Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849)

by ukendt

Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgiorte Lovbud, tildeels i udtog, og forsynede med Register og Henvisninger. Udgivne af Ne Rana Depotbiblioteket Dr. Kolderup-Rosenvinge, Conferentsraad, ord. Professor i Lovfyndigheden, Nidder af Dannebrogen og Dannebrogsmand. XXV Deel. Som indeholder Kong Frederik den Syvendes Forordninger for 1848 og 1849. Kjøbenhavn. Trykt med kongelig allernaadigst Privilegium paa den Gyldendalske Boghandlings Forlag i det Schulgiske Officin. 1850. Side:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849).pdf/6 Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgiorte Lovbud, tildeels i Udtog og forsynede med Register og Henvisninger. Udgivne af Dr. Kolderup-Rosenvinge, Conferentsraad, ord. Professor i Lovkyndigheden, Ridder af Dannebrogen og Dannebrogsmand. XXV Deels 1ste Hefte. Kong Frederik den Syvendes Forordninger for 1848. Kiøbenhavn, 1849. Tryft med Kongelig allernaadigst Privilegium paa J. Deichmanns (forhen Gyldendals) Forlag hos Directeur Jens Hostrup Schulz, Kongelig og Universitets-Bogtrykker. Side:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849).pdf/8 Ja dan Add agninh Kong Frederik den Syvendes Forordninger for 1848. 301 SC Aab 1848. ab. Br., hvorved Kong Frederik den Syvendes 20 Jan. Thronbestigelse Fundgiøres, og det befales, at alle offentlige Forretninger skulle have deres ustandsede Fremgang efter de foreskrevne Regler, m. v. Cancell. Efterat den Almægtige har hiemkaldt Fædrelandets dyrebare Konge, H. M. Kong, Christian den Ottende, har Kongen besteget Sine Fædres Throne. Jdet Han er dybt rørt og smerteligt bevæget ved det haarde Slag, der har truffet Ham som Son, deler Han med Sit tro Folk Sorgen over det store Tab, der har rammet det dyrebare Fædreland, og Han søger Sin Styrke i fast Tillid til den Algodes Bistand og i Bevidstheden om Sin oprigtige og alvorlige Villie at fremme Hans elskede Folks Velfærd. Det skal være Hans første og vigtigste Formaal at følge Sin hoitelskede Faders ophøiede Erempel, som Han at forene Mildhed med Retfærdighed i Sin Regiering, at omfatte samtlige Landsdeles Beboere med lige landsfaderlig Kierlighed, og ikke alene at fortsætte de af Ham begyndte Forbedringer i Forvaltningen, men ogsaa at tilendebringe den af Ham paataufte Ordning af Statens offentlige Forhold, hvis Fuldførelse alene ved Kongens høitel skede Faders Sygdom og Bortkaldelse er bleven udsat, og som tilsigter at betrygge Borgernes giensidige Rettigheder, i Hans elskede Fædreland at fremme Enighed og dermed at XXV Deels 1ste efte. (1) Uab. Br. om Frederik den Syv. Thronbestig. 20 Jan. befæste Samfundets Styrke og Hæder. Det er iøvrigt Kongens Billie, at alle offentlige Forretninger skulle have deres ustandsede Gang i Overeensstemmelse med de foreskrevne Regler, og at alle af den heisalige Konge beskikkede eller stadfæstede Embedsmænd indtil videre skulle vedblive deres Embedsforretninger under den af dem forhen aflagte Troskabseed. 21 Jan. Fr. om Ringen med Klokkerne overalt i Danmark for Kong Christian den Ottende, samt om Forbud mod al Spil i Kirkerne saavelsom al offentlig Instrumental-Musik. 22 Jan. 24 Jan. 88 25 Jan. 28 Jan. Anordn. ang. Sørgedragten for Kong Christian den Dttende.

Cancellie-Pl., hvorved et Kgl. Rescr. om, at samtlige for Tiden for Retterne verserende Sager angaaende politiske og Presse-forseelser bortfalde, bringes til offentlig Kundskab. Kongen har rescriberet Cancelliet, at med Henhold til det af Ham i Anledning af Thronbestigelsen udstedte Aabne Brev af 20de d. M. Har Han fundet Sig foranlediget til at lade samtlige i Kongeriget og Hertugdommene for Tiden for Retterne verserende Sager angaaende politiske og Presse-Forseelfer bortfalde. Cancellie-Pl, ang. det Kongelige Tavnechiffre. (Resol. 24 Jan.) Kongen har befalet, at det Kongelige Navnechiffre i alle Tilfælde, hvor der er Brug for samme, skal udføres efter nedenstaaende Tegning: Pin Cancellie-Placat, hvorved et Kgl. Rescr. om Indførelsen af en Sorfatning bringes til offentlig Kundskab. (Rescr. 28 Jan.) For at bringe den af Kongens høitelskede Fader, H. M. hoistfalig Kong Christian den Ottende, paatænkte, af Kongen Pl. om Indførelsen af en Forfatning. allerede tidligere tilraadede og ved Hans aabne Brev af 20 28 Jan. d. M. bebudede Ordning af Fædrelandets offentlige Forhold istand paa en Maade, der svarer til Opretholdelsen at de forfkiellige Landsdeles Selvstændighed, saavelsom af deres For bindelse til et velordnet Hele, har Kongen besluttet at tage Indførelsen af en saadan Forfatning under Overveielse, der lige meget egner sig til at betrygge Hans Krones uantastelige Rettigheder, og til at fiffre saavel samtlige Hans fiære og troe Undersaatters Rettigheder i Almindelighed, som de for de forskiellige Landsdeles Indvaanere særegne Rettigheder og Interesser. Til dette Ziemed tilsigter Kongen at indføre fælles Stænder for Hans Kongerige Danmark og Hand Hertugdømmer Slesvig og Holsteen, hvilke regelmæssigen til visse Tider med bestemte Mellemrum skulle, i lige Antal fra Kongeriget og fra bemeldte Hertugdemmer, forsamle sig afverlende i Kongeriget og i Hertugdømmene paa de Steder, som nærmere dertil bestemmes. De Rettigheder, som Kongen under de nærmere Bestemmelser, der ville blive at fastsætte i Forfatningsloven, vil tillægge disse Stander, skulle bestaae i en besluttende Medvirkning ved Forandringer i Skatterne og ved Finantsbestyrelsen, saavelsom ved Udgivelsen af Love, der angaae Kongerigets og Hertugdommenes fælles Anliggender. Derhos vil Kongen tilstede bemeldte Stænder, til Ham at indgive Andragender angaaende saadanne Gienstande for deres Virksomhed, som umiddelbart berere Kongerigets og Hertugdommenes fælles Interesser. Ved denne stændiske Forfatning, hvilken Kongen vil indføre af fri Kongelig Magtfuldkommenhed, skal Intet forandres enten i de almindelige Anordninger af 28 Mai 1831 eller i Forordningerne af 15 Mai 1834 ang. Provindsialstændernes Indretning i Kongeriget og i Hertugdommene Slesvig og Holsteen, eller i disse Hertugdøm mers nuværende Forbindelse, i Hertugdommene Holsteens og Lauenborgs Forhold til det Tydske Forbund, eller i det sidstnævnte Hertugdømmes Forfatning, og ei heller i den ved Fr. 8 Mart. 1845 indførte Indretning af Althinget for Kongens Land Island. Endelig skal Forfatningsloven indeholde passende Bestemmelser for at beskytte saavel det danske (1*) Pl. om Indførelsen af en Forfatning, 28 Jan. som det tydske Sprog i de vedkommende Districter af Hertugdommet Slesvig. Forinden Kongen giver de Bestemmelser, der blive at optage i Forfatningsloven, Lovskraft, skulle de blive forelagte indsigtsfulde og erfarne Mænd, som nyde deres Medborgeres Agtelse og Tillid, til fælles omhyggelig Overveielse. Valget af det overveiende Fleertal af disse Mænd vil Kongen, for at give Hans fiære og tro Undersaatter et Beviis paa Hans Tillid, overlade til de forskiellige Klasser af de valgte Medlemmer af Provindstalstænderforsamlingerne, saavelsom til Geistligheden, Prælaterne og det possessionerede Ridderskab i Hertugdommene Slesvig og Holsteen, og til Consistorierne ved Universiteterne i Kiøbenhavn og Kiel. Til den Ende skulle, hvad for det Ferste Kongeriget Danmark angaaer, de for Kiøbenhavn og de øvrige Kiøbstæder til Medlemmer af Provindsialstænderforsamlingen for Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter valgte Deputerede udnævne af deres Midte tre, de Deputerede for Sedegaardseierklassen i de nævnte Stifter af deres Midte to, de Deputerede for de mindre Landeiendomsbesiddere i samme Stifter af deres Midte to, de til Medlemmer af Provindsialstænderforsamlingen for Nerrejylland for Kiebstaddistricterne udnævnte Deputerede af deres Midte to, de Deputerede for Sædegaardseierklassen i denne Provinds af deres Midte to, og de Deputerede for de mindre Landeiendomsbesiddere i samme Provinds af deres Midte ligeledes to, Biskopperne og Provsterne i de førstnævnte Stifter og i det i kirkelig Henseende til Kongeriget hørende Bispedømme over Als og Æree af den hele Geistlighed i hine Stifter og dette Bispedømme to, Biskopperne og Provsterne i Nørrejylland af den hele Geistlighed i denne Provinds og de i kirkelig Henseende dertil hørende Sogne i Hertugdommet Slesvig to, og Consistoriet ved Kiøbenhavns Universitet af sin Midte Gen. Hvad dernæst Hertugdommene Slesvig og Holsteen angaaer, da skulle de af de større Godsbesidderes Klasse valgte Medlemmer af Provindsialstænderforsamlingen for Hertugdømmet Slesvig udnævne af deres Midte Een, de Deputerede for Kiobstæderne og de øvrige valgberet tigede Stæder i dette Hertugdømme af deres Midte to, de Pl. om Indførelsen af en Forfatning. Deputerede for de mindre Landeindomsbesiddere og de blan= 28 Jan. dede Balgdistricter i samme Hertugdomme af deres Midte ligeledes to, de af de større Godsbesidderes Klasse valgte Medlemmer af Provindsialstænderforsamlingen for Hertugdømmet Holsteen af deres Midte to, de Deputerede for Kiøbstæderne og de øvrige valgberettigede. Stæder i dette Hertugdømme af deres Midte to, og de Deputerede for de mindre Landeiendomsbesiddere i samme Hertugdomme af deres Midie ligeledes to, Generalsuperintendenten og Provsterne i Hertugdømmet Slesvig af den hele i kirkelig Henseende dertil hørende Geistlighed Gen, Generalsuperintendenten og Provsterne i Hertugdommet Holsteen af den hele til dette Hertugdomme hørende Geistlighed ligeledes Een, Prælaterne og det possessionerede Nidderskab i Hertugdommene Slesvig og Holsteen af deres Midte fire, og Consistoriet ved Universitetet i Kiel af sin Midte Een. For enhver Klasse af de Valgte bliver tillige at vælge en Suppleant. De Valg, der blive at foretage af de forskiellige Klasser af Provindsialstænderforsamlingernes Medlemmer og af Geistligheden, skulle, saasnart dertil er blevet tillagt enhver Enkelt af de vedkommende Medlemmer af disse Forsamlinger og enhver Biskop og Provst Befaling ved et af Kongen udfærdiget Rescript, for Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter og Bispedømmet for Als og Ærø finde Sted i Roeskilde, for Norresylland og de i kirkelig Henseende dertil hø rende Sogne af Hertugdommet Slesvig i Viborg, for Hertugdømmet Slesvig paa Slottet Gottorp, og for Hertugdøm met Holfteen i Itzehoe, Alt under Ledning af Commissarier, hvilke Kongen til dette Diemed vil udnævne, og skulle Valgene foregaae i Lobet af næstkommende Marts Maaned paa Dage, som af bemeldte Commissarier nærmere bestemmes. Balgene for Prælaterne og Ridderskabet og for begge Universiteternes Consistorier skulle paa den ellers brugelige Maade ligeledes foretages i Lobet af Marts Maaned. Naar samtlige Valg ere fuldførte og Resultatet af samme er indberettet til Kongen, vil Han til det omhandlede Diemed udnævne fra Kongeriget otte, fra Hertugdømmet Slesvig fire og fra Hertugdømmet Holsteen ligeledes fire Mænd. Antallet af de Mænd, der saaledes deels ville være at udnævne af Kongen, Pl. om Indførelsen af en Forfatning. 28 Jan. deels efter det Foranstaaende at vælge, og hvis Navne derefter blive at bringe til offentlig Kundskab, udgior for Danmark 26, for Slesvig og Holsteen ligeledes 26, i det Hele altsaa 52. Senest to Maaneder efterat Valgene ere tilendebragte skulle disse Mænd paa en af Kongen nærmere bestemt Dag sammentræde i Kiøbenhavn, og, under Forsæde og Ledning af nogle af Kongens heieste Statsembedsmænd, begynde deres Arbeider, hvilke de have at fortsætte saalænge indtil Kongen finder for godt, at befale deres Tilendebringelse. Derhos forbeholder Kongen Sig, udenfor det oven angivne nærmeste Diemed med deres Sammentrædelse, til fælles Overveielse at forelægge dem nogle Lovgivnings- og Forvaltnings- Anliggender, som senere ville være at bringe til Forhandling i de i dette Aar sammentrædende Provinèsialstænder, navnlig Indførelse af almindelig Bærnepligt, Reguleringen af Myntvæsenet og nærmere Bestemmelser angaaende Behandlingen af de Kgl. og de private Propositioner i Provindstalstændernes Forsamlinger. Ved disse Mænds Forhandlinger kan Enhver af dem efter Godtbefindende betiene sig af begge Landets Sprog, og Protocollerne skulle derhos af dertil særlig af Kongen udnævnte Embedsmænd føres i begge Sprog. Refultaterne af Forhandlingerne blive dernæst af de til sammes Ledning udnævnte Embedsmænd at foredrage Kongen til Beflutning. Ligesom det er Kongen en Glæde at fuldende det af Hans hoistsalige Fader begyndte Værk, saaledes er det Ham dobbelt kiært at kunne udtale dette paa hoistsalig Kong Frederik den Siettes Fødselsdag, og derved at knytte Mindet om Stænder-Institutionens Stifter til det Foretagende, som Han ved denne Institution har forberedet. 28 Jan. 28 Jan. Cancellie-Pat. om samme Gienstand f. Hertugdommene. Cancell. Pl., hvorved en Kgl. Resolution ang. Forstaaelsen af Rescr. af 24 Jan. 1848 bringes til offentlig Kundskab. Kongen har bifaldet, at Rescr. 24 d. M., om at samtlige for Tiden for Retterne verserende Sager angaaende politiske og Presseforseelser bortfalde, maa forstaaes saaledes, at de, som paa Grund af Domme, afsagte i deslige Sager, ere under Straf eller Censur, fritages for samme, samt at ligeledes de, som paa Grund af saadanne Domme have at udrede Pl. ang. Forstaaelsen af Rescr. 24 Jan. Mulcter eller Procesomkostninger, erholde det, hvormed de i 28 Jan. saa Henseende staae tilbage, eftergivet. Regulativ for de lærde Skoler i Hertugd. Slesvig og 28 Jan. Holsteen. Regl. for Communitetsstipendiet og Regentsbeneficiet 11 Febr. ved Kiøbenhavns Universitet. Universit. Direct. Gr. Efterat det har været foredraget, hvorledes de ved Regl. 30 Jul. 1818 fastsatte Bestemmelser angaaende Uddelingen af de til Understøttelse for trængende og værdige Studerende ved Kbhavns Universitet bestemte Communitets- og Regentsbeneficier i flere Henseender behove Forandringer, før efter de senere indtraadte Forhold paa en virksommere og mere tidssvarende Maade at fyldestgiøre det velgiørende Diemed, hvori disse Beneficier ere oprettede og doterede, og efterat Kongen har ladet Sig de dertil sigtende Forslag foredrage, vil Han have Regl. 30 Jul. 1818 ophævet, og derimod herved have approberet følgende Reglement for bemeldte Stipendier. 1) Den ved Regl. 30 Jul. 1818 bestemte Inddeling af Communitetsstipendiet i 3 forskiellige Grader bortfalder, og skal fra 1 Jan. 1848 at regne Communitetsstipendiet for samtlige Alumner, saavel de privilegerede som de ordinaire, være ligestort, nemlig 8 Rbdle maanedlig; dog at denne Bestemmelse ingen Indflydelse har paa dem, som allerede ere i Besiddelse af Stipendier til et hoiere Belob. 2) Antallet af Stipendieportioner, eller af de enkelte Understøttelser af Communitetet, fastsættes til 120, heri indbefattede samtlige privilegerede Stipendiepladser, dog saaledes at, dersom Antallet af de i § 4 nævnte privilegerede Stipendiater nogensinde skulde paa engang overstige 20, skal der gives Adgang til saamange flere ordinaire Stipendicportioner, som der ere flere end 20 privilegerede Stipendiater, saa at Antallet af de ordinaire Communitetsstipendier, som kunne søges, ingensinde bliver mindre end 100. Dvergangen fra det nuværende Antal af 130 Portioner til det saaledes fastsatte Antal af 120 skal skee saaledes, at ved hver af de tvende Uddelinger i 1848 skulle 5 Pladser inddrages. 3) Adgangen til at søge det ordinaire Communitetsstipendium har enhver Studerende, der, efter at Regl. for Communitet og Regents. 3-4 §. 11 Febr. Have underkastet sig enten den nu bestaaende Examen Artium ved Universitetet, eller den fuldstændige Afgangsexamen ved de udvidede lærde Skoler, eller den ved Bekg. 20 Dec. (Resol. 20 Nov.) 1833 anordnede Præliminaireramen for Studerende fra fremmede Universiteter, er inscriberet som academisk Borger ved Kbhavns Universitet, under følgende Betingelser: 1) at han ifølge Lovgivningen har Indfødtes Net; 2) at han har studeret et Aar ved Universitetet og til de fastsatte Tider underkastet sig den hidtil bestaaende anden Examens tvende Prover, forsaavidt Forpligtelsen til at underkaste sig denne Examen endnu for ham er gieldende, og forudsat, at, han ved disse Graminers Udfald, samt forøvrigt efter de Regler, som nærmere af Stipendiebestyrelsen vedtages og bestemmes, behorigen godtgior, at have anvendt sin Tid paa en roesværdig Maade til sine Studeringers Fremme. Dog skal Stipendiet ogsaa kunne tildeles den, der senere end lovbefalet har underkastet sig anden Examen, naar det godtgivres, at saadant har havt sin Grund i Sygdom eller andet for gyldigt erkiendt Forfald. Under færdeles, anbefalende Omstændigheder skal det være tilladt at uddele Stipendiet til Studerende i deres første academiske Aar, eller endog strax efter deres Inscription, under Forudsætning af, at de ved Gramen Artium eller Afgangseramen eller ved den ovennævnte Præliminair examen have opnaaet bedste Charafter; 3) at han tilveie bringer antagelige Trangsattester, der fremdeles ber være affattede i den foreskrevne Form. 4) Privilegerede til at nyde Communitetsstipendiet ere følgende Suderende: 1) alle is landske Studerende, hvilke, naar de ankomme til Universitetet umiddelbart efter at have i Reikjavig Skole underkastet sig og bestaaet den der saavel for Skolens egne Disciple som for Privatdimissi foreskrevne Afgangseramen, have, uden Hensyn til hvilket Embedsstudium de vælge, Net til strax efter deres Inscription at nyde baade Communitet og Regents, og det hvad enten de ere Sonner af indfødte Islændere, eller af andre paa Island bosatte danske Undersaatter, hvilke vedblive at have Ophold paa Island eller der ved Doden ere afgaaede. Saafremt Sonner af Jelændere, maatte blive nedsendte til Regl. for Communitet og Regents. 4-5 §. Danmark for her i en lærd Skole at modtage Forberedelse til 11 Febr. Universitetet, skal dem fremdeles være forundt Net til strax efter Inscriptionen som academiske Borgere at nyde Commu nitet og Regents, dog kun under den Betingelse, at de ved Examen Artium eller Afgangsexamen have opnaaet Laudabilis eller første Charakter; 2) alle færviske eller grønlandske Studerende, hvad enten de ere Sonner af kongelige Embedsmænd eller andre danske Undersaatter paa Farverne eller i Grønland, skulle, saavel naar de ere dimitterede til Universi tetet umiddelbart fra disse Lande, som naar de ere nedsendte til Danmark for her i en lærd Skole at modtage Underviisning, og i dette Tilfælde til Examen Artium eller Afgangsexamen have opnaaet bedste Charakter, være berettigede til strax efter deres Immatriculation at nyde Communitet og Res gents, under Forudsætning af, at deres Forældre vedblive at have Ophold i hine Lande eller der ved Deden ere afgaaede; 3) tvende af de Studerende, som aarlig hidkomme til Universitetet fra Frederiksborg lærde Skole, skulle fremdeles, under Forudsætning af, at de ved Gramen Artium eller Afgangsexamen have opnaaet Laudabilis eller første Charakter, ligeledes være berettigede til strax at nyde Communitet og Regents. 5) Enhver, som har erholdt Communitetsstipendiet, kan vedblive at nyde det i fire Aar, forsaavidt han ikke, ved at forlade eller forsomme fine Universitets-Studier eller ved usædelig Bandel, dertil giør sig uværdig, og hans Trang til Stipendiet ikke forinden skulde ophøre, om hvilket alt Stipendiaterne ere pligtige engang hvert Aar at tilveiebringe Vidnesbyrd paa den Maade og i den Form, som Bestyrelsen nærmere foreskriver. Ligesaa skulle og de Stipendiater, der ere pligtige til at underkaste sig den nuværende anden Eramen, stray miste Stipendiet, naar de inden den foreskrevne Tid af respective et halvt Aar og ect Aar enten aldeles ikke have underkastet sig anden Examens philologiske og philosophiste Prove, eller for disse Prover ikke erholde idetmindste Hovedcharakteren Haud illaudabilis. De her bestemte fire Aar regnes for dem, der ere pligtige til at underkaste sig anden Eramen, fra den Tid, denne paa foreskrevne Maade er Regl. for Communitet og Regents. 5-9 §. 11 Febr. absolveret, men for alle andre fra den Tid, Stipendiet blev meddeelt; deg saaledes, at Ingen kan oppebære Stipendiet længere end til den 1 Mai eller 1 Nov., som følger nærmest efter at han har absolveret Embedsexamen. 6) Stipendiet tildeles tvende Gange hvert Aar, saa at det bevilgede Stipendium kan tage sin Begyndelse enten 1 Nov. eller 1 Mai, hvorimod Udbetalingen af de bevilgede Stipendier foretages af Regentsprovsten paa samme Maade som hidtil ved Udgangen af hrer Maaned. 7) Enhver, der vil ansøge om Communitetsstipendiet, eller der formener som Privilegeret dertil at have Adkomst, har derom til Regentsprovsten at indlevere sit skriftlige Andragende, ledsaget af de Vidnesbyrd og Beviisligheder, som af Bestyrelsen ere eller blive fore skrevne for at give Vished om, hvorvidt de bestemte Betingelser for at opnaac Benefieiet ere tilstede. Samtlige disse Andragender maae inden den af Bestyrelsen dertil bestemte Tid være indleverede til Regentsprovsten, som paaagter, at alle foreskrevne Oplysninger og Bidnesbyrd ere meddeelte og vedlagte, eller i manglende Fald derom paaminder de Paagieldende, og derefter med de Bemærkninger, hvortil han finder Anledning, indsender dem til den i § 13 nævnte Bestyrelsescommittee. 8) De hvergang ledige Pladser besættes først med de Privilegerede, som maatte have mesdt sig og behørigen godtgiort deres Adkomst, og iøvrigt maa blandt samtlige Ansøgere Evner og Flid, sædeligt Forhold og Trang bestemme Valget. 9) Det Beneficium af fri Bolig paa Regentsen og det dermed forbundne Regentsstipendium, hvilket fra 1 Jan. 1848 forhoies fra dets nu bestemte Belob af 10 Nbmark til 2 Redlr om Maaneden, skal stedse være forbundet med Communitetsstipendiet, saa at Communitets-Alumnerne enten erholde Regentsen i Forbindelse med Communitetsstipendiet, naar dette tildeles dem, eller, forsaavidt dette af Mangel paa Plads ikke kan skee, senere dertil oprykke, efterhaanden som Pladser paa Regentsen blive ledige, og beholde da Regentsen ikkun saalænge de nyde Communitetet. Jevrigt blive med Hensyn til Adgangen til Regentsbeneficiet, saavel for de Privilegerede som for de øvrige Studerende, Betingelserne, hvor11 Febr. under det kan beholdes, og Maaden, hvorpaa det søges, de samme Regler at iagttage, som for Communitetsstipendiet i det Foregaaende ere fastsatte.

10) Af Communitetets Kasse maa anvendes et Beleb af indtil 200 Nbdle aarlig til syge Regentsalumners Cum og Pleie paa Hospitalet. Og skal den hidtil stedfundne Indeholdelse af Communitetsstipendiet fer faadanne syge Alumner falde bort.

11) Den i Regl. 30 Jul. 1818 § 12 meddeelte Tilladelse til hvert Halvaar at uddele Gratialer af 20 bdlr til saadanne Studerende, som ved den sædvanlige Uddeling have maattet forbigaaes, forandres derhen, at det skal være tilladt, af Communitetets Kasse at uddele saadanne extraordinaire Understøttelser fra 10 til 30 Nbdlr, som der i Aarcts Lob paa Grund af særegne Omstændigheder maatte være Anledning til at bevilge trængende saavel Communitets-Alumner som andre Studerende; dog at det hele Beløb, som hertil anvendes, ingensinde maa overstige 500 Rbdir. om Aaret.

12) Af Communitetets Midler normeres fremdeles et Beløb af 500 Nbdlr aarlig, hvoraf kunne bevilges extraordinaire Understøttelser paa 100 Rbdir, hvergang for et Aar, til saadanne Candidater, der have givet fortrinligt Haab om videre Fremgang i Videnskaberne, naar de tillige findes trængende.

13) Den umiddelbare Bestyrelse af Communitetets og Regentsens Stipendievæsen udøves af en permanent Bestyrelsescommittee af 3 Professores consistoriales, af hvilke to skulle være af det theologiske, og en af det juridiske Facultet. Medlemmerne, udnævnes ved Valg af Confisterium paa 5 Aar, efter hvis Udløb de atter kunne gienvælges; deg at de to theologiske Professorer, som forhen have været Medlemmer af Communitetsbestyrelsen, saalænge denne var hos det theologiske Facultet, vedblive som Medlemmer af Bestyrelsescommitteen for deres Embedstid, saafremt de ønske det. Bestyrelsescommitteen har i Almindelighed at varetage de Communitetets og Regentsens Stipendievæsen vedkommende Anliggender, samt at fere Tilsyn med Stipendiaterne, og navnlig omhyggeligen at vaage over, at Ingen vedbliver at nyde Stipendiet, som dertil maatte vise sig uværdig. Det tilkommer den saaledes: at bevilge Communitets- og RegentsstipenRegl. for Communitet og Regents. 13-15 §. 11 Febr. diet i Overeensstemmelse med de i det Foregaaende foreskrevne Regler; at indeholde et Communitetsstipendium indtil videre og at standse dets Udbetaling, forsaavidt det er bundet til visse Betingelser, som ikke opfyldes; at bevilge de i §§ 10 og 11 bestemte extraordinaire Understøttelser. Hvert af Com mitteens Medlemmer tillægges en aarlig Godtgiørelse af 100 22 Febr. r, ligesom der tilstaaes Committeen 50 Nbdle om Aaret til at lenne et Bud, saa og Committeen i Forening med Regentsprovsten 30 Rbdlr aarlig til at besorge det ved Stipen diebestyrelsen forekommende Skriverie, alt af Communitetets Kasse. 14) Den overordnede Bestyrelse af Communitets- og Regents-Stipendievæsenet udøves af Consistorium, til hvilket saaledes Bestyrelsescommitteen har at henvende sig med alle Indberetninger, Forestillinger og Andragender, som vedkomme Stipendievæsenet, for at disse ved Consistoricts, Beslutninger kunne finde deres endelige Afgiorelse, forsaavidt de ikke maatte være at indstille til Directionen for Universitetet, hvilket navnligen bør finde Sted i alle Anliggender, som gaae ud paa Forandringer i eller Afvigelser fra de i dette Negl. indeholdte Forskrifter. Consistoriet tilkommer det: at bevilge de Stude rende den i § 3 omhandlede Dispensation fra Forpligtelsen til inden en vis bestemt Tid at underkaste sig anden Gramen som Betingelse for at opnaae Stipendiet; at forlænge den for Stipendiets Nydelse lovbestemte længste Tid af 4 Aar endnu et halvt Aar, naar særdeles Omstændigheder derfor maatte tale; at fratage saavel en privilegeret somi ordinair Stipen diat det ham forundte Stipendium, naar han dertil har viist sig uværdig, eller naar hans Trang dertil maatte ophøre; at bevilge de i § 12 for Candidater bestemte særdeles Understøt telser. 15) De aarlige Bidrag til Lenninger, som hidtil af Communitetets Kasse ere udbetalte til geistlige Embedsmænd ved Trinitatis Kirke, ligesom ogsaa de aarlige Understøttelser, der ere tillagte fire Alummer ved det grønlandske Seminarium, vedblive at udredes udenfor de egentlige Stipendier aldeles efter de samme Negler, som hidtil. Cancellie-Pl., (Rescr. 19 Febr.) ang. Ophævelse af forbu det i Anledning af Kong Christian den Ottendes Død Pl. om Ophæv. af Forbudet imod Musik. . imod Orgelspil i Kirkerne saavelsom Spil og Dands i All- 22 Febr. mindelighed fra 3 Marts af at regne. Fr., ang. Eftergivelse for 1848 i den ved Fr. 15 Apr. 23 Febr. 1818 paabudne, og ved Fr. 24, Jun. 1840 nærmere regulerede, Landskats - Beløb af Jorder og Thender i Danmart m. v. Gr. Kongen har fundet Sig bevæget til, endvidere for indeværende Aar, at bevilge Besidderne af Landeiendomme i Danmark en lignende Eftergivelse i den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne, og ved Fr. 24 Jun. 1840 nærmere regulerede, Landskats Beløb af Jorder og Tiender som den, der sidst ved Fr. 27 Jan. f. A. blev dem forundt for bemeldte Aar. Thi byder og befaler Kongen, som følger: For 1848 bevilges en saadan Eftergivelse i Landskattens Belob af Jorder og Tiender i Danmark, at der for hver Tønde af det nu gieldende Hartkorn bliver i Skattens Belob at liqvidere en ligesaa stor Sum, som den, der ved Fr. 10 Jan. 1823 blev bestemt for et Aar pr. Tønde af det dengang gieldende Hartkorn med Hensyn til den da forundte treaarige Eftergivelse. Dg skulle i samme Tidsrum de i Fr. 15 Sept. 1832 ommeldte Summer, der i adskillige af de foregaaende Aar vare blevne forskudsviis udredede af Kongens Kasse, men, i Betragtning af Tidsomstændighederne, ci i sin Tid vare blevne erstattede denne ved Repartition paa Hartkornet, henstaae ukrævede. Pat: f. Slesvig og Holsteen ang. en Eftergivelse af 50 23 Febr. pet. f. 1848 i Skatten af Besiddelse, Nytte og Brug. Rentekam. Pl., ang. en foreløbig Repartition af de 28 Febr. Summer, der antages at ville blive foreskudte af den Kgl. Kasse til Oprettelsen af en Helbredelses-Anstalt for Sindssvage i Tørre-Jylland. Overeensstemmende med Pl. 13 Dct. 1847 § 5 angaaende Oprettelsen af en Helbredelses-Anstalt for Sindssvage i Nørre- Jylland, bliver herved Følgende foreskrevet med Hensyn til Repartitionen af de Summer, der i den Anledning ville blive foreskudte af den Kgl. Kasse: 1) Til Dakning af den Sum, som, i henhold til bemeldte Pl., vil blive foreskudt af den Pl. om en Helbred. Anstalt f. Sindssvage. 1-2 §. 28 Febr. Kgl. Kasse til Oprettelse af en Helbredelses-Anstalt for Sindssvage i Norre-Jylland, og som, efter et foreløbigt Overslag, antages at ville belebe sig til omtrent 150,000 Rbd, hvilken Sum, tilligemed 4 pCt. Rente af den til enhver Tid tilbagestaaende Deel af samme, bliver at tilbagebetale i Aarene 1848-1859, begge inclusive, have Kiøbstæderne i bemeldte Provinds aarligen, indtil en nærmere Anordning desangaaende udkommer, at udrede 1,982 Rbd. 64 ß. og Amtsrepartitionsfondene sammesteds 13,878 Rbd. 64 B. 2) Af den paa Kiøbstæderne saaledes faldende Andeel, der, i Dvereensstemmelse med § 3 i ovennævnte Placat, fordeles imellem dem efter den i 1840 foretagne Folketælling indtil Udgangen af 1850, da en ny Fordeling vil finde Sted, have Aalborg Kiebstad at udrede..238 Rbd. 13 j. Nibe.. Hiorring. ild. ES Stagen.. 3948 51 50 - 37 46 - Sæby 24-86- Frederikshavn 41 <-27 Thisted.. 60 6 Nykiøbing Kiebstad paa Morso 38 64- Viborg Kiebstad.. 110 67 Stive.. 33 58 - Aarhuus.. 234 65 Skanderborg. 29 43 0700 Horsens. 163 32- Randers .219 61- Ebeltoft.. 30 82 - Mariager 18- 65 Hobro.. 25 47 Grenaa 29 83 Ribe 81 91 Barde 47 5 - Ringkiebing.. 41 2- Holstebro. 39-26 Lemvig 22-74 Beile.. 89 S 54Pl. om en Helbred. Anstalt f. Sindssvage. 2-4 §. Fredericia Kiøbstad Kolding... 1848. .146 Rbd. 76 ß. 8641- 28 Febr. Dg bliver hver Kiebstads Andecl aarligen af Sammes Kæmnerkasse at indbetale paa vedkommende Amtstue i de to Ter-02 miner, den 1 Apr. og 1 Det., hver Gang med det Halve. 3) Af den paa Amtsrepartitionsfondene faldende, i foranstaaende § 1 nævnte, aarlige Andeel, der, i Overcensstemmelse med Pl. 13 Det. f. A. § 3, fordeles imellem dem efter Be løbet af det under hver især hørende Hartkorn, udrede: Hierring Amts Repartitionsfond.

.1,332 Rbd. 46 B. Thifted. 1,102 87 Aalborg. 1,506 46- Randers.. .2,023 14 - Viborg.. 1,561 63 Aarhuus.. .1,035 Skanderborg. 920 48 Ringkiebing Ribe.. Veile .1,482 55 1,33333 - 1,580 56 - hvilke Summer blive at indbetale i den Kgl. Kasse i de Terminer, der i foranstaaende § 2 ere foreskrevne med Hensyn til Kiøbstædernes Andeel. 4) Naar den her omhandlede Anstalt er endeligen fuldført og de dertil af den Kgl. Kasse forefudte Summers Størrelse med Nøiagtighed lader sig opgive, vil der blive foretagen en ny og endelig Repartition, hvori det i denne Placat midlertidigen fastsatte ligningsbeløb vil blive forhøiet eller formindsket, eftersom de virkeligen medgaaende Udgifter blive sterre eller mindre, end her foreløbigen er antaget. Bekg. fra Rentekammeret (Resol. 9 Febr.) aug., at det i 28 Febr. Mykiøbing paa Siælland værende Oppebørselscontoir for Odsherreds Gods skal tillige være en fuldstændig Amtstue, for 8, under bemeldte Herred hørende, Sogne..mas Kongen har resolveret: at det i Nykiebing paa Siælland værende Oppeborselscontoir for Odsherreds Gods skal, fra 1 Jan. d. A. at regne, tillige være en i alle Henseender Bekg. ang. Oppebørselscontoiret i Nykiøbing. 28 Febr. fuldstændig Amtstue for de under bemeldte Herred hørende 8 Sogne, Odden, Nervig, Heiby, Asmindrup, Viig, Egeberg, Grevinge og Asnes. 10 Mart. Provisor. Fr. f. Hertugd. Slesvig ang. nogle Modifica tioner i Bestemmelsen i Fr. 22 Febr. 1820 om Forebyg gelse af Misbrug af Pressen. 10 Mart. Provisor. Fr. f. Hertugd. Holsteen ang. Ophævelse af Censuren og den Fremgangsmaade der bliver at iagttage i Pressefager.in 10 Mart. 13 Mart. Provisor. Fr. f. Hertugd. Lauenborg ang. Ophævelse af Censuren. Rentekammer-Pl. (Nesol. 8 Mart.) ang. Repartition i 1848 af den eptraordinaire Bekostning paa Anskaffelse at Fourage til Landmilitairetaten, af Marschpenge for Landsoldaterne og af Udgifterne ved Kgl. Tienestereiser. Til Dækning deels af den til Anskaffelse af Fourage for Landmilitair-Etaten i Danmark for 1848 fornødne Udgift, efter Fradrag af, hvad for Fouragen, i Overcensstemmelse med Fr. 28 Jul. 1784 § 3, godtgieres af Kongens Kasse, deels af Marschpenge for Landsoldaterne i Danmark for 1848, deels endelig af den for samme Aar paa Landet faldende Andeel af Udgifterne ved de i Fr. 26 Jun. 1844, § 3, omhandlede Kgl. Tienestereiser, skulle, ifølge Fr. 28 Jul. 1784, 20 Jun. 1788 og 26 Jun. 1844, de fornødne Summer reparteres, Fouragebetalingen paa alt uprivilegeret Alger- og Engs=" Hartkorn i bemeldte Rige, og Marschpengene samt Udgifterne ved de Kgl. Tienestereiser saavel paa dette Hartkorn som paa al uprivilegeret Skov- cg Molle-Skyld sammesteds, dog med. de Undtagelser, at Repartitionen af Fouragebetalingen og af Marschpengene bliver Amagerlands Hartkorn, og Repartitionen 8 af de Kgl. Tienestereiser Sognefogdernes Hartkorn uvedkom mende, ligesom Bornholms Hartkorn vil, i henhold til den bestaaende Lovgivning, blive aldeles udenfor Repartitionen. Som Følge heraf og paa Grund af Fr. 15 Sept. 1832 blive i 1848, for at dække det til de omhandlede Udgifter i bemeldte Aar calculerede Beløb tilligemed Landdistricternes Andeel af, hvad der ved Udskrivningen efter Pl. 23 Mart. Pl. ang. Repart. af Four. til Landm. Etat. m. v. 1847 er befundet at være indkommet mindre, end de i samme 13 Mart. Mar til Kgl. Tienestereiser medgaaede Udgifter, men med Fradrag af, hvad der ved Udskrivningen efter nysnævnte Placat er indkommet mere, end de Udgifter til Fouragebetaling og Marschpenge, der i 1847 virkeligen have fundet Sted, under Eet at udrede: a) af alt uprivilegeret Hartkorn, med Undtagelse af Bornholms og Amagerlands samt af Sognefogdernes Hartkorn: 74 B. pr. Td. Ager og Eng og 4 B. pr. Td. Skov- og Molle-Skyld; b) af Sognefogdernes Hartkorn: 68 B. pr. Td. Ager og Eng og 1 B. pr. Td. Skov- og Melle-Skyld; c) af Amagerlands Hartkorn: 6 ß. pr. Td. Alger og Eng og 3 s. pr. Td. Skov- og Melle-Skyld, Alt efter den nugieldende Skyldsætning og saaledes, at Beløbet opkræves i samme Terminer og efter samme indbyrdes Forhold for disse, som Landskatten. Den for 1848 paa. Kiøbstæderne faldende Andeel af de calculerede Udgifter ved de i Fr. 26 Jun. 1844, § 3, omhandlede Kgl. Tienestereiser vil, tilligemed den Sum, der til slige Udgifter i det Hele maatte medgaae mere, end calculeret, blive forskudsviis udredet. af den Kgl. Kasse, imod at Belobene ved næste Aars Udskrivning reparteres paa Kiebstæderne og Landet. Derimod bliver den Kiebstæderne paahvilende af bemeldte Udgifter for sidstafvigte Aar, eller 4,377 Rbd. 68 B., ifølge Fr. 7 Jun. 1843 og Pl. 23. Dec. f. A., at udrede: af Rocskilde. Kiøbstad med... 104 Rbd. 85 B. Riege Helsingør.. - Frederikssund 35 - 74 69-74- 255 12 - - Hillerød. 61 54- Kallundborg 73 84 Helbek.. 70 22- Nykiebing i Siælland..... 35 55 Sore... 28 26 Ringsted 39 21 - Slagelse.. Korsor 106 68 49 24- - Stielsfor. 31 45- XXV Deels 1ste Hefte. (2) 13 Mart. pl. ang. Repart. af Four. til Landm. Etat. m. v. af Præste Kiebstad med ..... 25 Rbd.95 ß. Storcheddinge Nestved - Vordingborg Stege - Odense. ndi Kierteminde - Middelfart. Assens Bogense.. - Svendborg Faaborg Nyborg Rudkiebing 32 800 75 - 67 - 51- 7 dn 54-25 .307 - 34 - 57-44- 47 - 85 79-77 43-74 - 11946- 70 65-1 .96 - 65 59-27 45-14- Maribo. Nysted. 31 t Sarkiobing 28-26- Rødby. 37 I 81 Nakskov. 80 Stubbekiebing 31 - 25 1- Nykiobing paa Falster 61 54 - Aalborg.. 240 30- Nibe 40- 12- - Hiøring Skagen. 51 95- 37 - 81- - Sæby.. Frederikshavn.. Thisted. 25 8- 41 91 - 60-62- Nykiobing paa Morso.... 39 21 Viborg 111 69 Sfive.. 33 -71- Aarhuus .237 12- Skanderborg' 29 61 - Horsens. .164 <-60- Nanders 221 60- - Ebeltoft... 31- 1- Mariager. 1867 Pl. ang. Repart. af Four. til Landm. Etat. m. v. af Hobro Kiøbstad med Grenaa 1848. 13 Mart. 25 Rbd. 95 f. doi 30 Ribe 82 95 Varde. 47 41 Ringkiebing. 41 48 - Holstebro. 39 645 Lemvig 22 77 1rddu Beile.. - Fredericia 90 28 - .148 21 guim Kolding 87- 9 Og bliver hver især af disse Sumner af vedkommende Kiebstads Kæmmerkasse at indbetale i den Kgl. Kasse den 1 Apr. næstkommende. Cancelli-Pl., hvorved bekiendtgieres en Kgl. Resol., ifølge 24 Mart. hvilken Fr. 9 Mai 1806, i Forbindelse med Pl. 14 Oct. 1809, bliver fuldstændigen sat i Kraft for Kongeriget, dog indtil videre med Undtagelse Kiøbenhavn. (Resol." 23 Mart.) af Kongen har rescriberet Cancelliet, at Fr. 9 Mai 1806 i Forbindelse med Cancelli-Pl. 14 Oct. 1809 bliver fuldstændigen at sætte i Kraft for Kongeriget, dog indtil videre med Undtagelse af Kiøbenhavn. our lis Provisor. Fr., hvorved alle Presseforholdene vedkom 24 Mart. mende Love, der ere emanerede efter Fr. 27 Sept. 1799, ophæves, m. m Gr. J levende Erkiendelse af Vigtigheden af, at de Baand, der ere lagte paa Pressen siden Emanationen af Fr. 27 Sept. 1799, snarest muligt hæves, har Kongen, efter den af Institsministeren derom nedlagte Forestilling, ved nærværende provisoriske Fr. fastsat som følger: 1) Alle Presseforholdene vedkommende Love, der ere udkomne efter Fr. 27 Sept. 1799, blive herved satte ud af Kraft, ligesom den i nyenævnte Fr. § 20 for domfældte Forfattere bestemte Censur herved ophæves. 2) Forsaavidt Fr. 27 Sept. 1799 fastsætter Straf af Landsforviisning, offentligt Arbeide eller Fængsel paa Vand og Brod, træder simpelt Fængsel i en efter Rettens Skien passende Tid istedet. 3) Tiltale for formentlige Fornærmel- (2*) Fr. ang. Lovene vedk. Presseforholdene. 3 §. 24 Mart: ser mod fremmede Magter skal fun finde Sted efter Forlan gende af vedkommende Regiering ad den diplomatiske Vei, naar derhos Justitsministeren dertil finder tilstrækkelig Grund. Kongens Svar til den slesvig - holsteenste Depu= 24 Mart. 27 Mart. tation. Paa Deres Andragender har Kongen at meddele Dem: at det er Hans Agt, at tilstaae Hans Hertugdemme Holsteen, som en selvstændig tydsk Forbundsstat, en paa en udstrakt Valgrets Grundlag bygget, i Sandhed fri Forfatning, hvori navnligen ogsaa Folkevæbning, Trykkefrihed og Foreningsret ville finde deres Fyldestgierelse; at som Følge deraf Hans Hertugdømme Holsteen, ved siden af en egen Regiering eg Militairforfatning, ogsaa vil erholde særskilte Finantser, saasnart den giensidige Opgiorelse, ved siden af de øvrige Betingelser for en Union med Danmark og Slesvig, er fastsat; at Kongen tillige aabent vil slutte Sig til Bestræbelserne for Oprettelsen af et kraftigt og folkeligt tydsk Parlament; at Kongen hverken har Net eller Magt eller Villie til at indlemme Sit Hertugdomme Slesvig i det tydske Forbund, hvorimod Han vil styrke Slesvigs uopløselige Forbindelse med Danmark ved en fælleds fri Forfatning; men ved Siden deraf kraftigen vil beskiærme Slesvigs Selvstændighed ved udstrafte provindfielle Institutioner, navnlig en egen Landdag og særskilt Forvaltning. Tillige vil Kongen betyde Dem: at det er Hans alvorlige Ønske, i oprigtig Samvirken med Hans fiære og troe Undersaatter, at grundlægge Fred og Frihed i Hans Lande; at Han tillige erfiender det som den legitime Fyrstes helligste Pligt, med al Magt at beskytte Lovens Her redemme og Landefredens Opretholdelse.nons Kgl. Proclamation til Slesvigerne. Jet alvorsfuldt Dieblik henvender Eders Konge sig til Eder. For faa Maaneder siden besteg jeg mine Fædres Throne, stolt ved den Tanke, af fri Villic, i Orden og Fred at skiænke mit hele Folk en fri Forfatning. Uhorte Begivenheder rystede Europa; Holsteen som tydsk Forbundsland maatte erholde fin egen Forfatning. Om en saadan har jeg givet mit Kongelige Lørte. Den forfatningsmæssige Eenhed, de Proclamation til Slesvigerne . jeg havde haabet at tilveiebringe, maatte saaledes opgives. 27 Mart. Eder, Slesvigere! har jeg tilsagt og tilsiger herved, at I mi Forening med Danmark og ved Eders egen Medvirk ning skulle faae en fri, folkelig Forfatning. Eders Selvstæn dighed som Slesvigere skal, ved siden af den fælles Forfat ning, fiffres ved en egen Landdag, egen Administration, egne Domstole, ligelig Andeel i Statsafgifter efter Forhold af Folkemængden, retfærdig Anvendelse af Statsindtægternes Dverskud, ingen Consumtion, lige Berettigelse af det tydske og danske Sprog baade paa Rigsforsamlingen og Landdagen. Slesvigere! ville ikke bortkaste Lovlighedens og Frihedens Velsignelse for at tiene Argierrighedens troløse Planer. I ville ikke fornægte Eders nedarvede Troskab mod Eders Konge, ikke forspilde Eders Selvstændighed og Velfærd. Eders Konge kalder Eder, for ad Lovlighedens og Ærens Vei at føre Eder til Fred og Frihed. I ville følge Pligtens og Frihedens Røst! Med hele Danmarks Kraft vil jeg snart staae Eder bi og see Eder Aasyn til Aasyn. Kgl. Proclamation til folket. 28 Mart. Trofaste danske Mænd! I denne Farens Stund har det dybt rørt mit Hjerte, at I glemme Eder selv og kun erindre Eders Konge og Eders Fædreland. Allevegne fra indstrømme Udtryk af urokkelig Hengivenhed og Tilbud om de største Opoffrelser. Det er mit Hiertes Trang og min Kongelige Pligt at lade et Svar udgaae til mit Folk. Danner, saavidt det staaer til Eder, ved egne Midler frivillige bevæbnede Corps, der slutte sig til min Hær, under den militaire Commando. Mange have giert et saadant Tilbud; efterfølger deres Erempel. Eders Jver for at uddanne Eder til Fædrelandets Forsvarere skal jeg imødekomme ved saasnart muligt at sende Eder kyndige Befalingsmænd. Stiller Eder Alle som Een under mit, under Fædrelandets Banner." Alles Jver styrke Alles Sammenhold, og, om Gud vil, skal Lovligheden befeire Oprøret og føre Fædrelandet til Fred, Frihed og Ære. Pl. for Danmark, ang. Indførselen af fremmede for: 29 Mart. toldede Varer, samt af indenlandske Manufactur, Fa Pl. ang. Varers Indførsel fra Hertugd. 29 Mart. brit: og Haandværks Varer fra Hertugd. Slesvig og Holsteen.g Med Hensyn til Tidsomstændighederne finder Kongen Sig foranlediget til indtil videre at forbyde Indførselen af frem mede fortoldede Varer fra Hertugdommene Slesvig og Holsteen som frigiorte til Kongeriget Danmark; hvorimod der saavel af saadanne Varer, som af Manufactur-, Fabrik: og Haandværks-Varer af bemeldte Hertugdømmers egen Tilvirkning ved Indførselen til Kongeriget indtil videre vil være at erlægge fuld tarifmæssig Indførselstold. 4 Apr. Cancell. Pl. ang. at fremmede Haandværkere ikke kunne vente at erholde Andeel i de offentlige Arbeider i Paris, men udsætte sig for at blive bortviste fra Frankrig. Sfølge derom fra det Kgl. Departement for de udenlandske Sager modtagen Meddelelse er der under 19 f. M. as Politipræfecten i Paris udstedt en Befiendtgjørelse, hvorved alle fremmede Haandværkere (ouvriers) underrettes om, at de ikke ville kunne deeltage i de offentlige Arbeider i Paris, som den franske Regiering og Staden Paris udelukkende forbeholder de nationale Haandværkere, og at de altsaa, hvis de uagtet denne Advarsel i det nævnte Diemed begive sig til Paris, udsætte sig for at blive bortviste endog ud af Landet. 4 Apr. Kgl. Rundgiørelse ang. Ophævelsen af Rescr. 28 Jan. d. A. og Sammenkaldelsen af de raadgivende Provindsialstænder for Kongeriget Danmark og Hertugdommet Sles vig til at afgive Betænkning om Indkaldelsen af en Rigsforsamling. Den senere Tids alvorsfulde Begivenheder have giort det umuligt for Kongen at opnaae Hans landsfaderlige Siemed ved at stiænke Riget en Forfatning paa den i Rescr. 28 Jan. d. A. foreskrevne Maade. Jdet Kongen derfor herved ophæ ver Sit nysnævnte Rescript, hvorved tillige de deri paabudne Valg af indsigtsfulde og erfarne Mænd, forsaavidt de alt ere foretagne, sættes ud af Kraft, og, forsaavidt de endnu forestaae, bortfalde, har Kongen tillige fundet for godt at ophæve den Commission, som Han under fornævnte Dato be ordrede nedsat til at udarbeide et Udkast til den da paatænkte da Kundg. ang. en Rigsforsamling. Forfatning. Derimod har Han besluttet, paa anordnings- 4 Apr. mæssig Maade at indkalde de raadgivende Provindsialstænder saavel for Kongeriget Danmark som for Hertugdømmet Slesvig, for, i Overeensstemmelse med Anordn. 28 Mai 1831 § 8, at modtage deres Betænkninger, deels om Sammenkaldelsen af en Rigsforsamling, for hvilken Lovudkast om en Forfatning og angaaende Omorganisationen af Provindsialfcender -Institutionen vil blive forelagt, deels om et Udkast til en Valglov for Dannelsen af en saadan Rigsforfamling. Jdet Kongen kundgier Forestaaende for samtlige Hans kiære og troe Underjaatter i Danmark og Slesvig, giver Han dem hermed tillige tilkiende, at Han under Dags Dato har ind kaldt de raadgivende Provindstalstænder for Siællands, Fyens og Lolland-Falsters Stifter samt Færverne til i det nævnte Diemed at møde i Roeskilde Onsdagen den 26 d. M., og paalagt dem faa hurtigen som muligt at tilendebringe det dem overdragne vigtige Hverv, hvilket Kongen forventer vil kunne skee i Løbet af 8 Dage, og ville derefter Provindsialstænderne for Nørre-Jylland og for Hertugdømmet Slesvig uopholdeligen i samme Diemed blive sammenkaldte. ikusi Patent, ang. Sammenkaldelsen af de raadgivende Provinsialstænders Forsamling fer Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter samt Færøerne. I henhold til Kundg. af Dags Dato, har Kongen besluttet at sammenkalde de raadgivende Provinèsialstænders Forsamling for Siællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter samt Færøerne til Onsdagen den 26 d. M., for at mode tage dens Betænkning deels om Sammenkaldelsen af en Rigsforsamling, for hvilken Lovudkast om en Forfatning og angaaende Omorganisationen af Provindstalstænder-Institutionen vil blive forelagt, deels om et Udkast til en Valglov for Dannelsen af en saadan Rigsforsamling. Thi befaler Kongen herved samtlige Medlemmer af bemeldte Provindsialstænder, saavel dem, som af Ham dertil ere udnævnte, som dem, der ifølge Balg have at indtræde i Forsamlingen, at de til ovenmeldte Tid indfinde sig i Rocskilde, for paa den i Fr. 15 Mai 1834 foreskrevne Maade at tage de ovennævnte Gien- 4 Apr. Pl. om Sammenkald. af Provindsialstænd. 4 Apr. stande under Overveielse og derover afgive Betænkning. Kongen gier derhos Regning paa, at samtlige Medlemmer af fornævnte Forsamling ville lade sig det være af yderste Evne magtpaaliggende at fuldføre det dem saaledes overdragne Hverv saa hurtigen, som paa den ene Side Begivenhedernes iilsomme Fremskriden udfordrer det, og paa den anden Side den for Fædrelandets Fremtid indgribende Vigtighed af de paatænkte Foranstaltninger kan tilstede det, og forventer Han, at Forsamlingen kan have sit Hverv tilendebragt i Løbet af 8 Dage. Til Sin Commissarius ved den saaledes sammenkaldte Forsamling har Kongen udnævnt Kammerherre, Depu teret i General-Toldkam. og Comm. Collegium, Grev W. C. E. Sponneck. 4 Apr. Pl., (Resol. 24 Mart.) ang. Oprettelsen af Ministerier istedet for flere af de hidtilværende Kongelige Collegier, samt om Ophævelsen af Directionen for Universitetet og de lærde Skoler og det danske Cancellie. Det har behaget Kongen at udnævne: Geheime-Statsmini ster A. W. Grev Moltke til Bregentved til Premierminister samt tillige Finantsminister, der som saadan indtil videre forestaaer det Kgl. Rentekammer, Finantsdeputationen samt Directionen for Statsgielden og den synkende Fond, indtil Finantsministeriet kan organiseres, hvorhos det er ham overdraget, indtil nærmere allerhoieste Ordre, at overtage Marinemis nisteriet og at indtræde som Præses i det Kgl. Admiralitets- og Commissariats-Collegium. Geheime-Statsminister E. E. Bardenfleth til Justitsminister, der som saadan indtil videre forestaaer det Kgl. Danske Cancellie, indtil Justitsministeriet kan organiseres. Præsidenten i det Kgl. General-Toldkam mer og Commerce Collegium C. A. Bluhme til Handelsminister, der som saadan indtil videre forestaaer bemeldte Collegium, indtil Ministeriets Organisation kan foregaae. Kam merherre Amtmand Grev F. M. Knuth til Knuthenborg til Minister for de udenlandske Sager, hvorhos samtlige under det Kgl. slesvig-Holsten-lauenborgske Cancellie henhørende Sager ere ham anbetroede, saa at han indtil nærmere allerhøie ste Ordre har at varetage samme og modtage det til Collegiet Pl. ang. Oprettelsen af Ministerier. henhørende Arkiv. Magister D. G. Monrad til Minister for 4 Apr. Kirke og Underviisningsvæsenet, der som saadan forestaaer den Kgl. Direction for Universitetet og de lærde Skoler, hvorimod de Geistligheden, Borger- og Almueundervisningen vedkommende Sager fremdeles besørges igiennem det danske Cancellie, indtil Collegiernes Omorganisation til Ministerier kan foregaae. Capitain A. F. Tscherning til Krigsminister, der som saadan overtager Alt til Krigsvæsenet til Lands henherende. Etatsraad L. N. Hvidt og Heiesteretsadvocat P. M. D. Lehmann til Ministre uden Portefeuiller. Ved at bringe dette til almindelig Kundskab tilfeics herved, at den Kgl. Direction for Universitetet og de lærde Skoler er ophævet fra den 28 f. M., og at det Kgl. danske Cancellie ophører med den 5 d. M., fra hvilken Tid saavel Justitsministeriet som Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet træder i Virksomhed, og de under Cancelliet hidtil hørende Kirke- og Skolesager behandles under sidstnævnte Ministerium. Cancell. Pl. ang. Ophævelsen af forbudet mod at „Norsk Morgenblad", "Svensk Aftonblad", Hamburger Neue Zeitung" og Bremer Zeitung" holdes her i Landet. Paa Forestilling har det behaget Kongen at ophæve de i fin Tid udgivne Forbud mod at Norsk Morgenblad", "Svensk Aftonblad", „Hamburger Neue Zeitung" og „Bremer Zei tung" holdes her i Landet. Pl. ang. Ophævelse af de Gebyhrer til Rbhavns Borgervæbnings Kasse, som erlægges ved Avancement til Officiersposter i bemeldte Væbning. Ligesom de Bidrag, der i Overeensstemmelse med Negl. 1 Jun. 1808 § 39 have været erlagte af Underofficiererne saavelsom de menige Infanterister og Artillerister af Borgervæbningen i Kbhavn ved Indtrædelse og Avancement i Borgervæbningen, ere blevne ophævede ved Pl. 18 Apr. 1843 § 11, saaledes vil Kongen og, at de extraordinaire Bidrag, som i Medhold af bemeldte Reglement endnu erlægges til Borgervæbningens Kasse ved Avancement til Officiersposterne i bemeldte Væbning, for Fremtiden bortfalde som tvungne Bidrag. 4 Apr. 4 Apr. 14 Apr. 15 Apr. 21 Apr. Pl. ang. Dronningens Enghave. Justitsminist.-Pl. (Nesol. 8 Apr.) ang. Dronningens store og lille Enghave. Det har behaget Kongen at bifalde, at det udenfor Kbhavns Besterport beliggende Terrain, kaldet Dronningens store og lille Enghave, der henhører under Kbhavns Amts sondre Birk, herefter, hvad Justits- og Politivæsenet angaaer, henlægges under Staden Kbhavns Jurisdiction. Justitsminist.-Pl. (Resol. 11 Apr.) ang. at den i Anledning af heisalig Kong Christian den Ottendes dedelige Afgang anlagte Sorg paa Grund af Omstændighederne strax skal hæves. Pl. ang. Ligning paa Kiøbstæderne og paa Amtsrepartitionsfondene i Danmark af den Sum, der for 1847 saavelsom for den følgende Tid, indtil videre, vil være fors noden tit Dækning af de i Fr. 15 Sept. 1832, §§ 2 og 3, omhandlede Udgifter. [Dep. T. 162 jvfr. Noesk. St. T. f. 1840, 1483, 2134 Súng. CXCV1 ng 236. C. 2. 1973, 2479 og CLXVI]. Det har været taget under Overveielse, hvilke Forandringer der, navnlig med Hensyn til den de offentlige civile Læger ved Fr. 27 Jan. f. A. tilstaaede Forbedring i deres Embedsindtægter, ville, i henhold til nysnævnte Anordn. § 4, være at foretage med de i Fr. 15 Sept. 1832, §§ 2 og 3, mohandlede Summer, der skulle erstattes Kongens Kasse ved Ligning paa Kiøbstæderne og paa Amtsrepartitionsfondene i Danmark. Og vil Kongen, efter at have modtaget Betænkning fra Provindsialstænderne for Danmark over et dem i den Anledning forelagt Lovudkast, have foreskrevet som følger: 1) Den Sum, der, i Overeensstemmelse med Fr. 15 Sept. 1832 §§ 2 og 3, hidtil har været reparteret i de i den førstnævnte Paragraph ommeldte Diemed, vil Kongen, med Hensyn til den Udgiftsforegelse, som vil være en Følge af den ved Fr. 27 Jan. f. A. bestemte Forbedring i de i Danmark ansatte offentlige civile Lægers Embedsindtægter, men efterat paa den anden Side de til Elevers Underholdning ved Veterinairskolen bestemte 800 Rbd. aarligen ere, efter Kgl. Pl. ang. Ligning af adft. Udgifter. 1-4 §. Resol. 20 Apr. 1846 *), bortfaldne, for Fremtiden, fra inde 21 Apr værende Aars Begyndelse at regne, indtil videre have fastsat til 34,500 Rbd. 2) Dette Beløb bliver, ifølge Fr. 27 Jan. 1847 § 4, forskudsvis at udrede af den Kgl. Kasse, men derefter at godtgiore samme, i henhold til Fr. 15 Sept. 1832, af samtlige Amters Repartitionsfonds og af Kiøbstæ derne i Danmark, Kbhavn undtagen, saaledes, at Repartitionsfondene udrede og Kiøbstæderne 1, og at derhos Bidraget for enhver enkelt Amtsrepartitionsfond fastsættes med Hensyn til vantiteten af det under samme hørende Hartkorn, ligesom Kiebstædernes Bidrag fordeles mellem disse indbyrdes i Overcensstemmelse med Fr. 7 Jan. 1843. Jovrigt blive i denne Henseende Kiøbstæderne paa Bornholm ikke at medtage blandt de andre Kiøbstæder, eftersom hine, ifølge ældre Forskrifter, yde Bidrag til Amtets Repartitionsfond og saaledes paa denne Maade erlægge deres Andecl i de her omhandlede Udgifter. 3) Hvad Amternes Repartitionsfonds og Kiøbstæderne, ifølge foregaaende § 2, have at tilsvare Kongens Kasse, bliver deri at indbetale halvaarligen den 1 Apr. og den 1 Det., hver Gang med Halvdelen, dog for indeværende Aar med det hele Beløb den 1 Det. 4). Da der for sidstafvigte Aar 1847 fun er opkrævet et Bidrag til de oftnævnte Udgifter af 22,000 Rbd., vilde der, efter det Foranferte, for samme Aar endvidere være at ligne paa Kiebstæderne og Amtsrepartitionsfondene en Sum af 12,500 Rbd. Men, da der i Tidsrummet fra 1 Jan. 1833 til udgangen af 1846 er ved lignende Repartitioner kommet Kongens Kasse tilgode et Beløb af omtrent 8,700 Rbd. mere, end der af samme i den her omhandlede Anledning er udgivet, bliver i hine 12,500 Rbd. at afdrage, hvad der bliver tilovers af bemeldte 8,700 Rbd., efterat deri er liqvideret den Sum af omtrent 5,900 Nbd., der, i Overeensstemmelse med, hvad der er tilstaaet andre Kgl. Embedsmænd i lige Stillinger, er i 1847 udbetalt til de offentlige civile Læger som Tillæg til deres Gager paa Grund af den stedfundne Dyrtid. Det Beløb,

• ) See Dep. T. S. 167. Pl. ang. Ligning af adsk. Udgifter. 4-5 §.

21 Apr. der saaledes endnu vil være at ligne paa Kiebstæderne og Amtsrepartitionsfondene for sidstafvigte Aar, bliver følgelig 9,700 Rbd., som strax bliver at indbetale i Kongens Kasse, overeensstemmende med de i foregaaende § 2 anferte Regler. 5) Hvad enhver Kiøbstad og enhver Repartitionsfond vil have at udrede i den ommeldte Henseende, saavel for sidstafrigte Aar som aarligen indtil videre for Fremtiden, er opført i de herved hæftede Tabeller. Tabeller over, hvad ethvert Amts Repartitionsfond og enhver Kiobstad i Danmark Kiøbenhavn og Bornholms Kiøbstæder undtagne ville have at udrede til Dækning af de Summer, der, i Dvercensstemmelse med foranstaaende Placats § 1 og § 4, Elive at godtgiere den Kgl. Kasse, saavel i fast aarlig Godtgiørelse fra 1 Jan. 1848, som for Aaret 1847. A. Amtsrepartitionsfondenes Bidrag. Staaende aarlig Erstatningssum fra 1 Jan. 1848. For Aaret 1847. Rbd. Bẞ Rbd. B for Kiøbenhavns Amt Frederiksborg Holbek 1,608. 70. 452. 30. 1,439. 50. 404. 70, 1,875. 2. 527. 18. Soro.. 1,780. 69. 500. 64. Præste.. 2,146. 93. 603. 61. Bornholm 638. 83. 179. 60. Maribo 2,277. 48. 640. 32. Odense. 2,348. 72. 660. 36. Svendborg. 1,964. 91. 552. 43. Hiøring 1,216. 31. 341. 94. Thisted. 1,006. 76. 283. 7. Aalborg. 1,375. 15. 386. 61. Randers. 1,846. 72 519. 24. Viborg... 1,425. 50. 400. 76. Ringkiobing. 1,353. 33. 380. 48. Skanderborg 840. 25. 236, 25. Overføres... 25,145. 16. 7069. 77. Staaende aarlig Erstatningssum fra 1 Jan. For Aaret 1847. Rbd. ẞ Rbd. ß Overfert...25,145. 16. 7069. 77. for Aarhuus Amt. Beile - Ribe. 944. 76. 265. 62. 1,442. 79. 405. 62. 1,217. 21. 342. 23. 28,750. 8,083. 32. E8:08 B. Kiøbstædernes Bidrag: Marlig Gritat ningofum fra 1 Jan. 1848 til 1 Jan. 1851. Anidoiture For Aaret 1847. Gaise de Noeskilde Rbd. ß. Rbd. 137. 73. 38. 70. Kiøge.. 91. 62. 25. 73. Helsingor 335. 40. 94., 29. Frederikssund 16. 74. 4. 69. Hillered. 80. 82. 22. 71. Kallundborg. 97. 3. 27. 27. Holbek.. 92. 23. 25. 90. Nykiebing i Siælland. 46. 69. 13. 13. Sore. 37. 13. 10. 42. Ringsted. 51. 49. 14. 45. Slagelse. 140. 15. 39. 39. Korsør 64. 66. 18. 18. Stichsfor 41. 32. 11. 59. Præste 34. 13. 9. 57. Storeheddinge 43. 12. 12. 12. Nestved 99. 41. 27. 92. Vordingborg 67. 8. 18. 83. Stege 71. 27. 20. 4. Odense. 403. 67. 113. 48. Kierteminde 75. 45. 21. 21. Middelfart 62. 85. 17. 66. Assens... 104. 79. 29. 45. Bogense. 57. 48. 16. 16. Svendborg. 156. 89. 44. 12. Faaborg 92. 80. 26. 10. Nyborg 126. 94. 35. 67. Overføres. 2629. 41. 739. 26. 518C Aarlig Grskatningssum fra 1 Jan. 1848 til 1 Jan. 1851, For Naret 1847. Rbd. ß Rbd. ß Overført... 2629. 41. 739. 26. Rudkiobing 77. 83. 21. 86. Maribo 59. 29. 16. 65. Nysted. 40. 70. 11. 43. Sarfiobing 37. 13. 10. 42. Rødby 49. 68. 13. 95. Nakskov. 105. 40. 29. 61. Stubbekiebing 40. 70. 11. 43. Nykiebing paa Falster. 80. 83. 22. 72. Aalborg. 315. 62. 88. 72. Nibe 52. 68. 14. 79. Hiøring 68. 27. 19. 19. Skagen 49. 69. 13. 95. Sæby 32. 90. 9. 25. Frederikshavn. 55. 10. 15. 47. Thisted 79. 63. 22. 38. Nykiebing paa Morse. 51. 49. 14. 46. Viborg 146. 72. 41. 25. Skive.. 44. 31. 12. 44. Aarhuus 311. 44 87. 55, Skanderborg 38. 89. 10. 91. Horsens 216. 22. 60. 76. Randers. 291. 9. 81. 81. Ebeltoft 40. 70. 11. 43. Mariager. 24. 53. 6. 87. Hobro 34. 14. 9. 58. Grenaa 39. 51. 11. 11. Ribe 109. 1. 30. 62. Varde 62. 28. 17.49. Ringkiebing. 54. 49. 15. 31. Holstebro 52. 10. 14. 62. Lemvig 29. 91. 8. 40. Veile. 118. 57. 33. 33. Fredericia. 194, 64. 54. 70. Kolding. 114. 38. 32. 16. 8.re. 5,750. 1,616. 64. JE 2502 Pl. ang. autoriserede Kort 1 §. Pl. for Danmark, ang. at autoriserede Rort ved 2f 21 Apr. hændelser af fæstegods og udstykninger af Landeiendomme skulle følge Adkomstbrevene paa de paagieldende Steder og Parceller, m. v. [Dep. T. 121. jvfr. Rocsk. St. S. f. 1846, S. 545. 698. Anh. XX. og Vib. St. T. 313. 343. Bet. VII.] Gr. Kongen har fundet det nødvendigt at foreskrive nogle Bestemmelser til Forebyggelse af, at det nye Matrikuls-Arbeide forrykkes ved Forandring af Eiendommenes Tilliggende og Hartkorn i Anledning af Bortsalg af enkelte, til et Gods hørende, Fæstesteder og ved Afhændelse af Parceller af andre Eiendomme paa Landet. Efter over et dertil sigtende Lovudkast at have modtaget Betænkninger fra begge Forsamlinger af Provintsialstænderne for Danmark, og i det Kongen tillige har taget Hensyn til en af Provindsialstænder-Forsamlingen for Norre-Jylland fremsat Indstilling om adskillige Begunstigelser for de Landeiendomsbesiddere, der ville anskaffe sig Kert til Brug ved Eiendomsoverdragelser i Almindelighed, byder Kongen og befaler som følger: 1) Ligesom det Beviis, der ved Afhændelser af Fæstegods, ifølge Fr. 25 Jun. 1810, § 12, skal tilveiebringes for, at de afhændede Fæstesteder erholde den til samme hørende Jord med det derpaa hvilende Hartkorn, ei ber ansees præsteret, med mindre der af Vedkommende tilveiebringes Kort over den paagieldende Eiendom, hvis Overeensstemmelse med Matrikulskortet bliver at bekræfte af Matrikulscontoiret under Rentekammeret, saaledes ber der ei aabnes nogen ny Skatteconto i Amtstuens Bøger for en saadan Eiendom, eller samme henføres under en anden Skatteconto, medmindre der, tilligemed det tinglæste Adkomstbrev, forevises Amtstuen det tilhørende, af Matrikulscontoiret paa tegnede, Kort, forsynet med Retsskriverens Paategning om, at Kortet har været forevist i Retten ved Adkomstbrevets Tinglæsning. Til Lettelse ved Anskaffelsen af fornævnte Kort indremmes det, at de Vedkommende i det nævnte Dicmed i Nene tekammerets Matrikulecontoir kunne erholde Copier af Matrikulskortene mod Betaling af 1 Rbß. pr. Tønde Land, dog at der ei for noget saadant Copiekort betales mindre, end 64 Pl. ang. autoriserede Kort. 1-4 §. 21 Apr. 6. 2) Ved fremtidige Udstykningsforretninger af Eiendomme paa Landet skal Landinspecteuren eller den dertil antoriserede Landmaaler udfærdige det ene af de befalede Eremplarer af Kortet i enkelte Dele, cet Kort for hver Parcel, som skal overgives til den, der ved Gave, Kieb, Mageskifte eller paa anden Maade erhverver Parcellen, og følge med Adkomstbrevet. Derhos skal der ikke i Amtstuens Bøger kimne aabnes nogen ny Skatteconto for Parcellen, eller denne henføres til en anden Skatteconto, med mindre der er forholdt saaledes, som i § 1 er foreskrevet for de der omtalte Afhændelser. 3) I alle andre Tilfælde, hvor nogen Grundbesidder paa Landet maatte ønske Kort over sin Eiendom, kan i Rentekammerets Matrikulscontoir erholdes Copie af det paagieldende Matrikulskort mod en Betaling af 2 Rbh. pr. Tende Land, dog saaledes, at ingen Copie udfærdiges under 64 Rbj. Nye Kort kunne sammesteds faaes attesterede med Hensyn til deres Overeensstemmelse eller Ikke-Overeensstemmelse med Matrikulskortene for en Betaling af Nbß. pr. Tende Land, dog at den mindste Betaling i dette Tilfælde bliver 48 Nb. 4) Ligesom de i foregaaende §§ 1 og 2 foreskrevne Paategninger paa de autoriserede Kort over de paagieldende Eiendomme om, at de ved Adkomstbrevenes Tinglæsning have været foreviste i Retten, bør meddeles uden særlig Betaling, saaledes bør ogsaa, naar der i andre Tilfælde angaaende en Landeiendom tinglases et Adkomstbrer, der er ledsaget af et autoriseret Kort over samme, Retsskriveren uden særlig Betaling meddele Kortet Paategning om, at det ved Adkomstbrevets Tinglæsning har været foreviist i Retten. 29 Apr. Declaration om Blokaden. Paa Grund af de mellem Kongen og Kongen af Preussen, Kongen af Hannover, Storhertugen af Oldenborg og Meklenborg og de frie Hansestæder Lübek, Hamborg og Bremen udbrudte Fiendtligheder, har Kongen fundet sig foranlediget til at erklære de nævnte Staters Havne, Kyststrækninger og Flodmundinger, saavel four Havnene i Kongens egne Stater, som af dem holdes besatte, i Blokade-Tilstand. Kongen har beordret sine Krigsskibe at udføre denne Forholdsregel og formane saavel Kongens som Declar. om Blokaden. allierede, venskabelige og neutrale Magters Skibe at søge ind 29 Apr. til nævnte af Kongens Krigsskibe blokerede Havne og Steder. Kongens Proclamation til Rbhavns Indbyggere. 30 Apr. Mine troe Kjobenhavnere! Jeg føler eu hiertelig Trang til at bringe Eder Min varmeste Hilsen og Tak for de mange Beviser paa Eders Hengivenhed, som I atter igaar ved Min Hiemkomst have givet Mig. Værer tilfulde overbeviste om, at Jeg heit skatter den inderlige Kierlighed for Eders Konge, som I ved alle Leiligheder lægge for Dagen, og at Jeg levende erkiender dens Betydning; men værer og ligesaa fuldt giennemtrængte af den faste Overbeviisning, at Min Kierlighed til Eder er ikke mindre! Haand i Haand ville Bi vandre med hinanden; i Ondt som i Godt ville Vi staae hinanden bi; den algode Gud give sin Velsignelse til Vor fælleds Virken! Modtager endnu engang min uskremtede Tak og Forsikringen om Mit tree og oprigtige Sindelag for Eders Vel! Regl. for de fiendtlige Havnes Blokade samt de fiendtlige 1 Mai. og mistænkelige Stibes Opbringelse af danske Krydsere. Da Kongen under den Krig, hvori overmægtige Naboers fiendtlige Angreb har indviklet Ham, anseer det nødvendigt at benytte alle i Folkeretten almindeligen anerkiendte Forsvarsmidler, navnlig de fiendtlige Havnes Blokade og Dpbringelse af Fiendens Skibe ved den Kgl. Marine, saa kundgiores herved de Regler, hvorefter i saa Henseende skal forholdes: 1. Om Blokade af fiendtlige Savne. 1) En fiendtlig Havn er blokeret, naar den ved et eller flere Krigsskibe, som ere stationerede foran Havnen, er spærret saaledes, at intet Handelsskib uden siensynlig Fare for at blive opbragt kan løbe ind eller ud af samme. 2) Naar vedkommende Skibschef er ankommen paa Blokadestationen, bekiendtgiør han Blokaden ved aabent Circulaire til samtlige venskabelige og neutrale Magters Consuler, og opfordrer derhos alle venskabelige eg neutrale Skibe, som ved den Tid allerede befinde sig i vedkommende Havn, til at opgive en Termin, inden hvilken de atter kunne forlade samme, og naar denne Termin maatte ansees rimelig samt siden ikke overskrides, har han at lade XXV Deels 1ste efte. (3) Regl. f. Blok. og Opbr. af fiendtl. Skibe. 2-6§. 1 Mai. disse Skibe frit udpassere af Havnen. 3) Et Exemplar af Det Kgl. Patent 29 Apr. om Blokaden bliver at meddele ethvert i Sundet og Belterne klarerende Skib. Det er frem deles Kongens Billie, at der ikke i noget Titfælde anvendes Magt mod venskabelige og neutrale Skibe, med mindre de, efterat være underrettede om Blokaden, giore Forsøg paa at bryde samme. Ligesom derfor hverken Udklarering til en blokeret Havn eller Skibets Conrs imod samme i og for sig. berettiger Blokadestyrkens Chef til at opbringe Skibet, saaledes skal end ikke Forsøg paa at gaae igiennem Blokade= -linien medføre Magtsanvendelse, saalænge der paa Grund af den korte Tid, der er forløben efter Blokadens Deklaration og Notification, er rimelig Grund til at antage, at det venskabelige eller neutrale Skis ikke har været vidende om Blokaden, dengang Forseget giordes. Men i disse Tilfælde har Chefen venskabelig at underrette og advare vedkommende Skib om Blokadens Deklaration og efter derom at have giort Paategning paa Skibspapirerne uden Opbringelse at bortvise Skibet og frit lade det gaae anden Cours. 4) Skulde Skivet efter denne Advarsel paany søge at bryde Blokaden, eller maa det antages, at Skibet, enten ved at have passeret Sund eller Belter efter Patentets Meddelelse, eller paa Grund af Tiden, da det forlod sit Afgangssted, har maattet kieude Blokaden, da ansees det ved Forsøget paa desuagtet at ville løbe ind i Havnen forsætlig at have overtraadt Blokaden, og bliver i fornødent Fald ved Magts Anvendelse at opbringe. 5) Den Stibschef, som overtræder fornævnte til de venskabelige og neutrale Skibes Sikkerhed givne Bestemmelser eller overhovedet til Skade for disse misbruger sin Magt, vil blive at ansee med passende Straf efter Sagens Boskaffenhed, og skal derhos være pligtig at erstatte den uretmæssigt tilføiede Skade. II. Om Opbringelse af fiendtlige og mistænkte Skibe. 6) Opbringelsen vil indtil videre kun kunne finde Sted ved de kongelige Skibe, og skulle Skibscheferne være pligtige til saavidt muligt at tage og opbringe: a) alle dem forekom mende Skibe, som aabenbart tilhøre de fiendtlige Stater eller disses Undersaatter; dog skal Skibets Ufrihed ikke ubetinget Regl. f. Blok. og Opbr. af fiendtl. Skibe. 6-11 §. drage Ladningens frihed med sig, men dette skal kun være 1 Mai. Tilfældet, naar Indladningen af neutralt Gods i et fiendtligt Stib efter Dokumenternes Udvisende er skeet efter den Tid, da en deklareret og effectiv Blokade med Sikkerhed maa antages at have været bekiendt paa Ladningsstedet. b) alle Skibe, som imod Bestemmelserne i § 4 have forsøgt at bryde en deklareret Blokade. c) ethvert Skib, hvis Neutralitet ikke i Overeensstemmelse med § 9 af dette Reglement behørig er legitimeret, eller imod hvilket der iøvrigt af nogen af de i § 10 nævnte Aarsager haves velbegrundet Mistanke. 7) Skibe, tilhørende venskabelige eller neutrale Magter og disses Underfaatter hvem disse Skibes Ladning end maatte tilhøre skulle ikke kunne opbringes af vore Krydsere, naar de til Stibet og Expeditionen hørende Papirer befindes at være i vedberlig Orden, og Skibet ikke er ladet med Krigskontrebande, bestemt til de fiendtlige Lande, ei heller iøvrigt efter § 6 er Opbringelse underkastet. 8) Intet Skib kan_anholdes eller opbringes paa Steder, som ere nogensomhelst venskabelig eller neutral Magts So Territorialhoihed underkastede. 9) De Papirer, som bor befindes i behorig Drden paa neutrale Skibe, ere de, som efter vedkommende Skibs Hiemsteds Love udfordres for at legitimere dets Nationalitet. 10) Som mistænkte kunne foruden de Skibe, der ei ere forsynede med behørige Dokumenter, anholdes og til Undersøgelse indbringes: a) de Skibe, som have dobbelte eller og efter Nimelighed falffe Papirer. b) de Skibe, om hvilke det er bragt i Erfaring, at deres Papirer ere blevne kastede overbord eller paa anden Maade tilintetgiorte, især naar saadant er skeet, efterat den anholdende Krydser var kommet dem i Sigte. c) de Skibe, hvis Ferere have vægret sig ved, at opfylde Anholde=. rens Anmodning om saadanne Giemmesteders Aabning, hvori Krigskontrebande eller Papirer vedkommende Skibet formodes at være stiulte. 11) Som gode Priser ansees: a) alle Skibe, som aabenbart tilhøre de fiendtlige Stater eller disses Undersaatter. b) de Skibe, som heelt ere ladede med Skibskontrebande. Er derimod kun en Deel af Ladningen Kontrebande, da er Skipperen pligtig til at aflevere samme og kan (3*) Regl. f. Blok- og Opbr. af fiendtl.Skibe. 11-14§. 1 Mai. da seile videre med den øvrige Ladning. Afleveres derimod den indladede Kontrebande ikke frivillig, da er Skibet Dpbringelse underkastet. c) de Skibe, som med væbnet Haand eller Magt modsætte sig Anholdelsen. d) det danske Skib, som, efterat være taget af Fienden, gienerobres fra benne. For saadan Reprise tilkommer Recapteuren en Trediedeel af det gienerobrede Skibs og Ladnings Værdi, de Totrediedele tilbagegives Eieren. Lige med de i denne § omhandlede Skibe behandles de i § 10 nævnte mistænkte Skibe, saafremt den imod dem værende Mistanke ikke hæves ved antageligt Beviis for deres Neutralitet og tilladelige Destination. 12) Til Krigskontrebande (jvfr. § 7 og 11) henregnes: Kanoner, Mersere, Espingoler, alle Slags Vaaben, Bomber, Granater, Kugler, Knaldhætter. Lunter, Krudt, Salpeter, Svovl, Kyradser, Armaturgienstande, Sadler og Bidseler, undtagen det Forraad af fornævnte Artikler, som kan behøves til Skibets eller dets Mandskabs Forsvar, Alt under Forudsætning, at fornævnte Gienstande ere bestemte til fiendtlige Havne. 13) Naar et af vore Skibe møder noget Handelsskib, som fører venskabeligt eller neutralt Flag, og som ikke gaaer under Konvoi, skal Chefen praie Skipperen for at lade ham komme ombord til sig med fine Skibspapirer. Befindes disse at være i behørig Drden, skal han strax lade Skibet uhindret fortsætte sin Reise, og maa ikke affordre Skibsføreren Noget, af hvad Navn nævnes kan. Finder han derimod, at der er grundet Anledning til Mistanke om ulovligt eller svigagtigt Forhold, da bør han affende en Officeer for noiere at undersøge Omstændighederne. Ved denne Visitation maa Anholderen ikke aabne eller bryde Skabe, Aflukker, Kister, Skriin, Tønder, Foustager eller Andet, hvori Noget af Ladningen kan være forvaret, ciheller egenmægtig giennemsøge, hvad deraf ligger lest i Stibet. Men naar han nærer Tvivl om, at Krigskontrebande eller mistænkelige Papirer nogetsteds maatte være skiulte, skal han lade Skipperen med sine Folk selv aabne de Giemmer, med Hensyn til hvilke der haves Mistanke. Den Officeer, der forseer sig mod Ovenstaaende, skal erstatte Skaden og desuden ansees med Straf efter Omstændighederne. 14) De neutrale Regl. f. Blok. og Opbr. af fiendtl. Skibe. 14-19 §. Handelsskibe, som gaac under Konvoi af en neutral eller 1 Mai. venskabelig Magts Krigsskibe, kunne ci visiteres, men en af den Konvoien kommanderende Officerer afgiven Erklæring om, at de konvoierede Skibes Papirer ere i Drden og at de ikke have nogetsomhelst Kontrebande ombord, skal være tilstrækkelig. 15) Opbringes noget Skib, maa Opbringeren under lige Ansvar og Straf, som i § 13 er fastsat, hverken losse, sælge, forbytte eller i nogen Maade afhænde eller forkomme Noget af Ladningen, men han bor, i Forening med Skipperen eller Styrmanden paa det opbragte Skib, saavidt muligt forsegle eller laase hele Ladningen og føre Slibet med Ladningen uaabnet (forsaavidt Skipperen ikke med Hensyn til dens Bevarelse samtykker i dens Aabning) til et af de Steder, som nedenfor bestemmes. 16) Alle Skibes Papirer skal Dpbringeren, efter i Skipperens og to af Mandskabets Nærværelse at have giennemfeet dem, indlægge i en med Skibschefens og Skipperens Segl forsynet Konvolut, der forbliver i Opbringerens Værge. Det paahviler denne, efter Ankomsten til det Sted, hvortil Skibet indbringes, at aflevere samme uopheldeligen til Undersøgelsesdommeren. 17) Det tagne Skib maa indbringes til et hvilketsomhelst dansk Toldsted, eller til det nærmeste Sted, hvor Opbringeren kan vente militair Beskyttelse, derimod ikke til andre eller fremmede Steder, med mindre Storm, Uveir, Mangel paa Provisioner eller fiendtlig Forfølgelse giør det nødvendigt; og selv i dette Tilfælde skal Opbringeren, uden at bryde Lasten, være pligtig, faasnart Omstændighederne tillade det, at begive sig til et Toldsted i Riget. 18) Dog skal det, hvis Ladningen bestaaer af let fordærvelige Varer eller Skibet formedelst Havari ikke fan fortsætte sin Reise, være Opbringeren tilladt paa eget Ansvar eller med Skipperens Samtykke at foranstalte hvad der til Skibets og Ladningens Bedste findes hensigtsmæssigst. 111. Om Undersøgelse og Paakiendelse af Sager betreffende opbragte Skibe. 19) Saasnart Opbringeren indkommer til en dansk Havn med et opbragt Skib, skal han strax melde sig, i Kiss benhavn for Søretten, og andetsteds for Stedets Dommer. Denne ber nopholdelig, senest inden 24 Timers Forløb, be= Regl. f. Blok. og Opbr. af fiendtl.Skibe. 19-24 §. 1 Mai. gynde Forhøret over Skipperen med Skibsfolk og Passagerer, hvorunder tillige Opbringeren og dennes Mandskab vil blive at afhere. Forhøret fremmes med al mulig Hurtighed, og skal Retten navnlig drage Omsorg for, at det opbragte Skibs Mandskab og Passagerer kunne være afhørte inden 4 Dage efter Opbringelsen, og som Følge deraf efter den Tids Forleb saavidt muligt tilstedes frit Samqvem med Landet. 20) Finder Retten, at den ikke uden større Arbeidskraft kan fremme Forhøret med den befalede Hurtighed, skal den udenfor Kbhavn andrage hos Overøvrigheden paa, at der tilforordnes den een eller flere Forhørsdommere. I Kbhavn skeer Andragendet herom fra Søretten directe til Justitsministeriet. 21) Forhersretten er ansvarlig for Sagens fuldstændige og neiagtige Oplysning. Den har under Forhøret omhyggeligen at paasee saavel den Opbragtes som det Offentliges Tarv, og skal navnlig, inden Forhøret sluttes, opfordre den Opbragte til at erklære, om han ønsker nogen yderligere Oplysning eller har noget Videre at erindre, inden Sagen gaaer over til Admis ralitetsrettens Paakiendelse. Ved samme Leilighed tilkiende gives det, at Sagen der vil blive forhandlet uden videre særlig Indvarsling. 22) Over Skib og Ladning lader Forhorsretten ved to cedsvorne, kyndige Mænd forfatte et nøiagtigt Inventarium. Herved bliver for Ladningens Vedkom mende i Regelen alene at tage Hensyn til de samme betræf fende Papirer, da ingen Losning skal finde Sted, med mindre det findes nødvendigt for Ladningens Bevaring, eller Netten. maatte have grundet Formodning om Misligheder, der ved Udløsningen kunde opdages. 23) Naar Sagen ved Undersøgelsesretten er tilendebragt, ber Forhøret uopholdelig af Skriveren gives beskrevet i Actsform og af Dommeren indsendes til vedkommende Admiralitetsret. (§ 24) Paa Fors langende bliver der at meddele det opbragte Skibs Fører en Udskrift af Forhøret. 24) Til at paakiende Opbringelsessager i første Instants ville to Admiralitetsretter blive anordnede, den ene i Kiøbenhavn for Sielland, Lolland, Falster, Moen, Bornholm og øvrige dertil horende Der, og den anden i Nyborg for den øvrige Deel af Riget. Enhver af disse Netter Regl. f. Blok. og Opbr. af fiendtl. Skibe. 24-25 §. skal bestaae af en Formand og to andre Medlemmer, at 1 Mai. hvilke den Ene skal være en nuværende eller forhenværende Seoficeer. *) Netten udnævner selv en Skriver. Ved Admi ralitetsretten i Kiøbenhavn udføres Sagen paa det Offentliges Begne af Sokrigsprokureuren, hvorimod der ved Admis ralitetsretten i Nyborg til de heromhandlede Sagers Udførelse bliver at beskikke en særegen Sagfører. I 2den Instants paakiendes de omhandlede Sager af Overadmiralitetsretten. 25) Saasnart Admiralitetsretten fra Undersøgelsesretten har modtaget Forhørsacten i en Opbringelsessag, tilstiller den strax den offentlige Sagfører samme til videre Behandling. Denne har da senest inden 8 Dage derefter at deducere Sagen i et skriftligt Indlæg og deri at nedlægge sin Paastand saavel i Hovedsagen som angaaende Omkostninger m. M. Hvis paa den til Sagens Forhandling i et offentligt Møde af Nettens Formand fastsatte Dag Vedkommende ikke, personlig eller ved Fuldmægtig, giver Mode, optages Sagen strax til Paakiendelse. I modsat Fald gives der de Modende Leilighed til at giøre sig bekiendte med det fremkomne Indlæg og den deri nedlagte Paastand, hvorefter de enten til Protokollen kunne lade tilføre, hvad de i den Anledning maatte have at bemærke, hvilket den offentlige Sagfører da strax har at imedegaae, eller i fornødent Fald begiere udsættelse til at svare paa det Fremkomme, hvortil der dog kun bliver dem at tilstaae en Tid af 8 Dage i det Heieste. I det paafølgende Retsmøde optages Sagen til Paakiendelse, efterat den offentlige Sagfører har giort sig bekiendt med det fremkomne Indlæg, og, hvis fornødent giøres, imodegaaet samme ved Tilførsel til Protokollen. Finder Retten videre Oplysning i Sagen nødvendig, har den ved Kiendelse at foranstalte det Fornødne i saa Henseende, efter hvis Iværksættelse Sagen atter paa lige Maade foretages til endelig Afgierelse, dog at de yderligere Bemærk ninger, som fra nogen af Siderne i den Anledning kunne blive nødvendige, i Almindelighed blive at afgive ved Tilførsel til Retsprotokollen, uden at nogen Anstand i dette Diemed

• ) Ivfr. Dep. T. S. 156. Regl. f. Blok. og Opbr. af fiendtl. Skibe. 25-30 §.

1 Mai, bliver at tilstaae. Dommen skal derefter være afsagt inden & Dage efter Sagens Optagelse til Doms, medmindre særdeles Omstændigheder deri skulle have giort Hinder, hvilket da paa Domsacten anføres. 26) Saasnart Dommen er afsagt, foranstalter den offentlige Sagfører strax Conclufionen af Dommen indrykket i den Berlingske politiske og Avertissements-Tidende. En Udskrift af Dommen bliver derhos af Admiralitetsretten uopholdeligen at tilstille den Ret, der har optaget Undersøgelsesforhøret, som meddeler det opbragte Skibs Fører eller hans Fuldmægtig en Afskrift af Dommen, for hvis Modtagelse bor gives behørig Tilstaaelse. Er Skipperen bortreist, uden, at have for Retten anmeldt en Fuldmægtig, maa han tilskrive sig selv, at han ikke faaer nogen Forkyndelse af Dommen. Ved Forkyndelsen betydes det Vedkommende, at han, hvis han vil paaanke Dommen, skal erklære dette inden trende Sole mærker til den Ret, hvorfra Forkyndelsen skeer. Naar Undersøgelsesretten har modtaget en saadan Indankningserklæring, meddeler den strax Admiralitetsretten den fornødne Underretning herom. 27) I enhver Opbringelsessag bliver ligeledes, saasnart Dommen er afsagt, en fuldstændig Domsact af Admiralitetsretten at tilstille Marineministeriet, som bestemmer, om der i de Tilfælde, hvor det opbragte Skibs Fører ikke indanker Dommen, fra det Offentliges Side skal finde en Indankning af samme Sted, hvorom vil være at tage Beslutning i Lebet af 3 Dage efter Acternes Modtagelse. 28) Dersom Appel ikke fra nogen af de Vedkommendes Side erklæres, træder Dommen strax i fuld Virksomhed. 29) Erklæres derimod Appel af det opbragte Skibs Ferer, skal Appellanten inden 4 Uger efter Dommens Affigelse have foranstaltet sin i Dvereensstemmelse med Reglerne i Overadmiralitetsrettens Instruction 30 Apr. 1806 III. udfærdigede Stævning forkyndt for alle Paagieldende, og bliver det udtrykkeligen i Stævningen at bemærke, at det ved Forsommelse heraf har sit Forblivende ved den afsagte Dom. Forsaavidt Søkrigsprokureuren paa det Offentliges Vegne iværksætter Dommens Indankning, skal Stævningen udfærdiges og forkyndes inden 14 Dage fra Dommens Affigelse. 30) Naar et opbragt Regl. f. Blok. og Opbr. af fiendtl.Skibe. 30-36 §. Skib, ved Admiralitetsrettens Dom er frifiendt, og Skipperen 1 Mai. ønsker at raade over Skib og Ladning, uansect den iværksatte Paaankning af Dommen, skal Saadant være ham tilladt, naar han stiller fuld Sikkerhed for Skibs og Ladnings Værdi. Alle Spergsmaal om denne Gienstand afgiores af Admiralitetsretten inden 24 Timer ved en upaaankelig Kiendelse. 31) I Henseende til Sagens Udførelse og Behandling ved Overadmiralitetsretten bliver at forholde i Overeensstemmelse med de for denne Net i Justr. 30 Apr. 1806 bestemte Negler. 32) Naar et opbragt Skib bliver condemneret, skal Skib og Ladning ved offentlig Auction bortsælges, og bliver Auctionsforretningen, formelig beskreven, paa Forlangende at meddele Skipperen imod sportelmæssig Betaling. 33) Retsgebyhrerne i Opbringelsessager blive, hvad Undersøgelsesforretningerne angaaer, at beregne efter de almindelige for Sportler i Giesteretssager i Regl. 22 Mart. 1814 bestemte Regler, og navnligen, forsaavidt Undersøgelsen foregaaer ved Søretten i Kbhavn, efter § 30 i dette Reglement. Gebyhrerne ved Admiralitetsretterne beregnes efter Reglerne i Giesteretssager ved Lands= Over samt Hof- og Stadsretten, og ved Overadmiralitetsretten efter Instr. 30 Apr. 1806 III § 19. IV. Om det opbragte Skibs Mandskabs Underholdning, Forpleining o. f. v. 34) Mandskabet paa et opbragt Skib underholdes og forpleies for Kongens Kasses Regning indtil endelig Dom er falden i Sagen, dog at vedkommende Skipper har at stille Caution for det hertil medgaaende Belob, efterat Dom i første Instants er falden, naar det er fra hans Side, at Appel begieres, da han, hvis Sagen i Dveradmiralitetsretten gaaer ham imod, har at udrede de under Appellen medgaaende Om foftninger. 35) Det Mandskab, som findes paa et opbragt og condemneret Skib, har Stedets Øvrighed at modtage og aflevere til nærmeste Fæstning som Krigsfanger, hvis de Opbragte ere fiendtlige Undersaatter. Undersaatter af venskabelige eller neutrale Magter afleveres til deres respective Consuler. 36) Af dette Reglement bør et Exemplar stedse forefindes paa enhver kongelig Krydser. 4 Mai. 5 Mai. nau. Bekg. ang. Blokaden. Bekg. fra Marineministeriet ang. Blokaden. Ifølge den Kgl. Declaration af 29 Apr. i Forbindelse med det Kgl. Regl. af 1 d. M. § 1, ere følgende Havne effectivt blokerede, nemlig Pillau, Danzig, Svinemünde, Stralsund, Nostok, Wismar, Kiel med den Slesvigske Kanals Udløb ved Holte- En Fortegnelse over de saaledes effectivt blokerede Havne er meddeelt de venskabelige og neutrale Magters Nepræsentanter ved Kongens Hof og vil ved Passagen giennem Sundet og Belterne ligeledes blive tilstillet ethvert Skib af Sund- og Strøm-Toldkamrene. Forinden ny speciel Bekg. derom udgaaer, er ingen af de øvrige i fornævnte Kgl. Decl. ommeldte Havne at ansee som blokeret. Provisorisk Fr., ang. Jords Afstaaelse til Opførelse af Fattighuse og Boliger for huusvilde Personer paa Landet, samt en Indskrænkning i Forbudet for Fæstere og Leiere mod at tage Inderster tilhuse. [Dep. T. 89]. Gr. For at sætte Sognebestyrelserne paa Landet istand til at opføre de fornødne Fattighuse for Sognets Trængende og tilveiebringe Boliger til de Personer, der, uagtet de ere istand til at fetale en passende Huusleie, ikke selv kunne forskaffe sig Bopæl i Sognet, har Kongen fundet det nødvendigt at foreskrive, at vedkommende Eiere skulle være pligtige imod vedberligt Vederlag at afstaae den til deslige Boligers Opførelse fornødne Byggegrund. Ligeledes har Han fundet Sig foranlediget til at giøre en Indskrænkning i den Fæstere paa Landet, deels paa Grund af Lovens 3-19-7 og deels ifølge specielle Contracter, paahvilende Forpligtelse til ikke at tage Inderster tilhuse. Thi byder og befaler Kongen ved denne provisoriske Fr. som følger: 1) Naar et Sogneforstanderskab ikke paa nogenlunde billige Vilkaar kan forskaffe sig en passende Byggeplads til Opførelsen af de for Sognets Fattige nødvendige Fattighuse, skal det imod fuldstændigt Vederlag kunne fordre en saadan Byggegrund udlagt hos En af Sog nets Grundeiere. 2) Ligeledes skal Sogneforstanderskabet, naar Nogen, som paa lovlig Maade ernærer sig i Sognedistrictet, bliver trængende til Huusly sammesteds, og Forstanderskabet ikke paa anden Maade kan forskaffe samme Huus Fr. ang. Fattighuses Opførelse m. v. 2-5 §. for den i Egnen sædvanlige Betaling, være berettiget til at 5 Mai. fordre imod fuldstændigt Vederlag Jord udlagt til Opførelse af de fornødne Boliger for deslige huusvilde Personer. 3) Ved Valget af Byggepladsen har Sogneforstanderskabet at tage Hensyn ikke blot til den beqvemme Beliggenhed for de Boliger, der paa samme agtes opferte, men ogsaa til den Ulempe, som derved kunde foraarsages Jordens Eier, saa at en Grund, hvis Afstaaelse i det nævnte Diemed vilde være Eieren til særdeles Besvær, ikke bør tages, faafremt en anden, om end noget mindre beqvem Plads er at faac. Skulde Eieren formene at have grundede Indsigelser at fremsætte imod Valget af Pladsen, som Sogneforstanderskabet ikke finder at kunne tage Hensyn til, har han uopholdeligen igiennem Forstanderskabet at andrage Sagen for Amtsraadet, der endelig afgier samme. 4) Saafremt Sogneforstanderskabet ikke kan blive enig med Grundens Eier om Vederlagets Størrelse, hvilken Overcenskomst iøvrigt ikke uden hoiere Sanction kan være gyldig, dersom Jorden tilhører en Stiftelse, et Embede, et Hideicommis eller en Commune, bliver Vederlaget at bestemme ved kyndige og uvillige Mænd, som paa sædvanlig Maade dertil af Retten udnævnes, og som, hvis det fra nogen af Parternes Side forlanges, have for Retten edeligen at af= Hiemle deres Forretning. Jøvrigt bliver der saavel hvad Vedkommendes Adgang til at erholde Dmvurdering ved et dobbelt Antal Mænd angaaer, som med Hensyn til Netsgebyhrs Erlæggelse og Brugen af stemplet Papiir, og i Henseende til Vederlagets Bestemmelse i Penge eller en aarlig Kornafgift, Beløbets Udbetaling til Gieren med Panthavernes Samtykke, samt Brugshaverens Net til at nyde Renten af Vurderingsfummen, saalænge Brugsretten vedvarer, at forholde aldeles efter Bestemmelserne i Fr. 23 Apr. 1845 om Jords Afstaaelse til Kirkegaardes Udvidelse. 5) Den Forpligtelse til ikke at tage Inderster tilhuse, der ifølge Lovens 3-19-7. eller paa Grund af specielle Contractsbestemmelser paahviler Fæstere eller Leiere paa Landet, skal ikke være dem tilhinder i at modtage deres Beslægtede og Besvogrede i op- og nedstigende Linie. Det skal heller ikke være dem formeent at indFr. ang. Fattighuses Opførelse m. v. 5 §. 5 Mai. tage tilhuse hos sig saadanne i Sognet hiemmehorende Personer, der ellers vilde falde Fattigvæsenet til Byrde eller giore Anvendelsen af foranstaaende § 2 nødvendig, hvorom de dog forinden have at sikkre sig med Beviis fra Sogneforstanderskabet. *) Befg. fra Marineminist. at fra 16 Mai blive kun følgende Havne blokerede: Svinemünde, Wolgast og Cammin, Kiel med den Slesvigske Kanals Udløb ved Holtenau. 10 Mai, 17 Mai. 24 Mai. Provisorisk Fr. ang. Ophævelse af Lovens 5-2-65. [Dep. T. 153]. Gr. Da Sædegaardes Oprettelse til Stamhuse lægger et under de nu indtraadte Forhold ikke ønskeligt Baand paa den frie Afbenyttelse af disse Eiendomme og navnligen hindrer det det derunder hørende Fæstegodses Overgang til frie Eiendom. vil Kongen ikke tilstæde, at saadan Oprettelse herefter finder Sted. Thi byder og befaler Kongen ved denne provisoriske Fr. som følger: Den i danske Lovs 5-2-65 hiemlede Net til at oprette Sædegaarde til Stambuse skal fra nu af være ophævet. Kgl. Proclamation til Jyderne. Trofaste Jyder! Da Riget for 40 Aar siden blev voldeligen overfaldet, maatte Sielland lide alle Krigens Nædsler. Denne Gang er det Eder, som Fienden truer med Plyndring og Ødelæggelse. For at sønderrive det hellige Baand, der knytter os til vore slesvigske Brødre, have oprørske Landsforrædere hidkaldt en overmodig Skare af fiendtlige Tropper. For at forsvare os mod det uretfærdige Angreb, vi ikke kunde afvende, have Vi tillands og tilvands kun benyttet de Midler, som ubestridt Folkeret hiemler som retmæssig Krigsbrug. Blokade af fiendtlige Havne og Opbringelse af fiendtlige Skibe have Vi anvendt med det Maadehold, der svarede til vor Længsel efter snarlig Fred. Det er derfor et daarligt Paaskud, naar Fienden heri søger en Hiemmel for at brandskatte Eder. Holsteen og Slesvig overfaldt han under det falske Foregivende, at det skete i den retmæssige Herres Navn. Til Eder kom han med Lefte om Sikkerhed for Person og Eiendom. Nu see I, hvorledes han holder sit Ord. Trofaste Jyder! Eders Konges Hierte bløder ved at see, hvor haardt I ere

• ) Jvfr. Justitsminist. Skr. 24 Det. i Dep. T. S. 789. Proclamation til Jyderne.

betrængte. Men værer standhaftige i Nedens Stund. Endnu 24 Mai. findes der Troskab mod givne Lofter og ridderlig Hoimodighed der, hvor Magten er til at opretholde Folkerettens og Lovlighedens Herredømme. Adle, deeltagende Naboer ruste sig til fraftig Bistand, som snart vil staae ved vor Side. Dg snart vil vor egen tappre Hær være istand til med Nytte atter at optræde paa Kamppladsen. Da kommer Frelsens Stund, den længselsfuld paakaldte, der skal udfrie Eder af Fiendevold. Da kommer Dpreisningens Stund, der skal læge de Saar, en retles Fiende har tilføiet Eder. Stoler paa Eders Konge, som aldrig skal forlade Eder! Men stoler fremfor Alt paa Gud og vor retfærdige Sag. Rentekam-Pl. (Resol. 25 Mart.), ang. adskillige Begunsti- 25 Mai. gelser med Hensyn til Brug af stemplet Papiir ved de i Regl. 1 Mai 1848 ommeldte Admiralitetsretter. [Dep. T. 306]. Kongen har resolveret, deels at den ved Fr. 3 Dec. 1828,. § 29, befalede Afskrivning paa stemplet Papir, m. v., af Documenter udstedte i Udlandet maa bortfalde ved saadanne Documenters Fremlæggelse i de i Regl. 1 d. M. for de fiendtlige Havnes Blokade samt de fiendtlige og mistænkelige Skibes Opbringelse af danske Krydsere ommeldte Admiralitetsretter, deels at Brug af stemplet Papir, som ellers, efter de gieldende Regler, vilde være at benytte til Protokoller og Documenter i Anledning af Proceduren ved fornævnte Netter, eftergives. Pl. om Constructionen af svære og sværtbelæssede 27 Mai. Vogne, som skulle kunne benyttes paa Hovedlandeveiene i Sielland, m. v. [Dep. T. 386 jvfr. Rocst. St. T. f. 1846 S. XXVII, 792, 913 og Bet. IX]. Gr. Efter at have modtaget Betænkning fra Provindsialstænderne for Siellands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter samt for Færøerne over et dem i sin Tid forelagt Udkast til en Anordning, sigtende til at forebygge den skadelige Virkning, der, navnligen paa Chausseerne i Sielland, spores af en uheldig Vognconstruction, og i Særdeleshed af den almindelige Brug af Vogne med smalle Hiulfælder og ringe Sporvidde til uforholdsmæssigt tunge og brede Læs, har Kongen fundet Sig foranlediget til hermed at byde og befale, Pl. om Vognes Construction. 1-3 §. 27 Mai. som følger: 1) Bed Benyttelsen af Vogne paa Hovedlande veiene i Sielland skal det, naar Vognen med alt Tilbehør samt det Gods og de Personer dog derunder ei indbefattet Kudsken, der føres paa samme, veier 3,500 Pund, eller derover, iagttages: a) at Beslaget paa sammes Hiulfælger har en Brede af i det Mindste 4 Tommer; b) at Hovederne paa Hiulsommene, Stifterne eller Skruerne ere sænkede i og ikke staae frem over Beslaget; c) at Beslaget er saaledes anbragt, at det danner en lige Overflade, dog at Ansvar ei paadrages derved, at Hiulbeslagene, alene som Følge af Slid, have antaget en hvælvet Overflade; d) at Læsset paa en saadan Vogn ci har over 5 Fodd Brede, med mindre Vognen har en Sporvidde af i det Mindste 42 Tommer mellem Hiulfælgenes inderste Kanter, eller Læsset bestaaer i lette Gienstande, som derhos indtage meget Rum, saasom He, Straa, Humle, Uld, vas og deslige; og tør intetsomhelst Læs have en sterre Brede, end 10 Fod. 2) Overtrædelser af de i § 1, Litr. a til d, givne Forskrifter blive, hver især, at ansee med en Mulkt af 10 Rbd. for hver Gang Nogen i samme gier sig skyldig, og tilfalde disse Mulkter den almindelige Veikasse. Naar Mulkten er erlagt, tillades det den Paagieldende, forsaavidt de i § 1, Litr. a og d, givne Forskrifter angaaer, at fuldende den begyndte Reise til Be stemmelsesstedet, og, forsaavidt Overtrædelsen vedkommer de under Litr. b og e givne Forskrifter, gives den Vedkommende Frist med at afhiclpe den befundne Mangel, indtil han er kommen til sit Hiem. 3) Controllen med denne Anordnings Efterlevelse bliver for Tiden at indskrænke dertil, at der af det almindelige Veivæsen indrettes ved Lyngby og Carlslunde paa Kiøbenhavns Amt samt paa Strækningen mellem Noeskilde og det Sted, hvor Holbek-Veien støder sammen med Ringsted- Veien, et Vægtapparat tæt ved Landeveien, hvorpaa Vognen med Læs kan indkiores fra Landeveien og derefter under Eet veics, uden Fraspænding af Hestene, hvorhos der bliver at ansætte en Veibetient, som sammesteds gives Bolig, der har at vaage over, at denne Anordning efterleves. Han skal an holde enhver Vogn, om hvilken han har Grund til at antage, Pt. om Vognes Construction. 3 §. at der med Hensyn til samme er begaaet en Overtrædelse, og 27 Mai. nopholdeligen lade samme veie, hvorhos han, naar han efter tilendebragt Undersøgelse finder, at den Paagieldende er ifalden Mulkt, og derom har givet forneden Tilførsel i en autoriferet Protokol, som altid bør være tilstede paa Controlstedet, strax affordrer den Kierende den ifaldne Mulkt. Dersom denne anseer sig førurettet ved den af Opsigtsbetienten tagne Bestemmelse, staaer det til ham at fordre Spørgsmaalet om den ham tilregnede Overtrædelse afgiort af Skiensmænd. I dette Diemed bliver der ved de 3de fornævnte Controlsteder, og i alt Fald i Vægtapparaternes nærmeste Omegn, af Øvrigheden at udnævne 6 faste Synsmænd, som, efter at være giorte neie bekiendte med denne Anordnings Forskrifter og det an bragte Vægtapparats Indretning, blive cengang for alle at tage i Ged, at de nøiagtigen og redeligen ville udføre det dem overdrague Hverv. Af disse Synsmænd tilkaldes uopholdeligen paa den. Klagendes Begiering, efter en bestemt Drden, de 3de, som maatte være tilstede, hvilke uopholdeligen have at mode, undersøge Klagens Gienstand og korteligen at indføre deres Eragtning i fornævnte Protokol, hvorved det har sit Forblivende. Bliver da den af Opsigtsbetienten tagne Bestemmelse stadfæstet, ber den Kierende, der ubessiet har klaget, foruden den ifaldne Mukkt, udrede 6 Rbd., hvoraf Halvdelen tilfalder Synsmændene til lige Deling, og Halvdelen den almindelige Veikasse. Forandres derimod Opsigtsbetientens Kiendelse, har den Kiorende Intet at udrede i Anledning af Synsforretningen, hvorimod Synsmændenes Godts giørelse udredes, med 1 Rbd. til hver, af den almindelige Beikasse. Den ifaldne Mulkt tilligemed de nysnævnte 6 Rbd., naar den Kierende har at udrede samme, bør denne strax erlægge til Opfigtsbetienten imod dennes skriftlige vittering. Dg ber det saavel paa Svitteringen, der bliver at forsyne med Sagens Numer, som i Protokollen anmærkes, hvorlænge den Kierende har været opholdt. Udgier dette Ophold mere, end een Time, har Veibetienten, hvis den Kierende frifindes, paa dennes Forlangende at udbetale ham, imod vittering, 1 Rbd. i Erstatning samt et lige Beløb for hver halve Time, Pl. om Vognes Construction. 3-6 §. 27 Mai. Opholdet varer længer, end een Time, hvilken Erstatning udredes af Beifassen og godtgieres denne af Veibetienten, forsaavidt han utilbørligen har foraarsaget Opholdet. 4) Vægrer den Kierende sig ved at underkaste sig den Undersøgelse, der ovenfor er foreskrevet i det Diemed at controllere Overholdelsen af nærværende Anordning, ansees han skyldig i den Overtrædelse, hvorfor han af den opsigthavende Betient er ansect mistænkt, og bor, foruden den herfor bestemte Mulkt til den almindelige Veikasse, udrede 10 Rbd. til vedkommende Amts- eller Kiøbstads-Fattigkasse i hans Hiem, hvor Sagen, efter Anmeldelse fra Veivesenets Side, uopholdeligen bliver at forfølge mod ham som angaaende en offentlig Politiforseelse. Paa samme Maade bliver der at forholde, naar den Kiørende ei strax erlægger den ifaldne Mulkt og Omkostninger efter § 3, eller i det Mindste, hvis han angiver ikke at være forsynet med de fornødne Penge, tilstiller den vedkommende Opfigtsbetient Betaling inden 14 Dage efter Anholdelsen. 5) Det forbeholdes Veivæsenet, naar det i Tiden maatte findes fornedent, at indrette andre eller flere Controlsteder, lige med de foranførte, paa passende Pladser ved Hovedlande veiene. 6) Denne Anordning træder i Kraft den 1 Jan. 1850. 27 Mai. Provis. Fr., hvorved Overpolitiretterne paa Landet ophæves, og alle saavel offentlige som private Politisager Henlægges under Landsoverretterne. Dep. T. 234]. Gr. Efter paany at have taget Spergsmaalet om Ophævelse af Overpolitiretterne under Overveielse, har Kongen fundet, at overveiende Grunde tale for, at disse Retter aldeles ophæves, og at alle saavel offentlige som private Politisager, der nu behandles ved bemeldte Retter, henlægges under Landsoverretterne. Thi vil Kongen ved denne provisoriske Fr. have fastsat som følger: 1) Alle ved Landjurisdictionerne i Danmark behandlede saavel offentlige som private Politisager, i hvilke der ikke allerede er udstedt Indkaldelse til Overpolitiretten, i hvilket Fald Sagen der bliver at tilendebringe, ville herefter i Tilfælde af Paaanke være at indstævne til vedkommende Landsoverret. Som Følge heraf ophæves bemeldte Overpolitiretter Fr. om Ophæv. af Politirett. paa Landet. 1-3 §. fra den Tid, da de Sager, der nu henstaae ved samme, ere 27 Mai. paadomte. 2) Appellen af de ved Birkeretterne paa Grevskaberne og Baronierne behandlede Politisager skal efter samme Regler, som for andre Landjurisdictioner, være henlagt under Landsoverretterne. 3) Proceduren og Behandlingen i de Politisager, der som Følge af Foranstaaende blive at indanke til Landsoverretterne, skal i det hele være den samme, som i de Politisager, der allerede henhøre under bemeldte Retter, med Jagttagelse af Forskiellen imellem offentlige og private Sager. Som Følge heraf maa, i Overeensstemmelse med den i Fr. 25 Jan. 1805 § 18 foreskrevne Regel, ingen saadan Sag antages ved disse Netter, medmindre den angaaer 10 Rbdles Bærd eller derover. Den særlige Bestemmelse, som Fr. 15 Jan. 1817 §1 indeholder angaaende de Politisager, der fra Kiøbstæderne paa Bornholm indantes til Landsoverretten, skal ogsaa være anvendelig, naar private Politisager indankes fra Landjurisdictionerne paa bemeldte De. Det skal derhos i private Politisager, hvad enten de have været behandlede i en Kiebstad eller ved en Landjurisdiction, være vedkommende Part tilladt, istedet for paa sædvanlig Maade at udtage Stævning igiennem Landsoverrettens Justitscontoir, selv at udstede en saadan, dog at denne i det Seneste nærmeste Søgnedag, forend Sagen falder i Rette, indleveres til bemeldte Contoir for at forsynes med Rettens Segl og Justitssecretairens Paategning, ved hvilken Leilighed de for Stævningens Udtagelse befalede Gebyhrer erlægges. Fr, sigtende til Forbedring i Huusmænds og Inder-27 Mai. fters Raar. [Dep. T. 308 jvfr. Noest. St. T. f. 1846 C. 1683, 1782, 2414, 2559. $ct. LZXVII, Sún). XL og Vib. St. T. 1445, 2012 Bet. CII.] Gr. Jdet Kongens forevigede Fader, der med lige Kiærlighed omfattede alle sine Undersaatter, erkiendte, hvor ønskelig en Forbedring af Huusmænds og Indersters nærværende Kaar maatte ansees, forelagde Han i sin Tid begge Forsamlinger. af Provindstalstænderne for Danmark et Udkast til en Forordning, sigtende til at bevirke en saadan Forbedring i flere Retninger. Paa dette Udkast har Kongen, besiælet af samme XXV Deels 1ste Sefte. (4) Fr. om Forbedr. i Huusm. og Inderst. Kaar. 1 §. 27 Mai. Kiærlighed til alle Hans Undersaatter, til hvilken Klasse de maatte henhøre, besluttet at grunde en Lov, der skal sikkre Huusmænd og Inderster de Rettigheder, hvorpaa de kunne giore Krav. Og har Han derved taget Hensyn til de Modificationer i hiint Udkast, som Provindsialstænderne have bragt i Forslag. Navnligen har Kongen troet at burde efterhaanden aldeles afskaffe Betingelsen af Pligtarbeide som Betaling for Overdragelsen af Huus og Bolig paa Landet. Det er i den Henseende Hans Hensigt i sin Tid at forelægge den tilkommende Folkerepræsentation et Udkast til en Lov om Aflosningen af det ved tidligere Contracter betingede Pligtarbeide af deslige Huse og Boliger. Men da der dog i ethvert fald vil medgaae længere Tid, inden en saadan Lov kan udkomme, faa vil Kongen for Tiden indskrænke Sig til at tilfiendegive samtlige Eiere af Huse og Boliger, af hvilke saadant Pligtarbeide ydes, saavelsom Fæsterne og Leierne af disse, at de opfylde Hand Ønske og landsfaderlige Hensigter, naar de, til giensidigt Bedste, snarest muligt træffe mindelige Overcenskomster om dette Pligtarbeides Afløsning mod passende Vederlag i Penge eller Varer. Derimod har Kongen, hvad fremtidige Contracter angaaer, anseet det for rettest, i Stedet for den i det Stænderforsamlingerne forelagte Udkast fores skrevne Begrændsning af det Ugedagsarbeide, der maatte kunne betinges for Overdragelse af Huus og Bolig paa Landet, at bestemme, at der for Eftertiden ikke maa betinges nogetsomhelst Pligtarbeide for en saadan Overdragelse. Thi byder og befaler Kongen, i Henhold hertil, som følger: 1) Med Hensyn til det Pligtarbeide i communale og offentlige Anliggender, hvilket for Tiden paahviler Huusmænd, der have Jord, som er ansat til Hartkorn, skal det, forsaavidt saadant Arbeide præsteres efter Hartkornet, eller, i henhold til Bl. 1 Aug. 1815, § 4, cr substitueret for Arbeide efter Hartkornet, forblive ved de nu gieldende Regler om den Andeel, flige Huusmænd skulle tage i samme. Fremdeles har det sit Forblivende ved de hidtil gieldende Regler om Huusmænds og Indersters Forpligtelse til at yde den Præsten tilkommende Hestdag og til at give Mode ved opstaaet Ildebrand saavelsom til at els VXX Fr. om Forbedr. i Huusm. og Inderft. Kaar. 1 §. deeltage i Sneekastningsarbeide, med den nærmere Begrænds- 27 Mai. ning, at, naar der i noget Sogn affordres Huusmænd og Inderster mere, end 3 Dage i een Vinter, til Sneekastning paa Bostrouterne, ville de for enhver Arbeidsdag, de saaledes præstere ud over de nævnte 3 Dage, erholde en Godtgiørelse af 24 Rbß., der udredes af Postvæsenet. Alt andet Pligtarbeide i offentlige og communale Anliggender for Huusmænd og Inderster skal derimod for Fremtiden bortfalde. Dog skal Communen hvorved her i Almindelighed forstaaes det eller de under et Sogneforstanderskab hørende Sogne - have Ret til, for et Tidsrum af i det Mindste 5 Aar ad Gangen, istedetfor Sneekastningsarbeidet i det Hele, at affordre enhver Huusmand eller Inderste indtil 3 Arbeidsdage om Aaret til det dem efter den nu gieldende Lovgivning paaliggende Pligtarbeides Udførelse, derunder indbefattet Brevbæring. Naar det paagieldende Pligtarbeide, efter Lovgivningen, hidtil har paahvilet saavel Gaardmænd som Huusmænd og Inderster efter Omgang, vil dette Arbeide, saalænge det udføres som Naturalarbeide, paahvile Gaardmændene alene; men, naar disse ei længere ønske det udført som Naturalarbeide, kunne de for lange, at Communen lader det udføre ved leiede Folk. Frem deles skal Communen i Almindelighed lade det øvrige, hidtil Huusmænd og Inderster paahvilende, men nu bortfaldende Pligtarbeide udføre ved leiede Folk. Og skal der til sligt Arbeides Udførelse, alene naar det undtagelsesviis findes uundgaaeligen nødvendigt, kunne tilsiges Huusmænd og Inderster, men hver Arbeidsdag bliver da at godtgiere af Communen med 24 Nbß i Maanederne fra 1 Nov. til 1 Apr., og med 32 Rbß til Aarets øvrige Tider. Det Belob, som maatte blive fornødent til at afholde samtlige forommeldte Udgifter, bliver at ligne paa Communen efter samme Maalestok som Fattigvæsenets Udgivter, deels efter Hartkornet, deels efter Formue og Leilighed, og derhos samtidigen med de øvrige almindelige Communaludgifter, navnligen Fattig og Skoleskatten, dog at Beløbet særligen anføres i Regnskaberne over Communaludgifterne. Forsaavidt den omhandlede Udgift bliver at ligne efter Hartkorn, skal under Ligningen medtages (4*) Fr omForbedr. ihuusm. og Inderst.Kaar. 1-2§. 27 Mai. alt Communens Hartkorn, privilegeret og uprivilegeret, Skov- og Melleskylds Hartkorn med det Halve mod Ager- og Engs- Hartkorn, og blive navnligen ogsaa at medtage de Huusmænd, som have Hartkorn, om det end ellers ved Contract er vedtaget, at Huusmandsloddens communale Afgifter, imod et fast bestemt Vederlag, skulle afholdes af den Gaard, fra hvilken Lodden i sin Tid er fagen. Beløbet opkræves tilligemed de øvrige almindelige Communaludgifter, ligesom der og paa samme Maade aflægges Regnskab for dette Belob som for hine Udgifter. Dg har Sogneforstanderskabet at ordne det Fornødne med Hensyn til Antagelsen af de leiede Folk og Hvad videre der maatte udfordres, for at det paagieldende Arbeide kan blive forsvarligen udført, og Enhver komme til sin Ret. Denne Foranstaltning bliver iøvrigt i det Hele at iværksætte overeensstemmende med de almindelige Anordninger om Communalvæsenet paa Landet, ligesom og det i fornævnte Diemed paalignede Beleb i sernedent Fald bliver at inddrive som andre commuunale Afgifter. Uagtet det, som foranført, skal være Reglen, at de flere, til et Sogneforstanderskab horende, Sogne under Get skulle besorge det for Fremtiden for Hunsmænd og Inderster bortfaldende Pligtarbeide i offentlige og communale Anliggender udført ved leiede Folk og ligne Udgiften paa den samlede Commune, skal Undtagelse herfra dog kunne finde Sted, naar et af de flere, til et Sognefor standerskab hørende, Sogne henvender sig til det vedkommende Amtsraad med Andragende om, at det særskilt for sig maa lade det omhandlede, for Huusmændene og Indersterne i Sognet bortfaldende, Pligtarbeide udføre ved leiede Folk og derefter paa Sognet repartere og indkræve Bidragene hertil, samt naar Sognet derhos forelægger Amtsraadet et hensigtsmæssigt Regulativ for, hvorledes hermed skal forholdes. Thi da skal Amisraadet, naar det finder en saadan Undtagelse fra denne Anordning tilraadelig, være bemyndiget til at tilstaae den, dog kun for et Tidsrum af i det Længste 10 Aar ad Gangen. 2) For at bidrage til, at Huse paà Landet fremdeles, som hidtil i de fleste Egne brugeligt, bortfæstes paa Fæsterens og hans Enkes Livstid, hvorved iøvrigt de Bestem= Fr. om Forbedr. i Huusm. og Inderst. Kaar. 2 §. melser, som Loven og Anordningerne, nærmest med Hensyn 27 Mai. til Fæstegaarde, indeholde til Betryggelse for Fæsterens Brugsret, herefter i Almindelighed ogsaa blive anvendelige til Fordeel for Fæstehuusmændene, har Kongen fundet for godt at tilstaae den Modification af nysmeldte Lovbestemmelser, at det tilstedes enhver Eier, der fremtidigen bortfæster Huse paa Landet, at kunne, med et halvt Aars Varsel, til hver næstkommende 1 Mai, uden Forpligtelse til at godtgiøre den modtagne Indfæstning, udsige Fæsteren, a) naar han ei, efter beviisligen derom at være advaret, inden 16 Uger har betalt enten den forfaldne Afgift eller Restancer af de Skatter og Communalafgifter, som Huusfæsteren har at vederlægge Eieren, eller af det Tiendevederlag, der tilkommer Gieren eller af denne har maattet udlægges til Andre; b) naar han inden 1 Mai af Eieren er bleven opfordret til at istandsætte den, ved en lovlig Synsforretning, erklærede Fæld paa de, ved en lige lovformelig Forretning, i sin Tid overleverede Bygninger, og det derhos, ved en lige Synsforretning, bevises, at Manglerne ikke ere afhiulpne inden en passende Frist, som, naar de hidrøre fra flet Vedligeholdelse eller andre, Fæsteren tilregnelige, Omstændigheder, bør være Midten af samme Aars Detober Maaned, men, naar Fælden hidrører fra Fæsteren utilregnelige Omstændigheder, kan af Synsretten gives en passende Forlængelse, dog ei over 2 Aar, Alt med den Virkning, at, naar Opsigelse i Henhold hertil er skeet, og Fæsteren vægrer sig ved godvilligen at fraflytte Stedet, skal Eieren være berettiget til, ved Fogden at lade Fæsteren udsætte. Og skal det under denne udsættelsesforretning alene komme under Bedømmelse, om fornævnte lovbestemte Betingelser for Opsigelsens Gyldighed ere tilstede, hvortil navnligen hører, at en Synsforretning, hvorpaa Paastanden om Fæsterens Udsættelse begrundes, ei er svækket ved lovligt Oversyn. Derimod er det paa den ene Side den fraflyttede eller udsatte Fæster forbeholdt, hvis han formener at have noget Regresfrav imod Eieren, at giøre samme gieldende under et særeget Sogsmaal, hvortil der, paa Ansøgning, bliver at tilstaae Fæsteren fri Proces, naar Øvrigheden finder, at der i de foreFr. om Forbedr. i Huusm. og Inderst.Kaar. 1-5§. 27 Mai. liggende Omstændigheder kan være rimelig Grund for saadant Segsmaal, medens det paa den anden Side maa være Gieren forbeholdt at saggive den opsagte og udsatte Huusfæster til at udrede, hvad han i denne sin Stilling er bleven skyldig, derunder indbefattet Omkostningerne paa de Retshandlinger, som ere foranledigede ved Misligholdelsen af hans contractmæssige Forpligtelser. Betalingen for de forommeldte Synsforretninger bliver iøvrigt, til Lettelse for de Vedkommende, at beregne efter Forskrifterne i Fr. 9 Mart. 1838, § 4. 3) Det skal være Giere af Huse paa Landet tilladt, naar de for Fremtiden bortfæste disse, at betinge sig Udpantningsret for den resterende Huusafgift, dog at denne Net gibres gieldende inden eet Aar efter Afgiftens Forfaldstid. Forsaavidt den resterende Afgift bestaaer i Sæd eller andre Varer, bør samme, saafremt ei andre Bestemmelser haves i den oprettede Fæstecontract, hvilke da blive at følge, ved Benyttelsen af Udpantningsretten ansættes til Penge efter de i Pl. 31 Det. 1827 og Anordn. 2 Nov. 1836, § 3, givne Forskrifter. 4) Ved fremtidig Udleien af Huse og Boliger paa Landet til Huusmænd og Inderster bliver at iagttage, at Leiemaalet fra Ubleierens Side alene skal kunne opsiges med idetmindste et halvt Aars Varsel til hvert Aars 1 Mai. Og vil denne Bestemmelse ogsaa finde Anvendelse paa de allerede indgaaede Leiemaal. Dog skal berørte Forskrift ei komme til Anvendelse med Hensyn til de Huusbeboere, som ere i Husets Eiers faste Tieneste, og skulle disse, som Følge heraf, naar Tienestetiden lovligen ophorer, frafiytte den i Forbindelse med Tienesten dem overdragne Bolig med Tilliggende. Er den Tienende imidlertid kommen af sin Tieneste i Utide, og dette ei er skeet paa Grund af Utroskab eller en af ham begaaet Forbrydelse, skal der tilstaaes ham 4 Ugers Frist til at ryddeliggiere Huset og søge sig et andet Huusly. En lige Frist tilkommer, naar den Tienende deer, hans efterladte Familie. 5) For Fremtiden skulle alle Fæste- eller Leie-Afgifter, som betinges for Brugen af Huse med eller uden Jord og af Inderstestuer, bestemmes enten i Penge, eller Sæd, eller Varer, enten in natura eller efter Capitulstaxten. Derimod skal Fr. om Forbedr. iHuusm. og Inderst.Kaar. 5-6§. nærværende Anordning ikke være til Hinder for, at Eieren 27 Mai. med sine Hunsmænd og Inderster frit, som med en anden Arbeider, kan afslutte særegne Contracter, udenfor Contracten om Husets, eller Boligens Overdragelse, om at de skulle udføre Arbeide mod Vederlag, dog kun for ect Aar ad Gangen. 6) Enhver Eier, der før denne Anordnings Emanation har betinget sig Dagarbeide af den, der, uden at være i hans faste Tieneste, har fæstet eller leiet en ham tilhørende Bolig, eller hvo der fremtidigen, ifølge lovlig Overdragelse, træder i Gierens Sted, skal, forsaavidt der er betinget Ugedage, og fornøden Bestemmelse ei forud er tagen i selve Contracten, 14 Dage for hver 1 Mai og 1 Nov. tilkiendegive Arbeideren, hvilken bestemt Dag i Ugen han fordrer Arbeidet udført i det næstkommende Halvaar, og paa anden Dag skal det da ei kunne fordres. Naar dette iøvrigt engang er skeet, bliver en saadan Regel at ansee som gieldende, saalænge Eieren ikke paa de nysnævnte Tider af Aaret underretter den Paagieldende om, at han forlanger Arbeidsdagen henlagt til en anden Dag i Ugen, end den hidtilværende. Forsaavidt der er betinget Extradage, skulle disse fordeles saaledes, at der ei fordres mere, end 2 Ertradage, i cen Uge, foruden Ugedagen, hvilke førstnævnte tvende Dage Eieren iøvrigt kan vælge, naar han vil, i Ugen, dog saaledes, at Huusmanden skal endeligen tilfiges Aftenen forud. Hvor det i allerede oprettede Fæste= eller Leie - Contracter er bestemt, at Arbeideren, naar han er tilsagt at mede en Dag, skal være forpligtet til, dersom Veirliget eller andre Aarsager hindre det tilsagte Arbeide, at vende hiem og senere at giøre en anden Dags Arbeide istedetfor den saaledes udfaldende Dag, sættes en saadan Bestemmelse Herved ud af Kraft. Derimod staaer det til Eieren, paa slige Dage at anbringe Arbeideren til andet passende Arbeide, som Veirliget tillader. Naar Fæstere og Leiere af Huse eller Boliger ved Sygdom eller andet, dem utilregneligt, lovligt Forfald, for hvilket ef, efter Omstændighederne rimeligt, Beviis kan tilveiebringes, ere forhindrede fra at præstere de af dem overtagne Pligtarbeider, ber de, i Mangel af anden Overcenskomst, give en lempelig Godtgiorelse i Penge, der, naar Fr. omForbedr. ihuusm. og Inderst.Kaar. 6-7§. 27 Mai. Parterne ei kunne enes om sammes Størrelse, bliver at fastsætte af uvillige, af Retten dertil udmeldte, Mænd. Udebli ver derimod en Arbeider af beviislig Modvillie, eller uden at kunne tilveiebringe noget rimeligt Beviis for det angivne For fald, vil han, istedet for at ansees efter Fr. 30 Jan. 1807, § 8, have at erstatte Eieren den paagieldende Arbeidsdag i He- og Sæd-Hosttiden med 1 Rbd. og til Aarets øvrige Tis der med 48 Rbß., hvorhos en Dom for sig Udeblivelse vil høre til dem, som, tredie Gang overgaaet en Fæster, berettige Eieren til, efter den foranstaaende § 2, at opsige Fæstet. Med Hensyn til de Collisioner, som kunne opstaae mellem Præstens Ret til at fordre en Hestdag og Huuseierens Ret til at fordre de contractmæssigen hiemlede Arbeidsdage, bliver det at iagttage, at Præsten herefter ei kan tilsige Huusbeboerne til at giere Hostdag for sig paa den bestemte Ugedag, paa hvilken en slig Beboer er forpligtet til Dagarbeide før Huuseieren. Derimod maa dennes Ret med Hensyn til de ham tilkommende Extra-Arbeidsdage af Huusbeboeren vige for Præstens Ret til den ham tilkommende Hostdag, og vil derfor Huusbeboeren, naar han bliver tilsagt af Præsten til at forrette Hostdagen for denne paa samme Dag, da han skulde have præsteret Extra-Arbeide for Huuseieren, have at yde den førstnævnte Arbeidsdag, hvorefter Eieren bliver berettiget til at tilfige ham til en anden Extradag. Ligeledes bliver Arbeide i offentlige eller communale Anliggender, som skal ydes paa en vis bestemt Dag, at udføre fremfør det contractmæssige Dagarbeide, hvorimod Huuseieren, bør være berettiget til at fordre en anden Arbeidsdag istedet for den, som saaledes udfalder; men offentligt eller communalt Arbeide, som ikke er bestemt til en vis Dag, kan ei berettige Huusbeboeren til at udeblive fra Arbeidsdagen hos Eieren. 7) Ved alt Dagarbeide skal Arbeidstiden i intet Tilfælde kunne udstrækkes længere, end fra Solens Dpgang til dens Nedgang, med den i Fr. 30 Jan. 1807, § 5, bestemte Spi se- og Hviletid. Derhos skal ingen Forøgelse af den i Fr. aftfatte almindelige Arbeidstid af 10 Timer ansees gyldig, uden forsaavidt at Arbeidstiden paa de længere Dage stal Fr. omForbedr. i Huusm. og Ind. Kaar. 7-10 §. kunne udstrækkes til den Tid, Eierens faste Tienestefolk ar- 27 Mai. beide, dog i intet Tilfælde over 12 Arbeidstimer, og med Mellemkomst af den i Egnen brugelige Spise- og Hviletid. De Eiere, som fordre længere Arbeidstid af Brugere af des res Huse, end den her tilladte, blive at ansee med en Mulkt til Amtets Fattigkasse af 10 til 50 Rbd., og vil flig Overtrædelse ex officio være at paatale af Øvrigheden. 8) Eu Huusmand eller Inderste skal i Almindelighed være berettiget til at sende en anden, fuldkommen arbeidsdygtig og derhos uberygtet, Person, for i hans Sted at forrette hans Dagarbeide. Finder imidlertid Eieren, at han ei kan være tient med den Person, som saaledes sendes ham, skal han kunne tilkiendegive Fæsteren eller Leieren, at denne Person ikke oftere vil blive modtagen til Arbeidet, og Fæsteren eller Leieren bliver da at ansee som den, der er udebleven fra Arbeidet, naar han paany sender den samme Person istedetfor sig. Formener han, at Eieren uden Grund negter at modtage den Person, han sender til Arbeidet i sit Sted, kan han fordre Spørgsmaalet afgiort ved Amtmandens Kiendelse. 9) Det skal ei være Eieren eller Huusbonden tilladt, under Udførelsen af det af hans Huus eller Bolig betingede Dagarbeide, at anvende Huustugt mod nogen Huusmand eller Inderste, eller mod disses Hustruer, eller mod nogen anden Arbeider, naar denne, hvis det er en Mandsperson, er over 20 Aar, og, hvis det er en vindesperson, over 16 Aar gammel. 10) Naar en Gier af en Gaard med tilliggende Huse ved en, før nærværende Anordnings Udgivelse endeligen afsluttet, Contract om Gaardens Bortforpagtning, i henhold til de ældre Fæste og Leiecontracter om førnævnte Huse, har tilsagt Forpagteren et vist Antal Arbeidsdage, og derved givet denne Ret til at fordre Arbeidet udført overeensstemmende med Contracterne og den hidtil gieldende Lovgivning, bliver Forpagteren, naar et saadant Huus eller en saadan Bolig, hvoraf Arbeide skulde præsteres, bliver ledig, undergiven Følgerne af nærværende Anordnings Forskrift om Dagarbeidets Afskaffelse, hvorimod Eieren bliver pligtig at give Forpagteren en saadan Erstatning for det Arbeide, han derved gaaer glip Fr. omForbedr. i Huusm. og Ind.Kaar. 10-11§. 27 Mai. af, som svarer til, hvad Førstnævnte, ved den nye Fæste- eller Leie-Contract om det paagieldende Huus, maa antages at erholde til Vederlag for bemeldte, tidligere betingede, men nu afskaffede Pligtarbeide af Huset eller Boligen. 11) Overdragelsen af Brugen af Huus eller Bolig til Huusmænd skal, hvad enten samme gaaer ud paa Fæste eller Leie, iværksættes ved en skriftlig Contract, i hvilken Henseende det, hvad Fæstebreve angaaer, har sit Forblivende ved de hidtil gieldende Regler, hvorimod for Fremtiden en Leiecontract, naar den er afsluttet paa Opsigelse eller paa kortere Tid end 5 Aar, maa skrives paa stemplet Papir af 4de Classe Nr. 3 til 20 Rbß., uden Hensyn til Leicafgiftens Størrelse, men ellers paa stemplet Papiir af 4de Classe Nr. 4 til 42 Rbß. Det er Gierens Pligt at sørge for den skriftlige Contracts Oprettelse, og forsømmer han dette, og den Indflyttede derhos upaatalt har hensiddet i Huset i 6 Maaneder, antages han at have tilfæftet Brugeren Huset eller Boligen paa dennes og Enkes Livstid, med mindre han kan tilveiebringe fuldt Beviis for, at samme fun af ham er udieiet paa visse Aar eller paa Opsigelse. Derhos skal Eieren i faa Fald ikke kunne fordre yderligere. Præstationer af Brugeren, end denne indrømmer at have vedtaget, med mindre hiin kan tilveiebringe fuldt Beviis for, at Mere var ham lovet. Dg vil Eieren, som Følge heraf, i begge fornævnte Tilfælde ei kunne fordre en af ham for sin Paastands Rigtighed tilveiebragt Formodning suppleret ved Parts Eed. Fremdeles bør de Eiere, som iøvrigt ef ter Fr. 3 Dec. 1828, § 6, Nr. 4, ere forpligtede til at meddele vitteringsbøger og holde Kassebøger og Hovedbeger samt Fæsteprotocoller for deres Godsers Vedkommende, ogsaa meddele deres Leichunsmænd Kvitteringsbøger, for hvilke dog herved tilstaaes Fritagelse for Brug af stemplet Papiir, ligesom de og bor optage deres Mellemværende med Leiehuusmændene i deres Kasse- og Hovedbøger, samt Leiecontracterne med disse i deres Fasteprotocoller. Ved det be falede Eftersyn af bemeldte Regnskabsbøger og Protocoller bør iøvrigt Amtmanden udstrække samme ogsaa til det, som vedkommer Leiehuusmændene, og lade paatale de ForurettelFr. om Forbedr. iuusm. og Ind.Kaar. 11-12§. ser af disse, som ved Eftersynet muligen maatte opdages, for 27 Mai. saavidt slig Forurettelse egner sig til offentlig Paatale. 12) Nærværende Anordning gielder for alle Huse og Boliger paa Landet, hvis Brug overdrages til Huusmænd og Inderster, hvad enten samme ere opførte paa Bondejord eller paa Hovedgaardsmarker eller paa Præstegaards- eller andre frie, Jorder. Det skal derhos staae til de vedkommende Parter, og navnligen Eieren, naar de ere uvisse, om Fæsteren eller Leieren maatte være at ansee som Huusmand eller Inderste, at forelægge Amtsraadet dette Spørgsmaal til endelig Afgiørelse, hvilken Afgiorelse da bliver Regel for dette specielle Tilfælde, ogsaa naar senere Netssag maatte opstaae i Anledning af det stiftede Contractsforhold. Men er en slig Afgiørelse ei forud bevirket, og Tvist opstaaer, om Forholdet hører ind under nærværende Anordning, hører denne Tvists Paakiendelse i det Hele under de almindelige Domstole. Fr., ang. en ny Matrikulering af Jordeiendomme i 27 Mai. Island. Efter at have modtaget Betænkning fra Athinget over et, Samme forelagt, Udkast til en Anordning angaaende en ny Matrikulering af Jordeiendomme i Island, har Kongen fundet Sig foranlediget til at befale, som følger: 1) En ny Skyldsætning af samtlige Jordeiendomme paa Island bliver snarest muligt at foretage. 2) Til at udføre den til Skyldsætningen fornødne Taxation udmelder vedkommende Sysselmand, for hver Rep, efter Overlæg med Stedets Præst og Reppens fyndigste Bender, 3 Mænd, fornemmelig af de i selve Reppen bosatte. Og skulle de aflægge Eed for Sysselmanden, førend de skride til Forretningen. Det er Sysselmanden overladt at bestemme, i hvilken Rep Taxationen først skal foretages, og bliver den da der at udføre ved de dertil udnævnte 3 Mænd. Men naar Taratio- s nen i den første Rep er tilendebragt, skal den i de øvrige Repper stedse skee ved 5 Mænd, nemlig de dertil fra Reppen udnævnte 3 Taratorer samt 2de Mænd, som Sysselmanden e dertil finder bedst skikkede blandt dem, der have udført Tarationen i de nærmeste Reppe. Sysselmanden leder Forretnin Fr. om en ny Matricul. i Island. 2-7 §. 27 Mai. gen, men har ikke Stemme ved Ansættelsen. 3) Hver Eien dom bliver af Taratorerne at ansætte til den Pengeværdi, som samme, ifølge sin Beskaffenhed, har efter billig gangbar Priis paa saadanne Eiendomme. 4) Til at revidere Jordernes Taxation har Sysselmanden tilligemed Provsten eller i de Sysseler, hvor der ere 2 Provster, med den af disse, som han dertil vælger at udnævne 5 af de Mænd, der sammesteds have deeltaget i Tarationen. Disse Mænd, hvilke for Sysselmanden skulle aflægge en lignende Eed som Taxationsmændene, skulle ikke alene paavise de Feil, der kunne være indløbne ved Taxationen, men ogsaa paakiende de fremkomne Indsigelser mod Værdi-Ansættelsen. Dg har Sysselmanden under deres Forhandlinger at veilede dem, uden dog at have nogen Stemmeret ved Afgiørelsen. 5) Hvorledes der iøvrigt vil være at forholde med Tarationsforretningernes Udførelse, Paaklage af de Vedkommende, den paafølgende loi M Scale Revision, Bestemmelsen af det Hundrede-Antal, der bliver at paaligne hele Landet, og om hvis Størrelse Althinget vil blive hørt, førend endelig Bestemmelse tages, samt med den endelige Fastsættelse af den Dyrhed, som bliver at paalægge hver Eiendom, bliver nærmere at ordne ved Instruc tioner giennem Rentekammeret. 6) For de Dage, der anvendes til Taxationen og Revisionen, tillægges Sysselmandene Diæter af 3 Rbd. daglig, Taxationsmændene og Revi førerne 1 Rbd. 32 B. daglig, hvorimod der ikke tilstaaes dem videre Betaling for deres Arbeide eller Godtgivrelse for Befordring. 7) Alle de af den her omhandlede Foranstaltning flydende Omkostninger blive forskudsviis at udrede af den islandske Jordebogskasse. Deres Refusion ved Ligning paa Jordeiendommene i Island vil i sin Tid nærmere blive bestemt ved en Anordning. 29 Mai. Pat. ang. Sammenkaldelsen af de raadgivende Provindsialstænders Forsamling for Torre-Jylland d. 13 Jun. i Viborg (af samme Indhold som Pat. 4 Apr.).10 Pat., ang. Bestallingers og Benaadningsbreves Indsendelse til Confirmation. 31 Mai. Pat. ang. Bestalling. m. v. Confirmation. Omendskiendt Kongen ved aabent Brev 20 Jan. d. A. 31 Mai. indtil videre har bekræftet alle af Hans hvisalige Fader, Kong Christian den Ottende, udnævnte eller stadfæstede Embedsmænd i udøvelsen af deres Embeder, i henhold til den af dem forhen aflagte Troskabseed, saa finder Han det dog passende, at saavel alle Bestallings- og Confirmationsbreve som andre Benaadningsbreve, der ere udstedte eller confirmerede af den høifalige Konge eller i Allerhøistsammes Navn, indsendes for at bekræftes af Ham. Derfor bydes og befales at Enhver, der af Kong Christian den Ottende er bleven forundt nogen Bestalling, noget Privilegium eller nogen anden Benaadning, hvorved der er hiemlet vedvarende Udevelse af særdeles Rettigheder, saavelsom Enhver, som af ham er bleven meddeelt al lerhøieste Stadfæstelse paa noget Bestallings- eller Benaadningsbrev af foranforte Slags, ffal, saafremt han vil vente at nyde godt af samme, derom henvende sig med Ansøgning til Kongen giennem den Regieringsautoritet, under hvilken det meddeelte Brev er blevet udfærdiget, eller hvortil samme efter den nuværende Indretning nærmest kan ansees at henhøre, for at Sagen derfra kan blive Kongen foredragen til Beslutning. Med Ansøgningen haver Enhver tillige at lade følge en rigtig Gienpart under sin Haand af det Brev, hvorpaa Confirmationen ansøges, eller neiagtig Oplysning om sams mes Datum og Indhold, saafremt Driginalen skulde være forkommen. Tiden, inden hvilken saadanne Ansøgninger bør være indgivne til vedkommende Autoriteter, har Kongen bes stemt for dem, der boe i selve Kongeriget Danmark, til 1 Det. d. A., og for dem, der boe eller opholde sig udenfor samme, til 1 Apr. 1849; dog kunne disse sidste ogsaa efter bemeldte Termins Forleb vente at erholde den attraaede Benaadning, fasfremt det sees, at de paa Grund af deres Opholdssted ikke have været istand til inden befalet Tid at indkomme med deres Ansøgninger. Hvad de Bevillinger an gaaer, der ifølge Kgl. Bemyndigelse ere udfærdigede af Colle gierne i den heisalige Konges Navn og under det Kgl. Segl, vil igiennem hver vedkommende Regieringsautoritet udkomme Pat. ang. Bestalling. m. v. Confirmation. 31 Mai. en særlig Kundgiørelse om, paa hvilke af disse de foranførte Bestemmelser ere anvendelige. 31 Mai. Justitsminist. Pl. (Resol. 25 Mai) ang. Suspension af Fr. 20 Jun. 1788 § 16 og af Pl. Jul.) 1816, saalænge Krigen varer. 5 Jun. 8 Aug. (Resol. 24 [Dep. T. 202]. d Kongen har bifaldet, at den Adgang, som Fr. 20 Jun. 1788 § 16 og Cancellie-Pl. 8 Aug. 1816 (Resol. 24 Jul.) i visse Tilfælde give Soldater, der ere komne i Besiddelse af en Bondegaard, til at udløses af Krigstienesten, forinden de have udtient ved den staaende Hær, maa suspenderes, saalænge Krigen varer. Fr., ang. Udstedelse af rentebærende Creditbeviser og Paabydelse af en Krigsskat i Danmark. *) [Dep. T. 217, jvfr. Roeskilde St. 2. f. 1848 S. 254 Bet. VII.] Gr. De store Anstrængelser, som Staten i dens nuværende Stilling er nedsaget til at givre, kræve saa betydelige Udgifter, at det, uagtet de mange frivillige Bidrag, der til dette Diemed allerede ere ydede af Borgere, hvis patriotiske Sindelag ikke noksom kan paaffiennes og som Fædrelandet skylder en dybt følt Taknemmelighed, er nødvendigt dertil endvidere at skaffe extraordinaire Indtægter tilveie. Kongen har derfor ladet Sine Provindsialstænder for Siellands, Fyens og Lol lands-Falsters Stifter samt for Færøerne forelægge et Forslag til Paalæg af en Krigsskat i Danmark paa omtrent 4 Millioner Rigsbankdaler. Men da Beløbet af samme, naar Udredelsen ikke skal blive altfor byrdefuld, først efterhaanden vil kunne opkræves, og Kongen dog forinden maa ønske at kunne disponere over disse Indtægter til en Deel af Statens Ud gifter, for ikke at blotte Statskassen for de rede Midler, den er i Besiddelse af, og som Ombuen for Statens Dpretholdelse byder, indtil andre Ressourcer aabnes, saavidt muligt at forbeholde til de meest paatrængende Udgifter, som Krigen medfører, har Kongen tillige foreslaaet Provindsialstænderne Udstedelsen af rentebærende Creditbeviser, der indløses ved Hielp

• ) Ivfr. Pl. 26 Aug. Fr. om Creditbeviser og en Krigsskat. 1-3 §.

af Krigsskatten og imidlertid tilbørligen betrygges, hvilke Be- 5 Jun. viser, skiendt de ikke kunne gaae som tvunget Betalingsmiddel, dog, med Hensyn saavel til deres fiffre Fundering, og den forte Tid, hvori de ere i Omleb, som til den umiskiendelige Jver, der befiæler Alle for at komme Fædrelandet til Hielp, forventes at ville finde villig Modtagelse, saa at Enhver, som dertil er i Stand, vil søge at lette deres Omleb. Efter at have modtaget fornævnte Provindstalstænders Betænkning over disse Forslag, havde det været Kongens Agt ligeledes derom at indhente Betænkning fra Provindsialstænderne for Nørre Jylland. Men da dette formedelst Krigsbegivenhedernes Gang ikke har kunnet flee saa betimeligt, at Sagens Forhandling kunde være tilendebragt inden den forestacende Juni Termin, i hvilken Statskassen har nundgaaelig Brug for en forholdsmæssig Deel af Creditbeviserne, har Kongen skeet Sig i den Nødvendighed at lade nærværende Fr. ndgaae, dog med Forbehold af saadanne Forandringer i Henseende til Krigsskatten, som maatte blive en Følge af den nu sammentrædende jydske Provindstalstænderforsamlings derom afgivne Betænkning. *) Kongen byder og befaler derfor Følgende: A. Angaaende Udstedelse af rentebærende Creditbeviser. 1) Paa de Indtægter, der forventes at ville indkomme ved den nedenfor sqq.- paabudne Krigsskat i Danmark, udstedes der, under Control af en dertil af Provindsialstænderne udnævnt Comitee af 6 Medlemmer, rentebærende Creditbeviser for 4 Millioner Rigsbankdaler, lydende paa 100, 50 og 5 Nbd., hvilke fra 11 Jun. 1848 bære 1 Rigsbankskilling daglig Rente for hvert 100 Rbd., eller 377 Procent om Aaret. 2) Til midlertidig Betryggelse for disse Creditbeviser overleveres den ovenmeldte Comitee et Beleb af i det Mindste 4 Millioner Rbd. i Staten tilhørende Pante-Obligationer og andre gode Forskrivninger som et Depositum, hvilket Hypothek successivt tilbageleveres, efterhaanden som Creditbeviserne indfries. 3) Creditbeviserne indløses, med deres fulde paalydende Beløb og §6

• ) See Vib. St. 2. f. 1848 G. 60 og Bet. III. Fr. om Creditbeviser og en krigsskat. 3-6 §. 1

5 Jun. samtlige til Forfaldstiden forfaldne Renter, den 11 Jun. og 11 Dec. 1849 samt den 11 Jun. 1850, hver Gang med en Trediedeel, ved Statsgieldskassen i Kiøbenhavn. Det bestemmes ved Lodtrækning, naar Beviserne skulle udbetales, til hvilken Ende hver Trediedeel af Belebet forsynes med et sær skilt Hovednumer: 1, 2 og 3. Denne Creditbevisernes Indløsning ved Statsgieldskassen controlleres af den ovenmeldte Comitee paa den Maade, at det Beløb, der i hver Termin skal inddrages, opbrændes snarest muligt under Comiteens Tilsyn. *) 4) For at lette førnævnte rentebærende Creditbevisers Modtagelse og Omløb, vil den ommeldte Krigsskat, ifølge den Overeenskomst, der for dette Tilfælde er truffen med Nationalbankens forenede Bestyrelse, kunne betales med disse Beviser. 5) Til Creditbevisernes Trykning har Nationalbankens Direction overladt det Papiir, der havdes i Forraad fra udstedelsen af Bankens 1 Rbd. Sedler, saa at 1 Rbd. findes i Papirets Vandmærke, uanseet at derpaa er trykket Creditbeviser paa 100, 50 og 5 Rbd. J Indholdet af disse Beviser er iøvrigt følgende: Creditbeviis for ... Nigsbankdaler. (Forrentes med 1 Rbß. dagligen for 100 Rbd. fra 11 Jun. 1848). Efter Lodtrækning indløser Statsgieldskassen i Kiøbenhavn dette Creditbeviis med ... Rigsbankdaler og paalebne Renter, overeensstemmende med Forordningen af 5te Jun. 1848. Kiobenhavn, 1848." De ere trykte med sorte Bogstaver paa en Grund af ovalløbende Linier, der ere røde paa 100 Nbdirs Beviserne, gule paa dem paa 50 Rbd. og lysegraae paa Beviserne paa 5 Rbd. Derhos ere de forsynede med 3 Underskrifter samt foruden med Hovednumer tilligemed Lobenumer og med 2de Stempler, det ene med Kongens Navnetrækog Omskriften „Creditbeviis", og det andet, for den ovennævnte Control - Comitees Vedkommende, med Indskrift „Control Stempel." B. Angaaende udskrivning af en Krigsskat for Danmark. 6) Af hver Tende Ager og Engs Hartkorn bliver at udrede et Bidrag

• ) Ivfr. Rentekamm. Str. 16 Sept. litr. A. Dep. 2. 654. Fr. om Creditbeviser og en Krigsskat. 6 §.

af 6 Rbd. 48 ß., og af hver Tende Skov- og Melle-Skylds 5 Jun.. Hartkorn 3 Rbd. 24 B., Alt uden Hensyn til, om Hartkornet er privilegeret eller uprivilegeret. Aldeles fritagne for Krigsskatten ere imidlertid Steder med 2 Skpr. Hartkorn og derunder, ligesom de Steder fun svare halv Skat, der vel have et Tilliggende af over 2, men ikke over 4 Skpr. Hartkorn. *) Dog bliver herved at iagttage, at, naar Besidderen af et Huus tillige besidder anden Jord, end den, der er tillagt Huset, bliver hiin Jords Hartkorn, hvad Krigsskattens Udredelse angaaer, at foie til det Hartkorn, som paahviler den Huset tilliggende Jordlod, uden Hensyn til, om de forskiellige Eiendomme have en samlet Conto, eller de have adskilte Conti i vedkommende Oppeborselsbetients Beger. Endeligen ere alle Huse med Jord, uden Hensyn til dennes Størrelse, naar Hartkornet, beregnet paa nyßanferte Maade, ikke udgier 1 Tønde, fritagne for Krigsskattens Udredelse, saalænge deres Befiddere ligge i Feldten. Af Tiender bliver at svare i Krigsskat det ved Fr. 15 Apr. 1818, § 2, bestemte Beløb for eet Aar, nemlig 1) af hver Tende tiendeydende Hartkorn for enhver af de trende Tiende-Andele, Konge-, Kirke- og Præste-Tienden: a) naar Tienden er afhandlet for bestandigen til deren imod en fast og uforanderlig aarlig Pengebetaling, 4 Sbß.; b) naar den er under andre Vilkaar for bestandigen overdraget deren, 22 Rbß.; c) naar Præster eller andre Embedsmænd, der ere beneficerede med Tiender, have for Begyndelsen af Aaret 1808, mod en fast og uforanderlig aarlig Pengebetaling, for deres Embedstid bortaccorderet samme til derne, 5 Rbß.; d) naar Tienden i andre Tilfælde er overladt Yderne for en vis Tid, 24 Rbß.; e) naar den hæves i Kierven, 26 Nbß.; 2) af det matriculerede Tiende-Hartkorn: a) af hver Tønde Hartkorn Kongetiende 36 bß.; b) af hver Tønde Hartkorn Kirketiende 28 Rbß. Ligesom der, efter det Nysanferte, af de Præsterne tillagte Tiender **) bliver at erlægge Krigsskat 8181 dans props

• ) Jvfr. Rentekamm. Str. 23 Sept. (Dev. T. 632).
  • ) Ivfr. Rentekamm. Str. 16 Sept. (Dep. 2. 658).

XXV. Deels 1fte Hefte. (5) Fr. om Creditbeviser og en Krigsskat. 6 §. 5 Jun. som af andet tiendeydende Hartkorn, saaledes skal og af Præstegaardshartkornet betales samme Krigsskat som af andet Ager og Engs samt Skov- og Molle:Skylds Hartkorn, hvorhos de samme Regler blive at følge i alle Districter af Danmark med Hensyn til Størrelsen af den her omhandlede Deel af Krigsskatten, alene med Undtagelse af Bornholm, hvor der kun bliver at bidrage det Halve af forommeldte Beløb. Den Her bestemte Krigsskat af Hartkornet og Tienderne fordeles til Udredelse i trende Terminer, saaledes at den første Trediedeel forfalder den 1 Oct. d. A. og bliver at erlægge i Løbet af det med denne Dag begyndende vartal; den anden Tre= Diedeel forfalder paa samme Maade den 1 Apr. 1849, og den sidste Trediedeel den 1 Oct. 1849. Jøvrigt er den her omhandlede Part af Krigsskatten at opkræve og indbetale i Forbindelse med den almindelige Landskat samt i fornødent Fald at inddrive paa den for Landskattens Inddrivelse foreskrevne Maade. Forsaavidt Jorder ere overdragne i Arvefæste paa saadan Maade, at Arvefæsteren maa ansees som Gier, er han berettiget til, i Aaret 1849 i sin Arvefæste-Afgift at liqvidere en Ottendedeel af, hvad hans Arvefæste-Afgift for Aaret 1848 har udgiert, forholdsviis fordeelt paa de Terminer, til hvilke hans Arvefæste-Afgift for 1849 forfalder, men iøvrigt har han at udrede den hele, paa Eiendommen faldende, Krigsskat. Er Jord paa anden Maade af Eieren overdragen Andre til Brug, da udreder Brugeren kun en Trediedeel af Krigsskatten, og Eieren selv de ovrige to Trediedele. Derimod er Eieren af Jord og Tiender berettiget til Fritagelse for at betale en Ottendedeel af cet Aars Rente af al i den paagieldende Eiendom den 11 Jun. 1848 indestaaende Prioritetsgield, derunder indbefattet Fideicommis- og lignende Capitaler, hvilken Ottendedeel af eet Aars Rente skal udgiore Prioritetshavernes Andeel i Krigsskatten. Denne Ottendedeel af cet Aars Rente bliver at afforte Prioritetshaverne i 11 Dec. Termin 1848 og i 11 Jun. og 11 Dec. Terminer 1849, hvergang med en Trediedeel, med mindre Capitalen er eller bliver opsagt til Udbetaling i en af de førstnævnte tvende Terminer, da Eieren i saa Fald, ved Udbetalingen af Capital Fr. om Creditbeviser og en Krigsskat. 6 §. og Rente, er befeiet til paa een Gang at liqvidere, hvad der 5 Jun. til den Tid staaer tilbage af den her omhandlede Deel af eet Aars Rente. *) I de enkelte Tilfælde, i hvilke den i en Landeiendom indestaaende Prioritet er saa betydelig i. For- Hold til det, samme paahvilende, Hartkorn, at den Ottendedeel af eet Aars Rente, som udgier Prioritetshavernes Andeck i Krigsskatten, beløber sig til Mere, end den Eieren paahvilende Krigsskats Beløb, skal Sidstnævnte, som saaledes bliver fritagen for at svare nogen Andeel af bemeldte Skat, være forpligtet til, hos den vedkommende Retsskriver at erhverve Attest om den hans Eiendom paahvilende Prioritetsgield, hvilken Attest Retsskriveren har at udfærdige paa ustemplet Papir og uden nogensomhelst Betaling inden 8 Dages Forleb, efterat Attesten af Eieren er begiert. Dg er Gieren endvidere forpligtet til, ved at aflevere denne Attest til vedkommende Oppeberselsbetient, at indbetale som Krigsskat af fin Eiendom den Deel af Renten af hele Prioritetsgielden, som han i hver især af de paagieldende Terminer, efter de foran givne Be stemmelser, er berettiget til at indeholde. Oppeberselsbetienten har da at anføre enhver saadan Indbetaling, som et særeget Skattebidrag, og i sit Regnskab at giore speciel Rigtighed for samme, ligesom han har at meddele Eieren for den saaledes skete Indbetaling særegen saavel Prima som Secunda-vittering, hvilken sidste Eieren er forpligtet til, inden 4 uger efter Modtagelsen, at afgive til Amtmanden, som har at indsende disse vitteringer til den vedkommende Revisionsautoritet. Forsommer Eieren at iagttage de her nævnte, til fornøden Control givne, Forskrifter, ifalder han herfor en Mulkt af 5 til 50 Rbd. til vedkommende Amts Fattigkasse, ligesom han desuden, hvis han befindes ei at have opgivet den fulde Sum, som han efter denne Anordning i dette Tilfælde skal udrede, er forpligtet til uopholdeligen at tilsvare det Manglendes fiirdobbelte Beløb. **) 7) Af de til Bygningsafgift ansatte

• ) Jvfr. to Nentekamm. Str. 16 Sept. (Dep. T. 631).
  • ) Ivfr. med denne § Rentekamm. Str. 16 Sept. litr. B. (Dep.

2. 655). (5*) Fr. om Creditbeviser og en Krigsskat. 6-§§. 5 Jun. Bygninger bliver som Krigsskat at udrede denne Afgifts nu værende Beløb for cet Aar. I Kiøbenhavn og Kiebstederne udredes denne Stat af Eieren. Paa Landet fordeles den mellem Eier og Bruger paa samme Maade, som i foregaaende § 6 er foreskrevet for Krigsskatten af Hartkornet. De Beboelsesleiligheder, der efter Fr. 1 Oct. 1802 ere fritagne for Bygningsafgifts Erlæggelse, blive imidlertid ogsaa fritagne for det her omhandlede Bidrag til Krigsskatten. Med Hensyn til Fordelingen af den herved paalagte Argifts Udredelse paa trende Terminer i dette og næste Aar, til hvilke Tider den bliver at erlægge i Forbindelse med den almindelige Bygningsskat og i fornedent Fald paa anordnet Maade at inddrive, saavelsom med Hensyn til de i de paagieldende Eiendomme panteberettigede Prioritetshaveres Forpligtelse til at deeltage i Krigsskattens Udredelse og de vedkommende Eieres Forpligtelser og Rettigheder i saa Henseende, bliver at forholde paa den i foregaaende § 6 for Hartkornsskattens Vedkommende foreskrevne Maade, alene med den Modification, at de forommeldte Secundaqvitteringer i Kiøbenhavn blive af de paagieldende Eiere at afgive til Magistraten. *) 8) Af Renten for cet Aar af alle Kgl. og offentlige Obligationer, hvoraf Renter udbetales directe til Besidderne ved nogen indenlandse offentlig Kasse, ligesom og af Renten af de af Nationalbanken udstedte Obligationer saavelsom af de hos Denne den 11 Jun. d. A. indestaaende rentebærende Indlaan, for hvilke ingen egentlig Obligation maatte være udstedt, samt endeligen af Udbyttet for cet Aar af alle Actier, som ere udstedte af de af Staten autoriserede Actie-Instituter, bliver at erlægge en Ottendedeel, som de vedkommende Obligations- og Actie-Eieres Andeel i Krigsskatten. Denne Ottendedeel vil for de Kgl. Obligationers Vedkommende, forsaavidt disses Rente udbetales i de sædvanlige Omslagsterminer, være at indeholde ved Rente-Uldbetalingen i 11 Dec. Termin 1848,

• ) Ivfr. med denne S Rentekamm. Skr. 16 Sevt. litr. C. (Dep.

2. 657.) Fr. om Creditbeviser og en Krigsskat. 8 §. 11 Jun. og 11 Dec. Terminer 1849, hver Gang med en 5 Jun. Trediedeel. Forsaavidt Renten derimod bliver udbetalt af flige Obligationer til andre Forfaldstider i Løbet af sidste Halvaar af 1848 og i Aaret 1849 bliver Indeholdelsen af formeldte Ottendedeel af ect Aars Rente at rette efter disse Forfaldstider. Paa samme Maade vil Bestyrelsen af veda kommende Actie-Instituter have at forholde sig med Indehol delsen af den udskrevne Ottendedeel af eet Aars Rente med Hensyn til de af dem udstedte skattepligtige Obligationer, ligesom Bestyrelsen, hvis Obligationen bliver opsagt til Udbes taling inden udgangen af næste Aar, ved Udbetalingen vil have at indeholde den hele tilbagestaaende Krigsskat af en flig Obligation. Dg har Bestyrelsen at indbetale det Beløb, som skal indeholdes, i en samlet Sum i Zahlfässen, i det seneste inden 4 Uger efter den Termin, da Indeholdelsen skulde skee. Den udskrevne Ottendedeel af Actic-Udbytte beregnes af Udbyttet af vedkommende Actie-Instituters indeværende Regnskabsaar og skal ligeledes af ethvert Instituts Bestyrelse for sig indbetales i en samlet Sum i Zahlkassen i det seneste inden 4 Uger efter det Tidspunkt, da Actie-Udbyttet for dette Regnskabsaar i det Hele forfalder til Udbetaling. De nævnte Bestyrelser have derhos ved Indbetalingen at indgive en noi agtig Beregning over, hvorledes det indbetalte Beløb udkommer efter de her givne Bestemmelser, ligesom vedkommende Institut, naar Indbetalingen ei skeer inden den givne Frist af 4 Uger, vil have at forrente det skyldige Beløb til den Kgl. Kasse med 4 Procent pro anno, fra Forfaldstiden at regne. Forsaavidt de her omhandlede Actie-Instituter imidlertid have deres Formue anbragt i Prioritets- og andre Obligationer, af hvis Rente for eet Aar en Ottendedeel skal afgives i. Krigsskat, ere disse Instituter berettigede til at bringe denne, af deres Formue engang forfaldne, Krigsskat til Afdrag i Afgiften af Actie-Udbyttet. Derimod skal et Actie-Institut ei kunne unddrage sig sammes Andeel i Krigsskatten ved, for det nu lebende Regnskabsaar, at bestemme Udbyttet paa en, fra de hidtil fulgte Regler afvigende, Maade til et mindre Beleb, saa at en kiendelig Deel af Aarets Overskud, afviFr. om Creditbeviser og en Krigsskat. 8-9 §. 5 Jun. gende fra det hidtil Brugte, hensættes og holdes rede til Udbetaling som Actie-Uldbytte for et paafølgende Aar. Jovrigt er det en Selvfølge, at saadanne Laane-Instituter, som have til Hensigt at anbringe deres Interessenters Indskud i rentebærende Effecter, der efter denne Anordning komme til at bære Krigsskat, saasom Creditkassen for Huuseiere i Kiobenhavn og tildeels Sparekasserne, maae være bessiede til forholdsviis at afforte, hvad de maae svare af Institutets Effecter i Krigsskat, i den Rente, de have at tilsvare Interes senterne, hvilken Afkortning imidlertid i intet Tilfælde vil kunne overstige en Ottendedeel af den Interessenterne tilkommende Rente for eet Aar, fordeelt paa de vedkommende Terminer. 9) Af alle Appanager, Gager og lignende Embedsindtægter som og af Vartpenge og Pensioner, der udredes af nogen af de Kgl. Kasser eller af hvilkensomhelst Autoritet, saasom Communer, Universitetet, Academier og Skoler, Nationalbanken, Assurancecompagnierne, Brandforsikkringsforeninger, og andre autoriserede Selskaber eller Instituter, erlægges Krigsskatten for eet Aar, paa følgende Maade. Af, hvad disse Indtægter overstige 600 Rbd., indtil 1600 Rbd. inclusive, aarligen, udredes en Sextendedeel; af, hvad de overstige 1600 Rbd., indtil 4000 Rbd. inclusive, en Ottendedeel, og af, hvad de overstige 4000 Rbd. en Fierdedeel. Derimod betales ingen Afgift af alle Gager m. v. paa 600 Rbd. eller derunder. Det saaledes paabudne Bidrag til Krigsskatten udredes af enhver i det Foranførte betegnet Indkomst, som af Vedkommende oppebæres i Aaret 1849, og indeholdes med et forholdsmæssigt Beløb i hver Uldtælling, der passerer i bemeldte Aar, respective med eller med af Krigsskattens Beleb for et heelt Aar, eftersom Indtægten hæves maanedligen eller qvartalsviis. Jevrigt finder denne Regel, i For-- hold til Tiden, Anvendelse paa enhver, i Lobet af Aaret 1849 tilstaaet, ny Indtægt af den her omhandlede Art saavelsom paa enhver Forbedring i deslige Indtægter. Ved alle Kgl. Kasser iværksættes dette ved, af Vedkommendes Indtægt at tilbageholde hvad i det Foregaaende er fastsat, og at beregne den paagieldende Kasse det afkortede Beløb til Indtægt unFr. om Creditbeviser og en Krigsskat. 9 §. der særlig Forklaring i Regnskabet. Forsaavidt derimod en 5 Jun. slig Indtægt udredes af en Commune eller af en af de i det Foregaaende ommeldte Autoriteter eller Instituter, har vedkommende Bestyrelse paa samme Maade at indeholde Skattens Beløb og ved hver Maaneds eller hvert Qvartals Udløb, i en samlet Sum at afgive dette til den vedkommende Oppebørselsbetient paa Stedet tilligemed en nøiagtig Specification over de under Bestyrelsen henhørende Embedsmænds og Betientes Judtægter samt Forklaring om, hvorledes samme af Bestyrelsen er beregnet. Dersom den paagieldende Bestyrelse ei paa saadan Maade inden 4 Uger efter Forfaldstiden har indbetalt Belobet, bliver samme pligtig at erstatte den Kgl. Kasse 4 Procent Renter af det Manglende, fra nyomeldte Tid at regne. Hvad Nogen oppebærer i Indtægter af det ovenanførte Slags af forskiellige Kasser eller under forskiellige Titler, bliver at sammenlægge til Krigsskattens Beregning, og Enhver især har selv for den Oppeberselsbetient eller Kasserer, hos hvem han oppebærer sin Hovedindtægt, at opgive fuldstændigt, hvad han i slige Indtægter har andetsteds fra. Afkortning i Forhold til den Paagieldendes samlede Indtægt skeer da ved den Autoritet, hos hvem hans Hovedindtægt udbetales og som derom giør forneden Bemærkning, hvis det er en af Kongens Oppeborselsbetiente, i vedkommende Regnskab, og, hvis det er nogen anden af de i denne § ommeldte Autoriteter, ved Indtægtsanmeldelsen til Kongens Kasse. Fri Bolig, Jordtillæg, Huusleiegodtgiorelse, Fourage og andre faadanne Emolumenter blive derhos at medtage ved Beregningen af Krigsskatten. I dette Diemed bliver ethvert sligt Emolument, som ei har en forud bestemt Pengeværdi og derfor ligefrem bliver at tillægge den øvrige Indtægt, f. Ex. de i Penge fastsatte Hunsleiegodtgisrelser, af Vedkommende paa Tro og Love at opgive til sin virkelige fulde Pengeværdi, efter Fradrag af de med samme følgende Byrder, og denne Opgivelse inden 1 Aug. d. A., under Mulkt af 10 Rbd. til vedkommende Amts eller Kiebstads Fattigkasse for hver uge, denne Frist oversiddes, at indgive til hans Foresatte, hvornæst denne har at indsende Opgivelsen til den paagieldende umid= Fr. om Creditbeviser og en Krigsskat. 9 §. 5 Jun. delbare Regieringsautoritet, der, forsaavidt der Intet findes at erindre ved samme, eller efterat den i fornedent Fald er bleven berigtiget, har at meddele de vedkommende Autoriteter, som skulle indeholde Krigsskattens Beløb, Underretning om det Pengebeleb, hvortil slige Emolumenter ere blevne ansatte, faa og at meddele vedkommende Oppeberselsbetient lige Underretning for de Tilfælde, hvori Krigsskatten ei kan indeholdes i nogen fast Gage, men maa indbetales directe til Oppeborseisbetienten paa det Sted, hvor den Paagieldende har sit Hiem. Af de, Told- og Consumtions-Embedsmænd samt Post-Embedsmænd for Aaret 1849 tilfaldende, Precenter erlægges ligeledes Krigsskat under Jagttagelse af den foranførte almindelige Regel om Sammenlægning af forskiellige Indkomster, saaledes at Enhvers Procent-Andeel lægges til hvad han i bemeldte Aar har i det Hele havt i fast Gage. Af Summen beregnes Krigsskatten da under Eet, og, hvad den saaledes beregnede Totalskat overstiger det i Aarets Lob af den Paagieldende allerede i Krigsskat Erlagte, affortes i Hans Procent-Andeel og føres vedkommende Told- eller Post- Kasse til Indtægt. Hvad angaaer Justitsbetiente og andre, end de førnævnte, af Kongens eller Autoriteters Embedsmænd og Betiente, der nyde Indtægter af Sportler, Skriverpenge, Procenter og deslige, da have disse, ligeledes inden 1 Aug. d. A., paa samme Maade og under samme Tvang, til deres umiddelbare Foresatte at indgive en neiagtig Beregning over, hvad deres Indtægter af forommeldte Beskaffenhed for ect Aar udgiore, beregnet efter Giennemsnitsbeløbet af de sidste 5 Aar, fra 1843 til 1847, fra hvilket Belob dog bliver at drage en Trediedeel som Vederlag for Contoir- og deslige Udgifter. Af det tilbageblivende Beløb beregnes da Krigsskatten og erlægges i Aaret 1849 ved hvert Qvartals Udløb med . Befindes nogen Autoritet, Embedsmand eller Anden at have unddraget nogen af de i denne § omhandlede Indtægter fra den foreskrevne Beskatning, ved at forbigaae samme ved de befalede Angivelser eller paa anden Maade, skal den Paagieldende, foruden, hvis Svig er begaaet, at lide Straf efter Lovgivningens almindelige Bestemmelser, tilsvare KonFr. om Creditbeviser og en Krigsskat. 9-11 §. gens Kasse det Fiirdobbelte af det Skattebeløb, der, som 5 Jun. Følge heraf, ei er blevet betalt. *) 10) Af Næring skal svares af Kiøbenhavn 82,000 Rbd., og af samtlige øvrige Kiøbstæder i Danmark 50,000 Rbd., hvilken sidste Sum bliver at fordele mellem disse efter den ifølge Forholdet af deres Befolkning affattede, denne Forordning vedheftede Tabel. Under denne Skatte-Ydelse inddrages ei blot den egentlige borgerlige Næring, men og al anden analog Næring, som Advokaters, Procuratorers, Lægers, Apothekeres og Præsters. Deg ville de Embedsmænd, der have at udrede Krigsskat ved e de Emb Afkortning i deres Gage, m. v., være at beregne dette Beløb tilgode ved deres Ansættelse til den i denne § omhandlede Afgift, ligesom det med Hensyn til Kiøbstædspræsterne isærdeleshed bliver at iagttage, at, hvad disse maae svare i Krigsskat af de dem tillagte Tiender og Jorder, ber afdrages i den Skat, hvortil en slig Præst i Forhold til de næringsdrivende Borgere bliver at ansætte. Hvis den Krigsskat, som saadanne Embedsmænd paa anden Maade have at udrede, udgiør Mere, end deres Afgift efter denne § vilde belebe, bør denne for deres Vedkommende bortfalde. Enhver Commune har at indbetale den paa samme, efter det Foranforte, faldende Skats Beløb inden udgangen af sidste Halvaar 1848 og af hvert, af de tvende paafølgende Halvaar, hver Gang med en Tre= Diedeel. Skatten paalignes den enkelte der i Kiøbenhavn efter Reglerne for Næringsskattens Ansættelse, i de øvrige Kiøbstæder derimod efter de Regler, som i enhver gielde for Paaligningen af Udgifter til Fattigvæsenet. Hvo der i Kiøbenhavn ei er ansat til een Portion Næringsskat, og i de øvrige Kiebstæder er ansat til det mindste Bidrag til Fattigvæsenet, som i enhver Kiebstad er indført, er er fritagen for at deeltage i den her omhandlede Krigsskat. 11) De under Told og Consumtions-Væsenet henhørende indirecte Forbrugsafgifter foreges i Anledning af Krigen, fra 1 Jan. 1849 af og indtil samme Aars Udgang, saaledes: ") Svfr. Rentekam. Skr. 16 Sept. litr. D. (Dep. T. 657). 5 Jun. Fr. om Creditbeviser og en Krigsskat. 11 §. I. Consumtionsafgifterne. 1. Den ifølge Tarif II til Fr. 22 Nov. 1837 og Pl. 5 Mai 1847, § 1, gieldende Redskabsafgift, respective for Korns og for Kartoflers Anvendelse til Brændeviinsbrænden i de consumtionspligtige Steder udenfor Kiøbenhavn, ligesom og den for Landbrænderierne fastsatte samlede Brændevinsproductionsafgift forhøies med 14 Rbß. pr. Tønde af det anvendte Mæskekars udmaalte Rum. 2. Som Følge heraf forhoies de i Pl. 5 Mai 1847, § 2, fastsatte Indførselsconsumtionsafgifter til Steder udenfor Kiøbenhavn saaledes for efternævnte Gienstande: Brændeviin, samt Genever, ligesom ogsaa Aqvavit uden Tils sætning af Suffer o. dl....1 Pot 8° Eddike. Presgiær.. - for hver 10 heiere Styrke stiger Afgiften pr. Pot med..... under 80 som 8 gradigt. Aqvavit med Tilsætning af Sukker o. dl., samt Liqueurer pr. Pot s 43. 19 ..1 Tde. 1 Rbd. 12 - ....1 Pd. 21 3. Ligeledes forøges Consumtionsgodtgiorelsen efter Pl. 5 Mai 1847, § 3, for Udførselen fra andre Consumtionssteder end Kiøbenhavn af de samme Gienstande saaledes: Brændeviin, samt Genever, ligesom Aqvavit uden Tilsæt ning af Suffer v. dl... 1 Pot af 4° Eddike.. Presgiær. for hver hoiere Styrke stiger Godtgierelsen pr. Pot med - under 4 o 23 B. 128 Intet 51 1. Tde. 1 Rbd. 12 ..1 d. Aqvavit med Tilsætning af Sukfer o. dl., samt Liqueur...pr. Pot 4. Derimod nedsættes Difference Consumtionsafgiften og Difference-Consumtions-Godtgiorelsen efter Pl. 5 Mai 1847, § 4 saaledes: Fr. om Creditbeviser og en Krigsskat. 11 §. Brændeviin, samt Genever, ligesom Aqvavit uden Tilsætning 5 Jun. af Sukker o. dl...... 1 Pot af 4º for hver heiere Styrke pr. Pot for Brændeviin under 4° godtgiores ingen Difference-Consumtion, og det betragtes ved Indførselen til Kiøbenhavn som 4 gradigt. Aqvavit med Tilsætning af Suffer Q. dl., samt Liqueur......pr. Pot ½ B.

Eddike

Presgiær 1 Tde. 12 1 Pd.

II. Toldafgifterne.

1. De tarifmæssige Indførselstoldafgifter, Sportlerne herunder indbefattede, af efterstaaende Artikler opkræves med følgende Tillæg:

Kaffe, saavel malet som umalet, brændt og ikke brændt, samt Cichorie (Tarif 13 Mart. 1844, Pag. 31, og Pl. 9 Jun. 1847, Pag. 8).

Steenkul, (Pl. 9 Jun. 1847, Pag. 8)...

Sukker, alle Slags, saavel raffineret som uraffineret, samt Mallas og Sirup.... (Tarif 13 Mart. 1844, Pag. 61, sammenholdt med Circulair Sam ling Nr. 4, 1847, Litr. p.; Pag. 40 og Pag. 55).

Thee, (Tarif 13 Mart. 1844, Pag. 63)...

Tobak, alle slags, saavel fabrikeret som ufabriferet, og Cigarer.. (Pl. 28 Jan. 1846, Pag. 5).

Tømmer og Træ, alle Slags, ogsaa finske 33 pбt. 50 25 20-> 20 Trævarer. 25Fr. om Creditbeviser og en Krigsskat. 11-12 §. 5 Jun. (Tarif 13 Mart. 1844, Pag. 66 og 67, sammenholdt med Pl. 28 Jan. 1846, in fine, og Pl. 9 Jun. 1847, Pag. 8-9). Viin, paa Foustager og paa Bouteiller... (Tarif 13 Mart. 1844, Pag. 71). 10 St. 2. Hvorvidt der af de i det Foregaaende ommeldte Gienstande, naar de indføres som toldberigtigede fra Hertugdommene Slesvig og Holsten, vil være at crlægge fuld Told eller Differencetold, og i sidste Fald med hvilket Beløb denne vil være at opkræve, forbeholder Kongen Sig nærmere at bestemme. 3. De midlertidige Forandringer i Henseende til den i visse Tilfælde indrømmede Toldgodtgiorelse for Steenkul (Cirkulair-Samling Nr. 5, 1847, a), Suffer, (Fr. 1 Mai 1838, §§ 54 og 55) og Temmer og Træ (Fr. 1 Mai 1838, §§ 25 og 57, sammenholdt med Pl. 9 Jun. 1847), som ville være en Følge af de her paabudne Afgiftsforheielser for de nævnte Gienstande, fastsættes nærmere ad administrativ Vei. 12) Alle 12) Alle de Bestemmelser i de mellem Eiere og Brugere af skattepligtige Gienstände og Andre indgaaede Contracter, som maatte kunne vedrøre Udredelsen af den i denne Forordning de faste Eiendomme og andre Gienstande paalagte Krigsstat, og og derhos afvige fra de her givne Forskrifter om den Maade, hvorpaa samme bør udredes og fordeles, skulle for saavidt ingen, hverken directe eller indirecte, Indflydelse have, hvorimod der i Eet og Alt, uanseet slige contractmæssige Bestemmelser, bliver at forholde efter denne Frs Forskrifter. 7781 Zabel over, hvad enhver af Kiøbstæderne i Danmark, udenfor Kiobenhavn, har at udrede af de i foranstaaende Forordnings § 10 ommeldte 50,000 R6d. Rbd. Rbd. ß Roeskilde... 1,127 15 Maribo.. 487 7 Kiøge 749 27 Nysted... 335 12 Helsingør. 2,746 5 Sarkiebing 306 4 Frederikssund. 132 87 Rødby.. 404 9 Hillerød... 660 54 Nafskov. 861 68 Kallundborg 794 19 Stubbefiebing 332 25 Holbek. 756 10 Myfiebing paa Falster 662 69 Nykiebing i Sielland. 380 71 Aalborg 2,583 32 Sore 302 43 Nibe 421 39 Ringsted 420 59 Hiering. 558 87 Slagelse 1,144 Korser 528 71 Sæby Stielskor 38 Stagen 338 35 Frederikshavn 406 59 270 11 447 88 Præste 281 59 Thisted 651 56 Storcheddinge 351 63 Nykiebing paaMorse 412 34 Nestved 815 70 Viborg 1,200 76 Vordingborg 548 13 Sfive 364 56 Stege Rønne. Nero.. Hasle 582 94 Aarhuus 1,456 52 Skanderborg 505 72 Horsens.. 221 60 Randers 2,545 59 318 48 1,771 88 2,382 52 Allinge 174 55 Ebeltoft,. 333 67 Nafirkeby. 194 66 Mariager 202 56 Sandvig 107 4 Hobro.. 276 56 Svanife.. 320 73 Grenaa 324 - Odense... 3,303 85 Ribe. 889 1 Kierteminde 617 78 Middelfart. 512 Varde.. 89 Ringfiebing 510 40 445 4 Assens 856 31 Holstebro.. 426 1 Bogense. 468 3 Lemvig 247 12 Svendborg 1,284 74 Beile.. 971 60 Faaborg 757 87 Fredericia 1,592 30 Nyborg 1,038 42 Kolding.... 937 83 Rudkiebing 635 75 agoid an 6 Jun. Kundg. om Expedit. ad mand. Confirmat. Kundg. fra Justitsminist. ang. hvilke af de giennem det Kgl. Danske Cancelli ad mandatum udfærdigede Expe ditioner der skulle indsendes til Confirmation. od wanis I henhold til de Bestemmelser, som indeholdes i Pat. 31 Mai d. A. ang. Bestallingers og Benaadningsbreves Indsendelse til Kongens Confirmation, har Kongen fastsat, at esternævnte af de i Kong Christian den Ottendes Regieringstid giennem det Kgl. Danske Cancelli i den heisalige Konges Navn og under det Kongelige Segl udfærdigede Expeditioner skulle indsendes til Justitsministeriet, for ligeledes ad mandatum at vorde confirmerede, nemlig Apothekerbevillinger, Giæstgiverbevillinger, Bevillinger som Translateur, Bevillinger som Strandingscommissionair og Bevillinger til Handel paa Landet. Angaaende Tiden, inden hvilken Ansøgningerne om Confirmation skulle være indsendte, med hvad videre dermed staaer i Forbindelse, blive de i ovennævnte Patent indeholdte Regler at iagttage. e 80 ea es 18 ea 6 Jun. 8 Oka 93 84 884 20 ač OA A T SI 00 08 Provisor. Pl., indeholdende en nærmere Regulering af nogle Bestemmelser i Fr. 9 Mai 1806. [Dep. T. 249.] The be bes Gr. Til nærmere Regulering af de Præstationer, som Qvarteerværterne i Kongeriget ifølge § 17 af Fr. 9 Mai 1806, der ved Pl. 24 Mart. d. A. er sat i Kraft, cre plig= at i Straft, ere s tige at yde de hos dem Indqvarterede, samt af den Godtgiørelse, som efter samme Frs § 18 tilkommer varteerværten, saavelsom af den Maade, hvorpaa bemeldte Godtgisrelse efter Frs §§ 19-23 bliver at udbetale til de Baagiel dende, blive herved de nævnte §§ af Fr. 9 Mai 1806 suspenderede, og i Stedet derfor foreløbig bestemt, som følger: 1) Naar Indqvartering finder Sted i Medfør af Fr. 9 Mai 1806, ville Tropperne enten erholde Natural-Forpleining ved directe militair Foranstaltning, eller være at forpleie af dem, hos hvem de ere indquarterede. 2) varteer-Reqvifitionen ber indeholde Oplysning om, hvilke af disse Forpleiningsnormer der følges, og saafremt der under samme Indqvar tering skeer Forandring i den foreskrevne Forpleiningsnorm, have vedkommende Militair-Autoriteter at drage Omsorg for, at saadant kommer til deres Kundskab, som afgive Qvartererne. Pl. om Indqvartering. 3-5 §. 3) Naar Naturalforpleining ved militair Foranstaltning gives 6 Jun. de indquarterede Tropper, have Ovarteerværterne alene at anvise disse fri Benyttelse af Kiokkenleilighed samt Kogeapparater og Brændsel til Madkogning, forsaavidt de Indqvarterede ikke selv ere forsynede dermed. 4) Naar derimod saadan Naturalforpleining ikke gives, er varteerværten pligtig at give de hos ham indqvarterede Militaire af Under-Klasserne (Underofficierer, Understabspersoner, Militairhaandværkere, Spillemænd og Menige) en fuldstændig Forpleining af sund og god Beskaffenhed, saaledes som Menigmand i Egnen nyder, dog uden Bred, hvormed de Indquarterede selv ere forsynede. I Tilfælde af Meningsforskiellighed om Beskaffenheden eller Omfanget af denne Forpleining skal den til enhver Tid reglementerede Portion for Naturalforpleining, naar denne gives ved militair Foranstaltning, tiene til Rettesnor for, hvad den Indquarterede kan fordre og Svarteerværten er pligtig at yde. Sidstnævnte er ligeledes forpligtet til paa Forlangende at yde de hos ham indquarterede Officierer og med dem i Klasse staaende Personer Bespisning for en passende Godtgiørelse, dog kun paa Ankomstdagen til Svarteret, idet de her nævnte Indquarterede senere have selv at sørge for deres Bespisning, imod af Værten at anvises Benyttelse af Kiokken m. v., som efter § 3. 5) For selve Qvarteret til Militaire af Under- Klasserne erlægges ingen Godtgiørelse. Derimod bliver den Betaling, som tilkommer varteerværten for en saadan Mands Forpleining efter foregaaende §, fastsat til 12 ß. om Dagen, der betales ham contant paa Stedet af den Indquarterede, og ville senere Reclamationer om denne Godtgiørelse ikke kunne tages til følge. *) Pl., ang. den Fremgangsmaade, der bliver at bruge, 6 Jun. naar Nogen anseer det fornødent, over anden Mands Grund at anlægge Diger til forebyggelse af Stormfloders Indtrængen over Enge, Kiær eller Agre. [Dep. T. 522 jvfr. Vib. St. T. f. 1846 S. 1127, 1234. Anh. 396. Bet. XXIX. Roest. St. T. 2099, 2407, 3310. Bet. LXVII. 7190

• ) Jvfr. Justitsm. Circ. 8 Jun. (Dep. T. 263). Pl. om Digers Unlæggelse. 1-4 §.

6 Jun. Gr. I Anledning af en af Provindsialstænderne for Norre-Jylland fremsat Indstilling, som de have forbundet med deres Betænkning over det dem i sin Tid forelagte Udkast til en Anordning om skadeligt Vands Afledning, m. v., har Kongen taget under Overveielse, hvorledes der bør forholdes, naar Nogen maatte ansee det fornødent, over anden Mands Grund at anlægge Diger til Forebyggelse af Stormfloders Indtrængen. Efterat et Udkast til en Anordning i denne Anledning nu har været forelagt begge Forsamlinger af Provindsialstænderne for Danmark til Betænknings Afgivelse, har Kongen fundet for godt at byde og befale, som følger: 1) Saafremt Nogen maatte ansee det fornødent, over anden. Mands Grund at anlægge Diger til Forebyggelse af Stormfloders Indtrængen over Enge, Kiær eller Agre, har Vedkommende, naar ingen mindelig Forening derom maatte kunne opnaaes, at henvende sig til den paagieldende Landvæsenscommission. 2) Denne har derefter neiagtigen at undersøge, om der er tilstrækkelig Grund til det nye Anlæg, og navnligen om den Fordeel, der tilsigtes, staaer i et saadant Forhold til de Ulemper, som derved foraarsages, at der er Grund til, uden Vedkommendes Indvilgelse, at paalægge dem, mod Erstatning, at taale en saadan Foranstaltning. 3) Befindes dette ikke at være Tilfældet, afgiver Commissionen herom behørigen be grundet Kiendelse. 4) Skiennes det derimod, efter Localundersøgelsen, at Diget bør tillades anlagt, har Commissionen at bestemme dets Retning, Størrelse og Beskaffenhed, efterat den i fornødent Fald har ladet en til slige Forretningers Udførelse autoriseret Mand foretage de dertil nødvendige Forarbeider, for hvilke Bekostningerne blive at udrede paa samme Maade som de øvrige Udgifter i Anledning af Landvæsenscommissions Forretningen. Ligeledes har Commissionen at afgiøre, hvorvidt der til Digets Opførelse vil behøves Steen eller Græsterv, samt, naar dette skiennes at være Tilfældet, hvor saadant Materiale fan tages paa den Eiers Grund, paa hvilken Diget agtes opført. Endeligen vil Commissionen have at bestemme den Godigiørelse, som for Digets AnPl. om Digers Anlæggelse. 4-5 S. læggelse, Materialets Afgivelse og de hermed forbundne Ulem- 6 Jun. per for Grundeieren bør udredes, saavelsom af hvem og til hvem den bor erlægges. 5) J Henseende til Beregningen af denne Godtgiørelse, der kan ansættes til en Sum een Gang for alle eller til et aarligt Bidrag, for hvis Erlæggelse, om forlanges, bor stilles Sikkerhed, har Landvæsenscommissionen at gaae frem efter de for Afstaaelse af Jord, m. v., til Jernbaner ved Fr. 5 Mart. 1845 foreskrevne Regler. 6) I Tilfælde af, at den Jord, for hvilken Erstatning bliver at give, eies af Een, men bruges af en Anden, bor, naar Erstatningen ansættes til en Sum een Gang for alle, i Almindelighed Eieren have Capitalen, men Brugeren for sin Besiddelsestid den aarlige Rente af 4 pCt. 7) Hvad angaaer den fremtidige Vedligeholdelse af Diget, da skal Grundens Eier være berettiget til at overtage sig samme mod en billig Godtgiørelse, der da af Landvæsenscommissionen bliver at bestemme til et aarligt Bidrag, for hvis Erlæggelse, om forlanges, bør stilles Sikkerhed. Vil derimod Grundeieren ikke befatte sig med Digets Vedligeholdelse, har han at anmelde dette for Landvæsenscommissionen. Og ber da de, der lade Diget opfore, selv drage Omsorg for Vedligeholdelsen, i hvilket Diemed Grundens Eier ber aabne dem den fornødne Adgang til sin Grund og indrømme dem Ret til, mod Erstatning, sammesteds at tage det til Vedligeholdelsen fornødne Materiale, naar saadant ei andetstedsfra uden altfor stor Ulempe kan erholdes, hvorom Landvæsenscommissionen har at give de fornødne Forskrifter, ligesom Grundens Eier og maa staae til Ansvar efter Lovgivningens almindelige Forskrifter, hvis han ved Ulfred af Kreaturer eller paa anden Maade tilføier Diget Beskadigelse. Den Forpligtelse til at vedligeholde Diget, der saaledes paadrages, bliver at tinglæse, naar Eieren af Digegrunden har paataget sig Vedligeholdelsen, ved denne Eiendoms Værneting, og, naar de, hvis Jorder have Nytte af Digets Opførelse, selv skulle besorge dets Vedligeholdelse, ved de sidstnævnte Eiendommes Værneting. 8) Landvæsenscommissionens Kiendelser i de her omhandlede Sager kunne XXV Deels 1ste Hefte. Pl. om Digers Anlæggelse. 8 §. 6 Jun. indankes for Nentekammeret i Dvereensstemmelse med de for deslige Kiendelser i Almindelighed gieldende Regler. 15 Jun. 16 Jun. Kgl. Proclamation til Armeen. Soldater! Efter Slaget ved Slesvig udtalte Jeg for Eder, ifølge Mit Hiertes inderste Drift, Beundringen over den hæ derfulde Maade, hvorpaa I havde udført det Tilbagetog, hvortil den langt overlegne Fiende da havde nødt Eder, og det Haab, at den almægtige Gud ikke vilde forlade vor reffærdige Sag. Det uforfærdede Mod og den diæerve Udholdenhed, I atter have lagt for Dagen i Træfningerne i Sundeved og ved Dyppel, have fornyet Eders Krav paa Min Beundring, ublandet ladet Mig føle den dyrebare Glæde, at vide Eder, tappre Krigere! som det Lands Sonner, til hvis Konge Forsynet har udkaaret Mig, og kronet Mit Haab og Min Tillid til Eder med den skiønneste Bished. Thi Eders Daad, Eders Heltemod er intet Blændværk; med undslettelige Træk har Billedet deraf afspeilet sig i Eders Konges, Eders Medborgeres Hierter; selv Eders Fiende vidner om disse Eders Dyder! Eders Belønning er Kongens og Samtidens dybtfølte Erkiendtlighed, evigt Heltery! Denne Palme vil altid vinke Eder til Kampen: med Gud, for Konge og Fædreland! Justitsminist. Pl. (Resol. 7 Jun.) ang. en Deling af Aronborg Birk i to Jurisdictioner m. m. *) [Dep. T. 240]. Det har behaget Kongen at bifalde: 1) At det nuværende Kronborg District deles i to Jurisdictioner: Kronborg ostre Birk, bestaaende af Tikiob Pastorat samt Asminderød, Gronholt og Noddeboe Sogne, og Kronborg vestre Birk, bestaaende af Esbenderup, Soborg, Gillelcie, Græsted, Maarum, Helfinge, Baldby, Ramlose, Annise, Veiby, Tibirke og Blidstrup Sogne, saaledes at Grændsen mellem Esbønderup og Noddeboe Sogne antages at dannes ved den Skovlinie, der fra Graverhuus ved Edrom Soe gaaer giennem Gribs Skov til Fuglesang ved Kagerup Overdrev, og som udgier Stiellinien mellem første og tredie Kronborgske Skovriderdistrict;

• ) Jvfr. Resol. 31 Det. (Dep. T. 761). Pl. om Kronborg Birks Deling.

2) at enhver af de ansættende Birkedommere maa være be= 16 Jun. rettiget til at afholde Auctionerne over de Skoveffecter, som ere producerede af de i hans District beliggende Kongelige Stove, uden Bensyn til Stedet, hvor Auctionerne holdes; 3) at Birkedommerne enyves for sit Birk overtager den Deel af Skiftevæsenet, Overformynderivæsenet og Lægdsvæsenet, som hidtil har henhørt under Amtsforvalteren i Kronborg District. Pl. ang. Tidenders og Tidsskrifters Forsendelse med 19 Jun. Posten. [Dep. T. 517]. Gr. For at aabne samtlige Tidender og Tidsskrifter, der enten udkomme eller distribueres i Kongeriget og Hertugdommene Adgang til en lige lettet Postforsendelsesret, har Kongen besluttet at hæve Pl. 10 Apr. 1840 og 6 Mai 1842 og i dets Sted at befale som følger: 1) Alle saavel indenlandske som udenlandske i Kongens Lande ikke forbudne Tidender og Tidsskrifter skulle ei alene kunne forsendes med de egentlige. Brevposter og paa alle Postdage, men og med alle af Postvæsenet afbenyttede Leiligheder (Diligencer, Dampskibe, Dagvogne o. s. v.) dog med Dagvognene i Danmark fun forsaavidt dertil maatte være Plads; hvorimod Forsendelsen af periodiske Hesteskrifter indtil videre bliver indskrænket til Pakkeposten. 2) Portoen for alle fornævnte Tidender og Tidsskrifter skal erlægges med 12 pCt., hvilke 12 pet. med Hensyn til indenrigske Tidender og Tidsskrifter skulle beregnes af Abonnementsprisen paa Udgivelsesstedet, men med Hensyn til de udenrigske af Postvæsenets Indkiobspriis. 3) De ved specielle Bestemmelser indremmede særegne Begunstigelser i Henseende til Fritagelse for Porto m. m. skulle, forsaavidt de ikke grunde sig paa de med fremmede, Regieringer afsluttede Postconventioner, for Fremtiden bortfalde. 4) Postvæsenet overtager sig Distributionen, Indcassationen samt det dermed forbundne Ansvar for alle Blade, imod at der i Gebyhrer til vedkommende Postembedsmænd erlægges 13 pCt., der beregnes paa samme Maade som Portoen. 5) Saafremt nogen af Udgiverne af de indenrigske Tidender og Tidsskrifter skulde foretrække ved en dertil antagen Commissionair paa vedkom mende Postcontoir at lade afhente de med Posten forsendte (6%) Pl. omPostforfend. af Tidender ogTidsskr. 5-7 §. 19 Jun. Exemplarer, samt selv sørge for Distributionen og Betalin gens Indcadiation, bliver der i Postudgifter i Alt kun at er 20 Jun. 22 Jun. lægge af Abonnementsprisen paa Udgivelsesstedet, af hvilken Postkassen erholder den i § 2 anforte Porto af 12 pCt., Masten, 43 ssst. tilfalder den ussendende Postembedsmand deels som Gebyhr og deels som Erstatning for hans forøgede Uleilighed med hos vedkommende Udgivere ved hvert Qvartals Udleb at opkræve fornævnte Siettedeel. 6) Den ved Nesol. 13 Oct. 1829 paabudne Afgift til den polytechniske Læreanstalt vedbliver indtil videre. 7) Foranførte Bestemmelser træde í Kraft den 1 Jul. dette Alar. Rentekammer-Kundg. ang., hvilke af de giennem Rentekammeret ad mandatum udfærdigede Expeditioner der, hvad Danmark angaaer, skulle indsendes til Confirmation. I henhold til de Bestemmelser, som indeholdes i Pat. 31 Mai d. A., angaaende Bestallingers og Benaadningsbreves Indsendelse til Kgl. Confirmation, har Kongen, hvad Danmark angaaer, fastsat, at efternævnte af de i Kong Christian den Ottendes Regieringstid giennem Rentekammeret i den hoisalige Konges Navn og under det Kongelige Segl udfærdigede eller confirmerede Expeditioner skulle indsendes til vedkommende Autoritet, for, ligeledes ad mandatum, at vorde confirmerede, nemlig: 1) Bevillinger paa Opførelse af nye Møller paa Landet til Meelmaling, Meel- og Grynmaling eller Grynmaling alene, og i Kiøbstæderne til Grynmaling alene; 2) Bevillinger til, i allerede existerende tilladte Molker at indlægge, hvad Landet betræffer, flere Meel- eller Grynqværne, og, hvad Kiebstæderne angaaer, flere Grynqværne, samt 3) Bevillinger til Krohold eller Vertshuushold, Tracteurhold eller Marketenderi paa Landet. Angaaende Tiden, inden hvilken Ansøgningerne om Confirmation skulle være indsendte, med hvad videre dermed staaer i Forbindelse, blive de i ovennævnte Patent indeholdte Regler at iagttage. Anordn. ang. extraordinair Udskrivning af Heste til Krigsbrug. [Dep. T. 283]. Gr. Med stor Tilfredsstillelse har Kongen seet den Beredvillighed, hvormed Hans kiære troe Undersaatter have lagt Anordn. om Udskrivn. af Heste til Krigsbr. 1-3 §. deres fædrelandskiærlige Sindelag for Dagen, ved paa saa 22 Jun. mange Maader at bidrage til at lette Finantserne Byrden af de extraordinaire Udgifter, som de nuværende Krigsforhold mundgaaelig medføre. Uagtet Kongen saaledes navnligen ved de frivillige Bidrag af Heste, som uden Godtgiorelse ere blevne leverede til Armeen, hidtil har skeet Sig i Stand til at undgaae Udskrivning af Heste til Krigsbrug, saa har Han dog nu, da der til Krigens Fortsættelse udfordres et betydeligt Antal Heste tilveiebragt inden en kort Tidsfrist, fundet det nødvendigt at paabyde en extraordinair Udskrivning af Heste, imod at sammes Værdi, naar derom maatte blive giort Paastand, bliver godtgiort af Finantserne. Og da de Bestemmelser, som indeholdes i de ældre Rescr. 8 Sept. 1779 og 29 Mai 1789, under de forandrede Forhold ei længer kunne komme til Anvendelse, saa har Kongen besluttet som følger: 1) Til Krigens Fortsættelse bliver af Kongeriget Danmark, med Undtagelse af Bornholm, at levere et Antal af 1200 Heste, hvoraf 200 Rideheste og 1000 Trækheste, foruden 30 Heste, som af en Deel Sognecommuner i Fyen allerede tidligere ere leverede uden Betaling, men paa Vilkaar, at der skulde gives Yderne Afslag i det Antal Heste, som de senere ved en forefaldende Udskrivning vilde have at tilveiebringe, saa at der ialt bliver ved Repartition at paaligne et Antal af 1230 Heste. 2) De Ride- og Træk-Heste, der stilles, skulle have samme Heide, som ved Pl. 24 Aug. 1842 er foreskreven for Districtshestene, nemlig i det mindste 10 Qvarteer dansk Anlægsmaal uden Skoc, hvorhos Ridehestene ikke maae være over 10 varteer og 4 Tommer. Hestene maae ikke være under 5 Aar og ikke over 9 Aar gamle, og maa være af en nogenlunde god Skabning, have et godt Fodskifte og rene Been. Der kan leveres saavel Hopper som Vallakker, men ingen Hingste, og der bliver ikke at tage Hensyn til Farven. Enhver Hest bor ved Afleveringen være forsynet med 4 gode Skoc og med en Hampegrime. 3) Det Antal Heste, som ifølge § 1 skal udredes, bliver at fordele paa Kiøbenhavn, paa samtlige Kiøbstæder og paa Landet, i Forhold til Folkemængden efter den sidste Folketælling, saa Anordn. om udskrivn. af Heste til Krigsbr. 3 §. 22 Jun. ledes at 19 Rideheste og 100 Trækhefte blive at udrede af Kiøbenhavn, 23 Rideheste og 108 Trækheste af samtlige Kiøbstæder, og de øvrige 158 Rideheste og 792 Trækheste af samtlige Amters Landdistricter, alt med Undtagelse af Bornholm; og skeer Fordelingen imellem Kiøbstæderne indbyrdes efter disses Folkemængde i Overeensstemmelse med Fr. 7 Jun. 1843, og imellem Amternes Landdistricter indbyrdes i Forhold til deres Hartkorn, hvorved bliver at iagttage, at privilegeret og uprivilegeret Hartkorn regnes lige, men Skov- og Melle-Skylds Hartkorn ikkun regnes halvt mod Ager- og Engs-Hartkorn. I Henhold hertil bliver der ifølge den af Rentekammeret foretagne Repartition at udrede: A. af Kiøbenhavn Trækheste. Rideheste. 19 100 B. af Kiøbstæderne: Roeskilde Riege Helsingør... Frederikssund Hillerød.. Kallundborg Holbek.. Nykiobing i Sielland Sore...) Ringsted f Slagelse Korsør. Stichsker} Præste.. Støreheddinge} Nestved Vordingborg Stege.... Odense Kierteminde Middelfart Assens... 1 2 1 1 1 226 1 III 221 1 121 2138 2 Bogense TAI Svendborg Lateris.. 13 41 Anordn. om Udskrivn. af Heste til Krigsbr. 3 §. 22 Jun. Rideheste. Trækheste. Transport... 13 41 Faaborg Nyborg Rudkiebing Maribo. Nysted.... 2321 2 I Sarkiøbing Redby.. 1 Nakskov. Stubbekøbing Nykiebing paa Falster Aalborg 1 2 6 Nibe Hiering) Skagen Sæby... Frederikshavn Thisted Nykiebing i Jylland. Viborg Stive Aarhuus 1 3 2 4 1 2 Skanderborg AQUAT 1 Horsens. 1 4 Randers 2 Ebeltoft. 1 Mariager Hobro.. Grenaa Ribe Barde Ringkiebing 1 2 1 1 Holstebro Lemvig. Beile... Fredericia Kolding.. 2342 Af Kiebstæderne ialt... C. Af Landet: Kiøbenhavns Amt. Frederiksborg 23 23 108 Rideheste. Trækhefte. 9 48 7 36 Lateris... 16 84 22 Jun. Anordn. om noskrivn. af Heste til Krigsbr. 3-4§. Rideheste. Trækheste. Transport.. Holbek Sore Amt Præste 6103 84 54 100 52 62 Odense Svendborg (efter Fra drag af tidligere fri villig leverede 25He stc)..... (efter Fras drag aftid: 6 48 ligere frivillig leve rede 5 He fte) Maribo Aalborg Hioring Thisted Viborg Aarhuus Skanderborg Randers Ribe Ringkiebing Veile Af Landet ialt. Af Kiøbenhavn.. Af Kiøbstæderne íalt. 128765652758 528 11 13 7 1030 792 19 100 23 108 2544 288 67 41 35 40 28 24 56 36 40 43 200 1000 Angaaende den hensigtsmæssigste Maade, paa hvilken Kiebstædernes eller Amternes Forpligtelse kan opfyldes, saavel i Henseende til Hestenes Leverance, som til deres midlertidige Opstaldning, forsaavidt der ikke strax efter Requisitionen maatte haves Brug for dem (§ 8), have vedkommende Kiøbstad- Communalbestyrelser og Amtsraad at foranstalte det Fornødne. 4) Saafremt Amtsraadene maatte ansee det rettest at lade Leverancen besørge af de respective Sognecommuner, skal dette staae dem frit for; men desuagtet blive de respective Amter Anordn. om Udskrivn. af Hefte til Krigsbr. 4-7 §. dog, imod Regres til Vedkommende, under alle Omstændig= 22 Jun. heder paa samme Maade som Kiebstad-Communerne, i det Hele ansvarlige saavel for selve Hesteleverancen, som for de Omkostninger, Undladelse af denne Forpligtelse kan medføre, og i fornedent Fald pligtige at finde sig i, at de Heste, som bes heves, udtages hos enkelte Beboere. 5) Hestene maae holdes i Beredskab til at kunne leveres 14 Dage fra Dato. Frem stillingen skeer i hvert Amt for sig, derunder indbefattede de i samme beliggende Kiøbstæder, for en særegen Mynstrings- Commission, bestaaende af Amtmanden, en af Amitsraadet udnævnt hestekyndig Landmand, en af Amtmanden udnævnt Magistratsperson fra en af Amtets Kiebstæder og een eller to Dfficerer af Cavalleriet eller Artilleriet. J Tilfælde af Stemmelighed gier det ferste Medlems Stemme Udslaget. Desforuden tilforordnes Commissionen en militair Dyrlæge, eller i alt Fald en anden examineret Dyrlæge, der dog ikke skal have Stemme i Commissionen, men alene være dens Medlemmer til Veiledning. Commissionen afholdes paa eet eller hoist to Steder i hvert Amt, hvor det maatte findes meest beleiligt, og har samme saa hurtigt, som muligt, at bekiendtgiere Tiden og Stedet, hvor Commissionen holdes. For Kiøbenhavn anordnes en særegen Commission, bestaaende af Overpræsidenten eller en Borgermester, to af Stadens Borgerrepræsentanter og en Lærer ved Veterinairskolen, foruden een eller to Officerer og en militair Dyrlæge, som ovenfor bestemt. Commissionen har at afgiore, om de for samme fremstillede Heste findes antagelige eller ei, og er derhos be myndiget til i sidste Fald at træffe de fornødne Foranstalt ninger til de manglende Heftes Tilveiebringelse. Commissionens Kiendelser ere ei Gienstand for Appel. 6) Saasnart en fremstillet Hest af Commissionen er erklæret for antagen, bliver den Kgl. Eiendom, og til den Ende at indbrænde med det fornødne Mærke. Hestene blive at taxere til de gangbare Priser, dog saaledes at den største Bærdi, hvortil Heste af Commissionen maae antages, bestemmes til 130 Rbd. 7) For de Heste, der enten ikke blive fremstillede for Commissionen (§ 5) eller befindes ikke at have de i § 2 foreskrevne EgenAnordn. om udskrivn. afHeste tilkrigsbr. 7-9 §. 22 Jun. skaber, skal Commissionen være bemyndiget til at requirere for Kongens Tieneste et ligesaa stort Antal tienstdygtige Heste paa hvilketsomhelst Sted i Amtet, disse maatte kunne erholdes, uden at derfor erlægges nogen Godtgiørelse af den Kgl. Kasse. Men for at den, hos hvem saaledes en Hest udtages, ei skal blive skadelidende, har Commissionen strax at bestemme Beløbet af den ham efter Hestens virkelige Værdi tilkommende Godtgiørelse, hvilken Øvrigheden efter Paafordring og imod Foreviisning af det den Paagieldende af Commis fionen desangaaende meddeelte Beviis har at foranstalte udbetalt af vedkommende Amtsrepartitionsfond eller Kæmnerkasse inden 4 Uger, imod Regres til den eller dem, der maatte kunne drages til Ansvar for den skete Forsommelse. 8) Hestene blive at aflevere enten strax eller paa nærmere Reqvisi tion, og skulle i sidste Tilfælde i Mellemtiden forblive hos vedkommende Udredere; til hvilken Ende Commissionen strax paa Stedet har i Protokollen at indføre udrederens Navn og Opholdssted tilligemed Hestens Kiendetegn og Taxationssum, hvoraf en Udskrift leveres Udrederen. Udrederne ere pligtige til imod en passende Godtgiørelse at beholde Hestene hos sig, indtil de indfordres, og maae i denne Mellemtid ikke benytte Hestene, uden forsaavidt saadant er fornødent for deres Conservation, ligesom Udrederne blive ansvarlige for den Skade, Hestene maatte lide ved Tilsidesættelse af nysnævnte Forpligtelse. Den ovennævnte Godtgiorelse beregnes efter Dagetallet til faa meget, som af den for Cavalleriheste reglementerede Nation. Der vil saavidt muligt blive foict Anstalt til, at Hestene kunne blive afleverede indenfor Amtets Grændser paa de nærmere bestemte Samlingssteder, for at Hestene derfra ved dertil af Amtet antagne Folk kunne blive bragte til de militaire Depoter uden udgift for Udrederne. Skulde Omstændighederne fordre, at Hestene afleveres udenfor Amtets Grændser, bliver der for de med Hestenes Transport til Afleveringsstedet forbundne Omkostninger at tilstaae Udrederne en Godtgiørelse, som bestemmes efter Miletallet. 9) Bemeldte Heste blive derefter paa nærmere Requisition igiennem den civile Øvrighed at aflevere paa de Steder og Anordn. om Udskrivn. af Heste tilKrigsbr. 9-13 §. til de militaire Autoriteter, som maatte blive bestemte, og 22 Jun. naar Hestene tilligemed de Reqvisiter, der ifølge § 2 skulle medfølge samme, saaledes afleveres, erholder Udrederen, om endog Hesten maatte af bemeldte Militair - Autoritet vorde casseret, vittering for Afleveringen paa det Beviis, som er blevet meddeelt af Commissionen, medmindre Cassationen maatte have sin Grund i en efter det Foranstaaende uforsvar lig Behandling af Hesten, i hvilket Tilfælde ethvert Krav paa Godtgierelse for Hesten bortfalder, og Hesten sælges ved offentlig Auction for den Kgl. Kasses Regning. Denne Kvittering skal da tillige gielde som Anviisning paa Hestens Taxationssum og foderpengene, der ville blive foranstaltede udbetalte vedkommende Udredningsdistrict af den Kgl. Finantskasse, og inden 4 Maaneder efter Afleveringen anviste paa vedkommende Amtstue, forsaavidt Yderne ikke maatte frafalde Krav paa Godtgiørelse. 10) Bliver nogen Hest, for hvis Aflevering Stilleren har erholdt Qvittering, casseret, erholder Stilleren, hvis han ikke vil tage Hesten tilbage, den bestemte Godtgiørelse udbetalt af den Kgl. Kasse, hvorimod Hesten bliver for den Kgl. Kasses Regning at sælge ved offentlig Auction. 11) Naar nogen stillet Hest forinden Afleveringen skulde dee eller blive syg, har Vedkommende derom at tilveiebringe en af Øvrigheden bekræftet Attest, og dermed at henvende sig til Krigsministeren om den ham tilkommende Gødtgiørelse. 12) Naar, udenfor de i § 11 omhandlede Tilfælde, stillede og antagne Heste ikke efter foregaaende Requisition (§ 8), blive afleverede, er vedkommende militaire Autoritet be myndiget til at requirere et lige Antal Heste paa de for samme beqvemmeste Steder, og med Hensyn til Godtgiørelsen herfor forholdes paa den i § 7 foreskrevne Maade. 13) De til Hestenes Modtagelse udnævnte Commissioner have, ved at indsende de af dem førte Protokoller (§ 8), at giore Judberetning til Krigsministeren om de stillede og ikke stillede Heste og tillige at giere Forslag til, paa hvilke Amtstuer Gødtgiørelsen for de stillede Heste bedst vil være at udbetale. Ligeledes have de militaire Autoriteter, som beordres at modtage Hestene, at giøre Indberetning til Krigsministeren, om Anordn. om udskrivn. af Heste til Krigsbr. 13 §. 22 Jun. de afleverede og ikke afleverede saavelsom om de casserede og de i sammes Sted reqvirerede Heste, og dermed tillige at an give Grundene for Cassationen; og har Krigsministeren derefter at foranstalte, at de Godtgierelser, der skulle udbetales af Kongens Kasse, blive anviste giennem Finantsministeren. 22 Jun. Kgl. Kundg. ang. en extraordinair Udskrivning af den hidtil uværnepligtige Befolkning. Gr. Da de nærværende Krigsforhold allerede have paadraget den værnepligtige Landbefolkning en betydeligen foreget Udskrivningsbyrde, finder Kongen det overeensstemmende med Retfærdighed, at den for Værnepligt hidtil fritagne Befolks ning, saafremt Omstændighederne skulde giore det nødvendigt, end yderligere at forege den Krigsstyrke, som nu haves under Baaben, i et vist passende Forhold deeltager i denne Byrde. I dette Diemed, og for at de til Iværksættelsen af denne Udskrivning fornødne forberedende Handlinger strax kunne sættes i Værk, byder og befaler Kongen herved som følger: 1) Forsaavidt den Krig, hvori Danmark er indviklet, skulde endnu hendrage sig i længere Tid, og giøre det fornedent, at den Krigsstyrke, der nu haves under Vaaben, bliver væsentlig foroget, skal der af den for Værnepligten hidtil fritagne Bes folkning i Kongeriget foretages en Udskrivning i et Forhold, som nærmere vil blive bestemt, dog saaledes, at de Udskrevnes Forpligtelse til at forrette Krigstieneste lige med de Værnepligtige, ikke udstrækkes over den Tid, i hvilken deres Tieneste formedelst de bestaaende Krigsforhold findes nødvendig. 2) Til Forberedelse af denne eventuelle Udskrivning skal der strax paa den Maade, som Justitsministeriet nærmere vil have at foreskrive, optages Fortegnelser over det i Aarene 1823, 1824 og 1825 fødte 24, 23 og 22-aarige Mandstab af de Klasser af Kongerigets Befolkning, som hidtil have været fritagne for Værnepligt; og 3) Der bliver at udarbeide et Udkast til en provisorisk Anordning, der nærmere vil være at forelægge Kongen, hvorved den omhandlede Udskrivning og det udskrevne Mandskabs Tienestepligt midlertidig skal fastKundg. om Udskrivn. af d. uværnepligt. Befolkn. sættes, indtil Sagen angaaende almindelig Værnepligt paa 22 Jun. forfatningsmessig Maade kan blive endelig reguleret. *) Pl. fra Ministeriet f. Kirke og Undervisningsvæs. (Resol. 26 Jun. 21 Jun.) ang. Amnestie for dem, som ere under Forføl gelse eller domfældte for Afholdelse af gudelige forfamlinger eller Soretagelse af Daabshandlinger. Kongen har bifaldet, at der meddeles Amnestic for dem, somt maatte være under Forfølgelse eller domfældte for Afholdelse af gudelige Forsamlinger, eller Foretagelse af Daabshandlinger.

• • )

Pl., ang. Udgifterne ved de fremtidige Valg af Al- 6 Jul. thingsmænd, m. v. [Dep. T. 649]. Gr. Efterat have modtaget Altingets Betænkning over det Samme forelagte Udkast til en Placat angaaende Udgifterne ved de fremtidige Valg af Althingsmænd, har Kongen fundet for godt at byde og befale, som følger: 1) Saavel Valgdirecteurerne som Valgbestyrelsernes øvrige Medlemmer paa Island ere berettigede til at nyde 1 Rbd. daglig i Diætpenge, medens de overvære Valgmødet, og ligeledes, dog ikkun faafremt de reise en længere Bei end 1 Miil, medens de udfere de i Fr. 8 Marts 1843 §§ 18 og 22 omhandlede Forretninger. Lige Diætpenge og desforuden Godtgiørelse for Reiseomkostninger efter billig Regning tilkommer under samme Betingelse alle Medlemmer af Valgbestyrelserne for Reiser i Anledning af sidstnævnte Forretninger, men alene de ikke valgberettigede Medlemmer for Reisen til eller fra selve Balgmødet. 2) Valgdirecteuren i Skaptefells Syssel og hans Medhielpere skulle derhos under lige Betingelse i Henseende til Veilængde være berettigede til samme Diætpenge foruden Godtgiørelse af Reiseomkostningerne, naar de reise i Anledning af det i Frs § 35 omhandlede Mode og saalænge dette vedvarer. Dog skal Valgdirecteuren til dette Mode ikkun tilkalde Een af hver af de særskilte Valgbestyrelsers Medlemmer

• ) Jvfr. Justitsminist. Circul. 4 og 28 Jul. (Dep. T. 371 og 429).
  • ) Jvfr. Circ. 26 Jun. i Dep. T. 316. 6 Jul.

6 Jul. Pl. om udgift. v. Althingsmænd. Valg. 2-6 §. og det Den, hvis Reise vil være mindst bekostelig, og ville de Flere, som desuagtet derved maatte indfinde sig. Hverken kunne beregne sig Godtgiorelse for Reiseomkostninger eller Diætpenge. 3) Valgdirecteurerne nyde billig Betaling for en Følgemand til og fra Valgmødet, men deres Medhielpere erholde ingen saadan, med mindre de reise over en besværlig og farlig Vei. Ogsaa skulle samtlige Valgbestyrelsernes Medlemmer være berettigede til at beregne Betaling for Færgen over Sver eller Elve. 4) Til Medhielpere skulle Valgdirec teurerne blandt de dertil i Dvereensstemmelse med Fr. 8 Mart. 1843 § 16 egnede Mænd vælge saadanne, hvis Reiser ville paadrage Districtet de ringeste Bekostninger. 5) Forsaavidt Valglisterne ikke overeensstemmende med Althingsforordningens § 23 kunne trykkes uden Forsendelses-Omkostninger, skulle Valgdirecteurerne være forpligtede til uden Betaling at besørge de fornødne Affkrifter af disse. 6) Det paaligger vedkommende Amtmand nøiagtig at giennemgaae, samt at approbere alle Regninger fra Valgbestyrelserne i Antet, forinden disse udbetales til Vedkommende. Pl., om Forandring i den ved Negl. 8 Jan. 1834 § 6 bestemte Termin for Forsørgelsesrettens Erhvervelse i Island. [Dep. T. 729]. Gr. Efterat Kongen har modtaget Mthingets Betænkning over det Samme forelagte Udkast til en Placat angaaende Forandring i den ved Negl. 8 Jan. 1834 § 6 bestemte Termin for Forsørgelsesrettens Erhvervelse i Island, har Kongen fundet for godt at byde og befale som følger: 1) Det Tidsrum af 5 Aar, der efter Regl. 8 Jan. 1834 § 6 udfordres for at en Person, ved stadigt Ophold i cen og samme Fattigcommune, kan erhverve Forsørgelsesret sammesteds, skal for Fremtiden være forlænget til 10 Aar. 2) Imidlertid skulle Alle, der den 1 Jan. 1849 have fuldendt det efter fornævnte Regl. tilstræffelige femaarige Ophold i en Fattigcommune, i Trangstilfælde nyde Forsørgelse sammesteds, medmindre de maatte have erhvervet sig Forsørgelsesret andetsteds ved efter nysnævnte femaarige Ophold at have opholdt sig i en anden Commune i 10 Aar, forinden de bleve trængende. 3) Jov Pl. om Forsørgelsesretten paa Island. rigt forbliver det i Eet og Alt ved Bestemmelserne i bemeldte 6 Jnl. Reglement og navnlig ved de deri indeholdte Forskrifter om Forsørgelsesrettens Erhvervelse. Valglov for Dannelsen. af den ved Kgl. Kundg. 4 7 Jul. Apr. d. A. bebudede Rigsforsamling. [Dep. T. 337 jvfr. Roest. og Vib. St. T. f. 1848.] Gr. Efterat Kongen fra begge Forsamlinger af de Dans ske Provindsialstænder har modtaget Betænkning over det dem forelagte Udkast til en Valglov for Dannelsen af den ved Kundg. 4 Apr. d. A. bebudede Rigsforsamling, har Han paany taget denne Sag under omhyggelig Overveielse, og da dette vigtige Anliggende ikke taaler længere udsættelse, vil Han Herved give dette Udkast Lovskraft med de Modificationer, hvortil Han efter Stænderforsamlingernes Indstillinger har fundet Sig foranlediget. Hvad Hertugdemmet Slesvig angaaer, er det Kongens Villie, at forsaavidt de ulykkelige Forhold, der bestaae sammesteds, fremdeles skulde vedblive, og Deputerede fra dette Hertugdømme, ifølge Bestemmelserne i nærværende Balglovs §§ 4, 6 og 15, saaledes ikke kunne blive valgte, vil den Forfatning, hvorom Lovudkast vil blive Rigsforsamlingen forelagt, ikke destomindre træde i Kraft, dog saaledes at denne Forfatning kun bliver provisorisk, forsaavidt en folkelig Repræsentation for Hertugdømmet Slesvig, der vil blive valgt efter de samme Principer som den forestaaende Rigsforsamling, maatte onske, at en ny Rigsforsamling tager den hele Forfatningssag under Overveielse for i Forening med Kongen at vedtage de Forandringer, der maatte ansees for ønskelige. Thi byder og befaler Kongen som følger: 1) Den i Kundg. 4 Apr. d. A. bebudede Rigsforsamling, for hvilken Lovudkast om en Forfatning og angaaende Omorganisationen af Provindstalstænder-Institutionen vil blive forelagt, skal bestaae af 193 Medlemmer, af hvilke de 145 blive at vælge af Kongeriget Danmark og Hertugdømmet Slesvig efter de nedenfor angivne Regler, hvorimod Kongen forbeholder Sig selv at udnævne de øvrige 48, og deriblandt 5 for Hans Land Island, hvilke Kongen saavidt muligt vil vælge iblandt Allthingsmændene, og 1 for Færøerne. 2) Valget af de ovenValglov for Dannelsen af Rigsforsaml. 2-4 §. 7 Jul. nævnte 145 Medlemmer af Rigsforsamlingen skeer i Forhold til Folkemængden, saaledes som denne er udfunden ved den i Aaret 1845 foretagne Folketælling, hvorefter 65 Medlemmer ville være at vælge af stifterne, 49 af Nerrejylland og 31 af Hertugdømmet Slesvig. 3) De 114 Medlemmer, der efter det Foranstaaende blive at vælge af Kongeriget Danmark, fordeles paa Staden Kiøbenhavn og Amterne paa følgende Maade: A. Østifterne. Staden Kiøbenhavn. Kiøbenhavns Amt Frederiksborg Holbek Soro Præsto Odense Svendborg Maribo 6. 6. 6. 6. 7. 8. 7. 6. Bornholm 65. B. Tørrejylland. Aalborg Amt. Hiering Thisted Viborg Aarhuus Skanderborg Randers 6. 6. Veile Ringfisbing Ribe 49. 4) De 31 Medlemmer, der skulle vælges af Hertugdømmet Slesvig, blive at fordele paa følgende Maade: 1) Sognene i Haderslev Provsti, de Torninglehnske Districter, forsaavidt de henhøre til Haderslev Amt Valglov for Dannelsen af Rigsforsaml. 4-5 §. til Fogderiet Strandelhiern og til Godserne Gramm og Nybel, saa og de i bemeldte Amt Bosatte, som henhøre til de danske Kirker Vilslev, Vam drup, Seem, St. Clemens.. 2) Sognene i Apenrade Provsti, de i Lygomkloster Amt Bosatte, der høre til danske Kirker, Sognene Ai Sonderborg Provsti, de umiddelbart under Geineralsuperintendenten staaende Sogne Kliplef, Azböll og Gravensteen, Qvars og Dyppel, Sognene under Bispedemmet for Als og Æro samt Augustenborg

3) Sognene i Tøndern Provsti og de i Tøndern Amt Bosatte, som høre til danske Kirker... 4) Sognene i Flensborg Provsti og Sognet Gelting 5) Sognene i Gottorp Provsti, Frederiksberg Sogn i Staden Slesvig, Sognene Cappeln og Hohn, Sognene i Landskabet Stapelholm samt ligeledes de i Hertugdømmet Slesvig Bosatte, som høre til Christkirken i Rendsborg... 6) Sognene i Hütten Herred, Staden Eckernförde samt Sognene i Schwansen og Dänischwold tilligemed Sobatteriet Frederiksort 7) Sognene i Husum og Bredstedt Provsti samt i Eiderstedt Provsti, saa og Odenbel Sogn paa Nordstrand 8) Sognene i Fehmern Landskab.. 5. 5. 4. 4. 5. 3. 4. 1. 31. 5) Valgene, der ere directe, foretages igiennem Valgdistricter, hvert beregnet paa omtrent 12,000 Beboere. Staden Kiøbenhavn, der har at vælge 11 Medlemmer til Rigsforsamlingen, bliver i dette Diemed at inddele i 11 omtrent lige store Districter, af hvilke hvert vælger 1 Deputeret. Ligeledes bliver ethvert af Kongerigets Amter med de i samme værende Kiebstæder, af hvilke ingen har saamange Indvaanere, at Den kan udgiøre et eget Valgdistrict, at inddele i et saa stort Antal Districter, som Amtet har at vælge Deputerede, af XXV Deels iste efte. (7) 1848. 7 Jul. Valglov for Dannelsen af Rigsforsaml. 5-7 §. 7 Jul. hvilke hvert District vælger 1. Disse Valgdistricter blive at bestemme ved et særskilt Regulativ, der, efterat saavel Kiebstædernes Communalbestyrelser som Amtsraadene derover have afgivet Betænkning, vil være at forelægge Kongen til Approbation. Det samme gielder om Inddelingen af Valgdistricterne i Kiøbenhavn, hvortil Communalbestyrelsen har at indkomme med Forslag. *) 6) Valgdistricternes Inddeling i Hertugdømmet Slesvig vil ligeledes være nærmere at fastsætte ved et særskilt Regulativ, der bliver at forelægge Kongen til Approbation, efterat de vedkommende Øvrigheder og commu nale Autoriteter, hvor saadanne bestaae, derover have afgivet Betænkning. 7) For at kunne deeltage i Valget af Medlemmer til Rigsforsamlingen udkræves, at Vedkommende er i Besiddelse af følgende personlige Egenskaber: a) At han har et uplettet Rygte. Ingen kan derfor udove Valgret, som før nogen Forbrydelse er demt til Tab af Embede, Are eller Borgerrettighed, eller som ivvrigt ved Dom er funden skyldig i nogen i den offentlige Mening vanærende Handling, ei heller Nogen, som for en Forbrydelse af foranførte Beskaffenhed har været sat under offentlig Tiltale uden at være aldeles frifunden før samme; b) At han paa den Tid, Balget foregaaer, har opnaaet 30 Mars Alder; e) At han ikke er sat under Værgemaal, eller at hans Bo ikke er taget under Opbuds- eller Fallitbehandling; d) At han ikke er under Forsørgelse af Fattigvæsenet eller har nydt urefunderet Understøttelse af samme; e) At han ikke staaer i noget privat Tienesteforhold, medmindre. Han har en egen Hundstand og selv holder Dug og Disk; f) At han i det sidste Aar har havt fast Bopæl i Valgdistrictet, i hvilken Henseende Kiøbenhavn er at ansee for cet Balgdistrict; g) At han har Indfødsret eller har opholdt sig i de til den danske Stat henhørende Landsdele idetmindste i 10 fulde Aar; h) At

• ) Regulativet for de 19 Amter, approberet af Kongen d. 28

Jul. findes i Dep. T. S. 537 ff. og for Kbhvn i Dep. T. S. 659 ff. Valglov for Dannelsen af Rigsforsaml. 7-9 §. han staaer i personligt undersaatligt Forhold til Kongen. 7 Jul. 8) Til Valgbarhed udkræves de samme Egenskaber, som til Valgret, kun at Betingelsen om Bopælen i Valgdistrictet her bortfalder, og at der kun udfordres, at Vedkommende, paa den Tid Valget foregaaer, har opnaaet en Alder af 25 Aar. 9) For Kongerigets Vedkommende skeer Valglisternes For fattelse paa Landet af Sogneforstanderskaberne, hvert for sit District. Det bliver herved at iagttage, at hvor et Landdistrict er henlagt under et Kiebstedsogn, uden at have sit eget Forstanderskab, bliver det i den her omhandlede Henseende at henføre under, Kiøbstaden. I Lobet af en uge skulle to eller flere af Sogneforstanderskabets. Medlemmer, der ere blevne valgte dertil af Forstanderskabet, hver Sognedag, til visse nærmere bestemte Tider af Dagen, være samlede paa et beqvemt Sted, hvor de, der ville indskrives som Vælgere, enten personligen eller ved en bekiendt Mand have at fremføre Bes giering om at blive optagne paa Listerne, og, forsaavidt det af de tilstedeværende Sogneforstandere findes fornedent, at godtgiere, at de ere i Besiddelse af de til at udove Valgretten fornødne Egenskaber. Det bekiendtgieres 8 Dage forud til Kirkestævne, paa hvilket Sted og til hvilke Tider disse Samlinger holdes. De Modende have ved den Leilighed at opgive deres fulde Navn, Alder, Stilling og Opholdssted, hvil ket Alt i schematisk Orden indføres i en Protocol, som derhos maa være forsynet med en Nubrik, hvori der kan giores Tilførsel om de Puncter, der ellers kunne faae Indflydelse paa den Vedkommendes Valgberettigelse, forsaavidt der senere derom skulde opstaae Spergsmaal. I den efter Indskrivningen følgende Uge har Sogneforstanderskabet, efter den optagne Protocol, at affatte Listerne over de Balgberettigede, der blive at ordne sognes og byviis, hvilke Lister derpaa, bekræftede med Sogneforstanderskabets Underskrift, i Løbet af en Uge fremlægges til almindeligt Eftersyn paa et beqvemt Sted, hvorom det Fornødne bor være bemærket i den nysnævnte Kundgiorelse. Ingen kan dog paa Grund af Udeladelse fordre sig optaget i Listerne, dersom han ikke i rette Tid har meldt sig for at blive indskreven, hvorimod der kan fremsættes (7*) Valglov for Dannelsen af Rigsforsaml. 9-10§. 7 Jul. Indsigelse, hvis Nogen findes optagen paa Listerne, som ikke har de lovbestemte Egenskaber. Disse Indsigelser maae være fremsatte for Sogneforstanderskabet inden Udløbet af den Tid, hvori Listerne cre udlagte til Eftersyn, og har Forstanderskabet, efterat nøiagtig Oplysning paa den hurtigste og simpleste Maade er indhentet, og efterat i fornødent Fald saavel de, der have fremført Erindringerne mod Valglisten, som de, hvilke disse Erindringer angaae, ere tilkaldte, inden tre Dage derefter endeligen at paakiende de saaledes fremkomne Indsigelser. Listerne blive derpaa, forsynede med de Berigtigelser, hvortil de afsagte Kiendelser maatte give Anledning, at tilstils le den i § 10 nævnte Valgbestyrelse for Districtet. I Kiobstæderne forestaaer Communalbestyrelsen Valglisternes Forfattelse, og forholdes hermed paa samme Maade, som for Landet er foreskrevet, kun med den Forskiel, at Listerne affattes under Eet for hele Kiebstaden, uden Hensyn til, om der i samme findes flere Kirkesogne, og at den befalede Bekiendtgiørelse skeer paa den i den vedkommende Kiebstad sædvanlige Maade. Naar Listerne ere endeligen afsluttede, blive de ligeledes at tilstille Districtets Valgbestyrelse. Til Forfattelsen af Valglis sterne for Kiøbenhavn inddeles Staden i 11 Districter. For ethvert af disse indrettes en Bestyrelse bestaaende af tvende Medlemmer af Communalbestyrelsen og tre af Communalbestyrelsen dertil valgte, i Districtet bosiddende Mænd, som forestaae Listernes Affattelse. Communalbestyrelsen bestemmer, hvo af denne Comitees Medlemmer, der skal fungere som Formand. Efterat de fornødne Bekiendtgiørelser have fundet Sted i Adressecontoirets Efterretninger, forholdes der med Hensyn til Valglisternes Affattelse og Udlæggelse paa den ovenanførte Maade, kun at det iagttages, at den, der vil indtegnes i Districtets Valgprotocol, har Bopæl i Districtet. 10) Det samlede Districts Valgbestyrelse bestaaer af saamange Medlemmer, som der ere Sogneforstanderskaber i Distrietet, af hvilke hvert udnævner eet Medlem, samt af en Formand, som Amtsraadet udvælger. Hvis der under Valgdistrictet foruden Landsognene henhører en Kiebstad, udnævner Kiebstaden et til dens Folkemængde svarende Antal MedlemValgl. for Dannelsen af Rigsforsaml. 10-11§. mer af Valgbestyrelsen, hvilket Antal, efter Kiobstad-Commu= 7 Jal. nalbestyrelsens og Amtsraadets Forslag, nærmere af Justitsministeren bliver at fastsætte. Det Samme gielder, naar der under et Balgdistrict skulde henhøre flere Kiøbstæder. Hvor Kiøbstaden i et Valgdistrict har et større Antal Indvaanere end de til Districtet hørende Landsogne, vælger Kiøbstad- Communalbestyrelsen Formanden for Valgbestyrelsen. I de Tilfælde, hvor under Districtet henhøre flere Kiøbstæder, der tilsammen have et større Folkeantal end Landsognene, uagtet ingen enkelt har flere Indvaanere end disse, sammentræde Kiøbstædernes Communalbestyrelser for i Forening at vælge en Formand. I Kiøbenhavn er den Comitee, der forestaaer Valglisternes Affattelse i hvert enkelt District, tillige Valgbestyrelse for Districtet. 11) Valgene foregaae ved en samlet Afstemning af de tilstedeværende Vælgere, og, forsaavidt der fremsættes Indsigelse mod det ved denne Afgiørelsesmaade fremkomne Resultat, ved en individuel Afstemning. Med Hensyn til disse tvende Valgmaader blive følgende Bestemmelfer at iagttage: a) Valgene skulle foretages paa een og samme Dag over hele Landet, forsaavidt Omstændighederne giøre det muligt, og forbeholder Kongen Sig Selv nærmere at bestemme Dagen, paa hvilken Valgene skulle foregaae. Det Fornødne bliver herom af Justitsministeren at bekiendtgiøre i den Berlingske politiske og Avertissementstidende og at meddele samtlige Valgdistricters Bestyrelser saa betimelig, at Kundgiørelse saavel om Valgdagen og Klokkeslettet, da Balghandlingen skal tage sin Begyndelse, som om Stedet, hvor Valget skal foregaae, kan være skeet paa den i § 9 bestemte Maade, senest 8 Dage forinden, hvilken Kundgiørelse foranstaltes i Kiøbenhavn af Valgbestyrelserne selv, i Kiebstæderne af Communalbestyrelserne, og paa Landet af Sogneforstanderskaberne, efterat de derom have modtaget Underretning fra vedkommende Balgbestyrelser. b) Senest Aftenen før Valget finder Sted skal den, der vil komme i Betragtning ved Valget, melde sig for Valgbestyrelsens Formand, som i dette Diemed skal være tilstede paa Valgstedet Dagen for Balghandlingen skal foregaae, og for ham godtgiore sin Valglov for Dannelsen af Rigsforsaml. 11 §. 7 Jul. Qualification til at kunne vælges, hvilket skeer ved at producere et Beviis fra Bestyrelsen for Valglisternes Forfattelse paa det Sted, hvor han har Bopæl, som maa indeholde, at Vedkommende har de til at kunne vælges fornødne Egenska ber, og en Erklæring fra een eller flere i Districtets Lister indtegnede Vælgere, at de ville stille og anbefale ham som Valgcandidat. Den, der ikke inden den nævnte Tid har meldt sig hos Valgbestyrelsens Formand, kan ikke komme i Betragtning ved det forestaaende Valg. Dersom imidlertid en • Balgcandidat for Valgbestyrelsen godtgier, at han ved Sygdom eller andet lignende særdeles Forfald er forhindret i personlig at mode, og et saadant Forfald bliver anerkiendt af Valgbestyrelsen, da kan han blive valgt uden personlig at melde sig for denne Dagen forinden Valget, og uden personlig at overvære Valgforhandlingen. I saa Fald træder en skriftlig Anmeldelse istedetfor den personlige Fremstillen for Valgbestyrelsens Formand. Derimod udfordres ogsaa i dette Tilfælde, at Valgeandidaten stilles og anbefales af een eller flere af Districtets Vælgere, der senest Aftenen forinden Balgdagen have at afgive den i denne Henseende fornødne Erklæ ring til Valgbestyrelsens Formand, ligesom de ogsaa have personlig at indfinde sig ved selve Valghandlingen. Ingen fan melde sig til samtidigt Valg i mere end cet District. c) Paa Valgdagen har Valgbestyrelsen at indfinde sig paa det til Valget bestemte Sted og at medbringe samtlige de for Districtet affattede Valglister (§ 9). Valghandlingen foregaaer aldeles effentligt. Til samme Tid og Sted have Vælgerne at indfinde sig, da Ingen kan stemme ved en Befuldmægtiget. De, der ere blevne stillede som Valgcandidater, samt den eller de Vælgere, der have erklæret at ville stille dem, skulle ligeledes indfinde sig personligen ved Valgme= Det. Efterat Valgbestyrelsens Formand har fremstillet Candidaterne for de forsamlede Vælgere, gives der de Mænd, som have erklæret at ville stille Valgcandidaterne, samt disse selv og Vælgerne Leilighed til, under Ledelse af Valgbestyrelsens Formand, at udtale deres Auskuelser. Valgbestyrel sens Formand og øvrige Medlemmer maae dog hverken an= Valglov forDannelsen af Rigsforsaml. 11-12 §. befale Nogen som Valgcandidat eller udtale sig imod nogen 7 Jul. Candidats Valg, eller overhovedet foretage Noget, hvorved de kunde indvirke paa Udfaldet af Stemmegivningen, hvori de heller ikke selv deeltage. Naar Valgbestyrelsens Formand finder, at de Vedkommende have havt beherig Tid til at udverle deres Anskuelser, er han bemyndiget til at slutte Forhandlingerne, og er Enhver pligtig at underkaste sig hans Bestemmelse saavel herom, som angaaende Tilsidesættelsen af den fornødne Drden under Discussionen. Efterat Forhandlingerne ere endte, sætter Valgbestyrelsens Formand, efter alphabetisk Orden, hver enkelt Valgeandidat, der har stillet sig, under Afstemning, hvilken Afstemning skeer ved Haands Opræfning. Den, som da, efter Valgbestyrelsens Skion, har erholdt de fleste Stemmer, er Districtets Deputerede. Ere Valgbestyrel sens Medlemmer af forskiellig Mening om udfaldet af Voteringen, afgiores Sagen efter de fleste Stemmer, og i Tilfælde af Stemmelighed gier Formandens Mening Udslaget. Skulde det Tilfælde indtræffe, at kun een Candidat har stil- Yet sig, bør han, for at ansees som valgt, have erholdt Stems mefleerhed ved Afstemningen. I modsat Fald berammes Dmvalg afholdt efter en bestemt Tids Forløb, og dersom til dette fremdeles kun den samme Candidat er stillet, ansees han som endelig valgt uden Afstemning. Naar der i førstnævnte Tilfælde fordres Afstemning til Protocollen, vil Afstemningen gaae ud paa simpelt For eller Imod, og Valget vil ogsaa da være betinget af absolut Stemmefleerhed. Dm Udfaldet af Afstemningen skeer Tilførsel til Valgbestyrelsens Protocol, hvori ligeledes Navnene paa de anmeldte Candidater indføres, hvorimod Intet bliver at optage i samme af de stedfundne Forhandlinger. Udfaldet af Valget bliver derhos strax af Balgbestyrelsen at kundgiere for de tilstedeværende Vælgere. 12) Afstemning til Valgprotocollen, hvorved Virkningen af den i foregaaende § omhandlede collective Afstemning hæves, kan fordres af enhver Valgeandidat, der ikke er bleven valgt. Ligeledes kan et Antal af idetmindste 50 af Districtets Vælgere fordre en saadan Afstemning til Valgprotocollen. Fordringen herem skal fremsættes for Valgbestyrelsen inden een Valgl. for Dannelsen af Rigsforsaml. 12-14§. 7 Jul. Time efterat udfaldet af Balget er blevet proclameret, i hvilken Tid Bestyrelsen derfor skal forblive samlet paa Valgstedet, og har den da vieblikkelig at underrette de forsamlede Vælgere om den skete Indsigelse, og at Virkningen af den stedfundne Afstemning som Følge deraf er hævet, samt tilkiendegive dem, at der, overeensstemmende med Indholdet af næste §, strax vil skee Afstemning til Protocollen paa en af de fremstillede Candidater. Det Fornødne herom tilføres Bestyrelsens Protocol, ligesom der i samme bliver at bemærke, hvis ingen Indsigelse fremkommer og Valget altsaa er endeligt. 13) Hvor Afstemning til Protocollen skal finde Sted, bliver denne at foretage af den tilstedeværende Valgbestyrelse umiddelbart efter Balghandlingen og fortsættes, om fornødent. giores, den paafølgende Dag. For at lette Afstemningen, skeer denne til ligesaa mange Protocoller, som der ere Medlemmer i Valgbestyrelsen, Formanden ikke iberegnet. Vælgerne fra eet Landsogn afstemme til samme Protocol, og denne forestaaes af det Medlem fra Sognets Forstanderskab, der er delegeret til Valgbestyrelsen. Hvis der fra en Kiobstad ere flere Medlemmer i Valgbestyrelsen, og der, som Følge heraf, skal afgives Stemme til flere Protocoller, fordeles Bælgerne til Protocollerne efter deres Navnes Bogstavfølge, paa den Maade, som Valgbestyrelsen nærmere fastsætter. Paa samme Maade fordeles Bælgerne i de Kiøbenhavnske Districter. Der kan kun stemmes paa En af de Candidater, der have stillet sig ved det forudgaaende Valg, og angiver Vælgeren til Protocollen, paa hvilken af Candidaterne han stemmer. Valgbestyrelsens Medlemmer afgive deres Stemme sidst. Efter Tilendebringelsen af Afstemningen blive de Stemmer, som enhver Candidat har erholdt til de forskiellige Protocoller, at sammenlægge, hvorefter den Candidat, der har erholdt de fleste Stemmer, proclameres som Districtets Depu terede. Have Flere lige Stemmer, gier Lodtrækning Udslaget. 14) Om Udfaldet af Valget, hvad enten dette er skeet ved det samlede Valg af Districtets Vælgere (§. 11), eller ved Afstemning til Valgprotocollen (§ 13), udfærdiges af Valgbestyrelsen en Act, hvorved Candidaten godtgier at være valgt Valgl. for Dannelsen af Rigsforsaml. 13-15§. til Deputeret for Valgdistrictet. Valgbestyrelsen har derefter 7 Jul. nopholdeligen at giere Indberetning til Justitsministeren om Valgets Udfald. Naar samtlige Indberetninger angaaende de fuldbyrdede Valg ere indkomme til Institsministeriet, ville de valgte Deputeredes Navne, tilligemed Navnene paa de af Kongen udnævnte Medlemmer af Nigsforsamlingen, derfra blive offentligt bekiendtgiorte. 15) Hvad Valglisternes Forfattelse og Valgenes Foretagelse i Hertugdømmet Slesvig angaaer, da vil der være at forholde saavidt muligt overeensstemmende med de før Landet og Kiobstæderne i Kongeriget ovenfor foreskrevne Regler. Justitsminist.-Pl., (Resol. 3 Jul.) ang. nogle Modifi- 7 Jul. cationer i de for Tvangsarbeidsanstalten i Odense gieldende Bestemmelser. [Dep. T. 497]. Det har behaget Kongen at bifalde: 1) at det Beløb af 205 Rbd. aarligt, der ved Rescr. 21 Dec. 1825 blev tilladt at opkræves, til Dækning af Odense Tvangsarbeidsanstalts Gield, i de 20 Aar fra 1826-45 inclusive, maa af Anstalten oppebæres endnu for Aaret 1846; 2) at der maa bevilges Anstaltens Læge en aarlig Len af 20 Rbd. og Benholderen et aarligt Tillæg af 18 Rbd.; 3) at Direc tionen for Tvangsarbeidsanstalten bemyndiges til aarligen at bestemme den Betaling, som vedkommende Communer i Henhold til Pl. 21 Dec. 1825 skulle svare i Forpleiningsomkostninger for hver Person, der indsættes i Anstalten, samt at derhos de Extraudgifter, der i paakommende Tilfælde medgaae til Medicin og særdeles Pleie, udredes særskilt for hver i Anstalten indsat Person af den Commune eller Kasse, for hvis Regning han er indsat; 4) at det Formanden i Odense Fattigvæsenscommission hidtil paahvilende Dvertilsyn med Tvangsarbeidsanstalten overdrages en særegen Inspection, bestaaende af den anden Kgl. beskikkede Raadmand i Odense som fast Medlem, et Medlem af Odense Amtsraad paa Stiftets Landcommuners Vegne samt et Medlem af Odense Byes Fattigcommission paa Kiebstædernes Vegne. et Pl. for Island, ang. Maaden, hvorpaa Omkostningerne 18 Jul. ved Althingets Afholdelse og andre derhen hørende UdPl. om udgifterne ved Althing. Afhold. 1-3 §. 18 Jul. gifter indtil videre skulle tilveiebringes til Erstatning for den Kgl. Jordebogskasse. [Dep. T. 433]. 19 Jul. - Gr. Kongen har fundet det nødvendigt, for at ikke de Summer, der skulle refunderes den Kgl. Kasse for Udredelse af Omkostninger ved Althingets Afholdelse og andre lignende Udgifter skulde opvore til en uforholdsmæssig Størrelse, at foreskrive den Maade, hvorpaa denne Refusion indtil videre bliver at iværksætte. Efter over et i saa Henseende udarbeidet Lovudkast at have modtaget Betænkning fra Althinget, byder og befaler Han derfor som følger: 1) De i Fr. 8 Mart. 1843, § 79, 1ste Membrum, ommeldte Udgifter til Althingsmændenes Diæter og Godtgiorelse for Reise-Omkostninger saavelsom de øvrige med Althingets Holdelse forbundne Bekostninger forsaavidt disse ikke i Medfor af Resol. 19 og 23 Apr. 1845 definitivt afholdes af Finantskassen blive, indtil anderledes bestemmes, at erstatte den Kgl. Jordebogskasse, hvoraf de forskudsviis udredes, ved Ligning med af det samlede Udgiftsbeleb paa hele Landets Jordegods, i Forhold til de jorddrotlige Afgifter, og med paa Lesegodstiende Hundredernes Antal. Præsternes Mensalgaarde og milde Stiftelsers Jorder ere dog fritagne for at inddrages under den paa Jordeiendommene faldende Ligning. 2) Hvorledes der bliver at forholde for at udfinde det paa hver Eiendom, hvad enten denne bebees af Gieren selv eller af en Leier, faldende Bidrag, vil blive foreskrevet giennem Justitsministe riet ved Instructioner for vedkommende Derigheder. *) 3) Det i forestaaende § 2 ommeldte Bidrag udredes af Jordens Bruger, mod Erstatning af Eieren. Justitsminist. Pl., (Resol. 24 Jan.), hvorved Fr. 8 Aug. 1832 ang. Forholdsregler med Hensyn til den indiske Cholera med enkelte Modificationer paany bringes til Anvendelse.

• • )
• ) Ivfr. Justitsminister. Circul. 18 Jul. (Dep. T. 439).
  • ) Ivfr. Circul. 19 Jul. (Dep. T. 376)

16 Aug. (Dep. T. 539) og 30 Aug. 15 Aug. (Dev. T. 533) (Dep. T. 535). Pl. ang. den indiske Cholera. For det Tilfælde, at den indiske Cholera skulde udbrede sig 19 Jul. her i Landet eller nærme sig dets Grændser, har det behaget Kongen at befale, at Fr. 8. Aug. 1832, ang. forandrede Forholdsregler med Hensyn til den fornævnte Sygdom, atter skal træde i Virksomhed, dog med følgende nærmere Modificationer: 1) At den Myndighed, som var tillagt de i bemeldte Frs § 1 ommeldte Sundhedscommissioner for Landdistricter nes Vedkommende, nu i Henhold til Fr. 13 Aug. 1841 gaaer over til Sogneforstanderskaberne, dog saaledes at Sognepræsterne, om de end ellers ikke ere Formænd i disse, beholde den særdeles Deeltagelse i den Sundhedscommissionerne tillagte Virksomhed, som Fr. 19 Jun. 1831 § 7 anviser dem, samt at Amtmændene bemyndiges til i disse Sager at tilforordne Sogneforstanderskaberne en eller anden Mand, hvis Medvirkning i saa Henseende maatte ansees gavnlig. 2) At den Bestemmelse, som indeholdes i bemeldte Lovbuds § 4 in fine, og hvorefter ethvert Huus, hvori Sygdommen yttrer sig, skal giores fiendelig ved en paa Gadedøren eller Porten paaheftet trykt eller tydeligt skreven Seddel, der tilkiendegiver, at sammesteds er Cholera, ligesom og en lignende Seddel bet paasættes den Families Værelser, hos hvilken den Syge opholder sig, bortfalder. Kundg. fra Handelsministeriet, ang. hvilke af de igiennem 21 Jul. General-Toldkammer og Commerce-Collegiet ad mandatum udfærdigede Expeditioner, der skulle indsendes til Confirmation. I Henhold til de Bestemmelser, som indeholdes i Pat. 31 Mai d. A., angaaende Bestallingers og Benaadningsbreves Indsendelse til Kgl. Confirmation, har Kongen fastsat, at alle de i Kong Christian den Ottendes Regieringstid igiennem General -Toldkammer- og Commerce-Collegiet ad mandatum ud=" færdigede Privilegier og Bevillinger til industrielle Anlæg, med Undtagelse af de ved Resol. 14 Febr. 1840 som frie Næringsveie erklærede Industriegrene, nemlig Valkeværker paa Landet, Presning og Appretering af Landboens Huusflidsfrembringelser, Batfabrikker og Stivelsefabrikker paa Landet, maae indkaldes til Confirmation. Angaaende Tiden, inden Rundg. om Expedit. ad mandat. Confirmation. 21 Jul. hvilken Ansøgningerne om Confirmation skulle være indsendte, med hvad videre dermed staaer i Forbindelse, blive de i ovennævnte Patent indeholdte Negler at iagttage. 22 Jul. 22 Jul. Justitsminist. Pl. (Resol. 21 Jul.) ang. Ophævelse af den Kgl. Ovarantaine-Direction. Det har behaget Kongen at ophæve den Kgl. Qvarantaine- Direction, samt at bifalde, at de under bemeldte Direction hørende Forretninger provisorisk henlægges under Handelsministeriet, hvorunder ligeledes de under Directionen ansatte Embedsmænd provisorisk ville have at sortere. Pl. fra Handelsminister. ang. Qvarantaine-foranstalt ninger i Anledning af Cholera. (Resol. 21 Jul) - - I henhold til den giennem Justitsministeriet under Dags Dato udkomne Pl. ang. den hidtilværende Qvarantaine-Directions Ophævelse og sammes Forretningers provisoriske Henlæggelse til Handelsministeriet, bringes herved til almindelig Kundskab, at det har behaget Kongen at bemyndige Samme til indtil videre at forlænge den i Pl. 28 Mart, 1832 med Hensyn til Cholera morbus fastsatte Quarantainetid fra 5 til 10 Dage, ligesom ogsaa til efter Omstændighedernes Medfør at kunne paabyde, at ethvert sydfra til Helsingør, Tyborg eller Fredericia fra cholerasmittet eller mistænkt Sted ankom mende Skib, som er bestemt til dansk eller hvis den svensk norske Regiering maatte enste det ogsaa til svensk eller norsk Havn nordenfor Sund- og Stromtoldlinien, skal udholde Observations Qvarantaine ved de nævnte Sund- og Stromtoldsteder i den Deel af Qvarantainetiden, som ikke er forløbet siden Skibets Afgang fra smittet eller mistænkt Sted. Quarantainetiden for Cholera morbus bliver saaledes indtil videre forlænget til 10 Dage og paabydes ligeledes indtil videre Observations Quarantaine, som meldt, ved Helsingør, Nyborg og Fredericia, ikke allene for alle dertil bestemte Skibe, paa hvilke saadan narantaine efter de gieldende Anordn. er anvendelig, men endvidere for saadanne fra cholerasmittet eller mistænkt Sted sendenfor Sund- eller Stromtoldlinien kommende Stibe, som ere bestemte til dansk Havn nordenfor be meldte Linie, Alt dog kun, forsaavidt ikke Henvisning til Losnings - eller Rensnings-varantaine vil være fornøden ifølge Pl. om varantainevæsenet i Anl. af Cholera. Pl. 28 Mart. 1832 § 2. Hvorvidt den sidst anførte Be 22 Jul. stemmelse vil finde Anvendelse paa Skibe, bestemte til norske- eller svenske Havne, derom forbeholdes nærmere Tilfiendegivelse. *) 22 Jul. Pl. om, at alt Strafarbeide af 2 Aar og derunder, som Nogen idommes paa de Vestindiske Øer, skal udstaaes i St. Croix Arresthuus eller i St. Thomæ fort. [Dep. T. 425]. Gr. Ligesom det allerede ved Rescr. 30 Nov. 1836 er bestemt, at, naar Nogen paa de Vestindiske Der demmes til Straf af Arbeide i en af de herværende Straffeanstalter paa 2 Aar eller fortere Tid, kan derfor substitueres ligesaa lang Tids Arbeide i et Fort paa bemeldte Der, saaledes har Kongen fundet det hensigtsmæssigt nu at bestemme, at alt saadant Arbeide for Fremtiden i Regelen skal udstaaes der paa Derne. Thi byder og befaler Kongen, som følger: Alt Strafarbeide paa 2 Aar eller kortere Tid, som Nogen idemmes paa de Vestindiske Der, skal for Fremtiden udstaaes enten i St. Croix Arresthuns. eller i St. Thoma Fort, hvor den Paagieldende bliver at holde til passende offentligt Arbeide; dog bemyndiges den Kgl. Vestindiske Regiering til at hidsende Vedkommende for at udstaae Straffen her i Riget, naar enten hans Helbredstilstand eller andre i hans personlige Stilling eller de locale Forhold grundede Hensyn undtagelsesviis giere en saa dan Forandring af Straffestedet nødvendig, og dette derhos er overeensstemmende med hans eget Duske. Anordn. f. Slesvig, hvorved Fr. 7 Aug. 1832 ang. For: 1 Aug. holdsregler med Hensyn til den indiske Cholera med nogle Forandringer paa ny bringes til Anvendelse. Kirke- og Underviisu-Minist. Pl. (Resol. 29 Jul.) ang. 10 Aug. en forandret Indretning af den ved Fund. for Kbhavns Universitet 7 Mai 1788 Cap. V. § 4 anordnede Magisterconferents. [Dep. T. 481]. Det har behaget Kongen at bestemme som følger: De, som agte at disputere for Magistergraden i det philosophiske Fa=

• ) Ivfr. Circ. fra Justitsminister. 19 Jul. vg fra Handelsminifter.

22 Jul. i Dep. T. 376 og 383. Pl. ang. Magisterconferents. 10 Ang. cultet, og som ikke i Henhold til Fr. 9 Jan. 1824 dertil have erhvervet sig Adgang ved at have taget en Embeddera. Ja men med bedste Characteer, have i Overcensstemmelse med Univ. Fund. 7 Mai 1788 Cap. V. § 4, at underkaste sig en Conferents, der bliver at afholde efter følgende Regler: 1) Conferentsen bestaaer i en skriftlig og en mundtlig Prove i det Fag, hvilket Candidaten, der agter at erhverve Graden, angiver som sit Hovedstudium, som maa bestaae i en heel under Facultetet hørende Videnskabsgreen i dens Sammen hæng og Hoveddele, saaledes dog at en mere speciel Retning særlig kan fremhæves; 2) det philosophiske Facultet har i et- Hvert forekommende Tilfælde at afgiore, hvorvidt det af Candidaten Opgivne er tilstrækkeligt til at fyldestgiere de saaledes foreskrevne Fordringer, ligesom det bliver bemeldte Facultet, der ved sine nærmest vedkommende og af Samme dertil committerede Professorer har at forestaae Afholdelsen af denne Prove; 3) ved den skriftlige Prove skal forelægges Candis daten een Opgave til Besvarelse hiemme i en Tid af 4 à 6 Uger og med Tilladelse til dertil at benytte ethvert litterairt Hielpemiddel, og tre Opgaver til Besvarelse ved selve Prøven, over hvilke foran omtalte Professorer have at meddele Facultetet deres Dom; 4) den mundtlige Prove skal, efter Candidatens eget Valg, bestaae enten i Afholdelsen af tre offentlige Forelæsninger over forelagte Opgaver, den ene med 8 Dages, den anden med 2 Dages og den tredie med 6 Timers Forberedelse, eller i en mundtlig offentlig Examen i alle Hoveddele af det af Candidaten opgivne Videnskabsfag. 10 Aug. 'Kirke- og Underviisn.-Minist. Pl. (Resol. 29 Jul.) ang. Indretning af en statsvidenskabelig Examen ved Kbhavns Universitet. [Dep. T. 457]. Det har behaget Kongen at bestemme: 1) at der ved Kbhavns Universitet indrettes en statsvidenskabelig Examen, ved hvilken bliver at giere Rede for: a. politisk Deconomic, der under indbefattet: 1) Videnskabens Historie. 2) Nationaloeconomiens Theorie og Politik, under den sidste navnligen Agricultur, Industries og Handelspolitik, Alt med specielt Hensyn til Fædrelandets Lovgivning og Forhold. 3) Finants Pl. om en statsvidenskabelig Eramen. videnskab. b. Statistik, decks Statistikens Theorie, deels Fæ- 10 Aug. drelandets Statistik i udførligere. Omfang, og deels comparativ Statistik. c. Offentlig Net, deels almindelig Statsret, deels Fædrelandets offentlige Net, saavel Forfatnings- som Forvaltningsret, og endelig Folkeret. d. Statsvidenskabelig Encyclopædie. e. Retsvidenskabelig Encyclopedie, saaledes at Candidaten, foruden et Overblik over hele Retsvidenskaben, har en grundig Kundskab i de Dele af Fædrelandets Lovgivning, som staae nærmest i Forbindelse med Statsadministrationen, navnligen Formuesret, Landboret, Soret, Handelsret og Næringsret. f. den nyere Tids politiske Historie, navnligen siden den vestphalske Fred. 2) at det juridiske Facultet ved Universitetet udvides til og gives Navn af rets- og statsvidenska beligt Facultet," og at til dette samtlige statsvidenskabelige Forelæsninger med dertil hørende Examen blive at henlægge. 3) at Adgangen til at underkaste sig denne Eramen kun gieres afhængig af de samme Betingelser, som udfordres for at man kan underkaste sig de andre academiske Embedseramina, dog saaledes, at den, der har bestaaet den polytechniske Examen eller den ved Plan 27 Febr. 1844 befalede Afgangsexamen ved den Kgl. militaire Heiskole, skal, selv om han ikke er academisk Borger, have Ret til at underkaste sig denne Examen. Kirke og Underviisn. -Minist. Pl. (Nesol. 12 Aug.) ang. 18 Aug. en Forandring i Bestemmelserne Fund. 7 Mai 1788 Cap. IV. § 13, betreffende hvilke Rald Candidater og personelle Capellaner med næstbedste og sidste Characteer have [Dep. T. 521]. Adgang til at søge. Efterat de ved den føretagne Omregulering af samtlige Præstekalds Judtægter i Danmark udfundne nye Ansættelsessummer ved flere Kgl. Resolutioner ere blevne, approberede til for Fremtiden at træde istedet for de hidtil gieldende gamle Angivelser, har Ministeriet nedlagt Forestilling om, at der, paa Grund af den skete Omregulering, maa foretages en Forandring i Bestemmelserne i Fund. 7 Mai 1788 Cap. IV. § 13, angaaende Grændsen for de Kald, som Candidater og personelle Capellaner med næstbedste og sidste Characteer have Pl. om Ansøgninger om Præstekald. 18 Aug. Adgang til at søge. Det har derpaa behaget Kongen at bifalde: at de Kald i samtlige Stifter i Danmark, hvis Ansæt telse ved den skete Omregulering er funden at være 220 Rbd. eller derunder, for Fremtiden kunne søges af Candidater og personelle Capellaner med næstbedste Characteer, og at de af disse Kald, hvis nye Ansættelsessum er 170 Rbd. eller derunder, tillige kunne ansøges af Candidater og personelle Capellaner med sidste Characteer. 21 Aug. Pl. ang. at de i visse Tilfælde befalede Bekiendtgiø relser i den Altonaiske Mercur, de Hamborgste Aviser og paa Hamborgs Børs indtil videre skulle bortfalde. [Dep. T. 505]. I Betragtning af de nuværende Tidsomstændigheder har Kongen fundet for godt at fastsætte, at i de Tilfælde, hvor Proclamata, Stævninger eller andre offentlige Bekiendtgiørelser, som udstedes her i Riget, skulle indføres i den Altonaiske Mercur eller en Hamborgsk Avis eller kundgiores paa Hamborgs Bors, skal denne Publicationsmaade indtil videre bortfalde, saa at deslige Bekiendtgiørelser, naar de ere indførte i den Berlingske politiske og Avertissementstidende samt Adressecontoirets Efterretninger eller vedkommende Stiftsavis, skulle efter det befalede Barsels Udløb have samme Virkning, som om Kundgiørelsen tillige var skeet paa en af de nysnævnte Maader. Hvad de siden den 1 Mart. d. A. stedfundne Bekiendtgisrelser angaaer, der ikke overeensstemmende med Anordningerne ere indrykkede i den Altonaiske Mercur og en Hamborgsk Avis eller kundgiorte paa Hamborgs Bors, bliver det lovbestemte Varsel først at regne fra nærværende Anordnings Datum, uden at dog nogen fornyet Bekiendtgiørelse i de herværende Aviser i den Anledning skal foregaae. 21 Aug. Befg. fra Finantsminist. ang. Udprægningen af Thron: bestigelses-Species. (Resol. 19 Aug.). Kongen har bifaldet, at der til minde om Hans Thron bestigelse udpræges en Thronbestigelsesspecies med Kongens Brystbillede paa Adversen, med Omsfrist: Frederik VII., Konge af Danmark" og Balgsprog: Folkets Kiærlighed min Styrke", samt paa Reversen: Heisalig Kongens Brystbillede. Pl. om Hospit. og Medicinalv. i Island. Justitsminist. Pl. (Resol. 12 Aug.) ang. en Forandring 23 Aug. af Hospitalerne og Medicinalvæsenet i Island.. I Anledning af det i 1847 afholdte Althings Petition angaaende Forandring af Hospitalerne og Medicinalvæsenet paa Joland har det behaget Kongen at resolvere: 1) at ingen Spedalske herefter bør indtages i de nuværende Hospita ler i Island, men at Hospitalsjorderne enten ber bortbygs= . les eller ogsaa, hvis dette maatte ansees tienligere, og Justitsministeriet, til hvis Approbation Sagen i faa Fald bliver at indstille, Intet derimod finder til Hinder, bortsælges; 2) at de Beholdninger, som af de islandske Hospitalers Eiendomme og Indtægter deels allerede ere opsamlede, deels fremdeles opspares, samles til et Fond, hvis Midler blive at giøre saa frugtbringende, som skee kan, og hvis Bestemmelse det er at forbedre Medicinalindretningen i Landet, dog saaledes at Midlerne fremdeles og indtil videre administreres særskilt for hvert Hospital paa samme Maade, som hidtil; 3) at det tillades saavel Landphysicus paa Island, som de der ansatte Districtslæger at undervise Hjelpelæger til Afhielpning af Landets Trang til Læger, og at der aarligen, indtil videre, maa anvendes indtil 200 Rbd. af hvert Amts Repartitionsfond som Godtgiørelser for denne Undervisning, men at forøvrigt Grændserne for den de saaledes Oplærte tilstaaede Ret til at practisere med hvad videre hermed staaer i Forbindelse, forbeholdes nærmere regulerende Bestemmelser. Vaabenstilstands - Convention mellem H. M. Kongen 26 Aug. af Danmark og H. M. Kongen af Preussen, saavel i Eget, som i det Tydske Forbunds Navn og paa Sammes Begne, afsluttet i Malmø (paa fransk, dansk og tydsk). 4to. H. M. Kongen af Danmark, Hertug af Slesvig og Holsteen, paa den ene Side, og H. M. Kongen af Preussen, handlende saavel i sit eget Navn, som i det tydske Forbunds Navn og paa Sames Begne, paa den anden Side, ledede af det Ønske snarest muligt at giøre Ende paa Fiendtlighederne mellem deres resp. Krigsmagt, have, i det Diemed at slutte en Vaabenstilstand under H. M. Kongen af Sverrig og Norges Mediation, udnævnt til Deres Befuldmægtigede, Kon- XXV Deels 1ste efte. (8) Vaabenstilst.Conv. im.Dmk og Preuss. Art. 1-6. 26 Aug. gen af Danmark Herr Christian Hoyer Bille, Hans Kammerherre, Hans overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos H. M. Kongen af Sverrig og Norge &c., og. Herr Holger Christian Reedt, Hans Kammerherre &c.; og H. M. Kongen af Preussen Herr Gustav v. Below, Hans Generalmajor à la suite &c., hvilke ere traadte sammen i Staden Malmø, og efter at have udverlet deres i god og behørig Form befundne Fuldmagter, ere komne overeens om følgende Artikler: 1) At regne fra nærværende Conventions Underskrifts Datum, skal der være et fuldkomment Ophor af Fiendtlighederne tillands og tilsves i 7 Maaneder, med een Maaneds Opsigelse for enhver af de contraherende Parter. Finder ingen Opsigelse Sted fra den ene eller den anden Side, ansees Vaabenstilstandens Forlængelse som indrommet af begge Parter. 2) Opsiges Vaabenstilstanden fra een af Siderne, kunne de respective Armeer atter indtage de Positioner, som de have inde i det Dieblik, da nærværende Convention afsluttes, og som skulle betegnes paa et Kort af tvende til dette Diemed af de commanderende Generaler beskikkede Officerer. 3). De af H. Danske Majestæts Severn iværksatte Blokader skulle ophøre umiddelbart efter Ratificationernes Udverling, og de i saa Henseende fornødne Ordrer skulle, om muligt, afgaae samme Dag til Cheferne for de danske Krigsfribe. 4) Alle Krigs- og politiske Fanger skulle fra begge Sider frigives uden Opher eller Forbehold. 5) Alle siden Krigens Begyndelse opbragte eller under Beslag lagte Skibe og Ladninger skulle frigives inden Forløbet af 12 Dage, fra nærværende Conventions Underskrift at regue, eller før, om skee kan. Preussen samtykker, saavel i sit eget som i det tydske Forbunds Navn, i at holde Danmark skadesløs for de i Jylland in natura for de preussiske Troppers og Forbundstroppernes Regning, opkrævede Requisitioner; og Danmark, paa sin Side, forbinder sig til at tilbagegive Værdien af de Stibe eller Ladninger, som maatte være bleven solgte og ikke kunne tilbagegives in natura. 6) Begge Hertugdommene, og dertil hørende Der, skulle remmes af de Danske og det tydske Forbunds Tropper i Lobet af 12 Dage, efter at Befalingen speeld VXX' Vaabenstilst. Conv. m.Dmk.ogPreuss. Art.6-7. 1818. desangaaende er kommen de overstcommanderende Generaler 26 Aug. tilhænde. Ikkedestomindre kunne Kongen af Danmark og det tydske Forbund lade Hospitalerne og de militaire Depoter, som forefindes for Kongen af Danmarks Vedkommende paa Den Ms, og for Forbundets i Staden Altona, saavelsom paa andre Punkter i begge Hertugdommene, bevogte af Detaschementer af danske Tropper og Forbundstropper, hvis Antal for ingen af begge parterne kan overstige 2000 Mand. De fødte Slesvigere, der som Soldater for Tiden befinde sig i militair Tieneste i Hertugdommene, skulle ordnes i særskilte Corps og stationeres i Hertugdømmet Slesvig. Disse Corps skulle, til den offentlige Roligheds Opretholdelse, stilles under Befaling af den, i Overeensstemmelse med den følgende Artikel, indsatte Bestyrelse, hvilken, til Lettelse for Landet, kan hiempermittere til deres Fedestavn de Officerer og Soldater, som ikke ansees nødvendige til Tienesten. Den i Holsteen stationerede Militairmagt skal bestaae af det nuværende Antal af dette Hertugdømmes, til Forbunds-Armeen henhørende, regulaire Tropper. Disse holsteensfe Tropper skulle staae til Raadighed for Bestyrelsen af begge Hertugdømmer, men de res Antal kan fun nedsættes efter Overcenskomst mellem denne Bestyrelse og Forbundsarmeens Overgeneral. 7) De tvende contraherende Parter ere komme overeens om at oprette for begge Hertugdommene under Vaabenstilstanden en collectiv Bestyrelse, som skal udøve sine Functioner i Kongen af Danmarks Navn, i Hans Egenskab af Hertug af Slesvig og Holsteen, og med samme Myndighed, med Undtagelse af den lovgivende Magt, hvis udøvelse skal hvile saalænge Vaabenstilstanden varer. Denne Bestyrelse skal bestaae af 5 Medlemmer, at udvælge mellem Notabiliteter i begge Hertugdømmer, som nyde almindelig Agtelse og Anseelse. To af disse Medlemmer skulle udnævnes af Kongen af Danmark, Hertug af Slesvig og Holsteen, for Hertugdømmet Slesvig, og to af Kongen af Preussen, paa det tydske Forbunds Vegne, for Hertugdømmet Holsteen. Det femte Medlem, der skal udøve Præsident-Functionerne i Collectiv-Bestyrelsen for begge Her tugdemmene, skal udnævnes efter fælles Overeenskomst mellem (8*) Vaabenstilst. Conv. m.Dmk og Preuss. Art.7-9. 26 Aug. ovennævnte Deres Majestæter. Det er vedtaget, at hverken Medlemmerne af den fer den 17 Mart. fungerende slesvig- Holsteenske Regiering, ei heller de, der have dannet Regierin gen efter denne Tid, kunne have Sæde i denne nye Bestyrel sescommission, som skal træde i Virksomhed snarest muligt, og senest 14 Dage efter nærværende Conventions Underskrift. Det er ligeledes vedtaget, at alle Love, Anordninger og administrative Forholdsregler, hvilkesomhelst, som ere udgaaede for Hertugdømmene siden 17 Mart. sidstleden, ophæves fra det Dieblik den nye Bestyrelse træder i Birksomhed, hvilken dog er befoiet til atter at sætte saadanne senere end hiint Tidspunkt udgaaede Love, Anordninger og administrative Forholdsregler i Kraft, hvis Bibeholdelse forekommer den uundværlig eller nyttig for de løbende Sagers regelmæssige Gang, men som dog ikke skulle indeholde Noget, som strider imod Bestemmelserne i Art. 11. 8) Kongen af Danmark og Kongen af Preussen i det tydske Forbunds Navn ere bessiede til, hver paa sin Sidé, at beskikke en Commissair, for at opholde sig i Hertugdømmene under Baabenstilstanden og for, paa en mæglende Maade (officieusement), at vaage over Udførelsen af nærværende Conventions Bestemmelser, saavelsom over den upartiske Anvendelse af de til Gunst for den danske eller den tydske Befolkning eristerende Love. 9) Hertugdømmet Lauenborg skal under Vaabenstilstanden bestyres af en Commission, af hvilken Kongen af Danmark, i sin Egenskab af Hertug af Lauenborg, udnævner eet Medlem, Kongen af Preussen i det tydske Forbunds Navn et andet Medlem, og det 3die Medlem, som skal præsidere i Hertugdommets Bestyrelse, skal udnævnes efter fælles Overeenskomst mellem begge Souverainer. Denne Commission skal bestyre Hertugdømmet Lauenborg i Kongen af Danmarks Navn, som Hertug af Lauenborg, paa samme Maade som er fastsat i Artikel 7 med Hensyn til Hertugdommene Slesvig og Holsteen. Det vil berve paa en Overeenskomst mellem denne Bestyrelse og den commanderende General for Forbundstropperne, om der maatte være Anledning til at lade et Detachement af For-, Bundstropperne rykke ind i Hertugdømmet, for at blive der til Vaabenstilst. Conv.m.Dmk og Preuss. Art.9-12. Administrationens Disposition. 10) Begge contraherende 26 Aug. Barter ville anholde om Storbritanniens Garanti med Hensyn til den neiagtige Overholdelse af nærværende Vaabenstilstands Artikler. 11) Det er udtrykkeligt vedtaget, at denne Conventions Bestemmelser paa ingen Maade skulle indeholde noget til Præjudice for Betingelserne for den endelige Fred, til hvis Opnaaelse Underhandlinger uførtevet skulle aabnes, og at hverken Danmark eller Forbundet opgiver de Prætentioner og Krav, som de giensidigt have giort gieldende. 12) Nærvæ rende Convention skal ratificeres og Ratificationerne ndverles i Lübeck i Lebet af 8 Dage, at regne fra Underskriftens Datum.

• ) Nærværende Convention, som udfærdiges in duplo,

er affattet i det franske, danske og tydske Sprog. Det er vedtaget, at Tvivl, der maatte opstaae med Hensyn til Conventionens Fortolkning, skulle afgieres efter den franske Text., Pl., indeholdende nogle Modificationer i og nærmere 26 Aug. Bestemmelser af Fr. 5 Jun. 1848. [Dep. T. 609. jvfr. Vib. St. T. f. 1848 S. 27, 230 og III]. Gr. Da Kongen fandt det nødvendigt d. 5 Jun. sidstleden at lade udgaae en Fr. ang. Udstedelse af rentebærende Creditbeviser og Paabydelse af en Krigsskat, uden forinden derover at have kunnet indhente Betænkning fra Provindsialstænderne for Nørre-Jylland, forbeholdt Han Sig at giere saadanne Forandringer i denne Forordnings Bestemmelser ang. Krigsskatten, som den Betænkning, bemeldte Provindsialstænder fildigere vilde komme til at meddele, maatte give Anledning til. Efter nu at have modtaget denne, byder og befaler Kongen, som følger: 1) Den Fritagelse, som i Anordn. 5 Jun. d. A., § 6, er tilstaaet alle Huse med Jord, hvis Hartkorn, beregnet paa den der angivne Maade, ikke udgier en Tønde, for Deeltagelse i Krigsskatten, saalænge deres Besiddere ligge i Feldten, skal være gieldende, forsaavidt de nævnte Hartkornsbesiddere i kortere eller længere Tid have ligget i Feldten i Løbet af det

• ) Ratificationerne ere ubverlede i Lübeck den 1 Sept. 1848 af de

giensidige Befuldmægtigede. pl. om Forandr. i Fr. om Krigsskatten. 1-5 §. 26 Aug. Halvaar, der gaaer forud for en af Skatteterminerne. Jevrigt vedkommer denne Fritagelse alene Brugernes, men ikke tillige Eiernes Andeel i den af Stederne gaaende Krigsskat. 2) Forsaavidt der i bemeldte § i Fr. 5 Jun. d. A. omtales 11 Jun. og 11 Jun. Termin, forandres dette til Jun. Termin. 3) Naar det endvidere sammesteds er bestemt, at, saafremt en i en Eiendom paa Prieritet indestaaende Capital er eller bliver opsagt til Udbetaling i 11 Dec. Termin 1848 eller i Jun. Termin 1849, Grundeieren i saa Fald, ved Udbetaling af Capital og Rente, skal være befeiet til, paa een Gang at liqvidere, hvad der til den Tid staaer tilbage af af et Aars Rente, da bliver denne Bestemmelie at forstaae saaledes, at den Eieren givne Tilladelse gielder alle Capitaler, der udbetales i de nævnte Terminer. Er imidlertid denne Udbetaling begrundet deri, at den pantsatte Eiendom stifter Eier, er den senere Eier berettiget til, af den tidligere at erholde den Deel af Rentegodtgiorelsen, som svarer til den Tid, hvorfor han har at erlægge Krigsskatten. 4) Den Termin, der i Fr. 5 Jun. § 9 er sat Embedsmænd og Andre, som have fri Bolig og andre Emolumenter, eller oppebære Sportler og anden slig uvis Indkomst, til at fremkomme med Opgivende herom, bliver herved forlænget til 1 Dct. d. A. Som Følge heraf vil den Mulet, Nogen maatte være ifalden ved ikke inden 1 Aug. d. A. at have afgivet den befalede Anmel delse, bortfalde, hvorimod den bliver at erlægge med 10 Rbd. for hver uge, den nu bestemte yderligere Frist (1 Oct.) oversiddes. 5) De Forskrifter, der i Fr. 5 Jun. d. A. § 9 ere givne angaaende Contoirudgifters Fradrag fra Embeds-Indkomster ved disses Ansættelse til Krigsskat, bliver herved forandret derhen, at alle Embedsmænd og Betiente, som have Contoirhold at bekoste, have paa Tro og Love, ligeledes inden 1 Det. d. A., for deres Foresatte at opgive Beløbet af deres Contoirudgifter for cet Aar, hvorefter dette Belob bliver at fradrage deres Embedsindtægter, det være sig Gage Contoirholdsbidrag, forsaavidt saadant er tilstaaet, derunder indbefattet - eller tillige uvisse Indkomster, forend Krigsskat deraf beregnes. Dersom Udgifterne til Contoirhold, m. v., ei Pl. om Forandr. i Fr. om Krigsskatten. 5-6 §. opgives inden formeldte Frist, bortfalder Vedkommendes Ad- 26 Aug gang til, paa Grund, af samme, at erholde den omhandlede Nedsættelse af deres Krigsskat. 6) Det skal have sit Forblivende ved den i Fr. 5 Jun. d. A., § 10, givne Forskrift, hvorefter det i de øvrige Kiebstæder, som i Kiøbenhavn, alene er de Beboere, der drive borgerlig eller anden med den analog Næring, som have at udrede den i denne Paragraph omhandlede Deel af Krigsskatten, saa at altsaa alle andre Kiobstædernes Beboere navnligen de i dem bosatte Embedsmænd som ikke drive slig Næring, ere fritagne herfor. Derimod blive Neglerne i berørte Paragraph om Forde lingen af det paa enhver Kiebstad faldende Beløb af Skatten mellem de paagieldende skatpligtige Beboere forandret saaledes, at, forsaavidt det er foreskrevet, at Fordelingen skal skee mellem de Skatpligtige i Forhold til det Bidrag til Fattigvæsenet, hvortil enhver af dem er ansat, skal der herved alene tages Hensyn til det Bidrag til Fattigvæsenet eller til Commune -Udgifterne i det Hele, Fattigbidraget derunder indbe fattet, som er lignet paa Formue og Leilighed, og som følge heraf skulle ogsaa kun de være fritagne for at decltage i Udredelsen af denne Deel af Krigsskatten, som alene svare det mindste i enhver Kiobstad paa Formue og Leilighed lignede Bidrag til Fattigvæsenet eller til Communeudgifterne i det Hele. Rentekam. Pl. (Resol. 25 Aug.) at de Testamenter, 28 Aug. som oprettes i Feldten, maa skrives paa ustemplet Papiir. Bekg. fra Marineministeriet om Blokadens Ophævelse 4 Sept. for alle tydske Havne og Floder, i Dvereensstemmelse med Vaabenstilstands - Conventionen Art. 3 (paa dansk, engelsk, fransk og tydsk). Kgl. aabent Brev ang. Stadfæstelse af de ufrie Tegeres 22 Sept. Emancipation paa de vestindiske Øer. [Dep. T. 837]. Da Kongen har bragt i Erfaring, at Negerne paa Hans vestindiske Der have yttret et levende Ønske om, at den ufrie Tilstand, hvori de hidtil have befundet sig, allerede nu maa ophore, uden at den i Reskr. 28 Jul. f. A. bestemte Frist Nab. Br. om ufrie Negeres Emancipation. 22 Sept. afventes, og at derfor Generalgouverneuren, Generalmajor v. Scholten, har fundet Anledning til paa Kongens Vegne at opfylde dette Ønske ved sin Proclamation af 3 Jul. d. A., saa vil Kongen herved have bifaldet og stadfæstet den af ham trufne Foranstaltning, saaledes at herefter ingen ufrie Tilstand for nogen Deel af Befolkningen skal bestaae paa Kongens vestindiske Der. Men Kongen maa tillige udtale Sit Mishag med dem, som efter Befiendtgiørelsen af 3 Jul. d. M. have giort sig skyldige i Uordener, Udsvævelser og strafværdige Angreb paa deres Medborgeres Person og Eiendom. Han venter imidlertid med Tillid, at Negerne, efterat han har stadfæstet den dem skienkede Frihed, med Lydighed og Foies lighed ville efterkomme de Bestemmelser, som Han agter at give for at ordne de nye Forhold paa Derne, samt at de ved Sædelighed, Flid og Vindskibelighed ville giøre sig værdige til den Plads, som er bleven dem indremmet i det borgerlige Samfund. Det er Kongens Pligt at opretholde Drden og Landefreden paa de vestindiske Der, og det er en hellig Forpligtelse for alle Indvaanerne uden Undtagelse at bistaae Kongen og Hans paa Derne indsatte Øvrigheder ved Udførelsen heraf. Kongen har nu overdraget forhenværende Gouverneur over de ostindiske Etablissementer, Etatsraad P. Hansen, det Hverv, som Kongens Regieringscommissair og ad interim fungerende Generalgouverneur *) at begive sig herfra til Hans Der i Vestindien for at reorganisere Forholdene sammesteds. Overeensstemmende hermed skal han have den hoieste civile og militaire Autoritet paa samtlige Kongens vestindiske Øer og navnlig have Myndighed til at ordne de nye Forhold sammesteds ved provisoriske Bestemmelser under definitiv allerh. Approbation. J Tillid til det alvise Forsyn, som understøtter alle gode og retsindige Idrætter, nærer Kongen saaledes det Haab at kunne berede en lykkelig Fremtid for Hans vestindiske Der, hvis hele Befolkning han omfatter med lige landsfaderlig Kierlighed.

• ) Ivfr. Instruct. for denne Embedsmand i Dep. T. S. 841. Anordn. om extraord. Udskr. t. Hæren. 1-2 §. +

Anordn., ang. extraordinair Udskrivning af den hidtil 23 Sept. for Værnepligt fritagne Befolkning i Danmark. [Dep. E. 673]. mig Gr. Da det paa Grund af de nuværende Forhold er anfeet nødvendigt, at den Krigsstyrke, der haves under Vaaben, føreges, men det derhos er fundet uretfærdigt, at denne foregede Byrde paalægges den værnepligtige Stand alene, er det taget under Overveielse, hvorledes en extraordinair Udskrivning af den hidtil for Værnepligt fritagne Befolkning i det nævnte Diemed fan paa en lempelig Maade paabydes, saaledes at Forpligtelsen til at forrette Krigstienesten ikke udstrækkes over den Tid, i hvilken de bestaaende Krigsforhold giore samme nedvendig. Efterat denne Sag har været Kongen foredragen, gives herved tilkiende, at Han vil have fastsat som følger: 1) I Anledning af de nuværende Krigsforhold vil en extraordinair Udskrivning være at foretage af de i Aarene 1823, 1824 og 1825 fødte Mandspersoner af de Klasser af Kongerigets Befolkning, som hidtil have været fritagne for Værnepligt, enten denne Frihed grunder sig paa Fødsel eller senere er erhvervet, navnlig i Henhold til Fr. 8 Mai 1829 §§ 15,16 og 18 eller Pl. 20 Dec. 1827 ved Indbetaling af en Kiendelse til Landmilitie-Fonden eller So-Indrulleringsfonden, og uden at det i denne Henseende kommer i Betragtning, om Fritagelsen er erhvervet førend Emanationen af Pl. 10 og 27 Jul. 1846, eller efter samme. 2) Alle Kongens indfødte Undersaatter af den nyenævnte mandlige Befolkning og de af samme, der ifølge Indfødsretten ere at ansee lige med disse, skulle paa den nedenfor nævnte Maade være den her omhandlede Udskrivning underkastede, forsaavidt de have den dertil fornødne Tienstdygtighed. Den samme Forpligtelse paahviler de i udlandet fødte Personer af den nævnte Alder, der i 10 Aar have opholdt sig her i Niget, forsaavidt ingen Convention med en fremmed Stat eller noget underfaatligt Forhold til en saadan maatte være til Hinder derför. Skiendt den her omhandlede Udskrivning ikke vil finde Anvendelse paa Bornholm, der har sit særegne Forsvarsvæsen, ville dog de af Kongens der fødte mandlige Undersaatter, som paa Anordn. om extraord. Udskr. t. Hæren, 3-6 §. 23 Sept. den Tid, Udskrivningen foregaaer, have stadigt Ophold noget andet Sted i Danmark, være at medtage under denne Udskrivning. Det samme gielder om de paa Island, Færøerne og Colonierne udenfor Europa fødte Undersaatter, der til den Tid have deres stadige Ophold her i Riget. 3) Med Undtagelse af de Personer, der ere ansatte i fast militair Tieneste i Land- eller So-Etaten, finder ingen Undtagelse fra den her omhandlede Udskrivning Sted, enten paa. Grund af Herkomst, Stand og Stilling eller af nogensomhelst anden Aarsag. Navnlig medfører den Omstændighed, at den Vedkommende er Medlem af Kongens Livjægercorps eller et andet borgerligmilitairt Corps i Kbhavn eller nogen af de øvrige Kiøbstæder, ingen Fritagelse for denne Udskrivning, hvilken Charge han end beklæder i Corpset. 4) Udskrivningen skeer til Soldat i Almindelighed uden Hensyn til Hærens forskiellige Vaabenarter. De Udskrevnes Forpligtelse til at forrette Krigstieneste lige med de Værnepligtige bliver ikke at udstrække over den Tid, i hvilken deres Tieneste formedelst de bestaaende Krigsforhold findes nødvendig, og vil det i sin Tid under Behandlingen af Sagen angaaende almindelig Værnepligts Indførelse komme under Overveielse, hvilken Indflydelse nærværende Udskrivning kau tillægges paa de Individers fremtidige Tienestepligt, der ved denne Leilighed medtages under Udskrivningen. 5) Udskrivningen, der foretages amtsviis, skeer i Forhold til det i hele Amitet, Landet og Kiebstæderne sammentagne, ved den stedfundne Optælling udfundne Antal af det i § 1 ommeldte Mandskab, saaledes at i hvert Amt udskrives hver 5te af dette Mandskab. Af det overskydende Tal regnes 3 Individer og derover som 5, hvorimod hvad der er under 3 bortfalder. Kiøbenhavn udgier et Udskrivningsdistrict for sig uden Forbindelse med Kiøbenhavns Amt. 6) Udskrivningen skeer i hvert Amt for sig ved en i Dvereensstemmelse med de almindelige Regler sammensat Session, der for Landets Vedkommende tiltrædes af et Medlem af Amtsraadet, som Sette selv dertil udvælger, eller, hvor i et Amt ere flere Amtsraad, da eet Medlem af hvert af disse, og paa Kiebstædernes Vegne af et af Communalbestyrelsen i den Kiobstad, hvor Sessionen afholdes, valgt Medlem af sammes Midte. I Kiøbenhavn, Anordn. om extraord. Udskr. t. Hæren. 6-7 §. der ifølge § 5 udgier et særskilt Udskrivningsdistrict, udfører 23 Sept. Overpræsidenten Amtmandens Forretninger, hvorhos Sessionen tiltrædes af en af Borgerrepræsentanterne, som disse selv dertil udnævne. Districtslægens Functioner overtages her af Stadsphysicus. Sessionen for Kiobenhavns Amt afholdes i Nærheden af Hovedstaden paa et dertil beleiligt Sted, og for de øvrige Amters Vedkommende i Amtets Hovedkiebstad. 7) Naar Udskrivningen skal foregaae, indkaldes til Mode for Sessionen alle de, der i det paagieldende Sessionsdistrict ere blevne anførte paa de i'Henhold til den Kgl. Kundg. 22 Jun. d. A. optagne Lister, eller senere ere blevne anmeldte. Denne Indkaldelse foranstaltes af Amtmanden, og skeer paa Landet ved directe Tilsigelse igiennem Sogneforstanderskaberne og i Kiebstæderne ved Kundgiorelse i Stedets Avis, hvor en saadan haves, og i modsat Fald ved offentligt Opslag og paa anden i Byen sædvanlig Bekiendtgiørelsesmaade. I de mindre Kiebstæder, hvor der kun gives et lidet Antal Udskrivningspligtige, kan, hvis saadant maatte findes hensigtsmæssigt, tillige directe Tilsigelse finde Sted. I Kbhavn skeer herom Bekiendtgiørelse af Magistraten saavel i Adressecontoirets Efterretninger som i den Berlingske politiske og Avertissements Tidende. Bekiendtgiørelsen skal finde Sted 3 Dage for Modetiden, og skal der i samme skee udtrykkelig Bemærkning om Virkningen af Udeblivelse fra Sessionen (§ 9). I de Districter, hvor Mængden af de Personer, der skulle møde, gier det nødvendigt at indkalde dem i forskiellige Afdelinger til flere paa hinanden følgende Dage, maa det neiagtigt betegnes, hvilke Kiobstæders og Landdistricters Beboere, der hver Dag skulle møde. For Kbhavn skeer Indkaldelsen efter en i dette Diemed truffen Districtsinddeling med neiagtig Betegnelse af de Gader og Matriculnummere, som indbefattes under Districtet. Der bliver derhos i denne By at afholde et Slutningsmøde til Udfærdigelsen af Lodtrækningslisterne m. v. (§ 10), hvorhos da tillige de, der maatte have været forhindrede i at møde paa den Dag, da de egentlig skulde have indfundet sig, endnu kunne møde og antages til Udskrivning, uden at den tidligere Udeblivelse skal medføre den nedenfor i § 9 bestemte Virkning. Anordn. om extraord. Udskr. t. Hæren. 7-8 §. 23 Sept. Dog har Enhver, som paa den til Modet berammede Dag er udebleven uden anmeldt og beviist lovligt Forfald, herfor at erlægge en Mulet af 1 Rbd., som dicteres af Sessionen og tilfalder Stadens Fattigkasse. 8) Sessionsforhandlingerne begynde med Indtegningen af dem, som frivillig anmelde sig til forlods Udskrivning, hvorefter skrides til Lodtrækning mellem alt det øvrige medepligtige Mandskab om den Følgeorden, hvori de Paagieldende blive forpligtede til at indtræde i Tieneste, saafremt de ved den senere Undersøgelse befindes tienstdygtige, saaledes, at de, der ved Lodtrækningen erholde de lavere Nummere, blive forpligtede dertil fremfor dem, der trække de heiere Nummere. Til den Ende hensættes i Sessionslocalet en Urne, hvori nedlægges et ligesaa stort Antal Nummere, som Antallet af det til Sessionen indkaldte Mandskab, efter Fradrag af de første Nummere fra Nr. 1 opad, hvilke tildeles dem, der frivillig have anmeldt sig til forlods Udskrivning. Heraf udtager hver Mand, naar han fremkaldes for Sessionen, cet Nummer, som paa behørig Maade noteres og derefter forbliver i den Paagieldendes Værge. For dem, der for Sessionen anmelde og behørig godtgiere at være forhindrede fra at møde paa Grund af Sygdom eller andet lovligt Forfald, som Sessionen har at paadomme, trækkes Lod af de tilstedeværende Medlemmer af Amtsraadet eller Kiøbstad-Communalbestyrelsen, eftersom den Paagieldende henhører til Land- eller Kiobstad-Befolkningen. Efter endt Lodtrækning udtages de tiloversblevne Nummere, for at det kan paasees, at Antallet svarer til Antallet af de anmeldte, men uden lovligt Forfald Udeblevne. Forsaavidt det mødepligtige Mandskabs Antal er saa stort, at dets Behandling maa fordeles paa flere Dage, bliver Urnen med deri værende tiloversblevne Lodder hver Aften at tillaase, og Neglen at tage under Forsegling af 2 af Sessionens Medlemmer indtil Lodtrækningen igien begynder den paafølgende Dag. Efter stedfunden Udtrækning, skrides der til Mandskabets Maaling og Undersøgelse, for at udfinde, hvilke af samme der som tienstdygtige skulle medtages under Udskrivningen, og hvilke ikke. I denne Henseende forholdes efter de for Udskrivningen til Hæren i Almindelighed Anordn. om extraord. Udskr. t. Hæren. 8-11 §. gieldende Regler, dog at de, der selv anmelde sig som fuld- 23 Sept. kommen tienstdygtige og derom medbringe en autoriseret Læges Attest, fritages for, den anordnede Undersøgelse af Sessionslægerne. Af dem, som derefter erklæres for tienstdygtige, bliver et saa stort Antal, som Districtek har at levere, at udskrive efter de udtrukne Nummeres Følgeorden, med Forbigaaelse af de Utienstdygtiges og de Udeblevnes Nummere. 9) De, der udeblive fra Sessionen uden at anmelde og godtgiore lovligt Forfald, udskrives uden videre til Hæren, udenfor det Antal, der af Districtet skal leveres. Dette gielder ei blot om de Udeblevne, der ere anførte paa de optagne Fortegnelser, men ogsaa om dem, som ei derpaa ere blevne anforte, nagtet de i henhold til Kundg. 22 Jun. d. A. og nærværende Anordning ere udskrivningspligtige, og ei senere have anmeldt sig forinden Sessionens Begyndelse, men først opdages efter Sessionens Afholdelse. De derimod, som betimelig have anmeldt og godtgiort lovligt Forfald, betragtes kun som udskrevne, forsaavidt det for dem udtrukne Nummer iøvrigt vilde have bevirket deres Udskrivning, naar de ved senere Undersøgelse befindes tienstdygtige. 10) Hvor Mandskabets Bedømmelse og Behandling ikkun medtager een Dag, befiendtgiores samme Dag efter endt Session Navnene paa de Udskrevne, idet de derhos blive at underrette om Stedet og Tiden, paa hvilken de have at møde til Tieneste. Hvor Bedømmelsen og Behandlingen af Mandskabet derimod udfordrer flere Dage, har Sessionen, efter at Lodtrækningslisterne behørig ere reviderede, snarest muligt saavel i Stedets Avis som i Stiftsavisen, for Kbhavn i de i § 7 nævnte Aviser, at bekiendtgiore Navnene paa de Udskrevne, ligeledes med Tilkiendegivelse af Stedet og Tiden, hvor og naar de have at møde til Tieneste. De Udeblevne blive specielt at anføre som extraordinairt Udskrevne med Bemærkning, om de ere udeblevne med eller uden Anmeldelse af lovligt Forfald. Til yderligere Betryggelse vil en lignende Kundg. være at foranstalte ogsaa i de Tilfælde, hvor udfaldet af Udskrivningen er bekiendtgiort paa selve Sesfionen. 11) De fra Sessionen Udeblevne, der i Henhold til § 9 betragtes som udskrevne, har vedkommende Amtmand, Anordn. om ertraord. Udskr. t.Hæren. 11-13 §. 23 Sept. eller i Kbhavn Magistraten, at foranstalte afleverede til ved= 26 Sept. 3 Dct. kommende Exerceerskole, hvor de blive at undersøge og bedomme af en i henhold til Pl. 15 Jul. 1836 Post II anordnet Cassationscommission. Herfra tilstedes alene en Undtagelse med Hensyn til dem, der forinden Mødetiden før Amtmanden producere Attest fra vedkommende Districtslæge om, at de ere virkelige Kreblinger eller ved Sygdom forhindrede fra at afgaae til Exerceerskolen. Skulde Nogen af dem, der uden lovligt Forfald ere udeblevne, erklæres for utienstdygtig, bliver han ved Politiretten at tiltale til Straf for fin Udeblivelse fra Sessionen og derfor at idomme en Mulet af 10 til 50 Rbd., efter Omstændighederne, hvilken Mulet tilfalder Amtets eller i Kbhavn Stadens Fattigkasse. 12) Fri- Kiøbelse finder ikke Sted. Derimod skal det være den Udskrevne tilladt at stille en Anden for sig, der dog ikke maa være af den værnepligtige Befolkning og ikke være ældre end 28 Aar. Jovrigt bliver der med Hensyn til disse Stillinger i Eet og Alt at forholde efter de for Stilling til Hæren i Almindelighed gieldende Regler. 13) Sessionen har, saasnart Udskrivningen er tilendebragt, til Krigsministeriet at indsende en Navneliste over de Udskrevne og ligeledes at giere Indbe retning om Udfaldet til Justitsministeriet. Justitsminist.-Pl. (Resol. 23 Sept.) ang., at der paa den til Valgene af Medlemmer til Rigsforsamlingen bestemte Dag, d. 5 Oct. førstkommende, maa finde en almindelig Retsferie Sted. Pat., hvorved den ved Kundg. 4 Apr. d. A. bebudede Rigsforsamling sammenkaldes. Kongen har besluttet at lade den ved Kundg. 4 Apr. d. A. bebudede Rigsforsamling træde sammen den 23 Det. først kommende. Idet Han hermed fundgier dette for samtlige Hans Undersaatter, befaler Han tillige samtlige Medlemmer af bemeldte Forsamling, at de inden ovenmeldte Dag indfinde sig i Kiøbenhavn, hvor de af Justitsministeren ville blive nærmere underrettede om den Time, der berammes til For samlingens Aabning. 13 Oct. Handelsminist. Pl., ang. yderligere Sikkerhedsforanstalt Pl. om Sikkerhedsforanstaltn. mod Cholera. ninger mod Cholera, navnlig fra Landfiden, og angaaende 13 Oct. Forkortelse af den ved Pl. 22 Jul. d. A. indtil videre forlængede Qvarantaine-Tid. Efterat det forgiæves har været forsøgt at see en militair Landcordon mod Choleras Indtrængen oprettet langs Eideren, er det ifølge Statsraadets Beslutning overdraget Handelsministeriet paa efternævnte Maade at søge et, til de fra Sesiden trufne varantaine - Foranstaltninger svarende, Sikkerhedsværn mod bemeldte Sygdom tilveiebragt fra Landsiden for det egentlige Kongerige Danmark. Til den Ende er det overdraget Grændsetoldvæsenet mellem Nerrcjylland og Slesvig, samt Toldvæsenet i Kiøbstæderne Kolding og Nibe, ved egne Kræfter samt forneden militair Assistance og med Polis tiets Understøttelse, at holde neie Tilsyn, Dag og Nat, med alle Adgange til de nævnte Kiobstæder og over Toldgrændsen, saa at Ingen tillades at passere, uden i passende Afstand at være anraabt og standset, for at der til ham kunne rettes og af ham erholdes besvarede de i quarantainemæssig Henseende fornødne Spergsmaal. Ingen tillades at passere, om hvem det ikke af det varantaine-Opsyn førende Personale med an tagelig Sikkerhed kan sluttes, at han ikke i de sidstforløbne 5 Degn har været paa cholerasmittet Sted (for Tiden ethvert sendenfor Eideren beliggende Sted). Enhver, om hvem saadan Sikkerhed ikke kan haves paa anden Maade, vil blive affordret et Pas til Oplysning om, hvorfra han kommer. Kan et saadant paa Anfordring ikke fremvises, eller findes det af vedkommende Officianter ikke antageligt, saasom fordi der haves Tvivl om dets Rigtighed o. dl., eller fremgaaer det af Passet, at den Reisende for kortere Tid siden end fulde 5 Degn har været paa noget sendenfor Eideren beliggende Sted, vil den Paagieldende blive tilbageviist fra Kongerigets Grændser, i fornodent Fald ved Magts Anvendelse af de dertil be rettigede og forpligtede Officianter, hvem Varetagelsen af de forommeldte Forskrifter er overdraget, og som have Krav paa ubetinget Lydighed i Henseende til hvad de til disses Overholdelse anordne. Da Regieringen ikke har fundet tilstrækkelig Anledning til den med Indretningen af Contumaz-AnPl. om Sikkerhedsforanstaltn. mod Cholera. 13 Oct. stalter ved Nigets Landgrændse, ved hvilke varantaine funde udholdes, forbundne betydelige Bekostning, vil Enhver, som tilbagevises fra bemeldte Grændse, have at begive sig til et Sted i det Slesvigske, hvorfra han kan forsyne sig med Pas eller Attest fra en Øvrighedsperson, Præst eller Sognefoged, om ikke i 5 Dogn at have været søndenfor Eideren. De ovenanforte Forskrifter med Hensyn til Landgrændsen skulle ogsaa paa den herefter foreskrevne Maade finde Anvendelse med Hensyn til Fartøier, som komme fra Slesvig (herfra dog undtaget Als og Ærs, der behandles lige med Kongeriget), saalænge Afgangsstedet ikke vides at være, eller herfra er erflæret for cholerasmittet; i hvilken sidste Henseende bemærkes, at Fehmern bliver at behandle som smittet. Ethvert Fartøi, som kommer fra et ikke cholerasmittet Sted i den foran betegnede Deel af Slesvig, skal nemlig, naar det ikke for varantainevæsenet paa Ankomststedet i Kongeriget med antagelig Sikkerhed kan oplyses, at hverken Skibet selv, ei heller nogen ombordværende Person i de sidste 5 Dogu har været i Berørelse med cholerasmittet Sted eller med andre Skibe, kom mende fra et saadant, lægges under Observations-varantaine i den manglende Tid af bemeldte 5 Degn. Bedømmelsen af hvilke Beviisligheder der i saa Henseende i de enkelte Tilfælde kunne antages, eller ikke, skal være overladt de locale varantaine -Commissioner, der saavel heri, som i Henseende til de forskiellige Tvivlstilfælde, hvilke iøvrigt kunne møde formedelft Umuligheden af udtømmende Forskrifter angaaende de i nærværende Placat ommeldte Forhold, skulle være bemyndigede til at handle efter bedste Skionnende, under Hensyn paa den ene Side til Landets Sikkerhed og paa den anden til Skibsfartens og Handelens Tarv. Og skal det være Enhvers Pligt noie at efterkomme de ham af hvert Steds Qvarantainevæsen derom givne. Forskrifter. Den ved Handelsminist. Pl. 22 Jul. d. A., efter Kgl. Bemyndigelse, indtil videre fra 5 til 10 Dage forlængede varantainetid med Hensyn til Cholera forkortes herved igien til de ved Pl. 28 Mart. 1832 bestemte 5 Dage. Det overdrages alle danske Øvrigheder, Toldembedsmænd og varantaine-Commissioner, som ere ansatte i Pl. ang. Sikkerhedsforanstaltn. mod Cholera. de nærmest til Slesvig grændsende Egne, at drage Omsorg 13 Oct. for nærværende Placats muligste Udbredelse og Bekiendtgisrelse ogsaa i det Slesvigske. Justitsminist.-Pl. (Resol. 21 Oct.) ang. forskiellige under 27 Oct. det kgl. Rentekammer hidtil forterende Sagers midlertidige

Indre. enlæggelse under et eget Departement for det Det har behaget Kongen at resolvere: at de under det kgl. Rentekammer henlagte Landvæsensfager, private Forst- og Jagtsager, Kro- og Mollesager, Matrifulssager, Beisager, samt de enkelte andre under bemeldte Kammer sorterende Sager, som ere beslægtede med de nævnte Fag, midlertidigen, indtil samtlige Ministeriers endelige Ordning, skulle under Finantsministerens Overbestyrelse underlægges, som et eget Departement for det Indre, en Directeur med Bemyndigelse for denne til paa eget Ansvar at afgiere alle disse Sager i saadanne Tilfælde, hvor det efter de hidtil gieldende Regler ikke vilde være nødvendigt at erhverve Kgl. Resolution. Kgl. Bek. ang. Inddragelsen af de af Tationalban: 13 Nov. Fen i Aaret 1819 udstedte Sedler paa Een Rigsbankdaler. (Justitsminister.) Da de af Nationalbanken i Kbhavn i 1819 udstedte Sedler paa cen Nigsbankdaler i Medfør af Resol. 28 Mai f. A. *) ville være at indkalde, for at sættes ud af Omleb, saa er hermed Kongens Villie, at hændehaverne af bemeldte Rigsbanksedler inden 6 Maaneder, efterat denne Befaling er læst ved Landsover- samt Hof- og Stadsretten, saa og 3. Gange efter hverandre, er bleven indført i den Berlingske politiske og Avertissementstidende og Kbhavns Adressecontoirs Efterretninger, skulle melde sig enten hos Nationalbanken i fornævnte Kbhavn eller i Bankcontoiret i Aarhuus eller paa Amtstuerne i Maribo, Odense, Aalborg, Viborg og Ribe, for der at erholde bemeldte Een-Rigsbankdaler-Sedler omverlede, da de Sedler af berørte Slags, hvormed hændehaverne

• ) See Coll. T. f. 1847 G. 431.

XXV Deels 1ste Sefte. (9) Befg. om Inddrag. af Een Rbdlr Sedler. 13 Nov. ikke melde sig inden den foreskrevne Tid, skulle være døde og magteslose og uden Kraft og Gyldighed til derefter at kunne giøre nogen Fordring. Jevrigt skal denne Bekiendtg., foruden at læses ved fornævnte Net og indføres i de ovenmeldte Aviser, til yderligere Efterretning for alle Vedkommende, paa Landet læses til Kirkestævne paa den i Fr. 8 Det. 1824 § 1 foreskrevne Maade. 24 Nov. Kgl. Rundg. ang. Fordelingen af forretningerne imellem de forskiellige Ministerier samt Ophævelsen af adskillige Collegier og andre Autoriteter *). Efterat Kongen fra Statsraadet har modtaget Indstilling ang. hvorledes Forretningerne hensigtsmæssigst kunne være at fordele imellem de forskiellige Ministerier, vil Han herved have følgende Fordeling fastsat: 1. Udenrigsministeriet. Samtlige udenrigske Anliggender, derunder indbefattet Consulatsager

• • ). II. Indenrigsministeriet. De Folkerepræsentationen

vedkommende almindelige Anliggender. Communalvæ senets Bestyrelse i dets hele Omfang, derunder indbefattet Indqvarteringsvæsenet. Det almindelige Fattigvæsen. Næringsforholdene i Hovedstaden, Kiøbstæderne og paa Landet, derunder Handel, Fabrikker, Industri, samt Anlægget af Bogtrykkerier og Udgivelsen af de privilegerede Tidender. Landvæsensfager, derunder indbefattet Forst- og Matrikulssager, Veterinair og Stutterivæsenet, samt Sager vedkommende vægsygen. Veivæsenet, derunder indbefattet Sneekastning, Jernbanesager og Kanalvæsenet. De Kgl. Domainer, Slotte og offentlige Bygninger. Porcellainfabrikken. Havnevæsenet. III. Finantsministeriet. Det hele Finantsvæsen, derunder Pensionsvæsenet og saavel det directe som det indirecte Skattevæsen, samt det med Told- og Consumtionsvæsenet forenede varantainevæsen. Sund- og Strømtoldvæsenet. Postvæse net. Coloniernes Centralbestyrelse. Det statistiske Tabelværk. IV. Justitsministeriet. Justitsvæsenet, derunder Fængsels-

• ) Ivfr. Resol. 16 Nov. ang. Minifterforandringen. Dep. T. 769.
  • ) See Resol. 11 Dec. i Dep. 2. 844. Kundg. ang. Ministerierne.

væsenet og de civile Straffeanstalter. Sager vedkommende 24 Nov. Ægteskaber, Arv samt Bestyrelsen af Umyndiges Midler. Offentlige Stiftelser, forsaavidt de ikke henhøre under det almindelige Fattigvæsen eller Undervisnings- og Skolevæsenet; Lehn og Fideicommisser. Politivæsenet, derunder indbefattet Medicinalvæsenet, Jordemodervæsenet, Strandingsvæsenet, Brandforsikringsvæsenet, Bevillinger til Skuespils Opførelse o. desl. Udskrivningsvæsenet saavel til Land- som til Sokrigstienesten. De borgerlige militaire Corpser. V. Kirke og Underviisnings -Ministeriet. Samtlige Kirke-, Undervisnings- og Skolevæsenet vedkommende Anliggender og Stiftelser, derunder indbefattet det store Kongelige Bibliothek og det Kongelige Museum for Naturvidenskaberne. Sager vedkommende Missionsvæsenet. VI. Rrigsministeriet. Det hele Landkrigsvæsen. VII. Marineministeriet. Det hele Sokrigsvæ sen. Fyr- og Vagervæsenet. Den hver Forretningsgreen især vedkommende Regnskabs-Revision og Decision henlægges un der det paagieldende Ministerium. Samtlige islandske, færseste og grønlandske Sager, derunder indbefattet den dem vedkommende Negnskabs-Revision og Decision, henlægges til et eget Departement under Indenrigsministeriet, dog saaledes, at de af disse Sager, der efter deres Natur here under noget andet Ministerium, blive af Departementets Chef at foredrage for den respective Minister *). Med Hensyn til de med Hofetaten i Forbindelse staaende Samlinger og Instituter, deriblandt det Kgl. Theater og det Kgl. Capel, vil Kongen have Sig forbeholdt at tage nærmere Bestemmelse, naar de i Forbindelse med Hand Civilliste staaende Spergsmaal ere afgiorte. Det Samme vil Han ogsaa have Sig forbeholdt med Hensyn til Statssecretariatet for Naadessager. Samtidigt med at den ved nærværende Kundg. anordnede Fordeling af Forretningerne imellem Ministerierne træder i Kraft vil Kongen have ophævet følgende Collegier og andre Autoriteter: Handelsministeriet. Rentekammeret. General- Toldkammer og Commerce-Collegium. Finantsdeputationen.

• ) Jvft. Resol. 10 Nov. Dep. 2. S. 777.

(9*) Kundg. ang. Ministerierne. Direc= Commissionen for det 24 Nov. Directionen for Statsgielden og den synkende Fond. tionen for den almindelige Enkekasse. statistiske Tabelværk. Jernbanecommissionen. Qvægfygecommissionen. Endvidere vil Kongen have følgende Autoriteter, der hidtil have staaet umiddelbart under Ham, for Fremtiden henlagte under Ministerierne, nemlig: General-Postdirectionen under Finantsministeriet; Directionen for Landstutterivæsenet under Indenrigsministeriet; Overbestyrelsen for Veterinairskolen ligeledes under Indenrigsministeriet; den interimistiske Commission for Land- og Søetatens Forsyning med uldne Varer og de usserødske Fabrikkers Realisation under Krigsministeriet.

30 Nov. 5 Dec. Justitsminist.-Pl. (Resol. 20 Nov.) ang. en Tedsættelse af Gebyhrerne ved Rbhavns Søret m. m. [Dep. T. 839]. Kongen har bifaldet: at der med Hensyn til de Sager, som ved Kiøbenhavns Soret forekomme mellem Skippere og Skibsfolk i Anledning af Sidstnævntes Tienesteforhold, maa tilstaaes en saadan Nedsættelse i de hidtil anordnede Gebyhrer, at der Herefter ikkun bliver at erlægge det samme Gebyhr, som efter PI. 28 Febr. 1845 § 2 crlægges ved Kbhavns Criminal- og Politiret i de Sager, som opstaae af Forholdet mellem Husbonde og Tyende, samt at der med Hensyn til de nævnte Sager maa tillægges Justitiarius i Soretten Bemyndigelse til at give Henstand med Gebyhrernes Erlæggelse, saa og til at nedsætte eller aldeles eftergive samme, hvor enten den Paagieldendes Vilkaar eller Sagens Beskaffenhed taler derfor. Bekg. fra Finantsministeren (Resol. 3 Dec.) ang. Finantsministeriets Ordning. I henhold til den Kgl. Kundg. 24 Nov. sidstleden, ang. Fordelingen af Forretningerne mellem de forskiellige Ministerier, samt Ophævelsen af adskillige Collegier og andre Autoriteter, har Kongen bifaldet, at de til Finantsministeriet henlagte Forretninger ordnes paa følgende Maade: A. Sinantfernes Centralbestyrelse. Denne er indtil videre fordeelt mellem efternævnte Departementer: 1 Departementet for Finantssagerne i Almindelighed. Herunder henregnes alle almindelige Finantssager og Personalia, Behandlingen af hvad der Bekg. ang. Finantsminister. Ordning. vedkommer Budgetræsenet og Statsregnskaberne samt det hele 5 Dec. Pensionsvæsen. Til Directeur for dette Departement er udnævnt hidtilværende Deputeret i Finants-Deputationen, Conferentsraad C. F. Holm. 2. Departementet for Assigna tionsvæsenet, Monten og Skattesager. Herunder høre samtlige Assignationer paa Finantskassen, som hidtil have været udfærdigede giennem Finants-Deputationen; Statens Mentvæsen, med hvad dertil henhører; de under Rentekammeret hidtil henlagte Skattelignings- og Skatteopkrævningssager, med Undtagelse af de islandske og færveske, Korn» og Fourage-Sager; Sager angaaende Stempletpapiirsvæsenet, Klasselotteriet og det danske Tallotto. Til Directeur for dette Departement er udnævnt hidtilværende Committeret i Finants- Deputationen, Justitsraad E. Collin. 3. Departementet for Statsactiverne. Herunder indbefattes Bestyrelsen af og Bogføringen over de til Hielp til Statsgicldens Forrentning og Afbetaling henlagte Activer, Udfærdigelsen af de, samme vedkommende, Expeditioner og. Anviisninger; fremdeles Behandlingen af de Sager, der angaae Statsgieldskassens Indtægter og Udgifter i Almindelighed. Til Directeur før dette Departement er udnævnt hidtilværende Medlem af Directionen for Statsgielden og den synkende Fond, Conferentsraad W. F. Johnsen. 4. Departementet for Statsgielden. Derunder hører Bestyrelsen af og Bogføringen over Statsgielden og udfærdigelsen af de, samme vedkommende Expeditioner og Anviisninger; Udstedelsen af Obligationer for nye Laan eller for ældre Statsforskrivninger, der indleveres til Ombytning; Notering af Obligations-Transporter og hvad der vedkommer de ved Pl. 4 Apr. 1835 og 28 Dec. 1844 anordnede Indskrivningsprotocoller. Det er overdraget Chefen for bemeldte Departement tilligemed Finantsministeren at underskrive Kgl. Obligationer. Til Directeur for dette Depar tement er udnævnt hidtilværende Medlem af Statsgields-Di rectionen, Conferentsraad L. F. Fog. 5. Departementet for Statens udenlandske Betalinger. Herunder hører, foruden samtlige, Staten vedkommende, udenlandske Betalinger og Omsætninger i fremmed Valuta, endvidere Bestyrelsen af sind all Belg. ang. Finantsminister. Ordning. 5 Dec. Finantsernes Reservefond. Til Directeur for dette Departe ment er udnævnt hidtilværende Medlem af Stategields-Directionen, Kammerherre J. C. Hauch. Directeurerne for samtlige forommeldte Departementer ere, under Ansvarlighed til Finantsministeren, bemyndigede til at afgiere de under hver Afdeling især henhørende Sager og at underskrive de, disse vedkommende, Expeditioner, forsaavidt Sagerne ikke ifølge deres Beskaffenhed umiddelbart afgiores og underskrives af Finantsministeren selv. Alle, de nævnte Departementer vedkommende, Meddelelser fra andre Autoriteter eller Private stiles til Finantsministeriet. 6. Directionen for den almindelige Enkekasse. Dennes Forretninger ere de samme, som den ved Kundg. 24 Nov. d. A. ophævede Directions, alene med den Forskiel, at Directionens umiddelbare Forestilling til Kongen er ophørt, hvorimod alle til at forelægges Kongen egnede Sager foredrages af Ministeren, hvis Afgiorelse overhoved de vigtigere Sager, Enkekassen vedkommende, ere forbeholdte. Alle Breve, Enkekassen vedkommende, stiles til dennes Direction, der ligeledes selv underskriver de af den umiddelbart afgiorte løbende Sager. Den hidtilværende administrerende Directeur, Justitsraad Lautrup, er overdraget. den fremtidige Bestyrelse af Eukekassen, under Medvirkning, hvad forefaldende Beregninger angaaer, som hidtil, af Direc tionens forrige Medlem Prof. Chr. Jürgensen. 7. Direc tionen for Livrente og forsørgelses:Anstalten saavelsom for Livsforsikrings-Anstalten i Rbhavn vedbliver at staae i samme, med det for Directionen for Enkekassen ovenfor betegnede stemmende, Forhold til Finantsministeren, som hidtil. 8. Det statistiske Tabelværk besorges, indtil et eget statistisk Bureau kan oprettes, paa samme Maade, fem hidtil, igiennem Finantsministeriets Contoirer, under Medvirkning af Departementscheferne for de forskiellige Bestyrelses grene og Bistand af en af Universitetets Lærere i Statsoecos. nomien. B. Told og Consumtions- samt Quaran tainevæsenet, med Øresunds- og Strømtoldvæsenet. Disse Bestyrelsesgrene ere bestemte at skulle henlægges under en Generaltolddirecteur, hvis Post dog for Tiden ikke besættes. Alle, denne Afdeling vedkommende, Breve stiles derfor Bekg. ang. Finantsminister. Ordning. indtil videre umiddelbart til Finantsministeren, ligesom alle de 5 Dec. nævnte udfærdigelser skee i hans Navn og underskrives af ham selv eller paa hans Vegne af een af de ved denne Afdeling ansatte 2de Committerede, hidtilværende Committeret i General Toldkammer og Commerce - Collegiet, Justitsraad Kassenberg, og hidtilværende Quarantainesecretair Justitsraad Dahl. C. Post, Befordrings- og Færgevæsenet. Dette forestaaes af en for Finantsministeren ansvarlig Generalpostdirecteur, der, med de herefter nævnte Undtagelser, skal have samme Myndighed til at afgiore de, Faget vedkommende, Sager, som hidtil Generalpostdirectionen. J Generalpostdirecteurens Navn og med hans, eller den i hans Forfald vicarierende Committeredes, Underskrift udfærdiges alle fra ham udgaaende Meddelelser, ligesom ogsaa alle, Faget vedkommende, Breve, forsaavidt de ikke ifølge Sagens Beskaffenhed ville, overcensstemmende med Efterstaaende, være at rette til selve Finantsministeren, stiles til Generalpostdirecteuren. Til Finantsiministeren stiles og hans eventuelle Afgiørelse forbeholdes Andragender om Forandringer i, Ophæ velse af eller Tillæg til de gieldende Post, Befordrings- eller Færge-Anordninger, saa og om nye Postliniers Aabning, landværts eller seværts, og lignende, Samfærdslen i Almindelighed vedkommende, Anliggender; fremdeles Besværinger over de af Generalpostdirecteuren trufne Foranstaltninger eller afgivne Resolutioner. Ministeren foredrager for Kongen alle, Faget vedkommende, Sager, hvori efter de gieldende Bestemmelser Kgl. Resolution behøves; Generalpostdirecteuren afgiver til Ministeren sin motiverede Forestilling desangaaende og forelægger ham ligeledes alle Postvæsenets Budgetsager, saavelsom hvad der iøvrigt ifølge Forholdets Natur dertil maatte egne sig. Til Generalpostdirecteur er udnævnt Hs. Ere. D. S. Greve af Danneskiold-Samsoe, og som Committeret hos Generalpostdirecteuren er ansat hidtilværende Committeret i Generalpostdirectionen, Kammerjunker J. C. F. Wedel-Heinen. D. Coloniernes Centralbestyrelse. Denne forestaaes af en for Finantsministeren ansvarlig Colonialdirecteur, der midlertidig assisteres af en Committeret. Colonialdirecteuren Bekg. ang. Finantsminister. Ordning. 5 Dec. afgier med samme Myndighed, som hidtil, ifølge den Kgl. Kundg. 30 Dec. 1840, Chefen for General-Toldkammer og Commerce-Collegiets 3die Section, alle løbende Sager, Colonierne vedkommende, og alle saadanne, som have deres i Lovgivningen eller Praxis grundede Norm og Form, behandler foreløbigen og forbereder almindelige Sager. I saa Henseende brevverler han directe med andre Ministerier eller de forskiellige Afdelinger under disse. De fra ham udgaaende Meddelelser udfærdiges i hans Navn med hans eller den i hans Forfald vicarierende Committeredes Underskrift. Til ham stiles ogsaa Breve, Faget vedkommende, fra saadanne under de andre Ministerier sorterende Afdelinger eller Departementer, som ere bemyndigede til Expedition i eget Navn. Derimod henvendes til Finantsministeren alle Breve angaaende Colonialforholdene, som fra andre Ministerier udfærdiges i vedkommende Ministers eget Navn, ligeledes alle Breve fra selve Colonierne, samt fra Private udenfor disse. Til Colonialdirecteur er udnævnt hidtilværende Deputeret i General-Toldkammer og Commerce- Collegiet, Conferentsraad Dr. phil. G. Garlicb, og som Committeret hos ham er ansat hidtilværende Committeret i bemeldte Collegium, Justitsraad Feddersen. E. Finantsministeriets Regnskabs-Revision og Decision. De herhen hørende Forretninger forestaaes, respective for Afdelingerne Litr. B's og D's og for Litr. A's Vedkommende, paa samme Maade og i samme Omfang, som hidtil under den collegiale Forvaltning, af hidtilværende Chef for General-Toldkammer- og Commerce-Collegiets Revisions- og Kassecontrol, Conferentsraad Wedel, og hidtilværende Generaldecisor for Rentekammerets danske Regnskabsvæsen, Etatsraad Brinck-Seidelin. Begge føre i Fremtiden Navn af Generaldecisorer; deres Decisioner, m. v. udfærdiges, saavel for Finantsministeriets, som for de andre Ministeriers Vedkommende, hvis Ressort de angaae, med linderskrift resp.: „Generaldecisoratet for det indirecte Skattevæsen" og „Generaldecisoratet for det directe Skattevæsen". Alle indgaaende Meddelelser, som angaae Generaldecisoraterne, henvendes derimod til de vedkommende Ministre. Generaldecisorerne forelægge hver Minister især de Bekg. ang. Finantsminister. Ordning. ham vedkommende Qvittancer til Underskrift. Ligeledes af 5 Dec. gives til den paagieldende Ministers videre Foranstaltning saavel de befalede aarlige Beretninger angaaende Revisionens og Decisionens Gang, som hvad der ellers maatte være at foredrage Kongen vedkommende Regnskabs-Revisionen og Decisionen, navnlig og i Henseende til de under Generaldecisoraterne anfatte Kgl. Contoirbetientes Udnævnelse eller Entledigelse, m. v. For den paagieldende Minister kunne de afgivne Regnskabs- Decisioner paaankes, overeensstemmende med Fr. ang. Kasse= og Regnskabsvæsenet i Almindelighed 8 Jul. 1840, § 36. Bekg. fra Justitsministeren ang. Justitsministeriets 7 Dec. Ordning. Efterat Kongen d. 24 f. M. har resolveret angaaende Fordelingen af Forretningerne mellem de forskiellige Ministerier samt Ophævelsen af adskillige Collegier og andre Autoriteter, er det bestemt, at de til Justitsministeriet henlagte Forretnin ger indtil videre skulle fordeles mellem følgende Departemen ter: 1ste Departement, hvorunder behandles Sager, vedkom mende Justits- og Politivæsenet, derunder indbefattet Fængselsvæsenet og de civile Straffeanstalter, endvidere Medicinalvæsenet, Jordemodervæsenet og Strandingsvæsenet, Bevillinger til at forevise Kunster og opføre Skuespil m. m., samt endelig Sager vedkommende Ægteskaber, Arv og Bestyrelsen af Umyndiges Midler. Dette Departement forestaaes af Justitsraad F. C. E. Dahlstrom som Chef. 2det Departement, hvor under sortere Sager, vedkommende Revisionen af Skiftedesignationer og offentlige Stiftelsers Regnskaber, saavelsom Nevisionen af Regnskaber over Umyndiges Midler, samt Sager angaaende Brandforsikkrings- og Brandvæsenet. Dette Departement forestaaes af Etatsraad A. Moller, som Chef. 3die Departement, hvorunder behandles Sager, vedkommende Udskrivningsvæsenet saavel til Land- som til Sokrigstienesten, de borgerlige militaire Corpser, offentlige Stiftelser, forsaavidt de ikke henhøre under det almindelige Fattigvæsen eller Undervisnings- og Skolevæsenet, samt Lehn og Fideicommisser. Til Chef for dette Departement er udnævnt Justitsraad og Lehnssecretair C. D. Lunn. 8 Dec. 9 Dec. Pl. omUnderholdningspenge t.Søværnepligtige.. Pl. fra Marineminist. (Resol. 7 Dec.) ang. Afkortning i Underholdningspenge for de Søværnepligtige, der, medens de ere under Hvervingen, ikke møde efter Tilsigelse fra denne.nic Da det har vist sig, at de til Orlogstieneste udskrevne og under Hvervingen værende Sofolk paa forskiellige Maader, til Skade for den Kongelige Tieneste, have unddraget sig fra at møde efter de Tilsigelser, som dertil fra Hvervingen ere dem givne, har Kongen resolveret: at de ved Pl. 2 Dec. 1834, litr. b, fastsatte Underholdningspenge ikke skulle udbetales dem, der, efter Tilsigelse fra Hvervingen, uden lovligt Forfald udeblive, i den Tid i hvilken de giøre sig skyldige i saadant Forhold, for hvilket de derhos, efter Omstændighederne, blive at tiltale og straffe i Medfør af Anordningerne. Bekg. fra Indenrigsministeren (Resol. 8 Dec.) ang. Indenrigsministeriets Ordning. I Henhold til den Kgl. Kundg. 24 Nov. sidstleden, angaaende Fordelingen af Forretningerne mellem de forskiellige Ministerier, samt Ophævelsen af adskillige Collegier og andre Autoriteter, har Kongen bifaldet, at de til Indenrigsministeriet henlagte Forretninger ordnes paa følgende Maade: Under 1ste Departement henlægges de Folkerepræsentationen vedkommende almindelige Anliggender; Communalvæsenets Bestyrelse i dets hele Omfang, derunder indbefattet Indqvarteringsvæsenet; det almindelige Fattigvæsen; Næringsfor holdene i Hovedstaden, Kiobstæderne og paa Landet, derunder Handel, Fabrikker (Porcelainsfabrikken), Industri, Canalvæsenet, Anlæggelse af Bogtrykkerier, Udgivelse af de privilegerede Tidender, og de under det Kgl. Rentekammer tidligere forterende Kroholds- og Mollesager, samt endeligen Havnevæsenet. Til Directeur for dette Departement er udnævnt hidtilværende Departementschef under Justitsministeriet, Justitsraad C. F. Simony. Under 2det Departement Landvæsenssagerne, derunder indbefattet Matrifulsager og private Forstsager, Veterinair og Stutteri-Væsenet, samt Sager vedkommende vægs sygen; Veivæsenet, derunder indbefattet Sneekastning og Jerns banesager; Frikierselssager. Til Directeur for bemeldte Des Bekg. ang. Justitsminister. Ordning. partement er udnævnt hidtilværende conftitueret Committeret i 9 Dec. Rentekammeret, Justitsraad F. A. Esbensen. Under 3die Departement de, de Kgl. Domainer, Slotte og offentlige Bygninger vedkommende Sager; det Kgl. Forst- og Jagt= Væsen, samt midlertidigen, indtil en almindelig Bestemmelse om Ministeriernes Archivvæsen bliver tagen, Indenrigsministeriets Archivsager. Til Directeur for dette Departement er udnævnt hidtilværende Committeret i Rentekammeret, Justitsraad 2. P. Larsen. Indenrigsministeriets Regnskabs- Revision og Decision forbliver, indtil Videre, under de hidtilværende Generaldecisorer, paa den Maade, som nu er anordnet, alene med den af Kundg. 24 Nov. sidstl. følgende Forandring, at de herhen horende Forretninger, som forhen udførtes af Handelsministeren og Præsidenten for Rentekammeret, forsaavidt disse sidste ei ere gaaede over til Finantsministeren, nu blive at udføre af Judenrigsministeren. Foruden de ovenanførte under Indenrigsministeriet udelukkende sorterende Forretninger vil dertil endnu ifølge førnævnte Kgl. Kundg. 24 Nov. Henhøre det ved Nejol. 10 Nov. oprettede Islandske Departement, hvortil ere henlagte alle islandske samt de Grønland og Færeerne vedkommende Sager, saaledes at de af disse Sager, der efter deres Natur høre under noget andet Ministerium, blive at foredrage for vedkommende Minister af Departementets Directeur. Hertil er udnævnt Justitsraad B. Pjetursson. Directeurerne for samtlige forommeldte Departementer ere, under Ansvarlighed til Indenrigsministeren, bemyndigede til paa dennes Vegne at underskrive de Expeditioner, som vedkomme de under hver Afdeling især henhørende Sager. Alle, de nævnte Departementer vedkommende, Meddelelser fra andre Autoriteter eller Private stiles til Indenrigsministeriet. Budget f. 1849 fra Finantsministeriet. Kongen har approberet nedenstaaende Budget for 1849 for samtlige Stats - Indtægter og Udgifter vedkommende Kongeriget Danmark, m. m. Forsaavidt heri ikke har kunnet optages de Forandringer i de forskiellige Gagerings-Conti, der ville komme til at foregaae som Følge af den nyere Dra 15 Dec. Budget for Aaret 1849. 15 Dec. ganisation af Statsforvaltningen, bemærkes, at det kan antages, at Total-lldgiften til Gageringen ikke herved vil forøges. Budgettets enkelte Hoved-Poster stille sig saaledes: a. Indtægter. I. De danske Provindser. A. Domaine-Indtægter: Overskud af Kongelige Jordebogs- og Forpagtnings-Indtægter: 1. Indtægterne af de Kongelige Domaine -Districter. 2. Andre Jordebogs-Indtægter 3. Forpagtnings-Afgifter. b. Forst og Jagt-Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som forlods deraf afholdes, samt af Værdien deels af Deputater til Forst- og Jagtbetiente, deels af Tommer, som udleveres til Kongelig Tiene ste, saa og uberegnet Værdien af Deputatvildtet a. 1. B. Skatter og Afgifter: directe Skatter: staaende: Landskat, efter Liquidation af Bankheftelsesrenter af De Jorder og Tiender i Danmark, samt naar den sædvanlige aarlige Eftergivelse bringes til Afgang.

Extrapaabudet efter Forordnin gen af 12 Jan. 1827.. Bygningsafgift Rangskat 2, som ere Gienstand for Repartition:

Transport Budget for Aaret 1849. Specialsummer. Hovedsummer. Rbd. Rbd. 174,960 49,830 4,200 228,990 114,500 343,490 2,414,000 61,000 389,000 31,000 2,895,000 2,895,000 Budget for Aaret Specialsummer. Hovedsummer. Rbd. Rbd. 002.01 Transport Stænderskat. 28,000 2,895,000 ingo Beiskat 240,000 Fourageskat og Marschpenge anflaaede til... ispo .9 161,000 Befordringsskat, efter Forordnine gen af 26 Jun. 1844, § 9... in on 25,000 454,000 3,349,000 b. indirecte Skatter: 1. Stempletpapirs- og Kortstemplings -Intrader: Overskud af Stempletpapirs Intraderne and sing 393,800 de Stemplings-Afgift samt Told og Sportler af Spillekort ....... 8,700 402,500 swald 2. Afgift af Arv og overdragne vidui 601 Eiendomme: 000.14 pбt. af Arv 0000 pct. af Arv og overdragne Eiendomme 158,900 3. 228,600 4. a. b. C. Departements og Retssportler. Overskud af Told- og Consum tions Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf forlods udredes Jalt Skatter og Afgifter C. Adskillige Indtægter: Netto-Indtægten af Tallotteriet i Danmark, Jylland derunder indbe- 00 greben.. Netto-Indtægten af Klasselotteriet Quarantaine Indtægter for Danmark (herunder Indtægten af det Kyholmske Quarantaine-Etablissement)

in mienia pia 4,006,100 4,796,100 8,145,100 und d jodu 1961 6minal admin dit 144,800 and 15,600 9,800 quint Transport 170,200 Budget for Aaret Specialsummer. Hovedsummer. Nbd. Rbd. kunne anflaars til.. e. f. 000,608,5 d. Recognitioner af Handelsreisende de for Kongelig Regning overtagne Bispetiender.. Erstatning fra Amternes Reparti-th Transport 170,200 7,300 fis 18,000 tionsfonds og fra Kiøbstæderne i Danmark, efter Forordningen af 15 Sept. 1832. 41,000 g. Andre forskiellige Indtægter 55,000 291,500 Altsaa Indtægterne af de danske Provindser:

008 A. Domaine-Indtægter. aring 343,490 B. Skatter og Afgifter: directe... indirecte C. Adskillige Indtægter. Tilsammen Følgeligen: Total-Indtægten af de danske Pro- I. vindser 001 Fremdeles: 3,349,000 4,796,100 8,145,100 291,500 8,780,090 8,780,090 II. Overskud af de dansk-vestindiske Coloniers Intrader III. Øresunds- og Stremtold - Intraderne

1,831,200 IV. Postvæsenets Overskud 201,700 V. Renter af Activerne, henlagte til Statsgieldens Forrentning og Afbetaling, samt til Reservefonden.... 270,000 11,082,990 Udgifter. I. Hans Majestæt Kongens Civilliste

11. De Kongelige og fyrstelige Personers Apanager III. Ministeriet. IV. Rigsforsamlingen. V. Udenrigsministeriet: A. Ministeriet selv: 143 Budget for Aaret 1849. Specialfummer. Hovedsummer. Rbd. ẞ Rbd. 743,600. 397,022. 26,000. 100,000. Lenninger, m. m. 12,850. Contoir-Udgifter... 1,800. 14,650. B. De danske Gesandtskaber i Udlandet:

Lenninger og Taffelpenge. 150,708. 72 Andre Udgifter... 32,200. 182,908. 72 197,558. 72. so it dai22 VI. Departementerne for Civilfor valtningen: A. Justitsministeriet: 1. Ministeriet og dets Contoirpersonale:

a. Lenninger. b. Contoir-Udgifter. 2. Justits- og Politivæsenet: a. Hoiesteret: Lenninger...40,900. Contoir-Udgif ter.... 36,860. 8,710.3 45,570. 1,000. hi 41,900. b. Lands-Over- samt Hof- og Stadsretten : Lenninger...54,280. Contoir-Udgif ter..... 7,524. 61,804. 01 Transport 103,704. 45,570. 18 Transport Budget for Aaret 1849. Specialsummer. Rbd. ß 103,704. Hovedsummer. Rbd. ẞ 45,570. c. Lands Over Retten i Viborg: Lenninger og Contoir- Udgifter. d. Criminal- og Politiret ten i Kiøbenhavn: 000 US Lenninger...26,970. 000,00 Contoir-Udgifter... ...... 1,175. 12,400. 2. I mais bile vi 28,145. 023 e. Adskillige Embedsmænd og Betiente ved Justits- og Politivesenet. 34,401, 12. f. Straffeanstalterne iKiøbenhavn og Viborg:

idual

Lønninger.... Tilskud til 4,940. nguluma ST 800981 Straffeanstal 2terne i Kiøbenhavn.. .38,244. Tilskud til alle Straffeanstal ter, istedetfor tantra inginties den bortfaldne 5 pCt. Gage- Affortning. 1,350. 44,534. g. Andre Udgifter ved Ju- 9ftits- og Politivæsenet 4,500. 227,684. 12. 3. Overtagne Commüne-ud-d gifter. 4. Tilskud til Fattigvæsenet i Kiøbenhavn samt til Hospitaler, milde Stiftelser og Fattige i og udenfor Kiobenhavn:

a. Fattigvæsenet i Kieben- 00,1 25,727, 94. havn FOTO GA 27,672. Transport 27,672. 298,982. 10. Budget for Aaret 1849. Transport b. Hospitaler, milde Stiftelfer og Fattige i og udenfor Kiøbenhavn .. c. Waisenhuset i Kiobenhavn..

5. Medicinalvæsenet: a. Det medicinsk-chirurgiske Sundheds-Collegium i Kiobenhavn: aarligt Tilskud. b. Frederiks Hospital i Kiobenhavn:

aarligt Tilskud. c. Fødsels- og Pleie-Stif telsen i Kiøbenhavn: aarligt Tilskud. d. Svægsyge Commissionen...

= e. Lenninger til forskiellige Stifts- og Landphysici, Districtslæger, Jordemodre, o. s. v... Specialsummer. Nbd. ẞ 27,672. 3,348. 54. Hovedsummer. Rbb. ß 298,982. 10. 2,000. " 33,020, 54. 1,650. 15,000. 24,215. 280. 37,694. f. Andre Udgifter i Anledviisningsvæsenet:

ning afMedicinalvæsenet B. Ministeriet for Kirke- og Under- 1. Ministeriet og dets Contoir 2,000. 80,839. 412,841. 64. personale: .a. Lenninger.. .8,300. b. Contoir-lldgifter 2,370. 2. Tilskud til Geistlighed, Kir- 10,670. ker og Almueskoler, m. v. Transport 10,670. XXV Deels 1ste efte. (10) Budget for Aaret 1849. Specialsummer. Hovedsummer. 4050 Nbd. ß Nbb. ẞ 01 Transport 10,670. a, i Aimindelighed: staaende Udgifter 19,825. 60. andre Udgifter..

2,400. " 22,225.60. b. Pastoral-Se minariet...1,400. c. Missions- Collegiet.... 470. 24,095, 60. 3. Geheime-Archivet. 4,920. 4. Det store Kongelige Bibliothek

12,400. 5. Museet for Naturvidenska berne 4,960. 6. Institutet for Blinde... 500. 4,000. 7. Devstumme = Institutet i Kiobenhavn.... 8. a. Tilskud til Kbhavns U niversitet.. 10,382.26. b. Tilskud til Communi tetet c. Tilskud til e80 Sore Afademie

d. Tilskud til Det lærde 433.32. 150. Skolevæsen 5,730.88. e. Tilskud til den lærde Skole paa Island... 7,780., 24,476. 50. 86,022. 14. C. General Toldkammer- og Commerce -Collegiet: 1. Collegiet og dets Contoirer: 001a. Lenninger.... b. Contoir-Udgifter...... 2. Told- og Consumtionsvæsenet i Danmark, og de vest- Sindiske Colonier (Udgifterne hertil afholdes forlods af Intraderne). 3. De danske Besiddelser paa Kysten Guinea... 147 Budget for Aaret 1849. Spécialsummer. Hovedsummer. Rbd. Nbd. ß 51,300. 14,965. 66,265. 30,080. 4. de dansk = ostindiske Besid delser 5. Den Kongelige Porcelainfabrik

6,000. 6. Industriefonden 6,000. 16,000. 124,345. 7. Handels- og Consulat-udgifter..

D. Quarantainevæsenet: 1. Faste Louninger ved Dia rectionens Secretariat For de forskiellige Qvarantaine 2,850. Commissioner..5,239.84. 2. Faste Lønninger ved Etablissementet paa 8,089. 84. Kyholm ..1,330. Andre udgifter ved samme. .7,169. 8,499. 16,588. 84. E. Jernbane-Commissionen 5,000, (10*) Budget for Aaret 1849. Specialsummer. Hovedsummer. F. Rentnmeret: Rbd. ß Rbd. ẞ 1. Egiet og dets Contoirer: Conninger Contoir-Udgifter..... 2. Lovrighedspersoner (herir indbefattet Udgifter til Coirhold, o. f. v.)... 3. Eborselsbetiente.. 4. Lvæsensbetiente 5. Lesenet. 6. Matriculeringen: Linger A: Udgifter. 7. Prier for Fiskeri under Ind 8. Ustøttelser til Høravls ogsferies Fremme samt Fplanters Dyrkning.. 9. KeligeBygninger, o.f.v.: a. ngelige Slotte (her- Der Christiansborg ot med 50,000 Rbd.) nningerne til Betienved Slottene, Chrinsborg Slot und et, udredes af Hofen og ere indbede under Udgifterne Hans Majestæts lliste.) b. re Kongelige Byg 1er, o. f. v.: bnninger til Bygngsbetiente

Sygninger 3 Vedli: 7,414.27. holdelse 62,200. 83,750. 8,350. 92,100. 63,800. 48,182. 64. 2,212. 249,000. 700. 8,000. 8,700. 2,545. 130,000. 5,000. 69,614. 27. Transport 199,614. 27. 671,153, 91. Budget for Aaret 1849. Specialsummer. Transport 10. Steenbrudet paa Bornholm 11. Justitskasse- samt Sigt- og Sagefalds-lldgifter i Kiøbenhavn..

12. Adskillige udgifter 13. Udgifter, Island vedkom mende 14. Befordrings-Udgifter. (Udgifterne i Anledning af st Domainerne, Forstvæsenet og det stemplede Papir udredes forlods af Intraderne og ere saaledes fradragne under Indtægterne.) G. Stutterivæsenet og Veterinairskolen, samt Udgifter til Heste- Hovedsummer. Rbd. ẞ Rbd. ß 671,153. 91. 1,000. 21,500. 22,800. 36,200. 25,000. 777,653. 91. avlens Fremme: a. Frederiksborg Stutteri. 14,000. b. Til Hesteavlens Fremme.. 11,600. c. Veterinairskolen 12,200. 37,800. H. Statssecretariatet for Naadesfager:

1. Lønninger 2. Understøttelser 7,500. 213,340. 220,840. I. Generalpostdirectionen: (Udgifterne til Postvæsenet udredes forlods af Intraderne og ere saaledes fradragne i Indtægterne.)

K. Directionen for Statsgielden og den synkende Fond: Directionen og dens Contoirer: a. Lønninger b. Andre Udgifter.. 39,055. by 9,000. 48,055. L. Finants-Deputationen: 0001 1. Deputationen og dens Contoirer: a. Lønninger. b. Andre Udgifter Budget for Aaret 1849. Svecialsummer. Hovedsummer. Rbd. ẞ Rbd. ẞ 34,295. 7,000. d 41,295. 2. Mynten i Kiøbenhavn: a. Lenninger. 5,400. b. De, forhen med Mynten i Altona fælles Udgifter 1,000. 6,400. 3. Pensioner: a. til afgaacde Embedsmænd

250,000. m 10b. til Embedsmænds Enker og Bern.... 260,000. c. Pensioner, opferte paa de Pensionsliste 500,000. 1,010,000. Finantskassens aftagen- 4. Godtgiørelse til den almin delige Enkelasse samt til Livrente og Forsørgelses- Anstalten af 1842 af de ved Embedsmænds Dod resterende Indbetalinger.... 5. Godtgiørelse til Enkepensioner, forsaavidt de udbetales i Kongeriget til Personer fra Hertugdommene og Colonierne...

6. Kongelige Tienestesagers Befordring med Pakkeposterne 7. Honorarer for udført -Arbeide i Statens Tieneste.. 8. Til Videnskabers eg Kunsters Fremme (foruden hvad ellers dertil udredes) Transport 4,000. 10 5,000. 17,200. 20,000. prove 30,000. 1,133,895. Transport 9. Forskiellige videnskabelige Arbeider:

a. til topographiske Arbeider og Korts Udgivelse b. det statistiske Tabelværk 10. Tilskud til forskiellige, under -de øvrige Departementer ikke henhørende Instituter og Stats Indretninger, m. v.: a. Academiet for de sfionne Kunster... b. Til Indfieb af Kunstsager paa Kunstacade miets aarlige Udstillinger c. Selskabet for de skienne Videnskaber... d. Det nordiske Oldskrifts- Selskab.. e. Gager for Embedsmænd og Betiente ved de 000, Kongelige videnskabelige Samlinger 151 Budget for Aaret 1849. Specialsummer. Hovedsummer. Rbd. ẞ Nbd. 1,133,895. 3,310. 10,000. des 13,310. 1891- 11,888. 3,000. 376. 300. 10,000. f. Det Kongelige Theater g. Det Kongelige Kapel h. Landhunsholdningssel- 0008skabet 27,860. 31,945. 3,700. i. Tilforstundervisningen 3,500. k. Directeuren for Gym- 7000 anastiken og hans Assistent 1,000. 1. Kiøbenhavns Skydeselskab

VII. Departementerne for Militairforvaltningen, med hvad dertil hører: A. Marineministeriet: 1. Semilitair-Etaten, med hvad 300. 93,869. 1,241,074. dertil hører Transport 1,034,000. 1,034,000. Specialsummer. Budget for Aaret 1849. Hovedsummer. Rbd. ß Rbd. ẞ Transport 1,034,000. 2. Opmuddringsvæsenet. 3. Defensionsarbeider paa Kiøbenhavns Rhed endvidere extraordinairt: til Krigsudrustninger 21,500. 1,000. 1,056,500. 1,285,000 og af Betalingen for Maskineriet til et Dampstib

90,000 1,375,000. 2,431,500. B. Krigsministeriet: Landmilitair-Etaten, med hvad dertil hører, hvorfor i det Hele opføres. 10,000,000. VIII. Uforudseelige og ubestemte Udgifter

600,000. IX. Statsgieldens Forrentning og Afbetaling 3,853,000. Følgeligen. I. Hans Majestet Kongens Civilliste

743,600. II. De Kongelige og fyrstelige Personers Apanager 397,022. III. Ministeriet 26,000. IV. Rigsforsamlingen. 100,000. V. Udenrigsministeriet 197,558, 72. VI. Departementerne for Civilforvaltningen:

Justitsministeriet 412,841. 64. Ministeriet for Kirke- og Un dervisningsvæsenet.. 86,022. 14. General-Toldkammer- og Commerce -Collegiet 124,345. Transport 623,208. 78. 1,464,180. 72. Transport Quarantainevæsenet Jernbane-Commissionen. Rentekammeret.. 153 Budget for Aaret 1849. Specialsummer. Rbd. ẞ Hovedsummer. Rbd. ß 623,208. 78. 1,464,180. 72. 16,588. 84. 5,000. 777,653. 91. Fremme.. Stutterivæsenet og Veterinairskolen samt til Hesteavlens Statssecretariatet for Naades- 37,800. fager 220,840. 31102 Directionen for Statsgielden og den synkende Fond.... 48,055. Finants-Deputationen 1,241,074. 2,970,220. 61. VII. Departementerne for Militairforvaltningen:

Marineministeriet 2,431,500. Krigsministeriet 10,000,000. 12,431,500. VIII. Uforudseelige og ubestemte Udgifter

600,000. IX. Statsgieldens Forrentning og Afbetaling 3,853,000. 21,318,901. 37. Kgl. approberet Regnskabsoversigt f. 1847 over samtlige 15 Dec. Statsindtægter og udgifter. S siding Regnskabs-Oversigt a. b. a. Indtægter. I. De danske Provindser. A. Domaine-Indtægter: 3093 Overskud af Kongelige Jordebogs- og Forpagtnings-Indtægter: 1. Indtægter af de Kongelige Domaine-Districter 2. Andre Jordebogs-Indtægter. 3. Forpagtnings-Afgifter.. Forst- og Jagt-Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som forlods deraf afholdes, samt af Værdien deels af Deputater til Forst og Jagtbetiente, deels af Tommer, som udleveres til Kongelig Tieneste, saa og uberegnet Værdien af Deputatvildtet Directe Skatter: 1. staaende: 002 000 B. Skatter og Afgifter: Landskat, efter Liquidation af de Z Bankheftelsesrenter af Jorder og Tiender i Danmark, samt naar den sædvanlige aarlige Eftergivelse bringes til Afgang Ertrapaabudet efter Forordningen af 12 Jan. 1827. Bygningsafgift. Rangikat 2. som ere Gienstand for Repartition: Stænderskat Veiskat. Fourageskat og Marschpenge Befordringsskat, efter Forordningen af 26 Jun. 1844, § 9. b. Heraf udestod ved Udgangen af Aaret 1847... Derimod er i 1847 indkommet af de til Udgangen af 1846, udestaaende Skatte- Restancer .44,838.86 48,051.56. Indirecte Skatter: 1. Stempletpapirs- og Kortstemplings-Intrader: Overskud af Stempletpapirs-Intrader. Kortstemplings-Intrader Transport for Aaret 1847. Budget f. 1847. Indtægt i 1847. Mere end Budg. Mindre end Budg. Nbb. ß Nbd. ß Rbd. A B Rbd. ß godl 159,290. 266,488. 91. 107,198. 91. 48,980. 4,200. 66,996. 71. 18,016. 71. 5,337. 731. 1,137. 731 212,470. 338,823. 44. 126,353. 44. 68,500. 84,394, 521 15,894. 52 adds 280,970. 423,218. 142,248. 2,414,000. 2,428,202. 39. 14,202. 39. 61,000. 62,300. 12. 377,000. 393,718. 17 31,000. 38,194. 5. 1,300 12 sa ending 16,718 17. 7,194. 5. 2,883,000. 2,922,414. 74. 39,414. 74 45,000. 46,276. 62. 1,276. 621. 240,400. 234,059. 53. 6,340. 42. 295,100. 279,367. 60. 24,000.) 39,732. 36. 604,500. 559,703, 80. 44,796. 16. 3,487,500. 3,482,118. 58. 5,381. 37. 3,212. 66. 3,212. 66. 3,487,500. 3,485,331. 29. 2,168. 67. 333,000. 8,800. 341,800. 497,743. 16. 164,743, 16. 7,097. 65. 1,702 31. 504,840. 81. 163,040. 81. 2. 4 pCt.-Afgiften af Arv og overdragne Eiendomme 3. Departements- og Retssportler.. Transport 4. Overskud af Told- og Consumtions-Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf forlods udredes Jalt Skatter og Afgifter a. b. C. d: e. f. g. C. Adskillige Indtægter: Netto Indtægten af Tallotteriet i Danmark (Jylland ikke derunder indbegreben) Netto-Indtægten af Klasselotteriet varantaine-Indtægter for Danmark (herunder Indtægten af det Kyholmske varantaine-Etablissement) Recognitioner af Handelsreisende De for Kongelig Regning overtagne Bispetiender Erstatning fra Amternes Repartitionsfonds og fra Kiebstæderne i Danmark, efter Forordningen af 15 Sept. 1832 Andre forskiellige Indtægter A. Domaine:Indtægter. 000:16 Altsaa Indtægterne af de danske Provindser: ,000 £42 B. Skatter og Afgifter: Directe... indirecte C. Adskillige Indtægter. Tilsammen a. b. II. Hertugdømmene Slesvig og Holsteen. A. Domaine-Indtægter. Overskud af Kongelige Jordebogs- og Forpagtnings-Indtægter: 1. Indtægter af de Kongelige Domaine-Districter, m. v.. 2. Andre Jordebogs-Indtægter 3. Forpagtnings-Afgifter.. Forst og Jagt Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som forlods deraf afholdes, samt af Værdien af Deputater.... Budget for 1847. Indtægt i 1847. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. 341,800. Rbd. 504,840. 81. ß Nbb. ß Rbd. 163,040. 81. 147,400. 174,514. 17. 27,114. 173. 213,400. 242,159. 73. 28,759. 73. 3,537,800. 4,014,844. 92. 477,044. 92. 4,240,400. 4,936,359. 72. 695,959. 72. 7,727,900. 8,421,691. 5. 693,791. 5. 125,000. 157,170. 80. 32,170. 80. 38,000. 14,876. 18. 23,123. 78. 9,800. 12,061. 34. 2,261. 34. 5,500. 7,976. 6. 2,476. 6. 16,400. 27,007. 50. 10,607. 50. 28,500. 29,437. 90.937. 90. 50,000. 99,934. 47. 49,934. 47. 273,200. 348,464. 37. 75,264. 37. 280,970. 423,218. 142,248. 3,487,500. 3,485,331. 29. 2,168. 67. 4,240,400. 4,936,359. 72. 695,959. 72. 273,200. 348,464. 37. 75,264. 37. 8,282,070. 9,193 373. 43. 911,303. 43. 62,800. 876,400. 56,379. 71. 848,859. 48. 6,420. 25. 27,540. 48. 268,700. 281,799. 43. 13,099. 43. 102,700. 120,926. 18. 18,226. 18. 1,310,600. 1,307,964. 84. 2,635. 12. a. Directe Skatter: 1. staaende: B. Skatter og Afgifter: Contribution, Landskat og Magazin-Præstanda, efter Fradrag af den sædvanlige Eftergivelse: Contribution Landskat... Magazin - Præstanda (herunder indbefattet Værdien af Leverancer in natura til Landmilitair-Etaten) Bygnings-Afgift Extrastat Nangskat 2. som ere Gienstand for Repartition: Stænderskat.. Chaussee-Udgifter... Befordringsskat efter Forordningen af 17 December 1845, §§ 10 og 12 Erstatning for de Summer, der af Finantskassen foreskydes Devstumme Institutet i Slesvig, og som ifølge allerheieste Patent af 17 December 1821 reparteres over Hertugdommene.. Af fornævnte Skatter udestod ved Udgangen af 1847 56,804.74. Derimod er i 1847 indkommet af de til udgangen af 1846 udestaaende Statter b. Indirecte Skatter: 64,668.66. 1. Stempletpapirs- og Kortstemplings-Jutrader: Overskud af Stempletpapirs-Intrader Kortstemplings-Intrader... 2. Afgift af Arv og overdragne Eiendomme: 4 pбt af Arv... pSt. af Arv og overdragne Eiendomme.. 3. Departements- og Netssportler 61,739. 1. 87,241. 87. 4. Overskud af Told-Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf forlods afholdes Jalt Skatter og Afgifter Budget for 1847. Judtægt i 1847. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. ß Rbd. 1 Nbd. ß Nbd. ß 717,300. 720,466. 66. 3,166. 66. 398,300. 400,154. 15. 1,854. 15. 137,000. 171,014. 2. 34,014. 2. 156,000. 164,046. 83. 8,046. 83. $323,195. 66. 384,700. 12,737, 85, 48,766. 41. 45,000. 12,733. 42. 32,266. 54. 60,000. 11,347. 6. 48,652. 90. 12,000. 12,000. 1,910,300. 1,815,695. 77. 94,604. 19. 7,863, 88. 7,863. 88. uires 1,910,300. 1,823,559. 69. 86,740. 27. 162,000. 187,294. 88. 25,294. 88. 7,850. 7,850. 130,000. T 37,000 148,980. 88. 18,980. 88. 46,379. 73. 9,379. 73. 1,241,700. 1,416,653. 53. 174,953. 53. 1,578,550. 1,807 159. 14. 228,609. 14. 3,488,850. 3,630,718. 83. 141,868. 83. a. b. 49343 C. d. e, A. B. C. Adskillige Indtægter: Netto Indtægten af Talletteriet i Hertugdommene Netto-Indtægten af Klasselotteriet varantaine-Indtægter i Hertugdommene Recognitioner af Handelsreisende Andre forskiellige Indtægter Altsaa Indtægterne af Hertugdommene Slesvig og Holsteen: Domaine-Indtægter Skatter og Afgifter: Directe. indirecte C. Adskillige Indtægter Tilsammen Følgeligen: 1. Total-Indtægten af de danske Provindser II. Total-Indtægten af Hertugdommene Slesvig og Holsteen). Fremdeles: III. Overskudet fra Hertugdømmet Lauenborg IV. Overskudet af de dansk-vestindiske Coloniers Intrader, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf forlods afholdes V. Øresunds og Stromtold-Intraderne VI. Overskud af den slesvig-holsteenske Canal, efter Fradrag af de Udgifter, som deraf forlods afholdes VII. Postvæsenets Overskud VIII. Renter af Activerne, henlagte til Statsgieldens Forrentning og Afbetaling samt til Reservefonden Da Regnskaberne for Aaret 1847 ikke ere indkomne fra Hertugdømmene, som Følge af de der indtraadte Ferhold, har Indtægterne derfra, saavidt muligt, maattet beregnes efter de i Aarets Løb indsendte Kasse- Ertracter, ligesom man, hvad Udgiften i samme Aar for Hertugdømmenes Vedkommende angaaer er gaaet ud derfra, at alle i Aarets Løb paa Hertugdømmenes Kasser anviste Summer virkelig ere udbetalte. Budget for 1847. Indtægt for 1847. Mere end Budg. Mindre end Bubg. Rbd. ß Rbd. ß Rbd. ß Rbd. ẞ 60,000. 152,460. 92,460. 10,000. 35,154. 83. 25,154. 83. 1,150. 1,729. 35. 579. 35. 15,700. 15,521, 63, 53,460. 46,281. 36. 178. 33. 7,178. 60. 140,310. 251,147. 25. 110,837. 25. 1,310,600. 1,307,964. 84. 2,635. 12. 1,910,300. 1,823,559. 69. 86,740. 27. 1,578,550. 1,807,159. 14. 228,609. 14. 140,310. 251,147. 25. 110,837. 25. 4,939,760. 5,189,831. 250,071. 8,282,070. 9,193,373.43. 4,939,760. 5,189,831. 911,303. 43. 250,071. 246,400. 182,400. 64,000. 97,400. 178,357.46. 80,957. 46. 1,832,000. 2,231,797. 9. 399,797. 9. 60,400. 91,098.25. 30,698. 25. 255,600. 182,430.85. 73,169. 11, 580,000. 665,607.20. 85,607. 201. 16,293,630. 17,914,895.36. 1,621,265. 36. XXV. Deels 1ste Hefte. The Good (11) Udgifter. I. Samtlige Lenninger og Udgifter ved Hans Majestæts Particulairkammer, Chatolkasse, Hofstat og Hofholdning, ved de Kongelige Haver, ved Hans Majestæts Stald-Etat, og Udgifter ved Allerheitsammes Reiser i Landet. II. De Kongelige og fyrstelige Personers Apanager. III. Det geheime Statsraad IV. Provindstalstænder-Forsamlingerne for Kongeriget og Hertugdømmene.

V. Departementet for de udenlandske Sager: A. Departementerne og dets Embedsmænd og Betiente:" Lenninger, m. m.. Contoir-Udgifter B. De danske Gesandtskaber i udlandet: Lønninger og Taffelpenge Andre Udgifter VI. Departementerne for Civilforvaltningen, med hvad dertil kan henfores:

A. Det danske Cancellie:" 1. Collegiet og dets Contoirer samt det geheime Archiv: a. Lønninger. b. Contoir-Udgifter 2. Justits- og Politivæsenet: a. Sviesteret: Lønninger. Contoir-Udgifter 36,900. 37,165.72. 265.72. 1,000. 1,000. b. Lands-Over- samt Hof- og Stads-Retten: Lønninger .... 50,930. 51,047.52. 117.52. Contoir-Udgifter. 7,524. 7,524. c. Lands-Overretten i Viborg: Lønninger og til Contoir-Udgifter d. Criminal og Politi-Retten i Kiøbenhavn: Lønninger ...24,870. 24,750. 75. Contoir-Udgifter 1,900. 1,228. 88. 119 21. 671. 8. e. Adskillige Embedsmænd og Betiente, henhørende til Justits - og Politivæsenet i Danmark Transport Budget for 1847. Medgaaet i 1847. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. Rbd. ẞ Rbd. 3. Rbd. ẞ 696,200. 701,700. 5,500. d 509,215. 32 509,215. 32. 7,500. 7,845. 20.- 345. 20. 10,919. 59. 10,919. 59. 27,050. 1,800. 27,050. 2,246. 85. 446. 85. umis ▸ 217,009. 48. 177,201. 6. 39,808. 42. 55,200. 66,162. 3. 10,962. 3. 301,059. 48. 272,659. 94. 28,399. 50. 46,280. 46,337. 42. 57, 42. 11,940. imda 10,603. 48. 1,336. 48, 37,900. 38,165 72. 265. 72. 58,454. 58,571. 52. 117. 52. 8,400. 8,740. 340. 26,770. 25,979. 67. 790. 29. 29,719. 62. 34,555. 4,835, 34. 219,463. 62. 222.952. 89. 5,616. 8. 2,126. 77. (11*) f. Straffeanstalterne i Kiøbenhavn og Viborg: Lønninger 4,120. Tilskud til Straffe- 3,840. Transport 280. anstalterne i Kiøbenhavn. ... 38,244. 37,220.70. . . 1,023. 25. Tilskud til alle Straffeanstalter istedetfor den bortfaldne 007 5 pCt. Gage-Affortning

1,350. 1,350. g. Andre Udgifter ved Justits- og Politivæsenet 3. Overtagne Commune-Udgifter 4. Tilskud til Geistlighed, Kirker og Almueskoler, m. v.: a. i Almindelighed: staaende Udgifter. andre udgifter. b. Pastoral-Seminariet c. Missions-Collegiet 5. Tilskud til Fattigvæsenet i Kiøbenhavn samt til Hospitaler, milde Stiftelser og Fattige i og udenfor Kiøbenhavn: a. Fattigvæsenet i Kiøbenhavn b. Hospitaler, milde Stiftelser og Fattige i og udenfor Kiøbenhavn

c. Waisenhuset i Kiøbenhavn 6. Medicinalvæsenet: a, Det medicinsk-chirurgiske Sundheds-Collegium i Kiøbenhavn: aarligt Tilskud b. Frederiks Hospital i Kiøbenhavn: aarligt Tilskud c. Fødsels- og Pleiestiftelsen i Kiøbenhavn: aarligt Tilskud. d. vægsyge-Commissionen e. Lønninger til forskiellige Stifts- og Landphysici, Districtschirurger, Jordemødre o. s. v. f. Andre Udgifter i Anledning af Medicinalvæsenet 7. Institutet for Blinde: aarligt Bidrag 8. Devstumme-Institutet i Kiøbenhavn: aarligt Tilskud 9. Bidrag til Herlufsholm lærde Skole Budget for 1847. Medgaaet i 1847. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbb. 219,463, 62. Rbd. ẞ 222,952. 89. Rbd. ß Rbd. 5,616. 8. ß 2,126. 77. 43,714. 5,400. 25,727. 94. 42,410. 70. 1,303. 25. 6,270. 54. 870. 54.3 25,703. 33. 24. 61. 22,000. 10. 21,714. 57. 285. 49. 2,400. 2,498. 9. 98. 9. 1,400. 1,400. 3,535. 3,535. 27,672. 27,672.900 3,348. 54. 2,000. 4,153. 3. 2,000. 804. 45. 1,650. 1,687. 48. 37. 48. 10,140. 10,132. 64. 7. 32. 24,100. 280. 24,420. 61. 280. 320. 61. 24,494. 36,919. 79. 12,425. 79. 2,000. 1,919. 32. 80. 64. 500. 500. 4,000. 4,500. 500. 500. 500. 424,325. 28. 441,170. 23. 16,844. 911. B. Det slesvig-Holsteen-lauenborgste Cancellie: 1. Collegiet og dets Contoirer: a. Lønninger b. Contoir-Udgifter 2. Statholderskabet i Hertugdommene Slesvig og Holsteen: Lønning til en Copist ved Statholderskabets Forretninger. 3. Den slesvig-Holsteenske Regiering og dens Contoirer: a. Lønninger b. Contoir-Udgifter 4. Justits- og Politivæsenet: a. Den slesvig-Holsteen-lauenborgske Overappellationsret: Lønninger. Contoir Udgifter. b Dverdicasterierne: 1. Den slesvigske Over- og Landret: Lønninger. 23,878. 23,660. 18:. 217. 78. Contoir-Udgifter 1,700. 1,583. 67. 116. 28. 25,578. 25,243.85.. 334. 10. 2. Den holsteenske Over- og Landret: Lønninger 22,171. 22,171. Contoir-Udgifter 2,000. 2,000. 24,171. 24,171. Dverdicasterierne ialt . c. Forskiellige Justits- og Politi-Embedsmænd og Betiente m. v. i Hertigdommene. d. Slaveriet i Rendsborg e. Straffeanstalten i Glückstadt 5. Tilskud til Geistlighed, Kirker og Almueskolevæsenet: a. i Almindelighed b. Skolelærerfeminariet i Segeberg 6. Tilskud til Fattige, Hospitaler og milde Stiftelser. 7. Medicinalvæsenet: a. Det slesvig-holsteenske Sanitets-Collegium i Kiel b. Det academiske Sygehuus og Frederiks Hospital sammesteds: aarligt Tilskud c. Vaccinations-Instituterne i Kiel og Altona d. Jordemoder og Fødselsstiftelsen i Kiel: aarligt Tilskud e. Lønninger til forskiellige Læger og en Jordemoder Transport Budget for 1847. Medgaaet i 1847. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. Rbd. ß Rbd. ß Rbd. ß 27,590. 27,464. 17. 7,285. 68. 7,204. 91. 125. 79. 80. 73. 300. 300, 29,300. 1577 29,103. 80. 196. 16. 6,400. 6,394. 65%. 5. 303. 32,140. 1,300. 29,403. 3. 1,284. 782 2,736. 93. 15. 17. 49,749. 49,414. 85. 16,008. 42. 15,207. 1 7,300. 6,837. 80 650. 650.. 16,121. 68. 16,125. 78. 4. 10. 802,600. dist 2,600. 80 17,579. 76. 17,579. 76. 1,395. 1,395. 334. 10. 801. 40. -5m 462. 15. 3,360. 3,360. 480. 480. 2,160. 627. 62. 2,160 467. 62. 160. 222,347. 28. 217,433. 46. 4. 10. 4,917. 88. Transport 8. Overordentlige udgifter til Geistlighed, Justits-, Politi- og Medicinalvæsenet 9. Veivæsenet: a. Lenninger b. Andre Udgifter 10% 10. Tilskud til videnskabelige Anstalter: a. Universitetet i Kiel b. Lærde Skoler. 11. Devstumme-Institutet i Slesvig C. General-Toldkammer og Commerce-Collegiet: 1. Collegiet og dets Contoirer: a. Lønninger. b. Contoir-Udgifter. 2. Told- og Consumtionsvæsenet i Danmark samt Toldvæsenet i Hertugdommene, den slesvig-Holsteenske Canal og de vestindiske Colonier. (Udgifterne hertil ere forlods fradragne i Intradernes Beløb). 3. De danske Besiddelser paa Kysten af Guinea. 4. Den Kongelige Porcellainfabrik. 5. Industrifonden 6. Handels- og Consulat-Udgifter D. Jernbane-Commissionen. E. varantainevæsenet: 1. Faste Lønninger for Directionens administrerende Medlem og dens Secretariat. For de forskiellige Ova 3,770. 3,060. 60. ... . 709.36. rantaine-Commissioner 5,225. 84. 5,586. 42. 360. 54. . . . . 2. Faste Lønninger ved Etablissementet paa Kyholm 1,330. 1,330.. Andre Udgifter ved samme..... 7,409. 7,174.51.. 234. 45. Budget for 1847. Medgaaet i 1847. Mere end Budg. Mindre end Budg. Nbd. ß 222,347. 28. Rbd. ß 217,433. 46. Nbd. ẞ Rbd. 3 4. 10. 4,917. 88. 10,500. 10,337. 19. 5,580. 4,695. 75 398,390. 361,117. 72. 162. 77. 884. 20. 37,272. 23. gi73,312. 71,071. 21. 2,240. 75. 23,048. 65. 23,958. 383. 909. 69% 17,000. 16,783. 36% 216. 59. 750,177. 93. 705,397. 213. 44,780. 71. 54,600. 18,350. 54,478. 2. 18,350. 121. 94. 10,000. 26,284. 34. 16,284. 34. 6,000. 5,000. 1,000. 6,000. 6,000. 15,000. 15,000. 109,950. 125,112. 36. 15,162. 36. 14,700. 13,649. 46 1,050. 49. 8,995. 84. 8,647. 6. 348. 78. 8,739. 17,734. 84. 8,504. 51. 17,151. 57. 234. 45. 583. 27.. F. Rentekammeret: 1. Collegiet og dets Contoirer: a. Lønninger b. Contoir-Udgifter 2. Dverovrighedspersoner i Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen (herunder indbefattede Udgifter til Contoirhold v. s. v.) 3. Oppebørselsbetiente i Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen 4. Landvæsensbetiente i Kongeriget og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen 5. Veivæsenet: Til Veivæsenet i Kongeriget 6. Til Matriculeringen i Kongeriget: Lønninger Andre Udgifter 7. Præmier for Fiskeri under Island 8. Understøttelse til Horavls og Fiskeries Fremme, samt Farveplanters Dyrkning. 9. Kongelige Bygninger o. s. v. i Kongeriget og Hertugdemmene Slesvig og Holsteen: a. Kongelige Slotte (herunder Christiansborg Slot, med 000 50,000 Rbd. Budgetsum) b. Andre Kongelige Bygninger o. s. v.: 1) Lønninger til Bygningsbetiente ood a 9,867.65. 10,267.65. 400 2) Bygningers Vedligehol- 66,200. 70,930.76.4,730.76%. delse ... 10. Justits samt Sigt- og Sagefalds-Udgifter i Kiøbenhavn og Hertugdommene 11. Adskillige Udgifter for Danmark og Hertugdommene 12. Udgifter Island vedkommende 13. Befordrings-Udgifter G. Stutterivæsenet og Veterinairskolen, samt udgifter til Hesteavlens Fremme: a. Frederiksborg Stutteri b. Til Hesteavlens Fremme c. Veterinairskolen Budget for 1847. Medgaget i 1847. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. Nbd. , ß Rbb. 79,900. 10,350. 78,477. 42. 10,350. Rbd. 3 1,422. 54. 86,150. 64. 86,883. 90. 733. 26. m 77,516. 6. 75,735. 6 1,781. 6,728. 6,628. 100. 329,093. 62. 372,847. 35. 43,753. 69. 700. 700. 16,000. 16,100. 100. Nd 2,545. 2,545. s ml mt 5,000. 1,270. 3,730. 1112 163,500. 161,114. 894. 2,385. 6. 76,067. 65. 81,198. 45. 5,130. 764. d 24,000. 23 675. 84. 324. 12. 21,000. 21,000. 40 000 49,097. 12 9,097. 12. 2 35,551. 421. 35,551. 42 938,551. 5. 1,023,174.633 84,623. 58. 207 TO 14,000. 14,000. 22,000. 37,000. 15,000. 11,660. 12,110. 450. 47,660. 63,110. 15,450. H. Statssecretariatet for Naadessager: 1. Lønninger 2. Understøttelser I. Generalpostdirectionen: (Udgifterne til Postvæsenet udredes forlods af Intraderne og ere saaledes fradragne i Indtægterne.) K. Directionen for Universitetet og de lærde Skoler : a. Tilskud til Universitetet b. C. d. e. Communitetet. Sore Academie det lærde Skolevæsen den lærde Skole i Island L. Directionen for Statsgielden og den synkende Fond: Collegiet og dets Contoirer: a. Lønninger b. Andre Udgifter M. Finants-Deputationen: 1. Collegiet og dets Contoirer: a. Lønninger b. Andre Udgifter 2. Mynterne: a. i Kiøbenhavn: Lønninger. b. i Altona: Lønninger c. for begge Mynter fælles: Lønninger 3. Pensioner: a. til afgaaede Embedsmænd b. til Embedsmænds Enker og Born C. 000,139 884 i Pensioner opførte paa Finantskassens aftagende Penfionsliste.

Transport Budget for 1847. Medgaaet i 1847. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. Rbd. ß Rbd. 6,240. 6,240. 244,600. 289,600. 45,000. 250,840. 295,840. 45,000. 10,382. 26. 433. 32. 10,382. 26. 433. 32. 150. 150. 5,730. 88. 5,730. 88. 7,780. 8,380. 600. 24,476. 50. 25,076. 50. 600. Rbd. 38,295. 38,232. 7. 62. 89. 10,550. 10,551. 54. 1. 54. 48,845. 48,783. 61. 61. 35. 37,965. 38,227. 8,250. 10,325. 8 262. 2,075. 84. 5,400. 5,225. 175. 4,936. 4,936. 1,000. 1,000. suple a 300 000. 348,548. 148,548. 1. 315,000. 319,861. 82. 4,861. 82. 522,000. 520,701. 75. 1,298. 21. 1,194,551. 1,248,824.720 55,746.9310 1,473, 21, Transport 4. Godtgiørelse til den almindelige Enkekasse samt til Livrente- og Forsorgelsesanstalten af 1842 af de ved Embedsmænds Ded resterende Indbetalinger 5. Godtgiorelse til Enkepensioner i Hertugdommene og Colonierne 6. Kongelige Tienestesagers Befordring med Pakkeposterne m. m. 7. Honorarer for udført Arbeide i Statens Tieneste. 8. Til Videnskabers og Kunsters Fremme 9. Forskiellige videnskabelige Arbeider: a. under Conferentsraad Schumacher b. til topographiste Arbeider og Udgivelsen af Kort C. det statistiske Tabelværk 10. Tilskud til forskiellige, under de øvrige Departementer ikke henhørende Instituter eg Stats Indretninger, m. v.: a. Det store Kongelige Bibliothek. b. Academiet for de stienne Kunster C. Til Indkiob af Kunstsager paa Kunst-Academiets aarlige Udstillinger. d. Museet for Naturvidenskaberne e. Selskabet for de skienne Videnskaber f. Det nordiske Oldskrifts-Selskab g. Gager for Embedsmænd og Betiente ved de Kongelige videnskabelige Samlinger h. Det Kongelige Theater 1. Det Kongelige Capel. k. Landhuusholdningsselskabet 1. Forstundervisningen m. Det patriotiske Selskab i Hertugdommene n. Kiøbenhavns Skydeselskab VII. Departementerne for Militairforvaltningen, med hvad dertil hører: A. Admiralitets- og Commissariats-Collegiet: 1. Semilitair-Staten med hvad dertil hører 2. Opmuddringsvæsenet 3. Defensionsarbeider ved Kiøbenhavns Rhed B. General-Commissariats-Collegiet : Landmilitair-Etaten med hvad dertil hører: a. Som forlods afholdes af de almindelige der. b. For Rug og Fourage, samt for Marschpenge 000 00 Stats - Intra- Transport Budget for 1847. Medgaaet i 1847. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. ß. Rbd. 1,194,551. 1,248,824.72. Nbd. ß Rbd. 55,746.93 ß 1,473. 21. 6,500. 5,937. 54. 562. 42. 525,500. 23,191. 35 2,308. 61. 26,000. 25,376. 44% 623. 51. 40,000. 33,285. 24. 6,714. 72. 50,000. 46,664. 74. 3,335, 22. 12,400. 12,400. 8,300. 8,300. 10,600. 11,200. 600. 12,000. 12,000. 11,888.in 11,888. and 3,000. 1133,000. 4,420. 5,520. 1,100, calle 376. 376. 11 300. 300. 7,100. 7,100. 46,310. 46,310, 31,945. 31,138. 82. 806. 14. 3,700. 3,700. 3,500. 3,500. 420. 420. 300. 300. 1,499,110. 1,540,733. 1 41,623. 1 1,020,000. 1,081,352. 48. 61,352. 48. 37,000. 37,000. 11,800. 11,187. 51. 612. 45. 1,068,800. 1,129,540. 3. 60,740. 3. 2,541,600. 2,533,680. 88. 725,507. 80. 674,309.45- 3,267,107. 80. 3,207,990.37 7,919. 8. 51,198.34 59,117.427. Transport c. Temporairt, til extraordinaire Anskaffelser ved Hielp af de ved Etaten i saadant Diemed i sin Tid opsamlede, men fra samme Safgivne Fonds. d. Af den efter Regnskabs-Oversigten for 1846, Side 345, hos Finantserne deponerede Sum 106,210. 1., der er forbeholdt Landmilitair-Staten til Disposition i 1847. VIII. Uforudseelige og ubestemte Udgifter IX. Statsgieldens Forrentning og Afbetaling I. Følgeligen: Samtlige Lønninger og Udgifter ved Hans Majestæts Particulairkammer, Chatolkasse, Hofstat og Hofholdning, ved Slotshaverne, ved Hans Majestæts Stald-Etat, og Udgifter ved Allerheitsammes Reiser i Landet. II. De Kongelige og fyrstelige Personers Apanager. Det geheime Statsraad III. IV. V. VI. Provindsialstænder-Forsamlingerne Departementet for de udenlandske Sager Departementerne for Civilforvaltningen: Det danske Cancellie Det slesvig-holsteen-lauenborgske Cancellie General-Toldkammer- og Commerce-Collegiet Jernbane-Commissionen Qvarantaine-Væsenet Rentekammeret Stutterivæsenet og Veterinairskolen samt til Hesteavlens Fremme Statssecretariatet for Naadessager Directionen for Universitetet og de lærde Skoler Directionen for Statsgielden og den synkende Fond Finants-Deputationen VII. Departementerne for Militairforvaltningen: Admiralitets- og Commissariats-Collegiet General-Commissariats-Collegiet VIII. Uforudseelige og ubestemte Udgifter IX. Statsgieldens Forrentning og Afbetaling Budget for 1847. Medgaaet i 1847. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. ß 3,267,107. 80. Rbd.. 3,207,990. 37. ß Nbb. ß Rbd. B 59,117.42 52,678. 94. 52,678. 94. 99,114. 80. 99,114 80. 3,319,786 78. 3,359,784 1939,997. 37,3 800,000. 1,349,553. 36%. 549,553. 36. 5,100,000. 5,249,383. 66. 149,383 66. 696,200. 509,215. 32. 7,500. 701,700. 5,500. 509,215. 32. 7,845 20. 345. 20. 10,919 59. 10,919. 59. 301,059. 48. 272,659 94. 28,399. 50. 424,325. 28. 441,170. 23 16,844 91. 750 177 93. 705,397. 21. 44,780 713. 109,950. 125,112. 36 15,162. 36. 14 700. 13,649.46. 1,050. 49. 17,734, 84. 17,151 57. 583. 27. 938,551. 5. 1,023 174. 63 84,623. 58- 47.660. 63,110. 15,450. 250,840. 295 840.0 45,000. 24,476. 50. 25,076. 50. 600. 48,845. 48,783. 61. 61. 35. 1,499,110. 1,540,733. 141,623. 1 1,068,800. 1,129,540 3. 60,740. 3. 3,319,786. 78. 3,359,784. 19,3 39,997, 37 800,000. 1,349,553. 36 549,553 36. 5,100,000. 5,249 383 66. 149,383. 66. 15,928 932. 34. 16,889,800. 19960,867 81 XXV Deels 1fte Hefte. (12) Recapitu- Indtægt. A. Domaine-Indtægter af Kongeriget og Hertugdemmene Slesvig og Holsteen B. Skatter og Afgifter af Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen: a. directe Skatter b. indirecte Skatter C. Overskud af Øresunds- og Strømtold-Intrader D. Overskud af den slesvigholsteenske Canal E. Postvæsenets Overskud F. Overskud fra Hertugdømmet Lauenborg G. Overskud af de dansk-vestindiske Der H. Renter af de Kongelige Activer I. Forskiellige Indtægter Hertil lægges: Det Beløb, hvormed Versur-Indtægter have oversteget Versur-Udgifter Hvorimod afgaaer; opstaaet Tab ved Smaamynts Dmsætning 005 Udgift. Summa Indtægt 08042 A. Samtlige Lenninger og Udgifter ved Hans Majestæts Particulairkammer og Chatolkasse, Hofstat og Hofholdning, ved de Kongelige Haver, ved Hans Majestæts Stald-Etat, saa og Udgifter ved Allerhøiftsammes Reiser i Landet B. De Kongelige og Fyrstelige Personers Apanager C. Kongelige Bygninger i Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen: a. Kongelige Slotte. b. andre Kongelige Bygninger (21) Transport lation. Rbd. ß Budget for 1847. Indtægt i 1847. Rbd. ß Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. 3 Rbd. 3 1,591,570. 1,731,182.84. 139,612.84. Adamad ammo 5,397,800. 5,308,891. 2. 88,908. 94. 5,818,950. 6,743,518.86. 924,568.86. 1,832,000. 2,231,797. 9. 399,797. 9. 60,400. 91,098.25. 30,698.25. 255,600. 182,430.85. 246,400. 182,400. 73,169. 11. 64,000. 97,400. 178,357.46. 80,957.46. 580,000. 665,607.20 85,607.201. 413,510. 16,293,630. 599,611.62. 186,101.62. 17,914,895.36. 1,621,265.36. 207 5,115.321. 5,115.32. 16,293,630. 17,920,010.681,626,380.687 3,846. 4. 16,293,630. Th 3,846. 4. 17,916,164.64,71,622,334.64 Budget for 1847. Medgaaet i 1847. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. ß Nbd. B Rbd." Rbd. ß Hastedsinail 696,200. 701,700. 5,500. 509,215. 32. 509,215. 32. band go halodig 163,500. 161,114. 89. 2,385. 6. 76,067. 65. 81,198, 45. 5,130. 764 1,444,983. 1. 1,453,228. 713. 10,630. 764. 2,385. 6. (12*) D. Det geheime Statsraad Transport E. Provindstalstænder: Forsamlingerne for Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen. F. De udenlandske Anliggender G. Civil-Etaten: 1. De civile Collegier og Autoriteter og de under samme hørende Contoirer, ligesom og den slesvig-holsteenske Regiering, Overøvrighederne og Oppeborselsbetientene i Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen, samt Mynterne m. v. . . 2. Justits- og Politivæsenet i Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen. 3. Bidrag til Geistligheden, Kirker og Almueskoler i Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen. 4. Foranstaltninger til Videnskabers og Kunsters Fremme samt til Nationens beiere Dannelse, nemlig: Bidrag til Universiteterne i Kiøbenhavn og Kiel, til det lærde Skolevæsen i Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen, til lærde Selskaber og videnskabelige Anstalter og Arbeider m. v., til Academiet for de skionne Kunster, det Kongelige Theater og Capel m. v.. 5. Andre almeennyttige Foranstaltninger, nemlig: Bidrag til Fattigvæsenet i Kiøbenhavn, til Hospitaler, milde Stiftelser og Fattige i Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Holsteen 50,600.34. 51,404.79. 804. 45. ..... til Medicinalvæsenet i Kongeriget og Hertugdommene Slesvig og Hol steen, til Inftitutet for Blinde samt til Institu terne for Dovstumme.

til Stutteri og Veterinairvæsenet, til Matriculeringen, til Beies Anlæg og deres Vedligeholdelse i kongeriget og Her 111,921.50. 123,723.623. 11,802. 12.. Transport 162,521.84. 175,128.45%. 12,606.57%.... Transport Budget for 1847. Medgaaet i 1847. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. ß 7,500. Rbb 1,444,983. 1 1,453,228.713. ẞ Rbd. ẞ Rbd. 10,630. 76 ẞ 2,385. 6. 7,845 20. 345. 20. 10,919.59. 10,919. 59. 301,059. 48. 272,659.94. 28,399.50. 604,298. 42. 601,069 23 3,229 18. 348,005. 8. 346,478.39. 1,526.640 50,056. 78. 51,332 92. 1,276. 14. 323,896. 19. 320,723.733. 3,172.41. 051) 3,079,799. 4.3,064,257.90 23,171. 74. 38,712.84 Transport Transport 162,521.84. 175,128. 45%. 12,606.57%.. tugdommene, til Landhuusholdningsselskabet. 807,851.62. 828,898. 87. 21,047.251.. Handels-Consulat= Udgifter, til Industrifonden,

Præmier for Fiskeri under Island, Bidrag til Horavl og Fiskeriers Fremme o.f. v., Udgifter til Opmuddringsvæ: senet, Tilskud til Porcellainfabrikfen.

H. Militair-Etaterne: á 18-200,81€ 71,545. = 66,815. 4,730. = Semilitair Etaten. Landmilitair-Etaten 1. Island samt de guineiske Besiddelser K. Pensions- og Understøttelsesvæsenet: A) Pensioner og Vartpenge: a. til afgaaede Embedsmænd. b. til Embedsmænds Enker og Born c. paa den aftagende Pensionsliste B) Tillæget til Enkepensioner i Hertugdommene, samt Godtgiørelse til den almindelige Enkekasse og Forsorgelses-Anstalten af 1842 af det ved Embedsmænds Død resterende Indskud.." C) Understøttelser giennem Statssecretariatet for Naadessager. L. Honorarer for udført Arbeide i Statens Tieneste. M. Forskiellige Udgifter, saasom: overtagne Commune-Udgifter i Kongeriget, Udgifter for Kongelige Tienestefagers Befordring med Pakkeposterne, samt Udgifter til militaire og andre offentlige Befor dringer N. Uforudsecte og ubestemte Udgifter 0. Statsgieldens Forrentning og Afbetaling Budget for 1847. Medgaaet i 1847. Mere end Budg. Mindre end Budg. Rbd. ß Nbd. ß Rbd. 23,171.74. 3,079,799. 4. 3,064,257.90 Nbd. ß 38,712.84 gardin llamme 1,041,918. 50. 1,070,842.3628,923.82 1,031,800. 3,319,786. 78. 3,359,784.19 50,000. 1,092,540. 3. 60,740, 3. 39,997.37 75,381.46. 25,381.46. TY 300,000. 348,548. 1. 315,000. 319,861.82. 48,548. 1. 4,861.82. 522,000. 520,701.75. 1,298. 21. sited sofind bogord 32,000. 29,128.89. 2,871. 7. 244,600. 289,600. 45,000. 40,000. 33,285.24. 6,714.72. 52,027. 94. 86,931.24. 34,903.26. 800,000. 1,349,553.36. 549,553.36. 5,100,000. 5,249,383.66. 149,383.66 15,928,932. 34. 16,889,800.19 960,867.81 Hertil kommer: Transport 1. Hvad der er udbetalt mere i Forskud, end der er indkommet i Afdrag paa Forskud. 2. Der er nemlig udbetalt i Forskud paa Apanager, Gager og Pensioner.. og til Dæmningsarbeider ved Nyborg og Holkenhavn (em hvis Erstatning nærmere Bestemmelse skal tages) Derimod er i det Hele indbetalt og afdraget paa Forskud 344,664. 77. 10,284. 66. 354,949.47. . . 111,354. 25. Altsaa mere udbetalt i Forskud end afdraget 243,595. 21. Det Beløb, der er udgivet til nye Activers Erhvervelse mere, end der i Aarets Lob er afdraget paa Activerne Indtægterne i 1847 udgiorde i det Hele. Udgifterne derimod Aarets Indtægter have altsaa oversteget dets Udgifter med. der, tillagte Finantsfassens og Statsġieldskassens samt Generalpostkassens Beholdninger ved Aarets Begyndelse (foruden hvad der fandtes ved Mynterne), ialt giver i Kassebeholdninger den 31 Dec. 1847. drages herfra: de under denne Sum indbefattede Kongelige Obligationer, der vare indkiobte af Kassebeholdningen og henläae under denne for deres Indkiobspriis udgiorde den løbende contante Kassebeholdning ved Regnskabsaarets Udgang. Summa Udgift 17,916,164. 64. 17,413,071. 76. 503,092. 84. 8,084,298. 11. 8,587,390. 95. 1,890,615. 3. 6,696,775. 92. 3,777,525. 3. Nemlig ved Zahlkassen og Statsgieldskassen (derunder ikke indbefattet Reservefondens contante 2,021,443. 13.) Beholdning Transport 3,777,525. 3. 6,696,775. 92. Budget for 1847. Medgaaet i 1847. Mere end Budg. Mindre end Budg. ẞ Rbd. N66 ß Rbb. ẞ Rbd. 15,928,932 34-16,889,800.19960,867.81 243,595.21. 243,595.21. 8181 279,676.36. 279,676.36. 15,928,932. 34 17,413,071.76% (1,484,139 42. ved Amtstuerne Transport 3,777,525. 3. 6,696,775. 92. 66,018. 81. 186,680. 36. 2,203,779. 27. ved Generalpostkassen saavelsom af de ved samme til Pensioner bestemte Summer." ved Finants-Hovedkassen i Nendsborg

(hvoraf i det følgende Aars 3 første Maaneder er inddraget 778,778. 15.) ved Statsgieldskassen i Rendsberg.

ved Kasserne i Lauenborg 298,875. 16. 74,669. 72. 55,523. 61. ved Gields-Liquidationskasserne : paa St. Croix paa St. Thomas 33,703. 84. Anm. 1. 89,227. 49. 6,696/775. 92. Under ovenstaaende Beløb er ikke indbefattet Beholdningen ved den Kiøbenhavnske Mynt, anflaaet til circa 263 000, og hvad der ved Udgangen af 1847 fandtes ved Myuten i Altona, nemlig circa 1,135,700, Anm. 2. De forblevne Restancer af Skatter og Afgifter, udenfor Jordebogs- og Forpagtnings-Afgifter, ere fradragne Indtægten, ligesom og hvad der er indkommet paa Restancer, ældre end 1ste Januar 1847 af Skatter og Afgifter, exclusive Jordebogs- og Forpagtnings- Afgifter, er tillagt Indtægten. Samtlige uberigtigede Restancer ved Udgangangen af 1847 udgiorde: for Danmark 142,223. 61., og for Hertugdommene circa 280,000. 1848. 15 Dec. Kgl. Rundg. ang. Bestyrelsen af Hertugdømmene Slesvig og Holsteen. - Da Kongen indvilligede i den Bestemmelse af Vaabenstilstands -Conventionen af 26 Aug. d. A., at der under Vaabenstilstanden skulde dog uden Præjudice for Betingelserne ved den endelige Fredslutning oprettes en Fælledsbestyrelse for Hertugdommene Slesvig og Holsteen, hvilke, ifølge Convent. Art. 7, skulle bestyres, i Kongens Navn, skete det under den Forudsætning, at de Mænd, til hvem dette Hverv inaatte blive overdraget, vilde agte det som ubredelig Pligt, at holde sig Vaabenstilstandens Indhold i alle dens Dele efterrettelige, og med det Haab, at der saaledes vilde, indtil Forholdenes endelige Afgiorelse, kunne ventes tilveiebragt en taalelig Tilstand, navnlig for det store Fleertal af den slesvigske Befolkning, som havde bevaret Troskabseden mod sin Konge ukrænket, og, paa Grund deraf, havde været givet iil Priis for den tidligere Oprørsregierings Undertrykkelser. Denne Forudsætning og dette Haab er ikke gaaet i Opfyldelse. Den nuværende Bestyrelse har tiltraadt sin Virksomhed med at. misbruge den i Convent. 7 Art. betegnede Myndighed til at stadfæste Love og Anordninger, som ligefrem krænke Kongens Landsheiheds Net; og paa den Indsigelse, som under 28 Oct. er bleven nedlagt herimod af de tvende Commissarier, paa Kongens Regierings og paa den provisoriske tydske Centralmagts Vegne, har den givet et intetsigende Svar. Den har fortsat denne Virksomhed aldeles paa den af den oprørske Regiering tidligere anviste Vei, og midt under den personlige Forfølgelse, rettet imod Alt, hvad der i Hertugdømmet Slesvig har bevaret den undersaatlige Troskab, har den, navnlig i det Kundg. om Hertugd. Slesv. og Holst. Bestyr. - til Nordslesvigerne henvendte Opraab af 29 Nov., ikke undseet 15 Dec. sig ved at paaberaabe sig Kongens Navn som Bemyndigelse. Fra det Dieblik af, da Fælledsbestyrelsen har negtet at tage den, af de tvende Commissarier nedlagte, Pretest imod dens egenmægtige og conventionsstridige Handlinger til Følge, har der, fra Kongens Regierings Side, ikke kunnet være Tale om at forhandle med Samme som lovlig Autoritet. Den danske Commissair er bleven tilbagekaldt, og den provisoriske tydske Centralmagts Affending er i en officiel Note af 25 Nov., som er bleven meddeelt de venskabelige Magter, og hvis Hovedindhold har været bragt til offentlig Kundskab, bleven underrettet om den Stilling, hvori Kongens Regiering maa finde sig fat til en Bestyrelse, som vedvarende gior sig skyldig i siensynlig Brud paa Vaabenstilstands-Conventionens væsentligste Bestemmelser. Men, efterat Fælledsbestyrelsen er i det foranførte offentlige Actstykke gaaet saa vidt, at den i erklæret Fiendtlighed med Kongens Regiering ikke desto mindre vil indskyde sig under Kongenavnets Skiold, og paa den lovlige Landsherres Vegne kræver Lydighed imod ulovlige Fordringer, opfylder Kongen en Pligt, som Han skylder i lige Grad Sin kongelige Værdighed og Sit Folk, navnlig Hans tro slesvigske Undersaatter, ved at forvare sig imod den Maade, hvorpaa hine, til Haandhævelse af Net og Retfærdighed udnævnte, Mænd formaste sig til at misbruge Hans kongelige Navn til at besmykke en retles Fremfærd imod de Kgl. Undersaatter i Slesvig. Kongen kan i det nærværende. Dieblik, fornemmelig med Hensyn til Hertugdommenes, eget Tarr, ikke bestemme Sig til at søge Magtens Misbrug hæmmede og en lovordnet Tingenes Tilstand gienoprettet, uden ad Underhandlingens Vei. Indtil dette som Han haaber, snart vil være naaet, maa Han med dyb Beklagelse udiale, at der i Hans Hertugdømmer Slesvig og Holsteen ikke findes nogen lovlig, i Landsherrens Navn og efter Vaabenstilstandens Ord og Aand styrende, Øvrighed, som Hans Undersaatter kunne være pligtige at agte og lyde. Men, forsaavidtsom tvingende Nødvendighed byder at vige før den for Dieblikket herskende Magts Fordringer, meddeler Han en- Kundg. om Hertugd. Slesv. og Holst. Bestyr. 15 Dec. hver af Sine trofaste Undersaatter det Tilfagn, at en saadan nedtvungen Eftergiven ingensinde af Ham skal blive betragtet som Anerfiendelse fra deres Side af Voldsmagtens Retmæssighed, altsaa som Affald fra undersaatlig Pligt og Ged. Medens der fiern og nær skeer Brud paa Tro og Love, har Slesvigs Befolkning, omleiret af Trængsel og Fristelse, givet lysende Exempler paa, urokkelig Troskab imod Konge og Fædreland. Denne Troskab har været Kongen trøstende i de merke Dage, og den skal være Ham uforglemmelig i de lyse Dage, som, ved den retfærdige Guds Bistand, snart ville oprinde for Ham og for Hans trofast befundne Folk. 21 Dec. Kgl. Bekg. (Finantsminist.) ang. Forlængelse af de ved Pl. 27 Mart. 1844 for den directe Handel paa andre Verdensdele, fastsatte Begunstigelser. 26 Dec. Da Tidsrummet for Gyldigheden af de ved Pl. 27 Mart. 1844 fastsatte Begunstigelser for den directe Handel paa andre Verdensdele udløber med indeværende Aar, ifølge bemeldte Pl. § 3, har Kongen paa den ene Side i Betragtning af de Grundes Vægt, som tale for, at disse Begunsti gelser ikke for Tiden ophøre, og paa den anden Side med Hensyn til, at Omstændighederne ikke have tilladt, at undergive Spørgsmaalet om deres Vedbliven den oprindelig paatænkte stænderiske Beraadslagning i dette Aar, fundet for godt foreløbigen alene for Aaret 1849 at lade samme staae ved Magt, hvorimod det i sin Tid paa forfatningsmæssig Maade vil være at bestemme, hvorvidt bemeldte Begunsti gelser skulle vedblive eller ophøre efter 1 Jan. 1850. Som Følge heraf forlænges herved Gyldigheden af Pl. 27 Mart. 1844 til Udgangen af Aaret 1849, saaledes at de i den nævnte Pl. § 3, sidste Passus indeholdte Bestemmelser med Hensyn til Skibe, som i Overeensstemmelse med de givne Forskrifter ere udklarerede herfra inden Udgangen af Aaret 1848, paa samme Maade skulle finde Anvendelse med Hensyn til de inden Udgangen af 1849 udflarerede Skibe. Bekg. fra Finantsminist. (Resol. 23 Dec.) ang. Tedsættelse af Vognmandstaxten. Pl. om Vognmandstaxten. Det har behaget Kongen at bifalde, at den fra 1 Jan, 26 Dec. 1840 indtil Resol. 27 Nov. 1846, (Pl. 28 f. M.) gieldende Vognmandstaxt, nemlig for en stemplet Postvogn eller Fiedervogn med 2 Heste 5 Mt. 8 ß. pr. Miil og for en mindre Vogn med 2 Heste eller en enkelt Hest til Estafet eller Forspand 4 Mt. 8 s. pr Miil, samt for et Par Forspandsheste, i Henhold til Pl. 25 Dec. 1838 anden Passus, respective 5 Mt. 8 . eller 4 Mf. 8 ß. pr. Miil, atter træder i Kraft fra 1 Jan. 1849. Bekg. fra Finantsminist. (Resol. 23 Dec.) ang. midler: 26 Dec. tidigt forbud mod Indførsel af sornqvæg m. v. fra Sverrig. Det har behaget Kongen at bifalde, at Indførsel af Hornqvæg, saavelsom af Kied, Huder eller andre Dele af Hornqvæg fra Sverrig, indtil videre ganske formenes. *) Justitsminist. Pl. (Nefol. 31 Oct.) ang. Bestemmelsen af 30 Dec. Tingdagen for Kronborg estre og Kronborg vestre Birker, samt den interimististe Bestyrelse af Skiøde og Pante væsenet i bemeldte Birker. I Forbindelse med den, ved Pl. 16 Jun. d. A. bekiendtgiorte, Kgl. Resol. ang. en Deling af det forrige Kronborg District i 2 Jurisdictioner, Kronborg østre Birk og Kronborg vestre Birk, har Kongen blandt Andet resolveret: 1. at Onsdag bestemmes til ordinair Tingdag for Kronborg østre Birk og Tirsdag for Kronborg vestre Birk, samt 2. at det overdrages Birkedommeren og Skriveren i det estre Birk at bestyre Pantevæsenet for begge Birker, indtil Realregistrene til Skiede og Panteprotocollerne ere udarbeidede og den for det vestre Birk fornødne Afskrift af bemeldte Protocoller er fuldført, saaledes at de Documenter, der vedkomme det vestre Birk, blive, efterat være læste ved dette, uden udgift eller Uleilighed for vedkommende Private, at forsende til den ommeldte Retsbetient, for at indføres i den paagieldende Protocol, ligesom ogsaa denne Embedsmand vil have i sit Navn og paa

• ) Ivfr. Indenrigsminist. Skr. 30 Dec. (Dep. T. 900.) Pl. om Kronborg Birkers Jurisdictioner.

30 Dec. sit Ansvar at underskrive Paategninger paa bemeldte Documenter, samt udstede Attester og bekræfte Affkrifter af Pantebogen før det vestre Birk. 31 Dec. Bekg. fra Krigsminist. (Nesol. 27 Dec.) ang. Krigsministeriets Ordning. Kongen har approberet følgende Ordning af de under Krigsministeriet henlagte Forretninger. Bemeldte Forretninger fordeles mellem de under Krigsministeriet siden den 25 Mart. d. A. bestaaende Afdelinger, nemlig : I. Directionen for Armeens Personel, (tidligere benævnt Secretariat, Commandosager og Personel) hvorunder henlægges Expeditioner angaaende Udnævnelser og Ansættelser, Avancements, Forflyttelser og Afgang; Correspondence og Indstilling i Naadessager; Indstillinger til Hædersbevisninger og Belenninger; Befordringer i det Civile; udfærdigelsen af Bestallinger, Afskeder, Patenter, Bevillinger, Reise- og Giftermaalstilladelser; Udfærdigelsen af Reisepas; den Deel af Landmilicevæsenet, der hidtil har henhert under Landmilitair-Etaten; den almindelige Correspondence med samtlige Militair- og Civilautoriteter; Sager, Armeens Commando betreffende; Organisationsbestemmelser og Reglementers Udfærdigelse; Bestemmelser om Tiene nestens Gang og Udførelse; Expeditioner, betreffende de militaire Operationer; Krigsministerens particulaire Correspondence; og de Sager, som Ministeren bestemmer selv at ville bearbeide. Denne Afdeling forestaaes af Oberstlieutenant i Generalstaben Carl Julius v. Flensborg, Ridder af Dannebroge, som Directeur." II. Armeens Intendantur. Her under henlægges Landmilitair-Etatens Deconomie- og Forpleiningsvæsen i videste Dunfang, derunder tillige indbefattet det hele Brød og Foirage- samt alt andet Forpleiningsvæsen, der hidtil har været underlagt Generalstaben. Under Armeens Intendantur sorterer altsaa Gagerings- og Lenningsvæsenet; Belenningsvæsenet, forsaavidt dette gaaer ud paa Pengebelønninger; Inddragelsen af vacante Officiergager og Afdrag paa Forskud, bevilgede enten af den militaire Fond eller af Finantskassen, saavelsom Beregningen og Inddragelsen af Bestallingsgebyrer og Forbedringsgager samt Kiendelser og Bekg. ang. Krigsminister. Ordning. Beder til Krigshospitalskassen; Controllen med Berigtigelsen 31 Dec. af Indskud i den almindelige Enkekasse og Livsforsikringsanstalten; Inddragelsen af Godigiorelse for Brod, der leveres imod reglementeret Betaling; Bossemagernes Depositum; Indqvarteringsvæsenet; Fæstningernes og Vagternes Forsyning med Lys, Brændsel og andre Fornedenheder; Kasernernes, Marquetenteriernes, Lazarethernes og Sygehusenes Deconomie; Pensionsvæsenet ved Krigshospitalskassen samt Correspondencen angaaende Pensioneringen af Officeerclasserne samt om Forsørgelse for deres Enker og Bern; de forskiellige militaire Forsørgelses- og Pensionsanstalter; Bestyrelsen af Legater og Donationer; Affattelsen af Landmilitair-Etatens Aars-Budgetter og øvrige Betalingsreglementer; samt det militaire Kassevæsen, og, som Følge heraf, Distributionen af de for Landmilitair -Etaten bestemte Bengebeleb, paa hvilke Intendanten saaledes alene udsteder Anviisninger, saavel de, der angaae Intendanturen, som de, der angaae de andre Afdelinger under Krigsministeriet. Endvidere henlægges under Intendanturen samtlige Undervisningsanstalter for Underofficerer og Garnis sonsskolerne; Slaverierne, saalænge de forblive under Landmilitair -Statens Bestyrelse; Sager angaaende Benaadning af Forbrydere, der ere inddomte i Straffeanstalterne; udfærdigelsen af Marschbestemmelser, Dvarteer-Anvisninger og Befordringspas; det hele militaire Befordrings- og Transportvæsen; ligesom ogsaa Bestyrelsen og Ordningen af Krigsministeriets Archiv og Udførelsen af den med dette i Forbindelse staaende Registratur. Til Chef for Armeens Intendantur er allernaadigst udnævnt Etatsraad Carl Frederik Anton Wachs, Nidder, af Dannebroge, og ham adjungeret som Committeret Krigsraad Knud Christensen, Ridder af Dannebroge, for i Chefens Forfald og paa dennes Vegne at udføre alle ved Intendanturen forefaldende Forretninger paa eget An- og Tilsvar. III. Di rectionen for Armeens Materiel, der omfatter hele Bestyrelsen og Controllen med Armeens Materiel i Almindelighed, navnligen Constructionen, Forfærdigelsen og Forsyningen med Skyts, Vaaben, Voiturer, Feldtreqvisitter m. m., Ammunition, Over- og Undermunderingsstykker, Lædertoi, Tornystre, BrødBekg. ang. Krigsminister. Ordning. 31 Dec. poser, Heste Equipageforter, Mantelsække og Staldreqvisitter, Lazareth-Inventarium, Reqvisitter til Øvelserne i Gymnastik og Svømning, samtlige Depots af Materiel, samt alle de militaire Etablissementer, som dermed staae i Forbindelse. Fremdeles forbliver henlagt under Directionen hele Remonteringsvæsenet, derunder ligeledes indbefattet Correspondencen angaaende de faakaldte Districtshefte, samt hele Bygnings- og Fortificationsvæsenet, saavelsom overhovedet Bestyrelsen af samtlige Landmilitair-Staten enten tilhørende eller underlagte faste Eiendomme, Grundstykker, Exerceerpladse og Skydebaner. Denne Afdeling forestaaes af Oberst à la suite i den Kongelige Artillerie-Brigade Leopold Joseph Frederik v. Kepper, Ridder af Dannebroge og Dannebrogsmand, som Directeur; og Iv. Armeens Revisionsvæsen, hvorunder henlægges Revisionen af samtlige Landmilitair-Etaten vedkommende Regnskaber, der maatte aflægges for anviste Pengebeløb, Inventariefager, Forpleiningsgienstande eller hvilkesomhelst andre Sager, der leveres til Armeen og Tilveiebringelsen af sammes Fornødenheder, ligesom ogsaa af Kvartals-Kasse-Extracterne. Dette Departement forestaaes af Generalfrigscommissair Jens Torp, Ridder af Dannebroge og Dannebrogsmand, som Generaldecisor. Cheferne for ovenmeldte 4 Afdelinger ere, under Ansvarlighed til Krigsministeren, bemyndigede til at afgiøre enhver af de dem underlagte Sager, og stiles Meddelelser og Andragender fra andre Autoriteter eller Private til den paas gieldende Afdeling, forsaavidt de ikke bør eller ønskes foredragne Krigsministeren selv. Angivelse af de vigtigste ældre Forordninger og Lovbud for Danmark, som ved Kong Frederik den Syvendes Forordninger for ere ophævede, forandrede eller noiere bestemte. 1700. 10 Mart. Pat. om Cancellie-Expeditioner m. v.: Forandret v. 1773. 20 Oct. Kundg. 24 Nov. Fr. om de Kgl. Collegier: Ophævet v. Kundg. 24 Nov. fundu 1788. 7 Mai. Fund. for Universitetet, dens V Cap. 4 §: Nærmere bestemt v. Pl. 10 Aug. - - 20 Jun. 1791. 25 Mart. 2 81 1799. 27 Sept. 1804. 19 Oct. Sammes IV Cap. 13 §: Nærmere bestemt v. Pl. 18 Aug. Fussil Fr. om Stavnsbaandets Ophævelse, dens 16 §: Suspenderet v. Pl. 31 Mai. Fr. om Politivæsenet paa Landet, dens 30 og 31 §§: Forandrede v. Fr. 27 Mai. 80981 Fr. om Trykkefriheden, dens 2-9, 12 og 20 §§: Forandrede v. Pl. 24 Mart. Bl. ang. Oprettelsen af en Ophævet v. Pl. 22 Jul. varantaine-Direction: 1805. 25 Jan. Fr. om Landsoverretterne, dens 18 §: Jvfr. Fr. 27 Mai § 3. spildid te 19 Jul. Pl. om Oprettelsen af en Direction for Universitetet og de lærde Skoler: Ophævet v. Pl. 4 Apr. 13 Sept. Instruct. f. den Kgl. Direction for Univers. og. de analærde Skoler: Ophævet v. Pl. 4 Apr. -18 Oct. Pl. om Rygters Indførelse i offentl. Tidender m. v.: 23:00 Ophævet v. Pl. 24 Mart. 1806. 9 Mai. Fr. om Indqvartering: Nærmere bestemt v. Pl. 6 Jun. Jvfr. Pl. 24 Mart. 1807. 30 Jan. Fr. om Pligtarbeide, dens 8 §: Forandret v. Fr. 27 Mai § 6 jvfr. § 7. 1809. 14 Oct. Pl. em Indqvartering: Jvfr. Pl. 24 Mart. XXV Deels 1fte efte. (13) De ved Frr. f. 1848 giorte Forandringer. 1810. 25 Jun. - 2 Oct. 1814. 22 Mart. -13 Mai. 1815. 1 Aug. 1816. 8 Aug. 1817. 15 Jan. 1818. 10 Jun. - 30 Jul. 1819. 3 Dec. Fr. om Jorders Udstykning, dens 12 §: Jvfr. Pl. 21 Apr. § 1. ẞl. om Udgivelse af Blade, hvori politiske Nyheder meddeles: Ophævet v. Pl. 24 Mart. Sport. Negl, dets 19 §. Forandret v. Pl. 30 Nov. Pl. ang. en nærmere Bestemmelse i Henseende til Fr. 27 Sept. 1799 §§ 26 og 27: Ophævet v. Pl. 24 Mart. Pl. om Veiarbeide, dens 4 §: Jvfr. Fr. 27 Mai § 1. Pl, om Udløsning af Krigstienesten: Suspenderet v. Pl. 31 Mai. Fr. ang. Politisager, dens 1 §: Jvfr. Fr. 27 Mai § 3. Pl. om en nærmere Bestemmelse af Fr. 27 Sept. 1799 §§ 8 og 24: Ophævet v. Pl. 24 Mart. Regl. for Communitetsstipendiet: Ophævet v. Regl. 11 Febr. Fr. om Jordeiendommes Udstykning: Jvfr. Pl. 21 Apr. 1822. 24 Jul. Fr. ang. Indsfiærpelse af L. 3-19-8, dens 3 §: Jvfr. Fr. 5 Mai § 5. 1825. 21 Dec. Pl. om Tvangsarbeidsanstalten i Odense: Nærmere bestemt v. Pl. 7 Jul. 1827. 20 Dec. .1828. 3 Dec. 1829. 8 Mai. 1831. 28 Mai. 1832. 28 Mart, 8 Aug. pl. ang. Seindrulleringsfondet: Jvfr. Anordn. 23 Sept. § 1. Fr, om det stempl. Papir, dens 6 § Nr. 4: Jvfr. Fr. 27 Mai § 11. Sammes 3 og 5 §§ Litr. g og i: Jvfr. Pl. 28 Aug. Fr. om Værnepligten, dens 15, 16 og 18 §§: Jvfr. Anordn. 23 Sept. § 1. Fr. om Provindsialstænderne: Jvfr. Pl. 28 Jan. Pl. ang. Ovarantainetiden m. m.: Jvfr. Pl. 22 Jul. og 13 Det. Fr. ang. den indiske Cholera: Jvfr. Pl. 19 Jul. 15 Sept. Fr. om adskillige Afgifters Opkrævning, dens 2 og 3 standini gut §§: Forandrede v. Pl. 21 Apr. § 1. 10 Oct. Pl. om stempt. Papir til Testamenter: Jvfr. Pl. 28 Aug. 1834. 15 Mai. 2 Dec. - 1837. 25 Febr. 1 Nov. 1838. 9 Mart. Fr. ang. Provindsialstænderne: Jvfr. Pl. 28 Jan. Pl. om indrullerede Sofolk: Jvfr. Pl. 8 Dec. Pl. indehold. Kgl Resol. 4 Oct. 1799: Ophævet v. PI. 24 Mart. Pl. om noiere Bestemmelse af Fr. 27 Sept. 1799: Ophævet v. Pl. 24 Mart. Fr. om Jorddrotter og Fæstere, dens 5 §: Jvfr. Fr. 5 Mai § 5. 1840. 3 Jan. Pl. ang. et Statssecretariat for Naadessager: Jvfr. 1842. 10 Apr. 30 Dec. 6 Mai. 1843, 8 Mart. - - 18 Apr. 7 Jun. 1844. 27 Mart. 1845. 28 Febr. Kundg. 24 Nov. Pl. om Tidenders Forsendelse med Posten: Ophævet v. Pl. 19 Jun. Kgl. Kundg. ang. adskillige Collegiers Organisation: Ophævet v. Pl. 27 Det., Kundg. 24 Nov. og Befg. 5 og 9 Dec. Pl. om Tidenders Forsendelse med Posten: Ophævet v. Pl. 19 Jun. Fr. om Athinget paa Island: Jvfr. Pl. 28 Jan. og 18 Jul. Pl. om Forandringer ved Kbhavns Borgervæbn., déns 11 §: Forandret v. Pl. 4 Apr. Fr. om et nyt Ligningsforhold for Kiøbstæderne: Jvfr. Pl. 21 Apr. § 2. Pl. ang. Begunstigelser for den directe Handel paa andre Verdensdele; forlænget v. Bekg. 21 Dec Pl. om Kbhavns Criminal- og Politiret, dens 2 §: Jvfr. Pl. 30 Nov. 23 Apr. Fr. pm Jords Afstaaelse til Kirkegaarde: Jvfr. Fr. 5 Mai. 21 Mai. 1846. 27 Jul. 1847. 27 Jan. 107 Fr. om Arv, dens 31 §: Jvfr. Pl. 28 Aug. Pl. ang. Soværnepligten: Jvfr. Anordn. 23 Sept. § 1. Fr. ang. Forbedring i Lægernes Indtægter: Jofr. Pl. 21 Apr. (13*) straig 181.18 Alphabetisk Register over Kong Frederik den Syvendes Frr. for 1848. Academier: B. Lærde. 1848. 11 Febr. Regl. for Communitetsstipendiet og Regentsbeneftciet ved Kbhavns Universitet. 10 Aug. Pl. ang. en forandret Indretning af den ved Fund. 7 Mai 1788 anordnede Magisterconferents. Pl. ang. Indretning af en statsvidenskabelig Eramen ved Kbhavns Universitet. 18 Aug. Pl. ang. en Forandring i Fund. 7 Mai 1788 Cap. IV. § 13 betr. hvilke Kald Candidater og personelle Capellaner med næstbedste og sidste Charakter have Adgang til at søge. Arv og Skifte. 21 Aug. 17 Mai. Provis. Fr. ang. Ophævelse af Lovens 5-2-65. Pl. ang. at de i visse Tilfælde befalede Bekiendtgios relser i den Altonaiske Mercur, de Hamborgske Aviser og paa Hamborg Bers, indtil videre skulle bortfalde.

28 Aug. Pl. om Testamenter i Feldten. Banken og Bankosedler. 13 Nov. Befg. ang. de i 1819 udstedte Sedler paa 1 Rbd. Begravelse og Sørgedragt. 22 Jan. Anordn. ang. Sørgedragten for K. Christian d. Sde. 1848. 15 Apr. Justitsminist. Pl. om Ophævelse af den for K. Christian d. Sde anlagte Sorg. Bøger og Almanakker, samt Bogtrykkere. -24 Jan. Canc. Pl. ang. et Kgl. Rescr. om at Sager, der versere for Tiden for Retterne ang. politiske og Presseforseelser, bortfalde. - 28 Jan. Canc. Pl. ang. Fortolkningen af Rescr. 24 Jan. 1848. 24 Mart. Provis. Fr., hvorved alle Presseforholdene vedkom mende Love, der ere emanerede efter Fr. 27 Sept. 1799, ophæves m. m. 4 Apr. Canc. Pl. om Ophævelsen af Forbudet mod at Norst Morgenblad, Svensk Aftonblad, Hamburger neue Zeitung og Bremer-Zeitung holdes her i Landet. 19 Jun. Pl. ang. Tidenders og Tidsskrifters Forsendelse med Posten. Cancelliet og de gl. Collegier.. See Ministerierne. o Delinqventer og Delinqv. Sager. -7 Jul. Pl. ang. nogle Modificationer i de for Tvangsarbeidsanstalten i Odense gieldende Bestemmelser. 22 Jul. Pl. om at alt Strafarbeide af 2 Aar og derunder, som Nogen idømmes paa de vestindiske Der, skal udstaaes St. Croix Arresthuus eller i St. Thoma Fort. fattige og Hospitaler. 5 Mai. Provis. Fr. ang. Jords Afstaaelse til Opførelse af Fattighuse og Boliger for huusvilde Personer paa Landet, samt en Indskrænkning i Forbudet for Fæstere og Leiere mod at kage Inderster tilhuse. Sæ og andre tamme Creature. 22 Jun. Anordn. ang. extraordinair Udskrivning af Heste til Krigsbrug. 26 Dec. Bekg. ang. midlertidigt Forbud mod Indførsel af Hornqvæg m. v. fra Sverrig. Geistligheden og især Præsterne: A. Deres Vocas tion og Embede. 18 Aug. Pl. ang. en Forandring i Fund. 7 Mai 1788 Cap. IV. § 13 betr. hvilke Kald Candidater og personelle Handel. Capellaner med næstbedste og sidste Charakter have Adgang til at sege. 1848. 21 Dec. Kgl. Bekg. ang. Forlængelse af de ved Pl. 27 Mart. 1844 for den directe Handel paa andre Verdensdele fastsatte Begunstigelser. - 1 - T Indqvarteringen. 24 Mart. Pl. hvorved Fr. 9 Mai 1806 i Forbindelse med Bl. 14 Oct. 1809 bliver fuldstændigen sat i Kraft. 6 Jun. Provisor. Pl. ang. nærmere Regulering af nogle Bestemmelser i Fr. 9 Mai 1806. Island. 27 Mai. Fr. ang. en ny Matriculering af Jordeiendomme i Island. Pl. ang. Udgifterne ved de fremtidige Valg af Althingsmænd.

6 Jul. Pl. om Forandring i den ved Regl. 8 Jan. 1834 § 6 bestemte Termin for Forsørgelsesrettens Erhvervelse i Island. 18 Jul. Pl. f. Island ang Maaden, hvorpaa Omkostninningerne ved Althingets Afholdelse og andre derhen horende Udgifter skulle tilveiebringes til Erstatning for den Kgl Jordebogskasse. 23 Aug. Pl. ang. en Forandring af Hospitalerne og Medicinalvæsenet i Island. Kiøb og Salg. 21 Apr. l. ang. at autoriserede Kort ved Afhændelsen af Fæstegods og Udstykninger af Landeiendomme skulle følge Adkomstbrevene paa de paagieldende Steder og Parceller. Kiøbenhavn: A. Dens Magistrat og Borgerskab 2. 4 Apr. pl. ang. Ophævelse af de Gebyhrer til Kbhavns Borgervæbnings Kasse, som erlægges ved Avancement til Officiersposter i bemeldte Væbning. Kongen og det Kongelige Huus. 20 Jan. Aabent Brev, hvorved Kong Frederik d. 7des Thron bestigelse fundgiøres m. v. 21 Jan. 22 Jan. Fr. om at ringe med Klofferne for Kong Christian den Ottende og Forbud mod Spil i Kirkerne og offentlig Instrumentalmusit.

Anordn. ang. Sørgedragten for K. Christian d. Sde. 1848, 25 Jan. - 28 Jan. Canc. Pl. ang. det Kgl. Navnechiffer. Canc. Pl., hvorved et Kgl. Rescript bekiendtgiores om Indførelsen af en Forfatning. 22 Febr. Canc. Vl., hvorved Forbudet i Anledning af K. Christian d. 8des Død mod Orgelspil m. v. ophæves. 24 Mart. Kongens Svar til den slesvig-holstenste Deputation. Kgl. Proclamation til Slesvigerne. 28 Mart, 15 Apr. 30 Upr. 24 Mai. 31 Mai. Kgl. Proclamation til Folket. Justitsminist. Pl. om Ophævelse af den f. K. Christian d. Sde anlagte Sorg. Kgl. Proclamation til Kbhvns Indbyggere. Kgl. Proclamation til Jyderne. Pat. ang. Bestallingers og Benaadningsbreves Confir mation. 6 Jun. Kundg. om de giennem det Kgl. danske Cancellie udfær digede Expeditioner, der skulle indsendes til Confirmation. Kongens Proclamation til Armeen. 15 Jun. 20 Jun. Kundg. ang. hvilke af Rentekammeret ad mandatum udfærdigede Expeditioner, der skulle indsendes til Confirmation. 7 Jul. Valglov for Dannelsen af den ved Kgl. Kundg. 4 Apr. bebudede Rigsforsamling.dk 21 Jul. Kundg. ang. hvilke af de igiennem Gen. Toldk. og Commerce-Coll. ad mandatum udfærdigede Expeditioner, der skulle indsendes til Confirmation. 15 Dec. "Budget for 1849. Regnskabsoversigt for 1847. Kgl. Kundg. ang Bestyrelsen af Hertugd. Slesvig og Holsteen. Krig, Soranstaltninger formedelst samme. Declaration om Blokaden. Kgl. Proclamation til Kbhavns Indbyggere. 29 Apr. 30 Apr. 1 Mai. 4 Mai. Betg. ang. Blokaden. Regl. for de fiendtlige Haynes Blokade samt de fiendtl. Stibes Opbringelse. 10 Mai. Betg. fra Marineminist. ang. Blokaden. 24 Mai. 31 Mai. Kgl. Proclamation til Jyderne. Pl. ang. Suspension af Fr. 20 Jun. 1788 § 16 og Pl. 8 Aug. 1816 saalænge Krigen varer. 5 Jun. Fr. om Udstedelse af rentebærende Creditbeviser og Paabydelse af en Krigsskat i Dmk. 1848. 6 Jun. high - 15 Jun. 22 Jun. Provisor. Pl. ang. nærmere Regulering af nogle Be- stemmelser i Fr. 9 Mai 1806. Kongens Proclamation til Armeen. Anordn. ang. extraordinair Udskrivning af Heste til Krigsbrug. Kundg. ang. en extraordinair Udskrivning af den hidtil uværnepligtige Befolkning. 26 Aug. Vaabenstilstands-Convention mellem Kongen af Dmk og Kongen af Preussen. Pl. indeholdende nærmere Bestemmelser af Fr. 5. Jun." 28 Aug. Pl. om Testamenter i Feldten. 4 Sept. Bekg. om Blokadens Ophævelse. 23 Sept. Anordn. ang. en extraord. Udskrivning af den hidtil for Værnepligt fritagne Befolkning. Land Militair-Etaten. 13 Mart. Pl. ang. Repartition i 1848 af den ertraordinaire Bekostning paa Anskaffelse af Fourage til Landmilitairetaten, af Marschpenge for Landsoldaterne og af Udgifterne ved Kgl. Tienestereiser. 22 Jun. Kundg. ang en extraord. Udskrivning af den hidtil uværnepligtige Befolkning. 23 Sept. Anordn. ang. en ertraord. Udskrivning af den hidtil for Værnepligt fritagne Befolkning. Landmilitsen: A. samt Mandskabet paa Godserne i Danmark. 31 Mai. Pl. ang. Suspension af Fr. 20 Jun. 1788 § 16 og Pl. 8 Aug. 1816 saalænge Krigen varer. Landvæsenet, Proprietairer og Bønder. 21 Apr. Pl. ang at autoriserede Kort ved Afhændelser af Fæstegods og Udstykninger af Landeiendomme skulle følge Adkomstbrevene paa de paagieldende Steder og Parceller. 5 Mai. Provis. Fr. ang. Jords Afstaaelse til Opførelse af Fattighuse og Boliger for buusvilde Personer paa Landet, samt en Indskrænkning i Forbudet for Fæftere og Leiere mod at tage Inderster tilhuse. 17 Mai. Provis. Fr. ang. Ophævelse af Lovens 5-2-65. 1848. 27 Mai. Fr. om Forbedring i Hunsmænds og Indersters Kaar. - - 6 Jun. Pl. ang. den Fremgangsmaade, der bliver at bruge, naar Nogen anseer det fornødent, over anden Mands Grund at anlægge Diger til Forebyggelse af Stormfloders Indtrængen over Enge, Kiær eller Agre. Laug og Haandværker: A. J Almindelighed. 4 Apr. Canc. Pl. ang. at fremmede Haandværkere ikke kunne vente at erholde Andeel i de offentlige Arbeider i Paris m. v. Nr. 62. B. Særdeleshed. Vognmænd. -26 Dec. Bekg. ang. Nedsættelse af Vognmandstaxten. Medicinalvæsenet. 18 Febr. Pl. ang. en foreløbig Revartition af de Summer, der antages at ville blive foreffubte af den Kgl. Kasse til Oprettelsen af en helbredelses-Anstalt for Sindssvage i Nørre- Jylland. 21 Apr. 1. ang. Ligning af den Sum, der vil være forneden til Dækning af de i Fr. 15 Sept. 1832 omhandlede Udgifter. 19 Jul. Pl. hvorved Fr. 8 Aug. 1832 ang. Forholdsregler med Hensyn til den indiske Cholera med enkelte Modificationer paa ny bringes til Anvendelse. 22 Jul. Pl. ang. Ophævelse af den Kgl. varantaine-Direction.

Pl. ang. Dvarant. Foranstaltninger i Anledning af Cholera. -23 Aug. Pl. ang. en Forandring af Hospitalerne og Medicinalvæsenet paa Island. - - - 13 Oct. Pl. ang. yderligere Sikkerhedsforanstaltninger mod Cholera. Ministerierne. 4 Apr. Pl. ang. Oprettelsen af Ministerier istedet for flere af de hidtil værende Collegier, samt om Ophævelsen af Directionen for Universitetet og de lærde Skoler og det danske Cancellie. 22 Jul. Pl. ang. Ophævelse af den Kgl. Qvarantaine-Direction.

27 Oet. Pl. ang. Oprettelsen af et Ministerium for det Indre. 1848. 21 Nov. Kundg. ang. Fordelingen af Forretningerne mellem de forskiellige Ministerier m. v. 1 - 5 Dec. Befg. om Finantsministeriets Ordning. 7 Dec. Befg. ang. Justitsministeriets Ordning. 9 Dec. Befg. ang. Indenrigsministeriets Ordning. 31 Dec. Befg. ang Krigsministeriets Ordning. Myntvæsenet. 21 Aug. Betg. ang. Udprægningen af Thronbestigelses-Species. Pengesedler. 5 Jun. Fr. om Udstedese af rentebærende Creditbeviser og Paabydelse af en Krigsskat i Dmk. Politiets Betiente og Behandling i Almind. 27 Mai. Provisor. Fr. Hvorved Overpolitiretterne paa Landet ophæves m. v. Postvæsenet. 19 Jun. Pl. ang. Tidenders og Tidsskrifters Forsendelse med Posten. Privilegerede personer. 31 Mai. Pat. ang. Bestallingers og Benaadningsbreves Confirs mation. 6 Jun. Kundg. om de giennem det Kgl. danske Cancellie udfærdigede Erpeditioner, der skulle indsendes til Confirmation. Provindsialstænder. 28 Jan. Canc. Pl. hvorved et Kgl. Rescript bekiendtgiøres om Indførelsen af en Forfatning. 4 Apr. al. Rundg. ang. Ophævelsen af Rescr. 28 Jan. d. A. og Sammenkaldelsen af de raadgivende Pro- Tvindstalstænder for K. Dmk og Hertugd. Slesvig, til at afgive Betænkning om Indkaldelsen af en Rigsforsamling.

4 Apr. Pat. ang, Sammenfaldelsen af de raadgivende Provinsialstænders Forsamling for Siællands, Fyens og Lollands- Falsters Stifter samt Færøerne. 29 Mai. Pat. ang. Sammenkaldelsen af Provindstalstænderne for- Nerre-Jylland. Religionen, samt Secter og fremmede Religioner. 1848. 26 Jun. Pl. ang. Amuesti for dem, som ere under Forfølgning eller domfældte for Afholdelse af gudelige Forfamlinger eller Foretagelse af Daabshandlinger. - 81->> Rentekammeret, Agl. Regnskabsbetiente 28 Febr. Befg. at Oppeborselscontoiret i Nykiobing paa Sialland skal være en fuldstændig Amtstue for 8 under bemeldte Herred herende Sogne. 20 Jun. Kundg. ang hvilke af Rentekammeret ad mandatum udfærdigede Expeditioner der skulle indsendes til Confirmation. Retten: A. Dens Perfoner og Behandling. 24 Mart. Provisor. Fr. hvorved alle Presseforholdene vedkom mende Love, der ere emanerede efter Fr. 27 Sept. 1799, ophæves m. m. 14 Apr. Justitsminist. Pl. ang. Dronningens store Enghave. 0 og lille 25 Mai. Pl. ang. adskill. Begunstigelser med Hensyn til Brug af stemplet Papir ved de i Regl. 1 Mai 1848 ommeldte Admiralitetsretter. 27 Mai. Provisor. Fr. hvorved Overpolitiretterne paa Landet. Amo 281 sophæves m. v. - - 16 Jun. Pl. ang. en Deling af Kronborg Birk i to Jurisdictioner.

26 Jun. Pl. ang. Amnesti for dem, som ere under Forfølgning eller dømfældte for Afholdelse af gudelige Forsamlinger eller Foretagelse af Daabshandlinger. 26 Sept. Bl. ang. en almindelig Netsferie. 30 Dec. Pl. ang. Bestemmelsen af Tingdagen for Kronborg and ostre og vestre Birker m. v. B. Dens Gebyhr og Bet. Indtægter. 30 Nov. Pl. ang. Nedsættelse af Gebyhrerne ved Kbhvnd Søret. Rigsforsamling. 4 Apr. Kgl. Rundg. ang. Ophævelsen af Rescr. 28 Jan. d. A. og Sammenkaldelsen af de raadgivende Provindstalstænder for K Dmt og Hertugd. Slesvig til at afgive Betænkning om Indkaldelsen af en Rigsforsamling.

3 Dct. Bat. ang. Rigsdagens Sammenkaldelse. 4 1848. Skatter og Paabud: E. Landstatten i Dmk. 1848. 23 Febr, Fr. ang. Eftergivelse f. 1848 i, den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne og ved Fr. 24 Jun. 1840 nærmere regu lerede Landskats Beløb af Jorder og Tiender.. - - H. Andre meest extraordin. Skatter i Dmk. 28 Febr. Pl. ang. en foreløbig Nevartition af de Summer, der antages at ville blive foreskudte af den Kgl. Kasse til Ops rettelsen af en Helbredelses-Anstalt for Sindssvage i Nørre -Jylland. 13 Mart. Pl. ang. Repartition i 1848 af den extraordinaire Vefoftning paa Anskaffelse af Fourage til Landmilitairetaten, af Marschvenge for Landsoldaterne og af Udgifterne ved Kgl. Tienestereiser. 21 Apr. pl. ang. Ligning af den Sum, der vil være forneden til Dækning af de i Fr. 15 Sept. 1832 omhandlede Udgifter. 5 Jun. Fr. om udstedelse af rentebærende Creditbeviser og Paabydelse af en Krigsskat i Dmk. -26 Aug. Pl. indeholdende nærmere Bestemmelser af Fr. gmania 5 Jun. 81811R Proddss - Stemplet Papir. 25 Mai. Pl. ang. adskill. Begunstigelser med Hensyn til Brug af stemplet Papir ved de i Negl. 1 Mai 1848 ommeldte Admiralitetsretter. Søfarende. 29 Apr. Declaration om Blokaden. 1 Mai. Negl. for de fiendtlige Havnes Blokade samt de fiendtlige Skibes Opbringelse. 4 Mai. Befg. aug. Blokaden. 10 Mai. Befg. fra Marineministeren ang. Blokaden. So-Militair-Etaten og Holmen. 30 Nov. 1. ang. Nedsættelse af Gebyhrerne ved Kbhavns Søret 8 Dec. 1. ang. Afkortning i Underholdningspenge for udeblivende Soværnepligtige. Toldvæsenet: B. J Særdeleshed. 29 Mart. Pl. ang. Indførselen af fremmede fortoldede Varer, samt af indenlandske Manufacture, Fabrik- og Haandværksvarer fra Hertugd. Slesvig og Holsteen. Tractater og de i Anledning deraf føiede Foranstalt ninger. 1848. 26 Aug. Vaabenstilstands-Convention mellem Kongen af Dmk og K. af Preussen. - Veie. 27 Mai. Pl. om Constructionen af svære og sværtbelæssede Vogne, som skulle benyttes paa Hovedlandeveiene i. Siælland m. v. Vestindien og Guinea. 22 Jul. Pl. om at alt Strafarbeide af 2 Aar og derunder,. som Nogen idemmes paa de Vestindiske Der, skal udstaaes i St. Croix Arresthuus eller i St. Thoma Fort. 22 Sept. Kgl. aab. Br. ang. de ufrie Negres Emancipation. Side:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849).pdf/214 Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgiorte Lovbud, tildeels i udtog og forsynede med Register og Henvisninger. 100 Udgivne af Dr. Kolderup-Nosenvinge, Conferenteraad, ord. Professor i, Lovkyndigheden, Ridder af Dannebrogen og Dannebrogsmand. XXV Deels 2det Hefte. Kong Frederik den Envendes Forordninger for 1849. J. Deichmanns (forhen Gyldendal 8) Forlag. Side:Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre ved Trykken bekiendtgjorte Lovbud, tildeels i Udtog, og forsynede med Register og Henviisninger. XXV Deel (1848–1849).pdf/216 dplatili dot ngan, and go manghang of sulfad 2181 d mibaifoid squilonde Spain Kong Frederik den Syvendes Forordninger for 1849. menaddgn d1849. (BARLS Raadst. Pl. (Resol. 27 Dec. 1848) at det har beha= 3 Jan. get Kongen at bifalde, at den ved Resol. 10 Mai 1815, 25de Mart. 1818 og 9 Jan. 1833 paabudne 50 pбt. Forhøielse af Accisen 'i Kbhvn af Skibe og Varer fremdeles maa oppebæres i Aaret 1849, og at det i den Tid oppebaarne Beleb maa tilflyde Stadens Havnekasse. [Ivfr. D. T. f. 1850 S. 1.] Provisor. Kundg.) ang. Erstatning til dem, hvis væg 4 Jan. nedslaaes for at forhindre Udbredelsen af den smitsomme ondartede Lungesyge. Indenrigs. Min. (Resol. 27 Dec. 1848). [Dep. T. 146]. 1) Det nedslagne af den smitsomme ondartede Lungesyge angrebne væg erstattes med af sammes Værdi i fund Tilstand. For det nedslagne sunde væg, som findes paa en Stald, i hvilken bemeldte Sygdom er udbrudt, gives fuld Erstatning. Hvor Kiedet kan bruges til Nedsaltning, og en saadan kan iværksættes, have Tarationsmændene at angive, hvor meget herfor bor afgaae i Taxationssummen. 2) Til at taxere det omhandlede væg udnævnes 2de faste Tarationsmænd i ethvert Sogn samt 2de Mænd, som have at tiltræde i de faste Tarationsmænds Forfald eller naar Sygdommen udbryder hos en af de faste Taxationsmænd eller deres Be-

• ) Ophæv. v. Kundg. 14 Mai.

XXV. Deels 2det efte. (14) Kundg. ang. Erstatn. f. nedslaget Qvæg, 2 §. 4 Jan. slægtede og Besvogrede i op- og nedstigende Linie eller i ferste Led i Sidelinien. Dyrlægen leder Tarationsforretnin gen og har at sørge for, at Smitten ikke fan udbredes i Anledning af Tarationsforretningens Afholdelse. De taxerede Dyr beskrives korteligen og deres Alder angives i Forretningen. Taxationsforretningen afhiemles snarest muligt til Tinge og tilstilles derefter Overovrigheden til Foranstaltning af den tilstaaede Erstatnings Udbetaling. Alle Udfærdigelser i den omhandlede Anledning skee uden Brug af stemplet Papir, og der erlægges ingen Retsgebyrer. 8 Jan. 17 Jan. Raadst. Pl. ang. Rbhons Communeafgifter f. 1849. (Resol. 27 Dec. 1848). Ved Kongens Nesolution er bestemt, at Kbhvns Communeafgifter. for 1849 skulle opkræves saaledes: diagnose 1. Den samlede Grundskat med.....117,603 6d. 76 ß. nemlig til: nusileidro og a) Borgervæbningen.. 12,442 Rbd.dd b) Indqvarteringen...36,387, dalam c) Renovationsvæsenet 14,298 32 §. 1 .@ a) Bægtervæsenet....39,850 og e) Lygtevæsenet ...14,626 44 2. Broelægningsskatten med 39 Rbß. pr. Favn af Steenbroen. (8A81 3. Vandskatten med 3 Rbß. pr. Men af Stadens kattepligtige Forhuusbygninger, og Rbß. pr. Alen af Side og Tverbygninger for dem, som have Pompevand, og iøvrigt med Jagttagelse af Bestemmelserne i Anordningen af 21de Apr. 1812 §§ 8 og 10, hvortil endnu kommer den særskilte Afgift, som sva= (res af visse Næringsbrug.apa 4. Næringsskatten med 70,000 R66. 5. Fattigskatten med Arealskattens oprindelige Beløb, 2 in Gange taget. Pl. ang. midlertidig Indskrænkning i Adgangen til at erholde Styrmandspatent og i den Fritagelse for Udskrivning til Sø-Krigstieneste, som i visse Tilfælde til= Pl. om Adgang til at erholde Styrm. Pat. 1-2 § kommer de med Styrmandspatent forsynede Sofarende. Ju- 17 Jan. stitsminist. [Rigsd. Forhdl. f. 1848 S. 807. 850. 902]. Efterat det har været taget under Overveielse, hvilke For-die anstaltninger, der kunne træffes for at tilveiebringe det fornodne sokyndige Mandskab til Krigsflaadens Bemanding saalænge de Krigsforhold, hvori Staten er indviklet, vedvare, og efterat et i dette Diemed udarbeidet Udkast til en Pl. Har været forelagt Rigsforsamlingen, vil Kongen have anordnet som følger: 1) Den Adgang, som Fr. 8 Jan. 1802 § 68 og Resol. 5 Sept. 1838 give de Sefarende til at erholde Styrmandspatent, stal, saalænge Krigsforholdene vedvare, være indskrænket til dem, der have opnaaet en Lægdsrulle-Alder af 31 Aar. Derimod bemyndiges So-Sessionerne til, saalænge nærværende midlertidige Bestemmelse er i Kraft, at meddele de Sofarende, der ei endnu have opnaact den nævnte Alder og efter de nugieldende Regler ere qvalificerede til at erholde Styrmandspatent, naar de derom under Sessionens Afholdelse fremsætte Begiæring, Tilladelse til at fare som Styrmænd. Denne Tilladelse vil iøvrigt med Hensyn til Erhvervelse af Certificat som Skipper blive at ansee som om Styrmandspatent havde været tilstaaet. 2) De Sofarende, som have erholdt Styrmandspatenter, men ei endnu have opnaaet en Lægdsrulle- Alder af 31 Aar, skulle, uanseet Bestemmelserne i Fr. 8 Jan. 1802 § 69, saalænge Krigsforholdene vedvare, kunne udskrives til So-krigstieneste i Egenskab af heelbefarne Matroser, dog med den for 4de Styrmænd i de Kgl. Krigsskibe reglementerede Gage. Bekg. ang. Ophævelse af Udførselstolden for Sorn: 19 Jan. qvæg. Finantsmin. For at lette Udforselen af væg under de nærværende, for Afsætningen af Landets Frembringelser mindre gunstige, Omstændigheder, har Kongen fundet Sig foranlediget til, indtil videre, og med Forbehold af, at der om Sagen i sin Tid tages endelig Bestemmelse paa forfatningsmæssig Maade, at ophæve den i Tarif Litr. B til Pl. 13 Mart. 1844 og Pl. (14°) Bekg. ang. Ophæv. af udførselst. f. væg. 19 Jan. 28 Jan. 1846 anordnede Udførselstold for Hornqvæg, Kalve derunder indbefattede, fra 1 Mart. næstk. af at regne. 2Febr. Anordn. ang. de Prøver, som give Adgang til de overordnede Lærerposter ved de lærde Skoler. Kirke- og Underv. M. [D. T. 175]. Da de i Anordn. 24 Oct. 1818 indeholdte Bestemmelser om Embedseramen for Lærere ved de lærde Skoler i flere Henseender ere befundne mindre hensigtssvarende, og derhos den til denne Examen knyttede udelukkende Adgang til overordnede Lærerposter ved de lærde Skoler ikke længere kan anfees for at stemme med de Reformer, som efterhaanden ere foretagne i det lærde Skolevæsen ved Optagelse af nye Lærefag og udvidet Undervisning i andre, har Kongen besluttet deels at give denne Embedsexamen en forandret Indretning, hvorved paalideligere. Vidnesbyrd kan opnaaes for grundigt videnskabeligt Studium af de Fag, som ere sammes Gienstand, deels at give Bestemmelser, sigtende til at ogsaa Underviisningen i de nye eller udvidede Lærefag ikkun betroes Mænd, som ved betryggende Prover have godtgiort at besidde den fornødne grundige videnskabelige Forberedelse, samt til at de unge Mænd, som dertil maatte fole Kald, kunne ved Udsigt til ydre Vilkaar, svarende til deres ansvarsfulde Embedsstil ling, opmuntres til at anvende deres Kundskaber og Evner i Skolevæsenets Tieneste. Kongen vil derfor herved have fornævnte Anordning ophævet, hvorimod Han i denne Henseende vil have foreskrevet som følger: 1) Der skal herefter være en philologist-historisk Skoleembedseramen, indrettet efter saadanne Grundsætninger og afholdt paa en saadan Maade, at derved de muligst betryggende Vidnesbyrd kunne fremkomme om Examinandens Duelighed til at være Skolemand og Lærer i de philologiske og historiske Fag. 2) De, der fremstille sig til denne Examen, skulle prøves i latinsk, græst og nordisk Philologie samt i Historie. 3) I den classiske Philologie skal der fordres en ved eget Studium af Oldtidens Værker væsentlig understøttet Indsigt i den græske og romerske Cultur. Hertil hører deels en grundig og omfattende Kundskab og Færdighed i det græske og Unord. om Skolelærer-Embedseramen, 3-5 §. latinske Sprog i grammatikalsk og lexikalsk Henseende, for 2 Febr. bunden med Indsigt i Grundsætningerne for Oldtidsskrifternes Kritik og Fortolkning, deels en sammenhængende, videnskabelig Oversigt over den antike Aandsudviklings Hovedsider, navnlig den borgerlige Forfatning og Gudelæren samt Litteraturens og Kunstens Historie. 4) Examinanden har at opgive et vist Antal Oldtidsskrifter, som han med Dmhyggelighed har giennemgaaet under Afbenyttelse af gode Hielpemidler. Det Ringeste, han kan angive som læst paa denne Maade, er: A. i Latin. a) et udvalg af Ciceros Værker, der omfatter 4 af de større didactiske (philosophiske eller rhetoriske) Skrifter; 8 af de større Taler eller saamange af de mindre, nat de udgiøre ligesaameget; 5 Boger af Brevene eller et i Omfang dertil svarende Udvalg; b) to Boger af Seneca eller vintilian eller Plinius den Yngre; c) femten Boger af Livius eller et tilsvarende Beløb af andre historiske Forfattere (fra Cæsar og Sallust indtil Tacitus og Svetonius); d) Virgils Æneide, Horats's Oder og Breve og den ene Bog af Satirerne, en Comoedie af Plautus og af Terents samt et Udvalg af andre Digtere svarende til omtrent 4 Boger af AEneiden. B. i Græst. a) af den igniske Litteratur Homers Iliade eller Odyssee og 4 Boger af Herodot; b) af den attiske Prosa (Thukydides, Plato, Xenophon og Talerne) saameget som svarer i Omfang omtrent til tre af de større renophonteiske Værker, dog ikke udelukkende af een Forfatter; c) af den attiske Poesie to Tragoedier og een Comoedie; d) af den græffe Litteratur efter Alexander den Stores Tid jaameget der kan ansees at svare til et af de større renophonteiske Værker eller til to af de græske Tragoedier. Et enkelt prosaift og et poetisk Skrift i hvert Sprog ber Graminanden opgive som dem, i hvilke han i større Detail har dvælet ved den kritisk-hermeneutiske Behandlings Methode. 5) I nordisk Philologie skal Graminanden godtgiore, at han besidder grimdig grammatikalsk Kundskab saavel i Modersmaalet i dets nyere Udvikling som i det Oldnordiske og at han er saa vel bevandret i dette, at han med Færdighed kan oversætte prosaiste Stykker (af Sagaerne, Kongespeilet eller oldnordiske Anordn. om Skolelærer-Embedsexamen 5-7 §. 2 Febr. Love), der forelægges ham og ikke indeholde usædvanlige eller særlige techniske Ord og Vendinger; og maa han derhos tillige have tilegnet sig saavel et sammenhængende Bekiendtskab med den oldnordiske Litteraturs Forhold som en god Kundskab til den danske Litteraturs Historie. 6) I Historie skal der af Examinanden fordres en sammenhængende og klar Oversigt over den almindelige Verdenshistorie og Fædrelandets Historie samt grundig Kundskab til tvende af ham selv valgte Perioder, som han maatte angive at have giort til Gienstand for selvstændigt Studium, den ene af den gamle og den anden af Middelalderens eller den nyere Historie. Desforuden skal der af Examinanden fordres Kundskab om den historiske Forsknings Væsen, den historiske Fremstillings forskiellige Arter samt tilstrækkeligt Bekiendtskab med de historiske Hielpevidenskaber og disses Anvendelse. 7) Examen holdes to Gange om Aaret ved den almindelige Eramenstid og er deels skriftlig deels mundtlig, i den nordiske Philologie dog alene mundtlig. Den skriftlige Examen indbefatter følgende Prover: A. J Latin: 1. Dversættelse paa, Dansk og Forklaring paa Latin af et Sted i en Forfatter, som Examinanden angiver at have læst, hvilket Sted vælges saaledes, at det giver Anledning til at vise Bekiendtskab med Sprog og Indhold; 2. Oversættelse paa Dansk af et passende, ikke for kort Sted af en ikke af Examinanden opgiven Forfatter, til hvis Forstaaelse ikke behøves Andet end den almindelige Sprogindsigt og den historisk-philologiske Kundskab, der i § 3 er antydet, til hvilken Oversættelse bør feies paa Dansk en kort Forklaring og Angivelse af det, der i sproglig Henseende er mærfeligt, især naar Stedet tænkes at skulle giennemgaacs i en Skoles øverste Classe; 3. Besvarelse paa Latin af en ikkeexegetisk Opgave af den latinske Philologie, der falder indenfor de i § 3 angivne Grændser. B. J Græsk: Besvarelse af to exegetiske og en ikke-eregetist Opgave af samme Beskaffenhed som i Latin; Besvarelsen af den ikke exegetiske Opgave og den exegetiske Opgave, hvortil Stoffet tages af en angiven Forfatter, skrives paa Latin med Undtagelse af Oversættelsen af det opgivne Sted. Den af Examinanden ved de latinske Anordn. om Skolelærer-Embedseramen, 7-9 §. Besvarelser for Dagen lagte stilistiske Færdighed og Lethed i 2 Febr. Behandling af Sproget skal tages i Betragtning ved Bestemmelsen af Characteren for latinsk Philologie. C. J Historien gives til skriftlig Bearbeidelse to Opgaver, nemlig een henhørende til en af de Perioder, som Eramiñanden har giort til Gienstand for et nøiagtigere Studium, og cen, hvortil Amnet kan vælges enten af Universalhistorien eller af en af de historiske Hielpevidenskaber. Ved Bedømmelsen af disse Udarbeidelser bør ogsaa Fremstillingens Egenskaber komme i Betragtning. 8) Den mundtlige Eramen i græs og latinsk Philologie, ved hvilken Examinanden proves saavel i sproglig Henseende som med Hensyn til Oldtidskundskab, skal indbefatte Behandlingen af et Sted i en af Examinanden angiven Skribent og et passende Sted af en ikke angiven prosaisk Skribent. Examinationen skeer, med Undtagelse af Oversættelsen af Stederne i Skribenterne, der gives paa Dansk, i det Hele paa Latin; dog kan en Deel af Eraminationstiden i ethvert Fag af Examinator anvendes til paa Dansk at behandle saadanne Gienstande, for hvilke Modersmaalets Brug findes mere at egne sig. 9) De skriftlige Opgaver i latinsk og græsk Philologie gives og den mundtlige Eramen udføres af Profesforerne og Lectorerne i disse Fag efter indbyrdes Forening og Aftale, saaledes at enten een Professor eller Lector udelukkende examinerer i latinsk, en anden i græsk Philologie, eller at en vis Deel af Examinationen i begge Fag overtages af Een, en anden Deel af en Anden. Rector eller i hans Forfald en philologisk-historisk Overlærer ved Metropolitanskolen deeltager i Bedømmelsen saavel af den skriftlige som af den mundtlige Prøve. I nordisk Philologie besorge Universitetslærerne i de nordiske Sprog efter indbyrdes Overeenskomst Examinationen. J Bedømmelsen deeltager en i det Oldnordiske kyndig Bidenskabsmand, hvem Ministeriet for Kirke- og Underviisningsvæsenet overdrager dette Hverv. Den mundtlige Eramen i Historien udføres af een eller flere af Professorerne eller Lectorerne i Historien, hvilke i Forening give de skriftlige, Opgaver. J Bedømmelsen saavel af den skriftlige som af den mundtlige Prove deeltager Metropolitanskolens Rector Anord. om Skolelærer-Embedsexamen, 9-13 S 2 Febr. eller en af dens Overlærere. 10) Som Udtryk for den Grad af Dygtighed, Examinanderne antages at have lagt for Dagen, skulle bruges Charactererne Laudabilis, hvortil kan føies Udmærkelse (egregie), Haud illaudabilis og Non contemnendus. Een af disse Characterer tildeles Examinanden for hvert af de fire Eramensfag; denne Specialcharacteer for Faget dannes i Latin, Græsk og Historie ved Sammenlægning af en særlig Characteer for den skriftlige og een for den mundtlige Prøve. Af de fire Specialcharacterer uddrages en Hovedcharacteer efter de Regler for Characterernes Beregning i Talværdier, der fastsættes af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet efter indhentet Betænkning og Forslag af de i Examen deeltagende Universitetslærere og Nector ved Metropolitanskolen, hvilke Negler ogsaa skulle indeholde Bestemmelse om, hvilket Udfald af den hele skriftlige Preve der i det Ringeste maa være opnaaet, for at kunne stædes til den mundtlige. 11) De, der i Løbet af indeværende og næste Aar indstille sig til denne Examen, kunne istedenfor nordisk Philologie lade sig prøve i Hebraisk (skriftlig og mundtlig efter den tidligere Anordning). De Bestemmelser, der i nærværende Anordning ere givne ont hvad der af den græske og latinske Litteratur skal af Eraminanderne angives som giennemgaaet, træde først fuldstændig i Kraft ved Examen i Foraaret 1850. Indtil den Tid ere Examinatorerne berettigede til at tilstaae saadanne Lempelser, hvorved Forskiellen imellem den ældre og nærværende Anordnings Bestemmelser udjevnes. 12) Universitetslærerne i de Fag, hvori ved denne Eramen Prøve aflægges, danne en Gramenscomitee, der tiltrædes af Rector ved Metropolitanskolen. Medlemmerne vælge hvert Aar imellem dem selv en Formand, der besørger Alt, hvad der henhører til Examens regelmæssige Afholdelse. 13) De, der have bestaaet i den her anordnede philologisk historiske Skoleembedseramen, maae dernæst, for fuldstændig at opnaae den dermed forbundne Adgang til Skoleembeder, aflægge en practist Prove paa deres Gave og Dygtighed til at give Undervisning. Denne Prøve afholdes i Metropolitanskolen derved, at Candidaten i en heiere Classe giver en Undervisningstime, giennemgaaende og examinerende, Anord. om Skolelærer-Embedsexamen, 13-15 §. i hvert af de fire Fag, Latin, Græst, Dansk og Historic, i 2 Febr. Overværelse af to i Faget fyndige Universitetslærere og Skolens Rector eller en af dens Overlærere, hvilke Censorer give en Characteer for den for Tagen lagte Gave og Færdighed. De ere berettigede til efter endt Undervisning at foranledige Candidaten til i Samtale med en af Censorerne at giore Nede for den af ham brugte Fremgangsmaade med Hensyn til almindelige didactiske Negler og Gienstandens Beskaffenhed. Af de for hvert Fag givne Specialcharacterer uddrages en Hovedcharacteer efter Negler, der bestemmes saaledes som i §. 10 er angivet. 14) Til den practise Preve kunne Candidater indstille sig i den almindelige Examenstid ved Universitetet Foraar og Efteraar. Dagen bestemmes, efter indgiven Begiæ ring, af Metropolitanskolens Rector i Forening med Formanden for den i § 12 nævnte Examenscomitee. 15) De, der have underkastet sig og bestaaet den philologisk-historiske Skoleembedsexamen tilligemed den dertil hørende practiske Prove, skulle have udelukkende Adgang til Rectorembeder ved de lærde Skoler og fortrinlig Adgang til Overlærerembeder. Forsaavidt der imidlertid ved en lærd Skole ansættes to eller flere Overlærere, da skal, med Undtagelse af den ene Plads, der forbeholdes Candidater, som have bestaaet denne Examen, Adgang til den anden eller de andre Pladser ogsaa staae aaben for dem, der have underkastet sig den polytechniske Examen i eenaf dens to Former med bedste eller næstbedste Characteer, eller som ved at underkaste sig Magisterconferentsen paa en tilfredsstillende Maade godtgiere cuten at have giort et Studium af Mathematik og Physik, der svarer til den polytechniske Examen for Mechanikere, eller et Studium af Naturhistorien, der omfatter en videnskabelig Oversigt over Naturhistoriens tre Hovedfag, og i cet af dem en dybere og mere i det Enkelte gaaende Kundskab; og skal denne Adgang indremmes Lærere, der paa den her nævnte Maade have ladet sig prøve, i et passende Forhold til det Omfang, som deres Fag i det Hele i de lærde Skoler indtager ved siden af den sproglige og historiske Undervisning, og betinges ved beviist practist Dygtighed som Lærer. 2 Febr. Kundg. ang. Hofte hos Kreaturer, 1-2 §. HIS Provisor. Kundg. ang. nopholdelig Anmeldelse fra Beboere i Frederiksborg Amt, saasnart der hos deres Creaturer yttrer sig vedvarende Soste. *) Gr. Da en smitsom, ondartet Lungesyge, som var udbrudt blandt vægbesætningen paa Faurholm i Frederiksberg Amt, uagtet den stedfundne Afspærring og de øvrige trufne Foranstaltninger, nu ogsaa har vist sig hos nogle Creaturer, tilhørende en ved Hillerød bosat Mand, der har drevet Handel med væg lige indtil det i December Maaned forrige Aar giennem Indenrigsministeriet givne midlertidige Forbud imod at afhænde, bortbytte eller paa anden Maade bortføre væg fra Herlov og Tiæreby Sogne samt Hillerød Kiøbstad og Frederiksborg Slotsmenighed, har Kongen fundet Sig foranlediget til, ved en provisorisk Bestemmelse, foreløbigen at byde og befale, som følger: 1) Under en Mulet fra 10 til 50 R6dlr Selv til Jurisdictionens Politikasse paalægges, der herved indtil videre, saalænge denne Bestemmelse ei af Kongen sættes ud af Kraft, enhver Landbo i Frederiksborg Amt, hos hvis Creaturer der maatte vise sig vedvarende Hoste, vieblikkeligen desangaaende at giore Anmeldelse til vedkommende Sognefoged, som da un der lige Ansvar uden Ophold har for det Offentliges Regning at skaffe en Dyrlæge tilstede. Af denne blive da de efter Omstændighederne videre fornødne Foranstaltninger strax at træffe, ligesom han ogsaa uopholdeligen bor giore Indberetning til Amtmanden. Under samme Strafansvar er enhver Indvaaner i fornævnte Amts Kiebstæder i lige Tilfælde pligtig til eieblikkelig Anmeldelse for Politimesteren, som derefter strax har at tilkalde en Dyrlæge og derefter træffe de videre fornødne Foranstaltninger. De Retssager, som maatte reises ifølge nærværende Kundgiorelse, blive at behandle som offentlige Politisager. 2) Endskiendt den i § 1 indeholdte Bestemmelse for Tiden ikkun angaaer Frederiksborg Amt, vil Kongen dog herved have Indenrigsministeren bemyndiget til,

• ) Ivfr. Indenr. Min. Skr. 10 Mart. (D. T. 267). Ophæv.

v. Kundg. 14 Mai. despit Kundg. ang. Hofte hos Kreaturer, 2 §. naar han finder saadant fornedent, efter feregaaende behørig 2 Febr. Kundgiørelse at udvide samme til ogsaa at gielde udenfor bemeldte Amt. Raadstue Pl. ang. Anmeldelser af Vielser, Fødsler og 2 Febr. Dødsfald i den mosaiske Menighed.ted wall round Ved Skr. fra Minist. for Kirke- og Undervisningsv. 15 Nov. 1848 er det bestemt, at den ved Anordn. 29 Mart. 1814 § 12 befalede Anmeldelse af Vielser, Fødsler og Dødsfald i den mosaiske Menighed i Kbhavn for Fremtiden under den i § 13 fastsatte Mulet skal skee til hver af de 2de Mænd, af hvem de i Anordningen foreskrevne Protocoller føres, hvorved dog ingen Forandring skeer i den ved Rescr. 29 Mai 1810 fastsatte Betaling. Til at føre Protocollerne har Magistraten udnævnt Præsten ved den mosaiske Menighed, Dr. Wolff og Cand. jur. J. L. Simonsen. Lov om almindelig Værnepligt for K. Danmark *), 12 Febr. Justitsminist. [Nigsd. Forhdl. f. 1848. G. 485. 1458]. Gr. Ligesom Værnepligtens Almindeliggiorelse i Kongeriget Danmark alt i Kongens heisalige Herr Faders Regieringstid har været Gienstand for den omhyggeligste Overveielse og Forhandling med de raadgivende Provindsialstænder, saaledes har ogsaa Kongen fundet det nødvendigt at fremme dette Anliggendes Tilendebringelse med al den Hurtighed, som dets indgribende Vigtighed har tilladt. Efter at til dette Diemed et Lovudkast har været forelagt Rigsforsamlingen, byder og befaler han som følger: 1 Cap. Almindelige Bestemmelser. 1) Alle de Mandspersoner, der have Indfødsret i Kongeriget Danmark, skulle uden Hensyn til Stand eller Herkomst være Værnepligten underkastede. Den samme Forpligtelse paahviler ogsaa Udlændinge, der have erhvervet fast Hiem her i. Niget,

• ) Just. M. Circ. 16 Febr. (D. T. 183), Str. 15 Mart. (D.

T. 283), 30 Mart. (D. T. 409), 15 Mai (D. T. 770), 15 Jun. (D. T. 775), 26 Jul. (D. T. 779) og 12 Nov. (D. 2. 962). R. 1. D. 21 Sarf. (2. 2. 320) ủg 15 Sai (D. T. 535). Indenr. Min. Circ. 26 Jun. (D. T. 670). Lov om almind. Værnepligt, 1 Cap. 1-5 §. Te 12 Febr. forsaavidt ingen Convention med en fremmed Stat eller noget undersaatligt Forhold til en saadan maatte være til Hinder derfor. 2) Da de almindelige Regler, hvorefter Værnepligten bliver at ordne, ikke finde Anvendelse paa Island, Færserne eller Kolonierne udenfor Europa, blive de der fødte Mandspersoner, fun, naar de siden maatte erhverve fast Hiem nogetsteds i Danmark, Værnepligten undergivne. 3). Skiendt Bornholm har sit særegne Forsvarsvæsen, saa ville dog de, der ere fødte sammesteds, være den sædvanlige Værnepligt underkastede, saafremt de tage Ophold noget andetsteds i Danmark i en saadan Alder, at Værnepligtens Opfyldelse endnu kan fordres. 4) De, der hidtil have været fritagne for Værnepligten, hvad enten saadan Frihed er grundet paa Fødsel, eller først senere er erhvervet, navnlig ved Indbetaling af en Kiendelse til Landmilitiefonden eller Soindrulleringsader fonden, skulle, forsaavidt de ere fødte i 1826 eller senere, være Værnepligten underkastede lige med den hidtilværende værnepligtige Befolkning. De i 1826 fødte Værnepligtige, der ved den i 1848 afholdte Session ere enten udslettede af Rullerne eller midlertidigen forbigaaede, blive at behandle ved de forestaaende Extra-Sessioner lige med de hidtil for Værnepligt fritagne Personer fra samme Aar. Naar Nogen, der i henhold til den tidligere Lovgivning er bleven fritagen ved Indbetaling af en Kiendelse, skulde blive udskreven til activ Tieneste, bliver den erlagte Kiendelse at tilbagebetale ham, saafremt den er bleven indbetalt forinden Udstedelse af Pl. 10 og 27 Jul. 1846. 5) De derimod, som ere fødte forinden den 1 Jan. 1826, forblive i Besiddelse af den tidligere erhvervede Frihed; dog at de, som i Henhold til Anordn. 23 Sept. 1848 maatte ertraordinairt udskrives i Anledning af den nærværende Krig, blive pligtige at udføre den Tieneste, hvortil de ere udskrevne, saalænge de bestaaende Krigsforhold maatte giøre det nødvendigt. Imidlertid skulle de, der inden 1 Jan. d. A. have indlade sig i Ægteskab, være fritagne for Udskrivning efter den nævnte Anordn. Frem deles vil Bestemmelsen i den sidste Deel af den foregaaende Paragraph, naar det der forudsatte Tilfælde er tilstede, saa=" Lov om almind. Værnepligt, 1 Cap. 5-9 §. velsom Bestemmelserne i §§ 6 og 7 finde Anvendelse paa de 12 Febr. i Anordn. 23 Sept. f. A. omhandlede Personer. Endeligen forandres Bestemmelserne i Anordningens § 12 derhen, at den Udskrevne ogsaa kan stille en Værnepligtig for sig. 6) Enhver, der har modtaget den geistlige Ordination eller er fast anfat som Skolelærer, er fritagen for al Krigstieneste og ud- Slettes af Rullen. Den samme Fritagelse gielder og alle af Staten anerkiendte Religionssamfunds Geistlige. 7) Alle de, som ere dømte paa Wren eller have lidt Straf af offentligt Arbeide, ville, som uværdige til at tiene i Kongens Armee eller paa Hans Flaade, være at udelukke af samme, dog uden at de derfor fritages for i fornodent Fald at anvendes ved særlige Arbeidscommandoer og deslige, i hvilket Diemed de forblive staaende i Rullen, indtil de opnaae den Alder, med hvilken Værnepligten i Almindelighed ophører. 8) Ved Anvendelsen af de Bestemmelser i nærværende Lov, hvorefter Rettigheder eg Forpligtelser beroe paa en vis Alder, bliver stedse kun at tage Hensyn til den saakaldte Lægdsrulle- Alder", Aaret beregnet fra 1 Jan. til 31 Dec.; og forstaaes ved Lægdsrulle-Alder det Alders Aar, som den Paagieldende har fyldt ved Calenderaarets Begyndelse, saa at t. Er. de i Aaret 1826 Fødte ere at ansee som 22-aarige i Aaret 1849. 9) Enhver Mandsperson bliver, saasnart han er confirmeret, at indføre i Lægdsrullen, til hvilken Ende Sognepræsten har at giøre behørig Anmeldelse om de confirmerede Drenge. De, der paa den Tid, nærværende Lov træder i Kraft, alt ere confirmerede, men ei endnu have opnaaet 23 Aars Alderen, have, forsaavidt de ikke allerede ere optagne i Rullerne, i Løbet af 4 Uger fra den Tid, nærværende Lov er traadt i Kraft, at anmelde sig hos vedkommende Lægdsforstander for at optages i Lægdsrullen paa det Sted, hvor de til den Tid have fast Ophold, og til den Ende at fremlægge Debeattest eller andet lovligt Beviis for deres Alder. Dm Anmeldelsen meddeles den Paagieldende et Beviis uden Betaling, hvormed han siden har at legitimere sig. De, der forsømme saaledes at anmelde sig inden den anførte Tid, blive ved Politiretten at ansee med Mulet af 2 Rbdir, hvilken Mulet Lov om almind. Værnepligt, 2 Cap. 9-14§ 12 Febr. gientages for hvert af de paafølgende Aar, Anmeldelsen forsommes, indtil de Paagieldende skulle møde for Sessionen. Under samme Mulet skulle Bekiendere af andre Confessioner end den evangelisk-lutherske og reformeerte anmeldes for Lægdsforstanderen, for at indføres i Rullen, naar de fylde det 15de Aar; have de fyldt 15 Aar, men ei endnu opnaaet 23 Aars Alderen, skulle de under, samme Ansvar melde sig inden den fornævnte Frist af 4 Uger. Den samme Forpligtelse paalægges fremdeles Fremmede, som nedsætte sig her i Riget, og de i §§ 2 og 3 ommeldte Personer, saavel med Hensyn til deres Born som til dem selv, forsaavidt de ere i det i §§ 1-3 omhandlede Tilfælde og ei endnu have opnaaet den i nærværende Lovs § 29 ommeldte Alder. De hidtil for Værnepligten fritague Mandspersoner, som ere fødte i Aaret 1826 og saaledes staae for Udskrivning paa den første Session, ville, saafremt de ikke have anmeldt sig til den angivne Tid eller i alt Fald forinden Sessionens Afholdelse, eller naar de uden lovligt Forfald udeblive fra Sessionen, være at udskrive forlods. 10) Alle Mulcter, der skulle erlægges efter denne Lov, tilfalde vedkommende Fattigvæsen. 11) Værnepligten opfyldes enten i Kongens Land-Armee eller i Hans Se-Tieneste, i Overeensstemmelse med de Regler, som indeholdes i det Følgende. 12) Ingen andre Fritagelser eller Begunstigelser med Hensyn til Værnepligtens Opfyldelse kunne herefter tilstedes end de, der have Hiemmel i nærvæ rende Lov og Anordn. 23 Sept. 1848. 2 Cap. Om Værnepligten i Henseende til Land - Krigstienesten. 13) Udskrivningen til Hæren skeer paa de anordnede Sessioner i Overeensstemmelse med de Forskrifter, som nu ere, eller i Fremtiden maatte blive givne. For Landets Vedkommende tiltrædes disse Sessioner af et Medlem af Amtsraadet, som dette selv dertil udvælger, eller, hvor et Amt har flere Amtsraad, af et Medlem af hvert af disse. For Kiøbstædernes Vedkommende tiltrædes de af et af Communalbestyrelsen is den Kiobstad, hvor Sessionen afholdes, valgt Medlem af sammes Midte. 14) Med 22 Aars Alderen indtræder den almindelige Forpligtelse til Landkrigstienesten, til hvilken Ende i Lov om almind. Værnepligt, 2 Cap. 14-18 § Reglen enhver Landværnepligtig har personlig at fremstille 12 Febr. sig for den med Hensyn til Udskrivningen anordnede Session, til Bedømmelse og Behandling i Overeensstemmelse med de i faa Henseende foreskrevne Regler. Afholdes den Session, paa hvilken Udskrivningen af Mandskabet for et vist Aar finder Sted, forinden dette Aars Begyndelse, er det en Selvfølge, at Mandskabets Alder beregnes saaledes, som den vil være ved Tienestetidens Begyndelse. 15) For den almindelig anordnede Undersøgelse af Sessionslægerne blive de at fritage, som selv anmelde sig som fuldkommen tienfidygtige og derom medbringe en autoriseret Læges Attest. 16) De, som ved dette Mode befindes at have saadanne Svagheder eller Mangler, der giøre dem for stedse uskikkede til al Krigstieneste, har Sessionen strax at udslette af Rullen og at meddele Fripas. 17) De, der med 22 Aars Alderen ci endnu befindes at have en Heide af 61 Tommer eller den fornødne Legemsdygtighed, eller som lide af nogen Svaghed eller Legemsfeil, der antages at kunne hæves, og som af den Grund forbigaaes ved Udskrivningen, have atter at møde med 23 Aars Alderen, og, hvis de da findes at være i lige Tilfælde, med 24 Aars Alderen. Befindes de da at være tienstdygtige, behandles de lige med det 22-aarige Mandskab; men de, som ei endum til den Tid befindes at være ticnstdygtige til den staaende Hær, blive enten at udslette af Nullen, faafremt de findes uskikkede til al Krigstieneste, eller, forsaavidt de maatte findes brugbare til anden militair Tieneste, at behandle i Overeensstemmelse med § 33. 18) I Fredstid kan Enhver, naar han med den sædvanlige Udskrivningsalder for Sessio nen derom fremsætter eller lader fremsætte Begiæring, erholde Udsættelse med at behandles til Udskrivning for cet eller flere Aar indtil hans 25de Aar. Med Udløbet af den tilstaaede Frist har den Vedkommende personlig at fremstille sig og bliver da at behandle lige med de 22-aarige Værnepligtige. Den, som da uden lovligt Forfald udebliver fra Sessionen, betragtes som forlods udskreven; men saafremt han ved senere Undersøgelse skulde befindes at være utienstdygtig til Soldat, bliver han at tiltale ved Politiretten til at erlægge en Mulet Lov om almind. Værnepligt, 2 Cap. 18-22 §, 12 Febr. af 10 til 20 Rbd. 19) Det tillades Enhver, som ei har opnaaet Udskrivningsalderen, men er 18 Aar eller derover, at indtræde i den staaende Hær som Menig paa de sædvanlige Vilkaar, forsaavidt han har det fornødne Maal og ellers er fuldkommen tienstdygtig. Derimod kan den Værnepligtige først med det 21de Aars Alder, naar han saaledes anmelder sig for Sessionen, stedes til Lodtrækning og behandles lige med det 22-aarige Mandskab. 20) Overhovedet tillades det unge Mennesker, som have opnaact 18 Aars Alderen og have paataget sig 8 Aars stadig Tieneste i Hæren i Underofficeers- Classen eller som Menige, paa denne Maade at udtiene deres Værnepligt; men den Tid, i hvilken Negen, alt forinden det 18de Aar, maatte have været ansat i saadan Stilling, stal ikke i denne Henseende kunne komme ham tilgode. Skulde den Paagieldende udtræde af sin Stilling, forinden han har giort de 8 Aars Tieneste, bliver han, hvis han har tient 5 Aar eller derover, at overføre til Forstærkningen, men i modfat Fald at behandle lige med den Aldersclasse, til hvilken Han efter sin Alder hører. 21) Der udskrives aarlig saa meget Mandskab, som Loven fastsætter. Fordelingen paa de forskiellige Udskrivningsdistricter skeer i Forhold til det Antal af tienstdygtigt Mandskab, der ifølge de paa Sessionen erholdte Oplysninger staaer for Udskrivning. Det udskrevne Mandskab benyttes i Overeensstemmelse med Armeens Drganisationsplan. 22) Af det tienstdygtige Mandskab, der staaer for Udskrivning, antages først de, som frivilligt melde sig for at forrette Tieneste paa de sædvanlige Vilkaar. 23) Forsaa vidt den tienstdygtige Udskrivningsmasse er større end det Antal, som skal udskrives, bliver det at afgiore ved Lodtrækning mellem de Paagieldende, hvo der strax skal udskrives og hvo der skal forbigaaes indtil videre. Lodtrækningen indrettes saaledes, at der for hele Udskrivningsdistrictet trækkes Nummere fra Nr. 1 opad. De, der erholde de lavere Nummere, udskrives fremfor dem, der erholde de heiere Nummere. Hver Mand er berettiget til selv at udtage sit Nummer. For dem, der for Sessionen anmelde og behørig godtgiere at være forhindrede fra at møde paa Grund af Sygdom eller Lov om almind. Værnepligt. 2 Cap. 23-25 §. andet lovligt Forfald, som Sessionen har at bedomme, træf 12 Febr. kes Lod af Lægdsmanden. 24) Den, der paa Grund af sit udtrukne hoiere Nummer, ei strax udtages til Soldat, skal dog være pligtig, om fornødent, at underkastes Vaabensvelse og bliver at betragte som overcomplet Soldat, saaledes at han i Lobet af Aaret indtil næste Sessions Afholdelse kan indkaldes til Dækning af opstaaede Vacancer. De, der ei saaledes i Løbet af Aaret ere blevne anvendte, ansættes paa næste Session i Forstærkningen, men kunne dog endnu i eet Aar underkastes Udskrivning til den staaende Hær, saafremt Aarets Mandskab ikke maatte være tilstrækkeligt til den bestemte Udskrivning. I saadant Tilfælde anvendes den yngre Aldersclasse fremfor den ældre. For dem, der saaledes senere udtages, beregnes Tienestetiden ligesom for den Aldersclasse, med hvilken de have mødt til Lodtrækning. Saadant Mandskab kan, naar 2 Aar ere forløbne, efterat det har mødt til Lodtrækning, i Fredstid ikke mere udskrives. 25) I Fredstid blive de, som uden lovligt Forfald udeblive fra den Session, hvor de skulle behandles til Udskrivning, paa den følgende Session at udskrive forlods, saafremt de befindes tienstdygtige, men i modsat fald ved Politiretten at ansee med en Mulet af 10 til 20 Rbd. Den, som uden lovligt Forfald ogsaa udebliver anden Gang fra Sessionen, skal, naar han antræffes inden den paafølgende Session og befindes tienstdygtig, afgives fil vedkommende Troppeafdeling til 4 Aars stadig Garnisonstieneste; men befindes han at være utienstdygtig, ansees han ved Politiretten med en Mulet af 20 til 40 Rbd. Antræffes han ikke forinden den tredie Session, og han heller ikke selv fremstiller sig for samme, skal han ansees som den, der forsætlig søger at unddrage sig Værnepligtens Opfyldelse. Der bliver da at lægge Beslag paa den Formue, som han maatte besidde eller erhverve her i Landet, indtil han antræffes, eller hans Formue paa Grund af hand Ded, eller ifølge de i Fr. 11 Sept. 1839 foreskrevne Regler, tilfalder hans Arvinger. Antræffes han, inden sit 30te Aar, skal han afgives til vedkommende Troppeafdeling til 4 Aars stadig Tieneste, saafremt han befindes tienstdygtig. Be- XXV. Deels 2det efte. (15) Lov om almind. Værnepligt. 2 Cap. 25-26 §. 12 Febr. findes han derimod ikke at være tienstdygtig, eller han først antræffes efter 30 Aars Alderen, bliver han at tiltale og idømme Straf af simpelt Fængsel indtil 6 Maaneder og iøvrigt at behandle efter § 32. I Krigstid ville de, der uden lovligt Forfald udeblive fra den Session, hvor de skulle behandles til Udskrivning, strax blive at betragte som forlods udskrevne. 26) Enhver, der er udskreven til den staaende Hær, og ei endnu er indtraadt i militair Tieneste, er beretti get til at stille for sig og til den Ende selv at skaffe en anden Mand tilveie, som skal træde i hans Sted. Stillingen bliver at berigtige enten for Sessionen, eller, efter dennes Afholdelse, for den paagieldende Troppeafdeling. Den, som vil lade sig stille for.en Anden, maa selv være frigiort for Tieneste ved den staaende Hær og endelig overført til Forstærkningen. Jugen maa dertil antages, som ei er fuldkommen tienstdygtig saavel i Almindelighed, som i Særdeleshed til den Tieneste, han ønsker at paatage sig. Han maa ei alene ikke have udstaaet nogen Straf, der gier ham uværdig til at tiene i Armeen, men han maa og bevise sit gode Forhold ved Attest fra vedkommende Øvrighed, i hvis Embedskreds han senest har havt fast Ophold. Er den Paagiel dende en udtient Militair, har han at fremlægge lignende Attest fra sin Escadrons- eller Compagnie-Chef, tilligemed Oplysning om, hvorvidt han er skikket til Tienesten. Ordent ligviis maa ingen gift Mand, som ei er Underofficier eller en til samme Classe henhørende Militair, antages som Stillingsmand. Heller ikke maa Nogen dertil antages med heiere Alder end 28 Aar, med mindre han har udtient i den staaende Hær, i hvilket Tilfælde han dog ei maa være over 32 Aar gammel. Fra denne sidste Regel giores dog Undtagelse med Hensyn til udtiente Underofficierer og andre i Classe med disse staaende Militaire, som kunne antages indtil det 40de Aar, naar vedkommende Troppeafdeling ønsker at beholde dem og erklærer dem fuldkommen i Stand til at paatage sig ny Tieneste i den hele for Tieneste i den staaende Hær bestemte Tid. Stilleren ber fremdeles, som hidtil, være an varlig for den af ham stillede Mand, indtil denne er mød Lov om almind. Værnepligt. 2 Cap. 26-28 §. ved den paagieldende Troppeafdeling og af samme befunden 12 Febr. tienstdygtig, hvorom strax efter Mødet Underretning ber gives til Stilleren giennem vedkommende Land- og Sve-Krigscommissair. Skulde den Stillede ei strax ved Mødet kunne erklæres for fuldkommen tienstdygtig, men heller ikke ansees ligefrem cassabel, skal paa lige Maade derom strax meddeles Stilleren Underretning; men den Stillede skal dog kunne beholdes til Prøve i det Heieste i 4 lger. Erklæres han heller ikke da for tienstdygtig, bliver derom uopholdeligen at meddele Underretning til Stilleren, som da tilholdes enten selv at møde eller igien at stille en Anden, og vil det beroe paa vedkommende Troppeafdelings Bestemmelse, om Mødet skal finde Sted strax eller først med næste Hold Recrutter. For dette Ansvar fritages imidlertid de, der stille udtiente Underofficierer og andre i Classe med disse staaende Militaire, der have erholdt Stillingstilladelse og endnu staae i fast Tieneste. Den, der stiller en Forstærkningsmand, som ikke har udtient i den staaende Hær, gaaer selv over i Forstærkningen i Stillingsmandens Plads. Har denne derimod udtient i den staaende Hær, eller er han fri for Værnepligt, bliver Stilleren at behandle lige med dem, der have udtient ved den staaende Hær. I Forstærkningen bliver Stilleren altid staaende, indtil han efter § 32 er berettiget til at erholde Afskedspas. Den, der allerede staaer i Tienesten som Soldat, kan ikke stille for sig uden særlig Tilladelse af Krigsministeriet, hvilken kun vil blive ham meddeelt, naar den, der attraaes stillet, er fuldkommen vaabenevet ved den samme Vaabenart. 27) Ønsker Nogen, som har opnaaet 18 Aars Alderen, men ci endnu er endeligen behandlet paa Sessionen, at frigiøre sig for Tieneste ved den staaende Hær ved at stille for sig, da kan han, uden Hensyn til, om han er tienstdygtig eller ikke, af Sessionen begiere sig forlods udskreven og derefter stille en Mand overcensstemmende med de Regler, som indeholdes i § 26. 28) Nummerbytning kan skee enten paa Sessionen eller for vedkommende Troppeafdeling, naar den Mand, der ved Bytningen erholder det lavere Nummer, af Sessionen eller Troppeafdelingen erkiendes at have de Egenskaber, som (15*) Lov om almind. Værnepligt. 2 Cap 28-32 §. 12 Febr. udfordres for at kunne stilles for en Anden. 29) Ved Forstærkningen blive at ansætte: a) de, som have udtient ved den staaende Hær. Herfra undtages imidlertid det Mandskab, som i Henhold til § 20 frivillig har ladet sig ansætte i Underofficiersclassen eller som Menige og have giort 8 Aars stadig Tieneste, saavelsom de, der efter Pl. 27 Jun. 1842 ere, paa Grund af deres strengere Tieneste ved den staaende Hær, fritagne for Tieneste ved Forstærkningen, hvilke fremtidig beholde denne Fritagelse, saalænge ikke Bestemmelserne om hiin strengere Tieneste ere ved Lov forandrede. I Krigstid kan dog Ingen forlange Afsked fra den staaende Hær, blot fordi han har tient ved samme i den foreskrevne Tid; men den vil kunne blive ham meddeelt, forsaavidt Forholdene til- Lade, at hans Afgang strax erstattes. b) de, som ved Lodtrækningen have trukket de hoiere Nummere og ikke i Løbet af Aaret ere blevne indkaldte til Tieneste (§ 24). c) de, som have stillet for sig til den staaende Hær. d) de, som ifølge denne Lovs § 1, sidste Deel, eller efter dens §§ 2 eller 3 blive Værnepligten underkastede, forsaavidt de da ere over 24, men under 30 Mar. 30) Det til Forstærkningen henhørende Mandskab, der ikke først har tient i Linien, skal være pligtigt til, naar forlanges, at indfinde sig i de anordnede Exerceerskoler for at vaabenoves. Jevrigt har Forstærkningsmandskabet i Fredstid ordentligviis ingen Tieneste at forrette, hvorimod det har at møde ved de anordnede Mynstringer; men i Krigstid anvendes det saaledes som Omstændighederne fræve. 31) Naar Forstærkningen i Krigstid eller andre overordentlige Tilfælde skal indkaldes under Vaaben, bliver i Regelen den yngre Aldersclasse at indkalde fremfor den ældre. 32) J Almindelighed er det udskrevne Mandskabs Tienestepligt indskrænket til 16 Aar, saa at Enhver, der med 22 Aars Alderen er behandlet til Udskrivning, med det 38te Aar udslettes af Rullen og meddeles Afskedspas; men de, der med en tidligere eller senere Alder end 22 Aar ere blevne behandlede til Udskrivning, have at udtiene de fulde 16 Aar, hvorfra dog undtages de, der ifølge Bestemmelserne i § 17 ere endeligen behandlede til Udskrivning sildigere end med det 22de Lov om almind. Værnepligt. 2 Cap. 32-35 §. Aar, da disse udslettes af Nullen og meddeles Afskedspas 12 Febr. med det 38te Aar. Fremdeles skal og den, som en Tid lang forsætlig har unddraget sig Værnepligten, udtiene sin fulde Tienestetid, saavel i den staaende Hær, som i Forstærkningen. 33) De Værnepligtige, som enten formedelst Mangel paa det anordnede Soldatermaal eller paa Grund af nogen mindre betydelig Svaghed eller Legemsfeil ei ansees skitfede til at tiene i Linien eller Forstærkningen, men paa den anden Side ei heller kunne erklæres for aldeles utienstdygtige, blive som hidtil at henføre til en særegen Glasse, hvoraf det Mandskab bliver at udskrive, som maatte behoves ved Armeen til de der forefaldende Forretninger, saasom til at tiene som Trainkudske eller at ansættes ved Depoter, Lazarether eller hvilketsomhelst andet militairt Brug, hvortil de maatte findes skikkede. De yngre Aldersclasser blive at udskrive fremfor de ældre. Jevrigt skal det være de Værnepligtige, som ere udskrevne til nogen Tieneste, af det ovennævnte Slags, tilladt at stille en anden til samme Classe hørende Værnepligtig, som ikke selv er udskreven, og af Sessionen dertil findes duelig. I denne Classe bliver Mandskabet staaende indtil det 38te Aar, hvorefter det udslettes af Nullen og er holder Fripas. Ingen Værnepligtig kan mod sin Villie be fales at være Officiersoppasser. 34) Ihvorvel Forpligtelsen til at tiene, i Armeen i Reglen ophører med 38 Aars Alderen, vil dog Enhver, endog efterat han har opnaaet denne Alder, være pligtig til, naar Fædrelandet udsættes for fiendtligt Overfald, da, paa Opfordring af Kongen eller af dem, som af Kongen dertil cre bemyndigede, at gribe til Vaaben, for, saavidt han formaaer, at medvirke til at afværge saadant Overfald, i hvilken Henseende det vil have sit Forblivende ved Fr. 3 Jun. 1801. 35) Den Rigets Indvaanere saaledes paahvilende Værnepligt til Armeen skal, saalænge de ikke ere indkaldte til Tieneste, ei være dem til Hinder i at tage Dphold, hvor de ville, indenfor Rigets Grændser, dog at de, fra den Tid de ere blevne optagne i Rullerne (§ 9), i Tilfælde af Flytning forsyne sig med behorig Følgeseddel. Denne udstedes af Lægdsmanden paa det Sted, hvor den VedkomLov om almind. Værnepligt. 2 Cap. 35-38 §. 12 Febr. mende staaer i Rullen, og afleveres inden 8 Dage efter Ankomsten paa det nye Opholdssted til Lægdemanden sammesteds, der for Modtagelsen meddeler sin Tilstaaelse og derefter afleverer den til sin Lægdsforstander, som igien besørger den tilstillet Udstederen. Forsømmelse hermed fra den Værnepligtiges Side ansees med Mulet af 2 Rbd. Ligeledes skal det staae enhver Landværnepligtig frit for, naar han tager fast Ophold et andet Sted end det, hvor han er indført i Rullen, at lade sig omverle fra et Udskrivningsdistrict til et andet. 36) Landværnepligten skal i Reglen ikke være Nogen til Hinder for at reise til Udlandet, naar han ikke derfor forsømmer at opfylde de Forpligtelser, der ifølge de forestaaende Bestemmelser paahvile ham i Henseende til Tienestepligtens Opfyldelse. Den, som reiser til Udlandet før sit 15de Aar, er dog ikke videre forpligtet, end at han, hvis han vender tilbage for sit 38te Aar; da optages i Nullen med den Aldersclasse, hvortil han hører. 37) Bestemmelserne i § 25 skulle dog ikke komme til Anvendelse paa den Værnepligtige, der formedelst Fraværelse i udlandet udebliver fra den Session, hvor han var pligtig at mode for at behandles til Udskrivning, dog under Jagttagelse af følgende Regler: den Værnepligtige, der saaledes har været bortreist til udlandet, bør, faafcemt han kommer hiem, fremstille sig for den første Session, som afholdes efter hans Hiemkomst, for at bevise, at Han var i udlandet paa den Tid, da han ifølge sin Alder skulde have mødt paa Sessionen til Behandling til Udskriv=" ning, og at han der uafbrudt har opholdt sig siden; hau bliver da at behandle til Udskrivning lige med det 22-aarige Mandskab, saafremt han endnu ikke har opnaaet en Alder af 32 Aar, men ellers at udskrive til Forstærkningen; brister. derimod hiint Beviis ham, da bliver han at ansee som modtvillig udebleven. De i nærværende Paragraph givne Bestemmelser gielde dog ikke om dem, som ved Bortreise i Krigstid unddrage sig fra Udskrivning. 38) Den, der Henhører til den staaende Hær, kan ikke reise ud af Niget uden dertil fra Krigsministeriet meddeelt Tilladelse, som i Reglen ikke kan ventes, saalænge den Vedkommende forretter fast Tieneste. Lov om almind. Værnepligt. 2 Cap. 38-40 §. For Overtrædelsen heraf ansees Vedkommende ved Politiretten 12 Febr. med en Mulet af 10 til 20 Rbd., forsaavidt hans Tienesteforhold ei medfører, at han bliver at demme ved en militair Ret. Det Samme gielder om dem, der som Følge af de ved Lodtrækning erholdte høiere Nummere, midlertidig ere forbigaaede, saalænge de i Overcensstemmelse med § 24 kunne som overcomplette Soldater indkaldes til Tieneste ved den staaende Hær. De, der endeligen ere overførte til Forstærkningen, og de, der henhøre til den i § 33 ommeldte Classe, ere ikke ved deres Værnepligt hindrede i at begive sig til Udlandet. 39) Bærnepligten skal ikke være Nogen til Hinder for at erhverve Borgerskab i en Kiebstad, hvilket dog paa den anden Side ingen videre Indflydelse skal have paa de ham paahvilende militaire Tienestepligter, end den, som omtales i Slutningen af § 40. 40) Den Forpligtelse, som for Tiden paahviler Kiobstadbeboerne til at giore Tieneste i vedkommende Kiøbstads Borgervæbning eller Brand- og Politicorps, skal fremdeles vedblive, dog at Tieneste i Borgervæbningen eller Politicorpset ikke kan affordres Nogen, der henhører til den staaende Hær. Tieneste i Brandcorpset kan ikke fritage Nogen, der henhører til den staaende Hær, fra at opfylde den Tieneste, som hans Stilling i denne medfører. Tienesten i saadanne Corps bliver alene at betragte som en Communalbyrde til Overholdelsen af den indre Drden og Sikkerhed i Kiøbstaden, uden Hensyn til Værnepligten; til hvilken Ende slige Corps alene skulle staae under den civile Øvrigheds Overbefaling. Som Følge heraf skal der gives de nuværende Kiøbstad-Borgervæbninger en til dette Diemed svarende Organisation, forsaavidt det ikke allerede er skeet. Dog skulle de borgerlige Corpser i Kiøbenhavn og øvrige faste Pladser, derunder indbefattet Helsingor, fremdeles i Krigstid under Krigsbestyrelsens Befaling kunne anvendes til at modstaae fiendtligt Overfald, naar Byen angribes, og skulle derfor ogsaa i Fredstid staae under Krigsbestyrelsens Tilsyn. Den Forpligtelse, som ifølge Negl. 22 Apr. 1829 § 2 paahviler Kongens Livjægercorps til i Krigstid at bruges paa hvilketsomhelst Sted inden Siællands Grændser, det Lov om almind. Værnepligt. 2 Cap. 40-3 Cap. 12 Febr. maatte findes hensigtsmæssigt at anvende samme, skal for Fremtiden bortfalde og Corpsets Forbindelse med Kongens Armee ophøre. Alle de, der ere ansatte ved de sidstnævnte borgerlige Corps, skulle saalænge være fritagne for at indkaldes til Armeens Forstærkning, om de end ellers maatte henhøre til samme, saavelsom for at kunne bruges til saadan Tieneste, som omhandles i § 33. 3 Cap. Om Værnepligten i Henseende til Søkrigstienesten. 41) Udskrivning til Sofrigstienesten skeer paa de anordnede Sessioner blandt de til Serullen henhørende Personer. 42) Til Se rullen henhøre: 1) alle de Værnepligtige, som fortiden ere optagne i Rullerne som Selimiter; 2) alle de Kiobstadbeboere, som hidtil, i henhold til Fr. 8 Jan. 1802 § 1, ere indførte i Serullerne; 3) de Uværnepligtige, som have erholdt Se eller Volontair-Patent. Freindeles blive dertil at henføre: 4) de af den hidtil for Værnepligt fritagne Befolkning, der paa den Tid, nærværende Lov træder i Kraft, have fast Ophold indenfor Grændserne af de nuværende Solimit -Districter, forudsat at de ikke have opnaact den Alder, der i Henhold til § 5 fritager for at inddrages under Værnepligten, og de heller ikke maatte foretræffe at opfylde deres Bærnepligt i Landkrigstienesten, hvilket skal staae dem frit for; 5) alle de, der, uden at være Seindrullerede, fortiden ere ansatte i Søetaten som Officierer eller i Etatens Divisioner, eller som i Fremtiden maatte blive antagne i samme; 6) Disses Sonner, saasnart de have opnaact den Alder, der i Medfør af § 9 medfører Forpligtelse til at optages i Nullen, hvilket saavel gielder deres nuhavende Sonner, forsaavidt de ikke ere fødte forinden den 1 Jan. 1826, som dem, der fremtidigen fødes dem; 7) for Fremtiden alle de Værnepligtige, som have fast Ophold indenfor Selimitdistricternes Grændser paa den Tid, de i Henhold til § 9 skulle optages i Rullerne; og endelig 8) de Landværnepligtige, som med færlig Tilladelse overføres til Serullen i Dvereensstemmelse med de følgende Paragrapher. 43) Naar en Landværnepligtig ensfer at overføres til Serullen, tan Sessionen, naar han derom melder sig, inden han har overskredet 18 Aars Lov om almind. Værnepligt. 3 Cap. 43-46 § Alderen, til enhver Tid af Aaret meddele ham et Interims- 12 Febr. patent til at fare tilsecs. Naar han er indtraadt i det 22de Aar, skal han fremstille sig for Sessionen for at erholde en Characteer angaaende sin Befarenhed. Erklæres han herved for heel eller „halvbefaren" eller fevant", samt i sidste Tilfælde godtgiør, at have sit Erhverv ved Lodsvæsen eller ved at fare med Stibe, Pramme, Jagter, Baade og andre Fartøier, af hvad Navn nævnes fan, eller ved Fiskeri, og vil Han blive ved Søfarten, meddeles ham strax So-Patent, hvorefter han foranstaltes udslettet af Landrullen; men faaer han ikke een af hine Charakterer, eller han ikke mere vil fare tilsves, da forbliver han i Landrullen og behandles som henhørende til samme. 44) Enhver Landværnepligtig, der endelig er overgaaet til Forstærkningen eller henhører til den i § 33 omhandlede Classe af mindre Tienstdygtige, og som ensker at beffiæftige sig med Sefart og Fiskeri, skal i Fredstid være berettiget til at blive overført til Serullen. 45) Bestemmelsen i Fr. 8 Jan. 1802 § 1, at Sonner af dem, der i Kiøbstæderne ernære sig ved Sefart, Lodseri eller vidtløftigt Fiskeri, skulle henhøre til Serullen, skal for Fremtiden aldeles bortfalde. For kiøbstadfødte Personer, der ikke allerede nu henhøre til Sorullen, vil Overførelse i samme følgelig fun skee i Overeensstemmelse med Neglerne i §§ 42, 43 og 44. 46) Dersom nogen Seindrulleret ikke, inden han indtræder i sit 22de Aar, har saaledes beskiæftiget sig med Se fart og Fiskeri, at han kan opføres i Rullen idetmindste som „Sevant", skal han behandles til Udskrivning til Landkrigs-, tienesten lige med det 22-aarige Mandskab, og befindes han der tienstdygtig, overgaaer han til Landrullen. De usevante Solimiter, som med 22 Aars Alderen ci befindes at have den fornødne Heide og Legemsdygtighed til Landkrigstienesten, skulle i Lighed med hvad i § 17 er foreskrevet for de Landværnepligtige, fremdeles møde paa Sessionen med 23 Aars Alderen, og i fornedent Fald med 24 Aars Alderen. Befindes de heller ikke da at have den fornødne Tienstdygtighed, blive de staaende i Serullen som Usøvante" indtil det 38te Aar. Foranførte Bestemmelser skulle ogsaa bringes Lov om almind. Værnepligt. 3 Cap. 46-51 §. 12 Febr. i Anvendelse paa de Der, hvis Beboere hidtil have været fritagne for at behandles til Udskrivning til Landkrigstienesten. 47) Enhver, der henhører til Sørullen, men ei ønsker at besfiæftige sig ved Søen, skal indtil sit 18de Aar, eller, hvis han ikke inden det 22de Alar er bleven udskreven til Sotiene sten, da indtil denne Alder være berettiget til at blive overført til Landrullen og derom af Sessioneu at erholde et Beviis. 48) De Søværnepligtige forblive i Serullen indtil deres 50de Aar og henføres efter deres Alder til en af de følgende 3 Afdelinger: 1) Ungdoms-Nullen, som omfatter det unge Mandskab fra Indskrivningsalderen indtil det 17de Aar inclusive; 2) Hovedrullen, hvortil henhøre alle Søværnepligtige fra det 18de til det 38te Aar; og 3) Extra-Rullen, hvortil henføres alt Mandskab fra det 38te Aar indtil 50 Aars Alderen, med hvilken Alder de aldeles udgaae af Rullerne. De Soværnepligtige, der ikke ville bestiæftige sig med Sofart eller Fiskeri, ere berettigede til at blive udslettede af Rullen med det 38te Aar. 49) Enhver i Ungdomsrullen eller Hovedrullen indført Søværnepligtig har, med 16 Aars Alderen, og siden fremdeles, aarlig at fremstille sig for Sessionen, forsaavidt han ikke maatte være i Fart eller ved andet lovligt Forfald forhindret fra at møde. De i Extrarullen indførte Søværnepligtige mede kun, naar den Aldersclasse, hvortil de høre, indkaldes, saavelsom til de Monstringer, vedkommende Ministerium fra Tid til anden maatte finde sig foranlediget til at anordne. 50) De, som ved det første eller et senere Møde befindes at have saadanne Svagheder eller Mangler, der giøre dem for stedse uskikkede til al Sotieneste, har Sessionen strax at udslette af Rullen og. at meddele Udygtighedspas. 51) De derimod, som ei saaledes findes egnede til at udslettes, men ei heller siden, og senest med det 24de Aar, befindes at være af den Legemsdygtighed, at de kunne udskrives til den egentlige Setieneste som Matroser, saavelsom de af disse, der ei til det 24de Aar ere blevne „Sevante" og heller ikke i Henhold til § 46 ere blevne udtagne til Soldater, skulle under Benævnelsen af „Usøvante" blive staaende i Sorullen til det 38te Aar, før i paakomLov om almind. Værnepligt. 3 Cap. 51-55 §. mende Tilfælde at kunne i denne Egenskab udskrives til saa 12 Febr. dan Tieneste, hvortil mindre Sodygtighed udfordres. 52) J Fredstid, og naar ikke overordentlige Udrustninger finde Sted, skal Udskrivning til Orlogstienesten ikkun skee af det Mandskab, der henhører til Hovedrullen; men i Krigstid og til overordentlige Udrustninger kan tillige Mandskabet i Ungdoms- og Extra-Rullerne udskrives. 53) For den ellers almindelig anordnede Undersøgelse af Lægerne paa Sessionen blive de Soværnepligtige at fritage, der selv anmelde sig som fuldkommen tienstdygtige og derom medbringe en autoriseret Læges Attest. 54) Ihvorvel Forpligtelsen til Udskrivning til Kongens Sotieneste i Reglen ophører med det 50de Aar, skal dog, naar der i Krigstid maatte udgaae et saadant almindeligt Opbud, som omhandles i § 34, Enhver, som har udtient sin Værnepligt tilsecs, og endnu er af den Alder og Legemskraft, at han kan deeltage i Soforsvaret, være pligtig til at udføre den Tieneste, hvortil han maatte blive ansat. 55) Det tillades Enhver, der er udskreven som Søværnepligtig, men endnu ei udcommanderet til nogen bestemt Tieneste, at stille en Anden af samme Befarenhed og Tienstdygtighed for sig. En saadan Stilling gjælder kun for cet Togt og bliver at berigtige for Sessionen eller i alt Fald for vedkommende Sekrigscommissair, Indrulleringschef eller Hverving. Men den, der allerede er commanderet til en vis Tieneste, kan ikke stille før sig uden særdeles Tilladelse af Marineministeriet. Den, som har stillet for sig, betragtes, som om han havde udført det Togt, hvortil han var udskreven, og kan ei i Løbet af det Aar udskrives til nogen Setjeneste, med mindre der senere maatte blive paabuden en yderligere Udskrivning i det Omfang, at han ikke længere kan forskaanes; dog skal det Togt, hvortil han har stillet for sig, i ethvert fald regnes ham tilgode. Ingen maa antages som Stillingsmand, medmindre han er fuldkommen tienstdygtig til den Tieneste, han vil paatage sig. Han maa ei alene ikke have udstaaet nogen Straf, der giør ham uværdig til at tiene til Orlogs, men han maa ogsaa tilveiebringe fyldestgierende Beviser for sit gode Forhold ved Attester fra dem, med hvilke han har faret, eller fra ved= Lov om almind. Værnepligt. 3 Cap. 55-59 §. 12 Febr. kommende Øvrighed, i hvis Embedskreds han senest har havt fast Ophold. 56) Den samme Flytningsfrihed, som i Henhold til nærværende Lovs § 35 tilkommer de Landværnepligtige indenfor Rigets Grændser, skal ogsaa tilkomme dem, der henhøre til Sørullen. 57) I Fredstid skal Værnepligten ikke være den Soindrullerede til Hinder for at reise til udlandet eller tage Hyre med freminede Nationers Skibe; dog er han pligtig, under en Mulet af 10 Rbd., at anmelde sin Afreise for Districtschefen, der meddeler ham et Beviis for, at Anmeldelsen er skeet. Naar den, der saaledes har været bortreist, kommer tilbage her til Riget, har han under en lignende Mulet at anmelde sig hos Districtschefen. 58) I Krigstid maae Soværnepligtige ikke tage Hyre med fremmede Nationers Skibe eller forlade Landet uden ifølge færskilt Tilladelse af vedkommende Ministerium. For den Søværnepligtige, der i Krigstid, medens han henhører til Ungdoms- eller Hovedrullen, uden særlig Tilladelse forlader Landet eller tager Hyre paa fremmede Nationers Skibe, bliver den almindelige Tienestetid at forlænge ud over det 38te Aar, saaledes, at den for hvert Aars uberettiget Fraværelse forlænges med ect Aar. Naar nogen Soyærnepligtig i den Tid, han er indkaldt til activ Tieneste, maatte af særdeles Grunde ønske at reise ud af Niget, da kan Tilladelse dertil kun gives af Marineministeriet. 59) Jovrigt vil det med Hensyn til So Indrulleringsvæsenet have sit Forblivende ved de nugieldende Bestemmelser, forsaavidt de ikke ere blevne forandrede ved nærværende Lov. 18 Febr. Rundg, indeholdende Modificationer i de i Negl. 29 Mart. 1814 A §§ 1-4 givne Forskrifter angaaende den Maade, hvorpaa Repræsentanterne for den mosaiste Menighed i Khavn vælges m. m. Indenr. Minist. [D. T. 371.] Gr. Da de Bestemmelser, som indeholdes i Negl. 29 Mart. 1814 A §§ 1-4 angaaende Repræsentanterne for den mosaiske Menighed i Kbhavn og den Maade, hvorpaa disse vælges, ikke staaer i Samklang med de Anskuelser, som siden hiint Reglements Emanation ere giennemførte med Hensyn til Valg af Repræsentanter for Communer og andre Samfund, Kundg. om den mof. Men. Repræsentanter. har Kongen i Betragtning heraf og med specielt Hensyn til 18 Febr. de af Menigheden i saa Henseende fremsatte Ønsker, fundet for godt herom at træffe saadanne Bestemmelser, at der igiennem et frit Valg af Menighedens Repræsentanter gives alle Samfundets Medlemmer en saadan Indflydelse paa dets Anliggender, at Interessen for disse kan næres og styrkes hos Menigheden. Thi byder og befaler Kongen som følger: 1) Det mosaiske Troessamfund i Kbhavn bestyres af 7 Repræsentanter, der vælges frit og umiddelbart af alle i Overeensstemmelse med denne Kundgiørelse dertil qvalificerede Medlemmer af Samfundet. 2) Valgberettiget og valgbar er i Reglen enhver Mandsperson i Samfundet, der har opnaaet sit 25de Aar og som contribuerer til Menighedens Kasse. Dog er den, der er sat under Værgemaal, eller hvis Bo er under Opbuds- eller Fallitbehandling eller som iøvrigt er un der Retsforfølgning, der efter Lovene betager ham Raadigheden over alt hans Gods, saavelsom ogsaa den, der er sat under Tiltale for nogen i den offentlige Mening vanærende Handling, saa længe han ikke ved endelig Dom er aldeles frifunden, udelukket saavel af de Valgberettigedes som de Valgbares Klasse. 3) Valgberettiget, men ikke valgbar er: a) enhver af Samfundets Kasse lennet Embedsmand; b) enhver Mandsperson, der, uagtet han har den i § 2 nævnte vali fication, ikke befinder sig i en uafhængig og selvstændig Stilling, hvoraf følger, at den, der staaer i Lære eller i et andet privat Tienesteforhold, ikke vil kunne vælges, med mindre han har egen Huusstand og selv holder Dug og Disk: 4) Fader og Son, Svigerfader og Svigersøn maae ikke paa een og samme Tid have Sæde i Nepræsentantskabet. 5) Af de nuværende Repræsentanter afgaae de 3 ældste naar de nye Valg, hvortil de fornødne Forberedelser stray blive at iværksætte, overeensstemmende med denne Kundgiorelse ere foretagne, og senest inden April Maaneds Udgang d. A.; de øvrige ere pligtige at vedblive, om de end ellers havde Net til at afgaae. Den 1 Jan. 1850 afgaae de 2 næstældste, det paafølgende Aars 1 Jan. de 2 yngste. Paa samme Maade skeer for den derpaa følgende Tid bestandigt Afgangen mel Rundg. om den mos. Men. Repræsentanter. 18 Febr. lem Repræsentanterne, saaledes at Functionstiden stedse bliver 3 Aar for hver. 6) Enhver af de udtrædende Repræsentanter fan gienvælges og tager da den Plads som det nye. Valg giver ham. Enhver er pligtig at modtage det paa ham faldende Valg; dog er den, der har fungeret som Repræsentant, ikke pligtig at modtage det nye Valg, førend efter Udgangen af det dobbelte Antal Aar, hvori han sidst har fungeret, ligesom og Den, der har opnaaet en Alder af 60 Aar, altid paa. Grund heraf kan undskylde sig for at modtage et paa ham faldet Valg. 7) Hvergang der skeer Valg paa Repræsentanter, bliver der tilligemed disse at vælge et ligesaa stort Antal Suppleanter, hvilke i den Orden, der svarer til det Antal Stemmer, hvormed hver især er valgt, have at indtræde istedetfor de til Repræsentanter Valgte, som paa Grund af en af de ovennævnte Forhindringer eller formedelst andet lovligt Forfald ei komme til at overtage Posten, hvorimod de Pladser, der ved tilfældig Afgang maatte blive ledige i Aarets Lob, henstaae ubesatte, indtil de i det næste Aar kunne besæt tes tilligemed dem, der ved den i § 5 anordnede aarlige Afgang blive ledige.. Balgene forberedes ved en Liste over de Valgberettigede og Valgbare, der forfattes under Repræsentationens Tilsyn af Samfundets Bogholder. Denne Valgliste fremlægges 4 Uger inden Valghandlingen foregaaer, til almindeligt Eftersyn i en Tid af 8 Dage. Kundgiørelsen herom skeer forinden i den Avis, hvori officielle Bekiendtgisrelser for Stadens Vedkommende indrykkes. Forsaavidt No-. gen maatte finde en Uberettiget optagen eller en Berettiget udeladt, har han inden 8 Dage efter Forløbet af den Tid, hvori Listen har været fremlagt til Eftersyn, at indsende en skriftlig og motiveret Indsigelse til Repræsentationen, der, forsaavidt den ikke maatte give denne Indsigelse Medhold, indstiller den til Kiøbenhavns Magistrat, som i saa Fald afgiver sin Decision som endelig Afgiorelse. En Anke over Nogens Optagelse eller Udelukkelse kan ikke komme i Betragtning, naar den ei inden foranførte Tid er fremført. 9) Efterat Listen saaledes er berigtiget, bliver den trykt og omdeelt mellem samtlige Valgberettigede. Tilligemed denne erholder, enhver Valg= Kundg. om den mof. Men. Repræsentanter. berettiget en paa hans Navn lydende, af Samfundets Bog- 18 Febr. holder udstedt Stemmeseddel, der indeholder Opgivende af, hvermange Repræsentanter og Suppleanter der skulle vælges. 10) 8 Dage inden Valghandlingen, der hvert Aar skal skee i Løbet af December Maaned, hensættes paa Samfundets Contoir en tillaafet og med Samfundets Segt forsynet Kasse, hvori Enhver til den Tid, der nærmere maatte blive bestemt, selv eller ved Andre kan indlægge sin Stemmeseddel. Stemmesedlen bør imidlertid være egenhændigen underskreven af den Valgberettigede, for at være gyldig. 11) Balghandlingen skeer offentligen paa det Sted og til den Tid, hvorom Bekiendtgiørelse forinden 3 Gange har været offentliggiort. Den ledes af en Comitee, bestaaende af en Repræsentant og 2 af Repræsentantskabet udvalgte Medlemmer af Menigheden udenfor Repræsentantskabet. I den første Time efter Valghandlingens Begyndelse kan Enhver, der ikke forinden inaatte have afleveret sin Stemmeseddel, nedlægge den i Kassen. Dernæst aabnes denne, og efter den Tid modtages ikke længere nogen Stemmeseddel. 12) Det af Commiteens Medlemmer, der er Medlem af Repræsentantskabet, optager Stemmesedlerne og fores læser lydeligen de Valgtes Navne, der optegnes af de to an dre Medlemmer af Comiteen i 2 til dette Brug af Kiøbenhavns Magistrat autoriserede Protocoller; og Sedlerne henlægges dernæst, indtil Balghandlingen er sluttet. Saasnart en Stemmeseddel er oplæst udstryges den Stemmendes Navn paa Listen. Naar Optællingen er færdig, conferere Protocolførerne de optegnede Stemmer, og findes da nogen Uovereensstemmelse, giennemgaaes Stemmesedlerne paany, og først naar Valget er fuldendt, tilintetgiores disse. Repræsentanten bekiendtgier dernæst Udfaldet, der indføres i begge Protocoller, hvormed Valghandlingen er sluttet. Om Udfaldet af Valget meddeler Repræsentantskabet i Forening med de 2 udenfor samme valgte Medlemmer af Comiteen det Fornødne til Kbhvns Magistrat, der skriftligen har at communicere det til de Balgte. 13) Skulde nogen af Repræsentanterne i Løbet af den Tid, hvori han har at fungere, komme i det Tilfælde, der betager ham hans Habilitet til denne Function, andrages Sagen for Kundg. om den mos. Men. Nepræsentanter. 18 Febr. Kbhvns Magistrat, der dernæst har at entledige ham fra denne 19 Febr. Bestilling. Skulde der i denne Henseende opstaae Tvivl eller Uenighed, har Enhver af de Paagieldende Net til at indstille Sagen til Indenrigsministeriet, der deri har at decidere. 14) Saalænge Nogen fungerer som Repræsentant, er han fritagen for borgerlige personelle Tyngder. 15) Repræsentanterne ere forpligtede til at antage en Kasserer, der lønnes af Samfundets Kasse og som stiller behørig Sikkerhed for de ham anbetroede Oppeborsler. Nepræsentationen er pligtig til inden 8 Uger fra Dato at indsende et Udkast til en Instrux for denne Embedsmand til Indenrigsministeriet, der har at approbere det, forinden Kassereren maa antages af Repræsentationen. 16) Bed disse Bestemmelser er Negl. 29 Mart. 1814 det §§ 1-4 hævede og navnlig ogsaa den i § 3 a indeholdte Bestemmelse om, at een af Repræsentanterne bestan digt skal henhøre til den portugisiske Menighed, hvorimod denne Kundgiørelse iøvrigt ikke giør nogen Forandring i de bemeldte Menighed tilstaaede Rettigheder. dime Rundg. ang. Indførsel og Brug af Spillekort paa de dansk:vestindiske Ger. Fin. Min. [D. T. 185]. Gr. Efterat Kongens vestindiske Regiering har afgivet Betænkning om, hvorvidt der med Hensyn til den for Danmark udgivne Pl. 9 Jun. 1847 ang. Indførsel, Fabrication og Brug af Spillekort kunde være Anledning til at ophæve eller forandre Fr. 21 Oct. 1773 ang. stemplede Spillekorts Brug paa de vestindiske Der, har Kongen anordnet som følger: 1) Til St. Croix skulle herefter Spillekort af ethvert Slags kunne indgaae saavel frá Danmark som fra fremmede og toldfrie Steder, imod at deraf erlægges den i Fr. 6 Jun. 1833, § 5, Litr. c, d og e respective fastsatte Toldafgift, forsaavidt de ikke efter samme Paragraphs Litr. a kunne indføres toldfrit.

• ) Derhos skulle Spillekort, som ikke i Danmark ere

blevne underkastede den ved Pl. 9 Jun. 1847 anordnede Stempling, ved Indførselen paa bemeldte De af Toldvæsenet forsynes med Stempel paa saadan Maade, som af Finants-

• ) Jvfr. Foreløb. Lov 1 Jul. § 6. III. Kundg. ang. Spillekort paa de vestind. Der.

Ministeriet nærmere vil være at anordne i Dvereensstemmelse 19 Febr. med de i den Henseende i Moderlandet gieldende Forskrifter; og skal der til Kongens Kasse erlægges en Stempelafgift af 8 Nbß. Dansk for hvert Spil, som saaledes stemples. 2) Det skal fremdeles, som hidtil, være forbudt paa St. Croix at forhandle eller bruge ustemplede Spillekort. 3) Den, som ved Indførselen af Spillekort unddrager eller søger at unddrage sig den anordnede Told- eller Stempelafgift as disse, saavelsom den, der forhandler eller bruger ustemplede Spillekort, samt endeligen den, i hvis Besiddelse slige Kort befindes, medmindre det i sidste Tilfælde kan oplyses, at Besiddelsen ikke har været forbunden med lovstridig Hensigt, skal ikiendes en Mulet af 2 til 6 Rbd. Dansk for hvert Spil; hvorhos Spillekortene forbrydes. Halvdelen af den ikiendte Strafs Beløb tilfalder Anholderen og den anden Halvdeel Skolevæsenets Fond. Sager angaaende slige Overtrædelser blive at behandle som offentlige Politisager, og det skal paaligge vedkommende Politimester at paasee denne Forskrifts Overholdelse. 4) Ustemplede Spillekort kunne derimod som hidtil forhandles og bruges paa Derne St. Thomas og St. Jan, og de indgaac mod Erlæggelse af de Afgifter, som dersteds ere eller maatte blive foreskrevne for Barc-Indførsel i Almindelighed. 5) Nærværende Kundgierelse træder i Kraft den 1 Jul. d. A., og skal fra samme Tid Fr. 21 Def. 1773 ang. stemplede Spillekorts Brug paa de vestindiske Der være ophævet. Rundg. ang. nogle Modificationer i de med Vater: 3 Mart, schoutembedet i Kbhavn forbundne Indtægter. Inden R. Min. [D. T. 329]. Ved at tage Bestemmelse angaaende Besættelsen af Baterschoutembedet i Kbhavn har Kongen resolveret: 1) at de af Baterschonten i Kbhavn hidtil oppebaarne Gebyhrer af 1 ß. af hver Nbd. af Skibsfolkenes Hyre nedsættes til 1 B. af Rigsdaleren, saasnart de paa Embedet hvilende Pensioner, der fortiden andrage 800 Rbd. aarligt, synke ned til et Beløb af 200 Rbd. aarligt; 2) at de Skippere, som i Medfør af Pl. 1 Sept. 1825 (Resol. 26 Aug.) XXV. Deels 2bet efte. (16) Rundg. ang. Vaterschouten i Kbhvn. 2 §. 3 Mart. ikke behove at oprette skriftlige Hyrecontracter, fritages for at møde for Vaterschouten og til denne at erlægge noget Gebyr. Bfg. fra Marin. Min. ang. Blokaden. 7 Mart. 10 Mart. 18 Mart. Marineministeriet bringer herved til offentlig Kundskab, at alle Havne og Indløb i Hertugdommene Slesvig og Holfteen, fra 27 dennes at regne, ville blive blokerede, dog med Undtagelse af Berne Als og Ærøe og øvrige Steder, der befinde sig um Konaelig Autoritet. Blokaden vil efterbaanden blive hævet for ethvert Steo, saasnart det atter kommer i den lovlige Regieringsmagts Hænder, hvorom Bekiendtgisrelser da ville udgaae. Bkg. ang. Udprægning af Species. (Resol. 23 Sept. 1848). Fin. Min. Kongen har bifaldet, at der udpræges Species med H. Majestæts Brystbillede paa Adversen med Omskrift: Fredericus VII. D. G. Daniæ V. G. Rex; paa Neversen: H. Majestats Baabenskiold med Krone, omgivet af 2 Egegrene, samt med Paaskrift forneden: I Species, og foroven: 9 St. I Mk. f. S., hvilken Montfort nu vil vorde sat i Omløb. Fr., ang. Eftergivelse for 1849 i den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne, og ved Fr. 24 Jun. 1840 nærmere regulerede, Landskats Beløb af Jorder og Tiender i Danmark m. v. Fin. Min. [D. T. 281]. Gr. Kongen har fundet Sig bevæget, til endvidere for indeværende. Aar at bevilge Besidderne af Landeiendomme i Kongeriget Danmark en lignende Eftergivelse i den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne og ved Fr. 24 Jun. 1840 nærmere regulerede, Landskats Beløb af Jorder og Tiender, som den, der sidst ved Fr. 23 Febr. 1848 blev dem forundt for be meldte Aar. Thi byder og befaler Han, som følger: For 1849 bevilges en saadan Eftergivelse i Landskattens Beløb af Jorder og Tiender i Danmark, at der for hver Tende af det nu gieldende Hartkorn bliver i Skattens Beløb at liqvidere en ligesaa stor Sum som den, der ved Fr. 10 Jan. 1823 blev bestemt for et Aar pr. Tønde af det dengang gieldende Hartkorn med Hensyn til den da forundte treaarige Eftergivelse. Og skulle i samme Tidsrum de i Fr. 15 Sept. Fr. om Eftergivelse i Landskatten 1832 ommeldte Summer, der i adskillige af de foregaaende 18 Mart. Aar vare blevne forskudsviis udredede af Kongens Kasse, men, i Betragtning af Tidsomstændighederne, ei i sin Tid vare blevne erstattede denne ved Repartition paa Hartkornet, henstaae ukrævede. Bkg. for Danmark, ang. Repartition i 1849 af den 28 Mart. extraordinaire Bekostning paa Anskaffelse af Fourage til Landmilitairetaten, af Marschpenge for Landsoldaterne og af Udgifterne ved Kgl. Tienestereiser. Fin. Min. [D. T. 345]. Paa*) Grund af Fr. 15 Sept. 1832 og Kongens Resol. 25 Mart. d. A. bliver til at dække de omhandlede Udgifter, under Eet at udrede: a) af alt upriviligeret Hartkorn, med Undtagelse af Bornholms og Amagerlands samt af Sognefogdernes Hartkorn: 50 s. pr. Td. Ager og Eng og 10 ß. pr. Td. Skov- og Melle-Skyld; b) af Sognefogdernes Hartkorn: 42 ß. pr. Td. Ager og Eng og 6 ß. pr. Td. Skov- og Melle-Skyld; c) af Amagerlands Hartkorn: 8 ß. pr. Td. Ager og Eng og 4 ß. pr. Td. Skov- og Melle-Skyld, Alt efter den nugieldende Skyldsætning og saaledes, at Beløbet opkræves i samme Terminer og efter samme indbyrdes Forhold for disse, som Landskatten. Den for 1849 paa Kiøbstæderne faldende Andeel af de calculerede Udgifter ved de i Fr. 26 Jun. 1844, § 3, omhandlede Kgl. Tienestereiser vil, tilligemed den Sum, der til slige udgifter i det Hele maatte medgaae mere, end calculeret, blive forskudsviis udredet af den Kgl. Kasse, imod at Belebene ved næste Aars Udskrivning reparteres paa Kiebstæderne og Landet. Derimod bliver den Kiøbstæderne paahvilende af bemeldte Udgifter for sidstafvigte Aar, eller 4,388 Rbd. 73 B., ifølge Fr. 7 Jun. 1843 og 1. 23 Dec. 1. A., at udrede:

• ) Indledningen, som er aldeles overeensstemmende med Pl. 13

Mart. 1848, er her udeladt. (16") Bfg. ang. Rep. af Four. til Landm. Etat. m. v. 28 Mart. af Roeskilde Kiebstad med - Kiøge. 105 Rbd. 14 ß. 69 <-91- - - Helfinger Frederikssund 256 1- 12 77- - Hillerød 61 69 - Kallundborg 74 6 - Holbek 70 39 Nykiebing i Siælland 3563- - Sore... 28 33- Ringsted 39 30 - - Slagelse Korsor: Stielskør Præsto Storeheddinge Nestved - Vordingborg Stege Odense - Kierteminde. - Middelfart - Assens. 308 <-12- 106 94 49 36- 31 52 26 6 32 88 75 - 86- 51 19- 54 39- 57 58- 48 = - 80 4- - Bogense Svendborg. 43 85 119 <-74- Faaborg Nyborg 70-82 96 -88 Rudkiøbing 59 - Maribo 45 Nysted Sarkiebing 28 31 - - 41 24 8- 33- Redby 37 91 Nakskov 80 44 Stubbekiebing 31 8 Nykiebing paa Falster 61 - 69 Aalborg. 240 89 - Nibe 40 22 - Hiørring 52-11Bkg. ang. Rep. af Four. til Landm. Etat. m. v. 37 Rbd. 90 f. 28 Mart. af Skagen Kiebstad med Sæby 25 14- Frederikshavn 42 6 - Thisted 60-76- Nykiobing paa Morse 39 30- Viborg 112 Stive 3371- Aarhuus Skanderborg - Horsens 237 70 - 29 69- 165 3- 1 Randers. 222 17 - Ebeltoft 31 8 - - Mariager 1872- - Hobro 26 6 Grenaa 30 17 - Ribe 83 20- 11 - Varde. Ningkiobing -Holstebro - Lemvig Beile - Fredericia Kolding 47 -52- 41 - 58 - 39 74 22 85- 56 - 9051- 148 87 34- Dg bliver hver især af disse Summer af vedkommende Kiøbstads Kæmnerkasse at indbetale i den Kgl. Kasse d. 1 Apr. næstkommende. Rundg. ang. Passagepenges Erlæggelse ved Indkiørs- 28 Mart. lerne til Charlottenlund Skov og to af Indkiørslerne til Jægersborg Dyrehave. Inden R. Min. [D. T. 321]. Ved Resol. 27 Jun. 1847 blev det daværende Rentekammer bemyndiget til at tilbyde Amtsraadet for gamle Kbhavns Amt, at Istandsættelsen og Vedligeholdelsen af de saakaldte Lyst-, Skov- og Jagtveie paa fornævnte Amts nordre Birk, Hvilket Arbeide ifølge de ældre Vei-Regulativer har paahvilet vedkommende Hartkornsbrugere, maatte overtages for den Kgl. Kasses Regning, naar Amtsraadet vilde samtykke i at lade Amtsrepartitionsfondet bære Halvdelen af Udgiften. Og blev Kundg. ang. Passagep. i Jægersb. Dyrehave. 28 Mart. det ved samme Resol. endvidere bestemt, at saafremt Amtsraadet ikke inden en vis forelagt Frist erklærede sig villig til at gaae ind herpaa, vilde passende Afgifter blive at opkræve' for Passagen, som Bidrag til hine Veies Istandsættelse og Vedligeholdelse. Da nu Amtsraadet ikke har antaget dette Tilbud, ville saadanne Afgifter ifølge førnævnte Kgl. Resol. for Fremtiden være at oppebære. Fra 1 Mai d. A. bliver derfor at erlægge: 6 Rbß. for enhver med 3 eller flere Heste forspændt Vogn, 4 Rbß. for en Dito med 2 Heste, 2 Nbß. for en Eenspændervogn, for en Nidende og for hver les Hest. Denne Afgift skal, lige med Bompengene paa Chausseerne, udredes i følgende Tilfælde: a) ved Passagen ind i Charlottenlund Skov enten giennem Indkiørslen fra Strandveien eller giennem Portene ved den østre Ende af Bernstorff Allee og ved Skovløberhuset ud imod Christiansholms Siden, b) ved Passagen ind i eller ud af Jægersborg Dyrehauge giennem Portene ved Klampenborg og Christiansholm, dog saaledes, at Forpagteren kun i den saakaldte Kildetid er forpligtet til at aabne sidstnævnte Port for de Veifarende. For Passagepengenes Erlæggelse gielde iøvrigt de i Fr. 15 Febr. 1786 hiemlede Fritagelser, ligesom Pl. 17 Apr. 1804 er anvendelig paa den her omhandlede Færdsel. 30 Mart. Raadst. Pl. ang. Maaling og Veining. Communalbestyrelsen har taget under Overveielse, hvorledes en hensigtsmæssigere Ordning af Maalingen og Veiningen i Kbhavn kunde være at udføre. Dvereensstemmende med de derom vedtagne Bestemmelser, samt i Henhold til Neser. 3 Nov. 1847 og 3 Jul. 1848, vil den offentlige Veining og Beierboden i Kbhavn for Fremtiden, fra 1 Apr. d. A. at regne, under Overtilsyn af en Committee, bestaaende af 3 af Communalbestyrelsens Medlemmer, blive at forestaae af en Maaler og Veier, der træder istedetfor begge de hidtilværende Bestillingsmænd, Veiermesteren og Kornskriveren, og som, for at levere de fornødne Tønder, berettiges til at oppebære Rbs. af hver Tende maalt Korn og 6 Rbs. af hver maalt Læst Kul eller Salt. Fra samme Tid ophæves den nugieldende Forpligtelse til at benytte de autoriserede Salt- og KulPl. ang. Maaling og Veining. maalere, og istedetfor de nu beskikkede Salt- og Kulmaalere 30 Mart. ansættes 12 af Magistraten cedfæstede faste Maalere og 12 "Reserver, der antages og afskediges af den ovennævnte Committee, og som staae under Maalerens og Veierens umiddelbare Tilsyn, hvorimod ingen faste Arbeidere ansættes ved Veierboden, saa at Enhver, der forlanger Beining, selv, har at drage Omsorg for den fornødne Medhiælp. Ligesom det imidlertid staaer Enhver frit for selv at anskaffe sig Tønder til Kul og Saltmaaling, saaledes er det en Selvfølge, at Maaleren og Beieren ogsaa kun kan fordre, at hans Tender skulle bruges og betales i de Tilfælde, hvor de autoriserede Maalere benyttes. Betalingen for Kul- og Saltmaalingen fastsættes fra 1 Apr. d. A. til 36 R6ß. pr. Læst eller 2 R6ß. pr. Td., foruden de ovenfor omtalte 6 R6ß. pr. Læst for Brugen af Tønden, og for Kornmaalingen til 1 Rbs. pr. Td., hvori er indbefattet den ligeledes ovenfor omtalte Rbß. for Brugen af Tenden, hvorimod den nu gieldende Taxt for Dragning af Kul, Salt og Kalk m. v. ophæves, og denne Dragning bliver aldeles frie, saa at de Paagieldende dertil kunne benytte hvem de ønske. 23kg. fra Mar. Min. ang. Blokaden. Foruden de ved Bfg. 7 Mart. d. A. som blokerede erklærrede Havne og Indløb i Hertugdommene Slesvig og Holsteen, blive endvidere blokerede: fra 5 April: Cammin, Swinemünde, Wolgast, Greifswalde, Stralsund og Rostock, og fra 12 April: Pillau, Danzig, Elben, Weseren og Jahden. Dette er meddeelt de venskabelige og neutrale Magters Repræsentanter ved H. M. Hof og denne Bkg. vil ved Passagen igiennem Sundet og Belterne blive tilstillet ethvert Skib af Sund- og Strom-Toldkamrene. 3 Apr. Rappels og Pardons-Patent for de Søværneplig: 12 Apr. tige, som befinde sig udenlands. Just. Min. Da Kongen nu til Orlogsflaadens Besætning behøver alle. Sine Sofolk, som ere i fremmed Skibsfart, saa befaler Han Herved, at alle de i Kongeriget hiemmehorende Soværnepligtige, der fare med fremmede Nationers Skibe eller opholde sig i Udlandet, forsaavidt de ere i en Alder af under 50 Aar, Rappels- og Pard. Pat. f. Søværnepligtige. 12 Apr. uopholdelig skulle søge at komme hiem til Fædrelandet, hvor de strax have at melde sig hos den Embedsmand, der forestaaer Indrulleringsforretningerne paa det Sted, hvor de ankomme. Ligesom Kongen er forvisset om, at enhver kiæk og ærefiær Mand af Hans Sofolk ikke vil mangle at adlyde denne Hans Indkaldelse, saa erklærer Han og herved, at de, som enten maatte være undvegne fra Kongens Tieneste, eller uden Tilladelse have taget Hyre paa fremmede Nationers Skibe, skulle, naar de her indfinde og anmelde sig snarest muligt efter at nærværende Kgl. Patent er blevet dem bekiendt, være fritague for den Straf, som de ved saadan deres Forseelse have fortient, og derhos forsaavidt de ikke tillige have begaaet andre Forbrydelser, nyde Godt af alle de Privilegier, Friheder og Nettigheder, som ifølge Lovgivningen tilkomme Kongens Sofolf. 17 Apr. Bkg. for Danmark, ang. Bivognskiørselen til person- og Pakkeposterne, (Resol. 27 Mart.) Fin. M. Det har behaget Kongen at bifalde, at Bivognene til Perfon- og Pakkeposterne med Hensyn til Befordringstiden undergives de samme Bestemmelser, som gielde for Hovedvog= 'nene, samt at der tillægges Generalpostdirecteuren Bemyndi gelse til efter Omstændighederne at tilstaae et passende Tillæg til den ertrapostmæssige Betaling for saadan Bivognsfiørsel.

30 Apr. kg. fra Politiet ang. Tienestetyendes Conditionsforandring.

9 Mai. 19A 2kg. fra Mar. Min. ang. Blokaden. Man har fra flere af Østersøens blokerede Havne navnligen fra Stettin segt paa enhver Maade, saavel igiennem Pressen som ved udsendte Emissairer, at bibringe de neutrale Skibsførere den urigtige Tanke, at disse Havne ikke vare effectivt blokerede, og at Skibsførere derfor med Lethed til Trods for Blokaden kunde anlobe Havnene. Disse Frem stillinger ere urigtige, thi Havnene ere effectivt blokerede; men de danske Krydsere have hidtil søgt at undgaae at skyde paa og opbringe de neutrale Skibe, som de have afviist fra Hav nene, endog naar det var aldeles indlysende, at disse Skibe, Bfg. ang. Blokaden. fuldkomment underrettede om Blokaden, ikkun giorde Forsøg 9 Mai. paa, om muligt, at snige sig igiennem denne. Vedblive imidlertid neutrale Skibe at giøre slige Forsøg, saa ville de derved nedsage til at anvende den Strenghed imod dem, der hiemles ved Folkeretten og Blokadereglementet, og Man advarer derfor alle venskabelige og neutrale Magters Skibsførere imod, at lade sig forlede til saadanne Forsøg ved de fra Danmarks Fiender udgaaende Opfordringer dertil. Rundg. fra Inden N. Min. ang. Ophævelsen af nogle 14 Mai. foranstaltninger, som have været trufne for at hindre Udbredelsen af den smitsomme ondartede Lungesyge, som har været udbrudt blandt Qvæget paa tvende Gaarde i Frederiksborg Amt. (Resol. 12 Mai). Da Udbredelsen af den smitsomme ondartede Lungesyge blandt væget, som i Slutningen af forrige Aar viste sig paa enkelte Steder i Frederiksborg Amt, ved de mod samme trufne Foranstaltninger lykkeligen er bleven hindret, da der intet Sygdomstilfælde nogetsteds har vist sig, efter at alt Qvæget paa de angrebne Steder for mere end 3 Maaneder siden blev nedslaaet, og da der saaledes, efter den af Veterinairskolen afgivne Betænkning, er gyldig Grund til at antage, at den ikke længere kan være skiult tilstede, saa har det, paa Indenrigsministeriets, i henhold til den i Statsraadet derom tagne Beslutning, nedlagte Forestilling, behaget Kongen, igien at sætte samtlige fornævnte her i Landet trufne Foranstaltninger og de derom udgaaede Kundgiorelser ud af Kraft fra den 15de dennes at regne, alene med Undtagelse af, at trende Steder paa Frederiksborg Amt endnu skulle vedblive at staae under vedkommende Dyrlæges Tilsyn. Derimod bliver indtil videre det ved Kundg. 26 Dec. f. A. udgaaede Forbud mod at der fra Sverrig, hvor Sygdommen endnu vedbliver, indføres Hornqvæg eller Kiod, Huder eller andre Dele af Hornqvæg, staaende ved Magt. Kgl. 23kg. til Althinget ang. Resultaterne af de un 19 Mai. der dets Møde i 1847 afgivne Betænkninger og øvrige indgivne Andragender. Inden N. Min. Kongen har af de Forhandlinger, som ere foregaaede ved Bkg. ang. Althingets Resultater. 19 Mai. Althinget i 1847, med allerheieste Tilfredshed erfaret Hans Althingsmænds redelige Jver for at befordre Hans og Landets Bedste. Efterat saavel de Betænkninger, som Kongens troe Athing har afgivet over de Samme til Overveielse forelagte Lovudkast, som og Dets øvrige Betænkninger og Andragender paa det Noieste ere blevne prøvede, vil Han herved give Althinget en samlet Oversigt over de Beslutninger, som i saa Henseende ere blevne tagne: 1. Følgende Anordninger, angaaende hvilke Kongen har modtaget Althingets Betænkninger, ere udkomne, nemlig: 1) Under 27 Mai 1848, Fr., ang. en ny Matriculering af Jordeiendomme i Island. 2) Under 6 Jul. f. A., Pl. om Forandring i den ved Regl. af 8 Jan. 1834, § 6, bestemte Termin for Forsørgelsesrettens Erhvervelse i Island. 3) Under samme Dato, Pl. ang. Udgifterne ved de fremtidige Valg af Althingsmænd, m. v. 4) Under 18 Jul. 1848, Pl. for Island, angaaende Maaden, hvorpaa Omkostningerne ved Althingets Afholdelse og andre derhen hørende Udgifter indtil videre skulle tilveiebringes til Erstatning for den Kongelige Jordebogskasse. Af de ovenanførte Anordningers Indhold vil Althinget erfare, hvorledes de Bemærkninger, der af Samme have været fremsatte ved de forelagte Lovudkast, ere blevne tagne under noieste Overveielse, og hvorledes navnligen de Thinget forelagte Lovudkast i Overeensstemmelse dermed have modtaget adskillige Forandringer, nærmere Bestemmelser og Tilfoininger. Desfornden har et Udkast til en Jagtanordning for Island været Althinget forelagt, hvorover det har afgivet Betænkning. Denne Anordning har vel ikke endnu, paa Grund af de Statsforretningers Omfang og Vigtighed, som fortiden lægge Beslag paa Regieringens Virksomhed, fuldstændigen kunnet udarbeides, men den haabes dog at kunne udkomme saa betids, at den vil kunne tilstilles nærværende Althing*). I Anledning af den af Althinget afgivne Betænkning om, hvilke af de i Aarene 1845 og 1846 for Danmark udgivne almindelige Anordninger, der kunde være at udvide til Island, vil

• ) See Anordn. 20 Jun. Bkg. ang. Althingets Resultater.

et Lovudkast angaaende nogle Forandringer i Lovgivningen 19 Mai. om Arv blive Thinget forelagt. II. Med Hensyn til de af Althinget indgivne Petitioner har Kongen Følgende at tilfiendegive: 1) I Anledning af Althingets Petition om en Forandring af Hospitalerne og Medicinalvæsenet, har Kongen under 12 Aug. 1848 afgivet Sin Resolution, (Pl. 23 f. M). Forsaavidt Althinget tillige har andraget paa, at Udkast til et nyt Reglement om de saakaldte Hospitalsletter maatte blive Thinget forelagt, da have de Forhandlinger, der i denne Anledning ere indledede med de vedkommende Embedsmænd i Island, endnu ikke kunnet tilendebringes. 2) I Anledning af den fra Althinget indgivne Petition om Revision og Forbedring af Fr. 29 Mai 1744 om Sabbathens Helligholdelse, 27 Mai 1746 om Huusbesøgelser, 3 Jun. 1746 om Huustugten og en anden af samme Dato om Adskilligt Ægteskabssager vedkommende paa Island, har Kongen ladet Betænkninger indhente fra Øvrighederne i Island. Men da Betænkninger fra alle disse Øvrigheder endnu ikke ere indkomne, har Sagen ci saavidt kunnet fremmes, at noget Lov forslag derom denne Gang kan forelægges Althinget, hvilket desuden vilde være mindre hensigtsmæssigt nu, da en Dmordning af Althinget og dets Virksomhed forestaaer. Althingets Petition angaaende Tilladelse til at beseile og drive Handel paa Havnen ved Sauðárkrók í Skagafiords Syssel, har Kongen fundet Betænkelighed ved for Tiden at bevilge, da alle saadanne Forandringer i de nugieldende Bestemmelser om Handelen paa Island, som ikke ere paatrængende, helst bør udsættes indtil den paatænkte Dmordning af den islandske Handel i det Hele kan finde Sted. 4) Med Hensyn til Althingets Andragende om, at de Lovudkast, der skulle forelægges Althinget, maae, saavidt muligt, blive bekiendtgiorte Aar for Thingets Afholdelse, da vil Kongen ikke i saa Henseende kunne give Althinget noget Tilsagn, som Omstændighederne oftest kunne giøre det umuligt at opfylde. 5) I Anledning af Althingets Andragende om Forandring i Althingets Indretning, vil Kongen have Samme tilkiendegivet, at Han, i Dvereensstemmelse med det af Ham ved Rescr. 3) Bkg. ang. Althingets Resultater. 19 Mai 23 Sept. f. A. givne Tilsagn, nu lader Thinget forelægge Udkast til en Valglov, hvorefter Medlemmer blive at vælge til en Forsamling, der vil faae det Hverv, at forhandle Udkast til Ordningen af Islands fremtidige forfatningsmæs fige Stilling i Riget, derunder indbefattet Omorganisation af Althinget og dets Virksomhed. 6) Forsaavidt Althinget har andraget paa, at Dets yttrede Anskuelser om Maaden, hvorpaa det Kgl. Jordegods i Island bortfæstes, maa tages under Overveielse ved Affattelsen af den nye Landbolovgivning for Island, giver Kongen Althinget tilkiende, at denne Sag vil, naar Forslaget til den nye Landbolovgivning for Island kommer under Forhandling, tillige blive taget under nærmere Overveielse. 7) Althingets Petition om, at der til Anskaffelsen af en Bogsamling for Thinget maa anvendes første Gang 300 Rbd. og senere ved enhver af Althingets ordinære Sessioner 100 Rbd., der udredes, og refunderes paa samme Maade som de øvrige Althingsomkostninger, har Kongen bes vilget; hvorom det Fornødne vil blive Althinget nærmere tilfiendegivet. 8) De under Althingets Forhandlinger i Anled ning af et til Samme indkommet Andragende om Afskaffelsen af det saakaldte Mandslaan fremkomne Yttringer og Oplysninger, vil Kongen, i Overeensstemmelse med Allthingets Andragende, foranstalte tagne under nærmere Overveielse i Forbindelse med Forslaget til en ny Landbolovgivning for Jdland. 9) Forsaavidt Althinget har andraget paa, at Thinget i Dets næste Session maatte blive forelagt et Lovudkast angaaende Bestikkelsen af Bragere i Handelsstederne ved Farebugten, til Bragning af den Saltfisk, som derfra udføres til Udlandet, da har Kongen fundet Betænkelighed ved, for Tiden at gaae ind paa dette Andragende, allerede af den Grund, at denne Gienstand staaer i noieste Forbindelse med den forestaaende Ordning af Handelsforholdene, og denne altsaa bor afventes. 10) I Anledning af Althingets Petition om, at den islandske Tert i de Love, som herefter udkomme for J6- land, maa blive stadfæstet ved Kongens Underskrift, vil Han have Althinget tilfiendegivet, at Han ikke, efter Forholdenes Beskaffenhed, seer Sig istand til at gaae ind derpaa. Kundg. ang. Civillisten. Kgl. Rundg. ang. Civillisten*). Prem. Min. 1849. Gr. J Overeensstemmelse med det Forbehold, som Kongen med Hensyn til Fastsættelsen af Hans Civilliste har taget ved det Udkast til en ny Grundlov for Niget, der har været forelagt den ved Pat. 3. Det. f. A. sammenkaldte Rigsforsamling, vil Han herved have bestemt som følger: 1. De Kongelige Slotte: Christiansborg med tilhørende Bygninger og Pladse; Nosenborg, Frederiksberg og Frederiksborg, med tilhørende Haver; Kronborg; Fremitagen i Dyrehaven; Palaierne i Roeskilde og Odense, Commandantboligen i Fredericia, de tvende sidste med tilhørende Haver; saa og Koldinghuus Slots Ruiner, erklæres for Stats- Eiendom, der, for Statskassens Regning bliver at vedligeholde. Kongen forbeholdes det at kunne tage Beboelseslocalerne paa hvert især af de nævnte Slotte i Besiddelse, imod for Civillistens Regning at bestride den indvendige standsættelse og Vedligeholdelse af bemeldte Localer, der i tilbørlig Stand overleveres Civillisten, samt alle ved Opholdet sammesteds iøvrigt foranledigede Udgifter, saasom til Opvarming, Belysning m. v. Kongen har da ogsaa Benyttelsen af Haverne ved de Slotte, som af ham bestemmes til stadig Beboelse, imod at de vedligeholdes af Civillisten. Om Rosenborg Slots Have forbeholder Kongen Sig nærmere Bestemmelse. Enkedronning Marie Sophie Frederikke forbeholdes den Hende hidtil indrømmede Benyttelse af Frederiksberg Slot og Have. Hvorvidt noget andet Medlem af det Kongelige Huus i Tiden maatte være at anvise Bolig paa de førnævnte Slotte, og under hvilke Betingelser, fastsættes ved Lov. 2. Domainerne ere Statens Eiendom. Den Kongen forbeholdte Benyttelsesret med Hensyn til Beboelseslocalerne paa de under No. 1 ommeldte Kongelige Slotte og tilhørende Haver finder og under lignende Betingelser Anvendelse med Hensyn til samme Slags Localer paa de Slotte eller Hovedbygninger, med tilhørende Haver, som findes paa Domainerne. Da Kongen dog alene ønsker at benytte Frederiksgave Hovedbyg=

• ) 3vfr. Bfg. 27 Jun.

30 Mai. Kundg. ang. Civillisten. 30 Mai. ning i Fyen, skulle alle øvrige til Domainerne hørende Slotte og Hovedbygninger med Haver, saavidt muligt, seges bortleiede, forsaavidt det ikke maatte findes hensigtsmæssigt at afhænde dem. 3. Charlottenborg Slot forbeholdes fremdeles for Staten til dets nærværende kunstneriske Anvendelse. Til Opbevaringssted for Statens Samlinger og Museer bestemmes derhos Palaiet i Kalleboderne, imod at Heiesteret anvises andet passende Locale; de nærværende Beboere af bemeldte Palai opsiges til Fraflyttelse, mod eller uden Vederlag, og Kunstmuseet fraflytter dets Gaard i Dronningens Tvergade. 4. Til Bortleie eller Afhændelse, efter derom tagen nærmere Kgl. Beslutning, navnlig forsaavidt angaaer den nogle af Kongehusets Medlemmer fortiden indrømmede Benyttelse, bestemmes: a) det eller de af de 3de ikke privat Eiendom væ rende Palaier paa Amalienborg, som ikke maatte finde Anvendelse som Hotel for Udenrigsministeriet og for en af Statens Samlinger. b) Palaiet No. 123 i Amaliegade. c) Rosenborg Slots Vadskerhuus. d) Kunstmuseets Gaard i Dronningens Tvergade, efterat Musæet er flyttet. e) Charlottenlund Slot og Have. f) Kongens Gaard i Nykiebing i Siælland. g) Fredensborg Slot, forsaavidt det ikke maatte kunne finde Anvendelse til offentligt Brug efter en nærmere udarbeidet Plan. h) Marienlyst ved Helsingør, forsaavidt det maatte bekræfte sig, at det er mindre hensigtsmæssigt til Invalidebolig; men i ethvert Tilfælde skal dog det Beløb, som maatte indkomme ved dette Slots Bortleielse eller Salg, anvendes til Bedste for Invaliderne. i) Eventualiter, naar det kan undværes eller anden billigere Amtmandsbelig kan erholdes, Aalborghuus. 5. Samtlige under Nr. 3 og 4 nævnte Eiendomme ere Civillisten uvedkommende, saavel hvad Indtægter som hvad Udgifter angaaer. 6. Theatret og Capellet, saavelsom alle offentlige Kongelige Museer, Samlinger og Gallerier, samt den saakaldte Regaliefond ere Statens Eiendom. Dog forbeholder Kongen Sig yderligere Bestemmelse saavel angaaende deres Anvendelse, Indretning og Bestyrelse, som navnlig angaaende Kongehusets Adgang til Theatret og om Capellets Afbenyttelse til offentlige og Hof= Kundg. ang. Civillisten. Fester. Ligeledes forbeholder Kongen Sig nærmere at be= 30 Mai. stemme, hvorvidt den chronologiske Samling paa Rosenborg skal indlemmes mellem Statens Samlinger, eller betragtes som det Kgl. Huses uafhændelige Eiendom, arvelig fra Konge til Konge. Endelig forbeholder Kongen Sig senere at tage Bestemmelse om og hvorvidt Han vil overlade de Ham efter Sin heisalige Fader tilfaldne private Samlinger til det Offentlige. 7. Kongen har lovmæssig Jagtret paa den Kgl. Vildtbane, saavelsom paa alle Domainer. Det Vildt, som Kongen ønsker at beholde, saavelsom andre Natural-Præstationer af Statens Eiendomme, betales af Civillisten, hvilken Udgifterne ved Jagtvæsenet følgelig blive uvedkommende. 8. Samtlige til den Kgl. Hofholdning fortiden henhørende, og for den Kgl. Hoffasses Regning nu anskaffede, Meubler og .Inventarier paa de forskiellige Slotte blive efter en af Overhofmarskallatet forfattet Inventaricliste at overlevere Civillisten til fremtidig Vedligeholdelse. 9. Statssecretariatet for Naadessager bliver at ophæve efter nærmere Forslag fra Finantsministeren. 10. Civillisten afholder selv Pensionerne til de dertil qualificerede Hofembedsmænd og Betiente, som entledi ges i Kongens levende Live. Reglerne for Overtagelsen af Kgl. Hof-Embedsmænds og Betientes Pensionering ved Thronffifte fastsættes i Pensionsloven. 11. Civillisten bestemmes for Kongens Regieringstid for Danmarks Riges Vedkommende til 300,000 Species aarlig, fra 1 Jan. 1850 at regne, idet Kongen forbeholder Sig nærmere at bestemme det forholdsmæssige yderligere Bidrag til Eivillisten, som af Kongens tydske Hertugdømmer Holsteen og Lauenborg vil være at udrede. 12. Kongen forbeholder Sig som hidtil udeluk kende Raadighed over Particulairkassens Midler. Danmarks Riges Grundlov. Gr. Efterat Kongen af fri Kongelig Magtfuldkommenhed havde besluttet i Overeensstemmelse med Hans troe Folk at lade udgaae en ny Grundlov for Danmarks Nige, og en fuldstændig Overeenskomst lykkeligen er bleven tilveiebragt mellem Ham og den for Kongeriget sammentraadte Rigsforsamling om denne Grundlovs Indhold, i henhold til det Udkast, 5 Jun. Danmarks Riges Grundlov I. 1-II. 11 §. 5 Jun. Kongen havde lavet Rigsforsamlingen forelægge som Grundlag for Forhandlingerne, saa har han nu - dog med For behold af at Ordninger af Alt, hvad der vedkommer Hertugdømmet Slesvigs Stilling, beroer indtil Freden er afsluttet vedtaget efterfølgende Danmarks Riges Grundlov, som den af Ham og Hans Efterfølgere paa den danske Throne ubredeligen skal holdes, saalydende: I. 1) Regieringsformen er indskrænket-monarkisk. Konge- Imagten er arvelig. 2) Den lovgivende Magt er hos Kongen og Nigsdagen i Forening. Den udevende Magt er hos Kongen. Den dømmende Magt er hos Domstolene. 3) Den evangelisk-lutherske Kirke er den danske Folkekirke og umderstøttes som saadan af Staten. (II. 4) Den i Kongeloven fastsatte Arvefølge er fremdeles gieldende. Den fan fun forandres efter Forslag fra Kongen og med den forenede Rigsdags Samtykke, hvortil udfordres tre Fierdedele af de afgivne Stemmer. 5) Kongen kan, uden Rigsdagens Samtykke, ikke være Regent i andre Lande end dem, der høre til det danske Monarki. 6) Kongen skal høre til den evangelisklutherske Kirke. 7) Kongen er myndig, naar han har fyldt sit 18de Aar. 8) Forinden Kongen tiltræder Regieringen, aflægger han for den forenede Rigsdag følgende Eed: „Jeg lover og sværger at holde Danmarks Riges Grundlov; saasandt hiælpe mig Gud og hans hellige Ord". Er Rigsda gen ikke samlet ved Thronskiftet, nedlægges Eden skriftlig i Statsraadet og gientages siden for den forenede Rigsdag. 9) Saafremt Kongen, enten formedelst Bortreise eller Svaghed, finder, at der bør udnævnes en Rigsforstander, sammenkalder han Rigsdagen og forelægger den et Lovforslag herom. 10) Bliver Kongen ude af Stand til at regiere, sammenkalder Statsraadet Rigsdagen. Naar da den forenede Nigsdag med tre Fierdedele af de afgivne Stemmer erfiender Nødvendighe=. den, udnævner den en Rigsforstander og anordner, om fornodent giøres, et Formynderskab. 11) Er der Anledning til at frygte for, at Thronfølgeren ved Kongens Dod, vil være umyndig eller af anden Grund ude af Stand til selv at regiere, bestemmes ved Lov en Rigsforstander, og et FormynDanmarks Riges Grund!. II. 10 § III. 22 §. derskab anordnes af Kongen. Nigsforstanderen kan ikke deel- 5 Jun. tage i Formynderskabet. 12) Rigsforstanderen aflægger den for Kongen foreskrevne Eed og udover, saalænge Rigsforstan derskabet varer, i Kongens Navn alle dennes Rettigheder; dog kan han ikke foreslaae Forandring af Arvefølgen. 13) Naar Kongen er død, sammentræder 14de Dagen derefter uden Sammenkaldelse den sidstvalgte Rigsdag 14) Er der ingen Thronfølger, eller kan Thronfølgeren eller Rigsforstande ren ikke strax tiltræde Regieringen, føres den af Statsraadet, indtil fornøden Bestemmelse er tagen af Rigsdagen. 15) Er Thronfølgeren eller Rigsforstanderen fraværende, bestemmer den forenede Nigsdag, inden hvilken Tid han har at vende tilbage. Er Thronfølgeren umyndig, eller af anden Grund ikke i Stand til at regiere, uden at Rigsforstander og Formynderskab er bestemt, udnævner den forenede Rigsdag Rigsforstanderen og beskikker Formynderskabet. Er der ingen Thronfølger, vælger den forenede Rigsdag en Konge og fastsætter den fremtidige Arvefølge. 16) Kongens Civilliste bestemmes for Hans Regieringstid ved Lov. Derved fastsættes tillige, hvilke Slotte og andre Statseiendele skulle henhøre til Civillisten. Civillisten kan ikke behæftes med Gield. 17) For Medlemmerne af det kongelige Huus kan der bestemmes Apanager ved Lov. Apanagerne kunne ikke uden Nigsdagens Samtykke nydes udenfor Niget. III. 18) Kongen er ansvarsfri; hans Person er hellig og ukrænkelig. Ministrene ere ansvarlige for Regieringens Førelse. 19) Kongen udnævner og afskediger fine Ministre. Kongens Underskrift under de Lovgivningen og Regieringen vedkommende Beslutninger giver disse Gyldighed, naar den er ledsaget af en Ministers Underskrift. Den Minister, som har underskrevet, er ansvarlig for Beslutningen. 20) Ministrene kunne tiltales for deres Embedsførelse. Folkethinget anklager, Nigsretten dommer. (21) Ministrene i Forening udgiere Statsraadet; Forsædet føres af den, som af Kongen er udnævnt til Premierminister. Alle Lovforslag og vigtigere Regieringsforanstaltninger forelægges Statsraadet. Dettes Drdning samt Ministeransvarligheden bestemmes ved Lov. 22) Kongen besætter alle Embeder i samme Omfang XXV. Deels 2det efte. (17) Danmarks Riges Grundlov III. 22:31 §. 5 Jun. som hidtil. Forandringer heri kunne skee ved Lov. Ingen kan beskikkes til Embedsmand, som ikke har Indfødsret. Kongen kan afskedige de af ham ansatte: Embedsmænd. Disses Pension fastsættes i Overcensstemmelse med Pensionsloven. Kongen kan forflytte Embedsmænd uden deres Samtykke, dog saaledes at de ikke derved tabe i Embedsindtægter, og at der gives dem Valget mellem saadan Forflyttelse og Afsked med Pension efter de almindelige Regler. Undtagelser for visse Klasser af Embedsmænd, foruden den i § 78 fastsatte, bestemmes ved Lov. (23) Kongen har den høieste Myndighed over Land- og Somagten. Han erklærer Krig og slutter Fred, samt indgaaer og ophæver Forbund og Handelstraktater; dog kan han derved ikke uden Rigsdagens Samtykke afstaae nogen Deel af Landet, raade over nogen Statsindtægt eller paadrage Staten nogen anden bebyrdende Forpligtelse. 24) Kongen sammenkalder en ordentlig Rigsdag hverf Aar. Uden Kongens Samtykke kan den ikke forblive længere sammen end 2 Maaneder. Forandringer i disse. Bestemmelserkunne skee ved Lov. 25) Kongen kan indkalde Rigsdagen til overordentlige Sammenkomster, hvis Varighed beroer paa hans Bestemmelse. 26) Kongen kan udsætte den ordentlige Rigsdags Moder paa bestemt Tid, dog uden Rigsdagens Samtykke ikke længere end paa 2 Maaneder og ikke mere end een Gang i Aaret indtil dens næste ordentlige Sammenkomst. 27) Kongen kan opløse enten hele Nigsdagen eller een af dens Afdelinger; skal det andet Things Møder udsættes, indtil hele Rigsdagen atter kan samles. Dette skal skee inden 2 Maaneders Forløb efter Opløsningen. 28) Kongen fan for Rigsdagen lade fremsætte Forslag til Love og andre Beslutninger. 29) Kongens Samtykke udfordres til at give en Rigsdagsbeslutning Lovskraft. Kongen befaler Lovens Bekiendtgiørelse og drager Omsorg for dens Fuldbyrdelse. 30) J særdeles paatræne gende Tilfælde kan Kongen, naar Nigsdagen ikke er samlet, udstede foreløbige Love, der dog ikke maae stride mod Grundloven, og altid bør forelægges den følgende Rigsdag. 31) Kongen kan benaade og give Amnesti; Ministrene kan han oploses kun ect af Thingene, Danmarks Riges Grundl. III. 31 §-IV. 41 §. kun med Folkethingets Samtykke benaade for de dem af Rigs- 5 Jun. retten idemte Straffe. 32) Kongen meddeler, deels umiddelbart, deels giennem vedkommende Regieringsmyndigheder, saadanne Bevillinger og Undtagelser fra de nugieldende Love, som ifølge hidtil gieldende Regler have været i Brug. (33) Kongen har Ret til at lade slaae Mynt i henhold til Loven. IV. 34) Rigsdagen bestaaer af Folkethinget og Landstinget. 35) Valgret til Folkethinget har enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, naar han har fyldt sit 30te Aar, medmindre han: a) uden at have egen Huusstand staaer i privat Tienesteforhold; b) nyder eller har nydt Understøttelse af Fattigvæsenet, som ikke er enten eftergiven eller tilbagebetalt; e) er ude af Raadigheden over sit Bo; d) ikke har havt fast Bopæl i cet Aar i den Valgkreds eller den Stad, hvori han opholder sig paa den Tid, Valget foregaaer. 36) Valgbar til Folketinget er, med de i § 35 a, b, og e nævnte Undtagelser, enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, naar han har fyldt sit 25de Aar. 37) Antallet af Folketingets Medlemmer skal omtrent være efter Forholdet af 1 til 14000 Indvaanere. Valgene foregaae i Valgkredse, hvis Omfang bestemmes ved Valgloven. Enhver Valgkreds vælger Een blandt dem, der have stillet sig til Valg. 38) Medlemmerne af Folketinget vælges paa 3 Aar. De erholde et dagligt Vederlag. 39) Valgret til Landsthinget har Enhver, der ifølge § 35 har Valgret til Folketinget. De Valgberettigede -vælge af deres Midte Valgmænd efter de Bestemmelser, som gives i Valgleven. 40) Valgbar til Landsthinget er enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, og hvis Bo ci er under Opbuds eller Fallitbehandling, naar han har fyldt sit 40de Aar og i det sidste Aar enten har svaret i directe Skat til Staten eller Communen 200 Rbd., eller godtgier at have havt en reen aarlig Indtægt af 1200 Rbd. I de Balgkredse, hvor Antallet af Valgbare efter denne Regel ikke naaer det Forhold til Befolkningen, som fastsættes i Valgloven, forøges Antallet af de Valgbare med de hoiest Beskattede i Valgkredsen, indtil dette Forhold er naact. 41) Balgene til Landsthinget foregaae i større Valgkredse, der ordnes ved (17") Danmarks Riges Grundl. IV. 41 § - V.53 §. 5 Jun. Valgloven. Valgmændene i hver saadan større Valgkreds træde sammen og stemme paa saamange Mænd, som skulle vælges for Valgkredsen, i hvilken idetmindste trè Fierdedele af de Valgte skulle have havt fast Bopæl i det sidste Aar før Valget. Til et gyldigt Valg udfordres meer end Halvdelen af de afgivne Stemmer. 42) Antallet af Landstingets Medlemmer skal stedse være omtrent Halvdelen af Antallet af Folkethingets Medlemmer. 43) Medlemmerne af Landsthinget vælges paa 8 Aar. Halvdelen afgaaer hvert 4de Aar. De erholde samme daglige Vederlag som Folkethingets Med- Yemmer. 44) Naar en ny Communallov er given, kunne Landsthingsvalgene ved Lov gaae over til de større communale (Amts eller Provinds-) Raad. V. 45) Den aarlige Rigsdag sammentræder den første Mandag i October, dersom Kongen ikke har indkaldt den til at møde forinden. 46) Regieringens Sæde er Rigsdagens Forsamlingssted. I overordentlige Tilfælde kan Kongen sammenfalde den paa et andet Sted i Riget. 47) Rigsdagen er ukrænkelig. Hvo der antaster dens Sikkerhed og Frihed, hvo der udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende Befaling, gier sig skyldig i Høiforræderi. 48) Ethvert af Thingene er berettiget til at foreflane og for sit Vedkommende at vedtage Love. af Thingene kan indgive Adresser til Kongen. 50) Ethvert af Thingene kan til at undersøge almeenvigtige Gienstande nedsætte Commissioner af sine Medlemmer. Disse ere berettigede til saavel af offentlige Myndigheder som af private Borgere at fordre Oplysninger meddeelte mundtligen eller fkriftligen. 51) Ingen Skat kan paalægges, forandres eller ophæves uden ved Lov, eiheller noget Mandskab udskrives, noget Statslaan optages eller nogen Staten tilhørende Domæne afhændes uden ifølge Lov. 52) Paa hver ordentlig Rigsdag, strax efterat samme er fat, fremlægges Forslag til Finantsloven for det følgende Finantsaar, indeholdende et Overslag over Statens Indtægter og Udgifter. Finantsforflaget behandles forst i Folkethinget. Forinden Finantsloven er vedtagen, maae Skatterne ei opkræves. Ingen Udgift maa asholdes, som ikke har Hiemmel i samme. 53) Hvert Thing 49) Ethvert Danmarks Riges Grundlov V. 53:62 §. udnævner to lønnede Revisorer. Disse giennemgaae det aar- 5 Jun. lige Statsregnskab og paasee, at samtlige Statens Indtægter deri ere blevne opforte, og at ingen Udgift udenfor Finantsloven har fundet Sted. De kunne fordre sig alle fornødne Oplysninger og Aktstykker meddeelte. Det aarlige Statsregnskab, med Revisorernes Bemærkninger, forelægges derefter Nigsdagen, som med Hensyn til samme tager Beslutning. (54) Ingen Udlænding kan herefter erholde Indfødsret uden ved Lov. 55) Jntet Lovforslag kan endelig vedtages, forinden det 3 Gange har været behandlet af Thinget.. 56) Naar et Lovforslag bliver forkastet af et af Thingene, kan det ikke oftere foretages af samme Thing i samme Samling. 57) Naar et Lovforslag er vedtaget i det ene Thing, bliver det t den Form, hvori det er vedtaget, at forelægge det andet Thing; hvis det der forandres, gaaer det tilbage til det første; foretages her atter Forandringer, gaaer Forslaget paany til det andet Thing. Opnaacs da ciheller Enighed, skal, naar et Thing forlanger det, hvert Thing udnævne et lige Antal Medlemmer til at træde sammen i et Udvalg, som afgiver Betænkning over lovereensstemmelserne. I Henhold til Udvalgets Indstilling finder da endelig Afgiorelse Sted i ethvert Thing for sig. 58) Ethvert af Thingene afgior selv Gyldigheden af sine Medlemmers Valg. 59) Ethvert nyt Medlem aflægger Eed paa Grundloven, naar Gyldigheden af hand Valg er anerkiendt. 60) Rigsdagsmændene ere ene bundne ved deres Overbevisning og ikke ved nogen Forskrift af deres Vælgere. Embedsmænd, som vælges til Rigsdagsmænd, behove ikke Regieringens Tilladelse til at modtage Valget. 61) Saalænge Rigsdagen er samlet, kan ingen Rigsdagsmand uden Samtykke af det Thing, hvortil han hører, heftes for Gield, ciheller fængsles eller tiltales, medmindre han er greben paa fersk Gierning. For sine Yttringer paa Rigsdagen kan intet af dens Medlemmer uden Thingets Samtykke drages til Ansvar udenfor samme. 62) Kommer den gyldigen Valgte i et af de Tilfælde, der udelukke fra Balgbarhed, mister han den af Valget flydende Ret. Dog skal Jugen tabe sit Sæde i Landstinget, fordi han i Danmarks Riges Grundl. V. 62 § - VI. 73 §. 5 Jun. Løbet af den Tid, for hvilken han er valgt, flytter til en an den Balgkreds. Det bliver nærmere ved Lov at bestemme, i hvilke Tilfælde en Rigsdagsmand, der befordres til et lønnet Statsembede, skal underkastes Gienvalg. 63) Ministrene have i Embeds Medfør Adgang til Rigsdagen og ere berettigede til under Forhandlingerne at forlange Drdet, saa ofte de ville, idet de iøvrigt iagttage Forretningsordenen. Stem meret udøve de fun, naar de tillige ere Rigsdagsmænd. 64) Ethvert Thing vælger selv sin Formand og den eller dem, der i hans Forfald skal fore Forsædet. 65) Intet af Thingene kan tage nogen Beslutning, naar ikke over Halvdelen af dets Medlemmer er tilstede og deeltager i Afstemningen. 66) Enhver Rigsdagsmand kan i det Thing, hvortil han horer, med dettes Samtykke bringe ethvert offentligt Anliggende under Forhandling og derom æske Ministrenes Forklaring. 67) Jutet Andragende maa overgives noget af Thingene uden giennem et af dets Medlemmer. 68) Finder Thinget ikke Anledning til om et Andragende at fatte Beslutning, kan det henvise det til Ministrene. 69) Thingenes Meder ere offentlige. Dog kan Formanden eller det i Forretningsordenen bestemte Antal Medlemmer forlange, at alle Uvedkommende fiernes, hvorpaa Thinget afgier, om Sagen skal forhandles i offentligt eller hemmeligt Mede. 70) Ethvert af Thingene fastsætter de nærmere Bestemmelser, som vedkomme Forretningsgangen og Ordens Opretholdelse. Den forenede Rigsdag dannes ved Sammentræden af Folkethinget og Landstinget. Til at tage Beslutning udfordres, at over Halvdelen af hvert Things Medlemmer er tilstede og deeltager i Afstemningen. Den vælger selv sin Formand og fastsætter iøvrigt de nærmere Bestemmelser, der vedkomme Forretningsgangen. VI. 72) Rigsretten bestaaer af 16 Medlemmer, der vælges paa 4 Aar, Halvdelen af Landstinget, Halvdelen af Landets øverste Domstol, blandt disses egne Medlemmer. Den vælger selv sin Formand af sin egen Midte. En Lov ordner nærmere Forfølgningsmaaden.. 73) Rigsretten paakiender de af Folkethinget mod Ministrene anlagte Sager. For Rigsretten kan Kongen lade ogsaa Andre 71) Danmarks Rig. Grundl. VI. 73 §. VIII. 85 §. tiltale for Forbrydelser, som han finder særdeles farlige for 5 Jun. Staten, naar Folkethinget dertil giver sit Samtykke. 74) Den dømmende Magts Udøvelse kan kun ordnes ved Lov. 75) Den med visse Eiendomme forbundne dømmende Myndighed skal ophæves ved Lov. 76) Retspleien bliver at adskille fra Forvaltningen efter de Negler, der fastsættes ved Lov. 77) Domstolene ere berettigede til at paakiende ethvert Spørgsmaal om Øvrighedsmyndighedens Grændser. Dog kan den, der vil reise saadant Spørgsmaal, ikke ved at bringe Sagen for Domstolene unddrage sig fra foreløbigen at eftertomme Øvrighedens Befaling. 78) Dommerne have i deres Kald alene at rette sig efter Loven. De kunne ikke afsættes uden ved Dom, ei heller forflyttes mod deres Ønske, udenfor de Tilfælde, hvor en Omordning af Domstolene finder Sted. Dog kan den Dommer, der har fyldt sit 65de Aar, afskediges, men uden Tab af Indtægter. 79) Offentlighed og. Mundtlighed skal saa snart og saa vidt som muligt giennemføres ved hele Retspleien. I Misgierningssager og i Sager, der reise sig af politiske Lovovertrædelser, skulle Nævninger indføres. VII. 80) Folkekirkens Forfatning ordnes ved Lov. 81) Borgerne have Ret til at forene sig i Samfund for at dyrke Gud paa den Maade, der stemmer med deres Overbevisning, dog at Intet læres eller foretages, som strider mod Sædeligheden eller den offentlige Orden. 82) Jngen er pligtig at yde personlige Bidrag til nogen anden Gudsdyrkelse end den, som er hans egen; dog skal Enhver, der ikke godtgior at være Medlem af et i Landet anerkiendt Troessamfund, til Skolevæsenet svare de til Folkekirken lovbefalede personlige Afgifter. 83) De fra Folkekirken afvigende Troessamfunds Forhold ordnes nærmere ved Lov. 84) Ingen kan paa Grund af sin Troesbekiendelse berøves Adgang til den fulde Nydelse af borgerlige og politiske Nettigheder, eller unddrage sig Opfyldelsen af nogen almindelig Borgerpligt. VIII. 85) Enhver, der anholdes, skal inden 24 Timre stilles for en Dommer. Hvis den Anholdte ikke stray kan sættes paa fri Fod, skal Dommeren ved en af Grunde ledsaget Kiendelse, der afgives snarest muligt og senest inden Danmarks Riges Grundlov VIII. 35-95 §. Det 5 Jun. 3 Dage, afgiore, at han skal fængsles, og, hvis han kan løslades mod Sikkerhed, bestemme dennes Art eller Størrelse. Den Kiendelse, som Dommeren afsiger, fan af Vedkommende strax særskilt indankes for høiere Ret. Ingen kan underkaftes Baretægtsfængsel for en Forseelse, som kun kan medføre Straf af Pengebod eller simpelt Fængsel. 86) Boligen er ukrænkelig. Huusundersøgelse, Beslaglæggelse og Undersøgelse af Breve og andre Papirer maa, hvor ingen Lov hiemler en særegen Undtagelse, alene skee efter en Netskiendelse. 87) Eiendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstaae sin Eiendom, uden hvor Almeenvellet kræver det. fan kun skee ifølge Lov og mod fuldstændig Erstatning. 88) Alle Indskrænkninger i den frie og lige Adgang til Erhverv, som ikke ere begrundede i det almene Vel, skulle hæves ved Lov. 89) Den, som ikke selv kan ernære sig eller Sine, og hvis Forsørgelse ikke paaligger nogen Anden, er berettiget til at erholde Hielp af det Offentlige, dog mod at underkaste sig de Forpligtelser, som Lovene herom paabyde. 90) De Børn, hvis Forældre ikke have Evne til at sørge for deres Oplæ relse, ville erholde fri Undervisning i Almueskolen. 91) En- Hver er berettiget til ved Trykken at offentliggiore fine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene. Censur og andre forebyggende Forholdsregler kunne ingensinde paany indføres. 92) Borgerne have Ret til uden foregaaende Tilladelse at indgaae Foreninger i ethvert lovligt Diemed. Ingen Forening kan ophæves ved en Regieringsforanstaltning. Dog kunne Foreninger foreløbigen forbydes, men der skal da strax anlægges Sag mod Foreningen til dens Ophævelse. 93) Borgerne have Net til at samles ubevæbnede. Offentlige Forsamlinger har Politiet Ret til at overvære. Forsamlinger under aaben Himmel kunne forbydes, naar der af dem kan befrygtes Fare for den offentlige Fred. 94) Ved Oplob maa den væbnede Magt, naar den ikke angribes, kun indskride, efterat Mængden 3 Gange i Kongens og Lovens Navn forgieves er opfordret til at adskilles. 95) Enhver vaabenfor Mand er forpligtet til med sin Person at bidrage til Fædrelandets Forsvar, efter de nærmere Bestemmelser, som Danm. Rig. Grundl. VIII. 95 §-IX. 100 §. Loven foreskriver. 96) Communernes Ret til, under Sta- 5 Jun. tens Tilsyn, selvstændig at styre deres Anliggender, vil blive ordnet ved Lov. 97) Enhver i Lovgivningen til Adel, Titel og Nang knyttet Forret er afskaffet. 98) Jntet Lehn, Stam= Huus eller Fideicommisgods fan for Fremtiden oprettes; det skal ved Lov nærmere ordnes, hvorledes de nu bestaaende kunne overgaae til fri Eiendom. 99) For Krigsmagten ere de i §§ 85, 92 og 93 givne Bestemmelser kun anvendelige med de Indskrænkninger, der følge af de militære Loves Forskrifter. IX. 100) Forslag til Forandring i, eller Tillæg til, nærværende Grundlov fremsættes paa en ordentlig Rigsdag. Vedtages den derom fattede Beslutning i uforandret Skikkelse af næste ordentlige Nigsdag og bifaldes den af Kongen, oploses begge Thingene, og almindelige Valg foregaae baade til Folketinget og til Landstinget. Vedtages Beslutningen 3die Gang af den nye Rigsdag paa en ordentlig eller overordentlig Samling, og stadfæstes den af Kongen, er den Grundlov. Midlertidige Bestemmelser. 1) Ligesom Reglen i § 16, at Civillisten bestemmes ved Lov, ingen Anvendelse har for den nuregierende Konge, saaledes vil ikke heller den i § 17 givne Forskrift være til Hinder for, at Apanager nydes udenfor Riget, forsaavidt saadant hiemles ved alt bestaaende Contracter. 2) Judtil den i § 22 bebudede Pensionslov udkommer, vil enhver Embedsmand, der efter samme Paragraphs Bestemmelse bliver afskediget, erholde Pension efter de hidtil fulgte Regler. 3) Den i § 78 indeholdte Bestemmelse, at Dommere ikke kunne afsættes uden ved Dom, ciheller forflyttes med deres Ønske, skal ikke være anvendelig paa de nærværende Dommere, som tillige have administrative Forretninger. 4) Indtil en Omordning af den criminelle Proces er iværksat, vil den i § 85 omhandlede Indankning af en Fængslingsfiendelse skee som af en privat Sag, dog, med Extraretsvarsel, ligesom den Klagende er fritagen for Brugen af stemplet Papiir og Erlæggelse af Retsgebyrer. Der bor gives ham Adgang til i Anledning af Danmarks Riges Grundlov. 5 Jun. saadan Paaanke at raadføre sig med en Sagfører, og nye Oplysninger kunne fremlægges for Overretten. 5 Jun. Og er da hermed ophævet den af Kongens Forgiænger paa Thronen, hoisalig Kong Frederik den Tredie, efter den Ham af de danske Stænder dertil meddeelte Fuldmagt, under 14 November 1665 givne Kongelov, alene med Undtagelse af de Bestemmelser, der indeholdes i §§ 27 til 40, om Arvefølgen, hvilke ere stadfæstede i Grundlovens § 4, og de i §§ 21 og 25 om de kongelige Prindser og Prindsesser indeholdte Forskrifter, indtil ved en Huuslov anderledes derom maatte vorde bestemt.*) Aabent Brev om nogle midlertidige forbehold ved Udgivelsen af Danmarks Riges Grundlov. Jdet Kongen har besluttet, paa denne Dag heitideligen at vedtage Danmarks Riges fremtidige Grundlov, har Han dog med Hensyn til dennes § 23 fundet det nødvendigt at forbeholde Sig, for det Tilfælde, at de om Hans. Guineiske Be siddelsers Afhændelse indledede Forhandlinger maatte, førend den første Rigsdag kan sammentræde, giøre en endelig Beslutning nedvendig, da at tage en saadan Beslutning uden at afvente Rigsdagens Samtykke. Fremdeles maae Kongen, idet Han for Fremtiden vil have Finantsaaret regnet fra det ene Aars 1 April til det næstes 31 Marts, i Henseende til Grundlovens § 52 have Sig forbeholdt, uden Rigsdagens Samtykke saavel at opkræve de bestaaende Skatter og Afgifter som at afholde de nødvendige Statsudgifter for den tilbagestaaende Deel af indeværende Aar og for de 3 første Maaneder af næste Aar. Endeligen vil Han, saafremt der skulde indtræde paatrængende Tilfælde, som maatte udfordre en Folkerepræsentations Medvirkning, og hvis Afgivrelse ei kan opsættes indtil Rigsdagen grundlovmæssigen kan sammentræde, have Sig

• ) Grundloven er underskreven af H. M. Kongen og af Ministrene

A. M. Moltke, Bardensleth, Zahrtmann, C. F. Hansen, W. C. E. Sponneck, P. G. Bang, J. N. Madvig, H. N. Clausen. Aab. Br. ang. Grundloven. forbeholdt at kunne lade den ifølge Pat. 3 Det. 1848 sam- 5 Jun. menkaldte Rigsforsamling, i dens hidtilværende Sammensæt ning, atter træde sammen, for med den at kunne forhandle faadanne paatrængende Tilfælde*). pl. ang. Inddragelsen af de af Nationalbanken i Kbhavn 5 Jun. i 1819 udstedte Sedler paa een Rigsbankdaler*). Just. Min. Med Hensyn til Bkg. 13 Nov. 1848 ang. Inddragelsen af de af Nationalbanken i 1819 udstedte Sedler lydende paa cen Rigsbankdaler vil Kongen have anordnet og fastsat, at bemeldte af Nationalbanken udstedte paa een Nigsbankdaler lydende Sedler ikke længere end til 1 Jul. d. A. skulle gielde som Betalingsmiddel mellem Mand og Mand, hvorimod bemeldte Sedler indtil 1 Aug. næstefter kunne modtages som Betalingsmiddel i de kgl. Kasser. Lov ang. Valgene til Rigsdagen. Inden St. Min. Da Kongen har tiltraadt de af Nigsforsamlingen vedtagne Forandringer i det Udkast, Han har ladet Forsamlingen fore-. lægge til en Lov angaaende Valgene til Rigsdagen, byder og befaler han herved som følger: 11. Folkethinget. Valgret og Valgbarhed. 1) Valgret til Folkethinget tilkommer, med de i de følgende Paragrapher indeholdte Indskrænkninger, enhver uberygtet Mand, som har Judfødsret, naar han har fyldt sit tredivte Aar. 2) Ingen kan ansees som Uberygtet, der ved Dom er funden skyldig i en i den offentlige Mening vanærende Handling. 3) Jugen, som staaer i privat Tienesteforhold, kan udøve Valgret, medmindre han har sin egen Huusstand. 4) Ingen kan udove Valgret, som nyder Understøttelse af det almindelige Fattigvæsen, eller som har modtaget nogen saadan Hielp, medmindre den enten er tilbagebetalt eller eftergiven. 5). Saa kan Valgret ei heller udøves af den, som er sat under Værgemaal, eller hvis Bo er under Opbuds eller Fallitbehandling. 6) Endelig kan kun den udøve sin Valgret, som i eet ) Forsynet med samme Underskrifter som. Grundloven.

• • ) Jvfr. Bfg. 25 Aug.

16 Jun, Lov ang Valg. t. Rigsdagen I. 6-12 §. 16 Jun. Aar har havt fast Bopæl i den Valgkreds eller den Stad, hvori han opholder sig paa den Tid, Valget foregaaer. Den, som har fast Bopæl paa flere Steder, fan selv bestemme, paa hvilket af disse han vil giøre sin Valgret gieldende. 7) Valgbar til Folkethinget er, med de i §§ 3, 4 og 5 nævnte Undtagelser, enhver uberygtet (§ 2) Mand, som har Indfødsret, naar han har fyldt sit 25de Aar. Valglister. 8) Over de i hver Commune bosatte Valgberettigede skal der føres Valglister efter Foranstaltning af vedkommende Communalbe styrelse. Hvor et Landdistrict er henlagt under et Kivbstadsogn, uden at have sit eget Forstanderskab, henregnes det forsaavidt til Kiobstaden. 9) Valglisterne skulle i forskiellige dertil indrettede Rækker indeholde Vælgernes fulde Navn, Alder, Livsstilling og Bopæl. Paa hver Balgliste ordnes Vælgernes Navne efter deres Bogstavfølge. 10) Valglisterne skulle affattes cen Gang hvert Aar. Til Grund derfor lægges det foregaaende Aars Valglister med udeladelse af de Vælgere, som i Mellemtiden ere afgaaede ved Døden eller bortflyttede, eller som have tabt deres Valgberettigelse (S$ 2, 3, 4 og 5), og med Tilfeining af dem, som imidlertid have opnaact Balgret eller inden Valgdagen ville have opfyldt Betingelserne med Hensyn til Alder og Bopæl. Til den Ende blive de, der vel endnu ikke have opfyldt de sidstnævnte Betingelser, men kunne ventes at ville opfylde dem i Lobet af det forestaaende Aar, for hvilket Balglisterne skulle gielde, at opfere paa en særskilt Liste, med udtrykkelig Angivelse af den Dag i Aaret, da de enten fylde det 30te Aar eller ville have havt fast Bopæl i cet Aar i Valgkredsen. 11) Denne Balglisternes Berigtigelse og fuldstændiggiorelse skal foretages i de sidste fiorten Dage af Februar Maaned. De derved opstaaede Tvivl skulle efter indhentede Oplysninger afgiores af Communalbestyrelsen. 12) Fra den 1 Marts til den 8 s. M., begge Dage indbefattede, skulle Valglisterne fremligge til almindeligt Eftersyn paa et for Communens Beboere beqvemt Sted i sex Timer hver Dag. Fremlæggelsens Tid og Sted bekiendtgieres med mindst 8 Dages Barsel til Kirkestævne eller paa den for offentlige Kundgiorelser paa vedkommende Lov ang. Valg. t. Rigsdagen I. 12:17 §. Sted ellers brugelige Maade. 13) Inden tre Dage fra Ud- 16 Jun, løbet af den Tid, hvori Valglisterne fremligge, skal Enhver, som troer uden Feie at være udeladt af samme, eller som formener, at en Uberettiget derpaa er optaget, skriftligen frem sætte sin Begiering om Optagelse eller sin Paastand om en Andens Udslettelse, ledsaget af en kort Angivelse af de Grunde, hvorpaa Paastanden er bygget. 14) De mod Balglisterne saaledes fremkomne Erindringer paakiendes af Communalbestyrelsen i et offentligt Mode, som afholdes i Løbet af de paafølgende fiorten Dage. Til dette Mode tilsiges saavel de, som have fremført Erindringer, som og de, mod hvilke Indfigelse er giort, til hvilke derhos en Gienpart af den mod dem rettede Skrivelse skal leveres. Efter de af Parterne fremlagte Documenter og de af dem fremstillede, Vidners Forklaringer afgieres de opstaaede Spørgsmaal, hvorom en kort Kiendelse tilføres Communalbestyrelsens sædvanlige Forhandlingsprotocol. De derefter berigtigede Valglister underskrives af Communalbestyrelsens Formand. 15) For Kbhavn affattes aarligen 9 Valglister, een for hver af de 9 Valgkredse, hvori Staden er deelt. Berigtigelsen af Valglisterne (§ 11) og Paakiendelsen af de mod samme fremkomne Grindringer (§. 14) skeer af den samlede Communalbestyrelse giennem en Committee af fem Medlemmer, hvoraf to udnævnes af Magistraten og tre af Borgerrepræsentantskabet. 16) Den, som er utilfreds med Communalbestyrelsens Kiendelse, hvorved Valgret er nægtet ham, kan fordre en Udskrift af samme sig meddeelt uden Betaling og indbringe Sporgsmaalet til Afgiørelse ved Lov og Dom. Saadanne Sager behandles giæsteretsviis. Parterne ere i første Instants fritagne for at erlægge Retsgebyrer og for Brugen af stemplet Papiir, ligesom der af det Offentlige skal beskikkes en Sagfører for den indstævnede Communalbestyrelse. Opnaaer Vedkommende Dom for at være valgberettiget, skal han optages paa Valglisten, saasnart han foreviser en Udskrift af Dom-. men. 17) Valglisterne gielde fra 1 April til 31 Marts i det paafølgende Aar. Efter Samme foretages alle i Aarets Lob forefaldende Valg til Folketinget, dog saaledes, at det Lov ang Valg. t. Rigsdagen I. 17:23 S. 16 Jun, paasees, at de paa Tillægslisten (§ 10) opferte Mænd kun ere stemmeberettigede, dersom de inden Valgdagen have opfyldt Betingelserne med Hensyn til Alder eller Bopæl. Valgkredse og Valgbestyrelser. 18) Til Folkethinget vælge stifterne og Nørrejylland 100 Medlemmer. Valgene foregaae i Valgkredse efter den, nærværende Lov vedfoiede, Fortegnelse. De nærmere Bestemmelser for Slesvig, Island og Færeerne forbeholdes. 19) For hver Valgkreds dannes en Valgbestyrelse, bestaaende af Udsendinge fra de til Valgkredsen hørende Communer. For hver Commune vælges idetmindste ect Medlem af Valgbestyrelsen, uden Hensyn til dens Indvaanertal. Har en Commune 3,000 Indbyggere,, vælger den To, og saa fremdeles Een for hvert 1,500 Indvaanere, den har efter den senest offentliggiorte Folketælling. Valgbestyrelsens Medlemmer vælges af Communalbestyrelserne og blandt disses egne Medlemmer; og ber disse Udnævnelser uopholdelig iværksættes, saasnart Valg er udskrevet for Valgkredsen. 20) Det Medlem af Valgbestyrelsen, som er valgt for den Commune, hvori Valget afholdes, forestaaer alle Forberedelserne til selve ,Balget og modtager Anmeldelser af Candidater og andre til Valgbestyrelsen rettede Meddelelser. Han aabner paa Valgdagen Valgbestyrelsens Mede og forestaaer Valget af dens Formand. Vælger vedkommende Commune flere Medlemmer af Valgbestyrelsen, fordele disse de ovennævnte Forretninger imellem sig efter Dvercenskomst. 21) Valgbestyrelsen i hver af Kbhavns 9 Valgkredse bestaaer af fem Medlemmer, som udnævnes af den forenede Communalbestyrelse, de to af sammes egen Midte, de tre Andre blandt de i Valgkredsen bosatte Vælgere. Hver Valgbestyrelse vælger selv sin Formand. 22) Valgbestyrelsen fører en Valgbog, hvortil de fra de forskiellige Communer medbragte Valglister og de til Bestyrelsen indløbne Skrivelser fremlægges. J Valgbogen optegnes det væsentlige Indhold af Valgforhandlingerne, hvortil dog de af Candidaterne og andre Tilstedeværende holdte Taler ikke skulle henregnes. Valgbogen underskrives af Valgbestyrelsen og opbevares af Communalbestyrelsen for det Sted, hvor Valget er afholdt. Valgcandidater. 23) Ingen kan ved Balg til Lov ang. Valg. t. Rigsdagen I. 23-30 §. Folkethinget komme i Betragtning, som ikke selv har stillet 16 Jun. sig og dertil er anbefalet af idetmindste cen af Valgkredsens Vælgere. 24) Skriftlig Anmeldelse saavel om Candidaten, som om den eller dem, der ville understøtte hans Valg, skal være giort til det i § 20 nævnte Medlem af Valgbestyrelsen, og i Kbnhavn til Valgbestyrelsens Formand, senest inden Kl. 10 Aftenen før Valget finder Sted. Paa selve Valgdagen skulle saavel Candidaten, som de, der anbefale ham, fremstille sig personligen. Jkfun et for Valgbestyrelsen oplyst og af denne anerkiendt Forfald kan fritage Candidaten eller den, der anbefaler ham, for personligt Mode paa Valgdagen. 25) Candidaten behøver ikke for Valgbestyrelsen at godtgiøre fin Valgbarhed. Fremkommer der ved Valghandlingen Indstgelser eller endog Beviser med samme, kan Valgbestyrelsen vel ikke afskiæære Forhandlingerne derom, men heller ikke af den Grund undslaae sig for at stille Candidaten til Valg. 26) Ingen tor melde sig til samtidigt Valg i mere end cen Valgkreds. Handler Nogen herimod, bliver hans Valg, hvis saadant falder paa ham, ugyldigt. Valgmøder. 27) Valgene til Folketinget foretages i de for samme anordnede Valgkredse i Valgmøder, hvortil Adgangen staaer aaben for Enhver. 28) Dagen og Klokkeslettet, da Valgmødet afhandles, bekiendtgieres i vedkommende Stiftsavis med idetmindste 8 Dages Varsel. Derhos kundgiores samme i de enkelte Communer paa den Maade, som ethvert Sted er brugelig, med lignende Varsel, og bor navnlig den i Landcommunerne sædvanlige Bekiendtgierelse ved Kirkestævne skee de tvende sidste Sondage for Valgdagen. 29) Valgforhandlingerne aabnes af den af Valgbestyrelsen udnævnte Formand. Han fremstiller for Forsamlingen de anmeldte Balgcandidater og de Vælgere, som anbefale dem hver især. Saavel disse som Valgeandidaterne skulle have Adgang til at udtale sig for Forsamlingen og til at besvare de Spørgsmaal, som de Tilstedeværende maatte forelægge dem. Formanden leder disse Forhandlinger og slutter dem, naar han finder det rigtigt. Raaring. 30) Formanden sætter derpaa Valgeandidaterne under Afstemning efter deres Navnes Bogstavfølge. Afstem= Lov ang. Valg. t. Rigsdagen I. 30-34 §. 16 Jun. ningen skeer af de tilstedeværende Vælgere ved Haandsoprækning. Valgbestyrelsens Medlemmer deeltage ikke i samme. Den Candidat, som efter Valgbestyrelsens Skien har erholdt flere Stemmer end nogen Anden, er kaaret til Valgkredsens Rigsdagsmand, hvilket strax kundgieres for Forsamlingen. Ved denne, som ved alle andre til Valgbestyrelsen overladte Beslutninger, gier Formanden i Tilfælde af Stemmelighed Udslaget. 31) Skulde i en Valgkreds kun een Candidat have fremstillet sig, bør han, for at ansees som valgt, have mere end Halvdelen af de Stemmende for sig. Har han ikke enten ved Kaaringen eller ved den navnlige Afstemning (§ 32) erholdt et saadant Stemmeantal, berammes et nyt Mode til ottende Dagen derefter. Har der da ikke fremstillet sig negen anden Candidat, betragtes den Første som kaaret uden ny Afstemning. Navnlig Afstemning. 32) Kaaringens Virkning ophæves, naar navnlig Afstemning begieres af en Candidat, der ikke har opnaact Valg, eller, hvis denne er fravæ rende, af den, der har anbefalet ham. Denne Fordring skal fremsættes inden Udløbet af et varteer, efterat Kaaringens Udfald er kundgiort, i hvilken Tid derfor Valgbestyrelsen bliver tilstede paa Valgstedet. Fremkommer ingen saadan Begiering i betimelig Tid, staaer Kaaringen ved Magt, og hele Balghandlingen sluttes. 33) Forlanges navnlig Afstemning, paabegyndes den nopholdeligen. Den finder kun Sted mellem den kaarede Candidat og den eller de Modcandidater, som udtrykkeligen fordre det. Naar i det i § 31 omhandlede Tilfælde fordres navnlig Afstemning, vil denne gaae ud paa et simpelt for eller imod. 34) Afstemningen foregaaer samtidi gen til de forskiellige Valglister, som Formanden fordeler imellem Valgbestyrelsens Medlemmer. Ved hver Valglisté tilforordnes derhos een af de tilstedeværende Vælgere, ligesom ogsaa en saadan Vælger, hvor det maatte være nødvendigt, af Valgbestyrelsen kan beskikkes til at udføre de Forretninger, der paahvile Valgbestyrelsens Medlemmer ved Stemmernes Modtagelse. Selv deeltager Formanden ikke i Modtagelsen af Balgstemmer. I den Orden, hvori Vælgerne møde, afgive de mundtligen deres Stemme. Efterat have anerkiendt Lov ang. Valg. t. Rigsdagen. I. 34 § - 11.37 §. Bælgeren, tilfører det ved Valglisten ansatte Medlem af Valg- 16 Jun. bestyrelsen den Candidats Navn, paa hvilken Vælgeren har stemt, ved siden af dennes eget Navn, paa selve Valglisten. Den ham tilforordnede Vælger optegner paa en særskilt Stemmeseddel Vælgerens Navn ved siden af den Candidats Navn, som han har givet fin Stemme. Forinden Vælgeren aftræder, oplæses for ham saavel hans eget som den af ham Valgtes Navn, til Sikkerhed for begge Tilførslers Rigtighed og indbyrdes Overeensstemmelse. Naar, uagtet Formandens Opfordring, Ingen mere begierer at deeltage i Valget, tilføre Valgbestyrelsens Medlemmer og sammes Medhiælpere deres egne Stemmer og underskrive saavel Balglisten som Stemmelisten, hvorved Afstemningen er sluttet. 35) Efter samtlige Lister sammenlægger den forenede Balgbestyrelse det Stemmeantal, hver af Candidaterne har erholdt. Udfaldet tilføres Valgbogen og kundgiores for Forsamlingen. Valglisterne tilbageleveres vedkommende Communer; Stemmelisterne bilægges Valgbogen, som underskrives af hele Valgbestyrelsen. 36) Den, som ved den navnlige Afstemning har erholdt flere Stemmer end nogen Anden, er valgt. Have Flere lige mange Stemmer, afgier Lodtrækning, som foretages af Formanden. II. Landsthinget. Landsthings Kredsene. 37) Til Landstinget vælges for stifterne og Norrejylland 51 Medlemmer i følgende Valgkredse: 1. Staden Kievenhavn vælger.. 2. Kiøbenhavns, Frederiksborg og Holbek Amter. 3. Sore og Præstø Amter.. 4. Bornholms Amt... 5. Maribo Amt.. 6. Odense og Svendborg Amter. 5. 8. 5. 1. 3. 7. 5. 7. Hierring og Aalborg Amter. 8. Thisted Amt, samt af Viborg Amt: Kiebstaden Stive med Norre,, Redding, Harre, Hindborg og Fiends Herreder, og af Ringkiobing Amt: Kiøbstæderne Holstebroe og Lemvig samt Ekodborg, Bandfuld, Hierm, Ginding og Ulfsborg Herreder.... 9. Aarhuus og Randers Amter, samt af Viborg Amt: XXV. Deels 2det efte. (18) 4. 16 Jun. Lov ang. Valg. t. Rigsdagen. II. 37:41 §. Kiøbstaden Viborg, tilligemed Rinds, Norlyng, Senderlyng, Lysgaard, Hids, Houlberg, og Middelsom Herreder... 10. Veile og Skanderborg Amter.. 11: Ribe Amt og af Ringkiebing Amt: Kiøbstaden Ringkiøbing med Hammerum, Hind, Belling og Nørre Herreder 6. 4. 3. Med Hensyn til den i Grundloven foreskrevne Afgang af Halvdelen af Landstingets Medlemmer, deles Landsthingsfredsene i 2 Grupper, hvoraf den ene bestaaer af ferste, anden, fierde, syvende og niende Valgkreds; den anden af de øvrige; ved Lodtrækning afgieres det, hvilken af disse Grupper, der første Gang skal fornyes. De nærmere Bestemmelser med Hensyn til Slesvig, Island gg Færverne forbeholdes. Valgmænd. 38) Valgene til Landsthinget skee ved Valgmænd, som de til Folketinget Valgberettigede dertil udnævne af deres Midte. 39) I Kiøbenhavn foregaae Valgene af Balgmændene i de samme 9 mindre Kredse, i hvilke Staden er inddeelt med Hensyn til Valg af Medlemmer af Folkethinget. Jevrigt udgier hver Kiebstad og hvert Sogneforstanderskabsdistrict for sig en Valgmandskreds. Valgmandenes Antal retter sig efter Antallet af de Valgberettigede, saaledes at indtil 149 Valgberettigede udnævne cen Valgmand, 150-249 vælge to, 250-349 tre, og saaledes fremdeles i samme Forhold. Kun de Valgberettigede, der boe i Communen, og for Kiøbenhavns Vedkommende i den paagieldende mindre Valgkreds, kunne vælges til Valgmænd. 40) Valgene ledes af Communalbestyrelserne, dog i Kiøbenhavn af de samme Balgbestyrelser, som forestane Valgene til Folkethinget. 41) De almindelige udnævnelser af Valgmænd foregaae paa cen og samme Dag i vedkommende Valgkredse. Efterat Dagen er fastsat ved offentlig Kundgiorelse fra Regieringen, bekiendtgiores Tid og Sted til Valgets Foretagelse i den enkelte Commune med mindst 3 Dages Barsel til Kirkestævne eller paa anden paa ethvert Sted bru gelig Maade, hvorved det tillige bekiendtgieres, hvermange Lov ang. Valg. t. Rigsdagen. II. 41-45 §. Balgmænd der skulle udnævnes). 42) Stemmegivningen 16 Jun. skeer i et offentligt Mode paa et før Bælgerne beqvemt Sted efter de for Folkethingsvalget optagne Valglister; dog kunne Valgmandskredsene, om saadant findes fornødent, af Communalbestyrelsen deles i flere Afdelinger til Stemmernes Modtagelse. I den Følge Vælgerne fremstaae for Valgbordet, nævne de saa Mange, som der skulle vælges for Valgmandskredsen. Et af Valgbestyrelsens Medlemmer tilfører paa Valglisterne, ved siden af Bælgernes Navne, de Mænds Navn, paa hvilke han stemmer. Et andet Medlem optegner paa en særskilt Stemmeliste de Balgtes, og ved Siden deraf Vælgernes Navne. Tilførslerne oplæses for Vælgeren, befræftes af denne og sammenholdes indbyrdes. 43) Naar, nagtet Opfordring, Jugen mere begierer at deeltage i Valget, tilføre de, som have bestyret samme, deres egne Stemmer; hermed sluttes Afstemningen. Efterat Valglisten og Stema melisten ere sammenholdte med hinanden, optælles Stemmerne. Simpel Stemmefleerhed gier Udslaget. 44) Naar Valgene ere fuldbyrdede, indføres Navnene paa de valgte Valgmænd i en af Communalbestyrelsen autoriseret Protocol. 45) Enhver er pligtig at modtage Valg som Valgmand og at udføre det ham overdragne Hverv, med mindre han kan oplyse lovligt Forfald. Dersom den Valgte er tilstede ved Valghandlingen, har han strax at erklære, om han har nogen særlig Undskyldningsgrund, hvis Tilstrækkelighed da paafiendes af Valgbestyrelsen. Er han ikke tilstede, har Valgbestyrelsens Formand strax at meddele ham Underretning om Valget, og dersom han da ei inden 2 Dage fremkommer med gyldig Undskyldning, ansees han ikke at have Noget at indvende. I alle Tilfælde, hvor den anforte Undskyldningsgrund findes antagelig, skrides der til nyt Valg paa den ovenfor foreskrevne Maade. Naar Valgene ere endelig berigtigede, giøres derom Indberetning til den Valgbestyrelse, der forestaaer Valgene til Landsthinget. Den Valgte erhol-

• Jvfv. med denne og følgende $. Foreløb. Lov 11 Dec.

(18*) Lov ang. Valg. t. Rigsdagen. II. 45-52 §. 16 Jun. der derhos et af Valgbestyrelsen udfærdiget Valgbrev. 46) Unddrager nogen Valgmand sig, uden at have oplyst lovligt Forfald, fra Opfyldelsen af den ham paahvilende Forpligtelse, ansees han af den Valgbestyrelse, som forestaaer Valgene til Landstinget, med en Mulet af 20 Rbd., der tilfalder Fattigkassen i den Commune, for hvilken han er valgt, og kan uden Amtets Approbation inddrives ved Udpantning efter en Udskrift af Valgprotocollen. 47) Det Valgmændene overdragne Hverv ophører med Fuldførelsen af det forestaaende Landsthingsvalg, dog saaledes, at de Omvalg, som maatte blive fornødne, fordi en Landethingsmand ikke modtager Balget eller dette af Landstinget erklæres ugyldigt, foretages af de samme Valgmænd. Skulde imidlertid et Valg blive kiendt ugyldigt paa Grund af væsentlige selve Valgmændene vedkommende Mangler, bestemmer Landstinget tillige, hvorvidt nye Valgmænd skulle udnævnes til Omvalgets Foretagelse. 48) Ingen af Vælgerne til Valgmanden given Instrux eller af ham indgaact Forpligtelse, Valget vedkommende, har nogensomhelst Gyldighed. 49) Valgmændene erholde af vedkommende Commune i Reiseomkostninger 48 ß. for hver Miil, som de have at reise mellem deres Bopæl og det Sted, hvor Valgene til Landstinget foregaae, men ingen Diæter. Valgbarhed. 50) Valgbar til Landsthirget er enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret og hvis Bo ei er under Opbuds- eller Fallitbehandling, naar han har fyldt sit 40de Aar og i det sidste Aar enten har svaret i directe Skat til Staten eller Communen 200 Rbd. eller godtgior at have havt en reen aarlig Indtægt af 1200 Rbd. Deg vil i enkelte Balgkredse Antallet af Valgbare kunne forøges med lavere Beskattede, overeensstemmende med de Regler, der indeholdes i §§ 61 og 62. Jdetmindste af de Landsthingsmænd, som vælges for en Valgkreds, skulle i det sidste Aar for Valget have havt fast Bopæl i selve Balgkredsen. Valgbestyrelser. 51) Valgene til Landsthinget ledes af særegne Valgbestyrelser for hver Valgfreds. 52) Valgbestyrelsen forestaaes af en Formand, som Regieringen udnævner. Denne tilforordnes i Kiøbenhavn 2 Medlemmer af Magistraten og Lov ang. Valg. t. Rigsdagen. II. 52:55 §. 4 Borgerrepræsentanter, udenfor Kiøbenhavn 2 Medlemmer 16 Jun. af hvert af de Amtsraad, som findes i Valgkredsen og 1 Medlem af Communalbestyrelsen for den største Kiøbstad i hvert af Valgkredsens Amter. Hvor et Amt er deelt mellem tvende Balgkredse, vælges der for sammes Vedkommende eet Medlem af Amtsraadet til hver Valgbestyrelse; den største Kiøbstad i hver Deel af Amtet sender ligeledes eet Medlem. Kiøbenhavns Magistrat og Borgerrepræsentanter udnævne, hver for sig, aarligen de Medlemmer, der af sammes Midte tage Sæde i Balgbestyrelsen; ligeledes vælge Amtsraadene og Kiøbstædernes Communalbestyrelser aarligen de Medlemmer, som paa deres Vegne tiltræde Valgbestyrelsen. Valgbarhedslister. 53) Landsthingsvalgene foregaae i Henhold til Lister over de Valgbare, der aarligen optages. Som det ene Grundlag for disse Lister har Communalbestyrelsen paa ethvert Sted inden den 1 Marts at tilstille Balgbestyrelsens Formand en Fortegnelse over alle de Skatteydere, der i det sidst forløbne Aar, regnet fra 1 Jan. til 31 Dec., have i Directe Skat til Staten eller Communen svaret 200 Rbd. eller derover og iøvrigt cre i Besiddelse af de almindelige Egenskaber, som udfordres for at kunne vælges. Ingen maa vægre sig ved at meddele Communalbestyrelsen de Oplysninger, der maatte udfordres til Fortegnelsens rigtige Affattelse. 54) Bed Beregningen af det anførte Afgiftsbeløb komme ikke blot alle de sædvanlige Skatter og Afgifter vedkommende Ydere tilgode, hvad enten de svares til Staten og de almindelige Communer eller i andre særegne communale Diemed (t. Er. Bidrag til Udgifter ved Netsvidnerne, Arresthuusleie, Istandsættelse af de offentlige Bivcic), men deri optages ogsaa de Skatter og Afgifter, som udenfor de sædvanlige Regler kun midlertidig erlægges, t. Er. Krigsskat, Bidrag til Udgifter ved Opførelsen af nye Ting- og Arresthuse, Arbeids- og Daarcanstalter m. v. Fremdeles medtages saavel, hvad der er erlagt i rede Penge som i Naturalpræstationer, udregnede til gangbare Priser; derimod medregnes ikke Tienden, ei heller Bankheftelsesrenten, med Undtagelse af den Deel, for hvilken der gives Godtgierelse i Landskatten. 55) Hvis Lov ang. Valg.t. Rigsdagen. II. 56-59 §. ren. 16 Jun, nogen svarer personlige eller reelle Skatter i flere Communer, er han berettiget til at sammenlægge dem uden Hensyn til, om disse Communer høre til forskiellige Valgkredse. 56) De Skatter og Afgifter, der udredes af en fast Eiendom, betragtes i Almindelighed som paahvilende Gieren, uden Hensyn til, om de ifølge Contract blive ham erstattede af Bruge= Men hvor selve Anordningerne fastsætte, at Afgifterne blive at udrede af Brugeren, bliver denne at betragte som Skatteyderen. Besiddes en Eiendom i Fællesskab af Flere, beregnes Skatterne Enhver af disse tilgode i samme Forhold, som de ere lodiagne i Eiendommen. 57) Fremdeles skal hvert Steds Communalbestyrelse drage Omsorg for, at der inden den 1 Marts affattes og til Valgbestyrelsen indsendes en Fortegnelse over dem, som godtgiere i det sidste Aar, regnet fra 1 Jan. til 31 Dec., at have havt en reen aarlig Indtægt af 1200 Rbd. Til den Ende opfordrer Communalbestyrelsen, hvor det maatte ansees fornødent ved omsendte Schemata, dem, der maatte formene at have den ommeldte Indtægt og iøvrigt ere valgbare, til at angive Saadant, hvilke Angivelsers Rigtighed bedommes af Communalbestyrelsen, efter at de fornødne Oplysninger ere tilveiebragte. 58) Ved Opgierelsen af den rene Indtægt skulle de med hver enkelt Indtægtskilde forbundne Byrder fraregnes. Saaledes vil ved Indtægtsberegningen af en fast Eiendom ikke blot Skatter og Afgifter samt Vedligeholdelses- og Driftsomkostninger, men ogsaa Nenterne af de i samme indestaaende Pantefordringer være at fradrage; fra Indtægterne af en borgerlig Næringsvei drages de Udgifter, som dens Drift medfører; fra Embedsindtægter drages de med Embedet forbundne Udgifter til Contoirhold m. v., den Embedet muligt paalagte Pension v. s. v. Jøvrigt komme ikke blot egentlige Pengeindtægter, men ogsaa Naturalydelser, fri Bolig og andre saadanne Emolumenter, efter deres Pengeværdi, i Betragtning. 59) Ved Indtægtens Opgiørelse bliver fremdeles at iagttage, at det ikke er tilstrækkeligt, at Nogen i det sidste Aar har havt en. reen Indtægt af den fordrede Størrelse, men denne Indtægt maa tillige hidrore fra saadanne Kilder, at den kan ansees Lov ang. Valg. t. Rigsdagen. II. 59-63 §. som aarlig, eller antages at ville aarlig vende tilbage med 16 Jun.. omtrent det samme Beleb. 60) I henhold til de fra Communalbestyrelserne modtagne Fortegnelser (§§ 53 og 57) skal Valgbestyrelsens Formand med tvende tiltagne Medlemmer, et fra et af Amisraadene og et fra en af Kiøbstadcommunalbestyrelserne, og for Kiøbenhavns Vedkommende et fra Magistraten og et fra Borgerrepresentationen, inden Udløbet af 8 Dage forfatte den endelige Liste over de Valgbare. 61) Fremkommer der efter disse Fortegnelser ikke et saa stort Antal Valgbare, at de udgiøre idetmindste 1 for hvert 1000 af Landsthingskredsens Folkemængde, opfordrer Valgbestyrelsens Formand uopholdelig Communalbestyrelserne til at meddele en yderligere Fortegnelse, hvorpaa de blive at optage, der indtil et af ham nærmere angivet Belob svare de hoieste Statter næstefter de Skatteydere, der ere opførte paa den tidligere meddeelte Fortegnelse. Disse yderligere Fortegnelser blive in den 8 Dage at tilstille Valgbestyrelsens Formand. 62) Naar Valgbestyrelsens Formand har modtaget disse yderligere Fortegnelser, fuldstændiggiores Listerne, idet der af dem, der svare et mindre Skattebeleb end de anordnede, optages i den Orden, hvori Afgiftsbeløbene følge efter hinanden, uden Hensyn til, om de høre til en Kiøbstad eller et Landdistrict, saamange, at det i foregaaende Paragraph nævnte Forhold for den hele Valgkreds udkommer. Skulle flere faadanne Skatteydere være ansatte til samme Skattebeløb, og det ikke er nødvendigt, at de alle medtages, bestemmes Balget mellem dem ved en af Valgbestyrelsens Formand med de to tiltagne Mænd foretagen Lodtrækning. 63) De saaledes for hver Valgkreds udarbeidede Lister blive derefter at fremlægge til almindeligt Eftersyn i 8 Dage i hver enkelt Commune paa et beqvemt Sted, hvorom det Fornødne med 3 Dages Varsel bliver at bekiendtgiere paa sædvanlig Maade. De Indsigel ser, som Nogen maatte finde Anledning til, bør være skriftligen indgivne til Valgbestyrelsens Formand inden 8 Dage fra Udløbet af den Tid, hvori Listerne ere udlagte til Eftersyn, og har Valgbestyrelsen senest inden 14 Dage at paafiende de fremkomne Indsigelser, efterat neiagtig Oplysning Lov ang. Valg. t. Rigsdagen II. 63-66 §. 16 Jun. paa den hurtigste og simpleste Maade er indhentet, og efterat i fornødent Fald saavel de, der have fremført Erindringer mod Valglisterne, som de, hvilke disse Grindringer angaae, cre tilkaldte. Den, hvem Valgbarhed er nægtet, kan undergive den afsagte Kiendelse Domstolenes Prevelse, i Lighed med de i§ 16 givne Regler. Forsømmer Nogen at iagttage det Fornødne for at blive optagen paa Listerne, har han at tilskrive sig selv Følgerne og fan ikke vælges ved det Valg, for, hvilket Listerne gielde, om han end ellers har de fornødne Egenskaber. Dog kan den, som forinden Valghandlingen foretages, erhverver Dom for fin Valgbarhed, fordre sig optagen paa Valglisten. Listerne blive derefter trykte at omdele, hvorhos et passende Antal af samme tilstilles Valgbestyrel ferne i de øvrige Valgkredse. 64) De saaledes affattede Lister, som hvert Aar paa foreskrevne Tid og Maade blive at berigtige og fuldstændiggiore, gielde derefter fra 1 Jun. i samme til 31 Mai i det paafølgende Aar og lægges til Grund for alle i dette Tidsrum forefaldende Valg til Landsthinget. Forsaavidt imidlertid saadant Balg skal foretages imellem 1 Jan. og 1 Jun., skulle de, som formene, at de i det foregaaende borgerlige Aar have opfyldt Betingelserne med Hensyn til Skat eller aarlig Indtægt og have de øvrige fornødne Egenskaber, være berettigede til at fordre sig optagne paa en Tillægsliste. Saadan Begiering skal, ledsaget af de fornødne Beviser, tilstilles Valgbestyrelsens Formand seuest 3 Ulger før den Dag, da Landethingsvalgene skulle afholdes. Fortegnelsen over dem, hvis Begiering Valgbestyrelsen tager til Følge, fremlægges i 14 Dage til offentligt Eftersyn paa det Sted, hvor Valget skal foretages, og bringes iøvrigt saavidt muligt til offentlig Kundskab i hele Valgkredsen. Inden Udløbet af disse 14 Dage skal Enhver, der maatte have nogen Indsigelse at giere, fremføre den for Valgbestyrelsens Formand. Disse Indsigelser paakiendes af Valgbestyrelsen i et offentligt Mode, der holdes. Dagen for Valgets Foretagelse. Valghandling. 65) Valgstedet bestemmes for hver Valgkreds af Kongen. 66) Valgmændene bør til den af Valgbestyrelsen berammede Tid melde sig med deres Valgmandsbrev hos Bestyrelsens Formand, der i dette Diemed. Lov ang. Valg. t. Rigsdagen. II. 66-70 §. skal være tilstede paa Valgstedet. 67) Valghandlingen, der 16 Jun. holdes offentlig, indledes af Valgbestyrelsens Formand, der navnligen har at henlede Vælgernes Opmærksomhed paa, at de tydeligen paa Stemmesedlen have at betegne den Valgtes Navn og Stilling, samt at de maae blive tilstede for det Tilfælde, at Dmvalg skulde finde Sted, og der skrides umiddelbart derefter til Afstemningen, uden at nogen Forhandling maa finde Sted, om hvo der ønskes valgt. 68) Stemmegivningen skeer ved Navnenes Opskrivning paa een hver Valgmand af Valgbestyrelsens Formand overgiven Stemmeseddel. I denne nævnes saamange Mænd, som skulle vælges til Landsthingsmænd for Valgkredsen; den Stemmeseddel, hvorpaa der findes flere Navne, er ugyldig. 69) Valgmændene have i en af Valgbestyrelsen bestemt Orden at aflevere Stemmesedlerne til Bestyrelsens Formand, som modtager alle Stemmesedlerne og henlægger dem i en dertil bestemt Urne. Saasnart de alle ere afgivne og eftertalte, optager han een Seddel ad Gangen og oplæser Navnene, som optegnes paa 2 Lister af 2 af Valgbestyrelsens Medlemmer, hvorefter den oplæste Seddel henlægges i en anden Urne, for paany at kunne eftersees, naar ved Jevnførelsen af Dptegnelserne Uovereensstemmelse maatte vise sig. Derefter steer, naar indløbne Feil ere berigtigede, den endelige Optælling af Stemmerne. 70) Valget afgiores ved Stemmefleerhed, dog saaledes at til et gyldigt Valg udfordres mere end Halvdelen af de afgivne Stemmer. Erholde ved den første Stemmegivning ikke saamange et saadant Antal af Stemmer, at det fulde Antal Landsthingsmænd for Valgkredsen udkommer, foretages der for de manglende Pladsers Vedkommende umiddelbart derefter ny Stemmegivning. Udkommer der endnu ikke herved det forngone Antal, stemmes der tredie Gang blandt dem, der ved den anden Afstemning fik de fleste Stemmer uden dog at vælges, paa et Antal, der er dobbelt saa stort, som de. tilbageblivende Landsthingspladser. Skulde ei heller ved tredie Valg alle Pladser blive besatte, indskrænkes næste Gang Valget paa lige Maade iblandt dem, der ved den tredie Afstemning havde de fleste Stemmer, og paa samme Maade fortsættes fremdeles, om fornødent gieres. Ere Stemmerne lige, Lov ang. Balg. t. Rigsdagen. II. 70 §. III.76§. 16 Jun. gier Lodtrækning Udslaget. 71) Skulde der blandt de Valgte være flere udenfor Valgkredsen boende Mænd, end der i Medfør af Grundlovens § 41 kan vælges for samme, ansees den eller de af dem for valgt, som har erholdt de fleste Stemmer. 72) Over Alt, hvad der foregaaer ved Valgmødet, holdes en af Valgbestyrelsens Formand autoriseret Protocol, som føres af et af Valgbestyrelsens Medlemmer. I Særdeleshed bør Protocollen indeholde nøiagtig Oplysning om enhver Afstemning, saaledes at det angives, hvormange Stemmesedler, der ere afgivne, hvilke Mænd, der have erholdt Stemmer og hvormange hver især, om nogen Stemmeseddel er erklæret ugyldig og da af hvilken Grund o. s. v. Derhos bør samtlige Stemmesedler, der for hver Afstemning forsynes med et særskilt Nummer, opbevares under Forsegling ved Valgprotocollen. 73) Valgbestyrelsens Formand har uopholdelig at underrette enhver af de Valgte om hans Valg med Opfordring til ham at erklære sig, om han modtager Valget. Dersom han ikke inden 8 Dage derefter undskylder sig, ansees han at have modtaget Valget. III. Almindelige Bestemmelser. 74) De almindelige Valg foregaae ordentligviis hvert tredie Aar paa samtlige Medlemmer af Folketinget, og hvert fierde Aar paa Halvdelen af Landstingets Medlemmer. Saavel i dette Tilfælde, som naar enten hele Rigsdagen eller et enkelt Thing er oplest, gielde Valgene fra den almindelige Valgdag. 75) Bliver Valget af en enkelt Rigsdagsmand nødvendigt, gielder det nye Valg for saa lang Tid, som den, i hvis Sted den Nyvalgte indtræder, vilde have havt tilbage. 76) Skulle almindelige Valg foretages, enten fordi Balgtiden er udløben, eller fordi hele Rigsdagen eller eet af Thingene er oplost, vil derom udgaae et aabent Brev, hvori Kongen berammer Valgenes Afholdelse til en be stemt Dag over hele Riget. Er det baade til Folkethinget og Landsthinget, at disse Valg skulle skee, bor Follethingsvalgene dog berammes forst. Skulle enkelte Valg skee i en Valgkreds, udgaaer Anordningen af samme fra vedkommende Minister. 77) Enhver som vælges til Rigsdagsmand, erholder et Valgbrev, som tiener ham til Beviis, for hans Valg. Valgbrevene skulle udfærdiges efter en af vedkommende Lov ang. Valg. t. Rigsdagen. III. 76 §-IV. Minister foreskreven Form og undertegnes af den samlede 16 Jun. Balgbestyrelse. 78) Viser Nogen Forsommelighed i Udførelsen af de ham efter denne Lov paahvilende Forretninger, bliver han, forsaavidt han ikke efter Lovgivningens Bestemmelser har giort sig skyldig til en større Straf, at ansee med en Mulct fra 10 indtil 200 Rbd. 79) Den Rigsdagens Medlemmer tilkommende daglige Godtgierelse bestemmes til tre Rigsbankdaler for hver Dag, Rigsdagen er samlet. Reiseomkostningerne erstattes dem efter indgiven, af vedkommende Things Formand bifaldet og anviist Regning. Enhver Rigsdagsmand er forpligtet til at modtage den fastsatte daglige Godtgiørelse. IV. Midlertidig Bestemmelse. Med Hensyn til de forestaaende første Valg, kan Regieringen foretage de Forandringer i de i denne Lov foreskrevne Tidsbestemmelser, som Forholdene maatte giore nødvendige. Regulativ for Kongerigets Inddeling i Valgkredse. 16 Jun. A. Kiøbenhavn. 1. Valgkreds Bester Qvarteer, Udenbyes Vester- 3. 4. 5. Dvarteer og Snarens- varteer, med Undtagelse af Matr. Nr. 1 til Nr. 37 incl.... Beboernes Antal. 13,600 Af Snarens-Qvarteer fra Matr. Nr. 1 til 37 inclusive, Strand-varteer, Øster-varteer, samt af Kjobmager -varteer Matr. Nr. 49 til 78 inclusive og af Frimands-varteer Matr. 1 til 25 inclusive.... 13,316 Nerre varteer og Klædebo-varteer

Kiebmager varteer med Undtagelse af Matr. Nr. 49 til 78 inclusive og Frimands-varteer med Undta gelse af Matr. Nr. 1 til 25 inclusive

Rosenborg - varteer og Udenbyes Klædebo-varteer 14,351 13,822 13,631 Amt. Regul. for Inddel. i Valgkredse. 16 Jun. 6. Valgkreds St. Anna Oster-Qvarteer og af St. Anna Bester varteer Matr. Nr. Beboernes Antal. 7. 31 til 72 inclusive... St. Anna Vester-varteer fra Matr. 13,583 Nr. 1 til 408 med Undtagelse af Matr. Nr. 31-72 inclusive 14,202 8. Resten af St. Anna Vester-vartecr og Nyboder. 15,571 9. Christianshavn med Amagerbro 14,363 Valgfredsene i hvert Amt. B. Amterne. Valgkredsenes Eammensætning. Beboer nes-Antal i hver Valgkreds Mødestedet. I. Kjo 1. Magleby, Taarnby, Frederiksberg 14,759 Frederiksben

havns. og Hvidoure, Rødovre og Brendshei, Glostrup, Brendbyøster og Brøndbyvester. berg. 2. Gladsare og Herlev, Gientofte, 14,293 Lyngby. Lyngby, Sollerød, Kirkeværløse, Ballerup og Maalev. 3. Rocskilde Kiebstad, Frue Sogn, 14,796 Roesfilde St. Jørgensbierg og Bidstrupgaard, Himmelov, Lide eg Smørum, Sengeløse, Vallens bæk, Hoic-Tostrup, Herstedefter og Herstedvester, Jyllinge og Gunsemagle, Hvedstrup Flyng, Aagerup og Kirkerup. og Kiobstad, 4. Kiøge Kiobstad og gamle Kiøge, 13,868 Kiøge Kiob- Olsemagle, Heielse, Eiby og Dalby, Borup og Kimmersløv, Drsted og Daastrup, Greve og Kildebronde, Snoldelev og Thune, Carlslunde og Carlostrup, Haudrup og Sollered, Reers. lov og Bindinge, Jersie og Kirkeskiensved, Thorslunde og Jshot. stad. Amt. hvert Amt. Balgfredsene Regul. for Inddel. i Valgkredse. Valgkredsenes Sammensætning. Beboernes Antal 283 Mødestedet. i hver Balgfreds 5. Kornerup og Svogerslev, Hers 11,567 Blæsenborg lev og Gievninge, Kirkesaaby, Kiserup, Dusted og Allerslov, Sæby og Gierdshei, Kirke hvalio og Særløse, Kirkchyllinge og Lyndby, Nye og Sonnerup, Roerup og Glim, Gadstrup og Kro. Syv. II. Fre 1. Helsingor Kiobstad, Titiob, Horn 14,303 Helsingør deriksbek og Hellebek. Kiebstad. borg. 2. Fredensborg, Asminderød og 14,673 Fredensborg. Grønholt, Soborg og Gilleleie, Græsted og Maarum, Esbønderup og Noddebo, Karlebo, Hirschholm. 3. Hillerød Kiøbstad, Slotssognet og 15,080 Hillerød Herlev, Gandløse og Slagslunde, Lynge og Uggelose, Bloustred og Lillerød, Birkered, Tiæreby og Alsynderup, Farum. Kiebstad. 4. Helsinge og Baldby, Veiby og 14,351 Frederiks- Tibirke, Ramløse og Annisse, Blidstrup, Thorup, Melby, Kregome og Bindered, Lille Lyngby og Ølsted, Stiævinge og Gierlese, Stre. værk. fund. 5. Frederikssund, Ude- og Oppefund- 15,692 Frederiksby, Slangerup og Uvelse, Hiørlunde, Græse og Sigerslev, Snodstrup, Ølstykke, Steenlese og Bere, Skuldelev og Selse, Ferslev og Bellerup, Skibby, Kyndby og Krogstrup, Gierlov og Draaby, Duro. III. Hol 1. Holbek Kiøbstad, Meerlofe, Tol- 14,892 Holbek Kiobbek.

løse og Aagerup, Norrejernløse | og vandløse, Soderup og Eskildstrup, Asminderup og Grandløse, Taastrup og Uggelese, Ondløse og Søndersted, Butterup og Tudse, Sonder jernløse og Søstrup. stad. Amt. Valgfredsene i hvert Amt. Regul. for Inddel. i Valgkredse. Balgkredsenes Sammensætning. Beboers nes Antal i hver Valgkreds Mødestedet. Kro. 2. Kundby, Hiembek og Svinninge, 15,761 Svinninge Horby, Udby, Stiftsbiergby og Morke, Jyderup og Holmstrup, Hagested og Gislinge, Stam-s strup og Frydendahl, Bregninge og Biergsted, Viskinde og Aunse, Værslev og Jordløse, Felleslev og Særslev. 3. Drslev og Solberg, Nidlese, 14,752 Vedby Kro. Steenlille, Havreberg, Gierslev, Finderup, Tersløse og Skjelleberg, Neerslev og Vedby, Sæby og Hallenslev, Gierlev og Bakkendrup, Helsinge og Drosfelbierg, Svallerup, Store og Lille-Fuglede. 4. Kallundborg Kiebstad, Do. Land- 15,059 Kallundborg distrikt, Naklev, Refsnæs, Nerby, Udby, Aarby, Tommerup, Koldby, Besser og Onsberg, Traneberg, Nordby, Kyholm, Sciere. Kiebstad. 5. Nykiobing Kiebstad, Rørvig, Vig 12,772 Nykiøbing og Asminderup, Grevinge, Egebierg, Asnæs, Heiby, Faare- Kiøbstad. veile, Ddden, Vallekilde og Horve. IV.Sore 1. Ringsted Kiobstad, Do. Landsogn, 13,755 Ringsted Beenlese, Haraldsted og Allindemagle, Jydstrup og Valse- Tille, Hasle og Freerslev, Vis gersted og værkeby, Nordrup og Farringlese, Terslov og Drslev, Forslev og Snecslov, Braaby, Thestrup. Kiøbstad. 2. Sore Kiobstad, Do. Landsogn, 13,054 Sore Kieb- Gyrstinge og Flinterup, Munfebiergby og Bromme, Pedersborg og Kindertofte, Liunge og Broby, Steenmagle, Slaglille og Biernede, Alsted og Fienneslov, Sigersted vg Bringstrup, Betterslov og Hom. stad. Amt. Valgkredsene hvert Amt. Regul. for Inddel. i Valgkredse. Valgfredsenes Sammensætning. 285 Beboer nes Antal i hver Valgkreds Mødestedet. 3. Slagelse Kiøbstad, De. Landsogn, 13,669 Slagelse Heininge, Korsør Kiobstad, Taarnborg, Vemmelev og Hemmershei, Sonderup og Nordrup, Sorterup og Ottestrup, | Stillinge, Gudum. Kiøbstad. 4. Skiclsfor Kiobstad, Do. Landdi- 13,571 Stielskier strikt, Slotsbiergby og Sludstrup, Lundforlund og Gierler, Boeslunde, Eggerslevmagle, Tiæreby, Drslev og Bierre, Stierpinge og Faardrup, Gimlinge, Magleby, Here og Flakkebierg, Hyllested, Venslev og Holsteinborg, Agerse og Ome. 20 Kiøbstad. Kro. 5. Marvede og Hyllinge, Vallensved, 12,518 Fugleberg Tiustrup og Haldagerlille, Herlufsholm, Forslev, Qvislemark og Fiurendahl, Krummerup og Fugleberg, Karrebek, Fodby, Gunderslev, Haarslev og Tingjellinge, Sorbymagle og Kirkerup.

V. 1. Præste. dinge. Storeheddinge, Do. Landjogn, 13,571 Storehed- Maglebye og Holtug, Strobye og Barpelov, Hellested, Spiellerup og Smerup, Lyderslev og Frerslev, Lilleheddinge og Haunsler, Høierup, Carise og Alslev, Vemmetofte, Haarlev og Himlingeeic, Balloe Stift, Vallee By og Taarnby. 2. Farve, Kongsted, steregede og 13,482 Farec. Besteregede, Ulfs, Dalby og Thureby, Enderslev og Braaby, Herfølge og Sæder, Volderslev og Gierslov, Lidemark og Bieverskov, Lellinge. 3. Nestved Kiøbstad, Do. Landdistrift, 13,731 NestvedKiøb- Herlufmagle og Thybierg, Næsby og Tyvelse, Glumsø og Bavelse, Skielby, Sandby og Vrangstrup, Fensmark og Riis- l stad. Amt. Balgfredsene hvert Amt. Regui. for Inddel. i Valgkredse. Beboer- Valgkredsenes Sammensæining. nes Antal Mødestedet. lev, Aversie, Nonnebek og D- strup, Nestelse og Mogenstrup, Torværd. i hver Valgkreds 4. Præsto Kiebstad, Do. Landdistrikt, 12,747 Præsto Kiob- Stibbinge, Everdrup, Snesere, Roholte, Baarie og Beldringe, Jungshoved, Allerslev, Mehrn, Kallehauge. stad. 5. Vordingborg Kiøbstad, Do. Land- 12,200 Vordingborg distrikt, Kastrup, Udby og Drs. lev, Sværdborg, Kiong, Veile og Vesteregisborg, Hammer og Lundby, steregigborg. Kiebstad. 6. Stege Kiøbstad, Do. Landdistrikt, 13,184 Stege Riob- Magleby, Borre, Elmelunde, VI. 1. Odense. 2. Kieldby, Damsholt, Phanefiord, Bogo, Nyord Odense Kiøbstad, De. Landdistrikt, Dalum og Sanderum, Paarup. Kierteminde Kiebstad, Drigstrup, Marslev og Birkende, Dalby og Stubberup, Mesinge, Viby, Munkebo, Rynkeby og Revninge, Kielstrup og Agedrup, Seden og Aasum, Fraugde, Nonninge og Nolfsted, Allerup og Davinde. stad. 14,196 Odense Kiobstad.

14,800 Kierteminde Kiøbstad. 3. Assens Kiebstad, Do. Landdistrift, 14,231 Assens Kiøb- Kiærum, Seby og Turup, Dreslette, Helnæs, Haarby, Flemlose, Gamtofte, Sandager og Holevad, Barløse, Tanderup, Senderby, Kierte. stad. Kiøbstad. 4. Middelfart Kiebstad, De. Land- 14,530 Middelfart distrikt, Causlunde, Norreaaby og Indslev, Beilby, Gamborg, Udby, Fens og Ørslev, Balslev og Giby, Huusby, Gieldsted og Norup, Assperup og Roerslov, Fieldsted og Harrendrup. Amt. Valgkredsene i hvert Amt. Regul. for Inddel. i Valgkredse. Valgkredsenes Sammensætning. 287 Beboer nes Antal i hver Valgkreds Mødestedet. Kiøbstad. 5. Bogense Kiøbstad, Skovby, Guld: 14,600 Bogense bierg og Nerre-Sandager, Eilby og Melby, Haarslev, Brænderup og Dre, Særslev, Beflinge, Vigerslev, Vissenberg. 6. Skamby, Klinte og Grindløse, 13,497 Sondersø. Nørre Næraa og Bederslev, Krogsbolle, Uggerslev og Nørre Hoierup, Skeby og Otterup, Norup, strup og Hiadstrup, Lunde; Allese og Næsbyhovedbroby, Lumby, Ubberud og Korup, Sondersø. AS 7. Nerrelyndelse og Heiby, Seby, 13,081 Verninge. Sondernæraa, Steenlose og Fangel, Verninge, Tommerup og Brylle, Brændekilde og Bellinge, Skydeberg og Drte, Drsted, Søllested og Vedtofte, Kiong. VII. 1. Nyborg Kiebstad, Do. Landdi 13,979 Nyborg Svends borg. ftrift, Flødstrup og Ullerslev, Aunslev og Bovense, Kullerup og Refsvindinge, Herrested, Vindinge, Skiellerup og Ellinge, Sellinge og Hellerup, Ellested, Ørbek, Frørup.n 2. Giislev, Svindinge, Gudbierg, 12,164 Langaa eg Drendrup, Hesselager, Gudme og Brudager, Dure og Veistrup Kværndrup, Steenstrup og Lunde, Ollerup og Kirkeby. Kiøbstad. værndrup Kro. 3. Svendborg Kiebstad, Thure, Sfaa- 14,718 Svendborg rup, Tvede, Serup og St. Jorgens, sterskierninge, Egense, Dreis, Stryne, Landet, Bregninge, Bierreby. Kiøbstad. XXV. Deels 2det efte. (19) Amt, Valgkredsene i hvert Amt. Regul. for Inddel. i Valgkredse. Valgkredsenes Sommensætning. Beboer nes Antal hver Mødestedet. Valgkrede 4. Faaborg Kiebstad, Do. Landdi- 13,080 Faaborg strift, Diernisse, Svanninge, Horne, Avernake, Lye, Vester aaby og Aastrup, Vesterskierninge og Ulbolle, Hundstrup, Brahetrolleborg og Krarup. Kiobstad. 5. Nørrebroby, Senderbroby, Heden, 12,804 Senderbroby Veile og Allested, Espe vg Vantinge, Vesterhæfinge og Sandholtlyndelse, sterhæfinge og Hillerslev, Herringe og Giestelov, Jordløse og Haastrup, 1 Ringe, Ryslinge, Aarslev, Hoierup. 6. Rudfiebing, Skrøbelov, Simmer: 17,080 Rudkiøbing belle, Tranekiæer og Tullebelle, Bedstrup, Snede og Stoense, Lindelse, Magleby, Longelse og Fuglsbelle, Humble, Tryggelovit og Fodslette. Kiobstad. VIII. 1. Nakskov Kiebstad, Do. Landdi- 16,867 Nakskov Maribo. hjdala strikt, Branderslev, Sandby, Kiebelov, Vindeby, Utterslev, Herredskirke og Lille Leitofte, Horslunde og Norlunde, Halld sted og Avnede, Vesterborg vg Birket, Vestenskov og Kappel, Dannemare og Tillitse, Arninge. Kiøbstad. Kiøbstad. 2. Maribo Kiøbstad, Do. Landdi- 16,607 Maribo strikt, Hillested, Østofte, Stof femarke, Søllested, Skovlænge og Gurreby, Gloslunde og Græshauge, Landet og Nyde, Tirsted, Stierringe og Veilby, Nebbelunde og Sæddinge, Nodby, Ringsebølle, Feio, Feme, Asko, Hunseby. S 3. Sarkiebing Kiobstad, Do. Land- 14,902 Sarkiebing distrikt, Baabensted og Engestofte, Fuglse og KKonge, Holeby og Burse, Taagerup og Kiøbstad. 72X Amt. IX. Bornholm.

Valgfredsene hvert Amt. Regul. for Inddel. i Valgkredse. Valgkredsenes Sammensætning. Beboernes Antal i hver Valgkreds Thorslunde, Errindlev og Olstrup, Vesterulslev, Osterulolev og Godsted, Musse og Dolle fielde, Slemminge og Fielde, i Radsted, Taars, Virnæs, Nysted Kiebstad, Do. Landdistrikt, Herriglev. d 289 Mødestedet. 4. Nykiøbing Kiobstad, Do. Land- 13,231 Nykisking distrikt, Systofte, Skielby og Gieddesby, Veggerløse, Jdestrup, Sonderkirkeby og Sonder Alslev, Tingsted, Maibelle, Kiettinge og Bregninge, Tho reby. Kiebstad. 5. Stubbekiebing Kiøbstad, Magle- 13,642 Stubbekiøbrænde, Torkildstrup og Lillebrænde, Gunslev, Onslev og bing Kiebstad.

Eskildstrup, Nørrevedby og Norrealslev, Vaalse, Kippinge og Brarup, Stadager og Norre-S kirkeby, Aastrup, Horbelev og Falgverslov, Karleby, Horreby a og Nørre Drslov. stad. 1. Renne Kiebstad, Hasle Kiøbstad, 13,128 Rønne Kieb- Bestermaria, Nylarsker, Knudsker, Clemensker, Disker, Nyker og Rutsker, Sandvig, Allinge. (herunder Hammerhuus Birk). 2. Aakirkeby Kiebstad, Nero Kieb: 13,418 stad, Svannike Kiebstad, Aaker, Pedersker, Poulsfer, Bodilsker, Ipster, Ostermarie, Dsterlarsfer | og Gudhiem, Roc, Christianse. Aakirkeby Kiøbstad. Sognene: Hals, Sulsted, Aistrup, 12,470 Nørresundby. Hammer, Horsens, Vadum, Østerhassing. Vesterhassing, Aaby, Biersted, Ulsted, Sundby og Hvorup; Den Egholm. (19") X. 1. Aalborg. Amt. Balgkredsene i hvert Amp. Regul. for Inddel. i Valgkredse. Valgkredsenes Sammensætning. Det bemærkes, at de til Hiørring Ami horende. Dele af Horsens og Aaby Segne ere henlagte til denne Valgkfreds, og at derimod de til Aalborg Amt hørende Dele af Dronninglimd og Jezmark Sogne ere henlagte til Hierring Amts respective 2den og 5te Valgkreds. Beboer nes Antal i hver Balgfreds Mødestedet. Kiøbstad. 2. Aalborg Kiøbstad, Budolphi Land- 12,470 Aalborg sogn, Sognene: Norretranders, Sondertranders, Romdrup, Clarup, Storvorde, Mou, Neufling, Ferslev, Dall og Voldsted.

sted. 3. Sognene: Gudum, Lillevorde, 13,049 Bælum Ting: Seilflod, Gunderup, Storebrondum, Siem, Thorup, Gierding, Blendstrup, Bælum, Soelberg, Skibsted, Lyngby, Efiørping, Fræer, Sonderkongerslev, Nors, rekongerslev, Komdrup, Skelund, Visborg, Alls, Astrup, Rostrup og Storarden. 4. Sognene: Vive, Duc, Valsgaard, 12,729 Brorstrup By ls, Herby, Dostrup, Rold, Vebbestrup, Norbek, Grynderup, Steenild, Strandby, Farso, Gislum, Vognsild, Thisted, Binderup, Duurup, Ullig, Foulum, Louns, Alstrup, Aars, Haubro, Brorstrup, Ravnkilde, Hauerslev, Vesterhornum, Hylleberg, Fleisborg, Ulstrup, Biørnsholm, Aardestrup, Bu derup, Gravlev, Sonderup og Suldrup. stad. 5. Nibe Kiebstad, Sognene: Bor- 12,486 Nibe Kiøblev, Veggerby, Bislev, Sonderholm, Freilev, Nørholm, Østerhornum, Ellighei, Svenstrup, Sebber, Aistrup, KorAmt. XI. Hiørring Valgkredsene hvert Amt. Regul. for Inddel. i Valgkredse. Balgkredsenes Sammensætning. num, Logster, Logsted, Farstrup, Lundby, Næsborg, Salling, Dudrup, Bildsted, Vindblæs, Gundersted, Malle, Skivum, Giver, Blære og Eidrup. Beboernes Antal i hver Balgkreds 291 Mødestedet. 1. Skagen Kiebstad med Landdistrikt, 13,003 Frederiks Frederikshavns Kiebstad med Landdistrikt, Sognene: Raaberg. Elling, Tolne, Mosberg, d havn Kjøbstad.

Hermested, Aasted, Skierum, Flade, Gierum, Hirkholm, Un-| dersted, Karup samt Torslev og Lindum. to stad. 2. Sæby Kiebstad, Læse, Sognene: 14,139 Sæby Kieb- Herby, Bolstrup, Albek, Voer og Dronninglund, derunder i d befattet de til Aalborg Amt hørende Dele af sidstnævnte Sogn, samt Skiæve, Hellevad, Hellum og Drum. Det be mærkes, at den til Dronninglund Herred hørende Deel af Horsens Sogn, tilligemed de øvrige Dele af Sognet, ere henlagte til Aalborg Amts 1ste Valgkreds med 50 Indbyggere. 3. Hierring Kiøbstad, Sognene: 14,097 Hierring Tversted, Uggerby, Bindslev, St. Dlai, St. Hans, Vidstrup, Tornby, Horne, Asdal, Biergby, Mygdal, Sindal, Astrup, Benneberg, Skallerup, Harrizlev, Seilstrup, Nakkeby, Jelstrup, Lyngby, Ruberg og Maarup. Kiøbstad. 4. Østerbrønderslev, Hallund, Jers: 15,000 Breilev Kro lev, Vesterbrønderslev, Taars, Uggilt, Breilev, Hæstrup, Tolstrup, Stenum, Borglum, Beis by, Fureby, Vraa, Emb og og Molle. Amt. XII. Thisted. bi Valgkredsene i hvert Amt. Regul. for Inddel. i Valgkredse. Valgkredsenes Sammensætning. Serriglev samt Wrendsted og Thise. 5. Østerhan Herred; Hvetbo Herred med Undtagelse af Vesteraaby Sogn, der udgier et Sognedistrikt med det til Aalborg Amt horende Aaby Sogn, og som derfor med en Folkemængde af 630 Indbyggere er henlagt til dette Amts 1ste Valgkreds, medens derimod den til Aalborg Amt hørende Deel af Jezmark Sogn er henlagt til nærværende Balgkreds. Beboernes Antal i hver Balgkrebs Mødestedet. 11,469 Halvrimme Skole i Broust Sogn 1766 1. Bester - Han - Herred; af Morse 11,701 Nørre Herred, Sognene: Seierslev, Eierslev, Jorsby, Flade og Sonder Draaby; af Hillerslev Herred, Sognene: Hundstrup, Osterild, Hiardemaal, Hillerslev, Kaastrup, Rahr, C Hansted og Vire. Biergets Kro i Lild Sogn. 2. Thisted Kiøbstad. Af Hillerslev 11,829 Thisted Kieb- Herred, Sognene: Sennels, Nors, Tved, Øster- og Vester- Vandet. Hundborg Herred. Af Hassing Herred, Sognene: Snedsted, Norhaa, Harring, Stagstrup, Senderhaa og Hersted.

stad. 3. Af Hassing Herred Sognene: 11,559 Vestervig Hvidberg-Vestenaa, Drum og Lodberg, Bedsted, Grurup, Hassing, Villerslev, Visby, Heldborg, Skyum og Herdum. Refs Herred paa Jeginds nær. Tinghuus. 4. Nykiebing Kiebstad, Resten af 11,538 Nykiobing Morse, Norre Herred, Morse, Sender Herred og Jeginde. Kiobstad. Amt. XIII. Viborg. XIV. Aarhuus Valgkredsene Hvert Amt. Regul. for Inddel. i Valgkredse. Valgkredsenes Sammensætning. 293 Beboer nes Antal i hver Valgfreds Mødestedet. 1. Skive Kiebstad: Norre Herred, 14,235 Sfive Kiøb- Rødding Herred, Harre Herreds og Hindborg Herred. stad. 2. Viborg Kiebstad, Viborg Land- 9,474 ViborgKiøbsogn og Fiends Herred. 3. Lysgaard Herred. stad. Hids Herred. 11,840 Levring By. Af Houlberg Herred: Gulev og Sahl Sogne. 4. Houlberg Herred med Undtagelse 11,849 Sonder Vin: af Gulev og Sahl Sogne. Middelsom Herred. Af Senderlyng Herred, Sognene: Hornbek, Bierregrav, Aalum, Thaanum, Nerbef, Sonderbek og Læsten. ge i Middelsom Herred.

5. Norlyng Herred med Undtagelse 11,815 Lovel By i Minds af Viborg Landsogn. Herred. Af Sonderlyng Herred, Sognene: Vorning, vorning, Hammershøi, Thiele, Binge, Drum, Veirum og Biskum. Norlyng Herred. 1. Hads Herred. Af Ring Herred, 13,307 Odder By i Sognene: Astrup, Tulstrup, Beder, Malling og Maarslet samt Den Thune. Hads Herred.

2. Af Ning Herred, Sognene: Vi- 13,346 Aarhuus by, Thiset, Holme, Tranberg, Aarhuus Ormslev og Koldt. Kiebstad. Af Hasle Herred, Kiøbstad. Sognene: Beilby, Hasle og Skeiby. Af Besterliisberg Herred det med Hasle og Skeiby dis Sogn annekterede Liisberg Sogn. 3. Besterliisberg Herred, med Und- 13,282 tagelse af Liisberg Sogn, Sabro Herred, Framlev Herred, Hasle Herred med Undtagelse af Beilby, Hasle og Skeiby Sogne. Skioldelev By i Sabro d Herred. d Amt. XV. Sfanderborg. Valgkredfene hvert Amt. Regul. for Inddel. i Valgkredse. Valgkredsenes Sammensætning. Beboer nes Antal Mødestedet. i hver Valgkreds 1. Horsens Kiøbstad. Sognene: 15,274 Horsens. Tamdrup, Nebel, Væhr, Hansted, Lindum, Gangsted, Sevind, Vedslet, Endclave, Hvirring, Hornborg, Kattrup, Dr riglev og Tolstrup. Skanderborg Kiebstad. Hielms lev Herred og Giern Herred. Thyrsting Herred (derunder indbefattet Voerladegaard Sogn), 82. 3. Brads Herred, samt Sognene: 14,746 Skander 15,468 Bræstrup. Yding, stbirk, Underup, Nim, ste Dusted, Taaning og Hylke.. borg. XVI. 1. Hobro Kiøbstad, Mariager Kieb- 13,665 Mariager. Randers. stad, Gierlev Herred: Onsild Herred, Nørre Hald Herred. Af Støvring Herred, Sognene: Mellerup, Støvring og Raasted. 2. Randers Kiebstad. Af Støvring 14,731 Randers. Herred, Sognene: Gimminge, Lem, Borup, Albæk, Harritslev, Randers St. Mortens estre Landsogn. Af Galthen Herred: Randers St. Mortens Landsogn, Haslund, Dist, Drum, Bærum, Laurberg, Leerberg, Galthen og Vissing. Af p Sender Hald Herred: Kristrup. 3. Rougsoe Herred. Af Sender 15,810 Horning. Hald Herred: Fausing, Auning, Virring, Essenbek, Østeralling, Vesteralling. Aarslev, Herning, Lihme, Hvilsager, Mygind, Krogsbek, Skiørring, Seby og. Sfadder. Af Galthen Herred: Halling. Ddum, Hadberg, Voldum og Rud. Af Østerliisberg Herred: Morke, Sfiodstrup, Hornslet, Todberg, Meilby, Hiortshøi og Egaa. Amt. Valgkredsene hvert Amt. Regul. for Inddel. i Valgkredse. Valgkredsenes Sammensætning. 295 Beboer nes Antal i hver Valgfreds Mødestedet. 4. Grenaa Kiebstad, Nørre Herred. 12,416 Grenaa. Af Sonder Herred: Beilby, Home, Aalso og Hoed. Af Sonder Hald Herred: Koed, Marie Magdalene, Nørager, Giessing, Vivild og Beilby. 5. Ebeltoft Kiebstad, Mols Herred. 13,246 Ebeltoft. Af Sender Herred: Feldballe, Nedager, Tiirstrup, Fuglslev, Hyllested, Rosmus, Kolind, Ebdrup, Lyngby eg Albege. Af Østerliisberg Herred: Skarrese, Bregnet og Thorsager. XVII. 1. Fredericia Kiebstad, Elbo Herred 13,672 Fredericia. og Holmans Herred. Beile. 2. Kolding Kiøbstad, Brusk Herred 13,506 Kolding. og Jerlev Herred. 3. Veile Kiøbstad, Veile Landiogu. 14,243 Beile. Sognene: Hornstrup, Hover, Jellinge, Bræsten, Stibet, Greis, Sindberg, Østersnede, Engom, Hedensted, Store Dalby, Losning og Korning. 4. Sognene: Norup, Randbel, Gad 11,876 Give. berg, Linneballe, Ringgive, Sonderomine, Brande, Thyregod, Bester, Nykirke, Give, Hreisel, Givskud Kollerup, Vindelev, Uldum og Langskov. 5. Sognene: Thyrsted, Uth, Stende- 14,479 Bierre. rup, Urlev, Sfiold, Glud, Hiarno, Assens, Klatring, Raas rup, Barrit, Vrigsted, Nebsager, Bierre, Stouby, Hornum, Hatting, Thorsted, Daugaard, Drum og Ølsted. XVIII. 1. Ringkiobing Kiobstad og lllfborg- 12,086 Ringfiebing Ring- Kiøbing. Hind Herreder. Kiebstad. Amt. Valgfredsene hvert Amt. Regul. for Inddel. i Valgkredse. Valgkredsenes Sammensætning. 2. Lemvig Kiebstad og Skodborg Vandfuld Herreder. 3. Holstebro Kiøbstad og Hierm-Ginding Herreder.rb 4. Hammerum Herred 5. Bolling-Nerre Herred.. Beboernes Antal i hver Valgfreds Modestedet. 11,822 Lemvig Kiøbstad.

14,102 Holstebro Kiøbstad. didend 9,698 Herning. 9,800 Stiern. XIX. Ribe. 1. Varde Kiøbstad, Vester Herred, Øster Herred med Undtagelse af 11,903 Barde Kiebstad.

Andsager Sogn. 2. Stads Herred. Af ster Her 11,595 Hierting. red: Andsager Sogn. Af Giording Herred: Aastrup Sogn. Fane. 3. Ribe Kiebstad, Frue og St. Ca- 11,977 Ribe Kiebthrine Landsogne, Seem Sogn. Mane. De under Ribe Amt henhørende Beboere af Nor-doz Fardrup, Hillerup, Jedsted, Hiortlund, Carlslund, Lintrup, Øster-Hierting, Hygom, Fohl, Skodborg, Nodding og Gram Sogne. Giording Herred med Undtagelse af Aastrup Sogn. Af Malt Herred: Feuling, Holsted, Mall og Folding Sogne. 4. Andst Herred. Slangs Herred. Af Malt Herred, Sognene: Veien, Læborg, Brørup og Lindknud. De under Nibe Amt henhørende Beboere af ddis Sogn. 5. Love eller Loe Herred med de under Ribe Amt henhørende Beboere af Fehr, Amrum, Rome og Sylt. De under Ribe Amt henhørende Beboere i Stiæerbek, Reisby, Brons, Vodder, Roager, Spandet, Hvidding, Hoyrup, Arrild, Vester-Vedsted, Toftlund, Abild, Skads, Heier, Emmerlev, Jerpsted og Brede Sogne. Mogeltender Herred. 80 stad. 11,917 Steensvanggaard i Bre rup Sogn. 11,827 Bredebro i Brede Sogn. ITFVX+ -Quite pridalt Anord. om Jagten i Island. 1-3 §. Anordn. om Jagten i Island. Indenrigsmin. [D. T. 20 Jun. 732]. Gr. Kongen har fundet det fornødent, at de hidtil gieldende Lovgivnings - Bestemmelser om Jagten i Island blive forandrede. Efter over et dertil sigtende Lovudkast at have modtaget Betænkning fra Althinget, byder Kongen derfor og befaler, som følger: - 1) Jagtret paa Island skal herefter alene tilkomme Grundeierne, dog med de Undtagelser og Indskrænkninger, som indeholdes i nærværende Anordning, og saaledes, at den Adkomst, Nogen, i Medhold af de hidtil gieldende Regler, maatte have erhvervet til Jagten udenfor sin egen Grund, bliver ved Magt. Eie Flere en Grund i Fælledsskab uden at denne er deelt i bestemte begrændsede Parter, i hvilket Tilfælde hver Part i Henseende til Jagten betragtes som et særegent Grundstykke ―ere alle Lodtagerne lige berettigede til Udevelse af Jagtretten, forsaavidt de ikke indbyrdes maatte træffe en anden Overeenskomst, hvilken dog ei kan indgaaes for en længere Tid, end Fælledsskabet varer. 2) I Afretter, der ikke tilhøre nogen enkelt Person, tilkommer Jagtretten dem, som saadanne Afretter tilhøre. Paa de egentlige Almindin ger derimod er Jagtretten fri for Alle. 3) Jagtrettighed paa Land bestemmes ved enhver Grunds rette Grændser. Ligger Grunden ved Sekanten, tilkommer Gieren desuden Jagtret paa Havet i en Afstand af 60 Favne fra Land ud ad Søen til, beregnede fra Ebbemaal i Springtid, eller fra det Punkt, hvor Seen da staaer lavest, hvilken Afstand udgior hans Garnsætningsmaal. Naar Der eller Holme henhøre til Grunden, bestemmes Jagtterritoriet til Soes ved ovennævnte Afstand fra Landet og tillige fra alle Sider af Derne eller Holmene. Ligge to, eller flere forskiellige Eiere tilherende, Grunde (Der og Holme derunder indbefattede) paa hver Side af en Fiord, Viig eller et Sund, saa nær ved hinanden, at Frastanden ikke udgier 120 Favne, udover enhver af Grundeierne Jagtretten indtil Midten af den mellemliggende Fiord, Viig eller Sund. For Værpesteder og de Steder, hvor Sælhunde fanges i Garn eller ved Slag af en Kiæp Anordn. om Jagten i Island. 3-7 §. 20 Jun. paa Landjorden (varplönd, látur og lagnir), gielde de i det Følgende foreskrevne Regler. 4) Ingen Grundeier maa afs sondre Jagtrettigheden fra Grunden, hvorfor denne Nettighed ved Bortbygsling af Jorder altid vil følge med disse som en fra Grunden uadskillelig Nyttesret. Brugeren maa imidlertid paa sin Side ikke overdrage Jagtens Udevelse til nogen Anden for en længere Tid uden Samtykke fra Grundeieren, som derhos i det Hele i Bygselcontracten yderligere kan begrændse Opsidderens Udevelse af den ham med Jordens Brug overdrague Jagtret, saaledes som de derom kunne komme overeens. Naar Flere end Een have samme Jord i Brug, bliver for den Tid Brugen varer at forholde overeensstemmende med, hvad i § 1 er foreskrevet for det Tilfælde, at flere eie en Grund i Fællig. 5) De Dyr eller Fugle, af hvad Navn nævnes kan, der af en Uberettiget paa hvilkensomhelst Maade fanges eller dræbes paa anden Mands Jagtterritorium, tilfalde den Jagtberettigede, paa hvis Jagte distrikt den ulovlige Jagt har fundet Sted, ligesom denne, for den Skade, han maatte have lidt, tilkommer fuldstændig Erstatning, efter kyndige og uvillige Mænds Skien, hos den Skyldige, som desuden have at bode for den ulovlige Jagt efter Omstændighederne fra til 10 Rbd. Dg bliver, ved Bestemmelse af Mulktens Størrelse, Forscelsens Gientagelse i Særdeleshed at ansee som et skiærpende Moment. 6) Naar Nogen fra sin egen Grund skyder eller paa anden Maade nedlægger Dyr eller Fugle paa en Andens Jagtterritorium, ansees han, som om han havde jaget paa fremmed Grund. Paa samme Maade ansees den Jagtberettigede, der vel paa egen Grund har faaret Dyr eller Fugle, men forfølger samme ind paa anden Mands Grund, eller begiver sig ind paa den Grund, hvor han ikke har Adgang til Jagts Udovelse, for at tilegne sig det der faldne Vildt 7) Biørne maa Enhver jage og fælde, hvor de end antræffes, og skal en dræbt Biern tilfalde den, der først har bibragt den Banesaar, uden at den Jagtberettigede paa Grunden, eller Andre, som maatte deeltage i Jagten, tilkommer videre, end en billig Godtgiørelse for ydet Bistand. Rensdyr er det ogsaa tilladt at jage og. Anordn. om Jagten i Island. 7-11 §. forfølge hvorsomhelst. 8) Hvad angaaer Jagten efter Ræve, 20 Jun. da er det tilladt paa anden Mands Grund at ødelægge Nævehuler, og paa hvilkensomhelst Maade dræbe saavel Ynglen som Ræven selv, der findes i Hulen. Vil fremdeles nogen paa anden Mands Grund lægge Rævesare eller Nævefælder, eller opføre Skydehuse, for fra disse at skyde Næve, bør han forud tilkiendegive saadant for Grundbesidderen, som da er pligtig at meddele sin Tilladelse dertil, med mindre han foretræffer selv at træffe saadanne Foranstaltninger paa sin Grund til Ræves Ødelæggelse. Nægter han at meddele saadan Tilladelse, uden selv at giøre nogen Anstalt til Nævenes Udryddelse, og det forøvrigt ved uvillige Mænds Stion godtgiores, at den tilsigtede Rævefangst ikke kan giøre ham nogen Skade, vil han være ifalden en Mulkt af 2 Rbd. og er pligtig at taale, at den Anden træffer fornævnte Foranstaltninger til Rævenes Ødelæggelse paa hans Grund. 9) Alle de Steder, hvor Æderfuglevarp nu findes, bør aarligen paa vedkommende Mandtalsthing, uden Opfordring fra Besidderen og uden Betaling, fredlyses af vedkommende Øvrighed til hver Mands Efterretning. Hvis Nogen vil optage nye Værpesteder, som, efter kyndige og uvillige Mænds Skien, dertil ansees hensigtsmæssige, bør han anmelde Saadant for vedkommende Øvrighed, som, naar han derhos beviisligen har giort nogen synbar Indretning til derfuglenes Fredning, paa næste Mandthalsthing og siden aarlig har at fredlyse det nye Bærpested. 10) Dgsaa Steder, hvor der findes anden Fuglevarp, skulle paa den i foregaaende § anførte Maade fredlyses, naar kun Værpestedet ifølge fyndige og uvillige Mænds Skien ansees at være af nogen særdeles Betydenhed. 11) Ingen maa paa Island nogetsteds dræbe Æderfugle, til Lands eller Bands, paa egen eller Andres Grund, enten ved Skyden eller ved Hunde eller med Garn eller paa nogensomhelst anden Maade. Forseer Nogen sig forsætligen herimod, da bøder han 48 ß for hver dræbt Æderfugl, og har den eller de Skyldige desuden, efter Omstændighederne, at erlægge de i denne Anordnings §§ 5, 12, 13 og 14 fastsatte Boder, samt, ifølge uvillige Mænds Skien, Erstatning Anordn. om Jagten i Island. 11-14 §. 20 Jun. for den bevirkede Skade. 12) J Tidsrummet fra 30 April til 1 August maa Ingen udlægge Garn for Steenbidere, eller til anden Fangst, inden en Afstand af 240 Favne fra et fredlyst Værpested, saavel til begge Sider som lige udfor samme, og derhos den sidste Afstand beregnet fra Ebbemaal i Springtid, indtil den Ende af Garnet, der staaer nærmest Land. Forseer sig nogen herimod, har den Jagtberettigede paa Bærpestedet Ret til at optage Garnet, som dog atter vil være at udlevere til den Skyldige, efter at denne har erlagt Boder efter § 5, som for hver Gang ikke ber bestemmes under 1 Rbd. foruden Erstatning for den bevirkede Skade efter nvillige Mænds Stion, samt for Omkostninger ved Garnets Optagelse. 13) De Garn, der hidindtil paa enkelte Steder ere blevne anvendte til Fangst af Æderfugle, skulle herefter overalt i Island være strængeligen forbudte, og, naar de antræffes udlagte, confiskeres til Fordeel for vedkommende Com munes Fattigvæsen. Hvo, som befindes at bruge slige Garn til Æderfugles Fangst ved egen eller fremmed Grund, vil iøvrigt for første Gang have at lægge en Mulkt, efter nærværende Anordnings § 5, af i det Mindste 2 Rbd., foruden at han for hver dræbt derfugl har at erlægge den i § 11 fastsatte Bod, ligesom ogsaa Erstatning efter uvillige Mænds Sfion. Førstnævnte Mulkt fordobles, hver Gang nogen dommes for slig gientagen Forseelse, dog saaledes at Summen aldrig overstiger 32 Rbd. 14) Ingen maa, undtagen i Nodstilfælde, losne noget Kanonskud inden Miils, eller noget Bosseskud inden Miils Afstand fra fredlyste Æderfugle -Værpesteder, under en Mulkt af 1 Rbd. for hvert Skud, hvilken Mulkt fordobles, naar Skuddet løsnes paa selve det fredlyste Sted, eller inden en Afstand fra samme af 240 Favne, beregnet fra Værpestedets nærmeste Punkt. Det er derhos en Selvfølge, at Beder efter § 11 ville være at anvende, forsaavidt Ederfugl forsælligen dræbes ved Skuddet. Losnes der i Tidsrummet fra 30 April til 1 August Skud paa fredlyste Værpesteder for andre Fugle, eller inden nysmeldte Afstand fra disse, bødes 1 Rbd. for hvert Skud, hvorhos Besteminelserne i § 5 efter Omstændighederne ville Anordn. om Jagten i Island. 14-16 §. være at bringe til Anvendelse. De i denne § indeholdte Bes 20 Jun. stemmelser finde iøvrigt ikke Anvendelse med Hensyn til de Skud, der, under den Kongelige Tienestes Jagttagelse, løsnes frá Krigsskibe. 15) Øvrigheden har aarlig, uden Begicring fra Eieren, paa vedkommende Mandthalsthing at fredlyse de Steder, hvor det nu er sædvanligt at fange den saafaldte "landsel" eller "ütsel" i Garn eller paa andre Maa- Der. Vil Nogen optage nye Steder til Salhundefangst, og Han ønsker dem fredlyste, har han at anmelde Saadant for Øvrigheden, som da aarligen paa vedkommende Mandtalsthing bar at lyse Fred over de ommeldte Steder, dog kun hvis de forinden af kyndige og uvillige Mænd ere erkiendte for hensigtsmæssige til en saadan Fangst. Ingen maa skyde landsel eller útsel i Fiorde eller Vige indenfor en halv Miil fra Garnsætningssteder for Sælhunde (látur eller lagnir). Men skyder nogen indenfor denne Grændse, tilkommer Byttet vedkommende Communes Fattigkasse. Forevrigt bliver for de i denne § omhandlede Overtrædelser Beder og Erstatning at erlægge efter § 5, og desuden for hvert Skud 2 Rbd. 16) Den saakaldte yöðusel eller anden Træksælhnnd er det Enhver tilladt at skyde og fange i Garn, dog, hvor der er Garnsætning for Sælhunde (nótlög), ikkun uden for en Distance af 120 Favne fra Land, beregnet fra Ebbemaal i Springtid. Saa maa han heller ikke skyde dem nærmere ved Bærpested eller látur, end foran er bestemt. Hvis Nogen ensker at lægge Sælhundegarn, enten fra Land, eller inden en Andens Garnsætningsmaal (notlög), har han desangaaende at træffe Overcenskomst med vedkommende Jagtberettigede, hvorved det da har sit Forblivende; men nægter den Jagtberettigede at meddele Tilladelse til Garnsætning inden det ham tilkommende Garnsætningsmaal (nótlög), og Afbenyttelsen af en Anden,. efter uvillige Mænds Skien, kan skee uden hiins Skade, eller Eieren af Garnet troer, at den af den Jagiberettigede betingede Leie for Garnsætningen er altfor hoi, har den Paa gieldende at henvende sig til vedkommende Øvrighed, som bør tilholde den Jagtberettigede at afstaae Garnsætningen, og des uden med tiltagne Mænd bestemme Leiesummen. Lægger NoAnord. om Jagten i Island. 16-19 §. 20 Jun. gen, uden den Jagtberettigedes Tilladelse, eller anden Hiemmel, Garn til Fangst af de i denne § omhandlede Sælhunde inden en Andens Garnsætningsmaal (nótlög), tilfalder Fangsten den Jagtberettigede, hvorhos der iøvrigt med hensyn til Ansvaret og Garnets Optagelse bliver at forholde efter de i § 12 foreskrevne Regler. Sælhundefangst med Harpun er overalt tilladelig, undtagen hvor der er látur eller nótlög. Hvor saadan Fangst finder Sted, maa Ingen, under Straf af 5 Rbd. for hvert Skud, løsne Geværskud nærmere end det efter uvillige Mænds Skien ansees uskadeligt, og aldrig paa Sælhundeflekken. 17) Det skal være de Personers Pligt, der som Lodser føre de fra udlandet ankommende Skibe i Havn, at giore Skibsførerne opmærksomme paa, hvilke Værpesteder saavelsom hvilke til Sælhundefangst brugte Steder der i Nærheden af Handelspladserne ere fredlyste, samt paa de bestaaende Forbud imod at skyde med Kanoner eller Geværer inden den bestemte Afstand fra samme. Dg skiendt en saadan Skipper vil have at staae til Ansvar for de Skud,. der, udenfor Nødvendigheds-Tilfælde, maatte løsnes fra Skibet, skal han dog have Regres til Lodsen, hvis Skuddet er blevet løsnet medens denne var ombord og Skipperen kan oplyse, at Lodsen ei har givet ham den befalede Advarsel. 18) Hvis den, der een Gang, enten ved Dom eller Overov righedens Resolution er anseet med Beder for ulovlig Jagt, oftere gjør sig skyldig i samme Forseelse, skal han hver Gang, hvad enten Forseelsen paatales af det Offentlige eller af den Forurettede, have sit Jagtredskab, derunder indbefattet Garn, hvor saadanne ere benyttede, forbrudt til vedkommende Communes Fattigkasse. Alle Beder efter denne Anordning skulle ligeledes tilfalde Reppenes Fattigkasser og i Neikiavik Kiebstadens Fattigkasse. 19) Alle Sager angaaende Overtrædelsen af denne Anordnings § 11-15 skulle behandles som offentlige Politisager, og har vedkommende Politievrighed, enten han ifølge Angivelse fra den Forurettede eller Andre, eller paa anden Maade maatte være kommen til Kundskab om den begaacde Forseelse, at undersøge Sagen og hænde Dom over den Skyldige, forsaavidt denne ei maatte foretrække Anordn. om Jagten i Island. 19-21 §. Sagens Afgiorelse overeensstemmende med Fr. 24 Jan. 1838. 20 Jun § 10. Dog er det ikke den, der ved en saadan Overtrædelse finder sig forurettet, formeent, paa egen Regning, at anlægge og forfølge Sagen desangaaende, naar han hertil maatte finde Anledning, faasom naar Øvrigheden i et enkelt Tilfælde maatte have fundet, at der ikke var fremkommet tilstrækkelig Oplysning til, paa Grund deraf, at iværksætte offentlig Baatale. Alle andre Sager, i Anledning af Overtrædelser af de i denne Anordning indeholdte Forskrifter, blive at behandle efter de for private Politisagers Behandling gjeldende Regler. 20) Forsaavidt det ved anstillet Undersøgelse maatte bringes for Dagen, at der i forbindelse med begaaet ulovlig Jagt er forøvet en Forbrydelse, som egner sig til justi tiel Forfølgning, bliver Straffen for den ulovlige Jagt at bestemme ved den Dom, der afsiges under den desangaaende anlagte Justitssag. 21) Alle de angaaende Jagten i Island hidtil gieldende Lovforskrifter skulle ved denne Anords. ning være aldeles ophævede, hvorimod de hidtil gieldende Bestemmelser om Fiskeri, forsaavidt de ikke ved nysnævnte Anordning ere forandrede, samt om Hvalfangst fremdeles indtil videre forblive i Kraft. Bfg fra Prem. Minist. ang. nogle nærmere Bestem-27 Jun melser i Anledning af den Kgl. Kundg. 30 Mai d. A. om Civillisten. [Resol. 25 Jun.]. Kongen har resolveret som følger: if 1) Samtlige under Nr. 1 og 2 i Kundg. 30 Mai d. A. nævnte Kongelige Slotte med Tilliggende gaae over til Indenrigsministeriets Bestyrelse, forsaavidt de ikke allerede ere underlagte denne. 2) Bestyrelsen af Rosenborg Slots Have og Driverier, saavelsom Alt hvad der angaaer Statens Forhold til Gartneriet, henhører under Indenrigsministeriet. 3) Vedligeholdelsen af Palaiet i Kalleboderne, saavelsom af de i fornævnte Kundg. Nr. 4 ommeldte Bygninger, besørges fremdeles, indtil videre af Indenrigsministeriet. Til Finantsministeriet overdrages derimod Forhandlingerne baade angaaende Vedkommendes Fraflytning fra Palaiet i Kallebo XXV Deels 2det Sefte. (20)

Bkg. ang. Givillisten. mdson 27 Jun. derne, for at dette kan anvendes til sin fremtidige Bestemmelse som Opbevaringssted for Statens Samlinger og Musæer, og ang. de i Kundg. Nr. 4 nævnte Bygningers Borts leie eller Afhændelse, dog med Undtagelse af Charlottenlund, Fredensborg og Marienlyst Slotte samt Kongens Gaard i Nykiebing i Siælland, der i saa Henseende here under Indenrigsministeriet. 4) Regaliefondets Midler afgives til Statskassen, imod at denne overtager dette Fonds Forpligtelser.

5) Theatret og Capellet, saavelsom alle offentlige Kongelige Museer, Samlinger og Gallerier, henlægges dog, forsaavidt Musæet for nordiske Oldsager angaaer, med Forbehold af Kongens umiddelbare Protectorat under Kirke- og Undervisningsministeriet, som vil have at giøre Forslag angaaende samtlige under Nr. 6 i meerbemeldte Kundg. omhandlede, nærmere Undersøgelse og Dreftelse forbeholdte, Punkter. 6) Ligeledes henlægges Kunstakademiet, med fremdeles Bibehold af H. Majestæts umiddelbare Protectorat, under Kirke- og Undervisnings-Ministeriet, der vil have at giøre nærmere Forslag om Akademiets Organisation og Forhold til beslægtede Institutioner. Charlottenborg Slot overleveres, ifølge heraf og i Overcensstemmelse med oftnævnte Kundg. Nr. 3, til Kirke- og Undervisnings-Ministeriets fremtidige Bestyrelse. 7) Det historisk-genealogiske Arkiv ved Ordenscapitulet henlægges under Geheimearkivet. 27 Jun. Bfg. fra Fin. Min. hvorved Anordn. vm stemplet Papiirs Brug til Ansøgninger indstiærpes. Det i Fr. 15 Dec. 1820 § 1 samt i Fr. 3 Dec. 1828 § 5, indeholdte, senest ved Pl. 24de Aug. 1841 gientagne Bud om stemplet Papiirs Brug til Ansøgninger finder Finantsministeriet sig foranlediget til herved at indskiæerpe. Som Følge heraf skulle alle Ansøgninger, som indgives enten til Kongen eller til noget Ministerium eller Departement om Benaadninger og Dispensationer fra Lovene og Anordningerne, eller til Oversvrighederne om nogen af de Bevillinger og Erpeditioner, som samme ere bemyndigede til at udlevere, skrives paa det anordnede stemplede Papiir, 4 Klasse Nr. 4 til 42 R6ß. 200 Bkg. om stemplet Pap. til Ansøgning. Enhver Ansøgning, til hvilken det befalede stemplede Papiir 27 Jun. ikke er benyttet, vil ikke blive taget i Betragtning, ei heller Resolution derpaa blive givet, med mindre den er forsynet med behørig Attest om den Ansøgendes Uformuenhed, hvilken Attest de Vedkommende have at meddele uden Betaling. foreløbig Lov ang. Handelen og Skibsfarten paa 1 Jul. St. Croip. Fin. Min. *) Gr. Da Forholdene have giort forandrede Bestemmelser angaaende Told- og Skibsafgifterne paa St. Croix paatrængende nødvendige, har Kongen, overeensstemmende med Danmarks Riges Grundlov § 30, derom ladet udgaae følgende foreløbige Lov, som vil vorde forelagt den først sammentrædende Rigsdag. A. Angaaende Skibsfarten. 1) Alle Skibe, indenlandske eller fremmede, fra indenlandsk eller fremmed Sted, kunne fare paa St. Croir og losse og lade ved de tvende derværende Toldsteder, Christiansted og Frederiksted. 2) De paa de danske er i Vestindien hiemmehorende Skibe skulle herefter i Farten mellem Moderlandet og Derne ansees lige med de i Moderlandet hiemmehørende Skibe, dog at de i Vestindien for hine anordnede Sopasgebyrer vedblivende erlægges. 3) For ethvert Fartøi erlægges Anfrepenge, saavel ved Ind- som ved Udgaaende, naar der udlosses eller indtages Varer til Beløb: af Fartøiets halve Drægtighed eller derover, for hver Commercelæst.. af en Fierdedeel og indtil det Halve af Drægtigheden, for hver Commercelæst. under en Fierdedeel af Drægtigheden, for hver Commercelæst

30 cents 20 10 Frie for Ankrepenge ere alle Fartøier, som ikke losse eller lade, saavelsom de danske Coloniers Fartøier i Farten mellem St. Croix og Kongens andre vestindiske Der. Ere Ankre-

• ) Jvfr. Gen.-Gouverneurens provisor. Anordn. af 26 Marts.

D. T. 641. (20*) Felbg. 2. ang. Hd. m. v. p. St. Er. A 3 §. B6§. 5) In- 1 Jul. penge erlagte ved et af Dens Toldsteder, vil Tillæg kun blive at fordre, saafremt Fartøiet ved ny Udlosning eller Indladning paa samme Reise udløsser eller indtager saamange Ba rer, at de i Forening med den foregaaende Udlosning eller Indladning udgiøre et Beløb, som er ansat til høiere Ankrepenge. J Christiansted betales desuden Beløbet af halve Ankrepenge til Vedligeholdelse af Havnens Bolværker med vi- Dere. B. Angaaende Varers Indførsel. 4) Alle Varer kunne indføres, saavel fra indenlandsk som fra fremmed Sted, dog Skydevaaben og Ammunition ikkun med Generalgouverneurens særlige Tilladelse, og under Jagttagelse af de Controlbestemmelser, som af ham foreskrives. den 24 Timers Forløb, efterat et Fartsi er gaaet til Ankers, skal over hele dets indehavende Ladning, hvad enten samme er bestemt til at losses ved Toldstedet eller ikke, afgives skriftlig, specificeret Angivelse paa Toldboden. Udlosses ikke den hele Ladning, bliver Resten ved Udgaaende ligeledes specificeret at angive. 6) For Varer, som indføres, bestemmes Vilkaarene saaledes: 1. J Almindelighed: a) frit indgaae: Fade til Suffer, Rom og Mallas; Staver, Bundstykker, Tendebaand; Avlsredskaber, Redskaber til Sufferfogning og Nomtilvirkning, samt til Suffermoller; Molletom mer, ildfaste Steen; Maskineri og Dele deraf; frisk Fisk og Skildpadder, Hangeværter og Vegetabilier til Fede; Steenful; Muler og Æsler; Giedning; trykte Boger og Blade; Flyttegods, naar det følger med den Indflyttende som hand Eiendom. b) til fast Told ansættes: Hvedemeel, pr. 100 vest. Dalere, Meel af Rug, Byg, Havre, Mais, samt alle 60 cents andre Slags Meel, pr. 100 25 Brød af Hvede, pr. 100 75 Do. af andet Korn, pr. 100 35 Erter, tørrede, af ethvert Slags, pr. Tønde 25 Bonner, ligeledes, pr. Tønde 25 Kied, Tunger, faltet, reget eller tørret, pr. 100 .. 1 25 Stinker, Polser, Frlbg. L. ang. Hd. m. v. p. St. Gr. B 6 §. C7 §. Fleft, reget eller faltet, pr. 100% Fisk, tørret eller faltet, pr. 100 1849. 80 cents 1 Jul, Do., reget eller laget, pr. 100 Smør, pr. 100 Dft, pr. 100 .. Srinefedt, pr. 100. 25 40 1.50 1.50 40 c) med 5 pro Cent fortoldes: Jern, Staal, Bly, Kobber, Zink i Stænger, Ruller, Barrer eller. Plader, Blikplader, Loddetin (Spelter), Tougværk, Tiære, Beeg, Harpir, Kridt, Kalk, lædsket og nlædsket, Cement, Gibs, Muur- og Tagsteen, Fliser, Teglrer, Temmer og Trælast af ethvert Slags, Som, Skruer, Spiger, Værktøi af ethvert Slags, Stibe Ankere og Kiættinger samt Blokke, Muulæselseletoi, uforarbeidet Læder, Træaag, levende Kreaturer (med Undtagelse af Muler og Æsler, som indgaae frit, og Heste, som ansættes til høiere Told), Havre og Maiskorn, Klid, Ho, Trakul, Kickfensalt, Talg, Karrer, Hiul, Axler og Bøsninger til Karrer og Suffervogne, Seildug. d) med 12 pro Cent fortol des: Alle andre Artikler af hvilketsomhelst Navn, Oprindelse og Beskaffenhed, som ikke cre opførte under litra a, b og c. II. Undtagelser. a) Frit indgaae alle Moderlandets frembringelser og alle der fortoldede Varer, som tilferes Den i danske Skibe og ere indtagne paa indenlandsk toldpligtigt Sted, samt ledsages derfra med Toldseddel, som beviser Varernes indenlandske Oprindelse eller Fortoldning. b) Mod halv Told indgaae alle fremmede ufortoldede Varer i danske Stibe, forsaavidt Varerne ere indtagne paa indenlandsk toldpligtigt Sted og ledfages med Toldfeddel; derhos godtgiores den i Moderlandet beviislig erlagte Transittold. c) Mod Affortning i Tolden indgaae alle paa St Thomas fortoldede Varer, for hvilke affortes den paa St. Thomas beviislig erlagte Told, naar de ledsages med Toldbeviis, og Udklareringen ikke er ældre end 14 Dage. III. I Henseende til Spillekort, som indføres, har det sit Forblivende ved Kgl. Kundg. 19 Febr. d. A., alene med den Forstiel, at nærværende Lovs § 6. I. d og II. a, b og e træde istedetfor Fr. 6 Jun. 1833, § 5 a, c, d og e, hvad Toldafgiftspligtigheden angaaer. C. Angaaende Varers Udførsel: 7) Alle Varer uden Undtagelse kunne Frløb. L. a. d. m. v. p. St. Croir. C7§D § 13. 1 Jul, udføres fra Dens tvende Toldsteder. 8) Der erlægges ved Udførselen følgende Afgifter: 1. af Suffer: a) i danske Skibe: til toldpligtigt Sted i Moderlandet til andet Sted b) i fremmede Stibe: i alle Tilfælde 2. af Rom og Mallas: a) i danske Skibe: til toldpligtigt Sted i Moderlandet til andet Sted b) i fremmede Stibe: i alle Tilfælde. 5 pro Cent. 10 10 3 pro Cent. 9) For Suffer, Rom og Mallas, som til St. Croix ere indbragte fra St. Thomas og St. Jan til Udførsel, tilstaaes ved Udførselen fra St. Croir den efter Toldbeviis paa hine Der erlagte Told affortet i de i § 8 fastsatte Udførsels-Afgifter. 10) Alle andre Varer, hvad enten de ere frembragte paa St. Croix eller indførte, udgaae frit, og tilstaaes godtgiort den beviislig erlagte Indførselstold, dog at Godtgiørelsen for hver Udførsel ei udgier mindre end 10 vest. Dalere. D. Almindelige Regler ved Varers Ind- og udførsel: 11) De i forestaaende Paragrapher nævnte Afgifter indbefatte Alt, hvad der ved Varers Ind- og Udførsel til Toldkassen bliver at erlægge; de øvrige ifølge Fr. 6 Juni 1833, §§ 7, 9 og 10 bestaaende Afgifter, nemlig Veierpenge og 10 pr. Cent af Tolden i Sportler, bortfalde for Fremtiden. 12) Enhver, som er Eier, Spediteur eller Besidder af Varer, der skulle ind eller udføres, enten han er indfødt eller Fremmed, skal være berettiget til selv at giøre Angivelse og Toldklarering. Begiæres det, skal mundtlig Angivelse modtages paa Toldcomptoirerne, og Toldkassererne være pligtige til, uden Betaling, at udfærdige den anordningsmæssige skriftlige Angivelse til Vedkommendes Underskrift. 13) Toldeomptoirerne skulle være aabne for Forretninger alle Sognedage fra klokken 7 om Formiddagen til Klokken 3 om Eftermiddagen, Frlb. L. a. Hd. p. St. Croix. D. 13-15 §. men Udlosning og Indladning maa foretages paa enhver 1 Jul. Tid af Dagen fra Klokken 6 om Morgenen til Klokken 6 om Aftenen. Forinden nogen Udlosning eller Indladning foretages, skal derom giøres skriftlig speciel Anmeldelse for. Toldinspectionen samme Dag eller Dagen forud, om hvilke Varer der paa den Dag skulle losses eller indlades, hvorpaa Toldinspectionen attesterer, at den paagieldende Udlosning eller Indladning er anmeldt. Denne Attestation skal meddeles naar Anmeldelsen og Toldklarerings-Beviset produceres i Tiden fra Kl. 6 om Morgenen til Kl. 6 om Aftenen. 14) Enhver Udløsning eller Indladning uden Attest om Anmel delse for Toldinspectionen, eller udenfor den i foregaaende S bestemte Tid, er ulovlig og straffes med Confiskation af de paagieldende Varer, eller af deres Værdi, naar de ikke ere tilstæde. 15) Denne Lov træder i Kraft fra Bekjendtgiorelsesdagen, og fra samme Tid ere alle tidligere herimod stridende Bestemmelser om Handel og Sofart paa St. Croir ophævede. Bfg. fra Indenrigsminist. af forandrede forholdsregler 7 Juli. med Hensyn til attesignaler paa Dampskibe til Jagttagelse for saadanne og andre Skibes Førere. Istedet for den i § 4 af Bfg. 9 Aug. 1844 indeholdte Regel om Dampskibes Forsyning om Natten med klart Fyr saavel paa Toppen af Foffemasten som paa Forkanten af hver af Hiulkasserne, bliver herved til sikkrere Forebyggelse af Paaseiling af saadanne Skibe følgende Forholdsregler, der allerede ere foreskrevne for den engelske Marine og som ere befundne hensigtsmæssige til i Merke at skielne, deels om et i Nærheden værende Dampskib er til Ankers eller under Seil, deels et seilende Dampskibs Cours, ifølge Kongens Bemyndigelse bekiendtgjort til Jagttagelse for Dampskibes Stibes Førere. 99, andre 1) Ethvert Dampskib, som er under Seil, skal om Natten, uanseet om Veiret er sigtbart eller ei, føre en Lanterne med klart Lys paa Fortoppen og et farvet Fyr paa Forfanten af hver af Hiulkasserne, navnlig et grønt Fyr om Styrbord og et rødt Fyr om Bagbord. Fyret paa Toppen skal Bkg. om Nattefign. paa Dampffib. 1-2. 7 Jul. kunne sees i en Afstand af idetmindste 11 Miil i figtbart Beir og Lanternen skal være indrettet til at vise et eensartet ubrudt Lys over en Bue af Horizonten af 20 Compasstreger ɔ: fra ret forud til to Streger agten for tvers paa hver Side af Stibet. De farvede Sidefyr skulle kunne sees i en Afstand af idetmindste Miil, og Lanternerne skulle være indrettede til at vise et eensartet og ubrudt Lys over en Bue af Horizonten af 10 Compasstreger : fra ret forud til to Streger agten for tvers hver paa fin Side. Sidefyrene skulle derhos være forsynede med Skierme indenbords af idetmindste 3 Fods Længde for at forhindre dem, fra at fees fra den modsatte Boug. Disse Stierme skulle være anbragte langskibs paa den indre Kant af Sidefyrene. 2) Dampskibe, som ligge til Ankers, skulle paa Toppen føre et almindeligt klart Fyr, der viser et godt Lys Horizonten rundt. Til Oplysning om foranstaaende Reglers Anvendelse følger hermed en nærmere Forklaring desangaaende

• ).

8 Jul, foreløbig Lov, indeholdende Forbud imod ved Tryk- Fen at offentliggiøre Efterretninger vedkommende Krigen. Just. Minist. Gr. Der har under den Krig, hvori Danmark er indviklet, ikke sieldent i de offentlige Tidender og Dagblade været meddeelt saadanne Efterretninger om Krigsførelsen og de dermed i Forbindelse staaende Begivenheder, hvis Offentliggiørelse kan medføre hoist skadelige Følger. Til Forebyggelse heraf i Fremtiden, saalænge de nærværende Krigsforhold bestaae, er det fundet fornødent ved Lov under passende Straf at forbyde Offentliggiorelsen af deslige Efterretninger. Thi har Kongen besluttet, i Kraft af Grundlovens 30te §, foreløbigen at byde og befale som følger: 1) Ingen maa ved Trykken offentliggiore Efterretninger om forestaaende eller forventede Krigsforetagender, om Kongens Troppers Styrke, Stilling og Bevægelser, Krigsmateriels Transport, de Overbefalendes Opholdssted og Reiser, eiheller om de

• ) Denne af Tegninger ledsagede Forklaring er her udeladt. Frlb. Lov ang. Efterretn. om Krig. 1-2 §.

Kgl. Krigsskibes Ankomst og Afgang, med mindre Efterret- 8 Jul. ningen forud er meddeelt af Krigsbestyrelsen. 2) Overtræ delser af forestaaende Forbud straffes med Boder, efter Dmstændighederne fra 20 til 500 Rbd., der tilfalde vedkommende Fattigkasse. in) miner Bfg. fra Mar. Min. af forandrede forholdsregler 27 Jul. med Hensyn til attesignaler paa Dampskibe til Jagttagelse paa de kgl. Skibe. (Af samme Indhold som Bfg. 7 Jul.). Kongens Proclamation til Jyderne. Trofaste Jyder! Mit landsfaderlige Ønske er omsider gaaet i Opfyldelse: at see Jylland renset for de oprørske Ska rer, frigiort for de fiendtlige Hære, som i saa lang Tid have hæriet dets Egne. Jeg har opfendt min Tak til Sandheds og Retfærdigheds Gud, der holder sin Haand over Danmark; jeg har sendt min Tak til mine tappre Soldater, der som Helie have værnet om min og Landets Ret og Ære. Men og faa I, trofaste Jyder! have Krav paa min Taf. Jeg taffer Eder for det Taalmod, den Udholdenhed, den urokkelige Tillid til vor retfærdige Sag, hvormed I baade i dette og i det afvigte Aar have baaret Krigens tunge Tilskikkelser. Det har været Eders Trest, at, hvad I have lidt og udholdt, det er blevet lidt og udholdt for hele Danmark. Det hele danske Folk har ogsaa lidt med Eder, og jeg veed, at mit Folk fun ønsker at lægge dette Sindelag mod Brødrene i Jylland for Dagen i Gierning. Det er derfor min Agt, at lade den iaar sammentrædende Rigsdag forelægge et Lovforslag angaaende Erstatning for de lidte Tab ved Fordeling paa alle Landets Borgere. De forberedende Skridt hertil ere allerede indledte, og jeg omtvivler ikke, at jo Rigsdagen vil samstemme i at giere Eders Tab til hele Landets. Eders Konge hilser Eder. Jeg byder Eder være ved freidigt Mod, og med mig at holde fast ved den Tro, at de haarde Prøvelser, hvormed det har behaget den Almægtige at hiemsøge os Alle, ville, rettelig anvendte, bære deres rige Frugt for Fædrelandets Fremtid. Mechanaj 29 Jul. 5 Aug. 22 Aug. Bfg. ang. Blokaden. Bkg. fra Mar. Min. ang. Blokaden. Blokaden for Havnene Pillau, Danzig, Cammin, Svinemünde, Wolgast, Greifswalde, Stralsund og Rostock er hæ wet. Endvidere hæves d. 11 Aug. førstkommende Blokaden af Elb-, Weser- og Jahde Strommene, samt af Vestkysten af Hertugdømmet Holsteen og af alle slesvigske Havne. Blokaden vedbliver indtil videre for Østkysten af Hertugdømmet Holsteen med Havnene Neustadt, Heiligenhafen med Fehmer- Sund og Kieler Fiord med Mundingen af Kanalen. Bfg. ang. en Forandring i den nuværende saakaldte Phyficat Examen. Just. Min. (Resol. 18 Aug.) [D. T. 789]. Kongen har bifaldet: I. At en Apothekerlærling ikke kan stille sig til Eramen uden at fremlægge en Erklæring fra sin sidste Principal om at han er moden til at forlade Disciplinen. II. At denne Examen for de paa Apothekerne udlærte Disciple - den phar maceutiske Medhielper-Examen deles i en practisk og en theoretisk Prøve. III. At Fordringerne ved den practise Prove blive følgende: 1) Tilberedning og Taxation af en Receptformel. 2) Tilvirkning af et Par Compofita eller Præparater efter Pharmacopoea, dog ikke af de vanskeligste. 3) Anvendelse af de chemiske Prover, som Pharmacopoea udtryffelig anbefaler for visse Lægemidlers Ægthed. IV. At Fordringerne ved den theoretiske Prove bestemmes til følgende: 1) Oversættelse af Landets Pharmacopoea, Læsning af Recepter og de i disse brugelige Tegn, samt pharmaceutisk Nomenclatur. 2) Kundskab om de stærktvirkende Lægemidler og den Dosis, hvori de kunne gives, samt de herhen hørende Lovbestemmelser (Giftanordningerne m. v.) og i Forbindelse hermed de andre særegne Lovbestemmelser om Medhielperes Pligter. 3) Kiendskab ifølge Autopsie til de brugelige Læ gemidler isærdeleshed med Hensyn til de ydre Egenskaber ved dem, hvorved de lade sig adskille fra andre, med hvilke de kunne forverles eller forfalskes. 4) Kiendskab til de almindelige indenlandske officinelle Planter, saavel vildtvorende, som dem, der dyrkes her og ifølge Pharmacopoeens Forskrifter Bkg. ang. Phyficat-Examen IV-VIII. bør indsamles friske her i Landet. 5) Præparationslæve el- 22 Aug. ler Kundskab om de videnskabelige Regler for Fremgangsmaaden ved de mechaniske og oftest forekommende chemiske Præparationer. V. At Physicus examinerer ved den theoretiske Prøve med Undtagelse af Præparationslæren, hvori saavelsom ved den practiske Prove examineres, i Kiøbenhavn af en af Sundhedscollegiets pharmaceutiske Assessorer og udenfor Kbhavn af en af bemeldte Collegium dertil udnævnt Apotheker. Hvor den saaledes udnævnte Apotheker paa Grund af Eygdom eller andet Forfald ikke kan fungere ved Examen, kan vedkommende Physicus dertil constituere en Anden, hvilket ogsaa maa free, naar den, der skal examineres, er oplært af den Apotheker, som er udnævnt til at examinere. Paa Born-s holm, hvor der kun findes een Apotheker, vil den sidstanførte Regel dog ikke finde Anvendelse, hvorimod Apothekeren sammesteds ogsaa for de af ham udlærte Lærlingers Vedkommende vil i Physici Overværelse have at examinere til den practiske Prove, forsaavidt der ikke dertil kan findes en anden duelig Mand, hvilken det i saa Fald overlades til Landphystcus at vælge. VI. At saavel den theoretiske som den practiske Prøve afholdes aarlig i den examinerende Apothekers Huus. Ere Physicus og bemeldte Apotheker ikke bosatte i samme By, bor Examen, forsaavidt Omstændighederne tillade det, afholdes, naar Physicus i Anledning af Visitationen af Apothekernes Officin er sammesteds tilstede. Ønsker en Apothekerlærling til andre Tider at stedes til Examen, kan dette skee, imod at han foruden de sædvanlige Honorarer afholder de paa Physici Reise medgaaende Omkostninger. VII. At Examinanden erlægger til den examinerende Apotheker for hans Uleilighed, med Indbefattelse af de til den practiske Prove medgaaende Reqvisiter, samme Honorar, som nu ifølge Pl 4 Oct. 1825 erlægges til Physicus. VIII. At hver af Examinatorerne, Physicus og Apotheker, giver særskilt Characteer for Udfaldet af den Prove, han har anstillet, saa at Examinanden erholder een Characteer for den practiske og een for den theoretiske, Prove, hvilke Characterer kunne betegnes med Characteren: første og anden. Bestaaer Lærlingen ikke Bkg. ang. Phyficat-Examen. VIII. 22 Aug. begge Prøver med idetmindste anden Character, kan han ikke blive Medhielper.g 25 Aug. Blg. fra Just. Min. ang. en forlængelse for Nørre Jyllands Vedkommende af den ved Pl. 5 Jun. d. A. bestemte yderste Termin for Inddragelsen af de af Nationalbanken i Kbnhavn i 1819 udstedte Sedler paa een Rigsbankdaler. (Resol. 24 Aug.) Kongen har bifaldet, at den ved Pl. 5 Jun. d. A. bestemte yderste Termin af 1 Aug. d. A., efter hvilken de af Nationalbanken i 1819 udstedte Sedler, lydende paa een Rigsbankdaler, ikke maae modtages i de Kglige Kasser, maa for Norre -Jyllands Vedkommende forlænges indtil 1 October d. A.“ 8 Sept. Bfg. fra Fin. Min. for Kongeriget Danmark ang. Flaget for slesvigste Skibe under Vaabenstilstanden. Overeensstemmelse med den med Preussen under 10 Jul. d. A. afsluttede Vaabenstilstands-Convention, Art. XII., har den i Kongens Navn indsatte Bestyrelses Commission for Hertugdømmet Slesvig henvendt sig til den herværende Regiering angaaende Flaget for flesvigske Skibe under Vaabenstilstanden; og er derpaa med Kongens Bifald den Bestemmelse truffet, at de Skibe fra Hertugdømmet Slesvig, som ikke foretrække fremdeles at fare under uforandret dansk Flag og Mærke (Pl. 9 Nov. 1803), maae, saalænge Baabenstilstanden varer, i det danske Flags overste Hiorne ved Flagstangen anbringe det slesvigske Vaaben med de to Lover, samt paabrændes alene Kongens Navnetræk med Kronen.

17 Sept. Bfg. fra Prem. Minist. ang. Ophævelsen af det Kgl. Slesvig-Holsteen-Lauenborgste Cancelli. Det har behaget Kongen ved Resol. 2 d. M. at ophæve det Kgl. Slesvig-Holsteen-Lauenborgske Cancelli. Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab, med Tilfoiende, at alle Breve, vedkommende de under bemeldte Cancelli henhørende Sager, ville for Fremtiden være at stile til Premier-Ministe ren, som den Minister, til hvem det ved Resol. 15 Nov f. A. er overdraget at varetage disse Sager. thing Bkg. om Finants-Hovedkassen. Bkg. fra Fin. Min. ang. Foreningen af 3ahlkassen 21 Sept. og Statsgieldskassen til een famlet Kasse under Navn af „Finants-hovedkassen". (Resol. 12 Sept.) [D. T. 785]. Da det er ansect for nødvendigt, at den hidtil bestaaende Adskillelse mellem de 2 Finants - Hovedkasser Zahlkassen og Statsgieldskassen som væsentligst begrundet i den tidligere Adskillelse i selve Finantsbestyrelsen, nu ophæves, har Kongen resolveret: 1) at de ovennævnte 2 Hovedafdelinger af Statskassen fra næstkommende 1 Det. forenes til een samlet Kasse under Navn af,,Finants-Hovedkassen", og til Kasserer ved denne Kasse udnævnt hidtilværende Zahlkasserer, Justitsraad R. C. Stæger; samt 2) at der til Besorgelsen af de hidtil til Statsgields - Kassererposten henlagte Kassererforretninger for Livrentes og Forsørgelses - Anstalten samt Livsforfiffrings -Anstalten i Kiøbenhavn ligeledes fra næstkommende 1. Oct. oprettet en egen Kassererpost ved bemeldte Anstalter, og i denne beskikket hidtilværende Statsgieldskasserer, Justitsraad P. Klein. da hun d Bkg. fra Prem. Min. ang. en Forandring i Fordelin- 22 Sept. gen af forretningerne mellem de forskiellige Ministerier. (Resol. 21 Sept.). dal Kongen har bifaldet: at de under Indenrigsministeriet Hidtil hørende Sager vedkommende de Kgl. Domainer samt det Kgl. Forst- og Jagtvæsen henlægges fra 1 Det. næstkommende under Finantsministeriet. the mi Blg. fra Fin. Min. ang. Repartition efter Pl. 1 Jun. 24 Sept. 1836 af de i Anledning af de raadgivende Provindsialstænders Forsamlinger i Roeskilde i 1848 forskudsviis udbetalte Summer. Til Dækning af de Udgifter, til Belob ialt 12,770 Rbd. 78 B., som af den Kgl. Kasse forskudsviis ere udredede i Anledning af de i 1848 i Roeskilde afholdte Forsamlinger af de raadgivende Provindsialstænder for Siellands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter samt for Færøerne, ville, ifølge Pl. 1 Jun. 1836, efter Fradrag af eller 209 Rbd. 34 ß., der udgiere Færøernes Andeel i bemeldte Udgifter, a) Kiøbenhavn have at betale 1 eller 2,512 Rbd. 28 ß. b) de Bkg. ang. Rep. af Udg. v. Prvfist. 1-2 §. 24 Sept. øvrige Kiøbstæder eller 2,302 Rbd. 90 ß. c) det til Hovedgaardene hørende Hartkorn, som omtales i nysnævnte Placats § 6, 7 eller 3,559 Rbd. 8 ß. og endeligen d) det svrige Hartkorn, dog Kiebstædernes undtaget cfr. Placatens § 7 eller 4,187 Rbd. 14 ß. Desforuden ville, i Dvereensstemmelse med forberørte Placat, være at udrede følgende, ved de foregaaede Valg foraarsagede, Udgifter, der forskudsviis ere afholdte af Amternes Repartitionsfonds, nemlig for det under Litr. d nævnte Hartkorn, i Forbindelse med de ovenanførte 4,187 6d. 14 B., en Sum af 609 Rbd. 52 B., saa at for dette Hartkorn følgeligen bliver at erlægge 4,796 Rbd. 66 5. Imidlertid er ved den, ifølge Pl. 22 Sept. 1847 foretagne Repartition af de Udgifter, som ere foranledigede ved den i 1846 afholdte roeskildske Provindstalstænderforsamling, indkommet: for det foran under Litr. c nævnte Hartkorn et Beløb af 333 Rbd. 65 B. mere, end det, der skulde have været erlägt, hvilket Beløb altsaa bliver at fradrage de ovenfor anforte 3,559 Rbd. 8 s., hvorefter det hele Udskrivningsbeløb for bemeldte Hartkorn ikkun kommer til at udgiore 3,225 Rbd. 38 B., og ligeledes for det foran under Litr. d nævnte Hartkorn et Beløb af 1,012 Rbd. 27 B. mere, end det, der skulde have været erlagt, hvilket Beløb bliver. at fradrage de dette Hartkorn vedkommende Udgifter, 4,796 Rbd. 66 ß., hvorefter følgeligen det egentlige Udskrivningsbeløb for samme Hartkorn ikkun vil komme til at udgiere 3,784 Rbd. 39 ß. Med Hensyn til Repartitionen af samtlige disse Summer har Kongen under Dags Datum, i henhold til Fr 15 Mai 1834 og Pl. 1 Jun. 1836, samt i Overeensstemmelse med det i det Kgl. aabne Brev af 5 Jun. d. A. tagne Forbehold angaaende Opkrævningen af Efatterne for indeværende Aar og de 3 første Maaneder af næste Aar, resolveret, som følger: 1) Den, Kbhavn paahvilende, Andeel af det forommeldte, forskudsviis af den Kgl. Kasse udredede, Beløb, 2,512 Rbd. 28 B., bliver at betale den 1 Oct. d. A. af Stadens Kæm nerkasse, imod at dette Beleb igien erstattes Kæmnerkassen paa den ved Pl. af 1 Jun. 1836, § 4, foreskrevne Maade. 2) Den, de øvrige Kiebstæder paahvilende, Andeel af de Bfg. ang. Rep. af Udg. v. Prvsist. 2 §. ovennævnte Udgifter, eller 2,302 Rbd. 90 ß., bliver, i Over- 24 Sevt. eensstemmelse med samme Placats § 5, at udrede du af Roeskilde Kiøbstad med Riege . Helsingør - Frederikssund 89 Rbd. 58 ß. 60 -27 - 214 28 17 30 - Hillerød 49 69 Kallundborg 63 12- = - Holbek 62 43- Nykiøbing Kiøbstad i Sielland 30 95 = Sore Kiebstad med 22 90 Ringsted 32 75 Slagelse 95 48 - Korsør 43. 17- - Skielsfor 25 86- Præstø 22 80- Storeheddinge 2766 Nestved 70 -83- LEFIE Vordingborg Stege Ronne. Nexo Hasle Allinge Aakirkeby Sandvig 40 51 47 19- 11370 37 -66- 1939 - 14 74- 1458- Svanife. - Odense Kierteminde Middelfart Assens. Bogense 8-14 24 64- 274 39 47- 73- 41 <- 50- 72-28- 38 3_ 103- 39 5836- Svendborg Faaborg Nyborg 86-30- Rudkiøbing Maribo 58 65 379224 Sept. af Nysted Kiebstad med Bfg. ang. Rep. af Udg. v. Provst. 2-4 §. 27 Rbd. 74 B. 24 50- 1 31 6 69 22 27 Sarkiobing Rodby - Nakskov Stubbekøbing Nykiebing Kiebstad paa Falster med. 7- 54-34- Hver især af disse Summer bliver af vedkommende Kiøbstads Kæmnerkasse at indbetale i den Kgl. Kasse den 1 Oct. d. A., imod at Beløbet igien erstattes Kemnerkassen paa den ved Pl. 1 Jun. 1836 § 5 foreskrevne Maade. 3) Til Udredelse af den Andecl i foranførte Udgifter, som paahviler det til Hovedgaardene hørende frie og ufrie Hovedgaardstaxts- Hartkorn i Siellands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter, der omtales i samme Placats § 6, blive at erlægge af hver Tønde Ager- og Engs-Hartkorn 16 ß. og af hver Tønde Skov- og Molle-Skyld 8 ß., hvilket Bidrag bliver at opkræve under Eet med Skatterne for Dct. Termin indeværende Aar. 4) Til Udredelse af den Andeel i Udgifterne, der paahviler det øvrige Hartkorn i bemeldte Stifter Bornholm derunder indbefattet efter Fradrag af Kiebstædernes Hartkorn, blive, i Overeensstemmelse med Pl. 1 Jun. 1836 § 7 at erlægge 2 ß. pr. Tende Ager- og Engs-Hartkorn og 1 ß pr. Tønde Skov og Molleskyld, hvilket Bidrag bliver at opkræve paa cengang med Skatterne for Det. Termin inde værende Aar. - 24 Sept. Bfg. fra Fin. Min. ang. Repartition efter Pl. 19 Oct. 1836 af de i Anledning af de raadgivende Provindsialstænders Forsamlinger i Viborg i 1848 forskudsviis udbetalte Summer. Til Dækning af de Udgifter, til Belob ialt 12,574 Rbd. 10 B., som af den Kgl. Kasse forskudsviis cre udredede t Anledning af de i 1848 i Viborg afholdte Forsamlinger af de raadgivende Provindsialstænder for Norre-Jylland, ville, ifølge Pl. 19 Oct. 1836, a) Kiøbstæderne i bemeldte, Provinds have at betale eller 3,667 Rbd. 43 f. b) det til Hovedgaardene horende Hartkorn, som omtales i nysnævnte Placats § 5, eller 3,143 Rbd. 50 6. og c) det øvrige Blg. ang. Rep. af udg. ved Posist. 1 §. Hartkorn, dog Kiøbstædernes undtaget cfr. Placatens § 624 Sept. 2 eller 5,763 Rbd. 13 f. Desforuden ville, i Dvereensstemmelse med forberørte Placat, være at udrede følgende, ved de foregaaede Balg foraarsagede, Udgifter, der forskudsviis ere afholdte af Amternes Repartitionsfonds, nemlig for det under Litr. c nævnte Hartkorn, i Forbindelse med de anførte 5,763 Rbd. 13 ß., en Sum af 752 Rbd. 5 s., hvorefter for det her omhandlede Hartkorn bliver at erlægge 6,515 Rbd. 18 B., hvorimod for det under Litr. b nævnte Hartkorn vil fra de ovenanførte 3,143 Rbd. 50 s. være at fradrage en Sum af 29 Rbd., som tidligere er repareret formeget, saa at for dette Hartkorn bliver at erlægge 3,114 Rbd. 50 B. Endelig er, ifølge Pl. 22 Sept. 1847, ved Repartition af de Udgifter, som ere foranledigede ved den i 1846 afholdte jydske Provindstalstænderforsamling, indkommet: for det foran under Litr. b nævnte Hartkorn et Beløb af 1,003 96. 20 B. mindre end det, der skulde have været erlagt, hvilket Beleb saaledes bliver at tillægge de dette Hartkorn vedkommende Udgifter, 3,114 Rbd. 50% s., hvorefter altsaa det hele Udskrivningsbeløb for samme Hartkorn kommer til at udgiere 4,117 65. 70 B., men derimod for det foran under Litr. e nævnte Hartkorn et Beløb af 638 Rbd. 28 ß. mere, hvil ket Beløb saaledes nu bliver at fradrage de dette Hartkorn vedkommende Udgifter, 6,515 Rbd. 181 ., hvorefter altsaa det hele Udskrivningsbelob for samme Hartkorn ikkun vil komme til at udgiere 5,876 Rbd. 86 B. Med Hensyn til Repartitionen af samtlige disse Summer har Kongen under Dags Datum, i henhold til Fr. 15 Mai 1834 og Pl. 19 Det. 1836, samt i Overeensstemmelse med det i det Kgl. aabne Brev. 5 Jun. d. A. tagne Forbehold, angaaende Opkrævningen af Skatterne for indeværende Aar og de 3 første Maaneder af næste Aar, resolveret, som følger: 1) Den, Kiøbstæderne paahvilende, Andeel af Udgifterne, eller 3,667 Rbd. 43 s., bliver, i Overeensstemmelse med nysnævnte Placats § 4, at udrede XXV, Deels 2bet efte. (21) Bfg. a. Rep. af udg. v. Prvfist. 1-3 §. 24 Sept. af Aalborg Kiebstad med 424Rbd. 48 B. - Nibe. - Hiørring Efagen.. Sæby Frederikshavn - Thisted Nykiobing 68- 28. - 99 39 78 56 - 47 34 75 60 121 75- 71 46 Viborg .217 32- - Skive 65 33- Aarhuus Skanderborg 446 46 57 38 Horsens.. .287 16 - Randers .404 56 Ebeltoft. Mariager 59 80- 29 67.- - Hobro.. 52 77 Grenaa 57 71 - Ribe. 149 74- Varde.. 90 26- Ringkiebing 68 84- Holstebro.. 71 34 - Lemvig 42 45- Beile.. 167 19 .262 1- 150 10 - - Fredericia Kolding. Hver især af disse Summer bliver af vedkommende Kiøbstads Kamnerfasse at indbetale i Statskassen d. 1 Det. d. A., imod at Belobet igien erstattes Kæmmerkassen paa den ved Pl. 19 Det. 1836 § 4 foreskrevne Maade. 2) Til Udredelse af den Andeel i foranførte Udgifter, som paahviler det til Hovedgaardene hørende frie og ufrie Hovedgaardstaxts- Hartkorn i Norre-Jylland, der omtales i samme Placats § 5, blive at erlægge af hver Tønde Ager- og Engs-Hartkorn .49 ß. og af hver Tønde Skov og Melle-Skyld 24 B., hvilket Bidrag bliver under Eet at opkræve med Skatterne for Detober Termin indeværende Aar. 3) Til Udredelse af den AnBfg. a. Rep. af udg. v. Prvsist. 3 §. deel i Udgifterne, der paahviler det øvrige Hartkorn i Norre- 24 Sept. Jylland, efter Fradrag af Kiøbstædernes Hartkorn, blive, i Dvereensstemmelse med Pl. 19 Oct. 1836 § 6 at erlægge 4.ß. pr. Tønde Ager- og Engs-Hartkorn og 2 s. pr. Tende Skov- og Molle-Skyld, hvilket Bidrag bliver at opkræve paa een Gang med Skatterne for Dctober Termin indeværende Aar. Bkg. fra Fin. Min. ang. de under Finantsministeriet 25 Sept. henlagte Domainers og det Kgl. Forst- og Jagtvæ fens Bestyrelse ved en Domainedirecteur. Resol. 23 Sept., (D. T. 803). I Forbindelse med Kgl. Resol. 21 d. M. om Domainernes og det Kgl. Forst- og Jagtvæsens Henlæggelse under Finantsmini steriet, har det behaget Kongen at bifalde, at den umiddelbare Bestyrelse af det Kgl. Domaine, Forst- og Jagtvæsen, hers under indbefattet Charlottenlund, Fredensborg og Marienlyst Slotte, samt Kongens Gaard i Nykiøbing i Siælland, saa og det nye falsterske Gods, Biørnsholm, Lundgaard og Padfiæer i Aalborg Amt, samt Frederiksværk og Gods, forestaaes af en for Finantsministeren ansvarlig Domainedirecteur, hvem det hidtil under Indenrigsministeriet hørende Domainecontoir og Forstcontoir underlægges. Domainedirecteuren har, som selvstændig Mellemauthoritet, Afgiørelsen af alle, Ministerens Bestemmelse ikke forbeholdte, Eager hand Forretningskreds vedkommende. Han fører Overopiynet og Controllen, med alle derved ansatte Embedsmænd og Betiente som disses Foresatte og foretager de til dette Diemed fornødne Inspectionsreiser. Forretningsfordelingen mellem Finantsministeren og Domainedirecteuren er følgende: Ligesom det er en Selvfølge, at Alt, hvad der efter de hidtil gieldende Regler har været at forelægge for Kongen, fremdeles foredrages af Finantsministeren, til hvem Domainedirecteuren afgiver sin skriftlige motiverede Forestilling, saaledes ville ogsaa de aarlige Budgetforslag, Cultur og Skovningsforslag, nye Etatsplaner, Bortforpagt ning af de større Eiendomme, navnlig Hovedgaarde, Salg af Grundstykker udenfor de ved Rejol. 1 Jul. 1846 fastsatte Regler, Erhvervelse af nye Grund- eller Skovstrækninger, saavelsom forandrede Principer vedkommende Bestyrelsen, og over- (21°) Bfg. om en Domainedirecteur. 25 Sept. hoved alle Sager af almindeligere Betydning, fremdeles Be vilgelsen af extraordinaire Understøttelser og Udgifter være at forbeholde Ministerens Afgiørelse. Til Finantsministeren directe indgives: Ansøgninger om Embeddentledigelse eller Embedsansættelse; Ansøgninger om de af Domaine-Intraderne bekostede Fripladser ved Joenstrup Seminarium; Andragender om Eiendoms Afhændelse fra Staten udenfor de for Bøndergodsets Bortarvefæstning givne almindelige Forskrifter; Andragender eller Tilbud om Erhvervelser for Statens Regning; Forestillinger vedkommende Domaine, Forst- eller Jagtvæse net i Almindelighed; Besværinger over de af Domainedirec teuren trufne Foranstaltninger eller afgivne Resolutioner. Til Domainedirecteuren stiles derimod alle andre, hans Fag vedkommende Breve. I hans Navn og under hans, eller den i hans Forfald vicarierende Committeredes, Underskrift udfærdiges alle fra ham udgaaende Meddelelser, ligesom og faa Finantsministerens Bestemmelse i de Sager, som af Domainedirecteuren ikke kunne afgiores, ordentligviis igiennem Domainedirecteuren vil komme Vedkommende tilhænde. Domaine -Revisionen forbliver afsondret fra Domaine-Bestyrelsen, og vil det være Pligt for Generaldecisor for det directe Skate tevæsen, hvem Domaine-Revisionen er underlagt, at henlede Finantsministerens Opmærksomhed paa de Erindringer ved Domainebestyrelsen, hvortil Regnskabernes Revision maatte give Anledning. Til Domainedirecteur er udnævnt hidtilvæ rende Indenrigsminister, Etatsraad, Doctor juris P. G. Bang; til at vicariere for ham som Committeret, Justitsraad og Directeur for Indenrigsministeriets 3die Departement 2. P. Larsen, ved siden af dennes Forretninger i Judenrigsministeriet.

26 Sept. 28 Sept. Pol. Befg. ang. Hundetegn. Valglov for Dannelsen af den ved Resol. 23 Sept. 1848 bebudede Forsamling i Island. Inden R. Minist. (D. T. 845). Efterat Kongen har modtaget Althingets Petition og Be tænkning angaaende Maaden, hvorpaa Valgene til den i Reffr. 23 Sept. 1848 bebudede Forsamling hensigtsmæssigst kunde anordnes, byder og befaler Han som følger: Valgl. for Forsaml. paa Jel. 1-7 §. 1) Den i Nestr. 23 Sept. f. A.) bebudede Forsamling skal be- 28 Sept. staae af 46 Medlemmer, hvoraf 40 blive at vælge af Folket efter de nedenfor angivne Regler, men 6 forbeholder Kongen Sig Selv at udnævne. 2) Hver Jurisdic tion, saaledes som den nu er begrændset, skal udgiøre et Balgdistrict og vælge 2 Repræsentanter til den i § 1 nævnte Forsamling. Dog skal Skaptafells Syssel, som hidtil, deles i 2 Balgafdelinger. 3) Valgret kunne ikkun de udøve: a) som have uplettet Rygte; derfor stedes Ingen til Valg, som ved Dom er funden skyldig i en i den offentlige Mening vanærende Handling, ikke heller den, der er sat under Tiltale for en saadan Handling, med mindre han ved Dom er aldeles frifunden; b) som have opiaaet 30 Aars Alder naar Bal gene skulle foregaae; e) som ikke paa nogensomhelst Maade ere betagne Naadigheden over deres Gods; d) som af egen. Formue yde Bidrag til Fattigvæsenet og ikke have nogen Understøttelse at refundere til samme; e) som ikke staae i personligt Tienesteforhold; dog kunne disse udøve Valgret, naar de ere Huusfædre eller Handelsfactorer eller ere dimitterede fra den lærde Skole; f) som have havt fast Ophold i Districtet -i det sidste Aar, og g) som staae i personligt undersaatligt Forhold til Kongen. Valgbar til Forsamlingen er hver den, som er fulde 25 Aar, naar Valgene foregaae, og iøvrigt er i Besiddelse af de Egenskaber, som udfordres til Valgrettens udøvelse (§ 3). Dog kan den vælges, som har sit Hiem udenfor Valgdistrictet, eller i dette har opholdt sig en fortere Tid end et Aar. 5) Byfogden i Reykjavik og samtlige Sysselmænd have, hver i sit District, at forestaae Valgene til Forsamlingen. 6) Vedkommende Præst og Repstyrere skulle efter Valgdirecteurens Foranstaltning forfatte en paalidelig Liste over alle de Mænd i Sognet, som ere valgberettigede og valgbare, med fuld Angivelse af deres Navn, Alder, Stand og Bopæl; og ber de, der ere valgberettigede, først opføres, og siden tilfoies de Andre, som cre valgbare. I Reykjavik forfatter Domkirkepræsten og Formanden for Borgerrepræsentanterne disse Lister. 7) Naar Listerne ere 4)

• ) See Dep. Tid. f. 1848 S. 694. Valglov for Forsaml. i Island. 7-14 §.

28 Sept. forfattede, henlægges de til Eftersyn i Bythingsstuen i Reykiavik og ellers hos vedkommende Præster, hvilket paa sædvanlig Maade bliver at bekiendtgiøre i det Mindste 14 Dage, førend Valgene foretages. 8) Findes Nogen optagen paa Listerne, som formeentligen ikke er i Besiddelse af de Egenskaber, der begrunde Balgret eller Valgbarhed, eller Nogen uretteligen udeladt, da skal Vedkommende, som i saa Henseende ønsker en Rettelse, andrage det for Valgdirecteuren og fremkomme med Beviser i det Mindste 4 Dage inden Balga. handlingen, men Balgdirecteuren skal til Valgmødet indkalde saavel dem, som flige Indsigelser angaae, som dem, der have fremsat samme. 9) Valgmoderne blive at afholde næstkommende Foraar saa tidligt som muligt og, forsaavidt paa nogen Maade giorligt, ikke senere end i Slutningen af Mai Maaned. Dagen til Valgmodets Afholdelse i hvert District, saavelsom Mødestedet, bestemmes af Amtmanden, efterat han derover har indhentet Valgdirecteurernes Erklæringer. Dg bor Valgdagen, saavidt muligt, være den samme for alle i eet Amt liggende Balgdistricter. Valgdirecteurerne have derpaa at bekiendtgiore paa sædvanlig Maade, i det Mindste 8 for Valgmødet, Stedet, hvor det skal holdes, samt Dagen og Klokkeslettet, naar det skal begynde. 10) Enhver Valgdirecteur skal antage 2 ansete Mænd, som ere noie bekiendte i Valgdistrictet, til Medhiælpere, og skal han tage dem i Eed og dele Forretningerne mellem dem. 11) Balgdirecteuren og hans Medhiælpere skulle møde til Valghandlingen paa den bestemte Dag og Time og medbringe Balglisterne før hele Districtet (§ 6) saavel som de imod dem fremførte Inda figelser (§ 8), saafremt saadanne maatte være giorte. 12) Valgdirecteuren aabner Valghandlingen ved at lægge Vælgerne paa Hiertet, hvor vigtig Valghandlingen er, og drager Omsorg for, at Valgene fremmes i den bedst mulige Drden. 13) Inden der skrides til Valget, skal Valgbestyrelsen decidere de imod Valglisterne fremkomne Indsigelser. Disse Decisioner skulle tilføres Valgbestyrelsens Forhandlingsprotocol.. 14) Dernæst blive Valgene at fremme efter Valgdirecteurens Anordning. Valgbestyrelsens Medlemmer skrive først deres Valgl. f. Forsaml. i Island. 14-19 §. Stemmer i Protocollerne paa den nedenfor angivne Maade 28 Sept. og drage Omsorg for, at de ikke blive Vælgerne bekiendte, førend ved Oplæsningen af Protocollerne. Derefter afgive de andre Vælgere deres Stemmer i den fastsatte Orden. Enhver, der vil benytte sin Valgret, skal personligen møde paa Balgstedet og, naar han fremtræder til Valg, nævne 2 Mænd med deres fulde Navn, Stand og Bopæl. Stems merne indføres i 2 Protocoller, hvoraf hver af Valgdirecteurens Medhiælpere fører een, saaledes at i den ene Protocol indføres hver Vælgers Navn og ved Siden deraf de Mænds Navne, som han vælger, men i den Anden de Valg=. tes Navne, og under hvert af disse Bælgernes Navne. Enhver af Valgdirecteurens Medhiælpere har at oplæse for den Bælgende hans Stemmegivning og rette de muligen indløbne Feiltagelser. 15) Ingen maa stemme paa en udenfor Dis strictet boende Mand, med mindre det for Valgbestyrelsen godtgiores, at han er valgbar og vil modtage Valget i dette og ikke i noget andet District. 16) Efterat Stemmegivnin gen er tilendebragt, sammenholdes Protocollerne paany og op= Iæses tydeligt, og blive da de muligen indløbne Feil at rette. Siden optælles Stemmerne for hver af de Balgte, og Resultatet bekiendtgiores for de Tilstedeværende. 17) Naar Valghandlingen i den Afdeling af Skaptafells Syssel (§ 2), som først skal vælge, er saavidt fremrykket, blive Valgprotocollerne at forfegle med Balgbestyrernes Signeter. Men ved Valgmødet i den af Afdelingerne, som vælger sidst, skulle de, førend Stems megivningen begynder, aabnes og oplæses tydelig. Naar Valget for denne Afdeling er tilendebragt, skulle Stemmerne fra begge Afdelinger sammenlægges, og Resultatet bekiendtgiøres. 18) De 2 Mænd, der have erholdt de fleste Stemmer, erflæres for Districtets Repræsentanter. Ifald 2 eller Flere have ligemange Stemmer, skal Alderen eller, naar de ere lige gamle, Lodtrækning giøre Udslaget. 19) De valgte Thing mænd skulle erholde skriftlig Underretning om deres Valg, og skulle alle Valgbestyrelsens Medlemmer underskrive samme. Er imidlertid nogen af disse valgt, er det tilstrækkeligt, at de Andre underskrive Meddelelsen. Underretning om Valgene Valgl. for Forsaml. paa Jel. 19-22 §. 28 Sept. bliver ogsaa at meddele vedkommende Amtmand, som derom har at meddele Indenrigsministeriet Underretning. 20) Enhver inden Valgdistrictet boende Mand er pligtig til, saasnart han erholder Underretning om, at han er valgt, strax at er flære skriftlig for Valgdirecteuren, om han modtager Valget eller ei. Hvis han ikke kan modtage Valget, ber, hvis muligt, Omvalg finde Sted efter de foreskrevne Negler. 21) J det Patent, hvorved Kongen vil sammenkalde den Forsamling, der skal dannes efter denne alglov, til Mode i Reykjavik, vil Tiden, naar den skal sammentræde, vorde bestemt. Naar Thingmændene komme til Mødet, skulle de medbringe deres Valgbreve til Legitimation. 22) Enhver af Repræsentanterne erholder under Modetiden 3 Rbd. i Diæter daglig, og for den Tid, der medgaaer til Reisen fra hans Hiem til Thinget og tilbage, 4 Rbd. daglig som Diæter og Reiseomkostninger. Valgbestyrelsen skal nyde Godtgiorelse efter Pl. 6. Jul. 1848. 6 Oct. 13 Det. Bkg. fra Fin. Min. ang. Udprægning af Rigsbankdalere. (Resol. 28 Sept.). Kongen har bifaldet, at der udpræges Rigsbankdalere med H. Majestæts Brystbillede paa Adversen med Omskrift: Fredericus VII. D. G. Daniæ V. G. Rex, og Reversen uforandret som hidtil. Dette bekiendtgiøres herved til almindelig Efterretning, med Tilseiende, at denne Myntsort nu vil vorde sat i Omløb. Rundg. fra Inden. Min. ang. udnævnelsen af formændene i Valgbestyrelserne ved de forestaaende Valg til Landsthinget, samt Bestemmelse af Modestederne. (Resol. 12 Oct.). Det har behaget Kongen med Hensyn til de forestaaende Balg til Landsthinget at udnævne Efterfølgende til Formænd for de i Valglovens § 52 anordnede Valgbestyrelser, samt derhos at bestemme, at Landsthingsvalgene for de resp. i Valglovens 37 § nævnte Valgkredse blive at afholde paa de vedfeiede Steder, saaledes: Valgkreds Kundg. ang. Landthingsvalgene. Formand i Valgbestyrelsen. 1849. Valgsted. 13 Oct. 1ste 2den - Overpræsidenten i Kiøbenhavn, Conferentsraad Lange Kiøbenhavn. Amtmand Tetens. Roeskilde. 3die Etatsraad C. Leergaard til Gunderslevholm Nestved. 4de Kammerjunker, Amtsforvalter Lerche Rønne. 5te merherre Jessen. 6te 7de Geheimeconferentsraad, Kam- Nykiebing paa Stiftamtmand Unsgaard.... Odense. Kammerherre Falster. 8de 9de - 10de 11te redsfoged Willemoës Amtmand, Kammerherre Lo- Stiftamtmand, Stemann Aalborg. Kammerjunker, By- og Her= Sfive. reng Randers. der.... Horsens. neck Barde. Justitsraad, Borgermester Re- Stiftamtmand, Grev Spon= Bfg. fra Kult. Min. ang. en forandret Indretning af 22 Oct. den praktiske Undervisning i Fødselsvidenskaben ved den Kgl. Fødsels- og pleieftiftelse og nærmere Bestemmelse af de lægevidenskabelige Candidaters Adkomst til at praktisere som fødselshielpere. Resol. 18 Det. [D. T. 898.). Det har behaget Kongen at bestemme: 1) at der ved den Kongelige Fødsels- og Pleieftiftelse anordnes en practise Undervisning i Fødselsvidenskaben efter følgende nærmere Bestemmelser: a. der indrettes fra førstk. Nov. deels en stationair Klinik i Stiftelsen selv og deels en dermed i Forbindelse fat fideordnet ambulatorisk Klinik paa de Steder i Byen, hvor Fødende henvises fra Stiftelsen til Forpleining hos Jordemødrene; b. i ethvert af Aarets tvende Semestre gives og afsluttes et fuldstændigt klinisk Cursus; Bfg. ang. Underv. i Fødselsvidensk. 22 Oct. e. Adgangen til Underviisningen, der i hvert Semester samlet meddeles saa stort et Antal lægevidenskabelige Candidater, som nærmere vil blive bestemt, kan ikkun tilstedes Candidaterne i det første eller senest i det andet Semester, efterat de have underkastet sig Embedsexamen. Dog skal der, for at give de ældre Lægecandidater, som endnu ikke have besøgt Fødselsstiftelsen, Leilighed til at tage Deel i den nye Underviisning, i det første Aar, efterat denne er begyndt, holdes 4 Cursus, hvert paa 3 Maaneder. 2) at det Testimonium, som, overeensstemmende med Pl. 30 Jan. 1838 angaaende en forenet medicinsk-chirurgisk Examen § 7, meddeles de læs gevidenskabelige Candidater efter aflagt Embedsexamen ved Kbnhavns Universitet, herefter kun skal give Adkomst til me dicinsk-chirurgisk Praris, men at derimod Rettigheden til at praktisere som Fødselshiælper gieres afhængig af, at vedkom mende Candidat har erhvervet et særligt, af det lægevidenskabelige Facultet udstedt, Testimonium for fuldstændigen at have giennemgaact det ved Fødsels- og Pleiestiftelsen anordnede kliniske Cursus i Fødselsvidenskaben, dog saaledes, at denne Bestemmelse først træder i Kraft for de Candidater, som i Foraaret 1850 og efter den Tid underkaste sig den lægeviden skabelige Examen ved Universitetet. 26 Oct. 29 Oct. Naadst. Pl. om Blikkenslagernes Mesterstykke. Det ved Pl. 27 Mai 1825 for Blikkenslagerlauget i Kbhvn anordnede Mesterstykke forandres forsaavidt, at vedkommende Stykmester for Fremtiden ikkun har, i blank fors tinnet Jernblik, at forfærdige een, istedetfor tvende Potpourie-. eller Blomster-Vaser med drevet Arbeide. Foreløbig Lov ang. Udskrivningen til Landkrigstienesten for Aaret 1850. Just. Min. (D. T. 905). Gr. Da Udskrivningen af det til Landkrigstjenesten fornødne Mandskab for 1850 mu ikke længere kan udsættes, og den derom fornødne Lov følgeligen ikke forud kan vedtages af Rigsdagen, har Kongen fundet det nødvendigt i henhold til Grundlovens 30 § at bestemme Udskrivningen ved en foreløbig Lov. Ifølge de af Justitsministeren foredragne Omstændigheder byder og befaler Kongen som følger: 1) Af det Frl. Lov ang. Udffr. til Landkrigst. 1-3 §. Mandskab, der i henhold til Værnepligtsloven 12 Febr. d. 29 Oct. A. §§ 14 og 17 staaer for Udskrivning paa Landmilitie= Sessionerne for Aaret 1850, skulle alle de, der overeensstemmende med de gieldende Regler findes dygtige til Soldater, udskrives til Armeens Linie. Deres Fordeling til de forskiellige Vaabenarter bestemmes af Krigsministeriet. 2) Af dem, der paa de nævnte Sessioner befindes udygtige til at tiene i Linien, men dog ikke erklæres for aldeles uticnstdygtige, bliver et Antal af 3000 Mand at udskrive til at møde paa nærmere Ordre for at anvendes i Overeensstemmelse med Værnepligtsloven § 33. 3) For dem, der som Frivillige have deeltaget i Felttoget i indeværende Aar og enten staae for Udskrivning paa Sessionen for 1850 eller i henhold til Bærnepligtsloven § 19 onske paa denne Session at udskrives forlods, bliver udskrivningen at tillægge den Virkning, at deres Tienestetid beregnes, som om de vare udskrevne paa Sesfionen for 1849. Bfg. fra Kultus Min. ang. en Forandring i Bestem: 29 Oct. melserne om Antallet af Fripladser og af pladser imod nedsat Betaling af Skolepenge i de lærde Skoler. Resol. 18 Det.). Det har behaget Kongen at ophæve de i Fr. 7 Nov. 1809 § 73 og i Nesol. 29 Nov. 1816 indeholdte Bestemmelser om Antallet af Fripladser og af Pladser imod nedsat Betaling af Skolepenge i de enkelte lærde Skoler, og isteden derfor at fastsætte, at for Eftertiden ved Fripladsers Besættelse i samtlige lærde Skoler bliver at tage Hensyn til det ved hvert Skoleaars Begyndelse i de enkelte Skoler væ rende Discipeltal, saaledes at i det Høieste en Trediedeel af Dette Antal kan tilstaaes fri Undervisning, dog at det derhos kan indrømmes, efter specielt Forslag fra Nector, at lade istedenfor nogle af Fripladserne indtræde et forholdsviis større Antal af Pladser med den samme Nedsættelse i Betaling, som tidligere i henhold til nysbemeldte Resol. 29 Novbr. 1816 har været forundt. Bfg. fra Politiet ang. Tienestetyendes Conditions: 31 Oct. forandring. 4 Nov. 5 Nov. 5 Nov. 21 Nov. 3 Dec. 330 Aab. Br. ang. Ber. af. Valg. t. Rigsd. Kgl. aabent Brev ang. Berammelsen af Valgene til den forestaaende ordentlige Rigsdag. Inden R. Min. Kongen har besluttet, at i samtlige Valgkredse i Kongeriget Danmark skulle Valgene af Medlemmer til den forestaaende ordentlige Nigsdag foregaae: til Folkethinget den 4 December d. A. og til Landsthinget den 29de Decbr. Kundg. fra Inden N. Min. ang. Berammelse af Dagen, paa hvilken Valgene paa de i Valglovens § 38 omhandlede Valgmænd skulle foregaae, og forkortelse af den i samme Love § 63 fastsatte Frist af 14 Dage. Kongen har besluttet, at Balgene af de Mænd, som i Medfør af Loven angaaende Balgene til Rigsdagen af 16 Jun. d. A. § 38 skulle vælge Medlemmer af det forestaaende, Landsthing, skulle overalt i Kongeriget Danmark foregaae Fredagen den 21 Dec. d. A., samt at den Tid af 14 Dage, som ifølge ovenmeldte Lovs § 63 er indrømmet Valgbestyrelserne i Valgkredsene til Paakiendelse af fremkomne Indsigelser mod de fremlagte Valgbarhedslister, i Henhold-til samme Lovs midlertidige Bestemmelse, forkortes til 8 Dage. Bkg. fra Politiet ang. Forlængelse af Tiden for Indløsning af hundetegn. Bkg. fra Prem. Min. ang. en Forandring i Fordelingen af forretningerne mellem de forskiellige Ministerier. (Resol. 19 Nov.). Kongen har bifaldet: at det under Finantsministeriet hidtil hørende statistiske Tabelværk henlægges fra 1 Jan. 1850 under Indenrigsministeriet. Rundg. fra Inden R Min. ang. Indenrigsministeriets Ordning. (Resol. 19 Nov. og 1 Dec.) *) Kongen har bifaldet, at de under Ministeriet henlagte Forretninger fra 1 Jan. 1850 fordeles paa følgende Maade: Under Secretariatet, der tilligemed Ministeriets Archiv forestaaes af Indenrigsministerens Secretair, Committeret, Kammerjunker E. S. E. Helzen, henlægges Fordelingen af de indkomne Sager; Registrering af Ministeriets allerunderdanigste Forestillinger og de derpaa afgivne Resolutioner, samt

• ) Jvfr. Dep. Tib. f. 1850 S. 41-48. Kung. ang. Indenrigsminist. Ordning.

disse sidstes Meddelelse; Udfærdigelse af Confirmationer paa 3 Dec. Bevillinger og Bestallinger giennem det forrige Rentekammer; Sager vedkommende Ministeriets Organisation og dets Perfonale; Sager angaaende Amtmandsposters Besættelse, Gagering m. m. og alle almindelige dem vedkommende Forhold; Ministeriets Budgetvæsen og dertil hørende Bogholderi; Indstillinger og Expeditioner angaaende Naadesbevisninger; Anfegninger om Hiælp af Ministeriets Understøttelseskasse; Bestyrelse af Budgetsummen til Ministeriets almindelige udgif ter, og forøvrigt alle Sager, som ikke ere henlagte under noget Departement. Under 1ste Departement. (Directeur, Justitsraad C. F. Simony) Sager angaaende Indfødsret; de Folkerepræsentationen vedkommende almindelige Sager; Communalforholdene, Indqvarteringsvæsenet, Frifiersler, Fattigvæ sen; Fiskeri, Handelsnæring, Eneret paa Opfindelser, Haandværks -, Molle- og Fabrikdrift, Giestgiveri og Krohold, Bogtrykkeriers Anlæg og Udgivelse af privilegerede Tidender, Overbestyrelsen af den Kongelige Porcellainsfabrik, af Lærredshallerne og Uldbindingshallen, Understøttelser af Industrifonden og overhovedet alle under Ministeriet Hørende Sager, vedkommende borgerlig Næring, Industri og Omsætningsforhold. Under 2det Departement (Directeur, Justitsraad F. A. Esbensen) Landvæsens, Matrikul, private Forst- og Jagtsager, Overbestyrelsen af Landstutterivæsenet, det frederiksborgske Stutteri og Veterinairskolen, Sager angaaende Sygdomme mellem Hefte og Kreaturer. Under 3die De partement (Directeur, Justitsraad 2. P. Larsen, N. af D. Committeret: Indenrigsministerens Secretair, Kammerjunker Helten) Alle Sager angaaende de under Indenrigsministeriet horende offentlige Arbeider, altsaa Bygningssager, Overbestyrelsen af de under Ministeriet henlagte Kongelige Haver, Bei-, Jernbanes, Havnes og Canalsager. Islandske Departe ment (Directeur, Justitsraad B. Pjetursson) forbliver uforandret. Det statistiske Bureau (Chef, Professor A. F. Bergsøe) Bearbeidelse og Offentliggiorelse af Oversigten over statistiske Forhold under Overtilsyn af hvert vedkommende Minifterium. Indenrigsministeriets Regnskabs-Revision og Decision. De under Indenrigsministeriet hørende RegnKundg. ang. Indenrigsminist. Ordning. 3 Dec. skaber, der ere underlagte Generaldecisoratet for det directe Skattevæsen, revideres i Ministeriets ved Resol. 29 Jul. d. A. oprettede Revisionscontoir under Bencevnelse af Indenrigsministeriets Revisionscontoir. Directeurerne for samtlige fornævnte Departementer, saavelsom Generaldecisor for Revisionscontoirets Vedkommende, og Chefen for det statistiske Bureau, ere under Ansvarlighed til vedkommende Minister be myndigede til paa dennes Vegne at underskrive de Expeditioner, som angaae de under hver Afdeling især henhørende Sager. Til i Departementsdirecteurernes Forfald at fungere i disses Sted er for 1ste Departement allernaadigst Bemyndigelse tillagt Departementssecretairen, Cancellieraad Dahl, og for 2det Departement, Departementssecretair, Capitain 3 Dec. Krarup for de Sidstnævnte selv til Expedition overdragne Sager. Ved 3die Departement fungerer Indenrigsministe rens Secretair, Kammerjunker Helgen, som Committeret, idet han tillige, som ovenanført, forestaaer Secretariatet. Alle de nævnte 4 Departementer saavelsom Ministeriet i Almindelig. hed eller sammes Regnskabsvæsen og Revision vedkommende Meddelelser fra andre Autoriteter eller Private stiles til Indenrigsministeriet; dog bør de Island, Grønland og Færserne ved. kommende Sager, skiendt de indsendes til Indenrigsministe rict, stiles til de respective Ministerier, hvorunder de høre. Meddelelser til Bureauet for det statistiske Tabelværk stiles til Chefen for dette, forsaavidt de ikke af færdeles Grunde rettes til vedkommende Ministerium, hvorunder det paagieldende Forhold hører. Foreløbig Lov om forlængelse af de ved Pl. 27 Mart. 1844 for den directe Handel paa andre. Verdensdele fastsatte Begunstigelser. Finants. Min. I Henhold til Grundlovens § 30 vil Kongen herved have de ved Pl. 27 Mart. 1844 indtil Udgangen af 1848 fastfatte og ved Kgl. Bfg. 21 Dec. f. A. indtil Udgangen af indeværende Aar forlængede Begunstigelser for den directe Handel paa andre Verdensdele endvidere tillagt Gyldighed indtil Udløbet af Marts 1850, saaledes at de i den ovennævnte B § 3, sidste Passus, indeholdte Bestemmelser med Hensyn til Skibe, som i Overeensstemmelse med de givne Forskrifter ere udklarerede herfra inden Udgangen af 1848, Forel. Lov ang. Hand. p. and. Verdensd. paa samme Maade skulle finde Anvendelse med Hensyn til de 3 Dec. inden den 1 Apr. 1850 udflarerede Skibe Raadst. Pl. ang. Afgift til Fattigvæsenet ifølge Pl. 18 Dee. Jul. 1799 § 173. (Resol. 19 Nov. D. T. f. 1850 S. 81.) Det har behaget Kongen at bifalde, at den Afgift af 10% af Brutto-Indtægten, der, ifølge Planen for Kbhavns Fattigvæsen 1 Jul. 1799, § 173, skal erlægges til bemeldte Fattigvæsen af Alle, der i Kbhavn eller paa dens Grund lade egne eller andres Færdigheder see eller høre for Betaling, eller forevise Kunststykker, Sieldenheder eller deslige, ogsaa udenfor det i Resol. 15 Aug. 1806 nævnte Tilfælde, nedsættes til 5% for saavel indenlandske Actieselskaber, der have indrettet eller maatte indrette Etablissementer, hvor saadanne Forestillinger gives, som for alle andre Indlændinge, hvad enten disse oprette saadanne Etablissementer, eller give en enkelt eller enkelte Forestillinger, hvorimod det i Henseende til de Forestillinger, der af udlændinge gives, skal have sit Forblivende ved den hidtil geildende Bestemmelse, saaledes at disse fremdeles ville have til Stadens Fattigvæsen at erlægge 10% af Brutto:Indtægten. foreløbig Lov der forandrer Valglovens §§ 41 og 11 Dec; 42. Inden R. Min. (D. T. 977) Da det, ifølge hvad der af Indenrigsministeren derom er blevet Kongen foredraget, maa ansees nødvendigt, at der skeer en Forandring i de Bestemmelser, som med Hensyn til Udnævnelsen af Valgmænd indeholdes i Valgloven af 16 Jun. d. A., dens §§ 41 og 42, idet Anvendelsen af de i disse Paragrapher indeholdte Bestemmelser for Kiøbenhavns Vedkommende og muligen for enkelte af de andre større Communer vil medføre uovervindelige Vanskeligheder, saa byder og befaler Kongen ved denne provisoriske Lov som følger: Communalbestyrelserne skulle, uanseet Bestemmelserne i Valglovens §§ 41 og 42, være bemyndigede til at dele de enkelte Valgmandsfredie i saamange Afdelinger, som de maatte finde tienligt, samt til af enhver enkelt Kredses Bælgere at udnævne de Mænd, der foruden Valgbestyrelsens Medlemmer ville behøves til under Balghandlingen at giøre de foreskrevne Frl. L. o. Forand. af Valgl. 42 og 42 §§. 11 Dec. Tilførsler paa Valg- og Stemmelisterne, og skal der derhos Intet være til Hinder for, at Valghandlingen, saafremt det af vedkommende Communalbestyrelse ansees fornødent, forlæns ges udover den for samme berammede Dag, i hvilket Til- • fælde Communalbestyrelserne skulle være bemyndigede til at iværksætte en saadan Fordeling af Bælgerne i de enkelte Balgkredse paa de forskiellige Dage, som maatte findes henfigtsmæssig til Lettelse for Bælgerne og til Valghandlingens Fremme. 14 Dec. 17 Dec. Naadst.-Pl. at Judenrigsministeriet har bifaldet, at den nye anlagte Gade ved Slagterboutiqverne i Kbhvn benævnes St. Ticolai Gade." Foreløb. Lov om forlængelse af Fr. 5 Jun. 1848, § 11. I Medhold af Grundlovens § 30 og i Overeensstemmelse med de Forslag til Statsudgifternes Bestridelse i næste Aar, som Kongen agter at lade den først sammentrædende Rigsdag forelægge, vil Han herved Have den i Fr. 5 Jun. 1848 § 11 i Anledning af Krigen paabudne Forogelse af de under Told og Consumtionsvæsenet henhørende indirecte Forbrugsafgifter forlænget efter Udløbet af indeværende Aar og indtil videre. 23 Dec. Foreløbig Lov om at den ved Resol. 10 Mai 1815, 25 Mart. 1818 og 9 Jun. 1833 paabudne 50 pCt. For- Høielse af den kbhavnske Accise af Skibe og Varer maa oppebæres i 1850, m. v. Inden N. Min, [Dep. T. f. 1850 . 1.]. Da det, ifølge hvad der af Indenrigsministeren derom er bleven foredraget, maa ansees rettest, at den ved Resol. 10 Mai 1815, 25 Mart. 1818 og 9 Jun. 1833 paabudne 50 pCt. Forhøielse af Accisen i Kbhavn af Skibe og Varer, der senest ved Nesol. 27 Dec. f. A. tillodes indtil indeværende. Aars Udgang at maatte opkræves til Fordeel for Kbhavns Havnevæsen, fremdeles maa oppebæres i Aaret 1850, eftersom Undersøgelserne og Forhandlingerne om det kbhavnske Havne væsens Ressourcer m. v. ikke have kunnet tilendebringes faa betimeligt, at Spørgsmaalet om denne Afgifts fremtidige Frlb. Lov om Forhøielse af Accisen. Bedbliven eller Opher for Tiden definitivt kan besvares, fan 23 Dec. byder og befaler Kongen ved denne provisoriske Lov som følger: at den ved Resol. 10 Mai 1815, 25 Mart. 1818 og 9 Jun. 1833 paabudne 50 pet. Forhoielse af Accisen i Kbhavn af Skibe og Varer fremdeles maa oppebæres i 1850 og at det i den Tid oppebaarne Belob maa tilflyde Stadens Havnekasse. Foreløbig Lov ang. Udskrivningen til Søkrigstienesten 23 Dec. for Aaret 1850. Just. Minist. Da Udskrivningen af det Mandskab, der vil behøves til Bemandingen af Orlogsflaaden i 1850, nu ikke længere kan udsættes, og den derom fornødne Lov følgeligen ikke forud kan vedtages af Rigsdagen, har Kongen fundet det nødven digt i henhold til Grundlovens 30 § at bestemme Udskriv ningen ved en foreløbig Lov. Ifølge de af Justitsministeren foredragne Omstændigheder byder og befaler Kongen som følger:

1) Af det søværnepligtige Mandskab bliver foruden de 706 Mand, der fra Kongeriget allerede haves til Tieneste paa Krigsskibene eller under Hvervingen, endvidere ved de forestaaende Sosessioner for Aaret 1850 at udskrive ialt 5700 Mand. 2) Af fornævnte Mandskab skal udskrives 52 Styrmænd. Endvidere udskrives samtlige til Hovedrullen henhørende tienstdygtige Heel- og Halvbefarge; men skulde derved af denne Classe blive udskrevet et større Antal end 2614 Mand, bliver Udskrivningen at hæve for det overskydende Antal, saaledes at de, som efter de gieldende Regler ere nærmest til at forbigaaes ved Udskrivningen, først komme i Betragtning til at faae denne hævet. Saafremt ikke det hele Antal 2614 befarne Matroser skulde kunne erholdes ved Udskrivningen, bliver det manglende Antal at erstatte ved Sevante. Resten af det i § 1 nævnte Antal Søværnepligtige udskrives med 1540 Sovante og 1494 Usøvante. Bfg. fra K. U. Minist. ang. Ophør af Brugen af det 23 Dec. latinske Sprog ved theologist Embedsexamen ved Kbhavns Universitet og Indførelse af en særegen Prøve i Latin Bfg. ang. den theologiske Embedsexamen. 23 Dec. for dem, som ville stedes til denne Embedsexamen. (Resol. 17 Dec.) [Dep. T. for 1850 p. 6.]. Det har behaget Kongen at bestemme: 1) at Brugen af det latinske Sprog ved den theologiske Embedsexamen ved Kbhavns Universitet ganske bortfalder, første Gang ved den Eramen, der afholdes i December 1850 og Januar 1851; 2) at der indrettes en paa det theolo giske Studium beregnet Prøve i det latinske Sprog, som, fra det angivne Tidspunkt af, enhver Studerende maa underfaste sig, førend han kan stedes til den theologiske Embedsexamen, og for hvilken fastsættes følgende nærmere Regler: a. Proven skal bestaae i en skriftlig Oversættelse af et opgivet Sted, og i mundtlig Oversættelse af nogle forelagte Steder af de latinske Kirkefædre; b. iffum de Studerende tilstedes Adgang til Proven, som godtgivre, at de i det mindste i 2 Aar have dyrket det theologiske Studium; c. Proven afholdes i hvert Mars April og October Maaneder, og første Gang i October 1850; d. Afholdelsen af Proven henlægges til det theologiske Facultet, og bliver den skriftlige Prøve, der gaaer forud for den mundtlige og afholdes under behørigt Tilsyn, at bedomme af to Censorer, af hvilke dernæst den ene udfører den mundtlige Examination i den andens Overværelse som Censor; dog kan den ene af disse Fune tioner med Samtykke af Ministeriet for Kirke- og Underviisningsvæsenet overdrages til en dertil egnet Videnskabsmand, som ikke er Medlem af Facultetet ; e. Uldfaldet af Proven betegnes ved de samme Characterer, som cre anordnede for den theologiske Embedderamen, saaledes at Charakteren non contemnendus ikke udeluffer fra Adgang til Embedderamen, og at de, som ikke opnaae denne Charakteer, kunne underkaste sig prøven paa ny efter Aars, Forløb; f. Characteren for Proven indføres i Vidnesbyrdet, der meddeles for aflagt tbcologist Embedsexamen. 28 Dec. Bfg. fra Fin Min. ang. Ophævelse af Statssecre tariatet for Zaadessager fra 1 Jan. 1850 og dets For retningers Henlæggelse under Finantsministeriet. (Resol. 23 Dec.) [Dep. T. f. 1850 p. 13.]. Bkg. ang. Statssecretar. for Naadessager. Det har behaget Kongen at bifalde: 28 Dec. 1. at Statssecretariatet for Naadessager ophæves fra 1 Jan. 1850; 2) at det derunder sorterende Understøttelsesvæsen fra samme Tid undergaaer en saadan Reduction og Omfordeling, som af en af Finantsministeriet dertil udnævnt Comittee er bragt i Forslag; 3) at de derefter tilbageblivende Understøttelser blive at behandle og Rigtighed derined at holde i Forbindelse med Statens almindelige, under Finantsministe rict hørende Pensionsvæsen. I Henhold til Foranstaaende 88 tiener til almindelig Efterretning for Alle, som hidtil have nydt fast eller treaarlig Understøttelse af Naadessecretariatet, at ikkun de iblandt dem, som fra Finantsministeriet erholde steriet erholde særlig skriftlig Meddelelse om deres Understøt telses Formindskelse eller Ophor, samt om Reglerne, hvorefter dette er besluttet, ere ifølge Kongens Resol. bestemte til at skulle lide Indskrænkning i saa Henseende; hvorimod alle Andre, der, som nævnt, have nydt fast eller treaarlig Understøttelse, og som inden dette Aars Udgang have indsendt den foreskrevne schematiske Forklaring over deres Formuestilstand ville ved Udkastet til Finanteloven for 1851 betingelsesviis blive bragte i Forslag til at beholde samme. 0181 Tillæg til Forordningerne for 1848. 17 Jan. Raadst. - Pl. om Abhavns Commune-Afgifter. (Resol. 2 Oct. 29 Dec. 1847). Ved Kongens Resol. er bestemt, at Kbhavns Commune- Afgifter for 1848 skulle opkræves saaledes: 1. Den samlede Grundskat med nemlig til: a) Borgervæbningen b) Indqvarteringen.. 36,387 128,253 Rbd. 50 §. . 12,442 Rbd. 32 f. 31- 83- c) Renovationsvæsenet 22,184 d) Bægtervæsenet . . 39,848 og e) Lygtevæsenet. 17,391 2. Broelægningsskatten med 39 Rbß. pr Favn Steenbroe.

3. Vandskatten med Rbsk. pr. Allen af Stadens skattepligtige Forhuusbygninger, og Nosk. pr. Alen af Side og Tverbygninger for dem, som have Pompevand, og iøvrigt med Jagttagelse af Bestemmelserne i Anordn. 21 Apr. 1812 §§ 8 og 10, hvortil endnu kommer den særskilte Afgift, som svares af visse Næringsbrug. 60,000 R6d. og 5. Fattigskatten med Arealskattens oprindelige Beløb, 2 Gange taget. 4. Næringsskatten med Raadst.-Pl. (Restr. 20 Sept.) ang. Laugenes Anmeldelse af Svende. Det har behaget Kongen at fastsætte, at de i Restr. 5 Nov. 1805 samt 1 Jul. og 8 Aug. 1837 indeholdte Bes stemmelser om, at Interessenterne i de deri opgivne Lauge Pl. ang. Laugenes Anmeld. af Svende. ere pligtige til at anmelde for Oldermanden, hver Gang de 2 Oct. antage eller afskedige Svende, under Mulet af 2 R6d. til Kbhavns Fattigvæsen for hver Svend, Vedkommende efterlade at anmelde, skulle gielde for samtlige heri Staden værende Haandværkslauge. Raadst.-Pl. ang. Mestere i Tøimagerlauget. 16 Sept.). (Resol. 13 Oct. Det har behaget Kongen at bifalde, at Bestemmelsen i Pl. 16 Mart. 1838 (Resol. 21 Febr.) hvorefter den, som attraaer at blive Mester i Toimagerlauget her i Staden, har at godtgiere, at han forstaaer at benytte den jaqvardske Væ-- vermaskine, ophæves. 900 The pigile s Angivelse af de vigtigste ældre Forordninger og Lovbud for Danmark, som ved Kong Frederik den Syvendes Forordninger for 1849 ere ophævede, forandrede eller nviere bestemte. 1665. 14 Nov. Kongeløven, med Undtagelse af §§ 27-40 og § 21 og 25: Ophævet v. Grundl. 5 Jun. 1849. 1683, 5 Mai. Anordn. om Veiere, Maalere m. v.: Forandret v. 1. 30 Mart. 1849. 1773, 21 Oct. 1788, 20 Jun. 1799. 1 Jul. 1801. 3 Jun. Fr. ang. stempl. Spillekorts Brug paa de vestindiske Der: Ophævet v. Kundg. 19 Febr. 1849. Fr. om Stavnsbaandets Lesning: Forandret v. Lov 12 Febr. 1849, Cap. 1 og 2. Plan f. Kbhons Fattigvæsen, dens 173 §: Forandret v. Pl. 8 Dec. 1849. Fr. om Opbud i Feidetid: Jvfr. Lov 12 Febr. 1849 § 34. 1802. 8 Jan. Fr. ang. So-Indrulleringen, dens 68 og 69 §§: Forandrede v. l. 17 Jan. 1849. Samme: Forandret v. Lov 12 Febr. 1849 Cap. 3. 5 Nov. Pl. om Kiobstædbeboeres Værnepligt: Ophævet v. Lov 12 Febr. 1849. 1809. 7 Nov. Fr. om de lærde Skoler, dens 73 §: Forandret v. Bfg. 29 Oct. 1849. 1813. 25 Mart. Pl. om Landsoldaternes Tienestetid: Ophævet v. Lov 12 Febr. 1849. 1814, 29 Mart. Regl. om det mosaiske Troessamfund, dets 1-4 §: Forandrede v. Kundg. 18 Febr. 1849. Anordn. om det mosaiste Troessamfund, dens 12 §: Forandret v. Pl. 2 Febr. 1849. 5 Apr. Pl. om Gaardforpagteres Fritagelse for Værnepligt: Ophævet v. Lov 12 Febr. 1849. 26 Apr. pl. om Mandskabet af de annecterede Batailloner: Ophævet v. Lov 12 Febr. 1849 3 Nov. Pl. om Forbryderes Værnepligt: Jvfr. Lov 12 Febr. 1849 § 7. 1815. 9 Sept. Pl. om de annecterede Batailloner: Ophævet v. Lov 12 Febr. 1849. 1816. 8 Aug. Pl. om Soldater, sem faae en Gaard i Fæste: - Ophævet v. Lov 12 Febr 1849. 28 Oct. Pl. om Værnepligtige, som have faaet en Gaard: Ophævet v. Lov 12 Febr 1849. 1818. 4 Mart. Instr. for Stifts- og Landphysici, dens 16 §: Nærs mere bestemt v. Bfg. 22 Aug. 1849. 24 Oct. Anordn. om Embedderamen for Lærere ved de lærde Stoler: Ophævet v. Anordn. 2 Febr. 1849. 1820. 18 Aug. Pl. om Studerendes Frihed for Udskrivning: Ophæ vet v. Lov 12 Febr. 1849. 15 Dec. Fr. om Ansøgninger m. v., dens 1 S: Jofr. Bkg. 27 Jun. 1849. 1821. 25 Mai. $ Pl. om Sognefogders og Lægdsmænds Sonner m. v.: Ophævet v. Lov 12 Febr. 1849. 1822. 26 Nov. Pl. om Jordbrugeres Fritagelse for Krigstienesten m. v. Ophævet v. Lov 12 Febr. 1849. 1823. 30 Mai. Pl. om Lettelser for Transithandelen med Suffer: Jvfr. foreløb. Lov 1 Jul. 1849. 1825. 8 Apr. 1. ang. Rettigheden for danske Skibe til Indladen paa St. Croir: Jvfr. foreløb. Lov 1 Jul. 1849. 27 Mai. 1. ang. Forandring i Udførselsafgifterne paa St. Croir: Jvfr. foreløb. Lov 1 Jul. 1849. Pl. om Blikkenslagernes Mesterstykke: Forandret v. Pl. 26 Det. 1849. 1 Sept. Pl. om Hyrecontracter: Jvfr. Kundg. 3 Mart. 1849. 1827. 16 Febr. Pl. om Soldaters Udløsning fra Krigstienesten: Ophævet v. Lov 12 Febr. 1849. 1828. 3 Dec. Fr. om det stemplede Papir, dens 5 §: Jvfr. Bkg. 27 Jun 1849. 1829. 9 Jan. Pl. om 'usevante Solimiter: Forandret v. Lov. 12 Febr. 1849 $ 46. 22 Apr. Regl. for Livjægercorpset, dets 2 §: Forandret v. Lov 12 Febr. 1849 § 40. 8 Mai. Fr. om Værnepligten: Ophævet v. Lov 12 Febr. 1849. 1830. 24 Mart. Pl. ang. guinciske Varers Fortolding paa St. Tho mas og St. Jan: Jvfr. foreløb. Lov 1 Jul. 1849. 1832. 23 Mai. Pl. om Værnepligtige, der ansættes ved Livjægercorpset: Ophævet v. Lov 12 Febr. 1849. 1833, 6 Jun. Fr. om Handelen paa St. Croix: Forandret v. forelob. Lov 1 Jul. 1849. 1838, 30 Jan. Pl. ang. en forenet medicinsk-chirurg. Examen, dens 7 §: Nærmere bestemt v. Blg. 22 Det. 1849. 1839. 17 Sept. Pl. om Kul- og Saltmaaling: Forandret v. Pl. 30 Mart. 1849. 1840. 3 Jan. Pl. om Naadessecretariatet: Ophævet v. Bfg. 28 Dec. 1849. 1841, 24 Aug. Pl. om det stempl.. Papir: Jvfr. Bkg. 27 Jun. 1849. 1842. 27 Jun. Fr. ang. Udskrivning til Krigstieneste: Ophævet v. Lov 12 Febr. 1849. 1844, 13 Mart, Pl. om Tolden, Tarif Litr. B: Forandret v. Bkg. 19 Jan. 1849. 27 Mart. Pl. ang. directe Handel paa andre Verdensdele: Jvfr. foreløb. Lov 3 Dec. 1849. 1846, 28 Jan. 10 Jul. Pl. om Tolden: Forandret v. Pl. 19 Jan. 1849. Pl. om Værnepligten: Forandret v. Lov 12 Febr. 1849. Samme: Ophævet v. Lov 12 Febr. 1849. -27 Jul. Pl. om Værnepligten: Forandret v. Lov 12 Febr. 1849. 1848. 5 Jun. Fr. om Krigsskatten, dens 11 §: Forlænget v. foreløb. Lov 17 Dec. 1849. 23 Sept. Anordning om Udskrivning: Forandret v. Lov 12 Febr. 1849 § 5. 0181 Alphabetisk Register over Kong Frederik den Syvendes Frr. for 1849. 343 Academier: B. Lærde. 1849. 23 Dec. fg. ang. Ophør af Brugen af det latinske Sprog ved theologist Embedsexamen m. v. Bøger og Almanakker samt Bogtrykkere. 8 Jul. Foreløbig Lov indehold. Forbud imod ved Trykken at offentliggiore Efterretninger vedkommende Krigen. Fattige og Sospitaler. 8 Dec. Raadst. Pl. om Afgiften til Fattigvæsenet efter pr. 1 Jul. 1799 § 173. fæ og andre tamme Creature. 26 Sept. Pol. Bkg. ang. Hundetegn. Handel. 1 Jul. Foreløbig Lov ang. Handelen og Skibsfarten paa. St. Croix. 60 3 Dec. Foreløbig Lov om Forlængelse af de ved Pl. 27 Mart. 1844 for den directe Handel paa andre Verdensdele fastsatte Begunstigelser. Island. 19 Mai. Kgl. Bkg. til Mthinget ang. Resultaterne af de under dets Mode i 1847 afgivne Betænkninger og øvrige indgivne Andragender. 1849 20 Jun. Anordn. om Jagten i Island. - - 11 - 13 28 Sept. Valglov for Dannelsen af den ved Resol. 23 Sept. 1848 bebudede Forsamling i Island. Jøder. 2 Febr. Maadft. Pl. om Anmeldelser af Vielser, Fødsler og Dødsfald i den mosaiske Menighed. 18 Febr. Rundg indeholdende Modificationer i de i Regl." 29 Mart. 1814 A. §§ 1-4 givne Forskrifter ang. den Maade, hvorpaa Repræsentanterne for den mo saiske Menighed i Kbhvn vælges, m. m. Kiøbenhavn: A. Dens Magistrat og Borgerskab etc. 5 Jan. Raadst. Pl. ang. Kiøbenhavns Communeafgifter. B. Gader, pladser, Broer, Suse og Bygninger, samt Renovation og Brolægning. 14 Dec. Naadst. Pl.om St. Nicolai Gaden. Kongen og det Kongelige Huus. 30 Mai. Rundg. ang. Civillisten. 5 Jun. Danmarks Grundlov. Aab. Brev om nogle midlertidige Forbehold ved Udgivelsen af Grundloven. 27 Jun. Bfg. ang. nogle nærmere Bestemmelser i Anledning af den Kgl. Kundg. 30 Mai om Civillisten. 29 Jul. Kongens Proclamation til Inderne. Brig, foranstaltninger formedelst samme. 7 Mart. Bfg. ang. Blofaden. 3 Apr. Bfg. fra Marineministeriet ang. Blofaben. 12 Apr. Rappels og Pardons-Patent for de Søværnepligtige, som befinde sig udenlands. 9 Mai. Bfg. ang. Blokaden. 8 Jul. 29 Jul. 5 Aug. 8 Sept. 23 Dec. Foreløbig Lov indehold. Forbud imod ved Trykken at offentliggiore Efterretninger vedkommende Krigen. Kongens Proclamation til Jyderne. Bfg. ang. Blofaden. Bfg. ang. Flaget for Slesvigske Skibe under Vaabenstilstanden.

Foreløb. Lov ang. Udskrivningen til Sekrigstienesten for Aaret 1850. Land Militair-Etaten. 12 Febr. Lov om almindelig Værnepligt. 1949. 1849 29 Oct. Forclebig Lov ang. Udskrivningen til Landkrigstieneften for Aaret 1850. - - Laug og Haandværker: B. J Særdeleshed. 17r. 31. Lygtemagere eller 2likkenslagere. 26 Oct. Raadst. Pl. om Blikkenslagernes Mesterstykke. Maal og Vægt, samt Vragning. 30 Mart. Raadst. Pl. om Maalning og Veining. Medicinalvæsenet. 22 Aug. Bfg. ang. en Forandring i den nuværende saakaldte Physikat-Examen. 22 Oct. Bfg. ang. en forandret Indretning af den practiske Undervisning i Fødselsvidenskaben ved den Kgl. Fødsels- og Pleiestiftelse og nærmere Bestemmelse af de lægevidenskabelige Candidaters Adkomst til at practisere som Fødselshielpere. Ministerierne. 17 Sept. Bfg. ang. Ophævelsen af det Kgl. Slesvig-Holsten- Lauenborgske Cancellie. 21 Sept. Bfg. ang. Foreningen af Bablkassen og Statsgieldsfassen til cen samlet Kasse under Navn af Finants- Hovedkassen. 22 Sept. Bfg. ang. en Forandring i Fordelingen af Forretningerne mellem de forskiellige Ministerier. 25 Sept. Bfg. ang. de under Finantsministeriet henlagte Domainers og det Kgl. Forst- og Jagtvæsens Bestyrelse ved en Domainedirecteur. 24 Nov. fg. ang en Forandring i Fordelingen af Forretningerne mellem de forskiellige Ministerier. 3 Dec. Kundg, ang. Indenrigsministeriets Ordning. Myntvæsenet. 10 Mart. Bfg. ang. Udprægning af Species. 5 Jun. Pl ang. Inddragelsen af de af Nationalbanken i 1819 udftædte Sebler paa een Rbd. 25 Aug. Bfg. ang. en Forlængelse for Nørre-Jyllands Vedkommende af den ved Pl. 5 Jun. d. A. bestemte yderste Termin for Inddragelsen af de af Nationalbanken i 1819 udstædte Sedler paa een Nigsbanfdaler. 6. Oct. Bfg. ang. Udprægning af Nigsbankdalere. Postvæsenet. 17 Apr. Bfg. ang. Bivognskiørselen til Person- og Pakkeposterne. 1849. Provinosialstænder. 24 Sept. Bfg. ang. Nepartition efter Pl. 1 Jun. 1836 af de i Anledning af de vaadgivende Provindfialstænders Forsamlinger i Noeskilde i 1848 forskudsviis udbetalte Summer. Bfg. ang. Repartition efter Pl. 19 Oct. 1836 af de i Anledning af de raadgivende Provindstalstænders Forsamlinger i Viborg 1848 forskudsviis udbetalte Summer. Qvægfygen: foranstaltninger formedelst samme. 4 Jan. Provis. Kundg. ang. Erstatning til dem, hvis Qvæg nedflaaes for at forhindre Udbredelsen af den smitsomme ondartede Lungesyge. -2 Febr. Provis. Kundg. ang. nopholdelig Anmeldelse fra Beboere i Frederiksborg Amt, saasnart der hos deres Creature ytfrer sig vedvarende Hoste. 114 - - 14 Mai. Kundg. ang. Ophævelsen af nogle Foranstaltninger, som have været trufne for at hindre Udbredelsen af den smitsomme ondartede Lungesyge, som har været udbrudt blandt Avæget paa tvende Gaarde i Frederiksborg Amt. Reisende, samt fri Skyts og Kongereiser. 28 Mart. Kundg. ang. Passagepenges Erlæggelse ved Indfiørslerne til Charlottenlund Skov og to af Indfierslerne til Jægersborg Dyrehave. 17 Apr. fg. ang. Bivognskiørselen til Person- og Pakkeposterne.

Rigsforsamling. 5 Jun. Danmarks Grundlov. 16 Jun. Lov ang. Valgene til Rigsdagen. 13 Oct. 4 Nov. Regulativ for Kongerigets Inddeling i Valgkredse. Rundg. ang. Udnævnelsen af Formændene i Valgbestyrel serne ved de forestaaende Valg til Landethinget samt Beftemmelse af Mødestederne. Kgl. aab. Br. ang. Berammelsen af Valgene til den forestaaende ordentlige Rigsdag. 5 Nov. Kundg. ang. Berammelsen af Dagen, paa hvilken Valgene paa de i Valglovens § 38 omhandlede Valgmænd Fulle foregaae og Forfortelse af den i samme Love § 63 fastsatte Frist af 14 Dage. 11 Dec. Foreløbig Lov, der forandrer Valglovens §§ 41 og 42. Skatter og Paabud: E. Landskatten. 18 Mart. Fr. ang. Eftergivelse for 1849 i den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne og ved Fr. 24 Jun. 1840 nærmere regulerede Landskats Beløb af Jorder og Tiender i Dmk. m. v. H. Andre, meest extraord. Skatter i Dmk. 1849 28 Mart. - - - - - Blg. ang. Repartition i 1849 af den ertraordinaire Befoftning paa Anskaffelse af Fourage til Landmilitairetaten, af Marschpenge for Landsoldaterne og af udgifterne ved Kgl. Tienestereiser. 24 Sept. Bfg. ang. Repartition efter Pl. 1 Jun. 1836 af de i Anledning af de raadgivende Provindftalstænders Forsamlinger i Roeskilde i 1848 forskudsviis udbetalte Summer. 24 Sept. Bfg. ang. Repartition efter Pl. 19 Oct. 1836 af de i Anledning af de raadgivende Provindfialstænders Forsamlinger i Viborg 1848 forskudsviis udbetalte Summer. Skoler og Ungdommens Undervisning. 2 Febr. Anordn. ang. de Prover, som give Adgang til de overordnede Lærerposter ved de lærde Skoler. 29 Oct. Bfg. ang. en Forandring i Bestemmelserne om Antallet af Fripladser og af Pladser imod nedsat Betaling af Skolepenge i de lærde Stoler. Stemplet Papir. 27 Jun. Blg. hvorved Anordn. om stemplet Papirs Brug til Ansøgninger indstiærpes. Suppliquer. 27 Jun. Bfg. hvorved Anordn. om stemplet Papirs Brug til Ansøgninger indskiærpes. Sø-Enrolleringen. 17 Jan. 1. ang. midlertidig Indskrænkning i Adgangen til at erholde Styrmands-Patent og i den Fritagelse for Udskrivning til Sekrigstieneste, som i visse Tilfælde tilkommer de med Styrmands Patent forsynede Sofarende. 12 Febr. Lov om almindelig Værnepligt. 23 Dec. Foreløb. Lov ang. Udskrivningen til Sekrigstieneste for Aaret 1850. Søfarende. 3 Mart. Rundg. ang. nogle Modificationer i de med Baterschoutembedet i Kbhvn forbundne Indtægter. 7 Jul. Bfg. af forandrede Forholdsregler med Hensyn til Nattefignaler paa Dampskibe til Jagttagelse for faadanne og andre Stibes Forere. 8 Sept. Bfg. ang. Flaget for Slesvigske Skibe under Vaabenstilstanden. So Militair-Etaten og Holmen. 1849 27 Jul. - Bfg. ang. forandrede Forholdsregler med Hensyn til Nattesignaler paa Dampskibe til Jagttagelse paa de Kgl. Stibe. Toldvæsenet: B. J Særdeleshed. 19 Jan. 23 Dec. Veie. Bfg. ang. Ophævelse af Udførselstolden for Hornqvæg.

Forclob. Lov om at den ved flere Resol. paabudne 50 pCt. Forhoielse af den kbbenske Accise af Skibe og Varer maa oppebæres i 1850 m. m. 28 Mart. Kundg. ang. Passagepenges Erlæggelse ved Indfierslerne til Charlottenlund Skov og to af Indfierslerne til Jægersborg Dyrehave. Vestindien og Guinea. 19 Febr. Kundg. ang. Indførsel og Brug af Spillefort paa de dansk vestindiske Zer. 1 Jul. Forelob. Lov ang Handelen og Skibsfarten paa St. Groir.