensyn til Beløbet, Oppebørselsmaaden og Controllen af enhver Slags Afgifter i Kongeriget Hannovers Havne og Landingspladse nyde den samme Behandling, som den meest begunstigede Stats Stibe og disses Lad278 6 Nov. ninger. Tractat med Hannover 2-6 Art. Hannoverske Skibe og disses Ladninger skulle med Hensyn til Skibsfarts- og Havne-Politi, samt med Hensyn til Belebet, Oppeberselsmaaden og Gontrollen af enhver Slags Afgifter, i danske Havne- og Landingspladse, nyde den samme Behandling, som den meest begunstigede Stats Skibe og deres Ladninger. Afgifterne i Sundet og begge Belterne, saavelsom i den slesvig-holsteenske Ganal skulle hannoverske Skibe og deres Ladninger kun betale med samme Beløb, som den meest begunstigede Stats Sfibe. Danske Skibe og deres Ladninger nyde aldeles den samme Begunstigelse med Hensyn til Afgifterne paa Weser- og Ems-Floden i Kongeriget Hannover. Med Hensyn til Skibsfarten og Afgifterne paa Elben og navnlig om Tolden ved Brunshausen er man kommen overeens om særlige Bestemmelser. 3) Det staaer enhver af de respective Stater frit for at træffe Bestemmelser angaaende Deeltagelsen i Skibsfarten fra Sted til Sted og paa Floderne og Ganalerne i sit Gebeet. Forsaavidt der imidlertid er tilstedt eller for Fremtiden bliver tilstedt en tredie Nations Stibe Deeltagelse i Skibsfarten fra et indenlandsk Sted til andet Sted eller paa Floderne og Cana lerne i de Kgl. Danske Stater, skal samme ogsaa tilstedes hannoverske Stibe. Det samme gielder i de Kgl. Hannoverske Stater for Danske Skibe. 4) Danske Skippere skulle, for at udøve den dem ved Tractater eller ved Lovgivningen indrømmede Skibsfart i Hannover, naar de ikke tillige ere boesatte sammesteds, ikke betynges med personlige Afgifter eller Præstationer af denne Næring. Det samme gielder for Hannoverske Skippere i de Danske Stater. 5) Alle Varer, hvis Ind-, Giennem eller Udførsel i Hannover eller i dets enkelte Dele ved Lovgivningen overhovedet ikke er forbuden, maae føres til og giennem samme fra de danske Stater og fra samme til disse Stater, uden at være underkastede sterre og anden Told og Afgifter end de i Almindelighed lovbestemte. Det samme gielder i de Danske Stater for alle de Varer, som føres til eller giennem disse fra Hannover eller som udføres fra disse til dette Kongerige. 6) H. M. Kongen af Hannovers Consuler tilstedes Adgang i Danske og H. M. Kongen af Danmarks Consaler tilstedes Adgang i Hannoverske Havne og Handelspladse. Tractat med Hannover 6-10 Art. I det Land, i hvilket de forvalte deres Embede, skulle de, saa- 6 Nov. snart de have modtaget Erequatur af sammes Regiering, faavel for deres Person som for deres Embedsforretninger nyde de samme Forrettigheder, som sammesteds er tilstaaet de meest begunstigede Staters Consuler. 7) Den saakaldte Strandret er og vedbliver at være afskaffet med Hensyn til begge Nationers Underſaatter, Skibe og Varer. Strandede Skibe og deres Mandskab, Passagerer og Ladning behandles i enhver af de respective Stater efter de i samme gieldende Forskrifter, dog sfulle ogsaa heri den anden Stats Undersaatter, Skibe og Gods i enhver Henseende behandles ligesom den meest begunstigede Stats. 8) Hvad de danske Stater angaaer sigter denne Tractat til samtlige under H. M. Kongen af Danmarks Souve rainitet staaende Lande og Gebeter, dog med aldeles udelukkelse af Colonierne, samt af Grenland, Island og Færverne. 9) Denne Tractat forbliver uopsigelig i Kraft i 10 Aar fra Natificationen af at regne. Efter Udlebet af dette Tidsrum staaer det begge Regieringerne frit for at opsige den, saaledes, at den efter eet Aars Forleb, fra Opsigelsens Meddelelse af at regne, træder ud af Kraft. 10) Denne Tractat stal ratificeres samtidig og i Forbindelse med den angaaende en tractatmæssig ny Regulering af Tolden ved Brunshausen, og skal de ratificerede Gremplarers Udverling skee snarest muligt. Dresden d. 13 Apr. 1844. (Underskrifter). Separat Tractat mellem Danmark og Hannover, angaaende nogle Brunshauser Tolden vedkommende Forhold. 5. M. Kongen af Danmark og H. M. Kongen af Hannover bave med Hensyn til den under Dags Dato mellem samtlige Elbbrebs-Stater afsluttede Convention angaaende Neguleringen af Brunshauser-Tolden, endvidere ved Allerheitsammes Befuldmægtigede ved den anden Elbstibsfarts - Revisions - Commission ladet afslutte følgende Bestemmelser under Forbehold af Allerheitsammes Ratificationer. 1) Den i det vedtagne Regulativ angaaende Brunshauser Toldforholdene i § 2 under Nr. 3 omtalte Toldfrihed for de i Kystlandet i Kystfartøier afladede, med Oprindelses- og Indladnings - Attester forsynede 11 Sep. Tractat med Hannover 1-3 Art. 6 Nov. Kystgods, er til Fordeel for Flod- og Wattenfarerne fra Holsteens Vestkyst og Eidermundingen bleven udvidet i nedenstaaende Henseender. 1) Med Hensyn til Landhuusholdnings-Producter, som passere i Kystfarteier, skal der, for at fritage dem for Brunshauser Tolden, ikkun udfordres det Beviis, som den danske Toldautoritet har at udstede over Indladningen i Kystlandet, men ikke Beviis for den Holsteenske Oprindelse. Ogsaa stal Toldfrihed finde Sted for Holsteenske Fabrikater uden den i Brunshauser Regulativets § 2 Nr. 3 giorte Undtagelse betræffende blot forarbeidede oversøiske Raastoffer. Hertugdømmet Slesvigs Fabrikater skulle behandles ligesom de Holsteenske. 2) Som Indladningspladse i Kystlandet skulle betragtes: alle Havne og Landingspladse ved den Holsteenske Vestkyst samt ved begge Bredderne af Eider-Mundingen, Stæderne Tenningen og Friederichstadt indbefattede. 3) Som Kystfartøier skulle betragtes de, som høre hiemme paa den holsteenske Vestkyst eller paa een af begge Bredderne af Eider-Mundingen, Stæderne Tenningen og Friederichstadt indbefattede, saafremt de paa samme Reise seeværts ikke ere gaaede ud over Eidermundingen. II) Det vedtagne Regulativs 9 indeholder den med Hensyn til Controllen med Brunshauser Tolden for de til den Holsteensfe Elbkyst bestemte Varer trufne Overeenskomst, saaledes som samme er bleven afsluttet for den Tid nærværende Separat-Convention staaer ved Magt. III) Nærværende Convention skal forblive i Kraft og ophøre samtidigt med den under Dags Dato mellem de to høie Contrahenter afsluttede Handels- og Skibsfarts- Convention. De Allerbøieste Ratificationer af samme skulle meddeles og udverles samtidigt og i Forbindelse med Natificationerne af den under Dags Dato mellem samtlige Elbbredsstater afsluttede Convention angaaende Reguleringen af Brunshauser Tolden. Dresden, den 13 Apr. 1844. (Underskrifter.) Convention angaaende Reguleringen af Brunshauser Tolden. I Overeensstemmelse med Wiener Gongres-Acten af 9 Jun. 1815, Art. 108 til 116, ere Glbbreds-Staterne ved den anden i Dresden forsamlede Elbskibsfarts-Revisions-Commission traavte i Underhandling angaaende en forbedret, Skibsfart og Handel Conv. ang. Brunshauser-Tolden 1-2 Art. lettende Ordning af de Afgifter, som den Kongl. Hannoverske 6 Nov. Regiering under Navn af Brunshauser- (forhen Stader-) Tolden oppebærer af de fra Nordseen kommende Varer, der passere op ad Elben forbi Mundingen af Schwinge, og Controllen ved samme. Til Commissarier ved bemeldte Commission ere udnævnte, af: H. M. Kongen af Danmark som Hertug til Holsteen og Lauenborg, Etatsraad sc. Earl Philipp Francke, Ridder 2.; H. M. Keiseren af Østerrig, Gubernialraad og Generalconful for Øst- og Vestpreussen, Eduard Nicolaus Nidder von Henneberg; H. M. Kongen af Preussen, Geheime-Regieringsraad og Befuldmægtiget ved Toldforeningen Carl Friedrich Heinrich August Albert Gustav Wendt, Ridder 2c.; H. M. Kongen af Sachsen, Directeur for 1ste Afdeling i Finants-Ministeriet, Karl Wehner, Ridder, 2c.; H. M. Kongen af Hannover, Over - Skatte- Raad Dr. Otto Karl Franz Klenze, Ridder; H. K. H. Storhertugen af Mecklenborg-Schwerin, Kammerraad, Leopold Friedrich Heinrich Wendt; H. Durchl. den ældstregierembe Hertug til Anhalt-Gothen, H. Durchl. den regierende Hertung til Anhalt-Dessau, og H. Durchl. den regierende Hertug til Anhalt Bernburg, Geheime-Finantsraad August Ludwig von Behr, Ridder, 2c. og endelig af det heie Senat i den frie Hansestad Lübeck som Medeier af Bergedorf, Senator Dr. Heinrich Brehmer, og det heie Senat i den frie Hansestad Hamborg, Senator Dr. Gustav Heinrich Kirchenpauer, hvilke under Forbehold af Natificationer, ere fomne overeens om følgende Bestemmelser: 1) De Brunshauser Tolden vedkommende Forhold ere ordnede ved det i Bilag 1 indeholdte Regulativ, som træder i Kraft fra den 1 Det. 1844, og som kun fan forandres med samtlige contraherende Staters fælles Samtykke. 2) De fremtidige Elbskibsfarts-Revisions-Commissioner tilkommer det at underkaste Tarifen og de øvrige Brunshauser Tolden vedkommende Forhold Undersøgelser paa samme Maade og under samme Form, som de øvrige Elbtoldforhold, og navnlig at paasee, at den Tarifen som Bilag 3 vedføiede Vægt-Tabel, der er bestemt til at lette Fortoldningen af de Varer, som i Regelen ikke sælges eller forsendes efter Vægt, forbliver overeensstemmende med den sande Giennemsnitsvægt af de deri indeConv. ang. Brunshauser-Tolden 3-5 Art. 6 Nov. holdte Gienstande, samt at fuldstændiggiere samme, saavidt fornødent giøres. 3) De yderligere Anordninger, der ere fornødne til Udførelsen af det vedtagne Regulativ, træffes af den Hannoverske Regiering; dog maae samme ikke staae i Strid med Bestemmelserne i Regulativet eller i nærværende Convention. 4) Sfulde Regieringen i en af Elbbreds-Staterne finde fine tractatmæssige Rettigheder krænkede ved en Kiendelse af Brunshauser- Elbtold-Netten, skal det være Samme forbeholdt i denne Anledning at træde i Underhandling med den Hannoverske Negiering. 5*) Den Hannoverske Regiering vil i Henseende til Bruns-

• ) Anmærkning.

1. Sfibsfartsconvention mellem Hannover og Belgien af 15 Jan. 1842. Art. 8. Belgiske Skibe og deres Ladninger skulle med hensyn til Stader eller Brunshauser Toldens Beløb og Opreborselsmaade behandles paa samme Maade, som de meest begunstigede Nationers Skibe og Ladninger, med Indbegreb af Hannover, dog med Undtagelse af den fri Stad Hamborg. Der som de hannoverske Skibe, samt disses Ladning, i Fremtiden skulde befries fra hiin Told enten ganske eller tildeels, directe eller indirecte, skulle de belgiske Sfibe og disses Ladning strar nyde den samme Begunstigelse. Art. 9. Alle Slags fra de belgiske Steenbrud kommende Steen og Marmor skulle være frie for Tolden og hver anden Afgift i Stade eller Brunshausen. Lumpens og raffineret Suffer, garvet Læder, Vaaben, (Krigs- og Jagt-Geværer, Bosser, Pistoler, blaufe Vaaben), Som, Kry- ſtal og Glasvarer, alle Elags, af belgisk Oprindelse, skulle kun betale det halve af hine Teld og andre Afgifter, saaledes som. de nu bestaae eller for Fremtiden maatte vorde fastsatte. For at nyde denne Fordeel, maae dog hine Gienstande transporteres i den ene eller den anden af de hoie Contrahenters Skibe, eg deres Oprindelse maa være constateret ved en af den hannoverste Consul afgiftsfrit viseret Attest fra Afgangs- eller Fabrikationsstedets Communalautoritet. - 2. Handels- og Stibsfartsconvention mellem H. M. Dronningen af Storbrittanien og Irland og H. M. Kongen af Hannover, af 22 Jul. 1844. Art. VI. 1) Fra 1 Oct. 1844 skal der af brittiske Stibe, som 1) I Conferentsprotocollen, d. d. London, 9 Aug. 1844, er Udførelse af benne Artikel VI. til 1 Oct. 1844 indskrænket til de under Nr. 1-8 færffilt opførte Barer. Conv. ang. Brunshauser-Tolden 5 Art. hauser Tolden stedse giere samtlige Elbbreds: Staters Skibsfart 6 Nov. deelagtig i alle de Fordele og Begunstigelser, som i samme befare Elben indtil det Punkt, hvor Overelbens Told begynder, det er indtil Staden Hamborg og denne incl., eller af disse Stibes Ladninger, med Hensyn til den saakaldte Stader- eller Brunshauser Teld ikke oppebæres anden eller høiere Told og Afgifter, end den Told og de Afgifter, som ere opførte i den ben 13 Apr. 1834 i Dresden mellem Gibbredstaterne undertegnebe Overeensfomst og i de samme vedfeiede Sevarat-Artif ler, Regulativ og fem Tabeller. Et Gremplar af den ommeldte Overeenskomst og dens ovennævnte Bilag er vedfeiet nærvæ rende Convention og fidemeret af de resp. Befuldmægtigede. Med Hensyn til følgende Artifler, forsaavidt de ere brittiske Natural eller Kunstproducter, nemlig: 1. Garn og Traad: Position i den her vedføiede Tarif. a) Forsaavidt de ikke ere belagte med en anden 42. C. a. Toldsats, navnlig: Garn og Traad af Uld eller Haar, ogsaa af Uld eller Haar blandet med Bomuld, Hør eller Hamp. b) Blaargarn. e) Garn og Traab af Bomuld, Her eller Hamp. 2. Toivarer af Bomuld, uld og Linned, saavelfom Blandinger af disse Stoffer: 42. C. b. 42. C. c. a) Teier, Klæbe, vævede Sager, Baandvarer, Pos- 42. D. a. sementmagerarbeide, Pynt og Mobevarer, Broberier (embroidery), Kniplinger, Strømpevarer, Tepper og Dæffener af Bomuld, Uld og Linned, saavelsom af Blandinger af disse Stoffer; iligemaabe færdige nye Klædningsstykker og Linned. b) Baf, Saffe-Lærred og Sellbug. 42. D. b. 3. Tin i Blokke, Klumper 2c., ogsaa gammelt Tin. 47. A. 4. Fortinnede Blikplader. 5. Jern og Staalvarer, saasom : 9. A. e. a) Chirurgiske Instrumenter, Knivsmedvarer, Sværd 9. B. a. farger og Bessemagerarbeide, Naale, Naalemagerarbeide og andre fine Jernkramvarer (Cutlery, Hardware, Ironmongery 1c.), ogsaa Varer af Jernblif. b) Jern og Staaltraad, grovt Værktøi af Jern 9. B. c. 284 Conv. ang. Brunshauser-Tolden 5 Art. 6. Nov. Henseende ved Tractaten ere tilstaaede eller i fremtiden maatte blive tilstaaede de meest begunstigede Nationers Skibsfart. Det Position i den her verføiebe Tarif. eller Staal, ogsaa deslige i Forbindelse med Træ og Læder 2c., og Grovsmedarbeider alle Slags faasem: Drer, Sengesteder, Vinduesstænger, Varmeapparater og Gesteller dertil, Heetyve, Hesteskoe, Kieder (undtagen Ankerkieder), Kister, Karet- og Bogufiedre, Sauge, Stuffer, Skruestiffer og Skruebolte, Leer, Segle, Strigler, Haffelfefnive, Dere og Derbeslag, Baffeljern, Sufferfuive (Negerhuggere 2c.); og saa støbte og smedede Søm og Knapper. 6. Sirup, ogfaa Bartoffel-Sirup og Runkelroe: 7. H. Melasse. 7. Pottemagerarbeide: Fajance- og Steentei, eller Bottemagerarbeide, 11. A. som ikke er heiere eller lavere tarifferet end 6 Penninge pr. Gentner. 8. Bobber, egfaa Messing og lignende Metalblandinger og Varer deraf, saasem: A. Kobber, Messing, Brittannia-Metal, hvidt Kebber v. dol. a) Smedet, valtset, støbt, til Kar, ogsaa Rob: 26. A. a. ber 2c. Kar saaledes, som de komme fra Hammeren; fremdeles Blif, Tagplader, Traad, samt polerede, valtsede og pletterede Tavler og Blikplader. b) Naat Robber i Skiver og Bloffe; raat Mes: 26. A. b. fing (i Styffer); gammelt Robber eller Mesfing fun tienlig til Omarbeidning, Kobber og Messingfile, Kloffemalm og Kobbermønter. B. Varer (færdige, saasom Kiedler, Pander 2c.) af 26. B. Kobber eller de ovennævnte Metalblandinger, eller af Kobber, Messing c. Blif, ogsaa Giørtler og Kobberstøberarbeide. er man kommet overeens om, at de Afgifter, eller den Told, som bliver at oppebære af disse Artifler, naar de, som før bemærket, bringes opad Elben enten i brittiske eller en af Glbbredsstaternes Skibe til det Punkt, hvor Overelbens Told begynder, iffun skal udgiøre to Trediedele af Afgiften eller TolConv. ang. Brunshauser-Tolden 5-7 Art. er imidlertid en Selvfelge, at dette ikke har Hensyn til de Fri- 6 Nov. tagelser og Lettelser, der ere tilstaaede eller i Fremtiden ville blive tilstaaede indenlandske Varer i indenlandske Farteier og Hamborger Borgergods i Hamborger Borgerskibe. 6) Art. 15 i Elbskibsfarts - Acten og samtlige tidligere Krav og Netsforhold, som staae i Strid med nærværende Convention og sammes Bilage, ere herved ophævede. 7) Natificationerne af denne Convention skulle meddeles og udverles samtidigt og i Forbindelse med Ratificationerne af den 2den Elbskibsfarts-Revisions-Commissions Slutnings-Act. derskrifter.) *) Dresden, den 13 Apr 1844. (Un- Vat. for Slesvig ang. Repartition af Bidraget af Om- 12 Dec. kostningerne i Anledning af de i 1844 forFinantstassensMegning ubferte nye Chaussee Arbeider i Hertugd. Slesvig og Holsteen. Vat. for Holsteen ang. samme Gienstand. 12 Dec. Kal Reffr. tilfinantsdeputationen ogBekg. af Budgettet f. 1845. 28 Dec. Kongen har approberet det hermed selgende detaillerede Budget for Statens samtlige Indtægter og Udgifter for Aaret 1845, og bemyndiger Finantsdeputationen til at lade saavel Budgettet, som de dertil hørende Bilage, tilligemed dette Neskript ved Trykfen bringe til offentlig Kundskab. den, saaledes som samme er opført i ovenomtalte Tabeller. Tillige er man med Hensyn til brittiske Stive, som paa ovennævnte Maade gaae opad Glben, fommet overeens om, at Fo reviieningen af disse Skibspapirer skal gielde som tilstræffeligt Beviis for deres Nationalitet, samt at en Grflæring i det en gelske Tolddocument, som ledsager de Handelsgienstande, som udgiøre saadanne Stibes Ladning, og hvorved bevidnes, at de ere det forenede Kongeriges Natural- eller Kunstflids Producter, ffal gielde som tilstræffeligt Beviis for Godsets Oprindelse.

• ) Det vedføiede Regulativ for Brunshauser Tolden, bestaaende af

19 $$ og 5 Bilag, nemlig Toldtarif, Fortegnelse over de Gienstande, som ikke ere underkastede nogen Afgift, Fortegnelse over de Gebyhrer, som skulle erlægges til det Kgl. (Hannoverske) Elbtoldvagtskib ved Brunshausen, Normalvægttabel og Label til Reduction af adskillige fremmede Vægtbenævnelser paa Bund paa Indladningsstederne til Toldberegningen ved den Kgl. Hannoverse Elbtolb Brunshausen, udelades her. Budget for Aaret 1845. Indtægter. I. De danske Provindser. A. Domaine Indtægter: a. Overskud af Kongelige Jordebogs- og Forpagtnings-Indtægter: 1. Indtægterne af de Kongl. Domaine -Districter 2. Andre Jordebogs-Indtægter 3. Forpagtnings- Afgifter b. Forst- og Jagt-Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som forlods deraf afholdes, samt af Værdien deels af Brænde til Hofholdningen og de Kongelige Gollegier, deels af Deputater til Forst- og Jagtbetiente, deels af Tømmer, som udleveres til Kongelig Tieneste, saa og uberegnet Værdien af Deputatvildtet B. Skatter og Afgifter: a. directe Skatter: 1. staaende: Landskat, efter Liquidation af de Bankhæftelsesrenter af Jorder og Tiender i Danmark, samt naar den sædvanlige aarlige Eftergivelse bringes til Afgang Ertrapaabudet, efter Forordningen af 12 Jan. 1827 Normal-Regl. Budget f. 1845. Rbd. Rbd. 93,000. 146,700. 47,500. 46,000. 3,600. 4,200. 50,000. 194,100. 54,500. 251,400. 2,414,000. 2,414,000. 61,000. 61,000. Bygnings-Afgift 345,000. 345,000. Rangskat 31,000. 31,000. Procentskat 19,000. 2. som ere Gienstand for Repartition: Stænderffat 33,000. 66,000. Veiskat. 84,000. 248,997. Fourageskat og Marschpenge, anflaaede til 165,000. 219,000. 3,152,000. 3,384,997. b. imbirecte fatter: 1. Stempletpapirs- og Kortstemplings -Intrader: Overskud af Stempletpapir3 = Intrader

Kortstemplings - Intrader 2. Afgift af Arv og overdragne Eiendomme: 4 pCt. af Arv. . . Rbd. 53,000. pCt. af Arv og over= 3. Departements- og Retssportler. 287 Normal-Regl. Budget f. 1845. Rbd. Rbd. 251,100. 290,600. 8,200. 8,400. dragne Eiendomme 63,000. 116,000. 116,000. 212,400. 213,400. 4. Overskud af Told- og Consum tions-Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf forlods udredes 2,957,400. 3,196,000. 3,545,100. 3,824,400. 6,697,100. 7,209,397. 1 Jalt Skatter og Afgifter C. Adskillige Indtægter: a. Netto-Indtægten afTallotteriet i Danmark (Jylland derunder indbegreben) b. Netto-Indtægten af Klasselotteriet. C. Dvarantaine-Indtægter for Danmark (herunder Indtægten af det Kyholmse varantaine-Etablissement) 252,000. 160,000. 42,000. 38,000. 9,800. 9,800. d. Recognitioner af Handelsreisende tunne anflaaes til 5,200. 4,790. e. De for Kongelig Regning overtagne Bispetiender 21,000. 19,500. f. Erstatning fra Amternes Repartitionsfonds og fra Kiebstæderne i Danmark, efter Forordn. af 15 Sept. 1832. 28,500. 28,500. g. Andre forskiellige Indtægter 50,000. 50,000. 408,500. 310,590. Altsaa Indtægterne af de danske Provindfer: A. Domaine-Indtægter. 194,100. 251,400. B. Skatter og Afgifter: Transport 194,100. 251,400, Normal-Negl. Budget f. 1845. Rbb. Nbd. Transport 194,100. 251,400. directe indirecte. 3,152,000. 3,384,997. 3,545,100. 3,824,400. C. Adskillige Indtægter 408,500. 310,590. Tilsammen. 7,299,700. 7,771,387. II. Hertugdommene Slesvig og Holsteen. A. Domaine-Indtægter: a. Overskud af Kongelige Jordebogs- og Forpagtnings-Indtægter: 1. Indtægterne af de Kgl. Domaines Districter m. m. 70,500. 66,400. 2. Andre Jordebogs-Indtægter 881,500. 875,850. 3. Forpagtnings-Afgifter 232,000. 268,980. b. Forst- og Jagt-Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som forlods teraf afholdes, samt af Værdien af Deputater. 100,000. 123,400. 1,284,000. 1,334,630. B. Skatter og Afgifter: a. directe Skatter: 1. ftaaende: Contribution, Landskat og Magazin Præstanda, efter Fradrag af den sædvanlige Eftergivelse: Contribution. 750,000. 719,352. Landffat 407,000. 397,400. Magazin-Præstanda (herunder indbefattet Værdien af Leverancerne in natura til Landmilitair-Etaten) 137,000. 137,000. Bygnings-Afgift. 136,000. 148,300. Extrafkat og Rangfkat 396,000. 381,500. Procentskat 25,000. 2. som ere Gienstand for Repartition: Stænderskat 26,500. 33,000. Chaussee Udgifter 40,700. Erstatning for de Summer, der af Finantskassen foreskydes Debstum= Transport 1,877,500. 1,877,252. Transport.. me-Institutet i Slesvig, og som ifølge allerhøieste Patent af 17 Dec. 1821 reparteres over Her tugdømmene b. indirecte Skatter: 1. Stempletpapirs- og Kortstemplings -Intrader: Overskud afStempletpapirs-Intrader Kortstemplings-Intrader 2. Afgift af Arv og overdragne Eiendomme: 4 pCt. af Arv . . Rbb. 55,000. pt. af Arv og over= Normal-Negl. Budget f. 1845. Rbd. 1,877,500. Rbd. 1,877,252. 17,000. 51,000. 1,894,500. 1,928,252. 135,400. 160,000. 8,250. 8,250. Dragne Eiendomme 66,000. 121,000. 129,000. 3. Departements- og Retssportler 37,000. 37,000. 4. Overskud af Told-Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf forlods afholdes 1,313,600. 1,182,000. 1,615,250. 1,516,250. 3,509,750. 3,444,502. Jalt Skatter og Afgifter. C. Adskillige Indtægter: a. Netto Indtægten af Tallotteriet i Hertugdømmene. 178,000. 118,000. b. Netto-Indtægten af Klasselotteriet. C. Ovarantaine-Intrader i Hertugdem= 12,000. 10,000. meme d. Recognitioner af Handelsreisende anslaaes til.. 1,150. 1,150. 17,200. 15,100. e. Andre forskiellige Indtægter 8,000. 45,200. 216,350. 189,450. Altsaa Indtægterne af Hertugdommene Slesvig og Holsteen: A. Domaine Indtægter 1,284,000. 1,334,630. B. Skatter og Afgifter: directe indirecte 1,894,500. 1,928,252. 1,615,250. 1,516,250. C. Adskillige Indtægter, 216,350. 189,450. Tilsammen: 5,010,100. 4,968,582. XXIV. Deels 1ste Hefte. (19) Følgeligen : Normal-Regt. Budget f. 1845. Rbd. Rbd. I. Total-Indtægten af de danske Provindser

II. Total Indtægten af Hertugdøm- 7,299,700. 7,771,387. 4,968,582. mene Slesvig og Holsteen. . . 5,010,100. Fremdeles: III. Overskudet Lauenborg fra Hertugdømmet IV. Overffudet af de dansk-vestindiske Goloniers Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf forlods afholdes 226,000. 211,900. 149,700. 99,300. V. Øresunds- og Stremtold-Intraberne

2,000,000. 1,876,000. VI. Overskud af den slesvig-holsteenske Kanal, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf forlods afholdes 109,400. 81,300. VII. Postvæsenets Overskud 268,450. 256,400. VIII. Renter af Activerne, henlagte til Statsgieldens Forrentning og Afbetaling samt til Reservefonden. 580,000. 580,000. 15,643,350. 15,844,869. Normal-Regl. Budget f. 1845. Rbd. ẞ Rbd. 1 Udgifter. 1. Samtlige Lønninger ogudgifter ved H8. Majestæts Particulairkammer, Ghatolkasse, Hofftat og Hofholdning, ved Slotshaverne, ved Hs. Majestats Stald-Etat, og Udgifter ved Allerheitsammes Reiser i Landet 670,000. 686,200. II. De Kongelige og fyrstelige Versoners Apanager 551,643. 550,415, 32. III. Udgifter i Anledning af Christiansborg Slots Fuldførelse 50,000. IV. Det geheime Statsraad 14,200. 11,500. V. Provindstalstænder-Forsamlingerne for Kongeriget og Hertugdemmene 73,000. VI. Departementet for de udenlandske Sager: A. Departementet og dets Embedsmænd og Betiente: Lønninger, m. m. Contoir-Udgifter. B. De danske Gesandtskaber i udlandet: Lenninger og Taffelpenge Andre Udgifter 291 Normal-Regl. Budget f. 1845. Rbb. ß Rbb. ß 24,600. 25,050. 1,800. 1,800. 200,617. 48. 211,009. 48. 32,200. 55,200. 259,217. 48. 293,059. 48. føres : A. Det danske Cancelli: VII. Departementerne for Civilforvaltningen, med hvad dertil kan hen= 1. Collegiet og dets Contoirer samt det Geheime-Archiv: a. Venninger 46,180. 45,880. b. Contoir Udgifter 11,100. 11,940. 2. Juftits- og Politivæsenet: a. Høiesteret: Normal-Regi. Budget. Red. Lenninger. . . 33,176. 36,100. Contoir-Udgifter. 1,000. 1,000. 34,176. 37,100. b. Lands-Over- samt Hof- og Stadsretten:

Nermal Regt. Budget. Abe. Mod. Lenninger. . .46,344. 51,877.88. Contoir-vgifter 9,000. 8,400. c. Lands-Overretten i Viborg: Fenninger og til Contoir-Udgifter d. Politiretten i Kiøbenhavn: 55,344. 60,277, 88. 5,800. 7,400. Lenninger. 6,200. 6,800. e. Adskillige Embedsmænd og Betiente henhørende, til Justits- og Politivæsenet i Danmark 16,639. 76. 21,232. 58. f. Straffeanstalterne i. Riebenhavn og Viborg: Normal-Regl. Budget. Reb. Senninger ROD. 600. 3,520. Tilskud til Straffeanstalten iKiebenhavn... .. 10,600. 38,244. 11,200. 41,764. Transport. 186,639. 76. 232,394. 50. (19") Normal-Regl. Budget f. 1845. Rbd. ß Rbd. ß Transport.. g. Andre Udgifter ved Justits- og Politivæsenet 3. Overtagne Commune-Udgifter 186,639. 76. 232,394. 50. 5,400. 5,400. 23,933. 66. 25,797.94. 4. Tilskud til Geistlighed, Kirker og Almueskoler, m. v.: a. i Almindelighed: staaende Udgifter andre udgifter b. Pastoralseminariet 22,011. 70. 24,850. 10. 2,000. 2,000. 1,400. 1,400. 3,535. 3,535. c. Missions-Collegiet 5. Tilskud til Fattigvæsenet i Kiøbenhavn samt til Hospitaler, milde Stiftelser og Fattige i og udenfor Kiøbenhavn: a. Fattigvæsenet i Kiebenhavn. . . b. Hospitaler, milde Stiftelser og Fattige i og udenfor Kiøbenhavn c. Vaisenhuset i Kiøbenhavn 27,672. 28,072. 2,788. 26. 3,348. 54. 2,000. 2,000. 6. Medicinalvæsenet: a. det medicinsk-chirurgiske Sundheds- Collegium i Kiøbenhavn: aarligt Tilskud 1,600. 1,858. b. Frederiks Hospital i Kiøbenhavn: aarligt Tilskud 5,000. 10,070. c. Fedsels- og Pleiestiftelsen i Kiebenhavn:

aarligt Tilskud. 20,000. 24,100. d. Ovægfyge-Commissionen 150. 280. e. Lønninger til forstiellige Stifts- og Landphysici, Districtschirurger, Jordemødre o. f. b. 23,234. 24,494. f. Audre Udgifter i Anledning af Medicinalvæsenet 2,000. 2,000. 7. Institutet for Blinde: aarligt Bidrag 500. 500. 8. Døvstumme-Institutet i Kiøbenhavn: aarligt Tilskud 4,000. 4,000. 9. Bidrag til Herlufsholm lærde Stole 500. 333,864. 46. 396,600. 16. B. Det slesvig holsteen lauenborgske 293 Normal-Regl. Budget f. 1845. Nbb. B Rbd. ß Cancelli: Collegiet og dets Contoirer: a. Lønninger 23,990. 26,240. b. Contoir Udgifter.. 9,000. 6,942. 82. 1. Statholderskabet i Hertugdømmene Slesvig og Holsteen 2,560. 2. Gouvernementssecretair 500. 21,760. 500. 3. Den slesvig-holsteenske Regiering og dens Contoirer: a. Lenninger 34,550. 38,100. b. Contoir Udgifter. 4,500. 6,100. 4. Justits- og Politivæsenet: a. Den slesvig- holsteen: lauenborgske Overappellationsret: 1) Lønninger.. 2) Contoir: Udgifter b. Overdicasterierne : 1) Den slesvigske Over: og Landret:" Nermal Regl. Budget. Rbd. Red. Lenninger.... 20,732. 23,878. Contoir-Udgifter. 1,700. 1,700. 2) Den holsteenste 22,432. 25,578. Over- og Landret: Lenninger...... 21,021. 22,171. 27,600. 32,340. 1,300. 1,300. Contoir:Udgifter. 2,200. 2,000. 23,221. 24,171. Overdicasterierne ialt.... 45,653. 49,749. c. Forskiellige Justits: vg Politi- Embedsmænd og Betiente m. v. i Hertugdømmene 12,708. 37. 15,322. 42. d. Slaveriet i Rendsborg. 7,300. 5. Tilskud til Geistlighed, Kirker og Almueskolevæsenet: a. i Almindelighed 13,667. 75. 15,696. 42. b. Skolelærerseminariet i Segeberg 6. Tilskud til Fattige, Hospitaler og milde Stiftelser Transport.. 2,600. 2,600. 17,579.76. 17,579.76. 196,208. 92. 241,530.50. 7. Medicinalvæsenet: Transport.. a. Det slesvig holsteenske Sanitets- Collegium i Kiel. Normal-Negl. Budget f. 1845. Rbd. ß Rbd. ß 196,208. 92. 241,530. 50. 1,395. 1,395. b. Det academiske Sygehuus og Frederifs Hospital sammesteds: aarligt Tilskud.. 3,360. 3,360. c. Vaccinations-Instituterne i Riel og Altona. 480. 480. d. Jordemoder- og Fødselsstiftelsen i Kiel: aarligt Tilskud. 2,160. 2,160. e. Lønninger til forskiellige Læger og til en Jordemoder 627.62. 627.62. 8. Overordentlige udgifter til Geistlighed, Justits-, Politi- og Medicinalvæsenet

9,000. 10,500. 9. Veivæsenet: a. Lønninger. 4,460. 5,580. b.. Andre Udgifter.. 447,194. 10. Tilskud til videnskabelige Anstalter: a. Universitetet i Riel: staaende Udgifter 60,000. 60,000. 6,000. 6,000. b. lærde Skoler 20,654. 54. 23,020. 58. 17,000. 17,000. overordentlige udgifter. 11. Devstummeinstitutet i Slesvig... C. General:Toldkammer: og Commerce: Collegiet: 1. Collegiet og dets Gontoirer: a. Lenninger.. b. Gontoir-Udgifter. 2. Told og Consumtionsvæsenet i Danmark samt Toldvæsenet i Hertugdømmene, den slesvig-Holsteenske Kanal og de vestindiske Colonier. (Udgifterne hertil ere forlods fradragne i Intradernes Beløb.) 321,346, 16. 818,847.742. 48,150. 52,350. 17,450. 18,150. 3. De danske Besiddelser paa Kysten Guinea 27,000. 10,000. 4. De dansk-ostindiske Besiddelser.. 49,468. 45,699. Transport.. 142,068. 126,199. Normal-Regl. Budget f. 1845. Rbb. ẞ Rbd. ß Transport.. 142,068. 126,199. 5. Den Kongelige Porcellainfabrik.. 6. Industrifonden 7. Handels-Conſulat-Udgifter D. Ovarantainevæsenet: 1. Faste Lønninger Norm. Negl. for Directionens 7,500. 6,000. 6,000. 6,000. 12,400. 14,400. 167,968. 152,599. Budget. Red. Et. Mod. administrerende Medlem og dens Secretariat.... 2,090. 3,900. for de forskiellige Quarantaine Commissioner. 5,045. 84. 5,400. 2. Faste Lønninger ved Etablissementet paa Ky holm 1,230. 1,330. Andre Udgifter ved samme.... 7,499. 9,770. IE. Rentekammeret: 1. Collegiet og dets Contoirer: a. Lenninger.. b. Contoir-Udgift 2. Overøvrighedspersoner i Kongeriget 7,135. 84. 9,300. 8,729. 11,100. 15,864. 84. 20,400. 65,150. 79,900. 9,350. 10,350. og Hertugdømmene Slesvig og Hols steen (herunder indbefattede Udgifter til Contoirhold v. s. v.). 3. Oppebørselsbetiente i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen..

4. Landvæsensbetiente i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og holsteen..

5. Veivæsenet: 76,550. 83,832.64. 68,306. 90. 74,311. 6. 6,544. 6,728. Til Veivæsenet i Kongeriget... 84,000. 286,297. (Udgifterne til den Deel af Vei væsenet i Hertugdommene, som Transport.. 309,900, 90. 541,418. 70. Transport.. vedkommer Rentekammeret, ere fradragne i Jordebogs-Indtægterne med 20,000 Rbd. i Budgettet for 1845, ligesom i Normal-Reglementet. Udgifterne til Anlæg og Vedligeholdelse af Chausseerne i Hertugdemmene Slesvig og Hol steen vedkomme det flesvig-Holsteenlauenborgske Cancelli.) 6. Til Matriculeringen i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen: Lonninger Andre Udgifter til Matriculeringen i Kongeriget.. 7. Præmier for Fiskeri under Island 8. Understøttelser til Høravls og Fiskeries Fremme samt Farveplanters Dyrkning... 9. Kongelige Bygninger o. s. v. i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen: a. Kongelige Slotte (Lønninger til Betientene ved Slottene udredes af Hofkassen og ere indbefattede under Udgifterne til Hs. Majestæts Hofstat.) b. Andre Kongelige Bygninger v. s. v.: 1) Lenninger til Normal Regt. Budget. Bygnings Red. St. Rbd. St. betiente ... 7,324. 27. 12,667. 65. 2) Bygningernes Vedligeholdelse56,200. 66,200. Normal-Negl. Budget f. 1845 Rbd. ß Nbd. ß 309,900. 90. 541,418, 70. 700. 20,000. 2,545. 5,000. 5,000. 123,500. 113,500. 63,524. 27. 78,867.65. 10. Steenbrudet paa Bornholm.. 11. Justitskasse samt Sigt- og Sage- 1,000. falds Udgifter i Kiøbenhavn og Hertugdommene 24,000. 24,000. 12. Adskillige Udgifter for Kongeriget og Hertugdemmene. 13. Udgifter, Island vedkommende.. 21,000. 21,000. 8,100. Transport.. 546,925. 21. 816,131, 39. Transport.. (Den grønlandske og færsiske Handel, der sorterer under Rentefammeret, er omhandlet i Slutnings- Anmærkningen ved Rentekammeret.) (Udgifterne i Anledning af Domainerne, Forstvæsenet og det stemplede Papir udredes forlods af Intraverne og ere saaledes fradragne under Indtægterne. Stutterivæsenet og Veterinairskolen, samt Udgifter til Hesteavlens Fremme: 297 Normal-Regl. Budget f. 1845. Rbd. ß Rbd. ẞ 546,925. 21. 816,131. 39. 546,925. 21. 816,131. 39. F. a. Frederiksborg Stutteri. 10,000. 15,000. b. Veterinairskolen... 7,000. 12,440. c. til Hesteavlens Fremme... 22,000. 22,000. 39,000. 49,440. G. Statssecretariatet for Naadessager: 1. Lønninger... 5,840. 5,840. 2. Understøttelser. 250,000. 245,000. 255,840. 250,840. H. Generalpostdirectionen: (Udgifterne til Postvæsenet udredes forlods af Intraderne og ere saaledes fradragne i Indtægterne.) Directionen for Universitetet og de I. lærde Skoler: a. Tilskud til Universitetet. 9,198. 26. 10,382. 26. b. Communitetet 433. 32. 433. 32. c. Soro Academi. 150. 150. d. det lærde Skolevæsen. 6,138. 88. 6,138.88. e. til den lærde Skole paa Island 5,380. 15,920. 50. 22,484.50. K. Directionen for Statsgielden og den synkende Fond: Gollegiet og dets Gontoirer: a. Lønninger. b. Andre Udgifter.. 36,000. 38,495. 10,350 10,550. 46,350. 49,045. Normal-Regl. Budget f. 1845. Rbd. ẞ Rbd. ß L. Finants-Deputationen: 1. Gollegiet og dets Contoirer: a. Lønninger.. 33,200. 37,565. b. Andre Udgifter. 7,800. 8,250. 2. Mynterne: a. i Kiøbenhavn: Lønninger. 4,616. 5,400. b. i Altona: Lønninger. 4,186. 4,936. e. for begge Mynter fælles: Lønninger. 1,000. 1,000. 3. Pensioner: a. til afgaaede Embedsmænd.. 272,200. 300,000. b. til Embedsmænds Enker og Børn 312,400. 315,000. c. til Penstoner, opførte paa Finantsfassens aftagende Pensionsliste. 100,000. 544,000. 4. Godtgiørelse til den almindelige Enkekasse af det ved Embedsmænds Ded resterende Indskud.. 6,500. 6,500. 5. Godtgiørelse til Enkepensioner i Hertugdommene og Colonierne 30,000. 6. Kongelige Tienestesagers Befordring med Pakkeposterne, m. m.... 26,000. 26,000. 7. Honorar for udfert Arbeide i Statens Tieneste... 40,000. 40,000. 8. TilVidenskabers og Kunsters Fremme 15,000. 40,000. (foruden hvad dertil ellers udredes).

9. Forskiellige videnskabelige Arbeider: a. under Conferentsraad Schumacher 12,400. b. til topographiste Arbeider og Udgivelsen af Kort... 4,000. 8,727.48. c. det statistiske Tabelværk. 5,000. 7,000. 10. Tilskud til forskiellige, under de evrige Departementer ikke henherende, Instituter og Statsindretninger, m. v.: a. Det store Kongelige Bibliothek.. 11,000. 14,100. b. Academiet for de stienne Kunster. 8,700. 12,288, c. Indkieb af Kunstsager paa Kunstacademiets aarlige Udstillinger.. 3,000. 3,000. d. Museet for Naturvidenskaberne 3,500. 4,240. Transport.. 858,102. 1,420,406 48. Transport.. e. Selskabet for de stionne Videnskaber

1. Det nordiske Oldskrift-Selskab g. Det Kongelige Theater.... Normal-Regl. Rbd. Budget for 1845. ß Rbd. 858,102. 1,420,406. 48. 376. 376. 300. 300. 36,900. 46,310. h. Det Kongelige Capel 31,745. 32,245. i. Landhuusholdningsselskabet.. 800. 3,700. k. Til Forstundervisningen.. 3,500. 1. Det patriotiske Selskab i Hertugdommene

420. 300. 300. 928,523. 1,507,557. 48. m. Kiebenhavns Skydeselskab. VIII. Departementerne for Militairforvaltningen, med hvad dertil hører: Admiralitets: og Commissariats: A. Gollegiet : 1. Sømilitair - Etaten, med hvad dertil hører.. 2. Opmudoringsvæsenet.. havns Rhed... 3. Defensionsarbeider red Kieben- B. General Commissariats:Collegiet: Landmilitair-Etaten, med hvad dertil herer, hvorfor i det Hele opfores: 1,000,000. 1,020,000. 12,600. 26,050. 1,000. 1,012,600. 1,047,050. a. som forlods afholdes af de almindelige Stats-Intrader.... 2,496,800. b. for Rug og Fourage, samt for Marschpenge. c. temporairt, til extraordinaire Anskaffelser til Hielp af de ved Etaten i saadant Diemed i sin Tid opsamlede men fra samme afgivne Fonds.. 2,541,600. 411,362. 48. 502,550. 14. 171,686. 2,908,162. 48, 3,215,836. 14. IX. Uforudseelige og ubestemte Udgifter

800,000. 600,000. X. Statsgieldens Forrentning og Afbetaling 4,675,000. 5,100,000. Budget for 1845. 13 Rbd. ß Følgeligen: 1. Samtlige Lenninger og Udgifter ved Hans Majestæts Partifulairfammer, Chatolkasse, Hofstat og Hofholdning, ved Slotshaverne, ved Hans Majeftets Stald-Etat, og Udgifter ved Allerhoistsammes Neiser i Landet. Normal-Negl. Rbd. 670,000. .686,200. II. De Kongelige og Fyrstelige Personers Apanager.. 551,643, 550,415. 32. III. Udgifter i Anledning af Christiansborg Slots Fuldførelse. 50,000. IV. Det Geheime-Statsraad 14,200. 11,500. V. Provindstalstænder-Forsamlingerne

73,000. VI. Departementet for de udenlandske Sager... 259,217. 48. 293,059. 48. VII. Departementerne for Civilforvaltningen:

det danske Gancelli. 333,864, 46. 396,600. 16. det slesvig-Holsteen-lauenborgsfe Cancelli.. 321,346, 16. 818,847.742. General: Toldkammer: og Commerce -Collegiet 167,968. 152,599. Dvarantainevæsenet. 15,864, 84. 20,400. Rentekammeret. 546,925. 21. 816,131. 39. Stutterivesenet og Veterinairskolen samt til Hesteavlens Fremme. 39,000. 49,440 Statssecretariatet for Naadess fager 255,840. 250,840. Directionen for Universitetet og de lærde Stoler.. 15,920. 50. 22,484. 50. Directionen for Statsgielden 46,350. 928,523. 49,045. 1,507,557.48. og den synkende Fond..... Finants-Deputationen... VIII. Departementerne for Militairforvaltningen:

Admiralitets- og Commissa riate Collegiet. General-Commiss.-Collegiet IX. Uforudseelige og ubestemte Udgifter

X. Statsgieldens Forrentning og Afbetaling 1,012,600. 1,047,050. 2,908,162. 48. 3,215,836. 14. 800,000. 600,000. 4,675,000. 5,100,000. 13,635,425. 25. 15,638,006. 33. A. 301 Judtægt. Recapitulation. Domaine Indtægter af Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen. Normal-Regl. Budget for 1845. Rbd. Nbd. 1,478,100. 1,586,030. B. Skatter og Afgifter af Kongeriget og Hertugdemmene Slesvig og Holsteen: a. directe Skatter... 5,046,500. 5,313,249. b. indirecte Skatter. 5,160,350. 5,340,650. C. Overskud afØresunds: ogStromtold -Intrader 2,000,000. 1,876,000. D. Overskud af den slesvig = holfteenfte Kanal. 109,400. 81,300. E. Vostvæsenets Overskud 268,450. 256,400. F. Overskud fra Hertugdømmet Lau: enborg 226,000. 211,900. G. Overskud af de dansk-vestindiske Der.. 149,700. 99,300. H. Renter af de Kongelige Activer 580,000. 580,000. 1. Forskiellige Indtægter.. 624,850. 500,040. 15,643,350. 15,844,869. Normal-Negl. Budget for 1845. Rbb. 3 Rbd. ß Udgift. A. Samtlige Lonninger og Udgifter ved Hans Majestæts Varticulairkammer og Chatolkasse, Hofstat og Hofholdning, ved Slotshaverne, ved Hans Majestats Stald-Etat, saaog Udgifter ved Allerhøistſammes Reiser i Landet. 670,000. 686,200. B. De Kongelige og Fyrstelige Per soners Apanager 551,643. 550,415, 32. C. Kongelige Bygninger i Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen: a. Kongelige Slotte.. 123,500. 163,500. b. andre Kongelige Bygninger. 63,524. 27. 78,867. 65. Transport.. 1,408,667. 27. 1,478,983, 1. Normal-Negl. Budget for 1845. Rbd. Rbd. 1 Transport.. 1,408,667. 27. 1,478,983. 1. D. Det Geheime-Statsraad.... 14,200. 11,500. E. Provindstalstænder - Forsamlingerne for Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holfteen.

F. Udenlandske Anliggender..... G. Givil Etaten: 73,000. 259,217. 48. 293,059. 48. 1. De civile Collegier og Autoriteter, samt de under samme hørende Contoirer, ligesom og den slesvig-Holsteenske Regiering, Overovrighederne og Oppeberfelsbetientene i Kongeriget eg Hertugdømmene Slesvig 09 Holsteen, samt Mynterne, m. v. 2. Justits- og Politivæsenet i Kongeriget og Hertugdømmerne Slesvig og Holsteen 3. Bidrag til Geistlighed, Kirker og Almueskoler i Kongeriget og Hertugdommerne Slesvig og Holsteen 4. Foranstaltninger til Videnskabers og Kunsters Fremme samt i Almindelighed til Nationens heiere Dannelse, nemlig: Bidrag til Universiteterne i Kiebenhavn og Kiel, til det lærde Skolevæsen i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holfteen, til lærde Selskaber og videnskabelige Anstalter og Arbeider m. v., til Academiet for de stienne Kunster, det Kongelige Theater og Capel, v. s. v. 5. Andre almeennyttige Foranstaltninger, nemlig : Bidrag til Fattigvæsenet i Kiebenhavn, til Hospitaler, milde Stiftelser 541,328. 90. 609,392. 56. 251,021, 17. 316,485. 92. 47,214. 49. 52,081.52. 222,096. 8. 296,911. 60. Transport.. 2,816,745. 47. 3,058,414. 21. Transport.. og Fattige i Kongeriget og Hertugdommene

Slesvig og hol- Nermal Negl bb. Ef. Budget. Red. et. 51,000. 34. til Medicifteen... . 50,040. 6. nalvæsenet i Kongeriget og Hertugbommene

Slesvig og Holsteen, til Institutet for Blinde, famt Instituterne for Doostum me..... 99,371.50. 114,724. 62. til Stutte ri- og Ve terinairvasenet, til Matriculeringen, til Bei- og Landvæsens- Betiente, til Beice Anlæg og deres Bebligeholdelse i Kongeriget og Hertug- Dømmene, til Landhuushold - ningsselffabet... 134,804. = 819,639. = Handels- Confulat- Transp. 284,215. 56. 985,364. 303 Budget for 1845. ẞ Rbd. Normal-Regl. Nbb. 2,816,745. 47. 3,058,414, 21. Transport.. 2,816,745. 47. 3,058,414, 21. Transport.. Transp. 284,215. 56.985,364. Udgifter, Udgifter til Industrifonden, Præmier for Fi sferi under Island Bidrag til Heravle og Fiskeriers Fremme o. f. b., Udgifter til Opmuddrings - væsenet, Tilskud til Porcellainsfabriken og til Steenbrudet paa H. Militair-Etaterne: Normal-Regl. Rbb. ß Budget for 1845. Rbd. ẞ 2,816,745, 47. 3,058,414, 21. Bornholm 43,500. = 60,995. = 327,715. 56. Sømilitair-Staten.. 1,000,000. 1,046,359. 1,021,000. Landmilitair-Etaten 2,908,162, 48. 3,215,836. 14. 1. Island samt de dansk ostindiske og guineiffe Besiddelser 76,468. 63,799. K. Pensions- og Understøttelses- Væsenet: A) Pensioner og Vartpenge: a. til afgaaede Embedsmænd... 272,200. 300,000. b. til Embedsmænds Enker og Bern.... 312,400. 315,000. 100,000. 544,000. c. paa den aftagende Pensionsliste B) Tillæget til Enkepensioner i Hertugdømmene, samt Godtgiørelse til den almindelige Entekasse af det ved Embedsmænds Dod resterende Indskud Transport.. 6,500. 36,500. 7,820,191, 55. 9,600,908, 35. Transport.. C. Understøttelser giennem Statssecretariatet for Naadessager.. L. Honorarer for udført Arbeide i Statens Tieneste... M. Forskiellige udgifter, faasom: overtagne Commune-Udgifter i Kongeriget, Udgifter for Kongelige Tienestefagers Befordring med Pakkeposten o. f. b... N. Uforudseelige og ubestemte Udgifter 0. Statsgieldens Forrentning og Afbetaling. Naar fra Indtægten drages Udgiften med. fan Overbalancen for Aaret 1845 calculeres til eller med rund Sum til..... 305 Normal-Regl. Budget for 1845. Rbd. Rbd. 7,820,191. 55. 9,600,908. 35. 250,000. 245,000. 40,000. 40,000. 50,233, 66. 800,000. 52,097.94. 600,000. 4,675,000. 5,100,000. 13,635,425. 25. 15,638,006. 33. 15,643,350. 15,844,869. 13,635,425, 25. 15,638,006. 33. 206,862. 63. 206,900. Kgl. Reser. til Finantsdeputationen tilligemed Regnskabs 28 Dec. Oversigt for Aaret 1843 over samtlige Statsindtægter og Udgifter. Efterat samtlige Kgl. Collegier og Departementer, overeensftemmende med Reser. 11 Apr. 1841, have forelagt Kongen fuldstændige Forklaringer over hvad de, samme vedkom mende, Indtægter og Udgifter i Aaret 1843 have udgiort efter de aflagte Regnskaber, har Kongen approberet den deraf famlede og herved følgende Oversigt over Statens samtlige Indtægter og Udgifter efter Regnskaberne for bemeldte Aar. Dg bemyndiger Kongen Finantsdeputationen til at lave faavel denne Oversigt, som alle dertil hørende Bilage, tilligemed dette Reser., ved Trykken bringe til offentlig Kundskab. XXIV. Deels 1ste Hefte. (20) Regnskabs-Oversigt a. Indtægter. I. De danske Provindser. A. Domaine-Indtægter: Overskud af Kongelige Jordebogs- og Forpagtnings-Indtægter: 1. Indtægterne af de Kongelige Domaine-Districter. 2. Andre Jordebogs-Indtægter.. 3. Forpagtnings-Afgifter. b. Forst- og Jagt-Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som forlods deraf afholdes, samt af Værdien deels af Brænde til Hofholdningen og de Kongelige Collegier, deels af Deputater til Forst- og Jagtbetiente, deels af Tømmer, som udleveres til Kongelig Tieneste, saa og uberegnet Værdien af Deputatvildtet... a. directe Skatter: 1. staaende: B. Skatter og Afgifter: Landskat, efter Liquidation af de Z Bankhæftelsesrenter af Jorder og Tiender i Danmark, samt naar den sædvanlige aarlige Eftergivelse bringes til Afgang. Ertrapaabudet, efter Forordningen af 12 Januar 1827. Bygnings-Afgift Rangffat. Procentskat. 2. som ere Gienstand for Repartition: Stænderskat Veiskat. Fouragefkat og Marschpenge Heraf udested ved Udgangen af Aaret 1843.. Derimod er i 1843 indkommet af de til Udgangen af 1842 ubestaaende Skatte Restancer.. b. indirecte Skatter: 1. Stempletpapiirs- og Kortstemplings-Intrader: Overskud af Stempletpapiirs-Intrader. Kortstemplings-Intrader.. Transport.. for Aaret 1843. Budget f. 1843. Indtægt for 1843. Mere end Budg. Mindre end Budg. SRbb. ß Rbd. 3 Rbd. 13 Rbb. ß 113,800. 44,600. 4,100. 148,526. 7. 34,726. 7 49,709. 63. 5,109. 63. 3,764. 81 335. 87. 52,500. 50,846. 91 1,653. 4. 215,000. 252,846. 75. 37,846. 75. 2,414,000. 2,418,424. 34. 4,424. 34. 61,000. 60,785. 52. 214. 44. 345,000. 363,168. 4. 18,168. 4. 31,000.- 34,920. 63. 3,920. 63. 9,000. 10,479. 90. 1,479. 90. 40,000. 51,489. 89. 11,489. 89. 165,000. 169,868. 10. 4,868. 10. 294,000. 293,093. 39. 906. 57. 3,359,000. 3,402,229. 94. 43,229. 94. 58,403. 40. 66,273. 28. 7,869. 84 7,869. 84 3,359,000. 3,410,099. 82. 51,099. 821 261,500. 8,200. 269,700. 317,347. 22. 55,847. 22. 8,460. 54. 260. 54. 325,807. 76. 56,107. 76. (20*) Transport.. 2. 4-Procent-Afgiften af Arv samt Procent-Afgiften af Arv og overdragne Eiendomme.. 3. Departements- og Retssportler. 4. Overskud af Told- og Consumtions-Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf forlods udredes. Jalt Skatter og Afgifter.. C. Adskillige Indtægter: a. Netto-Indtægten af Tallotteriet i Danmark (Jylland berunder indbegreben)

b. Netto-Indtægten af Klasselotteriet.. C. Obarantaine - Indtægter for Danmark (herunder Indtægten af det Kyholmske Qvarantaine-Etablissement). d. Recognitioner af Handelsreisende e. f. g. De for Kongelig Regning overtagne Bispetiender. Erstatning fra Amternes Repartitionsfonds og fra Kiøbstæderne i Danmark, efter Forordningen af 15 September 1832. Andre forskiellige Indtægter.. Altsaa Indtægterne af de danske Provinoser: A. Domaine-Indtægter. B. Skatter og Afgifter: directe indirecte. C. Adskillige Indtægter Tilsammen.. II. Hertugdommene Slesvig og Holsteen. A. Domaine-Indtægter: a. Overskud af Kongelige Jordebogs- og Forpagtnings-Indtægter: 1. Indtægterne af de Kongelige Domaine-Districter, m. m. b 2. Andre Jordbebogs - Indtægter. 3. Forpagtnings-Afgifter. Forst og Jagt-Intraver, efter Fradrag af de Udgifter, som forlods deraf afholdes, samt af Værdien af Deputater.. Budget for 1843. Indtægt fer 1843. Mere end Bubg. Mindre end Budg. Rbd. ß Rbd. ß Rbd. ß Rbb. 269,700. 325,807. 76. 56,107. 76. 116,000. 156,172. 42. 40,172. 42. 213,400. 227,578. 64. 14,178. 64. 3,071,000. 3,314,798. 30. 243,798. 30. 3,670,100. 4,024,357. 20. 354,257. 20. 7,029,100. 7,434,457. 6 405,357. 6. ß 252,000. 224,405. 54. 38,000. 5,408. 64. 27,594. 42. 32,591. 32. 6,950. 10,294. 17. 3,344. 17. 6,800. 4,629. 81. 24,500. 24,447. 1. 2,170. 15. 52. 95. 28,500. 28,500. 50,000. 50,677. 94 677. 94. 406,750. 348,363. 23 58,386. 72 215,000. 252,846. 75. 37,846. 75. 3,359,000. 3,410,099. 82. 51,099. 82 3,670,100. 4,024,357. 20. 354,257. 20. 406,750. 348,363. 23. 58,386. 72 7,650,850. 8,035,667. 9. 384,817. 9. 68,500. 61,775. 20. 888,550. 881,474. 35. 6,724. 76. 7,075. 61. 236,550. 274,210. 9. 37,660. 9. 120,000. 115,212. 83. 4,787. 12. 1,313,600. 1,332,672. 51. 19,072. 51. B. Skatter og Afgifter: a. 1. directe Skatter: staaende: Contribution, Landskat og Magazin-Præstanda, efter Fradrag af den sædvanlige Eftergivelse: Contribution Landskat.. Magazin-Præstanda Bygnings- Afgift. Extrafkat Rangskat Procentskat.. 2 som ere Gienstand for Repartition: Stænderskat Chaussee Udgifter. Erstatning for de Summer, der af Finantskassen foreskydes Devstumme -Institutet i Slesvig, og som ifølge allerhøieste Patent af 17 Dec. 1821 reparteres over Hertugdommene Af fornævnte Skatter udestod ved Udgangen af 1843. Derimod er i 1843 indkommet af de til Udgangen af 1842 udestaaende Skatte-Restancer.. b. indirecte Skatter: a. 1. Stempletpapirs- og Kortstemplings-Intrader: Overskud af Stempletpapirs-Intrader Kortstemplings-Intrader.. 2. Afgift af Arv og overdragne Eiendomme: 4 pCt. af Arv... 3. pCt. af Arv og overdragne Eiendomme Departements- og Retssportler. R6b. 55,000. 46,794. 56. 66,000. 85,855. 88. 4. Overskud af Told Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf forlods afholdes.. Jalt Skatter og Afgifter.. C. Adskillige Indtægter: Netto Indtægten af Tallotteriet i Hertugdømmene b. Netto-Indtægten af Klasselotteriet C. Ovarantaine-Indtægter i Hertugdømmene d. Recognitioner af Handelsreisende. e. Andre forskiellige Indtægter.. Budget for 1843. Indtægt for 1843. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. ß Rbd. ß Rbd. Rb6. 750,000. 719,352. 90. 30,647. 6. 407,000. 397,401. 83. 9,598. 13. 137,000. 206,673. 53. 69,673. 53. 136,000. 147,863. 19. 11,863. 19. 373,850. 368,551. 69. 13,009. 32. 7,711. 5. 22,600. 23,207. 24. 607. 24. 53,000. 49,587. 61. 168,750. 167,165. 44. 3,412. 35. 1,584. 52. 2,048,200. 2,092,812. 91. 44,612. 91. 118,156. 13. 163,242. 45. 45,086. 32. 45,086. 32. 2,048,200. 2,137,899. 27. 89,699. 27. 137,500. 163,460. 25. 25,960. 25. 8,250. 8,250. 121,000. 132,650. 48. 11,650. 94. 37,000. 58,650. 94. 21,650. 48. 1,204,100. 1,263,315. 64. 59,215. 64. 1,507,850. 1,626,327. 39. 118,477. 39. 3,556,050. 3,764,226. 66. 208,176. 66. 178,000. 251,297. 42. 73,297. 42. 10,000. 14,804. 71. 4,804. 71. 250. 1,275. 19. 1,025. 19. 15,300. 15,709. 60. 409. 60. 58,950. 61,615. 9. 2,665. 9. 262,500. 344,702. 9. 82,202. 9. A. Altsaa Indtægterne af Hertugdommene Slesvig og Holsteen: Domaine-Indtægter B. Skatter og Afgifter: directe.. indirecte C. Adskillige Indtægter Tilfantmen Følgeligen : 1. Total-Indtægten af de danske Vrovindser II. Total-Indtægten af Hertugdømmene Slesvig og Holsteen Fremdeles: III. Overskudet fra Hertugdømmet Lauenborg IV. Overskudet af de dansk-vestindiske Goloniers Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf forlods afholdes V. Øresunds- og Stremtold-Intraberne VI. Overskudet af den slesvig-holsteenske Kanal, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf forlods afholdes VII. Postvæsenets Overskud.. VIII. Renter af Activerne, henlagte til Statsgieldens Forrentning og Afbetaling samt til Reservefonden Udgifter. I. Samtlige Lenninger og Udgifter ved Hans Majestats Particulairfammer, Ghatolfasse, Hofstat og Hofholdning, ved Slotshaverne, ved Hans Majestæts Stald: Etat, og Udgifter ved Allerheiftsammes Reiser i Landet II. De Kongelige og Fyrstelige Personers Apanager. III. Udgifter i Anledning af Christiansborg Slots Fuldførelse IV. Det Geheime Statsraad V. Provindstalstænder Forsamlingerne for Kongeriget og Hertugs bommene Rbd. ß Rbd. ß Budget for 1843. Indtægt for 1843. Mere end Budg. Mindre end Budg. ß Nbb. ß Rbd. 1,313,600. 1,332,672. 51 19,072. 51 2,048,200. 2,137,899. 27, 89,699. 27. 1,507,850. 1,626,327. 39. 118,477, 39. 262,500. 344,702. 9. 82,202. 9. 5,132,150. 5,441,601.30 309,451. 30 7,650,850. 5,132,150. 8,035,667. 9. 384,817. 9. 5,441,601.30 309,451. 30 240,000. 295,427. 71 55,427, 713 99,700. 99,700. 1,868,000. 2,033,586, 80. 165,586, 80. 72,000. 83,869. 31. 11,869. 31. 255,100. 255,366. 61 266. 61 580,000. 594,119. 42. 14,119. 42. 15,897,800. 16,739,638. 371 841,838. 371 Budget for 1843. Medgaaet i 1843. Mere end Budg. Mindre end Budg- Rbb. Rbd. ß Rbd. ß Rbd. ß 686,200. 686,200. 532,190. 32. 532,190. 32. 50,000. 50,000. 11,500.- 11,500. 733, 80, 733, 80. VI. Departementet for de udenlandske Sager: A. Departementet og dets Embedsmænd og Betiente: Lonninger, m. m. Contoir-Udgifter B. De danske Gesandtskaber i udlandet: Lonninger og Taffelpenge Andre Udgifter. C. Den maroccanske Present.. VII. Departementerne for Givilforvaltningen, med hvad dertil kan henføres : A. Det danske Cancelli: 1. Collegiet og dets Contoirer samt det Geheime Archiv: a. Lønninger. b. Contoir-llogifter 2. Juftits og Politivæsenet: a. Høiesteret: Lønninger... Contoir-Udgifter. Rbd. 36,050. 1,000. 35,967.78 1,000. " 82. 18. 366. 2. 8,400. 8,392. " 8. b. Landsover: samt Hofs og Stadsretten: Lønninger......bb. 51,877. 88. 51,511.86. Contoir-Udgifter. c. Landsoverretten i Viborg: Lønninger og til Contoir-Udgifter.. d. Politiretten i Kiøbenhavn: Lonninger e. Adskillige Embedsmænd og Betiente, henhørende til Justits- og Politivæsenet i Danmark f. Straffeanstalterne i Kiøbenhavn og Viborg: Lønninger... Rbd. 3,520. 3,240.. 280. Tilskud til Straffeanstalten 38,244. 35,000. 12...3,243. 83. i Kiøbenhavn... g. Andre Udgifter ved Justits- og Politivæsenet. 3. Overtagne Commune-Udgifter 4. Tilskud til Geistlighed, Kirker og Almueskoler, m. v.: a. i Almindelighed: staaende Udgifter.. andre Udgifter. b. Pastoralseminariet. c. Missions-Collegiet Transport Budget for 1843. Medgaaet 1843. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. ß Rbd. ß Rbd. ẞ Rbd. ß 25,050. 23,900. 1,800. 1,695.75. 1,150. 104.21. 212,359. 48. 204,400. 2. 7,959. 46. 38,200. 32,322. 91. 5,877. 5. 51,000. 20,794. 24. 328,409. 48. 283,113. 30,205. 72. 45,296. 48. 46,280. 11,990. 46,082. 77. 9,354. 68 37,050. 36,967.78. 197.19. 2,635. 27 82. 18. 60,277.88. 59,903. 86. 374. 2. 7,400. 7,400. 7,300. 7,026. 3. 273.93. 20,244.58. 20,171.87. 72.67. 41,764, 5,400. 26,197.94. 38,240. 123 3,273. 85 26,170. 56. 26,623. 44. 26,672. 21 48. 73 2,380. 2,241. 26. 1,400. 1,365, 86. 3,535. 3,535. 297,842.92. 288,406. 15. 3,523. 83 2,126. 10 27. 38. 138.70. 34. 10. 9,436, 77. Transport 5. Tilskud til Fattigvæsenet i Kiebenhavn famt til Hospitaler, milde Stiftelser og Fattige i og udenfor Kiøbenhavn: a. Fattigvæsenet i Kiøbenhavn b. Hospitaler, milde Stiftelser og Fattige i og udenfor Kiøbenhavn c. Baisenhuset i Kiøbenhavn. 6. Medicinalvæsenet: a. Det medicinsk-chirurgiske Sundheds-Collegium i Kiebenhavn: aarligt Tilskud b. Frederiks Hospital i Kiebenhavn: aarligt Tilskud c. Fødsels- og Pleiestiftelsen i Kiøbenhavn: aarligt Tilskud. d. Ovarantainevæsenet: 1) Directionen for Ovarantaine - Foranstaltningerne samt de forskiellige Ovarantaine - Commissioner i Danmark og Hertug- Rbd. 10,350. 11,368. 45. 1,018. 45. dommene: 2) Losnings: og Rensnings: Ovarantaine Etablissementet paa Kyholm Rbb. 10,250. 10,506. 62. e. Ovægsyge-Commissionen 256. 62. f. Lønninger til forskiellige Stifts- og Landphysici, Districtschirurger, Jordemødre v. s. v. . . g. Andre Udgifter i Anledning af Medicinalvæsenet 7. Institutet for Blinde: aarligt Bidrag 8. Døvstumme-Institutet i Kiøbenhavn: aarligt Tilskud 9. Bidrag til Herlufsholm lærde Skole B. Det slesvig-holsteen-lauenborgske Cancelli: 1. Gollegiet og dets Contoirer: a. Lønninger b. Contoir-Udgifter 2. Statholderskabet i Hertugdømmene Slesvig og Holsteen Gouvernementssecretairen. 3. Den slesvig-Holsteenske Regiering og dens Contoirer: a. Lenninger. .. b. Contoir-Udgifter. Transport Budget for 1843. Medgaaet i 1843. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. 297,842.92. ẞ Rbd. ß Rbd. ẞ Rbd. 288,406. 15. ß 9,436.77. 28,072. 28,072. 3,711. 85. 3,617. 6. 94.79. 2,000. 2,000. 1,858. 1,858. 10,070. 10,069. 32. 64. 24,100. 24,104. 4. 4. 4. 20,600. 280. 21,875. 11. 280. 1,275. 11. 24,627. 32. 24,583. 23. 2,000. 885. 31. 44. 9. 1,114. 65. 500. 500. 4,000. 4,000. 500. 500. 420,162. 17. 410,750. 26. 9,411. 87. 26,240. 6,942.82. 25,361. 11. 6,453. 11. 21,760. 21,760. 780. 39,100. 6,100. 100,922.82. 878. 85. 489. 71. 780. 36,605.20. 5,806. 43 96,765, 85%. 2,494.76. 293. 52. 4,156.92. Transport.. 4. Juftits- og Politivæsenet: a. Den slesvig-holfteen-lauenborgske Overappellationsret: 1) Lenninger.. 2) Gontoir-Udgifter.. b. Overdicafterierne: 1) Den flesvigske Over- og Landret: Lenninger.... Rbb. 23,878. Contoir-Udgifter.. - 23,818. 60. 1,700. 1,576. 13....123. 943. Rbb. 25,578. 25,394. 13.... 183. 94. 2) Den holsteenske Over: og Landret: Lønninger...... Rbd. 22,171. Contoir-Udgifter.. Overdicasterierne ialt 22,171. 2,200. 2,200. Rbb. 24,371. 24,371. e. Forskiellige Juftits- og Politi-Embedsmænd og Betiente, m. v. d. i Hertugdømmene Slaveriet i Rendsborg 5. Tilskud til Geistlighed, Kirker og Almueskolevæsenet: a. i Almindelighed. b. Skolelærerfeminariet i Segeberg 6. Tilskud til Fattige, Hospitaler og milde Stiftelser Medicinalvæsenet: 7. 8. a. Det flesvig-Holsteenske Sanitets-Collegium i Kiel. b. c. Det academiske Sygehuus og Frederiks Hospital sammesteds: aarligt Tilskud Vaccinations-Instituterne i Kiel og Altona d. Jordemoder- og Fødselsstiftelsen i Kiel: aarligt Tilskud e. Lenninger til forskiellige Læger og til en Jordemoder.. Overordentlige Udgifter til Geistlighed, Justits-, Politi- og Medicinalvæsenet

9. Veivæsenet: 8. Lenninger b. Andre Udgifter 10. Tilskud til videnskabelige Anstalter: 8. b. Universitetet i Riel: staaende Udgifter overordentlige Udgifter Lærde Skoler 11. Devstumme:Institutet i Slesvig Babget for 1843. Medgaaet i 1843. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. 100,922. 82. ß Rbd. B 96,765. 85%. Rbd. B Rbd. 3 4,156. 92. 31,900. 1,300. 31,722. 45. 1,300. 177. 51. 49,949. 49,765. 13. 183. 943. 15,329. 58. 14,276. 1,053. 58. 7,300. 5,187. 16. 2,112. 80. 14,814. 28. 14,794, 23. 20. 5. 2,600. 3,000. 400. 17,579. 76. 17,579. 76. 1,395. 1,395. 3,360. 3,360. 480. 480. 2,160. 2,160. 627, 62. 467. 62. 160. 10,500. 10,470. 15. 5,580. 4,457. 35. 416,600. 413,375. 48. 29. 80%. 1,122. 60. 3,224. 47. 60,000. 6,000. 60,000. 6,000. 21,209. 6. 20,359. 20. 17,000. 786,607. 24. 775,223. 35. 849. 82. 18,307. 87%. 1,307. 87 11,383. 84. C. General-Toldkammer- og Commerce-Gollegiet : D. 1. Collegiet og dets Contoirer: a. Lønninger b. Contoir-Udgifter. 2. Told- og Consumtionsvæsenet i Danmark samt Toldvæsenet i Hertugdømmene, den slesvig-bolsteenske Kanal og de vestindiske Colonier. 3. 4. (Udgifterne hertil ere forlods fradragne i Intradernes Beløb.) De danske Besiddelser paa Kysten Guinea De dansk-ostindiske Besiddelser. 5. Den Kongelige Porcellainsfabrik. 6. Industrifonden.. 7. Handels-Consulat:Udgifter.. Rentekammeret: 1. Collegiet og dets Contoirer: Lønninger. Contoir-Udgifter 2. 3. 4. 5. 6. 7. a. b. Overovrighedspersoner i Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen (herunder indbefattede Udgifter til Gontoirhold o. f. v.) Oppebørselsbetiente i Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen.. Landvæsensbetiente i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen.. Veivæsenet: Til Veivesenet i Kongeriget Til Matriculeringen i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen: Lønninger Andre Udgifter til Matriculeringen i Kongeriget. Præmier for Fiskeri under Island.. 8. Understøttelser til Høravls og Fiskeries Fremme samt Farveplanters Dyrkning. 9. Kongelige Bygninger o. f. v. i Kongeriget og Hertugdømmene a. Slesvig og Holfteen: Kongelige Slotte. b. Andre Kongelige Bygninger o. f. v.: 1) Lonninger til Bygningsbetiente... ...Rbb. 14,775. 65. 14,486.36. 2) Bygningernes Vedligeholdelse... .bb. 59,232. 289. 29. 52,944. 33....6,287. 62. Transport.. Budget for 1843. Medgaaet i 1843. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. ß Rbd. ß Mbb. 52,550. 49,328. 87. 17,950. 17,950. ß Rb5. ẞ. 3,221. 9. 10,000. 9,614. 62. 46,435. 26,021. 2. 8,400. 7,000. 6,000. 5,930. 84. 385. 34. 20,413. 94. 1,400. 69. 12. 14,400. 14,358. 94. 41. 2. 155,735. 130,204. 41. 25,530. 55. 80,500. 78,952. 7. 10,350. 10,343. 80. 1,547. 89. 6. 16. 82,716. 64. 80,881. 10. 71,938. 84. 70,497. 94 7,862. 7,782. 95. 1,835. 54. 1,440. 85. 79. 1. 165,000. 166,909. 73. 1,909. 73. 1,306. 1,196. 94. 109. 2. 25,000. 25,258. 21. 2,715. 3,015. 258. 21. 300. 5,000. 5,039. 39. 144,414. 22. 148,529. 85. 4,115. 63. 74,007. 65. 670,810. 43. 67,430. 69. 665,837. 54 6,576. 91. 4,972. 841 XXIV. Deels 1fte Hefte. (21) Transport.. 10. Steenbrudet paa Bornholm 11. Justitskasse- samt Sigt- og Sagefalds- Udgifter i Kiebenhavn og Hertugdømmene 12. Adskillige udgifter for Kongeriget og Hertugdommene 13. Udgifter, Island vedkommende. E. Directionen for Stutterivæsenet og Veterinairskolen, samt udgifter til Hesteavlens Fremme: a. Frederiksborg Stutteri b. Veterinairskolen c. Til Hesteveddeløb og Stutteribesigtigelser.. F. Statssecretariatet for Naadessager: 1. Lønninger 2. Understøttelser.. G. Generalpoftdirectionen: (Udgifterne til Postvæsenet udredes forlods af Intraderne og ere saaledes fradragne i Indtægterne.) H. Directionen for Universitetet og de lærde Skoler: Tilskud til Universitetet.. a. b. C. d. - til Communitetet.. til Sorø Academi. til det lærde Skolevæsen I. Directionen for Statsgielden og den synkende Fond: Collegiet og dets Contoirer: K. a. Lønninger b. Andre Udgifter Finants-Deputationen: 1. Gollegiet og dets Gontoirer: 2. a. Lenninger b. Andre Udgifter a. b. Mynterne: i Kiøbenhavn: Lønninger.. i Altona: Lønninger Transport.. Budget for 1843. Medgaaet i 1843. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbb. 670,810. 43. ß Rbd. 665,837. 5410 ß Rbd. ß Rbd. 1,000. 683. 94. ß 4,972. 841 316. 2. 24,000. 24,022. 62. 22. 62. 21,000. 20,995. 73. 4. 22. 15,000. 17,175. 1. 2,175. 1. 731,810. 43. 728,714. 93. 3,095. 45%. 12,400. 5,000. 7,400. 9,524. 10,964. 1,440. 19,000. 9,712. 9,288. 40,924. 25,676. 15,248. 5,840. 5,840. 245,000. 252,800. 7,800. 250,840. 258,640. 7,800. 10,382. 26. 10,382. 26. 433. 32. 433. 32. 150. 150. 6,138. 88. 6,138. 88. 17,104. 50. 17,104. 50. 39,930. 39,284. 10,550. 10,547. 48. 50,480. 49,831. 48. 646. 2. 48. 648. 48. 37,190. 37,347. 157. 8,450. 10,084. 16. 1,634. 16. 5,500. 5,200. 300. 4,836. 4,915. 29. 79. 29. 55,976. 57,546. 45. 1,570. 45. (21*) Transport.. C. for begge Mynter fælles: Lønninger.. 3. Pensioner: a. til afgaaede Embedsmænd b. til Embedsmænds Enker og Børn.. c. Pensioner, opførte paa Finantskassens aftagende Pensionsliste 4. Godtgiørelse til den almindelige Entekasse af det ved Embedsmænds Ded resterende Indskud 5. Godtgiørelser til Enkepensioner i Hertugdømmene og Colonierne 6. Kongelige Tienestesagers Befordring med Pakkeposterne m. m.. Honorarer for udført Arbeide i Statens Tieneste 7. 8. Til Videnskabers og Kunsters Fremme. 9. Forskiellige videnskabelige Arbeider: a. b. c. under Conferentsraad Schumacher.. under Videnskabernes Selskab og Generalqvarteermester-Staben, m. v., til topographiste Arbeider og Udgivelsen af Kort.... Det statistiske Tabelværk.. 10. Tilskud til forskiellige, under de øvrige Departementer ikke henhørende Instituter og Statsindretninger m. v.: a. b. Det store Kongelige Bibliothek Academiet for de stienne Kunster C. Indkiob af Kunstsager paa Kunstacademiets aarlige Udstillinger d. Musæet for Naturvidenskaberne e. f. Selskabet for de stienne Videnskaber Det nordiske Oldskrift-Selskab. g. Det Kongelige Theater h. Det Kongelige Capel i. Landhuusholdningsselskabet k. Det patriotiske Selskab i Hertugdømmene 1. Kiøbenhavns Skydeselskab- VIII. Departementerne for Militairforvaltningen, med hvad dertil hører: A. Admiralitets- og Commissariats-Collegiet: 1. Somilitair-Etaten, med hvad dertil hører.. 2. Opmuddringsvæsenet. 3. Defensionsarbeider ved Kiøbenhavns Rhed. B. General-Commissariats-Collegiet: Landmilitair-Etaten, med hvad dertil hører: a. som forlods afholdes af de almindelige Stats-Intrader Transport.. Budget for 1843. Medgaaet i 1843. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. 55,976. Rbb. 57,546. 45. Nbd. Rbd. 1,570. 45. 1,000. 1,000. 300,000. 338,325. 35. 38,325. 35. 315,000. 325,908. 48 10,908. 48. 600,000. 598,901. 23. 1,098. 73. 6,500. 6,485. 62. 14. 34. 30,000. 29,826. 82. 173. 14. 26,000. 25,483, 92 516. 31 40,000. 30,361. 11. 9,638. 85. 37,000. 38,214, 80. 1,214. 80. 13,467. 13,467. 8,870. 8,870. 7,000. 7,866. 86. 866. 86. 12,500. 12,500. 12,288. 12,288. 3,000. 3,000. 3,940. 3,940. 376. 376. 300. 300. 38,580. 54,580. 16,000. 32,245. 32,203. 19. 41. 77. 2,400. 2,400. 420. 420. 300. 300. 1,547,162. 1,604,565. 8. 57,403. 8. 1,020,000. 1,020,000. 32,100. 32,100. 1,000. 890, 48. 1,053,100. 1,052,990. 48. 109. 48. 109. 48. 2,517,700. 2,382,238. 24 135,461. 71. 2,517,700. 2,382,238. 24. 135,461, 71. Transport.. b. for Rug og Fourage, forsaavidt Bekostningen ikke afholdes af den under Litr. a. opførte Sum, samt for Marschpenge..... temporairt, til extraordinaire Anskaffelser ved Hielp af de ved Etaten i saadant Diemed opsamlede men fra samme afgivne Fonds C. IX. Uforudseelige og ubestemte Udgifter.. X. Statsgieldens Forrentning og Afbetaling.. Følgeligen : 1. Samtlige Lønninger og Udgifter ved Hans Majestæts Varticulairkammer, Chatolkasse, Hofstat og Hofholdning, ved Slotshaverne, ved Hans Majestæts Stald-Etat, og Udgifter ved Allerhøistſammes Reiser i Landet.. II. De Kongelige og Fyrstelige Personers Apanager III. Udgifter i Anledning af Christiansborg Slots Fuldførelse.. Det Geheime-Statsraad IV. V. Provindstalstænder-Forsamlingerne. VI. Departementet for de udenlandske Sager VII. Departementerne for Givilforvaltningen: Det danske Cancelli Det slesvig-bolfteen-lauenborgske Gancelli General-Toldkammer- og Commerce-Collegiet.. Rentefammeret.. Directionen for Stutterivæsenet og Veterinairskolen v. s. b. Secretariatet for Naadessager. Directionen for Universitetet og de lærde Skoler.. Directionen for Statsgielden og den synkende Fond Finantsdeputationen... VIII. Departementerne for Militairforvaltningen: Admiralitets- og Commissariats-Collegiet General-Commissariats-Collegiet IX. Uforudseelige og ubestemte Udgifter.. X. Statsgieldens Forrentning og Afbetaling.. Budget for 1843. Medgaaet i 1843. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. 2,517,700. ß Rbd. ß 2,382,238. 24. Rbd. ß Rbd. ß 135,461. 71. 644,363. 63. 532,626. 16. 93,504. 38,369.95. 3,255,567. 63. 2,953,234, 391. 600,000. 574,299. 3. 111,737.47. 55,134. 1. 302,333. 23. 25,700. 93. 5,100,000. 5,688,880. 68. 588,880. 68. 686,200. 686,200. 532,190. 32. 532,190. 32. 50,000. 50,000. 11,500. 11,500. 733. 80. 733. 80. 328,409. 48. 283,113. 45,296.48. 420,162. 17. 410,750. 26. 9,411. 87. 786,607. 24. 775,223. 35. 11,383. 84. 155,735. 130,204, 41. 25,530. 55. 731,810, 43. 728,714, 93. 3,095. 45. 40,924. 25,676. 15,248. 250,840. 258,640. 7,800. 17,104. 50. 17,104.50. 50,480. 49,831. 48. 648.48. 1,547,162. 1,604,565. 8. 57,403. 8. 1,053,100. 1,052,990. 48. 3,255,567. 63. 2,953,234. 39. 600,000. 574,299. 3. 109. 48. 302,333. 23. 25,700. 93. 5,100,000. 5,688,880. 68. 588,880. 68. 15,617,792. 85.15,833,851. 92 216,059. 7. Recapitulation af Indtægt. A. Domaine-Indtægter af Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holfteen. B. Skatter og Afgifter af Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen: a. directe Skatter.... b. indirecte Skatter C. Overskud af Øresunds- og Strømtold-Intrader. D. Overskud af den slesvig-Holsteenske Kanal.. E. Postvæsenets Overskud F. Overskud fra Hertugdømmet Lauenborg G. Overskud af de dansk-vestindiske Der H. 1. Renter af de Kongelige Activer Forskiellige Indtægter. Heri afgaaer: Opstaaet Tab ved Smaamynts Omsætning.. Summa Indtægt.. Udgift. A. Samtlige Lønninger og Udgifter ved Hans Majestæts Particulair: fammer og Chatolkasse, Hofftat og Hofholdning, ved Slotshaverne, ved Hans Majestæts Stald-Etat, saa og Udgifter ved Allerheistsammes Reiser i Landet B. De Kongelige og Fyrstelige Personers Apanager.. C. Kongelige Bygninger i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen: a. Kongelige Slotte b. andre Kongelige Bygninger D. Det Geheime-Statsraad.. E. Provindstalstænder-Forsamlingerne for Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen. F. Udenlandske Anliggender (herunder til den maroccanske Present). Givil-Etaten: G. 1. De civile Collegier og Autoriteter, samt de under samme hørende Contoirer, ligesom og den slesvig-holsteenske Regiering, Over- Transport.. Regnskabs-Oversigten. Budget for 1843. Indtægt for 1843. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbb. Rbd. ß Nbd. B Rbd. 1,528,600. 1,585,519.30 56,919. 30. 5,407,200. 5,547,999.131. 140,799. 131. 5,177,950. 5,650,684.59. 472,734. 59. 1,868,000. 2,033,586.80. 165,586. 80. 72,000. 83,869.31. 11,869. 31. 255,100. 255,366.61. 266. 61. 240,000. 295,427.71 55,427. 71. 99,700. 99,700. 580,000. 594,119.42. 14,119. 42. 669,250. 693,065.32. 23,815. 32. 15,897,800. 16,739,638.37 841,838. 37. 1,494.88. 1,494. 88. 15,897,800. 16,738,143.45 840,343. 45. Budget for 1843. Udgift for 1843. Mere end Budg. Mindre end Budg- R66. 1 Nbd. ß Rbd. ẞ Rbd. 13 686,200. 532,190. 32. 686,200. 532,190. 32. 194,414. 22. 198,529. 85. 4,115. 63. 74,007. 65. 11,500. 67,430. 69% 11,500. 6,576. 91. 733. 80. 733. 80. 328,409, 48. 283,113. 45,296. 48. 1,826,721. 71. 1,779,697, 74. 47,023. 92. Transport.. ovrighederne og Oppeborselsbetientene i Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen, samt Mynterne, m. v.... 2. Justits- og Politivæsenet i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen. 3. Bidrag til Geistlighed, Kirker og Almueskoler i Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen 4. Foranstaltninger til Videnskabers og Kunsters Fremme samt i Almindelighed til Nationens høiere Dannelse, nemlig Bidrag til Universiteterne i Kiøbenhavn og Kiel, til det lærde Skolevæsen i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen, til lærde Selskaber og videnskabelige Anstalter og Arbeider, m. v., til Academiet for de stienne Kunster, det Kongelige Theater og Capel, v. s. v. 5. Andre almeennyttige Foranstaltninger, nemlig : Bidrag til Fattigvæsenet i Kiøbenhavn, til Hospitaler, milde Stiftelser og Fattige i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen 51,363. 65. 51,268. 82. til Medicinalvæsenet i Kongeriget og Hertugdømmerne Slesvig og Holsteen, til Institutet for Blinde, samt til Instituterne for Debstumme .94.79. .115,057. 94. 116,215. 703. 1,157.723. til Stutteri- og Veterinairvæsenet, til Matriculeringen, til Vei- og Landvæsens -Betiente, til Veies Anlæg og deres Vedligeholdelse i Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen, til Landhuusholdningsselskabet.. 664,672. Handels- Consulat -Udgifter, Udgifter til Industrifonden, Præmier for Fiskeri under Island, Bidrag til Horable og Fiskeriers Fremme o. s. v., Udgifter til Opmuddringsvæsenet, Tilskud til Porcellainfabriken og til Steenbrudet 647,056.79.17,615. 16. paa Bornholm....... 69,615. 68,127. 80......1,487.16. Transport.. Budget for 1843. Ubgift for 1843. Mere end Bubg. Mindre end Budg. Rbd. ß 1,826,721. 71. Rbd. ß Rbd. ẞ 1,779,697. 74. Rbd. ß 47,023. 92. 609,494. 38. 595,371. 4. 14,123, 33 315,215. 12. 305,863. 27 9,351, 80. 53,852. 72. 53,582. 32. 270. 39. 274,799. 56. 291,989. 63. 17,190. 7. 900,708. 63. 882,669. 23,9 3,980,792. 24. 3,909,173. 34. 18,039. 39 71,618. 85. Transport.. H. Militair-Staterne : Semilitair Etaten Landmilitair-Staten 1. Island samt de dansk-ostindiske og guineiske Besiddelser.. K. Pensions- og Understøttelses-Væsenet: A) Pensioner og Vartpenge: a. til afgaaede Embedsmænd.. b. til Embedsmænds Enker og Bern c. paa den aftagende Pensionsliste. B) Tillæget til Enkepensioner i Hertugdømmene, samt Godtgiørelse til den almindelige Enkekasse af det ved Embedsmænds Død resterende Indskud.. C) Understøttelser giennem Statssecretariatet for Naadessager.. L. Honorarer for udført Arbeide i Statens Tieneste.. M. Forskiellige Udgifter, saasom overtagne Commune:Udgifter i Kongeriget, Udgifter for Kongelige Tienestefagers Befordring med Pakfepofterne v. b... N. Uforudseelige og ubestemte Udgifter.. 0. Statsgieldens Forrentning og Afbetaling.. Hertil kommer: 1. Hvad der er udbetalt mere i Forskud, end der er indkommet i Afdrag paa Forskud... 2. 3. Paa Forskud er nemlig indbetalt og aforaget.... hvorimod er udbetalt 116,204. 37. 250,156. 86. Altsaa mere udbetalt i Forskud, end afdraget 133,952. 49. Det Beløb, der er udgivet til nye Activers Erhvervelse mere, end der i Aarets Løb er afdraget paa Activerne.. Det Beløb, hvormed Versur - Udgifterne have oversteget Versur= Indtægterne. Summa Udgift Budget for 1843. udgift for 1843. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. ß Rbd. ß Rbd. ß 3,980,792. 24. 3,909,173.34. Rbd. ß 71,618. 85. 1,021,000. 1,020,890.48. 3,255,567. 63. 2,953,234.39. 71,435. 52,810.65 109. 48. 302,333. 23. 18,624. 30. 300,000. 338,325 35. 38,325. 35. 315,000. 325,908.48. 10,908. 48. 600,000. 598,901.23. 1,098. 73. 36,500. 36,312.48. 187.48. 245,000. 252,800. 7,800. 40,000. 30,361.11. 9,638. 85. 52,497. 94. 51,954.52. 543. 41. 600,000. 574,299. 3. 25,700. 93. 5,100,000. 5,688,880.68. 588,880, 68. 15,617,792. 85. 15,833,851.92. 216,059. 7. 133,952.49. 133,952. 49. 149,853.13. 149,853. 13. 313,222.67. 313,222. 67. 15,617,792. 85. 16,430,880.29. 813,087.40 Indtægterne i 1843 udgiorde saaledes i det hele Udgifterne derimod.. Aarets Indtægter have altsaa oversteget dets Udgifter med.. der tillagte Finantskassens og Statsgieldskassens samt Generalpostkassens contante Beholdninger, ved Aarets Begyndelse ialt......6,284,610 bv. 67 Sf. hvilke desuden ere forøgede med adfkillige Summer, der som Deposita have beroet bed den slesvig-hol steenste Kasse, men i 1843 ere 16,738,143 Rbd. 45 St. 16,430,880 29 307,263 Rbd. 157, St. overgaaede til virfelig Indtægt for Statsfassen... 30,787 77- giver i Kassebeholdninger den 31 De cember 1843.. nemlig : ved Finantsfassen og Stats gieldskassen..6,445,850 Rbd. 90 Sf. ved Generalpostfassen

44,371 - 8- bed Samme af de til Pensioner 6,315,398 49 6,622,661 bv. 64,7 Sf. bestemte Summer

132,439 -- 62 6,622,661 Rbd. 647 St. De forblevne Restancer af Skatter og Afgifter for 1843, udenfor Jordebogs - og Forpagtnings- Afgifter, ere fradragne Indtægten, ligesom ogsaa hvad der er indkommet paa Reftancer, ældre end 1 Januar 1843, af Statter og Afgifter, exclusive Jordebogs- og Forpagtnings -Afgifter, er tillagt under Indtægten. Samtlige uberigtigede Reftancer ved Udgangen af 1843 udgjorde: for Danmark 179,367 bb. 86 Sf. og for Hertugdømmene 805,799 Rbb. 16 St. pl. ang. Indskrivn. i Statsg. Dir Prot. 1-3 §. 1844. Statsgields Dir. Pl. ang. den Private indrømmede Ad-28 Dec. gang til at lade deres Fordringer til den Rgl Kasse i uopsigelige Statspapirer optages i Indskrivnings: Protocollen. (Refol. 27 Dec.) Paa et Andragende fra begge Forsamlinger af de danske Provindstal-Stænder *) om, at der maatte aabnes Private Adgang til at faae deres Kgl. Obligationer og andre offentlige Effecter optagne i Indskrivnings-Protocollerne, har Kongen, ved Resol. 21 Jun. **) tilladt, at den ved Pl. 4 Apr. 1835 (Refol. 3 Apr.) offentlige Autoriteter og andre Indretninger tilstaaede Adgang til at erholde Kgl. Obligationer ombyttede mod Indskrivnings - Beviser skal udvides ogsaa til Private, under saadanne Betingelser, som til Sikkerhed for alle Vedkommende maatte ansees fornødne. I Forbindelse dermed bar Kongen endvidere approberet følgende nærmere Bestemmelser med Hensyn til den Private saaledes aabnede Adgang til at ombytte deres Kgl. Obligationer mod Indskrivnings Beviser. 1) Ikkun Kgl. Obligationer eller Statspapirer, henhørende til den efter Fr. 5 Jan. 1813 fra Creditors Side uopsigelige Statsgield, funne antages til Indskrivning, og den mindste Sum i disse Effecter, der kan indskrives, er 1000 Rbd. 2) Enhver Eier af saadanne Effecter til et Beløb af 1000 Rbd. eller derover, der ønsker at benytte Indskrivningen, maa derom til Directionen for Statsgielden og den synkende Fond indgive en skriftlig Begiering, der indeholder en neiagtig Fortegnelse over de Kgl. Obligationer eller Statspapirer, der skulle indskrives, og tillige opgiver Eierens fulde Navn, borgerlige Stilling og Bolig. For det indleverede Beløb i disse Effec ter, der af Directionen tasseres, gives derpaa Eieren Folium i Indskrivnings-Protocollen og til Legitimation derfor et Indfkrivnings -Beviis. 3) Kgl. Obligationer eller Statspapirer, som af forrige Eiere, efter Fr. 21 Jun. 1844, funne tilbagesøges hos den yngre Befioder, modtages ikke til Indskrivning,

• ) See Roest. St. T. f. 1842 S. LVIII og Vib. St. T. S. L.
  • ) See Goll. T. . 680-682. 336 Pl. ang. Indskrivn. i Statsg. Dir. Prot. 3-10 §.

28 Dec. før den bestemte Frist for Tilbagesøgnings-Retten er forløben. 4) Indskrivnings-Beviserne udfærdiges iffun paa runde Summer. Indleveres derfor Obligationer paa en ulige Sum, vil det Beløb deraf, som ikke er deleligt med 100 Rbd., enten blive berigtiget med en ny uopsigelig Obligation, eller contant betalt Gieren efter Overeenskomst. 5) Skulde Nogen ønske at indlevere Obligationer til en lavere Rentefod end 4 pet., evalueres disses Værdi først til en tilsvarende Capital efter 4 pCt. Rentefoden. 6) For de indleverede Obligationer eller Statspapirer meddeler Directionen for Statsgielden og den synkende Fond det fornødne Indskrivnings-Beviis. Udleveringen af dette Beviis kan iffun skee mod egenhændig Ovittering i Indskrivnings-Protocollen af Gieren, eller den, der i hans Forfald er af ham dertil forsynet med en lovformelig, af Notarius attesteret Fuldmagt. 7) Den samme Eier tilstaaes iffun cet Indskrivnings -Beviis for sin Fordring. Den, der allerede er Gier af et Indskrivnings - Beviis, men som ønsker at forøge Capitalen, han efter samme har staaende paa sit Folium i Indskrivnings - Protocollen, tilbageleverer det hidtil gieldende Beviis mod et nyt Beviis for det samlede Beløb. 8) Den Eier, der vil realisere sit Indskrivnings-Beviis, henvender sig skriftlig til Directionen for Statsgielden og den synkende Fond, med Begiering om at faae Beløbet ombyttet mod nye Kongelige uopsigelige Obligationer, og underskriver tillige en Erklæring derom i selve Indskrivnings-Protocollen. Til at underskrive denne Erklæring fan Gieren, som boer udenfor Kiebenhavn, bemyndige en Anden ved notarialiter attesteret lovformelig Fuldmagt. 9) Forlanges iffun en Deel af et indskrevet Beløb omverlet mod Obligationer, vil der for Resten blive meddeelt et nyt Beviis. 10) De nye uopsigelige Obligationer, der af Directionen for Statsgielden og den synkende Fond udfærdiges for det Beløb, der af den indskrevne Sum forlanges realiseret, tunne, efter Eierens Forlangende, lyde enten paa hans Navn eller paa Ihændehaveren. Antallet af disse nye Obligationer vil, efter nærmere Aftale med Gieren, omtrentlig rette sig efter Antallet af de i sin tid til IndPl. ang. Indskrivn. i Statsg. Dir. Prot. 10-16 §. skrivning indleverede ældre Obligationer. Udleveringen af de 28 Dec. nye Obligationer vil, ligesom under Nr. 6 er meldt om Indskrivmings - Beviset, iffun skee mod egenhændig Ovittering i Indskrivnings-Protocollen af Eieren eller den, der i hans Forfald er af ham forsynet med en lovformelig, af Notarius attesteret Fuldmagt. Naar det forlanges, maa Gieren eller den af ham Befuldmægtigede møde med Notarius, for at denne i Protocollen kan bevidne, at Ovitteringen er afgiven af den rette Vedkommende. 11) Det staaer enhver Eier af et Indskrivnings -Beviis frit, at faae dets Beløb eller en Deel deraf overført paa en anden Eiers Navn, naar han skriftligen derom henvender sig til Directionen for Statsgielden og den synfende Fond, og underskriver en Erklæring desangaaende i Protocollen paa samme Maade som ovenfor under Nr. 8 er an ført. Med Hensyn til Udleveringen af det Indskrivnings- Beviis, der da udfærdiges til den nye Eier, og den forrige Giers Qvittering i Protocollen for det berigtigede Belob, forholdes paa samme Maade, som ovenfor under Nr. 10 er bestemt, naar Fordringen afgieres med Obligationer. 12) Gt Indskrivnings-Beviis fan ikke pantsættes, ei heller transporteres paa anden end den under Nr. 11 nævnte Maade. 13) Naar alle foreskrevne Former noiagtigt ere iagttagne, paahviler der Statskassen intet Ansvar, om det nogensinde maatte befindes, at Nogen paa en svigagtig Maade er fommen til at disponere over et Indskrivnings-Beviis. 14) For enhver Til- eller Fraskrivning, der finder Sted i Protocollen, erlægges et Gebyhr af 1 pro Mille af Beløbet. 15) Renterne af Indskrivnings-Beviserne udbetales halvaarligen til de sædvanlige 11 Jun. og 11 Dec. Terminer, paa Forlangende enten af Statsgieldskassen i Khavn eller ved en af de Kgl. Amtstuer i Danmark. Ved Rentebetalingen maae Indskrivnings -Beviserne forevises, og for Renten meddeles egenhændig Qvittering af Eieren eller af den af ham notarialiter dertil Befuldmægtigede. 16) Det er en Selvfølge, at, i mødende Tilfælde, de vedkommende Stifteforvaltere, saavelsom den Afdedes myndige Arvinger, der tiltræde Boet uden Stiftefor- XXIV. Deels 1ste Hefte. (22) 338 Pl. ang. Indskrivn. i Statsg. Dir. Prot. 16-17 §. 28 Dec. valterens Mellemkomst, og hans Enke, der har Bevilling til at hensidde i uskiftet Bo, træde i enhver Henseende i den forrige Eiers Stev. 17) For offentlige Stiftelser og andre Ind retninger, som ere nævnte i PI. 4 Apr. 1835, og som afgive deres Kgl. Obligationer til Indskrivning, har det sit Forblivende efter de hidtil gieldende Bestemmelser. Angivelse af de vigtigste ældre Forordninger og Lovbud for Danmark, som ved Kong Chriftian den Ottendes Forordninger for 1844 cre ophævede, forandrede eller nærmere bestemte. 1690. 5 Apr. 1701. 9 Apr. 1707. 13 Mai. 1723. 15 Jan. 1728. 13 Oct. 1732. 18 Apr. 1761. 13 Mart. 1792. 21 Mart. 1797. 16 Jun. 1799. 6 Dec. 1801. 25 Nov. 1804. 25 Mai.. 1805. 1 Nov. 1806. 9 Mai. 28 Nov. 1807. 17 Apr. 1810. 24 Mart. 14 Dec. 1814. 29 Jul. 1816. 22 Jan. r. om Passe til Frireiser: Ophævet v. Fr. 26 Jun. § 51. Fr. om Misbrug af Frifiorfel: Ophævet v. Fr. 26 Jun. § 51. Fr. om Misbrug paa Kongereiser: Ophævet v. Fr. 26 Jun. § 51. Pl. om Kongereiser: Ophævet v. Fr. 26 Jun. § 51. Pl. om Kongereiser: Ophævet v. Fr. 26 Jun. § 51. Jagt-Fr., dens 31 $: Irfr. Fr. 26 Jun. § 2. Fr. om Delinqventers Undervisning af Præsten, dens 8 §: Jofr. Fr. 26 Jun. § 5. Dctr. f. det asiatiske Compagni: Ophævet ved Pl. 22 Mart. Fr. om den asiatiske Handel: Ophævet v. Pl. 22 Mart. Fr. om Skiftevæsenet paa St. Croix, dens 17 §: Forandret v. Pl. 10 Apr. Pl. om Jords Udlæg til Degne, dens 2 §: Ivfr. Fr. 26 Jun. § 4. Fr. om Landsoverretten i Vestindien, dens 13 §: Jofr. Pl. 10 Apr. Pl. ang. Reisepasse: Jofr. Pl. 21 Mai. Fr. om overordentlig Indqvartering, dens 7 §: Jvfr. Fr. 26 Jun. § 9. Fr. ang. syge Heste, dens 18 §: Jvfr. Fr. 26 Jun. § 4. Fr. ang. Stiftevæsenet paa St. Jan og St. Thomas, dens 13 §: Forandret v. Pl: 10 Apr. I. ang. Skatteopkrævning paa Bornholm: Ophævet b. Pl. 12 Mart. § 3. 1. om Fattiges Forsergelse, dens 3 §: Forandret v. Fr. 24 Jan. § 10. Regl. for Borger- og Almueskoler i Kbhvn: Ophævet v. Fr. 20 Mart. Pl. ang. Straf for So-Indrullerede, som udeblive fra Sessionerne: Forandret v. Pl. 22 Jan. De ved Frr. f. giorte Forandringer. 1818, 15 Jul. 31 Jul. 7 Sept. 1819. 14 Jul. 1821.30 Mart. 1822. 29 Jan. 1823. 7 Febr. Tart for Brevposten: Ivfr. Pl. 1 Mart. Pl. om Betalingen for Lodserne paa Mariagerfiord: Ophævet v. Regl. 25 Febr. Tart f. Lodsen ved Kierteminde: Ophævet v. Int. Regl. 12 Jun. Pl. ang. Saugskæring: Ophævet v. Pl. 31 Jan. Fr. ang. Skriverpenge, dens 1 §: Ivfr. Pl. 12 Mart. § 2. Pl. ang. Gadekiørsel: Ophævet v. Pl. 31 Jan. Pl. om den asiatiske Handel: Ophævet ved Pl. 22 Mart. Fr. om Gieldsbreves Mortification: Jofr. Anordn. 21 Jun. 2. 1825, 15 Oct. Pl. om Frifiørsel: Nærmere bestemt v. Fr. 26 Jun. § 11. 1827. 28 Dec. 1828. 29 Jan. 18 Apr. Pl. ang. Trængendes Forsørgelse: Nærmere bestemt ved Fr. 24 Jan. §§ 2, 4 og 14. Pl. om syge Laugssvende: Ivfr. Fr. 24 Jan. $ 13. Pl. om Kiørfeler til Istandsættelse af Kirker m. v.: Jvfr. Fr. 26 Jun. § 48. 1829. 29 Dec. Pl. indeholdende authent. Fortolkning af Pl. 14 Dec. 1810, § 18: Nærmere bestemt ved Fr. 24 Jan. § 13. Pl. om Gymnastik-Undervisning i Kbhvn: Jvfr. Fr. 20 Mart. § 16. 1830.24 Aug. 1835. 4 Apr. Pl. ang. Indskrivning i Statsgields-Dir. Protocoller: Udvidet v. Pl. 28 Dec. 30 Sept. I. ang. Tarten for Kornmaaling: Ophævet v. Pl. 29 Jan. 1836. 9 Dec. Tart for Pakkeposten: Jvfr. Pl. 1 Mart. 1838. 30 Jan. Pl. om den lægevidenskabelige Eramen: Forandret v. Befg. 5 Mart. 1 Mai. 8 Jun. 11 Sept. 1839. 15 Mai. - 6 Nov. 1840. 20 Mai. 8 Jul. 1842. 6 Mart. 14 Apr. 20 Mai. 1843. 29 Jan. Toldfr.: Forandret v. Pl. 13 Mart. Pl. om Forandring i Brevpost-Tarten: Jefr. Pl. 1 Mart. Pl. ang. Straf for Sø-Indrullerede, som udeblive fra Sessionerne: Forandret v. Pl. 22 Jan. Pl. ang. Trængendes Fødested: Ophævet v. Fr. 24 Jan. § 6. Pl. ang. Trængendes Forsorgelsesret: Nærmere bestemt v. Fr. 24 Jan. Fr. om Jagten, dens 23 §: Jofr. Fr. 26 Jun. § 2. Fr. ang. Amtstueoppeberseler: Udvidet ved Pl. 12 Mart. § 1. Regl. f. Feis Lodseri: Ivfr. Till. 30 Mai. Pl. om adskillige Lettelser for Handelen: Udvidet og nærmere bestemt v. Pl. 27 Mart. Pl. om Styrmandseramen: Forandret v. Pl. 14 Mai. Inter. Regl. for Læsse Lodseri: Ivfr. Befg. 17 Oct. Alphabetisk Register over Kong Christian den Ottendes Frr. for 1844. 341 Academier: B. Lærde. 1844. 5 Mart. Univ. Dir. Bekg. ang. nogle Modificationer i den lægevidenskabelige Eramen. Enke og andre Pensionskasser. 8 Jul. Pl. om Enkekassen. Fattige og Hospitaler. 24 Jan. 28 Jun. Fr. indeholdende Bestemmelser af Reglerne for Gr hvervelsen af Forsørgelsesret i en Commune. Pl. ang. Fattigffatten i Kbhvn. 21 Oct. Raadft.-Pl. ang. Refer. 9 Jun. 1819 (ang. Friboliger i offentl. Bygninger i Kbhvn). Fæe og andre tamme Creature. 3 Apr. Pl. ang. Midler til Forebyggelse af Stabsygdommens Udbredelse blandt Faarene. 26 Sept. Bekg. fra Pol. ang. Hundetegn. Gield. 21 Jun. Fr. ang. Tilbagesøgningsret med Hensyn til Kgl. Obligationer m. v. 16 Jul. Pl. ang. Indkaldelse af hændehavere af Interimsbeviser, Actier m. v. udstedte af Actieselskabet for Kbhens Sommer-Tivoli. 28 Dee. Pl. ang. Privates Adgang til at lade de dem tilhørende Statspapirer optages i Indskrivningsprotocollen. Handel. 22 Mart. Pl. ang. den asiatiske Handel. 27 Mart. Pl. ang. nogle Begunstigelser for den directe Handel paa andre Verdensdele. Island. 6 Mart. Pat. hvorved det islandske Althing sammenfaldes. Riøbenhavn: A. Dens Magistrat og Borgerskab 2c. 24 Jar. Raadst. Pl. ang. Kbhavns Communeafgifter f. 1844. 29 Jan. Raadst. Pl. om Ophævelse af faste Korndragere. 31 Jan. Raadst. Pl. ang. Saugskæring. Alphab. Regift. over C. VIII Frr. f. 1844. 31 Jan. Raadst. Pl. ang. Tarten for Gadekiørsel. 28 Jun. Pl. ang. Fattigskatten i Kbhvn. - 11 B. Gader, Pladse, Broer, Huse og Bygninger, samt Renovation og Brolægning. 20 Mai. Raadft. Pl. ang. Graabrødre-Torv. 21 Oct. Raadst. Pl. ang. Refer. 9 Jun. 1819 (ang. Friboliger i offentlige Bygninger i Kbhvn). Kongen og det Kongelige Huus. 28 Dec. Befg. af Budgettet f. 1845. Kgl. Refer. til Finantsbeputationen tilligemed Regnskabs Oversigt f. 1843 over famtlige State-Indtægter og Udgifter. Land-Militair-Etaten. 9 Mart. Pl. ang. Nevartition af den extraordinaire Bekostning paa Anskaffelse af Fourage til Landmilitairetaten og af Marschpenge f. 1844. Laug og Haandværker: A. J Almindelighed. 18 Sept. Raadst. Pl. ang. Udgifter ved Forfærdigelsen af Mester eller Svendestykker i Kbhvn. 7 Oct. Raadst. Pl. om Jernsteberes Ret til at holde Haandværkere.

B. Særdeleshed. 17r. 1. Bagere. 10 Mai. Raadst. Pl. om Bagepenge. 1 Nov. Naadst. Pl. om Bagepenge. Tr. 47. Skomagere. 21 Jun. Raadst. Pl. ang. Mesterstykket ved Skomagerlauget. tr. 50. Smede, samt Bøssemagere og Sporemagere. 7 Oct. Raadft. Pl. om Jernstøberes Ret til at holde Haandværkere.

tir. 62. Vognmænd. 31 Jan. Raadst. Pl. ang. Tarten for Gadekiørsel. Lykke-Spil. 30 Apr. Pl. ang. Indskrænkning i Antallet af Tallotteriets Træfningsdage m. b. Maal og Vægt samt Vragning. 29 Jan. Raadst. Pl. om Ophævelse af faste Korndragere. Medicinalvæsenet. 5 Mart. 15 Jun. Univ. Dir. Befg. ang. nogle Modificationer i den læ gevidenskabelige Eramen. Pl. ang. en ny Medicinaltart f. Dmk. Postvæsenet. 1 Mart. Pl. ang. Oprettelsen af en regningsførende Posterpedition f. Brev- og Pakkeposten i Rønnede. 11 Mai. 14 Mai. Pl. ang. Oprettelsen af et regningsførende Postcontoir i Skielskør. Pl. ang. Oprettelsen af en regningsførende Posterpedition i Nibe. Alphab. Regist. over C. VIII Frr. f. Provindsialstænder. 11844. 6 Mart. Bat. hvorved det islandske Althing sammenfaldes. 6 Apr. Pat. hvorved Provindstalstænderne for Norre-Jylland fam 3 Jul. 16 Aug. 10 Oct. menfaldes. Kgl. Befg. til Provindstalstænderne for Nørre-Jylland. Pat. hvorved Sestifternes Provindstalstænder sammenfaldes til d. 15 Oct. Kgl. Befg. til Provindfialstænderne for Destifterne. Reisende, samt fri Skyds og Kongereiser. 21 Mai. Pl. ang. Reisepasses Udstedelse paa de dansk-vestindidiske Der. 26 Jun. Fr. om Fribefordringsvæsenet. 23 Sept. VI. ang. Fritagelse indtil videre for at løse Pas paa Passagen imellem Sielland og Møen. Rentekammeret, Kgl. Regnskabsbetiente 2c. 12 Jun. 28 Dec. 28 Dec. Pl. hvorved Fr. 8 Jul. 1840 udvides til Bornholm. Befg. af Budgettet f. 1845. Kgl. Restr. til Finantsdevutationen tilligemed Regnskabs- Oversigt f. 1843 over famtl. Stats-Indtægter og Udgifter. Retten: A. Dens Personer og Behandling. 10 Apr. Pl. ang. Forandring i den for de dansk-vestind. Der gieldende Lovgivning om Skiftefagers Appel. Skatter og Paabud: D. Havre, Høe og Halm-Lev. i Dmk til Armeen. 9 Mart. Pl. ang. Repartition af den extraordinaire Bekostning paa Anskaffelse af Fourage til Landmilitairetaten og af Marschpenge f. 1844. H. Andre meest extraord. Skatter i Dmk. 27 Mart. Fr. ang. en Eftergivelse for Aar i Landskatten. Skoler og Ungdommens Undervisning. - 20 Mart. Anordn. om Borger- og Almue-Skolevæsenet i Kbhvn. Søfarende. 25 Febr. Spec. Regl. f. Mariager Fiords Lodseri. Tart f. Mariager Fiords Lodferi. Tart f. Lunds Lodseri paa Sydkysten af Stevns. 20 Apr. Interims-Regl. og Tart f. Agger-Ganalens Lodseri. 14 Mai. Pl. ang. Forandring med Hensyn til Tiden, paa hvilken Styrmands-Gramen i Aalborg skal afholdes. Tillægsbestemmelser til det specielle Regl. for Feio Lodferi. Inter. Regl. og Tart f. Kierteminde Lodseri. 30 Mai. 17 Jun. 9 Aug. 17 Oct. Befg. ang. Inter. Regl. f. Læsse Lodseri. Befg. om Dampskibe. Bekg. ang. Inter. Regl. f. Agger-Ganalens Lodseri. So-Militair Etaten og Holmen. 22 Jan. Pl. ang. Forandring i Henseende til de for Udeblivelse fra Søsessionerne foreskrevne Muleter. Alphab. Regift. over C. VIII Frr. f. Tienestefolk og Løsgængere. 1844. 27 Apr. Bekg. fra Politiet ang. Tienestetyendes Gonditionsforanbring.

28 Oct. Befg. fra Politiet ang. Tienestetyendes Conditionsforanbring.

Toldvæsenet: B. 3 Særdeleshed. 13 Mart. Pl. ang. adskillige Forandringer i Fr. 1 Mai 1838 med Tilføiende af nye Tarifer for Told- og Skibsafgifterne.

Tractater og de i Anledning deraf føiede Foranstalt ninger. 6 Mart. I. ang. Skibsfarts- og Handelstractaten med Kongeriget Sardinien. 6 Nov. Pl. ang. en Handels- og Skibsfarts-Tr. med Hannover og en Tr. ang. Reguleringen af Brunshauser- Tolden. Veie. 26 Jun. Pl. ang. en Commission for samtl. Jernbane-Anliggender.

Vestindien og Guinea. 10 Apr. Pl. ang. Forandring i den for de dansk-vestind. Der gieldende Lovgivning om Stiftesagers Appel. 21 Mai. Pl. ang. Reisepasses Udstedelse paa de dansk-vestindiske Der. Kong Christian den Ottendes Forordninger for 1845. Fr., 1845. r., ang. Ophævelse fra 1 Jan. 1845 af det ved Fr. 128 Jan. Jun. 1770 for R. Danmark befalede Extrapaabud af Embedsindkomster. Rentekamm. [E. T. 81, jvfr. Vib. St. T. f. 1844 S. 333, 826, 904 og II, Roesk. St. T. S. 437, 904, 992 og V.] Efter at have modtaget Betænkning fra begge Forsamlinger af Provindstalstænderne for Danmark, vil Kongen have fastsat som følger: Det ved Fr. 12 Jun. 1770 for Kongeriget Danmark befalede Extrapaabud af Embedsindkomster skal være ophævet, fra 1 Jan. 1845 at regne, faaledes at de Embedsmænd og Betiente, som have været pligtige at indbetale dette Paabud i Kongens Kasse, skulle fra fornævnte Tib bære fritagne for faadan Indbetaling. Bl., hvorved den Amtsfattigkasserne ifølge Regl. for 9 Jan. Fattigvæsenet paa Landet af 5 Jul. 1803, § 47 Litr. a tilkommende Afgift ophæves imod Vederlag paa anden Maade. Cancell. [E. T. 52, jfr. Vib. St. T. 287, 822, 904 og II, Roest. St. S. 407, 852, 961 og IV.] Gr. Med Hensyn til de Uleiligheder, der ere forbundne med Oppeborselen af den Afgift, som var tillagt de forrige Herredskasser, men senere er gaaet over til Amtsfattigkasserne, har Kongen labet begge Forsamlinger af Provindfialstænderne for Danmark forelægge et Udkast til en Placat, i hvis Folge bemeldte Afgift skal ophæves imod andet Vederlag, qg, efter XXIV. Deels 2bet efte. (23) 346 Pl. ang. fg. til Amtsfattigkasserne 1-2 §. 9 Jan. herover at have modtaget bemeldte Stænders Betænkninger, byder og befaler Kongen som følger: 1) Den Afgift, som forhen har været tillagt de forrige Herredskasser, men som nu ifølge Regl. for Fattigvæsenet paa Landet 5 Jul. 1803, § 47 Litr. a tilfommer Amtsfattigkasserne, skal med Udløbet af Aaret 1845 ophøre, hvorimod Amtsfattigkasserne fra den Tid af skulle nyde Vederlag for bemeldte Afgift ved et aarligt Bie drag, som indbetales af Sogneforstanderskabet for hvert Fattigdistrict, og i Forbindelse med det, som til Fattigvæsenets øvrige Fornødenheder paalignes Districtets Beboere, udredes af disse. 2) Ved Fastsættelsen af fornævnte Vederlag bliver det Beløb at lægge til Grund, som den omhandlede Afgift efter Giennemsnittet af de sidste 5 Aar, indtil 1 Jan. 1845 at regne, har udgjort, og vil dette Beløb af vedkommende Amtsraad bære at fordele paa de enkelte Sognedistricter i Forhold til deres Hartkorn, hvorved Skov og Molleskyld som sædvanligt iffun regnes halvt imod Ager og Engs Hartkorn. 9 Jan. Bl., ang. Forlængelse af Terminen for Forsørgelsess rets Erhvervelse i de under Loe og Møgeltønder Herreder hørende Fattigcommuner, der bestyres efter de for K. Danmark gieldende Anordninger. Cancell. [6. T. 56, jvfr. Vib. St. T. f. 1842 Bet. LVIII, f. 1844 G. 344, 920, 1048 og V, Roest. St. T. S. 448, 1154, 1351 og VIII.] Gr. J Anledning af en af Provindsial-Stænderne for Nørres Jylland i deres i Aaret 1842 ober et Samme forelagt Lovudfaft, giort Indstilling, har Kongen taget under Overveielse, hvorledes den Ulempe bedst funde afhielpes, som de Fattigcommuner i Loe og Megeltønder Herreder, der bestyres efter be for Kongeriget Danmark gieldende Anordninger, ere underkaftede, som Følge af den forskiellige Termin, der i bemeldte Rige og i Hertugdømmene Slesvig og Holsteen er fastsat til Erhvervelse af Forsørgelsesret; og derefter har han i 1844 ladet begge Forsamlinger af Provindfial-Stænderne for Danmark forelægge Udfast til en Placat ang. denne Gienstand. Efter at have modtaget disses Betænkninger, byder og befaler Kongen nu, som følger: Fra 1 Mai 1845 fan Forsørgel sesret ikke erhverves i de til Loe og Møgeltønder Herreder hø Pl. ang. Fattigcomm. i Loe og Megelt. Herreder. 1845. rende Fattigcommuner, der bestyres efter de for Kongeriget 9 Jan. Danmark gieldende Anordninger, uden ved stadigt Ophold fammesteds i 15 Aar; ligesom og fra bemeldte 1 Mai 1845 omvendt 15 Aars stadigt Ophold vil være nødvendigt, for at en Person, der ifølge sin Fødsel i en af bemeldte Communer, eller paa Grund af Ophold sammesteds i det Tidsrum, som efter de til den Tid, Erhvervelsen fuldendtes, gieldende Anordninger dertil udfordredes, er bleven forsørgelsesberettiget fammesteds, kan vinde Forsørgelseshiem i nogen anden Commune i fornævnte Kongerige. Bekiendtg. fra Admiral. og Commissar. Coll. (Refol. 12 14 Jan. Jan.) om at det under 17 Jun. 1844 udfærdigede Inters ims Reglement med Tart for Kierteminde Lodseri fremdeles skal være gieldende. [Jvfr. Noesf. St. T. 599, 1428, 1786, 2176 og XXXVIII.] Efterat have indhentet Betænkning fra Provindstalstænderne for Siællands, Fyens, Lollands og Falsters Stifter, samt for Færverne, i Henseende til Bestemmelsen om Priffepengene i det under 17 Jun. 1844 udfærdigede Interims Regl. med Tart for Kierteminde Lodseri, vil Kongen, at bemeldte Reglement og Tart fremdeles skal være gieldende. Admiral. og Commissar. - Coll. Pl. (Refol. 12 Jan.) ang. 14 Jan. Betaling til Løgstørs Lodser for de af dem i Farvandet oftenfor Legster udsatte Mærker, samt til Aalborgs Lodser for Mærker i Farvandet bestenfor Aalborg. [E. T. 97, ivfr. Bib. St. T. 1073, 1826, 2153 og XXX.] Efter at have taget den Betænkning under Overveielse, som er indgivet af Provindstalstænderforsamlingen for Nerrejylland over det den forelagte Udkast til en Placat om en Forhøielse af Betalingen for Somærker til Lodserierne i Legster og Aalborg, har det behaget Kongen at resolvere som følger: 1) Istedetfor den Betaling, der efter Interims-Tarten for Legstors Lodseri af 20 Nov. 1838 er bestemt for de af dette Steds Lodser i Aggersund og Klitgaards Drag udsatte Veder og Mærker, nemlig: hvad enten Lobs bruges eller ikke, Rbs. pr. Commercelæst af ethvert Skib, som seiler til eller fra Leg- (23*) Pl. ang. Bet. til Løgft. og Aalb. Lodser. 14 Jan. ftør, de alene undtagne, som kommende vesterfra, ikke gaae videre end til Løgstør, eller som kommende fra Aalborg, have Lods derfra ombord, bliver herefter at erlægge 1 Rbß. Sølv pr. Commercelæft. 2) For Udsættelsen og Vedligeholdelsen af de i Tarten for Aalborg Lodseri af 4 Aug. 1839 anførte 4 Barder eller Mærker paa Grunden Dynen, samt af et Mærke, som det er paalagt Aalborg Lodser at udsætte paa den sydligste Pynt af Egholmshage, bliver, istedetfor den ved bemeldte Tart fastsatte Betaling af 8 Rbß. Selv af hvert Dæksfartei, der passerer eller repasserer fornævnte Grund, as ethvert saadant Fartei at erlægge Rbß. Selv pr. Commercelæst efter den paabrændte Laftedrægtighed, for hver Gang det passerer Mærkerne, og blive Lodserne pligtige til i Fremtiden at udsætte og vedligeholde de flere Prikker, som muligen endvidere maatte ansees nødvendige i dette Farvand. 15 Jan. Pl., hvorved Sandel med Tallotteribilletter forbydes. Rentekamm. [E. T. 100, jofr. Vib. St. T. S. 901, 1598, 1699 og XX, Roest. St. T. 473, 877, 983 og III.] Gr. Kongen bar anseet det nødvendigt, for at Hans lands faderlige Hensigter mér Tallotterispillets Indskrænkning des fiffrere funne opnaaes, at forbyde Handel med Tallottobilletter. Efter desangaaende at have indhentet Betænkning fra begge Forsamlinger af Provindstalstænderne for Danmark, byder og befaler Han derfor, som følger: Ligesom det er forbudt samtlige Collecteurer for Tallotteriet, under Straf af Collectionernes Fortabelse, at have Kiebesedler eller saadanne Sedler, som de indføre i Lifterne for egen Regning og siden forhandle, saaledes skal al Handel af Andre med Lottobilletter, enten udeelte eller i mindre Dele, herefter være aldeles forbudt, under en Mulct fra 10-50 Rbd. til vedkommende Politikasse for hver Seddel, hvormed Handel saaledes har fundet Sted; hvilken Mulet i Gientagelsestilfælde fan forhoies indtil 100 Rbd. Sager angaaende slig ulovlig Handel af Andre, end Collecteurer, blive at behandle som offentlige Politisager. 15 Jan. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. samme Gienstand. 17 Jan. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. Tagbedækning med Asphalt. Pl. ang. Kbhons Communeafgifter. 349 1845. Raadstue-Pl. ang. Rbhvns Communeafgifter for 1845. 17 Jan. (Refol. 3 Jan.) Ved Kongens Resolution er bestemt, at Kbhons Communeafgifter, for 1845, ffulle opkræves saaledes:. 1. Den samlede Grundskat med 108,682 Rbb. 10 B. Sølv, nemlig til: a) Borgervæbningen . 13,462 Rbd. b) Indqvarteringen.. 36,397 c) Renovationsvæsenet 4,694 d) Vægtervæsenet. . . . 39,929 og e) Lygtevæsenet.. . . 14 200 10 B. 2. Broelægningsskatten med 30 Rbß. Selv pr. Favn Steenbroe. 3. Vandskatten med Rbß. pr. Alen af Stadens skattepligtige Forhuusbygninger og Nbß. pr. Alen af Side: og Tverbygninger for dem, som have Vompevand, og iøvrigt med Jagttagelse af Bestemmelserne i Anordningen af 21 Apr. 1812 §§ 9 og 10, hvortil endnu kommer den særskilte Afgift, som svares af visse Næringsbrug. 4. Næringsskatten med 57,000 Rbd. Selv. og 5. Fattigskatten med Arealskattens oprindelige Beleb 2 Gange taget. [E. T. 33.] Pl., hvorved det tillades at benytte Asphalt til Tagbe: 29 Jan. dækning i Kbhon samt Kiebstæderne i Danmark. Cancell. [C. T. 103, jvfr. Vib. St. T. S. 430, 907, 1043 og IV, Roest. St. T. S. 451, 905, 993 og V.] Gr. Da det, med Hensyn til de Erfaringer, som ere giorte i andre Lande, og ifølge de Oplysninger, som ere indhentede fra Sagkyndige, maa antages, at Asphalts Benyttelse til Tagbedækning, under Jagttagelse af visse Regler, ikke blot er uskadelig, men endog særdeles hensigtsmæssig; saa har Kongen ladet begge Forsamlinger af Provindftalstænderne for Danmark forelægge Udkast til en Anordning, hvorved en saadan Tagbedækning tilstedes saavel i Kiobenhavn, som i de øvrige Kiebstæder, og derhos de Regler foreskrives, der i denne Henseende blive at iagttage. Efterat Kongen desangaaende har modta 350 Pl. ang. Tagbedækning med Asphalt 1-7 §. 29 Jan. get bemeldte Stænderforsamlingers Betænkning, byder og befaler Han herefter som følger: 1) Det skal herefter være tilladt saavel i Kbbon., som i Kiøbstæderne i Danmark, at afbenytte naturlig eller funstig Asphalt til Tagbebakning, under Jagt tagelse af følgende Regler og Forskrifter. 2) Det naturlige og kunstige Asphalt maa kun anvendes til Tagbedækning, naar det ikke under en ringere Varmegrad end 150 ° Reau mur bliver saa flydende, at Massen kan udgydes af Karret, og ikke under en ringere Varmegrad end 180° Reaumur udvifler antændelige Dampe. 3). Ethvert Tag, som skal belægges med naturligt eller kunstigt Asphalt, maa forsynes med et tæt, idetmindste Tommer tykt, Lag af Leer, Kalk eller Gruusfalt, som overalt bedækker Træet, hvorhos Asphaltbedækningen i dens friske og hede Tilstand foroven maa bestrees med saa meget tørt Sand, at dette forbinder sig med Overfladen og paa denne danner en tæt Sforpe. 4) Asphaltbedækningen maa kun anbringes paa saadanne Tage, der ikke have en større Reisning end 1:6, eller een Fod i Heide for Hver 6 Fod af Tagets Grundflade. 5) Naar Asphaltbedækningen skal udbredes paa Lærred eller Papir, bliver dette Underlag iforveien tilbørlig at mætte med Allunvand eller en anden, Antændelse forhindrende, Materie. 6) Enhver, som agter at oplægge Tag af Asphalt, stal under Straf af Mulct, efter Omstændighederne fra 16 til 80 Rbd., til vedkommende Brandtasse, samt eventualiter af Borttagelsen af det allerede Oplagte, 14 Dage for Anlæget skal paabegyndes, giøre Anmeldelse herom, i Kbhon for Brandcommissionen, og andetsteds for Bygningscommissionen, for at vedkommende Commission, forsaavidt det ansees fornødent, ved Sagkyndige kan foranstalte en Undersøgelse af det Materiale, der skal benyttes til Taget, og endvidere, efterat det er oplagt, en Besigtigelse af samme, i hvilken, foruden de udmeldte Mænd, den Heistcommanderende ved Stedets Brandcorps har at deeltage; ogsaa skal det være Commissionen overladt, saavidt dertil findes Anledning, allerede under Bygnings-Arbeidets Udførelse, at lade føre Tilsyn med Taglægningen. 7) De ovenfor givne Bestemmelser skulle ogsaa bringes til Anvendelse, naar et Asphalttag skal underPl. ang. Tagbedækning med Asphalt 7-9 §. fastes en Hovedreparation. 8) De ved ovennævnte Undersø- 29 Jan. gelser og Besigtigelser foranledigede Omkostninger blive at afholde af dem, som foretage Anlæget. 9) Brandcommisfio-a nen i Kbhvn og Bygningscommissionerne i Kiebstæderne have i Forbindelse med vedkommende Politimester at vaage des over ovenanførte Forskrifters noiagtige Efterlevelse, og at de, fom giøre sig fyldige i sammes Overtrædelse, paa behørig Maawe drages til Ansvar. Fr. ang. en Eftergivelse for Aaret 1845 i den ved Fr. 29 Jan. 15 Apr. 1818 paabudne, og ved Fr. 24 Jun. 1840 nærmere regulerede, Landsats Beløb af Jorder og Tiender i Danmark, med videre. Rentekamm. Gr. Kongen har fundet Sig bevæget til, endvidere for indeværende Aar at bevilge Befidderne af Landeiendomme i Danmark en lignende Eftergivelse i den ved Fr. 15 Apr. 1818 "paabudne, og ved Fr. 24 Jun. 1840 nærmere regulerede, Landflats Beløb af Jorder og Tiender, som den, der sidst ved Fr. 27 Mart. f. A. blev dem forundt for et halvt Aar, fra 1 Jul. næftefter at regne. Thi byder og befaler Kongen som følger: For Aaret 1845 bevilges en saadan Eftergivelse i Landflattens Beløb af Jorder og Tiender i Danmark, at der for hver Tønde af det nu gieldende Hartkorn bliver i Skattens Belob at liquidere en lige saa stor Sum som den, der ved Fr. 10 Jan. 1823 blev bestemt for et Aar pr. Tende af det dengang gieldende Hartkorn, med Hensyn til den da for- und te treaarige Eftergivelse. Og skulle i samme Tidsrum de i Fr. 15 Sept. 1832 ommeldte Summer, der i adskillige af de foregaaende Aar vare blevne forskudsviis udredede af Kongens Kasse, men, i Betragtning af Tidsomstændighederne, ei i sin Tid bare blevne erstattede denne ved Repartition paa Hartkornet, Henstaae ukrævede. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. en Eftergivelse af 50 29 Jan. pCt. for Aaret 1845 i Skatten af Besiddelse, Lytte og Brug. Raadstue Pl. (Refol. 15 Jan.) ang. Rugbrødsbagere og 31 Jan, Rugbrødshandlere. [Jvfr. G. T. 708.] Kongen har tilPl. ang. Rugbrødsbag. og Rugbrødshandl. 31 Jan. labt Rugbrødsbagerne og Rugbrødshandlerne i Kbhon, respective at forbage og udfælge Brød af sigtet Rugmeel. 5 Febr. Pat. ang. de ifølge Tr. 14 Febr. 1842 fra Syrstend. Lybek erhvervede Gebetsdeles Afgiftsforhold. *) 7 Febr. Bl., ang. Forhøielse for 2 Aar af det Bidrag, som, ifølge Pl. 5 Mart. 1834, til Vedligeholdelsen af Tugt, Rasp og forbedringshuset i Riøbenhavn samt af Møens Tugt og forbedringshuus lignes paa Sial lands og Lolland-Falsters Stifter. Cancell. [C. T. 129, jvfr. Roest. St. T. S. 563, 1491, 2099 og XXII.] Gr. Da saavel det tiltagne Antal af Fanger i Kbnhvns Tugt, Rasp og Forbedringshuus, som de flere i den senere Tib i bemeldte Straffeanstalter indførte Forbedringer, have med ført en saa betydelig Forøgelse i Udgifterne, at den ved Pl. 5 Mart. 1834 til Fordeel for denne Stiftelse samt for Moens Tugt og Forbedringshuus paabudne Afgift ingenlunde har været tilstræffelig til, i Forbindelse med de reglementerede Tilftud af den Kgl. Kasse, at dæffe fornævnte Straffeanstalters Udgifter, saa har Kongen fundet det aldeles nødvendigt at paabyde en temporair Forhøielse af denne Afgift. Efter at Kongen over et Provindstalstænderne for Siællands, Tyens og Lolland-Falsters Stifter samt for Færøerne forelagt Udkast an gaaende en saadan Afgiftsforhøielse har modtaget disse Stenders Betænkning, byder og befaler Han herved som følger: 1) Det ved Pl. 5 Mart. 1834 paabudne Bidrag til Ved ligeholdelsen af Tugt-, Nasp og Forbedringshuset i Kbhvn famt af Moens Tugt- og Forbedringshuus bliver, fra 1 Jan. 1845 at regne, for 2 Aar at opkræve med et Tillæg af 1 Gang til sammes oprindelige Beløb, eller med ialt 37,800 Rbd. Selv aarlig. 2) Af det saaledes forhøiede Bidrags Totalbeløb skal 15,750 Rbd. udredes af samtlige under Siallands og Lolland-Falsters Stifter hørende Amters Repartitionsfonds paa den Maade, at Bidraget for ethvert Amt bestemmes i Forhold til det hele under Samme hørende frie og ufrie

• ) See Œ. T. 170, hvor ogsaa findes indført Pat. 15 Mart. 1844

ang. de nævnte Gebetsdeles øvrige Forhold. Pl. ang. Forhøielse i Bidr. t. Tugth. 2-5 §. Hartkorn, og at Skov- og Møllefkylds Hartkorn derved regnes 7 Febr. halvt imod Ager og Engs Hartkorn. 3) Af famtlige Kiebstæder i bemeldte Stifter, dog med Undtagelse af Kbhvn samt Riebstæderne paa Bornholm, ubredes mod den Sum, der efter § 2 skal udredes af Landdistricterne, altsaa 3,150 Rbb. Selv. Dette Bidrag fordeles i Overeensstemmelse med Fr. 7 Jun. 1843, og den saaledes paa enhver Kiøbstad faldende Anpart paalignes dens Indvaanere i Forbindelse med de øvrige Delinqventudgifter efter de for disses Fordeling gieldende Regler. 4) I lige Maade bliver af Kbhon at svare et aarligt Beløb af lige Størrelse med begge de i §§ 2 og 3 nævnte Summer, altsaa 18,900 Rbd. Selv, hvori dog de i Pl. 5 Mart. 1834 § 3 ommeldte 2,500 Nbv. indbefattes. Af det Beløb, som Kbhon saaledes faaer at udrede, blive 16,400 Rbd. Selv at erstatte Stadens Kasse ved Ligning paa Indvaanerne efter Arealstattens Maalestok. 5) De bornholmske Kiøbstæder have ingen færlig Udgift at svare til ommeldte Brug, men have alene at deeltage i det Bidrag, som Landets Repartitionsfond har at udrede, efter det samme Forhold, hvori de bidrage til Sammes Udgifter. Pl., ang. en temporair forhøielse af den ved Fr. 157 Febr. Sept. 1832 § 5 bestemte Afgift til Viborg Tugt og Forbedringshuus. Gancell. [6. T. 135, jvfr. Vib. St. T. S. 417, 1926, 2135 og XXXI.] Gr. Ligesom Omstændighederne, og deriblandt det forøgede Antal Fanger i Viborg Tugt- og Forbedringshuus, have giort en Udvidelse og Forbedring af Sammes Bygninger og Inventarium fornøden, samt iøvrigt paadraget Stiftelsen en Underballance, hvortil der er tilstaaet den betydelige Forskud af Finantserne, saaledes er det og en Folge af forommeldte Omstændigheder, at den ved Fr. 15 Sept. 1832 § 5 til Dækning af fornævnte Stiftelses Udgifter bestemte Sum i Fremtiden vil være aldeles utilstrækkelig. Kongen har derfor fundet det nødvendigt at lave Provindstalstænderne for Nørrejyl- Tand forelægge et Udkast til en Anordning angaaende denne Sums Forhøielse, og, efter at hare modtaget bemeldte Standers Betænkning over dette Udkast, byder og befaler Kongen Pl. ang. Forh. i Afg. til Vib. Tugth. 7 Febr. hermed, som følger: Fra 1 Jan. 1845 og indtil udgangen af 1849 skal den ved Fr. 15 Sept. 1832 § 5 bestemte Sum af 7,200 Rbd., der til Bestridelse af Udgifterne ved Viborg Tugt og Forbedringshuus lignes paa Nerrejyllands Kiebste der og Hartkorn, være forbeiet til 18,000 Rbd. aarlig, hvil fen Sum bliver at udrede af de jydske Kiøbstæder og de jydske Amters Landdistricter efter det ved fornævnte Fr. i Forbindelse med Fr. 7 Jun. 1844 og Pl. 23 Dec. næftefter bestemte Forhold. 7 Febr. Pl., ang. Indførelsen af bredfælgede Hiul paa Arbeidsvogne i Riøbenhavn. Cancell. [E. T. 140, ibfr. Roest. St. T. S. 610, 1793, 2236 og XXI.] Gr. Da det længe har været erfiendt, at de mange Arbeids - og Fragtvogne, der daglig færdes i Kiøbenhavn, ved de smalle Hiulfælger, som dertil benyttes, bidrage særdeles meget til at fordærve Stadens Steenbro, saa er det kommet under Overveielse, hvorledes dette Slags Vogne omsider kunde afskaffes, saa at efter Forløbet af en vis Tid alle Arbeids- og Fragtvogne i Kbhon skulde være forsynede med Hiulfælger af en passende Bredde. Med Hensyn dertil har Kongen ladet Provindsialstænderne for Siællands, Fyens og Lollands- Falsters Stifter samt Farverne forelægge et Udkast til en Placat ang. denne Gienstand, og, efter at have modtaget deres Betænkning, byder og befaler Kongen herved som følger: 1) Alle med to eller flere Heste bespændte Arbeids- og Fragtvogne, der tilhøre Beboere i Kbhvn og dens Forstæder, og benyttes paa Stadens Grund, skulle efter Forløbet af 5 Mar, fra 1 Jan. 1845 at regne, være forsynede med Hiul, hvis Fælger ere idetmindste 4 Tommer brede, dog at herfra undtages Natterenovationsvogne, med Hensyn til hvilke det fremdeles skal være tilladt at benytte, de hidtil sædvanlige smalle Hiul, saalænge disse Vogne beholde deres nuværende Construction og Størrelse, og forsaavidt de ikke bruges til anden Arbeidsfiørsel, end med Natterenovation. 2) For hver Gang nogen af de under Bestemmelsen i foregaaende Se 1ste Membrum indbefattede Vogne med smallere Fælger, end de i bemeldte $ tillladte, efter Udløbet af den anordnede Tidsfrist benyttes, bliver Pl. ang. Indf. af bredfælg. Hiul 2-3 §. Bognens Eier at ansee med en Mulct af 5 Nbb. Sels til 7 Febr. Kbbons Politikasse. 3) De Vogne, hvis Hiul have Fælger af idetmindste 4 Tommers Bredde, skulle ikke være nogen Indffrænfning underkastede i Henseende til Vægten af det Læs, som de føre, fun at intet Læs, som fiores over Stadens Broer, maa have en større Vægt end 9 Sfpd. Pl. for Danmark, ang. en Forandring af § 19 i Fr, 19 Febr. 4 Aug. 1824. Gen. Toldf. og Comm. Coll. [E. T, 249, jofr. Vib. St. T. S. 434, 922, 1047 og II, og Roest. St. 2. S. 455, 1419, 1613 og IX.] Gr. Efterat have ladet Sig foredrage de af begge Provindstalstænderforsamlingerne for Danmark afgivne Betænkninger over et dem forelagt Udkast til en Placat ang. Forandring af § 19 i Fr. 4 Aug. 1824, vil Kongen have bemeldte Paragraphs Forskrift angaaende det Gebyhr, som danske Skippere have at betale til danske Gonsuler eller Vice - Consuler i fremmede Havne, forandret derhen, at det fulde Gebyhr af 12 B. Rigsbanfpenge r. S. eller 3 ß. Hamborger Banco for enhver Commercelæst af Skibets Drægtighed, efter Maalebrevets Udvisende, iffun erlægges, naar der losses og lades i samme Havn; foretages derimod fun een af Delene i en Havn, vil sammesteds kun være at betale halvt Consulatgebyhr, nemlig 6 Rbß. eller 1 B. Hamborger Banco for enhver Commercelæft.

Pat. f. Hertugd. ang. en forandring i Fr. 26 Aug. 1824 19 Febr. $ 19. Fr., ang. Oprettelsen af en Criminal og Politi-Ret 28 Febr. i Riøbenhavn. Cancell. [E. T. 185, jvfr. Roest. St. T. S. 1557, 3843, 4003 og XCIX.] Gr. Foranlediget af et fra Provindstalstænderne for Siallands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter samt for Færøerne i Aaret 1840 indgivet Andragende, *) har Kongen taget under Overveielse, hvorledes en større Eenhed i Griminalrets- Pleien i Kiøbenhavn kunde tilveiebringes, og, efterat Han veb bemeldte Stænders Sammentrædelse i 1842 har tilkiendegivet

• ) S. Roest. St. T. f. 1840, Bet. S. 44-46. Fr. ang. Kbhvns Erimin.- og Politiret 1-3 §.

28 Febr. bisse Hovedresultaterne af den anstillede Overveielse, har Han endvidere i 1844 fundet for godt at lave dem forelægge Udfast til en Anordning, angaaende Oprettelsen af en Criminal- og Politiret i Kiobenhavn. Over dette Udkast har Kongen berpaa modtaget bemeldte Stænders Betænkning, og byder og befaler nu som følger: 1) Fra 1 Jul. 1845 stal Behandlingen og Paakiendelsen af de criminelle Sager, der efter de hidtil gieldende Regler henhøre under Landsover samt Hof- og Stadsretten i dennes Egenskab som Domstol i første Instants for Kiebenhavn, saavelsom af alle de Sager, der for Tiden høre under Kbbons Politiret, henlægges under en ny Ret, som Kongen til den Tid vil have anordnet under Navn af Kiøbenhavns Criminal og Politiret. Som criminelle Sager ansees alle de, hvorunder Nogen efter Justitsvæsenets Foranstaltning tiltales for Lovens Overtrædelse, ligesom og de Sager, der i Medfer af Fr. 20 Oct. 1819 here under Landsover samt Hof- og Stadsrettens 2det Vidnekammer, herefter skulle behandles ved ovennævnte nye Ret, uagtet de kun ere Gienstand for privat Forfølgning. 2) Som Felge af denne Anordnings § 1 vil Kbbons Politiret fra 1 Jul. 1845 ophøre som særskilt Ret, hvorimod dens Virksomhed aldeles gaaer over til den ovennævnte nye Ret. Men Landsover- samt Hof- og Stadsretten i Kbhvn vedbliver under dette Navn i den hele Virkekreds, som den hidtil har havt som Overinstants for Østifterne, deels i civile, deels i criminelle Sager, ligesom den og udenfor de Sager, der ere omhandlede i § 1, beholder fin hele hidtilværende Virkefreds med Hensyn til Kiøbenhavn. De ved samme anbragte tvende criminelle Kamre, saavelsom det andet Vidnekammer, ville derimod bortfalde. 3) Alle de fiøbenhavnske criminelle Sager, som inden fornævnte Dag alle rede ere indstævnte til Landsover samt Hof- og Stadsretten og der incaminerede, saavelsom de Sager, hvis Behandling i Overeensstemmelse med Fr. 20 Oct. 1819 allerede da er begyndt, blive at fortsætte og tilendebringe ved bemeldte Ret, ligesom og de yderligere Forhør, som Retten i en saadan Sag maatte finde fornødne, blive at optage ved et dertil af Justi. tiarius udnævnt Medlem af Retten. Saa blive og alle Stæv Ada 82 Fr. amg. Kbhvns Crimin.- og Politiret 3-4 §. ninger i titmeldte Sager, som maatte udtages inden fornævnte 28 Febr. Dag, paa sædvanlig Maade at autorisere i Landsover- samt Hof wg Stadsrettens Justitscontoir, skjendt de først senere falde i Rette og altsaa blive at incaminere ved den nye Criminal og Politiret. Sfulde det Tilfælde indtræffe, at der, efter at en tiøbenhavnst Criminalsag er paakiendt ved Landsover samt Hof- og Stadsretten, skulde være noget yderligere Forher at optage, bliver ingen ny Behandling at foretage bed bemeldte Ret, men Kbhvns Criminal og Politiret har i saa Henseende at træde i dens Sted. Alle den 1 Jul. 1845 ved Kbhens Politiret henstaaende Sager gaae over til Griminal og Politiretten. 4) Den Øvrighedsmyndighed, som med Hensyn til det kiøbenhavnske Griminalvæsen hidtil har bæret tillagt enten Landsover- samt Hof- og Stadsretten i det Hele, eller den af sammes Tilforordnede, der har været beffiffet til Kongens Foged, skal fra den oftnævnte Dag gaae over til Stadens Politidirecteur. Det vil saaledes i de egentlige criminelle Sager, ikke mindre end i offentlige Politisager, tilfalde denne Kongens Embedsmand ei alene at foranstalte den fornødne Undersøgelse, men ogsaa efter sammes Tilendes bringelse at tage Beslutning om, hvorvidt Dom skal afsiges, og til den Ende i de Sager, som ikke have funnet paakiendes i den hidtilværende Politiret, udstede de behørige Ordrer til Actor og Defensor, saa og at foranstalte det Fornødne til de affagte Dommes Fuldbyrdelse eller Inbankning, Alt forsaavidt de foranførte Foranstaltninger ikke efter den nuværende Tinge nes Orden ere forbeholdte det danske Cancelli. Ligeledes vil han have at foranstalte Afsoning af idømte Bøder og ved sin Resolution afgiere, hvad der i saa Henseende er overladt til Øvrighedens nærmere Bestemmelse, saa og under de i Fr. 24 Sept. 1824 $ 4 fastsatte Betingelser at bestemme Straf fen for Hoer. Fremdeles vil det og tilfalde ham at foranftalte Syn og Undersøgelser angaaende Selvmordere og andre Personer, som ere fundne døde, faa og at bestemme det Fornedne, naar der er Spørgsmaal om, hvorledes en dødfunden Person bør begraves, og, i Overeensstemmelse med de gieldende Regler, enten afgiøre saadant Spørgsmaal ved sin Resolution Fr. ang. Kbhons Crimin.- og Politiret 4-7 §. 28 Febr. og derom giøre Indberetning til Cancelliet, eller og indstille Sagen til dette Collegiums Afgierelse. Fremdeles ville samtlige for Kbhon indrettede Griminal og Politiarrester høre under hans Bestyrelse og Tilsyn. Jevrigt vedbliver Politidis recteuren at beholde den hidtil havte Virksomhed til private Politisagers Afgiørelse ved Forlig samt til under de i saa Henseende foreskrevne Betingelser ved fin Resolution at bestemme Straffen for visse mindre Forseelser. 5) Kiebenhavns Griminal og Politiret skal bestaae af en Justitiarius og 8 Assesforer. Naar Kongen finder for godt at forflytte Assessorer fra Landsover samt Hof- og Stadsretten til Griminal- og Politiretten eller omvendt, skal den saaledes forflyttede indtræde efter sin Anciennitet som virkelig Assessor. 6) Det skal være Embedspligt for Juftitiarius i bemeldte Ret at foranstalte alt bet Extrajudicielle, som vedkommer Retten. Han fordeler de Sager, der skulle behandles ved de særskilte Afdelinger, der i det Folgende blive omtalte. Han sørger for, at de Sager, som skulle behandles ved den samlede Ret, opslaaes og foretages i den Orden, Stævningerne ere udtagne, samt fremmes med behørig Orden og hurtighed. Han fordeler de til Paafiendelse optagne Sager, hvori Kiendelse eller Dom ei strar fan afftges, til Votering mellem Rettens Tilforordnede, og paaseer, at de ikke unødvendigen opholdes under Circulationen. Saa har han og at foranstalte, at Dommene affattes efter de fleste Stemmer og saaledes indføres i Domsprotocollen; han oplæser Domsslutningen i Retten og udsteder Domsacterne under sin Haand og Rettens Segl. Han autoriserer Rettens forskiellige Protocoller, ligesom han og har Indseende med disses Førelse saavelfom med samtlige Forretninger under Justitscontoiret. I Særdeleshed har han at sørge for en passende Fordeling af Forretningerne mellem dettes Personale og, hvor særdeles Omstændigheder eller Enkeltes Forfald skulde giøre det fornødent, at conftituere Andre til at besørge For retningerne. Jøvrigt skal han tage lige Deel med de øvrige Medlemmer i Sagernes Behandling og Afgiørelse. I Juftitiarii Fraværelse forestaaes hans Embede af den øverste Assessor i Retten. 7) Til Undersøgelse og Behandling af Sagerne Fr. ang. Kbhons Crimin.- og Politiret 7-9 §. deler Netten sig i 7 forskiellige Undersøgelsesretter, der hver 28 Febr. for sig beklædes af en Assessor og har sin særskilte Protocol. Fem af disse Afdelinger ere bestemte for criminelle Sager og offentlige Politifager, og to for private Politifager, derunder ogsaa indbefattet de Sager, der omhandles i Fr. 20 Oct. 1819. I Almindelighed bør hver af disse Retter holdes daglig fra Morgen Kl. 9 og videre i saa mange Timer, enten om Formiddagen alene, eller tillige om Eftermiddagen og Aftenen, som Sagernes beherige Fremme fordrer. Om Sen- og Helligdage bliver dog ingen saadan Ret at holde, undtagen naar det i særdeles Tilfælde maatte være fornødent, for at ikke Oplysninger skulle tabes, der for Retfærdighedens Haandhævelse kunde være af Vigtighed. 8) Det bestemmes af Justitiarius efter Overveielse med samtlige Rettens Assessorer, hvorledes disse Protocoller skulle fordeles mellemt dem, samt hvo af dem, der skal fritages for at pleie Retten ved nogen af de særlige Undersøgelsesretter, for at kunne anvende sin hele Tid paa de til den dømmende Ret hørende Forretninger. Fordelingen af den Virksomhed, der saaledes overdrages hver enkelt Assessor, skal i Almindelighed foregaae hvert andet Aar. Den af Rettens Assessorer, som ikke er ansat ved nogen særdeles Protocol, bør dog ikke undslaae sig for i enkelte Sager eller for nogen Tid at pleie Retten ved en saadan, dersom Sagernes Mængde eller andre Omstændigheder skulde giøre det fornødent, ligesom de Assessorer, der ere ansatte til at pleie Retten ved de for de private Sagers Behandling indrettede Protocoller, ffulle være pligtige til at deeltage i offentlige Sagers Behand ling, og omvendt de, som Rettens Pleie i offentlige Sager er anviift, maae tage en passende Deel i de private Sagers Be- Handling, saafremt der for nogen Tid maatte vise sig en saadan Afvigelse fra det Forhold mellem disse to Glasser af Sager, som ved den almindelige Regel er forudsat, at en Forandring findes nødvendig eller billig. Afgiørelsen heraf tilfommer Juftitiarius. 9) Til at behandle og paakiende Domssagerne, skal der være 2 offentlige Netsdage om ugen, nemlig Tirsdag og Loverdag Kl. 9; dog forbeholder Kongen Sig heri at giøre Forandring, saafremt det maatte vise sig, at Fr. ang. Kbhons Crimin.- og Politiret 9:11 §. 28 Febr. andre Tider vilde være beqvemmere. Naar det til Sagernes Fremme findes fornødent, holdes ogsaa, efter Justitiarii Bestemmelse, extraordinaire Sessioner til en alle Vedkommende beherigen tilkiendegiven Tid. Naar en Helligdag indtræffer Tirsdag eller Loverdag, skal den Session, der ellers da skulde have fundet Sted, holdes næste Søgnedag. Til at sætte Retten maae altid fem af de Tilforordnede være tilstede, hvilket Antal og maa tage Deel i enhver Kiendelse eller Dom. De Samlinger, der, foruden de foranførte offentlige, blive fornødne til Botering i de udcirculerede Sager, samt naar ellers noget maatte være at sætte under fælleds Overveielse og Beslutning, blive at beramme af Juftitiarius. 10) Til at besørge Skriverforretningerne, deels ved den samlede Ret, deels ved de i § 7 omhandlede særlige Afdelinger, indrettes et Justitscontoir, der forestaaes af en Justitssecretair som Ghef, og iøvrigt bestaaer af det fornødne Antal Fuldmægtige og Copister. Ved den samlede Ret føres Protocollen af Justitssecretairen. Ved hver af de i § 7 nævnte Undersøgelsesretter ansættes en af Justitscontoirets Fuldmægtige. Hvo der saaledes skal ansættes ved hver enkelt Protocol, bestemmes af Justitiarius, efter Raadforsel med Rettens øvrige Tilforordnede, samt med Justitssecre tairen, og ffiondt i Almindelighed Enhver vedvarende stal vedblive den engang betroede Protocol, kan dog Omberling saavel mellem Protocolforerne indbyrdes, som mellem dem og Jus ftitscontoirets øvrige Personale finde Sted, naar særdeles Grunde tale derfor, hvilket, efter Overveielse med de Vedkommende, bestemmes af Juftitiarius, der paa lige Maade, naar nogen af Protocolførerne ved lovligt Forfald er forhindret i at udføre de ham anviste Forretninger, dertil bestemmer en anden af Justitscontoirets Embedsmænd. Jøvrigt skal det paaligge de ved Justitscontoiret ansatte Fuldmægtige og Gopister, naar det ved en eller anden Leilighed maatte findes fornødent, efter Opforbring, at yde Bistand til det executive Politi, forsaavidt faadant kan skee uden Tilsidesættelse af de dem efter deres Stile ling nærmest paahvilende Pligter. 11) Justitssecretairen underskriver de Stævninger, som udtages til den dømmende Net og forsyner dem med Rettens Segl, der skal indeholde Kbhvns Fr ang. Kbhons Crimin.- og Politiret 11-13 §. 1845. Baaben samt Rettens Navn i Omskrift. Han haver iøvrigt, 28 Febr. i og udenfor Retten, at iagttage Alt, hvad der efter Loven og Anordningerne paaligger en Rettens Skriver. Han antager, med Justitiarii Samtykke, tienlige og paalidelige Skrivere til Beskrivelse af Domme, Kiendelser og hvad der ellers fra den dommende Nets Side skal gives beskrevet, som og af de ved de forskiellige Undersøgelsesretter optagne Forhør m. v. Jøvrigt haber han at drage Omsorg for, at alle Afskrifter besørges med behørig Hurtighed og Neiagtighed samt med tydelig Haandskrift, saa og at behorig Deconomie derved iagttages. 12) Fremdeles paaligger det Justitssecretairen at sørge for, at alle Retten vedkommende Protocoller og Documenter, saavelsom alle Inventariifager vel bevares og behandles, samt, naar en Istandsættelse deraf er forneden eller noget nyt behøves, da, efter de nærmere Regler, som i saa Henseende maatte blive foreskrevne, at foranstalte dette eller giore Forslag dertil. Dog følger det af sig selv, at Omsorgen og Ansvaret for de Protocoller, som føres i de særskilte Undersøgelsesretter, faalænge disse der ere i Brug, saaveljom for de Documenter, der fremlægges, indtil de derfra afleveres til Justitscontoiret, paaligger de ved bemeldte Netter ansatte Protocolførere. 13) De i Slutningen af foregaaende § omhandlede Embedsmænd have bed de enkelte Undersøgelsesretter at iagttage Alt, hvad der paaligger en Retsskriver. Navnlig ber de være opmærksomme paa Alt, hvad der passerer i Netten, faaledes at de kunne, naar Retten hæves, underskrive Protocollen til Bitterlighed. Jevrigt haver Protocolføreren, efter Dommerens Anordning, at udstæde Indkaldelser og sørge for disses Forkyndelse, samt for Fremstillingen og Afhentelsen af de Personer, som paa denne Maade blive at bringe tilstede, saa og at føre den fornodne Correspondence, besorge de ftiaalne Kosters og andre under en Sag fremkomne Gienstandes Bevaring, samt udføre alle andre lignende Forretninger, som af Dommeren til Sa gens Fremme paalægges ham. Beskrivelsen af de optagne Forher foranstaltes derimod af Justitssecretairen, til hvem de fornevne Protocoller og fremlagte Documenter overleveres. Det følger af sig selv, at der stedse maa være indrettet et saadant XXIV. Deels 2bet efte. (24) Fr. ang. Kbhons Crimin.- og Politiret 13-16 §. 28 Febr. Antal Protocoller til Brug, og at disse, saavidt muligt, bør saaledes benyttes, at de fornødne Beskrivelser funne fremmes til samme tid, som cen Protocol er i Brug ved Rettens Holdelse. 14) Ved hver af de foranførte Undersøgelsesretter skal der endvidere være ansat en eedsporen Betient, der skal være tilstede i Netten fra dens Begyndelse til dens Slutning, for, saaledes som i § 13 er bestemt med Hensyn til Protocolføreren, at være opmærksom paa Alt, hvad der foregaaer, og, naar Retten hæves, at bekræfte det Tilførte med sin Underskrift. 15) Ved Retten ansættes saamange Bud, at disse i Forbindelse med de Politibetiente, som dertil kunne afgives, funne saavel bestride den daglige Tieneste inden Retten og dens forffiellige Afdelinger, som og forkynde Stævninger og Indkaldelser, afhente Arrestanter eller Andre, og forrette de øvrige 2Grinder, som til Sagernes Fremme paalægges dem, Alt i Overeensstemmelse med de Befalinger, som gives dem af Nettens Medlemmer, Justitssecretairen, Protocolførerne eller andre deres Foresatte. 16) Ingen Sag fan behandles i Criminal og Politiretten uden efter Henvisning eller Opfordring af Politidirecteuren, til hvilken Embedsmand derfor alle Anmeldelser og Klager, der vedkomme bemeldte Nets Virkefreds, blive at indgive. Dersom Sagen findes at være aldeles privat, skal det være Politidirecteuren overladt at prøve Forligsmægling i samme, naar han dertil finder Anledning; men, forsaavidt hen ei saaledes tilveiebringer mindelig Forening, haver han at henvise Sagen til Retten. Saafremt han ikke finder den egnet til Behandling som Politisag, fan han vel derpaa giore Klageren opmærksom, men, dersom denne vedbliver Ønsket om dens Foretagelse ved Retten, bliver den dog dertil at afgive, hvorefter det bliver Rettens Sag at afgiøre, om den kan antages eller ikke. I de Sager, der fortiene Justitsvæsenets eller det offentlige Polities Opmærksomhed, ber Politidirecteuren, deels ved Hielp af de ham underordnede Embedsmænd og Betiente,

deels ved selv at afhøre dem, der kunne give Forklaring om Sagen, eller ved andre til Sagens Beskaffenhed svarende Foranstaltninger, uden Ophold søge de Oplysninger tilveiebragte, som behøves for at bedømme, om der er tilstræffeFr. ang. Kbhvns Erimin.- og Politiret 16-17 §. lig Anledning til videre at forfølge Sagen eller ikke. Naar 28 Febr. han selv personligt modtager Forklaring af den Anklagede eller Andre, bliver derover at holde en Protocol, hvilken en af Politiets eedsborne Embedsmænd fører, og hvorved tillige en eed svoren Betient bør være tilstede, ligesom begge disse tillige med Politidirecteuren have at underskrive Protocollen, alt paa samme Maade, som i §§ 13 og 14 er fastsat med Hensyn til Protocoller, der holdes i de der omhandlede Undersøgelsesretter. Naar en Undersøgelse eller Sags Anlæg er besluttet af Cancelliet, haver dette ogsaa at tilskrive Politidirecteuren angaaende den i saa Henseende fornødne Foranstaltning, ligesom det og er til denne Embedsmand, de Vedkommende have at henvende sig, naar Forhør ønskes optaget i en under Behandling ved andre Domstole værende Sag, eller til Oplysning om en eller anden Gienstand, som vedkommer en under administrativ Af-. giørelse horende Sag, t. Er. i Fattigforsørgelsessager, Landmilitie ſager o. s. v. 17) 3 offentlige Sager kan Politidirecteuren efter enhver Sags Beskaffenhed henvise samme enten til Baakiendelse eller foreløbigen til Undersøgelse. Det Første vil ordentligvis være anvendeligt i de Sager, der efter de hidtil gieldende almindelige eller for Kbhvn særdeles Love, saasom Fr. 11 Apr. 1840 § 83, have hert under Politirettens Afgiørelse, hvilke uden Actors eller Defensors Mellemkomst blive at paakiende af Criminal og Politiretten, efter at de først behørigen ere behandlede ved en af de i § 7 omhandlede Undersøgelsesretter, hvorfra de, ligesom private Sager blive, naar Behandlingen er sluttet, at afgive til Justitiarius, for ved Hans Foranstaltning at paakiendes af den dømmende Ret. Dog bør der i de Sager, som omhandles i Fr. 11 Apr. 1840 $ 83, til Protocollen meddeles den Tiltalte Underretning om, at Sagen agtes paadomt, og hvilken Forbrydelse der er Sagens Gienstand, for at han kan erklære, om han ønsker Sagen uden videre paadømt ved Retten eller foretræffer en formelig Procedure efter de almindelige Regler om Justitssagers Behandling, hvilket i saa Fald ber stee. Ogsaa bør det i offentlige Politifager i Almindelighed iagttages, at det, førend Dom afsiges, udtrykkelig tilkiendegives den Vedkommende, at (24*) Fr. ang. Kbhons Crimin.- og Politiret 17-19 §. 28 Febr. ber vil gaae Dom i Sagen, og at han opfordres til at erflære, om han maatte have noget videre at anføre til fit Forsvar i samme. Naar iøvrigt Politidirecteuren, efter en til denne Glasse henhørende Sags særdeles Beskaffenhed, finder et Forhør ved Retten fornødent, forinden han tager foranførte Beslutning, kan han og for det Forste indskrænke sig til at begiere et saadant, ligesom han ogsaa omvendt i de Sager, hvori formelig Action skal finde Sted, fan, uden noget først ved Retten optaget Forhør, strar beordre Action, naar et saadant Forhør efter Sagens særdeles Stilling ikke er fornødent for at hiemle Actionen. 18) Naar en Sag, som Politidirecteuren blot har henvist til Undersøgelse, er sluttet, tilstilles Forhøret denne Embedsmand, som da i de Tilfælde, der omtales i Slutningen af § 16, fremsender samme til Vedkommende, og i andre Tilfælde haver at afgiore, om videre Forfølgning skal finde Sted eller ikke, og i saa Henseende foranstalte det Fornødne. Ligeledes kan han, hvis han endnu om et eller andet Punct skulde finde videre Undersøgelse fornøden, forlange en saadan iværksat. Skulde Politidirecteuren, efterat en Sag af ham er afgivet til Retten, blive befiendt med noget, der kunde tiene til yderligere Oplysning i Sagen, haver han at meddele Retten det Fornødne derom, efterat han selv haver anstillet de Undersøgelser, som beqvemmest kunne udføres af det executive Politi. Ogsaa bør Politidirecteuren yde den undersøgende Dommer al mulig Bistand, naar denne henvender sig til ham om en Medvirkning til Sagens Oplysning, som det executive Politi er istand til at yde. Saafremt Politidirecteuren under Sagens Drift ønsker at blive oplyst om dens Stilling, bør denne ogsaa med Beredvillighed og Noiagtighed meddeles ham af vedkommende Dommer, ligesom Kongen overalt gier Regning paa, at Retten og Politidirecteuren stedse vil yde hinanden al mulig hielp til Opnaaelsen af det fælles Formaal, ved Sandhedens Udfindelse at haandhæve den offentlige Retfærdighed, forhielpe den Forurettede til sin Ret og bestierme den uskyldige. 19) I de foreløbigen til Undersøgelse henviste Sager af mindre Omfang fan Forhørets Beskrivelse bortfalde, naar Politidirecteuren ved Eftersyn af ProFr. ang. Kbhons Crimin.- og Politiret 19.20 §. tocollen og Conference med den undersøgende Dommer fan 28 Febr. blive tilstrækkelig oplyst om, at der ikke er Grund til deres videre Forfølgning, hvorved det da bliver at bemærke i Protocollen, at Sagen med Politidirecteurens Samtykke er sluttet. Hvor derimod denne Fremgangsmaade ikke er anvendelig, bliver Forhøret uden Ophold at beskrive og at tilstille Politidirecteuren. Naar denne finder, at Sagen bør forfølges til Dom, haver han ved Paategning paa Forhøret at begiere saadan Forfølgning, hvorefter det tilstilles Justitiarius, saafremt Sagen er af det Slags, der kan afgiores uden nogen Actors Mellemkomst. 3 det modsatte Tilfælde tegnes Actionsordren paa Forhøret, ligesom det og, naar en eller flere Defensorer ere udnævnte, paategnes Forhøret, hvo disse ere. Det afgives derpaa til Actor, og til samme tid tilstilles Defensor, eller, hvis der ere flere Defensorer, da hver af disse den fornødne Ordre. Saa bør der og gives Justitiarius Underretning om det saaledes Foretagne. 20) Forhørsdommeren er bemyndiget til at benytte alle de efter Sagens Omstændigheder og i Loven hiemlede Midler til Sagens behørige Oplysning, saasom Visitationer og Huusundersøgelser, de modvillig udeblivende Personers Afhentelse, de anordnede Tvangsmidler imod dem, der i criminelle Sager modvilligen tilbageholde Svar paa de Spørgsmaal, som det er klart, at de maae være istand til at besvare m. v. Til Udførelsen af foranførte Forretninger kan den undersøgende Dommer udnævne den ved hans Protocol ansatte Embedsmand, ligesom og, naar Omstændighederne fræve det, en anden af Justitscontoirets Personale fan af Justitiarius dertil udnævnes. I fornødent Fald ber Bistand ydes af Politidirecteuren. Saafremt der under Forhøret findes tilstræffelig Grund til at belægge nogen i Sagen indviklet Person, der ikke allerede forud er hæftet, med Arrest, har Dommeren at decretere saadan Arrest, og strar tilmelde Politibirecteuren dette, for at han kan tage den Paagieldende i Bevaring. Saafremt den undersøgende Dommer efter Omstændighederne finder det vigtigt, i hvilken Arrest den Paagieldende hensættes, har han derom at underrette Politidirecteuren, ber, saavidt muligt, bør tage Hensyn til hiint Ønske; ligesom Fr. ang. Kbhons Crimin.: og Politiret 20-23 §. 28 Febr. der stedse bor gives den undersøgende Dommer Underretning om, i hvilke Arrefter de under hans Behandling værende Personer ere hensiddende. Forsaavidt der senere bliver Sporgemaal om Ophævelsen af en flig af den undersøgende Dommer decreteret Arrest, tilfalder det, faalænge Forhøret endnu ikke er sluttet, Dommeren, men efter den Tid Politidirecteuren, at tage Beslutning desangaaende. 21) Saafremt, med Hensyn til nogen af Politidirecteuren Hæftet Person, de Grunde, som have talt for hans Arrestabilitet, under Forheret saaledes svækkes, at der kunde være Anledning til nu at ophæve Arresten, saa har Forhørsdommeren at give Politidirecteuren Underretning derom, for at denne i saa Henseende kan tage den Beslutning, hvortil han ved de forandrede Omstændigheder maatte finde sig foranlediget. Ligeledes bor Forbørsdommeren meddele Politidirecteuren, hvad der ellers maatte foregaae, som kunde indeholde rimelig Anledning for denne Embedsmand til at giøre en Forandring i sin tidligere Beslutning, t. Er. naar der i en Sag, der af ham er henvist som privat Sag, fremkommer Oplysninger, som kunne hiemle det Offentliges Mel- Temkomst, eller naar en Sag, som han har forlangt behandlet som en offentlig Politifag, siden faaer en saadan Vending, at der kunde være Anledning til at forfølge den ved formelig Action. 22) Actorer og Defensorer i de ved Retten forefaldne Sager udnævnes af Politidirecteuren blandt de ved Landsover- samt Hof og Stadsretten ansatte Procuratorer saaledes, at der tages Hensyn til, at dette Arbeide fordeles saa ligeligt som muligt mellem dem. - Jøvrigt har Retten at tildomme dem Salair saaledes, som Fr. 7 Mart. 1827 og Pl. 3 Mart. 1841 have fastsat for Procuratorerne ved Landsover = samt Hof og Stadsretten. De, der for Fremtiden skulde ansættes som Procuratorer ved Landsover samt Hof- og Stadsretten, og som Folge deraf tillige ved Griminal og Politiretten, skulle i den ved Fr. 3 Jun. 1796 $40 anordnede Tid procedere ved begge Netter, og derfra erholde Bidnesbyrd om deres Duelighed og Forhold. 23) Ligesom i det hele de for Sagernes Behandling ved Politiretterne i Almindelighed, og for den hidtilværende Politiret i Kbhon i Særdeleshed, gielFr. ang. Kbhvns Erimin.- og Politiret 23-25 §. dende Regler ville blive at følge i de Sager, der efter §§ 16 28 Febr. og 17 skulle behandles politiretsviis, og der derimod i de øvrige Sager vil blive at forholde efter de Regler, som ere gieldende for criminelle Sagers Behandling ved Landsover- samt Hof- og Stadsretten i dens Egenskab som Domstol for Kiobenhavn, saaledes bliver den Termin, der i de Domme, som gaae ud paa, at Noget skal betales, gives til Dommens Fuld byrdelse, i de førstnævnte Sager 3 Solemærker, og i de sidst meldte 15 Dage. 24) Saavel den samlede Criminal- og Volitirets Kiendelser, Behandlinger og Domme', som de enkelte Undersøgelsesretters afsagte Kiendelser og øvrige Behandling, høre i Tilfælde af Paaanke umiddelbart under Høiesteret, og med hensyn til Spørgsmaalet, om de Sager der kunne eller sulle appelleres, bliver der at forholde efter de forhen, navnlig ved Fr. 6 Sept. 1805 § 1, Pl. 23 Mai 1840 ang. Appellen i criminelle Sager, og Fr. 16 Dec. 1840 ang. nødvendig Appel saavel for Landsover samt Hof- og Stadsretten som for Kbbons Politiret foreskrevne Regler. Da det herefter vil være Politidirecteuren, som har at foranstalte Indankning af saadanne i private Sager affagte Domme, som omhandles i fornævnte Pl. 23 Mai 1840 § 2, saa vil Landsover samt Hof- og Stadsretten, naar en Dom af foranførte Slags afsiges ved samme i Egenskab som Domstol for Kiøbenhavn, have at meddele bemeldte Embedsmand en Udskrift af samme. 25) De Udgifter, som udenfor de Rettens Medlemmer samt Justitscontoirets Personale tillagte Gager, hvilke udelukkende udredes af Kongens Kasse, ville være forbundne med Rettens Pleie ved Griminal og Politiretten, saavelsom med samtlige nu under Politidirecteuren henlagte Arrester, skulle, indtil der efter Forhandling med Kbhons Communalbestyrelse kan træf fes en Bestemmelse, hvorved de enten overtages af Kbhvns Kasse alene mod et passende Vederlag af den Kgl. Kasse, eller og en til det Forhold, hvori begge disse Kasser hidtil have taget Deel i hine Udgifter, neiagtigen svarende Regel kan udfindes, bæres for den halve Deel af Kongens Kasse og for den anden halve Deel af Stadens Kasse. De udredes iøvrigt, efter Politidirecteurens Anvisning, af den ved Politiet ansatte 368 Fr. ang. Kbhons Crimin.- og Politiret 25-27 §. 28 Febr. Kasserer, der i denne Henseende efterhaanden vil blive forsynet med passende Forskud fra begge hine Kasser, ligesom han og oppebærer, hvad der indkommer af de Omkostninger, som ved Dom paalægges de Tiltalte. Ligeledes oppebærer han de Sagefalds - Indtægter, som endnu tilfalde Kongens Kasse, og hvilke ville gaae over til Stadens Kasse, saafremt en Bestemmelse bliver taget om at denne, mod Vederlag af Kongens Kasse, overtager alle fornævnte Udgifter. Det aarlige Regnstab, som han for bemeldte Udgifter og Indtægter har at aflægge, giennemgaaes af Politidirecteuren, og bliver derefter at behandle som andre Stadens Kasse vedkommende Regnskaber, dog at det, saavidt og saalænge det tillige bliver Kongens Kasse vedkommende, ogsaa indsendes til Rentekammeret til Jagttagelse af dennes Tarv. 26) De Forretninger, som hidtil have henligget til Kongens Fogeds Embede, blive, med Undta gelse af dem, der efter § 4 gaae over til Politidirecteuren, at overtage af Underfogden i Kbhon i Forbindelse nied de allerede til hans Embede hørende Forretninger. Navnlig haver han og selv, eller, ved de ham tilforordnede Assistenter, at udføre alle Executionsforretninger, som efter Politidirecteurens Requisition blive at giøre for de af Criminal- og Politiretten idømte Bøder, Erstatninger og Omkostninger, samt at foranftalte det udlagte Gods realiseret, og for Politidirecteuren godtgiøre, at dette er udført, samt at Belebet er afgivet til den i § 25 nævnte Kasserer. Jøvrigt vil Kongen for Fremtiden have tillagt denne Embedsmand Prædicat af Kongens Foged. I Tilfælde af Paaanke blive de ovennævnte Executionsforretninger, som de øvrige af ham foretagne Fogedforretninger, at indstævne til Landsover- samt Hof- og Stadsretten, und tagen i de Tilfælde, hvor disse i Medfør af Lovens 1-6-19 Funne paaankes umiddelbart for Heiesteret. 27) Den Forpligtelse til at deeltage i Censuren til den juridiske Examen, som efter Fr. 30 Dec. 1839 § 10 bar paaligget Assessorerne i Kiobenhavns Politiret, gaaer nu over til Criminal- og Politiretten, hvorhos det iøvrigt forbliver ved den Landsover- samt Hof- og Stadsrettens Medlemmer i samme Henseende paaliggende Forpligtelse. Naar en saadan Net skal sættes, Fr. ang. Kbhvns Erimin. og Politiret 27 §. som omhandles t P1. 31 Aug. 1813 § 3, ville de tvende 28 Febr. Medlemmer, der i Forbindelse med den i den foregaaende S nævnte Embedsmand, skulle tage Sæde i Retten, blive at upnævne af Justitiarius i Criminal- og Politiretten blandt denne Rets Medlemmer. Bl., ang. Erlæggelse af Gebyhr i private Sager ved 28 Febr. Criminal og Politiretten i Kbbon. Cancell. [G. T. 223, jvfr. Rocst. St. T. 830, 3876, 4003 og CV.] Gr. Kongen har fra flere Sider fundet det hensigtsmæs figt, at der for Fremtiden i Kiobenhavn, saaledes som andetstebs er Tilfældet, erlægges et lempeligt Gebyhr i de private Sager, der behandles politiretsviis, hvilket Gebyhr Kongen har tillagt Stadens Politikasse. Efterat have modtaget Betænkning fra Provindstalstænderne for Siællands, Fyens og Lollands -Falsters Stifter samt for Færgerne angaaende et samme forelagt Udkast til en Anordning angaaende denne Gienstand, byder og befaler Kongen bermed som følger: 1) I de private Sager, der blive at behandle ved den anordnede Criminal- og Politiret i Kbhon, skal, fra den Tid samme træder i Kraft, erlægges Gebyhr, der i Almindelighed bestemmes saa- Tebes: a) for at modtage Klagen og derefter udstæde fornøden Indkaldelse = Rbd. 40 ß. b) ved Sagens Anhængiggietelse. hvilket Gebyhr erlægges, endsfiendt Sagen afgieres bed Forlig. c) naar Vidner fores, for hvert Vidne d) for Dommen at afsige, ved Sagens = 1 80 30 Optagelse til Doms e) for Beskrivelsen pr. Ark. 1 20 30 hvilke Gebyhrer tilfalde Stadens Politikasse. Desuden skal der i Tilfigelsesgebyhr erlægges 16 s. for hver Person, som Indkaldelsen forkyndes, hvilket Gebyhr ligeledes indbetales i Politikassen, men, efter Politidirecteurens Bestemmelse, fordeles imellem det Versonale, der benyttes til Indkaldelsers Forkyndelse. 2) 3 Sager, der opstaae af Forholdet imellem Huusbonde og Thende, eller imellem Haandværksmestere og Pl. ang. Gebyhr. v. Erimin.- og Politirett. 2-4 §. 28 Febr. deres Drenge, eller i Anledning af Dagleie, erlægges dog fun 28 Febr. det i § 1 Litr. a nævnte Gebyhr, og af det under Litr. e nævnte det Halve; bvoraf folger, at der i dette Slags Sager Heller Intet betales for Tilfigelser. Ligesom icvrigt den i Pl. 28 Mai 1825 indeholdte Bestemmelse, i hvis Folge der intet Gebyhr bliver at betale i første Instants i Sager angaaende Opfostringshielp til uægte Born, ogsaa bliver anvendelig, forsaavidt deslige Sager herefter behandles ved Griminal = og Politiretten i Kbhon, saaledes skal heller intet Gebyhr ved bemeldte Ret erlægges i de Sager, som Vandmesterne maae anlægge til at erholde det af dem udførte Arbeide betalt efter Pl. 19 Febr. 1819, eller som as Laugene anlægges til at faae Tidepenge inddrevne. 3) Det skal være Politidirecteuren overladt efter Omstændighederne at gibe Henstand med Gebyhrernes Erlæggelse, ligesom han og skal være bemyndiget til at nedsætte eller aldeles at eftergive samme, hvor enten den Paagieldendes Vilkaar eller Sagens Beskaffenhed taler derfor. 4) Politidirecteuren haver at foranstalte det Fornødne med Hensyn til ovennævnte Gebyhrers Oppeborsel saaledes, at Regnskab derfor fan aflægges paa samme Maade som for Politikassens øvrige Indtægter. Rentekammer Pl., (Resol. 19 Febr.), ang. Repartition deels af den extraordinaire Bekostning paa Anskaffelse af Fourage til Landmilitairetaten i Danmark for 1845, deels af Marschpenge for Landsoldaterne i Danmark for samme Aar. [6. T. 233.] Til Dækning deels af den til Anskaffelse af Fourage for Landmilitair-Etaten i Danmark for 1845 fornødne Udgift, efter Fradrag af hvad for Fouragen, i Overeensstemmelse med Fr. 28 Jul. 1784 Art. 3, godtgieres af Kongens Kasse, deels af Marschpenge for Landsoldaterne i Danmark for Aaret 1845, ffulle, ifølge nysnævnte Fr. famt Fr. 20 Jun. 1788, de fornødne Summer reparteres, Fourage-Betalingen paa alt uprivilegeret Ager og Engs Hartkorn i bemeldte Rige, og Marschpengene saavel paa dette Hartkorn som pas al uprivilegeret Skov og Molle - Skyld sammesteds, begge Dele dog med Undtagelse af Bornholms og Amager Lands Hartkorn. Pl. ang. Repart. af Four. til Landm.-Etaten. Som Felge heraf og paa Grund af Fr. 15 Sept. 1832 28 Febr. blive i Aaret 1845, for at dække det til de omhandlede Udgifter i bemeldte Aar calculerede Beløb, med Fradrag af, hvad der er befundet at være, ved Udskrivningen efter Pl. 9 Mart. 1844, indkommet mere, end de Udgifter af det ovennævnte Slags, der for de i bemeldte Placat omhandlede Tidsrum virkeligen have fundet Sted, under Eet at udrede 60 Rbß. pr. Tonde uprivilegeret Ager- og Engs-Hartkorn, og 1 Rbß. pr. Tonde uprivilegeret Skov- og Melle-Skyld, Alt efter den nu gieldende Skyldsætning og saaledes, at Beløbet opkræves i samme Terminer, og efter samme indbyrdes Forhold for disse, som Landskatten. Pat. ang. Landsbydistrictet Resdorfs Incorporation i 3 Mart. Ahrensbøck Amt [ifr. Tr. med Fyrstend. Lybeck 14 Febr. 1842.] Fr., ang. de Regler, som blive at iagttage med Hensyn til 5 Mart. Grundafstaaelser, m. m., i Anledning af Jernbaners Anlæg i Danmark. Rentekamm. [G. T. 254, 274, jvfr. Vib. St. T. 517, 1166, 1433 og XII, og Noesk. St. T. 210, 1162, 1354 og XV.] Gr. Den store Betydenhed, som Anlæget af hensigtsmæsfige Jernbaner almindeligviis erfiendes at have for Samfærd selen, har bevæget Kongen til at tage under Overveielse, Hvorvidt der maatte være Anledning til, i faadant Diemed ved Lov at see det Fornødne ordnet i Henseende til saavel Grundes Afstaaelse som Erstatning for samme. Efter over et, med Hensyn hertil affattet, Lovudfast at have indhentet Betænkning fra begge Forsamlinger af Provindstalstænderne for Danmark, befaler Kongen som følger: 1) Ligesom den forhen i adskillige særegne Anordninger forudfatte og ved Pl. af 31 Jul. 1801 som almindelig Regel forkyndte Grundsætning, at enhver Eier, hvis Eiendom behoved til Udførelsen af en for det almindelige Bedste nødvendig Foranstaltning, er pligtig at afstaae samme mod billig og fuldstændig Erstatning, skal ifølge Pl. 28 Dec. (Resol. 5 Dec.) 1809 være gieldende med Hensyn til ethvert af Kongen approberet Canalanlæg, faaledes skal den og, under de Bestemmelser, som indeholdes i det Felgende, være gieldende Fr. om Grundes Afft. til Jernbaner 1-5 §. 5 Mart. for alle Jernbane-Anlæg, hvad enten de udføres for Kongens Kasses Regning, eller, efter allerhøieste Concession, af private Entrepreneurer, navnlig af Actieselskaber. Dette skal være anvendeligt saavel med Hensyn til de Grunde, hvis vedvarende Aftrædelse udfordres til Anlæget, som naar saadanne Grunde Fun behøves midlertidig overladte til en for Anlægets Udførelse nødvendig Brug, navnlig ogsaa til Afbenyttelse af fornetent Veimateriale. 2) Ved deslige Anlæg kan Grundafstaaelse for bestandigt kun fordres: a) til Banen selv med Tilbehør, samt til de fornødne Undvigningspladse; b) til Banegaardene med alle til disse hørende Indretninger; c) til Boliger for Baneopsynsmænd og Banevogtere; d) til Kul- og Vand-Stationer; e) til Anlæget af saadanne nye Veie og Overkiørseler, som ere nødvendige for at tilveiebringe den ved Anlæget afbrudte Communication. Til Opførelse af Varemagaziner eller andre Bygninger og Indretninger, der ikke staae i umiddelbar Forbindelse med Jernbanen, kan Grundafstaaelse ikke fordres, men alene søges tilveiebragt ved mindelig Overeenskomst. 3) Foruden at den ifølge $ 1 indrømmede Net til Benyttelse af Beimateriale maa, navnligen med Hensyn til Steen, være de samme Indskrænkninger underkastet, som de, der ifølge den gieldende Forskrift finde Sted for Veivesenet i Almindelighed, vil det henhøre under den i efternævnte § 5 ommeldte Com missions Bedømmelse og Afgiorelse, hvorvidt der, i Tilfælde af at Veimateriale, der attraaes for en Jernbanes Anlæg, ikke maatte haves i tilstrækkelig Overflødighed, kan være Føie til at bestemme en passende Erstatning for samme. 4) Ved Jernbane Anlæg af private Entrepreneurer eller af Actieselskaber stal vel Ledningen af de foreløbige Arbeider saavelsom af selve Banens Bygning være overladt til bemeldte Entrepreneurer eller Selskaber, som derhos ville have at befuldmægtige de Mænd, der skulle varetage deres Tarv, men Kongen vil dog beskiffe en Commissarius, som har at føre Tilsyn med Maaden, hvorpaa Foretagendet bringes til Udførelse i det hele. 5) Naar de forberedende Arbeider, saasom Linie-Udstikning og dens Betegning paa Marken, samt Opmaaling, Nivellation, m. m., ere tilendebragte, bliver den udstukne Linie at underFr. om Grundes Afft. til Jernbaner 5-7 §. faste en almindelig Besigtigelse og Prøvelse af en Commission, 5 Mart. hvilken, foruden Kongens Commissarius som Formand, bliver at sammensætte af 4 kyndige Mænd, af hvilke Rentekammeret udnævner 2 for samtlige Amter, giennem hvilke den tilladte Jernbane skal føres, og vedkommende Amtsraad 2 for ethvert paagieldende Amt. Ved siden af den saaledes for hele Amtet nedsatte Commission, der tillige vil have at fungere som Erstatnings -Commission paa den i efterstaaende § 9 fastsatte Maade, skulle endnu, med Hensyn til hver enkelt Commune, hvorigiennem Banen gaaer, 2 Mænd tage Deel i Forhandlingerne, hvilke Mænd, efter Opfordring af Commissarius, dertil udmeldes i Kbhon saavelsom i de øvrige Kiebstæder af Magistraten og Borgerrepræsentanterne, og i Landdistricterne af Sogneforstanderne. Ved disse Forhandlinger have ogsaa Entrepreneurernes eller Actieselskabets Befuldmægtigede, samt den Mand, der har foretaget Linie - Udflikningen, efter forudgaaet Indkaldelse, at give Mode. Ved den ovenfor om= Handlede Undersøgelse af Linien vil Commissionen i Særdeleshed have at tage under Overveielse, hvorledes de ved Banens Anlæg afbrudte Veiforbindelser, saavelsom Communica tionen mellem de enkelte Grundstykker, kunne paa hensigtsmæsfigste Maade bringes i Stand, ligesom ogsaa behørigen at paasee Egnens Tarv med Hensyn til mulige Forandringer i Henseende til Vandløbene. De Paastande om Forandringer i Liniens Reining, som i enkelte Puncter maatte fremfomme, blive af Gommissionen, ialtfald efter Tilkaldelse af en Ingenieur Officeer, forsaavidt saavant af Commissarius agtes fornodent, at undersøge og paakiende. Og vil det have sit endelige Forblivende ved den af Commissionen afgivne Resolution. 6) Hvor senere en eller anden Forandring i Retningslinien maatte ansees fornøden eller hensigtsmæssig, vil i faadanne Tilfælde være at forholde paa samme Maade, som i foranstaaende § 5 er foreskrevet. 7) Naar Detaillen af Banens Retningslinie er endelig bestemt, forfattes en neiagtig Fortegnelse over samtlige Eiere og Besiddere af Grunde, om hvis Afstaaelse kan blive Spørgsmaal, hvilken Fortegnelse, der tillige maa indeholde en omtrentlig Angivelse af de paagiel Fr. om Grundes Afst. til Jernbaner 7-9 §. 5 Mart. dende Grundstykkers Areal-Indhold, derefter af Commissarius foranstaltes trykt, og det fornødne Antal Eremplarer deraf tilstillet de communale Bestyrelser til Uddeling blandt de bedkommende Grundbesiddere, ligesom det og, saavel i den Berlingske politiske og Avertissements Tidende som, forsaavidt Siælland angaaer, i Kjobenhavns Adresse - Contoirs Efterretninger og, hvad de øvrige Provindser betræffer, i vedkommende Stiftstidende faa og i den til Avertissementer autoriserede Tidende, der ellers maatte udkomme i nogen Kiebstad, hvorigiennem Jernbanen skal gaae, samt endelig ved Sogneftævne i alle de Landsbysogne, der ere i dette Tilfælde, ber bringes til Indvaanernes Kundskab, at enhver vedkommende Grundeier kan erholde et Eremplar, og hvor det er at erholde, hvilken Befiendtgierelse tillige vil tiene til Efterretning for Enhver, der som Panthaver eller i hvilkensomhelst anden Egenskab anseer sig berettiget til, enten ganske eller for en Deel, at oppebære den Godtgiorelsessum, der med Hensyn til Grundafstaaelse maatte i sin Tid tilflyde de respective Eiere. 8) Vedkommente, der forestaae Banens Bygning, have derefter, forinden Arbeiderne selv paabegyndes, at henvende sig til Commissarius med Requisition om de paagieldende Grundstykkers Afgivelse, Hvilken Requisition ber, naar uforudseelige Tilfælde undtages, indgives i det mindste 6 Uger førend Disposition over Grundstyffet attraaes, og haver Commissarius da uden Ophold, deels giennem Localembedsmændene at lade de paagieldende Grundes Giere eller Bestddere underrette om den stete Reqvisition, deels umiddelbart derefter indlede det Fornødne i Henseende til Bestemmelsen af Godtgiørelser for de respective Grundstykker og disses Afgivelse til Disposition, for hvilken Entrepreneuren, forsaavidt Aftrædelsen steer for bestandigt, har at meddele fornøden Tilstaaelse til Commissarius. 9) Med Hensyn til Bestemmelsen af den Godtgiørelse, der bliver at erlægge, saavel for afgiven Grund som for anden ved Banens Anlæg for bestandigt tilfeiet Beskadigelse, vil den i § 5 ommelote Commission have at indkalde, med i det mindste 8 Dages Varsel, der kundgieres, saaledes som i fornævnte § 7 er bestemt, giennem de offentlige Tidender og til Sognestævne, Fr. om Grundes Afst. til Jernbaner 9-10 §. enten samtlige paagieldende, til en Commune henhørende, 5 Mart. Grundeiere, eller i en hensigtsmæssig Orden et rimeligt Antal af disse, til at mode paa et for de Indkaldte, saavidt muligt, bequemt liggende Sted, tilligemed de af Entrepreneu rerne eller Selskabet befuldmægtigede Mænd, for at forsøge, om mindelig Overeenskomst mellem Varterne maatte funne tilveiebringes, navnligen ogsaa forsaavidt Magelæg af. fraftaarne Jordstykker vedkommer. Over alt, hvad der ved saadanne Meder foregaaer, bliver en af Commissionens Formand autoriseret Protocol at føre af en paalidelig og duelig Mand, som Formanden dertil udnævner. Forsaavidt mindelig Overeenskomst, som meldt, tilveiebringes, bliver det Fornødne derom at tilføre Protocollen, og af Varterne at underskrive; men fan mindelig Forening ifte opnaaes, eller udebliver nogen af Grundeierne, som da maa antages Intet at have at erindre mod den begierte Grundafstaaelse, men, hvad Erstatningen angaaer, at ønske denne bestemt paa sædvanlig, lovlig Maade, skrides til Grundstykkernes Taration. 10) Til at lede de saaledes forefaldende Tarationer haver Rentekammeret at beffiffe en Landinspecteur, der ogsaa vil have at paasee, at faavel de paagieldende Grundbesiddere som Entrepreneurernes Befuldmægtigede, med i det Mindste 48 Timers Varsel, indkaldes til at overvære Tarationen, ligesom og til Taratorer ville være at udnævne 4 Mænd, af hvilke Rentekammeret for samtlige Amter, giennem hvilke den tilladte Bane skal føres, udnævner de 2, og vedkommende Amtsraad eller Magistrat og Borgerrepræsentanter, respective for Landdistricternes og for Kiøbstædernes Vedkommende, i ethvert paagieldende Amt de 2 andre. Endvidere udnævner hver af disse Autoriteter en Suppleant, der, saa ofte nogen af de til Taratorer udnævnte Mænd, enten fordi Tarationen vil berøre hans egen private Interesse, eller af anden skiellig Grund, er forhindret fra at udføre sin Forretning, i hans Sted indtræder som Tarator. Endeligen vil Rentekammeret, efter modtaget Forslag fra Commissarius, have at udnævne en Mand, der, i Tilfælde af en saadan Meningsulighed mellem Taratorerne, der ikke kan finde Afgiørelse sed Stemmefleerhed, skal som Opmand giøre Udslaget. De 376 Fr. om Grundes Afst. til Jernbaner 10-12 §. 5 Mart. udnævnte Tarationsmænd saavelsom Opmanden have eengang for alle edeligen inden Retten at forpligte sig til at udføre de forefaldende Forretninger med streng Upartiskhed og Opmerksomhed, og aflevere Beviis for saadan Geds Aflæggelse til Commissarius. 11) Under Tarationsforretningen, der hvad angaaer Grundstykker, som for bestandigt afgives til Anlæget - saavidt muligt altid ber afholdes inden Arbeidets Baabegyndelse, have Tarationsmændene, efter de Oplysninger, Landinspecteuren meddeler, og efter neiagtig Overveielse af samtlige, i ethvert Tilfælde forhaanden værende, Omstændigbeder, at ansætte Erstatningen pr. Tonde Land efter den Værdi, Jorder af lignende Beskaffenhed efter Tidens og Egnens Priser have i Handel og Vandel. Er Jorden anvendt til særegne Anlæg, navnligen til Have Anlæg, bliver, foruden Jordens Værdi i og for sig, særlig Erstatning at ansætte for Anlæget efter dettes Størrelse, Beskaffenhed og mere eller mindre forbeelagtige Beliggenhed, til hvilken Vardi - Ansættelse der efter Omstændighederne fan af Commissarius være at tilfalde een eller flere i saa Henseende sagkyndige Mænd, for i Forening med de 4 faste Taratorer at deeltage i Tarationen. Ligeledes bliver, hvor Spørgsmaalet er om Værdi - Ansættelse af Bygninger eller Skove, af Commissarius at tilfalde en Bygningsfyndig eller Forstfyndig, for paa lige Maade, som nylig er nævnt, at deeltage i Tarationen. Det er iøvrigt en Selvfølge, at de Mænd, som i foranførte Tilfælde tilfaldes, have at afgive lige edelig Forpligtelse som den, der i foranstaaende S 10 er foreskreven. 12) Foruden den Godtgiørelse, der saaledes vil tilflyde Eierne for de for bestandigt afgivne Jorder, bliver endvidere at tage hensyn til, om Beliggenheden af de indtagne Grundstykker har været saaban, at derved en forandret Inddeling af de tilbageblevne Jorder, eller hvilkensomhelst anden, for disses Drift besværlig, Foranstaltning bliver nødvenbig; om den paagieldende Eiendoms Jorder i det hele overftiæres paa en uheldig og for dens fremtidige Dyrkning besværlig Maade, navnlig ved en betydelig forlænget Communi cation mellem Jorderne; om den afgivne Jord er af en saadan Betydenhed, at den, i forhold til den samlede Eiendoms Fr. om Grundes Afft. til Jernbaner 12 §. Størrelse, fan medføre en skadelig Indflydelse paa dennes 5 Mart. Drift i det Hele; om det, i Tilfælde af Bygningers Borttagelse i hvilken Henseende forøvrigt færlig Godtgiørelse ved Taration bliver at fastsætte -maatte vise sig, at Bygningernes Opførelse paa et andet Sted vilde, efter de øvrige Bygningers Beliggenhed, samt ellers tilstedeværende Forhold, medføre saadan Ulempe ved Benyttelsen, at Eiendommen derbed stadigen kan ansees forringet; om Benyttelsen af forhaanden værende Bandbeholdninger, navnlig med hensyn til Engvandings Anlæg, forhindres, samt om Vandinger enten alde les ødelægges eller fraftiæres paa en Maade, der besværliggier deres Benyttelse. I alle disse og andre Tilfælde, i hvilke Eieren, ved at maatte afstaae sin Grund, funde lide et særligt Tab udenfor Grundens Værdi, have Tarationsmændene ogsaa at ansætte den Godtgiørelse, Gieren herfor maatte funne tilkomme, dog saaledes, at i Forretningen særligen anføres den ifølge foreftaaende § 11 antagne Værdi af Grunden i og for fig, beregnet pr. Tde. Land, og dernæst den Godtgiørelse, som i nævnte Tilfælde endvidere maatte være at tilstaae. Ved de i denne og den foregaaende § omhandlede Tarationer er det iøvrigt en Selvfølge, at Hensyn bør tages, ikke til den Priis, Besidderen af blot personlige Grunde eller af en vis Forkiærlighed maatte sætte paa Eiendommen, men alene til en saadan, der af Taratererne lader sig anflaae til en Vengeværdi, eller som i alt Fald er af en saadan Beskaffenhed, at den, skiendt den ikke i og for sig betragtet lader sig reducere til en bestemt Værdi, dog maa erkiendes at udgiere et saadant Agrement ved en vis Eiendom, at dennes Værdi derved i Handel og Bandel forøges, saasom en ualmindelig ftion Beliggenhed eller Udsigt og deslige. Naar Jorder indtages, der allerede ere enten fuldt bearbeidede og befaaede, eller paa hvilke dog Dyrknings Omkostninger tildeels ere anvendte, bliver ved Tarationen tillige at fastsætte, hvad den foretagne Bearbeidning og Besaaening eller den præsumtive Afgrøde kan anflaaes til pr. Tde. Land. For Beskadigelse af Hegn, saavelsom for Anbringelsen af nye Hegn, der i Anledning af Banens Anlæg maatte giøres fornødne, bliver Godtgierelse ligeledes at bestemme web XXIV. Deels 2det Hefte. (25) 378 Fr. om Grundes Afst. til Jernbaner 15-16 §. 5 Mart. Taxation. 13) Det skal være saavel Landinspecteurens som Taxationsmændenes Pligt at søge Magelæg istandbragt mellem saadanne Jordstykker, som fraftiærés de Eiendomme, hvortil de oprindeligen have hert, men som passende kunne forenes med andre tilgrændsende Jorder. Kan Magelæg ikke tilveiebringes, og de frafkaarne Jordstykker dog ere af saadan Størrelse, at de kunne dyrkes som særlige Lobber, ere Gierne forpligtede til at beholde dem. Men ere de fraftaarne Grundstykker saa smaae eller uheldigen formede, at de ved Tarationen erfiendes for ikke at kunne dyrkes som selvstændige Lobber, maae Entrepreneurerne overtage saadanne Grundstykker, for hvilke Gierne da erholde samme Godtgierelse, som for de ellers afgivne Arealer. 14) Efterhaanden, som Banens Anlæg fuldføres, bliver endvidere paa foranferte Maade at afholde Taration over den Godtgiørelse, der kan tilkomme vedkommende Eiere eller Brugere for Affavnet af faadanne Grundstykker, som midlertidigen have været benyttede i Anledning af Anlaget, samt for den Beskadigelse, deslige Jorder maatte have lidt, deels ved Opgravning af Veimateriale, deels ved Kiersel, Materialiers Oplægning eller paa hvilkensomhelst anden Maade. Dersom den tilføiede Beskadigelse, navnligen ved Vei - Materialiers Opgrabning, er af den Beskaffenhed, at Jorden i længere Tid ſtionnes ingen Indtægt at funne give, bliver, forinden Opgrav ningen foretages, Grundstykkets Værdi ved Taration at ansætte i Overeensstemmelse med foregaaende § 11, som om det i ubeskadiget Tilstand skulde afgives for bestandigt, og siden at bestemme den Værdi, det kan have, saaledes som det i beskadi get Stand forefindes. Forstiellen imellem de udfundne Beløb bliver da at fastsætte som den Erstatningssum, der for den ommeldte Beskadigelse tilkommer deels Eieren, deels Prugeren (cfr. $17.) 15) Landinspecteuren forfatter, efter forudgaaet speciel Opmaaling af samtlige indtagne eller beskadigede Arealer, detailleret Beregning over den Godtgierelse, enhver Grundeier efter de afholdte Forretninger tilfommer. Disse Beregninger, i hvilke de Skadelidte blive ved Navn at opføre byviis, og Godts giørelsen at henføre under de forskiellige ovenfor omhandlede Poster, tilstilles Commissarius, som forelægger Erstatningsaja la VIZZ Fr. om Grundes Afst. til Jernbaner 15-16 §. Commissionen samme, og naar denne Intet ved Beregningerne 5 Mart. finder at erindre, meddeler han snarest muligt samtlige Vebffommende Underretning om den dem tilkommende Godtgiørelse, wg paaseer-derhos, at Belebene, samt, forsaavidt de for beftandigt afgivne Jorder vedkommer, 4 pet. Rente af de respective Summer, fra den Dag at regne, Grundstykkerne ere stillede til Entrepreneurernes Disposition, udbetales de Baagieldende, senest inden 4 Ugers Forløb. Forsaavidt deslige Godtgiørelser tilfalde Lehns-, Stambuus og Fideicommis - Besidbere eller med Jorder beneficerede Embedsmænd, har han derom at giøre Indberetning til det danske Cancellie, som har at tage Bestemmelse om, hvorledes der med de paagieldende Summer bliver at forholde. 16) For de Jorder, der for bestandigt indtages til Jernbane - Anlæg, vil en tilsvarende Nedsættelse i be paagieldende Eiendommes Hartkorn og Gammelstat finde Sted, til hvilken Ende Landinspecteuren, efter de Tarter, der ere benyttede ved den nye Matriculering, bar at ansætte de ündtagne Grundstykker til Hartkorn, hvilket tilligemed en i Forhold dertil ansat Deel af Gammelstatten, efterat de derover fforfattede Beregninger, der igiennem Commissarius blive at ündsende til Rentekammeret, ere befundne rigtige, bliver at føre

1. il Afgang i Matriculen. Derimod fan ingen Affortning

finde Sted i det Tiendevederlag, som efter fast Bestemmelse Bliver at udrede af den Eiendom, hvorfra Jorden tages, eiheller andre, Eiendommen paahvilende, Byrder, være sig Arvefæste- Afgifter, Afgifter efter Fr. 18 Oct. 1811, eller hvilke dermed Hunne sættes i Klasse, men ved Erstatningens Bestemmelse blimer der at tage fornødent Hensyn til de Byrder, der paa Grund af den aftraabte Jord saaledes fremdeles fomme til at hvile paa Eiendommen. Dog skulle Giere, saavel af det ommeldte Tiendevederlag som af de andre Afgifter, naar de herom mbtrykkelig giøre Paastand, være berettigede til at erholde samme erstattede med en Capital, svarende til Afgiftens Værdi efter Taration, og beregnet til en Rente af 4 pet., hvilken Capital da afgaaer i den, Eieren af de afstaaede Grundstykker tilkommende, Erstatning. Angaaer Spørgsmaalet Aslesning af saadanne Afgifter, der tilkomme en Lehns-, Stambuus- eller Fi (25*) Fr. om Grundes Afst. til Jernbaner 16-19 §. 5 Mart. beicommis - Besidder, eller en med Jorder beneficeret Embedsmand, da bliver derom forud at erhverve fornøden Bestemmelse fra det danske Cancellie. 17) Hvor Grundstykker, der ere bortforpagtede, indtages til Jernbane-Anlæg, bliver, efterat de Erstatning er ansat, der, efter de i det Foregaaende foreskrevne Regler, fan tilkomme Gieren, endvidere ved Taration at bestemme, hvilken Deel af bemeldte Erstatning, Forpagteren bor tilstaaes med hensyn til det Tab, han, som Folge af Jordens Aftrædelse, lider i sin Bedrift. Og bliver denne sidste Sum derefter af Eieren at godtgiore Forpagteren i dennes Afgifter. Ere de indtagne Jorder derimod bortfæftede, vil Gieren have, ved Liquidation i de aarlige Fæste - Afgifter, at godtgiøre Festeren 4 pet. pro anno af den oppebaarne Erstatningssum. 18) Ethvert af de Medlemmer af den i forestadende § 5 ommeldte Commission, der udnævnes deels af Rentekammeret, deels af Amtets communale Bestyrelser, skal, ligesaavel font enhver af Taratorerne ifølge § 10 og § 11, samt Landinspecteuren og Opmanden, naar en saadan tilfaldes, nyde fri Befordring eller Befordrings - Godtgiørelse, og derhos i Diatpenge 3 Rbd. for hver Dag, de have at anvende paa en Forretning af det omhandlede Slags, forsaavidt der ikke paa Neisen og Torretningens Udførelse anvendes mere end 8 Timer daglig, men i modsat Fald en halv Gang mere. Denne Godtgiørelse erlægges ogsaa for den Reise, de ifølge § 10 have at foretage til Edens Aflæggelse. De hertil medgaaende Udgifter, samt alle øvrige Omkostninger ved Tarationerne og de dermed i Forbindelse staaende Foranstaltninger, udredes af Entrepreneurerne. 19) Entrepreneurerne ere forpligtede til at indrette og vedligeholde alle Anlæg, som ere fornødne til at tilveiebringe og fiffre Communicationen paa de af Banen overstaarne Landeveie, saavelsom Overfierseler, Indhegninger, Optiørselssteder paa Grundstykker, Vandledninger og Steenfister, for at afværge Fare og Skade paa de nærliggende Grundstykker. I alle disse Henseender skulle, i Mangel af mindelig Forening, de Bestemmelser uvægerligen følges, sour afgives af en Conimission, bestaaende af Commissarius, den locale Politiøvrighed og en af Rentekammeret, efter AmisraaFr. om Grundes Afft. til Jernbaner 19-20 §. dets Forslag, udnævnt, i Landvæsenet kyndig Mand. 20) Skulde 5 Mart. i Tiden en anlagt Jernbane opgives af Entrepreneurerne, og, efter at have ophørt at være Jernbane, ikke blive overdraget til Veivesenet eller Andre, for deras, med allerheieste Tilladelse, at danne en almindelig Vei, men af Entrepreneurerne ønskes solgt til anden Brug, da skulle Eierne af de Grunde, hvorfra selve Banen med Tilbehør er tagen, have en fuldkommen og ubetinget Indløsningsret til samme, imod derfor at erlægge et saadant passende og billigt Vederlag, som uvillige og af Netten paa anordningsmæssig Maade udnævnte Mænd maatte bestemme. Dog ere herunder ikke indbefattede de øvrige Grundstykker, som ved Banens Anlæg ere fraftaarne en Eiendom og Entrepreneurerne overladte; thi over disses Afbenyttelse eller Afhændelse forbeholdes dem i ethvert Tilfælde en fri Raadighed ifølge Lovgivningens almindelige Bestemmelser. Raadstue Pl. ang. Viinhandlerlærlinges Oplæring i7 Mart. Fasbinderiet. (Refol. 19 Febr.) Kongen har fastsat, at den Forpligtelse, der, ifølge de for Biinhandlerlauget gieldende Artifler 22 Dec. 1697 § 19, ivfr. Anordn. 23 Apr. 1817 § 18, paahviler Lærlingerne ved bemeldte Laug til at lade sig oplære i Fasbinderiet og giere Svendestykke paa denne Profession, skal være ophævet, og at, som Felge deraf, Læretiden ved samme, ligesom ved de øvrige Handelslaug i Kbhon, for Fremtiden fastsættes til 5 Aar. Forsaavidt det herefter ved Overeenskomst maatte blive bestemt, at en Lærling tillige skal oplæres i Fasbinderiet, skal det være overladt til de Vedkommende at forenes om den Tid, som dertil skal anvendes, hvorimod den omhandlede Forandring bliver uden Indflydelse paa de allerede nu oprettede Lærecontracter, med mindre de Vedkommende derom anderledes funne forenes. [G. 177.] Fr. f. Slesvig og Holsteen ang. Indførelse af Doms: 13 Mart. præmisser ved samtl. Underretter i Hertugd. Slesvig og Holsteen, saavelsom ved de ifølge det provisoriske Regl. for den = flesv. holft. lauenborgske Overappellationsret denne umiddelbart underordnede Retter. 382 Fr. om Flytningsfrih. f. Søværnepligtige 1-2 §. 22 Mart. Fr., ang. en forøget Flytningsfrihed for de Søværnepligtige m. v. Admiral. og Commissar. Coll. [G. T. 449, jvfr. Vib. St. E. 805, 1087, 1212 og IV, og Roest. St. . 459, 1215, 1418 og X.] Gr. Efter at have ladet Sig foredrage de af begge Forfamlinger af Provindstalstænderne for Danmark indgivne Betænkninger over et dem forelagt Udkast til en Fr. ang. en forøget Flytningsfrihed for de Søværnepligtige m. v. har Kongen fundet for godt at befale som følger: 1) Da enhver Kiebstad i Kongeriget, med Undtagelse af Kbbon, som Folge af den ved Pl. 10 Mai 1843 organiserede Lægdsindretning, fra forrige Aars Begyndelse er at betragte som et Lægd i det Amt, hvori samme ligger, saa vil den en uſevant Selimit, under visse Betingelser, hidtil paahvilende Forpligtelse til at forsyne sig med Amtspas, naar han flytter til en Kiøbstad, bortfalde, forsaavidt denne Kiøbstad er beliggende i det Amt, hvortil han henhører. 2) Naar en usevant Selimit, der endnu ikke har medt ved Landmilicesessionen og er bleven behandlet til Udskrivning for Landkrigstienesten, vil omver les til Sorullen i et andet Amt end det, hvorunder han er indført i en Lægdsrulle, bliver der at meddele ham et Flyttebeviis, som udstedes af Lægdsforstanderen, der strar har at indberette Udstedelsen til Sø og Landkrigscommissairen. Dette Beviis, der skal indeholde al den Oplysning om den Paagieldende, som er nødvendig for hans Overførelse i den anden Nulle, bliver af Modtageren at forevise for Lægdsmanden baade i det fraflyttede og det tilflyttede Lægd og, forsynet med begge disse Lægdsmænds Vaategning, at aflevere til lægtsforstande ren for det sidstnævnte Læge, hvilken ligeledes har at paategne Beviset og derefter at indsende det til Districtets So- og Landkrigscommissair, fra hvem det, dersom den Værnepligtige er fommen fra et andet Selimitdistrict, tilstilles dettes Se- og Landkrigscommissair. Dersom Flytningen ikke er berigtiget inden 6 Uger, fra Bevisets Udstedelse at regne, ber Sø- og Landfrigscommissairen i det fraflyttede District giere Anmel delse derom til Amtmanden, for at den fornødne Undersøgelse fan anstilles. Vil derimod en saadan usøvant Limit tage Fr. om Flytningsfrih. f. Søværnepligtige 2-4 §. Ophold i et andet Amt uden at omber les til en 22 Mart. Lægdsrulle i dette, skal han dertil have Amtspas, dog uden Gaution, hvis han ikke agter at opholde sig der mere end 1 Aar; men imod Caution, hvis han vil opholde sig der i længere Tid. Tager han Ophold i Kiøbenhavn eller paa Samsøe, skal han stedse være forsynet med Amtspas mod Gaution og være forpligtet til at mode for Sofessionen ligesom og, til befalet Tid, for Landmilicefessionen i det District, i hvis Selimitrulle han staaer. 3) Enhver af de Seværnepligtige, der ikke har nogen eventuel Forpligtelse til Land frigstienesten, nemlig: de Seindrullerede i Kiøbstæderne og paa Samsoe, saavelsom de Solimitter, der ere Heelbefarne, Halvbefarne eller Sovante, og de usøvante Limitter, der ved Behandling paa Landsessionen ikke ere blevne udskrevne til Landkrigstienesten, kan, naar han vil omverles til en Kiøbstads Indrulleringsrulle eller til et Amts Selimitrulle, faae faadan Omverling foranstaltet, under Jagttagelse af det i § 2 anordnede for de usøvante Limitter, der ikke ere blevne behandlede til Udskrivning for Landkrigstienesten. Vil han opholde sig i en Kiebstad eller et Amt uden at omverles til dette Steds Serulle, skal han, naar han for længere Tid end Aar vil tage Ophold der, være pligtig til at forsyne sig, forsaavidt han er Seindrulleret, med et af vedkommende Seindrulleringschef udstedt Flyttebeviis og, forsaavidt han er Sølimit, med et Amtspas uden dog at have nogen Caution at stille. Men er det paa kortere Tib end Aar, at han vil opholde sig i Kiebstaden eller Amtet, har han alene at anmelde Saadant for Magistraten eller Lægdsmanden, paa det Sted han forlader, for at denne fan notere det Nødvendige i Rullen og meddele hans Skudsmaalsbog Paategning herom, og, dersom han ikke maatte vende tilbage inden Aar, derom giøre Anmeldelse for Lægdsforstanderen til videre Foranstaltning. 4) Som Folge af S$ 1, 2 og 3 vil altsaa, ved Flytninger, Amtspas mod Caution fun være fornedent, naar usøvante Limitter, der have eventuel Forpligtelse til Landfrigstienesten, agte, uden at omverles, at opholde sig i længere Tid end 1 Aar i et andet Amt, samt naar de henflytte til Kiøbenhavn 384 Fr. om Flytningsfrih. f. Søværnepligtige 4-8§. 22 Mart. eller Samsoe. Dog vil Kongen have Amtmændene bemyndigede til uden Gaution at meddele saadanne aldeles paalidelige Limitter Vas til at opholde sig udenfor Amtet i en vis, i Passet bestemt, Tid.

5) Den hidtil befalede aarlige Fornyelse af Amtspasset skal for Fremtiden bortfalde. Derimod vil det iøvrigt have fit Forblivende ved de gieldende Regler angaaende Amtspassets Foreviisning for vedkommende Lægdsmand og hvad derefter skal iværksættes til Vedligeholdelsen af fornøden Orden og Nigtighed.

6) De i §§ 2, 3 og 4 girne Bestemmelser, angaaende Flytninger i Kongeriget, ville ligeledes i cet og alt være anvendelige paa Flytninger, som foretages fra dette til Hertugdømmene.

7) Den, der har caveret for en usøvant Limits Amtspas, skal, hvis den Paagieldende ikke kan skaffes tilstede, have Valget imellem enten i hans Sted at stille en tienstdygtig, men ikke værnepligtig, Mand, eller at betale en Kiendelse af 150 Rbd. Sølv, der tilfalder Søindrulleringsfondet, med mindre at det er ved Landsessionen at den udeblevne usøvante Limit skulde have mødt, for at faae afgiort om han skal overgaae til Landkrigstienesten eller blive staaende i Sørullen, da, i saa Fald, Kiendelsen tilfalder Landmilicefondet. Ved Bedømmelsen af den for en Limits Amtspas tilbudte Caution i de Tilfælde, hvor Gaution fremdeles er fornøden, bliver det ikke ubetinget at paasee, at Cautionisten er saa formuende, at der ingen Tvivl fan være om, at han vil være istand til i paakommende Tilfælde at opfylde den Forpligtelse, han har paataget fig; men han kan og uden faae dan Formuenhed antages som Cautionist, naar han kun er bekiendt som en redelig og forstandig Mand, der ikke vilde paatage fig Caution for en Person, paa hvem han ei med Grund kunde stole.

8) Forsømmer en Indrulleret eller en Limit at berigtige sin Flytning ud af Kiebstaden, Amtet eller Districtet, da bliver han enten paa det Sted, hvor han an holdes, eller i det District, hvortil han hører, at tiltale og demme ved en Politiret. Straffen for saadan ulovlig Flytning vil, naar Omstændighederne vise, at Forseelsen ikke er grundet i noget Forsæt hos den Paagieldende at unddrage sig Værnepligten, være at bestemme til en Pengebod af 2 indtil Fr. om Flytningsfrih. f. Søværnepligtige 8-9 §. 1845. 10 Rbd. Selv, der tilfalder den Kiøbstads eller det Amts 22 Mart. Fattigkasse, i hvis Rulle den Paagieldende er indført; men, dersom det Modsatte er Tilfældet, til Fængsel paa Vand og Brod i 2 Gange 4 Dage, eller efter Omstændighederne, og navnligen naar landet paa den Tid, Forseelsen begaaes, er indoiflet i Krig, endog til en høiere Grad af Vand og Brods Straf. 9) Hvad. angaaer Flytninger i selve Amtet, da ber der med Hensyn til alt, i Rullen staaende, Mandskab, forholdes saaledes, at den Flyttende, kort før Omflytningen skeer, melder sig hos sin Lægdsmand, som strax skal meddele ham en Folgeseddel saaledes lydende: N. N's Son, N. N., født i N. Sogn, N. By, N. Aar gammel (her felger Rullen, Lægds-N, Lobe- og videre Vedtegninger), meddeles herved Felgeseddel til at opholde sig i N. By, N. Sogn. Datum. N. N. Lægdsmand. Med denne Folgeseddel skal han begive sig til Lægdsmanden i det Lægb, han tilflytter, og der lade sig indføre i Rullen, da denne Lægdsmand skal paategne Folgesedlen saaledes: Indført i N. N. Rulle for N. N. Læge. Datum. N. N. Lægdsmand. hvorefter den Flyttende uopholdelig og i det seneste 8 Dage efter Følgesedlens Udstedelse skal bringe den med ovennævnte Baategning forsynede Følgeseddel tilbage til Udstederen, som da udsletter ham af sin Rulle og forvarer den paategnede Følgeseddel, for dermed at bilægge sin Lægdsrulle til Beviis og Oplysning om den Flyttedes nye Opholdssted. Dog skal Følgeseddel ikke være nødvendig for dem, der ikke have nogen eventuel Forpligtelse til Landkrigstienesten, naar de ikke agte at opholde sig udenfor Lægdet over Aar; men de have i faa Tilfælde iffun at anmelde deres Opholdssted for Lægdsmanden, der da skal give deres Patenter fornøden Paategning herom og i sin Rulle notere det opgivne Opholdssted. 386 Fr. om Flytningsfrih.f.Søværnepligtige10-13§. 22 Mart. 10) Forsømmer den, der har modtaget Folgeseddel, hos den Lægdsmand, fra hvis Lægd han er flyttet, at levere den tilbage med den nye Lægdsmands Attest om at være bleven indført i dennes Sorulle, da skal den Lægdsmand, der har udstedt Følgesedlen, anmelde det for Lægdsforstanderen, paa det at den Skyldige kan blive draget til Ansvar. Lige Anmeldelse ber Lægdsmanden uopholdelig giøre i Tilfælde af, at nogen af Mandskabet begiver sig fra fit Lægdsdistrict uden beherig Følgeseddel eller, i det i Slutningen af § 9 omhandlede Tilfælde, uden at have giort den der foreskrevne Anmeldelſe. 11) Saafremt den, der flytter fra et Lægd til et andet i Amtet, forsømmer at tage Felgeseddel eller i det Tilfælde, der omhandles i Slutningen af § 9, at giøre den der befalede Anmeldelse for Lægdsmanden, bør han bode 2 Rbd. Solv; men dersom Nogen, efterat have vedbørligen forsynet sig med Følgeseddel, ikke iagttager, hvad der i § 9 er befalet om inden den der foreskrevne Tid at tilbagebringe Følgesedlen, forsynet med den sammesteds anordnede Paategning, har han at bøde 1 Rbd. Sølv. Disse Mulcter tilfalde Politikassen og dicteres af Politiretten, forsaavidt den Paagieldende ikke uden Dom vil erlægge samme. Den i Fr. 8 Jan. 1802 $ 54 a og i Slutningen af Pl. 16 Mai 1827 foreskrevne Anmeldelse, om Limitters forandrebe Opholdssted i selve Lægdet, vil for Fremtiden bortfalde. 12) Ingen Huusbonde eller Huusfader i Kiebstæderne eller paa Landet maa modtage i sin Tieneste Nogen af det til en anden Kiøbstads Indrulleringsrulle eller et andet Amts Solimitrulle hørende Mandskab, medmindre denne kan forevise behørig Hiemmel til sit Ophold udenfor Districtet. Forseer Nogen sig herimod, da bor han, foruden at erstatte de paa den Undvegnes Anholdelse m. v. medgaaede Omkostninger, bode 2 Rbd. Selv, der tilfalde Politikassen og dicteres af Politiretten, forsaavidt den Baagieldende ei mindeligen erlægger famme. 13) Ligesom Lægdsforstanderne og Lægdsmændene paa Landet og Byfogderne i Kiøbstæderne, med Hensyn til Solimitterne, have at udstede de befalede Flyttebeviser og Folgesedler, faaledes blive disse Beviser, med Hensyn til de Soindrullerede, at udstede af Chefen for Spindrullerin Fr. om Flytningsfrih.f.Soøværnepligtige13-15§. gen, hvor en Saadan opholder sig, men i de øvrige Riobfta- 22 Mart. der af Magistraten og paa Samsøe af Lægdsforstanderen og Lægdsmændene der; hvorhos det med Hensyn til de Seinds rullerede, der agte at flytte til Kiebstad, bliver at iagttage, at deres Omberling stedse bør skee til Serullen for te Spindrullerede, naar en saadan haves paa tilflyttet Sted, samt at naar Omverlingen, i Mangel af en saadan Rulle, maa stee til Kiebstadens Selimit Nulle, eller naar Omverlingen ellers ffeer til en Selimit-Rulle paa Landet, det da tillige i denne vedtegnes, at den Omverleve er en Seindrulleret. Omverlingen af Selimitterne, ber have erholdt Characteer af Heelbefarne, Halvbefarne eller Sovante og af de usevante Solimitter, der have modt paa Landfessionen og ere blevne behandlede til Udskrivning for Landfrigstienesten, bør ligeledes stee til Serullen for de Seindrullerede; hvorimod de Solimitter, der endnu ikke have modt paa Landsessionen og endnu ikke ere behandlede under Udskrivningen for Landkrigetienesten, stedse bør omverles til Solimit - Rullen. 14) Alle Søværnepligtige, der have berigtiget deres Flytning ved Flyttebeviser eller Følgesedler, bor, uanseet at deres Udslettelse af Rullen paa fraflyttet Sted og Indførelse i Rullen paa til flyttet Sted ikke i det hele er berigtiget, dog være pligtige at møde ved den Sesession, som afholdes paa tilflyttet Sted, og har Districtschefen paa tilflyttet Sted angaaende flige Søværnepligtiges Mede strar efter endt Søsession at underrette Districtschefen paa fraflyttet Sted. 15) Enhver Soværnepligtig, der vil reise fra det District, i hvilket han opholder fig, til et andet Sted i Kongeriget eller Hertugdømmene, blot for at søge Hyre, har forinden at henvende sig til Districtschefen eller til den subalterne Indrulleringsofficier eller til Mynsterskriveren ved Søindrulleringen, forsaavidt en Saadan er ansat og tilstede der, hvor han opholder sig; men i modsat fald til vedkommende Politimester, der til Reisen har at meddele ham den fornødne Tilladelse, uden at derfor erlægges nogen Betaling, og hvilken Tilladelse bliver at paategne den Vaagieldendes Sopatent efter følgende Formular: 22 Mart. 388 Fr. om Flytningsfrih. f. Søværnepligtige 15 §. "Meddeles herved Tilladelse til at reife til N. N. Steb, blot for at søge Hyre, og har ved Ankomsten strar at melde sig hos Indrulleringschefen eller den Embedsmand, der bestyrer Ud og Afmynstringen der paa Stedet." "Meddeelt uden Betaling." N. N. ben N. N. Denne Tilladelse fritager dog ikke den Søværnepligtige, naar han vil passere et Færgefted eller foretage en Reise, hvortil ifølge Anordningerne Reisepas er fornødent, for at erhverve fligt formeligt Reisepas, som meddeles uden Betaling. Gi heller fritager denne Tilladelse den Søværnepligtige for at møde ved Sofessionen, naar den afholdes paa eller i Nærheden af hans Opholdssted, og der at behandles som andre Seværnepligtige, faafremt han, til den Tid Sofessionen afholdes, ikke maatte have erholdt Hyre og være udmynstret. For at den fornødne Control i sidstnævnte Henseende kan føres, har den Embedsmand, der bestyrer Ud- og Afmynstringen, at tilstille Søsessionen paa nærmeste Sted en Liste over alle med ovennævnte Tilladelse ankomne Søværnepligtige, der endnu opholde sig der, for at søge Syre, uden at have erholdt en saadan og være blevne udmynstrede. Den hernævnte Reisetilladelse kan dog fra den Tid, da Sofessionen er berammet, og Sessionsplacaten er tilstillet vedkommende Embedsmænd, for derefter at bekiendtgieres paa den i Fr. 8 Jan. 1802 $ 76 sammenholdt med Fr. 8 Oct. 1824 § 2 foreskrevne Maade og indtil Sosessionen er endt, ikke meddeles nogen Søværnepligtig, uden af Districtschefen selv, eller efter dennes specielt dertil givne Tilladelse, naar enten, i henhold til den fra Admiralitets - og Commissariats - Collegium modtagne Udskrivningsordre, iffun Enkelte eller Ingen af visse Glasser af de Søværnepligtige skal udskrives, eller naar den, der søger Tilladelsen, efter sin Stilling ikke vil komme i Betragtning til Udstrivning. Ved ethvert Dvartals Udløb have de underordnede Autoriteter til vedkommende Districtschef at indsende en Liste over de af dem i Løbet af Ovartalet meddeelte Reisetilladelser. Disse Lister blive at meddele i Overeensstemmelse med følgende Schemata: Fr. om Flytningsfrih. f. Søværnepligtige 15 §. № 1. Beretning 1845. 22 Mart. over de Seindrullerede af Kiebstæderne i N. N. District, som i fid stafvigte N. N. Quartal er af Undertegnede meddeelt Tilladelse til at reise ud af det District, til hvilket de here, for at søge Syre tilsøes. Naar Tilladelsen Hvem meddeelt. er udfærdiget. Hvorhen tilladt at Maaned. Dag. Kiøbstad. Nulle. Løbe M Bat. - Fulde Navn. reise. N. N. N. N. N. N. N. N. N. N. N. N. N. N. N. N. At ingen Flere i forbemeldte Tid er af mig bleven meddeelt Tilladelse til at reise ud af Districtet, for at søge Hyre tilsøes, bevidnes. N. N. den N Beretning over de Solimitter af N. N. Solimitdistrict, som i stostasvigte N. N. Quartal er af Undertegnede meddeelt Tilladelse til at reise ud af det District, til hvilket de here, for at søge Hyre tilsees. Naar Tilladelsen Hvem meddeelt. er udfærdiget. Hvorhen tilladt at Maaned. Dag. Amt. Rulle. Lægbs Lobe- Pat. M MI Ma Fulde Navn. reise. N. N. N. N. N. N. N. N. N. N. N. N. N. N. N. N. N. N. At ingen Flere i forbemeldte Tid er af mig bleven meddeelt Tilladelse til at reise ud af Districtet, for at søge Hyre tilsøes, bevidnes. N. N. ben N. N. Fr. om Flytningsfrih. f. Søværnepligtige 16 §. 22 Mart. 16) Ønsker Nogen af de i § 3 omhandlede Søværnepligtige, der ikke have nogen eventuel Forpligtelse til Landfrigstienesten, at reise i Kongeriget eller Hertugdommene, for i sin Profession at søge Arbeide, da fan Seindrulleringschefen, forsaavidt den Paagieldende er Indrulleret, og Amtmanden, forsaavidt han er Solimit, meddele ham Tilladelse eller Pas dertil under følgende nærmere Betingelser, som han ved Meddelelsen tilholdes at efterkomme. Tilladelsen eller Passet bør forevises for Politimesteren, som i den Paagieldendes Vandrebog anmærker hans Stilling og Vedtegning i Rullen, ligesom det deri indføres, at han strax har at forevise Vandrebogen for Lægdsmanden, for at Stedet, hvortil han reiser, kan blive tilført vedkommende Serulle, samt at han er forpligtet til, saalænge han er paa Vandring, hvert Aar i de første Dage af dm Januar Maaned, at indsende til Lægdsforstanderen en Attest fra Politimesteren paa det Sted, hvor han opholder sig, der bevidner, at han der har Ophold. Ligesaa bør det og, web Indtegning i Vandrebogen, betydes den Paagieldende, at han i Tilfælde af Forsømmelse med enten at forevise samme for Lægdsmanden eller med at fremsende den ommeldte Attest, bliver ved Sesessionen at ikiende en Mulct af 2 Rbd. Sølv til Soqvæsthuset, hvilken Mulet i Gientagelsestilfælde fordobles. Jøvrigt bor Politimesteren ved Meddelelsen strar derom giøre Indberetning til vedkommende Districtschef, ligesom det ogsaa bliver Lægdsforstanderens Pligt for næste Sosession at fremlægge den, for den Værnepligtige, indsendte Attest om hans Opholdssted, for at dette kan blive tilført Serullen. De, der have en saadan Tilladelse til at reise paa deres Profession, fritages dog ikke derved for at møde ved den Søsession, som afholdes paa eller i Nærheden af deres Opholdssted, og der at behandles som andre Søværnepligtige. Angaaende deres Møde gives derefter vedkommende District fornøden Underretning. Med Hensyn derimod til de af de usevante Selimitter, der endnu ikke ere blevne behandlede til Udskrivning for Landit krigstienesten, og som ønske at reise paa deres Profession, da fan en saadan Tilladelse, som foranført, ikke i Almindelighed tilftanes dem; dog skal Admiralitets- og Commissariats-Colle Fr. om Flytningsfrih.f.Søværnepligtige16-18§. 1845. gium være bemyndiget til, under særdeles Omstændigheder, at 22 Mart. bevilge en meer eller mindre udstrakt Reisetilladelse, mod eller uben Caution, og iøvrigt under saadanne Betingelser, sont Collegiet hver Gang maatte finde fornødent at foreskrive; hvorved navnligen bliver at iagttage, at Reisetilladelsen ikke fritager den Paagieldende for, til anordnet Tid, at møde paa Landsessionen. Attraaer en Søværnepligtig, der er Haandværker, at reise paa sin Profession udenfor Kongens Stater, da stal Admiralitets- og Commissariats-Collegium, dog fun naar den Vaagieldende ikke har nogen eventuel Forpligtelse til Landkrigstienesten, være bemyndiget til at meddele ham Reisetilladelse for en Tid af indtil 2 Aar, og, efter Omstændighederne, mod eller uden Caution. 17) Naar nogen Søværnepligtig, der har fyldt fit 36 Aar eller er indført i Ertrarullen, attraaer at forlade Kongens Stater, da kan og vedkommende Seindrulleringschef, forsaavidt den Paagieldende er Indrulleret, og vedkommende Amtmand, forsaavidt han er Selimit, dertil uden Caution meddele en saadan Mand Tilladelse eller Pas, hvori han dog bør tilholdes, naar han kommer tilbage til Landet, at melde sig hos vedkommende Bestyrer af Indrulleringsforretningerne, Magistrat eller Lægdsmand. Reiser Han ud af Kongens Lande, uden at forsyne sig med den foranførte Hiemmel, eller forsommer han efter sin Tilbagekomst at melde sig paa den foreskrevne Maade, bliver han at ansee i Obereensstemmelse med denne Fr. § 8. 18) Alle andre Søværnepligtige, som maatte attraae at forlade Kongens Stater, have derimot, som hidtil, at ansøge om Kgl. Tilladelse til saadan Bortreise, og ville, naar de uden saaledes erhvervet Tilladelse forlade Riget og siden anholdes, blive at ansee med Fængsel paa Vend og Bred i Overeensstemmelse med den sidste Deel af fornevnte § 8. Ligesom det, naar Severnepligtige under 15 Aar bortbringes fra det Sted, hvortil de høre, er vebkommende Fader, eller den, der staaer i Faders Sted, som har at iagttage det i saa Henseende Fornødne, og som, hvis dette forsomnes, bliver at ansee efter den af de ovenanførte Bestemmelser, der efter Sagens Beskaffenhed paa ham er anvendelig, saaledes vil og den, der uden Kongens Tilladelse udbringer 392 Fr. om Flytningsfrih.f.Søværnepligtige 18-20§. 22 Mart. nogen saadan Værnepligtig af Kongens Lande, blive at straffe efter nærværende S's Indhold. 19) Angaaende de Søværnepligtiges Fart med fremmede Nationers Sfibe vil det have sit Forblivende ved Pl. 5 Mart. 1842, hvis Bestemmelser ogsaa ere anvendelige i Henseende til Sølimitter, naar de ikke have eventuel Forpligtelse til Landfrigstienesten. 20) Samtlige de i denne Fr. givne Bestemmelser angaaende Lægdsforstanderne og Lægdsmændene skulle, enhver for sit Vedkommende, med Hensyn til de Indrullerede i Kiøbstædernes Soindrullerings- Ruller, være anvendelige paa Magistraterne, og med Hensyn til Limitterne i Kiebstædernes Solimit-Ruller paa Byfogderne, hos hvilke Embedsmænd disse tvende Bestillinger ere forenede. 22 Mart. 22 Mart. Befg. fra Admiral. og Commiss. Colleg. (Refol. 15 Mart.) om at Interims: Regl. 22 Dec. 1842 med Tart for Korsørs Lodseri fremdeles skal være gieldende. [G. T. 465, jvfr. Roest. St. T. 583, 1787. 2177 og XXXIX.] Efter at have indhentet Betænkning fra Provindstalstænderne for Siællands, Fyens, Lollands og Falsters Stifter, samt for Færøerne i Henseende til Bestemmelserne i det under 22 Dec. 1842 udfærdigede Interims - Reglement med Tart for Korsors Lodseri om Lovstvangens Vedblipen og Indførelsen af Prikkepenge for nogle af de mindre Farteier, vil Kongen, at bemeldte Reglement og Tart fremdeles skal være gieldende. Specielt Regl. med Tart for Barrebeksminde Lodseri. Admiral. og Commissar. Coll. Refol. 15 Mart. [C. T. 465, jvfr. Roesk. St. T. 600, 1789, 2179 og XXXIX.] 1) Ved Karrebeksminde Lodseri skal være en fast Lods og, efter Omstændighederne, een eller tvende Reservelodser, som bør holde de til Lodstienesten fornødne og passende Fartøier. Ved forefaldende Afgang blandt Lodserne foreslaäer Nestved Havnecommission den, som enstes ansat til Lods, for Overlodsen, og dersom han ikke troer at kunne ansætte den i Forslag bragte Person, bør han derom giøre Indstilling til Admiral. og Commiss. Coll. 2) Lodseriet er pligtigt at holde aar vaagent Udkig efter tilfeilende Skibe, og, saasnart et Skib opdages at styre ind efter, at bestræbe sig for betimelig at komme det imøde udenfor Grundene og tilbyde sin Tieneste med at Regl. f. Karrebeksminde Lodseri 2-6 §. 393 1845. anvise det siffer Ankerplads paa Rheden, eller efter Stibs- 22 Mart. førerens Forlangende, at bringe det ind i Havnen, hvorved det da vaaligger Lodsen ved Hielp af sin Baad og om fornødent, noget Mandskab fra Sfibet, at udføre de Varp, som ham fra Stibet gives i Land eller i Londen, men dersom Skibet er for dybgaaende til at komme ind i Havnen, forinden noget er udlosset af Ladningen, er Lodsen efter saadan Udlosning paa Skibsførerens Forlangende pligtig at bringe det i Havnen uben videre Godtgierelse end den for Indlodsning i Tarten bestemte Betaling. Ved Udlodsningen af Havnen paaligger det Lodsen ligeledes at udbringe Skibets Varp i Varpetønden uben videre Betaling, end den for Udlodsning i Tarten bestemte. 3) Lodsbetalingen erlægges for Fremtiden efter Skibets eller Fartoiets Læstedrægtighed og den i de forskiellige Tilfælde for hver Læst fastsatte Tart, undtagen for Loddning til fraliggende Steder, der betales pr. Fod efter Stibets Dybgaaende, saavelsom Lodsning af Krigsskibe, Dampskibe og saadanne Fartoier, hvilke ikke ere brændte for Læftedrægtighed. Den bestemte Lodsbetaling erlægges af ethvert Fartoi, der gaaer ind til eller ud fra Havnen, omendskiendt Lodsen ikke bruges, naar han betimelig har mødt og tilbudt sin Tieneste for de Ankommende udenfor Grundene, og hos de Affeilende: naar de ville gaae ud af Havnen, dog ere Smaafartpier paa mindre end 3 Commercelæster fritagne for at erlægge saadan Betaling ved Udgaaende, naar de ikke bruge Lobs. 4) For et Skib, som maatte være ankret paa Rheden uden at bruge Lods, endsfiendt denne betimelig er mødt og har tilbudt fin Tieneste, erlægges til Lodsen det Halve af hvad Tarten bestemmer for Stibets Indlodsning, men dersom det derefter igien affeiler uden at benytte Lobsens Hielp, har denne ingen fordring paa Lodspenge for Udgaaende. 5) Fra Karrebeksminde til Nestved er ingen Lodstvang; men skulde noget Fartoi, som fan gaae Fiorden op, dertil forlange Lodsning, betales derfor 2 Rbdlr Sølv uden Hensyn til dets Dybgaaende og Drægtighed. Samme Betaling erlægges, om Lodsen kaldes eller hentes til Nestved, for at lodse derfra til Karrebeksminde. 6) Torlanges Lodsning fra Karrebeksminde Havn eller Rhed XXIX. Deels 2det efte. (26) 394 Regl. f. Karrebeksminde Lodseri 6-8 §. 22 Mart. til Bisserup eller Dybsøe eller omvendt fra et af disse Stever tilbage, er Loosen pligtig at forrette famme, i sidstnævnte Til fælde dog fun naar han bestilles Dagen forud, og han maa ei faldes uden at Skipperen er siffer paa at være aldeles seil- Hlar, saa at der ei foraarsages Lodsen unødvendigt Ophold. Jøvrigt er det Lodsen tilladt at lodse til de Steder, som ere nævnte i Tarten, naar det forlanges, og han fan paatage sig dette uden at Havnelodseriet derved forsømmes. 7) Det nuværende ved Karrebeksminde beliggende Lodshuus eller hvilken anden passende Bopæl, der af Havnecommissionen maatte blive anviift, er den faste Lods, hvem en billig Betaling for Reservelodsens Ophold der tilkommer, pligtig at vedligeholde i den Stand, i hvilken det ved Syn overleveres ham. Naar han fratræder Lovstienesten eller ved Deben afgaaer, afleveres det ligeledes ved Syn, og de Mangler, der da findes, blive at erstatte af den fratrædende Lods eller hans Stervboe. Havnevæsenet tilkommer det at have Indseende med, at Huset til enhver tid holdes i tilbørlig Stand, samt i fornødent Fald at lade Manglerne ved samme, der paa lovlig Maade ved Syn oplyses, for Lodsens Regning afhielpe. 8) Ved dette Regl. hæves de tidligere specielle Bestemmelser, der ere givne for dette Lodseri og ikke heri indeholdes. Jøvrigt bliver den almindelige Lovgivning for Lodsvæsenet i Danmark, nemlig Fr. og Regl. 27 Mart. 1831 at folge, forsaavidt samme i Henseende til dette Lodferi er anvendelig. *) 26 Mart. Fr., ang. Søn og Helligdagenes vedbørlige Hellig holdelse. Cancell. [. T. 289, jvfr. Wib. St. T. 355, 1390, 1603 og XXI, og Roesf. St. T. 318, 1735, 2183 og XXIV.] Gr. Kongen har fundet det nødvendigt for Kongeriget Danmark, saaledes som det allerede ved Fr. 10 Mart. 1840 er fleet for Hertugdommene Slesvig og Holsteen, at foretage en Reform i de ældre Lovbestemmelser angaaende Søn- og Helligdagenes Helligholdelse. Med Hans Heisalige Forfædre har Han anseet det for en hellig Pligt at hævde den offentlige

• ) Herefter følger Tarten. Fr. om Søn- og Helligd. Helligholdelse 1-2 §.

1845. Gudstieneste, og fan faaledes ikke tilstede, at der foretages no- 26 Mart. get, som kan forstyrre Andre i de dertil indviede Dages rette og christelige Anvendelse; men Han har dog fundet, at Adfilligt af hvad der i bine ældre Lovbestemmelser er foreskrevet, og deriblandt især hvad der gaaer ud paa en Tvangsforplig telse til at deeltage i den offentlige Gudstieneste, behøver Forandring og Lempning. Men idet Kongen vil have de Fordringer, som i denne Henseende skulle giores gieldende ved den borgerlige Lovgivning, indskrænkede til det, der til christelig Ordens Opretholdelse er aldeles fornødent, gier Han Regning paa, at Hans Undersaatter, ved deres egen christelige følelse og Erfiendelse, ville finde dem tilskyndede til at bruge Søn- og Helligdagene i Overeensstemmelse med deres velgierende Diemeed, at give Menneskene den Hvile fra deres Hverdagsarbeide, hvortil de trænge, og hendrage Sindet til Gud og hans hellige Ord, og at de saaledes flittigen og med christeligt Sind ville samles i Herrens Huus. I Særdeleshed forventer Kongen, at Huusfædre og Huusmødre ville vise kiærlig Omsorg for at ogsaa deres Bern, Tyende og andre Underordnede tilbørlig benytte Sen og Helligdagene, og at ligeledes Hans Embedsmænd og Andre, som deres Stillinger give særdeles Indflydelse paa deres Medborgere, troelig ville, navnlig ved deres gode Erempel, medvirke til at de til den offentlige Gudstieneste indviede Dage holdes i re og rettelig anvendes. Efterat et, i Overeensstemmelse med disse Grundsætninger affattet, Lovudkast har været begge Forsamlinger af Provinsialflænderne for Danmark forelagt, og Kongen derover har modtaget disses Betænkninger, byder og befaler Han som følger: 1) Om Søndagene samt alle andre Dage, der i Overeensstemmelse med de gieldende Anordninger skulde holdes hellige, bør, under de nærmere Bestemmelser, som nærværende Forordning indeholder, i Særdeleshed paa den Tid der holdes Gudstieneste, faavel alle ufornødne Arbeidssysler, som alle Forlystelser ophøre fra Morgenen af og indtil Eftermiddagen Kl. 4. 2) Til de i § 1 nævnte Tider bør Enhver afholde fig fra saadanne Arbeidsspsler, der vise sig udenfor Huset, eller som dog ved den Larm, hvormed de foregaae, kunde for= (26*) 396 Fr. om Son- og helligd. Helligholdelse 2-4 §. 26 Mart. styrre Andre i den Stemning, der efter Son og Helligdagenes Bestemmelse bør være den herskende paa disse Tider. Men ligesom de Gierninger, der høre til det huuslige Livs Sysler, eller som i særlige Tilfælde maatte udkræves til at redde og hielpe sig selv eller sin Næste, ere undtagne fra hiint Forbud, saaledes bør det heller ikke i Sæde og Høsttiden være formeent at benytte de foranførte Tider, naar Arbeidet, paa Grund af ugunstigt Veirligt, ikke længere kan udsættes. Ligeledes skal det være Fiskerne tilladt ogsaa paa de i § 1 nævnte Tider at udføre de til Fiskenes og Redskabernes Biergning og Behandling uopsættelig fornødne Handlinger, ligesom og Kornmeller til bemeldte Tider maae bruges. Saa skal det og være Huusmænd, Inderster og Dagleiere uformeent at benytte hine Tider til de Arbeider, Dyrkningen af deres Jord og Hauge fordrer, samt til at forsyne sig med Brændsel, ligesom og den fremmede Hielp, som de i foranførte Henseende behøve, maa ydes dem til samme Tiber. Ogsaa maa det paa disse være Sofarende, der befinde sig i Nødhavn, tilladt at losse og lade samt reparere deres Skibe, hvortil og den fornodne Hielp maa ydes dem; fremdeles maa til saadan Tid Losning og Ladning tilstedes af Dampskibe saavelsom af Sfibe, der ere nødsagede til at losse eller lade paa aaben Plads, hvor saadant fun kan finde Sted ved godt Veir og gunstig Vind. Dog skal, naar ikke særdeles Nødvendighed kræver det Modsatte, selve den Tid, da Gudstienesten holdes paa Stedet, være udenfor den, hvori de foranførte Handlinger maae foretages. 3) Om Søn og Helligdagene skal det ordentligviis være forbudt i Kiebstæderne fra Kloffen 9 til Kloffen 4 at foretage Kiorsler med Brygger og Møllervogne eller andre Arbeidskiørsler, med Hensyn til hvilke der saaledes i det nævnte Tidsrum i Eet og Alt bliver at forholde i Overeensstemmelse med de Regler, der indeholdes i § 2. Dog stal dette Forbud ikke være anvendeligt paa Vogne, der blot kiøre igiennem Kiøbstaden. 4) Haandværkere, Fabrikanter og alle Næringsdrivende maae ikke æske Arbeide af deres Svende eller Arbeidere, hvorved disse forhindres fra om Søn- og Helligdagene at besøge Gudstienesten, og skal enhver Overeensfomst, Fr. om Søn- og Helligd. Helligholdelse 4-7 §. 1845. som udtrykkelig maatte indgaaes om Arbeide paa disse Dage, 26 Mart. være uden forbindende Kraft. Dog skal denne Bestemmelse ikke være til Hinder for, at de Næringsbrugere, hvis Haandterings udøvelse efter sin Natur ikke taaler Standsning eller Ophold, saasom f. Er. Vognmænd, Hyrekudske, Færgemænd, Stippere, Mollere, Apothekere, Giestgivere og deslige, i den for Gudstieneste bestemte Tid kunne afbenytte deres Undergiv nes Help, saavidt fornødent giøres. Ogsaa ber Huusbonder og Alle, der Have Myndighed over en Andens Person, give deres Pæredrenge, Tyende eller andre Underordnede Tid og Leilighed til flittig at kunne besøge Gudstienesten, og tilholde disse, dertil at afbenytte den. 5) I den Tid om Søn- og Helligdage, hvori Enhver i Almindelighed har at afholde sig fra de i § 2 betegnede Arbeider, maa ogsaa Kieben og Sælgen saavel paa Gader og andre offentlige Steder, som i de Handlendes og andre Næringsbrugeres Boutiker ophøre, og bemeldte Boutiker holdes lufte, dog maae indtil Klokken 9 Kied, Brod, Melk og andre saadanne Fornødenheder, som af mange Familier daglig maae anskaffes, kunne falholdes saavel i vedkommende Næringsbrugeres Voder, som ved Omførsel i Husene, forsaavidt denne ellers er tilladt. Fremdeles maae Lægemidler til enhver Tid af Dagen frit udsælges hos Apothekerne, ligesom og Undtagelse finder Sted med Hensyn til Alt, hvad der ellers maatte være fornødent til Syges Pleie, eller i særdeles Tilfælde maatte behøves til øieblikkelig Hielp for Nogen, i Overeensstemmelse med den i § 2 forkyndte Grundsætning. 6) Intet Torv eller Marked maa sinde Steb paa Son- eller Helligdagene, ei heller maae i Almindelighed, Krammarkeder holdes om Loverdagen eller Mandagen, hvorimod det Marked, der i et Aar, efter den for samme i Almindelighed bestemte Tid, vilde indfalde paa nogen af for nævnte Dage, bliver at beramme til den næstfolgende Tirsdag. Dog hvor et Marked er bevilget at holdes flere Dage, fan det fortsættes en Loverdag indtil Klokken 6 Eftermiddag, faavelsom en Mandag; men om Sen og Helligdagene bør det være aldeles afbrudt, og dette derimod erstattes ved Tillæg af en Søgnedag. 7) Eiheller maae Giestgivere eller Andre, der Fr. om Søn- og Helligd. Helligholdelse 7-11 §. 26 Mart. holde Værtshuus paa Son- og Helligdagene, modtage siddende Giester inden Klokken 4, endnu mindre forinden bemeldte Tid tilstede noget Slags Driffelag eller Spil hos fig, men iøvrigt er der Intet til Hinder for, at hos Herbergerere og Tracteurer og paa lignende Steder, hvor der beværtes med Spiisning og Forfriskning, saadant og forinden kan erholdes. 8) Maskerader, Dands, Skuespil, Concerter (hvorved dog ikke Kirkemusik er meent), Fugleftydning eller anden offentlig Forlystelse, Kegle- og andet støiende Spil, Giestebud i offentlige Huse maae ikke finde Sted paa den i § 1 nævnte Tid. Ligeledes ere til samme Tid alle støiende Øvelser og Foretagender, al Klapjagt og Jagt i Selskaber forbudt. Enkeltes Jagt er kun utilladelig, saalænge Gudstienesten varer. 9) Saa stal og al forstyrrende Naaben og Støi paa Gaderne og i Husene være strengt forbudt paa den i § 1 nævnte Tib, fornemmelig medens Gudstienesten varer, og har Politiet at forhindre saadant, i fornødent Fald ved de Skyldiges Anholdelse. Ligesaa skal det paasees, at Bern i Særdeleshed under Gudstienesten afholde sig fra at steie paa Gaderne, og at der, medens denne varer, ingen Forsamlinger finde Sted paa Kirkegaarden og udenfor Kirkedøren. 10) Om Søn- og Helligdagene bør i Almindelighed, end ikke efter Udløbet af den i § 1 nævnte Tid, holdes noget Thing eller foregaae nogen Fogedforretning, Stiftesamling, Notarialforretning, Auction eller nogen anden Retshandling. Herfra finder imidlertid Undtagelse Sted i de Tilfælde, hvor en Retshandling eller anden offentlig Forretning ikke uden Afbræk for vigtige Diemed kan udsættes. Heller ikke maa nogen Stævning eller Tilsigelse til Mode for nogen Ret eller anden offentlig Autoritet foregaae om Son og Helligdagene, naar Sagen ikke er færdeles paatrængende, og det derfor af den Net eller anden Autoritet, hvorfra Indkaldelsen gaaer ud, udtrykkelig forlanges, i hvilket Tilfælde Forkyndelsen dog ikke maa foregaae under Gudstienestetiden. 11) Communalmøder og andre offentlige Forsamlinger maae i Almindelighed heller ikke holdes uden paa Søgnedagene, dog kunne Sogneforstanderskaberne afholde extraordinaire Moder efter endt Gudstieneste om Søn- og Fr. om Søn- og Helligd. Helligholdelse 11-14 §. 1845. Helligdagene, naar særegne Omstændigheder giøre det magtpaa- 26 Mart. liggende, og Intet derfor er til Hinder for Sognepræstens Vedkommende. Sfulde det ellers i noget Tilfælde være af færdeles Vigtighed for de Vedkommende, at en eller anden offentlig Forsamling holdes om Son og Helligdagene efter Klokken 4, og dette efter dens Beskaffenhed ikke kan være til Hinder for dem, som derved skulde møde, i at kunne besøge Guds Huus, eller fan give Anledning til at befrygte Uordener,

fan Politimesteren tilstede, at den berammes til samme Tid. Udenfor de saaledes tilladte Tilfælde maa ingen Kundgiørelse om et saadant, til en Son eller Helligdag berammet, Møde finde Sted enten giennem de offentlige Blade eller paa anben Maade. 12) Ei heller maae offentlige Forelæsninger eller Udstillinger finde Sted, eller nogen Skole holdes om Sens og Helligdagene, saalænge Gudstienesten varer. 13) Ma fferader, Baller og saakaldte Legestuer maae ikke holdes Dagen for en Son eller Helligdag, og naar de øvrige i § 8 omhandlede Forlystelser finde Sted Dagen før en Son- eller Helligdag, maae samme ikke fortsættes længere, end i det Høieste til Klokken 11 om Aftenen. I den stille Uge, saavelsom paa den store Bededag og Aftenerne forud fra Kl. 6 maa det aldeles ikke tilstedes. Ligeledes skulle paa den store Bededag alle ufornødne Arbeidssysler hvile hele Dagen igiennem. Saadanne Arbeidssysler, saavelsom Forlystelser paa offentlige Steder, maae heller ikke finde Sted paa den første Dag af de 3 store Hoitider. 14) Overtrædelse af de Forbud, som indeholdes i nærværende Anordn., straffes i Almindelighed med Bøder, første Gang fra 64 Stilling til 20 Rbd., anden Gang fra 2 til 40 Rbd. og tredie Gang fra 10 til 80 Rbd. Gientages saadan Forseelse oftere, bliver den fastsatte Mulct at anvende med forøget Strenghed. Foranførte Boder ere anvendelige paa Alle, der paa en tilregnelig Maade tage Deel i Forseelsen, hvad enten det skeer ved selv at overtræde Forbudet, eller ved at foranledige Andre dertil; men ved Bestemmelsen af Mulctens Størrelse tages der Hensyn til den større eller mindre Grad af Enhvers Forseelse, saaledes at til Erempel ben, der holder utilladelig Udskiænkning om Son eg HelligFr. om Son- og Helligd. Helligholdelse 14-19 §. 26 Mart, bagene, i Almindelighed straffes strengere, end Giesterne. Derhos ber saadanne Værter, foruden den øvrige Mulct, stedse dømmes til at udrede et Pengebeløb, der kan ansees svarende til den ved Overtrædelsen erholdte Fordeel, ligesom de og, naar de tredie Gang findes skyldige i fornævnte Forseelse, endvidere bør tabe deres Berettigelse til at udøve den Næringsvei, som de saaledes have misbrugt. 15) Boderne tilfalde Politifassen og blive i Uformuenheds-Tilfælde at affone efter Fr. 16 Nov. 1836. 16) Er Forseelsen iøvrigt forbunden med særdeles Trods eller aabenbar Ringeagt for christelig Orden, fan enten høiere Beder, end § 14 fastsætter, anvendes, eller efter Omstændighederne endog Fængsel paa Vand og Brod, eller anden Fængselsstraf. 17) De Embedsmænd, som Kongen har betroet Polititilsynet, have med Nidkiærhed og Stionsomhed at vaage over Efterlevelsen af de Forskrifter, som indeholdes i nærværende Anordning, hvortil paa Landet Sogneforstanderskaberne bør være dem behielpelige. Naar nogen har Tvivl om, hvorvidt en Handling, som han ønsker at foretage fig, kan bestaae med Anordningen eller ikke, kan han derom henvende sig til Volitiovrigheden, og naar denne finder, at slig Handling efter Anordningens Grundsætninger ei bor formenes ham, kan den dertil give fit Samtykke. Naar Politi- Øvrigheden finder, at en Overtrædelse af Anordningen hidrører fra tilgivelig Misforstaaelse, ber den indskrænke sig til at advare den, der er i et saadant Tilfælde, samt, om fornødent, at udstede en offentlig Kundgiørelse til Veiledning og Advarsel, hvorefter Undskyldning med Uvidenhed eller Misforstaaelse ikke længere kan antages. 18) Alle Sager angaaende Overtrædelser af nærværende Anordning behandles og paakiendes politiretsviis. 19) Præsterne bor paa enhver passende Maade virke for, at denne Anordning efterleves, og bør de ikke blot ved Erindringer og Formaninger føge at forebygge Overtræ delse af Anordningen, men og i Særdeleshed lade sig det være magtpaaliggende at fremkalde den Erkiendelse, hvorved villig og frugtbar Benyttelse af den offentlige Gudstieneste befordres. Saa bor de og stundom og idetmindste cengang om Aaret udførligen for deres Menighed udvikle Vigtigheden af Fr. om Søn- og Helligd. Helligholdelse 19-20 §. 1845. flittig og andægtig Kirkegang. Ogsaa ber Provsten og Bi- 26 Mart stoppen ved deres Visitatser, som og ellers, sege at underrette sig, om denne Anordning efterkommes. 20) De ovenanførte Bestemmelser ere ikke anvendelige paa dent, der udøve usømmelig eller voldsom Adfærd imod Kirkens Tienere, eller paa anden forbryderist Maade forstyrre den firkelige Heitidelighed, hvorimod der for disses Vedkommende vil være at forholde i Dvereensstemmelse med de hidtil gieldende Loves Forskrifter og Grundsætninger. Derimod vil, hvad der i Lovens 6 B. 3 Cap. og Fr. 12 Mart. 1735 er fastsat angaaende Helligboldelse af Søn og Helligdagene, og Straffen for Overtrædelse af de i saa Henseende givne Forskrifter, være ophævet. Fr., ang. Registrene over Skiode- og Panteprotocol= 28 Mart. lerne. Cancell. [E. T. 337, jvfr. Vib. St. T. S. 389, 2099, 2394 og XL., Roesf. St. T. S. 351, 2252, 2394 og XLV.] Gr. J Anledning af et fra Provindstalstænderne for Nørre- Jylland i 1842 indgivet Andragende *) har Kongen taget un der Overveielfe, hvorledes der yderligere kunde serges for, at de for Eiendomsrettens Sikkerhed og Crediten faa vigtige Regiftre over Stiøde og Panteprotocollerne overalt erholde en aldeles hensigtsmæssig Indretning; og til dette Diemed har Han ladet begge Forsamlinger af Provindstalstænderne for Dahmark forelægge et Udkast til en Anordning angaaende bemeldte Registre. Efter herover at have modtaget Stændernes Betænkning, byder og befaler Kongen hermed, som følger: 1) Ved de Retter, hvorved Adkomstbreve og Forhæftelser med Hensyn til faste Eiendomme skulle tinglæses og protocolleres, skal der, med de Undtagelser og under de nærmere Bestemmelser, der indeholdes i denne Anordning, efterhaanden udarbeides nye Realregistre, der give en klar og neiagtig Henvisning til alle de Steder i de vedkommende Protocoller, der oplyse, hvem enhver Giendom tilhører, hvad der hæfter paa samme, og hvad der iøvrigt er tinglæst, som kan have Indflydelse paa Eierens Ret til at raade over Eiendommen. 2) I disse Registre ber ") See Vib. St. 2. S. 766, 1344, 1554 og XIX. 402 Fr. ang. Skiøde- og Panteprotoc. Regist. 2-3 §. 28 Mart. enhver Eiendom, der er Gienstand for samme, have fit særlige Folium, det er en vis Plads, bestemt til de denne Eiendomn vedkommende Henvisninger til Stiede og Panteprotocollerne, hvilken Plads, iøvrigt kan bestaae af een eller flere Sider, eller, hvor det efter Omstændighederne findes tilstrækkeligt, kam indskrænke sig til en Deel af en Side. Saa bør og enhver Eiendom i Almindelighed være betegnet med et særskilt Nr. eller Litr., og, naar ved en Eiendoms Deling nye særlige Eiendomme opstaae, bør enhver Deel for sig have et nyt Folium, hvortil henvises paa den samlede Eiendoms Folium, og fin særegne Betegnelse, der antyder den Eiendom, hvoraf dem er opstaaet, saavelsom den Deel af samme, som den udgiør, hvilket ordentligviis skeer derved, at den tilligemed det Nr., som den hele Eiendom havde, betegnes ved et Litr. Naar en saadan Eiendom igien deles, bliver for hver Deel, som ligeledes gives et særeget Folium, et nyt Mærke at tilfoie. Forøvrigt kan der ikke være Noget imod, at de flere Folier, som opstaae ved en Eiendoms Deling, anbringes paa en Deel af den Plads, der oprindeligviis har været bestemt for den samlede Eiendom, forsaavidt den dertil er tilstræffelig; men i modsat Fald bliver samme at overføre til et andet Sted i Regiftret, og en tydelig Henvisning dertil giøres paa fornævnte Folium, hvilket ogsaa gielder, naar det en Eiendom givne Fo= , lium formedelst Indtegningernes Mængde bliver utilstrækkeligt. Naar to Eiendomme sammenlægges, blive deres Nummere eller Litteræ at forene, og Alt, hvad der for Fremtiden foregaaer, disse Eiendomme vedkommende, saalænge de vedblive at være samlede, at anføre paa det ene Folium, hvortil der paa Foliet for den anden bliver at henvise. 3) I Landjurisdictionerne afsondres hvert Sogn, der enten ganske eller for en Deel hører til Jurisdictionen (hvilket og er anvendeligt paa de til et Kiøbstadsogn henlagte, men dog til en Landjurisdiction horende Districter), og i Sognet igien de forskiellige til samme hørende Byer. Indenfor hver By betegnes de til samme hørende Eiendomme saaledes, som det er skeet i den nye Matri cul, hvoraf en verificeret Extract, indeholdende hver til Jurisdictionen hørende Eiendoms Matricul-Nr. og Hartkorn, vil Fr. ang. Skiøde- og Panteprotoc. Regist. 3-5 §. 1845. paa Begiering, giennem vedkommende Amtstue, blive afgivet 28 Mart. til enhver Jurisdiction, imod Godtgiørelse af 12 ß for Arket, der udredes af Amtsrepartitionsfondet. Naar ved en Eien doms senere Deling nye Litteræ fremkomme i Matriculen, bli ver den hver af disse særlige Eiendomme fammesteds givne Betegnelse ogfaa at følge i Sfiode- og Panteregistret. Fæstegaarde og Fæstehuse blive ikke at opføre i Realregistret; men, naar de senere gaae over til Arvefeste eller Selveiendom, blive de at opføre med det Nummer, som de have i Matriculen, bed hvilken Leilighed der iøvrigt paa Hovedgaardens Folium bliver at bemærke det Fornødne angaaende den Afgang, der skeer i det samme tilliggende Gods. De Bygninger, som ikke Høre til nogen for sig skyldsat Jord, og saaledes ikke vedfomme Jordmatriculen, bør dog i bemeldte Register have hver fit særlige Nr. eller Litr., som uden Betaling tegnes paa det første Adkomstbrev paa Giendommen, der læses, esterat den saaledes er bleven betegnet, og siden, ligesom enhver anden Betegnelse ved Nr. eller Litr., som en Eiendom fører i Pante- og Skiovevæsenet, stedse stal anføres i ethvert Adkomst - eller Forhæftelsesbrev, der udstedes paa Eiendommen. 4) Naar Kirker, Tiender eller andre Rettigheder, der ikke udgiøre Appertinentier til en styldsat Jordeiendom, afhændes eller forhæftes, da, som Nummerering eller Litterering ei paa dem i Almindelighed er passende, vil den forsaavidt bortfalde; men enhver saadan Gienstand bliver paa anden utvetydig Maade at fiendeliggiøre paa det Folium, der anvises samme i det eller de Sogne, som samme vedkommer. Ligeledes vil der, naar noget Document er tinglæst, hvorved en Commune paadrager sig en Hæftelse, der ei er indskrænket til særlig matriculerede Eiendomme, være at indrette et Folium for Communen. De Documenter af foranførte Slags, der forpligte flere til eet Præstekald forbundne Sogne, som høre under samme Jurisdiction, blive blot at anføre paa Hovedsognets Register. 5) De forskiellige Sogne, hvortil Jurisdictionens Eiendomme henhøre, blive at numerere med Romertal, og de derunder hørende Byer med arabiske Tal, og foran i Registret anbringes en Forklaring, som viser, paa hvilken Side i Registret den 404 Fr. ang. Skioøde- og Panteprotoc. Regist. 5-7 §. 28 Mart. ethbert Sogn og enhver Bye vedkommende Deel af samme begynder. 6) I Kiobstæderne blive Registrene at indrette med Hensyn til de Nummere, som Byens Bygninger eller Bygningsgrunde have faaet ved den sammesteds foretagne Matriculering. Sfulde der være nogen Kiebstad, hvori en saadan ikke er indført, eller denne skulde være saa uregelmæssig, at den ikke kan lægges til Grund for et velordnet Skivde og Vanteregister, ber en vel indrettet Matriculering foranstaltes af Communalbestyrelsen, og en Afskrift deraf meddeles Byskriveren, for at forblive ved Pante og Skiodeprotocollerne; dog bør den først være indsendt til Amtmanden, for at denne kan foranledige det Fornodne, dersom den skulde behøve nogen Berigtigelse. Naar noget Grundstykke, som ikke er indbefattet under noget Matriculnummer, og heller ikke forbindes med noget ældre Matriculnummer, udlægges til Byggeplads, Hauge eller andet Brug, der foranlediger dets Optagelse i Skivdes og Panteregistret, ber denne Eiendom have en af Communal bestyrelsen samtykt Betegning med Nr. eller Litr. 7) Forsaavidt Kiøbstadens Jorder ere henlagte til Byens Gaarde, Huse og Byggepladse, følge de sammes Matriculnummere. Men hvad de Jorder betræffer, der ei saaledes ere henlagte til Stederne i Byen, men udgiere for sig bestaaende Eiendomme, da bør de, forsaavidt det ikke allerede er skeet, i en af Communalbestyrelsen foranstaltet og af Amtmanden giennemfeet og paategnet Jordebog være, bver for sig, betegnede med Num. mere eller Litteris, eller begge Dele, og oplysende Forklaring være giort over enhver saadan Jordlods Beliggenhed og Størrelse. Saa bør der og vedhæftes et neiagtigt Kort, hvorpaa hver Jordlod er affat, og af denne Jordebog med tilhørende Kort bør en Gienpart, forsaavidt det ei tidligere er fleet, meddeles Byskriveren, for at den kan lægges til Grund ved Jordernes Betegnelse med Nr. og Litr. i Registret. Hvad de Bygninger angaaer, som ere opførte eller berefter opføres paa Byens Grund, men udenfor selve Byen, da ville de, forsaavidt de ikke staae i Forbindelse med nogen i Medhold af det Foranførte meb Nr. eller Litr. betegnet Jord, hvilken Betegnelse da ogsaa bor gives Bygningen, have deres Matriculbetegning ligeFr. om Skiode- og Panteprotoc. Ngist. 7-9 §. som de indenbyes Bygninger. Denne behøver dog ei at gaae i 28 Mart. Nummerfolge med de indenbyes Eiendomme, men efter Omstændig hederne kan endog en afsondret Nummerering eller Litterering finde Sted for de forskiellige Nækker af Bygninger, som findes udenfor Byens forskiellige Sider. Det i faa Henseende Fornødne bliver paa den foranførte Maade at foranstalte af Communalbestyrelsen, ligesom det overalt, saavel i som udenfor Byen, bliver at paasee, at Bygningernes Giere lade det Nr. eller Litr., der er givet samme, tydeligt paamale. Forsaavidt Documenter af det Elage, der omhandles i § 4, maatte forefomme i Kiobstæderne, vil der og være at forholde i Overeensstemmelse med, hvad der er fastsat. 8) Ethvert Folium i Pante: og Stigde: Registret skal have 3 Afdelinger eller Rubriker, af hvilke den første blot betegner den Eiendom, der er Foliets Gienstand, den anden er bestemt til at oplyse, hvo der er Gier, og den tredie skal indeholde de derpaa hvilende Bantefordringer og hvad der ellers er tinglæst, der kan indfkrænke den Naadighed, Gieren ellers, som saadan, vilde have. Da disse Rubriker ikke skulle udfyldes ved siden af hinanden, men i den verticale Retning anbringes den ene efter den anden, faa maa der imellem den første og den anden af disse levnes saa meget Rum, som sandsynligvis kan udfordres til efterhaanden at indtegne, hvad der vedkommer hiin Nubrik, ligesomt og et passende Rum ber finde Sted, saavel mellem 2den og 3die Rubrif, soft imellem denne og det næste Nr. 9) Ovenfor den ferste Nubrik anføres med et stort og læseligt Tal eller Bogstav det Nr. eller Litr., eller det Nr. og Litr., hvormed Eiendommen, som foranført, skal betegnes, og midt i den paafelgende Linie ffrives med store Bogstaver det Ord: Eiendommen. Strar efter anføres i de korteste og almindeligste Udtryk Eiendoms mens Beskaffenhed, som Sædegaard, Bondegaard, Huus, Molle, Jordstykke, eller deslige, tilligemed dens Hartkorn, saafremt et faadant hører til Eiendommen. I de enkelte i §§ 4 og 6 berørte Tilfælde, hvori Eiendommen intet Nr. eller Litr. har, vil naturligviis Foliet begynde med en ioinefaldende Benæv nelse af Eiendommen, saasom Sognets Kirke, eller Kongetiende af Sognet, hvis tiendeydende Hartkorn tillige enten i samme 406 Fr. ang. Skiede- og Panteprotoc. Regift. 9-10 §. 28 Mart. eller i en paafølgende Linie opgives. Det for Communem indrettede Folium bør enten være det første eller det sidste i Registret for samme, men behøver naturligviis intet Nr. Saafremt den Eiendom, der er Gienstand for Foliet, besiddes med ufuldkommen Eiendom, t. Er. som Arvefæste, bliver det i Forbindelse med Eiendommens øvrige Benævnelse at anmærke, og dersom der paa Eiendommen hviler nogen, ikke allerede af dens opgivne Egenskab flydende, særdeles Byrde, f. Er. en Jord skyld, en Servitut, bliver det og her at anføre, hvilket og bor free, saafremt der er tinglæst Noget, hvorved Eiendommen er frigiort for en Samme ellers efter almindelig Lov paahvilende Byrde (f. Ex. Qvittering for Bankhæftelsens Indfrielse). Sfulde der, efterat Foliet er indrettet, tinglæses Noget, som forandrer Eiendommens retlige Beskaffenhed, f Er. Forvand ling fra Arvefæfte til Selveiendom, Jordskylds Afløsning, Ophævelsen af en ældre Servitut eller Stiftelsen af en ny, bliver det og under Henviisning til de Indtegninger, hvor de Transactioner ere anførte, som have bevirket Forandringen, at anføre i den her omhandlede Rubrik, navnlig i den brede Anmærknings - Colonne, der i det med denne Forordning føl gende Schema findes paa heire Side, ligesom der og ved den alore Betegnelse af Eiendommen bliver at sætte et NB. Paa lignende Maade forholdes der, naar Noget fraftilles Eiendommen, eller lægges til samme, hvorved det derhos bliver at iagttage, at der i Registret giores udtrykkelig Bemærkning om Størrelsen af det Eiendommen efter saadan Forandring tilliggende Hartkorn. 10) Anden Rubrik har Overskriften: Adkomster, og begynder med at opgive den, der ved Foliets første Indretning findes indtegnet som Eier, med Angivelse af det Stiøde eller andet Adkomstbrev, hvorved han har erhvervet Eiendommen, med Henvisning til det Sted i selve Sfiøve og Panteprotocollen, hvor dette Adkomstbrev findes. Forsaavidt den Paagieldendes Eiendoms eller Dispositionsret ikke umiddelbart er begrundet ved Adkomstbrev, men kun ved Mellemkomst af et andet Document, saasom Vielseattest, Bevilling til at sidde i uskiftet Bo, eller deslige, bliver dette at bemærke paa samme Maade, som det Adkomstbrev, der i ForFr. amg. Skiode- og Panteprotoc. Regist. 10 §. bindelse dermed stifter Eiendoms eller Dispositionsret. Naar 28 Mart. dem Eiendom, der er Foliets Gienstand, først som særlig Eiendom er fremfommet, efterat Vanteregistret er indrettet, (f. Ex. naar en Fæstegaard bliver Selveiendom eller Arvefæste), vil der naturligviis være at begynde med det Adkomstbrev, hvorved Eiendommen i foranførte sin Egenskab er fremkommen. Fremdeles bør, hiint Rubrum indeholde ethvert tinglast Document, hvorved Eiendomsretten efterhaanden gaaer over fra den Ene til den Anden, og disse Documenter gives da fortløbende Nummere, hvilke indtegnes i den 'smalle Sidecolonne, der findes paa venstre Side i det med denne Anordning følgende Schenna. Foruden Documentets Art nævnes og saavel Udstederen som den, til hvem det er udstedt; men iøvrigt henvises der till det Sted i vedkommende Protocol, hvor selve Documentet findes indfort. Hvis det kun er en Deel af Eiendommen, der er afhændet, maa denne Afhændelses Gienstand forteligen angives (f. Er. Fæstegaarden Nr. N. N. under N. N. Hovedgaard, N. N. Tor. og Sfpr. Hartkorn, fra Selveiergaarden Nr. N. N.) og, for at bet saa meget desto bedre kan falde i Dinene, bør det saaledes Fraskilte understreges. Saa bør og det Folium bemærkes, hvor det Eiendommen Fraskilte findes anført. Naar noget Nyt tillægges Eiendommen, bliver det Adkomstbrev, hvorved dette er ſfeet, ikke at anføre som et nyt Nr, men som Litr. b. til det Adkomstbrev, hvorved Gieren har erhvervet den Eiendom, der er Foliets oprindelige Gienstand, hvilket Adkomstbrev saaledes betegnes med Litr. a. Forøvrigt ber det Tilføiebe betegnes i Lighed af det, som ovenfor er bestemt med Hensyn til det Tilfælde, at Noget frastilles Eiendommen. Saa ber og ved slig Afgang og Tilgang iagttages, bvad der er bestemt i § 9. Hvad der tinglæses til nærmere Forklaring og Bestemmelse af den Rettighed, et Adkomstbrev har givet, saasom naar tilligemed Sfiobet paa et Jordegods ogsaa dets Jordebog læses, bliver at anfere i Anmærkningscolonnen, hvilket og gielder med Hensyn til de Documenter, der læses, for at bortrydde de Hindringer, der ellers kunde være for Adkomstbrevets Retsgyldighed, t. Er. Panthavernes Samtykke til, at Noget bortskilles fra Gien408 Fr. om Skiøde- og Panteprotoc. Regiſt. 10-11 §. 28 Mart. dommen. 11) 3 den tredie Rubrik, der inscriberes: Heftelser, anføres ikke blot de egentlige Panteforskrivninger, der ere udstedte paa den Eiendom, der er Foliets Gienstand, men ogsaa ethvert tinglast Document, hvorved Eierens Naadighed over Eiendommen begrændses eller aldeles ophæves, hvad enten det nærmest angaaer selve Eiendommen eller Gierens Person i det hele, felgelig Kiobecontracter, Forpagtnings-, Leie og andre deslige Contracter, hvorved Andre have erhvervet enten en betinget Net til selve Eiendommen, eller en Brugsret over samme, som og skal være bindende for en senere Eier, fremdeles Forskrivninger, hvorved Eiendommens Besidder har pantsat Alt, hvad han eier og eiendes vorder, eller en Samling af Ting, der indbefatter den paagieldende Giendom, saavelsom Namsdomme og de øvrige i 2. 5-3-18 nævnte Acter, Bestalling som Oppebørselsbetient eller Caution for en saadan, Umyndigheds- og Fallit Erklæringer, Forskrivninger, hvorved Eieren forpligter sig til ei at sælge eller pantsætte sin Eiendom til Forskrivningshaverens Skade; videre Documenter, Hvorved Servituter, Forfiebsrettigheder, eller anden saadan Rettighed, der indskrænker Eiendomsraadigheden, stiftes, samt alle andre Documenter, af hvad Navn nævnes kan, der kunne have Indflydelse paa den Hiemmel, hvormed Gieren ved Af- Hændelse eller Forhæftelse kan raade over sin Eiendom. Ved ethvert Document nævnes Datum, Creditors, Domhaverens, Udstederens, Medcontrahentens eller anden Paagieldendes Navn, og ligeledes Summen, hvis Documentet lyder paa en bestemt Sum, og ellers Gienstanden fort betegnet; hvorhos der henvises til den Protocol, hvori Documentet er indført. Foliets første Indretning blive naturligviis fun de Documen ter af foranførte Glasse at nævne, der endnu ere i Kraft, eller med Hensyn til hvilke det i det mindste er tvivlsomt, om de endnu ere det; siden blive under fortløbende Nummere, der indføres i den venstre Colonne efter det denne Anordning ved feiede Schema, alle senere Documenter af forbemeldte Slags at anføre, efterhaanden som de læses. Videre ber anføres alle de Tinglæsninger, hvorved en forhen paa Giendommen hvilende Hæftelse, eller noget andet ved foregaaende Tingles- Ved Fr. ang. Skiode- og Panteprotc. Regift. 11-12 §. ning paa Gierens Raadighed lagt Baand ophæves eller ind- 28 Mart. frankes, altsaa Pantebreves Indfrielse eller Afbetalinger paa famme; Ophævelse af Namsdomme ved heiere Rets Dom, ved den i Pl. 18 Jan. 1788 $ 4 bestemte Tids Forløb, eller ved Gieldens Afgiørelse; Erklæringer, hvorved den Vedkommende frafalder eller indskrænker den Net, som et forhen ting- Test Document gav ham, f. Er. naar en Panthaver tilsteder, at Noget maa optages foran hans Fordring, eller frafalder den Oprykkelsesret, som hans Pantebrev gav ham; Attester, der vise, at et Fallit eller Opbudsbo er blevet Eieren extraderet, eller en umyndig Person igien kommen i Myndighedstilstand; Attester angaaende Aftægtsberettigedes Død. Alle Documenter, hvorved saaledes en ældre Panterettighed eller andet Baand paa Eiendommen ophæves eller indskrænkes, bør, under Henvisning til det Sted i Protocollerne, hvor de findes indførte, antegnes i Anmærkningscolonnen, ved siden af det ældre i Hovedcolonnen anførte Document, hvis Virkning derved modificeres, hvorhos der om alle slige Forandringer, i Henhold til Fr. 7 Febr. 1738 § 5, bor i selve Panteprotocollen gieres Bemærkning ved Siden af det ældre Document. Saa vil det naturligvis og med Hensyn til alle de Tilfælde, hvori den ved et ældre Document stiftede Rettighed ikke til Stade for tredie Mand, til hvem det maatte være eller blive overdraget, fan ophæves eller indskrænkes, uden ved en felve Documentet givet Paategning af Greditor, være at iagttage, at det med saadan Vaategning kommer til Thinge, førend Antegning om dets Udslettelse eller Indskrænkning, (hvorom Retsskriveren har at forsyne Documentet med Paategning), fan finde Sted, uden i alt Fald med udtrykkelig Bemærkning om saadan Mangel i Vedkommendes Hiemmel. Enhver Antegning i Hovedcolonnen, som ifølge en senere Tinglæsning har tabt sin Kraft, bør overstreges, men med tynde Streger, og saaledes, at den ligefuldt tydeligt kan læses. Hvor en ældre, Eiendomsraadigheden indskrænkende, Antegning, for at blive i Kraft, behøver en fornyet Antegning (cfr. den nævnte § 4 i Pl. 18 Jan. 1788), ber den og have sin Plads i Anmærkningscolonnen ved siden af den ældre Læsning. 12) For XXIX. Deels 2det efte. (27) Fr. ang. Stiøde- og Panteprotc. Regift. 12-14§. 28 Mart, at den fornødne Henvisning til selve Protocollerne over de tinglæste Documenter fan free paa den forteste Maade, ber hver af disse Protocoller have fit Nr., og, forsaavidt der ved Jurisdictionen maatte holdes Protocoller over forskiellige Arter af hine Documenter i en forskiellig Nummerfølge, maae de forskiellige Glasser af Protocoller betegnes med et Bogstav eller paa anden fort og tydelig Maade. 13) Om end flere under samme Jurisdiction beliggende Eiendomme ere i samme Mands Besiddelse, uden at nogen af dem er besværet med en særlig Heftelse, bliver der dog at give enhver af dem et særstilt Folium, men der bør da bed enhver Tinglasning, som vedkommer flere saadanne Eiendomme, gieres Henvisning fra det ene Folium til det andet. 14) Foruden de ovenfor om handlede Eiendoms - Registre, bør der og holdes neiagtige Navne-Registre, med Hensyn til de Documenter, der ikke have Afhændelse eller Forhæftelse af faste Eiendomme til Gienstand, eller i alt Fald dog ikke indskrænke sig dertil, men enten angaae den Paagieldendes rørlige Ting, eller vedkomme hans Raadighed over hans Gods i Almindelighed, hvilke sidste Documenter vel, forsaavidt han derved skal hindres eller indffrænfes i at afhænde eller pantsætte sine faste Eiendomme, bør paa Vedkommendes Begiering antegnes paa disse Eiendommes Folier, men tillige med Hensyn til det Baand, der lægges paa hans Person og rørlige Eiendomme, bor antegnes paa Navneregistret over de ved hans Værneting tinglæste Documenter. Det maa navnlig, hvor en Person tilligemed fin faste Eiendom har pantsat Besætning, Inventarium eller andet rørligt Gods, ikke forfemmes, at Documentet anføres baade paa Eiendommes Folium og paa Navneregistret ved hans Navn. Dette sidste Register bliver at føre efter Binavn, saaledes at Fornavnet i Forbindelse med Personens Stilling, eller hvad der ellers fan tiene til at fiendeliggiøre ham, sættes strar efter in parenthesi, hvorefter Documentets Art tilligemed Udstedelsesdatum anføres under Henvisning til det Sted i vedkommende Protocol, hvor det findes anført. Ved den første Indretning antegnes paa eet Sted alle samme Person vedkommende Documenter af foranførte Slags; men de siden Fr. ang. Skiøde- og Panteprote. Regift. 14-16 §. 1845. efterhaanden forefaldende Tinglæsninger blive i chronologisk 28 Mart. Orden at anfere under vedkommende Bogstav; dog bør der i de større Jurisdictioner, eller med Hensyn til de Bogstaver, hvormed mange Navne begynde, giores passende Afdelinger, saasom, at der bliver en afsondret Plads for de to eller tre første Begyndelsesbogstaver, hvilken Plads bliver at antyde med rødt Blæk eller paa anden ioinefaldende Maade. Naar et paa Navneregistret anfert Document siden udslettes, bliver denne Anførsel at overstrege, men, som ved alle andre Leiligheder er befalet, saaledes, at den ligefuldt bliver læselig. Naar fornævnte Navneregister har faaet saamange Antegninger paa de enkelte Bogstaver, at Brugen deraf besværliggiores, bør vedkommende Embedsmand, hvad ogsaa hans egen Sikkerhed og Beqvemmelighed fordrer, omarbeide det og samle Alt, hvad der vedkommer samme Person, samt ordne Alt i den neiagtigere alphabetiske Folge, som den successive Indførelse ei tilsteder. 15) Hvor vedkommende Embedsmand med Hensyn til Forholdene i Jurisdictionen maatte finde det hensigtsmæs sigt at have særskilte Afdelinger i Registret for enfelte Arter af de Tinglasninger, der høre til Navneregistret, blive saadanne at føre. Navnlig vil det i de Jurisdictioner, hvor der er meget Fæstegods, være hensigtsmæssigt at holde særlige Registre over Fæstebreve, eller dertil at bestemme en særskilt Afdeling i Registret, helst saaledes, at de for hvert Gods, famt for de Stiftelser eller Embeder, hvortil noget Fæstegods hører, findes samlede paa en dertil anviist Plads, hvorpaa de da i chronologist Orden kunne anføres. Derimod blive Fæstebreve, som udstedes af Selveiere eller Arvefæstere, i Overeensstemmelse med Fr. 25 Nov. 1831 at behandle paa samme Maade, som Forpagtnings- og Leie Contracter, følgelig at anfore paa Eiendomsregistret. 16) De ovenanforte Forskrifter for Indretningen og Førelsen af Skiøde og Forhæftelsesregistrene skulle vel tiene til Regel, hvor nye Registre indrettes; dog skal Cancelliet, forsaavidt dertil i en eller anden Jurisdiction maatte findes særlig Anledning, være bemyndiget til at bevilge enkelte Modificationer i bemeldte Forskrifter, naar fun Registrenes Paalidelighed og Brugbarhed ikke derved liver Af- (27*) 412 Fr. ang. Skiøde- og Panteprotc. Regift. 16-17§. 28 Mart. bræf. Men Kongen vil for Tiden ikke have giort flige Ne gistres Udarbeidelse til Pligt uden i de Jurisdictioner, hvor der er en bestemt Trang til nye Registre. Det vil derimod paaligge Cancelliet, med Hensyn til alle de i § 1 nævnte Jurisdictioner, dog med Undtagelse af Landsover samt Hof- og Stadsretten, hvor de i Overeensstemmelse med Rescr. 27 Jul. 1759 indrettede Realregistre ere fundne tilstræffelige, at indhente Oplysning om, hvorvidt de Registre, som der føres, ere af den Beskaffenhed, at de, om de end ikke i enhver Henseende have den fuldkomneste Indretning, dog sætte Hypothekvæsenets Bestyrer istand til, ved Attesters Udstedelse og den Paategning, som der skal gives tinglæste Documenter, at iagttage Alt, hvad Loven og Anordningerne til Betryggelse for Borgernes Rettigheder paalægge ham, i hvilken Henseende bemeldte Cancellie haver giennem Amtmanden at indhente neiagtig oplysende Beretninger og Betænkninger fra alle vedkommende Jurisdictioner, saavelsom hine Øvrigheders egne Tanker desangaaende. *) Hvor det herved findes, at Registrene ikke have hine Egenskaber, og de heller ikke ved enkelte Forbedrin ger, som derved lade sig anbringe, funne faae en saadan Paalivelighed, at det derved indtil videre kan have fit Forblivende, bor Cancelliet paalægge vedkommende Embedsmænd at udarbeide nye Registre i Dvereensstemmelse med de her foreskrevne Regler. 17) Ved de nye Registres Forfattelse bør vedkom mende Retsbetient ikke blot giennemgaae Protocollerne for at funne rette de Mangler, som findes i det ældre, men ogsaa i dette Diemed søge de Oplysninger, som andetsteds fra ere at erholde, f. Er. ved at lade sig de Documenter forevise, hvorom der er Tvivl. Navnlig ber han, naar der saavel paa Regis stret, som i selve Protocollerne, findes uudslettede Forskrivnin ger, der dog efter Sandsynlighed ere afgiorte, ved hensigts mæssige Midler søge at komme til vis Kundskab herom, og i den Henseende efter Omstændighederne benytte Orfordring igiennem de i Jurisdictionen meest læste Aviser og til Kirkestævne. Forsaavidt der blive Hæftelsesbreve tilbage, som ere

• ) Jvfr. Canc. Girc. 21 Jun. i Coll. T. 707. Fr. ang. Skiede- og Panteprotc. Regift. 17-18 §.

1845. over 20 Aar gamle, og med Hensyn til hvilke det ikke fan 28 Mart. bringes i vis Erfaring, om de ere afgiorte eller ikke, ber han - efter dertil erhvervet Bevilling, under de for Mortificationsfiævninger sædvanlige Former, indkalde de mulige hændehabere. Saafremt da Ingen melder sig paa eller inden den i Stævningen forelagte Tægtedag, bliver det ved Dom at bestemme, at Documentet kan udslettes as Panteprotocollen, hvorefter det Fornødne naturligviis bliver at iagttage i Regiftret. Men naar Nogen melder sig med Forskrivningen, for at holde denne i Kraft, ber derom free Notering i Registrets Anmærkningscolonne ved siden af det Sted i Hovedcolonnen, Hvor Forskrivningen er anført, og ligeledes i selve Protocollen ved siden af den deri indførte Forskrivning. Saa ber der og paa Documentet gives Baategning om den saaledes giorte Anmeldelse, hvorfor Netsskriveren bør nyde det Halve af det Gebyhr, der erlægges for et saadant Documents Tinglæsning, dog uden at det i Sportelregl. 22 Mart. 1814 § 64 paabudne Promillegebyhr i noget Tilfælde skal betales. Skulde Nogen melde sig til den bestemte Tægtedag med Vaaſtand om, at Fordringen er i Kraft, men at Forskrivningen er ham frakommen, vil der være at forelægge ham en Frist af 4 til 8 Uger efter Omstændighederne, inden hvilken han for Pantebogens Beſtyrer har at beviisliggiere, enten at Eiendommens Besidder erfiender hiin Fordring, eller at Anmelderen har foretaget de fornødne Skridt, for paa retlig Vaade at faae sin Paastand afgiort. Efterkommer han ikke dette Tilhold, bliver Forskrivningen at udslette; men i modfat Fald bliver den staaende uudslettet, indtil det oplyses, hvorledes Sagen ved endelig Dom er bleven afgiort. Naar derimod Forskrivningen er fremkommen, vil der ikke under den efter hiin Stævning anlagte Sag blive Noget at afgiøre med Hensyn til de Indfigelser, som Eiendommens Besidder maatte fremføre imod dens vedvarende Gyldighed, men Vedkommende vil have ved en særskilt Sag at søge dem afgiorte. 18) Naar det nye Register forsvarligen er fuldført, hvorom Amimanden har at indgive sin paa neie Prøvelse grundede Betænkning til Cancelliet, bør vedkommende Embedsmand, forsaavidt det forrige Fr. ang. Stiøde og Panteprotoc. Regist. 18 §. 28 Mart. Panteregisters Mangelfuldhed ikke kan tilregnes ham selv, nyde en billig Godtgiørelse for alle de Udgifter, som med Udarbeidelfen have været forbundne, derunder indbefattet den overorbentlige Hielp, som han har behøvet, men ikke noget Veder lag for hans egen Umage med at lede Arbeidet, og med dets Udførelse føre neiagtigt Tilsyn, saaledes at han derfor kan være ansvarlig. Foranførte Godtgiørelse, der udredes i Kiebflæderne af kæmnercassen, og paa Landet tilveiebringes ved Ligning paa Jurisdictionens Hartkorn, bestemmes af Cancelliet efter en rimelig Beregning af bemeldte Udgifter, dog at først, hvad Kiebstæderne angaaer, Communalbestyrelsens saavelsom Amtmandens, og, hvad Landet angaaer, Amtsraadets Betænkning, derover er indhentet. Bemeldte Godtgiorelse bør finde Sted, hvad enten det paa Grund af det ældre Registers Mangler er, saaledes som § 16 nærmere omhandler, paalagt Retsbetienten at udarbeide et nyt Register, eller Embedsmanden, uden at saadanne Mangler have fundet Sted ved det ældre Register, har ønsket at ombytte dette med et nyt efter de foreskrevne Regler indrettet, og Cancelliet derhos har fundet, at dette vil være en væsentlig Forbedring. N № 12. Anmærkninger. N. B. 1. 2. Eiendommen. Arvefæstegaard, Hartkorn 8 Tdr. 5 Skpr. 21 216. N. B. fiben ved Sliøbet af 29 Apr. 1846 Ifølge Declaration af 12 Oct. 1815 har bortfolgt 2 Stpr. 3 Fot. Hartk. v. Adkomst Nr. 4; altsaa er til Eieren af Nr. 11 Vei over Gaardens sage s Ter. 2 Stør. 1 gofr. ostre Mark. (Prot. III. Fol. 613). Adkomster. Stiøde til Frank Obel 7 Jan. 1829 (Prot. V. Fol. 719). Stiftebrev af 3 Apr. 1845, hvorefter Gaarden tilbører F. Obels Enke (Prot. VI. Fol. 179). 24 Alb. veb Stivee af 11 Dec. 1. A. er Gaarden blevet fuld Giendom, v. Adkomst Nr. 5; Fr. om Skiøde og Panteprotoc. Regist. 12. Anmærkninger. 3. Præsteattest af 8 Sept. 1845, om at 4. 5. Jochum Hansen er viet til Enken (Prot. VI. Fol. 293). Stiode fra Jochum Hansen til Ole tillige hermed læft Samtykte af Poft 29 Apr. 1846 paa 2 Sfprste og 2den Prioritetsherre) famt Gienpart af det Kgl. Danske Gan- 3 Fdfr. Hartkorn af Gaardens Til-cellies Str. af 15 Apr. 1846 med Hensyn til Stifteudlæget (Hæftelse liggende (Prot. VI. Fol. 527), cfr. str. 5). v. Brot. IV. Fol. 529. Register Nr. 12 Litr. a. Side Sfiøde af 11 Dec. 1846 fra Beside tillige hermed læft Communication af Kgl. Refol. 3 Nov. 1846 ti deren af N. N. Stamhuus, hvorved siemmel for denne Overdragelse. de dette tilhørende Rettigheder overdrages Gaardens Besidder, der saaledes bliver fuld Eiendom (Prot. V. 653). Hæftelser. 1. Decfaration 12 Oct. 1815 om Veien over Gaardens estre Mark for Eieren af Nr. 11 (Prot. III. fol. 613). 2. Aftagtscontract af 11 Sept. 1822 meluotettet efter Dvittering 20 Jan. 3. 4. 5. tem daværende Eier Ole Pedersen eg -Lars Thomsen (Prot. IV. Fol. 819). 1ste Prioritets Obligation af 7 Jan. 1829, udstedt af Franz Obel til Nicolai Jensen for 1200 Rbd. (Prot IV. Fol. 819). 2den Prioritets Obligation af f. D. til Lars Thomsen for 1600 Rbd. (f. Prot. Fol. 721). Stifteudlæg 3 Apr. 1845 til Rasmus Obel for 800 Rbd. og til Karen Obel for 400 Rbd., samt til begge for adskillige Effecter (Prot. VI. Fol.181). 1845.

• ) Formodentlig en Tryffeil for: Prioritetshaver. Fr. om Krudts Bevaring 1-4 §.

4 Apr. Fr. for Riøbstæderne, indeholdende yderligere Forholds regler for dem, der have Krudt i Bevaring. Cancell. [G. T. 417, ibfr. Vib. St. T. f. 1842 S. 1401, 2183, 2708 og XLV, samt Roest. St. T. f. 1844 S. 580, 1531, 1851 og XXIII.] Gr. Efterat Kongen har ladet begge Forsamlinger af Provindstal - Stænderne for Danmark forelægge Udfast til en Anordning for Kiøbstæderne, derunder Kiebenhavn ikke indbefattet, sigtende til yderligere Betryggelse mod de Farer, hvorfor de kunde være udsatte af det Krudtforraad, der findes hos Handlende eller Andre, der bruge Krudt, og efterat Han derover har modtaget bemeldte Stænders Betænkninger, byder og befaler Han som følger: 1) I hver Kiøbstad, Hvor der for Tiden er eller herefter maatte blive indrettet et Krudttaarn, Hvori de Handlende, og hvo der ellers bruger Krudt, kunne faae det forvaret og lade det afhente, efterhaanden som derfor haves Brug, maa ikke Nogen i fit Huus eller samlet paa eet Sted have mere end 14 Pd. Krudt. 2) Enhver, som i en Kiobstad, hvad enten der i samme findes Krudttaarn eller ikke, har Forraad af Krudt i et Huus, skal være pligtig at giemme det i et laafet Blik eller Kobberrum og have det bevaret under Taget over Hanebiælferne. Imidlertid kan herfra giøres Undtagelse med Hensyn til en Ovantitet af indtil 4 Pd., som det skal være tilladt at have i Boutikken eller det Locale, hvor der arbeides med Krudt, men som ogsaa der skal holdes opbevaret i laafede Blik eller Kobberrum. Dog skal foranførte Bestemmelse, forsaavidt den indeholder sterre Forpligtelse end den, der allerede efter Fr. 24 Jan. 1761 Cap. 4 § 10 paaligger de Vedkommende, først indtræde 3 Maaneder efter denne Anordnings Kundgiørelse paa ethvert Sted. 3) Foranførte Bestemmelser ere og anvendelige paa dem, der fabrikere eller opbevare Fyrværkeriefager. 4) De, som i en Kiøbstad handle med Krudt, skulle 2 Gange om Aaret anmelde saadan Handel for Brandinspecteuren, som derover har at holde en særskilt Bog og 2 Gange aarlig har at undersøge, om Krudtbeholdningerne forvares paa den oven foreskrevne Maade, samt derover at afgive skriftlig Indberetning til Stedets Poli26 Fr. om Krudts Bevaring 4-5 §. timester. Saa stal og Enhver, som enten land- eller foeværts 4 Apr. indfører Krudt, lade medfølge en skriftlig Anmeldelse om, for Hvem Krudtet er bestemt, hvilken Anmeldelse til Toldopsynet bliver at aflevere, forinden Krudtet tillades at indpassere; ligesom Toldopsynet uopholdeligen har at afgive faadan Anmeldelse til Politimesteren, der atter har derom at underrette Brandinspecteuren. 5) Hvo, som giør sig fyldig i Overtræ delse af denne Anordning, straffes med en Mulct fra 10 til 100 Rbd., og er det iovrigt en Selvfølge, at det større Ansvar, som maatte hiemles ved Fr. 24 Jan. 1761 Cap. 4 § 10 og Fr. 26 Mart. 1841 § 14, vil indtræde, hvor disse Anordninger maatte være anvendelige. Fr. om Jords Afstaaelse til Birkegaardes Udvidelse. 23 Apr. Cancell. [6. T. 422, jvfr. Vib. St. T 276, 1092, 1310 og XIX., og Roest. St. T. 396, 1019, 1202 og VI.] Gr. Med Hensyn til de i den senere Tid idelig forekommende Tilfælde, hvori Kirkegaardes Udvidelse er nødvendig, og dertil behøves et Jordsmon, som ei tilhører selve Kirken eller dens Eier, har Kongen ladet begge Forsamlinger af Provindstalstænderne for Danmark forelægge Udfast til en Forordning angaaende den saaledes fornødne Idrds Afstaaelse mod vedbørligt Vederlag, eg, efter desangaaende at have modtaget bemeldte Standers Betænkninger, .byder og befaler Kongen herved som følger: 1) Ligesom det, naar en Kirkegaard, formedelst Menighedens tiltagende Folkemængde eller af andre Aarsager, ikke er tilstrækkelig til at afgive de fornødne sommelige Begravelsessteder, paaligger Kirken eller dens Gier at afhielpe denne Mangel, hvilket paa Landet i Almindelighed ber free ved den gamle Kirkegaards Udvidelse, saaledes skal og den dertil fornødne Jord, hvis den ikke paa anden Maade kan erhverves, udlægges til dette Brug imod fuldstændigt Vederlag af Kirken eller dens Gier. 2) De Spergsmaal, der kunne opstaae om Nødvendigheden af saadan Jords Afstaaelse til Kirkegaarden, eller om den Maade, hvorpaa samme bør iværksættes, blive at afgiore ved Cancelliets Resolution. Hvis Parterne ei funne fomme overeens om Vederlagets Størrelse, hvilfen Overeenskomst iøvrigt ikke uden Gancelliets Samtyffe fan 418 Fr. om Jords Afft. t. Kirkeg. Udvid. 2-5 §. 23 Apr. være gyldig, dersom Jorden tilhører en Stiftelse, et Embede, et Fideicommis eller en Commune, bliver Vederlaget at bestemme ved kyndige og uvillige Mænd, som paa sædvanlig Maade dertil af Retten udnævnes, og som, hvis det fra nogen af Parternes Side begieres, have for Retten edelig at ashiemle deres Forretning. 3) For Mændenes Udmeldelse og Edens Modtagelse erlægges intet Gebyhr til Retten, saa lidet som for den Sag, der i den Anledning maatte incamineres, eller hvad der iøvrigt under samme foregaaer i Retten. Ogs faa gives det, der i saa Henseende passerer, beskrevet uden Gebyhr og paa ustemplet Papir, ligesom heller intet stemplet Papir bliver at bruge til den Stævning, der i foranførte Henseende maatte være udtagen eller til selve Tarationsforretningen. Derimod nyde de udmeldte Mænd den for saadanne Forretninger i Anordningerne fastsatte sædvanlige Betaling. Med Hensyn paa de Vedkommendes Adgang til at erholde Omvurdering ved et dobbelt Antal Mænd, og hvad dermed staaer i Forbindelse, forholdes i Eet og Alt efter de almindelige i Anordningerne hiemlede Regler. 4) Naar den Jordlod, som fortrinlig attraaes til Kirkegaardens Udvidelse, maatte være anvendt til Bygning eller Hauge eller paa anden saadan Maade, at dens Afstaaelse vilde tilføie Eieren eller Besidderen et særdeles Tab, ber den ikke tages, faafremt anden, om end noget mindre beqvem Jord er at faae; men i ethvert Tilfælde bør Eieren eller Besidderen ikke blot have Erstatning for det Jorden som saadan kan være værd, men ogsaa for det øvrige Tab, som han af saadanne særdeles Aarsager maatte live bed at miste Jorden. Naar Jord til Udvidelse af Kirkegaarden af foranførte Aarsag ikke kan erholdes uden uforholdsmæssig Befostning, da skal det danske Cancellie være bemyndiget til at bevilge Anlæggelse af Assistentskirkegaarde, naar den af Kirfens Eier herom indgivne Begiering ifølge de nærmere indhentede Oplysninger maatte sindes grundet og billig. 5) Det Hartkorn saavelsom den Gammelfkat, der efter en lovlig For deling kommer til at hvile paa Jord, som indtages til Kirkegaard, bliver at føre til Afgang i Matriculen, hvorimod ingen Affortning fan finde Sted i det Tiendevederlag, som efter Fr. om Jords Afst. t. Kirkeg. Udvid. 5-8 §. Hartkornet bliver at udrede af den Eiendom, hvorfra den ta- 23 Apr. ges, ei heller i saadanne denne Eiendom paahvilende Byrder, der ikke fordeles i bestemt Forhold til Hartkornet; men veb Erstatningens Bestemmelse bliver der at tage fornødent Hensyn til de Byrder, der paa Grund af den aftraadte Jord saaledes fremdeles komme til at hvile paa hiin Eiendom. Jøvrigt kan ovennævnte Hartkorn og Gammelfkat, naar Vedkommende til Rentekammeret indsende fornøden Underretning om Arealets Størrelse, Beliggenhed m. v., af bemeldte Kammer bestemmes uden formelig Udstykningsforretning efter de Oplysninger, der med hensyn til den nugieldende Matricul eller i anden Anledning maatte være forhaanden. 6) 3 Almindelighed bestemmes Vederlaget i Penge, som contant udbetales, dog ikke til selve Gieren uden med Samtykke af Panthaverne, der i den Orden, hvori de ere panteberettigede, kunne fordre Beløbet udbetalt til Afdrag paa deres Pantefordringer, om de maatte attraae det. Jevrigt følger ret af den Jordens Eier tilkommende Skadesløsholdelse, at han ber have enhver Udgift erstattet, som han i foranførte eller anden Henseende nødsages til at giøre for at erholde det ham tilkommende Vederlag. 7) Hvis den Jord, der skal afstaacs, tilhører en Stiftelse, et Embede, et Fideicommis eller en Commune, bør Vederlaget, ordentligviis bestemmes til en aarlig Afgift i Korn, der hvert Aar stal betales efter Capitelstarten for dets Afgrøde; dog kan med Cancelliets Samtykke Vederlaget modtages i Penge, for hvis Anvendelse fil Bedste for Stiftelsen, Embedet, Fideicommisset eller Communen der paa behørig Maade bliver at forge. 8) Saafremt Brugen af den Jord, hvorfra Noget ved den omhandlede Leilighed stilles, er overladt til Andre end Eieren, bør Brugshaveren, hvad enten han er Forpagter, Fæfter eller Leier, nyde aarlig, saalænge Brugsretten vedvarer, som Erstatning for Affavnet af Jorden, Mente af sammes Burderingssum, hvilken Rente bliver at beregne og fastsætte efter den ved Afhændelsen almindelig gieldende og ved Loven Hiemlede Rentefod. I hvilket Forhold den særdeles Erstatning, der af de i § 4 omhandlede Aarsager bliver at udrede, skal tilkomme Gieren eller Brugeren, bliver i ethvert Tilfælde, efter Fr. om Jords Afft. t. Kirkeg. Udvid. 8-9 §. 23 Apr. de dermed forbundne Omstændigheder, at afgiøre i Overeensstemmelse med Lovens Grundsætninger. 9) Ved de Arbeider, som udkræves til Indretningen af den udvidede Kirkegaard, navnlig Indhegning af det til Kirkegaard indtagne Areal, ere i Landsbymenighederne Sognemændene pligtige at yde den famme hielp, som de efter Lovens 2 B. 22 Gap. 68 Art. og de i Forbindelse dermed givne senere Bestemmelser have at yde med Hensyn til Kirken og Kirkegaarden. 23 Apr. Fr., ang. Opkiob af Landmandens Producter. Gancell. [C. . 385, jvfr. Vib. St. T. 1215, 2442 og XXIV, og Roest. St. T. 1262, 1651 og XI.] Gr. Da Kongen har fundet det gavnligt at udvide de for Tiden gieldende Bestemmelser angaaende Opkieb af Landmandens Producter, og derhos at give nærmere Forskrifter til Forebyggelse af den hertil meddeelte Tilladelses Misbrug, har Han ladet begge Forsamlinger af Provindstalstænderne for Danmark forelægge et Udkast til en Anordning angaaende denne Gienstand. Efter herover at have modtaget fornævnte Standers Betænkninger, byder og befaler Kongen som følger: 1) Det skal herefter være alle Landboere i de danske Provindser, hvad enten de ere Gaardmænd, Hunsmænd eller Inderster, tilladt paa Landet at opfiebe, samt til Kiebstæderne at indbringe, og der i store og smage Partier at sælge alle Naturalproducter af Landbrug, Kreaturhold, Havedyrkning og Fisferi, samt alle Slags Stoveffecter og Torv. Denne Tilladelse bliver ogsaa anvendelig, uagtet hine Producter have modtaget nogen Bearbeidelse, naar samme ikke ligger udenfor Grændserne af Landbo og Huusflid; som Folge heraf maa til Erempel Smør, Ost, Giar, Her, Hamp, saltet og røget Kied, Flest eller Fist, funne optiobes, hvorbos dette ogsaa skal gielde om Kalf, Tag- og Muursteen, samt almindeligt Pottemagerarbeide. 2) Jøvrigt bliver det af vedkommende Politi- Øvrighed neie at paasee, at den ovennævnte Tilladelse ikke misbruges til Skiul for ulovlig Omflaffen og Lesgængeri, ligesom at der ikke dermed forbindes nogen anden og utilladelig Handel. Den, som herefter ved Dom findes paa nogen af foranførte Maader at have misbrugt den i § 1 hiemlede FriFr. om Opkiøb af Landmand. Product. 2-6 §. hed, skal være uberettiget til for Fremtiden at benytte samme, 23 Apr. hvilket og skal gielde om den, der ved Dom er funden skyldig i Tyveri, Bedrageri, Haleri eller Losgængeri, eller som, tiltalt for saadan Forbrydelse, fun er bleven frifunden for videre Tiltale. 3) Forsaavidt de ovennævnte Varer henhøre til dem, der efter Anordningerne skulle falholdes paa Areltorvet, vil det blive at paasee, at disse Anordninger i saa Henseende iagttages. Saa vil det og med Hensyn til Kbhon have fit Forblivende ved hvad der hidtil er anordnet, at Kiod og Flesk, som Landmanden dertil indfører, ikke maa falholdes paa sammes Torve, undtagen Tirsdag, Onsdag, Fredag og Leverdag; og det saaledes, at denne Handel Tirsdag og Fredag vedvarer hele Dagen, men Onsdag og Leverdag kun til KI. 3. 4) For at de Personer, der ville udøve Opkieb udenfor den Jurisdiction, hvori de høre hiemme, funne være istand til at legitimere sig, hvis der, navnlig med Hensyn til de Beslemmelser, der indeholdes i § 2, skulde opstaae Tvivl om deres Berettigelse hertil, bliver der paa Begiering, og imod et Gebyhr af 2 Mark, af Politimesteren at meddele Enhver, som dertil er berettiget, et Beviis herom, som dog kun gielder i eet Aar fra dets Udstedelsesdag. 5) Den i nærværende Anordning hiemlede Optiobsfrihed stal dog ikke berettige Nogen til at udføre de opfiøbte Varer til udlandet, forsaavidt der ikke ellers dertil efter Anordningerne haves Hiemmel, saasom med Hensyn til Heste og væg efter Fr. 11 Jun. 1788. 6) Til Opfieb af Been, Glassfaar og Klude samt gammelt Jern og andre Metaller, Porcelainsskaar, gamle Tougværksstumper, gammelt Læderaffald, og andre som ubrugelige kasserede Gienstande, skulle Politimestrene være bemyndigede til at meddele enkelte uberygtede og aldeles umistænkelige Personer Tilladelse, dog for det Første fun paa eet Aar, efter hvis Forløb Fornyelse, naar Intet derfor maatte være til Hinder, kan bevilges for ligesaa lang Tid, og saa fremdeles. Tilladelsen gielder kun for vedkommende Politimesters Jurisdiction; eg forinden en Politimester første Gang meddeler samme, ber han derom indhente Betænkning fra Sogneforstanderskabet for det Sogn, hvori den Paagieldende har hiemme, ligesom dette Fr. om Opkiøb af Landmand. Producter 6-7 §. 23 Apr. bliver at underrette, hver Gang Politimesteren har meddeelt en saadan Tilladelse. Det paaligger Politiet at have noie Tilsyn med, at fornævnte Tilladelse ikke misbruges til Sfiul for Losgængeri, uberettiget Handel eller andet ulovligt eller misligt Forhold, og den skal være forbrudt i de ubi § 2 ommeldte Tilfælde. Hvad de Kludesamlere angaaer, som de privilegerede Papirværkers Giere ere berettigede til at antage, forbliver det indtil videre ved de derom gieldende Bestemmelser; men ligesom de saaledes antagne Kludesamlere ere aldeles uberettigede til at optiobe de øvrige fornævnte Artikler, saaledes funne omvendt de, der i Medhold af nærværende Paragraph erholde Tilladelse til at opfiobe Klute, ikke falholde de Smaaartikler, som det er blevet tilstedt de af Papirfabrikanterne antagne Kludesamlere at medføre og afsætte. Endelig skal det med Hensyn til den Handel med Klude og flere af de ovennævnte Artikler, som Nogen maatte ville drive i Kbhvn, have sit Forblivende ved den under 10 Mai 1842 af Cancelliet for denne Handel bifaldte Foranstaltning. *) 7) Naar ved Vareopkieb paa Landet de Grændser, som indeholdes i nærværende Anordning, overskrides, bliver den Vaagieldende at ans see efter Fr. 25 Aug. 1741 eller hvilken anden Anordning, der efter Beskaffenheden af det Forhold, han har udviist, derpaa er anvendelig. 28 Apr. 28 Apr. 6 Mai. Dlaadstue Pl. ang. Kiøbenhavns Providering (Refer. 4 Apr.) Det har behaget Kongen at ophæve samtlige Bestemmelser i Anordn. 5 Jun. 1771 og Rescr. 17 Mart. 1784, samt Fr. 30 Aug. 1805, $$ 11 og 12, forsaavidt de have Hensyn til Staden Kiøbenhavns Providering, m. v., og som Følge heraf at tillade, at den angaaende Stadens Providering anordnede Commission træder ud af Virksomhed. [C. T. 665.] Befg. fra Politiet ang. Tyendes Conditionsforandring. Pat. for Slesvig og Holsteen ang. Mønstringen af den 1ste Afdeling af Forstærkningen paa de aarlige Landmilicefessioner.

• ) See G. T. for 1842 . 809-813. Pl. ang. Tilkiøbsafgiften af Dampskibe.

1845. Bl. for Danmark, ang. Tilkiøbsafgiften af Dampskibe. 8 Mai. Gen. Toldfam. og Gomm. Coll. [E. T. 435, jvfr. Vib. St. 1. S. 907, 1043 og III. famt Roest. St. T. 1391, 1843 og XV.] Gr. Efterat Kongen har indhentet Betænkning fra Provindstalstænderne for Danmark angaaende en Tilfiebsafgift af Dampskibe, der af danske Undersaatter erhverves fra Udlandet eller fra Colonierne, vil han have anordnet, som følger: Af Dampskibe, som Kongens Undersaatter erhverve til Eiendom fra Udlandet eller fra Colonierne, erlægges Indførfelsafgiften af Stibets fulde Drægtighed, maalt som Seilffib af Skonnertklassen, uden Afdrag for Maskin- og Kulrummet, hvorimod af Maskineriet i bemeldte Stibe ingen Told bliver at erlægge. Dog skal bemeldte Maaling til Indførselsafgiftens Beregning være uden Indflydelse med Hensyn til den remitterede Drægtighed, som efter Skibsmaalingsinstructionen tilkommer Dampskibe for deres senere Fart, hvilken sidste Drægtighed paabrændes dem som hidtil. Af Dampskibsffrog, som Kongens Underſaatter maatte erhverve til Eiendom fra Udlan det eller fra Colonierne, uden at Maskineriet dermed følger, men som dog kiendeligen ffiennes alene at være tienlige til at sættes i Fart som Dampskibe, svares ikkun Indførselsafgift efter deres med Remission efter Skibsmaalingsinstructionen bestemte Læstedrægtighed, som er den samme, der paabrændes dem. Rundgiørelse fra Cancelliet om, at Tationalbankens 13 Mai. Sedler nu ere erklærede realisable. At de af Nationalbanken udstedte Sedler fra den 5 d. M., i Henhold til Bestemmelserne i Octr. 8 (4) Jul. 1818, ere erflæ rede realisable, saaledes at enbver Seddel, der tilbydes Banken, paa Anfordring verles med Sølvmynt, og at altsaa de hertil i Banklovgivningen knyttede Bestemmelser nu ere traabte i Kraft, det bringes herven, i Felge Kongens Befaling, til almindelig Kundskab. Fr. om ulovlig Brændevinsbrænden paa Landet i 14 Mai. Danmark. Gen. Toldk. og Comm. Coll. [6. T. 481, jvfr. Vib. Et. T. 311, 2583, 2820 og C, Roest. St. T. 378, 1453, 1867 og XXXI.] 14 Mai. 424 Fr. om ulovlig Brændevinsbrænden 1-3 §. Gr. Uagtet den ulovlige Brændevinsbrænden, der forhen var almindelig i mange Landdistricter, i den senere Tid for en Deel er bleven udryddet ved Hielp af de i saa Henseende trufne Foranstaltninger, i Forbindelse med den efterhaanden ogsaa hos Landalmuen fremkomne Erkiendelse af denne Lov overtrædelses mangesidige Skadelighed, saa vil det dog til fuldere Opnaaelse af dette vigtige Formaal være fornødent, at virksommere Straffe for bemeldte Forseelse og en anden med Lovens almindelige Grundsætninger mere overeensstemmende Forfølgningsmaade af samme paabydes. Kongen har derfor ladet begge Forsamlinger af Provindstalstænderne for Danmark forelægge Udkast til en Anordning i denne Retning, og efter at have modtaget disses Betænkninger, byder og befaler Han herved, som følger: 1) Hvo der paa Landet, hvortil og den Deel af Kiøbstædernes Grund, der ligger udenfor Consumtionshegnet, bliver at regne, brænder Brændeviin eller findes i Besiddelse af noget af de i § 6 nævnte Brænderiinsredskaber, uden dertil at være berettiget, bliver derfor at ansee med Bøder, første Gang fra 100 til 200 Rbd., hvilke Bøder i Gientagelsestilfælde for hver Gang blive at fordobble, saa at Mulcten anden Gang bliver fra 200 til 400 bd., tredie Gang fra 400 til 800 Rbd. og saa fremdeles. Jøvrigt blive stedse samtlige de Brændevinsredskaber, hvoraf Nogen ulovlig har været i Besiddelse, at confiftere. (Cfr. § 6 in fine.) 2) Sfulde Nogen, som det paa Embeds eller Bestillings Vegne paaligger at overholde Forbudet imod utilladte Bræn derier og Iffeberettigedes Besiddelse af Brændeviinsredskaber, i den Grad glemme fine Pligter, at han selv giør sig skyldig i en saadan Brøde, skal han, foruden den efter § 1 forskyldte Straf, have fit Embede eller Bestilling forbrudt. 3) Saafremt nogen af Kongens Embedsmænd, paa hvem § 2 ikke er anvendelig, befindes i nogen af foranferte Lovovertrædelser, bliver han at anfee enten med følelig Forheielse af den efter $1 forſtylbte Mulet, eller med Embedsforbrydelſe, hvilken sidste Straf altid bor anvendes, saafremt den Vaagieldendes Embede er af det Slags, at det medfører en særdeles Opfordring for Embedsmanden til i sin Kreds at udbrede og Fr. om ulovlig Brændevinsbrænden 3-7 §. Hat,. 1845. fremme Agtelse for Lov og Orben, saabelsom i alle Tilfælde, 14 Mai. hvor nogen af vore Embedsmænd gientagende maatte giøre sig ffyldig i denne Forseelse. Skulde nogen Skolelærer giøre sig ffyldig i foranførte Lovovertrædelser, skal han strar have sin Bestilling forbrudt. 4) Er den Skyldige benaadet med Nang eller noget Ordens eller Hæderstegn, haver Amtmanden om Sagem med alle dens Omstændigheder at giere Indberetning til det danske Cancelli, der haver at foranledige det fat under allerh vieste Afgiørelse, om ikke den ham saaledes forundte Udmærkelse bør fratages hant. 5) Sfulde noget Medlem af et Amtsraad eller Sogneforstanderskab eller og af et Borgerrepræsentantskab giøre sig skyldig i fornævnte Forseelse, bliver han derved uværdig til at beklæde den hæderlige Post, der saaledes har været ham betroet. 6) Til de Redskaber, hvis Besiddelse efter det Foranferte medfører Straf for enhver Jkkeberettiget, herer Brændevins- eller Destilleer - Kiedel, -Viber og Dæksel, samt Svaletonde, og det saaledes, at det er nof, at eet af disse Redskaber forefindes, ligesom og Straffen vil være anvendelig, hvad enten Redskaberne ere af Kobber eller af andet Materiale, og uden Hensyn til, om de ere i brugelig Stand eller ikke, forudsat at de ikke saa aldeles have tabt deres forrige Beskaffenhed, at de alene kunne betragtes som gammelt Kobber, Jern eller deslige. Naar ulovligt Brændeviin stoi confifteres, ville foruden de ovennævnte til Brænderi væsentlig nødvendige Redskaber ogsaa alle andre, som i Forbindelse dermed ere indrettede til Brug i Brænderiet, derunder være at indbefatte. 7) Enhver, som sælger, leier eller paa anden Maade overlader Brændeviinsredskaber til Nogen, der er uberettiget til at brænde Brændeviin, eller som lægger Hins bringer iveien for, at ulovlig Brændevinsbrænden eller ulovlig Besiddelse af Brændeviinsredskaber opdages eller forfølges til vedbørlig Straf for den Efyldige, eller som paa anden Maade forsætlig opmuntrer og fremmer saadan Forseelse, skal være ben Straf og alle de evrige Folger undergiven, som efter de forestaaende Paragrapher skulle forbindes med selve Forseelsen, forsaavidt de paa ham lade sig anvende. Ligesom dette giel- XXIX Deels 2det efte. (28) Fr. om ulovlig Brændeviinsbrænden 7-9 §. 14 Mai. der med Hensyn til Enhver, der indlader sig i nogen Forbindelse, der gaaer ud paa at fiffre de Sfyldige imod Forseelsens Folger, saaledes skal endog den paabudne Mulct forhøies, efter Omstændighederne indtil det Dobbelte, med hensyn til dem, der, enten som Stiftere eller Styrere, eller paa anden Maade have viist særdeles Virksomhed i slige lovstridige Foreninger. Saafremt Nogen paa en mindre virksom Maade, end som foranført, understøtter utilladeligt Brænderi eller modarbeider fammes Opdagelse, bliver han at ansee med Mulct, som doğ, i Forhold til denne Deeltagelses Beskaffenhed og de dermed forbundne Omstændigheder, kan nedsættes under den i § 1 bestemte Størrelse. Forsaavidt Børn eller Thende, der have gaaet tilhaande ved bemeldte Forseelse, blot have udført faadan Tieneste, hvorfor de efter Forholdets Natur ikke funde undslaae sig, ville disse i Reglen ikke være at falde til Ansvar, og selv, naar de paa en Maade, der efter det Foranferte ikke er aldeles utilregnelig, have medvirket til Overtrædelsen, vil dog med særdeles Hensyn til deres afhængige Forhold den ellers paabudne Straf være at nedsætte. 8) I ethvert Tilfælde, i hvilket en concessioneret Kobberfører eller den, som for ham omfører eller forhandler Kobberredskaber, eller en Besidder af et bevilget Landbrænderi kiendes skyldig efter § 7, skal derhos den paagieldende Concession til Omførsel af Kobberredskaber eller Bevilling til Landbrænderidrift være forbrudt. 9) De hidtil hiemlede Inqvifitioner efter ulovlig Brændevinsbrænden og Besiddelse af Brændeviinsredskaber skulle vel vedblive, men dog skal for Fremtiden ingen privat Mand, der fremstaaer som Angiver, være berettiget til at æfte saadan Inquisition, med Undtagelse af den, der som Eier eller Bruger af et lovligt Brænderi finder sig forurettet ved det Indgreb i hans lovlige Næring, der indeholdes i Forseelsen, hvilken derhos, naar han ikke fan understøtte sin Angivelse med saadanne Meddelelser, som ber bevirke, at den vedkommende Politimester i Overeensstemmelse med § 10 paa det Offentliges Begne har at begynde en Undersøgelse, skal være pligtig, saafremt det af bemeldte Politimester forlanges, at stille Sikkerhed for den Erstatning, som kunde blive ham paalagt, hvis det i sin Tid Fr. om ulovlig Brændeviinsbrænden 9-11 §. findes, at der ingen Grund har været til hans Mistanke. 14 Mai. Fremdeles skal den Angiveren ved Fr. 2 Aug. 1786 tilsagte Belønning bortfalde, ligesom heller ingen privat Mand, der ikke, som foranfert, selv kan ansees forurettet ved bemeldte Forseelse, for Fremtiden kan paatale samme. 10) Derimod vil det paaligge vedkommende Politimester at holde over Forbudet mod ulovlig Brændeviinsbrænden og uberettiget Besiddelse af Bræn-. deviinsredskaber med den Iver og Nidfiærhed, som Kongens alvorlige Villie, at fee disse fordærvelige Lovovertrædelser udryddede, maa tilsige ham, i hvilken Henseende og Sognefogderne, og hvem der ellers maatte være givet Politimesteren til Medhielp i at paafce Lovens Overholdelse, redelig bør være ham behielpelige. Naar der gives rimelig Anledning til at formode, at biin Forseelse begaaes, uden at fyldestgiørende Beviis derfor paa anden Maade kan ventes tilveiebragt, haver Politimesteren at anstille Huusundersøgelse hos de Paagieldende. 11) Ligeledes skal Politimesteren være pligtig, naar det begieres af Told- eller Consumtionsvæsenets Embedsmænd, hvilke det fremdeles paaligger med al Iver at virke til oftmeldte Forfeelses Opdagelse, uopholdelig at give dem Bistand til en saadan Undersøgelses Iværksættelse. Forsaavidt han paa Grund af sine øvrige Embedsforretninger ikke fan giøre Regning paa altid at kunne komme betimelig tilstede, naar en Forretning af fornævnte Slags maatte begieres, ber han sørge for, at der haves en af Amtmanden dertil conftitueret paalidelig Mand, der ikke alene af Embedsmanden i hans Forfald kan benyttes til at udføre de omhandlede Huusundersøgelser paa hans Vegne og paa hans Ansvar, men ogsaa skal være bemyndiget til umiddelbart at modtage og udføre Begieringer desangaaende, naar ikke Embedsmandens egen Bestemmelse uden Ophold kan indhentes. Jevrigt kan den saaledes conftituerede Fuldmægtig enten være særlig ansat til fornævnte Slags Forretninger, eller være den samme, som i Medfer af Vl. 25 Jul. 1820 er conftitueret til andre Forretningers Udførelse i Embedsmandens Forfald. Og da det uagtet foranførte Bestemmelse stundom kunde hænde, at veb- (28*) 428 Fr. om ulovlig Brændeviinsbrænden 11-12 §. 14 Mai. kommende Consumtions-Embedsmænd ikke kunde giere Regning paa saa betimelig, som fornødent, at erholde Bistand af Volitiet i den Jurisdiction, hvori Undersøgelsen skal foregaae, ligesom det ogsaa efter Omstændighederne funde findes bensigts mæssigt paa eengang at foretage Undersøgelse paa Steder, der høre under forskiellige til hinanden grændsende Jurisdictioner, saa skal det fremdeles være tilladt derom at henvende sig til en anden i Nærheden boende Politimester, der da og skal være pligtig at give dem Medfølge, enten personlig eller ved fin i Medfør af Placaten af 25 Jul. 1820 ogsaa til andre Forretninger conftituerede Fuldmægtig. 12) Ved Undersøgelferne skulle stedse tvende lovfaste Vidner være tilstede, og Politimesteren, eller den der træder i hans Sted, bør enten i Foged eller Politi - Protocollen, eller ialtfald i en særlig Act, som bør forsynes med hans Segl, og saafremt den maatte bestaae af flere Art, være giennemdragen paa den for Protocoller foreskrevne Maade, optegne, hvad der forefindes ved Undersøgelsen, saavelsom de Indsigelser eller Forklaringer, der maatte fremføres, dog at Undersøgelsen ikke standses for at modtage deslige Indsigelser eller Forklaringer, hvilke derimod funne protocolleres, naar selve Undersøgelsen er tilendebragt paa hvert Sted især eller paa flere ganske nær ved hverandre liggende Steder. Protocollen eller den særlige Act bliver at underskrive faavel af Politimesteren og de medfulgte Vidner, som af vedkommende Told eller Consumtionsbetient, eller i Tilfælde, hvor Forretningen efter § 9 udføres efter privat Requisition, af Reqvirenten, saafremt denne giver Møde. I disse Tilfælde blive ogsaa de Anvisninger og Begieringer, som Told eller Consumtionsbetienten eller den private Reqvirent maatte finde Anledning til at fremsætte med Hensyn til Maaden, hvorpaa Undersøgelsen skal anstilles, at følge, med mindre Politimesteren maatte finde en lovlig Grund til at vægre sig derfor, hvorom da Protocollen eller Forretningen ber indeholde det Fornebne. Saa bor og den, hos hvem Undersø gelsen er foretagen, opfordres til at underskrive Protocollen eller Forretningen, og naar han ikke dertil maatte være villig, bliver dette tilligemed Aarsagen, hvis han opgiver en saadan Fr. om ulovlig Brændevinsbrænden 12-13 §. 1845. at bemærke. 13) Ved foranførte Undersøgelser bør Intet for- 14 Mai. bigaaes, som kan lede til Oplysning i Sagen. Heraf følger, at om der end ikke forefindes saadanne Nedskaber, hvis Besiddelse ifølge nærværende Frs § 1 og 6 allerede medfører Strafansvar, men derimod andre, som tiene til at give Formodning om ulovligt Brænderi, eller der findes Spel, Drank, Maske eller Andet, som hentyder paa denne Overtrædelse, saa bør det saaledes Forefundne med alle Omstændigheder noiagtig antegnes, ligesom og de Tilstedeværende bør opfordres til at forklare sig angaaende disse Gienstande, og deres Forklaring, eller deres Vægring ved at afgive en saadan, protocolleres. Findes Redskaber af det førstnævnte Slags nedgravede i Jorden eller paa anden Maade skiulte paa saadanne Steder, at det er tvivlsomt, om den Paagieldende rettelig kan ansees som Besidder, og han nægter, at disse ere hans eller ved hans Foranstaltning saaledes henlagte, vil ikke alene alle Tilstedeværendes Forklaring, saavidt muligt, derom være at erhverve, men det bør ogsaa neie undersøges, hvorvidt der imellem bemeldte Redskaber og dem, der ligefrem ere fundne i den Paagieldendes Besiddelse, finder et saadant Forhold Sted, at der herved kan fremkomme et sært betydende, og efter de øvrige Omstændigheder vel endog aldeles fuldstændigt, Bevis for den omhandlede Forseelse. Drank og de Brændevinsredskaber, fom Inqvirenterne finde at kunne føre med sig, blive af disse at anholde og medtage, samt forsaavidt Inqvifitionen foretages efter Told og Consumtionsvæsenets Begiering, at tage i dettes Forvaring indtil Sagens Tilendebringelse, og, naar Sagen gaaer den Paagieldende imod, at consistere. Paa lige Maade forholdes med Brændeviin, som findes ved Inquisitionen, saafremt der ved denne tillige ere fundne ulovlige Bræn deviinsredskaber, eller der ved andre Omstændigheder er tilveiebragt Beviis eller opstaact betydelig Mistanke mod den Paagieldende, hvorimod Brændeviin i andet Fald ikke bliver at anholde. Spel og Mæske, af hvilke dog i fornødent Fald forseglede Prøver bør medtages, saavel som de Brændeviinsredskaber eller Dele af disse, som Inqvirenterne ikke sel kunne føre med sig, forblive i Vedkommendes Bærge, men 430 Fr. om ulovlig Brændeviinsbrænden 13-15 §. 14 Mai. tareres paa Stevet og Tarationsværdien forbrydes, naar Sagen i sin Tid gaaer den Paagieldende imod, og skal dette navnlig gielde om indmurede Kiedler uden Hensyn til, om Inqvirenterne vilde funne føre dem med sig eller ikke, men dog kun forsaavidt de ikke ere forsynede med fast Dæksel, eller dette kan fraftilles og særlig medtages, samt imod at Depositum eller anden Sikkerhed stilles for Kiedlens Tarationsværdi. 14) Saafremt der under en Forretning af foranforte Slags eller i Anledning af samme udøves Vold imod Politimesteren, eller den, der udfører Forretningen paa Hans Vegne, eller og mod nogen tilstedeværende Consumtionsbetient, blive de Styldige at straffe efter Fr. 4 Oct. 1833, ligesom og en vertik forholdsmæssig svarende Straf bliver at anvende, saafremt enten Vold under en slig Forretning udøves imod Andre, eller der, uden at det er kommet til personlig Vold, er udviist Modstand eller brugt Trudsler eller Sfieldsord. 15) Det stal under Straf af de paagieldende Redskabers Confistation og en Mulet fra 100 til 200 Rbd., hvilken i hvert Tilfælde bliver at bestemme af General-Toldkammer og Commerces Collegium, være forbudt fra Kiebstæderne eller de privilegerede Kobberværker at bortføre eller dertil at henføre noget af de i § 6 nævnte Brændeviinsredskaber, med mindre samme ledsages af behørig Toldpasseerseddel, som oplyser Afsendelsesstedet og det lovlige Bestemmelsessted. Vedkommende, som fører saadanne Redskaber, skal derhos under famme Straf være pligtig til Bestemmelsesstedet at følge den Vei, som i Toldpasseersedlen udtrykkelig foreskrives, og at tilveiebringe Modtagelsesbeviis (Rückattest) fra det Told og Consumtionssted, eller Landbrænderi, eller Kobberværk, der er opgivet som Bestemmelsessted, for hvilken Attests Tilveiebringelse Told og Confumtionsvæ senet skal være berettiget til at forbre Sifferhed. Enhver Politimester, der træffer en Kobberfører i sin Jurisdiction, skal være berettiget til paa Stedet at undersøge hans Læs og affordre ham den fornødne Legitimation, faafremt Brændevinsredskaber forefindes. Det skal staae den, hvem Straf efter denne Paragraph dicteres af General-Toldkammer og Commerce -Collegium, frit for at paatale Sagen for Retten over Fr. om ulovlig Brændeviinsbrænden 15-18 §. eens stemmende med Fr. 1 Febr. 1797 §§ 118-121 og 123. 14 Mai. 16) Hvad enten Sager om ulovlig Brændevinsbrænden, hvor til og Itfeberettigedes Besiddelse af Brændeviinsredskaber, saavelsom enhver Handling, hvorved slig Forseelse befordres, bliver at Henregne, begynde med Huusundersøgelse, eller paatales, uden at en saadan er gaaet forud, saa og hvad enten Politimesteren af egen Drift har reist Sag, eller den er grundet i Begiering fra Toldog Consumtionsvæsenets Side, blive de i Almindelighed at behandle som offentlige Politisager. Men i de enkelte Tilfælde, hvori Sagen i Medhold af § 9 maatte forfelges af en privat Reqvirent selv, bliver den at behandle som en privat Politifag, dog at Politimesteren med hensyn til den Interesse, som det Offentlige har under fammes Oplysning, bar at sørge for samme, om det fra Reqvirentens Side maatte forsømmes, ligesom han naturligviis og i alle de her omhandlede Sager haver, saaledes som Fr. 8 Mart. 1799 indffiæerper, at sørge for den Saggirnes Tarv. Hvis Sagen er foranlediget fra Told- og Consumtionsvæsenets Side, ber dette have Adgang til at møde, for at kunne fremføre, hvad det maatte finde tienligt til Sagens Oplysning. 17) Med Hensyn til Bidneførsel forholdes der aldeles efter de sædvanlige Anordninger, deg saaledes, at den Fritagelse for at aflægge edeligt Vidnesbyrd, som efter Pl. 16 Sept. 1778 vilde sinde Sted med Hensyn til Ægtefæller, ogsaa skal komme Børn og Stedbørn tilgode. Ei heller bør der affordres de evrige i Lovens 1-13-16 nævnte Vidner edelig Forklaring undtagen i de enkelte Tilfælde, hvor det viser sig at være nødbendigt for at udfinde Sandheden. Hvilken Beviiskraft der fan tilkomme de forefundne Kiendsgierninger (§ 13), bliver at bedømme i Overeensstemmelse med Grundsætningerne i Fr. 8 Sept. 1841. 18) For de ovennævnte Huusundersøgelser betales det i Sportelregl. 22 Mart. 1814 § 53 bestemte Gebyhr, samt til Vidnerne efter sammes § 149, ligesom Dommeren og, uagtet Sagen behandles som offentlig Politifag, skal nyde de Gebybrer, som tilkomme ham i private Politifager. Dog kunne fornævnte Gebyhrer, i Almindelighed kun fordres, forsaavidt de Paagieldende ved Dommen findes skyldige at be432 Fr. om ulovlig Brændeviinsbrænden 18 §. 14 Mai. tale Omkostningerne. Men i de Tilfælde, hvor Undersøgelsen i Overeensstemmelse med § 9 er foretaget paa en privat Mands Ansvar, blive Gebyhrerne af denne at udrede, om endog det efter Sagens Beskaffenhed ved Dommen ikke paalægges Modparten at erstatte samme. Hvor der efter Reqvisition fra Told- eller Consumtionsvæsenet er foretaget en Huusundersøgelse, der ikke fører til et Beviis, i hvis Folge Nogen fan dømmes skyldig, vil der dog af Consumtionsintraderne efter Foranstaltning af Generaltoldkammer og Commercecollegium blive udbetalt Politimesteren en Godtgiørelse af 3 Rbd. og hvert af Vidnerne 1 Rbd. for hver Dag, der er anvendt paa deslige Forretninger, forudfat at de ikke samme Dag ved Hielp af andre efter Told og Consumtionsvæsenets Begiering udførte Forretninger hver for sit Vedkommende have havt en større Indtægt. Dette finder og Anvendelse, hvor vel de Paagieldende demmes til at betale Sagens Omkostninger, men disse dog ikke hos dem ere at erholde. Jøvrigt vil Politimesteren, naar han ellers i Medhold af de ovenanførte Bestemmelser ikke hos den Paagieldende kan erholde Godtgjørelse for sit Arbeide, efter Omstændighederne kunne vente, at en saadan ved bemeldte Collegii Foranstaltning vil blive ham tildeelt. Den fornødne Befordring leveres eller godtgieres af Toldog Consumtionsvæsenet, naar Inquisition udføres efter dets Begiering, ligesom det og i det ovennævnte Tilfælde, at Inquisition er begiert af en privat Mand, bliver dennes Sag at skaffe Befordring. Naar Politimesteren uden nogen Begie ring foretager Inquisition, forholdes som med Befordring i andre offentlige Sager; dog naar han paa Grund af særdeles Omstændigheder selv har maattet befofte Befordring, fan han angaaende Godtgiørelse derfor henvende sig til oftmeldte Gollegium. Det Gebyhr, der som foranført tilkommer de Bidner, som overvære en af en Told eller Confumtionsembebsmand requireret Forretning, bliver dem stedse at udbetale af denne Embedsmand, ligesom det og i de Tilfælde, hvor Forretningen er iværksat af Politimesteren paa Embedsvegne, kan paa Andragende til oftmeldte Collegium ventes udbetalt, hris det ei er at erholde hos de Paagieldende. Endelig tillægges Fr. om ulovlig Brændeviinsbrænden 18-21 §. Told og Confumtions Embedsmænd og Betiente af vedfont- 14 Mai. mende Told- og Consumtionskasse, til at afholde de med Inqvüfitionen for dem forbundne Udgifter: en Inspecteur, Forvalter, Overbetient eller Strandtoldbetient hver 2 Rbd. for hver Dag, og en Underbetient 1 Rbd. 19) Fra den ovenforeskrevne Behandling ved Politiret finder lindtagelse Sted for de Tilfælde, som ere Gienstand for Paragrapherne 2 og 3; thi i disse ber Sagen behandles som Justitssag, aldeles i Overeensstemmelse med de derfor gieldende almindelige Regler. Saa ville og de Forbrydelser, som omhandles i § 14, ligelebes være at forfølge som andre Justitssager. 20) De Bøder, som i Medhold af nærværende Anordning ikiendes Nogen ved Retten, saavelsom det Beleb, hvortil de ved Dommen consisterede Gienstande af hvilke de anholdte Redskaber stedse blive at giere aldeles ubrugelige som Brændeviinsredskaber, og derpaa at afhænde ved offentlig Auction - udbringes, ligesom - og den i § 13 endvidere ommeldte Tarationssum, tilfalde Jurisdictionens Politikasse, med mindre Sagen er forfulgt, og Inqvifitionen foretaget efter Begiering af Consumtionsvæsenet, i hvilket Tilfælde det samlede Straffebeløb tilfalder den under Generaltoldkammer og Commercecollegium hørende Understøttelfestasse, ligesom det, hvis Overtrædelsens Opdagelse er foranlediget ved Sogneforstanderskabets Anmeldelse, bliver, om samme ønsker det, at tillægge Sognedistrictets Fattigkasse. Af de Indtægter, der, som foranført, tilfalde Politikassen, og som iøvrigt blive at behandle i Overeensstemmelse med Pl. 19 Febr. 1819, bliver en passende Deel stedse paa Politimesterens Andragende at anvende til Fordeel for de Sognefogder eller Andre, der have viist særdeles Virksomhed for at faae de i nærværende Anordning omhandlede Lovovertrædelser bragte for Dagen. 21) Jevrigt funne de Politi samt Told og Consumtionsembedsmænd og Betiente, der med tro Iver opfylde de dem i Overeensstemmelse med denne Anordning paaliggende Pligter, vente, at dette ved passende Leilighed vil blive taget i allernaadigst Betragtning, ligesom Kongen vil ansee det med særdeles Velbehag, naar Sogneforstandere og andre gode Mænd benytte deres Indflydelse paa deres Medborgere til at hæmme Fr. om ulovlig Brændevjinsbrænden 21-22 §. 14 Mai. den her omhandlede, fra mange Sider skadelige Lovovertrædelse. 22) Denne Anordning træder i Kraft den 1 Aug. d. A., og skulle fra denne Tid af alle ældre med samme stridende Bestemmelser være ophævede. *) 14 Mai. Pl. indeholdende en Tillægsbestemmelse til Fr. 12 Dec. 1838 om Grændsetoldvæsenet mellem Tørre Jylland og Hertugdømmet Slesvig. Gen. Toldkamm. og Comm. Coll. [E. T. 513, jvfr. Vib. St. T. 330, 913, 1075 og VI.] Gr. Da Bestemmelserne i Fr. 12 Dec. 1838 om Grandfetoldvæsenet mellem Norre-Jylland og Hertugdømmet Slesvig have viist sig utilstrækkelige til at forhindre Indsmugling af Brændeviin over Toldgrændsen, har Kongen fundet det fornødent til yderligere at modvirke saadan Indsmugling at foreffrise nærmere Bestemmelser om Oplag af Brændevin i Grændsetolddistrictet. Efter desangaaende at have indhentet Betænkning fra Provindstalstænderne for Nørre-Jylland, byder og befaler Kongen, som følger: Det skal for Fremtiden under Straf af Confiskation og en Mulet liig Brændevinets Værdi være forbudt i det ved Fr. 12 Dec. 1838 § 1 bestemte Grændsetolddistrict at have Brændeviin i Oplag i sterre Mængde end cet Anker eller 40 Potter, uden Hensyn til Gradestyrken, med mindre det fan legitimeres med beberige, ikke over 6 Maaneder gamle, med det oplagte Brændeviin i alle Henseender stemmende Passeersedler, fra Grændsetoldopsynet eller Folgesedler fra en Kiøbstad eller et priviligeret Landbrænderi, og maa selv med faadan Legitimation Oplaget under samme Straf for det hele Parti ingensinde overstige eet Orehoved og eet Anker hos de priviligerede Kroholdere og tre Anfere paa noget andet Sted. Til herom at inqvirere skal Grændsetold opsynet være bemyndiget i Politiets Medfølge, overeensstemmende med Forskrifterne i Pl. 27 Dec. 1837, bog uden at General Toldkammer og Commerce Collegii eller Overøvrig hedens Ordre til Inquifitionen skal udfordres. Denne Placat træder i Kraft den 1 Aug. d. A. ) 3vfr. Ganc. Gircul. 21 Jun. (E. T. 669). Pat. om Fødselshiemst. f. udenf. Wgtest. Fødte. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. en Forandring i Be- 16 Mai. ftemmelsen i § 62 af Fattigvæfens-Anordn. 29 Dec. 1841 om den tilbagevirkende Anvendelse af de i § 61 indeholdte Forskrifter med Hensyn til udenfor Ægteskab fødte perfoners Sødselshiemsted. Fr. indeholdende nogle Forandringer i Lovgivningen 21 Mai. om Arv. [C. T. 529, jvfr. Rocsf. St. T. for 1842, S. 176, 3657, 4378 og LXXXVIII, Vib. St. T. f. 1842 S. 134, 2977, 3185 og CI, samt Vib. St. T. for 1844 S. 219, 2230, 2633 og LXXIX, og Roest. St. T. 155, 2525, 3105 og LIV.] Gr. I Anledning af et fra Provindstalstænderne for Nerrejylland i 1840 indkommet Andragende har Kongen taget under Overveielse, hvilke Forandringer og nærmere Bestemmelser der kunde ansees tilraadelige i de gieldende Arvelove, med Hensyn saavel til den ved samme foreskrevne almindelige Arvegangsorden, som til Testationsfriheden, samt flere Punkter. Han har derfor ladet begge Forsamlinger af Provindstalstænderne for Danmark forelægge Udkast til en Forordning angaaende denne Gienstand, og, efter derover at have modtaget Disses Betænkninger, byder og befaler Han, som følger: 1) En Afoods Børn og øvrige Affom skal fremdeles, som hidtil, være hans nærmeste Arringer, saa at ingen Anden paa Grund af Slægtskab kan tage Arv, saalænge nogen Saadan er til. Det skal, hvad Arvegangsmaaden i den nedstigende Linie angaaer, have fit Forblivende ved Lovens 5 B. 2 Gap., saa at, naar en Son eller Datter er død inden Arveladeren, sammes Børn, der ere Arveladerens Bernebørn, træde istedetfor deres afdøde Fader eller Moder og tage den Lod, som vilde have tilfaldet denne, om den havde været i Live, at, hvis ogsaa Barnebarnet er bod inden Arveladeren, og har efterladt sig Bern, disse da ligeledes træde i hint Barnebarns Sted, og at der skal forholdes paa lignende Maade, faafremt noget Barnebarns Barn maatte være død, efterladende sig Bern, og saa fremdeles, faalænge Affom er til. 2) Det stal forøvrigt i den nedstigende Linie have fit Forblivende ved den i Lovene 5-2-29 fastsatte Regel angaaende Kionsforstiellen & Fr. om Arv 2-5 §. 21 Mai. Virkning med Hensyn til Arveloddens Størrelse, dog at det staaer Forældre frit for at tillægge Datter lige Lod med Søn, eller dog paa anden Maade forøge den hende tilkommende Lod, kun at den ikke bliver heiere end en Broderiod. Naar der saaledes tillægges een af flere Dettre større Lod end den lovbestemte, skal dette dog altid være uden Felge for de øvrige Dettre, saa at intet derved maa afgaae dem i deres lovbestemte Arvelodder. 3) Gr intet arveberettiget Affom til, ere den Afdødes Fader og Moder, hvis begge ere i Live, hans eneste Arvinger. Forsaavidt ikke Spørgsmaalet om Arvens Deling bortfalder paa Grund af det fuldkomne Fællesskab, der efter Loven finder Sted mellem 26gtefolf, bliver Arven mellem bem at ffifte i lige Dele, med mindre de ved Dom ere adskilte for Hoer, thi da arver den Uskyldige alene. 4) Er derimod enten Fader eller Moder død, saa arver den af disse, som endnu er til, den halve Deel af Formuen, men den anden halve Deel tilfalder den afdøde Faders eller Moders Bern, der ere Arveladerens Fuld eller Halvsødskende, til lige Deling, og hvis Nogen af disse allerede er død, træde dens Børn og Affom i dens Sted, aldeles i Lighed med hvad der er foreskrevet i § 1, og uden at den i § 2 hiemlede Forstiel paa Kionnenes Arv, hvilken for Fremtiden alene skal gielde, hvor Arv deles mellem Arveladerens Affom, her skal komme i Betragtning. Saafremt der intet Affom er til efter den af Forældrene, der er død, arver den Anden alene. 5) Ere begge Forældrene døde, vil enhver af deres Arvelodder tilfalde deres Born, som ere Arveladerens Sødskende. Saa fremt der ikke er uden eet Kuld Born, saa ville disse altsaa arve lige, men ere der forskiellige Kuld, da tager hvert Kuld den Part, som vilde være tilfalden dets Fader eller Moder, og de, der ere Bern af begge, arve saaledes i begge Egenskaber. Forsaavidt nogen af Arveladerens Sødskende forud er død, men har efterladt sig Bern, træde disse i deres Faders eller Moders Sted, og paa samme Maade forholdes der og, naar Nogen af Sødskendenes Børn er død, og saa fremdeles, Alt i Lighed med hvad der er fastsat i § 4. Saalænge Nogen er til saavel af Samfædre- som af Sammødre-Sødskendes Affom, Fr. om Arv 5-8 §. 437 1845. vil altid den halve Arb blive ved hver af disse Linier, enten 21 Mai. de dertil hørende Personer ere flere eller færre, nærmere eller fiernere, men naar der ingen er til i den ene Sødskendelinie, arver den anden alene. 6) Er hverken Afkom til, eller Fader eller Moder, eller Sodffende eller Sødskendes Afkom, saa tilfalder Arven den Afdødes Bedsteforældre, saaledes, at den ene Halvdeel tilfalder Faderens og den anden Halvdeel Moderens Forældre, mellem hvilke den indbyrdes deles i lige Barter. Er nogen af Bedsteforældrene deb, vil dennes Lod gaae over til dens Børn og øvrige Affom, aldeles efter de samme Regler, som i §§ 4 og 5 ere foreskrevne med hensyn til den, Forældre, Sedskende og disses Affom tilkommende Arv. Gr een af Bedsteforældrene paa fædrene eller mødrene Side ded, uden at efterlade sig Descendenter, vil dens Part tilfalde den anden af Bedsteforældrene paa famme Side eller dens Børn; men er ingen til denne Arvegangsclasse herende Person til paa fædrene Side, tilfalder hele Arven dem, der høre til Medrelinien, og omvendt. 7) Er heller ingen Arving til af den i § 6 omhandlede Arvegangsclasse, gaaer Arven over til Oldeforældrene og disses Afkom, hvorved der forholdes aldeles i Lighed af Bestemmelserne i fornævnte S, saaledes nemlig, at enhver Ascendentlinie, saalænge nogen dertil hørende Verson er til, beholder sin særegne Lod, og at denne, naar en enkelt Linic er udded, gaaer over til den samme nærmeste Hovedlinie; men at, hvis fun een af disse Linier er til, da den hele Arv tilfalder denne. Saaledes vil Farfaderens og Farmoderend Forældre, eller de fra disse nedstigende Linier, tilsammentagne, til lige Deling arve den halve Part, og Morfaderens og Mormoderens Forældre, eller disses Affom, den halve Part. Men naar t. Er. ingen Ascendent er til i Farfaderens Linie, ei heller noget fra saadan Ascendent nedstigende Affom, vil den Part, som ellers vilde være tilfalden samme, gaae over til Farmoderens, hvorimod det hele, naar denne heller ikke er til, vil tilfalde Morfaderens og Mormoderens Linie til lige De ling, eller, naar en af dem er udded, den af den, som maatte være til. 8) Naar der heller ingen efter § 7 arveberettiget Verson er til, vil den Afdødes Efterladenskaber tilfalde hans 438 Fr. om Arv 8:10 §. 21 Mai. Tipoldeforældre eller disses Affom, og dermed i Eet og Alt være at forholde efter de i den ommeldte og de foranstaaenve SS fremsatte Grundsætninger, i Overeensstemmelse med hvilke iden Grændse, som Loven i visse Tilfælde sætter med syvende Maind, herefter bortfalder. 9) Da de forangaaende SS fun game ud paa at bestemme, hvorledes Slægtninge skulle arve, faa bil det med hensyn til Spergsmaalet om Beskaffenheden af det Slægtskab, der skal stifte Arveret, have fit Forblivende ved de hidtil derom gieldende Regler. Dog vil Kongen, da Loveens 5-2-33 ikke længere efter fit bogstavelige Indhold er anveendelig, istedet derfor have fastfat, at et udenfor Ægteskab frødt Barn skal være arveberettiget efter Fader og Fædrenefrændser, faafremt Forældrene inden dets Fødsel, ved at bestille Tillysning til 2gteskab, eller løse Vielsebrev, eller, forsaavidt Mannden er af Adel eller i Rangen, ved at bestille Vielse hos Præsten, eller, naar han henhører til Seetaten, ved at løse Firi seddel, have tilkiendegivet den Hensigt at indgaae 26gteskab, men Vielsen er bleven forhindret ved. Faderens kort efter indtrufne Ded, eller anden ham utilregnelig og indtil hans Deb vedvarende Hindring, saasom Sygdom eller Fangenskab. Dette gielder imidlertid kun med Hensyn til den sædvanlige Slægt skabsarv, og bliver uden Anvendelse paa de Familieeiendomme, med Hensyn til hvilke en særegen Arvefølge er indført, ligesom heller ikke det Barn, der er i fornævnte Tilfælde, fan giøre Fordring paa de særdeles Rettigheder, som ifølge Faderens Stilling maatte tilfomme hans ægte Bern. 10) Saafremt en Fader paa eet eller flere af sine Børn anvender særskilte bethdelige Bekostninger, være sig for, efterat Opdragelsen er tilendebragt, at fremme deres videre Uddannelse til deres tilkommende Bestemmelse, eller for at sætte dem istand til at indgaae 2gteskab eller komme i en Levevei, eller til deres Virksomheds Udvidelse, eller i andre Maader til teres Velfærds Befordring, og han til Jagttagelse af Billighed mod sine øvrige Børn finder, at disse Udlæg eller Forstrækninger bør affortes i hver enkelt Barns Arvelod, saa bor, naar dette frem gaaer af en i den Henseende forfattet Optegnelse eller af andre flare Beviser, saadan Afkortning finde Sted, og det saavel i Fr. om Arv 10-12 §. 439 1845. deres Fædrenearb, som i den, der maatte tilfalde dem efter 21 Mai. beres i Fællesskab med Faderen levende Moder. Den af Fa deren derom efterladte Optegnelse stal ialmindelighed være tilstræffelig til Beviis for de hvert Barn givne Forskud. Dog, hwis der maatte fremkomme særdeles Oplysninger, som svække denne Optegnelses Troværdighed, eller det maatte vise sig, at saadanne for Barnet giorte Udgifter vare optegnede, som efter deres Beskaffenhed og Boets Forfatning, samt hvad der er anvendt paa de øvrige Bern, uden paa lige Maade at være optegnet, ikke egne sig til at betragtes som Forskud paa tilkommende Arv, eller at Noget var ansat til en fiendelig overbreven Priis, saa haver Skifteforvalteren efter alle Forholds ngie Overveielse at bestemme, om og hvorvidt Affortning stal finde Sted. Naar den modtagne Gienstand kan tilbagegives i uforringet Tilstand, maa Barnet i Almindelighed derved funne befrie sig frå at tilsvare den derfor ansatte Værdi. I modsat Fald bør dog Anskaffelsesprisen ikke ubetinget beregnes, men Henson efter Omstændighederne ogsaa tages til den nærværende, Pengeværdi, og i och Ansattesen ible stee til heiere Priis, end billigt kan være, for at de øvrige Børn funne nyde Jevnet. Naar det til en siffer Bedømmelse af de Forhold, der ved den omhandlede Afkortning ber komme i Betragtning, findes tienligt, haver Stifteforvalteren at opfordre gode og retsindige Mænd af den Afdødes Beslægtede eller neie Befiendtskab til i saa Henseende at afgive deres Sfion. 11) Hvis de Summer, der findes at være forstrakte et Barn, overstige den Arvelov, der kan tilkomme det, saa vil det vel ingen Arv erholde, men ikke funne tilpligtes som Debitor at betale, hvad det alene har modtaget som Forskud paa tilkommende Arv. Dog, hvis en Fader til Forurettelse for sine Creditorer bar giort saadanne Gaver til sine Børn, at han eller hans Bo derved sættes ud af Stand til at fyldestgiøre Creditorerne, faa vil der blive at forholde efter 2. 5-4-8, 9 og 10 Art., og 14 Cap. 46 Art. 12) De Forstrækninger, som Moder efter Faders Dev giør sine enfelte Børn, blive paa samme Waade og under samme nærmere Bestemmelser, som $$ 10 og 11 indeholde med Hensyn til Faderen, 440 Fr. om Arv 12:16 §. 21 Mai. at afforte i beres tilkommende Arv. Dette skal og giielde, naar det er hendes anden Mand, der, som den, der er ratadig over sit og Moderens fælles Bo, gier dem deslige Forstrækninger. Saa skal der og forholdes paa lignende Maade, med Hensyn til de Forstrækninger, som Bedsteforældre giøre till et Barnebarns Bedste, efterat selve Barnet er død. 13) Saafremt det Barn, der har faaet Forskud paa dets tilkommtende Arv efter Fader og Moder, eller een af disse, ikke overlever samme, men det derimod efterlader sig Børn, bliver Forskuddet i sin Tid at afforte disse i deres Arv efter Bedsteforældrene, aldeles paa den Maade og under de samme Betingelser, som med Hensyn til selve Barnet er bestemt. 14) Det skal fremdeles være forbudt at sælge eller pantsætte den Arv, som man har at vente, hvilket Forbud og skal være anvendeligt paa Bortgivelse af saadan Arv. Dog er det ikke Bern eller andre Descendenter, naar de iøvrigt ere mægtige og myndige til at raade over deres Formue, formeent, enten mod eller uden Vederlag at meddele Arveladeren Affald paa deres Arveret; you ſtars, naac yen Indskrænkning i saa Henseende er giort, skal være ligesaa förbindende for Udstederens Born, som for ham selv; dette skal ogsaa gielde, naar udenfor Descen dentlinien en Arving maatte meddele Affald til den, som han stal arve. 15) Foruden de i §§ 1-8 omhandlede Beslægtebe, er ogsaa den Afdødes Ægtefælle berettiget til at tage en Lod efter samme. Denne Lod stal, naar den Afdøde efterlader sig arveberettiget Affom, være lige med en Broderlod, dog maa den i intet Tilfælde overstige en fierde Deel af dem Afdødes Boeslod efter Fradrag af det, der i Medfør af nærværende Forordnings 23 maatte være bortgivet til enkelte Linsarvinger eller Andre. Om der end ikke ere Børn til i første - Grad, er det dog den Lod, som vilde være tilfalden et saadant, der i foranførte Henseende maa tages i Betragtning, uagtet den deles mellem flere Descendenter, der træde i det afdøde Barns Sted. Naar den Afdøde intet Afkom efterlader sig, vil en tredie Deel af dens Boeslod tilfalde den Langst levende. 16) Da Kongen ved § 15 har indrømmet den længstlevende Ægtefælle en Rettighed, der i det hele er dem gavnFr. om Arv 16-18 §. 441 1845. ligere, og forkunden med færre Misligheder, end den Ret, L. 21 Mai. 5-2-19 i visse Tilfælde tillægger samme til en saadan Broderlod, som der omhandles, eller den Adgang, som den paafølgende Artikel i bemeldte Lovens Capitel tillægger Wgtefolk til at oprette en Specification, hvorved det sædvanlige For mueßffællesskabs Virkninger i visse Henseender indskrænkes, faa bortfailder derved Alt, hvad bemeldte Artikler desangaaende have fastsat. Det følger iøvrigt af sig selv, at den Arv, der tillkommer den Længfilevende, erhverves med samme Ret, fom cal anden Arb, uden at de særegne Bestemmelser, som førstnævnte Lovens Artikel indeholder med Hensyn til den der omhamd lede Broderlod, derpaa funne finde nogen Anvendelse, ligesom det Ovenanforte ikke gier nogen Forandring i den Abgamg, som der for Tiden er for Wgtefolf til at erhverve Confirmation paa Foreninger, hvorved det sædvanlige For mueßffællesskab mellem dem ophæves eller indskrænkes. Hvad angaaier den en Enke i 2. 5-2-25 A., cfr. Art. 26, tillagte Ret til at udtage den Fæftens eller Morgengave, som af hendets afdøde Mand maatte være hendet, da vil denne fremdeles vedblive, saaledes, at bemeldte Gaver udtages forlods af dett fælles Be, inden nogen Deling af samme finder Sted. 17) Saafremt den først afdøde Ægtefælle aldeles ikke efterlader sig nogen Beslagtet, der ifølge de forestaaende Bestemmelser er arveberettiget efter ham eller hende, arver den Længstlevendre det hele Bo. Ligesom det imidlertid felger af sig selv, at facavel den her, som den i § 15 omhandlede Net for 2gtes fæller til at arve hinanden, bortfalder ved Skilsmisse, saaledes ffal doen og ophere, naar de ifølge dertil erhvervet Bevilling leve aad stilte i Henseende til Bord og Seng. 18) En Mand er, eftter fin Rones Dev, ikke pligtig at stifte med deres fælles Børn være sig myndige eller umyndige, faalænge han ikke indlader sig i nyt Egteskab, med mindre Egtepagter eller andre gyldige Bestemmelser maatte medføre Nødvendigheden af et faaidant Stifte. Ogsaa staaer det til Manden ved en testa mentariff Disposition at tillægge fin Hustru ſamme Net til at befholde det hele Bo uveelt. - Men i Mangel af en saa (29) XXIIV. Deels 2bet efte. 442 Fr. om Arv 18-19 §. 21 Mai. dan Bestemmelse skal i Riobenhavn Magistraten, og elleerers Amtmanden, funne indrømme hende Tilladelse til i sin Enifefestand at forblive henfiddende i uskiftet Bo med hendes umyynn dige Børn, naar hun med paalidelige Attester godtgier, aat hun er en huuslig og forstandig vinde. Demne Fribered - kan ogsaa af bemeldte Øvrighed tilstaaes hende, magtet deser ere umyndige Stedbern, naar det, ifølge den fødte Værgjers Erklæring eller andet troværdigt Vidnesbyrd, kan amtages, ant hun tilbørligen vil sørge for deres Underholdning og Operas gelse. - En lige Frihed kan og under samme Betimgelse inibe rommes den længstlevende Mand med Hensyn til hams umyma dige Stedbørn. Hvad myndige Stedbern angaaer, da bliverr den Længstlevende pligtig at stifte med dem, med mindre wee felv renuncere paa Stifte. Naar der, imedens den Længstlevende hensidder i uskiftet Bo, skulde tilfalde ham eller henwee Noget ved en af Boet uafhængig Adkomst, især ved Arv ellerr Gave, da skal den Længstlevende være berettiget til at holwee det saaledes Erhvervede udenfor Boet, under Betingelse af, att Stifte ftrar forlanges, inden det Erhvervede er indkommet ii Bort. 19) Den i den foregaaende § omhandlede Ret for: den længstlevende 2gtefælle, til at forblive bensiddende i ustiftet Bo, ophører, naar han eller hun indlader sig i nyt Ægteskab. Men, naar der i saa Tilfælde skal holdes Stifte, saavel som og hvor den længstlevende gtefælle, endog uden at indgaae nyt Ægteskab, i Medhold af Bestemmelserne i § 18, er pligtig at stifte, ber dog Skifteforvalteren drage Omsorg for, at der derved ikke skeer videre Standsning i Boets Benyttelse af den Paagieldende, end heist nødvendigt. Et faadant Skifte bør grunde sig paa dennes egen Ovgiørelse af Boets Activa og Passiva, forsaavidt dennes Rigtighed erkiendes af Arvingerne eller disses Værger, og Stifteforvalteren ikke paa de Umyndiges Vegne finder nogen særdeles Anledning til at paatbible dens Rigtighed; men selv naar hiin Opgiørelse ikke fra alle Sider erfiendes for rigtig, bør dog i Almindelighed ingen Realisation af Boets Eiendele simde Sted, men disses Værdi alene ansættes af uvillige Mænd. Dg near X Orded myndige antagen the quite ~1908 Fr. om Arv 19-24 §. paa foranførte Maade Børnenes Arvelodder ere udfundne, 21 Mai. blive disse at udbetale, eller, forsaavidt de ere umyndige, paa beberig Maade at fiffre, i hvilken Henseende de, i Refer. 7 Febr. 1794 § 2, fam: Pl. 19 Aug. 1823 og 13 Apr. 1824, foreskrevne Bestemmelser blive at iagttage. 20) Da Grunden til de særegne Regler, som Fr. 21 Jun. 1799 har foreskrevet for Stifteforvaltningen i Sterbboer efter Huusmænd og Inderster af Landalmuen, bortfalder ved de Bestemmelser, som indeholdes i §§ 18 og 19 af nærværende Anordning, saa bliver hiin Fr. Herved ophævet, saa at der med de foranførte Boer i Get og Alt bliver at forholde som med andre. 21) Det skal for Fremtiden være Enhver, der har opnaaet 18 Aars Alderen, og er ved sin Fornufts fulde Brug, og som ikke efterlader sig Bern eller andre Livsarvinger, tilladt ved Testament at disponere over samtlige fine Eiendele, saaledes som den finder for godt, uden at det er fornødent, derpaa at erhverve allerheieste Confirmation. Dog kan den ene Egtefælle ikke uden den andens Samtykke betage denne den Deel af sine Efterladenskaber, hvortil nærværende Anordn. § 15 berettiger ham eller hende. 22) Hvis den, der opretter en testamentarist Disposition, enten formedelst Doselhed eller af anden særdeles Aarsag er sat under Værgemaal, vil en Saadan dog ikke gyldigen kunne disponere over sin Formue ved Teftament, med mindre der paa dette erhverves allerbøieste Confirmation, hvilken vil være at meddele af det danske Cancelli. Ligeledes vil Autorisation af bemeldte Cancelli være nødvendig for, at en saadan umyndiggiort Persen retsgyldigen skal kunne tilbagekalde fit paa foranforte Maade bekræftede Testament eller et ældre, som han inden sin Umyndighedstilstand maatte have oprettet. 23) Den, der efterlader sig Børn eller Livsarvinger, skal, foruder den i § 2 hiemlede Ret til at forheie Dettrenes Lod, være berettiget til at disponere over en fierde Deel af sit Bo, og det, hvad enten Dispofitionen oprettes til Fordeel for Private eller til Bedste for Kirker, Skoler, Fattige eller andet saadant Diemed. 24) For at et Testament, hvis Rigtighed ikke af alle Vedkommende er- (29*) Fr. om Arv 24-25 §. 21 Mai. fiendes, ffal funne have Retsgyldighed, bør bet være affattitet ftriftligt, samt derhos af Testator underskrevet eller vedfiemibt, enten for Notarius publicus, under Jagttagelse af Bestemmelel ferne i Pl. 8 Jan. 1823, eller for tvende særligen i betüte Diemed tilfaldte Vidner, der ved Vaategning paa Testamenteet have attesteret, og i paafommende Tilfælde under Eed fummae befræfte, at Teftator paa den Tid, da han i deres Overværelsise underskrev eller vedkiendte sig Testamentet, var sin Fornufift fuldkommen mægtig. Hvis Teftator ei fan læse Strift, maaa Testamentet tydelig være oplæft for ham, og dette af Notarius eller Vidnerne bekræftes. Som Testamentevidner fullée fun saadanne Mænd komme i Betragtning, mod hvis Paalüs delighed og Upartiskhed aldeles ingen gyldig Indvending fam fremsættes. Naar Vidner skulle føres om Rigtigheden af ett Testament, ber stedse den Afdødes Intestatarvinger, og, hvorr bet er givet, at der er et ældre Testament, som staaer i Strib med det, hvis Rigtighed skal oplyses, tillige de ved dette tidligere Testament indsatte Arvinger, tilfaldes til at overvære Bioneferingen. Forsaavidt den, der saaledes vil føre Vidner, enten er uvidende om, hvilke arveberettigede Slægtninge ben Afdøde efterlader sig, eller de Paagieldende ikke have noget ham befiendt Opholdssted i Riget, ffal Stævningen med 6 Ugers Varsel indføres, hvis Boet bliver at behandle indenfor Siallands Stift, i den Berlingske politiske og Avertissements- Tidende, og ellers i Stiftsavisen for det Stift, hvori Boet bliver at behandle. 25) Fra den i § 24 givne Forskrift om, at Testamenter blive skriftligt at forfatte, skal Undtagelse finde Sted, naar Nogen under en pludselig og betænkelig Sygdom ønsker at oprette Testament. Testationsacten kan da foregaae mundtlig i Overværelse af tvende særligen tilfaldte Vidner, der have de Egenskaber, som ifølge § 24 udkræves for Testamentsvidner i Almindelighed, dog at disse Mænd strax have om Dispositionens Indhold at opsætte og underskrive et Docu ment, hvortil foreløbig kan bruges ustemplet Papir. Men et faabant Teftament er at ansee som tilbagekaldt, saafremt Teftator, efter at have overstaaet Sygdommen, ikke inden 4 Fr. om Arv 25:27 §. 445 1845. Uger gientager samme under de for skriftlige Testamenter fore- 21 Mai. frevne Former. Fremdeles skulle de af Selveierbønder, saavelfom de inden Stibsborde eller i Feldten oprettede Testamenter være gyldige, naar de i de derom givne særlige Anordninger hiemlede Former ere iagttagne. 26) Ogsaa med Hensyn til Indholdet skal den Selveierbønder ved Fr. 13 Mai 1769 og 22 Nov. 1837 hiemleve, særegne Testationsret fremdeles vedblive. Dog bliver det herved at iagttage, at, naar en Selveierbonde, i Mebfer af bemeldte Anordninger, har gis vet sin faste Eiendom til eet af fine Bern mod et moderat Beverlag, skal han ikke være befviet til paa anden Maade at disponere over mere end en ottende Deel af sin øvrige Formue, saaledes som denne bliver efter den Værdi, der i Testamentet er fat paa Gaarden, hvilket samme ffal gielde, naar en Selveierbonde og hans Hustru, der have Livsarvinger, ville benytte den Net, Fr. 22 Nov. 1837 § 5 hiemler dem til at testere hinanden Gaarden til Eiendom, ligesom da ogsaa den Arvedeel, der efter nærværende Anordn. § 15 fan tilkomme den Længstlevende, skal bortfalde. 27) Saa skal og den, der efter sin Stilling maatte finde det stemmende med fine Livsarvingers Tarv, at den hele Formue eller en væsentlig Deel af samme overlades til en enkelt af disse mod et passende Vederlag, have Adgang til at faae et dertil sigtende Testament confirmeret i Cancelliet, naar det, efter at Erklæringer ere indhentede, saavel fra vedkommende Øvrighed, som fra andre paalidelige, med Forholdene noie bekiendte Mænd, saavidt muligt af den nærmeste Slægt, befindes, at en saadan Disposition virkelig er til fælles Tarv, hvortil hører, at der er tillagt hver enkelt Livsarving et saadant Vederlag, der med Grund kan antages at spare til den Lod, der efter § 23 stal være forbeholden. Hvad i Sardeleshed Sædegaardseiere angaaer, da skal det være en Saadan tilladt at disponere over fit halve Bo til Fordeel for den af sine Livsarvinger, som. Han vil tillægge Sædegaarden, dog at han, naar han heraf an, maar ban gier Brug, ikke skal være berettiget til at disponere over mere end en fierbe Deel af fin øvrige Formue til Fordeel enten 446 Fr. om Arv 27:31 §. 21 Mai. for de andre Bern, eller for Fremmebe. Derimod ffulle ve særegne Bestemmelser i Lovens 5-4-6 bortfalde. 28) Li geledes skulle Forældre have Adgang til, efter indhentede Ewe flæringer fra de i § 27 nævnte Personer, at faae en Dispo fition, der gaaer ud paa, at deres Berns Arvemidler, eller en Deel deraf, efter deres Deb skal sættes fast, saa at de ikke funne raade over Capitalen, men alene oppebære Renten, com firmeret af det danske Cancelli, som det paaligger at paasee, at flige Midler beherigen siffres, forsaavidt der maatte være Grund til at tilstede, at de unddrages fra Indsættelsen i Over formynderiet. Jøvrigt vil der ved Afgiørelsen af, hvorvidt Confirmation maa meddeles paa Dispositioner af fornævnte Slags, være at tage hensyn til, om Forældrene have betaget bedkommende Bern noget af deres lovbestemte Arvelod. 29) Forsaavidt en testamentarist Disposition, der gaaer ud paa at betage et Barn noget af dets lovbestemte Arvelod eller den fri Raadighed over Arvemidlernes Substants, skal udstrække fin Virkning baade til Fædrene- og Mødrene-Arven, maa den være oprettet af begge Forældrene i Forening. Endskiendt det saaledes staaer en Fader frit for, uden Moderens Medvirkning at giøre en Disposition af foranførte Beskaffenhed med Hensyn til Børnenes Arv efter ham, vil hendes Samtykke dog bære nødvendigt, for at Dispofitionen ogsaa stal gielde med Hensyn til Børnenes Mødrenearv. Derimod skal Moderen, saalænge hun lever i Ægteskab med Børnenes Fader, ikke uden dennes Samtykke funne giere nogen Forandring i Bernenes Tovbestemte Arveret efter hende. Men er Faderen død, skal hun være berettiget til at giøre alle de Dispositioner med Hensyn til hendes Børns Arv, som det ellers er en Faber tilladt at giere. 30) De Forskrifter, som de ovenstaaende SS indeholde med hensyn til Testamenter, skulle ogfaa være an vendelige paa faadanne Gavebreve, der først skulle opfyldes efter Giverens Død, dog med de Modificationer, som flybe af et sligt Gavebrevs Natur som Contract. 31) De teftamenta riste Dispositioner, der hiemles ved nærværende Anordn. SS Fr. om Arv 31.33 §. 447 1845. 21 og 23, funne fremdeles foreløbigen skrives paa det, veb 21 Mai. Fr. 3 Dec. 1828, cfr. Pl. 10 Oct. 1832 anordnede, stemplebe Papir. Men efter Testators Død blive saadanne Dispos sitioner at forsyne med Stempel til første Classe efter Sum mens Størrelse, forsaavidt Tarten for dette Stempel er større end for det Papir, der oprindelig er brugt. Paa lige Maade forholdes med de Dispositioner, der oprettes i Medfør af § 2, dog at disse fun blive at stemple efter den for anden Classe gieldende Tart. Det paaligger Stifteforvalteren at foranstalte de Dispositioner, der ifølge det Foranførte behøve Omstempling, indsendte til Rentekammeret, hvor den Paagieldende har at indlese samme, mod at betale Forstiellen mel lem det brugte stemplede Papir og det, hvortil det omftemps les. Størrelsen af den ved Testamentet tillagte Arve Værdi bliber, forsaavidt den ikke umiddelbart fremgaaer af Testamentets Indhold, at udsinde paa samme Maade, og efter de Reg- Ter, som Fr. 12 Sept. 1792 og 8 Febr. 1810 have bestemt med Hensyn til Arveafgifter. 32) I de Tilfalde, hvor et Bo i Medfor af nærværende Anordning, ikke bliver at tage under Sfiftebehandling paa Grund af, at Vedkommende forbliver hensiddende i uskiftet Bo med umyndige Bern, bliver der, indtil videre, at svare Stifteforvalteren og Stifteskriveren en Recognition i Overeensstemmelse med Sportel Regl. 22 Mart. 1814 § 96, samt den ved bemeldte Regl. § 156 paa budne Forhøielsesafgift heraf. Dog bliver en slig Recogni tion ikke at svare i Stervboer efter Huusmænd og Inderster af Landalmuen, som hidtil for sammes Erlæggelse have været fritagne. 33) Den Forandring i den ved Loven foreskrevne Arvegangsmaabe, som nærværende Fr. indeholder, træder først i Kraft med Hensyn til den Arv, der falder efter 1 Oct. dette Aar. Hvad de fer Forordningens Publication udstedte Affald og Ægtepagter angaaer, ba ville disse være at bedomme efter den bidtil gieldende Ret. Forsaavidt der beb nærværende Fr. er givet nye og strengere Bestemmelser med Hensyn til de Former, hvorunder Testamenter, for at have Fr. om Arv 33:34 §. 21 Mai. Retegyldighed, skulle oprettes, ville dog de inden dens Publi cation oprettede Testamenter, om hvis Confirmation der inden Udgangen af 1845 indgives Ansegning, tunne ventes confir merede i Overeensstemmelse med de hidtil gieldende Regler, faafremt Testators Død eller andre Omstændigheder forhindre, at han fan gientage fin fidste Villie under de i denne Anordning foreskrevne Former. Dette Samme skal og gielde med hensyn til de Testamenter, der ere oprettede inden 1 Oct. d. A. Paa den anden Side skulle de forhen oprettede Testamenter, som, bedømte efter nærværende Anordning, vilde med Hensyn til Form og Indhold være retsgyldige, staae ve Magt uden Confirmation, om de end ikke ere overeensstem mende med de hidtil gieldende Lovforskrifter. 34) For at Indholdet af denne Forordning desto fiffrere ffal fomme til alle Vedkommendes Kundskab, vil Kongen, at den, foruden at fundgiores paa fædvanlig Maade, tryffes i et saadant Antal, at et Eremplar deraf paa Landet fan nedlægges hos enhver Sognefoged, og i de storre Sogne derhos paa eet eller to andre beqvemme Steder efter Sogneforstanderskabernes Foranstaltning, og at herom steer Rundgiorelse ved Læsning til Kirkestevne paa den i Fr. 8 Oct. 1824 § 2 foreskrevne Maade, hvorhos Kongen og forventer, at Præster, Sogneforstandere og Andre, der efter deres Stilling have Leilighed til at veilede Almuen, ville lade sig det være magtpaaliggende at bringe denne Anordnings Forskrifter, og i Særdeleshed Indholdet af dens §§ 24 og 25, til almindelig Kundskab. 24 Mai. Gen. Postdir. - Pl., ang. Oprettelsen af det hidtilværende Postexpeditionscontoir paa Frederiksværk til en regs ningsførende Posterpedition for Brev og pakkeposten.

Kongen har refolveret, at det hidtilværende Postexpeditionscontoir paa Frederiksværk maa oprettes til en regningsfø renbe Postexpedition for Brev og Paffeposten, der træder i Virksomhed fra 1 Jul. 1845. Portoen for de til og fra Frederiksværk forsendende Breve bliver at erlægge efter følgende: Pl. ang. et Postcontoir paa Frederiksværk. Tart for et enkelt Brev mellem Frederiksværk og 1845. 24 Mai. Rbs. GB. Nbß. Cs. Aalborg Aarhuus 21 Heide 28 9 18 all Heiligenhafen 28 9 Altona 32 10 Apenrade 22 Ahrensburg 32 Arroeskiøbing. 19 9700 Helsingøer. 5 Hirschholm 5 10 Hiørring 24 6 Hobroe 18 Assens. 13 Holbeck. 8 Barmstedt 32 10 Holstebro 18 Bogense 13 Horsens 18 Bramstedt. 28 9. Husum 28 9 Bredstedt 25 8 Shehoe 28 9 Brunsbüttel. 32 10 Kallundborg 8 Burg. 32 10 Kiellinghusen 28 9 Cappeln. 35 11 Kiel... 28 9 Grempe 28 9 Kierteminde.. 14 Christiansfeldt. 16 Ebeltoft. 5 Kiobenhavn 5 21 Riege 8 Eckernförde 28 Elmshorn. 28 9 Eutin. 28 969 Kolding Korseer 16 8 Lemvig 18 Faaborg 13 Lunden 28 9 Flensborg. 25 8 Lübeck. 32 10 Fredericia. 16 Lügumkloster 25 8 Frederiksborg. 2 Lütjenburg 28 9 Frederikshavn. 20 Lyngbye 5 mi Frederikssund. 2 Løgstøer. 23 Friedrichstadt 28 9 Garding. 28 Glückstadt. 28 666 Mariager 21 Maribo. 13 Meldorf 28 9 Grenaae.. 21 Middelfart 16 Hadersleben. 12 4 Nakskov 13 Hamburg 32 10 Nestved 8 Pl. ang. et Postcontoir paa Frederiksværkk. 24 Mai. Rbs. 65. Nbs. Giß. Neumünster. 28 Neustadt .. 28 99 Sarkiebing Segeberg 13 91 28 19 a Nibe 23 Skagen 26 Nordborg. 28 9 Skanderborg 18 Nordtorf 28 9 Stive.. 23 Nyborg. 11 Sfielffier. 11 Nyfiøbing: Slagelse. 8 paa Falster. 13 Schleswig 25 88 i Jylland. 26 Sorce 8 i Siælland. 8 Stege. 11 Nysted 13 Storehedinge 11 Odense 11 Stubbefiebing. 11 Oldenburg 28% 9 Svendborg 11 Oldesloe 28 9 Sæbye 26 Pinneberg. 32 10 Sönderburg.. 25 8 Plöen 28 9 Thisted 29 Preet 28 9 a Tendern 28 9 Præstee 11 Tönning 28 9 Randers 18 Uetersen 32 10 Remmels 28 9 Ulzborg 28 9 Rendsburg 28 9 Wandsbeck 32 10 Ribe 16 Warde 18 Ringfiebing. 18 Weile. 16 ival Ringsted 8 Wiborg. 21 Roesfilde. 5 Wilfter 28 9 Rudkiøbing 13 Wordingborg 11 Rodbye 13 Wyd 28 9 Rønnede. 11 For de til og fra Frederiksværk affendende Pakkepostsager fommer Paffepofttarten 9 Dec. 1836, som og de senere, Paffepoften angaaende Bestemmelser, i Anvendelse. Ved denne Pl. bliver Brevpofttarten 15 Jul. 1818 saavelsom Pl. 8 Jun. 1838 og de andre Brevposten angaaende Bestemmelser gieldende for Frederiksværk. Regl. f. Almueskolevæs. p. Færøerne IG. 1-2 §. 1845. Provisorist Regl. for Almueskolevæsenet paa Færøerne. 28 Mai. Cancell. [E. T. 625, jofr. Norsk. St. T. 1892, 3185, 3977 og CXXI.] Gr. Efter at have modtaget Betænkning fra Provindstalstænderne for Siellands, Fyens og, Lollands-Falsters Stifter samt Færøerne over et Samme forelagt Udfast til et provisos rift Reglement for Almueskolevæsenet paa bemeldte Færser, har Kongen fundet for godt herved at byde og befale som felger: 1 Cap. Om Skoledistricter, faste Skoler, Omgangsstolehold og Sielpestoler samt Forældres pligt at sørge for deres Børns Undervisning. 1) Efterhaanden skal der paa Færcerne, faasnart Omstændighederne tillade det, oprettes et saadant Antal Skoler, at alle skolevligtige Børn funne erholde den ved dette Regl., efter de locale Forhold, anordnede Undervisning. Bestemmelsen herom bliver at afgive af Skoledirectionen, efterat Samme ved Olai Præstemede har hørt samtlige Præster desangaaende. 2) Denne Undervisning gives enten i faste Stoler eller i Omgangs- eller Hielpe Skoler. Faste Skoler blive fun at oprette paa de Steder, hvor samtlige Omstændigheder tilraade det, og Skoledistrictets Omfang bliver i saa Fald at bestemme efter Børnenes Antal og de locale Forhold. I de Sogne derimod, hvor Boigderne ere saa adspredte, eenlige og langt fra hinanden beliggende, at der ikke ved fafte Skoler fan førges for Undervisningen, ber der, saavidt muligt, oprettes Dmgangsskoler saaledes, at der anvises een og samme Stolelærer 2 eller heist 3 Districter, i hvilke han skal give Undervisning, hvisaarfag ogsaa saadanne Sogne blive at inddele i visse Skoledistricter. Paa de Steder endelig, hvis Beliggenhed ikke tilsteder Anvendelsen af Omgangsskolebold, bor der, om mu ligt, indrettes Hielpeskoler, saaledes at i Beigbelaget bosiddende Mænd, der kunne bibringe Ungdommen de meest nodvendige Kundskaber, navnlig i Religion, formaaes til mod passende Godtgiørelse at give Undervisning, naar, og saa ofte, som muligt, alt efter den Accord, som derom maatte funne træffes af Skolecommissionen, der har at paasee Accor dens Opfyldelse. Hvor der ikke paa nogen af disse Maader 452 Regl. f. Almueskolevæs. p. Færøerne 1 E. 2-5 §. 28 Mai. fan virkes til Ungdommens Undervisning, bor Præsten i Embedsmedfør foreholde Forældre, Værger og Huusbonder deres Forpligtelse til paa bedste Maade selv at tage sig af den dem anbetroede Ungdoms Undervisning, ligesom han og i denne Henseende ikke ber lade det mangle paa flittig Opmuntring, Veiledning og Tilsyn. Ogsaa skal det i Almindelighed være Pligt for Forældre, Værger og Hunsbonder, faameget som muligt at understøtte Lærernes Bestræbelser for deres Borns, Myndlingers og unge Tienestetyendes Oplysning. 3) Med Hensyn til Landdistricterne bliver det at iagttage, at Stoleveien, saavidt muligt, ikke bør være længere for noget Barn, end Mill. Jøvrigt ville de nærmere Bestemmelser om Skoler nes Antal og Beskaffenhed, Inddelingen i Skoledistricter samt Lærerpersonalets Størrelse og Lonning for ethvert Præstegield blive at fastsætte i den specielle Skoleplan for famme, hvilken bliver overeenstemmende med dette Negl. at udarbeide af Sto Tecommissionen og derpaa at forelægge Amtmanden og Prov sten, som udgiøre Stoledirectionen, og som bemyndiges til at meddele Approbation, naar Blanen findes antagelig. Skulde der imellem Amtmanden og Provsten opstane nogen Menings forskiel, bliver Sagen at forelægge det danske Cancelli. 4) Be findes det i Tidens Leb, at nogen Forandring i de ommeldte Stoleplaner funde være ønskelig enten formedelst Folkemangdens Formerelse, Udflytning, frivilligt Tilbud af en Skoles Anlæg og Vedligeholdelse, eller hvilkensomhelst anden Aarsag, da fan saadan Forandring foretages, naar Skoledirectionens Approbation derpaa erholdes. 5) Det bliver noie at paasee, at der til hver Stole paa Landet haves beqvemme Veie eller Stier, samt at disse istandsættes, vedligeholdes, og, naar Snee er falden, saavidt det kan see uden altfor stor Byrde for Vedkommende, kastes saaledes, at de Børn, som søge Skolerne, funne tomme frem til disse. Sfulde det findes nødvendigt at anvise nogen ny Skolesti over en Mark, hvor der hidtil ingen har været, kan Jordens Eier eller Bruger ei hindre det, dog mod billig Erstatning, faafremt derpaa maatte giores Paastand; men dersom han formener, at Stien ikke behøves, bliver Sagen at afgiøre af Amtmanden. 2 Cap. Om Ungdom Regl. f. Almueskolev. p. Færøerne 2 E. 6-9§. 1845. mens Antagelse og fordeling i Skolerne og om Ti- 28 Mai. den til Undervisningen. 6) Ethvert Barn, som har fyldt fit 7de Aar, anfees i Almindelighed ffolepligtigt, og det paaligger vedkommende Skolecommission at paasee, at det optages i Skolen, dog overlades det den at udsætte Barnets Stolegang til det 8de eller 9de Aar, naar Efoleveiens Be sværlighed eller Farlighed fordrer saadan Udsættelse. Førend et Barn har fyldt det 6te Aar, maa det ikke antages'i Skolen, om det endog maatte ønskes af dets Forældre eller dem, der træde i disses Sted. 7) Som skiellig Grund til at holde Bern fra Stolen selv efter det fyldte 7de Aar antages det, naar det for vedkommende Præst godtgieres, at der paa anden Maade tilstræffeligt førges for Bernenes Undervisning. Baa de Steder, hvor der aldeles ingen offentlig Undervisning fan forstaffes Bernene, det være sig i faste, Omgangs- eller Hielpeskoler, skal det, naar heller ikke Forældrene eller Værgerne selv i Overeensstemmelse med § 2 bave sørget for at oplære dem og navnlig at bibringe dem de til Confirmation fornødne Religionskundskaber, være Pligt for dem, faafremt Præsten finder det nødvendigt, og deres Kaar tillade det, idetmindste 1 Aar eller 2 Vintre før Confirmationsforberedelsen at sende Børnene til et Sted, hvor de kunne erholde den manglende Undervisning, hvilken da skal meddeles dem uden Betaling. Dog skal Præsten, inden han bringer denne Bestemmelse i udøvelse, være pligtig at give Vedkommende eet Aars Varsel. Jevrigt skal det staae de Forældre eller Værger, som maatte troe med Grund at kunne besvære sig over det demi givne Paalag, frit for, at indbringe deres Anfe i faa Henseende for Skoledirectionen. 8) Hvorvidt Skolebørnene skulle inddeles i tvende Glasser eller undervises samlede, overlades det Skoledirectionen at afgiere efter Børnenes Antal og Skoleholdets Beskaffenhed. 9) Læretimerne skulle være alle Sognedage: a) i Thorshavns Skole fra 1 Mart. til 1 Nov. 6. Timer daglig, nemlig hver Formiddag fra kl. 8-11 og hver Eftermiddag fra Kl. 1-4, men fra 1 Nov. til 1 Mart. 5 Timer daglig, nemlig hver Formiddag fra kl. 9-12 og hver Eftermiddag fra kl. 1-3. b) i Skolerne i Landdistrice 454 Regl. f. Almueskolevæs. p. Færøerne 2G. 9-11§. 28 Mai. terne fra 1 Apr. til 1 Oct. 6 Timer daglig, men fra 1 Oct. til 1 Apr. 5 Timer daglig. Ligesom det iøvrigt skal være Skoledirectionen tilladt, efter vedkommende Skolecommissions Forslag at bestemme, om Underviisningen skal finde Sted i særskilte Formiddags og Eftermiddagstimer, eller om Unders viisningstiden skal være samlet; saaledes stal Skoledirectionen endvidere være bemyndiget til, i de Districter, hvor saadant maatte ansees nødvendigt, at indskrænke Læsetimernes Antal fra 1 Nov. til 1 Mart til 4 Timer daglig, nemlig fra kl. 10 Formiddag til Kl. 2 Eftermiddag. Til Bevægelse i fri Luft udenfor Skolen forundes Børnene Time hver Formiddag, og Time Hver Eftermiddag, naar Undervisningen finder Sted i særskilte Timer Formiddag og Eftermiddag, men Time, naar Underviisningen er famlet. 10) 3 3 Uger om Foraaret eller Sommeren, efter vedkommende Skolecommissions Bestemmelse, samt 10 Dage ved Juletiden, 8 Dage ved Paasketiden og 4 Dage i Pintsen ophører Underviisningen. Forældre og Huusbonder, som ere Jordbrugere, skulle derhos have Ret til at holde deres Bern og Thende, som ere 10 Aar gamle og bevislig bruges til Marfarbeide, 1 til 2 Uger længere fra Skolegang i Sædetiden om Foraaret og i Hesttiden. Om Sommeren fan Præsten endvidere give de ældre Børn, hvilke han med Hensyn paa Omstændighederne, deres Alder, Flid og gode Kundskaber finder at funne tilstaae det, Frihed for Skolegang i fortere eller længere tid, dog bør disse Børn alligevel i denne Tid idetmindste 2 Dage hver Maaned efter Præstens nærmere Bestemmelse besøge Skolen for at vedligeholde, hvad de have lært. Ved forefaldente Grindefangst maa Undervisningen endvidere ophere for de aldre Børn i Skolen i den Beige, ved hvilken Grinden dra bes, dog ved hver enkelt Fangst ikke længere end 4 Dage i det Heieste; og endelig skulle Præsterne, eller i de Skoledi stricter, hvor disse ikke ere bosiddende, Skoleforstanderne vær berettigede til enkelte Dage at fritage de Drengebern, som er saa store, at de funne søge Fisteri, fra at besøge Stolen, for at de itide kunne vænnes til denne Næringsvei. 11) Mer Hensyn til Hielpeskolerne blive de fornødne nærmere Bestem Regl. f. Almueskolev. p. Færø. 26.11§-36.13§. 1845. melser, saavel angaaende Skoletiden som Undervisningsgien- 28 Mai. standene, at give af Skoledirectionen, i Dvereensstemmelse med de særlige Omstændigheder paa ethvert Sted, og efter vebtommende Sognepræsts Forslag. 3 Cap. Om Udebli velse af Skolen og om Børnenes Kirkebesøg. 12) Bern, som have smittende Udslet, maae ei, forinden de ere helbredede, besøge Skolen og ber, om de indsinde sig der, strar af Skolelæreren hiemvises, ligesom han og har at anmelde saadant for vedkommende Skolecommission, der ber drage Omsorg for, at slige Bern helbredes ved deres Forældres eller Huusbonders Foranstaltning. 13) Bliver noget Barn sygt af smitsom Sygdom, da maa det ei komme i Stolen, førend 3 uger, efterat det er helbredet, og Sygdommen ophørt i det Huus, hvori det opholder fig. 14) Paa det at intet Barn, ved at flytte fra et Sted til et andet, skal kunne unddrage sig den anordnede Skolegang, skulle dets nærmeste Foresatte stedse være pligtige til ftrar at anmelde for Stolecommissionen ethvert til Skoledistrictet anfommende eller derfra bortflyttende Barn under en Mulet af indtil 1 Rbd. efter Skolecommissionens Kiendelse. 15) Forældre, Værger og Huusbonder ere forplig tede til at tilholde deres Bern og Thende flittigt og uafbrudt at besøge Skolen i den foreskrevne Tid. Opfylde de ei denne Forpligtelse, fan Skolecommissionen forsaavidt Thorshavn angaaer - dictere dem en Mulet af 2 s. for hver Dag,. Barnet eller Tyendet er udeblevet, men vedblive de saadan Overhørighed, skulle Bederne for gientagne Forsømmelser forhoies af Commissionen til 4 og 8 s. daglig, alt for hvert Barn, der er holdt fra Skolen, hvorved dog bliver at iagttage, at Forheielsen i Mulcterne ikke fan anvendes, men at den ringeste, successivt stigende Mulet bør dicteres, naar Barnet igien i nogen Tid ordentligt har besøgt Skolen. Ogsaa hvad Stolerne paa Landet angaaer, have Skolecommissionerne, saafremt Forældre eller Andre, der have at drage Omsorg for Børnenes Skolegang, vise sig vrangvillige og bolde Børnene fra Skolen, at dictere de Paagieldende en efter Omstændighederne afpasset Mulct, hvilken i Gientagelsestilfælde bliver at forhøie, men dog ingensinde maa overstige, hvad ovenfor er be456 Regl. f. Almueskolev. p. Færø. 36.15§-46.21 §. Fremdeles skulle Forældre, Værger og Huusbonder sørge for, at Bernene et udeblive fra de aarlige Overhørelser i Skolen, og for ethvert Barn, som udebliver fra disse, kan Stolecommissionen dictere en Mulet af indtil 2 Mt. for første Gang, og indtil 1 Rbd. i Gientagelsestilfælde. 16) De i Medhold af §§ 14 og 15 dicterede Mulcter tilfalde vedkommende Districts Skolekasse. Erlægges Mulcterne ikke ved Opkrævningen, blive de at inddrive ved Udpantning, eller, hvis Beløbet ei saaledes kan erholdes, at afsone overeensstemmende med den gieldende Lovgivning, alt efter behorig Foranstaltning af Amtmanden. 17) Forældrene skulle være pligtige at lave de ældre Børn, navnlig de, som have fyldt det 12te Aar, flittig besege Kirken og bivaane Gudstienesten, og ber Skolelæreren have Tilsyn med, at Forældrene opfylde denne Torpligtelse. 18) For at ikke Skolegangen paa de Steder, hvor Skolelæreren tillige er Kirkesanger, skal live uforneden Afbrydelse ved forefaldende ministerielle Forretninger paa Segnedage, har Præsten derom at give Skolelæreren faadan Instrur, som til Diemedet ansees passende, og bor Skolelæreren, naar Omstændighederne tillade Saadant, Dagen i Forveien tilkiendegive Børnene den Foranbring i Skoletiden, der som Felge deraf maa finde Sted. 4 Cap. Om Undervisningen og Skolebørnenes ofa fentlige Overhørelse samt Udgang af Skolen. 19) Ved Bernenes Undervisning skal der i Almindelighed tages Hensyn til, at de ber dannes til gode, retsfafne og gudfrygtige Mennesker, i Overeensstemmelse med den evangelisk-christelige Lære, samt at der ber bibringes dem de Kundskaber og Færdigheder, som ere dem nødvendige, for at de funne blive nyttige Borgere i Staten. 20) Læreren ber stræbe efter at bringe Bernene til grundigt at forstaae og tale det danske Sprog, 'men dog ved Undervisningen tillige afbenytte det færviste, forfaavidt det ansees fornedent til Udvikling af Vernenes Begreber eller til at sætte dem istand til fuldkomment at fatte, hvad der foredrages dem. 21) 3 de faste Stoler og Omgangsskolerne skal der undervises i Religion, Læsning, Skrivning, saavel Stienskrivning som Netskrivning, og Regning, saavel paa 28 Mai. stemt for Skoleforsømmelser i Thorshavn. Regl. f. Almueskolevæs. p. Fære. 4 E. 21-23 §. Tavle, som uden Tavle. Ogsaa ber der bibringes Børnene 28 Mai. andre almeennyttige Kundskaber ved læsning i dertil valgte passende Læsebøger, dog ei i egne dertil bestemte Timer, og ber bør ved hele Undervisningen søges Leilighed til passende Forstandsøvelse. Læreren bør endvidere øve Børnene i, med Rigtighet, Klarhed og Orden at fremsætte deres Tanker skriftligt, ligesom han og, forsaavidt han dertil er istand, bør veilede dem til ordentlig Sang. Til Opmuntring for de flittige og sædelige Bern fan der gives dem særskilt Undervisning i Begyndelsesgrundene af Geographi, især Fædrenelandets, og dermed forbindes det Vigtigste, og, til at danne Bernenes Sindelag, Tienligste af Fædrenelandets historie. 22) 3 de Skoler, hvor Classe-Inddeling finder Sted (§ 8), overlades det til Præsten, efter Overlæg med Skolelæreren, at fordele Børnene i Glasser efter deres Kundskaber og Alder. 23) Børnenes Fremgang prøves cengang aarlig, i Marts eller April Maaneder, ved en offentlig Eramen, som afholdes i Præstens og Forstandernes Overværelse efter foregaaende offentlig Anmeldelse og Indbydelse til Børnenes Forældre, Værger eller Huusbonder. Efter Udfaldet af denne Preve opflytter Præsten, efter Overlæg med Skolelæreren, Børnene, ifølge de dem for Flid, Fremgang og sædelig Opførsel meddeelte Characterer, fra den lavere til den hoiere Classe, og anviser dem heiere eller lavere Plads. Ogsaa de Bern af Almuen i Skolens District, som mueligen, uagtet de ere skolepligtige, nyde Underviisning udenfor Skolen, ere forpligtede til, naar Skolecom missionen finder det fornedent, at møde for at prøves ved den aarlige Eramen, paa hvilken Preves Udfald det da vil beroe, om det kan tilstedes, at de fremdeles nyde Undervisning uden at jege Skole. Med de Børn, som ønskes antagne til Confirmation, har Præsten om Efteraaret at anstille en særlig Examination, paa hvis Udfald det vil beroe, hvorvidt han troer at kunne antage dem til Confirmationsforberedelsen. Derimod ophører Barnets Forpligtelse til at søge Skoleunderviisningen først ved selve Confirmationen, dog kan det, naar det forinden har de befalede Kundskaber fuldkomment inde, af Præsten fritages for den anordnede Skolegang, imod at det XXIV. Deels 2det Hefte. (30) Regl. f. Almueskolev. p. Færø. 46. 23-56.27§. 28 Mai. møder 2 Dage maanedlig i Skolen for at deeltage i Underviisningen med de ældre Børn. Sfiendt iøvrigt de Børn, der af Præsten ved den ovenmeldte Efteraars - Prøve ere befundne at kunne udskrives af Stolen, og som Følge deraf antages til Confirmationsforberedelse, ogsaa ber underkaste stg den anordnede Foraars - Eramen, skal dog Undtagelse herfra finde Sted, naar Confirmationen indtræffer saa tidligt, at Gramen ikke fan afholdes forinden. Lister, der vise Examens Udfald, blive af vedkommende Cfolecommission at indsende til Skoledirectionen. De Unge, som efter Confirmationen maatte ønske paa denne Maade at vedligeholde, befæste og forøge deres Kundskaber, skal Læreren være pligtig 2 Gange maanedlig, i Timer udenfor den sædvanlige Skoletid, at medbele Undervisning imod billig Betaling enten i Penge eller Arbeide, hvilken Betaling, i Mangel af mindelig Overeensfomst, bliver at fastsætte af Skolecommissionen. 5 Cap. Om Skole Disciplinen. 24) Børnene skulle møde i Skolen til de bestemte Tider, reenligt og sømmeligt paaklædte, og medbringe de Bøger, som de der bruge. 25) Naar Skolebørnene ikke holdes reenlige, bør deres Forældre, Bærger eller Huusbonder derom advares af Skolelæreren og i fornødent Fald af Præsten, og, hvis dette ikke frugter, bør de af Skolecommissionen mulcteres paa 4 til 8 ß., hvilken Mulet, faafremt den ikke ved Opkrævningen erlægges, inddrives paa den i § 16 foreskrevne Maade. 26) Børnene skulle vise Skolelæ reren Arbodighed og Lydighed, og neie rette sig efter de Forskrifter, han maatte give til god Ordens Vedligeholdelse i Skolen. 27) Naar et Barn forseer sig, ber Skolelæreren søge at rette det ved Formaninger; naar disse ikke frugte, straffes Barnet saaledes, som den dette Reglement vedføiede Instruction for Skolelærerne § 5 bestemmer. Sfulde nogen Skolelærer forsee sig, ved at bruge haard eller vilkaarlig Adfærd imod et Barn, da have dets Forældre, Værge eller Huusbonde i dette som i andre Tilfælde, hvor de maatte finde sig beføiede til Anke over Skolelæreren, at henvende sig til Skolecommissionen, som efter at have undersøgt Klagens Rigtighed drager Omsorg for, at Skolelæreren, saafremt han findes Regl. f. Almueskolev. p. Færø. 56. 27-6 G.32§. 1845. fyldig, bliver straffet med Irettesættelse, Mulet, eller Afsættelse, 28 Mai. efter Omstændighederne. 28) De Børn, som udmærke sig beb god Opførsel og Flid, skulle af Skolelæreren opmuntres ved saadanne Midler, som findes angivne i nysmeldte Instructions 6 S. 6 Cap. Om Tilsynet med Skolevæsenet. 29) Amtmanden og Provsten udgiore Skoledirectionen. De fulle samles eengang hvert Fierbingaar, naar ikke Samlinger oftere behøres, og skulle da alle Sager foretages og afhandles, som henhere under Directionens Virfefreds. 30) Præsten er Skolens Inspecteur, og er som saadan den, der nærmest har Tilsynet med Undervisningen og det deraf flydende Ansvar. 31) For hvert Skoledistrict oprettes en Skolecommission, der ffal beftaae af Præsten som Formand og 2 af Districtets hæderligste Mænd som Skoleforstandere, hvilke foreslaaes af Præ sten og udnævnes af Skolebirectionen. J Thorshavn tiltrædes Skolecommissionen tillige af Landfogden. Det paaligger Skolecommissionen at føre Tilsyn med Districtets Skolevæsen i det Hele, og navnligen at drage Omsorg for Skolens oeconomiske Anliggender. 32) Skoledirectionen paaligger det at baage over Alt, hvad der kan fremme Skolevæsenets Tarv, og nøie at paafee dette Reglements Udførelse. Saavel Directionen samlet, som enhver af dens enfelte Medlemmer, er berettiget til af enhver Præst, Skolecommission eller Skolelærer at forlange de Oplysninger, Skolevæsenet angaaende, som maatte udkræves, ligesom Directionen og ber vaage over, at enhver af disse troligen opfylder fine Pligter, og drage dem til Ansvar for Overtrædelsen af samme. Skoledirectionen er bemyndiget til at mulctere den Skolelærer, som ikke efterkom mer Præstens Formaninger, eller paa anden Maade forseer sig, paa 1 eller 2 Rbd., og, hvis Forseelsen er grov eller gientages, paa indtil 10 Rbd. Gientages den oftere eller er af saadan Beskaffenhed, at den ei med slig Mulct fan afsones, bliver Sagen af Skoledirectionen, der, hvis Omstændighederne fordre det, ftrar tan suspendere folelæreren, at indstille til Afgiørelse af det danske Cancellie, der skal være bemyndiget til uden Lovmaal og Dom at afskedige en saadan Skolelærer uden Pension. Jøvrigt fan Skoledirectionen paalægge enhver (30*) 460 Regl. f. Almueskolev. p. Færøerne 6 E. 32-34 §. 28 Mai. Stolelærer, der ikke tilberlig fan forestaae fit Embede, at holde en duelig Medhielper, eller at søge Entledigelse med passende Pension efter Omstændighederne; Pensionen bliver at udrede af Embedet, og bør i Almindelighed bestemmes til af dettes faste Løn. Directionen bør aarlig indsende sin Beretning om Skolevæsenets Tilstand til det Danske Gancellie, under Hvilket Collegii Overbestyrelse Skolevæsenet hører, hvorfor ogfan de af Skolevæsenets Anliggender, som ei funne finde Afgiørelse i Skoledirectionen, blive at indstille til samme. 33) Prov ften skal ved fine aarlige Visitatfer besøge alle faste Skoler og - Omgangsskoler i de Præstegield, i hvilke han visiterer og overherer Ungdommen, for at forvisse fig om, at Undervisningen gives og fremmes hensigtsmæssigt, ligesom han og med samme - Leilighed faa meget som mueligt ber undersøge Hielpeskolernes Tilstand. Ligeledes ber han tage Syn over Skolebygningerne, i Overværelse af vedkommende Skolecommission, hver Gang han tager Syn over Kirkerne, og derefter i ferste Directions- Mede fremlægge en Fortegnelse over de ved Skolerne befundne Mangler. For Udmeldelsen af Synsmændene bliver iøvrigt ikke at erlægge nogen Betaling, og disse erholde for Synsforretningerne fun halv Betaling, cfr. Sportel-Regl, 30 Mart. 1836 § 6 og § 62. 34) Sognepræsten som Skole-Inspecteur paaligger det, saa ofte Omstændighederne tillade det, at besøge enhver Skole i sit Pastorat, for at forvisse sig om Børnenes Fremgang. Hver Gang, han besøger en Skole, bør han antegne det i Skolens Journal, og teri indføre, hrad han maatte finde at bemærke. Ligesom han stedse bør søge at væffe og vedligeholde Almuens Deeltagelse for Skolevæsenets gode Fremgang, saa ber han og stræbe at veilede Skolelære ren, giøre ham i Eenrum opmærksom paa de Mangler, der maatte findes ved hans Underviisning eller øvrige Forhold, efter forgiæves mundtlige Formaninger erindre ham derom i Skoleprotocollen, og dersom dette heller ikke maatte frugte, eller, hvis Feilene maatte være af en grovere Art, andrage Sagen for Skoledirectionen. Præsten bør fremdeles agte paa, at Skolejournalen ordentligt føres efter det af Skoledirectionen approberede. Schema, at de af Directionen approberede og i Regl. f. Almueskolev. p. Færøerne 6 E. 34-35 §. Han 1845. Skolen hængende Lectionstabeller ufravigeligen følges, og at de 28 Mai. faftfatte Skoletimer ei forsømmes, samt iøvrigt have Tilsyn med Alt, hvad der henhører til Disciplinen i Skolen. afholder, som i § 23 er befalet, den aarlige Skole - Eramen, hvorefter han indsender Eramenslisterne til Skoledirectionen. Præsten har derhos, efter Overlæg med Skolelæreren, at afgiøre, hvorledes Børnene kunne være at omflytte efter deres Kundskaber, samt hvilke Characterer der kunne tildeles de Børn, som ved Confirmationsprøven ere befundne at kunne udskrives af Stolen. Han indkalder endvidere Skolecommisflonens Medlemmer til Commissions-Moderne, som i Thorshavn i Almindelighed skulle holdes een Gang hver Maaned, og paa Landet ved Præstens Omreise i Præstegielvet paa den Dag og den Tid, som efter Præstens øvrige Embedsforretnin ger er ham meest beleilig, dog at der, saavidt mueligt, ogsaa bør tages Hensyn til de øvrige Medlemmers Beqvemmelighed. Forsaavidt der imidlertid til andre Tider maatte indtræffe Omflændigheder, der udfordre fælles Overlæg, blive, naar den paagieldende Sag fordrer uopholdelig Afgiørelse, extraordinaire Møder at afholde. Præsten fører derhos saabel Protocollen ved Skolecommissions - Moderne, som Commissionens Correspondence, og aflægger endelig det aarlige Regnskab for hvert District over dets Skolevæsens Indtægt og Urgift, hvilket Regnskab fores efter det Schema, som af Skoledirectionen foreskrives, og underskrives af Skolecommissionens øvrige Med- Temmer. Saa stal Præsten ogsaa være pligtig til een Gang Hvert Aar, i Forbindelse med Skoleforstanderne, at syne Skolebygningerne. Udskrift af det saaledes optagne Syn indsendes derpaa til Directionen tilligemed Forklaring om, naar og hvorledes de udsatte Mangler agtes afhiulpne, hvilket dog altid ber skee i det løbende Aar. 35) Skoleforstandernes Pligter ere, at have stadigt Tilsyn med Skolebygningen, og navnlig til den Ende aarligen, i. Forbindelse med Sognepræs sten, saaledes som i den foregaaende S er bestemt, at holde Syn over Skolebygningerne og besørge sammes, ligesom og Skoleinventariets, Vedligeholdelse, eller i Forbindelse med Præsten, og i Thorshavn tilligemed Landfogden, at anmelde MangRegl. f. Almueskolev. p. Færø. 66.35-76-37§. 28 Mai. lerne for Skoledirectionen; i Præstens Fraværelse flittigt at besøge Skolen og paafee, at den tilbørlige Orden der overholdes; ved Præstens første Omreise hvert Aar, i Forening med denne, og i Thorshavn tilligemed Landfogden, at overveie og giøre Forslag om, i hvilket Forhold Districtets Beboere bør deeltage i Ubredelsen af det til Skolen og Skolelæreren bestemte Brændsel, samt at sørge for, at dette Brændfel betimeligt bringes Skolelærerne. Forslaget, som skal forelægges Directionen til Approbation, befiendtgiøres 14 Dage, forinden det indsendes, for at Vedkommende funne have Lei lighed til derved at giøre de Bemærkninger, hvortil de maatte finde sig foranledigede, hvilke tilstilles Directionen tilligemed selve Forslaget, ledsagede med Skolecommissionens Erklæringer berover. Endvidere bør Skoleforstanderne have Omsorg for, at be af Stolelæreren anmeldte syge Børn holdes hiemme og erholde vedbørlig Cuur og Pleie; endelig bør de indkræve Skolens Indtægter, og deraf, i Forening med Præsten, i Commisstons -Møderne foretage Udtællingerne i Overeensstemmelse med den approberede Skoleplan. Skoleforstanderne skulle foreftaae dette Ombud i 3 Aar, men kunne, hvis de selv, saavelfom Præsten, maatte ønske det, efter denne Tide Forløb frem beles vedblive at fungere; de ere imidlertid fritagne for personligt Pligtarbeide ved Skolebygningen. 7 Cap. Om Skolelærernes Bestikkelse. 36) Til Skolelærerembebet ved Thorshavn Stole skulle iffun de Have Adgang, der ere indtraadte i deres 21 Aar og ved et Skolelærer-Seminarium i Danmark have underkaftet sig Dimissionsexamen, samt iøvrigt ifølge PỊ. 10 Apr. 1841 9 cre qvalificerede til fast Ansættelse. 37) Til fast Skolelærer paa Landet eller Omgangs -Skolelærer maa Ingen antages, medmindre han besidder de fornødne Egenskaber til vel at forestaae et saadant Embede, og er indtraadt i fit 21 Aar. Derfor ber Enhver, som attraaer en faadan Ansættelse, med mindre han har erholdt Dimissionsattest fra et Skolelærer Seminarium i Danmark, og hans Ansættelse skeer inden eet Aar, esterat Gramen er af holdt, foruden at fremlægge for Skoledirectionen paalidelige Attefter om sin Alder og fit gobe Forhold, godtgiøre sin Regl. f. Almueskolev. p. Fære. 76.37-8.42 §. 1845. Duelighed og Beqvemhed til at undervise Ungdommen beb en 28 Mai. af Provsten afholdt Prøve. 38) Til Lærere ved Hielpeskolerne antages saadanne Mænd, som vedkommende Sognepræst erklærer duelige til at give den Underviisning, som meddeles i disse Skoler. 39) Naar et Skolelærerembebe er blevet ledigt, besættes det snarest mueligt af Skoledirectionen, som ligeledes har paa bebste Maade at drage Omsorg for, at Ungdommens Undervisning faa livet som mueligt standses under Vacancen eller under en Skolelærers Sygdom eller Suspension. 8 Cap. Om Skolernes Bygning og Vedligeholdelse famt om Skolelærernes Lønning. 40) Skolestuen bør være rummelig, af en med Skolebørnenes Antal passende Størrelse, og idetmindste 3 Alen hei mellem Gulvet og Loftet, eller omtrent 31 Alen mellem Gulvet og Bialferne; Taget, Derene og Vinduerne bør være tætte, og de sidste saalebes indrettede, at de kunne luffes op; Gulvet bør være af Bræder, og i Skolestuen bør, foruden Kakkelovn og de fornødne Indretninger af Borde, Bænke, Boghylder og Tavler, faavidt Rummet tillader det, være en forheiet Plads for Slolelæreren og derpaa en Stol med Vult eller Bord. Skolelærerne ved de faste Skoler bør desuden have anstændigt Huusrum for sig og Familie og de efter Omstændighederne fornødne Udhuse. Ligeledes skal der, hvor det bequemt kan free, forstaffes Omgangsskolelærerne fast Bopæl for sig og Familie i et af de dem anviste Districter, hvorhos de, medens de undervise i de Districter, hvori de ikke have Bopæl, skulle forsynes med fri Kost og Logis efter Omgang hos Beboerne, der derfor ber nyde en efter rimelig Beregning passende Godtgiørelse. 41) Det paaligger Skoledirectionen at bære Omsorg for Skolernes hensigtsvarende Bygning, Indretning og Vedligeholdelse i Overeensstemmelse med de approberede Skolepla ner. De Materialier, som dertil behøves, ere Districtets Beboere pligtige at tilføre, og iøvrigt med Hensyn til Stolen at forrette samme Haandtieneste, som ved Kirkernes Opbyggelse og Vedligeholdelse er sædvanlig, hvortil de efter Omgang til flges af Skoleforstanderne. 42) Omkostningerne ved Skoler-- nes Opførelse udredes af Landets almindelige Skolekasse (cfr. 464 Regl. for Almueskolev. p. Fære. 8 G. 42-45 §. 28 Mai. § 48 og 49), og blive derfor de efter be approberede Planer fornødne Skolebygninger at opføre efterhaanden, som dertil haves Midler i bemeldte Kasse. 43) 3 de Districter, hvor iffun Hielpeskoler funne haves, bliver Undervisningen at give enten i den antagne Skolelærers eget Hiem, eller, forsaavidt et passende Locale ikke paa anden Maade kan erholdes, i en dertil for billig Betaling leiet beqvem Stue. 44) Den Skolelæreren i ethvert District tilfommende Lønning, samt Maaden, paa hvilken den skal udredes, bestemmes nærmere i de specielle Stoleplaner; dog har det danske Cancellie paa Forslag, som Skoledirectionen bar at indgive desangaaende, eengang for alle at fastsætte et Maximum og et Minimum for Skolelærerlønnen, og Directionen fan da indenfor disse Grændser bestemme Størrelsen af enhver Skolelærers Løn efter ethvert Steds Leilighed. Brændselet, som efter Skoleplanerne behøves til enhver Skole og Skolelærer, udredes af Districtets samt- Itge Beboere, ifølge den af Skolecommissionen forfattede, og af Directionen approberede, Repartition. Hvor Omstændighederne tillade det, ber der derhos forskaffes Skolelæreren saavel en Skolelov af saadan Størrelse, at den, foruden den nødvendige Jord til Dyrkning, fan afgive Foder til 1 à 2 Koer, som tilsvarende Sommergræsning. 45) Ved ethvert Ovartals Udgang, Skoleaaret beregnet fra 1 Jan. til 31 Dec., mod tager Skolelæreren sin Pengelen for det forløbne Ovartal. 46) Ved en Skolelærers Afgang blive Indtægterne at dele mellem ham, hans Enke eller Arvinger og den tiltrædende Skolelærer efter følgende Regler: a) af det fastsatte Venge beløb og andre bestemte Indtægter, saasom af Vaarulden og Slagtelammene, samt, hvor en Jordlod er tillagt Skolen, af Korn og Kartofler, som avles paa denne, ber den Fratrædende, hans Enke eller Arvinger nyde faamange Tolvtebele, som han i det løbende Aar, fra 1 Jan. at regne, har tient Maaneder, med Tillæg, forsaavidt Enken og Arvingerne angaaer, af den Tid, der forløber indtil Estermandens Ansættelses Datum; dog blive i Henseende til Korn og Kartofler Omkostningerne paa Jordens Dyrkning og Besaaning, samt paa Indhøstningen, forlods at godtgiøre efter uvillige Mænds Regl. f. Almueskolev. p. Færø. 8 G. 46-9 €. 48 § 1845. Stion. b) af Brændselet beregnes for Vintermaanederne 28 Mai. fra 1 Nov. til 1 Mai og for de øvrige Maaneder, Aaret regnet fra 1 Nov. til 1 Nov., og den Fratrædende, hans Enke eller Arvinger, nyde deraf den forholdsmæssige Andeel for faamange Maaneder, som de beholde Embedets andre Indfomster; det Øvrige afleveres til Eftermanden. c) af det paa Jordlodden avlede Foder, som bor beregnes alene for de 6 Maaneder fra 1 Nov. til 1 Mai, skal den fratrædende Lærer, hans Enke eller Arvinger, nyde Deel for hver Maaneb af nysmeldte Tid, hvori de nyde de andre Embedsindtæg ter; det øvrige Foder afleveres til Estermanden imod forholdsmæssig Godtgiørelse af de med Indhøstningen forbundne Om- Fostninger. d) det tillades, at en afdød Skolelærers Enke og Arvinger beholde Indkomsterne indtil Estermandens Ansættel ses Datum, dog at denne ikke af den Grund udsættes, og Skoledirectionen bemyndiges derhos til, saafremt Omstændighe derne tilstede det, at tilstaae Stolelærer-Enker og Børn Bru gen af Skolebygningen indtil 12 Ugers Dagen efter Mandens Deb, imod at der indrømmes den tiltrædende Skolelærer et Værelse sammesteds for sin Person, og at han imidlertid erholder samme Net for sin Familie i den Skolelærer - Bolig, han forlader, som den, der saaledes tillægges den afdøde Sko lelærers Enke og Børn i den Bolig, han skal tiltræde; samt e) naar det saaledes indrømmes Enken at beholde Boligen endog efter Successors Bestikkelse, skal hun ogsaa være berettiget til at nyde tilsvarende Brændsel og Foder. 9 Cap. Om Skolekasserne, deres Indtægt, Udgift og Bestyrelse. 47) Foruden Landets almindelige Skolefasse skal ethvert Skoledistrict have sin specielle Skolekasse. 48) Til den almindelige Skolefasse henlægges følgende Indtægter: 1. Renterne af de Skolevæsenet ved Kgl. Refol. 7 Jan. 1829 stien fede 6000 Rbd. 2. Det ved Refer. 18 Apr. 1832 bestemte, aarlige Deputat af Handelens Kasse, stort 112 Rbd., samt desuden af Handelens Overskud aarlig 400 Mbd., hvilket sidste Beløb dog, hvis Handelen frigives, fra den Tiv ophører. 3. Den nedlagte Latinskoles Indtægter i Overeensstemmelse med Resol. 14 Jan. 1829. 4. Leien af 2 Marker Jord, Regl. f. Almueskolev. p. Færø. 9 G. 48-49 §. 28 Mai. som Skolevæsenet eier paa Subere. 5. 1 pt. af enhver Grindefangst, overeensstemmende med Regl. 1 Nov. 1832 $ 18. 6. Frivillige Gaver. 7. Legater, som enten ere eller maatte vorde stienkede til Anvendelse i Almindelighed, eller efter særegne Bestemmelser. Denne Kasses Udgifter ere: a) Omkostningerne ved nye Skolers Opførelse. b) Gt aarligt Bidrag til de specielle Skolekasser, overeensstemmende med de approberede Planer. c) Anskaffelse af saadanne Bøger og andre Undervisnings Materialier, som ere nødvendige eller gavnlige enten for Skolelærerne eller for Skolebørnene, men som den vebkommende specielle Skolekasse ikke selv har Evne til at anskaffe. 49) Til de specielle Skolekasser henlægges følgende Indtægter: 1. Et aarligt Bidrag af Landets almindelige Skolefasse. 2. En aarlig Afgift af 24 ß. af hver Mark Jord i Districtet eller et tilsvarende Beløb i Naturalpræstatio ner, efter Overeenskomst med Yverne og paa Skoledirectio nens Approbation. 3. Frivillige Gaver. 4. Bøber for Overtrædelse af dette Reglement. 5. Legater, som enten ere eller maatte vorde ftienfede til Anvendelse for Districtets Skolevæsen i Almindelighed eller efter særegen Bestemmelse. 6. Indtægten af en Table, som ombæres i hver Kirke paa tvende af Aarets Søn eller Helligdage efter Skoledirectionens nærmere Bestemmelse. Og ber Præsterne paa en passende Maave opmuntre Menighederne til Godvædighed i denne Henseende. Desuden erlægges i Thorshavns Skoledistrict et aarligt Bidrag af 32 ß. for ethvert skolepligtigt Barn, dog at der, naar en Familie paa eengang har flere Børn i Skolen, for det andet kun erlægges 16 s. aarligen, og for de følgende Intet, hvilket Bidrag for de Børn, hvis Forældre af Skolecommissionen erfiendes at være fattige, udredes af Fattigfassen. De specielle Skolefassers Udgifter ere: a) Skolelæ rernes aarlige Lenning. b) Skrivematerialier til Brug i Sto Terne; dog bør iffun de Fattige have disse for Skolekassens Regning, men for de mere Formuendes Børn bør Skolefassen, efter Stolecommissionens Bestemmelser, nyde Godtgisrelse for, hvad den i saa Henseende har udlagt. c) Bibler, nye Testamenter og saadanne Læsebøger, af hvilke der behøves Regl. f. Almueskolev. p. Færø. 9 E. 49:52 §. 1845. flere til Undervisningen i Skolen, samt det fornødne Antal 28 Mai. Regnetabler til Brug i Stolen for samtlige Børn, hvilket Alt forbliver ved Stolen som dens Inventarium og Eiendom; d) Hvor den indbyrdes Undervisningsmethode anvendes, endvidere Undervisningsapparater til samme; e) Saadanne Boger og andre Undervisnings- Materialier, som Præsten anseer gavnlige enten for Skolelæreren eller for Skolebørnene, forfaavidt Kassen har Evne til disses Anskaffelse, efter at de nød vendige Udgifter ere bestridte; f) Skolebygningernes aarlige Vedligeholdelse; g) Leie for Stolestuer efter § 43. 50) Regn skabet for den almindelige Skolekasses Indtægter og Udgifter aflægges ved hvert Aars Slutning af Skoledirectionen, og indsendes med første Skibsleilighed om Foraaret til Revision og Decision i det danske Cancellie. 51) For den specielle Stølekasse aflægges Regnskabet af vedkommende Sognepræst, efter et af Skoledirectionen meddeelt Schema, og underskrives desuden af de øvrige Medlemmer af Stolecommissionerne. Dette Regnskab, som tillige skal indeholde noiagtig Forklaring over enhver Stoles Inventarium og øvrige Eiendele, aflægges ved hvert Aars Slutning, og indsendes inden udgangen af April Maaned til Skoledirectionens Revision og Decision. Ved Regnskabets Aflæggelse og Neenskrivning skal vedkommende Skolelærer være pligtig at gaae Præsten tilhaande. 52) Efter de fra samtlige Skolecommissioner indkomne Regnskaber forfatter Skoledirectionen en Tabel over alle i Landet værende Skolers Indtægt og Ubgift, og indsender samme til det danske Cancellie tilligemed den i § 32 befalede aarlige Indberetning om Skolevæsenets Tilstand. Instruction for Skolelærerne paa Færøerne. 3 For- 28 Mai. bindelse med dette provisoriske Reglement er følgende Instruc tion af Kongen approberet: 1) Enhver Skolelærer ber neie iagttage dette Reglements Bub og iøvrigt følge de ham af Sognepræsten givne Forskrif ter. Ogsaa bør han giore Skolecommissionen opmærksom paa de Hindringer, som han maatte troe at finde Sted for Stolevæsenets Fremme og paa de Midler, hvorved han formener, at be funne hæves. Hvergang Præsten besøger Efolen, bør Instr. f. Skolelærerne paa Færøerne 1-6 §. 28 Mai. Skolelæreren levere ham en Liste over de forsømmelige Børn. 2) Skolelæreren bør omhyggeligt berede sig for at kunne med Held give den befalede Underviisning i de i dette Reglement bestemte Timer. Undervisningen bør daglig begyndes og sluttes med Ben eller gudelig Sang. 3) I sin Underviisning bør han stedse have for Die, hvad der skal være Formaalet for hans Virksomhed, at danne de unge til at vorde christelige, retskafne, sædelige, efter deres Stand og Stilling oplyste, og for Samfundet gavnlige Mennesker. 4) 3 sine Forretninger skal han stedse vise sig med Værdighed og Anstand, haandhæve Orden i Skolen og selv vise den ved noiagtigt at mode, og samvittighedsfuldt at undervise til de bestemte Tider, ved ufravigeligt at følge den approberede Lectionstabel og ved neiagtigt at føre de befalede Protocoller. 5) Han ber omgaaes Børnene med Blidhed og Venlighed, formane de Letsindige, behandle de ulydige med Alvor og irettesætte og advare dem, som forsee sig. Naar gientagne alvorlige Advarsler ikke frugte, naar Udelukkelse fra Deeltagelse i de øvrige Børns Fritid eller Nedflyttelse er forgiæves anvendt som Straf, saa at den Unge vedbliver at vise enten afgiort Dovenskab, uagtsomhed eller ulydighed, ja vel endog Gienstridigbed, og Læreren da nodes til at straffe strængere, bør han giøre det med Rolighed og aldrig med Haardhed. Naar han anseer det nødvendigt at anvende legemlig Straf, har han at bruge et lidet Riis til de Bern, som ere under 10 Aar, og til de større en Skolecommissionen forud fore viist tynd Tamp uden Knuder. Paa anden Maade maa legemlig Straf ikke anvendes, hverken Stød eller Slag med Haanden maa gives, ligesom ei heller nogen Straf maa bruges, hvorved Barnets Wresfølelse funde qvæles. Virker den anvendte Straf ei til Barnets Forbedring, anmærkes det i Stolejournalen og anmeldes for Skolecommissionen. 6) De Bern, som udmærke sig ved Flid og sædelig Opførsel, bør opmuntres og belønnes, dog saaledes, at ei Forfængelighed eller Egennytte derved vækkes. Belønningen maa helst bestaae deels i at tilstaae dem mere Frihed, deels i at vise dem en hædrende Tillid, og deels i udenfor Skoletiden at meddele Instr. f. Skolelærerne p. Færøerne 6-10 §. dem en eller anden gavnlig Anviisning og Underviiening. 28 Mai. 7) Skolelæreren bør omhyggeligen paasee, at Børnene holde sig reenlige; dersom hans Bestræbelser herfor have været forgiæves, og han uden Nytte har erindret Forældrene desangaaende, bør han anmelde saadanne ureenlige Bern, saa vel som de med smittende Udslet befængte, for Skolecommissionen til dens videre Foranstaltning. Skolelæreren maa og sørge for, at Skolen holdes reen og ugentlig jevnligt feies, famt brage Omsorg for, at Vinduerne oplukkes og Stuen udluftes, medens Børnene ere fraværende. 8) Saavel i, som udenfor Skolen bør han foregaae Ungdommen med Erempel af et christeligt, fornuftigt vg sædeligt Levnet, og han ber sege ved Iærerig Omgang, nyttig Veiledning samt værdig og beskeden Opførsel at erhverve og befæfte sig Agtelse hos Børnenes For ældre og at vinde disses Kiærlighed ved at vise Deeltagelse i deres Berns Vel. 9) I Overeensstemmelse med dette Regl. § 17 bør vedkommende Skolelærer have Tilsyn med, at Forældrene lade de ældre Bern, navnlig de, som have syldt det 12 Aar, flittigen besøge Kirken og overvære Gudstienesten. 10) Naar Skolelæreren tillige er beffiffet til Kirkesanger, bør han ordentligt iagttage de ham som saadan paaliggende Pligter, nemlig styre Sangen ved den offentlige Gudstieneste samt ved Barnebaab, Bryllupper og Liigfærd, og besørge denne Kirkebetients sædvanlige Forretninger ved Kirketienesten. Degneforretningerne i og udenfor Kirken bør ligeledes neiagtigt beserges af Skolelærerne efter den Anvisning, Sognepræsterne berom nærmere meddele dem. Gen. Postdir. - Pl., ang. Oprettelsen af det hidtilværende 31 Mai. Postexpeditionscontoir i Løgstøer til en regningsførende Posterpedition for Brev og Pakkeposten. Kongen har refolveret, at det hidtilværende Postexpeditionscontoir i Løgsteer maa oprettes til en regningsførende Postexpedition for Brev=vg Pakkeposten, der træder i Virksomhed fra 1 Jul. 1845. Portoen for de til og fra Løgstøer forsendende Breve bliver at erlægge efter følgende: 470 31 Mai. Pl. ang. et Postcontoir i Løgstøer. Tart for et enkelt Brev mellem Løgstøer og Rbs. R68. Salv Salv Aalborg 5 Heide... 32 Aarhuus 10 Heiligenhafen 32 Altona 32 Helsingøer. 23 Apenrade 26 Hirschholm 23 Arensburg 32 Hiørring 8 Assens 18 Hobroe Barmstedt 32 Holbek. 23 Bogense. 20 Holstebro 11 Bramstedt. 32 Horsens 13 Bredstedt 29 Husum 29 Brunsbüttel. 32 Izehoe 32 Burg. 32 Kallundborg 23 Cappeln. 35 Kellinghusen 32 Trempe 32 Riel.. 32 Christiansfeldt. 15 Kierteminde 21 Ebeltoft. 13 Kiøbenhavn. 23 Eckernförde 29 Kiøge 20 Elmshorn. 32 Kolding. 15 Eutin. 32 Korsøer 20 Faaborg 20 Lemvig 13 Flensborg. 26 Lunden 32 Fredericia. 15 Lübeck. 32 Frederiksborg 23 Lügumkloster 26 Frederikshavn. Lütjenburg 32 Frederikssund 23 Lyngbye 24 Fredriksstadt 32 Mariager 13 Frederiksværk 23 Maribo 26 Garding. 32 Meldorf 32 Glückstadt. 32 Middelfart 18 Grenaae. 10 Nakskov 26 Haderslev. 16 Nestved 21 Hamborg 32 Neumünster.. 32 Pl. ang. et Postcontoir i Løgstøer. 471 1845. Nbz. Rbs. 31 Mai. Sylv Sølv Neustadt 32 Segeberg 32 Nibe 2 Skagen 10 Nordborg. 32 Skanderborg 13 Nordtorf 32 Sfive. 8 Nyborg. 20 Stielskiør 22 Nyfiobing: Slagelse. 20 paa Falster. 23 Sleswig 29 i Jylland. 8 Sorge 20 ai Siælland 23 Stege 23 Nysted 26 Storehevinge 23 Odense 18 Stubbefiebing. 23 Oldenborg 32 Svendborg 20 Oldesloe 32 Sæbye 7 Pinneberg. 32 Sönderborg. 29 Plöen. 32 Thisted 5 Preet. 32 Tondern 29 Præstve 23 Tönning 32 Randers 10 Uetersen 35 Remmels 32 Ulzborg 32 Rendsborg 32 Wandsbeck 32 Ribe 18 Warde 16 Ringkiobing 13 Weile. 13 Ringsted 20 Wiborg. 10 Roeskilde 20 Wilfter 32 Rudkiebing 20 Wordingborg 23 Rødbye 26 Wyck 32 Rønnede. 22 Wreesfiebing 32 Sarkiobing 26 For de til og fra Løgsteer afsendende Pakkepostsager fommer Paffepofttarten 9 Dec. 1836, som og de senere, Baffe posten angaaende Bestemmelser, i Anvendelse. Beb denne Pl. bliver Brevposttarten 15 Jul. 1818 saavelsom Pl. 8 Jun. 1838 og de andre Brevposten angaaende Bestemmelser gieldende for Legstøer. Pl. ang. Veimateriale til Biveie 1-3 §. 31 Maj. Bl. ang. Veimaterialiers Afgivelse til Biveienes Istandsættelse og Vedligeholdelse. Rentekamm. [G. T. 600, jvfr. Vib. St. T. 333, 1049, 1108 og X, Roesf. St. 2. 438, 1148, 1341 og XIX. Gr. Kongen har fundet Sig foranlediget til at foreskrive nogle nærmere Bestemmelser med Hensyn til Afgivelse af Veimateriale til Biveienes Istandsættelse og Vedligeholdelse. Efter desangaaende at have indhentet Betænkning fra begge Forsamlinger af Provindstalstænderne for Danmark, byder og befaler Kongen, som følger: 1) Ligesom Materialier til Landeveies Anlæg og Vedligeholdelse funne, ifølge Fr. 13 Dec. 1793, § 16, tages overalt, hvor de nærmest ved Veien ere at faae, faaledes skal ogsaa Eieren eller Brugeren af enhver Grund, uden Hensyn til, om det paa samme hvilende Hartkorn er fritaget for Vei - Arbeide in natura eller ikke, være pligtig til at taale, at det til Biveienes Istandsættelse og Vedligeholdelse fornødne Gruus tages, hvor saadant paa hans Jorder findes, dog imod Erstatning efter de for Afgivelse af Gruus til Landeveie gieldende Regler. Fra Forpligtelse til at afgive Veimateriale skulle iøvrigt Haver og Lystskove være undtagne, hvad enten Spørgsmaal er om Biveies eller Landeveies Istandsættelse eller Vedligeholdelse. 2) lagtet det til Biveiene fornødne Gruus i Regelen ber for ethvert Sogns Vedkommende søges indenfor dettes egne Grændser, skal det dog, naar der indenfor disse aldeles ikke haves tienligt Veimateriale, eller naar dettes Fremførelse til Arbeidsstedet, paa Grund af Veilængden eller i andre Henseender, vilde være forbunden med særdeles Vanskelighed, være tilladt, under de i det Efterfølgende foreskrevne Betingelser, at søge det fornødne Gruus tilveiebragt udenfor Sognet. 3) Naar saaledes Gruus fra et fremmed Sogn paa Grund af disse Omstændigheder attraacs, bør vedkommende Sogneforstanderskab, eller, hvis Trangen til Gruus viser sig med Hensyn til de Viveie, en Kiebstad har at vedligeholde, dennes Commnualbestyrelse, først ved Underhandlinger med Sogneforstanderskabet eller Communalbestyrelsen for det District, hvorfra Gruus antages at kunne afgives, søge at erholde Tilladelse til saadan Afbenyt= pl. ang. Veimateriale t. Biveie 3-4 §. 1845. telse. Kan denne ikke opnaaes, indberettes Sagen med nær- 4 Jun. mere Forklaring til vedkommende Retsbetient, der snarest muligt udvælger tvende i Jurisdictionen bosatte, kyndige, upartiske Mænd, hvilke tilligemed Amtets Veibetient eller en anden i Veivesenet kyndig Mand have at undersøge, hvorvidt saadanne Omstændigheder ere forhaanden, der efter det Foranførte funne give det paagieldende Sogn eller Kiebstad - District den i næstforegaaende § 2 ommeldte Adgang til at erholde Gruus udenfor Districtet. Antages dette at være Tilfældet, skulle de derhos i de tilstødende Districter bestræbe sig for at udfinde, hvor det fornødne Gruus paa den beqvemmeste og tillige for vedkommende enten Grundeier eller Commune mindst bebyrdende Maade fan erholdes. Det skal verbos, naar slig almindelig Undersøgelse efter Veimateriale finder Sted, være sig i eller udenfor vedkommende District, stedse iagttages, at de paagieldende Grundeiere og Brugere samt Communalbestyrelserne gives Leilighed til at kunne være nærværende, hvis de attraae Saabant. Til den Ende skal, forsaavidt Landdistricterne angaaer, Tilvarsling om Tid og Sted, naar og hvor Forretningen tager sin Begyndelse, skee uden Betaling ved Kirkestævne af Sognefogden i de vedkommende Sogne, i det Mindste 3 Dage førend Forretningen foretages. Forsaavidt en slig Forretning skal foregaae paa Kiobstadjorder, bliver derimod vedkommende Magistrat eller Byfoged betimeligen derom at underrette, for at det med 3 Dages Varsel kan kundgiøres til Efterretning for alle Bedkommende. 4) Om Undersøgelsens Resultat giøres derefter skriftlig Indberetning til Retsbetienten, der, naar Gruus er fundet, har at tilstille vedkommende Sogneforstanderskab eller Communalbestyrelse en Afskrift af Fors retningen, med Opfordring til, inden 14 Dages Forleb at fremføre, om der paa Communens eller paa vedkommende Grundeieres Vegne maatte baves Noget at erindre imod samme. Naar Indsigelser fremkomme og Eagen ikke i Mindelig heb fan afgiores, bliver en Beretning om de i den Anledning stedfundne Forhandlinger tilligemed Undersøgelsesforretningen, ledsaget af Netsbetientens Betænkning, at indsende til Amtmanden, der, forsaavidt Spørgsmaal er om at tage Gruus XXIV. Deels 2det efte. (31) 474 Pl. ang. Veimateriale t. Biveie 4-8 §. 4 Jun. fra et under Amtets Landdistrict hørende Sogn, har at forelægge Amtsraadet Sagen, og, forsaavidt Spørgsmaalet vedfommer Kiebstadjorder, har at give vedkommende Communal bestyrelse Leilighed til at erflære sig, hvis saadant ikke forud er fleet. 5) Ved den Beslutning, som respective Amtsraadet eller Amtmanden tager i Sagen, i alt Fald efter at have ladet anstille nærmere Local- Undersøgelse, navnlig ogsaa med Hensyn til, om Gruus maatte haves i nogen Overflødighed i den Commune, hvorfra Grufet attraaes, ber det have sit Forblivende, dog iffun for de 3 nærmest paafelgende Aar, efter hvilken Tids Forløb der, naar nogen af de paagieldende Communer maatte attraac den ovennævnte Beslutning foran dret, bliver at foretage en ny Undersøgelse, med videre, og dermed at forholde paa famme Maade, som i det Foregaaende er foreskrevet. 6) Forsaavidt Sagen maa seges afgiort paa den i næstforegaaende $5 foreskrevne Maade, bliver at iagt-- tage, at samtlige de i §4 ommeldte Documenter ere indsendte saa betids, at en saadan Sag inden det forløbne Aars 1ste Oct. naar den henhører under Amtsraadet, forelægges denne Autoritet. Den endelige Beslutning bør derefter tages og fundgieres Vedkommende inden den paafølgende 1ste April. 7) For Undersøgelsesforretningen tilstaaes de i § 2 ommeldte 2 Mænd, foruden fri Befordring, hver 48 ß. for Dags Arbeide, beregnet til 6 Timer, og 72 ß. for en heel Dage Arbeide. Denne Betaling, faabelsom Erstatning efter de for Afgivelse af Gruus til de almindelige Landeveie gieldende Regler til de Grundeiere, fra hvis Jorder Gruset tages, bliver at repartere paa vedkommende Arbeidspligtige i det District, tik hvis Brug det afgives. 8) Efter de her anførte Regler bliver ligeledes at forholde naar andet Veimateriale, saasom Leer eller Sand, ønskes afgivet til Brug ved Biveiene. Forsaavidt der paa enkelte Steder hertil anvendes Lyng, er vel ogsaa Enhver pligtig til, paa Forlangende, at afgive dette, men i faa Fald, faavelsom naar Steen behøves til Broer og Steenfister, gives Erstatning for Materialets Værdi efter uvillige Mænds Sfien. fan, Pl. om at Veibøder tilfalde Politikassen Pl. ang., at samtlige de ved Fr. om Veivesenet i Danmark 4 Jun. af 13 Dec. 1793 paabudne Bøder skulle tilfalde ved kommende Politikasser. [6. T. 609 jvfr. Vib. St. T. 340, 1101, 1315 og XI, Roest. St. T. 444, 860, 963 og IV.] Gr. Kongen har fundet Sig foranlediget til nærmere at bestemme, hvilken Kasse de ved Fr. om Veivesenet i Danmart 13 Dec. 1793 paabubne Beder skulle tilfalde. Efter desangaaende at have indhentet Betænkning fra begge Forsamlinger af Provindstalstænderne for Danmark, byder Kongen derfor og befaler, som følger: Samtlige de ved Fr. om Vei væsenet i Danmark 13 Dec. 1793 paabudne Beder, saavel for forsømt Veiarbeide som for Overtrædelse af de til Veipolitiet henhørende Bestemmelser, skulle herefter tilfalde vedfommende Politifasser. Raabst. Pl. ang. Bagepenge. Raadft. Pl. ang. Sadelmagernes Mesterstykke. Det ved Pl. 17 Apr. 1839 anordnede Mesterstykke for Sadelmagerlauget i Kbhvn forandres forsaavidt, at Forfærdigelsen af den paabudne Skolefadelbom for Fremtiden bortfalder, samt at det overlades vedkommende Stykmester at vælge mellem at forarbeide en glat syet engels enten Herre- eller Damesadel med Bom. 6 Jun. 23 Jun. Eanc. Pl., om at Livrente: og forsørgelses Anstal. 22 Jul. ten af 1842 fra 1 Septbr. næstk. vil træde istedetfor den almindelige Enkekasse. [G. T. 657.] Kongen har befalet, at den almindelige Entekasse med den 30 Aug. næstkommende skal ophere at modtage nye Indskud, samt at Enhver, der efter de hidtil gieldende Anordninger har været pligtig at forfiffre sin eventuelle Enke Pension i fornævnte Kasse, fra bemeldte Dag af har, i den i 1842 oprettede Liv rente- og Forsørgelses Anstalt,*) at forsikkre hende en Pension af den lovbefalede Størrelse enten mod aarlig Præmie eller ved contant Indskud i Overeensstemmelse med den for denne Anstalt approberede Plan. Den Præst, der vier Nogen, som er i ovennævnte Tilfælde, haver under Ansvar efter Fr. 4 Aug. 1788 § 1, at paafee, at denne har opfyldt den ham saaledes ") See G. T. f. 1842 S. 243. (31*) 476 Pl. ang. Indsk. til Livr. og Fors. Anstalten. 22 Jul. paaliggende Forpligtelse, hvorom han har at forevise Attest fra Pensionscontoiret under den Kgl. Finantsdeputation. Dette bliver, i Folge Kgl. Befaling, berved fundgiort til Efterretning og Jagttagelse af alle Vedkommende, med Tilfoiende, at de nærmere Bestemmelser, som den ovenanførte Forandring iøvrigt maatte medføre, senere ville blive kundgiorte. 23 Jul. Bl. ang. Jagts udøvelse i gaver, m. v. Rentekamm. [G. T. 689 jvfr. Vib. St. T. 342, 1454, 1700 og LXIII, Roest. St. T. 446, 2247, 2385 og XX.] Foranlediget ved et Andragende fra den i Aaret 1842 sted fundne Forsamling af Provindstalstænderne for Siællands, Fyens og Lollands - Falsters Stifter samt for Færøerne, har Kongen taget under Overveielse, hvorvidt der maatte være at foreskrive nærmere Bestemmelser angaaende udøvelsen af Jagt i Haver og Lyftskove. Efter dernæst over et i den Anledning forfattet Lovudkast at have indhentet Betænkning fra begge Forsamlinger af Provindstalstænderne for Danmark, byder og befaler Kongen, som følger: 1) I indfredede Haver og Lystflove, hvor andre end Gieren eller Bestdderen have Jagtret, maa der, naar samme ligge enten umiddelbart op til de Bygninger, hvortil de høre, eller kun bed Gade eller Vei ere adskilte fra disse, ikke, uden Eierens eller Bestdderens Begiæring eller Tilladelse, af de Jagtberettigede anstilles Jagt med Skyden. Er en flig Have eller Lystskov, der iøvrigt, forsaavidt de staae i Forbindelse med hinanden, blive at betragte som Get, forsynet med lovligt Hegn, maa den Jagtberettigede heller ikke fammesteds anstille Jagt med Hunde. Dog skal det ikke være ham eller hans Betiente formeent, efter forud meddeelt Underretning til vedkommende Gier eller Besidder, at gaae ind i Haven eller Lystskoven med en enkelt Hund for at jage Vildtet ud. 2) Forseer nogen sig mod de foranferte Bestemmelser, da bever han, naar Paatale skeer af Eieren eller Besidderen, efter Omstændighederne fra 10 til 50 Rbb. til vedkommende Amts eller Kiøbstads Fattigkasse for hver Gang saadan Skydning eller Jagt med Hunde beviisligen har fundet Sted. Og er det iøvrigt en Selvfolge, at Hundenes tilfældige Indtrængen i en Have eller Lystskov mod Jægerens Villie, ikke paadrager Pl. ang. Jagt i Haver 2 §. 477 1845. den Jagtberettigede nogen Mulet. Med Sagens Forfølgning 23 Jul. forholdes saaledes, som foreskrevet er i Fr. 20 Mai 1840, § 35. Provisorist Plan for den ved Resol. 9 Febr. 1844 bestemte 25 Jul. udvidede Undervisning i Metropolitanskolen, Odense Cathedralskole og Rolding lærde Skole. (Efter Kgl. Be faling affattet af Dir. f. Universit. og de lærde Skoler. G. 3. 721.) 1) Den lærde Stoles Bestemmelse er at meddele de den betroede Disciple en med de aandelige Evners naturlige Upvifling jevnsives fremskridende Undervisning i alle de Videnskabsfag, som maae ansees for bedst stiffede til at uddanne Forstandsevnerne, at skærpe Dømmekraften og at væffe og befæste Erfiendelse og Agtelse for Sandhed, Ret og Dyd, saa at de, naar de efter tilbagelagt Skolecursus gaae over til Universitetet, kunne være i Besiddelse af den grundige almindelige Dannelse og den Grad af aandelig Modenhed, som betinger det mere selvstændige, ved de academiske Læreres Veiledning understøttede, Studium af de specielle Videnskabsfag, til hvilke den af dem valgte Livsbane maatte falde dem. 2) Skolen inddeles i sys Klasser, af hvilke den slette eller næstøverste er toaarig, alle de evrige eetaarige, saa at et fuldstændigt Skolecursus er beregnet paa otte Aar. 3) For at kunne optages i Skolens første eller nederste Klasse udfordres: 1. at Di sciplen har fyldt det 10de Aar eller iffun mangler faa Maas neder deri, og er vaccineret, hvorom de fornødne Attester blive at fremlægge; 2. at han fan læse færdigt dansk Tryk og Skrift, skrive det danske Sprog uden betydelige orthographiske Feil, samt regne nogenlunde siffert de fire Species; 3. at hans Sæber ere ufordærvede. Saafremt Nogen attraaer at optages i en af de heiere Klasser uden at have giennemgaaet de lavere i samme Skole, udkræves: 1. at Alberen ikke er under den, med hvilken Disciplen vilde være indtraabt i den vedkommende Klasse, dersom han havde med det fyldte 10de Aar begyndt Skolens nederste Klasse; og at han paa den anden Side heller ikke er saa gammel, at han ikke fan tilbagelægge det ham forestaaende Skolecursus til det fyldte 20de Aar; 2. at hans Kundskaber ere fyldestgiørende efter den Plan f. Undervisn. i 3 lærde Skoler 3-4 §. 25 Jul. Prøve, hvoraf Skolen betinger dens egne Disciples Oprykning til den Klasse, i hvilken han attraaer at optages; 3. at han producerer Vidnesbyrd om ufordærvede Sæder og, saafremt han har gaaet i en anden lærd Skole, da Testimonium, som viser, at han ikke enten er bortviist fra denne, eller paa ulovlig Maade har forladt den, eller er nægtet Abgang til her at opryffe til den samme Klasse, i hvilken han vil optages i den anden Skole. J Skolens syvende Klasse funne ingen andre Disciple optages end de, som have giennemgaaet samme Stoles flette Klasse. 4) Gienstande for Undervisningen ere følgende Sprog, Videnskaber og Færdigheder. 1. Dansk. Undervisningen heri meddeles giennem samtlige Skolens Klasser og har til Formaal, deels igiennem dette Sprog at bibringe Disciplene de almindelige grammatikalske Begreber, deels at bringe dem til at skrive Modersmaalet correct, reent og med Smag, deels at giøre dem bekiendt med den danske Literaturs Historie og de vigtigste Værker i den stiønne Literatur. 2. Tybsk. Undervisning gives i dette Sprog ved Siden af Dansk, indtil Udgangen af fiette Klasse, hvor den sluttes, og hvor Disciplene maae have opnaaet Færdighed i at oversætte fra Tybst, kunne correct strive Sproget og være bekiendte med det Væsentligste af den tydske Literaturs Historie. 3. Fransk, hvori Underviisningen afsluttes med siette Klasse, maa læres saaledes, at en fransk Forfatter kan forstaaes og oversættes, og Fordringerne ved den i § 11 foreskrevne Prøve funne fyldestgieres. 4. Latin. Undervisningen heri, som tager sin Begyndelse i Skolens tredie Klasse og afsluttes med den syvende, maa have til Formaal, at samme Dygtighed i Sproget kan opnaaes, som hidtil har været tilsigtet. 5. Græsk, hvori Undervisningen begynder i fierde og afsluttes i syvende Klasse, læres omtrent i samme Omfang som hidtil. Med Undervisningen i Latin og Græsk maa forbindes Meddelelsen af en Oversigt over disse Sprogs Literaturhistorie, over Oldtids - Videnskaben og Mythologien, hvortil benyttes saavidt muligt trykte forte Lærebøger, medens derimod Disciplene alene leilighedsviis gieres opmærksomme paa det vigtigste og Videværdigste af den græske Kunsthistorie. 6. Hebraist. Da dette Sprog ikke herer til den Plan f. Underviisn. i 3 lærde Skoler 4 §. Cyclus af Lærefag, som antages at udgiøre de nødvendige 25 Jul. almindelige Dannelsesmidler, saa vil Undervisning i samme alene være at tilbyde dem, der attraae den. Denne Underviisning meddeles kun i Skolens flette og syvende Klasse, og Disciplene bringes til det Maal, som ansees fornødent for at funne paabegynde det theologifte Studium. Intet qvivalent for Hebraisk skal fordres af dem, der ikke heri have taget Undervisning i Skolen. 7. Religion. Undervisningen heri gaaer deels ud paa Bibelhistorie, deels paa den christelige Religions Lærdomme, og meddeles giennem første til slette Klasse først efter en fortere Lærebog, senere i en udførligere og mere videnskabelig Behandling; og bør Religionslæreren lade det være sig magtpaaliggende at bibringe Disciplene en levende Erfiendelse af den christelige Religions Sandheder og at giøre samme frugtbar for Gemyttet. Med Religionsunderviisningen forbindes Bibellæsning, til Slutning af det nye Testamente i Grundsproget. 8. Historie. Heri undervises giennem samtlige Klasser, og maae Disciplene ledes til, uden al ufornøden Detail, at erhverve et siffert Overblik over alle mærkelige Begivenheder i den gamle og nye Verdenshistorie, med en flar Indsigt i deres indbyrdes Forbindelse og Sammenhæng; og bør der efterhaanden, som Undervisningen skriver frem til de nyere Tider, tages et stedse mere omfattende Hen syn til Gulturens Udvikling og Folkenes indre Tilstande. At Fædrelandets Historie læres efter en noget udførligere Plan, er en Selvfølge. 9. Geographie, som afsluttes med slette Klasse, læres saaledes, at den phystste først doceres, og lægges til Grund for den politiske Geographie. 10. Arithmetif. Under Underviisningen heri, der gaaer giennem samtlige Klasfer, indbefattes ogsaa Ligninger af første og anden Grad, Algebra og Logarithmer. 11. De geometriske Discipliner, der ligeledes ere Gienstand for Undervisning giennem hele Skolen, og som begynde med geometrisk Tegning, indbefatte: alminbelig Geometrie, Stereometrie og Plantrigonometrie; hvortil føies en fort sammenhængende Oversigt over Astronomien i et saadant Omfang, at den, dog uden vidtløftig Galcul eller Detail, fan give en tydelig Anskuelse af Himmellegemernes For480 Plan f. Underviisn. i 3 lærde Skoler 4-8§. 25 Jul. hold, af Lovene for deres Bevægelse og af Maaden, hvorpaa disse Love erfiendes; og til denne Oversigt fnyttes da det vigtigste Indhold af den mathematiske Geographie. 12. Naturlære. Underviisningen heri, der henlægges til slette og syvende Klasse, maa gradvis følge den videre fremryffede mathematiske Undervisning og optage Elementerne af samt- -lige Physikens Dele. 13) Naturhistorie. Denne Disciplin, der doceres giennem ferste til stette Klasse, bør mindre gade ud paa en Fremstilling af Slægter og Arter eller detaillerede Beskrivelser, end paa en Udsigt over Mineraliernes, Planternes og Dyrenes Væsen og charakteristiske Udviklingsformer i Hovedgrupper, oplyst ved Slægter og Arter som Erempler og anskueliggiort ved Kundskab til de vigtigste indenlandske Mineralier, Planter og Dyr. Foruden disse tretten Lære- og Examensfag, skal der i Skolen ogsaa gives Disciplene Leilighed og Veiledning til at øve sig i: 14. Cfrivning, 15. Tegning, der dog ikke ber gaae ud paa Kunstfærdighed, men alene paa. at give Diet og Haanden Sifferbed. 16. Gymnastik og. 17. Sang. 5) Angaaende de Regler, hvorefter Undervisningen i enhver af de i foregaaende § nævnte Discipliner. skal skrive frem, saavel fra Klasse til Klasse som i hver Klasse i Særdeleshed, saa og om de Autores og Lærebøger, som paa ethvert Stadium af Undervisningen skulle benyttes, vil det Nærmere blive bestemt ved de Lectionstabeller, som for hvert Skolesemester af Directionen, efter dertil af Rectorerne indsendte Forflag, blive approberede. 6) Paa samme Maade vil ved Lectionstabellerne de daglige Skoletimers Fordeling paa de forstiellige Fag for hvert Semester blive reguleret; fun fastsættes her som almindelig Regel, at den ugentlige Skoletid til samtlige Discipliner og Øvelser, alene Gymnastik undtagen, for hver Discipel i det Heieste maa indbefatte et Antal af 36 Timer, hvilket maximum under ingen Omstændigheder maa overffrides, hvorimod det meget mere bør være Gienstand for Skolens Bestræbelser, at indskrænke dette ugentlige Timeantal i de Klasser, i hvilke saadant uden Stade for Undervisningen lader sig giøre. 7) Skoleaaret tager sin Begyndelse den 1ste September, og sluttes den 31te August. 8) SkoleunderviisPlan f. Underviisn. i 3 lærde Skoler 8-9 § ningen bør i Skoleaarets Leb iffun afbrydes ved de lovbe- 25 Jul. ftemte Ferier. Disse ere: a) Juleferien fra 24de December til 6te Januar, begge inclusive, saa at Undervisningen igien begynder d. 7de Januar, eller, hvis denne falder paa en Loverdag eller Søndag, da den paafolgende Mandag; b) Paasteferien fra Onsdagen før Sfiærtorsdag til den paafelgende Tirsdag, begge inclusive; c) Pintfeferien fra Loverdagen før Pintfedag til den paafolgende Tirsdag, begge inclusive; d) Sommerferien eller Hovedferien, fra den første til den sidste August, eller Skoleaarets sidste Maaned; e) folgende Smaaferier: Eftermiddagen før store Bededag, Sanct Hansdag, den første Krammarkedsdag i den By, hvori Skolen holdes; ligesom endeligen Skolens Rector en Gang om Maaneden fan give en halv Dage Ferie, dog at der verles i Valget af Dagene. 9) I hvert foleaar afholdes tvende Skolceramina, nemlig: a) en Halvaarderamen, som afholdes i Slutningen af Februar Maaned af Rector og Skolens Lærere; b) en Hovederamen, som foretages i slutningen af Julii Maaned umiddelbart før Sommerferien. Ved denne Eramen, som er offentlig, bliver at iagttage: 1. Dertil indbydes paa samme Maade som hidtil ved et Skoleprogram. 2. Ved Eraminationen i ethvert af de i § 4 nævnte tretten Lærefag bør, foruden den eraminerende Lærer, være tilstede tvende Censorer, hvoraf den ene er en af Skolens andre Lærere, men den anden kan være en af Rector indbuden, i Faget kyndig, Videnskabsmand udenfor Skolen; hvorhos ogsaa, foruden disse trende Gensorer, den examinerende Lærer inclusive, Medlemmer af Directionen og af Ephoratet funne deeltage i Censuren, naar de ere tilstede og ønske det. 3. Ingen fan betragtes som Genfor og deeltage i Gensuren over Prøven i noget Fag i en Klasse, med mindre han har overværet den hele Eramination i samme fra Begyndelsen til Slutningen. 4. Saasnart Examinationen er tilendebragt, meddeler enhver af Gensorerne, den examinerende Lærer inclusive, en af de i den folgende § 13 bestemte sex danske Charafterer, og af disse Genserernes særskilte Charakterer uddrages derefter en samlet Specialcharakter for hele Faget. 5. Efter Udfaldet af Hovederamen, i Forbindelse med Disciplens Flid, 482 Plan f. Underviisn. i 3 lærde Skoler 9-11 §. 25 Jul. Fremgang og Forhold i den vedkommende Klasse, bestemmer derpaa Rector, efter Overlæg med de vedkommende Lærere i de Fag, som have været Gienstand for Examen, hvorvidt Disciplen kan ansees moden til at opflyttes i en høiere Klasse for det næste Skoleaar. Dette gielder ogfaa om Oprykningen fra slette til syvende Klasse, hvorved dog blive at iagttage de nærmere Bestemmelser, som herom findes foreskrevne i den følgente 15. 10) I Stedet for den hidtil foreskrevne Dimisfton fra Stolen og derpaa følgende examen artium ved Universitetet træder en ved selve Skolen afholdt Afgangsexamen, hvilken, i Overeensstemmelse med Grundsætningerne og Formaalet for den hele her foreskrevne Reform af den lærde Skoleundervisning, skal indrettes saaledes, at den ikke indskrænker sig til en blot Kundskabsprøve, men at den tillige bliver en fand Modenhedsprøve, hvoraf det, saavidt saadant overhovedet bed en Eramen er muligt, fan fiendes, hvilken almindelig videnskabelig Dannelse og aandelig Modenhed Candidaten under det tilbagelagte Skolecurfus har erhvervet og opnaaet. 11) Gienstandene for Afgangseramen ere de i § 4 nævnte tretten Undervisningsfag, i hvilke Prøverne blive følgende: 1. 3 Danse bliver Prøven alene skriftlig, og skal bestaae i en Udarbeidelse over et opgivet Wmne, ved hvis Bedømmelse ikke bør sees paa nogen Kundskabsmasse i et eller andet enkelt Fag, men paa Gandidatens Evne til Selvtænkning i Forbindelse med Klarhed, Correcthed og Smag i Fremstillingen. 2. I Tydsk aflægges dobbelt Prøve, nemlig: a) en tydsk Stiil og b) mundtlig Oversættelse af en ikke læst tydsk Forfatter. 3. Fransk er alene Gienstand for mundtlig Vrøve, som bestaaer i: deels Oversættelse af en fransk ikke læst Forfatter, deels Oversættelse fra Dansk til Fransk. 4. I Latin aflægges dobbelt Prøve: a) Skriftlig ved en Stiil af passende Omfang, og en Verston, begge uden Brug af Lerifon; b) mundtlig prøves Candida ten deels i hvad der statarist er læst, hvilket maa indbefatte i det Mindste saa Meget, som omtrent kan spare til: af prosaiste Skribenter Cicero de ,,officiis", 100 Kapitler af hans Taler og 4 Bøger af Livius; af Digterne: Horats's Breve, 2 Bøger af hans Oder og 3 Bøger af Virgils neide, dog at, for Plan f. Underviisn. i 3 lærde Skoler 11-12 § saavidt andre Forfattere end de her nævnte vælges, disse da 25 Jul. maa høre til de bedre og ikke for lette; deels ved at oversætte og forklare lettere Steder af en ikke læst Forfatter. Med den mundtlige Examination forbindes tillige en passende Prøve i den gamle Literatur og Oldsager. 5. J Græsk anstilles alene mundtlig Prøve i det læste Pensum af historiske, didaktiffe og oratoriske Forfattere, saasom Herodot, Thuchdid, Xenorhon, Plato og Demosthenes, hvilket i det Mindste maa have et Omfang, som svarer til: af profaiske Forfattere: 1 Bog af Herodot, 2 Beger af Xenophons Anabasis og 3 Bøger af hans Sokratiske Mærkværdigheder; af Digterne : 4 Bøger af Homer og 1 Tragoedie. I Forbindelse med denne Prøve examineres tillige i den gamle græffe Literatur og Olofager.

6. Prøven i Hebraisk indskrænkes til Grammatik og Oversættelse af det i Skolen Læste, som maa udgiøre i det Mindste 40 Kapitler af Genesis og et Pensum, der svarer til 15 Psalmer. 7. Proven i Religion, der alene er mundtlig, gaaer ud paa det i Skolen Giennemgaaede, og derunder tillige af det nye Testamente et af de større Evangelier, eller Marcus 's Evangelium i Forbindelse med et Par af Brevene. 8. Historie og 9. Geographie ere alene Gienstande for mundtlig Eramination. 10. I Arithmetik er Prøven dobbelt, nemlig : deels skriftlig ved Besvarelse af en Opgave, deels mundtlig. 11. I de geometriske Discipliner bliver ligeledes deels at give en Opgave til skriftlig Besvarelse, deels at anstille mundtlig Gramination, under hvilken tillige medtages, hvad der i Skolen er læst af Astronomie med mathematisk Geographie. 12. J Naturlære og 13. i Naturhistorie anstilles alene mundtlig Eramination. 12) Afgangseramen afholdes i Begyndelsen af September Maaned, for det Første, og indtil anderledes bestemmes, af Skolens egne Lærere i Forening med tre af Universitetets Professorer som Eramenscommissarier, hvilke dertil af Directionen for hvert Aar udvælges; og blive i Henseende til Eramens Afholdelse følgende Regler at iagttage: 1. De skriftlige Opgaver meddeles af Eramenscommisfarierne. 2. Tilsynet med de skriftlige udarbeidelser føres af en af Skolens Lærere, som dertil af Rector vælges og iffe Plan f. Underviisn. i 3 lærde Skoler 12-13 § 25 Jul. maa være Læreren i det Fag, hvortil Opgaven hører. 3. Ved Graminationen i hvert Fag ere, foruden Graminator, tilstede som Gensorer en anden af Skolens Lærere, som Rector dertil udvælger, og en af Gramenscommissarierne; hvilke tvende Genforer opgive de Steder af Forfatterne og de Gienstande af Videnskaberne, hvori der skal examineres, men tage iøvrigt ikke Deel i Graminationen. 4. For hvert Eramensfags Vebkommende blive saavel de skriftlige Udarbeidelser, forsaavidt disse finde Sted, som den mundtlige Prove bedømte af Graminator og trende Gensorer i Faget, hvilke derfor meddele Charakterer i Overcensstemmelse med de i efterfølgende § 13 givne Regler; ligesom ogsaa den skriftlige Uvarbeidelse i Modersmaalet bedømmes af en af Gramenscommissarierne og tvende af Skolens dertil af Rector valgte Lærere. 13) Med Hensyn til Charaktererne for de under Afgangseramen aflagte Prover fastsættes følgende Regler: 1. Charaktererne ved Afgangsexamen ere deels Specialcharakterer, som tillægges Prøverne i de enkelte Fag, deels Hovedcharakterer, som meddeles for Udfaldet af Examen i det hele. Specialcharaktererne ere følgende fer: Udmærket godt, Meget godt, Godt, Temmelig godt, Maadeligt, Slet; Hovedcharaktererne ere tre, som benævnes første Charakter, anden Charakter, tredie Charakter, hvilke svare til og gielde lige med de nu ved examen artium brugelige latinske Charakterer laudabilis, haud illaudabilis, non contemnendus; og ligesom hidtil Charakteren laudabilis har kunnet forhøies med Tillæget præ ceteris, saaledes skal ogsaa første Charakter kunne gives det Tillæg:,,med Udmærkelse". 2. For at danne Specialcharakteren have de tre Genforer, som bedømme de skriftlige og mundtlige Præstationer, umiddelbart efter Be dommelsen at give hver for sig efter sin Overbevisning en af de ovennævnte ser danske Gharakterer, af hvilke tre Charakterer derpaa i de Fag, i hvilke iffun een Prøve aflægges, een ſamlet Specialcharakter for denne uddrages; men i de Fag, i hvilke baade skriftlig og mundtlig Prøve aflægges, uddrages paa samme Maade een Charakter for hver af disse Prøver, hvilke to Charakterer, forsaavidt angaaer Latin, holdes adskilte som to Specialcharakterer, men for de øvrige Fags Vedkommende Plan f. Underviisn. i 3 lærde Skoler 13-14 §. 1845. fammenlægges til een Specialcharakter for hele Faget. 3. Der 25 Jul. ville saaledes for samtlige tretten Examinationsfag falde florten Specialcharakterer; men da Charakteren for Hebraisk ikke bør medregnes til Hovedcharakteren for hele Gramen, bliver denne altid, hvad enten Gandidaten har opgivet Hebraisk eller ikke, at uddrage af tretten Specialcharakterer. 4. Forholdet mellem disse tretten Specialcharakterer med Hensyn til deres Indflydelse paa at danne Hovedcharakteren bestemmes saaledes, at to Charakterer af en høiere Grad og een Charakter, som staaer to Grader lavere, regnes lige med tre Charakterer af den mellemliggende Grad, saa at to Udmærket godt og et Godt ere lige med tre Meget godt, og saa fremdeles. I Overeensstemmelse med dette Forhold tillægges disse Charakterer folgende Talværdier: Udmærket godt == 8. Meget godt 7. Godt... 5. Temmelig godt 1. Maadeligt ÷ 7 Glet. 23. 5. Hovedcharakteren bestemmes ved Specialcharakterernes fammenlagte Talværdie efter følgende Forhold: Til første Charakter med Udmærkelse fordres i det mindste en Talværdie af 7 Uldm. godt og 6 Mg. godt. første Charakter anden Charakter. - tredie Charakter. 7 Mg. godt og 6 Godt. 7 Godt og 6 Teml. godt. 5 Godt og 8 Teml. godt. Med Specialcharakterer af en mindre Talværdie end den sidstnævnte antages den Vedkommende ikke at have bestaaet Gramen. 14) Den hele Afgangsexamen fordeles paa tvende Prøver, af hvilke den første eller Afgangseramens første Deel afholdes ved Udgangen af Skolens flette Klasse i de fem Fag, som efter den foregaaende § 4 afsluttes i denne Klasse, nemlig: Tybst, Franft, Religion, Geographie og Naturhistorie, og den sidste eller Afgangseramens anden Deel afholdes efter Udgangen af Skolens syvende Klasse i de øvrige til Afslutning i denne Klasse forbeholdte otte Lærefag, nemlig: Danst, Latin, Plan f. Underviisn. i 3 lærde Skoler 14-18 §. 25 Jul. Græft, Hebraist, Historie, Arithmetit, de geometriske Discipliner og Naturlære. 15) Enhver af Skolens Disciple, som har tilbragt to Aar i fiette Klasse eller eet Aar i syvende Klasse, har Adgang til at indstille sig til respective første eller anden Deel af Afgangseramen, uden at Skolen fan nægte ham saadant. Dafaa i det Tilfælde, at en Discipel, som har giennemgaaet flette Klasse, efter afholdt Hovederamen er erklæret umoden til at opryffe i syvende Klasse, har han dog Ret til, hvis han ikke vil forblive i Skolens siette Klasse for at opnaae den manglende Modenhed, at forlange sig admitteret til Afgangseramens første Deel, forinden han forlader Skolen, og kan han derefter, naar han ved privat Veiledning anseer sig tilstrækkelig forberedt, indstille sig til Afgangseramens anden Deel, dog ikke ved nogen anden Skole end den, ved hvilken han har underkastet sig Eramens første Deel. 16) Ligesom der ved hver Afgangseramens saavel første som anden Deel bør føres en særegen dertil autoriseret Protokol, saaledes have Eramenscommissarierne efter Eramens Tilendebringelse at indgive til Directionen Beretning om Eramens Udfald, tilligemed de Bemærkninger, hvortil de maatte have fundet Anledning, hvilken Beretning ledsages af en Udskrift af Eramensprotofollen og af samtlige skriftlige Uvarbeidelser. 17) Efter afholdt Gramen meddeles Enhver, som har bestaaet samme, et paa Dansk skrevet Testimonium, der affattes efter den derfor foreskrevne Formular. 18) Den her foreskrevne Underviis ningsplan træder fuldstændigen i Kraft for Skolens nederste Klasse fra næste Stoleaars Begyndelse eller fra 1ste Septem ber 1845; ligesom den og, efterhaanden som denne Klasses Disciple senere opryffe til heiere Klasser, udvides til disse, indtil saaledes de Disciple, som have giennemgaaet et fuldstændigt Stolecurfus efter den nye Plan, kunne indstille sig til en Afgangsexamen, ved hvilken samtlige Fordringer, som efter det Foregaaende skulle giøres til Candidaterne, kunne fyldestgiøres. For at imidlertid deels de nuværende Disciple kunne Blive deelagtige i de Fordele, som ved den paatænkte udvidede Undervisning tilsigtes, deels en successiv Overgang fra det ældre til det nyere System kan beredes, deels Erfaring hur Plan f. Underviisn. i 3 lærde Skoler 18 §. 1845. tigere indvindes om, hvorledes den nye Plan paa den meest 25 Jul. hensigtösvarende Maade lader sig iværksætte, fastsættes herved: 1. at, forsaavidt Underviisningen i samtlige Skolens Klasser, uden Ulempe eller Afbræk for dens Diemed og uden at giøre ubillige Fordringer til de nuværende Disciple, lader sig lempe efter de Grundsætninger, som indeholdes i nærværende Plan, da bør denne uden Opsættelse giøres gieldende i det større eller mindre Omfang, som Undervisningens forskiellige Stadium i de forskiellige Klasser tilsteder; 2) at der for de Disciple, som i indeværende Aar vilde have været modne til at indstille fig til examen artium bed Universitetet, bliver istedetfor denne at afholde en Afgangseramen ved selve Skolen under Jagttagelse af den i nærværende Plan foreskrevne Form, men uden at i indeværende Aar Fordringerne maa udstrækkes over det, som for nærværende Tid fræves til examen artium beb Universitetet, og da med den Virkning, at de Studerende, som have underfastet sig denne ved Efolen afholdte Gramen, ftrar funne blive inffriberede ved Universitetet, for her at paabegynde det forberedende academiske Studium til anden Eramen; 3) at denne Afgangscramen, eftersom Undervisningen i Skolen mere og mere nærmer sig den ved den nye Plan bestemte, ogsaa maa i Henseende til Fordringerne efterhaanden og i Forhold udvides og skærpes; 4) og vil det af Directionen nærmere blive afgiort, naar Forandringen i Undervisningen er saavidt giennemført, at Disciplene ved Udgangen af 6te Klasse funne antages modne til, efter at have underkastet sig denne Afgangsexamens første Deel, at oprykke i syvende Klasse, for her at forberede sig til sammes anden Deel. Eanc. Pl., ang. Erlæggelse af en Recognition ved 28 Jul. Apotheker Privilegiers Meddelelse. [E. T. 705.] Det har behaget Kongen at bestemme, at der ved Meddelelse af Apotheker - Privilegier, i hvilke det, i Medfør af Refol. 23 Dec. 1842,*) ubiryffelig udtales, at Rettigheden til Apothekets Drift fun gielder for Besidderens Person, til den polytechniske Læreanstalt skal erlægges en Recognition, hvis Størrelse i ethvert enkelt Tilfælde vil blive allernaadigst fast-

• ) See E. T. f. 1843 . 3. 488 pl. om. Recognition f. Apotheker-Privileg.

28 Jul. fat, samt at der, ligeledes hver Gang et ældre Apotheker: privilegium, der ikke udtrykkelig lyder paa Arvinger, men paa den anden Side ikke heller, i henhold til bemeldte Resol., kan ansees som blot personligt, overdrages til en ny Gier, bliver at erlægge en Recognition fra 200-500 Rbd. efter nærmere allerhøieste Bestemmelse, af hvilken sidstnævnte Recognition skulle tilfalde forommeldte Læreanstalt, men indtil videre forundes den pharmaceutiske Understøttelseskasse. 29 Jul. 29 Jul. 31 Jul. 26 Sept. 29 Sept. Vat. f. Slesvig ang. Repartition af de ved den sidst afholdte Stænderforsamling og de overordentlige Valg til samme foranledigede Omkostninger. Pat. f. Holsteen ang. famme Gienstand. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. Forbud mod Brugen af visse Saner. Bekg. fra Politiet ang. Indløsning af Hundetegn. Raadstue Pl. ang. Bagepenge. dim 8 Oct. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. Udskrivningen at Magasinkorn, hoe og Salm f. 1846 tilligemed Bestemmelfen af Briserne, hvormed de Magasinkorn og Fourage - Obantiteter f. 1845, ſom in natura ei ere blevne requirerede, skulle betales. Pl. f. Slesvig, Holsteen og Lauenborg ang. Oprettelsen 12 Oct. 15 Oct. af en Extrapoststation i Staden Tønning. Rentekammer Pl., (Refol. 15 Oct.) ang. Repartition efter PI 1 Jun. 1836 af de i Anledning af Forsamlingen af de raadgivende Provindstalstænder i Roesfilde i Aaret 1844 forskudsviis udbetalte Summer. Til Dækning af de Udgifter, til Belob ialt 32,054 Rbd. 76 s., som af den Kgl. Kasse forskudsviis ere udredede i Anledning af den i 1844 i Roesfilde afboldte Forsamling af de raadgivende Provindstalstænder for Siællands, Fyens og Lollands- Falsters Stifter samt for Færøerne, ville - ifølge Pl. 1 Jun. 1836, sammenholdt med § 1 i Fr. 8 Mart. 1843 ang. Indretningen af en særlig raadgivende Forsamling for Island, efter Fradrag af eller 525 Rbd. 47 ß., der udgier Færgernes Andeel i bemeldte Udgifter, a) Kiøbenhavn have at betale.. 17 eller 6,305 Rbd. 83 §. b) de ørrige Kiøbstæder 5,780 36Pl. om Repart. af Udg. ved Provindsialst. 1-2 §. c) bet til Hovedgaardene hørende Hartkorn, som omtales i 15 Oct. nysnævnte Placats § 6 eller 8,933 Rbd. 29 ß. og endelig d) bet øvrige Hartkorn, dog Kiebstædernes undtaget cfr. Pl. 30 10,509 - 73 - Ved den, ifølge Pl. 12 Jul. 1843, foretagne Repartition af de Udgifter, som ere foranledigede ved den i 1842 afholdte Forsamling af de ovennævnte Provindstalstænder, er derbos indkommet for det foran under Litra e nævnte Hartkorn et Belob af 734 Rbd. 64 B. mindre, end det, der skulde have været erlagt, hvilket Beleb altsaa bliver at tillægge de ovenfor anforte 8,933 Rbd. 29 ß., hvorefter det hele Udskrivningsbeløb for bemeldte Hartkorn nu fommer til at udgiere 9,667 Rbd. 93 s., men derimod for det foran under Litra d nævnte Hartkorn et Beløb af 78 Rbd. 7 ß. mere, end det, der skulde have været erlagt, hvilket Beløb bliver at fradrage de dette Hartkorn vedkommende Udgifter, 10,509 Rbd. 73 ß., hvorefter følgeligen det egentlige Udskrivningsbeløb for famme Hartkorn iffun bil komme til at udgiøre 10,431 Rbd. 66 §. Med Hensyn til Repartitionen af samtlige disse Summer har Kongen, i henhold til Fr. 15 Mai 1834 og Pl. 1 Jun. 1836, resolveret, som følger: 1) Den Riøbenhavn paahvilende Andeel af det forommeldte, forskudsviis af den Kgl. Kasse udredede, Beløb, 6,305 Rbd. 83 B., bliver at betale den 1. Apr. næste Aar af Stadens Kæmnerkasse, imod at dette Beløb igien erstattes Kæmmerfassen paa den ved Pl. 1 Jun. 1836, § 4, foreskrevne Maade. 2) Den de øvrige Kiøbstæder paahvilende Andeel i de ovennævnte Udgifter, eller 5,780 Rbd. 36 B., bliver, i Overeensstemmelse med samme Pl. § 5, at udrede: af Roeskilde Kiøbstad med.. 228 R6b. 58 §. Riege Helsingør 151 93- 556 86- Frederikssund. 26 90- Hillerød 133 81- Kallundborg 161 8- XXIV. Deels 2bet efte. (32) 15 Oct. 490 Pl. om Repart. af Udv. ved Provindsialst. 2 §. af Holbek Kiebstad med Nykiebing i Siælland. 153 6b. 34 B. 77 21 Sorge Ringsted 61 31 85 30 - Slagelse 232 10 - Korsør. 107 26 Stielskør,. 68 61- Præstee 57 9 StoreHeddinge 71 23 Nestved 165 44 Vordingborg. 111 12- Stege 118 19- Rønne. 295 38 Nerve. 102 58- E Hasle. 44 87 Allinge 35 42 Aakirkeby 39 42 Sandvig 21 70 Svanife. 65 Odense. 670 Kierteminde 125 26 LEL Middelfart. 104 Assens 173 Bogense 94 Svendborg 260 1111 67 91 55 Faaborg 153 68 Nyborg 210 57 Rubfiebing 128 88 Maribo 98 78 Nysted 67 92 Sarkiøbing 61 5 Rødby 81 92- Nakskov 174 75 40 Stubbefiøbing 67 36- Nykisbing paa Falster 134 - 37- Hver især af disse Summer bliver af vedkommende Kiøbftabs Kamnerkasse at indbetale i den Kgl. Kasse den 1 Apr. Pl. om Repart. og Udv. ved Provindsialst. 1-4 §. 1845. næfte Aar, imod at Belobet igien erstattes Kæmmerfassen 15 Oct. paa den ved $5 i Pl. 1 Jun. 1836 foreskrevne Maade. 3) Til Udredelse af den Andeel i foranførte Udgifter, som paahviler det til Hovedgaardene herende frie og ufrie Hovedgaardstarts: Hartkorn i Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stif ter, der omtales i samme Pl. § 6, blive at erlægge af hver Tonde Ager- og Engs-Hartkorn 53 B., og af hver Tønde Skov- og Møllefkyld 26 s., hvilket Bidrag opkræves med Skatterne for fleste Halvdeel af indeværende Aar og for April Termin næste Aar, hver Gang med det Halve. 4) Til Udredelse af den Andeel i Udgifterne, der paahviler det øvrige Hartkorn i bemeldte Stifter Bornholm verunder indbefattet efter Fradrag af Kiobstædernes Hartkorn, blive, i Overeensstemmelse med Pl. 1 Jun. 1836 $7, at erlagge 6 ß. pr. Tonde Ager- og Engs-Hartkorn og 3 ß. pr. Tende Skov- og Møllefkyld, hvilket Bidrag opkræves paa een Gang med Skatterne for sidste halvdeel af indeværende Aar. 5) Hvab der ved den ovenfor under § 3 og § 4 omtalte Udskrivning maatte indkomme mere eller mindre, end den Sum, som skal erstattes, bliver at tage under Beregning ved en følgende Repartition af samme Slags. Rentekamm. Pl, ang. Repartition efter Pl. 19 Oct. 1836 15 Oct. af de i Anledning af de raadgivende Provindsialstænders Forsamling for Nørre-Jylland i Aaret 1844 forskudsviis udbetalte Summer. Til Dafning af de Udgifter, til Beløb ialt 25,420 Rbd., som af den Kgl. Kasse forskudsviis ere udredede i Anledning af den i 1844 i Viborg afholdte Forsamling af de raadgivende Provindstalstænder for Nørre-Jylland, ville, ifølge Pl. 19 Oct. 1836, a) Kiøbstæderne i bemeldte Provinds have at betale b) bet til Hovedgaardene hørende Hartkorn, som omtales i nysnævnte Pl. § 5 ... og e) det øvrige Hartkorn, dog Kiøbstædernes undtaget 7,414 Rbd. 16 B = 6,355 (32*) 492 Pl. om Repart. af Udg. ved Provindsialst. 1 §. 15 Det. cfr. VI. § 6- . . . . 23=11,650 Rbd. 80 ß. Imidlertid er ved den, ifølge Pl. 12 Jul. 1843, foretagne Repartition af de Udgifter, som ere foranledigede ved den i 1842 afholdte Forsamling af Provindstalstænderne for Nørre-Jylland, indkommet: for det foran under Litr. b nævnte Hartkorn et Beløb af 179 Rbd. 62 ß. mere, end det, der skulde, have været erlagt, hvilket Belob saaledes bliver at fradrage de dette Hartkorn vedkommende Udgifter, 6,355 Rbd., hvorefter altsaa det hele Udskrivningsbeløb for samme Hartkorn vil fomme til at udgiøre 6,175 Rbd. 34 s., men derimod for bet foran under Litr. c nævnte Hartkorn et Beløb af 421 Rbd. 9 s. mindre, end det, der skulde have været erlagt hvilket Beløb saaledes bliver at tillægge de dette Hartkorn vedkommende Udgifter, 11,650 Rbd. 80 ß., hvorefter det egentlige Udskrivningsbeløb for samme Hartkorn fommer til at udgiøre 12,071 Rbd. 89 B. Med Hensyn til Repartitionen af samtlige disse Summer har Kongen, i henhold til Fr. 15 Mai 1834 og Pl. 19 Oct. 1836, resolveret, som følger: 1) Den Kiebstæderne paahvilende Andeel af Udgifterne, eller 7,414 Rbd. 16 s., bliver, i Overeensstemmelse med nysnævnte Pl. § 4, at udrede: af Aalborg Kiøbstad med ... 890 Rbd. 42 s. - Nibe. 147 70- Hiøring 192 46- Stagen 140 6- Sæby 93 37 -Frederikshavn 154 40- - Thisted 224 54 Nyfiøbing 144 60 Viborg 412 86 Stive 125 65 Aarhuus 877 42- Skanderborg 110 16 - Horsens 610 67 - - Randers . 823 15 - Ebeltoft 114 77 Mariager Hobro 69 87- 95 29 Pl. om Repart. af Udg. ved Provindfialst. 1-4 §. 1835. af Grenaa Kiøbstad med ... 111 Rbb. 64 f. 15 Oct. Ribe 306 47 - Varde Ringfiøbing. Holstebro 175 95- . 153 41- 146 83- Lemvig 85 14- Veile 334 73- 548 84- 323 20- - Fredericia - Kolding Hver især af disse Summer bliver af vedkommende Kiøbstads Kammerfasse at indbetale i den Kgl. Kasse den 1 Apr. næste Aar, imod at Beløbet igien erstattes Kæmnerkassen paa den ved § 4 i Pl. 19 Oct. 1836 foreskrevne Maade. 2) Til Udredelse af den Andeel i foranførte Udgifter, som paahviler det til Hovedgaardene herende frie og ufrie Hovedgaardstarts- Hartkorn i Nerre-Jylland, der omtales i samme Pl. § 5, blive at erlægge af hver Tonde Ager og Engs-Hartkorn 73ß., og af hver Tende Skov- og Melleffyld 36 s., hvilket Bidrag opkræves med Skatterne for sidste halvdeel af indevæ rende Aar og for Apr. Termin næste Aar, hver Gang med det Halve. 3) Til Udredelse af den Andeel i Udgifterne, der paahviler det øvrige Hartkorn i Norre-Jylland, efter Fradrag af Kjøbstædernes Hartkorn, blive, i Overeensstemmelse med Pl. 19 1826 § 6 at erlægge 8 s. pr. Tende Ager- og Engs-Hartkorn og 4 ß. pr. Tonde Skov- og Melle-Skyld, hvilket Bidrag opkræves paa een Gang med Skatterne for sidste halvdeel af indeværende Aar. 4) Hvad der ved den ovenfor under § 2 og 3 omtalte Udskrivning maatte indkomme mere eller mindre, end den Eum, som skal erstattes, bliver at tage under Beregning ved en følgende Repartition af samme Slags. Pl. for Danmark, ang. Udvidelsen til Syrstendemmet 25 Oct. Monaco af de i Sandels- og Skibsfarts Tr. mellem Danmark og Sardinien 14 Aug. 1843 indeholdte Bestemmelser. Gen. Toldkamm. og Comm.-Coll. Kongen har fundet Sig foranlediget til at træffe en Overeens komst med H. M. Kongen af Sardinien, ang. Udvidelsen til Thrstendømmet Monaco af de i Handels- og Skibsfarts-Tractaten imellem Danmark og Sardinien af 14 Aug.1843 indeholdte Bestem1835. 494 Tillæg til Tractat. med Sardinien 1-3 §. 25 Oct. melser, og bringes Declarationen, efterat Ratificationerne gjensidig ere udverlede, herved til offentlig Kundskab. 28 Oct. 3 Nov. Declaration*). Efterat H. H. Fyrsten af, Monaco for H. M. Kongen af Sardinien havde yttret det Ønske, at bemeldte Fyrstendomme maatte blive indbefattet under den mellem Danmark og Sardinien under 14 Aug. 1843 afsluttede Handels- og Skibsfarts -Tractat, har H. M. bragt dette Ønske til H. M. Kongen af Danmarks Kundskab, der har erklæret, dertil at give Sit Samtykke. Som Felge deraf ere vi Undertegnede Joseph Albrecht Frederik v. Ross, 2c., og Marquis Antoine Brignole Sale, xc., i kraft af den os af vore respective Souverainer dertil meddeelte specielle Bemyndigelse, i Allerhoistfammes Navn, komme overeens om nedenstaaende Declaration. 2) Den mellem H. M. Kongen af Danmark og H. M. Kongen af Sardinien under 14 Aug. 1843 afsluttede Handels- og Sfibsfarts-Tractat ffal fomme til Anvendelse med Hensyn til Fyrstendømmet Monaco. 2) De i hüin Tractat indeholdte Bestemmelser med Hensyn til de Fordele, der ere indrømmede Danmarks Handel og Skibsfart i de Sardiniske Stater, skulle ligeledes træte i Kraft i Fyrstendømmet Monaco; og paa den anden Side skulle de Bestemmelser, der betræffe de Fordele, som ere indrømmede Sardiniens Handel og Skibsfart i de Danske Stater, sammesteds ligeledes komme til Anvendelse med Hensyn til Varer og Skibe, der tilhøre bemeldte Fyrstendømmes Undersaatter. 3) Nærværende Declaration skal betragtes som om den udgiorte en integrerende Deel af den under 14 Aug. 1843 afsluttede Tractat, og Udverlingen af Ratificationerne skal finde Sted inden 2 Maaneder fra Underskriftens Datum, eller før om kan skee **). Dets til Bekræftelse, 2c. Bekg. fra Politiet ang. Tienestetyendes Conditionsforandring.

Raadst. Pl. ang. Tapetmagere. (Neſkr. 10 Oct.) Det har behaget Kongen at fastsætte Folgende: Den i Pl. 4 Oct. (Reffr. 21 Aug. 1843), under Nr. 2-b indeholdte

• ) Driginalen er afsluttet paa Franskt og dateret Paris d. 14

Marts 1845.

• • ) Ratificationerne af nærværende Declaration ere blevne ubverlede

i Paris den 26 Aug. 1845. Pl. ang. Tapetmagere. 495 1845. Bestemmelse ophæres, hvorimod de, som herefter ville etablere 3 Nov. i Kbhvn., skulle, forsaavidt de fig som Tapetmagere enske at befatte sig med Drapperier, underfafte sig en Prøve, der skal bestaae i, at de, efter Opgave af tertil af Magistraten beffiffede Mænd, have at forfatte Tegning til et Drapperie med Beregning over Alenmaalet af det dertil medgaaende Stof, famt derbos, efterat Tegningen er foreviist det Kgl. Academie for de stienne Kunster og af dette approberet, at udføre efter den saaledes approberede Tegning Drapperiet i et passende Stof (ordinairt Schirting), hvilket Arbeide derefter med Vedkommendes Erklæring bliver at undergive Academiets Bedømmelse. Endvidere er bestemt, at de, som uden at være Tapetmagere, attraae at søge Erhverv ved at behandle Drapperier, ligeledes skulle underkaste sig ovennævnte Prøve, og derhos, efter deres forskiellige Kion erhverve Borgerskab paa denne Næringsvei eller af Magistraten forsynes med Bevilling til at drive den. Ligesom denne Bestemmelse imidlertid ikke skal være til Hinder for, at de Personer, som hidtil have ernæret sig ved att behandle Drapperier, jo fremdeles kunne sege Erhverv paa denne Maade, uden Aflæggelse af nogen Preve, saaledes skal den heller ikke bringes til Anvendelse med Hensyn til dem, som udenfor Tapetmagerlauget beffiæftige sig med at ophænge almindelige Gardiner, med Hensyn til hvilke det skal have skit Forblivende ved de hidtil fulgte Regler. [G. T. 870.] Raadst. Pl.-aug. Skorsteensfeining. (Reffr. 18 Oct.) 10 Nov. Det har behaget Kongen at bestemme, at den nuværende Betaling for Feiningen af Skorstene i Kbbon og paa dens Grund udenfor Bortene nedsættes til 6 Rbß. pr. Etage. [G. 2. 849.] Raadft. Pl. ang. Vægtere paa Amagerbro. (Refol. 17 Nov. 29 Oct.) Kongen har bifaldt, at der paa Amagerbro ansættes 2 Vægtere, samt at Antallet af de nu for Tiden paa bemeldte Bro værende 11 Lygter, der forøvrigt blive at ombytte med Lygter af en nyere Construction, forøges, paa Lygtevæsenets Regning, indtil 23, fordeelte saaledes, at der paa Stræknin Pl. ang. Vægtere paa Amagerbro. 17 Nov. gen fra Amagerport til Stadens Grændse anbringes 18 og paa Veien fra Broen til Natterenovationskulen 5 Lygter. De Udgifter, som den ovennævnte Indretning vil medføre, ―derunder dog ikke indbefattet Ombytningen af de ældre Lygter eller Bekostningen til Belysningen i de 6 af Lygterne udenfor Porten, med Hensyn til hvilke den nugjeldende Norm fremdeles vedbliver, lignes under Eet med udgifterne respective af Stadens Vægter- og Lygtevæsen, mod at Amagerbroes Be boere, i henhold til Forskrifterne i PI 27 Dec. 1830, ansættes til at bidrage hertil med et forholdsmæssigt Antal Portioner. [C. T. 881.] 20 Nov. - Canc.-Pl., hvorved Oprettelsen af et historisk-genealo gist Archiv under de Kgl. Ordeners Capitul bringes til offentlig Kundskab. (Refkr. 27 Aug) Da Kongen er bleven opmærksom paa, at der i det geheime Archiv saavelsom i de collegiale Archiver og i historiske Selskabers Samlinger findes mange Affkrifter af historiske Documenter, der indeholde vigtige Oplysninger om den danske Stats Historie siden den Oldenborgske Stammes Regieringstid, om Personal-Historie, Genealogi og Heraldik, og Kongeu har fundet det hensigtsmæssigt, at slige Afskrifter ikke opbevares paa samme Sted, som Originalerne, har han befalet, at der ved Capitulet for de Kgl. Ordener under Kantslerens Tilsyn skal samles et historisk genealogist Archiv, som skal forbindes med Ordens - Capitulets for Personal-Historien vigtige oor Samlinger og gives Plads i Ordens-Capitulets Gaard. Hvilfet herved bringes til offentlig Kundskab med særdeles Hensyn til, at Alle, der maatte være i Besiddelse af Documenter af foranførte Slags, funne side, hvor disse kunne ventes siffert opbevarede og hensigtsmæssig benyttede. 20 Nov. Pat. f. Holsteen ang. Publicationen af en af den tydske Forbunds-Forsamling tagen Beslutning mod Eftertryk. 25 Nov. Handels- og Skibsfarts Convention imellem H. M. Kongen af Danmark og H. K. H. Storhertugen af Meklenborg -Sverin. Gr. H. M. Kongen af Danmark og H. K. Heihed Storhertugen af Meklenborg - Sverin, i lige høi Grad besjælede Tractat med Meklenborg-Sverin 1-2 Art. 1845. af det Ønske, at udvide og begunstige Handels- og Skibs- 25 Nov. farts Forholdene mellem deres respective Stater og Undersaatter, og overbevist om, at Intet mere vilde bidrage til Opfyldelsen af Begges Ønske, end Antagelsen af et paa Billighed grundet fuldkomment Reciprocitets-Princip, have udnævnt Befuldmægtigede for til dette Diemed at afslutte en Convention, nemlig: H. M. Kongen af Danmark, Herr G. H. Bille, Kgl. Kammerherre og Minister Resident ved de frie Hansestæder c. og H. K. H. Storhertugen af Meklenborg- Sverin Herr F. von Derzen, Regierings-Directeur, hvilke, efterat have udverlet deres Fuldmagter, der befandtes i god og rigtig Form, ere fomne overeens om og have vedtaget følgende Artikler: 1) De høie contraherende Parter komme overeens om, giensidigen at indrømme hinandens Undersaatter, som drive Handel i det ene eller det andet Land, eller opholde sig der, saalænge de underkaste sig deres Opholdssteds Love og Anordninger, saavel for deres Personer og Gods som for deres Handelsforetagender, alle de Fordele, Friheder og Begunstigelser, som ved Handelstractater, afsluttebe med andre Magter af den ene eller den anden af de Høie contraherende Parter, ere indrømmede eller for Frem tiden maatte blive indrømmede de meest begunstigede Nationers Underſaatter. 2) Begge Staters Skibe og Fartøier, af hvad Drægtighed eller Construction de end ere, skulle, naar de med Ballast eller Ladning anløbe Havne, der tilhøre den ene eller den anden af de høie contraherende Parter, saavel ved deres Ankomst og Afgang, som under deres Ophold sammesteds, med hensyn til Beløbet og Erlæggelsesmaaden saavel af Havne-, Tønde-, Fyr-, Lods- og Biergningsafgift, som af alle Afgifter eller Paalæg, af hvad Art eller Navn de end ere, som tilfalde Staten, Stæder eller Privat-Anstalter af hvilket som helst Slags, behandles ganske paa samme Maade, som de meest begunstigede Nationers Skibe. Danske Skibe og Fartøier skulle i Rostock behandles ganske paa samme Maade, som denne Stads Skibe og Fartøier, og være fritagne for alle Afgifter og Paalæg, af hvad Art eller Benævnelse de eid ere, for hvilke denne Stads egne Skibe 498 Tractat med Meklenborg-Sverin 2-5 Art. - I 25 Nov. ere befriede eller i Fremtiden maatte blive befriede. Warnemünde skulle danske Skibe heller ikke være underkastede enten andre eller høiere Afgifter af hvilkensomhelst Art, end dem der gielde eller for Fremtiden maatte komme til at gielde med Hensyn til Staden Rostocks Stibe. Fiskere, som ere Underſaatter af Hans Danske Majestæt, skulle i Wismar, saavel for deres Fartøier, som for deres Fiskeri, nyde alle de Fritagelser for Afgifter og Gebyhrer, af hvad Art eller Be nævnelse de end ere, hvoraf denne Stads egne Fiskere enten ere eller for Fremtiden maatte komme i Besiddelse. 3) De hoie contraherende Barter forbeholde sig giensidigen Ret til at træffe alle Bestemmelser, der have Hensyn enten til Kystfarten (cabotage) eller til Farten paa Floder og Canaler indenfor eget Territorium; imidlertid er man kommen overeens om, at begge Staters Skibe og Indvaanere i denne Henseende skulle nyde alle de Rettigheder, som enten ere eller i Tiden maatte blive indrømmede en tredie Nation. 4) Alle Varer og Handelsgjenstande, det være sig de respective Staters eller ethvertsomhelst andet Lands naturlige eller industrielle Frembringelser, hvis Indførsel, Udførsel eller Transit er tilladt i den ene af de contraherende Barters Skibe, skulle ogsaa, uden Hensyn til Afgangsstedet eller Bestemmelsesstedet kunne indføres, udføres eller tilstedes til Transit i den anden Parts Skibe, uden enten ved Indførselen, Udførselen eller Transiten at være underkastede heiere eller andre Afgifter, af hvad Art eller Benævnelse de end ere, end om samme Varer og Gienstande vare blevne indførte, udførte eller afsendte til Transit i Skibe, der tilhøre enhver anden i saa Henseende meest begunstiget Nation. 5) Begge Staters Stibe og Fartøier, som anløbe Havne, der tilhøre den ene eller den anden af de høie Contrahenter, ere berettigede til sammesteds, naar Føreren eller Gieren ønsker det, fun at indlade eller udlosse en Deel af Ladningen, og de kunne derefter begive sig til andre Se-Havne i samme Stat for der at fuldstændiggiore Ladningen eller Udlosningen. 6) Ved ethvert Vareindkieb skal der hverken umiddelbart eller middelbart indrømmes nogetsomhelst Fortrin i Betragtning af Tractat med Meklenborg-Sverin 6:11 Art. 1845. bet Skibs Nationalitet, som med sin lovmæssig tilladte Lad- 25 Nov. ning er løbet ind i en Havn, der tilhører den ene eller den anden af de hoie contraherende Parter, da det er disses Henfigt, at der i denne Henseende ikke skal finde nogen Forstiel Sted. 7) Ved Farten giennem Sundet og Belterne skulle Meklenborg Sverinske Skibe og Ladninger kun erlægge de famme Afgifter og behandles paa samme Fod, som de meest begunstigede Nationers. 3) Den saakaldte Strandret er og forbliver aldeles afskaffet, med hensyn til begge contraherende Parters Underſaatter, Skibe og Varer. I Tilfælde af Skibbrud, skulle de strandede Skibe, saavelsom deres Ladning, Befætning og Passagerer i enhver af de tvende Stater behandles efter de der gieldende Forskrifter; dog er det en Selvfølge, at den anden Stats Underſaatter, Skibe og Ladninger ogsaa i denne Henseende skulle nyde samme Beskyttelse, som de meest begunstigede Nationers. De biergede Varer ffulle ikke være underkastede nogen Afgift, med mindre de indføres til indre Forbrug. 9) Skiøndt Handelen paa Kongen af Danmarks Colonier, Færøerne, Island og Grønland derunder indbefattede, er underkastet særegne Anordninger, med Hensyn til hvilke nærværende Conventions almindelige Bestemmelser ikke funne komme til Anvendelse, saa er Man dog kommen overeens om, at Handlende og Skibe fra Storhertugdømmet Meklenborg - Sverin, saalænge denne Convention staaer ved Magt, paa hine Steder skulle nyde samme Frihed i Henseende til Handel og Skibsfart, og de samme Fordele, som nu tilkomme eller i Tiden maatte blive indrøm mede enhver anden meest begunstiget Nation. 10) De paa behørig Maade af begge Regieringer udnævnte Consuler af enhver Glasse, skulle, efterat de have erholdt Exequatur af den Regiering, i hvis Territorium de skulle refidere, i begge Lande, saavel for deres Personer som i Henseende til deres Embedsforretninger, nyde de samme Forrettigheder, som fammesteds ere indrømmede de meest begunstigede Nationers Confuler. 11) Ved denne Conventions Bestemmelser skulle de mellem de tvende høie Contrahenter i Henseende til Reguleringen af Elbskibsfarten trufne særegne Overeenskomster ikke 500 Tractat med Meklenborg-Sverin 11-14 Art. 25 Nov. lide mindste Forandring. 12) Som danske og meklenborgske Skibe skulle de ansees, som fare under deres Lands Flag og ere forsynede med de ved vedkommende Stats Lovgivning til Beviis for Nationaliteten foreskrevne Skibspapirer og Gertificater. 13) Nærværende Convention skal forblive i Kraft i 10 Aar, at regne fra den Dag, da Udverlingen af Ratificationerne har fundet Sted *). Dersom Ingen af de høie contraherende Parter eet Aar før denne Termin officielt har tilkiendegivet den Anden sin Hensigt, at ophæve Conventionen, skal denne vedblive at være forbindende 12 Maaneder efter hiin Termin, og saaledes fremdeles indtil Udløbet af 12 Maaneder, efterat en lignende Erklæring har fundet Sted, til hvilken Tid dette end maatte skee. 14) Nærværende Convention skal ratificeres og Ratificationernes Udverling finde Sted inden 6 Uger, eller, om muligt, endnu før. Dets til Bekræftelse have de respective Befuldmægtigede underskrevet den i dobbelt Original og forsynet den med deres Vaabensegl. Givet i Hamborg d. 25 Nov. 1845. 27 Nov. 10 Dec. Canc.-Pl. (Refol. 10 Nov.), ang. det Gebyhr, der bliver at erlægge til Notarius publicus for Anmeldelser af Sø protester m. m. [6. T. 947.] Kongen har bestemt, at, naar Nogen for Notarius publicus anmelder en Seprotest, som han dog for Dieblikket ikke endnu ønsker iværksat, bør der for Modtagelsen og Protocollationen af en saadan Anmeldelse til Notarius betales 54 B., foruden at der, naar Attest derom begieres, skal erlægges den ved Sportel -Regl. 22 Mart. 1814 § 139 sidste Passus bestemte Betaling 1 Rbd. 12 B. Alt foruden den i bemeldte Regl. $ 156 foreskrevne 20 pet. Afgift. Saafremt siden en virkelig Protest begieres, vil derfor være at erlægge Betaling efter Reglementets § 140 i Forbindelse med § 156. Pl. ang, Rigtigholdelsen over det i havn sig opholdende værnepligtige Mandskab. Gancell. [E. T. 961, jvfr. Roest. St. 2. 1875, 2631, 3146 og CXVIII.]

• ) Ratificationerne ere blevne udverlebe i Schverin d. 29 Dec. 1845. Pl. ang. det værnepligt. Mandskab i Kbh. 1-2 §.

1845. 3 Overeensstemmelse med, hvad der er tilfiendegivet i 10 Dec. Pl. 10 Mai 1843 § 9, har Kongen været betænkt paa for Khavn at foreskrive en efter Forholdene sammesteds lempet Indretning til Rigtigholdelse over det sig der opholdende værnepligtige Mandskab i Lighed med den, der ved fornævnte Pl. er paabuden for de orrige Kiebsteder i Danmark, og har lavet Provindstalstænderne for Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter samt Færøerne forelægge et Udkast til en Anordning om denne Gienstand. Efterat Kongen over dette Lovudkast har modtaget bemeldte Stænders Betænkning, byder og befaler Han herved, som følger: 1) Ligesom den Forbindelse, der tidligere med Hensyn til Lægdsvæsenet har bestaaet mellem Kiøben havn og Kjobenhavns Amts 1 Lægd, Hvidoure Sogn, allerede er ophørt med Hensyn til det Mandskab af Forstærkningen, der opholder sig i Kbhavn, og som i henhold til Fr. 15 Febr. 1808 forhen var indført i Rullen for bemeldte Lægd, saaledes skal denne Forbindelse ogsaa for Fremtiden ophøre for alle Øvrige Glasser af Værnepligtige, der i henhold til Fr. 10 Mai 1843 med Flyttebeviis uden Amtspas og Caution funne omverles fra Amt til Amt, idet Hovedstaden Kbhavn med Christianshavn, dens Forstæder og dens udenfor Staden lig gende Grunde skal have et eget Lægdsvæsen, der skal henlægges under Land- og Sekrigscommissairen for det 1 fiællandske District. Med Hensyn hertil skal denne Embedsmand, der stedse bør have fit Embedscontoir i Kbhavn, i Henseende til Bestyrelsen af dette Lægdsvæsen indtil videre tillige vedblive at udføre, hvad der i Kiøbstæderne paahviler Byfogden som Lægdsforstander og Lægdsmand, dog at Undersøgelsen af de Værnepligtiges Opholdssteder og det Tilhold, der maatte være at give de Værnepligtige, som hidtil, skeer ved Kbhavns Politi. Tillige vedbliver indtil videre. Amtmanden over Kbhavns Amt med Hensyn til lægdsvæsenet i Kbhavn at udføre de Forret ninger, som ellers paahvile Amtmændene, og navnlig tilligemed fornævnte Land- og Søkrigscommissair at tage Sæde i Landmilitie-Sesstonen for Kbhavn. 2) Foruden at enhver Bærnepligtig i Henseende til Flytninger fra eller til Kbhavn har at iagttage de Bestemmelser, der indeholdes i Fr. 10 Mai 502 Pl. ang. det værnepligt. Mandskab i Kbhvn.2-3§. 10 Dec. 1843 $$ 1, 2 og 3 ang. Flytninger fra Amt til andet, og med hensyn til disse Flytninger har at henvende sig til Land- og Søfrigscommissairen som Hovedstadens Lægdsforstander, faaledes skulle de i Hovedstadens Lægdsrulle indførte Værneplige tige i Henseende til Flytninger i det til Kbhavn ifølge § 1 hørende Lægdsdistrict være pligtige til, hver Gang de forandre Opholdssted, ufortovet derom at giøre Anmeldelse for Land- og Søkrigscommissairen, for hvilken Embedsmand ligeledes de i § 2 af Fr. 10 Mai 1843 omhandlede Anmeldelser blive at giøre, naar Forstærkningsmænd paa fortere Tid end Aar agte at opholde sig udenfor Hovedstadens Lægdsdistrict. Forsømmelse i denne Henseende ansees og behandles overeensstemmende med §§ 7 og 10 af Fr. 10 Mai 1843. 3) Ligesom den i § 2 befalede Flytningsanmeldelse vil, naar den Værnepligtige er under 15 Aar, i Overeensstemmelse med Fr. 10 Mai 1843 § 14 paaligge Faderen eller den, som træder i. Faders Sted, saaledes har og enhver værnepligtig Mand inden. 24 Timers Forløb at anmelde for Land- og Søkrigscommisfairen, naar nogen Sen fødes ham. Saa bør det og af Faderen eller den, der staaer i Faders Sted, inden 24 Timers Forløb anmeldes for ovennævnte Embedsmand, naar en Værnepligtig under 15 Aars Alderen døer. Med Hensyn til de Værnepligtige, der ere over 15 Aar, men som endnu ikke have opnaaet den Alder af 21 Aar, med hvilken de efter Fr. 27 Jun. 1842 § 7 og denne Anordnings § 4 blive pligtige at give Mode ved de aarlige Sessioner, bliver der - foruden den Anmeldelse, der paahviler de Værnepligtige selv, gende at iagttage. 3 Slutningen af Jan. Maaned har Land- og Søfrigscommissairen over disse Værnepligtige at tilstille Politidirecteuren en Liste med vedtegnede Opholdssteder, for at det af Politiet fan foranstaltes undersøgt og Liften tilføiet, om nogen Forandring heri er foregaaet, hvilken Liste derefter i Begyndelsen af Marts Maaned, inden Sessionen afholdes, bliver at tilbagesende til Land- og Søkrigscommissairen, der derefter har at foranstalte det Fornødne til Opdagelsen af dem, der uden Anmeldelse ere flyttede. Forsømmelse af de ovennævnte Fødsels- og Dødsanmeldelser straffes med en Mulet Fel Pl. ang. det værnepligt Mandskab i Kbhvn. 3-4§. 1845. af 2 Rbd., der tilfalder Politifassen, og Sagen bliver, hvis 10 Dec. Mulcten ei i Mindelighed erlægges, at forfølge politiretsviis. Samme Ansvar ifalder den, der modtager i sin Tieneste en Værnepligtig, som ikke henhører til Lægdsrullen for Kbhavn, men til et andet Lægtsdistricts Ruller, naar han forsømmer i Henhold til Fr. 10 Mai 1843 § 11 at paasee, at den Paagieldende har behørig Hiemmel til sit Ophold udenfor det District, hvortil han hører. 4) Med Hensyn til den første Affattelse af Lægdsrullen for Kbhavn skulle samtlige Land- og Sefrigscommissairer meddele Land- og Sekrigscommissairen i det første stallandske District som Lægdsforstander for bemeldte Hovedstad en Fortegnelse over alle værnepligtige Personer, der efter Rullernes Udvisende have Ophold i Kbhavn, og i Henhold til Fr. 10 Mai 1843, sammenholdt med nærværende Anordn., dertil kunne omverles. Efterat de paa disse Fortegnelser anførte Værnepligtige ere tilførte den særlige Rulle, der allerede tidligere er ført over de Forstærkningsmænd, og de som Utienstbygtige til Soldat betegnede Værnepligtige, der opholde sig i Kbhavn, saa og over de unge Værnepligtige, der ere avlede i Hovedstadens Garnison af værnepligtige Underofficerer og Militaire, vil det, naar i det paafelgende Foraar Den sædvanlige aarlige Mynstring afholdes over denne Rulles Mandskab, paaligge alle de i Kbhavn sig opholdende Værnes pligtige, som have naaet 21 Aars Alderen og ikke ere i fast Garnisonstieneste, (altsaa ogsaa de til Forstærkningens Reserveclasse henhørende Personer) at møde ved denne Mynstring, og der for Sessionen anmelde, hvilke Drengebørn de i lovligt Egteskab maatte have avlet under deres Ophold i Kbhavn, samt afgive Forklaring angaaende disses Fødselsdag, fulde Navn, og hvor de ere døbte, samt angaaende alle øvrige Omstændigheder, der ere fornødne til at bedømme, hvorvidt Sønnerne henhøre til den værnepligtige Stand. Saa bør og de Vedkommende medbringe Debeattester for Sønnerne, hvilke de have at aflevere til Sessionen. Over de anmeldte Drengebørn forfattes derefter strar under Mynstringens Afholdelse en Fortegnelse, som bilægges med de ommeldte Attester og Beviisligheder, og til hvis yderligere Berigtigelse Land- og SøfrigsPl. ang. det værnepligt. Mandskab i Kbh. 4-5 §. 10 Dec. commissairen efter afholdt Mynstring har at indhente de fornevne Oplysninger. Til den Ende skulle de vedkommende Sognepræster meddele enhver Underretning, som i saa Henseende af dem maatte begieres, ligesom og de Personer, som Land- og Sekrigscommissairen i Medfør af Foranførte maatte finde det fornødent at indkalde for at give Oplysning, bave paa hans Contoir at give Mede under de i Pl. 10 Febr. 1818 (Resol. 28 Jan) foreskrevne Tvangsmidler. Af den i Overeensstemmelse med disse Undersøgelser berigtigede Fortegnelse i Forbindelse med den forhen omtalte særlige Rulle har Land- og Sekrigscommissairen at forfatte en fuldstændig Lægbsrulle over det i Medfør af de gieldende Anordninger værnepligtige Mandskab, som hører hiemme i Kbhavn og paa bens Grund, og derefter indsende en Afskrift til Generalfrigscommissairen for Danmark til sædvanlig Revision. Strax efter benne Anordnings Emanation bør det Fornødne foranstaltes til den tiøbenhavnske Lægdsrulles Forfattelse og Berigtigelse saaledes at denne fan være fuldfærdig til det paafølgende Aard Udgang, og vil da fra det næstpaafølgende Aars Begyndelse den Forbindelse ophøre, hvori Khavn hidtil med Hensyn til Lægdsvæsenet har staaet med Kiebenhavns Amt. 5) Den saaledes affattede Lægdsrulle for Kbhavn bliver derefter paa anordnet Maade at vedligeholde. Foruden at de i §§ 2 og 3 befalede Anmeldelser i faa Henseende bliver at iagttage, ville alle de famme Glasser af Værnepligtige, som ifølge foregaaende S skulle indfinde sig ved den der ommeldte Mynstring for at anmelde deres hidtil fødte Senner, ogsaa for Fremtiden have at møde ved de aarlige Sessioner og der at giøre Forklaring over deres siden den nærmest forudgaaende Session fødte Sønner paa samme Maade, som i § 4 er foreskrevet, ligesom der og med Hensyn til Dobeattest for disse bliver at forholde efter bemeldte Paragraphs Indhold. Iligemaade bør de give Oplysning om deres i Aarets Lob bortdøde Sønner. Endelig skal det paaligge Klokkerne ved Stadens Kirker, til Afbenyttelse for Land- og Søkrigscommissairen, paa dennes Forlangende aarligen at udfærdige Udskrifter af Kirkebøgerne, indeholdende fuldstændige Fortegnelser over alle de i det sidstforløbne Mar Pl. ang. det værnepligt. Mandskab i Kbhvn 5-8§ 1845. i de respective Kirker debte ægte og uægte Drengebørn, 10 Dec. med Hensyn til, at der ogsaa for de sidstnævntes Bedkommende fan blive Spørgsmaal om deres Indførelse i Rullen som henhørende til den værnepligtige Stand i Medfer af Fr. 8 Mai 1829 § 14. 6) Det værnepligtige Mandskab, der med Amtspas tager Ophold i Kbhavn, vil strar ved sin Ankomst her til Staden under den i Fr. 10 Mai 1843 § 7 fastsatte Mulct have at forevise Amtspassene for Land- og Søkrigscommissairen, for at en Fortegnelse over dette Mandskab af denne kan føres. De her nævnte Værnepligtige have derhos under det i § 3 nævnte Tvangsmiddel at giøre behørig Anmeldelse til Land- og Søkrigscommissairen angaaende deres i Hovedstaden fødte Senner, ligesom de ifelge $$ 4 og 5 ville, forsaavidt de have naaet 21 Aars Alderen, have at møde ved de aarlige Mynstringer, for der at afgive de i bemeldte Paragrapher ommeldte Forklaringer. Overtrædelse af den i §§ 4, 5 og 6 foreskrevne Forpligtelse til at mode ved de aarlige Mynstringer straffes med en Mulet af 2 til 20 Rbdlr, som dicteres af Sessionen og tilfalder Landmilitie-Fondet. samme Maade straffes den, som vel møder, men i Henseende til Meddelelsen af de ham i Medhold af bemeldte Paragrapher affordrede Oplysninger viser Uvillie eller Forsømmelse. Derimod bliver den, der forsætligen afviger fra Sandheden, politiretsviis at tiltale til at bode fra 30 til 200 bblr til Stadens Fattigvæsen. 8) Ved Landmilitie - Sessionen for Kiøbenhavn blive forøvrigt de Spergsmaal at afgiore, som efter Revisionen af den førstaffattede Lægdsrulle og efter Nevisionen af den aarlige Tilgang blive tilbage, og derunder tillige enhver Anke, som maatte fremkomme over, at et eller andet Individ formeentlig uretteligt er bleven indført i Nullen, hvorhos Adgang til Appel af Sessionens Kiendelse efter de sædvanlige Regler staaer de Vedkommende aaben. Paa Raadft. Pl. om Bygningsafgift af Rieldere (Resol, 15 Dec. 19 Nov.) Kongen har resolveret, at den i Fr. 1 Oct. 1802 § 31 indeholdte Bestemmelse om Bygningsafgifts Svarelse af Kiel- XXIV Deels 2bet efte. (33) Pl. om Bygningsafgift af Kieldere. 15 Dec. bere under Forhuse i Kiebenhavn ber være at forstaae saaledes, at til faadanne afgiftspligtige Kieldere skulle henregnes alle under beboede Forhuse værende Kielderrum, i hvilke Afstanden imellem Fortogets Overflade og Underkanten af Kielderbielferne er 18 Tommer eller derover, men at alle andre Kielderrum i Almindelighed ere afgiftsfrie. Dog følger det af sig selv, at alle Kieldere, der benyttes til Beboelse eller Næringsbrug, uden Hensyn til bemeldte Heideafstand, ligesom hidtil ville være afs giftspligtige. Derhos skal blot en i Tiden indtræffende Omlægning af Fortoget, som kunde giere en Forandring i oftnævnte Heideafstand, ikke medføre nogen Forandring i Afgiften af de Kieldere, der engang efter den antagne Regel ere afgiftspligtige eller afgiftsfrie, dog, hvad de afgiftsfrie Kieldere angaaer, under Jagttagelse af hvad ovenfor er fastsat med Hensyn til den eventuelle Brug af samme. Jovrigt vil Afgiften ved en Ansættelse efter fornævnte Regel, som uopholdeligen bliver at foretage, være at svare af alle derefter afgiftspligtige Kieldere, saavel i Kbbon som i Forstæderne fra 1 Jan. 1846 at regne, hvorimod bemeldte Regel ikke skal komme i Betragtning med hensyn til den i sin Tiv foretagne Ansættelse af Kieldere, enten til at fræve noget heiere Beløb eller at tilbagebetale noget erlagt Belob for den foregaaende Tid. 17 Dec. Fr. f. Slesvig og Holsteen ang. Fribefordringsvæsenet. 19 Dec. Pl. ang. nye 100 Rbdlr Sedler, som af 17ationalbanken sættes i Omleb. Cancell. For Kongen er andraget, hvorledes Nationalbanken i Kbhvn istedetfor ældre Sedler, der casseres og tilintetgieres, ønsker at sætte Sedler efter en ny Indretning, lydende paa Get Hundrede Rigsbankdaler, i Omlob, hvortil Kongel. Bemyndigelse er ansøgt. I den Anledning har Kongen besluttet og befaler herved: 1) Nationalbanken i Kiebenhavn skal være bemyndiget til at udstede faa mange Sedler lydende paa Get Hundrede Rigsbankdaler og indrettede paa den i det Folgende fastsatte Maade, som den finder fornødent til Omverling af ældre Sedler, der tilintetgiøres, hvilke Sedler skulle gaae og gielde saavel i Pl. ang. nye 100 Rbdlr Sedler 1:6 §. 1845. de offentlige Kasser som mellem Mand og Mand efter deres 19 Dec. paalydende Sum, lige med de øvrige af bemeldte Bank udgivne Sedler. 2) Disse Sedler trykkes paa hvidt Papir, hvori findes saavel rette som frumme parallel - løbende Streger, af hvilke de første omgive de sidste som en Ramme. Paa Seblens Midte ere Ordene:,,Nationalbanken" og ,,Eet Hundrede" anbragte som Vandmærker med store med Belgelinier forbundne romerske Bogstaver, og forneden paa den ene Side Kongens Navnetræk med Krone over og paa den anden: „,,100 Rbd." 3) Sedlerne, der have Aarstallet 1845, ere af følgende Indhold: ,,Paa Valuta, som Banken eier, er denne Rigsbankseddel udstedt for Eet Hundrede Rigsbanfdaler, og verles paa Anfordring med Selvmynt." Texten er trykt med sort Farve og latinske Bogstaver i Lapidarstiil med Undtagelse af Ordene: ,,Eet Hundrede," der ere trykte med forzirede romerske Bogstaver. 4) Sedlerne have saavel paa Forsiden som paa Bagsiden Kobbertryk af brunlig Farve. Paa Forsiden bestaaer Kobberstiftet af en af concentriske Halvelipfer dannet Grund, tvende paa hver Side af Seddelen paa udspærret Grund anbragte Arabeffer, een foroven paa samme Maade anbragt Arabest, i hvilken i et Feldt Ziffret,,100" ftaaer paa merk Grund, og en forneden anbragt Ramme, der er deelt i tre Feldter, hvori findes Seddelens Nummer samt Ordene,,Nationalbanken" og, Kiøbenhavn". Over det midterste Feldt staaer Rigets Baaben paa blank Grund med to allegoriske Figurer som Skioldholdere. Kobberstikket paa Bagsiden viser en i Reliefmaneer stuffen Arabesk i Namme, hvori Ordene:,,Get Hundrede Rigsbankdalex" staae med store latinske Bogstaver. 5) Paa enhver Seddel anbringes tvende Stempler. I det ene findes Kongerigets og Hertugdømmenes Vaaben med Overskrift ,,Nationalbanken" og en fordybet Krands, og i det andet ligeledes i en indtrykt Krands Bogstaverne N. og B. sam menslyngede. 6) Sedlerne underskrives af en af Bankens Directeurer tilligemed en af dens Bogholdere og Bankens Kasserer, og paa Bagsiden erholde de derhos Paategning om Notering, Registering og Gontranotering. (33*) 19 Dec. 19 Dec. 508 Bekg. ang. Inddrag af 100 Rbd. Sedlerne. Kgl. Befg. ang. Inddragelse af de af Tationalbanken i Aaret 1819 udstedte Sedler paa 100 Rbdlr. Da Kongen har bifaldet, at de af Nationalbanken i Kbhavn i Aaret 1819 udstedte Sedler paa 100 Rbolr maae indkaldes for at sættes ud af Omlob, saa er hermed Kongens Villie, at Thændehaverne af bemeldte Rigsbanksedler, inden 6 Maaneder efterat denne Befaling er læst ved Lands - Over- samt Hof- og Stadsretten saa og 3 Gange efter hinanden er bleven indført i den Berlingske politiske og Avertissementstidende, Kbhavns Adressecontoirs Efterretninger og den Altonaiske Merkur, skulle melde sig enten hos Nationalbanken i Kbhavn, hos Bankcontoiret i Aarhuus eller hos Filialbanken i Flensborg for der at erholde fornævnte Rigsbanksedler paa 100 Rbdlr. omverlede, da de Sedler af berørte Slags, hvormed Ihændehaverne ikke melde sig inden den foreskrevne Tid, skulle være døde og magtesløse og uden Kraft og Gyldighed til derefter at kunne giøre nogen Fordring. Jevrigt skal denne Kgl. Bekiendtgiørelse, foruden at læses ved fornævnte Net og indføres i de ovenmeldte Avifer, til yderligere Efterretning for alle Vedkommende paa Landet læses til Kirkestævne paa den i Fr. 8 Oct. 1824 $ 1 foreskrevne Maade. Kgl. Reskr. til Finantsdeputationen og Bekg. af Budgettet for 1846. Kongen har approberet det Ham forelagte Budget for Statens samtlige Indtægter og Udgifter for Aaret 1846, og bemyndiget Finantsdeputationen til at lade saavel Budgettet som de dertil hørende Bilage, tilligemed dette Reskript, ved Tryffen bringe til offentlig Kundskab. a. Budget for Aaret 1846. Indtægter. 1. De danske Provindser. A. Domaine-Indtægter: Overskud af Kongelige Jordebogs- og Forpagtnings-Indtægter: Indtægterne af de Kongl. Domaine -Districter. 509 Normal-Regl. Budget f. 1846. Rbd. Rbd. 1. 93,000. 160,970. 2. Andre Jordebogs-Indtægter 47,500. 47,400, 3. Forpagtnings-Afgifter 3,600. 4,400. b. Forst og Jagt-Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som forlods a. beraf afholdes, samt af Værdien deels af Brænde til Hofholdningen og de Kongelige Collegier, deels af Deputater til Forst- og Jagtbetiente, deels af Tommer, som udleveres til Kongelig Tieneste, saa og ubereg net Værdien af Deputatvildtet B. Skatter og Afgifter: directe Skatter: 1. staaende: Landskat, efter Liquidation af de Bankhæftelsesrenter af Jorder og Tiender i Danmark, samt naar den sædvanlige aarlige Eftergivelse bringes til Afgang Ertrapaabudet, efter Forordningen af 12te Januar 1827 50,000. 61,600. 194,100. 274,370. 2,414,000. 2,414,000. 61,000. 61,000. Bygnings-Afgift 345,000. 345,000. Rangikat 31,000. 31,000. Procentskat 19,000. 2. som ere Gienstand for Repartition: Stænderskat 33,000. Beiskat. 84,000. 233,700. Fourageskat og Marschpenge, anflaaede til... 165,000. 283,600. Befordringsskat efter Forordnin gen af 26de Juni 1844 § 9. 12,000. 3,152,000. 3,380,300. b. indirecte Skatter: 1. Stempletpapirs- og Kortstemplings -Intrader: Overskud af Stempletpapirs-Intrader:

Kortstemplings-Intrader. 2. Afgift af Arv og overdragne Giendomme:

4 pGt. af Arv. pCt. af Arv og over- Rbd. 53,000. 63,000. 3. Departements: og Retssportler Normal-Regl. Budget f. 1846. Rbd. Rbd. 251,100. 317,000. 8,200. 8,700. dragne Eiendomme 116,000. 116,000. . 212,400. 213,400. 4. Overskud af Told- og Consumtions: Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf forlods udredes 2,957,400. 3,340,700. 3,545,100. 3,995,800. Jalt Skatter og Afgifter 6,697,100. 7,376,100. C. Adskillige Indtægter: a. Netto-Indtægten af Tallotteriet i Danmark (Jylland derunder indbegreben) 252,000. 125,000. b. Netto-Indtægten af Klasselotteriet. c. Ovarantaine-Indtægter for Danmark Cherunder Indtægten af det Kyholmste Ovarantaine-Etablissement) 42,000. 38,000. 9,800. 9,800. d. Recognitioner af Handelsreisende funne anslages til . . 5,200. 4,900. e. De for Kongelig Regning overtagne Bispetiender 21,000. 22,000. f. Erstatning fra Amternes Repartitionsfonds og fra Kiebstæderne i Danmark, efter Forordn. af 15. Sept. 1832. 28,500. 28,500. g. Andre forskiellige Indtægter 50,000. 50,000. 408,500. 278,200. Altsaa Indtægterne af de danske Provindser: A. Domaine-Indtægter.. 194,100. 274,370. B. Skatter og Afgifter: Transport.. 194,100. 274,370. directe indirecte. 511 Normal-Regl. Budget f. 1846.. Rbd. Nbd. Transport . 194,100. 274,370. 3,152,000. 3,380,300. 3,545,100. 3,995,800, 408,500. 278,200. Tilsammen 7,299,700. 7,928,670. C. Adskillige Indtægter 11. Hertugdommene Slesvig og Holsteen. A. Domaine-Indtægter: a. Overskud af Kongelige Jordebogs- og Forpagtnings-Indtægter: 1. Indtægterne af de Kongl. Domaine Districter m. m. 70,500. 67,500. 2. Andre Jordebogs-Indtægter. 881,500. 872,230. 3. Forpagtnings-Afgifter. 232,000. 251,730. b. Forst- og Jagt Intrader, efter Fra drag af de Udgifter, som forlods deraf afholdes, samt af Værdien af Deputater 100,000. 117,500. 1,284,000. 1,308,960. B. Skatter og Afgifter: a. directe Skatter: 1. staaende: Contribution, Landskat og Magazin- Præstanda, efter Fradrag af den fædvanlige Eftergivelse: Contribution. 750,000. 719,270. Landskat.. 407,000. 400,650. Magazin-Præstanda (herunder indbefattet Værdien af Leverancerne in natura til Landmilitair-Etaten) 137,000. 137,000. Bygnings-Afgift 136,000. 151,000. Extrafkat og Rangskat 396,000. 382,970. Procentskat 25,000. 2. som ere Gienstand for Repartition: Stænderskat 26,500. Chaussee Udgifter 78,000. Erstatning for de Summer, der af Finantskassen foreskydes Dovstum- Transport 1,877,500. 1,868,890. Normal-Regl. Budget f. 1846. Transport.. me-Institutet i Sleev., og som ifølge allerhøieste Patent af 17. Dec. 1821 Rbb. 1,877,500. Rbb. 186,890. reparteres over Hertugdommene 17,000. b. indirecte Skatter: 1,894,500. 1,868,890. 1. Stempletpapirs- og Kortstemp lings-Intrader: Overskud af Stempletpapirs-Intrader Kortstemplings-Intrader 2. Afgift af Arv og overdragne Giendomme:

4 pCt. af Arv pCt. af Arv og over- 135,400. 164,000. 8,250. 8,250. Rbd.55,000. dragne Eiendomme 66,000. 121,000. 128,000. 3. Departements- og Retssportler.. 4. Overskud af Told-Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf 37,000. 37,000. forlods afholdes 1,313,600. 1,235,000. 1,615,250. 1,572,250. Jalt Skatter og Afgifter 3,509,750. 3,441,140. C. Adskillige Indtægter: a. Netto-Indtægten af Tallotteriet i Hertugdømmene.. 178,000. 100,000. b. Netto-Indtægten af Klasselotteriet 12,000. 10,000. c. Dvarantaine-Indtægter i Hertugdømmene.

1,150. 1,150. d. Recognitioner af Handelsreisende funne anflaaes til 17,200. 15,300. e. Andre forskiellige Indtægter 8,000. 52,170. 216,350. 178,620. Altfaa Indtægterne af Hertugdømmene Slesvig og Holsteen: A. Domaine-Indtægter 1,284,000. 1,308,960. B. Skatter og Afgifter: directe 1,894,500. 1,868,890. indirecte 1,615,250. 1,572,250. C. Adskillige Indtægter. 216,350. 178,620. Tilsammen 5,010,100. 4,928,720. Normal-Regl. Budget f. 1846.. Følgeligen : Rbb. Rbb. 1. Total-Indtægten af de danske Provindfer

7,299,700. 7,928,670. II. Total-Indtægten af Hertugdømmene Slesvig og Holsteen 5,010,100. 4,928,720. Fremdeles: III. Overskudet fra Hertugdømmet Lauenborg...

226,000. 176,250. IV. Overskudet af de dansk-vestindiske Coloniers Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf forlods afholdes V. Øresunds:ogStrømtold-Intraberne VI. Overskud af den slesvig-bolfteenste Kanal, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf forlods afholdes 149,700. 86,700. 2,000,000. 2,000,000. 109,400. 67,900. VII. Postvæsenets Overskud 268,450. 240,200. VIII. Renter af Activerne henlagte til Statsgieldems Forrentning og Afbetaling samt til Reservefonden 580,000. 580,000. 15,643,350. 16,008,440. Normal-Regl. Budget f. 1846. Rbd. Rbd. ẞ Udgifter. 1. Samtlige lønninger og Udgifter ved H6. Majestæts Particulairfammer, Chatolkasse, Hofstat og Hofholdning, ved Slotshaverne, ved Hs. Majestæts Stald-Etat, og udgifter ved Allerheitsammes Reiser i Landet

670,000. 733,900. II. De Kongelige og fyrstelige Per foners Apanager 551,643. 515,215. 32. III. Det geheime Statsraad 14,200. 7,500. IV. Provindstalstænder-Forsamlingerne for Kongeriget og Hertugdømmene 73,000. 146,000. Normal-Negl. Budget f. 1846. Rbd. 3 Rbb. ß V. Departementet for de udenlandske Sager: A. Departementet og dets Embedsmænd og Betiente: Lønninger, m. nt. Contoir-Udgifter.. B. De danske Gesandtskaber i udlandet: Lønninger og Taffelpenge Andre Udgifter.. VI. Departementerne for Givilforvaltningen, med hvad dertil kan henføres:

A. Det danske Cancelli: 1. Collegiet og dets Contoirer samt 24,600. 1,800. 25,050. 1,800. 200,617. 48. 217,009. 48. 32,200. 55,200. 259,217. 48. 299,059. 48. bet geheime Archiv: a. Lønninger b. Gontoir Udgifter. 46,180. 45,880. 11,100. 11,940. 2. Juftits- og Politivæsenet: a. Hoiesteret: Normal-Regl. Budget. Rbb. Rbb. Lønninger 33,176. 36,900. Contoir-Udgifter 1,000. 1,000. 34,176. 37,900. b. Lands-Over- samt Hof- og Stads- Retten: Normal-Regl. Budget. Mbb. Rbb. Lønninger 46,344. 50,030. Contoir-Udgifter 9,000. 7,524. 55,344. 57,554. c. Lands-Overretten i Viborg: Lenninger og til Contoir-Udgifter 5,800. 7,600. d. Griminal og Politiretten i Kigbenhavn: Normal-Regi. Bubget. Rbd. Rbb. Lønninger 25,043. 88. Contoir-Udgifter = 1,900. 26,943. 88. 6,200. For den forrige Politiret normeret e. Adskillige Embedsmænd og Betiente, henhørende til Justits- og Politivæsenet i Danmark Transport.. 16,389. 76. 27,375. 62. 175,189. 76. 215,193. 54. Transport.. f. Straffeanstalterne i Kiebenhavn og Viborg: Lønninger.. Tilskud til Straffeanstalten i Kie Normal-Regl. Budget. Rbd. Rbd. 600. 4,120. 515 Normal-Regl. Budget f. 1846. Rbd. ẞ Rbd. ß 175,189. 76. 215,193. 54. benhavn 10,600. 38,244. Tilskud til alle Straf feanstalter istedetfor den bortfaldne 5 pCt. Gage-Affortning... . 1,350. 11,200. 43,714. g. Andre Udgifter ved Justits- og Politivæsenet.. 5,400. 5,400. 3. Overtagne Commune-Udgifter 23,933. 66. 25,797. 94. 4. Tilskud til Geistlighed, Kirker og Almueskoler, m. v.: a. i Almindelighed: staaende Udgifter b. Pastoralseminariet c. Missions-Collegiet andre udgifter 5. Tilskud til Fattigvæsenet i Kiobenhavn famt til Hospitaler, milde Stiftelser og Fattige i og udenfor Kiøbenhavn: 22,011. 70. 25,100. 10. 2,000. 2,400. 1,400. 1,400. 3,535. 3,535. a. Fattigvæsenet i Kiøbenhavn 27,672. 27,672. b. Hospitaler, milde Stiftelser og Fattige i og udenfor Kiøbenhavn... 2,788. 26. 3,348. 54. c. Vaisenhuset i Kiøbenhavn. 2,000. 2,000. 6. Medicinalvæsenet: a. det medicinsk-chirurgiske Sundheds- Collegium Kiøbenhavn: aarligt Tilskud. 1,600. 1,858. b. Frederiks Hospital i Kiøbenhavn: aarligt Tilskud 5,000. 10,070. c. Fedfels og Pleiestiftelsen i Kigbenhavn:

aarligt Tilskud. 20,000. 24,100. d. Ovægsyge-Commissionen 150. 280. Transport.. 303,880. 46. 391,869. 20. Transport.. e. Lønninger til forsfiellige Stifts- og Landphysici, Districtschirurger, Jordemedre o. f. v.. Normal-Regl. Budget f. 1846. Rbd. ẞ Rbb. ß 303,880. 46. 391,869. 20. 23,234. 24,494. f. Andre Udgifter i Anledning af Medicinalvæsenet... 2,000. 2,000. 7. Institutet for Blinde: aarligt Bidrag 8. Døvstumme-Institutet i Kiøbenhavn: aarligt Tilskud 9. Bidrag til Herlufsholm lærde Skole B. Det flesvig holsteen lauenborgske Cancelli: 333,614. 46. 423,363. 20. 500. 500. 4,000. 4,000. 500. 1. Gollegiet og dets Contoirer: a. Lønninger 23,990. 29,090. b. Gontoir-Udgifter 9,000. 7,285. 68. 2. Statholderskabet i Hertugdømmene Slesvig og Holsteen. 2,560. 21,760. Gouvernementssecretairen. 500. 500. 3. Den flesvig-Holsteenske Regiering og dens Contoirer: a. Lenninger 34,550. 38,100. b. Contoir-Udgifter 4,500. 6,100. 4. Justits- og Politivæsenet: a. Den slesvig-Holsteen - lauenborgske Dverappellationsret: 1) Lonninger 27,600. 32,140. 2) Contoir-Udgifter 1,300. 1,300. b. Overdicasterierne: 1) Den slesvigske Normal-Regl. Budget. Ober- og Landret: Rbd. Rbe- Lønninger... 20,732. 23,878. Contoir-Udgifter 1,700. 1,700. 2) Den holsteenste 22,432. 25,578. Over- og Landret: Lenninger...... 21,021. 22,171. Contoir-Udgifter. 2,200. 2,000. 23,221. 24,171. Overdicasterierne ialt 45,653. Transport.. 149,653. 49,749. 186,024. 68. Transport.. c. Forskiellige Justits- og Politi- Embedsmænd og Betiente m. v. i Hertugdømmerne d. Slaveriet i Rendsborg. e. Straffeanstalten i Glückstadt 517 Normal-Negl. Budget f. 1846. Rbd. Rbb. ß 149,653. 186,024. 68. 12,708. 37. 14,510. 42. 7,300. 650. 5. Tilskud til Geistlighed, Kirker og Almueskolevæsenet: a. i Almindelighed... b. Skolelærerseminariet i Segeberg.. 13,667. 75. 15,628. 42. 2,600. 2,600. 6. Tilskud til Fattige, Hospitaler og milde Stiftelser 17,579. 76. 17,579. 76. 7. Medicinalvæsenet: a. Det flesvig-bolsteenste Sanitets- Collegium i Kiel.. 1,395. 1,395. b. Det academiske Sygehuus og Freberifs Hospital sammesteds: aarligt Tilskud 3,360. 3,360. c. Vaccinations - Instituterne i Kiel og Altona... 480. 480. d. Jordemoder- og Fødselsstiftelsen i Kiel: aarligt Tilskud. 2,160. 2,160. e. Lønninger til forskiellige Læger og til en Jordemoder 627. 62. 627.62. 8. Overordentlige Udgifter til Geistlighed, Justits-, Politi- og Medicinalvæsenet

9,000. 10,500. 9. Veivæsenet: a. Lønninger 4,460. 5,580. b. Andre Udgifter 365,590. 10. Tilskud til videnskabelige Anstalter: a. Universitetet i Riel: b. lærde Stoler staaende Udgifter 11. Devstumme-Institutet i Slesvig... C. General-Toldkammer- eg Commerce- Collegiet: 66,000. 73,800. 20,654. 54. 22,986. 20. 17,000. 17,000. 321,346. 16. 747,772. 22. 1. Collegiet og dets Contoirer: a. Lenninger 48,150. 52,350. Transport.. 48,150. 52,350. Normal-Regl. Budget f. 1846. Rbd. Rbd. ß Transport.. 48,150. 52,350. b. Contoir-Udgifter 2. Told- og Consumtionsvæsenet i Danmark samt Toldvæsenet i Her- 17,450. 18,150. tugdømmene, den slesvig-Holsteenske Kanal og de vestindiske Colonier. (Udgifterne hertil ere forlods fradragne i Intradernes Beløb.) 3. De danske Besiddelser paa Kysten Guinea.. 27,000. 44,000. 4. De dansk-ostindiske Besiddelser. 49,468. 5. Den Kongelige Porcellainfabrik. 7,500. 6,000. 6. Industrifonden.. 6,000. 6,000. 7. Handels-Conſulat-Udgifter. 12,400. 14,400. 167,968. 140,900. 14,700. D. Jernbane-Commissionen.. E. Quarantainevæsenet: 1. Faste Lennin. Normal-Regl. Budget. ger for Direc tionens administrerende

Medlem og 2dens Secre Rbd. tariat.....2,090. For de forskiel- B. Rbb. 3,770. lige Ovarantaine - Gom 8. missioner..5,045. 84. 5,405, 84. 7,135. 84. 9,175. 84. 2. Faste Lønninger bed Etablissementet

paa Kyholm1,230. 1,330. Andre Udgifter ved samme7,499. 7,409. 8,729. 8,739. 15,864. 84. 17,914. 84. F. Rentekammeret : 1. Gollegiet og dets Contoirer: a. Lønninger 65,150. 78,000. b. Contoir-Udgifter 9,350. 10,350. Transport.. 74,500. 88,350. Transport.. 2. Overovrighedspersoner i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen (herunder indbefattede Udgifter til Gontoirhold o. f. b.). 3. Oppeberselsbetiente i Kongeriget og Hertugdømmerne Slesvig og Holfteen

4. Landvæsensbetiente i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holfteen..

5. Reivæsenet: Til Veivesenet i Kongeriget.. (Udgifterne til den Deel af Veivæsenet i Hertugdømmene, som vedkommer Rentekammeret, ere fradragne i Jordebogs - Indtægterne med 20,000 Rbd. i Budgettet for 1846, ligesom i Normal-Reglementet. Udgifterne til Anlæg og Vedligeholdelse af Chausseerne i Hertugdømmene Slesvig og Holsteen vedkomme det slesvig-holsteen-lauenborgsfe Cancelli.) 6. Til Matriculeringen i Kongeriget: Lønninger Andre Udgifter 7. Præmier for Fiskeri under Island 8. Understøttelser til Høravls og Fisteries Fremme samt Farveplanters Dyrkning.. 519 Normal-Regl. Budget f. 1846. Rbd. 3 Rbd. ß 84,500. 88,350. 76,800. 86,850.64. 68,386. 90. 74,849. 6. 6,544. 6,728. 84,000. 315,000. 700. 19,000. 2,545. 5,000. 5,000. 9. Kongelige Bygninger o. f. v. i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holfteen: a. Kong!: Slotte (herunder Christiansborg Slot med 50,000 Rbd.) 123,500. (Lenninger til Betientene ved Slot 163,500. tene udredes af Hoffassen og ere indbefattede under Udgifterne til Hans Majestats Hof-Etat.) 438,730. 90. 762,522. 70. b. Andre 0. f. b.: 1) Lønninger til Bygningsbe

Transport Kongelige Bygninger Normal-Regl. Budget. Rbb. B Rbb. ẞ Normal-Regl. Budget f. 1846. Nbd. 3 Rdd. 438,730, 90. 762,522. 70. tiente.. 7,324. 27. 9,867. 65. 2) Bygningernes

Vedlige holdelse 56,200. 66,200. 10. Steenbrudet paa Bornholm..... 63,524. 27. 76,067. 65. 1,000. 11. Juftitskasse samt Sigt og Sagefalds Udgifter i Kiøbenhavn og Hertugdommene 24,000. 24,000. 12. Adskillige udgifter for Kongeriget og Hertugdommene 21,000. 21,000. 13. Udgifter, Island vedkommende... 8,200. (Den grønlandske og færøiske Handel, der sorterer under Rentefammeret, er omhandlet i Slutnings- Anmærkningen ved Rentekammeret.) (Udgifterne i Anledning af Domainerne, Forstvæsenet og det stemplede Papir udredes forlods af Intraderne og ere saaledes fradragne under Indtægterne.) 547,255. 21. 892,790. 39. G. Stutterivæsenet og Veterinairskolen, samt Udgifter til Hesteavlens Fremme: a. Frederiksborg Stutteri 10,000. 14,000. b. Veterinairskolen 7,000. 12,440. c. til Hesteavlens Fremme.. 22,000. 22,000. 39,000. 48,440. H. Statssecretariatet for Naadessager: 1. Lønninger 5,840. 5,840. 2. Understøttelser 250,000. 245,000. 255,840. 250,840. I. Generalpoftdirectionen: (Udgifterne til Postvæsenet udredes forlods af Intraberne og ere saaledes fradragne Indtægterne.) K. Directionen for Universitetet og de lærde Skoler: a. Tilffub til Universitetet.. b. 521 Normal-Regl. Budget f. 1846. Rbb. ß Rbd. ẞ til Communitetet 9,198. 26. 433. 32. 10,382. 26. 433. 32. C. til Sore Academi. 150. 150. d. til det lærde Skolevæsen.. 6,138. 88. 6,146. 88. e. til den lærde Skole paa. Island 5,380. 15,920. 50. 22,492. 50. L. Directionen for Statsgielden og den synkende Fond: Collegiet og dets Contoirer: a. Lønninger. 36,000. 38,295. b. Andre Udgifter 10,350. 10,550. 46,350. 48,845. M. Finants-Deputationen: 1. Collegiet og dets Contoirer: a. Lønninger 33,200. 37,565. b. Andre Udgifter 7,800. 8,250. 2. Mynterne: a. i Kiøbenhavn: Lønninger 4,616. 5,400. b. i Altona: Lønninger 4,186. 4,936. c. for begge Mynter fælles: Lønninger 1,000. 1,000. 3. Pensioner: a. til afgaaebe Embedsmænd.... 272,200. 300,000. b. til Embedsmænds Enker og Børn 312,400. 315,000. c. til Pensioner, opførte paa dinantskassens aftagende Pensionsliste.

100,000. 515,000. 4. Godtgiørelse til den almindelige Enkekasse af det bed Embedsmænds Død resterende Indskud. 6,500. 6,500. Transport 741,902. 1,193,651. XXIV. Deels 2det efte. (34) Normal-Regl. Budget f. 1846. Nbd. Rbd. ß Transport... 5. Godtgierelser til Enkepensioner i Hertugdommene og Colonierne.. 6. Kongelige Tienestesagers Befordring med Pakkeposterne, m. m.. 741,902. 1,193,651. 25,500. 26,000. 26,000. 7. Honorarer for udført Arbeide i Statens Tjeneste.. 40,000. 40,000. 8. Til Videnskabers og Kunsters Frem me (foruden hvad der ellers udredes.) 9. Forskiellige videnskabelige Arbeider: a. under Conferentsraad Schumacher b. til topographiste Arbeider og Udgivelsen af Kort 15,000. 40,000. 13,200. 4,000. 8,300. 5,000. 10,600. c. det statistiske Tabelværk. 10. Tilskud til forstiellige, under de øvrige Departementer ikke henhørende, Instituter og Stats Indretninger, m. v. a. Det store Kongelige Bibliothek. b. Academiet for de skjønne Kunster 11,000. 12,100. 8,700. 12,288. e. Til Judfiob af Kunstsager paa Kunstacademiets aarlige udstillinger

3,000. 3,000. d. Museet for Naturvidenskaberne 3,500. 4,240. e. Selskabet for de stienne Videnskaber

376. 376. f. Det nordiske Oldskrift-Selskab!. 300. 300. g. Det Kongelige Theater. 36,900. 46,310. h. Det Kongelige Capel 31,745. 31,945. i. Landbuusholdningsselskabet 800. 3,700. k. Til Forst-Undervisningen 3,500. 1. Det patriotiske Selskab i Hertugdommene

420. m. Kiøbenhavns Skydeselskab... VII. Departementerne for Militairfor valtningen, med hvad dertil hører: A. Admiralitets- og Commissariats Collegiet: 1. Sømilitair-Etaten, med hvad 300. 300. 928,523. 1,475,730. bertil hører 1,000,000. 1,020,000. 2. Opmubdringsvæsenet 12,600. 26,000. Transport 1,012,600. 1,046,000. Normal-Negl. Budget f. 1846. Rbd. ß Nbb. ß Transport 1,012,600. 1,046,000. 1,000. 1,012,600. 1,047,000. 3. Defensionsarbeider ved Kiebenhavns Rhed. B. General-Commissariats-Collegiet: Landmilitair-Etaten, med hvad dertil Hører, hvorfor i det Hele opføres: a. som forlove afboldes af de almindelige State-Intrader b. for Rug og Fourage, samt for Marschpenge..... 10 C. temporairt, til extraordinaire Anskaffelser ved Hielp af de ved Etaten i saadant Diemed i sin Tid opsamlede, men fra samme afgivne Fonds m v.. 2,496,800. 2,541,600. 411,362.48. 655,322.29. 155,668. 2,908,162.48.3,352,590.29. VIII. Uforudseelige og ubestemte Udgifter 800,000. 650,000. IX. Statsgieldens Forrentning og Afbetaling..

Følgeligen : 4,675,000. 5,100,000. I. Samtlige Lonninger og Udgifter ved Hans Majestæts Particulairfammer, Chatolkasse, Hofstat og Hofholdning, ved Slotshaverne, ved Hans Majestæts Stald-Etat, og Udgifter ved Allerheitsammes Reiser i Landet.. 670,000. 733,900. II. De Kongelige og Fyrstelige Personers Apanager.. 551,643. 515,215.32. III. Det geheime Statsraad 14,200. 7,500. IV. Provindstalstænder-Forsamlingerne. V. Departementet for de udenlandske 73,000. 146,000. Sager. VI. Departementet for Givilforvaltningen:

det danske Gancelli. 259,217.48. 299,059.48. 333,614.46. 423,363.20. det slesvig-Holsteen lauenborgske Cancelli 321,346.16. 747,772.22. Transport 2,223,321.14.2,872,810.26. (34*) Transport... General: Toldkammer:ogCommerce -Collegiet Jernbane-Commissionen Normal-Regl. Rbd. ẞ Budget for 1846. 2,223,021, 14. Rbd. 13 2,872,810. 26. 167,968. 140,900. 14,700. Dvarantainevæsenet 15,864. 84. 17,914. 84. Rentekammeret 547,255. 21. 892,790. 39. Stutterivæsenet og Veterinair skolen samt til Hesteavlens Fremme 39,000. 48,440. Statssecretariatet for Naadesfager...

255,840. 250,840. Directionen for Universitetet og de lærde Skoler 15,920, 50. 22,492, 50. Directionen for Stategielden og den synkende Fond.... 46,350. 48,845. 928,523. 1,475,730. Finants-Deputationen. VII. Departementet for Militairforvaltningen:

Admiralitets- og Commissa riats-Collegiet. General-Commiss.-Collegiet. VIII. uforudseelige og ubestemte Udgifter

IX. Statsgieldens Forrentning og Afbetaling Indtægt. 1,012,600. 1,047,000. 2,908,162. 48. 3,352,590. 29. 800,000. 650,000. 4,675,000. 5,100,000. 13,635,505. 25. 15,935,053. 36. Recapitulation. Normal-Negl. Budget for 1846. Rbd. Rbr. ß A. Domaine-Indtægter af Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen 1,478,100. 1,583,330. B. Skatter og Afgifter af Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen: a. directe Skatter. 5,046,500. 5,249,190. b. indirecte Skatter. 5,160,350. 5,568,050. Transport.. 11,684,950. 12,400,570. Nermal-Regl. 525 Budget for 1846. Rbd. ß Transport C. Overskud af Øresunds- og Strømtold-Intrader. Rbd. 1 11,684,950. 12,400,570. 2,000,000. 2,000,000. D. Overskud af den slesvig-holfteenste Canal. 109,400. 67,900. E. Postvæsenets Overskud 268,450. 240,200. F. Overskud fra Htrtugdømmet Lauenborg. 226,000. 176,250. G. Overskud af de dansk-vestindiske Der 149,700. 86,700. H. Renter af de Kongelige Activer 580,000. 580,000. I. Forskiellige Indtægter... 624,850. 456,820. 15,643,350. 16,008,440. Normal-Regl. Budget for 1846. Udgift. Rbd. ß Nbb. ß A. Samtlige lønninger og Udgifter ved Hans Majestæts Particulair: fammer og Ghatolkasse, Hofstat og Hofholdning, ved Slotsha verne, ved Hans Majestæts Stald-Etat, saa og Udgifter ved Allerheitsammes Reiser i Landet. 670,000. 733,900. B. De Kongelige og Fyrstelige Personers Apanager.. 551,643. 515,215. 32. C. Kongelige Bygninger i Konge riget og Hertugdømmene Sles vig og Holsteen: 123,500. 163,500. 63,524. 27. 76,067. 65. 14,200. 7,500. a. Kongelige Slotte b. andre Kongelige Bygninger D. Det gebeime-Statsraad E. Provindstalstænder - Forsamlin= · gerne for Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holfteen... ... F. De udenlandske Anliggender.. G. Givil-Etaten: 1. De civile Collegier og Autoriteter samt de under samme hørende Contoirer, ligesom Transport... 73,000, 48. 146,000. 259,217. 299,059. 48. 1,755,034. 75. 1,941,242, 49, Transport... og den slesvig-Holsteenske Regjering, Overøvrighederne, og Oppebørselsbetientene i Konge riget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen, samt Mynterne m. v. 2. Justits- og Politivæsenet i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig eg Holsteen... 3. Bidrag til Geiftlighed, Kirker og Almueskoler i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen.... 4. Foranstaltninger til Videnfabers og Kunsters Fremme famt i Almindelighed til Nationens høiere Dannelse, nemlig: Bidrag til Universiteterne i Kiebenhavn og Kiel, til det lærde Skolevæsen i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen, til lærde Selskaber og videnskabelige Anstalter og Arbeider m. v., til Acamiet for de stienne Kunster, det Kongelige Theater og Gapel, c. s. v. 5. Andre almeennyttige Foranstaltninger, nemlig : Bidrag til Fattigvæsenet i Kiebenhavn, til Hospitaler, milde Stiftelser og Fattige i Kongeriget og Hertugdommene

Slesvig Normal-Regl Budget. og Hol- Rbd. St. Rbd. Ⓒf. fteen... 50,040. 6. 50,600: 34. til Medici nalvæsenet i Kongeriget og Hertugdommene

Transp. 50,040. 6. 50,600, 34, Normal-Regl. ß Rbd. 1,755,084. 75. Budget for 1846. Rbd. ß 1,941,242. 49. 541,658, 90. 629,041. 42. 250,771. 17. 342,437. 47,214. 49. 52,563. 52. 222,096. 8. 306,357.70. 2,816,825. 47. 3,271,642.21. Transp. 50,040. 6, 50,600. 34. Slesvig og Holsteen,til Institutet for Blinde, samt til Inftituterne

for Dov stumme 99,371.50. 112,239.50. til Stutteri - og Veterinairvæ

fenet, til Matriculeringen, til Bei- og Landvæsens- Betiente, til Veies Anlæg og de res Vedli geholdelse i Kongeriget og Hertugdommene,

til Landhuushold - ningssels fabet 134,804. = 764,738. Handels- Consulat Udgifter, Udgifter til Industrifon den, Præmier for Fifferi under Island, Bidrag til Heravls og Fiskeriers Fremme 1016 Transp. 284,215.56.927,577.84. Normal-Regl. Rbb. ß 527 Budget for 1846. Rbd. ß 2,816,825. 47. 3,271,642. 21. 2,816,825. 47. 3,271,642, 21. Transp. 284,215.56.927,577.84. o.f.v.,Udgifter til Op muddringsvæsenet, Tilftud til Porcellainsfabriken og til Steen= Bornholm 43,500. = 60,945. - Normal-Regl. Budget for 1846. Rbd. ẞ Rbd. ß 2,816,825. 47. 3,271,642. 21. brudet paa 327,715. 56. 988,522, 84. H. Militair-Etaterne : Sømilitair-Etaten 1,000,000. 1,021,000. Landmilitair-Etaten 2,908,162. 48. 3,352,590, 29. I. Island samt de dansk-ostindiske og guineiske Besiddelser.. 76,468. 52,200. K. Pensions- og Understøttelsesvæsenet:

A) Penstoner og Vartvenge: a. til afgaaede Embedsmænd 272,200. 300,000. b. til Embedsmænds Enker og Børn.. 312,400. 315,000. c. paa den aftagende Pensionslifte...

100,000. 515,000. B) Tillæget til Enkepensioner i Hertugdommene samt Godtgjørelse til den almindelige Enkekasse af det ved Embedsmænds Død resterende Indskud C) Understettelse giennem Stats: 6,500. 32,000. secretariatet for Naadessager. 250,000. 245,000. L. Honorarer for udført Arbeide i Statens Tieneste 40,000. 40,000. M. Forskiellige Udgifter, saasom : overtagne Commune-llogifter i Kongeriget, Udgifter for Kongelige Tienestesagers Befortring med Pakkeposterne o. f. v... N. Uforudseelige og ubestemte Uv: giffer 50,233. 66. 52,097.94. 800,000. 650,000. Transport 8,960,505. 25. 10,835,053. 36. Transport 0. Statsgieldens Forrentning og Afbetaling. Naar fra Indtægten for Aaret 1846 drages Udgiften med........ fan Overbalancen for bemeldte Aar calculeres til.. eller med en rund Sum til... Normal-Regl. Rbd. ß 529 Budget for 1846. Rbd. ß 8,960,505. 25. 10,835,053. 36. 4,675,000. 5,100,000. 13,635,505. 25. 15,935,053, 36. 16,008,440. 15,935,053. 36. 73,386.60. 73,400. Kgl. Reskr. til Finantsdeputationen tilligemed Regnskabs: 19 Dec. Oversigt for Aaret 1844 over samtlige Statsindtægter og Udgifter. Efterat samtlige Collegier og Departementer, overeensstemmende med Restr. 11. Apr. 1841, have forelagt Kongen fuldstændige Forklaringer over hvad de, samme vedkommende, Indtægter og Udgifter i Aaret 1844 have udgiort efter de aflagte Regnskaber, har Kongen approberet den deraf samlede og forelagte Oversigt over Statens samtlige Indtægter og Udgifter efter Regnskaberne for bemeldte Aar. Og bemyndiger Kongen Finantsdeputationen til at lade saavel denne Oversigt, som alle dertil hørende Bilage, tilligemed dette Reffr. ved Trykken bringe til offentlig Kundskab. Regnskabs- Oversigt Indtægter. 1. De danske Provindser. A. Domaine Indtægter: a. Overskud af Kongelige Jordebogs- og Forpagtnings - Indtægter: 1. Indtægter af de Kongelige Domaine-Districter. 2. Andre Jordebogs-Indtægter 3. Forpagtnings-Afgifter. b. Forst- og Jagt-Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som forlods deraf afholdes, samt af Værdien deels af Brænde til Hofholdningen og de Kongelige Collegier, deels af Deputater til Forst- og Jagtbetiente, deels af Temmer, som udleveres til Kongelig Tieneste, saaog uberegnet Værdien af Deputatvildtet.. a. directe Skatter: 1. staaende: B. Skatter og Afgifter: Landskat, efter Liquidation af de Bankhæftelsesrenter af Jorder og Tiender i Danmark, samt efter Fradrag af den sædvanlige aarlige Eftergivelse Extrapaabudet, efter Forordningen af 12 Jan. 1827. Bygnings-Afgift. Rangstat Procentskat. 2. som ere Gienstand for Repartition: Stænderskat Veiffat. Fourageskat og Marschpenge Heraf udestod ved Udgangen af Aaret 1844 Derimod er i 1844 indkommet af de til Udgangen 1843 ude staaende Skatte-Restancer b. indirecte Skatter: 1. Stempletpapirs- og Kortstemplings-Intrader: Overskud af Stempletpapire-Intrader Kortstemplings-Intrader Transport... for Aaret 1844. Budget for 1844. Indtægt for 1844. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. Rbd. 3 Rbd. 3 Rbd. 133,600. 142,310. 95. 8,710. 95. 44,300. 52,391. 75. 8,091. 75. 4,200. 4,666. 31. 466. 31. 54,091. 73,723. 59% 19,632. 59. 236,191. 273,092. 68. 36,901. 68. ß 2,414,000. 22,425,132. 40. 11,132. 40. 61,000. 62,242. 38. 1,242. 38. 345,000. 370,305. 871. 25,305. 87. 31,000. 35,700. 48. 4,700. 48. 9,000. 9,988. 90. 988. 90. 26,000. 15,137. 19. 10,862. 77. 218,380. 226,114. 53. 7,734. 53. 204,700. 188,428. 55. 18,271. 41. 3,309,080. 3,333,050. 47. 23,970. 47. 61,623, 92. 59,895. 43. 1,728. 48. 1,728. 48. 3,309,080. 3,331,321. 95. 22,241. 95. 277,200. 8,400. 285,600. 353,681. 49. 76,481. 49. 9,041. 45. 641. 45. 362,722. 94. 77,122. 94. Transport... 2. 4 Procent- Afgiften af Arv samt og overdragne Eiendomme 3. 4. Departements- og Retssportler.. Procent-Afgiften af Arv Overskud af Told og Consumtions Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som forlods deraf afholdes.. Jalt Skatter og Afgifter... C. Adskillige Indtægter: a. Netts-Indtægten af Tallotteriet i Danmark (Jylland derunder indbegreben).

b. Netto-Indtægten af Klasselotteriet.. C. Dvarantaine Indtægter for Danmark (herunder Indtægten af det Kyholmske varantaine- Etablissement) d. Recognitioner af Handelsreisende.. e. De for Kongelig Regning overtagne Bispetiender f. Erstatning fra Amternes Repartitionsfonds og fra Kiøbstæderne i Danmark, efter Fr. af 15 Sept. 1832 g. Andre forskiellige Indtægter... Altsaa Indtægterne af de danske Provindser: A. Domaine-Indtægter B. Skatter og Afgifter: directe. indirecte C. Adskillige Indtægter 0040 Tilsammen... II. Hertugdommene Slesvig og Holsteen. A. Domaine-Indtægter: a. Overskud af Kongelige Jordebogs- og Forpagtnings-Indtægter: 1. Indtægter af de Kongelige Domaine-Districter m. m.... 2. Andre Jordebogs-Indtægter 3. Forpagtnings-Afgifter... b. Forst og Jagt-Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som forlods deraf afholdes, samt af Værdien af Deputater Budget for 1844. Indtægt for 1844. Mere end Bubg. Mindre end Budg. Nbb. 285,600. Rbb. ß Rbb. ß Rbd. 1 362,722. 94. 77,122. 94. 116,000. 160,122. 61. 44,122. 61. 213,400. 220,749. 80 7,349. 80. 3,109,000. 3,654,744. 85. 545,744. 85. 3,724,000. 4,398,340. 33. 674,340. 33. 7,033,080. 7,729,662. 32. 696,582. 32. 252,000, 104,148. 49. 38,000. 23,340. 1. 147,851. 47. 14,659. 95. 9,200. 10,512. 63. 1,312, 63. 4,600. 4,933. 23. 333. 23. 26,200. 26,090. 66 109. 29. 28,500. 28,333. 166. 95. 50,000. 120,923. 52. 70,923. 52 408,500. 318,281. 63. 90,218. 33. 236,191. 273,092. 68 36,901. 68. 3,309,080. 3,724,000. 408,500. 3,331,321. 95. 22,241. 95. 4,398,340. 33. 674,340. 33. 318,281, 63. 90,218. 33. 7,677,771. 8,321,036. 67. 643,265. 67. 66,000. 67,753. 93. 1,753. 93. 883,320. 873,580. 86. 9,739. 10. 253,980. 255,879. 92. 1,899, 92. 124,000. 100,647. 70 23,352. 25. 1,327,300. 1,297,862. 53. 29,437. 42. B. Skatter og Afgifter: a. directe Skatter: 1. staaende: Contribution, Lanoskat og Magazin-Bræftanda, efter Fradrag af den sædvanlige Eftergivelse: Contribution.. Landfkat Magazin-Præstanda (berunder indbefattet Værdien af Leverancerne in natura til Landmilitair-Staten) Bygnings-Afgift Ertraskat Rangstat Procentskat 2. som ere Gienstand for Repartition: Stænderskat (forsaavidt samme har været opkrævet i 1844).. Chaussee Udgifter Erstatning for de Summer, der af Finantskassen foreskydes Devstumme-Institutet i Slesvig, og som ifølge allerhøiefste Pat. af 17 Dec. 1821 reparteres over Hertugdømmene.. Af forannævnte Skatter udestod ved Udgangen af 1844. Derimod er i 1844 indkommet af de til Udgangen af 1843 udestaaende Skatter b. indirecte Skatter: 1. Stempletpapirs og Kortstemplings-Intrader: Overskud af Stempletpapirs-Intrader Kortstemplings-Intrader 2. Afgift af Arv og overdragne Eiendomme: 3. 4 pбt. af Arv pGt. af Aro og overdragne Eiendomme Departements og Retssportler 000.0 Rbd. 51,200. 51,927. 21. 72,700. 78,469. 81. 4. Overskud af Told-Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf forlods afholdes Jalt Skatter og Afgifter... C. Adskillige Indtægter: a. Netto-Indtægten af Tallotteriet i Hertugdommene b. Netto-Indtægten af Klasselotteriet c. Ovarantaine-Indtægter i Hertugdommene d. Recognitioner af Handelsreifende e. Andre forskiellige Indtægter Budget for 1844. Indtægt for 1844. Mere end Budg. Mindre end Budg. Nbd. Rbd. ß Rbd. ẞ Rbd. ß A 716,346. 719,493. 62. 3,147. 62. 398,500. 398,908. 62. 408. 62. 137,000. 137,264. 834 264. 834. 144,850. 150,871, 702 6,021. 70%. 370,690. 371,525, 42 835. 4. 12,630. 12,947. 60 317. 60. 22,950. 23,788, 79% 838. 79. 1,954. 384 1,954. 384 60,000. 56,560. 48 3,439. 47. 60,000. 58,514. 87% 1,485. 8. 1,862,966. 1,873,315. 30. 10,349. 30. 114,514, 47. 139,465. 23. 24,950. 721. 24,950. 72. 1,862,966.. 1,898,266. 63. 35,300. 6. IV 154,500. 162,388. 16. 7,888. 16. 8,250. 8,250. 123,900. 130,397, 64. 6,497. 6. 37,000. 43,710. 30% 6,710. 30%. 1,252,100. 1,309,145. 90. 57,045. 90. 1,575,750. 1,653,891. 48. 78,141. 48. 3,438,716, 3,552,157. 543. 113,441. 543. 178,000. 155,030. 95. 10,000. 22,969. 1. 10,000. 600. 1,254. 50. 654. 50. 15,000. 15,890. 593. 890. 593. 56,550. 52,304. 48. 260,150. 224,480. 60%. 4,245. 48. 35,669, 35. Altsaa Indtægterne af Hertugdømmene Slesvig og Holsteen: A. Domaine 3ndtægter B. Skatter og Afgifter: birecte indirecte C. Adskillige Indtægter Tilsammen... Følgeligen : I. Total-Indtægten af de danske Provindser... II. Total-Indtægten af Hertugdømmene Slesvig og Holsteen Fremdeles: III. Overffutet fra Hertugdømmet Lauenborg IV. Overskudet af de dansk-vestindiske Coloniers Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf forlods afholdes V. Øresunds- og Strømtold-Intraderne VI. Overskud af den slesvig-holsteenske Kanal, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf forlods afholdes VII. Postvæsenets Overskud.. VIII. Renter af Activerne, henlagte til Statsgieldens Forrentning og Afbetaling samt til Reservefonden.. Udgifter. I. Samtlige Lønninger og Udgifter ved Hans Majestæts Particulairfammer, Chatolfasse, Hofstat og Hofholdning, ved Slotshaverne, ved Hans Majestæts Stalb - Etat, og Udgifter ved Allerheissammes Reiser i Landet.... II. De Kongelige og fyrstelige Personers Apanager. III. Udgifter i Anledning af Christiansborg Slots Fuldførelse IV. Det geheime Statsraad V. Provindstalstænder - Forsamlingerne for Kongeriget og Hertugbømmene

28 01.002 Budget for 1844. Indtægt for 1844.| Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. Rbd. ß Nbd. N6b. ß 1,327,300. 1,297,862.53%. 29,437. 42. 1,862,966. 1,898,266. 6. 35,300. 63. 1,575,750. 1,653,891,48. 78,141. 48. 260,150. 224,480.60%. 35,669, 353 5,026,166. 5,074,500.72% 48,334. 72. 7,677,771. 8,321,036,67 643,265. 67. 5,026,166. 5,074,500.7248,334. 72. 246,600. 265,529.81 18,929, 81. 88,000. 1,824,000. 8,819.64. 79,180, 32. 2,125,677.67. 301,677. 67. 80,800. 243,830. 82,050.63. 229,625.74 1,250. 63. 14,204, 21. 580,000. 15,767,167. 595,088.44. 16,702,329.543. 15,088. 44. 935,162. 543. Budget for 1844. Medgaaet i 1844 Mere end Budg. Mindre end Bubg. Nbb. ß R66. ß Rbd. ß N66. 686,200. 686,200. 560,190. 32. 550,415. 32. 9,775. 50,000. 50,000. 11,500. 11,500. 146,000. 129,419. 43. 16,580. 52 XXIV. Deels et Hefte. (35) VI. Departementet for de udenlandske Sager: A. Departementet og dets Embedsmænd og Betiente: Lonninger, m. m. Contoir-Udgifter B. De danske Gesandtskaber i Udlandet: Lønninger og Taffelpenge. Antre Udgifter... C. Den maroccanske Present... VII. Departementerne for Givilforvaltningen, med hvad dertil kan henføres: A. Det danske Cancelli: 1. Gollegiet og dets Contoirer samt det geheime Archiv: a. Lenninger b. Contoir Udgifter 2. Juftits- og Politivæsenet: a. Høiesteret: Lenninger..... Rbd. 35,600. 36,100. 500. Contoir-Udgifter 1,000. 1,000. b. Lands-Over- samt Hof- og Stads-Netten: Lonninger..Rbd.51,877.88. 51,907.26. 29.34. Gontoir-Udgifter-8,400. c. Lands-Over-Retten i Viborg: 8,392....... Lønninger og til Contoir-llogifter.. d. Politiretten i Kiøbenhavn: Lønninger.. 8. e. Adskillige Embedsmænd og Betiente, henhørende til Justits og Politivæsenet i Danmark. f. Straffeanstalterne i Kiebenhavn og Viborg: Lønninger.. Ribb.3,520 3,240......280. Tilskud til Strafs feanstalten i Kbh.-38,244. 29,687.33..8,556.63. g. Andre Udgifter ved Justits- og Politivæsenet 3. Overtagne Gommune-llegifter 4. Tilskud til Geistlighed, Kirker og Almueskoler, m. v.: a. i Almindelighed: ftaaende Udgifter.. andre udgifter.. b. Pastoralseminariet c. Missions-Collegiet Transport... Budget for 1844. Medgaaet i 1844. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. ß Rbb. ß Rbd. ß Nbb. 25,050. 25,050. 1,800. 2,117. 8. 317. 8. 211,009. 48. 204,745. 37. 55,200. 54,664. 84. 51,000. 49,404. 12. 6,264. 11. 535. 12. 1,595. 84. 344,059, 48. 335,981. 45. 8,078. 3. 46,280. 45,753. 84. 11,990. 9,164. 83. 36,600. 37,100. 500. ß 526. 12. 2,825. 13 60,277. 88. 60,299. 26. 21. 34. 7,400. 7,400. 6,800. 6,800. 21,252. 58. 20,391. 8. 861. 50. 41,764. 32,927. 33. 5,400. 26,197. 94. 5,273. 88. 25,797. 94. 8,836. 63. 126. 8. 400. 26,705. 66. 26,783, 95. 78. 29. 2,380. 1,934. 56. 1,400. 1,375. 3,535. 3,535. 297,983. 18. 284,536. 87. 445. 40. 25. 13,446. 27. (35*) Transport... 5. Tilskud til Fattigvæsenet i Kiøbenhavn samt til Hospitaler, milde Stiftelser og Fattige i og udenfor Kiebenhavn: a. Fattigvæsenet i Kiebenhavn.. b. Hospitaler, milde Stiftelser og Fattige i og udenfor Kbb. c. Vaisenhuset i Kiøbenhavn.. 6. Medicinalvæsenet: a. det medicinsk-chirurgiske Sundheds-Collegium i Kiøbenhavn: aarligt Tilskud b. Frederiks Hospital i Kiøbenhavn: aarligt Tilskud c. Fødsels- og Pleiestiftelsen i Kiøbenhavn: aarligt Tilskud d. Ovarantainevæsenet: 1) Directionen for Qvarantaine-Foranstaltningerne samt de forskiellige varantaine-Commissioner i Danmark og Hertugdømmene: Rbd. 10,350. 11,261.70. 911.70. 2) Losnings- og Rensnings: varantaine- Etablissementet paa Kyholm....Rbd. 11,800. 9,978 72..... 1,821.24. e. Ovægsyge-Commissionen f. Lønninger til forskiellige Stifts- og Landphysici, Districtschirurger, Jordemødre o. s. v. g. Andre Udgifter i Anledning af Medicinalvæsenet 7. Institutet for Blinde: aarligt Bidrag 8. Devstumme-Institutet i Kiøbenhavn: aarligt Tilskud 9. Bidrag til Herlufsholm lærde kole B. Det slesvig-Holsteen-lauenborgske Cancelli: 1. Gollegiet og dets Contoirer: a. Lønninger. b. Contoir-Udgifter. 2. Statholderskabet i Hertugdømmene Slesvig og Holsteen Gouvernementssecretairen. 3. Den slesvig-holsteenste Regiering og dens Contoirer: a. Lønninger b. Gontoir-logifter Transport... Budget for 1844. Mebgaact' i 1844. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. ß Rbd. ß Rbb. B Rbd. 297,983. 18. 284,536. 87. ß 13,446. 27. 28,072. 27,672. 3,711. 85. 3,505. 67. 400. 206, 18. 2,000. 2,000. 1,858. 1,858. 10,070. 10,072. 85. ci 2. 85. 24,100. 24,102, 16. 2. 16. 22,150. 280. 21,240. 46. 280. 909. 50. 24,627. 32. 24,920. 72. 293. 40. 2,000. 1,902. 85. 97. 11. 500. 500. 4,000. 4,000. 500. 500. 421,852. 39. 407,091. 74. 14,760. 61. 26,240. 25,740. 500. 6,942. 82. 7,268. 94. 326. 12. 21,760 21,760. 780. 439. 70. 340. 26. 39,100. 35,661. 62. 6,100. 6,093. 49%. 100,922. 82. 96,963. 83. 3,438. 34. 6. 46. 3,958. 94. 4. Justits- og Politivæsenet: Transport... a. Den slesvig-holsteen-lauenborgske Overappellationsret: 1) Lonninger. 2) Contoir-Udgifter. b. Overdicasterierne: 1) Den slesvigste Over- og Landret: Lonninger ... Abb. 23,878. 23,818. Contoir-Udgifter 60. 1,700. 1,519.27. . . . 180.683. Rbb. 25,578. 25,337.27. 2) Den holsteenske Over- og Landret: Lønninger 240.68. Rbb. 22,171. 22,154.74. . . . . 16.22. Contoir-Udgifter 2,000. 2,000. Rbd. 24,171. 24,154.74..... 16.22. Overdicasterierne ialtc. Forskiellige Justits- og Politi-Embedsmænd og Betiente, m. v. i Hertugdemmene d. Slaveriet i Rendsborg. 5. Tilskud til Geistlighed, Kirker og Almueskolevæsenet: a. i Almindelighed b. Skolelærerfeminariet i Segeberg 6. Tilskud til Fattige, Hospitaler og milde Stiftelser. 7. Medicinalvæsenet: a. Det slesvig-holsteenske Sanitets-Collegium i Kiel. b. Det academiske Sygehuus og Frederiks Hospital ſammesteds: aarligt Tilskud.... c. Vaccinations-Instituterne i Kiel og Altona d. Jordemoder og Fødselsstiftelsen i Kiel: aarligt Tilskud. e. Lenninger til førstiellige Læger og til en Jordemoder. 8. Overordentlige Udgifter til Geistlighed, Justits-, Politi- og Medicinalvæsenet

9. Veivæsenet: a. Lønninger b. Andre Udgifter. 10. Tilskud til videnskabelige Anstalter: a. Universitetet i Kiel: staaende Udgifter. overordentlige Udgifter b. lærde Stoler 11. Devstumme-Institutet i Slesvig. Budget for 1844. Medgaaet i 1844. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. 100,922. 82. ẞ Rbd. 96,963. 83. ß Nbd. ß Nbd. ß 3,958, 94. 31,940. 30,546. 3. 1,300. 1,299. 19. 1,393, 93. =76%. 49,749. 49,492. 5. 256. 90%. 15,329. 58 14,575. 62. 753. 92. 7,300. 5,688. 88. 1,611. 8. 15,196. 42. 15,178. 9. 18. 33. 2,600. 2,600. 17,579. 76. 17,579. 76. 1,395. 1,395. 3,360. 3,360. 480. 480. 2,160. 2,160. 627. 62. 467. 62. 160. 10,500. 12,090. 34. 1,590. 34. 5,580. 4,355. 18%. 412,704. 35. 400,621. 95. 1,224. 77. 12,082. 35. 60,000. 60,000. 6,000. 6,000. 23,042. 6. 22,000. 1,042. 53. 17,000. 18,231. 63. 1,231. 63. 784,766. 73. 765,085. 44. 19,681. 29. C. General-Toldkammer og Commerce-Collegiet: 1. Collegiet og dets Contoirer: a. Lønninger. b. Contoir-logifter. 2. Told og Consumtionsvæsenet i Danmark samt Toldvæsenet i Hertugdømmene, den slesvig-Holsteenske Kanal og de vestindiske Colonier. (Udgifterne hertil ere forlods fradragne i Intradernes Beløb.) 3. De danske Besiddelser paa Kysten Guinea 4. De dansk-ostindiske Bestddelser. 5. Den Kongelige Porcellainfabrik 6. Industrifonden 7. Handels-Confulat-Udgifter D. Rentefammeret: 1. Gollegiet og dets Contoirer: a. Lenninger. b. Gontoir-Utgifter 2. Overøvrighedspersoner i Kongeriget og Hertugdømmene Slesbig og Holsteen (herunder indbefattede Udgifter til Contoirhold v. f b.) 3. Oppeberselsbetiente i Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen. 4. Landvæsensbetiente i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen. 5. Veivæsenet: Til Veivesenet i Kongeriget 6. Til Matriculeringen i Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen: Lønninger Andre Udgifter til Matriculeringen i Kongeriget 7. Præmier for Fiskeri under Jeland 8. Understøttelser til Heravls og Fiskeries Fremme samt Farveplanters Dyrkning 9. Kongelige Bygninger v. s. v. i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen: a. Kongelige Clotte b. Andre Kongelige Bygninger v. s. v.: 1) Lenninger til Bygningsbetiente. 2) Bygninger nes Vedlige Rbb. 14,575.65. 14,085.53. . . . . 490.12. holdelse.. 66,200. 68,394.79 2,194.79. Transport. Budget for 1844. Medgaaet i 1844. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. 3 Rbd. Rbd. ß Rbd. ß 52,550. 52,331. 88. 218. 8. 17,950. 17,950. 44,000. 37,790. 16. 45,699. 38,438. 36. 8,400. 6,000. 6,000. 5,932. 31. 6,209. 79. 7,260. 60. 2,400. 67. 65. 14,400. 14,397. 66. 2. 30. 188,999. 172,840. 45. 16,158. 50. 80,500. 10,350. 76,409. 31. 10,350. 4,090. 65. 82,016. 64. 81,957. 10. 59. 54. 72,134. 8. 71,079. 12. 1,054. 92. 7,862. 6,820. 46. 1,041. 50. 290,937. 290,913. 70. 23. 26. 1,150. 20,000. 700. 19,822. 21. 450. 3,015. 2,545. 177. 74. 470. 5,000. 2,787. 8. 2,212. 88. 113,500. 139,391. 39. 25,891. 39. 80,775, 65. 82,480. 36. 1,704. 67% 767,240, 41. 785,255, 821. 18,015. 41. Transport. E. F. 10. Steenbrudet paa Bornholm 11. Justitstasses samt Sigt- og Sagefalds-Udgifter i Kiøbenhavn og Hertugdømmene 12. Adskillige udgifter for Kongeriget og Hertugdømmene 13. Udgifter, Island vedkommende Stutterivæsenet og Veterinairskolen, samt Udgifter til Hesteavlens Fremme: a. Frederiksborg Stutteri b. Veterinairskolen c. til Hestevæddeløb og Stutteribesigtigelser Statssecretariatet for Naadessager: 1. Lonninger 2. Understøttelser G. Generalpoſtdirectionen: H. I. (Udgifterne til Postvæsenet udredes forlods af Intraderne og ere saaledes fradragne i Indtægterne.) Directionen for Universitetet og de lærde Skoler: a. Tilskud til Universitetet b. C. d. til Communitetet. til Soro Academi til det lærde Skolevæsen Directionen for Statsgieleen og den synkende Fond: Collegiet og dets Contoirer: a. Lonninger b. Andre Udgifter K. Finants-Deputationen: 1. Collegiet og dets Contoirer: a. Lønninger b. Andre Udgifter 2. Mynterne: a. i Kiebenhavn: Lønninger b. i Altona: Lenninger c. for begge Mynter fælles: Lønninger 3. Vensioner: a. til afgaaede Embedsmænd b. til Embedsmænds Enker og Børn c. Pensioner, opferte paa Finantstassens aftagende Pensionsliste Transport Budget for 1844. Medgaaet i 1844. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. Rbd. ß Rbd. ß Rbd. ß 767,240. 41. 785,255. 82. 18,015. 41. 1,000. 1,000. 24,000. 18,265, 19. 5,734. 77. 21,000. 20,949. 79. 50. 16. 8,300. 34,646. 13. 26,346. 13. 821,540. 41. 859,117. 2. 37,576. 57. 15,000. 15,000. 9,124. 10,564. 1,440. 22,000. 22,000. 46,124. 47,564. 1,440. 5,840. 5,840. 245,000. 245,000. 250,840. 250,840. 10,382. 26. 10,382. 26. 433. 32. 433. 32. 150. 150. 6,138. 88. 6,138. 88. 17,104. 50. 17,104. 50. 38,495. 38,279. 10,550. 10,517. 33. 49,045. 48,796. 33. 216. 32. 63. 248. 63. 37,565. 37,281. 284. 8,250. 9,119. 69. 869. 69. 5,500. 4,899. 44. 600. 52. 4,836. 4,936. 100. 1,000. 1,000. 300,000. 332,090. 24. 32,090. 24. 315,000. 316,277. 82. 1,277. 82. 560,000, 567,339. 59. 7,339. 59 1,232,151. 1,272,943, 86. 40,792. 86. Transport. 4. Godtgierelse til den almindelige Enkekasse af det ved Embedsmænds Dod resterende Indskud. . . . . 5. Godtgierelser til Enkepensioner i Hertugdømmene, m. m. 6. Kgl. Tienestesagers Befordring med Pakkeposterne, m, mt. 7. Honorarer for udfert Arbeide i Statens Tieneste 8. Til Videnskabers og Kunsters Fremme. 9. Forskiellige videnskabelige Arbeider: a. under Conferentsraad Schumacher. b. til topographiste Arbeider og Udgivelsen af Kort c. det statistiske Tabelværk. 10. Tilskud til forskiellige, under de øvrige Departementer ikke henhørende Instituter og State-Indretninger, -1. v.: a. Det store Kongelige Bibliothek. b. Academiet for de stienne Kunster c. Til Indfiob af Kunstfager paa Kunstacademiets aarlige Udstillinger d. Mufært for Naturvidenskaberne e. Selskabet for de stienne Videnskaber f. Det nordiske Oldskrift-Selskab. g. Det Kongelige Theater h. Det kongelige Gapel.. i. Landhuusholdningsselskabet k Det patriotiske Selskab i Hertugdommene 1. Kiebenhavns Skydeselskab VIII. Departementerne for Militairforvaltningen, med hvad dertil hører: A. Admiralitets- og Commissariats-Collegiet: 1. Semilitair-Etaten, med hvad dertil herer. 2. Opmuddringsvæsenet. 3. Defensionsarbeider ved Kiebenhavns Rhed B. General-Commissariats-Collegiet: Landmilitair-Etaten, med hvad dertil hører : a. som forlods afholdes af de almindelige State-Intrader b. for Rug og Fourage, forsaavidt Bekostningen ikke afholdes af den under Litr. a opferte Sum, samt for Marschpenge. c. temporairt, til extraordinaire Anskaffelser ved Hielp af de ved Etafen i saadant Ziemed i sin Tid opsamlede og fra samme afgivne Fonds. d. af de efter Regnskabs: Oversigten for 1843, Side 296, Landmilitair-Etaten til Disposition udenfor Budgettet forbeholdne 190,595 Rbd. 72 3. Budget for 1844. Medgaaet i 1844. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. 1,232,151. Nbd. 1,272,943, 86. ß Nbb. ß Nbd. ß 40,792, 86. 6,500. 6,489. 85. 10. 11. 30,000. 26,522. 38. 3,477. 58. 26,000. 25,932. 89. 67. 7. 40,000. 26,897. 48. 13,102, 48. 37,000. 37,513. 18. 513. 18. 12,400. 12,400. 8,870. 8,870. 7,000. 8,554. 1,554. 12,700. 12,700. 12,288. 12,288. 3,000. 2,995. 4,891. 23. 4,891. 23. 376. 376. 300. 300. 46,310. 46,310. 32,245. 32,043. 79. 201. 17. 2,400. 2,400. 420 420. 300. 300. 1,515,151. 23. 1,541,147, 821. 25,996. 59. 1,020,000. 1,020,000. 28,570. 28,570. 1,000. 1,000. 1,049,570. 1,049,570. 2,541,600. 2,521,197, 52. 20,402. 44. 507,228. 91. 429,723. 47. 77,505. 44. 128,993. 29. 90,264, 67. 38,730, 58. 133,831. 89. 133,831. 89. 3,177,824. 24. 3,175,017. 63. 2,806. 57. IX. Uforudseelige og ubestemte Udgifter X. Statsgieldens Forrentning og Afbetaling. Følgeligen: I. Samtlige Lønninger og Udgifter ved Hans Majestats Particulairkammer, Chatolkasse, Hofftat og Hofholdning, ved Slotshaverne, ved Hans Majestæts Stald-Etat, og Udgifter ved Allerheistſammes Reiser i Landet. II. De Kongelige og Fyrstelige Versoners Apanager. III. Udgifter i Anledning af Christiansborg Slots Fuldførelse IV. Det geheime Statsraad V. Provindstalstænder-Forsamlingerne VI. Departementet for de udenlandske Sager VII. Departementerne for Givilforvaltningen: det danske Cancelli. . . . . det flesvig-holsteen-lauenborgske Gancelli General-Toldkammer- og Commerce-Gollegiet Rentekammeret. Stutterivæsenet og Veterinairskolen v. s. v. Statssecretariatet for Naadessager Directionen for Universitetet og de lærde Skoler. Directionen for Statsgielden og den synkende Fond Finants-Deputationen VIII. Departementerne for Militairforvaltningen: Admiralitets- og Commissariats-Collegiet General-Commissariats-Collegiet IX. uforudseelige og ubestemte Udgifter... X. Stategieldens Forrentning og Afbetaling. Budget for 1844. Nedgaaet i 1844. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbb. 400,000. ß Rbd. 384,372.94 Rbd. ß Rbr. ß 15,627. 1. 5,100,000. 5,860,763.27 760,763. 27. 686,200. 686,200. 560,190. 32. 550,415,32. 9,775. 50,000. 50,000. 11,500. 11,500. 146,000. 129,419.43% 344,059, 48. 335,981.45. 16,580. 52. 8,078. 3. 421,852. 39. 407,091.74. 14,760. 61. 784,766. 73. 765,085.44. 19,681, 29. 188,999. 172,840.45. 16,158, 50 821,540. 41. 859,117. 2. 37,576. 57. 46,124. 47,564. 1,440. 250,840. 250,840. 17,104. 50. 17,104.50. 49,045. 48,796.33. 248. 63. 1,515,151. 23. 1,541,147.821. 25,996. 59. 1,049,570. 1,049,570. 3,177,824. 24. 3,175,017.63. 2,806. 57. 400,000. 384,372.94. 15,627. 1 5,100,000. 5,860,763.27 760,763. 27. 15,620,767. 42. 16,342,827.60 722,060. 18. Recapitulation Indtægt. A. Domaine Indtægter af Kongeriget og Hertugdømmtene Slesvig og Holsteen.. B. Skatter og Afgifter af Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holfteen: a. directe Skatter.. b. indirecte Skatter C. Overskud af Øresunds- og Stremtold-Intrader D. Overskud af den slesvig-holsteenste Kanal.. Postvæsenets Overskud E. F. Overskud fra Hertugdømmet Lauenborg G. Overskud af de dansk-vestindiske Øer. H. Renter af de Kongelige Activer.. 1. Forstiellige Indtægter... Hertil lægges: Hvad der i Aarets Leb er afdraget mere paa Activerne, end der igien er udgivet til nye Activers Erhvervelse og det Beløb, hvormed Versur-Indtægterne have oversteget Versur-Udgifterne

Hvorimod afgaaer: opstaaet Tab ved Smaamynts Omsætning Summa Indtægt.. Udgift. A. Samtlige ønninger og Udgifter ved Hans Majestats Particulairkammer og Chatoltasse, Hofstat og Hofholdning, red Slotshaverne, ved Hans Majestats Stald-Etat, saa og Udgifter ved Allerhøiftsammes Reiser i Landet.. B. De Kongelige og Fyrstelige Personers Apanager C. Kongelige Bygninger i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen: a. Kongelige Slotte.. b. andre Kongelige Bygninger Transport.. af Regnskabs-Oversigten. Budget for 1844. Indtægt for 1844. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. Rbd. ß Abb. ß Rbb. ß 1,563,491. 1,570,955.267,464. 26, 5,172,046. 5,229,588. 5. 57,542. 53. 5,299,750. 6,052,231.81. 752,481. 81. 1,824,000. 2,125,677.67. 301,677. 67. 80,800. 82,050.63. 1,250. 63. 243,830. 229,625.74. 14,204. 21. 246,600. 265,529.813. 18,929. 813 88,000. 8,819.64. 79,180. 32. 580,000. 595,088.44. 15,088. 44. 668,650. 542,762.27. 125,887. 68. 15,767,167. 16,702,329.543.935,162, 543 732,029.46. 732,029, 46. 91,852.88. 91,852. 88. 15,767,167. 17,526,211.92%, 1,759,044. 92% 3,249.12. 3,249. 12. 15,767,167. 17,522,962.80. 1,755,795. 80%. Budget for 1844. Udgift for 1844. Mere end Budg. Mindre end Bubg. Rbd. ẞ Rbd. ẞ Rbd. ß Nbb. ß 686,200. 560,190. 32. 686,200. 550,415, 32. 163,500. 189,391. 393. 25,891. 392. 80,775. 65. 82,480. 36. 1,704. 67 1,490.666. 1. 1,508,487.12. XXIV Deels 2det efte. 17,821. 11. T (36) 9,775. doing jo D. Det geheime Statsraad Transport.. E. Provindstalstænder-Forsamlingerne for Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen F. De udenlandske Anliggender (herunder til den maroccanske Prefent)

G. Civil-Etaten: 1. De civile Collegier og Autoriteter samt de under samme hørende Contoirer, ligesom og den slesvig-Holsteenske Regiering, Overøvrighederne og Oppebørselsbetientene i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen, samt Mynterne m. v... 2. Juftits- og Politivæsenet i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen 3. Bidrag til Geistlighed, Kirker og Almueskoler i Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen 4. Foranstaltninger til Videnskabers og Kunsters Fremme samt i Almindelighed til Nationens heiere Dannelse, nemlig: Bidrag til Universiteterne i Kiøbenhavn og Kiel, til det lærde Skolevæsen i Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen, til lærde Selskaber og videnskabelige Anstalter og Arbeider m. v., til Academiet for de stienne Kunster, det Kongelige Theater og Sapel, v. s. b. 5. Andre almeennyttige Foranstaltninger, nemlig: Bidrag til Fattigvæsenet i Kiebenhavn, til goſpitaler, milde Stiftelses og Fattige i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen 51,363, 65. 50,757.47. ..606. 18. .116,607.94. 117,768. 333. 1,160. 35%. til Medicinalvæseneti Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen, til Institutet for Blinde, famt til Instituterne for Døvstumme.. til.Stutteri og Veterinair væsenet, til Matriculerin gen, til Vei- og Landvæ sens-Betiente, til Veies Anlæg og deres Vedlige boldelse i Kongeriget, til Landhuusholdningsselffabet..

.786,757, 35. 773,197.59...13,559. 71, Handels-Confulat-Udgifter, Udgifter til Industri- Transport.. 954,729. 2. 941,723. 43. 13,005. 54. Budget for 1844. Udgift for 1844. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. 1,490,666. ß Rbd. ß Rbd. ß Rbd. ẞ 1. 1,508,487. 12. 17,821.11. 11,500. 11,500. 146,000. 129,419.43. 344,059. 48. 335,981.45. 16,580. 52. 8,078. 3. 607,729. 58. 594,782.41, 12,947. 167 315,113. 12. 295,530.48%. 19,582. 59. 54,317. 12. 55,228.29%. 911, 17. 284,446. 79. 285,265.74 818. 911 3,253,832, 18. 3,216,195, 6%. 37,637, 11 (36*) Transport..954,729. 2. 941,723.43. 13,005. 54. fonden, Præmier for Fisferi under Island, Bidrag til Horavls og Fiskeriers. Fremme v. s. v., Udgifter til Opmudbringsvæsenet, Tilskud til Porcellainfabriken og til Steenbrudet paa Bornholm....... 66,385. H. Militair-Etaterne : Semilitair:Etaten Landmilitair-Etaten 60,232. 9..... 6,152.87. I. Island samt de dansk-ostindiske og guineiske Besiddelser. K. Pensions- og Understøttelsesvæsenet: L. A) Pensioner og Vartpenge: a. til afgaaede Embedsmænd.. b. til Embedsmænds Enker og Børn.. c. paa den aftagende Pensionsliste. B) Tillæget til Enkepensioner i Hertugdømmene samt Godtgiørelse til den almindelige Enkekasse af det ved Embedsmænds Dev resterende Indskud. C) Understøttelser giennem Statssecretariatet for Naadessager.. Honorarer for udført Arbeide i Statens Tieneste M. Forskiellige Udgifter, faasom: overtagne Commune-Udgifter i Kongeriget, Udgifter for Kongelige Tienestesagers Befordring med Pakkeposterne o. f. v. . N. Uforudseelige og ubestemte Udgifter 0. Statsgieldens Forrentning og Afbetaling Hertil kommer: Hvad der er udbetalt mere i Forskud, end der er indkommet i Afdrag paa Forskud Paa Forskud er nemlig indbetalt og afdraget hvorimod er udbetalt.. 92,308. 62. 112,274. 80. Altsaa mere udbetalt i Forskud, end afdraget.. 19,966. 18. Summa Udgift Budget for 1844. Udgift for 1844. Mere end Budg. Mindre eud Budg. Rbb. ẞ Nbd. 3,253,832. 18. 3,216,195, 6. Rbd. ß Rbd. 13 637,637. 11. 1,021,114. 2. 1,001,955.52. 19,158. 45. 1,021,000. 1,021,000. 3,177,824. 24. 3,175,017.63. 2,806. 57. 97,999. 110,874.65. 12,875. 65 300,000. 332,090.24. 32,090. 24. 315,000. 316,277.82. 1,277, 82. 560,000. 567,339.59. 7,339. 59. 36,500. 33,012.27. 3,487. 69. 245,000. 245,000. 40,000. 26,897.48. 13,102. 48. 52,497. 94. 52,030.87. 400,000. 384,372.94. 5,100,000. 5,860,763,27 760,763. 27. 15,620,767. 42. 16,342,827.60 722,060. 18. 19,966.18. 19,966 18. 15,620,767. 42. 16,362,793.78. 742,026. 36. 467. 7. 15,627. 1. Indtægterne i 1844 udgiorde saaledes i det Hele Udgifterne derimod Aarets Indtægter have altsaa oversteget dets Udgifter med 17,522,962 Rbd. 80% 3 16,362,793 - 78 1,160,169 Rbd. 2ß der, tillagte Finantskassens og Statsgieldsfassens samt Generalpostkassens contante Beholdninger, ved Aarets Begyndelse, ialt 6,622,661 giver i Kassebeholdninger den 31te December 1844.. 1 64- 7,782,830 Rbb. 67 nemlig : ved Finantskassen og Statsgieldskassen 7,628,196 Rbd. 68 ẞ ved Generalpoftfas- 090217 fen..... 30,544 781- ved Samme af de til Pensioner bestemte Summer.. 124,089 16 7,782,830 Rbd. 67 De forblevne Restancer af Skatter og Afgifter, udenfor Jordebogs- og Forpagtnings-Afgifter, ere fradragne Indtægten, ligesom og hvad der er indkommet paa Restancer, ældre end 1ste Januar 1844, af Skatter og Afgifter, exclusive Jordebogs og Forpagtnings-Afgifter, er tillagt Indtægten. Samtlige uberigtigede Restancer ved Udgangen af 1844 udgiorde: for Danmark 183,728 Rbd. 70 ẞ, og for Hertugdømmene 782,920 Rbd. 30% /3. Pl. om et Postcontoir i Deetzbüll. 559 1845. Gen. Postdir. Pl. ang. Oprettelsen af et Brev- og 20 Dec. Pakkepost Expeditionscontoir i Landsbyen Deegbüll, i Tender Amt. (med vedføiet Tart.) Ganc. Pl., (Refol. 8 Nov.) ang. Ophævelsen af den ved 30 Dec. Refer. 10 Apr. 1745 paabudne Afkortning af 5 pct. i visse Embedsgager. Det har behaget Kongen at ophæve den ved Reser. 10 Apr. 1745 paabudne Affortning af 5 pGt. i visse Embedsgager, saaledes at enhver efter den 31 d. M. udnævnt Embedsmand fritages for famme. 1558 Angivelse af de vigtigste ældre Forordninger og Lovbud for Danmark, som ved Kong Christian den Ot tendes Forordninger for 1845 ere ophævede, forandrede eller nærmere bestemte. 1694. 22 Dec. Laugs-Art. for Viinhandlerne, deres 19 §: Forandret 1735. 12 Mart. 1738. 7 Febr. 1741. 25 Aug. 1761. 24 Jan. 1769. 13 Mai. 1770. 12 Jun. 1771. 15 Jun. - 1778. 16 Sept. 1784. 24 Nov. 1785. 8 Dec. 1786. 2 Aug. v. Pl. 7 Mart. 1845. Fr. om Helligbrøde: Ophævet v. Fr. 26 Mart. 1845. Fr. om Pantebøger: Forandret v. Fr. 28 Mart. 1845. Fr. om Land- og Forprang: Jofr. Fr. 23 Apr. 1845. Brandfr. f. Kiøbstæderne, dens 4 Cap. 10 §: Nærmere bestemt v. Fr. 4 Apr. 1845. Fr. ang. Selveierbønder: Jvfr. Fr. 21 Mai 1845 § 26. Fr. om Ertrapaabud af Gage: Ophævet v. Fr. 8 Jan. 1845. Fr. om Hof- og Stadsretten, dens 1, 7, 12 og 13 §§: Forandrede v. Fr. 28 Febr. 1845 §§ 1, 4 og 26. Regl. f. Hof- og Stadsretten, dets 5 og 6 §§: Forandrede v. Fr. 28 Febr. 1845 § 2. Pl. om Vidner: Udvidet v. Fr. 14 Mai 1845 § 17. PI. ang. uberettiget Kludesamling: Jofr. Fr. 23 Apr. 1845 § 6. Pl. om Tidepenge: Jofr. Pl. 28 Febr. 1845 § 2. Fr. om ulovlig Brændeviinsbrænden: Forandret v. Fr. 14 Mai 1845. 1788. 18 Jan. Pl. om Namsdomme m. v.: Jvfr. Fr. 28 Mart. 11 Jun. 4 Aug. 1793. 22 Mart. 5 Jul. 13 Dec. 1845 § Fr. om 11. væghandelen: Jofr. Fr. 23 Apr. 1845 § 5. Fr. ang. Indskud i Enkekassen, dens 1 §: Forandret b. Pl. 22 Jul. 1845. Pl. om Opfieb paa Landet: Jvfr. Fr. 23 Apr. 1845. Fr. om en forbedret Politi-Indretning i Kbhon: Forandret v. Fr. 28 Febr. 1845. Vei-Fr., dens 16 §: Jvfr. Pl. 4 Jun. 1845. Sammes 95 $: Forandret v. Pl. 4 Jun. 1845. 1796. 3 Jun. Fr. om Rettens vedberl. Pleie, dens 40 §: Jvfr. Fr. 28 Febr. 1845 § 22. De ved Frr. f. giorte Forandringer. 561 1797. 11 Aug. Pl. om Salg af Smør: Jofr. Fr. 23 Apr. 1845. 1799. 21 Jun. Fr. om Stifte efter Huusmænd: Ophævet v. Fr. 21 Mai 1845 § 20. 1800. 23 Mai. Fr. om Bevillinger, dens 17 $: Jofr. Fr. 21 Mai 1845 $21. 1802. 8 Jan. Fr. om Seindrullerede, dens 54 § Litr. a: Forandret v. Fr. 22 Mart. 1845 $ 11. 1 Oct. Fr. om Afgifter af Eiendomme, dens 31 §: Narmere bestemt v. Pl. 15 Dec. 1845. 1803. 5 Jul. Regl. f. Fattigvæsenet paa Landet, dets 47 § Litr. a: Forandret v. Pl. 9 San. 1845. 1805. 30 Aug. Fr. omi Ølbrygning i Kbhvn, dens 11 og 12 $$ = Ophævede v. VI. 28 Apr. 1845. 6 Sept. Fr. om Dommes Appel, dens 15: Jofr. Fr. 28 Febr. 1845 § 24. 1809. 4 Apr. 1810. 8 Febr. 1813. 31 Aug. 1814. 22 Mart. 1815. 25 Jul. 1817. 23 Apr. l. ang. Politimester-Embedet: Forandret v. Fr. 28 Febr. 1845, især $$ 4, 16-22, 24. Fr. om Afgift af Eiendomme, dens 6 §: Jvfr. Fr. 28 Mart. 1845 § 15. Pl. ang. Forbrydelser i Tugthuset, dens 3 §: Jvfr. Fr. 28 Febr. 1845 § 27. Sport. Regl., dets 127 §: Jvfr. Fr. 4 Apr. 1845 $ 3. Sammes 64 8: Jvfr. Fr. 28 Mart. 1845 § 17. Sammes 53 og 149 $$: Ivfr. Fr. 14 Mai 1845 $18. Sammes 139 §: 3vfr. Pl. 27 Nov. 1845. Sammes 96 §: Jofr. Fr. 21 Mai 1845 § 32. Pl. ang. Forprang: Jvfr. Fr. 23 Apr. 1845. Anordn. om Handelsberettigelse, dens 18 §: Forandret b. Pl. 7 Mart. 1845. 1818. 10 Febr. Pl. om Tilsigelse af Amtmænd til Mode: Ivfr. Vl. 28 Mai. 4 Jul. 1819. 19 Febr. 9 Jul. 10 Dec. 1845 § 4. Pl. om Arbeidsvogne: Jofr. Pl. 7 Febr. 1845. Octr. for Nationalbanken, dens 3 og 20 §§: Ivfr. Kundg. 13 Mai 1845. Pl. om Vandmesteres Betaling: Jofr. Pl. 28 Febr. 1845 § 2. Vl. ang. Deling af Politibeder: Jvfr. Fr. 14 Mai 1845 $ 20. Kgl. Befg. ang. Inddragelse og Omverling af 100- Rbdsedler: Jofr. Kgl. Bekg. 19 Dec. 1845. 21 Aug. Pl. om ulovl. Brændeviinsredskaber: Jofr. Fr. 14 Mai 1845 $6. 20 Oct. Fr. om Fornærmelser i Ord og Gierning, dens 3 §: Forandret v. Fr. 28 Febr. 1845. De ved Frr. f. 1845 giorte Forandringer. 1820. 25 Jul. 1821. 31 Dec. Pl. ang. Dommeres Fuldmægtige: Jvfr. Fr. 14 Mai 1845 § 11. Pl. ang. Forstærkningsbataillonernes Mandskab i Kbhon: Jofr. Pl. 10 Dec. 1845. 1823. 8 Jan. Pl. om Testamenter: Jvfr. Fr. 21 Mai 1845 §§ 24 og 25. 30 Jan. 19 Febr. Pl. om Sager ang. ulovlig Brændeviinsbrænden: Jvfr. Fr. 14 Mai 1845 §§ 16 og 19. Pl. om Forbandling af Kied og Flest i Kbhvn.: Jofr. Fr. 23 Apr. 1845 § 3. 19 Aug. Pl. ang. en Udvidelse af Restr. 7 Febr. 1794 § 2: Jvfr. Fr. 21 Mai 1845 § 19. 1824. 13 Apr. Pl ang. Restr. 7 Febr. 1794 § 2: Jofr. Fr. 21 Mai - 1845 S 19. 4 Aug. Fr. om Consuler, dens 19 §: Forandret v. Pl. 19 Febr. 1845. 24 Sept. Fr. om Bocslodsstraffen m v., dens 4 §: Ivfr. Fr. 28 Febr. 1845 § 4. 8 Oct. Fr. om Oplæsning af Anordn. fra Prædikestolen, dens 2 §: 3vfr. Fr. 22 Mart. 1845 $ 15. 1825. 28 Mai. 1826. 27 Dec. 1827. 7 Mart. Pl. om Opfostringshielp: Jvfr. Pl. 28 Febr. 1845 § 2. Pl. om Salg af Kied paa Areltorv i Kbhon: Ivfr. Fr. 23 Apr. 1845 § 3. Fr. om Procuratorers Salarium: Jvfr. Fr. 28 Febr. 1845 § 22. 16 Mai. Pl. om Søindrullerede: Forandret v. Fr. 22 Mart. 1845 § 11. 1828. 18 Apr. Pl. om Pligtarbeide til Kirkerne m. v.: Ivfr. Fr. 23 Apr. 1845 § 9. 3 Dec. Fr. om det stemplede Papir: Jofr. Fr. 4 Apr. 1845 § 3. 1829. 8 Mai. 1831. 25 Nov. 1832. 6 Apr. 15 Sept. T 10 Oct. 1834. 5 Mart. Samme: Jofr. Fr. 21 Mai 1845 § 31. Fr. ang. Værnepligten, dens 14 S: Jofr. Pl. 10 Dec. 1845 § 5. Fr. ang. Forpagtningscontracter: Ivfr. Fr. 28 Mart. 1845 § 15. Anordn. ang. Brandvæsenet i Kiebstæderne: Jvfr. Pl. 29 Jan. 1845. Fr. ang. adskillige Afgifter, dens 5 §: Forandret v. Pl. 7 Febr. 1845. 1. ang. stempl. Papir til Testamenter: Jofr. Fr. 21 Mai 1845 § 31. Pl. ang. et Bidrag til Vedligeholdelsen af Tugt og Forbedringshuset i Kbhon m. v.: Forandret v. Pl. 7 Febr. 1845. De ved Frr. f. giorte Forandringer. 563 1845. 31 Aug. Pl. ang. Skorsteensfeining: Forandret v. Pl. 10 Nov. 1845. 1837. 22 Nov. Fr. om Selveierbønder: Jvfr. Fr. 21 Mai 1845 § 26. Pl. ang. Huusundersøgelser: Jvfr. Pl. 14 Mai 1845. Inter. Tart for Legsters Lodseri: Forandret v. Pl. 14 Jan. 1845. 27 Dec. 1838. 20 Nov. - 12 Dec. 1839. 17 Apr. 6 Nov. 23 Dec. 1840. 11 Apr. 20 Mai. 23 Mai. Fr. om Grændsetoldvæsenet: Jvfr. Pl. 14 Mai 1845. Vl. ang. Sadelmagernes Mesterstykke: Forandret v. Pl. 23 Jun. 1845. Pl. ang. Fattigforsørgelse, dens 1 §: 3vfr. Pt. 9 Jan. 1845. Fr. om jurid. Eramen, dens 10 §: Jvfr. Fr. 28 Febr. 1845 § 27. Fr. om Eiendomsindgreb, dens 83 §: Jvfr. Fr. 28 Febr. 1845 § 17. Fr. om Jagten, dens 26 §: Jvfr. Pl. 23 Jul. 1845. Pl. om Appellen i criminelle Sager: Ivfr. Fr. 28 Febr. 1845 § 24. 16 Dec. Fr. om nødvendig Appel: Jvfr. Fr. 28 Febr. 1845 $ 24. 1841. 3 Mart. 28 Jul. 31 Jul. 29 Sept. 1842. 5 Mart. 22 Dec. 1843, 10 Mai. 14 Aug. 4 Oct. Pl. om Procuratorers Salarium: Jvfr. Fr. 28 Febr. 1845 § 22. Fr. om Underpant i rerligt Gods: Ivfr. Fr. 28 Mart. 1845 14. Pl. om Hoferes Indkjeb paa Torvene i Kbhvn: Jvfr. Fr. 23 Apr. 1845 § 3. Fr. om Veivæsenet, dens 28 §: Jvfr. Pl. 4 Jun. 1845. VI. ang. Seindrullerede: Jvfr. Fr. 22 Marts 1845 $ 19. Inter. Regl. f. Korsørs Lodseri: Ivfr. Befg. 22 Mart. 1845. Pl. ang. Organisation af en Lægdsindretn., dens 9 §: Jofr. Pl. 10 Dec. 1845. Fr. om Flytningsfrihed for Værnepligtige: Jvfr. Pl. 10 Dec. 1845. Handels Tr. med Sardinien: Jvfr. Tr. 25 Oct. 1845. Pl. om udøvelse af Tapetmagerprofessionen, dens 2 § Litr. b: Ophævet v. Pl. 3 Nov. 1845. 1844. 17 Jun. Inter. Regl. for Kierteminde Lodseri: Ivfr. Bekg. 14 Jan. 1845. Alphabetisk Register over Kong Christian den Ottendes Frr. for 1845. Arv og Skifte. 1845. 21 Mai. Fr. indeholdende nogle Forandringer i Lovgivningen om Arv. Banken og Bankofedler. 13 Mai. Kundg. at Nationalbankens Sedler nu ere erklærede realisable. 19 Dec. VI. ang nye 100 Rbd. Sedler. Kgl. Betg. ang. Inddragelse af de af Nationalbanfen i 1819 udstedte Sedler paa 100 Rbd. Brandforanstaltninger. 4 Apr. Fr. for Kiebstæderne indeholdende yderligere Forholdsregler for dem, der have Krudt i Bevaring. 10 Nov. Raatft. Pl. ang. Skorsteensfeining. Confuler. 19 Febr. Pl. ang. en Forandring af $ 19 i Fr. 4 Aug. 1824. Delinqventer og Delinqventsager. 7 Febr. Bl. ang. Forhøielse for 2 Aar af det Bidrag, som ifølge Pl. 5 Mart. 1834 for Vedligeholdelsen af Alphab. Regist. over C. VIII Frr. f. 1845. 7 Febr. Tugt- Rasp- og Forbedringshuset i Kbbyn, samt af Moens Tugt og Forbedringshuus lignes paa Siellands og Lolland-Falsters Stifter. - 4 Jun. Enke 22 Jul. VI. ang en temporair Forbeielse af den ved Fr. 15 Sept. 1832 § 5 bestemte Afgift til Viborg Tugt= og Forbedringshuus. Pl. om Boder for Overtrædelser af Vei-Fr. og andre Pensionskasser. Pl. ont at Livrente og Forsørgelsesanstalten skal træde istedetfor den almindelige Entekasse. Fattige og Hospitaler. 9 Jan. Pl. hvorved den Amtsfattigkasserne ifølge Regl. 5 Jul. 1803 § 47 litr. a tilkommende Afgift ophæves imod Vederlag paa anden Maade. - Vl. ang. Forlængelse af Terminen paa Forsørgelsesrets Erhvervelse i de under Loe og Møgeltønder Herreder hørende Fattigcommuner, der bestyres efter de for K. Dmk. gieldende Anordn. Fæe og andre tamme Creature. 26 Sept. Pl. om Hundetegns Indløsning. Færøe. 28 Mai. Provisor. Regl. for Almueskolevæsenet paa Færøerne. 28 Mai. Instr. for Skolelærerne paa Færøerne. Hellig fest og Bede Dage, samt Sabbatens Helligholdelse.

26 Mart. Fr. om Sen- og Helligdagenes vedbørlige Helligholdelse.

Jagten: A. J Danmark. 23 Jul. Pl. ang. Jagts udøvelse i Haver. Kirkernes Tilsyn, Indkomster, Udgifter og Bygning. 23 Apr. Fr. om Jords Afstaaelse til Kirkegaardes Udvidelse. Riøb og Salg. 15 Jan. Pl. Hvorved Handel med Tallotteribilletter forbydes. 28 Mart. Fr. ang. Registerne over Stiode- og Panteprotocol- Terne. Alphab. Regist. over C. VIII Frr. f. 1845. 1845. 23 Apr. Fr. ang. Opfiøb af Landmandens Producter. T 8 Mai. Pl. ang. Tilfiøbsafgiften af Dampskibe. - Riøbenhavn: A. Dens Magistrat og Borgerskab 2c. 17 Jan. 7 Febr. Naabst. Pl. ang. Kbhvns Communeafgifter. Pl. ang. Indførelsen af bredfælgede Hiul paa Arbeidsbogne i Kbhon. 28 Apr. Raadft. Pl. ang. Kbbons Providering. B., Gader, Pladse, Broer, Huse og Bygninger, samt Renovation og Brolægning. 29 Jan. Pl. ang. Asphalt til Tagbedækning i Kbhon samt Kiøbstæderne. 17 Nov. Raadft. Pl. ang. Vægtere paa Amagerbro. 15 Dec. Raadft. Pl. om Bygningsafgift af Kielbere. Riøbstæderne, deres Magistrat, Borgerskab og tilhørende Jorder. 29 Jan. Pl. ang. Asphalt til Tagbedækning i Kbhon samt Kiøbstæderne. 4 Apr. Fr. for Kiøbstæderne indehold. yderligere Forholdsreg ler for dem, der have Krudt i Bevaring. Kongen og det Kongelige Huus. 19 Dec. Reffr. og Befg. af Budgettet f. 1846. Land Militair-Etaten. 28 Febr. Pl. ang Repartition deels af den extraordinaire Bekostning paa Anskaffelse af Fourage til Landmilitair-Staten i Dmk f. 1845, deels af Marschpenge for Landsoldaterne for famme Aar. 10 Dec. VI. ang. Rigtigholdelsen over det i Kbhon sig opholdende værnepligtige Mandskab. Landvæsenet. 23 Apr. Fr. ang. Opfiob af Landmandens Producter. 14 Mai, Fr. on ulovlig Brændeviinsbrænden paa Landet. Alphab. Regist. over C. VIII Frr. f. Laug og Haandværker. B. J Særdeleshed. 17r. 1. Bagere. 1845. 31 Jan. 6 Jun. Raadft. Pl. ang. Rugbrødsbagere og Rugbrødshandlere.

Pl. ang. Bagepenge. 29 Sert. I ang, Bagepenge. 17r. 41. Remmefnidere og Sadelmagere. 23 Jun. Raadft. Pl. ang. Sadelmagernes Mesterstyffe. 17r. 55. b. Tapetmagere. 3 Nov. Raabst. Pl. ang. Tapetmagere. 17r. 61. Viinhandlere og Viintappere. 7 Mart. Raadst. Pl. ang. Viinhandlerlærlinges Oplæring i Fasbinderie. Lykke-Spil. 15 Jan. Pl. hvorved Handel med Tallotteribilletter forbydes. Medicinalvæsenet. 28 Jul. VI. ang. Erlæggelse af en Recognition ved Apotheker- Privilegiers Meddelelse. Postvæsenet. 24 Mai. Pl. ang. Oprettelsen af en regningsførende Posterpedition for Brev- og Paffepoften paa Frederiksværk. VI. ang. Oprettelsen af en regningsførende Posterpedition for Brev- og Pakkeposten i Løgstøer. 31 Mai. Privilegerede Personer. 20 Nov. 1. hvorved Oprettelsen af et historisk genealogift Archiv under de Kgl. Ordeners Capitul bekiendtgiøres.

30 Dec. BI. ang. Ophævelsen af den ved Reffr. 10 Apr. 1745 paabudne Affortning af 5 pet. i visse Em bedsgager. Alphab. Regist. over C. VIII Frr. f. Provindsialstænder. 1844. 15 Oct. - 15 Oct. Pl. ang. Repartition af de i Anledning af Roeskilde Stænderforfamling i 1844 forskudsviis udbetalte Summer. Pl. ang. Repartition af de i Anledning af de raadgivende Provinosialstanders Forsamling for Norrejylland i 1844 forskudsviis udbetalte Summer. Retten: A. Dens Perfoner og Behandling. 28 Febr. Fr. ang. Oprettelsen af en Criminal- og Politiret i Kbbon. 28 Mart. Fr. ang. Registrene over Sfiode og Panteprotocollerne.

B. Dens Gebyhr og Bet. Indkomster. 28 Febr. l. ang. Grlæggelse af Gebybr i private Sager ved Criminal og Politiretten i Kbhvn. Skatter og Paabud: A. Embedsskatten i begge Riger. 8 Jan. Fr. ang. Ophævelse af de ved Fr. 12 Jun. 1770 befalede Extrapaabud af Embedsindkomster. D. Havre, Høe og halm-Lev. i Dmk til Armeen. 28 Febr. Pl. ang. Repartition deels af den extraordinaire Bekostning paa Anskaffelse af Fourage til Landmilitair Staten i Dmk f. 1845, deels af Marschpenge for Landfoldaterne for samme Mar. E. Landskatten i Dmk. 29 Jan. Fr. ang. en Gftergivelse i den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne og ved Fr. 24 Jun. 1840 nærmere regulerede Landfate Beløb af Jorder og Tiender. II. Andre meest extraord. Skatter i Dmk. 15 Dec. Raadst. Pl. om Bygningsafgift af Kieldere. 30 Dec. Pl. ang. Ophævelsen af den ved Reftr. 10 Apr. 1745 paabudne Afkortning af 5 pet. i visse Embedsgager. - - Alphab. Regift. over C. VIII Frr. f. 1845. 569 Skoler og Ungdommens Undervisning. 28 Mai. 25 Jul. Provisor. Regl. for Almueskolevæsenet paa Færøerne. Instr. for Skolelærerne paa Færøerne. Provisor. Plan for Undervisningen i Metropolitanstolen, Odense Kathedralskole og Kolding lærde Skole. Søfarende. 14 Jan. yon 14 Jun. Betg. at Inter. Regl. f. Kierteminde Lodseri 17 Jun. 1844 fremdeles skal være gieldende. Pl. ang. Betaling til Legfteers og Aalborgs Lodfer for Mærker. 19 Febr. Pl. ang. en Forandring af § 19 i Fr. 4 Aug. 1824. 22 Mart. Befg. at Inter. Negl. for Korsørs Lodferi 22 Dec. 1842 fremdeles skal være gieldende. 8 Mai. Specielt Regl. med Tart for Karrebeksminde Lodferi. Pl. ang. Tilkiøbsafgiften af Dampskibe. 27 Nov. Pl. ang. det Gebyhr der bliver at erlægge til Notarius publicus for Anmeldelser af Søprotester. So-Militair-Etaten og Holmen. 22 Mart. Fr. ang. en forøget Flytningsfrihed for de Søværnepligtige m. v. Tienestefolk og Løsgængere. 28 Apr. 28 Oct. Befg. fra Politiet ang. Tienestetyendes Conditionsforandring. Befg. fra Politiet ang. Tienestetyendes Conditionsforandring. Toldvæsenet: A. J Almindelighed. 14 Mai. Pl. indehold. en Tillægsbestemmelse til Fr. 12 Dec. 1838 om Grændsetoldvæsenet imellem Nørre-Jylland og Hertugdømmet Slesvig. Tractater og de i Anledning deraf føiede Foranstalt ninger. 1845. 25 Oct. Pl. ang. Udvidelsen til Fyrstendømmet Monaco af de i Hantels- og Sfibsfarts Tr. mellem Dmk og Sardinien 14 Aug. 1843 indeholdte Bestemmelser. - 25 Nov. Handels- og Stibsfarts Convention mellem Kongen af Dmk og Storhertugen af Meklenborg-Schwerin. Alphab. Regift. over C. VIII Frr. f. Veie. 5 Mart. 4 Jun. Fr. ang. de Regler, som blive at iagttage med Hensyn til Grundbestemmelser m. m. i Anledning af Jernbaners Anlæg i Dmk. Pl. ang. Veimateriale til Biveie. Pl. om Bøder for Overtrædelser af Vei-Fr. Vertshuse og Brohold samt Brændevinsbrænden. 14 Mai. Fr. om ulovlig Brændevinsbrænden paa, Landet. Kong Christian den Ottendes Forordninger for 1846. 1846. Raabst. Bl. ang. Abhavns Communeafgifter f. 1846. 9 Jan. (Refol. 31 Dec. 1845.) Ved Kongens Resolution er bestemt, at Kbhavns Communeafgifter, for 1846, ffulle opfræves saaledes: 1. Den samleve Grundskat med. 109,171 Rbd. 10 ß. nemlig til: a) Borgervæbningen b) Indqvarteringen. 36,387 c) Renovationsvæsenet d) Vægtervæsenet 12,442 Rbd. 7,280 32 B. 40,436 77- 12,624 93- og e) Lygtevæsenet 2. Broelægningsskatten med 30 Rbß. pr Favn Steenbroe. 3. Vandskatten med Rbß. pr. Alen af Stadens skattepligtige Forhuusbygninger, og Rbß. pr. Alen af Side: og Tverbygninger for dem, som have Pompevand, og iovrigt med Jagttagelse af Bestemmelserne i Anordn. 21 April 1812 §§ 8 og 10, hvortil endnu kommer den færstilte Afgift, som stares af visse Næringsbrug. 4. Næringsskatten med. .. 60,000 Rbd. og 5. Fattigskatten med Arealskattens oprindelige Beløb 2 Gange taget. [E. T. 35]. XXIV Deels 3bie Seite. 37 572 13 Jan. Tractat med begge Sicilierne 1 Art. Skibsfarts og Handels Tractát mellem H. M. Kongen af Danmark og H. M. Kongen af Begge Sicilierne. H. M. Kongen af Danmark og H. M. Kongen af Begge Sicilierne, besielede af det Ønske endmere at udvikle og levendegiere Handels- Forholdene mellem deres respective Undersaatter, og saaledes befæste det gode Forhold, der bestaaer mellem begge Riger, have besluttet at indgaae en Stibsfarts- og Handels Tractat, som, grundet paa fuldkommen Giensidighed, vil funne forstaffe begge Stater væsentlige og varige Fordele. Og. have De til dette Diemed udnævnt til deres Befuldmægtigede, nemlig 5. M. Kongen af Danmark: Grev Moltke Hvitfeldt, Kammerherre, etc., og H. M. Kongen af Begge Sicilierne D. Justin Fortunato, Minister - Stats - Secretair etc.; D. Stats - Secretair etc.. at Michel Gravina & Requesenz, Fyrste af Comitini, Minister- Stats Secretair etc,; og D. Antonio Spinelli af det fyrstelige Huus Scalea, etc. hsilfe, efter at have udverlet deres Fuldmagter, der befandtes i god og rigtig Form, ere komme overeens om og have vedtaget følgende Artikler: 1) Der skal giensidigen finde fuldkommen Handels- og Skibs farts Frihed Sted mellem begge de høie contraherende Parters Niger. Deres respective Undersaatter skulle have fuldstændig og uomtvistelig Net til at reise, tage Ophold og handle i alle Dele af Begges Stater, og til dette Diemed skulle de nyde famme Sifferhed og samme Beskyttelse, som Beboerne af det Land, hvor de opholde sig, under Jagttagelse af de Politie- Forholdsregler, som ere eller ville blive anvendte med Hensyn til de meest begunstigede Nationer. Det skal stade dem frit for at benytte Huse og Magasiner, og at disponere over deres personlige Eiendom, af enhverfomhelft Art og Benævnelse, enten ved Salg, Gave, Bytte eller Testament, og paa hvilkensomhelst anden Maade, uden at der i saa Henseende lægges dem den mindste Vanskelighed eller Hindring i Veien. Derrs' Arvinger, dersom de ere den anden contraherende Parts Undersaatter, skulle arve deres Efterladenskab, det være sig i Kraft af Testament, eller ab intestato, og de funne sætte sig i Ve siddelse deraf, enten personlig, eller ved andre, der handle paa Tractat med begge Sicilierne 1-2 Art. deres Vegne, og bisponere derover efter Behag, uden at er- 13 Jan. lægge til de respective Regieringer andre Afgifter end dem, som Beboerne af det Land, hvor det omhandlede Efterladenskab findes, i lignende Tilfælde ere underkastede. I det Tilfælde at Arvingerne ere fraværende skal der foreløbig blive draget famme Omsorg for det omhandlede Efterladenskab, som i lignende Tilfælde med Hensyn til de Indfødtes Efterladenskab, indtil den lovlige Arving faaer taget Forholdsregler for at Hæve Arven. Enhver Tvistighed angaaende Arv vil i sidste Instants blive afgiort efter Lovene og af Dommerne i det Land, Hvor Arven. er taget under Behandling. De skulle under intet Paaskud være pligtige at erlægge andre Afgifter eller Byra der end dem, der erlægges eller maatte blive erlagte af de meest begunstigede Nationer. De ere fritagne for enhver Krigs- Tieneste, det være sig til Lands eller til Sees, for toungue Laan og for enhver overordentlig Contribution, med mindre den maatte være almindelig og fastsat ved en Lov. Deres Boliger, Magasiner og Alt hvad der staaer i Forbindelse dermed, og tilhører dem, som vedkommende deres Handel eller Ophold der paa Stedet, skulle blive respecterede. De skulle ikke underkastes foruleiligende Randsagelser. Der skal ikke kunne foretages nogen Undersøgelse eller noget vilkaarligt Giennemsyn af deres Beger, Papirer eller Handels - Regnskaber, og flige Skridt skulle ikke funne finde Sted uden ifølge en af vedkommende Domstol lovlig afsagt Dom. De hoie contrahe rende Parter forbinde sig giensidig til ved enhver Leilighed at tilsikfre dem af den ene Stats Undersaatter, der maatte opholde sig i den andens Besiddelser, Beskyttelse for deres Eiendomme og personlige Sifferhed, paa samme Maade som saadan Beskyttelse er deres egne Undersaatter og de meest begunstigede Nationers Underſaatter og Borgere tilsikfret. 2) Den ene af begge de heie contraherende Parters Undersaatter kunne i den andens Stater og Besiddelser frit udføre alle deres Forretninger selv, eller betroe Udførelsen deraf til enhver Person, som de maatte ville beffiffe til deres Magler, Factor eller Agent, uden i nogen Henseende at være indskrænfede i Valget af disse Personer. De skulle ikke være forplig= (37*) 574 Tractat med begge Sicilierne 2-5 Art. 13 Jan. tebe til at betale noget Salair eller nogen Remuneration til nogensomhelst Person, der ikke er valgt af dem selv. I ethvert Tilfælde skal Kieber og Sælger have fuldkommen Frihed til at handle sammen, og til at fastsætte Prisen paa enhver somhelst Gienstand eller Bare Artikel, der er indført i den ene eller den anden af begge de heie contraherende Parters Stater, eller som skulle udføres derfra, dog derfra i Almindelighed de Anliggender undtagne, til hvilke der ifølge Landets Love og Vedtægter kræves særegne Agenters Mellemkomst. 3) Den ene af begge de heie contraherende Parters Underſaatter skulle ikke i den andens Stater og Besiddelser fra Toldofficianternes Side være underkastede et strængere Undersøgelses- og Randsagelses= System, end dennes egne Undersaatter, og de meest begunstigede Nationers Undersaatter og Borgere ere det. 4) Capitainerne og Slipperne ombord paa Danske eller Sicilianske Stibe skulle giensidigen være fritagne for enhver Forpligtelse til i begge Staters respective Havne at henvende sig til officielle Expediteurer, og de kunne som Folge heraf betiene sig enten af deres Consuler eller af de ved disse anviste Expediteurer; med Undtagelse af de i begge Landes Love, indeholdte særegne Bestem melser, hvori nærværende Glausul ikke medfører nogen Forandring. 5) Der skal finde giensidig Handels- og Skibsfarts - Frihed Sted mellem Danmark og Begge Sicilierne, og enhver Vare, der er en Frembringelse af det ene Lands Jordbund eller Industrie skal, ved Indførelsen til Lands eller til Sves fra dette Land til det andet, ikke besværes med nogensomhelst Afgift, af hvad Benævnelse eller Slags det end maatte være, forskiellig fra og heiere end den Afgift, der erlægges af det samme Slags Varer, Producter og Manufactur - Gienstande, indførte fra hvilketsomhelst andet Land. H. M. Kongen af Danmark og H. M. Kongen af Begge Sicilierne love giensidigen, at ingen anden Magts Underfaatter i Henseende til Handel og Skibsfart skulle nyde nogen Begunstigelse, Privilegium eller Frihed, uden at denne til samme Tid og ligeledes skal udvides til den anden contraherende Parts Underfaatter, uden Godtgierelse, der-. som den til Gunst for en saadan anden Stat skete Concession er indrømmet uden Bederlag, og imod en efter fælleds OverTractat med begge Sicilierne 5-9 Art. 1846. eenskomst bestemt, og i Værdie og Betydning saavidt muligt 13 Jan. tilsvarende Godtgiørelse, dersom Concessionen har været indrommet betingelsesviis. 6) Begge Landes eller deres respective Besiddelsers Natur- og Kunstflids Frembringelser, der komme fra det ene Land og lovligen kunne indføres, deponeres eller tages paa Oplag i det andet, skulle være underkastede de samme Afgifter og nyde de samme Privilegier, hvad enten de ved Danske eller ved Sicilianske Stibe ere indførte, deponerede eller oplagte i de heie contraherende Parters Havne. Ligeledes skulle alle Producter, der lovligen kunne udføres eller igien udføres fra det ene af begge Lande til det andet, være underkastede de samme Afgifter og nyde de samme Privilegier, Moderationer, Fordele, Concessioner og Godtgiørelser, hvad enten de ere udferte eller igien udførte i det ene eller det andet Lands Stibe. 7) Danske Stibe, der anlebe Begge Sicilièrnes Havne, og giensidigen Sicilianske Skibe, der anløbe K. Danmarks Havne, skulle i begge Lande, saavel ved deres Ankomst, som ved deres Udgaaende, behandles paa samme Fod som de nationale Sfibe i Henseende til Alt, hvad der angaaer Lastepenge, Lods-, Pasfage -, Havne-, Fyr-, Quarantaine - Afgifter, og andre Byrder, som hvile paa Skibet, under hvad Benævnelse det maatte være, faafremt disse Sfibe fomme i directe Fart fra en Havn i K. Danmark til en Havn i K. Begge Sicilierne, eller fra en Havn i K. Begge Sicilierne til en Havn i K. Danmark, dersom de have Ladning; og for enhver Slags Reise, dersom de ere ballastede. 8) De respective Stibes Nationalitet stal erfiendes og tilstedes fra begge Sider efter de for enhver Stat særegne Love og Reglementer, ved Hielp af de af vedkommende Øvrighed til Capitainerne eller Skipperne udleverede Patenter og Skibspapirer. 9) I alle de Tilfælde, hvor den Afgift, der i det ene Rige ffal erlægges af det andet Riges Varer, ikke er en vis Sum, men bestemmes i Forhold til Varernes Værdie, skal denne Afgift ad valorem fastsættes og bestemmes paa folgende Maadeden, der indfører, skal, naar han melder sig ved Toldstedet, afgive en Erklæring, der angiver Varernes Værdie til det Beleb, han anseer rigtigt, og i det Tilfælde at Toldvæsenets Embedsmænd maatte finde denne Værdie Ansættelse utilstræf Tractat med begge Sicilierne 9-12 Art. 13 Jan. felig, skal det staae dem frit for at tage Varerne, imod at betale deres Værdie til den, der indfører dem, efter hans Angivelse, med et Tillæg af 10 pGt., og vedkommende Told- Embedsmænd skulle til samme Tid tilbagebetale den Indførende alle de Afgifter, som maatte være erlagte af Varerne. 10) Nærværende Tractats Bestemmelser skulle ikke komme til Anvendelse paa Kyst - Farten, eller Gabotage, der finder Sted fra en Havn til en anden i enhver af begge Stater, til Befordring af Personer, Varer eller Handels- Gienstande i Seil eller Dampskibe, da denne Slags Befordring udelukfende er forbeholdt de nationale Sfibe. Dog skulle enhver af de contraherende Parters Skibe kunne indtage eller udlosse en Deel af deres Ladning i den andens Stater, og derefter completere Ladningen eller udlosse Resten i een eller flere an dre Havne i samme Stater, uden at betale andre Afgifter end dem, som Landets egne eller de meest privilegerede Nationers Stibe ere underkastede. 11) Der skal ikke, enten directe eller indirecte, af den ene eller af den anden af de contraherende Parter, eller af noget Selskab, Corporation eller af nogen Enkelt, der handles i sammes Navn eller efter dens Bemyndigelse, gives noget Fortrin eller nogen Forret med Hensyn til Kiøbet af nogensomhelst i den anden Parts Territorium lovlig indfert Handels Gienstand, paa Grund af det Skibs Nationalitet, der maatte have indfert de omhandlede Gienstande, hvad enten det tilhører den ene eller den anden af Parterne, i hvis Havne disse Handels Gienstande ere indførte, da det er de heie contraherende Parters Villie og Hensigt, at der i denne Henseende ikke skal finde nogensomhelst Forstiel eller Forrettighed Sted. 12) Ethvert Dansk Handelsskib, der i Nøds-Tilfælde anløber en af K. Begge Siciliernes Havne, og ethvert Sicilianse Stib, der i Nodstilfælde anleber en af K. Danmarks Havne, skal sammesteds være fritaget for enhver Havne og Skibsfarts Afgift, der oppebæres eller i Fremtiden maatte blive oppebaaren for Statens Regning, faafremt de Aarsager, der have foranlediget det nodtvungne Ophold ere sande, og utvivl-. fomme, og hine Skibe i Nedhavnen ikke foretage nogen HanTractat med begge Sicilierne 12-13 Art. dels: Operation ved at lade og lodse Varer; det forstaaer fig 13 Jan. iøvrigt, at Ind- og Udladninger, der have Hensyn til Besæt ningens Underholdning, eller saadanne, der maatte være nødbendige til Skibets Reparation, ikke ville blive betragtede som Handels Foretagender, der give-Anledning til Erlæggelsen af Afgifter; og i ethvert Tilfælde maae disse Skibe ikke forlænge deres Ophold i Havnen ud over den Tid, der udfordres i Medfør af de Aarsager, der have givet Anledning til Nødstilfældet. Dersom et Krigs- eller Handels- Skib liver Skibbrud paa den ene eller den anden af de heie contraherende Parters Kyster, skal dette Sflb, eller dets Vrag, ligesom ogsaa de frelfte Gienstande og Varer, eller deres Beløb, dersom de ere solgte, rebeligen tilbageleveres til Gierne paa deres Begiering, eller efter Anmodning af de af dem lovligen bemyndigede Agenter, og dersom der hverken findes Gier eller Agent paa Stedet, da skulle disse Gienstande, Varer, eller deres Beløb, ligesom ogsaa alle Papirer, der findes ombord paa det stran dede Skib, udleveres til den Danske eller Sicilianske Consul eller Bice Consul i det District, hvor Strandingen har fundet Sted; og denne Consul, Vice Consul, Eier eller Agent stal alene have at betale de Omkostninger der ere medgaaede til Eiendommens Conservation, ligesom ogsaa det Biergnings Salair og de Quarantaine Afgifter, der i lignende Tilfælde vilde være at erlægge af et strandet nationalt Stib, og de fra Skibbruddet biergede Gienstande og Varer skulle ikke være underkastede nogen Toldafgift, med mindre de maatte vorde bestemte til Forbrug; i Tilfælde af at saadanne strandede Varer og Gienstande lovlig fordres tilbage, vil saaban Recla mation blive henvist til Afgiørelse ved Landets competente Domstole. 13) De heie contraherende Parters Consuler, Vice - Confuler og Handels- Agenter skulle i begge Stater nyde de famme Privilegier og den samme Myndighed, som de meest begunftigede Nationers; men, i det Tilfælde at disse Consuler, Vice- Consuler eller Handels - Agenter ville drive Handel, skulle de være de samme Love og Vedtægter underkastede, som deres egen Nations Underfaatter ere bet paa det Sted, hvor de Tractat med begge Sicilierne 13-16 Art. 13 Jan. opholde fig. Begge Landes Consuler, Vice-Consuler og Han dels- Agenter have som saadanne Ret til at være Dommere og Voldgiftsmænd i civile Sager, der reise sig fra Gontracter, indgaaede andetsteds mellem Capitainerne og Besætningen paa deres Nations Stibe, og de locale Autoriteter funne alene i de Tilfælde intervenere eller tage Deel deri, naar Capitalnens eller Besætningens Opførsel maatte forstyrre den offentlige Orden eller Rolighed i Landet. Det er ivrigt en Selvfølge, at en saadan Dom eller Voldgifts - Kiendelse ikke skak funne berøve de stridende Parter deres Ret til, veb Hiemkomften, at appellere til deres eget Lands Domstole. 14) Sicilianske Handelsskibe skulle tilstedes Adgang til H. M. Kongen af Danmarks Colonier, Færøerne, Island og Grønland derunder indbefattede, paa de samme Betingelser, som det for Tiden er, eller i Fremtiden maatte blive enhver anden begunstiget Nations Handelsfribe tilladt. 15) Ved Farten giennem Sundet, Belterne og den Slesvig-Holstenfte Canal, skulle Sicilianske Skibe og Ladninger iffun betale de samme Afgifter, og behandles paa samme Maade, som de meest begunstigede Nationers Skibe og Labninger for Tiden ere det, eller for Fremtiden maatte blive det. 16) Til Giengield for de ved Art. 14 og 15 tilstaaede Begunstigelser, samtykker H. M. Kongen af Begge Sicilierne i, at alle Varer og Producter fra K. Danmark, dets Colonier, Besiddelser og underliggende Districter, naar de, enten i Danske eller i Sicilianske Stibe, directe indføres i Hans Stater, saalænge nærværende Tractat staaer ved Magt, skulle nyde en Nedsættelse af 10 pet. i de ved Toldtarifen fastsatte Afgifter. Danske Undersaatter skulle ikke erlægge Høiere Afgifter end dem, enhver anden Nations Underfaatter og Borgere maatte erlægge af de samme Varer og Producter, Alt i Medfør af Bestemmelserne i nærværende Tractats 5te Art., og overeensstem mende med de i denne Artikel fastsatte Grundsætninger. 17) Nærværende Tractat skal forblive i Kraft i 10 Aar, at regne fra den Dag da Udverlingen af Ratificationerne har fundet Sted, og fremdeles indtil Udløbet af 12 Maaneder efterat den ene af de heie contraherende Parter har tilkiendeTractat med begge Sicilierne 17-18 Art. 1846. givet den anden sin Hensigt, at lade dens Virkning ophøre; 13 Jan. og forbeholder Enhver af de heie contraherende Parter sig Ret til at afgive saadan Erklæring ved Udløbet af det ovennævnte Tidsrum af ti Aar, eller til enhver paafolgende Tid. 18) Nærværende Tractat skal ratificeres og Ratificationerne udverles i Neapel inden Udløbet af tre Maaneder, at regne fra Underskriftens Datum, eller for om skee fan. *) Pl. for Danmark ang. provisorisk Fritagelse for Skibs: 21 Jan. afgifter i visse Tilfælde. Gen. Toldt. og Comm. Coll. [G. T. 121]. Kongen har fundet Sig foranlediget til at udvide den Skib og Ladning ved de gieldende Anordninger tilstaaede Fritagelse for Sfibsafgifter derhen, at Farteier, der formedelst Modvind, Seeffade eller andre heldstilfælde, ligesom og for at confervere deres Ladninger, fremdeles formedelst Jisgang, eller for at søge Vinterleie, anløbe nogen Havn og igien udføre deres Ladning, hvad enten denne har været oplosset eller er forbleven i Skibet, skulle være fritagne, ikke alene for Lastepenge og Fyrpenge, men ogsaa for Skibsflareringssportler af Stib og Ladning, baade for Indgaaende og, forsaavidt alene den indbragte Ladning udføres, tillige for Udgaaende. Under samme Betingelser skulle ogsaa Stibe, som formedelst Seeffade anløbe en Havn, være fritagne for Havneafgifter af Stib og kadning. Jevrigt har det sit Forblivende ved de bestaaende almindelige Forskrifter. Denne Anordning træber strar provisorisk i Kraft. Fr., ang. Eftergivelse for 1846 i den ved Fr. 15 Apr. 21 Jan. 1818 paabudne, og ved Fr. 24 Jun. 1840 nærmere regulerede, Landskats Beløb af Jorder og Tiender i Danmark, m. v. Rentefamm. Kongen har fundet Sig bevæget til, endvidere for indeværende Aar, at bevilge Besidderne af Landciendomme i Danmark en lignende Eftergivelse i den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne, og ved Fr. 24 Jun. 1840 nærmere regulerede,

• ) Natificationerne af denne Tr. ere blevne udverlede i Neapel

den 15 Jun. 1846. 580 Fr. om Eftergivelse i Landstatten. 21 Jan. Landsfats Beleb af Jorder og Tiender som den, der sidst veb Fr. 29 Jan. forrige Aar blev dem forundt for bemeldte Aar. Thi byder og befaler Kongen som følger: For Aaret 1846 bevilges en saadan Eftergivelse i Landskattens Beløb af Jorder og Tiender i Kongeriget Danmark, at der for hver Tonde af det nu gieldende Hartkorn bliver i Skattens Belob at liqvidere en ligesaa stor Sum som den, der ved Fr 10 Jan. 1823 blev bestemt for et Aar pr. Tende af det dengang gieldende Hartkorn med Hensyn til den da forundte treaarige Eftergivelse. Og skulle i samme Tidsrum de i Fr. 15 Sept. 1832 ommeldte Summer, der i adskillige af de foregaaende Aar vare blevne forskudsviis udredede af Kongens Kasse, men, i Betragtning af Tidsomstændighederne, ei i sin Tid vare blevne erstattede denne ved Repartition paa Hartkornet, benstaae ufrævede. 21 Jan. Pat. f. Slesv. og Holsteen ang. en Eftergivelse af 50 pŒt. i Skatten af Besiddelse, Tytte og Brug f. 1846. Indførsels: A. Bægt, Maal eller Styffetal. Inds. Told efter Netto Vægt. Rbd. St. Apothekervarer, simplicia og sammenfatte, som ikke ere specielt tariferede og ikke kunne henfores under nogen af de i Tarifen as 13de Mart. 1844 anferte Klasser, ligesom ogsaa følgende deri specielt nævnte: Agaricus; hvid Arsenik; Bark og Træarter for Apotheker; Blade, Blomster, Bær, Moos og Urter for Apotheker; Frøarter og Redder for Apothefer; hvid Beeg; Verergeel; Borax; Campher; Dyvelsdræk; Flores Gassie; spanske Fluer; Krebspine; Magnesia; Manna; Mercur Præparater; Moscus (Desmer); Opium; officinelle Salte og Tinfalt 100 2. 8. Fr. om Grundes Afstaaelser til Jernbaner 1846. Fr. f. Slesvig og Holsteen ang. nogle nærmere Bestemmel- 25 Jan. ser med Hensyn til den Fremgangsmaade, der bliver at iagttage ved Fastsættelse af Erstatningen for Afstaaelsen af Grundstykker til Jernbane-Anlæg. Bl. f. K. Danmark ang. adskillige Forandringer i Told: 28 Jan. tariferne. Gen. Toldkamm. og Comm. Coll. [6. T. p. 151 jvfr. Vib. St. T. f. 1844 S. 294, 1718, 2095 og XXXII, Roest. St. T. f. 1844 S. 420, 2349, 2418 og XXXVI] Efter derom modtagne Betænkninger fra begge Forsamlinger af Provindstalstænderne for Danmark, vil Kongen have Fr. 1 Mai 1838 § 40, 2den Passus, forandret derhen, at fuld Udførselstold efter Tarifen for Fremtiden bliver at erlægge af Heste og væg, som udføres til Brug eller Consumtion i Altona, og bil Kongen derhos have de gieldende Indførsels- og Udførselstoldtarifer i Henseende til nedenstaaende Artikler saaledes forandrede: toldtarifen. Trans. Told Grebitovlags vantum. efter Thara. Btc. Vægt. Tilskrivning. Fraskrivning. Rbd. St. 32. Pl. ang. Forandr. i Toldtariferne. Vægt, Maal, eller Styffetal. Indf. Told efter Netto Bagt. Rbd. Sf. Chemiske Præparater, som i Tarifen ei navnligen til Told ere ansatte. 100 2. 8. Baandstager, over 9 Fod lange Bomuldsmanufacturvarer: 1000 Stfr. 32. af og under 9 Fob lange 1000 Stfr. stempelpligtige Schavler og Terklæ 8 der af Bomuld, alle Slags Gulvtæpper af Fæhaar Jernbaneskinner Jernplader, smedede og valtsede: under Tomme eller Blikplader: sorte eller ufortinnede Lærred, ubleget, over 20 Traade Tobak: - Tobakeblade og Stilfe Regtobak, alle Slags Tobak i Ruller, oppillet Rulletobak, ligeledes Sfraatobak, alle Slags. Snuustobak, alle Slags, med Indbegreb af Rapeer i Stænger og Carotter.

Gigarer. Ubenævnte Varer, efter Fortolderens eget Balg, enten med eller 100 33. 32. 100 6. 24. 100% 36. 100 100% 6. 24. 22 72. 100% 1. 54. 100 6. 100 75 8. 32. 100% 33. 32. 100 3. 122 12. af Værdien 10 pŒt. " Pl. ang. Forandr. i Toldtariferne. 583 Trans. Told efter Creditorlags Ovantum. Thara. Bto. Vægt. Tilskrivning. Fraskrivning. Rbd. Gf. 32. 12. 3. 1. 4. " 20. 4. 300 300 8. 200 100 60. 50 20 6 i Kasser Thara ester Undersøgelse. 12 pt. i Foustager. 12 pŒt. i Kurve. 3 pt. 16. 300 100 i Maatter vr. Stf. 48 i Lærreds Emballage.. 3 bбf. i Seroner. 15 p@t. fi Foustager, Kasser og 32. Kurve 18 þŒt. 28. paa Flaffer i Kasser 50 St. paa Flasker uden Kasser 40 pt. andre Emballager 15 Gt. i enfelte Kasser 30 Gt. flere bo. indesluttebe i en yore Kasse 50 pбt. 20 pet. 9 24. pGt. i Straaæffer. Hornqvæg: Pl. om Forandring i Toldtariferne. B. Udførselstoldtarifen. Kalve under 80 fra 80 til 300 5 over 300 . Udførselstolb. Nbb. Gf. frie. 1 Stf. 64. 1. 64. Derhos bestemmes Sportlerne for Kalve, som udføres, saaledes: for Kalve under 80 fra 80 til 300 ober 300 Nbb. St. Ingen. 8. 16. Fremdeles vil Kongen, i Overeensstemmelse med den provisoriske Pl. 14 Jul. 1840, 1ste Punct, og det Provindstalstænderne i 1842 Meddeelte, angaaende dette Puncts tilsigtede uforandrede Optagelse i Tarifen af 13 Mart. 1844, have sidstnævnte Tarifs Bestemmelse om Fortoldningen af Tømmer og Træ (Pag. 66, Litr. a) berigtiget derhen, at det er, naar Ladningen udløsses ved et Toldsted, at det staaer til de Handlende at vælge mellem at fortolde fulde Tømmerladninger i Dæksskibe efter Cubikmaal eller efter Drægtighed; hvorimod Lasten under Dækket, naar hele Skibsladninger losses udenfor et Toldsted, stedse bliver at fortolde efter Stibets Drægtighed." Denne Pl. træder i Kraft den 1 Marts d. A. 1846. 28 Jan. PI. f. K. Danmark ang. Handels- og Skibsfarts-Conventionen med Storhertugdømmet Meklenborg Sverin. Gen.: Toldfamm. og Comm. Coll. Gr. Kongen har fundet Sig foranlediget til at afslutte med H. K. H. Storhertugen af Meklenborg-Sverin en Handels- og Stibsfarts-Convention, og bringes bemeldte Convention, esterat Ratificationerne gienfidig ere udverlede, herved til offentlig Kundskab, *)

• ) Tractaten findes anført under 25 Nov. 1845, S. 496. Pl. ang. Forandr. v. Kbhons Borgerv.1-5 §.

Cancell. Pl., (Refol. 27 Jan.) ang. nogle Forandringer 29 Jan. og nærmere Bestemmelser i Pl. 18 Apr. 1843 § 10 Nr. 19 og 21 m. v. Kongen har bifaldet: 1) At der for Aaret 1845 og fremdeles aarlig udbetales et Honorar of 100 Rbd. til den af den Kgl. Artillerie Brigades underordnede Befalingsmænd hvem det overdrages at føre Inspection over Materialet under enhver praktisk Øvelse af Khavns borgerlige Artillerie, med Udlevering af alt til Exercitsen henhørende, med Transport af Ammunition og Skydeskiver og disse sidstes Opstilling og Reparation, med Udvaskning af Kanoner og Kuglers Opsamling og for Besorgelse af de fornødne Requisitioner, samt at denne Udgift, ligesom tidligere, udredes udenfor den ved Udgiftsreglemientet for Khavns Borgervæbning til ubestemte og tilfældige Udgifter normerede Sum. 2) At den til Bestridelsen af alle ikke specielt i Pl. 18 Apr. 1843 opferte sædvanlige, ubestemte og tilfældige udgifter normerede Sum for Aaret 1845 og fremdeles forøges til et Beløb af indtil 1500 Rbd. aarlig. 3) At den for Aaret 1845 calculerede ertraordinaire Udgift af 75 Rbd. for Anskaffelsen af 2 Skydekasser og 4 Bænke passerer, for det Tilfælde, at den ikke maatte kunne udredes af den til ubestemte Udgifter reglementerede Sum. 4) At det til Uniformering i Pl. 18 Apr. 1843 § 10 Nr. 19 normerede aarlige Beløb af 400 Rbd. anvendes saaledes, at, hvad deraf bespares i det ene Aar, kommer til Anvendelse i det paafelgende Aar, dog saaledes at denne særskilte Afregning for Munderingsstykker afsluttes hvert 12te Aar, at regne fra forrige Aars Begyndelse, og at den da befindende Beholdning inddrages og beregnes til Aforag paa, hvad i det følgende Aar behøves til Udgifter for Borgervæbningen i det hele. 5) At den foreslaaede Forandring i Regiments-Tambourens og Spil- Temændenes Uniformering, at der for disse anskaffes Overkioler, Klædesburer og Huer at bære i befalet Tieneste, reglementeres for Fremtiden. Rentekamm. Pl. (Refol. 25 Febr.) for Danmark ang. 4 Mart. Repartition for 1846 af den extraordinaire Bekostning paa Anskaffelse af Sourage til Landmilitairetaten, af no.f.v. 1846. 586 Pl. ang. Rep. af Four. til Landm.-Etaten o. 4 Mart. Marschpenge for Landsoldaterne og af den paa Landet faldende Andeel af Udgifterne ved de Kgl. Tienestereifer. [6. T. 209]. Til Dækning deels af den til Anskaffelse af Fourage for Landmilitair-Etaten i Danmark for Aaret 1846 fornødne Udgift, efter Fradrag af, hvad for Fouragen, i Overeensstemmelse med Fr. 28 Jul. 1784 Art. 3, godtgieres af Kongens Kasse, deels af Marschpenge for Landsoldaterne i Danmark for bemeldte Aar 1846, deels endelig af den for famme Aar paa Landet faldende Andeel af Udgifterne ved de i Fr. 26 Jun. 1844, §3, omhandlede Kgl. Tienestereiser, stulle, ifelge Fr. 28 Jul. 1784, 20 Jun. 1788 og 26 Jun. 1844, de fornødne Summer reparteres, Fouragebetalingen paa alt uprivilegeret Ager- og Engs-Hartkorn i bemeldte Rige, og Marschpengene samt Udgifterne ved de Kgl. Tienestereiser faavel paa dette Hartkorn som paa al uprivilegeret Skov og Melle-Skyld sammesteds, dog med de Undtagelser, at Repartitionen af Fouragebetalingen og af Marschpengene bliver Amager Lands Hartkorn, og Repartitionen af Udgifterne ved de Kgl. Tienestereiser Sognefogdernes Hartkorn uvedkommende, ligesom Bornholms Hartkorn vil, i henhold til den bestaaende Lovgivning, blise aldeles udenfor Repartitionen. Som Folge heraf og paa Grund af Fr. 15 Sept. 1832, blive i Aaret 1846, før at dæffe det til de omhandlede Udgifter i bemeldte Agr calculerede Beleb, med Fradrag af, hvad der er befundet at bære, ved Udskrivningen efter Pl. 28 Febr. 1845, indkommet mere, end de Udgifter til Fourage - Betaling og Marschpenge, der for det i bemeldte Placat omhandlede Tidsrum virkeligen have fundet Sted, under Ect at udrede: a) af alt uprivilegeret Hartkorn, med Undtagelse af Bornholms og Amager Lands famt af Sognefogdernes Hartkorn: 79 s. pr. Tonde Ager og Eng, og 3 §. pr. Tonde Skov- og Melle Stylo, b) af Sognefogdernes Hartkorn: 76 5. pr. Tende Ager og Eng, og 1 s. pr. Tonde Skov og Mølleskyld; e) af Amager Lands Hartkorn: 3 §. pr. Tende Ager og Eng, og. 1 B. pr. Tende Skov- og Molle - Skyld, - Alt efter den nu giældende, Skyldsætning og saaledes, at BePl. ang Rep. af Four.til Landm.-Etaten m. v. løbet opkræves i famme Terminer, og efter samme indbyrdes 4 Mart. Forhold for disse, som Landskatten. Den for Aaret 1846 paa Kiøbstæderne faldende Andeel af Udgifterne ved de i Fr. 26 Jun. 1844, § 3, omhandlede Kgl. Tienestereiser, vil, tilli gemed den Sunt, der til slige Udgifter i det Hele maatte medgaae mere, end calculeret, blive forskudsviis udredet af den Kgl. Kasse, imod at Belebene i sin Tid reparteres paa Kiebftæderne og Landet. Pat. f. Slesvig ang. Repartition af Bidraget for Hertugd. 14 Mart. Slesvigs Vedkommende af Omkostningerne i Anledning af de i 1846 for Finantsfassens Regning udførende nye Chaussee- Arbeider i Hertugd. Slesvig og Holsteen. Vat. for Holsteen ang. famme Gienstand. 14 Mart. Pat. f. Slesvig, Holsteen og Lauenborg ang. en med den 18 Mart. Storhertugel. Oldenborgste Regiering afsluttet Convention om Postforvaltningen i Fyrstendømmet Lübeck. Cancell. Pl. (Refol. 11 Mart.) ang. den fremtidige 2f 24 Mart. holdelse af Styrmands-Examen i Aalborg. Kongen har tilladt, at Styrmands-Eramen paa den i Pl. 20 Mai 1842 og Canc. Pl. 14 Mai (Refol. 8 Mai) 1844 foreskrevne Maade fremdeles eengang aarlig ved Navigationsdirecteuren afholdes i Aalborg, til den Tid, som nærmere bliver at aftale mellem bemeldte Embedsmand og Directionen for Skolevæsenet i Aalborg Provsti. Pat, f. Holsteen ang. Publicationen af en af den tydske 27 Mart. Forbundsforsamling tagen Beslutning imod Tegerhandelen.

Fr. ang. Udvidelse af de for Hert. Slesvig og Holsteen 27 Mart. givne Bestemmelser om Tegerhandelens Undertrykkelse til Lauenborg. Raadft. Pl. ang. Indskrivningspenge for Skomager: 30 Mart. svende. Det Kgl. Danfte Cancellie har bifaldet, at den ved Pl. 10 Dec. 1823 fastsatte Betaling af 2 Rbdlr. 4 Mt. til Skomagerlau gets Svendeselskab for enhver Lærling, der indskrives som Svend ved Lauget i Kbhavn, for Fremtiden nedsættes til 1 M6b. XXIV. Deels 3bie efte 38 31 Mart. 2 Apr. 588 pl. ang. undvegne og paagr. Værnepligtige. Cancell. Pl. (Refol. 25 Mart.) for Danmark ang. For Fortelse af den Tid, i hvilken undvegne og paagrebne Værnepligtige skulle indeholdes til fast Garnisonstieneste, m. v. [E. T. p. 263]. Den Tid, hvori de undvegne vg paagrebne Værnepligtige i Henhold til Cancell.-Pl. 9 Nov. 1815 (Refol. 1 Nov.), skulle indeholdes til stadig Garnisonstieneste, vil Kongen have nedsat fra 8 til 4 Aar, at regne fra den Dag, paa hvilken det næste Hold Recrutter sættes i Nummer ved den samme Troppeafde ling; og bliver der iøvrigt med Hensyn til de Paagieldendes Overgang fra Linien til Krigsreserven og fra denne til Forstærkningen at forholde paa samme Maade, som med det øvrige værnepligtige Mandskab. Derhos vil Kongen, i Lighed med, hvad der allerede ved Kgl. Refol. 5' Apr. 1815 er bestemt for Hertugdømmene, have fastsat, at ingen undvegen og paagreben Værnepligtig maa ansættes til Tieneste ved Gavalleriet. Cancell.-Pl, (Refol. 25 Mart.) ang. nogle Forandringer i Henseende til Pasvæsenet i Rjøbenhavn og Helsingør. [G. T. 273]. I Lighed med hvad der ved Resol. 17 Apr. 1844 er bevilget for Kiøbenhavn, har Kongen for Helsinger tilladt, at, indtil videre og faa længe, ingen mislige Folger deraf spores, maae de Dampskibe, som fra sidstnævnte Kiebstad foretage Lystraiser til Helsingborg eller andre Punkter af den svenske Gienbokyst, medtage Passagerer uden Pas, imod at Fererne eller Rhederne og, forsaavidt det er et fremmed Dampskib, de her i Riget bosatte Kommissionairer afgive til Politiet fuldstænbige Lister over de saaledes medgaaende Passagerer samt indestaae for, at disse skulle vende tilbage inden 48 Timer eller i modsat fald forsyne sig med behørig Legitimation. Fremdeles, er det bifaldet, at de ved Rescr. 15 Febr. 1833 for Reiser imellem Danmark og Sverrig, der foretages af Berfoner, som høre hiemme respective i Helsingør og Kronborg District eller Helsingborg og sammes nærmeste Omegn, samt ikke udstrækkes uden for de nævnte Districter, fastsatte Pasgebyhrer maae saa- Tebes nedsættes, at udstedelsen af et Pas eller Passeerseddek iffun bliver at betale med 16 N6ß., uden nogen Forbøielse i Pl. ang. Kbhavns og Helsingørs Pasvæsen. 1846. de Tilfælde, hvor flere Personer af samme Huusstand indbefat- 2 Apr. tes i samme Pas, samt at Passagererne paa de Damp stibe, som paa Veien imellem Kiebenhavn og Helsingborg samt omvendt blot anløbe Helsingers Havn, maae paa de Reifer, hvortil Passe fremdeles ere fornødne, være fritagne for at labe deres Pas visere, naar de ikke gaae i Land i Helsingør. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. en Modification i Be- 4 Apr. stemmelsen i Pat. 11 Mai 1819 betreffende de til Linietropperne forpligtedes Flytning fra Danm. til Hertugdømmene og fra disse til Dmk. Cancell.-Pl. ang. at de af Kassereren ved Rbhavns 16-Apr. Vandvæsen for Indbetalinger i bemeldte Vandvæsens Kasse udstedte Qvitteringer for Fremtiden blive at notere af Contrabogholderen. I henhold til Bestemmelserne i Refer. 28 Mart. 1845*) er den ved Kbhavns Vandvæsens Gontoir hidtilværende Fuldmægtigpost forandret til et Assistent og Gontrabogholderembede, og ifølge heraf vil den i sidstnævnte Bestilling beskikfede Embedsmand have at notere alle af bemeldte Vandvæ sens Kasserer for Indbetalinger til Vandvæsenets Kasse udstedte vitteringer, hvilke uden en saadan Notering ikke ere bindende for Vandvæsenets Kasse. Hvilket, i henhold til Bestemmelserne i § 17 i Fr. 8 Jul. 1840 ang. det offentlige Kasse og Regnskabsvæsen i Almindelighed, herved bekiendtgisres til Vedkommendes Efterretning. Pat. hvorved de raadgivende Provindsialstænder for 21 Apr. Siellands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter samt for Færøerne sammenkaldes til at møde i Roeskilde den 15 Juli. Til Kgl. Commissarius udnævnes Etatsraad, Rentefammer- Deputeret, Dr. jur. P. G. Bang. Pat. hvorved de raadgivende Provindsialstænder for 21 Apr. Hertugb. Holfteen fammenkaldes til at møbe i Izehoe d. 15 Juli. Pat. f. Slesvig og Holsteen, ang. den Tid, hvori undvegne 28 Apr. og igien paagrebne Værnepligtige skulle indeholdes til fast Garnisonstieneste.

• ) See Ny Coll, X. f. 1845, S. 471.

38* 590 30 Apr. 1 Mai. 7 Mai. Pat. ang. Udskrivning af Reisebefordringer. Pat. f Slesvig og Holsteen ang. hvilke Embedsmænd, Dr. righeder og Betiente ere berettigede til at udskrive almindelige Befordringer, Communalbefordringer og Domainebefordringer. Raadst. Pl. om Bagepenge. Regl. for Arrestvæsenet i Danmark. (Ifølge Kgl. Resol. 22 Apr. approberet af Cancelliet). A. Reglement for Bygningen og Inventariet. 1) 3 ethvert Arresthuus, der herefter af Nyt opføres eller ombygges, skal der forefindes et tilstrækkeligt Antal Enkelt-Geller, saa at enhver til Varetægt eller Strafs Afsoning deri indsat Verfon i Regelen fan holdes afsondret fra alle Andre. Desuden bør der i Arresthuset være i det mindste een sterre Arrest, hvori flere, i det mindste 3 Fanger, funne indsættes, naar særdeles Omstændigheder tilstede en Undtagelse fra den Regel, at enhver Fange bør have sit særskilte Arreftkammer. 2) Enkelt -Gellerne skulle i det mindste have 12 Fobs Længde, 7 Gods Bredde og 9 Fods Heide, saa at enhver Gelle kommer til at indeholde 700 à 800 Kubiffod Luft, og ethvert til Opbevaring af flere Arrestanter bestemt Kammer stal, da samme i Følge det Ovenanførte bør være beregnet paa Optagelse af i det mindste 3 Fanger, i intet Tilfælde indeholde mindre end 2000 Kubikfod Luft. 3) Vinduerne i Gellerne og Arrestkamrene skulle, under behørigt Hensyn til Lysningen, enten være anbragte i Loftet eller i Væggene lige oppe under Loftet, altsaa i ethvert fald saaledes, at Arrestanten herved afholdes fra at forstaffe fig Communication igiennem dem. 4) I enhver Arrestbygning skal fremdeles findes passende Locale til Opbeva ring af de Arrestanterne tilhørende Effecter og Klædningsstyrfer, der ere tagne i Bevaring for dem, ligesom ogsaa för deri at giemme Arresthusets Inventariesager og de til Arrestanternes Beklædning henhørende Klædningsstykker, der ikke viebliffeligen ere i Brug. 5) Saa ffal der og i enhver Arrestbygning være et Locale, hvor det til Arresternes Opvarmning fornødne Brændsel kan opbevares, og maa dette Locale være aldeles afsondret fra det Rum, der til lignende privat Breg maatte være Arrestforvareren indrømmet. 6) Endeel af det over Arresthuset værende Loft skal have en passende Indretning til Tørring for Arrestanternes Toi, Inventarielinnedet m. m. 7) Regl. f. Arrestvæf. i Dmt. A 7-12 §. 591 1846. Forsaavidt Localiteterne forevrigt, i Særdeleshed i sterre Arrest- 7 Mai. huse, maatte tillade det, maa det fremdeles ansees hensigtsmæssigt, om der i Arresthuset findes et Visitationsværelse, et Babekammer og et Materialfammer. 8) Arrestforvarerens Beboelsesleilighed bør være saaledes beliggende i Arresthuset, at saavel Adgangen til den som Opsynet med Arrestlocalerne derfra er faa let, og fan være faa virksomt som muligt, samt at ligeledes fra ecet eller flere af Vinduerne Arrest - Gaarden eller Gaardene kunne overskues. 9) Er Arrestbufet, forenet med Tinghuset, eller med andre til offentlig Brug bestemte Localer, maa der, om muligt, være en særegen Indgang fil den Deel af Bygningen, som har en saadan Bestemmelse; ligesom overhovedet den Deel af Bygningen, som er bestemt til Arrestanters Opbevaring, maa være aldeles afsondret fra den Deel, som er bestemt til anden Brug. 10) Til ethvert Arresthuus skal høre eet eller flere til Arrestanternes Bevægelse bestemte Gaardsrum af passende Størrelse. Indhegningen om disse Gaarde skal være af Muur eller Planker, og, forsaavidt faadan fan ansees som en Ydermuur, 12 Fod hei. Adskil lelses Murene eller Plankeværkerne skulle være 10 Fod heie, og paa famme Maade skal det Arrestforvareren indrømmede Gaardsrum, der bør være en særegen fra Arrestantgaarden afsondret Plads, være aldeles adskilt fra denne. 11) Arresthu set og de dertil hørende Bygninger skulle holdes i god og forsvarlig Stand, hvorfor de fornødne Reparationer altid ber ffee betimeligen, saa bor og samtlige Arrestlocaler og Gange hvidtes i det mindste cen Gang aarligen, hvorved bliver at iagttage, at Hvidte-Kalfen, navnlig forsaavidt de indre Vægge i selve Arresterne angaaer, gives en graalig eller anden lys Tinte. 12) Til enhver Enkelt-Gelle skal foruden følgende Be ger, nemlig det nye Testamente, en Psalmebog og en Bonnebog, hvilke Bøger, naar de ikke afbenyttes af Arrestanterne, skulle være i Arrestforvarerens Vevaring, endvidere here følgende Inventarium; a) et i Arrestens Sidemuur faftgiort Sengested eller en Hængefeie med tilhørende Madratser, Lagener og Tepper; b) et i Gulvet fastgiort eller i Væggen indmuret Bord; e) en i Gulvet i Nærheden af Bordet fastgiort Stol, 592 Regl. f. Arrestv. i Dmk. A. 12§-B.1 §. 16) 7 Mai. faafremt Sengestedet ikke har en saadan Indretning, at det om Dagen fan afbenyttes som Save; d) en i Væggen indmuret Træhylde, hvorunder et Par ligeledes indmurede Træfnager; e) et Badstefar med tilhørende Vandfruffe; f) en i Bunden beget Træspyttebakke; g) en Latrinindretning; h) en Ram. 13) Sengestedet skal være saaledes indrettet, at Sengen fan tillaafes, eller Hængekøien, hvor en saadan afbenyttes, oprulles. 14) Katrinindretningen skal i ethvert Tilfælde være forsynet med et tætsluttende Laag, og saa lab, at Arrestanten ikke, ved at staae op paa den, fan naae op til Vinduerne. 15) Fra enbver Enkelt-Gelle skal der udgaae en Kloffeftreng eller en lignende Indretning, der er saaledes anbragt, at Arrestanten, i paakommende Tilfælde, fan bringe det til Arrestforbarerens Kundskab, at han behever dennes Assistance. Inventariet i de fælles Arrestkamre skal bestaae af de samme Dele og være af samme Beskaffenhed som i Enkelt-Gellerne, hvorved det yderligere er at paafee, at der af de under litr. a, c, e, og h, i § 12 specificerede Stykker findes eet til hver deri indsat Arrestant, og at navnligen enhver af disse faaer fin egen Seng. 17) Endvidere ber der til ethvert Arresthuus haves de til Arrestanternes Bespisning fornødne Kar og Vadstefar, samt et, i Forhold til Arrestanternes Giennemsnits Antal, tilstrækkeligt Forraad af Lagener, Haandklæder, Blaarlærreds Skiorter, Halstørklæder og uldne Strømper. Blandt Inventariestykkerne blive ogsaa at anskaffe nogle Stole til Af benyttelse i Arresterne i Tilfælde, hvor Politimesteren formener, at saadant uden Betænkelighed kan tilstedes, en Spændesele eller Spændetroie, saavelsom de Redskaber, der ere fornødne til at bestiæftige Fangerne paa en saadan Maade, som de locale Forhold tilstede. Endelig bør til ethvert Arresthuus anstaffes nogle Ragefnive, fanit nogle Sare til Afbenyttelse for de Arrestanter, som ikke funne barbere sig selv, eller hvilke saadant ikke uden Betænkelighed kan tilstedes. B. Reglement for Bestyrelsen. 1) Politimesteren paa det Sted, hvor Arresthuset er beliggende, har den nærmeste Bestyrelse af samme, og af Arrestvæsenet i det hele. Forsaaript benne Indretning imidlertid i et eller andet Arresthuus, Regl. f. Arrestvæs. i Dmt. B. 1-5 §. 1846. ber benyttes af flere Jurisdictioner, maatte findes uanvendelig, 7 Mai. vil det paa nærmere Andragende af Cancelliet være at bestemme, til hvilken af de vedkommende Embedsmænd, Arresthusets Bestyrelse skal overdrages. 2) Forsaavidt det maatte tilstedes den Politimester, som bestyrer Arresten, med Overevrighedens Approbation selv at beffiffe Arrestforvareren, har han nøie at agte paa, at iffun findige, ædruelige og ordentlige Individer antages til flige Bestillinger. Dette har han ogsaa stedse at paasee med Hensyn til de Huusfolk og Thender, som Arrestforvareren holder. 3) Til at foretage Vifitationer af de qvinbelige Arrestanter, og, om fornødent giøres, til at føre det specielle Tilsyn med disse, beskikker han et paalideligt Fruentimmer, saafremt Arrestforvarerens Kone, af hvilken det omhandlede Hverv ellers nærmest ber udføres, ikke dertil maatte være qvalificeret. 4) Han har at vaage over, at Arreftforvareren neie efterlever de ham ifølge Reglementet paahvilende Pligter. I Tilfælde, hvor disse overtrædes i den Grad, at det maa findes betænkeligt at lade Arrestforvareren forblive i fin Post, har Politimesteren; saafremt den Paagieldende er antaget af ham selv, atter at afskedige ham paa Amtets Approbation og ellers giennem Overøvrigheden at andrage paa hans Entledigelse. Med Hensyn herpaa ville Arrestforvarerne herefter stedse være at udnævne saaledes, at de kunne afskediges med 3 Maaneders Varsel, hvilket dog ikke skal være til Hinder for deres pieblikkelige Suspension, naar de giere sig skyldige i grovere Overtræbelfer. 5) Ved Bestemmelsen om Arrestanternes Hensæt telse i Arrestlocalerne har han at paasee Overholdelsen af det i Refol. 22 Decbr. 1841 *) udtalte Princip, at i Reglen enhver Arrestant bør have sit særskilte Arreftkammer, hvilken Isolering især bliver at iagttage, saalange det er at befrygte, at Beviferne mod en Arrestant kunne tabes, ved at han kommer i Samqvem med andre. Naar det fra denne Side findes ubetænkeligt at hensætte flere Arrestanter samlede een Arrest, ber saadant bog kun stee, forsaavidt der ikke er Anledning til

• ) See Coll. T. f. 1842 S. 53. 594

Regl. f. Arrestvæs. i Dmk. B. 5-10§. 7 Mai. at forudsætte, at de Paagieldende ville have en skadelig Indflydelse paa hinandens Sædelighed, hvorhos det bliver at iagtfage, at Arrestanter, der ere hensatte paa Vand og Brød, ikke famles med Varetægts-Arrestanter, eller med saadanne, der ere idømte simpel Fængselsstraf uden hiin Sfiærpelse, ligesom Arrestanter, der ere bensatte i simpelt Fængsel, maae holdes adstilte fra dem, der hensidde paa sædvanlig Fangefoft. 6) Naar flere Jurisdictioner have Arresthuus fælles, ber Politimesteren, Hvem Bestyrelsen over dette efter § 1 tilkommer, saavel ved at tage Bestemmelse i de i § 5 ommeldte Tilfælde, som naar der ellers er Spørgsmaal om de fra en anden Jurisdiction ind, fatte Arrestanters individuelle Behandling i Arresten saavidt Omstændighederne tillade det, rette. sig efter de Begieringer, som de vedkommende Øvrigheder i denne Henseende fremsætte, og, forsaavidt dette ikke er ham muligt, underrette Vedkom mende om, hvad der herfor er til hinder. 7) 3 de Arresthuse, hvor Forpleining gives in natura, har han at vaage over fammes forsvarlige Beskaffenhed, i Særdeleshed naar den besørges af Arreftforvareren. Hvor Arrestanterne derimod erholde deres bestemte Forpleiningspenge udbetalte, har han at paasee, at de derfor erholde gode og forsvarlige Fødemidler paa den mindst bekostelige Maade. 8) Ligeledes skal han, naar en Arrestant feer sig istand til at skaffe sig en bedre Forpleining end den sædvanlige, paasee, at Arreftforvareren, saafremt den af ham overtages, leverer samme af god Ovalitet og til muligst billige Priser, samt at Arrestanten heller ikke udenfor dette Tilfælde forurettes ved Indfiebet. Han har desuden neie at paasee, at Arrestforvareren ikke uden hans Samtykke eller udenfor dettes Grændser tilsteder Nydelsen af Brændeviin eller andre spirituese Drikke eller af Rogfobak. 9) Han har at brage Omsorg for, at den Arrestanterne tilstaaede daglige Portion Brod altid er fuldvægtig, vel bagt og af god Ovalitet. Brodet skal han, forsaavidt Forholdene maatte tillade det, beserge Teveret efter Licitation eller Accord. 10) 3 bet Tilfælde, som omhandles i Neglementet for Arrestanterne § 16, har han at vaage over, at den der nævnte Tilladelse ikke misbruges, og især, at derved Intet fan foranlediges, hvorved den Sifferbed Regl. f. Arrestvæs. i Dmk. B. 10-13 §. 1846. Disciplin og Orden, der bør herske i Arresthuset, skades. 11) 7 Mai. Han skal føre det noieste Tilsyn med, at alle de Forskrifter, fom ere givne til Sifferhedens, Disciplinens, Ordenens og Reenlighedens Overholdelse i Arresthuset, strengt efterleves, og ligesom han har at paasee, at Opsynet behandler Arrestanterne forsvarligen og velvilligen, saaledes har han at sørge for, at dettes Myndighed i udøvelsen af dets Pligter tilbørligen holdes i hævd. 12) I de Tilfælde, hvor en Arrestant ved Støien, Syngen eller Naaben har forstyrret Roligheden i Arresthuset, eller paa nogen utilladelig Maade har segt at skaffe sig Samqvem med andre Arrestanter eller med Nogen udenfor Arrestbygningen, eller iøvrigt foretaget sig noget, hvorved den Orden og Rolighed, som bor herske i Arresthuset, fan forstyrres, har han, naar Anmeldelse herom fra Arrestforvareren er modtaget og efterat have afbert samtlige Paagieldende, at afgive sin Resolution, der, forsaavidt Overtrædelsen ei er saa grov, at den qvalificerer sig til offentlig Paatale, men paa den anden Side dog er sterre, end et en Irettesættelse kan ansees tilstrækkelig, fan efter Omstændighederne gaae ud paa Berovelse af Mielerne til Bestiæftigelse eller af Lys om Aftenen, forsaavidt saadant. tidligere har været den Paagieldende indrommet, Fortabelse af Rettigheder til Extraforvleining, Anlæggelse af Spændetroie i indtil 24 Timer, eller endog corporlig Revselse med 3 til 15 Nottingflag. Herved bliver dog at iagttage, at den sidstnævnte Straf iffun ber anvendes for grove Brud paa den Orden, som ber finde Sted i Arresten, saasom Vold imod Arrestforbareren eller Med - Arrestanter, qvalificeret Desertionsforsøg, Gientagelse af ringere Uordener, der viene om aabenbar Trods eller deslige. Maar den Paagieldendes Forhold antages at egne sig til Anvendelse af Spændetroie eller af Rottingflag, bliver Sagen, forinden Straffedecretet afsiges, at bringe under Behandling ved Politiprotocollen, og Udfaldet dernæst tillige at antegne i Arreftiournalen, i hvilken Journal overhovedet famtlige Arrestanterne tilkiendte disciplinaire Straffe blive at anfore. 13) Saa ofte Arrestforvareren giør den, i Regl. for benne 32 omtalte, Anmeldelse til ham, eller Arrestanten har forlangt at tale med nogen af de der anferte Personer, bor 596 Regl. f. Arrestvæs. i Dmt. B. 13-18 §. 7 Mai. Han give den fornødne Tilladelse hertil, medmindre han maatte have overveiende Grunde til at nægte den, hvorom i saa Fald bør giores Tilførsel i Arrestjournalen; dog vil den foranførte Tilladelse ikke behøves', naar Arrestanten begierer at faae den undersøgende Dommer i Tale. Ligeledes modtager han, til videre Forsendelse, de skriftlige Andragender, Arrestanterne maatte stile til heiere Øvrighed. 14) Med Hensyn til Inventariet skal han paasee: a) at det for ethvert Arrestlocale foreskrevne Inventarium der forefindes (see Reglementet for Bygningen og Inventariet §§ 12-17); b) at i det mindste een Gang aarlig samtlige Inventariestykker eftersees og Inventarielister be hørigen optages; c) at hvad der ved Eftersynet forefindes at trænge til Reparation, repareres, ligesom og at det Ubrugelige bed en lovlig Synsforretning fasseres; og d) at nye Inventariestykker for de faaledes fasserede og for de til enhver tid manglende snarest muligt foranlediges anskaffede, i hvilken Henseende forholdes efter de hidtil fulgte Regler. 15) Han har at paasee,. at Vadskningen af Inventariet og Arrestanternes Tei, forfaavidt de ikke selv besørge samme, udføres forsvarligt enten af Arrestforvareren eller, saafremt dennes Udførelse af det omhandlede Hverv giver grundet Anledning til Misfornøielse, af andre dertil antagne paalidelige Folk, og for den muligst billige Betaling. 16) Med hensyn til de Bøger, der, foruden de til Inventariet henhørende, maatte tilhøre Arresthuset, har han at paasee, at disse ikke beskadiges. 17) Da der skal gives Arrestanterne Leilighed til Sysselsættelse med Haandarbeide, saa ber han sørge for, at hver Arrestant, som maatte ønske det, og ikke ved fit Forhold har affkaaret sig Adgang dertil, cfr. § 12, fan vorde bestiæftiget paa en passende og efter Omstændighederne lønnende Maade, samt at drage Omsorg for, at Arbeidsfortienesten kommer de Baagieldende tilgode. Han har ligeledes at afgiore, hvorvidt det kan bestaae med Sikkerheden, at en arresteret Haandværker fortsætter sin Profession i Arresten. 18) Han har at bestemme Tiden, naar Arrestanternes Senge om Aftenen skulle opredes og om Morgenen atter tillaafes, forsaavidt der ikke for Enkeltes Vedkommende, paa Grund af særlige Omstændigheder og navnlig i Betragtning af de Paagieldendes Regl. f. Arrestvæs. i Dmt. B. 18 §.-C. 1 §. 1846. Alder og Svagelighed, maatte findes Anledning til at ind- 7 Mai. rømme en Afvigelse fra den sædvanlige Regel, samt at foranstalte det Fornødne med hensyn til Arresternes Opvarmning og Belysning om Aftenen, hvilket sidste han derhos skal være bemyabiget til at nægte Arrestanterne, naar Hensyn til Sifferheden maatte gjere Indrømmelsen betænkelig. Ligeledes har ban at paasee, at Arrestforvareren holder sig de ham i foranførte Henseende givne Forskrifter efterrettelig. 19) Det paaligger ham at vaage over Arresthusets forsvarlige Tilstand, og at de Reparationer, som maatte ansees fornødne, i rette Tid blive foretagne, og forsaaviot Approbation dertil maatte være forneden, at denne da snarest muligt bliver erhvervet. Med det saaledes udførte Arbeide har han at fore Control, ligesom ogsaa at serge for, at den i Reglementet for Bygningen § 11 indeholdte Forskrift noie overholdes. 20) Ligesom han har at iagttage, at de Indberetminger, som det maatte blive Arrestforvareren paalagt at gierce til ham, behørigen og til de be stemte Tider afgives, faaleedes har han neiagtigen at samle disse og fremlægge dem tiilligemed sin Indberetning om det ham underlagte Arresthuuss for Overøvrigheden. Endelig bør han, saa ofte han maatte finde det fornødent, og idetmindste een Gang om ugen, giemnemsee de Journaler og Lister, som det maatte være Arrestforvareren paalagt at holde, samt hver Gang forsyne dem med Baategning om, at de af ham ere. giennemfete. 21) I Henseende til Afgivelsen af de paabudne Beretninger til Overøvrig heben angaaende de i de respective Arrester hensiddende Arrestanter, vil det fremdeles have fit Forblivende ved Canc.-Girc. 21 Aug. 1841.*) C. Reglement for Lægetilsynet. 1) De i Enkelt-Gellerne hensiddende Arrestanter behandles i Sygdomstilfælde i Meglen i deres respective Geller; skulde imidlertid i et enkelt Tilfælde Lægen ansee det uundgaaelig nødvendigt for Helbrebelfens fyld, at en saadan Arrestant flyttes ud af sin Enkelt -Gelle, da har han derom at underrette Politimesteren og

• ) See Gell. T. S. 791. 598 Regl. f. Arrestvæs. i Dmt. C. 1 §-D.3§.

7 Mai. med denne at aftale det Fornødne i saa Henseende. 2) Ligeledes har han til Politimesteren til videre Foranstaltning at giøre Anmeldelse angaaende de i Fælles-Arresterne hensiddende Arrestanter, naar han anseer deres Indlæggelse paa Sygestuen eller efter Omstændighederne i en Enkelt-Gelle nødvendig. 3) Finder Lægen, at en Arrestant trænger til mere Bevægelse, end den der efter Reglementet tilstaacs Arrestanterne i Almindelighed, da har han derom at underrette Politimesteren, samt at bemærke dette i Arrestjournalen. 4) I de Tilfælde, hvor han maatte finde en Arrestant trængende til Extraforpleining eller til anden Bespisning, end han selv er istand til at forskaffe sig, og som altsaa bliver at bekoste af det Offentlige, har han derom at giere skriftlig Anmeldelse til Politimesteren. Forsaavidt han anseer det tienligt for en Arrestants Helbred, at det tilstaaes denne at nyde Brændeviin eller andre spirituese Drikke, da har han i sin Anmeldelse til Politimesteren udtryffeligen at anfore, for hvilken Avantitet dagligen en slig Tilladelse formeentlig bør indrømmes, hvilket ligeledes bliver at indføre i Journalen. 5) Han har neie at paasee, at Arrestanterne bruge de af ham forordnede Medicamenter og holde sig hans Forskrifter efterrettelige, ligesom at Arrestforvareren og Oppasserne, hvor saadanne findes, iagttage deres Pligter imod de Syge. 6) Sfulde han finde, at Hensidden i Enkelt- Gellen maa ansees som farlig for en Arrestant med Hensyn til dennes Legems- eller Sindsbeskaffenhed, da har han herom at underrette Politimesteren. 7) Om enhver i Overeensstem melse med Foranførte af Lægen anordnet extraordinair Foran staltning bør Arrestjournalen indeholde Oplysning. D. Reglement for Arrestforvareren. 1) Arrestforvaren nyder i sin Bestillingstid (cfr. litr. B. § 4), foruden den for ham reglementerede faste Len eller andre Indtægter, fri Bopæl i Arresthuset. 2) Ligesom han overhovedet ikke uden Politimesterens Tilladelse ter drive nogen Haandtering ved Si den af den ham overdragne Bestilling, eller dermed forene andre Bestillinger, saaledes maa han i intet Tilfælde holde Marfetenteri for Folk udenfor Arresten, udskiænke Øl eller Brændeviin o. f. b. 3) Han maa i Reglen til ingen Tid, Regl. f. Arrestvæs. i Dmk. D. 3-10 §. 599 1847. og om Natten aldrig, være fraværende fra sin Bopæl uden 7 Mai. Politimesterens specielle Tilladelse. 4) Ingen Fremmed maa opholde sig længere end til kl. 10 cm Aftenen i hans Bolig, og aldrig maa Nogen, der ikke herer til hans Huusfolk, overnatte der uden Politimesterens Samtykke. 5) Han indestaaer for, at der af hans Huusfolk og Thende ingen Nordener fee, og Intet begaaes, der kunde skade Disciplinen og Ordenen i Arrestbufet, og er pligtig paa Øvrighedens For- Tangende, at entledige det upaalidelige Thende, han maatte have. 6) Han har at besørge Arresternes Opvarmning og, forsaavidt saadant er foreskrevet, deres Belysning, og har han i Henseende til Overholdelsen af Arrestanternes Sengetid (cfr. litr. B §18) faavelsom til Tiden, naar Gellerne skulle være opvarmede og Lysene tændes m. b., noie at rette sig efter de ham af Politimesteren gione Forskrifter. Med Lys og Ild skal han ikke blot selv omgaaes varlig, men ogsaa paasee, at faabant iagttages af hans Huusfolk og Thende, samt vaage over, at Ilden er ganske afsluffet i Arresternes Kakkelovne forinden den Tid, til hvilken Arrestanternes Senge om Af-. tenen opredes, og at ligeledes Lysene i Arresterne, saafremt disses Brug er tilstedet Arrestanterne, forinden ere fluffede. 7) Ligesom det ikke er ham tilladt at udleie, udlaane eller overlabe nogen ham til Brug indrømmet Leilighed i Arresthuset, eller i det hele at giere anden Brug af Leiligheden end den, hvortil den er bestemt at tiene, saaledes tør han, under ingen Omstændighed, til privat Brug anvende nogen Deel af Arrest- Bygningen eller nogen Leilighed i samme, som ikke er bleven ham overdragen til Afbenyttelse. 8) Den ham foresatte.Dbrighed skal han være hørig og lydig, samt neie efterleve og udføre Alt, bvad denne paa Embedsvegne paabyder. 9) Fangerne skal han begegne med Mildhed, uden derfor at tilsidesætte den nødvendige Alvor. Han har Ret til at fordre, at Fangerne for deres Vedkommende noiagtig efterleve Arrest- Reglementets Bestemmelser, og maa ikke tillade, at denne hand Ret krænkes. Saa ber han og paasee, at hans Undergivne, paa samme Maade som han, omgaaes Fangerne, og at disse i deres Forhold mod hine ikke overtræde deres Pligter. 10) Regl. f. Arrestvæsenet i Dmk. D. 10-12 §. 7 Mai Under intet Paaskud og under Fortabelse af sin Bestilling, maa han modtage nogen Gave eller Foræring af en Arrestant, eller af Andre, enten paa dennes Vegne eller for den nes Skyld. Heller ikke maa han lade Arrestanten udføre noget privat Arbeide for sig enten frivillig eller for Betaling. 11) Saafremt vedkommende Politimester ikke finder sig besøiet til at fritage den Paagieldende for Visitation, efterat have forvisset sig om dens Unødvendighed, skal Arrestforvareren visttere enhver til Arresthuset, som Arrestant, afleveret Mandsperson strar efter hans Ankomst, og fratage ham foruden de rede Penge, han maatte have hos sig, enhver Ting, hvormed han enten kunde giøre sig eller Andre Skade, eller som funde tiene ham til udbrud, ligesom og Alt hvad der enten maatte findes at kunne bidrage til Sagens Oplysning, eller som Arrestanten ifølge den i Arresthuset indførte Orden ikke tør være i Besiddelse af. Udfaldet af enhver Visitation, hvorved der hos en Arrestant er funden nogen af de fornævnte-Gienstande, indberetter han snarest muligt til Politimesteren. Vifitationen af qvindelige Arrestanter steer efter de samme Regler, men besørges altid af Arrestsorvarerens Kone eller et andet dertil af Politimesteren beffiffet paalideligt Fruentimmek. Han ferer en Protocol, hvori alle de Gienstande, som ved Visitationen findes hos Arrestanten, specificeres. Denne Specification har han strax efter Visitationens Tilendebringelse at forelæse Arrestanten, der med fit Navns Underskrift eller, hvis han ei tan skrive, med paaholden Pen bør vergaae Rigtigheden (af den i Overværelse af den Betient, der har bragt den Paagieldende til Arresten, og som til Vitterlighed ligeledes bør unberffrive Protocollen. 12) Han hensætter enhver Arrestant i det af Øvrigheden ved dennes Resolution bestemte Arrestlocale. Skulde saadan Bestemmelse ikke være afgivet, hensættes Arreftanten midlertidig i en ledigværende Enkelt - Gelle eller i et andet passende Locale, indtil Resolutionen, som han snarest muligt bør indhente, indtræffer. Dog giøres det ham til en ubrødelig Pligt, at under ingen Omstændighed nogen Arreftant faaledes kommer i Berøring med dem, der skulle holdes tsolerede, ligesom ogsaa at aldrig Arrestanter af forstielligt Regl. f. Arrestvæs. i Dmt. D. 12-15 §. 1846. Kien blive indsatte i det samme Locale. 13) I det mindste 7 Mai. to Gange dagligen, om Morgenen og Aftenen, visiterer han ngie alle Arrester, hvori Arrestanter henfidde; men han er besuden pligtig at foretage Vifitationen hyppigere, enten i det Hele eller med hensyn til enkelte Arrester, saa ofte Politimesteren maatte paabyde eller Omstændighederne fordre det. Finder han ved en saadan Visitation Noget, som maatte tyde paa Udbrud, har han, efter først at have truffet de nødvendige Foranstaltninger til at forhindre det, firar derom at underrette Politimesteren. I lige Maade har han uopholdeligen, faa ofte noget usædvanligt, som f. Er. Sper til noget Mytterie eller Undvigelse, skulde findes, at anmelde saadant for Politimesteren. 14) Han har at vaage over, at ingen Arrestant ved Støien, Syngen eller Raaben forstyrrer Roligheden i Arresthuset eller paa nogen Maade søger at skaffe fig Samqvem med andre Arrestanter, ligesom at Arrestanten ikke heller raaber ud til Gaden eller Gaarden, og overhovedet ikke sætter sig i Forbindelse med Nogen udenfor Arrestbygningen, samt at ingen Arrestant foretager sig Noget, hvorved den Orden og Rolighed, som bør herske i Arresthuset, kunde vorde forstyrret. Om Norden og Brud paa Disciplinen skal han strar underrette Politimesteren, for at det videre Fornødne kan foranstaltes. Selv maa han fun til sit Forsvar lægge Haand paa Arrestanten, og ikkun naar denne viser en høi Grad af Ustyrlighed, som ikke paa nogen anden Maade kan tæmmes, tør han belægge Arrestanten med en Spændetreie eller Spandesele, indtil Politimesterens Resolution i saa Henseende kan indhentes. 15) To Gange om Dagen skal han, forsaavidt Aarstiden og Veirliget samt den Paagieldendes Helbredstilstand maatte tillade det, nedlade enhver Arrestant en halv Time hver Gang i Gaarden, for at drage frist Luft; men Arrestforvareren bør brage Omsorg for, at dette skeer efter en befemt Orben, og ligesom han navnlig i saa Henseende har at fagttage, at aldrig Arrestanter af forstielligt Kion nedlades paa een Gang, med mindre der ved Arresthuset haves særskilte behørigen afsondrede Gaarde for hvert Kion, saaledes ville i Reglen ikkun de Arrestanter, som henstdde i det samme ArrestRegl. f. Arrestvæs. i Dmt. D. 15-20 §. 7 Mai. locale, være paa een Gang at neblade i Gaarden. Naar og faalænge nogen Arrestant er i Gaarden, har han at paasee, at det tilberlige Opsyn ikke der savnes, ligesom det ledige Arrestlocale imidlertid bør tilbørligen udluftes. 16) Han har. saavidt muligt at vaage over, at Arrestanterne ikke indbyrdes tilfeie hverandre Fornærmelser enten i Ord eller i Gierning, ligesom og at de ikke afhænde eller indbyrdes bortbytte deres Klædningsstykker m. m. Om flige Uordener bør han, ont fornødent gieres, uopholdeligen giøre Anmeldelse, for at den eller de Paagieldende kunne drages til Ansvar. 17) Naar Øvrigheden efter Omstændighederne skulde overdrage ham at besørge Arrestanternes Bespisning, mod at erholde de til enhver Tid anordnede Forpleiningspenge, har han at udføre dette paa en forsvarlig Maade, faavel hvad Portionernes Størs relse som deres Beskaffenhed og Godhed angaaer. Er Arre flanternes Bespisning derimod overdraget til nogen Anden, da ber han have Tilsyn med, at Vedkommende ikke give Arrestanterne grundet Anledning til Anke. Det samme Tilsyn har han at føre med det leverede Brød, og at paasee, at det er fuldvægtigt, velbagt og af god Avalitet. Forsaavidt Arres ftanterne ikke erholde Natural - Forpleining, har han, efter deres Forlangende, at være dem behiælpelige til for de dem til kommende Forpleiningspenge at erholde god og forsvarlig Mad indkiøbt for dem til bestemte Spisetider efter Øvrighedens ders om givne Anordning. 18) Naar en Arrestant faaer sin Mad tilbragt, da har han at vaage over, at Intet, der ei bør tilfomme Arrestanten, paa denne Maade bliver indsmuglet i Arresten, ligesom han ogsaa neie har at paasee, at han ei erholder Brændeviin eller andre spirituose Driffe tilbragte, meda mindre Øvrigheden specielt har tilladt saadant, i hvilket Tilfælde det dog ligeledes er hans Pligt at iagttage, at de af Øvrigheden tilladte Qvantiteter ei overskrides. 19) Saa har han og neie at paafee, at de Spisevarer, som Arrestanterne bille tilfiøbe sig for deres Arbeidsfortieneste eller for de Pengemidler, som paa anden Maade med Øvrighedens Samtykke maatte være til deres Raadighed, ere af god Ovalitet og erholdes for billigst mulig Priis. 20) Det er ham paa det Regl. f. Arrestvæs. i Dmt. D 20-25 §. 1846. Strengeste forbudt i noget Tilfælde at sælge Brændeviin og 7 Mai. andre spirituese Drifte, samt Rogtobak til Arrestanterne, og har han i det hele at vaage over, at de ei heller paa anden Maade erholde disse Gienstande, medmindre Politimesteren udtrykkelig har tilladt saadant, i hvilket Tilfælde han har at paasee, at den i saa Henseende givne Tilladelse ei overskrides. 21) Med Hensyn til dem, som hensidde paa Vand og Brød eller i simpelt Fængsel paa sædvanlig Fangekost, har han strengt at overholde, at de første ei nyte Andet end Vand og 2 Pd. Rugbrød daglig, og at de Sidste ikke erholde Andet eller Mere end det for stige Arrestanter Reglementerede. 22) Da der i Reglen vil gives de Arrestanter, som ønske at arbeide, Leilighed til at beskæftiges, skal han underrette Politimesteren om, til hvilket af de Slags Arbeider, der kunne udføres i Arresten, han anseer Enhver især stiffet, samt holde sig de Forskrifter efterrettelig, som Politimesteren med Hensyn til en= Hver Enkelt giver ham, og ligeledes bør han paasee, at Arbeidsmaterialet, ei forvanskes eller forkommes, samt at Arbeidsredskaberne ei forsætligen beskadiges. Til den Ende har han Hver Aften at eftersee Arbeidsproductet, det tilover blevne Materiale og Redskaberne, samt at lade sig aflevere hvad han ei stiønner at burde blive i Arrestantens Værge. 23) Han har at sørge for, at Arbeidsfortienesten kommer, den Vedkommende tilgode, efter de af Politimesteren i saa Henseende foreskrevne Regler. 24) Det er hans Pligt at paasee, at Arrestanten ei beskadiger eller omgaaes uforsvarligen med Arrestinventariet, Klædningsstykker, Bøger eller andre Gienstande, hvis Brug maatte være ham overladt. 25) Paa samme Maade som det paaligger ham at paasee, at de Regler iagttages, som ere foreskrevne til Ordenens og Disciplinens Opretholdelse, er det ogfaa hans Pligt at førge for, at de Forskrifter overholdes, som ere givne til Neenlighedens og Sundhedens Vedligeholdelse. Han har derfor, med Hensyn til de Arrestanter, som i saa Henseende behøve Tilsyn (cfr. litr. E, § 8), at vaage over, at de hver Morgen vadske Ansigtet og Hænderne, rede og kæmme sig, og iføre sig de Klædningsstykker, hvori de om Dagen ffulle gaae, ligesom han og bør iagttage, at Arrestanterne, XXIV Deels 3bie Sefte. 39 Regl. f. Arrestvæs. i Dmt. D 25-30 § 7 Mai. Hvad enten de hensivde i en Enkelt- Gelle eller i en Fælles- Arrest, ikke paa nogen Tid af Dagen findes afflædte eller usømmelig paaklædte. Fremdeles skal han tilholde Arrestanterne til de foreskrevne Tider at giøre deres Arreftlocaler samt de af dem benyttede Utensilier rene, eller overtage Besørgelsen heraf, naar det begieres af Arrestanter, som have Evne til at ubrede en moderat Godtgierelfe herfor ester Politimesterens Bestemmelse. Endelig paaligger det ham, selv at besorge Trapverne og Gangene i Arresthuset reenholdte. I de Arresthuse, ber ere forsynede med Badekar, til Brug for Arrestanterne, stal han brage Omsorg for, at disse benytte samme, saa ofte Lægen maatte foreskrive det, eller det maatte findes fornødent. 26) Da det nødvendige Linned til Arrestanternes Senge og Beklædning er i hans Forvaring, har han at sørge for, at Lagenerne paa Sengene stiftes om Sommeren hver 4de og om Vinteren hver Gte Uge, samt at de forskiellige Kroplinnedstykker stiftes cen Gang om ugen. 27) I det tilfælde at Badskningen af Arreſtlinnedet maatte være overdraget en Anden end Arrestforbareren, bør denne ordentlig aflevere det smudfige og modtage det rene Linned, samt paasee, at Vadskningen forsvarligen besørges. Troer han, at der i saa Henseende er Anledning til Klage, har han at forebringe denne for Politi mefteren. 28) Da ingen Arrestant, udenfor de i litr. B § 18 undtagne Tilfælde, ter benytte sin Seng om Dagen til at ligge i, har han ved den Visitation, som han om Morgenen foretager ($ 15), at besørge Sengestedet tillaafet eller Hængeføien oprullet, saafremt en saadan bruges, og først ved Aftenvifitationen igien at opluffe eller nedrulle Sengeindretningen. 29) Saa ber han og, naar en Arrestant benytter egne Sengeflæder, ved disses Indbringelse noie eftersee dem og forvisse fig om, at intet Utilladeligt paa denne Maade vorder indsmuglet i Arresten, ligesom det ogsaa er hans Pligt, paa det Neieste at undersøge de Klædningsstykker m. m., som Arre ftanten modtager til Brug. 30) Alt hvad Lægen anordner med Hensyn til Sundhedstilstanden i det Hele, eller til enkelte Patienter, har han paa det Noieste at rette sig efter, ligesom ogsaa at paasee, at Arrestanten i Sygdomstilfælde efterkommer Regl. f. Arrestvæs. i Dmk. D 30 §-E1§ 1846. Lagens Forskrifter. 31) Naar en Arrestant bliver angreben 7 Mai. af et pludseligt Ildebefindende, har han strar at tilfalde Lægen, samt tillige herom at giore Anmeldelse til Politimeste ren. 32) Forlanger en Arrestant at fremstilles for Politimesteren, er det hans Pligt, ftrar at underrette denne herom, ligesom og naar en Arrestant begierer at stilles for den undersøgende Dommer, at tale med sin beskikkede Sagferer, Præsten eller Lægen, eller at tilskrive Overøvrigheden. Arrestanternes skriftlige Andragender har han i alle Tilfælde at aflevere til Politimesteren. 33) Det er ham paa det Strengeste forbudt, at tilstede Nogen Adgang til eller Samtale med Arrestanterne, medmindre Politimesteren dertil maatte have meddeelt fit Samtyffe. Paa lige Maade er det ham forbudt at besørge noget Brev fra Arrestanten, eller at tilstille denne nogen skriftlig Meddelelse, der maatte blive afleveret til ham, med mindre Politimesteren har tilladt saadant. 34) Han holder efter et ham af Politimesteren meddeelt Schema en Journal over samtlige til Arresten afgivne Personer, i hvilken Rubrifferne noiagtigen udfyldes, saa at den Anholdtes Navn, Alder, Stilling, Signalement, Fødested, Indsættelsens og Løsladelsens Datum, de ham muligen tilfiendte Difciplinairstraffe og paafomne Sygdomstilfælde, samt, ifald den Arresterede dømmes, Straffen, som overgaaer ham, og, forsaavidt denne afsones i selve Arresthuset, Maaden, hvorpaa dette skeer m. m., deraf tydeligen fan fees. 35) Af denne Journal, samt af de andre Journaler og Lister, det maatte blive ham paalagt at holde, og som af Politimesteren, saa ofte det findes fornødent, og i det mindste een Gang om ugen, blive at giennemsee og forsyne med fornoben Vaategning herom, afgiver han, saa ofte Politimesteren maatte forlange det, Ertracter og Udskrifter efter dennes nærmere Bestemmelse. E. Reglement for Arrestanterne. 1) Enhver Arrestant stal, medmindre vedkommende Politimester derfra dispenserer, cfr. litr. D § 11, strar ved sin Anfomst i Arresten visiteres og fratages foruden de rede Penge, han maatte have hos sig, enhver Ting, hvormed han kunde giøre sig eller Andre Skave, ligesom ogsaa Alt, hvad der enten maatte findes tienlgt til (39*) 606 Regl. f. Arrestvæs. i Dmt. E 1-5 §. 7 Mai. Sagens Oplysning, eller som det maatte være uforeneligt med den i Arresthuset indførte Orden at lade ham beholde. 2) Alt, hvad en Arrestant findes i Besiddelse af, stal neiagtigen specificeres i en dertil indrettet Protocol, og Specificationen, efter at være forelæst Arrestanten, underskrives af ham, i al Fald, hvis han ikke kan skrive, med paabolden Pen. 3) Arrestanten maa ikke forstyrre den strenge Orden og Rolighed, som bør finde Sted i Arresthuset, det være sig ved Stoien, Syngen, Raaben, veb Opfryben i Vinduerne, Banken paa Dorre eller deslige, og ligesom Arrestanterne ikke uden særlig Tilladelse tor sætte sig i Forbindelse med Nogen udenfor Arrestbygningen, saaledes skal det i Særdeleshed være dem, der henfidde i forfkiellige Localer, forbudt at have Forbindelse med hverandre indbyrdes. Det er Arrestanten fremdeles forbudt, ved at strive, male eller kradse paa Vægge og Dørre eller paa nogensomhelst anden Maade at tilsmudske Arrestlocalet, ligesom det ikke mindre er ham forbudt at bedærve eller ødelægge Inventariet og at forbanske de til Forarbeidning leverede Materialier. Endelig skal Arrestanten noie holde sig de angaaende Reenlig heden, saavel med Hensyn til hans Person som med Hensyn til Arreftlocalet og Inventariet, gieldende Regler efterrettelig. 4) Naar flere Arrestanter Hensidde i det samme Locale, eller træffe sammen paa eet Sted, maae de ikke indbyrdes tilfoie hverandre Fornærmelser, enten i Ord eller Gierning, ei heller nogensinde afhænde eller bortbytte deres Klædningsstykker v. a. d. 5) For ethvert Brud paa Disciplinen vil den eller de Paagieldende blive draget til Ansvar, og forsaavidt Overtrædelsen ei er faa grov, at den qvalificerer sig til offentlig Baatale, vil Vedkommende efter Omstændighederne være at ansee med Berøbelse af Midler til Beskiæftigelse eller af Lys om Aftenen, forsaavidt saadant tidligere har været den Paagieldende indrømmet, Fortabelse af Rettigheden til Ertraforpleining eller corporlig Revselse med 3 til 15 Rottingslag, Alt ifølge Volitimesterens efter foregaaende Undersøgelse afgivne Resolution; og indtil denne kan indhentes, ville de ustyrlige, naar Rolighed ikke paa anden Maade er at tilveiebringe, foreløbigen blive at belægge med en Spændetreie eller en Spændesele, hvilken Regl. f. Arrestvæs. i Dmt. E 5-8 §. 1846. ogsaa indtil 24 Timer, efter Politimesterens Bestemmelse, fan 7 Mai. anvendes som Straf i henhold til Reglementets litr. B § 12. 6) Hvor Forpleiningen ikke bliver givet Arrestanten in natura, vil han dagligen erholde de anordnede Forpleiningspenge udbetalt, for hvilke gode og forsvarlige Fødemidler skulle besørges indkiøbte. Bredportionerne ville, som forhen, altid blive leverede in natura, 1 Pd. for hver Varetægts = Arrestant og 2 Pd. for hver Vand og Bred - Arrestant. Fremdeles ville Arrestanterne, forsaavidt de ikke henfidde paa Vand og Brød eller i simpelt Fængsel paa sædvanlig &angefoft, mod Betaling efter gangbare Priser funne forstaffe sig andre Fedemidler som Ertraforpleining. 7) Nydelsen af Brændeviin eller andre spirituese Driffe, ligesom Brugen af Regtobak tilstedes ikke uden Fængselsbestyrerens Samtykke eller efter Lægens Ordination. 8) Med Hensyn til Reenligheden bliver Folgende at iagttage. Ved den i § 1 omhandlede Visitation paa Arrestantens Person ved Ankomsten i Arresten, skal tillige Reenlighedstilstanden undersøges, og saafremt det maatte være nødvendigt, skal Arrestanten, forinden han indsættes i et Arrestnummer, være plig tig at vadske, rense og fæmme sig, lade sig flippe og barbere, samt føre i Bad, forsaavidt saadant haves, alt eftersom Om stændighederne maatte udfordre det, ligesom den Paagieldende ogsaa, saafremt Klædningsstykker maatte mangle ham, eller samme formedelst Smuds eller Slid findes ubrugelige, bliber at forsyne med det Fornødne. Hver Morgen skal Arrestanten vadske sig og rede fit haar m. b. Under Opholdet i Arresten skal Arrestanten have een Gang om ugen reen Sfiorte eller Særf, reent Halstørklæde og rene Strømper; rene Lagener til Sengen gives om Sommeren hver 4de Uge, om Vinteren hver 6te, og, saa ofte det ansees fornedent, rene Haandflæder, Vaar til Cengemadratserne og ny Halm til disse. Saa ofte reent Toi leveres Arrestanterne, have de ordentligen at aflevere det smudsige. Arrestanterne ber vadske og reengiere den Arrest, hvori de hensidde, samt deres Inventarium m. v. til de Tider, det efter Beirligets og Aarstidens Bestaffenhed bliver dem paalagt; endvidere ber de hver Morgen rede. og oplægge deres Senge. De have at omgaaes ordentlig med Regl. f. Arrestvæs. i Dmt. E 8-12 § 7 Mai Inventariet og at henlægge hvert Styffe paa sit Steb, samt stedse i deres Klæbedragt at iagttage den fornødne Orden og Anstændighed. Ligesom imidlertid Politimesteren fan dispensere fra den ovenanforte Gontrol med Arrestantens personlige Reenlighed, naar det fremgaaer af dennes Livsstilling og Versonlighed, at et sligt Tilsyn er overflødigt, saaledes skal det ogsaa være de Arrestanter, der have de fornødne Midler dertil, uformeent at overlade til Arrestforvareren at drage Omsorg for deres Arrestlocalers og Utensiliers Reengierelse og deres Senges Opredning, mod en billig Godtgierelse efter Politimesterens Bestemmelse, der i intet Tilfælde maa overskrides. 9) Ingen Arrestant maa, medmindre dertil af Politimesteren paa Grund af særegne Omstændigheder og navnlig med Hensyn til den Paagieldendes Alder eller Svagelighed gives færlig Tilladelse, benytte sin Seng eller Keie om Dagen til at ligge i, hvorfor denne af Arrestforvareren bed Morgenvifitationen vil blive tillaafet eller paa anden Maade giort utilgængelig. Han er derfor pligtig til, ftrar, efterat han er staaet op til den for Arresten bestemte Tid (cfr. B § 18). at rede sin Seng eller tilsnøre sin Koie, for at Arrestforvareren kan varetage, hvad der med Hensyn til Arrestantens Natteleie paaligger denne. 10) Enhver Arrestant, der frivilligen vil paatage fig det, skal, naar den undersøgende Dommer ikke af særdeles Grunde forbyder det, saavidt muligt. beffiæftiges med et eller andet passende Arbeide, saasom Værkplydsning, Spind, Syning, Strif ning o. besl.; og ligeledes vil det blive tilladt de i Enkelt- Gellerne henfiddende Arrestanter, der have lært en Kunst eller et Haandværk, at udøve dette i Arresten, forsaavidt det kan stee uden Stade for den indførte Orden og de bestaaende Meg ler. 11) Arbeidsprovenuet, med Fradrag af alle Udgifterne, tilfalder Arrestanterne, som kunne anvende det til Extraforpleining, til Fordeel for deres Familie, eller lade det oplægge, indtil de i fin Tid udgage af Arresten, og for at Enhver kan forvisse sig om, hvor stort et Beleb der tilkommer ham, skal den Paagieldende, paa Forlangende, gives den fornødne Oplysning herom. 12) Det anbefales Arrestanterne, fornemmeligen paa Son og Helligdagene, flittigen at læse i de til Inventarier Regl. f. Arrestvæs. i Dmt. E 12-17 §. 1846. hørende Bøger, og med den undersøgende Dommers Samtykke 7 Mai. funne de forvente, at Læsningen af andre gode og nyttige Beger ogsaa vil vorde dem tilladt. 13) lagtet Arrestanten i Almindelighed ikke maa modtage Besøg af Andre end af Præsten, Lagen og sin bestiftede Sagfører, fan han dog, Særdeleshed naar de mod hami indledede Undersøgelser ere tilendebragte, med Politimesterens Samtykke forvente Tilladelse til at tale med sin nærmeste Familie og med fine Benner, hvorved dog efter Omstændighederne den Indskrænkning kan være forbundet, at det kun maa skee i Arrestforvarerens Overværelse. 14) Arrestanten skal holde sig de af Lægen anordnede Sundhedsregler efterrettelig, og 'neiagtigen bruge de af ham anordnede Lægemidler. Saafremt der maatte paakomme en Arrestant, der hensidder i en Enkelt Gelle, nogen eiebliffelig Svaghed, eller han maatte have noget Nedvendigt at anbrage, fan han ved at ringe paa den Klokke, der er anbragt i enhver af disse Geller, tilkalde Opsynet. 15) Forsaavidt Beirliget og Aarstiden maatte tillade det, vil enhver Arrestant, Hvis Helbreds Tilstand ei er til Hinder derfor, dagligen to Gange, en halv Time hver Gang, blive nedladt i Gaarden for at bevæge sig og drage frisk Luft. 16) Da Arrestanten i Varetægtsarresten ikke skal udsættes for et større Onde end det, der er en nødvendig Felge af hans Friheds Indskrænkning og hans Persons Bevogtning, indtil hans Stiæbne ved Dom er afgiort, vil det ikke blive ham formeent, saafremt han har Midlerne dertil, at forskaffe sig anden eller bedre Forpleining end den reglementerede, ligesaalidt som at lave indføre til flg i Arresten Sengeklæder, Effecter eller Klædningsstykker, der maatte ansees at være til Nytte eller Beqvemmelighed; men denne Tilladelse vil dog kun blive tilstaaet, forsaavidt den kan bestaae med den Orden og det Maadehold, der nødvendigviis bør finde Sted i et Arresthuus, hvilket Politimesteren i ethvert enkelt Tilfælde har at afgiere. Forbudet mod Nydelsen af Brændeviin og andre spirituese Driffe, samt af Regtobak, uden Politimesterens Samtykke eller udenfor dettes Grændser, vil ogsaa her fomme til Anvendelse. 17) Sfulde en Arrestant troe sig forurettet og derom vil føre Klage, ligesom ogs Regl. f. Arrestvæs. i Dmk. E 17-19 §. 7 Mai. faa naar han ellers maatte have noget Anvragende eller nogen Meddelelse at giere, fan han begiere fig fremstillet for Polith mesteren, der, forsaavidt Arrestantens Besværing er addresseret til Overgvrigheden, vil have at besorge den afsendt med fin Erklæring derover. Skulde han ønske at faae den undersøgende Dommer, sin bestiftede Sagfører, Præsten eller Lægen i Tale, har han at anmelde saadant for Arrestforvareren, som i den Anledning er givet de behørige Forskrifter. 18) Ingen Arreftant maa uben Politimesterens Tilladelse have Afbenyttelse af Skrivematerialier eller uden hans Samtykke afsende noget Skriftligt. 19) Til Efterretning og Indskærpelse for Arrestanterne skulle de her givne Bestemmelser særskilt aftrykkes og opslaaes i hvert Arrestfammer. 13 Mai. 26 Mai. Pl., hvorved Pl. 26 Jul. 1820, ang. det Værneting, hvorved Fæstningsslaver skulle tiltales, forandres. Cancell. [G. T. 347]. Gr. Da det er befundet, at de nugieldende Regler for det Værneting, hvorved Fæstningsslaver blive at tiltale for begaaede Forbrydelser, medføre adskillige Ulemper, saa har Kongen fundet for godt herved at byde og befale som følger: Pl. 26 Juli 1820, hvorefter de til Arbeide i Kiebenhavns, Kronborg og Nyborg Fæstninger hensatte Forbrydere skulle underlægges vedkommende Garnisons-Jurisdiction i ethvert Tilfælde, som maatte giøre det nødvendigt at hænde Dom over dem til Undgiældelse, bliver herved ophævet, saa at Sager af fornævnte Slags i Almindelighed skulle behandles og paakiendes ved de vedkommende civile Retter. Dog skal dette ikke finde Anvendelse paa Mytteri eller andre Foretagender, hvorved den indvortes Orden i Straffeanstalten forstyrres, men de ville fremdeles derfor blive at tiltale og dømme ved en Garnisonsret, forsaavidt Forseelsen ikke maatte være af en saadan mindre Betydenhed, at den kan afsones med en blot disciplinair Straf efter Commandantfkabets Foranstaltning. Convention mellem H. M. Kongen af Danmark og H. M. Kongen af Preussen ang. Fornyelse af Handelstract, 17 Jun. 1818. Tractat med Preussen 1-3 Art. Da den under 17 Jun. 1818 mellem Danmark og Preus- 26 Mai. san afsluttede Handelstractat ifølge de hoie contraherende Parters fælleds Samtykke er vedbleven at blive bragt i Udførelse fra begge Sider efter Udløbet af den Frist, som fammes 29 Art. Havde ansat for dens Varighed, saa ere H. M. Kongen af Danmark og H. M. Kongen af Preussen, begge i lige Grad bestælede af det Ønske, at sætte en Grændse for den Usikkerhed, som denne provisoriske Tilstand medfører, komme overeens om at fastsætte en yderligere Termin, indtil hvilken den, ovennævnte Tratat efter at være undergaaet adskillige af dem som hensigts mæssige befundne Indskrænkninger og Tillægsbestemmelser ftal forblive i Kraft; og have De i dette Ziemed udnævnt til Befuldmægtigede: H. M. Kongen af Danmark: Herr Henrik Greve af Reventlow - Criminil, Geheime-Statsminister og Chef for Departementet for de udenlandske Eager 2c. og H. M. Kongen af Preussen: Herr 2. L. C. Baron Schoulg von Ascheraden, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister hos H. M. Kongen af Danmark 1c., hvilke, efter at at have udverlet deres i god og behørig Form befundne Fuldmagter, ere fomne overeens om følgende Artikler. 1) Bestemmelserne i den under 17 Jun. 1818 mellem de heie contraherende Parter afsluttede Handelstractat skulle vedblive at være fuldgyldige indtil den 1 Jul. 1851 og efter den Tid, saalænge som nærværende Convention varer, (Art. XI) forfaavidt som disse Bestemmelser ikke sættes ud af Kraft eller indskrænkes ved de efterfølgende Artifler. 2) (til Art. 3, første Alinea i Tract. 17 Sun. 1818). Det er bleven vedtaget, at Bestemmelsen i Art. 3, første Alinea, af Tract. af 17 Jun. 1818, ikke skal være anvendelig paa Cabotagen, d. v. f. paa Overførelsen af Producter eller Handelsvarer indlas dede i cen og bestemte til en anden Havn i samme Land, eftersom de heie contraherende Parter giensidigt forbeholde sig Ret til at ordne alt det, som vedrører denne Handel. 3) (til Art. 3. første Alinea). De Preussiske fibe og Ladninger skulle behandles i de danske Colonier hinsides Havet paa samme Maade, som de meest begunstigede NatioTractat med Preussen 3-8 Art. 26 Mai. ners Stibe blive det nu eller ville blive det i Fremtiden; det samme skal finde Sted med Hensyn til Færøerne, Island og Grønland, forsaavidt som Handelen paa disse Steber maatte blive aabnet for andre Nationer. 4) (til Art. 4 i Tract. 1818) Man er kommet overeens om, at den under 1 Jan. 1842 beb den Danske Regierings Foranstaltning offentliggiorte Sund- og Strom-Told-Tarif, ligesom de i samme optagne Reglemen ter og Forskrifter skulle, saalænge som nærværende Convention varer, være gieldende for Preussiske Skibe og Ladninger, saaledes at den nævnte Tarif i enhver Henseende skal ordne Oppebærelsen af Sund og Strom-Tolden i Henseende til de Preussiske Underſaatters Handel og Skibsfart. Da disse Underfaatter stadigt skulle behandles paa samme Fod som de meest begunstigede Nationers, saa er det tillige bleven vedtaget, at enhver Nedsættelse i hiin Tarif, ligesom ogsaa enhversomhelst anden Begunstigelse eller Lettelse i Sund og Strøm-Holdens Erlæggelse, som enten er eller i Fremtiden maatte blive en anden Nation tilstaaet, retligen og ipso facto ffal komme de Preussiske Underfaatter tilgode. 5) (Til Art. 5 i Tract. 1818) Ved Farten giennem den Slesvig-Holstenste Canal og Gideren skulle de Preussiske Skibe og Ladninger i enhver, Henseende behandles paa samme Fod, som de meest begunstigede Nationers. 6) (Til Art. 7 i Tract. 1818). Den Danske Regiering forpligter sig til, faameget som muligt, at lette og paaskynde de Preussiske Stibes Expedition ved Toldstederne i Sundet og Belterne samt til at vaage over, at enhver Forsinkelse ved Expeditionen bortfiernes, som ikke er uundgaaelig forbunden med den fornødne Angivelse, uden dog at giere Forandring i det vedtagne Princip, at Stibene bør erpederes i den Orden, de ere ankomne. 7) (Til Art. 9 i Tract. 1818) Da Elbskibsfarten er bleven ordnet efter Afslutningen af Tract. 1818 ved særlige, mellem de ved Elben liggende Stater afsluttede Conventioner, nemlig ved Convent. 23 Jun. 1821 og ved Tillægs -Acten 13 Apr. 1844, saa henholde de heie contraherende Parter sig til de i disse Conventioner indeholdte Bestemmelser med Hensyn til Alt, hvad der vedrører Skibsfarten paa denne Flod. 8) (Til Art. 10 i Tract. 1818). De høie contraheTractat med Preussen 8-10 Art. 613 1846. rende Parter ere komne overeens om at udvide den Fritagelse 26 Mai. for Afgifter som Art. 10 i Tract. 1818 fastsætter til Fordeel for de Farteier, der i begge Landes Havne maatte være i det Tilfælde at skulle sege Nedhavn, til samtlige Afgifter, som hvife paa Stib eller Ladning; saaledes at Danske eller Breusfiske Farteier, der sege Nedhavn i een af de hoie contraherende Barters Lande, hvad enten de losse Ladningen eller ei, ikke skulle betale hverken Havne-Penge eller nogensomhelst anden Afgift, forudsat at det beviisliggiores, at de have været tvungne til at søge Nødhavn, at de endvidere ikke foretage nogen Handels -Operation og at de ikke dvale længer i Havnen end de Omstændigheder kræve det, der bevægede dem til at søge Nødhavn. Dersom disse Skibe udføre deres Labning saaledes som de have indført den, da skulle de ogsaa være fritagne for Erlæggelsen af enhversomhelst Afgift ved Udgaaende. 9) (Til Art. 17, sidste Alinea i Tract. 1818). Man er kommen overéens om, at ophæve den Bestemmelse som indeholdes i den sidste Alinea af Art. 17 i Tract, af 1818 og at betragte for Fremtiden som Danske eller Preussiske Skibe dem, som anertiendes som saadanne i den Stat hvor de here hiemme, i Overeensstemmelse med de bestaaende Love og Anordninger. De høie contraherende Parter forbeholde stg at udverle Declarationer, som indeholde en tydelig og neiagtig Opregning af de Papirer og Documenter, hvormed begge Stater forlange at deres Skibe skulle være forsynede. Dersom efter denne Udverling, der skal finde Sted senest tre Maaneder efter nærværende Conventions Undertegning, een af de heie contraherende Varter skulde komme i det Tilfælde at forandre eller indskrænke de i saa Henseende bestaaende Anordninger, skal dette giøres til Gienstand for en officiel Meddelelse til den anden af Parterne. 10) (Til Art. 24 i Tract., 1818). De giennem Sundet eller Belterne i Østersøen indkommende Preussiske Stibe, som agte at begive sig til en Preussisk Havn, uden at kaste Anker i en dansk Havn og uden at have noget Samqvem med Landet, funne passere Sundet og Belterne frie for Quarantaine; og er det udtrykkeligt bleven vedtaget, at de ikke skulle kunne tilholdes at underkaste sig nogen Danst Quarantaine alene af +614 Tractat med Preussen 10-11 Art. 26 Mai. ben Grund, at de ere forpligtede til at lægge bi ved Danske Toldsteder for at angive Ladning og betale Told. De i Sunbet og Belterne værende Danske Toldsteder skulle drage Omsorg for at der i dette Diemed bliver taget hensigtsmæssige For holdsregler i Medfør af de bestaaende Anordninger. Lodsernes Hielp vil blive disse Stibe ydet, forsaavidt som det lader sig giore under de af nærværende Artikel omtalte Forhold, og mod et passende Vederlag. Dersom derimod Capitainerne paa de nævnte Stibe, som seile giennem Sundet eller Belterne, maatte enfte at forsyne sig med Quarantaine Certificater, saa skulle de have Adgang til de danske Quarantaine-Indretninger. De ville der have at underkaste sig de i Kraft værende For skrifter og skulle sammesteds behandles saavel med Hensyn til Quarantainens Længde, som til deres Omkostninger og Erpe dition, aldeles paa lige fod med Landets Egne. 11) Nærværende Convention skal have Kraft og Gyldighed' indtil den 1 Jul. 1851. Dersom den ikke bliver opsagt et halvt Aar før denne Termins Udløb, skal den vedblive at være bindende fra eet Aar til andet, indtil at een af de heie contraherende Parter med sex Maaneders foregaaende Varsel, har forkyndt den anden sin Hensigt, at lade dens Virkninger ophøre. Denne Convention stal ratificeres af de heie contraherende Parter og sammes Ratificationer skulle udverles i Kjobenhavn inden 6 Uger, eller før om skee kan. *) 27 Mai. Pl. aug. en Forandring af Fr. 1 Nov. 1805 § 24, Cancell. [C. T. 442]. Gr. Da Kongen, efterat alle i saa Henseende fornødne Oplysninger og Erklæringer ere indhentede, har fundet, at det Bud, der indeholdes i Brandfr. for Kbhavn 1 Nov. 1805 § 24. om at der ikke inden for Staden maa haves Oplag af Tommerforraad til Handel, uden Skade for Brandsikkerheden, kan, til Bedste for Temmerhandlen, tilstede nogen Forandring og nærmere Bestemmelse, saa har han fundet for godt at byde og befale som følger: 1) Fr. 1 Nov 1805 § 24 forandres derhen, at det for Fremtiden tillates saavel Grossererne som andre berettigede Tømmerhandlere paa afsondret beliggende og Ratificationerne ere blevne ubverlede i Kbhavn den 6 Jul. 1846. Pl. om en Forandr. af Fr. 1Nov. 1805 § 24. 615 1846. tildeels med Vand omgione større Pladser i Kbhavn, hvor det 27 Mai. af Brandcommissionen erfiendes, at det kan skee uden Fare, at have Oplag af Tømmer og Brædder, samt at det ligeledes tillades paa saadanne Pladser at oplægge Forraad af Brændeved til Salg, dog at der af enhver Plads-Eier, som vil benytte den anførte Tilladelse, til Brug for Pladsen for egen Regning anskaffes og vedligeholdes et Sugeværk med Tilbehør af Størrelse, som en af Stadens Bagtspreiter, og hvorved et tilstrækkeligt Mandskab bliver at ansætte, saavidt muligt af Pladsens faste Arbeidere, saa at de i Tilfælde af Ilds Ubbrud sieblikkelig funne bære tilstede, samt endvidere under Betingelse af, at Vedkommende saavel med hensyn til Opstablingen, som i andre Henseender, underkaste sig de Bestemmelser, som Brandcommissionen, efter anstillet local Undersøgelse, i ethvert Tilfælde til Forebyggelse af Brandfare maatte foreftrive, og hvis neiagtige Overholdelse fra Commissionens Side strengt bliver at paasee. 2) De, som uden Brandcommissionens forud er hvervede Samtykke i Kbhavn oplægge Temmer, Brædder og Brændeved, eller som med hensyn til saavant Oplag ikke holde sig de Regler, som af Brandcommissionen maatte blive foreffrevne, efterrettelige, blive at straffe med Mulet fra 10 til 100 R6v. og derhos tilpligtede under daglig Mulet enten at bortføre, hvad der er oplagt paa anden Maade end tilladt, eller dermed at giøre den Forandring, fom Commissionen fin der nødvendig, forsaavidt Brandcommissionen ikke maatte foretræffe at lave sligt foranstalte paa de Vedkommendes Bekostning. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. Ophævelsen af en Bestem: 30 Mai melse i Fr. 28 Mai 1762 $24 om Betaling for Befordring med Geestheste. Pl. ang. nogle midlertidige Lempelser i Anordningerne 3 Jun. om Trykkefriheden. Cancell. [E. T. 401]. Gr. Efter Omstændighederne har Kongen fundet for gobt ikke at tage nogen endelig Beslutning med hensyn til det Ud= Fast til en Anordning ang. Trykkefriheden, som han i Aaret 1844 har lavet begge Forsamlinger af raadgivende Provindstalstænder for Danmark forelægge, forinden der 'paany er givet de raadgivende Provindstalstænder for Nørre-Jylland Leilighed Pl. ang. Trykkefriheden 1-3 § - 3 Jun. til derover at afgive den Betænkning, som de i 1844 ikke nedlagbe, men Kongen har dog besluttet midlertidigen i nogle af de Indskrænkninger, som fortiden finde Sted for Pressens Brug, at tilstaae de Lempelser, som ogsaa ved de nu bestaaende Anordninger funne indrømmes. Han vil derfor indtil videre have anordnet som følger: 1) Overtrædelser af Pl. 2 Oct. 1810 sammenholdt med Refer. 10 Apr. 1836 ang. Optagelse af politiske Meddelelser i de uprivilegerede Blade, hvad en ten samme bestaaer i politiske Nyheder eller Efterretninger, eller i Bemærkninger over fremmede Staters Forfatning eller Forvaltning, eller over det giensidige Forhold imellem dent indbyre des eller til det danske Monarchi, ffulle herefter, naar Gancelliet ikke finder sig anlediget til at tilstede Udgivelsen af det beslaglagte Blad, og den Paagieldende ikke vil lave det beroe ved Beslaglæggelsen (cfr. § 3), behandles og paadommes sont andre Presseforseelser, og ansees med en Mulet fra 20 til 200 Rbd. til vedkommende Fattigkasse; dersom de optagne politiske Meddelelser iøvrigt maatte være af ulovligt Indhold, ville de Vaagieldende derhos være at drage til Ansvar i Overeensstemmelse med Lovgivningen. 2) Den ved Pl. 13 Mai 1814 givne Bestemmelse, i hvis Folge de til Politiets Gien-- nemsyn indleverede Blade og Skrifter, som ei udgiere mere end 24 Arf, ikke maae udgives førend efter en vis Tids Forlob, skal herefter kun være anvendelig paa Blade og Skrifter, der ikke udgiere mere end 6 Arf, hvorhos Tiden til Giennem synet af flige Skrifter, naar de ere over 1 Ark, indskrænkes til 48 Timer. Med Hensyn til større Sfrister indtil 24 Art bliver derimod aléne at forholde efter Ferskrifterne i Fr. 27 Sept. 1799, §§ 26 og 27. 3) Bifalder det Danske Cancellie, at et til Samme indsendt Blad eller Skrift formedelft dets lovstridige Inphold af vedkommende Politi-Embedsmand er lagt under Beslag, vil den Paagieldende som hidtil ftrar være at tiltale, saafremt Indholdet ansees at være saa ftrafværdigt, at justitiel Paatale ikke bør undlades, men ellers ffal det ikke være nødvendigt fra det Offentliges Sive at foranstalte Sag anlagt, med mindre den Paagieldende, efterat Underretning om Beslaglæggelsens Stadfæstelse er ham medPl. ang. Trykkefriheden 3 §. 1846. beelt, inden 3 Dage forlanger Spørgsmaalet om Lovligheden 3 Jun. eller Ulovligheden af det beslaglagte Blad eller Skrift afgiort af Domstolene, i hvilket Tilfælde det er en Selvfølge, at han vil være at ansee med den Straf, hvortil han i Overeensstemmelse med den gieldende Trykfefriheds-Lovgivning maatte have giort sig fyldig. Gen. Vostdir. Pl., ang. Oprettelsen af et Brev- og Pak: 6 Jun. Pepost Expeditionscontoir i flækken Ahrensbók. Kongen har refolveret, at der i Flækken Ahrensbok maa oprettes et Brev- og Pakkepost-Erpeditionscontoir, der træber i Birksomhed den 1 Jul. 1846. De for Brev- og Pakkepostvæsenet i Almindelighed gieldende Forordninger og Bestem melser komme ogsaa til Anvendelse ved Brev- og Pakkepost- ExpeditionsContoiret i Ahrensbek. Portoen for Breve til og fra Ahrensbek bliver at erlægge efter folgende Tart for et enkelt Brev mellem Ahrensbøk og Rbß. E. Rbz. 6C. Aalborg 28 9 Eckernförde 9 3 Aarhuus 22 7 Elmshorn. 12 4 Altona 9 3 Eutin 3 1 Apenrade 12% 4 Faaborg 22 7 Ahrensborg. 93 3 Flensborg 12 4 Assens 16 5 10 Fredericia. 19 6 Barmstedt. 12 4 Frederiksborg 28 9 Bogense. 22 7 Frederikshavn 32 10 Bramstedt. Bredstedt 9 3 Frederikssund. 28 9 124 Friedrichstadt 124 4 Brunsbüttel 12% 4 Frederiksværk. 28 9 Burg. 93 3 Garding 12% 4 Cappeln 12 4 Glückstadt 12 4 Christiansfeldt. 16 5 Grenaa. 28 9 Grempe. 12 4 Haverslev 16 5 Deetzbüll 12 4 Hamborg 93 Ebeltoft. 28 9 Heide 1234 Pl. ang. et Post contoir i Ahrensbøk. 6 Jun. Rbß. BG. Nbs. G. Heiligenhafen Helfinger 6 2 Nyborg. 22 7 28% 9 Nykiebing: Hirschholm 28% 9 paa Falster. 28 9 Hierring 32 10 i Jylland 38 Hobro 28 9 i Sialland 28 9 Holbek 28 9 Nysted 32 10 Holstebro 28 9 Odense. 19 Horsens 22 7 Oldenborg 6 Husum 12% 4 Oldesloe 6 Izehoe 93 3 Pinneberg. 12 4 Kallundborg 28% 9 Plen 3 Kellinghusen 93 3 Preet 3 929062241- Riel. 3 1 Præste 28 9 Kierteminde. 22 7 Randers 253 8 Kiøbenhavn 28 9 Remmels 9 3 Kiøge 28 9 Rendsborg 93 3 Kolding. 16 5 Ribe. 19 6 Korseer 22 7 Ringfiebing. 253 8 Lemvig 283 9 Ringsted 25% 8 Lunden 12 4 Roskilde 28 9 Lübeck 3 1 Rudkiøbing 25% 8 Lügumkloster 16 b Rødby 32 10 Lütjenborg 3 1 Rønnede 32 10 Lyngby 28% 9 Sarkiebing 32 10 Løgsteer 32 10 Segeberg 3 1 Mariager 28 9 Stagen. 35 11- Maribo. 32 10 Skanderborg 253 8 Meldorf 12 4 Stive 85 11 Middelfart 19 6 Stielstier. 25 8 Nakskov 32 10 Slagelse. 25 8 Nestved. 28 9 Slesvig. 9 3 Neumünster 3 1 Sors. 25% 8 Neustadt 3 1 Stege. 28% 9 Nibe 32 10 Storehedinge 28 9 Nordborg. 16 5 Stubbekøbing. 28 9 Nortorf. 93 3 Svendborg 22 Pl. ang. et Postcontoir i Ahrensbøk. RbF. BE. Rbs. §. 6 Jun. Sæbye 35 11 Warbe 19 6 Sønderborg. 12% 5 Weile. 19 6 Thisted 413 13 Wiborg 28 9 Tender 12% 4 Wilfter 93 Tenning 12 4 Wordingborg 28 9 Uetersen. 16 5 Wyd. 16 5 Ulzborg. 9 3 Wreeskiøbing 25 8 Wandsbeck 93 Ved Taxeringen af Pakkepostsager til og fra Ahrensbök blive de i Miletabellen til Paffepofttarten af 9 Dec. 1836 for Plen anførte Miletal med et Tillæg af 2 Mil at lægge til Grund. Herfra ere undtagne Pakkepoftforsendelserne mellem Ahrensbök og Lübeck, Eutin, Segeberg og Neustadt, for hvilke bette Tillæg af 21 Miil til Veilængden for Plen indtil videre ikke skal indtræde, men iffun Veilængden mellem disse Stæder og, Pløn skal lægges til Grund. Pl., betreffende Inddragelsen af de af Tationalbanken 11 Jun. i 1819 udstedte Sedler paa 100 Rbdlr. Cancell. Med Hensyn til Bekiendtg. af 19 Decbr. 1845 ang. Indbragelsen af de af Nationalbanken i Aaret 1819 udstedte Sebler paa 100 Rbolr., har Kongen anordnet og fastsat, at bemeldte af Nationalbanken udstedte, paa 100 Rbblr. Thbende Sedler, ikke længer end til 1 Aug. dette Aar skulle gielde som Betalingsmiddel mellem Mand og Mand, hvorimod bemeldte Sebler indtil 1 Septbr. næstefter funne modtages som Betalingsmiddel i de kongelige Kasser. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. Besættelsen af Under. 25 Jun. betientpofterne i Riøbstæderne med Underofficerer. Bat. f. Slesvig og Holsteen ang. en Forandring i Be-2 Jul. stemmelserne i Pat. 27 Jan. og 2 Febr. 1804 betreffende Oplærelsen af nogle Dyrlæger paa Veterinærskolen i Risbenhavn.

Befg. f. Slesvig, Holsteen og Lauenborg ang. Befordring 4 Jul. af Ertraposter, Estaffetter og Courerer paa Chausseerne. Cancell. Pl., (Refol. 24 Jun.) ang. Indkaldelse af Jhan 7 Jul. dehavere af bortkomne Actier eller Rente- og Dividende- XXIV. Deels 3die Sefte (40) 620 Pl. ang. bortkom. Act. i Klampenb. Badeanst. 7 Jul. Koupons, som ere udstedte af Bestyrelsen for Actieselskabet, for Klampenborg Vandcuurs, Brønd- og Søbade-Anstalt. 8 Jul. Det har behaget Kongen at bemyndige Bestyrelsen for Actieselskabet for Klampenborg Bandcuur-, Brend- og Søbade- Anstalt, til, naar nogen af Selskabet udstedt Actie eller - for saavidt saadanne senere benyttes-Rente- eller Dividende Koupon bortkommer, ved Bekiendtgiørelse, som 3 Gange efter hinanden indføres i den Berlingske politiske og Avertissements Tidende samt Kiebenhavns Adressecontoirs Efterret ninger, med 12 ugers Varsel at indkalde Ihændehaveren af et saadant Document, og, hvis Ingen melder sig inden bemeldte Tids Forløb, at give Erstatning for det bortkomne Document til dettes i Selskabets Bøger noterede Eier, uden at nogen Trediemand, til hvem Documentet maatte være overdraget, derfor kan have nogen Tiltale til Selskabet. Kongeligt Aabent Brev. Ved mangfoldige Kiendsgierninger er det kommet til Kongens Kundskab, at der hos Mange af Hans Underfaatter herske uflare og urigtige Forestillinger om Successionsforholdene i Monarkiet, og at disse Forestillinger benyttes til at fremkalde Uro og Bekymring for det fælleds Fædrelands Fremtid, hvis engang efter Forsynets Villie det Kgl. Huses Mandsstamme skulde uddoe, hvorved tillige fremkaldes og næres en bitter Stemning mellem de forskiellige Landsdeles Beboere. Han har derfor anseet det for Sin landsfaderlige Pligt at lave ved en dertil efter Kgl. Befaling sammentraadt Commission giennemgaae alle, disse Arveforhold vedkommende Acter og Documenter, som have funnet tilveiebringes, og iøvrigt foretage en neiagtig og grundig Undersøgelse af samtlige herhen hørende Forhold. Efter at denne Undersøgelse *) er tilendebragt, og derpaa foredraget for Kongen i Det Geheime Statsraad og af Kongen overveiet, har han fundet det tilfulde stadfæftet, at ligesom Arvefølgen i det for den danske Krone ved Tractater erhverbebe Hertugdømme Lauenborg er utvivlsom, saaledes er samme

• ) See Coll. T. 553 ff. Aab. Br. om Successionsforh. i Monarkiet

danske Throne ville ansee som 1846 Kongelovens Arvefølge for Hertugdømmet Slesvig ifølge Pat. 8 Jul. 22 Aug. 1721 og derpaa følgende Arvehylding, ligesom endes lig ogsaa ifølge de af England og Frankrig under 14 Jun. og 23 Jul. 1721 udstedte Garantier og de med Rusland afsluttede Tractater 22 Apr. 1767 og 1 Jun. 1773 i fuld Kraft og Gyleighed. Kongens faste Forvisning om at dette er grundet i Net og Sandhed, og Hans Overbeviisning om, at Han ei ter opsætte at modvirke de skadelige Følger af de urigtige og falske Anskuelser, som i saa Henseende stadigen udbredes inden selve Monarkiets Grændser, har bevæget Ham til ved dette aabne Brev for samtlige Hans troe Undersaatter at fundgiere denne Hans Forvisning om samtlige Hand Kgl. Arvesuccessorers Arveret til Hertugdemmet Slesvig, som Han og Hans. Efterfølgere paa den Pligt og Kald at opretholde. Derimod er det af fornævnte Undersøgelse fremgaaet, at der med Hensyn til enfelte Dele af Hertugdømmet Holsteen ere Forhold tilstede, som hindre Kongen fra med samme Bestemthed at kunne udtale Sig om famtlige Hans Kgl. Arvesuccessorers Arveret til dette Hertugdømme. I det Kongen imidlertid forfiffrer Sine troe Underfaatter og navnligen Hertugdømmet Holsteens Beboere, at Hans Bestræbelser uafladeligen have været og skulle blive rettede paa at fierne bererte Hindringer og tilveiebringe en fuldstændig Anerfiendelse af den samlede danske Stats Integritet, saa at de under Hand Scepter samlede Landsdele ei nogensinde skulle adskilles, men bestandigen forblive tilsammen i deres nærværende Forhold og med de dem hver for sig tilkommende Rettigheder, saaledes vil Han navnligen herved forvisse Sine troe Underfaatter i Hertugdømmet Slesvig om, at det ei ved dette aabne Brev er tilsigtet paa nogen Maade at træbe dette Hertugdemmes Selvstændighed, saaledes som denne hidtil af Ham er erfiendt, for nær, eller at giere nogen Forandring i de øvrige Forhold, som fortiden forbinde samme med Hertugdømmet Holsteen, hvorimod Han meget mere herved gientager Sit Til sagn om fremtidigen som hidtil at ville beskytte Hans tro Hertugdømme Slesvig i Besiddelsen af de samme, som en, vel (40) Aab. Br. om Successionsforh. i Monarkiet. 8 Jul. med Hans Monarkie uadskillelig forbunden, men tillige selvstændig Landsdeel, tilkommende Rettigheder. *) 10 Jul. Pl., ang. Indskrænkning i den Adgang til at udgaae af den værnepligtige Stand, som er givet ved Fr. 20 Jun. 1788 §§ 28 og 29 og Fr. 8 Mai 1829 §§ 15, 16 og 18. Cancell. [G. . 530, jvfr. Vib. St. T. 1961 og LXII og Roest. St. T. 3366. XCI, XCIV.] Gr. Med Hensyn til den almindelige Værnepligt, som Kongen er findet at indføre, og i Overeensstemmelse med, hvad der er blevet yttret af Provindstalstænderne for Danmark i Anledning af det dem i 1844 forelagte Udkast til en Lov angaaende fornævnte Gienstand, byder og befaler Kongen, som følger: De, der herefter benytte sig af den Adgang til at udgaae af den værnepligtige Stand, som er givet ved Fr. 20 Jun. 1788 S$ 28 og 29 og. Fr. 8 Mai 1829 §§ 15, 16 og 18, skulle ikke funne giore Fordring paa videre Fritagelse for Krigstienesten, end de, der ere fødte udenfor den værnepligtige Stand, saa at de altsaa, naar almindelig Værnepligt er indført paa den Tid, da de opnaae Udskrivningsalderen, ikke skulle nyde nogen Befrielse for at behandles til Udskrivning, om end en saadan Befrielse maatte tillægges dem, der i den hidtil forløbne Tid have benyttet hiin Adgang. 10 Jul. Kgl. Bkg. til Provindsialstænderne for Siællands, Syens og Lolland-Falsters Stifter, samt for Færøerne, ang. Resultaterne af deres under deres Møde i 1844 afgivne Betænkninger og øvrige indgivne Andragender. [E. 2. 536.] Af de Forhandlinger, som ere foregaaede ved Provindstalftænderne i Aaret 1844, har Kongen med Tilfredshed erfiendt Deres redelige Iver for Landets Bedste. Efterat saavel de Betænkninger, som De have afgivet over de Dem til Overveielse forelagte Lovudkast, som og Deres øvrige Andragender paa det

• ) Dette aabne Brev er forsynet med Underskrift af samtlige

Medlemmer af bet Geheime Statsraad, nemlig: Frede rik R. P. Frederik Ferdinand. Stemann. 2. W. Moltke. Ørsted. Reventlow Criminil. Bekg. om Provindsialst. Betænkninger. 1846. Noieste ere blevne prøvede, bil Kongen herved give Dem en 10 Jul. famlet Oversigt over de Beslutninger, som i saa Henseende ere blevne tagne. 1. Felgende Anordninger, hvortil Udkast have været Provindstalstænderne forelagte, ere udkomne, nemlig: 1) v. 8 Jan. 1845 Fr. ang. Ophævelse fra 1 Jan. 1845 af det ved Fr. 12 Jun. 1770 for Danmark befalede Ertrapaabud af Embedsindkomster; 2) d. 9 Jan. f. A. Pl., hvorved den Amtsfattigkasserne ifølge Regl. 5 Jul. 1803 § 47 Litr. a tilkommende Afgift ophæves mod Vederlag paa anden Maade; 3) under samme Dato Vl. ang. Forlængelse af Terminen for Forsørgelsesrets Erhvervelse i de under Loe og Møgeltender Herreder hørende Fattigcommuner, der bestyres efter de for Danmark gieldende Anordninger; 4) b. 15 Jan. f. A. PL., hvorved Handel med Tallotteriebilletter forbydes; 5) d. 29 Jan. f. A. Pl. ang. Benyttelsen af Asphalt til Tagbedækning i Kbhavn og Kioøbstæderne; 6) d. 7 Febr. f. A. Pl. ang. Forbeielse for 2 Aar af det Bidrag, som ifølge Pl. 5 Mart. 1834 til Vedligeholdelsen af Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset famt af Meens Tugt- og Forbedringshuus lignes paa Siallands og Lolland-Falsters Stifter; 7) under samme Dato Bl. ang. Indførelsen af bredfælgede Hiul paa Arbeidsvogne i Kbhavn; 8) d. 19 Febr. f. A. Pl. ang. en Forandring i Fr. 4 Aug. 1824 § 19; 9) d. 28 Febr. s. A. Fr. ang. Oprettelsen af en Criminal- og Politiret i Kbhavn; 10) under samme Dato Pl. ang. Erlæggelse af Gebyhr i private Sager bed Criminal- og Politiretten i Kbhavn; 11) d. 5 Mart. f. A. Fr. ang. de Regler, som blive at iagttage med Hensyn til Grundafstaaelser m. m. i Anledning af Jernbaners Anlæg i Danmark; 12) b. 22 Mart. f. A. Fr. ang. en forøget Flytningsfrihed for de Søværnepligtige, m. v.; 13) b. 26 Mart. s. A. Fr. om Son- og Helligdagenes vedbørlige Helligholdelse; 14) d. 28 Mart. f. A. Fr.. ang. Registrene til Stiøde og Panteprotokollerne ;15) d. 4 Apr. f. A. Fr. for Kiøbstæderne, indeholdende yderligere Forholdsregler for dem, der have Krudt i Bevaring; 16) d. 23 Apr. f. A. Pl. ang. Optieb af Landmandens Produkter; 17) under s. D. Fr. om Jords Afstaaelse til Kirkegaardes Udvidelse; 18) b. 8 Mai 624 Bekg. om Provindsialst. Betænkninger. 10 Jul. f. A. Pl. ang. Tilfiobsafgiften af Dampskibe; 19) b. 14 Mai s. A. Fr. om ulovlig Brændeviinsbrænden paa Landet i Danmark; 20) d. 21 Mai f. A. Fr. indeholdende nogle Forandringer i Lovgivningen om Arv; 21) d. 28 Mai s. A. provisorist Negl. for Almueskolevæsenet paa Færserne; 22) d. 4 Jun. f. A. Pl. ang. Veimateriales Afgivelse til Biveienes Istandsættelse og Vedligeholdelse; 23) under f. D. Pl. ang., at samtlige de ved Fr. om Veivesenet 13 Dec. 1793 paabudne Boder skulle tilfalde vedkommende Politifasser; 24) b. 23 Jul. s. A. Pl. ang. Jagts Udevelse i Haver m. v. ; 25) d. 10 Dec. f. A. Pl. ang. Rigtigholdelsen over det i Kbhavn sig opholdende værnepligtige Mandskab; 26) b. 28 Jan. 1846 Pl. ang. adskillige Forandringer i Toldtarifferne. Desuden er der respective under 14 Jan. og 22 Mart. 1845 udfærdiget Vekiendtgiørelser om, at Interims- Regl. og Tart 17 Jun. 1844 for Kierteminde Lodserie, og Interims Negl. med Tart 22 Dec. 1842 for Korseers Lodferie, hvorover Kongen, forsaavidt enkelte i samme indeholdte Bestemmelser angaaer, har indhentet Stændernes Betænkning, fremdeles skulle være gieldende, samt endvidere, under 22 Mart. 1845, specielt Regl. med Tart for Karrebeksminde Lobferie, hvilket ligeledes, med Hensyn til nogle Puncter, i Udkast har været Stænderne forelagt. Af de anferte Anordningers Indhold ville Provindstalstænderne for Siallands, Fyens og Lol land-Falsters Stifter samt for Færøerne erfare, hvorledes de Bemærkninger, der deels af Dem, deels af Provindstalstænderne for Norrejylland have været fremsatte ved de forelagte Udkast, ere blevne tagne under noieste Overveielse, og hvorledes udfaftene i Overeensstemmelse dermed have modtaget adskillige Forandringer, nærmere Bestemmelser og Tilfeininger. Forsaavidt Provindstalstænderne i de Betænkninger, som De have afgivet over de Dem forelagte Lovudkast, have fremsat Indstillinger og Henstillinger angaaende en eller anden yderligere Anordning eller Bestemmelse, som De, ved, at giennemgaae Udkastene, have fundet Anledning til at sætte under Spergsmaal, ere ogsaa disse tagne under neieste Overveielse. Hvad faaledes angaaer den Henstilling, som Stænderne i Anledning Bekg. om Provindsialst. Betænkninger. 1846. af Udkastet til den under Nr. 7 nævnte Pl. have fremsat 10 Jul. om, at en ny Los maa emanere, hvorefter de til Kiebenhavn; fra Kiebstæderne og Landet indkommende Vogne med svære Læs maae underkastes samme Bestemmelser, som bemeldte Placat foreskriver for Vogne, der tilhøre Beboerne i Hovedstaden og dens Forstæder, da vil et Lovudfast om Constructionen af de svære og sværtbelæssede Vognt, som skulle kunne benyttes paa Hovedlandeveiene i Sialland, m. v, blive Provindstalstænderne forelagt. Forsaavidt Stænderne ved at afgive Betænkning over Udkastet til den under Nr. 18 anferte Placat have yttret den Formening, at den bestaaende Told paa Maskiner maatte for fuldstændige Sedampmaskiner, der indseres særskilt, modereres faaledes, at Tolden svarer til den, der ifølge bemeldte Udkast vilde komme til at hvile paa dem, naar de indføres i Stibe, meddeler Kongen Dem herved, at ligesom Pl. 13 Mart. 1844, til Fr. 1 Mai 1838 § 4, indeholder Bemyndigelse for General Toldkammer og Commerce - Collegium til under den sammesteds betegnede Forudsætning at tilstaae Toldfrihed for Spdampmaskiner, der indføres særskilt, saaledes har Kongen endvidere bemyndiget Collegiet til, i saadanne Tflfælde, hvor fuldstandige Sødampmaskiner, der indføres særskilt, efter Sammés Efion findes qvalificerede, vel ikke til fuld Toldfrihed, men dog til en billig Toldmoderation, at nedsætte den tarifmæssige Maskintold for samme til et Beløb af 36 ß. pr. 100 Pund. Ved at afgive Betænkning over Udkastet til den under Nr. 20 nævnte Anordning have Stænderne indstillet, at der maatte udarbeides en Lov, hvorved det hele Netsforhold, som finder Sted, naar den efterlevende 26gtefælle hensidder i uskiftet Bo med fælles Born eller Stedbern, nærmere ordnes og bestemmes. Kongen har imidlertid, efter herover at have modtaget Betænkning fra det Danske Cancellie, som foreløbigen i Eagen har indhentet Erklæring fra Landsover- samt Hof- og Stadsretten saavelsom fra Sammes Stiftecommission, maattet ansee det for utilraadeligt at paabyde nogen særdeles Indskrænkning i den efterlevende Ægtefælles Raadighed over Boet, da derved Diemedet med den Adgang, der er indremmet den Længstlevende til at forblive i udeelt Besiddelse af det hele Bo, lettelig vilde forBekg. om Provindsialst. Betænkninger. 10 Jul. styrres. Hvad isærdeleshed Enken angaaer, med Hensyn til hvilken det fornemmelig er at Stænderne, under det ved den den ommeldte Anordning etablerede System, have fundet en Lov i den betegnede Retning ønskelig, da er der heller ikke udenfor det Tilfælde, hvor Manden har tilkiendegivet, at det er hans Villie, at hun skal beholde det hele Boe udeelt, og derved har lagt for Dagen, at han med fuld Overbevisning anfeer hende stiffet til dets Bestyrelse, ved fornævnte Anordning indrømmet hende nogen mere udvidet Adgang til at for blive henfiddende i uffiftet Boe, end den, der hidtil har tilfommet hende; og medens Tilladelse til at sidde i uskiftet Boe ikke finder Sted, hvor der ere myndige Stedbørn, kan saadan Tilladelse, hvor der ere umyndige Stedbørn, af Øvrigheden iffun tilstaaes efter Anbefaling af paalidelige Mænd, navnligen af den fedte Værge. Det forudsættes iovrigt, at de myndige Arvinger og de Umyndiges Værger have Tilsyn med Bestyrelsen, og at de, naar Omstændighederne dertil give Anledning, ville henvende sig til Øvrigheden for at faae den Paagieldende fat ud af Raadighed over Boet, i henhold til Lovens 3-17 -1 og 42. J Anledning af den af Stænderne i samme Betænkning derom giorte Henstilling, vil et Lovudkast angaaende en Udvidelse af den i Fr. 13 Mai 1769 og 22 Nov. 1837 Selveiere tilstaaede særegne Testationsfrihed blive Dent forelagt til Betænkning. Angaaende den af Stænderne, i Deres Betænkning over Udkastet til det under Nr. 21 ommeldte provisoriske Regl. for Almueskolevæsenet paa Færcerne foreslaaede Udvidelse af Skolen i Thorshavn, ere Forhandlinger indledede med vedkommende Autoriteter, men Tagen har endnu ikke funnet bringes til endelig Afgierelſe. Foruden de foranførte have folgende 5 Lovudkast været forelagte Provindstalstænderne. a) Udkast til en Anordning om almindelig Værnepligts Indførelse; b) Udkast til en Anordning ám Trykkefriheden; c) Udkast til en midlertidig. Anordning, indeholdende nogle nærmere Bestemmelser angaaende Vands Afledning eller Afbenyttelse til Jorders Forbedring; d) Udkast til en Pl. ang. en Forandring i den ved Fr. 18 Apr. 1781 § 34 fastsatte Straf for ulovlig Skovbugst, begaaet om Sen- og HelligBekg. om Provindsialst. Betænkninger. dagene; og e) Udfast til en Pl., indeholdende nærmere Be- 10 Jul. stemmelser om Præsternes Ret til at forlange fri Befordring til visse Embedsforretninger. Hvad den under Litr. a. nævnte Anordning angaaer, da har Kongen fundet Sig anlediget til, at lade de Bestemmelser, under hvilke den almindelige Værnepligt paa den hensigtsmæssigste Maade kunde giennemføres, underkastes en yderligere Prøvelse. Efter Tilendebringelsen af de til den Ende fornødne Arbeider, hvis muligste Fremskyndelse Kongen har paabudet, vil Forelæggelsen af et nyt Lovudkast angaaende denne Gienstand kunne imødesees. Derhos vil Kongen have Stænderforsamlingen tiffiendegivet, at en ny, til de nærværende Tidsforhold svarende, Militair-, Straffe- og Disciplinair Lov bil udkomme forinden den almindelige Værnepligt træder i Kraft. Betræffende det under Litr. b. nævnte Udkast, da har Kongen fundet Sig foranlediget til igien at lade samme forelægge for Forsamlingen af Provindstalstænderne for Nerrejylland til Afgivelse af Betænkning, forinden Han tager Bestemmelse om dets Emanation som Lov, hvorimod Han dog ved Pl. 3 Jun. d. A. midlertidigen har, i nogle af de Indskrænkninger, som for Tiden finde Sted for Pressens Brug, tilstaaet de Lempelser, som ogsaa ved de nu bestaaende Anordninger have funnet indrømmes. Angaaende det under Litr. c. anførte Udfast har Kongen modtaget Rentekammerets endelige Forestilling, og vil Kongen med det Ferste tage Beflutning om dets Udgivelse som Lov. Efterat Stænderforfamlingernes Betænkninger over det under Litr. d. nævnte Ub fast igiennem Rentekammeret ere blevne Kongen foredragne, har Han bifaldet, at bemeldte udfast ikke emanerer som Lov, hvorimod Han har paalagt Rentekammeret at udarbeide en ny Lov, indeholdende saadanne Straffe for Skovforbrydelser, der stemme med Grundsætningerne i den almindelige Lovgivning om Indgreb i Eiendomsretten, med de Modificationer, som Forholdets særegne Natur maatte fræve, og vil det da derunder blandt Andet ogsaa være at tage under Overveielse, hvorvidt der for ulovlig Skovhugst, begaaet om Sen- og Helligdagene, bør fastsættes en særdeles Straf. Imidlertid ere de fornødne Forarbeider endnu ikke faa vidt fremmede, at Udkast til en slig Bekg. om Provindsialst. Betænkninger. 10 Jul. Lov dennegang vil kunne forelægges Stænderne. Det under Litr. e. anferte Udkast har Kongen med hensyn til de af Stænderne giorte Grindringer besluttet indtil videre at stille i Bero. II. Paa de af Provindstalstænderne indgivne Petitioner har Kongen Folgende at tilliendegive Dem: 1) Provindstalftænderne for stifterne have i en Petition *) andraget paa, at der ved en fra Kongen- udgaaende Declaration maatte gives Forvisning om, at det Danske Monarki: Kongeriget Danmark og Hertugdommene Slesvig, Holsteen og Lauenborg, skulle gaae i uveelt Arv efter Kongeloven. Endskiont fornævnte Provindstalstænder ved dette Andragende have ladet upaaagtet, at Anordn. 28 Mai 1831, angaaende Indførelsen af Provindstalstænder i Danmark, indskrænker de danske Provindstalstænders Virksomhed til Kongeriget Danmark, vil Kongen desuagtet ikke mistiende det loyale Sindelag, som har besiælet Hans troe Stander. Paa dette Sindelag vil Kongen meget mere med Tryghed stele, medens Han uafladeligt fortsætter Sine Bestræbelfer for at opretholde som et samlet og forenet Monarki Hans Kongerige Danmark, Hertugdemmene Slesvig, Holsteen og Lauenborg. Imidlertid har Kongen fundet det fornødent at paalægge Sine Commissarier ved Provindstalstænder - Forsamlingerne, ikke at modtage nogen Petition eller Forestilling, fornævnte Anliggende vedkommende. 2) Med Hensyn til de bestaaende Forhold, og da de i Aaret 1842 paatentte stænderske Committeer have maattet stilles i Bero, har Kongen ikke fundet nogen Anledning til at bifalde det fra Provindstalstænderne indkomne Andragende**) om, at de aarlige Budgetter og Regnffabs Oversigter forud maatte meddeles til en egen Finants- Committee, for at den derover kunde afgive Betænkning, og hvilken Committees Virkefreds derhos skulde udstrækkes til andre Sager, der maatte anfees for at være af sinantfiel Vigtighed. 3) Forsaavidt Provindstalstænderne have gientaget deres tidligere Andragende***) om Indskrænkninger og Besparinger i forstiel-

• ) See Noesf. St. T. 3777, 4046 og CXIV.
  • ) Neeef. Et. 2. 3803, og CXVI.
    • ) Roest. St. T. 416, 648, 2708, 3213, 3879, 4046 og CVI. Bekg. om Provindfialst. Betænkninger.

lige Grene af Statshuusholdningen, da henholder Kongen 10 Jul. Sig aldeles til hvad Han i Kundgiorelse 10 Oct. 1844 i saa Henseende har tilfiendegivet Dem og til de Oplysninger, som Han igiennem Sin Commissarius i Forbindelse dermed har ladet Dem meddele. De offentliggiorte Budgetter og Regnskabsoversigter bare Vidne om, hvormeget Kongens Opmærk somhed uafladelig har været henvendt paa at holde Udgifterne indenfor de Grændser, som Statens Værdighed og Tarv have tilladt, og at forbedre Statens finantstelle Stilling, der ogsaa med den heldigt stegne Nationalvelstand er i vedvarende fremffribende Tilstand. Det er lykkedes Kongen at frigiere Staten for den i flere Henseender uheldige Udgift, som den marokkanske Present foraarsagede, og ligeledes ved Afhændelsen af de Danske Besiddelser paa det Ostindiske Fastland, hvilke ingen National fordeel afgave, at lette en Byrde for Finantserne og derhos at indvinde et Activ af 1,250,000 Rupier, der efter det lovbestemte Forhold udgiere over 1,050,000 Nbd.*) Have end et Par uheldige Aar tryffet Kongens veftindiffe Colonier og derved tillige skadeligen indvirket saavel paa de almindelige Intrader fra Vestindien som paa de derværende Debitorers Evne til at forrente deres Gield til Kongens Kasse, saa maa dette dog haabes alene at være en forbigaaende Conjunctur, og har Opmærksomheden ideligen været henvendt paa, saavidt de locale Forhold og Omhuen for Coloniernes Betryggelse og Vel have tilladt det, at nedsætte de vestindiske Udgifter, hvilke allerede, da Budgettet for 1841 forfattedes, vare formindstede med over 70,000 Rbd. og siden endvidere ere nedfatte med henved 62,000 Nbb. Naar Landmilitair-Statens Udgifter i de sidste Aar have oversteget den dertil endelig bestemte Normalsum, da hidrører dette væsentligst fra, at Korn- og Fouragepriserne have overskredet de Middelpriser, efter hvilke Udgiften var optaget under Normalsummen, og ellers for en Deel fra temporaire ved Armeers Omorganisation foranledigede Tillæg og Tilskud, som efterhaanden ville bortfalde; og forsaavidt Kon-

• ) 3vfr. 6. 2. f. 1845, . 440. 630 Bekg. om Provindsialst. Betænkninger.

10 Jul. gen har tilladt Etaten, i det følgende Aar at disponere ober de Summer, der i det foregaaende Aar ikke bleve benyttede, fordi de Arbeider eller Foretagender, hvortil de vare bestemte, ikke bleve fuldførte i samme Aar, uden at bette ved Budgettets Forfattelse kunde forudsees, da er dette skeet under saadanne Betingelser, at ingen finantslel Forstyr ring eller mindre streng Deconomie deraf fan opstaae. Statens Pensionsliste, der bed de foretagne omfattende Personal- Reductioner betydeligt var stegen, er i de 3 sidste Aar igien gaaet ned med omtrent 100,000 Mbv. og vil saaledes efterhaanden endvidere synke og komme til den normerede Storrelse. Renterne af Statsgielden ere alene i de 5 Aar fra 1841 nedbragte med over 250,000 Rbd. aarlig og Capitalen med over 7 Millioner Nigsbankdaler, medens tillige den fulde Capitalgodtgiørelse af over 2,300,000 Rbd. for afstaaet Toldfrihed i Hertugdømmene er betalt enten directe, eller, forsaavidt en Deel af den endnu henstaaer blandt Statsgielden, bed extraordinaire Aforag paa denne, og medens ved Siden deraf betydelige Summer extraordinairt ere udredte til Gommunicationens, Handelens og Skibsfartens Lettelse, samt til flere almeengavnlige Foretagenders Fremme, og Finantsernes Reservesond, der danner en strar eller let disponibel Ressource, dersom uforudseelige Begivenheder, der kræve større finantstelle Anstrengelser, skulde mede, tillige er voret til henved 6 Millioner Rigsbankvaler, Alt uagtet Kongen til samme Tid har nedsat Indførselstolden paa mange Gienstande, lettet udførselstolden, nedsat Lastepengene af Khavns indenrigske Skibsfart, modereret Sunds og Strømtolden, indskrænket Tallotteriets Trækninger, eftergivet Procentsfatten, og paa flere Maader søgt at lette. de offentlige Byrder, samt uagtet Kongen samtidigt dermed, fremdeles aarligen har lavet en stor Deel af Landstatten være ufrævet, foruden at en anden betydelig Deel af famme endnu anvendes til at opfylde Finantsernes Forpligtelse mod Nationalbanken. 4) Hvad angaaer det af Provindstalstænderne indgivne Andragende om Foranstaltninger til Bekg. om Provindsialst. Betænkninger. ben danske Nationalitets Opretholdelse i Slesvig, ") da mis- 10 Jul. fiender Kongen ikke det patriotiske Sindelag, hvoraf dette Andragende har sin Oprindelse; men, medens Stænderne funne være forsikrede om, at Haandhævelsen af det danske Sprog i Hertugdemmet Slesvig stedse har været og fremdeles vil være Gienstand for Kongens landsfaderlige Omhu, forventer Han, at Forsamlingen vil indsee, at det i flere Henseender vil have en skadelig Indflydelse saavel paa Stænderinstitutionens Virk somhed, som paa den indbyrdes Stemning mellem de forffiellige Dele af det Monarki, Forsynet har underlagt Kongens Scepter, naar de forskiellige Stænderforsamlinger indlade sig paa Foranstaltninger, som vedkomme andre Statsbele, der ligge udenfor deres Virkekreds. 5) I Anledning af Provindstalstændernes Andragende om at en Commission maatte nedsættes med det Hverv at udarbeide et Forslag til Consumtionens Ophævelse i Kongeriget og til en eensartet Toldlovgivning og Brændeviinsafgift for den hele Stat, med hvad dermed staaer i Forbindelse, **) vil Kongen have Dem henvist til hvad der i Befg. 10 Oct. 1844 er meddeelt deels om Hans Billie i Almindelighed med Hensyn til Udjevning af den paagieldende Afgiftsforskiellighed mellem Danmark og Hertugdommene Slesvig og Holsteen, deels om de Vanskeligheder, som frembyde sig saavel i sidstanførte Henseende, som i Henseende til Consumtionens Afløsning i Kongeriget. Vel have de omfattende Undersøgelser, som senere ere anstillede angaaende disse trende vigtige og i noie Forbindelse med hinanden staaende Sager, ført til en klarere Oversigt over samme, men dog kunne de Vanskeligheder, som stille sig imod deres forønskede Ordning, ikke endnu ansees hævede, og vil derfor Kongens landsfaderlige Omsorg fremdeles være rettet paa disse Anliggenders bedst mulige Fremme. 6) I Anledning af det af Provindstalstænderne indgivne Andragende om en for-

• ) Roesf. St. T. 487. 721, 2413, 3079, 3877, 4046 og XCVII.
  • ) Roesf. St. T. 487, 809, 1785, 2154, 2413 og XL. 632 Bekg. om Provindsialst. Betænkninger.

10 Jul. andret Stillemynts - Deling *) vil der blive Stænderne fore lagt et Lovudfast. 7) 3 Overeensstemmelse med Stændernes Andragende **) har Kongen ladet udarbeide et Udkast til en Anordning angaaende Forbedring i de offentlige civile Lægers. Embedsindtægter, hvilket Udkast vil blive forelagt Stænderne til Betænkning. 8) I Anledning af det af Stænderne indgivne Andragende om Foranstaltninger, sigtende til Selveiendoms eller Arvefæste - Eiendoms større Udbredelse og Egalisering af det frie og det ufrie Hartkorn, ***) bil Kongen have tilfiendegivet Felgende: a) Kongen finder Anledning til at udsætte Sin Resolution, om der ved Lov bør foreskrives Aflesning af det privilegerede Hartkorns Friheder, samt om, at et dertil sigtende Lovudkast vil være at forelægge til Provindstalstændernes Betænkning, indtil det har viist sig, om Nerre - Jyllands Provindstalstænder - Forsamling ogsaa vil fremkomme med Andragende om en slig Foranstaltning. Jevrigt vil Kongen herbed allerede foreløbigen meddele, at han af finantsielle Grunde ei vil kunne gaae ind paa den af Stænderne foreslaaede Af- Iøsningsmaade, uden med den Modification, at Aflesningen ei udstrækkes til den allerede endeligen regulerede, de privile gerede Jorder paahvilende, men det nugieldende Hartkorn aldeles uvedkommende, Gammelſkat, hvorimod den de frie Jorders Besiddere for Tiden tilkommende Net til at svare Gammelstatten med det mindre Beløb, hvortil den i sin Tid paa Grund af deres Skattebeneficium er bleven ansat, udtrykkeligen vilde blive at anerkiende som en reel, de paagieldende Eiendomme tilhørende, Net, der ikke ved nogen Anordning af Skat tevæsenet i Almindelighed, eller Gammelskatten i Særdeleshed, directe eller indirecte skulde blive disse Eiendomme betagen uden fuldstændigt Vederlag. ****) b) Tilladelse til at afhænde det til Grevskaber, Baronier eller Stamhuse hørende Bender-

• ) Roesk. St. T. 487, 828, 1730, 2122, 2379 og LI.
  • ) Roest. St. T. 487, 846, 1874, 2442, 3155, 4047 og CXX.
    • ) Noesk. St. 2. 617, 1221, 2521, 2847, 3369, 4045 og LXX.
      • ) Jvfr. G. 2. 578. Bekg. om Provindsialst. Betænkninger.

1846. gods skal fremdeles funne rentes efter Omstændighederne bevilget, 10 Jul. naar-det, efter Eagens noie Undersøgelse, findes, at saadan Tilladelse faavel er til Godsets Bondestands Gavn, som efter de Vilkaar, hvorunder Besidderen attraaer samme, stemmer overeens med de fremtidige Besidderes Tarv, hvorved dog stedfe bliver at iagttage, at der i selve den afhandede Giendom fitfres Lehnet eller, Stambuset en aarlig Indtægt, ganske eller for en Deel i Korn, der ikke er mindre, end de aarlige Afgifter, der hidtil ere blevne svarede, og at der derhos udredes en Kiøbesum, der indeholder tilstrækkeligt Vederlag for de Fordele, hvorpaa Lehns- eller Stambuusbesidderen, udenfor de nærværende aarlige Afgifter, kunde giere Regning, naar Bondergodset vedblev at være Fæstegods, hvilken Kiøbesum bliver under det Danske Cancellies Control at fiffre. paa en aldeles fyldestgierende og med Forskrifterne angaaende Uplaan af andre, under offentlig Baretægt staaende, Midler overeensstem mende Maade, hvorhos de i Fr. 13 Mai 1769, § 2, benævnte Herlighedsrettigheder kunne forbeholdes. Jevrigt vil der stedse, inden nogen Ansøgning om foranforte Tilladelse forelægges, foruden de evrige fornødne Oplysninger, være at indhente Erflæring fra de nærmeste Successorer, og, forsaavidt de ere mindreaarige, tillige fra deres Guratorer, samt, naar de ere umyndige, fra deres Varger. c) Om den fremtidige Bortarbefæstning af det til Kongens Domainer hørende Fæstegods har Kongen under 1 Juli meddeelt Rentekammeret Sin Be stemmelse. *) 9) Overeensstemmende med Standernes Andragende

• • ) har Kongen ladet udarbeide et Udkast til en Plakat

angaaende Salair for Høiesteretsadvokaterne i de Justitssager, de udføre som Defensorer, hvilket Udkast vil blive Stænderne forelagt til Betænkning. Endnu vil Kongen, i Forbindelse med hvad han i Befg. 4 Jul. 1842 og 10 Oct. 1844 har tilfiendegivet Provindstalstænderne med Hensyn til Deres i de foregaaende Forsamlinger indgivne Betænkninger og Andragen-

• ) See G. T. 523.
  • ) 3vfr. G. T. 705. 634 Bekg. om Provindsialst. Betænkninger.

10 Jul. der, have Dem meddeelt Felgende: 1) Med Hensyn til det af Stænderne i 1840 indgivne Andragende om en Forandring i Kirke- og Undervisningsvæsenets Overbestyrelse vil Kongen have Dem meddeelt, at Han, efterat denne Sag atter har været Ham foredraget til endelig Resolution, har, i henhold til hvad Han allerede i Befg. 4 Jul. 1842 har udtalt angaaende de Betænkeligheder og practifke Vanskeligheder, der ere forbundne med en Afsondring af Overbestyrelsen for Kirke- og Underviisningsvæsenet fra Bestyrelsen af de øvrige borgerlige og communale Forhold, hvormed samme komme i idelig Berøring, ikke for Tiden fundet Sig foranlediget til at giere nogen Forandring i de i foranførte Henseende gieldende Bestemmelser. *) Dog har Han bifaldet, at Cancelliets Overbestyrelse forsaavidt Skolevæsenet angaaer iffun skal omfatte de communale Skoler, Friskoler og Borgerskoler, der enten ganske eller tildeels, bestaae bed Ligning paa Communens Beboere, hvorimod de øvrige offentlige Skoler, der have høiere Underviisning til Gienstand, hvad enten de bestaae ved særegne dertil henlagte Fonds eller tillige ved et eengang for alle særligt bestemt aarligt Bidrag af vedkommende Commune, skulle henlægges under den Kgl. Direction for Universitetet og de lærde Skoler. Angaaende Giennemførelsen heraf har Kongen paalagt Gancelliet at correspondere med nysnævnte Direction, ligesom Kongen fremdeles har paalagt Cancelliet, efter foregaaende Underhandling med benne, at indkomme med nærmere Forslag om, hvorledes Tilsynet med de private Skoler funde ordnes efter lignende Hensyn til den Grad af Undervisning, som meddeles i samme. 2) Da det af Cancelliet er Kongen foredraget, at der ogsaa i den Tid, der er forløbet siden Han afgav Resolution angaaende det Stænderne i 1842 forelagte Udkast til en Plakat, indeholdende Bestemmelser til at siffre geistlige Embedsmænd for Tab ved Hoitidsofferets ubillige Forringelse, er indkommet en Mængde Klager fra Offerberettigede over, at der enten er ybet bem et upassende Offer eller at Enkelte endog aldeles

• ) Roesk. St. T. 822, 1075, 1872613, 34, 177, 4046 og CXX.

jvfr. G. T. 705, 751, 770, 844, 886, 925, 938 ff. Bekg. ang. Provindsialst. Betænkninger. 635 1846. Intet have offret, og det saaledes ikke er at vente, at Erfien- 10 Jul. delsen af de Offerberettigedes retfærdige og billige Krav vil giøre sig gieldende i den Grad, at de derved kunne være betryggede, har Kongen besluttet paa ny at sætte denne Sag under Stændernes Overveielfe, og vil derfor det omhandlede Udkast atter, dog med nogle Forandringer, blive Dem forelagt.

• ) 3) 3 Anledning af den Indstilling, som Stænderne

i Deres i sin Tid afgivne Betænkning oyer Udkast til ben under 13 Mart. 1844 udkomne Plakat angaaende forskiellige Forandringer i Fr. 1 Mai 1838 havde fremsat om, at det, inden det den nuværende Fabrikant af Spillekort meddeelte Privilegium udleber, maatte komme under Overveielse, om ikke Indførelsen af fremmede Spillekort vil mod en passende Told kunne tilstedes, lod Kongen ved Befg. 10 Oct. 1844 Stænderne tilkiendegive, at Han ansaae det for hensigtsmæssigst at ordne Sagen om Spille fortfabrikationen og hvad dermed staaer i Forbindelse, navnlig forsaavidt angaaer Spergsmaalet om Tilladelse til fremmede. Spillekorts Indførelse, paa samme Maade i Kongeriget Danmark, som i Hertugdemmene Slesvig og Helsteen, hvor det nugieldende Privilegium i Henseende til Fabrikationen først er udløbet ved Udgangen af indeværende Aar. Angaaende denne Gienstand vil nu et Lovudkast live Stænderne forelagt til Betænknings Afgivelse. **) 4) Endelig vil der i henhold til Befg. 10 Oct. 1844 blive Stænderne forelagt Udkast til en Forordning, indeholdende nogle Bestemmelser, sigtende til at bevirke Forbedring af Huusmænds og Indersters Kaar. ***) Pl., ang. Indskrænkning i Adgangen til at erholde Fri-27 Jul. tagelse for Søværnepligt ifølge Fr. 8 Jan. 1802 § 2, b og c, eller Pl. 20 Dec. 1827 (Resol. 14 Dec.) Admiral- og Commissar. Coll.) Gr. Med Hensyn til den almindelige Værnepligt, som Kongen er findet at indføre, og i Overeensstemmelse med, hvad der er blevet yttret af Provindstalstænderne for Danmark i Anledning af det dem i 1844 forelagte lidkast til en Lov angaaende for=

• ) Jvfr. C. T. 515.
  • ) 6. T. 935.
    • ) Jvfr. G. 2. 924.

XXIV Deels 3bie efte. (41) 636 Pl. om Fritagelse for Søværnepligt. 27 Jul. nævnte Gienstand, i Lighed med hvad der ved Pl. 10 Jul. d. A. er foreskrevet for Landværnepligtige, byder og befaler Kongen som følger: De, der herefter benytte sig af Adgangen til Fri tagelse for Søværnepligt ifølge Fr. 8 Jan. 1802 $ 2, b og c, eller mod Erlæggelse af en Kiendelse til Søindrulleringsfondet efter Pl. 20 Dec. 1827 (Refol. 14 Dec.), skulle ikke kunne giøre Fordring paa videre Fritagelse for Krigstienesten, end de, der ere fødte udenfor den værnepligtige Stand, saa at de altsaa, naar almindelig Bærnepligt er indført paa den Tid, da de opnaae Ubfkrivningsalderen, ikke skulle nyde nogen Befrielse for at behandles til Udskrivning, om end en saadan Befrielse maatte tillægges dem, der i den hidtil forløbne Tid have benyttet hiin Adgang. Pl. for Danmark betr. den ang. Fornyelse af handels tractaten med Preussen af 17 Jun. 1818 afsluttede Con vention. (Gen. Toldk.- og Comm.-Coll.) 29 Jul. 29 Jul. Kongen har fundet Sig foranlediget til med H. M. Kongen af Preussen at afslutte en Convention angaaende Fornyelse af Handelstractaten imellem Danmark og Preussen af 17 Jun. 1818, og bringes Conventionen, efterat Ratificationerne giensidig ere udverleve, herved til offentlig Kundskab.*) Anordn. for Danmark, indeholdende nogle nærmere Be stemmelser ang. Vands Afledning eller Afbenyttelse til Jorders forbedring. Rentekamm. [. . 738. 833. jvfr. Vib. St. T. 1132, 2031, 2174, 2546, 2820 og LI, Noeskild. St. T. 286, 2122, 2284, 2474 og XLII.] **) Gr. Efter i sin Tid fra begge Forsamlinger af Provinsialstænderne for Danmark indkomne Andragender, har Kongen taget under noieste Overveielse, deels hvilke Forandringer og Modificationer der kunne bære at give den nugieldende Lovgivning angaaende skadeligt Vands Afledning, deels hvilke Regler ver funne være at foreskrive med Hensyn til Vandets Afbenyttelse til Jordafgrødens Forbedring. Da en slig Afbenyttelse imidlertid endnu er i sin Begyndelse her i Landet, har Kongen ikke fundet Sig foranlediget til, for Tiden ved Lov endeligen at

• ) Denne Convention af26 Mai findes ovenfor under 26 Mai S.610.
• ) Denne Anordning er forsynet med et Indholdsregister. Anordn. ang. Vands Afledning 12fd. 1:3 §

1846. afgiøre, hvorledes der ber forholdes i de Tilfælde, hvor der er 29 Jul. Tvist imellem de forskiellige Brugsberettigede angaaende deres Rettigheder til Vandafbenyttelsen, uden at Vedkommende ved private Overeensfomster i saa Henseende kunne forene sig. Derimod vil Kongen have denne vigtige Sag særdeles anbefalet til Come munalbestyrelsernes, navnligen til Amtsraadenes Opmærksom heb, i det Han holder Sig overbevist om, at de ville lade sig bet være magtpaaliggende, paa bedste Maade, ved Forlig eller Overeenskomst, at see de Tilfælde ordnede, i hvilke Jordbrugerne derom til bem maatte henvende sig. Medens Kongen faaledes forbeholder Sig, naar nogen Tids Erfaring er erhvervet, nærmere ved Lov at ordne, hvorledes der i de forskiellige herhen hørende Tilfælde vil være at forholde, har Kongen for Dieblikket indffræntet Sig, til at meddele de Forholdsregler, som det er fundet at ville være meest hensigtsmæssigt at iagttage, for at erholde Sager af den nævnte Beskaffenhed i Mindelighed afgiorte. Dg byder og befaler Han derfor, efter over et Udkast til en Anordning for Danmark, indeholdende nogle nærmere Bestemmelser an gaaende Vands Afledning eller Afbenyttelse til Jorders Forbebring, at have modtaget Betænkning fra begge Forsamlinger af ovennævnte Provindstalstænder, som følger: 1 Afdel. Alminde lige Bestemmelser. 1) Nærværende Anordning angaaer famt- Ilge Vandleb, baade de naturlige og dem, der i det hele eller for en Deel ere frembragte ved Kunst, forsaavidt deres Tilstedeværelse og Vedligeholdelse vedkomme Flere eller Andre, end en enfelt Jordbruger. 2) Hovedreglen i Henseende til Vedlige holdelsen af de Vandløb, der saaledes ere Gienstand for denne Anordning, bliver, som hidtil, at enhver Vedkommende er berettiget til at fordre, at de gamle Vandløb bevares og holdes oprensede til deres rette Dybde og Brede. 3) I Henseende til Vandløbenes Benyttelse bliver Hovedreglen, at Enhver er berettiget til at benytte det Band, der flyder igiennem eller forbi Hans Jorder, forsaavidt saadan Benyttelse kan bestaae deels med Andres lige Adgang til Benyttelse af Vandet udfor deres Grund, deels med lovligen erhvervede Rettigheder, samt forsaavidt der fra det Offentliges Side Intet derimod findes at erindre. 4) Samtlige her omhandlede Vandløb inddeles i de større eller (41*) 638 Anordn. ang. Vands Afledn. 2Afd. Iffn.§§.5-9. 29 Jul. Hovedvandløbene, hvorved i Særdeleshed forstaaes Aaer og Vandledninger, som bortføre Vandet fra Seer eller store Eng- eller Mofeftrætninger, samt i det hele saadanne, der ere af Vigtighed for et større District, og mindre Vandløb, hvorved forstaaes alle andre Baffe, Render og Grøfter, som, efter foregaaende § 1, vedfomme nærværende Anordning. 2 Afd. Om skadeligt Vands Afledning. 1 Afsnit. Om de større Vandløb. 5) De større Vandløb skulle, uden Undtagelse, være offentlig Control undergivne, og skal Overtilsynet med samme for Eftertiden være anbes troet Amtsraadente, forsaavidt Landet angaaer, og Amtmanden saavelsom vedkommende Kommunalbestyrelse, forsaavidt de gaae over Kiebstadgrund. Naar offentlig Bramfart paa noget saavant Vandløb finder Sted, forbeholder Kongen Sig derhos at lave paasee det i saa Henseende Fornødne. 6) Angaaende, hvilke Vandløb der i ethvert Amt bør henføres til de større, har Amtsraadet, i fornødent Fald efter Conference med Kiebstædernes Communalbestyrelser, at forfatte detailleret Forslag. Og have, naar et Vandleb vedkommer flere Amter, de forskiellige Amtsraad indbyrdes at conferere i denne Henseende. Disse Forslag blive derefter, inden Forløbet af 1 Aar fra den Tid, nærværende Anordning træder i Kraft, at indsende til Rentekammerets Bedømmelse og Approbation. 7) Saasnart det saaledes er bestemt, hvilke Vandløb der i et Amt skulle henregnes til de sterre, har Amtsraadet at undersøge, om disses naturlige Beskaffenhed eller den Tilstand, hvori de da befindes, giere Udvidelser, Fordybninger eller andre væsentlige Forandringer fornødne. 8) Findes deslige Hovedforandringer ikke nødvendige, har Amtsraadet, efter Conference med alle Vedkommende, at fastsætte de almindelige Regler, der for Eftertiden skulle følges ved Vedligeholdelsen. Hvis der allerede haves fuldstændige og hensigtmæssige Vedtægter eller. Landvæsenscommissions Kiendelser i saadan Henseende, forblive disse staaende ved Magt. 9) Saafremt der blandt Vandløbene maatte være saadanne, der giennemskiære eller løbe langs med Kiøbstadgrund, bør Kiebstadens Magistrat eller Byfoged og 2 andre Medlemmer af Communalbestyrelsen sammentræde med Amtsraadet ved de i foregaaende §§ 7 og 8 omtalte Forhandlinger. Vedkommer noget Vandløb flere Amter, have derhos de forskiellige Amtsraad indbyrdes at conferere i saa Henseende. Anordn. ang. Vands Afledn. 2 Afd. §§. 9-13 1846. 10) Udfordres derimod nogle af de i foregaaende § 7 nævnte 29 Jul, Forandringer eller betydeligere Udvidelser af Vandlebene, og der ikke haves saa fuldstændige og hensigtsmæssige Vedtægter eller Landvæsenscommissions - Forretninger, at disse funne tiene til Regel for de dertil fornødne Arbeider, har Amtsraadet at tilkalde Landvæsenscommissionen til at afgiore alt Fornebent paa lovlig Maade. 11) Ligeledes har Amtsraadet, naar Vedligeholdelsesbyrden hviler uforholdsmæssigen tungt paa dem, hvilke denne Byrde ved tidligere Landvæsenscommissions- Forretninger er paalagt, at lade nye Landvæsens commissions- Forretninger afholde til Bedømmelse af, hvo der yderligere bør deeltage i Vedligeholdelsen, overeensstemmende med de Negler, der indeholdes i denne Anordnings § 17. Dog blive, faavel i dette som i det i næstforegaaende § 10 ommeldte Tilfælde, de ved tidligere Landvæsenscommissions-Kiendelser, ved Forlig eller yaa anden Maade for Enkelte vundne Rettigheder tilbørligen at paaagte. 12) Vedtægterne eller Kiendelserne bør for hvert især af Vandløbene indeholde Bestemmelser om dets Retning, Brede, Dybde og Fald; om Steenkifters og Broers Beskaffenhed; de fornødne Flodemaal; hvo der er forpligtet til Vandløbets første Oprensning og dets Vedligeholdelse; Maaden, hvorpaa famme bør udføres; hvo dermed skal have det stadige Indfeende; hvorledes der skal forholdes med den opgravede Jord, om denne nødvendigen ber bortføres, eller hvor langt den i ethvert fald bør fiernes fra Kanten af Vandløbet; til hvilken Tid den sædvanlige aarlige Oprensning bør være fuldført, og naar Syn herover vil være at optage, m. v. 13) Skulde Nivelleringer, som dog fun ber foretages, hvor og forsaavidt saadanne maatte være uomgængelig fornødne, eller andre forberedends Arbeider udkræves, forinden Landvefenscommissionerne funne afgive deres Eragtninger, da blive samme at foretage af en til flige Arbeiders Udførelse autoriseret Mand. 14) Saabel ved disse foreløbige Arbeider som ved de Kiendelser, der muligen blive at affige af Landvæsenscommissionerne, bør der, hvor Localiteterne udfordre det, tages Hensyn til at der ved Vandlø benes Regulering, hvad enten denne medfører Forandring deres Retning eller i deres Brede og Dybde, saavidt muligt ikke tilfoies Enge og Græsgange Skade ved en altfor flor Udtørring. Anordn. ang.Vands Afledn. 2 Afd. §§. 13-17. 29 Jul. Og bør der gives alle Vedkommende Leilighed til, i Anledning af flige Foranstaltninger at fremføre deres Indsigelser eller Paastande om Erstatning. Sfulde Tab i noget Tilfælde ikke funne undgaaes, bør de Skadelidende tillægges en passende Godtgiørelse, som udredes af dem, til bois Fordeel Udgravningerne eller Retningerne finde Sted, og hvis Størrelse samt Ubredelsesmaade Landvæsenscommissionen tillige har at fastsætte. 15) Saafremt et Vandleb vedkommer flere Amter, blive de i de foregaaende §§ 10 til 14 omhandlede Landvæsenscommissions, Forretninger at udføre ved disse Amters Landvæsenscommissioner i Forening. 16) Hvad navnlig angaaer Flovemaal for Meller og andre deslige Anlæg, da blive samme af Landvæsenscommissio nen, efter Overlæg med alle Vedkommende, at fastsætte i de Tilfælde, hvor intet for Tiden er bestemt. Og skal det i saa Henseende ikke være til Hinder, at de Paagieldende paaskyde, at der i Hævdstid intet Flodemaal har eristeret. Ligeledes har Landvæsenscommissionen, hvor den er i uvished om, hvorledes et Flodemaal bør være eller naar et Flodemaal, som forefindes, efter skeet Undersøgelse stiennes at være i utilberlig Tilstand, at see Sagen afgiort enten ved Forlig eller i alt Fald ved Kiendelse, dog at der i sidste Fald, forsaavidt Vedkommende paaberaabe sig Hævd eller anden sær Adkomst, forholdes i Overeensstemmelse med Fr. 23 Apr. 1781, § 4. 17) Som almindelig Regel for Deeltagelse saavel i den første Oprensning og Regulering som i den fremtidige Vedligeholdelse af de omhandlede Vandløb fastsættes, at samme stal paahvile den, der ved Undersøgelsen befindes at have Nytte af disse, altsaa i passende Forbold ikke alene dem, hvis Jorder grændse til selve Vandlebene, men ogsaa dem, hvis Jorder stede til de Seer, eller dem, der ere lodtagne i de Enge og Moser, hvorfra Lobene have deres Oprindelse, og overhovedet Enhver, der, selv uden at hans Jorder stode til Vandløbene, dog har Nytte og Interesse af deres Vedligehol delse. 18) Forsaavidt der til Vandløbenes Regulering behø ves væsentlige Udvidelser eller Fordybninger, eller andre med mere end almindelige Bekostninger forbundne Arbeider, da blive disse i Reglen at udføre for vedkommende Eiers Regning, imod at Brugerne i deres Besiddelsestid forrente det medgaaede Beløb med 4 pt. aarligen. Naar Reguleringen derimod ei Unordn. ang. Vands Afledn. 2 Afd. §§.18-23. 1846. udkræver andre, end almindelige Oprensningsarbeider, bliver den 29 Jul. at udføre af Brugerne, der ogsaa derefter have at vedligeholde disse Vandløb. Jøvrigt vil bet i ethvert enkelt Tilfælde, efter forhaanden værende Omstændigheder, være at bestemme ved Landvæsenscommissionens Kiendelse, hvorvidt hine Arbeider, enten i det hele eller for en Deel, blive at udføre for Eiernes Regning, imod at Brugerne for deres Besiddelsestid forrente bet af Eierne udbetalte Beløb med 4 pet. aarligen. Og bliver herved at tage Hensyn til, om der ikke i tilstedeværende contractmæssige Forhold mellem Eier og Bruger maatte være nogen særegen Grund til at ordne Sagen paa anden, end 'den her foreskrevne Maade. 19) Naar Broer over Vandløbene ere beliggende paa de offentlige Veie, bør om deslige Broers Beffaffenhed confereres med vedkommende Autoritet. 20) Land væsenseommissionerne have at bestræbe sig for, saavidt muligt, at forene alle Vedkommende om det, der sigter til deres fælleds Tarv. Kan en mindelig Overeensfomst om noget Punkt ikke opnaaes, have de derimod at afgiere de omtvistede Punkter ved deres Kiendelse. 21) Med Hensyn til samtlige deslige Riendelser saavelsom de i foregaaende § 16 omhandlede forholdes efter de almindelige Regler for Landvæsenscommissions-kiendelser. I Henseende til mulig Paaanke af samme blive ligeledes de almindelige, i Lovgivningen fastsatte, Regler at følge; jvfr. Fr. 23 Apr. 1781, § 32. 22) Saafremt noget Amtsraad med hensyn til de særegne Forhold, navnlig ved Regnleringen af store Vandløb, skulde ansee det ønskeligt, at der meddeles Landvæsenscommissionen en speciel Instruction, i Særdeleshed i Henseende til Indvarslingen af de Paagieldende og Fremgangsmaaden ved Erstatningens Bestemmelse, m. v., vil Kongen habe Rentekammeret bemyndiget til, efter Amtsraadets Forslag og efter at have indhentet Landvæsenscommissionens Betænkning, at meddele saadan Instruction. 23) Naar alle de forberedende Arbeider. med Hensyn til et af de her omhandlede Vandløb ere udførte, forfatter Amtsraadet i det i foregaaende § 9 omhandlede Tilfælde efter Overlæg med de der nævnte Medlemmer af Kiøbstædernes Communal- Bestyrelser et paa de trufne Overeenskomster, Vedtægter eller 642 Anordn. ang. Vands Afledn. 22fd. §§.23-30 29 Jul. Kiendelser grundet Regulativ for et saadant Vandløb, i hvilket Regulatio alle Regler for pets Omfang og Beskaffenhed samt alle de øvrige, i foregaaende § 12 ommeldte, Bestemmelser, faavidt fornødent, anføres. Af famtlige Regulativer sendes Rentekammeret Affkrifter. 24) Hvad angaaer Tiden, inden hvilken de nysnævnte Regulativer bør være forfattede, da bør be vel for famtlige Amters. Hovedvandløb meddeles snarest muligt, men dog faaledes, at de først affattes med hensyn til de Vandløb, hvis fuldkomnere Indretning er meeft-paatrængende, navnligen dem, der, ved at optage flere andre Vandløb, eller af andre Grunde, ere af Vigtighed for en stor Omegn. 25) Omkostningerne i Anledning af de foreløbige Undersøgelser og Landvæsenscommissions-Forretninger afholdes af Amtsrepartitionsfondene, dog, i det i foregaaende § 9 ommeldte Tilfælde, med forholdsmæssig Deeltagelse af vedkommende Kammerfasser. 26) Efterat Regulativet for et Vandløb er forfattet, har Amtsraadet for Landdistricternes og et af Communalbestyrelsen dertil udvalgt Medlem af sammes Midte, under Amtmandens Overtilsyn, for enhver Kiøbstads Vedkommende at vaage over, at de deri indeholdte Bestemmelser, saavel med Hensyn til den første Oprensning som med Hensyn til den fremtidige Vedlige holdelse, noiagtigen overholdes. 27) Det skal være ethvert Amtsraad tilladt, saavidt samme maatte ansee det fornødent, at antage en fyndig Mand for Amtsrepartitionsfondens Regning til Hielp saavel ved de Arbeider, der udfordres til de første Reguleringer af de større Vandløb, som ved Controllen med deres fremtidige Vedligeholdelse. 28) Saafremt Pluraliteten af de til den første Oprensning Forpligtede derom ere enige, søges det hele Arbeide udført efter Licitation. I modfat Fald udføres Arbeidet ved de dertil Forpligtede, enhver for fit Vedkommende, dog i den Orden og paa den Maade, som af Amtsraadet for Landdistricternes og af Amtmanden og Kiebstad - Communalbestyrelserne for Kiebstædernes Vedkommende bestemmes. 29) Undlader Nogen i sidstnævnte Tilfælde at udføre det ham paaliggende Arbeide, besørger Amtmanden det for hans Regning foretaget ved leiede Folf. 30) Betalingen herfor saavelsom de Udgifter, hvilke Syn i Anledning af det Anordn. ang. Vands Afledn. 2Afd. §§.31:37. 1846. for den Forsømmeliges Regning udførte Arbeide maatte med-29 Jul. fore, søges, naar Summerne ikke ſtrar paa Anfordring erlægges,

inddrevne ved Udpantning efter Amtmandens Foranstalt ning. 31) Paa lige Maave forholdes, naar nogen af de Baagieldendes Deel af Udgifterne, hvor Arbeidet skeer efter Licitation, ikke, paa Anfordring, betales. 32) Naar den Tid, hvori den første Oprensning af et af de her omhandlede Bandløb skulde være fuldført, er udleben, lader Amtsraadet det hele Arbeide undersøge. Findes Mangler, paasees disse, forsaavidt Arbeidet er udført efter Licitation, afhiulpne af Entrepreneuren eller for hans Regning, og ellers af de vedkommende Arbeidspligtige. Undlader nogen af disse at opfylde den ham paahvilende Forpligtelse, forholdes efter foregaaende §§ 29 og 30. 33) Saafremt Nogen vil giere Vaástand paa Forandringer i de bestaaende Regulativer, har han desangaaende at henvende sig til Amtsraadet. Hvis dette, efter foretagen Undersøgelse og efter at have, forsaavidt Spørgsmaalet angaaer en Deel af et Vandløb, der gaaer over Kiøbstadgrund, confereret med vedkommende Gommunalbestyrelse, finder Paastanden grundet, bliver den til Omreguleringen fornødne Forretning at foretage for den paagieldende-Fonds eller Kasses Regning. Er Vedkommende ikke tilfreds med Amtsraadets Gragtning, bliver Sagen at foredrage for Rentekammeret, ved hvis Resolution det har sit Forblivende. 34) Paa lige Maade, som i foregaaende §§ 28, 29 og 30 er bestemt, forholdes med Hensyn til det aarlige Vedligeholdelsesarbeide, dog at det for faa vidt, om endog Pluraliteten maatte vælge at lade Arbeidet udføre efter Licitation, er enhver Arbeidspligtig overladt, selv at udføre den ham paahvilende Deel af samme. 2 2fsnit. Om de mindre Vandløb. 35) De mindre Bandleb høre ikke under Control af det Offentlige. 36) Deres Oprensning og Vedli geholdelse paaligge, forsaavidt ingen contractmæssig eller anden lovlig Bestemmelse derom haves, Brugerne af de tilgrændsende Jorder, Enhver forsaavidt hans Jorder stode til Vandløbet. 37) For imidlertid at lette Afgiørelsen af de Spørgsmaal, der maatte opstaae med hensyn til Oprensningen og Vedligeholdeljen af saadanne Vandløb, m. v., bliver der at ansætte faste Syns644 Anordn. ang. Vands Afledn. 2 Afd. §§. 37-40. 29 Jul. mænd i hver Kiebstadscommune, saafremt fornødent giøres, og i hvert Sogneforstanderskabs - District paa Landet. 38) Disse Synsmænd vælges af vedkommende Communal - Bestyrelser, forsaavidt Kiebstæderne angaaer, og af vedkommende Sogneforstanderskaber, forsaavidt Landet betreffer, hvornæst Valgene blive at indstille, hvad Kiøbstæderne angaaer, til Amtmandens, og, Hvad Landet betreffer, til Amtsraadets Approbation. Antallet af Synsmændene skal, efter ethvert Districts Størrelse, være 2 eller 4, men i sidste Fald deeltage dog fun 2 paa een Gang i nogen Forretning. De ere pligtige at varetage det omhandlede Hverv i 3 Aar, efter hvis Forløb de kunne fraftge sig Bestil lingen, uden at de ere forpligtede til at lade sig vælge paany før efter andre 3 Aars Forløb. Saasnart deres Valg er approberet, blive de at eedfaste inden deres Værneting og at forsyne med en, for Districtets Regning anskaffet og af Communal- Bestyrelsen eller Sogneforstanderskabet autoriseret, Protocol, hvori deres Forretninger indføres. Denne Protocol opbevares hos vedkommende Communalbestyrelse eller Formanden for det paagieldende Sogneforstanderskab. Jøvrigt skal det være Synsmæn denes Pligt at udføre de dem paaliggende Forretninger ogsaa i nærliggende Districter, naar de i de der ansatte Synsmænds lov lige Forfald dertil requireres. De Landdistricter, der ere forenede med Kiebstadmenigheder og ikke have noget eget Sogneforstanderskab, henlægges, hvad Synsmændene angaaer, under det beqvemmest liggende Landdistrict, efter Amtsraadets nærmere Bestemmelse. 39) Amtmanden har, hvad Kiebstæderne angaaer, og Amtsraadet, hvad Landet betræffer, at meddele fornævnte Synsmænd den fornødne Instruction efter Forslag fra vedkommende Kiøbstad Gommunalbestyrelse eller Sogneforstanderskab. Derhos have Communalbestyrelserne og Sogneforstanderskaberne, ved deres Formænd, at veilede Synsmændene og, saavidt muligt, at have Indseende med, at de paa behørig Maade udføre deres Forretninger. Hvis fornødent gieres, fan Communalbestyrelsen eller Sogneforstanderskabet afskedige Synsmændene og besørge andre valgte, indstillede til Approbation og, naar denne har fundet Sted, eed fæftede efter foregaaende § 38. 40) Til disse Synsmænd har Enhver, der anseer sig foranlediget til Besværing Anordn. ang. Bands Afledn. 2 Afd. §§. 40-43. over Andres mangelfulde Oprensning eller Vedligeholdelse af et 29 Jul. mindre Bandleb, skriftligen at henvende sig. Og ber Klageren noiagtigen opgive de Mænd, hvis Jorder Vandløbet paasteder.. Gaaer det igiennem flere af de i foregaaende § 37 nævnte Districter, har Klageren at henvende sig til Synsmændene i hvert af disse Districter. 41) Districtets eller, i det i Slutningen af foregaaende § 40 ommeldte Tilfælde, Districternes Synsmænd i Forening have derefter uopholdeligen at beramme en Synsfors, retning, hvorhos de have at forsyne Klagen med Vaategning om, naar Synet vil blive afholdt, og med en Indkaldelse til alle Vedkommende om at overvære samme. Denne Indkaldelse har da Klageren vidnesfast at besørge forkyndt for de Paagieldende, saaledes at disse erholde i det Mindste 2 Dages Barsel. 42) Ved selve Forretningen, der bliver at foretage til den bestemte Tid, have Synsmændene, efter bedste Stiennende, at bestemme. Hvor bredt og hvor dybt Vandlebet bør være; om Steenkister, Broer eller Sluser bor omsættes eller udvides; hvorledes der skal forholdes med den opfaftede Jord, om den nødvendigviis bør bortføres, eller hvor langt den i ethvert fald bør fiernes fra Kanten af Vandløbet; om der findes Steen, Træredder eller andre for Vandets Flugt binderlige Gienstande, der ber borttages; inden hvilken Tid Arbeidet ber udføres; for hvis Regning dette bør skee, og hvo der har at udrede Omkostningerne paa den afholdte Forretning, Alt i henhold til den disse Mænd, efter foregaaende § 39, meddeelte Instruction. Naar Vandløbene danne saadanne Bugter, som ere hinderlige for Vandets tilbørlige Aflob, ber Synsmændene derhos sege at formaae de Vedkommende til at rette saadanne Bugter. Dog kan saadan Retning ikke af Synsmændene anordnes uden med alle Vedkommendes Samtykke. 43) Ved deres Forretninger have Synsmændene at iagttage følgende almindelige Regler, der blive at optage i den i § 39 omtalte Instruction: 1) Breden af en Grøft eller Vandledning bestemmes i Forhold til Bunden, og Sidernes Skraaning bør aldrig være under 45 Grader, saa at Grøften bliver 2 Alen videre for hver Alen, den er hei i lodret Maal. Naar til Grem, pel et Vandløb er 1 Alen i Bunden og 12 Alen dybt i lodret Maal, bør det foroven være 4 Alen bredt; i løst Jordsmon 646 Anordn. ang. Bands Afledn. 2 Afd. 43 S 29 Jul. fan det være fornedent at giøre Straaningen stærkere. 2) Vand lebets Dybde maa rette sig efter Jordsmonnets Beskaffenhed, og den bør i Almindelighed være saadan, at det Vand og den Fugtighed, som er til Skade for Mark og Eng, fan bortføres. 3) Steenfifter og Sluser maae have den Vidde, at de funne modtage saa stor en Masse Vaud, som Greften indeholder, naar Vandet har stærk Tilstrømning. 4) Den opkastede Ford bor helft bortskaffes, og det ber ingensinde tillades, at den ligger Bandlebets Sider nærmere, end 1 Alen. Den bor især fiernes paa de Steder, hvor den vilde hindre Vandet fra de tilgrandsende Jorder at komme i Vandløbet. 5) lagtet de til et Vandleb grændsende Jorders Brugere ikke ere forpligtede til, uden Vederlag, at opgrave det i dets Heelhed til en større Dybde og Brede, end den, det kan siennes hidindtil at have havt, skal jaavant dog ikke være til hinder for, at det jo af Synsmændene fan paalægges de Vedkommende, uden Godtgiørelse at forstørre de gamle Bandleb, om fornedent giøres, paa enkelte Steder, naar de sfionne, at Klagerens Paastande erebillige, i hvilken Henseende det især bliver at tage i Betragtning, om det er Ager eller Eng, eller om det blot er dybtliggende Steder, f. Er. Tervemoser, Leer- eller Mergel - Grave, hvorfra Vandet attraaes afledet. 6) Skiønne Synsmændene at den Forstørrelse, der saaledes fordres, er over det, som med Billighed kan forlanges af Andre uden Vederlag, have de at paakiende, hvorvidt Klagerens Baastand om Vandløbets Forsterrelse, efter de forekommende Omstændigheder, kan være at tage til Folge, samt, i bekræftende Fald, hvor stort Vederlag der bør gives af den eller dem, der giøre Paastand paa Vandløbets Forsterrelse. Ved at fastsætte en slig Erstatning bliver, ester Omstændighederne, at tage Hensyn til Omkostningerne saavel ved den første Opgravning som ved den derpaa folgende Vedligeholdelse. 7) Synsmændene have ved deres Forretninger, hvor Localiteterne udfordre det, at iagttage, at der ved Vandløbenes Regulering, saaledes som allerede i foregaaende § 14 er bestemt i Henseende til de sterre Vandløb, saavidt muligt ikke tilføics Enge og Græsgange Stade ved en altfor stor udtørring. Og bør der gives alle Vedkommende Leis lighed til, i Anledning af slige Foranstaltninger, at fremføre Anordn. ang. Vands Afledn. 2fd. §§.43-51 deres Indsigelser eller Paastande om Erstatning. 1846. Sfulde Tab 29 Jul. i noget Tilfælde ikke funne undgaaes, ber de Skadelidende tillægges en passende Godtgierelse, som udredes af dem, til hvis Fordeel de her omhandlede Arbeider finde Sted, og hvis Størrelse samt udredelsesmaade Synsmændene tillige have at fastsætte. 44) Naar Synsmændene have foretaget den i det Foregaaende ommeldte Forretning, have de at indføre samme i den i § 38 nævnte Protocol, ved hvilken Leilighed de, saa kort og tydeligt som muligt, have at opgive de Mangler, de have forefundet paa enhver til Vandløbet stødende Jordbrugers Andeel af samme. Derhos have de at anføre alle de Bestemmelser, der, efter § 42, til Manglernes Afbielpning maatte ansees fornødne. 45) Frent beles ber de, saavidt muligt, søge tilveiebragt Forlig imellem de Paagieldende. Opnaaes dette, indføres samme udførligt i Protocollen og underskrives af alle Vedkommende. Udskrift meddeles derefter den eller dem, der maatte forlange saabant. 46) Kan Forlig ikke opnaaes, affige Synsmændene en Kiendelse overeensstemmende med Forretningen. Heraf meddeles Klageren, sildigst inden 8 Dage, en Udskrift, som han i fornedent Fald vidnesfast lader forkynde for alle de Paagieldende. 47) Saavel Klageren som hver af de andre Paagieldende staaer det frit for, inden 3 uger efter Kiendelsens Forfyndelse, at indanke samme for Landvæsens - Commissionen. 48) Den, der bestemmer sig til flig Baaanke, har til den Ende at indgive sin Klage, hvori Grundene. for samme behørigen maae være fremsatte, og der maa være bilagt med en Udskrift af Synsmændenes Forretning, til Landvæsenscommissionens Formand. Den nyenævnte Udskrift ber derfor, paa Forlangende, meddeles enhver Vedkommende af den, hos hvem den i § 38 ommeldte Protocol opbevares. 49) Wed Landvæsens commissionen behandles derefter Sagen paa sædvanlig Maade, og afgiores af samme endelig ved Forlig eller Kiendelse. 50) Paa samme Maade, som i foregaaende Paragrapher 40 til 49 er ommeldt, bliver at forholde, naar Nogen formener ftg skadelidende derved, at en enfelt af de til et mindre Bandlob stevende Jorders Brugere ikke vedligeholder dette paa behørig Maade. 51) Undlader nogen af de Vedkommende at opfylde deres Forpligtelse paa den af Synsmændene eller LandvæsensAnordn. ang. Vands Afledn. 2afd. §§.51-57. 29 Jul. commissionen bestemte Maade, har Klageren at melde dette til den paagieldende Communalbestyrelse eller det paagieldende Sogneforstanderskab. Og har samme derefter at besørge Arbeidet udført for den eller de Forsømmeliges Regning. 52) J Mangel af Betaling, paa Anfordring, af de dertil medgaaende Omkostninger har Communalbestyrelsen eller Sogneforstanderskabet. hos Amtmanden at begiere disse inddrevne ved Udpantning. .Amtmanden har da at foranstalte det Fornødne i Overeensstemmelse med Anordningerne. 3 Afsnit. Om nye Vandledningsanlæg. 53) Anseer Nogen det fornødent at erholde en aldeles ny Bandledning anlagt over Andres Grund, og fan ingen mindelig Forening, i alt Fald ester Tilkaldelse og Medvirkning af de i foregaaende § 37 nævnte Synsmænd, derom opnaaes, har Vedkommende at henvende sig til Landvæsenscommissionen. 54) Denne har derefter først neiagtigen at undersøge, om der er tilstræffelig Grund til det nye Anlæg, og navnligen, om den Fordeel, der tilsigtes, staaer i et saadant Forhold til de Ulemper, navnligen ogsaa en altfor stærk Udtørring, som derved foraarsages, at der er Grund til, uden de Vedkommendes Indvilgelse, at paalægge dem, mod Erstatning, at taale en saadan Foranstalt ning. 55) Befindes dette ikke at være Tilfældet, afgiver Commissionen herover behørigen begrundet Kiendelse. 56) Ansees derimod det nye Vandløb efter Local - Undersøgelsen anbefaleligt, har Gommissionen at bestemme dets Retning, Størrelse og Bestaffenhed samt den Godtgiørelse, som derfor bør gives, og af Hvem saavelsom til hvem den bør erlægges. 57) I Henseende til Beregningen af denne Godtgiørelse har Landvæsenscommisfionen at gaae frem efter de for Jords Afgivelse til Veie, Gruus grave, m. v., ivfr. Fr. 13 Dec. 1793 og 5 Mart. f. A., m. fl., fastsatte Regler. Godtgiørelsen bliver derhos at bestemme ikke alene med Hensyn til det med Vandløbet forbundne Jordmen ogsaa med Hensyn til de fremtidige Vedligeholdelses- Omkostninger, hvilke den eller de, over hvis Jorder saadant Bandleb kommer til at gaae, vil have at afholde. Og fan iøvrigt Godigiørelsen beregnes enten til en Sum een Gang for alle eller til et aarligt Bidrag, for hvis Erlæggelse, om forlanges, bør stilles Sifferbed. I Tilfælde af at den Jord, for hvilken Erstat tab, Anordn. ang. Vands Afledn. 2Afd. §§.57-62. ning bliver at give, eies af En, men bruges af en Anden, ber, 29 Jul. naar Erstatningen fastsættes til en Sum engang for alle, i Almindelighed Eieren have Capitalen, men Brugeren for sin Besiddelsestid den aarlige Rente à 4 pCt. 58) Landvæsenscommissionens Kiendelser i de i foregaaende §§ 55 og 56 ommeldte Tilfælde kunne indantes for Rentekammeret i Overeensstemmelse med de for deslige Kiendelser i Almindelighed gieldende Regler. 3 Afdel. Om Vands Afbenyttelse. 59) Hvad angaaer Afbenyttelsen af Søer og Vandløb til Engvanding eller anden Jorvens Frugtbargiørelse, da medfører den i foregaaende § 3 fremsatte Hovedregel felgende nærmere almindelige Bestemmelser: 1) at der fra det Offentliges Side Intet maa være imod Anlægene at erindre; 2) at der ved Anlægene ikke foraarfages Oversvømmelser eller noget andet Slags Beskadigelser af anden Mands Eiendom; 3) at det bortfedede Vand tilbageledes i det oprindelige Flodleie, uden at nogen af de til Vandløbet stødende Jordbrugeres Ret til Vandafbenyttelsen derved indskrænkes; 4) at Gierne af de ved Vandløbet beliggende Meller og andre Værker saavelsom de til Fiskegaarde og Pramfart sammesteds Berettigede ei live nogen Indskrænkning i deres lovligen erhvervede Rettigheder. 60) Ere flere Jorders Eiere enige om et Anlæg, blive alle saadanne Jorder, med hensyn til Anvendelsen af foranførte Bestemmelser $ 59, at ansee som een Giendom. 61) Naar Udførelsen af Vandingsanlæg kommer i Strib med en offentlig Interesse, f. Ex. Skibsfart eller offentlig Pramfart paa et Bandløb, eller naar Grundbesidderne nedenfor Anlæget blive berøvede det nødvendige Band i den Grab, at deraf fan opstaae Mangel i Henseende til deres daglige Fornødenheder, er det Offentlige beføiet til efter foregaaende Undersøgelse at indskrænke Vandets Afbenyttelse paa passende Maade. I andre Tilfælde er Tilladelse fra det Offentliges Sive til Vandingsanlæg ikke fornøden. 62) Attraaer Nogen at indrette Vandingsanlæg uden at være bunden ved samtlige de i foregaaende § 39 ommeldte Betingelser, fan saadant stee, naar Vedkommende har truffet Forening om Brugen af det fornødne Band deels med Eierne af de Bandværker, der drives ved det paagieldende Vandløb, saavelsom med dem, der ere berettigede til lovligen anlagte Fiskegaarde i 630 Anordn. ang. Vands Afledn. 3 Afd. §§.62-65. 29 Jul. Bandlebet eller til Pramfart sammesteds, deels med dem, der, med Hensyn til deres til Vandløbet stødende Jorder, kunne ansees at være interesserede i Sagen. 63) Naar Nogen, der har benyttet eller agter at benytte det ham formeentligen tilkommende Vand under de i foregaaende § 59 ommeldte Betingelser, vil skaffe sig Sikkerhed for, hvilke Indsigelser eller Skadeserstatnings- Baaftande kunne fremsættes med Hensyn til de af ham trufne eller tilsigtede Foranstaltninger, eller naar Nogen vil indrette Bandingsanlæg uden at være bunden ved nysnævnte Betingelser og uden at have, overeensstemmende med foregaaende § 62, i Forveien funnet opnaae Forening med samtlige øvrige Paagieldende, har Vedkommende at henvende sig til Amtsraadet. 64) Dette vil da i Forbindelse med Kiebstad - Communalbestyrelserne, forsaavidt Bandlebene gaae over Kiebstadgrund, og i Forbindelse med andre vedkommende Amtsraad, forsaavidt Vandløbene gaae igiennem flere Amter, have, efter foregaaende Local- Undersøgelse ved sagkyndige Mænd, navnligen ved Landvæsenscommissionerne, dog for Requirentens eller Reqvirenternes Regning, at see Forlig oprettet mellem alle Paagieldende om Benyttelsens Omfang og den Skadeserstatning, som muligen fan tiffomme Gierne af de ved eller i Vandløbet værende Vandværker og Fiskegaarde saavelsom dem, der ere berettigede til Pramfart sammesteds, og i det Hele alle dem, der maatte lide Tab ved Anlæget. Opnaacs et saadant Forlig, bliver det at meddele neiagtigt beskrevet til Efterretning for alle Vedkommende. 65) Under lige Sagers Behandling bliver, navnlig hyab angaaer de ved et Vandløb beliggende Meller og andre Vandværker, at see afgiort, hvor stor en Bandmasse sammes Besiddere, i Forhold til Udstrækningen af de dem tilkommende Privilegier, nødvendigvis behøve, samt om ikke nogen Indskrænkning i denne Vandmasse funde opnaaes ved passende Forandringer i Værkets Indretning, m. v., eller beb at forbinde anden Kraft med Vandkraften, begge Dele mod billig Erstatning, Alt forsaavidt ikke Vedkommende maatte kunne formaaes til, ligeledes mod billig Erstatning, ganske at opgive Afbenyttelsen af Bandkraft, imod at anvende anden Kraft, t. Ex. Vindkraft, Dampkraft, o. s. v. Jøvrigt maatte, hvad en slig Erstatning betræffer, iagttages, at en Bærkeier maa være berettiAnord. ang. Wands Afledn. 3 Afd. § 68-69 1846. get til at erholde Godtgiørelse ikke alene for Omkostningerne 29 Jul. ved selve Forandringerne, men ogsaa baade for det ved hans Nærings Opher eller Formindskelse under Indretningsarbeidet foranledigede Tab og for de Summer, den nye Indretning mu ligen foster mere i Vedligeholdelse, end den tidligere 66) Hvad dernæst angaaer de Indsigelser, der maatte fremkomme mod et Bandingsanlæg fra andre til Bandlebet grandsende Jorders Eiere eller Brugere, da bliver, med hensyn til, hvormeget Vand der kan indrømmes den Paagieldende, at tage Hensyn til Udstrækningen af det til Vandløbet grændsende Areal. Og kan da felve Delingen, i forhold af denne Udstrækning til Størrelsen af de øvrige til Vandløbet stødende Eiendomme, free, ved at tilstaae den Vaagieldende enten en vis Deel af Vandet eller en vis Benyttelsestid. I første Tilfælde giør Afløbsrendernes Vidde, under Forudsætning af lige Dybde under Vandspeilet, i sidste Tilfælde Tiden, i hvilken de maae holdes aabne, Forstiellen melleur den større eller mindre Brugeret. 67) Er Nogen ved Overrenskomst eller Forlig bleven berettiget til at afbenytte Vandet fra et, hans Jorder ikke tilgrændsende, Vandløb til Forbedring af disse, bliver der med Hensyn til Afgiørelsen af Spørgsmaalene om de Giennemgravninger eller Opdæmninger over anden Mands Grund, som heraf maatte blive en Følge, i Mangel af mindelig Forening, at forholde efter foregaaende § 53 til § 58. 68) Den dertil Berettigede, som agter at opdæmme et Vandløb, for at benytte sig af Vandet til Jorders Forbedring, skal have Ret til at støtte sit Opstemningsværk til anden Mands Grund, mod, i fornødent Fald, at godtgiere det Tab, som muligen der ved maatte foranlediges. Kunne Vedkommende ikke i Mindelig hed forene sig angaaende Godtgiørelsens Størrelse m. v, bliver i saadan Henseende at forholde i lighed med, hvad i foregaaende $$ 56 til 58 er fastsat. 69) 3 Forbindelse med den i det Fo regaaende ommeldte Regulering af de større Vandløb i Henseende til det skadelige Bands Afledning have Vedkommende, saavidt muligt, at søge ved Forlig opnaaet en almindelig Regule ring af saadanne Lob, ogsaa i Henseende til Vandets Afbenhttelse, og bliver der navnligen at tage Hensyn til, hvorledes be Hindringer for flig Afbenyttelse, der reise sig fra særdeles Rettig- XXIV Deels 3bie efte. (42) 632 Anord. ang. Vands Afledn 3 Afd.§69-42fd.§70. 29 Jul. heder, funne blive hævede, samt at undersøge, hvormeget Vand derefter og med Hensyn til, hvad der under alle Omstændigheder bliver nødvendigt til Egnens stadige oeconomiske Brug, maatte staae til Raadighed for Benyttelse til Engvanding, m. b. Gr saadan Regulering tilendebragt for hvert større Vandløb, vil enhver Tilgrændsendes Ret i dens hele Omfang kunne bestemmes, en fast Grund for Brugsretten, hvad enten denne udøves af de enfelte Grundeiere selv eller af dem, til hvilke de maatte overdrage deres Net, blive lagt, og de for saa mange Egne fordeelagtige Erhvervelser af det frugtbargiorende Vand lettes. 4. Afdel. Om Betalingen for de i denne Anordning nævnte Forretninger og fritagelse for Brug af stemplet papir til de deri omhandlede Sager. 70) Medlemmerne af Landvæsenscommissionerne nyde for de i denne Anordn. omhandlede Forretninger foruden fri Befordring den dem ved Lovgivningen tillagte Betaling, jofr. Pl. 13 Sept. (Refol. 12 Sept. 1806.). Synsmændene tilstaaes for Udstedelse af Indkaldelsen, uden Hensyn til de indkaldte Personers Antal, hver 32 ß., samt for selve Synsforretningen, hvad enten Eagen afgieres ved Forlig eller ikke, hver 64 ß for en halv Dags Arbeide, beregnet til 6 Timer, eller 1 Rbblr for en heel Dags Arbeide. Og have de for dene ne Betaling selv at befordre sig til Stedet, forsaavidt dette ligger indenfor det Districts Grændser, for hvilket de ere ansatte, hvorimod de i andet Fald, naar Aastedet ligger Miil fra deres Bopal, ere berettigede til fri Befordring frem og tilbage. Denne Betaling udredes, naar der falder Kiendelse i Sagen, af den eller den, Kiendelsen gaaer imod, og fordeles i sidste Fald paa enhver af de Labende i det Forhold, som Kiendelsen bestemmer. Afgiøres Sagen ved Forlig, skal dette indeholde Bestemmelse ont hvorledes Betalingen bliver at udrede. I ethvert Tilfælde maa det Fornødne derom indføres i Protocollen. For alle i denne Anordning omhandlede Tilsigelser og Forkyndelser tilstaaes, forsaavidt samme foretages af de ordinaire Stevningsmænd, disse, til lige Deling, 'en Betaling af 16 ß. for hver af de 6 Første, hvilke en Indkaldelse eller Kiendelse forkyndes, og 8 s. for hver af de Øvrige. Udskrifter af samtlige i det Foregaaende ommeldte særskilte Protocoller altsaa de sædvanlige Retsprotocoller iffe Anordn. ang. Vands Afledn. 4 Afb. § 70-71 berunder indbefattede blive at meddele mod en Betaling af 29 Jul. 16 f. for hver Udskrift, hvilken Betaling dog, naar Udskriften optager 1 Art eller derover, forhøies til 24 ß. for hvert Ark. 71) Til samtlige Indkaldelser, Protocoller, Udskrifter og øvrige Documenter, der bruges i Sager, vedkommende denne Anordning, fan benyttes ustemplet Vapiir.. Pl., ang. Indlændinges Fritagelse for den dem hidtil 7 Aug. paahvilende Forpligtelse til paa Reifer over Vandet imellem forstiellige Steder i Danmark eller mellem dette og Hertugdemmene at forsyne sig med Pas. Cancell. [E. T. 697.] Gr. Kongen har fundet, at den i de hidtil gieldende Love hiemleve Forpligtelse for Hans Undersaatter til at forsyne sig med Pas paa Reiser mellem forstiellige Steder i Kongeriget eller mellem dette og Hertugdømmene, naar disse Reiser skee til Søes uden Fare for Sifferbeden fan, til det indbyrdes Samqvems Tarv, ophæves, saa at Se- og Landreiser i saa Henseende sættes under lige Vilkaar. Kongen byder og befaler derfor som følger: 1) Indlændinge, der giøre Søreifer mellem forskiellige i Kongeriget Danmark beliggende Steder eller paa samme Maade reise fra et Sted i Kongeriget til Hertugdømmene, skulle herefter være fritagne for den dem hidtil paahvilende Pligt til at være forsynede med Pas. 2) Denne Forandring skal dog ikke ophæve ben visse Personer paahvilende Pligt til at være forsynede med færlige Legitimationer, saasom Vandrebog, Skudsmaal, Amtspas, Flyttebeviis ög beslige. Gen. Postdir. Pl., ang. en Forandring i Pl. 1 Apr. 1834 11 Aug. $2 med Hensyn til Befordringstiden for Toure over 4 Miil og om en Udvidelse af Tidsrummet for den hurtigere Befor dringstid eller den saakaldte Sommertid. (Refol. 24 Jul.) Kongen har behaget at bestemme: 1) Den i Pl. 1 Apr. 1834 § 2 foreskrevne Bestemmelse, at Befordringstiden for Ertraposter og fiørende Courerer paa Chausseer og Veie af lige Godhed med disse skal om Sommeren være 1 Timé pr. Miif for Toure over 4 Miil, forandres derhen, at denne Befordringstiv fastsættes til 31 Time for de første 4 Miil og til 1 Time for hver Miil over denne Veilængde, hvor Generalpoftdirectionen ikke, med Hensyn til Veienes Godhed, indskrænker denne Befor- (42*) Pl. om Befordringstiden 1-2 §. 11 Aug. bringstid. 2) Tidsrummet for den hurtigere Befordringstiv, den saakaldte Sommertid, skal fremtidigen anregnes fra 1 Apr. til ultimo Oct. 11 Aug. 7 Sept. 8 Sept. 8 Sept. Pl. for Danmark betreffende en Skibsfarts og Handels- Tractat med Kongeriget Begge Sicilierne. Gen. Toldk. og Comm. Coll. Kongen har fundet Sig foranlediget til at afslutte en Stibe farts: og Handelstractat med H. M. Kongen af Kongeriget Begge Sicilierne, og bringes denne Tractat, efterat Ratificationerne gienfidig ere ubverlede, herved til offentlig Kundskab. *). Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. en forandret Ordning af Forretningsgangen ved Provindsialregieringen. Pat. hvorved 27ørre Jyllands Provindsialstænder sammenkaldes til at møde i Viborg d. 21 Oct. Til Kgl. Come miffarius udnævnes Deputeret i Rentekammeret, Etatsraad Dr. jur. P. G. Bang. Pat. hvorved de Slesvigske Provindsialstænder sam menkaldes til at møde i Slesvig d. 21 Oct. 18 Sept. Kgl. Bekg. Kongen har glædet sig til efter flere Aars Forleb at tilbringe Sin Fødselsdag i Sine Hertugdømmer i troe Underſaatters Kreds. Han har anraabt den Allerhøieste om, at den maatte blive en Fredens og Velsignelsens Dag. Derfor vil Han som Landsfader udtale for alle Sine fiære og troe Undersaatter, dem man fun alt for meget har stræbt at vildlede med hensyn til den fante Mening af hans aabne Brev af 8 Jul. d. A., at det ingenlunde har funnet være Hensigten med samme at frænke Hans Hertugdømmer eller noget af disses Rettigheder; tvertimod har han tilsagt Hertugd. Slesvig, at det skal forblive i sin nuværende Forbindelse med Hertugd. Holsteen, hvoraf følger, at Hertugd. Holsteen heller ikke skal adskilles fra Hertugd. Slesvig. Ligesaalidet har Kongen ved ommeldte aabne Brev funnet tilsigte nogensomhelst Forandring i de uomtvistelige og derfor i samme aldeles uberørte Forhold, hvori Hans Hertugdømmer Holsteen og Lauenborg som tydske Forbundsstater staae

• ) Tractaten findes anført ovenfor S. 572 under 13 Jan. Kgl. Bekg. ang. det aabne Brev af 8 Jul.

til det tydske Forbund, og de Yttringer, som det aabne Brev 18 Sept. indeholder om Hertugdømmet Holsteen, ere derfor kun at forstaae saaledes, at Kongen nærer den faste Fortrestning ved Anerkiendelsen af det danske Monarchies Uadskillelighed ogsaa at fiffre Hans selvstændige Hertugdomme Holfteen en varig Forbindelse med de øvrige Hans Krone undergivne Landsdele og den deraf betingede Uvelelighed. Ved den Almægtiges Bistand- vil dette free og Kongen stoler paa, at hans troe og fiære Undersaatter ikke ville miskiende Hans allene paa deres Vel rettede landsfaderlige Hensigter. Kun Tillid til Landsherren kan siffre Landet Ro og Fred, og Gud vil velsigne det Eendrægtighedsbaand, som omslynger begge. Gen. Toldk. Comm. Coll. Pl., ang. Vardes Oprettelse 10 Oct. til fuldstændigt Toldsted. (Refol. 22 Sept.) Jdet Det har behaget Kongen at bifalde, at Varde som Hovedtoldsted for det i Pl. 15 Dec. 1842 Nr. 1 betegnede Tolddistrict, tillægges fuldstændig Toldstedret ogsaa for de i bemeldte Pl. undtagne Tilfælde, i hvilke Klarering af Stibe og Varer hidtil skulde stee i Hierting, dog saaledes, at Hierting, foruden at være Inqbirerings - og Forseglingssted for Stibe, som ere bestemte til eller komme fra Varde, vedbliver som Toldoppebørselssted. Foranstaaende bringes til almindelig Kundskab, tilfoies, at, som en Folge af denne Kgl. Resolution, komme de i Fr. 1 Febr. 1797 § 139 og Pl. 16 Sept. 1826 til denne § indeholdte almindelige Forskrifter, om Stibes Forpligtelse til at lægge an bed Inquirerings- og Forseglingsposter, til Anvendelse hvad Ind- og Ubseilingen forbi Hierting angaaer. Denne Placat træder strar i Kraft. Kgl. Bekg. til de raadgivende Provindsialstænder for 13 Oct. Tørre Jylland, ang. Resultaterne af deres under deres Mode i 1844 afgivne Betænkninger og øvrige indgivne Andragender. [C. T. 897.] Af de Forhandlinger, som ere foregaaede ved Provindstalstænderne i Aaret 1844, har Kongen med Tilfredshed erfiendt Deres redelige Iver for Landets Bedste. Efterat saavel de Betænkninger, som De have afgivet over de Dem til Overveielse forelagte Lovudkast, som og Deres øvrige Andragender paa det Nøieste ere Bekg. ang. Provindsialst. Betænkninger. 13 Oct. blevne prøvede, vil Kongen herved give Dem en samlet Oversigt over de Beslutninger, som i saa Henseende ere blevne tagne. I. Følgende Anordninger, hvortil Udkast have været Provindfialstænderne forelagte, ere udkomne, nemlig: 1) D. 8 Jan. 1845 Fr. ang. Ophævelse fra 1 Jan. 1845 af det bed Fr. 12 Jun. 1770 for Danmark befalede Extrapaabud af Embedsindkomster; 2) b. 9 Jan. f. A. PL., hvorved den Amtsfattigkasserne ifølge Regl. 5 Jul. 1803 § 47 Litr. a tilfommende Afgift ophæves mod Vederlag paa anden Maade; 3) under famme Dato Pl. ang. Forlængelse af Terminen for Forsørgelsesrets Erhvervelse i de under Loe og Møgeltønder Herreder hørende Fattigcommuner,

der bestyres efter de for Danmark gieldende Anordninger; 4) d. 14 Jan. f. A. Pl. ang. Betaling til Legstors Lodser for de af dem i Farvandet østen for Løgstør udsatte Mærker, samt til Aalborgs Lodser for Mærker i Farvandet vesten for Aalborg; 5) d. 15 Jan. f. A. Pl., hvorved Handel med Tallotteriebilletter forbydes; 6) d. 29 Jan. f. A. Pl. ang. Benyttelsen af Asphalt til Tagbedækning, i Kbhavn og Kiøbstæderne; 7) b. 7 Febr. f. A. Pl. ang. en temporair Forheielse af den ved Fr. 15 Sept. 1832 § 5 bestemte Afgift til Viborg Tugt- og Forbedringshuus; 8) d. 19 Febr. f. A. Pl. ang. en Forandring i§ 19 af Fr. 4 Aug. 1824; 9) d. 5 Mart. f. A. Fr. ang. de Regler, som blive at iagttage med Hensyn til Grundafstaaelser m. m. i Anledning af Jernbaners Anlæg i Danmark; 10) d. 22 Mart. s. A. Fr. ang. en forøget Flytningsfrihed for de Søværnepligtige, m. v.; 11) d. 26 Mart. f. A. Fr. om Sen- og Helligdagenes vedberlige Helligholdelse; 12) d. 28 Mart. f. A. Fr. ang. Registrene til Sfiode- og Panteprotokollerne; 13) d. 23 Apr. f. A. Pl. ang. Optieb af Landmandens Produfter; 14) under s. D. Fr. om Jords Afstaaelse til Kirkegaardes Udvidelse; 15) d. 8 Mai f. A. Vl. ang. Tilfiebsafgiften af Dampflibe; 16) b. 14 Mai f. A. Fr. om ulovlig Brændeviinsbrænden paa Landet i Danmark; 17) under f. D. Pl., indeholdende en Tillægs - Bestemmelse til Fr. 12 Dec. 1838 om Grændsetoldvæsenet imellem Nørreiylland og Hertugdømmet Slesvig; 18) b. 21 Mai s. A. Fr., indeholdende nogle Forandringer i Lovgivningen om Arv; 19) d. 4 Jun. s. A. Pl. Bekg. ang. Provindsialst. Betænkninger. ang. Beimateriales Afgivelse til Viveienes Istandsættelse og Ved- 13. Det. ligeholdelse; 20) under f. D. Pl. ang., at samtlige de ved Fr. om Veivesenet i Danmark 13 Dec. 1793 paabudne Bøder skulle tilfalde vedkommende Politikasser; 21) b. 23 Jul. f. A. VI. ang. Jagts Udevelse i Haver m. v.; 22) b. 28 Jan. 1846 Bl. ang. adskillige Forandringer i.Toldtarifferne; 23) d. 29, Jul. s. A. Anordn., indeholdende nogle nærmere Bestemmelser om Vands Afledning og Asbenyttelse til Torders Forbedring. Desuden er der d. 17 Oct. 1844 udfærdiget Befiendtgiørelser om, at Interims - Regl. og Tart 29 Jan. 1843 for Læssø Lodferi og Interims - Regl. og Tart af 20 Apr. 1844 for Aggercanalens Lodseri, hvorover Kongen, forsaavidt enkelte i samme indeholdte Bestemmelser angaaer, har indhentet Provindstalstændernes Betænkning, fremdeles skulle være gieldende. Af de anførte Anordningers Indhold ville Provindstalstænderne for Nørrejylland erfare, hvorledes de Bemærkninger, der deels af Dem, deels af Provindstalstænderne for Siællands, Fyens og Lollands: Falsters Stifter samt for Færøerne, have været fremsatte ved de forelagte Lovudkast, ere blevne tagne under noieste Overveielse, og hvorledes udkastene i Overeensstemmelse dermed have modtaget adskillige Forandringer, nærmere Bestemmelser og Tilføininger. Forsaavidt Provindstalstænderne i de Betænkninger, som De have afgivet over de Dem forelagte Lovudkast, have fremsat Indstillinger og Henstillinger angaaende en eller anden yderligere Anordning eller Bestemmelse, som de ved at giennemgaae Udkastene have fundet Anledning til at sætte under Spørgsmaal, ere ogsaa disse tagne under neieste Overveielje. Forsaavidt Provindstalstænderne i Deres Betænkning over Uefaftet til den under Nr. 4 nævnte Blafat *) have andraget paa, at der maatte fastsættes en passende Mulkt for de vedkommende Lodser, naar de forsømme inden 3 Dage, efter at være giorte opmærksomme derpaa, igien at udsætte de bortkomne Mærker, da har Kongen ikke anfeet det fornødent, at der specielt foreskrives Mulkter for de oven-

• ) See Vib. St. E. f. 1844 S. XXX. jvfr. 6. 2. f. 1845

S. 97. Bekg. ang. Provindsialst. Betænkninger. 13 Oct. meldte Tilfælde, eftersom det allerede ved Megl. for Lovsvæsenet i Danmark 27 Mart. 1831 i Almindelighed er under Mulft paalagt Lodserne at føre Tilsyn med Mærkerne, og det derhos ogfaa maatte ansees betænkeligt, at give hine Lodser en bestemt Frist til at afhielpe de indtrufne Mangler, da muligen derved netop Manglernes Afhielpning kunde blive udsat længere, end naar det efter de almindelige Bestemmelser skal skee snarest mu ligt, medens det paa den anden Side maa tages i Betragtning, at Veirliget undertiden kan giøre det umuligt for Lodserne at udsætte og nedramme det fornødne Tommer til Mærkerne indeh en saadan bestemt Tidsfrist. Derimod er det i Anledning af hiin Stændernes Indstilling blevet paalagt Overlodsen at ind- Stærpe Lodserne Bestemmelserne i Negl. 27 Mart. 1831 om Tilsynet med Mærkerne og deres Forpligtelse til uopholdelig at afhielpe de Mangler, der maatte indtræffe ved samme. J Anledning af den af Stænderne i samme Betænkning fremsatte Indstilling om, at de Rafter eller Stager, tilligemed de paabundne Koste, der tiene som Priffer, erholde en passende Heide over Bandet, saa at de kunne sees i forneden Afstand, er det oplyst, at den Heide, som de af de omhandlede Lodser nu udfatte Mærker have, er tilstrækkelig, for at de, selv med den heieste Bandstand, kunne sees i saa lang Afstand, at de afgive den nødvendige Veiledning og Advarsel for de Sofarende. Det er derhos fundet, at en Bestemmelse desangaaende ikke vilde have sin rette Plads i ovennævnte Plakat, hvorimod det igiennem Overlobsen er blevet indskærpet Lodserne, at de have at vedligeholde Mærkerne i deres nuværende Heide, saaledes at de staae i det Mindste 3 à 4 Alen over Vandet med dagligt Vande. J Deres Betænkning over Udkastet til den under Nr. 12 nævnte Fr. have Provindstalstænderne indstillet, *) at den i Udkastets § 17 foreskrevne fuldstændige Mortification af alle Forheftelser, der ere ældre end 20 Aar, til Udslettelse af Pantebogen, saaledes at Banteretten bortfalder i ethvert Tilfælde, hvor den kommer i Gollifton med Trediemands Ret, maatte skee i alle Jurisdictioner,

• ) Vib. St. T. S. XL. jvfr. 6 . f. 1845 S. 363. Bekg. ang. Provindsialst. Betænkninger

1846. hvad enten nye Panteregistre indrettes eller de gamle bibeholdes. 13 Oct. Da det imidlertid maa befrygtes, at en saa udstrakt Anvendelse af Mortificationer vilde sætte mange Pantecreditorer i Fare for at tabe deres Fordringer, har Kongen fundet overveiende Betænkelighed ved at gaae ind paa dette Andragende, der beller ikke har fundet Medhold i Provindstalstænderne for Østifterne. Bed at afgive Betænkning over Udkastet til den under Nr. 18 nævnte Anordning have Stænderne indstillet, *) at der maatte udarbeides en Lov, hvorved det hele Retsforhold, som finder Sted, naar den efterlevende Agtefælle hensidder i ustiftet Bo med fælles Børn eller Stedbørn, nærmere ordnes og bestemmes. Kongen har imidlertid, efter herom at have modtaget Betænkning fra det Danske Cancelli, som foreløbigen i Sagen har indhentet Erklæ ring fra Lands-Over samt Hof- og Stads-Retten saavelsom fra Sammes Stifte - Commission, maattet ansee det for utilraadeligt at paabyde nogen særdeles Indskrænkning i den efterlevende Ægtefælles Raadighed over Boet, da derved Diemedet med den Adgang, der er indrømmet den Længstlevende til at forblive i udeelt Besiddelse af det hele Bo, lettelig vilde forstyrres. Hvad isærdeleshed Enken angaaer, med. Hensyn til hvilken det fornemmelig er, at Prov. Stænderne, under det med den ommeldte Anordning etablerede System, have fundet en Lov i den betegnede Retning ønskelig, da er der heller ikke udenfor det Tilfælde, hvor, Manden har tilkiendegivet, at det er hans Villie, at hun skal beholde det hele Bo udeelt, og derved har lagt for Dagen, at han med fuld Overbeviisning anseer hende stiffet til dets Bestyrelse, ved fornævnte Anordning indremmet - hende nogen mere udvidet Abgang til at forblive hensiddende i ustiftet Bo, end den, der hidtil har tilkommet hende; og medens Tilladelse til at sidde i uskiftet Bo ikke finder Sted, hvor der ere myndige Stedbern, kan saadan Tilladelse, hvor der ere umyndige Stedbern, af Øvrigheden iffun tilstaaes efter Anbefaling af paalidelige Mænd, navnligen af den fødte Bærge. Det forudsættes iøvrigt, at de myndige Arvinger og de Umyn

• ) Bib. St. T. S. LXXXV, jofr. G. T. f. 1845 S.571. Bekg. ang. Provindsialst. Betænkninger.

13 Oct. tiges Verger have Tilsyn med Bestyrelsen, og at de, naar Omstændighederne dertil give Anledning, ville henvende sig til Øvrigheden for at faae den Paagiefdende sat ud af Raadighed over Boet, i henhold til Lovens 3-17-1 og 42 Art. Med Hensyn til de af Provindstalstænderne i Deres Betænkning over Udkastet til den under Nr. 20 ommeldte Plafat fremfatte Andragender: *) a) at Pl. 19 Febr. 1819 maatte forandres derhen, at Politikassernes Midler ei alene isærdeleshed anvendes til Belønninger for Sognefogder og Politibetiente, men tillige til paa anden Maade at forbedre Politivæsenet og navnligen Landpolitiet; og b) at Amtsragdene for Landets Vedkommende og Communalbestyrelserne for Kiøbstædernes maatte sættes i Kundskab om Politikassernes Indtægts- og Udgifts- Forhold ved Regnskabernes aarlige Aflæggelse, og at en Extraft af disse derpaa maatte offentliggøres, giver Kongen Stænderne tilkiende, at ligesom Han, va Pl. 19 Febr. 1819 ikke indskrænker Anvendelsen af Politikassernes Indtægter til Belønninger for Sognefogder paa Landet og Politibetiente i Kiøbstæderne, der udmærke sig ved Aarvaagenhed for Lovenes Overholdelse, anseer det unedvendigt at lade udgaae en saadan yderligere Bestemmelse som den under Litr. a foreslaaede, saaledes har Han, med hensyn til at Politikassernes Anvendelse ligger udenfor Communalbestyrelsernes Virksomhed, ikke fundet tilstræffelig Anledning til at træffe en saadan Foranstaltning angaaende Regnskabsvæsenet for bemeldte Kasser, som af Standerne er foreslaaet under Litr. b. Forsaavidt Stænderne i Deres Betænkning over Udkastet til den under Nr. 23 nævnte Anordning have andraget paa, at der i enhver Jurisdiction maatte udnævnes 2 eller 4 sagkyndige Mænd, der for de i Anordningen omhandlede Tilfælde vilde være at fideordne de alt i Amtet værende Landvæsens - Gommissarier, **) da har Kongen ikke fundet Anledning til i Anordningen at optage en Bestemmelse af et saadant Indhold, hvorimod Han har be

• ) Vib. St. T. S. XI, jvfr. G. 2. f. 1845 S. 609.
  • ) Vib. St. T. S. LI. Bekg. ang. Provindsialft. Betænkninger.

1846. myndiget Rentefammeret til, efter Forslag fra vedkommende 13 Oct. Amtmænd, at ansætte flere Landvæsens-Commissarier i de Districter, hvor det nærværende Antal, navnligen paa Grund af de ved den ovennævnte Anordning forøgede Forretninger, maatte anfees for utilstræffeligt, og vil det ved denne Leilighed især deleshed, saavidt muligt, blive at paaagte, at Landvæsens:Commissarierne komme til at bave Bopal pan forskiellige Steder i Hvert District. 3 Anledning af den af Provindstalstænderne i famme Betænkning fremfatte Indstilling angaaende Anlæggelsen af Diger til Forebyggelse af Stormfloders Indtrængen over Geeftenge, Kiær eller Agermark, vil et Lovudkast blive Dem forelagt til Betænkning. Foruden de ovennævnte have felgende 4 Lovudkast været forelagte Provintsialstænderne: a) Udkast til en Anordn. om. almindelig Værnepligts Indførelse; b) Ud-. fast til en Anordn. om Tryffefriheden; c) Udkast til en Pl. ang. en Forandring i den ved Fr. 18 Apr. 1781 § 34 fastfatte Straf for ulovlig Skovhugst, beganet om Son- og Hel ligdage, og d) Udkast til en Pl. indeholdende nærmere Bestemmelser om Præsternes Ret til at forlange fri Befordring til visse Embedsforretninger. Hvad den under Litra a nævnte Anordning angaaer, da har Kongen fundet Sig anlediget til, at lave de Bestemmelser, under hvilke den almindelige Værnepligt paa den hensigtsmæssigste Maade funde giennemføres, underkaste en yderligere Prøvelse, og vil nu et nyt og i flere Henseender forandret Lovudkast angaaende denne Gjenstand blive Stænderne forelagt. Kongen giver derhos Stænderne tilkiende, at en ny til de nærværende Tidsforhold svarende mis litair Straffe og Disciplinair-Lov vil udkomme, forinden den almindelige Værnepligt træder i Kraft, ligesom Kongen allerede ved Parolbefaling af 3 Aug. v. A. har truffet Bestemmelser,, hvorved Anvendelsen af corporlige Straffe ved Armeen er bleven indskrænket. Betreffende det under Litra b nævnte Udkast, Hvorover Provindstalstænderne for Nerre-Jylland ikke efter den til Dem i 1844 udgaaede Opfordring afgave Betænkning, da har Kongen med særdeles Hensyn til denne Sags Beskaffenhed fundet for godt at udsætte sammes endelige Afgiørelse, indtil der paany har været givet bemeldte Stænder Leilighed til der= 662 Bekg. ang. Provindsialst. Betænkninger. 13 Oct. over at erklære sig, og vil i Overeensstemmelse bernied fornævnte Ubfast nu atter blive Dem forelagt til Betænkning. Midlertidigen har Kongen dog ved Pl. 3 Jun. d. A., i nogle af de Indskrænkninger, som for Tiden finde Sted for Presfens Brug, tilstaaet de Lempelser, som ogsaa ved de nu bestaaende Anordninger have funnet indrømmes. Efterat begge Stænderforsamlingers Betænkninger over det under Litra e nævnte Udkast igiennem Rentefammeret ere blevne Kongen fo- - redragne, har Han bifaldet, at bemeldte Udkast ikke emanerer som Lov; hvorimod Han har paalagt Rentekammeret at udarbeide en ny Lov, indeholdende saadanne Straffe for Skovforbrydelser, der stemme med Grundsætningerne i den alminde lige Lovgivning om Indgreb i Eiendomsretten, med de Modificationer, som Forholdets særegne Natur maatte kræve, og vil det da derunder blandt Andet ogsaa være at tage under Overveielse, hvorvidt der for ulovlig Skovhugst, begaaet om Son- og helligdagene, bør fastsættes en særdeles Straf. Imid- Tertio ere de fornødne Forarbeider endnu ikke saavidt fremmede, at Udkast til en slig Lov dennegang vil kunne forelægges Standerne. Det under Litra d anførte Udkast har Kongen med Hensyn til de af Stænderne giorte Erindringer besluttet indtil vivere at stille i Bero. II. Paa de af Provindstalstænderne indgione Petitioner har Kongen Folgende at tilkiendegive Dem: 1. I Anledning af Stændernes Andragende om forandrede og saavidt muligt fuldstændige Bestemmelser for Delingen af geistlige Embedsmænds Indtægter og Udgifter i Naadensaaret,

• ) ere de nugieldende Regler om Naadensaaret af Cancelliet

blevne underkastede en neiagtig Prøvelse, og er derpaa. et Udkast til en ny lovgivning om denne Materie blevet udarbeidet af bemeldte Collegium. Kongen har fundet. det hensigtsmæssigt, at der foreløbigen gives Landets Geistlighed Leilighed til at yttre sig over dette Ubfast, hvilket derfor, tilligemed en Fremstilling af de Motiver, hvorpaa det er bygget, ved Circul. 14 Jul. d. A.**) er fra Gancelliet tilstillet samtlige

• ) Jvfr. Vib. St. T. S. VIII.
  • ) See G. T. 601. Betg. ang. Provindfialst. Betænkninger.

Biffopper med Anmodning om at meddele samme til Prov 13 Oct. fterne og efter Omstændighederne til saadanne Præster, som funde antages særdeles egnede til at bedømme disse Forhold, samt ved næste Landemode at bevirke en Gomitee nedsat til Udkastets Bedømmelse, og, naar Sagen derpaa ved det paafølgende Landemode har været Gienstand for gientagen Overbeielse, indsende den af Landemodet over Udkastet afgivne Betenfning til Gancelliet, ledsaget af deres egen yderligere Betenfning over Sagen. Naar disse Betænkninger ere indfomne, vil Sagen blive Kongen nærmere foredragen, og vil derefter et Lovudfast funne forventes forelagt Stænderne til derover at afgive Betænkning. 2) I Anledning af det af Provindfialstænderne indgivne Andragende om en forandret Stillements Deling *), vil der blive Stænderne forelagt et Lovudkast. Forsaavidt Stænderne under bemeldte Sag tillige have andraget paa, at det maatte bevirkes, at Nationalbanken, samtidig med at erklære fine Sedler realisable, inddrog alle Gen- Rbdr. Sedler mod Sølv-Rigsbankdalere, saaledes at der efter den Tid ikke maatte sættes noget mindre Repræsentativ i Girculation end Fem-Rbor. Sedler, da er der allerede af Kongens Commissarius meddeelt Forsamlingen Oplysning om, hvad der med Hensyn til bemeldte Gienstand forhen har været foretaget, i Overeensstemmelse med hvilket det fornævnte Ønske ei har funnet opfyldes; hvorimod det fan forventes, at Spørgsmaalet om Gen-Rigsbankdaler Sedlernes Inddragelse senere pan ny bil komme under Forhandling. 3) Efterat Kongen i Anledning af Stændernes Andragende om Oprettelse af en Daareanstalt i Norre-Jylland**) har, i Overeensstemmelse med bemeldte Andragendes Indhold, ladet indhente de fornødne Oplysninger og Befænkninger fra Amtsraadene og Kiebstædernes Communalbestyrelser i bemeldte Provinde, vil et Lovudkast angaaende Tilveiebringelsen af de Midler, der udfordres til en saadan Anstalt, blive Stænderne forelagt til derover at afgive Betænkning. 4) Da Hensigten med Indførelsen af Politirets-

• ) Vib. St. 2. XVII.
  • ) Bib. St. X. XXXV. 664 Bekg. ang. Provindsialst. Betænkninger.

13 Oct. Behandling i saadanne private Sager, som paa Grund af deres præsumtive Simpelhed og ringere Betydenhed samt øvrige Egenskaber mere egne fig til summarist at behandles mundtlig mellem Parterne og under Dommernes Ledning, end ad den mere formelige Vei, vilde forfeiles, saafremt der blev givet Adgang til Procuratorets Mellemkomst i lige Sager, bar Kongen fundet overveiende Betænkelighed ved at tage Stændernes Andragende om- Udarbeidelsen af et Lovudfast angaaende Tilladelse for Procuratorer til at møde i Politiretten) tilfølge, og heller ikke har Han kunnet finde de af Stænderne i Deres i famme Andragende fremsatte subsidiaire Indstillinger udpegede Politiretssager egnede til i det hele at overgaae til Behandling ved den ordinaire Ret Derimod vil et Udkast til en Anordning, hvorved adskillige af de Sager, der nu i anden Instants behandles ved Overpolitiretterne for Landet, henlægges under Landsoverretterne, blive Stænderne forelagt til Betænknings Afgivelse. 5) Med Hensyn til det af Stænderne ind girne Andragende om, at Kongen snarest muligt ville tage de forhen af begge Provindstalstænder: Forsamlinger indgivne Petitioner betreffende en Forandring i Kirke- og Underviisningsvæsenets Overbestyrelse **) under Overveielse, giver Kongen Dem tilkiende, at Han efter at denne Sag har været Ham foredraget til endelig Resolution, har, i henhold til hvad han allerede i Befg. 7 Oct. 1842 har udtalt angaaende de Betænkeligheder og practiſke Vanskeligheder, der ere forbundne med en Afsondring af Overbestyrelsen for Kirke- og Underviisningsvæsenet fra Bestyrelsen af de øvrige borgerlige og communale Forhold, hvormed samme komme i idelig Berøring, ikke for Tiden fundet Sig foranlediget til at giøre nogen Forandring i de i foranførte Henseende gieldende Bestemmelser. Dog har Han bifaldet, at Cancelliets Overbestyrelse, forsaavidt Stolevæsenet angaaer, iffun skal omfatte de communale Sfo ler, Friskoler og Borgerskoler, der enten ganske eller til-

• ) Bib. St. T. XXXVI.
• ) See ovenfor S. 634 Not. Bekg. ang. Provindsialst. Betænkninger

1846. deels bestaae ved Ligning paa Communens Beboere, hvorimod 13. Det. de øvrige offentlige Skoler, der have en høiere Undervisning til Gienstand, hvad enten de bestaae ved særegne dertil henlagte Fonds, eller tillige ved et cengang for alle særligt bestemt aarligt Bidrag af vedkommende Commune, skulle henlægges under den fgl. Direction for Universitetet og de lærde Stoler. Angaaende Giennemførelsen heraf har Kongen paalagt Cancelliet at correspondere med nysnævnte Direction, ligesom Han fremdeles har paalagt Cancelliet, efter foregaaende Underhandling med denne, at indkomme med nærmere Forslag om, hvorledes Tilsynet med de private Skoler kunde ordnes efter lignende Hensyn til den Grab af Undervisning, som meddeles i samme. 6) I Betragtning af hvad Kongen allerede i Befg. 3 Jul. 1844 i Anledning af den af Standerforsamlingen for Nerre-Jylland i 1842 indgivne Adresse, hvori den havde anholdt om virksomme Foranstaltninger til den danske Nationalitets Beskyttelse i Hertugdømmet Slesvig, har udtalt, seer Kongen Sig nu, da et saadant Andragende desuagtet er blevet gientaget, *) nødsaget til at tilfiendegive Forfamlingen, at han af Hensyn til samtlige under Hand Scepter hørende Statsdeles Vel herefter ingenlunde fan tilstede, at den indlader sig paa indre Foranstaltninger i en Statsveel, der ligger udenfor dens Virfefreds. Forsamlingen fan iøvrigt være forvisset om, at Haandhævelsen af den danske Nationalitet og det danske Sprog i Hertugdømmet Slesvig stedse har været og fremdeles vil være Gienstand for Kongens landsfaderlige Omhu. 7) Betreffende det af Stænderne til Kongen indgivne Andragende**) om, at han ville lave kundgiøre for samtlige Unders saatter, at det ikke har været Meningen med de den Slesvigste Provindstalstænderforsamling i Movet den 21 Dec. 1842 og i den Kgl. Befg. 3 Jul. 1844 meddeelte Erklæringer at indrømme Noget til Præjudice for den bestaaende danske Stats eenhed, og navnlig ikke at opgive den danske Krones Ret til Hertugdømmet Slesvige stedse uadskillige Forbindelse med samme,

• ) Vib. St. T. CVI.
• ) Vib. St. T. XLV. Bekg. ang. Provindsialst. Betænkninger

13 Oct. da finder Kongen ikke, at der i de paapegede Erklæringer in beholdes nogen gyldig Grund til de Wisforstaaelser, som For samlingen har ønsket afhiulpne ved en ny Erklæring, og vil Kongen iøvrigt, forsaavidt Stænderne have indladt sig paa Forhold, der vedkomme Statsdele, som ligge udenfor Deres Virkefreds, have Dem henviste til, hvad Han foran har tilkienbegivet Dem med Hensyn til det af Dem indgivne Andragende angaaende den danske Nationalitets Opretholdelse i Hertugdømmet Slesvig, saavelsom til Hans ved Befg. 3 jul. 1844 afgivne Svar paa Deres Adresse af 1842 angaaende famme Gienstand. 8) Medens Kongen ikke har fundet Sig foranlediget 'til en saadan extraordinair Sammenfaldelse af de 4 Stænderforsamlinger, som Provindstalstænderne for Nerre-Jylland i det af dem indgivne Andragende angaaende Ordningen af de indbyrdes Forhold imellem Statens forskiellige Dele samt en Statseenheden og alle Kongens Undersaatters Vel betryggende Udvikling af Stænderinstitutionen have foreslaaet, *) vil Han iøvrigt have Stænderne tilkiendegivet, at Han ufravendt har beffiæftiget Sig med de Forhold, hvorvaa Statseenheden i det danske Monarchi beroer, og har han allerede i aabent Breb af 8Det. d. A. udtalt Sig om, hvad der herover paa Sagens nærværende Standpunkt kunde være at befiendtgiere for Hans troe Underfaatter. 9) Den af Provindsialstænderne for Nørre-Jylland indgivne Besværing over det Danske Cancellies Fremgangsmaade ved uden Lov og Dom at supprimere censurfrie Blade**) har Kongen, efter derover at have modtaget bemeldte Cancellies Betænkning, fundet at være ugrundet. 10) Med Hensyn til det af Stænderne indgivne Andragende angaaende Udgivelsen af en Lov, der sierper Straffen for Forbrydelser i private Skove,***) henviser Kongen Dem til, hvad han i det Foregaaende har meddeelt Dem om, at Han har paalagt Rente-

• ) Vib. St. T. XLVIII.
  • ) Wib. St. T. LXXV.
    • ) Vib. St. T. LXXIX. Befg. ang. Provindfialft.-Betænkninger.

- 1846. fammeret at udarbeide en ny almindelig Anordning, der fast- 13 Det. fætter hensigtsmæssige Straffe for Skovforbrydelser. 11) 3 Anledning af Provindstalstændernes Andragende om, at Gonfumtionen maa borde ophævet i Kongeriget, og et Lobudkast derom Dem forelagt,*) tilfiendegiver Kongen Dem, at Confumtionens Ophævelse er funden at staae i saa noie Forbindelse med Spørgsmaalet om Ophævelse af Toldgrændsen imellem dette Rige og Hertugdømmet Slesvig, paa hvilken sidste Sage Ordning og Bortfiernelsen af de sig derfor endnu frembydende Vanskeligheder Kongens landsfaderlige Omsorg er henvendt, at Han for Tiden ikke har anseet det hensigtsmæssigt at lade Dem' forelægge noget Vovudkast, betreffende den førstnævnte Gienfland. Endnu vil Kongen i Forbindelse med hvad han i Befg. 3 Jul. 1844 har tilfiendegivet Provindstalstænderne med Hensyn til deres i 1842 indgivne Betænkninger og Andragender have Dem meddeelt Følgende: 1. 3 Dvereensstemmelse med den ved den Fr. 25 Oct. 1843 § 8 i Anled ning af en af Provindstalstænderne for Nørre-Jylland i fin Tibi Deres Betænkning over Udkastet til bemeldte Fr.**) fremsat Henstilling tagne Forbeholdenhed, vil der nu, efter at de i ovennævnte Befg. betegnede Oplysninger ere tilveiebragte, blive Stænderne forelagt et Lovudfast, hvorved det bestemmes, at den ved Fr. 24 Jun. 1840 paabudne nye Matricul ikke skal medføre nogen Forandring i Henseende til den Hovedgaar dene ved Fr. 14 Sept. 1774 paalagte Forpligtelse til at stille Rytterheste. 2. I Anledning af den Indstilling, som Stenderne i Deres i sin Tid afgivne Betænkning over Udkastet til BI. 13 Mart. 1844 ang. forstiellige Forandringer i Fr. 1 Mai 1838 havde fremsat om, at det, inden det den nuværende Fabrikant af Spillekort meddeelte Privilegium udløber, maatte komme under Overveielse, om ikke Indførelsen af fremmede Spillekort vil mod en passende Told kunne tilstedes, lod Kon-

• ) Vib. St. T. XCIII.
  • ) Vib. St. T. f. 1842 V-VII, jvfr. G. T. f. 1843 S. 819.

XXIV Deels 3bie efte. (43) Befg. ang. Provindsialst.-Betænkninger. 13 Det. gen ved Befg. 3 Jul. 1844 Stænderne tilkiendegive, at Han anfaae det for hensigtsmæssigst at ordne Sagen om Spillefortfabrikationen, og hvad dermed staaer i Forbindelse, navnlig forsaavidt angaaer Spørgsmaalet om Tilladelse til fremmede Spilleforts Indførelse, paa samme Maade i Kongeriget Danmark, som i Hertugdømmene Slesvig og Holsteen, hvor det nugieldende Privilegium i Henseende til Fabrikationen først er udløbet ved Udgangen af indeværende Aar. Angaaende benne Gienstand vil nu et Lovudfast blive Stænderne forelagt til Betænknings Afgivelse. 3. Efterat der ogsaa af Provindftalstænderne, for Siællands, Fyens og Lolland-Falsters Stif ter samt Færøerne var afgivet Betænkning over det Provindstalstænderne for Nørre-Jylland allerede i 1842 forelagte Udfast til en Forordning, indeholdende yderligere Forholdsregler for dem, der have Krudt i Bevaring, er bemeldte Udkast, hvis Indhold foreløbigen var giort gieldende for Kiøbstaden Aalborg ved Rescr. 5 Mai 1843 *), under 4 Apr. f. A. emaneret som Lov. 4. Da det af det Danske Cancellie er Kongen foredraget, at der ogsaa i den Tid, der er forløbet fden Han afgav Sin Resolution angaaende det Stænderne i 1842 forelagte Udkast til en Plakat, indeholdende Bestemmelser til at fiffre geistlige Embedsmænd for Tab ved Høitidsofferets ubillige Forringelse, er indkommet en Mængde Klager fra Offerberettigede over, at der enten er ydet dem et upassende Offer, eller at Enkelte endog aldeles Intet have offret, og det faaledes ikke er at vente, at Erfiendelsen af de Offerberettigedes retfærdige og billige Krav vil giøre fig gieldende i den Grad, at de derved kunne være betryggede, har Kongen Besluttet paa nh at sætte denne Sag under Stændernes Overveielse, og vil derfor det omhandlede Udkast atter, dog med nogle Forandringer, blive Dem forelagt.**) 13 Oct. Bat. f. Slesvig ang. Brugen af det danske Sprog i ben Slesvigste Stænderforsamling.

• ) . . f. 1843. S. 540.
  • ) 3vfr. . . 515-519. Pat. ang. Valg af Stænderdeputerede.

669 1846. Pat., ang. Valgene af Deputerede til en Stænderfor: 14 Oct. famling for Siællands, Fyens og Lollands - Falsters Stifter samt Færøerne. Da det Tidsrum af 6 Aar, hvorpaa de nuværende Deputerede samt Suppleanter til de raadgivende Provindstalstænders Forsamlinger ifølge Fr. 15 Mai 1834 § 7 cfr. Pat. 28 Aug. 1840 og Befg. 9 Mart. 1840 for Siellands, Fyens samt Lollands-Falsters Stifter og Færørne ere valgte, udløber med 31 Dec. indeværende Aar, er det Kongens Billie, at der træf fes saadanne Foranstaltninger, at de nye Valg uopholdelig og i Overeensstemmelse med Kongens Bekg. til ovennævnte Stander af 11 Jul. 1840 II. Nr. 17 begyndes og tilendebringes. Idet Kongen herved fundgiør dette for samtlige Hans fiære og troe Underjaatter i Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter, befaler Han tillige saavel de Embedsmænd, som efter de i Fr. 15 Mai 1834 indeholdte Forskrifter skulle meddele Valgdirecteurerne de til Valglisternes Forfattelse nødvendige Efterretninger, Fortegnelser og Ertracter eller paa anden Maade ffulle gaae dem tilhaande, som overhovedet Alle, hvem det ifølge Forskrifterne paaligger at udføre noget Arbeide eller medvirke ved Valghandlingen, at lade det være sig magtpaa; liggende, det hurtigste muligt at udføre Kongens Villie og derved bidrage til Opnaaelsen af hans landsfaderlige Diemed. Pat. ang. Valgene af Deputerede til en Stænderfor: 14 Oct. famling f. Corre-Jylland. (Ligelydende med den foranstaaende for estifterne, fun at der henvises til den Kgl. Bekg. for Nørre-Jylland af 8 Oct. 1840 istedetfor til Bekg. 11 Jul. 1840.) Interims Regl. og Tart for Kallundborg Lodseri. 22 Oct. (Refol. 19 Oct.) Adm. og Commiss. Coll. Efter at have taget under Overveielse den af Provindstalftænderne for Siællands, Fyens, Lollands og Falsters Stifter samt for Færøerne afgivne Betænkning over et udfast til et Interims-Reglement og Tart for Kallundborg Lodseri, for- (43*) 670 Regl. f. Kallundborg Lodferi. 1-3 §. 22 Oct. saavidt angaaer Bestemmelsen i samme om Lovstvangens Vedbliven, bar Kongen bemyndiget Admiralitets- og Commissariats- Collegium til at udstede og ved Trykken fundgiøre det Ham forelagte Interims-Reglement og Tart for Kallundborg Lodseri som gieldende for 5 Aar. I Efterlevelse af denne Kgl. Resol. udstedes følgende Interims-Reglement og Tart *) for Kallundborg Lodseri: 1) Dette Lodseri skal bestaae af en Lodsoldermand og 4 Fastlodser, hvilke skulle være pligtige til at vedligeholde et til Lovstienesten passende Seilfartøi, samt en af de saakaldte bergenste Joller. Havnecommissionen i Kallundborg foreslaaer for Overlodsen dem, den ønsker ansatte til Lodser, og dersom denne Embedsmand ikke troer at kunne ansætte de i Forslag bragte Personer, bør han besangaaende giøre Indberetning til Collegiet. 2) De ankommende Sfibe skulle disse Lodser møde udenfor Gisselere Sand, og, forsaavidt fornodent gieres, føre dem til Ballastpladsen, hvorefter de skulle bringe dem til Ankers udenfor Sfibsbroen og med Lodsbaa-. den føre Toug iland til Forteining paa det Sted, som Havnefogden anviser. De udgaaende Skibe skulle de være behielpelige med at giøre Landtouget left, bringe dem under Seil og lodse dem udenfor Gisseløre Sand. Færgesmakkerne samt det Dampskib, som bruges ved Færgefarten, skulle de modtage ved Gisseløre Sand og gaae ind med til Broen, samt ligeledes derfra følge dem udefter til bemeldte Sand, ogsaa skulle de være dem behielpelige ved Forhaling og ved Tougs Udførelse i Beien. 3) Betalingen for Ind- og Udlodsning erlægges for Fremtiden efter Stibets eller Farteiets Læstedrægtighed og den i de forstiellige Tilfælde for hver Læst fastsatte Tart, undtagen for Lodsning til fraliggende Steder, der betales pr. Fod efter Dybgaaende, ligesom der og for Lodsning af Stibe, der ikke ere brændte for Læstedrægtighed, saasom Krigsfibe, og af Dampskibe, hvad enten de ere brændte for Læstedrægtighed eller ikke, betales paa denne Maade. Den saa-

• ) Tarten er her udeladt. Regl. f. Kallundborg Lodferi. 3-4 §.

1846. ledes bestemte Lodsbetaling erlægges af ethvert Skib eller til 22 Oct. Læstebrægtighed brændt Fartei for Indgaaende og for Ubgaaende, omendskiøndt Lods ikke bruges, naar Lodsen for de Ankommende udenfor Gisselore Sand eg for de Affeilende ved deres Bortgang har tilbudt sin Tieneste. Saavel af de i Kallundborg hiemmeherende Stibe som af fragtsøgende Sfibe og andre, der ikke foretage nogen Ladning eller kosning, foares kun halve Lodspenge. Forhindres Lodsen af Storm eller Høi See i betimelig at modtage det ankommende Skib udenfor Gisseløre Sand eller at yde det den Veiledning, som Fr. 27 Mart. 1831 § 19 under disse Omstændigheder bestemmer, er det hans Pligt saa tidligt som muligt at mede Stibet indenfor denne Grund, for at bringe det til Ankers og fortoie det; dog nyder han i saadant Tilfælde herfor iffun halv Lodebetaling. Fra ovenanførte Betalings Erlæggelse undtages Baade eller Fartvier, som ikke ere over 3 Commercelæfter drægtige; thi disse ere aldeles fritagne for Lodspenges Erlæggelse, naar Lods ikke bruges. Færgesmakkerne og det Dampskib, som bruges ved Færgefarten, betale kun det for dem specielt i Taxten bestemte. Skulde et bortfeilende Sfib, efter at være passeret Gisselere Sand, formedelst Vindens Forandring eller af anden Aarsag, vorde nedsaget til at giøre Vendereise, og det da modes af Lodsen udenfor bemeldte Sand, tilkommer ham derfor ingen Lodspenge, medmindre hans Tieneste benyttes ved Indfeilingen eller ved den paafolgende Ubseiling, i hvilke Tilfælde dog alene den for Ublodsning bestemte Betaling bliver at erlægge, og gielder dette derhos iffun for den første Vendereise, da Skibsføreren derimod, i Tilfælde af at han skulde nedsages til oftere at vende tilbage, de følgende Gange skal være aldeles fritaget for Lodspenges Erlæggelse. 4) Det gisres Lodseriet til Pligt at sørge for, at der iblandt Lodserne i det Mindste altid er En, som saaledes er befiendt med Farvandene, at han fan paatage sig Lodoning til de i Tarten anførte fraliggende Steder. Den for saadan Loddning modtagne Betaling, med Fradrag af de Lodsen tillagte Etmaals- famt Tære- og Hiemreise-Penge, afleveres ligesom den øvrige egent 672 Regl. f. Kallundborg Lodseri. 4-6 §. 22 Oct. lige Lodsbetaling til Lodskassen til Deling ved hver Maaneds Ende. 5) Lodserne skulle have Bagthold paa Broen Dag og Nat til Ubfif efter ankommende Sfibe; om Natten skulle de tillige passe de paa samme værende Lygter og det der anbragte Fyr, for hvilken Forretning de oppebære den dem af Bro- og Havnekassen tillagte aarlige Godtgiørelse. 6) Ved dette Reg- Tement hæves de tidligere specielle Bestemmelser, dette Lodseri vedkommende, forsaavidt de ikke heri indeboldes. Forøvrigt bliver den almindelige Lovgivning for Lodsvæsenet i Danmark, nemlig Fr. og Regl. 27 Mart. 1831, at følge, forsaavidt samme der er anvendelig. 22 Oct. Adm. og Commissar.-Coll. Pl. om Betalingen for Sø mærker til Faaborg Lodseri af de i Faaborg hiemmeherende Stibe. (Refol. 19 Oct.) 5 Nov. Efter at have indhentet Betænkning fra Provindstalstænderne for Siællands, Fyens, Lollands og Falsters Stifter samt for Færøerne over et Udkast til en Plakat om Betalingen før Sømærker til Faaborg Lodseri af de i Faaborg hiemmehørende, Stibe, har Kongen bemyndiget Admiralitets- og Commissariats- Coll. til at udstede den Ham forelagte Placat. 3 Efterlevelse af denne Kgl.Refol. bliver til alle Vedkommendes Efterretning og Jagttagelse foreskrevet Folgende: Af ethvert i Faaborg hiemmehørende, for Læstebrægtighed brændt Skib eller Fartei, der løber ud fra eller ind til Faaborg, uden at Lods dertil benyttes, skal herefter til Faaborg Lodseri erlægges i Priffepenge bß. pr. Commercelæft for Udgaaende eg ligesaameget for Indgaaende. Canc. Pl., ang. at Bladet Hamburger Teue-3eitung" ikke maa holdes i Danmark (Resol. 2 Nov.) Kongen har tilkiendegivet Gancelliet, at det her i Riget skal være forbudt at holde Hamburger Neue-Zeitung", samt at heller ingen herværende Autoriteter maae tilstille bemeldte Blad de officielle Bekiendtgiørelser, som de maatte lade indrykke i en Hamborgst Tidende. Raadst-Pl. om Bagepenge. 673 1846. 6 Nov. Raadst. Vl. om Bagepenge. Pl. ang. Ophævelsen af Fr. for Færøerne 21 Mai 1777 11 Nov. $ 8, første Membrum. Cancell. [G. T. 1020 ivfr. Roest. St. T. 1473, 2114 og Bet. LXIV]. Gr. Da Kongen har fundet, at den særdeles Indskrænkning, som Fr. for Færøerne 21 Mai 1777 § 8 indeholder i Almuefolks Adgang til at indgaae Wgteskab, ikke efter de nuværende Forhold er nødvendig, saa har Han, efterat have modtaget Betænkning fra Provindstalstænderne for Siællands, Fyens og Lollands-Falsters-Stifter samt Færøerne over et dem angaaende Ophævelse af fornævnte Indskrænkning forelagt Lovudkast, fundet for godt at byde og befale som følger: De Indskrænkninger i Almuefolks Adgang til at indgaae 2Ggteskab, der for Færøerne ere foreskrevne ved 8 §i Fr. ang. Adskilligt, Agerdyrkningen og Tienestefolk med videre paa Færøerne vedfommende, af 21 Mai 1777, blive herved ophævede. Bl., ang. en Forhøielse for 2 Aar af det Bidrag, som ifølge 11 Nov. VI. 5 Mart, 1834 til Vedligeholdelsen af Tugt, Rasp- og forbedringshuset i Rbhavn samt af øens Tugt- og forbedringshuus, lignes paa Siællands og Lollands- Falsters Stifter. [G. T. 1001 jvfr. Roest. St. T. 1170, 1332, Bet. XXXI.] Gr. Da det ved Pl. 5 Mart. 1834 foreskrevne Bidrag til Vedligeholdelsen af Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset i Kbhavn famt af Meens Tugt- og Forbedringshuus, hvilket Bidrag ved Pl. 7 Febr. 1845 blev forbeiet for Aarene 1845 og 1846, ogsaa i de nærmest felgende Aar vil behøve en Forhøielse, men dog ikke af den fulde ved sidstnævnte Plakat paabudne Størrelse, saa vil Kongen efter at have modtaget Betænkning fra Provindfialstænderne for Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter samt Færøerne over et dem i saa Henseende forelagt Lovudkast, have anordnet og befalet som følger: 1) Det ved Pl. 5 Mart. 1834 paabudne Bidrag til Vedligeholdelsen af Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset i Khavn samt af Meens Tugt- og ForbedringsPl. ang. Forh. i Bidr. til Tugthus. 1-5 §. 11 Nov. huus bliver, fra 1 Jan. 1847 at regne, for 2 Aar at opfræve med det Dobbelte af sammes oprindelige Beløb eller med ialt 30,240 Rbblr aarlig. 2) Af det saaledes forhøiede Bidrags Totalbeløb skal 12,600 Rbblr udredes af samtlige under Siallands og Lollands-Falsters Stifter hørende Amters Repartitionsfonds paa den Maade, at Bidraget for ethvert Amt bestemmesi forhold til det hele under Samme hørende frie og ufrie Hartkorn, og at Sfob- og Melleskylds:Hartkorn derved kun regnes halvt mod Ager- og Engs-Hartkorn., 3) Af samtlige Kiøbstæ der i bemeldte Stifter, dog med Undtagelse af Kbhavn, samt Kiøbstæderne paa Bornholm, udredes mod den Sum, der efter § 2 stal udredes af Landdistricterne, altsaa 2,520 Rbdlr.. Dette Bidrag fordeles i Overeensstemmelse med Fr. 7 Jun. 1843, og den saaledes paa enhver Kiøbstad faldende Anpart paalignes. dens Indvaanere i Forbindelse med de øvrige Delingventudgifter efter de for disses Fordeling gieldende Regler. 4) I lige Maade bliver af Kbhavn at svare et aarligt Beløb af lige Størrelse med begge de i §§ 2 og 3 nævnte Summer, altsaa 15,120 Rbblr, hvori dog de i Pl. 5 Mart. 1834 § 3 ommeldte 2,500 Nbdir indbefattes. Af det Beløb, som Kbhavn saaledes faaer at udrede, blive 12,620 Rbdir at erstatte Stadens Kasse ved Ligning paa Indvaanerne efter Arealstattens Maalestok. 5) De Bornholmske Kiøbstæder have ingen særlig Afgift at svare til ommeldte Brug, men have alene at deeltage i det Bidrag, som Landets Repartitionsfond har at udrede, efter det samme Forhold, hvori de bidrage til sammes Udgifter. 11 Nov. Pl. hvorved Medlemmerne af Rbhavns Magistrat fritages for den dem ifølge Fr. om Kasse- og Regnskabsvæsenet i Almindelighed 8 Jul. 1840 $ 48 paahvilende stiltiende Panteret m. m. Cancell. [E. T. 1005 jvfr. Roest. St. T. 2287, 2413, Bet. XXX]. Gr. Da Kongen, efter de særegne Forhold, som finde Sted med Hensyn til Magistraten i Kbhavn, har fundet det billigt, at dens Medlemmer fritages for den ved Fr. ang. Kasse- og Regnskabsvæsenet i Almindelighed 8 Jul. 1840 $ 48 hiemleve Pl. ang. stiltiende Panteret. 675 1846. stiltiende Banterettighed i deres Boer til Sikkerhed for be Mid- 11 Nov. ler, der ere under deres Forvaltning, og som Folge deraf ogsaa for den Tinglæsning af deres Bestallinger, som Fr. § 9 har paabudt for Embedsmænd, der ere saadan Panterettighed undergivne, saa har Han labet Provindstalstænderne for Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter samt Færøerne forelægge et dertil sigtende Lovudkast; og, efter at have modtaget disses Betænkning, byder og befaler Han som følger: Medlemmerne af Magistraten i Kbhavn skulle være fritagne for at underkastes den i Fr. ang. Kasse- og Regnskabsvæsenet i Almindelighed 8 Jul. 1840 § 48 fastsatte stiltiende Vanteret, saavelsom for i Obereensstemmelse med samme Fr. § 9 at lade deres Bestallinger eller, forsaavidt Raadmændene angaaer, de Kgl. Resolutioner om Approbation paa deres Valg tinglase. Dette skal ievrigt ingen Forandring giøre i det Ansvar, som paaligger Magistratens Medlemmer for de under deres Virkefreds herende Midler, ligesom og Fr. § 50 vil med Hensyn til bemeldte Embedsmænd være at anbende. Vat. f. Slesv. og Holsteen ang. Udskrivning af Magazin- 18 Nov. Forn, Hø og Halm f. 1847 tilligemed Bestemmelse af Priserne, hvormed de Magazinforn- og Fourage-Avantiteter f. 1846, fom in natura ei ere blevne reqvirerede, skulle betales. Ganc.-Pl., ang. Indkaldelsen af hændehaverne af bort- 19 Nov. Fomne Actier, som ere udstedte af Selskabet til Oprettelsen af en Vandkuranstalt ved Maglekilde i Roeskilde. (Refol. 11 Nov.) Kongen har bemyndiget Selskabet til Oprettelsen af en Bandfuranstalt ved Maglekilde i Roesfilde til, naar nogen af Selskabet udstedt Actie bortkommer, ved Befiendtgierelse, som 3 Gange efter hinanden indføres i den Berlingske politiske og Avertissementstidende og Kiebenhavns Adressecontoirs Efterretninger, nated 12 ligers Varsel at indkalde hændehaveren af bemeldte Document, samt derefter, naar Ingen efter den Tids Forløb 676 Pl. ang. bortk. Maglekilde Vandkuranft.-Actier. 19 Nov. melder sig, at mortificere Actien og udstede en ny til ben, der beviser sig at have været rette Eier af samme. 23 Nov. 23 Nov. 28 Nov. 9 Dec. Provisor. Anordn. f. Lauenborg, ang. Straffene for Beskadigelser paa Jernbanen fra den Meklenborgske Grændse til Bergedorf, samt af Overtrædelser af andre til Jernbanens Sikkerhed sigtende Forskrifter. Anordn. f. Lauenborg ang. Anbringelsen af Straa og Rørtag, Rorn eller hostakke m. v. i Tærheden af Jernba nen fra den Meklenborgske Grændse til Bergedorf. Gen: Postdir.-Pl., (Refol. 27 Nov.) ang. Vognmandstarten for Danmark. Kongen, har resolveret saaledes: at Vognmand starten overalt i Danmark, anregnet fra 1 Dec. næstk. og indtil 1 Oct. 1847, fastsættes saaledes: for en stemplet Postvogn eller Fiedervogn med 2 Hefte 1 Rodle pr. Miil og for en mindre Vogn med 2 Hefte eller en enkelt Hest til Estafet eller Forspand 80 Rbs. pr. Miil, samt for et Var Forspandsheste, i henhold til Pl. 25 Dec. 1838 anden Vassus, respective 1 Rbdlr pr. Miil eller 80 Rbß. pr. Miil. Provisorist Pl. for Kongeriget Danmark, ang. Indførsels- og Transittolden for Rornvarer m. v. [ET. for 1847 S. 17 jfr. Roest. St. T. 1995 og LX, Vib. t. 2. 950, 1126, Anh. 532 og Bet. VIII.] Gr. Efter Indstilling af Provindstalstænderne for Østifterne og afgiven Betænkning af Provindstalstænderne for Nørre- Jylland, byder og befaler Kongen som følger: 1) Indførsels- og Transittolden for samtlige uformaleve Kornvarer, samt for Rapssæd og Roefro skal indtil videre være ophævet. 2) Derhos vil Kongen ligeledes indtil videre have Indførsels- og Tranfittold Tarifen for efternævnte formalede Kornvarer saaledes forandret: Gryn: Pl. ang. Tolden af Kornvarer. 677 1846. Ind Tran Oplage-vant. Bagt, forfeld-fit-Told Maal, Told ef effer Tils Fra Thara. striv skriv etc. ter Nt. Brutto Vægt. Vægt. ning. ning. Rbd. 3 alle andre Slags af Hvede..... 1001. 16. fri EE = 80. fri Meel: - af Byg, Hvede, Mais og Kartofler

1. 24. fri alle andre Slags = 48. fri i Foustager 12 pt. i Sæffe 3 pGt. i Fouftager 12 bot. i Sæffe 3 pSt. Reskr. til Finantsdeputationen tilligemed Regnskabs- 18 Dec. Oversigt for Aaret 1845 over samtlige Statsindtægter og Udgifter. Efterat samtlige Collegier og Departementer, overeensſtemmende med Reffr. 11 Apr. 1841, have forelagt Kongen fuldstændige Forklaringer over hvad de, samme vedkommende, Indtægter og Udgifter i Aaret 1845 have udgiort efter de aflagte Regnskaber, har Kongen approberet den deraf samlede og herved følgende Oversigt over Statens famtlige Indtægter og Udgifter efter Regnskaberne for bemeldte Aar. Dg bemyndiger Han Finantsdeputationen til at lade saavel denne Oversigt, som alle dertil hørende Bilage, tilligemed dette Restr. ved Tryffen bringe til offentlig Kundskab. Regnskabs-Oversigt a. Indtægter. 1. De danske Provindser. A. Domaine: Indtægter: Overskud af Kongelige Jordebogs- og Forpagtnings-Indtægter: 1. Indtægter af de Kongelige Domaine-Districter 2. Andre Jordebogs-Indtægter 3. Forpagtnings-Afgifter b. Forst-Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som forlods deraf afholdes, famt af Værdien deels af Brænde til Hofholdningen og de Kongelige Collegier, deels af Deputater til Forst- og Jagtbetiente, deels af Tømmer, som udleveres til Kongelig Tieneste, faa- og uberegnet Værdien af Deputatvildt a. directe Skatter: 1. staaende: B. Skatter og Afgifter: Landskat, efter Liquidation af de Z Bankhæftelsesrenter af Jorder og Tiender i Danmark, samt efter Fradrag af den fædvanlige aarlige Eftergivelse Ertrapaabudet, efter Forordningen af 12 Januar 1827 Bygnings-Afgift Rangstat. 2. som ere Gienstand for Repartition: Stænderskat Veiskat.. Fourageskat og Marschpenge Heraf udestod ved Udgangen af Aaret 1845 Derimod er i 1845 indkommet af de til udgangen af 1844 udes ftaaende Skatte-Restancer b. indirecte Skatter: 1. Stempletpapirs- og Kortstemplings-Intrader: Overskud af Stempletpapirs-Intrader Kortstemplings-Intrader Transport for Aaret 1845. Budget for 1845. Indtægt for 1845. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. Rbb. ß Rbd. ß 146,700. 160,307. 92. 13,607. 92. 46,000. 48,984. 31. 2,984. 33. 4,200. 5,014. 14 814. 14 54,500. 77,886. 35. 23,386. 35. 251,400. 292,192. 49. 40,792. 49. Rbb. ß 2,414,000. 2,426,471. 10. 12,471. 10. 61,000. 62,342. 47. 1,342. 47. 345,000. 377,842. 77. 32,842. 77. 31,000. 35,479. 78 4,479. 78. 66,000. 40,304. 37. 25,695. 58. 248,997. 249,356. 51. 359. 51. 219,000. 197,894. 17. 21,105. 79. 3,384,997. 3,389,691. 31. 4,694. 31. 47,745. 88. 66,704. 871 18,958. 95. 18,958. 95. 3,384,997. 3,408,650. 30. 23,653. 30. 290,600. 8,400. 379,182. 1. 88,582. 1. 9,435. 84. 1,035. 84. 299,000. 388,617. 85. 89,617. 85. Transport 2. 4-Procent-Afgiften af Arv samt -Procent-Afgiften af Arv og overdragne Eiendomme. 3. Departements- og Retssportler 4. Overskud af Told- og Consumtions - Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf forlods udredes. Jalt Skatter og Afgifter C. Adskillige Indtægter: a. Netts - Indtægten af Tallotteriet i Danmark (Jylland verunder indbegreben).. b. Netto-Indtægten af Klasselotteriet. c. Quarantaine Indtægter for Danmark (herunder Indtægten af det Kyholmske Quarantaine-Etablissement) d. Recognitioner af Handelsreisende. e. De for Kongelig Regning overtagne Bispetiender f. Erstatning fra Amternes Repartitionsfonds og fra Kiøbstæderne i Danmark, efter Forordningen af 15 September 1832 8. Andre forskiellige Indtægter Altfaa Indtægterne af de danske Provindser; A. Domaine Indtægter B. Skatter og Afgifter: directe. indirecte. C. Abftillige Indtægter Tilsammen 11. Hertugdommene Slesvig og Holsteen. A. Domaine-Indtægter. a. Oberffub af Kongelige Jordebogs- og Forpagtnings- Indtægter: 1. Indtægter af de Kongelige Domaine - Districter, m. b.. 2. Andre Jordebogs-Indtægter. 3. Forpagtnings-Afgifter b. Forft og Jagt- Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som forlods deraf afholdes, samt af Værdien af Deputater Budget for 1845. Indtægt for 1845. Mere end Budg. Mindre end Badg. Rbd. Rbd. ß Rbd. ß Mbb. ß 299,000. 388,617. 85. 89,617. 85. 116,000. 142,710. 87. 26,710. 87. 213,400. 235,474. 49. 22,074. 49 3,196,000. 3,806,155. 8610,155. 8. 3,824,400. 4,572,958. 38748,558. 38. 7,209,397. 7,981,608. 69. 772,211. 69. 160,000. 136,543. 41. 38,000. 13,603. 221 23,456. 55. 24,396. 73. 9,800. 10,718. 93. 918. 93. 4,790. 6,929. 21 2,139. 21. 19,500. 21,403. 30. 1,903. 30. 28,500. 27,694. 31. 805. 64. 50,000. 123,896. 87. 73,896, 87. 310,590. 340,789. 20. 30,199. 20. 251,400. 292,192. 49. 40,792.-49. 3,384,997. 3,408,650. 30. 23,653. 30. 3,824,400. 4,572,958. 38. 748,558. 38. 310,590. 340,789. 20. 30,199. 20. 7,771,387. 8,614,590. 42. 843,203. 42. 66,400. 67,893. 21% 1,493. 213. 875,850. 889,626. 67. 13,776. 67. 268,980. 260,138. 53. 8,841. 42. 123,400. 150,154. 60% 26,754. 60%. 1,334,630. 1,367,813. 10. 33,183. 103 a. 682 directe Skatter: 1. stagende: B. Skatter og Afgifter: Contribution, Landskat og Magazin-Præstanda, efter Fradrag af den sædvanlige Eftergivelse: Contribution Landskat. Magazin-Præstanda (herunder indbefattet Værdien af Leverancerne in natura til Landmilitair-Staten). Bygnings-Afgift Ertraffat Rangskat 2. som ere Gienstand for Repartition: Stænderskat Chaussee-Udgifter Erstatning for de Summer, der af Finantskassen foreftydes Devstumme-Institutet i Slesvig, og som ifølge allerhøieste Patent af 17 December 1821 reparteres over Hertugdømmene

Af fornævnte Skatter ubestod ved Udgangen af 1845 Derimod er i 1845 indkommet af de til Udgangen af 1844 udestaaende Skatter... b. indirecte Skatter: 1. Stempletpapirs- og Kortstemplings-Intrader: Overskud af Stempletpapirs-Intrader Kortstemplings-Intrader 2. Afgift af Arv og overdragne Eiendomme: 4 pбt. af Arv pEt af Arv og overdragne Eiendomme 3. Departements- og Retssportler. Rbd. 49,000. 58,532. 50. 80,000. 85,169. 4. 4. Overskud af Told-Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som forlods deraf afholdes Jalt Skatter og Afgifter Bubg. for 1845. Indtægt for 1845. Mere end Budg. Mindre end Budg- Rbd. Rbd. ẞ Rbd. ß Nbb. 719,352. 719,179. 334. 172. 62. 397,400. 399,607. 19. 2,207. 191. 137,000. 133,315. 72. 3,684. 23. 148,300. 153,511. 43. 5,211. 433. 368,500. 375,357. 53. 6,857. 5. 13,000. 12,869. 24. 130. 71. 53,000. 50,063. 433. 2,936. 52. 40,700. 55,640. 543. 14,940. 543. 51,000. 53,613. 321 2,613. 321. 1,928,252. 1,953,157. 413. 24,905. 413. 92,006. 46. 132,602. 773. 40,596. 31% 40,596. 31. 1,928,252. 1,993,753. 73. 65,501. 73. 160,000. 162,723. 793. 2,723. 793. 8,250. 8,250. 129,000. 143,701. 541 14,701. 541. 37,000. 51,965. 19 14,965. 19. 1,182,000. 1,282,269. 44. 100,269. 44. 1,516,250. 1,648,910. 5. 132,660. 5. 3,444,502. 3,642,663. 781. 198,161. 78. XXIV Deels 3die efte. (44) C. Adskillige Indtægter: a. Netto-Indtægten af Tallotteriet i Hertugdømmene b. Netto-Indtægten af Klasselotteriet c. Quarantaine-Indtægter i Hertugdommene d. Recognitioner af Handelsreisende e. Andre forskiellige Indtægter Altsaa Indtægterne af Hertugdømmene Slesvig og Holsteen: A. Domaine-Indtægter B. Skatter og Afgifter: Directe indirecte C. Adskillige Indtægter Tilsammen Følgeligen : I. Total-Indtægten af de danske Provindser... II. Total-Indtægten af Hertugdømmene Slesvig og Holfteen Fremdeles: III. Overskudet fra Hertugdemmet Lauenborg IV. Overskudet af de dansk-vestindiske Coloniers Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf forlods afholdes V. Øresunds- og Stromtold-Intraderne VI. Overskudet af den slesvig-holsteenske Kanal, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf forlods afholdes VII. Bostvæsenets Overskud VIII. Renter af Activerne, henlagte til Statsgieldens Forrentning- og Afbetaling samt til Reservefonden Udgifter. I. Samtlige Lønninger og Udgifter ved Hans Majestæts Particulairfammer, Ghatolkasse, Hofftat og Hofholdning, ved Slotshaverne, ved Hans Majestæts Stald Etat, og Udgifter ved Allerheitsammes Reiser i Landet. . . . . II. De Kongelige og Fyrstelige Personers Apanager III. Udgifter i Anledning af Christiansborg Slots Fuldførelse NIXX Budget for 1845. Indtægt for 1845. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. Rbd. ß N6b. ß Nbv. 118,000. 80,225. 71. 37,774. 24. 10,000. 23,416. 17 13,416. 17. 1,150. 1,281. 22. -131. 22. 15,100. 15,521. 61. 421. 61. 45,200. 36,886. 35. 8,313. 60%. 189,450. 157,331. 14. 32,118. 81. 1,334,630. 1,367,813. 103. 33,183. 103 1,928,252. 1,993,753. 73 65,501. 73. TIVI 1,516,250. 1,648,910. 5. 132,660. 5. 189,450. 157,331. 14. 32,118. 81. 4,968,582. 5,167,808. 73 199,226. 7. 7,771,387. 8,614,590. 42. 843,203. 42. 4,968,582. 5,167,808. 73. 199,226. 7 211,900. 250,213, 571 38,313. 57 99,300. 150,925. 52. 51,625. 52. 1,876,000. 2,165,903. 35. 289,903. 35. 81,300. 56,058. 49. 256,400. 242,044. 33. 25,241. 47. 14,355. 62. 34,841. 33. 580,000. 614,841. 33. 15,844,869. 17,262,385.21,31,417,516. 21, Budget for 1845. Medgaaet i 1845. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. Rbb. N66. ß 686,200. 719,200. 33,000. 550,415. 32. 520,519. 42. 50,000. 50,000. Rbd. ß 29,895. 86. (44*) IV. Det geheime Statsraad V. Provindstalstænder Forsamlingerne for Kongeriget og Hertugbømmene

VI. Departementet for de udenlandske Sager: A. Departementet og dets Embedsmænd og Betiente: Lønninger, m. m.. Contoir-Udgifter. B. De danske Gesandtskaber i udlandet: Lønninger og Taffelpenge Andre Udgifter VII. Departementerne for Civilforvaltningen, med hvad dertil kan henføres: A. Det danske Gancelli: 1. Collegiet og dets Contoirer samt det geheime Archiv: a. Lonninger b. Gontoir-Udgifter. 2. Justits- og Politivæsenet: a. Hoiesteret: Lønninger.. Rbb. 36,100. 35,842.20...257.76. Contoir-Uvgifter...

- 1,000. 1,000. b. Lands-Over- famt Hof- og Stadsretten: Lenninger..Rbd.51,877.88.49,775.1...2,102.87. Contoir-Udgifter...

8,400. 7,958......442. c. Lands-Overretten i Viborg: Lenninger og til Gontoir-Udgifter d. Politiretten i Riobenhavn: Lonninger e. Criminal og Politiretten i Kiøbenhavn f. Adskillige Embedsmænd og Betiente, henhørende til Justits- og Politivæsenet i Danmark. g. Straffeanstalterne i Riebenhavn og Viborg: Lønninger..Nbd. 3,520. 3,540. Tilskud til Straf- 20. feanstalten ikbh. 38,244.31,308.37...6,935.58. h. Andre Udgifter ved Justits- og Politivæsenet. 3. Overtagne Commune:Udgifter Transport Budget for 1845. Webgaaet i 1845. Mere end Budg. Mindre end Budg- Rbd. 11,500. ß Rbd. ß Rbb. ß 9,500. Rbd. ß 2,000. 3,519. 35. 3,519. 35. 25,050. 25,050. 1,800. 1,799. 66. 30. 211,009. 48. 207,833. 5. 3,176. 43. 55,200. 48,956. 83. 6,243. 13. 293,059. 48. 283,639. 58. 9,419. 86. 45,880. 11,940. 45,773. 67. 9,716. 64 106. 29. 2,223. 31. 37,100. 36,842. 20. 257. 76. 60,277. 88. 57,733. 1. 7,400. 7,333. 41. 2,544. 87. 66. 55. 6,800. 3,191. 64. 3,608. 32. 11,091. 67. 11,091. 67. 21,232. 58. 23,120. 82. 1,888. 24. 41,764. 34,848. 371. 5,400. 1,434. 49. 6,915. 58. 3,965. 47. 25,797. 94. 25,712. 39. 85. 55. 263,592. 48. 256,798. 52. 6,793. 92. 000 Transport. 4. Tilskud til Geistlighed, Kirker og Almueskoler, m. b.: a. i Almindelighed: staaende Udgifter andre udgifter. b. Pastoralseminariet c. Missions-Collegiet 5. Tilskud til Fattigvæsenet i Kiebenhavn samt til Hospitaler, milde Stiftelser og Fattige i og uden: for Kiøbenhavn: a. Fattigvæsenet i Kiøbenhavn. b. Hospitaler, milde Stiftelser og Fattige i og udenfor Kiøbenhavn e. Waisenhuset i Kiebenhavn 6. Medicinalvæsenet: a. Det medicinsk chirurgiske Sundheds-Collegium i Kiebenhavn: aarligt Tilskud b. Frederiks Hospital i Kiebenhavn: aarligt Tilskud c. Fødsels- og Pleiestiftelsen i Kiøbenhavn: aarligt Tilskud d. Ovægfyge-Commissionen e. Lønninger til forskiellige Stifts- og Landphyfici, Districtschirurger, Jordemødre v. s. v.. Andre Udgifter i Anledning af Medicinalvæ fenet. f. 7. Institutet for Blinde: aarligt Bidrag 8. Dovstumme:Institutet i Kiøbenhavn: aarligt Tilffud.... 9. Bidrag til Herlufsholms lærde Skole B. Det slesvig-holsteen-lauenborgste Cancelli: 1. Collegiet og dets Contoirer: a. Lønninger b. Gontoir-Udgifter 2. Statholderskabet i Hertugdømmene Slesvig og Holsteen... Gouvernementssecretairen.. Transport Budget for 1845. Mergaaet i 1845. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. ß Nbd. ß Rbd. 263,592, 48. 256,798. 52. Rbb. ß 6,793. 92. 24,850. 10. 24,895. 93. 45. -83. 2,000. 1,917. 82. 1,400. 1,395, 33. 82. 14. 4. 63. 3,535. 3,535. 28,072. 28,072. 3,348. 54. 2,000. 3,963. 55. 2,000. 615. 1. 1,858. 1,858. 10,070. 10,099. 66. 29. 66. 24,100. 24,097. .92. 2. 4. 280. 280. 24,494.. 24,486. 95. 7. 1. 2,000. 2,813. 93. 813. 93. 500. 500. 4,000. 500. 4,800. 800. 500. 396,600. 16. 392,014. 85. 4,585. 27. 26,240. 6,942. 82. 28,073. 68. 6,934. 10. 1,833. 68. 8. 72. 21,760. 500. 21,760. 500. 55,442; 82. 57,267. 78. 1,824. 92. Transport... 3. Den flesvig-Holsteenfte Regiering og dens Contoirer: a. Lønninger b. Gontoir-Udgifter 4. Justits- og Politivæsenet: a. Den slesvig-holsteen-lauenborgfte Overappellationsret: 1) Lønninger. 2) Contoir-Udgifter b. Overdicasterierne: 1) Den slesvigske Over- og Landret: Lonninger.. Rbd. 23,878. 23,818. Contoir-Uv- 60. gifter.... 1,700. 1,583. 93.......116. 86. Rbb. 25,578. 25,401. 9. ......176. 86. 2) Den holsteenske Over- og Landret: Lonninger.. Rbd. 22,171. 21,221. 28. 949. 68. Contoir-Udgifter... . 2,000, 2,000. Rbd. 24,171. 23,221. 28. 949. 68. Overbicasterierne ialt... c. Forskiellige Justits- og Politi-Embedsmænd og Betiente, m. v. i Hertugdømmene d. Slaveriet i Rendsborg 5. Tilskud til Geistlighev, Kirker og Almueskolevæsenet: a. i Almindelighed b. Skolelærerfeminariet i Segeberg 6. Tilskud til Fattige, Hospitaler og milde Stiftelser 7. Medicinalvæsenet: a. Det slesvig-Holsteenste Sanitets-Collegium i Kiel b. Det academiske Sygehuus og Frederiks Hospital fammesteds: aarligt Tilskud c. Baccinations-Instituterne i Riel og Altona 'd. Jordemoder- og Fødselsstiftelsen i Riel: aarligt Tilskud e. Lenninger til forskiellige Læger og til en Jordemoder 8. Overordentlige Udgifter til Geistlighed, Justits-, Politi og Medicinalvæsenet.

9. Veivæsenet: a. Lønninger b. Andre udgifter Transport. Budget for 1845. Medgaaet i 1845. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. ẞ Rbd. ß Rbb. ß Nbd. ß 55,442. 82. 57,267. 78. 1,824. 92. 38,100. 32,001. 36. 6,100. 6,073. 34 6,098. 60. 26. 61. 32,340. 1,300. 31,630. 40. 1,300. 709. 56. 49,749. 48,622. 37 1,126. 58. 15,322. 42. 12,469. 43. 7,300. 5,834. 65. 2,852. 95. 1,465. 31. 15,696. 42. 15,613. 79. 82. 59. 2,600. 2,600. 17,579. 76. 17,579. 76. 1,395. 1,395. 3,360. 3,360. 480. 480. 2,160. 2,160. 627. 62. 467. 62. 160. 10,500. 11,012. 63. 512. 6. 5,580. 4,731. 4 447,194. 446,033. 682. 5 712,827. 16. 700,632. 54%. 848. 91. 1,160. 27. 12,194. 57. Transport... 10. Tilskud til videnskabelige Anstalter: a. Universitetet i Riel: staaende udgifter overordentlige Udgifter b. Lærde Skoler... 11. Dovstumme-Institutet i Slesvig C. General-Toldkammer- og Commerce-Collegiet: 1. Collegiet og dets Contoirer: a. Lønninger. b. Contoir-Udgifter. 2. Told- og Gonsumtionsvæsenet i Danmark samt Toldvæsenet i Hertugdommene, den slesvig-Holsteenske Kanal og de vestindiske Colonier. 3. 4. (Udgifterne hertil ere forlods fradragne i Intradernes Beløb.) De danske Besiddelser paa Kysten Guinea De dansk-ostindiske Besiddelser 5. Den Kongelige Porcellainfabrik 6. Industrifonden 7. Handels-Consulat-Udgifter. D. Dvarantainevæsenet: 1. Faste Lønninger for Directionens administrerende Medlem og bens Secretariat. For de forskiellige Ovarantaine-Commissioner 2. Faste Lønninger ved Etablissementet paa Kysten Kyholm Andre Udgifter Rbb. 1,330. 1,330. 9,770. 10,950. 39. 1,180. 39. ved samme.. E. Rentekammeret: 1. Gollegiet og dets Gontoirer: a. Lenninger b. Contoir-Udgifter. 2. Oversvrighedspersoner i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen (herunder indbefattede Udgifter til Contoirhold o. s. v.) 3. Oppebørselsbetiente i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen Transport Budget for 1845. Medgaaet i 1845. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. ß Rbd. ß Rbd. ß 712,827. 16. 700,632. 54% Rbd. ß 12,194. 57. 60,000. 60,000. 6,000. 6,000. 23,020. 58. 22,767. 56. 253. 13. 17,000. 19,004. 534. 2,004. 53. 818,847. 74. 808,404. 69% 10,443. 5. 52,350. 52,210. 78. 139. 18. 18,150. 18,150. 10,000. 8,982. 9. 1,017. 87. 45,699. 7,780. 82. 37,918. 14. 6,000. 6,000. 6,000. 5,892. 21. 14,400. 13,606. 69. 152,599. 112,622. 67 107. 75. 793. 26. 39,976. 28. 3,900. 5,40 4,016. 44. 5,265. 20. 116. 44. 134. 76. 11,100. 12,280. 39. 1,180. 39. 20,400. 21,562. 7. 1,162. 7. 79,900. 10,350. 76,583. 15. 10,350. 3,316. 81. 83,832. 64. 84,428. 6. 595. 38. 74,311. 6. 73,160. 78. 248;393. 70. 244,522. 34. 1,150. 23. 3,871. 66. Transport. 4. Landvæsensbetiente i Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen 5. Veivæsenet: Til Veivæsenet i Kongeriget. 6. Til Matriculeringen i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen: Lønninger. Andre Udgifter til Matriculeringen i Kongeriget 7. Præmier for Fiskeri under Island. 8. Understøttelser til Horavls og Fiskeries Fremme, samt Farveplanters Dyrkning 9. Kongelige Bygninger o. s. v. i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen: a. Kongelige Slotte b. Andre Kongelige Bygninger o. s. v.: 1) Lenninger til Bygningsbetiente Rbd.12,667.65. 11,523.54... TOE 2) Bygninger nes Bedli- 1,144.11. geholdelse..66,200. 69,289.57%. 3,089:57. 10. Steenbruddet paa Bornholm 11. Juftitskasse samt Sigt- og Sagefalds-Udgifter i Kiøbenhavn og Hertugdømmene 12. Adskillige Udgifter for Kongeriget og Hertugdømmene 13. Udgifter, Island vedkommende F. Stutterivæsenet og Veterinairskolen, samt Udgifter til Hesteavlens Fremme: a. Frederiksborg Stutteri b. Beterinairskolen c. til Hesteavlens Fremme G. Statssecretariatet for Naadesfager: 1. Lenninger : 2. Understøttelser H. Generalpostdirectionen: (Udgifterne til Postvæsenet udredes forlods af Intraderne og ere saaledes fradragne i Indtægterne.) Budget for 1845. Medgaaet i 1845. Mere end Bubg. Mindre end Budg. Rbb. ß 248,393. 70. Rbd. ẞ 244,522. 3. Rbd. ß Rbd. ß 3,871. 66. 6,728. 6,614. 2. 113. 94. 286,297. 286,254. 57. 42. 39. 700. 700. 20,000. 20,000. 2,545. 2,545. 5,000. 4,880. 120. 113,500. 112,839. 39. 660. 56. 78,867. 65. 80,813. 153. 1,945. 46. 1,000. 1,000. 24,000. 17,630. 79. 6,369. 16. 21,000. 21,192. 30. 8,100. 12,966. 351. 192. 30. 4,866. 35 816,131. 39. 810,957. 704. 5,173. 64. 15,000. 15,000. 12,440. 12,440. 22,000. 37,000. 15,000. 49,440. 64,440. 15,000. 5,840. 5,840.. 245,000. 245,000. 250,840. 250,840. I. Directionen for Universitetet og de lærde Skoler: a. Tilskud til Universitetet. b. c. d. e. til Gommunitetet. til Soro Academi til det lærde Skolevæsen til den lærde Skole i Island. K. Directionen for Statsgielden og den synkende Fond: Collegiet og dets Contoirer: a. Lønninger. b. Andre Udgifter L. Finants-Deputationen: 1. Collegiet og dets Contoirer: a. Lønninger. . b. Andre udgifter Mynterne: 2. a. i Kiøbenhavn: Lønninger b. i Altona: Lønninger. C. for begge Mynter fælles: Lonninger. 3. Pensioner: 4. a. til afgaaede Embedsmænd b. til Embedsmænds Enker og Børn e. Penfioner, opførte paa Finantskassens aftagende Pensionslifte.

Godtgiørelse til den almindelige Enketasse af det ved Embedsmænds Dod resterende Indskud. 5. Godtgiørelser til Enkepensioner i Hertugdømmerne m. v. 6. Kongelige Tienestefagers Befordring med Paffepofterne, m. m. 7. Honorarer for udført Arbeide i Statens Tieneste. 8. Til Videnskabers og Kunsters Fremme 9. Forstiellige videnskabelige Arbeider: a. under Conferentsraad Schumacher b. under Videnskabernes Selskab og Generalquarteermester- Staben, m. v., til topographiste Arbeider og Udgivelsen af Kort e. det statistiske Tabelværk, Transport Budget for 1845. Medgaaet i 1845. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbb. ß Rbd. 10,382. 26. 10,382. 26. 433. 32. 433. 32. 150. 150. 6,138. 88. 6,138. 88. 5,380. 5,380. 22,484. 50. 22,484. 50. Rbd. ß Rbd. ß 38,495. 38,145. 4. 349. 92. 10,550. 10,546. 93. 3. 3. 49,045. 48,692. 1. 352. 95. 37,565. 37,555. 6. 9. 90. 8,250. 8,906. 88%. 656, 88%. 5,400. 4,800. 600. 4,936. 4,936. 1,000. 1,000. 300,000. 338,765. 74. 38,765. 74. 315,000. 318,662. 63. 3,662. 63. 544,000. 539,398. 46. 4,601. 50. 6,500. 6,478. 38. 21. 58. 30,000. 25,256. 26. 4,743. 70. 26,000. 25,176. 92. 823. 31 40,000. 32,173. 93. 7,826. 3. 40,000. 39,798, 66. 201. 30. 12,400. 12,400. 8,727. 48. 8,727. 48. 7,000. 7,528. 45. 528. 45. 1,386,778. 48. 1,411,565. 14. 24,786. 62. Transport 10. Tilskud til forstiellige, under de øvrige Departementer ikke henhørende, Instituter og Stats-Indretninger, m. v. : a. Det store Kongelige Bibliothek b. Academiet for de stienne Kunster C: Indkiøb af Kunstsager paa Kunstacademiets aarlige Udftillinger

d. Musæet for Naturvidenskaberne e. Selskabet for de stionne Videnskaber f. Det nordiske Oldskrift-Selskab g. Det Kongelige Theater. h. Det Kongelige Capel.. i. Landhuusholdningsselskabet. k. Til Forst-Undervisningen 1. Det patriotiske Selskab i Hertugdømmene m. Kiøbenhavns Skydeselskab VIII. Departementet for Militairforvaltningen, med hvad dertil hører: A. Admiralitets- og Commissariats-Collegiet: 1. Sømilitair-Staten, med hvad dertil hører 2. Opmuddringsvæsenet. 3. Defensionsarbeider ved Kiobenhavns Rhed B. General-Commissariats-Collegiet: Landmilitair-Etaten med hvad dertil hører: a. som forlods afholdes af de almindelige Stats-Intrader b. for Rug og Fourage, forsaavidt Bekostningen ikke afholdes af den under Litr. a opførte Sum, famt for Marschpenge. c. temporairt, til extraordinaire Anskaffelser ved Hielp af de ved Etaten i saadant Diemed i sin Tid opsamlede og fra samme afgivne Fonds d. den efter Regnskabs-Oversigten for 1844, Side 306, Landmilitair-Staten til Disposition udenfor Budgettet forbeholdne Sum IX. uforudseelige og ubestemte Udgifter X. Statsgieldens Forrentning og Afbetaling. Budget for 1845. Mebgaaet i 1845. Mere end Budg. Mindre eud Budg. Rbd. ẞ Rbd. ß Rbd. Rbd. ß 1,386,778. 48. 1,411,565. 14 24,786. 62 14,100. 15,300. 1,200. 12,288. 12,288. 3,000. 3,000. 4,240. 4,840. 600. 376. 376. 300. 300. 46,310. 46,310. 32,245. 31,786. 74. 3,700. 3,700. 3,500 3,485. 59. 458. 22. 14. 37. 420. 420. 300. 300. 1,507,557. 48. 1,533,671. 51. 26,114. 31 1,020,000 1,020,000. 26,050. 26,050. 1,000. 1,000. 1,047,050. 1,047,050. 2,541,600. 2,536,600. 5,000. 502,550. 14. 497,556, 12 4,994. 1. 171,686. 125,557. 25. 46,128. 71. 46,076. 5. 46,076. 5. 3,215,836. 14. 3,205,789. 42. 10,046. 67. 600,000. 832,482. 59. 232,482. 59*) 5,100,000. 6,078,633. 9 978,633. 93.

• ) Blandt de flere betydelige Poster, som ere opførte paa denne Gonto, overstiger

Tilskuddet til Afgiørelsen af den maroccanfte Present, 234,241 Rbd. 77 B., alene det Beløb, som er udgivet mere end Budgettet bevilger. XXIV Deels 3die Sefte. (45) Felgeligen: I. Samtlige Lonninger og Udgifter ved Hans Majestæts Particulairkammer, Chateltasse, Hofstat og Hofholdning, ved Slots: haverne, ved Hs. Majestæts Stald-Etat, og Udgifter ved Alheistsammes Reiser i Landet... II. De Kongelige og Fyrstelige Personers Apanager III. Udgifter i Anledning af Christiansborg Slots Fuldførelse IV. Det geheime Statsraad. V. Provindsialstænder-Forsamlingerne VI. Departementet for de udenlandske Sager VII. Departementerne for Civilforvaltningen: det danske Cancelli det slesvig-holsteen-lauenborgske Cancelli. General-Toldkammer- og Commerce-Collegiet Qvarantainevæsenet Rentekammeret Stutterivæsenet og Veterinairskolen v. s. v. Statssecretariatet for Naadessager Directionen for Universitetet og de lærde Skoler. Directionen for Stategielden og den synkende Fond Finants-Deputationen VIII. Departementerne for Militairforvaltningen: Admiralitets- og Commissariats-Collegiet General-Commissariats-Collegiet IX. Uforudseelige og ubestemte Udgifter X. Statsgieldens Forrentning og Afbetaling. Budget for 1845. Medgaaet i 1845. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. Rbd. ß Rbb. ß Rbd. ß 686,200. 686,200. 550,415. 32. 520,519. 42. 29,895. 86. 50,000. 50,000. 11,500. 9,500. 2,000. 3,519. 35. 3,519. 35. 293,059. 48. 283,639, 58. 9,419. 86. 396,600. 16. 392,014. 85. 818,847. 742 808,404. 693. 4,585. 27. 10,443. 5. 152,599. 112,622. 67 39,976. 28. 20,400. 21,562, 7. 1,162. 7. 816,131. 39. 810,957. 70% 5,173. 64. 49,440. 64,440. 15,000. 250,840. 250,840. 22,484. 50. 22,484.50. 49,045. 48,692. 1. 352. 95. 1,507,557, 48. 1,533,671. 51. 26,114. 31. 1,047,050. 1,047,050. 3,215,836. 14. 3,205,789. 424. 10,046. 67. 600,000. 832,482. 59. 232,482. 59. 5,100,000. 6,078,633. 9 978,633. 91. 15,638,006,333. 16,783,023,72 1,145,017. 38. (45*) Recapitulation af Indtægt. A. Domaine Indtægter af Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen B. Skatter og Afgifter af Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen: a, directe Skatter b. indirecte Skatter. C. Overskud af Øresunds og Stremteld-Intrader D. Overskud af den slesvig-Holsteenske Kanal E. Postvæsenets Overskud F. Overskud fra Hertugdømmet Lauenberg G. Overskud af de dansk-vestindiske Der. H. Renter af de Kongelige Activer I. Ferskiellige Indtægter Hertil lægges: Hvad der i Aarets Lob er afdraget mere paa Activerne, end der igien er udgivet til nye Activers Erhvervelse Hvorimed afgaaer: opstanet Tab ved Smaamynts Omsætning. Summa Indtægt Udgift. A. Samtlige Lonninger og Udgifter ved He. Majestats Particulairkammer og Chatolkasse, Hofstat og Hofholdning, ved Slotshaverne, ved Hans Majestats Stald-Etat, faaeg Udgifter ved Al- Terheitsammes Reiser i Landet. . B. De Kongelige og Fyrstelige Personers Apanager C. Kongelige Bygninger i Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen: a. Kongelige Slette..... b. andre Kongelige Bygninger D. Det geheime Statsraad E. F. G. Provindsialstænder-Forsamlingerne for Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Helsteen Udenlandske Anliggender Civil-Etaten: 1. De civile Collegier og Autoriteter, samt de under samme herende Contoirer, ligesom og den slesvig helsteenske Regiering, Overovrighederne og Oppeborselsbetientene i Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen, samt Mynterne, m. v. Transport. Regnskabs-Oversigten. Budget for 1845. Indtægt for 1845. Mere end Budg. Mindre eud Budg. Rbd. Rbd. ẞ Rbd. ß Rbd. ß 1,586,030. 1,660,005, 593. 73,975. 593. 5,313,249. 5,402,404. 7 89,155.710 5,340,650. 6,221,868. 43. 881,218. 43 1,876,000. 2,165,903. 35. 289,903. 35. 81,300. 56,058. 49. 256,400. 242,044. 33. 25,241. 47. 14,355. 62. 211,900. 250,213. 57. 38,313. 57. 99,300. 150,925. 52. 51,625. 52. 580,000. 614,841. 33. 34,841. 33. 500,040. 498,120, 34. 1,919. 61. 15,844,869. 17,262,385.21 1,417,516.21, 108,371. 92. 108,371. 92. 15,844,869. 17,370,757.17 1,525,888.17 10 1,746.64. 1,746. 64. 15,844,869. 17,369,010.49,3 1,524,141.49 Budget for 1845, Udgift for 1845. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. ß Rbd. ß Rbd. ß Rbd. ß 686,200. 686,200. 550,415. 32. 520,519. 42. 29,895, 86. 163,500. 162,839. 391. 660. 56. 78,867. 65. 80,813. 15. 1,945. 46. 11,500. 9,500. 2,000. 3,519. 35. 3,519. 35. 293,059. 48. 283,639. 58. 9,419. 86. 609,392. 56. 598,638.7 2,392,935. 9. 2,345,669. 5. 10,754.48,7 47,266. 33. Transport 2. Justits- og Politivæsenet i Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen 3. Bidrag til Geistlighed, Kirker og Almueskoler i Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen 4. Foranstaltninger til Videnskabers og Kunsters Fremme samt i Almindelighed til Nationens heiere Dannelse, nemlig: Bidrag til Universiteterne i Kiøbenhavn og Kiel, til det lærke Skolevæsen i Kongeriget og Hertigdommene Slesvig og Holsteen, til lærde Selskaber og videnskabelige Anstalter og Arbeider, m. v., til Academiet for de skienne Kunster, det Kongelige Theater og Capel, c. s. v. 5. Andre almeennyttige Foranstaltninger, nemlig: Bidrag til Fattigvæsenet i Kiebenhavn, til Hospitaler, milde Stiftelser og Fattige i Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen 51,000.34. til Medicinalvæsenet i Konge riget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen, til Institutet for Blinde, samt til Instituterne for Devstumme

51,615,35. 615. 1. 114,724.62. 118,993.81. 4,269.193. til Stutteri og Veterinairvæsenet, til Matriculeringen, til Vei og Landvæsens- Betiente, til Veies Anlæg og deres Vedligeholdelse i Kongeriget og Hertugdommene, til Landhuusholdningsselskabet 819,639. Handels- Consulat-Udgifter, Udgifter til Industrifonden, Præmier for Fiskeri under Island, Bidrag til Heravls og Fiskeriers Fremme o.s.v., Udgifter til Opmuddringsvæsenet, Tilskud til Porcellainfabriken og til Steenbrudet paa Bornholm 832,473.36. 12,834.36. 60,995. 58,973.90. 2,021.5. Transport.. Budget for 1845. Medgaaet i 1845. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. ß Rbd. ẞ 2,392,935. 9. 2,345,669. 53. Rbd. ß Nbd. ß 47,266. 3. 315,985. 92. 299,054. 581. 16,931, 33 52,581.52. 53,371. 789. 443. 296,911. 603 298,313, 14. 1,401. 50%. 1,046,359. 1,062,056.51,3 15,697. 51, 4,104,773. 213. 4,058,464, 343. 46,308. 82. Transport... H. Militair-Etaterne: Somilitair-Etaten. Landmilitair-Etaten. 1. Island samt de dansk-ostindiske og guineiske Besiddelser. K. Pensions og Understøttelsesvæsenet: A) Pensioner og Vartpenge: a. til afgaaede Embedsmænd b. til Embedsmænds Enker og Bern. : c. paa den aftagende Pensionsliste B) Tillæget til Enkepensioner i Hertugdommene, samt Godtgjørelse til den almindelige Enkekasse af det ved Embedsmænds Ded resterende Indskud C) Understøttelser giennem Statssecretariatet for Naadessager L. Honorarer for udført Arbeide i Statens Tieneste M. Forskiellige Udgifter, saasom: overtagne Commune Udgifter i Kongeriget, Udgifter for Kongelige Tienestesagers Befordring med Pakkeposterne o. s. v. N. Uforudseelige og ubestemte Udgifter 0. Statsgieldens Forrentning og Afbetaling Hertil kommer: 1. Hvad der er udbetalt mere i Forskud, end der er indkommet i Afdrag paa Forskud. Paa Forskud er nemlig indbetalt eg afdraget.. 113,816. 94. hvorimod er udbetalt Altsaa mere udbetalt i Forskud, end afdraget 2. Det Beløb, hvormed Versur-Udgifterne have fur-Indtægterne 142,594. 14. 28,777. 16. oversteget Ver Summa Udgift. Bubg. for 1845. Medgaaet i 1845. Mere end Budg. Mindre endBudg. Rbb. Nbb.- ß Rbd. ß Rbd. ß 46,308. 82. 4,104,773. 213 4,058,464. 343. 1,021,000. 1,021,000. 3,215,836. 14. 3,205,789, 42. 63,799. 10,046. 67. 29,729, 30 34,069. 65. 300,000. 338,765. 74. 38,765.74. 315,000. 318,662. 63. 3,662.63. 544,000. 539,398. 46. 4,601. 50. 36,500. 31,734. 64. 4,765. 32. 245,000. 245,000. 40,000. 32,173. 93. 7,826. 3. 52,097. 94. 51,189. 35% 908. 58. 600,000. 832,482, 59. 232,482. 59. 5,100,000. 6,078,633. 9. 978,633. 9 15,638,006.33%. 16,783,023.72. 1,145,017. 38. 28,777. 16. 28,777. 161 254,539. 91. 254,539. 913. 15,638,006.33.17,066,340.83 1,428,334. 50. Indtægterne i 1845 udgiorde saaledes i det Hele: 17,369,010 Rbb. 49, St. Udgifterne derimod......... 17,066,340 83. Aarets Indtægter have altsaa oversteget dets Udgifter med. 302,669 Rbd. 61% Sf. der, tillagte Finantskassens og Statsgieldskassens samt Generalpostkassens contant Beholdninger, ved Aarets Begyndelse, ialt........ 7,782,830 67 giver i Kassebeholdninger den 31te December 1845..... 8,085,500 Rbb. 32 Sf. nemlig : ved Finantskassen og Statsgieloskassen. 7,919,086 Rbd. 76, St. ved Generalpostfassen... .. beb Samme af de til Pensioner bestemte Summer... 37,338 - 46/ 129,075 5- 8,085,500 bb. 32 Sf. De forblevne Restancer af Skatter og Afgifter, udenfor Jordebogs- og Forpagtnings- Afgifter, ere fradragne Indtægten, ligesom og hvad der er indkommet paa Restancer, ældre end 1 Jan. 1845, af Skatter og Afgifter, exclusive Jordebogs og Forpagtnings Afgifter, er tillagt Indtægten. Samtlige uberigtigede Restancer ved udgangen af 1845 udgiorde: for Danmark 170,353 Rbb. 60 St., og for Hertugdommene 366,808 Rbd. 71 St. Det bemærkes, at paa gamle Restancer er i 1845 afffrevet, for de Hertugelige Augustenborgske Godser paa Als, 243,722 Rbd. 68 St., og for de ældre hertugelige Oldenborgske Fideicommis - Godser 78,603 br. 27 Sf. 1846. Reskr. til Finantsdeputationen og Bekg. af Budgettet 23 Dec. for 1847. Kongen har approberet det hermed følgende Budget for Statens samtlige Indtægter og Udgifter for Aaret 1847, og bemyndiges Finantsdeputationen til at lade saavel Budgettet, som de dertil hørende Bilage, tilligemed dette Restr. ved Trykfen bringe til offentlig Kundskab. 9 710 Budget for Aaret 1847. Indtægter. I. De danske Provindser. A. Domaine-Indtægter: a. Overskud af Kongelige Jordebogs- og Forpagtnings-Indtægter: 1. Indtægterne af de Kongl. Domaine -Districter 2. Andre Jordebogs-Indtægter 3. Forpagtnings-Afgifter. Normal-Regl. Budget f. 1847. Rbd. Rbb. 93,000. 159,290. 47,500. 48,980. 3,600. 4,200. b. Forst og Jagt-Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som forlods deraf afholdes, samt af Værdien deels af Brænde til Hofholdningen og de Kongelige Collegier, deels af Deputater til Forst- og Jagtbetiente, deels af Temmer, som udleveres til Kongelig Tieneste, saaog uberegnet Værdien af Deputatvildtet a. B. Skatter og Afgifter: directe Skatter: 1. staaende: Landskat, efter Liquidation af de z Bankhæftelsesrenter af Jorder og Tiender i Danmark, samt naar 50,000. 68,500. 194,100. 280,970. den sædvanlige aarlige Eftergivelse bringes til Afgang ... 2,414,000. 2,414,000. Ertrapaabudet, efter Forordningen af 12 Januar 1827 61,000. 61,000. Bygnings-Afgift. 345,000. 377,000. Rangskat. 31,000. 31,000. Procentskat 19,000. 2. som ere Gienstand for Repartition: Stænderskat 33,000. 45,000. Veiskat 84,000. 240,400. Fourageftat og Marschpenge, anflaaede til 165,000. 295,100. Befordringsffat, efter Forordn. af 26 Juni 1844 $ 9 24,000. 3,152,000. 3,487,500. b. indirecte fatter: 1. Stempletpapirs- og Kortstemplings Intrader: Overskud af Stempletpapirs - Intrader ... Kortstemplings-Intrader 2. Afgift af Arv og overdragne Eiendomme:

4 pGt. af Arb.. Rbd. 53,000. 711 Normal-Regt. Budget f. 1847. Rbd. Rbd. 251,100. 333,000. 8,200. 8,800. pCt. af Arv og overdragne Eiendomme 63,000. 116,000. 147,400. 3. Departements- og Retssportler. 212,400. 213,400. 4. Overskud af Told- og Confumtions- Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf forlods udredes 2,957,400. 3,537,800. 3,545,100. 4,240,400. Jalt Skatter og Afgifter. 6,697,100. 7,727,900. C. Adskillige Indtægter: a. Netto-Indtægten af Tallotteriet i Danmark (Jylland derunder indbegreben) b. Netto-Indtægten af Klasselotteriet. c. Dvarantaine-Indtægter for Danmark (herunder Indtægten af det Kyholmffe varantaine - Etablissement) . . d. Recognitioner af Handelsreisende kunne anslaaes til 252,000. 125,000. 42,000. 38,000. 9,800. 9,800. 5,200. 5,500. e. De for Kongelig Regning overtagne Bispetiender 21,000. 16,400. f. Erstatning fra Amternes Repartitionsfonds og fra Kiøbstæderne i Danmark, efter Forordn. af 15 Septbr. 1832 28,500. 28,500. g. Andre forskiellige Indtægter 50,000. 50,000. Altsaa Indtægterne af de danske Provindser:

408,500. 273,200. A. Domaine-Indtægter 194,100. 280,970. B. Skatter og Afgifter: directe 3,152,000. 3,487,500. indirecte 3,545,100. 4,240,400. C. Adskillige Indtægter 408,500. 273,200. Tilsammen 7,299,700. 8,282,070. II. Hertugdommene Slesvig og Holsteen. A. Domaine-Indtægter: a. Overskud af Kongelige Jordebogs- og Forpagtnings-Indtægter: Normal-Negl. Budget f. 1847. Rbd. Rbd. 1. Indtægterne af de Kgl. Domaine- Districter, m. v... 70,500. 62,800. 2. Andre Jordebogs-Indtægter 881,500. 876,400. 3. Forpagtnings-Afgifter 232,000. 268,700. b. Forst- og Jagt-Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som forlods deraf afholdes, samt af Værdien af Deputater. 100,000. 102,700. 1,284,000. 1,310,600. B. Skatter og Afgifter: a. directe Skatter: 1. staaende: Contribution, Landskat og Magazin Præstanda, efter Fradrag af den sædvanlige Eftergivelse: Contribution 750,000. 717,300. Landskat 407,000. 398,300. Magazin-Præstanda (herunder indbefattet Værdien af Leverancer in natura til Landmilitair-Etaten). . 137,000. 137,000. Bygnings Afgift 136,000. 156,000. Ertra- og Rangstat 396,000. 384,700. Procentskat 25,000. 2 som ere Gienstand for Repartition: Stænderskat. 26,500. 45,000. Chaussee Udgifter 60,000. Befordringsffat, efter Forordn. af 12,000. 17 December 1845, §§ 10 og 12 Erstatning for de Summer, der af Finantskassen foreskydes Døvstum me-Institutet i Slesvig, og som ifølge allerhøiefte Patent af 17 December 1821 reparteres over Her tugdømmene 17,000. 1,894,500. 1,910,300. b. indirecte fatter: 1. Stempletvapirs- og Kortstemplings -Intrader: Overskud af Stempletpapirs-Intrader Kortstemplings-Intrader 2. Afgift af Arv og overdragne Eiendomme:

4 pGt. af Arv . . R66. 55,000. pGt. af Arv og over- 713 Normal-Regl. Budget f. 1847. Rbd. Rbd. 135,400. 162,000. 8,250. 7,850. dragne Eiendomme 66,000. 121,000. 130,000.. 3. Departements- og Retssportler. . 4. Overskud af Told-Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf forlods afholdes 37,000. 37,000. 1,313,600. 1,241,700. Jalt Skatter og Afgifter C. Adskillige Indtægter: a. Netto Indtægten af Tallotteriet i Hertugdommene. 1,615,250. 1,578,550. 3,509,750. 3,488,850. 178,000. 60,000. b. Netto-Indtægten af Klasselotteriet. c. Ovarantaine-Intrader i Hertugdøm- 12,000. 10,000. mene 1,150. 1,150. d. Recognitioner af Handelsreisende kunne anslaacs til. 17,200. 15,700. e. Andre forskiellige Indtægter 8,000. 53,460. 216,350. 140,310. Altsaa Indtægterne af Hertugdømmene Slesvig og Holsteen: A. Domaine-Indtægter 1,284,000. 1,310,600. B. Skatter og Afgifter: directe 1,894,500. 1,910,300. indirecte 1,615,250. 1,578,550. C. Adskillige Indtægter. 216,350. 140,310. Tilfammen 5,010,100. 4,939,760. Følgeligen : 1. Total-Indtægten af de danske Provindser

II. Total Indtægten af Hertugdømmene Slesvig og Holsteen Fremdeles : III. Overskudet fraHertugdømmetLauenborg

IV. Oberstudet af de dansk vestindiske Coloniers Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf forlods afholdes V. Øresunds og Stremtold-Intraderne

Normal-Regl. Budget f. 1847. Nbb. Rbd. 7,299,700. 8,282,070. 5,010,100. 4,939,760. 226,000. 246,400. 149,700. 97,400. 2,000,000. 1,832,000. VI. Overskudet af den slesvig-Holsteenske Canal, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf forlods afholdes 109,400. 60,400. VII. Postvæsenets Overskud 268,450. 255,600. VIII. Renter af Activerne. henlagte til Statsgieldens Forrentning og Afbetaling samt til Reservefonden. 580,000. 580,000. 15,643,350. 16,293,630. Udgifter. I. Samtlige Lenninger og Udgifter ved Hs. Majestats Particulairfammer, Ghatolkasse, Hofftat og Hofholdning, ved Slotshaverne, ved Hs. Majestats Stald-Gtat, og Udgifter ved Allerheitsammes Reiser i Landet Normal-Regl. Budget f. 1847. Rbb. ß Rbd. ß 670,000. 696,200. II. De Kongelige og fyrstelige Perfoners Apanager 551,643. 509,215. 32. III. Det geheime Statsraad 14,200. 7,500. IV. Provindstalstænder - Forsamlingerne for Kongeriget og Hertugdommene 73,000. Normal-Regl. Budget f. 1847. Nbb. ẞ Rbd. ẞ V. Departementet for de udenlandske Sager: A. Departementet og dets Embedsmænd og Betiente: Lønninger, m. m. Contoir - Udgifter B. De danske Gesandtskaber i udlandet: Lenninger og Taffelpenge Andre Udgifter. VI. Departementerne for Civilforvalts ningen, med hvad dertil kan henføres:

A. Det danske Cancelli: 1. Collegiet og dets Contoirer samt 24,600. 1,800. 27,050. 1,800. 200,617. 48. 217,009. 48. 32,200. 55,200. 259,217. 48. 301,059, 48. det geheime Archiv: a. Lønninger 46,180. 46,280. b. Contoir-Udgifter 11,100. 11,940. 2. Justits- og Politivæsenet: Normal-Regl. Bubget. a. Høiesteret: Kbd. Rbd. Lonninger ... 33,176. 36,900. Contoir-Udgifter 1,000. 1,000. 34,176. 37,900. b. Lands-Over- samt Hof- og Stads- Retten: Normal-Regl. Budget. Rbd. Rbd. Lønninger 46,344. 50,930. Contoir-Udgifter 9,000. 7,524. 55,344. 58,454. c. Lands-Overretten i Viborg: Lenninger og til Contoir-Ulvgifter 5,800. 8,400. d. Eriminal og Politiretten i Kiobenhavn: Normal-Regl. Budget. Rbd. Rbd. Lenninger. 24,870. Contoir-Udgifter 1,900. For den forrige Politiret normeret . . e. Adskillige Embedsmænd og Betiente, henhørende til Justits- og Politivæsenet i Danmark XXIV Deels 3ble efre. Transport 26,770. 6,200. 16,389. 76. 29,719. 62. 175,189. 76. 219,463. 62. (46) Normal-Regl. Budget f. 1847. Rbd. ß Rb d. ß Transport . . 175,189. 76. 219,463. 62. og Viborg: f. Straffeanstalterne i Riobenhavn Normal-Regl. Budget. Rbd. Rbd. Lønninger 600. 4,120. Tilskud til Straffe: anstalten i Kie: benhavn . . . .10,600. 38,244. Tilskud til alle Straf feanstalter istedetfor den bortfaldne 5 pEt. Gage-Afkortning.

1,350. 11,200. 43,714. g. Andre Udgifter ved Justits- og 3. Overtagne Commune-Udgifter Politivæsenet..... 4. Tilskud til Geistlighed, Kirker og Almueskoler, m. b. : 5,400. 5,400. 24,349.66. 25,727.94. a. i Almindelighed: staaende Udgifter andre Udgifter b. Pastoralfeminariet c. Missions-Collegiet 22,011. 70. 22,000. 10. 2,000. 2,400. 1,400. 1,400. 3,535. 3,535. 5. Tilskud til Fattigvæsenet i Kiebenhavn famt til Hospitaler, milde Stiftelser og Fattige i og udenfor Kiøbenhavn: a. Fattigvæsenet i Kiøbenhavn. . . b. Hospitaler, milde Stiftelser og Fattige i og udenfor Kiøbenhavn 27,672. 27,672. 2,788. 26. 3,348. 54. c. Waisenhuset i Kiøbenhavn 2,000. 2,000. 6. Medicinalvæsenet: a. det medicinsk-chirurgiske Sundheds- Collegium i Kiøbenhavn: aarligt Tilskud 1,600. 1,650. b. Frederiks Hospital i Kiøbenhavn: aarligt Tilskud 5,000. 10,140. c. Fødsels- og Pleieftiftelsen i Kiøbenhavn:

aarligt Tilskud. . 20,000. 24,100. d. Dvægsyge-Commissionen 150. 280. Transport.. 304,296. 46. 392,831. 28 TAE 717 Normal-Regt. Budget f. 1847. Rbd. ẞ Nbb. ß Transport . . 304,296. 46. 392,831 .28. e. Lønninger til forskiellige Stifts- og Landphyfici, Districtschirurger, Jordemødre 0. s. b. 23,234. 24,494. f. Andre Udgifter i Anledning af Medicinalvæsenet 2,000. 2,000. 7. Institutet for Blinde: aarligt Bidrag 500. 500. 8. Devstumme-Institutet i Kiebenhavn: aarligt Tilskud 4,000. 9. Bidrag til Herlufsholm lærde Stole B. Det slesvig-Holsteen-lauenborgske Cancelli: 4,000. 500. 334,030. 46. 424,325. 28. 1. Collegiet og dets Contoirer: a. Lenninger 23,990. 27,590. b. Gontoir Udgifter 9,000. 7,285. 68. 2. Statholderskabet i Hertugdømmene Slesvig og Holsteen- 2,560. Gouvernementssecretairen 500. 300. Lonning til en Copiift ved Statholderskabets Forretninger. . . . 3. Den slesvig-Holsteenske Regiering og dens Contoirer: a. Lønninger b. Gontoir-Udgifter 4. Justits- og Politivæsenet: a. Den slesvig-bolsteen-lauenborgske Overappellationsret: 1) Lonninger 2) Contoir-Udgifter b. Overdicasterierne: 1) Den flesvigste Normal-Regl. Bubget. Over- og Landret: Rbd. Lønninger Rbb. 20,732. 23,878. Contoir-Udgifter 1,700. 1,700. 22,432. 25,578. 2) Den holsteenffe Over- og Landret: Lenninger 21,021. 22,171. 34,550. 29,300. 4,500. 6,400. 27,600. 32,140. 1,300. 1,300. Transport . . 21,021. 22,171. 104,000. 104,315. 68. (46*) Transport. 21,021. 22,171. Gontoir-Udgifter 2,200. 2,000. 23,221. 24,171. Overdicasterierne ialt c. Forskiellige Justits og Politi- Embedsmænd og Betiente, m. v. i Hertugdommene d. Slaveriet i Rendsborg e. Straffeanstalten i Glückstadt. . . 5. Tilskud til Geistlighed, Kirker og Almueskolevæsenet: a. i Almindelighed. b. Skolelærerseminariet i Segeberg 6. Tilskud til Fattige, Hospitaler og milde Stiftelser 7. Medicinalvæsenet: Normal-Regl. Budget f. 1847. Rbb. 13 Rbd. ß 104,000. 104,315. 68. 45,653. 49,749. 12,708. 37. 16,008. 42. 7,300. 650. 13,667. 75. 16,121. 68. 2,600. 2,600. 17,579. 76. 17,579.76. a. Det slesvig-Holsteenske Sanitets- Collegium i Kiel. 1,395. 1,395. b. Det academiske Sygehuus og Frederiks Hospital sammesteds: aarligt Tilskud 3,360. 3,360, c. Vaccinations - Instituterne i Kiel og Altona 480. 480. d. Jordemoder- og Fødselsstiftelsen i Kiel: aarligt Tilskud 2,160. 2,160. e. Lonninger til forskiellige Læger og til en Jordemoder 627, 62. 627.62. 8. Overordentlige Udgifter til Geistlighed, Justits-, Politi og Medis cinalvæsenet 9,000. 10,500. 9. Veivæsenet: a. Lønninger 4,460. 5,580. b. Andre Udgifter 398,390. 10. Tilskud til videnskabelige Anstalter: a. Universitetet i Riel 66,000. 73,312. b. Lærde Skoler 20,654. 54. 23,048, 65. 11. Debstumme-Institutet i Slesvig. 17,000. 17,000. 321,346. 16. 750,177. 93. ·C. General-Toldfammer- og Commerce- Collegiet: 1. Collegiet og dets Contoirer: a. Lønninger b. Contoir-Udgifter.. 2. Told og Consumtionsvæsenet i Danmark samt Toldvæsenet i Hertugdemmene, den slesvig-Holsteenske Kanal og de vestindiske Colonier. (Udgifterne hertil ere forlods fra dragne i Intradernes Beløb). 3. De danske Besiddelser paa Kysten Guinea 719 Normal-Regl. Budget f. 1847. Rbb. ẞ Rbd. 3 48,150. 54,600. 17,450. 18,350. 27,000. 10,000. 4. De dansk ostindiske Besiddelser 49,468. 5. Den Kongelige Porcelainfabrik 7,500. 6,000. 6. Industrifonden 6,000. 6,000. 7. Handels-Consulat - Udgifter 12,400. 15,000. 167,968. 109,950. D. Jernbane-Commissionen 14,700. E. Quarantainevæsenet: 1. Faste Lonninger Normal Regl. Budget. for Directionens Rbe. S Rbd. B administrerende Medlem og dens Secretariat. . 2,090. 3,770. For de forskiellige Ovarantaine- Commissioner 5,045.84. 5,225.84. 2. Faste Lenninger ved Etablissementet paa Kyholm

1,230. 1,330. Andre Udgifter veb samme.. 7,499. 7,409. 7,135. 84. 8,995. 84. 8,729. 8,739. 15,864. 84. 17,734. 84. F. Rentekammeret: 1. Collegiet og dets Contoirer: a. Lonninger Normal-Regl. Budget f. 1847. Rbb. ß Nbb. b. Contoir Udgifter 65,150. 79,900. 9,350. 10,350. 2. Overøvrighedspersoner i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen (herunder indbefattede Udgifter til Gontoirhold o. s. v.) 76,800. 86,150. 64. 3. Oppebørselsbetientene i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen 68,386.90 77,516. 6. 4. Landvæsensbetiente i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Hol- 6,544. 6,728. 5. Veivæsenet: 84,000. 329,093. 62. steen Til Veivæsenet i Kongeriget. (Udgifterne til den Deel af Veivæsenet i Hertugdømmene, som vedkommer Rentekammeret, ere fradragne i Jordebogs - Indtægterne med 20,000 Rbd. i Budgettet for 1847, ligesom i Normal-Regle mentet. Udgifterne til Anlæg og Vedligeholdelse af Chausseerne i Hertugdømmene Slesvig og Holsteen vedkomme det slesvig-holsteenlauenborgste Cancelli). 6. Til Matriculeringen i Kongeriget: Lonninger Andre Udgifter 7. Præmier for Fiskeri under Island 8. Understøttelser til Heravls og Fisteries Fremme samt Farveplanters Dyrkning. 9. Kongelige Bygninger o. s. v. i Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen: a. Kongl. Slotte (berunder Christiansborg Slot med 50,000 Rbd. Bud- 700. 16,000. 2,545. 5,000. 5,000. getfum). 123,500. 163,500. (Lonninger til Betientene ved Slottene, Christiansborg Slot undtaget, Transport.. 438,730. 90 777,483. 36. Transport.. udredes af Hofkassen og ere indbefattede under Udgifterne til Hans Majestæts Hofstat). b. Andre Kongl. Bygninger o. s. v.: 1) Lønninger til sormal-Regt. Budget. Bygningsbe- Rbd. Rbb. 3 betiente... 7,324.27. 9,867.65. 721 Normal-Negl. Budget f. 1847. 965. ß Rbd. ẞ 438,730. 90. 777,483. 36. 2) Bygningernes Vedligeholdelse... .56,200. 66,200. 63,524. 27. 76,067. 65. 10. Justitskasse- famt Sigt- og Sagefalds Udgifter i Kiøbenhavn og Hertugdommene 24,000. 24,000. 11. Adskillige Udgifter for Kongeriget og Hertugdommene 21,000. 21,000. 12. Uogifter, 3Island vedkommende. 40,000. (Udgifterne i Anledning af Domainerne, Forstvæsenet og det stemplede Papir udredes forlods af Intraderne og ere saaledes fradragne under Indtægterne).

547,255. 21. 938,551. 5. G. Stutterivæsenet og Veterinairskolen, famt Udgifter til Hesteavlens Fremme: a. Frederiksborg Stutteri. 10,000. 14,000. b. Veterinairskolen 7,000. 11,660. c. til Hesteavlens Fremme 22,000. 22,000. 39,000. 47,660. H. Statssecretariatet for Naadessager: 1. Lønninger 5,840. 6,240. 2. Understøttelser. 250,000. 244,600. 255,840. 250,840. 1. Generalpostdirectionen: (Udgifterne til Postvæsenet udredes forlods af Intraderne og ere saaledes fradragne i Indtægterne). Normal-Regl. Budget f. 1847. Rbd. Rbd. ß K. Directionen for Universitetet og de lærde Skoler: a. Tilskud til Universitetet b. C. 9,198. 26. 10,382. 26. til Communitetet. 433. 32. 433. 32. til Sore Academi 150. 150. d. til det lærde Skolevæsen. 5,722. 88. 5,730. 88. e. til den lærde Skole paa Island. 7,780. 15,504. 50. 24,476. 50. L. Directionen for Statsgielden og den synkende Fond: Collegiet og dets Contoirer: a. Lønninger 36,000. 38,295. b. Andre Udgifter 10,350. 10,550. 46,350. 48,845. M. Finants-Deputationen: 1. Gollegiet og dets Contoirer: a Lenninger 33,200. 37,965. b. Andre Udgifter 7,800. 8,250. 2. Mynterne: a. i Kiøbenhavn: Lønninger 4,616. 5,400. b. i Altona: Lenninger 4,186. 4,936. c. for begge Mynter fælles: Lonninger 1,000. 1,000. 3. Pensioner: a. til afgaaede Embedsmænd 272,200. 300,000. b. til Embedsmænds Enker og Børn 312,400. 315,000. c. Pensioner, opførte paa Finantsfassens aftagende Pensionsliste. . 100,000. 522,000. 4. Godtgierelse til den almindelige Enkekasse af det ved Embedsmænds Dod resterende Indskud 6,500. 6,500. 5. Godtgierelse til Enkepensioner Hertugdommene og Colonierne. i 25,500. 6. Kongelige Tienestefagers Befordring med Pakkeposterne, m. m. 26,000. 26,000. 7. Honorarer for udfort Arbeide i Statens Tieneste . . . 40,000. 40,000. Transport.. 807,902. 1,292,551. Transport.. 8. Til Videnskabers og Kunsters Fremme (foruden hvad dertil ellers udredes) 9. Forskiellige videnskabelige Arbeider: a. under Conferentsraad Schumacher b. til topographiste Arbeider og Udgivelsen af Kort... c. det statistiske Tabelværk 10. Tilskud til forskiellige, under de ovrige Departementer ikke henhørende, Instituter og Stats Indretninger, m. v.: a. Det store Kongelige Bibliothek.. b. Academiet for de stienne Kunster c. Til Indfieb af Kunstsager paa Kunstacademiets aarlige Udstillinger d. Museet for Naturvidenskaberne. e. Selskabet for de skionne Videnskaber f. Det nordiske Oldskrift-Selskab. . g. Til Gagerne for Embedsmænd og Betiente ved de Kongelige videnffabelige Samlinger 723 Normal-Regl. Budget f. 1847.. Rbd. 1 Rbd. 807,902. 1,292,551. 15,000. 50,000. 12,400. 4,000. 8,300. 5,000. 10,600. 11,000. 12,000. 8,700. 11,888. 3,000. 3,000. 3,500. 4,420. 376. 376. 300. 300. 7,100. h. Det Kongelige Theater 36,900. 46,310. i. Det Kongelige Capel 31,745. 31,945. k. Landhuusholdningsselskabet. 800. 3,700. 1. Til Forst-Undervisningen 3,500. m. Det patriotiske Selskab i Hertugdommene

420. n. Kiebenhavns Skydeselskab 300. 300. 928,523. 1,499,110. VII. Departementerne for Militairforvaltningen, med hvad dertil hører: A. Admiralitets- og Commissariats-Gol- Tegiet: 1 Somilitair-Etaten, med hvad dertil herer 1,000,000. 2. Opmudoringsvæsenet 12,600. 1,020,000. 37,000. 3. Defensionsarbeider ved Kiøbenhavns Rhed. 11,800. 1,012,600. 1,068,800. Normal-Negl. Budget for 1847. Rbd. ẞ Nbd. ß B. General-Commissariats-Collegiet:| Landmilitair-Staten, med hvad dertil hører, hvorfor i det Hele ovfores: a. som forlods afholdes af de almindelige Stats-Intrader b. for Rug og Fourage, samt for Marschpenge. c. temporairt, til ertraordinaire Anskaffelser ved Hielp af de ved Etaten i saadant Diemed i sin Tid opsamlede men fra samme afgivne Fonds m. v. VIII. Uforudseelige og ubestemte Ubgifter

2,496,800. 2,541,600. 411,362. 48. 725,507.80. 52,678. 94. 2,908,162. 48. 800,000. 3,319,786. 78. 800,000. IX. Statsgielbens Forrentning og Afbetaling 4,675,000. 5,100,000. Følgeligen : 1. Samtlige lønninger og Udgifter ved Hans Majestæts Particulairfammer, Chatolkasse, Hofstat og Hofholdning, ved Slotshaverne, ved Hans Majestæts Stald-Etat, og Udgifter ved Allerhøistfammes Reiser i Landet. 670,000. 696,200. II. De Kongelige og Fyrstelige Personers Apanager 551,643. 509,215. 32. III. Det geheime Statsraad 14,200. 7,500. IV. Provindstalstænder - Forsamlingerne ... 73,000. V. Departementet for de udenlandske Sager 259,217. 48. 301,059, 48. VI, Departementerne for Givilforvaltningen:

det danske Cancelli.. det slesvig-Holsteen-lauenborgske Cancelli. . .... General-Toldkammer- og Commerce -Collegiet Transport.. 334,030. 46. 424,325. 28. 321,346. 16. 750,177.93. 167,968. 109,950. 2,391,405. 14. 2,798,428. 9. Normal-Negl. Budget f. 1847. Rbd. ß Rbd. ß Transport. 2,391,405. 14. 2,798,428. 9. Jernbane-Commissionen 14,700. Quarantainevæsenet 15,864. 84. 17,734. 84. Rentekammeret. 547,255. 21. 938,551. 5. Stutterivæsenet og Veterinairstolen samt til Hesteavlens Fremme 39,000. 47,660. fager Statssecretariatet for Naades- Directionen for Universitetet og de lærde Skoler. . . Directionen for Statsgielden og den synkende Fond Finants-Deputationen VII. Departementerne for Militairforvaltningen:

Admiralitets- og Gommissariats -Collegiet. General Commissariats - Collegiet

VIII. Uforudseelige og ubestemte Udgifter

IX. Statsgieldens Forrentning og Afbetaling 255,840. 250,840. 15,504. 50. 24,476. 50. 46,350. 48,845. 928,523. 1,499,110. 1,012,600. 1,068,800. 2,908,162. 48. 3,319,786. 78. 800,000. 800,000. 4,675,000. 5,100,000. 13,635,505. 25. 15,928,932. 34. Recapitulation. Indtægt. Normal-Regl. Budget f. 1847. A. Domaine-Indtægter af Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen Rbd. Nbb. 1,478,100. 1,591,570. B. Skatter og Afgifter af Kongeriget og Hertugdømmene Sles vig og Holsteen: a, directe Skatter 5,046,500.. 5,397,800. b. indirecte Skatter 5,160,350. 5,818,950. C. Overskud af Øresunds- og Strømtold -Intrader 2,000,000. 1,832,000. Transport 13,684,950. 14,640,320. Normal-Regl. Budget f. 1847. Rbd. Transport. 13,684,950. Nbd. 14,640,320. D. Overskud af den slesvig-Holsteenfte Kanal... 109,400. 60,400. E. Postvæsenets Overskud. 268,450. 255,600. F. Overskud fra Hertugdemmet Lauenborg

226,000. 246,400. G. Overskud af de dansk-vestindiske Der... 149,700. 97,400. H. Renter af de Kongelige Activer 580,000. 580,000. I. Forskiellige Indtægter 624,850. 413,510. 15,643,350. 16,293,630. Normal-Regl. Budget f. 1847. Rbd. Rbd. Udgift. A. Samtlige Lenninger og Udgifter ved Hans Majestæts Particulairfammer og Ghatolkasse, Hofstat og Hofholdning, ved Slotsha berne, ved Hans Majestæts Stald- Etat, faaog Udgifter ved Allerheistsammes Reiser i Landet.. 670,000. 696,200. B. De Kongelige og fyrstelige Perfoners Apanager 551,643. 509,215. 32. C. Kongelige Bygninger i Kongeriget og Hertugdemmene Slesvig og Holsteen: a. Kongelige Slotte b. andre Kongelige Bygninger D. Det geheime Statsraad E. Provinosialstenber-Forsamlinger ne for Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen F. Udenlandske Anliggender. ... G. Civil-Etaten: 1. De civile Collegier og Autoriteter, samt de under samme hørende Gontoirer, ligesom og den slesvig-Holsteenske Regiering, Overovrighederne og Oppeberfelsbetientene i Kongeriget og Transport. 123,500. 163,500. 63,524. 27. 76,067. 65. 14,200. 7,500. 73,000. 259,217. 48. 301,059.48. 1,755,084. 75. 1,753,542. 49. Transport.. Hertugdømmene Slesvig og Holsteen, samt Mynterne, m. v. 2. Justits- og Politivæfénet i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen 3. Bidrag til Geistlighed, Kirfer og Almueskoler i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen 4. Foranstaltninger til Vidensfabers og Kunsters Fremme samt i Almindelighed til Nationens heiere Dannelse, nemlig: Bidrag til Universiteterne i Kigbenhavn og Kiel, til det lærde Skolevæsen i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Hol steen, til lærde Selskaber og videnskabelige Anstalter og Arbeider, m. v, til Academiet for de stienne Kunster, det Konge- 727 Budget f. 1847. Normal-Regl. Rbb. ß R66. ß 1,755,084. 75. 1,753,542. 49. 541,658. 90. 604,298.42. 250,771. 17. 348,005.- 8. 47,214. 49. 50,056. 78. lige Theater og Gapel, o. f. v. 221,680. 8. 323,896. 19. 5. Andre almeennyttige Foranstalt ninger, nemlig: Bidrag til Fattigvæsenet i Kioben= Havn, til Hospitaler, milde Stiftelser og Fattige i Kongeriget og Hertugbømmene

Slesvig og Hol= Normal-Regl. Rbd. til Medicifteen... . 50,040. 6. nalvæsenet i Kongeriget og Hertug- Dømmene Slesvig og Holsteen, til Institutet for Blinde, famt tilIn- Budget. Rbd. 50,600,34. Transport 50,040. 6. 50,600.34.| 2,816,409. 47. 3,079,799, 4. Normal-Regl. Budget f. 1847. Rbd. ß Nbb. ß Transport 50,040. 6. 50,600.34. 2,816,409. 47. 3,079,799. 4. ftituterne for Dor: flumme.. 99,371.50. 111,921.50. til Stutte ri- og Veterinairva - senet, til Matriculeringen, til Vei= og Landvæsens- Betiente, til Veies Anlæg og beres Vedligeholdelse i Kongeriget og Hertugdøm mene, til Landhuusholdnings - selskabet..134,804. 807,851.62. Handels- Consulat= Udgifter, Udgifter til Industrifonben, Præmier for Fiskeri under 36- land, Bibrag til Hørabls og Fifferiers Frem me o f.v, Udgifter til Opmuddrings - væsenet, Tilstub til Vorcelainfabriken 43,500. 71,545. 327,715. 56. 1,041,918. 50. Transport. .3,144,125. 7. 4,121,717.54. Normal-Negl. Budget f. 1847. Rbd. ß Rbd. ß Transport 3,144,125. 7. 4,121,717.54. H. Militair-Etaterne : Somilitair-Etaten Landmilitair-Staten. I. Jeland samt de dansk-ostindiske og guineiske Besiddelser K. Pensions- og Understøttelsesvæfenet:

1,000,000. 1,031,800. 2,908,162. 48. 3,319,786. 78. 76,468. 50,000. A) Pensioner og Vartpenge: a. til afgaaede Embedsmænd.. 272,200. 300,000. b. til Embedsmænds Enker og Born......... 312,400. 315,000. c. paa den aftagende Bensionsliste 100,000. 522,000. B) Tillæget til Enkepensioner i Hertugdommene, samt Godtgierelse til den almindelige Enkekasse af det ved Embedsmænds Ded resterende Indskud. ... 6,500. 32,000. C) Understøttelser giennem Statssecretariatet for Naadessager 250,000. . 244,600. L. Honorarer for udført Arbeide i Statens Tieneste 40,000. 40,000. M. Forskiellige Udgifter, faasom: overtagne Commune - Udgifter i Kongeriget, Udgifter for Konges lige Tienestesagers Befordring med Pakkeposterne o. f. v. 50,649. 66. 52,027.94. N. Uforudseelige og ubestemte Udgifter

800,000. 800,000. 0. Statsgieldens Forrentning og Afbetaling.

4,675,000. 5,100,000. 13,635,505. 25. 15,928,932. 34. Naar fra Indtægten for Aaret 1847 drages Udgiften med fan Overbalancen for bemeldte Aar calculeres til. eller med en rund Sum til. 16,293,630. 15,928,932. 34. 364,697. 62. · 364,700. Pl. om 2 Handelspladse paa Island. 23 Dec. Rente-Kamm. Pl. (Refol. 23 Dec) ang. Autorisation af 2de Handelssteder paa Island, det ene ved Thorshavn i Nord- og Øst-Amtet, det andet paa Bordeyri ved Hrutafiord i Vestamtet. Gr. Efter at have modtaget Betænkning fra Althinget, vil Kongen have autoriseret et Handelssted ved Thorshavn i Nord- og Øst-Amtet, samt et andet paa, Bordeyri ved Hrutafiord i Vest Amtet paa Island, saaledes, at det navnligen skal være enhver af Hans Undersaatter tilladt der at nedsætte sig under de i Pl. 28 Dec. 1836 fastsatte Betingelser. Grændserne for bemeldte Handelspladse forbeholder Kongen Sig nærmere at bestemme. Alphabetisk Register over Kong Christian den Ottendes Frr. for 1846. Banken og Bankosedler. 1846. 11 Jun. P. ang. Inddragelsen af de af Nationalbanken i 1819 udstedte Sedler paa 100 Rbd. - Brandforanstaltninger. 27 Mai. Pl. ang. en Forandring af Fr. 1 Nov. 1805 § 24. Bøger og Almanakker, samt Bogtrykkere. 3 Jun. l. ang. nogle midlertidige Lempelser i Anordnin ningerne om Trykkefriheden. 5 Nov. Pl. ang. at Bladet "Hamburger Neue Zeitung" ikke maa holdes. Delinqventer og Delinqventsager. 7 Mai. Stegl. for Arrestvæsenet. 13 Mai. Pl. hvorved Pl. 26 Jul. 1820, ang. det Værneting, hvorved Fæstningsslaver skulle tiltales, forandres. 11 Nov. Pl. ang. en Forhøielse for 2 Aar af det Bidrag, som ifølge Pl. 5 Mart. 1834 til Vedligeholdelsen af Tugt Rasp- og Forbedringshuset i Kbhon, samt af Meens Tugt og Forbedringshuus, lignes paa Siællands og Lollands-Falsters Stifter. Deserteurer. 31 Mart. Pl. ang. Forkortelse af den Tid, i hvilken undvegne og paagrebne Værnepligtige skulle indeholdes til fast Garnisonstieneste. XXIV Deels 3bie Sefte. (47) Alphab. Regift. over C. VIII Frr. f. Egteskab, Forældre og Børn. 1846. 11 Nov. Pl. ang. Ophævelsen af Fr. for Færøerne 21 Mai 1777 § 8 1ste Membr. - - - Færøe. 11 Nov. Pl. ang. Ophævelsen af Fr. for Færøerne 21 Mai 1777 8 1ste Membr. 1777 $ 8 1ẞte Gield. 11 Nov. Pl. hvorved Medlemmerne af Kbhvns Magistrat fritages for den dem ifølge Fr. 8 Jul. 1840 § 48 paahvilende stiltiende Panteret m. m. 19 Nov. Pl. om bortkomne Actier i Maglefilde Kuuranstalt. Island. 23 Dec. Pl. ang. Autorisation af 2 Handelssteder. Rjøbenhavn: A. Dens Magistrat og Borgerskab zc. 9 Jan. Naadst. Pl. ang. Kbhvns. Communeafgifter. 29 Jan. Pl. ang. nogle Forandringer og nærmere Bestemmelfer i Pl. 18 Apr. 1843 § 10, Nr. 19 og 21 m. v. 16 Apr. Pl. ang. at de af Kassereren ved Kbhvns Vandvæsen for Indbetalinger i bemeldte Vandvæsens Kasse udftedte vitteringer for Fremtiden blive at notere af Contrabogholderen. 11 Nov. Pl. Hvorved Medlemmerne af Kbhons Magistrat fritages for den dem ifølge Fr. 8 Jul. 1840 § 48 paahvilende stiltiende Panteret m. m. Kongen og det Kongelige Huus. 8 Jul. Kongeligt aabent Brev om Successionsforholdet i Monarkiet. 18 Sept. Kgl. Befg. ang. det aabne Brev af 8 Jul. 18 Dec. Kgl. Refer. til Finantsdeputat. tilligemed Regnskabs Oversigt for Aaret 1845 over samtlige Statsindtægter og Udgifter. 23 Dec. Kgl. Refer. til Finantsdeput. og Bekg. af Budgettet for 1847. Land Militsen: A. samt Mandskabet paa Godserne i Danmark. - 31 Mart. Pl. ang. Forkortelse af den Tid, i hvilken undvegne og paagrebne Værnepligtige skulle indeholdes til fast Garnisonstieneste. 10 Jul. Pl. ang. Indskrænkning i den Adgang til at udgaae af den værnepligtige Stand, som er givet ved Fr. 20 Jun. 1788 §§ 28 og 29, og Fr. 8 Mai 1829 $$ 15, 16 og 18. Alphab. Regist. over C. VIII Frr. f. Landvæsenet, Proprietairer og Bønder. 1846. 29 Jul. Anordn. indeholdende nogle nærmere Bestemmelser ang. Vands Afledning eller Afbenyttelse til Jorders Forbedring. - 11 - Laug og Haandværker: B. i Særdeleshed. 17r. 1. Bagere. 1 Mai. Raabst. Pl. om Bagepenge. 17r. 47. Skomagere. 30 Mart. Raadst. Pl. ang. Indskrivningspenge for Skomagers svende. 17r. 61. Vognmænd. 28 Nov. Pl om Vognmandstarten. 7 Jul. Medicinalvæsenet. Pl. ang. Indkaldelse af hændehavere af bortkomne Actier eller Rente og Dividende: Koupons, som ere udstedte af Bestyrelsen for Actieselskabet for Klampenborg Vandcuur, Brønd- og Søbadeanstalt. Postvæsenet. 6 Jun. Pl. ang. Oprettelsen af et Brev- og Paffepostcontoir i Flekken Ahrensböck. 11 Aug. Pl. ang. hurtig Befordring. Provindsialstænder. 21 Apr. Pat., hvorved de raadgivende Provindfialstænder for Siallands, Fyens og Lolland-Falsters Stifter samt for Færøerne fammenkaldes til at møde i Noeskilde b. 15 Juli. 10 Jul. Kgl. Befg. til Provindstalstænderne for Siællands, Fyens og Lolland-Falsters Stifter samt for Færøerne ang. Resulta terne af deres under deres Møde i 1844 afgivne Betænk ninger og øvrige indgivne Andragender. 8 Sept. Pal. hvorved Nørre - Jyllands Provindstalstænder sammen- Falbes. 13 Oct. Kgl. Befg. til Proviudsialstænderne for Nørre-Jylland. 14 Oct. Bat. ang. Valg af Deputerede til Provindsialstænderne for Destifterne. Vat. ang. Valg af Deputerede til Provind fialstænderne for Nørre-Jylland. Reisende, samt fri Skyds og Konge-Reiser. 2 Apr. Bl. ang. nogle Forandringer i Henseende til Pasvæsenet i Kbhon og Helsingøer. 7 Aug. Pl. ang. Pas for Indlændinge. Alphab. Regift. over C. VIII Frr. f. Retten: A. Dens Personer og Behandling. 1846. 7 Mai. Regl. for Arrestvæsenet. - 11 13 Mai. Pl. hvorved Pl. 26 Jul. 1820 ang. det Værneting, hvorved Fæstningsslaver skulle tiltales, forandres. Skatter og Paabud: E. Landskatten i Danmark. 21 Jan. Fr. ang. Eftergivelse f. 1846 i den ved Fr. 15 Apr. 1818 vaabudne og ved Fr. 24 Jun. 1840 nærmere regulerede Lands state Beløb af Jorder og Tiender i Dmk. m. v. H. Andre meest extraord. Skatter i Dmk. 4 Mart. Pl. ang. Repartition f. 1846 af den ertraordinaire Befoftning yaa Anskaffelse af Fourage til Landmilitairetaten, af Marschpenge for Landsoldaterne og af den paa Landet faldende Andeel af Udgifterne ved de Kgl. Tienestereiser. Sø-Militair-Etaten og Holmen. 27 Jul. Pl. ang. Indskrænkning i Adgangen til at erholde Fritagelse for Søværnepligt ifølge Fr. 8 Jan. 1802 § 2, b og e eller Pl. 20 Dec. 1827. Søfarende. 21 Jan. Pl. ang. provisorisk Fritagelse for Skibsafgifter i visse Tilfælde. 24 Mart. Pl. ang. den fremtidige Afholdelse af Styrmandseramen i Aalborg. 22 Oct. Int. Regl. og Tart for Kallundborg Lodseri. Pl. om Betaling for Somarker ved Faaborg. Toldvæsenet: A. J Almindelighed. 10 Oct. Pl. om et Toldsted i Varde. 28 Jan. 9 Dec. B. Særdeleshed. Pl. ang. adskillige Forandringer i Toldtariferne. Provisor. Pl. ang. Indførsels- og Tranfittolden for Kornbarer m. b. Tractater og de i Anledning deraf føiede Foranstaltninger. 13 Jan. Sfibsfarts- og Handels Tr. med Kongen af begge Sicilier. 28 Jan. Pl. ang. Handels- og Sfibsfarts-Conventionen med Storhertugd. Mecklenborg-Sverin. 26 Mai. Conv. med Kongen af Preussen ang. Fornyelse af Handelstr. 17 Jun. 1818. 29 Jul. Pl. betreffende den ang. Fornyelse af Handelstractaten med Preussen af 17 Jun. 1818 afsluttede Conbention.

Pl. ang. en Handelstractat med Preussen. 11 Aug. Pl. ang. en Tractat med begge Sicilier. Angivelse af de vigtigste ældre Forordninger og Lovbud for Danmark, som ved Kong Christian den Ottendes Forordninger for 1846 ere forandrede eller nærmere bestemte. 1748. 16 Apr. r. med begge Sicilierne: Forandret v. Tr. 13 Jan. 1765. 26 Jun. Pl. om Pasvæsenet: Forandret v. Pl. 7 Aug. 181 1777. 21 Mai. Fr. ang. adskilligt paa Fære, dens 8 § første Membr.: Ophævet v. Pl. 11 Nov. 1781. 23 Apr. Fr. om Fælledsskabets Ophævelse, dens 4 §: Jvfr. Anordn. 29 Jul. § 16. Sammes 32 §: Jvfr. Anordn. 29 Jul. § 21. 1788. 20 Jun. Fr. om Stavnsbaandets Lesning, dens 28 og 29 §§: Nærmere bestemte v. Pl. 10 Jul. 1793. 5 Apr. r. om Fængslernes bedre Indretning: Jvfr. Regl. 7 Mai. 13 Dec. Bei Fr: Jvfr. Anordn. 29 Jul. § 57. 1799. 27 Sept. Fr. om Tryffefriheden, dens 26 og 27. §§: 3vfr. Pl. 3 Jun. 2. 1802. 8 Jan. 1805. 1 Nov. 1806. 13 Sept. 1810. 2 Oct. 1812. 25 Jul. 1814. 13 Mai, - Fr. om Søindrulleringen, dens 2 §b og c: Nærmere bestemte v. Pl. 27 Jul. Brandfr., dens 24 §: Forandret v. Pl. 27 Mai Pl. om Gierdesynsmænd: Jvfr. Anordn. 29 Jul. $ 70. Pl. om Udgivelse af Blade m. v.: Forandret v. Pl. 3 Jun. 1. Pl. om Reisendes Anmeldelse, dend 3 §: Forandret v. Pl. 7 Aug. Pl. om Blades Giennemsyn: Forandret v. Pl. 3 Jun. $ 2. 31 Mai. Anordn. om Færgefarten mellem Korsøer og Nyborg, dens 38 §: Forandret v. Pl. 7 Aug. 1815. 9 Nov. Pl. ang. undvegne Værnepligtige: Forandret v. PI. 31 Mart. 1817. 28 Febr. Pl. om Kystmilicen, dens 9 §: Forandret v. Pl. 7 Aug. 1818. 17 Jun. Tract. med Preussen: Fornyet v. Tract. 26 Mai, jvfr. Pl. 29 Jul. 31 Jul. 1820, 26 Jul. Pl. om Betaling f. Lodferne i Kallundborg: Ophævet b. Regl. 22 Oct. Pl. ang. Fæstningsslavers Værneting: Forandret v. PI. 13 Mai. De ved Frr. f. 1846 giorte Forandringer. 1823. 10 Dec, Pl. ang. Skomagersvende: Forandret v. Pl. 30 Mart. 1827. 20 Dec. Vl. ang. Oprettelsen af et Soindrulleringsfond m. v.: Jofr. Pl. 27 Jul. 1829. 8 Mai. Fr. om Værnepligten, dens 15, 16 og 18 §§: Nærmere bestemte b. Pl. 10 Jul. 1834. 5 Mart. Pl. om Bidrag til Vedligeholdelsen af Tugthuset i Kbhvn og paa Moen: Jofr. Pl. 11 Nov. 1 Apr. l. ang. Befordringstiden, dens 2 §: Forandret v. Pl. 11 Aug. 1836. 9 Dec. 1838. 1 Mai. 1840. 8 Jul. 1841. 12 Jul. 1842. 20 Mai. Tart for Pakkeposten: Jvfr. Pl. 6 Jun. T Toldfr., dens 40 §: Forandret v. Pl. 28 Jan. Fr. om Kasse og Regnskabsvæs. i Alm., dens 9 og 48 §§: Forandrede v. Pl. 11 Nov. Fr. ang. det offentl. Regnskabsvæsen, dens 17 §: Jvfr. Pl. 16 Apr. Regl. f. Faaborg. Lobferi: Jofr. Pl. 22 Oct. E Pl. ang. Styrmands Eramen: Jofr. Pl. 24 Mart. 15 Dec. Pl. om Varde Toldsted: Jvfr. Pl. 10 Oct. 1843. 18 Apr. Pl. ang. Kbhons Borgervæbning, dens 10 § Nr. 19 og 21: Forandrede b. Pl. 29 Jan. 1844. 13 Mart. Toldtarif, dens pag. 66 litr. a: Nærmere bestemt v. Pl. 28 Jan. 1- 14 Mai. Pl. ang. Styrmands Eramen: Jvfr. Pl. 24 Mart. 1845. 5 Mart. Fr. om Grundes Afstaaelse til Jernbaner: Jvfr. Anordn. 29 Jul. § 57. 19 Dec. Bekg. ang. Bancosedlers Inddragelse: Jofr. Pl. 11 Jun. 32 81 J Kong Christian den Ottendes Forordninger for 1847. 91 1847. nordn. ang. Præstekalds Tiltrædelse paa Island og de 6 Jan. den fratrædende Præst eller dennes Efterladte og i Særdeleshed Enken tilkommende Rettigheder. Cancell. [G. T. 385.] Gr. Da der for Kongen er andraget paa, deels at ben Urished, hvori man hidtil paa Jeland har været angaaende naar en til et Kald bestikket Præsts Net til at oppebære Kaldets Indtægter begynder, red en Anordning maatte hæves, deels at de hidtil gieldende Regler i Henseende til Præsteenfers Naadensaar sammesteds maatte undergaae nogle Forandringer, saa vil Han, efter herover at have modtaget Betænk ning fra det islandske Althing, herved have anordnet og befalet, som følger: 1) Naar et Præstekald paa Island bliver ledigt, tilfalde stedse samtlige dets Indtægter indtil næste Far dag (6 Juni) den fratrædende Præst eller dennes Enke og Bo, hvorimod alle Kaldets Forretninger blive at udføre af bemeldte fratrædende Præst, hris Kaldet er blevet ledigt ved Forflyttelse, men ellers efter Provstens Foranstaltning ved Nabopræsterne eller en dertil constitueret ordineret Mand, mod Godtgisrelse af Raldets Indtægter. 2) Fra bemeldte Fardag ville Kaldets Indtægter tilfalde den nye Præst, hvad enten han er faldet førend Fardag eller efter samme. Men hvis han enten er i sidstnævnte Tilfælde at være faldet efter Fardag, eller XXIV. Deels 4be efte. (48). 738 Anordn. ang. Præsterne paa Island. 1-5 §. 6 Jan. Hvis han, ffiondt faldet førend Fardag, dog ikke er istand til at overtage Kaldets Forretninger til Fardag, ville disse fra den Tid og indtil Kaldets Bestyrelse af ham overtages, ester Provstens Foranstaltning blive at bestyre saaledes som i § 1 er ommeldt, imod at der af Kaldets Indtægter til den eller dem, der forrette hans Tieneste, afgives hvad der efter Fr. 3 Febr. 1836, IV. tilkommer dem. 3) Naar næste Fardag, efterat et Kald bliver ledigt, er hengaaet, inden Eftermanden er faldet, og denne beklæder et andet Præstefald, da har han Valget mellem strax at overtage det nye Kald eller forblive i sit forrige Kald indtil næste Fardag; og vil der da, i Overeensstemmelse med hvad i §§ 1 og 2 er fastsat, i det Kald, som ikke af ham bestyres, blive at forholde efter Fr. 3 Febr. 1836, IV.; ligesom han og betimelig bar at underrette ved kommende Provst om det af ham trufne Valg. Udenfor det foranferte Tilfælde, nemlig at Eftermanden først er faldet efter Fardag og tillige har beklædet et andet Præstekald, bor stedse den, der er faldet til et Præstekald, hvad enten han er Candidat eller Student, eller forben har beklædt et Præsteembebe, men er faldet forend Fardag, tiltræde samme til næste Fardag, esterat det er blevet ledigt, eller forsaavidt dette ikke fan ffee, saasnart efter som muligt. 4) Naar en Præst voer i Tidsrummet fra Juul til Fardag, skal hans Enke, med mindre hun og Eftermanden anderledes kunne forenes, have Ret til at beboe den halve Præstegaard afgiftsfrit i det næstpaafelgende Fardagsaar, hvilken Rettighed derimod bortfalder, naar Dødsfaldet indtræffer mellem Fardag og Juul. 5) Gnfen skal derhos herefter i alle Tilfælde i Aaret fra første Fardag efter Mandens Død til næste Fardag derefter, nybe 15 Jan. Part af Kaldets visse Indtægter, hvortil alene henregnes Afgifter af Menfalgodset, Heetolde, Dagsværker, Tiender saavel af fast fom left Gods, samt de faakaldte Salarier bed Klosterfaldene og den Ydelse i Smer, som Præsten faaer af Annerer, og det saaledes som Præsten oppebærer dem og derfor aflægger behørig Rigtighed. Raadft. Pl. ang. Rbhavns Commmuneafgifter f. 1847 (Refol. 30 Dec. 1846.) Pl. om Kbhavns Communeafgifter. 1847. Ved Kongens Resolution er bestemt, at Kbhavns Com- 15 Jan. muneafgifter for 1847 skulle opkræves saaledes: 1. Den samlede Grundskat med.. 116,613 v. 35 ß. nemlig til: a) Borgervæbningen b) Indqvarteringen. 12,442 Rbd. 36,387 c) Renovationsvæsenet. 14,012 -- 32 §. d) Vægtervæsenet ... 39,772 - og e) Lygtevæsenet ... 14,000- 3- 2. Broelægningsskatten med 37 Rbß. pr. Favn Steenbroe. 3. Vandskatten med bß. pr. Alen af Stavens skattepligtige Forhuusbygninger, og Rbß. pr. Alen af Side- og Tverbygninger for dem, som have Bompevand, og iøvrigt med Jagttagelse af Bestem melserne i Anordningen af 21 Apr. 1312 §§ 8 og 10, hvortil endnu kommer den særskilte Afgift, som svares af visse Næringsbrug. 4. Næringsskatten med 60,000 bb. og 5. Fattigskatten med Arealskattens oprindelige Beløb, 2 dan Gange taget. [G. T. 1.] Fr. ang. Eftergivelse for 1847 i den ved Fr. 15 Apr. 27 Jan. 1818 paabubne, og ved Fr. 24 Jun. 1840 nærmere regulerede, Landskats Beløb af Jorder og Tiender i Danmark m. b. Rentekamm. Kongen har fundet Sig bevæget til, endvidere for indevæ rende Aar, at bevilge Besidderne af Landeiendomme i Danmark en lignende Eftergivelse i den ved Fr. 15 Apr. 1818 paqbudne, og ved Fr. 24 Jun. 1840 nærmere regulerede, Land flats Belob af Jorder og Tiender som den, der sidst ved Fr. 21 Jan. f. A. blev dem forundt for bemeldte Aar. Thi bydes og befales, som selger: For Aaret 1847 bevilges en faaban Eftergivelse i Landskattens Beleb af Jorder og Tiender i Kongeriget Danmark, at der for hver Tonde af det nu gieldende Hartkorn bliver i Skattens Belob at liquidere en ligefaa stor Sum som den, der ved Fr. 10 Jan. 1823 blev bestemt for et Aar pr. Tonde af det dengang gieldende Hart- (48*) Fr. ang. Eftergivelse i Landskatten. 27 Jan. forn, med Hensyn til den da forundte treaarige Eftergivelse. 27 Jan. 27 Jan. Og skulle i samme Tidsrum de i Fr. 15 Sept. 1832 ommeldte Summer, der i adskillige af de foregaaende Aar vare blevne forskudsviis udredede af Kongens Kasse, men, i Bes tragtning af Tidsomstændighederne, ei i sin Tid vare blevne erstattede denne ved Repartition paa Hartkornet, henstaae ufrævede. Fr. f. Slesv. og Holsteen ang. en Eftergivelse af 50 pG. f. 1847 i Skatten af Besiddelse, 17ytte og Brug. Fr. ang. Forbedring i de offentlige civile Lægers Embedsindtægter. Cancell. [E. T. 57 jvfr. Roesf. St. 2. 867, 1026 og Z.; Vib. St. T. 679, 927 og VI.] Foranlediget af et i Aaret 1844 fra Provindsialstænderne for Siællands, Fyens og Lollands - Falsters Stifter samt for Færøerne indgivet Andragende om Forbedring i de offentlige civile Lægers Embedsindtægter, har Kongen i 1846 ladet fanvel bemeldte Stænder som Provindstalstænderne for Nørre-Jylland forelægge Udkast til en Anordning angaaende denne Gien stand, og, efter at have modtaget begge disse Stænderforsam lingers Betænkninger, har han fundet for godt at byde og befale som følger: 1) Lenningerne for de 9 Stifts- og Landphysici i Kongeriget Danmark blive fra 1 Jan. 1847 forbøiede til 1,100 Rbb. for de 3 ældste, 900 Rbd. for de tre, som komme efter dem i Anciennitet, og 700 Rbd. for de tre yngste, dog at Indtægten for de i Phyficatet for Ribe Stift tillagte Embeds-Capitaler, Tiender, Jorter, m. v. fremdeles anslaaes til 400 Rbolr, og at altsaa den i bemeldte Physicat ansatte Embedsmand kun erholder udbetalt, hvad den ham i Medhold af det Foranførte tilkommende Gage udgiør mere end 400 Rbd. 2). Fra den ovennævnte Tid skal den ringeste Gage for Districtslægerne i Danmark være 250 Rbd., saa at det, den reglementerede Gage til noget saadant Embede for Tiden er ringere, tilskydes. Derhos bør af bemeldte Embedsmænd de 18 ældste nyde et Tillæg af 300 Rbd., de 18, som komme næst efter dem i Anciennitet, af 200 Rbd. og atter de 18 næstfølgende af 100 Mbd., hvorhos dog ingen af de nu an fatte Districtslæger i noget Tilfælde herved kan lide nogen Fr. ang. Forbedring i Lægernes Indtægt. 2-5 §. Afgang i, hvad der vil tilkomme ham efter de hidtil gieldende 27 Jan. Regler for disse Embedsmænds Lenning. Foranførte Bestemmelser skulle være anvendelige til Fordeel saavel for alle de Embedsmænd i Danmark, der ere eller maatte blive ansatte under Benævnelsen Districtschirurger eller Districtslæger, som for de enkelte andre civile Læger, der ved Refol. 28 Dec. 1831 og 24 Apr. 1844 med dem ere satte i Classe, dog saaledes at, hvad det i sidstnævnte Resolution omhandlede Stadslæge - Embede i Aalborg angaaer, de bemeldte Læge-Embede tillagte Indtægter af Byen træde isteden for den sædvanlige Gage af 350 Rbd., saa at den, der beklæder dette Embede, ingen videre Gage nyder, undtagen naar han herer til nogen af de tre ovenmeldte Glas ser af ældre Læger, i hvilket Tilfælde han erholder det til hans Anciennitet svarende Tillæg. Ligeledes bliver for Frem tiden Stadsphyficatet i Helsingor at benfere til de Læge-Embeder, der give Adgang til de omhandlede Anciennitéts-Tillæg, i hvilken Henseende iøvrigt den nuværende Stadsphysici Anciennitet først bliver at regne fra denne Forordnings Dato. 3) Den Anciennitet, som i Medhold af nærværende Fr. § 1 giver de der nævnte Medicinal Embedsmænd Adgang til Gageforbedring, bliver alene at beregne med hensyn til den Tid, hvori Enhver har beklædt et Embede, som hører til den i Sen betegnede Glasse. Ligeledes vil Ancienniteten for de i § 2 omhandlede Embedsmænd alene blive at regne efter Embedsmandens Ansættelse i de af de under Sen indbefattede Embeder, dog at en Landchirurg paa Farverne, naar han siden er holder Ansættelse i noget af bemeldte Embeder, i henhold til Resol. 28 Dec. 1831 nyder Anciennitet, fra den Tid han blev udnævnt til Landchirurg paa Færøerne. 4) Ovennævnte Lønninger udredes af Kongens Kasse imod at erstatte samme beb den Ligning paa Kiobstæderne og Amtsrepartitionsfondene, som er anordnet ved Fr. 15 Sept. 1832, men som nu med Hensyn til de Medicinal - Embedsmændene ved nærværende Fr. tillagte forøgede Lonninger bliver forholdsmæssig at forhøie. 5) Den ved Pl. 4 Oct. 1825 (Refol. 21 Sept.) foreskrevne Regel, hvorefter Lægerne, naar de til Udførelsen af de sammefeds omhandlede Forretninger maae giøre Reiser, kun nyde Fr. ang. Forbedr. i Lægernes Indtægter 5 §. 27 Jan. halve Dietpenge, naar Reisen er under 2 Miil, skal herefter være indskrænket til Reiser under 1 Miil, saa at bemeldte Embedsmænd nyde fulde Diætpenge, naar Reisen udgier 1 Mil eller derover. 27 Jan. Fr. ang. nærmere Bestemmelse af Anordn. for Island 17 Jul. 1782 om Præsters og Birkers Indtægter m. v. Cancell. [E. T. 396.] Gr. I Hensyn til snarest muligt at forhielpe Præsterne saavelsom Kirkerne paa Island til en heist forneden Forbedring i deres Indtægter, har Kongen ved Fr. 8 Mart. 1843 forelebig givet adskillige Bestemmelser, der fornemmelig gaae ud paa i sand Værdie at siffre dem de Betalinger, som vare dem tillagte ved Anordn. 17 Jul. 1782. Allerede da var Kongen betænkt paa yderligere at forbedre hiin vigtige Embedsklasses Kaar, i hvilken Henseende Han senere har lavet Althinget forelægge et Lovudfast. Efterat have modtaget Althingets Be tænkning herover, bar Kongen nu besluttet at ophæve Fr. 8 Mart. 1843 og derimod at give fornævnte Udkast Lovskraft med de Forandringer, hvortil han, ved Overveielse af Althingets Bemærkninger, har fundet Sig anlediget. Herved giør Kongen iovrigt Regning paa, at Hans fiære Undersantter paa Island ikke ville indskrænke sig til hvad der bliver anordnet som det, der ligefrem tilkommer Præsten for de saakaldte Extraværk, eller til det, der fastsættes som det ringefte aarlige Offer af dem, der have en bestemt Formue, men at de, forsaavidt deres Evne tilsteder det, ville udenfor disse Grændser lægge deres Velvillie imod deres Præst og deres Erkiendelse af hans Kalds Vigtighed for Dagen, ligesom han heller ikke omtvivler, at selv de, der have mindre Formue, end den, der begrunder den lovbestemte Offerpligt, ville efter Evne betænke deres Præst med et forholdsmæssigt Offer. I henhold hertil byder og befaler Kongen som følger: 1) Betaling for Sang og Jordspaakastelse i Island vor erlægges med 6 Alen i landører. Har den Afdøde været Fattiglem, da vil denne Betaling kun være at yde af det Overskud, som hans Efterladenskaber kunne give, efterat Fattigvæsenet har erholdt refunderet de paa ham anvendte Omkostninger; men i Mangel af et saaFr. ang. Præste- og Kirke-Indtægten i Jel. 1-7 §. 1847. saadant Overskud betales Intet. Begiære Vedkommende, at 27 Jan. Præsten skal holde Liigtale over den Afdøde, da godtgiøres Præsten derfor særskilt med et efter Omstændighederne anstæn digt Honorar. 2) For Brudevielse betales idetmindste 6 Allen; for Barnedaab idetmindste 3 Alen og for Kirkeindledelse 2 Alen; for Confirmation i det ringefte 12 Alen. Naar Præsten skal reise i Sognet for at berette Syge, stal Vedkommende alene skaffe ham en Felgemand frem og tilbage, men med Heste forsoner Præsten sig selv; skeer Neisen tilsøes, bør Præsten have fri Befordring frem og tilbage. 3) Enhver Huusfader eller selvstændig eenlig Person, der enten i Jordegods eller i Lesore, eller i Jordegods og Lesore tilsammen, eier 20 Hundreder, skal aarligen give Præsten Offer af ei mindre end 8 Alen. 4) Betaling for Begravelsessted ydes til Kirken for et Barn under 2 Aar med 3 Alen, for ældre Folk med 6 Alen. Har den Afdøde været et Fattiglem, forholdes der efter de Grundsætninger, som indeholdes i denne Anordnings § 1. 5) Alle Kirkeregnskaber skulle Herefter affattes i Sølvmynt, og skulle Provsterne i deres Kirkevisitatser, saavelsom Præsterne, førend de selv aflægge eller approbere og underskrive saadanne, af andre Kirkeværger aflagte, aarlige Regnskaber, forvisse sig om sammes Rigtighed. Befindes de i denne Henseende at have viist sig efterladne, da skal Een af dem eller Begge, efter Sagens Beskaffenhed, være ansvarlige for det Tab, Kirken derved lider. For at revidere et saadant Regnskab maa Præsten gives af Kirkens Kasse Værdien af 3 Alen. Derimod ber Præsten uden Betaling aflægge Regnska bet for den Kirke, med hvis Gods han selv er beneficeret. Provsten nyder for Visitationen 20 Alen af hver Kirke, sont fra dens nødvendige aarlige udgifter har et Overskud af 12 Rbd. eller mere; men af de Kirker, som ikke ere saa bemidlede, fun 10 Alen af hver. 6) Alle de i de foregaaende $$ ommeldte Alen bør, naar de ikke ydes med gode og forsvarlige Landerer, erlægges med Venge efter hvert Aars Gapitelstarts Middelpriis paa en saadan Alen. 7) Af Uformuende er Præ ften ikke berettiget til at fordre nogen Betaling for de geistlige Forretninger, som her have været omtalte. Som uformuende 744 Fr. ang. Præste- og Kirke-Indt. p. Island. 7 §. 27 Jan. ansers de, der enten nyde Understøttelse af Fattigvæsenet, eller som formedelst deres Forfatning ere blevne fritagne for at svare Bidrag til Fattigvæsenet. 27 Jan, 3 Febr. Anordn. betreffende at den nye Matricul skal være uden Indflydelse paa Beregningen af den Hovedgaardene ved Fr. 14 Sept. 1774 § 1 paalagte Forpligtelse til at stille Rytterheste. Cancell. [E. T. f. 1846 S. 377 jofr. Roest. St. T. Bet. III. og Vib. Bet. IV.] Gr. I henhold til den i Fr. 25 Oct. 1843 § 8 tagne Forbeholdenhed til ved en særlig Anordning at afgiere det Spørgsmaal, hvorvidt den ved Fr. 24 Jun. 1840 paabudne nye Matricul skulde have Indflydelse paa den Forpligtelse til at levere Heste til Kongens Tieneste, der efter Fr. 14 Sept. 1774 § 1 paaligger Hovedgaardseierne, har Kongen ladet begge Forsamlingerne af Provindsialstænderne for Danmark forelægge et Udkast til en saadan Anordning, og efter at have modtaget disses Betænkninger byder og befaler Han, som følger: Det skal have fit Forblivende ved den Forpligtelse til at stille Rytterheste, der efter Fr. 14 Sept. 1774 § 1 i Henhold til den gamle Matricul hidtil har hvilet paa hver enfelt Hovedgaard eller paa de Parceller af samme, hvorpaa Forpligtelsen efter Hovedgaardens Udstykning maatte være gaaet over, saa at den ved Fr. 24 Jun. 1840 paabudne nye Matricul ikke i den omhandlede Henseende skal tages i Betragtning.

Pl. ang. Tilladelse til at benytte Ild og Lys ombord i Skibe i Riøbenhavns Havn. Gen. Tolofamm. og Comm. Coll. [G. T. 125 jvfr. Roesf. St. . 617, 738, 2[nh. CXL. og Bet. V.] Efterat Kongen har fundet, at Omstændighederne tillade, at de tidligere Forbud mod Brugen af Ild og Lys ombord i Fartøier, som ligge i Kbhavns Havn, uden &are tildeels funne bortfalde, og efter derover at have modtaget Betænkning fra Provindstalstænderne for stifterne, byder og befaler Han som følger: 1) Det skal under de i det Felgende angione nærmere Bestemmelser fra førstkommende 1 Mart. indtil videre være tilladt at have Lys i Lanterne samt Sld ombord i FarPl. om Afbenytt. af Ild og Lys i Skive. 1-6 §. 1847. toier, som ligge i Kbhavns Havn eller som forhale eller ere 3 Febr. under Seilads paa Strømmen eller i Kanalerne. 2) Naar Nogen vil benytte Ild og Lys i Fartøier, som ligge i Havnen, bør disse være fortoiede med Jernfettinger til de anordnete Fortoiningspæle paa Strømmen eller i Stadens Kanaler og ved dens Bolværker. Ild maa ikkun haves paa Kabyssen til Madkogning og i Ovn eller lukket Kamin i Kabytten, naar disse af Havnepolitiet ere erfiendte for at være forsvarligt forsynede med Jern eller anden brandiri Beklædning paa de Steder, hvor Ilden eller Varmen kunde foraarsage Antændelse. Lye maa ikkun haves i Lanterne, som er forsynet med Olielampe og af en saadan Form, at Vægen kan slukkes, pudses og skrues uden at Lanternen behøver at aabnes. Aske fra Kabyssen eller Ovnen maa kun hensættes i forsvarlige Spande af Jern, Kobber eller andet hensigtsmæssigt Metal, forsynede med tætte Laage. 3) 3lb paa Kabyssen maa ikkun haves i Tiden mellem 21 Mart. og 21 Oct. fra Kl. 5 om Morgenen indtil Kl. 6 om Eftermiddagen og i Tiden mellem 22 Oct. og 20 Mart. fra Kl. 7 Morgen indtil Kl. 6 Eftermiddag. 3ld i Donen eller Kaminen og Lys i Lanternen maa haves fra de ovenfor angivne Tider om Morgenen indtil Kl. 10 om Aftenen. 4) Naar Ild og Lys bruges ombord paa et Fartøi, bør der sammesteds holdes en Brandvagt, saa at i den Tid, Ild og Lye bruges, under ingen Omstændigheder det hele Mandskab paa eengang maa være fraværende fra Fartoiet eller begive sig til Hvile. 5) Fartøier, som henlægges i Vinterleie, ffulle, naar den omhandlede Tilladelse til at have Ild og Lys ombord ønskes benyttet, ligge i passende indbyrdes Afstand, ligesom der, naar Fartøierne ligge indefrosne, skal hugges Vaager i Isen i Nærheden af samme. Forsømmer den Baagieltende efter givet Tilhold at udføre de ommeldte Sifferhedsforanstaltninger, er Havnepolitiet bemyndiget til at lade disse udføre paa hans Bekostning. 6) Paa Fartøier, som ligge ved de private Skibsværfter eller andre private Pladse, maa den i det Foregaaende omhandlede Tilladelse ikkun benyttes, forsaavidt vedkommende Eiere Intet finde at erindre derimod, og iøvrigt under Jagttagelse af denne Placats Bestemmelser. Pl. om Afbenyt. af Ild og Lys i Skibe. 7-11 §. 3 Febr. 7) Stibe, som have Dækslast af Trævarer eller ladninger af Tiare, Olie, Hør, Hamp eller lignende let antændelige Gjenstande, ere udelukkede fra at benytte foranmeldte Tilladelse. 8) Beeg, Tiære, Farver eller deslige maa ikke foges ombord i nogetsomhelst Stib i Havnen. 9) For at paasee Overholdelsen af de i det Foregaaende givne Forskrifter skal der foruden det nuværende Havnepoliti indrettes særegne Strømpatrouiller, for hvilke Ges neraltoldkammer og Commerce-Collegium er bemyndiget til at udfærdige de fornødne Reglementer. 10) Den Frihed, som ifelge det Foregaaende er indrømmet Fartoier, som ligge i Kbhavns Havn, skal ogsaa tilstaaes dem, som ligge paa Rheden udenfor Bommen, forsaavidt de ei tidligere have havt en saa udstraft Frihed til at benytte 3ld og Lys. 11) Overtræ delser af de ovenfor givne Forskrifter straffes i Almindelighed med Mulet af fra 5 til 10 Rbd., dog saaledes at der for Overtrædelse af Bestemmelserne i §§ 7 og 8 fastsættes en Mulct af fra 10 til 100 bd. Forsaavidt Skade bevirkes ved Overtrædelserne, paadrager Vedkommende sig Ansvar efter Grundsætningerne i de gieldende Love, navnlig Fr 1 Nov. 1805 og 26 Mart. 1841, § 14. I alle Tilfælde, hvor der ikke fan være Tale om større Straf end Mulet, skal det være Kbhvns Havneadministration tilladt uden Netsbehandling at beftemme og modtage den Mulct, som findes passende, forsaavidt Vedkommende er villig til uden Dom at erlægge samme. For Indbetalingen af de ifaldne Mulcter eller Skadeserstatningssummer er Skibsføreren ansvarlig mod Regres af Vedkommende. Af de erlagte Mulcter tilfalder Havdelen Havnekassen og Halvdelen Angiveren. Alle Sager, som maatte opstaae som Folge af denne Fr., behandles ved Kbhavns Criminal og Politiret i de for Politisager gieldende Former. Alle aldre Anordninger, forsaa vidt de maatte stride mod denne Fr., ophæves herved. 10 Febr. Pl. for Island, ang. Ophævelse af Pligten til at af give fri Befordring in natura til de i offentlige Anliggen der reisende Embedsmænd. Rentefamm. [G. 2. 345.] Gr. Kongen har anseet det hensigtsmæssigt at ophæve den Hans Undersaatter paa Island, paaliggende Forpligtelse til at afgive fri Befordring in natura til de i offentlige AnligPl. ang. fri Befordr. f.Embedsm. i Island 1-2§. gender sammesteds reisende Embedsmænd, imod at de til dis- 10 Febr. ses Befordring medgaaende Omkostninger afholdes af Amternes Repartitionsfonds. Efter at have modtaget Althingets Betænkning over et dertil sigtende Lovudkast byder Han derfor og befaler, som følger: 1) Den, Vedkommende hidtil paahvilende, Pligt til at afgive fri Befordring in natura til enfelte, i offentlige Anliggender reisende, Embedsmænd skal herefter være ophævet, hvorimod de til saadan Befordring Berettigede bør godtgiores de med enhver enkelt Reise forbundne Befordrings- Omkostninger af vedkommende Amters Repartitionsfonds. 2) Forsaavidt en saadan Reise foretages fra et Amt til et andet, har hvert af disse Amters Nepartitionsfonds at afholde den Deel af Omkostningerne, der er anvendt paa Reisen giennem famme. Pl. for Island, ang. nogle Bestemmelser til Betryggelse 10 Febr. for Rdere af Mandtalsbogs-Afgifter. Nentekamm. T. 265.] [E. Gr. Kongen har fundet Sig foranlediget til at foreskrive nogle Bestemmelser til Betryggelse for dere af Mandtalsbogs Afgifter paa Hans Land Island. Efterat have modtaget Altingets Betænkning over et dertil sigtende Lovudkast, byder Han derfor og befaler som følger: 1) Det skal være enhver Sysselmands Pligt, paa Mandtalsthingene at benytte den af Amtet autoriserede Mandtalsbog, hvis Debetside for Thinget bør være fuldstændigen opført, til derefter at opkræve Mandtalsbogo-Afgifterne. Dg skal han være pligtig til, paa Thinget at indføre det Betalte i Mandtalsbogen, som beb Thingets Slutning bliver at underskrive saavel af ham som af de brugte Thingvidner. 2) Saa bor og enhver der af Mandtalsbogs Afgifter være forsynet med en Avitteringsbog, hvori Sysselmanden paa Mandtalsthingene, og ellers saa ofte Noget af Yderen erlægges paa Afgifterne, bør indføre det Erlagte tilligemed en fuldstændig Opgiørelse af Wderens Debet efter Mandtalsbogen. Skeer Betaling ved Indskrivning i Sysselmandens Conto paa vedkommende Handelssted, bør det saaledes Betalte, i det Seneste paa næste Mandtalsthing, af Sysselmanden overføres fra derens Handelscontrabog i hans Pl. ang. Mandtalsbogs-Afg. p. Island. 2:3 §. 10 Febr. Obitteringsbog. 3) Den i foranstaaende § 2 omhandlede Dvitteringsbog, der skal bestaae af i det Mindste eet Ark. Papir i Omslag, bliver uden Betaling at autorisere og for segle af vedkommende Sysselmand, som desuden skal være forpligtet til at forstaffe Enhver, som dermed ikke selv maatte have forsynet sig, den fornødne Ovitteringsbog mod billig Betaling for Papir, Omslag og Indheftning. 17 Febr. 17 Febr. Pl., ang. Salair for Høiesteretsadvocaterne i de Justitsfager, de udføre som Defensorer. Cancell. [E. T. f. 1846 p. 361; jbfr. Roest. St. T. 598, 710, Bet. III. og Vib. St. T. 320, 349, Bet. VII.] Gr. I Overeensstemmelse med et i Aaret 1844 indgivet Andragende fra Provindstalstænderne for Siællands, Fyens, og Lollands-Falsters Stifter samt Færøerne, har Kongen ladet saavel disse som Provindstalstænderne for Nørrejylland ved deres Sammenkomst i Aaret 1846 forelægge et Udkast til en Anordning, hvorefter Advocaterne ved Høiesteret for Fremtiden ogsaa skulle nyde Salairer i de Justitssager, hvori de gaae i Rette som Defensorer, imod at den Adgang, som Pl. 3 Mart. 1841 har givet bemeldte Advocater til i visse Tilfælde at erholde hoiere Salair end det i Fr. 7 Mart. 1827 hiemlede, herefter bortfalder. Ester derover at have modtaget fornævnte Provindstalstænders Betænkninger, byder og befaler Kongen herved som følger: 1) Den Adgang til Salair, som Fr. 7 Mart. 1827 har tillagt Advocaterne ved Heiesteret i de Sager, der af dem udføres som Actorer, skal herefter være udvidet til de Sager, som de udføre i Egenskab af Defensorer. 2) Salairets Størrelse bliver baade for Actorerne og Defensorerne at bestemme efter de i ovennævnte Fr. § 2. fastsatte Regler, faa at den Adgang til høiere Salair, som Pl. 3 Mart. 1841 med hensyn til visse Tilfælde har hiemlet Actorerne, herefter ffal bortfalde. Jøvrigt vil og den nævnte Fr. § 3 være ans vendelig paa de Salairer, der tilfiendes Hoiesteretsadvocaterne som Defensorer. Fr. om Indskrænkning i den Tid, hvori en Creditor fan holde fin Debitor i Gieldsfængsel. Cancell. [6. T. Pl. om Gieldsarrestanter. 1-3 §. 105, jvfr. Roesf. St. T. 1492, 2137, Bet. XXXII. og Vib. 17 Febr. St. . 369, 442, Bet. XXIV.] Gr. Kongen har fundet det billigt, at den en Creditor ved Loven hiemlede Ret til at holde Debitor i Gieldsfængsel indffrænkes til en vis Tid, og har lavet begge Forsamlinger af Provindstalstænderne for Danmark forelægge Udkast til en dertil sigtende Anordning. Efterat have modtaget disses Betænkning, byder og befaler Kongen herved som følger: 1) Den Net, der efter Loven tilkommer Greditor, til at holde sin Debitor i Gieldsfængsel, skal herefter ei kunne anvendes for et mindre Belob end 50 Rbd., og derhos være indskrænket til en vis Tid, hvilken udenfor den Undtagelse, som findes i § 4 skal være: for et Beløb af indtil 300 Abd. inclusive 1 Maaned for hver Gang 50 Rbd., som indeholdes i Fordringen; med Hensyn til det, der overstiger 300 bv. indtil 900 Rbd., 1 Maaned for hver 100 bb.; med Hensyn til det Beløb, der er over 900 Rbd. indtil 2700 Rbd. inclusive, 1 Maaned for hver Gang 150 Rbd. deri indeholdes, og med Hensyn til det, der gaaer over 2700 Rbd., 1 Maaned for hver Gang 200 Rbd., indtil en Tid af ialt 3 Aar; hvilken Tid, der indtræder med et Beleb af 5100 Rbd., udenfor det ovenpaapegede Undtagelsestilfælde, skal være den længste Tid, hvori en Creditor maa holde sin Debitor i Gieldsfængsel. Den Deel af en Fordring, hvortil der ikke svarer en Fængselstid af en fuld Maaned, kommer ikke i Betragtning i foranførte Henseende. Jøvrigt er Debitor, der har lidt det ovennævnte Fængsel, derved ikke fritaget for at betale den Gield, hvorfor han har været fængslet; men den vil, hvis han maatte erhverve nogen Formue, kunne søges i hans Bo; fun vil naturligviis Gieldsfængsel ikke oftere kunne anvendes for samme fordring. 2) Under det Fordringsbeløb, der bestemmer den Tid, hvori Gieldsfængsel kan anvendes, indbefattes ogsaa de Renter og Omkostninger, som ere paaløbne, inden Arresten iværksættes, men ikke de, der senere paalobe. 3) Foranforte- Regler ere anvendelige, saavel paa den personlige Arrest, som bevirkes Debitor paalagt, inden Fordringens Rigtighed er bleven endelig afgiort ved Forlig eller Dom, som paa den, der sættes i FuldFr. om Gieldsarrestanter 3-6 §. 17 Febr. byrdelse, efterat dette er fleet, broraf folger, at Tiderne blive at sammenregne, saafremt en inden Dom iværksat Arrest fortsættes efterat denne er forfulgt og ved Dom stadfæstet, dog at Fængslets Varighed beroer paa den Størrelse, som den endelige Dom tillægger Fordringen. 4) Med Hensyn til Gield efter trasserede Verler, er Creditor berettiget til at holde Des bitor i Fængsel i dobbelt saa lang Tid, som den, hvori bette ellers med Hensyn til Fordringens Størrelse efter § 1 var tilladt. 5) De ovenstaaende Indskrænkninger af den ved de hidtil gieldende Love hiemleve personlige Arrest for Gield ffulle og fomme dem til Gode, der for Tiden hensidde i Gieldsfængsel, hvilke altsaa kunne paastaae Arresten ved Kienbelse af vedkommende Retsbetient hævet, naar de have udstaaet Fængsel i saa lang Tib, som foranførte Bestemmelser hiemle. 6) Nærværende Anordning finder ikke Anvendelse paa det i Fr. 6 Apr. 1842 § 4 omhandlede Fængsel, undtagen forsaavidt at dette Slags Fængsel ei heller i noget Tilfælde skal funne anvendes længere end den i § 1 bestemte længste Tid. Iffe heller gjør denne Anordn. Forandring i de Bestemmelser, som Fr. 8 Jul. 1840 § 21 indeholder angaaende Oppeberfelsbetiente, der befindes i Kassemangel.des, apa 18 Febr. Anordn. ang. Umyndiges Midlers Bestyrelse i Island. Gancell. [6. T. 281.] Gr. Da de for Island angaaende Umyndiges Midlers Bestyrelse gieldende Bestemmelser, der indeholdes i Jonsbogens Arvebogs 20de 21de og 22de Capitel, deels ere ufuldstændige og deels ikke længere passe til Forholdene, saaledes som disse i Tidernes Lob have udviklet sig, har Kongen taget under Overveielse, hvorledes denne Gienstand ved en ny Lovgivning funde ordnes paa en saadan Maade, at de Umyndiges Interesse tilstræffeligt betrygges, uden at der dog i dette Diemed foreskrives saadanne Former, som efter Jelands locale Forbold vilde medføre for megen Besvær for famtlige Vedkommende, ligesom det er anseet hensigtsmæssigt, med de fornødne Modificationer at optage de Bestemmelser af Jonsbogen angaaende Bestyrelsen af de Umyndiges Midler, som endnu have vedligeholdt sig - Efterat et Udkast til en saadan Anordning an Fr. ang. Umyndiges Midler i Island. 1-3 §. gasende myndiges Midlers Bestyrelse i Island har været 18 Febr. forelagt det i 1845 forsamlede Althing, og sammes Betænk ning derover er bleven Kongen foredraget, byder og befaler Han herved som følger: 1) Hvo der skal ansees som umyndig, mindreaarig og fuldmyndig, bliver ifølge Fr. 21 Dec. 1831, 1 Afdel. § 1 at afgiere efter Danske Lov 3 Bog 17 Cap., Tigesom bemeldte Lovens Capitel iøvrigt ogsaa skal felges i Island med Hensyn til Værgemaal for Umyndige, famt Tilsyn med Mindreaarige og Enker, forsaavidt det der kan an vendes, og ikke staaer i Strid med nærværende Anordning. 2) Saasnart der tilfalder en Umyndig nogen Formue, er det vedkommende Skifteforvalters Pligt at paasee, at saadan Formue sættes under Bestyrelse enten af den Umyndiges fødte Varge eller, naar ingen faadan er til, da af en anden af nysnævnte Embedsmand beskikket Værge. Saavel de fødte som de satte Værger staae i Udførelsen af deres Vargemaalsforretninger under nærmeste Tilsyn i Reikjavig af Byfogden og andetsteds af Sysselmanden som Overformynder, til hvilke Embedsmænd de derfor ogsaa, overeensstemmende med de Regs ler, som indeholdes i § 4, have at aflægge Rigtighed for de dem betroede Umyndiges Midler. 3) Naar der ved et Stifte udlægges Arv til en Umyndig, som opholder sig i en anden Jurisdiction, bor Stifteforvalteren henvende sig til den Overformynder, i hvis Jurisdiction den Umyndige opholder sig, for at Arven ved denne Embedsmands Foran ftaltning fan blive modtaget af den Mand, der er eller bestiffes til den Umyndiges Værge, hvis Qvittering da bør tilstilles Skifteforvalteren paa det Sted, hvor Arven er udlagt, til fornøden Legitimation. Denne har da i sin aarlige Oversigt over Overformynderivæsenet at giere Forklaring om den faaledes til et andet Overformynderie overførte Arv, ligesom Arven bliver at optage i Oversigten for det Overformynderie, Hvorunder den Umyndige har Ophold. Om den saaledes trufue Foranstaltning bliver der uopholdelig af Overformynderiet paa det Sted, hvorfra Arven overføres til et andet Overformynderie, at giøre Indberetning til Amtmanden, og tillige, hvis det sidste hører under et andet Amt, af Over752 Fr. ang. Umynd. Midler i Island. 3-4 §. 18 Febr. formynderiet sammeflebs, til den samme foresatte Amtmand. Saafremt nogen Arb maatte tabes berved, at vedkommende Overovrighed, formedelst Mangel af de foreskrevne Formers Jagttagelse, ikke er bleven istand til at føre behørig Control med samme, vil den Embedsmand, som har giort sig skyldig i slig Forsømmelse, blive ansvarlig for Tabet. 4) I Henseende til Rigtigheds Aflæggelse for Umyndiges Midler blive følgende Regler at iagttage: a) Er Formuen ikke fulde 20 Hundreder paa Landsviis, ber Overformynderen strax ved Værgemaalets Overdragelse til Værgen med denne oprette en skriftlig Overeenskomst om, hvormeget der af Formuen aarlig maa forbruges til at bestride den Umyndiges Uuderholdning og Opdragelse eller om der hertil ikke udfordres mere end de aarlige Indtægter, som af denne Formue kan haves eller ikke engang samtlige disse, saa at denne selv kan enten conferveres ubeskaaren eller endog forøges. Ved denne Overeenskomst bliver der at tage hensyn saavel til den Umyndiges Alder og Evne til selv at fortiene Noget ved sit Arbeide, som til Formuens Størrelse og den Indtægt, den aarlig kan afgive. Kan en saadan Overeenskomst ikke opnaaes, bliver Sagen at afgiøre ved Amtmandens Resolution. Ved Værgemaalets Ophør bør Værgen til Overformynderen aflægge Regnskab for det ham betroede Gods, forsaavidt det, enten efter Overeens fomst eller Overøvrighedens Bestemmelse, enten Heelt eller for en Deel skulde conferveres eller endog forøges, hvorimod han fritages for at aflægge aarligt Regnskab. Dog fan Overformynderen, naar Værgens Forhold eller andre Omstændig heber dertil give befeiet Anledning, affordre denne Regnskab for Bærgemaalets Førelse. b) Er Formuen derimod 20 Hundreder eller derover, da bør den i Reglen forøges og Værgen altid aflægge aarligt detailleret Regnskab for hans Værgemaals Bestyrelse efter det hosfolgende Schema. - Imidlertid vil Kongen have Amtmændene bemyndigede til i forekommende Tilfælde at tillade, at hele den aarlige Indtægt, samt endog, naar ganske særegne Omstændigheder maatte tilraade det, en Deel af Hovedstolen maa forbruges til den Umyndiges Opdragelse og Fornødenheder. I Henseende til Formuens Re- - Fr. ang. Umynd. Midler i Island 4-7 § duction til Hundreder paa Landsviis skal, forsaavidt levende 18 Febr. Kreature angaaer, den Ansættelse af disse til Hundreder og Alen felges, som bruges i de aarlige Capitelstarter; men Venge og andet Løsøre skal reduceres til Hundreder efter Middeltallet af Capitelstarternes Priis paa levende Kreaturer. 5) Godtgjørelse for den med Værgemaalet forbundne Byrde er ingen Værge berettiget til at fordre, undtagen naar den Umyndiges Formue udgier 20 Hundreder eller derover, eller dog efter Overeenskomst mellem Overformynderen og Værgen bliver mere end tilstrækkelig til den Umyndiges Forsørgelse, alt naar Værgen derhos ikke er den Umyndige beslægtet i opftigende Linie eller er dennes Broder. Naar Værgepenge faaledes kunne fræves, blive de at beregne med af den be holdne Indtægt, som efter alle Udgifters Bestridelse bliver til aarligt Overskud; dog at denne Godtgiørelse aldrig overstiger 50 Rbd. aarlig. Den øvrige Deel af Overskuddet bliver, saasnart det udgier 25 Nbd., at giøre frugtbringende efter de Regler, som nedenfor ville blive givne angaaende Umyndiges Capitalers Anvendelse. Forsaavidt en Deel af dette Overskud maatte bestaae i Landører, da skal Værgen aflægge Rigtighed for det efter den Capitelstart, som gielder ved Aarets Slutning, men vil han det ikke, bortsælges det ved offentlig Auction paa Mandtalsthingene mod Penge. 6) De Værger, som efter det Ovenstaaende ere forpligtede til at aflægge aarligt Regnskab for de dem anbetroede Værgemaal, skulle inden 2 Maaneder efter ethvert Aars Udgang indsende samme til Overformynderen. Regnskaberne blive derefter af Overformynderen at revidere og decidere. 7) 3 Henseende til Maaden, hvorpaa Umyndiges Midler skulle bestyres, bliver der at skielne imellem, om Formuen bestaaer i Jordegods, Lesere eller rede Penge. a) Jordegodset, hvad enten det er hele Jorder eller mindre Parceller, maa ikke afhændes, medmindre Afhændelsen findes at være enten aabenbart fordeelagtigt for den Umyndige eller nødvendig til hans Underholdning, hvilket dog stedse bliver at indstille til Amtmandens Bedømmelse. b) Løsøre, der udlægges som Arv paa Stifte mellem den Afdødes Ægtefælle og fælleds umyndige Børn eller Bernebern, maa ikke XXIV Deels 4de Hefte. (49) Fr. ang. Umynd. Midler i Island 7-8 §. - 18 Febr. fælges, naar den Længstlevende ensker at beholde det indeſtaaende i Boet. Dog bør af den længstlevende gtefælle gives thinglæst Sifferhed for Arven i Boets faste og lose Eiendomme. Er def Moderen, der er den Længstlevende, og hun gifter sig paanye, da maa ogsaa Stiffaderen beholde Arven indestaaende i Boet, dersom Overformynderen og Værgen ansee ham for vederheftig, og skal han da give nye thinglæst Sifkerhed for Arven. I andre Tilfælde ber det Lesere, der tilfalder en Umyndig, bortsælges, med mindre Overformynderen, efter Overlæg med Værgen og næste Frænder, maatte finde, at den Umyndige, efter hans Alder og Løserets Beskaffenhed, funde have større Nytte af, at det heelt eller for en Deel opbevares for ham. Salget bør altid skee ved offentlig Auction, og Auctionsbeløbet behandles som de en Umyndig tilhørende rede Penge. c) De en Umyndig tilhørende rede Penge blive at giere frugtbriugende, i hvilket Diemed de snarest muligt skulle opbydes, i Reikjavig paa Byethinget og i Sysselerne ved Mandtalsthinget, for at man kan erfare, hvorvidt Nogen maatte attraae at erholde Capitalen tillaans mod tilstrækkelig Sikkerhed. Er dette ikke Tilfældet, da blive Pengene, tilligemed Byfogdens eller Sysselmandens Attest om forgiæves Opbydelse, at indsende til Stiftamtmanden over Island, for ved hans Foranstaltning paa sædvanlig Maade at indsættes til Forrentelse i Kongens islandske Jordebogskasse. Obligatio=" nerne for de Umyndiges Capitaler opbevares af Værgerne, der ligeledes hæve de deraf faldende aarlige Renter. Jovrigt bør saavel Opbydelsen skee som Attesten derom meddeles uden Betaling. 8) Som Pant for Laan af Umyndiges Midler fan ikke antages andet end Jordeiendomme samt ikke uden med 1ste Prioritets Panterettighed, og maa der af Midlerne udsættes i Reglen indtil af den Værdie, hvortil Bantet er ansat ved endelig Tarationsforretning, der altid skal udføres af tvende, af Sysselmanden udmeldte, uvillige Mænd, som Saavel Udmeldelsen som have at beedige deres Forretning. Eedfæstelsen foretages af Eysselmanden uden Betaling. Ved flige Tarationsforretninger, hvori Jordens Dyrhed, Landskyld, vilde Antal og øvrige Beskaffenhed bør anføres, ansættes Fr. ang. Umynd. Midler i Island 8=9. 1847. den Jordeiendom, hvori Sikkerhed for Laanet stilles, til den 18 Febr. Vartie i Penge, hvorfor Tarationsmændene antage, at den, efter den almindelige gængse Priis, uden Vanskelighed kan fælges, ligesom den Priis, hvorfor Eiendommmen har været solgt eller vurderet i de sidste 10 Aar, dersom Salg af den eller Vurdering har fundet Sted i dette Tidsrum, udtrykkelig bør anføres. J Særdeleshed bør Tarationsmændene ved Tara tionen ogsaa tage Hensyn til, om Eiendommen efter sin Beliggenhed og øvrige særegne Beskaffenhed er særdeles udsat for ved Naturbegivenheder at live en større eller mindre Beskadigelse, og bør derefter den Værdie, den ellers funde have, nedsættes, ligesom Værgen og Overformynderen selv bør være opmærksom paa, om Eiendommen er af en saadan Natur, og ifølge samme enten aldeles afslane Laanet eller indskrænke det inden snævrere Grændser end de, hvortil der ellers kunde findes Hiemmel. Dersom enten Værgen eller Overformynderen, hvoraf den ene saavidt muligt ber overvære Taxationsforretningen, finde sig utilfredse med den, have de derom at underrette Laansøgeren. Saafremt denne da fremdeles maatte attraae Laanet, bliver en Overskiønsforretning at afholde af et dobbelt Antal uvillige af Retten udmeldte Mænd, under Jagttagelse af hvad i det foregaaende er foreskrevet for Taxationsmændene, hvilken Forretning derhos bliver ecdelig at afhiemle. Taxationsfor retningen og Overstionsforretningen, der bliver at bekoste af Laansøgeren, og for hvilken Mændene nyde Betaling efter Sportel-Regl 10 Sept. 1830 § 67, bor in duplo indsendes til Overformynderen, der iøvrigt har at meddele Mændene den fornødne Veiledning. Jøvrigt funne Umyndiges Midler ogsaa udlaanes uden Taration over Pantet naar Værgen selv vil indestane for dets Tilstrækkelighed. 9) Saasnart Jordens Tarationsværdie paa den i § 8 foreskrevne Maade er udfunden, kan Udlaanet strax foregaae og Panteobligationen af Laantageren udstedes efter en almindelig Formular, som fra vedfommende Amt nærmere bliver at meddele Overformynderiet. Jøvrigt kunne flere Capitaler, der tilhøre Umyndige under samme Værgemaal, udlaanes samlede i eet Pant, og bliver da de Ulmyndige og den Capital, for hvilken enhver af dem er (49*) Fr. ang. Umynd. Midler i Island 9-10 §. 18 Febr. Todtagen i Obligationen, nærmere i denne at opgive. Obligationen bliver at thinglæse paa Udstederens Bekostning og at forsyne med Oberformynderens Vaategning om, at den ikke uben hans Samtykke maa afhændes, pantsættes eller quitteres, hvorefter den overleveres til Værgen, som har at opbevare den, for deraf at hæve Nenter m. v. 10) J Panteobligationerne bliver blandt Andet at bestemme, at saafremt. de betingede Renter udeblive til rette Forfaldstid ($ 13) da er Capitalen strax forfalden til Betaling, hvorefter Vantet uden Lovmaal og Dom fan sættes til Auction, efterat denne er 4 Uger forud bleven befiendtgiort paa sædvanlig Maade og Bekiendtgiørelsen, hvilken naturligviis ikke maa iværksættes inden Terminens Udløb, med lige Varsel forkyndt for Debitor eller, faafremt denne opholder sig i en anden Jurisdiction end den, hvorunder den pantsatte Eiendom ligger, for den Fuldmægtig, som han i saa Fald skal være forpligtet at have paa Giendommen, da Forkyndelsen, saafremt ingen Befuldmægtiget findes, skal med fuld Retsvirkning kunne foretages for enhver anden af de paa Eiendommen boende Personer, eller, i disses Fraværelse, for nærmeste Naboer. Dog fan Pantets Realisation standses af Debitor, naar han forinden Hammerslag ved Auctionen er faldet, godtgiør at have betalt eller presenterer Betaling af alle de paadragne Restancer og af alle de ved Auctionens Berammelse m. b. foranledigede Omkostninger. Kiøberen af en saadan Giendom bør tilstaaes 3 Maaneders Frist fra Hammerslagets Dato eller, hvis dette er skeet paa nærmere Approbation, da fra Approbationens Dato, forsaavidt den halve Deel af Kiebesummen angaaer, men i Henseende til den anden halve Deel af Kiobesummen bor Betalingsterminen bestemmes til 6 Maaneder fra Hammerslagets eller Auctionsbudets Approbations Dato. Saafremt Eiendommen ved en saadan Auction ikke udbringes til saa stor en Capital, som Laanet og de paadragne Renter og Omkostninger udgiore, da beholder den Umyndige for det Manglende personligt Krav paa Debitor, ligesom der ogsaa, i Tilfælde af dennes Uformuenhed, forbeholdes den Umyndige Regres mod vedkommende Værge og Overformynder, dersom disse have udvist nogenFr. ang. Umynd. Midler i Island 10-14 §. somhelst Forsømmelighed i at paasee den Umyndiges Tary 18 Febr. overcensstemmende med de foreskrevne Negler. 11) Værgen ber neie erkyndige sig om Pantets Vedligeholdelse, og faasnart der er Anledning til at frygte for at det saaledes forringes, at det ikke længere afgiver lovmæssig Sikkerhed for de deri, indestaaende Umyndiges Midler, ufortøvet andrage dette for Overformynderen, der da har at afgiøre, om Capitalen skal opsiges eller ikke. Jovrigt ber Værgen hvert Aar i Værgemaalsregnskabet meddele sin Erklæring om, hvorvidt Pantet endnu fan antages at afgive lovmæssig Sifferhed. 12) Sfiendt Bærgerne og Overformynderne skulle bestræbe sig for, at de de Umyndige tilhørende Capitaler kunne blive giorte frugtbringende mod 4 Procent Renter, saa tillades det dog ogsaa, at bemeldte Capitaler maae udlaanes mod 3 Procent, naar Ingen, der kan give lovligt Pant, tilbyder heiere Rente. De Umyndiges Midler, som for Fremtiden indsættes i Kongens islandske Jordebogsfasse til Forrentning, ville fremdeles ikkun blive forrentede med 3 Procent. 13) Rentens Betaling skal foregaae een Gang aarlig, nemlig i 11te Juni Termin, som dog for Islands Vedkommende udstrækkes til at vedvare til Maanedens Udgang, saa at den Betaling, der præsteres inden den paafelgende Juli Maaneds Begyndelse, skal ansees som god Betaling. De betalte Renter skulle afskrives paa Obligationen, hvilket Debitor er berettiget til at forbre foretaget i hans Paasyn, og desforuden meddeles Debitor en særlig vittering for samme. Med Renters Betaling maa ingen Dilation gives fra en Termin til en anden, hvorfor Værgerne have i deres aarlige Regnskaber eller i den summariske Forklaring om Myndlingens Formue, der aarligen bliver at aflægge, hvor intet fuldstændigt Regnskab aflægges, at føre de forfaldne Renter til Indtægt, og dersom de, saasnart Renterne udeblive, forsømme at iagttage den i § 10 foreskrevne Omgangsmaade, da kommer det Tab, som derved mulig kan foranlediges, til at gaae ud over Værgerne og bør ikke falde Umyndige til Byrde. 14) Capitalen fan, hvad enten det er fra den Umyndiges eller fra Debitors Side den ønskes udbetalt, ikke opsiges anderledes, end til Udbetaling i 11 Juni 758 Fr. ang. Umynd. Midler i Island 14-15 §. 18 Febr. Termin, og det med et Fierdingaars Varsel, hvis Capitalen ikke overstiger 100 Rbd., men ellers med et halvt Aars Varsel. Naar de sædvanlige Stævnevidner bruges til Forkyndelse af en Opsigelse, skal den Attest, som de, i henhold til den ved deres Bestillings Tiltrædelse aflagte Ged, derom afgive, ansees, som et fuldkomment Beviis i saa Henseende. Betales Capitalen med paalebne Renter ikke i rette Tid efter fleet Opsigelse, da forholdes med Pantets Realisation saaledes som i § 10 ommeldt. Opsigelse skeer iøvrigt enten fordi den Umyndige overgaaer i. Myndighedstilstand, saafremt Vedkommende ikke maatte ansee det tienligere at modtage Panteobligationen istedetfor Capitalen i rede Penge, eller naar Pantet forringes saaledes, at det ikke afgiver lovmæssig Sikkerhed, det være sig enten paa Grund af Vanrøgt eller andre tilfældige Aarsager, dog ber, naar Debitor aldeles ingen Skyld har i Eiendommens Forringelse, den størst mulige Skaansomhed udvises imod ham, saavidt denne er forenelig med Omsorgen for den Umyndiges Tarv. Derimod skal det ikke ansees som Grund til Gapitalens Opftgelse, at Pantet overgaaer til en ny Eier, da dennes Panteobligation, faafremt han ønsker at beholde Laanet, bør antages istedet for den forrige Eiers, hvis Obligation da bliver at extradere. 15) Naar Myndlingens Umyndighedstilstand ophører, har Værgen ufortøvet at aflægge endeligt Regnskab for sit Værgemaal, hvilket Regnskab, ligesom de aarlige Værgemaaldregnskaber, indsendes til Overformynderens Decision, hvorefter alt det, som Værgen efter det deciderede Regnskab har at tilsvare, afleveres til de Bedkommende, nemlig den forhenværende Myndling, dog naar denne kun er blevet myndig under Curator, da fun under dennes Medvirkning, eller til den, der træder i Myndlingens Stee, saasom Ægtemanden for den, der som Bige har staaet under Værgemaal. Den Curator, der tilligemed den Mindreaarige modtager Rigtighed, fan iøvrigt være af Sysselmanden bestiftet til den Mindreaariges Curator enten for hele hans Mindreoarighedsalder eller til denne Forretnings Udførelse, dersom ogsaa Euratelet efter Omstændighederne skulde blive overdraget Bargen. Efterat have modtaget det, Bærgen har at tilsvare, udstede de nysmeldte Vedkommende AffaldFr. ang. Umynd. Midler i Island 15-17 §. in duplo, hvoraf Værgen erholder det ene Eremplar, hvilfet 18 Febr. han, saafremt han ønsker det, er berettiget til at foranstalte thinglast paa den hidtilværende Myndlings Bekostning, for hvilken Thinglæsning-Gebyret bliver at erlægge efter Sportel Regl. 10 Sep. 1830 § 30, og Overformynderen det andet, der bliver at vedlægge Overformynderens generale Oversigt (§ 19) til Legitimation for, at sandan Formue udgaaer af Overformynderiet. Paa lignende Maade forholdes, dersom den Umyndige deer, i hvilket Fald vedkommende Stifteforvalter eller Arvinger have at udstede Affaldet. 16) Deer, forloves eller afsættes en Værge, skal han eller hans Etersboe aflægge Regnskab til Estermanden, overeensstemmende med de i forestaaende foreskrevne Regler. Saafremt Værgen tilligemed den Umyndige skulde forlade det Overformynderiedistrict, hvori de hidtil have opholdt sig, bør Tilsynet med Værgemaalet gaae over til Overformynderiet paa det Sted, hvor de flytte hen. Overformynderen paa hiint Sted har da directe til Overformynderen paa Værgens nye Opholdssted at sende en Gien part af Værgens sidstaflagte Regnskab (saafremt Værgen ifelge § 4 Litra b er pligtig at aflægge aarligt Regnskab) eller af det Document, der afgiver Reglen for Værgens Forpligtelse (S 4 Litra a) tilligemed de øvrige Documenter, som maatte være nødvendige til Legitimation ved Værgemaalets Inddragelse under Overformynderitilsyn paa det andet Sted. Jevrigt bør Overformynderen paa det Sted, som Værgen forlader, uopholdelig herom giore Anmeldelse til sin Amtmand, ligesom ogsaa, saafremt det Sted, hvor Værgen tager Ophold, er beliggende i et andet Amt, Overformynderen paa det sidste Sted herom bør giøre lige Anmeldelse til dette Steds Amtmand. Begge Overformynderne have derhos om saadan Overdragelse at giøre behørig Forklaring i deres næstaflæggende generale Oversigt. Naar derimod Værgen fraflytter Overformynderidistrictet, og den Umyndige bliver tilbage, eller omvendt den Umyndige bortflytter og Bærgen bliver tilbage, bliver det af Overformynderen at indstille til Amtets Afgiørelse, om en ny Bærge skal besfiffes eller Capitalen overføres eller hvorledes der iøvrigt skal forholdes. 17) I de Tilfælde, hvori Sogs760 Fr. ang. Umynd. Midler i Island 17-19 §. 18 Febr. maal mod Værgen bliver nødvendigt, vil der, naar Sagens og hans Formues Omstændigheder tale derfor, blive den Vedkommende tilstaaet frie Proces til Sagens Forfølgning, ligesom og en god Mand fan af Amtet beskikkes til at varetage dennes Tarv, naar han, paa Grund af Fraværelse eller andre Aarsager, dertil er trængende. 18) For fin Fordring paa Værgen eller Overformynderen tilkommer den Umyndige i Tilfælde af Concurs, i disses Boe den i D. L. 5-14-37 Art. i Forbindelse med Pl. 23 Jul. 1819 samt Fr. 19 Dec. 1821, der ved Girc. 20 Apr. 1822 er erflæret anvendelig paa Island, hiemlede Net, nemlig i Værgens Boe Fortrinsret og i Overformynderens Panteret. 19) Overformynderne skulle aarlig, efterat have decideret de indkomne Værgemaalsregnskaber for det foregaaende Aar, inden Juli Maaneds Udgang til Amtet indsende en specificeret Oversigt over Overformynderievæsenets Tilstand inden deres Jurisdiction, efter det bosfølgende Schema. Ved disse Oversigter blive at iagttage, at de Umyndiges Formuer, som indkomme under Bestyrelsen, stedse anføres under fortlobende Nummere efterhaanden som de indkomme- dog saa ledes at den Arv, fom maatte tilfalde en Umyndig, der allerede har en Capital under Overformynderiet, bliver at anføre under samme Nummer som denne, men under særskilte Littera og i det paafolgende Aars Oversigt beholde det samme Nummer, som i det foregaaende Aar, hvorefter altsaa Nummerne for de Umyndige, hvis Formuer efter behørig Nigtighed udgaae, for Fremtiden blive ledige. De omhandlede Oversigter bør indeholde Forklaring om: a) de Umyndiges Alder, ligesom og den første Oversigt, hvori den Umyndige nævnes, bor bilægges med hans Dobeattest; b) at de Piger, som ere over 16 Aar, ere i ugift Stand; samt desuden bilægges med: 1) verificeret Gienpart af de Documenter, der ifølge § 4 Litra a oprettes mellem Værge og Overformynder eller indsendes af hiin til denne, naar Formuen er under 20 Hundreber; 2) det ene Eremplar af Tarationsforretningerne over Panterne, forsaavidt disse Forretninger ere afholdte; 3) det ene Exemplar af de i Aarets Leb udstedte Affald, ifølge hvilke Formuen udgaaer af det følgende Aars Oversigter. Over= Fr. ang. Umynd. Midler i Island 19-20 §. formynderne bør have af Amtet autoriserede Overformynderie 18 Febr. protocoller, hvori indføres Alt, hvis Opbevarelse i Tidens Længde kan være af Vigtighed, saasom de i § 4 Litra a omhandlede Documenter, de aarlige Værgemaalsregnskaber tilligemed de derpaa faldende Decisioner, de af Overformynderne afgivne Oversigter m. v. 20) Amtmændene have at føre noie Tilsyn med, at Værgemaals- og Overformynderivæsenet under de dem betroede Amter lovlig bestyres, og ligesom de Decistoner eller Resolutioner, som Overformynderne afgive i den dem anviste Virkefreds, funne naar de Vedkommende ønske det, indstilles til Amtmændenes endelige Afgierelse, saaledes kunne disse ogsaa af egen Drift forlange de Oplysninger, de maatte finde nødvendige til at føre det dem overdragne Tilsyn og derefter anordne det fornødne til Rettelsen af mulig indløbende Feil ved Bestyrelsen af Umyndiges Midler. Skulde de saaledes i Særdeleshed finde, at nogen Umyndigs Capital er indsat i et Pant, de ikke ansee for fyldestgiørende, ville de, faafremt der ere legale Mangler i Beviset for Pantets Tilstrækkelighed, have at tilholde Værgen og Overfermynderen at afbielve Manglen enten ved yderligere Oplysninger om Vantets Tilstrækkelighed eller ved at skaffe anden eller forøget Sikkerhed. Men saafremt de, uagtet ingen faadan Mangel finder Sted, maatte antage, at der ikke virkelig er tilstræffelig Sifferhed, maae de Vedkommende tilholdes, enten at staffe bedre Sifferbed eller at opsige Capitalen eller en Deel deraf; og saafremt den Umyndiges Krav efter lovlig Omgang da ikke skeer Fyldest, forbeholdes ham Regres mod vedkommende Værge og Overformynder, overeensstemmende med § 10. Naar Amtmændene have undersøgt Rigtigheden af Overformyndernes Oversigter og foranstaltet hvad de i Henseende til sammes Berigtigelse mulig maatte finde fornødent, have de til det Danske Cancellie at afgive en Beretning om Overformynderivæsenets Tilstand inden hvert Amt, hvilken Beretning bør indeholde en summarist Oversigt over de Umyndiges Tal, den dem tilberende Formues Størrelse og Arter, samt hvor store Dele af de forskiellige Arter, der ere Værgerne overdragne til Bestyrelse efter de i § 4 foreskrevne forskiellige Regler. Derhos bør i denne Beretning ogsaa oplyses, om der ved nogen Overformynders Bestyrelse maatte være befundet særdeles Mangler, eller om nogen Overformynder maatte fremfor Andre udmærke sig ved en ordentlig, neiagtig og hensigtsmæssig Bestyrelse af Værgemaalsvæsenet. Fr. ang. Umynd. Midler i Island. Værgemaalsfor Bestyrelsen af de den umyndige N. N. af N. N. Nr. Indtægt. 1. Beholdning efter forrige Aars Regn= 2. 3. skab Den til Fardag 18.. forfaldne Landffyld af den Umyndiges Jord N. N. af 20 Hundreders Dyrhed udgiør.. vildeleien af samme Jords 4 Qvilder til Mikkelsdag 18.. betalt med Penge efter Capitelstarten 19 B. pr. Pund Smør udgier Renter for 1 Aar til 11 Juni 18.. af den Umyndiges Capital 150 Rbd. indestaaende i Jorden N. N....... Taxationsforretningen over Pantet er fremlagt under Nr. 1 ved Regnskabet for 18.. (eller: ingen Tarationsforretning er optagen; Værgen indestaaer for Pantets Tilstræffelighed).

Desuden eier den Umyndige efter Lodseddel, fremlagt under Nr. 4 med Regnskabet for 18. ., Lesore af Værdie 30 Rbd., som opbevares hos undertegnede Negnskabsfører. I Landøre i Penge Hudr. Alen Rbd. 6. 7 16 1 15 80 Summa Indtægt.. 1 29 Fr. ang. Umynd. Midler i Island. Regnskab 763 i N. N. Rep tilhørende Midler i Aaret N. N. Nr. 1. Udgift. Den Umyndige er til Opdragelse og Undervisning indtinget hos Præsten, Hr. N. N., til hvem efter den indgangne Overeensfomst er betalt ifølge Ovittering herved Nr.. Naar de efter Indtægtens 2den Post 40 Alen beregnes til overskydende Penge efter Capitelstartens Middelpriis 14 . pr. Alen, udgiør de 5 Rbd. 93 B. I Landøre i Penge Hndr. Alen Rbd. B. 80 20 2. Desuden haves i beholden Indtægt........9 ialt..14 Rbd. 93 5. Hvoraf beregnes Deel i Værgepenge med Beholdning hvilken Beholdning i næste Aars Regnskab bliver at tilsvare med Penge ialt ............12 Rbd. 45 f. 10 40 26 48 48 Summa Udgift.. 29 Fr. ang. Umynd. Midler i Islond. Over over de Umyndiges Midler, som ere under Over Nr. De Umyndiges Navne, Opholdssteder og Alder. Værgernes Navne Naar Formuen er og Opholdssteder tilfalden den Umyndige A. Midler, for hvilke Værgen skal aflægge aarligt Regnskab. 1. Thordur Giolfson af N. N. Thorstein Jørun-Ved Skifteslutning i N. N. Rep, nu 10 Aar darson, boende paa efter den Umyndigammel efter Forklaring i Oversigten for 18.. N. N. den ges Fader, 13de Marts 18.. 2. Sophie Erlendsdatter af N. N. Erlendur Hannes-VedStifteslutning Rep, nu 5 Aar gammel, son af 9. N. Rep, efter Moderen den ifølge den til Stifteproto- den Umyndiges 15deJanuar 18.. Fader. collen modtagne Forklaring. B. Midler, som ere overdragne Værgerne til Bestyrelse uden at derfor skal aflægges aarligt Regnskab. 1. Gecilia Hannesdatter af N. N. i N. N. Rep, N. N. Aar. 3. Cathrine Jonsdatter af N. N. i N. N. Rep i N. N. Aar. 5. John Sigurdsson af N. N. i N N. Rep, nu 4 Aar gam mel efter Forklaring i Overs figten for 18... Aar. Ved Stifteslutning Bergen er hendes efter Moderen Fader Hannes N. N. Dato og Christensen. Værgen er Bonden Ved Stifteslutning Finnur Thordar- efter N. N. son af N. N. Giolfur Gud: Ved Stifteslutning mundsen af N. N. efter den Umyndi ges Farmoder deu 9de April 18.. figt Fr. ang. Umynd. Midler i Island. 765 formynderiets Tilsyn i N. N. Syssel i N. N. Aar. De Umyndiges Formue i Lesore, dettes i Benge og hvorle lebes frugtbargiort i Jorbegods Værdie og hos hvem opbevaret efter udstedt Lobseddel. Anmærkninger. Efter Lodseddel, 150Rbd. udsatte i Jorden N. N. ommelot i Over- Jorden N.N.hvor-i N. N. Repsigten for 18.. om Rigtighed er 20 Hndr. af eier den Umyndige Dyrhed. Lesore for 30 meddeelt i Overfigten for 18.. 190 Rbd. udsatte mod Pant i Jorden N. N. Tarationsforretning

vedlægges under Nr. 5 (eller: Taxationsforret ning er ikke optaget. Værgen in beftaaer for Pantets Tilstrækkelig hed). Obligation er udstedt og paategnet af Overfor mynderen. 15 Rbd. 29 Rbd. 13 f. 2 Hndr. 10 -Alen. 17 Hndr. Jorden N. N. iN. N. Rep. Rbd., der opbevares hos Værgen. N. N. Efter Lodseddel eier den Umyndige Lesore for 37 Rbd. 19 6. For de den Umyndige tilkommende Renter og de forfaldne Skatters og Afgifters Betaling for Bantet er behørig Nigtighed aflagt. Efter Værgens Regnskab var hos ham beroende en Beholdning af 12 Rbd. 45 6. Værgen er efter Overformynderens Resolution af N. N. Dato pligtig til at aflægge aarligt Regnskab. Beberig Rigtighed er aflagt derefter. Gienpart af den med Værgen trufne Overcenskomst om Fornruens Bestyrelse følger under Nr. Gienpart af den om Formuens Bestyrelse givne Bestemmelse ved lægges under Nr. Nr. 766 Fr. ang. Umynd. Midler i Island. Over over de Umyndiges Midler, som i Aaret N. N. ere Myndlingernes Formue Den udgaaende Myndlings. Navn og Opholdssted. i Penge i Jordegods Løsøre A. Midler for hvilke Værgen aflægger aarligt Regnskab. 2. Gudrun Thorvaldsdatter af N. N. i N. N. Rep, N. N. Aar.. 6.John Giriffon af N. N. i N. N. Rep, N. N. 230R6b. 40 20 Hndr. Lesere af Værdie 50 Rbd. Mar 8. Thordur Gudmundsen af N. N. i N. N. Rep, N. N. Aar.... B. Midler der ere under Værgers Bestyrelse uden at derfor skal aflægges aarligt Regnskab. 1. John Gislason af N. N. 400 Rbd. 30 Hndr. 500 Rbd. Løsøre af Værdie 80 Rbd. iN. N. Rep, N.N. Aar. 20 Rbd. 3 Hndr. Løsøre af Værdie N. N. Rbd. 4. Thora Thorvaldsdatter.. 37 966. 16 Hndr. Løsøre af Værdie N. N. Rbd. figt Fr. Fr. ang. Umynd. Midler i Island. 767 udgaaede fra Overformynderiets Tilsyn i N. N. Syssel. Tiden da Capitalen er Aarsagen til at Gapi udgaaet. N. N. Dato 18.. N. N. Dato 18.. talen er udgaaet Rigtighed for Afgangen. Formedelst Gifter Vielsesattest fremlægges unmaal.

der Nr. 1 og Affald fra Manden Nr. 2. Formedelst opnaaet Affald fra den Mindreaarige Mindreaarighedsal= med Curator vedlægges under Nr. 3. ber. N. N. Dato 18.. Myndlingens Død ef-Faderens Tilstaaelse for Arter hosfølgende Attest af Kirkebogen. vens Modtagelse Nr. (eller anden myndig Arvings) Nr. (eller Stifte- N. N. Dato 18.. N. N. Dato 18.. rettens) Nr., at Skiftet er taget under Behandling. Samme Aarsager, som Værgen har aflagt vedbørlig ovenanforte, efter de Rigtighed for sin Bestystedfindende Omstæn-relse til N. N. ifølge veblagte Beviisligheder. digheder. 18 Febr. 10 Mart. 768 Fr. ang. Umynd. Midler i Island. Saaledes at være rigtigt uddraget af de aflagte Værgemaalsregnskaber, og overeensstemmende med Sysselets Stifte protocol og Overformynderiprotocol, bevidner N. N. Syssels Contoir d. Dato, N. N. Aar N. N. Nota. Samtlige i Oversigten over de under Overformynderiets Tilsyn staaende Myndlingers Midler opføres i ethvert af de følgende Regnskaber, under det samme Nummer, hvormed de fra Begyndelsen ere noterede i Regnskabet, uden Hensyn til de Spring i Nummerne, der vil være en Følge af, at Myndlinger udgaae fra Forbindelse med Overformynderiet. I Oversigten over de Myndlinger, hvis Midler udgaae fra Overformynderiet, blive disse at anfere med det Nummer, hvorunder de i sin Tid ere optagne i Overformynderiet; men det herved ledigtblevne Nummer maa ikke besættes, hvorimod enhver tilkommende Myndling gives fortløbende Nummer i Oversigten. Pl. for Danmark, betr. en Handels- og Skibsfartss Tractat med Kongeriget Grækenland. Gen. Toldkamm, og Comm. Coll. Kongen har fundet Sig foranlediget til at afslutte en Handels og Skibsfarts-Tractat med H. M. Kongen af Grækenland, og bringes denne Tractat, efterat Ratificationerne gienfidigt ere ubverlede, herved til offentlig Kundskab. Handels- og Skibsfarts-Tractat imellem H. M. Kongen af Danmark og H. M. Kongen af Grækenland, undertegnet i Athen den 1325 Dec. 1843, i Kbhavn den 31 Oct. 1846. (Origina len udfærdiget paa Fransk, trykt med dansk og tydsk Oversættelfe, 4to). H. M. Kongen af Danmark og H. M. Kongen af Grækenland, i lige Grad besiælede af det Ønske, at udvide de venskabelige Forbindelser og de Handelsforhold, som bestaae mellem deres giensidige Stater, have besluttet at afslutte en Handels- og Stibsfarts Tractat, og i dette Diemed udnævnt til Befuldmægtigede: 3s. M. Bongen af Danmark: Hans Geheime Statsminister og Chef for Hans Departement for de udenlandske Sager, Kammerherre, Greve Henrik af Neventlow Griminil, c. og 5s. M. Kongen af Græ Tractat med Grækenland 1-5 Art. Fenland: Herr Andreas Metara, Statssecretair for De: 10 Mart. partementet for det Kgl. Huus og de udenlandske Sager u., heilfe, efterat have udverlet deres i god og behørig Form befundne Fuldmagter, ere fomine overeens om følgende Artikler: 1) De høie contraherende Parter ere blevne enige om, giensidigen at indrømme deres respective Underſaatter, som drive Handel i det ene eller i det andet Land, eller som opholde sig der, den samme Beskyttelse, de samme Fordele, Friheder, Forrettigheder og Begunstigelser, ikke blot for deres Person, Eiendomme og Lesøre, men og for deres Handelsforetagender, som de, der enten ere eller ville blive Landets egne Undersaatter tilstaaede, Alt under Betingelse af at de underkaste sig de paa Stedet gieldende Love og Forskrifter. 2) De respective Stibe og Fartøier, af hvilkensomhelst Drægtighed og Bygningsmaade, som enten med Ballast eller Ladning ankomme til en af de heie contraherende Parters Havne eller andre Lan dingssteder, skulle, saavel ved Ankomsten som ved Afgangen, behandles paa samme Fod som de nationale Sfibe, med Hensyn til Havne, Tende-, Fyr-, Lods-Penge og Biergnings-Afgifter, ligesom ogsaa med Hensyn til enhver anden Afgift eller Paalæg af hvad Navn nævnes fan, som maatte tilfalde Staten, Gommuner, nogetsomhelst Laug, Selskab eller anden privat Stiftelse. 3) Som danske og græske Skibe skulle de be tragtes, fom fare under deres Lands Flag og som ere forsynede med de Skibs-Papirer og Beviisligheder, der i de respective Lovgivninger ere foreskrevne som fornødne til at godtgiore Nationaliteten. 4) Alle Varer og Handels-Gienstande, hvad enten de ere de respective Staters eller hvilketsomhelst andet Lands Natur- eller Kunst-Producter, hvis Ind- eller Udførsel er tilladt den ene af de contraherende Parters egne Skibe, fulle ligeledes kunne ind- eller udføres af det andet Lands Efibe, hvorfra de end maatte fomme eller hvorhen de end maatte være bestemte, og det uden enten ved Ind- eller Udgaaende at være underkastede høiere eller andre Afgifter af hvad Navn nævnes fan, end ont disse Varer og Handels-Gienstande bare bleven ind eller udførte i Landets egne fibe. 5) Enhver af de heie contraberende Parter indrømmer de Handels- XXIV. Deels 4de Hefte. (50) Tractat med Grækenland 5-10 Art. 10 Mart. Gienstande, som ere tilførte i den andens Sfibe, Ret til at tages paa Oplag og til at transitere giennem Landet og tilstaae dem ligeledes de samme Præmier og Told-Godtgiørelser, som vilde være kommet saadanne Ind- eller Udførseler tilgode om de havde fundet Sted i nationale Sfibe. 6) Man er kommet overeens om, at den giensidige Tilladelse til at drive Indenrigsfarten fra Havn til Havn skal rette sig efter de Love og Forskrifter, som ere gieldende i de hoie contraherende Parters Stater; det er imidlertid en Selvfølge, at begge Landes Stibe skulle nyde samme Behandling som de meest begunstigede Nationers, forudsat at der ikke er Spergsmaal om en Be handling, som udelukkende maatte være begrundet paa Tilfagnet om særegne Fordele; i saavant Fald vilde nemlig den Ene af de contraberende Parter iffun kunne giøre Krav paa den nævnte specielle Behandling, ved at indrømme den Anden tilsva rende Begunstigelser, saaledes at Forholdet bliver lige fordeelagtigt for begge Lande. 7) Der skal ikke hverken umiddelbart eller middelbart, ved Riobet af nogensombelft Bare tilstaaes noget Fortrin i Betragtning af det Skibs Nationalitet, som maatte være indkommet med sin lovligen tilladte Ladning i en af Danmarks eller Grækenlands Havne, da det er de høie contraherende Parters Hensigt, at ingen Forskiel skal finde Sted i saa Henseende. 8) Den i foregaaende Artikler fastsatte almindelige Handelsfrihed, strækker sig imidlertid ikke til H8. M. Kongen af Danmarks Colonier, derunder indbefattet Grønland, Island og Færøerne; men H8. M. Kongen af Grækenlands Underfaatter saavelsom de græske Skibe kunne besøge dem og Handle der fuldkomment under de samme Betingelser, som hvilfensomhelst anden begunstiget Magts Underſaatter og Sfibe. 9) Ved Farten igiennem Sundet og Belterne skulle de græske Stibe og deres Ladninger ikkun erlægge de samme Afgifter og behandles paa famme Maade, som de meest begunstigede Nationers Stibe. 10) Man er fommet overeens om, at ingen af de tvende contraherende Parters Skibe skulle kunne anvendes til tvungen Tieneste i de respective Lande, og at Øvrig heden, i Skibbruds- eller andre Nødstilfælde, uopholdelig skal yde dem al mulig Hiælp, enten for at redde Besætningen og LadTractat med Grækenland 10-13 Art. ningen eller ogsaa for at bierge Vraget eller istandsætte Stibet. 10 Mart. Man er ligeledes kommet overeens om, at de strandede Skibe vg Varer, eller det Beløb, hvortil de maatte udbringes ved Salg, skulle tilbagegives til deres Giermænd eller Befuldmægtigede, dersom de tilbagefordres inden eet Aar og ser Uger, imod at betale de Biergnings-Omkostninger, som Landets egne Stibe skulde have erlagt i lignende Tilfælde. Biergnings-Interessentskaberne kunne ikke giøre Vaastand paa, at man skal giøre Brug af deres Tieneste, uden under famme Betingelser og efter Forløb af samme Tidsrum, som maatte gielde med Hensyn til Landets egne Skibsførere og Mandskaber. De giene fidige Regjeringer skulle forøvrigt vaage over, at disse Interessentskaber ikke tillade sig udpresninger eller vilfaarlige Hand- Tinger. Jøvrigt skulle alle Foretagender med Hensyn til Biergningen af danske Farteier og sammes Ladninger, som ere stran. dede paa Grækenlands Kyster, og omvendt til Biergningen af græffe Farteier og sammes Ladninger, som ere strandede paa Danmarks Kyster, finde Sted i Overeensstemmelse med de i begge Lande i Kraft værende Love vg-Forskrifter og det paa faadan Maade, at de hoie contraherende Parters Underſaatter i saa henseende skulle nyde alle de Begunstigelser, som ere nogensomhelst anden Nation indrømmede. 11) Begge de høie contraherende Parter forpligte sig til uden Forskiel at tilstaae de danske og græske Skibe den Beskyttelse mod Sørøvere, som de maatte have nodig, og som man maatte være istand til at yde dem i de giensidige Staters Farvande. 12) Der skal ikke i noget af de contraherende Magters Lande kunne iværksættes noget Forbud imod eller Indskrænkning i Ind- eller Udførselen af det andet Lands Natur- eller Kunst-Producter, som tilføres i danske eller græske Skibe, ei heller paalægges dem nogensomhelst Afgift, af hvad Slags eller Navn nævnes fan, uden forsaavidt disse Forbud, Indskrænkninger og Afgifter samtidigen maatte udftræffe stg til Gienstande af samme Beskaffenhed, fommende fra hvilketsomhelst andet Land. Ligeledes skulle de nyde Oplage-Net og Transit-Frihed; endvidere enhver Præmie og Toldgodtgiørelse, som maatte være lignende Frembringelser fra hvilketsomhelst andet Land tilstaaet. 13) Det er bleven (50*) 772 Tractat med Grækenland 13-14 Art. 10 Mart. vedtaget, at i det Tilfælde, hvor een af de tvende Regieringer ffulde bestemme sig enten til en Nedsættelse i Afgiften paa et andet Lands Frembringelser i raa eller forarbeidet Tilstand,. eller indrømme dem andre Fordele, og det som en Følge af en formelig Overeensfomst eller paa Grund af et givet Tilsagn om særlige Handelsbegunstigelser, skal den anden af de Regieringer, som afslutter nærværende Convention, faalænge den ikke udtrykkeligen har givet Affald paa Nydelsen af deslige Fordele, være forpligtet til at indrømme Medcontrahenten tilsvarende Begunstigelser, saa at der kan indtræde et lige fordeelagtigt Forhold for begge de contraherende Parters Stater. 14) De hoie contraherende Parter ere komne overeens om giensidigt at ophæve de Afdrags-Afgifter, som af de respective Regieringer, Stæder, Communer eller andre særegne Autoriteter frævedes af Arv, tilfalden den ene Stats Undersaatter i den andens Lande. Saadanne Arvemidler udførte, fra det Land, hvor de ere faldne, skulle følgeligen ikke betale heiere eller andre Afgifter end dem, som hvile paa den Arv, der tilfalder Landets Egne. 15) Enhver af de hoie contraherende Parter er berettiget til at udnævne Consuler af hvilkensomhelst Rang i alle de Havne og Byer i den andens Stater, hvor denne finder det passende, at modtage Consuler fra fremmede Magter. Consulerne kunne imidlertid ikke begynde deres Embeds-Virk. somhed førend de hertil have erholdt Erequatur af den Regiering, i hvis Territorium de skulle residere. De skulle i begge Lande i enhver Henseende nyde de samme Fortrin, som den meest begunstigede Nations Consuler. 16) Nærværende Handels - og Skibsfarts-Tractat skal være gieldende i ti Aar, at regne fra den Dag, Ratificationerne udverles og ud over denne Termin, indtil tolv Maaneder ere forløbne efterat en af de heie contraherende Parter maatte have tilkiendegivet den anden, at den agter at lade Tractatens Virkninger ophøre. 17) Nærværende Tractat skal ratificeres og Ratificationerne udverles i Athen inden ni Maaneders Forløb eller tidligere om skee kan*). Ratificationerne ere blevne udverlede i Athen den 1% De cember 1846. Tractat med Grækenland 17 Art. 1847. Dets til Bekræftelse have de ovennævnte Befuldmægtigede un- 10 Mart. dertegnet denne Tractat og paatrykt samme deres Segl. Pat. ang. en forandret Fordeling af de fra H. Sles 16 Mart. vig, Holsteen og Lauenborg undvegne og igien paagrebne Værnepligtige blandt de derfa recruterede Hærafdelinger. Cancelli-Pl. (Refol. 3 Mart.) ang. Indkaldelse af Jhænde 16 Mart. havere af bortkomne Interimsbeviser, Actier eller Rente og Dividende-Coupons, som ere udstædte af Bestyrelsen for Actieselskabet for Rbhavns Casino. [G. T. 210.] Det har behaget Kongen at bemyndige Bestyrelsen for Actiefelskabet for Kbhavns Casino til, naar noget af Selskabet udstedt Interimsbeviis, Acties eller Nente- og Dividende-Coupon bortkommer, ved Befiendtgierelse, som 3 Gange efter hinanden indføres i den Berlingske politiske og Avertissementstidende og Kbhavns Adressecontoirs Efterretninger, med 12 Ulgers Barsel at indkalde hændehaveren af et saadant Document, og, hvis Ingen melder sig inden bemeldte Tids Forleb, at give Erstatning for det bortkomne Document til dettes i Selskabets Bøger noterede Gier, uden at nogen Trediemand, til hvem Documentet maatte være overdraget; derfor kan have nogen Tiltale til Selskabet. Ganc. Pl. (Refol. 3. Mart.) ang. Indkaldelse af hænde- 16 Mart, havere af bortkomme Interimsbeviser, Actier, Rente- og Dividende-Coupons, der ere udstedte af noget autoriseret Actieselskab. [E. T. 209] Paa Cancelliets Forestilling har det behaget Kongen at bemyndige ethvert autoriseret Actieselskab til, naar noget af et saadant Selskab udstedt Interimsbeviis, Actie- eller Nente- og Dividende Coupon bortkommer, ved Bekiendtgiørelse, som 3 Gange efter hinanden indføres i den Berlingske politiske og Avertissementstidende, i Kbhavns Adressecontoirs Efterretninger eller den Avis, hvori offentlige Bekienetgierelser for Provindsen eller Stiftet ellers blive at indføre, samt, hvis Documentet Ihver paa 100 Rbd. eller derover, i den altonaiske Mercur, med 12 Ugers Varsel at indkalde hændehaveren af et sligt Document, og, hvis ingen melder sig inden bemeldte Tids Forløb, at give Erstatning for det bortkomne Document til Pl. ang. bortkomne Documenter. 16 Mart. dettes i Selskabets Boger noterede Gier, uden at nogen Tredie mand, til hvem Documentet maatte være overdraget, derfor kan have nogen Tiltale til Selskabet, dog skal Adgangen til at benytte den heromhandlede Indkaldelsesmaade være betinget af, at der i de paagieldende Documenter er indført en dertil sigtende Glausul, ledsaget af en Henvisning til den almindelige Lovbestemmelse, der hiemler slig Indkaldelse. 17 Mart Pl. ang. Forøgelse af Thingstederne i Myre og Hnap pedals Sysseler. Cancell. [E. . 403.] Gr. J Anledning af den af det i 1845 afholdte Althing for Island indgivne Petition om en Foregelse af Thingstederne i Myre og Hnappedals Sysseler, har Kongen fundet for godt at byde og befale som følger: Den ved Reser. 26 Apr. 1833 trufne Forandring, i Henseende til Thingsognene i Myre og Hnappedals Sysseler under Vestamtet paa Island, skal for Fremtiden bortfalde, og hvert Rep skal herefter, som tidligere, udgiøre et særegent Thingsogn, for hvilket Thingstedet bliver det samme, som forinden hiin Forandring iværksættes, nemlig Hnappedals Syssel: Millaholts Rev, for hvilket Thingstedet bliver... ..Faskrudarbaffi. Eya Rep.... Kolbeinstava Rep .Hrossholt. .Kaldarbakki. Myre Syssel: Hraun Rep, for hvilket Thingstedet bliver... Alptanes Borgar Stafholtstunge Norduraadal ..Lækjarbugur. Smidjuholl. Efkjuholt. Thveraahlid Hvitaafide .Hjarðarholt. .Dyrastadir. ... Nordtunge. Samsstadir. 17 Mart. 3øvrigt paaligger det Beboerne, efter Sysselmandens Anvisning, forsvarligt at istandsætte og indrette de gamle Thinghuse, samt at opføre nye i de Thingsogne, hvor Thinghuse mangle. Vl. ang. en Udvidelse af den i Fr. 13 Mai 1769 og 22 17ov. 1837 Selveiere tilstaaede, særegne TestationsfriPl ang. Selveieres Testationsfrihed. 1-2 §. 775 1847. hed. Cancell. [G. T. 193 jvfr. Roest. St. . 641. 737, 17 Mart. hnt. CVI Bet IV og 3i6, et. 2, 182. 298, Bet. V.] Gr. Paa Andragende fra Provindstalstænderne for Sjællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter samt Færøerne, har Kongen lavet saavel disse som Provindstalstænderne for Nørre Jylland forelægge Udfast til en Anordning, hvorved den Selveiere forundte særdeles Testationsfrihed udvides til visse Tilfælde, der ei vare indbefattede under de hidtil derom givne Bestemmelser. Efter at have modtaget begge fornævnte Stænder forsamlingers Betænkninger, byder og befaler Kongen som følger: 1) Foruden den særdeles Frihed til ved Testamente at disponere over sin Gaard, der efter Fr. 13 Mai 1769 og Fr. 22 Nov. 1837, faavelsom Fr. 21 Mai 1845 $ 26, tilfommer Selveiere og disses Enker, skal der og efter Omstæn dighederne kunne ventes Confirmation paa Testamenter, hvorved en Saadan bestemmer, at Gaarden med Tilbehør, for den paa samme fatte Vurdering, og iøvrigt under Jagttagelse af de i de ovenciterede Anordninger givne nærmere Bestemmelser, skal, saafremt det Barn, den agtes overdraget til, ved Døden maatte afgaae forinden Testator, tilfalde bemeldte Barns efterlevende 26gtefælle, for hvilken Confirmation i intet Tilfælde bliver at erlægge høiere Gebyr end det nu anordnede laveste Confirmationsgebyr. 2) Ligesom den i de ovennævnte Anordninger Selveiere hiemlede Testationsret er anvendelig med Hensyn til alle Bøndersteder, der have et Tilliggende af 1 Td. Hartkorn eller derover, og til alle bebyggede Hovedgaardsjorder, hvis Hartkorn er mellem 1 og 12 Tor, begge inclusive, faaledes vil Kongen og have denne Ret, og dermed tillige den yderligere Bestemmelse, som indeholdes i nærværende Anordn. § 1, udvidet til de sterre Eiendomme, der ikke funne henføres til Sædegaarde med Hensyn til hvilke det forbliver ved Fr. 21 Mai 1845 § 27. Gen. Postdir. Pl. (Refol. 11 Jan. og 5 Febr.) ang. Ind- 18 Mart. skrænkning i den ved Anordn. 19 Apr. 1836 § 1 fastsatte privilegerede Grændse for Dampskibs- og Smakkefarten mellem Ballundborg og Aarhuus. Ifølge Kongens Resolution er Bestemmelsen i § 1 af Anordn. 19 Apr. 1836 angaaende den privilegerede Grændse Pl. ang. Dampft. og Smakkef. m. Kulb. og Aarh. 18 Mart. for Dampskibe og Smakkefarten mellem Kallundborg og Aar- 23 Mart. huus bleven forandret derhen, at Districtet for den privilegerede Fart for Fremtiden fun stræffer sig paa Siællandssiden fra Ifefiorden til Korsør begge exclusive og paa Jyllandssiden fra Randers Fiord inclusive til Horsens Fiord exclusive. Rentekamm. Pl. for Danmark, (Refol. 15 Mart.) ang. Repartition i Aaret 1847 af den extraordinaire Bekostning paa Anskaffelse af Fourage til Landmilitairetaten, af Marschpenge for Landsoldaterne og af Udgifterne ved Kgl. Tienestereiser. [6. T. 213] For *) at dække det til de omhandlede Udgifter i 1847 calculerede Beløb tilligemed Landdistricternes Andeel af, hvad der ved Udskrivningen efter PI. 4 Mart. 1846 er befundet at være indkommet mindre, end de i bemeldte Aar til Kongelige Tienestereiser medgaaede Udgifter, men med Fradrag af, hvad der ved Udskrivningen efter nysnævnte Placat er indkommet mere, end de Udgifter til Fouragebetaling og Marschpenge, der i 1816 virkeligen have fundet Sted, under Get at udrede: a) af alt upriviligeret Hartkorn, med Undtagelse af Bornholms og Amagerlands samt af Sognefogdernes Hartkorn: 84 ß. pr. d. Ager og Eng og 5 ß. pr Td. Skov- og Mølle- Skyld; b) af Sognefogdernes Hartkorn: 76 ß. pr. Td. Ager og Eng og 1 s. pr. Td. Skov- og Melle-Skyld; c) af Amagerlands Hartkorn: 8 s. pr. Td. Ager og Eng og 4 B. pr. Td. Skov- og Melle-Skyld, - Alt efter den nugieldende Skyldsætning og saaledes, at Beløbet opkræves i samme Terminer og efter samme indbyrdes Forhold for disse, som Landstatten. Den for 1847 paa Kiebstæderne faldende Andeel af de calculerede Udgifter ved de i Fr. 26 Jun. 1844, § 3. om handlede Kgl. Tienestereiser vil, tilligemed den Sum, der til slige Udgifter i det Hele maatte medgaae mere, end calculeret, blive forskudsviis udredet af den Kgl. Kasse, imod at Belebene ved næste Aars Udskrivning reparteres paa Kiøbstæderne og Landet. Derimod bliver den Kiøbstæderne paahvilende af

• ) Da Indledningen til denne Pl. er aldeles overeenstemmende

med Præmisferne til Pl. 4 Mart. 1846 udelades den her. Pl. ang. Repart. af Four. til Landm. Etat. m. v. 1847. bemeldte Ubgifter for flestafrigte Mar, eller 3,102 Rbb. 68 ., 23 Watt. ifølge Refol. 10 Mart. famt 8r. 7 Jun. 1843 og PL. 23 Dec. s. A, at udrede: af Roeskilde Kiøbstad med af Nafskov Kiebftab med Riege......49 74 bb. 32. 43 56 Rbd. 85 ß. - Helsingør..180 95 Frederikssund.9 - 5 61 34 74 20 - Hillerød....43 Kallundborg. 52 - Holbek.....49 Nykiobing i Cielland...25 - 20 Sore......20 - 4 Ringsted....27 Slagelje....75 Kerser.....34 Sfielffer....22 - 87 29 - Præsto.....18 - 76 60 - - - - Stubbeliebing21 94- Nytiebing paa Balfter....43- Aalborg...170 Nibe ......28 - Hierring....36 Sfagen.....26 Saby......17 Frederikshavn 29 Thisted.....42 -9ykiebing paa 41 - 26 Merse....27 61- 31 - 42 81 - - - 79 75 - 71- 94 - Te 76 - Biborg.....79 17 Sfive......23 - 88 Marbuus..168 - 6 - - - Storeheddinge23 - Nestved....53 64 Vordingborg.36 Stege......38 - Odense....217 -Rierteminde..40 Middelfart..33 Assens.....56 - - - - - 19 - 44 - 81 69- 90 - 54 - 3 Bogense....31 Svendborg..84 65 Faaborg....50 Nyborg....68 - - - 1.1 - 9 - 50 Rudkiøbing..42 2 - Maribo.....32 Nysted.....21 Sarkiebing..20 - - 94 4 Redby.....26 79 - Efanderborg.21 - Horsens...116 - 65 - Randers...157 Ebeltoft....21 Mariager... 13 - Hobro.....18 - Grenaa.....21 Nibe.......58 Varde..... ....33 - Ringtiebing.29 Holstebro...28 Lemvig.....16 - - Velle......63 Fredericia..105 Kolding....61 - - - 7- 94 24 41 31 - - 79- - 59- 39 11 - 15 - 95 4- - 70 - Pl. ang. Nepart. af Four. til Landm. Etat. m. v. 23 Mart. Og bliver hver især af disse Summer af vedkommende Kiøbstads Kemnerkasse at indbetale i den Kgl. Kasse den 1 Aprnæstkommende.

24 Mart. Pl. for Danmark, ang. nogle nærmere Bestemmelser om Retsbetientenes Betaling i Anledning af Licitations- og Tapations Forretninger med Hensyn til visse Veiarbeider. Rentekamm. [3vfr. Roest. St. T. 711. 796. Anh. XXIII Bet. V og Vib. St. T. 181. 298. Bet. IV.] Gr. Kongen har anseet det for billigt, at vedkommende Netsbetiente indrømmes et passende Salair saavel for Licitationer over de Arbeider, der foretages paa Amternes mindre Landeveie eller paa andre Veie for Amtsrepartitionsfondens Regning, som for de Forretninger, det tilfalder dem at udføre i Anledning af Tarationer, der afholdes over Tab og Skade i Anledning af Veiarbeider saavel paa Hovedlandeveiene som paa de mindre Landeveie. Han har derfor, efter at have indhentet Betænkning over et Lovudkast om denne Gienstand fra begge Forsamlinger af Provindstalstænderne for Danmark, fundet for godt at byde og befale, som felger: 1) Det vedkommende Retsbetiente ved Fr. 29 Sept. 1841, § 7, tillagte Salair af 2 Rbd. 24 ß. for hver Licitationsforretning over Hovedlandeveisarbeider skal fremtidigen ogsaa tilkomme dem for Licitationer over de Arbeider, der foretages paa Amternes mindre Landeveie eller paa andre Veie for Amtsrepartitionsfondens Regning. Og bortfalder saaledes den herfra afvigende Bestemmelse i Fr. 5 Apr. 1793, Cap. III, § 2, Litr. b. Fremdeles vil for Placater, Udskrifter, m. v., sædvanlig sportelmæssig Betaling være at erlægge. Med Hensyn til den Netsbetientene i fornævnte Anledning tilkommende frie Befordring bliver at forholde efter Forskrifterne i Fr. 26 Jun. 1844. Ligesom imidlertid Amtets Veibestyrelse vil være berettiget til at bestemme, hvor mange Opraab der skulle indbefattes under een Forretning, og hvilke Licitationsmaader der blive at anvende, saaledes skal denne Bestyrelse ogsaa have de samme Rettigheder med Hensyn til Valget af Stedet, hvor Licitationen bliver at afholde, som ved Fr. 29 Sept. 1841; § 7, ere til lagte Bestyrerne af Hovedlandeveisarbeider. 2) Rets betientene Pl. ang. Salair f. Licitat. og Tapat. 2 §. skulle for Fremtiden nyde sædvanligt sportelmæssigt Gebyr for 24 Mart. de Forretninger, det tilfalder dem at udføre i Anledning af Tarationer, der blive at afholde over Tab og Skade i Anledning af Veiarbeider saavel paa Hovedlandeveiene som paa de mindre Landeveie. Pl. ang. Ophævelse af Fr. 14 Aug. 1741 om Rieb- 24 Mart.. stadjorderne i Danmark. Rentekamm. [Ivfr. Noest. St. T. Anh. XXV. Bet. XXVI og Bib. Et. T. Anh. 113, Bet. IV.] Gr. Kongen har fundet sig foranlediget til at ophæve de i Fr. 14 Aug. 1741 indeholdte Bestemmelser om Kiøbstadjorderne i Danmark, hvorved den ved bemeldte Lovbud indftiærpede Fr. 7 Aug. 1687 tillige vil bortfalde. Efterat have modtaget Betænkning over et dertil sigtende Lovudkast fra begge Forsamlingerne af Provindstalstænderne, byder Kongen derfor og befaler, som følger: Fr. 14 Aug. 1741 ang. Kiebstadjorderne i Danmark bliver herved aldeles ophævet. Og ville, som Folge heraf, ligeledes de Forskrifter om denne Forordnings Anvendelse, som indeholdes i Pl. 21 Jul. (Refol. 12 Jul.) 1843, bortfalde. PI. (Refol. 30 Dec. 1846) for Danmark, ang. hvilket 25 Mart. Elags stemplet papir der skal bruges til de i Fr. 21 Mai 1845, § 18, ommeldte Dispositioner, ved hvilke en Mand tillægger sin ustru Ret til, efter hans Dod, at forblive hensiddende i uskiftet Bo med fælleds umyndige Børn. [G. 3. 352.] Da det har været Tvivl underkastet, hvilket Slags stemplet Papir der skal bruges til de i Fr. 21 Mai 1845, § 18, ommeldte Dispositioner, ved hvilke en Mand tillægger sin Hustru Ret til, efter hans Død, at forblive hensiddende i uskiftet Bo med fælleds umyndige Bern, bar Kongen bestemt, at saadanne Dispositioner skulle strives paa stemplet Papir af 4de Klasse Nr. 4. Ganc. Pl. ang. Afdragsrettens Ophævelse imellem Danmark og Grækenland. Ved en imellem Danmark og Grækenland under 31 Oct. 25 Mart. 1846 afsluttet Handels- og Skibsfarts-Tractat er man blandt andet kommet overeens om giensidigen at ophæve de Aforagsafgifter, som af de respective Regieringer, Stæder, Communer Pl. om Afdragsrettens Ophævelse. 25 Mart. eller andre særegne Autoriteter kræves af Arv, der tilfalder den ene Stats Undersaatter i den anden Stats Lande, saa at der følgelig af deslige Arvemidler, naar de udføres fra det Land, hvor de ere faldne, ikke skulle betales høiere eller andre Afgifter end af den Arv, der tilfalder Landets egne Underfaatter.

3 Apr. 9 Apr. 21 Apr. 21 Apr. Pl. ang. nogle forandringer i Regl. for Tationalbanken af 27 Jul. 1818 § 8 Litr. e Cancell. [E. T. 237.] Paa Andragende af den forenede Bankbestyrelse, der af den Kongl. Bankcommissair er blevet Kongen forelagt, har Kongen fundet for godt at byde og befale som følger: Den i Negl. for Nationalbanfen 27 Jul. 1818 § 8 litr. e givne Bestemmelse, at de Paategninger, hvorved Actiebreve i Nationalbanken, lydende paa Navn, transporteres enten paa Navn eller paa Ihændehaver, bør være noterede i Bankens Beger, førend Noget efter saadanne Actier i Banken kan hæves, skal herefter bortfalde med Hensyn til Udbetalingen af det aarlige udbytte. Saa skal og det sammesteds for Noteringen bestemte Gebyhr afpGt. Herefter være nedsat til det Halve eller pGt. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. nogle forandringer i de i Fr 17 Apr. 1811 med Hensyn til Brugen af Passer ved Søreiser trufne Bestemmelser. Pl. ang. en nærmere Bestemmelse af Tiden, paa hvilken Repstyrerthingene i Island skulle afholdes. Cancell. [G. 3. 417.] Gr. Efterat Kongen har modtaget det i 1845 forsamlede Althings Betænkning over det samme forelagte Lovudfast, betreffende en Forandring i Henseende til Tiden, paa hvilken Repstyrerthingene i Island afholdes, har Han fundet for godt at byde og befale som følger: Repstyrerthingene paa Island skulle i Fremtiden afholdes tvende Gange om Aaret, nemlig Foraarsthingene i Tidsrummet fra d. 16 til d. 24 Jun., dog for Skaptafells Sysselerne i Fardagsugen i Begyndelsen af hvert Aars Jun. Maaned, og Efteraarsthingene i Tidsrummet fra 1 til 20 Oct. Midlertidig Pl. for Island, ang. fuldkommen Fredlysning af Ederfugle. Rentekamm. [E. T. 490.] Pl. ang. Fredlysning af Ederfugle 1-3 §. Gr. Da det er fundet fornødent at udgive et ubetinget 21 Apr. Forbud mod Fangst af Everfugle paa Island, for at beskytte den Erhvervsfilde, som Ederfuglevarpet yder dette Lands Indbyggere, har Kongen, overeensstemmende med Althingets derem indgivne Andragende, fundet Sig foranlediget til, midlertidigen og indtil en ny almindelig Anordning om Jagten paa bemeldte Land udkommer, at befale, som følger: 1) Ingen maa paa Island nogetsteds dræbe Ederfugl, til Lands eller Bands, paa egen eller Andres Grund, enten ved Skyden, eller med Hunde, eller med Garn, eller paa nogensomhelst anden Maade. 2) Forfeer Nogen sig forsætligen herimod, va bøder han til vedkommende Communes Fattigkasse 48 Stilling for hver dræbt Ederfugl. Og er det iøvrigt en Selvfølge, at, forsaavidt Forseelsen tillige indeholder Overtrædelse af den, paa Island fundgiorte, Refol. 17 Jul. 1816, § 1, ville de i denne Resol. foreskrevne heiere Beder være at erlægge. 3) Med Segsmaal i Anledning af de i det Foregaaende omhandlede Forseelser forholdes efter Pl. 1 Mart. 1843. Pl. for Danmark ang. Contracter, hvorved Brugen af 21 Apr. Parceller af Landeiendomme overdrages for et særdeles langt Tidsrum. Rentekamm. [E. T. 407 jvfr. Roest. St. T. 545. 698. Bet. IV. og Vib. St. T. 590. 852. Bet XX.] Gr. Kongen har fundet det fornødent at foreskrive nogle Bestemmelser, for at fierne de Misligheder, der ere forbundne med de, i den fildigere Tid mere og mere hyppigt forekom mende, Contracter, hvorved enkelte Dele af Landeiendomme overdrages i Brug for et særdeles langt Tidsrum, saasom flere Hundrede Aar, uden at disse Parceller blive satte i Hartkorn, eller iøvrigt fraskilte den oprindelige Eiendom, paa den i Udstykningsanordningerne foreskrevne Maade. Efterat have indhentet Betænkning fra begge Forsamlinger af Provindsialstænderne for Danmark over et dertil sigtende Lovudkast, byder og befaler derfor Kongen, som følger: Ingen Overeenskomst eller anden Retshandel, hvorved en Deel af en Landeiendom, under hvilkensomhelst Benævnelse eller Form, Livsfæste dog herfra undtaget, overdrages til Brug for en længere Tid, end 50 Aar, skal have Retsgyldighed, medmindre de gieldende Pl. ang. Contr. om Parcell. Overdragelse. 21 Apr. Lovforskrifter om en saadan Parcels endelige Fraskillelse fra den oprindelige Eiendom i Get og Alt ere iagttagne. Som Følge heraf maa intet, til slig Overdragelse sigtende, Document thinglæses, forinden det paa den lovbestemte Maade for Netten er oplyst, at disse Forskrifter ere iagttagne. Dog forblive de Documenter i Kraft, der allerede lovligen ere oprettede og derhos, inden 6 Uger fra denne Anordn. Kundgiørelse at regne, blive indleverede lil Thinglæsning. 26 Apr. Univers. Dir.-Bkg. (Refol. 16 Apr.) ang. en forandret Indretning af den philosophiske Examen ved Kbhavns Universitet. [6. T. 585.] Det har behaget Kongen paa Universitets Directionens Forestilling at bestemme Felgende: 1) Istedetfor den hidtilværende philologisk-philosophiske, eller saakaldte anden Gramen anordnes en philosophis Gramen, hvis Gienstande alene ere: 1. Logif, 2. Psychologie, 3. Moralphilosophie, 4. Philosophiens Historie med Propedeutiken, over hvilke Discipliner Forelæsninger blive at holde og tilendebringe i et Tidsrum af. to Semestre. 2) Den philosophiste Eramen skal indeholde en dobbelt Prøve, nemlig deels skriftlig Besvarelse af en meddcelt Opgave, deels mundtlig Eramination i enhver af ovennævnte Discipliner. 3) Den skriftlige Ovgave bestemmes af de tvende Professorer i Philosophien i Forening. Den mundtlige Eramination udføres i hver af de specielle Discipliner af den Professor i Philosophien, som derover har holdt Forelæsninger, og foretages i Overværelse af to Gensorer, nemlig den ikke eraminerende Professor i Philosophien og en anden Professor af det philosophiske Facultet, som dertil af Consistoriet udnævnes, hver Gang paa tre Aar. 4) For Prøverne i de enkelte Fag meddeles Specialcharacterer og for Udfaldet af Eramen i det hele en Hovedcharacteer. Specialcharactererne, som umiddelbart efter Graminationen i ethvert Fag bestemmes af den examinerende Professor og de to Gensorer, ere følgende ser: Udmærket godt, Meget godt, Godt, Temmelig godt, Maadeligt, Slet. Saavel for den skriftlige Udarbeidelse som for enhver af de i § 2 nævnte 4 Fag gives en Specialchatacteer. Hovedcharacteren, hvilken uddrages af de fem Specialcharacterer Bkg. ang. Forand. v. den philos. Eram. 4-6 § 1847. efter de Regler, som nærmere af Directionen blive fastsatte, 26 Apr. benævnes: Forste Characteer, Anden Characteer, Tredie Characteer, af hvilke første Characteer kan forhøies med Tillæget ,,med Udmærkelse." 5) Til den philosophiske Eramen maa Ingen gives Adgang førend et Aar efterat han er immatriculeret ved Universitetet. 6) Den her anordnede philosopbiske Eramen bliver at afholde faasnart og forsaavidt Nogen dertil melder sig, som har bestaaet den ved den provisoriske Plan af 25 Jul. 1845*) foreskrevne Afgangseramen i dennes fulde Omfang, og fra den Tid af, da denne Afgangseramen er almindelig indført, ophører aldeles den nuværende anden Gramen. Gen. Toldkamm.-Bfg. (Refol. 26 Apr.) for Danmark, 26 Apr. ang yderligere Afgiftslettelser for Forsyningen med Kornvarer.

Det har behaget Kongen at befale som følger: 1) Indførfelstolden for Gryn og Meel, alle Slags, ophæves. 2) Ligeledes eftergives alle indgaaende Stibsafgifter af Ladninger, bestaaende af Kornvarer i uformalet eller formalet Tilstand, faavelsom indgaaende Skibsafgifter og Skibsklareringssportler af Skibe, hvis Bestuvning med Kornvarer udgier i det mindste en Fierdedeel af Drægtigheden. Foranstaaende Bestemmelser forblive i Kraft til 1 Oct. d. A. 26 Apr. Bfg. for Slesv. og Holsteen ang. samme Gjenstand. Bkg. fra Politiet om Tienestetyendes Conditionsfor-27 Apr. andring. Canc.:Pl. (Refol. 22 Apr.) at Bladet,,Bremer 3eis 27 Apr. tung" ikke maa holdes i Kongeriget Danmark eller udlægges i offentlige Localer. Gen.-Postdir. Pl. ang. Ophævelsen af Poststationen i 29 Apr. Wentorf i Hertugd. Lauenborg. Gen.-Toldkamm.-Bkg. (Refol. 29 Apr.) for Danmark, ang. Mai. Anvendelse af Forbrugsafgifterne af Brød, Meel og Gryn for 5 Maaneder til at bevirke Tedsættelse i Brødpriserne.

Ifølge Kongl. Refol. skulle Formalingsafgifterne af Hvede,

• ) See Gell. T. f. 1845. S. 721 ff. 780 Bfg. ang. Foranstaltn. af Brødpris. Nedsætt.

3. Mai. Rug og Byg, som anvendes til Meel og Gryn, og Indfør 4 Mai. felsconsumtionen af det af samme Kornsorter tilvirkede Brød, Meel og Gryn i Tidsrummet fra 1 Mai til 1 Oct. d. A. be nyttes til at bevirke en Nedsættelse i Brødpriserne for de Indvaanere i Kongerigets consumtionspligtige Stæder, som, uden at henhøre under Fattigforsørgelsen, for Tiden maae anseees fortrinlig trængende til Hielp. Det er derfor Kongens Billie, at det Belob, som paa hvert Consumtionssted især indkommer af de nævnte Afgifter, efter Fradrag af Consumtions-Godtgiørelserne, hvilket Belob i 5 Maaneder er beregnet at kunne udgiøre for Kbhavn ca. 50,000 Rbd. og for de øvrige Confumtionssteder tilsammen ligesaameget, af de respective Gonfumtionskasser i det nævnte Tidsrum hver Maaned forskudsviis stilles til vedkommende Communalbestyrelses Disposition, for af denne at anvendes i fornævnte Diemed paa den efter de locale Forhold hensigtsmæssigste Maade. Den forskudsvise Udtælling til Gommunalbestyrelserne bliver at iværksætte paa den Maade, at der i Begyndelsen af hver løbende Maaned, indtil Sept. Maaneds Udgang, udbetales det af de paagiel dende Afgifter, efter Fradrag af Godtgiørelserne, i den foregaaende Maaned faldne Indtægtsbeløb, altsaa ved Modtagelsen af nærværende Bekiendtgiørelse Apr. Maaneds Afgiftsbeløb, saasnart det er opgiort. Ved hver af de vedkommende Maaneders Udløb skeer dernæst Afregning for hvad der formeget eller forlivet maatte være foreffudt paa Maanedens virkelige Indtægt. Fornøden Forklaring om de beraf følgende Udtællinger og Afregninger indføres i en egen Conto i hvert Steds Consumtions-Regnskab, der bilægges med Communalbestyrel fernes Qvitteringer. Maanedlig Indberetning om de passerede Udtællinger og Afregninger afgives fra hvert Consumtionssted især til Gollegiet. Formeldte Bestemmelser blive uden Indflydelse paa de respective Told- og Consumtionssteders Procentberegning.

Naadst. Pl. (Refol. 1 Mat) ang. Brødbagning. Kongen har tilladt, at det indtil videre maa være Laugsbagerne, Fribagerne og Nugbrødsbagerne tilladt at bage og udsælge faavel Brød af Byg alene, som Bred af bar Byg og Pl. ang. Brødbagning. 785 1847. Rug blandet, dog at disse Arter Brød mærkes: Brød af bar 4 Mai. Byg med Bogstavet B. og Brød af Blandingskorn med Bogs ftaverne R. B., foruden at begge Sorter mærkes med vedkommende Bagers Navn. Pl. ang. Anbringelsen af Straa- eller Rørtag, Rorn: 5 Mai. eller Høstakke m. v. i Tærheden af Jernbaner m. v. Cancell. [C. T. 366 jvfr. Noesf. St. S. 2284, 3274, Anh. LXXII. Bet. LXXVI. og Vib. St. T. 436, 588, Bet. XVI.] Gr. Med Hensyn til den Fare for Brandskade, som kan opstaae for de i Nærheden af Jernbaner beliggende Bygninger og andre let fængelige Gienstande, har Kongen anseet det for nødvendigt at træffe Bestemmelser om, i hvilken Afstand fra Jernbaner det kan tillades at have deels Bygninger tækkede med Straa eller Roz, deels andre let fængelige Gienstande, og Han har derfor lavet Provindstalstænderne for Danmark forelægge Udkast til en dertil sigtende Anordning. Efterat have modtaget disses Betænkninger, byder og befaler Kongen som følger: 1) Indenfor en Afstand af 140 Fod fra Midten af Banesporet paa en Jernbane maa ingen ny Bygning opføres med Straa eller Nørtag eller halmdukket Tag, og lige saa livet maa mindre ildsfarlige Tagbevakninger paa allerede forhaanden værende Bygninger ombyttes med Straa- eller Nortag eller halmbukket Tag. 2) De indenfor Afstanden af 40 Bod fra Midten af Banesporet paa en Jernbane allerede opførte med Straa eller Ner eller Halmdukker tækkede Bygninger bør forsynes med en ikke ildsfarlig Tagbedækning. Kan dette med Hensyn til Bygningernes Bestemmelse og Indretning ikke stee, blive de at flytte (§ 1). Sfulde paa Jernbanen, istedetfor Hedning med svovlfri Steenful, for Fremtiden blive anvendt en anden Art af Hedning, eller saafremt Erfaringen ellers maatte vise, at en videre udstrækning af den Omkreds, indenfor hvilken ogsaa de allerede forhaanden værende Straa- eller Rertag eller hatmbukkede Tage bør fiernes, er nødvendig, vil det nærmere blive foreskrevet, i hvilken videre Omkreds foranflaaende Bestemmelser ville være at bringe til Anvendelse. 3) Heller ikke maa der indenfor en Afstand af 140 Fod fra Midten af Banesporet paa en Jernbane hensættes Hæsse eller store, af XXIV Deels 4de Sefte. (51) 786 Pl. om Bygn. m. v. i Nærh. af Jernbaner 3-6 §. 5 Mai. flere Læs bestaaende, Korn og Hostakke, saalidet som Torvestabler og Moddinger, eller anbringes andre let fængelige Indretninger. Ved Bygninger, som ikke ligge mere end 80 Fod fra Midten af Banesporet, maa der ikke findes Bunker af Giooning, Straa, Torv og Ovas imellem Bygningerne og Jernbanen eller ved siden af te førstnævnte, men slige Indretninger mane, naar de ikke funne anbringes bag ved Bygningerne, have en Afstand af idetmindste 30 Fod fra Midten af Banesporet. 4) Jernbaneselskabet er ikke blot forpligtet til at bære Omkostningerne ved den Omtækning eller Flytning af en Bygning, som ifølge disse Bestemmelser bliver nødvendig, men ogsaa til fuldstændig at erstatte enhver Eier al den Ulempe med hensyn til Benyttelsen af hans Eiendom, saavelsom de foregede Vedligeholdelses-Omkostninger og enhver anden Skade, fom maatte paafores ham ved den oven foreskrevne Indskrænk ning i hans Eiendomsret. 5) Spergsmaalet om, hvorvidt en Omtækning fan sinde Sted, eller en Flytning af Bygningen er nødvendig, bliver i Mangel af mindelig Overeenskomst at afgiøre af den i Fr. 5 Mart. 1845 §§ 5 og 9 ommeldte Commission. 6) Beløbet af den Skadesløsholdelse, der bliver at udrede, vil i Mangel af mindelig Overeenskomst være at bestemme af den efter nysmeldte Fr. §§ 10 og 11 anordnede Tarationscommission. 5 Mai. Fr. for Danmark, ang. Straffen for dem, som enten forfætligen eller af Uagtsomhed beskadige Jernbaner eller diss ses Tilbehør, eller iøvrigt foretage Handlinger, som medføre Fare med Hensyn til Jernbanernes Benyttelse. Cancell. [G. T. 361 jofr. Noesf. St. T. 2265. 3270. Anh. LXIX. Bet. LXX. og Vib. St. T. 411. 576. Bet. XI.] Gr. Med Hensyn til den Jernbane mellem Kiøbenhavn og Roeskilde, der om nogen Tib vil blive aabnet, samt til de flere Jernbaneanlæg, der efterhaanden kunne fremkomme i Danmark, har Kongen ladet begge Forsamlingerne af Provindstalstænderne for Danmark forelægge Udkast til en Anordning angaaende Straffen for dem, som enten forsætligen eller af lagtsomhed beskadige Jernbaner eller disses Tilbehør, eller iøvrigt foretage Handlinger, som medføre Fare med Hensyn til JernPt. ang. Straf f. Beskad. af Jernb. m. v. 1-4 §. banens Benyttelse. Efterat have modtaget disse Standers 5 Mai. Betænkninger over bemeldte Lovudkast, byder og befaler Kongen Herved som følger: (1)) Den, som i den Hensigt at bringe Transporten paa en Jernbane i Fare og saaledes bevirke en Ulykke, beskadiger Jernbanen, Transportmidlerne eller dens øvrige Tilbehør, eller henlægger eller henkaster Noget paa Banen, eller paa anden saadan Maade seger at hindre dens siffre Brug, eller fætter Damp- eller andre Banevogne i Bevægelse, eller efterligner Signalerne, bliver at straffe paa Livet, saafremt berved Nogens Død er bevirket eller bestemt har været tilsigtet, ligesom ogsaa Livsstraf kan anvendes, naar de med Gjerningen forbundne Omstændigheder klarligen vise, at den Skyldige har maattet indsee, at han udsatte Andres Liv for aabenbar Fare. I andre Tilfælde bliver den Skyldige, efter Handlingens større eller mindre Farlighed og den større eller mindre Grad af Ondskab, han har lagt for Dagen, at ansee med Strafarbeide fra 6 til 16 Aar eller paa Livstid. (2)) Saafremt Nogen vel forsætligen har foretaget en af de ommeldte Handlinger, men uden at dermed har været forbundet nogen saadan ond Henfigt, som i § 1 er forudsat, bliver han efter Omstændighederne, navnlig Handlingens større eller mindre Farlighed og de ved samme bevirkede følger, at ansee med simpelt Fængsel indtil 3 Maaneder, eller med Fængsel paa Vand og Brød, eller med Strafarbeide indtil 4 Aar. Dog fan Straffen, naar Handlingen ikke har funnet medføre nogen Fare for Transporten paa Jernbanen, efter Omstændighederne nedsættes til Bøder fra 20 til 200 Rbdlr. (3)) Uagtsomme Handlinger af den i det Foregaaende betegnede Art blive i Almindelighed at ansee med Bøder fra 20 til 200 Rbd., eller med simpelt Fængsel, eller med Fængsel paa Vand og Brød, Alt efter de med Hand- Tingen forbundne Omstændigheder. Saafremt den Paagiel dende har udvist en meget grov uagtsomhed og færdeles Ligegyldighed for Medborgeres Sikkerhed og Velfærd, og nogen Ulykke herved er bevirket, fan endog Straf af offentlig Arbeide indtil 2 Aar anvendes. Paa den anden Side funne ogsaa Bøderne, naar den uagtsomme Handling ikke har kunnet medføre nogen Fare, bestemmes fra 1 til 10 Rbdir. (4)) Saa- (51*) 788 Pt. ang. Straf f. Bestad. af Jernb. m. v. 4-7 §. 5 Mai. fremt en Handling, der benhører under de foregaaende Straffebestemmelser, efter sin Natur tillige udgiør en anden særegen Forbrydelse, saasom naar der ved et Tyveri er bevirket en Skade paa en Jernbanes Tilbehør, bliver den Skyldige at ansee efter det Straffebub, som i det givne Tilfælde efter Gierningens Beskaffenhed og de personlige Forhold vil hiemle den stræn geste Straf, hvorhos der ved Straffens nærmere Bestemmelse, for faavidt Noget i denne Henseende er overladt til Dommes rens Skien, bliver at tage Hensyn til Handlingens øvrige strafværdige Characteer som en slærpende Omstændighed. (5)) Ligesom den Jernbanebetient, som forsætligen og i ond Hensigt undlader at foretage nogen til Sifferhed for Banens Benyttelse forestreven Handling, som det er. Hans Pligt at iværksætte, bliver at straffe efter Bestemmelserne i denne Frs § 1, saaledes funne ogsaa Bestemmelserne i §§ 2 og 3 anvendes, naar Jernbanebetiente ellers med Forsæt eller af uagtsomhed undlade at foretage flige dem paaliggende Handlinger, dog kun forsaavidt der ikke i Tienestereglementerne maatte være bes stemt andre Straffe for saadanne Pligtforsømmelser. Ogsaa følger det af sig selv, at sige Betiente funne for saadanne positive Handlinger, som efter deres Natur Henhøre under denne Frs. Forskrifter, dommes efter disse. Endelig kunne faadanne Betiente, naar de findes strafskyldige, 14 tillige afsættes og erklæres udygtige til igien at ansættes ved en Jernbane. 6) Hvo der, uden at henbere til Banebestyrelsen, eller uden 9. Rol 17 1842 Jernbanedirectionens specielle Tilladelse, betræder Banen eller sammes Skraaninger, Dæmninge eller Grave udenfor de over Banen ferende Overtierseler og Overgange, ifalder derved en Mulet af Nbd. Hvo der, under lige Omstændigheder, rider eller fiører paa Banen, eller driver eller lader drive Kreature paa eller over samme, straffes med en Mulet af 8 Rbd. 7) Hvis Nogen enten egenmægtig aabner Slagbommene eller andre Luknings-Indretninger, eller benytter de over Banen førende Overgange i den Tid, hvori Slagbommene ere luffede, eller Holder stille med Kieretoi eller Kreature paa Overgangene og Overtiorselerne (Appareillerne), bliver han at ansee med en Mulet af 3 Rbd. Med samme Mulet straffes de, der have (14) Pl. ang. Straff. Beskad. af Jernb. m. v. 7-10 §. Privat-Overgange, naar de passere disse i de sidste 10 Miz 5 Mai. nutter førend Toget, efter den dem tilstillede Kiørselsplan, kan ventes at ville ankomme. Saafremt de ikke hvergang igien tilluffe de ved deres Overgang værende Slagbomme, have de at erlægge en Mulet af 1 Rbd. 3) Hvo der ikke uværgerlig retter sig efter de Bestemmelser, som Jernbaneselskabets ved Banen og Banegaardene ansatte Betiente indenfor Grændserne af deres Forretningskreds finde sig foranledigede til at træffe, bliver, forsaavidt han ikke efter de almindelige Straffelove derfor har forskyldt en høiere Straf, at ansee med en Mulet indtil 16. Rbd. 9)De ecdfvorne Banebetiente ere, naar de antræffe Nogen i en Overtrædelse af foraustaaende Forskrifter, befeiede til at anholde ham, og, forsaavidt forseelsen er af den Beskaffenhed, at den medfører en Mulet af en bestemt Størrelse, at opfordre ham til strar at udrede dennes Beløb. Den oppebaarne Mulct bliver derefter snarest muligt tilligemed en Anmeldelse om det Passerede at oversende til vedkommende Retsbetient, der igien har at aflevere Beløbet til Fattigkassen (§ 10). Saafremt derimod den Paagieldende vægrer sig ved at erlægge Mulcten, eller Forseelsen er af en tvivlsom Beskaffenhed, eller der for samme er fastsat en Mulet af ubestemt Størrelse eller anden høiere Straf, vil Sagen være at overgive til Undersøgelse og Behandling af vedkommende Retsbetient, til hvilken derfor Banebetientene ufortovet have at aflevere den Sigtede tilligemed en Anmeldelse om Overtrædelsen. Forsaavidt imidlertid Forseelsen efter Jernbanebetientenes Sfionnende iffun vil kunne falde ud til en Vengemulet, og den Paagieldende derhos enten stiller tilstræffelig Sifferhed for, at han, naar paafordres, vil indstille sig for Retten, eller legitimerer sig som bosat Indlænding, maa han ikke videre opholdes, men det Vasserede bliver snarest muligt til videre Foranstaltning at anmelde for vedkommende Netsbetient. 10) Alle Sager, hvorunder der blot handles om en Anvendelse af de i denne Frs §§ 6-8 fastsatte Bøder, behandles som offentlige Politifager, ligesom ogsaa denne Behandling kan anvendes, naar anden Overtrædelse af denne Fr. paatales, og der fra det Offentliges Side iffun findes Anledning til at nedlægge Paa790 Pl. ang. Straff. Befkad. afJernb. m.v. 10-11§. 5 Mai, stand om Straf af Boder, hvorimod de Paagieldende blive at sætte under Justitiens Tiltale, naar Sagen er af den Beskafe fenhed, at der bliver Spørgsmaal om betydeligere Straffes Jdømmelse. De i nærværende Fr. fastsatte Bøder tilfalde Kbhons Fattigvæsens Hovedkasse for denne Stads Grund, og vedkommende Amts eller Kiebstads Fattigkasse respective for Landets og Kjøbstædernes Grund. Naar Strafarbeide efter 5 Mai. nærværende Fr. idømmes, vil der med Hensyn til Stedet, hvor samme skal udholdes, være at forholde efter Forskrifterne i Fr. 11 Apr. 1840, § 82. 11) Denne Fr. angaaer fun de Jern baner, ved hvilke Damp eller et lignende Middel anvendes som Træffekraft. Pl. for Danmark, ang. Tillægsbestemmelser til Confumtionstarifen. Gen. Toldkamm. og Comm.-Coll. [C. T. 313 jofr. Roest. St. T. 1898, 2293, Bet. XCIX. og Vib. St. T. 1250, 1646 og Bet. XLII.] Efterat have indhentet Betænkning fra begge Provindfialftænderne for Danmark, byder og befaler Kongen som følger: 1) Den ved Pl. 5 Apr. 1841, § 1, bestemte Redskabsafgift, naar Kartofler anvendes til Indmaffning i Brændeviinsbrænderier, forhøies herved til 70 Nbp. i Kbhavn og 46 Rbß. i de andre consumtionspligtige Staver pr. Tønde af det anvendte Maskefars udmaalte Rum. 2) Endvidere vil Kongen have Consumtionen for efternævnte Artiffer fastsat, som følger: I Kiøben havn. 3 andre Conf. Stæder. Rbd. ß Rbd. ß 51. Brændeviin, samt Genever, ligesom ogsaa Aqvavit uden Tilsætning af Sutfer o. dsl. Aqvavit med Tilsætning af Suffer o. deel. samt Liqueur 0 1 Pot 8° for hver heiere Styrke stiger Afgif ten pr. Pot med Under 8° fom 8-gra bigt. 1 Pot I 6. 21 Pl. om Tillæg til Cousumtionstar. 2-4 §. Brød: - af Hvede eller Blandforn, hvori er Hvede. af Rug eller Blandforn, hvori ikke er Hvede: haardt alt Slags, samt blødt sigtet. bloot usigtet - 1847. I andre Conf. Stæder. I Kiøben havn. Rbd. ß N65. ß 1276 16. 16. Eddike Presgiær 1 L 12765 5. 5. 3. 3. 1 Tønde 1. 24. 1. 1 tb = 3. 2. 3) Consumtionsgodtgiørelsen ved Udførelsen af efternævnte Artifler til fremmede og toldfrie Stæder, til Bornholm, Læsø og Hertugdommene Slesvig og Holsteen, samt af Brød tillige til Landet i Danmark, bestemmes saaledes: Brændeviin, samt Genever, ligesom Aqvavit uden Tilsætning af Suffer v. besl. 1 Pot af 4° for hver heiere Styrfe ftiger Godt giørelsen med Aqvavit med Tilsætning af Suffer o. deßl. samt Liqueur Brød: af Hvede ublandet af Rug eller Blandforn: Under 40 1 Vot 1276 Fra Fra andre Riebenhavn. Conf. Stæder. Rbd. ẞ Rbd. ß I T 1 21 - 125 Intet. Intet. 6. 15. 11 15. -haardt, alt Slags, samt blødt sigtet 1.276 4. blødt usigtet 1276 3. 3. Eddike 1 Tønde 1. 24. 1. 1 75 3. 2. 2. Presgiær 4) Difference-Consumtionen ved Indførselen af efternævnte Gienstande til Kbhavn fra andre Consumtionsstæder, ligesom og Difference= Consumtionsgodtgiørelsen ved Udførselen af bemeldte Gienstande fra Kbhavn til andre Consumtionsstæder eller til Landet, fastsættes for Fremtiden til samme Beløb, saaledes: pl. om Tillæg til Consumtionstar. 4-5 §. Brændeviin samt Genever, ligesom Aqvavit uden Tilsætning af Suffer o. desl. 1 Pot af 4° for hver høiere Styrke pr. Pot For Brændeviin under 4° godtgieres ingen Difference Confumtion, og det betragtes ved Indførse len til Kbhavn som 4-grab Rbb. 3 Aqvavit med Tilsætning af Suffer o. desl. samt Liqueur

1 Pot 1. Eddike alle Slags Presgiær 1 Tonde -177 24. 1. 1847. 5 Mai 11 Mai. 11 Mai. Forøvrigt har det i Henseende til Difference-Confumtionens Erlæggelse og Godtgiørelse fit Forblivende ved Pl. 5 Apr. 1841 §§ 3, 4 og 5, samt Pl. 30 Nov. 1842. 5) Denne Placat træder i Kraft den 15 Mai d. A. Pl. (Refol. 21 Apr.) ang. Beseilingen af Thorlaks havn, Straumfiord og Krossvik i Island. Rentekamm. Det har behaget Kongen at tillade, at Thorlakshavn i Senderamtet, Straumfiord i Vestamtet og Krossvik paa Akranæsset i Senderamtet paa Island maa, uden at autoriseres som Handelssteder, beseiles i en Tid af 3 Aar, fra 1 Jan. d. A. at regne, og derpaa drives Handel, dog kun paa Thorlakshavn af Reikjariks og Ørebaks Handlende, paa Straumflord af de Handlende i Reikjavik og Budir, og paa Krossvik af Reikjaviks Handlende alene, Alt under de Vilkaar og Betingelser, som Pl. 28 Dec. 1836 indeholder for Handel paa de autoriserede Handelssteder. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. midlertidig Ophævelse af Forbudet imod Udførselen af fremmed inden- og udenlandsk Meel i de herskabelige Bornmøllers Tvangsdistricter. Bkg. ang. Forandr. ved theol. Exam. 1-5 §. Univers. Dir Bfg. (Refol. 14 Mai) ang. nogle forandrin- 18 Mai ger ved den theologiske Embedsexamen ved Rbhavns Universitet. [. T. 561.] Kongen har refolveret: at ved Afholdelsen af den theolo giffe Embedseramen for Fremtiden følgende Regler blive at iagttage: 1) Gienstandene for den theologiske Eramen ere: a. det gamle Testamente, b. det nye Testamente, c. Dogmatik, d. den christelige Moral, e. Kirkehistorie, med de under disse Hovedafdelinger henhørende specielle Discipliner. 2) Ved den fkriftlige Eramen gives ligesom hidtil ser Opgaver, nemlig en i hver af de ovennævnte Hovedafdelinger, og en henhørende til en af de specielle Discipliner. Opgaven i det nye Testamente er exegetisk, hvorimod Opgaven i det gamle Testamente fan være enten exegetist eller en Opgave i en af de til det gamle Testamente henhørende Discipliner. 3) Saavel den skriftlige som mundtlige Eramen afholdes i det danske Sprog, alene med den Undtagelse, at den ene af de skriftlige Opgaver, som Facultetet dertil finder meest egnet, skal besvares paa Latin, ligesom ogsaa med den exegetiske Prove bliver at forbinde en latinsk Oversættelse af det eller de Afsnit af den hellige Skrift, som dertil opgives. 4) Examinationen i enhver af de ovennævnte fem Hovedafdelinger skal fra Begyndelsen til Slutnin gen overværes af et af Facultetets Medlemmer og af en af Kiøbenhavns Geistlighed, hvilke tvende Gensorer tilligemed Graminator, umiddelbart efter at Graminationen er tilendebragt, have i Forening at meddele en Specialcharakteer for Udfaldet af saavel den skriftlige som mundtlige Prøve i den hele Ho vedafdeling med derunder henhørende Discipliner. Denne Speeialcharakteer nedskrives strar i Protocollen. 5) Saavel Spe cial som Hovedcharaktererne ere de hidtil brugelige tre: Laudabilis, Haud illaudabilis, Non contemnendus, af hvilke dog den anden gives tvende Grader, som betegnes med Tillæggene primi og secundi gradus. Hovedcharakteren Laudabilis fan ved fortrinlig bevist videnskabelig Dygtighed forøges med Tillæg af: et qvidem egregie. Hovedcharakteren utdrages af de fem Specialcharakterer efter de Regler, som af Directionen Bkg. ang. Forand. v. d. theol. Eram. 5 §. 18 Mai, for Universitetet og de lærde Skoler blive approberede ester nærmere derom af det theologiske Facultet indgivet Forslag. 18 Mai. 21 Mai. Univers. Dir. Bkg. (Refol. 14 Mai) ang. en Indskrænk. ning i den de Studerende hidtil indrømmede Frihed til gientagne Gange at indstille sig til Embedsexamina. [6. 5.602.] Kongen har refolveret: at naar nogen Studerende har indstillet sig til nogen af de Embedkeramina, som nu ere eller maatte vorde anordnede ved Universitetet, skal det, hvad enten han har fuldendt Gramen, eller han blot har paabegyndt den skriftlige Examen, ikke være ham tilladt atter at indstille sig til den samme Embedseramen ferend efter et Aars Forløb, hvilken Regel dog ikke skal gielde om de til de respective Eramina henhørende practiske Prøver, eller om den juridiske Examen for Ustuderede. Kongel. Bkg. til Althinget, ang. Resultaterne af de under dets Mode i 1845 afgivne Betænkninger og øvrige indgivne Andragender. Kongen har med allerhøieste Velbehag af Althingets Takabresse erfaret, hvormeget Thingets Medlemmer paaftionne den Omhu for Islands Vel, der har bragt Ham til at falde en særlig raadgivende Forsamling for dette Land ilive; og Han betvivler ikke, at hans fiære og troe islandske Undersaatter ville vide at benytte denne Institution saaledes, at Hans landsfaderlige Hensigt med samme vil opnaacs, ligesom Kongen af de Forhandlinger, som ere foregaaede ved Althinget i 1845, med allerhøieste Tilfredshed har erkiendt Althingsmændenes redelige Iver for Landets Bedste. Efterat saavel de Betænk ninger, som Althinget har afgivet over de Samme til Overveielse forelagte Lovudkast, som og Dets øvrige Andragender og Betænkninger paa det Neieste ere blevne prøvede, vil Kongen herved give Althinget en samlet Oversigt over de Beslutninger, som i saa Henseende ere blevne tagne. 1. Folgende Anords ninger, ang. hvilke Kongen har modtaget Althingets Betænkninger, ere udkomne, nemlig: 1) under 22 Sept. 1846, Fr. for Island ang. en forandret Formular for Formaningstalen red Geds Aflæggelse i Retten. 2) under 27 Nov. s. A. Bkg. ang. Althingets Betænkninger. Anordn. ang. Reifevigs Kiøbstads oeconomiske Bestyrelse. 21 Mai. 3) under 23 Dec. f. A. Pl. ang. Autorisation af to Hanbelssteder paa Island, det ene ved Thorshavn i Nord- og Øst-Amtet, bet andet ved Borbeyri, ved Hrutasiord i Vest- Amtet. 4) under 6 Jan. 1847 Anordn. ang. Præstekalds Tiltrædelse paa Island og de den fratrædende Præst eller dennes Efterladte og isærdeleshed. Enken tilkommende Rettigheder. 5) under 27 Jan. f. A. Fr. ang. nærmere Bestem melse af Anordn. 17 Jal. 1782 om Præsters og Kirkers Indtægter. 6) under 10 Febr. f. A. Pl. ang. Ophævelse af Pligten til at afgive fri Befordring in natura til de i offentlige Anliggender reisende Embedsmænd. 7) under samme Dato Pl. ang. nogle Bestemmelser til Betryggelse for dere af Mandtalsbogafgifter. 8) under 18 Febr. f. A. Anordn. ang. Umyndiges Midlers Bestyrelse i Island. 9) under 21 Apr. f. A. Pl. ang. en Forandring i Henseende til Tiden paa hvilken Repstyrerthingene i Island afholdes. Af de an førte Anordningers Indhold vil Althinget erfare, hvorledes de Bemærkninger, der af Samme have været fremsatte ved de forelagte Lovudkast, ere blevne tagne under neieste Overveielse, og hvorledes navnlig de Thinget forelagte Lovudkaft i Overeensstemmelse dermed have modtaget adskillige Forandringer, nærmere Bestemmelser og Tilfeininger. Forsaavidt Althinget i de Betænkninger, Det har afgivet over de Samme forelagte Lovudfast, har fremsat Indstillinger og Henstillinger angaaende en eller anden yderligere Anordning eller Bestemmelse, som Det ved at giennemgaae Udfastene har faaet Anledning til at sætte under Spørgsmaal, ere ogsaa disse tagne under noieste Overveielse. Desforuden har et Udkast til en Anordning om Hævd og Præfcription i Jeland været Althinget forelagt. Men da Thinget har troet at burde fraraade bemeldte Lov ubkast, har Kongen indtil videre stillet denne Sag i Bero.. Angaaende Udgifterne ved de fremtidige Valg af Althingsmænd og angaaende Maaden, hvorpaa Omkostningerne ved Althingets Afholdelse og andre derhen herende Udgifter skulle tilveiebringes til Erstatning for den Kgl. Jordebogskasse, hvorom Kongen ligeledes har modtaget Althingets BetænkBkg. ang. Althingets Betænkninger. 21 Mai. ninger, ville tvende Lovudkast blive Samme forelagte. Med Hensyn til hvad Althinget har yttret i sin Betænkning over hvorvidt der maatte være Anledning til at lade det Beløb af 11,000 Rbd., der af det ved Nesol. 25 Jul. 1844 oprettede Understøttelsesfond ere foreskudte til den nye Skolebygnings Opførelse i Neifevig, refundere Fondet ved Ligning paa Landet, har Kongen bestemt, at den paatænkte Refusion ved Paaligning paa Landet for Tiden ikke bliver at foranstalte. II. Med Hensyn til de af Althinget indgivne Petitioner har Kongen Felgende at tilfiendegise: 1) Forsaavidt Althinget har andraget paa Autorisation af tvende Handelssteder i 38- land, det ene ved Thorlakshavn i Sønder-Amtet, det andet ved Straumstord i Vest-Amtet, samt om Tilladelse for Specu lanthandlere til at beseile Krossvik i Sender-Amtet, har Kongen ikke anseet det hensigtsmæssigt at indrømme den omhandlede Beseilingstilladelse i den Udstrækning, hvori samme af Althinget er ansøgt, hvorimod Kongen har tilladt, at bemeldte Havne, uden at autoriseres som Handelssteder, beseiles i en Tid af 3 Aar, fra 1 Jan. d. A. at regne, og at derpaa drives Handel, dog kun paa Thorlakshavn af Reifevigs og Ørebaks Handlende, paa Straumstord af de Handlende i Reikevig og Buder og paa Krossvik af Reifevigs Handlende alene, Alt under de Vilkaar og Betingelser, som Pl. 28 Dec. 1836 indeholder for Handel paa de autoriserede Handelssteder. 2) I Anledning af Althingets Andragende om Forandring i den ved Regl. 8 Jan. 1834 § 6 bestemte Termin for Forsergelsesrettens Erhvervelse i Island, vil et Lovudkast blive samme forelagt. 3) 3 Anledning af det af Althinget indgivne Andragende om at de ifølge Reser. 26 Apr. 1833 nedlagte gamle Thingsteder i Myre og Hnappedals Sysseler igien maatte blive optagne, er under 17 Mart. 1847 emaneret en Pl. overeenstemmende med Thingets Petition, 4) I Anledning af den fra Althinget indgivne Petition om Undervisningen i Islands lærde Skole og om Oprettelsen af et Pastoral-Seminarium, er det Kongen behageligt, at den lærde Skoles Forflyttelse fra Bessestad til Reifevig nu er iværksat, og at Underviisningen i den i Reifevig oprettede ny Skole, efter en udvidet og til Nutidens Bkg. ang. Althingets Betænkninger. 1847. Fordringer svarende Plan, alt er sat i Gang, samt at Kongen 21 Mai. fan tilfiendegive Althinget, at den af Ham besluttede høiere Dannelsesanstalt for vordende Geistlige er saavidt fremmet, at samme endnu i indeværende Aar kan træde i Virksomhed. Ligesom der herved allerede er truffet alle de Foranstaltninger, som de locale Forhold og Omstændigheder have tilladt, for at fyldestgiore de Ønsker, som i Petitionen ere udtalte, saaledes har det været Kongen fyldestgierende, at modtage de i samme indeholdte Beviser paa, at Hans landsfaderlige Omsorg for at fremme dette for Island faa vigtige Anliggende har fundet Hans islandske Underſaatters Paastionnelse, og stiøndt det maa erfiendes for retfærdigt og billigt, at Landet refunderer de hertil af den Kgl. Kasse forskudsviis udredte Omkostninger, vil Kongen dog lade det beroe med i denne Henseende at giøre Hans Kasses Krav gieldende, indtil Han kan lade Althinget forelægge fuldstændige Oplysninger om de Summer, som deels Indretningen af disse Undervisningsanstalter har medtaget, deels deres Vedligeholdelse og Virksomhed for Fremtiden aarlig vil udkræve flere end den lærde Skoles egne Indtægter kunne dæffe. 5) Med Hensyn til Althingets Andragende om at fremmede Staters Undersaatter maatte tilstaaes en udvidet Argang til Handel paa Island m. m., vil Kongen have Samme tilkiendegivet, at denne Sags Afgiorelse fræver saa mange og vidtleftige Undersøgelser, at der for Tiden ikke kan forelægges Thinget noget Lovforslag om denne Gienstand, hvorimod disse Undersøgelser ville blive fremmede med al den Hurtighed, som Sagens Vigtighed og Omfang tilsteder. 6) I Anledning af Althingets Andragende om, at et nyt Loybud maatte emanere til Everfugles fuldkomne Fred- Iysning i Island, og at dette Lorbud maatte udkomme uden at forelægges Althinget, er under 21 Apr. d. A. emaneret en midlertidig. Placat for Island angaaende fuldkommen Fredlysning af Ederfugle. 7) Forsaavidt Althinget har andraget paa, at de for Danmark emanerede almindelige Straffelove maatte forelægges Thinget til Betænkning forinden der i 38- land tillægges dem Lovskraft, giver Kongen Althinget tilliende, at det følger af Anordn. 28 Mai 1831 § 4, sammenholdt Bkg. ang. Althingets Betænkninger. 21 Mai. med Fr. 8 Mart. 1843 § 1, at de for Danmark udkom 29 Mai. mende Love angaaende Misgierningers Forfølgelse og Afstraffelse ikke berefter ville blive giorte gieldende paa Island, uden først at være forelagte Althinget; men det er en Misforstaaelse, naar der i den Omstændighed, at enkelte saadanne Anordninger, som inden Althingets Oprettelse vare udkomne for Danmark, efterat have været de danske Provindstalstænder forelagte, fenere ere blevne kundgiorte paa Island, er fundet Anledning til Tvivl i fornævnte Henseende, da bemeldte Anordninger, der vare forelagte de Provindstalstænder, hvori Island paa den Tiv blev repræsenteret, ikke egnede sig til at forelægges det særegne Althing, som dette Land senere har faaet. Gen. Toldkam. og Comm. Coll. Bkg. ang. Foranstalt ninger, vedkommende Told og Confumtionsvæsenet ved Jernbanen mellem Rbhavn og Roeskilde. I Henseende til Told- og Confumtionsvæsenet bliver indtil videre Følgende at iagttage ved den af Kongen concessionerede Jernbane mellem Kiebenhavn og Roeskilde: 1) Paa Banegaardene ere indrettede de til Told- og Confumtionsvæsenets Undersøgelse og Afgifternes Berigtigelse fornødne Localer og Bakhuusrum. De til Toldvæsenets Brug paa Banegaarden ved Kbhavn for Tiden indrømmede Localer bestaae i 2 Gonfnmtionsskriver -Contoirer, hvor de med Banetogene ankomne, til Indførsel i Kbhavn bestemte, Varer angives, og den anordnede Consumtionsafgift af samme beregnes og erlægges, paa samme Maade, som ved de øvrige Consumtionsskriver- Contoirer udenfor Stadens Porte. Paa Banegaarden ved Roesfilde er i det paa Stationspladsen opførte Told- og Posthuus, foruden Pakrum til Opbevaring af ufortoldede Barer, som ankomme med Banetogene eller skulle afsendes med disse, indrettet Locale til Undersøgelse og Behandling af saadanne Varer. Den anordningsmæssige Pakhuusleie af de i Pakrummet paa Jernbanegaarden ved Roeskilde oplagte Varer udbetales aarlig Jernbaneselskabet imod Ovittering. I samme Bygning er anbragt et Overopsynscontoir og et Oppeborselscontoir, i hvilket sidste de anordnede Told- eller Consumtionsafgifter af de paa Jernbanen ankomne Varer, der ere bestemte Pl. ang. Told- og Consumtvæs. v. Jernb. 1-2 §. at berigtiges i Roeskilde, beregnes og oppebæres. 3 Forbin- 29 Mai. delse med disse Localer er ved Adgangen til Byen fra Jernbanen anbragt en Controlbygning for det Opsyn, som har at paasee, at alle fra Banen kommende Varer dersteds ere berigtigede. Roesfilde Jernbanegaard betragtes som beliggende indenfor Consumtionslinien, saa at consumtionsbare og toldbare Barer ikke der lovligen kunne føres uden paa de foreskrevne Veie fra Baneporten til Pakhuset og derfra ad Veien til Hessegadesport (Pl. 30 Jul. 1828 til Toldft. $205). 2) 3 Henscende til Reisende og deres Gods iagttages Felgende: Som Reise- og Passageergods betragtes kun saadanne Effecter, Hvis Besidder følger med det samme Tog, og som ere skikkede til at opbevares i Passagerernes Pakvogne. Vassagererne, tilligemed deres Reisegods og Kufferter, ere underkastede Eftersyn af Portopsynet ved den Port, hvorigiennem Indpassagen skeer til Kbhavn, og i Reesfilde af det paa Banegaarden stationerede Toldopsyn. - De paa de Kongelige Poster indskrevne Reisende ere det samme Eftersyn undergivne, medmindre de, tilligemed deres medhavende Effecter, for Postvæsenets Regning befordres fra Banegaarden til den Kongelige Postgaard i Kbhavn og ledsages af en Postconducteur eller Postfører, i hvilket Fald Toldvæsenets Eftersyn skeer paa Postgaarden. 3) Med Hensyn til consumtionsbare Varers Førsel bliver Folgende at iagttage: Confumtionsbare Varer, som ere be stemte til Indførsel i Kbhavn eller Roeskilde, kunne, uden videre Anmeldelse for Told- og Consumtionsvæsenet paa Afgangsstedet, befordres paa Jernbanen med Selskabets almindelige aabne Transportvogne, efter forud at være anmeldte i Banestationernes Expeditionsbureauer og afleverede til Godsexpediteuren. Forinden Indforselen til Kbhavn, anmeldes de i det paa Stationspladsen ved Kbhavn indrettede Confumtionsskrivercontoir, hvor Afgifterne erlægges mod Consumtionsseddel, som følger Barerne til Foreviisning for Toldopsynet ved den af Stadens Porte, hvorigiennem Varerne indføres hertil. De til Stationen ved Roeskilde ankommende consumtionsplig tige Varer, der ere bestemte til at forblive i Byen eller til Giennemførsel, anmeldes i Oppeberselscontoiret i Toldhuset, Pl. ang. Told- og Consumtvæs. ved Jernb. 3-6 § 29 Mai, hvor Afgiften erlægges eller deponeres, respective imod Confumtions - eller Deponeringsseddel. Eftersynet af de faaledes berigtigede consumtionsbare Varer foretages i Kbhavn af Portopsynet ved Indforselsporten, hvor Consumtionsseddelen afleveres; i Rocskilde ved Controlcontoiret ved Adgangen fra Banegaarden til Byen, hvor Consumtions- eller Deponeringsseblen attesteres af Toldopsynet ved paatryft Stempel. I Henfeende til Varer, hvorfor Consumtions-Godtgiørelse begiæres, forholdes ved Udførselen fra Kbhavn efter de almindelige Regler. Ved udførselen fra Roesfilde paa Jernbanen undersøger Opsynet i Gontrolcontoiret ved Adgangen til Byen Varerne og attesterer Godtgiørelses - Angivelsen, der i Forveien maa være protocolleret paa Hovedconsumtionscontoiret, som sædvanlig. De udførte Varer maae dernæst fores ad den lige Vei til Banegaarden, hvorfra det derværende Told- og Consumtions Opsyn paaseer den videre Fersel. 4) Ikke-consumtionspligtige, indenlandske og toldfrie Varer befordres, saaledes som ovenfor er anfert om consumtionsbare Barer, uden videre Anmeldelse for Told og Consumtionsvæsenet, med Banens Transportvogne, efter forud at være anmeldte i Banestationernes Expeditionsbureauer og afleverede til Godsexpediteuren. 5) Fremmede frigiorte og Creditoplagsvarer, der forfendes fra og til Roeskilde, Kbhavn eller andre indenlandske Told- og Consumtionssteder, ledsages af anordningsmæssige Toldpasseer- eller Folgesedler, der ere forsynede med Attest af vedkommende Port-Opson paa Afgangsstedet, hvad enten Ankomst- og Bestemmelsesstedet støder umiddelbart til Jernbanen eller ikke. De nævnte Varer. blive med de til samme hørende Folge- eller Passeersedler at anmelde i Expeditionsbureauerne paa de respective Stationer og at afgive til Godsexpediteuren. Rück attest for uberigtigede Greditoplagsvarer bliver det vedkommende Affenders Sag at tilveiebringe (Fr. 1 Febr. 1797 §-302). 6) Transitgods, hvis Indhold forud er angivet, og af Toldopsynet undersøgt, saavelsom Tranfitgods af ubekiendt Ind hold, hvis Emballage lader sig forsvarligen toldforsegle eller plombere (Circulair-Samling Nr. 1845, d) fan med behørig Toldpasseerseddel befordres paa Jernbanen, uden at være indPl. ang.Told- og Confumtionsvæs. ved Jernb. 6-9 § skrevet som Pakkepostgods; men i saa Tilfælde bliver Afsen- 29 Mai. deren ansvarlig for Rückattests Tilveiebringelse (Fr 1 Febr. 1797 $ 300 sq. og Pl. 25 Jun. 1818 til § 105 m. fl.). Transits gods, som toldforseglet eller plomberet indleveres til Stationen ved Kiøge Landenei, for at befordres til Kbhavn eller Rocsfilde, bør være ledsaget med Toldpasseerseddel fra Afgangsstedet. For at saadant Transitgods, som er bestemt til at aflades ved Mellemstationen paa Kiøge-Landevei til videre Befordring med privat Leilighed, rigtig anfommer til det Toldsted, hvorhen det er bestemt, saat Rückattest derfra kommer tilstede, er vedkommende Affender ansvarlig; og for mulig Mangel i saa Henseende holder Toldvæsenet sig til ham alene. De til Roesfilde bestemte Transitvarer afleveres i Toldhuset paa Banegaarden i Noeskilde. Det til Kbhavn udenfor Pakfepoften forsendte Transitgods bliver det vedkommende Modtagers egen Sag, medmindre han anderledes med Jernbane- Selskabet derom fan forene fig, at besørge henført til Kbhavns Toldbod, for at derfra Nückattest fan erholdes udstedt til Afsendelsesstedet. 7) Med Hensyn til Postgods iagttages de almindelige derfor foreskrevne Bestemmelser, saa at Postvæsenet paa ſamme Maade, som hidtil, indestaaer for Aflevering af det uberigtigede Gors. 8) Med Hensyn til Toldflarering af Transitgods, som paa Jernbanen ankommer til Stationen veb Kbhavn og derfra befordres til Toldboden, forholdes efter de almindelige Regler om Berigtigelsen af saadant Gods. Transitbarer, som ankomme til Roesfilde, blive i det i Toldhuset paa Banegaarden anbragte Over-Opsyns- og Oppebørselscontoir at angive og berigtige. Klarering finder Sted i den for Opsyns-- forretninger ved Toldfr. bestemte Tid, med Undtagelse af de Timer paa Dagen, da Banetogene anfomme eller afgaae, i hvilke de Reisende skulle have Fortrinsret til Expeditionen. 9) De i Toldanordningerne givne almindelige Straffebestemmelser finde ogsaa Anvendelse med Hensyn til Vareførsel og Vareoplag paa Jernbanen og Stationspladsene.. Paa Stationerne eller i de øvrige til Jernbanen hørende Vocaler maae under Confiscationsstraf fremmede toldbare Varer ikke findes oplagte (Fr. 2 Apr. 1814 SS 13 og 17), med mindre de XXIV. Deels 4de efte. (52) pl. ang.Told- ogConfumtionsvæf. ved Jernb. 9-11§ 29 Mai, ere forsynede med behørig Legitimation for deres Forsendelse. 2 Jun. Den 10) Vedkommende Overtoldinspecteur er overdraget Overtilsynet fra Toldvæsenets Side med Førselen paa Banen og med Tolderpeditionen paa Stationerne udenfor Kbhavn. Kbhavnske Station forterer under Kbhavns Toldinspection. Forretningstiden for de ved Jernbanen ansatte Toldofficianter dil blive overeensstemmende med den Forretningstid, som bestemmes for de ved Banen anfatte Betiente. 11) Hen seende til Jernbane-Bestyrelsens Forhold til Told- og Confumtionsvæsenet iagttages Folgende: Jernbane-Bestyrelsen bør for Overtoldinspecteuren samt for Toldstederne i Kbhavn og Roesfilde anmelde Ankomst og Afgangstiden for Banetogene, ligesom betimelig Anmeldelse ber sfce, naar nogen Forandring beri maatte bestemmes. Toldvæsenet er bemyndiget til, hvis det stiennes fornedent, at lade Vogntogene ledsage af Toldopsyn, i hvilket Tilfælde Banebestyrelsen bør anvise Toldopsynd- Bettentene passende Plads uden Betaling paa Hen- og Tilbagereisen. De af Jernbanens Bettente, som i denne deres Stilling paadrage fig Mistanke om at begaae eller tage Deel i Told- eller Consumtions-Overtrædelser, eller at giøre sig skyldige i grove Ordensforseelser mod det fra Told- og Consumtionsvæsenets Side med Hensyn til Jernbanen Foreskrevne, bør efter Forlangende af Kbhavns Toldinspection eller vedkommende Overtoldinspecteur strar suspenderes, og, naar saadant overbe vises dem, afskediges. Jernbanebestyrelsen indestaaer for Erlæggelsen af de Pengefstraffe, som Banens Betiente i deres Forhold til Told- og Consumtionsvæsenet maatte paadrage fig. Alle paa Stationsstederne og Banen værende Localer, samt Transportvogne, hvori Varer kunne opbevares, ere undergivne Told-Opsyn, saaledes at Visitation af samme der kan finde Sted, naarsomhelst saadant eragtes fornødent, a. i Vaaningerne under Medfelge af Politiet, men forøvrigt uden at Ordre fra Genevaltoldkammer og Commerce Collegiet eller Overøvrigheden ffat behøves, og b. i de øvrige Localer, uden saadant Medfølge. Pl., ang. en Forandring i Bestemmelserne i Fr. om Landsoverretternes Beffiffelse i Dmk 25 Jan. 1805 § 6 og 8. Pl. om Forandr. i Landsoverrett. Cancell. [G. 2. 467 jvfr. Vib. St. . 65, 657, 881 og 2 Jun. Bet. XVIII] Gr. 3 Anledning af et Andragende fra Provindstalstænderne for Nørre-Jylland har Kongen fundet for godt at forandre Bestemt melserne i Fr. ang. Landsoverretternes Beffiffelse i Danmark af 25 Jan. 1805 § 6 og 8 faaledes, at Landsoverretten i Biborg i enhver Sag beklædes af i det Mindste fem Tilfororbuede, og at give det derved ansatte Antal af Medlemmer den i saa Henseende fornødne Foregelse. Kongen byder og befaler derfor som følger: Tra 1 Oct. 1847 ffal Landsoverretten i Viborg bestaae af en Juftitiarius og fer Assessorer, af hvilke Tilforordnede altid fem skulle være tilstede til at sætte Retten, ligesom samme Antal vil have at tage Deel i enhver Kiendelse eller Dom, som efter den nævnte Termin affiges af Retten. Raadft. Pl. om Bagepenge. 4 Jun. Gen. Vostdir. Pl., ang. Vognmandstarten for Danmark. 7 Jun. (Refol. 4 Jun.) Kongen har resolveret: at Vognmandstarten overalt i Danmarf indtil 1 Oct. d. A. skal være fasifat for en stemplet Postvogn eller Fiedervogn med 2 Hefte til 1 Rbd. 16 f. pr. Miil, og for en mindre Vogn med 2 Hefte eller en enfelt Heft til Estafet eller Forspand til 1 Rbd. pr. Miil, samt for et Bar Forspandsheste, i henhold til PI. 25 Dec. 1838 anden Vassus, til respective 1 Rbd. 16 ß. pr. Miil, eller 1 Rbd. pr. Miil. Bat. f. Slesvig ang. Fordelingen af det Bidrag, der 8 Jun. skal udredes til Omkostningerne ved Runstveianlægget. Fr. ang. en forandret Indretning med udnævnelsen af de 9 Jun. Vidner, der skulle være tilstede ved By, Herreds: og Birketingene m. v. [G. T. 441 jofr. Roesf. St. T. 1089, 1304 Anh. CZ. og Bet. XIII. Vib. St. T. 1200, 1577 og Bet. XXXIV.]*) Gr. For at det vigtige Diemed, hvori det ved Lov er befalet, at der ved de Retter, der pleies af en enkelt Dommer, stedse skal være paalidelige Vidner tilstede, fuldstændigere fan Ivfr. Canc. Gire. 15 og 17 Jun. G. T. 627 og 628. (62*) Fr. ang. Retsvidner 1-3 §. 9 Jun. opnaaes end hidtil, har Kongen lavet begge Forsamlinger af Provindstalstænderne for Dmk forelægge Udkast til en Fr. ang. en forandret Indretning med udnævnelsen af deslige Vidner ved By, Herreds og Birketingene, og, efter at have modtaget bemeldte Standers Betænkninger desangaaende, byder og befaler Han som følger: 1) Den Fremgangsmaade, som hidtil har fundet Sted med hensyn til Udmeldelsen og Tilfaldelsen af de Mænd, der efter Loven og Anordningerne skulle være tilftede ved By, Herreds- og Birketingene, som Vidner om hvad der inden samme foregaaer, skal i Fremtiden bortfalde, hvorimod der i hver Jurisdiction bliver, imod Godtgiørelse af denne, at ansætte et til de locale Forhold svarende Antal paalivelige Mænd, af hvilke der, efter den Omgang, som i Medhold af denne Fr. maatte blive forestreven, have at indfinde sig to, hver Gang Retten holdes. 2) Det Antal af Mænd, der skal beskikkes til foranførte Tieneste, og den Omgang, hvorefter denne af dem bor forrettes, saavelsom den Tid, hvorpaa de skulle ansættes (cfr. § 3), og den Godtgiørelse, som bliver at tillægge demt, bliver for hver Jurisdiction at bestemme ved et særligt Regulativ. Dette bliver for Kiøbstæderne at affatte af Communalbestyrelsen, dog paa Approbation af Amtmanden, eller dersom denne Embedsmand maatte finde nogen Forandring nødvendig, som Communalbestyrelsen ikke vil erfiende, af Cancelliet. Hvad Herreds- og Birketingene angaaer, da ville Sogneforstanderskaberne for de under Jurisdictionen henhørende Sognedistricter have at tage Sagen under Overveielse, og dere efter ved et af hvert Forstanderskab udnævnt Medlem at afgive Betænkning og Forslag angaaende den bedst mulige Ordning, hvorpaa Amtsraadet, efterat have indhentet Betænkning hos vedkommende Herredsfoged eller Birkedommer, affatter Regulativet. 3) Den Tid, hvorpaa Mændene skulle vælges, bør ikke fastsættes længere end til tre eller fortere end til eet Aar, hvorhos de kunne gienvælges. Ved Bestemmelsen af den Om gang, hvorefter de udnævnte Mænd have at forrette deres Tieneste, bør det i Særdeleshed tages under Overveielse, om de Alle skulle tage lige Deel i Omgangen, eller om nogle blot skulle være Suppleanter i de Andres Forfald. Saa bør det Fr. ang. Retsvidner 3-5 §. og, navnlig med Hensyn til Landjurisdictionerne, bestemmes, 9 Jun. hvorledes der skal forholdes med deres Tilsigelse, naar Tiden til Rettens Holdelse ikke er dem meddeelt ved et foregaaende Møde, i hvilken Henseende det følger af sig selv, at de, naar det i enkelte Tilfælde af Dommeren findes nødvendigt, strar og uden Ophold ber møde. Udeblivelse uden lovligt Forfald eller uden betimelig Anmeldelse af samme, medfører Boder fra 1 til 5 Rbd., og det Retsvidne, der indfinder sig for fildigt, men dog inden en Time efterat Retten stulde sættes, ansees med en Mulft fra 2 Mt. til 2 Rbd., hvorhos der, i begge Tilfælde, paa den Paagieldendes Bekostning bliver at tillægge den, der tilkaldes i hans Sted, en passende Godtgiørelse, hvis Størrelse nærmere bliver at bestemme i det omhandlede Regulativ. Saavel Mulkten, der tilfalder vedkommende Fattigkasse, fom Godtgiørelsen bliver forøvrigt at paalægge den Forsømmelige ved Resolution af Dommeren som Øvrighed, og Beløbet fan i fornødent Fald inddrives ved Udpantning. 4) Ved at bestemme den Godtgiørelse, som tilkommer de Mænd, der paa Jurisdictionens Beboeres Begne skulle møde som Tingvidner, bliver det blandt Andet at overveie, om den skal bestaae i en aarlig Len eller i en Betaling for hvert Mode. Jøvrigt bør vel det Hensyn, der i alle Gommunalanliggender bør tages til hensigtsmæssig Besparelse, ikke sættes tilside, men der bør dog fornemmelig sørges for, at Vilkaarene ikke blive ringere, end det jo fan ventes, at agtbare og forstandige Mænd i en Stilling, der ikke giver Anledning til at befrygte noget for Udførelsen af deres Kald skadeligt Afhængighedsforhold, ville findes villige til at overtage sig dette Kald. 5) Udnævnelsen af de Mænd, der under de ved Regulativerne bestemte Vilkaar beffiffes til at giøre Tieneste som Tingvidner, skeer i Kiøbstæderne af Byens Øvrighed og Borgerrepræsentanter, men i Landjurisdictionerne af Amtsraadet, efterat Sogneforstanderskaberne paa den i § 2 foreskrevne Maade have faaet Leilighed til derover at yttre sig. Herved bør alle Vedkommende lade det være sig magtpaaliggende, at ikke Nogen vælges, som Man ei fan tiltroe den fornødne Opmærksomhed, rigtige Opfatning. og Retsindighed. Der bør gives de Mænd, der maatte attrane Fr. ang. Retsvidner 5-8 § 9 Jun. saadan Ansættelse, tilstrækkelig Leilighed til at melde sig, og faafremt disse ei i det fornødne Antal ere at erholde under de i Regulativet bestemte Vilkaar, bør disse saaledes forbedres, som Hensigten uomgiængeligt fordrer. Jøvrigt er der Intet til Hinder for, at Kiebstad-Indvaanere ansættes som Retsvidner ved de Herreds- eller Birketing, som holdes i en Kiebstad. 6) Den Godtgiørelse, som tillægges de beskikkede Tingvidner, bliver i Kiøbstæderne at tilveiebringe bed Ligning paa Indvaanerne, halvt paa Grundeiendom og Næring, halvt paa Formue og Vilkaar, og i Herrederne og Birkerne ved Ligning paa Jurisdictionernes Hartkorn, ligesom de Udgifter, der medgaae til Rets- og Arrestlocaler og hvad dermed staaer i Forbindelse. Det Hartkorn, der hører under een Jurisdiction i civile Sager, men i criminelle og Politisager under en anden, bliver i begge at inddrage under Ligningen, men paa ethvert Sted kun med en passende Andeel, ordentligviis det Halve af dets Beløb efter Regulativets nærmere Bestemmelse. 7) Protocollen bør oplæses, efterat enhver Deponents Forklaring er tilført, og forsaavidt nogen Deel af Protocollen ikke paa denne Maade er bleven oplæst, bliver den saaledes tilbagestaaende Deel at oplæse ved Medets Slutning. Hvergang Retten hæves, have de tilstedeværende Retsvidner at underskrive Protocollen til Bekræftelse paa, at den i Get og Alt er overeensstemmende med hvad der i Retten er foregaaet. Skulde noget Retsvidne formode, at det, som er tilført Protocollen, ei er aldeles stemmende med hvad der er foregaaet, haver han strar med Bestedenhed derpaa at giøre Dommeren opmærksom, og dersom ikke ved nærmere Forklaring Overeensstemmelse kan tilveiebringes i saa Henseende, bør det eller de Retsvidner, der beholde Tvivl tilbage angaaende Protocollens Indhold, derom giøre deres Bemærkning, inden nogen ny Deponent fremtræder for at afgive Forklaring, hvilken Bemærkning paa behørig Maade bliver at protocollere. Jøvrigt have de at afholde sig fra enhver Indblanding i Forhøret, hvis Optagelse er overdraget Dommeren alene, uden at Tingvidnerne derpaa tør øve nogen Indvirkning. 8) Retsvidnerne bør uafbrudt være tilstede i Retten og paaagte Alt hvad der foregaaer. Desaarsag bliver der at Fr. ang. Retsvidner 8-13 § 807 1847. anvise dem en dertil passende Plads indenfor Rettens Stranker. 9 Jun. 9) De til Retsvidner udnævnte Mænd blive, førend de tiltræde deres Kald, af Dommeren at tage i Ged, hvorved de tilsige, at de omhyggelig ville paaagte Alt, hvad der foregaaer i Retten, og samvittighedsfuldt iagttage hvad der er foreskrevet i § 7 (hvilken ved Edsfæstelsen bliver dem at forelæse), saa og at de ikke ville meddele Nogen Underretning om, hvad der i Retten foregaaer inden lufte Døre, og isærdeleshed vogte sig for, at Intet af de Forklaringer, der ere afgivne under criminelle Forhører, bliver befiendt, saalænge ikke Sagens Undersøgelse er sluttet. 10) Naar noget Netsvidne tilsidesætter fine Pligter, vil han ikke alene, efterat de fornødne Oplysninger ere tilveiebragte, ved Amtmandens Resolution strar funne afskediges, men endog efter Sagens Beskaffenhed, være Tiltale til Straf undergiven. Denne vil, naar han blot har feilet af ubetænksomhed, være Bøder indtil 50 Rbd., men naar noget Retsvidne enten forsætlig har afveget fra Sandheden eller ved saadanne Meddelelser, som ommeldt i § 9, forsætlig har lagt Hindring i Veien for en Sags Oplysning, vil i Overeensstemmelse med Lovgivningens almindelige Grundsætninger heiere Straf være at anvende. 11) Skiendt der ordentligviis ikke bør bruges. Andre som Retsvidner end de, der i Overeensstemmelse med de foranførte Regler dertil ere udnævnte, saa bør dog, hvor efter Omstændighederne disses Tilstedekomst ikke kan oppebies uben Standsning af en berammet Net eller Fare for at tabe de Oplysninger, som eieblikkelig ere at erholde, Dommeren være berettiget og forpligtet til at tilfalde andre Mænd, der have alle de Egenskaber, som udkræves hos fuldgyldige Vidner, og disse ere pligtige uden Vægring at overtage dette Kald, saalænge indtil de sædvanlige Retsvidner kunne bringes tilstede, og Dommeren finder, at disse uden Stade for Sagens Gang funne afløse de tilkaldte Vidner. 12) Forsaavidt Tingmænd i Overeensstemmelse med Loven skulle tage Deel i en Sags Baadømmelse som Meddemsmænd, bliver der at forholde efter de hidtil gieldende Regler. 13) Nærværende Fr. skal træde i Kraft med Begyndelsen af Aaret 1848, inden hvilken Tiv de fornødne forberedende Foranstaltninger bør træffes. Jøvrigt 808 Fr. ang. Retsvidner 13 §. 9 Jun. ere denne Forordnings Bestemmelser, angaaende Maaden, hvorpaa Retsvidner skulle udnævnes, ikke anvendelige med Hensyn til Stifter, Auctioner, Fogedforretninger eller andre saadanne Forretninger, men herved kan fremdeles bruges hvilkesomhelst vidnedygtige Mænd, vedkommende Embedsmand vil tilfalde, ligesom be og fremdeles derfor oppebære den Betaling, som Sportelanordningerne hiemle. 9. Jun. pl., indeholdende nærmere Bestemmelser til at fiffre Præ ster og andre Offerberettigede for Tab ved Høitidsofferets ubillige Forringelse. Cancell. [E. T. 505, jvfr. Roest. St. T. f. 1842 S. 229, 294, 1642, 1989 og XXV., og f. 1846 S. 2538; Vib. St. T. f. 1842 S. 1358, 1622 og XXI., og f. 1846 S. 767, 1076 og XXVI.] Gr. Da det i Betragtning af de mange indløbne Klager fra Præster og andre Offerberettigede, deels over at der er ydet dem et upassende Offer, deels over at det dem tilkommende Offer endog aldeles er udeblevet, er af Vigtighed, at den hine Embedsmænd ved Loven hiemlede Net til Offer gives mere Fasthed og Beskyttelse, saa har Kongen, efter gientagende at have ladet begge Forsamlinger af Provindstalstænderne for Dmk forelægge Udkast til en didhensigtende Lov, fundet for godt at byde og bes fale som følger: Da det ved D. 2. 2-12-5 og 2-15-10 samt senere Anordninger er giort Enhver, der deeltager i Kirkens Goder, til Pligt, paa Aarets 3 Heitider at offre til Præsten og Kirkebetientene, og der i Confirmation paa Forbedring i de Geistliges Privilegier 15 Dec. 1670 § 5 udtrykkeligen er hiemler Geistligheden Net til, ved Rettens Tvang at faae det den tilkommende Dffer inddrevet, men der hersker Uvished on Maaden, hvorpaa Geistligheden skal kunne giøre denne sin Ret gieldende, saa bestemmes herved, at det skal være enhver Offerberettiget overladt, naar Nogen af Menighedens confirmerede Medlemmer undlader at give et efter sin Stilling og Evne samt Stedets eller Egnens Sfif og Brug passende Offer, at henvende flg til Communalbestyrelsen, forsaavidt Kiøbstaden angaaer, og, forsaavidt Landet angaaer, til Amtsraadet, der dog har at ind- Hente vedkommende Sogneforstanderskabs Erklæring, for at faae den Paagieldende ansat til et bestemt Offer, hvilket Offer, Pl. ang. Offer til Præster m. fl. 1847. Mangel af Betaling, skal funne inddrives ved Udpantning. 9 Jun. Dog skal det i ethvert Tilfælde, hvor Offeret saaledes bestemmes, stane Parterne frit for at indstille Sagen til Cancelliets Afgiorelse. Foranførte Bestemmelser skulle dog indtil videre ikke være anvendelige i Kiøbenhavn. Pl. for Danmark ang. adskillige forandringer i Told-9 Jun. anordningerne. Gen. Toldkamm. og Comm. Goll. [G. I. 510 og 529, jvfr. Roesk. St. T. 1973, 2327, Bet. LVI., Anh. CLV. og Vib. St. T. 1323, 1397, 1899 og Bet. CLX.] Gr. Efterat have indhentet Betænkninger fra begge Forsamlinger af Provindstalstænderne f. Dmk, byder og befaler Kongen hermed Felgende. Til Fr. 1 Mai 1838 § 1. Indførselen af brændt Kaffe og brændte Kaffesurrogater fra fremmede og toldfrie Steder skal for Fremtiden være tilladt mod den herefter anordnede Indførselstold, hvorimod det i Henseende til Gichorie, som er tilvirket i Altona, indtil videre skal have sit Forblivende ved den i Tarifen af 13 Mart. 1844 fastsatte lavere Indførselstold. Til Fr. 1 Mai 1838 $ 15. Stemp ling af indenlands raffineret Top- og Candis- Suffer falder bort. Til Fr. 1 Mai 1838 $$ 25, 56 og 57. fanit pl. 12 Mai 1841 § 3 og pl. 13 Mart. 1844 til §§ 54-56. Toldgodtgierelsen for saltet Kied og Flest, som udføres, forhøies til 13 Rbst. pr. 100 Pd. For indenlands saltet Sild, som udføres, forhøies Toldgodtgiørelsen ligeledes: a) naar Udførselen, ifølge derom inden 12 Maaneder produceret Told, Consulat eller Magistrats-Attest fra Ankomststedet, er steet til tropiske Egne, til: 5 Rbd. 57 ß. pr. Læst à 12 Tdr.) for hele og halve. 5 Rbd. 25 ß. pr. Læst à 12 Tdr. almindelige danske Tonder. for og 7 Rbd. 18 ß. pr. Læst à 12 Tor. for hele og halve 6 Rbd. 82 B. pr. Læst à 12 Tor. for og saakaldte svenske Tønder. 9 Jun. 810 Pl. ang. Forandr. i Toldanordn. b) Naar Udførselen steer til andre Steder, til: 4 Rbd. 34 ß. pr. Læst à 12 Tdr.) pr. Læst à 12 Tor. almindelige vanske Tønder. for hele og halve 4 Rbd. 9 ß. for og 5 Rbd. 57 f. pr. Læst à 12 Tdr.) for hele og halve saakaldte svenske 5 Rbd. 32 ß. pr. Læst à 12 Tor. Tender. for og Endvidere blive ogsaa de ved Indførselen erlagte Sportler at godtgiere, naar Indførselstolden tilbagebetales i de i Fr. 1 Mai 1838 §§ 56 og 57 (ibfr. § 25) samt Pl. 12 Mai 1841 § 3 ommeldte Tilfælde. Til Tarifen for Indførsels- og Transittolden. Vægt, Indf. Trans. Oplags Ovan- Maal Told Told eller efter efter tum. Styf Netto Brutto Til- Fra fetal. Vægt. Vægt. striv Thara. Bomuldsgarn. strivning.

ning. Rbd. ß. Rbd. B. (I engelsfe Tvistballer, fam menftrue de med Jern baand, 6 pt. Eddike, af 1. 30Bril. 3. 72 32. 20Vrtl. 2Bril. Jern a) Støbegods: - fimpelt, groot, saasom: Kanoner, Bom ber, Granater, Kugler, Pl. ang. Forandr. i Toldanordn. Vægt, Indf. Trans. 811 Oplags Qvantum.

Maal Told Told eller efter efter Thara. Styf Netto Brutto Til Fra fetal. Bægt. Bægt. skrivstriv

ning. ning. Rbd. §. Rbd. B. Kakkelovne, Gryder, Vander og Kiedler, Comfurer, Sforsteensplader, Riste til Ovne, Ner, Retorter, Digler, Gelændere og Gittere, Vægte og Lodder m. v. famt afslebet, affilet, afdreiet, simplere Støbe gobs, saasom afs dreiede Mortere, afslebne Strygejern, Pres: fejern, Arler og Tappe, Balancer, Sprosser til Trappegelændere, af slebne Ambolte ogHammere

finere, affilet, poleret, cise leret, saasom: Lysestager, Stillinger til Lyfeffiærme ogUhre, Lamper, Presenteer- og andre Baffer, Skrive teier, Røgelsefar, Vapiirteingere, Frugt fkaale, Blomstervaser, Buster, Statuer, Bas- 100 1.54.20 300 300 reliefs, Medaillons c. 100 12.48. * 80. Pl. ang. Forandr. i Toldanordn. Bijouterievarer, saasom: Ninge, Brystnaale, Kors, Signeter, Uhr- og Halskiæder, Uhrkroge og Striffe- Bægt, Jubf. Trans. Maal Told Told eller efter efter Styk Oplage Ovantum.

Netto: Brutto Til Frafetal. Vægt. Vægt. skriv strivning.

ning. Rbd. B. Rbd. ß. froge, Liv og Armbaand, Spænder m. v. 100 33.32.3. 12. Søm, see smedek Jern. Andet Støbegods, som ikke er at henføre under nogen af de foregaaende Clas ser, see Jernfram. b) Jernkram: simpelt, saasom: Skrueftiffer, Hammere, Balancer, Hesteskve, Kakkelovnsrør og Arbeide af Pladejern, Jernpander, Spader og Stuffer, Leer og Sticreknive, Stemme og Huggejern, Høvlejern, Drer, Borer, Saugblade, Brødknive, simps le Foldeknive, Uldfare, Huggepiber, Laase, Sfodder, Hængsler, Holzskruer, Jernpas- Thara. Pl. ang. Forandr. i Toldanordn. Vægt, Indf. Trans. Maal Told Told eller efter efter Oplags-Ovan tum. Styf- Netto: Brutto Til- Fra fetal. Vægt. Vægt. ffriv=" ffriv ning. uing. Rbd. . Rbd. B. sere og Cirkler, Jerndug eller Tvist, Kaffemeller, og fortinnet, emailleret, malet og lakeret Støbegods (forsaavidt det ikke er at henføre til Spore- og Spændemagerarbeide), famt støbte Jernknapper, Knive og Sare 100 3. 12. 30. finere, saasom: andre Sare og Knive end de under foregaaende Classe ommeldte, Gafler, Sabel- og Kaardeklinger, Ild: og Skuffer, tænger Proptræffere,Fyrstaal, Skøiter, Eabelskeder, Angler eller Fiskekroge, Staalpenne, Skomagernaale, Stoppe, Seil, Pat-, Spaf- og Træf-Naale, Strif fepinde, Karabinhager, Corsetmaskiner, Spore og Spændemager -Arbeide (blank, alt fortlakeret,malet,email- Has 813 Thara. Pl. ang. Forandr. i Toldanordn. Teret eller fortinnet), Oplags-van- Bægt, Indf. Trans. tum. Maal Told Told eller efter efter Thara. Styl: Nette Brutto Til- Frafetal. Vægt. Vægt. skriv strivning.

ning. Rbd. B. Rbd. s. samt smedede Knapper 100 6.24. = 60. -incrusterede, faeetterede og pletterede eller paa lige Maade udstyrede Varer, faasom: Knive og Gafler med pletterede Stafter eller Skafter af Nysølv el- - ler Sølv, samt Bi jouterievarer af Staal 100 16.64.1. 4. chirurgiske Instru menter af Staal, see Instrumenter. Kaffe, brændt, malet og umalet, samt Cichorie andetstedsfra end fra Altona, og alle andre Slags brændte Kaffe furrogater, malede eller umalede. Kobber, Plader, hamrede eller valtsebe, samt Bolte og Som, uden Hensyn til Anvendelsen, og Kobbertraad - i Arbeide, malet og Taferet 100 4.16. - 6 iKasser 1002.80. 48. 300 100 12 pet. 100 16.64.1. 16. Pl. ang. Forandr. i Toldanordn. 815 Vægt, Inbf. Tranf. Oplage-van- Maal Told Told fum. eller efter efter Thara. Styl Netto: Brutto Til Fras fetal. Vægt. Vægt. skrivskriv = ning. ning. Rbd. B. Rbd. B. Messing eller Metal: composition, Blik og plader, upletterede famt Bolte og Sem, uden hensyn til Anvendelsen, saa og trufne Rør, faasom til 1002.80.48. 100 50 Lamper...... - i Arbeide, malet og laferet. 100 Steenkul Svampe, upræpareret 16.64.88. .100%br 6.24. frie. 25Tor 12 Tor Fyrsvamp...... 100 frie. = 30. Svovl, i Stanger, famt Svovldug og Svolblomme

Træ Arbeider, Huus- " tømmer, tildannet,' forsaavidt det ikke efter dets Beskaffenhed er at fortolde efter Vægt som Snedker og Tømmermands -Arbeide, fortolbes som Tømmer, dog uben Remission for Bankanter, men med 100 pet. Tillæg for Forarbeidningen. uldne Varer, stempelpligtige:

(i Kasser 12 pet. i Kasser og Fou flager 10 pot. Pl. ang. Forandr. i Toldanordn. Vægt, Inbf. Trans. Oplags-van- Denal Told Told eller efter efter tum. Styf- Netto- Brutto Til Fra fetal. Vægt. Vægt. ffriv Thara. skrivning.

ning Rbd. ß. Rbd. s. uldne, med Silfe, eller Bomuld og Silfe, eller Linned og Silke blandede Varer....100 125. 4. 16. Klæde, Halvklæde og andre heelt uldne, valfede og overstaarne (mere eller mindre appreterede) Uldvarer. 100 75. 3. 12. raat og ufarvet Bom basin og Merinos. 001 33. 321. 4. 25. 80. Gulvtæppetei Alle andre heelt ulone, eller med Bomuld eller Linned blandede uldne stempelpligtige Varer 100 54. 161. 72. Anmærkning. Det Træ eller Pap, hvorpaa Casimir, Cords, Merinos, Moreen m. fl. ere vundne, fan forinben Veiningen aftages, eller dets Vægt paa anden Maade udfindes og aforages ved Toldens Beregning. For Lister om Klæde og deslige gives derimod ingen Rabat.. 001 Pl. ang. Forandr. i Toldanordn. 1847. Efternavnte Gienstande ere fritagne for Transit-Told, men svare 9 Jun. Bakhuusleie, som hidtil: Acter; Agaricus (Lærkesvamp); Agern; Antimonium; Arsenik; Aske, alle Slags; Bambus, Spansk og andre Ror, raae; Bark til Garverier; Basreliefs; Beeg; Been; Bernsteen; Bevergeel; Blod; Blodsteen; Blomster og Blomster- Planter; Blomster-Leg eller Zwibler; Bly i Klumper og gammelt Bly, navnlig ogsaa gammelt Beklædningsbly; Blyerts; Bolus, hvid og rød, samt terra sigillata; Bomuld; Borar, raa og raffineret; Bruunroot; Bruunsteen; Büster; Bøger, trykte med dertil hørende Robberstykker, indbundne og uindbundne; Cadmium; Campher; Gement; Coraller; Dyr, levende, alle Slags; Dyvelsbræk; Elephanttænder eller Elfenbeen; Enebær; Enebærstager; Erter; Ertse, usmeltede, alle Slags; Farvetræ samt Tømmer og Træ, alle Slags; Fedtsteen; Fisk, fersk; Fiskebarder, Hvalfiskebarder, uskaaren Fiskebeen; Fier og Duun; Fleft, fersk; Fliser; Flores cassie (Kaneelblomster); Flotholt (til Fiskenet); Foustager, gamle, tomme; Galmeie; Galæbler; Gibsfigurer; Gibsafstøbninger; Gibssteen; Giedning; Glober; Guld og Selv i Barrer og gammelt til Omsmeltning; Haar, alle Slags; Hamp; Hampefro; Hampeolie; Haugeværter, friffe; Hiulmagerarbeide; Horn af Hornqvæg (ogfaa raa Hornspidser); Huusblas; Hvalrav (Spermacet) samt Spermacetolie; Hvalroshuder; Hvalrostænder; Ho; Hor; Jern: Rujern, saavelsom Jern i Stænger; Igler; Jord: saasom Pibeleer, Mergel, Gölnsk- og Engelsk-Jord, Porcellainjord, Valfejord, Sufferjord og andre Jord, Leer- og Mergelarter; Kalk; Kalksteen; Karteboller; Kartofler; Kasser og Kister, gamle, tomme; Kied, fersk og faltet; Kloffemalm; Klude; Knopper; Kobber; Garkobber og Kobbermentplader; Kobberstykker; Kerk; Kornvarer; Krebseine; Kridt; Kridtsteen; Kufferter, brugte; Kurvevidier; Landkort; Lithographier; Mais; Malerier; Malt; Manna; Marienglas; Matter, brugte; Medailler; Meerskum; Messing, uforarbeidet; Metal, uforarbeidet (Bronce og andre, Messing lignende, Metalcompositioner); Mineralier og Naturalier, saasom: Jord=, Steen- og Ertsarter, Planter og Frugter, Conchylier, Infecter, Fugle og andre Dyr, udstoppede eller i Spiritus til Naturaliecabinetter og videnskabelige Samlinger; Modeller, alle Slags; XXIV. Deels 4de Hefte. (53) Pl. ang. Forandr. i Toldanordn. 9 Jun. Mos til Indpakning og Udstopning; Moscus; Musicalier; Muslingskaller; Muursteen; Mont, alle Slags; Opium; Papirspaaner og Papiraffald, alle Slags; Vennefier; Verlemor, raat, i Sfaller; Perler; Pimpfteen; Platina, uforarbeidet; Pozzolan; Quifselv; Rapsæd, Hørfrø og andre Frearter, alle Slags; Reebslagerarbeide; Salt; Sfifertavler; Skildpadder; Skildpaddeskaller; Sfind; Smak eller Sumak; Smergel; Smør; Spanske Fluer; Spatsteen; Spek, Lever og Grever til Tran; Stannographier; Statuer; Steenful; Stene, alle Stage, Blokstene, Blokfe af Marmor og Alabast; Straa; Svinebørster; Saffe, brugte; Tafferor; Tagskifer; Tagsteen; Talg; Tang til Indpakning og Udstopning; Tin, raat, uforarbeidet og raspet; Tiere; Tougvært; Træer og Buske, levende; Træful; Trippels; Torv; Uld; Biinmudder, i ter Tilstand; Vikker; Vogne, alle Slags; Vor; Zint, raat, uforarbeidet eller i Tavler; Østers; Reisendes brugte Sager. Til Tarifen for Udførselstolden: Bægt, Maal, Udførselstold urd eller Styffetal. efter Thara.g Netto-Vægt. i Lærreds-Emballager 2 pet. Til Tarifen for Lastepenge: à Commercelæft. Rbd. B. 3. For Reiser, fra eller til Havne i010 Norge, Sverrig, Rusland, Østersøen, Tydskland, Holland, Belgien, Storbrittanien og Irland, samt Frankrig og Spanien indtil Gap Finis Terræ. D48. GVIZE Pl. ang. Forandr. i Toldanordn. 819 1847. For Reiser til eller fra fremmede Steder ved Elben, samt 9 Jun. Helgoland, naar den slesvig-Holsteenske Canal passeres; saavelsom for Reiser imellem de nævnte fremmede Steder og Ribe, Hierting eller Ringfiobing og Agger-Ganal ercl., erlægges Lastepenge som for indenlandsk Fart. Denne Pl. træder i Kraft den 1 Jul. 1847; og vil Kongen derhos herved have den provisoriske Pl. 21 Jan. 1846, ang. Fritagelse for Stibsafgifter i visse Tilfælde, tillagt endelig Lovsfraft.

Vat. f. Hertugdømmene om samme Gienstand. 9 Jun. Pl. for Danmark, ang. Indførsel, Fabrikation og Brug 9 Jun. af Spillekort. Gen. Tolof. og Comm. Coll. [E. T 574, jofr. Noest. St. T. 1199, 1355 og Bet. VIII, Anh. CLXXIV. Vib. St. T. 359 og Bet. XXVIII.] Gr. Efter modtagen Betænkning fra begge Forsamlinger af Provindstalstænderne for Danmark, vil Kongen have anordnet som følger: 1) Forbudet med Indførselen af Spillekort fra fremmede og toldfrie Steder (Fr. 1 Mai 1838 § 1) og Monopolet paa Spillekorts Forfærdigelse heri Landet ophæves herbeb. 2) Spillefort af ethvert Slags fra fremmede og toldfrie Steder indgaae mod en Indførselstold af 3 Rbß. pr. Spil. Desforuden bliver at erlægge en Stempelafgift til Kongens Kasse af 8 Rbß. for hvert Spil, som indføres, med Undtagelse af de i Altona og de øvrige toldfrie Steder i Hertugdømmet Holsteen fabrikerede og med Stempling dersteds forsynede Spillefort, hvilke allerede have erlagt Stempelafgift, og desaarsag ved Indførselen alene svare den ovennævnte Indførselstold. 3) Paa Forfærdigelsen af Spillefort bliver Bevilling at erhverve igiennem General Toldkammer og Commerce - Collegium. Den i §2 anordnede Stempelafgift erlægges ogsaa af de indenlands forfærdigede Spillefort, forinden disse maae afhændes til Forbrug heri Landet. 4) Stemplingen af Spillekort udføres ved Toldvæsenet, efter General-Toldfammer- og Commerce-Collegii nærmere Bestemmelser desangaaende, som i sin Tid ville være at bringe til almindelig Kundskab. 5) Spillefort, som ere forfærdigede i Hertugdømmene Slesvig og Holsteens toldpligtige Districter, indgaae mod behørig Toldlegitimation, og, (53*) 820 Pl. ang. Spillekort 5-8 §. 9 Jun. naar de ere forsynede med befalet Stempling, afgiftsfrit til Kongeriget Danmark (Fr. 1 Mai 1838 § 19). 6) Spillefort, som ved Indførselen unddrages den anordnede Told- eller Stempelafgift, skulle være forbrudte, og Bedkommende derhos være ifalden en Mulet fra 1 til 3 Rbd. for bvert Spil. J Henseende til Overtrædelser af dette Slags bliver Fremgangsmaaden den samme, som for Toldsager i Almindelighed er anordnet (Fr. 1 Febr.- 1797, 1 Afo. XI). 7) Den bestemte Straf finder og Anvendelse paa Den, som forhandler uftemplede Spille fort, eller som bruger faadanne til Spil, eller i hvis Besiddelse aute de befindes, med mindre det i sidste Tilfælde maatte kunne oplyses, at Besiddelsen ikke har været forbunden med lovstridig Henfigt. Halvdelen af de ifiendte Straffes Provenü tilfalder Anholderen, og den anden Halvdeel vedkommende Fattigvæsen. Sager angaaende de i denne § ommeldte Overtrædelser blive at behandle som offentlige Politifager; og skal det paaligge vedkommende Politimester at paasee denne Paragraphs Overholdelse. 8) Foranstaaende Bestemmelser træde i Kraft den 1 Jan. 1848; og ere fra den Tid alle ældre Bestemmelser angaaende denne Gienstand ophævede. 9 Jun. 12 Jun. andits in ishlids (2 Vat. f. Hertugdømmene om samme Gienstand. Bane Politireglement for Jernbanen fra Kiøbenhavn til Roeskilde. (Udstedt af den Kgl. Jernbane-Commission.) Til Opretholdelse af Orden og til Sifferhed for Færdselen paa Jernbanen fra Kiobenhavn til Roesfilde, blive folgende Be stemmelser herved bragte til offentlig Kundskab: Første Af deling. Forskrifter for Selskabet. a) Med Hensyn til Banen. 1) Banen fra Kiobenhavn til Roeskilde maa, hvers ken i dens hele udstrækning eller for nogen Deel af samme, be fares med Locomotiver, forend dertil er, overeenstemmende med Bfg. 15 Mart. 1845, § 10, erhvervet en paa forudgaaen Undersøgelse af Sagkyndige grundet Tilladelse fra den Kgl. Jernbane -Commission. 2) Selskabet er forpligtet til stedse at holde Banen med Tilbehør i en saadan Stand, at Befordringen paa samme fan, i Overeensstemmelse med Driftsplanen og andre givne Bestemmelser, skee med fuldkommen Sifferhed. Det paas ligger den Kgl. Commissarius, overeensstemmende med Instruc Regl. f. Jernbanen 1 Afd. a. 2-8 §. 1847. tionen 15 Mart. 1845, at have Indseende med, at denne For: 12 Jun. skrift stedse nøie efterkommes. Og ere famtlige til Banen høs rende Bygninger, Værker, Anlæg, Indhegninger.m. v., unders fastede de Undersøgelser, som Tid efter anden af ham foranstal tes foretagne ved Sagkyndige, ligesom Selskabet, i henhold til Bfg. 15 Mart. 1845, er pligtigt uopholdeligen at afhielpe de Mangler, som maatte blive paaanfede. 3) Selskabet har, forin den Banens Benyttelse fan forventes tilladt, at foranstalte samme paa behørig Maade indhegnet samt stedse at holde Hegnet i forfrarlig Stand, og det er, i henhold til Bfg. 15 Mart. 1845, $12, forpligtet til at erstatte enhver Sfade, som maatte hidrere fra Hegnets Utilstrækkelighed eller fra Mangel paa dets tilborlige Vedligeholdelse. 4) Alle Overkiørseler og Overgange over Banen skulle være forsynede med Slagbomme eller andre Luknings-Indretninger, som maatte erfiendes tilstræffelige til at afspærre og forhindre Færdselen over Banen, medens Togene passere. Appareillerne skulle i fornedent Fald forsynes med Rækværk paa begge Eider, ligesom ogsaa enhver Foranstaltning, der maatte ansees forneden for at forebygge, at Heste skulle blive ffye, vil, paa den kongelige Commissarii Forlangende, ufortovet være at iværksætte. 5) Banen bliver at inddele i Miil, og disse igien i Afdelinger paa 26 Miil, hvilke Afdelinger betegnes ved numererede Pele eller Stene. Ligeledes blive Begyndelses og Endepunctet af de Strækninger, hvor Fald eller Stigninger fo rekomme, at betegne med Stene eller Pæle, paa hvilke tydeligen angives Skraaningernes Forhold mod den horizontale Linie. Begyndelses og Endepunctet af de Gurver, som have en Radius af mindre end 4,300 Fod, blive paa samme Maade at betegne og ved Farter i Morfe at belyse. 6) Stinnernes øverste Rand fkal ligge saa heit, at der i det Mindste er Tommes Afstand mellem Hiulfrandsen og Spiger-Hagerne. Spillerummet mel Tem Stinnerne og Hiulenes Sporfrands maa paa lige Straf ninger ikke være over Tomme og i Curver 1 Tomme. 7) Hvor dobbelte Spor ere anbragte, skulle de 2 inderste Sfin ner ligge saa langt fra hinanden, at der mellem Vognene (cfr. § 16) bliver en fri Plads af i det Mindste 2 Fods Brede. 8) Sifferhedsskinner skulle anbringes: a) paa Trabroer, som 822 Regl. f. Jernbanen 1 2fb. a. 8. b. 11 §. 12 Jun. have en Spænding af 12 Fod og derover; b) paa Steenbroer, som have en Spanding af 24 Fod og derover, naar Beklæd ningsmuren naaer op til Banens Overflade (Planum); e) paa Overgangspuncterne i de dobbelte Beininger (Contra - Gurver). 9) Hvor Undvigninger forefomme, skulle Sporverlingerne i Ho vedsporene indrettes saaledes, at de, selv med en feilagtig Stil ling, ikke funne lede Vognene heelt ud af Sporene. De maae være forsynede med Skiver, der, eftersom Sporverlingens Stil ling er rigtig eller ikke, af sig selv stille sig i en lodret eller skraa Retning, saaledes at Locomotivføreren forud fan see, om Spor verlingen staaer rigtig. 10) Jagttagelsen saavel af de foranførte Bestemmelser som af enhver anden Forskrift, der maatte vise sig nødvendig, vil blive paaseet af den kongelige Commis farius. Og er Selskabets Bestyrelse pligtig til at bringe de Foranstaltninger i Udførelse, som af ham, i henhold til den under 15 Mart. 1845 approberede Instruction, maatte blive fordrede iværksatte. Ligesom der hos den Kgl. Commissarius, i Tilfælde af, at den offentlige Sifferhed maatte giøre det fors nødent, er berettiget til at luffe Banen, saaledes er han ogsaa befeiet til, under en daglig Mulct fra 5-20 Rbd., at frem tvinge Udførelsen af de af ham til Selskabets administrative Be styrelse givne Bestemmelser og Tilhold. Deslige Mulcter tilflyde Kiøbenhavns Fattigvæsens Horedkasse og kunne, i Mangel af godvillig Betaling af de Vaagieldende, paa lovlig Maade inddrives; men det staaer til Selskabets Bestyrelse, om den ders til finder Anledning, at fordre det af den Kgl. Commissarius givne Tilhold, der iøvrigt uvægerligen maa tages til Folge, forelagt den Kgl. Jernbane-Commission til Bedømmelse, ved hvis Resolution Sagen skal være endelig afgiort. b) Med Hensyn til Befordringsmidlerne. 11) Selskabet har at anskaffe det fornødne Antal Transport-Midler, og er forpligtet til disses Forøgelse, naar det maatte vise sig, at de forhaandenværende ikke ere tilstrækkelige til Færdselens Fornødenhed. Selskabet er endvidere ansvarligt for, at samtlige Locomotiver, Tendere, Personvogne og andre Transportvogne ere af sikker og god Construction samt stedse holdes i forsvarlig og brugbar Stand. Intet af disse Transportmidler maa tages i Brug, forinden den Kgl. Regl. f. Jernbanen 1 afd. b. 11 §. 823 1847. Commissarius, efter i den Henseende at have lavet foretage en 12 Jun. neiagtig Undersøgelse og Prøvelse af Sagkyndige, har givet Tilladelse dertil. En lignende Undersøgelse vil desuden Tid efter anden være at foretage over de i Brug værende Transportmids Ter, for at forvisse sig om deres gode Beskaffenhed; og ville da de, der maatte befindes ubrugbare eller endog fun mindre fiffre, ftrar være at sætte ud af Brug. Ved de nævnte Undersøgelser blive formelige Forretninger at optage. Ligesom Selskabets Bestyrelse, med Hensyn til samtlige disse Bestemmelsers Overs holdelse, er, i henhold til det Foranførte, underkastet den Kgl. Commissarii Control og de Foranstaltninger, han maatte finde nødvendige, saaledes er Bestyrelsen navnligen forpligtet til, under de i foregaaende § 10 fastsatte Tvangsmidler, i det Mindste een Gang aarligen at lade samtlige Locomotiver, Tendere, Vogne og øvrige Befordringsmidler underkastes et saa fuldstændigt Eftersyn, som, efter Omstændighederne, af den kongelige Commisfarius maatte ansees fornødent, og at lade de Prøver og Undersøgelser foretage, som i ethvert Tilfælde af ham maatte blive forlangte. Over det stedfundne Eftersyn, med dertil hørende Prøver og Undersøgelser, hvilket bliver at foretage til den Tid, som den Kgl. Commissarius, efter forud indhentet Forslag fra Bestyrelsen, maatte bestemme, optages en formelig Forretning, som underskrives af Maskinmesteren og de øvrige Sagkyndige, der have deeltage i samme enten fra Selskabets eller fra Commissarii Side, og strar tilstilles denne Embedsmand. Naar et Locomotiv, en Personvogn eller noget andet Befordringsmiddel har været underkastet Reparation, bliver samme, forinden det maa tages i Brug, efter foregaaende Anmeldelse for den Kgl. Commissarius, at underkaste behørig Undersøgelse, hvorover lis geledes optages en Forretning, som strar bliver at tilstille ham. Forsaavidt Selskabets Bestyrelse maatte ansee det nødvendigt, udenfor den aarlige Undersøgelse, at underkaste noget Locomo tivs Dampkiedel en særlig Styrkeprøve, bliver ogsaa derom at giøre Anmeldelse til den Kgl. Commissarius, der da vil have at foranstalte, at denne foretages i Overværelse af en Sagkyndig, som det overlades at bestemme, paa hvilken Maade Preven bør iværksættes. Ogsaa i saadanne Tilfælde bliver en formelig 824 Regl. f. Jernbanen 1 2fd. b. 11-16 §. 12 Jun. Forretning at optage og at tilstille Commissarius. 12) Locomotivets Kiedel skal være forsynet med tvende Ventiler, af hvilke den ene skal være saaledes indrettet, at den er utilgiængelig for Locomotivføreren under Farten. Dampvognene skulle alle være forsynede med 6 Hiul, med Damppibe og Banerømmere. 13) Den tilladte høieste Dampspænding ber betegnes synligt paa hvert Locomotiv. Den bliver udtryffeligen at anføre i den Fors retning, som, ifølge § 11, bliver at optage, og, ligesom den ingensinde fra Bestyrelsens Side paa egen Haand maa forandres, saaledes bliver den fastsatte Dampspænding at lægge til Grund ved de Prøver, som foretages med hver enkelt Dampficdel. 14) Saalænge der fyres med Coaks, er det tilstrækkeligt, at Locomotivets Skorsteen forsynes med et Næt af Jerntraad, hvori Hullerne ikke maae have større Diameter end Tomme. Forevrigt forbeholdes det at anordne Anvendelsen af andre hensigts svarende Indretninger mod Gnisters og Gløders Udkasining, dersom enten Selskabet skulde vilde fyre med andre Materialier, eller Erfaringen skulde vise, at strængere Forskrifter maatte være nødvendige. 15) Locomotivets Skorsteen maa ikke være heiere, end at der, naar Viaducter over Banen passeres, bliver en Afstand af i det Mindste Fod mellem Brobuens underste Beflædning og Skorstenens øverste Kant. Imellem Personvognenes øverste Kant og Brobuens underste Beklædning maa ikke være et mindre Mellemrum end 31 Fod, hvorimod denne Afstand paa medtagne Reisevogne med Oppakning eller Selskabets egne Vakvogne, Alt forsaavidt ingen Personer sidde paa samme, fan formindskes til 2 Fod. Paa de Stationer, som ere nærmest ved deslige Viaducter, skulle opstilles lette, efter ovenstaa ende Forskrifter afpassede, Jernbuer, giennem hvilke Vognene saaledes maae passere ferend de naae Viaducten. Ere der flere saadanne mellem 2 Stationer, blive Buernes Høide at regne i Forhold til den laveste af disse Viaducter. 16) Ligeledes. maa Locomotivets og Vognenes Brede ikke være større, end at der bliver et Rum af i det Mindste 1 Fob mellem Trinenes eller Oppakningens Vderkanter og de paa eller ved Banen be liggende Bygninger og andre faste Gienstande. Dog gielder dette ikke om Paa- og Asstigningsstederne (Perrons), hvor Regl. f. Jernbanen 1 2fd. b. 16-c. 20 §. andres. .1847. Vognene, som en Selvfelge, maae bringes nærmere. 17) Samt: 12 Jun. lige Vogne blive at betegne med Lobenumere, som ikke maae fors Alle Personvogne skulle boile paa Fiedre og være forfynede med Fiederbuffere og Træffefieder, som hænge i Fiedre. Om Vinteren maa i Reglen iffun fieres med luffede Personbogne. En Undtagelse herfra kan dog finde Sted ved usædvanligt store Tog, naar de Reisende Intet have derimod. Personvognene maae ikke aflukkes med Laas og Negle, men fun med Springlaase, som have en udvendig anbragt Overfaldshvirvel. Den høieste Vægt, hvormed Pakvognene maa belastes, bliver ved de i § 11 foreskrevne Undersøgelser at bestemme efter deres Styrke og Alde, og skal stedse findes tydeligen anført paa enhver Vogn samt opgives i den over Undersøgelsen optagne Forretning. Støbte Hiul af Jern maae ingensinde benyttes til nogetsomhelst Slags Vogne eller andre Befordringsmidler. 18) Tenderne skulle være forsynede med Bremser, som skulle være saa stærke, at de ere i Stand til aldeles at standse Hiulenes Lob. Paa Person- og Godsvognene blive saamange Bremser at anbringe, som udfordres for at kunne medgive hvert Teg det anordnede Antal Vogne med Bremser (cfr. § 35). 19) Opfyldelsen af samtlige disse Forskrifter vil blive paaseet af den Kgl. Commissarius, som i fornødent Fald enten kan bringe de i § 10 omhandlede Tvangsmidler i Anvendelse, eller giennent vedkommende Øvrighed lade de Befordringsmidler, der ikke ere indrettede efter ovenstaaende Forskrifter, lægge under Beslag. c) Med Hensyn til Banens Drift. 20) Banens Drift, Betalingerne for dens Benyttelse, Neglerne for de ved samme anfatte Betiente og Bestillingsmænd saavelsom Forholdet til Told- og Consumtionsvæsenet samt Postvæsenet rette sig efter de derfor meddeelte særlige normative Bestemmelser. Disse Forskrifter tiene ved siden af Statutet med tilhørende Bestemmelser, Fr. 5 Mai 1847 angaaende Straffen for dem, som enten forsætligen eller af Uagtsomhed beskadige Jernbaner eller disses Tilbehør, m. v. samt andre tidligere eller herefter meddeelte Befalinger til Rettesnor saavel for Bestyrelsen som for alle, ved Jernbanen ansatte, Betiente og Bestillingsmænd. Forandring i de givne Politieforskrifter maa ikke foretages uden med høiere 826 Regl. f. Jernbanen 1 Afd. c. 20.23 §. 12 Jun. Approbation, som i ethvert Tilfælde bliver at erhverve, forinden Forandringerne bringes i udøvelse. Med Hensyn til Moderationer i de tartmæssige Betalinger indenfor det fastsatte Marimum iagttages de i Kundg. 15 Mart. 1845, § 13, givne For skrifter, og hvad alle saadanne Afvigelser fra de normative Bestemmelser angaae, som ikke have nogen Indflydelse paa Driftens Sifferhed eller ere af Interesse for Publicum, da kunne disse foretages af Bestyrelsen, mod at de, saavidt giørligt, anmeldes for den Kgl. Commissarius, forinden de iværksættes, men i ethvert Tilfælde uopholdeligen meddeles ham. Og er han, i henhold til den allernaadigst approberede Instruction, beføiet til, naar Omstændighederne maatte fordre det, at giøre Indsigelse mod og fordre Forandring i de vedtagne forandrede Bestemmelser. 21) Selskabet har, til den bestemte Drift, at holde det fornødne Antal Embedsmænd samt Conducteurer, Banevogtere og andre Betiente. En Fortegnelse over disse bliver at indsende til den Kgl. Commissarius, og det deri opgivne Antal tør, uden Anmeldelse og Angivelse af Grundene, ikke formindskes. Hvert Nytaar indsendes en, efter de forefaldende Forandringer berigtiget, Fortegnelse til den Kgl. Commissarius. 22) Banevogternes Antal maa rette sig efter Forholdene; og gielde i denne Henseende følgende Hovedregler: a) ved hver offentlig Overkiørsel ansættes en Banevogter, og kun undtagelsesviis kan den Kgl. Commissarius tilstede, at Tilsynet med flere, nær ved hinanden beliggende, Overkiørseler overlades een og og famme Banevogter; b) enhver Banevogter maa fra sin Post tydelig kunne see de nærmeste Banevogtere paa begge Sider, og i intet Tilfælde maa der være et større Mellemrum mellem Banevogter -Posterne end 4,300 Fod; e) Banevogternes Stationssteder skulle betegnes paa en fiendelig Maade, og disses henfigtsmæssige Beliggenhed bliver at bedømme af den Kgl. Commissarius; foruden de til den regelmæssige Tieneste fornødne Banevogtere maa der være et tilstrækkeligt Antal Reserver, deels for i Sygdom og Nøds-Tilfælde at kunne indtræde, deels for at de faste Banevogtere i det mindste hver anden Sondag kunne være fri for Tieneste. 23) Enhver Banevogter bliver at forsyne med et Exemplar af Driftsplanen og maa have hos sig Regl. f. Jernbanen 1 afb. c. 23-29 §. 1847. et rigtigt gaaende Uhr, der, saa ofte det ansees fornødent, bliver 12 Jun. 24) De Sporskifter udenfor at regulere af Banemesteren. Banegaardene, ved hvilke ingen særegen Vogter er anfat, skulle, naar de ikke bruges, være luffede paa en saadan Maade, at de ikke funne bevæges. 25) til at ledsage Togene skal Selskabet ansætte et saa stort Antal Conducteurer, at enhver af det anordnede Antal af Bremser (cfr. § 35) foruden Tenderens, kan blive betient af en Conducteur. Ogsaa med Hensyn til denne Classe af Betiente maa der, ligesom med Hensyn til Bas nevogterne, sørges for et passende Antal Reserver. 26) Ingen maa ansættes som Locomotivferer, uden forud at have aflagt tilfredsstillende Prøve paa Dygtighed til denne Tieneste; og skal det, i Reglen iagttages, at den, der beskikkes til Locomotivfører, tidligere har giort Tieneste ved et Locomotiv som Fyrbøder i det Mindste i eet Aar. 27) Alle Embedsmænd og Betiente, som paa Banen komme i umiddelbar Berørelse med Publicum, blive at forsyne med Uniform, som de bestandigen have at bære i Tienesten; og skulle derhos Vanevogterne saavelsom Conducteu rerne og Dragerne have fortløbende Numere. - Kun ædruelige og paalidelige Folk maae ansættes i disse Bestillinger. Enhver Embedsmand eller Betient bliver at forsyne med en trykt Instrux, og de Betiente, som ere ansatte ved Opsynet paa Banen, have edeligen inden Netten at forpligte sig til at efterfomme Instruren. Omkostningerne ved denne Gedfæstelse, der bliver at foretage ved den Jurisdiction, i hvilken Betienten har Bolig, udredes af Selskabet. 28) Til Betryggelse for, at Farterne med Sikkerhed og uden Afbrydelse funne finde Sted, er Selskabet forpligtet til at indrette et, saavidt muligt, simpels Signalsystem saavel langs med Banen som mellem Locomotiva førerne, Overconducteuren, Conducteurerne og Banevogterne; og kunne, forsaavidt Signalerne langs Banen angaaer, ogsaa Telegrapher anvendes. Signalerne blive at meddele den Kgl. Commissarius og maac, uden hans Samtykke ikke forandres. De maae være saaledes indrettede, at de, naar Farter foretages enten meget tidligt eller meget sildigt, ogsaa kunne benyttes i Mørke. 29) Med Hensyn til de Slagbomme eller andre Luknings -Indretninger, som ere anbragte ved Veiovergange over Regl. f. Jernbanen 1 Afd. c. 29-32 §. 12 Jun. Banen, have vedkommende Betiente at paasee, at de i Fr. 5 Mai 1847, § 7, givne Forskrifter efterkommes, og det paaligger Banevogterne at vaage over, at deslige Bomme eller Lufnings -Indretninger ere lukkede, saasnart de enten kunne see, eller ved Signaler ere komne til Kundskab om, at Toget nærmer sig. Forhindre Localiteterne eller Taage, Sneefog, Morfe, Storm og Uveir, at Signalerne funne iagttages, maae Bommene luffes 5 Minutter før den ved Driftsplanen almindelig fastsatte Tid for Togets Ankomst. Sterre Qvægdrifter maae allerede et Ovar teer forinden ikke tillades at gaae over Banen. Bomme eller andre Lufnings - Indretninger, som Togene skulle passere i Mørke, blive at forsyne med Belysning. Private Overgange kunne vel med den Kgl. Commissarii Tilladelse være uden Vogtere, men maae holdes lukkede. Og skal i saa Fald en Nøgle til Bommen eller Lufnings - Indretningen overs leveres til den til Overgangen Berettigede, ligesom ogsaa den nærmeste Banevogter maa forsynes med en saadan Nøgle for i fornødent Fald at kunne aabne og luffe Bommen. 30) Bane sporene skulle til enhver tid holdes frie og være farbare, og maae Arbeidsvogne, Materialier og deslige Gienstande, i det Mindste eet Oyarteer forinden den Tid, der er bestemt til, at noget Tog sættes i Gang paa Banen, være skaffede bort fra samme. Paa Stationspladsene bliver denne Forskrift ligeledes, saavidt muligt, at overholde. 3 ethvert Tilfælde maa altid eet Spor holdes frit, og Banevogteren underrettes om, for hvilket Spor han har at indrette Sporstifterne. Hvor der er dobbelte Spor, holder ethvert Tog sig til Heire. Paa Banegaardene retter dette sig imidlertid efter ethvert Steds Localiteter. 31) Selskabet er forpligtet til paa behørige Steder, og i det Mindste paa Banegaardene i Kiobenhavn og Noesfilde, at holde Vandreservoirer og Coats Oplag. 32) Togene paa Banen blive neiagtigen at fastsætte ved en formelig Driftsplan, og den til deres Afgang bestemte Tid punktligen at overholde, forsaavidt ikke uforudseelige Omstændigheder, f. Ex. ugunstigt Veir, Taage eller Ulykkestilfælde, medføre et nødvendigt Ophold. Paa enhver Banegaard eller Stationsplads stal anbringes et for Publicum synligt Uhr, efter hvilket Togenes Afgang retter Regl. f. Jernbanen 1 afb. c. 32-35 §. 829 1847. sig, samt Banevogternes Uhr reguleres, og som tillige tiener de 12 Jun. Reisende til Underretning. Alle disse Uhre skulle reguleres efter Riobenhavns Observatorium. Driftsplanen approberes af den Kgl. Jernbane-Commission, og maa uden dennes Tilladelse ikke forandres. Under paatrængende Omstændigheder kan imidlertid den Kgl. Commissarius give Tilladelse til en temporair Forandring af Driftsplanen. Arbeidstog ligge uden for Driftsplanen; de kunne kun anordnes af den administrerende Directeur. Saadanne Tog maae have forladt Banen i det Mindste 1 Dvarteer, førend det nærmest paafølgende ordentlige Tog fan ventes. Deres Hurtighed maa ikke overstige 16 Minutter for Milen, og, naar de passere dabne Bomme, maa dette skee med Haanden paa Bremsen. Det skal være Selskabets Bestyrelse uformeent at anordne Extratog, naar saadanne betimeligen forud anmeldes for den Kgl. Commissarius, som er berettiget til at negte Tilladelse dertil, og naar de fornødne Befiendtgiørelser derom gives giennem de offentlige Tidender, samt naar de paagieldende Banebetiente og vedkommende Lodseiere, der have private Overfiersler eller Overgange over Banen, behørigen derom underrettes. Deslige Tog blive, ved Hielp af Signaler, at fundgiøre langs hele Banelinien, frem og tilbage, ligesom de ei heller maae afgaae, førend det givne Signal er kommet tilbage fra den næste Station og ingen Hindring er anmeldt. 33) Fr. 5 Mai 1847 famt Tienestereglementet, Driftsplanen og Tarterne, ligesom ogsaa mulige Forandringer i disse, ville være at bringe til offentlig Kundskab og at udlægge eller ophænge paa Banegaardene og Stationspladsene. 34) Den tilladte største Hurtigbed af Kierslerne maa om Da gen være 10 Minutter og om Natten 15 Minutter for Milen, Opholdet paa Stationerne uberegnet, og maae muelige Forsinkelser ikke indhentes ved hurtigere Kiersel. Togenes, Standsning underveis er i Reglen fun tilladt paa de Steder, der ere bestemte til at afsætte og optage Reisende eller Gods. 35) Ved Ordningen af Persontog vil det strængt være at iagttage, at, foruden Tenderbremserne, i det Mindste en Trediedeel af Vognenes samlede Antal er forsynet med stærke Bremser. Ere Bremserne svage maa endog Halvdelen af Vognene være forsy= 830 Regl. f. Jernbanen 1 afd. c. 35-38 §. 12 Jun. net med saadanne. Bed Godstog er det tilstrækkeligt, at en Femtedeel af Vognene har Bremser. 36) I Reglen maa kun eet Locomotiv benyttes ved hvert Tog, og navnligen i Spidsen af famme. Blive Togene for svære for een Maskine, maae 2 anbringes foran Toget, af hvilke dog den bageste ikke maa begynde at arbeide, ferend det viser sig, at den forreste ikke er i Stand til, med behørig Hurtighed at bringe Toget frem, At benytte et Locomotiv til at skyde et Tog fremad, maa fun tillades, naar ingen Sporverling er i Nærheden, ad hvilken det eftersendte Locomotiv fan bringes i Spiosen af Toget. Er der i et saadant Tilfælde ingen arbeidende Maskine i Spidsen af Toget, maa Hurtigheden ikke overstige 15 Minutter for Milen. Naar Maskinen er bagved, maa den ikke giøres fast til Vognene, for at den til enhver Tid fan stilles fra disse, og maa kun arbeide, naar den forreste alene ikke fan bringe Toget frem. Fremdeles maa Maskinen intetsteds, med Undtagelse af Banegaardene og Stationspladsene, skyde Tenderen foran sig. Bliver det, for at bryde Jislag eller for at bortrydde Snee, nødvendigt at lave en Godsvogn eller en Sneeplov gaae umiddelbart foran det Locomotiv, der fører Toget, maa Vognens eller Plovens Vægt i det Mindste beløbe sig til 100 Gentner; og maa der i dette Tilfælde ikke fiøres med større Hurtighed, end 16 Minutter for Milen. 37) De Tog, som muligen, ved en stærk Afbenyttelse af Banen, maatte afgaae strax efter hinanden i samme Retning, maae ikke affendes, med mindre, end 10 Minutters Mellemrum, og maae holde sig i det Mindste 8000 Fob fra hverandre. I taaget Veir og naar Toget passerer Curver, som betage Udsigten til det forangaaende Tog, maae de efterfølgende Tog ikke fiere hurtigere end 15 Minutter for Milen. Ved det første Togs Forbifart skal Banevogterne ved thdelige Signaler underrettes om, at et andet Tog følger efter. Flere end 3 Tog efter hinanden maae ikke affendes, uden at Banevogterne imidlertid have passeret og besigtiget Banen. 38) Mellem Tenderen og Personvognene skal i ethvert Tilfælde anbringes i det mindste een Godsvogn. Let antændelige Gienstande maae aldeles ikke befordres med Persontogene og med Gorstogene fun i bedækkede Vogne og da altid i de bagefte Regl. f. Jernbanen 1 Afd. c. 38-41 §. men Vogne i Toget. 39) Baa Kiøbenhavns-Stationen skal der, ved 12 Jun. Hvert Logs Afgang eller een Time fer hvert Togs forventede Ankomst, være en opvarmet Reservemaskine tilstede. Maskinen stal stane med afspærret Damp, Styret i Ro og spændte Tenderbremser. 40) Over Togenes Afgang og Ankomst bliver af hver Stationschef at føre en Protocol, af hvilke Brotocoller et i schematisk Form affattet Uddrag bliver hver Maaned af Directionen at tilstille den Kgl. Commissarius. Enhver Afbrydelse i Driften, som er af nogen Betydenhed, bliver strar at indberette til denne Embedsmand, med Angivelse af Grundene; men skulde Ulykkestilfælde indtræffe, ved hvilke Mennesker omfomme eller farligen saares, bliver saadant af Directionen ufortøvet at anmelde ikke alene for den Kgl. Commissarius, ogsaa for det Steds Politievrighed, hvor Ulykken er skeet, for at Sagen kan blive undersøgt. 41) Ligesom Fr. 5 Mai 1847 er anvendelig paa Bestyrelsen i det hele, saaledes er det in specie Pligt for Directionen, med Hensyn til de samme underordnede Embedsmænd og Betiente, at paatale enhver Overtrædelse af de givne Forskrifter, eller Forsømmelse af de enhver især paahvilende Pligter. Ved Paatale af deslige Handlinger vil Directionen have at tage det neieste Hensyn til Bestemmelserne i foranførte Forordning, og, efter de concrete Dinstændigheders Beskaffenhed, have at brage Omsorg for, at Sagen anhængiggiøres paa foreskreven Sted og Maade. Saadanne mindre Pligtforsømmelser, der ikke kunne henregnes til de forsætlige eller grove uagtsomme Handlinger, som, ifølge bemeldte Fr. § 5, medføre større Straf, funne af Directionen afgieres ved Frettesættelse, Mulcter fra 2 til 20 Rbd., eller med Vedkommendes Afskedigelse fra Tienesten. Den Kgl. Commissarius er berettiget til, i ethvert Tilfælde, hvor han anseer det fornødent, at forlange de ved Banen ansatte Embedsmænd og Betiente afskedi gede, og fan, indtil deres Forhold er fuldkomment oplyst, enten selv suspendere dem fra deres Stilling, mod derom at underrette Bestyrelsen, eller fordre dette iværksat af Directionen, der vieblikkelig vil have at tage Commissarii Opfordring til Følge. Over saadanne Foranstaltninger fra den Kgl. Commissarii Side kan ikkun føres Klage til Jernbane-Commissionen. Med Regl. f. Jernbanen I Afd. c. 41-2 Afd. 45 §. 12 Jun. Hensyn til Forseelser mod Told og Consumtionsvæsenet og mod Postvæsenet vil Directionen have at iagttage de Forskrifter, som fra det Kgl. General-Toldkammer- og Commerce-Collegii og den Kgl. General-Postdirections Side maatte blive gione. Anden Afdeling. Forskrifter for Publicum. 42) De Reisende have noie at rette sig efter de for deres Vedkommende givne Bestemmelser, cfr. § 33. Til den Ende skal et Udtog af famme, hvori indbefattes alle de Forskrifter, som angaae de Neifende, af Selskabets Direction foranstaltes offentliggiort. Gremplarer af dette Udtog blive at opslaae paa alle Banegaarde og Stationspladse. 43) Det skal være Alle og Enhver, der ikke hører til Jernbanens Personale, forbudt at opholde sig paa Banen, dens Skraaninger, Damninger eller Grefter, eller at pasfere samme tilfods, tilvogns eller tilbeft, udenfor de til Overfierseler og Overgange bestemte Steder. Dog staaer det Direc tionen frit for at meddele enfelte Personer en særegen Tilladelse til at betræde Banen. At græsse Creaturer paa samme eller at drive dem over udenfor Overfiørselsstederne er ubetinget forbudt. Overtrædelse af disse Forbud straffes med Mulcter efter Fr. 5 Mai 1847, § 6. 44) Ligeledes skal det være forbudt egenmægtigen at aabne Bommene eller andre Lukningsindretninger saavelsom at afbenytte de over Banen førende Overgange paa den Tid Bommene, m. v., ere luffede, og at holde med Kiøretøier eller Greaturer paa Overfierslerne og Appareillerne. De, som have Privatovergange, ere forpligtede til, hver Gang disse ere benyttede, at luffe Bommene og ikke at passere dem i de sidste 10 Minutter fer Togets planmæssige Ankomst, i hvilken Henseende et Eremplar af Driftsplanen bliver at meddele dem. For Overtrædelse af disse Bestemmelser ville de Paas gieldende ifalde Mulcter efter Fr. 5 Mai 1847, § 7. 45) De Bestemmelser, som Jernbaneselskabets ved Banen og Banegaardene ansatte Betiente maatte foreskrive indenfor Grændserne af deres Forretningsfreds, blive uvægerligen at tage til Folge, og Undladelse heraf vil paadrage de Skyldige Straf efter Fr. 5 Mai 1847, § 8. Maatte Nogen formene, at Banebetienten har overskrevet sin Bemyndigelse, kan dette ikke berettige til at unddrage sig fra at efterkomme den skete Opfordring, men det Regl. f. Jernbanen 45-47 §. 833 1847. staaer til Vedkommende at paatale Sagen enten hos Selskabets 12 Jun. Bestyrelse eller den paagieldende Betients nærmeste Foresatte, hvis Pligt det vil være nærmere at prøve den Paaklagedes Forhold og, om fornødent, drage ham til Ansvar efter de gieldende Bestemmelser 46) De, som enten forsætligen eller af lagtsomhed bestadige Jernbanen eller dens Tilbehør, efterligne Signalerne el ler iøvrigt foretage Handlinger, der have medført eller funne foranledige Fare ved Banens Benyttelse, blive at anholde og straffe efter Bestemmelserne i Fr. 5 Mai 1847. Med Hensyn til Anholdelsen af deslige Personer forholdes efter Forskrifterne i bemeldte Fr. § 9, og naar Handlinger af den ovenanførte Art bemærkes af Banens Personale, uden at den Paagieldende ans træffes og anholdes, paaligger det Betienten med behørig Noiagtighed at optegne den antrufne Lovovertrædelse, at affatte en fuldstændig Rapport derover og uovholdeligen at afgive samme til sin nærmeste Foresatte, der vil have at foranledige det videre Fornødne til Sagens Oplysning, den Vedkommendes Paagribelse, m. v. 47) Bestemmelserne i §§ 43-46 blive at opflaae paa Banegaardene, Stationspladsene og i Banevogterhusene samt paa andre hensigtsmæssige Puncter langs med Banen. Navnlig blive Bestemmelserne i § 44 at male paa færegne Tavler, der ville være at opsætte ved hver Overkiørsel over Banen. Rentekammer - Bl. (Refol. 10 Jun.) at Alt, hvad der an- 19 Jun. gaaer Spillekortfabrikationen og Stemplingen af Spillekort, m. v., fra 1 Jan. 1848 gaaer over fra Rentekammeret til General - Toldkammer og Commerce-Colle giet. Cancellie-Pl. (Refol. 16 Jun.) ang. Fritagelse for Udre- 22 Jun. derne af Artillerie- og Dragonhefte for at fremstille ved Sesstonerne de Heste, der samme Efteraar have været tilstede ved Vaabenøvelserne. Kongen har bifaldet, at den Ulbrederne af Heste til Armeen af Hovedgaarde og Præstegaarde ifølge Pl. 20 Apr. 1819 § 3 paahvilende Forpligtelse til at fremstille deres Heste for de aars lige Landmilitie-Sessioner maa bortfalde for de Ubredere, hvis «Heste have været tilstede ved Vaabenøvelserne i samme Efteraar, XXIV Deels 4de efte. (54) 834 Pl.ang.Fritag. f.Hestes Stilling v.Sessionerne. 22 Jun. som Sessionen afholdes, dog at denne Fritagelse kun skat gielde, faalænge Landmilitie-Sessionerne afholdes samtidig med Baabenovelserne eller fort Tid efterat disse ere tilendebragte. Tr. med Lybeck ang. Anlæggelsen af en Jernbane i Hertugd. Lauenborg imellem den Lybeckske Grændse og Bü chen. [6. T. 617]. 23 Jun. 17 Jul. 17 Jul. 17 Jul. 24 Aug. 9 Sept. Befg. fra det Slesv. Holst. - Lauenb. Cancellie ang. de Chausseestrækninger, som i 1847 blive at anlægge i Her tugo. Slesvig og Holsteen. Pat. f. Slesvig ang. Repartitionen af de ved den sidstafholdte Forsamling af Provindsialstænderne og de overordentlige Valg til samme foranledigede Omkostninger. Vat. om samme Gienstand for Holsteen. Overeenskomst mellem Danmark og Hannover ang. en regelmæssig Dampskibsfart mellem Altona og Harburg (Særskilt trykt paa tydsk i 4to, Kbhvn.). Tillæg til det specielle Regl. 13 Febr. 1834 for Frederikshavns, Bangsboestrands og Hirtsholmenes Lod feri. (Udfærdiget af Adm. og Commiss.-Goll.) Efter Refol. 10 Jul. 1846 er der paa Budgettet for indeværende Aar optaget en Sum til Opførelse af en Bygning i Nærheden af Havnen ved Frederikshavn, til Bolig for nogle af Lodserne, og ved samme Refol. er der indtil videre tilstaaet en Sum af 500 Rbd. aarlig til Fordeling mellem Frederikshavns Lodser. I denne Anledning foreskrives felgende nærmere Bestemmelser for Frederikshavns Lodserie: 1. I Frederikshavn skal fremdeles som hidtil være 10. Lodser, blandt hvilke nogle skulle kunne paatage sig at lodse til Sundet og Belterne. 2) Det overlades Havnecommissionen, efter Conference med Overlodsen at bestemme, hvilke 4 Lodser, der skulle nyde Bolig i den i Nærheden af Havnen opførte Bygning, der vil blive indrettet til 4 Familier, dog skulle Sund- og Beltlodserne være udelukkede derfra, paa Grund af, at de i længere Tib kunne være fraværende fra Havnen. 3) De 500 Rbd., der indtil videre aarlig ere bestemte til Fordeling mellem Lodserne i Frederikshavn, skulle deles lige imellem dem og udbetales af Havncommissionen ved Loddoldermanden mod be= Tillæg til Regl. f. Frederiksh. Lodseri 3-7 §. hørig Ovittering. 4) Lodserne skulle i stormende Veir være 9 Sept. tilstede ved Havnen, saavel om Dagen som om Natten, for at yde den Hielp, som Lodsoldermanden qua Havnefoged anseer nødvendig ved Udførelse af Varp, Forteiningstouge eller Kieder. 5) Efter Tour, som bestemmes af Lodsoldermanden, skal en Lods, Dag og Nat, have Udkik efter Seilere, der formodes at ville sege Havn, fra det paa Havnemolen dertil opbyggede Huus, hvori skal findes Kiffert. Han skal betimeligen giøre Melding om Skibe, der søge Havnen, til Lodsoldermanden, der da efter Omstændighederne har at afgiøre, om der er Anledning til at benytte Signal- Apparatet. Det er iovrigt en Selvfølge, at Regl. 27 Mart. 1831 paa det noieste bør følges i Henseende til at der altid er det nødvendige Antal Lodser tilstede ved Haynen for at funne udføre de dem paahvilende Pligter, og maa det i Særdeleshed med østlige Vinde og tykt Veir iagttages, at der til enhver tid haves de fornødne Folk til Raadighed til den store og den lille Lovsbaads Bemanding. 6) Lodserne bør til enhver Tid og un der alle Omstændigheder uopholdelig indfinde sig ved Havnen, naar Lodboldermanden anseer det nødvendigt, og der med Hurtighed og Iver udføre hans Ordrer. 7) Lodserne skulle uden særlig Godtgiørelse passe de foran Havnen udlagte Vagere. Gen. Toldkamm. og Comm. Coll. Befg. ang. Indlem 11 Sept. melse af Rnuddyb og Graadyb i det ved Pat. 25 Jul. 1845 organiserede almindelige Vagerdistrict paa Vestkysten af Jylland, Slesvig og Holsteen (Refol. 7 Sept.). Kongen har resolveret, at Knuddyb og Graadyb skulle ind- Temmes i det ved Pat. 25 Jul. 1845*) organiserede almindelige Vagerdistrict paa Vestkysten af Jylland og Hertugd. Slesvig og Holsteen, saa at Bestemmelserne i bemeldte Patent og Resol. 7 Aug. 1847 (cfr. Befg. 17 Aug.) **) giø

• ) Dette for Hertugdømmene emanerede Pat. er forglemt at

nævnes ovenfor S. 820.

• • ) Denne Nefol. bestemmer, at de ved Pat. 25 Jul. 1845 § 3

fastsatte Afgifter af Fartøier, til Dækning af Omkostningerne (54*) Bekg. ang. Knuddyb og Graadyb. 11 Sept. res gieldende paa samme. Som en Felge beraf bortfalde for Fremtiden de specielle Vager- og Tendeafgifter, som have været erlagte til Senderhoe og Nordbye Communer paa Fange af alle Fartoier, som befare Knuddyb og Graadyb, hvorimod der af disse bliver at oppebære Afgift overeensstemmende med Pat. 25 Jul. 1845. 17 Sept. Postconvention mellem Danmark og Sverrig. (Sarstilt trykt paa Dansk eg Svensk. Folio. Kbhvn.) Eftersom H. M. Kongen af Danmark og H. M. Kongen af Sverrig og Norge, for yderligere at fremme og stadfæste de nabovenlige Forhold imellem begge Lande, ere fomne overeens om ved en ny og fuldstændig Postconvention at ordne Postforbindelsen imellem samme paa en fordeelagtigere og for Samfærdselen gunstigere Grundvold end hidtil, saa have uns dertegnede dertil Befuldmægtigede, nemlig paa H. M. Kongen af Danmarks Vegne Hans Generalpostdirecteur, Greve D. S. Danneskiold-Samsce, Storfors, c. samt paa H. M. Kongen af Sverrig og Norges Vegne Hans Overpostdirecteur, Friherre Hugo Hamilton, Kammerherre, 2c. efterat have fremviist deres ihændehavende Fuldmagter, som ere befundne i fuldstændig Orden, truffet Overcenskomst om og afsluttet folgende Post-Convention imellem Danmark og Sverrig ved hvilken alle de foregaaende, fornævnte Anliggende vedkommende Bestemmelser, navnligen Conventionerne 16 Apr. 1814, 16 22 Sept. 12 Mart. 1847 angaa 28 Oct. 21 Apr. 18 1843 og Febr. 1832, ende en udvidet Frankeringsfrihed, ere blevne gienkaldte og ophævede. I. Correspondencens Udverling og Be fordring. 1) Correspondencen udverles ved de Grændsepostcontoirer i Danmark og Sverrig, mellem hvilke directe Postgang eensidigen eller giensidigen er eller maatte blive op rettet, samt ved det danske Overpostamt og det svenske Overpostcommissariat i Hamborg. Dog skulle, for at fremme Expeditionens Hurtighed, Transitbreve udverles ved directe Karved Ublægning og Vedligeholdelsen af Tønder og Vagere i be meldte District, fremdeles skulle vedblive uforandrede. Post-Conv. imell. Dmk og Sverrig Art. 1-4. ter imellem Grændsepostcontoiret i det af Landene, hvorfra be 17 Sept. afsendes, eller hvortil de ere bestemte, og det Postcontoir i det andet Land, hvorfra Posten til Udlandet afgaaer, eller til hvilket den ankommer; saaledes skulle til Grempel Breve imel Tem Sverrig og England farteres directe imellem vedkommende Svenske Grændsepostcontoir og Altona eller eventualiter Glückstad, naar den engelske Post i Fremtiden maatte blive befor dret over denne Stad, eller ogsaa Kiebenhavn, forsaavidt de forsendes med de Dampskibe, som paa Veien fra og til England anløbe denne Stad; og paa samme Maade Breve mellem Danmark og Norge, som befordres igiennem Sverrig, farteres directe imellemt vedkommende Danske Grændsepostcontoir og Strømstad. 2) Brevene farteres efter Stykketal og generelt, saaledes at saavel Antallet som Portoen kun anføres summarist paa Karterne for de Breve, som efter deres i en særegen Columne anferte Vægt bære eens Porto. Fra denne Regel undtages de recommanderede Breve, hvilke stedse skulle farteres hvert for sig og med Angivelse af Adressatens Navn. Af Karterne udfærdiges. fun ect Exemplar, og de nummereres derhos fortløbende giennem hele Aaret. Saafremt Brevene ved Conferencen findes ikke at skemme med Kartet, maa det affendende Postcontoir med omgaaende Post giøres opmærksomt paa den befundne Mangel. 3) Ethvert Brev stemples paa Afgangsstedet med Stationens Navn og Afgangsdagen, og Transitbrevene derhos tillige paa det fremmede Postcontoir, af hvilket de erpederes. 4) De Breve, som forsendes fra og til Sverrig til og fra det svenske Overpostcommissariat i Hamborg, skulle derimod karteres directe mellem bemeldte Overpostcommissariat og de Svenske Grændsepostcontoirer, og tilmed paa Duplicatkarter, af hvilke det første Danske Postcontoir, til hvilket Brevene afleveres, efterat disse ere confererede og stemplede, beholder det ene Gremplar til Brug ved Afregningen. Breve, som forsendes mellem Sverrig og det Svenske Overpostcommissariat i Hamborg over Lybek, skulle ligeledes farteres directe til og fra Sverrig paa Duplicatkarter, samt erpederes og stemples af det danske Overpostamt i Hamborg, som beholder det ene Exemplar af disse Karter til Brug ved 838 Post-Conv. imell. Dmk og Sverrig Art. 4-7. 17 Sept. Afregningen. Forsaavidt det Svenske Postvæsen maatte ønske, at erholde en Deel af sin Brevverling med udlandet over Hamborg afleveret directe fra det, danske Overpoftamt sammesteds til de udenlandske Postcontoirer, for derved, saavidt Conventionerne med Udlandet tilstede, at faae denne Brevberling forsendt for famme Porto, som Brevene fra Danmark, da skal Saadant staae samme frit for. 5) Breve fra Danmark befordres for Dansk Regning til første Svenske Grændsepostcontoir, og Breve fra Sverrig for Svensk Regning til første Danske Grændsepostcontoir. Saafremt nogen af Postbestyrel ferne skulde ved Dampskibe eller Seilfartoier baade bringe og afhente Posten i en fra Grændsen fraliggende Havn, skal dette ikke giøre nogen Forandring i de i denne Convention vedtagne Bestemmelser. Naar Brevene ere afleverede paa vedkommende Grændsepostcontoir, skulle de stedse, saavidt muligt, expederes uden Ophold, og afgaae med de Poster, som hurtigst bringe dem til deres Bestemmelsessted. II. Mellemrigske Breve. 6) Breve imellem Danmark og Sverrig funne enten være heelt frankerede eller aldeles ufrankerede. Deelviis Frankering fan ikke finde Sted. Herfra undtages Pengebreve, som i Danmark iffun forsendes med Pakkeposten, hvilke stedse skulle frankeres til Grændsen med Paategning af den Sum, de indeholde. 7) Portoen for et enkelt Brev mellem Danmark samt Hertugdommene Slesvig, Holsteen og Lauenborg (Altona undtagen) og Sverrig fastsættes i det hele til 27 Rigsbankst. eller 18 Sfill. Banco, hvoraf 13 St. eller 9 St. Banco, tilfalde den danske Postkasse, og samme Beløb den Svenske. Fra denne almindelige og eensformige Porto giøres dog følgende Undtagelser: 1) For Breve fra og til Helsingør til og fra Sverrig, med Undtagelse af Skaane, betales for et enkelt Brev 22 Rigsbff. eller 15 Skill. Banco, hvoraf 9 Rbst. eller 6 St. Banco tilfalde den Danske Postfasse og 13 Rbff. eller 9 Sf. Banko den Svenske. For Breve fra og til Helsingborg til og fra Danmark med Undtagelse af Sielland erlægges ligeledes for et enkelt Brev en Porto af 221 Rbst. eller 15 St. Banco, hvoraf 13½ Rbst. eller 9 St. Banco tilfalde den Danske Postkasse og 9 Nbst. Post-Conv. imell. Dmk og Sverrig Art. 7-10. 1847. eller 6 St. Banco den Svenske. 2) For Breve mellem Siel- 17 Sept. land og Skaane betales for et enkelt Brev 18 Mbst. eller 12 St. Banco, der deles lige mellem begge Postkasser. 3) For Breve mellem Helsingør og Helsingborg og directe mellemt Kiøbenhavn og Malms betales for et enkelt Brev 6 Nbst. el- Ter 4 Sf. Banco ligeledes til lige Deling. Saafremt Breve mellem Bornholm og det øvrige Danmark skulde blive befor brede giennem Staane, stal Sverrig for denne Befordring bee regne fig samme Porto, som for Breve fra Skaane til Siel land nemlig 6 St. Banco for et enkelt Brev. Den Tillægs porto, som uafhængigt af det conventionsmæssige Forhold er eller maatte blive fastsat for recommanderede Breve, opkræves i ethvert af Landene af de respective Afsendere og Modtagere uden at føres i Afregning mellem Postbestyrelserne. 8) Bed Tareringen af den i Art. 7 anførte Danske og Svenske Brev porto beregnes for ethvert Brev af indtil 3 Lod collnsk Vægt inclusive enkelt Porto over indtil 1 Lod 1 2 1 2 21 3 - 2 21 v. s. v. saaledes, at der for hvert halve Lod mere i Vægt tillægges det Halve af enkelt Brevs Porto. III. Transit breve. 9) Transitbreve giennem Danmark og Sverrig funne enten afgaae heelt frankerede eller aldeles ufrankerede, alt forsaavidt de med andre Lande bestaaende Postconventioner tilstede Sligt. Frankering til Grændsen fan ikke finde Sted. Hvorvidt Frankeringsfrihed er tilstaaet for disse Breves Befordring i andre Lande, og hvilken Porto der for denne Befordring skal betales, afgieres efter de for Brebforsendelser mellem Danmark eller Sverrig og vedkommende udenrigske Stev gieldende Regler. De efter denne Artikel fornødne Ope lysninger om Correspondencen til andre Lande blive giensibi gen at meddele. 10) Den samlede Danske og Svenske Porto for et enkelt Brev, som fra eller til Sverrig befordres ad Hvilkensomhelst Route over Danmark til eller fra udlandet eller Altona, fastsættes til 36 Rbst. eller 24 St. Banco eller 840 Post-Conv. imell. Dmk og Sverrig Art. 10-14. 17 Sept. 11 ybskst., af hvilken Porto 6 Lybskst. eller 19 Rbst. tilfalde den Danske Postkasse og 5 Lybskst. eller 11 St. Banco den Svenske Postkasse. For Breve, som forsendes mellem Sverrig og Hamborg eller Altona over Lybek, betales for et enkelt Brev samme Porto af 111 Lybstst. eller 24 St. Banco, hvoraf 6 Lybskst. tilfalde det Danske Postvæsen. Naar disse Breve afleveres og modtages i Travemünde, skal den Porto, som for deres Befordring mellem dette Sted og Lybet maatte være at erlægge til sidstnævnte Stad, betales af det Danske Postvæsen. 11) For Breve fra og til Norge, som befordres over Danmark til eller fra udlandet eller Altona i Forbindelse med de Svenske Poster, fastsættes den Danske og Svenske Transitporto tilsammen til 131 ybskst., hvoraf 8 Lybskst. tilfalde den Danske Postkasse og 5 Lybsksk. den Svenske. 12) For Breve imellem Danmark (Altona undta gen) og Norge, som befordres over Sverrig, betales ligesom for mellemrigste Breve i det Hele i Dansk og Svensk Porto- 27 Rbst. eller 18 St. Banco, hvoraf Halvdelen tilfalder hver af Postkasserne. For Breve mellem Danmark og Preussen, som transitere giennem Sverrig, betales i Svensk Transitporto 39 Rbst. eller 26 Sf. Vanco for et enkelt Brev. 13) For alle de i Art. 10, 11 og 12 ommeldte Breve gielder ligeledes den i Art. 8 antagne Vægtprogression. 14) For Breve imellem Danmark og Finland samt Rusland giennem Sverrig fastsættes den Danske Porto til 18 Rbst. eller 12 Sf. Banco efter den i Art. 8 anferte Vægtprogression; den Svenske Transitporto derimod til 30 Rbst. eller 20 St. Banco efter den nugieldende Vægtprogression nemlig: For et Brev af en Vægt indtil 1 Lod incl. beregnes enfelt Porto, over 1 Lod indtil 2 Lod 2 - 3 - 3 og saaledes fremdeles et Brevs Porto for hvert Lob mere. 15) Den i Slutningen af Art. 14 anførte Svenske Transitporto er ogsaa gieldende for Breve, som fra eller til Finland eller Rusland maatte befordres over Sverrig og Danmark til eller fra Altona eller Udlandet, hvorimod der for disse Breve betales i Dansk Transitporto 10 Lybstst. for et enkelt Brev ef= Post-Conv. imell. Dmk og Sverrig Art. 15-19. 1847. ter den i Art. 8 bestemte Vægtprogression. 16) Det Svenske 17 Sept. Postvæsen har forøvrigt Adgang til at erholde den Nedsættelse i den Danske Tranfitporto for Breve mellem Sverrig og England, som vil være en Følge af Bestemmelsen i Art. XV af Postconventionen mellem Danmark og England af 26 Jun. f. Aar, forsaavidt den sammesteds opstillede Betingelse indtræder. I saa Fald vil det halve af den Soporto, som Sverrig ved Overeenskomst med England maatte fastsætte for Befors dringen af disse Breve mellem Danmark og Sverrig, tilfalde førstnævnte Land. IV. Aviser. 17) De i Sverrig udkom mende Aviser, som forsendes med Vosten til Danmark, befor dres portofrit af det Danske Postvæsen, og ligeledes skulle de i Danmark og Hertugdommene udkommende Aviser, som forsendes med Posten til Sverrig, befordres portofrit af det Svenske Postvæsen. Jøvrigt blive med Hensyn til disse Avifer de i ethvert af Landene gieldende Love og Forskrifter som hidtil at anvende. Saafremt det Norske Postvæsen maatte enske at indgaae paa de samme Bestemmelser med Hensyn til de i Norge udkommende Aviser, som forsendes til Danmark og Sverrig, og de i sidstnævnte Lande udkommende Aviser, som forsendes til Norge, skal Saadant staae Samme frit for; og er det Svenske Postvæsen i saa Fald villigt til at befordre disse Aviser portofrit. 18) De i andre Lande udkommende Aviser, som af det Svenske Overpostcommissariat i Hamborg afsendes til Sverrig, og de i Sverrig udkommende Aviser, som derfra afsendes til bemeldte Overpostcommissariat, befordres giennem Danmark for en aarlig Betaling af 1 Rbd. for hvert Exemplar uden Hensyn til Nummerantallet, hvilken aarlige Betaling for de Aviser, der om Sommeren forsendes over Stralsund, nedsættes til 48 Rost. For enkelte Qvartaler betales forholdsviis. De her omtalte tranfiterende Aviser leve res i aabne Omslag og med en medfølgende Duplicatfortegnelse til de respective danske Postcontoirer, som beholde det ene Exemplar af Fortegnelserne til fornøden Efterretning, og fremsende Aviserne, ledsagede af det andet Eremplar, i Forbindelse med Brevposterne. V. Forskiellige Bestemmelfer. 19) For Forsendelsen af trykte Sager under Kryds842 Post-Conv. imell. Dmk og Sverrig Art. 19-20. 17 Sept. baand og af Breve, med hvilke Vareprøver medfølge, skulle de giensidige Portosatser i Samfærdselens Interesse modereres pan følgende Maade: For trykte og lithographerede Circulairer, Priiscouranter, Annoncer, Anbefalingsskrivelser, Hesteskrifter eller Brochurer, som ogsaa Tidender og Journaler, der indleveres under Kryds eller enkelt Baand, og ere sammenlagte paa en saadan Maade, at Indholdet kan sees, skal under den Betingelse, at de ved Indleveringen aldeles frankeres, giensidigen iffun oppebæres og godtgiøres Fierdedelen af den paa deres Vægt faldende Porto. Saadanne Forsendelser maae dog ikke overstige en Vægt af 1 Colnst. Hvor der ved Tareringen forekommer Brofer, blive disse at forhoie til hele Stilling Rigsbank eller Banco. Naar Vareprøver i Breve eller tilheftede Brevene ere tydeligen fiendelige som saadanne, og Brevet uden Prøven ikke overstiger enkelt Brevs Vægt af Lod, blive de veiede sammen med Brevet, og betale indtil en Vægt af 11 Lod inelusive kun enkelt Brevporto, og ved Høiere Vægt fun Halvdelen af den paa denne Vægt faldende Porto, med Udfyldning af Brøkerne som foranført. For trykte og lithographerede Forsendelser, som fra Frankrig og Belgien og længere fraliggende Lande under Krydsbaand ankomme giennem det Thurn- og Tariske Postdistrict og Danmarf til Sverrig, og for hvilke Portoen giennem de førstnævnte Lande er ansat til 1 Lybskst. pr. Ark uden Hensyn til Vægten, vil det Svenske Postvæsen for sit Vedkommende fastsætte en lignende Porto af 2 Sf. Banco pr. Ark. For mellemrigske Forsendelser af trykte og lithographerede Sager fastsættes den samme Svenske Porto af 2 St. Banco og en Dansk Porto af 3 Rbst. pr. Art. 20) Begge Postbestyrelser godtgiøre hinanden giensidigen den oppebaarne, dem hver især tilkommende Porto. For uindløfte, ufrankerede Breve godtgiøres endvidere giensidigen den paa samme hvilende Danske eller Svenske Porto og tillige den udenrigste Porto, forsaavidt denne kan erholdes tilbage fra de fremmede Postcontoirer, imod at Brevene tilbagesendes uaabnede og det saaledes: - at de uindløste Breve, paa hvilke ingen udenrigst Forskudsporto hviler, indsendes til Postbestyrelsen i det Rige, hvorfra de ere afPost-Conv. imell. Dmk og Sverrig Art. 20-22. gaaede, fra vedkommende Postcontoirer med første eller senest 17 Sept. med anden Ovartalsafregning, som aflægges efter deres første Ankomst til Rigernes Grændse, ved hvilken Indsendelse Brevene skulle ledsages af en Fortegnelse, som udviser Afgangsstedet, Afgangsdagen, Bestemmelsesstedet og Portoens Beløb, - og at de uindløste Transitbreve, paa hvilke der hviler Forskudsporto, inden 90 Dage, efterat de ere anfomne til de respective Grændsepostcontoirer, tilbagekarteres til det Postcontoir i det andet Land, fra hvilket de ere modtagne, for der at bringes i Afregning. Poste restante Breve skulle henligge 90 Dage paa deres Bestemmelsessted, forinden de tilbagesendes. For Befordringen af uindleste Breve betales ingen Porto. 21) Med den giensidige Portogodtgiørelse forholdes paa folgende Maade: De Gontoirer, ved hvilke Correspondencen udverles, tilstille hinanden ved hver Maaneds Udgang Afregninger til giensidig Attestation, saaledes at de Danske Postcontoirer opgiore Afregning over hvad det Danske Postvæsen har tilgode hos det Svenske, og de Svenske Postcontoirer omvendt. Efter disse Maanedsafregninger affattes dernæst en Ovartalsafregning, som ligeledes sendes til Attestation af vedkommende fremmede Postcontoir, og af hvilken derefter et Exemplar indsendes til hver af Postbestyrelserne. Med Afregningen til den fremmede Postbestyrelse sendes de i Ovartalets Lebmodtagne Karter samt de retournerende uindløfte Breve. Aars- og vartalsregnskaberne fra det Svenske Overpostcommissariat i Hamborg samt de ved disse Regnskaber i Sverrig giorte Udsættelser befordres portofrit under Krydsbaand giennem Danmark. For at undgaae Vanskeligheder ved de forskiellige Goursforhold skal den Danske Postkasse erholde fit Tilgodeha vende efter bemeldte Ovartalsafregninger udbetalt i Rigsbankpenge Selv i Kiebenhavn, og den Svenske sit i Svensk Banco i Stockholm, uden Afdrag af de modstaaende Fordringer. 22) Det er tilladt de respective Postcontoirer at afsende Lebesedler for at erholde Underretning om Breves rigtige Besørgelse. I disse Lebesedler, som befordres portofrit, bliver saa vel Befordringen som den rigtige Aflevering af de efterspurgte Gienstande saavidt muligt at oplyse, hvorpaa de ufortøvet skulle Post-Conv. imell. Dmk og Sverrig Art. 22-26. 17 Sept. tilbagesendes til Afgangsstedet. 23) Ligesom de Bestemmelser, som yderligere maatte gieres fornødne angaaende Brevenes Expeditions og Befordringsmaade, fastsættes ved Overeenskomst mellem den Danske og Svenske Postbestyrelse, saaledes funne disse ogsaa vedtage de Forandringer med Hensyn til Postforbindelsen mellem begge Niger, som i Tiden maatte ansees for hensigtsmæssige, naar Forandringen iffun angaaer en saadan Gienstand, som for de indenlandske Posters Vedkommende er deres respective Afgiorelse undergiven. 24) Med Hensyn til Pakkepostforsendelser forholdes efter den derom under 1847 afsluttede Convention. 25) Nærværende 21 Apr. Convention er afsluttet paa ubestemt Tid. Den skal træde i Kraft den 1 Jan. 1848. Den kan ikke ophæves af Nogen af de tvende Regieringer, uden at den Anden idetmindste 6 Maanever iforveien derom er given Varsel. 26) Nærværende Convention, af hvilken tvende ligelydende Eremplarer ere udfærdigede og udverlede, skal ratificeres, og Ratificationerne udverles i Riebenhavn inden 2 Maaneder fra dens Dato at regne *). 22 Sept. 12 Mart. Rentekamm.-PI, (Nesol. 22 Sept.) ang. Repartitionen efter Pl. af 19 Oct. 1836 af de i Anledning af de raadgi vende Provindsialstænders Forsamling i Viborg i 1846 forskudsviis udbetalte Summer.pt gatek Til Dækning af de Udgifter, til Belob ialt 28,337 Rbd. 44 ß., som af den Kgl. Kasse forskudsviis ere udredede i Anledning af den i 1846 i Viborg afholdte Forsamling af de raadgivende Provindstalstænder for Nørre-Jylland, ville, ifølge Pl. 19 Oct. 1836, a. Kiøbstæderne i bemeldte Provinds have at betale eller 8,265 Rbd. 9 ß. b. det til Hovedgaardene horende Hartkorn, som om

• ) Ratificationen er af Kongen af Danmark underskreven i Kigbenhavn

d. 29 November. Pl. om Repart. af Udg. ved Provinsialst. 1 §. tales i nysnævnte Pladcats § 5,........ og c. det øvrige Hartkorn, dog Kiøbstædernes undtaget - cfr. Pl. § 6. eller 7,084 Rbd. 35 s. 12,988 Desforuden ville, i Overeensstemmelse med forberørte Placat, være at udrede felgende, ved de foregaaende Valg foraarsagede, Udgifter, der forskudsviis ere afholdte af Amternes Repartitionsfonds, nemlig : for det under Litr. b nævnte Hartkorn, i Forbindelse med de anførte 7,084 bd. 35 ß., en Sum af 142 Rbd. 7 B., hvorefter for det her omhandlede Hartkorn følgeligen bliver at erlægge 7,226 Rbd. 42 B., samt for det under Litr. c nævnte Hartkorn, i Forbindelse med de ovenanførte 12,988 Rbd., en Sum af 4,795 Rbd. 80 ß., faa at for dette Hartkorn følgeligen bliver at erlægge 17,783 Rbd. 80 ß. Endelig er, ifølge Pl. 15 Oct. 1841, ved Repartition af de Udgifter, som ere foranledigede ved den i 1846 afholdte jydske. Provindstalstænderforsamling, indkommet: for det foran under Litr. b nævnte Hartkorn et Beløb af 170 Rbd. 2 ß. mindre, end det, der skulde have været erlagt, hvilket Belob saaledes bliver at tillægge de dette Hartkorn vedkommende Udgifter, 7,226 Rbd. 42 ß., hvorefter altsaa det hele Udskrivningsbeløb for samme Hartkorn fommer til at udgiøre 7,396 Rbd. 44 B., men derimod for det foran under Litr. e nævnte Hartkorn et Beløb af 1,395 Rbd. 17 ß. mere, hvilket Beløb saaledes nu bliver at fradrage de dette Hartkorn vedkommende Udgifter, 17,783 bo. 30 B., hvorefter altsaa det hele udskrivningsbeløb for samme Hartkorn iffun vil komme til at udgiøre 16,388 Rbd. 63 ß. Med Hensyn til Repartitionen af samtlige disse Summer har Kongen, i henhold til Fr. 15 Mai 1834 og Pl. 19 Oct. 1836, resolveret, som følger: 1) Den, Kiøbstæderne paa= 1847. 22 Sept. 846 Pl. om Repart. af Udg. ved Provindsialst. 1-2 §. 22 Sept. hvilende, Andeel af Udgifterne, eller 8,265 Abb. 9 B., bliver, i Overeensstemmelse med nysnævnte Placats § 4, at udrede 956 Rbd. 70 B. af Aalborg Kiøbstad med. . - Nibe... 153 89- Hiering 244 5- Sfagen 177 8- Sæby 106 69 Frederikshavn 170 41- - Thisted 274 45 - Nykiebing 161 9 Viborg 489 78 - Sfive. 147 26 - Aarhuus 1006 25 - Skanderborg 129 31 Horsens 647 20 Randers 911 79 Ebeltoft. 134 83 Mariager 66 88 Hobro 119 11 Grenaa 130 12 - Ribe 337 53 Varde. 203 43 -Ringfiebing 155 20 Holstebro 160 80 Lemvig 95 63 Veile 376 51 Fredericia 590 42 Kolding 338 31 Hver især af disse Summer bliver af vedkommende Kiebstads Kemnerkasse at indbetale i den Kgl. Kasse med Halvdelen den 1 Oct. dette Aar og Halvdelen den 1 Apr. næste Aar, imod at Beløbet igien erstattes Kæmnerfassen paa den ved Pl. 19 Oct. 1836 4 foreskrevne Maade. 2) Til Ubredelse af den Andeel i foranførte Udgifter, som paahviler det til Hovedgaardene hørende frie og ufrie Hovedgaardstarts-Hartkorn i Norre-Jylland, der omtales i samme Pl. § 5, blive at erlægge af hver Tønde Ager- og Enge-Hartkorn 80 ß. og af Pl. om Repart. af Udg. ved Provindsialst. 2-4 §. 1847. hver Tonde Skov- og Mølle-Skyld 40 ß., hvilket Bidrag 22 Sept. bliver at opfræve med Skatterne f. Det. Termin indeværende Aar og for Apr. Termin næste Aar, hver Gang med 3) Til Udredelse af den Andeel af Udgifterne, der paahviler det øvrige Hartkorn i Norre Jylland, efter Fradrag af Kiøbstædernes Hartkorn, blive, i Overeensstemmelse med Pl. 19 Oct. 1836 $ 6, at erlægge 10 s. pr. Tønde Ager- og Engs-Hartkorn og 5 ß. pr. Tende Skov og Melle: Skyld, hvilket Bidrag bliver at opkræve paa een Gang med Skatterne for Oct. Termin indeværende Aar. 4) Hvad der ved den ovenfor under §§ 2 og 3 omtalte Udskrivning maatte indkomme mere eller mindre, end den Sum, som skal erstattes, bliver at tage under Beregning ved en følgende Repartition af samme Slags. Rentefamm.-Pl. (Refol. 22 Sept.) ang. Repartition efter 22 Sept. Pl. 1 Jun. 1836 af de i Anledning af de raadgivende Provindsialstænders Forsamling i Roeskilde i 1846 forskudsviis udbetalte Summer. Til Dækning af de Udgifter, til Beleb ialt 34,977 Rbd. 73 ., som af den Kgl. Kasse forskudsviis ere udredede i Anledning af den i 1846 i Roesfilde afholdte Forsamling af de raadgivende Provindstalstænder for Siellands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter samt for Færøerne, ville, ifølge Pl. 1 Jun. 1836, efter Fradrag af r, eller 573 Rbd. 39 B., der udgiøre Færøernes Andeel i bemeldte Udgifter, a. Kiøbenhavn have at bed tale b. de øvrige Kiøbstæder.... C. det til Hovedgaardene herende Hartkorn, som omtales i nysnævnte Placats § 6, og endeligen d. det øvrige Hartkorn, dog Kiøbstædernes eller 6,880 Abd. 84 ß. 6,307 45 - 9,747-86- dom undtaget Cap $7-,. cfr. Placatens - 11,468 11 848 Pl. om Repart. af udg. ved Provindsialst. 1 §. 22 Sept. Desforuden ville, i Overeensstemmelse med forberørte Placat, være at udrede følgende, ved de foregaaeve Valg foraarsagede, Udgifter, der forskudsviis ere afholdte af Amternes Repartitionsfonds, nemlig : for det under Litr. e nævnte Hartkorn, i Forbindelse med de anførte 9,747 Rbd. 86 p., en Sum af 171 Rbd. 21 §., hvorefter for det her omhandlede Hartkorn. følgeligen bliver at erlægge 9,919 Rbd. 11 s., samt for det under Litr. d nævnte Hartkorn, i Forbindelse med de ovenanførte 11,468 Rbd. 11 B., ent Sum af 2,588 Rbd. 51 B., saa at for dette Hartkorn følgeligen bli ver at erlægge 14,056 Rbd. 62 .noldni Imidlertid er ved den, ifølge Pl. 15 Oct. 1845 foretagne Repartition af de Udgifter, som ere foranledigede ved den i 1844 afholdte roeskildske Provindstalstænderforsamling, indfommet:

for det foran under Litr. c nævnte Hartkorn et Beløb af 1,572 Rbd. 6 s., mere, end det der skulde have været erlagt, hvilket Belob altsaa bliver at fradrage de ovenfor anførte 9,919 Rbd. 11 ß., hvorefter det hele Udskrivningsbeløb for bemeldte Hartkorn iffun kommer til at udgiøre 8,347 Rbd. 4 B., og ligeledes for det foran under Litr. d nævnte Hartkorn et Beløb af 1,336 bb. 88 ß. mere, end det, der sfulde have været erlagt, hvilket Belob bliver at fradrage de dette Hartkorn vedkommende Udgifter, 14,056 Rbd. 62 ß., hvorefter følgeligen det egentlige Udskrivningsbeløb for samme Hartkorn iffun vil fomme til at udgiøre 12,719 Rbd. 70 B. Med Hensyn til Repartitionen af samtlige disse Summer har Kongen, i henhold til dr. af 15 Mai 1834 og Pl. 1 Jun. 1836, refolveret, som følger: 1) Den, Kiøbenhavn paahvilende, Andeel af det forommeldte, forskudsviis af den Kgl. Kasse udredede, Beløb, 6,880 Rbd. 84 B., bliver at betale, med Halvdelen den 1 Oct. d. A. og med den øvrige Halvdeel den 1 Apr. næste Aar, af Stadens Kæmnerkasse, imod at dette Belob igien erstattes Kæmnerkassen paa den ved Pl. 1 Pl. om Repart. af Udg.ved Provindsialst. 1-2 §. Jun. 1836, § 4, foreskrevne Maade. 2) Den, de øvrige 22 Sept. Kiøbstæder paahvilende, Andeel af de ovennævnte Udgifter, eller 6,307 Rbd. 45 ß, bliver, i Overeensstemmelse med samme Pl. § 5, at udrede af Roeskilde Kiøbstad med. . 245 Rbd. 40 ß. - Kiøge. 165 10- - Helsingør 586 90- Frederikssund 47 40- - Hillerød. 136 - 17- - Kallundborg 172 85- - Holbek.. 171 5- Nykiøbing Kiøbstad i Sielland med 84 ! 83- - Sorø Kiøbstad med. 62 80- - Ringsted 89 75 ' Slagelse 261 55 - Korsør 118 26 - Sfielskør 70 88- Præstø 62 52 1. StoreHeddinge 75 80 - Nestved. 194 10 - Vordingborg 111 Stege 129 27- - Nonne 311 48- I - Nero.. 103 20 = Hasle 53 14- - Allinge 40 33 - Aakirkeby 40 1- - Sandvig 22 1 - Svanife 67 80 - Odense 751 58 - Kierteminde. 130 78 - Middelfart 113 68- Assens. . 198 Bogense 104 17 - na Evendborg 283 22 1 Faaborg 159 86 XXIV. Deels 4de Hefte. (55) 22 Sept. 850 Pl. om Repart. af Udg. ved Provindsialst. 2-5§. af Nyborg Kjobstad med. . 236 66. 38 B. Rudkiebing. 160 67 - Maribo 103 92 - - Nysted 76 4 Sarfiobing 67 16 Rødby 85 8 - Nakskov 189 60- Stubbekiebing 74 14- 25 Sept. - Nykiøbing Kiobstad paa Falster med. . . . . 148 85- Hver især af disse Summer bliver af vedkommende Kiøbstads Kæmnerkasse at indbetale i den Kgl. Kasse med Halvdelen den 1 Oct. dette Aar og med den evrige Halvdeel 1 Apr. næste Aar, imod at Belebet igien erstattes Kæmnerkassen paa den ved Pl. 1 Jun. 1836 § 5 foreskrevne Maade. 3) Til Udredelse af den Andeel i foranførte Udgifter, som paahviler det til Hovergaardene herende frie og ufrie Hovedgaardstarts-Hartkorn i Siellands, Tyens og Lollands-Falsters Stifter, der omtales i samme Pl. § 6, blive at erlægge af hver Tønde Ager og Engs - Hartkorn 41 f. og af hver Tønde Skov- og Mølle-Sfyld 20 B., hvilket Bidrag bliver at opfræve med Skatterne for Oct. Termin indeværende Aar og Apr. Termin næste Aar, hver Gang med . 4) Til Udredelse af den Andeel i Udgifterne, der paahviler det øvrige Hartkorn i bemeldte Stifter - Bornholm derunder indbefattet efter Fradrag af Kiøbstædernes Hartkorn, blive, i Overeensstemmelse med Pl. 1 Jun 1836 § 7, at erlægge 7 s. pr. Tende Ager- og Engs-Hartkorn og 3½ ß. pr. Tonde Skov- og Mølleskyld, hvilket Bidrag bliver at opkræve paa een Gang med Skatterne for Oct. Termin indeværende Aar. 5) Hvad der ved den ovenfor under §§ 3 og 4 omtalte Udskrivning maatte indkomme mere eller mindre, end den Sum, som skal erstattes, bliver at tage under Beregning ved en følgende Repartition af samme Slags. - Befg. fra Politiet ang. Hundetegn. 30 Sept. Gen. Poftdir.-Pl. (Refol. 28 Sept.), ang. Vognmands tarten for Dmk. Pl. ang. Vognmandstarten. 851 1847. Kongen har resolveret: at Vognmandstarten overalt i 30 Sept. Danmark indtil 1 Apr. 1848 skal fastsættes saaledes: for en stemplet Postvogn eller Fiedervogn med 2 Heste 1 Rbd. pr. Miil, og for en mindre Vogn med 2 Heste eller en enkelt Hest til Estafet eller Forspand 80 Rbs. pr. Miil, samt for et Par Forspandsheste, i henhold til Pl. 25 Dec. 1838 anden Passus, respective 1 Nbd. pr. Miil eller 80 Rbß. pr. Miil. Pl. ang. Oprettelsen af en helbredelsesanstalt for 13 Oct. Sindssvage i Tørre-Jylland. Cancell. [E. T. 809, jvfr. Vib. St. T. f. 1844 S. 646. 939. 1832. 2135 og XXXV. og f. 1846 S. 1134. 1612. Anh. S. 518 og Bet. XXXI.] Gr. Med Hensyn til et af Provindstalstænderne for Nørre- Jylland i 1844 indgivet Andragende, har Kongen ladet forelægge disse Stænders Forsamling i 1846 et Udkast til en Anordning angaaende Oprettelsen af en Helbredelsesanstalt for Sindssvage i bemeldte Land, og, efterat have modtaget Stændernes derover afgivne Betænkning, byder og befaler Han som følger: 1) Der skal i Nørre - Jylland paa en dertil indkiebt Plads i Nærheden af Kiøbstaden Aarhuus opføres og indrettes en fuldstændig og til de ved Granskning og Erfaring bekræftede Grundsætninger angaaende Affindiges rette Behand ling svarende Helbredelsesanstalt for disse ulykkelige.. Denne Anstalt skal ved sin første Indretning have Plads for 130 Affindige, men der vil sørges for, at der bliver Leilighed til, om det i Tiden giøres fornødent, dermed at forene saadanne Tilbygninger, at der kan blive Plads for et større Antal. Bengesummer, der maatte medgaae til Erhvervelse af Byggegrund, Gaards- og Havepladser og det Jordtillæg, som maatte findes hensigtsmæssigt, til de fornødne Bygningers Opførelse, Indretning og Forsyning med Inventarium, samt hvad der ellers maatte behøves for at sætte Anstalten i tilbørlig Stand, ville blive forskudte af Kongens Kasse, imod at der af dette Forskud svares 4 pet. aarlig Rente, og at Forskudet efterhaanden afbetales i 12 Aar. 3) Af det Beløb, som udfordres til føranførte Forrentning og Afdrag, udrede Provindfens Kiøbstæder, der fordeles imellem disse efter det i Fr. 7 Jun. 1843 bestemte Forhold og igien i hver Kiøbstad lig= (55*) 2) De Pl. ang. en helbredelsesanst. f. Sindssv. 3-4 §. 13 Oct. nes paa Indvaanerne efter disses Formue og Vilkaar. De øvrige udredes af Amternes Hartkorn, saaledes at ethvert Amts Repartitionsfond tilsvarer en til sammes Hartkorn, un der Jagttagelse af det sædvanlige Forhold imellem de flere Slags Hartkorn, svarende Andeel, der som Felge heraf bliver at inddrage under den sædvanlige Ligning til bemeldte Fond. 4) Til Datning af et saadant aarligt Beløb, som maatte anfees fornødent til Vedligeholdelse af Bygningerne, til Lønninger for Lægepersonalet og Stiftelsens øvrige Embedsmænd og faste Betiente, saavelsom til Patienternes Underholdning, Lægemidler, Lys, Brændsel, Opvartning, Vedligeholdelse af Inventarium, bliver der for hver i Nørre-Jylland hiemmehørende og der forsørgelsesberettiget uformuende Patient, at normere en aarlig Betaling, der indtil videre bestemmes til 50 Rbd., hvilfen Betaling erlægges af de Private, der ere pligtige at sørge for Patienten, eller den Commune, for hvis Regning famme er indlagt. Dog skal enhver uformuende i Nørre-Jylland hiemmehørende Patient ifølge motiveret Andragende derom nybe aldeles fri Forpleining i Eet og Alt under de tre første Maaneders Ophold i Anstalten, naar Anmeldelse om Optagelse beviislig er skeet kort efter Afsindighedens første Udbrud, inden en vis Tid, som nærmere i Reglementet for denne Anstalts Indretning og Bestyrelse bliver at bestemme, og Patienten ellers qvalificerer sig til Behandling i Helbredelsesanftalten. For de Patienter, der høre hiemme i Nørre-Jylland, men ikke funne henregnes til Uformuende, bliver Betalingen at normere saaledes, at der ved denne kan antages at være dækket de Udgifter, som ville medgaae til hver Patients Underholdning, Lægemidler, Lys, Brændsel, Opvartning og Vedligeholdelse af det Inventarium, som meest er udsat for Slid, hvilken Betaling udredes af Patientens egen Formue eller af bem, som dertil ere pligtige. Forsaavidt der i Helbredelsesanstalten maatte optages Affindige, som ikke here hiemme i Norre-Jylland, bliver der at fastsætte en vis heiere Betaling, der fan antages at indeholde fuld Godtgiørelse for samtlige paa Patientens Ophold, Forpleining, Lægebehandling v. s. v. medgaaende Udgifter, deri beregnet Bygningernes VedligeholPl. ang. en Helbredelsesanst. f. Sindssv. 4-6 § 1847. delse, Lønninger til Læger m. m., ligesom der og for de Pa- 13 Oct. tienter, som paa Vedkommendes Begiæring erholde større Beqvemmeligheder end de sædvanlige, ber erlægges en forholdsmæssig høiere Betaling. Det Udgiftsbeløb, som ikke ved saadanne Betalinger bliver dækket, tilveiebringes ved Ligning paa Kiøbstæderne og Hartkornet efter det i § 3 nævnte Forhold. 5) Angaaende den i § 3 ommeldte Ligning, der vil tage sin Begyndelse med 1848, vil en nærmere Anordning forinden udkomme. 6) Hvad den i § 4 omhandlede aarlige Ligning angaaer, da vil der i sin Tid være at forelægge Provindstalstænderne for Nerre-Jylland Udkast til en Anordning, der nærmere bestemmer denne Lignings Beløb. Bekg. fra Politiet ang. Tienestetyendes Conditionsfor- 29 Oct. andring. Cancell.-Pl. (Refol. 27 Oct.) ang. Bestemmelsen af en 9 Nov. fast Grændse for Alderens Beregning med Hensyn til Børns Antagelse til Confirmation. [G. T. 857.] Det har behaget Kongen at refolvere: at de Børn, der fylde 14 Aar inden April Maaneds Udgang, funne uden Dispensation i Henseende til Alderen stedes til Confirmation om Foraaret, og at de, som fylde 14 Aar inden Oct. Maaneds Udgang, uden saadan Dispensation maae funne stedes til. Confirmation om Efteraaret. Univers. Dir. Bekg. (Refol. 5 Nov.) ang. Prøverne i den 13 Nov. romerske Ret ved den fuldstændige juridiske Examen. [C. T. 930]. Det har behaget Kongen at bestemme, at faavel den mundt lige som skriftlige Prøve i den romerske Ret ved den fuldstæn dige juridiske Eramen, istedet for som hidtil i Dvereensstemmelse med Fr. 30 Dec. 1839 § 8 at afholdes paa Latin, herefter bliver at anstille paa Dansk. Rentefamm. Befg. ang., at nogle, for den Kgl. Kasses 11 Dec. 854 Bekg. om til Domaineskov. henlagte Arealer. 11 Dec. Regning Fiøbte, 2realer i Aalborg, Viborg og Holbek Amter herefter skulle henregnes til Domainestove. 24 Dec. I henhold til Pl. 26 Jul. 1837 bliver herbed bragt til offentlig Kundskab, at efternævnte Arealer, efter Kongens Befaling, for Fremtiden ville være at henregne til Domaineskove: 1) i Aalborg Amt, de fra Godserne Landbæk og Restrup, til Forening med den Buderupholmske Skov - Domaine, fiebte Skov og Hede Strækninger; 2) i Viborg Amt, den fra Bindumovergaard fiebte Skov og Hede Strækning; 3) i famme Amt, det af Viborg Kiebstad Commune til den Kgl. Kasse overdragne saakaldte Viborgkrat med tilstødende Hede- Stræfninger; 4) i famme Amt, Godset Halds Skov- og Hede-Strækninger, samt 5) i Holbek Amt, Grønnehave Skov i Odsherred. Gen.-Toldkamm. og Comm.-Coll.-Befg., ang. de Afgifter, der skulle erlægges af Fartøier, som passere Limfiordens østlige Munding. den, Da den Eieren af Egense Klester og Lodsoldermand Duus's Arvinger tidligere indrømmede Tilladelse til at oppebære Afgifter af de Fartøier, som passere det østlige Indløb til Liimfiormod at vedligeholde Varderne paa Egense Klosters Grund og Korsholmen, ifølge Refol. 16 Aug. 1847 er ophævet, ville disse Afgifter fra 1 Jan. 1848 bortfalde, hvorhos det er tilladt Gieren af de førstnævnte Somærker at borttage disse, medens de sidstnævnte foreløbigt ville blive vedligeholdte i deres nuværende Tilstand. Til Afbetaling af de veb bemeldte Kgl. Resolution bevilgede Erstatningssummer, famt af Anlægssummen for Hals Skibsbro, saa og til Vedligeholdelse af denne Skibsbro, af Korsholms Varder, samt af andre Foranstaltninger til Gavn for den almindelige Skibsfart i den østlige Deel af Liimstorden, bliver ifølge Collegiet dertil meddeelt Kgl. Bemyndigelse herved fastsat, fra 1 Jan. 1848 at regne, en Afgift af 5 Rbß. pr. Commercelæst af Farteiernes Drægtighed af hvert ved Hals indgaaende og af hvert sammesteds udgaaende Fartei. Da Kongen har forbeBekg. ang. Afgifter af Fartøier. 855 1847. at holdt Sig, naar hine Summer ere aforagne, at tage aller- 24 Dec. heieste Bestemmelse om, hvorvidt denne Afgift kan være nedsætte, bliver samme fun at ansee som paabudt indtil videre. Derhos bliver for Afbenyttelsen af den ved Hals anlagte Skibsbro og Baadehavn som hidtil og overeensstemmende med de nu i denne Henseende gieldende Tarter at erlægge: a) af hver Pram, Kaag eller andet lignende Fartei, som ikke er brændt til Læstedrægtighed og losser eller lader ved Broen. b) af hvert Læs, som kiører paa Broen: i en 1 eller 2-hiulet Vogn. . . . . - - 4-hiulet Dito c) af alle Varer og Kreaturer, som ind- eller udslibes ved Hals Bro, erlægges Afgift med det samme Belob, som er bestemt ved Aalborg Havnetart for de fra udenfiords Steder kommende eller derhen gaaende Varer og Kreaturer. 4 Rbß. 3 6 Alle foranførte Afgifter ville indtil videre blive opkrævede af vedkommende Toldopsyn. Kgl. Reskr. til Finantsdeputationen og Bekg. af Bud: 29 Dec. gettet for 1848. Kongen har approberet følgende Budget for Statens samtlige Indtægter og Udgifter for Aaret 1848 og bemyndiger Finantsdeputationen til at lade saavel Budgettet, som de dertil hørende Bilage, tilligemed dette Neskript, ved Trykken bringe til offentlig Kundskab. Budget for Aaret 1848. Indtægter. Normal-Regl. Budget f. 1848. 1. De danske Provindser. Rbd. Nbb. A. Domaine-Indtægter: a. Overskud af Kongelige Jordebogs- og Forpagtnings-Indtægter: 1. Indtægterne af de Kongl. Domaine Districter. 2. Andre Jordebogs-Indtægter 3. Forpagtnings- Afgifter b. Forst- og Jagt-Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som forlods deraf afholdes, samt af Værdien deels af Deputater til Forst og Jagtbetiente, deels af Tommer, som udleveres til Kongelig Tieneste, faa og uberegnet Værdien af Deputatvildtet

B. Skatter og Afgifter: a. directe Skatter: 1. staaende : Landskat, efter Liquidation af de Bankhæftelsesrenter af Jorder 93,000. 171,720. 47,500. 54,270. 3,600. 4,100. 50,000. 88,500. 194,100. 318,590. og Tiender i Danmark, samt naar den sædvanlige aarlige Eftergivelse bringes til Afgang.... 2,414,000. 2,414,000. Ertrapaabudet, efter Forordnin gen af 12 Jan. 1827 61,000. 61,000. Bygningsafgift 345,000. 386,000. Rangstat. 31,000. 31,000. Procentskat 19,000. 2. som ere Gienstand for Repartition: Stænderskat 33,000. 18,600. Veiskat 84,000. 251,700. Fouragefkat og Marschpenge anslaaede til. 165,000. 270,500. Befordringsskat, efter Forordnin gen af 26 Jun. 1844 § 9.. 20,000. 3,152,000, 3,452,800. b. indirecte Skatter: 1. Stempelpapirs og Kortstemplings -Intrader: Overskud af Stempelpapirs-In: trader Stemplings-Afgift samt Told og Sportler af Spillefort. . 2. Afgift af Arv og overdragne Eiendomme: 4 pCt. af Arv.. bv. 53,000. pet. af Arv og overdragne Eiendomme 63,000. 857 Normal-Negl. Budget f. 1848. Rbd. Nbd. 251,100. 358,800. 8,200. 8,700. 3. Departements- og Retssportler. 4. Overskud af Told- og Consumtions Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf forlods udredes. Jalt Skatter og Afgifter C. Adskillige Indtægter: a. Netto-Indtægten af Tallotteriet i Dan mark (Jylland derunder indbegreben) b. Netto-Indtægten af Klasselotteriet. c. Dvarantaine-Indtægter for Danmark Cherunder Indtægten af det Kyholmske Ovarantaine-Etablissement). 157,500. 116,000. 212,400. 228,600. 2,957,400. 3,711,600. 3,545,100. 4,465,200. 6,697,100. 7,918,000. 252,000. 135,000. 42,000. 42,000. 9,800. 9,800. d. Recognitioner af Handelsreisende funne anflaaes til. 5,200. 6,300. e. De for Kongelig Regning overtagne Bispetiender 21,000. 16,400. f. Erstatning fra Amternes Repartitionsfonds og fra Kiøbstæderne i Danmark, efter Forordn. af 15 Sept. 1832 28,500. 41,500. g. Andre forskiellige Indtægter 50,000. 55,000. 408,500. 306,000, Alifaa Indtægterne af de danske Provindser:

A. Domaine-Indtægter . . . . 194,100. 318,590. B. Skatter og Afgifter: Transport.. 194,100. 318,590. Normal-Regl. Budget f. 1848. Nbb. Rbd. Transport 194,100. 318,590. directe 3,152,000. 3,452,800. indirecte 3,545,100. 4,465,200. 408,500. 306,000. Tilsammen. 7,299,700. 8,542,590. 11. C. Adskillige Indtægter Hertugdommene Slesvig og Holsteen. A. Domaine-Indtægter: a. Overskud af Kongelige Jordebogs- og Forpagtnings-Indtægter: 1. Indtægter af de Kgl. Domaines Districter, m. v... 70,500. 60,600. 2. Andre Jordebogs-Indtægter 881,500. 851,100. 3. Forpagtnings-Afgifter 232,000. 249,300. b. Forst og Jagt-Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som forlods deraf afholdes, samt af Værdien af Deputater.. 100,000. 103,700. 1,284,000. 1,264,700. B. Skatter og Afgifter: a. directe Skatter: 1. staaende: Contribution, Landskat og Magazin -Præstanda, efter Fradrag af den sædvanlige Eftergivelse: Contribution 750,000. 717,300. Landskat 407,000. 398,300. Magazin-Præstanda (herunder indbefattet Værdien af Leverancer in natura til Landmilitair-Etaten) 137,000. 137,000. Bygnings-Afgift 136,000. 158,000. Ertrafkat og Rangskat 396,000. 386,400. Procentskat 25,000.. 2. som ere Gienstand for Repartition: Stænderskat 26,500. Chaussee-Udgifter. 106,675. Befordringsskat, efter Forordn. af 17 Dec. 1845, §§ 10 og 12. . Erstatning for de Summer, der Transport.. 1,877,500. 15,000. 1,918,675. 600 Transport . . af Finantsfassen foreskydes Døvstumme -Institutet i Slesvig, og ocesom ifølge allerhøieste Patent af 17 Dec. 1821 reparteres over Hertugdømmene Normal-Regl. Budget f. 1848. Nbd. 1,877,500. Rbd. 1,918,675. 17,000. 51,000. 1,894,500. 1,969,675. b. indirecte Skatter: 1. Stempelpapirs og Kortstemplings -Intrader: Overskud af Stempelpapirs-Intrader.

Stemplings-Afgift samt Told og Sportler af Spillefort 2. Afgift af Arv og overdragne Giendomme:

4 pCt. af Arv... Rbv. 55,000. 135,400. 165,000. 8,250. 7,850. pGt. af Arv og overdragne Eiendomme 66,000. 121,000. 147,000. 3. Departements- og Retssportler. 37,000. 42,000, 4. Overskud af Told-Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf forlods afholdes 1,313,600. 1,284,400. 1,615,250. 1,646,250. 3,509,750. 3,615,925. Jalt Skatter og Afgifter. C. Adskillige Indtægter: a. Netto Indtægten af Tallotteriet i Hertugdommene 178,000. 60,000. b. Netto Indtægten af Klasselotteriet 12,000. 10,000. c. Ovarantaine Indtægter i Hertugs dommene 1,150. 1,150. d. Recognitioner af Handelsreisende funne anflaaes til. 17,200.. 15,900. e. Andre forskiellige Indtægter 8,000. 53,900. 216,350. 140,950. Altsaa Indtægterne af Hertugbommene Slesvig og Holsteen: A. Domaine - Indtægter 1,284,000. 1,264,700. B. Skatter og Afgifter: Transport.. 1,284,000. 1,264,700. Normal-Regl. Budget f. 1848. Nbb. Rbb. Transport 1,284,000. 1,264,700. directe 1,894,500. 1,969,675. indirecte. 1,615,250. 1,646,250. C. Adskillige Indtægter 216,350. 140,950. Tilsammen 5,010,100. 5,021,575. Følgeligen: 1. Total-Indtægten af de danske Provindser II. Total-Indtægten af Hertugdømmene Slesvig og Holsteen Fremdeles: III. Overskudet fra Hertugdømmet Lauenborg IV. Overskudet af de dansk-vestindiske Coloniers Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf forlods afholdes. 7,299,700. 8,542,590. 5,010,100. 5,021,575. 226,000. 223,520. 149,700. 80,300. V. Øresunds- og Strømtold-Intraberne.

2,000,000. 1,931,700. VI. Overskudet af den slesvig-holsteenske Kanal, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf forlods afholdes 109,400. 71,700. VII. Postvæsenets Overskud. 268,450. 257,900. VIII. Renter af Activerne, henlagte til Statsgieldens Forrentning og Af betaling samt til Reservefonden . 580,000. 580,000. 15,643,350, 16,709,285. Udgifter. I. Samlige Lønninger og Udgifter ved Hs. Majestats Particulairfammer, Chatolfasse, Hofstat og Hofholdning, ved de Kgl. Haver, ved Hs. Majestæts Stald-Etat, og Udgifter ved Allerhøistfammes Reiser i Landet. Normal-Regl. Budget f. 1848. Rbd. Rbd. 670,000. 743,600. Normal-Regl Budget f. 1848. Rbd. 6. Rbd. B. II. De Kongelige og fyrstelige Personers Apanager 551,643. 509,215. 32. III. Det geheime Statsraad 14,200. 7,500. IV. Provindstalstænder Forsamlin gerne for Kongeriget og Hertugdommene

73,000. 146,000. V. Departementet for de udenlandske Sager: A. Departementet og dets Entbedsmænd og Betiente: Lønninger, m. nt. 24,600. 28,550. Contoir-Udgifter. 1,800. 1,800. B. De danske Gesandtskaber i Udlandet: Lønninger og Taffelpenge. 200,617. 48.217,009. 48. Andre Udgifter VI. Departementerne for Civilforfatningen, med hvad dertil kan henføres: A. Det danske Cancelli: 32,200. 55,200. 259,217. 48.302,559. 48. 1. Collegiet og dets Contoirer samt det geheime Archiv: a. Lenninger 46,180. 54,380. b. Contoir-Udgifter 11,100. 11,940. 2. Justits- og Politivæsenet: Normal-Regl. Budget. a. Heiesteret: Rbd. R6d. Contoir - Ud- Lenninger. 33,176. 40,900. gifter.... 1,000. 1,000. 34,176. 41,900. b. Lands-Over-samtHof: og Stads- Retten: Normal-Regl. Budget. R6d. R66. Lønninger. . 46,344. 54,080. Contoir - Ud gifter 9,000. 7,524. 55,344. 61,604. c. Lands-Overretten i Viborg: Lønninger og til Contoir-Udgifter 5,800. 12,400. Transport 152,600. 182,224. Normal-Regl. Budget f. 1848. Rbd. Transport. 152,600. B. Rbd. §. 182,224. d. Criminal og Politiretten i Kiebenhavn: Normal-Regl. Budget. Lønninger. Contoir - Udgifter.

Rbd. 966. 26,970. 1,175. e. Adskillige Embedsmænd og Betiente, henhørende til Justits- og Politivæsenet i Danmark. . f. Straffeanstalterne i Kiebenhavn og Viborg: Normal-Regl. Budget. R65. R66. Lønninger. Tilskud til Straffeanstalterne i Kigbenhavn ... Tilskud til alle Straffeanstalter 600. 3,940. 10,600. 38,244. 6,200. 28,145. 16,389. 76. 39,021. 12. istedet for den bortfaldne 5-pCt. Gage-Affortning 1,350. 11,200. 43,534. g. Andre Udgifter ved Justits- og Politivæsenet 5,400. 5,400. 3. Overtagne Commune-Udgifter. . . 24,349. 66. 25,727. 94. 4. Tilskud til Geistlighed, Kirker og Almueskoler, m. v.: a. i Almindelighed: staaende Udgifter. andre udgifter. b. Paftoral-Seminariet c. Missions-Collegiet. 5. Tilskud til Fattigvæsenet i Kiebenhavn samt til Hospitaler, milde Stiftelser og Fattige i og udenfor Kiøbenhavn: a. Fattigvæsenet i Kiebenhavn b. Hospitaler, milde Stiftelser og Fattige i og udenfor Kiøbenhavn c. Vaisenhuset i Kiøbenhavn 6. Medicinalvæsenet: 22,011. 70. 21,900. 10. 2,000. 2,400. 1,400. 1,400. 3,535. 470. 27,672. 27,672. 2,788. 26. 3,348. 54. 2,000. 2,000. Transport.383,242. 74.277,548. 46. 88 18801 863 Normal-Regl. Budget f. 1848. Rbd. B. N66. 6. Transport .. 383,242. 74.277,548. 46. a. det medicinsk-chirurgiskeSunt heds: Collegium i Kiøbenhavn: aarligt Tilskud. 1,600. 1,650. b. Frederiks Hospital i Kiebenhavn: aarligt Tilskud 5,000. 15,000. c. Fødsels- og Pleiestiftelsen i Kipbenhavn:

aarligt Tilskud. 20,000. 24,215. d. Qvægfhge-Commissionen 150. 280.- e. Lønninger til forstiellige Stifts= og Landphyfici, Districtschirurger, Jordemodre 0. s. v. 23,234. 37,694. f. Andre Udgifter i Anledning af Medicinalvæsenet 2,000. 2,000. 7. Institutet for Blinde: aarligt Bidrag 500. 500. 8. Devstumme-Institutet i Kiøbenhavn: aarligt Tilskud 4,000. 4,000. 9. Bidrag til Herlufsholms lærde Skole 500. 334,030. 46.469,081. 74. B. Det slesvig holsteen lauenborgste Cancelli: 1. Collegiet og dets Contoirer: a. Lonninger. 23,990. 30,940. b. Contoir-Udgifter. 9,000. 7,685. 68. 2. Statholderskabet i Hertugdømmene Slesvig og Holsteen 2,560. Gouvernementssecretairen 500. Lønning til en Copiift ved Stat holderskabets Forretninger. 300. 3. Den slesvig-Holsteenske Regiering og dens Contoirer: a. Lønninger. 34,550. 30,700. b. Gontoir-Udgifter 4,500. 6,400. 4. Justits- og Politivæsenet: a. Den slesvig-holsteen-lauenborgsfe Overappellationsret: 1) Lønninger. 27,600. 30,990. 2) Gontoir-Udgifter. 1,300. 1,300. b. Dverdicafterierne: Transport. 104,000. 108,315. 68. Normal-Negl. Budget f. 1848. Rbd. §. Nbd. Transport. 104,000. Over-oglandret : Normal-Regl. Budget. 1) Den slesvigske Lønninger Rbd. N6d. 20,732. 23,678. Contoir-Udgifter 1,700. 1,700. B. 108,315. 68. 22,432. 25,378. 2) Den holsteenske Over- og Landret: Lønninger. 21,021. 22,171. Contoir-Udgifter 2,200. 2,200. 23,221. 24,371. Overdicasterierne ialt . . 45,653. 49,749. c. Forskiellige Justits- og Politi- Embedsmænd og Betiente, m. v. 12,708. 37. 17,076. 42. d. Slaveriet i Rendsborg 7,300. 650. i Hertugdømmene. e. Straffeanstalten i Glückstadt. 5. Tilskud til Geistlighed, Kirker og Almueskolevæsenet: a. i Almindelighed.. b. Skolelærerseminariet i Segeberg C. d. i Tonder. i Wonsbeck 6. Tilskud til Fattige, Hospitaler og milde Stiftelser 7. Medicinalvæsenet: 13,667. 75. 16,421. 68. 2,600. 2,840. 2,500. 3,420. 17,579. 76. 17,579. 76. a. Det slesvig holsteenske Sanitets- Collegium i Kiel 1,395. 1,395. b. Det academiske Sygehuus og Fre deriks Hospital sammesteds: aarligt Tilskud 3,360. 3,360. c. Vaccinations Instituterne i Kiel og Altona 480. 480. d. Jordemoder- og Fødselsstiftelsen i Kiel: aarligt Tilskud 2,160. 2,160. e. Lønninger til forskiellige Læger og til en Jordemoder 8. Overordentlige Udgifter til Geistlighed, Justits-, Politi- og Medicinalvæsenet

627. 62. 627. 62. 9,000. 11,000. Transport .. 213,231. 58.244,875. 28. Normal-Regl. Budget f. 1848. 9. Veivæsenet: a. Lønninger b. Andre Udgifter. a. Universitetet i Kiel Nbd. B. Rbd. B. Transport.. 213,231. 58. 244,875. 28, 4,460. 5,580. 416,477. 66,000. 73,312. 10. Tilskud til videnskabelige Anstalter: b. Lærde Skoler. 11. Døvftumme-Institutet i Slesvig C. General-Toldkammer- og Commerce- Collegiet : 20,654. 54. 54,738. 13. 17,000. 17,000. 321,346. 16.811,982. 41. 1. Collegiet og dets Contoirer: a. Lonninger. 48,150. 64,200. b. Contoir-Udgifter. 17,450. 18,350. 2. Told- og Confumtionsvæsenet iDans mark samt Toldvæsenet i Hertugdommene, den slesvig holsteenffe Kanal og de vestindiske Golonier. (Udgifterne hertil ere forlods fradragne i Intradernes Beløb.) 3. De danske Besiddelser paa Kysten Guinea. 27,000. 30,000. 4. De dansk-ostindiske Besiddelser 49,468. 5. Den Kongelige Porcellainfabrik 7,500. 6,000. 6. Industrifonden. 6,000. 6,000. 7. Handels- og Confulat-Udgifter 12,400. 15,600. 167,968. 140,150. D. Jernbane-Commissionen. 14,700. E. Ovarantainevæsenet: 1. Faste Lenninger Norm. Regl. Budget. Rbd. B. Rbd. ß. for Directionens administrerende Medlem og dens Secretariat.. 2,090. 2,850. For de forskiellige Dvarantaine- Commissioner 5,045. 84. 5,689. 84. 7,135. 84. 8,539. 84. Transport. 7,135. 84. 8,539. 84. XXIV Deels 4be efte. (56) 2. Faste Lønninger beb Etablisse- Normal-Regl. Budget f. 1848. Nbd. §. Rbd. 5. Transport 7,135. 84. 8,539. 84. mentet paa Kyholm

1,230. 1,330. Andre Udgifter 07 ved samme.. 7,499. 7,169. 8,729. 8,499. F. Rentefammeret: 15,864. 84. 17,038. 84. 1. Collegiet og dets Contoirer: a. Lønninger 65,150. 94,150. 9,350. 10,350. b. Contoir-Udgifter 2. Overevrighedspersoner i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen (herunder indbefattede Udgifter til Gontoirhold o. s. v.). 3. Oppeborselsbetiente iKongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen... .... 4. Landvæfensbetiente i Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen

5. Veivæsenet: Til Veivæsenet i Kongeriget (Udgifterne til den Deel af Veivæsenet i Hertugdømmene, som vedkommer Rentekammeret, ere fradragne i Jordebogs - Indtægterne med 50,000 Rbd. i Budgettet for 1848. Normal-Reglementet har 20,000 bv. Udgifterne til Anlæg og Vedligeholdelse af Chausseerne i Hertugdommene Slesvig og Holsteen vedkomme bet slesvig-Holsteens Lauenborgffe Cancelli). 6. Til Matrifuleringen i Kongeriget: Lønninger. Andre udgifter 7. Præmier for Fiskeri under Island 8. Understøttelser til Heravls og Fi- 76,800. 103,906. 64. 68,386. 90. 79,107. 26. 6,544. 6,628. 84,000. 316,400. 700. 14,900. 2,545. 5,000. 5,000. Transport 315,230. 90.633,686. 90. fteries Fremme samt Farveplanters Dyrkning Normal-Regl. Budget f. 1848. Nbd. Transport.. 315,230. B. Rbd. 6. 90. 633,686. 90. 9. Kongelige Bygninger o. f. v. i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen: a. Kongelige Slotte (herunder Christiansborg Slot med 50,000 Rbd. Budgetfum) . (Lonningerne til Betientene ved Slottene, Christiansborg Slot undtaget, udredes af Hoffassen og ere indbefattede under Udgifs terne til Hans Majestats Hofstat.) b. Andre Kongelige Bygninger v. s. v.: 1) Lønninger til Normal-Regt. Budget. Bygnings Rbd. 6. Rbd. 9. betiente.. 7,324. 27. 10,067.65. 123,500. 163,500. 2) Bygnin gernes Vedlige holdelse.. 56,200. 66,200. 63,524. 27. 76,267. 65. 10. Justitsfasses famt Sigt og Sagefalds -Udgifter i Kiebenhavn og Hertugdommene.

24,000. 24,000. 11. Adskillige udgifter for Kongeriget og Hertugdømmene 21,000. 30,400. 36,200. 12. Udgifter, 3sland vedkommende (Udgifterne i Anledning af Domainerne, Forstvæsenet og det stemplede Papir udredes forlods af Intraderne og ere saaledes fradragne under Indtægterne.)

13. Befordrings-Ulvgifter. 35,000. 547,255. 21.999,054. 59. G. Stutterivæsenet og Veterinairskolen, samt Udgifter tilHesteavlens Fremme: a. Frederiksborg Stutteri. 10,000. 14,000. b. Til Hesteavlens Fremme 22,000. 22,000. c. Beterinairskolen 7,000. 12,000. 39,000. 48,000. H. Statssecretariatet for Naadessager: 1. Lønninger. 5,840. 6,240. Transport 5,840. 6,240. (56*) Rbd. Normal-Regl. Budget f. 1848. 6. Rbd. ß. Transport .. 5,840. 6,240. 2. Understøttelser. 250,000. 244,600. 255,840. 250,840. 1. Generalpostdirectionen: (Udgifterne til Postvæsenet udredes forlods af Intraderne og ere saa- Tedes fradragne i Indtægterne.) K. Directionen for Universitetet og de 100 lærde Skoler: a. Tilskud til Universitetet 9,198. 26. 10,382. 26. b. Communitetet 433. 32. 433. 32. C. d. Sore Academi. 150. 150. (1 det lærde Skolevæsen 5,722. 88. 5,730. 88. e. den lærde Skole paa Island 7,780. 15,504. 50. 24,476. 50. L. Directionen for Statsgielden og den syufende Fond: Collegiet og dets Contoirer: a. Lønninger 36,000. 44,555. b. Andre Udgifter 10,350. 10,350. 46,350. 54,905. M. Finants-Deputationen: 1. Gollegiet og dets Contoirer: a. Lenninger. 33,200. 44,695. b. Andre Udgifter 7,800. 8,400. 2. Mynterne: a. i Kiøbenhavn: Lønninger. 4,616, 5,400. b. i Altona: Lønninger. 4,186. 4,936. c. for begge Mynter fælles: Lønninger. 1,000. 1,000. 3. Pensioner: a. til afgaaede Embedsmænd 272,200. 300,000. b. til Embedsmænds Enker og Børn 312,400. 317,400. c. til Venfioner, opførte paa Finants tassens aftagende Pensionsliste.. 100,000. 520,000. 4. Godtgierelse til den almindelige Transport 735,402. 1,201,831. Normal-Regl. Budget f. 1848. Rbd. Transport.. 735,402. B. Rbd. B. 1,201,831. Enkekasse samt til Livrente- og Forsørgelses-Anstalten af 1842 af de bed Embedsmænds Ded resterende Indbetalinger.. 5. Godtgierelse til Enkepensioner i Hertugdommene og Colonierne.. 6,500. 6,500. 25,500. 6. Kongelige Tienestefagers Befordring med Pakkeposterne, m. m. 26,000. 26,000. 7. Honorarer for udført Arbeide Statens Tieneste... 40,000. 40,000. 8. Til Videnskabers og Kunsters Fremme (foruden hvad dertil ellers udredes.) 15,000. 46,500. 9. Forskiellige videnskabelige Arbeider: a. under Conferentsraad Schumacher b. til topographiste Arbeider og Udgivelsen af Kort 12,400. 4,000. 7,730. c. det statistiske Tabelværk 5,000. 15,600. 10. Tilskud til forskiellige, under de øvrige Departementer ikke henho rende, Instituter og Stats:Indret ninger, m. v.: a. Det store Kongelige Bibliothek. b. Academiet for de stienne Kunster c. Til Indfiob af Kunstfager paa Kunstacademiets aarlige Udstillinger 11,000. 12,400. 8,700. 11,888. 3,000. 3,000. d. Musæet for Naturvidenskaberne e. Selskabet for de stienne Videnskaber

3,500. 4,600. 376. 376. f. Det nordiske Oldskrift-Selskab. 300. 300. g. Gager for Embedsmænd og Betiente ved de Kongelige videnftabelige Samlinger. 10,600. h. Det Kongelige Theater 36,900. 36,900. i. Det Kongelige Gapel 31,745. 31,945. k. Landbuusholdningsselskabet 800. 3,700. 1. Til Forst Undervisningen 3,500. m. Directeuren for Gymnastiken og bommene. bans Assistent n. Det patriotiske Selskab i Hertugo. Kiebenhavns Skydeselskab. 1,000. 420. 300. 300. 928,523. 1,502,990. Normal-Regl. Budget f. 1848. Rbd. §. Rbd. 5. VII. Departementerne for Militairforvaltningen, med hvad dertil hører: A. Admiralitets- og Commissariats- Collegiet: 1. Somilitair-Etaten, med hvad dertil hører. . . 2. Opmuddringsvæsenet 3. Defensionsarbeider ved Kiebenhavns Rhed B. General-Commissariats:Collegiet: Landmilitair-Staten med hvad dertil herer, hvorfor i det hele opføres: a. som forlods afholdes af de almindelige Stats - Intrader b. for Rug og Fourage, samt for Marschpenge c. temporairt, til extraordinaire Anskaffelser ved hielp af de bed Etaten i saadant Dicmed i sin Tid opsamlede, men fra samme afgivne Fonds m. b. 45 12 1,000,000. 12,600. 1,230,000. 24,000. 1,000. 1,012,600. 1,255,000. 2,496,800. 2,579,714. 411,362. 48 648,695. 110,999. 32 VIII. uforudseelige og ubestemte Udgifter 800,000. 2,908,162. 483,339,408. 32 950,000. IX. Statsgieldens Forrentning og Afbetaling

4,675,000. 5,100,000. Følgeligen: 1. Samtlige Lønninger og Udgifter ved Hans Majestats Particulairfammer, Ghatolfasse, Hofstat og Hofholdning, ved de Kongelige Haver, ved Hans Majestæts Stald= Etat, og Udgifter ved Allerheistsammes Reifer i Landet 670,000. 743,600. II. De Kongelige og Fyrstelige Personers Apanager 551,643. 509,215.32 III. Det geheime Statsraad 14,200. 7,500. IV. Provindstalstænder:Forsamlingerne 73,000. 146,000. Transport.. 1,308,843. 1,406,315. 32 VI. Departementerne for Civilforvalt= Normal-Regl. Budget f. 1848. Rbd. Transport.. 1,308,843. V. Departementet for de udenlandske Sager... ningen: B. Rbd. ß. 1,406,315. 32 259,217. 48 302,559. 48 det danske Cancelli. 334,030. 46 469,081.74 005 det slesvig-Holsteen = lauenborgske Cancelli. 321,346. 16 811,982. 41 General-Toldkammer- og Com- Omerce-Collegiet 100 Jernbane - Commissionen Dvarantainevæsenet. Rentekammeret Stutterivæsenet og Veterinairskolen samt til Hesteavlens Fremme Statssecretariatet for Naadessager Directionen for Universitetet og 167,968. 140,150. 14,700. 15,864. 84 17,038. 84 547,255. 21 999,054. 59 39,000. 48,000. 255,840. 250,840. de lærde Skoler 15,504. 50 24,476. 50 Directionen for Statsgielden og den synkende Fond 46,350. 54,905. Finants-Deputationen 928,523. 1,502,990. VII. Departementerne for Militairforvaltningen:

Admiralitets- og Commissariats- Collegiet 1,012,600. 1,255,000. General Commissariats-Collegiet 2,908,162. 48 3,339,408. 32 VIII. uforudseelige og ubestemte Udgifter

IX. Statsgieldens Forrentning og Afbetaling

800,000. 950,000. 4,675,000. 5,100,000. 13,635,505.25 16,686,502.36 Recapitulation. Indtægt. A. Domaine-Indtægter af Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen. B. Skatter og Afgifter af Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen: Transport Normal-Regl. Budget f. 1848. Rbd. Rbd. 1,478,100. 1,583,290. 1,478,100. 1,583,290. Normal-Regl. Budget f. 1848. Rbd. Nbd. Transport 1,478,100. 1,583,290. a. directe Skatter. 5,046,500. 5,422,475. b. indirecte Skatter. 5,160,350. 6,111,450. C. Overskud af Øresunds- og Strømtold- Intrader 2,000,000. 1,931,700. D. Overskud af den slesvig holsteenske Kanal.. 109,400. 71,700. E. Postvæsenets Overskud 268,450. 257,900. F. Overskud fra Hertugdømmet Lauenborg

226,000. 223,520. G. Overskud af de dansk-vestindiske Øer 149,700. 80,300. H. Renter af de Kongelige Activer. 580,000. 580,000. I. Forskiellige Indtægter 624,850. 446,950. 15,643,350. 16,709,285. Normal-Regl. Budget f. 1848. Rbd. B. Rbd. B. Udgift. A. Samtlige lønninger og Udgifter ved Hans Majestæts Particulairfammer og Chatoltasse, Hofstat og Hofholdning, ved de Kongelige Haver, ved Hans Majestæts Stald-Etat, saa og Udgifter ved Allerhøistſammes Reiser i Landet. 670,000. 743,600. B. De Kongelige og Fyrstelige Versoners Apanager. 551,643. 509,215. 32 C. Kongelige Bygninger i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen: a. Kongelige Slotte. 123,500. 163,500. b. andre Kongelige Bygninger 63,524. 27 76,267.65 D. Det geheime Statsraad 14,200. 7,500. E. Provindfialstænder Forsamlingerne for Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen 73,000. 146,000. F. De udenlandske Anliggender 259,217.48 302,559.48 G. Givil-Etaten: 1. De civile Collegier og Autoriteter, de under samme hørende Contoirer, ligesom og den slesvig - bolsteenffe Regiering, Over-Øvrighederne og Transport, 1,755,084. 75 1,948,642.49 Transport.. Oppebørselsbetientene i Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen, samt Mynterne m. v. . . 2. Justits og Politivesenet i Konge riget og Hertugdemmene Slesvig og Holsteen 3. Bidrag til Geistlighed, Kirker og Almueskoler i Kongeriget og Hertug dommene Slesvig og Holsteen... 4. Foranstaltninger til Videnskabers og Kunsters Fremme samt i Alminde lighed til Nationens heiere Dannelse, nemlig Bidrag til Universiteterne i Kiøbenhavn og Kiel, til det lærde Skolevæsen i Kongeriget og Hertug dommerne Slesvig og Holfteen, til lærde Selskaber og videnskabelige Anstalter og Arbeider m. v., til Academiet for de stiønne Kunster, det Kongelige Theater og Gapel o. f. v. 5. Andre almeennyttige Foranstalt ninger, nemlig: Bidrag til Fattigvæsenet i Kiebenhavn, til Hospitaler, milde Stiftelser og Fattige i Kongeriget og Hertug dommene Normal Regl Budget f. 1848. Rbd. 6. Rbd. §. 1,755,084. 75 1,948,642. 49 541,658.90 683,085.62 250,771. 17 369,569. 54 47,214.49 53,851.78 221,680. 8 352,185. 63 Slesvig og Normal-Regt. M6d. B- Holsteen 50,040. 6. Budget. Rbd. 6. 50,600. 34. til Medicinal væsenet i Kon geriget og Her tugdommene Slesvig og Holsteen, til Institutet for Blinde, samt til Institu terne for Døv ftumme til Stutteri 99,371. 50. 129,400, 50. Transport. 149,411, 56. 180,000. 84. 12,816,409. 47) 3,407,335. 18 Normal-Negl. Budget f. 1848. Rbd. 6. Rbd. $. Transport. 149,411. 56. 180,000. 84. 2,816,409, 47 3,407,335. 18 og Veterinaire væsenet, til Matricule ringen til Vei- og Landvæsens -Betiente, til Veies Anlæg og deres Vedligehol delse i Kongeriget og Her tugdømmene, til Landhuushold

ningsselskabet 134,804. 812,385. = Handels-Consulat: Udgifter, til Industrifon den, Præmier for Fiskeri under Island, Bis drag til Horavls og Fifferiers Frem me o. s. v., Udgifter til Opmud dringsvæsenet, og Tilskud til Porcellainfa brifen 43,500. 59,145. = 327,715.56 1,051,530, 84 H. Militair-Etaterne : Somilitair-Etaten 1,000,000. 1,231,000. Landmilitair-Staten. 2,908,162.48 3,339,408. 32 I. 3sland samt de dansk-ostindiske og guineiske Besiddelser 76,468. 66,200. K. Pensions- og Understøttelsesvæsenet: Pensioner og Vartpenge: A) a. til afgaacde Embedsmænd.. b. til Embedsmænds Enker og Børn 272,200. 300,000. 312,400. 317,400. c. paa ten aftagende Pensionsliste 100,000. 520,000. Transport 7,813,355. 55 10,232,874.38 Transport B) Tillæget til Enkepensioner i Hertugdommene, samt Godtgiørelse til den almindelige Enkekasse og Forsørgelses-Anstalten af 1842 af det ved Embedsmænds Dod resterende Indskud. Normal-Negl. Budget f. 1848. Rbb. 6. Nbb. 5. 7,813,355. 55 10,232,874.38 6,500. 32,000. C) Understøttelser giennem Statsfe cretariatet for Naadessager 250,000. 244,600. L. Honorarer for udført Arbeide i Statens Tieneste. 40,000. 40,000. PAT M. Forskiellige Udgifter, saasom: overtagne Commune-Udgifter i Konge riget, Udgifter for Kongelige Tienes stesagers Befordring med Pakkepofterne, samt Udgifter til militaire og andre offentlige Befordringer. N. Uforudseelige og ubestemte Udgifter 0. Statsgieldens Forrentning og Afbetaling

Naar fra Indtægten for Aaret 1848 drages Udgiften med 50,649. 66 800,000. 87,027.94 950,000. 4,675,000. 5,100,000. 13,635,505.25 16,686,502.36 16,709,285. 16,686,502.36 fan Overbalancen for bemeldte Aar calculeres til.. eller med en rund Sum 22,782.60 22,800. Kgl. Refer. til Finantsdeputationen tilligemed Regnskabs- 29 Dec. Oversigt for Aaret 1846 over samtlige Statsindtægter og Udgifter. Efterat samtlige Collegier og Departementer, overeensstem mende med Refer. 11 Apr. 1841, have forelagt Kongen fuldstændige Forklaringer over hvad de, samme vedkommende, Indtægter og Udgifter i Aaret 1846 have udgiort efter de aflagte Regnskaber, har Kongen approberet den deraf samlede og her ved selgende Oversigt over Statens samtlige Indtægter og Udgifter efter Regnskaberne for bemeldte Aar. Dg bemyndiger Kongen Finantsdeputationen til at lave saagdenne Oversigt, som alle dertil hørende Bilage, tilligemed dette Rescr., ved Trykken bringe til offentlig Kundskab. Regnskabs Oversigt = a. 1. 2. 3. Indtægter. I. De danske Provindser. A. Domaine. Indtægter: Overskud af Kongelige Jordebogs- og Forpagtnings- Indtægter: Indtægterne af de Kongelige Domaine Districter Andre Jordebogs- Indtægter. Forpagtnings-Afgifter. b. Forst og Jagt-Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som forlods deraf afholdes, samt af Værdien deels af Brænde til Hofholdningen og de Kongelige Collegier, deels af Deputater til Forst- og Jagtbetiente, deels af Tømmer, som udleveres til Kongelig Tieneste, saa og uberegnet Værdien af Deputatvildtet. a. directe Skatter: 1. staaende: 2. B. Skatter og Afgifter: Landskat, efter Liquidation af de 2 Bankhæftelsesrenter af Jorder og Tiender i Danmark, samt naar den sædvanlige aarlige Eftergivelse bringes til Afgang Ertrapaabudet, efter Forordningen af 12 Januar 1827 Bygningsafgift Rangstat. som ere Gienstand for Repartition: Stænderskat Veiskat Fourageskat og Marschpenge Befordringsskat, efter Forordningen af 26 Juni 1844 § 9 Heraf udestod ved Udgangen af Aaret 1846 Derimod er i 1846 indkommet af de til udgangen af 1845 udestaaende Statte-Restancer. b. indirecte Skatter: 1. Stempelpapirs og Kortstemplings-Intrader: Overskud af Stemgepapirs-Intrader. Kortstemplings-Intrader Transport for Aaret 1846. Budget for 1846. Indtægt for 1846 Were end Budg. Mindre end Budg. Rbd. 5. Rbd. B. Rbd. B. Rbd. B. 160,970. 261,614. 9. 47,400. 4,400. 71,228. 69. 100,644. 9. 23,828. 69. 4,125. 21. 274. 93. 61,600. 31,367. 73. 30,232. 22. 274,370. 368,335. 58. 93,965. 58. 2,414,000. 61,000. 2,421.687. 92. 7,687. 92. 62,289. 86. 1,289. 86. 345,000. 386,116. 13. 41,116. 13. 31,000. 32,404. 29 1,404. 29. 21,469. 17. 21,469. 17. 233,700. 238,236. 19. 4,536. 19. 283,600. 12,000. 260,463, 69. 35,136. 27. 3,380,300. 3,422,667. 39. 42,367. 39. 45,164. 91. 54,586. 871. 9,421. 92. 9,421. 92. 3,380,300. 3,432,089. 35. 51,789. 35. 317,000. 8,700. 325,700. 422,990. 83. 105,990. 83. 9,868. 12. 1,168. 12. 432,858, 95. 107,158. 95. Transport.. 2. 4-Procent-Afgiften af Arv samt 2-Procent-Afgiften af Arv og overdragne Eiendomme 3. Departements og Retssportler 4. Overskud af Tolds og Consumtions-Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf forlovs udredes. Jalt Skatter og Afgifter C. Adskillige Indtægter: a. Netto Indtægten af Tallotteriet i Danmark (Jylland derunder indbegreben)

b. Netto-Indtægten af Klasselotteriet c. d. 15R e. f. Ovarantaine-Indtægter for Danmark (herunder Indtægten af det Kyholmske Dvarantaine-Etablissement). Recognitioner af Handelsreisende. De for Kongelig Regning overtagne Bispetiender Erstatning fra Amternes Repartitionsfonds og fra Kiøbstæderne i Danmark, efrer Forordningen af 15 September 1832 g. Andre forskiellige Indtægter Altsaa Indtægterne af de danske Provindser: A. Domaine-Indtægter B. Skatter og Afgifter: directe. indirecte C. Adskillige Indtægter 00028 Tilfammen. a. b. 1. II. Hertugdommene Slesvig og Holsteen. A. Domaine Indtægter: Overskud af Kongelige Jordebogs- og Forpagtnings-Indtægter: Indtægter af de Kongelige Domaine-Districter, m. v. 2. Andre Jordebogs-Indtægter. 3. Forpagtnings-Afgifter Forst og Jagt-Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som forlods deraf afholdes, samt af Værdien af Deputater Budget for 1846. 3ndtægt for 1846. Mere end Budg. Mindre end Budg. §. Rbd. 325,700. 8. Rbd. B. Rbd. 6. Nbb. 432,858. 95. 107,158. 95. 116,000. 178,550. 86 62,550. 86. 213,400. 241,640. 58. 28,240. 58. 3,340,700. 4,065,635. 6724,935. 61. 3,995,800. 4,918,685. 54. 922,885. 54. 7,376,100. 8,350,774. 89. 974,674. 89. 125,000. 181,653. 24. 56,653. 24. 38,000. 21,196. 92 16,803. 31. 9,800. 12,126. 35. 2,326. 35. 4,900. 7,100. 83. 2,200. 83. 22,000. 24,638. 34 2,638. 34. 28,500. 28.528. 831. 28. 83. 50,000. 240,927. 23. 190,927. 23. 278,200. 516,171. 87 237,971. 87. 274,370. 368,335. 58. 93,965. 58. 3,380,300. 3,432,089. 35. 51,789. 35. 3,995,800. 4,918,685. 54. 922,885. 54. 278,200. 516,171. 87 237,971. 87. 7,928,670. 19,235,282. 43. 1,306,612. 43. 67,500. 54,909. 533. 872,230. 852,686. 95. 12,590. 422. 19,543. 4.9 251,730. 276,771. 43 25,041. 4 117,500. 135,574. 81% 18,074. 814. 1,308,960. 1,319,942. 43. 10,982. 43. B. Skatter og Afgifter: a. directe Skatter: 1. staaende: Contribution, Landskat og Magazin-Præstanda, efter Fradrag af den sædvanlige Eftergivelse: Contribution Landskat 000.0 Magazin-Præstanda (herunder indbefattet Værdien af Leverancerne in natura til Landmilitair-Staten) Bygnings- Afgift Extraftat Rangstat 2. som ere Gienstand for Repartition: Stænderskat. Chaussee-Udgifter Erstatning for de Summer, der af Finantskassen foreskydes Devftumme Institutet i Slesvig, og som ifølge allerboieste Patent af 17 December 1821 reparteres over Hertugdømmene Af fornævnte Skatter udestod ved Udgangen af 1846. Derimod er i 1846 indkommet af de til udgangen af 1845 udestaaende Skatter. b. indirecte Skatter: 1. Stempelpapirs- og Kortstemplings-Intraver: Overskud af Stempelpapirs-Intrader Kortstemplings-Intrader 2. Afgift af Arv og overdragne Eiendomme: 4 pCt. af Arv pt. af Arv og overdragne Eiendomme 3. Departements og Retssportler Mbr. 50,000. 71,932. 52. 78,000. 99,601. 76. 4. Overskud af Told-Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som forlods deraf afholdes Jalt Skatter og Afgifter C. Adskillige Indtægter: a. Netto-Indtægten af Tallotteriet i Hertugdømmene b. Netto-Indtægten af Klasselotteriet C. Ovarantaine-Indtægter i Hertugdømmene d. Recognitioner af Handelsreisende e. Andre forskiellige Indtægter Budget for 1846. Indtægt for 1846. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. B. Nbd. B. Rbd. B. Rbd. B." 719,270. 718,963. 30. 400,650. 397,785. 92. 306. 653. 2,864. 3. 137,000. 161,165. 91. 24,165. 91 151,000. 161,126. 39. 10,126. 39. }382,970. 373,875. 48%. 12,984. 94. 3,890. 47. 78,000. 90,695. 11. 12,695. 11. 1,868,890. 1,916,597. 23. 47,707. 234. 50,965. 1. 108,138. 58. 57,173. 56 57,173. 56. 1,868,890. 1,973,770. 80% 104,880. 803. 164,000. 8,250. 172,666. 24. 8,250. 8,666. 24. 128,000. 37,000. 171,534. 33 43,534. 33. 46,358. 22. 9,358. 22. 1,235,000. 1,345,487. 84. 110,487. 84. 1,572,250. 1,744,296. 67. 172,046. 67 3,441,140. 3,718,067. 51 276,927. 51% 100,000. 135,347. 88. 35,347. 88. 10,000. 29,598. 82. 19,598. 82. 1 150. 1,491. 84. 341. 84. 15,300. 16,417. 62 1,117. 62. 52,170. 43,463. 313. 8,706. 64% 178,620. 226,319. 59. 47,699. 59 XXIV Deels 4de Hefte. (57) Altsaa Indtægterne af Hertugdømmene Slesvig og Holsteen: A. Domaine-Indtægter B. Skatter og Afgifter: directe indirecte C. Adskillige Indtægter Følgeligen : 1. Totalindtægten af de danske Provindser Tilsammen II. Totalindtægten af Hertugdommene Slesvig og Holsteen Fremdeles: III. Overskudet fra Hertugdømmet Lauenborg IV. Overskudet af de dansk-vestindiske Coloniers Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf forlods afholdes V. Øresunds og Strømtold-Intraderne VI. Overskudet af den slesvig-Holsteenske Kanal, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf forlods afholdes VII. Postvæsenets Overskud. VIII. Renter af Activerne, henlagte til Statsgieldens Forrentning og Afbetaling samt til Reservefonden.. Udgifter. I. Samtlige Lønninger og Udgifter ved Hans Majestats Particulairfammer, Chatolkasse, Hofstat og Hofholdning, ved Slotshaverne, ved Hans Majestæts Stald-Etat, og Udgifter ved Allerhøistſammes Heiser i Landet II. De Kongelige og fyrstelige Personers Apanager III. Det geheime Statsraad IV. Provindstalstænder Forsamlingerne for Kongeriget og Hertugbømmene

V. Departementet for de udenlandske Sager: A. Departementet og dets Embedsmænd og Betiente: Lenninger, m. m.. Contoir-Udgifter B. De danske Gesandtskaber i udlandet: Lenninger og Taffelpenge Andre Udgifter. Budget for 1846. Indtægt for 1846. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. 1,308,960. Rbd. 1,319,942. 43 6. Nbd. §. Rbd. §. 10,982. 43. 1,868,890. 1,973,770. 803. 104,880. 80 1,572,250. 1,744,296. 67. 172,046. 67. 178,620. 226,319. 59. 47,699. 59. 4,928,720. 5,264,329. 583 335,609. 58% 7,928,670. 9,235,282. 43. 1,306,612. 43. 4,928,720. 5,264,329. 583 335,609. 58 176,250. 233,396. 34. 57,146. 34. 86,700. 4,627.45. 2,000,000. 1,971,150, 42. 82,072. 50. 28,849. 54. 67,900. 68,375. 63. 475.63. 240,200. 300,018. 83. 59,818. 83. 580,000. 582,887. 43. 2,887. 43. 16,008,440. 17,660,068.28% 1,651,628. 28 Budget for 1846. Medgaaet i 1846. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. 6. Rbd. B. Rbd. 8. Rbb. 733,900. 770,450. 36,550. 515,215. 32. 513,715. 32. 1,500. 7,500. 7,500. 146,000. 105,995, 94. 40,004. 2. 25,050. 1,800. 25,050. 3,630. 39. 1,830. 39. 217,009. 48. 206,917. 21. 10,092. 27. 55,200. 65,613. 55. 10,413. 55. 299,059. 48. 301,211. 19. 2,151. 67. (57*) VI. Departementerne for Civilforvaltningen, med hvad dertil fan henføres: A. Det danske Caneelli: 1. Collegiet og dets Contoirer samt det geheime Archiv: a. Lønninger b. Contoir-Udgifter 2. Justits- og Politivæsenet: a. Høiesteret: Lonninger.. Rbd. 36,900. 36,900. Contoir: Udgifter...

- 1,000. 1,000. b. Lands-Over- samt Hof- og Stads-Retten: Lønninger Rbd.50,030. 49,913.86.....116.10. Contoir: Ubgifter... 7,524. 7,524. c. Lands-Overretten i Viborg: Lønninger og til Contoir-Udgifter. d. Griminal og Politiretten i Kiøbenhavn: Lenninger Rbd.25,043. 88. 24,814.59...229.29. Contoir: Ud: gifter 1,900. 1,083.70.816.251. e. Adskillige Embedsmænd og Betiente, henhørende til Justits- og Politivæsenet i Danmark f. Straffeanstalterne i Kiøbenhavn og Viborg: Lenninger Nbv.4,120. 3,840.. Tilskud til Straffeans stalten i 280. fbfabn .. 38,244, 33,026.814...5,217.143. Tilskud til alle Straffeanstalter iste detfor den bortfaldne 5pCt. Ga ge: Affortning

1,350. 1,350. g. andre Udgifter ved Justits- og Politivæsenet 3. Overtagne Commune-Udgifter Transport - Budget for 1846 Medgaaet i 1846. Mere end Budg. Mindre end Bubg. Rbd. 5. Rbd. B. Rbd. 6. Rbd. B. 45,880. 45,616. 63. 263. 33. 11,940. 11,493. 14. 446. 82. 37,900. 37,900. 57,554. 57,437.86. 116. 10. 7,600. 8,068.47. 468.47. 26,943. 88. 25,898. 33. 1,045. 54. 27,375. 62. 29,197.92. 1,822.30. 43,714.. 5,400, 38,216. 81. 664. 95. 5,497. 14. 4,735. 1. 25,797. 94. 25,080. 62. 717. 32. 290,105. 52. 279,574, 94. 10,530. 54. Transport 4. Tilskud til Geistlighed, Kirker og Almueskoler, m. v: a. i Almindelighed: staaende libgifter andre udgifter b. Pastoral-Seminariet. c. Missions-Collegiet 5. Tilskud til Fattigvæsenet i Kiøbenhavn samt til Hos spitaler, milde Stiftelser og Fattige i og udenfor Kiøbenhavn: 6. a. Fattigvæsenet i Kiøbenhavn b. Hospitaler, milde Stiftelser og Fattige i og uden: for Kiøbenhavn c. Vaisenhuset i Kiøbenhavn Medicinalvæsenet: a. Det medicinsk - chirurgiske Sundheds- Collegium i Kiøbenhavn: aarligt Tilskud b. Frederiks Hospital i Kiebenhavn: aarligt Tilskud c. Fødsels: og Pleiestiftelsen i Kiøbenhavn: aarligt Tilskud d. Qvægfyge-Commissionen. e. Lonninger til forskiellige Stifts vg Landphyfici, Districtschirurger, Jordemødre o. s. v. f. Andre Udgifter i Anledning af Medicinalvæsenet 7. Institutet for Blinde: aarligt Bidrag 8. Dovstumme-Institutet i Kiobenhavn: aarligt Tilskud 9. Bidrag til Herlufsholm lærde Skole B. Det slesvig-Holsteen-lauenborgske Cancelli: 1. Collegiet og dets Contoirer: 2. a. Lønninger. b. Gontoir-Udgifter Statholderskabet i Hertugdømmene Slesvig og Holsteen

Gouvernementssecretairen 3. Den slesvig-Holsteenske Regiering og dens Contoirer: a. Lønninger. b. Gontoir-Udgifter Transport Budget for 1846. Medgaaet i 1846. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. ß. 290,105.52. Nbd. B. 279,574. 94. Rbb. 6. Rbd. 5. 10,530. 54. 25,100. 10. 22,019. 74. 2,400. 2,283, 55. 3,080. 32. 116. 41. 1,400. 1,400. 3,535. 3,535. 27,672. 27,672. 3,348. 54. 2,000. 4,631. 63. 2,000. 1,283. 9. 1,858. 1,680. 30. 177.66. 10,070. 10,133. 76. 63.76. 24,100. 24,899. 16. 799. 16. 280. 280. 24,494. 24,520.68. 26.68. 2,000. 2,690.72. 690.72. 500. 500. 4,000. 4,500. 500. 500. 500. 423,363. 20. 412,821. 68. 10,541. 48. 29,090. 28,901. 22. 188.74. 7,285. 68. 8,361.55. 1,075. 83. 21,760. 13,652. 16. 500. 431.49. 8,107. 80. 68.47. 38,100. 6,100. 102,835. 68. 30,314. 61. 6,114. 94 87,776, 93. 7,785. 35. 14. 943. 15,059. 58. 4. Juftits- og Politivæsenet: Transport a. Den slesvig-Holsteen - lauenborgske Overappellationsret: 1) Lønninger 2) Contoir-Udgifter b. Overdicasterierne : 1) Den slesvigske Over- og Landret: Lenninger Rbd. 23,878. 23,818. Contoir-Udgif ter ..... 1,700. 1,571. 17... Rbd. 25,578: 25,389 17........ 2) Den holsteenske Over- og Landret: Lønninger Rbd. 22,171. 22,054. 21. Contoir-Udgifter .. 2,000. 2,000. Rbd. 24,171. 24,054. 21. Overdicasterierne ialt 60. 128.782. 188. 78. .116.75. 116. 75. c. Forskiellige Justits- og Politi-Embedsmænd og Betiente, m. v. i Hertugdømmene d. Glaveriet i Rendsborg e. Straffeanstalten i Glückstadt. 5. Tilskud til Geistligheden, Kirker og Almueskolevæsen: a. i Almindeligbed b. Skolelærerfeminariet i Segeberg 6. Tilskud til Fattige, Hospitaler og milde Stiftelser 7. Medicinalvæsenet: a. Det slesvig-Holsteenske Sanitets-Collegium i Kiel. b. Det academiske Sygehuus og Frederiks Hospital sammesteds: aarligt Tilskud c. Vaccinations-Instituterne i Kiel og Altona d. Jordemoder- og Fødselssttiftelsen i Kiel: aarligt Tilskud. e. Lønninger til forskiellige Læger og til en Jordemoder. 8. Overordentlige udgifter til Geistlighed, Justits-, Politi- og Medicinalvæsenet

9. Veivæsenet: a Lonninger b. Andre Udgifter 10. Tilskud til videnskabelige Anstalter: a. Universitetet i Kiel b. Lærde Skoler 11. Devstumme: Institutet i Slesvig Budget for 1846. Medgaaet i 1846. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. 6. Rbd. B. Rbd. B. 102,835. 68. 87,776. 93 Rbd. $. 15,059. 58. 32,140. 1,300. 32,118. 8. 1,300. 21. 88. 49,749. 49,443 38 305.573. 14,510. 42. 11,097. 85. 7,300. 5,252. 13. 3,412. 53. 2,047.82 650. 650. 15,628.42. 15,684.26. 55, 80. 2,600. 2,600. 17,579.76. 17,579.76. 1,395. 1,395. 3,360. 3,360. 480. 480. 2,160. 2,160. 627.62. 467. 62. 160. 10,500. 13,806. 27. 3,306. 27. 5,580. 365,590. 4,918. 35. 365,683. 34. 661.60%- 93. 34. 73,800. 22,986. 20. 73,800. 23,140. 39. 17,000. 17,808. 26. 154. 19. 808, 26. 747,772. 22. 730,521. 10 17,251. 21. C. General-Foldkammer og Commerce-Collegiet: 1. Gollegiet og dets Contoirer: a. Lønninger. b. Gontoir-Udgifter. 2. Told- og Consumtionsvæsenet i Danmark samt Toldvæsenet i Hertugdømmene, den slesvig-bolsteenske Kanal og de vestindiske Colonier. (Udgifterne hertil ere forlods fradragne i Intradernes Beløb.) 3. De danske Besiddelser paa Kysten Guinea. 4. De dansk-ostindiske Besiddelser 5. Den Kongelige Porcellainfabrik 6. Industrifonden 7. Handels-Confulat-Udgifter D. Jernbane-Commissionen E. Dvarantainevæsenet: 1. Faste Lønninger for Directionens administrerende Medlem og bens Secretariat For de forskiellige Obarantaine-Commissioner 2. Faste Lønninger ved Etablissementet paa Kyholm 1,330. Andre udgifter bed samme.. 7,409. F. Rentekammeret: 1,330. 8,511. 37. 1,102. 37. 1. Collegiet og dets Contoirer: a. Lønninger b. Gontoir-Udgifter 2. Overøvrighedspersoner i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen (herunder indbefattede Udgifter til Contoirhold o. f. v.) 3. Oppebørselsbetiente i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen 4. Landvæsensbetiente i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen. 5. Veivæsenet: Til Veivesenet i Kongeriget 6. Til Matrikuleringen i Kongeriget: Lønninger Andre Udgifter 7. Præmier for Fiskeri under Island Transport Budget for 1846. Medgaaet i 1846. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. B. Rbd. §. Rbb. 8. Rbd. §. 52,350. 53,377. 31. 1,027. 31. 18,150. 18,150. 44,000. 56,000. 12,000. 6,000. 6,000. 6,000. 5,996. 32. 3. 64. 14,400. 15,148 60. 748. 60. 140,900. 154,672. 27. 13,772.27. 14,700. 14,858. 75%. 158, 75%. 3,770. 5,405, 84. 3,882. 8. 5,221. 22. 112. 8. 184.62. 8,739. 9,841.37. 1,102. 37. 17,914. 84. 18,944, 67. 1,029. 79. 78,000. 76,296. 30. 1,703. 66. 10,350. 10,350. 86,850. 64. 85,578.30. 1,272. 34. 74,849. 6. 74,057. 6. 792. 6,728. 6,653. 75. 315,000. 314,902. 90. 97. 6. 700. 700. 19,000. 27,300. 8,300. 2,545. 2,545. 594,022. 70. 598,382, 60. 4,359. 86. Transport 8. Understettelser til Høravls og Fiskeries Fremme samt Farveplanters Dyrkning 9. Kongelige Bygninger o. s. v. i Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen: a. Kongelige Slotte (herunder Christiansborg Slot med 50,000 Rbd. Budgetsum.) b. Andre Kongelige Bygninger o. f. v.: 1) Lønninger til Bygningsbe: tiente..Rbd. 9,867. 65. 9,820. 11..... 47.54. 2) Bygningernes Vedligehol delse..... 66,200. 10. Steenbruddet paa Bornholm 63,588. 90.....2,611. 6. 11. Justitskasse samt Sigt- og Sagefalds-Udgifter i Kiøbenhavn og Hertugdommene 12. Adskillige udgifter for Kongeriget og Hertugdømmene 13. Udgifter, Island vedkommende. 14. Befordrings- Udgifter efter Forordningerne af 26 Jun. 1844 og 17 December 1845: for Danmark Hertugdømmene G. Stutterivesenet og Veterinærskolen samt Udgifter til Hesteavlens Fremme: a. Frederiksborg Stutteri b. Til Hesteavlens Fremme c. Veterinairskolen. H. Statssecretariatet for Naadessager: 1. Lønninger 2. Understøttelser. I. Generalpostdirectionen: (Udgifterne til Postvæsenet udredes forlods af Intraderne og ere saaledes fradragne i Indtægterne). K. Directionen for Universitetet og de lærde Skoler: a. Tilskud til Universitetet Transport Budget for 1846. Medgaaet i 1846. Mere end Budg. Mindre end Budg. Nbd. B. 594,022. 70. Rbd. B. 598,382. 60. Rbd. B. Rbd. B. 4,359. 86. 5,000. 3,280. 1,720. 163,500. 164,189, 13. 689. 13%. 76,067. 65. 1,000. 73,409. 5. 2,658. 60. 1,000. 24,000. 21,000. 18,994. 60. 20,878. 39. 5,005. 89, 121. 56. 8,200. 1,743. 40. 6,456. 55. 20,086. 67. 20,086. 67. 8,705. 46. 8,705. 46. 892,790.39. 909,668. 86. 16,878. 47. 14,000. 14,000. 22,000. 33,058. 28. 11,058. 28. 12,440. 14,717. 65. 2,277. 65. 48,440. 61,775. 93. 13,335, 93. 5,840. 5,840. 245,000. 245,480. 480. 250,840. 251,320. 480. 10,382.26. 10,382. 26. 10,382. 26. 10,382. 26. Transport b. Tilskud til Communitetet C. d. e. Sore Academi - det lærde Skolevæsen den lærde Skole i Island L. Directionen for Statsgielden og den synkende Fond: Collegiet og dets Contoirer: a. Lonninger b. Andre udgifter M. Finants-Deputationen: 1. Gollegiet og dets Contoirer: a. Lenninger. b. Andre Udgifter 2. Mynterne: 3. a. i Kiøbenhavn: Lonninger b. i Altona: Lønninger c. for begge Mynter fælles: Lenninger. Pensioner: a. til afgaaede Embedsmænd b. til Embedsmænds Enker og Børn C. til Pensioner, opferte paa Finantskassens aftagende Penfionslifte

4. Godtgiørelse til den almindelige Enkekasse af det ved Embedsmænds Død resterende Indskud 5. Godtgiørelse til Enkepensioner i Hertugdommene og Colonierne

6. Kongelige Tienestesagers Befordring med Pakkeposterne, m. m. 7. Honorarer for udført Arbeite i Statens Tieneste 8. Til Videnskabers og Kunsters Fremme 9. Forskiellige videnskabelige Arbeider: a. under Conferentsraad Schumacher. b. til topographiste Arbeider og Udgivelsen af Kort c. det statistiske Tabelværk 10. Tilskud til forskiellige, under de øvrige Departementer ikke henherende, Instituter, og Stats-Indretninger, m. v.: a. Det store Kongelige Bibliothek Transport. Budget for 1846. Medgaaet i 1846. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rb6. B. 10,382.26. Rbd. 6. Rbd. B. Rbd. . 6. 10,382. 26. 433. 32 433, 32. 150. 150. 6,146. 88. 6,042.88. 5,380. 5,380. 22,492. 50. 22,388. 50 104. 104. 38,295. 38,405, 89. 110.89. 10,550. 10,543. 16. 6.80. 48,845. 48,949. 9. 104. 9. 37,565 37,536. 24. 28.72. 8,250. 9,298. 56. 1,048. 56. 5,400. 5,134. 64. 265. 32. 4,936. 4,936. 1,000. 1,000. 300,000. 345,062. 545,062. 5 315,000. 318,799. 67. 3,799. 67. 515,000. 526,295. 43. 11,295. 43. 6,500. 6,289. 13. 210. 83. 25,500. 22,141.95. 3,358. 1. 26,000. 25,511. 15 488. 80 40,000. 36,890. 13. 3,109. 83. 40,000. 41,240. 1,240. 13,200. 13,200. 8,300. 8,300. 10,600. 10,937.34. 337. 34. 12,100. 12,100. 1,369,351. 1,424,672. 45%. 55,321. 45. Transport b. -Academiet for de stienne Kunster. C. d. e. f. Til Indkieb af Kunstsager paa Kunstacademiets aarlige Udstillinger.. Mufæet for Naturvidenskaberne Selskabet for de stienne Videnskaber Det nordiske Oldskrift-Selskab g. Det Kongelige Theater. h. i. k. 1. m. Det Kongelige Capel Landhuusholdningsselskabet Til Forst-Undervisningen Det patriotiske Selskab i Hertugdømmene Kiebenhavns Skydeselskab VII. Departementerne for Militairforvaltningen, med hvad dertil hører: A. Admiralitets- og Commissariats-Collegiet: 1. Somilitair Etaten, med hvad dertil hører 2. Opmuddringsvæsenet. 3. Defensionsarbeider paa Kiøbenhavns Rhed B. General-Commissariats:Collegiet: Landmilitair-Staten med hvad dertil hører: a. som forlods afholdes af de almindelige Stats-Intrader

b. for Rug og Fourage, forsaavidt Bekostningen ikke afholdes af den under Litr. a opførte Sum, samt for Marschpenge.. C. temporairt, til extraordinaire Anskaffelser ved Hielp af de ved Etaten i saadant Diemed i sin Tid opsamlede, men fra samme afgivne Fonds. d. den efter Regnskabsoversigten for 1845 Side 332, Landmilitair-Staten til Disposition udenfor Budgettet forbeholdne Sum.. VIII. Uforudseelige og ubestemte Udgifter IX. Statsgieldens Forrentning og Afbetaling Budget for 1846. Medgaaet i 1846. Mere end Bubg. Mindre end Budg. Rbd. 6. Nbb. B. Rbd. 6. Rbd. B. 1,369,351. 1,424,672. 453. 55,321.45. 12,288. 11,888. 400. 3,000. 3,000. 4,240. 6,340. 2,100. 376. 376. 300. 300. 46,310. 46,310. 31,945. 31,775.80. 3,700. 3,500. 420. 3,700. 3,497.79. 420. 169. 16. 2. 17. 300. 300. 1,475,730. 1,532,580. 12. 56,850. 12. 1,020,000. 1,020,000. 26,000. 35,000. 9,000. 1,000. 1,000. 1,047,000. 1,056,000. 9,000. 2,541,600. 2,535,424. 63. 6,175. 33. 655,322. 29. 547,341.27. 107,981. 1. 155,668. 148,572. 79. 7,095. 17. 82,195. 40. 82,195 40. 3,352,590. 29. 3,313,534. 17. 39,056. 11. 619,745. 20. 30,254. 76. 650,000. 5,100,000. XXIV. Deels 4de efte. 6,375,304. 901,275,304.901. (58) Transport... Følgeligen : 1. Samtlige Lønninger og Udgifter ved Hans Majestæts Particu Tairkammer, Chatolkasse, Hofftat og Hofholdning, ved Slots haverne, ved Hans Majestæts Stald-Etat, og Udgifter ved Allerheitsammes Reiser i Landet II. De Kongelige og Fyrstelige Personers Apanager III. Det geheime Statsraad IV. Provindstalstænder-Forsamlingerne V. Departementet for de udenlandske Sager VI. Departementerne for Civilforvaltningen: Det danske Cancelli. VII. Det slesvig-Holsteen-lauenborgske Gancelli General Toldkammer og Commerce-Collegiet. Jernbane-Commissionen Dvarantainevæsenet Rentekammeret Stutterivæsenet og Veterinairskolen samt til Hefteavlens Fremme Statssecretariatet for Naadessager Directionen for Universitetet og de lærde Skoler Directionen for Statsgielden og den synkende Fond Finants-Deputationen Departementerne for Militairforvaltningen: Admiralitets- og Commissariats-Collegiet General-Commissariats-Collegiet VIII. uforudfeelige og ubestemte Udgifter IX. Statsgieldens Forrentning og Afbetaling 008 083 20000012, aland YIXK Budget for 1846. Medgaaet i 1846. Mere end Budg. Mindre end Budg Rbd. B. Rbd. 6. Rbd. B. Rbd. B. 733,900. 770,450. 36,550. 515,215. 32. 513,715. 32. 1,500. 7,500. 7,500. 146,000. 105,995. 94. 40,004. 2. 299,059, 48. 301,211. 19. 2,151. 67. 423,363. 20. 412,821. 68. 747,772. 22. 730,521. 10,541.48. 17,251.21 140,900. 154,672. 27. 13,772. 27. 14,700. 14,858. 75%. 158. 75%. 17,914. 84. 18,944. 67. 1,029. 79. 892,790. 39. 909,668. 86. 16,878. 47. 48,440. 61,775, 93. 13,335. 93. 250,840. 251,320. 480. 22,492. 50. 22,388. 50. 104. 48,845. 48,949. 9. 104. 9. 1,475,730. 1,532,580. 123. 56,850. 12. 1,047,000. 1,056,000. 9,000. 3,352,590. 29. 3,313,534. 17 39,056. 11. 650,000. 619,745. 20. 30,254. 76, 5,100,000. 6,375,304. 90 1,275,304. 901 15,935,053,36. 17,221,957.891,286,904.53 (58*) Recapitulation A. B. Indtægt. Domaine Indtægter af Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen Skatter og Afgifter af Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen: a. directe Skatter. b. indirecte Skatter C. Overskud af Øresunds- og Strømtold-Intrader Overskud af den slesvig-Holsteenske Canal D. E. Postvæsenets Overskud F. Overskud fra Hertugdømmet Lauenborg G. Overskud af de dansk-vestindiske Der H. Renter af de Kongelige Activer Forstiellige Indtægter 1. Hertil lægges: Den af det brittisk-ostindiske Compagnie erlagte Kiebefum for de til famme overdragne danske Besiddelser paa Indiens Fastland efter Fradrag af de Udgifter, tilsammen Nbd. 280,430. 58, som i 1846 have fundet Sted, vedkommende de ommeldte Besiddelser og deres Afhændelse, samt Corvetten Galatheas Expedition, Dampskibet Gange's Anskaffelse, og Undersøgelsen af Nicobar- Derne, hvilke Udgifter ere bestemte forlods at skulle afholdes af bemeldte Kiøbesum Hvorimod afgaaer: Opstaaet Tab ved Smaamynts Omsætning Summa Indtægt. . 001 A. B. Udgift. Samtlige Lønninger og Udgifter ved Hans Majestæts Particulair kammer og Chatolkasse, Hofftat og Hofholdning, ved Slotsha verne, ved Hans Maiestæts Stald-Etat, saa og Udgifter ved Allerheitsammes Reiser i Landet De Kongelige og Fyrstelige Personers Apanager Transport af Regnskabs-Oversigten. Budget for 1846. Indtægt for 1846. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. B. Rbd. B. Rbd. B. Rbb. B. 1,583,330. 1,688,278. 5. 104,948. 51. 5,249,190. 5,405,860. 19 156,670. 193. 5,568,050. 6,662,982.251,094,932.25 2,000,000. 1,971,150. 42. 28,849. 54. 67,900. 68,375. 63. 475.63. 240,200. 300,018. 831 59,818. 83. 176,250. 233,396, 34. 57,146. 34. 86,700. 4,627. 45 82,072.50 580,000. 582,887. 43. 2,887. 43. 456,820. 742,491.51285,671.51, 16,008,440. 17,660,068.283 1,651,628. 28. 16,008,440. 844,569.38. 844,569. 38. 18,504,637.663 2,496,197. 663. 1,676.32. 1,676.32. 16,008,440. 18,502,961.343 2,494,521. 343. Budget for 1846. Medgaaet i 1846. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. 6. Rbd. B. Rbd. B. Rbb. 733,900. 770,450. 36,550. 515,215. 32. 513,715. 32. 1,500. 1,249,115. 32. 1,284,165. 32. 35,050. 8. Transport. C. Kongelige Bygninger i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen: a. Kongelige Slotte b. andre Kongelige Bygninger D. Det geheime Statsraad E. F. G. 1. Provindstalstænder-Forsamlingerne for Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen Udenlandske Anliggender. Civil-Etaten De civile Collegier og Autoriteter, de under samme hørende Gontoirer, ligesom og den slesvig-holsteenske Regiering, Overøvrighederne og Oppebørselsbetientene i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen, samt Mynterne m. v. 2. Justits- og Politivæsenet i Kongeriget og Hertugdømmene Slesbig og Holsteen 3. 4. Bidrag til Geistlighed, Kirker og Almueskoler i Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen. Foranstaltninger til Videnskabers og Kunsters Fremme samt i Almindelighed til Nationens høiere Dannelse, nemlig: Bidrag til Universiteterne i Kiøbenhavn og Kiel, til det lærde Skolevæsen i Kongeriget og Hertugdemmene Slesvig og Holsteen, til Iærde Selskaber og videnskabelige Anstalter og Arbeider m. v., til Academiet for de stienne Kunster, det Kongelige Theater og Capel o. f. v. ... 5. Andre almeennyttige Foranstaltninger, nemlig: Bidrag til Fattigvæsenet i Kiøbenhavn, til Hospitaler, milde Stiftelser og Fattige i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen 50,600. 34. 51,883. 43. til Medicinalvæsenet i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen, til Institutet for Blinde, samt til Instituterne for Døvstumme. ....112,239. 50. 116,993. 58. til Stutteri og Veterinairvæsenet, til Matriculerin gen, til Vei- og Landvæ sens-Betiente, til Veies Anlæg og deres Vedlige holdelse i Kongeriget og 1,283. 9. 4,754. 8%. Transport .. 162,839. 84. 168,877. 5. 6,037. 17. Budget for 1846. Medgaaet i 1846. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. B. Rbd. §. Rbd. 6. Rbd. 8. 1,249,115, 32. 1,284,165. 32. 35,050. 163,500. 164,189. 13. 689, 13 76,067, 65. 73,409. 5. 2,658. 60. 7,500. 7,500. 146,000. 105,995. 94. 40,004. 2. 299,059. 48. 301,211. 19. 2,151.67. 628,741. 42. 611,126. 68. 17,614.69. 342,637. 321,995. 48. 20,641.47. 52,663. 52. 52,400. 22. 263. 30. 306,357. 70. 309,513. 90 3,156. 201 3,271,642. 21. 3,231,507. 8. 40,135. 12. - 162,839. 84. 168,877. 5. Transport.. 6,037. 17. Transport Hertugdømmene, til Landhuusholdningsselskabet. 764,738. Handels Consulat - Udgifter, til Industrifonden, Præmier for Fiskeri under Island, Bidrag til Herabls og Fiskeriers Fremme o. s. v., Udgifter til Opmuddringsvæsenet, Tilskud til Porcellainfabriken og til Steenbrudet 785,633. 60%. 20,895. 60%. 000 paa Bornholm. . . . 60,945. 67,969. 92. 7,024. 92. H. Militair-Etaterne : Sømilitair-Etaten I. K. L. Landmilitair-Etaten Island samt de guineiske Besiddelser Pensions- og Understettelsesvæsenet: A) Pensioner og Vartpenge: a. til afgaaede Embedsmænd b. til Embedsmænds Enker og Børn C. paa den aftagende Pensionsliste B) Tillæget til Enkepensioner i Hertugdømmene og Colonierne, samt Godtgiørelse til den almindelige Enkekasse af det ved Embedsmænds Død resterende Indskud C) Understøttelse giennem Statssecretariatet for Naadessager Honorarer for udført Arbeide i Statens Tieneste M. Forskiellige udgifter, saasom overtagne Commune-Udgifter i Kongeriget, Udgifter for Kongelige Tienestesagers Befordring med Pakfepofterne, samt Udgifter til militaire og andre offentlige Befordringer Uforudseelige og ubestemte Udgifter N. 0. Statsgieldens Forrentning og Afbetaling 1. Hertil kommer: Hvad der er udbetalt mere i Forskud, end der er indkommet i Afdrag paa Forskud Der er nemlig udbetalt i Forskud paa Apanager, Gager og Pensioner og følgende andre Forskud, nemlig : Transport 267,722. 62. 267,722. 62. Transport. Budget for 1846.| Medgaaet i 1846. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. B. Nbd. 6. Rbd. B. Rbd. 3,271,642. 21. 3,231,507. 83. 40,135. 12. §. 988,522. 84. 1,022,480. 621 33,957.741 1,021,000. 1,021,000. 3,352,590. 29. 3,313,534. 17. 39,056. 11. 52,200. 57,743. 40 5,543. 40. 300,000. 345,062. 5 45,062. 51% 315,000. 318,799. 67. 3,799. 67. 515,000. 526,295. 43. 11,295. 43. 32,000. 28,431. 12. 3,568 84. 245,000. 245,480. 480. 40,000. 36,890. 13. 3,109, 83. 52,097. 94. 79,683.94 27,586. 650,000. 619,745. 20. 30,254.76. 5,100,000. 6,375,304. 90. 1,275,304. 90. 15,935,053.36. 17,221,957.891,286,904.53 219,971. 69. 219,971. 69. 15,935,053.36. 17,441,929. 6271,506,876. 267 2. 3. Transport for Maskineriet til det paa Holmen byggede nye Dampskib Skirner (tilbagebetales af Admiralitetet med aarlige Aforag). . . . 60,870. 20. Bank-Institutet i Altona i resterende Bank-Renter af Herskabet Breitenburg og Den Pelworm (imod Refusion af vedkommende Debitorer med til Dæmningsarbeide ved Nyborg og Holkenhavn (om hvis Erstatning aarlig) 42,607. 13. nærmere Bestemmelse skal tages). 16,200. Fleffen Cappeln i Forskud til en Rets- og Fængsels - Bygnings Opførelse (erstattes successive af dens Jordebogs Intrader) Transport 267,722. 62. 8,390. 28. 128,067. 61. 395,790. 27. 175,818. 54. Derimod er i det Hele indbetalt og afdraget paa Forstud Altsaa mere udbetalt i Forskud end afdraget. . 219,971. 69. Det Beløb, der er udgivet til nye Activers Erhvervelse mere, end der i Aarets Lob er afdraget paa Activerne Det Beløb, hvormed Versur-Udgifterne have oversteget Versur-Indtægterne.

Summa Udgift Indtægterne i 1846 udgiorde saaledes i det Hele Udgifterne derimod Aarets Indtægter have saaledes oversteget dets Udgifter med Dette Overskud ligger dog ikke under den lebende Kassebeholdning, da en Sum af 642,129 Rbd. 453 Sf. er i Aarets Lob, deels i Contanter deels i ind- Transport. 18,502,961 17,862,034 6b. 34% Sf. 10 640,927 bv. 243 St. 640,927 Rbd. 24, Sf. Budget for 1846. | Medgaaet i 1846. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. Rbd. Rbd. $. B. 5. Rbd. 15,935,053, 36. 17,441,929. 62 1,506,876. 26 §. 380,596. 36. 380,596. 36. 39,508. 7 39,508. 7 15,935,053. 36. 17,862,034. 101,926,980.70 dragne Smaamynter Transport. afgivet til 640,927 bb. 24, St. Mynterne, for dermed at foranstalte Udmyntninger, mere end der igien fra Mynterne er afleveret i umyntet Tilftand. Stilles ovenanførte imod den overskydende Indtægt er der altsaa af Beholdningen fra 1845 fommet til Anvendelse 642,129 45 - 1,202 Rbd. 21, St. Transport. 1,202 Rbd. 21 St. Transport hvilke fradragne Finantskassens og Stats gieldskassens, samt Generalpostkassens contante Beholdninger ved Aarets Bes gyndelse, ialt 1,202 Rbd. 21 Sf. 8,085,500 323 giver i Kassebeholdninger den 31 Dec. 1846 8,084,298 Rbd. 11 Sf. nemlig: ved Finantskassen og Statsgieloskassen 7,838,074 R6v. 203 St. General postkassen 65,416 - 84 samme, af de til Penfioner be Remte Summer 180,807 2 8,084,298 bv. 11 Sf. De forblevne Restancer af Skatter og Afgifter, udenfor Jordebogs: og Forpagtnings-Afgifter, ere fradragne Indtægten, ligesom og hvad der er indkommet paa Restancer, ældre end 1ste Januar 1846, af Skatter og Afgifter, exclusive Jordebogs- og Forpagtnings-Afgifter, er tillagt Indtægten. Samtlige uberigtigede Restancer ved Udgangen af 1846 udgiorde for Danmark 146,429 Rbd. 75 St., og for Hertugdømmene 306,342 Rbd. 15% Sk. 1848. 8 Jan. Bfg. fra Gen. Toldkamm. og Comm. Coll. ang. Handelen og Skibsfarten paa Brasilien. I Anledning af det Brasilianske Decret af 1 Oct. 1847 hvorefter fremmede Nationers Skibe og Ladninger fra 1 Juli d. A. skulle være underkastede Differential-Afgifter i Brasilien med Undtagelse af de Nationer, som behandle de brasilianske Stibe og Ladninger paa samme Maade som deres egne, bringes herved foreløbig til offentlig Kundskab: At, da de brasilianske Stibe og Ladninger i alle Havne, saavel i Kongeriget Danmark som i Hertugdømmene Slesvig og Holsteen, ved Ind- og Udgaaende i Henseende til alle Told- Skibs- Havne- Fyr- Lods- og andre lignende Afgivter, behandles aldeles paa samme Maade som danske Skibe med deres Lavninger, saa anfees det utvivl somt, at danske Stibe med deres Ladninger fremdeles ville blive fritagne for Differential-Afgifter i de brasilianske Havne. Bkg. ang. Hand. og Skibsf. p. Brasilien. 1848. Departementet for de udenlandske Sager har indledet Skridt 8 Jan. hos den brasilianske Regiering for at bevirke det Fornødne i formeldte Henseende anordnet i de brasilianske Havne. Canc. Pl., hvorved nogle af den Reiserlige Russiske Res 18 Jan. giering trufne Bestemmelser angaaende fremmede Haandværkssvendes Adgang til det Russiske Rige bringes til offentlig Kundskab. Ifølge derom fra det Kongelige Departement for de udenlandske Sager modtagen Meddelelse har den Keiserlige russiske Regiering, med Hensyn til den stedse stigende Tilstrømning af Haandværkssvende og andre Individer af den ringere Klasse fra andre Lande til Rusland, anseet det nødvendigt at træffe følgende Bestemmelser: For Fremtiden tilstedes der ingen andre fremmede Haandværkssvende Adgang til det russiske Rige end dem, der udtrykkeligen maatte være indkaldte af der bosatte Haandværksmestere eller Fabrikanter. Enhver russisk Haandværksmester eller Fabrikant, som fra et andet Land maatte ville indkalde en Haandværkssvend, skal i dette Ziemed erhverve en Bemyndigelse af Stedets Politi, idet han afgiver den skriftlige Erklæring, at han vil indestane for Vedkommen des Tænkemaade og Opførsel. Efterat have erholdt denne Bemyndigelse skal han oversende samme til Haandværkssvenden, som ban indkalder, for at denne ved Hielp af dette Document kan af de Keiserlige Gesandtskaber eller Consulater staffe sig den fornødne Tilladelse til at begive sig til Rusland. 1841. 13 Aug. Tillæg til Kgl. Forordninger og aabne Breve for Warene 1841-1846. Dvereenskomst ang. Reguleringen af forstiellige For hold med Hensyn til Sundtolden og dens Opkrævelsesmaade, afsluttet mellem de danske og engelske Kommissa rier i Helsinger. De Undertegnede for Danmarks Vedkommende Hr. N. Holten, Storfors af Dannebrogen, Directeur for Øresunds Told, og for Storbritanniens og Irlands Vedkommende Hr. Fr. G. Macgregor, Esq., britisk Consul i Danmark og for Øresund, af deres respective Regieringer befuldmægtigede til at regulere adskillige, Sundtolden og dens Opfrævelse vedkommende Forhold, ere, under Forbehold af høiere Ratification, fomme overeens om følgende Puncter: 1) I Overeensstemmelse med de Grundsætninger, der ere blevne fastsatte under de nyligt i London angaaende Sundtolden førte Underhandlinger, skal den christianopelske Tarif af Aaret 1645 forblive i fuld Kraft og der skeer desaarsag ingen Forandring i Toldsatserne for de deri nævnte Varer. 2) Alle Artikler, som indbefattes i den vedlagte, i London forfattede Fortegnelse A, udrede de Toldsatser, som ifølge de resp. Regieringers Erklæring, d. 4 Jun. 1841, ere blevne fastsatte for enhver af dem. 3) Ifølge Revisionen af den ved Øresunds Toldkammer i Brug værende Tarif, som, overeensstemmende med de resp. Regieringers Or dre, er bleven foretaget af undertegnede Commissarier med stadigt Hensyn til de ovenmeldte Grundsætninger, skulle de forfkiellige, i den vedlagte Fortegnelse B anførte Artikler for Fremtiden være underkastede de Toldafgifter, om hvilke beOvereensk. ang. Sundtolden Art. 3-11. 1841. meldte Commissarier Dags Dato ere blevne enige og som for 13 Aug. enhver Artikel specielt deri ere bemærkede. 4) Alle andre i den ved Øresunds Toldkammer i Brug værende Tarif navnligt opførte Varer, udrede fremdeles Sundtolden efter de samme Satser, som hidtil. 5) Øresunds Toldkammer skal ufortøvet forfatte en almindelig Toldrulle, i hvilken alle under de forskiellige ovenmeldte Afsnit hørende Artikler indeholdes, og de forskiellige Toldsatser, som i Fremtiden erlægges for enhver Artifel efter Overeenskomst, betegnes, og som, foruden en re videret Sporteltart, skal indeholde en Oversigt over de Sund tolden vedkommende Anordninger. 6) Gods og Varer, som ikke findes anførte i denne af Øresunds Toldkammer saaledes forfattende reviderede Toldrulle, og som aflades med britiske Stibe, skulle erlægge Told efter Bestemmelserne i § 3 af Tr. 15 Jun. 1701, nemlig 1 pt. ad valorem, navnlig efter den Værdi, Varerne have paa Udførselsstedet. 7) Fremdeles fastsættes herved, at ubenævnte, i et brittist Stib afladede Artifler skulle, naar de ere afskibede fra en ikke britisk Havn, og ere bestemte til en i Sundet ikke priviligeret Havn, fra nu af fun betale 1 pt. ad valorem, istedetfor som hidtil 1 pGt. 8) Ligeledes skulle spanske og portugisiske under de i forestaaende Artikel omtalte Omstændigheder i et britisk Skib afladede Vine fra nu af fun erlægge 36 Styver. pr. Orhoft, istedetfor som hidtil en Speciesvaler. 9) Vine, der ere producerede paa de canariffe Der, skulle for Fremtiden i Sun det behandles som spanske Vine, og Tolden skal som Folge heraf for Fremtiden nedsættes fra en Speciesdaler til 36 Styver vr. Orhoft, naar de ere afladede i britiske Skibe. 10) Man er fremdeles fommen overeens om, at den Afgift af 43 Speciesdaler, den saakaldte „Rosenobel-Told", som hids til erlagdes af Ladninger med britiske Skibe, der vare bestemte fra en ikke britisk Havn til visse Pladser i Østersøen, for Fremtiden ganske skal bortfalde. 11) Følgende Gienstande, nemlig Brændeveed, Brostene, fersk Fist, med Undtagelse af Hummer og Østers, Guld og Sølv i Barrer og Mynt, brugt Huusgeraad og Klædningsstykker, ulæsket Kalk og Kalksteen, Kridt og Gibs i Stykker, smaa Stene til Fiskergarn, 1841. Overeensk. ang. Sundtolden Art. 11-15. 13 Aug. Steenful og Ginders, smaa Slibesteen, Tougværk og andre fra Strandinger hidrerende Skibsmaterialier, samt forskiellige Leerarter, Meerskum undtaget, forblive ifølge gammel Stik, fritagne for alle Toldafgifter saavel i Sundet som i begge Belterne. 12) Overeensstemmelse med § 2 i Tr. 15 Jun. 1701 skulle de i Toldrullen specificerede Vægt og Maal antages paa samme Fod, som de gielde paa det Sted, hvor de toldpligtige Varer ere afladede. Man er imidlertid kommen overeens om, at de Tabeller over Forholdsbestemmelser, sont Toldkammeret anvender ved Reductionen af saadanne fremmede Maal og Vægt og som ere forskellige fra de tariferede Genheder, omhyggeligt skulle blive giennemfeete af undertegnede Commissarier med Berigtigelse af de Feil, som muligen maatte have indsneget fig. 13) Ethvert britisk Goffardiskib, som anløber Helsinger, er pligtigt at heise Flag, naar det kommer Nord fra, for det passerer Fæstningen Kronborg, og naar det kommer Syd fra, før det passerer det paa Rheden stationerede danske Vagtskib. 14) Ligeledes er ethvert britisk Coffardiffib forpligtet til at betale Told, naar det overskrider Toldlinien, hvorved der i Sundet forstaaes en imaginair Linie imellem Flagbatteriet paa Kronborg Fæstning og det nordligste Punkt af Helsingborg paa den modsatte Kyst; i store Belt Linien imellem Halskov i Siælland og Knudshoved i Fyen; og i lille Belt Linien mellem Strib i Fyen og den gamle Færgebro i Fredericia i Jylland. 15) Den almindelige, i den foregaaende Artikel fastsatte Regel er imidlertid underkastet følgende Modificationer: a) Skibe, som ved Storm nodes til at søge Beskyttelse paa Rheden, eller anløbe den for at vente paa Convoi og derpaa atter fliffe i Søen, ere ganske befriede for al Toldflarering og dermed forbundne Omfostninger. b) Sfibe, som anløbe Rheden for at indhente Ordrer om deres Bestemmelse og derpaa atter afgaae uden at lade eller losse, ere fritagne for at erlægge andre Afgifter end Fyrpenge og klarerings - Sportler for Indgaaende. c) Stibe, som fere Vimpel og som angive at have Varer ombord, ere vel, som hidtil pligtige at erlægge de for disse lovligt fastsatte Toldafgifter, hvorimod Stibene selv ere friOvereensk. ang. Sundtolden Art. 15-20. 1841. tagne for Fyrpenge og Klarerings-Sportler. 16) Til Opret 13 Augholdelse af den offentlige Orden er fastsat, at britiske Skippere skulle ufortøvet og umiddelbart begive sig fra Landingspladsen til Sundtoldkammeret, og giøre den fornødne Klarering, for at ikke noget med Hensyn til deres Skibes prompte Expedition skal blive forsømt. 17) Med Hensyn til Beregningsmaaden af Tolden i visse Tilfælde ere følgende, Bestemmelser fastsatte: Den i Art. 6 omtalte Told af 1 pt. ad valorem beregnes efter Værdien af de i Sfibspapirerne opgivne Priser; men naar disse ikke indeholde de fornødne Oplysninger, eller Angivelserne befindes at være urigtige, have Toldofficianterne at foretage Vurdering, saavidt muligt efter Priiscouranter, i hvilke de paa de resp. Afslibningspladse til en hver Tid gieldende Priser ere angione; hvor disse ikke ere at erholde, maa det være Officianterne overladt at handle efter bedste Stiennende og Billighedens Grundsætninger. 18) Naar Værdien af de virkelig afskibede Varer ikke er bemærket paa Bagsiden af Toldsedlen, den saakaldte Cocket, og ingen regelmæssig Faktura er derover fremlagt, skal den paa Forsiden af bemeldte Cocket angione Værdie foreløbigen af Toldem bedsmændene lægges til Grund for Beregningen over, hvor Meget der bliver at erlægge i Told. Skulde det imidlertid blive beviist, at der paa Grund af en saadan Fremgangsmaade er blevet erlagt en for hei Told, da skal et saadant Tilfælde reguleres paa den i den folgende Artikel bestemte Maade. 19) Naar formedelst en urigtig Angivelse i Stibspapirerne eller af nogen anden Grund Tolden paa et, britiske Underſaatter tilhørende Vareparti, er bleven for heit ansat, stal Forstiellen godtgiøres de Skadelidende fra Toldkammeret, naar disse inden et Aars Forløb, fra Toldens Erlæggelse at regne, have tilveiebragt Beviser, som erfiendes for tilstræffelige. 20) I Tilfælde af, at der i Fremtiden skulde opstaae Tvist om Beløbet af den for britiske Undersaatters Regning virkeligt betalte Told af et Vareparti, for hvilket Tolden er lovbestemt, er Øresunds Toldkammer pligtigt gratis at tilstille de derom anholdende Parter en i behørig Form udfærdiget detailleret Opgivelse af den betalte Told, hvilket Document paa Forlan- XXIV Deels 4de Hefte. (59) 1841. Overeensk. ang. Sundtolden Art. 20-23. 13 Aug. gende ligeledes gratis skal attesteres af den britiske Consul. 21) Angaaende Gebyhrerne til Officianterne ved Øresunds Toldkammer er man fommet overeens om, at Gebyhret af en Speciesdaler og ser Styver til Inspecteuren skal for britiske Stibe med Ladning ogsaa fremdeles erlægges paa samme Maade som hidtil. Angaaende Stibe, som seile i Ballast, skal derimod bemeldte Gebyhr fra nu af fun affræves saadanne britiske Skibe, som ikke medbringe nogetsomhelst Udklareringsbeviis fra Afgangsstedet. Naar imidlertid i de foreviste Told- og Proviant-Sedler enten Stibets Nationalitet, eller den Omstændighed, at det gaaer ballastet, ikke er anført, skulle disse Documenter for Fremtiden ikke desto mindre tages for gyldige af Toldkammeret, imod Skipperens Declaration for den britiske Consul, under Geds Tilbud, uden videre Uleilighed for bemeldte Skipper med Hensyn til Expeditionen af hans Skib i Sundet. 22) Translateuren ved Øresunds Toldkammer stal for sin leilighed med den fornedne Angivelse af Ladningerne og en detailleret Beregning over Toldafgifterne, som enhver Aflader eller Modtager skal betale, ogsaa for Fremtiden erholde 32 Styver for et Antal af fra 1 til 4 Conosfementer; men naar Conossementernes Antal overstiger 4, ffal Godtgiørelsen for de øvrige nedsættes til 4 Styver pr. Conossement. Hvor ingen Conossementer findes ombord, maa Translateuren for et Antal af 1 til 6 Cockets ligeledes beregne sig 32 Styver, og for ethvert Cocket derover 4 Styber.

Gebyhret af 12 Styver for hvert ballastet eller med Kul ladet Stib forbliver uforandret. .Britiske Skibe, som fomme fra efternævnte Lande, ere aldeles fritagne for Translateur -Gebyhr og betale fun 8 Styver for en Gopie af deres Pas, naar de forlange det tilbage, nemlig fra Danmark, Norge, Sverrig, Preussen, Finland (med Undtagelse af Wyborg og Frederikshamn), fra de russiske Østersøiske Provindfer (med Undtagelse af Petersborg og Narva) og fra Meklenborg (med Undtagelse af Rostok). 23) Derimod blive alle Sportler, som hidtil i Kraft af den danske Sportel-Tarif ere blevne oppebaarne i Øresund af britiske Skibe, herved erfiendte med Undtagelse af de i Art. 21 og 22 fastsatte IndskrænkOvereensk. ang. Sundtolden Art. 23-26. 1841. ninger. 24) 3 Betragtning af Nødvendigheden af, at forøge 13 Ang. Toldofficianternes Antal, for af fiffre i Sundet klarerende Stibe den hurtigst mulige Expedition, skulle imidlertid de i den følgende Artifel anførte Gebyhrer til Stempelforvareren, Kassereren o. f. v. forheics fra 1 Speciesdaler til 1 Spe ciesdaler 10 Styver pr. Sfib. 25) Beløbet af samtlige Gebybrer, som af ethvert britisk Goffardiskib skal oppebæres ved Klareringen i Sundet og Belterne (med Undtagelse af de i Art. 21 og 22 anførte tilfældige Sportler), er derfor fastfat som følger:

1) Til Tolddirecteuren 2) til de fire Kæmmerere 3) til Stempelforvalteren og Kasse reren, Paspengene inclusive 4) til to Extrabude F

Sp. 24 Styver

1- 10 8 5) til Vagtskibet 3 Spec. 3 Styver

skriver 3 Sp. Rbdlr., hvilke fra nu af skulle beregnes i een Sum under Benævnelsen Toldkammer-Gebyrer, og for hvilke, ligesaavel som for de andre Gebybrer, Øresunds Toldkammer stal qvittere paa Passet. For britiske Sfibe under 40 Register Tons skulle imidlertid for Fremtiden kun beregnes 2 Speciesdaler i Sportler.

26) Til Lettelse for Handelen og til. de i Sundet klarerende Skibes hurtige Expedition er det bles vet anseet nødvendigt at udvide Antallet af Toldofficianternes Tienestetimer, og at giere dem til Pligt, at erpedere Skibene paa hvilkensomhelst Tid af Dagen. Det er derfor paalagt Embedsmændene, dagligen at være tilstede paa Toldkammeret paa felgende Tider: Fra 1 Apr. til 31 Oct. fra KI 6 om Morgenen til kl. 9 om Afteren; i Marts Maaned fra Kl. 7 om Morgenen til Kl. 9 om Aftenen; I Vintermaanederne (Nov., Dec., Jan. og Febr.) fra Kl. 8 om Morgenen til kl. 6 om Aftenen. Desuden ere fire Betiente ansatte med den udtrykkelige Bestemmelse at være tilstede paa Toldkammeret udenfor de ovennævnte Klareringstider, for at modtage de fig. meldende Skipperes Papirer og at forberede den paafølgende (59*) 1841. Overeensk. ang. Sundtolden Art. 26-29. 13 Aug. Klarering, nemlig: Fra 1 Apr. til 30 Sept. fra Kl. 4 om Morgenen til Kl. 10 om Aftenen og i den øvrige Deel af Aaret fra Kl. 6 om Morgenen til Kl. 8 om Aftenen. Ifølge disse Bestemmelser er det aftalt og fastsat, at de saakaldte Extra-Fattigpenge", af en Speciesdaler pr. Skib, forsaavidt angaaer de Timer, paa hvilke den er bleven oppebaaret om Segnedage, ikke længere skal finde Sted; naar det derimod forlanges og fan ffee, at et Sfib flarerer udenfor de angivne Tienestetimer, skulle Extra-Fattigpengene erlægges som hidtil, og desuden ere alle britiske Skibe, som paa Sognedage og lovbestemte Helligdage forlange og tillades at clarere, pligtige at erlægge meerbemeldte Afgift. 27) Til Klareringens videre Fremme i Sundet er desuden bestemt, at saasnart en britisk Skibscapitain har afleveret de hans Ladning betreffende Documenter paa Toldkammeret og aflagt de ham affordrede For= Flaringer, skal han paa fit Forlangende, og naar han ved sine Agenter har stillet Toldkammeret tilstræffelig Sikkerhed for den Told, som skal betales, ufortøvet forsynes med et Pas in blanco, for ved gunstig Vind at kunne fortsætte sin Reise uden at være nødt til at afvente en regelmæssig Udklarering fra Toldkammeret. 28) Angaaende de Fyrpenge, som skulle erlægges i Sundet og i Belterne, er man fommen overeens om, at den Stipulation, ifølge hvilken svenske Stibe under 20 Læster eller 40 Tons erlægge disse efter en lavere Maa- Testok, ogsaa skal udvides til den britiske Skibsfart. Paa Grund heraf skulle britiske Skibe, som bevise, at de ere under 40 Register Tons drægtige, for Fremtiden, hvergang de klarere, betale fun 1 Speciesdaler og lastede kun 2 Speciesdaler i Fyrpenge. 29) Naar et britisk Skib er lastet med Tag- eller Muursteen, eller et Parti Varer under 6 Læster eller 12 Tons, skal det betragtes som ballastet og overeensstemmende dermed erlægge Fyrpenge. Ved flydende Varer beregnes Læften til 8 Orhoveder. Ved terre Varer beregnes Læsten efter Vægt, til 12 Sfpd. à 300 Pd. Netto og efter Tondes maal til faa mange Tønder, som i Tarifen er angivet at ud giøre en Læst af enhver af de resp. Artikler. Et fib meb 8 Heste eller 8 Styffer Hornqvæg ansees imidlertid, som om Overeensk. ang. Sundtolden Art. 29-33. 1841. det havde halv Ladning. 30) De Medlemmer af den kongl. 13 Aug. Yacht-Klub i England tilhørende Lystfarteier ere aldeles fritagne for Fyr og Klareringspenge i Sundet og begge Belterne, naar de for Toldkammeret legitimere hiin Egenskab. 31) Det er fremdeles blevet bestemt, at, naar den danske Regiering med hensyn til de britiske Stibs-Capitainers Ansøg ning samtykker i at oprette og vedligeholde folgende Fyr, nemlig: 1. Et Fyrtaarn af passende Heide paa Nordvestpunktet af Jylland, paa Stedet Holmen" faldet; 2. Et svømmende Fyr paa Revet,,Knoben" kaldet, som stræffer sig i østlig Retning fra Den Anholt; og naar den danske Regiering med den svenske forener sig om, at 3. det nuværende Kulfyr paa Falsterbo enten forandres til et virksomt Lampefyr, eller at der oprettes et svømmende Tyr udenfor Revet paa et passende Sted, skal den nærværende Sats for Tyrpengene af 2 Speciesdaler for et ballastet og 4 Speciesdaler for et ladet Skib, saas ledes som bestemt i Tr. 12 Febr. 1647, til Dækning af de derved forøgede Omkostninger forboies i det Forhold, at alle britiske Koffardiskibe af 40 Register Tons Drægtighed og derover have at betale 24 Speciesdaler naar de ere ballastede og 4 Speciesdaler med Ladning, for hver Gang de passere Sundet eller Belterne. Erlæggelsen af disse Satser begynder fra 1 Jan. 1842, saasnart det viser sig, at Foranstaltningerne til Indrettelse af de stipulerede Fyranlæg ere paabegyndte. 32) Toldafgifter, Fyrpenge, Gebyrer og andre Afgifter i Sundet og Belterne opkræves, og erlægges for Fremtiden i Speciesvalere til 48 Styver, hvoraf 9, siger ni en fierde Deel Speciesdaler gaaer paa en Kolnst Mark fiint Sølv; herved er imidlertid at mærke, at de af den danske Nationalbank udstedte Sedler skulle tages i Betaling til Dagens Cours. 33) Den britiske Regiering vil drage den fornødne Omsorg for, at de fra det forenede Kongeriges Toldkammercollegium de til Østersøen klarerende Stibe medgivende forskiellige, Skib og Ladning betreffende Papirer, blive udfærdigede i behørig Form, og at især de ombord værende ovenmeldte Cockets som hidtil numereres og træffes paa en Snor, samt forsynes med Toldkammerets Segl og en Seddel, hvorpaa Antal1841. Overeensk. ang. Sundtolden Art. 33-36. 13 Aug. let af disse Cockets er skrevet med Bogstaver, saaledes som ældre Tractater bestemme. 34) For at holde de britiske Skibscapitainer skadesløse for de Omkostninger, som nødvendigviis ere forbundne med at gaae i Land i Helsingør for at flarere, indrømmer Øresunds Toldkammer, ligesom hidtil, de sædvanlige 4 pCt. i Aforag af Totalbeløbet af den Told, der skal erlægges af Ladningen, til enhver britisk Gapitáin, der har indleveret rigtig Angivelse over sin Ladning. Ligeledes skulle de britiske Capitainer og Sofolk, der have lidt Skibbrud, og fom saadanne ankomme til Helsingør og der enten directe el- Ter giennem den britiske Consul henvende sig til Øresunds Toldkammer, som hidtil erholde den sædvanlige Gave af Er tra-Fattigkassen, som er omtalt i Art. 26; hvilken Gave efter Omstændighederne bliver at forhøie, saasnart denne Kasses Fond tillader det. 35) Paa den anden Side stadfæstes herved de Bøder, som ved tidligere Anordninger ere fastsatte for Overtrædelse eller Omgaaelse af de bestaaende Tolelove, nemlig: 1. Naar der givres beviislig urigtig Angivelse af en Ladnings Ovantitet eller Qvalitet; naar fibet, undtagen i Nedstilfælde, seiler forbi Toldboden med aabenbar Hensigt at be fvige Tolden, skal en til Forseelsens Grad svarende Mulet dicteres, d. e. en Pengestraf, større eller mindre, end hvad den lovlige Told udgier, og indtil en Sum, som i værste Tilfælde ikke maa overstige det dobbelte Beløb af det, hvorfor han tilfigtede at besvige Tolden. 2. Dersom Skippere, der ere destinerede til Kiøbenhavn, seile derhen, uden iforveien at erlægge Sundtolden, saa forfalde de, om de end senere sende deres Papirer til Klarering til Helsinger, i en Mulet af 2 Speciesdaler. 3. En Speciesvaler skal erlægges i Mulct, naar et Syd fra kommende Skibs Skibspapirer fer dets Ankomst til Helsingør indsendes til Expedition, eller naar Papirerne bringes i Land af nogen Anden end Capitainen, Styrmanden eller Supercargoen. 36) Med Hensyn til Mulcter i foregaaende Artikel, af første Klasse, er man fommen overeens om, at samme ikke skulle anvendes paa britiske Underſaatter, uden at Grundene og de nærmere Omstændigheder af Direc teuren for Øresunds Toldkammer ere samtidigt anmeldte for Overeensk. ang. Sundtolden Art. 36-39. 1841. den engelske Consul. Derimod skal Consulen, naar bette 13 Aug. maatte være nødvendigt, ester bedste Indsigt være Directeuren for Toldkammeret behielpelig til Udførelsen af Sundtold-Trac taten, med ligestor Upartiskhed mod de interesserede Parter, og det saaledes, at der hverken hæves andre Afgifter, end de, som nærværende Tractat fastsætter, af britiske Underſaatters Stibe eller Varer, eller Hs. Maj. Kongen af Danmarks Sundtold-Indtægter live Tab eller Skaar ved urigtig Angivelse til Toldkammeret af den toldpligtige Ladning eller ved andre Underfundigheder, hvor saadanne kunde forhindres. 37) Den i § 5 omhandlede reviderede Tarif tilligemed For tegnelsen over Gebyhrerne og Øresunds-Toldkammers Forskrif ter, træde, efter at de ere blevne sanctionerede af Regieringen, i Kraft med Hensyn til Sundet og Beltet den 1 Jan. 1842, og officielle Copier af samme skulle ufortøvet indsendes til den britiske Regiering. 38) Den danske Regiering indvilliger i at lade saadanne Forbedringer indtræde i de i Helsingør bestaaende Quarantaine-Indretninger, som synes egnede til at forebygge ethvert unødvendigt Ophold med de britiske Skibscapitainers Forhandlinger med Quarantaine-Embedsmændene. 39) Nær værende Convention (som paa ingen Maade skal præjudicere enten Tractaten mellem de respective Regieringer af 11 Jul. 1670, eller Tractaterne om Sundtolden til Christianopel af 13 Aug. 1645 og til Kbhavn af 15 Jun. 1701) er af= Tuttet paa 10 Aar, beregnede fra den 15 Jun. d. A., som den Dag, da Tarifen A. over de ikke nævnte Artikler, som er opgiort i London, traadte i Kraft i Sundet, og skal forblive i Kraft endnu fremdeles i 12 Maaneder fra det Tidspunkt, da en af de respective Regieringer underretter den anden om sin Hensigt at lade Conventionen ophøre*).

• ) Ratificationen er udstedt i Kbhavn d. 7 Oct. 1841, undertegnet

af Krabbe-Garisius og H. W. William Wynn. 1841. 920 Overeensk. ang. Sundtolden. 13 Aug. Fortegnelse over de Vareartikler, som ei ere anførte i den christianopelske Tarif af 1645, og for hvilke Toldafgifterne, der svare til 1 pt. ad valorem, bleve fastsatte i London den 13 Mai sidstl., at hæves af den engelske Skibsfart i Sundet og Belterne i Tidsrummet af 10 Aar fra 15 Jun. 1841 at regne, Alt i Overeensstemmelse med Declarationen mellem den Danske og den Engelske Regiering, dateret den 4 Jun. samme Aar. Bare-Artiklernes Benævnelse. Allehaande Appelsiner, Citroner 2c. Arsenicum Arsenik, rod eller Auripig- Den er lagte Told Den ta Saadan Een- Den fastsatte rifferede hebs Værdie i Afgift der sva indtil 15 Genhed. Specie Rigs-rer til 18 ad Juni. daler. valorem. 9 Styv. 100 10 Sp. Rd. 4 Styver. 22 1 Kasse. 2 12 - 300 15 mentum 9 100 12 Cacao. 24 100 12 Caffebønner 24 100-> 121 Cameelhaar 30 50 23 12 662 Canella alba 36 100-12 6 Caninhaar 30 50-60 30 Gardemomme 36 100 35 18 Cassia fistula. 36 100-25 12 Cassia Lignea. 36 100-17 9 Cement 36 12 Tor. 24 12 Cubeber 12 100 15 8 Enebær 36 800-13 6 Garn, nemlig: Bomuldsgarn eller Twist 36 Bomulds Shegarn. Bomulds Striffegarn Tyrkisk rødt Garn. . . 30 Broderegarn Bomulds. 30 100-32 16 30 50 30 15 18 50-30 15 50-30 15 50- 30 -- 15 65555 Overeensk. ang. Sundtolden. 921 Vare-Artiklernes Benævnelse. Den er lagte Told Den ta rifferede Saadan Gen-Den fastsatte heds Værdie i Afgift der svaindtil 15 Juni. Genheb. Specie Rigs-rer til 1 ad daler. valorem. Garn: Cameelgarn. 30 Styb. 50 37 Sp. b. 18 Styver. Mannagryn. Gurkemeie 9- 12- 100 100- 4 2 8 4 Hagel (Bly) 4- 100 4 2 Holt o: Farvetræ, nemlig: Japan eller Sapanholt Provenceholt... Sandelholt. Cam- og Barholt Caliaturholt Campecheholt. Hondurasholt Blauholt. Galieceholt. Nicaraguaholt 30-1000 36-1000 15 15 36-1000-15. - 8 (1000) - 8 Styver. 36 1000 24 1 12 Stoffiftholt. St. Martinsholt. Rio de la Hacheholt 30- 800 24 12 (1000) (1000) 36 1000 36- 1000 12 24 Sp. Rd. (1000) Fustikholt, alle Slags. Ficetholt Farvetræ, som ikke er videre opregnet og beskrevet 30-1000 30- 800- 115 Sp. Rb. 8 Styver. 36- 1000 (1000) (1000) 1 pt. ad valorem. (den gamle Huusblas. 6- 100 Værdie 12 Sp. Rd.) 6 Styver. Manufacturvarer af Bom uld af alle Slags, med Undtagelse af hvide orbinaire Cattuner og de her opførte Slags. diverse 1 pGt. ad valorem. Overeensk. ang. Sundtolden. Den er Bare-Artiflernes Benævnelse. Saadan Gen-Den fastsatte lagte Den taheds Værdie i Afgift der sva Told rifferede indtil 15 Genhed. Specie Rigs-rer til 1 ; ad Juni. daler. valorem. 9 Orleans. 9 = Bomulds Strømper Bomulds Halvstrømper og Børnestrømper Offer. 30 Styy. 50 Par. 12 Sp.Ndl 6 Styver. 6 19 30 Styb. 100- 12 200 2 100- 20(den gamle 9 Værdie.) Rapontica 36 100- Rhabarbra 36 100- Riis i Skaller 1 Sassaparille 36 den gamle 36 Værdie 75 Sp. Nol. 36 Bushel. 11 Sp. Rdl. 6 (400) 100 35 18 Soda 6 300- 5 Spansk Grønt 9 100-20 (gml. Værdi) 639 Specerier, der ikke ere benævnte

36 100- 1 pot ad valorem. Suffer, raat Viinsteen 6 9 100- 10 Sp. Rel. 5 Styver. (den gamle 300- Bardie 126 Sp. Ndl.) Zink fra Nordsøen. fra Østersøen 8 100- 3 Sp. Rol 2 (100) 3 100- London den 13 Mai 1841. Vi undertegnede Commissarier bevidne og attestere herved, at de i forestaaende Fortegnelse opførte Toldafgifts-Størrelser ere de samme, som bleve fastsatte i London for hver af de anførte Artikler, og som bleve stadfæstede ved en Declaration fra begge de respective Regieringers Side, dateret London den 4 Jun. 1841. Vi bevidne fremdeles, at samme Afgiftsstør relser traadte i Kraft paa Øresunds Toldkammer fra den 15 Overeensk. ang. Sundtolden. 923 1841. Jun. indeværende Aar og blive fremdeles at hæve i Overeens 13 Aug. stemmelse med Hs. M. Kongen af Danmarks Resolution. Til Bekræftelse herom have vi undertegnet og forseglet nærværende Document i Helsingør den 13 Aug. 1841. Holten. Macgregor. B. Fortegnelse over folgende i den nu brugelige øresundske Toldtarif anførte Artikler, der ved Overeenskomst mellem undertegnede Commissarier Dags Dato ere reducerede til nedenstaaende Afgiftsstørrelser, og som blive at hæve i Sundet og Belterne fra 1 Jan. 1842 at regne. Den erlagte Den fastsatte Vare-Artiklernes Benævnelse. Told indtil 15 Den tariffe: Juni. rede Genhed. Afgift fra 1 Januar 1842 at regne. Affe, Tangaske 6 Styv. 1 St. 4 Styv. Bai, dobbelt 6 I Stf. 3 Been o: Kreaturbeen 1 pt. ad 1 Sf. 1 valorem. Biergmoes, Svensk Brændeviin, Arrak 9 Styv. 1 3 36 - Charente 36 1 Orhvd.paa 24 30 Viertler. 1 Orhod. paa 24 30 Viertler. Cognac 36 1 Orhod. paa 24 30 Viertler. I Kartoffel og Korn 6 1 Tende. 4 Gathrineblommer 9 100 . 41 Coriander 9 200 3 III Overeensk. ang. Sundtolden. Den erlagte Bare-Artiflernes Benavnelse. Told inbtil 15 Den tariffe Juni. Den fastsatte rebe Eenheb. Afgift fra 1 Januar 1842 at regne. Dehler af dyr og Gran: fra Preussen: af 21 god og berover

under 21 ob fra andre Steber: af 21 Fod og dere ober. . 1 Sp. Rol. 1 fof eller 36 Stye. 60 Stf. 36 Styy. 1 Stof eller 36 60 Stf. 1 Sp. Rol. 1 fof eller 36 60 Stf. fra 18 til under 21 Fod 24 Stys. 1 Sfof eller 24 60 Stf. - fra 15 til under 18 Fod.... 24 1 Sfof eller 36 under 15 Fob 36 60 Stf. 1000 St. (1000 St.) 36 Stye. Dosinken, dobbelte.. 18 4 9 • Doelg, fiint... 33 4 3 Dækkener til Senge og Heste, fine, 1 Sp. Sol.) 2 Dujin. 15 1 og 42 Stho Enebar 2 Styo. 1 Tønde. 84 Biff, faasom: - røget Sild Negenaugen Galipot Garn, Elberfeld 12 1 Last eller 3 8 · 9 - 1 Sp. Rol.) log 12 Styv. 12 Tender. 1 Tende. 100 5 2 36 100- (1 St.) Overeensk. ang. Sundtolden. Den erlagte Bare-Artillernes Benavnelfe. Telb indtil 15. Garn, Linned.. Juni. 925 Den fastsatte Den tariffe fgift fra 1 redbe Genhed. Januar 1842 at regne. 1 Sp. Rdl.) og 12 Stye. 36 Stye. 100 (1 Sk) 1 St. 5 Stye. 9 Styv. 1 Laft eller 30 12 Tønder, Gedehaar, almindelige. Gryn, Bankebyg Byggryn Graupen · 36 2 21/13 5 - I I - 1 pt. ad valorem. 36 Ste. 36 Eiergryn 9 100% . Verlegryn. 9 200- uden særskilt Benæv melse 18 400 Holt, Agyenholt 30 800 - Baubolt. 37 Halbholt 37 Langholt 371/ 222 25 Stt. 25 25 Büttner eller Berkerbolt + Huber, faltebe Ister. . . . Jernpanber Kalve. Kartofler . Keer. Lagter: fra Freberifehamn. - Mentel Narya - Pernau 4 3 1 Sp. bl. og 12 Styv. 6 Styv. 12 24 - - 4 Stof. 4 36 - 3 (4 Stof) 10 Degger. 36 Styv. 1 Sf. 41 1 - 6 1 Kalv. 8 1 pбt. ad 100 Tonber. 18 valorem. 36 Styv. 1 Koe. 18 16 . 3 16 1000 Stfr. 150 Regnes font andre Lægter 1000 - eft. Langben. 1 Sp. Rol. 100 Overeensk. ang. Sundtolden. Den erlagte Den fastsatte Vare Artiflernes Benævnelse. Told indtil 15 Den tariffe Juni. rede Genhed. Afgift fra 1 Januar 1842 at regne. Lægter: Regnes som fra St. Petersborg Wyburg Sverrig og Norge 20 . 16 Styv. 1000 Stf. andre Lægter 16 1000 left. Længden. - 1000 8 Styv. Monne 9 100 2 Nhrnberger Varer. 30 1 Fad. 1 pot. ad valorem. Drer 36 1 Ore. 18 Styy. Pastel (er Vaide) 100 2 Prüneller 9 100 41 Pærer. 2 2 Tender. 1 Ovier 36 1 Ovie. 18 Dvæg see Keer Rendetræer 37 25 Stf. 36 Beregnes ef Ribber fra Preussen og Nuster Dimen 1 Sp. Rdl. land stonen som Master og Rafter. 1 Skok eller 60 Stf. Beregnes ef ter Dimen Ribber fra Sverrig og Norge. stonen som Master og Rafter. 5 á 6 Tom. 4 Styv. 10 Stf., af ans dre Dimens sioner, norske som og svenske Spar: rer. Overeensk. ang. Sundtolden. Den erlagte Bare-Artiklernes Benævnelse. Told indtil 15 Juni. 927 Den fastsatte Den tariffe Afgift fra 1 rebe Genhed. Januar 1842 at regne. Beregnes som Spar rer af Fyr Riffer 12 Styv. 1 Sfof eller og Gran ef- 60 Stf. ter Længs den og Tykfelsen.

Silfe, Flok eller Floretsilke. 18 10 3 Styv. Beregnes som Spar rer af Fyr Sparrer fra Memel.. 3- 15 Stf. og Gran ef ter Længden og Tyffelsen.

Staver fra Sverrig. 6 8 Stof. 1 Sthv. Bunde som høre til Staverne 3 2 Gieres til Staver og beregnes ef ter den for Staver fast fatte Told. Stude. 36 1 Stud. 18 Styv. Svanebai 6 1 Stf. 3 - Svedsker, ungerske 18 400 b 9 Overeensk. ang. Sundtolden. Den erlagte Bare Artiklernes Benævnelse. Told indtil 15 Den tariffe: Juni. rede Genhed. Den fastsatte Afgift fra 1 Januar 1842 at regne. Tagrender af Træ Tyre 4 Styb. 3 Stfr. 2 Styv. 36 1 Thr 18 Uld, Klats og Affaldsuld Spansk Uld Vine, Spanske, saasom: Pedro Ximenes, Yviça eller Ivica, Canarisect, Palmfect, Teneriffe, Bi- 18 9 | 1 1 St. 5 - 100 3 1 Sp. Ndl. 1 Orh. 36 donia og alle Vine, der ere producerede paa de Canariske Der Zinober (ordinair) 24 Styb. 100% (fiin) 36 74 24 1841. 23 Aug. Med Hensyn til de Benævnelser og Forkortelser, der ere brugte i foranstaaende Fortegnelse, da betyder 1 Sk, der har Hensyn til Varer fra Rusland og Sverrig 400 , fra Danmark og Norge 320, og fra andre Lande 300 ; 1 Degger er 10 Stfr., og 1 Skof 60 Stfr. Til Bekræftelse herom have undertegnede Commissarier underskrevet og forseglet nærværende Document i Helsingør den 13 August 1841. Holten. Francis C. Mac-Gregor. Convention tienende til at ordne adskillige, Sundtolden og dens Oppebærelse vedkommende forhold, afsluttet imellem de Kongl. Danske og Kongl. Svensk Torske Commissarier i Helsingør. Conv. ang. Sundtolden. Art. 1-18. 1841. De Undertegnede, nemlig fra H. M. Kongen af Danmarks 23 Aug, Side H. M.'s Conferentsraad, Directeur for Øresunds Told fammer, 2c. Hr. N. Holten, og fra H. M. Kongen af Sver rigs og Norges Side H. M.'s Kammerherre, 2. Hr. B. E. Rosenblad, og den Kongl. Svensk-Norske General-Consul i Kiøbenhavn og Helsingor, c. Hr. F. A. Ewerlef, af deres Souverainer udnævnte til at ordne adskillige, Sundtolden og dens Oppebærelse vedkommende Forhold, ere i Dag, under Forbehold af beiere Sanction, fomne overeens om følgende Bunfter. *) 1) Som den engelske Convention. 2) Ligelebes bateret Stockholm den 19 Juni 1841". 3. 4) Som i den engelske Convention. 5) Over samtlige under de i de fire foregaaende SS anferte Kategorier benhørende Bare Artifler, samt over den Toldafgift, som ifelge Overeenskomst for Fremtiden skal svares af hver især, skal uopholdeligen forfattes en almindelig Toldrulle, som, foruden et, i Overeens stemmelse med nedenstaaende Bestemmelser revideret, Sportelreglement, skal indeholde en Oversigt over samtlige, Sund tolden betreffende, Anordninger, og underskrives af de respective Commissarier. $$ 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13 og 14 som i den engelske Convention. 15) Den i det foregaaende Afsnit fastsatte almindelige Regel skal imidler.id være underkastet følgende Indskrænkninger: a. Stibe, hvis Ladning allerede cengang er bleven fortoldet i Øresundet eller Belterne, og som ved et eller andet Uheld nødsages til at vende tilbage sammesteds, eller Stibe, som af Storm nødsages til at søge Frelse paa Rheden, eller ogsaa komme derhen, for at vente paa Convoi, og vende om igien, ere aldeles fritagne for hver somhelst Toldklarering og dermed forbunden Udgift. Litr. b. og c. som i den engelske Convention. §§ 16 og 17 som i den engelske Convention. 18) Naar de virkeligt udskibebe Varers Værdie ikke staaer anført yaa Bagsiden af det,Cocket" kalote, britiske Tolddocument etc., som i den engelske Conven-

• ) Da denne Convention i mange Punkter er aldeles overeens-

ſtemmende med den engelske Convention, henvises der i vedfommende Artikler til denne. XXIV Deels 4de efte. (60) 1841. Conv. ang. Sundtolden. Art. 18-25. 23 Aug. tion. S$ 19 og 20 som i den engelske Convention. 21) Toldinspecteuren skal, som hidtil, oppebære et Gebyhr af 1 Species Rigsd. og 6 Styver af ethvert lastet Svensk eller Norsk Stib, der ikke er forsynet med de fornødne Documenter for at bevise dets Nationalitet, eller Ladningens Størrelse og Beskaffenhed. Hvad derimod angaaer ballastede Skibe, da skal i Fremtiden bemeldte Gebyhr kun oppebæres af saadanne Svenske eller Norske Skibe, som ikke medbringe nogensomhelst Uvklarering fra Afgangsstedet. Dersom imidlertid i de foreviste Skibspapirer ikke er anført enten Skibets Nationalitet, eller den Omstændighed, at det gaaer i Ballast, skulle disse, naar de ledsages af en af Skipperen for den Kongl. Svensk- Norske Consul afgiven edelig Forklaring, antages paa Toldfammeret, uden at det skal geraade Sfipperen til nogen Skade i Anledning af Toldklareringen i Sundet. Smaa Svenske eller Norske Stibe under 10 Læster ere aldeles frie for at erlægge dette Gebyhr. 22) Som den engelske Convention. 3 Slutningen af S tilføies: Svenske eller Norske Sfibe under 10 Læster ere fritagne for denne Copie-Afgift. 23) Beløbet af samtlige Gebybrer, som skulle svares af et Svensk eller Norsk Handelsskib, hver Gang det flarerer i Sundet eller Belterne, med Undtagelse af de i §§ 21, 22 og 26 bestemte tilfældige Sportler og Extra-Fattigpenge, men inclusive de faakaldte ordinaire Fattigpenge, fastsættes til 3 Species Rigsv., som for Fremtiden skulle beregnes i een Summa under Navn af Toldkammer-Sportler, og for hvilke, ligesom for de øvrige Gebyhrer, Øresunds Toldkammer skal quittere paa Passet. 24) Erlæggelsen af de i foregaaende § fastsatte Toldkam mersportler ville de mindre Svenske og Norske Stibe nybe følgende Lettelser: Sfibe under 5 Læster ere frie; fra 5 til ikke fuldt 10 Lefter betale -10-. 15 -15--- 20 12 Styv. -1 Spc. 24 2- Stibe derimod af 20 Læster og derover betale 3 Species. 25) (Som 26 i den engelske Convention, med Undtagelse af Slutningen af Som Extra-Fattigpenge, nemlig fra: Conv. ang. Sundtolden. Art. 25-32. 1841. Ifølge 2c.") 26) De saakaldte Extra-Fattigpenge skulle af Svenske 23 Aug. og Norske Skibe for Fremtiden kun spares i det Tilfælde, at Expedition forlanges, og kan skee, en Hverdag udenfor de ovenover foreskrevne Arbeidstimer, eller at Stibe om Søndagen og paa de anordningsmæssigt bestemte Helligdage melde sig til Toloklarering og erholde Expedition. Ertra-Fattigpenge erlægges af Svenske og Norske Stibe med 1 Speciesdaler; dog af Skibe under 15 Læster fun med 32 Styver pr. Skib. $ 27 som i den engelske Convention. 28) Af mindre Fartoier, hvis Drægtighed er beviisligen under 20 Lester, erlægges Tyrafgiften efter følgende nedsatte Tarif: Stibe under 5 Lester med Ladning, eller i Ballast ere frie. fra 5 indtil ikke fuldt 10 Læster, med Labning 1 Sp. - Stv. -10 -15- 15- ballastede - 24- , med Ladning 1 <-24- ballastede 1 20, med Ladning 2 ballastede 1 24- 29) (Som i den engelske Convention, med Undtagelse af følgende Passus): Veb terre Varer efter Vægten, beregnes Læften til 12 St Netto." 30) Den, i en den 13 dennes imellem den Kongl. Danske og den Kongl. Storbritaniske Regiering afsluttet Convention, fra Britisk Side, imod at der oprettes adskillige nye Fyr til Skibsfartens Sikkerhed igiennem Øresundet, indrømmede Forhøielse i den gieldende Tyrafgift for Stibe af 20 Læster eller 40 Engelske Tons og derover, nemlig for lastede Skibe fra 4 til 4 Speciesdaler, og for ballastede fra 2 til 2 Speciesvaler, bifaldes ligeledes fra Sverrigs og Norges Side som en almindelig Bestemmelse. Dog vil, i Betragtning af de i denne Henseende for Sverrig og Norge bestaaende særegne Forhold, denne Forhøielse foreløbigen ikke blive anvendt paa Svenske og Norske Skibe; men de nærmere Bestemmelser desangaaende, samt om de fra Britisk Sive attraaede Forbedringer ved Fyret paa Falsterbo, forbeholdes specielle Underhandlinger. § 31 fom § 32 i den en gelske Convention. 32) Der vil fra den Svensk-Norske Regierings Side blive sørget for, at de af de to Kongerigers (60*) 1841. 932 Conv. ang. Sundtolden. Art, 32-38. 23 Aug. Toldsteder udstedte saavel Sfibs- som Ladnings-Papirer for de fra og til Østersøen bestemte Farteier ere i behorig Orden, og at navnligen de "Förpassninger" eller Teldfedler, some findes ombord i dem fra Sverrig, ligesom hidtil, numereres, giennembrages, og med Toldseglet vedheftes en Seddel, som med Bogstaver er paategnet Antallet af slige Toldbeviser (Forpassninger), i Overeensstemmelse med hvad tidligere Anordninger foreftrive i saa Henseende. §§ 38, 34 og 35 som SS 34, 35 og 36 af den engelske Convention, undtagen, § 35, ,,Convention" istedetfor Overeensfomst" i den. engelske § 36. 36) Den i § 5 ommeldte, reviderte Toldrulle, tilligemed Sportelreglementet, samt de øvrige Toldbestemmelser, træde i Kraft med 1 Jan. 1842. 37) Som i den engelske Con vention 38. 38) Nærværende Convention (som paa ingen Maade skal præjudicere Tractaterne af Christianopel 13 Aug. 1645 og 15 Juni 1701 ang. Sundtolden, eller Fredstr. 1844 8 Oct. imellem Danmark og Sverrig af 3 Juni Juli 1720, bekræftet ved Fredstr. 14 Jan. 1814 og Deflar. 26 April 1827), er afsluttet for et Tidsrum af 10 Aar, regnede fra 15 Juni d. A., som den Dag, paa hvilken den i London udfærdigede Tarif for ubenævnte Varer traadte i Kraft, og skal fremdeles være gieldende endnu 12 Maaneder efterat en af de respective Regieringer har tilkiendegivet den anden, at den ikke agter at binde sig længere til denne Overeenskomst. *) Bfg. fra Gen. Toldfamm. og Comm. Coll. Ifølge Meddelelse fra det Kgl. Departement for de udenlandske Sager er i Frankrig under 2 Sept. d. A., som Refultat af de Forhandlinger, som have fundet Sted i Overeensstemmelse med § 2 af den imellem Kongerigerne Danmark og Frankrig under 9 Febr. 1842 afsluttede Additional-Convention, udkommen en Kgl. Ordonnance i det Væsentlige af folgende Indhold: Art. 1. Sfibsafgiften (droit de tonnage) for danske

• )

Denne Convention er under 30 Nov. 1841 forsynet med Ratification, underskrevet af Krabbe Carifius og G. Lagerheim. Bekg. ang. Skibsafgifter. Art. 1-2. Stibe, kommende fra hvilkesomhelst Havne til Havne i Frankrig, 8 Oct. bestemmes til 2 fr. 10 ct. pr. tonneau fransk Waal, uden Tillæg af den ved Loven af 25 Mai 1799 (6 prairial an 7) bestemte Afgift (décime). Art. 2. En særskilt og eneste Afgift af 6 cent. pr. tonneau stal i Fremtiden erlægges af danske Skibe: 1) naar de søge Nevhavn (relâche forcée) og igien afgaae med samme Ladning; 2) naar de anløbe en Havn for at høre Ordre, men uden at udføre nogen Handelsforretning; 3) af strandede Sfibe, som igien gaae tilsøes med eller uden Ladning; 4) af Skibe, som indkomme for Havari, og af Dampskibe, som blot befordre Poster og Reisende med deres Bagage, uden at udføre nogen Handels- 1845. forretning. Tractat om Overdragelse af de danske Etablisse: 22 Febr. menter paa Indiens Fastland til det britisk ostindiske Compagnie, afsluttet i Calcutta ved Etatsraad Peter Hansen, Gouverneur over H. M. Danske Besiddelser i Indien, og Generalgouverneuren med Raad over Indien, Sir Henry Hardinge, Frederik Millet, Medlem af Raadet, Generalmajor Sir George Pollock, Medlem af Raadet. 1) H. M. Kongen af Danmark indvilliger i, at overdrage til det britisk-ostindiske Compagnie de danske Etablissementer paa Indiens Fastland med samtlige offentlige Bygninger og fongelige Giendele, dertil henberende, for den Sum Compagnie Rupier 12,50,000, Tolv Lak. Halvtredsindstyve Tusinde Compagnie -Rupier, hvilken Sum det britisk-ostindiske Compagnie forpligter sig til at betale saasnart Ratificationen af nærværende Tractat bliver overleveret, enten i Calcutta i Comp. Rup. eller ved Verler paa London paa 1 Maaneds Sigt i Sterling til Gours to schilling for hver Rupi, eller i saadan Proportion af rede Penge eller Verler til ovenmeldte Gours, som den danske Negiering maatte finde fordeelagtigst. 2) De ovenanførte Etablissementer og Kongelige Giendele ere: 1. Byen Tranquebar paa Coromandelkysten med dertil hørende Di stricter, for hvilke betales en aarlig Afgift af 2,500 Guld Pardaur eller omtrent 4000 Comp. Nup. til Rajahen af Tanjore, samt nedenanførte Bygninger og kongelig Eiendom: Tr. ang. Overdr. af Ind. Etabliss. Art. 2-3. 22 Febr. a. Fortet Dansborg med tilhørende Bygninger og 13 Metal- Kanoner paa Voldene og anden Krigs-Armatur; b. Gouvernements huset, beliggende ligeoverfor Fortet; c. Gouverneurens Landsted i Landsbyen Perreiar; d. en Have med en Bungalow i Landsbyen Tillally, afbenyttet af Gouverneuren; e. en Bygs ning i Byen med tilliggende Have, benyttet til Hospital; f. et Huus i Byen, afbenyttet som Embedsbolig af Etablissementets Læge; g. et Huus og Contoir - Bygning paa Strandbredden for Havnemesteren; h. tvende grundmurede Pakhuse. Endvidere offentlige Veie, Broer, Sluser, et Antal Frugt og andre Træer, tilligemed alle øvrige faste kongelige Eiendele, Intet undtagen, og alt Inventarium henhørende til de offentlige Contoirer eller bestemte til offentlig Brug, hvorunder dog ikke bliver at indbefatte Meubler og Lesore i Gouvernementshuset. 2. Byen Frederiksnagore eller Serampore i Bengalen, udgiørende 60 Biggahs, fædvanligen faldet Frederiksnagore, og Districterne Serampore, Acken og Pearapore, for hvilke betales en aarlig Afgift af Sicca Rupier 1601 til 3emindaren af Sewraphully, tilligemed nedenanførte offentlig Eiendom: a. Gouvernementshuset; b. Secretairens Bolig og Contoir; c. Raadbuset med tilhørende Fængsler; d. Kirken, sædvanligen kaldet den danske Kirke; e. Bazaren, udgierende omtrent 6 Biggahs 13 cott. Grund med en Næffe Boutiffer paa den nordlige Side og tvende Boutikker paa den vestlige Side. For den øvrige Grund, som afbenyttes af Private til Boutiffer, fvares en aarlig Jordskyld; f. to smaa grundmureve Vagt- Huse paa Flodbredden. Endvidere: offentlige Veie og Broer, en Kanal fra Markerne ved Landsbyen Pearapore igiennem de omliggende Landsbyer ned til Floden, samt alle øvrige faste fongelige Eiendele af hvad Navn nævnes fan, saavelsom saadant Inventarium, som henhører til offentlige Gontoirer, eller ere bestemte for offentligt Brug. 3. Et Styffe Jord i Ba- Tafore, forhen afbenyttet til en Handelsloge, indeholdende 18 Biggahs, 2 cottabs, 12 chittacks bortfæstet Grund. 3) Zions Kirke og Jerusalems og Bethlehems Kirker i Tranquebar, den catholske Kirke og Gapel sammesteds, den catholske Kirke i Serampore, Serampore Collegium og Serampore Hospital Tr. ang. Overdr. af Ind. Etabliss. Art. 3-6. for Indfødte, ere samtlige byggede eller funderede ved private 22 Febr. Midler; disse Kirker vg Stiftelser med alle deres Eiendele, urørlige og rørlige, samt Capitaler, tilhøre de respective Menigheder og Selskaber, og ere derfor ei indbefattede i denne Overdragelse. 4) De Indvaanere i fornævnte Etablissementer. Europæere saavelsom Indfødte, der vedblive at boe i Etablissementerne, ville blive satte under de i Britisk-Indien gieldende Loves Beskyttelse, og den Religionsfrihed, Eiendoms- og alle andre Rettigheder, som de hidindtil have været i Besiddelse af under den danske Regiering, vil forblive uforkrænket, som Tilfældet er med alle personlige og Eiendoms: Rettigheder over hele Britisk Indien. Alle Sager, som ere anhængiggierte og under Behandling for de danske Domstole paa den Tid, denne Tractat træder i Kraft, skulle tilendebringes og paakiendes overeensstemmende med de hidtil gieldende Love, saavidtsom forandrede Forhold giøre dette muligt. Den samme Regel skal blive iagttaget i alle Appel-Sager efterat Tractaten træder i Kraft, men ingen Klage eller Sag, som er bleven endeligen afgiort og paadomt af de danske Autoriteter, og som ikke er bleven appelleret inden lovlig Tid under Jagttagelse af de da for Appel gieldende Regler, skal kunne appelleres, ei heller skal det være tilladt efter denne Tractats Afslutning, at giøre fornyet Andragende ved Ansøgning, Klage eller paa anden Maade angaaende Sager, som allerede ere blevne endeligen afgiorte af competent Øvrighed. 5) Nærværende Tractat skal ei have nogensomhelst Indvirkning paa den Handel, som Hans Danske Majestæts Underſaatter nu fere eller ville fere i nogen ostindisk Havn, ei heller skal Handelen blive mere indskrænket end den vilde have bleven, dersom Hans Danske Majestæt havde vedbleven at besidde de Etablissementer, som nu overdrages. 6) Det skal være det kongelige Missions-Collegium i Kiebenhavn tilladt, at fortsætte deres Bestræbelser for Hedningernes Omvendelse til den christelige Religion, og bemeldte Collegium skal nyde den samme Beskyttelse af Regieringen i Indien, som deslige engelske Foreninger nyde under Landets almindelige Love. De Rettigheder og Privilegier, som ere givne til Serampore Collegium ved Kongeligt Diplom af 23 Febr. 1827, *)

• ) See Algreen- Ussings Restriptsamling for 1827 Side 106. Tr. ang. Overdr. af Ind. Etabliss. Art. 6-9.

22 Febr. ftulle forblive uforkrænkede og holdes i Kraft, som om de vare givne ved et Charte af den britiske Regiering, forsaavidt de ikke ere stridende mod de almindelige Love i Britisk-Indien. 7) Den danske Regiering forbinder sig til at tilsvare ethvert Krav paa Pension og al anden Forpligtelse, som staaer i Forbindelse med foranførte Etablissementer, og det ostindiske Compagnie skal ikke være ansvarligt for nogetsomhelst saadant Krav og Forpligtelse med Undtagelse af de aarlige Betalinger for de overdragne Districter til Rajahen af Tanjore og Zemindaren i Sewraphully, som ommeldt i Art. 2. 8) Alle Vengefummer, som ei tilhøre den Kongelige Kasse og som ere under Bestyrelse af Overformynderiet eller af nogen af de danske Embedsmænd som saadan, skulle blive modtagne af den eller de Embedsmænd, som Generalgouverneuren med Raad over Indien vil bestemme, og disse Summer skulle blive overtagne og bestyrede af formeldte Embedsmænd paa samme Maade og under samme Regler og Ansvar, som lignende Giendom er bestyret under Landets almindelige Love. 9) Nærværende Tractat, bestaaende af ni Artikler, skal ratificeres og Ratificationerne skulle udverles i Galcutta inden 6 Maaneder fra Dato, eller tidligere om skee kan. *) 1846. 28 Apr. 16 Mai. Bekg. om Tienestetyendes Conditionsforandring. Befg. fra Gen. Toldkamm. og Comm. Coll. ang. forskiellige Modificationer af Øresunds: og Strømtoldrullen. I Overeensstemmelse med Kongens Bemyndigelse kundgiores herved efterfølgende Modificationer af Øresunds- og Stromtoldrullen 1 Jan. 1842: 1) Toldsatserne fastsættes for: raa Bomuld til 10 Styver pr. 100 Pund, Brændeviin af Kartofler og Korn til 3 Styver pr. Tende, og Raasuffer til 4 Styver pr. 100 Pund. 2) Den i Øresunds- og Strøm: toldrullens § 11 foreskrevne Reductionsberegning med Hensyn til Dehler fra Memel skal finde Anvendelse paa Dehler. fra hvilketsomhelst Sted, og den ved samme Paragraph fastsatte Beregning af 56 Scheffel paa een Læft forandres til 60

• ) Ratificationerne ere udverlede i Calcutta den 6 Oct. 1847. Bekg. ang. Modific. i Øres. Told. 2-3§

1846. Scheffel paa een Læst. 3) Fornævnte Bestemmelser træde i 16 Mai. Kraft den 1 Juni dette Aar. Fr. for Island ang. en forandret Formular til for- 22 Sept. maningstalen ved Eeds Aflæggelse for Retten. (Formu laren er den samme, der er foreskrevet for Danmark ved Fr. 25 Jul. 1842). Belg. fra Politiet om Hundetegn. 26 Sept. 29 Oct. See Pl. 10 Mart. 1847. 31 Oct. Befg. om Tienestetyendes Conditionsforandring. Tr. med Grækenland. Anordn. ang. Reikevig Kiøbstads oeconomiste Bestyrelse. 27 Nov. Cancell. [G. T. 169.] Gr. Efterat have modtaget Althingets Betænkning ang. et Samme forelagt Udkast til et Regulativ for Reifevig Kjobstads oeconomiske Bestyrelse, har Kongen fundet for godt at byde og befale som følger: 1) Reifevig Kiebstad med de Grændser, som for sammes Jurisdiction ere bestemte ved Resol. 24 Febr. 1835, skal fremdeles som hidtil udgiøre en særskilt Commune, hvis oeconomiske Bestyrelse med Undtagelse af de Gienstande, hvorfor en anden særlig Bestemmelse er truffen, tilkommer den af Kongen beskikkede Byfoged i Forening med Byens Repræsentanter, under Tilsyn af Amtmanden i Islands Sonderamt og Cancelliets Overbestyrelse. Og skal den Forbindelse, der overeensstemmende med Regl. 8 Jan. 1834 bestaaer mellem Reikevig Kiebstad og Seltjarnarnæs Reps Fattigvæsen være hævet, saaledes at hver af disse Communer skal udgiøre et særskilt Fattigdistrict og Adskillelsen indtræde med Begyndelsen af det forste Regnskabsaar, efterat denne Anordning er tinglæst i Reifevig. Fra den Tid skal Seltjar narnæs Reps Fattigvæsen derfor bestyres paa samme Maade som de øvrige Fattigdistricter i Island, men med Bestyrelsen af Fattigvæsenet i Reikevig vil der blive at forholde overeensstemmende med de Regler, som i ovennævnte Regl. ere givne for begge de omhandlede Districters Fattigvæsen, undtagen at den Commission, som Bestyrelsen er overdragen, iffun fommer til at bestaae af Domkirkepræsten, Byfogden og 3 Fattigforstandere, der blive at udnævne saaledes som dette Regulativs § 18 foreskriver. Den bemeldte, nu forenede Communes FattigAnordn. ang. Reikevigs oecon. Bestyr. 1-5 §. 27 Nov. væsen tilhørende Formue saavelsom de paa samme. hvilende Byrder blive at dele mellem Kiøbstaden og Reppen efter Forholdet som 26: 11. Denne Deling bliver at foretage af Commissionen for de nu forenede Districters Fattigvæsen i Forening med 5 gode Mænd, 2 af Kiobstaden Reifevig, der vælges af Communalbestyrelsen og 3 af Seltjarnarnæs Rep, der vælges paa et Valgmøde for Sysselmanden ved Stemmefleerhed af alle de til Fattigvæsenet contribuerende Familiefædre i Reppen. 2) Tallet af Repræsentanter for Neikevig Kiøbstad bestemmes til 6, hvoraf 1 vælges blandt Tomthuusmændene og 5 blandt de øvrige af Kiebstadens Indvaanere, som i Overeensstemmelse med nærværende Anordn. dertil maatte være qvalificerede. 3) Repræsentanterne vælges for Frem tiden frit af de efter denne Anordn. valgberettigede Beboere af Kiøbstaden, saa at den Byfogden nu tilkommende Forslagsret bortfalder. 4) Iffe blot de, der i Overeensstemmelse med de almindelige i Island gieldende Bestemmelser om Borgerskabs Tagelse, ved hvilke det fremdeles skal have sit Forblivende, vinde Borgerskab i Reifevig, skulle være berettigede til den Medvirkning i Byens Communalanliggender, som denne Anordn. Hiemler, men lige Ret tilkommer ogsaa alle dem, der i Byen eller paa dens Grund eie Kiøbstadbygninger (Tommer eller Muurværkshuse), paa hvilke Kiøbstadudgifterne tildeels lignes, uden at det er fornødent at tage Borgerskab, naar de kun tillige have deres personlige Hiem i Byen, samt ere fuldmyndige. 5) Ligesom det følger af sig selv, at den Medvirkning i Communalanliggender, som Nogen ved at beeltage i Valgene af Borgerrepræsentanterne i Medfør af denne Anordn. udøver, maa bortfalde, naar den Ovalification, som hiemler ham samme, af en eller anden Aarsag ophører, saaledes skal og Enhver, der ved Dom er funden skyldig i nogen i den offentlige Mening vanærende Handling, udelukkes fra hiin Medvirkning, om end Straffen for samme ikke er af det Slage, som efter Pl. 29 Oct. 1824, sammenholdt med Fr. 24 Jan. 1838 $4 Litr. a, medfører Fortabelse af Borgerskab. Saa fan heller Ingen, der maatte være sat under Værgemaal, eller hvis Bo er under Opbuds- eller Fallitbehandling, eller Anordn. ang. Reikevigs oecon. Bestyr. 5-7 §. som iøvrigt er underkastet nogen Retsforfølgning, der efter 27 Nov. Loven betager ham Raadigheden over alt fit Gods, tage Deel i hine Valg, saalange saadan Uraadighedstilstand vedvarer, ei heller den, som er bleven sat under Tiltale for nogen Forbrydelse, der kan medføre Tabet af Borgerrettighed, førend Han ved endelig Dom er bleven aldeles frifunden for saadan Forbrydelse. 6) Under Jagttagelse af hvad i § 5 er fastsat, skal Enhver, der har vundet Borgerskab i Reifevig, eller som eier nogen saadan Bygning, som i § 4 er ommeldt, være berettiget til at beeltage i Valget af de 5 Repræsentanter; ligesom enhver Tomthuusmand, som er ansat for et Bidrag til Byens samtlige udgifter af idetmindste 2 Rbd., nyder samme Berettigelse i Henseende til Valget af den 6tc. Men fun de, der enten eie Kiebstadbygninger, som ved en lovlig Tarationsforretning ere ansatte til en Værdie af 500 Rbd. r. S. eller der, som Næringsbrugere, svare i aarligt Bidrag til Communalafgifterne i det mindste 4 Rbd., kunne vælges til Repræsentanter, hvorimod enhver Tomthuusmand, som efter det Ovenanførte er berettiget til at deeltage i Valget af Repræsentanter for Tomthuusmændene, ligeledes kan vælges af disse. Jøvrigt maa det og iagttages, at Ascendenter og Descendenter eller Brødre ei maae paa een Tid have Sæde i Borgerrepræsentationen, ei heller de, som ere ligesaa nær besvogrede, og at ligefaalibet nogen Repræsentant maa staae i et saadant Slægts skabs- eller Svogerskabsforhold til Byfogden. er valgt til Repræsentant, vedbliver denne sin Post i 6 Aar, hvorefter han afgaaer og hans Plads besættes ved et nyt Valg, dog skal, naar Nogen af en eller anden særdeles Aarsag udtræder inden Udløbet af de 6 Aar, den, der vælges i hans Sted, fun vedblive for den Deel af hine 6 Aar, der endnu er tilbage ved slig Udtrædelse. Den Udtrædende kan stedse vælges paany, og indtager da sin Plads efter det nye Valg. Men saafremt hans tidligere Functionstid ei har været fortere end 3 Aar, er han ikke pligtig at modtage noget Valg, førend efter Fors løbet af et saa stort Antal Aar, som det, hvori han har fungeret som Repræsentant, ligesom og den, der har opnaaet en Alder af 60 Aar, altid paa Grund deraf kan undskylde 7) Den, der . Anordn. ang. Reikevigs oecon. Bestyr. 7-10 §. 27 Nov. fig for at modtage et paa ham faldet Valg. 8) Den første Dag eller en af de første Dage efter næste Nytaar, efterat denne Anordning er traabt i Kraft, bliver at foretage Valg paa saamange Repræsentanter, som behøves for tilligemed de nuværende, forsaavidt ingen af disse af særdeles Grunde maatte gaae af, at udgiøre det i § 2 bestemte Antal. Siden afgaaer aarligen 1 Repræfentant, hvorved Functionsalderen eller, saa længe Flere endnu kunne have beklædt deres Poster lige længe, mindelig Overeenskomst eller i alt Fald Lodtrækning gier Udslaget. 9) Valgene, der stedse, udenfor de Tilfælde, hvori en extraordinair Vacance skal besættes, skulle foregaae Dagen efter Nytaar, eller dog en af de nærmest paafølgende Dage, forberedes ved en Liste over de Valgberettigede og Valgbare, som udfærdiges af Valgbestyrelsen, der skal bestaae af Byfogden, Formanden for Repræsentanterne samt en anden af disse, Hvilken de i Almindelighed selv dertil udnævne Dog naar det tilfalder Tomthuusmændene at vælge, vil den endnu fungerende Repræsentant for disse have som 3die Medlem at tiltræde Valgbestyrelsen, men naar denne af en eller anden Grund alt forud skulde være afgaaet, bliver ogsaa det 3die Medlem at vælge af de øvrige Repræsentanter. Ved Fortegnelsens Affattelse bør saavel Kemneren som andre Byens Bestillingsmænd, hvis Hielp dertil behøves, gaae Valgbestyrelsen tilhaande. Listen udlægges 14 Dage i Forveien til almindeligt Eftersyn i Byens Tingstue, og forsaavidt Nogen maatte finde, at enten en Überettiget var optagen eller en Berettiget var udeladt, haver ban 3 Dage forinden Valgdagen at anmelde sin motiverede Indsigelse eller Reclamation for Bofogden, som, hvis fornødent giøres, anstiller nærmere Undersøgelse for at Sagen ftrar paa Valgdagen kan afgieres ved Valgbestyrelsens i Medhold af Lovene tagne Beslutning. En Anke over Nogens Udelukkelse kan ei komme i Betragtning, naar den ei inden den foranførte Tid er fremsat. 10) Dagen og Klokkeslettet, da Valgene skulle foregaae, blive i det mindste 8 Dage forud ved opslaact Placat og Trommeslag at bekiendtgiøre. Valgene foregaae offentligt i Byens Tingstue, og alle Vælgerne, som ville udøve deres Ret, have at møde personlig, og der enten Anordn. ang. Reikevigs oecon. Bestyr. 10-12 §. 11) mundtlig for Valgprotocollen eller ved Stemmeseddel at til- 27 Nov. fiendegive, paa hvilke Personer de vælge. Naar alle Valgberettigede have faaet Adgang til at afgive deres Stemmer, og disse ere tilførte Protocollen, kar Valgbestyrelsens Formand tydeligt at oplæse, og Valgbestyrelsens 2 øvrige Medlemmer at optegne og sammentælle samtlige afgivne Stemmer. Den, som efter Stemmernes Optælling findes at have de fleste Stemmer, erflæres da for valgt Repræsentant. Have flere lige Stemmer, gier Lodtrækning Udslaget. Naar der ere flere Vacancer, som ved Valget skulle besættes, bliver der paa foranforte Maade at stemme om hver Posts Besættelse for fig. 12) Dersom den, paa hvilken Valg er faldet, fremkommer med nogen Undskyldning, bar Valgbestyrelsen at bedemme sammes Tilstrækkelighed, og finder Pluraliteten af Valgbestyrelsens samtlige Medlemmer Undskyldningen antagelig, strides strar til et nyt Valg. Forfastes derimod Undskyldningen, eg den Valgte ikke vil underkaste sig den tagne Be slutning, har han igiennem Valgbestyrelsen at fremfere sin Anfe for Amtmanden, der da nopholdelig har at afgive Resolution i Cagen. Forsaavidt der enten ifølge en Anfe fra nogen Vedkommende eller formedelst en hos Valgbestyrelsens Medlemmer selv fremkommen Tvivl opstaaer Spergsmaal om, hvorvidt et Valg har Stemmefleerhed eller ikke, eller hvis der iøvrigt maatte være Noget at indvende mod Valgets Gyldighed, har Valgbestyrelsen derom at afgive en motiveret Kiendelse, der uopholdeligen tilstilles Amtmanden, som, hvis han da maatte finde, at der ikke ved Valget er brugt den lovlige Omgang, bar at afgive fornøden Bestemmelse i saa Henseende. Men selv om intet saadant Spørgsmaal er opstaaet, ber der ftrar om Valghandlingen gieres Indberetning til Amtmanden, der, saafremt han desuagtet maatte have Tvivl om Valgets Gyldighed, har at indstille Sagen til Cancelliets Afgierelſe; dog skal han være bemyndiget til ved sin Resolution at suspendere Valget, hvis han skulde finde Betænkelighed ved at lade det staae ved Magt, indtil Collegiets Resolution fan erholdes. Ligeledes bør han, hvis han Intet finder at erindre imod Valghandlingen, inden 14 Dage derom meddele Valg942 Anordn. ang. Reikevigs oecon. Bestyr. 12-14 §. 27 Nov. bestyrelsen Underretning. Derhos skal Enhver, som har noget at anke over den foregaaende Valghandling, og navnlig over de i Anledning af samme afsagte Kiendelser, hvis hans Anke skal komme i Betragtning, inden 8 Dage efterat Kiendelsen er afsagt eller Valghandlingen er sluttet, have indgivet sin skriftlige Besværing til Valgbestyrelsen, der uopholdelig bor tilstille Amtmanden samme med sin Erklæring, og skal denne resolvere i Sagen ligeledes inden Forløbet af 14 Dage. Hvis et Valg da ifølge Amtmandens Bestemmelse bliver sat ud af Kraft, bliver nyt Valg at foretage. Sfulde i noget af de i nærværende omhandlede Tilfælde enten den Valgte eller Valgbestyrelsen eller nogen anden Vedkommende ikke være tilfreds med Amtmandens Afgiørelse, staaer det ham frit at andrage Sagen for Cancelliet. 13) Den, som er valgt til Repræsentant, haver til Byfogden at indlevere en skriftlig Forsikkring, hvori han i henhold til sin aflagte Borgereed, eller, forsaavidt han ikke har aflagt en saadan, da ved et edeligt Løfte forpligter sig til med samvittighedsfuld Troskab at iagttage alle de Pligter, der i hiint Kald paaligge ham, saavel mod Kongen og Fædrelandet, som i Særdeleshed mod den Commune, der har valgt ham til at tage Deel i Bestyrelsen af dens Anliggender. 14) Sfulde nogen til Repræsentant udvalgt Mand i Løbet af den Tid, hvori han har at fungere, komme i et Tilfælde, der betager ham sin Habilitet til foranførte Post, bliver han at entledige, hvorved det dog bliver at iagttage, at den Omstændighed, at Nogen senere ophører at være Eier af Gaard eller Huus eller hans Næringsskat senere nedsættes under den Størrelse, som til Valgbarhed udkræves (§ 6) ikke skal bevirke Udtrædelse af den Post, hvortil han engang ved fine Medborgeres Tillid er udvalgt. Hvis et saadant Tilfælde indtræder, som i Overeensstemmelse med § 5 cfr. § 6 for Tiden betager ham sin Qvalification til at beflæde hiin Post, bliver han midlertidigen at udelukke fra Forretningerne, indtil Forhindringen er ophørt, eller den gaaer over til en vedvarende Forhindring. Det tilfalder Byfogden og Repræsentanterne at afgiøre de Spørgsmaal, der kunne opstaae i de ovenanførte Henseender, eller naar nogen af ReAnordn. ang. Reikevigs oecon. Bestyr. 14-16 §. præsentanterne ellers bar giort sig skyldig i saadanne Pligt- 27 Nov. overtrædelser, som giøre bans Udtrædelse nødvendig, dog at naturligviis Adgang til at andrage Sagen for hoiere Autoriteter staaer Vedkommende aaben. Dersom Nogen i Løbet af den tid, hvori han, efter den almindelige Regel, skulde vedblive fin Post, finder sig befeiet til at forlange fin Entledigelse, og saadant Forlangende af Byfogden og Repræsentanterne eller ialtfald ved Andragende til beiere Sted (§ 12) bifaldes, bliver nyt Valg at foretage. Dog kan i alle Tilfælde det nye Valg, som en i Aarets sidste 6 Maaneder indtraadt Vacance foranlediger, udsættes indtil den i Begyndelsen af § 9 ommeldte Tid, saafremt Omstændighederne ikke giøre Pladsens tidligere Besættelse fornøden. 15) Repræsentanterne vælge ved hvert Aars Begyndelse mellem sig selv indbyrdes ved fleste Stemmer en Formand, der sammenfalder Repræsentanterne, naar han finder det fornødent og leder Forhandlingerne, samt sørger for, at Beslutningerne rettelig protocolleres og expederes, hvorhos i Tilfælde af Stemmelighed den Mening, Hvorfor han erklærer sig, ansees som Pluralitetens. Paa samme Maade vælge de en Vice-Formand, der i Formandens Forfald træder i hans Sted. Protocollen over hvad der foregaaer under Forhandlingerne føres enten af Formanden eller Vice-Formanden, saaledes som de derom maatte forenes, eller det i Mangel af mindelig Overeenskomst maatte af Repræsentanternes Pluralitet blive afgiort. Protocollen underskrives stedse af alle tilstedeværende Repræsentanter. Ved ethvert Repræsentantmøde skal i det mindste 3 Repræsentanter være tilsteve, hvis nogen Sag skal kunne endeligen afgiøres. 16) Udi alle Anliggender, Kiøbstadens Eiendomme og Indretninger, Indtægter og Udgifter vedkommende, der ikke ved nogen særlig Bestemmelse ere unddragne den sædvanlige communale Forvalt ning, er Repræsentanternes Medvirkning nødvendig, saa at Byfogden ikke uden deres Samtykke kan tage nogen Beslutning. Naar Byfogden ikke kan blive enig med Repræsentanterne, bør der anstilles en mundtlig Conference med disse angaaende Sagen, men naar Meningsforstiellen ikke derved hæves, bliver Sagen at indstille til høiere Derigheds Beslutning, hvorved 944 Anordn. ang. Reikevigs oecon. Bestyr. 16-19 §. 27 Nov. naturligviis det, som Fleerheden af Nepræsentanterne bifalder, ansees som den samlede Repræsentations Mening. 17) Hvor Byfogdens Erklæring indhentes om nogen Kiobstadens Tarv vedkommende Gienstand, bør han altid enten tage samme i Overveielse i Forening med Repræsentanterne eller og indhente disses særlige Betænkning, der stedse bør vedlægges Byfogdens Erklæring. Saa ere og Repræsentanterne berettigede til selv at sætte enhver Byens Tarv vedkommende Gienstand under Overveielse, og Byfogden er pligtig, naar et Forslag af Repræ sentanterne indkommer, derover paa disses Forlangende at afgive skriftlig Resolution, hvorhos Repræsentanterne, hvis de ikke med dennes Indhold ere tilfredse, kunne forlange Sagen i fornødent Fald forsynet med deres og Bysogdens nærmere Erklæring, forelagt hoiere Øvrighed. 18) For at de af Borgerne udvalgte Repræsentanter ogsaa kunne erholde en passende Medvirkning paa de Communal-Anliggender, der ere betroede nogen særlig Administration, ber for Fremtiden de 3de Mænd, der som Fattigforstandere have Sæde i Fattigcommisflonen (§ 1) udnævnes af Repræsentanterne, bvoriblandt i det mindste den ene bør være af deres egen Midte og een altid vælges blandt Tomthuusmændene. Af disse Fattigforstandere stal Fattigcommissionen ved Stemmefleerhed udvælge den, der tillige skal fungere som Fattigvæsenets Kasserer. Ingen af de saaledes beskikkede Fattigforstandere er dog forpligtet til at vedblive Functionen længere end i 3 Aar. Saasnart Borgerskolen i Reifevig har erholdt sin fuldstændige Organisation, bør Repræsentanterne ligeledes paa samme Maade, som ovenmeldt, udnævne 2 Skoleforstandere til at tage Sæde i Skolecommissionen. Saa bør og Repræsentanterne for Fremtiden selv udnævne de af sammes Medlemmer, der skulle have Sæde i den ved Pl. 29 Mai 1889 § 1 anordnede Bygningscommission, hvorimod de 2 andre af Byens Indvaanere, der skulle tiltræde bemeldte Commission, fremdeles overeensstemmende med den nævnte Placat blive at udnævne af Amtmanden. 19) Repræsentanterne have i Forening med Byfogden inden Hvert Aars Udgang at forfatte et aarligt Overslag over de Udgifter, som Byen efter Rimelighed vil have at bestride i det Anord. ang. Reikevigs oecon. Bestyr. 19 §. 1846. følgende Aar, hvori bør optages, ikke blot de Udgifter, som 27 Nov. henhøre til den almindelige dem selv tilkommende Commune forvaltning, men ogsaa de Summer, der behøves til de Grene af Byens Dconomie, der ere overladte til særskilte Bestyrelser. Bemeldte Overslag maa derhos indeholde en Forklaring over de Midler, der haves til uden Skatteligning at bestride Udgifterne, og derpaa fremsætte hvad der bliver tilbage at ligne paa Byens Indvaanere, og da det fastsættes som Regel, at Deel af det til den egentlige Communalforvaltnings Udgifter anflaaede Beleb bør lignes paa Kiebstadbygningerne indtil videre efter den samme Maalestok, som i faa Henseende hidtil har været fulgt, men at de øvrige Dele, saavelsom de Belob, der udfordres til de afsondrede Bestyrelsesgrene, lignes efter Formue og Leilighed paa alle Beboerne af Kiebstadens Grund, faa bør det ovennævnte Overslag angive Størrelsen af hver af de Summer, der saaledes blive paa forskiellig Maade at repartere. Forsaavidt ingen særlige Omstændigheder give Anledning til at formode, at Udgifterne eller de Indtægter, som haves til deres Bestridelse, ville blive sterre eller mindre end de, som i det nærmest foregaaende Overslag bleve antagne, blive de at opføre med det samme Beløb. Hvad de Summer angaaer, som udkræves til de afsondrede Bestyrelsesgrene, navnlig til Fattigvæsenet og i sin Tid til Skolevæsenet, have vedkommende Administrationer inden November Maaneds Udgang til Byfogden og Repræsentanterne at indgive deres Beregning over det Fornødne. Forsaavidt der maatte findes Anledning til at nedsætte den begierte Sum, bliver det nærmere at overveie med den vedkommende Administration, og hvis de ei indbyrdes blive enige, andrages Sagen for Amtmanden, der, hvad Skolevæsenet angaaer, efter Gonference med sin Meddirecteur, bestemmer hvad der skal udredes. Det samlede Overslag bliver derhos at indsende til Amtmanden, der, saafremt han intet derved finder at erindre, tilbagefender det med sin Paategning desangaaende. I modsat Fald meddeler han Communalbestyrelsen de Erindringer, som han finder at burde giøre, hvilke Grindringer i ethvert Tilfælde blive for det Aar, som Overflaget angaaer, at tage til Folge, men skulle de være af Indfly= XXIV. Deels 4de efte. (61) 946 Anord. ang. Reikevigs vecon. Bestyr. 19-21. 27 Nov. delse for længere Tib, og Communalbestyrelsen ikke finder at kunne erfiende deres Rigtighed, er den forpligtet til inden en Maaned at indkomme med skriftligt Andragende derom til Amtmanden, som da forelægger Cancelliet Sagen til Afgiøs relse. 20) Naar ingen Erindringer af Amtmanden ere giorte mod Overslaget eller det Fornødne i Anledning af hans Erindringer er afgiort efter § 19, bliver det Beløb, som i Overeensstemmelse dermed skal tilveiebringes ved Skatter paa Byens Indvaanere, at ligne paa de Skattepligtige. Herved blive alle de Afgifter, som skulle tilsvares efter en fælleds Maalestof,. at ligne under Get paa hvert skattepligtigt Individ; dog iagttages, at de, hvem en eller anden Green af de saaledes samlede Afgifter ifølge Anordningerne ikke bør paalignes, fun ansættes til det, der efter de gieldende Regler fan paahvile dem til de øvrige Afgifters Bestridelse. Kiebstadens Skattelignin ger foretages for Fremtiden af samtlige Repræsentanter i Forening med kæmneren. Ligesom udnævnelsen af særskilte Taxeerborgere herved bortfalder, saaledes bliver ogsaa Fattigcom missionen og i sin Tid Skolecommissionen fritagne for at fordele det til Fattig- og Skolevæsenets Tarv fornødne Beløb paa de enkelte Indvaanere i Byen. Samtlige Skatter blive derhos at indføre i en fælleds Skatte- og vitteringsbog for enhver Contribuent og bør hvert Aar være erlagt inden udgangen af Juni Maaned. Kamneren har efter almindelig Ordre eller færlig Anviisning af Byfogden og Repræfentanterne at ubtælle til de særskilte Administrationer, hvad de af Skattebelobet behøve til Bestyrelsen af de dem vedkommende llogifter. Sfulde i Aarets Leb Udgifter forefalde, som ere udenfor de giorte Overslag, bliver angaaende disse at giøre Indberetning, faaledes som det med Hensyn til det samlede Overslag er paabudet i § 19, ligesom der i det hele, forfaavidt disse Udgifter angaaer, bliver at forholde efter Bestemmelserne i fornævnte §. Skulde imidlertid Udgifterne udenfor Overslaget ei overgaae 50 Rbd. r. S., er ingen saadan særdeles Indberetning fornøden, hvorimod det da med sammes Dækning kan beroe indtil næste Aars Ligning. 21) Overslaget og ligningen blive, saasnart denne er forfattet, i et TidsAnord. ang. Reikevigs oecon. Bestyr. 21-22 §. rum af 3 Uger at henlægge i Bytingstuen til Eftersyn i det 27 Nov. mindste 3 Timer om Dagen, og bliver det offentlig at befiendtgiore, naar Henlæggelsen skeer, og paa hvilken Tid af Dagen Eftersynet staaer Enhver aabent. Dersom Nogen finder Noget imod Ligningen at erindre, haver han at fremføre fin Erindring for Byfogden, der i Forening med Repræfentan terne har at overveie og bestemme, hvorvidt nogen Forandring med Hensyn til denne Anke bør foretages, og hvis han med denne Bestemmelse er utilfreds, staaer det ham aabent giennem Communalbestyrelsen at andrage Sagen for Amtmanden til Resolution. 22) Det paaligger Repræsentanterne i Forening med Byfogden at føre det neieste Tilsyn med Byens Kassevæsen, folgelig at paasee, at saavel Byens Skatter som andre Indtægter rettelig og betimelig opkræves og i fornødent Fald inddrives, samt at Belebet anvendes til at bestride Byens ildgivter, og indtil de dertil behøves, nedlægges i en hos Kæm neren henfat luffet Kasse af en betryggende Indretning og forsynet med 3 forstiellige Laase, saaledes at Byfogden har Nøglen til den ene, den af Repræsentanterne, som disse mellem dem selv udvælge, til den anden, men Kemneren til den tredie Laas, dog kan det til de løbende Udgivters Bestridelse fornødne Belob indtil 100 Rbd. r. S. lades i Kæmnerens Hænder uden at nedlægges i den her omhandlede Kasse. Til den Control, som Byfogden og Repræsentanterne saaledes bør føre, hører ogsaa, at de i det mindste hvert Qvartal lade sig meddele neiagtige Kasse-Extracter, der vise, saavel hvad der er indkommet, som hvad deraf er udgivet, og, ligesom de, naar Indtægter, som burde været indkomne, ei derpaa findes anførte, have at anstille den efter Omstændighederne fornødne Undersøgelse ved Eftersyn af de ovgivne Restanters Qvitteringsbøger eller paa anden efter Sagens Beskaffenhed henfigtsmæssig Maade, samt at foranstalte hvad der maatte være. fornødent til Indtægternes Inddrivelse, saaledes bør der og for Udgivterne fremlægges behørig Legitimation. Jøvrigt kunne de bemyndige Gen eller Flere af deres Midte til paa deres Vegne tilligemed Byfogden at underskrive Anvisninger paa Stadens Kasse. Repræfentanterne bør og saavelsom (61*) 948 nord. ang. Reikevigs oecon. Bestyr. 22-24 §. 27 Nov. Øvrigheden lade det være sig magtpaaliggende, at de Arbeider, som udføres paa Byens Bekostning, udføres forsvarligen og paa den meest besparende Maade, og ligesom Byfogden bør føre stadigt Tilsyn med deslige Arbeider, saaledes bør ogfaa Repræfentanterne mellem sig fordele det jævnlige Tilsyn dermed saaledes, at de bestandigen kunne have neie Underretning om, at der under saadanne Arbeiders Udførelse forholdes paa den meest hensigtsmæssige og med den forud trufne Ber slutning overeensstemmende Maade. 23) Repræfentanterne skulle tage Deel med Byfogden i at udnævne Kæmneren, med Hvilket Ombud der forøvrigt forholdes overeensstemmende med D. L. 3-5, dog saaledes, at den engang beskikkede Kæmner bor vedblive Functionen i det mindste i 3 Aar, saafremt ikke indtræffende Omstændigheder maatte forhindre ham derfra, eller Byfogden og Repræsentanterne maatte finde det mere hensigtsmæssigt, at overdrage Bestillingen til en anden forinden hiin Tids Udløb. Forsaavidt Byfogden og Repræsentanterne ikke funne forencs om de fornødne Bestemmelser i Henseende til Kæmnerens Antagelse m. v., bliver Sagen at indstille til Amtmanden. 24) Sfiendt det i Almindelighed tilfalder Byfogden og Repræsentanterne eller i de fra den almindelige Communalforvaltning undtagne Bestyrelsesgrene, den Administration, der forsaavidt træder i hines Sted, at tage Beslutninger paa Cominunens Vegne angaaende oeconomiske Anliggender, dog under Tilsyn af vedkommende anordnede Autoritet, saa maa dog derfra giores Undtagelse med Hensyn til saadanne Foranstaltninger, der ere aldeles extraordinaire, eller som have sær indgribende vedvarende Felger for Communen. Hertil maa regnes: Optagelse af nye Laan eller Forlængelse af de Terminer, inden hvilke et allerede bevilget Laan skal af betales; Indførelse af nye Lenninger og Lenningsforhoielser, naar disse maatte overstige 20 Rbd.; Pensioner, hvortil der ikke allerede haves en speciel Hiemmel, ligeledes naar de skulle overstige nhsnævnte Sum; Gratificationer over 30 Rbd.; Afhændelse af Byens faste Eiendomme, altsaa og Udskiftning af Communejorder, hvorved disse gaae over til at blive den enkelte Mands Eiendom mod visse aarlige Afgifter til KæmnerAnord.ang.Reikevigs oecon. Bestyrelse 24-25§. 1846. kassen; Leiemaal af Byens Jorder indgaaede paa længere Tid 27 Novend 10 Aar, eller anderledes end ved offentlig Auction; Bygningsarbeider, som ikke kunne iværksættes uden en Forhøielse i det Skattebelob, som Gommunen i de nærmest foregaaende 3 Aar efter Middeltal har svaret; Forlig, hvorved Byen for at undgaae Rettergangstrætter overtager sig en vis Forpligtelse eller opgiver noget af en formeentlig Rettighed. I alle de Tilfælde, der saaledes ere undtagne fra den locale Communalbestyrelses Afgierelse, skal Amtmanden, naar Sagen fræver burtig Afgiørelse, og Communalbestyrelsen er enig, og han heller ingen Betænkelighed derved finder, være bemyndiget til at afgiøre de nævnte Sager; men ellers bliver Sagen med alle Vedkommendes og deriblandt Amtmandens Erklæring at indstille til Gancelliet, der, forsaavidt det ikke er bemyndiget til selv at tage Beslutning, baver at andrage Sagen for Kongen, ligesom det og, naar der handles om en sær vigtig og derhos overordentlig Foranstaltning, fan foreskrive, at Borgerskabet sammenfaldes for selv at erklære sig derover, hvilket og Amtmanden, naar han dertil maatte finde Anledning, inden Sagen indstilles, ligeledes fan foranstalte. 25) Umiddelbart efter at Kemnerregnskabet er aflagt, benlægges det i Byens Tingstue, med hvilken Henlæggelse og dens Befiendtgiørelse der forholdes paa samme Maade som oven i § 21 er foreskrevet med Hensyn til Skatteligningen. Regnskabet bliver dernæst noie at giennemgaae af en Nevisor, der vælges af de Indvaanere, som ifølge § 4 sammenholdt med § 5 ere stemmeberettigede, paa samme Maade som Repræsentanterne og ligesom disse paa 6 Aar. Efterat Revisors Bemærkninger have været meddeelte Regnskabsføreren til Besvarelse og videre regnskabsmæssig Omgang, blive de at tilstille Amtmanden, der har at decidere samme, forsaavidt der er Spørgsmaal om Ansvar for Regnskabsføreren. Men forsaavidt enten Revisor maatte have giort nogen Udsættelse, hvorfor Ansvar skulde hvile paa Byfogden eller Repræsentanterne, eller Amtmanden selv maatte finde Anledning til nogen Anke af denne Beskaffenhed, haver han, efterat behørig Erklæring er indhentet, at indsende Sagen med sin Betænkning til Cancelliets Deci 950 Anord. ang. Reikevigs oecon. Bestyr. 25 §. 27 Nov. ston. Jevrigt bør hvert Mars Kæmnerregnskab være aflagt inden Udgangen af den næstpaafolgende Januar Maaned, og med Hensyn til Ansvaret for Forsømmelse i Regnskabets betimelige Aflæggelse og Besvarelse af de deri faldende Annotationer, bør forholdes efter de i saa Henseende for de danske Kiøbstæder gieldende Regler. Naar Kamnerregnskabet er revideret og decideret, bliver en Extract deraf, som forfattes af Byfogden, at foranstalte offentliggiort ved Trykken; denne Grfract bør være saa fuldstændig, at de forskielligartede Indtægte og Udgiftsposter særskilt anføres. I Henseende til Regnskabsførelsen for de under specielle Bestyrelser henlagte Grene af Communens Anliggender, saavelsom Regnskabernes Revision bil der blive at forholde efter de derom udgivne eller udgivende Anordninger, dog saaledes, at der med Regnskabernes Henlæggelse til Eftersyn og videre Offentliggørelse forholdes ligesom i denne S for Kæmnerregnskabet er anordnet. Naar nogen Borger eller andet skatteydende Medlem af Communen ved Eftersyn af Kemnerregnskabet eller andet Commune -Regnskab ønsker at medtage en regnskabsfyndig Mand, som derved kan være ham behielpelig, ber dette ikke nægtes. Angivelse af de vigtigste ældre Forordninger og Lovbud for Danmark, som ved Kong Christian den Dttendes Forordninger for 1847 ere ophævede, forandrede eller nøiere bestemte. 1670. 15 Dec. Prit rivil. f. Geistligheden, deres 5 §: Ivfr. Pl. 9 Jun. 1847. 1687. 7 Aug. Fr. ang. Kiebsted Jorder: Ophævet v. Pl. 24 Mart. 1847. 1690. 4 Mart. Fr. om Stokkemands Udnævnelse til Tinge m. m.: Forandret ved Fr. 9 Jun. 1847. 1741. 14 Aug. Fr. ang. Kiøbstæd Jorder: Ophævet v. Pl. 24 Mart. 1847. 1744. 18 Apr. Fr. om Havnevæsenet i Kbhon, dens 5 §: Forandret v. Pl. 3 Febr. 1847. 1756. 10 Nov. Fr. om Forbud mod fremmede Spillekort: Ophæ vet ved Pl. 9 Jun. 1847. 1757. 4 Jan. Fr. om Forbud mod fremmede Spillekort: Ophæ vet v. Pl. 9 Jun. 1847. 1759. 18 Mai. Fr. om fremmede Kort: Ophævet v. Pl. 9 Jun. 1847. 25 Mai. Fr. ang. Confirmationen, dens 1 §: Forandret v. Pl. 9 Nov. 1847. 1769. 13 Mai. Fr. om Selveierbønder: Jofr. Pl. 17 Mart. 1847. 1774. 14 Sept. Fr. om en ny Indretning ved Landmilitsen, dens 1 §: Jvfr. Anordn. 27 Jan. 1847. 1782. 17 Jul. 1788. 7 Mai. De ved Frr. f. 1847 giorte Forandringer.

• ) Anordn. om Præsters og Kirkers Indkomster

paa Island: Forandret v. Fr. 27 Jan. 1847. Fund. f. Universitetet, dens 3 Gap. 8-12 $$: Forandrede v. Befg. 26 Apr. 1847. Sammes 4 Gap. 9 og 10 $$: Forandrede ved Befg. 18 Mai 1847. Sammes 4 Gap.: Jvfr. Befg. 18 Mai 1847(b). 1793. 5 Apr. Fr. om Delinqv. Omkostn. og Bropenges Ligning, dens 3 Gap. 2 § Litr. b: Forandret ved Pl. 24 Mart. 1847 § 1. 1796. 3 Jun. Fr. ang. Rettens Pleie, dens 8 Gap.: Forandret v. Fr. 9 Jun. 1847. 1797. 1 Febr. Toldfr., dens 1 Afd. XI: Jvfr. Pl. 9 Jun. 1847 § 6. 1805. 25 Jan. 1818. 27 Jul. Fr. om Landsoverretterne, dens 6 og 8 §§: For andrede v. Pl. 2 Jun. 1847. Regl. f. Nationalbanken, dets 18 § Litr. e: For andret v. Pl. 3 Apr. 1847. 29 Aug. Pl. ang. ustemplede Spillefort: Ovhævet v. Pl. 9 Jun. 1847. 1819. 20 Apr. Pl. om de nationale Hestes Indsendelse, dens 3 §: Forandret v. VI. 22 Jun. 1847. 1822. 24 Sept. Pl. ang. Forhandlingen af Spillefort: Ophævet v. VI. 9 Jun. 1847. 1825. 4 Oct. Pl. ang. Tart for Lægers Forretninger for det Offentlige Jofr. Fr. 27 Jan. 1847 § 5. 1827. 7 Mart. Fr. om Salarium for Hoiesterets-Advocater: Nærmere bestemt v. Pl. 17 Febr. 1847 § 1. 1832. 15 Mart. Pl. ang. Brugen af Ild og Lys ombord i Skibe paa Kbhons Rhed: Ophævet v. Pl. 3 Febr. 1847. 1834. 13 Febr. Negl. f. Frederikshavns Lodseri: Jvfr. Till. 9 Sept. 1847.

• ) Denne Anordning findes i Fogtmanns Till. til Rescriptsamlingen,

S. 400 ff. De ved Frr. f. giorte Forandringer. 953 1836. 3 Febr. Fr. indehold. adskillige Bestemmelser for Island, dens IV P.: Jofr. Anordn, 6 Jan. -1847 §§ 2 og 3. - 19 Apr. Anordn. for Dampskibs- og Smaffefarten mellem Kallundborg og Aarhuus, dens 1 §: Forandret v. Pl. 18 Mart. 1847. R 1837. 26 Jul. Pl. om Skovforbrydelser: Ivfr. Pl. 11 Dec. 1847. 22 Nov. Fr. om Selveierbønders Testationsfrihed: Udvidet v. Pl. 17 Mart. 1847. 1838. 1 Mai. Toldfr., dens 1, 15, 25, 56 og 57 §§: Forandrede v. Pl. 9 Jun. 1847. Sammes 1 og 19 SS: Forandrede v. Pl. 9 Jun. 1847 §§ 1 og 5. 1839. 10 Apr. Pl. om ustemplede Spillefort: Ophævet v. Pl. 9 Jun. 1847. 30 Dec. Fr. om juridisk Gramen, dens 8 §: Forandret v. Befg. 13 Nov. 1847. 1840, 24 Jun. 1841. I 1 - 1842. 1843. 8 Jul. Fr. ang. Indførelse af en ny Skyldsætning: Ivfr. Anordn. 27 Jan. 1847. Fr. ang. det offentlige Kasse og Regnskabsvæsen, dens 21 §: Jofr. Fr. 17 Febr. 1847 § 6. 3 Mart. Pl. ang. Salarium f. Heiesterets - Advocater: Forandret v. Pl. 17 Febr. 1847 § 2. 5 Apr. Pl. ang. Modificationer i Consumt. Lovg.: Forandret v. Pl. 5 Mai 1847. 12 Mai. Pl. om Tolden, dens 3 §: Forandret v. Pl. 9 Jun. 1847. 29 Sept. Vei Fr., dens 7 §: Jvfr. Pl. 24 Mart. 1847 § 1. 6 Apr. r. ang. Tvangsmidler mod Domfældte, dens 4 §: Jvfr. Fr. 17 Febr. 1847 § 6. 30 Nov. Pl. ang. Consumtionslovgivn.: Jofr. Pl. 5 Mai 1847. 8 Mart. Fr. ang. nærmere Bestemmelser af nogle Voster i Anordn. 17 Jul. 1782 f. Island: Ophævet v. Fr. 27 Jan. 1847. De ved Frr. f. 1847 giorte Forandringer. 1844. 13 Mart. Pl. om Tolden, til 54-56 §§: Forandret v. Pl. 9 Jun. 1847. 1845. 5 Mart. Fr. om Grundes Afstaaelse til Jernbaner, dens 5, 9, 10 og 11 §§: Jofr. Pl. 5 Mai 1847 §§ 5 og 6. 21 Mai. Fr. om Arv, dens 18 §: Jvfr. Pl. 25 Mart. 1847. Sammes 26 og 27 §§: Jofr. Pl. 17 Mart. 1847. 2181 Alphabetisk Register over Kong Christian den Ottendes Frr. fra 1844 til 1847. 955 1844. Academier: B. Lærde. 5 Mart. Univ. Dir. Bekg. ang. nogle Modificationer i den lægevidenskabelige Eramen. 1847. 26 Apr. Univ. Dir. Vefg. ang. en forandret Indretning af den philosophiske Eramen ved Kbhvns Universitet. 18 Mai. Univ. Dir. Befg. ang. nogle Forandringer ved den theologiske Embedseramen ved Kbhens Universitet. Univ. Dir. Befg. ang. en Indskrænkning i den de Studerende hidtil indremmede Frihed til gientagne Gange at indstille sig til Embedseramina. 9 Nov. Univ. Dir. Befg. ang. Prøverne i den romerske Ret ved den fuldst. juridiske Examen. Arv og Skifte. 1847. 18 Febr. Anordn. om Umyndiges Midler paa Island. 17 Mart. Pl. ang. en Udvidelse af den i Fr. 13 Mai 1769 og 22 Nov. 1837 Selveiere tilstaaede særegne Testationsfrihed.

25 Mart. Pl. ang. Aforagsrettens Ophævelse mellem Dmk og Grækenland. Pl. om hvilket Slags stempl. Papir der skal bruges til de i Fr. 21 Mai 1845 § 18 ommeldte Dispositioner. Alphab. Regift. over C. VIII. Frr. f. til 1847. Banken og Bankosedler. 1845. 13 Mai. Kundg. at Nationalbankens Sedler nu ere erklærede - realisable. 19 Dec. Pl. ang. nye 100 Rbd. Sedler. - Kgl. Befg. ang. Indragelse af de af Nationalbanken i 1819 udstedte Sedler paa 100 Rbd. 1846. 11 Jun. Pl. ang. Inddragelsen af de af Nationalbanken i 1819 udstedte Sedler paa 100 Rbd. 1847. 1845. 3 Apr. Pl. ang. nogle Forandringer i Negl. f. Nationalbanfen 27 Jul. 1818 § 8, Litr. e. Brandforanstaltninger. 4 Apr. Fr. for Kiøbstæderne ang. yderligere Forholdsregler for dem, der have Krudt i Bevaring. 10 Nov. Raadft.-Vl. ang. Sforsteensfeining. 1846. 27 Mai. Pl. ang. en Forandring af Fr. 1 Nov. 1805 § 24. 1847. 3 Febr. Pl. om Brugen af Ild og Lys i Kbhvns Havn. 5 Mai. Pl. ang. Anbringelsen af Straa- eller Rortag, Korn eller Hostakke i Nærheden af Jernbaner. Bøger og Almanakker, famt Bogtrykkere. 1846. 3 Jun. Pl. ang. nogle midlertidige Lempelser i Anordningerne om Tryffefriheden. - 5 Nov. Pl. ang. at Bladet Hamburger Neue Zeitung" ikke maa holdes. 1847. 27 Apr. Pl. ang. at Bladet,,Bremer-Zeitung" ikke maa holdes. Confuler. 1845. 19 Febr. Pl. ang. en Forandring af S 19 i Fr. 4 Aug. 1824. Delinqventer og Delinqventsager. 1845. 7 Febr. Pl. ang. Forhøielse for 2 Aar af det Bidrag, som ifølge Pl. 5 Mart. 1834 for Vedligeholdelsen af eave Tugt- Rasp- og Forbedringshuset i Kbhon samt af Meens Tugt- og Forbedringshuus, lignes paa Siellands og Lolland-Falsters Stifter. 1846. 4 Jun. 7 Mai. Bl. ang. en temporair Forhøielse af den ved Fr. 15 Sept. 1832, § 5 bestemte Afgift til Viborg Tugt- og Forbedringshuus. Pl. om Beder for Overtrædelser af Vei-Fr. Negl. for Arrestvæsenet. Alphab. Regist. over C. VIII. Frr. f. til 1847. 1846. 13 Mai. Pl. hvorved Pl. 26 Jul. 1820 ang. det Værneting, hvorved Fæstningsslaver, skulle tiltales forandres. 11 Nov. Bl. ang. en Forboielse for 2 Aar af det Bidrag, som ifølge Pl. 5 Mart. 1834 til Vedligeholdelsen af Tugt- Rasp og Forbedringshuset i Kbhon, samt af Meens Tugt og Forbedringshuus, lignes paa Siellands og Lollands-Falsters Stifter. 1847. 5 Mai. Fr. ang. Straffen for dem, som beskadige Jernbaner eller disses Tilbehør m. v. Deserteurer. 1846. 31 Mart. Pl. ang. Forkortelse af den Tid, i hvilken undvegne og paagrebne Værnepligtige skulle indeholdes til fast Garnisonstieneste. Egteskab, Forældre og Børn. 1846. 11 Nov. Pl. ang. Ophævelsen af Fr. for Færøerne 21 Mai 1777 8, 1fte Membrum. Enke 1844. 8 Jul. og andre Pensionskasser. Pl. om Enkekassen. 1845. 22 Jul. Pl. om at Livrente- og Forsørgelsesanstalten skal træde istedet for den almindelige Enkekasse, Fattige og ospitaler. 1844. 24 Jan. Fr. indeholdende Bestemmelser af Reglerne for Erhvervelsen af Forsørgelsesret i en Commune. -28 Jun. 1845. 21 Oct. Pl. ang Fattigskatten i Kbhvn. Raadft. Pl. ang. Rskr. 9 Jun. 1819 (ang. Friboliger i offentlige Bygninger i Kbhvn). 9 Jan. Pl. hvorved den Amtsfattigfasserne, ifølge Regl. 5 Jul. 1803 § 47 Litr. a tilkommende Afgift ophæ ves, imod Vederlag paa anden Maade. Pl. ang. Forlængelse af Terminen paa Forsørgelsesrets Erhvervelse i de under Loe og Mogeltønder- Herreder hørende Fattigcommuner, der bestyres efter de for K. Dmk gieldende Anordn. Fæ og andre tamme Kreaturer. 1844. 3 Apr. Pl. ang. Midler til Forebyggelse af Stabsygdommens Udbredelse blandt Faarene. Alphab. Regift. over C. VIII. Frr. f. til 1847. 1844. 26 Sept. 1845. 26 Sept. 1846. 26 Sept. 1847. 25 Sept. Færøe. Befg. fra Pol. ang. Hundetegn. Befg. fra Pol. ang. Hundetegn. "Befg. fra Pol. ang. Hundetegn. Befg. fra Pol. ang. Hundetegn. 1845. 28 Mai. Provisor. Regl. for Almueskolevæsenet paa Færøerne. Instr. for Skolelærerne paa Færcerne. 1846. 11 Mai. Pl. ang. Ophævelsen af Fr. for Færøerne 21 Mai 1777 § 8, 1ste Membrum. 1847. - 20182 Geistligheden og især præsterne: A. Deres Vocation og Embede. 9 Nov. Pl. om Grændse for Confirmationsalderen. B. Deres Boliger, Gods og Indkomster. 27 Jan. 1847. 6 Jan. Anordn. ang. Præstefalds Tiltrædelse paa Island. Fr. ang. nærmere Bestemmelse af nogle Poster i Anordn. 17 Jul. 1782 betr. Præsters og Kirkers Indtægter paa Jeland. 9 Jun. Gield. 1844. 21 Jun. - .16 Jul. Pl. om Heitidsofferet. Fr. ang. Tilbagefegningsret med Hensyn til Kgl. Obligationer m. v. Pl. ang. Indkaldelse af hændehavere af Interimsbeviser, Actier, m. v. udstedte af Actieselskabet for Kbhons Sommer-Tivoli. 28 Dec. Pl. ang. Privates Adgang til at lade de dem tilhørende Statspapirer optages i Indskrivningsprotocollen.

1846. 11 Nov. Pl. hvorved Medlemmerne af Kbhons Magistrat fritages for den dem ifølge Fr. 8 Jul 1840, § 48 paahvilende stiltiende Panteret m. m. 1 19 Nov. Pl. om bortkomne Actier i Maglekilde Kuuranstalt. 1847. 17 Febr. Fr. om Gieldsfængsel. 16 Mart. Pl. ang. Indkaldelse af Shændehavere af bortfomne Interimsbeviser, Actier, m. v. udstedte af Bestyrelsen for Actieselskabet for Kbhvns Casino. Pl. ang. Indkaldelse af hændehavere af bortkomne AutoInterimsbeviser, Actier, m. v. der ere udstedte af noget autoriseret Actieselskab. Alphab. Regist. over C. VIII. Frr. f. til 1847. Handel. 1844. 22 Mart. Pl. ang. den asiatiske Handel. 27 Mart. Pl. ang. nogle Begunstigelser for den directe Handel paa andre Verdensdele. Havnevæsen. 1847. 3 Febr. Pl. om Brugen af Ild og Lys i Kbhvns Havn. = Sellig fest og Bede-Dage, samt Sabbatens ellig holdelse. 1845. 26 Mart. Fr. om Son og Helligdagenes vedberlige Helligholdelse.

Jagten. 1845. 23 Jul. Pl. ang. Jagts Udevelse i Haver. Island. 1844. 6 Mart. Vat. Hvorved det islandske Althing fammenfaldes. 1846. 22 Sept. *Fr. ang. en forandret Formular til Formaningstaungi len ved Geds Aflæggelse. 27 Nov. *Anord. ang. Reikevig Kiøbstads oeconomiske Bestyrelse.

23 Dec. VI. ang. Autorisation af 2 Handelssteder. 1847. 6 Jan. Anordn. ang. Præstekalds Tiltrædelse. 27 Jan. Fr. ang. nærmere Bestemmelse af Anordn. f. 38- land 17 Jul. 1782. 10 Febr. Pl. ang. Ophævelse af Pligten til at afgive fri Befordring in natura til de i offentlige Anliggender reiin sosende Embedsmænd. 10 Febr. Pl. ang. Mandtalsbogs- Afgifter. 18 Febr. Anordn. om Umyndiges Midler. 17 Mart. Pl. ang. Foregelse af Thingstederne i Myre- og Hnappedals Sysseler. 21 Apr. 1. ang. nærmere Bestemmelse af Tiben, paa hvilfen Repstyrerthingene skulle afholdes. 21 Apr. Pl. ang. fuldkommen Fredlysning af Edderfugle. 11 Mai. Pl. ang Befeilingen af Thorlakshavn, Straumford og Krossvik i Island. 21 Mai. Kgl. Befg. til Althinget ang. Resultaterne af de under bete Mebe i 1845 afgivne Betænkninger og Andragender. Alphab. Regist. over C. VIII. Frr. f. til 1847. Kirkernes Tilsyn, Indkomster, Udgifter og Bygning. 1845. 23 Apr. Fr. om Jords Afstaaelse til Kirkegaardes Udvidelse. 1847. 27. Jan. Fr. ang. nærmere Bestemmelse af nogle Voster i Anordn. f. Island 17 Jul. 1782, betr. Præsters og Kirkers Indtægter. Riøb og Salg. 1845. 15 Jan. Pl. hvorved Handel med Tallotteriebilletter forbydes. 28 Mart. Fr. ang. Registerne over Skiøde og Panteprotocollerne.

23 Apr. Fr. ang. Opfieb af Landmandens Producter. 8 Mai. Pl. ang. Tilfiebsafgiften af Dampskibe. 1847. 21 Apr. Pl. ang. Contracter, hvorved Brugen af Parceller af Landeiendomme overdrages for et særdeles langt Tidsrum. Riøbenhavn: A. Dens Magistrat og Borgerskab, c.. 1844. 24 Jan. 29 Jan. 31 Jan. 28 Jun. 1845. 17 Jan. 1846. 7 Febr. 28 Apr. 9 Jan. 29 Jan. Naadst. Pl. ang. Kobhons Communeafgifter f. 1844. Raadst. Pl. om Ophævelse af faste Korndragere. Raadft. Pl. ang. Saugskæring. Raadft. Pl. ang Tarten for Gadekiørsel. Pl. ang. Fattigsfatten i Kbhvn. Raadst. Pl. ang. Kbhons Communeafgifter f. 1845, E Pl. ang. Indførelsen af bredfælgede Hiul paa Arbeidsvogne i Kbbon. Raadst. Pl. ang. Kbhvns Providering. Raadst. Pl. ang. Kbhons Communeafgifter f. 1846. Vl. ang. nogle Forandringer og nærmere Bestem melser i Pl. 18 Apr. 1843 § 10 Nr. 19 og 21 m. b. 16 Apr. 1. ang. at de af Kassereren ved Kbhvns Vandvæsen for Indbetalinger i bemeldte Vandvæsens Kasse udstedte vitteringer, for Fremtiden blive at udlevere af Contrabogholderen. 11 Nov. Pl. hvorved Medlemmerne af Kbhons Magistrat fritages for den dem ifølge Fr. 8 Jul. 1840 § 48 paahvilende stiltiende Panteret m. m. 1847. 15 Jan. Raadst. Pl. ang. Kbhvns Communeafgifter f. 1847. B. Gader, pladse, Broer, Huse og Bygninger, samt Renovation og Brolægning. 1844. 20 Mai. Raadst Pl. ang. Graabrødre-Torv. 21 Oct. Raadft. Pl. ang. Restr. 9 Jun. 1819 (ang. Friboliger i offentlige Bygninger i Kbhvn). Alphab. Regist. over C. VIII. Frr. f. til 1847. 1845. 29 Jan. Pl. ang. Asphalt til Tagbedækning i Kbhon samt Kiebstæderne. 02 1 17 Nov. Raadft.-Pl. ang. Vægtere paa Amagerbro. 15 Dec. Raadst.-Pl. om Bygningsafgift af Kieldere. Bjøbstæderne, deres Magistrat, Borgerskab og tilhøs rende Jorder. 1845. 29 Jan. Pl. ang. Asphalt til Tagbedækning i Kbhon samt - Kiebstæderne. 4 Apr. Fr. f. Kiøbstæderne indeholdende yderligere Forholdsregler for dem, der have Krudt i Bevaring. 1847. 24 Mart. Pl. ang. Ophævelse af Fr. 14 Aug. 1741 om Kiøbstædjorderne.

Kongen og det Kongelige Huus. 1844. 28 Dec. Befg. af Budgettet f. 1845. - Kgl. Refr. til Finantsdeputationen tilligemed Regnstabs -Oversigt f. 1843 over famtl. Stats-Indtægter og Udgifter. 1845. 19 Dec. Reffr. og Bekg. af Budgettet f. 1846. 1846. Reffr. til Finantsdeputationen tilligemed Regnskabs- Oversigt f. 1844. 8 Jul. Kal aabent Brev om Successionsforholdet i Monarfiet.

18 Sept. Kgl. Bekg. ang. det aabne Brev af 8 Jul. 18 Dec. Reffr. til Finantsdeputationen tilligemed Regnskabs- Oversigt f. 1845. 23 Dec. Reffr. til Finantsdeputat. og Bekg. af Budgettet f. 1847. 1847. 29 Dec. Reffr. til Finantsdeput. og Budget f. 1848. Refkr. til Finantsdeput. tilligemed Regnskabs-Overfigt f. 1846. 1844. Land Militair-Etaten. 9 Mart. Pl. ang. Repartition af den ertraordinaire Bekostning paa Anskaffelse af Fourage til Landmilitairetaten og af Marschyenge for 1844. 1845. 28 Febr. 1846. Pl. ang. Repartition af den extraord. Bekostning af Fourage m. v. f. 1845. 4 Mart. Pl. ang. Repartition af den extraord. Bekostning af Fonrage m. v. f. 1846. 1847. 23 Mart. Pl. ang. samme Gienstand. XXIV. Deels 4de Sefte. (62) Alphab. Regist. over C. VIII. Frr. f. til 1847. Landmilitsen: A. samt Mandskabet paa Godserne i Danmark. 1846. 31 Mart. Pl. ang. Forkortelse af den Tid, i hvilken undvegne og paagrebne Værnepligtige skulle indeholdes til fast Garnisonstieneste. tript 10 Jul. Pl. ang. Indskrænkning i den Adgang til at udgaae af den værnepligtige Stand, som er givet ved Fr. 20 Jun. 1788 §§ 28 og 29 og Fr. 8 Mai 1829 $$ 15, 16 og 18. 1847. 22 Jun. Pl. ang. Fremstillingen af Hefte til Armeen ved Sessionerne. Landvæsenet, Proprietairer og Bønder. 1845. 23 Apr. Fr. ang. Opfiob af Landmandens Producter. 14 Mai. Fr. om ulovlig Brændeviinsbrænden paa Landet. Anordn. indehold. nogle nærmere Bestemmelser ang. Bands Afledning eller Asbenyttelse til Jorders Forbedring.

1846. 29 Jul. 1847. 17 Mart. Pl. ang. en Udvidelse af den i Fr. 13 Mai 1769 og 22 Nov. 1837 Selveiere tilstaaede særegne Testationsfrihed.

- 21 Apr. Pl. ang. Contracter, hvorved Brugen af Parceller af Landeiendomme overdrages for et særdeles langt Tidsrum.

Laug og Haandværker: A. J Almindelighed. 1844. 18 Sept. Raadst. Pl. ang. Udgifter ved Forfærdigelsen af Mefter: eller Svendestykker i Kbhvn. 7 Oct. Raadst.-Pl. om Jernstøveres Ret til at holde Haandbærfere.

B. J Særdeleshed. 1844. 10 Mai. 1 Nov. 17r. 1. Bagere. Raabst.-Pl. om Bagepenge. Raadi. Pl. om Bagepenge. 1845. 31 Jan. Raadst.-Pl. ang. Rugbrødsbagere og Rugbrødshand- I 6 Jun. Iere. Pl. ang. Bagepenge. 29 Sept. Vl. ang. Bagepenge. 1846. 1847. 1 Mai. 4 Mai. 4 Jun. Raadft.-Pl. ang. Bagevenge. Raadst.-Pl. ang. Brødbagning. Naadst. Pl. ang. Bagepenge. VILL Alphab. Regist. over C. VIII. Frr. f. til 1847. 17r. 41. Remmesnidere og Sadelmagere. 1845. 23 Jun. Raadst. Pl. ang. Sadelmagernes Mesterstykke. Tr. 47. Skomagere. 1844. 21 Jun. 1846, 30 Mart. 17r. 50. Raadst. Pl. ang. Mesterstykket ved Skomagerlauget. Raadst. Pl. ang. Indskrivningspenge for Skomagersvende.

Smede samt Bøssemagere og Sporemagere. 1844. 7 Oct. Raadst. Pl. om Jernstøberes Ret til at holde Haandværkere.

17r. 55. Tapetmagere. 1845. 3 Nov. Raadst. Pl. ang. Tapetmagere. 17r. 61. Viinhandlere og Viintappere. 1847. 7 Mart. Maatst. Pl. ang. Vinhandlerlærlinges Oplæring i Fasbinderie. 17r. 62. Vognmænd. 1844. 31 Jan. Raadst. Pl. ang. Tarten for Gadekjørsel. 1846. 28 Nov. Pl. om Vognmandstarten. 1847. 7 Jun. Pl. ang. Vognmandstarten. 30 Sept. Pl. ang. Vognmandstarten. Lykkespil. 1844.30 Apr. Vl. ang. Indskrænkning i Antallet af Tallotteriets 1845. 15 Jan. 1847. 9 Jun. 19 Jun. Trækninger, Pl. Hvorved Handel med Tallotteribilletter forbydes. Pl. ang. Indførsel, Fabrikation og Brug af Spillekort. Pl. at Alt hvad der angaaer Spillekort gaaer over. fra Rentekammeret til Gen. Toldkammeret. Maal og Vægt samt Vragning. 1844. 29 Jan. Raadst. Pl. om Ophævelse af faste Korndragere. Medicinalvæsenet. 1844. 5 Mart. Univ. Dir. Befg. ang. nogle Modificationer i den lægevidenskabelige Examen. (62*) Alphab. Regist. over C. VIII. Frr. f. til 1847. 1844. 15 Jun. 1845. 28 Jul. 1846. 7 Jul. 1847. 27 Jan. 13 Oct. Pl. ang. en ny Medicinaltart f. Dmk. Pl. ang. Erlæggelse af en Recognition ved Apotheker- Privilegiers Meddelelse. Pl. ang. Indkaldelse af Ihændehaverne af bortkomne Actier m. v., som ere udstedte af Bestyrelsen for Actieselskabet for Klampenborg Vandcuur- Brend= og Søbadeanstalt. Fr. om civile Lægers Embeds-Indtægter. Pl. ang. Oprettelsen af en Helbredelsesanstalt for Sindssvage i Nørrejylland. Postvæsenet. Dear 1844. 1 Mart. Pl. ang. Oprettelsen af en regningsførende Posterpedition f. Brev- og Pakkeposten i Rønnede. 11 Mai. Pl. ang. Oprettelsen af et regningsførende Postcontoir i Skielskor. 14 Mai. 1845. 24 Mai. Pl. ang. Oprettelsen af en regningsførende Posterpedition i Nibe. Bl. ang. Oprettelsen af en regningsførende Postervedition for Brev- og Pakkeposten paa Frederiksværk. 31 Mai. Pl. ang. Oprettelsen af en regningsførende Posterpedition for Brev og Pakkeposten i Løgstøer. 1846. 6 Jun, 11 Aug. PI. ang. Oprettelsen af et Brev- og Pakkepostcontoir i Flekken Ahrensböck.. Pl. ang. burtig Befordring. 1847. 17 Sept. Poftconvention mellem Dmk og Sverrig. Privilegerede Personer. 1845. 20 Nov. Pl. hvorved Oprettelsen af et historisk genealogist Archiv under de Kgl. Ordeners Capitul befiendtgieres. 30 Dec. Pl. ang. Ophævelsen af den red Reffr. 10 Apr. 1745 paabudne Affortning af 5 pCt. i visse Embeds gager. - Provindsialstænder. 1844. 6 Mart. G Apr. Oct. Pat. Hvorved det islandske Althing sammenfaldes. Pat. hvorved Provindstalstænderne for Nørre-Jylland sammenfaldes.

3 Jul. Kgl. Bekg. til Provindstalstænderne f. Norre-Jylland. 16 Aug. Pat. hvorved Destifternes Provindstalstænder sammenfaldes. Kgl. Befg. til Provindfialstænderne for Deftifterne. Pl. ang. Repartition af de i Anledning af Noeskilde Stæn derforsamling i 1844 forskudsviis udbetalte Summer. 10 1845.15 Oct. Pl. om samme Gienstand med Hensyn til Provinsialstæns berne for Nørre:Jylland. Alphab. Regist. over C. VIII. Frr. f. til 1847. 1846.21 Apr. Pat. Hvorved Zestifternes Provindfialstænder sammenfaldes. 10 Jul. Kgl. Befg. til Øestifternes Provindsialstænder. 8 Sept. 13 Oct. 14 Oct. Bat. hvorved Nørre Jyllands Provindfialstænder sammenkaldes.

Kgl. Befg. til Provindfialstænderne f. Nørre-Jylland. Vat. ang. Valg af Deputerede til Provindsialstænderne for Deftifterne. Vat. ang. Valg af Deputerede til Provindsialstænderne for Nørre-Jylland. 1847. 22 Sept. Pl. ang. Repartition af de i Anledning af Provindstalstæn bernes Forsamling i Viborg 1846 forskudsviis udbetalte Summer. Bl. ang. Nepartition af de i Anledning af Provindslal: stændernes Forsamling i Roeskilde i 1846 forskudsviis udbetalte Summer. Reisende samt fri Skyds og Kongereiser. 1844. 21 Mai. Pl. ang. Reisepasses udstedelse paa de dansk-vestin diske Der. 26 Jun. Fr. om Fribefordringsvæsenet. 23 Sept. 1846. 2 Apr. - 7 Aug. 1847. 10 Febr. 18 Mart. Pl. ang. Fritagelse indtil videre for at løse Pas paa Passagen imellem Sielland og Møen. Pl. ang. nogle Forandringer i Henseende til Pasvæsenet i Kiøbenhavn og Helsingøer. Pl. ang. Pas for Indlændinge, Pl. for Island om Ophævelse af Fribefordring in natura. Pl. ang. Indskrænkning i den ved Anordn. 19 Apr. 1836 1 fastsatte privilegerede Grændse for Dampfribs og Smakkefarten mellem Kallundborg og Aarhuus.

Rentekammeret, Kgl. Regnskabsbetiente. 1844. 12 Jun. 28 Dec. 19 Dec. Pl. hvorved Fr. 8 Jul. 1840 udvides til Bornholm. Refer. og Bekg. af Budgettet f. 1845. Regnskabsoversigt f. 1843. Refer. og Bekg. af Budgettet f. 1846. Regnskabsoversigt f. 1844. Regnskabsoversigt f. 1845. 28 Dec. 1845. 19 Dec. 1846. 18 Dec. 1847. 11 Dec. Refer. og Bekg. af Budgettet f. 1847. Bekg. ang. Domaineskove. 23 Dec. Retten: A. Dens Personer og Behandling. 1844. 10 Apr. Pl. ang. Forandring i den for de dansk-vestind. Der gieldende Lovgivning om Skiftesagers Appel. Alphab. Regift. over C. VIII. Frr. f. til 1847. 1845.28 Febr. Fr. ang. Oprettelsen af en Griminal- og Politiret i Kbhon. 28 Mart. 1846. 7 Mai, 13 Mai. 1847. 17 Febr. 16 Mart. Fr. ang. Registrene over Skiede- og Vanteprotocollerne.

Regl. f. Arrestvæsenet, Pl. hvorved Pl. 26 Jul. 1820 ang. det Værneting, hvorved Fæstningsslaver skulle tiltales, forandres. Fr. om Gieldsfængsel. Pl. ang. Indkaldelse af Ihændehavere af bortkomne Interimsbeviser, Actier m. v. udstedte af Bestyrelsen af Actieselskabet for Kbbens Casino. Pl. ang. Indkaldelse af hændehavere af bortkomne Interimsbeviser, Actier m. v. udstedte af noget autoriferet Actieselskab. 2 Jun. VI. ang. en Forandring i Bestemmelserne i Fr. om Landsoverretternes Bestikkelse i Dmk 25 Jan. 1805 $§ 6 og 8. - 9 Jun. Fr. om Retsvidner. B. Dens Gebyhr og Bet. Indtægter. 1845. 28 Febr. Pl. ang. Erlæggelse af Gebyhr i private Sager ved Criminal og Politiretten i Kbhvn. - 27 Nov. Vl. ang. det Gebyhr der bliver at erlægge til Notarius publicus for Anmeldelser af Soprotester. 1847.17 Febr. Pl. om Salair for Hoiesterets-Advocater. 24 Mart. Pl. ang. nogle nærmere Bestemmelser om Netsbetientenes Betaling i Anledning af Licitations- og Tarations -Forretninger med Hensyn til visse Veiarbeider. Skatter og Paabud: D. Havre-, Høe og Halm-Lev. i Dmk til Armeen. 1844. 9 Mart. 1845. 28 Febr. 1846. 4 Mart. 1847. 23 Mart. F. Bl. ang. Nevartition af den ertraordinaire Bekostning paa Anskaffelse af Fourage til Landmilitairetaten m. v. for 1844. Bl. ang. famme Gienstand f. 1845. Pl. ang. famme Gienstand f. 1846. Pl. ang. famme Gienstand. Matrikul-Skat og Rytterholdspenge. 1847. 27 Jan. Anordn. ang. den ny Matriful og Rytterheste. H. Andre meest extraordin. Skatter i Dmk. 1844. 27 Mart. Fr. ang. en Eftergivelse f. Aar i Landſkatten. 0181 Alphab. Regist. over C. VIII. Frr. f. til 1847, 1845. 29 Jan. Fr. ang. famme Gienstand. 15 Dec. 30 Dec. 1846. 27 Mart. 1847. 27 Jan. Raadst. Pl. om Bygningsafgift af Kieldere. Pl. ang. Ophævelsen af den ved Refer. 10 Apr. 1745 paabudne Afkortning af 5 pet. i visse Embedssager. Fr. ang. en Eftergivelse f.ar i Landskatten. Fr. ang. samme Gienstand. Skoler og Ungdommens Undervisning. 1844.20 Mart. 1845. 28 Mai. - Anordn. om Borger- og Almue-Skolevæsenet i Kbhvn. Provisor. Regl. for Almueskolevæsenet paa Færøerne. Instr. for Skolelærerne paa Færøerne. 25 Jul. Provisor. Plan for Undervisningen i Metropolitanskolen, Odense Kathedralskole og Kolding lærde Skole. Skovvæsenet. 1847. 11 Dec. Bekg. ang. Domaineskove. 2001 Stemplet Papir. 1847. 25 Mart. Pl. om hvilket stemplet Papir der skal bruges til de i Fr. 21 Mai 1845 § 18 ommeldte Dispositioner. 7204 Søfarende. 1844.25 Febr. Spec. Regl. f. Mariager Fiords Lodferi. Tart f. Mariager Fiords Lodferi. 14 Mai. Tart f. Lunds Lodferi paa Sydkysten af Stevns. 20 Apr. Interims Regl. og Tart f. Agger Canalens Lodseri. Pl. ang. Forandring med Hensyn til Tiden, paa hvilfen Styrmands-Gramen i Aalborg skal afholdes. Tillægsbestemmelser til det specielle Regl. for Feis Lodseri. 30 Mai. 17 Jun. 9 Aug. 17 Oct. Inter. Regl. og Tart for Kierteminde Lodseri. Befg. om Dampskibe. Befg. ang. Inter. Regl. f. Lasso Lodseri. Befg. ang. Inter. Regl. f. Agger-Canalens Lodferi. 1845. 14 Jan. Bekg. at Inter. Negl. f. Kierteminde Lodseri 17 Jun. 11:11 19 Febr. 1844 fremdeles skal være gieldende. Pl. ang. Betaling til Legsters og Aalborgs Lodfer for Mærker. Pl. ang. en Forandring af § 19 i Fr. 4 Aug. 1824. 22 Mart. Befg. at Inter. Negl. for Korsørs Lodferi 22 Dec. 1842 fremdeles skal være gieldende. Specielt Regl. med Tart for Karrebeksminde Lodferi. 8 Mai. Pl. ang. Tilkiebsafgiften af Dampskibe. Alphab. Regift. over C. VIII. Frr. f. til 1847. 1845. 27 Nov. 1846. 21 Jan. 24 Mart, Pl. ang. det Gebyhr der bliver at erlægge til Notarius publicus for Anmeldelser af Søprotester. Pl. ang. provisorisk Fritagelse for Stibsafgifter i visse Tilfælde. Pl. ang. den fremtidige Afholdelse af Styrmandseramen i Aalborg. 22 Oct. Interims Regl. og Tart for Kallundborg Lodseri. Bl. om Betaling for Sømærker ved Faaborg. 1847. 18 Mart. Pl. ang. Indskrænkning i den ved Anordn. 19 Apr. 1836 1 fastsatte Grændse for Dampskibs- og Smakfefarten mellem Kallundborg og Aarhuus. Søe-Militair-Etaten og Holmen. 1844. 22 Jan. 1845, 22 Mart. 1846. 27 Jul. 1847. 11 Mai. - - 9 Sept. 11 Sept. Pl. ang. Forandring i Henseende til de for Udeblivelse fra Søsessionen foreskrevne Muleter. Fr. ang. en forøget Flytningsfrihed for de Søværnepligtige m. v. Pl. ang. Indskrænkning i Adgangen til at erholde Fritagelse for Søværnepligt ifølge Fr. 8 Jan. 1802 §. 2, b og e eller Pl. 20 Dec. 1827. l. ang. Beseilingen af Thorlakshavn, Straumfiord og Krossvik i Island. Till. til Regl. for Frederikshavns Lodseri 13 Febr. 1834. Befg. ang. Indlemmelsen af Knudsdyb og Graadyb i det almindelige Vagerdistrict paa Vestkysten af Jylland, Slesvig og Holsteen. 24 Dec. Befg. ang. Afgifter af Farteier, som passere Liimstordens østlige Munding. Tienestefolk og Løsgængere. 1844. 27 Apr. Vefg. fra Politiet ang. Tienestetyendes Conditionsforandring.

28 Oct. 1845. 28 28 1846.28 Befg. fra Politiet om samme Gienstand. Apr. Befg. om samme Gienstand. Oct. Befg. om samme Gienstand. "Befg. om samme Gienstand. Avr. 28 Oct. 1847. 27 Apr. - 29 Oct. Befg. om samme Gienstand. Befg. om samme Gienstand. Befg. om samme Gienstand. Toldvæsenet. A. J Almindelighed. 1844. 8 Oct. *Bekg. ang. Bestemmelser i en Kgl. fransk Ordonnance. 1845. 14 Mai. Pl. indeholdende Tillægsbestemmelse til Fr. 12 Dec. Alphab. Regist. over C. VIII. Frr. f. til 1847. 1846. 10 Oct. 1847. 29 Mai. B. 1844. 13 Mart. 8 Oct. 1846. 28 Jan. 16 Mai. 9 Dec. 1847. 26 Apr. 1847. 3 Mai. 1838 om Grændsetoldvæsenet imellem Nørre-Jylland og Hertugd. Slesvig. Pl. om et Toldsted i Varde. Bekg. ang. Foranstaltninger ved Told- og Consum tionsvæsenet ved Jernbanen mellem Kiøbenhavn og Roeskilde. Særdeleshed. Pl. ang. adskillige Forandringer i Fr. 1 Mai 1838 med Tilføiende af nye Tarifer for Told- og Skibsafgifterne.

• Gen. Tolok. Bfg. ang. Sfibsafgifter i Frankerige.

Fr. ang. adskill. Forandringer i Toldtariferne.

• Befg. ang. forskiellige Modificationer af Øresunds-

og Strømtoldrullen. Provis. Pl. ang. Indførsels- og Tranfittolden for Kornvarer m. b. Befg. ang. yderligere Afgiftslettelse for Forsyningen med Kornvarer. Befg. ang. Anvendelse af Forbrugsafgifterne af Brød, Meel og Gryn for 5 Maaneder til at bevirke Nedsættelse i Brøds priferne. 5 Mai. Pl. ang. Tillægsbestemmelser til Consumtionstarifen. 9 Jan.. Pl. ang. adskillige Forandringer i Tolvanordningerne. Tractater og de i Anledning deraf føiede Foranstalt ninger. 1841. 13 Aug. 23 Aug. 1844. 6 Mart. 6 Nov. Overeenskomst med England ang. Sundtolden.

• Overeenskomst med Sverrig ang. Sundtolden.

Pl. ang. Skibsfarts- og Handelstractaten med Kongeriget Sardinien. Pl. ang. en Handels- og Skibsfarts-Tr. med Hannover og en Tr. ang. Reguleringen af Brunshauser-Tolden. 1845. 25 Oct. Pl. ang. Udvidelsen til Fyrstendemmet Monaco af de i Handels- og Skibsfarts-Tr. mellem Dmk og Sardinien 14 Aug. 1843 indeholdte Bestemmelser. Handels- og Skibsfarts-Convention mellem Kongen af Dmk og Storhertugen af Meklenborg-Schwerin. Stibsfarts- og Handels-Tr. med Kongen af begge Sicilier. 25 Nov. 1846. 13 Jan. 28 Jan. Pl. ang. Handels- og Skibsfarts-Conventionen med Storhert. Meklenborg-Schwerin. 26 Mai. Convention med Kongen af Preussen ang. Fornyelse af Handelstr. 17 Jun. 1818. 29 Jul. Pl. betræff. den ang. Fornyelsen af Handelstr. med Preussen af 17 Jun. 1818 afsluttede Convention. Alphab. Regift. over C. VIII. Frr. f. til 1847. 1846. 11 Aug. 31 Oct. 1847. 22 Febr. Pl. ang. en Tractat med begge Sicilier.

• r. med Grækenland (See Pl. 10 Mart. 1847).
• Fr. om Overdragelsen af de ostindiske Etablissementer

til det britisk ostindiske Compagnie. 10 Mart. Pl. ang. en Handels- og Stibsfarts-Tr. med Græ fenland. 17 Sept. Poftconvention mellem Dmk og Sverrig. Veie. 1844. 26 Jun. 1845. 5 Mart. Pl. ang. en Commission for famil. Jernbane-Anliggender.

Fr. ang. de Regler, som blive at iagttage med Hensyn til Grundbestemmelser m. m. i Anledning af Jernbaners Anlæg i Dmk. 4 Jun. Pl. ang. Veimateriale til Biveie. Pl. om Beder for Overtrædelser af Vei-Fr. 1847. 24 Mart. Pl. ang. nogle nærmere Bestemmelser for Retsbetientenes Betaling i Anledning af Licitations- og Tarations -Forretninger med Hensyn til visse Veiarbeider. Pl. ang. Anbringelsen af Straas eller Nortag, Korn- eller Høstaffe m. v. i Nærheden af Jernbaner. Fr. ang. Straffen for dem, som beskadige Jernbaner eller disses Tilbehør m. v. 5 Mai. 5 Mai. 29 Mai. Befg. ang. Foranstaltninger vedkommende Told- og Consumtionsvæsenet ved Jernbanen mellem Kbhvn og Roeskilde. 12 Jun. Bane-Politiregl. for Jernbanen fra Kbhvn til Roeskilde. Vertshuse og Krohold samt Brændevinsbrænden. 1845. 14 Mai. Fr. om ulovlig Brændeviinsbrænden paa Landet. Vestindien og Guinea. 1844. 10 Apr. Pl. ang. Forandring i den for de dansk-vestindiske Der gieldende Lovgivning om Skiftesagers Appel. 21 Mai. Pl. ang. Reisepasses Udstedelse paa de dansk-vestind. Anm. Der. Ved de paa flere Steder i Registeret anbragte Stjerner henvises til Tillæget.